Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Fe , N s
Greeere gir? Corr <=) ole
BD. 1/2. 70677
Årsregnskab
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S
1. august 1999 - 31. juli 2000
24. regnskabsår
Offentliggjort 26. oktober 2000
TTT
Koncernstruktur
DSV; De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S
(af 515
BER IE lela se TE TES
Fjernøsten
Filippinerne Malaysia
Hong Kong Singapore
Thailand
indonesien
Nordamerika
Skandinavien
Danmark
TE, batte 5
ANGTASTSs Ta]
SLS Holland
England
Tyskland
Østeuropa
(NET EST
er
Letland SLET
HE ErS MEL Nr 2
DSV Samson
ESS
Transpart A/S
DSV
Container Line ApS
DSV
BET EYES
DSV Samson
Transport AB - Sverige
(JERNES re
(SUSE
Fastighets
FATTET
DSV Samson
Transport A/S - Estland
Svex
Tolliladu
DSV Samson
Transport SIA = Letland
Ka 7-35 1657
L, Terminal
DSV Samson
kreeret dkr NENT
DSV Samson
KS TS see TERE NS 5
DSV Samsan
Eee EU Ens]
DSV Samson
Transport Ltd. » Rusland
DSV Samsan Transport
Spålkaz 0.0. - Polen
DSV Samsan
Transport Inc. - USA
DSV Transport:
ra SS EN SI LNS]
Wi
.
70% re
Shipping ApS
Hf
Parcel AB
Kes Lar sne Te LF Saren TE]
DSV Anlæg,
Teknik & Miljø A/S
LÆNE
Larsen Transport A/$
DSV
EET eee] SE
Dansk
DSV
Transport A/S - Skuldelev
Bjarne Madsen
Transport A/S
(ls SAs
ÅA. & B. Andersen A/S
Grusindustri A/S
Dansk
Jordrens A/S
KK Miljøteknik A/S
Specialdepot A/S
Specialdepot A/S
- Sneglerup
Den operationelle organisationsstruktur
for DSV Transport & logistik og Miljø &
egenproduktion er pr. 1. august 2000
dog med skatte- og juraforbehold for,
at ændringen kan gennemføres.
Den viste struktur for DFDS Dan
Transport Group A/S er pr. 30,
september 2000, hvor kontrakt om
DSVSs køb blev underskrevet.
Det forventes medio november 2000
efter Closing (afslutning af handlen), at
DSVSs ledelse og DFDS Dan Transport
Groups ledelse udarbejder en plan for
aktuelle og potentielle sammenlægnin-
ger. Målsætningen for denne plan er, at den skal være implementeret
senest med virkning fra 1. august 2001. Dele af planen forventes
implementeret tidligere.
Historie og idégrundlag Indhold
DSV blev etableret i 1976, da ti selvstændige vognmænd i fællesskab Koncernstruktur 2
stiftede selskabet DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 —— —
A/S. DSV har siden udviklet sig til at være en koncern med en årlig omsæt- Histori idégrundl
ning på 4,5 milliarder kroner, 1.900 medarbejdere og cirka 2.300 lastbiler EN
på vejene i Danmark og i udlandet hver dag. Den kraftige vækst er sket Vision 4
gennem organisk vækst og opkøb af virksomheder. Med købet 30. sep- -
tember 2000 af DEDS Dan Transport Group A/S forventes en årlig omsæt- konomisk regnskab
ning på 18 milliarder kroner og cirka 10.000 ansatte. = .
versi
Koncernen er bygget op omkring en række virksomheder med hver sit -
forretningsgrundlag og speciale. DSVs kerneområder er transport og miljø. Budget i hovedtal 6
Alt, hvad DSV beskæftiger sig med, kan relateres til kerneområderne. . .
Enten som ydelser der komplementerer kerneområdet eller er i forlængelse Resultatdisponeringmm. 8.
heraf. DSV kan således på baggrund af koncernens virksomheder tilbyde —
kunderne professionelle og fordelagtige totalløsninger, hvor DSV tilbyder Udviklingstal 8.
et komplet, verdensomspændende transportnetværk inden for sø- og -
luftfragt samt et godt og solidt netværk inden for vejtransport i Europa. Ledelsens årsberetning I
Herudover et netværk i Danmark inden for miljø- og genbrugssektoren. -
Forretningsområderne
DSVSs koncernstruktur består af to kerneområder: Transport & logistik samt -
Miljø & egenproduktion. Fremtiden 1Q
Transport & logistik indeholder al international og national distribution og DSV: kerneområder 12
godstransport. = CIK ;
ran isti
Miljø & egenproduktion indeholder miljøselskaberne samt egen- — .
produktionen herunder grusgrave, vognmandsforretninger, entreprenør- Mil nproduktion … 1
kørsel et cetera.
Fondsbørsmeddelelser 22
Det er en fast målsætning, at DSV maksimalt skal være 10 % selvforsy- -
nende med transportmateriel. Ved primært at benytte selvstændige Socialtregnskab 0 23
vognmænd som underleverandører kan DSV hurtigt og omkostnings- —
effektivt tilpasse sig ændringer i transportmarkedets efterspørgsel. Vogn- Miljøregnskab == 26.
mænd og andre underleverandører er fast tilknyttet koncernen uden .
kontraktlige forhold. Forholdet bygger alene på gensidig respekt og behov. Teknologi og IT 34
DSV formidler transportydelser mellem kunde og leverandør, hvor vigtige Påtegninger 36
konkurrenceparametre er kapacitet, fleksibilitet, knowhow ag total- -
løsninger af kundebehov. Kunderne får den rigtige type transportmateriel Anvendt regnskabspraksis 37
og leveret de rigtige ydelser, mens leverandørerne — det vil sige de små og
mellemstore selvstændige vognmænd — ved samarbejde med DSV opnår Resultatopgørelse 0 3g
bedre udnyttelse af kapaciteten, forbedrede indkøbsmuligheder og andre
stordriftsfordele. Balance 40
DSVS forretningskoncept er afprøvet og forbedret gennem mange år. DSV Pengestrømsopgørelse — 42
ønsker hele tiden at være på forkant med udviklingen og arbejder derfor
ufortrødent videre med konceptet. Koncernen fokuserer blandt andet Noter 43
meget på de muligheder, der er forbundet med udnyttelsen af IT-værktø- -
jer. Aktionærforhold 52
Koncept, baggrund og forståelse for kundernes opgaver gør, at DSV DSVs historie 53
fortsat i mange år vil kunne udvikle sig positivt til gvæde for aktionærer,
kunder, leverandører, vognmænd, chauffører og medarbejdere. Adresser relser — 54
DSVSs vision er fundamentet
for koncernens fremtidige
udvikling samt integrationen
af DFDS Dan Transport Group
JS i koncernen.
Visionen er en videreudvikling
af det hidtidige forretnings-
koncept og omfatter mere
end ensidig fokusering på
økonomisk udvikling.
DSV indfører et helhedsbillede
af koncernen med sammen-
hæng mellem økonomisk
udvikling og udvikling inden
for sociale aspekter og miljø.
DSVSs vision skal føre til et
bæredygtigt forretnings-
koncept, der optimerer
Finansiel vision
Formålet med den finansielle
vision er at reducere kapital-
bindingen, investeringsbeho-
vet samt den operationelle
risiko, Inden for Transport &
logistik er det DSVs målsæt-
ning at opnå en indtjenings-
marginal på den primære drift
(EBIT-margin) på 4 % og blive
forholdet til alle DSVs interes-
sent grupper såvel internt som
eksternt.
Transport & logistik er med
købet af DFDS Dan Transport
Group A/S styrket specielt i
Sverige, Norge og Finland
samt har fået den
fornødne styrke inden
for luft- og søfragt.
DSVs hidtidige
strategi om at blive
et af de førende
transportselskaber i
Norden er realise-
positioneret blandt de mest
rentable transportselskaber i
Europa samt oppebære en
vækst i omsætningen, som
overstiger markedsvæksten for
branchen.
Det er DSVs mål inden for
Miljø & egenproduktion, at
omsætningen skal fordobles
over en periode på fem år.
Målsætningen for indtjenings-
marginal på den primære drift
(EBIT-margin) inden for Miljø
& egenproduktion er 11 %.
Indtjening og positive
regnskabsresuttater vil til
enhver tid være drivkraften i
DSV. Stadig tilpasning af
balle TS]
Vision og målsætning
DSV vil være Nordens førende udbyder
af bæredygtige totalløsninger inden for
transport, logistik og transport-
relaterede miljøydelser.
ret med dannelsen af det nye
DFDS Transport.
For at operationalisere visio-
nen er der formuleret visioner
og målsætninger for hvert af
områderne finansiel, sociale
aspekter og miljø, og der er
udarbejdet handlingsplaner
for en løbende opfølg-
ning af udviklingen
hen imod disse
mål.
Social
omkostninger, effektivisering,
outsourcing af aktiviteter som
ikke er kerneområder, udnyt-
telse af IT og ny teknik er
fokusområder, der sikrer
fortsat tilfredsstillende økono-
misk vækst og resultater.
DSV har siden 1989 offentlig-
gjort kvartalsresultater og
meddelelser. DSV fortsætter
med kvartalsrapportering for
DSV koncernen efter Køben-
havns Fondsbørs "Skema B",
hvad angår de indholdsmæs-
sige krav til delårsrapporterne.
Rapporteringen er opdelt i
Transport & logistik samt Miljø
& egenproduktion.
Regnskabsoversigt
for koncernen
1995/96 1996/97 1997/98 1998/99
Hovedtal (tkr.)
Omsætning 1218.149 1.416.140 2.694,106 3.642.755
Bruttofortjeneste 202.006 243.242 511.044 722.184
Resultat af primær drift 78.995 101.497 98.919 151.802
Resultat før skat 86.717 104.810 117.106 146.519
Resultat efter skat 55.004 65.374 74.061 109.510
Anlægsaktiver 283.915 304.285 614.322 684.353
Omsætningsaktiver 284.051 353.734 651.643 735.543
Aktiver i alt 567.966 658.019 1.265.965 1.419.896
Egenkapital 277.632 340.026 407.716 508.008
Hensættelser 19.836 24.756 40.107 46.271
Langfristet gæld (inkl.
minoritetsinteressers andel) 41.545 29,462 177.428 218.173
Kortfristet gæld 228.953 263.775 640.714 647.444
Balance 567.966 658.019 1.265.965 1.419.896
Aktiekapital 30.561 30.561 30.561 30.561
Medarbejdere 453 483 1.466 1.620
Pengestrømme
Driftsaktivitet 81.978 112.170 98,901 96,681
Investeringsaktivitet -64.519 -52.927 -28.297 -109.540
Finansieringsaktivitet -6.579 -7.083 -54.225 -4.149
Udbetalte udbytter -3.667 -3.667 -3.667 6.112
Samlet ændring i likviditet 7.213 48.493 12.712 -23.120
Ultimolikviditet 58.296 106.789 119.501 96.381
Nøgletal (pct.)
Bruttoavance ” 16,58 17,18 18,97 19,83
Qverskudsgrad ” 6,48 7,17 3,67 4,17
Afkastningsgrad? 1485 1656 10,28... 11,30.
Forrentning af egenkapitalen ? 21,85 21,17 19,81 23,92
Soliditetsgrad I 48,88 51,67 32,21 33,78
Likviditetsgrad? 124,07 134,10 101,71 113,61
Nulpunktsomsætning” 695.223 805.943. 2.076.750 2.903.701
Sikkerhedsmargin? 42,93 43,09 22,92 20,29
Investeringsgrad? 12,66 9,60 2,47 8,28
Effektiv skatteprocent"? 35,81 36,06 35,54 23,98
Llkr.)
Resultat pr. aktie” 3,6 43 4,8 7
Indre værdi!” 18,2 22,3 26,7 33,2
Noteret kurs ultimo —
regnskabsåret for B-aktier'? 34 86 139 132 200
Definitioner og
kommentarer
1) Bruttoavancen er beregnet som: Bruttofortjeneste/omsætning
2) Overskudsgraden er beregnet som: Resultat af primær drift/omsætning
3) Afkastningsgraden er beregnet som: Resultat af primær drift/gennemsnitlige aktiver
4) Egenkapitalens forrentning er beregnet som: Årets resultat/gennemsnitlig egenkapital
5) Soliditetsgraden er beregnet som: Égenkapital/samlede aktiver
6) Likviditetsgraden er beregnet som: Omsætningsaktiver/kortfristet gæld
7) Nulpunktsomsætningen er beregnet som: Kapacitetsomkostninger og renter/bruttoavancen
8) Sikkerhedsmargin er beregnet som: Omsætning Minus nulpunktsomsætning/omsætning
9) Investeringsgraden er beregnet som: Årets nettoinvesteringer/aktiver ultimo excl. likvide beholdninger
10) Effektiv skatteprocent er beregnet som: Skat af årets resultat/årets resultat før skat
11) Resultat pr. aktie er beregnet som: Årets resultat x 2/aktiekapitalen og udtrykker afkastet pr. 2 kroners aktie
12) Indre værdi er beregnet som: Egenkapital x 2/aktiekapital
13) Noteret kurs er beregnet som: Børskursen pr. 2 kroners aktie
Budget i hovedtal
Koncernens regnskab og budget i hovedtal (tkr.) Budget Realisere Budget
1999/00 GE 2000/01
Nettoomsætning 4.311.866 i: 5.002.572
Afregning tilvognmænd og andre i
direkte omkostninger 3.502.671 4.084.294
Bruttofortjeneste 809.195 " 918.278
Salgs- og administrationsomkostninger mv 190.145 206.005
Personaleudgifter 354.352 371.156
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver 66.063
Afskrivning på koncerngoodwill 6.069
Øvrige primære udgifter 616,629
Resultat af primær drift 192.566 ; 264.138
Finansielle poster, netto -10.114 ' -13.238
Resultat før ekstraordinære poster og skat 182.452 250.900
Ekstraordinære poster, netto 0 0
Resultat før skat 182.452 i 250.900
Budgettet er udarbejdet på grundlag af den hidtidige DSV koncern. DFDS DanTransport Group
NS, købt 30. september 2000, indgår således ikke i ovennævnte tal.
Budgetteret vækst i primær
drift på 33 %
DSV forventer organisk vækst i
det kommende regnskabsår.
Koncernen forventer, at
nettoomsætningen stiger med
14,4 % til 5.002,6 millioner
kroner mod realiseret 1999/00
4.371,3 millioner kroner.
Væksten forventes procentuelt
at være lige stor i DSVSs to
kerneområder. I DSV Miljø &
egenproduktions budget
indgår de tilkøbte selskaber
K.K. Miljøteknik A/S og
MiljøTeam A/S.
Bruttofortjenesten forventes at
blive 918,3 millioner kroner
mod realiseret 1999/00 837,1
millioner kroner. En stigning
på 81,2 millioner kroner
svarende til 9,7 %.
Resultat af primær drift
budgetteres til 264,1 millioner
kroner. En forøgelse på 66,2
millioner kroner og en
overskudsgrad på 5,3 mod 4,5
i 1999/00. Dette skyldes dels
forventningerne til synergierne
ved fusionen mellem DSV
Samson Transport A/S og DSV
Borup A/S. Dels til planen om
at samle hele bogholderi-
funktionen for Transport &
logistik i Tåstrup og dels til
synergierne ved at alle i
Transport & logistik får samme
IT-platform.
Det "nye" DSV Samson
Transport Sverige A/S service-
res allerede nu fra Tåstrup.
I Miljø & egenproduktion
åtænkes ligeledes sammen-
ægninger / fusioner af selska-
ber. I Miljø & egenproduktion
har alle selskaber med en
enkelt undtagelse ligeledes
fælles IT-platform.
Resultat før skat budgetteres
til 250,9 millioner kroner. En
vækst på 28 %.
Modsat tidligere år
budgetteres der stort set ikke
med investeringer. Der arbej-
des i øjeblikket på forskellige
sale- and leaseback modeller
(operationelle) på bestående
driftsmateriel. Nyt materiel vil
kun blive anskaffet på
operationelle leasing / leje-
aftaler.
Ligeledes arbejdes der på
forskellige lignende modeller
for koncernens ejendomme.
Målet er størst mulig kapital-
frigørelse.
DFDS budget (proformatal) i hovedtal (mio.)
Budget
1.10.00 - 31.7.01 (ti måneder) 2000/01
Nettoomsætning 13.000
Resultat af primær drift 300
Finansielle poster, netto -125
Resultat før ekstraordinære poster og skat 175
Proformatal for DFDS Dan regnskab for 2000/01, som
Transport Group A/S er følge af købet af DFDS Dan
udarbejdet før Closing af Transport Group A/S.
købsaftalen, dvs. før et
kendskab til allerede internt i DSV har udarbejdet en pro-
DFDS Dan Transport Group forma-resultatopgørelse for
A/S udarbejdede budgetter den nye samlede koncern inkl.
mv. DSV vil i forbindelse med DFDS Dan Transport Group
vedtagelsen af koncernens A/S med udgangspunkt i
budgetter i december revidere — budgettet for den eksiste-
disse proformatal. rende DSV koncern for 2000/
01 samt ovenstående pro-
Den viste proforma-resultatop- — forma resultatopgørelse for
gørelse skal opfattes som en DFDS Dan Transport
indikation af den resultat- Group A/S.
mæssige påvirkning af DSVS
DSV / DFDS budget (proformatal) Budget
i hovedtal (mio.) ”) 2000/01
Nettoomsætning 18.000
Afskrivning på goodwill 155
Resultat af primær drift 550
Finansielle poster, netto -280
Resultat før ekstraordinær r t 270
x) DFDS Dan Transport Group A/S indgår i proformatal for DSV / DFDS Dan Transport
Group A/S fra den 1. oktober 2000 svarende til ti måneder.
Resultatdisponering og egenkapitaludvikling
Udviklingstal for koncernen
Resultatdisponering i moderselskabet Udvikling i selskabets egenkapital
Årets resultat
Udbytte til aktionærer
0,
Overførsel til reserve
for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode
Overført til andre reserver
38 849
Anvendt i alt 13
x) Nytegnet aktiekapital 13. oktober 2000
oppebærer ikke udbytte.
Nettoomsætning Resultat og skat
(millioner kroner) (millioner kroner)
EH Skat
ME Resuliat efter skat
Resultat før skat Udvikling i egenkapital og aktiver
(millioner kroner) (millioner kroner) P 9
BE Egenkapital
mM Aktier
Ledelsens årsberetning
Resultat
Årets nettoresultat er 138,9
millioner kroner mod sidste års
109,5 millioner kroner. En
fremgang på 29,4 millioner
kroner svarende til en procen-
tuel vækst på 26,8 %.
Resultatet betegnes af ledelsen
som meget tilfredsstillende.
Den organiske vækst har stået
mål med forventningerne.
Købet ultimo året 1998/99
Svex Group AB inklusive
datterselskaber i Baltikum har
til fulde indfriet forventnin-
gerne.
Købet af Swe-Parcel AB ultimo
året indgår resultatmæssigt
først fra 1. august 2000 (nyt
regnskabsår), mens selskabets
balance er indarbejdet i
koncernregnskabet pr. 31. juli
2000.
DSV koncernens nettoomsæt-
ning 1999/00 er steget med
20 % til 4.371,3 millioner
kroner mod sidste år 3.642,8
millioner kroner.
Bruttofortjenesten 1999/00 er
837,1 millioner kroner mod
sidste år 722,2 millioner
kroner. En stigning på 114,9
millioner kroner. Procentuelt
en vækst på 15,9 %.
Øvrige primære udgifter i
1999/00 er 639,2 millioner
kroner mod 570,4 millioner
kroner sidste år. Heri indgår
1,4 millioner straksafskrivning
på software i de svenske
selskaber, som konsekvens af
beslutningen om at samle hele
Transport & logistik på samme
IT-platform fra 1. august 2000.
Resultat af primær drift er 198
millioner kroner mod 151,8
millioner kroner sidste år. En
vækst på 30,4 %.
Overskudsgrad 1999/00 er 4,5
mod 4,2 sidste år.
Finansielle poster netto er -2,6
millioner kroner inklusive
kursavancer. Sidste år -7,8
millioner kroner.
Ekstraordinære poster er 0,7
millioner kroner mod sidste år
2,5 millioner kroner. | 1999/00
relaterer beløbene sig til
avance ved salg af ejen-
domme, mens det i 1998/99
primært var relateret til salg af
aktivitet.
Årets resultat før skat og
minoritetsandele er 196,1
millioner kroner mod 146,5
millioner kroner sidste år.
Årets skat er afsat med 56,1
millioner kroner mod 35,1
millioner kroner sidste år.
Heraf 1,5 millioner kroner i
forøgelse af udskudt skat.
Minoritetsinteressernes andele
af overskuddet udgør i 1999/
2000 1,1 millioner kroner mod
1,9 millioner kroner sidste år.
Balance
Koncernens aktiver udgør
1.819,1 millioner kroner pr.
31. juli 2000 mod 1.420,0
millioner kroner sidste år.
Afkastningsgraden er 12,2
mod 11,3 sidste år.
Anlægsaktiverne udgør 776,7
millioner kroner, hvoraf 694,6
millioner kroner er ejendomme
og driftsmateriel. Netto-
investering i materielle anlægs-
aktiver er 130,6 millioner
kroner. De største investerin-
ger i året kan henføres til
Te
opførelse af lagerhal på Fyn til
25,3 millioner kroner, udvi-
delse af grund i Tåstrup til 9,6
millioner kroner, lagerhal /
kontor i Riga til 8,9 millioner
kroner, lagerhal / kontor i
Ålborg igangværende 7,1
millioner kroner, overtagelse af
E-bilerne (materiel) 30 millio-
ner og styrkelse af sværgods-
divisionen med materiel for
11,9 millioner.
Omsætningsaktiverne udgør
1.042,3 millioner kroner. Heraf
tilgodehavender for 782,7
millioner kroner, 83,8 millioner
kroner egne aktier og 129,8
millioner kroner likvide behold-
ninger.
DSV koncernens bogførte
egenkapital er 31. juli 2000
640,2 millioner kroner. Sidste
år 508 millioner kroner. En
styrkelse på 132,2 millioner
kroner efter afsat udbytte.
Forrentning af egenkapitalen
er 24,2 % mod 23,9 % sidste
r.
Koncernens soliditetsgrad er
35,2 mod sidste år 35,8.
Langfristet gæld er 191,8
millioner kroner mod 210,9
millioner kroner sidste år.
Kortfristet gæld udgør 928,9
millioner kroner mod 647,4
året før. Koncernens likviditets-
grad er 112,2 mod sidste år
113,6.
Den samlede gæld er øget fra
858,3 millioner kroner til
1,120,7 millioner kroner. Heraf
forrentet 413,5 millioner
kroner.
Fremtiden:
Transport & logisti
Siden regnskabsårets
afslutning har DSV i-:
september 2000 købt"
Dan Transport Group A/
har stor tiltro til, at deni
erhvervelse vil styrke >
selskabets position på såve
det nordiske som det
europæiske transportmarked
Den oprindelige ide, som blev
overvejet og drøftet i DSVS
bestyrelse og
koncerndirektion, gjaldt en
fusion mellem DSV og DFDS
Dan Transport Group A/S, idet
en overtagelse på daværende
tidspunkt ikke skønnedes for
en reel mulighed. Efter
forhandlinger med DFDS A/S
blev det imidlertid klart, at
virksomheden ikke ønskede en
fusion men et salg. Det
lykkedes herefter DSV at rejse
Købesummen på 5,5 milliarder
kroner, og en
aktieoverdragelsesaftale kom i
stand.
Hensigten med overtagelsen
af DFDS Dan Transport Group
WS er at forbedre de
markante svagheder, som DSV
har i Norge, Sverige og visse
dele af Baltikum, specielt med
hensyn til manglende størrelse
og volumen. DSV anser DFDS
Dan Transport Group A/S' set-
up i disse lande som betydeligt
bedre.
Tilsammen får de to
virksomheder en sådan
størrelse, at den
markedsmæssige styrke kan
sammenlignes med de andre
store aktører i Norden. |
forhold til disse konkurrenter
har den nye virksomhed den
det attraktivt at samarbejde
med. Den udvikling, der vil ske
fremover, vil gøre DSV i stand
til på et konkurrencemæssigt
og omkostningsmæssigt
fornuftigt plan at skabe en
styrke, som næppe er
opnåelig for de store netværk.
Købet af DEDS Dan Transport
Group A/S sikrer samtidig DSV
strategiske værdier i form af
adgang til en virksomheds- og
medarbejderkultur, der bygger
på en meget stærk,
rofessionel viden, kunnen og
istorie. DSV vil værne om den
respekt for medarbejdere og
ledelse, som disse kvaliteter og
kompetencer fuldt ud
berettiger til.
DSV har tiltro til den måde,
hvorpå selskabet opkøber
virksomheder. Med basis i
motivering af ledelse og
medarbejdere ved hjælp af
blandt andet aktieoptioner
skabes nye
virksomhedskulturer, der
rummer den vitalitet, der har
været karakteristisk for
selskabet gennem hele dets
historie, Det er i øvrigt DSVS
opfattelse, at opkøb -
herunder mediernes
med gode
tilsvarende høje
ikre, at eventuelle
5 virksomheder ikke
hensigt at ødelægge
åmheden men tværtimod
ler ud fra et ønske om at
ilføre den værdi.
Miljø & egenproduktion
Efter en årrække at have lagt
alle væsentlige ressourcer i at
forstærke Transport & logistik
er koncernledelsens fokus
rettet mod styrkelse af det
andet kerneområde i DSV
koncernen: Miljø & egenpro-
duktion. Der arbejdes på flere
områder med udvikling og
strukturering; både nationalt
og nordisk.
Det er DSVs mål, at væksten
skal være 15 % om året i
Miljø & egenproduktion,
og at Miljø & egenproduktion
over en periode på fem år skal
fordoble omsætningen med
fastholdelse af indtjenings-
marginalen på 11 %. Væksten
i omsætningen har været 12
% i indeværende regnskabsår.
DSV har nu stor fokus på
indtjening og vækst i Miljø &
egenproduktion.
Det er besluttet, at råstof-
roduktionen skal gøres
andsdækkende. Også jord-
rensningsaktiviteterne skal
forøges.
Inden for deponering og
genbrug af restprodukter,
slagger med mere forventer
DSV en vækst i Norden og en
fordobling over en femårig
et dbnen.
periode.
Lønsomheden
er ikke god i-det
form. Større.&
nødvendige
det ud til, .at føle
gør det svært:at:
den nødvendige
Det nordiske:
specielt (aksel
mm) i forholdt
Europa. Derfor:
kun udgør en brøl
europæiske marked
dette marked kunne:
res. Det er tvingende"
digt, at danske aktører fin
sammen, så den fornødne.
konkurrencekraft kan opnås.
Efter regnskabsafslutning har
DSV købt aktiviteten St. Hede
rusgrav i Roskilde. Der
orventes i denne grusgrav at
blive udvundet cirka 3,6
millioner m? råstoffer de
kommende otte år.
Investeringen er et led i DSVS
strategi om landsdækkende
råstofudvinding og for at
sikre, at DSV fortsat råder over
alle typer af råstofmaterialer til
vej-, asfalt- og beton-
industrien.
DSV har (ligeledes efter
regnskabsafslutning) købt KK
Miljøteknik A/S, som har
renset forurenet jord igennem
de seneste ti år bl.a. på
biologisk anlæg i Rødby. |
1999 modtog KK Miljøteknik
A/S 95.000 ton forurenet jord
heraf cirka 65.000 ton til
biologisk rensning. Købet er et
led i DSVS femårige plan inden
for jordrensning om vækst,
øget markedsandel og indtje-
ning i Norden (strategiplanen
ses på DSVs hjemmeside). I
Civil eterne"
hvad
angår busiriéss to consumer.
MiljøTeam A/S etableres
af Århus Renholdningsselskab
(35 %) og DSV (65 %).
Formålet er at etablere
et privat selskab, som skal
operere inden for
miljøsektoren med udgangs-
punkt i Århus. MiljøTeam A/S
overtager således alle
eksisterende erhvervs-
kontrakter fra Århus
Renholdningsselskab.
MiljøTeam A/S” strategi er over
en årrække at blive en lands-
dækkende operatør, der
udøver aktiviteter inden for
miljøsektoren og dermed
beslægtet aktivitet herunder
rådgivning, affaldsindsamling,
affaldsbehandling og handel
med genanvendelige materia-
er.
DSV foretager investeringen i
lyset af et stort potentiale og
mulige synergier til eksiste-
rende forretningsområder. Det
samlede marked for
g.af affald har DSV
eksisterende
ngsområder erfaring
petence. DSV opererer
s: allerede med bortkør-
dsamling og genanven-
é. af affald og samarbejder
ed-'en række kommunale
enbrugscentraler. MiljøTeam
V/S besidder væsentlig kom-
petence i husholdnings- og
erhvervsaffald.
Der er mulige synergier til de
eksisterende forretningsom-
råder, idet DSV råder over
anlæg til modtagelse, håndte-
ring, sortering og slut-
deponering af aftald.
DSV har samtidig oparbejdet
en stor kompetence inden for
behandling og genbrugs-
materialer. Herudover bevæ-
ger DSV sig med indsamling af
husholdningsaffald ind på et
nyt forretningsområde med
store udviklingsmuligheder.
DSVS to kerneområder
Transport & logistik Miljø & egenproduktion
anske
kroner (millioner)
Danske
kroner (millioner)
Budget 00/01
Omsætning
Resultat at
primær drift
Resultat
før skat
Omsætning
esultat at
rimær drift
R
p
mæ
00/01 [816.211] 77.436|83.762
Realiseret 99/00 | ret 99/00/710.963|64.945171.256
Budget 99/00 | 3.683.800 008 Budget 99/00 | 633.600! 71.000] 74.400
Antal ansatte 1.572 Antal ansatte 273
4.208.900 182.452 [170.388
Omsætning
(millioner kroner)
Em Transport logistik
I Mija & egenproduktion
0: 9
Budget 1999/00 — Realiseret — Budyet 2000/01 Budget 1999430 — Reshseret — Budget 200601
199900 199400
Resultat af primær drift
(millioner kroner)
MM & egergrxlobttan
sed
Budget 1999700 — Realiseret — Budget 206001 Badgat 19990 — Realisent — Budyet 200001
1908/00 195940
Ovenstående tal kan ikke direkte afstemmes til regnskabet.
Transport & logistik
DSV KE Tes Tel SERIES set EAR
5
Oo E Få
=E ss] £
vi ro - 5]
S&I <=
Danske å SE| 3
kroner (millioner) 5&5 læste
Budget — 00/01 /3.819,7175,1/163,2
Realiseret 99/00/2.829,9| 93,8
Budget 99/00 13.030,5| 82,81 72,5
Realiseret 98/99 (2.292,8| 52,9142,2
DSV Samson Transport A/S
omfatter moderselskabet DSV
Samson Transport A/S og
datterselskaberne DSV Sam-
son Transport Norge A/S, DSV
Samson Transport AB -
Sverige, DSV Samson Trans-
port COY AB, DSV Samson
Transport USA Inc., DSV
Samson Transport Eesti AS,
DSV Samson Latvia SIA, Saga
Shipping ApS og Samtrans
ApS.
DSV Samson Transport A/S
overtog 1. august 2000 DSV
Borup A/S, DSV Polen Spølka
z 0.0., DSV Transport-
gesellschaft mbH, DSV Sam-
son Transport Ltd. samt DSV
Sverige AB fra DSV, De
Sammensluttede Vognmænd
af 13-7 1976 A/S. Disse
selskaber er således organisa-
torisk lagt under DSV Samson
Transport A/S. Sammenslut-
ningen har til formål, at
selskaberne overordnet kan
høste de væsentlige fordele,
der ligger i fælles administra-
tion og IT-systemer samt
adgangen til forbedrede
administrative kontrol-
systemer. Samkøringerne
forventes således at skabe
synergier.
Moderselskabets eget resultat
af primær drift er 72,9 millio-
ner kroner mod 36,1 millioner
kroner året før.
Transport- og logistikområdet
er præget af fremgang. På det
voksende marked har selska-
bet fået sin andel og tillige
vundet markedsandele. Der er
vækst i alle selskaberne i de
nordiske lande.
Samtlige selskaber j Sverige,
Norge, Finland og Baltikum
som er beskæftiget med
international og national
distribution, har i dette
regnskabsår fået navnet DSV
Samson Transport. Det fælles
selskabsnavn sikrer bedre
identitet og genkendelighed,
idet selskaberne fremstår som
en samlet skandinavisk virk-
somhed med en ensartet
organisation.
| Danmark er det DSV Sam-
son Transport A/S, som udgør
den største del af DSV-
Samson-koncernen, kendeteg-
net ved en meget kraftig
vækst i såvel omsætning som
indtjening. Væksten er tilført
dels gennem nye trafikker, der
er blevet skabt sydpå, dels
gennem en generel stigning i
de sydgående trafikker.
Situationen omkring lager-
hoteller og logistik, som har
været problemområder, er
blevet klart bedre. En yderli-
gere styrkelse af terminaldrift
og distribution forventes i det
kommende regnskabsår som
følge af, at terminaldriften 1.
august 2000 blev flyttet fra
Padborg til et større
distributionscenter i Vejle.
Flytningen har til formål at
skabe bedre struktur på
distributionen i Jylland. Den
overordnede målsætning om
at skabe synergi i alle selska-
bets forskellige transport-
aktiviteter tilgodeses ligeledes
af et nyt, mindre logistikcenter
i Nordjylland. Centret blev
taget I brug 1. september
2000 og samler alle de aktivi-
teter, som hidtil er blevet
udført af virksomheden på
henholdsvis Bilgodsterminalen
i Aalborg, kontoret i Aalborg
og afdelingen i Frederikshavn.
DSV Samson Transport A/S'
nordjyske transportkunder har
dermed fået adgang til mere
fleksibel "one-stop shopping".
Den administrative styring er
blevet forbedret. Flere af DSV
Samson Transport A/S' datter-
selskaber anvender i dag
samme IT-programmer og -
hardware. DSV har på den
baggrund besluttet at inte-
grere de udenlandske selska-
bers økonomi- og debitor-
styring i en fælles "shared
services" -platform på DSV
Samson Transport A/S' kontor
i Tåstrup. Arbejdet hermed er
allerede nået relativt langt og
forventes gennemført inden
for det kommende år.
Omkring regnskabsårets
afslutning blev et nyt ledelses-
og informationssystem
implementeret.
I Norge har selskabet atter
forbedret sin situation i det
seneste regnskabsår. DSV
Samson Transport Norge A/S
har haft et godt år med en
pæn marginal, der overstiger
den danske. Opmærksomhe-
den er fortsat rettet mod
muligheder for at tilføre
selskabet volumen på det
norske marked.
I Sverige forventes Svex Group
AB, som DSV købte i juni 1999
fusioneret med DSV Road-Link
Transport AB og efterfølgende
skifte navn til DSV Samson
Transport AB - Sverige.
DSV Samson Transport AB -
Sverige kommer ud med et
markant dårligere årsresultat i
forhold til sidste regnskabsår.
Selskabet er ganske vist i
betydelig vækst og udvikler sig
omsætningsmæssigt positivt.
Men det er ikke lykkedes at
styre omkostningssiden tilfreds-
stillende og udnytte den tilførte
mervolumen optimalt. DSV
forventer dog, at selskabet i det
kommende regnskabsår vil blive
i stand til at skabe de samme
marginaler som den øvrige
koncern.
Den hidtidige ledelse i DSV
Samson Transport AB - Sverige
er fratrådt. Ledelsen er overta-
get af DSV Sverige AB's ledelse.
Fusionen med DSV Sverige AB
som forventes ved det nye
regnskabsårs begyndelse skal
styrke driften og indtjeningen
gennem udnyttelse af de to
selskabers forskelligheder, som
supplerer hinanden, og som vil
give øget effektivitet og bedre
kapacitetsudnyttelse.
I Baltikum og specielt i Tallinn,
Estland, er de opnåede resulta-
ter endnu bedre end forventet.
I Tallinn har selskabet erhvervet
jord på en af byens bedste
beliggenheder. Det er planen,
at der ide kommende år vil
blive bygget større kontor og
terminal, og at de nuværende
faciliteter derefter vil blive
frasolgt.
Den store, nye terminal i Riga,
Letland, er færdiggjort me
odt resultat. De fysiske
aciliteter er nu af en sådan
kvalitet, at selskabet kan
håndtere en mangedobling af
omsætningen uden proble-
mer. Det er DSVSs opfattelse,
at der er betydelige vækst-
muligheder i Estland, hvor
selskabet i dag har en førende
markedsposition. I Letland er
vækstmulighederne de samme
eller endnu større. Mulighe-
derne beror i nogen grad på
situationen i Rusland.
Finland kører som en høj”
kvalitets-virksomhed med god
vækst og ledelse. DSV Samson
Transport OY AB havde i dette
regnskabsår et lidt dårligere
resultat end forventet. Det nye
Unilever-centrallager er blevet
færdiggjort.
| USA er DSV overordentlig
tilfreds med udviklingen i DSV
Samson Transport USA Inc.,
som nu er rettet fuldstændigt
op. Selskabet fik ny ledelse I
1998 og denne ledelse blev
sat på en vanskelig opgave,
men har vist sig særdeles
kompetent. Virksomheden
kommer ud af dette regn-
skabsår med et godt resultat
og god vækst. Mulighederne
for yderligere vækst er betyde-
lige, og for at leve op til
forventninger fra agenter og
partnere må der efter DSVs
vurdering ekspanderes gen-
nem flere kontorer i USA.
Selskabet har implementeret
samme IT-platform som
moderselskab og søstersel-
skaber i Norden og Storbritan-
nien.
DSV Borup A/S
Z
E 55) &
mm De rd
Danske å S£g 3
kroner (millioner) oO iæs| &
Budget 00/01 - - -
Realiseret 99/00 |351,1/17,5119,8
Budget 99/00 1320,11/12,9114,1
Realiseret 98/99 1324,2/11,1/12,9
Selskabet har haft et rigtig
pænt regnskabsår og udviklet
sig positivt takket være god
ledelse og dygtige speditører.
Indenrigsomsætningen er
steget gennem kraftig,
organisk vægt, ligesom
indtjeningen er øget.
DSV Borup A/S forventes med
virkning fra 1. august 2000
fusioneret med DSV Samson
Transport A/S. Det er planen,
at selskabet - i kraft af
ledelsens og medarbejdernes
store erfaring på området -
skal være den del af DSV
Samson Transport A/S, der
præger og styrer al
indenrigsdistribution og -
operation på full- og part-
loads i Danmark. DSV
forventer, at den nye struktur
vil øge omsætning og
indtjening i DSVs samlede
indenrigsdistribution.
DSV Parcel A/S
Foråret 2000 realiserede DSV
målsætningen om at entrere
det kraftig voksende
pakkemarked gennem etable-
ringen af DSV Parcel A/S. De
første aktiviteter er startet, og
26. juni 2000 købte DSV
svenske Swe-Parcel AB. Swe-
Parcel AB er et landsdæk-
kende pakkedistributions-
selskab med hovedvægten på
business to business distribu-
tion. Selskabet distribuerer 1,4
millioner pakker om året.
Købsprisen er 0,5 millioner
svenske kroner. Desuden er
der hensat 10 millioner kroner
til omstrukturerings-
omkostninger.
Swe-Parcel AB har de forløbne
måneder været gennem en
stor omstruktureringsproces,
bemandingsreduktion mm.
Selskabet har samlet sine
hovedaktiviteter i Jånkåbing,
som hvad angår infrastruktur
ligger hensigtsmæssigt.
Arbejdsmiljøet er forbedret og
kvaliteten er nu på højde
med de kundekrav som stilles
til et moderne distributions-
selskab.
Selskabets tilkomst har resul-
teret i, at DSV Samson Trans-
port A/S har øget sine pakke-
transporter fra Danmark til
Sverige, og DSV har startet et
succesfuldt produkt med en
dags distributionstid til store
dele af Sverige, som ellers kun
er kendt fra normal national
distribution.
DSV Samson Transport Ltd.
DSV Samson Transport Spålka z 0.0.
|
& J.E) = a |.El| gx
E jEs| 2 E (sag
ber Film gg bær ir g
2 = & iz =
Danske 8 2 g 2 Danske £ la g 2
kroner (millioner) oOo |Igsl|E kroner (millioner) o Jg5sl&
00/01 [337,1 3 0,5 0,4
Real: 39/00 (269,1 Realis 106
Budget 99/00 |272,4f 3,8 | 3,9 Budget 99/00 | 8,9! 0,3jf 0,3
Realiseret 98/99 241,0] 2,9) 3,3 Realiseret 98/99 | 7,11 -0,1/ -0,5
| England har der gennem de
senere år hersket meget hård
konkurrence på
transportmarkedet. I lighed
med mange andre
transportvirksomheder har
DSV Samson Transport Ltd
haft problemer med for dårlig
indtjening til følge. Det
utilfredsstillende resultat, som
er en smule dårligere end
forventet, skyldes efter
ledelsens vurdering, at
selskabets set-up i England er
for ambitiøst i forhold til
selskabets volumen. Der
arbejdes derfor hårdt på at
gennemføre et program, som
skal gøre omkostningerne
mindre og forbedre
virksomhedens drift, primært
på omkostningssiden. | den
forbindelse er det hensigten at
outsource egenproduktion,
logistik og
distributionsopgaver.
Det polske selskab gav i dette
regnskabsår et begrænset
overskud. Afdelingen for
distribution af hængende
konfektion i Warszawa, som
blev oprettet i sidste regn-
skabsår, kører fornuftigt. Det
samme gælder full-load
afdelingen i Poznan. Ledelsen
er dog fortsat på udkig efter
muligheder, der kan tilføre
mere volumen og vækst og
styrke selskabets beskedne
markedsposition.
DSV Sverige AB
Danske
kroner (millioner)
at
Omsætning
Resultat at
primær drift
Resultat tør sk.
183,1
17754 9,5f 9,8
Budget == 9900
Realiseret 98/99
DSV Sverige AB udvikler sig
konstant I positiv retning. En
kompetent ledelse og dygtige
medarbejdere forfølger den
strategi, som har kendetegnet
virksomheden gennem årene.
Den vækst, som selskabet har
opnået igennem de senere år i
såvel omsætning som resultat,
er også opnået i dette
regnskabsår. Alt tegner til, at
væksten vil fortsætte også i
fremtiden. DSV Sverige AB,
DSV Samson Transport AB -
Sverige og Svex Group AB
forventes fusioneret med
virkning fra 1. august 2000.
Fremover vil der således kun
være ét selskab i Sverige. Ved
fusionen af de tre selskaber
opnår DSV en række, positive
synergieffekter.
DSV Transportgeselischaft mbH
g
E js E&
na um ro
Danske å Sk 3
kroner (millioner) oOo Jes eE
Budget 00/01 155,64 2,6
Realiseret 99/00/54,
Budget 99/00
Realiseret 98/99 144,4] 2,5 | 2,4
Udviklingen i DSV
Transportgesellschaft mbH er
fortsat positiv og stabil.
Selskabet har god ledelse og
sund økonomi og præsterer år
for år bedre resultater. DSV
erkender dog, at selskabets
geografiske beliggenhed, som
ér en naturlig følge af dets
største kundes placering, i
nogen grad begrænser
muligheden for udvikling.
DFDS Transport Group A/S
Samkøring af drift og
realisering af
synergieffekter i DFDS
Transport
Med købet af DFDS Dan
Transport Group A/S i septem-
ber 2000 realiseres DSVs
strategi om at blive et af de
førende transportselskaber i
Norden. DSV er tilført:
- Forøget styrkelse af markeds-
positionen i Danmark
- Meget stærk markeds-
position i Sverige og Norge
- Yderligere styrke i Finland
- Den "manglende brik" i Bal-
tikum (Litauen)
- Betragtelig styrke i
Storbritannien, Benelux og
Frankrig
- Kritisk masse inden for luft-
og søfragt, herunder stærke
positioner i Norden, USA og
Fjernøsten
Planen er at bygge videre på
de to selskabers komplemen-
tære styrker - dvs. at sammen-
smelte DFDS Dan Transports
brand / varemærke, professio-
nalisme og strategiske place-
ringer med DSVSs forretnings-
model og operationelle styrke.
DFDS Dan Transports aktivite-
ter og brand udgør kernen i
det nye DFDS Transport. Det
forventes, at DFDS Dan
Transport Group A/S lægges
sammen med DSVSs nuvæ-
rende aktiviteter inden for
Transport & logistik under
navnet DFDS Transport Group
A/S ("DFDS Transport").
Koncerndirektør Kurt Larsen
indtræder som administre-
rende direktør i DFDS Trans-
port.
DSV vil løbende i kvartals-
meddelelserne følge op på
integrationen af DFDS Trans-
port Group A/S inden for:
- Status på sammenkøring af
aktiviteter
- Tiltag for at realisere opera-
tionelle synergier
- Tiltag for at realisere
investeringssynergier
- Tiltag for at realisere reduk-
tion 1 netto arbejdskapitalen
- Status på omkostninger til
restrukturering i forbindelse
med sammenlægningen af
DFDS Transport og DSV
Samson Transport A/S
Plan for sammenkøring af
aktiviteter
DSV planlægger en sammen-
lægning af de overlappende
landevejstransportaktiviteter i
de nordiske lande, Estland,
Letland og Storbritannien
samt en sammenlægning af
sø- og luftfragtaktiviteterne i
Danmark og USA. Det overve-
jes derfor, at:
Sammenlægge DSVSs Trans-
port & logistik aktiviteter med
DFDS Transport aktiviteter og
organisationer i Danmark,
Finland og Sverige, Estland og
Letland.
Lægge DSV Samson Tran-
sports aktiviteter og organisa-
tion ind i DFDS Transports
nuværende aktiviteter I Norge,
Storbritannien og USA.
DFDS Transports aktiviteter i
Litauen vil udgøre kernen i det
fortsættende selskab i Litauen.
Operationelle synergier
DSV forventer at realisere
operationelle synergier sva-
rende til en årlig omkostnings-
besparelse på 250 millioner
kroner med. fuld effekt efter to
år. Halvdelen af de forventede
operationelle synergier forven-
tes realiseret efter 12 måne-
der. Synergierne forventes
opnået gennem sammenlæg-
ning af overlappende aktivite-
ter I de to selskaber.
Investeringssynergier
Leje fremfor eje!
investeringssynergierne består
i salg af materiel (lastbiler og
trailere), overlappende termi-
naler samt kontorbygninger.
Reduktion af det årlige
investeringsniveau sker udfra
behovet for reinvestering i
frasolgte aktiver. Fremover
skal leverandøren i højere grad
levere hele ydelsen ved at stilie
materiel til rådighed inklusive
finansiering til forudaftalte
priser, baseret på faste og
definerende behov.
Der bliver med operationel leje
og leasing med løbetid på 24,
36 og 48 måneder. Det
gælder ikke "blot" rullende
materiel men i høj grad også
terminaler, lagre, lager-
hoteller, bygninger, kontorer
etc. Der bliver fokuseret mere
på behovet, således at de
rigtige bygninger vil blive
kreeret sammen med profes-
sionelle bygherrer. Det bliver
en kombination af leje og
leasing med yder gere optio-
ner for at opnå så lav kapital-
binding som muligt.
DSV har siden etableringen i
1976 med succes udviklet en
forretningsmodel, hvor
selskabets transportydelser i
videst muligt omfang produ-
ceres og leveres af faste
underleverandører. Dermed
opnås en relativ lav kapital-
binding og stor fleksibilitet
med hensyn til produktions-
kapacitet - vel at mærke uden
at forringe hverken vækst-
muligheder eller profitabilitet.
Denne forretningsmodel bliver
videreført i DEDS Transport.
DSVs målsætning er som hidtil
maksimalt at være 10 %
selvforsynende med eget
materiel.
Som følge af sammenlægnin-
gen og implementeringen af
DSVSs forretningsmodel på
DFDS Transport forventer DSV
dels at sælge faste aktiver til
en bogført værdi af 600
millioner kroner over en
treårig periode, dels at redu-
cere det årlige investerings-
niveau med 200 millioner
kroner over en toårig periode.
Reduktionen af det årlige
investeringsniveau kommer fra
mindsket behov for reinveste-
ring i frasolgte aktiver og fra
et mindsket investeringsbehov
iIT mv. i takt med, at integra-
tionen af de to virksomheder
gennemføres.
Reduktion i netto arbejds-
kapitalen
DFDS Transport driver virk-
somhed med en relativ stor
netto arbejdskapital - væsent-
ligt højere end det relative
niveau i DSV, DSV forventer,
at stramt fokus på vare-
debitorer kombineret med
forhandlingsevne over for
leverandører vil reducere den
relative netto arbejdskapital i
DFDS Transport til DSVS
niveau.
DFDS' og DSVs erfaringer fra
andre transaktioner og fusio-
ner viser, at dette kan
implementeres over en treårig
periode.
Et finmasket transport-
netværk som øger
kundernes
konkurrencedygtighed
Med DSVSs køb at DFDS
Transport får kunderne i både
DSV Samson Transport A/S og
DFDS Transport Group
A/S større muligheder for at
optimere deres konkurrence-
mæssige styrke. Dannelsen af
det nye DFDS Transport
medfører, at kunderne får
tilgang til en logistikkæde, der
iver dem store muligheder
or at optimere den interne
"supply chain management" i
samarbejde med DFDS
Transport.
DSVSs og DFDS Transports
komplementære styrker
betyder, at kunderne har
adgang til et finmasket
transportnetværk både med
fokus på sø- og luftfragt
samt landevej. DSV får med
købet af DFDS Transport tilført
en væsentlig styrkelse af sø-
og luftfragtområdet i Europa
og egen organisation i USA,
Hong Kong og Sydøstasien.
DFDS Transport dækker
således de tre økonomiske
kraftcentre Europa, USA og
Fjernøsten.
Inden for international
landevejstransport får DSV
gennem DFDS Transport
også tilført den manglende
størrelse i Sverige, Norge og
Finland samt styrket aktivite-
terne i Estland og Letland.
Med DFDS Dan Transports
aktiviteter i Litauen har det
nye DFDS Transport en samlet
stærk position i alle de baltiske
lande og Norden samt et
stærkt agentnetværk i Europa.
Strategiske udfordringer
Med dannelsen af det nye
DFDS Transport har DSV
koncernen et godt strategisk,
geografisk og
størrelsesmæssigt udgangs-
punkt for at deltage i væksten
I transportvolumenerne. Det er
DSVSs tornemste strategiske
udfordring løbende at fast-
holde og videreudvikle Trans-
port & logistikdelen, så den
fortsat er eksponeret over for
den fremtidige transport-
vækst, der er præget af
faktorer som:
- Dereguleringen af EU og de
østeuropæiske økonomier,
hvilket medfører øget handel
og dermed øget afledt
efterspørgsel efter transport
ydelser
- Industriens fortsatte koncen
tration af produktion på
færre og større produktions
anlæg øger behovet for
transport
- Industriens fortsatte fokus på
”supply chain management"
øger efterspørgslen efter
højere transportfrekvens men
mindre fragtvolumen pr.
transport
- E-commerce fører - i takt
med at markedet udvikles -
til øget efterspørgsel på
transportservice. Transport er
således fundamentet for
handelen i den "ny øko-
nomi".
Miljø & egenproduktion
DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S
3
E |sS/ £
br um må
Danske å Så 3
kroner (millioner) oOo iel eg
Budget 00/01 | 60,2 17,7
Realiseret 99/00 | 55,7[ 1 1
Budget 99/00 | 55,01 16,7117,4
Realiseret 98/99 | 57,9/ 18,07 18,7
Selskabets aktiviteter er:
Modtagning, sortering,
behandling og afsætning eller
deponering af spild- og
nedbrydningsmaterialer fra
byggeanlægsindustrien på
sorter-, genbrugs- og fyld-
pladser i Ågesholm og Sønder-
sted.
Afhentning, sortering og
afsætning af cirka 140.000
ton affaldsforbrændings-
slagger på slaggepladser i
Haderslev, Næstved og Holme
Olstrup.
Saltning og snerydning af
sjællandske amter. Arbejdet
udføres af selvstændige
vognmænd i underenterprise.
Nedbrydnings- og mMiljø-
relaterede enterpriser.
Årets resultat betragtes af
ledelsen som tilfredsstillende
og opfylder budgettet.
Det er et erklæret mål at være
i god dialog med miljø-
myndighederne og til stadig-
hed være foran deres miljø-
rav.
De udarbejdede grønne
regnskaber er godkendt af de
respektive miljømyndigheder,
og der er i årets løb i samar-
bejde med BST udarbejdet
arbejdspladsvurderinger for
Ågesholm og Holme Olstrup.
Selskabet udvider sine slagge-
behandlingsaktiviteter i
samarbejde med Afatek A/S,
og der er nu truffet aftale med
I/S Refa og I/S Nord-
forbrænding og flere sjælland-
ske forbrændingsanlæg ventes
at følge efter.
Det nye slaggecirkulære er
udsendt og medfører vanskeli-
gere og ændrede anvendelses-
muligheder.
Udarbejdning af miljø-
styringssystem for virksomhe-
den er påbegyndt og forven-
tes afsluttet med certificering
inden udgangen af år 2001.
DSV Anlæg, Teknik & Miljø
A/S har kontakt med gode,
potentielle slaggeproducenter
I Sverige. Det forventes i løbet
af en kortere periode, at
selskabet er i gang med en
egentlig produktion.
Det forventes, at slagge-
producenterne er bærende i
sig selv samt med mulighed
for genbrug af jern og metal.
DSV Anlæg, Teknik & Miljø
A/S har efter regnskabsårets
afslutning anskaffet ny plads i
Vemmelev som et bufferlager
til slaggetransport.
Det nye slaggecirkulære har
gjort, at salgssegmentet vil
blive anderledes. | den forbin-
delse vil der i overgangs-
perioder være brug for et
større bufferlager.
DSV Niels Larsen Transport A/S
Danske
kroner (millioner)
drift
skat
Omsætning
Resultat at
>” IResuttat tør
To | primær
00/01 |8
so
ag
0
83,6t 1,8f 2,0
81,11 1,31 1,4
Realiseret 98/99
Selskabet er under budgettet
men resultatet betragtes alli-
gevel som tilfredsstillende.
Olieprisernes himmelflugt
rammer vognmands-
forretningerne hårdt, og der
vil desværre oftest være et
efterslæb, inden priserne kan
hæves over for kunderne. Ikke
desto mindre er andet halvår
af regnskabsåret gået godt og
noget af den tabte indtjening
er genvundet.
DSV har arbejdet på at få gen-
nemført en strukturering i
Norden. Foreløbig uden resul-
tat. Silotankmarkedet i Norden
er forsvindende lille i forhold
til det europæiske marked,
men de store paneuropæiske
silotransportører kan ikke
umiddelbart entre Norden, da
markedet qua specielle for-
hold som akseltryk og total-
vægt er meget specialiseret.
DSV Transport A/S - Holbæk
DSV Transport A/S - Skuldelev
8 5
= ci fo brt fo mo
Danske å Sk 3 Danske å S£ 3
Oo Jessie kroner (millioner) o |eSleE
00/01 81 2,5 Budget 00/01 (437,41 30,8) 35,2
2, 9! Realiser 0 (437.6| 34,11 38,0!
99/00 177,71 0,61 0,7 Budget 99/00 1351,11 30,11 31,8
Realiseret 98/99 152,14 0,3] 0,4 Realiseret 98/99 1377,3| 32,31 34,8
Integrationen af BK Transport
er ved at være afsluttet. De
økonomiske resultater efter
integrationen er endnu ikke
tilfredsstillende. | det nye regn-
skabsår forventes positive ef-
fekter af denne samkøring.
Selskabet råder over hele kon-
cernens ekspertice inden for
sværgods-, blokvogns- og spe-
cialtransport. Også DSV kon-
cernens kommercielle handel
med nyt og brugt transport-
materiel drives nu af selskabet.
Selskabet overtog 1. maj 2000
45 biler fra E-bilerne. Driften er
lagt i DSV Transport A/S - Hol-
bæk. Der er kun en kunde for
de overtagne biler, og det er
DSV Transport A/S - Skuldelev.
Kommunikationen med bilerne
formidles via GPS og
kommunikationssystem, der
muliggør overførsel af skrevne
meddelelser til / fra bilerne og
positionering. Systemet giver
speditørerne mulighed for at
give en hurtig tilbagemelding
til kunden.
Der arbejdes mod halvautoma-
tisk fakturering og på sigt hel-
automatisk. Første tiltag via
web site er gjort. Der forventes
en implementeringstid og
færdigudvikling efter 10 år.
Selskabets omsætning og
indtjening er højere end
budgetteret.
Den verserende voldgiftssag,
som har været i gang siden
1994 vedrørende bortkørsel af
35.000 m? saltholdigt jord er
nu afsluttet. DSV Transport A/S
- Skuldelev har indtægtsført
netto 2,5 million kroner, heraf
1 million kroner i renter,
Året har været præget af højt
aktivitetsniveau, og selskabet
har nydt godt af udviklingen af
havnefronten samt den
generelle udvikling i
Hovedstadsregionen. Også
flere store domicilbyggerier har
tilført selskabet god beskæfti-
gelse. DSV Transport A/S —
Skuldelev har i regnskabsåret
ligeledes nydt godt af bygnin-
gen af Mini-metroen, hvor de
tilhørende opbygninger af
stationer til denne — også i det
kommende år — vil tilføre
selskabet opgaver.
Markedet er fortsat præget af
en hård konkurrence, hvor
olieprisernes himmelflugt har
medvirket til et øget pres på
vognmændenes indtjenings-
marginal. Det er dog DSVS
forventning, at marginalen kan
fastholdes i det kommende år.
Langtidskontrakter indgår
fortsat i selskabets ordre-
portefølje og er i året, der er
gået, blevet udvidet med nye
kontrakter. Derudover har
købet af E-bilerne tilført
selskabet en række langtids-
kontrakter.
Markedstendensen går fortsat
imod mindre og mindre
opgaver. I takt med at de
større bygge- og anlægs-
opgaver gennemføres, er der
en klar tendens til, at omfan-
get af den enkelte opgave
reduceres. Til gengæld har der
tilsvarende været et større
antal opgaver, der skulle
udføres. Tendensen til større
antal mindre opgaver stiller
fortsat større krav til fleksibilitet
og tilpasningsevne. DSV har
derfor stor fokus på implemen-
tering og anvendelse at IT
teknologi til bedre optimering
og styring af opgaverne.
Således er der eksempelvis
løbende gennemført udvikling
af selskabet bookingsystem,
ligesom der er igangsat udvik-
ling af et internetbaseret
rapporteringssystem imellem
vognmand og administration.
Med denne effektivitet har
selskabet undersøgt forskellige
muligheder for implementering
af GPS og kommunikations-
udstyr i samtlige biler med
tilhørende mulighed for
elektronisk datafangst i den
enkelte bil. Det er selskabets
forventning, at der i det
kommende år vil blive valgt
systemløsning med efterføl-
gende implementering. Pt.
indes udstyret i 45 lastbiler.
Selskabets start af afdeling i
Jylland har i seneste kvartal
udviklet sig særdeles positivt.
Der har været en tilfredsstil-
lende tilgang af opgaver
samtidig med, at tilgangen af
henvendelser er i stadig positiv
udvikling. Det er DSVs forvent-
ning, at afdelingen udvikler sig
positivt.
I det kommende regnskabsår
forventes beskæftigelse på
niveau med 1999/00. Det er
DSVSs forventning, at der på
trods af det stigende antal
opgaver ikke er behov for
yderligere tilførsel af personale,
men at implementering af ny
teknologi resulterer i, at den
fornødne kapacitet er til
rådighed, således at fleksibilitet
og tipasningsevne fortsat er til
rådighed.
Brødrene A, & B. Andersen A/S
Danske
kroner (millioner)
Budget 00/01 [47,
drift
kat
Omsætning
Resultat at
vi Resultat tør sl
"—o | primær
NJ
N
3
Realiser! 40,85 34 ;
Budget 47,21 2,84 3,0
Realiseret 98/99 144,8] 3,41 38
Selskabet har haft et tilfreds-
stillende år med et resultat på
3,0 millioner kroner.
Selskabet er i en god og
bæredygtig udvikling, baseret
på en bred ekstern kunde-
reds og et velfungerende
internt samarbejde med de
øvrige selskaber i Miljø &
egenproduktion.
Selskabet forventer vedtagelse
af lokalplan der muliggør salg
af et areal på 86.000 m2
attraktive erhvervsgrunde i
Nivå medio 2001.
Dansk Grusindustri A/S
primær drift
aa
c
E
&
A
E
o
Resultat at
Danske
kroner (millioner)
Bud
R
Budget
Realiseret
co |Resultat tør skat
41
oO
99/00
32,6
38,1
7,0t 7,0
3,4| 3,2
98/99
Selskabet er atter kommet ind i
den rigtige gænge. Der er men-
talt overskud og kræfter til at
gå videre med strategien om, at
DSV skal være landsdækkende
på råstoffer. Der forhandles til
flere sider. 1. august 2000 over-
tog selskabet aktiviteten i St.
Hede grusgrav. Udviklings-
lanen for 2001 er at blive
andsdækkende.
Dansk Jordrens A/S
g
2 |sS) 5
bi w oa
Danske å 58 3
kroner (millioner) oOo |æBl| eg
Budget 00/01 |44,0f 10,71 11,7
Reali 9/00
Budget 99/00 45,01 10,01 11,1
Realiseret 98/99 125,5] 8,0[ 9,4
Omsætningen og indtjeningen
er under det budgetterede.
Ledelsen igennem ti år er
fratrådt, og ledelsen fra DSV
Anlæg, Teknik & Miljø A/S har
overtaget driften af Dansk
Jordrens A/S.
Forhandlingerne med
mindretalsaktionærerne i
Dansk Jordrens A/S resulterer
i, at DSV køber
mindretalsaktionærernes
aktier i forbindelse med den
ordinære generalforsamling i
november 2000. Det skaber
mulighed for samkøring med
af KK Miljøteknik A/S, som
DSV har købt pr. 15. august
2000. Der er yderligere planer
om samkøring af selskaberne
Dansk Jordrens A/S og KK
Miljøteknik A/S med DSV
Anlæg, Teknik & Miljø A/S. De
forventede store mulige
synergier og stordriftstordele
forbundet med sammenlæg-
ning undersøges på nuvæ-
rende tidspunkt.
KK Miljøteknik A/S
Omsætning
Resultat at
Resultat tør skat
Danske
kroner (millioner)
d- primær drift
Budget
Realiseret
99/00
98/99
0,0
0,0
Selskabet er købt 15. august
2000. Forretningsområdet er
biologisk rensning af forurenet
jord. Der forventes samkøring
med Dansk Jordrens A/S.
MiljøTeam A/S
Danske
kroner (millioner)
Omsætning
Resultat at
primær drift
oO [Resultat tør skat
99/00 | 0,0f 0,0! 0,0
Realiseret 98/99 | 0,0f 0,0f 0,0
MiljøTeam A/S er et nyetab-
leret selskab, der råder over
den erhvervsomsætning, der
er genereret i og omkring
Århus. Samtidig har selskabet
adgang til den betydelige
knowhow, der gennem
mange år er opbygget
omkring affaldsindsamling i
rhus.
Med MiljøTeam A/S er det
sikret, at den århusiansk 5
o gede kompetence p
affaldsområdet kædes sam-
men med DSVSs styrke og
erfaringer inden for
erhvervsaffald, og hvor begge
parter ser en lang række
muligheder for synergier
mellem de to virksomheders
forretningsområder.
DSV skyder fra starten 29,5
millioner kroner ind i selskabet
og kommer dermed til at eje
65,46 % af MiljøTeam A/S.
Fonden MiljøTeam Århus /
Århus Renholdningsselskab
ejer de resterende 34,54 % af
selskabet.
Århus får en professionel
landsdækkende aktør på
miljøområdet, for parterne
er enige om at udvikle et
selskab - der med udgangs-
punkt i Århus - skal operere
på udliciterede områder inden
for miljøsektoren og dermed
beslægtet virksomhed, herun-
der rådgivning, indsamling,
affaldsbehandling og handel
med genanvendelige materia-
er.
Der er skitseret en vækstplan,
der over en seksårsperiode,
skal resultere i en års-
omsætning på 465 millioner
kroner.
1: DSV: uddeler aktieoptioner til alle an-
satte 00 0 HE
"ber 2000
4, juli 2000 (medd. nr. 8) '
1 juli 2000 overtager DSV. detsvenske
17.maåj 2000:(medd: nr: 4)
24. maj 2000 (medd. nr. 5)
enrik Holm tiltræder som direktør for
SV Parcel/DSV Pakker pr. I. septem
8. juni 2000 (medd: nr. 6)
Kvartalsmeddelelse 1 :8.99.= 30.400
78. juni 2000 (medd. nr. 7)
DSA
Konverterer A-aktier til børsnote-.
rede B-aktier forholdet tt
selskab Swe-Parcel.
lle fondsbørsmeddelelser findes på
DSVS website på adressen i
httpi/www.dsv.dk
Socialt regnskab
Etiske målsætninger
DSV vil være en attraktiv investering, der skaber
værdi for koncernens aktionærer
DSV vil skabe stor gennemsigtighed gennem et.
højt og hyppigt oplysningsniveau
DSY vil drive en sund og kankurrencer
dygtig virksomhed, som bidrager til .
samfundets vækst i
DSV vil i sine handlinger
vise god opførsel og
holde sikker afstand
til lovens rammer
DSV vil udvise social
ansvarlighed og tage hensyn
til miljø, sikkerhed og sundhed
DSV værdsætter og tilskynder
den frie konkurrence
DSV vil udvise god kollegiai adfærd
og undlade gennem udtalelser og
DSY-vil være en pålidelig og effektiv samarbejdspartner
DSV vil tiltrække og fastholde kunder gennem fortsat udvikling
og forbedring af DSVs æærviæydelser
DSV vil levere ydelær, der økonomisk, kvalitets, sikkerheds- og
mijjemæsigt er til gavn for vares kunder
optræden atskade
konkurrenternes omdømme
såvel som respekt
DSV vil sikre, at al samarbejde med koncernener til gensidig
fordel og foregår på etetisk ansvarligt grundlag
DSV vil tiltrække og fast-
holde kvalificeret arbejds
kraft ved at tilbyde
konkurrencedygtige ansæt-
telsesvilkår og personlige
ud viklingsmuligheder
DSV vil uddelegere ansvar og skabe
trygge og sikre arbejdsforhokt for
konærnens medarbejdere
DSV vil gennem tilbud om høj kapacitets-
udryttelse, fælles indkøb, uddannelse og
anden service være en favorabel og
loyal samarbejdspartner for konæmens
tilknyttede vognmænd
'Social vis
DSV har vedtaget en række
etiske målsætninger. Disse
målsætninger skal fremover
udgøre grundlaget for udvik-
ling af et socialt regnskab, der
måler og redegør for DSVS
relationer til koncernens
interessenter. Som et første
skridt mod et socialt regskab,
der omfatter samtlige
interessentgrupper identifice-
ret ved DSVs etiske målsæt-
ninger, har DSV i dette års-
regnskab valgt at fokusere på
koncernens humane kapital;
DSVs medarbejdere.
Humankapital og
incitamentsprogrammer
Det er DSVs opfattelse, at
tegningsoptioner er en
motiverende og positiv form
for honorering af medarbej-
derne. Det betragtes således
som en essentiel del i
integrationsprocessen af DFDS
Dan Transport, at DSV har
tegningsoptioner at give
medarbejdere og ledere. DSV
har ud fra et ønske om at
knytte medarbejdere tættere
Fordelingen af koncernens danske
medarbejdere på funktioner, alder
og anciennitet
Fordelingen af koncernens danske
medarbejdere på uddannelse, alder
og anciennitet
500
E
an so
35 agt
20
250 330
70
138 MArtal 200
iD BHAler 10
El AZ
re DAsxiennitet
ng, Acswbdb E&E E mm 1 É
nn DD; iz i dr kÉ en he
å ERE BE E å
Egg dd ØE å å &
Es3d ka ek å
FORE & E 2 3
g d 5
8 Z x
å AÅ
til koncernen fået bemyndi-
gelse af den ekstra ordinære
generalforsamling den 13.
oktober 2000 til tegning af
500.000 nye B-aktier til
selskabets medarbejdere .
DSVSs optionsordning giver
medarbejderne mulighed for
efter tre år at købe et antal
aktier i DSV til den kurs, som
optionen blev udstedt til.
DSV koncernen er en forholds-
vis ung Organisation, hvor
gennemsnitsalderen for den
danske del af koncernen er 36
år og ancienniteten i gennem-
snit er syv år. Der er en
fornuftig og sund sammen-
sætning af koncernens
mellemledere og direktions-
medlemmer i de respektive
selskaber med en gennemsnit-
lig anciennitet på 13 år for
såvel mellemledere som
direktionsmedlemmer samt en
gennemsnitsalder på hen-
holdsvis 39 og 48 år.
I Transport & logistik er
gennemsnitalderen 34 år og
ancienniteten syv år. Her er
gennemsnitalderen og ancien-
niteten for mellemledere og
direktionsmedlemmer på
henholdsvis 40 år og 49 år
samt henholdsvis 15 år og 12
r.
I Miljø & egenproduktion er
gennemsnitalderen med 40 år
øjere end koncern-
gennemsnittet, mens ancien-
niteten på syv år svarer til
koncernniveau. | Miljø &
egenproduktion er
gennemsnitalderen og -
ancienniteten for mellem-
ledere og direktions-
medlemmer på henholdsvis 37
år og 47 år samt henholdsvis 8
år og 13 år.
Gruppen "andet" omfatter
ansatte som er ufaglærte,
faglærte uden for de define-
rede faggrupper samt ansatte
med videregående uddannel-
ser som ingeniører, geologer,
Banciernitat
Ancei
Spedtørudgannet
kemikere og økonomer.
Arbejdsmiljø
DSV vil være en attraktiv
arbejdsplads med et godt
arbejdsmiljø, hvor medarbej-
dere trives. DSV har i 1999/00
gennemført en intern trivsels-
undersøgelse for at måle
temperaturen på medarbej-
dernes holdninger og afdække
områder, hvor der kan være
grundlag for forbedringer.
Undersøgelsen viser, at
medarbejderne overordnet er
tilfredse, og at DSV er på rette
spor. Men undersøgelsen
peger også på områder, hvor
der med fordel kan sættes ind.
På baggrund af undersøgel-
sens anbefalinger, har DSV
blandt andet besluttet at øge
fokuseringen på kommunika-
tionen mellem medarbejderne
og ledelsen i de enkelte
selskaber.
For at DSVSs selskaber skal have
et sæt fælles holdninger at
arbejde ud fra i det daglige
arbejde med at skabe et godt
arbejdsmiljø, ønsker DSV at
have en arbejdsmiljøpolitik
gældende for hele koncernen.
Årbejdsmiljøpolitikken skal
sammen med koncernens
overordnede arbejdsmiljø-
målsætninger sætte rammerne
for arbejdsmiljøarbejdet i de
enkelte selskaber. Det forven-
tes, at koncernens arbejdsmiljø-
politik er formuleret og define-
ret i løbet af 2001.
DSV har gennem en frivillig
aftale med et BST center sikret
sig adgang til professionel
konsulentbistand på arbejds-
miljøområdet. Blandt andet er
DSV i gang med systematisk at
kortlægge DSVSs sikkerhedsar-
bejde og sikkerheds-
organisationer med henblik på
at forbedre og effektivisere
koncernens sikkerhedsarbejde.
Et andet af koncernens
igangværende tiltag på
arbejdsmiljøområdet er en
løbende optimering af indret-
ningen af koncernens mange
kontorarbejdspladser over en
periode på fem år. DSV har i
den forbindelse besluttet, at
ved indkøb af nye arbejds-
borde skal der investeres i
sidde-stå borde for at give
medarbejderne mulighed for
varierede arbejdsstillinger.
Arbejdsulykker
Til Arbejdstilsynet er der i
1998/99 i alt anmeldt 17
arbejdsulykker i DSV, mens
der i perioden fra 1. august til
31. december 1999 er blevet
anmeldt 10 arbejdsulykker.
Oplysningerne om antallet af
anmeldte arbejdsulykker
stammer fra Arbejdstilsynets
centrale register, hvor oplys-
ninger for 2000 endnu er ikke
tilgængelige. Derfor kan der
ikke oplyses om det totale
antal arbejdsulykker i 1999/
00, men kun om antallet af
arbejdsulykker i regnskabs-
årets fem første måneder.
DSV arbejder på at oprette en
central koncerndatabase til
løbende registrering af ind-
trufne arbejdsulykker, hvor
DSV koncernens arbejdsmiljømålsætninger
DSV direkte eller indirekte har
været impliceret. Formålet
med en sådan database er at
opsamle viden omkring
ulykkerne, så lignende ar-
bejdsulykker kan undgås i
fremtiden gennem oplysning
og iværksættelse af forebyg-
gende tiltag.
Fremskridt
2000 Udarbejde en arbejdsmiljøpolitik
for hele koncernen
Oprette central koncerndatabase til registrering
af indtrufne arbejds ulykker i DSV koncernen
2001
Kortlægge DSVs sikkerhedsarbejde og sikker!
henblik på forbedring og effektivisering af sikkerhedsarbejdet
Udarbejde handlingsplaner for hvordan kommunikationen
mellem medarbejderne og ledelsen skal forbedres
2005 Løbende optimere indretningen
af DSVs kontorarbejdspladser
hedsorganisationer med
Miljøregnskab
DSV transporterer gods
Alt hvad DSV beskættiger sig
med er bygget op omkring
transport af gods og
transportrelaterede ydelser
inden for logistik og miljø.
En af de store miljømæssige
udfordringer for DSV ligger i
at etablere bæredygtige
miljø-, transport- og logistik-
systemer, der sikrer, at miljø-
belastningen per transporteret
enhed bliver mindst mulig.
Høj effektivitet
Et af midlerne til at nå målet
om at begrænse de negative
miljøpåvirkninger fra gods-
transport er anvendelse af
transportmidler, hvor nyeste
teknologi sikrer høj
brændstofeffektivitet og lavt
emissionsniveau. Men dette
alene er ikke tilstrækkeligt. For
at nedbringe miljø-
belastningen per transporteret
enhed til det lavest mulige
niveau er det nødvendigt med
effektive miljø, transport- og
logistiksystemer, hvor der
anvendes den mest miljørig-
tige kombination af transport-
midler. Samtidig skal de
enkelte transportmidlers
lasteevne under enhver
transport udnyttes tættest
muligt på 100 %, og godset
skal transporteres ad den
korteste og mest energirigtige
rute.
Allerede i dag er DSVS
transportydelser karakteriseret
ved en høj kapacitetsudnyt-
telse. Eksempelvis er en 40 ton
forvognstrækker med trailer -
et typisk anvendt køretøj til
eksport-/importkørsel - gen-
nemgsnitligt lastet med 18 ton
gods. Det svarer til en kapaci-
tetsudnyttelse på 70 %i
forhold til lastbilens samlede
lasteevne målt i ton. DSVSs
store godsunderlag er afgø-
rende for den høje kapacitets-
udnyttelse.
Det er muligt at effektivisere
DSVS transport- og logistik-
systemer yderligere gennem
en helhedsorienteret indsats i
tæt samarbejde med koncer-
nens kunder, underleverandø-
rer og andre interessenter. Der
skal så tidligt som muligt tages
højde for alle forhold, der har
betydning for, hvordan selve
transporten kan gennemføres.
Miljødeklarationer
Koncernens kunder skal ved at
vælge DSV som samarbejds-
partner opnå, at selve trans-
porten af kundens gods
idrager med et minimum til
godsets samlede miljø-
belastning set i et livscyklus
perspektiv. Samtidig skal
underne have mulighed for
at sammenligne forskellige
transporters miljøpræstation
og medregne energiforbrug
og emissioner forbundet med
transporten af godset i deres
egne miljøregnskaber. For at
dette kan lade sig gøre, vil
DSV løbende arbejde på at
udvikle så præcise miljø-
deklarationer for koncernens
transportydelser som muligt,
og allerede i dette miljø-
regnskab kan DSV præsentere
sin første miljødeklaration for
transport af gods med lastbil.
Transport kræver energi
Det kræver store mængder
energi at transportere gods.
Lastbiler, tog, skibe og fly får
denne energi fra fossile
brændstoffer som olie. Ener-
gien frigøres under forbræn-
ding og resulterer i, at luften
forurenes med gasser og
partikler, På grund af stort
energiforbrug og medføl-
gende luftforurening udgør
selve driftsfasen i et transport-
middels livscyklus den mest
miljøbelastende fase. Af
samme årsag regnes både
energiforbruget og luftforure-
ningen for transportens
største miljøproblemer.
De væsentligste miljø-
indikatorer, der knytter sig til
godstransport med lastbil, er
lastbilernes forbrug af diesel-
olie samt emissionerne af CO2,
NOx, HC, CO og partikler.
Dieselolie er i dag så svovlfat-
tig, at emission af SO2 ikke
længere udgør et miljø-
problem i forbindelse med
transport af gods med lastbil.
For DSVs egne lastbiler har
DSV endvidere valgt også at
fokusere på forbruget af
smøreolie og dæk.
Fokus på lastbiler
DSV har i flere år haft fokus
på miljøbelastningen i forbin-
delse med transport af gods
med lastbil. At dette område
tidligt er blevet udpeget som
fælles indsatsområde i koncer-
nen har været en naturlig
følge af, at koncernens
aktiviteter først og fremmest
udspringer af lastbil-
transporter.
Første tiltag på miljøområdet
blev taget i 1994, hvor DSVSs
egne lastbiler gik over til at
køre på ultralet diesel - hos
DSV kaldet GrønDiesel.
Samtidig tilbød DSV at betale
differencen mellem den
ordinære diesel og ultralet
diesel for koncernens tilknyt-
tede vognmænd. Det skulle
ikke være dyrere at køre
miljøvenligt. DSV valgte
imidlertid at stoppe projektet i
1998, da nyere forskning
viste, at anvendelse af ultralet
diesel ikke resulterede i den
forventede partikelreduktion.
Miljøledelse
| 1997 besluttede DSV at
indføre miljøledelse, hvor
første skridt var igangsætning
af en kortlægning af miljø-
belastningen fra koncernens
egne lastbiler. Men da DSV
har en fast målsætning om
maksimalt at være 10 %
selvforsynende med transport-
materiel, ejes størsteparten af
de lastbiler, der kører for DSV,
af selvstændige vognmænd.
Derfor har det været vigtigt
for DSV at udvide indsatsen til
også at omfatte koncernens
underleverandører. | dette
miljøregnskab kan DSV for
kerneområdet Transport &
logistik præsentere miljødata,
der omfatter både egne og
indlejede lastbiler.
ISO 14001
DSV Samson Transport AB -
Sverige blev i maj 2000 som
første selskab i DSV koncernen
miljøcertificeret i henhold til
ISO 14001. Det certificerede
miljøledelsessystem omfatter
foreløbig selskabets afdeling i
Gåteborg og afdelingens
tilknyttede trafikker.
By og regional
distribution
DSV Anlæg, Teknik og Miljø
AS i Miljø & egenproduktion
arbejder ligeledes på at blive
miljøcertificeret i henhold til
ISO 14001.
Rammerne for DSVSs miljø-
arbejde
DSV vedtog i 1999 koncer-
nens miljøpolitik, der skal
være med til at føre DSV frem
mod et bæredygtigt
forretningskoncept, hvor
miljørigtige transporter indgår
som en integreret del af
konceptet. Miljøpolitikken er
udmøntet i målsætninger for
koncernen, og både miljø-
politikken og miljø-
målsætningerne fungerer som
ledetråde for koncernens
medarbejdere i det daglige
arbejde.
Koncernledelsen har det
overordnede ansvar for
miljøpolitikken og for fastlæg-
gelse af koncernens miljø-
målsætninger, mens ledelsen i
koncernens datterselskaber
har ansvaret for dattersel-
skabernes miljøforhold.
Herunder at DSVs miljøpolitik
bliver efterlevet, og at det
enkelte datterselskab bidrager
til opfyldelse af DSVs fælles
miljømålsætninger.
Uddannelse
Siden 1998 har alle speditions-
elever i Transport & logistik
modtaget undervisning i
transportrelevante miljø-
forhold som en integreret del
af elevernes interne
undervisningsprogram.
Endvidere har der i 1999/00
været afholdt fyraftensmøder
for en række medarbejdere i
DSV Samson Transport A/S
med emnet Transport & miljø
som tema. Der vil fortsat blive
afholdt fyraftensmøder for
koncernens medarbejdere, da
engagerede medarbejdere er
en vigtig forudsætning for, at
miljøhensyn integreres i det
daglige arbejde, og at DSV når
de fastsatte miljømål.
Miljøregnskab for Trans-
port & logistik
DSV har i september 2000
gennemført en miljø-
ortlægning af Transport &
logistik's indlejede lastbiler.
Chauffører, der var inde at
læsse eller losse på en af DSV
Samson Transport A/S' termi-
naler i Danmark og Sverige,
blev bedt om at udfylde et
spørgeskema med oplysninger
omkring EURO-norm, gen-
nemsnitlig brændstofforbrug,
aktuel lastmængde med mere.
Samtidig er der blevet sendt et
tilsvarende spørgeskema ud til
en række vognmænd, fast
tilknyttet Transport & logistik.
Der er i alt blevet indsamlet
oplysninger om 10 % af de
indlejede lastbiler, der kører
for Transport & logistik i
Danmark og Sverige. Undersø-
gelsen vil fremover blive
gentaget en gang om året.
At DSV har valgt at koncen-
trere sig om Danmark og
Sverige skyldes, at DSV har
den største omsætning i disse
to lande. Samtidig er det på
det danske og svenske mar-
ked, at DSV oplever den
største efterspørgsel på
miljørigtige transporter.
Sammen med miljødata for
Transport & logistik's egne 37
lastbiler samt oplysninger fra
de danske og svenske selska-
ber i Transport & logistik om
antallet af kørte kilometer i
1999/00 udgør oplysningerne
om de indlejede lastbiler
grundlaget for beregning af
dieselforbrug og emission af
CO2, NOx, HC, CO og partikler
i miljøregnskabet for Transport
& logistik 1999/00.
Transportarbejde
I 1999/00 er der i alt blevet
kørt 220 millioner kilometer
med lastbil for de danske og
svenske selskaber i Transport
& logistik. Dette har resulteret
i et samlet transportarbejde på
3,9 milliarder tonkm beregnet
ud fra gennemsnitstal for den
faktiske vægt læsset på
lastbilerne. 99 % af transport-
arbejdet er udført af forvogns-
trækkere med trailere og
påhængsvogntog. Lastbiltyper
der anvendes til både national
og international kørsel.
DSV koncernens miljømålsætninger
Fremskridt
Miljø
1998 Kortlægge dieselforbruget og CO2-udslippet forbundet med
driften at DSVs egen vognpark
Kortlægge emission af NOx, HC, CO og partikler for DSVs egen
vognpar
Integrere miljøaspektet i speditørelevernes obligatoriske
undervisningsprogram
1999 Udarbejde en overordnet
miljøpolitik for koncernen
Kortlægge forbruget af smøreolie og dæk forbundet
med driften af DSVs egen vognpark
Kortlægge forbruget af energi og vand forbundet med
driften af DSVs faste installationer
2000 Miljøcertificering af DSV Samson Transport AB - Sverige i
henhold til ISO 14001
Årligt udarbejde og offentliggøre miljøregnskab for transport-
aktiviteterae i Transport & logistik
Årligt udarbejde og offentliggøre miljøregnskab for transport-
aktiviteterne i Miljø & egenproduktion
Udvikle et IT-baseret program til beregning af emissionerne
fra DSVs lastbiltransporter
2001 Miljøcertificering af DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S i
henhold til [SO 14001
Udvikle et fælles styrings- og sikkerhedsrådgiversystem
for koncernens farligt gods transporter
Indføre kvartalsvis rapportering af
miljødata tiLDSVs miljøregnskab
Udarbejde miljødeklarationer
for transport af gods med lastbil RER
Arrangere kurser i energirigtig køreteknik for koncernens
egne og tilknyttede chauffører
2005 Reducere CO2-udslippet per tonkm fra DSVs lastbiltransporter
med 25 % i forhold til 1999/00-niveauet
Distributionskørsel med regnskabet for Transport & T tarbejde fordelt på k Ist
mindre lastbiler udgør kun 1 logistik er det nu muligt at ransportarbejce Torde t PA LØSE YDE
% af det samlede transport- sætte tal på re HL KHONEn, Transport & logistik Danmark og Sverige
arbejde. Samtidig er det muligt frem- Ey og regloral
. over at følge med i, om CO2- 1%
COzmål | . udslippet falder som forventet, National kørsel
DSV vedtog i 1999 målsætnin- | takt med at der iværksættes 28%
gen om, at inden udgangen af. tiltag til opnåelse af mindre
2005 skulle DSVs udslip af emission af CO2.
COz per tonkm reduceres med — Det totale udslip af CO2z fra
25 % i forhold til niveauet I Transport & logistik's lastbil- EKsport-
1999/00. Med miljø- fimportkørse!
71%
transporter var i 1999/00
197.450 ton, hvilket svarer til
et gennemsnitligt udslip af
CO2 på 50 gram per tonkm.
For at DSV når sit mål om en
reduktion på 25 % skal
udslippet hvert af de efterføl-
gende fem regnskabsår i
gennemsnit nedbringes med
2,5 gram per tonkm svarende
til et emissionsniveau i 2005
på 37,5 gram per tonkm.
Et af midlerne til at sænke
emissionen af CO2 per tonkm
er opnåelse af en bedre
brændstoføkonomi, da CO2-
udslippet hænger direkte
sammen med brændstof-
forbruget. Det gennemsnitlige
brændstofforbrug for Trans-
port & logistik var i 1999/00
2,9 km per liter. Det er muligt
at opnå brændstofbesparelser
ved at uddanne chauffører i
energirigtig køreteknik. DSV
vil derfor arrangere kurser i
energirigtig køreteknik for
koncernens egne og tilknyt-
tede chauffører.
Et andet tiltag, der skal
resultere i mindre CO2 per
tonkm, er en løbende forbed-
ring af udnyttelsen af lastbiler-
nes lasteevne, så lastbilernes
gennemsnitlige lastmængde
målt i ton øges. Købet a
DFDS Dan Transport Group
A/S giver grundlag for opnå-
else af en væsentlig bedre
kapacitetsudnyttelse, da det
samlede godsunderlag i
Transport & logistik bliver
større.
EURO-norm
Emissionerne af NOx, HC, CO
og partikler kaldes også de
regulerede emissioner, da der i
EU eksisterer EURO-normer for
lastbilernes maksimalt tilladte
emissioner af disse stoffer.
Lastbilens indregistreringsår
afgør, hvilken EURO-norm
lastbilen skal opfylde. Jo nyere
lastbilen er, desto skrappere
krav gælder for det maksimale
indhold af NOx, HC, CO og
partikler i lastbilens udstød-
ning. Reduktion af DSVs totale
udslip af disse stoffer handler i
høj grad om at anvende så
nye køretøjer som muligt. DSV
vil fremover årligt følge med i,
hvordan EURO-norm-
fordelingen af den totale
vognpark, der kører for
Transport & logistik, udvikler
sig.
Miljøregnskab for Miljø &
egenproduktion
Det var DSVSs oprindelige mål
også at kunne offentliggøre
energiforbrug og emissioner
af CO2, NOx, HC, CO og
artikler forbundet med
astbiltransporter udført af
såvel egne som indlejede
lastbiler i Miljø & egenproduk-
tion i 1999/00.
Modsat emissionen af CO2,
der direkte afhænger af
brændstofforbruget, er det
Gennemsnitlig emission af CO2
Transport & logistik - Danmark og Sverige
99/00 00/01 01/02
Fæsulat Budget Budget Budget Budge Budget
02/03 0304
Mål
0405 2005
mere kompliceret at beregne
emissionerne af NOx, HC, CO
og partikler forbundet med
lastbiltransport. Beregning af
emissionerne af disse stotfer
kræver viden om anvendt
køretøjstype, EURO-norm,
kørselstype og gennemsnits-
last. Disse data er på nuvæ-
rende tidspunkt ikke fuldt
tilgængelige for hverken egne
eller indlejede lastbiler i Mil)
& egenproduktion. Derfor
indeholder miljøregnskabet for
dette kerneområde kun
oplysninger om energiforbrug
og emission af CO2 for Miljø &
egenproduktion's egne 128
lastbiler.
At det ikke har været muligt
at beregne emission af NOx,
HC, CO og partikler for Miljø
& egenproduktion får direkte
indflydelse på DSVs mål om at
kortlægge NOx, HC, CO o
partikler for egen vognpark.
Derfor er dette mål fortsat
ikke nået.
DSV forventer at kunne
fremskaffe de nødvendige
data i løbet af næste regn-
skabsår, således at års-
regnskabet for 2000/01 også
indeholder et komplet miljø-
regnskab for Miljø & egenpro-
duktion's transportaktiviteter
og ikke kun for Transport &
logistik.
IT-baseret emissions-
beregning
DSV ønsker at automatisere
processen med at beregne
energiforbrug og emissioner
forbundet med DSVSs lastbil-
transporter, således at koncer-
nens kunder elektronisk kan få
overført miljødata vedrørende
transport af deres gods til
egne miljøregnskaber. DSV
forventer at første version af
et IT-baseret beregningspro-
gram er klar inden udgangen
af 2001.
Farligt gods
DSV har i 1999 udpeget en
række sikkerhedsrådgivere for
transport af farligt gods med
hver sit ansvars- og
specialområde, Alle afdelinger,
er håndterer farligt gods, har
en sikkerhedsrådgiver tilknyt-
tet med indgående kendskab
til afdelingens forretningsom-
råde. Sikkerhedsrådgiverne
skal i løbet af 2000/01 i
fællesskab udvikle og imple-
mentere et effektivt koncern-
styringssystem for, hvordan
Motortype fordelt på EURO-norm
Transport & logistik - Danmark og Sverige
Egne lastbiler
pre-EUFO
14%
78%
EURO 1
farligt gods håndteres hos
DSV, så uheld forebygges og
reglerne for transport af farligt
gods efterleves.
Opgørelsesmetoder
Både vandforbruget 0
energiforbruget til drift af
bygninger, generatorer med
videre er baseret på årlig
rapportering af data fra de
enkelte datterselskaber. De
rapporterede forbrugstal beror
dels på konkrete målinger,
dels på udgifter til el, varme
og vand og dels på skøn. Der
er derfor knyttet en vis usik-
kerhed til tallene. Der er ikke
skønnet totalforbrug for
enheder, hvor forbruget
indgår i huslejen. Forbruget er
udarbejdet efter samme
princip som sidste regn-
skabsår.
Halveringen i fjernvarme-
forbruget i Transport & logistik
skyldes primært lukning a
lokaliteter i Nordjylland.
Som noget nyt er der for egne
lastbiler 1 Transport & logistik
indført kvartalsvis rapportering
af forbrug af dieselolie,
smøreolie og dæk. Det er
chaufførerne, der rapporterer
forbruget til de
Indlejede lastbiler
EURO 3
9%
&
8%
59%
pre-EURO
EJRO 1
16%
ULELETEE,
Transport & logistik - Danmark og Sverige
Mængde
1998/99
Vandforbrug
Vand
Energiforbrug - bygninger ;
Naturgas IU
Fjernvarme TJ
Fyringsolie TU
iforbrug - godstransport
Dieselolie - egne lastbiler 1000 liter.
Dieselolie - indlejede lastbiler 1000 liter
Råvareforbrug.-.godstransport
Smøreolie - egne lastbiler. 1.000 liter.
Dæk. egne. lastbiler. Stk
Emissioner til luft - bygninger, generatorer mv.
CO Ion
Emissioner til luft.- godstransport
CO -.egne lastbiler Ton
CO2 - indlejede lastbiler Ton
NOx - egne og indlejede lastbiler Ton
HC - egne og indlejede lastbiler Ton
CO - egne og indlejede lastbiler Tan
Partikler - egne og indlejede lastbiler Ton
Beregningerne er ikke eksternt revideret. Tallene for Vandforbrug,
Energiforbrug - bygninger og Emissioner til luft - bygninger
gælder kun Danmark.
ansvarlige kørselsledere. I
Miljø & egenproduktion er
forbruget af dieselolie, smøre-
olie og dæk ligesom sidste år
baseret på årlig rapportering
fra de pågældende dattersel-
skaber, hvor tallene hovedsa-
geligt er beregnet på bag-
grund af kørselsregnskaber for
de enkelte lastbiler. Enkelte tal
beror på skøn.
Indlejede lastbilers forbrug af
dieselolie i Transport & logistik
er beregnet på baggrund af
ennemsnitstal for brændstof-
orbruget og oplysninger fra
de enkelte datterselskaber om
antal kørte km i 1999/00
fordelt på køretøjs-
kategorierne sololastbil med 2
aksler, sololastbil med 3
aksler, forvognstrækker med
trailer og påhængsvogntog.
Gennemsnitstallene for
brændstofforbruget er resulta-
tet af en spørgeskema-
undersøgelse foretaget blandt
10 % af de indlejede lastbiler,
der kører for Transport &
logistik. Det anførte diesel-
forbrug er behæftet med en
vis usikkerhed.
Emission af CO2 som følge af
energiforbruget til drift af
bygninger, generatorer med
videre er beregnet på bag-
grund af nøgletal fra Energi-
statistik 1998 udgivet af
UHELD Es
Miljø & egenproduktion - Danmark
Mængde
Enhed 1998/99
Vandforbrug
Vand 1000 må
Energiforbrug - bygninger, generatorer mv
El TJ
Naturgas TU
Fyringsolie I
Dieselolie I
Energiforbrug godstransport
Dieselolie - egne lastbiler 1000 liter
Dieselolie - indlejede lastbiler 1000 liter
- t
Smøreolie - egne lastbiler. 1.000 liter.
Dæk.-. egne lastbiler. Stk
Emissioner til luft - bygninger, generatorer mv.
CO2 Ton
Emissioner til luft - godstransport
CO2 - egne lastbiler Ton
CO - indlejede lastbiler Ton
NO: - egne og indlejede lastbiler Ton
HC - egne og indlejede lastbiler Ton
CO - egne og indlejede lastbiler Ton
Partikler - egne og indlejede lastbiler Ton
Beregningerne er ikke eksternt revideret.
Energistyrelsen. Emission af
CO2z fra godstransport er for
både egne og indlejede biler
beregnet på baggrund diesel-
forbruget, idet forbrænding af
en liter dieselolie resulterer i
2,65 kg CO2.
Emissionerne af NOx, HC, CO
og partikler fra godstransport i
Transport & logistik er bereg-
net ved hjælp af ITD's
emissionsskemaer. For ind-
lejede lastbiler er beregnin-
gerne foretaget på baggrund
af oplysningerne fra de
enkelte datterselskaber om
antal kørte km i 1999/00
fordelt på køretøjskategorier
og kørselstype samt oplysnin-
ger omkring gennemsnitslast
og den procentvise fordeling
af EURO-normer beregnet på
baggrund af førnævnte
spørgeskemaundersøgelse. For
egne lastbiler er beregnin-
gerne foretaget for hver
enkelt lastbil på baggrund af
indrapporterede kilometertal
for 1999/00 og konkret viden
om EURO-norm og kørsels-
type. Der er anvendt samme
gennemsnitslast for egne
lastbiler som for indlejede.
Avanceret teknologi
forretning ADEn:
DSV tilstræber på alle om
at forene de nyeste,
ske landvindinger med
forretningssans.
en bred vifte af moderne 4T-:
kommunikationsværktøjer er.
væsentlig forudsætning forat:
koncernen kan udnytte marke:
dets kommercielle betingelser
optimalt og tilbyde kunderne
totale logistikløsninger til
konkurrencedygtige priser.
Udvidet flådestyring
DSVSs elektroniske flådestyrings-
program, som blev lanceret for 3
v2 år siden, minimerer tom-
kørsel og er med til at sikre den
bedst mulige økonomi for den
enkelte lastbil og transport.
Programmet blev i det forløbne
regnskabsår udvidet til at
omfatte endnu flere vogne. Via
pc kan speditører og bil-
disponenter hos DSV samt ien
række kundevirksomheder
fastslå positionen for et stort
antal af de lastbiler, som trans-
porterer dagligvarer og andet
gods for DSVs kunder.
Flådestyrings-programmet
omfatter desuden enkel og
rationel edb-booking, der giver
speditøren mulighed for at
sende de enkelte ordrer direkte
til lastbilen via mobil-
telefonnettet.
I maj 2000 udvidede DSVs
entreprenørdivision antallet af
egne biler med 45 lastbiler som
led i et samarbejde med en
større, dansk entreprenør-
koncern. Med E-bilerne overtog
DSV et komplet flåde-
styringssystem med software,
der kan sammenkobles med
entreprenørdivisionens eksiste-
videnbase om og for koncernen.
Basen bliver til stadighed
opdateret og videreudbygget.
Løsningen består af et overord-
net Internet site og et overord-
net Intranet site med koncernen
som afsender.
Derudover får flere og flere DSV
selskaber selvstændigt website
og selvstændigt Intranet.
Næsten al ny Internet og
Intranet bliver udviklet internt i
DSV. Målet er fortsat, at alle
danske og udenlandske DSV
selskaber skal kobles på denne
fælles løsning efter samme
overordnede, ensartede ret-
ningslinjer.
DSV var bevidst om at bruge de
mest udbredte standarder for
web i opbygningen af den
kombinerede Internet- og
Intranetløsning i 1999 (HTML og
ASP). Dette for at så mange
brugere som overhovedet
muligt uden problemer kan
bruge det omfangsrige værktøj,
som den samlede webløsning
udgør. Denne udvikling er
fortsat i det indeværende
regnskabsår. Alle dokumenter
som for eksempel pressemedde-
lelser og kvartalsmeddelelser
ligger i PDF, som er standard for
elektroniske dokumenter på
Internettet. Samtidig er DSV
j ye profil på
es Peåvel HTML
www. dsv.dk - henvender sig til
kunder, investorer samt alle
andre grupper og enkeltperso-
ner med interesse i at få aktuel
og historisk viden om koncer-
nen. Desuden byder websitet på
online services som track 'N'
trace og Internet-booking, der
for sidstnævntes vedkommende
navnlig benyttes af DSVs mindre
kunder,
For at reducerere omkostnin-
gerne og minimere brugen af
papir henvises flest mulige
envendelser om information til
DSVSs website. Alle informatio-
ner, som DSV offentliggør, er at
finde på sitet. Få øjeblikke efter
at en meddelelse fra DSV er
modtaget på Københavns
Fondsbørs ligger den frit tilgæn-
geligt på DSVS website.
Antallet af besøgende på DSVs
website er steget jævnt og
beløber sig nu til omkring 700
pr. dag. Også mængden af
services er vokset. En ny,
elektronisk mailingliste gør
tilmeldte modtagere opmærk-
somme på nyheder på websitet.
En flittigt benyttet service, der på
kort tid har fået en lang række
abonnenter. En anden, ny
facilitet er muligheden for at
følge med i, hvad der skrives om
DSV i pressen. Som et supple-
ens
ment til DSVS'
annoncerin
" Jobbørsent,Hvør:
kan indrykke
anonymt eller.
DSV har I
webbaseret a(
så kunderne
gen i deres økon
værende med.DS!
Aktuel informatio!
videnudveksling-
Langt størsteparten af.DS
medarbejdere kan via Initrariett
holde sig ajour med nyheder.
organisationen og med opgaver,
som de enkelte selskaber
arbejder med eller har gennem-
ført. På intranettet lægges
eksempelvis samtlige Interne
meddelelser og alle interne
ugeaviser, som udgives for de
enkelte filialer. Elektronisk til
rådighed er også DSVs "Hånd-
bog for personale" samt alle
aktuelle vejledninger og rele-
vante informationer vedrørende
sikkerhedsrådgivning, arbejds-
miljø og miljø. Løbende udbyg-
ges et område på Intranettet,
hvor DSVSs rammeaftaler ligger,
hvilket gør det muligt for
medarbejderne nemt og be-
kvemt at foretage pristjek, mv.
En avanceret, elektronisk
telefonbog, som delvist også er
tilgængelig eksternt på DSVs
website, er enkel og let at holde
opdateret og erstatter fremover
den hidtidige papirudgave.
Den interne information på
Intranettet suppleres af e-mails. I
en overgangsfase vil der des-
uden fortsat være rund-
sendinger af breve og telefax,
specielt henvendt til den gruppe
Stigende anvendelse af mobile
kommunikationsværktøjer er et
led i den hurtige og effektive
informationsudveksling og
dialog mellem navnlig DSVs
direktører og ledende medarbej-
dere. Via et lille mobilsystem
med telefon, telefax og internet
kan koncernens ledere stå i
direkte forbindelse med hinan-
den uanset hvor, de befinder sig.
Samtidig har de overalt mulig-
hed for at kontakte DSVs øvrige
medarbejdere via SMS, telefax
og mail. Endelig sikrer systemet
direkte adgang til alle informa-
tioner på den stationære pc.
Udviklingen af de mobile
rodukter i øvrigt vægtes
øbende i forhold til DSVS
forretningsgrundlag og -strategi.
En del medarbejdere er således
blevet udstyret med WAP-
telefoner. | takt med udbygnin-
gen af systemet forventes WAP
at blive udbredt til flere
medarbejdergrupper, der
dermed opnår adgang til samme
basale kundeoplysninger, interne
ationer, e-mails, mv., som
de.befinder sig på deres
Splads. I årets løb er
medarbejdere i øvrigt
Øpkoblet til hjemme-pc.
nerer driften
: stærk fokus på
in) løbende videre-
af dette område. I
1999/00 er der
planlagte renoverin-
af. en række eksisterende IT-
med henblik på at
netværk og drift.
Installation af nye AS 400
maskiner i årets løb gør det
muligt at køre produktions-,
lagerstyrings- og speditions-
systemer i døgndrift.
Ud over disse tungere opgaver
foregår der på flere områder en
videreudvikling af IT-systemerne.
Således får mange lokationer
nye linjer som led i oprettelsen af
intern telefoni over datalinjen. |
takt med, at flere kunder bliver i
stand til at køre elektronisk
dataudveksling, løses et stigende
antal EDl-opgaver.
På pc-siden er iværksat et
pilotprojekt med Windows
2000, som siden forventes
udbredt til hele koncernen.
Endelig arbejdes med etablering
af et nyt "Data Warehouse".
DSV har et bestående system,
hvor der opgøres antal af
sendinger, bruttoavance et.
men det er ikke optimalt og for
dyrt i drift. Det er det system,
DSV er ved at generere et nyt af.
IT er et område, hvor DSV
konstant optimerer samt sætter
nye mål og handlingsplaner.
Påtegninger
Bestyrelse og direktion har behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 1999/
00. Regnskaberne indstilles til godkendelse på generalforsamlingen.
Skuldelev, den 26. oktober 2000
Direktionen
Leif
Bestyrelsen
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen
aflagte koncernregnskab og
årsregnskab for 1999/00 for
DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S.
Den udførte revision
Vi har i overensstemmelse
med almindelige anerkendte
danske revisionsprincipper
tilrettelagt og udført revisio-
nen med henblik på at opnå
en begrundet overbevisning
om, at årsregnskaberne er
uden væsentlige fejl eller
Skuldelev, den 26. oktober 2000
ZEJR
Kurt K. Larsen
mangler. Under revisionen har
vi ud fra en vurdering af
væsentlighed og risiko afprø-
vet grundlaget og dokumenta-
tionen for de i års-
regnskaberne anførte beløb
og øvrige oplysninger. Vi har
herunder taget stilling til den
af ledelsen valgte regnskabs-
praksis og de udøvede regn-
skabsmæssige skøn samt
vurderet, om års-
regnskabernes informationer
som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret revisiorinteressentskab
AE Leu
ClausKjær Poulsen Benny Våndgaard
Statsautoriserede r' rer
Statsautoriserede revisorer
J
en
, Ø
Of dloracte JT
Herman Qvist
677?
anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at
koncernregnskabet og års-
regnskabet er aflagt i overens-
stemmelse med den danske
lovgivnings krav til regnskabs-
aflæggelsen, og at regnska-
berne giver et retvisende
billede af koncernens og
moderselskabets aktiver og
passiver, økonomiske stilling
samt resultat.
Skuldelev, den 26. oktober 2000
Ernst & Young
Statsautoriseret revisionsaktieselskab
KLINGE
Svend B. fågemann Tommy Nørskov
Anvendt regnskabspraksis
Årsregnskabet og koncernregnskabet
er aflagt i overensstemmelse med
reglerne i årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger samt de af
Københavns Fondsbørs fastlagte
retningslinjer for børsnoterede
selskaber.
Regnskaberne er udarbejdet efter
samme regnskabspraksis som
foregående år.
Ledelsen har dog valgt at ændre det
regnskabsmæssige skøn for såvidt
angår afskrivningsperiode på
koncerngoodwill. Tilgang fra og med
regnskabsåret 1999/00 afskrives over
20 år, når der er tale om betydelige
strategiske tilkøb. I forhold til den
tidligere anvendte afskrivnings-
periode på 10 år, er årets resultat
erved påvirket med 1 million kroner
i positiv retning.
Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet omfatter DSV,
De Sammensluttede Vognmænd af
13-7 1976 A/S (moderselskabet) og
de virksomheder, hvori moderselska-
bet besidder mere end 50 % af
stemmerettighederne eller på anden
måde udøver bestemmende
indflydelse. En oversigt over koncer-
nen er vist i noterne.
Koncernregnskabet er udarbejdet
som et sammendrag af de enkelte
virksomheders reviderede års-
regnskaber, som er aflagt efter
nedenstående generelle regnskabs-
praksis.
Der er foretaget eliminering af
koncern interne indtægter og
udgifter, aktiebesiddelser, mellem-
værender og udbytter samt ikke
realiserede interne avancer på
anlægsaktiver og varebeholdninger.
Ved køb af nye virksomheder
opgøres den regnskabsmæssige
indre værdi på erhvervelses-
tidspunktet efter koncernens
regnskabsprincipper, og i de tilfælde,
hvor anskaffelsesværdien afviger fra
den regnskabsmæssige indre værdi,
fordeles forskelsværdien så vidt
muligt på de enkelte aktiver og
gældsposter, der har en højere eller
lavere værdi end de bogførte
værdier, Resterende positive
forskelsbeløb optages som forskels-
værdi (koncerngoodwill) og afskrives
lineært over 10' - 20 år, da dette som
minimum svarer til den økonomiske
levetid.
Nyerhvervede eller nystiftede
virksomheder medtages i koncern-
regnskabet og i moderselskabets
resultatopgørelse fra overtagelses-
tidspunktet. Solgte virksomheder
medtages frem til salgstidspunktet.
Der gives oplysninger i årsregnskabet
om de i årets løb skete til- og
afgange af virksomheder.
Omregning af fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed
valuta omregnes efter statusdagens
valutakurser. Såvel realiserede som
urealiserede kursreguleringer med-
tages i resultatopgørelsen.
Udenlandske koncernvirksomheders
resultatopgørelser omregnes til
transaktionsdagens kurs eller en
gennemsnitskurs. Balancen
omregnes til statusdagens kurs. Den
samlede kursdifference ved anven-
delsen af denne praksis posteres på
egenkapitalen.
Resultatopgørelse
Indtægtskriterier
Omsætning medtages som hovedre-
el i resultatopgørelsen efter
'<aktureringskriteriet.
I dattervirksomheden DSV Samson
Transport A/S anvendes datoen, hvor
en forsendelse passerer en af
selskabets terminaler, som indtægts-
kriterium.
I dattervirksomheden Dansk Jordrens
A/S medtages under henvisning til
årsregnskabslovens 8 4, stk. 4
indtægter ved salg af jordrensnings-
opgaver i resultatopgørelsen på
faktureringstidspunktet, der er
sammenfaldende med tidspunktet
for selskabets overtagelse af
forpligtelsen til at rense jorden og
modtagelsen af forureningsjorden.
Kalkulerede direkte og indirekte
omkostninger til færdiggørelsen af
modtagne og igangværende
jordrensningsopgaver afsættes som
gæld. Den anvendte regnskabsprak-
sis i Dansk Jordrens A/S afviger fra
det normale produktionskriterium,
idet den fulde avance indtægtsføres
på faktureringstidspunktet. Afvigel-
sen i forhold til produktionskriteriet
skønnes efter skat at have haft en
negativ resultatpåvirkning på 1,5
millioner kroner og en positiv
egenkapitalpåvirkning på 1,7
millioner kroner.
I dattervirksomheden Brødrene
A. &B. Andersen A/S benyttes
roduktionskriteriet som indtægts-
riterium.
Afregning til vognmænd og
andre direkte omkostninger samt
øvrige primære udgifter.
Omsætningsbetingede omkostninger
eriodiseres i overensstemmelse med
indtægtskriteriet. Øvrige omkost-
ninger, der tidsmæssigt vedrører
regnskabsåret, udgiftsføres i
resultatopgørelsen.
Løn til egne chauffører, værksteds-
personale og lignende medregnes i
afregning til vognmænd og andre
direkte omkostninger. Størrelsen af
den overførte løn vises i noten til
personaleudgifterne.
Finansielle risici
Ifølge koncernens valutapolitik er der
som udgangspunkt valgt ikke at
afdække kommercielle valutarisici, da
det er opfattelsen, at risiciene på de
enkelte valutaer ikke er væsentlige.
Salg af materielle anlægsaktiver
Avancer og tab ved afståelse af
driftsmateriel og inventar medtages
under afskrivninger og nedskrivnin-
ger på materielle anlægsaktiver.
Avancer og tab ved afståelse af
grunde og bygninger mv. medtages
under ekstraordinære indtægter og
udgifter.
Avance ved salg af grunde erhvervet
med videresalg for øje medtages
under andre driftindtægter (note 1).
Indtægter af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder
I moderselskabets resultatopgørelse
medtages andele i tilknyttede
virksomheders resultat før skat under
posten "Indtægter af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder”. Skatten af
de tilknyttede virksomheders resultat
opføres under "Skat af årets
resultat".
Selskabsskat
Skat af årets resultat afsættes med
32 % efter, at resultatet er korrigeret
for skattefrie indtægter og ikke
fradrags-berettigede udgifter.
Under hensættelser afsættes udskudt
skat med 32 % af skattemæssige
merafskrivninger og
mernedskrivninger på anlægsaktiver
mv. samt af andre skattemæssige
reservationer. En række af koncern-
virksomhederne er sambeskattede,
og selskabsskat vedrørende disse
virksomheder fordeles mellem
danske overskuds- og underskuds-
virksomheder i forhold til disses
skattepligtige indkomster.
Balance
Immaterielle anlægsaktiver
immaterielle anlægsaktiver optages
til anskaffelsesværdier med fradrag
af foretagne lineære afskrivninger
over aktivernes anslåede brugstid.
Afskrivningsperioder:
Indretning af lejede lokaler
Goodwill
Koncerngoodwill (omtalt under
konsolideringsprincipper) — 10-20 år
10 år
5 år
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til
anskaffelsesværdier med fradrag af
foretagne lineære systematiske
afskrivninger over aktivernes
anslåede brugstid.
Afskrivningsperioder:
Bygninger 30-40 år
Biologisk produktionsanlæg — 20 år
Kontorpavilloner 5-10 år
Tekniske anlæg 10 år
Driftsmateriel og inventar,
købt som nyt 4-8 år
Driftsmateriel og inventar,
købt som brugt 3-5 år
Grusgrave afskrives i takt med
udnyttelsen af grusforekomster.
Materiel indkøbt til udlejning på
leasingkontrakt afskrives lineært over
leasingkontraktens løbetid, 3-10 år.
Småanskaffelser under den skatte-
mæssige grænse for småaktiver
udgiftsføres fuldt ud i anskaffelses-
året.
Koncernintern avance realiseret ved
salg af driftsmateriel og inventar
mellem koncernselskaber reguleres i
moderselskabet i posten kapital-
andele i tilknyttede virksomheder og
indtægtsføres i takt med afskrivnin-
ger eller koncernfremmed afståelse i
de koncernforbundne virksomheder.
Koncernintern avance ved salg af
goodwill mellem koncernselskaber
reguleres i moderselskabet i posten,
kapitalandele i tilknyttede virksom-
heder. Denne post reguleres med de
idet købende selskab fortagne
afskrivninger.
Kurstab ved låneomlægning
Kurstab i forbindelse med omlæg-
ning af lån og / eller omfinansiering
aktiveres og afskrives over det nye
låns løbetid, dog max. 10 år.
Kurstab, der konstateres ved
indfrielse uden optagelse af nyt lån,
udgiftføres over resultatopgørelsen.
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i tilknyttede
virksomheder
I moderselskabets balance optages
kapitalandele i tilknyttede virksom-
heder (dattervirksomheder) efter
indre værdis metode med fradrag af
minoritetsinteresser i de tilknyttede
virksomheder, Ikke indtægtsførte
interne avancer modregnes i værdien
af dattervirksomhederne.
I moderselskabet optages dattervirk-
somheder med negativ indre værdi
under langfristet gæld.
Under moderselskabets egenkapital
indgår "Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode" med
et beløb svarende til dattervirksom-
hedernes akkumulerede nettoover-
skud med fradrag af akkumulerede
udbytter til moderselskabet.
Associeret virksomhed
Kapitalindskud i associeret virksom-
hed optages til anskaffelsessummen.
Assocleret virksomhed indgår ikke i
konsolideringen af koncernregn-
skabet.
Værdipapirer opført under
finansielle anlægsaktiver
Offentligt noterede værdipapirer
optages til anskaffelsesværdier dog
til aktuelle børskursværdier, hvis
disse er lavere. Øvrige værdipapirer
optages til laveste værdi af
anskaffelisesværdi eller handelsværdi.
Varebeholdninger og igangvæ-
rende arbejder
Råvarer, hjælpematerialer og
handels-varer værdiansættes til
anskaffelsespriser dog for ukurante
varers vedkommende til anslåede
nettorealisationspriser.
igangværende arbejder for fremmed
regning optages til salgsværdi
opgjort i forhold til arbejdernes
færdiggørelsesgrad med fradrag af
aconto-faktureringer.
Tilgodehavender
Tilgodehavender reduceres under
hensyntagen til eventuel tabsrisiko,
idet der foretages hensættelse til
imødegåelse af skønnede risici.
Egne aktier
Beholdningen af A-aktier optages til
anskaffelsesværdier. Beholdningen af
B-aktier optages til anskaffelses-
værdier dog til aktuelle børskurs-
værdier, hvis disse er lavere. Under
egenkapitalen hensættes ved
resultatdisponeringen et til behold-
ningen svarende beløb som lovpligtig
reserve.
Andre værdipapirer opført under
omsætningsaktiver
Offentligt noterede værdipapirer op-
tages til aktuelle børskursværdier.
Pengestrømsanalysen
Pengestrømsanalysen opstilles efter
den indirekte metode med udgangs-
punkt i årets resultat.
Pengestrømsanalysen viser moder-
selskabets og koncernens penge-
strømme for året samt den
likviditetsmæssige stilling ved årets
udgang.
Resultatopgørelse
Note
16
16
Regnskabsåret 1. august 1999 - 31. juli 2000
Balance
Aktiver
Note
6 Koncerngoodwill
6 Indretning af lejede lokaler
6 Goodwill
Huslejedeposita
IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
Grunde, bygninger og grusgrave
Tekniske anlæg
Driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver
under udførsel!
7 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
16 Kapitalandele i tilknyttede
virksomheder
8 Kapitalandel i associeret virksomhed
Andre værdipapirer
8 Andre tilgodehavender
EJNANSJELLE ANLÆGSAKTIVER 4314
ANLÆGSAKTIVER I ALT re
Igangværende arbejder
VAREBEHOLDNINGER
Tilgodehavender fra salg og
9 tjenesteydelser
Tilgodehavender hos tilknyttede
virksomheder.
hos tilknyttede vi rksomheder.
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
TILGODEHAVENDER
10 Beholdning af egne aktier
Andre værdipapirer
VÆRDIPAPIRER
14 LIKVIDE BEHOLDNINGER
AKTIVER I ALT
Balance
(eg SSAg
Note
11
12
12
I5K
12
14 SIKKERHEDSSTILLELSER OG
EVENTUALFORPLIGTELSER MV
Pengestrømsopgørelse
Note
16
Et positivt tal betyder pengefremskaffelse, et negativt tal betyder pengeanbringelse.
Eventualforpligtelse: Henvisning tilnote 13 -
sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser mv
Note 3
Afskrivninger
Indretning af lejede lokaler
Goodwill
Bygninger og grusgrave
Tekniske anlæg
Driftsmateriel og inventar
Avancer ved salg af anlægsaktiver
Note 4
Ekstraordinære poster
Fortjeneste ved salg a aktiviteter
Fortjeneste ved salg af ejendom mv.
utareguy!l
Afsat skyldig selskabsskat vedrører regnskabsårene:
1998/99, efter betalt acontoskat :
1999/00, efter betalt acontoskat
Note 6
Immaterielle anlægsaktiver ;
Anskaffelsessum pr. 1. august 1999 3 dl
Tilgang virksomhedskøb
Tilgang i årets løb
Afqang til anskaffelsessummer
Valutakursregulering i
Samlet anskaffelsessum pr. 31. juli 2000
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 1. august 1999
Tilgang virksomhedskøb
Årets af- og nedskrivninger.
Afskrivninger på udgåede aktiver
Valutakursregulering —
Samlede af- og nedskrivninger ;
pr. 31. juli 2000 |
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. JULI 2000
Anlægs-
Grunde, Drifts- aktiver
bygninger — Tekniske materiel og under
og grusgrave anlæg inventar udførsel
Note 7
Materielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum pr. 1. august 1999 Tilgang 505.500 30.809 386.664 1.507
virksomhedskøb 11.994
Tilgang i årets løb 50.133 106.262 13.224
Afganq til anskaffelsessummer -13.436 -309 -74.496 -1.507
Valutakursregulering 690 0 2.915
Samlet anskaffelsessum
pr. 31. juli 2000 542.887 30.500 433.339 13.224
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 1. august 1999 99.623 4.842 195.896 Q
Tilgang virksomhedskøb 6.351
Årets af- og nedskrivninger 16.346 2.811 49.512
Afskrivninger på udgåede aktiver 5.261 -105 -46.535
Valutakursregulering eee meme 1.791 .
pr. 31. juli 2000 110.774 7.548 207.015 0
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. JULI 2000 432.113 22.952 226.324 13.224
Kontante ejendomsværdier pr. 1. januar 2000
af danske ejendomme udgør 418 mio. kr.
Den bogførte værdi af
ejendommene udgør 386 mio, kr.
I den bogførte værdi af grunde,
bygninger og grusgrave indgår
aktiveret kurstab med 2.402 tkr.
Grunde, Moderselskab
bygninger Drifts- Materielle
og grus- — Tekniske materiel og anlægsaktiver
grave anlæg inventar under opførsel
Materielle anlægsaktiver er Ta AG
Anskaffelsessum pr. 1. august 1999 171.935 30.809 196.474 1,507
Tilgang. ved fusion med datterselskab 6.322 23.553
Tilgang i årets løb 2.609 63.429 2,741
Afqangq til anskaffelsessummer -350 -309 -43.998 -1.507
Samlet anskaffelsessum
pr. 31. juli 2000 180.516 30.500 239.458 2.741
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 1. august 1999 27.910 4.842 87.433 0
Tilgang ved fusion med datterselskab 822 14.748
rets af- og nedskrivninger 5,557 2.811 25.259 0
vni e aktiver 9 105 -27.230 -
pr. 31. juli 2000 34.289 7.548 100.210 df
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. JULI 2000 146.227 22.952 139.248 2.741
Kontante ejendomsværdier pr. 1. januar
2000 af danske ejendomme udfør 144 mio. kr.
Den bogførte værdi af ejendommene udgør 135 mio. kr.
Note 8
Finansielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum pr. 1. august 1999
Tilgang i årets løb
Afgangq til anskaffelsessummer
Valutakursregulering
Samlet anskaffelsessum
pr. 31. juli 2000
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 1. august 1999
Årets af- og nedskrivninger
Afskrivninger på udgåede aktiver
Valutakursregulering
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 31. juli 2000 ur nen
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. JULI 2000
Note 9
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Der er i årets løb udgiftsført tab på debitorer med i alt 3.998 tkr (moderselskabet -42 tkr). På
statusdagen er der hensat i alt 12.900 tkr til imødegåelse af tab på debitorer (moderselskabet 181
tkr).
Moderselskab
Nominelt Bogført værdi
Note 10
Beholdning af egne aktier
A-aktier:
Beholdning pr. 1. august 1999 155 1.120
Årets tilgang 0 (
Årets afgang
Beholdning pr. 31. juli 2000 155 1.120
Hvilket svarer til 10 % af A-aktierne
B-aktier:
Beholdning pr. 1. august 1999 628 36.192
Årets tilgang 525 46.473
Årets afgang
Beholdning pr. 31. juli 2000 1.153 82.665
BEHOLDNING IL ALT 1.308 83.785
Hvilket svarer til 4,0 % af B-aktierne. Selskabet råder herefter over i alt 4,3 % af den samlede
aktiekapital og 6,1 % af de samlede stemmer. Børsværdien af B-aktieme udgør på statustidspunktet
115.126 tkr.
Udstedte optioner (omregnet til antal B-aktier)
Pr. 31. juli 1999: 393.000
Pr. 31. juli 2000: 618.320
Tilgang i regnskabsperioden: 225.320
Møderselskab
Note 11 BD
Egenkapital
Aktiekapital:
A-aktier:
B-aktier: 14.515.250 aktier å kr. 2
Overkurs ved emissioner:
Saldo pr. 1. august 1999
Tilgang. i året ved aktiekonvertering
Saldo pr. 1. august 1999
Overført fra resultatdisponering
Saldo pr. 1. august 1999
Overført fra resultatdisponering
Overført overskud:
Saldo.pr. 1. august 1999
Valutakursregulering af udenlandske
dattervirksomheder
Årets tilgang
A-aktiekapitalen er opdelt således: 1 aktie å kr. 80.000, 1, aktie å kr. 22.500, 55 aktier å kr.
20.000, 4 aktier å kr. 17.500, 4 aktier å kr. 15.000, 4 aktier å kr. 12.500, 7 aktier å kr. 10.000, 6
aktier å kr. 7.500, 4 aktier å kr. 5.000 og 5 aktier å kr. 2.500.
Note 12
Prioritetsgæld:
Af prioritetsgælden i moderselskabet forfalder 10,7 millioner kroner efter mere end fem år. For
koncernen forfalder prioritetsgæld med ca. 71 millioner kroner efter mere end fem år.
Note 13
Anden gæld
Merværdiafgift
Feriepengeforpligtelse
Skyldig løn og feriepenge
Indeholdt A-skat mv.
Andre gældsposter
Note 14
Sikkerhedsstillelser og
eventualforpligtelser mv.
Pantsætninger og
sikkerhedstillelser
Koncern
Til sikkerhed for prioritetsgæld mv. på
147 millioner kroner er der givet pant i
grunde og bygnin er med en regn-
skabsmæssig bogført værdi på 250
millioner kroner.
Af likvide beholdninger er 1,2 millioner
kroner deponeret til sikkerhed for
koncernens forpligtelser.
Koncernen hæfter solidarisk for gæld i
et arbejdsfællesskab på i alt 3,8
millioner koner, hvoraf 1,9 millioner
kroner er afsat i balancen.
Moderselskab
Moderselskabet har afgivet kautions-
og støtteerklæringer overfor datter-
selskabers mellemværender med
pengeinstitutter med i alt ca.195
millioner kroner.
Moderselskabet kautionerer for
datterselskabernes bank- forsikrings-
garantier over for kunder og offentlige
myndigheder med i alt 97 millioner
kroner for opfyldelse af forpligtelser.
Af likvide beholdninger er 1,0 millioner
kroner deponeret til sikkerhed for
moderselskabets forpligtelser.
Eventualforpligtelser:
Koncem
Der er indgået kontrakter med
moderselskabets direktion, der ved
disses fratræden, medfører en
forpligtelse for koncernen til at betale
godtgørelser, som i alt vil andrage
maksimalt 17 millioner kroner ti
udbetaling over fem år. Direktørerne er
samtidig pålagt konkurrenceklausuler.
Moderselskab
I moderselskabet foreligger leasing-
forpligtelse over for eksterne virksomhe-
der på ca. 5,3 millioner kroner.
Der påhviler moderselskabet med-
Note 15
hæftelse for skyldig selskabsskat i
henhold til sambeskatning.
Udover den i balancen afsatte skat,
påhviler der eventualskat på 34
millioner kroner vedrørende aktier i
tilknyttede selskaber ejet under 3 år. I
| 998/99 androg beløbet 14 millioner
roner.
Aktieoptioner
Bestyre sen har tildelt aktieoptioner til
medarbejdere og koncern-
direktionen.Der er uddelt optioner på i
alt 618.320 B-aktier a 2 kroner. Til
afdækning af kursrisikoen har selskabet
opkøbt egne aktier.
Etter regnskabsårets udløb er der tildelt
yderligere aktieoptioner, således at der i
alt er tildelt 933.320 B-aktier a 2
kroner. Heraf er kursrisikoen afdækket
på 653.910 B aktier a 2 kroner med
selskabet beholdning af egne aktier.
Warrants
Ved generalforsamingsbeslutring af 13
oktober 2000 er bestyrelsen bemyndi-
get til at udstede warrants der giver ret
til tegning af nye B- aktier med
nominelt op til 4.171.122 kroner,
svarende til 2.085.561 B-aktier a 2
kroner.
De nye aktier kan tegnes til
gennemsnitsbørskursen på udstedelses-
tidspunktet. Aktietegningen skal ske på
et af bestyrelsen nærmere fastsat
tidspunkt i tidsrummet indtil 12.
oktober 2005.
Moderselskab
1999/00
tusinde kroner
Honorar til generalforsamlingsvalgt revision i moderselskabet
PricewaterhouseCoopers
Revision
Andre ydelser
120
270
…..390
Ernst & Young
Revision
Andre ydelser
50
0
50
alt
440
Moderselskab
Note 16
Anskaffelsessum pr 1. august 1999 140.218
Afgana ved fusion med BK Transport A/S 5.863
Tilgang i årets løb ved køb og kapitalindskud 18.000
Afgang tilanskaffelsessummer ved salg -3.237
i.2000 149.118
Samlede nettaopskrivninger pr.1. august 1999 147.656
Årets tilgang:
Andel i årets resultat.i dattervirksomheder efter skat 137.542
Årets afgang:
ende 1998/99 6.170
Afgang ved salg og fusion 4.584
valutakursreguleringer datterselskaber 2.548
Foreslåede dattervirksomhedsudbytter for regnskabsåret 1999/00 -31.198
Afskrivning koncerngoodwill -3.250
ivni 0 251.712
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. JULI 2000 400.830
Der er fordelt således i årsregnskabet:
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 402.060
Forskelsværdier (koncerngoodwill) -1.230
Kapital i tilknyttede virksomheder (gæld) 400.830
. . . Indre
Nominel kapitalbesiddelse værdi
Ejerdel 1.8.1999 Tilgang Afgang 31.7.2000 1.8.1999
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S 100,0 % 500 500 11.526
DSV Borup A/S 100,0 % 500 500 43.838
Brudehus A/S 90,0 % 450 450 1.136
DSV Niels Larsen Transport A/S 100,0 % 1.610 1,610 4.012
DSV Polen Spélka z 0.0. (nominel PZL) 100,0 % 843 343 -1.153
DSV Sverige AB (nominel SEK) 100,0 % 50 50 18.876
DSV Transport A/S - Holbæk 100,0 % 1.200 1.200 3.452
DSV Transport A/S - Skuldelev 100,0 % 2.292 2.292 39.191
DSV Transportgesellschaft mbH (nominel DEM)100,0 % 50 50 4.922
Brødrene Å. & B. Andersen A/S 100,0 % 3.500 3.500 8.217
Dansk Grusindustri A/S 100,0 % 500 500 7.609
Dansk Jordrens A/S 84,4 % 5.780 5,780 25.584
Specialdepot A/S - Sneglerup (tidligere FNT) 100,0 % 500 500 -429
Anpartsselskabet af 16, januar 1975 100,0 % 300 300 0 360
Kranløft af 1. 4. 1996 A/S 50,0 % 250 250 0 300
Specialdepot A/S 100,0 % 500 500 467
DSV Samson Transport Ltd. (nominel GBP) 100,0 % 150 150 18.362
DSV Samson Transport A/S 100,0 % 25.000 18.000 43.000 85.069
Bjarne Madsen Transport A/S 100,0 % 500 500 -63
B.K. Transport A/S (fusioneret) 100,0 % 1.000 1.000 0
Tilbageførsel koncern intern avance goodwill -16,053
Kapitalandele i alt 255.223
Forskelsværdi i alt 28.780
284.003
Bogført værdi
Note 17
Koncerngoodwill
Immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Varebeholdninger
Tilgodehavender
Likvide beholdninger
Selskabsskat og udskudt skat
Prioritetsgæld og bankgæld
Leverandørgæld
Anden gæld og hensættelser mm
Investering i dattervirksomheder i alt
Kapital- — Forskels- Foreslåede Andel i Andel i
Regulering — indskud værdi Valutakurs Andelaf Andelaf Andelaf udbytter positiv negativ
udbytter for og købi (koncern- regulering resultat == selskabs- resultat for indre værdi indre værdi
1998/99 1999/90 goodwill) 1999/00 før skat skat: 1999/00 1999/00 31.7.2000 31.7.2000
-169 17.560 5.659 11.901 5.950 17.308
19,795 6.472 13.323 6.663 50.498
-31 -31 1.105
900 288 612 308 4.316
-20 629 189 440 -733
-2.846 691 10.640 3.251 7.389 24.110
-1.918 -607 -1.311 2,141
37.978 11.875 26.103 13.051 52.243
-669 8 2.616 1.259 1.357 5.618
-2.428 3.241 1.016 2.225 1.097 6.917
4.199 1.358 2.841 1.420 9.930
8.358 3.018 5,340 2,661 28.263
54 54 -3/5
-369 14 5 9 0
-276 -34 -10 -24 0
-98 -32 -66 401
-58 1.366 435 342 93 48 19.715
18.000 503 82.898 20.019 62.879 166.451
-59 -59 -122
0 0
4.467 4.467 -11.586
-6.170 17.355 0 2,548 191.644 54.102 = 137.542 31.198 376.530 -1.230
-3.250 -3,250 25.530
-6.170 17.355 0 2.548 188.394 54.102 134.292 31.198 402.060 -1.230
Aktionærforhold
Aktionærforhold
A-aktiekapitalen er primært
ejet af grundlæggerne - dvs.
selvstændige vognmænd og
adm. direktør Leif Tullberg
samt siden 1994 også af
koncerndirektør Kurt K.
Larsen. Ifølge selskabets
vedtægter kan ingen eje mere
end nominelt 80.000 kroner
A-aktier. A-aktiekapitalen er
nominelt 1.530.000 kroner.
B-aktiekapitalen er noteret på
Københavns Fondsbørs. B-
aktiekapitalen er nominelt
36.580.500 kroner pr. 13.
oktober 2000. Endelig afvik-
ling af A- og B-aktiestrukturen
gennem 1:T konvertering af
de resterende A-aktier i
perioden frem til december
2002 er besluttet af A-aktio-
nærerne og fremlægges til
godkendelse på ordinær
generalforsamling i december
2000.
Især i DSVSs start var A-
aktionærernes betydning for
virksomheden stor. Men også i
dag er ledelsen taknemlig for
A-aktionærernes loyalitet.
Den kørsel, som A-aktionæ-
rerne foretager, udgør mindre
end 5 % af DSV koncernens
omsætning, og A-aktionærerne
kører på lige fod med alle andre
kørselsleverandører. Alle har
samme betingelser og afreg-
ningspriser.
Der har i øvrigt ikke været
samhandel med nærtstående
parter.
Af selskabets vedtægter
fremgår det, at B-aktionæ-
rerne forlods har ret til ud-
bytte.
Aktionærer i henhold til
aktieselskabslovens 85 28 b
Mercury Asset Management
33 King William Street
EC4R London
England
Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Danmark
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28
1363 København K
Danmark
DSVS histor
1976
DSV; DeSam nenslutted Vog
af 13:7:1976;, ,
"stændige vogn
Leif Tullberg
srektør: Doe
Selskabet fur gerer som kørsel
for ejerne og opererer udelu
inden forent reprenorke Sej
rancer. ;
1977
Aktieka italer
Selskabet har drer 1
nærer; som åle ervoanmænd.
: samme år udvides aktiekapi
derligere 100.000 kroner,
ets aktionærkreds!
ti vognmænd a
1978 i
Aktiekapitalen :
kroner, og sels
udvides med yd
tili alt:50 akti
11985
DSV: Anlæg; I
første: komm
etableres. .
1986 N
;Aktiekapitale
;00
"kroner, :09 abets aktionærkreds |
udvides med adm. flekterletfTulberg i
tiltalt 51.aktionæ
DSV:Kranløft 2
1987. É
DSV: noteres .p
børs. A-aktierne ejes afvognmænd 0
Leif Tullberg, B-aktierneer noteret
benhavns Fondsbørs, mens €-
udstedes dels til: medarbejdern
dels som fondsaktier hid
ejere.
Dansk Jordrens A/S etableres mi
: som HR 098 aktio
11988 ;
DSV køber: Renovadens Svæ ods-
blokvognsafdeling HT
1989: E
DSV,;som hidtil: har: udsendt ager 0
ste gang en de slå rap
Kvartalsmeddelelse ti j
Fondsbørs: DSV. har siden fe
gjort regnskab for hvert kvart:
DSV:køber to konkurrerende Ko
ner: inden for '&kspo i
transport Borup Autotran
Hammerbro AS Bech Tr:
" filmaet DSV Sydflvt A/S) til
: Mas medarbejder
"DSV køber Dansk
"Dansk Jordre
er Svex Group AB
icept igangsat. 20 me re
dkontor flytter ti
im ved Roskilde.
"løstrailer-
ne (nominelt.
Kroner) konverteres i i for
ransport 8
egenproduktion. i
$ fi kkeker
nmænd,
20
øber
som
tinden:
; ransporte ToUup
iarder kroner. DSVS
ransport &logi-
inder: navnet. DEDS
Adresse-, direktions- og bestyrelsesoversigt
DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S
Egevej 7, Skuldelev
DK-4050 Skibby
Telefon 47 52 47 00
Telefax 47 52 41 00
WS reg.nr. 61.423
Direktion: Adm. direktør Leif
Tullberg (05.10.45), koncern-
direktør Kurt K. Larsen
(17.09.45), budgetdirektør
Jytte Bengtsen (02.08.53)
Bestyrelse: Palle Flackeberg (f)
(03.08.52), John Jensen
(27.02.53), Herman Qvist
(14.10.39), Hans Peter Drisdal
Hansen (04.11.44), Erik B.
Pedersen (13.06.48), Kaj
Christiansen (20.02.44), Leif
Tullberg (05.10.45)
DSV Transport A/S -
Skuldelev
Egevej 7, Skuldelev
DK-4050 Skibby
Telefon 47 52 47 00
Telefax 47 52 41 00
A/S reg.nr. 166.867
Direktion: Adm. direktør Jens
Lundgaard (10.08.69)
Bestyrelse: Palle Flackeberg
(f) (03.08.52), John Jensen
(27.02.53), Leif Tullberg
(05.10.45)
DSV Transport A/S - Hol-
bæk
Tækkemandsvej 7
DK-4300 Holbæk
Telefon 59 44 44 11
Telefax 59 44 44 22
AYS reg.nr. 183.255
Direktion: Adm. direktør Dorrit
Tullberg (28.06.45)
Bestyrelse:
Kaj Christiansen (f) (20.02.44),
Erik B. Pedersen (13.06.48),
John Jensen (27.02.53)
DSV Transportgesell-
schaft mbH
Preetzer Strasse 17
D-17153 Stavenhagen
Telefon 00 49399543770
Telefax 00 49 39954377 13
DE nr. 137236782
Direktion: Geschåftsfahrer
Roland Hecht (29.12.62)
Bestyrelse: Kurt K. Larsen (f)
(05.10.45), Roland
Hecht(29,12.62), Torben
Hansen (02.06.68), Søren G.
Hansen (03.12.68)
DSV Samson Transport AB -
Sverige
Bunkagårdsgatan 13
S-253 68 Helsingborg
Telefon 00 46 42 29 50 00
Telefax 00 46 42 29 50 01
AB reg.nr. 556391-3976
Direktion: Verkstållande
direktår Martin Sundsvold
(10.05.70)
Bestyrelse: Leif Tullberg
(05.10.45), Kurt K. Larsen
(17.09.45), Martin Sundsvold
(10.05.70), Palle Flackeberg (f)
(03.08.52)
DSV Samson Transport
Spålka z 0.0.
Ul Lechicka 59
PL-61695 Poznan
Telefon 00 48 618 20 93 86
Telefax 00 48 618 22 67 25
Direktion: Bartlomiej Tulejko
(04.05.73)
Bestyrelse: Kurt K. Larsen (f)
(17.09.45), Bartlomiej Tulejko
(04.05.73), Søren G. Hansen
(03.12.68)
DSV Samson Transport (UK)
td.
Maidstone Road, Kingston
Milton Keynes Bucks, MK10
OAJ, England
Telefon 00 44 190 851 2100
Telefax 00 44 190 851 2291
Registered number: 1449135
Direktion: Peter Nielsen
(06.06.54)
Bestyrelse: Kurt K. Larsen (f)
(17.09.45), Peter Nielsen
(06.06.54), Johnny Holm
Jensen (29.11.59), Preben
Sørensen (19.03.57), Leif Tarp
(23.06.57)
DSV Samson Transport A/S
Litauen Allé 4
DK-2630 Taastrup
Telefon 43 58 05 00
Telefax 43 58 06 00
A/S reg.nr. 199.476
Direktion: Adm. direktør Kurt
K. Larsen (17.09.45)
Bestyrelse: Leif Tullberg (f)
(05.10.45), Palle Flackeberg
(03.08.52), Kurt K. Larsen
(17.09.45), Erik B. Pedersen
(13.06.48), Hans Peter Drisdal
Hansen (04.11.44), Kaj
Christiansen (20.02.44)
DSV Borup A/S
Kumlehusvej 1, Øm
DK-4000 Roskilde
Telefon 46 47 03 00
Telefax 46 47 04 04
A/S reg.nr. 67.044
Direktion: Adm. direktør
Henrik Pedersen (03.07.58)
Bestyrelse: Leif Tullberg (f)
(05.10.45), Palle Flackeberg
(03.08.52), Erik B. Pedersen
(13.06.48), Kurt K. Larsen
(17.09.45)
DSV Niels Larsen
Transport A/S
Industriparken 2
DK-4640 Fakse
Telefon 56 71 31 19
Telefax 56 71 44 19
A/S reg.nr. 103.425
Direktion: Adm. direktør Jens
Hay-Schmidt (29.08.64)
Bestyrelse: Leif Tullberg (f)
(05.10.45), Palle Flackeberg
(03.08,52), Erik B. Pedersen
(13.06.48)
DSV Anlæg, Teknik &
Miljø A/S
Egevej 7, Skuldelev
DK-4050 Skibby
Telefon 47 52 47 00
Telefax 47 52 43 00
A/S reg.nr. 108.048
Direktion: Adm. direktør
Jørgen Schlawitz (03.01.43),
underdirektør Søren Andersen
(04.04.63)
Bestyrelse: Palle Flackeberg (f)
(03.08.52), Jytte Bengtsen
(02.08.53), Leif Tullberg
(05.10.45)
Brødrene A. &B. Andersen A/S
Bregnerødvej 130
DK-3460 Birkerød
Telefon 45 81 41 11
Telefax 45 82 11 50
A/S reg.nr. 27.560
Direktion:
Adm. direktør Gert Andersen
(18.07.39)
Bestyrelse: Leif Tullberg (f)
(05.10.45), Palle Flackeberg
(03.08.52), Jytte Bengtsen
(02.08.53), Jørgen Schlawitz
(03.01.43)
Dansk Grusindustri A/S
Lyngageren 31, Svogerslev
DK-4000 Roskilde
Telefon 46 38 39 09
Telefax 46 38 41 42
AYS reg.nr. 153.802
Direktion: Adm. direktør Kaj
Munk (21.03.47)
Bestyrelse: Leif Tullberg (f)
(05.10.45), Palle Flackeberg
(03.08.52), Jytte Bengtsen
(02.08.53)
Dansk Jordrens A/S
Industrimærsken 2
DK-4241 Vemmelev
Telefon 58 38 32 94
Telefax 58 38 32 98
A/S reg.nr. 168.061
Direktion: Adm. direktør
Jørgen Schlawitz (03.01.43)
Bestyrelse: Leif Tullberg (f)
(05.10.45), Palle Flackeberg
(03.08.52), Poul W. Hansen
(27.04.39), Svend Erik Chri-
stensen (06.07.43)
Specialdepot A/S
Tækkemandsvej 7
DK-4300 Holbæk
Telefon 59 44 44 11
Telefax 59 44 44 22
A/S reg.nr. 190.172
Direktion: Projektdirektør Bent
Lynge Nielsen (26.03.45)
Bestyrelse: Palle Flackeberg (f)
(03.08.52), Leif Tullberg
(05.10.45), Jytte Bengtsen
(02.08.53)
Tallene i parentes efter de
enkelte bestyrelsesmedlem-
mer er deres fødselsdato.
Af de listede bestyrelses-
medlemmer i DSV, De
Sammensluttede Vogn-
mænd af 13-7 1976 A/S
beklæder følgende andre
bestyrelsesposter:
Hans Peter Drisdal Hansen
(04.11.44): Pres-Vac
Engineering A/S med dertil
knyttede selskaber, Cool
Sorption A/S