Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
"ÅRSBERETNING
Storebælt
1
A/S STOREBÆLT
ÅRSREGNSKAB FOR 1999
Erhvervs Og
Selskabsstyrelsen
30 MRS. 2000
ekspeditionen
Reg. nr. 158205
Indholdsfortegnelse Side
Årsberetning 3
Revisionspåtegning 16
Anvendt regnskabspraksis 17
Resultatopgørelse 20
Balance pr. 31. december 21
Pengestrømsopgørelse 23
Noter 24
Bestyrelsesmedlemmernes andre ledelseshverv 29
Direktionens andre ledelseshverv 30
2/30
ÅRSBERETNING
1999 var første hele år med ordinær drift på Storebæltsforbindelsen. Drif-
ten er forløbet som forventet, og årets primære resultat er tilfredsstillende.
Der passerede næsten syv mio. biler over Storebælt i 1999 - i gennemsnit
18.900 biler pr. døgn. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til gennem-
snitstrafikken året før og betydeligt over det forventede. På baggrund af
de første 18 måneders trafik opjusterede selskabet den langsigtede trafik-
prognose sidst på året i 1999,
Jernbanetrafikken over og under Storebælt udviklede sig ligeledes til-
fredsstillende. I alt 6,5 mio. togpassagerer krydsede Storebælt i 1999,
De tekniske anlæg har vist deres robusthed i såvel magsvejr som under
ekstreme forhold. Da Danmark natten mellem den 3. og 4. december 1999
blev ramt af århundredets værste orkan, blev Storebæltsforbindelsen for
første gang lukket for trafik. Broen var lukket i de godt 10 timer uvejret
var på sit højeste. Skaderne var begrænset til få ødelagte vejskilte trods
vindhastigheder på pylontoppen på op til ca. 200 km/t.
Også i den daglige drift har anlæggene vist sig at være robuste og at leve
helt op til forventningerne. Den rutinemæssige inspektion har påvist et til-
fredsstillende højt kvalitetsniveau på anlæggene. På Storebælt er antallet
af trafikuheld betydeligt lavere end på tilsvarende vejstrækninger, og
kunderne udtrykker i de løbende målinger stor tilfredshed med komfort,
betjening og funktion. Året igennem viste målingerne, at 98 pet. af
kunderne var tilfredse eller meget tilfredse.
De sidste opgaver fra anlægsperioden i A/S Storebælt er færdige, og der
er gennemført mindre justeringer som følge af de første driftserfaringer.
Det drejer sig først og fremmest om udbygningen og udviklingen af beta-
lingsanlægget i Halsskov og en justering af skiltningen på Storebæltsfor-
bindelsen. Sommerens trafik, der lå ca. 8 pct. over året før, blev afviklet
med kun få og kortvarige perioder med ventetid. Kapacitetsforbedringerne
medførte, at juletrafikken blev afviklet uden problemer, og den 26. de-
cember kom i alt ca. 3.400 køretøjer gennem anlægget på en time, hvilket
var ny rekord.
Åbningen af Øresundsbron får også betydning for indretningen og driften
af Storebæltsforbindelsen. På baggrund af en analyse af den fremtidige
trafik til og fra Øresundsbron foretages en udbygning af betalingsanlæg-
get til at kunne klare de kortvarige, men intense trafikbelastninger, som
bl.a. ferietrafikken til og fra Sverige forventes at kunne medføre i
sommerweekender, hvor trafikken over Storebælt i forvejen er høj.
3/30
Nye rejsevaner
Trafikudviklingen på Storebælt har i 1999 været tilfredsstillende med
vækstrater væsentligt over landsgennemsnittet. I det forløbne år viste
erhvervstrafikken de største stigninger, efter at broen i åbningsåret 1998 i
høj grad havde appelleret til de privatrejsende.
Årsdøgntrafik 1998 1999 Vækst
Personbiler 15.177 16.715 10%
Busser 112 105 -6 %
Lastbiler 1.701 2.075 22 %
I alt 16.990 18.895 11%
Årsdøgntrafik i 1998 og 1999
Lastbiltrafikken over broen blev i gennemsnit øget med 22 pct. i forhold
til 1998. Virksomhedernes tilpasning med omlægning af lagre, handels-
og transportmønstre samt arbejdspladser er således for alvor kommet i
gang i 1999,
Personbiltrafikken voksede med 10 pct. i forhold til 1998. Til sammen-
ligning udgjorde den trafikale vækst på landsplan godt 3 pct.
Bustrafikken faldt derimod med 6 pct. i 1999. Det skyldtes først og frem-
mest, at bustrafikken i sommeren 1998 var ekstraordinært høj som følge
af den særlige interesse for at passere broen lige efter åbningen.
Årsdøgntrafik på Storebælt 1997, 1999
20.000 16.715
15.000
10.000
5.000
Personbil Lastbil Bus
MFærger 1997 MStorebælt 1999
I forhold til færgetrafikken over Storebælt i året inden broens åbning har
Storebæltsbroen ændret vanerne blandt både erhvervs- og privatrejsende,
Personbiltrafikken var 137 pct. højere i 1999 end i 1997 og bustrafikken
110 pct. højere. Lastbiltrafikken, som traditionelt tager længere tid at om-
lægge og udbygge, steg med godt 70 pct.
I alt krydsede 6,9 mio. biler Storebælt i 1999. I alt godt 10 mio. biler har
således benyttet broen siden åbningen. Trafikken på færgerne var til sam-
menligning 3,1 mio. biler i 1997.
4/30
I lyset af den positive udvikling blev trafikprognoserne for Storebælt
revideret sidst på året. De nye prognoser tager højde for den allerede
indtrufne vækst i personbiltrafikken. Prognoserne for 2001 kalkulerer nu
med godt 16.800 personbiler og 2.250 lastbiler dagligt mod den hidtidige
prognose fra før broens åbning på 14.500 personbiler og 2.300 lastbiler.
Som følge af den øgede trafik blev der i 1999 foretaget en række forbed-
ringer af betalingsanlægget på Storebælt. Anlægget blev udvidet med to
fuldt udstyrede baner i hver retning, så det i dag har i alt 20 baner. Des-
uden blev de fire BroBizz-baner opgraderet, så man kan passere hurtigere
igennem anlægget. Ændringen medførte bedre service for kunderne, større
kapacitet i anlægget og et bedre miljø, fordi de hurtigere baner betyder
mindre emissioner fra bilerne.
Ud over de fysiske ændringer i betalingsanlægget har Storebælt i takt med
driftserfaringerne gennemført justeringer af bl.a. software, der anvendes i
forbindelse med overvågning af forbindelsen og servicering af kunderne.
Der blev desuden etableret nødparkeringspladser for campingvogne og
høje, lette køretøjer på begge sider af forbindelsen. De ca. 100 pladser på
hver side har hidtil dækket behovet for parkering, når broen er lukket for
de vindfølsomme køretøjer. I 1999 måtte køretøjer i denne særlige gruppe
vente i alt ca. 100 timer på at komme over broen.
Forberedelsen af de ændringer, som dels ny takststruktur, dels åbningen af
Øresundsbron kræver, blev sat i gang i efteråret 1999.
BroBizz
I løbet af 1999 voksede antallet af BroBizz-kunder fra godt 35.000 til
godt 60.000.
Storebælt har løbende udviklet BroBizz-produkterne, der har højeste
prioritet på grund af sin kapacitet- og loyalitetsfremmende egenskaber. I
1999 blev kunderne tilbudt en introduktionsrabat ved tegning af BroBizz-
abonnement.
Fra januar 2000 ydes en rabat på 5 pct. ved benyttelse af BroBizz'en. Til
sommer vil Storebælt introducere et produkt, hvor betaling sker via et
betalingskort knyttet til abonnementet. Der arbejdes også på en løsning, så
BroBizz'en kan benyttes på både Storebælts- og Øresundsforbindelsen.
5/30
Markedsposition
Ændringen af trafikmønstrene og fordelingen af transporter på ruter og
trafikformer er fortsat i 1999. Storebæltsforbindelsens vejdel havde i løbet
af året stigende markedsandele i forhold til færger og fly, mens forholdet
til jernbanen blev stabiliseret i forhold til året før.
Fremgangen i Storebæltstrafikken er overvejende sket ved, at der er skabt
helt ny trafik mellem landsdelene. Fremgangen skyldes kun i mindre grad
overflytning af trafik fra konkurrerende ruter og transportmidler. Eneste
undtagelse er færgeruterne på Kattegat, som i andet halvår 1999 havde
mistet 12-15 pct. trafik målt i forhold til samme periode året før,
Storebæltsforbindelsen stod i 1999 for 55 pct. af den samlede passager-
trafik mellem øst- og vestdanmark, hvilket var en fremgang på 3 pct.
point fra 1998. Markedsandelen af personbiltrafikken mellem landsdelene
udgjorde i 1999 84 pct. mod 80 pct. i 1998.
For lastbiltrafikkens vedkommende havde Storebælt en fremgang på 5
pct. point i markedsandel. Storebæltsbroen stod for 81 pct. af lastbiltra-
fikken mellem landsdelene. Tilvæksten skyldes primært, at der er skabt ny
trafik, fordi erhvervslivet har forbedret udnyttelsen af den faste forbindel-
ses logistiske og økonomiske muligheder. Det er også herfra, at de kom-
mende års forventede vækst skal hentes. Fremgangen er i mindre grad
sket på bekostning af færgeruterne på Kattegat.
Markedsandele på passagermarkedet jul-dec 1998-99
60% 52% 55%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
26% 26%
Storebælts- Tog Færger Fly
vejforbindelse
Ea 1998 mm 1999
6/30
Markedsandele på lastbilmarkedet jul-dec 1998-99 |
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Storebælt Kattegat Spodsbjerg-Tårs
Ea 1998 my 1999
Spodsbjerg-Tårs
I henhold til anlægsloven for Storebælt er selskabet forpligtet til at opret-
holde en færgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over Kattegat og
færgeforbindelse mellem Spodsbjerg og Tårs, såfremt der ikke er drifis-
økonomisk baggrund for at drive eksisterende færgeforbindelser.
Med baggrund i denne bestemmelse måtte Storebælt i 1998 og 1999
dække underskud ved driften af ruten mellem Spodsbjerg og Tårs.
I 1999 udbød Storebælt færgeruten Spodsbjerg-Tårs i licitation. Licita-
tionen blev vundet af Scandlines Sydfynske, som med drifistilskud skal
drive ruten frem til 2005,
Teknik
Både anlæg og installationer blev i 1999 underkastet systematiske efter-
syn, og de mindre mangler, der konstateredes, blev afhjulpet. Såvel Vest-
broens som Østbroens tilstand var ved årets udgang tilfredsstillende. På
basis af de indhøstede erfaringer blev serviceaftaler for mekaniske og
elektriske installationer samt vejpatrulje forlænget.
VTS-systemet overvågede i årets løb 21.500 skibe, der passerede gennem
Storebælt. Der var ingen kritiske hændelser for hverken broer eller skibs-
trafik.
De kunstige beskyttelsesøer omkring ankerblokke og piller var selv efter
den kraftige orkan i december stabile. Beskyttelsesøerne holdes under
fortsat observation.
Miljøet
Det er A/S Storebælts mål, at alle aktiviteter gennemføres med respekt for
miljø og arbejdsmiljø; at miljøpåvirkningerne reduceres; samt at miljø-
påvirkninger dokumenteres og offentliggøres.
7130
I 1999 blev kørehastigheden i de automatiske baner (BroBizz-baner) på
betalingsanlægget i Halsskov hævet fra 0 km/t, til 30 km/t. Det reducerede
energiforbruget med knap 40 tons brændstof og medførte et fald i udled-
ningen af CO, på 125 tons pr. år. Samtidigt blev luftkvaliteten i betalings-
anlægget forbedret til gavn for personalet og kunderne.
Der blev kun anvendt få typer kemikalier ved drift og vedligeholdelse af
anlæggene — primært til glatføre- og vinterforanstaltninger. Da saltning i
forbindelse med glatførebekæmpelse har en negativ virkning på bl.a. stål
og beton, og da det ellers almindeligt anvendte middel Urea medfører for-
øget iltforbrug i vandmiljøet, blev der på Storebæltsforbindelsen brugt de
dyrere, men langt mere miljøneutrale, midler CMA og Aviform.
Det samlede brændstofforbrug i 1999 var på 87.000 liter; det samlede el-
forbrug var 7,2 mio. kwh; og naturgasforbruget var på 47.000 m3. De for-
skellige energiforbrug omregnes til Joule for at få en fælles enhed for de
enkelte typer af energi. Det samlede energiforbrug bliver derved på 31,3 TJ
- svarende til årsforbruget i knap 200 parcelhuse.
Storebæltsområdet er i dag mindst lige så rigt på dyre- og planteliv som før
bygningen af forbindelsen.
I september 1999 blev vegetationen og blåmuslingebestanden kortlagt på
Sprogø og Halsskov Rev. Resultaterne viste en uændret eller bedre situa-
tion i forhold til 1998.
Den uberørte del af det oprindelige Sprogø husede i 1999 bl.a. flere end
2.000 eksemplarer af den fredede grønbrogede tudse. Derudover er der
naturbeskyttede vandhuller, strandenge og overdrev. Det er Storebælts
målsætning, at denne del af Sprogø i videst muligt omfang bevarer den
eksisterende vegetation og fremtoning med et varieret plante og dyreliv,
som er naturligt hjemmehørende på øen.
Anvendelse af pesticider blev helt udfaset i 1999. Der stilles krav til entre-
prenørerne, som udfører vedligeholdelse af forbindelsen, om at de finder
alternative metoder til ukrudtsbekæmpelse.
Loven for bygning af Storebæltsforbindelsen kræver, at den naturlige
vandgennemstrømning gennem bæltet ikke hindres. Trafikministeren
godkendte i 1999 Storebælts dokumentation af, at den såkaldte nul-
blokeringsløsning er opfyldt.
8/30
Trafiksikkerhed
Antallet af alvorlige trafikuheld på Storebælts vejstrækninger lå i 1999
væsentligt under gennemsnittet for sammenlignelige strækninger. Sel-
skabets aktive indsats for at drive og vedligeholde vejstrækningerne med
henblik på størst mulige trafiksikkerhed må betragtes som tilfreds-
stillende.
På Storebælt var der tre uheld med personskade. Med i alt 150 mio. kørte
kilometer i 1999 på den 22 km lange vejstrækning fra Knudshoved til
Halsskov var de tre uheld betydeligt under landsstatistikken for uheld på
motorveje, der viser ca. seks alvorlige uheld pr. 150 mio. kørte km.
En væsentlig del af sikkerheden opnås gennem information til trafikan-
terne og en intensiv overvågning af forholdene på forbindelsen samt en
effektiv forebyggende bekæmpelse af glat føre. Det foregår døgnet rundt
fra overvågningsrummet ved betalingsanlægget i Halsskov.
Kundetilfredshed
Sonar har i årets løb foretaget kundeanalyser for Storebælt. De viste, at de
kunder, der bruger Storebæltsforbindelsen, udtrykker stor tilfredshed med
produktet og den service, de møder, I alt 98 pct. af kunderne er tilfredse
eller meget tilfredse. Storebælt anvender undersøgelserne blandt kunderne
til løbende forbedringer, hvor det er muligt. Undersøgelserne i 1999 peger
på mulighed for en endnu bedre kundebetjening og et behov for at udvikle
BroBizz-produkterne,
Antallet af klager på Storebælt faldt gennem året, og ekspeditionstiden for
klagesager blev løbende nedsat.
41 pct. af danskerne er stolte af Storebæltsforbindelsen, og 83 pct. er
generelt positive overfor projektet.
Finansiering
A/S Storebælts samlede låntagning var ved udgangen af 1999 på 38,2
mia. kr. I årets løb blev der optaget lån for 4,4 mia. kr., mens der blev
indfriet lån for 5,7 mia. kr. Den rentebærende nettogæld var ved årets
udgang på 36,6 mia. kr. Der er i årets løb sket en reduktion af de likvide
beholdninger med ca. 1 mia. kr.
Låntagningen sker såvel på de internationale som de danske kapital-
markeder. Selskabet søger som udgangspunkt at opnå lån på de del-
markeder og i de valutaer, der på det givne tidspunkt giver de bedste
vilkår. Det kan være i valutaer, hvor selskabet ikke ønsker at have nogen
9/30
valutarisiko. I det tilfælde vil lånene via swaps blive omlagt til de
valutaer, der indgår i nettogæld-porteføljerne.
Alle lån og øvrige finansielle kontrakter garanteres af den danske stat.
Selskabet nyder derfor godt af statens kreditværdighed, herunder opgra-
deringen i august 1999 af statens egne gældsforpligtelser i udenlandsk
valuta til den højeste rating - ”Aaa” - hos det anerkendte amerikanske
kreditvurderingsbureau Moody's.
I 1999 blev lånene optaget på et bredt udsnit af markeder. Under A/S
Storebælts EMTN-program blev der optaget lån for 1,3 mia. kr., mens det
danske obligationsmarked tegnede sig for 0,5 mia. kr. A/S Storebælt op-
tog herudover lån i Den Europæiske Investeringsbank (EIB) for 2,6 mia.
kr.
Det lykkedes generelt at fastholde lånevilkårene på det samme attraktive
niveau som i de foregående år. På de internationale markeder skete der
ellers en betydelig stramning i vilkårene for de store låntagere, primært i
årets første måneder, hvilket ikke mindst skyldtes en stor udstedelses-
aktivitet, bl.a. i EURO. For at imødegå sådanne situationer tilstræber
selskaberne en høj grad af fleksibilitet i låntagningen, bl.a. i form af de
nævnte EMTN-låneprogrammer. Herudover understøttes fleksibiliteten af
et likviditetsberedskab, der normalt betyder, at selskabet kan undlade at
optage lån i mindst 6 måneder.
Den finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige finansie-
ringsomkostninger over projekternes levetid, samtidig med at de finan-
sielle risici overvåges og kontrolleres indenfor de rammer, som er fastlagt
af selskabets bestyrelse i form af den årlige finansstrategi.
I den finansielle styring anvendes en række instrumenter, herunder swaps
og andre såkaldte derivater. Brugen af disse instrumenter påvirker selska-
bets valuta- og renterisiko, ligesom de giver anledning til kreditrisici i
forhold til aftalemodparterne. Rammerne for alle disse typer af risici er
indeholdt i den ovennævnte finansstrategi.
Valutarisikoen er illustreret ved fordelingen af selskabets nettogæld, jf.
vedstående figur:
Valuta Procent
DKK 34
EUR 30
SEK 1
CHE 25
JPY 10
10/30
Det fremgår af figuren, at danske kroner (DKK) og EURO (EUR) hver
tegner sig for ca. 1/3 af selskabets nettogæld, mens schweiziske franc
(CHF) udgør ca. 1/4. Endelig indgår japanske yen (JPY) i porteføljen med
en andel på ca. 10 pct.
Den største valutarisiko knytter sig til JPY. Styrkelsen af JPY i kombi-
nation med den betydelige svækkelse af EUROEN sidst på året medførte
en samlet styrkelse over for DKK på mere end 25 pct. i 1999, Dette har
givet anledning til en negativ valutakursregulering, jf. nedenfor. JPY
indgår i selskabets gældsportefølje ud fra ønsket om en spredning af
risikoen og i kraft af den lave JPY-rente. Endvidere er det væsentligt at
understrege, at strategien tager sigte på at reducere
finansieringsomkostningerne over projekternes levetid, hvilket kan
betyde udsving i det enkelte års resultat. Det er målsætningen at mindske
denne valutas andel af gældsporteføljen i løbet af år 2000.
De øvrige valutaer i gældsporteføljen repræsenterer en forholdsvis be-
grænset risiko. Det gælder også for CHF, der tidligere var kendetegnet af
en høj volatilitet, men som i de seneste to år har været forholdsvis stabil
= overfor EUR og dermed også overfor DKK.
Selskabets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklin-
gen og dels ud fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er
variabelt forrentet. Baggrunden for dette er, at selskabets indtægter fra
trafikken er forholdsvis konjunkturafhængige, således at en stagnerende/
faldende økonomisk vækst vil betyde lavere indtægter. Ved at fastholde
en betydelig del af gælden som variabelt forrentet kan denne risiko for
projekternes rentabilitet delvis imødegås, idet en faldende økonomisk
vækst normalt betyder et lavere renteniveau.
Ved udgangen af 1999 var 56 pct. af gælden i A/S Storebælt variabelt
forrentet mod 59 pct. året før. 43 pct. af gælden var ved årsskiftet fast-
forrentet, mens 1 pct. var forrentet på indeksvilkår. Reduktionen i den
variabelt forrentede andel er begrundet i den faldende rente i første halv-
del af 1999 og de ændrede renteforventninger i 2. halvår. For 38 pct. af
den variabelt forrentede gæld var der yderligere etableret en rentesikring,
således at A/S Storebælt ikke bærer den fulde risiko ved kraftige stig-
ninger i den korte rente. Målsætningen for gældssammensætningen i år
2000 er en variabelt forrentet andel af nettogælden på mellem 45 og 55
pct.
Ved placering af selskabets overskudslikviditet og ved indgåelse af swaps
og andre finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse
kreditrisici styres ved anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger
principperne for opgørelse af risici samt et maksimum for, hvor stor en
11/30
risiko, der accepteres for hver enkelt modpart. Grænsen er baseret på
modpartens rating hos kreditvurderingsbureauerne Moody”'s og Standard
& Poor's. Herudover søges risikoen på den enkelte modpart reduceret ved
anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
A/S Storebælts kreditrisiko var ved udgangen af 1999 fordelt på 39 mod-
parter. I nedenstående tabel er kun medtaget placeringer og finansielle
kontrakter, der har en positiv markedsværdi for selskabet:
Rating-kategori Kreditrisiko, mio. DKK
Åaa 397
Aa 2.155
Å 438
Det fremgår af tabellen, at godt 3/4 af den samlede kreditrisiko vedrører
modparter med Aaa- eller Aa-rating.
De samlede finansieringsomkostninger var for A/S Storebælt i 1999 på
6,51 pct. inkl. valutakursregulering. Det svarer til en realrente for året på
ca. 4,3 pct. Den underliggende rente uden valutakursregulering var på
4,02 pct. Som følge af den anførte valutakursregulering, der primært
stammer fra den nævnte stigning i JPY-kursen, har finansieringsomkost-
ningerne været marginalt højere end den langsigtede forudsætning om 4
pct.'s realrente.
Aktiviteterne på finansområdet i år 2000 forventes at være nogenlunde
uændrede i forhold til 1999. A/S Storebælt forventer at skulle optage lån
for ca. 5 mia. kr. Under forudsætning af stabile valutakurser og moderat
stigende renter forventes de nominelle finansieringsomkostninger at blive
i størrelsesorden 4-4,5 pct., svarende til en realrente på 2-2,5 pct.
Rentabilitet
Indtægterne fra vej- og baneforbindelsen og finansieringen af A/S
Storebælts gæld er afgørende for rentabiliteten i Storebæltsprojektet.
Den væsentligste ændring i forudsætningerne for økonomien er den
reviderede trafikprognose, der opskriver forventningen til specielt person-
biltrafikken med 16 pct. Finansieringen ventes fortsat at kunne ske til en
realrente på gennemsnitlig 4 pct. p.a. For 2000 budgetteres dog med 2,5
pct. p.a.
På baggrund af disse ændringer i forudsætningerne beregnes det, at A/S
Storebælt vil være gældfri 32 år efter broens åbning. Den hidtidige til-
bagebetalingstid var sat til 37 år. Der er dog fortsat usikkerhed om sel-
12/30
skabets økonomi, specielt vedrørende finansieringsomkostningerne og
trafikindtjeningen. En stigning i den forudsatte realrente til 4,5 pct. vil øge
tilbagebetalingstiden med 3 år, mens en lavere realrente på 3,5 pct. vil
reducere tilbagebetalingstiden med 2 år.
Kan trafikindtjeningen øges med 10 pct. udover den nye prognose,
forkortes tilbagebetalingsperioden med 4 år. Bliver trafikindtægterne
omvendt 10 pct. lavere end kalkuleret, forlænges gældsafviklingen med 5
år.
Årets resultat
Resultatopgørelsen i A/S Storebælt udviser et underskud på 1.031 mio. kr.
og egenkapitalen pr. 31. december udviser et kapitalunderskud på 2.667
mio. kr. Før finansielle poster er der tale om et væsentligt bedre resultat
end budgetteret. Resultatet er således påvirket af en merindtjening fra vej-
forbindelsen på ca. 280 mio. kr. Opgjort inkl. finansiering er det samlede
resultat ca. 150 mio. kr. dårligere end budgetteret, idet den i budgettet
forudsatte ekstraordinært lave finansieringsudgift ikke er blevet opfyldt.
Indtægterne i A/S Storebælt omfatter dels indtægterne fra vejforbindelsen
på i alt 1.517 mio. kr. og et vederlag på 552 mio. kr. fra Banestyrelsen for
anvendelse af baneforbindelsen. Vederlaget vil i 2000 udgøre 565 mio. kr.
Vederlaget, der fastsættes af trafikministeren, vil for de efterfølgende år
blive taget op til drøftelse i løbet af 2000.
Selskabet har ved udgangen af 1999 opbygget et kapitalunderskud på
2.667 mio. kr., som forventes øget i en længere årrække. På baggrund af
de estimerede driftsresultater forventes egenkapitalen retableret inden for
en tidshorisont på 25 år. De fremtidige driftsresultater er givet dels af de
af trafikministeren fastlagte vederlag fra Banestyrelsen for anvendelsen af
baneforbindelsen, dels af trafikprognoser for vejtrafikken.
Den danske stat yder i henhold til anlægsloven særskilt garanti for beta-
ling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med
selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden sær-
lig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske
forpligtelser. Selskabet betaler en garantiprovision på 0,15 pct. til den
danske stat.
Ved udgangen af 1999 er alle anlægsopgaver færdiggjort. Anlægsbudget-
tet fra 1992 på 21,6 mia. kr. i januar 1988 priser afsluttes med 21,4 mia.
kr, — ca. 200 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret.
13/30
Forventninger til 2000
Selskabet forventes i 2000 at få en indtjening fra bane og vej på ca. 2,2
mia. kr. Resultatet for 2000 forventes at udvise et underskud i størrelses-
ordenen 520 mio. kr.
Hovedtallene for regnskabsåret og de foregående fire regnskabsår udgør således:
(mio. kr.) 1995 1996 1997 1998 1999
Nettoomsætning 0,0 0,0 84,0 901,4 2.068,6
Værdi af eget arbejde 144,7 129,7 121,6 56,6 0
Resultat af ordinær drift -20,9 -34,9 -85,0 389,2 1.383,7
Resultat af finansielle poster
(før aktivering) -1.658,4 -884,9 | -2.143,7 | -1.876,4 | -2.417,4
Resultat efter skat -22,7 -36,6 -745,3 | -1.175,2 -1.031,2
Balancesum 32.935,0 | 37.989,4 | 38.072,8 | 38.928,3 36.859,6
Værdien af vej- og baneforbin-
delserne 28.144,4 | 31.702,7 | 34.558,3 | 35,401,2 35.085,2
Øvrige anlægsaktiver 389,3 203,4 97,4 64,4 66,3
Egenkapital 321,7 285,1 -460,2 | -1.635,4 | -2.666,7
Obligations- og banklån 31.319,4 | 36.586,0 | 37.664,3 | 39.770,4 38.836,5
Note: Nøgletal er ikke oplyst, da disse efter selskabets opfattelse ikke vil være meningsfulde.
14/30
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og
årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at års-
regnskabet giver et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København,den Z3o HAQTS 2600
Direktion
fe ns Bundgaard-Nielsen )
Bestyrelse
sen
Michaetf Christi / Jens Kampmann
(formand) (næstformand)
Tage Andersen Poul Andreassen Karsten K, Laursen
fedl en md
15/30
REVISIONSPÅTEGNING
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1999 for A/S
Storebælt.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med alminde-
ligt anerkendte revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet
overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler.
Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko
efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte
beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den an-
vendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om
årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger
Som anført i selskabets årsberetning side 13 medfører det akkumulerede
driftsunderskud pr. 31. december 1999 og de kommende års driftsunderskud
som forventet, at egenkapitalen vil være negativ i en længere årrække.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for sel-
skabets forpligtelser, jf. årsberetningen side 13.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende
billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt
resultat.
København,den Za HMANTS. 2.080
KPMG TC. Jespersen
Statsautoriserede revisorer
dare —
sel Rufnbe J n
- Statsautoriser visor Statsautoriserdt révisor
o Haack Christensen Jørgen Fr: akobsen
Statsautoriseret revisor Statsauto revisor
16/30
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og
danske regnskabsvejledninger.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år,
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
"Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag
fra Banestyrelsen for benyttelse af baneforbindelsen. Taksterne og veder-
lagets størrelse er fastsat af trafikministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives
lineært over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget
en opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider, Opde-
lingen sker efter følgende principper:
. Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperio-
den udgør for disse dele 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives
over levetider på 20-50 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på
10-20 år.
Baneforbindelsen afskrives over en levetid på 100 år. Der er ikke fore-
taget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banestyrelsen er
økonomisk ansvarlig for disse anlægs vedligehold og for normale rein-
vesteringer.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer . 0-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
17/30
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 tkr. udgiftsføres i anskaf-
felsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter- og indtægter fra henholdsvis lån
og likviditetsplaceringer. Renteudgifter og -indtægter medtages med de
beløb, der vedrører regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valuta-
kursreguleringer, samt gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S
og A/S Øresund. Nettoskatten for de sambeskattede selskaber vil blive for-
delt forholdsmæssigt på de overskudsgivende selskaber, og de selskaber,
der har opnået en besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i
andre selskaber, betaler et sambeskatningsbidrag til disse, svarende til det
anvendte underskud gange selskabsskattesatsen.
Specielle underskudsfremførselsregler forårsaget af den lange anlægs-
periode vil medføre, at selskabet ikke kommer til at svare skatien
årrække,
Balancen
Vej- og baneforbindelserne
I anlægsperioden 1987-1998 er der foretaget aktivering af udgifter til
anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter, Andre direkte eller
indirekte udgifter i anlægsperioden er belastet resultatopgørelsen og er
aktiveret som værdi af eget arbejde, der indgår i anlægssummen.
På tilsvarende vis er nettofinansieringsudgifterne i anlægsperioden
belastet resultatopgørelsen og aktiveret som byggerenter, der indgår i
anlægssummen.
Væsentlige reparations- og vedligeholdelsesarbejder vedrørende vejfor-
bindelsen vil blive aktiveret og afskrevet over den forventede økonomiske
levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder vil blive udgiftsført i takt med
udgifternes afholdelse.
18/30
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes
individuelt, og der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs.
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta er optaget i balancen om-
regnet efter balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instru-
menter optages til valutakursen på balancedagen for de pågældende finan-
sielle instrumenter,
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretnin-
ger optages til balancedagens kurs.
Nulkuponlån
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu
og opskrives lineært over løbetiden.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde
som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatfø-
ring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumen-
tet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici
på obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles
som en del af de sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter
periodiseres og resultatføres sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber, resultat-
føres gevinst eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
19/30
RESULTATOPGØRELSE (1.000 DKK)
Note 1999 1998
Indtægter
1 Omsætning vej- og baneforbindelse 2.068.640 901.356
Værdi af eget arbejde 0 56.630
2 Andre driftsindtægter 2.628 2.166
Indtægter i alt 2.071.268 960.152
Udgifter
3 Andre driftsomkostninger -254.128 -234.529
4 Personaleomkostninger -3.977 -34.202
5,6,7,8 Afskrivninger, driftsmateriel og inventar mv. -8.574 -8.347
9,10 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -420.934 -293.847
Udgifter i alt -687.613 -570.925
Resultat af ordinær drift 1.383.655 389.227
Finansielle poster
Finansielle indtægter 1.495.199 1.095.417
Finansielle udgifter -3.912.572 -2.971.774
Aktivering af nettofinansieringsudgifter 0 311.805
Finansielle poster i alt -2.417.373 -1.564,552
Resultat før skat -1.033.718 -1.175.325
11 Skat 2.470 106
Årets resultat -1.031.248 -1.175.219
Underskuddet på 1.031 mio. kr. foreslås overført til næste år.
20/30
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
AKTIVER
Note 1999 1998
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
5 Indretning af lejede lokaler 156 196
6 Software 2.499 4.775
Immaterielle anlægsaktiver i alt 2.655 4.971
Materielle anlægsaktiver
Vejforbindelse 17.592.416 17.716.164
10 Baneforbindelse 17.492.787 17.685.050
Materielle anlægsaktiver i alt 35.085.203 35.401.214
Andre materielle anlægsaktiver
7 Bygninger 50.270 44.046
8 Driftsmidler og inventar 13.354 15.399
Andre materielle anlægsaktiver i alt 63.624 59.445
Anlægsaktiver i alt 35.151.482 35.465.630
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos Sund & Bælt Holding A/S 14.470 3.747
Tilgodehavender hos A/S Øresund 1.316 0
Tilgodehavender hos Øresundsbro Konsortiet 1.125 519
Tilgodehavender fra salg 112.123 123.657
Andre tilgodehavender 3.782 61.273
Periodeafgrænsningsposter 6.318 7.623
Tilgodehavender i alt 139.134 196.819
Værdipapirer 183.830 574.273
Likvide midler 1.385.180 2.691.531
Omsætningsaktiver i alt 1.708.144 3.462.623
Aktiver i alt 36.859.626 38.928.253
21/30
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
PASSIVER
Note
Egenkapital
12 Aktiekapital
13 Overført resultat
Egenkapital i alt
Gæld
Langfristet gæld
14 Obligations- og banklån
Prioritetsgæld
Langfristet gæld i alt
Kortfristet gæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
14 Obligations- og banklån
Leverandører af varer og tjenesteydelser
15 Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
Egenkapital og gæld i alt
16 Eventualforpligtelser
1999 1998
355.000 355.000
-3.021.655 -1.990.407
-2.666.655 -1.635.407
33.267.471 34.143.274
1.782 1.930
33.269.253 34.145.204
0 5.975
5.569.005 5.627.170
45.830 85.361
608.564 656.931
33.629 43.019
6.257.028 6.418.456
39,.526.281 40.563.660
36.859,626 38.928.253
22/30
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1000 DKK)
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Skat
Regulering for ikke kontante poster
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb af anlægsaktiver
Forudbetaling for anlæg under opførelse
Investering i anlæg
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto
Låneoptagelse
Nedbringelse af gæld
Afdrag på prioritetsgæld
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Kreditorer og anden gæld
Nettofinansieringsudgifter
Urealiserede kurs- og rente reguleringer på lån
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Årets ændring i likvide midler
Likvide midler primo
Likvide midler ultimo
1999 1998
2.068.640 901.356
2.628 2.166
-254.128 -234.529
-3.977 -34.202
2.470 106
1.815.633 634.897
-534 2.390
1.815.099 637.287
-9.903 -22.555
0 44.793
-104.923 -768.353
-114.826 -746.115
390.443 785.991
4.365.807 7.625.832
-6.246.474 4.707.314
-148 -63
57.685 -17.417
-103.263 -297.360
-2.417.373 -1.876.357
946.699 -590.422
-3.006.624 922.890
-1.306.351 814.062
2.691.531 1.877.469
1.385.180 2.691.531
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af årsregnskabet.
23/30
NOTER (1.000 DKK)
Note 1 Omsætning
Omsætning vejforbindelse
Omsætning baneforbindelse
» Omsætning i alt
Note2 Andre driftsindtægter
Andre indtægter omfatter lej eindtægter og salg af ydelser til koncernselskaber.
Note3 Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indgår vederlag til moderselskab på 55,1 mio. kr,
1.517.040
551.600
2.068.640
Det samlede revisionshonorar udgør 732 t.kr. og kan specificeres således:
Revision Andet
KPMG C. Jespersen 441 201
Grothen & Perregaard 90 -
531 201
Note 4 Personaleomkostninger
Lønninger 3.142
Pensionsbidrag 4
Udgifter til social sikring 30
Øvrige personaleomkostninger 801
3.977
Heraf
Vederlag til direktion 0
Vederlag til bestyrelse 0
Gennemsnitligt antal medarbejdere 5
769.156
132.200
901.356
30.814
116
291
2.981
34.202
938
877
66
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet ved årets udgang. Direktion og bestyrelse
modtager vederlag af moderselskabet.
24/30
Note5 Indretning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note6 Software
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note7 Bygninger
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Kontant ejendomsværdi for vurderede bygninger
Bogført værdi for vurderede bygninger
1999 1998
6.828 6.628
0 200
0 0
6.828 6.828
6.632 6.628
40 4
0 0
6.672 6.632
156 196
24.277 54,378
25 248
0 -30.349
24.302 24.277
"19,502 46.266
2.301 3.294
0 -30.058
21.803 19.502
2.499 4.775
45.445 48.818
8.234 9,574
9 -12.947
53.670 45,445
1.399 11.918
2.001 1.212
0 -11.731
3.400 1,399
50.270 44.046
2.160 2.080
1.901 2.159
25/30
Note8 Driftsmidler og inventar
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note9 Vejforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note10 Baneforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Årets regulering
Reguleret anskaffelsessum
Afskrivninger primo
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note1l1 Selskabsskat
Indtægtsført selskabsskat 2.470 t.kr. omfatter sa:
1999 samt en regulering af bidraget for 1998. D
Der påhviler ikke selskabet aktuel eller udskudt
1999 1998
53.998 82.274
1.644 12.533
611 -40.809
55.031 53.998
38.599 74.687
4.232 3.837
-1.154 -39.925
41.677 38.599
13.354 15.399
Direkte
aktiverede Værdi af eget Finansierings-
omkostninger — arbejde udgifter (netto) I alt
12.449,175 982.201 4.398.940 17.830.316
117.617 - - 117.617
12.566.792 982.201 4.398.940 17.947.933
79.702 6.288 28.162 114,152
187.554 9.822 43.989 241.365
267.256 16.110 72.151 355.517
12.299.536 966.091 4.326.789 17.592.416
Direkte
aktiverede Værdi af eget Finansierings-
omkostninger — arbejde udgifter (netto) I alt
12.368.797 566.955 5.033.782 17.969.534
-12.694 - - -12.694
12.356.103 566.955 5.033.782 17.956.840
196.391 10.182 71.911 284.484
123.561 5.670 50.338 179.569
319.952 15.852 128.249 464.053
12.036.151 551.103 4.905.533 17.492.787
mbeskatningsbidrag fra moderselskabet for
er er ikke betalt selskabsskat i regnskabsåret.
skat.
26/30
Note 12 Aktiekapital
5000 stk. å nominelt kr. 1000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio.
I stk. å nominelt kr. 200 mio.
1999
5.000
150.000
200.000
355.000
1998
5.000
150.000
200.000
355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den
danske stat.
Note 13 Overført resultat
Primo -1.990.407 -815.188
Årets resultat -1.031.248 -1.175.219
Ultimo -3.021.655 -1.990.407
Note 14 Obligations- og banklån
Kortfristet — Langfristet — I alt 1999 1998
Belgiske franc - - - 456.351
Danske kroner 2.108.289 15.206.319 17.314.608 18.634.421
Tyske mark 1.406.573 2.964.931 4.371.504 4.161.534
Franske franc - 4.566.650 4.566.650 5.407.580
Schweiziske franc 719.274 6.807.780 7.527.054 7.142,864
Amerikanske dollars 449.347 -288.500 160.847 1.231.208
Japanske yen 835.442 2.499.124 3.334.566 1.897.640
Hollandske gylden - - - 286.790
Britiske pund - . - - 263.540
Euro 50.080 1.511.167 1.561.247 288.516
I alt 5.569.005 33.267.471 38.836.476 39.770.444
I perioden 2001 - 2004 forfalder 21,2 mia. kr. til betaling,
betaling efter 2004.
Note15 Anden gæld
Under anden gæld indgår skyldige renter med 414,2 mio. kr.
og momsgæld med 118 mio. kr.
Note16 Eventualforpligtelser
mens 12,1 mia. kr. forfalder til
» garantiprovision med 60 mio. kr.
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til 12,4 mio. kr. værdiansat til balance-
dagens kurs. Valutakursgevinster og -tab belaster resultatopgørelsen.
27/30
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, $ 13, er selskabet pålagt i et
nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over
Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette,
at selskabet har påtaget sig en forpligtelse, der på årsbasis udgør ca. 9 mio. kr.
28/30
BESTYRELSESMEDLEMMERNES ANDRE LEDELSESHVERV
Michael Christiansen (formand)
Teaterchef, Det Kongelige Teater
Bestyrelsesmedlem i
. J. Lauritzen Holding A/S (formand)
Jens Kampmann (næstformand)
Direktør i Invest Miljø Gruppen
Qua denne stilling medlem af en lang række af gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i
e Kriger A/S (formand)
. De Smithske A/S/Roclean-Desmi (formand)
. Paustian A/S (formand)
. J & B Byggeproduktion A/S/Ai-gruppen
. V. Febr & Co. Holding
. Falck A/S
Tage Andersen
Bestyrelsesmedlem i
e Dampskibsselskabet af 1912 A/S
e Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg
samt associerede selskaber
Poul Andreassen
Bestyrelsesmedlem i
. Revitax A/S (formand)
Karsten Laursen
Bestyrelsesmedlem i
e AURIGA A/S (formand)
. PFA Pension, forsikringsselskab
29/30
Georg Poulsen
Bestyrelsesmedlem i
. Asea Brown Boveri A/S
. Aalborg Industries A/S
e Kelsen The International Bakery A/S
e. A/S Helsingør Fællesbageri
. A/S Erhvervsinvestering af 3/9 1983
. Bankinvest A/S
Inge Thygesen
Bestyrelsesmedlem i
. Københavns Lufthavne A/S
DIREKTIONENS ANDRE LEDELSESHVERV
Mogens Bundgaard-Nielsen
Bestyrelsesmedlem i
e Junckers Industrier A/S (formand)
. Det Danske Stålvalseværk A/S
. Post Danmark
. Polaris Management A/S
Teddy Jacobsen
Bestyrelsesmedlem i
. A/S Bjørnskov & Co. (formand)
e KPC Byg A/S
. J. Lauritzen Holding A/S
30/30
A/S STOREBÆLT
VESTER SØGADE 10
DK-1601 KØBENHAVN V
WWW.STOREBAELT.DK
TLF. +45 33 93 52 00
FAX +45 33 93 10 25
CVR-NR. 10 63 49 70