Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

A/S 183. 502

1999

o

Årsregnskab

 

 

 

Sea
ng

 

 

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Visioner og Mål .…(….….…. suser 4
Årsberetning:
Aktiviteterne i 1999 2... 6

En holdnings- og værdidrevet bank … 8
Nyt distributions-, ekspeditions- og
salgssystem Gu sssseserrrerrerrerrrerrrerrrrre
Alliancer suser
Værdipapirområdet …
Teknologiområdet (ÅG. seere
Servicedisketier - Økonomisk Overblik .. 13
Internet stsssssseeeerreeerererrrrerrrerrerrnrnrer 14

 

 

Indholdsfortegnelse

Alskrivning - udlån Guss 37
Hensættelsespolitik - pantebreve ….. 37
Afskrivning - pantebreve Ås. 37
Genoptagelse af tidligere afskrevne
pantebreve og garantier 8 37
A- og B-hensættelser Guss 37
Afskrivninger og hensættelser

for 1995 + 1999 suseeeeeerrerrerrerrnereer 38

Regnskab:
Anvendt regnskabspraksis sc 40

Resultatopgørelse i

Udvikling af organisation og sammendrag 1995-1999 sssscrrsee 42
medarbejdere GG. suser Balance i sammendrag 1995-1999 .. 43
Øvrige aktiviteter .… Nøgletal GG screenet 44
Aktieselskabslovens & 28 a Ge. 18 Resultatopgørelse 1999 suser 48
Det finansielle helbred .….. 19 Balance pr. 31.12.1999 GG scenes 49
Den økonomiske baggrund 0 19 Noter ssccereeseeerereeeerrerrrrrrrerrrrrrrrrer 50
Resultatet for 1999 smsen 21 Pengestrømsopgørelse Gu. 63
Balance ultimo 1999 susssererrenernerrer 22 Bestyrelsens indstilling til general-
Pengestrømme ss ssssseresrrrrreerrerrrr 23 forsamlingen GG. 64
Det strategiske helbred …... 24 Revisionspåtegninger Guss 65
Medarbejderne GG. suser 24. Lån & Spars
Konkurrencesituationen Gurre 25  forretningsorganisationsplan ….. 66
Intern og ekstern teknologi 1 27 Personkredsen ……Å….u..ssssssrererere 67
Kunder og image GG seerne 28
Forventninger til fremtiden 30

Afsendte

fondsbørsmeddelselser i 1999 … 31

Risikoområder: …….….…. scener 32

Kurs og renterisiko scenerne

Kreditrisici…..….….ssssscssserereerrererr

 

Lån til lønmodtagere
Garantistillelse for pantebreve …..... 35
Lån til faglige organisationer 10 35
Lån til erhvervskunder og spekulative

låneaktiviteter sG.sssseeesserreerrerrrerererrrer 35

Pengemarkedsplacering hos

erhvervsvirksomheder…G screen 35
Forbrugsfinansiering - Alt. 35
Hensættelsesprincipper Guss 36
Hensættelsespolitik - udlån 1... 36

Generel hensættelse

 

Statistisk hensættelse

 

 

 

 

 

 

Visioner og mål

Lån & Spar er en kendt dansk løn-
modtagerbank og en fremtrædende
lavprisbank, der tilbyder finansielle
serviceydelser efter et offensivt, direk-
te bankkoncept.

Banken udbyder enkle og over-
skuelige produkter, der muliggør et
valg, så lønmodtageren selv bestem-
mer graden af service og den dertil
hørende pris. Gebyrer udformes som
adfærdsregulerende gebyrer, således
at kunden har et valg. Banken anser
det som en meget væsentlig opgave
at rådgive lønmodtagerne om, hvor-
dan de bedst og billigst bruger ban-
ken.

Det er Lån & Spars ambition at
opnå en betydelig vækst i Danmark,
og en dertil hørende indtjening.
Grundlaget herfor er dygtige og
velengagerede medarbejdere, en vi-
slonær og målrettet ledergruppe, en
klar strategi, en åben og gennem-
sigtig kommunikation, relevant tek-
nisk niveau og finansiel styrke.

Siden introduktionen har Lån &
Spar løbende tilpasset sig den stadig
større ændring i forbrugeradfærden,
der tilsiger større åbenhed og gen-
nemsigtighed omkring pengeinstitut-
ternes priser og produkter, og en
deraf følgende stigende shopping-

tendens.

ee0eee…e

 

Lån & Spars finansielle ydelser er
opbygget af en række delelementer,
såsom:

- produkter

- priser

- markedsføring

- distributionssystem

- kommunikation

- virksomhedskultur

- reel omkostningsbevidsthed

hos alle

- reel indtjeningsbevidsthed hos

alle

 

 

 

Da Lån & Spars priser og produkter
kan efterlignes af alle, prioriterer le-
delsen af virksomheden de øvrige
nævnte elementer i de finansielle
ydelser meget højt.

Det er Lån & Spars ambition
fortsat at forene virksomhedens
image med virksomhedskulturen, så
det billede, der dannes af virksom-
heden, er åbent, ærligt og reelt.

Det er ligeledes ambitionen fort-
sat at skabe sammenhæng mellem
de holdninger, aktionærerne står for,
udviklingen i forbrugeradfærden, og
de holdninger, Lån & Spar står for.

 

Det indgår i Lån & Spars mål- Målsætningen kan nås gennem en
sætning, at Banken: bevidst anvendelse af Bankens res-
sourcer, som er
- alene beskæftiger sig med løn-

somme områder -. medarbejdere og ledere

- kun opererer på områder, hvor - samarbejdspartnere
banken har eller forventes at
kunne få en høj grad af sær- - viden om udvikling, produk-
kompetence tion og markedsføring af fi-
nansielle ydelser
- vokser ved organisk udvikling i
takt med indtjeningen - finansiel styrke

- satser på udviklingen af Ban- - informationsteknologi.

kens infrastruktur

- har et højt informationsniveau
overfor offentligheden, aktio-

nærerne og medarbejderne

… koncentrerer sin virksomhed
indenfor området traditionel
pengeinstituivirksomhed.

Lån & Spar vil fastholde en klar
selvstændig identitet, der kan befæ-
ste opfattelsen af Lån & Spar som en
markeds- og udviklingsorienteret
dansk bankvirksomhed med sær-
kompetence på området kvalitet i
forhold til pris, som er en god ar-
bejdsplads, der kan tiltrække og
fastholde dygtige og engagerede
medarbejdere, som den skærpede
nationale og internationale kon-
kurrence forudsætter.

Gennem sine handlinger og re-
sultater vil Lån & Spar arbejde for, at

Banken er attraktiv for investorer.

 

Årsberetning for
regnskabsåret 1999

Årsberetningen er opdelt i 3 afsnit.

Først beskrives hvilke aktiviteter,
banken har gennemført i 1999.
Derefter beskrives det finansielle
helbred, der omfatter henholdsvis
den økonomiske baggrund, resulta-
tet for 1999 og balancen ultimo
1999. Afslutningsvis beskrives det
strategiske helbred, der omfatter
kunderne, medarbejderne, teknolo-
gi, konkurrencesituationen og frem-
tiden.

BERETNI

NG

Aktiviteterne i 1999

| sidste års beretning beskrev vi

kompromiset mellem regeringen,

Dansk Handel og Service, Finansrå-

det samt Forbrugerrådet, hvorefter

det blev muligt at anvende Dankort

på Internet. Samtidig blev det tilladt,

at forretningerne skal betale et ge-

byr herfor. Forudsætningerne var

bl.a., at der inden for 3 år blev

skabt konkurrence på "”Dankortom-

rådet”.

Lån & Spar Bank hilste aftalen

velkommen, ikke mindst i lyset af at

Danmark var det eneste land, der

qua Betalingskortlovens & 20 havde

et forbud mod, at forretningerne

skulle betale for de fordele, de op-

nåede ved systemet. | Det Indre

Marked med en stigende konkur-

rence på finansielle serviceydelser

over grænserne er det ikke holdbart

at opretholde dette forbud.

 

 

E DANKORT
Peter Schou, adm.dir. og
Kaj Egon Hansen, u.dir. i
Lån & Spar Bank

REGERINGEN, Dansk Han-
del og Service, Finansrådet.
samt Forbrugerrådet har
netop indgået et kompromis,
som bl.a, går ud på, at der
inden tre år skal skabes kon-
kurrence på dankortområdet
og når dette er sket, skal det
tillades at opkræve forrei-
ningerne betaling for brugen
af dankortsystemnet.

Art forretningerne kommer
til at betale for brugen af
beralingskortene, udlægges
som, at NU kømmer forbru-
gerne lil at betale for at bru-
ge dankortet. Nøgle forret-
ninger vil skrive beløbet på
keassebønen. Men hvem har
hetait hidtil?

Ved dankortets introduk-
tion i begyndelsen af firserne
blev det bestemt, at det var
forbudt at pålægge forret-
ningerne omkostningerne,
hvilket var en fornuftig be-
stemmelse,

Der var fare for, at om-
kostningerne kunne blive
højere ond ved andre beta-
lingsformer, Og så var det
rimeligt at lade dem, der ger-
ne ville bruge dankortet, be-
tale omkostningerne.

Da det blev bestemt, at for-
retningerne ikke måtte be-
tale, blev det bankerne, Man
lavede derfor en ordning,
hvor omkostningen blev for-
delt meilem forbrugerens og
forretningens banker, Men
enhver med blot en anelse

 

 

 

kendskab til markedsøkono-
mi har allerede gættet, at
omkøstningerne blev sendt
videre til forbrugeren og for-
retningen.

I 1994 var systemet blevet
så effektivt, at der var basis
for  prisnedsættelse. Den
kom alene, forretningens
bank til gode - og i 1996 bort-
faldt forretningens banks be-
taling. Hele regningen er si-
den sendt til forbrugerens
bank - og videresendt til for-
brugeren. Så forbrugere be-
taler altså allerede.

NU SKAL der skabes køn-
kurrence - og skulle det med-
føre højere priser, er det vist
første gang i historien. Og
om forbrugeren hetaier via
sim rentesats eller via en mi-
kroskopisk — forhøjelse af
mælkeprisen, er ligegyldigt.
Når vi indikerer, at det vil
ske via varepriserne er det
ganske bevidst. Ingen kan
vel forestille sig, at man i
længden vil pålægge den bil-
ligste form for  betalings-
transaktion et gebyr.

Hvis aftalen skal føres ud i
livet, bliver det helt afgøren-
de, hvordan man får skabt fri
konkurrence på betalingsfor-
midlingstransaktioner,

Den nuværende  infra-
struktur må stilles til rådig-
hed for dem, der ønsker at
konkurrere. Men hvilken in-
frastruktur og til hvilken
pris?

Hvad det første angår kræ-
ver det mere kendskab til sy-
stemet og teknisk indsigt,
end vi har, men det kan Ig-
ses, Prisen, er sværere, Ser
vi på Telte Danmark-modei-
len, ejes kobberet af et privat
selskab, men staten overvå-
ger og deltager i prisfastsæt-
telsen overfor konkurrenter-
ne, En anden model or jern-
banerne, hvor stalen” ejer
skinnerne ag lejer dem ud til
de forskellige operatører.

 

Nationaliser PBS

Infrastrukturen i  beta-
lingsformidlingssystemet
ejes i dag af PBS. Et aktiesel-
skab, hvor 70 pct. ejes af de
ta største banker, mens øvri-
ge pengeinstitutter ejer re-
sten.

Ihukoramende ændringer-
ne af betalingerne for dan-
kortomkøstningerne i 1994
er det nok ikke den mest
hensigtsmæssige  ejerform.
Her benyttede majoritetsak-
tionærerne lejligheden til at
dreje betalingsstrukturen så
det kom dem selv til gode, og
andre aktører med hovedsa-
geligt forbrugere som kun-
der - heriblandt Lån & Spar
Bank - til skade.

Det sikreste for

forbrugerne vil
være at PBS overgår til
offentligt eje

VI SER to mulige løsnings-
modeller. Den ene er, at sy-
stemerne ejes af de invoølve-
rede parter, således at ingen
alene kan blive domineren-
de.

De involverede er forbru-
gerne, forretningerne og
pengeinstitutterne, Det ville
dog nok være fornuftigt al
supplere med yderligere et
pår interessegrupper eller
udforme en stemmeretskon-
struktion, så risikoen for
uhellige alliancer elimineres.

Modellen må suppleres
med offentlig overvågning af,
at ydelserne udbydes til cen
pris, der ikke er påvirket af
udhyderens monopol,

En anden model er at lade
infrastrukturen overgå til of-
fentligt eje.

Begge tilfælde vil kræve en
aftaleløsning eller en lov-
mæssig indgriben. Dette må
nødvendigvis blive ekspro-

priation. Heldigvis har vi |

Eanske klare regler for den
slags.

Grundloven fastslår, at det

kun kan ske, når almenvi
kræver det og mod fuldst
dig erstatning.

Kræver almenvellet noget
så drastisk i dette tilfælde?
Ja, medmindre det kan ske
ved aftale, Det er nødvendigt
med fri konkurrence for at få
de rette priser. Og fri kon-
kurrence forudsætter, at de
enkelte udbydere kan få ad
gang til den etablerede infru-
strukter til en konkurrence-
neutral pris.

Hvad så med den iuld-
stændige erstatning? Grund-
lovens princip er at den høj-
este handels- eller brugsvær-
di skal lægges til grund. I
dette tilfælde må dis
falde sammen og erslat-
ningssummen være lig det,
der kan forrentes og afskri-
ves gennem en rimelig be-
taling fra brugerne.

Skal forbrugerne have den
billigste og mest effektive
form for  betalirsgsformid-
ling, må der skabes fri kon-
kurrence på området. Det
forudsætter, at den basale
infrastruktur overføres til ct
neutralt ejerskab, der giver
lige adgang for alle interes
serede operatører. Er ejer-
skabet ikke statsligt, må der
etableres offentlig overvåg-
ning af priserne,

Vi vil af forretningspoliti-
ske årsager nok foretrække
den første, men vor erfaring
siger og, at det sikreste for
forbrugeren vil være model

   

G-

 

Efter vor opfattelse bør
man politisk snarest gå i
gang med overvejelserne om
ejerskab og indflydelse på
den basale infrastruktur,
Før det er bragt på plads,
tror vi ikke, der kan etable-
res en reel fri konkurrence
til glæde for forbrugeren,

 

<en :

  
 

 
    

 

Politiken
4/11-1998

 

 

I fortsættelse af ovennævnte
kompromis forlængede bankerne
interbankaftalen, ifølge hvilken be-
talingen mellem bankerne aftaltes
for en yderligere 3-årig periode.

Kort tid efter det omtalte kom-
promis indgåelse meldte de største
banker ud, at de efter aftalernes ud-
løb ikke længere ønskede at deltage
i Dankortsamarbejdet.

Vi finder det besynderligt, at kvit-
teringen for regeringens positive
indgriben i et vanskeligt og mange-
årigt problemområde, er udmeldin-
ger om handlinger, der i sin yderste
konsekvens kan have uheldige virk-
ninger for det danske samfund, her-
under infrastrukturen på det finan-
sielle område.

Infrastrukturen i dansk bankvæ-
sen anses, efter vor opfattelse med
rette, for at være enestående i ver-
den. Hvor andre lande har opbyg-
get flere systemer for at binde beta-
lingsformidlingssystemerne sammen,
har vi i Danmark siden 1960'erne
og 1970'erne bygget en fælles in-
frastruktur op. Den anvendes af hele
det danske samfund. Konsekvensen
af dette har været, at vi har verdens
billigste og vel mest effektive beta-
lingsformidlingssystem.

Det danske samfund anvender
således relativt få ressourcer på den
for samfundet meget væsentlige be-
talingsformidlingsopgave. Det omgi-
vende samfunds kvittering overfor
dansk bankvæsen er da heller ikke

udeblevet. Således er det eneståen-

BERETNING

see eet e+ TE

de, at ingen lønmodtager kan få
udbetalt sin løn, uden at den passe-
rer lønmodtagerens konto i et pen-
geinstitut. En trafik som ikke alene
har bidraget til bankernes lønsom-
hed, men som yderligere har effek-
tiviseret betalingsformidlingen.

Kernen i infrastrukturen er Dan-
kortsystemet. Eller sagt mere lige ud
- det system hvormed lønmodtage-
ren disponerer sin løn.

En væsentlig årsag til at dansk
bankvæsen kunne opbygge en ene-
stående infrastruktur er, at der i op-
bygningsfasen var fri konkurrence. I
1960'erne og 1970'erne var der
mange mellemstore og endnu flere
små banker i Danmark. Siden
1990, hvor de såkaldte megabank-
fusioner fandt sted, har der ikke væ-
ret samme fælles interesse for effekti-
vitets- og omkostningsbesparelser
ved et fælles system. De to største
deltagere har hver for sig så store
markedsandele - vel mellem1/4 og
1/3 - at de ved egne betalingsfor-
midlingssystemer kan fremstille va-
ren billigere end de øvrige banker
hver for sig.

Denne fokusering på konkurren-
ternes ulemper vil få den uheldige
konsekvens, at betalingsformidlin-
gen vil blive dyrere, ganske enkelt
fordi det er væsentligt dyrere at drive
flere systemer. Og taberne vil blive
forbrugerne som skal betale regnin-
gen.

Vi håber, at dansk bankvæsen

fortsat vil løse denne opgave på

samme fornemme vis, som den er
blevet løst indtil nu. Hvis ikke, vil vi
opfordre det omgivende samfund til

at se på sagen.

 

En Holdnings- og
Værdidrevet Bank

Siden etableringen af Lån & Spar
Bank i 1990 har der været et be-
stemt sæt holdninger og værdier
bag banken. Banken er således
skabt af lønmodtagere for lønmodta-
gere. Derfor har det altid været
bankens ønske

- at varetage forbrugernes interes-

ser

- at fremstå direkte, åben og ær-
lig, så kunderne i fuld tillid kan
gøre deres forretninger med

banken

- at være billig, uden at det går

ud over kvalitet

- at tilbyde ens priser til alle kun-
der. Vi kan ikke acceptere, at
der skal være forskel på kunder,
der er gode til at forhandle, og
kunder der ikke er gode til at
forhandle prisen på et banken-
gagement

- at fremstå som en moderne
bank, der udvikler sig i takt med
tiden - også på det teknologiske
område.

BERETNING

……—9 00 eee

| lyset af dette har Lån & Spar i
den forgangne periode suppleret
pengeinstitutternes etiske regler med
enkle og klare holdninger, der un-
derstøtter bankens ide.

Efterhånden som vi har fået ud-
viklet banken - siden 1990 - har vi i
stigende grad følt et behov for at
signalere til omverdenen, hvilke
holdninger og værdier, der lå bag
bankens koncept og idé.

Hvis Lån & Spar bare var en
bank som alle de øvrige, kunne ek-

o

LAN

Efter 10 års godt samarbejde
med marketingbureavet Marcom
valgte vi at udskrive en bureaukon-
kurrence om den professionelle assi-
stance til bankens fremtidige mar-
kedsføring. Vi inviterede 3 af landets
mest spændende bureauer til at
komme med forslag. Efter præsenta-
tion af de 3 forslag valgte vi bu-
reauet Courage som bankens nye
samarbejdspartner på området.

Under temaet: Lån & Spar - som
en bank skal være har vi i andet

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

sistensberettigelsen på længere sigt
diskuteres. Vi ønsker derfor markant
at adskille os fra andre banker. Vi vil
ikke være et finansielt supermarked.
Vi er ikke et regionalt pengeinstitut.
Vi er heller ikke et lokalt pengeinsti-

tut, Lån & Spar er banken for private

kunder.

Vi besluttede derfor i 1999 at
ændre bankens markedsføring, såle-
des at bankens bærende ide klart
fremgår af bankens henvendelser til
omverdenen, Bankens ønskede po-
sition i kundernes bevidsthed frem-

går af Figur 1.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1.
Top of mind Attribute ”Benefit Territory 2." "Value Role
Navn Produkt- "Mine Univers — . Mine." "Feks.
fordele fordele værdier og samfunds-
holdninger mæssig

 

 

Kilde: Courage

 

halvår 1999 repositioneret banken.
Gennem en massiv kampagne har
vi ved hjælp af TV reklamer, avisan-
noncering, buslangsider m.m. kom-
munikeret overfor omverdenen,
hvad banken står for.

Som symbol for bankens aktivitet

har vi valgt en tegnebog. Det skyl-

BERETNING

des, at tegnebogen er en personlig
ting, som bæres tæt ved hjertet. Og
lige så individuelle som tegnebøger
er, lige så individuelle er også de
behov, som vi skal tilgodese hos
kunderne.

Kampagnen, der har kostet ban-
ken ca. 10 mio. kr., har omfattet al-

le områder, hvor banken kommuni-
kerer med omverdenen. Udover til-
retning af brochurer og øvrigt mar-
kedsføringsmateriale har vi valgt at
indføre et kundeblad kaldet Tegne-
bogen, hvor vi flere gange årligt ori-
enterer bankens kunder om, hvad

der foregår i banken - og hvorfor.

 

 

Min bank skal være som min tegnebog:

Praktisk, personlig og passe godt på mine penge.

 

MIN BANK ER LÅN & SPAR BANK. Helt tilbage i
1990 fortalte den, at penge både kan sælges dyrt
og billigt. Det var der sjovt nok aldrig nogen
banker, der havde fortalt før.

MIN BANK FORHANDLEDE PENGE SÅ BILLIGT, at
alle de andre banker fik travit med at forklare; om
alle de hundredvis af services, man fik oven i
hatten, når man købte dyre penge af dem. Hvis de
havde været tegnebøger, ville de være af
slangeskind med uoverskueligt mange !ommer og
guldbelagte lynlåse. Min bank er for os, der bare
har brug for en helt almindelig tegnedreng, hvor
mønterne ikke falder ud.

MIN BANK GIVER IKKE SINE MEDARBEJDERE
POINT FOR AT SÆLGE NOGET, ingen dybest set
har brug for. Min bank tager ikke gebyr, når folk vil
hæve deres egne penge i banken. Min bank giver
tilbud på det billigste huslån: Også selvom det
betyder, at den anbefaler at låne pengene hos et
realkreditinstitut! Min bank er umenneskelig ærlig.

MIN BANK ER HELLER IKKE FOR GENERT TIL AT
SIGE NEJ, hvis nogle vil låne penge, de ikke har
råd til at betale tilbage. Jeg åbner jo heller ikke
bare min egen tegnebog og deler penge ud til
højre og venstre. Der er heller ikke noget, der
hedder ”kautionist”, når man låner hos Lån &
Spar, For hvis man selv skal løbe risikoen, kan
man jo lige så godt låne pengene af sin rige onkel.
Min bank løber selv risikoen. Så får man meget
bedre råd.

Lån & Spar Bank betjener kun private kunder. Vi koncentrerer os udelukkende om din privatøkonomi. Du kan bruge vores PC-bank

MIN BANK OPRETTEDE PC-BANKEN, så det både
blev lettere og billigere at flytte rundt på sine
penge: Det var jo de færreste, der havde brug for
fire mand til at flytte tusind kroner fra den ene
konto til den anden. Og i hvert fald slet ikke, hvis
man skulle betale fire mands arbejde for det. Til
gengæld skulle alle have gode råd, når det virkelig
gjaldt på tidspunkter, der passede almindelige
mennesker. Så man kan komme i kontakt med
min bank helt til klokken ni om aftenen alle
hverdage. Min bank er åben, På alle måder.

MIN BANK ER EJET AF MANGE AF DE
ORGANISATIONER, der i sin tid var med til at
stifte Forbrugerrådet, og vi ønsker derfor
naturligvis at være forbrugernes bank. Den fyrede
endda alle sine erhvervskunder i 1990, så man
kunne være helt sikker på, at private kunder var
bankens vigtigste kunder. Og at man ikke var
sponsor for billige kreditter til erhvervslivet,

MIN BANK KAN DET SAMME SOM ALLE ANDRE
BANKER - bortset fra at gøre forskel på folk. Den
giver den samme rente til alle, fokuserer på høj
kvalitet og lave priser og er i øvrigt meget mere
interesseret i, om man er god til at holde hus med
pengene, end om ens navnetræk står med
guldtryk på tegnebogen.

MIN SANK HAR IKKE SÅ MANGE FILIALER, at det

gør noget. Men man er til gengæld altid veilkom-
men. Man kan altid komme ind og besøge rådgiv-

Kontakt os på 33 78 21 00 eller på www lsb.dk

ningscentrene i København, Høje Taastrup,
Lyngby, Roskilde. Eller i Odense, Aalborg, Århus,
Esbjerg og Kolding, Men det er meget lettere at
ringe til dem eller besøge dem på internettet. Det
er en rigtig god idé, Og min bank tager sig det
heller ikke betalt, når man selv ordner sine
pengesager i PC-banken, Ellers skulle man jo også
acceptere, at der altid faldt mønter på gulvet, hver
gang man åbnede sin tegnebog.

NÅR MAN SKAL VÆNNE SIG TIL, at der ikke er
Lån & Spar filialer på hvert gadehjørne, er det i
princippet som dengang, man skulle vænne sig til
at have et Dankort i tegnebogen. Det var først lidt
underligt, at man ikke længere behøvede at gå ind
i banken og lægge sin bankbog på disken for at få
penge. Men servicen blev jo i bund og grund mere
nærværende af at blive fjern. Man skulle ikke tage
tidligt fri og nå i banken inden fire. Og man kunne
roligt tage sin tegnebog op i supermarkedet og
betale med kortet, når regningen blev lidt større,
end der var rede penge lil.

JEG ER IKKE TYPEN, der køber en fransk designet
slangeskindspung tit en formue. For så har jeg jo
ikke nogen formue at putte i den. Hvis du har det
lige som jeg, kan du møde mig og de andre fra
min bank på internettet. Her diskuterer alle nemlig
frit og åbent om bankens gøde og dårlige sider.
Kig ind på vaww.lsb.dk og fortæl os, hvordan din
bank skal være. Det kan være, den allerede er
det.

Peter Schou
Adm. direktør
Lån & Spar Bank

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

eller internettet ti! små bank-ærinder. Sammen finder vi ud af de store.

 

 

 

Nyt distributions-,
ekspeditions- og salgssystem
Ud fra ønsket om at skabe Banken
for Private i det 21. århundrede, har
vi gennem internt projektarbejde for-
beredt banken til fremtiden. En ræk-
ke væsenilige projekter er således
blevet implementeret i banken i lø-
bet af 1999,

Formålet har været at forbedre
såvel personlig betjening, telefonisk
betjening som elektronisk betjening.
Bankens Direkte koncept er blevet
justeret gennem implementering af
nye distributions-, ekspeditions- og
salgssystemer.

Bankens Direkte afdeling, der si-
den 1990 har betjent kunder pr.
brev, telefax og telefon, er ændret
væsentligt.

Da kunderne ikke har haft fysisk
kontakt med afdelingen, har vi
uden at besvære kunderne overført
de fysiske engagementer til det for
kunden nærmest beliggende rådgiv-
ningscenter. Kunderne kan fortsætte
deres bankrutiner uforandret. Dog
har kunderne nu mulighed for per-
sonlig rådgivning i det nærmeste
rådgivningscenter, når de ønsker
det.

Samtidig har vi ændret Direkte
afdelingen til bankens centrale tele-
fonrådgivning og salgsafdeling.

Efter større udskiftninger og nyin-
vesteringer i telefoni har vi forbundet
bankens telefoni i et netværk. Alle
opkald til banken routes til den cen-
trale telefonrådgivning, der service-
rer kunden. Hovedparten af ban-
kens telefonopkald er enkle fore-
spørgsler, som banken med fordel

kan besvare centralt, Hvis kunden

BERETNING

……«…888088&48 …»

ønsker personlig rådgivning, kan
den enten foretages på stedet eller i
et af bankens rådgivningscentre.
Såfremt rådgivningen mere hensigts-
mæssigt kan ske ved personligt
fremmøde, bookes der møde med
en rådgiver.

Samtidig har vi udvidet bankens
åbningstider. Telefonisk henvendelse
til alle bankens enheder bliver be-
tjent alle hverdage mellem kl.
08.00 og kl. 21.00 i Direkte Råd-
givning, mens personlige henven-
delser i bankens rådgivningscentre
kan finde sted mellem kl. 10.00 og
kl. 17.00 alle hverdage, torsdage
dog til kl. 18.00.

Vi ser de udvidede åbningstider
som et glimrende eksempel på,
hvordan vi i Lån & Spar formår at
reagere på de ønsker og behov,
som kunderne giver udtryk for - bl.a.

via hjemmesiden.

 

Da Direkte Rådgivning dagligt er
i kontakt med flere tusinde af ban-
kens kunder, har vi fundet det natur-
ligt at placere bankens centrale
salgsafdeling i denne enhed. Endvi-
dere vil enheden beskæftige sig
med systemsalg. Det første initiativ,
nemlig Bilfinansiering, er implemen-
teret ultimo 1999 - se senere.

Samtidig ønskes alle administra-
tive opgaver centraliseret, således at
de enkelte rådgivningscentres admi-
nistrative funktioner gradvist over de
næste 2 år overtages af Lån & Spar
Administration. Det er hensigten, at
rådgivningscentrenes medarbejdere
fremover alene skal fokusere på ser-
vicering af kunderne.

De første tilfredshedsmålinger
blandt bankens kunder efter æn-

dringen viser, at bankens tiltag er

godt modtaget.

 

Min bank skal være som min datter:

Glad, positiv og enig i, at jeg trænger til en ny bil.

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

10

 

 

BERETNING

es … 0 eee Ree RE

 

Min bank skal være som min søn:

Lille, stærk og meget gennemskuelig

LÅN "SPAR

 

 

Alliancer

I takt med de finansielle supermar-
keders indtrængen har vi været ud-
sat for, at vore kunder er blevet be-
arbejdet af andre finansielle service-
udbydere. Formålet har været at få
vore kunder til at skifte bankforbin-
delse til eksempelvis forsikringssel-
skabers eller realkreditinstitutters
koncernforbundne banker.

Selv realkreditinstitutter, som Lån
& Spar har haft samarbejdsaftaler
med, har ikke fundet sig for gode til
at bearbejde de af vore kunder, vi
har henvist til det pågældende insti-
tut.

Da vi ikke vil affinde os med
denne trafik, har vi etableret allian-
cer med andre finansielle serviceud-
bydere.

På realkreditområdet har vi i
1999 indledt et samarbejde med
BRF-kredit. Samarbejdet omfatter
formidling af realkreditlån samt ga-
rantistillelse. Samarbejdet har fået
en tilfredsstillende start, hvorfor vi
sidst i regnskabsåret har udvidet det
med konverteringsovervågning samt
udveksling af elektroniske, finansiel-

le serviceydelser.

På livsforsikringsområdet har vi
intensiveret samarbejdet med Forsik-
ringsselskabet SAMARBEJDENDE LIV &
PENSION A/S. Parterne i samarbejdet
er en række gensidige skadesforsik-
ringsselskaber og mindre banker og
sparekasser. Samarbejdet admini-
streres af bankens mangeårige sam-
arbejdspariner LB Koncernen. I
regnskabsåret 1999 har vi udvidet
vor aktieandel i Forsikringsselskabet
SAMARBEJDENDE LIV & PENSION A/S til
godt 10%. Især ved kundernes øn-
sker om risikoafdækning i forbindel-
se med pensionsopsparing har vi
haft glæde af samarbejdet.

På skadesforsikringsområdet har
vi gennem mange år haft et godt
samarbejde med en række skades-
forsikringsselskaber, der udspringer
af samme kreds som Lån & Spar:
Bauta Forsikring, Lærerstandens
Brandforsikring, Popermo Forsikring,
Runa Forsikring og Tjenestemænde-
nes Forsikring.

Vi forventer at udvide samarbej-

det ide kommende år.

 

11

Værdipapirområdet

| et overordnet perspektiv har ban-
ken de senere år ønsket at udbygge
sin virksomhed på værdipapirområ-
det med det formål at gøre indtje-
ningskilderne bredere. Hvor vi tidli-
gere realiserede hovedparten af
bankens indtjening via rente-
spreadet mellem ind- og udlån, har
vi ide senere år udvidet værdipapir-
området, hvor hovedparten af akti-
viteterne er gebyrdækkede. Samtidig
har aktiviteten kunnet understøtte
bankens placering af en stadig sti-
gende egenbeholdning.

I forbindelse med den senere
omtalte organisationsændring ud-
skilte vi bankens storkunder, så de
fremover betjenes fra en Storkunde-
afdeling, der er organiseret under
bankens Værdipapirområde. De ser-
viceydelser der efterspørges af ban-
kens storkunder er væsensforskellige
fra private kunders behov, hvorfor vi
ønsker at servicere disse fra en sær-
lig enhed.

1999 var bankens første driftsår
på kapitalforvaltningsområdet. Året
er forløbet tilfredsstillende. Banken
har ved årets udgang ca. 500 mio.
kr. under forvaltning. Beløbet for-
ventes øget til 1.000 mio. kr. ved
udgangen af 1. kvartal 2000.

Vi har fortsat samarbejdet med
den eksterne porteføljeforvalter
Dansk Portefølje A/S, der som
nævnt i sidste årsberetning i 1998
blev afhændet til Nykredit koncer-
nen. Afkastet af bankens blandede
pensionspulje blev i 1999 22,4%,
hvilket anses for tilfredsstillende.
Samarbejdet med porteføljeforvalte-
ren vil fortsat være baseret på det

…« eee e+ …

 

Min bank skal være som min mor:

afkast, der kan præsteres overfor
bankens kunder.

Ligeledes er samarbejdet med
investeringsforeningen Rationel In-
vest blevet intensiveret i 1999. Ban-
ken har indgået en salgsaftale med
driftsselskabet Rationel Invest A/S,
således at banken vederlægges for
afsætningen af foreningens beviser.
Afkastet i de enkelte afdelinger kan
samlet set betegnes som tilfredsstil-
lende. Ikke mindst afkastet i de ak-
tiebaserede afdelinger anser vi for
meget tilfredsstillende.

Depotbankvirksomhed for inve-
steringsforeninger er udvidet i løbet
af 1999. Der er kommet to investe-
ringsforeninger mere til, således at
Lån & Spar nu er depotbank for i alt
5 investeringsforeninger med i alt
17 afdelinger.

Åbne depoter med kunders vær-
dipapirer er forøget med ca. 1.000
stk. i 1999, Den samlede værdi af
kundernes depoter udgør nu ca.
7,0 mia. kr.

Som nævnt i sidste års beretning
og i meddelelse af 2. maj 1997 til
Københavns Fondsbørs, har banken

Klog, erfaren og unterende fornytt:

 

i forbindelse med salg af sin andel
af Børsmæglerselskabet Bjørnskov &
Co. A/S forpligtet sig til at yde for-
holdsmæssigt afslag i prisen på de i
1996 solgte kapitalandele i selskag-
bet i anledning af den retssag, der
af investorer er anlagt mod konsorti-
et bag Hafnia emissionen i 1992,
hvori Bjørnskov & Co. A/S indgik. I
det samlede sagskompleks er der
rejst sag mod bl.a. Den Danske
Bank om erstatning. | denne sag
faldt der dom i 1999, hvor Den
Danske Bank af Sø- og Handelsret-
ten blev dømt til at betale erstat-
ning. Af dommens præmisser frem-
går, at Den Danske Bank som lån-
giver, medlem af emissionskonsortiet
og deltager i udarbejdelsen af en
del af prospektgrundlaget, herunder
en gennemgang af garantiafdelin-
gen og prospektet, havde et indgå-
ende kendskab til Hafnia Holding.
Sagen er anket til Højesteret. Vi an-
ser det fortsat ikke for sandsynligt, at
der vil komme beløb til udbetaling
fra Bjørnskov & Co. A/S.

 

12

 

Teknologiområdet

Ikke overraskende blev teknologi-
området et område i banken, der i
1999 blev viet meget opmærksom-
hed.

De grundliggende systemer, der
afvikles hos Sparekassernes Data-
Center (SDC), er løbende blevet for-
nyet de seneste år. Efter implemente-
ring af nye udlandssystemer i 1997,
nye Fonds-, Emissions- og Depotsy-
stemer i 1998, kom turen i 1999 til
bankens fundamentale bogførings-
system. Efter flere års intens forbere-
delse blev det nye Kernesystem im-
plementeret i maj måned 1999.

Konverteringen forløb fint, selv-
om der naturligvis altid vil forekom-
me mindre overraskelser. Forud var
gået 18 måneders forberedelse,
hvor mere end 100 medarbejdere,
organiseret i diverse projekter, havde
forberedt skiftet. Det sidste halve år
inden implementeringen gennemgik
alle bankens medarbejdere træ-
ningsprogrammer i det nye system.

Ikke alene har investeringen i de
nye systemer været kostbar, men i
implementeringsåret har der været
afholdt ganske mange overarbejds-
timer. Bankens medarbejderstyrke er
ikke normeret til så store opgaver,
der kun forekommer med mange
års mellemrum. Vi har været glade
for den ekstraindsats, alle medarbej-
dere har ydet.

Ud over implementeringen af nyt
grundlæggende system, har 1999
meget naturligt været præget af år
2000 forberedelser, hvor hele ban-

BERETNING

……08088e8eeRt +"

 

kens interne- og eksterne program-
portefølje har været gennemgået. Et
omfattende og kostbart arbejde,
som har været en nødvendighed i
alle virksomheder.

Årtusindskiftet forløb uden kom-
plikationer af nogen art, hvilket vi
tilskriver en omhyggelig og velgen-
nemført forberedelse.

Ikke alle opgaver er forløbet til
vore fulde tilfredshed. Som nævnt i
sidste årsberetning, havde vi plan-
lagt at tage et nyt kundedatabasesy-
stem i brug samtidig med imple-
menteringen af Kernesystemet. Kun-
dedatabasesystemet skal i samspil
med Kernesystemet muliggøre en
forbedret service- og salgsopfølg-
ning på bankens nuværende og
kommende kunder. Forsinkelse med
færdiggørelsen har gjort at Kunde-
databasen først er gået i pilotdrift i
december 1999. Vi forventer at af-
slutte dette projekt i løbet af første
halvår 2000.

Servicedisketter

- Økonomisk Overblik

Ved årsskiftet 1998/99 udkom
Økonomisk Overblik nr. 13, der
omfattede beregninger af den ved-

tagne Finanslovs indvirkning på pri-

vatøkonomien. Endvidere havde vi
opdateret den eksisterende pro-
gramportefølje.

| løbet af året har vi koncentreret
vor indsats om nyprogrammering af
programporteføljen, så den af kun-
derne kan afvikles på Internet. Til
dette medie anvendes et andet pro-
grammeringssprog, hvorfor vi har
gennemført en større uddannelses-
indsats blandt flere af bankens pro-
grammører. Vi har siden 1995 for-
ventet at udviklingen kommer til at
ske på Internet. Vi har derfor et øn-
ske om at kunne tilbyde vore kunder
hjælpeprogrammer til alle relevante
privatøkonomiske områder - til af-
vikling på Internet. Vi tror fortsat, at
de teknologiske, finansielle service-
ydelser på længere sigt får en sådan
relevans og et sådant omfang, at
banken med fordel kan udvikle og
opretholde kompetence på dette
område.

Ved årsskiftet 1999/2000 ud-
kom Økonomisk Overblik nr. 14,
der opdaterede den eksisterende
programportefølje med relevante
skattesatser m.m. Vi forventer at
kunne tilbyde vore kunder alle pro-

grammer til afvikling på Internet i

løbet af år 2000.

 

13

Internet

| et fremadrettet perspektiv er det vel
Internet området, der kan forandre
dansk bankvæsen mest i de kom-
mende år. Med de seneste års ud-
bredelse af PC og modem, ikke
mindst via medarbejder PC ordnin-
ger, har mange husstande i Dan-
mark adgang til dette medie.

For bankvæsen er det utroligt in-
teressant, idet de finansielle service-
udbydere kan levere deres service-
ydelser 24 timer i døgnet - 7 dage
om ugen - med en beskeden indsats
af den største omkostningsart, nem-
lig medarbejdere.

Det er nu ikke Internet som så-
dan, men de teknologier, der driver
det, der er interessante.

Siden vi for snart 2 år siden in-
troducerede Lån & Spar Internet-
bank, har vi meget koncentreret
fulgt udviklingen på dette medie. Vi
er ikke i tvivl om, at hovedparten af
bankens indtjening de kommende 5
år vil komme fra personlig betjening
i vore rådgivningscentre, men vort
ønske om at integrere finansielle
ydelser fra Internet muliggør interes-
sante indtjeningsmæssige perspekti-
ver.

Da vi som de første introducere-
de PC Bank 1 i 1994 ramte vi rig-
tigt med timingen. Vi tror, at tiden
for internetbanker er inde netop nu.
Derfor startede vi ved indgangen til
1999 intern udvikling af en ren in-
ternetbank.

BERETNING

… eet eee e+

Vi har søgt at nyttiggøre vore er-
faringer gennem de senere år, ikke
mindst hvad angår dynamikken og
uforudsigeligheden af internettekno-
logier. Hvis vi skal kunne konkurrere
på dette marked, er det afgørende,

     

NEXTbank

www.nextbank.dk

)

at vi selv styrer teknologien bag og
har mulighed for hurtig reaktion.

Derfor har vi i løbet af 1999
egenudviklet en ren internetbank
kaldet NEXTbank.

NEXTbank er etableret som en
afdeling af Lån & Spar Bank, men
med sit eget liv i vor virksomhed.
Den nye afdeling gik meget sigende
i luften den 1. januar 2000 kl.
00.01, som den første nye bank i
det nye årtusinde. NEXTbank udby-

der de samme finansielle service-

Min nye bank føler sig
sa sikker, at de uden
SEE NETTE EET EL
for sikkerheden

Hvad bli'r det næste?

|

É | Idin NEXTbank får duen sikkerhedsgaranti. Det betyder,
fk at du får dækket den selvrisiko på 1.200 kr., som du nor-
malt selv skulle betale » hvis en tredjemand misbruger
dine konti hos os via Internettet. Derfor: Har du ikke seiv
handlet uforsvarligt, får du refunderet alle de penge,

der uretmæssigt er blevet hævet,

 

!
l
|

jå8 Men MEXTbank kan meget mere end det. Det er nemlig
en helt ny og anderledes bank - udelukkende på Inter-
mee -

nettet. Og den er ikke alene billigere og hurtigere - den
er også mere persontig, forandringsvillig og fremsynet.
Det er f.eks. kunderne, der bestemmer, hvilke nye
produkter og serviceydelser vi skal have fremover. Om vi
skal udvikle ny teknologi, så vi kan give tilsagn om lån på
1 minut, Eller om vi skal være først med bankforretninger
via den nye mobiltelefon WAP,

Hvad blirdet næste?

 

 

 

 

 

 

14

BERETNING

……&8 +

   
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
 
   

100 % internetbank
1. januar åbnede NEXTbank. En 100% internetbank som ikke alene tilbyder at gennemføre kunder-
nes traditionelle homebanking transaktioner, men også gør det muligt at låne, investere og modtage
rådgivning direkte på nettet og derved få adgang til banken når som helst og hvor som helst. NEXT-
bank betyder, at kunderne kan få alle ønskede bankydelser uden fysisk at skulle besøge banken.

Internettets uskrevne regler

Bank på nettet er naturligvis en teknisk udfordring, men internettet byder også på andre udfordringer.
Internettet har sine egne regler. En af disse er prisen. Det skal være billigere på nettet end i den virkeli-
ge verden. Kunderne i NEXTbank løser en del af opgaverne selv, og banken har ingen omkostninger
til filialnet. Således er Visa/Dankort gratis både hvad angår årlig afgift og brug i Danmark. Doku-
menigebyrer er afskaffet og minimumskurtage ved fondshandel er på kun 75 kr.

Øeblikkelighed eller det vi kalder ”når som helst” og ”hvor som helst” er en anden vigtig internet-
regel. Adgangen til NEXTbank kan ske døgnet rundt fra en hvilken som helst PC i verden. Alle hen-
vendelser herunder ansøgning om lån besvares inden for 24 timer. I forbindelse med transaktioner
f.eks. ved saldoforespørgsler, ved betaling af regninger eller ved fondshandel kræves dog et sikker-
hedsprogram, som ligger på PCen eller skal medbringes på en diskette. Høj sikkerhed er således prio-
riteret højere end den ultimative uafhængighed af PC. Denne høje fokusering af sikkerhed betyder og-
så, at NEXTbank kan tilbyde kunderne en sikkerhedsgarati, som betyder, at de 1200 kr. man normalt
skal betale ved et eventuelt misbrug, dækkes af banken, sålænge kunden ikke selv har handlet ufor-
svarligt.

En 3. regel er, at nettet er upersonligt. Denne opfattelse har vi til gengæld ikke tænkt at efterleve,
tværtimod ønsker vi med NEXTbank at bryde opfattelsen af at bank på nettet kun er teknik og ikke
personlig. Vi vil give kunderne en oplevelse af personlighed. Kunder kan få en fast kontaktperson,
som behandler henvendelser hvad enten det er emails eller telefonmøder. På hjemmesiden er det mu-
ligt at bestille rådgivning via telefon, når det ikke er tilstækkeligt at bruge email, konferencer eller
chatte med eksperter.

Kunden bestemmer bankens udseende og indhold

Kunden bestemmer i øvrigt selv hvordan NEXTbank skal se ud på skærmen. Hvilke informationer der
skal være på forsiden er op til brugeren. | det hele taget ønsker vi at udvikle NEXTbank sammen med
kunderne. Udviklingsarbejdet vil derfor være præget af diskussioner med kunderne på konferencer og
i chats, og der vil forekomme afstemninger, hvor vi lader flertallet beslutte, hvorhen banken skal udvil-
ke sig.

Frontløber

NEXTbank bliver Lån & Spars frontløber på ny forbruger teknologi. Det bliver i NEXTbank vi først afprø-
ver nye måder at betjene kunderne på. Således vil det tidligt i år blive muligt at benytte mobiltelefonen
som bank. Med den såkaldte WAP ( Wireless Application Protocol) teknologi kan brugerne gennemtø-
re en lang række tjenester, herunder homebanking. | det hele taget vil vi i fremtiden se, at servicene på
PCen via internettet bliver udbredt til andre områder som f.eks. mobiltelefoner, TV og lommecompute-

re. Det er sådanne udfordringer NEXTbank er skabt til at springe på.

 

15

BRNO TT SN ET

BERETNING

oe eee e

Min nye bank har lige sendt mig et gratis Visa/Dankort.

Der er heller ingen gebyrer i pengeautomaterne.

Hvad bli'r det næste?

STE )

www.nextbank.dk

 

 

 

ydelser i den virtuelle verden, som
Lån & Spar Bank udbyder gennem
sit filialsystem. NEXTbank er således
den første full scale internetbank for
private i Danmark.

Der ligger et større udviklingsar-
bejde bag introduktionen af ban-
ken. Tidligere års kompetenceop-
bygning gennem udvikling af elek-
troniske finansielle serviceydelser er
kommet os til nytte. Det har været
væsentligt for Lån & Spar at egen-
udvikle produktet, idet vi forventer,
at dette område vil kræve mange
ressourcer i de kommende år.

Som en integreret del af udvik-
lingen har vi udviklet et homeban-
king-program, der muliggør at ban-
kens produkt kan afvikles fra flere
forskellige browsere. Banken er der-
med ikke længere afhængig af en

bestemt browser (Internet Explorer)

Det har været dyrt at egenudvik-
le NEXTbank. Udover bankens ordi-
nære ressourcer, som har været de-
dikeret til dette projekt i 1999, har
de positive omkostninger været i ni-
veauet 5 mio. kr. Fra lignende
udenlandske initiativer er vi bekendt
med langt større beløb. De fleste
steder startes med et trecifret million-
beløb.

Hensigten med NEXTbank er, at
den skal fungere som en bølgebry-
der for Lån & Spar. Der vil kontinu-
erligt dukke nye teknologier op, der
muliggør nye tilbud til kunderne. De
kunder der opererer på Internet, har
en anden adfærd og andre spille-
regler end de, der er gældende i
den almindelige bankverden. Vi tror,
det er vigtigt at følge godt med på

dette område i de kommende år.

 

16

 

Udvikling af organisation og
medarbejdere

Tidligere års investering i foran-
dringsparathed er blevet nyttiggjort
til fulde i 1999. Som det fremgår af
beretningen, har vi ikke tidligere i et
enkelt forretningsår gennemført så
omfattende forandringer.

Det har stillet store krav til alle
medarbejdere. Ikke alene imple-
mentering af en række nye systemer,
med dertil hørende overarbejde,
men også samtidig videreudvikling
af banken. Målet om, at organisati-
onen skal være i stand til at udvikle
sig selv indefra, har så afgjort stået
sin prøve i 1999.

Ved udgangen af 1999 har
banken ændret sin netværksorga-
nisation. Vi er påbegyndt en flytning
af alle administrative funktioner fra
de enkelte rådgivningscentre til
Lån & Spar Administration. | råd-
givningscentrene vil den fremtidige
funktion alene være rådgivning,
salg og servicering af bankens kun-
der. Vi har samtidig regionalt udpe-
get ledere, der vil være ansvarlige

for bankens udvikling i området.

BERETNING

…s 0808680 &e

LÅN & SPAR

Å-Å

Udviklingen i 1999 har bestyrket
ledelsen i, at den betrådte vej på
medarbejderområdet er rigtig.

I respekt for en afdød medarbej-
ders store og vegennyttige indsats
for Lån & Spar Bank, institutionali-
serede vi i 1997 Heinrich Ander-
sens Rejsestipendium. Hæderen, der
udover en Wegner stol, består af et
tilsagn på 25.000 kr. til faglig ud-
dannelse i udlandet, tildeles af ban-
kens Samarbejdsudvalg. Modiage-
ren skal repræsentere de dyder, un-
derdirektør Heinrich Andersen var
kendetegnet ved, nemlig stort enga-

gement, fremragende samarbejds-

 

egenskaber samt aktiv deltagelse i
en fremtidsorienteret udvikling af
bankens teknologi og medarbejde-
re. Den tredie modtager af Rejsesti-
pendiet blev bankassistent Anika
Krogh, Rådgivningscenter Aarhus.
Direktør Arly Christophersen fra-
trådte den 16. august 1999. Ban-
kens direktion består derefter af
bankdirektørerne Peter Schou
(adm.) og Kaj Egon Hansen. Ved
udgangen af regnskabsåret har un-
derdirektørerne Carsten Colfach og
Henrik Juul uddelegeret ansvaret for
de hidtil bestredne funktionsområ-

der, for at virke på bankniveau.

 

17

Øvrige aktiviteter

! forlængelse af de daglige aktivite-
ter i banken har der fundet en ræk-
ke planlagte aktiviteter sted. Som
tidligere omtalt har det været væ-
sentligt for ledelsen, at der i et år,
hvor dagsordenen i stor udstræk-
ning sættes af teknologiskift og årtu-
sindskift, også foregår en udvikling,
som medfører synlige forbedringer
for bankens kunder.

Efter et års intensiv indsats intro-
ducerede og implementerede en
medarbejderinitieret projektgruppe
et Børn- og Unge koncept. Projekt-
arbejdet omfattede introduktion af
opsparingsformer for henholdsvis de
0 til 12 årige og de 12 til 18 årige.
For de yngste introduceredes en
Benny Blæk konto, hvor banken
valgte blæksprutten Benny, som den
gennemgående figur. Kontoen blev
fulgt op af egen hjemmeside på In-
ternet. For teenagerne introducere-
des en 2YOU konto. Initiativet er
blevet særdeles godt modtaget
blandt bankens kunder, og flere tu-
sinde har allerede gjort brug af til-
buddene.

Blandt øvrige produktnyheder
implementeredes Fastrentelån, Kurs-
kontrakter og Startlån. Sidstnævnte
er specielle låneprodukter til unge
under uddannelse, som står foran
afslutning af deres studium, og som
umiddelbart ikke kan udvise samme
indtjening som øvrige lønmodtage-
re.

De sidste måneder i 1999 klar-
gjorde banken en ny type rådgiv-

ningscenter. Hvor de øvrige rådgiv-

omme +

ningscentre er præget af traditionel-
le kasser og skranker, ønsker vi at
afprøve en type, hvor kunderne ved
hjælp af Dankort og pengeautoma-
ter selv klarer den fysiske penge-
håndtering. Da aktiviteten således
består af rådgivning, salg og service
har vi fjernet de traditionelle skran-
ker. Rådgivningscenteret, der ligger
på Frederiksberg, åbnede den 3. ja-
nuar 2000. Indretningen i rådgiv-
ningscenteret er inspireret af en pro-
jektgruppe, der har arbejdet med
fremtidig indretning.

Benny BlæL

 

1999 blev også året hvor vi
kunne tilbyde at administrere midler
fra fonde og umyndige samt bånd-
lagte kapitaler. Efter tilladelse fra
myndighederne sidst i 1998 kunne
vi starte en godkendt Forvaltnings-
afdeling. Serviceydelsen henvender
sig primært til bankens ejerkreds,
men senere også til potentielle kun-
der udenfor denne kreds.

Endelig er et længerevarende
projektarbejde om nye lønsystemer
blevet afsluttet i december måned.
Forslaget skal behandles i år.

Aktieselskabslovens & 28 a
Følgende aktionærer har jf. Aktie-
selskabslovens & 28 a anmeldt at

eje 5% eller mere af aktiekapitalen
i lån & Spar Bank A/S:

Politiforbundet i Danmark
Særlig Fond

H. C. Andersens Boulevard 38
1553 København V

LB-Koncernen
Farvergade 17
1463 København K

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28, 1.
1363 København K

Lån & Spar Fond
Højbro Plads 9-11
1200 København K

PFA Koncernen
Marina Park
2100 København Ø

Pensionskasser tilknyttet PKA
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

 

18

 

Det finansielle
helbred

Den økonomiske baggrund
Eksporten trak læsset i 1999, mens
den indenlandske efterspørgsel var
stærkt afdæmpet, og jobskabelsen
derfor begrænset. Pinsepakkens
målsætning om en afdæmpning af
den indenlandske efterspørgsel og
en stigning i den private opsparing

blev nået.

BERETNING

eee Ree?

Efter et direkte fald i dansk øko-
nomi i 1. kvartal 1999, trak en
svækkelse af den danske krone og
en stigende aktivitet på de væsent-
ligste eksportmarkeder igen gang i
økonomien fra 2. kvartal. Den ef-
fektive kronekurs svækkes således
fra 102,7 ultimo 1998 til 971 ulti-
mo 1999 svarende til et fald på
5,5% på trods af, at valutakursen
overfor Euro i praksis var uforandret.
Euro'en svækkedes i løbet af 1999
med omkring 15% over for USD, og
11% målt som effektiv Euro-kurs.
Svækkelsen af Euro”en skabte gro-
bund for en betydelig og tiltagende
vækst på de danske eksportmarke-
der og dermed i dansk eksport. Den
afdæmpede udvikling i den inden-
landske efterspørgsel gav anledning
til en afdæmpning i importvæksten
og dermed en tydelig forbedring på
betalingsbalancen, således at den-
ne også i de kommende år må for-
ventes at være i plus.

Forbrugerne forblev afventende,
og først i 3. kvartal steg privatfor-
bruget og ikke mindst personbilsal-
get på ny. Niveauet for privatforbru-
get er igennem 1999 lavere end
ved udgangen af 1998, på trods af
en stigende beskæftigelse og en
fortsat reallønsfremgang. Fremgan-
gen i reallønnen forblev positiv, og
fremgangen i indkomsterne blev i
betydeligt omfang anvendt til at øge
opsparingen. Ledigheden faldt igen-
nem 1999 til det laveste niveau i
24 år, men på trods af et stadigt
mere presset arbejdsmarked lykke-

des det at opnå en afdæmpning i

lønsstigningstakten på det private
arbejdsmarked.

Tiltagende global vækst og høje
oliepriser gav fra midten af 1999
anledning til at en række central-
banker strammede pengepolitikken
og gradvist hævede de korte renter. |
USA blev den korte rente sat op
med 0,25%-point tre gange, mens
den Europæiske Centralbank ECB
hævede renten med 0,5%-point
svarende til den lempelse, der var
foretaget i april 1999. På penge-
markederne indiskonteredes flere og
kraftigere stigninger. Danmarks Na-
tionalbank sænkede igennem for-
året 1999 sine rentesatser og fulgte
ECB's rentesænkning i april 1999
samt rentestigningen den 4. novem-
ber 1999. Nationalbankens diskon-
to og folierente faldt fra primo til ul-
timo 1999 med 0,5%-point, mens
renten på indskudsbeviser faldt fra
3,95% primo til 3,30% ultimo.

De lange obligationsrenter er ste-
get kraftigt i perioder og slutter på
væsentligt højere niveauer end ved
årets start. Renten på en 10-årig
statsobligation steg således
med 1,27%-point i 1999 svarende
til et fald i kursen på 8,4%, mens
stigningen i tilsvarende tyske og
amerikanske renter var væsentligt
større med hhv. 1,47%-point og
1,79%-point. De danske realkredit-
obligationer blev ligeledes ramt af
den generelle rentestigning, men
klarede sig relativt godt. Rentefor-
skellen mellem de 30-årige real-
kreditobligationer og det 10-årige
statspapir faldt fra 2,74%-point til

 

19

… «0 eee e

1,67%-point, og renten på de 30-
årige realkreditobligationer steg blot
0,20%-point i 1999. De danske
renter ventes at følge udviklingen i
Europa. Usikkerhed om resultatet af
en dansk ØMU-afstemning, valgt af
afstemningsdato, eller mangel på
samme og de løbende meningsmå-
linger kan skabe perioder med uro
og kraftigt ændrede rentespænd til
Tyskland. Dette udgør en specifik ri-
siko I fremtiden, mens en beslutning
om en dansk deltagelse ikke kan
ventes at få nogen væsentlig positiv
effekt på rentespændene i forhold til
ultimo 1999,

Aktiemarkederne har internatio-
nalt haft et særdeles godt år med to-
cifrede stigningstakter. Det er dels
indiskontering af fornyet og tiltagen-
de global vækst, dels omfattende fu-
sioners aktivitet og tilbagekøb af ak-
tier, samt ikke mindst kraftigt stigen-
de kurser på IT-aktier, der er årsa-
gen til de stigende aktiekurser.
Københavns Fondsbørs totalindeks
steg 22%, mens KFX-indekset steg
17%. Stigningen i KFX-indekset
skyldes primært betydelige stignin-
ger i enkelte aktier, 1/3 af aktierne i
KFX-indekset faldt således i 1999
med op til 38%.

Den tiltagende vækst i Europa vil
fortsat gavne den danske betalings-
balance i år 2000, og dermed vir-
ke stimulerende på den samlede
vækst i dansk økonomi. Det kan
frygtes, at overenskomstforhandlin-
gerne i foråret fører til en fortsat for-
værring af den danske lønkonkur-
renceevne og dermed ligger grun-
den til tiltagende inflation og fal-
dende beskæftigelse. Efter
svækkelsen af Euro'en i 1999 kan
den tiltagende vækst give baggrund
for en styrkelse af valutaen i år
2000, og dermed en svækkelse af
konkurrenceevnen.

Ved indgangen til år 2000, er
der udsigt til en moderat økonomisk
udvikling med et lavere aktivitetsni-
veau i den indenlandske efterspørg-
sel end i økonomien som helhed.
Renterne ventes at stige igennem
året, i takt med at centralbankerne
strammer pengepolitikken og inflati-
onen fortsætter på et højt muligvis
stigende niveau,

 

20

 

Regnskabsberetning

Resultatet for 1999

Resultatet i 1999 var præget af en
række beslutninger om at foretage
investeringer i fremtidig indførelse af
nyt edb-system, udvikling af NEXT-
bank og udvikling af ny filialtype på
Frederiksberg.

Resultatet før skat udgør 13,7
mio. kr. mod 46,8 mio. kr. for
1998. Resultatet før skat giver en
forrentning af egenkapitalen ved
årets begyndelse på 2,5%, og årets
nettoresultat forrenter egenkapitalen
med 1,7%.

| regnskabet er fordelingen mel-
lem renteindtægter og gebyrindtæg-
ter præget af en justering i forbin-
delse med indførelse af nyt regn-
skabssystem. Nu bogføres alle stif-
telsesprovisioner under renteind-
tægter, mens visse typer tidligere
blev bogført som gebyrindtægter.
Der foreligger ikke informationer,
der gør det praktisk muligt at opgø-
re virkningen af ændringen i perio-
den frem til skift af regnskabssystem.
Ændringen påvirker fordelingen
mellem renteindtægter og gebyr- og
provisionsindtægter, men påvirker
ikke resultatet.

I forhold til 1998 er der tale om
et fald i resultatet før skat på 33,0
mio. kr., der i det væsentlige kan
henføres til stigende netto rente- og
gebyrindtægter på 5,0 mio. kr., fal-
dende kursregulering på 28,7 mio.
kr., faldende andre ordinære ind-
tægter på 10,3 mio. kr., stigende

omkostninger og afskrivninger på

BERETNING

6,9 mio. kr. samt faldende tab og
hensættelser på 7,8 mio. kr.

Bankens ledelse anser resultatet
for ikke tilfredsstillende. Ud over de
ovennævnte investeringer i fremtiden
er en del af årsagen til det faldende
resultat stigende obligationsrente
med deraf følgende kursfald på
bankens obligationsbeholdning. I
driftsresultatet for 1998 indgik en
engangsindtægt fra Told & Skat i
forbindelse med for meget betalt
moms af edb-ydelser i alt 8,8 mio.
kr. Bortses der fra disse samt tages
højde for årets gennemførte aktivite-
ter, er vi tilfredse med resultatet set i
lyset af det udgangspunkt og den
konkurrencekraft, banken har pr. 1.
januar 2000.

Resultatet af nettorenteindtægter
steg med 14,6 mio. kr. Dette skyl-
des en mindre stigning i indlånet
samt et uforandret lønmodtager ud-
lån. Bankens samlede rentemargi-
nal udgjorde i 1999 2,95 procent-
point, en fremgang på 0,14 i for-
hold til året før. Gebyrer og provisi-
onsindtægter netto udviser et fald fra
51,1 mio. kr. til 42,8 mio. kr. P.g.a.
den førnævnte ændring af registre-
ringsmåde for visse stiftelsesprovisio-
ner fås det bedste billede ved at
sammenligne udviklingen samlet i
netto rente- og provisionsindtægter,
der steg med 5,0 mio. kr. fra 231,2
mio. kr. til 236,2 mio. kr.

Kursreguleringer udgjorde et tab
på 12,7 mio. kr. mod en gevinst på
16,0 mio. kr. året før. Tabet på
12,7 mio. kr. fordeler sig med et tab
på -34,8 mio. kr. på obligationer,

mens der har været en gevinst på

"Netto rente- og gebyrindtægter

 

  
  
     
    

Forrentning af egenkapital

Resultat før skat i procent af egenkapital

 

1907 1908 1999

   

 

Alle Pengeinstitutter |

(år åSpar Bank AE KN ERA EESTI NT BYS

 

 

  
  
   

s- 1994 =100. —

6 1997 198 1999

 

 

 

 

 

21

"Omkostninger i % af Nettorente-

og gebyrindtægter

1995 1996 1997 1998 1999
90,00
| 80,00
70,00

60,00
50,00
40,00
30,00
20,00

 

(10,00

 

   

0,00

 

BR Alle Pengeinstitutter
[I] Lån & Spar Bank

[Vaviine Fansvarne aa — ——
Mio. kr.

| 1995 1996 1997 1998 1999

 

 

ZA Egenkapital efter fradrag for kapitalandele

"EH Eftestilede kapitalindskud

 

see e+ e+, …,

118,8 mio. kr. på aktier og en pul-
jeregulering på 89,7 mio. kr.

Et tab på obligationsbeholdnin-
gen giver altid stof til eftertanke.
Den gennemsnitlige obligationsbe-
holdning udgjorde i 1999 1,57
mia. kr. Bankens samlede afkast på
obligationsbeholdningen udgjorde
2,96%. Vi har opstillet et bench-
mark bestående af statsobligationer
(vægtet med den cirkulerende
mængde) og realkreditobligationer
(eget index for toneangivende serier
med løbetid mellem 10 og 30 år
vægtet efter cirkulerende mængde).
Afkastet på benchmark har været
0,72%. Hvis vi endvidere sammen-
ligner med Nationalbankens gen-
nemsnitlige foliorente i 1999 på
2,99% kan vi erklære os tilfredse
med det absolutte afkast, selv om
det har medført kurstab.

Som omtalt under den økonomi-
ske baggrund steg Københavns
Fondsbørs totalindex med 22%
mens KFX-indexet steg med 17% ef-
ter stor variation blandt de enkelte
aktier. Afkastet af vor aktiebehold-
ning udgjorde i 1999 26%, hvorfor
vi anser det for tilfredsstillende.

Vi har fortsat en forholdsvis kon-
servativ placeringspolitik. Ved ud-
gangen af regnskabsåret udgør
bankens renterisiko på obligationer
35,5 mio. kr. ved en renteændring
på 1 procentpoint.

Omkostningerne udgør 212,6
mio. kr. mod 206,5 mio. kr. året før,
hvilket svarer til en stigningstakt på
2,9%. Stigningen skyldes en udvi-
delse af antallet af ansatte med 11

medarbejdere, overenskomstmæssi-
ge lønstigninger samt overarbejde i
forbindelse med skift af edb-system,
mens øvrige omkostninger er ufor-
andrede i forhold til 1998.

Af- og nedskrivninger på materi-
elle aktiver udgør 10,8 mio. kr.
mod 10,0 mio. kr. året før.

Tab og hensættelser på udlån
udgør en indtægt på 6,1 mio. kr.
mod en udgift på 1,8 mio. kr. året
før. Forbedringen skyldes primært
tilbageførsel af hensættelser til ga-
ranterede pantebreve, der er ned-
bragt i løbet af regnskabsåret.

Ved regnskabsårets udgang er
ejendomspriserne begyndt at stag-
nere, hvorfor vi nøje følger husejer-
nes økonomiske situation. Ikke
mindst husejere, der har finansieret
deres ejendomskøb med flexlån,
kan blive berørt, ligesom den for-
ventede rentestigning sammen med
faldet i den skattemæssige fradrags-
værdi vil sætte sine spor i den dis-
ponible indkomst efter rentebetalin-
ger.

Skat af årets indkomst udgør 4,7
mio. kr.

Det indstilles til generalforsam-
lingen, at årets resultat efter skat
9,1 mio. kr. tillagt overførsler fra tid-
ligere år 13,4 mio. kr., i alt 22,5
mio. kr., anvendes til udbyttebeta-
ling.

Balancen ultimo 1999
Balancen udgør 7.004 mio. kr.
mod 6.857 mio. kr. året før, en stig-
ning på 2,01%.

Ændringen i balancen skyldes

 

22

 

stigning i indlån og modsvares af
fald i gæld til kreditinstitutter og cen-
tralbanker.

Indlånet er steget med 231 mio.
kr. en stigning på 3,9%. Til sam-
menligning er sektorindlånet fra pri-
vate i samme periode steget med
2,7%.

Udlånet er faldet med 110 mio.
kr. et fald på 3,5%. Udlånet til pri-
vate er faldet med 0,6%, mens pen-
gemarkedsrelaterede udlån er faldet
med 50,0%. Til sammenligning er
sektorudlånet til private i samme pe-
riode generelt steget med 2,5%.

Egenkapitalen udgjorde ultimo
1998 559,3 mio. kr. Efter det fore-
slåede udbytte overføres der fra tidli-
gere år 13,4 mio. kr. Egenkapitalen
udgør således 545,9 mio. kr. ved
regnskabsårets udløb.

| løbet af regnskabsåret er efter-
stillede kapitalindskud på i alt 50
mio. kr. blevet indfriet, hvorefter der
p.t. ikke er sådanne kapitalindskud.

Den samlede ansvarlige kapital
opgjort efter Bank- og Sparekasselo-
ven udgjorde primo regnskabsåret
599,3 mio. kr. og udgør ultimo
regnskabsåret 532,6 mio. kr.

Lån & Spar Bank har en solvens-
grad opgjort efter Bank- og Spare-
kasselovens regler på 11,1% sam-
menholdt med lovgivningens krav
på 8%.

Banken har således fortsat et
sundt kapitalgrundlag, der muliggør
en fortsat udvidelse af forretnings-

omfanget.

BERETNING

Pengestrømme

Bankens pengestrømme afspejler et
mindre fald i udlån og en stigning i
indlån på 231 mio. kr. Faldet i ud-
lån ligger udelukkende på de faste
udlån med længere løbetider, mens
de højere forrentede variable kredit-
ler er steget. På indlånssiden er det
fortsat bankens Højrentekonto-pro-
dukt, der er populært hos kunderne,
og det står for den største del af stig-
ningen. Efter medregning af resul-
tatposter udgør pengestrømme fra
driften 360 mio. kr.

Der er foretaget investeringer i
hovedsageligt obligationer og aktier
med en samlet pengebinding på
505 mio. kr. Udlånet til kreditinsti-
tutter er faldet i perioden så netto-
bindingen hos kreditinstitutter falder
med 135 mio. kr. Samlet medfører
pengestrømme fra drift, investering
og finansiering at banken har en
næsten vændret likviditet fra 1998
til 1999.

 

23

Det strategiske
helbred

Hvor det finansielle helbred hoved-
sageligt beskæftiger sig med ban-
kens udvikling i et bagudrettet per-
spektiv, beskæftiger det strategiske
helbred sig med fremtiden og ban-
kens fortsatte udviklingsmuligheder.

Medarbejdernes aktivitetsområde

Gennemsnit for året

 

Antal 1995 1996 1997 1998 1999
i i

       

BM Profitcentre

 

bå Costcentre

see eee,

Medarbejderne

Det gennemsnitlige antal heltids-
medarbejdere udgjorde 282 i 1998
og 293 i 1999. Væksten i regn-
skabsåret har primært fundet sted i
NEXTbank og rådgivningscenter
Frederiksberg. Endvidere har vi i for-
bindelse med omlægning af distri-
butions-, ekspeditions- og salgssy-
stemer nyansat 20 medarbejdere i
Direkte Rådgivning med andre kva-
lifikationer end bankens sædvanlige
medarbejdere. De nye systemer vil
på kortere sigt medføre rationalise-
ringer i bankens rådgivningscentre,
hvorfor vi forventer at reducere an-
tallet af medarbejdere tilsvarende i
disse funktioner.

Den større udskiftning af medar-
bejdere, som vi omtalte i sidste års
beretning, fortsatte i første halvår af
1999, mens omfanget i sidste halv-
del af 1999 faldt tilbage i sit vante
niveau.

1999 blev det sidste år med det
gamle bogføringssystem, idet ban-
ken, som tidligere omtalt, skiftede
til Kernesystemet i maj måned
1999. Frem til indførelsen af syste-
met havde alle bankens medarbej-
dere deltaget i intensiv undervisning
i det nye system, og alle var dermed
godt rustede, da ændringen skete.

Denne indsats, som involverede
alle medarbejderne i banken, var
kendetegnende for den måde med-
arbejderne tacklede opgaverne i det
forløbne år; der udvises en foran-
dringsvilje og en produktivitet hos
den enkelte, som efterlader stor re-
spekt.

Der blev gennemført mange om-
stillingsprocesser i årets løb, og på
mange områder skete der så store
forandringer, at banken efterfølgen-
de så helt anderledes ud.

|! Direkte Afdeling blev organisa-
tionen brudt op, kunderne blev lagt
ud til den filial, som var tættest på
kunden, og Direkte Rådgivning blev
oprettet. | rådgivningen ansattes 20
helt nye medarbejdere, og der skul-
le en intensiv undervisning til, før
banken kunne erklære Direkte Råd-
givning for åben. For mange med-
arbejdere var dette startskuddet til,
at man skulle vurdere, hvordan
fremtidens arbejdsplads skulle se
ud.

Samtidig ændrede bankens filia-
ler navn til rådgivningscentre, ikke
mindst for at signalere, at bankens
enheder er en del af den samlede
strategi, hvor kunden kan søge råd-
givning, elektronisk, telefonisk og/
eller personligt.

Banken videreførte tidligere års
tanker omkring centralisering af ad-
ministrative og produktive funktio-
ner. Dette betød henimod årets slut-
ning, at der fra flere rådgivnings-
centre blev overført opgaver til an-
dre rådgivningscentre, som et skridt
på vejen til at samle disse rutiner i
bankens centrale afdeling, Lån &
Spar Administration. På sigt vil der
også blive overført medarbejdere fra
enkelte rådgivningscentre til Lån &
Spar Administration.

På Frederiksberg åbnede ban-
ken en helt ny type enhed. Den
konkrete og mest håndgribelige for-

 

24

 

skel er, at der ikke er nogen kasse-
funktion. Medarbejderne er ikke
mindst derfor bedre i stand til at fo-
kusere på den rådgivning til den
enkelte kunde, som er nødvendig.

Frem mod årskiftet arbejdede en
række medarbejdere i banken reelt i
døgndrift for at gøre klar til at åbne
NEXTbank præcis kl. 00.01. Initia-
tivet og viljen til at lykkes med et
projekt blev vist tydeligt ved denne
lejlighed og har i øvrigt været ken-
detegnende for bankens medarbej-
dere i 1999.

Bankens lønsystemer blev løben-
de diskuteret i fortsættelsen af de
udvalg, som allerede i 1998 havde
startet revurderingen. 1999 var så-
ledes det sidste år, hvor alle finan-
sielle virksomheder havde de sam-
me lønsystemer. | år 2000 vil de nye
lønsystemer for alvor trænge igen-
nem i sektoren, og også i Lån &
Spar er tankerne allerede langt
fremme. Da en indførelse af et nyt
lønsystem er en yderst gennemgri-
bende forandring, skal udvalgsar-
bejdet fortsætte henover år 2000,
ikke mindst for at sørge for, at syste-
met ansporer til, at medarbejderne
fokuserer på de rette områder.

Stor og kompetent viden om-
kring finansielle ydelser er essentiel
for kundernes valg af økonomisk
samarbejdspartner. Med bankens
tidlige fokusering på videncentre og
udnævnelse af en videnbibliotekar i
slutningen af 1999, blev behovet
for opsamling, strukturering, evalue-
ring samt deling af viden sat på
dagsordenen. Med andre ord er vi-

BERETNING

…K… 0 e8e8&8……

denstyring en af de vigtige parame-
tre, som kan give kunderne det,
som efterspørges.

Løbende videreuddannelse af
bankens medarbejdere er vigtig som
middel til at give medarbejderne
kompetence indenfor en lang række
områder. Banken understøtter og
betaler medarbejdernes eksterne ud-
dannelse indenfor de forskellige
fagområder, og denne satsning gi-
ver banken et vigtigt tilskud af ny vi-
den, der kan formidles videre til
kunderne.

Den samlede konklusion er såle-
des, at bankens medarbejdere igen
i 1999 evnede at følge med udvik-
lingen. Ikke mindst den forandrings-
vilje, som ligger bag medarbejder-
nes ønske om at yde det optimale
gør, at banken er godt rustet til
fremtidens omskiftelige finansielle

sektor.

Konkurrencesituationen
Den skærpede konkurrencesituation
de finansielle institutter imellem ud-
vikler sig fortsat, ligesom trenden
henimod finansielle supermarkeder.
Med knap 180 pengeinstitutter i
Danmark hersker der udbredt enig-
hed om, at markedet vil blive kon-
solideret på sigt. Både markedsdel-
tagere og analytikere deler den op-
fattelse, at ved næste lavkonjunktur,
der sædvanligvis sætter sine spor i
bankernes tab og hensættelser, vil
næste konsolideringsbølge finde
sted.

De senere års interesse fra de

største danske, norske, svenske og

 

25

BERETNING

……… eee eee]

finske aktører om at gennemføre
skandinaviske strategier, hvor man
ønsker at opfatte hele Skandinavien
som sit markedsområde, har især
fået kraft i 1999. Flere norske og
svenske banker afsøger det danske
marked for at finde egnede opkøbs-
emner, der kan anvendes som bro-
hoved for en indtrængning på det
danske marked. Etablering fra
scratch som eksempelvis svensk
bank i Danmark har ikke vist de
bedste resultater. I den nuværende
konjunktursituation, hvor det er van-
skeligt at overtale egnede opkøbs-
emner, har flere svenske finansielle
supermarkeder valgt at annoncere
etablering i Danmark af internet-
banker.

I Lån & Spar har vi valgt fortsat
at koncentrere os om et område,
hvor vi kan opbygge særkompeten-
ce, nemlig bankydelser til private
kunder. Ved kun at fokusere på pri-
vate kunder, har vi gennem de se-
neste 10 år været i stand til at mat-
che selv de største danske banker.
For fortsat at kunne dette, er det af-
gørende, at vi stedse satser på især
effektiv og rationel gennemførelse af
bankoperationer, da det er dette
fundament, der er basis for konkur-
rencedygtige priser, samt på effektiv
og fremsynet anvendelse af tekno-
logi.

Kunderentemarginalerne for pri-
vate kunder er fortsat sivende. I 3.
kvartal 1998 udgjorde den gen-
nemsnitlige marginal 7,6%, mens
den i samme kvartal 1999 var fal-
det til 7,2%. Lån & Spars tilsvarende

tal var 4,46% og 4,7%. Vor konkur-
rencedygtighed er således stadig-
væk i top.

Dette forhold skinnede også
igennem i den årlige prisundersø-
gelse i Penge & Privatøkonomi, hvor
Lån & Spar Bank indtog en 2.
plads, kun passeret af en mindre in-
ternetbaseret bank, der alene udby-
der enkelte ind- og udlån via inter-
net.

Hvor de største banker hidtil har
fastholdt deres kunder i kraft af pri-
vatkundernes store loyalitet overfor
deres bank, og i kraft af uigennem-
sigtighed ved prisfastsættelsen hvor
de enkelte kunder skal forhandle sig
på plads, er det vor opfattelse, at
dette billede vil ændre sig med sti-
gende styrke i de kommende år.
Hovedårsagen til dette vil være in-
ternet, og hastigheden af forandrin-
gerne vil afhænge af, hvor hurtigt
danskerne tager dette medie til sig.

Erfaringerne fra andre lande vi-
ser, at internet bl.a. er med til at
svække den loyalitet, kunderne ud-
viser overfor deres sædvanlige sam-
handelspartner. Alle udbydere af fi-
nansielle serviceydelser vil være
"just a click away”, hvorfor mange i
stigende grad vil blive fristet til at
gøre forretninger der, hvor pris og
kvalitet i forhold til den enkelte kun-
de er bedst.

Endvidere er det vor opfattelse,
at det vil blive svært at opretholde
vigennemsigtigheden i prisfastsæt-
telsen efterhånden som internet
trænger igennem. Som beskrevet i

tidligere års beretninger har vi siden

 

26

 

begyndelsen af 1990'erne været
udsat for, at vore konkurrenters liste-
priser ligger over Lån & Spars tilsva-
rende priser. Når kunderne så hen-
vender sig i deres bank og gør op-
mærksom på prisforskellen, sænker
deres bank prisen til Lån & Spars ni-
veau for at fastholde kunden.

På markeder med mere effektiv
konkurrence, eksempelvis det ame-
rikanske, har der i flere år været til-
budt låneservice fra brokere. Disse
indhenter 10 eller flere tilbud fra
forskellige udbydere, når brugeren
har afleveret sine økonomiske oplys-
ninger.

(Se f.eks. TheLendingTree.Com eller
Morigage.com). De banker, der øn-
sker at deltage, betaler et gebyr for
at give tilbud.

Efter vor opfattelse vil lignende
aktiviteter se dagens lys på det dan-
ske marked i 2000 - og vi hilser det
med tilfredshed. For banker, der an-
vender forhandlingspriskoncepter, vil
dette næppe være vejen frem. På
det danske marked, der er præget
af oligopol, vil de største deltagere
næppe deltage fra start. Men det er
næppe holdbart på sigt. Efterhån-
den som brugen af internet spreder
sig, vil alle aktører på det danske
marked blive tvunget til at deltage.

Med etableringen af NEXTbank
føler vi os i Lån & Spar godt rustet til
også at tage denne udfordring op.

Den teknologiske udvikling vil
endvidere muliggøre rationel og
prisbillig distribution af finansielle
serviceydelser. Det er også sådanne

overvejelser, der ligger bag bankens

BERETNING

ændring af distributions-, ekspediti-
ons- og salgssystemer.

Som et eksempel på dette har vi
ved udgangen af 1999 etableret et
samarbejde med en række autofor-
handlere over hele landet. Aktivite-
ten, Lån & Spar Bilfinansiering, le-
des af Direkte Salg. Vi tilbyder pris-
billige billån også distribueret via
autoforhandlere. Autoforhandlerne,
der mod betaling deltager i doku-
mentudarbejdelse m.m., får således
mulighed for at værdiforøge deres
egen serviceydelse.

Der pågår overvejelser om aftest-
ning af lignende koncepter med
bankens ejerkreds.

Intern og ekstern teknologi
Som nævnt tidligere i beretningen
har vi gennem de senere år gen-
nemført et skift af hele vor program-
portefølje, så vi står særdeles godt
rustet til de kommende år.

Der er naturligvis både fordele
og ulemper ved skift af systemer.
Blandt ulemperne er omkostninger-
ne, herunder ikke mindst den perio-
de, der går, inden organisationen
igen er oppe på et effektivt omdrej-
ningsnivedu, hvor alle systemer er
kendte og ”ligger på rygraden”,

Men det giver også muligheder.
Vi føler os således godt rustet til de
kommende års intense konkurrence
i den finansielle sektor.

Samarbejdet med godt 70 an-
dre finansielle institutioner på SDC
er forløbet tilfredsstillende de sidste
par år. SDC's største kunde, BG
Bank, der tegner sig for ca. 60% af

 

27

BERETNING

omsætningen, har opsagt samarbej-
det med udgangen af år 2000. Det
giver naturligvis stof til eftertanke og
er ikke uproblematisk, men det giver
samtidig muligheder. Med den foku-
sering på relevante udviklingstiltag
for resten af ejerkredsen, SDC har
vist siden BG Banks udmeldelse, lo-
ver det godt for fremtiden. Også BG
Banks betaling i forbindelse med
udtrædelsen i niveavet 500 mio. kr.
sikrer efter vor vurdering et service-
og prismæssigt niveau som hidtil.

At stor betydning for Lån & Spar
Bank aftaltes i 1999, at vi fik tilla-
delse til at egenudvikle et nyt home-
banking-program. Vi har samtidig
fået mulighed for at individvalisere
Lån & Spars produkter, hvilket frem-
mer den adskillelse fra øvrige finan-
sielle aktører, som vi i Lån & Spar
finder meget vigtig.

Dybest set anser vi det forret-
ningsområde, banker beskæftiger
sig med, for at være tillid og sikker-
hed. Vi tror, at bankernes forret-
ningsområde vil udvide sig i årene
fremover, til også at omhandle infor-
mationer om privatøkonomi. Lån &
Spar arbejder derfor strategisk hen
imod at blive en portal for informati-
oner om privatøkonomi.

Vi har derfor intensiveret arbejdet
med udvikling af finansielle rådgiv-
ningsprogrammer. Vi forventer at til-
byde vore kunder disse til afvikling
på internet medio år 2000.

Efter introduktion af PC Bank 1 i
1994, en Windows udgave i 1996
og Lån & Spar Internetbank i 1998
har vi designet NEXTbank til det,

der kommer efter det, der i dag op-
fattes som internet. Teknologien vil
sprede sig til en række medier, hvor
PC'en ikke nødvendigvis vil blive
det foretrukne medie. Et godt ek-
sempel på dette er WAP (Wireless
Application Protocol) teknologien,
som efter vor opfattelse vil få stor
udbredelse allerede fra i år. Vi har
derfor via SDC indgået et samarbej-
de med Spar Nord og Nokia om
introduktion af homebanking via
WAP mobiltelefoner. For bankappli-
kationens vedkommende støtter
denne sig til de kendte internettek-
nologier, hvorfor vi forventer at kun-
ne udbyde produktet allerede i før-
ste kvartal i år.

Der vil løbende komme nye tek-
nologier, der vil muliggøre nye for-
mer for bankforretninger. Vi har der-
for designet NEXTbank, så den vi-
dere udvikling skal finde sted sam-
men med bankens kunder. Det er
ikke for teknologiens skyld, vi udvik-

ler, men for kundernes.

Kunder og Image
Helt centralt i den videre udvikling
af banken står kundebetjeningen.
Gennem hele 1999 har alle i ban-
ken været fokuseret på en fortsat
højnelse af denne disciplin. Vi har
indført en række tiltag, der sikrer, at
bankens medarbejdere i alle situati-
oner har kundens ve og vel i fokus.
Årbejdet på dette område vil
fortsætte i år 2000. Samtidig vil vi
udvide tiltagene, så bankens salgs-
mæssige tiltag samtidig professio-
naliseres. Det er centralt i det, ban-

 

28

ken står for, at kunderne ikke, når
de har kontakt med banken, mødes
med forsøg på salg af alle mulige
og umulige finansielle serviceydel-
ser. Dette er ikke ensbetydende
med, at banken ikke skal sælge si-
ne ydelser til kunderne, men en un-
derstregning af, at alle salgsmæssi-
ge aktiviteter tager sit udgangspunkt
i en professionel afdækning af kun-
dens behov. Banken har en forplig-
telse til at sikre, at kundens økono-
miske behov er dækket.

For at sikre, at vi har fingeren
på pulsen i vor måde at håndtere
kunderne på, har vi indført en ræk-
ke teknikker og procedurer, der sik-
rer, at vi kender kundernes holdning
til, hvad der foregår i banken. Vi
har årlige generelle kundeundersø-
gelser, ligesom vi har handlingsbe-
stemte undersøgelser (eksempelvis
ved nye kundeforhold eller når kun-
der forlader banken), ligesom vi
foretager stikprøver af bankens kun-
debetjeningskvalitet.

| 1999 har vi udvidet vort instru-
mentarium med brug af fokusgrup-
per. Vi har ved flere lejligheder ind-
kaldt en gruppe af mennesker, såvel
kunder som ikke kunder, for at høre
deres opfattelse til forskellige over-
vejelser, vi måtte have i banken.

Helt centralt i bankens løbende
vurderinger af kundeplejen står
bankens offentligt tilgængelige kon-
ferencer på internet. Vi har haft dis-
se konferencer siden 1994, og så-
vel kunder som potentielle kunder
er flittige til at bidrage med ris og
ros til bankens fortsatte udvikling. Vi

BERETNING

s… …& « …… …

erkender, at der er indlæg, vi gerne
havde været foruden, men ingen
skal være i tvivl om, at det der fore-
går i Lån & Spar kan tåle at blive
set af andre, ligesom vi bruger det
til at anspore os selv til at holde en
sikker kurs.

Sidst i regnskabsåret har rekla-
mebureavet Bergsøe 4 gennemført
en større undersøgelse, hvor de har
bedt de enkelte bankers kunder om
at tilkendegive deres opfattelse af
deres bank. Endvidere har de bedt
deltagerne beskrive hvilket dyr, de-
res bank ville være, hvis den levede

i dyreriget. Det teoretiske funda-

ment for undersøgelsen er Mogens
Holten Larsen, Bergsøe 4 og profes-
sor Majken Schultz, Handelshøjsko-
len i Københavns bog Den Udtryks-
fulde Virksomhed. Undersøgelsen
konkluderede, at det bedste bank-
brand i Danmark er Lån & Spar
Bank.

Månedsbrevet Bankinfo under-
søgte også i 1999 informationsni-
veauet i landets pengeinstitutregn-
skaber for 1998. Lån & Spar Bank
blev igen, sammen med 4 andre
pengeinstitutter, kåret som det pen-
geinstitut, hvis regnskab informa-

tionsmæssigt var bedst.

Andel af bankkunder, der mener, deres bank udskiller sig positivt

Kilde: Bergsøe 4

 

 

29

…………+… 00 +

Forventninger til fremtiden
År 2000 vil i modsætning til 1999
ikke blive præget af start af en ræk-
ke projekter. Vi har i 1999 gennem-
ført de væsentlige forandringer, der
skal til, for at bankens konkurrence-
kraft er skærpet, og for at vi kan
deltage i den intensiverede konkur-
rence. Derfor vil år 2000 blive an-
vendt til at trimme og justere de i
1999 gennemførte forandringer.

Det er vor opfattelse, at banken
på afgørende områder er godt for-
beredt til fremtiden. Vi har et brand,
der er det bedste i bankverdenen -
vel at mærke vurderet af bankens
kunder.

Vi har egenudviklet og imple-
menteret vort bud på fremtidens
bank NEXTbank, I skrivende stund
den eneste og første bank i den vir-
tuelle verden med et fuldt produkt-
sortiment, forberedt på fremtidens
skærpede konkurrencesituation. I

skrivende stund kan vi konstatere, at

"den er blevet særdeles godt modta-

get. Tilgangen af nye kunder har
hver dag i januar måned år 2000
ligget på mellem 30 og 50 nye
kunder, hvor hovedparten kommer

fra andre pengeinstitutter.

Vi har startet en ny type rådgiv-
ningscenter på Frederiksberg, der
omkostningsmæssigt er billigere end
de hidtil kendte. Også her er initia-
tivet blevet særdeles godt modtaget.
Ikke alene af bankens egne kunder,
men også af nye kunder.

Regnskabet for 1999 var ikke
tilfredsstillende, hvilket i væsentligt
omfang skyldes rentestigninger med
deraf følgende kursfald i bankens
obligationsbeholdning. Til gengæld
har vi også fået noget for de inve-
steringskroner, der er anvendt i
1999. Banken er godt forberedt til
fremtiden og konkurrencekraften er
ikke alene intakt, men skærpet til
den intensive kamp om kundernes
gunst ide kommende år.

Ved indgangen til år 2000 står
vi - på alle områder velforberedt på
udfordringerne - som banken for
private.

Med et vændret renteniveau vil
banken kunne forrente egenkapita-
len på 2-3% over renten på en 10-

årig obligation.

 

30

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 1999

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 1999:

3. februar 1999: — Varsling af årsregnskabsmeddelelse
25. februar 1999:  Årsregnskabsmeddelelse
22. februar 1999: Generalforsamlingsindkaldelse
15. marts 1999: Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling
4. juni 1999 Meddelelse om formidlingsaftale med BRFkredit A/S
20. juli 1999: Varsling af halvårsrapport
16. august 1999: Halvårsrapport

29. november 1999: Meddelelse om justering af forventningerne til

årsresultat

1. december 1999: Meddelelse om egne aktier

 

31

Risikoområder

Kurs og renterisiko

Bankens politik har været og er fort-
sat at føre en forsigtig investerings-
politik i værdipapirer.

De senere år, hvor mønstret har
været stigende opsparing og falden-
de låntagning, har betydet et fortsat
stort indlånsoverskud med deraf føl-
gende overskydende likviditet i ban-
ken.

 

Indlånsoverskud

 

Mia, kr.

i

TT]

É

1999
i !

1985 1996 1997 1998

Udlån

BH Indlånsoverskud

 

RISIKOOMRÅDER

……0 eee RR Ree

Bankens indlånsoverskud er sta-
digt stigende fra 1.334,8 mio. kr. i
1995 til 3.161,8 mio. kr. i 1999.

Finansmarkederne har været re-
lativt rolige i 1999 uden væsentlige
internationale kriser. Brasilien måtte
dog devaluvere i begyndelsen af året
og det gav kortvarigt en vis frygt for
udviklingen i Sydamerika. De olie-
producerende lande (OPEC) beslut-
tede den 24. marts 1999 at sænke
produktionen med det formål at
hæve priserne fra et historisk lavt ni-
veau. OPEC's produktionsbegræns-
ninger faldt sammen med Nato's
beslutning om at indlede krigen i
Kosova, hvilket samlet førte til meget
kraftige stigninger i priserne på rå-
olie, og dermed en fornyet frygt for
tiltagende inflation.

Introduktionen af Euro forløb
teknisk glat og uden nævneværdige
problemer, men en uventet massiv
låntagning i Euro og en tilsvarende
manglende lyst til at foretage køb af
Euro-denominerede aktiver førte til
en markant svækkelse af valutaen
fra introduktionen og frem til halv-
året. Virkningen af en svækket valu-
ta og en kraftig udstedelse af nye
obligationer førte til stigende lange
renter,

Svækkelsen af Euro'en og udsig-
ten til manglende vækst fik i april
den nye Europæiske Central Bank
(ECB) til at sænke renten med
0,5%-point. Fortsat høj vækst i

amerikansk økonomi fik den Ameri-

kanske Centralbank (FED) til at hæ-
ve renten med 0,25%-po0int i slut-
ningen af juni og igen i slutningen
af august, mens den Europæiske
Central Bank i begyndelsen af no-
vember vurderede at lempelsen af
pengepolitikken fra april havde gi-
vet de ønskede virkninger og at in-
flationsniveavet nu var tiltagende,
hvorfor renten blev hævet med
0,5%-point. Den Amerikanske Cen-
tralbank hævede medio november
endnu en gang sin rente med
0,25%-point, således at rentesænk-
ningerne fra kriseperioden i efteråret
1998 nu var helt neutraliseret.

Danmarks Nationalbank ændre-
de sine rentesatser 6 gange igen-
nem 1999. De mange små rente-
ændringer i indskudsbevisrenten be-
tød et væsentligt pres på pengeinsti-
tutternes rentemarginal.

Bankens obligationsbeholdning
har som sædvanlig været sammen-
sat ud fra en forsigtig og konservativ
investeringspolitik. Obligationsbe-
holdningen har primært været base-
ret på at opnå et renteafkast fremfor
kursgevinster i overensstemmelse
med forventninger om et relativt sta-
bilt renteniveau.

Afkastet af bankens obligations-
beholdning svarede i 1999 til for-
rentningen af indskud på folio i Na-
tionalbanken. Til sammenligning
faldt kursen på en 10-årig statsobli-
gation godt ] ] procentpoint og på
en 5-årig statsobligation ca. 6 pro-

 

32

 

centpoint, hvilket ville have givet et
afkast på henholdsvis -4,6% p.a. og
-1,8% p.a.

De stigende lange renter og fal-
dende indskudsbevisrenter har ført
til en gradvis reduktion i fondsbe-
holdningens renterisiko og har der-
for tilladt en vis forøgelse af behold-
ningen. Renterisikoen på obligatio-
ner beregnet på baggrund af de
korrigerede varigheder ved en rente-
ændring på 1%-point, ligger på ca.
35,5 mio. kr. svarende til 6,6% af
bankens kernekapital. Stigningen i
renterisiko er en følge af det stigen-
de indlånsoverskud og et højere ren-
teniveau.

Generelt udviklede aktiemarke-
det sig negativt i årets to første må-
neder KFX-aktieindekset genvandt
fra marts til september gradvist tabet
fra årets start, mens årets to sidste
måneder viste en stigning på om-
kring 15%. For året som helhed steg
KFX indekset 17% hvilket er noget
mindre end totalindekset for Kø-
benhavns Fondsbørs og for de inter-
nationale aktiemarkeder. En del af
forklaringen på KFX-indeksets udvik-
ling er forskelle i sektorsammensæt-
ning. En anden del er udenlandsk
tilbagesalg af danske aktier i forbin-
delse med skabelsen af nye euro-
pæiske benchmark indeks, og dan-
ske investorers skærpede interesse
for udenlandske aktier på bekost-
ning af det hjemlige marked. Der

må forventes en yderligere vækst i

   
 
  

RISIKOOMRÅDER

see eeeeeeerRssee eee rReReR

danskers interesse for aktier som hel-
hed og udenlandske aktier i særde-
leshed.

Bankens handelsbeholdning,
som består af de i kundehandlen
mest omsatte papirer, havde i gen-
nemsnit en kursværdi på omkring
25 mio. kr. I 1999 blev der åbnet
for kundernes handler via internettet
frem til kl. 22 mandag til torsdag
og fredag til kl. 17, hvilket har for-
øget omfanget af kundehandler be-

tydeligt i 1999.

 

Rentestruktur

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4 januar 1999 — 1. jul

 

-— 30. december 1999 — —

 

 

 

 

 

 

33

 

| Udvikling iudtån

[Indeks - 1994 = 100

|

1995 1996 1997 1998 1999
150
| 100
l Én I É" rede u 1
0

|

"ER Ale Pengeinstitutter (1999: estimat)
JE Lån & Spar Bank

|Uavi kling iindlån
indeks - 1994 = 100

1

 

1995 1996 1997 1998 1999:
I

200
' 150
| 100
: St
ER Alle Pengeinstitutter (1999; estimat)
JE Lån 8 Spar Bank

oO oOo

UT

RISIKOOMRÅDER

eee eee Reese

Kreditrisici
Bankens kreditrisici knytter sig pri-
mært til to centrale forretningsområ-
der - udlån til lønmodtagerkunder
og garantistillelse for pantebreve.

Bankens politik er at tiltrække
kunder med ingen, eller meget lav
tabsrisiko, og til gengæld tilbyde
disse en tilsvarende lav rente, der
afspejler den lille tabsrisiko. Drifts-
påvirkning på tab og hensættelser
er faldende og udgør for 1999 en
indtægt på 6,1 mia. kr. Den primæ-
re årsag til indtægtsførslen fra hen-
sættelserne er, at der tilbageføres
store beløb på især pantebrevsga-
rantier.

Det er bankens målsætning, at
tab og hensættelser, målt i procent
af udlån og garantier, ikke må over-

stige 0,75 pr. år set over en årræk-

ke.

Lån til lønmodtagere

| et marked med øget konkurrence
specielt fra realkreditforeningerne,
der har haft fordel af stærkt stigende
ejendomspriser, har Lån & Spar
Bank A/S i perioden 1995 - 1999
konstateret et mindre fald i udlånet
fra 3.029 mio. kr. i 1995 til 2.997
mio. kr. i 1999, svarende til et fald
på 1,06%.

På trods af stagnationen i udlå-
net, vil banken fortsat have fokus på
kreditrisici og kreditvurderingsprin-
cipper, idet det er af afgørende be-
tydning, at udlånet repræsenterer en
lav tabsrisiko, der kan indeholdes i

bankens relativt lave rentemarginal.

    
  

De principper, der ligger til
grund for bankens kreditvurdering
af lønmodtagere, bygger på en dy-
namisk vurdering af følgende ele-

— Faresignaler

Realsikkerhed »

menter:

 

Tilbage-
betalingsevne

 

 

Øvrige forhold

 

 

 

 

 

Tilbagebetalingsevnen vurderes
på baggrund af følgende elementer:

- Formueforhold og
-sammensætning

- Formueudvikling
- Lønindkomst

- Husstandens samlede gæld i
forhold til lønindkomst

- Alder

Ved at bearbejde ovenstående ele-
menter opnår banken overblik over
kundernes økonomiske adfærd og
forventede fremtidige betalingsevne.

Bankens bevillingssystem er op-
bygget således, at størstedelen af af-
gørelserne kan træffes i den afde-
ling, kunden har kontakt til, men
samtidig således, at bankens ledelse
opretholder indblik i kvaliteten af
nybevilgede kreditter.

Bankens tab og hensættelser
(netto) på udlån til lønmodtagere
målt i forhold til udlånet er i perio-

 

34

 

den 1995 - 1999 faldet fra 0,20%
til -0,02%. | de seneste 3 år er der

konstateret tab i et niveau på 5 mio.

kr.

Garantistillelse for
pantebreve

Ved garantistillelse for pantebreve
anlægges en konservativ vurdering
af såvel den enkelte ejendom som
af den enkelte debitor.

1999 var fortsat præget af sti-
gende ejendomspriser, hvilket har
medført en øget pantesikkerhed og
dækning på de nødlidende garan-
lerede pantebreve. Dette resulterede
i et fortsat fald i anmeldte og gen-
nemførte tvangsauktioner og et fald
i bankens tabsprocent.

Garantiporteføljen er faldet med
89 mio. kr. fra 1998 til 1999 til i
alt 133 mio. kr. Da bankens hen-
sættelser på pantebreve/garantier,
som beskrevet på side 37, sker i for-
hold til den samlede portefølje, har

dette bevirket en vis indtægtsførsel.

Lån til faglige organisationer
Banken ønsker at tiltrække organi-
sationer og institutionelle investorer
som låntagere, der i lighed med de
ønskede privatkunder ikke fremby-
der kreditrisici, og derved kan tilby-
des attraktive rentevilkår.

| forbindelse med de fagliges or-
ganisationers behov for kapital ved
eventuelle konflikter på arbejdsmar-
kedet, har banken givet konflikt-

lånstilsagn til en række af bankens

RISIKOOMRÅDER

…e. ………8…0…5…8…0e8e808&8 + .

organisationskunder. Ved en even-
tuel konflikt på arbejdsmarkedet må
det forventes at en række af disse
lån bliver udbetalt.

Banken har aldrig foretaget
hensættelser eller konstateret tab på

sådanne engagementer.

Lån til erhvervskunder og
spekulative låneaktiviteter
Banken påtager sig ikke risici på
traditionelle erhvervskunder, ligesom
banken ikke påtager sig risici ved
kunders spekulative låneaktiviteter.
Banken rådgiver ikke kunder i spe-

kulative forretninger.

Pengemarkedsplacering hos
erhvervsvirksomheder
Banken foretager løbende enkelistå-
ende pengemarkedsplaceringer hos
nogle få store og velkonsoliderede

danske erhvervsvirksomheder. Ban-

ken har aldrig foretaget hensættelser

eller konstateret tab på sådanne

placeringer.

Forbrugsfinansiering - alt.
Banken lancerede i 1998 alt., som
er et rent forbrugsfinansieringspro-
dukt. Modsat bankens almindelige
kreditpolitik bliver alt.-lån vurderet
og behandlet ud fra et statistisk sco-
resystem. Udlånsporteføljen på alt.
er kendetegnet ved mange små ud-
lån, idet hver enkelt ansøger maksi-
malt kan ansøge om 30.000 kr.
Kreditrisikoen på markedet for for-

brugsfinansiering er højere end for

bankens øvrige portefølje, hvilket
afspejles i en højere rente på alt.-
produktet.

Grundet den højere risiko, er
alt. ikke omfattet i bankens målsæt-

ning om en tabsprocent på 0,75%

 

35

Tab og hensættelserpåudån
l
; Årets driftspåvirkning i procent af udlån

i

'

19953 1996 1997 1998 1999

0,80
I

0,70

 

0,60
| 0,50
0,40
0,80
0,20
0,10

|
10,00

L- mme

 

Tab og hensættelser på garantier |

| Årets driftspåvirkning i procent af garantier

| 1995 1998 1997 1998 1990
| 0,00 |
-0,10
 -0,20
0,30

 

| -0,40

"Tab og hensættelser TT
Årets driftspåvirkning i procent af udlån og garantier
|

1995 1996 1997 1998 1999
i 0,20
: 0,10

0,00

-0,10

| 70,20

RISIKOOMRÅDER

……69008e9e…

Hensættelsesprincipper

Hensættelsespolitik - udlån
Bankens tabsrisici på udlån vurderes
månedligt og hensættelse foretages,
så snart banken får en viden, der
sandsynliggør, at et lån vil være for-
bundet med tabsrisiko. Der hensæt-
tes dog ikke på lån, hvor tabsrisiko-
en er mindre end 10.000 kr. De in-
dividuvelle hensættelser svarer til den
vurderede tabsrisiko, som opgøres
som gælden reduceret med en for-
sigtig skønnet værdi af de stillede
sikkerheder.

Endvidere foretages en generel
samt statistisk hensættelse til afdæk-
ning af opståede risici, der endnu
ikke har udmøntet sig i synlige tegn

som restance eller lignende.

Generel hensættelse

Erfaringer viser, at symptomerne
på nødlidende udlån som hovedre-
gel kan identificeres et halvt år efter,
at betalingsevnen er reduceret.

En anlyse af de foregående 7 års
driftspåvirkning fra tab og hensæt-
telser på udlån og garantier viser, at
denne udgør 0,52%.

For at imødegå et halvt års for-
sinkelse, reserverer Lån & Spar Bank
AYS et beløb der svarer til 2,5 pro-
mille af udlånet til imødegåelse af
latent misligholdelse.

Den generelle hensættelse fore-
tages af det samlede udlån pr. ulti-
mo december fratrukket det udlån,
der vurderes at være risikofrit. Føl-
gende udlånskategorier vurderes at

være risikofrie:

- Statsgaranterede studielån

- Udvalgte store udlån, der sikker-
hedsmæssigt er afdækket eller
baseret i debitorernes regnskabs-

mæssige status og udvikling

Herudover fratrækkes i opgørel-
sen pantebreve samt de udlån,
hvorpå der er foretaget hensættelser,
idet risikoelementet er vurderet indi-
viduelt.

Den generelle hensættelse på
udlån udgjorde ultimo 1999 6,0
mia. kr.

På udlån, hvor det har været
nødvendigt at nulstille renten, hen-
sættes et beløb svarende til den ful-
de risiko.

Udviklingen i de seneste 5 års
tab og hensættelser på udlån er
gengivet på side 38 og 39.

Statistisk hensættelse
Det er bankens målsætning, at der
til stadighed foretages en kritisk vur-
dering af tilstrækkeligheden af de
hensættelser, der foretages i de en-
kelte afdelinger. Vurdering af hen-
sættelsesbehovet sker således ved
hjælp af statistiske beregninger på
grundlag af udtagne stikprøver.
Stikprøverne foretages løbende
af bankens Kreditafdeling, idet der
2-4 gange årligt foretages afde-
lingsbesøg i samtlige afdelinger i
banken. På disse afdelingsbesøg er
det udelukkende de mindre enga-
gementer, der gennemgås. Afde-
lingsbesøgene foretages for at af-
dække kvaliteten i de bevilgede

lånesager.

 

36

De lånesager, hvor der under af-
delingsbesøgene afdækkes en øget
risiko for tab, indgår i en statistisk
beregningsmodel for vurdering af
hensættelsesbehovet.

Den statistiske hensættelse der er
opgjort på dette grundlag udgjorde
ultimo 1999 20,7 mio. kr.

Afskrivning - udlån

Udlån, der er overgivet til inkasso,
afskrives, så snart debitors manglen-
de betalingsevne er konstateret; nor-
malt ved modtagelse af insolvenser-

klæring.

Hensættelsespolitik

- pantebreve

Hensættelsen reguleres månedligt,
således at den modsvarer 5% af
egenbeholdning og garantiforplig-
telser.

Herudover vurderer banken år-
ligt, om den forventede konjunktur-
udvikling giver anledning til regule-
ring af de foretagne hensættelser på
pantebreve og garantistillelse.
Endvidere hensættes individuelt på
pantebreve og garantiforpligtelser,

hvor der har vist sig en latent risiko.

Afskrivning - pantebreve
Fuld afskrivning foretages, så snart
det er konstateret, at et pant ikke gi-
ver dækning.

Udviklingen i seneste 5 års tab
og hensættelser på pantebreve og

garantier på pantebreve er gengivet
på side 38 og 39.

s……8%8e0eete

Genoptagelse af tidligere
afskrevne pantebreve og
garantier

Det skal bemærkes, at der er gen-
optaget tidligere afskrevne fordrin-
ger for 8 mio.kr. som primært er
pantebrevsgarantier. Posten er ind-
gået på tidligere afskrevne fordrin-
ger og derefter hensat fuldt ud.

A- og B-hensættelser

På baggrund af Finanstilsynets be-
kendtgørelse er Lån & Spar Banks
hensættelser opdelt i henholdsvis A-
og B-hensættelser.

A-hensættelser
Hensættelser til tab, hvor der er en
sandsynliggjort risiko for tab.

B-hensættelser

Hensættelser til tab, hvor et tab vur-
deres uundgåeligt, men hvor størrel-
sen af tabet endnu ikke kan vurde-
res fuldt ud.

I Lån & Spar Bank vil engage-
menter med B-hensættelse som ho-
vedregel være overgivet til den cen-
trale inkassoafdeling, mens A-hen-
sættelser vil være hensættelser på
engagementer, der forsøges inddre-
vet i filialnettet.

Fordelingen af A- og B-hensæt-
telser i banken er opgjort på side

38.

 

37

Afskrivninger og hensættelser for

1995 - 1999 I 1.000 KR.

RISIKOOMRÅDER

+) Re Re Ree Ree e

 

 

 

 

 

 

 

1995 1996 1997 1998 1999
Opgørelse af årets driftspåvirkning
Nyhensat i året …...sssssssnceneereren eee eereererren 20.542 32.338 32.308 32.392 58.998
Tidligere hensat, nu tilbageført …............... 12.321 27.115 31.222 25.943 50.938
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen ….. 918 494 847 700 688
Indgået på tidligere afskrevne fordringer …—…….…. 3.012 3.725 3.690 5.366 14.798
Afskrivninger og hensættelser netto .……......... 6.127 1.992 -1.757 1.783 -6.050
Årets driftspåvirkning
Driftspåvirkning, udlån …....…..ssssseseeeeeereree 6.124 5.728 4.293 92.789 -675
Driftspåvirkning, pantebreve 330 1.062 -302 -743 -722
Driftspåvirkning, garantier -327 -4.798 -5.748 -7.263 -4.653
laltuG.ssssseee sene veeeeree renen neger t rs nere ener ennen 6.127 1.992 -1.757 1.783 -6.050
Årets konstaterede tab
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet ..…...… 14.133 92.629 4.413 5.104 4.894
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen ….. 918 494 847 700 688
Årets konstaterede tab 1... 15.051 10.123 5.260 5.804 5.582
Hensættelseskonto ultimo året
Hensat vedr. udlån 1... sssssseseeeeeerereersee 65.778 66.583 68.778 77.436 86.078
Hensat vedr. pantebreve ss ecer 3.409 4.431 4.129 3.705 2.882
Hensat vedr. garantidebitorer .…................ 28.355 22.122 16.902 10.013 5.360
ladt sMssssssenueeeevee ternene gen ener renser seen kr errn nen 97.542 93.136 89.809 91.154 94.320
Bevægelser på hensættelseskonto
Hensat primo på udlån og garantidebitorer … 103.454 97.542 93.136 89.809 91.154
Nyhensat i året …..u...dssssecerereereeeeeeeeeeerrernee 20.542 32.338 32.308 32.392 58.998
Tidligere hensat, nu tilbageført …….............. 12.321 27.115 31.222 25.943 50.938
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet …….[.[.. 14.133 9.629 4.413 5.104 4.894
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer … 97.542 93.136 89.809 91.154 94.320
A-hensættelser
Hensat vedr. udlån 1... ssssss en uee eee eereerrens 40.659 46.803 55,516 51.515
Hensat vedr. pantebreve see 4.431 4.129 3.705 2.882
Hensat vedr. garantidebitorer ................... 13.735 9.780 6.289 3.527
lalbG.sssssseveeeeveereenet ennen rent rer r teser se keen er renee 58.825 60.712 65.510 57.924
B-hensættelser
Hensat vedr. udlån ......sssssseeeerereerrrrsrres 25.924 21.975 21.920 34.563
Hensat vedr. pantebreve 1... 0 0 0 0
Hensat vedr. garantidebitorer ...................…. 8.387 7.122 3.724 1.833
laltG.udssssseeeeveeen kunnen renerne tre rss ere sen rener nnen 34.311 29.097 25.644 36.396

 

 

38

RISIKOOMRÅDE

…[……& +

………9e&4 …

 

 

 

 

1995 1996 1997 1998 1999
Udlån, pantebreve og garantier før hensættelser
Udlån M.…. ssseeeeueesereeserseres tree nere renter renere 3.026.852. 3.247.822. 3.097.706. 3.115.101. 3.029.821
Pantebreve …….….W...u.sssseseeeeeersrerrrr rener per seere rener 71.716 90.974 82,562 73.081 56.403
Garantier ..sssssssereeeeeerereree ere rerse kernerne 651.106 498.212 478.289 228.024 176.705
Lalt …Gu.G….u.u.u...s.sseseerverrenreren tere ke nere renser rener erne 3.749.674. 3.837.008 3.658.557. 3.416.206. 3.262.929
Hensættelsesprocenter
Hensat ultimo i pct. vedrørende udlån .….[.[.. 2,17% 2,05% 2,22% 2,49% 2,84%
Hensat ultimo i pct. vedrørende pantebreve … 4,75% 4,87% 5,00% 5,07% 5,11%
Hensat ultimo i pct. vedrørende garantier 4,35% 4,44% 3,53% 4,39% 3,03%
laltGudGu.dsssssseeenvereeerereree veere ren kreere reen kernerne 2,60% 2,43% 2,45% 2,67% 2,89%
Årets driftspåvirkning i %
Af udlån (….W.W….W….…..sssssseeverreereren senere sense kernerne 0,20% 0,18% 0,14% 0,31% -0,02%
Af pantebreve …...u.u.ssssssseeeeeerersesennreserereee 0,46% 1,17% -0,37% -1,01% -1,28%
Af garantier …...u.ssssssenesereeeeserenrer reen ennnere -0,05% -0,96% -1,20% -3,19% -2,63%
Af udlån, pantebreve/garantier 2... 0,16% 0,05% -0,05% 0,05% -0,19%
Nulforrentet udlån i 1.000 kr.
Nulforrentet udlån i alt 2.....u.u.dssseeeeeeererrnrrre 25,886 20.724 18.633 19.395 30.153
Hensat på nulforrentet udlån use 25.886 20.685 18.633 19.395 30.153
Nulforrentet udlån i pct. af udlån 2... 0,86% 0,64% 0,60% 0,62% 1,00%

 

 

39

Anvendt
regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt efter bestem-
melserne i Lov om Banker og Spare-
kasser m.v., de af Finanstilsynet ud-
sendte bekendigørelser om regn-
skabsaflæggelse og kapitaldæk-
ningsregler for pengeinstitutter samt
de af Københavns Fondsbørs fast-

lagte retningslinier.

Regnskabspraksis er vændret fra
1998, bortset fra fordelingen mel-
lem renteindtægter og gebyrindtæg-
ter i resultatopgørelsen. Ændringen
påvirker ikke resultatet og er beskre-

vet i regnskabsberetningen side 21.

Renter

Der er foretaget periodisering af
renter, således at den del, der ved-
rører regnskabsåret, er medtaget i

resultatopgørelsen.

Mellemværender i

fremmed valuta
Mellemværender med udlandet og
beholdninger af valutaer er optaget
til de af Danmarks Nationalbank
fastsatte ultimo kurser.

Mellemværender med
kreditinstitutter

Repo- og reverseforretninger med
kreditinstitutter behandles efter reg-
lerne om ægte salgs- og tilbage-
købsforretninger, som et lån med

sikkerhed i de omhandlede papirer.

REGNSKABSPRAKSIS

eee eee eee Ree eee er

Værdipapirer
Beholdninger af obligationer og ak-
tier, der er noteret på Københavns
Fondsbørs, er optaget til kurs alle
handler på den sidste børsdag. Ved
den regnskabsmæssige behandling
af terminsforretninger er ligeledes
anvendt ovennævnte kurser. Udtruk-
ne obligationer med forfald 2. janu-
ar er optaget til kurs 100.
Unoterede aktier og obligationer
er optaget til købsprisen. Hvor vær-
dien i handel og vandel på balan-
cedagen er lavere end købsprisen,

er nedskrevet til denne lavere værdi.

Kapitalandele i associerede
virksomheder og datter-
virksomheder

Kapitalandele i associerede virk-
somheder er værdiansat til den
regnskabsmæssige indre værdi pr.
balancedagen.

Skat af årets resultat i de associere-
de virksomheder er medtaget under
den tilsvarende post i banken.

Udlån og garantier m.v.
Beholdningen af pantebreve er op-
taget til anskaffelseskursen. Hvor
værdien i handel og vandel på ba-
lancedagen er lavere end købspri-
sen, er beholdningen nedskrevet til
denne lavere værdi.

Udestående fordringer er i over-

ensstemmelse med god regnskabs-

skik blevet underkastet en kritisk
vurdering for at afdække eventuelle
risici for tab, hvorefter de fornødne
beløb er hensat og udgiftsført i re-
sultatopgørelsen. Efter tilsvarende
retningslinier er der foretaget hen-
sættelser på garantier m.v. opført

under ikke-balanceførte poster.

Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver, herunder soft-
ware og ombygning af lejede loka-

ler udgiftsføres i det år, udgiften af-
holdes.

Ejendomme
Ejendomme er optaget til anskaf-
felsesværdi med tillæg af foretagne
ombygninger og forbedringer samt
fradrag af afskrivninger. |

Der er foretaget nedskrivning til
vurderede markedsværdier, hvis dis-
se afviger fra anskaffelsesværdier.
Afskrivningsgrundlaget beregnes
som anskaffelsesværdi ekskl. grund-
værdi, reduceret med skønnet
scrapværdi af bygning. Der foreta-
ges lineære afskrivninger over 50 år.
Ejendomme, overtaget ved afvikling
af engagementer, optages til forsig-

tigt skønnede realisationsværdier.

 

40

Maskiner og inventar
Maskiner og inventar er opført til
anskaffelsespriser med fradrag af li-
neære afskrivninger i overensstem-
melse med en individuel vurdering
af aktivets levetid.

Der anvendes følgende afskriv-
ningssatser: Maskiner, EDB-udstyr
m.v. afskrives med 33%, kontor-
møbler, ventilationsanlæg og trans-
portmidler m.v. afskrives med 20%,
kunst med 10%.

Skatter
Skatten er beregnet som 32% af
årets regnskabsmæssige resultat re-
guleret for indtægter og udgifter, der
er den skattepligtige indkomst uved-
kommende, samt forskelle mellem
regnskabsmæssige og skattemæssi-
ge afskrivninger. Under hensættel-
sen til udskudt skat henholdsvis un-
der andre aktiver opføres den be-
regnede udskudte skat, der følger af
tidsmæssige forskydninger i regn-
skabsmæssig, henholdsvis skatte-
mæssig indtægts/udgiftsførsel. Den
udskudte skat er beregnet ved en
skattesats på 32% diskonteret med
den gennemsnitlige obligationsrente
ultimo året. Værdien af et skatteaktiv
opgøres som det fradrag, der for-
ventes udnyttet indenfor en 3 års
periode.

Lån & Spar Bank A/S anvender
a conto skattemetode.

REGNSKABSPRAKSIS

Re RR RR RR RR RR Ree RR:

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen opstilles ef-
ter den indirekte metode, med ud-
gangspunkt i ændringen i driftskapi-
tal fra udlån og indlån samt resul-
tatposter.

Pengestrømsopgørelsen viser
bankens pengestrømme for året op-
delt på drifts-, investerings- og fi-
nansieringsaktiviteter, samt hvorle-
des disse pengestrømme har påvir-
ket årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktivite-
ten opgøres med udgangspunkt i
ændringen i driftskapital fra udlån
og indlån samt resultatposter.

Pengestrømme fra investerings-
aktiviteten opgøres som nettofor-
skydningen i finansielle aktiver, ma-
terielle og immaterielle aktiver samt
andre aktiver.

Pengestrømme fra finansierings-
aktiviteten opgøres som nettofor-
skydningen i finansielle passiver, be-
talingsstrømme fra optagelse og til-
bagebetaling af efterstillede kapital-
indskud, udbyttebetaling til
aktionærer og andre egenkapital-
ændringer.

Opstillingen viser nettoforskyd-
ninger i balancen, og vil derfor på
nogle punkter ikke give et helt retvi-
sende billede at de egentlige pen-
gestrømme. Kursreguleringer på
værdipapirer er tillagt beholdninger-
ne, hvorved beholdningsforskydnin-
gen medtager både realiserede og

urealiserede tab og gevinster.

 

41

RESULTATOPGØRELSE | SAMMENDRAG

Re RR RR RR RR RR RR RR RR RR eee RR RR Rd eu …e

Resultatopgørelse i sammendrag
1995 - 1999 i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

1995 1996 1997 1998 1999
Renteindtægter 375.837 324.533. 335.390 378.718 353.789
Renteudgifter 202.963 147.165. 166.965. 200.496 160.941
Netto renteindtægter 172.874 177.368 168.425. 178.222 192.848
Udbytte af kapitalandele 1.536 7.320 4.744 8.254 7.091
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) 51.741 48.018 49.867 51.069 42.848
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6.419 6.561 6.365 6.334 6.592
Netto rente- og gebyrindtægter 219.732. 226.145. 216.671 231.211 236.195
Kursreguleringer 40.343 25.536 15.534 15.975 -12.676
Andre ordinære indtægter 6.508 6.815 6.574 17.864 7.547
Udgifter til personale og administration 181.084 172.186 185.381 206.535 212.553
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 10.296 92.904 92.264 9.970 10.831
Tab og hensættelser på debitorer 6.127 1.992 -1.757 1.783 -6.050
Resultat af kapitalandele i associerede og til-
knyttede virksomheder 3.196 621 0 0 0
Ordinært resultat før skat 72.272 75.035 45.891 46.762 13.732
Skat 24.783 25.784 16.750 9.760 4.658
Årets resultat 47.489 49.251 29.141 37.002 9.074

 

 

42

BALANCE I| SAMMENDRAG

eee eee RR RR RR eee Re eee eee

Balance i sammendrag
1995 - 1999 i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

1995 1996 1997 1998 1999
Aktiver:
Kassebeholdn. og tilgodeh. i kreditinst. m.v. 824.313. 880.826. 1.605.219. 1.977.770. 1.740.573
Udlån 3.029.382. 3.267.782. 3.107.361 3.107.042 2.997.265
Obligationer m.v. 1.038.451 908.989 1.156.987. 1.231.993 1.532.768
Aktier m.v. 120.928. 187.853. 290.976. 350.614 511.948
Kapitalandele i associerede virksomheder 33,810 0 0 0 0
Materielle aktiver 107.509 104.424. 108.575. 113.707 116.031
Egne kapitalandele 1.879 848 391 10.071 13.361
Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter 67.212 46.877 51.978 65.963 91.932
Aktiver i alt 5.223.484 5.397.599. 6.321.487. 6.857.160 7.003.878
Passiver:
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 149.516 688 1.085. 170.423 64.580
Indlån 4.374.199. 4.673.677 5.558.085. 5.928.466 6.159.100
Andre passiver, periodeafgrænsninger m.v. 143.037 135.265 166.463 148.939 234.256
Efterstillede kapitalindskud 53.200 53.200 51.600 50.000 0
Egenkapital 503.532. 534.769. 544.254. 559.332 545.942
Passiver i alt 5.223.484. 5.397.599. 6.321.487 6.857.160 7.003.878
Ikke-balanceførte poster i alt 624.734 480.727 461.387. 218.010 171.345
Gennemsnitligt antal ansatte 276 271 276 282 293

 

 

 

43

Nøgletal

NØGLETAL

Po ou we eee e es

 

 

1995 1996 1997 1998 1999
Udvalgte nøgletal
Gennemsnitlig antal beskæftigede ss. 276 271 276 282 293
Basisindtjening pr. lønkrone succeer 0,43 0,61 0,32 0,33 0,21
Basisindtjening før hensættelser/
gennemsnitlig egenkapital senere 7,4% 10,1% 5,7% 6,2% 4,2%
Finanstilsynets nøgletalsmodel

1995 1996 1997 1998 1999
1. Solvensprocent 1.......ssssseuseceneevereereerrerererer 14,4% 13,3% 13,5% 13,5% 11,1%
2... Kernekapitalprocent secure 13,0% 12,5% 12,7% 12,4% 11,1%
3... Egenkapitalforrentning før skat... 14,7% 14,5% 8,5% 8,5% 2,5%
4... Egenkapitalforrenining efter skat .……........... 9,7% 9,5% 5,4% 6,7% 1,6%
5... Indtjening pr. omkostningskrone ................... 1,35 1,40 1,24 1,21 1,06
6. Renterisiko secs seseeseueeveeee see rrner rer reerrree 5,0% 5,0% 4,9% 4,5% 9,2%
7. Valutaposition ......sssssssueecevenreeereeereeeererrnre 0,7% 0,7% 1,2% 1,7% 2,3%
8... Valutarisiko ..........susssseeeeueeeeeneeserseeeeerenrnernee 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
92... Udlån plus hensættelser herpå i forhold til indlån 70,8% 71,4% 57,2% 53,8% 50,1%
10. Overdækning i følge lovkrav om likviditet …—…Å….… 183,6% 107,3% 272,5% 218,5% 311,2%
11. Summen af store engagementer i forhold til

ansvarlig kapital 1......ssssseeneeeueereeererrrree 717,3% 101,8% 94,5% 103,1% 102,1%

12. Andel af tilgodehavender med nedsat rente …—Å… 0,7% 0,5% 0,5% 0,6% 0,9%
13. Hensættelsesprocent .......ssssscseceeeeeeeeeererree 2,6% 2,4% 2,5% 2,7% 2,9%
14, Årets tabs- og hensættelsesprocent …........... 0,16% 0,05% -0,05% 0,5% -0,2%
15. Årets udlånsvækst erne 13,8% 7,9% -4,9% 0,0% -3,5%
16. Udlån i forhold til egenkapital .....................…. 6,0% 6,1% 5,7% 5,6% 5,5%
17. Årets resultat pr. aktie ...ssss nec eenereererennee 16,9 kr. 17,5 kr. 10,4 kr. 13,2 kr. 3,2 kr.
18. Indre værdi pr. aktie 1... css 175 kr. 190 kr. 194 kr. 199 kr. 194 kr.
19. Udbytte pr. aktie .…......sssssssee eee eerereen renerne 8 kr. 8 kr. 7 kr. 8 kr. 8 kr.
20. Børskurs/årets resultat pr. aktie ...................... 10,4 10,6 21,4 16,3 65,3
21. Børskurs/indre værdi pr. aktie 1... 0,98 0,97 1,15 1,08 1,09

 

44

 

Resultat
De resultatbaserede nøgletal viser
en faldende indtjening igennem de
sidste 5 år. | 1999 skyldes faldet
primært et tab på værdipapirbe-
holdningen på 12,7 mio. kr. Basis-
indtjening pr. lønkrone falder, da
lønudgifterne stiger. En overens-
komstmæssig lønstigning på 2,9%
midt i året, overarbejde i forbindelse
med indføring af nyt edb-system
samt et forøget medarbejdertal i
NEXTbank er med til at hæve løn-
udgifterne.

Til gengæld er de samlede om-
kostninger faldet med 1 mio. kr.,
hvilket i bl.a. skyldes et fald i edb-

NØGLETAL

…[…[… 2 848 eee 8&8 +

udgifterne på 2,9 mia. kr. Banken
har i de seneste år afholdt store ud-
viklingsomkostninger til det grund-
liggende bogføringssystem Kernesy-
stemet. Kernesystemet blev taget i
brug i maj 1999 og implementerin-
gen har optaget mange personale-
mæssige ressourcer i løbet af året,
men implementeringen er faldet fint
på plads. Omkostningerne er tillige
påvirket af store tilbageførte hensæt-
telser, så tab og hensættelser på de-
bitorer i 1999 giver en indtægt på
6,1 mio, kr.

Forrentning af egenkapital

Resultat før skat i procent af egenkapital

1995 1996 1997 1998

ER Alle Pengeinstitutter
EH Lån & Spar Bank

 

Indtjening pr. omkostningskrone

1995 1996 1997 1998 1999

 

 

 

Bl Basisindtjening pr. lønkrone

 

 

45

NØGLETAL

1995 1996 1997 1998 1999

Supplerende oplysninger vedrørende nøgletal

1... Vægtede poster i ale 3.848.176. 4.277.157. 4.406.815. 4.423,141 4.795.363
2... Kernekapital efter fradrag 503.532 533.921 543.863 549.261 532.581
3... Ansvarlig kapital og kortfristet

supplerende kapital secure 552.266 568.361 546.703 599.261 532.581
4. Aktiekapital 1 rereenes 280.798 280.798 280.798 280.798 280.798
5. Egenkapital 1 snes eeeerenee 503.532 534.769 544.254 559.332 545.942
6... Gennemsnitlig egenkapital 491.020 519.151 539.512 551.793 552.637
7. Udlån, primo året 1. 2.662.365. 3.029.382 3.267.782. 3.107.361 3.107.042
8... Udlån, garantier og hensættelser …Å……........... 3.749.675. 3.837.008 3.658.557 3.416.206 3.262.929
2. Indlån 1... sees seerne eee ee renere nere ter erkrer 4.374.199. 4.673.677. 5.558.085. 5.928.466 6.159.100
10. Ordinære omkostninger 199.507 184.082 192.288 218.288 217.334
11. 10% kravet i BSL 8 28 suse eee eee 528.607 530.219 618.414 646.439 662.928
Aktier (stykstørrelse 100 kr.)
12. Gennemsnitlig antal aktier 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980
13. Børskurs, ultimo året 175 185 222 215 211

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

Udvikling iindlån Udvikling i udlån Indlånsoverskud i
i Indeks — 1994 = 100 | Indeks — 1994 = 100 ' | | Mia. kr.
REE |
1995 1996 1997 1998 1999: 1995 1996 1997 | 1998 1999; 1995 1996 1997 1998 1999
200 — 160 7
150 6
' 100 [ill 5
"50 Wi al ii.
| 0 3
| gø Alle Pengeinstitutter (1999: estimat | 2
m Alle Pengeinstitutter (1999: estimat) E Lån & Spar Bank | | 1
Munesren | o
I
Udlån

(æn Indlånsoverskud |

 

46

Balance

Balancen er støt voksende, som føl-
ge af stigningen i indlån. Da udlå-
net er stort set uændret i perioden,
resulterer det i et forøget indlånso-
verskud gennem årene. Indlånsaover-
skudet placeres løbende i udlån til
kreditinstitutter, obligationer og ak-
tier. Forretningsgrundlaget i indlån,
udlån og garantier er samlet blevet
forøget i hele perioden, men forret-
ningsgrundlag pr. medarbejder er
faldet lidt i 1999, da der har været

flere ansatte i banken.

 

NØGLETAL

…… 988 Ret

Soliditet

Solvensen falder i 1999, da det ud-
betalte udbytte på 8% er større end
årets overskud. Desuden har ban-
ken i 1999 indfriet efterstillede ka-
pitalindskud for 50 mio. kr., så den
ansvarlige kapital er faldet tilsvaren-
de. Solvensprocenten på 11,1 lig-

ger fortsat væsentligt over lovkravet
på 8%.

Teknologi-udgifter Forretningsgrundlag pr. meda
Investeringer og løbende udgifter
1995 1996 1997
Mio. kr.
40
35
30

25

1995 1996 1997 1998 1999

Ej Harawareanskaffelser

MH Løbende udgifter inc!. software
E—— Heraf udgifter til SDC

ejder

1998 1999

 

 

47

RESULTATOPGØRELSE

eee de ERR RR Re eee,

Resultatopgørelse i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

Noter 1999 1998
Renteindtægter 1 353.789 378.718
Renteudgifter 2 160.941 200.496
Netto renteindtægter 192.848 178.222
Udbytte af kapitalandele 3 7.091 8,254
Gebyrer og provisionsindtægter 42.848 51.069
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6.592 6.334
Netto rente- og gebyrindtægter 236.195 231.211
Kursreguleringer 4 -12.676 15.975
Åndre ordinære indtægter 5 7.547 17.864
Udgifter til personale og administration 6 212.553 206.535
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 7 10.831 9.970
Tab og hensættelser på debitorer -6.050 1.783
Ordinært resultat før skat 13.732 46.762
Skat
Beregnet skat af årets resultat 8 4.897 11.317
Udskudt skat -280 -1.537
Regulering af tidligere års skat 41 -20
Skat i alt 4.658 9.760
Årets resultat 9.074 37.002
Overskudsfordeling
Årets resultat 9.074 37.002
Overførsler fra tidligere år 13.390 0
| alt til disposition 22 464 37.002
Anvendt til udbytte 22.464 — 22.464
Henlagt til egenkapital 0 14,539
| alt anvendt 22.464 37.002

 

 

48

Balance pr. 31. december i 1.000 kr.

BALANCE

 

 

 

Noter 1999 1998
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. hos centralbanker 23.743 19.935
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 9 1.716.830 1.957.835
Udlån 10 2.997.265 3.107.042
Obligationer 11 1.532.768 1.231.993
Aktier m.v. 12 511.948 350.614
Materielle aktiver I 116.031 113.707
Egne kapitalandele 13.361 10.071
Andre aktiver 91.932 65.963
Aktiver i alt 7.003.878 6.857.160
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 13 64.580 170.423
Indlån 14 6.159.100 5,928.466
Andre passiver 230.564 145.150
Periodeafgrænsningsposter 177 168
Hensættelser til forpligtelser 15 3.515 3.620
Efterstillede kapitalindskud 0 50.000
Egenkapital:
Aktiekapital/andelskapital/garantikapital 280.798 280.798
Overkurs ved emission 41.627 41.627
Overført fra tidligere år 223.517 222.369
Overført af årets resultat 0 14.539
Egenkapital i alt 16, 17 545.942 559.332
Passiver i alt 7.003.878 6.857.160
Ikke-balanceførte poster
Garantier M.v. 18 171.345 218.010
Ikke-balanceførte poster i alt 218.010

 

171.345

 

49

Noter i 1.000 kr.

NOTER

 

 

 

 

1999 1998
1
Renteindtægter/terminspræmie Tilgodehavender hos
kreditinstitutter og centralbanker ............ssssseccerrenee 57.972 75.326
Udlån 1. smscenen een veneeenkenrener kreere renere tere rener genren 216.583 233.676
Obligationer .......ssesssseecereerekeerer treerne ne rrrrrn rer rerner 71.504 66.624
Afledte finansielle instrumenter i alt .......[.[.… eu 525 54
heraf
Valutakontrakter ..........sssssveneeneerenerrerrrrrerensrnrre 0 5
Rentekontrakter 2... sense veneeneeerrerrerrer ert tn renee 525 2
Aktiekontrakter .….......sssm sene eereneee reen ennen renees 0 47
Andet GM sssssseesenreenreeterennenen renee renee en eres erne er kn renerne 1.205 3.038
| alt renteindtægter ss ssseceeeererrreerer sener rersnrrer 353.789 378.718
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagekøbs-
forretninger ført under tilgodehavender hos kredit-
institutter og centralbanker ….….…..Gu..sssssen seven veneererrrrrer 255 0
2
Renteudgifter Kreditinstitutter og centralbanker …......ssscseseeeeeereeee 347 722
Indlån 1... essensen eevereererren rn pen rst rr beer errn sneen sr eree 159.826 194.591
Efterstillede kapitalindskud …..u..ssssssseeveseeeenee renerne 812 4.938
Andet 2…..….….ssssseseeveeveneereeererener eneret kreert nen er ter kr rn rere -44 245
| alt renteudgifter .......…..sssssseeeerererrrererererren ser terer rer 160.941 200.496
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbage-
købsforretninger ført under kreditinistitutter og
centralbanker …….Gu.u.u..ssssseeeeeee venerne engene renere r tr trrnne 114 0
3
Udbytte af kapitalandele Aktier sG..ssssssssecenerese kernerne renee kaserner ker senere 7.091 8.254
| alt udbytte af aktier og andre kapitalandele .—…Å... 7.091 8,254
4
Kursreguleringer Obligationer ss geereveerereeverreerererkrerern erne -34,.816 8.773
Aktier M..ssssseseveeeenee ver eeeee rense ter tere rente egern kreere 118.817 20.004
Fast forrentede udlån .......ssssssssseeeeeeerereeeeerer ser rnne 2.330 2.876
Valuta MM... ssssssseese seven ueneeren renere nr entre reen kst ersnreer ener 2.801 1.643
Afledte finansielle instrumenter i alt 1... 519 23
heraf
Valutakontrakter …..u.u..ssssseveeeevereerrrrrrrterrtr renere 534 0
Rentekontrakter ……....ssssssneseeeeeereee sener een sener tereere -328 -]
Aktiekontrakter .......2ssssseeeeeerenerrerererer teter renee 331 35
Andre kontrakter …....G….uudsssssnueveevenerreretrerrereneree -18 -11
I alt kursreguleringer succeer 89.651 33.319
Heraf pensionspuljer ….u.ssssseseeveseeseeerser een eerernenesee 102.325 17.344
I alt kursregulering excl. puljepension 1…….1.1.1.1.(1(1.1.… -12.676 15.975

Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdipapirer, der indgår i pen-

sionspuljerne. Der korrigeres for disse kursreguleringer under posten pensionspuljer.

 

 

50

…s … & +

 

 

 

1999 1998
5
Andre ordinære indtægter Nettodrift af faste ejendomme …...ssscsskeresrerrerrnner 7.380 6.990
Øvrige ordinære indtægter:
Momsrefusion vedrørende tidligere år, edb .…….[.… 167 8.824
Tilbageført hensættelse til omkostninger 1... 1.438
Tilbagebetalt registreringsgebyr …….….…..sssssssseerrrenenerrne 612
lalt susssssenesereeeerserererres ennen eneste serene rer 7.547 17.864
6
Udgifter til
personale og administration Lønninger og vederlag til
bestyrelse, direktion og repræsentantskab
Direktion incl. fratrædelsesgodtgørelse ….......... 5.331 3.604
Bestyrelse 2MM.WG… suser eres serene 850 850
Repræsentantskab MM... sssssssesererereerrrerertrterenrrnee 258 258
lalt sussessseeeeeeeeverer ere reteren renerne rer renerne rrrnnnnee 6.439 4.712
Personaleudgifter
Lønninger 1(1….W…..ssssssseseserereerrerentrneerer ternene 86.639 82.532
Pensioner MG .….ssssssscevereeeeeeker senere rener ternene 16.800 16.847
alt MG sssssseveeveeveeserereer ener estere ener rest r enter e renterne 103.439 99.379
Øvrige administrationsudgifter …....u.u.u..d.dcssssserrnereneer 102.675 102.444
I alt udgifter til personale og administration ..........…. 212.553 206.535
7
Materielle aktiver Årets af- og nedskrivninger på materielle aktiver... 10.831 9.970
Materielle aktiver i alf….….u.sdsscserereeeeresrernee seerne 116.031 113.707
Maskiner og inventar:
Anskaffelsesværdi primo …...sssssssssererrerersnerrrerrreer 78.943 68.130
Årets tilgang ssusscsscseeeeeereerereereerereersrerrsernrestrrrrerrene 8.192 11.061
Årets afgang 1ssssssseeeeeeeeeerrereenersetrrtererrerrrrrrerne 287 248
Anskaffelsesværdi ulkimo M….…. sssesceseerereereeren ere rrerternnee 86.848 78.943
Afskrivninger primo .…G.….dsssseseeeeeerrenserrrrerstrererenrrrrrner 64.087 55.393
Årets afskrivninger …......sssseseseeseeeerrererrrerersrreerrnene 9.650 8.867
Tilbageførte af- og nedskrivninger …..u..dssssseeserereer 86 173
Af- og nedskrivninger ultimo …….….….W..ssssssssenrerreestrrrnerree 73.651 64.087
Bogført beholdning ultimo .….….….sssssseeerererrersrrrrrreneres 13.197 14.856
Bogført værdi primo 1... renerne 14.856 12.737

 

51

see e+ +

 

 

 

1999 1998
7 (fortsat)
Materielle aktiver Grunde og ejendomme:
Anskaffelsesværdi primo cer 103,497 99.381
Årets tilgang 2222222 r 5.165 4.116
Anskaffelsesværdi ultimo succeer 108.662 103.497
Afskrivninger primo css seeren eerenenreereererer 4.646 3.543
Årets afskrivninger ces ueveveeeeeveneeeneeenrrerrsen 1.182 1.103
Af- og nedskrivninger ultimo scenerne 5.828 4.646
Bogført beholdning ultimo nu uceenn 102.834 98.851
Bogført værdi primo sun uueeerereneren 98,851 95.838
Ejendomme, som instituttet har erhvervet til eget brug . 102.834 95.851
Ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse
med engagementer, og som søges afhændet .…...….… 0 0
Seneste offentlige ejendomsvurdering .................. 90.753 79.333
Ejendomsinteresser i alt ss ssd ce ueeeeeruee rener eeeeern 102.834 98.851
Heraf ejendomsinteresser, hvori der
ikke drives kreditinstitutvirksomhed 1.725 1.725
Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives
kreditinstitut-virksomhed i procent af
instituttets ansvarlige kapital senere 0,3% 0,3%
8
Skat Lån & Spar Bank anvender a conto-skatte-
metoden, og der er betalt a CONtO 2... 17.013 35.232
Modtaget overskydende skat og godtgørelse udgør … 26.963 21.221
9
Tilgodehavender hos
kreditintitutter og centralbanker Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker …—…Å……. 684.000 410.000
Tilgodehavender hos kreditinstitutter 1.032.830. 1.547.835
| alt MG ..sssse se enenveve venerne sense rent nk entre vener enn rene rene rerrnee 1.716.830. 1.957,835
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender eee 786.599 192.304
Til og med 3 måneder 1... sssssssssceeeeenereeneeee 350.231. 1.465.511
Over 3 måneder og til og med 1 år 580.000 300.000
Over 5 år G.dssssseeeeeeevenenee keen een ere retn ne rer rener renerne O 20
lalt u.ssssssensneneee en vennen ennen renen teser ennen renere rr rener rer rene 1.716.830. 1.957.835

 

 

52

………… +

 

 

 

 

 

 

1999 1998

10

Udlån På anfordring 2….....sssssesereves versene serene kerner ennen renee 8.519 24
Til og med 3 måneder …..W.GW.W..sssseeseeeresserererr tr rener 743.897 207.399
Over 3 måneder og til og med | år... 323.420 41.179
Over 1 år og til og med 5 år .Å….G…G.G….sscsesererenrreren nere 1.247.152 934.971
Over 5 år M.u….sssssseeeereererrerterer terts terra r ne kerrne rn n eter enngee 674.277. 1.923.469
laltG.u.u.xdssssevevevereresressee serene enes ternene ss sene tere rnee 2.997.265 3.107.042

11

Obligationer Børsnoterede ………....…..u.X.sssenceeueevevererenrersnrn renen nesker nnnee 1.532.768 1.231.993
balt Mu.ddssssevereeeeeereererter ts nere ret ener erne nere es sr rrnnee 1.532.768 1.231.993
Heraf egne obligationer …..W.u..dsssseesserererenererererrnes 0 Q

12

Aktier Børsnoterede ……...u.udssssssenveveneerrerrern ennen enn serene 365.046 191.761
Andre Mssssssssveeveseeenerereenee renere nerne tere rren erne anr ennen 146.902 158.853
lalf G..ssssssseeeeerrerererrrr ere renterne serene renerne rnn neg 511.948 350.614

13

Gæld til

kreditinstitutter og centralbanker Gæld til centralbanker .…....u.u.ud.sssseueeneekerre renerne 41.158 0
Gæld til kreditinstitutter …..u.u.u.u.u.vdsseneverenenrere re rnrenerenee 23.422 170.423
alt G..dssssssseveneeeereer ere rente res renten etern renerne annen nen 64.580 170.423
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringsgæld …….u.u.u.unssssesereeeeveernernn en rnsss erne nrrrnner 64.580 170.423
Lalt Mu..dssssseseeereeereerersen ester serene nr renerne renen sr sn rer nen 64.580 170.423

14

Indlån På anfordring .…...…..u.u.dsssssesereeveneererenrrern een rne ke tern nr rreree 4.312.736. 4.073.984
Med opsigelsesvarsel 1(......…..ssssssseeuerereereren tre ren eneree 11.820 10.468
Tidsindskud 1... ussssssseseveeseree renterne renerne ter kn ens er 93.983 90.629
Særlige indlånsformer ……..W.u.u.dseeveeeerererernere nere renerne 1.740.561. 1.753.385
balt MM.sssssseessereserererereree teser seg esser kernerne rer rener rrn nes 6.159.100. 5.928.466
Løbetidsfordeling efter restløbetid
På anfordring 1... sees uses venerne nrerne renen en er enennnnes 4.377.364. 4.073.983
Til og med 3 måneder …(..W.W.….M...sssssseee see serre reen er rrrer 648.588 791.731
Over 3 måneder og til og med 1 år……..Wu.u.u.sdsseneee 45.066 66.825
Over 1 år og til og med 5 år …å.….….…. sssesseeereeeeeererensnner 129.454 254.716
Over 5 år G.u.ssscereeververreenrer renen renterne renerne 958.627 741.211
Ialt sussssseeveerersreeeree sener kernerne nerne tern treerne erne 6.159.100. 5.928.466

15

Hensættelser til forpligtelser Hensættelser til pensioner og lign. forpligtelser ….... 3.515 3.620
lalt 2M....usssssseerererrererrre rent ertn teser ert enen rarere res n renee 3.515 3.620

 

 

53

…… + + +

 

 

 

 

16
Kapitalbevægelser 1999 1998
Anden Anden
Primo til-/afgang Ultimo Primo Til-/afgang Ultimo
Aktiekapital …...…..u.u.Gsesseseeeuereereenersrrerrerree 280.798 280.798 280.798 280.798
Overkurs ved emission css sseeveree. 41.627 41.627 41.627 41.627
Overført resultat ….....u...ssss ene ueveneererereee 236.907 221.829
Årets resultat 222 css eeeeeeeeee renee 9.074
Anvendt til udbytte .…....…..sssssseeeeevererneer -22.264
Tilbageførsel af tidligere afskrevet
koncerngoodwill 2... css curves 545
Tilbagebetalt registreringsgebyr .…….[.[.[.. 506
Hensat pensionsforpligtelse .……........... -512
Henlagt af årets resultat 1... 223.517 14.539. 236.907
Egenkapital i alf …......sssscsereerseeenrererees 559.332 545.942 544.254 559.332
1999 1998
17
Sølvensopgørelse Kernekapital efter fradrag …........sssssssceeeerererrereerere 532.581 549.261
Ansvarlig kapital og kortfristet
supplerende kapital efter fradrag 532.581 599.261
Vægtede poster uden for handelsbeholdningen …... 3.918.993. 4.021.317
Vægtede poster med markedsrisiko M.V. 2... 876.370 401.824
Vægtede poster i alt ........dsssssessereevenenree ner nerennere 4.795.363. 4.423.141
Kernekapital efter fradrag
i procent af vægtede poster i alt .......... scener 11,1% 12,4%
Solvensprocent ifølge BSL & 21, stk. 1 M.G. ss sssnserereee. 11,1% 13,5%
18
Garantier og andre forpligtelser Ikke-balanceførte poster

Garantier m.v.

Finansgarantier ........sssseneueveesereneeeeense rer eeten teste nerner 158.944 211.080
Øvrige garantier .…...….u.sss css see ceveeeeeee renere nernenene 12.401 6.930
laltuG.u.sssesssneeeveereeee nere rree tern teen rer t erne nett regn rr rer rrn erne 171.345 218.010

 

 

54

NOTER

……s … +»

1999

1998

 

Noter,
hvortil der ikke henvises i regnskabet

19

Leasingforpligtelse

20
Kreditrisici

21
Markedsrisici

Lån & Spar Bank har indgået aftale med Lån & Spar Fond om leje af en kundedata-

base, som Fonden lader IBM A/S udvikle. Basen er endnu ikke godkendt af Fonden
og Banken. Lejen skal erlægges med den månedlige ydelse, der er nødvendig for at
amortisere Fondens betalinger til IBM over 5 år til en rente på 4% p.a. Lejen skal be-

tales fra basens godkendelse.

 

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher

 

Offentlige myndigheder ss 0% 0%
Erhverv:

Handel, restaurations- og hotelvirksomhed .…...... 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt

forsikringsvirksomhed .…........ssseucesrererrersrrerrerker ternes 4% 3%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 2% 2%
Øvrige erhverv (….W.W.G….…..sssssesseereeerre retn renerne ternene 8% 6%
I alt erhverv 1(..…..ssssseseneeeerrerereetrrnr reen bent rrr rer renere 15% 12%
Private us sscsscevevereeeenvereete nes nen serene rense nes 85% 88%
Ialt GMG.….ussssseueeseresserse rer seren keen renterne rer rr rr rener rrre 100% 100%
Valutarisiko

Aktiver i fremmed valuta i alf 1..........ssseeeeeeenrerer 12.009 9.097
Passiver i fremmed valuta i alf ..........sssssceerenerrerer 0 23
Valutakursindikator 1 sms cesevereserererterreren serene 12.009 9.097
Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag 2,255% 1,656%
Valutakursindikator 2 ......ssssenereerereererrerrererter treer 162 100
Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag 0,030% 0,018%
Renterisiko

Renterisiko på gældsinstrumenter M.v. i alf .…....... 49.248 24.720
Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst

renterisiko

Valuta:

DKK søsesennvereeserseren eee eenenseres sen kr teser kerner tr n rener rrrerer 49.247 24.720
USD susennevererreeterrrrerrer ener sne k rer ker kreeret ere rs k rer rer 1

 

 

55

NOTER

 

1999 1998
22
Kreditrisiko på afledte
finansielle instrumenter Positiv markedsværdi (efter modpartsrisiko)
Modpart med risikovægt O pct. …G…...ssssssesesereerereerenrer 0 0
Modpart med risikovægt 20 pct. (.….….….sssssseserre nerne 1.104.439 778.392
Modpart med risikovægt 100 pct. Gu. sssssrceereerersereee 1.131.392 713.476

23
Akkumulerede hensættelser

24
Direktion, bestyrelse og
repræsentantskab

Der henvises til kapitaldækningsbekendtgørelsens 8 27, stk. 3 og & 12 for en oversigt

over modparter tilhørende de tre risikokategorier.

 

 

Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer .…….[.[.… 94.320 91.154
Lalt …….….….….sssssseseeeeesrrerrere ger ten enker ke nerne renee renerne nse 94.320 91.154
Akkumulerede hensættelser på udlån og garanti-

debitorer i procent af udlån og garantier ultimo året … 2,9% 2,7%
Tilgodehavender med standset

renteberegning udgør ultimo året ……...u.u.u.ddssensveeneeeeee 30.153 19.395
Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt

tilhørende sikkerhedsstillelser stiftet for nedennævnte

ledelsesmedlemmer.

Lån

Direktion 1... sssss seen eeeee vener renere renere rs rr k ns ernr sener 0 0
Bestyrelse .G….dsssssssssseree sener een er skere renere treerne ternene 1.192 1.388
Repræsentantskab …....G….sssssseeeevesenrererererrrs ere seren renen 1.838 1.600
Sikkerhedsstillelser

Direktion 2…….….u..ss ss seveneeeee eee eeren teret rese erne reen renen knnee 0 0
Bestyrelse …(.G….G.ssssseee senere eeree ske sete tern sr ere krr genrer 0 0
Repræsentantskab …....W.u..u..ssseseeneeeeresven ene sn senere renen 0 0

 

 

56

NOTER

 

 

 

 

1999 1998
25
Revisionshonorar Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte
revisionsvirksomheder, der udfører den
lovpligtige revision ….u...sssssereeeererereerer reen rene rrtrtrrrrne 749 728
Heraf andre ydelser end revision ss 151 115
26
Antal beskæftigede Det gennemsnitlige antal beskæftigede i
regnskabsåret omregnet til heltidsbeskæftigede …..[.. 293 282
27
Finansielle omsætningsaktiver a.. Finansielle omsætningsaktiver
værdiansat til markedsværdi succeer 1.997.777. 1.536.670
b. Forskellen mellem købsprisen på finansielle
omsætningsaktiver under a og den højere
markedsværdi på opgørelsestidspunktet .….. 152.207 28.760
c.. Finansielle omsætningsaktiver, der ikke er
værdiansat til markedsværdi .........…..ssssseseere 0 0
d. Forskellen mellem købsprisen på finansielle
omsætningsaktiver under c og den højere
markedsværdi på opgørelsestidspunktet …Å….[.[.[.[.… 0 0
28
Finansielle anlægsaktiver Øvrige kapitalandele:
Samlet anskaffelsespris primo ............ssssseceeuerererne 45.938 47.544
Valutakursregulering …....ussssssceseeeeerenerer rer rererrerrerene 0 0
Tilgang ...sssseeeeeereeerees reen ser erter seer ker sener skr estere rss 1.000 18
Afgang sssssssensevenesesevereeresree senere r rer re rer nere erne rrr kerner 1.624
Samlet anskaffelsespris ultimo ….....ssssssesseesrerreenes 46.938 45.938

 

 

57

se 8%£ &

 

 

 

 

 

1998
29
Afledte finansielle instrumenter
Opdelt efter restløbetid Til og med 3 måneder I alt
Netto Netto
Nominel markeds- Nominel markeds-
værdi værdi værdi værdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb .…….….ssssssssseneeeeererenee -683.417 -5.108 -683.417 -5,108
Terminer/futures, salg …...ssssesseeeeeeereeee 683.596 5.086 683.596 5,086
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb …(.].(].W|W.…..sssssseeeeereerere -1.220 -31 -1.220 -31
Netto markedsværdi i alt... -53
Markedsværdi Markedsværdi af
ikke-garanterede
kontrakter
Positiv Negativ Positiv Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb …...…...s secs -6.260 1.153 -6.260 1.153
Terminer/futures, salg …….….…..ssssssseeeereerener -1.173 6.259 -1.173 6.259
alt 2... seeererereeree senere renser kerner ent nner -7.433 7.412 -7.433 7,412
| alt efter netting …..…..ssssessseseersesertnrrner -22
Markedsværdi
Netto
Nominel markeds-
værdi Positiv Negativ værdi
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, salg 1... sees 128 0 0 0
Renteforreninger, køb ….…..W.u.u..cdcs seerne -93.024 -3.435 1 -3.434
Renteforretninger, salg succeser 24.934 1 748 748
Aktieforretninger, køb …….u..dsseeeeerreeneneer ' -1.773 -21 9 -12
Aktieforretninger, salg ….….….sssssseeseeeeerre 2.742 -16 29 12
bali ssseeeccceeer rer eeeererneen ennen -66.993 -3.473 787 -2.685

 

 

58

 

 

 

 

 

 

1999
30
Afledte finansielle instrumenter
Opdelt efter restløbetid Til og med 3 mdr. til 1 år I alt
3 måneder
Netto Netto Netto
Nominel — markeds- Nominel markeds- Nominel markeds-
værdi værdi værdi værdi værdi værdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb .…….….….dsssscseseren serene -1.092 -37 0 0 -1.092 -37
Terminer/futures, salg ……….…..ssssseeeserereee 1.082 36 0 0 1.082 36
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb …….u.Xu.u.u.ndsssceserrrenee -219 0 -1 0 -220 0
Terminer/futures, salg …..….….….W...sscenerenereeeer 12 0 1 0 13 0
Markedsværdi Gennemsnitlig Markedsværdi af
markedsværdi ikke-garanterede
kontrakter
Positiv Negativ Positiv Negativ Postiv Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 1... -37 0 -19 2 -37 0
Terminer/futures, salg GM u.….ssseceeererrreneer 0 36 2 19 0 36
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb .……..dssseeeererereeee 0 0 0 3 0 0
Terminer/futures, salg …….….W..ssseeserererrer, 0 0 2 0 0 0
LaltGGu.sssssseveneeveeererersr renere sererk ere reneres -37 37 -22 23 -37 37
Markedsværdi
Netto
Nominel markeds-
værdi Positiv Negativ værdi
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb …….….….…..sseserererereee -7 0 0 0
Valutaforretninger, salg .…....u...ssnscreeee 16 0 1 1
lalt suwssssnsereeeeereeeeesee sener rr estere ren renee 9 0 1 1

 

 

59

NOTER

 

 

1999 1998

31

Oplysninger vedrørende

puljepensionsordninger

Lån & Spar Bank A/S

ekskl. pensionspuljer Resultatopgørelse
Renteindtægter 1......ssssseueeereeersneennesrer renerne reen rer 340.592 365.727
Renteudgifter ….......s ses ueereurere ter rereeserenrenen 144.896 184.762
Netto renteindtægter sens sesereeserersersnneed un 195.696 180.965
Udbytte af kapitalandele scenerne 4.243 5.511
Gebyrer og provisionsindtægter M.V. 1... 42.848 51.069
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter …................. 6.593 6.334
Netto rente- og gebyrindtægter .........ussssssceeeeeere 236.195 231.211
Kursreguleringer …......…..sssssn seerne serrerr teten rener rersnee -12.676 15,975
Andre ordinære indtægter 1... sneneeee urene 7.547 17.864
Udgifter til personale og administration .…............ 212.553 206.535
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver ..…....... 10.831 9.970
Tab og hensættelser på debitorer scene -6.050 1.783
Ordinært resultat før skat 1... see scuueueerereerereeeeneee 13.732 46.762
Skat sMsssenereereeeeeeteeren sener er terts rets rense rer rer nere rene renee 4.658 9.760
Årets resultat cesser erenrertsrentenereerene erne 9.074 37.002
Renteindtægter/terminspræmie af:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker. 57.972 75.326
Udlån GMGG….udssssssseeeeveneeneenen eter nr rk ere be snes terra renees 216.583 233.676
Obligationer …….…..sssssseveveereneereteren renere terts ree ser eeknen 64.257 53.633
Afledte finansielle instrumenter i alt 1... 525 54
Andet sus ssssseeeseneeree nette nenena ret nn bets rr tre kerner e kr arnkee 1.205 3.038
Renteudgifter til:
Indlån ....sssssnseneeueeee er eeren eres teske ker e eks res eneret erne 143.731 178.857
Kursregulering af:
Obligationer 1... sus sssuc eee seeren enn ere erterkee -25.251 3.896
Aktier sussssssnsensenereseenen serene erne rer teser r een sr ener ere een 6.925 7.537
Fastforrentede udlån ….........ssssssseeeveneeeeeeereeeeerrenree 2.330 2.876
Valuta Musussseseeeueeererereterret tere teten sent erne ere teten erne 2.801 1.643
Afledte finansielle instrumenter .............sssssneeeereeee 519 23

 

 

60

 

1999 1998
31 fortsat Aktiver

Kassebeholdning og anfordringstilgode-
havender hos centralbanker M.V. cer 23.743 19.935
Tilgodehavender hos kreditinstitutter M.V. .…............… 1.716.830. 1.957.835
Udlån (….….Gu...sssseesncevenenrerreser eneret ere nere renere nn gere kerner 2.997.265. 3.107.042
Obligationer Mm... sees ueeeveveerseneneeree ter rrrre ener 1.277.157 985.136
Aktier M.V. Mu ssssse senere revers ne sense ve ten sneen een eter b rese bene 162.717 143.146
Materielle aktiver 1... uueeeueveneereseererrrer 116.032 113.707
Egne kapitalandele seu eeueneereerereerensernee 13.360 10.071
Andre aktiver 1.2cs sees ven verveveveneenennener re re renerne 86.213 61.705
Aktiver i alt 1... veecerervreensster renees renerne er terrere 6.393.317. 6.398.577
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker .……............ 64.581 170.423
Indlån 1) 2M….M..susseneneneveneneerse tres tee renee ret se renere kerne rnes 5.664.895. 5.502.264
Andre passiver se eseevenereererereree renee trenne 114.207 112.770
Periodeafgrænsningsposter seere 177 168
Hensættelser til forpligtelser ce 3.515 3.620
Efterstillede kapitalindskud snes ceeseereeereee 0 50.000
Egenkapital see enveuersesereenerereeneeter sener retterne 545.942 559.332
Passiver i alt 2......sscensenenveeseenneneeres renere erer venner 6.393.317. 6.398.577
Ikke-balanceførte poster
Garantier M.V. ....sssssssu eee uenrnenren renee renee e renerne rener 171.345 218.010
Ikke-balanceførte poster i alt cer 171.345 218.010
Noter
1) Heraf kontant indestående fra pensionspuljer …—……... 18.411 28.285

 

 

61

… 08408 40 +

 

 

1999 1999 1998
Pensions- Bøme- Pensions-
pulje … opsparings- pulie
pulje
32
Puljepensionsordninger Renteindtægter/terminspræmie af:
Kontantindestående …..u.u..dssssssceeeeererrerere 373 4 752
Indeksobligationer GW. .sssssseeeeeereerererrrerr 41147 0 4.406
Øvrige obligationer …….….….sssssssesrenrenerernee 9.100 0 8.585
| alt sssssssssveeeeeeerreeerrererre rr er renerne knrnen 13.620 4 13.743
Udbytte af:
Aktier M.V. su.wssssssnseeree renerne serene renerne 2.589 0 1.474
Investeringsforeningsandele 1 259 0 1.269
lalt seusessseveeeeeerereeree ternene renerne t rer rrrnnren 2.848 0 2.743
Kursreguleringer af:
Indeksobligationer …..….sssssseeeesereerererrener 1.618 Q 3.654
Øvrige obligationer m.v. G…G.….sssssseeereernere 7.947 0 1.223
Aktier M.V. sussssssseee seeren eres green renter 100.188 0 14.492
Investeringsforeningsandele 1... 11.591 114 -2.025
alt GG .sssseseeeeeee rer eeren renerne tree ter ennen nngee 102.213 114 17.344
Gebyrer og provisionsudgifter .……..[.. 5.563 4.085
Puljernes resultat 1... 113.118 117 29,745
Aktiver
Kontantindestående ……..….….G.….ssssscseeerrererrere 17.227 1.184 28.285
Indeksobligationer 1... 103.623 0 118.114
Øvrige obligationer …….….u..ssssesseererenerrees 151.988 0 128.743
Egne aktier (aktier i instituttet) 2... 0 0 0
Øvrige aktier m.v. .…G….….sssssssesererernnenerrnrrnner 324.215 Q 0
Investeringsforeningsandele 2... 23.523 1.492 32.916
Andre aktiver ...ssssssssseneeeeererenkenerrrrrernene 5.720 4.258
Lalt sGssssseseeseeereereereeee reen er rer rr rr tr rrnnnee 626.296 2.676 486.868
Passiver
Samlet indlån .…...….G….G….u.sssseseeeeeerrertererner erne 510.057 2.559 454.487
Andre passiver suser rererrerrerersrnnner 116.239 117 32.381
bal sG.ussssssseveesereereererre renen sr renere rrtrrnnee 626.296 2.676 486.868
Noter
Gennemsnitlig indlån ……..sssssssneeeernrer 496.503 679 427.945

 

 

62

Pengestrømsopgørelse
i 1.000 kr.

PENGESTRØMSOPGØRELS

…… 0 eee eee eee? .… +

 

1999 1998
Drift:
Faste udlån til kunder, primo …....ssssee 2.469.734 2.696.792
Faste udlån til kunder, ultimo …..….….sssserseree 2.332.248 2.469.734
Ændring i faste udlån til kunder ..............…. -137.486 -227.058
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve 1) -117.039 90.611
Andring i variable kreditter ss 152.836 144,191
Ændring i udlån i alt ……..u..dsscsreseernnerrnrene -101.689 7.744
Indlån primo ….....sssssereeerrrree renere renere 5.928.466 5.558.085
Indlån ultimo MG .…..sssseeerrererrererrrrrrrrr er rrrrner 6.159.100 5.928.466
Ændring i indlån 1... cseeeerreererrerrerrnner 230.634 370.381
Likviditetsvirkning af udlån og indlån .….[.[.. 332.323 362.637
Resultatposter:
Netto rente- og gebyrindtægter 235.795 231.211
Kursreguleringer netto .…….….dssssssssrereereerener -12.676 15.975
Andre ordinære indtægter …..W...ssssssesererree 7.547 17.864
Betalte omkostninger 2... ssseresereeeereerener -212.658 -209.182
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 2) . 1.316 5.366
Noter til pengestrømsopgørelsen Betalte skatter ........sssssreseererrertrernerser 8.670 -20.821
| alt pengestrøm fra resultatposter .…......... 27.994 40.413
1) I alt pengestrøm fra drift .…...W.u.u.u..dcdssessereren 360.317 403.050
Inkl. kursregulering på pantebreve
t.kr. 2.330 i 1999 og Investeringer:
t.kr. 2.876 i 1998. Ændring i obligationsbeholdning 3) .…….[.[.. 300.775 75.006
Ændring i aktiebeholdning 4) …..…...sssscee 161.334 59.638
2) Ændring i kapitalandele i associerede og
Ekskl. genoptagne sager tilknyttede virksomheder …..ssssseereneeer 0 0
Ændring i materielle og immaterielle aktiver 5) 13.156 15.102
3) Ændring i andre aktivposter 6) ……. see 29.259 12.361
Inkl. kursregulering på obligationer | alt pengestrøm til investeringer .…….......... 504.524 162.107
t.kr. -34.516 i 1999 og
t.kr. 8.773 i 1998. Finansiering:
Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto …Å(.… 135.162 -415.929
4) Ændring i andre passivposter 7) GG. .sssse. 85.317 -17.525
Inkl. kursregulering på aktier Ændring i efterstillede kapitalindskud .….. -50.000 -1.600
t.kr. 118.817 i 1999 og Udbetalte udbytter fra foregående år .…….. -22.464 -19.656
t.kr. 20.004 i 1998. Andre bevægelser på egenkapitalen ..…….[.[.. 0 1.051
| alt pengestrøm fra finansiering .….............… 148.015 -453.659
5)
Korrigeret for afskrivninger på materielle Sammenfatning:
og immaterielle aktiver samt opskriv- Pengestrømme fra drift …….....dssssssrereneerneer 360.317 403.050
ningshenlæggelser. Pengestrømme fra investeringer -504.524 -162.107
Pengestrømme fra finansiering 2... 148.015 -453.659
6) Ændring i likviditet ..…….W.G….…..sssssseeerre renerne 3.808 -212.716
Andre aktiver, egne kapitalandele og
periodeafgrænsningsposter. Likvider:
Likvider primo GG... ss ssssseeeerrreree nere res rerenenee 19.935 232.651
7) Ændring kasse m.v. og gældsbeviser,
Andre passiver, periodeafgrænsnings- der kan refinansieres …........sssscsecereerenrrer 3.808 -212.716
Likvider ullimo ….…...sssssseseeereeerreerer renerne 23.743 19.935

poster og hensættelser til omkostninger.

 

 

63

BESTYRELSENS OG REVISIONENS PÅTEGNING

RR RR RR RR eee +,

Foranstående regnskab for 1999 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 28. februar 2000

Direktionen

Peter Schou
Adm. direktør

Bestyrelsen

Tommy Agerskov Thomsen
(Formand)

Svend Erik Christensen
Flemming Hansen
Lisa Seehuusen

Torsten Taagefeldt

Kaj Egon Hansen
Direktør

Anker Christoffersen
(1. næstformand)

Svend M. Christensen

Flemming Skov Jensen

Jette Søe

/Sisse Grønfeldt
Regnskabschef

Anni Herfort Andersen
(2. næstformand)

Kurt Christiansen

Thomas Kruse

Dorte Knap Sørensen

 

64

Foranstående regnskab for 1999 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 28. februar 2000

Direktionen

   
 
 
    
   
    

Kaj Egon Hansen |
Direkt 7 Sk
irektør ve ly fJEGGIR
Sisse Grønfeldt
Regnskabschef

    

Bestyrelsen

km Loft kd

Anni Herfort Andersen

(2. næstformand)

Tomny Agérskov Thomsen
(Formand

DlurdTe id G hturle nerne
Kurt Christiansen

 

Flemming Hansen

==

Lisa Seehuusen

    
  

Torsten Taagef&

Foranstående årsregnskab for 1999 godkendtes på den ordinære
generalforsamling, afholdt i København den 22. marts 2000

 

Dirigentens underskrift

BESTYRELSENS OG REVISIONENS PÅTEGNING

… …… eee …… eee eee eee Ree eee, … eee +

Intern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1999 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksom-
heder og finansielle koncerner og efter almindeligt anerkendte revisionsprincipper. Under revisionen har vi ud fra væ-
sentlighed og risiko vurderet forretningsgange samt efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger i regnska-
bet.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggel-
sen, og at regnskabet giver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 28. februar 2000
Bjarne Wulff
Revisionschef

Ekstern revision
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1999 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med hen-
blik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisio-
nen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regnska-
bet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og

de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggel-

sen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 28. februar 2000

Steen Høedt Thomsen Peter Have Jensen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
Grothen & Perregaard BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab - Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

65

FORRETNINGSORGANISATION

Ree RR RR Re RR Re Ree, se «

Forretningsorganisationsplan

Banken har implementeret en netværksorganisation.

Support

 
 
   
     
  
  

Marketing

Videncentre

Høje Taastrup
Roskilde

 

 

 

EUR EG

administration

       

Strøget Lyngby Vesterbro
Højbro Plads Frederiksberg

     
  
 
 

   

Odense Direkte Århus
Esbjerg Aalborg
Likviditet/ Kolding
investering

Storkunde
Kapitalforvaltning

 
  

Forvaltning
NEXTbank

  
    
   
    
  
   

eee

FEEDS

 

 

66

Repræsentantskab

Svend Eskildsen (formand)
Tom Egholm (næstformand)
Stig Andersen

Henrik Blandebjerg

Hans Bundesen

Bent Carlsen

Frits Christensen

Grete Christensen

Per Clausen

Klavs Delman

Henning Fabricius

Henrik Frimand-Meier
Henrik Fænøe

Hans Ole Frostholm

Peter Funch

Ole Gjerløv

Henning Glintborg

Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen

(formand)

Medlem af bestyrelsen for Forsikringsselskabet
SAMarbejdende LIV & Pension A/S og Knude-
mosen A/S

Anker Christoffersen

(1. næstformand)

Medlem af bestyrelsen for A/S Bjørnskov &
Co., Foras A/S, PFA A/S,

RUNA Forsikring A/S, Virke A/S,

LD Energi A/S, LD Off Shore A/S og
Molslinien A/S

Anni Herfort Andersen

(2. næstformand)

Formand for FS Design ApS, A/S Hotel Frede-
riksdal, LPA-Holding A/S og

Lærernes Pension A/S

Direktion

Adm. direktør Peter Schou
Medlem af bestyrelsen for SDC
Holding A/S og SDC af 1993 A/S

PERSONKREDSEN

use eeeee eee e

Kirsten Halkier

Torben Hansen

Peter Ibsen

Bjørn Wikkelsøe Jensen
Finn Busse Jensen

Erik Nygaard Jespersen
Ivan Jespersen

Erik Jylling

Hasse Jørgensen

Steen Jørgensen

Sinne Kamstrup

Jens Kjærsgaard

Erik Knudstrup

Aase Langvad

Finn R. Larsen

John Vagn Nielsen
Svend Emil Nielsen

Svend Erik Christensen
Svend M. Christensen

Kurt Christiansen
Medlem af bestyrelsen for Hafnia Tryk A/S

Flemming Hansen

Udpeget af Økonomiministeriet
Direktør for Holst Sko A/S, medlem af
bestyrelsen for G. Falbe Hansen A/S og
Holst Holding A/S

Flemming Skov Jensen

Formand for Helsingør Fællesbageri A/S,
næstformand for Kelsen A/S, medlem af
bestyrelsen for Dansk Erhvervsinvestering A/S,
Dansk Industri Invest A/S og ID-Sparinvest A/S

Direktør Kaj Egon Hansen

Paul Briniche Olsen
Bjørn Pallund

Kirsten Petersen

Poul Poulsen

Jørgen Rasmussen

Isa Rogild

Gerhard Bredo Simonsen
Per Skafsgaard
Sven-Aage Skyggebjerg
Kirsten Stallknecht
Hans Strunge

Jan Svendsen

Birgitte Tausen

Kaj Thomsen

Ole Valentin-Hjorth
Ole Weiss

Jørgen Peder Aasberg

Thomas Kruse
Medarbejdervalgt

Lisa Seehvusen
Medarbejdervalgt

Jette Søe

Formand for Sygeplejerskernes Fritidsbo-

liger A/S, næstformand for PKA Holding A/S,
PKA A/S og BAUTA Forsikring A/S, medlem af
bestyrelsen for Hotel Koldingfjord A/S

Dorte Knap Sørensen
Medarbejdervalgt

Torsten Taagefeldt
Medarbejdervalgt

 

67

Lokalråd

Esbjerg

Kurt Bjerre (formand)
Steen Erik Brodersen (næstformand)
Kurt Abildgård
Søren Brinch-Fischer
Mogens Dahlstrøm
Ilse Didriksen

Bent Eenberg

Heine S. Eskesen
Niels Hedeager
Susanne 8. Jensen
Lene Kristoffersen
Per Bonde Nielsen
Anni Pilgaard
Nancy Steffensen

Kolding

Søren Wilhardt (formand)
Per Jørgensen (næstformand)
Frede Andersen

Inger Lis Andresen

Dijon Bak

Ulla Christensen

Karsten Cordtz

Svend Flugt

Anni Hansen

Søren Peter Iversen

Axel Jørgensen

Margit Nissen

Bent Oehlenschlager
Karsten Wase Petersen

Ledende medarbejdere

Underdirektør Carsten Colfach
Underdirektør Henrik Juul

Rådgivningscentre
Områdechef Karin Andresen, Høje Taastrup
Bestyrer Christian Hædersdal, Roskilde
Områdechef Søren Dybdal, Direkte
Bestyrer Thomas Kruse, Lyngby
Områdedirektør Søren Larsen, Odense
Bestyrer Claus Christensen, Kolding
Bestyrer Lene Salvesen, Esbjerg
Områdechet Carsten Nygaard, Vesterbro
Bestyrer Torben Andersen, Frederiksberg
Områdedirektør Kim Stryhn, Århus
Bestyrer Knud Pedersen, Aalborg
Områdechef Hans Tvede, Strøget
Bestyrer Claus Sparrevohn, Højbro Plads
Chef før NEXTbank Brian Vilhelmsen

PERSONKREDSEN

Fe Re RER RR ER Ree,

Odense

Gunner Klovborg Christiansen (formand)
Irma Trebbien (næstformand)
Henrik Andersen

Jette Christensen

Hans Illum Hansen

Stig H. Jensen

Ruth Kellebjerg

Ole Willum Mortensen

Poul Erik Møller

Kjeld Pedersen

Martin Pedersen

John Seier Petersen

Niels Munkholm Rasmussen
Bo Smith

Aalborg

Misse Thomsen (formand)
Ole Christensen (næstformand)
Bent Boye-Hansen

Ole K. Hansen

Arne Haugaard

Steen Møller Jensen
Henning Jørgensen

Vagn Jørgensen

Kirsten Hector Knudsen
Bjarne Krogh

Børge Nielsen

Claus Pedersen

Jan Sørensen

Jytte Wester

Stabsafdelinger

Kreditchef Peder Bay-Jensen

Chef jurist Birgitte Drewes

Regnskabschef Sisse Grønfeldt

Afdelingsleder Anne-Grethe Høiby - Sekretariat

Logistikchet Jørgen Lund

Områdechef Ole Løndal
Udlandschef Claus Fribert
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen
Likviditetschef Jørgen Lange
Analysechef Kai Lindberg
Depotchef Ingrid Wahl

Inkassochef Tina Messerschmidt

Marketingchef Peter Mølkjær

Direktionssekretær René Ostenfeld

Århus

Peter Ibsen (formand)
Hans Kjærgaard Jensen (næstformand)
Svend Aage Andersen
Poul Berggren
Charlotte Dullum
Jørgen Hansen

Kim Henriksen

Elin Tveskov Jensen
Jette Tina Jensen

Niels Peter Kjær

Steen Madsen

Hans Rechendorlf
Ebert Nielsen Scharling
Per Winther

Organisations- og IT-chef Claus Sejling
Afd.leder Søren Thomsen, Lån & Spar Adm.
Personaleudviklingschet Torsten Taagefeldt

Intern revision

Revisionschef Bjarne Wulff

 

68

Hovedkontor,
Højbro Plads 9-11
Postooks 2117
1014 København K
Telefon 3378 2000
Telefax 3378 2009 |,
e-mail: isbéælsb.dk

Direkte,
Reventlowsgade 12, 4
Postboks 399

1504 København V
Telefon 3378 2100
Telefax 3378 2109
e-mail: direkte&lsb.dk

Esbjerg,
Strandbygade 21
Postboks 1043
6700 Esbjerg
Telefon 7513 2000
Telefax 7513 0021
e-mail: esbjergelsb.dk

Frederiksberg,

Gammel Kongevej 146
2000 Frederiksberg
Telefon 3379 2260
Telefax 3379 2268
email: frederiksbergélsb.dk

Højbro Plads,

Højbro Plads 9-11
Postboks 2117

1014 København K
Telefon 3378 2300
Telefax 3378 2309
e-mail: hoejbro. pladsæ&lsb.dk

Høje Taastrup,

Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup

Telefon 4350 2500

Telefax 4350 2509

e-mail: taastrupélsb.dk

Kolding,

Buen 2

Postboks 228

6000 Kolding
Telefon 7550 0200
Telefax 7550 0255
e-mail: kolding&lsb.dk

Lyngby,
Jernbanevej 1a
Postboks 20

2800 Lyngby
Telefon 4520 2600
Telefax 4520 2609
e-mail: lyngbyelsb.dk

Odense,

Slotsgade 2
Postboks 1190
5100 Odense C
Telefon 6613 8080
Telefax 6613 8688
e-mail: odense&lsb.dk

Roskilde,

Djalma Lunds Gård 9
Postboks 610

4000 Roskilde
Telefon 4631 2900
Telefax 4631 2909
e-mail: roskilde&lsb.dk

Strøget,
Vimmelskaftet 46
Postboks 1190
1011 København K
Telefon 3338 2400
Telefax 3338 2409
e-mail: stroegetéelsb.dk

Vesterbro,
Reventlowsgade 12
Postboks 302

1502 København V
Telefon 3378 2200
Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbrogIsb.dk

Aalborg,

Algade 58

Postboks 1659
9100 Aalborg
Telefon 9816 2033
Telefax 9816 6488
e-mail: aalborgelsb.dk

Århus,

Ryesgade 23
Postboks 120
8100 Århus C
Telefon 8612 2733
Telefax 8619 9856
e-mail: aarhusæélsb.dk

alto,

Højbro Plads 9-11
Postboks 2117
1014 København K
Telefon 7015 4040
Telefax 3378 2409
www.altkort.dk

NEXTbank,
www.nextbank.dk

Internetadresse:
wwwW.sb.dk

CVR:
13538530

 

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE