Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
ØRESUNDSBRO KONSORTIET
LEV 221.012
Årsberetning 1999
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
d. 6. april 2000
Dirigent: Gåran Ohlson
Til Erhvervs — og Selskabsstyrelsen
Det bekræftes hermed at fotokopien
er en tro kopi af det originale
årsregnskab
L
2577
Goran Ohlson, Chefjurist
Øresundsbro Konsortiet (Øresundskonsortiet) forestår projektering og opførelse af den
16 km lange kyst-kyst forbindelse mellem Danmark og Sverige, mens A/S
Øresundsforbindelsen og Svensk-Dansk Brofårbindelsen SVEDAB AB, hver især
forestår projektering og opførelse af landanlæg i Danmark og Sverige.
A/S Øresundsforbindelsen og SVEDAB er 100 pct. ejet af henholdsvis den danske og
den svenske stat med ansvar for projektering og opførelse af tilslutningsanlæggene ud til
de to landes kyster.
Øresundsbro Konsortiet er etableret og reguleret i henhold til særlig aftale mellem de to
regeringer. Hvert land svarer for 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet, og ejerskabet er
bestemt ved, at hver af de to landselskaber, A/S Øresundsforbindelsen og SVEDAB, har
indskudt 25 mio. DKK i Øresundsbro Konsortiet.
Hovedaktiviteter i 1999
Den 1. juli 1999 kunne Øresundsbro Konsortiet offentliggøre datoen for indvielsen af
den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den historiske begivenhed vil finde
sted den 1. juli 2000. Afgørende for fastsættelsen af denne dato var, at de primære
kontrakter på Øresund — broen, tunnelen samt uddybnings- og indvindingsarbejdet — var
nået så langt, at man med en høj grad af sikkerhed kunne fastlægge en åbningsdato et år
frem i tiden. Den tilfredsstillende fremdrift på kontrakterne har også været medvirkende
til, at det samlede anlægsbudget fortsat ventes at holde.
Hvad angår landanlæggene, der fører jernbane og motorvej frem til den faste
forbindelse, er disse allerede i anvendelse på dansk side, og vil på svensk side være fuldt
klargjort medio juni 2000.
Anlægsarbejdet nåede flere milepæle i 1999. Det sidste tunnelelement blev støbt i
Københavns Nordhavn, bugseret til Drogden og sænket ned i tunnelrenden. Godt to
måneder efter kunne de første biler køre gennem tunnelen. Desuden afsluttedes arbejdet
med udgravning, afmåling og markering af den nye sejlrende i Flinterenden. Dermed
kunne skibstrafikken omlægges til gennemsejling under højbroen. Efter endt sørejse fra
Cadiz i Spanien blev den sidste brosektion transporteret fra Malmø Nordhavn og
monteret i brolinien. Denne operation markerede, at Danmark og Sverige blev landfaste
for første gang i historisk tid.
1999 var også året, hvor de tre store entreprenører for alvor mandede ned. Til gengæld
kom der flere entreprenører, idet mange underentreprenører til de primære kontrakter
har til opgave at afslutte kontrakterne med installationer og finisharbejder.
Fra anlæg til drift
Anlægsfasen er ved at være overstået på Øresund, og samtidig med at projekterne gøres
færdige indledes forberedelsen af driften. Det er en fase, der kræver en stor indsats og en
høj grad af koordinering mellem anlægs- og driftsorganisationen. Efter intern og ekstern
rekruttering er de fleste ledelsesfunktioner i driftsorganisationen på plads, og de nye
afdelinger, der skal varetage salg og kundeservice, er kommet til.
En vigtig del af overgangen fra anlæg til drift er at tydeliggøre vor nye rolle for
omverdenen. Derfor er der udviklet et nyt logo og nye navne til driftsvirksomheden.
Ved udgangen af året var logo og navne klar til præsentation i organisationen og i
offentligheden.
Virksomhedsnavnet Øresundskonsortiet bliver afløst af Øresundsbro Konsortiet, der
skal anvendes i formelle sammenhænge i kommunikation med myndigheder og
aftaleparter. I daglig tale vil navnet Øresundsbron blive anvendt, både om selskabet og
om selve det fysiske anlæg. Øresundsbron afløser også betegnelsen
Øresundsforbindelsen, der hidtil har været anvendt i daglig tale. Produktnavnet
Øresundsbron er en bevidst sammenstilling af dansk og svensk, der understreger det bi-
nationale i virksomheden og vilje til integration. Det nye navn betegner hele anlægget,
det vil sige bro, ø og tunnel.
(Logotype illustration)
Anlægsarbejdet
Anlægsvirksomheden var i 1999 inde i en afgørende fase. Som led i den kontrollerede
proces, der har været grundlaget for hele projektet, blev de primære kontrakter -
tunnelen, broen og indvindingsarbejderne - færdiggjort, og i årets anden halvdel
koncentrerede arbejdet sig om de tekniske installationer og jernbanen.
Den 6. januar 1999 blev det 20. og sidste tunnelelement placeret i tunnelrenden i
Drogden, og allerede den 16. marts kunne de første biler køre gennem tunnelen fra
Kastrup til den kunstige ø. I årets anden halvdel kunne entreprenøren Øresund Tunnel
Contractors afslutte installationen af jernbanespor i de to jernbanerør og færdiggøre
belægningen i de to motorvejsrør. Arbejdet med at montere de tekniske installationer
pågår fortsat i hele tunnelen.
På den kunstige ø arbejdede entreprenøren Oresund Marine Joint Venture med de sidste
landskabsarbejder, og opgaven med at fjerne de to midlertidige arbejdshavne på
henholdsvis den vestlige og den østlige ende af øen blev indledt. Havnene blev benyttet
til transport af køretøjer og materialer i byggeperioden.
Den 14. august 1999 placerede entreprenøren Sundlink Contractors den sidste
brosektion på Øresundsbron, og dermed var der fast forbindelse hele vejen mellem
Danmark og Sverige. Betydningen af denne begivenhed blev understreget ved mødet
samme dag mellem Kronprinsesse Victoria og Kronprins Frederik på brodækket, et
møde der på symbolsk vis byggede bro mellem det hidtidige anlægsarbejde og den
fremtidige fælles dansk-svenske Øresundsregion. Begivenheden den 14. august 1999
gav Øresundsbron den hidtil største mediedækning i den internationale presse.
Med den tilfredsstillende færdiggørelse af broen, tunnelen og øen inden for tidsrammen
blev hovedparten af anlægsarbejdets risici elimineret.
Placeringen af den sidste brosektion var samtidig den sidste opgave for flydekranen
”Svanen”, der var blevet et dagligdags syn på turene mellem Malmø Nordhavn og
brolinien. Den store kran har monteret alle præfabrikerede sænkekasser, bropiller og
brofag på hele den 7,8 km lange bro. Eneste undtagelse er pylonerne, som er bygget in
situ.
Endnu en milepæl blev nået, da Banverket Industridivisionen den 1. december 1999 for
første gang kørte et arbejdstog på hele strækningen mellem Kastrup og Lernacken på
den nybyggede Øresundsbanes kyst-kyst del. Repræsentanter fra entreprenøren, de
fremtidige operatører og jernbanemyndigheder i Danmark og Sverige deltog på den
historiske togtur, og de foretog undervejs en symbolsk fastgørelse af den sidste skinne
på det første jernbanespor på Øresundsbron.
På hele forbindelsen blev der i årets anden halvdel arbejdet intensivt med tekniske
installationer. På Lernacken blev Driftscenter Lernacken bygget færdig, og
installeringen af systemovervågningen blev påbegyndt. Driftscenter Lernacken, der
omfatter betalingsanlæg, trafikcenter og lokaler til toldvæsen og politi, bliver det
operationelle centrum i Øresundsbrons fremtidige driftssituation. Medarbejdere fra
Øresundsbrons driftsorganisation tog Driftscenteret i brug ved årets slutning.
Visuelt skiftede forbindelsen karakter fra byggeplads til et færdigt anlæg efterhånden
som der blev opsat køreledninger på jernbanen, samt lysmaster og portaler til skiltning
på motorvejen.
Miljø
Resultaterne af Øresundsbro Konsortiets og miljømyndighedernes miljøovervågning i
Øresund viser fortsat, at der ikke er opstået væsentlige miljøpåvirkninger, som følge af
anlægsarbejderne på forbindelsen.
I 1999 har gravearbejdet været af meget begrænset omfang, kun ca. 4.500 m3 blev
uddybet. Totalt set er der nu uddybet ca. 7,4 mio. m3, svarende til 14,9 mio. tons. Det
samlede spild er opgjort til ca. 4,2 %, det vil sige under den fastlagte grænse på 5 %.
Overvågningen af ålegræs og muslinger har vist, der ikke er tale om betydende
miljøpåvirkninger, og tilsvarende er det vurderingen, at fuglelivet ved Saltholm ikke er
påvirket ret meget af anlægsarbejderne. Overvågningen af de vigtigste miljøforhold
forventes at fortsætte i år 2000, således at der ved udgangen af år 2000 vil foreligge
overvågningsresultater for en periode på 2-3 år efter afslutningen af de større
uddybnings- og indvindingsarbejder.
Arbejdet med at beregne og dokumentere overholdelsen af kravene til ”nulløsningen”
for vandgennemstrømningen nærmer sig afslutningen, og det forventes at
dokumentationen kan fremlægges for myndighederne i foråret 2000.
Øresundsbro Konsortiets indsats for at leve op til myndighedernes miljøkrav siden
anlægsarbejdet begyndte i 1995 har givet selskabet en unik miljømæssig profil. Denne
gunstige position skal fastholdes i driftsfasen. Derfor arbejder Øresundsbro Konsortiet
på at formulere en miljømålsætning for den fremtidige drift af Øresundsbron, samt at
implementere såvel miljøledelse som arbejdsmiljøledelse i driftsfasen.
Arbejdsmiljø
En beregning af uheldsfrekvensen i de første fire år med anlægsarbejder på
Øresundsbron viser, at der er sket relativt få ulykker. Grundlaget er 17,1 millioner
arbejdstimer, udført af timelønnede. Opgjort som antal uheld pr. 1 million arbejdstimer
varierer uheldsfrekvensen mellem 13,7 og 18,7 i løbet af de fire år. Antallet af uheld pr.
1 million arbejdstimer i den danske bygge- og anlægsbranche var i 1998 på 35,4. Tallet
for den svenske bygge- og anlægsbranche i 1998 var 16,3.
For året 1999 er uheldsfrekvensen på Øresundsbrons arbejdspladser opgjort til 16,4
uheld pr. 1 million arbejdstimer.
De relativt lave tal skyldes dels de strenge krav til sikkerhed på arbejdspladsen, som
Øresundsbro Konsortiet har indarbejdet i kontrakterne, og dels den ”Bæverkampagne”,
der er en fast del af hverdagen på arbejdspladserne. Med bæveren som maskot har
Øresundsprojektets tre bygherrer — Øresundsbro Konsortiet. A/S Øresund og SVEDAB
— siden byggestart engageret entreprenørernes medarbejdere til at være mere
opmærksomme på arbejdsmiljø og sikkerhed. Kampagnen omfatter også en konkurrence
med kontante præmier til de arbejdshold, som bedst lever op til målsætningerne.
Efterhånden som arbejdet skiftede karakter i løbet af 1999, og mange nye
underentreprenører viste sig på arbejdspladserne, begyndte Øresundsbro Konsortiet og
SVEDAB at øge opmærksomheden omkring kampagnen med hyppigere uddeling af
præmier.
Beredskab
I oktober begyndte det uddannelsesforløb, der før indvielsen af Øresundsbron den 1. juli
2000 skal sikre, at de to landes politi, brandvæsen og øvrige redningsmyndigheder er
bekendte med anlæggets indretning. I tilfælde af uheld på Øresundsbron skal begge
landes beredskab kunne sættes ind overalt på forbindelsen, og ikke mindst skal de kunne
kommunikere med hinanden trods eventuelle sprogvanskeligheder. Til det formål er der
udarbejdet en dansk-svensk ordbog specielt udviklet for beredskabet, med oversættelse
af fagudtryk, talord m.m.
I slutningen af 1999 blev myndighedernes instruktører uddannet, og efter årsskiftet
begyndte instruktørerne at uddanne de cirka 2.000 mand hos danske og svenske
redningsmyndigheder, der skal udgøre beredskabet på Øresundsbron. Uddannelsen
omfatter teori, sprogundervisning og besøg på Øresundsbron.
Arbejdsgruppen for farligt gods har afleveret en rapport om transport af farligt gods på
Øresundsbron. Kommentarer herfra skal indarbejdes i en indstilling fra Øresundsbro
Konsortiet til de to landes myndigheder.
For at sikre en effektiv politiindsats er det nødvendigt, at dansk og svensk politi får
mulighed for indsats på hele forbindelsen, uafhængigt af den nationale grænse. Derfor
underskrev den svenske og den danske justitsminister den 6. oktober 1999 en historisk
aftale om politisamarbejde i Øresundsregionen. Aftalen, der blev underskrevet på
Øresundsbron hvor den krydser den dansk-svenske grænse, giver de to landes
politimyndigheder lov til at foretage en indsats et stykke ind på nabolandets område.
Priser og produkter
Et år før indvielsen offentliggjorde Øresundsbro Konsortiet et takstsystem for
motorvejstrafikken. Med produkterne ØresundsBonus, ØresundsFrakt, ØresundsBuss og
ØresundsPendlare tilgodeser Øresundsbron den hyppige regionale og lokale trafik på
motorvejen.
I alle tilfælde rekvirerer bilisten en BroBizz, der placeres i bilens forrude, og som
aflæses elektronisk ved passage af betalingsanlægget.
ØresundsPendlare er for dem, som har behov for at pendle mellem job og arbejde via
Øresundsbron. Ved at betale 3.400 DKK forud, kan man i løbet af en måned få prisen
ned til 68 DKK i gennemsnit for en enkelttur, hvis man benytter aftalen fuldt ud.
Foretager man 40 enkeltture, koster det 35 DKK i gennemsnit pr. enkelttur.
Har man ikke det daglige behov, kan man med fordel anvende ØresundsBonus, der
debiteres pr. kørt tur. Allerede efter 4 enkeltture over Øresundsbron falder prisen
betragteligt. Dermed har bilisten mulighed for, afhængigt af kørselsbehovet, at sænke
prisen for at krydse Øresund til under halvdelen af basisprisen.
En bilist med ØresundsBonus, som kører to enkeltture om ugen over Øresundsbron, vil
således kun skulle betale DKK 112 i gennemsnit pr. tur over en 6-måneders periode.
Gennemsnitsprisen for en bil under 6 meter (kategori 2), der benytter BroBizz, forventes
dog at ligge på godt DKK 170, hvor basisprisen er DKK 230.
(Figur: Priskurve)
Basispriserne, som gælder fra den 1. juli uden aftale, det vil sig ved betaling med
betalingskort, kreditkort eller kontanter, er som følger:
1. Motorcykler 125,00 DKK 150,00 SEK
2. Biler op til 6 meter 230,00 DKK 275,00 SEK
3. Biler m. anhænger, varebiler,
mindre lastbiler, minibusser 500,00 DKK 600,00 SEK
4. Busser 1.000,00 DKK 1.200,00 SEK
5. Lastbiler, 9-12 meter 600,00 DKK 720,00 SEK
6. Lastbiler, 12-16,5 meter 725,00 DKK 870,00 SEK
7. Lastbiler, over 16,5 meter 850,00 DKK 1.020,00 SEK
De første tre kategorier er priser inkl. moms, mens kategori 4-7, der hovedsageligt
anvendes af erhvervskunder, er ekskl. moms.
Afhængigt af valutakursforholdet mellem DKK og SEK vil der ske justeringer i
prislisten.
Trafik
Det er Øresundsbro Konsortiets ambition at få en ledende rolle på markedet for trafik
over Øresund. Efter indvielsen den 1. juli 2000 vil Øresundsbron sandsynligvis arbejde
ud fra en dominerende position på trafikken over Øresund, men med respekt for de
øvrige aktører i markedet, som fortsat driver færgefart på Øresund.
Øresundsbro Konsortiets analyseafdeling udarbejder løbende trafikprognoser for
forbindelsen, Prognosen fra maj 1999 forudsiger, at i gennemsnit 11.800 køretøjer i
døgnet vil benytte Øresundsbron efter ca. 2 år. Det er en mindre opjustering i forhold til
tidligere offentliggjorte prognoser.
Samlet er der tale om flere personbiler og færre lastbiler end hidtil antaget. Det lavere
antal lastbiler afspejler forventninger til en meget stærk konkurrence fra de eksisterende
færgeruter på netop lastbilsegmentet.
Personbiler 3.773.000
Busser 58.000
Lastbiler 473.000
Il alt 4.304.000
Forventet trafik 2 år efter åbningen.
De bilister, der har en BroBizz til Storebæltsbroen, vil fra den 1. juli 2000 kunne
anvende den samme BroBizz på Øresundsbron. Det kræver dog, at man underskriver en
kundeaftale med Øresundsbro Konsortiet.
Analyseafdelingen har i 1999 udgivet en række publikationer med udgangspunkt i
Øresundsbrons trafikprognosemodel. De populæreste publikationer, der indeholder et
stort baggrundsmateriale om Øresundsregionen og markedet, er Tal Om Øresundsbroen
og Trafik og udvikling i Øresundsregionen.
Forvalter af jernbanen
Øresundsbro Konsortiet blev i 1999 overdraget opgaven som infrastrukturforvalter for
jernbanen, og har dermed fået det overordnede system- og sikkerhedsansvar på kyst-
kyst delen af Øresundsbanen. De praktiske opgaver, der er forbundet med f.eks. drift og
vedligehold af jernbanen, vil i stor udstrækning blive udliciteret til entreprenører.
Opgaver som trafikstyring og tildeling af kapacitet til interesserede togoperatører vil i
praksis blive udført af Banestyrelsen og Banverket, som er ansvarlige for tilsvarende
opgaver på de tilstødende nationale jernbaner. Øresundsbro Konsortiet skal indhente de
nødvendige tilladelser fra Jernbanetilsynet og Jårnvågsinspektionen og godkende det
togmateriel, operatørerne vil anvende.
Det betyder, at operatørerne både skal kunne opfylde de hidtil gældende krav fra danske
og svenske jernbanemyndigheder, og at de skal opfylde Øresundsbro Konsortiets krav
til togdrift på kyst-kyst jernbanen.
Forventninger til 2000
Såvel anlægsorganisationen som den nydannede driftsorganisation arbejder hen mod
indvielsen af Øresundsbron den 1. juli 2000.
I første halvdel af 2000 er der fokus på afprøvning af det færdige anlæg. På jernbanen
skal Øresundsbron teste alle systemer og det fysiske anlæg, og de kommende operatører
skal teste deres togmateriel og uddanne deres medarbejdere på den nye strækning. På
motorvejen skal systemovervågningen afprøves og betalingsanlægget på Lernacken skal
afprøves i praksis med kørende trafik.
Hovedentreprenørerne afleverer deres projekter til bygherren Øresundsbron på fastsatte
terminer i løbet af foråret 2000.
I løbet af foråret begynder også markedsføringen af Øresundsbron og produkterne.
Udover oplysninger om priser og rabatvilkår vil markedsføringen i stor udstrækning
koncentrere sig om at åbne tankerne for de muligheder broen giver for ny samfærdsel og
øget integration i Øresundsregionen.
Øresundsbro Konsortiet har opstillet rammerne for et driftsbudget for 2. halvår af år
2000. Budgettet er behæftet med usikkerhed. Med forventning om en
finansieringsudgift på 4 - 4,5 % antages det samlede resultat at udgøre et underskud i
størrelsesordenen 150 mio. DKK, hvilket som forventet giver en negativ egenkapital,
der vil blive øget ide kommende år.
Økonomi
Anlægsbudgettet
Anlægsprojektets forløb i 1999 har ikke givet anledning til revurdering af det samlede
anlægsbudget fra maj 1997, der således fortsat udgør 14,750 mia. DKK i prisniveau juli
1990. I år 2000 priser svarer det til 18,3 mia. DKK, som omregnet med årets ultimo
valutakurs 86,95 udgør 21,0 mia. SEK.
I anlægsbudgettet indgår den støtte som EU-kommissionen yder under programmet for
Trans Europæiske Netværk, det såkaldte TEN-program, hvor den faste forbindelse over
Øresund er udpeget som prioritetsprojekt. Ved udgangen af 1999 har Øresundsbro
Konsortiet samlet modtaget støtte på 93 mio. EUR, svarende til 582 mio. DKK i 1990-
priser. Øresundsbro Konsortiet har forventning om at opnå yderligere støtte i
åbningsåret.
Bidragene fra EU-kommissionen har medvirket til at skabe det økonomiske grundlag for
diverse anlægsforbedringer, samt målsætningen om anlægsopgavernes tidlige
færdiggørelse. Den samlede budgetramme for anlægsprojektet forventes at kunne
overholdes, idet hovedparten af byggeprojektets risici blev elimineret gennem årets
fremdrift, hvor det sidste tunnelelement blev placeret i Drogden-renden, og det sidste
brofag blev placeret på højbroen i august 1999. Hertil kommer, at de fleste
installationsarbejder ultimo året var tæt på at være færdige.
Driftsbudget
Forventningerne til økonomien i driftsfasen er i det forløbne år samlet i et foreløbigt
driftsbudget.
Økonomien i år 2000 vil i væsentlig grad blive påvirket af såvel engangsindtægter som
engangsudgifter til forberedelse af drift og åbningsarrangementer. Nedenfor belyses
driftsbudgettet for år 2001, der er første hele driftsår, som derfor giver det mest
retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets forventninger til økonomien i driftsfasen.
Årstrafikken forventes i år 2001 at blive på ca. 3,6 mio. køretøjer, svarende til en
døgntrafik på ca. 9.900 køretøjer. Det er lidt lavere end den langsigtede prognose, da
Øresundsbron forventer en vis tilpasningsperiode før de nye trafikmønstre er etablerede.
Efter etableringen af markedet viser trafikprognosen en gennemsnitlig døgntrafik på
11.800 køretøjer.
10
Taksterne sammenholdt med trafikprognosen danner grundlag for Øresundsbro
Konsortiets forventninger til indtægtsstrømmen efter indvielsen. I driftsbudgettet er
indregnet en engangsindtægt som følge af en forventning om en særlig stor interesse for
at prøve Øresundsbron det første år efter åbningen. En sådan engangseffekt har kunnet
konstateres efter åbningen af broen over Storebælt. De forventede indtægter i første hele
driftsår 2001 fordeler sig således:
Vejtrafik 750
Jernbane 368
Andet 17
I alt 1.135
Indtægterne fra jernbanen, der ifølge en regeringsbeslutning skal betales af
Banestyrelsen og Banverket, svarer til de 300 mio. DKK (prisniveau 1.1.1991), som
blev fastlagt som betaling i Regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige i 1991.
Banverket og Banestyrelsen opkræver afgifter fra operatører, der tildeles kapacitet i
henhold til de regler de to landes regeringer fastlægger.
Øresundsbro Konsortiets andre indtægter hidrører blandt andet fra salg af kapacitet af
optiske fibre til brug for transmission af data og telefoni.
Som tidligere nævnt blev det i 1999 endeligt klarlagt, at Øresundsbro Konsortiet skal
varetage rollen som infrastrukturforvalter på den ca. 17 km jernbane, der strækker sig
fra Kastrup til Lernacken. Dette forhold har forhøjet Øresundsbro Konsortiets hidtidige
skøn over driftsudgifter det første driftsår til i alt 226 mio. DKK.
Med en forventet nettogæld på åbningstidspunktet på 18,3 mia. DKK forventes de
finansielle omkostninger at udgøre ca. 1,3 mia. DKK i første driftsår.
De årlige afskrivninger er foreløbig beregnet til ca. 300 mio. DKK, idet der foretages
afskrivninger på det fysiske anlæg i henhold til de forskellige installationers forventede
levetider. Det primære anlæg afskrives således over 100 år.
Samlet ser det forventede driftsbudget for år 2001 således ud:
Indtægter 1.135
Driftsudgifter 226
Finansielle omkostninger 1.247
Afskrivninger 297
Driftsresultat + 635
Driftsresultatet i år 2001 forventes således at udgøre et underskud på 635 mio. DKK. En
række usikkerheder er selvsagt knyttet til dette skøn, hvor der her er særligt tale om
bo
11
usikkerhed på trafikmængderne og finansieringsresultat. I årene efter forventer
Øresundsbro Konsortiet en stigende trafikmængde som følge af
integrationsbestræbelserne i Øresundsregionen samt en vis rationalisering af driften,
især i relation til betalingsanlæg og markedsføring. Begge forhold forventes at bidrage
til, at Øresundsbron inden for en kortere årrække kan fremvise positive driftsresultater.
Finansiering
Øresundsbrons samlede låntagning var ved udgangen af 1999 på 20,3 mia. DKK. I årets
løb blev der optaget lån for 6,1 mia. DKK, mens der blev indfriet lån for 2,6 mia. DKK.
Den rentebærende nettogæld var ved årets udgang på 17,3 mia. DKK.
Låntagningen sker såvel på de internationale kapitalmarkeder som de indenlandske
danske og svenske markeder. Øresundsbro Konsortiet søger som udgangspunkt at opnå
lån på de delmarkeder og i de valutaer, der på det givne tidspunkt giver de bedste vilkår.
Det kan være i valutaer, hvor Øresundsbron ikke ønsker at have nogen valutarisiko. I
dette tilfælde vil lånene via swaps blive omlagt til de valutaer, der indgår i Øresundsbro
Konsortiets nettogæld-portefølje.
Alle lån og øvrige finansielle kontrakter m.v. garanteres solidarisk af den danske og den
svenske stat. Det betyder, at Øresundsbron har kunnet opnå den højest mulige
kreditrating (Aaa/AAA) fra Moody's og Standard & Poor's.
I 1999 blev lånene optaget på et bredt udsnit af markeder. Under Øresundsbro
Konsortiets EMTN-program blev der optaget 2,8 mia. DKK, mens det svenske MTN-
program tegnede sig for 1,2 mia. DKK. I Den Europæiske Investeringsbank blev der
optaget lån for 1,5 mia. DKK.
Det lykkedes generelt at fastholde lånevilkårene på det samme attraktive niveau som i
de foregående år. På de internationale markeder skete der ellers en betydelig stramning i
vilkårene for de store låntagere, primært i årets første måneder, hvilket ikke mindst
skyldtes en stor udstedelsesaktivitet, bl.a. i EURO. For at imødegå sådanne situationer
tilstræber Øresundsbro Konsortiet en høj grad af fleksibilitet i låntagningen, bl.a. i form
af de nævnte MITN-låneprogrammer. Herudover understøttes fleksibiliteten af et
likviditetsberedskab, der normalt betyder, at Øresundsbro Konsortiet kan undlade at
optage lån i mindst 6 måneder.
Øresundsbro Konsortiets finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger over projektets levetid, samtidig med at de finansielle risici
overvåges og kontrolleres indenfor de rammer, som er fastlagt af selskabets bestyrelse i
form af den årlige finansstrategi.
I den finansielle styring anvendes en række instrumenter, herunder swaps og andre
såkaldte derivater. Brugen af disse instrumenter påvirker Øresundsbro Konsortiets
valuta- og renterisiko, ligesom de giver anledning til kreditrisici i forhold til
12
aftalemodparterne. Rammerne for alle disse typer af risici er indeholdt i den ovennævnte
finansstrategi.
Valutarisikoen er illustreret ved fordelingen af selskabets nettogæld, jf. vedstående
figur:
Lagkagefigur med følgende tal:
DKK
EUR
SEK
CHF
JPY
Det fremgår af figuren, at DKK og EUR hver tegner sig for ca. 1/3 af Øresundsbro
Konsortiets nettogæld, mens CHF udgør knapt 1/4. Endelig indgår SEK og JPY i
porteføljen med andele på under 10 pct.
Den største valutarisiko knytter sig til JPY. Kombinationen af den styrkede JPY og den
betydeligt svækkede Euro sidst på året medførte en samlet styrkelse over for DKK på
over 25 pct. i 1999. Dette har givet anledning til negativ kursregulering, jf. nedenfor.
JPY indgår i Øresundsbro Konsortiets gældsportefølje ud fra ønsket om en
diversificering af risikoen og i kraft af den lave JPY-rente. Endvidere er det væsentligt
at understrege, at strategien tager sigte på at reducere finansieringsomkostningerne over
hele projektets levetid, hvilket kan betyde udsving i de enkelte års resultat. Som følge af
den høje volatilitet i JPY er det dog målsætningen at reducere denne valutas andel af
gældsporteføljen i løbet af år 2000.
De øvrige valutaer i gældsporteføljen repræsenterer en forholdsvis begrænset risiko. Det
gælder også for CHF, der tidligere var kendetegnet af en høj volatilitet, men som i de
seneste to år har været forholdsvis stabil overfor EUR og dermed også overfor DKK.
Selskabets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklingen og dels ud
fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er variabelt forrentet. Baggrunden
for det er, at selskabets indtægter fra trafikken er forholdsvis konjunkturafhængige,
således at en stagnerende/faldende økonomisk vækst vil betyde lavere indtægter. Ved at
fastholde en betydelig del af gælden som variabelt forrentet kan denne risiko for
projektets rentabilitet delvis imødegås, fordi en faldende økonomisk vækst normalt
betyder et lavere renteniveau.
Ved udgangen af 1999 var 56 pct. af gælden variabelt forrentet mod 70 pct. året før. 36
pct. af gælden var ved årsskiftet fastforrentet, mens de resterende 8 pct. var forrentet på
indeksvilkår. Reduktionen i den variabelt forrentede andel er begrundet i den faldende
rente i første halvdel af 1999 og de ændrede renteforventninger i 2. halvår. For 31 pct. af
den variabelt forrentede gæld var der yderligere etableret en rentesikring, således at
Øresundsbro Konsortiet ikke bærer den fulde risiko ved kraftige stigninger i den korte
rente. Målsætningen for gældssammensætningen i år 2000 er en variabelt forrentet andel
af nettogælden på mellem 45 og 55 pct.
Ved placering af selskabets overskudslikviditet og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse kreditrisici styres ved
anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger principperne for opgørelse af risici
samt et maksimum for, hvor stor en risiko, der accepteres for hver enkelt modpart.
Grænsen er baseret på modpartens rating hos de anerkendte kreditvurderingsbureauer
Møoody's og Standard & Poor's. Herudover søges risikoen på den enkelte modpart
reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Øresundsbro Konsortiets kreditrisici var ved udgangen af 1999 fordelt på 35 modparter
indenfor 3 ratingkategorier, jf. nedenstående tabel. I tabellen er kun medtaget
placeringer og kontrakter, der har en positiv markedsværdi for Øresundsbron:
1.171
AA 2.458
Å 1.678
Det fremgår af tabellen, at godt 2/3 af den samlede kreditrisiko vedrører modparter med
AAA- eller AA-rating.
De samlede finansieringsomkostninger var i 1999 på 5,76 pct. inklusive
valutakursregulering. Dette svarer til en realrente for året på ca 3,6 pct. Trods den
anførte valutakursregulering, der primært stammer fra den nævnte stigning i JPY-
kursen, har finansieringsomkostningerne været lavere end den langsigtede forudsætning
om 4 pct. realrente. For hele perioden 1994-1999 har Øresundsbrons reale
finansieringsomkostninger været på knapt 2,6 pct.
Aktiviteterne i år 2000 forventes at være nogenlunde uændrede i forhold til 1999.
Øresundsbro Konsortiet forventer at skulle optage lån for ca 4,5 mia. DKK. Under
forudsætning af stabile valutakurser og moderat stigende renter forventes de nominelle
finansieringsomkostninger at blive i størrelsesorden 4-4,5 pct., svarende til en realrente
på 2-2,5 pct.
Rentabilitet
Det er en grundlæggende forudsætning for hele Øresundsprojektet, at udgifterne til at
bygge og finansiere den faste forbindelse og de tilhørende landanlæg betales af
brugerne. I Øresundsbro Konsortiets overordnede mål for den kommende driftsfase er
det udtrykt som projektets langsigtede lønsomhed. Lønsomheden afhænger generelt af
fire faktorer: Anlægsomkostningerne, inklusive renter i byggefasen, trafikindtægterne,
driftsomkostningerne og de fremtidige finansieringsomkostninger.
14
De egentlige anlægsomkostninger er beskrevet i afsnittet om budget ovenfor. Det
forventes, at Øresundsbro Konsortiets rentebærende gæld, inklusive indeksering og
renter i byggeperioden, vil udgøre 18,8 mia. DKK ved åbningen af den faste forbindelse
den 1. juli 2000.
Trafikindtægterne er ligeledes beskrevet i afsnittet om budget. I løbet af 1999 blev det
endeligt afklaret, at Øresundsbro Konsortiet skal svare moms af hele indtægten fra
vejtrafikken. Da de konkurrerende færger ikke svarer moms af indtægten fra
personbiler, kan Øresundsbro Konsortiet ikke lægge momsbelastningen over på
Øresundsbrons kunder.
Sammen med trafikindtægterne er finansieringsudgifterne den væsentligste faktor ved
beregninger af projektets langsigtede lønsomhed. Finansomkostningerne forudsættes fra
og med år 2001 og i hele driftsperioden at udgøre 4 pct. realt. For år 2000 er der
budgetteret med en realrente på 2,5 pct. De reale finansieringsomkostninger har i
projektets anlægsperiode været noget lavere end 4 pct., jf. afsnittet om finansiering. I
rentabilitetsberegningerne er der således taget højde for en mulig generel stigning i det
reale renteniveau i de kommende år.
Øresundsforbindelsens landanlæg udføres og finansieres af ” henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen (Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er
moderselskaber til Øresundsbro Konsotiet, hver med en ejerandel på 50 pct. Indtægterne
i projektet skabes næsten udelukkende i Øresundsbron. For at sikre tilbagebetalingen af
investeringerne i landanlæggene vil der fra Øresundsbro Konsortiet blive udbetalt et
udbytte til moderselskaberne.
Konsortialaftalen angiver de principielle regler for udbyttebetalinger. Disse regler følger
i hovedtræk de bestemmelser, der gælder for aktieselskabers udbyttebetalinger i både
Danmark og Sverige. Som forventet vil der blive tale om regnskabsmæssigt underskud i
de første driftsår, og bedømmelsen er aktuelt, at der først efter 15 år vil være et
overskud, for hvilket der skal tages stilling til disponeringen af.
Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiets gæld kan med de nævnte
forudsætninger beregnes til ca. 30 år. Det er i nedenstående tabel illustreret, hvorledes
tilbagebetalingstiden varierer ved ændrede forudsætninger om indtægter fra vejtrafikken
og de reale finansieringsomkostninger.:
+ 10 pct. 26 26 27
Basisscenarie 28 29 31
+ 10 pct. 31 32 34
Ændringer i forudsætningerne vil herudover påvirke moderselskabernes
tilbagebetalingstider.
15
Bestyrelsen og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og
årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver
et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, Malmé d. 14. Marts 2000
Mun rare
Sven Landelius
Administrerende direktør
BESTYRELSE
Mfchael Christiansen
Formand
Sa df,
Goran Ahlstrém 7 Tage Kald
Jan Erwin Brandborn Karsten Laursen Jens Kampmann
7
Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999
16
DKK mio. 1995 1996 1997 1998 1999
Nettoomsætning 0 0 0 0 0
Eget arbejde 60 110 87 (101) (14)
Resultat af ordinær drift 0 0 0 0 0
Resultat af finansielle poster
før aktivering (44) 43 (327) (386) (862)
Resultat før skat 0 0 0 0 0
Balancesum 3.458 9.571 13.096 18.353 22.881
Anlæg under opførelse 1.350 4.627 9.036 14.011 17.960
Øvrige anlægsaktiver 1.008 1.047 823 596 694
Egenkapital 50 50 50 50 50
Obligations- og banklån 2.952 8.238 11.571 16.794 21.406
Note: Nøgletal er ikke oplyst, da disse efter Konsortiets opfattelse først vil være meningsfulde efter idriftsætning.
17
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne i den danske årsregnskabslov med enkelte
tilpasninger affødt af svensk regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til sidste år.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK,
omregnet ved valutakursen (86,95) 31. december 1999.
Resultatopgørelse
EU-tilskud
EU-tilskud indtægtsføres i det år de modtages.
Eget arbejde
Eget arbejde udgør samtlige årets resultatførte poster, bortset fra finansielle poster.
Nettobeløbet overføres i anlægsperioden til balanceposten anlæg under opførelse.
Afskrivninger
Afskrivningsprincipperne for selve Øresundsforbindelsen vil blive endeligt fastlagt, når
forbindelsen tages i brug, og afskrivning vil blive påbegyndt på dette tidspunkt.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler
Lejemålenes løbetid, dog Max..….W.u.u….….ssssseseseererseeeeese renees treere re renerne era rr e rr 5 år
Driftsmidler og inventar ..........u..sssussese versene reeserreenereee renerne ennen ene 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer .........Msenssseuesevenssresesreesreness renee 0-5 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end DKK 100.000 udgiftsføres i
anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter og -indtægter fra henholdsvis lån og
placeringer. Renteudgifter og —indtægter medtages med de beløb, der vedrører
regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valutakursreguleringer,
samt gevinst og tab på afledte instrumenter, bortset fra gevinst og tab på instrumenter
indgået som led i valutasikring af fremtidige betalingsforpligtelser på anlægskontrakter.
I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen aktiveres alle
nettofinansieringsomkostninger. Aktivering sker ved overførsel af periodens
nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen til aktivposten anlæg under
opførelse.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S
Øresundsforbindelsen og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEBAB AB.
Balancen
Anlæg under opførelse
Udgifter hertil, baseret på indgåede aftaler og kontrakter til forundersøgelse,
projektering og opførelse af Øresundsforbindelsen, aktiveres som anlæg under
opførelse.
Realiseret gevinst og tab på finansielle instrumenter, der anvendes som led i sikring af
fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter, aktiveres direkte
som anlæg under opførelse. Hvor der finder en afregning sted i forbindelse med
forlængelse af disse finansielle kontrakter, behandles gevinst og tab som
periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker.
Andre direkte eller indirekte udgifter - herunder udgifter til Øresundsbro Konsortiets
administration - belaster resultatopgørelsen, og vil, ud fra Øresundsbro Konsortiets
formål i byggeperioden, blive aktiveret som værdi af eget arbejde og indgå i anlæg
under opførelse.
Nettofinansieringsudgifterne belaster ligeledes resultatopgørelsen, men vil i
byggeperioden blive aktiveret som byggerenter og indgå i anlæg under opførelse.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta optages i balancen omregnet efter
balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instrumenter optages
til valutakursen på balancedagen i den valuta, som gælden er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretninger optages til
den terminssikrede kurs.
Periodeafgrænsningsposter
Gevinst og tab i forbindelse med forlængelse af finansielle instrumenter, som er indgået
til afdækning af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter,
indgår i periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker.
19
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi. Forskelsbeløb
mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktiveres under
finansielle anlægsaktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånets løbetid.
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og opskrives
lineært over løbetiden.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde, som de
regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab
på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på
obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en del af de
sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres og resultatføres
sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber, resultatføres gevinst
eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til regnskabsvejledning nummer 1l1.
Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra
driftsaktivitet opstilles efter den direkte metode. Finansielle betalinger, netto medtages
under pengestrømme fra finansieringsaktivitet.
”RESULTATOPGØRELSE
(1.000 DKK/SEK)
11/31/12 1998 Note
DKK "SEK
: ER Indtægter
101.325) (128.880) 6 Eget arbejde overført til anlæg under opførelse
226.342 287.894 1 Driftsindtægter og tilskud
1125.017. 159.014
Udgifter
(67.961) (86.442) 2. Personaleomkostninger
(49,348) (62.768) 3 Andre driftsomkostninger
(7.708) (9.804) 5 Afskrivninger
125.017 (159.014)
Q 0 Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
156.353 198.872 Renteindtægter
(524.364) 666.960). Renteudgifter
(868.01) (468.088) Nettorenteudgifter
(18.017) (22.917 Kursregulering
(386.028) (491.005) 4 Nettofinansiering
386.028 491.0905: 6 Nettofinansiering overført til anlæg under opførelse
0 0
0 0 ÅRETS RESULTAT
20
1/1 - 31/12 1999
DKK
(14.055)
158.575
144,520
(76.747)
(63.812)
(3.961)
(144.520)
0
128.969
(639.691)
(510.722)
(350.897)
(861.619)
861.619
0
0
SEK
(16.164)
182.374
166.210
(88.266)
(73.389)
(4.555)
(166.210)
0
148.325
(735.699)
(587.374)
(403.562)
(990.936)
990.936
0
0
BALANCE
” (1.000 DKK/SEK)
AKTIVER
31/12 1998
DKK SE]
1.729 2.199
1.729 2.199
"14.011.034 — 17.821.208
0 13.971 17.770
14.025.005 — 17.838.978
4.905 6.239
2.486 3.162
7.391 9.401
573.340 729.255
573.340 729.255
14.607.465 18.579.833
137 174
1.682 2.140
716.846 911.786
130.129 165.516
848.794 1.079.616
170.166 — 1.488.382
170.166 1.488.382
1.726.935 2.196.559
1.726.935 2.196.559
3.745.895 4.764.557
"18.353.360 23.344.390
Note
ANLÆGSAKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver
Indretning af lejede lokaler
Materielle anlægsaktiver
Anlæg under opførelse
Forudbetalinger
Andre materielle anlægsaktiver
Driftsmidler og inventar
EDB udstyr
Finansielle anlægsaktiver
Andre tilgodehavender
ANLÆGSAKTIVER IALT
OMSÆTNINGSAKTIVER
Tilgodehavender
Tilgodehavender Sund og Bælt Holding A/S
Tilgodehavender tilknyttede selskaber
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Værdipapirer
Obligationer
Likvide midler
Likvide midler
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT
AKTIVER I ALT
DKK
1.429
1.429
17.960.467
0
17.960.467
4.057
765
4.822
687.970
687.970
18.654.688
835
0
688.472
142.100
831.407
1.207.137
1.207.137
2.187.548
2.187.548
4.226.092
22.880.780
21
31/12 1999
SEK
1.644
1.644
20.656.086
0
20.656.086
4.666
880
5.546
791.225
791.225
21.454.501
961
Q
791.802
163.427
956.190
1.388.312
1.388.312
2.515.868
2.515.868
4.860.370
26.314.871
cb
22
BALANCE
(1.000 DKK/SEK)
PASSIVER
31/121998 Note 31/12 1999
DKK SEK DKK SEK
DE EGENKAPITAL
50.000 : 63.597 8 Konsortiekapital 350.000 57.504
509 000 i 163.597 EGENKAPITAL IALT 50.000 57,504
Langfristet gæld
14.611.009 18.584.341 9 Obligations- og banklån 17.905.274 20.592.610
14.611.009 18.584.341 Langfristet gæld ialt 17.905.274 20.592.610
Kortfristet gæld
1.966.291 2.501.006 9 Kortfristet del af langfristet gæld 3.032.257 3.487.357
217.141 276.191: 9 Bankgæld 468.071 538.322
15.920 20.249 Gæld til A/S Øresundsforbindelsen 16.562 19.048
; Gæld til Svensk-Danska Brofårbindelsen
915 1.164 SVEDAB AB 623 717
0 0 Gæld til tilknyttede selskaber 1.125 1.294
409.284 520.585 Leverandørgæld 226.474 260.464
716.990 911.969 Anden gæld 805.545 926.446
365.810 4651288 Periodeafgrænsningsposter 374.849 431.109
3.692.351 …… 4.696.452 Kortfristet gæld ialt 4.925.506 5.664.757
18.303.360 23.280.793 GÆLD IALT 22.830.780 26.257.367
18.353.360 23.344.390 EGENKAPITAL OG GÆLD IALT 22.880.780 26.314.871
10 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Pengestrømsopgørelse (DKK /SEK 1.000)
DKK SEK
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET
Andre driftsindtægter og tilskud 158.575 182.374
Personaleomkostninger (76.747) (88.266)
Andre omkostninger (63.812) (73.389)
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 18.016 20.719
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKTIVITET
Nettokøb af anlægsaktiver (913) (1.050)
Forudbetalinger for anlæg under opførelse, retur 13.971 16.068
Anlæg under opførelse (3.101.869) (3.567.417)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt (3.088.811) (3.552.399)
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKTIVITETER
Nettofinansieringsudgifter (320.149) (368.199)
Værdipapirer, netto (39.394) (45.306)
Låneoptagelse 6.623.347 7.617.420
Nedbringelse af gæld (2.651.825) (3.049.827)
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 141.433 162.660
Kreditorer, anden gæld og periodeafgrænsningsposter (222.004) (255.324)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 3,531.408 4.061.424
Årets ændring i likvide midler 460.613 529.744
Likvide midler primo 1.726.935 2.196.559
Kursregulering SEK, primo (210.435)
Likvide midler ultimo iflg. balance 2.187.548 2.515.868
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af årsregnskabet.
24
Noter til resultatopgørelsen (1.000 DKK/SEK).
Note 1
Andre driftsindtægter og tilskud indeholder væsentligst tilskud fra Den Europæiske
Union til dækning af udgifter afholdt til forbedring af transportinfrastruktur.
Note 2
DKK SEK DKK SEK
1999 1999 1998 1998
Personaleomkostninger
Specificeres således:
Lønninger og vederlag 64.584 74.277 56.597 71.988
Pensionsbidrag 4.212 4.845 4.117 5.236
Udgifter til social sikring 6.131 7.051 5.601 7.124
Øvrige personaleomkostninger 1.820 2.093 1.646 2.094
Total 76.747 88.266 67.961 86.442
Heraf udgør vederlag til direktion DKK 5.143 / SEK 5.915 (1998: DKK 5.033 / SEK
6.402 ) og honorarer til bestyrelsen DKK 943 / SEK 1.085 (1998: DKK 930 / SEK
1.183).
Der har i 1999 gennemsnitligt været ansat 136 medarbejdere (1998: 129).
Ved årets udgang var der 150 ansatte (1998:141), som fordeler sig med 65 kvinder og
85 mænd.
Note 3
Revisionshonorar for 1999 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
KMPG TC. Jespersen 500 232 575 267
Obrlings PricewaterhouseCoopers 629 113 723 130
Riksrevisionsverket 60 69
Rigsrevisionen 81 19 93 22
1.270 364 1.460 419
Note 4
Finansielle poster indeholder afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af den
fremtidige betalingsforpligtelse i fremmed valuta på anlægskontrakter. Korrigeret herfor
udgør Øresundsbro Konsortiets nettofinansiering af låneporteføljen en udgift på DKK
876.359 / SEK 1.007.888 (1998: DKK 375.332 / SEK 477.400).
Noter til balancen (1.000 DKK/SEK).
Note 5
DKK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1999
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1999
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1999
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1999
Bogført værdi
Pr. 31. december 1999
Bogført værdi
Pr. 31. december 1998
SEK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 1999
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. December 1999
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 1999
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 1999
Bogført værdi
Pr. 31. december 1999
Bogført værdi
Pr. 31. december 1998
25
Indretning af Driftsmidler EDB-udstyr
lejede lokaler m.v. og inventar m.v.
7.184 12.332 27.391
312 1.031 0
0 (1.075) 0
7.496 12.288 27.391
5.455 7.427 24.905
612 1.628 1.721
0 (824) 0
6.067 8.231 26.626
1.429 4.057 765
1.729 4.905 2.486
Indretning af Driftsmidler EDB-udstyr
lejede lokaler m.v. og inventar m.v.
9.138 15.686 34.839
(876) (1.504) (3.337)
359 1.186 0
0 (1.236) 0
8.621 14.132 31.502
6.939 9.447 31.677
(666) (905) (3.034)
704 1.872 1.979
0 (948) 0
6.977 9.466 30.622
1.644 4.666 880
2.199 6.239 3.162
Note 6
DKK
Saldo pr. 1. januar 1999
Årets tilgang
Saldo pr. 31. December 1999
SEK
Saldo pr. 1. januar 1999
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Saldo pr. 31. december 1999
Note 7
26
Direkte
aktiverede Aktiveret eget Finansiering
omkostninger arbejde (netto) I alt
12.994.806 263.333 752.895 14.011.034
3.101.869 (14.055) 861.619 3.949.433
16.096.675 249.278 1.614.514 17.960.467
Direkte
aktiverede Værdi afeget Finansiering
omkostninger arbejde (netto) I alt
16.528.627 334.943 957.638 17.821.208
(1.583.480) (32.087) (91.744) (1.707.311)
3.567.417 (16.164) 990.936 4.542.189
18.512.564 286.692 1.856.830 20.656.086
I posten likvide midler indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK 781.258 /
SEK 898.514.
Note 8
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresundsforbindelsen, reg. nr. 203167,
hjemsted i København, og 50 pct. af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB,
org. nr. 556432-9083, hjemsted i Malm&, Sverige.
Note 9
27
Kort- og langfristede obligationslån samt bankgæld, der udgør i alt DKK 21.405.602 /
SEK 24.618.289 (1998: DKK 16.794.441 / SEK 21.361.537) fordeler sig på følgende
valutaer:
DKK DKK DKK i alt SEK i alt
Kortfristet Langfristet 31.12.1999 31.12.1999
Belgiske franc 4.681 369.020 373.701 429.788
Britiske pund 6.654 0 6.654 7.653
D-mark 558.596 1.136.771 1.695.367 1.949.818
Danske kroner 1.187.237 6.441.573 7.628.810 8.773.790
Euro 0 2.401.724 2.401.724 2.762.190
Franske franc 434.856 1.210.102 1.644.958 1.891.844
Hollandske gylden 3.085 0 3.085 3.548
Japanske yen 361.762 506.895 868.657 999.030
Norske kroner 24.748 0 24.748 28.462
Schweizerfranc 491.072 3.094.625 3.585.697 4.123.861
Svenske kroner 410.181 1.044.470 1.454.651 1.672.974
Spanske pesetas 952 39.952 40.904 47.043
US-dollar 16.504 1.660.142 1.676.646 1.928.288
3.500.328 17.905.274 21.405.602 24.618.289
I årsberetningen fremkommer under afsnittet om finansiering, side 12, den valutariske
fordeling af Øresundsbro Konsortiets nettogæld pr. 31. december 1999 på DKK 17,3
mia. / SEK 19,9 mia.
Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 2.172.300 med en
løbetid på 5 og 10 år indgået i hhv. 1994 og 1995 samt øvrig langfristet låntagning.
Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til variabel rente. Gælden og tilgodehavendet
opstået i forbindelse med indgåede renteswaps opskrives lineært over løbetiden. Den
indregnede restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK 1.429.474 / SEK
1.644.018 pr. 31. december 1999.
I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor 1 år med
DKK 3.500.328 / SEK 4.025.679. Af den langfristede gæld forfalder DKK 9.027.257 /
SEK 10.382.124 i perioden 1. januar 2001 - 31. december 2004, mens DKK 8.878.017 /
SEK 10.210.486 forfalder til betaling efter 1. januar 2005.
28
Note 10
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede igangværende kontrakter samt
forventede udgifter vedrørende anmeldte entreprenørkrav til et samlet beløb af DKK
15.544.613 / SEK 17.877.646. Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde
for DKK 14.286.067 / SEK 16.430.209.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende
til DKK 2.273.048 / SEK 2.614.201 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til
balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
I forbindelse med afdækning af den fremtidige betalingsforpligtelse for igangværende
kontrakter er der endvidere indgået valutaterminsforretninger svarende til DKK 363.445
/ SEK 417.993, samt valutaswaps svarende til DKK 97.654 / SEK 112.310 ansat til
aftalekursen. En opgørelse til balancedagens kurs ville udvise en gevinst på DKK
295.786 / SEK 340.179.
Eventualforpligtelser for valutaswap-transaktioner vedrørende lån, hvor de tilswappede
valutaers værdi er lavere end de oprindelige lån, udgør i alt DKK 897.723 / SEK
1.032.459.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
29
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 1999 for Øresundsbro Konsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt anerkendte
revisionsprincipper med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i
årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om
årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger enligt den svenske
Aktiebolagslagen 10 kap. 328.)
Som anført i årsberetningen på side 14 forventer Øresundsbro Konsortiet
regnskabsmæssige underskud i de kommende år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats
garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. årsberetningen side 11.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af
Øresundsbro Konsortiets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 14. marts 2000
kj LJ i ok
Filip Cassel " "Henrik Otbo
Auktoriserad revisor, Rigsrevisor,
Riksrevisionsverket Rigsrevisionen
Auktoriserad révisor, Statsautoriserét revisor,
Ohrlings PricewaterhouseCoopers KPMG C. Jespersen