Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

      

Frans og
Selskabsstyrelsen

234813

Vg

ÅL

  

RS U uusscs

  

DØNGs naturgassystem

   

 

    
 
   
 
   
 
 
 

Produktionsplatform
Harald og Tyra.tilhører DUC
Syd Arne tilhører Amerada Hess-gruppen
Gasbehandlingsanlæg

Naturgaslager

== Naturgastransmission

 

> Naturgasdistribution

DONGS olietransportsystem

    

 

Pumpeplatform

  

Pumpestation
Råolieterminal

Olieledning

 

 

 

 

 

Beretning og regnskab 1999

 

Ble | 1999 voksede DONGs produktion af
olie- og naturgas betydeligt. To nye felter
” i Nordsøen - Siri og Syd Arne — blev sat i

i Erhvervs= og Selskabsstyrelsen : produktion, DONG ejer 20 procent af
Til Er " skab er fremlagt og gådkendt Siri-feltet og 34,4 procent af Syd Arne-
Nærværende regn

i ltet, Billederne i henholdsvis DONGs
. nære generalforsamling fe
på sejskab'ets. ordingete 9 Beretning og regnskab 1999 og i DONGs

Miljø- og sikkerhedsrapport 1999 skildrer
[l £ LÅ Of 197 2 CEG øjeblikke fra hverdagen ombord på de to
en den Ca k

d j platforme, Billederne i denne beretning
Ty mi er fra fotografens besøg på Siri-platfor-
NO Øs 1 men.

(Dirigent) |

Chefjurist NS
'RGAS
; E OG NATU S
aN ka 26, DK-2970 Hørsho
3 ;

 

 

 

Indholdsfortegnelse
Selskabsoplysninger

Koncernens opbygning

DONGSs forretningsomr:

åder

Koncernen i hovedtal og nøgletal

Bestyrelsens beretning
Udfordringer og beslutninger

Resultat for 1999
Forventninger til 2000

.

ide nærmeste år

DONGS markedsposition

Ny gaslovgivning
Reservegrundlag
Investeringer
Resultat for 1999
Udviklingen i salget

Naturgas

ing med naturgas

Forsyn
Efterforskn

ing og produktion

Resultat for 1999
Operatøropgaver
Efterforskning
Udbygning og produktion
Oliehandel

Resultat for 1999

Olietransport

Geotermi

Vindkraft
KnowHow

Finan

s

Finansiering

 

isici

R

52
52
52
52
54
55
56
59
62
63
64
66
67
69
71
72
74

Geografiske informationssystemer 56

Ordforklaringer
Resultatopgørelse for moderselskabet

Balance for moderselskabet

Pengestrømsopgørelse for koncernen
Noter

Efterforskning, produktion

og udbygning

Resultatopgørelse for koncernen
Koncernbalance

Olietransport
Anvendt regnskabspraksis

Naturgas

Tekniske risici
Forsikring
Medarbejderforhold
Miljø og sikkerhed
Gasteknologi
Regnskab
Påtegninger
Regnskabsberetning

Larsen, Thorkild Meiner-Jensen,
Lars Nørby Johansen, Leo Larsen, Elsebeth Budolfsen,

DONGS bestyrelse. Fra venstre: Arne Rosenkrands

Erik B. Laursen, Flemming Lindeløv,

Thomas Egebo (suppleant for Anders Eldrup) og Sven Riskær.

 

FANS VILE

 

 

 

Selskabsoplysninger

Selskabet

DONG A/S

 

(Dansk Olie og Naturgas A/S)

26

Agern Alle 24

m

l

DK-2970 Hørsho
Telefon 4517 1022

Telefax 4517 1044

E-mail dongedong.dk

Hjemmeside www.dong.dk

CVR 36 21 37 28

Aktionær

Hele aktiekapitalen ejes af den danske

stat ved mi

giministeren.

og ener

Ljø-

)

formand

Departementschef Anders Eldrup

(

Direktør Sven Riskær

Bestyrelsen

næstformand)
Direktør Elsebeth Budolfsen

(

Koncernchef Lars Nørby Johansen

Geologisk koordinator

Arne Rosenkrands Larsen”

Departementschef Leo Larsen

k

Sagsbehandler Erik B. Laursen

       

Koncernchef, adm. direktør

Flemming Lindeløv
Juridisk konsulent

Thorkild Meiner-Jensen”

% Medarbejdervalgte

1439841
atåtarit

Koncerndirektion

HHÆLSTELE
panda lei

Holger Lavesen (adm.)
Peter Skak-Iversen

Hans Jørgen Rasmusen

Direktion i datterselskaber

DONG Naturgas A/S

Rets t EET

BULE BE vN i

FURER 45

     

   

1
%
4
4

Søren Guldborg (adm.)

MÆRLISE

Peter Skak-Iversen
Povl Asserhøj
Holger Blok

  

183436 E
HELE L4L
JAREELBS

DONG Efterforskning og Produktion A/S
Hans Jørgen Rasmusen (adm.)

Søren Gath Hansen

DONG Olierør A/S

Søren Gath Hansen (adm.)

DONG Grønland A/S

           
 

Søren Gath Hansen (adm.)

 

DONGS direktion. Fra venstre: Søren Gath Hansen, Holger Blok, Povl Asserhøj,
Søren Guldborg, Hans Jørgen Rasmusen, Peter Skak-Iversen og Holger Lavesen.

 

 

 

Selskabsoplysninger

Repræsentantskab””
Kirsten Stallknecht (formand)

Medlemmer, der repræsenterer
særlig sagkundskab på energiområ-
det samt særlig juridisk og økono-
misk sagkundskab

Jens Munk Andersen (næstformand),
Energi

Jørgen K. Kjems, Energi

Michael Rostock, Jura

Jørgen Søndergaard, Økonomi

Medlemmer, der repræsenterer
erhvervs- samt aftagerinteresser
Uffe Bro, Danske

Fjernvarmeværkers Forening

Søren Clausen, De regionale
naturgasselskaber

Jesper Hansen, Dansk VVS

Otto Johansen, De regionale
naturgasselskaber

Hans Carl Nielsen, Forbrugerrådet
Poul Thage Pedersen, Dansk
Erhvervsgartnerforening

Birthe Philip, Elkraft

Poul Sachmann, Elsam

Steen Weirsøe, Dansk Industri
Martin Windelin, Arbejderbevægelsens
Fællesråd

Medlemmer indstillet af de i
Folketingets Finansudvalg
repræsenterede partier
Peter Duetoft, CD"

Martin Glerup, SY

Peter Hansen-Nord, V"

Jens Ove Kjeldsen, KRF

Nils Kock-Petersen, DF

Dorit Myltoft, RV

Uffe Rasmussen, SF

Gitte Seeberg, KF"

Holger B. Thomsen, FRI

Per Vølund, EL

= Medlem af Folketinget

xx Oprettet i henhold til lov nr. 254 af 8.
juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S
mv. til at følge selskabets aktiviteter.

Revision

KPMG Centralanstalten for Revision
PricewaterhouseCoopers

Generalforsamling
Tirsdag den 16. maj 2000

Øvrige ledelseshverv

Ledelseshverv i andre danske aktieselska-
ber, som bestyrelses- og direktionsmed-
lemmer i Dansk Olie og Naturgas A/S
varetager.

Sven Riskær: ISS A/S, Vennelyst A/S.
Anders Eldrup: SAS Danmark A/S.

Lars Nørby Johansen: Koncernchef Falck
A/S. Carl Bro as, InWear Group A/S, Wil-
liam Demant Holding A/S og Oticon A/S.
Flemming Lindeløv: Koncernchef, adm.
direktør Carlsberg A/S. Royal Scandinavia
A/S, Coca-Cola Nordic Beverages A/S, H.
Lundbeck A/S.

Elsebeth Budolfsen: DANDY A/S, Ferro-
san A/S.

Holger Lavesen: NKT Holding A/S, Dansk
Industri Invest A/S, A/S Dagbladet Politi-
ken, Thrige-Titan A/S.

Hans Jørgen Rasmusen: Soil Recovery A/S,
Dansk Gasteknisk Center A/S, GIS Dan-
mark A/S.

 

Indflyvning.

 

Koncernens opbygning pr. 31. december 1999

ESS >

Koncernledelse
Stabsfunktioner

Knowhow

Aktiekapital: 2.144 mio. kr.
Egenkapital: 10.478 mio. kr.

GIS Danmark A/S.

(34,3 procent)
ro Te erne vr Geografiske informationssystemer.
(100 procent) Aktiekapital: 2,6 mio. kr.

 

Egenkapital: 2,2 mio. kr.

Køb, transmission og salg af naturgas.

Salg i Danmark: Regionale distribu- Dansk Gasteknisk Center a/s
tionsselskaber, industri, centrale og (47 procent)

decentrale kraftvarmeværker og priva- Rådgivning, forskning øg udvikling
te kunder. vedrørende anvendelse af naturgas.
Salg til eksport: Tyskland og Sverige. Aktiekapital: 4 mio. kr.

Aktiekapital: 1.794 mio. kr. Egenkapital: 3,4 mio. kr.

Egenkapital: 8.714 mio. kr.

 

 

 

DONG Efterforskning og p Dansk Operatørselskab i-s" (Danop)
Produktion A/S (100 procent) (50 procent)
Efterforskning, produktion, teknik, Udfører operatøropgaver ved
handel. efterforskning og produktion.
Aktiekapital: 300 mio. kr. Egenkapital: 7 mio. kr.
Egenkapital: 1.055 mio. kr.
DONG Olierør A/S
(100. procent)
Rørtransport af olie.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr.
Egenkapital: 14 mio. kr. Nunaoil A/S

(50 procent)
BLE TERE ET EDT YES …,

Aktiekapital: 5,0 mio. kr.
Varetager koncernens interesser i Egenkapital: 5,4 mio. kr.

efterforskning i Grønland.
Aktiekapital: 5,0 mio. kr.

Egenkapital: 28 mio. kr. Deudan GmbH
(49 procent)

 
  
 

  

BENENE] da]

> Aktiekapital: 24.500 DEM.
(100 OSL)

Egenkapital: 24.500 DEM.

   

Transmission af naturgas Deudan GmbH & Co-KG

til og fra Tyskland. (49 procent)
Aktiekapital: 50.000 DEM. '
Egenkapital: 1.142.200 DEM. Kapitalkonto: 24.600 DEM.

Vattenfall. Naturgas AB
(10 procent)

DONG Olieforsyning A/S icej
en: en emssion og salg ef naturgas
É E i Sverige.

Hvilende. Aktiekapital: 12 mio. SEK.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr. Egenkapital: 70,8 mio. SEK.
Egenkapital: 1,6 mio. kr.

 

 

DONG Litauen A/S
(100 procent)

Hvilende.
Aktiekapital: 7,0 mio. kr.
Egenkapital: 2,6 mio. kr.

= Der er indgået aftale om, at DONG bliver eneejer af Danop med virkning
fra 1. januar 2000
Note: Aktie- og egenkapital er angivet med DONGs/datterselskabers andele.

DONGs forretningsområder

Koncernen

DONG (Dansk Olie og Naturgas A/S) er
et energiselskab, som med respekt for mil-
jø og sikkerhed opererer internationalt
med produktion og forsyning af energi og
tilknyttede ydelser med Danmark som
primært marked.

Koncernens forretningsområder varetages
af de 100 procent ejede datterselskaber
DONG Naturgas A/S, DONG Efterforsk-
ning og Produktion A/S, DONG Olierør
A/S og DONG Grønland A/S. Hertil kom-
mer en række associerede virksomheder.

Alle aktier i DONG ejes af den danske stat.

DONG beskæftigede pr. 31. december
1999 572 medarbejdere mod 426 i 1998.
Årsagen til det øgede medarbejderantal er
DONGS køb af aktiviteterne i Naturgas
Syd 1/S pr. 1. juli 1999. Med principaftalen
om, at DONG bliver eneejer af Dansk
Operatørselskab (Danop), kom der med
virkning fra 1. januar 2000 yderligere 45
nye medarbejdere ind i DONG-koncernen.

Naturgas

DONG køber al den naturgas, der produ-
ceres i den danske del af Nordsøen.
Naturgassen transporteres fra felterne
gennem DONGSs anlæg til land og videre
ud til danske kunder eller til eksport.

På det danske marked sælger DONG
naturgas til de centrale kraftvarmeværker,
Endvidere sælger DONG naturgas direkte
til decentrale kraftvarmeværker, industri-
virksomheder og villakunder i Syd- og
Sønderjylland og til de kommunalt ejede
distributionsselskaber på Sjælland, Fyn og
i Midt- og Nordjylland. Endelig har
DONG kunder i Københavns og Frede-
riksberg kommuner.

Ved ikrafttrædelsen af den nye aftale (er
beskrevet i afsnittet Udfordringer og
beslutninger i de kommende år) med
Hovedstadsregionens Naturgas (HNG) og
Naturgas Midt-Nord (MN) overtager
DONG endvidere en række store indu-
strikunder og decentrale kraftvarmevær-
ker i Jylland og på Sjælland som direkte
kunder.

På eksportmarkedet sælger DONG natur-
gas til Ruhrgas og BEB i Tyskland og Vat-
tenfall Naturgas i Sverige.

Koncernen omfatter også det 100 procent
ejede tyske selskab Dangas GmbH. Gen-
nem dette selskab ejer koncernen sam-
men med de tyske naturgasselskaber
Ruhrgas og BEB et transmissionsselskab i
Nordtyskland. DONG ejer 49 procent af
det nordtyske transmissionssystem, som
forbinder det danske og det tyske natur-
gasnet,

DONG ejer ti procent af aktierne i det
svenske naturgasselskab Vattenfall Natur-
gas AB.

DONG ejer endvidere 47 procent af akti-
erne i Dansk Gasteknisk Center (DGC) og
34,3 procent af aktierne i GIS Danmark
A/S.

Efterforskning og produktion

Siden 1984 har DONG deltaget i alle nye
licenser til efterforskning efter olie og
naturgas på dansk område. Siden 1998
har DONG været producent af olie og
naturgas i den danske del af Nordsøen.

I Holland og Tyskland deltager DONG i
to licenser nær ved den danske grænse i
Nordsøen.

DONG deltager også i to licenser ved
Grønland sammen med Statoil, Phillips og
det grønlandske selskab Nunaoil.

Pr. 1. februar 1999 overtog DONG 50 pro-
cent af aktierne i Nunaoil fra den danske
stat.

På Færøerne deltager DONG i et konsor-
tium, som forbereder ansøgninger om
efterforskningslicenser ved Færøerne og i
det britiske grænseområde til Færøerne i
2000.

I februar 2000 er der indgået aftale om,
at DONG overtager det fulde ejerskab af
Dansk Operatørselskab i/s (Danop) med
virkning fra 1. januar 2000, Danop er
boreoperatør på ni og co-operatør på
yderligere fire licenser i Nordsøen.

Olietransport

DONG ejer og driver olietransportsyste-
met fra Nordsøen til råolieterminalen i
Fredericia.

   

 

 

Udskiftning. To gange om ugen henter og bringer helikopteren mandskab og udstyr fra Esbjerg.

10

 

11

Koncernen i hovedtal

 

 

 

 

Mio, kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Résultat WE : : BED :

Salg til hjemmemarked” ' : 3,745 4.834 5.358" 405400 0. 4.416
Salg til eksport oils 052.070 0 14,196 2,119 2.457 2.929"
Omsætning ” 4.815 6.030 7477 6.511 7.345
Eksportandel (pot) rn mi 22 i 20 28 : 38 40
"Bruttoresultat 5 ' 2 332 i 519871 3,731 2.739 3.706

 
  
  

Pe

naleudgifter 10158) 50160) (174) (183) (214)
Af-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

og:nedskfivninger på anlæg 1554896] 5. 31722) (812) (907) (1.014)

; André driftsudgifter. SSR Er i (475) > 2 (609) (641) ; (692): (459)
Overskud før afskr Vig på goodwill 7.008.007 380 2,104 957 2.019
Afskrivninger på goodwill ' ons ln ung 0 os (900)
Overskud af primær drift. Da 0085 55 880 1752,704 957. 0. 1,119
Fin sielle udgifter, netto 067) [0 25 (85) (50) (6) (181)
Ordinært overskud før skat … dos 841 ; 1.345 2:054 9573 938

 

R Sultat af. ikke-fortsættende aktivitet (46) i (52) 0 ou 0

 

 

 

 

 

 

 

"Overskud før skat : gg TT a9g 2.054 GT 938
Selskabsskat- me ; hur (125): C00) (285) (300)
Overskud uno Te USET 795 11,168 1.354 666. 638
Udbytte su i Tee 000 407 i. 197.

 

Goodwin or mug reg: od ou 900

 

 

 

 

 

Materielle anlægsaktiver i DE Te 67448 56.186 6.428 8100 18.097
Finansielle anlægsaktiver ” . 10 uUEe rg 79 79 222
Omsætningsaktiver ; 12,458 2.920: 3.726 2.707 5.620
"Aktiver i-ikke-fortsættende aktivitet : Bø TED gå 0 DL to ok 0
Samlede aktiver 8.982 in og: 10.233 10.881 24,839
Aktiekapital URERN Sea sk Se) ; ; 2.144 150 591144 2.144 2144 05, 2:144
Op: [mingshenieegese : i køns EL re 0 Oue 5:168
"Egenkapital ' mr upiggg. me ns Pels] 4.198 4864 00 10.478
”Langfristet gæld o og: hensættelser 2757 1 48,108 3.110 3115 0, 7 41.160
Sig Kortfristet gæld BEES SOE ;, 3,542 gø 2925 2.902 0 3.221
sig Likviditet : ; Hun) ; DE '
u Likvide midler ved årets begyndelse 11,647 511508 11,507 11781 27. 1.375
Driftens likviditetsbidrag TA6G9 NR B8 2.330 22760 2.042
Investeringernes likviditetstræk om (490) 5. (389): 799) 02.549) 4 (5.778)
Optagelse tilbagebetaling) af lån, netto (894) (1281): (657) 5 sk ul. 0. 53826
Betalt udbytte : (215) 1 (489). (600): DON. 10
Årets: likviditetsvirkninig E ; ml OG sr ane 274 (406) 5 1.590
Likvide midler ved årets: Sutnlng ' 1.508 1:507 1.781 1.375 2.965
Antal medarbejdere ved årets slutning . 401 412 416 426 572

z Omsætningsstigningen fra.1998 til 1999 skyldes fortrinsvis øget salg af: egenproduceret olie.
Det blev besluttet at. afvikle koncernens oliehandelsaktiviteter ved udgangen | af 1996. Før at muliggøre en.:sammenligning med tidligere år

er oliehandelsaktiviteterne, som var placeret i datterselskabet Dansk Olieforsyning A/S: trukket ud-af koncernkonsolideringen for sammen-
ligningsårene 1995:0og1996'og vist som én særlig post i resultatopgørelsen og balancen.

12

Nøgletal for koncernen

 

Procent 1995 1996 1997 1998 1999
Overskudsgrad 21 23 28 15 15
Afkastningsgrad 11 15 21 9 8
Egenkapitalforrentning 31 39 36 15 6
Overskud pr. 100 kr. aktie 37 54 63 31 29
Udbytte pr. 100 kr. aktie 23 28 19 0 9
Payout ratio 62 51 30 0 30
Egenkapitalandel (soliditet) 30 36 41 45 42
Aktiernes indre værdi 125 152 196 227 488

Beregning af nøgletal

Overskudsgrad -
Omsætning

Egenkapitalforrentning Gns. egenkapital

Udbytte x 100

Udbytte pr. 100 kr. aktie
ytie p ! Aktiekapital ultimo

Egenkapital ultimo x 100

Egenkapitalandel -
Samlede passiver

Overskud af primær drift x 100

Overskud efter skat x 100

Afkastningsgrad

Overskud pr. 100 kr. aktie

Payout ratio

Aktiernes indre værdi

Overskud af primær drift x 100

Overskud efter skat x 100

Gns. investeret kapital

Gns. aktiekapital

Udbytte x 100
Overskud efter skat

Egenkapital ultimo x 100
Aktiekapital ultimo

13

Bestyrelsens beretning

 

14

Resultat for 1999
DONG-koncernen fik i 1999 et overskud
efter skat på 638 mio. kr. mod 666 mio.
kr. i 1998. Resultatet er påvirket af en
afskrivning på 900 mio. kr. på goodwill i
forbindelse med købet af aktiviteterne i
Naturgas Syd 1/S i 1999,

Før skat blev resultatet i 1999 et overskud
på 938 mio. kr, mod 951 mio. kr. året før.

 

Resultatet for 1999 blev bedre end forven-
tet i koncernens halvårsrapport. Det skyl-
des primært højere salgspriser på natur-
gas og olie i andet halvår 1999,

Omsætningen blev i 1999 på 7.345 mio.
kr. mod 6.511 mio. kr. i 1998. Årsagen til
omsætningsstigningen er primært højere
salgspriser for naturgas i 1999 i forhold til
året før. DONGS voksende udvinding og
salg af olie har også påvirket omsætnin-
gen positivt.

 

På eksportmarkederne solgte DONG i
1999 for 2.929 mio. kr. Eksportandelen
udgjorde 40 procent.

DONG-koncernen
Resultat (efter skat) 1995-1999

Mio. kr.
i 1500 1.354

 

1000
: 666 — 638 —

500

KEEL 1997 1998 1999

 

DONG-koncernen
Egen- og fremmedkapital 1995-1999

Mio. kr.

    
 
  
   

25000 24.839

20000

15000

—— — 10.881
10000 — 8.982 — 9.128 —… 10.238

5000 j EH

1995 1996 1997 1998 KEEL)

Soliditetsgrad (Egenkapital i procent af balancen)
30% 36% 41% 45% 42%

EH Fremmedkapital

HH Egenkapital

 

Sikkerhed. Ingen stiger ud, før HEO'en
(helikopter-officeren) giver klartegn.
15

Bestyrelsens beretning

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et
udbytte på 191 mio. kr. for 1999, Det sva-
rer til 30 procent af resultatet efter skat.

Pr. 31. december 1999 udgør egenkapita-
len 10.478 mio. kr. Siden årsregnskabet
1998 er egenkapitalen øget med 5.614
mio. kr. Beløbet er sammensat af opskriv-
ning af DONGSs naturgasanlæg med 7.600
mio. kr. med fradrag af udskudt skat
2.432 mio. kr. samt henlæggelse af årets
overskud med 446 mio, kr.

DONGSsS egenkapitalandel er i 1999 faldet
fra 45 til 42 procent.

Skat

Der er i 1999 hensat 300 mio. kr. til sel-
skabsskat. Heraf udgør 50 mio, kr. aktuel
skat og 250 mio, kr. udskudt skat.

Forventninger til 2000

For stort set alle koncernens aktiviteter
gælder, at resultaterne er stærkt afhængi-
ge af udviklingen i oliepris og valutakur-
ser, For naturgasforretningen har også
vejret - og dermed varmeforbruget - stor

Produktion og forbrug af olie og naturgas
i Danmark 1995-1999

Mio: tons oligækvivalenter
25

 

 

1995 1996

Forbrug af olie og naturgas
HH Naturgasproduktion
i Olieproduktion

Kilde: Energistyrelsen

16

 

indflydelse på omsætningen og indtjenin-
gen.

Resultatet for 2000 er derfor vanskeligt at
forudsige. Udsving i oliepriser og valuta-
kurser kan ændre resultatet med adskilli-
ge hundrede mio. kr. I 1999 var den gen-
nemsnitlige oliepris 17,3 USD/tønde mod
cirka 12,7 USD/tønde i 1998, Dollarkur-
sen var i gennemsnit på cirka 6,98
kr./USD mod cirka 6,70 kr./USD i 1998.

Efter voldsomme stigninger i oliepriserne
i 1999 forventer DONG, at olieprisen i
2000 forbliver på et forholdsvis højt
niveau, Resultatet for 2000 bliver også
påvirket af lavere afskrivninger på good-
will foranlediget af købet af Naturgas Syd
I/S i 1999,

Den forestående markedsåbning fra
medio 2000 forventes ikke at få væsentlig
indflydelse på DONGs resultat i 2000.

Samlet forventes det, at DONGS resultat
efter skat for 2000 bliver væsentligt høje-
re end resultatet for 1999.

Prisen på råolie
1995-1999

USD pr. tønde ;

DKK pr: tønde

   

9 1995 1996 1997 1998 1999 0
== USD pr. tønde

== DKK pr. tønde
Note: Månedsgennemsnit

 

Alt i et, Siri-installationen er en integreret
beboelses-, processerings- og brøndhovedplatform,

jvf,

STS SST TRT S SST SEAN
ENDS ES Na,

LEES

 

17

Udfordringer og beslutninger i de nærmeste år

Hidtil har gasmarkedet i Europa fortrins-
vis været dækket af nationale gasselska-
ber. Denne markedsopdeling bliver nu
brudt op, og den altoverskyggende udfor-
dring for DONG i de kommende år bliver
konkurrencen i forbindelse med åbningen
af el- og gasmarkederne i Europa.

Samtidig bliver el- og gasmarkedet i Euro-
pa internationaliseret, og de store gassel-
skaber investerer i udenlandske selskaber
eller indgår strategiske alliancer for at
styrke deres position på markedet.

Også det danske naturgasmarked vil i takt
med markedsudviklingen blive en del af
det internationale marked, og DONG vil i
stigende grad mærke konkurrencen fra de
store udenlandske aktører. De internatio-
nale olie-, gas-, og elselskaber er kende-
tegnet ved at være store, økonomisk
stærke koncerner, der arbejder på tværs
af landegrænserne som integrerede ener-
giselskaber, der tilbyder deres kunder et
bredt udvalg af energiydelser.

Europæiske olie- øg gasselskaber
Omsætning 1998

 

 

Note: Omsætning omregnet til danske kroner
med valutakursen for december 1998

DONG må derfor være parat til at tage
konkurrencen op med de udenlandske
selskaber, som forventes at tilbyde både el
og naturgas og andre ydelser på ener-
giområdet på det danske marked.

Før at kunne konkurrere på lige vilkår er
det nødvendigt, at DONG udvikles til at
være leverandør af kombinerede energi-
produkter og samtidig styrker sin position
i forbindelse med fremtidige indkøb af
naturgas til DONGs kunder. Derfor vur-
derer DONG muligheden for at styrke sin
markedsposition gennem strategisk sam-

arbejde eller alliancer med et eller flere af
de danske el-selskaber. DONGSs mar-
kedsposition kan også sikres gennem sam-
arbejder og alliancer med en eller flere
udenlandske partnere.

DONGSs markedsposition

DONG indgik den 29. januar 2000 en
principaftale med HNG og MN. Principaf-
talen er en udmøntning af aftalen mel-
lem regeringen og HNG/MN af 23. juni
1999 om struktur og støtteforhold i gas-
sektoren. Principaftalen skal inden 1. juli
2000 udmøntes i en endelig aftale, der
skal afløse den hidtidige 4. juni-aftale fra
1987 samt Tillægsaftalen, der hidtil har
reguleret forholdet mellem DONG og de
regionale selskaber.

Aftalen indebærer en ny deling af marke-
det mellem DONG og HNG/MN, DONG
overtager forsyningen til alle industrikun-
der over 300.000 m3 pr. år samt til alle
kraftvarmeværker med et aftag over fem
mio. m3 pr. år og alle elværksejede værker
over 300.000 m: pr. år. HNG og MN
fortsætter som distributions- og forsy-
ningsselskaber og kan ikke gå ind i kom-
merciel gashandel, De to selskaber vareta-
ger fremover salget til kunder med et års-
forbrug på under 300.000 m3 pr, år til
faste priser og vilkår samt salget til min-
dre kraftvarmeværker. Desuden varetager
HNG/MN driften af distributionsnettet.
Aftalen indebærer endvidere, at
HNG/MN køber al naturgas til de små
kunder fra DONG.

Aftalen medfører endvidere, at HNG/MN
har en robust økonomi frem til 2014.
Aftalen giver dermed HNG/MN en
gældsafvikling, hvor der allerede de første
år sker en væsentlig nedbringelse af
HNG/MNs gæld.

Naturgas Sjælland og Naturgas Fyn har
mulighed for at tilslutte sig aftalen.
Såfremt selskaberne ikke tilslutter sig
aftalen, vil DONG indlede forhandlinger
om en ny aftale, der kan afløse 4. juni-
aftalen, som DONG forventer vil bortfal-
de med markedsåbningen.

Med DONGSs overtagelse af Naturgas Syd
den 1. juli 1999 blev DONGS forretnings-
område udvidet til også at omfatte distri-
butionsaktiviteterne i Syd- og Sønderjyl-

land. Dermed fik DONG ansvaret for det

direkte salg til knap 60.000 kunder. heraf
cirka 54.000 villakunder. Med den nye
aftale med HNG/MN overtager DONG
yderligere 165 industri- og kraftvarme-
kunder i HNG's område (i alt 500 mio. m?
pr. år) og 193 industri- og kraftvarmekun-
der i MN's område (i alt 933 mio. m: pr.
år).

På fremtidens konkurrencemarked får
den direkte kundekontakt afgørende
betydning for DONGSs positionering i
markedet. Derfor er det væsenligt for
DONG, at koncernen - i takt med mar-
kedsåbningen - kan fastholde og udvikle
kundeforholdet.

Ud fra et forretningsmæssigt synspunkt
ville det efter DONGs vurdering være det
optimale udgangspunkt på det liberalise-
rede marked, hvis alle de danske natur-
gasselskaber blev samlet i et selskab.

Den nye aftale med HNG/MN - og over-
tagelsen af Naturgas Syd i juli 1999 - bety-
der imidlertid samlet, at DONG mængde-
mæssigt forsyner cirka 65 procent af de
direkte kunder i Danmark. Før 1. juli
1999 var DONGSs andel af dette marked
kun cirka 20 procent. Med denne nye
aftale får DONG et godt udgangspunkt i
forberedelserne til den konkurrencesitua-
tion, der opstår, når naturgasmarkedet
åbnes medio 2000.

Det er væsentligt, at aftalen og dermed
aftalegrundlaget får en bred politisk
opbakning, og at Principaftalen under-
støttes af lovgivningen, herunder særligt
den nye lov om naturgasforsyning.
DONGS bestyrelse har ved godkendelsen
af principaftalen baseret sig på en for-
ventning om, at gassen stadig kan bevare
en central placering på energimarkedet,
og at de regionale selskabers omkostnin-
ger dækkes via det aftalte transporttarif-
system.

Ny gaslovgivning

Miljø- og energiministeren har fremsat
forslag til ny lovgivning om naturgasforsy-
ning. Lovgivningen udmønter EU's gasdi-
rektiv i Danmark.

Lovforslaget indebærer, at DONGs eneret-
tigheder ophæves, og at der indføres et
nyt bevillingssystem for naturgasaktivite-
ter.

Lovforslaget fastsætter en trinvis markeds-
åbning i Danmark med en åbning på 30
procent af markedet i 2000. Denne
åbning er i overenstemmelse med gasdi-
rektivets minimumskrav og tager samtidig
hensyn til DONGSs take-or-pay-forpligtel-
ser over for Dansk Undergrunds Consort-
jum (DUC) og andre leverandører.

Det er helt afgørende for DONG, at mar-
kedsåbningen skaber reelt lige vilkår for
alle leverandører i alle lande. Vilkårene
for adgangen til det danske naturgasmar-
ked må ikke være lempeligere end de til-
svarende vilkår i vore nabolande.

Med den nye lovgivning og markeds-
åbningen vil DONG nødvendigvis komme
til at afgive kunder til konkurrerende
energiselskaber. Det er DONGs mål at
fastholde mindst 80 procent af det danske
naturgasmarked efter liberaliseringen. For
at indfri målsætningen arbejder koncer-
nen til stadighed på at udvikle de bedste
ydelser til kunderne til konkurrencedygti-
ge priser.

Reservegrundlag

De seneste vurderinger af gasreserverne i
den danske del af Nordsøen viser, at der
er mulighed for at udbygge den danske
gasproduktion væsentligt i DUCSs licens-
områder.

Den bedst mulige markedsposition forud-
sætter dog også, at DONG styrker sine
egne produktionsaktiviteter.

DONG har i 1999 øget sin egenprodukti-
on af olie og gas væsentligt. Produktionen
vil stige yderligere i 2000, DONGs pro-
duktion vil imidlertid falde allerede fra
2001.

Nye produktionsmetoder vil i en vis
udstrækning kunne øge udnyttelsen af
reserverne i de eksisterende felter, men
ikke tilstrækkeligt til at udsætte et pro-
duktionsfald særlig længe. DONG lægger
fortsat vægt på mulighederne i dansk
område. Men selv om der gøres nye fund
på dansk sokkel, vil en udbygning ikke
kunne gennemføres så hurtigt, at ny pro-
duktion kan komme i gang, inden pro-
duktionen på de eksisterende felter
begynder at falde.

For at holde et konstant produktionsni-
veau er det derfor nødvendigt, at DONG
engagerer sig i produktion af olie og gas
uden for dansk område. DONG under-
søger derfor mulighederne for at supplere
koncernens reservegrundlag primært i de
nærtliggende områder i Nordsøen. Even-
tuel gas fra nye felter kan bringes i land
gennem DONGSs eksisterende gaslednin-
ger.

Investeringer

Efterforskning

Den danske sokkel er det primære områ-
de for DONGs efterforskningsaktiviteter,
og DONG arbejder for at fastholde olie-
selskabernes interesse ved løbende at
markedsføre Danmark som efterforsk-
ningsområde.

Ved Grønland skal der gennemføres en
boring i Fylla-licensen ud for Nuuk i som-
meren 2000. DONG deltager gennem
DONG Grønland A/S med en andel på
8,5 procent. Desuden deltager DONG
gennem sit 50 procents medejerskab af
Nunaoil, der har en andel på 15 procent.

Ved Færøerne søger DONG sammen med
sine partnere om licens ved den første
færøske udbudsrunde, der blev åbnet i
februar 2000.

Foruden efterforskning i Danmark, Grøn-
land og Færøerne vurderer DONG løben-
de efterforskningsmulighederne i nærtlig-
gende områder. Dermed sikres det, at
erfaringerne fra dansk, grønlandsk og
færøsk område kan udnyttes i den fremti-
dige efterforskning.

Produktion

I 1999 startede produktionen på Siri- og
Syd Arne-felterne, Dermed fik DONG for
første gang for alvor indtægter fra pro-
duktion og overskud på efterforsknings-
og produktionsaktiviteterne. DONG skal i
de kommende år medvirke til at sikre en
optimal økonomisk og driftsmæssig
udvinding af reserverne i felterne.

For at opretholde og videreudvikle pro-
duktionsaktiviteterne bliver der i årene
fremover behov for fortsatte investeringer
i efterforskning, udbygning og eventuelle
opkøb af allerede producerende felter.

Inden for de nærmeste år kan det komme
på tale, at Amalie-feltet skal udbygges.

Danop

Der er indgået en aftale om, at DONG
bliver eneejer af Danop med virkning fra
1. januar 2000, idet DONG køber
DENERCO OILs andel på 50 procent i sel-
skabet,

Med 100 procents ejerskab af Danop er
DONG operatør på ni licenser i Nordsøen
og co-operatør på fire licenser. DONG har
dermed fået direkte adgang til en betyd-
ningsfuld teknisk kompetence på opera-
tørområdet, som supplerer den kompe-
tence, koncernen har opbygget inden for
anlæg og drift af olie- og naturgasanlæg
og gaslagre.

Naturgasanlæg

I 1999 afsluttede DONG arbejdet med at
anlægge naturgasledningen fra Syd Arne-
feltet via Harald-platformen til Nybro
Gasbehandlingsanlæg. Ledningen blev
taget i brug i november 1999,

DONG forbereder etablering af en stik-
ledning til Avedøreværket ved Køben-
havn. Avedøreværket er under udbygning
med en ny blok, der skal anvende mini-
mum 600 mio. m3 naturgas årligt, Stikled-
ningen skal være færdig i 2001, hvor
anlægget forventes sat i drift.

19

Udfordringer og beslutninger i de nærmeste år

 

 

20

MIR PANIREDR ENE K
MEKENGGE NSA
SLANGE TU CLOSE
BR AN:

 

 

Pause. Den faste besætning på Siri er på 25 mænd og
kvinder. De arbejder i to skift i 12 timer af gangen.

DONG og det polske gasselskab POGC
forbereder etablering af en naturgasled-
ning fra Danmark til Polen. Beslutningen
om at etablere ledningen træffes, når der
er enighed om salg af dansk naturgas til
Polen. Afhængig af kapaciteten forventes
den såkaldte BalticPipe at koste mellem
2,5 mia. kr. og 3,5 mia. kr. Hertil kommer
investeringer i landsystemer i såvel Polen
som i Danmark.

DONG vurderer, at BalticPipe vil komme
til at spille en central rolle for udviklingen
af et sammenhængende gasmarked i
Østersø-regionen. Blandt andet på denne
baggrund arbejder DONG og POGC for
at få udvidet kredsen af interessenter bag
BalticPipe.

Der er endvidere mulighed for at forbinde
det norske og det danske gastransmissi-
onsnet, således at naturgas fra Norge kan
transporteres via Danmark og BalticPipe
til Polen.

Nye forretningsområder

For at sikre et bredt udbud af energiydel-
ser til kunderne og samtidig udvikle
DONGSs forretningsgrundlag undersøger
DONG løbende mulighederne for at ind-
drage nye forretningsområder inden for
energiområdet under koncernen.

I 1999 blev det besluttet, at DONG som et
pilotprojekt skulle indgå som ejer af en
vindmølle ved Nybro.

I 1999 videreudviklede DONG sit engage-
ment i udviklingen af geotermisk energi
ved at indgå et samarbejde med en grup-
pe el- og fjernvarmeselskaber med hen-
blik på at undersøge mulighederne for at
etablere et geotermisk demonstrationsan-
læg ved København.

21

Hoved- og nøgletal for naturgas

 

22

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Resultat
Omsætning 4.058 5.133 6.474 5.677 5.805
Bruttoavance 1.853 2.372 3.177 2.222 3.015
Af- og nedskrivning på anlæg (460) (486) (509) (525) (713)
Andre driftsudgifter. (353) (469) (448) (498) (420)
Overskud før afskrivning på goodwill 1.040 1.417 2.220 1.199 1.882
Afskrivning på goodwill 0 0 0 0 (900)
Overskud af primær drift 1.040 1.417 2.220 1.199 982
Finansielle udgifter, netto (180) (59) (106) (83) (208)
Overskud før skat 860 1.358 2.114 1.116 774
Sambeskatningsbidrag 0 (466) (724) (384) (250)
Overskud 860 892 1.390 732 524
Udbytte 650 775 917 250 157
Balance
Goodwill 0 0 0 0 900
Tekniske anlæg 5.709 5,504 5,415 6.300 15.968
Samlede åktiver 7.753 7.307 8.014 7.891 21.133
Aktiekapital 1.794 1.794 1.794 1.794 1.794
Opskrivningshenlæggelse 0 0 0 0 5.168
Egenkapital 2.107 2.224 2.697 3.179 8.714
Langfristet gæld og hensættelser 2.272 2.662 2.373 1.962 9.624
. Kortfristet gæld 3.374 3.021 2,944 2,750 2.795
Investeringer 474 282 420 1,424 493
Nøgletal (procent)
Qverskudsgrad 26 28 34 21 17
Afkastningsgrad 13 18 28 15 9
Egenkapitalforrentning 43 41 56 25 9
Overskud pr. 100 kr. aktie 48 50 77 41 29
Udbytte pr, 100 kr. aktie 36 43 51 14 9
Egenkapitalandel. (soliditet) 27 28 34 40 41
Aktiernes indre værdi 117 124 150 177 486
Afsætning af naturgas (mio. må):
Hjemmemarked 2.992 3.518 3.635 3.971 4.136
Eksport 1.585 1.804 2.955 2.663 2.714
Afsætning. af naturgas i aft 4,577 5.322 6.590 6.634 6.850
Antal medarbejdere ved årets slutning 207 207 211 200 343

DONG Naturgas A/S

DONGS naturgasaktiviteter varetages af
datterselskabet DONG Naturgas A/S.
Koncernens vigtigste naturgasmarked er
det danske, hvor omkring 300.000
hustande og cirka 1.000 industrivirksom-
heder, kraftvarmeværker og fjernvarme-
værker forsynes med naturgas. Direkte
eller indirekte forsynes omkring to mio.
danskere med varme baseret på naturgas,
og i alt er cirka 22 procent af Danmarks
samlede energiforbrug baseret på natur-
gas.

DONG køber i dag langt størstedelen af
sine naturgasleverancer fra DUC, Endvi-
dere køber DONG naturgas fra Lulita-fel-
tet og Syd Arne-feltet.

På det danske marked sælger DONG
naturgas til de centrale kraftvarmeværker.
Endvidere sælger DONG naturgas direkte

til decentrale kraftvarmeværker, industri-
virksomheder og villakunder i Syd- og
Sønderjylland og til de kommunalt ejede
distributionsselskaber på Sjælland, Fyn og
i Midt- og Nordjylland. Endelig har
DONG kunder i Københavns og Frede-
riksberg kommuner.

Ved ikrafttrædelsen af den nye aftale (er
beskrevet i afsnittet Udfordringer og
beslutninger i de kommende år) med
Hovedstadens Naturgasselskab (HNG) og
Naturgas Midt-Nord (MN) overtager
DONG endvidere en række store indu-
strikunder og decentrale kraftvarmevær-
ker i Jylland og på Sjælland som direkte
kunder.

På eksportmarkederne sælger DONG
naturgas til Ruhrgas og BEB i Tyskland
samt til Vattenfall Naturgas i Sverige.

 

Naturgas

Resultat for 1999

Omsætningen for naturgasområdet blev på
5.805 mio. kr. mod 5.677 mio. kr. i 1998.

Overskuddet blev 524 mio. kr. mod 732
mio. kr. i 1998, I 1999 er der udgiftsført et
sambeskatningsbidrag til moderselskabet
på 250 mio. kr. mod 384 mio. kr. året før.

Af årets resultat foreslår bestyrelsen, at
der udbetales 157 mio, kr. som udbytte til
moderselskabet. Herefter udgør egenkapi-
talen i DONG Naturgas 8.714 mio. kr.
mod 3.179 mio. kr. i 1998.

Stigningen i egenkapitalen udgøres af en
henlæggelse vedrørende DONG Naturgas'
anlæg på 5.168 mio. kr. samt henlæggelse
af årets resultat med 367 mio. kr.

Ved overtagelsen af aktiviteterne i Natur-
gas Syd blev distributionsnettet i Syd- og
Sønderjylland vurderet og værdisat til den
forventede fremtidige indtjening (nytte-
værdien) på 2,7 mia. kr.

Pr. 31. december 1999 blev den regnskabs-
mæssige værdiansættelse af de anlægsakti-
ver i DONG Naturgas, der anvendes til

transport og lagring af naturgas, opskrevet
til en værdi, der afspejler den forventede
fremtidige indtjening for selskabet. Revurde-
ringen omfatter DONGSs transmissions-
system, Nybro Gasbehandlingsanlæg, natur-
gaslagrene, søledningen fra Tyra til Nybro
og søledningen fra Syd Arne til Nybro.

Resultatet af denne vurdering er, at alle
anlæg på nær Syd Arne-ledningen vurde-
res at have en væsentligt større værdi end
den hidtil bogførte værdi.

Den bogførte værdi af naturgasanlæggene
udgør herefter 16,0 mia. kr.

Udviklingen i salget

DONGSs samlede salg af naturgas i 1999
var på 6,9 mia. m3, Heraf blev 4,1 mia. m3
solgt på det danske marked. Salget forven-
tes at vokse i de kommende to-tre år,
hvor efterspørgslen efter naturgas i Dan-
mark ventes at stige til 5,4 mia. m3 årligt.

Medregnes DONGSs eksportkontrakter
med Tyskland og Sverige, forventes mar-
kedet for salg af dansk naturgas at vokse
til godt 8,5 mia. m3 årligt om to-tre år.

Naturgas
Resultat (efter skat) 1995-1999

Mio, kr.

 

1600

 

 

   

1200

  

— 860 — 892
800

400

Naturgas
Omsætning 1995-1999

Mio. kr.

 

| 7000
6.000
5.000
4.000 o -
3.000 | d (|
2.000 É OH M
| HM mM

OEE

1,000

 

1996 1997 LEE REEL

23

Naturgas

Salg i Danmark

På det danske marked blev der i 1999
solgt 4136 mio m3 naturgas. Det er en
fremgang på godt fire procent i forhold til
året før, hvor der blev solgt 3.971 mio. mi.

Naturgassens andel af det totale danske
energiforbrug var i 1999 cirka 22 procent.
Naturgas anvendes ikke i den danske
transportsektor, og hvis denne sektor fra-
regnes, var naturgassens andel af det
totale energiforbrug på godt 29 procent.

Naturgas
Temperaturens betydning
for omsætningen 1995-1999

Er 10) (eee |

Mio. kr. Grader

 

SENERE ETS

HH Påvirkning af omsætning som følge af
afvigelse fra et normalår (mio, kr.)

Årets gennemsnitlige temp. i forhold
til et normalår (grader)

Bemærk: Figuren viser, hvorledes et koldt eller varmt
år påvirker omsætningen for naturgasforretningen.
Eksempelvis: 1999 blev i gennemsnit 0,8 grader
varmere end et normalår, hvilket betød en reduktion
af omsætningen på cirka 164 mio. kr.

 

 

Husstande og mindre virksomheder
Salget til private husstande og mindre
virksomheder blev i 1999 på 942 mio. må.
I løbet af året kom der 8.500 nye kunder
til Dermed blev 297.300 husstande og
mindre virksomheder forsynet med
naturgas ved udgangen af 1999. Blandt
de kunder, der har mulighed for at vælge
naturgas som varmekilde, udgør natur-
gassens markedsandel cirka 78 procent.
Ved udgangen af 1999 var der indgået
kontrakter med cirka 304.300 kunder.

Industri og kraftvarme

Salget til de store kunder i industrien og
den industrielle kraftvarme steg i årets
løb med godt fem procent til i alt 1.215
mio. m3, mens salget til decentral kraft-
varme på 1.333 mio. m3 var på niveau
med afsætningen i 1998.

Naturgasselskaberne indgik i 1999 aftaler
om leverancer til seks nye decentrale og
industrielle kraftvarmeanlæg. Ved årsskif-
tet var der indgået aftale om leverancer

 

Vedligehold, Hver dag byder på nye udfordringer.
24

 

25

Naturgas

på i alt cirka to mia. m3 naturgas årligt til
decentrale og industrielle kraftvarmean-
læg, og dette marked forventes i løbet af
nogle år at stige til et niveau på cirka 2,1
mia, m3 årligt.

Centrale kraftvarmeværker

Salget til de centrale kraftvarmeværker
blev i 1999 på 646 mio. m3, Det er 23 pro-
cent mere end året før.

De aftaler, DONG har indgået med
Elsam/Elkraft, medfører, at salget af
naturgas til centrale kraftvarmeværker
om få år kommer op på cirka en mia. må
årligt. Naturgas vil dermed dække cirka
15 procent af de centrale kraftvarmevær-
kers brændselsforbrug.

DONG og I/S Sjællandske Kraftværker
forhandler om salg af yderligere naturgas
til forsyning af den nye blok på Avedøre-
værket ved København. Den nye kraft-
værksblok skal efter planen tages i brug i
2001.

Eksport

Eksporten af naturgas udgjorde i 1999
2.714 mio. må, DONG eksporterede der-
med 40 procent af sit samlede naturgas-
salg.

DONG har indledt forhandlinger med
Vattenfall Naturgas om forlængelse af
eksportaftalerne til Sverige. De nuværen-
de aftaler udløber gradvist fra 2003.

DONG og det polske naturgasselskab
POGC har indledt forhandlinger om eks-
port af naturgas fra Danmark til Polen.
Samtidig undersøger de to selskaber i fæl-
lesskab muligheden for at etablere en
naturgasledning mellem Danmark og
Polen.

Investeringer

Anlægsinvesteringerne på naturgasområ-
det udgjorde 493 mio. kr. i 1999, Investe-
ringerne omfatter primært udgifterne til
det afsluttende arbejde med at etablere
søledningen fra Syd Arne-feltet.

Drift og vedligehold

DONG prioriterer drift og vedligehold af
de tekniske anlæg højt. DONGSs krav til
sikkerhed på selskabets anlæg fastholdes,

26

 

 

 

 

 

Volumen mia. m3/år DONG Regionale Total
selskaber

30. juni 1999 3,9 5,0

Efter sammenlægning med NGS :

1. juli 1999 3,0 5,0

Efter principaftale med HNG/MN

1. januar 2000 1,7 5,0

 

uanset at den fremtidige konkurrence på
gasmarkedet vil medføre yderligere foku-
sering på minimering af omkostningerne,

Der har i årets løb ikke været fejl og
uheld på DONGSs systemer, som har
påvirket forsyningen til kunderne. Der
blev heller ikke konstateret fejl på
DONGS IT-systemer i forbindelse med
overgangen til år 2000.

Afgift på naturgas

Med Finansloven for 2000 vedtog Folke-
tinget i efteråret 1999, at energiafgiften på
naturgas skulle forhøjes med 10 øre, såle-
des at afgiften på naturgas pr. 1. januar
2000 udgør 160 øre pr. m3, Efter denne
afgiftsforhøjelse svarer afgiften på natur-
gas til cirka 85 procent af afgiften på olie.
Den danske afgiftsfavorisering af naturgas
i forhold til olie er dermed på niveau med
vores nærmeste nabolande, men væsent-
ligt mindre end et EU-gennemsnit.

Nyt aftalegrundlag

Den 29. januar 2000 indgik DONG og
HNG/MN en aftale, der udmønter afta-
len mellem regeringen og HNG/MN af
23. juni 1999 om struktur og støtteforhold
i gassektoren (Sankt Hans aftalen).

Aftalen indebærer, at de to regionale sel-
skaber fortsætter som "hvile-i-sig-selv” sel-
skaber, som ikke må engagere sig i kom-
mercielle aktiviteter. Samtidig overgår i alt
cirka 260 industrikunder og industrielle
kraftvarmeværker samt cirka 100 decen-
trale kraftvarmeværker fra HNG/MN til
DONG.

Af ovenstående tabel fremgår, hvorledes
DONGSs andel af slutkundemarkedet er

øget fra cirka 20 procent før sammenlæg-
ningen med Naturgas Syd til cirka 65 pro-
cent efter den nye aftale med HNG/MN.

Principaftalen fastlægger tariffer for beta-
ling af transport gennem HNG/MN's net.
Disse tariffer vil gælde for både DONGs
og tredjeparts transport af gas til kunder,
der forsynes via HNG/MN's net, Trans-
portindtægterne udgør basis for
HNG/MNs fremtidige gældsafvikling.

HNG/MN tager kun en mindre risiko,
hvis slutkundepriserne over for
HNG/MNSs kunder bliver nedsat som føl-
ge af markedspres eller eventuelt efter
pålæg fra de regulerende myndigheder.
Principaftalen skal udmøntes i en endelig
aftale inden 1. juli 2000. Naturgas Fyn og
Naturgas Sjælland har mulighed for at til-
slutte sig aftalen.

Ny gaslovgivning

Regeringen fremsatte i marts 2000 forslag
til ny lov for naturgasforsyning. Lovforsla-
get indebærer blandt andet, at DONGs
enerettigheder til transmission af, lagring
af og handel med naturgas ophæves.

Fra lovens ikræfttræden indføres der en
gradvis åbning af naturgasmarkedet for
konkurrence.

Efter lovforslaget varetager DONG fortsat
forsyningssikkerheden til de danske
naturgaskunder.

 

 

Omtanke, Enhver arbejdsopgave kræver præcision.

27

Naturgas

 

28

 

Nervecenter, Fra kontrolrummet
styres alle processer.

Elværksaftalerne

Som følge af den nye konkurrencelov har
DONG i 1998 anmodet Konkurrencesty-
relsen om dispensation for selskabets
aftaler med elværkerne. Elsam og Elkraft
har ikke ønsket dispensation, men har
varslet aftalerne afkortet eller ophævet.
På denne baggrund ligger sagen nu til
behandling hos Konkurrencemyndighe-
derne. Energistyrelsen har til Konkurren-
cestyrelsen udtalt, at aftalerne bør løbe
frem til 2012 som følge af den offentlige
regulering på energiområdet. Energistyrel-
sen har i sin vurdering lagt vægt på, at
elværkerne og DONG har haft betydelige
investeringer som følge af aftalerne, og at
DONG er bundet af sine take-or-pay-afta-
ler med DUC. Endvidere har Energistyrel-
sen i sin konklusion lagt vægt på, at der
er store samfundsmæssige hensyn forbun-
det med naturgasprojektet.

Naturgasselskabernes
prisfastsættelse

I 1997 indbragte Gas- og Varmeprisudval-
get en kendelse fra Konkurrenceanke-
nævnet om prisen på naturgas til de
decentrale kraftvarmeværker og fjern-
varmeværker for Østre Landsret, Lands-
retten kom i februar i 1999 med en
såkaldt skriftlig tilkendegivelse om, at
landsretten i en eventuel dom ville frifin-
de naturgasselskaberne. Landsretten fandt
således naturgasselskabernes priser over
for decentrale kraftvarmeværker og fjern-
varmeværker rimelige, og landsretten
foreslog derfor et forlig, som indebar, at
sagen blev hævet. Sagens parter — DONG,
KOMGAS og Gas- og Varmeprisudvalget -
accepterede efterfølgende landsrettens til-
kendegivelse, og sagen blev i april 1999
hævet uden dom.

29

Forsyning med naturgas

 

30

 

Energi, Mandskabet i kabyssen
sørger for rigelig mad til alle.

Nye leverancer af naturgas

DONGS aftaler med DUC omfatter en
samlet leverance på op til 7,5 mia. m3
årligt. DUC og DONG gennemfører for
tiden i fællesskab en vurdering af DUCs
reservegrundlag, og de seneste vurderin-
ger af gasreserverne i den danske del af
Nordsøen viser, at reserverne er større
end hidtil antaget, således at der er basis
for en større dansk gasproduktion. Der-
med bliver produktionen så stor, at
mængderne ikke i de nærmeste år kan
afsættes på det danske og det svenske
marked, ligesom det ikke vurderes muligt
at afsætte yderligere mængder på det
tyske marked på forretningsmæssigt
acceptable vilkår. På denne baggrund ind-
ledte DONG og det polske gasselskab
POGC i februar 2000 forhandlinger om
gas-eksport fra Danmark til Polen.

Samtidig forbereder de to selskaber etab-
leringen af en gasledning mellem Dan-
mark og Polen.

Den nye naturgasledning - BalticPipe - vil
ikke kun være en transportrute for dansk
gas til Polen, men skal ses som et vigtigt
element i den samlede gasinfrastruktur i
Østersøområdet. Den nye forbindelse vil
give gode muligheder for at få flere gas-
producenter ind på markedet og tilføre
regionen en øget sikkerhed i gasleverancer.

Afhængig af udviklingen af gasmarkedet
og infrastrukturen i Østersøregionen vil

der med tiden også kunne leveres natur-
gas via Polen til Danmark.

Foruden leverancerne fra DUC har
DONG aftale med Amerada Hess-grup-
pen om køb af naturgassen fra Syd
Arne-feltet. Gasleverancen fra Syd Arne-
feltet startede i november 1999,

DONG har ligeledes indgået aftale om
køb af naturgassen fra Statoil-gruppens
del af Lulita-feltet, der blev sat i produkti-
on i 1998, Mængderne er dog beskedne.

Der er også mulighed for gaskøb fra fel-
ter, der ligger tæt på dansk område i
Nordsøen, således at gassen kan trans-
porteres i land via DONGSs ledningsnet,

Infrastruktur

DONGS kapacitet for transport af natur-
gas fra Nordsøen blev i november 1999

31

Forsyning med naturgas

øget til i alt cirka 40 mio. m3 pr. døgn, da
ledningen fra Syd Arne-feltet til Nybro
blev taget i brug.

Med den øgede transportkapacitet sikrer

den nye ledning, at der er skabt mulighed
for at udvikle nye olie- og naturgasfelter i
den danske del af Nordsøen og felter, der
grænser op til dansk område.

Syd Arne-ledningens opkobling til
Harald-feltet gør det desuden muligt at
omdirigere naturgas fra Tyra-platformen
til Harald-feltet og videre til land gennem
den nye ledning. Ledningen medvirker til,
at forsyningerne til Danmark er sikret i
en nødsituation, hvor der måtte ske et
brud på Tyra-ledningen.

Den nye ledning kan også anvendes til
transport af yderligere naturgasmængder
fra DUC.

DONG indledte i 1999 forhandlinger med
det svenske gasselskab, Sydgas, om transit
af naturgas til Sverige gennem Danmark.

Baltic Gas og øvrigt
energisamarbejde i Østersøregionen
Østersøregionen har fået en voksende
politisk og kommerciel betydning i de
senere år, og DONG har igennem de
seneste år øget selskabets aktiviteter på
gasområdet i regionen.

I 1999 var DONG igen vært for en konfe-
rence for naturgasselskaberne i Østersøre-
gionen. Her blev det besluttet at formali-
sere samarbejdet mellem selskaberne. På
den baggrund blev organisationen Baltic
Gas stiftet i København i juni 1999. På
den stiftende generalforsamling blev
DONG valgt til både at varetage for-
mandskabet og sekretariatsopgaverne.
Foruden DONG er 13 gasselskaber fra
Østersøregionen og Norge medlemmer af
Baltic Gas.

Det overordnede mål for Baltic Gas er at
sikre gasindustriens position i den politi-
ske udvikling og integration, der finder
sted i Østersøregionen. Baltic Gas har
allerede indledt et samarbejde med
Baltrel, der er elsektorens sammenslut-
ning i Østersøregionen. De to organisa-
tioner gennemfører i løbet af 2000 og
2001 et studie af el- og gassektorens
udviklingsmuligheder i regionen.

32

Danske naturgasreserver
Pr. 1. januar 1996-2000

Mia, må
250

 

 

200

150

100

50

 

SEER ERE ESS DTS

EH Mulig indvinding

HH Planlagt indvinding

id Igangværende og besluttet indvinding
BH Produceret siden oktober 1984

 

Kilde: Energistyrelsen

Forsyningssikkerhed

og nødberedskab

Målsætningen for forsyningssikkerheden
for naturgas er fastsat af DONGs
bestyrelse:

Kapaciteten til at producere naturgas fra
lagrene i kolde vinterperioder skal være
tilstrækkelig til at kunne forsyne samtlige
uafbrydelige kunder i op til tre dage, hvis
DONGS leverancer fra DUC bliver
afbrudt. Alle kunder, der ikke har indgået
aftale med naturgasselskaberne om at
kunne skifte til alternative brændsler, er
uafbrydelige kunder. En række store
naturgaskunder, typisk industri og elvær-
ker, køber naturgassen på afbrydelige vil-
kår, Derfor får de naturgassen til rabat-
pris mod til gengæld at være forpligtet til
midlertidigt at skifte til et andet brændsel
som f.eks. olie, hvis der opstår behov for
afbrydelser.

Desuden skal lagervolumenet sammen
med nødforsyningsaftalen med DUC
under normale temperaturmæssige for-
hold hele året være tilstrækkeligt tili en
nødsituation at kunne forsyne uafbrydeli-
ge kunder i op til 60 dage. Det er den for-
ventede reparationstid ved et brud på
ledningen fra Tyra til Nybro.

DONG har indgået en nødforsyningsafta-
le med DUC, som sikrer, at naturgassen
fra DUC kan omdirigeres via Harald-
installationen til Syd Arne-ledningen i
tilfælde af brud på ledningen mellem
Tyra-feltet og Nybro. Aftalen omfatter
leverancer på 11 mio. m3 pr. døgn.

Målsætningen for forsyningssikkerheden
er for tiden opfyldt.

Forsyningssikkerhed

og fremtidige leverancer

Naturgassen dækker en stigende del af
det danske energiforbrug. Med DONGs
forventning om, at det danske naturgas-
marked vil vokse til et årligt forbrug på
godt 5,4 mia. m3 i løbet af de næste to-tre
år, er det vigtigt, at de danske kunder
fortsat har en høj forsyningssikkerhed.

I takt med markedstilvæksten og den af-
trapning af leverancer fra den danske del
af Nordsøen, som på et tidspunkt må for-
ventes, kan der opstå behov for større
udtræks- og lagerkapacitet. Både for at
dække sæsonudjævning, når naturgasfor-
bruget er højere eller lavere end produkti-
onen i Nordsøen, og i en eventuel nødsi-
tuation.

Lagerbehovets størrelse afhænger såvel af
markedets udvikling og struktur som af
omfanget af afbrydelige kunder, ligesom
antallet af eventuelle nye gasledninger,
der anlægges til Danmark, får indflydelse
på det fremtidige lagerbehov.

De eksisterende lagre i LI. Torup og Sten-
lille kan om nødvendigt udvides. Viborg
Amt behandler et regionplantillæg, der
åbner mulighed for at udvide lagerkapaci-
teten i LI. Torup med et arbejdsgasvolu-
men på cirka 400 mio, m3 ud over de
godt 400 mio. m3, der allerede er etable-
ret,

DONG har endvidere påvist muligheden
for at etablere et naturgaslager ved Tøn-
der. På baggrund af en politisk aftale mel-
lem regeringen, Venstre og CD fra 1997
kan et eventuelt nyt naturgaslager ved
Tønder dog tidligst tages i brug fra 2007.
Sønderjyllands Amt har reserveret de
nødvendige arealer til etablering af et
eventuelt naturgaslager ved Tønder. En
gruppe borgere har anket reservationen
til Naturklagenævnet.

 

Stankelben. Platformen bæres af tre ben, som er forankret i en olietank, der står på havbun-
den, Søjlen yderst til højre rummer rørene, der bringer olien op fra undergrunden,

 

33

Hovedtal for efterforskning og produktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Resultat :

Omsætning, salg af ingeniørydelser 90 92 93 95 —. 88
Omsætning; salg af kulbrinter 0 i 0 0 12 601
Omsætning 90 : 92 93 107 689
Afgift til staten 0: 0 0 0 29
Nettoomsætning 90 = 92 93 1075 660
Produktionsomkostninger. : C0) (73) (84) (230) (380)
Efterforskning (48) (41) (50) (52) (89)
Nedskrivning af efterforskningsboringer 0 0 (65) (26) (17)
Ledelse og administration m.v. GG. (9) (10) (71 (18)
Resultat før finansiering (35) |: (31) (116) . (212) 156
"Finansielle poster, netto 5 5 14 (10) [ (32)
Resultat før skat (30) (26) (102) (222) 24
Sambeskatningsbidrag 0 re 0 0 0 (40)
Resultat (30) (26) (102) (222) 84
Udbytte . . 0 0 0 0 25
Balance ' :

Aktiverede. boreudgifter . 32 103 100 105 13
Udbygning af felter : 0 0 414 1.336 1:861
Andre: aktiver 88 252 135 48 256
Samlede aktiver : : 120 355 649 1.489 2.130
Forhøjelse af egenkapitalen”) 45 ;: 250 250 500 250
Aktiekapital 242 242 250 275 300
"Egenkapital 95 319 467 746 1.055
Langfristet gæld. og hensættelser 0 i 0 0 300 307
.Kortfristet gæld 25 36 182 443: 768
Investeringer ' |. . 23 71 477 1.083 618

Påbegyndte boringer
Efterforskning ' 1. 3 6 3 4

 

Produktion : (un 0 2 5 7
Naturgaslager : VÆR : 3 0 (… 0
Antal medarbejdere ved årets slutning 76 80 90 98 91

Der er i 1999 indskudt i alt 250 mio. kr. i egenkapital fra moderselskabet. Heraf er:25. mio. kr. anvendt til forhøjelse af aktiekapitalen. De
resterende 225 mio. kr. er henlagt til: overkursfonden, som ved udgangen af :1999-udgør 696 mio. kr.

34

DONG Efterforskning og Produktion A/S

DONGs aktiviteter inden for efterforsk-
ning og produktion af olie og naturgas
varetages af datterselskabet DONG Efter-
forskning og Produktion A/S. I Grønland
varetages aktiviteterne af DONG Grøn-
land A/S og DONGs medejerskab af
Nunaoil A/S.

DONG er producent af olie og naturgas i
Nordsøen med andele i tre producerende
felter, Syd Arne, Siri og Lulita.

DONG har deltaget som partner i samtli-
ge efterforskningslicenser, der er tildelt i
Danmark siden 1984. På grund af køb af
licensandele og forskellige betingelser
knyttet til de enkelte licensrunder varie-
rer selskabets andele i licenserne.

Med aftalen om overtagelsen af ejerska-
bet i Danop bliver DONG operatør på en
række licenser i Nordsøen.

 

Efterforskning

Resultat for 1999

DONG Efterforskning og Produktion A/S
omsatte i 1999 for 689 mio. kr. mod 107
mio, kr. i 1998, Resultatet blev et overskud
efter skat på 84 mio. kr. mod et under-
skud på 222 mio. kr. i 1998.

Stigningen i driftsresultatet skyldes først
og fremmest, at produktionen fra felterne
Syd Arne og Siri blev startet i 1999, Endvi-
dere har de stigende oliepriser i 1999 haft
betydning for den positive udvikling i
driftsresultatet.

I 1998 blev der foretaget nedskrivninger
på felter på i alt 115 mio. kr. på grund af
de lave oliepriser dette år.

Investeringer og kapitalbehov

Der er i 1999 investeret 598 mio. kr. i
udbygningen af felterne Syd Arne, Siri og
Lulita. DONGs investeringer i felterne
forventes at beløbe sig til i alt cirka 2,6
mia, kr.

Udbygningen af Syd Arne-, Siri- og Lulita-
felterne medfører sammen med omkost-
ningerne til efterforskning i 2000 et kapi-
talbehov på knap 0,5 mia. kr. I 2000 for-
ventes et overskud i DONG Efterforsk-
ning og Produktion A/S, og kapitalbe-
hovet forventes mere end dækket gennem
indtægterne fra olie- og gassalg.

Operatøropgaver

Med aftalen med DENERCO OIL om
DONGS køb af DENERCO OILs andel i
Danop bliver DONG direkte operatør for
en række licenser. DONG er dermed ope-

ratør for ni licenser og co-operatør for fire
licenser i den danske del af Nordsøen.

Som co-operatør for Syd Arne-licensen
står DONG/Danop for gennemførelsen af
produktionsboringerne på Syd Arne-feltet.
I 1999 blev der på feltet gennemført en
vurderingsboring og en produktionsbo-
ring samt omfattende aktiviteter med
klargøring af de gennemførte produkti-
onsboringer til produktion. I de kommen-
de år forventes det, at DONG/Danop skal
gennemføre en række yderligere boringer
på Syd Arne.

DONG/Danop har for år 2000 etableret
et boresamarbejde med en række af de
øvrige operatører i Danmark. Samarbej-
det indebærer, at DONG/Danop som
boreoperatør skal stå for gennemførelsen
af de planlagte efterforskningsboringer for
disse operatører.

Danmark

DONG deltog ved begyndelsen af 1999
som partner i 38 aktive danske efterforsk-
nings- og produktionslicenser. Endvidere
kom DONG i 1999 med i fire nye licenser,
der blev tildelt gennem åben dør udbuds-
proceduren og én licens, der blev tildelt
efter naboblokproceduren.

Den nye licens, der blev tildelt efter
naboblok-proceduren, grænser op til
DUC's 'sammenhængende område" vest og
syd for Dan-feltet og Kraka-feltet i Cen-
tralgraven. Mærsk er operatør for den nye
licens, og DONG deltager, som i de andre
nye licenser, med en andel på 20 procent.

Efterforskning, produktion og teknik
Resultat (efter skat) 1995-1999

Mio. kr.

 

 

 

 

7222
-300
1995 1996 1997 1998 1999

Efterforskning, produktion og teknik
Omsætning 1995-1999

Mio. kr.

 

800

600

400

200

; i [|

ESS RESET:

0

 

35

Fund og felter i den danske del af Nordsøen

Siri Øst (FUV)

Siri (PF)

Lulita (PF)

Harald (PF)
Amalie (KF)
(PF) Producerende felter
(KF) ii
fund under vurdering

Svend (PF)
(FUV)
ol Gasfelit
30 km

$
W NORSK SOKKEL
(GT)
Syd Arne (PF)
0
i 0 SERENE

ÉS
Bertel (FUV)

   
    

Ravn (FUV)
Valdemar (PF)
Adda (KF)

Roar (PF)
Tyra (PF)

BRITISK

SOKKEL
ÆG

Gorm (PF) Igor (KF)
Halfdan (PF)

Dan (PF)
Alma (KF)

TYSK SOKKEL

Tr
a
å
z
, s
1. HOLLANDSK VAL
i SOKKEL x
EH
Skjold (PF)
É Regnar (PF)
Kraka (PF)

 

Efterforskning

 

Grønland

   
  
 

Jameson
Land aq

Sisimiut- ,”
licens 7
Ser
xå z
S,
Fylla- &
licens &i

  
  

Færøerne

 

4 Fund på britisk område

  

El 1. licensrundeareal

 

 

 

Shetlandsøerne

 

 

 

 

250 km

 

I Licensrunde-område
HH Åben dør-område
Licensbelagte områder

HH Kanumas-områder

 

 

 

 

 

 

 

 

To af de 38 oprindelige licenser blev tilba-
geleveret i løbet af 1999, og DONG var
dermed ved årets udgang partner i 41
danske licenser.

I 1999 blev der indsamlet 4.600 km tre-
dimensional seismik og 12.000 km to-
dimensional seismik. Indsamlingen af
seismik er i vid udstrækning gennemført i
et samarbejde mellem operatører på
nabolicenser. Tolkning og specialprocesse-
ring af de nye seismiske data er påbe-
gyndt og forventes afsluttet i løbet af
2000,

DONG har deltaget i tre efterforsknings-
og vurderingsboringer i Danmark i 1999
inden for henholdsvis Siri- og Syd Arne-
licensen. I 2000 forventer DONG at del-
tage i fire-seks efterforskningsboringer i
Danmark.

Grønland

Den 1. februar 1999 købte DONG statens
aktieandel på 50 procent i det grønland-
ske selskab Nunaoil. Grønlands Hjemme-

styre ejer de resterende 50 procent af
aktierne, Nunaoil deltager som båret
partner i efterforskningsfasen i alle
licenser, der tildeles ved Grønland. Endvi-
dere skal Nunaoil markedsføre efterforsk-
ningsmulighederne efter olie og naturgas
i Grønland.

DONG deltager i to licenser - Fylla og
Sisimiut - ud for Grønlands vestkyst sam-
men med Statoil, Phillips og Nunaoil.

Statoil er operatør for Fylla-licensen ud
for Nuuk, og der er planlagt en boring i
sommeren 2000. Boringen gennemføres
på cirka 1.200 meters vanddybde, I løbet
af 1999 er der foretaget omfattende mil-
jøvurderinger og forberedelser til borin-
gen. DONG deltager med en andel på 8,5
procent i Fylla-licensen gennem DONG
Grønland og yderligere gennem DONGs
medejerskab af Nunaoil.

Phillips er operatør for licensen ud for

Sisimiut. I 1999 er der indsamlet to-
dimensionale seismiske data i området.

37

Efterforskning

I 2000 er der planlagt opfølgning af de
seismiske undersøgelser. Der er ingen
borepligt på licensen, men hvis tolknin-
gen af de geologiske data viser tegn på
attraktive prospekter, skal der inden
udgangen af 2002 tages stilling til en
eventuel boring. DONG deltager med en
andel på 17 procent i Sisimiut-licensen og
yderligere gennem DONGSs medejerskab
af Nunaoil.

Tyskland og Holland

DONG deltager i en licens i Tyskland
samt en licens i Holland. I 1999 blev der
gennemført en efterforskningsboring i
den hollandske licens. Som opfølgning på
boringen skal der i 2000 indsamles tre-
dimensionale seismiske data både i den
tyske og den hollandske licens.

Færøerne og UK

DONG deltager i gruppen The Faroes
Partnership', som i 1999 har vurderet
mulighederne for at søge efter olie og
naturgas på den færøske sokkel og i de
tilgrænsende britiske områder mellem
Færøerne og Shetlandsøerne.

I foråret 1999 blev striden om placerin-
gen af grænsen mellem Færøerne og
Storbritannien løst. Licensrunden blev
åbnet 17. februar 2000 med ansøgnings-
frist 17. maj 2000. Licenserne forventes
tildelt i september 2000.

Den britiske licensrunde, som dækker
arealerne tæt på den færøske sektor, for-
ventes åbnet i nær fremtid.

The Faroes Partnership vurderer, at der
er et væsentligt potentiale for fund af olie
og naturgas i disse områder, og det er
DONGSs hensigt, sammen med partnerne
i The Faroes Partnership, at deltage i beg-
ge disse runder.

38

 

Kvalitet. Pladsen i laboratoriet er trang,
men alle opgaver udføres efter forskrifterne.

 

 

 

 

39

Udbygning og produktion

DONGS andel af produktionen fra felter-
ne Syd Arne, Siri og Lulita lå primo 2000
på cirka 30,000 tønder olieækvivalenter
pr. dag.

Syd Arne

Produktionen startede den 25. juli 1999,
Feltet er udbygget som en integreret
beboelses-, processerings- og brøndhoved-
platform, placeret oven på en lagertank.
Olien bliver lastet fra feltet til tankskib og
videresolgt til raffinering.

En del af den naturgas, der produceres,
anvendes som brændsel på platformen.
Resten af naturgassen transporteres i land
gennem DONGSs søledning fra Syd Arne
til Nybro, Produktionen er siden starten i
sommeren 1999 gradvist øget til godt
55,000 tønder olie pr. dag og en gaspro-
duktion på 1,3 mio. m3Z pr. dag. Produktio-
nen forventes at blive på dette niveau i
2000. I 2000 foretages forsøg med vandin-
jektion i Syd Arne-feltet, I lighed med de
øvrige danske felter med reservoirer i kal-
klag forventer DONG, at vandinjektion
kan bidrage til en væsentlig forbedring af
indvindingsgraden fra Syd Arne-feltet.
DONGSs andel i feltet er på 34,4 procent.

Siri

Produktionen startede den 1. marts 1999.
Siri-feltet er udbygget som
en integreret beboelses-,
processerings- og brøndho-
vedplatform med en lager-
tank placeret på havbunden.
Olien bliver lastet fra feltet
til tankskib og videresolgt til
raffinering. De begrænsede
mængder naturgas, der pro-
duceres sammen med olien, s
bliver pumpet tilbage i s
reservoiret eller anvendt ”
som brændstof på platfor- |
men og bidrager dermed til
at øge olieproduktionen.
Produktionen har siden
sommeren 1999 ligget på
cirka 45.000 tønder pr. dag.

BRITISK

Felter med DONG-andele

SOKKEL ?
&… TYSK SOKKEL
ÆRN

Reserveskøn - olieækvivalenter

Mio. tdr.

 

EH Produktion 1999
HH Reserver uitimo 1999

Lulita

Lulita-feltet blev sat i produktion i juni
1998, Feltet ligger delvis i to af Statoil-
gruppens licenser og delvis i en af A.P.
Møllers licenser. Feltet er derfor udviklet i
samarbejde med DUC og drives fra DUCs
Harald-platform med Mærsk Olie og Gas
som operatør. Produktionen var i 1999 på
4.000 tønder olie pr. dag og 0,5 mio. m3
naturgas. Produktionen i 2000 forventes
at være svagt aftagende. Olien bliver via
DONGS olieledning fra Gorm E-platfor-

BE

Tr

NORSK SOKKER

 
  
     
 
  

BES UL TUT

   

men transporteret til Fredericia, hvor den
udskibes og sælges. Naturgassen er solgt
til DONG, som har en andel i feltet på
13,6 procent.

Trym

DONG indgik i efteråret 1999 en aftale
med Statoil om køb af 20 procent af den
norske licens PL147, der blandt andet
omfatter Trym-feltet. Licensen ligger
umiddelbart nord for det danske Lulita-
felt i Nordsøen og så tæt ved det danske
naturgassystem, at DONG forventer, at
Trym-feltets reserver kan udnyttes gen-
nem opkobling til det danske system.

Handelen er betinget af de norske myn-
digheders godkendelse. Såfremt handelen
godkendes af de norske myndigheder, vil
licensgruppen fremover bestå af Shell
(operatør) med en andel på 50 procent,
SDØE (den norske stats direkte økonomi-
ske engagement) med en andel på 30 pro-
cent samt DONG med 20 procent.

Oliehandel

For alle de tre producerende felter, som
DONG er medejer af, har DONG indgået
aftaler med nogle af partnerne om mar-
kedsføring og salg af olien.

Tilsammen råder DONG og DENERCO
OIL over cirka 40 procent af
den producerede olie fra Syd
Arne. DONG har indgået en
marketing- og salgsaftale
med DENERCO OIL, som
indebærer, at DONG afsæt-
ter de to selskabers andel af
olieproduktionen.

For Siri-feltet har DONG
aftaler med både Phillips og
DENERCO OIL om mar-
kedsføring og salg. Det inde-
bærer, at DONG sælger 40
procent af Siri-olien.

For Lulita-feltet sælger
DONG olien for den samle-

Produktionen forventes at
falde til et niveau på cirka
40.000 tønder pr. dag ultimo
2000. DONGs andel i feltet
er på 20 procent.

40

HOLLANDSK +
OKKEL

 
    

z
z

  

 

de Statoil-gruppe ( Statoil,
DENERCO OIL, LD Energi
og DONG). Det svarer til 50
procent af feltets produkti-
on.

 

Håndværk. En række opgaver
kan løses i værkstedet.

41

Hovedtal for olietransport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. 1995 1996 1997 1998 1999
Resultat .

Omsætning 731 864 965 792: 914
Afgift til staten (271) (394 (444) (306) (514)
Sambeskatriingsbidrag 0 (6) (10) Ge: (9)
Overskud 17 13 19 11 19
Udbytte 16 12 19 11 19
Balance

Olietransportsystemets værdi 666 506 428 284 185
Omsætningsaktiver 104 151 134 104: 159
Samlede aktiver 770 657 562 388: 344
Aktiekapital 1 1 1 1 1
Egenkapital 13 13 14 14 14
Langfristet. gæld 456 295 149 91 80
Kortfristet gæld 301 349 399 284 250
Investeringer 0 0 66 40 0
Gennemløb i olietransportsystemet

(mio. tons ekskl. vand) 9,2 10,1 11,1 11,5 12,8
Antal medarbejdere ved årets slutning 6 7 7 7 7

42

DONG Olierør A/S

DONGS rørtransport af olie varetages af
datterselskabet DONG Olierør A/S.
DONG ejer og driver olietranportsyste-
met fra Gorm E-platformen i Nordsøen til
råolieterminalen i Fredericia.

Alle omkostninger ved anlæg og drift af
olietransportsystemet betales af brugerne.
Herudover modtager DONG en betaling

på fem procent af værdien - efter fradrag
af transportomkostninger - af den trans-
porterede olie. Disse beløb udgør tilsam-
men selskabets omsætning på olietrans-
porten. Af de nævnte fem procent af vær-
dien af den transporterede olie betaler
DONG efter aftale med Miljø- og Energi-
ministeriet 95 procent i afgift til staten.

 

Olietransport

Resultat for 1999

DONG omsatte i 1999 for 914 mio. kr. på
olierørsystemet mod 792 mio. kr, i 1998.
Overskuddet blev 19 mio. kr, mod 11 mio.
kr. i 1998, Det forbedrede resultat skyldes
højere oliepriser samt øgede transporte-
rede råoliemængder. Der blev i 1999
udgiftsført et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på 9 mio. kr. mod 6 mio.
kr. i 1998,

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 19
mio, kr. som udbytte til moderselskabet.
Herefter er DONG Olierørs egenkapital
på 14 mio, kr.

Der blev i 1999 transporteret 12,8 mio.
tons råolie gennem olierørsysteret. Her
er fraregnet den mængde vand, der følger
med råolien. Værdien af den transportere-
de olie var 11,7 mia. kr. mod 7,3 mia. kr. i
1998. DONGSs transportindtægter på fem
procent af oliens værdi efter fradrag af
transportomkostninger blev 541 mio. kr.
hvoraf 95 procent - 514 mio. kr. - betales

Olietransport
Resultat (efter skat) 1995-1999

Mio, kr.

 

 

SEER ESTER 54

 

videre til staten som afgift, I 1998 blev der
betalt 306 mio. kr. til staten i afgift.

Driftsstatus

Inklusiv den mængde vand, der transpor-
teres, har transporten i perioder ligget
tæt på kapacitetsgrænsen på cirka
270.000 tønder pr. dag. Til trods for den
høje kapacitetsudnyttelse er systemet
fortsat meget driftsikkert og har i 1999
været i drift 99,9 procent af tiden.

Transportbetalingen dækker systemets
drifts- og kapacitetsomkostninger samt
betalingen på fem procent af oliens vær-
di. Omkostningerne pr. tønde ventes i de
nærmeste år at være faldende i takt med,
at lånene til finansiering af transportsy-
stemet er afdraget samtidig med, at den
høje kapacitetsudnyttelse fastholdes.

Kapacitetsudnyttelse

ide nærmeste år

De samlede kapacitetsreservationer fra
brugerne svarer til transportsystemets
maksimale kapacitet gennem hele 2000.
Der forventes et yderligere transportbe-
hov, og en udvidelse af olierørets kapaci-
tet er derfor indledt.

Transporteret mængde olie
1995-1999

Mio. tons pr. år
14 ———————— 1287

||
É
i | |
|| | |
1998 1999

1995 1996 1997

 

Værdien af transporteret mængde olie
1995-1999

Mia, kr.

 

RER ESTER CET:

 

Transportomkostninger
1995-1999

DKK pr. tønde

 

 

LEE 1997 1998

EH Driftsomkostninger
ER Kapitalomkostninger
HH 5%-etement

43

 

 

 

 

44

 

Storvask. Ingen ombord mangler rent tøj.

Geotermi

I januar 2000 indgik DONG en samar-
bejdsaftale om udnyttelse af geotermisk
energi i hovedstadsområdet med Central-
kommunernes Transmissionsselskab
(CTR), Københavns Energi (KE), Sjælland-
ske Kraftværker (SK) og Vestegnens Kraft-
varmeselskab (VEKS).

De fem selskaber har efterfølgende
ansøgt Energistyrelsen om en licens til
efterforskning og indvinding af geoter-
misk energi i hovedstadsområdet.
Såfremt ansøgningen imødekommes,
påregnes der gennemført et trinvist pro-
gram, der indebærer en række seismiske
målinger og sigter mod at etablere et
demonstrationsanlæg, der kan stå færdigt
i 2003.

DONG har siden 1978 været koncessi-
onshaver for geotermi i Danmark, og
DONG har etableret et geotermisk anlæg
i Thisted, hvor DONG og Thisted Varme-
forsyning samarbejder om produktionen.

DONGS største geotermiske engagement
i udlandet er arbejdet som hovedrådgiver
for det litauiske statsselskab Geoterma
ved opførelsen af et demonstrationsan-
læg i Klaipeda. Anlægget, der årligt vil
spare miljøet for afbrænding af cirka
15.000 tons svovlholdig olie, skal efter
planen indkøres i første halvår 2000.

45

Vindkraft

I december 1999 indgik DONG en aftale
med Vestas om køb af en 1.65 MW vind-
mølle til opstilling og ibrugtagning i
efteråret 2000 i nærheden af gasbehand-
lingsanlægget i Nybro. Aktiviteten skal
ses i lyset af DONGs strategi om på for-
retningsmæssige vilkår at deltage i udbyg-
ningen med vedvarende energi. Projektet
skal medvirke til at indhøste erfaringer
med drift af vindmøller, og i det videre
perspektiv indgår også vurderinger af
DONGS forretningsmæssige muligheder
ved deltagelse i projekter med hawvind-
møller. For sidstnævnte indgår som et
specielt element en vurdering af, hvordan
DONGSs erfaringer fra anlæg og vedlige-
holdelse af gasledninger til havs kan
udnyttes på dette område.

 

HKnowHow

Salg af rådgivning

Gennem koncernens KnowHow-funktion
søger DONG til stadighed ved salg af
rådgivning og tjenesteydelser at udnytte
den ekspertise, koncernen har opbygget
inden for olie- og naturgassektoren. Sarn-
tidig medvirker løsningen af knowhow-
opgaver til at øge medarbejdernes kom-
petencer og deres kontaktflade, således at
DONGS internationale netværk til stadig-
hed udbygges. Rådgivningsopgaverne
udføres oftest af medarbejderne i datter-
selskaberne i samarbejde med andre dan-
ske ingeniør- og gasselskaber.

46

 

Motion. Masser af trapper skal daglig forceres.

 

47

 

Smøring. Der skal olie til for at producere olie.

48

Finans

Finansiering

I 1999 er de langsigtede strategier for
finansieringsstrukturen fastholdt med et
tilfredsstillende finansielt resultat,

Ved overtagelsen af aktiviteterne fra
Naturgas Syd I/S blev dette selskabs lån,
swaps og andre finansielle fordringer
bibeholdt i Gældsafviklingsselskabet
Naturgasselskabet i Sydjyske Region I/S,
som samtidig blev garanteret af den dan-
ske stat.

DONG Naturgas har udstedt et gældsbrev
der svarer til Gældsafviklingsselskabets
gæld. Afviklingsselskabets lån, swaps m.v.
indgår derfor i koncernens portefølje.
DONG varetager de daglige aktiviteter for
Gældsafviklingsselskabet.

I februar 1999 ændrede ratingbureauet
Moody's Investor Service udsigten for Aa3
rating i DONG Naturgas fra ”stabil” til
”negativ” som følge af forhandlingerne
med de regionale selskaber. Efter en
revurdering fastsatte Moody's i juli 1999,
at DONG Naturgas beholder Aa3 ratin-
gen, men med ”negativ” udsigt. Tilføjelsen
"negativ" reflekterer den øgede gæld i sel-
skabet efter overtagelsen af Naturgas Syd
samt usikkerheden omkring den fremtidi-
ge liberalisering af gasmarkedet.

Gældsafviklingsselskabet er rated Aaa hos
Moody's.

DONGSs lån

Koncernens samlede lån ved udgangen af
1999 var på 8.516 mio, kr., heraf 4.999
mio. kr. fra overtagelsen af Naturgas Syd.

For at sikre koncernen det nødvendige
kapitalberedskab ved overtagelsen af
Naturgas Syd har staten tilført DONG-
koncernen 1,4 mia. kr. i ansvarlig låneka-
pital.

Koncernens betydeligste finansieringsop-
gave er naturgassystemet, Ved udgangen
af 1999 var den samlede låneportefølje til
dette formål 8.011 mio. kr.

For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen vareta-
ges af DONG, men tilrettelægges efter
drøftelse med brugerne, som bærer alle
kapitalomkostninger ved systemet. Finan-
sieringen af olierørsystemet, hvor gælden

ultimo 1999 var i alt 185 mio. kr., har
således ingen indflydelse på DONGs øko-
nomi.

I moderselskabet er der en anlægsfinansi-
ering af koncernens hovedkontor i form
af et indekslån med en restgæld på 19
mio. kr.

I DONG Efterforskning og Produktion er
finansieringsbehovet hidtil primært blevet
dækket gennem indskud af egenkapital. I
1999 blev egenkapitalen forhøjet gennem
indskud af yderligere 250 mio. kr. Selska-
bet har endvidere et fastforrentet lån på
300 mio. kr., som forfalder i 2006.

Der er i hvert enkelt af koncernens sel-
skaber etableret en almindelig driftsfinan-
siering til varetagelse af de daglige aktivi-
teter.

Finansieringsstrategi

Finansieringen er baseret på langsigtede
vurderinger af udviklingen på kapitalmar-
kederne, hvor spredning, fleksibilitet og
sikkerhed er vigtige elementer i strategien.
Porteføljens sammensætning søges opti-
meret gennem gradvise ændringer baseret
på forventningerne til udviklingen på
kapitalmarkederne. Denne strategi har
vist sig at være robust over for de stadige
ændringer af forholdene på disse marke-
der.

Risici søges blandt andet begrænset ved at
sprede gælden på flere valutaer og sikre
en passende fordeling mellem fast og vari-
abelt forrentede lån med varierende løbe-
tider. Sammensætningen af låneporte-
føljen ændres derfor løbende med hensyn
til rentevilkår og valuta. Ændringerne sker
dels i forbindelse med refinansiering, dels
via anvendelse af finansielle instrumenter
som termins- og swapkontrakter.

Siden midten af 1980'erne er swapmarke-
det anvendt ved såvel optagelse som
omlægning af lån, En del af lånene er
derfor optaget i en udenlandsk valuta,
som gennem swaps er omlagt til andre
valutaer.

Indgåelse af renteswaps anvendes endvi-
dere aktivt til justering af varigheden.

Likviditet og sikkerhed
For at finansieringen kan tilrettelægges

DONG
Samlede lån opdelt på valutaer
1995-1999

Mio, kr.

 

9000

8,516

8000

7000

6000

   

5000 — 4741

 

i 8000
2000

1000

1995 1996 1997 1998 1999

HM Øvrige Hi NLG
HE FRE Må DEM
MH xEu ER uso
nå CHF El DKK

49

 

Finans

 

50

 

Renlighed. Alle spildprodukter
opsamles og sejles til land.

fleksibelt og sikkert, har koncernen et
betydeligt likviditetsberedskab i form af
likvide beholdninger, børsnoterede obli-
gationer og kortfristede kreditfaciliteter.
Det giver mulighed for i perioder at und-
lade låneoptagelse, hvilket har været vær-
difuldt.

Beholdningen af likviditet kan variere en
del i løbet af året som følge af sæsonbe-
tingede udsving i afsætningen, afdrag på
lån, kapitalindskud samt betaling af skat
og udbytte.

Likvider er fortrinsvis placeret i danske
stats- og realkreditpapirer samt aftaleind-
skud.

Finansielle instrumenter anvendes alene
med det formål at begrænse risikoen og

udgifterne i forbindelse med lån og beta-
linger.

Koncernen fører en forsigtig politik ved
finansielle forretninger og vurderer
løbende risici ved valg af forretningsfor-
bindelser. Risici søges desuden begrænset
i valg af forretningstyper og metoder.

DONG
Koncernens tilbagebetalingsprofil
2000-2009

Mio. kr.

 

1.600

2000 200i 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

 

51

Risici

Naturgas

Vurderingen af økonomien i naturgasfor-
retningen og dermed i DONG er såvel på
kort som på længere sigt undergivet den
usikkerhed, der knytter sig til udviklingen
i energiafgifter, oliepriser, valutakurser,
renteniveau, markedet samt muligheder
for nye køb af naturgas.

Åbningen af det europæiske gasmarked
vil indbære en række muligheder, men
også risici for DONG i det omfang, selska-
bet mister markedsandele - blandt andet
fordi en betragtelig del af naturgasmæng-
derne er købt på take-or-pay-vilkår. Det
betyder, at DONG er forpligtet til at beta-
le før disse mængder, uanset om de
afsættes. Endvidere vil markedsåbningen
indebære en generel risiko for prispres,
som kan begrænse DONGs indtjening.

Principaftalen mellem DONG og
HNG/MN er baseret på, at HNG/MN's
gæld er afviklet den 31. december 2014.

Koncernen har fortsat en risiko som følge
af særlige bestemmelser i aftalerne med
de to regionale distributionsselskaber,
Naturgas Fyn og Naturgas Sjælland, som
indebærer, at DONG sikrer de to selska-
bers økonomi mod udsving i oliepris,
valutakurser og energiafgifter. Denne
aftale forventer DONG vil bortfalde ved
markedsåbningen.

Koncernen har begrænset sine risici gen-
nem langsigtede salgsaftaler til eksport
samt elværksaftalerne. Som følge af den
nye konkurrencelov har DONG sammen
med sine kontraktpartnere anmeldt disse
aftaler - bortset fra elværksaftalerne - og i
fælleskab har DONG og kontraktpartner-
ne anmodet Konkurrencestyrelsen om
dispensation. I forhold til elværksaftaler-
ne mener DONG ikke, at aftalerne er
omfattet af konkurrencelovens bestem-
melser, men Elsam og Elkraft har imidler-
tid meddelt Konkurrencestyrelsen, at
man finder en række elementer i
elværksaftalerne konkurrencebegrænsen-

52

de. På denne baggrund ligger sagen nu til
behandling hos Konkurrencemyndighe-
derne. Energistyrelsen har i oktober 1999
konkluderet, at det er en direkte eller
nødvendig følge af den offentlige regule-
ring på energiområdet, at 1999-aftalen og
1994-aftalen løber til 8. juni 2012. Energi-
styrelsen konkluderede videre, at options-
aftalens tiårige løbetid er en direkte eller
nødvendig følge af den offentlige regule-
ring på energiområdet. Energistyrelsen
har i sin vurdering af aftalernes længde
lagt vægt på elværkernes og DONG
Naturgas" investeringer som følge af afta-
lerne. Energistyrelsen har endvidere lagt
vægt på DONGs aftaler med DUC og de
samfundsmæssige hensyn, der er forbun-
det med naturgasprojektet.

For distributionsaktiviteterne i Syd- og
Sønderjylland er der endvidere en be-
grænset risiko for tab af markedsandele
som følge af konkurrence fra andre
brændsler, især affaldsvarme. Endvidere
indebærer principaftalen med HNG/MN,
at DONG bærer tabet, hvis markedet i
HNG/MN's områder reduceres på grund
af konkurrence fra andre brændsler.

Den væsentligste prismæssige risiko ved
koncernens køb og salg af naturgas er
knyttet til koncernens genkøb af naturgas.

Udviklingen i selskabets købs- og salgspri-
ser bestemmes fortrinsvis af udviklingen i
oliepriser og valutakurser. Selskabets
købspriser for naturgas hos DUC og salgs-
priserne til de danske kunder reguleres
med betydelig tidsforskel, hvilket kan give
store udsving for de enkelte års resultater.

En særlig bundprisbestemmelse på en del
af naturgaskøbet fra DUC frigør imidler-
tid naturgasprisen fra olieprisen i tilfælde
af lave oliepriser, hvilket yderligere er
medvirkende til, at DONGS indtjening
bliver klemt ved lave oliepriser.

Efterforskning, produktion

og udbygning

På efterforskningsområdet er de kommer-
cielle risici forbundet med udgifterne i de
efterforskningskonsortier, hvor DONG
deltager.

For felter i produktion er der risici i for-
bindelse med udviklingen i olie- og natur-
gaspriser og dollarkursen. Endvidere er
der risici i forbindelse med vurderingen af
de olie- og naturgasreserver, som investe-
ringerne i felterne er baseret på.

Der er også risiko for længerevarende
stop i produktionen.

Olietransport

Den løbende finansielle risiko ved olie-
røret bæres af brugerne, DONG har dog
finansieringsforpligtelser, der rækker ud
over den aktuelle kapacitetsreservation i
transportsystemet, Desuden bliver
DONGS indtjening påvirket af udsving i
oliepriser og valutakurser, da selskabets
indtjening er en fast procentdel af værdi-
en af den transporterede olie.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne og pro-
duktionsanlæggene for olie og naturgas
indebærer potentielt store økonomiske
risici, der kan udløses ved brud på olie-
og gasledninger etc. Risikoen anses for
yderst begrænset, blandt andet på grund
af systematisk overvågning, forebyggende
vedligehold og regelmæssige vurderinger
af anlæggenes tilstand.

Forsikring

Alle koncernens anlæg er forsikret mod
fysiske skader, ligesom DONG er forsikret
ved skader mod tredjepart. Selskabet har
ingen driftstabsforsikring for transportsy-
stemerne

 

Orden.

53

Medarbejderforhold

DONG lægger vægt på at have højt kvali-
ficerede og engagerede medarbejdere, Det
er vigtigt for koncernens fortsatte udvik-
ling. For at tiltrække de bedste medarbej-
dere vil DONG derfor være en arbejds-
plads, som tilbyder medarbejderne gode
vilkår, DONGSs personalepolitik under-
støtter denne målsætning.

Medarbejderantal

Ved udgangen af 1999 var der 572 medar-
bejdere i DONG mod 426 medarbejdere
året før. Baggrunden for væksten i medar-
bejderantallet er alene, at DONG i 1999
overtog Naturgas Syd.

Med aftalen om DONGSs overtagelse af
Danop kom der 45 nye medarbejdere ind
i koncernen primo 2000.

DONG-koncernen
Antal ansatte ultimo året

   
 
 
   

600
500
400
300
290
100

=— 40 412 416 7—7426

 
   

0 1995 1996 1997 1998 1999

DONG-koncernen
Anciennitet og alder pr. 31. december
Gennemsnit

År.
60:

 

   

40

1995 1996 1997 1998 1999

BH Gennemsnitlig alder
Gennemsnitlig anciennitet

54

Fratrædelser

Med overtagelsen af Naturgas Syd kom
194 nye medarbejdere ind i koncernen.
Ved sammenlægningen blev der gennem-
ført omfattende organisationsændringer,
som blandt andet medførte, at der kunne
gennemføres betydelige personaleredukti-
oner.

Målsætningen ved organisationsændrin-
gen blev en reduktion af personaleantal-
let på 70 frem til 2001. Personalereduktio-
nerne omfattede både medarbejdere fra
det tidligere Naturgas Syd og fra DONGs
øvrige områder.

Personaleomsætning

I 1999 var personaleomsætningen i
DONG på cirka 10 procent mod 7,7 pro-
cent i 1998. DONG betragter en persona-
leomsætning på 5-10 procent om året
som passende.

Pensionsordninger

DONG har obligatorisk pensionsordning
for alle fastansatte over 25 år. For fastan-
satte under 25 år og elever gælder en
midlertidig pensionsordning. For en del af
de tidligere Naturgas Syd-medarbejdere
gælder forskellige overenskomstbestemte
pensionsordninger.

DONGS obligatoriske pensionsordninger
sikrer på et forsikringsmæssigt grundlag,
at medarbejderne og deres familier ved
pensionering, død eller tab af arbejdsevne
under ansættelse får økonomisk kompen-
sation. Med disse ordninger sikrer DONG
sit sociale ansvar over for medarbejderne
og deres familier.

Der er endnu ikke taget stilling til de
fremtidige pensionsforhold for de medar-
bejdere, der kom ind i DONG med over-
tagelsen af Danop.

Forsikringer

Alle ansatte i DONG er, ud over de
lovpligtige forsikringer, dækket af en hel-
tidsulykkesforsikring samt en firmarejse-
forsikring. Endvidere er alle undtagen
timelønnede og midlertidigt ansatte for-
sikret mod kritisk sygdom. DONG med-
virker dermed til også at støtte den enkel-
te medarbejder i situationer, der ikke er
direkte relateret til ansættelsesforholdet.

Sygefravær

I 1999 var sygefraværet i DONG 2,15 pro-
cent. Det svarer til sygefraværsprocenten i
1998. Til sammenligning var sygefraværet
i DA's medlemsvirksomheder ifølge DA's
fraværsstatistik 3,90 procent i 1998.

I 1999 var der i DONG 15 medarbejdere
med et sygefravær på mere end fire ugers
sammenhængende sygdom. Langtidssyge-
fraværsprocenten var dermed på 0,66
procent.

Kompetenceudvikling

DONG har i 1999 anvendt 5,3 mio. kr. til
uddannelse af medarbejderne. Det svarer
til 2,3 procent af lønsummen. Medarbej-
derne har i alt i 1999 anvendt 1965
arbejdsdage på uddannelse.

DONG har behov for, at medarbejderne
altid råder over de kompetencer, der er
nødvendige for at opretholde konkurren-
cedygtighed og styrke inden for alle kon-
cernens forretningsområder. Derfor
lægger DONG vægt på at fremme medar-
bejdernes individuelle udvikling. Denne
politik giver samtidig medarbejderne
mulighed for at udnytte og udvikle deres
evner optimalt.

DONG registrerer systematisk særlige
kompetencer hos alle ansatte, således at
enhver medarbejders potentiale udnyttes
bedst muligt, og at medarbejderne samti-
dig får opgaver, som matcher deres kom-
petencer.

Der lægges stor vægt på, at medarbejdere
j DONG altid får udfordringer på både
det faglige og det personlige plan. Ved en
årlig medarbejdersamtale aftaler leder og
medarbejder derfor et udviklingsforløb,
der er tilpasset medarbejderens jobfunk-
tion. Udviklingsforløbet skal også passe
ind i DONGs fremtidige kompetencebe-
hov. Kravene til koncernens kompetencer
ændrer sig i takt med den markedsmæssi-
ge udvikling, og dialogen medvirker til, at
DONG til enhver tid råder over de nød-
vendige kompetencer.

DONG-koncernen
Uddannelsesmæssig baggrund 1999

Procent

 

EH Teknikere

IM ingeniører

HH Universitetsuddannede

EH Kontoruddannede m.m.

EH Handelshøjskolen, økonomi
HH Handelshøjskolen, sprog
"> Anden uddannelse

I 1998 tilbød DONG alle medarbejdere
en hjemme-pc-ordning. Denne ordning
er et led i DONGs uddannelsespolitik og
skal bidrage til at give medarbejderne
endnu større kvalifikationer og engage-
ment til de fremtidige udfordringer inden
for informationsteknologien. Mod at få
stillet en pc til rådighed privat gennem-
fører medarbejderne i den to-årige perio-
de et uddannelsesforløb i fritiden med
henblik på kvalifikationer svarende til et
pc-kørekort. Cirka 90 procent af medar-
bejderne har taget imod tilbuddet om at
deltage i ordningen.

Ledelsesudvikling

I løbet af 1999 har alle funktionschefer
og afdelingsledere i DONG deltaget i et
ledelsesudviklingsprojekt som en integre-
ret del af den individuelle leders arbejds-
proces.

Miljø og sikkerhed

DONG rapporterer om miljø og sikker-
hed i flere publikationer. Der udgives en
Miljø- og sikkerhedsrapport for koncer-
nen. Endvidere udgives der et grønt regn-
skab for hver af de fire regnskabspligtige
anlæg samt et nyhedsbrev til anlæggenes
naboer.

Energiforbrug

DONGSs samlede energiforbrug i 1999 var
på cirka 1.160.000 Gj mod cirka 1.110.000
Gj året før, Stigningen skyldes hovedsage-
lig, at der er transporteret mere olie og
gas i 1999 samt overtagelsen af Naturgas
Syd, der har medført en stigning i forbru-
get af benzin og diesel til bilkørsel.

CO02-udledning

Selv om der er transporteret mere energi
i 1999 end året før, er DONGs samlede
COz-udledning lidt lavere i 1999, DONG
udledte i 1999 cirka 96.600 tons CO,
mod cirka 96.800 tons året før, Faldet
skyldes primært, at elværkerne har
udledt mindre CO, i forbindelse med
elproduktion.

Miljøuheld

I 1999 havde DONG tre miljøuheld - alle
med oliespild - der har forårsaget mil-
jømæssig skade af begrænset omfang. I
1998 skete der ligeledes tre miljøuheld.

Arbejdsulykker

I DONG skete der i 1999 tre anmeldel-
sespligtige arbejdsulykker mod fire året
før. Ulykkesfrekvensen er i samme perio-
de faldet fra 5,7 ulykker pr. mio. arbejds-
timer i 1998 til 3,6 ulykker pr. mio.
arbejdstimer i 1999, I olie- og gasbran-
chen var der i 1998 gennemsnitligt cirka
to ulykker pr. mio, arbejdstimer, I dansk
industri som helhed ligger frekvensen
omkring 14.

For detaljerede oplysninger, se DONG

Miljø- og sikkerhedsrapport 1999 eller
DONGS hjemmeside: www.dong.dk.

55

Gasteknologi

Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC)
DGC er en specialiseret servicevirksom-
hed på gasanvendelsesområdet.

DGCs formål er at fremme energi- og
miljørigtig samt sikkerhedsmæssig for-
svarlig anvendelse af gas.

DGC blev etableret i 1988 af de danske
gasselskaber. DONG ejer 47 procent af
centret, mens resten ejes af HNG, Natur-
gas Sjælland 1/S, Naturgas Fyn 1/S, Natur-
gas Midt-Nord og Københavns Energi.

DGCs laboratorium i Hørsholm er det ene-
ste danske laboratorium, der er akkredite-
ret til gasteknisk forsøgs- og målearbejde.

DGC udfører rådgivning, måling, forsøg
etc. vedrørende enhver form for gasan-
vendelse fra villakedler til industri- og
kraftvarmeanlæg. Endvidere står DGC for
informationsformidling om naturgas,
undervisning og fagligt udvalgsarbejde. På
vegne af de danske gasselskaber deltager
DGC i fælleseuropæisk forsknings- og
standardiseringsarbejde.

DGC fungerer på forretningsmæssige vil-
kår, og kundekredsen omfatter danske og
udenlandske gasselskaber, el- og varme-
forsyningsselskaber, industrivirksomheder,
offentlige myndigheder, internationale
organisationer, rådgivere etc, DGC er
ledende deltager i flere større EU-støttede
forskningsprojekter og fast koordinator på
europæisk laboratoriesamarbejde på
gasområdet.

DGC har 35 medarbejdere, og den årlige
omsætning er cirka 21 mio, kr.

 

Geografiske
informationssystemer

GIS Danmark A/S

En række kommuner og forsyningsselska-
ber etablerede i 1989 aktieselskabet GIS
Danmark A/S med henblik på at samle og
udnytte en ekspertise om geografiske
informationssystemer (GIS) samt systemer
til brug for ledelse og administration af for-
syningsselskaber. DONG Naturgas overtog
i forbindelse med købet at Naturgas Syd en
ejerskabsandel i GIS Danmark på 34,3 pro-
cent. GIS Danmark omsætter for cirka 35
mio. kr. og har cirka 50 medarbejdere.

 

Kontakt. Fra oliebrønden er der direkte forbindelse
til oliereservoiret dybt nede i undergrunden,

56

 

57

 

Stemning. Udsigten er førsteklasses.

58

Ordforklaringer

4. juni-aftalen

Aftalen mellem DONG-datterselskabet
DONG Naturgas og de fem regionale
distributionsselskaber fra 4. juni 1987.
Aftalen fastlægger mængde- og prisvilkår
for leverancer til de regionale distributi-
onsselskaber. Et centralt element i aftalen
er, at DONG Naturgas afskærmer de regi-
onale distributionsselskaber mod tab ved
større udsving i oliepris, valutakurser og
energiafgifter, Aftalen omfatter mængder
på op til 2,6 mia. m3 naturgas pr. år.

I 1997 indgik DONG Naturgas og de regi-
onale distributionsselskaber en principaf-
tale om yderligere mængder på op til 1,1
mia. m3 pr. år frem til en markedsåbning,
dog senest 31. december 2000.

Geotermi

Geotermisk energi er varme, der er afgi-
vet til jordens øvre lag fra jordens indre,
hvor 99 procent er mere end 1000 ?C
varm. I Danmark stiger temperaturen
med dybden cirka 30?C pr. km,

Et geotermisk anlæg producerer varme
ved at oppumpe varmt vand fra sand-
stenslag i undergrunden, udtrække var-
men i et varmepumpeanlæg og nedpum-
pe det afkølede vand til undergrunden
igen. Boringer til op- og nedpumpning lig-
ger normalt en-tre km fra hinanden.

Kanumas-områderne

Områder ved Grønland, hvor de selska-
ber, der var deltagere i det seismiske ind-
samlingsprojekt kaldet Kanumas (Kallaliit
Nunaat Marine Seismic Programme) har
en fortrinsstilling i forbindelse med den
første udbudsrunde i området. Der er
ikke taget stilling til, hvorvidt og hvornår
en første udbudsrunde kan/vil blive
afholdt.

Selskaberne i Kanumas-gruppen er BP,
Exxon, JNOC, Shell, Statoil, Texaco og
med Nunaoil som operatør.

Kapacitetsreservation
Udtrykket bruges blandt andet i forbin-
delse med olietransportsystemet. Oliepro-

ducenterne kan reservere plads i DONG
Olierørs transportsystem, der går fra
Gorm E-platformen i Nordsøen til Frede-
ricia. Reservation opnås efter regler, der
er fastlagt i en af Energistyrelsen god-
kendt transportaftale mellem DONG Oli-
erør og brugerne, ved at indsende udbyg-
ningsplan for et oliefelt til Energistyrelsen.
Reservationen vil svare til, hvad produ-
centen ifølge udbygningsplanen regner
med at producere plus ti procent.

Licens

Tilladelse til efterforskning og indvinding
af kulbrinter (olie og naturgas mv.) inden
for et bestemt afgrænset område tildelt et
konsortium i en årrække af den danske
stat i henhold til undergrundsloven.

Naboblok-licenser

Naboblok-licenser er licenser til områder,
der grænser op til en eksisterende licens,
og som er tildelt licenshaveren af denne
tilgrænsende licens efter den særlige
naboblok-procedure i Undergrundsloven.
Denne procedure indebærer, at såfremt
der er fund eller fundmuligheder, der
strækker sig fra et licensbelagt område ud
i ikke-licensbelagt område, kan indehave-
ren af den pågældende licens få tildelt
licens til et sådant naboområde uden for-
udgående udbudsrunde.

Seismik

Seismik eller seismiske data er betegnel-
sen for optagelser af undergrundens geo-
logiske lag på basis af lagenes evne til at
reflektere lydsignaler, som fra overfladen
sendes ned i undergrunden. De seismiske
data kan udtegnes som vertikale profiler
af undergrunden. De anvendes til at
udarbejde kort over undergrundens geo-
logiske lag.

Swap-kontrakt

En aftale mellem to parter om at ombytte
fremtidige rentebetalinger på to lån. Hvis
lånene er i forskellige valutaer, udveksles

også hovedstol ved henholdsvis aftalens
indgåelse og på ophørsdatoen. Ved hjælp
af en renteswap kan en låntager ombytte
for eksempel en række af kendte, faste
rentebetalinger på et flerårigt lån med en
række variable rentebetalinger, hvor
størrelsen af den enkelte rentebetaling
afhænger af rentesatsen på det tidspunkt,
hvor den variable rente fastsættes.

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber til at
betale sælger for en mængde naturgas,
uanset om mængden aftages eller ej.
Bestemmelsen indgår i de fleste større og
langsigtede gaskontrakter og sikrer sælger
betaling for en vis minimumsmængde
som sikkerhed for de store investeringer,
som oftest må gøres forud for leveringen
af naturgassen.

Terminskontrakt

En aftale mellem to parter om at handle
værdipapirer, valuta eller andre aktiver til
en aftalt pris på et bestemt tidspunkt i
fremtiden.

Transmission

Samlet betegnelse for transport, behand-
ling og lagring af naturgas og for trans-
port og lagring af olie.

Åben dør-licenser

Åben dør-licenser er licenser, som er til-
delt efter den såkaldte "åben dør"-proce-
dure, d.v.s. tildeling efter ansøgning uden
forudgående udbudsrunde. Åben dør-pro-
ceduren anvendes i områder, der er rela-
tivt lidt efterforskede, eller hvor efter-
forskningsresultaterne hidtil har været
skuffende.

59

 

 

 

 

 

 

Hjemrejse.

60

       

BESS EN hus

 

61

Påtegninger

 

Ledelse

"Direktion og bestyrelse har dags. dato behandlet:og vedtaget årsregniskabet og; koncernregnskabet. for 1999, som indstilles.til

generalforsamlingens. godkendelse.

Hørsholm, 31. marts 2000

Direktion

Holger Lavesen
(adm)

Bestyrelse

Sven. Riskær
(formand)

 

Lars Nørby:Johansen

Erik B: Laursen"

= medårbejdervalgte

Revisorer

Vi. har, revideret: det af ledelsen aflagte
koncernregnskab og årsregnskab for-1999
for-Dånsk Olie og Naturgas A/S:

Den udførte revision

Vi har:i overensstemmelse. med almindeligt
anerkendte revisionsprincipper tilrettelagt
'og udført revision:med. henblik på at”opnå
en: begrundet overbevisning-om, at regn-
skaberne er uden væsentlige fejl eller
mangler. Under revisionen haår'vi ud fra en

KPMG Centralanstalten for Revision

Jhuskorf lil. borgen:

—Wilh. P Børgesen

Keld Scharling
am I revisorer

62

Peter.Skak-Iversen

2—%

Anders Eldrup:
(næstformånd)

AES

Arne Rosenkrands: Larsen”

Flemming:Lindeløv

vurdering af væsentlighed og:risiko efter-
prøvet grundlaget:og dokumentationen for
de i regnskaberne anførte beløb.og øvrige
oplysninger. Vihar:herunder taget stilling

"til dén af ledelsen valgte: regnskabspraksis

og de udøvede regnskabsmæssige skøn
såmt vurderet, om regiiskabernes informa-
tioner som heltied'er fyldestgørende.

Revisionen: har ikke-givet anledning til for-
behold.

Hans Jørgen:Rasmusen

 

Elsébeth Budolfsen

Leo-Larsen

cl! >

Thorkild.Meiner-Jensen”

  

Konklusion - :
Det er. vor opfattelse, at koncernregnska-
bet og årsregnskabet er aflagt-i overens-

stemmelse med lovgivningens krav:til

regnskabsaflæggelsen, og at regnskaberne
giver et. retvisende billede. af koncernens
og moderselskabets aktiver og passiver,
økonomiske stilling samt.resultat.

Hørsholm, 31: marts 2000

PricewaterhouseCoopers

Carsten. Gerner

OG rene PG —

Per Timmermann

”Statsautoriserede revisorer

Regnskabsberetning

 

Årets resultat
og egenkapital

Koncernen og moderselskabet
Koncernen og moderselskabet udviser et
overskud på 638 mio.kr. mod et overskud
for 1998 på 666 mio.kr.

Egenkapitalen udgør 10.478 mio.kr. ved
udgangen af 1999 og har udviklet sig såle-
des:

mio.kr,

Egenkapital ved årets begyndelse . 4.863

Årets overskud 638
Udbytte (197)
Opskrivning af naturgasnettet. 5.168
Egenkapital ved årets slutning 10.478
Særlige forhold

i årets regnskab

Overtagelse af aktiviteterne i det regio-
nale naturgasselskab Naturgas Syd 1/S
DONG Naturgas har pr. 1. juli 1999 overta-
get den virksomhed, der hidtil har været
drevet af det regionale naturgasselskab
Naturgas Syd I/S. Købsprisen var 5,3
mia.kr. Ved købet overtog DONG Naturgas
aktiver for 3,5 mia.kr. og goodwill for 1,8
mia.kr. Goodwilibeløbet afskrives med 900
mio.kr. i 1999, og de resterende 900 mio.kr.
afskrives med 450 mio.kr. i hvert af årene
2000 og 2001. Den korte afskrivningsperio-
de skyldes usikkerhed om den fremtidige
indtjening, herunder virkningen af et libe-
raliseret naturgasmarked.

Med henblik på at sikre det nødvendige
kapitalberedskab efter overtagelsen har
den danske stat ydet et uopsigeligt
ansvarligt lån til Dansk Olie og Naturgas
på 1,4 mia.kr. Lånet forrentes med en årlig
rente for perioden 1. juli 1999 - 30. april
2008 på 4,3 procent p.a. Lånet er afdrags-
frit, indtil det forfalder i tre lige store årlige
afdrag pr. 30. april i årene 2006, 2007 og
2008. Lånet er videreudlånt til DONG
Naturgas på tilsvarende vilkår.

Nedskrivning af Syd Arne-ledningen
Der er i 1999 foretaget nedskrivning på
Syd Arne-ledningen, som indgår i nødfor-
syningen til det danske marked, på 500

mio.kr. Syd Arne-ledningen til transport af
naturgas er færdiggjort og ibrugtaget i
november 1999. Ved beslutningen om
etablering af ledningen var det vurderin-
gen, at gasmMængderne i Syd Arne-feltet
ikke isoleret set kunne berettige investe-
ringen. Etableringen af ledningen ville
imidlertid sikre nødforsyning og dermed
udskyde en investering i naturgaslagre.
Værdien af ledningen til brug for transport
af naturgas samt nødforsyning vurderes at
være 500 mio.kr. mindre end anskaffelses-
prisen på 1,9 mia.kr., og der er derfor fore-
taget en nedskrivning på 500 mio.kr. Der
er tidligere hensat 400 mio.kr. vedrørende
nødforsyning, hvorfor det udgiftsførte
beløb i 1999 udgør 100 mio.kr.

Opskrivning af naturgassystemet
Ultimo 1999 er der foretaget revurdering af
de bogførte værdier af naturgastransmissi-
onssystemet, naturgaslagre og sølednin-
gen Tyra-Nybro, Værdiansættelsen af de
tekniske anlæg er, baseret på en forsigtig
vurdering af den forventede fremtidige
indtjening ved behandling, transport og
lagring af naturgas, opskrevet med i alt 76
mia.kr. Af opskrivningsbeløbet er 32 pro-
cent, svarende til 2.432 mio.kr., hensat til
udskudt skat. Det resterende beløb 5.168
mio.kr. er henlagt til egenkapitalen i en
særlig post opskrivningshenlæggelse. Der
vil fra år 2000 blive foretaget afskrivning
over 20 år på grundiag af de opskrevne
værdier.

Køb af Nunaoil A/S

Dansk Olie og Naturgas har fra den dan-
ske stat pr. 1. februar 1999 købt en 50 pro-
cent andel af Nunaoil A/S. Der er i forhold
til andelen i selskabets indre værdi betalt
en goodwill på 165 mio.kr., der: afskrives
lineært over 5 år.

-Overskudsdisponering

Bestyrelsen foreslår, at årets overskud på
638 mio.kr. fordeles således:

mio.kr.

Udbytte 191
Henlagt til reserve for nettoopskrivning

efter den indre værdis metode 428

Overført til næste år 19

638

63

Anvendt regnskabspraksis

 

Regnskabet er aflagt efter reglerne i års-
vFegnskabsloven, herunder de særlige reg-
"ler-for statslige aktieselskaber, som stiller
zsamme regnskabskrav til: statslige aktiesel-
skaber som til børsnøterede-selskaber,
samt særlovgivningen for:DONG Olierør.

Den anvendte regnskabspraksis er uænd-
ret i forhold: til:sidste år.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter Dansk Olie
zog Nåturgas A/S (moderselskabet) og syv
datterselskaber, som alle er. ejet 100 pro-
cent Alle datterselskaber er. stiftet af
moderselskabet.

;Datterselskabernes: årsregnskaber: udar-
;bejdes efter den samme regnskabspraksis,
som er anvendt i moderselskabet.

Ved konsolideringen foretages eliminering

af interné indtægter og udgifter, interne
åktiébesiddelser samt mellemværender
"mellem selskaberne.

Virksomheder, hvori.koncernen ejer mel-
lem 20 procent og 50-procent af stemme-
.fettighederne eller på anden måde udøver

en betydelig. indflydelse, betragtes. som
associerede.

"Omregning. af valuta
Transaktioner i fremmed. valuta bogføres til
.transaktionsdagens valutakurser.

Tilgodehavender og gæld i fremmed: valuta
omregnes til danske kroner. efter: statusda-
=gens valutakurser. Kursgevinster og. kurs-

tab på sikringstransaktioner vedrørende

varekøb og varesalg medtages i.bruttore-
sultatet.

[de tilfælde, hvor der-er. foretaget kurssik-
ring, foretages omregning til.de aftalte
valutakurser.

"Valuta- og reriteomlægniniger: (swaps) ind-
regnes efter den valuta henholdsvis'rente,
der er omlagt til.

Kursgevinster og kurstab vedrørende tilgo-
dehavender fra salg.:og gæld. til leve-

” randører, der ikke. er. kurssikrede, indgår i
de finansielle poster.

64

Realiserede: og urealiserede kursgevinster
og: kurstab på lån. i fremmed valuta medta-
gés-i resultatopgørelsen. under finansielle
indtægter eller finansielle: udgifter. I DONG
Olierør.anvendes: et afvigende princip på
grund af den særlige lovgivning om eta-
blering og-benyttelse af olietransportsyste-
met. Realiserede .kursgevinster og kurstab
i forbindelse med omlægning af lån samt
urealiserede valutakursreguleringer opta=
gés som en særlig. post i den bogførte
værdi. af olietransportsystemet og. afvikles
ved: brugernes betalinger over afskriv-
ningsperioden på 15 år.

Resultatopgørelsen

Omsætningen udgøres af det fakturerede
salg. j

Vareforbruget udgøres: af købsprisen for

naturgas samt: produktionsomkostningernie :

incl. afskrivninger for:den i-året égenpro-
ducerede naturgas og råolie.

Driftsomkostningerne opdeles på følgende
funktioner:

- Salg. og marketing

- drift og vedligehold af tekniske anlæg

- efterforskning

- ledelse 'og administration

l:de' enkelte funktioners omkostninger er
indeholdt direkte henførbare omkostninger
samt omkostninger, der er. fordelt.

Posten salg. og marketing indeholder
omkostninger ved, forhandling, indgåelse
og administration af aftaler om køb og
salg af naturgas samt markedsføring af
naturgås: '

Posten drift og vedligehold af. tekniske
anlæg indeholder alle-omkostninger til
drift; vedligehold:og afskrivning af natur-
gassystemet og olietransportsystemet.

Posten efterforskning. indeholder omkost-
ninger til efterforskningslicenser samt
egne omkostninger til. geologiske data,
séismiske undersøgelser, administration. af
licenser og åfskrivning af efterforsknings-
boringer.

Posten ledelse og. administration indehol-
der hovedsagelig personaleudgifter til
ledelse og administrativt: personale.

Der foretages periodisering af. alle væsent-
lige indtægter og omkostninger.

Skat

Moderselskabet ér sambeskattet med de
danske datterselskaber.] resultatopgørel-
sen. afsættes iden beregnede skat af årets
overskud. Der åfsættes udskudt skat, når
indtægter: og. udgifter-medtages i årsregn-
skabet og selvangivelsen i-forskellige: peri-
oder.

Der afsættes: til:udskudt skatteforpligtelse
på opsktivning. af tekniske anlæg idet sel-
skab,;hvor opskrivningen foretages. For-
pligtelsen afvikles over. afskrivningsperio-
den for det tekniske anlæg.

Koncernen er tilsluttet:acontoskatteordnin-
gen. Skattegodtgørelse/skattetillæg indgår
imoderselskabet under renteindtægter
henholdsvis renteudgifter.

Datterselskaber: med: positiv indkomst
betaler. et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på 32:procent af 'det regn-
skåbsmæssige overskud: reguleret. for per-
maneénte skattemæssige. differencer.

DONG Efterforskning-og: Produktion og
DONG Olierør ér omfattet af .kulbrinteskat-
teloven.

 

Anvendt regnskabspraksis

 

Balancen

immaterielle anlægsaktiver

Goodwill værdiansættes til anskaffelses-
værdi med fradrag af akkumulerede
afskrivninger.

Goodwill afskrives lineært over den forven-
tede økonomiske levetid, dog maksimalt 5
år.

Afskrivningsperioden vurderes løbende, og
goodwill nedskrives over resultatopgørel-
sen, hvis den bogførte værdi vurderes at
overstige værdien for koncernen. ”

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver værdiansættes til
anskaffelsesværdi med tillæg af opskriv-
ninger og fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger.

I værdien af naturgassystemet og olie-
transportsystemet indgår grunde, bygnin-
ger, tekniske anlæg og driftsmateriel. |
værdien af naturgassystemet indgår endvi-
dere gas anvendt til systemfyldning.

Produktionsanlæg omfatter udbygningsin-
vesteringer og boreudgifter vedrørende
producerende felter.

Efterforskning omfatter boreudgifter ved-
rørende efterforskningsboringer. Der fore-
tages fuid nedskrivning, når det vurderes,
at et område ikke er anvendeligt til pro-
duktion.

Anskaffelsesværdier og opskrivninger
afskrives lineært over de skønnede brugs-
tider, der er følgende:

Hovedkontor 20 år
Naturgastransmissionssystemet 20 år
Naturgasdistributionssystemet 20 år
Naturgaslagre 20 år
Søledninger 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Driftsmateriel 5 år

Produktionsanlæg afskrives i takt med de
producerede mængder i forhold til de
skønnede reserver for hvert felt. Der fore-
tages hensættelse til fremtidige feltluk-
ningsomkostninger ud fra en konkret vur-
dering for hvert enkelt felt. Hensættelise
foretages i takt med produktionen.

Der foretages nedskrivning, hvis et felts
bogførte værdi overstiger den forventede
fremtidige indtjening.

Driftsmateriel og inventar med en anskaf-
felsessum på 100.000 kr. og derunder
udgiftsføres. Endvidere udgiftsføres alle IT-
anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i datterselskaber og associe-
rede virksomheder værdiansættes efter
den indre værdis metode til den forholds-
mæssige andel af den regnskabsmæssige
indre værdi ifølge virksomhedernes års-
regnskaber med tillæg af betalt goodwill.
Andel af overskud henholdsvis underskud
indgår i resultatopgørelsen tillige med
afskrivning på betalt goodwill.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsigtigt
vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger

Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelsespris/kostpris eller netto reali-
sationsværdi, hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktligt aftaget vederlagsfri
naturgas fordeles forholdsmæssigt over
den resterende kontraktperiode. Det ikke
indtægtsførte beløb indgår i periodeaf-
grænsningsposter under kortfristet gæld.

Værdipapirer

Værdipapirer, der alene omfatter obligatio-
ner, værdiansættes til laveste værdi af
anskaffelsespris eller børskurs ved regn-
skabsårets udløb.

Gevinster og tab indgår i resultatopgørel-
sen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen, der opstilles efter
den indirekte metode, viser koncernens
pengestrømme for året og den likviditets-
mæssige stilling ved årets slutning.

Koncernens pengestrømme for året, sva-
rende til ændringen i den likviditetsmæssi-
ge stilling fra årets begyndelse til årets
slutning, er opdelt i likviditetsvirkninger fra
drift, investeringer og finansiering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter penge-
strømme fra driften, hvori er reguleret for
driftsposter uden likviditetsvirkning og
ændringer i driftskapital.

investeringer omfatter pengestrømme i
forbindelse med køb og salg af materielle
og finansielle anlægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme fra
optagelse og nedbringelse af langfristet

gæld og kortfristet bankgæld samt beta-
ling af udbytte.

De likvide midler ved årets slutning

udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

69

Resultatopgørelse for koncernen 1. Januar - 31. december 1999

 

66

Mio.kr. Note 1999 1998
Omsætning 1 7.345,4 6,510,5
Afgift vedrørende råolietransport (543,0) (306,6)
Nettoomsætning 6.802,4 6.203,9
Vareforbrug (3.096,3) (3.480,9)
Bruttoresultat 3.706,1 2.723,0
Driftsomkostninger 2
Salg og marketing (94,6) (474)
Drift og vedligehold af tekniske anlæg 3 (1.373,8) (1.458,2)
Hensat til investeringer vedr. nødforsyning 0,0 (100,0)
Efterforskning 4 (110,6): (79,9)
Ledelse og administration (96,2) (91,9)
Andel af resultat i associerede virksomheder 11 (29,1) 2,5
Andre driftsindtægter 16,8 8,9
Overskud før afskrivning på goodwill 2.018,6 9570
Afskrivning på goodwill 5 (900,0) 0,0
Overskud af, primær drift 1.118,6 9570
Finansielle indtægter 6 114,6 192,5
” Finansielle udgifter 7 (295,6) (198,3)
Overskud før skat 9376 951,2
Skat af årets resultat 8 (300,0) (285,0)
Årets overskud 637,6 666,2
BEER ennen

Koncernbalance 317. december 1999

 

Mio.kr. Note 1999 1998
Aktiver

Goodwill 900,0 0,0
Immaterielle anlægsaktiver 9 900,0 0,0
Bygninger på lejet grund 63,2 69,6
Tekniske anlæg 17.958,2 5.141,7
Anlæg under udførelse 56,2 2.778,4
Efterforskning 14,2 105,6
Driftsmateriel 4,9 4,6
Materielle anlægsaktiver 10 18.096,7 8.099,9
Kapitalandele i associerede virksomheder 152,8 10,4
Tilgodehavende hos associeret virksomhed 0,0 0,1
Kapitalandele i andre virksomheder 69,0 69,0
Finansielle anlægsaktiver 11 221,8 79,5
Anlægsaktiver 19.218,5 8.179,4
Varebeholdninger 340,3 516,8
Tilgodehavender fra salg 12 1.533,8 582,2
Tilgodehavender hos associerede virksomheder 6,9 2,4
Selskabsskat 8 134,2 1078
Andre tilgodehavender 593,2 61,9
Periodeafgrænsningsposter 47,2 55,3
Tilgodehavender 2.315,3 809,6
Værdipapirer 13 2.399,7 718,1
Likvide beholdninger 564,9 656,7
Omsætningsaktiver 5.620,2 2.701,2
Aktiver 24.838,7 10.880,6

BED een

67

Koncernbalance 317. december 1999

 

Mio.kr. Note 1999 1998
Passiver
Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Opskrivningshenlæggelse 5.168,0 0,0
Overført overskud 3.166,7 2.720,1
Egenkapital 14 10.478,3 4.863,7
Udskudt skat 8 3.543,0 742,0
Pensioner 15,4 0,0
Andre hensættelser. 15 12,4 404,8
Hensættelser 3.570,8 1.146,8
Ansvarligt fån fra den danske stat 16 1.400,0 0,0
Obligationslån 500,0 900,0
Prioritetslån 476,9 545,9
Banklån 5.191,5 522,6
Langfristet gæld 17 7.568,4 1.968,5
Obligationslån 17 400,0 0,0
Prioritetslån 17 75,6 74,6
Banklån 17 472,0 1.128,3
Gæld til leverandører 18 476,2 678,0
Anden gæld 18 993,9 346,9
Periodeafgrænsningsposter 19 612,5: 673,8
Udbytte for regriskabsåret 191,0 0,0
Kortfristet gæld 3.221,2 2.901,6
Gæid 10.789,6 4.870,1
Passiver 24.838,7 10:880,6
Eee FEER
Eventualforpligtelser m.v. 20
Transaktioner med nærtstående part 21

68

 

Pengestrømsopgørelse for koncernen 7. januar - 31. december 1999

 

Mio.kr. 1999 1998
Drift

Årets overskud 637,6 666,2
Skat af årets overskud 300,0 285,0
Af- og nedskrivninger 1.944,0 907,4
Reguleringer 136,5 (80,1)
Ændringer i driftskapital (845,9) 442,1
Pengestrømme fra drift før finansielle poster 2.172,2 2.220,6
Finansielle indbetalinger 105,7 190,4
Finansielle udbetalinger (277,9) (184,1)
Pengestrømme fra ordinær drift 2.000,0 2.226,9
Selskabsskat 42,4 49,5
Pengestrømme fra driftsaktivitet 2.042,4 2.276,4
Investeringer

Naturgasanlæg (3.181,5) (1.413,7)
Olietransportsystem 0,0 (39,8)
Efterforskning og udbygning (6171) (1.082,7)
Andre investeringer (2,0) (12,7)
Materielle anlægsaktiver (3:800,6) (2.548,9)
Goodwill (1.800,0) 0,0
Associerede virksomheder . (177,6) 0,0
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (5.778,2) (2.548,9)

Finansiering

Optagelse (tilbagebetaling) af kortfristede lån, netto (255,3) 428,1
Optagelse (tilbagebetaling) af langfristede lån, netto 4.180,9 (154,8)
Ansvarligt lån fra den danske stat 1.400,0 0,0
Betalt udbytte 0,0 (407,0)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet 5.325,6 (133,7)
Ændring i likvider - 1.589,8 (406,2)
Likvide midler ved årets begyndelse 1.374,8 1.781,0
Likvide midler ved årets slutning 2.964,6 1.374,8

Sammensætter sig således:

Likvide beholdninger 564,9 656,7
Værdipapirer 2.399,7 718,1
2.964,6 1.374,8

nn BE

69

Specifikation af påvirkningen af pengestrømmene ved
overtagelse af aktiviteterne i Naturgas Syd 1/S pr. 1. juli 1999

Mio.kr.

 

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Overtagne tilgodehavender
Overtagen:gæld

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsåktivitet
Distributionssystem

Driftsmateriel

Goodwili

Associeret virksomhed

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra. finansieringsaktivitet
Gæld til-Gældsafviklingsselskåbet
Naturgasselskabet i Sydjyske Region 1/S
Pengestrømme fra. finansieringsaktivitet

Ændring i likvider
Likvide beholdninger.
Værdipapirer
Ændring i likvider

Likviditetsvirkning ved overtagelse
af: aktiviteterhe i Naturgas Syd'1/S

70

I alt

2.042,4

(5.778,2)

5.325,6

1.589,8

Naturgas Syd I/S
(overtagélsesbalance
pr. 1. juli 1999)

772,9
(284,8)

2.649,1
14,1
1.800,0
2,6

(5.014,7)

23,4
374

0,0

Pengestrømmene
eksklusiv: overtagelse
af aktiviteterne i
Naturgas Syd 1/S

2.530,5

(1.312,4)

310,9

1.529,0

 

Resultatopgørelse for moderselskabet 1.

januar - 31. december 1999

 

Mio.kr. Note 1999 1998
Omsætning 1 96,8 87,1
Årets overskud før skat i datterselskaber 11 930,2 911,0
Nettoindtægter 1.027,0 998,1
Ledelse og administration 2 (118,4) (111,2)
Andre driftsindtægter 0,2 0,2
Andel af resultat i associeret virksomhed 11 (35,0) 0,0
Overskud af primær drift 873,8 887,1
Finansielle indtægter 6 98,6 66,8
Finansielle udgifter 7 (34,8) (2,7)
Overskud før skat 937,6 951,2
Skat af.årets resultat 8 (300,0) (285,0)
Årets overskud 637,6 666,2
nm Ree

71

Bafance for moderselskabet 31. december 71999

 

Mio.kr. Note 1999 1998
Aktiver

Bygninger på lejet grund 63,2 69,6
Driftsmateriel . 3,5 3,3
Materielle anlægsaktiver 10 66,7 72,9
Kapitalandele i datterselskaber 11 9.821,0 3.974,9
Kapitalandel i associeret virksomhed 11 140,0 0,0
Andre kapitalandele 69,0 69,0
Ansvarligt lån til DONG Naturgas. A/S 16 1.400,0 0,0
Finansielle anlægsaktiver 11.430,0 4.043,9
Anlægsaktiver 11.496,7 4.116,8
Tilgodehavender fra salg. 12 2,5 3,5
Tilgodehavender hos datterselskaber 655,8 321,8
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret 201,6 275,0
Selskåbsskat 8 134,2 134,0
Andre tilgodehavender 17,9 12,5
Periodeafgrænsningsposter 0,5 0,3
Tilgodehavender 1.012,5 747,1
Værdipapirer 13 681,0 540,2
Likvide beholdninger 142,5 272,2
Omsætningsaktiver 1.836,0 1.559,5
Aktiver 13.332,7 5.676,3

Been ER

72

Balance for moderselskabet 317. december 1999

 

Mio.kr. Note 1999 1998
Passiver
Aktiekapital 2.143,6 2:143,6
Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode 6.325,3 729,2
Overført overskud 2.009,4 1.990,9
Egenkapital 14 10.478,3 4.863,7
Udskudt skat 8 1.111,0 742,0
Andre hensættelser 15 1,1 1,1
Hensættelser 1.112,1 743,1
Ansvarligt lån fra den danske stat 16 1.400,0 0,0
Prioritetslån 15,2 18,8
Langfristet gæld 17 1.415,2 18,8
Prioritetslån 17 3,8 3,7
Gæld til leverandører 18 10,2 9,2
Gæld til datterselskaber 50,6 0,1
Anden gæld 18 71,5 37,7
Udbytte for regnskabsåret 191,0 0,0
Kortfristet gæld 327,1 50,7
Gæld 1.742,3 69,5
Passiver 13.332,7 5.676,3
mme RER
Eventualforpligtelser m.v. 20

73

Noter til resultatopgørelsen

 

74

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
Mio.kr. 1999 1998 1999 1998
Note 1. Omsætning
Opdelt på forretningsområder
Salg og transport af naturgas 5.805,5 5.676,8 0,0 0,0
Råolietransport 912,4 791,6 0,0 0,0
Salg af råolie 590,0 12,3 0,0 0,0
Serviceydelser M.v: 375 29,8 96,8 87,1
7.345,4 6.510,5 96,8 87,1
Opdelt geografisk
Hjemmemarked 4.416,1 4.053,8 91,4 84,5
Eksport 2.929,3 2.456,7 5,4 2,6
7.345,4 6.510,5 96,8 871
Note 2. Driftsomkostninger
I driftsomkostningerne er indeholdt
personaleudgifter og afskrivninger.
Personaleudgifter:
Lønninger og honorarer (195,5) (165,5) (48,8) (44,0)
Pensionsbidrag (17,0) (16,6) (4,9) (4,8)
Andre udgifter til social sikring (1,4) (1,3) (0,3) (0,4)
(213,9) (183,4) (54,0) (49,2)
Af ovenstående udgør:
Vederlag til repræsentantskabet (0,3) (0,3) (0,3) (0,3)
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen (1,0) (1,0) (1,0) (0,9)
Vederlag til direktionen (4,8) (4,4) (3,2) (3.0)
Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:
Gennemsnit for 1. halvår 1999 414 - 120 -
Gennemsnit for 2. halvår 1999 575 - 132 -
Gennemsnit for 1998 - 418 - 116
Ved årets slutning 572 426 133 120
Af- og nedskrivninger opdelt på funktioner:
Vareforbrug (165,9) (16,0) 0,0 0,0
Drift og vedligehold af tekniske anlæg (823,0) (858,0) 0,0 0,0
Efterforskning (16,9) (25,8) 0,0 0,0
Ledelse og administration (8,0) (6) (75) G1)
(1.013,8) (907,4) (7,5) GD
Honorar til revisionen
KPMG Centrålanstalten for Revision: :
Revision (1,2) (2,1) (0,3) (1,3)
Andre ydelser end revision (2,3) (0,8) (0,6) (0,4)
l alt (3,5) (2,9) (0,9) (1,7)
PricewaterhouseCoopers:
Revision (0,7) (0,7) (0,1) (0,3)
Andre ydelser end: revision (0,3) 0,0 (0,2) (0,0)
' (1,0) (0,7) (0,3) (0,3)
Valt (4,5) (3,6) (1,2) (2,0)

 

Noter til resultatopgørelsen

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet

Mio.kr. 1999 1998 1999 1998
Note 3. Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Drift og vedligehold af naturgasanlæg . (317,6) " (348,0) 0,0 0,0
Af- og nedskrivning på naturgasanlæg (713,2) (524,7) 0,0 0,0
Naturgasanlæg i alt (1.030,8) (872,7) 0,0 0,0
Drift og vedligehold af olietransportsystem (233,2) (251,9) 0,0 0,0
Afskrivning på olietransportsystem (109,8) (218,6) 0,0 0,0
Olietransportsystem i alt (343,0) (470,5) 0,0 0,0
Nedskrivning af investering i felter 0,0 (115,0) 0,0 0,0
Drift og vedligehold af tekniske anlæg (1.373,8) (1.458,2) 0,0 0,0
Note 4. Efterforskning
Efterforskningsudgifter (93,7) (54,1) 0,0 0,0
Nedskrivning af efterforskningsboringer (16,9) (25,8) 0,0 0,0

(110,6) (79,9) 0,0 0,0
Note 5. Afskrivning på goodwill
Vedrørende overtagelse af aktiviteterne fra
Naturgas Syd I/S pr. 1. juli 1999 (900,0) 0,0 9,0 0,0

 

 

75

Noter til resultatopgørelsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet

Mio.kr. 1999 1998 1999 1998
Note 6. Finansielle indtægter
Renteindtægter 678 871 35,0 42,9
Koncerninterne renteindtægter 0,0 0,0 49,2 8,9
Realiserede kursavancer på værdipapirer 13,6 22,1 7,8 6,7
Udbytte af kapitalandel 6,5 8,3 6,5 8,3
Renteindtægter og lignende indtægter 87,9 1175 98,5 66,8
Valutåakursavancer 26,7 75,0 0,1 0,0
Finansielle indtægter 114,6 192,5 98,6 66,8
Note 7. Finansielle udgifter
Renteudgifter (256,0) (158,1) (31,3) (1,6)
Indeksregulering af prioritetsgæld (7,4) (13,8) (0,3) (0,5)
Realiserede kurstab på værdipapirer (3,8) (4,2) (0,3) (0,5)
Urealiseréde kurstab på værdipapirer (8,1) 0,0 (2,9) 0,0
Renteudgifter. og lignende udgifter (275,3) (176,1) (34,8) (2,6)
Valutakurstab (20,3) (22,2) 0,0 (0,1)
Finansielle udgifter (295,6) (198,3) (34,8) (2,7)
Note 8. Skat af årets resultat

Aktuel Udskudt Resultat-

skat skat opgørelsen

Ved årets begyndelse 1078 (742,0) 0,0
Overskydende skat for 1998 (1078) 0,0 0,0
Skatteregulering, forskudsafskrivninger 0,0 (119,0) 0,0
Henlagt for året (50,0) (250,0) (300,0)
Betalt aconto for 1999 ' 184,2 0,0 0,0
Ved årets slutning i moderselskabet 134,2 (1.111,0) (300,0)
Henlagt i DONG Naturgas A/S 0,0 (2.432,0) 0,0
Ved årets slutning i koncernen 134,2 (3.543,0) (300,0)

 

Moderselskabet har hjemtaget sambeskatningsbidrag for 1999 på ialt 299,0 mio..kr.
fra datterselskaber, Selskabsskatten. for 1998 udgjorde 63;1: mio. kr.

76

Noter til balancen

 

Mio.kr. Koncernen
Note 9. Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 0,0
Tilgang i året 1.800,0
Anskaffelsessum ved årets slutning 1.800,0
Afskrivninger ved årets begyndelse 0,0
Årets afskrivninger (900,0)
Afskrivninger ved årets slutning (800,0)
Bogført værdi ved årets slutning 900,0

Note 10. Materielle anlægsaktiver

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Overførsel

Afgang i året

Årets ændring i valutakursavancer

ved finansiering af olietransportsystemet

Anskaffelsessum ved årets slutning

Opskrivninger ved årets begyndelse
Årets opskrivninger

Opskrivninger ved årets slutning

Af- og nedskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Af- og nedskrivninger ved årets slutning
Bogført værdi ved årets slutning
Offentlig ejendomsværdi

I tekniske anlæg indgår grunde og
bygninger, hvis offentlige ejendomsværdi
udgør i alt 343,5 mio.kr.

Der er i transportsystemer i 1999 aktiveret
20,1 mio.kr. for arbejder udført for egen
regning.

 

 

 

 

 

 

 

Bygninger Tekniske Anlæg Efter- Drifts- I alt
på lejet anlæg under forskning materiel
grund udførelse

131,4 14.016,5 2.878,3 105,6 14,1 17.145,9

0,2 2.958,8 820,6 18,9 2,1 3.800,6

0,0 3.736,1 (3.642,7) (93,4) 0,0 0,0

0,0 (3,0) 0,0 (16,9) (1,4) (21,3)

0,0 11,4 0,0 0,0 0,0 11,4

131,6 20.719,8 56,2 14,2 148 20.936,6

0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

0,0 7.600,0 6,0 0,0 0,0 7.600,0

0,0 7.600,0 0,0 0,0 0,0 7.600,0

(61,8) (8.874,9) (100,0) 0,0 (9,5) (9.046,2)

0,0 (97,8) 100,0 16,9 1,0 20,1

(6,6) (888,9) 0,0 0,0 (1,4) (896,9)

0,0 (500,0) 0,0 (16,9) 0,0 (516,9)

(68,4) (10.361,6) 0,0 0,0 (9,9) (10.439,9)

63,2 179582 56,2 14,2 4,9 18.096,7
77,0

77

Noter til balancen

Mio.kr.

 

Note 10; Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Specifikation af tekniske anlæg og anlæg under udførelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Naturgasanlæg
Transm. . Distribut. Naturgas- - Søledninger |. Olietransp. "Prod. Valt
systemet systemet lagre systemet anlæg

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 5:763,4 189,4 2,775,5 3.159,6 3.540,7 38,2 15.466,8
Tilgang i året 173 2.706,0 11,9 446,2 0,0 2.119,8 5.301,2
Afgang i året (1,6) (0,8) (0,7) 0,0 0,3 0,0 (3,4
Årets ændring i valutakursavancer ved
finansiering af olietransportsystemet 0,0 0,0 0,0 0,0 11,4 0,0 11,4
Anskaffelsessum ved årets slutning 5.779,1 2.894,6 2.786,7 3:605,8 3.551,8 2.158,0 20.776,0
Opskrivninger. ved årets begyndelse 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Årets opskrivninger 4.800,0 0,0 1.600,0. 1.200,0 0,0 0,0 7.600,0
Opskrivninger ved årets slutning 4.800,0 0,0 1.600,0 1.200,0 0,0 0,0 7.600,0
Af- og nedskrivninger ved
årets begyndelse (3.508,3) (97,9) (970,8) (1.010,6) (3.256,68) (30,7) (8.874,9)
Afskrivninger vedrørende afgang 1,4 0,2 0,6 0,0 0,0 (100,0) (978)
Årets afskrivninger (298,7) (80,1) (135,5) (98,9) (109,8) (165,9) (888,9)
Årets nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 (500,0) 0,0 0,0 (500,0)
Af- og. nedskrivninger ved
årets slutning (3.805,6) (1778) (1.105,7) (1.609,5) (3.366,4) (296,6) . (10.361,6)
Bogført værdi ved årets slutning 6.7735 2.716,8 3:281,0 3,196,3 185,4 1:861,4 18.014,4

 

Fanskaffelsessummen indgår finansieringsudgifter indtil ibrugtagning. med følgende beløb:

Naturgasanlægget
Olietransportsystemet

78

922,8
406,9

1.329,7

 

 

Noter til balancen

Mio.kr

 

Note 10. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning
Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

Bygninger på
lejet grund

131,4
0,2
0,0

131,6

(61,8)
0,0

(6,6)

(68,4)

63,2

77,0

Drifts-

materiel

11,7
1,4

(0,8)

12,3

(8,4)
0,5

(0,9)

(8,8)

3,5

I alt

143,1
1,6
(0,8)
143,9
C0,2)
0,5
(75)
CQ72)

66,7

79

Aoter til balancen

Mio.kr

 

Note 11. Finansielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

Koncernen Kapitalandele  Tilgodehavende Andre Falt
i associerede hos associeret kapitalandele
virksomheder virksomhed
Anskaffelsessum ved årets begyndelse ' 12,7 1,7 69,0 83,4
Tilgang i året 1776 0,0 0,0 177,6
Anskaffelsessum ved året slutning 190;3 1,7 69,0 261,0
Værdireguleringer ved årets begyndelse (2,3) (1,6) 0,0 (3,9)
Afskrivning: på goodwill (30;2) 0,0 0,0 (30,2)
Andele af årets resultater (0,8) 0,0 0,0 (0,8)
Tilgodehavende / afdrag (4,2) (0,1) 0,0 (4,3)
Værdireguleringer ved året-slutning (375) (7 0,0 (39,2)
Bogført værdi ved årets slutning 152,8 0,0 69,0 221,8
Resterende goodwill, der indgår
i den bogførte værdi, udgør 134,6
Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder
Hjemsted Ejerandel Andel af resultat Kapitalandele

1999 1998 1999 1998
Dansk Operatørselskab i-s (Danop) Hørsholm 50 pct 0,2 1,1 7,0 68.
Nunaoil A/S Nuuk, Grønland 50.pct (35,0) 0,0 140,0 0,0
Dansk Gasteknisk Center A/S Birkerød 47. pct 0,0 0,0 3,4 3,4
GIS: Danmark. A/S Rødding — 34 pet (0,4) 0,0 2,2 0,0
Deudan GmbH Kiel; Tyskland 49 pct 0,0 0,0 0,1 0,1
Deudan GmbH & Co. KG Kiel, Tyskland 49. pct 6,1 1,4 0,1 0,1
Andel af resultat og kapitalandele
i associerede virksomheder 2,5 152,8 10,4

80

 

 

 

(29,1)

Noter til balancen

Mio.kr.

Note 11. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse

Tilgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Værdireguleringer ved årets begyndelse

Årets overskud i datterselskaber efter sambeskatningsbidrag
Opskrivning af naturgasanlæg

Udbytter for regnskabsåret

Værdireguleringer ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Resultat og kapitalandele i datterselskaber

Hjemsted

DONG Naturgas A/S Birkerød

DONG Efterforskning og Produktion A/S Birkerød
DONG Olierør A/S Birkerød

DONG Olieforsyning A/S Birkerød

DONG Litauen A/S Birkerød

DONG Grønland A/S Nuuk, Grønland
Dangas GmbH Regiegesellschaft Kiel, Tyskland

Resultat og egenkapital i datterselskaber
Sambeskatningsbidrag til moderselskabet

Årets overskud før skat i datterselskaber

Kapitalandele
i datterselskaber

Aktiekapital

1.794,0
300,0

1,0

1,0

70

5,0

DEM 9,1

 

3.245,7
250,0
3.495,7
729,2
631,2
5.168,0
(203,1)
83253
9.821,0
Resultat Kapitalandele
1999 1998 1999 1998
524,3 731,9 8.713,9 3.178,9
84,4 (221,7) 1.054,6 745,5
19,4 11,2 14,1 13,7
0,3 0,4 1,6 1,8
0,0 (0,4) 2,6 2,6
(3,3) 2,0) 28,0 31,3
6,1 1,4 6,2 1,6
631,2 520,8 9.821,0 3.974,9

 

299,0 390,2

930,2 911,0

81

Noter til balancen

Mio.kr.

 

Note 11. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Kapitalandel
Moderselskabet i associeret virksomhed
Anskaffelsessum ved årets. begyndelse 0,0
Tilgang i året 175,0
Anskaffelsessum ved årets slutning 175,0
Værdiregulering ved årets begyndelse ' 0,0
Afskrivning på goodwill (30,2)
"Andel-af årets resultat (4,8)
Værdiregulering ved årets slutning i (35,0)
Bogført værdi ved årets slutning 140,0
Resterende goodwill, der indgår
i den bogførte værdi, udgør 134,6
Resultat og kapitalandel i associeret virksomhed
Hjemsted Ejerandel Andel af resultat
| 1999 1998.
Nunaéil A/S Nuuk, Grønland 50. pct (35,0) 0,0

”.Kapitalandel
1999 1998
0,0

140,0

 

Note 12: Tilgodehavender fra salg

Der er hovedsagelig. tale om tilgodehavender i: DKK. Der. er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

82

Noter til balancen

 

Koncernen Moderselskabet
Mio.kr. 1999 1998 1999 1998
Note 13. Værdipapirer
Børskursen ved årets slutning overstiger den
regnskabsmæssige værdi med følgende beløb 375 11,5 0,0 10,4
Note 14. Egenkapital
Aktiekapital
Ved årets begyndelse og slutning 2.143,6 2.143,6 2.143,6 2.143,6
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Ved årets begyndelse 729,2 483,6
Henlagt i året 5.596,1 245,6
Ved årets slutning 6.325,3 729,2
Opskrivningshenlæggelse
Ved årets begyndelse 0,0 0,0
Opskrivning i året 5.168,0 0,0
Ved årets slutning 5.168,0 0,0
Overført overskud
Ved årets begyndelse 2.720,1 2.053,9 1.990,9 1.570,3
Henlagt af årets overskud 446,6 666,2 18,5 420,6
Ved årets slutning 3.166,7 2.720,1 2.009,4 1.990,9
Egenkapital 10.478,3 4.863,7 10.478,3 4.863,7

Aktiekapitalens sammensætning (t.kr.)

Aktieantal Aktiestørrelse I alt
20 å 1 20
18 å 10 180
149 å 100 14.900
1 å 500 500
1.173 å 1.000 1,173.000
15 å 5.000 75.000
1 å 10.000 10.000
1 å 20.000 20.000
17 å 50.000 850.000
2.143.600
Ejerforhold:

Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved miljø- og energiministeren.

83

Noter til balancen

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
Mio.kr. 1999 1998 1999 1998
Note 15. Andre hensættelser
Hensat til investeringer vedrørende nødforsyning 0,0 400,0 0,0 0,0
Feltiukningsomkostninger 46 0,0 0,0 0,0
Retåblering af borepladser 48 4,8 1,1 1,1
12,4 404,8 1,1 1,1

Note 16. Ansvarligt lån

 

 

Lånet er.ydet af den danske.staåt til Dansk'Olie og Naturgas A/S og forrentes med en årlig rente for perioden 1. juli 1999 ='30. april 2008 på
4,3 procent: p.a. Lånet'er uopsigeligt og afdragsfrit, indtil:det forfalder i'tfe lige'store årlige afdrag pr. 30. april i årene 2006, 2007 og 2008.

Lånet er videreudlånt fra Dansk Olie og Naturgas A/S til DONG Naturgas A/S på uændrede vilkår.

Note 17. Lån

De.kortfristede lån. for: koncernen udgøres
af: følgende beløb:

Afdrag på langfristede lån, som forfalder
inden 1 år-fra årets slutning:
Prioritetslån
Banklån
Obligationslån
Kortfristede banklån

Lånene fordeler sig. på følgende valutaer:

DKK
USD
FRE
DEM
NLG
CHF

Heraf forfalder efter 5 år:fra årets slutning
Lånene er-anvendt således:

Naturgasanlægget
DKK

FRE

DEM

NLG

CHF

84

75,6
45,1

. 400,0

426,9

947,6

74,6
190,7
0,0
9376

1.202,9

 

 

 

Kortfristede lån - Langfristede lån alt
1999 1998 1999 1998 1999 | Pct 1998 Pet
739,7 700,7 5.791,6 1.950,0 6:531,3 77 2:650,7 83
38,7 58,9 0,0 0,0 38,7 0 58,9 2
0,0 0,0 403,6 0,0 403,6 5 0,0 0
0,0 . 23;3 244,4 0,0 244,4 3 23,3 1
84,9 20,6 0,0 0,0 84,9 1 20,6 1
84,3 399,4 1:128,8 18,5 1.213,11 14 417,9 13
947,6 1.202,9 7568,4. …. 1,968,5 8.516,0 . 100 3.171,4 … 100
2.666,7 1.991,1
672,9 536,1 —.5.410;4 1.559,2 6.083,3 " 76 2.095,3 85
0,0 0,0 403,6 0,0 403,6 " 5 0,0 0
0,0 0,0 244,4 0,0 244,4 3 0,0 0
84,9 0,0 0,0 0,0 84,9 1 0,0 0
79,7 375,0 11114,9 0,0 1.1946 — 15 375,0 15
8375 911,1 7.173,3 1.559,2 8.010,8 100 24703 100

 

Noter til balancen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kortfristede lån Langfristede lån I alt

Mio.kr. 1999 1998 1999 1998 1999 Pct 1998 Pct
Note 17. Lån (fortsat)
Olietransportsystemet
DKK 62,2 63,5 66,0 72,0 128,2 69 135,5 48
USD 38,7 58,9 0,0 0,0 38,7 21 58,9 21
DEM 0,0 23,3 0,0 0,0 0,0 0 23,3 8
NLG 0,0 20,6 0,0 0,0 0,0 0 20,6 7
CHF 46 24,4 13,9 18,5 18,5 10 42,9 16

105,5 190,7 79,9 90,5 185,4 100 281,2 100
Der er ingen valutakursrisiko for koncernen
på gælden, som vedrører olietransportsystemet, idet
brugerne betaler alle omkostninger til finansiering af systemet.
Produktionsanlæg
DKK 0,0 0,0 300,0 300,0 300,0 300,0
Koncernens hovedkontor
(moderselskabet)
DKK 3,8 3,7 15,2 18,8 19,0 22,5
Driftskreditter
DKK 0,8 974 0,0 0,0 0,8 974

 

 

Til sikkerhed for prioritetsgæld på 577,2 mio.kr.
er der givet pant i anlæg, hvis regnskabsmæssige
værdi ved årets slutning udgør 1.075,9 mio.kr.

Note 18. Gæld til leverandører og anden gæld

Der er hovedsagelig tale om gæld i DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

Note 19. Periodeafgrænsningsposter

Størstedelen af posten udgøres af forudbetalinger samt værdi af modtaget vederlagsfri gas.
Disse beløb indtægtsføres over en længere årrække.

85

Noter til balancen

 

Note 20.
Eventualforpligtelser m.v.

1.

DONG Naturgas blev stiftet 1. oktober
1984. Der: blev véed:den lejlighed overdraget
aftaler fra moderselskabet ti: DONG Natur-
gas. Moderselskabet indestår som garant
for, at.DONG Naturgas opfylder. sine for-
pligtelser i.medfør'af:de overdragne
gaskøbsaftaler med Dansk Undergrunds
Consortium, gassalgs- og transportaftaler
med. Vattenfall.Naturgas samt gassalgsafta-
le med Ruhrgas og;BEB.

2.

ifølge lovgivningen er.DONG Naturgas,
DONG Olierør, DONG Efterforskning. og
Produktion og:DONG: Grønland pålagt:en
generel erstatningspligt for skader. forvoldt
ved selskabernes olie-. og: naturgasaktivite-
ter, selv om skaderne.sker ved hændelige
uheld. (objektivt ansvar). Der er'tegnet
sædvanlig forsikring-til imødegåelse af.
erstatningskrav. .

3.

DONG Efterforskning og: Produktion og
DONG Grønland er betalende deltager i 43
licenser til'efterforskning. efter. olie og
naturgas.:Den fortsatte deltagelse i
licenserne: forpligter'selskaberne til at
investere betydelige beløb fremover.

4.

DONG Efterforskhing-og:Produktion har i
1999 indgået aftale med Statoil:om køb af
20 procent af licens'PL 147 (Trym-feltet) på
norsk sokkel. Aftalens implementering
afventer godkendelse fra:de: norske myn-
digheder.

5.

Moderselskabet har. stillet garanti. over for
Miljø- og Energiministeriet for opfyldelsen
af. alle forpligtelser over for den. danske stat
eller trediemand, som pådrages DONG
Efterforskning. og Produktion:som medin-
dehaver afde licenser, selskabet. deltager. i,
uanset om forpligtelserne. påhviler DONG
Efterforskning. og Produktion alene eller
solidarisk-med. andre. Garantien kan dog
højst gøres gældende for. et:beløb, der sva-
rer til.det dobbelte. af DONG Efterforskning
og Produktions andel af hver forpligtelse.

86

6.

Moderselskabet har stillet garanti over for
Miljø- øg Energiministeriet for opfyldelsen
af alle forpligtelser. over for den danske
stat, Grønlands. Hjemmestyre eller Nunaoil,
som. pådrages: DONG Grønland som delta-
ger i.2 licenser:til efterforskning: og udnyt-
telse af. kulbrinter'i et havområde ud for
Grønlands: vestkyst, herunder erstatnings-
forpligtelser over for. tredjemand, uanset
om forpligtelserne påhviler DONG Grøn-
land. ålene: eller solidarisk med de øvrige
deltagere i licenserne: Garantien kan dog
højst.gøres gældende for et beløb, der
svarer til det dobbelte af. DONG Grønlands
andel af: hver. forpligtelse.

Note 21. i
Transaktioner med
nærtstående part

Nærstående part:-Den danske stat, som
éjer moderselskabet 100 procent

12 :
DONG Naturgas har. eneretsbevilling. til

. forhandling, transport og. oplagring. af

naturgas i 'Danmark indtil 2012. Denne
enerétsbevilling, som er meddelt i henhold
til: naturgåsforsyningsloven af 1972, forven-
tes ophævet og:afløst af nye bevillinger i
2000: i forbindelse:med vedtagelse af en ny
naturgasforsyningstlov.De nye bevillinger
forventes:at omfatte dels bevillinger til den
transmissions-, distributions- og lagervirk-
somhed, selskabet-driver i dåg, dels bevil-
linger til forsyning af selskabets. forskellige
kundegrupper. I henhold til-udkastet til

-naturgasforsyningslov:har selskaber, som

ved-lovens ikrafttræden lovligt udøver.virk-
somhed, som'er bevillingspligtig efter den

nye lov, ret tilat få bevilling til sin: virksom-
-hed.i henhold til. den nye lov. DONG

Naturgas har leveringspligt overfor de
regionåle naturgasselskaber og. forventes
at få forsyningspligt over før de kunder,
der bliver. omfattet'af selskabets bevilling.

VÆ

Der. er den 7. juni.1999. indgået aftale: mel-
lem Naturgas Syd, DONG Naturgas, Dansk
Olie-og Naturgas og.den danske stat:om

overdragelse af Naturgas. Syd's aktiver og

passiver til DONG Naturgas pr. 1. juli 1999.

Købsprisen var 5,3 mia.kr. Ved købet over-
tog: DONG Naturgas aktiver for 3,5 -mia.kr.
og goodwill for 1,8 mia.kr. Værdierne blev
fastlagt ud fra økonomiske beregninger af
de fremtidige indtjeningsmuligheder. Alle
lån forblev i Naturgas Syd, som ændrede
navn til Gældsafviklingsselskabet Natur-
gasselskabet:i Sydjyske Region I/S. Renter
og afdrag betales af DONG Naturgas til
Gældsafviklingsselskabet i henhold til
gældsbrev. Finansministeriet indestår ube-
tinget og uigenkaldeligt over for Gældsaf-
viklingsselskabet for. alle. betalingsforplig-
telser. Staten: har regres mod DONG
Naturgas for: beløb, som. staten. måtte
udbetale i henhold: til:garantien. Den dan-
ske stat har til delvis finansiering af købet
ydet en ansvarlig lånekapital på 1,4 mia.kr.

Lånet forrentes med. 4,3; procent pro anno

og afdrages i tre lige store afdrag pr. 30.
april i årene 2006, 2007-og 2008.

3.

I forbindelse med etabléringen af natur-
gastransmissionssystemet (DONG Natur-
gas) og olietransportsystemet (DONG
Olierør) stillede staten: garanti. over:for lån-
givere. Ved udgangen.af 1999 drejede det
sig om 3 lån:med en samlet restgæld på
565 mio.kr. Der betales herfor en provision
på 0,15 procent af. restgælden.

4.

DONG Olierør har med de begrænsninger,
der følger af rørledningens kapacitet, pligt
til gennem ledningen at transportere al
råolie og kondensat indvundet på dansk
kontinentalsøkkelområde i Nordsøen. Mil-
jø- og energiministeren. kan undtage fra
pligten i tilfælde; hvor. transport gennem
rørledningen; efter ministerens skøn må
anses for uøkonomisk eller uhensigtsmæs-
sig.

5.

DONG Efterforskning-og-Produktion har
deltaget som: partner i:alle efterforsknings-
licenser, der. er.givet i:Danmark siden
1984. Fra 4. udbudsrunde i 1995 har sel-
skabet deltaget'i alle Jicenser med. en
betalende andel på 20: procent på tilde-
lingstidspunktet,

Noter til balancen

 

6.

Dansk Olie og Naturgas har eneret til at
efterforske og indvinde geotermisk energi
på dansk landområde, eksklusiv Færøerne
og Grønland. Bevillingen gælder til 7.
december 2013.

7.

Dansk Olie og Naturgas har pr. 1. februar
1999 købt halvdelen af aktiekapitalen i
Nunaoil af den danske stat. Købsprisen,
som blev fastlagt med udgangspunkt i en
uafhængig vurdering, var 175,1 mio.kr. for
nominetft 10 mio.kr. aktier.

87

 

Siri-platformen står i Nordsøen 200 kilo-
meter vest for den jyske vestkyst.
Flyvetiden fra land er - under normale
vindforhold - cirka en time,

 

 

 

 

 

 

 

 

Sejskabets adresser

Hørsholm
DONG A/S
Hovedkontor

Agern Alle 24-26
DK-2970 Hørsholm

Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1044
E-mail dongedong.dk

Hjemmeside www.dong.dk

Stenlille
DONG A/S
Gaslager, Stenlille
Merløsevej 1B
DK-4296 Nyrup

Telefon 4517 1022
Telefax 5780 5558
Egtved

DONG A/S

Mosevej 3, Vester Thorsted
DK-6040 Egtved

Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1800
Vejen

DONG A/S

Søndergade 50
DK-6600 Vejen

Telefon 7997 3300
Telefax 7997 3301
E-mail naturgaseødong.dk

Hjemmeside www.dongnaturgas.dk

LI. Torup

DONG A/S
Gaslager, LI. Torup
Rækkeborgvej 4
DK-9620 Aalestrup

Telefon 4517 1022
Telefax 8669 7335
Nybro

DONG A/S

Gasbehandling, Nybro
Nybrovej 185

DK-6851 Janderup
Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1983

Esbjerg

DONG A/S

Offshore Operations
Havnegade 19

DK-6700 Esbjerg
Telefon 7513 0522
Telefax 7512 6176