Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

9
on
9
v-
-
ec
Q
ao.
o.
ec
cc
mn
æ
of

 

== U/LFELT

 

 

 

 

Med kvalitet og omtanke
udnytter vi vinden til at skabe konkurrencedygtig
og miljøvenlig energ1.

 

Bestyrelse

 

Bestyrelse

(Bestyrelsen set fra venstre mod højre)

Kim H. Thomsen

Svend Åge D. Andersen

Bjarne G. Laustsen

Jørgen Huno Rasmussen

Ib Jacobsen

Bent Erik Carlsen, formand

Torsten Erik Rasmussen

Årne Pedersen

Leif Møller

 

 

— Stigende markedsandel
i et stærkt voksende marked

En foreløbig opgørelse viser, at verdensmarkedet for vindkraft i 1999
voksede med ca. 46% til i alt ca. 3.800 MW ny installeret kapacitet.

Vestas” globale netværk, som er bygget op med agenter, dattersel-
skaber og associerede selskaber, viste sin styrke ved at levere i alt
1.147 MW i 1999, hvilket er en stigning på 106% i forhold til 1998.
Dette svarer til en samlet (100% konsolideret) omsætning af Vestas
teknologi på 7,1 mia. DKK.

Den globale markedsandel baseret på Vestas teknologi vurderes i

1999 til ca. 30% — en stigning fra ca. 21% året før.

Vestas koncernens omsætning blev 4,7 mia. DKK, hvilket er en stig-
ning på ca. 66% i forhold til 1998. Årets resultat efter finansielle pos-
ter steg med 131% til 5397 m DKK. Hertil skal lægges indtægter på 55
mDKK i form af tilbageførsel af tidligere nedskrevne tilgodehaven-
der i Indien, hvorved det totale resultat før skat blev 652 mDKK.

Vestas koncernens medarbejderantal steg i 1999 med ca. 45% til
9.696 ved årets udgang inklusive købet af Cotas Computer
Technology A/S med ca. 120 medarbejdere, hvilket indikerer en
god produktivitetsudvikling i årets løb.

Den generelt positive udvikling prægede Vestas aktien, som i 1999
steg med 284% til kurs 1.314 ved årets udgang. Denne stigning samt
en god likviditet i aktien kvalificerede til optagelse i KFX indekset.

Ordrebeholdningen var ved udgangen af 1999 på grund af uaf-
klarede afregningsforhold i visse markeder mindre end forventet.
Disse forhold er nu delvis afklarede og med et konkurrencedygtigt
produktprogram, en kvalificeret medarbejderstab og moderne udvi-
dede produktionsfaciliteter giver situationen på nuværende tids-
punkt anledning til forventning om stigende omsætning og indtje-
ning efter finansielle poster på niveauet 25-30% i det kommende år.

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremtidens energikilde Indhold
Side 6

Miljø og økonomi er to gode argumenter for vindkraft.
Og de bliver endnu stærkere i årene, der kommer. Læs om baggrunden
for vindkraftens centrale position i fremtidens energiforsyning.

Markeder og politik
Side 10

Politiske forhold er afgørende for vindenergiens succes verden over.
Vestas” markeder er ingen undtagelse.

Plads til vækst
Side 14

Vestas kontrollerer sin vækst med gennemtænkte udvidelser
og ved at prioritere indslusning af nye medarbejdere højt.

Fra salg til service
Side 20

Vestas følger et projekt gennem hele forløbet, også efter aflevering til kunden.

Udvikling i alle led
Side 22

Det handler ikke kun om bedre møller. Hvis Vestas skal nå sine mål,
må der konstant udvikles på de indre linier.

Offshore — et stort marked åbner sig
Side 26

En historie om, hvordan Vestas forbereder sig til den kommende offshore-epoke.

Hoved- og nøgletal for Koncernen
Side 34

Årsberetning
Side 36

Revisionspåtegning
Side 53

Regnskabspraksis
Side 54

 

Resultatopgørelse sn] mn
Side 61 El —

Balance
Side 62

Pengestrømsopgørelse for Koncernen
Side 64

Noter til årsregnskabet
Side 65

Forklaring af nøgletal
Side 70

Selskabsoplysninger
Side 71

Koncernoversigt
Side 72

Fremtidens
energikilde

Vindkraften får en central placering i
Fremtidens energiforsyning. Og det
handler ikke kun om miljøhensyn,

men også om økonomi.

 

Vansycle Ridge, USA
V47-660 kW

 

 

 

Klimaforskerne er enige om, at men-
neskets udledning af drivhusgasser —
herunder CO.» — fører til global op-
varmning. Derimod er der uenighed
om, hvor stor temperaturstigningen
vil blive, og hvor lang tid, det vil tage.
Men måske får vi allerede i disse år en
forsmag på opvarmningens konse-

kvenser. Her er nogle fakta:

«De 14 varmeste år, siden meteoro-
logernes målinger begyndte i forrige
århundrede, er registreret siden
1980 (se figur 1 på side 9).

Forsikringsselskaberne bekymrer sig

i stigende grad over de hastigt vok-
sende økonomiske tab i forbindelse
med vejrrelaterede naturkatastrofer
(tørker, orkaner, flodbølger mv.). I
1998 blev disse tab opgjort til 92 mia.
USD. Se opgørelsen fra det store
tyske forsikringsselskab Munich Re i
figur 2 på side 9.

-

Vandstanden er ifølge FN's klima-
IPCC

Panel on Climate Change) steget

panel (Intergovernmental
mellem 10 og 25 cm i løbet af de sid-
ste 100 år.

IPCC konkluderer i en rapport fra
1996: "Alt taget i betragtning tyder de
målte data på, at der er en mærkbar
menneskelig påvirkning af det globale

klima”.

Ingen af ovennævnte punkter er bevi-
selige resultater af drivhuseffekten,
men det er advarsler, man bør tage
alvorligt. Hvis beviset kommer, er det

måske for sent at reagere.

En dyne over jorden

Drivhusgasserne har fået deres
betegnelse, fordi de tjener til at holde
på noget af den varme, jorden ellers
ville afgive til rummet. Disse gasser
(primært vanddamp, CO», metan, lat
tergas, ozon og freon) udgør kun 0,4
procent af atmosfæren, men uden
dem ville jordens temperatur være
-18%C, og ikke de +15C, der er gæl-
dende i dag. Uden drivhusgasser ville

der altså ikke være liv på jorden.

Atmosfærens indhold af drivhusgasser
har siden sidste istid været forholdsvis
stabil. Denne stabilitet fik en ende
omkring 1800, for i takt med industri-
aliseringen begyndte mennesket at
udlede CO: og andre gasser i atmos-
færen. Det skete ved afbrænding af
fossile brændstoffer som kul, olie og
gas, der skulle frembringe energi til

industrien.

Siden er atmosfærens koncentration
af drivhusgasser steget markant (se
figur 3 på side 9) og jordens middel-
temperatur er steget med omkring
0,3-0,6?C,

siden registreringerne

 

begyndte i 1866, IPCC forudsiger, at
temperaturen vil stige yderligere 1,5
til 3,5'C i løbet af de næste 100 år, hvis
der ikke gribes ind.

Konsekvenser

Hvad betyder denne temperaturstig-
ning? Den alvorligste konsekvens er
stigende vandstand i verdenshavene,
mellem en halv og en hel meter inden
år 2100, ifølge IPCC. Det er svært at
overskue, hvad det vil betyde, men
IPCC advarer om, at højere vandstand
vil ramme mange fattige lande med
dårlig kystsikring, ødelægge fødevare-
produktion og sende millioner af
mennesker på flugt fra oversvømme-

de områder.

Opvarmningen kan tilmed sætte gang
i selvforstærkende processer — f.eks.
vil smeltende permafrostområder fri-
give enorme mængder af metan, hvor-
efter atmosfærens koncentration af
drivhusgasser forøges, hvilket igen
betyder, at temperaturen på jorden

stiger.

Menneskeskabte
løsninger

Hvis man accepterer, at det menne-
skeskabte CO»udslip medfører global

opvarmning, er det klart, at der skal

gribes ind. Første skridt blev taget
med Kyoto-aftalen fra 1997, hvor ver-
dens industrialiserede lande forpligte-
de sig til, senest i 2010, at reducere
udslippet af drivhusgasser, herunder
CO», med 5,2% i forhold til niveauet i
1990.

Den danske regering har med sin
energiplan, Energi 21, forpligtet sig til
at reducere COrudledningen med
20% i 2005 i forhold til 1988-niveauet.
Og i 2030 sigtes der mod en 50%

reduktion.

Midlet til at nå disse ambitiøse mål er
vedvarende energi. I 2003 skal 20% af
Danmarks energibehov dækkes af sol,
vind, biomasse, jordvarme og andre
vedvarende energikilder. Og i 2030

taler man om 35%.

Ulempen med vindenergi er, at det
ikke blæser lige meget hele tiden.
Nogle gange blæser det for lidt, andre
gange for meget. I løbet af få år vil det
være så let og billigt at lagre energi, at
det vil sætte yderligere fart i udbyg-
ningen af vedvarende energi. Det
handler bl.a. om brændselsceller, der
kan lagre og frigive energi efter
behov. Med vand og strøm (f.eks. fra
en vindmølle) skaber brændselscellen

 

Lumijoki, Routunkari, Finland
V47-660 kW

 
  
  
 
 
 
  
 
   

Fremtidens
energikilde

… fortsat

 

Småjen, Sverige
V66-1,65 MW

brint, der kan lagres eller transporte-
res. Brinten bliver igen til strøm, når
den føres tilbage gennem brændsels-
cellen. Dermed kan den grønne ener-
gi frigives, når der er behov for den.
Det skal bemærkes, at brændselsceller
kun er miljøvenlige, hvis brinten bli-
ver dannet af strøm fra en vedvarende

energikilde.

I Danmark foregår forskningen bl.a.
på Forskningscenter Risø, og i udlan-
det er det i høj grad bilindustrien, der

arbejder med brændselsceller.

Også økonomien
taler for

Men vindkraft er ikke bare miljømæs-
sig fornuft, I løbet af ganske få år er

økonomien måske den vigtigste for-

taler for denne energiform. I dag kos-
ter en kWh 0,25 DKK= (0,033 USD/
EUR), og prisen forventes at falde yder-
ligere ca. 20% inden for de næste 2-3
år (se figur 4 på side 9). Dermed vil
vindenergi være på niveau med de
variable omkostninger på ct kulfyret
kraftværk.

Det betyder, at vindkraft bliver en
integreret del af fremtidens energifor-

syning. Ikke bare fordi det gavner mil-

jøet, men også fordi det er en god for-

retning.

Man kan argumentere for, at vindkraft
er konkurrencedygtig på prisen alle-
rede i dag. Omkostningen ved at foru-
rene cer ikke inkluderet i elprisen fra
det kulfyrede kraftværk — den betaler

samfundet.

 

 

 

 

 

 

   
    
  
   
   
 
 

Grader w . Milliarder
Celsius Figur I: Global gennemsnitstemperatur ved jordoverfladen, 1866-1998 usD

14,8 - - 100
14,6 ——— 90

14,4 :: — ms 80 FH
14,2 NON Å Pl i ag
140 14 NANA 1], ég
138 KJj Di sed SY ver ml
13,6 INGE Y HD — :

'igur 2: Tab ved vejrrelaterede naturkatastrofer, 1980-98

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13,4 5 -
Kilde: Goddard Institute for Space Studies ” VN DN i Kilde: Munich Re
13,2 T
13,0
J2g8l10 1 1 11 1 1 gt ILL I KL LY IA
,
emo 4 mn von Se y mn 1” ne mp mn ie.
1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
SEEDEEESLENBSETSEBRESEEER
SOSYGISSSTERSSERSASSSSSSS TSA GS

ikke forsikrede tab

ml forsikrede tab

— Gennemsnitstemperatur
— 10 års glidende gennemsnit

 

    

Enheder i
pr. mio Figur 3: Aunosfærens koncentration af CO, 1836-1990

370
360
350
340
330
320
310
300
290
280
270

DKK Figur 4: Prisudvikling for vindenergi målt i "Wh (DKK) Fse forudsæminger

Kilde: IPCC, ORNL,

  

1836 1858 1880 1902 1924 19467 1968 …… 1990 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999

= Beregningen hviler på disse forudsætning: : KEE É
20-årig afskrivning lineært få
6 Kl kalkulationsrente

   

 
 
 
 
 
 
 
 
 
   

 

 

Lufimassefjlde 1,225 Mørke
Vindhastigheden er 5,4 m/s i 10 meters s højde. ( Gennemsnitlig vindhastighed i 45 meters højde
på 6,7 m/s) Fo ol

 

Kilder:
IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change), Dansk Meteorologisk Institut, World Waich
Institute, Energistyrelsen, EIA, Forskningscenter Risø

Markeder og politik

Politiske forhold er afgørende for
vindenergiens succes verden over.

Vestas” markeder er ingen. undtagelse.
So o

 

 

 

Miljøbevidstheden bliver større og
større verden over. Men elforbruger-
ne kan ikke købe "grøn el” endnu —
der er ikke noget marked, og dermed
ingen "usynlig hånd” til at flytte res-
sourcer fra konventionel energi til
vindkraft — og af den grund må ansva-
ret for miljøet omsættes til politiske

beslutninger.

Disse beslutninger er afgørende for en
vindmølleproducents muligheder, og
derfor følger nu en kort rundtur til
Vestas" vigtigste markeder for at se på de
politiske forhold og Vestas” muligheder.

Tyskland

1999 blev et interessant år på Europas
største marked for vindmøller. Vind-
møllerne begyndte at flytte sydpå, fra
Slesvig-Holstein og Niedersachsen til
det indre Tyskland, hvor ny teknologi
og større møller gjorde det muligt at
udnytte indlandets lavere vindhastig-
heder. Det skete på et tidspunkt, hvor
muligheden for at placere nye vind-
møller i Nordtyskland blev mindre — i
Slesvig-Holstein dækker vinden nu

hele 16,5% af elforbruget.

Samtidig med udbygningen i det
indre af landet er der kraftig vækst i
de nye delstater i øst, der bl.a. nyder
godt af specielle afskrivningsregler.
Vestas har opført en af Europas største
vindparker ved Klettwitz i delstaten

 

Brandenburg, hvor 38 stk. 1,65 MW
vindmøller — samlet kapacitet på 62,7

MW -— nu producerer grøn energi.

Efteråret har været præget af usikker-
hed om afskrivningsregler og afreg-
ningspriser. Ordrebeholdningen ved
årets udgang er derfor mindre end
forventet. Efter regnskabsårets udløb
har den tyske Bundestag godkendt
nye afregningspriser, og Vestas forven-
ter derfor, at Tyskland vil bevare sin
position som et af de førende marke-

der for vindkraft i de kommende år.

Spanien

Spanien har altid satset på vedvarende
energikilder, især vand. Vandkraften
er efterhånden udbygget og har ikke
længere de støre potentialer, hvor-
imod vindkraften er inde i en fase
med kraftig vækst. Spanien råder over
nogle af Europas bedste vindressour-
cer, og med stor politisk opbakning,
der f.eks. har udmøntet sig i faste
afregningspriser, ser markedet ud til at

ekspandere yderligere.

Kyoto-aftalen om CO-reduktion er
naturligvis et vigtigt incitament, men
markedet drives primært fremad af
den gode økonomi i vindenergi, som
giver arbejdspladser i tusindvis og
endda giver mulighed for at kunne
eksportere energi i fremtiden, Bank-

ernes vilje til at finansiere projekter er

 

  

en anden positiv faktor — konkurrencen
blandt bankerne bidrager til at holde
renten nede og sikrer endnu bedre

rentabilitet for vindkraftværkerne.

De spanske regioner planlægger store
udvidelser de kommende år. Ifølge
planerne vil den samlede spanske
kapacitet være 9.300 MW i 2012 — til
sammenligning er der p.t. installeret
godt 1.700 MW. Den nordlige provins
Navarra får allerede nu 30% af sit
energiforbrug dækket af vindkraft, og
det er lokalpolitikernes mål, at ved-
varende energi skal dække forbruget
100% i 2010 — og heraf vil de 60%
komme fra vindmøller. Miljøet er
naturligvis den store vinder, men det
drejer sig også om at erstatte energi-

import med arbejdspladser i regionen.

Vestas” spanske joint venture Gamesa
E6lica S.A. har 9 fabrikker i Spanien,
og med så stor kapacitet på hånden er
man godt rustet til den fortsatte

ekspansion.

USA

Første halvår af 1999 var præget af
hektisk aktivitet på det amerikanske
marked. Den 30. juni udløb den
nationale støtteordning, Production
Tax Credit (PTC), og derfor havde
man travlt med at opføre de møller,

der var kontrakt på. Med baggrund i

en stor koordineret indsats kunne
Vestas levere alle sine projekter inden

fristens udløb.

Aktiviteten var derimod begrænset i
andet halvår, mens man ventede på
politikernes beslutning om at for-
længe PTC-støtteordningen. Beslut-
ningen kom så i november, og den
rækker frem til 31. december 2001.
Dermed er fundamentet for markedet
på plads på kort sigt, og Vestas forven-
ter på den baggrund fremgang især i år
2001.

Derudover er mange stater ved at
udarbejde programmer for udbyg-
ning af vedvarende energi. Der arbej-
des med systemer, hvor leverandører
af vedvarende energi sælger grønne
beviser til virksomheder og forbrugere.
Det sker for eksempel i Texas, hvor
regeringen har besluttet, at vedvarende
energi skal levere 3% af strømmen i
2009. Det vil svare til en udbygning i
perioden på 2.000 MW.

Indtil videre har staterne Connecticut,
New Jersey, Texas, Massachusetts,
Maine, Nevada og Pennsylvania ind-
ført sådanne RPS-programmer (Rene-
wables Portfolio Standard), og flere
andre stater arbejder med lignende
langsigtede energiprogrammer. De
seneste års fremgang i USA kan vise

sig blot at være en forsigtig start på

noget meget større.
Sverige

I Sverige støttes vindmøller med et
investeringsbidrag, som for tiden udgør
15% af investeringen. Derudover har de
svenske myndigheder besluttet at
udfase atomkraften, der ellers har dækket
omkring halvdelen af det svenske energi
forbrug, og i stedet satse på vedvarende
energi, Atomkraftværket Barsebåck
lukkede den ene af sine to reaktorer
ultimo 1999, og den anden følger efter
i løbet af få år. Med politikernes vel-
vilje og deres evne til at udmønte den
i handlingsplaner, forventer Vestas et

fortsat positivt svensk marked.

Danmark

Fremtiden på hjemmemarkedet byder
på spændende udfordringer i forbin-
delse med elreformen, der blev ved-

taget i foråret 1999, Reformen betyder,

  
 
 

 

 
 
 
   
 
   

at den da gældende afregningspris på
0,52-0,57 DKK/KWh (0,070-0,077
USD/EUR) skal afløses af en ordning
med garanti for 0,33 DKK/kWh (0,044
USD/EUR) plus et VE-bevis (vedvaren-
de energicertifikat), der kan sælges til
elforbrugeren for mellem 0,10 og 0,27
DKK/KkWh (0,014 og 0,037 USD/EUR).
Afhængigt af markedet for disse certifi-
kater vil den samlede afregningspris
altså komme til at ligge mellem 0,43 og
0,60 DKK/KWR (0,058 og 0,081
USD/EUR), når det nye VE-marked er
fuldt indkørt i 2003, Der vil være efter-
spørgsel efter VE-beviser, fordi elkøber-
ne bliver pålagt at aftage en vis mæng-
de vedvarende energi — ved udgangen
af 2002 skal vedvarende energi udgøre
20% af forbruget. Der er således flere
lighedspunkter med de amerikanske

RPS-programmer.

 

 

De nye markedsbetingelser vil skærpe
konkurrencen om at producere de
mest rentable møller — en udvikling,
Vestas kun kan være tilfreds med.
Uvished om tidsplanen for overgang
tl VE-markedet forventes dog at
dæmpe efterspørgslen på det danske
marked i år 2000, hvorefter der ventes
ny fremgang. De planlagte offshore-

projekter trækker i samme retning.

Storbritannien
og Irland

Traditionelt har disse markeder vist
store udsving, men fremtiden tegner
godt. På begge markeder benyttes et
system, hvor et antal MW udbydes i
licitation — de bedste og billigste får
projekterne og tilbydes en garanteret
afregningspris over en årrække. I
Storbritannien kaldes ordningen Non-
Fossil Fuel Obligation (NFFO), i
Irland Alternative Energy Require-
ment (AER). Disse ordninger sikrer, at
det altid er de mest konkurrencedyg-
tige developers, der får projekterne
og dermed støtten i form af fast elpris

i en aftalt periode.

Italien

Det italienske marked er et godt

eksempel på, hvordan langsommelig

politisk stillingtagen kan bremse akti-
viteten. Derfor har der været stille
omkring nye projekter, men produk-
tionsfaciliteterne i alien er blevet
delvis udnyttet til at fremstille mølle-
dele til andre Vestas-projekter. Den
politiske vilje til at satse på vedvarende
energi er imidlertid på fremmarch i
Halien. Efter regnskabsårets udløb er
der truffet afgørelse om afregnings-
priser for eksisterende kontrakter,
hvilket har medført rekordstor ordre
til Vestas” italienske joint venture IWT
— halian Wind Technology, Srl. som i
forvejen er markedets dominerende
udbyder. Denne position forventes
derfor udbygget de kommende år.
Den lokale produktion i Taranto er af
stor betydning for den fremtidige

vækst.

Asien

De markeder, der er omtalt ovenfor,
er hovedsagelig drevet af miljøhensynet
og dermed af politiske forhold. Det
samme gælder for andre industrialise-

rede lande.

Anderledes er det i lande som Indien
og Kina. Selvom miljøet også er vig-
tigt, er det energibehovet, der driver
efterspørgslen i disse lande. Et vind-
kraftanlæg kan projekteres og opføres
på kort tid, hvorved et akut energi-

behov hurtigt kan opfyldes.

 

Indiens installerede kapacitet af vind-
kraft er verdens femtestørste, og den
folkerige nation er blandt de forreste
af udviklingslandene. Markedet er
stilnet af de seneste år, men på sigt er
forventningerne store, især fordi de
nye møller til lavvindsområder er

oplagte til indiske vindforhold.

Kina oplever en kraftig økonomisk
vækst, som øger efterspørgslen efter
energi. Vindkraft har stor bevågen-
hed i den forbindelse, og disse års for-
sigtige start kan være varsel om en
særdeles kraftig vækst de kommende

år.

Holland, Belgien
og Frankrig

I Holland var man først med "Green
Energi Tax Law", der ser ud til at fun-
gere fornuftigt. Denne lovgivning har
mange lighedspunkter til de ameri-
kanske RPS-programmer og de dan-
ske VE-beviser. Året 1999 var positivt
for Vestas i Holland, og forventning-
erne er positive både til lands og på
sigt også til offshore-markedet. I
Belgien er der stigende efterspørgsel
efter vindkraft, og den første V66-1,65
MW mølle er rejst, kun 5 km fra
Bruxelles.

Frankrig har et stort potentiale for
vindkraft, men har valgt en mere kon-
trolleret tilgang til vindkraftudbyg-
ningen. Man har vedtaget et 5 års
vindprogram, hvor der er vedtaget
projekter på i alt 325 MW, hvoraf de
95 MW er tildelt møller med Vestas-
teknologi. Flere udbudsrunder er

undervejs.

Oceanien

Kyoto-aftalen gav ekstraordinært
Australien lov til at hæve CO»udslip-
pet med 8% frem til 2010, men væk-
sten kan ikke holdes på det niveau
uden indgreb. Derfor er man blevet
tvunget til at tage vedvarende energi
med i energiplanerne, og der er lagt
op til, at vedvarende energi skal sørge
for 2% af energiforsyningen i 2010.
Flere australske elværker er allerede i
gang med udbud, og på den bag-
grund vurderes markedspotentialet
som positivt. Derudover har Vestas
leveret de 48 møller til regionens stør-
ste vindmøllepark, Tararua Wind

Farm i New Zealand.

Latinamerika

Med umådelige vindressourcer, op til
500.000 MW, har Argentina potentia-
let til at blive en af verdens førende
vindnationer. Det er planen at udbyg-
ge kapaciteten fra de nuværende 13
MW til 3.000 MW i 2010, men landets
lave elpris er en stærk konkurrent.
Brasilien og Costa Rica er andre inter-
essante markeder, og generelt er der
et stort potentiale i Latinamerika på
længere sigt. Først skal markederne
dog modnes med regler for nettilslut-

ning og afregning for strøm.

 
 
 
 
 
   

Plads til vækst

Vestas kontrollerer sin vækst med
gennemtænkte udvidelser og ved at

prioritere indslusning af nye
medarbejdere højt.

  

Hun

dhammerfjellet, Norge
V66-1,65 MW

 

 

 

 

—
! LD

Den kraftigt stigende efterspørgsel på
vindmøller fra Vestas har ført til flere
kapacitetsudvidelser i 1999, såvel i
Danmark som i udlandet. Den nye
vingefabrik i Nakskov er et eksempel
på, hvilken vej udviklingen går, og
hvordan Vestas' strategi om at vokse

indefra føres ud i livet.

Ny vingefabrik

Beslutningen om at bygge en ny
vingefabrik i Nakskov blev taget i
februar 1999, da det blev klart, at alle
de vigtige markeder var voksende, og
at den eksisterende kapacitet derfor
hurtigt ville blive for lille. Vinge-
produktion i eget regi er strategisk
vigtigt for Vestas, fordi man betragter
vingeproduktion som en kernekom-
petence, der skal holdes inden for
Koncernen. Man opnår kun det opti-
male mølledesign, når man udvikler
og producerer de vigtige mølledele
selv, og Vestas ser derfor vingetekno-
logien som en vigtig konkurrencepa-

rameter.

Valget faldt på Nakskov på grund af
byens gode adgang til land- og vand-

transport og muligheden for at få dyg-

tig arbejdskraft. Byggeriet startede i
juni, og produktionen af den første
vinge startede 1 december. Det var en
32-meter vinge til V66-møllen. Nakskov
skal fremover fremstille vingerne til de
største møller, det vil sige 32- og 39-
meter lange vinger, og når fabrikken
er fuldt udbygget, vil der kunne pro-

duceres minimum 900 vinger årligt.

Udvidelser ude
og hjemme

I Spanien producerer Vestas” joint
venture Gamesa E6&lica S.Å. nu på 9
fabrikker. Den lokale produktion
giver besparelser på både fremstil-
lings- og transportomkostningerne,
og dette fortrin ved lokal produktion
vokser med størrelsen på vindmøller-

ne.

Vingefabrikken i Lem producerer
fortsat 23 og 32 meter lange vinger, og
her er kapaciteten også blevet udvidet
i 1999. Tårnfabrikken i Varde har
efterhånden nået sin kapacitetsgræn-
se, og den fortsatte vækst klares ved at
samarbejde med underleverandører.
Fabrikken i Viborg, der samler nacel-
ler til 600 og 660 kW-møllerne, skal
udvide kapaciteten i år 2000. De min-
dre møller er stadig meget efterspurg-

te og vil være det flere år frem,

 

J årets løb overtog Vestas virksomheden oplæring hos en erfaren Vestas-med-
Cotas Computer Technology A/S, der arbejder på vingefabrikken i Lem.
gennem mange år har leveret software

og komponenter til Vestas” vindmøller... Ud over introduktionen kommer alle
Målet var at sikre en vigtig kompetence, = nye medarbejdere på et kvalitets-
der vokser i betydning, efterhånden — bevidsthedskursus, der sikrer, at alle
som produkter og produktion bliver kender mål og midler på det område.
mere højteknologiske. Cotas er nu et

100% ejet datterselskab, der ud over

Vestas også servicerer kunder i andre

ikke konkurrerende brancher. En

væsentlig del af Cotas' omsætning er

dog fortsat til Vestas.

  

Indslusning af nye

Vestas-medarbejdere RRKREN
Reussenkøge, Tyskland

Vestas har ansat omkring 800 nye V39-500 kW
medarbejdere i 1999, og det er en

meget stor og vigtig opgave for orga-
nisationen at indføre disse mennesker
i den viden, der skal til for at lave

Vestas-møller. Alle skal kende virk- De næste sider:
Computermodel af den nye vingefabrik i

Nakskov, som den vil tage sig ud, når
opførelsen er tilendebragt i maj 2000.

somhedens mål og metoder og samti-
dig vide, at de er en vigtig del af

Vestas.

  
 
 
 
 
 
 
 
   

Nakskov er et godt eksempel. I samar-
bejde med et offentligt uddannelses-
center sendte Vestas de nye medarbej-

dere på otte ugers uddannelse, hvor

 

de lærte alt om kompositmaterialer
og fik indsigt i Vestas? produktionsme-
toder og rutiner. Derefter fik de den

praktiske erfaring ved sidemands-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

hmmm
14 F
||

 

 

 

 

 

 

 

 

F
i
l

 

 

 

 

 

 

Fra salg til service

Vestas følger et brojekt
gennem. hele forløbet,
også efter aflevering til kunden.

   

Gehm, Tyskland
V44-600 kW

 

 

 

Vestas lægger mange kræfter i at få
ethvert projekt til at forløbe så profes-
sionelt og gnidningsløst som muligt.
Lige fra den første kundekontakt,
gennem forhandlingerne, kontrakt-
skrivningen, implementeringen, mon-
tagen på site, overdragelsen til kunden

og til den efterfølgende service.

Mange mennesker er involveret, både
fra Vestas” og fra kundens side, og det
optimale resultat afhænger af nøje
planlægning. Vestas vurderer fra gang
til gang, hvordan holdet bedst skrues
sammen, idet man lægger vægt på at
få al den viden og erfaring, der findes

i organisationen, ind i projekterne,

Salgsfasen

I salgsfasen drejer det sig om at yde
den rigtige assistance til kunden, såle-
des at kundens ønsker og behov opfyl-
des bedst muligt. Nogle kunder har
behov for rådgivning om, hvorledes

de får indsamlet vinddata. Andre er

kommet længere i prøjektet og får

brug for mere konkret information.

Undervejs bliver den salgsansvarlige
hos Vestas” salgsselskab assisteret af
specialister fra Vestas' centrale afde-
linger. Det er personer med eksperti-
se inden for teknik, jura, kvalitet, øko-
nomi osv. Selve salgsfasen varer ofte
flere år, fra første kontakt til kontrak-

ten kan underskrives.

Projekt-
implementering

Når kontrakten er underskrevet, over-
går ansvaret fra sælgeren til projektle-
deren. Projektlederen etablerer heref-
ter sin projektgruppe og udarbejder
detaljerede tidsplaner for underleveran-
cer, transport, opstilling og idriftsættelse
og sørger i det hele taget for, at alle
forhold tages i betragtning. Projekt
lederens vigtigste opgave er at forudse
alle problemer og åt sammensætte
holdet, så det er "selvkørende” i dagli-
ge anliggender. Projektlederen skal
bruge sin tid på at have overblik og
være på forkant, så projektet gennem-
føres til aftalt pris, tid og i henhold ul

specifikationer.

Overdragelse

Når møllerne er opstillet, tilsluttet el-
nettet og klar til at producere strøm,
sættes de i drift, når grundige opstarts-
prøver er udført. Disse prøver er over-
gangen til kundens endelige overtagelse
af møllerne, der dokumenteres med

et overtagelsescertifikat.

Derefter evalueres forløbet af projekt-
gruppen, der rapporterer tilbage til
organisationen, herunder ikke mindst
til salgsleddet. Evalueringen er en vig-
tig proces, der sikrer, at alle involvere-
de gør status over erfaringerne, lærer
af dem og sørger for, at de kommer

fremtidige projekter til gode.

Service og
vedligeholdelse

Servicen omfatter et eftersyn hvert
halve år, hvoraf hver andet besøg er et
mere grundigt hovedeftersyn. Dertil
kommer en tilkaldeservice, der hur-
tigt udbedrer enhver fejl eller skade —
om det er i Danmark, USA eller Kina.

Når garantiperioden udløber, kan
mølleejeren vælge at lave en ny aftale

med Vestas” serviceafdeling.

Mere end salg …

Det var en hurtig gennemgang af et
typisk salgsprojekt — som handler om
meget mere end salg. Vestas og kun-
den har været i tæt samarbejde hele
vejen, og dette partnerskab strækker
sig normalt gennem hele møllens

levetid.

 

Pacific Crest, USA
V47-660 kW

 

Udvikling i alle led

Produkter, processer og kompetencer.
Det er vigtigt at udvikle sig

på alle områder, hvis målene skal nås.

 

ZLhangbei, Zhangjiakou, Kina
V44-600 kW

 

Vestas” mål er til stadighed at udvikle
mere rentable møller. I dag koster en
kWh ca. 0,25 DKK (0,033 USD/EUR),
når den produceres af en Vestas-mølle
(se forudsætningerne nederst på side
9). Det er 30-35% mindre end i 1987.
Og målet er at skære yderligere ca.
20% af i løbet af de næste 2-3 år, såle-
des at prisen kommer på niveau med
de variable omkostninger på et kulfyret
kraftværk.

Målene er ambitiøse, og derfor arbej-
der Vestas hårdt på at udvikle sig på
alle områder. Udvikling drejer sig
naturligvis om vindmøllerne i sig selv,
men ligeså vigtigt er det at udvikle
produktionsprocesserne og medarbej-
dernes kompetencer, Fremskridt på
disse områder er forudsætningen for,

at målene nås.

Nye møller

Målsætningen om at forbedre vind-
møllernes rentabilitet resulterede i, at
Vestas i 1999 kunne annoncere to nye

mølletyper på markedet.

Den ene er en videreudvikling af V66-
1,65 MW, Den nye V66 har stadig en
rotordiameter på 66 meter, men Vestas
har opgraderet generatoreffekten til
1,75 MW for landplacering og til 2,0
MW for offshore-placeringer.

Den anden mølletype er en V80-2,0
MW, der er Vestas” største vindmølle
til dato. Dette kraftværk af dimensio-
ner har et vingefang, der overstiger en
Boeing 747's og dækker et rotorareal
på 5027 m?. På trods af størrelsen er
V80 en fleksibel mølle, der fungerer
lige så godt på klassiske vindmøllepla-
ceringer som i lavvinds-områder, Den
videre udvikling af denne møllestør-
relse vil forventeligt gå i retning af 2,5-
3,0 MW størrelsen.

Fælles for de to nye møller er
OptiSpeed”= — et system, der tillader
variabel rotoromdrejningshastighed,
og som er baseret på en frekvensom-
former (Vestas Converter System).
Systemet er en videreudvikling af det
kendte Vestas-system OptiSlip”, som —
i et lidt mere beskedent omfang end
OptiSpeed” — giver plads til variatio-
ner i rotorens hastighed, samtidig
med at strømkvaliteten forbedres.
Samtidig bliver møllen bedre i stand
til at udnytte lave vindhastigheder,
ligesom lydniveauet kan justeres i for-
hold til omgivelsernes krav. Dermed
åbner OptiSpeed” for nye placerings-

muligheder.

OptiSpeed” er en effektiv løsning,
fordi frekvensomformeren kun omfor-
mer energien fra generatorens rotor,
som er en meget lille del af systemets
samlede energiproduktion. Selvom
Vestas ønsker at drive markedet frem-

ad med nye teknologier, sker det altid

 

med et vågent øje for markedet, da
det er kunderne og deres behov, der
sætter kursen. Teknologien bag
OptiSpeed” har været kendt i mange
år, men det er først nu, at priserne på
systemkomponenterne reduceres til

et niveau, der gør produktion fordel-

agtig.

xVestas OptiSpeed"" tilbydes ikke i
USA og Canada.

Optimering af
produktion

En mølles rentabilitet afhænger ikke
blot af dens evne til at producere
meget strøm af høj kvalitet. Det hand-
ler også om dens fabrikationspris, det
vil sige Vestas' omkostninger ved at
udvikle, fremstille, montere og ser-
vicere. Vil man forbedre rentabilite-
ten, må man derfor også udvikle og

optimere produktionen.

Produktionsudvikling handler blandt
andet om at sænke materialeforbru-
get, at forbedre logistikken, at mini-
mere fejlmuligheder og at nedbringe
tidsforbruget. Det sker i et tæt samar-
bejde mellem Vestas” forskellige afde-
linger, for der er værdifuld inspiration
at hente hos de medarbejdere, der
arbejder med en vindmølle på dens
vej gennem udvikling, produktion,

salg, montage og service.

Det tætte samarbejde med dattersel-
skabet Cotas, der udvikler og produ-
cerer software og komponenter til
styringssystemer til Vestas? møller,
bunder ligeledes i ønsket om at opti-
mere hvert eneste led. For selvom
Cotas” primære opgave er at levere en
vindmølles ”intelligens”, er det over-
ordnede mål stadig at sænke prisen
pr. kilowatt-time. Derfor må der f.eks.
også spørges: Hvordan installeres
elektronikken bedst og billigst i møl-
len? Hvordan optimeres montage-
arbejdet? Hvordan lettes et eftersyn

for servicemontøren?

Spørgsmål af den slags stilles hver dag
hos Vestas. Og de er afgørende for

virksomhedens fortsatte udvikling.

Kompetente
medarbejdere

Når man som Vestas vil være førende
på sit område, er nøgleordet som sagt
udvikling. Og udvikling kommer fra
mennesker. Kompetente mennesker.
Vestas arbejder derfor løbende på at
tiltrække, fastholde og udvikle de
medarbejdere, der skal være med til at
styrke virksomhedens position i frem-

tiden.

Vestas udarbejder og tilpasser løben-
de uddannelsesprogrammer for med-
arbejderne — såvel de nye som dem,
der har været på Vestas i mange år.
Nye produktionsmetoder, nye materi-
aler og nye kvalitets- og sikkerheds-
krav kræver en konstant indsats for at
sprede viden og øge kompetencer i
organisationen. Det er en opgave,

Vestas prioriterer højt.

Næste side:

Vestas overtog i 1999 Cotas Computer
Technology A/S, der leverer soft- og
hardware til ØDDRNE til vind-

møllerne.

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Offshore — et stort
marked åbner sig

Vestas” offshore-gruppe er klar
til udfordringerne.

   

Tunø knob, Danmark
V39-500 kw

   

 

Placering af vindmøller på havet har
mange fordele, og Vestas venter en
del af væksten på dette område. For
eksempel har den danske regering
besluttet, at der inden 2008 skal etab-
leres 5 offshore-parker med en samlet
installeret effekt på ca. 7530 MW, Dertil
kommer den langsigtede målsætning
i Energi 21, at Danmark senest i 2030
skal have 3000-4000 MW kapacitet på

havet.

Vestas forbereder sig derfor til offshore-
æraen, og med erfaringer fra Tunø
Knob-projektet i Danmark og flere
udbudsrunder i udlandet er man godt

rustet.

Havets fortrin

Vestas” mål er at gøre vindenergi
endnu mere rentabel, og et element i
denne udvikling er større møller og
store projekter, som man må finde
alternative placeringer til. Her er

havet oplagt.

Muligheden for større mølledimen-

sioner og større parker er nok havpla-

ceringens vigtigste fortrin, men dertil
kommer de fremragende vindfor-
hold. Det blæser praktisk talt altid på
havet, og der er ingen træer, bygning-
er, bakker osv., der skærmer for
vinden og frembringer turbulens,
ligesom der ikke nødvendigvis skal
tages de samme støj- og visuelle hen-

syn.

Store krav

Etablering af offshore mølleparker er
en ny disciplin for de fleste møllepro-
ducenter, men Vestas trækker på erfa-
ringer fra tidligere projekter og kan
på den måde angribe nye opgaver

med indsigt og professionalisme.

Offshore-parker adskiller sig på flere
punkter fra landmølleparker. For det
første er de indledende undersø-
gelser langt mere ressourcekrævende.
Der skal undersøges forhold omkring
havbund, bølger, strøm, is, evt.
påvirkning af dyreliv, skibsfart osv.
Desuden må man forvente, at
omfanget af tilladelser, der skal ind-
hentes hos offentlige myndigheder,
samt høringssvar fra interesseorganisa-

tioner osv., vil være omfattende.

Selve offshore-møllen er i store træk
opbygget som en landplaceret mølle,
hvorimod der stilles helt andre krav til
fundamentet på grund af vanddybder,
bundforhold, bølger, is og strøm. Man
arbejder med tre typer fundamenter:
En sænkekasse af stål eller beton, der
stilles på en forberedt ralpude på hav-
bunden — en monopæl, der rammes
ned i havbunden — og en trefod, der
forankrer møllen med tre pæle i hav-
bunden. Projektering, fabrikation og
installation af fundamentet kræver
store ressourcer og udgør for offshore-
placering en større del af den samle-
de investering sammenlignet med

landplaceringer.

Der skal også etableres el-net til hver
ny offshore-park, og der stilles nye
krav til logistik og installation af møl-
lerne, så alt i alt er disse projekter for
tiden noget mere omkostningskræ-
vende end de landbaserede. I hvert
fald når det drejer sig om etablering-
en. Den gode forretning åbenbarer
sig, når vingerne begynder at snurre,
og de store møller i store parker pro-
ducerer mere energi end tilsvarende
landbaserede anlæg pga. de bedre

vindressourcer.

Vestas er klar

Gennem erfaringerne fra Danmark
og udlandet har Vestas samlet en stor
mængde viden og erfaring til gavn for
de kommende års offshore-projekter.
For at sikre, at offshore-indsatsen bli-
ver koordineret og gennemtænkt i
alle led, har Vestas valgt at arbejde
med en tværfaglig offshore-gruppe,
der kan støtte datterselskaber og joint
ventures med specialistviden i salgsar-
bejdet.

Offshore-forberedelsen er en vigtig
del af Vestas” strategi, og der arbejdes
målrettet på også her at blive den
førende aktør på markedet.

 

Tunø knob, Danmark
V39-500 kW

De næste sider:
Vestas” administrationsbygninger på
den gamle værfisgrund i Ringkøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ae
|
|
|
i
6:

 

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Antal medarbejdere (gennemsnitligt)
LUN
PU
UNS
1750
LNG PSR E-
1250
Kane
EN
500
250

   

 

Omsætning (mDKK) Resultat efter finansielle poster (mDKK) Bålancesum (mDKK)

   

      

 

ERE ETA TE

ERE TÆRET

 

Afsætning i MW" Afsætning i antal: møller”

      
 

 

ke
Eu
dg
1200
Rg
aug

AS

800
700
600
ly
400
Se
ray
Hud

(44
(AS
849

SKT ÆT

 

(” inklusive associerede selskaber)

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende

hoved- og nøgletal.

Hovedtal 1 mDKK.

Årets resultat:

Nettoomsætning
Bruttoresultat

Resultat før finansielle poster
Resultat efter finansielle poster
Ordinært resultat før skat
Årets resultat

Balance:

» Balancesum
Egenkapital
Hensættelser

Finansiel udvikling:

Pengestrømme fra driftsaktiviteter
Perigestrømme fra
investeringsaktiviteter

Årets forskydning i. likvide
beholdninger og kortfristet bankgæld

Medarbejdere:
Gennemsnitligt antal medarbejdere

Nøgletal

Bruttomargin (%)
Overskudsgrad (%)
Afkastningsgrad 1 (%)
'Afkastningsgrad 2 (%)
Soliditetsgrad (%)

. Forrentning af egenkapitalen (%)
Resultat pr. aktie (DKK)

Vækst i resultat pr. aktie (%)
Indre værdi pr. aktie (DKK)
Kurs/indre værdi

P/ E-værdi

Pengestrømme fra drift pr. aktie. (DKK)
Gearing (%)

Udbytte pr. aktie (DKK)

Payout ratio (%)

Børskurs 31. december

 

1996

 

 

1999 | 1998 - 1997 1995
4.710 | 2:830 1.953. 1.880. 1.523
674| 370.236. 202: 158
471) 238. 140 115 79
597 |: 258" 121 90 49
652 | 258 — (29) 55 49
432| 188 (18) 36 30
9.693 | 1.774 1.185 1,266 1.133
1102| 701: 274 292 — 256
299 |...]53 1124 ..119:— 108
(129)| 415 54 55. (84)
(300).| (172) - (44) 1458) (129)
(127). 509. (50) . (2) (178)
2,961 | 1.477. 1:206- 1.108 1.080
143| 13,1, 121 — 10,7 10,4
10,118 7,2 "6,1 15,2
24600191 131 121 9,7
4480 325 20,2: 16,7 15,2
40,9! 395 28,1 — 23,1. 29,6
47,91 386. (6,2) 13,0 12,0
41,3 (18,9 (19)0038 3,1
118,5 - mm 99 6 00
105,41 675.0904 31,3. 27,4
125/!' 5;1 - : i
31,8. 18,1 - - -
(1,191 417.058 5,8 (9,0)
956! .164015Æ1 167,3 174,2
6,0 - - É -
145 - i - -
1.314) 342 in - -

 

 

… Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanaly-
tikerforenings-vejledning. Der henvises til afsnittet om forklaring til nøgletal:

Koncernregnskab:og årsregnskab 1999

 

Bredebro, Danmark
V47-660. KW

 

 

Årsberetning

 

Muppandal, Indien
V27-225 RW.

 

 

Indledning

Koncernens omsætning udgjorde i
1999 4.710: mDKK, hvoraf 4.086
mDKK svarende til 87% er omsat
uden for Danmark, Resultatopgørelsen
udviser et overskud efter finansielle
poster på 597 mDKK, hvilket er en
stigning i forhold til året før på 131%.
Resultatet anses for meget tilfredsstil-
lende.

Dette resultat med tillæg af indtægt
fra tidligere nedskrevet tilgodehavende
hos Vestas ØRØB India "Ltd. i Indien
bringer ”Vestås. koncernens samlede
resultat før skat på 652. mDKK.

Koncernens kapitalforhold og'selskabs-
struktur har i løbet af 1999 undergået
følgende ændring:

Moderselskabet, Vestas Wind Systems
A/S, har overtaget den samlede aktie-
kapital i elektronikvirksomheden Cotas
Computer Technology A/S i Århus.
Cotas har gennem de seneste mange
år været hovedleverandør af software
og komponenter til møllestyringer til
Vestas. Cotas forventes at blive videre-
ført som et selvstændigt selskab i sin
nuværende form og. med nuværende

forretningsområder,

Købesummen for Cotas er erlagt del-
vist'kontant og delvist i Vestas aktier. I
denne forbindelse blev aktiekapitalen
i.Vestas Wind Systems A/S udvidet
med nominelt 707,070 DKK uden for-
tegningsret for "selskabets hidtidige
aktionærer. Tegningskursen var, som
fastsat i købsaftalen fra marts måned
1999, 393.

Væsentlige begivenheder efter regn-
skabsårets udløb:

Medio januar år 2000 modtog Vestas”
spanske joint venture Gamesa E6lica
S.Å,, som Vestas ejer 40% af, den største

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

ordre, der er afgivet i vindmølleindus-
trien. Den samlede værdi af ordren er
over 5 mia. DKK og omfatter 1.800
vindmøller med en samlet kapacitet
på ca. 1.400 MW. Møllerne skal leve-
res nogenlunde ligeligt fordelt i årene
2000 — 2002.

Ligeledes medio januar modtog det
100% ejede danske datterselskab
Vestas — Scandinavian Wind Techno-
logy A/S en ordre på levering af 56
vindmøller til det danske marked.
Ordren har en værdi af 240 mDKK.

Medio marts opnåede Vestas” italienske
joint venture IWT — Italian Wind
Technology, 5.1.1, som Vestas ejer 50%
af, en stor ordre på levering af mere
end. 400 vindmøller med en samlet
kapacitet på 280 MW. Med tilhørende
elektrisk infrastruktur og entrepré-
nørarbejde har ordren en samlet
værdi på ca. 1,8 mia. DKK. Installering
af møllerne vil finde sted i årene 2000
og 2001.

Medio marts 2000 er der i For-
bundsdagen vedtaget nye regler for
afregningspriser for vedvarende ener-
gi i Tyskland. Den endelige godken-
delse forventes gennemført i løbet af
marts/april 2000. På denne baggrund
forventes en fortsat positiv udvikling
på det tyske marked.

Herudover er der ikke efter balance-
dagen indtruffet væsentlige hæn-
delser, som ikke er omtalt i denne

beretning.

Hovedaktivitet og
strategiske mål

Koncernens hovedaktivitet' omfatter
udvikling, fremstilling, salg og service-
ring af anlæg til produktion af elektri-

citet ved udnyttelse af vindenergi:

Vestas” strategi er baseret på en for-
ventet global stigning i energiforbrug,
en stigende miljøbevidsthed samt en
fortsat forbedring af vindmølletekno-
logiens kosteffektivitet, hvorved vind-
kraft forventes at udvikle sig til en
betydende del af energiforsyningen

på verdensplan.

Vestas” strategiske mål er:

+ At Koncernen sammen med dens
associerede selskaber skal være
internationalt. førende og tilstræbe
en global" markedsandel på 25%
målt i MW installeret kapacitet.

+ At sikre tilstrækkelig økonomisk
styrke til at fortsætte processen med
henblik på fortsat internationalise-
ring herunder at tilstræbe en indtje-
ning før finansielle poster og skat
(EBIT) på minimum 9%, en solidi-
tetsgrad på minimum 35% samt en
udbytteprocent på 25-35% af årets
nettoresultat.

" At forblive en troværdig partner i

alle forretningssammenhænge.

Historisk er Vestas primært vokset
organisk. Koncernens ekspansion er
karakteriseret ved. en øget internatio-
nalisering” gennem. etablering af dat-
.terselskaber og joint ventures.

Det er Vestas”. strategi at fremstille
konkurrencedygtige produkter base-
ret på et optimalt teknologisk niveau.
Vestas. tilbyder et produktsortiment
fra enkeltmøller til leverancer af turn-

key vindkraftanlæg.

:Produktion af møller baseret på
Vestas teknologi finder sted på 6: for-
skellige geografiske lokationer i
Danmark, 9 i Spanien, 1 i Tyskland,.1
i Italien og 1 i Indien. Sammenlagt er
der ved indgangen til år 2000 en pro-
duktionskapacitet på: ca. 2.000 MW,
og kapaciteten forventes. yderligere
udbygget i løbet af år 2000 til mere
end 3.000 MW. Det er Vestas! strategi

selv at producere de komponenter,
som ikke kan købes eksternt som stan-
dardkomponenter elleri'en lettere til-
passet udgave. Ved selv at producere
møllens hoveddele øger Vestas sin
fleksibilitet i. produktudviklingen,
nedsætter sin afhængighed af leveran-
dører og fastholder sin produktions-
knowhow, hvilket er. væsentligt for
overførsel af teknologi til datterselska-

ber og associerede selskaber.

Kvalitetssikring er en integreret del af
alle produktionsprocesser,: og alle
Vestas” selskaber er kvalitetscertifice-
ret i henhold til ISO 9000 standarden
med. undtagelse af det amerikanske
selskab; som forventes certificeret i
løbet af år 2000.

Udvikling i
regnskabsåret

1999 blev et spændende år for Vestas.
Den samlede afsætning af . Vestas
teknologi fra Vestas koncernens. sel-
skaber og Vestas” associerede. selska-
ber (100%). blev: på 1:147. MW — en
fremgang i forhold. til: året. før på
106%:

Vestas" koncernens markedsandel

inklusive. … associerede. — selskaber
udgjorde i: 1999 "skønsmæssigt 30%,
hvilket er en fremgang fra 21% i 1998.
Som det. fremgår:af nédenstående
tabel hår hovedparten af markederne

oplevet vækst i 1999,

Afsætning "MW
1999 1998" 1997

Skandinavien excl.

Sverige 105: 90. 99
Sverige 28 17 9
Tyskland 251. 98. 74

Holland og Belgien. :29 8 8
Storbritannien

og Irland 25 3: 24
USA og Canada …… 127 41 2

Koncernregnskab: og årsregnskab 1999

 

 

Wellington, Neéw: Zealand
V27-225 kW.

 

Årsberetning

   

Klim; Danmark
V44-600 kW

 

 

Afsætning i MW, fortsat
1999 1998 1997

Kina Q 10. 49
Oceanien 12 26 1
Spanien 494 171. 93
Italien 41 84 723
Grækenland 13 0 1
Marokko 14 0 0
Øvrige 8 8 0
Total 1.147 556. 388

Samlet omsætning
af Vestas teknologi
(mia. DKK) 1 3,7

 

Den samlede omsætning af Vestas
teknologi er et udtryk for salg fra
Vestas selskaber inklusive associerede
selskaber i det anførte år — dvs. inkl.
100% omsætning i associerede selska-
ber med fradrag af Vestas” leverancer

til disse,

Omsætningen. i Vestas koncernen
eksklusive associerede selskaber
nåede 4,7 mia. DKK, hvilket svarer til
en stigning på 66% i forhold til 1998.
Resultat før skat fremviste en endnu
større stigningstakt og blev mere end
fordoblet i forhold til 1998.

Tyskland og Spanien er igen i 1999 de
to store: markeder, som sideløbende
med det amerikanske marked fortsatte
fremgangen i 1999, og som forventes
at vokse yderligere i de kommende år.
Herudover har der været en stigende
aktivitet i Holland, Sverige, Stor-
britannien,: Irland og i Grækenland.
Afsætningsmæssige udsving i Kina og
Oceanien kan. henføres til, at disse
markeder er projektorienterede, hvori-
mod der i Italien har været tale om
usikkerhed om den. gældende afreg-
ningspris. Sidstnævnte markeder har
derfor oplevet et faldende aktivitetsni-
veau i 1999. Som det fremgår, er der
fortsat tale :om store udsving fra år til

år, hvilket er baggrunden for Vestas”

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

strategi for markedsspredning med
henblik på at minimere effekten af

udsving i efterspørgslen.

Vestas” joint venture i Indien Vestas
RRB India Ltd. har i årets løb idriftsat
og afleveret et 15 MW vindkraftværk
bestående af 30 stk. 500 KW vindmøljl-
ler. Som en konsekvens af de i 1996 og
1997 foretagne nedskrivninger af
Vestas” tilgodehavender hos Vestas
RRB India Ltd. har især aflevering af
dette projekt bidraget med en indtægt
før skat til Vestas koncernen i 1999 på
omkring 55 m DKK.

I ovenstående afsætningsoversigt er
ikke medregnet afsætningen fra Vestas
RRB India Lid., idet denne afsætning
statistisk er medgået i tidligere regn-

skabsår.

Nye markedsforhold
og fremtidig kon-
kurrencedygtighed

Markedet for vindkraft er fortsat
domineret af de miljødrevne marke-
der, som primært omfatter de indu-
strialiserede lande, I flere af disse
lande vil de. kommende år blive præ-
get af liberalisering af elmarkederne.
I såvel USA som EU er processen, der
skal give øget konkurrence og effekti-
vitet blandt udbyderne, i fuld gang.
Den skærpede konkurrence kommer
på et tidspunkt, hvor totalomkost-
ningen pr. produceret kWh. på et
vindkraftværk nærmer sig de variable
omkostninger på et kulfyret kraft-
værk, og hvor vindkraft derfor er øko-
nomisk konkurrencedygtig med kul-
kraft.

Samtidig fastholdes målsætningerne
om reduktion af COs-udslippet, Vind-
kraft er fortsat blandt de billigste mid-
ler til at nå disse miljømål i forbin-

delse med elproduktion, og efter-

 

spørgslen ventes derfor åt stige langt
ind'i det nye årtusinde, Der ses en sti-
gende tendens” til: at forbrugerne
efterspørger grøn energi, Alti alt teg-
ner fremtiden sig lys for vindkraft på
et mere Konikurrencepræget marked.

I de energidrevne markeder; hvor der
ikke findés tilstrækkelig kapacitet til
produktion af elektricitet, er konkur-
rencesittationen. i-forhold til konven-
tionelle energikilder mére præcis.
Når muligheden. for hurtig installa-
tion. af kapacitet og muligheden for
decentral placering af mindre kraft-
" anlæg tages med i betragtning, så bør
der generelt ikke. være”tvivl om vind-
kraftens konkurrencedygtighed.

Nye møller,
ny teknologi

I efteråret: 1999 introducerede” Vestas
én V80-2,0 MW med OptiSpeed”'.
Denne. mølle; dér forventes i serie-
produktion: fra begyndelsen af 2001,
ér udviklet med særligt sigte på områ-
"der med lave vindhastigheder og for-
ventes derfor at blive specielt konkur-
rencedygtig på indlandsplaceringer.
Den videre udvikling af denne mølle-

0 størrelse" til højvindsområder vil for-

venteligt få en. kapacitet på omkring
2,5—3,0 MW.

Vestas "Optispeed” er en naturlig
videreudvikling af den hidtil benytte-
de OptiSlip? løsning. OptiSpeed” til-
lader. variabel hastighed på rotor. og
generator: og giver en højere energi-
produktion samt mulighed for et lave-
re støjniveau. Samtidigt forbedrer

e OptiSpeed” strømkvalitetern og øger

fleksibiliteten med hensyn til reaktiv
effekt. Denne nye teknologi tilbydes

ikke i USA og Canada.

Den kendte V66-1,65:MW OptiSlip?

mølle vil i løbet af andet halvår af
9000 udenfor USA og Canada kunne
leveres med. den nye. OptiSpeed”
teknologi i to versioner, en standard

V66-1,75. MW OptiSpeéd”” og en. off '

shore V66-2,0 MW OptiSpeéd”.

OptiSpeed” teknologien vil ligeledes
blive anvendt i en ny V52-850. KW
mølle, som vil være klar til. seriepro-

duktion fra begyndelsen af år 2001.

Beskæftigelse

Vestas "koncernen. beskæftigede ved
årets udgang 2.626 medarbejdere,
heraf 262 i datterselskaber uden. for
Danmark. I Koncernens” associeréde
selskaber var medarbejderantallet ved

årets udgang 891.

Garantihensættelser

Året 1999 har, som i tidligere år, doku-
menteret, at de hensatte beløb….til
dækning af'sædvanlige garantiforplig-
telser er tilstrækkelige. Der blev. dog i
begyndelsen af året konstateret en fejl
i hærdningen af 3-komponent coat til
vingeoverfladerne på. især V47-660
kW møllerne. Fejlen vil medføre, at et
antal indtil da leverede vinger'skal'sli

bes:og om-coates.

En sådan fejl vil normalt være dækket
af den sædvanlige garantihensættelse,
men på baggrund af potentielt ca. 300
møller med fejl, er der i forbindelse
med "halvårsregnskabet "pr. 30. juni
1999 hensat yderligere 25" mDKK til
dækning heraf. Med denne hensæt-
telse forventes: deri samlede risiko at
være dækket.

På trods af, at nye mølletyper'testes
inden serieproduktion, kan: der ved
normal drift vise sig mindre, upåagtede
svagheder i konstruktionen. Enkelte

Konternregnskab og årsregnskab 1999

  

Helsingborg, Sverige"
V39-500:kW.

 

Årsberetning

 

Klettwitz, Tyskland
V66-1,65 MW

 

ejere af V66'ere har således måttet
opleve et utilsigtet stop som følge af,
at. krøjekransen. er beskadiget. For-
holdet er blevet undersøgt meget
grundigt, og årsagen hertil samt en
løsning herpå er blevet fundet. Der vil
blive gennemført en nødvendig repa-
ration på de af problemet omfattede
møller. Til dækning heraf er der
hensat 15 mDKK, hvilket er indeholdt

i årets resultat,

Koncernens . samlede garantihensæt-
telser skal i øvrigt ses i sammenhæng
med garantihensættelser, som foreta-

ges i associerede selskaber.

Markedssituationen

Der har generelt været stor aktivitet i
1999 på mange markeder. Især de
store markeder som Tyskland, Spanien,
USA og Danmark har vist vækst i for-
hold til 1998 på sammenlagt 145%.
Ligeledes de mindre markeder som
Holland, Sverige og Storbritannien er
vokset sammenlagt med 193% i for-
hold til 1998. Enkelte markeder er
gået tilbage i forhold til 1998, men
samtidig begyndte mange nye marke-
der, særligt i Afrika samt Central- og
Sydamerika, at vise interesse, og på
lidt længere sigt ser Vestas et stort

vækstpotentiale for disse markeder.

I Tyskland, som i 1999 var verdens
største marked med cen samlet opstil-
let kapacitet på 1.568 MW, opnåede
Vestas Deutschland GmbH en afsæt-
ning på 251 MW, hvilket svarer til en
markedsandel på ca. 16% — en frem-
gang fra 12% i 1998. Afsætning i
Tyskland er således vokset med 156%,
hvilket er meget tilfredsstillende i et

konkurrencepræget marked.

I slutningen af 1999 blev udarbejdet
ét nyt sæt regler for den fremtidige

afregningspris for vedvarende energi i

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Tyskland. Behandlingen af disse
regler, der som tidligere nævnt nu er
vedtaget i Forbunidsdagen, har med-
ført en forsinkelse i ordreindgangen
af faste og ubetingede ordrer i slut-
ningen af 1999, hvorfor ordrebehold-
ningen er mindre end normalt. Det er
dog forventningen, at vedtagelsen af
reglerne vil konvertere en række

betingede ordrer til faste ordrér.

Vestas Deutschland GmbH opnåede i
1999 et tilfredsstillende overskud.

I Spanien har Gamesa E6lica S.A. fort-
sat den positive udvikling. med. en
afsætning på 494 MW, hvilket er en
stigning på 189% i forhold til 1998,
Markedsandelen på mere end 50%
giver en absolut førerposition på et
voksende marked. Gamesa E6lica SA.
forventer med indgåelse af den hidti-
digt største kontrakt på 1.400 MW til
levering i 2000-2002 at kunne fortsætte
en kraftig vækst i år 2000 på et niveau
omkring 60%. På denne baggrund er
der løbende behov for udvidelse af
produktionskapaciteten i Spanien, der
ved indgangen til år 2000 andrager
ca. 900 MW,

Resultatet i Gamesa Eélica S.A. er et
meget tilfredsstillende overskud.

I USA blev første halvår 1999, som for-
ventet, præget af meget høj aktivitet.
Stort set hele Vestas — American Wind
Technology, Inc.'s' afsætning på 127
MW blev gennemført i årets første 6
måneder. Afsætningen i 1999 svarer til
en samlet markedsandel på ca. 24%,
hvilket er en forbedring i forhold. til
1998. Den såkaldte Production Tax
Credit (PTC) ordning udløb den 30.
juni 1999, I slutningen af 1999 blev
der vedtaget en forlængelse af ord-
ningen. frem til 31. december 2001.
Denne forlængelse giver anledning til
positive forventninger for især år
2001.

 

 

Vestas — American Wind Technology

Inc. "opnåede. et acceptabelt resultat
for1999, : :

I Italien. fik. joint. venture selskabet

WT — Italian Wind Technology, S71.
en god. start'i 1998. Med baggrund i
usikkerhed om fremtidige afregnings-

priser på det italienske. marked blev.

ordreindgang- og leverancer forsinket
i forhold til forventningen. Der blev
således afsat 41 MW i 1999, hvilket'er
ti” halvering” i forhold: til 1998.
Afregningspriserne er nu blevet .stad-
fæstet, og der forventes baseret på tid-
ligere nævnte ordreindgang en væksti

markedet:

Med baggrund i.en tilfredsstillende
markedsandel på” ca. 50% i-Italien
samt et: mindre underskud før skat
vurderes. udviklingen under :omstæn-
dighederne at være tilfredsstillende.

I Sverige har Vestasvind" Svenska AB
haft'et tilfredsstillende år,-hvor afsæt
ningen "har andraget 28 MW, hvilket
er en fremgang i forhold til 1998 på
65%. Markedsandelen er således på

ca. 64%. I.Sverige er. der generelt et.

godt" vindpotentiale, som på. .den
lange kystlinie forøges med mulighe-
der for offshore: placeringer. Dette
potentiale sammenholdt med:politiske
beslutninger. om -huikning af dele. af

kernekraftværkerne. i Sverige giver :
anlédning til:positive forventninger til

fremtiden for dette marked:

Vestasvind Svenska AB opnåede i 1999
et tilfredsstillende resultat... '

I Danmark: forøgede "Vestas .Scan-
"dinavian" Wind Technology A/S sin
afsætning til 104 MW, hvilket er en
fremgang på 18% i forhold til 1998.
Til trods for en stærk priskonkurrence
øgedes selskabets markedsandel til
39% fra 28% i 1998, hvilket er meget
tilfredsstillende. DE

T efteråret 1999 blev der vedtaget en

ny…elreform i Danmark, som Vestas

Koncernen generelt vurderer positivt,
idet der indføres et Vedvarende Energi
certifikat (VE-certifikat): Et sådant
tertifikat er i realiteten en prissætning
af. forureningselementet ved. kon-
ventionel elproduktion, hvorved
diskussionen om tilskud til ren energi
burde mindskes. Elreformen fastsæt-
ter en basispris for vedvarende energi
på 0,33. DKK/kWh "samt en mini-
mumspris for et VE-certifikat på 0,10
DKK/KkWh. Maximumprisen for
VE-certifikatet er 0,27 DKK/KWh:
Mølleejeren er hermed sikret. en
afregningspris for' strøm på: 0,43 til
0,60 DKK/KWh i den typiske finansie-
ringsperiode. Forudsætningerne for et
fortsat marked i Danmark er således
grundlæggende tilstede. Det forud-
sættes dog, at der hurtigt etableres et
marked : for VE-certifikater, således
som forventet. i elreformen. I øje
blikket medfører usikkerheden om
tidspunktet for etableringen af VE-
certifikat markedet, -at projekter
udskydes.

Det norske og det finske marked, som
også varetages af Vestas — Scandinavian
Wind Technology A/S, er begge poten"
tielt store markeder. I 1999 blev en
enkelt V47-660' kW mølle idriftsat i
Finland. I Norge planlægges'en række
projekter, som bl.a. afventer en afklaring

for den fremtidige afregningspris.

Resultatet for 1999. for Vestas. — Scan-
dinavian Wind Technology A/S'er et
tilfredsstillende overskud.

”Véstas — Nederland Windtechnologie

B.V., der har ansvaret for afsætning og
service i Benelux landene, har i.1999

afsat 29 MW, hvilket er mere end en

"fordobling i" forhold til 1998:

Selskabet har. således. opretholdt en
høj markedsandel, som i..1999. var
knap 60% for det hollandske marked.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

   

Salling, Danmark
V42-600 kW

 

Årsberetning

 

Hiddum Houw, Holland
329-500 kW

 

Selskabets resultat for 1999 var et
tilfredsstillende overskud,

I Storbritannien og-Irland-øges inter:

essen for vindkraft løbende: Vestas.

hår i 1999 afsat 95 MW; hvilket ér en
kraftig stigning. i forhold til 1998.
Potentialet for vindenergi: i dette
område er meget stort, ”men Be
folkningstætheden bevirker; at den
optimale placering af vindkraftværker
er en offshore placering; Det 'er såie-
des forventningen, at' markedet på
kort sigt vil være begrænset. På længe-
re sigt forventes en række større el:
værker og developers at etablere større
vindkraftanlæg offshore,

Flere nye markeder viser positive

tegn. I Grækenland blev: der i 1999
opstillet 13 MW, i Marokko blev etab-
leringen af et 50 MW projekt påbe-
8yndt, mens etableringen åf det første
Store projekt i New Zealand (Oceanien)
blev afsluttet i 1999, På disse marke-
der er interessen for vindkraft stigen-
de, og der er nye projekter. under
planlægning. I Japan og Korea er flere
projekter undervejs, hvorimod udvik-
lingen er langsommere i Kina og. i
Indien.

Potentialet i både Kina og. Indien
såvel som i Central- og Sydamerika ér
ubestrideligt, men det ér fortsat Vestas
koncernens opfattelse, at denne ud-
vikling mod en højere grad. af mar-
kedsstabilitet vil tage længere tid:

Den samlede afsætn ing fra Vestas kon
cernen inklusive. associerede selska
ber udgjorde således 1.147 MW. sva-
rende til en samlet 100% konsolideret
omsætning af Vestas teknologi på 7,1
mia. DKK.

Koncernregnskab og årsregnskab: 1999

reen mn mm

Udviklingen internt
i Koncernen

Produktionen har: med baggrund i
den store efterspørgsel fra USA i før:
ste-halvår i 1999 været karakteriseret
af' et forholdsvis jævnt afsætniingsfor-:
løb primært baseret på fremstillingen
af 660 KW og 1650:KW møller

Med henblik på at kunne efterkomme
den. stigende efterspørgsel. i -år 2000
og fremover er produktionskapåcite-
ten under fortsat udbygning.

Der er således i løbet af 1999 etableret

yderligere produktioriskapacitet inden
for: bearbejdningsområdet ved inves-
tering i'et antal CNC maskinbearbejd-
ningscentre, ligesom styringsfabrik-
ken er blévet udvidet; Endvidere er
der anvendt betydelige ressourcer til
indretning af nye vingeproduktions-
og: lagerfaciliteter til fremstilling af

især-V47-660 kW.

T juli måned påbegyndtes entreprisen
for en ny vingefabrik i Nakskov.
Fabrikken skal dels fremstille vinger,
der er 32 meter lange, til V66 møller-
ne,…dels fremstille vinger, der ér 39
meter lange, til: V80 møllerne: Den
første hal blev færdiggjort ultimo året,
og den første 32 meter vinge blev pro-
duceret: i slutningen" af" december
1999. På trods af en mindre forsin-
kelse som følge af orkanen i decem-
ber måned forvenites fabrikken at stå
endelig færdig i foråret år 20090.

De samlede investeringer til udvidelse
af vingekapacitet og montagekapaci-
tét har 11999 andraget cå, 164 mDEK,

"hvilket svarer til ca. 65% -af årets tota-

le investeringer. Heri er ikke indreg-
net bygning af vingefabrik i i Nakskov,
idet der ér indgået aftale om etåble-
ring af operationel leasing af denne
ejendom. I byggeperioden er ejen-
dommen finansieret af Vestas, hvorfor

 

den "ved årsskiftet indgår i posten
”Andre" tilgodehavender” med 112
mDKK. "Den endelige byggesum for
ejendommen vil udgøre 145 mDKK.

I fortsættelse. af tidligere. igangsatte
initiativer på at nedbringe produk-
tions- og logistikomkostningerne blev
indkøbs: og logistikfunktionen primo
året udskilt fra koncernproduktionen
i vet selvstændigt ansvarsområde.
Effekten heraf har allerede vist sig i
form af en. fortsat nedbringelse- af
kostpriserne og en forbedring af
kvaliteten af foretagne leverancer

både internt og eksternt.

På baggrund af de omfattende inves-
teringer og den forøgede. fokus på
rationalisering er der til trods for den
løbende udvidelse af kapaciteten sket
en forbedring af kostprisen. Dette er
efter: ledelsens opfattelse særdeles

positivt.

Det skal dog i denne sammenhæng
bemærkes, at vindkraftindustrien er
kendetegnet ved store projekdeverancer,
som ved forsinkelser kan medføre en
uregelmæssig produktions- og leverance-
rytme, som medfører stigning i produk-

tionsomkostninger og varebeholdninger.

Såvel fremstillingen som .rationel
transport og opstilling. stiller store
Krav til Vestas og Vestas” leveråndører.
Disse krav vil blive yderligere skærpet
ved introduktionen af nye, større møl-
letyper samt ved offshore projekter.
Der er og vil således. blive anvendt

betydelige ressourcer på at gøre trans-

port og opstilling konkurrencedygtig.:

Det er Koncernens serviceafdelingeér,
som forestår opstilling og servicering
af nye møller samt overvågning. og
løbende vedligeholdelse af mere.end
4.500. Vestas møller verden over.

Serviceafdelingerne på de enkelte

markeder ér vigtige garanter. for en
fortsat dokumentation af. Vestas. møl-
lernes fornemme driftsresultater.

Kvalitet er fortsat et: nøglebegreb for
Vestas, og” et veludbygget kvalitets-
sikringssystem medvirker til at sikre,
at enhver :kunde modtager-et- Vestas
produkt, der. lever op til specifikatio-
nerne. Vestas er certificeret efter ISO

9001 normen.

Generelle risici

Véstas sælger sine produkter på en
række - geografiske " markeder, - og
sammensætningen af disse markeder
kan ændre sig markant fra år til år.
Det skyldes især, at det globale ”mår-
ked for vindmøller. påvirkes. af
ændringer i den offentlige energipoli-
tik og planlægningsspørgsmål. samt
den' manglende energipolitiske stabi-
litet, som.hersker i visse lande. Det.er
imidlertid Vestas” erfaring, at det som
hovedregel er muligt at opfange rele-
vante politiske teridenser og i ét vist
omfang forudsige virkningen heraf og
via den stærke markédsdifferentiering
forhindre en væsentlig reduktion i

den generelle efterspørgsel.

Vindkraftindustrien  generelt:… og
Vestas i særdeleshed er karakteriseret
ved i stigeride grad at være: projekt-
orienteret. Vestas koncernens, omsæt-
ning. og resultater kan derfor påvirkes
betydeligt af tidspunktet for indgåelse
af nye store ordrer, ligesom vanskelige
vejrforhold i' forbindelse med etable-
ring af vindkraftværker kan medføre

væsentlige forsinkelser.

Vindmølleprojekter er generelt baseret
på en specifik projektfinansiering. Ud-
sving i lånerenten på en sådan finan-
siering kan være af afgørende. betyd-
ning for projektets gennemførelse,

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

   

Klettwitz, Tyskland
V66-1,65 MW

 

Årsberetning

 

Crookwell, Australien
V44-600 kW

 

Det er Vestas” opfattelse, at det er og
fortsat vil være vigtigt at fokusere på
produkt- og produktionsudvikling for
at fastholde den høje internationale
markedsandel. Udviklingsindsatsen er
baseret på kendt teknologi. Der for-
ventes ikke teknologi-spring i vind-
kraftindustrien, ligesom det er ledel-
sens opfattelse, at indførelse af ny
teknologi i industrien ikke vil skade
Vestas” stilling på markedet.

Patent- og mønsterbeskyttelse mv. vinder
indpas i vindkraftindustrien, men det
er ikke Vestas” opfattelse, at koncernen
i fremtidig produktudvikling vil være
udelukket fra at anvende teknologier,
som er nødvendige for koncernens

fortsatte konkurrencedygtighed.

Vestas er en vertikalt integreret vind-
mølleproducent med en høj grad af
egenproduktion. Dette medfører øget
konkurrencedygtighed, men reduce-
ret tilpasningsevne på kort sigt, lige-
som den høje grad af egenproduktion
gør Vestas til en kapitalintensiv virk-
somhed, med deraf følgende krav til
arbejdskapital og investeringer,

Der anvendes primært større leveran-
dører med et godt internationalt om-
dømme til komponenter, som købes
eksternt, og det er Koncernens politik
at have to eller flere leverandører af

hver komponent.

På Vestas” møller ydes normalt en 2-5
års produktgaranti for fejl i vindmøl-
lens konstruktion, materialer og udfø-
relse. Desuden yder Koncernen nor-
malt garanti relateret til vindmøllens
effektkurve og rådighedsfaktor. På
grund af disse forpligtelser foretager
Vestas en garantihensættelse for hvert
solgt produkt, hvis størrelse afhænger
af den pågældende model. Disse hen-
sættelser har hidtil været tilstrækkeli-
ge til at dække sædvanlige erstatnings-

krav under garantien.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Finansielle risici

Valutarisici
Vestas koncernens forretningsmæssige
aktiviteter indebærer en række valuta-
risici i forbindelse med køb og salg af

varer og tjenester i fremmed valuta.

Det er Vestas koncernens politik at
afdække kursrisikoen samtidigt' med,
at en forpligtende aftale i fremmed
valuta indgås. Det er dog sådan, at kun
nettceksponeringen: for hver enkelt
valuta afdækkes. Kursrisikoen afdæk-
kes i det væsentlige gennem valuta-
terminsforretninger' og valutaswap-
aftaler,

Kursregulering af investeringer i dat-
terselskaber og associerede selskaber i
udlandet indregnes direkte i egenka-
pitalen. Kursrisici, der relaterer sig
hertil, afdækkes ikke, idet det er
Koncernens opfattelse, at en løbende
kurssikring af sådanne langsigtede
investeringer ikke vil være optimal set
ud fra en samlet risiko- og omkost-

ningsmæssig betragtning.

Renterisici

Vestas koncernens primære interne
renterisiko udgøres af renteudsving,
der kan påvirke koncernens gældspos-
ter. Styringen af renterisikoen inde-
bærer løbende overvågning af løbetid
og maksimal renterisiko af koncer-
nens nettogæld. Renterisikoen tilstræ-
bes begrænset ved anvendelse af

FRA's og renteswapaftaler.

Kreditrisici

Vestas koncernen er udsat for kredit-
risiko i forbindelse med leverancer til
kunder i en række af lande verden
over, Det er dog sådan, at Koncernens
tilgodehavender, incl. tilgodehavender
for leverancer til associerede selskaber
i det væsentlige er afdækket af

 

 

betalingssikkerheder i form af rem-

burser, bankgarantier eller lignende.

Miljøforhold

Vestas: følger miljølovgivningen med
ansøgning om. og opnåelse af miljø-
godkendelser: Vestas har ikke: uafkla-
rede forhold med miljømyndigheder i i
form af påbud eller forbud.

I 1998 besluttede Vestas på sigt at ind-
føre. et miljøledelsessystem: Dér har. i
1999 og vil i starten af år 2000 foregå
en række aktiviteter forat afklare alle
væsentlige miljøforhold. Målet er såle-
des, at Vestas Wind Systems A/S'akt
viteter. 1 Danmark skal certificeres
efter ISO 14001 i år 2000.

Vestas” miljøpolitik indebærer bl.a.:

s At måle og.dokumentere Vestas” miljø
påvirkninger (interne 'og eksterne):

e Atoptimere udnyttelse af materialer,
energi.og ressourcer.

+ At sikre en åben og ærlig kommuni-

kation med interessenter:

Miljøledelsessystemet skal således
komplementere Vestas vindmøllernes
produktion af ren ener gi og ydermere
sikre; at også produktionsprocesserne
ér så skånsomme mod miljøet som

muligt.
"År 2000 |

"Vestas koncernens betydende admi
nistrative IT-systemer blev inden

årtusindskiftet analyseret "og tilrettet.

med: henblik. på. at kunne fungere
efter den 31. december 1999.

Endvidere blev der igangsat initiativer
til sikring. af, at: Koncernens produk-

tionsudstyr, leverede vindkraftanlæg ..

og sareleverandører kunne håndtére

år 2000 problematikken:

Disse aktiviteter har været g vennemført
meget: tilfr "edsstillende, idet. der ikke
efterfølgende har vist sig komplikatio-

nér af nogen art.

Produkt- og
produktionsudvikling

"Produkt. og produktionsudvikling

sker på mange planerien decentrali-

""geret organisation og går fortsat i ret

ning af større og mere kosteffektive
møller og speciel tilpasning til offsho-

re miljøer.

Produktudviklingsomkostningerne er i
1999 især forøget på baggrund. af
overtagelsen af. Cotas Computer
Technology A/S, som tidligere har fun-
geret som underleverandør af både
software og hardware til Vestas koncer-
nen… Koncernens samlede direkte
udviklidngsomkostninger i:1999, andra-
ger 57 mDKK,

Produktionsudvikling er ved udgangen
af 1999 udskilt i en separat funktion,
idet produktionsprocessernes fortsatte
optimering ' og automatisering har
kraftig fokus. Produktionsudviklings-
funktionen er tæt forbundet med pro-
duktionsfunktionen, men det anslås,
åt der alene i de danske selskaber i
1999'har været beskæftiget ca. 220
medarbejdere med produkt- og pro-
duktionsudvikling, hvilket svarer til ca:
9%. af" Koncernens medarbejdere. i

Danmark:

"Forventet udvikling

i år 2000

Miljømæssige forhold og forurening
forventes i fremtiden at spille en større
og”større folle.i enhver politisk og

erhvervsmæssig beslutning. Samtidigt

ér der generelle forventninger om et

stigende globalt energiforbrug, og på

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

Montefalcone, Italien.

V42-600.kW

 

Årsberetning

   

Ny Caladonien
V29-225 kW

 

denne baggrund vurderes vindkraft-
industrien som en fremtidig vækst
industri.

Disse forventninger understøttes af
miljøkonferencerne Kyoto: og
Buenos Aires, Protokollen fra Kyoto
tiltrædes af flere og flereilande.

termer nn meme me nn

Vestas” resultater er præget af sæson-
udsving, som.generelt kan henføres til
projektkarakter. —.Om-
sætningen -hår således historisk været

ordrernes

højere i andet halvår end ; første halv-
år. Der har dog de seneste år været en
tendens til'et mere Jævnt fordelt salg.
Især i.1999 har dette på baggrund af

de amerikanske regler været tilfældet.

Markedet. for vindkraft. er fortsat
meget politisk påvirkeligt. Der vil såle:
des fortsat være risiko for, at fluktua-
tioner kan forekomme, idet der også i
fremtiden vil være tale om salg til flere
mindre stabile markedsområder,

Vedtagelsen af den danske elreform
Samt usikkerhed i efteråret i Tyskland
om bl.a, afregningspriser har med.
ført, at en stor Portefølje af betingede
ordrer pr. 31. december 1999 ikke er
blevet konverteret til faste, ubetinge-
de ordrer, Den samlede beholdning af
faste og ubetingede ordrer véd "ind-
gangen til år 2000 er derfor mindre
end sædvanligt. Ordrebehøldningen
svarer til 45 måneders gennemsnitlig
produktion i Vestas og 3-4 "måneders
&ennemsnitlig produktion hos de
associerede selskaber, Med vedta-
gelsen af det tyske regelsæt saint de
annoncerede ordrer til Gamesa Eålica
SA, og Vestas — Scandinavian Wind
Technology A/S samt JWT 2 Italian
Wind Technology, Sir.lv er "ordreind.
gangen i de første måneder af år 2000
meget positiv. På denne baggrund: er
forventningen til år 2000 en omsæt
ningsvækst på 25-30% i forhold til
1999 svarende til en omsætning "på
5,9—6,1 mia. DKK. Overskud før skat
forventes at stige med 25-30% i for
hold til overskuddet i 1999 før -ind-
tægt fra Indien svarende til et over-
skud på 750 — 800 mDKK.

Årsregnskab og koncernregnskab 1999

Denne' tendens vil som følge af den
forsinkede ordreindgang blive brudt i
år. 2000. Ledelsen forventer således, at
alene ca. 35-40% af den forventede
årsomsætning vil kunne henføres til
første halvår,

Med baggrund heri samt. den begræn-

sede produktionskapacitet. Vil- der
skulle ske en produktionsudligning
hen over. året, Dette indebærer, at

balancen pr. 30. juni: 2000 vil være

præget af specielt store varelagre.

Nærtstående parter

Vestas: koncernen er opbygget; med
Vestas Wind Systems A/S som moder-
selskab tilknyttet en række 100%
ejede datterselskaber og 3 associerede
selskaber, Moderselskabet udvikler og
producerer vindmøller: Disse afsættes
igennem:de 100% ejede datterselskaber.

De associerede selskaber” omfatter
Vestas, RRB India Ltd.; 49% ejerandel;
Gamesa Eélica S.A., 40% ejerandel og
IWT-— Italian Wind Technology, Sr,
50%-ejerandel.

Grundlaget for. samhandel med..de
associerede selskaber er overførsel af
viden om Vestas teknologi, som gør de
associérede selskaber "i stand til. -at
producere' vindmøller i overensstem-
melse med Vestas teknologien. Derine
teknologioverførsel sker i forud-
bestemte faser,-hyori Vestas? leverancer

til det pågældende associerede sel-
skab løbende reduceres i takt med, at
det associerede. selskab selv foretager

indkøb og produktion m.v.

Transaktioner mellem Vestas Wind
Systems A/S og de associerede selska-
ber omfatter således overførsel af
know how, produktionsværktøj samt
komponentleverancer, hvor omfanget
vil være afhængig af graden af tekno-

logioverførslen.,

Der er indgået aftaler med.de associe-
rede selskaber om betaling af royalty
til Vestas Wind Systems A/S.

Herudover omfatter samhandelen
med de associerede selskaber tillige i
et mindre omfang assistance. fra
moderselskabets service- og udvik-
lingsafdeling.

Endelig omfatter samhandelen med

de associerede selskaber for så vidt

angår Gamesa Eélica S.A. endvidere
samarbejde. i forbindelse med udvik-

ling af en ny mølletype.

Aktionær og
børsforhold

Vestas Wind Systems'A/S blev i april
måned 1998 introduceret på Køben-
havns Fondsbørs. Udbudskursen blev
fastsat til 270. Vestas-aktien har siden
haft en meget positiv kursudvikling.
Kursen ved udgangen af 1998 var 342
og ved udgangen af. 1999 1,314.
Vestas-aktien har tillige opnået en høj
likviditet. Den gennemsnitlige daglige
omsætning har i 1999 været knap 37
mDKK svarende:til.en gennerasnitlig
daglig omsætning på 0,3% af den
aktuelle markedsværdi, Disse 2 fakto-
rer resulterede i, at Vestas-aktien i slut-
ningen af 1999 blev optaget i KFX-
indekset. Aktien blev tillige optaget i
det amerikanske Morgan Stanley indeks.

Kursudviklingen og omsætning af aktier”

Officiel kurs (DKK)

1500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0

1/2 1/2 473 1/4. 1/5 4/6 177

 

Antal aktier (1.000 stk.)

300
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
1/12 31/12

1/8 1/9

1/10: 1/11

Bi Mørkeblå kurve: Kursudvikling for Vestas aktien i 1999.

EH Grøn kurve: Beregnet kursudvikling, såfremt Vestas aktien-havde fulgt udviklingen i' KFX-indekset

siden 01.01.1999,

El Røde søjler: Omsætning af Vestas aktier (stk. 1.000):

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

+ Omsætningen. den 20.04.1999 er ikke
medtaget i figuren, idet denne omsæi-
ning. indeholder Jopo IT B.V.'s afhæn-
delse af aktier.

Årsberetning

   

Pacific Crest, USA
V47-660 kW

 

Geografisk fordeling af aktier

 

 

På. baggrund af kursudviklingen vil
det blive indstillet til selskabets gene-
ralforsamling at gennemføre et aktie-
split, d.v.s. at opdele den nuværende
10 kroners aktie i 1 krones aktier.
Begrundelsen herfor er at. bevare og
intensivere interessen, for akten fra
især den private investor i Danmark

og i udlandet.

Vestas Wind Systerns A/S har noteret
sig den generelle trend på fondsbør-
serne, hvor det anbefales at aflægge
kvartalsregnskaber. Der er på nuvæ-
rende tidspunkt truffet beslutning om
ikke at offentliggøre kvartalsregnskaber.

Vestas udbød i november 1998 medar-
bejderaktier. Med baggrund i de
mange nyansættelser siden dette tids-
punkt er det blevet besluttet at indstil-
le til-generalforsamlingen, at der gen-
nemføres endnu en udstedelse af
medarbejderaktier, Endvidere vil. be-
styrelsen indstille til generalforsam-
lingen, at bestyrelsen bemyndiges til
at gennemføre en tegningsoptioris-
ordning for Koncernens ledende
medarbejdere og bestyrelsesmedlem-
mer, Ordningerne forventes at omfat-
te ca. 1,0% af den nuværende aktieka-

pital.

For de medarbejdere, som tog imod
tilbuddet om medarbejderaktier i
november 1998, har kursudviklingen

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Iskandinavien | |Europa excl. Skandinavien BlØvrige

 

kke navnenoterede

været særdeles positiv. Det skal dog
bemærkes, at såvel det tidligere
udbud som det eventuelle nye udbud
er omfattet af en 5-årig bindingspligt,
hvorfor disse aktier tidligst kan af-
hændes ved indgangen til år 2004 og
år 2006.

På selskabets generalforsamling den
5. maj 1999 blev det besluttet at
ændre selskabets aktier fra at være
ihændehaveraktier til at være navne-
aktier. Ultimo året var 62% af selska-

bets kapital navnenoteret.

Udbyttepolitik

Bestyrelsen har generelt til hensigt
fremtidigt at indstille en udbyttepro-
cent på 25-35% af årets nettoresultat.
Udlodning af udbytte vil dog altid ske
under hensyntagen til Koncernens
planer for vækst og likviditetsbehov.
Med. henvisning til den forventede
udvikling for år 2000 med en kraftig
vækst 1 omsætning og deraf følgende
investeringer i produktionskapacitet
og lagre indstiller bestvrelsen til sel-
skabets generalforsamling, at der for
året 1999 udbetales et udbytte på 6
DKK per 10-krones aktie. Dette svarer
til en udbytteprocent målt på årets

resultat på ca. 14,5%.

 

Shareholder value

Et vigtigt led i Vestas” strategiske mål er at vedblive at være en troværdig partner
1 alle sammenhænge. Dette indebærer bl.a. at sikre en reel information om
Vestas og viridkraftindustrien, hvilket forventes at kunne opretholde interessen

for. Vestas-aktien på et højt niveau.

Dette mål skal kombineres med målet.om fortsatte økonomiske resultater, som
forventes: opnået ved fokus på Core Business, markedsmæssig spredning og
udvikling af konkurrencedygtige produkter, hvilket forventes at give en fortsat

vækst på niveau med. markedsvæksten.

Resultatdisponering
1999 1998
(DKK 1.000) (DKK 1.000)
"Det disponible beløb udgør:
;Overført fra tidligere år 366.875 192.399
""Kursregulering af kapitalandele i tilknyttede

og associerede virksomheder 4.171 (1.815)
Overført fra reserve for nettoopskrivning
efter;den indre værdis metode 0 0
Årets resultat 432.098 188.075

"Til'disposition 803.074 378.659

som af bestyrelsen foreslås fordelt således:
”"Anvendt til kapitalforhøjelse

ved udstedelse af fondsaktier 0 — 11.784
Overførsel til reserve for nettoopskrivning

efter'den indre værdis metode 21.774. 0

Udbytte 62.736 0

Overførsel.til næste år 718.564 366.875

Fordelt ' . 803.074 378659

Ejerforhold

I henhold til Aktieselskabslovens-8 98A har følgende aktionærer meddelt sel-
skabet; at de ejer over 5% af aktiekapitalen:
2" Lønmodtagernes Dyrtidsfond: (LD), København, Danmark
ls Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Hillerød;Danmark
"u Unidanmark A/S, København, Danmark

Afsluttende kommentar

"Det.er ledelsens opfattelse, at-alle væsentlige oplysninger. til bedømmelse af
Vestas koncernens og moderselskabets økonomiske stilling, dets resultat og den
finansielle udvikling fremgår af  koncérnregnskabet og årsregnskabet. samt
denne-beretning.

Ordinær generalforsamling afholdes den 27. april. 2000 kl. 18.00 på Hotel

"Fjordgården i Ringkøbing:
Koncernregnskab og årsregnskab: 1999

 

Lem, Danmark
V39-500 kW

 

Ledelseshverv

Bestyrelsens og direktionens medlemmer har oplyst at
have følgende ledelseshverv i andre dariske aktieselskaber,
idet der ses bort fra 100%-ejede datterselskaber.

Bestyrelse
Bent Erik Carlsen
Formand for bestyrelsen i:
J.E. Hempel's Skibsfarve-Fabrik A/S
Medlem af bestyrelsen i:
Hede Nielsen A/S
Falck Medico A/S
ISS-International Service System A/

Årne Pedersen

Formand for bestyrelsen i:
Åkerbergs Maskiner A/S
DanTruck A/S
TargIT A/S

Medlem af bestyrelsen i:
Royal Greenland A/S

Jørgen Huno Rasmussen

Formand for bestyrelsen i:
Hoffmann/Kruger-Farum A/S

Medlem af bestyrelsen i:
HHS-Associerede Aktionærer A/S
Ejendomsselskabet af 30.12.93 A/S

Torsten Erik Rasmussen
Formand for bestyrelsen i:
Amadeus Invest A/S
Best Buy Group A/S
Corebit A/S
CPD Invest A/S
InWear Group A/S
Næstformand for bestyrelsen i:
Bruhn Holding ApS
JAI A/S (Jørgen Andersen Ingeniørfirma A/S)
TK Development A/S
Uni-Chains A/S
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Medlem af bestyrelsen i:
Bang & Olufsen Holding A/S
Coloplast A/S
DTF (Den Danske Tandlægeforening) Serviceselskab A/S
Vest-Wood A/S
VSI Holding A/S

Ib Jacobsen
Næstformand for bestyrelsen i:

F.L. Smidth-Fuller Engineering Invest A/S
Medlem af bestyrelsen i:

F.L. Smidth & CO, A/S

Direktion
Svend Sigaard, økonomidirektør
Medlem af bestyrelsen i:

Kvik Holding A/S

Mogens Filtenborg, teknisk direktør
Formand for bestyrelsen i:
A/S DEIF Holding

Børsmeddelelser vedrørende
regnskabsåret

15.01.1999 1 Vestas etablerer produktionsfacili-
teter 1 Nakskov.

02.03.1999 2 Opjustering af forventninger til
resultat for regnskabsåret: 1/1—
31/12 1998.

10.03.1999 3 Vestas Wind Systems A/S køber
majoritetsandel'i Cotas Computer
Technology A/S:

22.03,1999 4 Tidspunkt for årsregnskabsmed-
delelse og informationsmøder.

31.03.1999 5 Vestas-Wind Systems A/S':køb af
Cotas Computer Technology A/S
er gennemført.

07.04.1999 6 Årsregnskabsmeddelelse for
1998.

05.05.1999 7 Generalforsamling i. Vestas 'Wind
Systems.A/S, den 5. maj-1999 Kl.
18.00.

07.06.1999 8 Vestas opjusterer 1999 forvent-
ningerne.

11.08.1999 9 Tidspunkt for offentliggørelse af.

halvårsrapport 1999,

25.08.1909 10 Halvårsmeddelelse for 1. halvår
1999 (1. januar — 30. juni 1999),

21.10.1999 11 Vestas Wind. Systems: A/S overta-
ger de resterende 49% af aktier-
ne i Cotas:Computer Technology
A/S,

09.11,1999 12 Kapitalforhøjelse: i Vestas Wind
Systems A/S relateret til køb af
Cotas Computer Technology
A/S.

17.11,1999 13 15 MW Vestas vindkraftværk afle-
veret. til indisk ejer,

21.01.2000 1 Rekordstor. ordre til Vestas" Joint
Venture i Spanien:

26.01.2000 2 Stor vindmølleordre til Vestas”
danske marked.

14,02.2000 3 Opjustering af forventning til
resultat for året 1999,

07.03.2000 4 Stor ordre til Vestas” Joint
Venture i Italien:

08.03.2000

Got

Tidspunkt for årsregnskabsmed-
delse og informåtionsmøder.

koncernregnskab og årsregnskab. 1999

 

Ledergruppe

(Ledergruppen set fra venstre mod højre)
Knud B. Hansen, teknologioverførsels-'og projektchef
Frans V, Pedersen, økonomichef
Ole B. Jakobsen, koncern produktionschef
Hans. L. Pedersen, servicechef
Lars Budtz, udviklingschef
Thorbjørn: Rasmussen, koncern salgs-.og marketingchef
Svend Sigaard, økonomidirektør
Peter Linnet, koncern logistikchef
Johannes Poulsen, administrerende direktør

Mogens Filtenborg, teknisk direktør

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

Ledergruppe

 

Koncernledelse Ringkøbing, den 20. marts 2000

Direktion

Jéhannes Poulsen
Administrerende direktør

   
     

y homidirektør

 

Pacific Crest, USA
V47-660 kW

Ringkøbing, den 20. marts 2000

Bestyrelse

 
    

nt

vik dl

Formand

SÅ

 

Årne —— 4 Huno Rasmussen

 

kann EN

 

N

Torsten Erik Rasmussen Ib: Jacobsen

DR To
Kim H, Thomsen

Svend Åge D. Andersen

 

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregnskab. og årsregnskab for
1999 for Vestas Wind Systems A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen'i overensstemmelse med danske revi-
sionsbestemmelser med henblik på at opnå en begrundet overbevisning. om, at
regnskaberne er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud
fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumen-
tationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har her-
«under taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede
regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om, regnskabernes informationer som
helhed er fyldestgørende.

 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Vansycdle Ridge, USA
V47-660 kW

Konklusion

Det er "vor opfattelse, at koncerniegnskabet og årsregnskabet er aflagt i
overensstemmelse med dansk lovgivning, og at regnskaherne giver et retvisende
billede af konicernens og moderselskabets aktiver og passiver, økonomiske stil-

ling samt resultat.

Herning; den 20. marts 2000
PricewaterhouseCoopers

 

  
 

dl m, hol
ens Hvid Niels

ståtsaut. revisor staltsd

 

Å n Lodahl

revisor

  

København, den 20, marts 2000
Ernst & Young.

Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab

Bent Grønbæk

 

statsaux7 revisor

Koncernregnskab. og årsregnskab 1999

Regnskabspraksis

   

Ånzano, Italien
V42-600 kW

 

 

Regnskabsgrundlag

Koncernregnskabet og årsregnskabet
er udarbejdet i overensstemmelse
med dansk regnskabslovgivning, dan-
ske regnskabsvejledninger, alminde-
ligt anerkendt regnskabspraksis samt
de krav Københavns Fondsbørs stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnote-
rede selskaber. Den anvendte regn-
skabspraksis er, bortset fra efterføl-
gende ændring, uændret i forhold til
året før.

Ændring af regnskabspraksis

Tidligere er positive forskelsbeløb ved
erhvervelse af dattervirksomheder
reguleret direkte over egenkapitalen.
Udviklingen har medført, at dette
ikke længere anses for god regnskabs-
skik, hvorfor regnskabspraksis er ænd-
ret således, at positive forskelsbeløb
aktiveres og afskrives i resultatopgø-

relsen over fem år,

Praksisændringen har påvirket kon-
cernresultatet for året negativt med
6,5 mDKK, hvorimod egenkapitalen
pr. 31. december 1999. er påvirket
positivt med 26,2 m DKK. Det har ikke
været nødvendigt at tilrette de seneste
års sammenligningstal, idet der ikke
har været erhvervet dattervirksomhe-
der i de pågældende år.

Konsolideringspraksis

Køoncernregnskabet omfatter moder-
selskabet, Vestas Wind Systems A/S,
samt virksomheder, hvori modersel-
skabet direkte eller indirekte besidder
flertallet af stemmeérettighederne,
eller hvori moderselskabet gennem
aktiebesiddelse eller på anden måde
har. en bestemmende. indflydelse.
Koncernen omfatter Vestas Wind
Systems A/S og virksomheder, som

fremgår af koncernoversigten.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Koncernregnskabet er udarbejdet på
grundlag af reviderede regnskaber for
moderselskabet og dattervirksomhe-
derne som et sammendrag af regn-

skabsposter af ensartet karakter.

Der er ved konsolideringen foretaget
eliminering af interne indtægter og
udgifter, aktiebesiddelser og mellem-
værender samt interne gevinster og
tab, som indgår i aktivernes bogførte

værdi.

De regnskaber, der er anvendt til brug
for koncernregnskabet, er aflagt i
overensstemmelse med koncernens

regnskabspraksis.

I koncernregnskabet er den bogførte
værdi af moderselskabets kapitalan-
dele i de konsoliderede dattervirk-
somheder udlignet med moderselska-
bets andel af dattervirksomhedernes
regnskabsmæssige indre værdi opgjort
på det tidspunkt, hvor koncernfor-

holdet blev etableret.

Ved køb af dattervirksomheder op-
gøres på anskaffelsestidspunktet for-
skellen mellem anskaffelsessummen
og den regnskabsmæssige indre værdi
i den købte virksomhed opgjort efter
koncernens regnskabspraksis, efter at
de enkelte aktiver og passiver er regu-
leret til handelsværdi. Resterende
positive forskelsbeløb aktiveres under
immaterielle anlægsaktiver som kon-
cerngoodwill, der afskrives lineært
over 5 år, Resterende negative for-
skelsbeløb, der modsvarer en forven-
tet ugunstig udvikling i de pågælden-
de dattervirksomheder, opføres i
balancen under hensættelser og ind-
tægtsføres i takt med, at den ugunsti-

ge udvikling realiseres.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta er i
årets løb omregnet til transaktions-

dagens kurs.

Urealiserede og realiserede gevinster
og tab på valutaterminskontrakter,
der er sikringstransaktioner,” indreg-

nes i resultatopgørelsen.

Tilgodehavender, gæld og andre pos-
ter i fremmed valuta, som ikke er
afregnet på balancedagen, omregnes

til balancedagens valutakurs.

I det omfang værdien af tilgodehaven-
der, gæld og andre poster i fremmed
valuta er sikret gennem kortfristede
valutaterminskontrakter, omregnes
posterne til de sikrede. kurser, uden
periodisering af terminstillæg og fra-

drag.

Øvrige realiserede og urealiserede
valutakursreguleringer er medtaget i
resultatopgørelsen under finansielle

poster.

Ved omregning af udenlandske dat-
tervirksomheders og associerede virk-
somheders regnskaber omregnes
resultatopgørelserne til gennemsnit-
lige valutakurser, mens balanceposter-
ne omregnes til balancedagens valuta-
kurs. Valutakursreguleringer, der
opstår ved omregning af udenlandske
virksomheders egenkapitaler primo
året, samt valutakursreguleringer, der
opstår som følge af omregning af
udenlandske virksomheders. resultat-
opgørelser til gennemsnitlige valuta-
kurser, reguleres på egenkapitalen.

Resultatopgørelsen

Indtægtskriterium

Nettoomsætningen omfatter fakture-
rede. arbejder .med tillæg af forskyd-
ning i salgsværdien af ordrer under
udførelse, opgjort efter produktions-
kriteriet.

Varer, der indgår i konkrete ordrer,
værdiansættes som salgsøordrer under
udførelse til medgåede løn- og mate-
rialeomkostninger med tillæg af for-
holdsmæssig andel ” af - forventet
dækningsbidrag, opgjort under skyl-
dig hensyntagen til ordrernes vurde-
rede færdiggørelsesgrad.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger indehol-
der direkte og indirekte omkostning-
er, herunder afskrivninger og gager,
der er afholdt for at opnå årets netto-

omsætning.

Udviklingsomkostninger

Udviklingsomkostninger, med fradrag
af eventuelle modtagne udviklingstil-
skud, udgiftsføres under produktions-
omkostninger i det år, hvori de afholdes.

Salgs- og
distributionsomkostninger

Salgs-- og distributionsomkostninger
indeholder omkostninger i form af
gager til-salgs- og distributionspersonale,
reklameomkostninger. såmt autodrift,
herunder afskrivninger.

Administrationsomkostninger

Administrationsomkostninger inde-
holder omkostninger til det admini-
strative personale, ledelsen,  kontor-
lokaler, kontoromkostninger m.v.,
herunder afskrivninger.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

   

Dahlem, Tyskland
V63-1,5 MW

 

 

Regnskabspraksis

ig

    

Sprakebull, Tyskland
V66-1,65 MW

 

 

Leasing
Indgåede leasingkontrakter behand-
les regnskabsmæssigt som operationel
leasing, hvilket indebærer, at leasingy-
delserne udgiftsføres over leåsingkon-
trakternes løbetid, Oplysninger om
leasingforpligtelser samt de leasede
aktivers regnskabsmæssige værdi og
regnskabsmæssige afskrivninger her-
på beregnet efter koncernens afskriv-

ningsprincipper fremgår af note 22.

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlaget opgøres som
anskaffelsespris reduceret med even-
tuel scrapværdi og fordeles lineært
over aktivernes forventede brugstid,

der udgør:

Goodwill og indretning

af lejede lokaler 5 år
Bygninger inkl. installationer 25-40 år
Tekniske anlæg og maskiner 10 år
Egenproducerede
maskinværktøjer og
ny-producerede test-

og udstillingsmøller

Andre anlæg, driftsmateriel

og inventar 3-5 år

Afskrivninger indeholder avance og
tab ved løbende udskiftning af materi-
elle anlægsaktiver. Nyanskaffelser
under 10 :DKK og tilretning af værk-
tøjer udgiftsføres fuldt ud i anskaffel-

sesåret.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og udgifter
indeholder renter, realiserede og ure-
aliserede valutakursreguleringer samt
kursreguleringer på værdipapirer
samt tillæg og godtgørelse under

acontoskatteordningen.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster indeholder
indtægter og udgifter, der ikke har

ordinær karakter.

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen "er delvist sambeskattet
med deraf følgende solidarisk hæf-
telse for de sambeskattede selskabers
skattebetaling. Nettoskatten af sambe-
skatningsindkomsten udgiftsføres i

moderselskabet.

Årets skat, som består af årets aktuelle
skat og årets udskudte skat, indregnes
i resultatopgørelsen med den del, der

kan henføres tlf årets resultat.

Aktuelle skatieforpligtelser indregnes
i balancen som kortfristet gæld i det
omfang, der ikke er foretaget betaling

heraf.

Udskudte skatteforpligtelser indreg-
nes i balancen som en hensættelse.
Den udskudte skatteforpligtelse er
indregnet som skatten af alle midlerti-
dige forskelle. Den udskudte skatte-
forpligtelse er i lighed med tidligere
år beregnet med den aktuelle skatte-

procent.

Der foretages regulering af udskudt
skat vedrørende foretagne elimine-
ringer af urealiserede koncerninterne

AVTICET Og tab.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill og indretning af lejede loka-
ler værdiansættes til anskaffelsespris
med fradrag af akkumulerede afskriv-

ninger.

 

"… Materielle anlægsaktiver
” Grunde værdiansættes til anskaffelses-

pris. Der afskrives ikke på grunde.

Bygninger værdiansættes til anskaffel-
"sespris med tillæg af: tidligere foreta-

get opskrivning og med fradrag af

akkumulerede afskrivninger.

Tekniske anlæg: og" maskiner, her-
under egenproducerede maskinværk-
tøjer og test: og.udstillingsmøller samt
andre anlæg, driftsmateriel og inven-
tar' værdiansættes til. anskaffelsespris
med fradrag: af akkumulerede. afskriv-

ninger.

Anskaffelséspris omfatter købspris og
udgifter: direkte - tilknyttet anskaf-
felsen/ fremstillingen samt udgifter til
klårgøring: Egénproducerede værk-
tøjer tillægges . tillige indirekte pro-

duktionsomkostninger.

Kapitalandele i
tilknyttede virksomheder

Kapitalandele. i dattervirksomheder
"værdiansættes i: moderselskabets års-
regnskab efter den indre værdis metode,
hvorefter. moderselskabets. egenkapi-
tal og resultat er identisk med koncer-

nens egenkapital og resultat.

I moderselskabets resultatopgørelse
medregnes andel af dattervirksomhe-
dernes resultat før skat for året med fra-
drag. af afskrivning af; goodwill under
. posten "Resultat af kapitalandele i til-
knyttede: virksomheder . før skat”,
medens andel i:dattervirksomhedernes
skat: medregnes'i posten "Selskabsskat”.

I moderselskabets balance medregnes
under. posten "Kapitalandele i tilknyt-
tede virksomheder" den forholdsmæs-

sige ejerandel af dattervirksomheder-
nes regnskabsmæssige indre værdi
opgjort ; efter moderselskabets regn-
skabspraksis efter regulering for ure-
aliserede koncerninterne avancer
eller tab og med. tillæg af resterende

værdi af goodwill.

Dattervirksomihedéer med … negativ
regnskabsmæssig indre værdi værdi-
ansættes til. 0 DKK, og et eventuelt til-
godehavende. hos" disse nedskrives
med. moderselskabets andel af den
negative indre værdi. Såfremt den
regnskabsmæssige . negative indre
værdi overstiger " tilgodehavendet,
anføres det resterende beløb under

hensættelser.

Den. samlede nettoopskrivning af
kapitalandele i dattervirksomheder
henlægges i moderselskabet via over-
skudsdisponeringen til posten "Reserve
for. nettoopskrivning efter den indre

værdis metode" under egenkapitalen.

Forskelsbeløb i forbindelse" med
erhvervelse af kapitalandele. i.tilknyt-
tede virksomheder opgøres og” be-
handles efter samme metoder som
omtalt under konsolideringspraksis,
dog således at. eventuelle forskelsbe-
løb i moderselskabets balance: med-
regnes under posten ”Kapitalandele i
tilknyttede virksomheder".

Koncernregniskab og årsregnskab 1999

 

Grand Canaria, Spanien
V27-225 kW

 

Regnskabspraksis

 

Sundsvall, Sverige
V44-600 kW

 

Kapitalandele i
associerede virksomheder

Virksomheder, der ikke'er dattervirk-
somheder, men i hvilke moderselska-
bet og dets dattervirksomheder besid-
der kapitalandele og udøver en bety-
d.v.s. besidder
mellem 20% og 50% af stemmerettig-

delig indflydelse,
hederne, betragtes som associerede

virksomheder.

Kapitalandele i associerede virksom-
heder værdiansættes i koncernregn-
skabet og i moderselskabets årsregn-

skab efter den indre værdis metode.

I: Koncernens og moderselskabets
resultatopgørelse medregnes andel af
associerede virksomheders resultat før
skat for året under posten "Resultat af
kapitalandele i associerede virksom-
heder før skat", medens andel af asso-
cierede virksomheders skat medreg-
nes i posten "Selskabsskat”.

I Koncernens og moderselskabets
balance medregnes under posten
"Kapitalandele i associerede virksom-
heder" den forholdsmæssige ejeran-
del af de associerede virksomheders
regnskabsmæssige indre værdi opgjort
efter moderselskabets regnskabsprak-
sis med fradrag eller tillæg af andel af
urealiserede koncerninterne avancer

eller tab.

Associerede virksomheder med nega-
tiv regnskabsmæssig indre værdi vær-
diansættes til 0 DKK, og et eventuelt
tilgodehavende hos disse nedskrives
med moderselskabets andel af den
negative indre værdi, Såfremt den
indre

regnskabsmæssige negative

værdi overstiger tilgodehavendet,
anføres det resterende beløb under

hensættelser.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Den samlede nettoopskrivning af
kapitalandele i assøcierede virksom-
heder henlægges i: moderselskabets
årsregnskab. via overskudsdispone-
ringen til posten "Reserve for netto-
opskrivning efter den indre værdis

metode" under egenkapitalen.

Langfristede tilgodehavender

Andre tilgodehavender under finansi-
elle anlægsaktiver omfatter enkeltstå-
ende tilgodehavender opstået i for-
bindelse med salg af vindkraftanlæg.
Tilgodehavenderne værdiansættes til
kursværdi.

Åndre værdipapirer,
deposita m.v.

Beholdning af aktier i andre selskaber

samt  deposita . værdiansættes til
anskaffelsessum med regulering af op-

og nedskrivninger.

Varebeholdninger

Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelses-/ kostpris efter vejet gen-
nemsnitmetoden. - Ukurante varer,
herunder langsomt omsættelige varer,
nedskrives til nettorealisationspris,

hvis denne er lavere.

Anskaffelsespris for handelsvarer samt
råvarer og hjælpematerialer omfatter
indkøbspris med tillæg af hjemtagel-
sesomkostninger,

Kostipris for" fremstillede færdigvarer
Samt varer under fremstilling omfat-
ter anskaffelsespris for medgåede
materialer og direkte løn med tillæg
af indirekte produktionsomkostning-

er.

 

Salgsordrer. under udførelse, som €r
individualiseret. til konkrete. ordrer,
værdiansættes til forventet salgsværdi.
Den forventede salgsværdi. opgøres
under hensyntagen tl færdiggørelses-
grad og forventet dæknirigsbidrag-.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes i ba-
lancen. til pålydende værdi med. fra-
drag af hensættelser til imødegåelse af
tab, der opgøres. på grundlag af en
individuel vurdering af de enkelte til

godehavender.

Garantihensættelser

Garantihensættelser, der foretages sys
tématisk, omfatter. vurderede garanti
og sérviceforpligtelser på leverede
vindkraftanlæg. Ved garantiperiodens
start hensættes pr. vindmølletype kal-
kulatoriske beløb,:der nedskrives over
garantiperioden. Herudover" foreta-
ges en individuel vurdering. afde

enkelte hensættelsesbeløb:

Anden gæld

Anden gæld omfatter skyldig mervær-
diafgift, løn. og feriepengeforplig-
telser, indeholdte ;personskatter for

médarbejdere 0.1.

Pengestrøms-
opgørelse

Pengestrømsopgørelsen for "koncer-
nen. opstilles efter åen indirekte
metåde med udgangspunkt i kon-
cernresultatet. Pengestrømsopgørelsen
viser Koncernens péngestrømme for
året; opdelt på drifts-, investerings- og
finansieringsaktivitet, samt hvorledes
disse pengestrømme. har påvirket

årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten
opgøres som koncernresultatet regu-
leret for ikke kontante driftsposter
som af- og nedskrivninger, reservatio-
ner samt ændring i driftskapitalen,
renteindbetalinger og -udbetalinger,
betalt vedrørende ekstraordinære

poster og betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktivi-
teten omfatter pengestrømme fra køb
og salg af immaterielle, materielle og

finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivi-
teten omfatter pengestrømme fra
optagelse og tilbagebetåling af lang-
fristet gæld samt udbyttebetaling til
selskabsdeltagere. Likvide behold-
ninger omfatter alene kasse-, bank- og

girobeholdninger.

Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke
direkte udledes af koncernregnska-
bets tal for 1998 og 1999. Dette skyl-
des, at der for hvert af årene til brug
for udarbejdelse af pengestrømsop”
gørelsen er foretaget en omregning af
årets primobalance til samme års ulti-
movalutakurs.. Herved elimineres
ændringer i pengestrømme forårsaget

af valutakursdifferencer.

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

Dabancheng, Xinjiang Province, Kina
V42-600 kW

Næste side:
Produktionen af vinger er i fuld gang
i Nakskov.

 

 

fmen,

jr tres sense sas,

højne ESS FA:
nv ”

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Moderselskabet Koncernen
1998 1999 Note 1999 1998
DKK 1.000 DKK 1.000 ' DKK 1,000 DKK 1.000
2.264.464 .3.676.528 1 " Nettoomsætning 4.710.244. . 2.830.452
2.068.035 3.301.977 2'.… Produktionsomkostninger 4.036.171. . 2.460.904

196.429 374.551 Bruttoresultat 674.073 369.548

2. Salgs- og distributions-
24.248 31.608 omkostninger 89.250 58.640

50.659 66.602 2  Administrationsomkostninger 107.606 73.071

74.907 98.210 Kapacitetsomkostninger 196.856 "131.711
121.522 276.341 Resultat før finansielle poster 477.217 237.837
3 Resultat af kapitalandele i ul

124,568 277,479 knyttede virksomheder før skat 0 0
4 Resultat af kapitalandele i asso-

45.139 132.585 cierede virksomheder før skat 132.585 45.139

5.857 12.677." 5 Finansielle indtægter 15.048 77.479

39.211 52.848 6 Finansielle udgifter 28.291 32.580

136.353 369.893 Finansielle poster 119.342 20.038

257.875 .: 646.234 Resultat efter finansielle pøstér 596.559 257.875

Ingået på tidligere
nedskrevét mellemværende

 

0 5.419 med Vestas RRB India Ltd, 55.094 0
257.875 651.653 Resultat før skat 651.653 257.875
69.800 219.625 7  …Selskabsskat 219.625 69.800
188.075 432.028 Årets resultat 432.028 188.075

 

Koncernregnskab-og årsregnskab 1999

Balance 31. december
Åktiver

Moderselskabet Koncernen
1998 1999 Note 1999 1998
DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000

1.606 Q Goodwill 26.184 1.606

408 374 Indretning af lejede lokaler 9.050. 408

2,014 374 … 8 Immaterielle anlægsaktiver 35.234 2.014

187,813 260.724 Grunde og bygninger 286.596 204.101

168.060 176.040 Tekniske anlæg og maskiner 187.918 172.158
Andre anlæg, driftsmateriel

15.935 26.769 og inventar 42.985 22.948

Materielle anlægsaktiver
7.699 13.170 under opførelse 73.770 7.699
379.507 537.303 9 Materielle anlægsaktiver 591.269 406.906

Kapitalandele i tilknyttede

 

 

 

156.163 265,340 virksomheder 0 0
Tilgodehavender hos
43,024 33.936 tilknyttede virksomheder 0 Q
Kapitalandele i associerede
70.008 95,281 virksomheder 95.803 70.530
Tilgodehavender hos
3.868 3,844 associerede virksomheder 5,291 5,315
0 0 Andre tilgodehavender 37.686 36,384
Andre værdipapirer,

3.478 2,613 deposita, m.v. 4.477 10.430
276.541 401.014 10 Finansielle anlægsaktiver 143.257 122.659
658.062 938.691 Anlægsaktiver 769.760 531.579
515.107 1.047.250 11  Varebeholdninger 1.012.898 525.826

15,861 8.631 Tilgodehavender fra salg 504,801 388.767
Tilgodehavender hos
113.538 64.352 tilknyttede virksomheder 0 0
Tilgodehavender hos
65.562 113.499 associerede virksomheder 134.496 65.562
64.654 198.894 Tilgodehavende udbytte 235.260 14.326
941 123.178 Andre tilgodehavender 142.589 20.952
2.679 3.522 Periodeafgrænsningsposter 7.554 8.324
263.235 512.076 Tilgodehavender 812.700 497.931
58.905 49.002 Likvide beholdninger 97.458 218.185
837.247 . 1.608.328 Omsætningsaktiver 1.923.056 1.241.942
1.495.309 2.547.019 Aktiver i alt 2.692.816 1.773.521

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Balance 31. december

 

Passiver
Moderselskabet Koncernen
1998 1999 Note 1999 1998
DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK. 1.000
103.854 104.561 12  Selskabskapital 104.561 103.854
230.034 257.052. 13. Overkurs ved emission 257.052 230.034
14. Reserve for nettoopskrivning
0 21:774 efter den indre værdis metode 67.563 42,290
366.875 718.564 15 Overført overskud 672.775 324.585
700.763 1.101.951 Egenkapital 1.101.951 700.763
16.880 34,655. 16. - Hénsættelse til udskudt skat 30.804 15.441
83.030 132,072 17 - Garantihensættelser 267.948 137.352
99,910 166.727 Hensættelser 298.752 152.793
91.689 246.724 18. .Prioritetsgæld 260.113 103.995
91.689 246.724 Langfristet gæld 260.113 103.925
10.071 13.217. "18. "Prioritetsgæld 15.087 11.316
17.223 17.455 Forudbetalinger frå kunder 107.654 192.519
0 0 Bankgæld 6,694 0
Leverandører af varer og
232.570 3'76.934 tjenesteydelser 513.153 335.835
Gæld til tilknyttede
157.557 389.035 virksomheder 0 0
46.840 13.165 Selskabsskat 98,354 53.779
138.686 159.075 Anden gæld 298.392 292.591
0 62.736 Udbytte for regnskabsåret 62.736 0
602.947 1.031.617 Kortfristet gæld 1.032.000 816.040 |
694.636 1.278.341 Gæld | 1.292.113 919.965
1:495.309 : 2.547.019 Passiver i alt 2.692.816 :.1.773.521

19. Medarbéjderforhold

20 "Honorar til general-
forsamlingsvalgte revisorer

21. Pantsætninger og
sikkerhedsstillelser

22 Kontraktlige forpligtelser
23: … Eventualforpligtelser
24 "Finansielle instrumenter

Koncernregnskab og årsregnskab1999

Pengestrømsopgørelse for Koncernen

Note 1999 1998
DKK 1.000 DKK 1,000
Årets resultat 432.098 — 188.075
25 Reguleringer 316.3595 126.269

Pengestrømme fra drift før

ændring i driftskapital 748.423 314,344
26. Ændring i driftskapital (556.156) 159.080

Pengestrømme fra drift

før finansielle poster 192.267 473.424
Renteindbetalinger og lignende 14.111 6.715
Renteudbetalinger (26.509) (34.135)

Pengestrømme fra ordinær drift 179.869 446.004
Betalt selskabsskat (191.550) (31.500)

Pengestrømme fra driftsaktivitet (11.681) 414.504

Køb af immaterielle anlægsaktiver (3.245) (162)
Køb af materielle anlægsaktiver (254.678) (174.939)
Køb af dattervirksomhed (55.410) 0
Køb af øvrige finansielle
anlægsaktiver (265) (9.595)
Salg af immatérielle anlægsaktiver 0 4.646
anser Salg af materielle anlægsaktiver 4.940 6.332
Salg af finansielle anlægsaktiver 8.947 2.074

Pengestrømme fra

 

investeringsaktivitet (299.711). (171.644)
Kapitaltilførsel, netto 27.725 240.648
Tilbagebetaling af

prioritetsgæld (9.753) (19,169)
Tilbagebetaling af bankgæld 0 (332.406)
Optagelse af prioritetsgæld 166.475 44.732
Optagelse af bankgæld 5.448 0

Perigestrømme fra
finansieringsaktivitet 189.895 - (66.195)

Ændring i likvide beholdninger (121.497) 176.665

Likvide beholdninger 1. januar 218.185 41.520
Tilgang ved virksomhedskøb 70 0
Likvide beholdninger

31. december 97.458 . 218.185

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

"Noter til årsregnskabet

 

Moderselskabet Koncernen Moderselskabet Koncernen
1998 1999 1999 1998 ' 1998 1999 1999 1998
DKR 1,000 … "DKR 1.000 DKK 1,000 "DKK 1.000. | DKK T.000 DKK 1.000 DKR 1.000 "DKK 1.000
1" Nettoomsætning i . 6 Finansielle udgifter
Norden 882.841 660.194 Renteudgifter til tilknyttede
Europa i øvrigt 2619179 issg.g06 | — 9470 26985 virksomheder o 0
Amerika : S4Sidå 298.416 | 3,143 2.568 Valutakursreguleringer 557 2.968
Asien 18.381 92.585 ; 26.589 23.325 Øvrige finansielle udgifter 27.734 29.612
; ; 39,211 52.848 28.291 32.580
Afrika 62.307 0 rr
: Oceanién 777080 144.161 7 selskabsskat
2.093.990 "3.373.946 Faktureret omsætning 4508.580 2.464.302
' Ændring i salgsværdi af 77,776 201.850 Aktuel skåt af årets resultat 203.948 77.716
170.474 302.582 ordrer under udførelse 201.664 366.150 1,579 0 Regulering tidligere år 0 1.579.
2.264.464 . 3.676.528 4.710.244 2.830.452 Reduktion udskudt skat som
i følge af nédsættelse
2 Afskrivninger (1.162) 0 af selskabsskatten Q (1.162)
(8,395 17.775 Ændring af udskudt skat 15.677 (8.393)
Afskrivninger på anlægsaktiver. ; … 69.800 . 219.625. Årets skat i alt 219.625 69.800
med tillæg af udgifisførte |
nyanskaffelser samt ' Der fordeler sig således:
avance/tab.ved salg udgør:
ed 69.800 |; .219.625 Skat af ordinært resultat 219.625 69.800
1:606 1.606 Goodwill 8.152 16060 0 0 Skat af ekstraordinært resultat 0 0
350 123 Indretning af lejede lokaler 1,025 350 69.800 ;… 219.625 Årets skat i alt 219.625 69.800
5,681 7.932 Bygninger 8.722 6.324
. 949096. 53.021 Tekniske anlæg og maskiner 56.238 95.998 20.562 126.964 Betalte skatter i året udgør 191.550 31.500
' Andre anlæg, driftsmateriel
3,745 5.006 og duventar 5.931 6.488 Skatteprocenten yar i1999 ca. 34% mod 27% i 1998, hvilket skyldes udløb af:gunstige
. 16 888 Tab ved salg : 888 564. skatteregler i Spanien. ' ? ere
1 5516.063 27,466 Nyanskaffelser: i. øvrigt 31:638 "…… 17,292
51.367 96.042 116.594 … . 57.862

8 Immaterielle anlægsaktiver

og er udgiftsført således:
Regnskabsårets investeringer i og afskrivninger på
immaterielle anlægsaktiver specificeres således:

49.607 92.678 Produktionsomkostningér "107.994 53;986
Salgs- og distributions- ' i Indretning
Bl 827 omkostninger 2.290 "5. 1,374 | af lejede
Ddli 1.446. 2.537 Administrationsomkostninger 6,310 2,502 Goodwill lokaler
I 51.367, 96.042 116.594: 57.862 BKK Tan DKK 1.000
derselskabet
3 Resultat'af kapitalandele i Moderselskabe
tilknyttede virksomheder. mur
før skat ; …” Anskaffelsespris I: januar 8.031 612
' Årcis' tilgang 10 i 89
: Andel af resultat i tilknyttede Anskaffelsespris.3L; december 8.031 701
126.068 289.425 virksomheder før skat 0 0 Afskrivnitiger I; januar 6.425 204
(1:500) " (5.400) Ændring i intern avånce 0 0. Årets afskrivninger 1.606 123
i 0: (6.546) Afskrivning af goodwill 0 0 Afskrivninger: 31.:december 8.031 327
; 124.568. ::277.479 0 0: ; .
Beg ere Hr Regnskabsmæssig værdi 31. december a 374
4 - Resultat'af kapitalandele i
associerede virksomheder Koncernen
før skat ” :
Anskaffelsespris 1: januar 8,031 612
; Andel af'resultat i associerede i ; Tilgang ved virksomhedskøb 0 6.755
: 48.554: "134.178 virksomheder før skat 134.178 48.554. Årets tilgang 39730 3 945
68.418) 0 (1593) 0” Ændring iintern.avance 1 (1.598) (8.415) Anskaåffelsespris 31: december 40.761 10.612
15045,189 "182.585 ' "… 182:585 —” 45.139 "Afskrivninger 1. jandar. ' 6.495 204
: i | Tilgang ved virksomhedskøb 0 333
5 Finansielle indtægter i re : Årets afskrivninger 8.152 1.025
' ; ; ; Afskrivninger 31..december 14577 1.562
EDT Renteindtægter fra tilknyttede i ' å
3.715: 8.549 virksomheder i Osse: 0: Revnskabsmæssig værdi 31, december 26.184. 9.050
; i Indtægter fra ; É
; 0 o anlægstilgodehavender 5.004 0 3.541:
9,749 0 " 4.134 Øvrige finansielle indtægter 10.044: 0 3938
ER 85T 12,677 15.048 1.479

 

4

i

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

Noter til årsregnskabet

9. Materielle anlægsaktiver

Regnskabsårets investeringer i og afskrivninger på materidlle anlægsaktiver specificeres således:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Materielle
Tekniske Andre anlæg, — anlægsaktiver
Grunde og anlæg og driftsmateriel under
bygninger maskiner og inventar opførelse
DKK 1,000 DKK 1,000 DRK 1.000 DKK 1,007
Moderselskabet
Anskaffelsespris 1. januar 203.186 262.995 35.687 7.699
Årets tilgang 77.482 39.507 17.482 73.770
Årets afgang 0 (4.343) (3.314) 0
Overførsler 3,361 4.398 0 (7.699)
Anskaffelsespris 31. december 284.029 392.497 49.855 73.770
Opskrivning i 1989 10.201 u 1 0
Afskrivninger 1, januar 25.574 94.935 19,752 Q
Årets afskrivninger 7.999 53,021 5.006 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 (1.4995 (1.672) 0
Afskrivninger 31. december 33.506 146.457 23.086 9
Regnskabsmæssig værdi 31. december 260.724 176.040 26.769 73.770
Koncernen
Anskaffelsespris 1. januar 223.829 274.507 51,350 7.699
Kursregulering (15) (5) 778 Q
Tilgang ved virksomhedskøb Q 18,174 5.260 Q
Årets tilgang 87.868 54,199 28.84! 73.770
Årets afgang 0 (9.738) (7.834) 0
Overførsler 3.361 4.338 0 (7.699)
Anskaffelsespris 51, december 915.045 344.475 78.395 73,770
Opskrivning i 1989 10.201 0 0 0
Afskrivninger I, januar 29.929 102.349 28.402 0
Kærsregulering (3) (1) 290 0
Tilgang ved virksomhedskøb 0 4.842 1.657 Q
Årets afskrivninger 8.722 56,298 9.931 9
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 (6.87) (4.870) 0
Afskrivninger 31. december. 38.618 156.557 35.419 Q
Regnskabstmmæssig værdi 31. december, 286.596 187.918 42,985 73.770
1999
DKK 1.000
Seneste offentlige ejendomsvurdering for danske ejendomme 149.043
Forskel på ejendomsværdi og bogført værdi på nyerhvervede
ejendomme samt ny- og ombygninger, der ikke er omvurderet, udgør 76.682
Regnskabsmæssig værdi af udenlandske ejendomme udgør 25.872

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Noter til årsregnskabet

10 Finansielle anlægsaktiver

0 SENT

Tilgode- Kapital- Tilgode-
Kapital- havender andele havender Andre
andele i hos i asso- hos ass0o- værdi-
tilknyttede tilknyttede cierede cierede papirer,
virksom- virksom-= virksom- virksom- deposita
heder heder: heder heder my.
DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1,000 DKK 1.000 DKK 1.000

Moderselskabet

Anskaffelsespris 1. jånuar 251.700 43.024 16.537 3,868 4.298

Årets-tilgang 70.610 0 0 0 102

Åréts afgang 0 (9.088) 0 0 (1.375)

Anskaffelsespris.31. december 322.310 33.936: ” 16,537. 3,868 3,025.

Værdireguleringer 1. januar (95.537) 0 53.471 Q (820)

Kursreguleringer 4.148 0 23 (24) 1

Tilbageførte nedskrivninger 0 0 0 0 407

Årets resultatandele før skat. 289.425 Q 134.178 0 0

Skat af resultatandele (67.426) 0 (41.644) 0 0

Udbytte (175.634) 0 (66.200) 0 0

Afskrivning af goodwill (6.546) Q Q 0 0

Ændring af intern avance (5.400) 0 (1.593) Q 0

Ændring af udskudt skat

på intern avance od uk in Bog 2 el

Værdireguleringer "

31. december (56.970) 6 78.744 24) 412

Regnskabsmæssig

værdi 31. december 265.340 33.936 95.281 3.844 2.613

BResterende positivt forskels-

beløb, der indgår i ovenstående

regnskabsmæssige værdi udgør

pr. 31. december 26.184 0 Q 9 0

Kapitalandele i tilknytiede virksomheder specificeres således:

Selskabs- Stemme- og

Navn Hjemsted kapital ejerandel

Vestas - Danish Wind Technology'A/S Lem, Danmark tDKK 30.000 100%

Sestas:- Scandinavian. Wind Téchnology,A/S …: Lem, Danmark DKK 5.000 100%

Vestas - International Wind Technology A/S. Lem, Danmark tDKK. 5.000 100%

Cotas Computer Technology A/S Århus, Danmark tDKK " 1.200 100%

Wind. Power. Invest A/S Lem;:Danmark itDKK 25.000 100%

Vestas: Deutschland GmbH Husum, Tyskland tDEM 9.000 100%

Vestas - American Wind Technology, Inc. Palm Springs; USA tuUsD 3.700 100%

Vestasvind Svenska AB Falkenberg. Sverige 1SEK — 1.000 100%

Vestas - Nederland Windtechnologie BY. Rheden, Holland INLG 200 100%

Kapitalandele:i assåciérede virksomheder specificeres således:

Stemme: og

Navn Hjemsted Selskabskapital ejerandel

Vestas RRB India Ltd: Chennai, Indien (INR 28:061 49%

Gamesa Eélica'S.A. Pamplona, Spanien tEsPp 320.000 40%

JWT -Italian Wind Technology, S-rl. "” Taranto, Italien mITL 3.000 50%

Hovedtal (100%) for associerede virksomheders regnskaber £0r:1999 omregnet efter

Vestas” regnskabsprincipper før eljmingring af interne avancer:

' ERE Gennemsnitligt
Netto- : Resultat Balance- Egen- antal med-

oinsætning | førskat I" kapital — | arbejdere
"DKK 1.000. TDKK:1.000 DEK 1.000 DKK 1.000

Gamesa Edlica-5.Å; 9,151:162 336.550 1.653.285 236.151 503

[WT.- Italian Wind ;

Technology, Sæ.l. 332.029 (884) 83.180 1.238 122

Vestas RRB Fr .

India Ltd. 174.644 0 173:295 "7.369 125
Kapital Tilgode- Andre
andelei havénder høs værdi

associerede associerede Andre. papirer,

"virksom: virksom- tilgode- deposita.

heder > heder havender m.v:
DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000

Koncernen.

Anskaffelsespris, 1. januar "98,240 13.709 41.274 11,560

Kursregulering 0 0 0 23

Tilgang ved virksomhedskøb… 0 0 0 1.333

Årets tilgang ' ; 0 0 0 265

Årets afgang 0 0 0 (8.292)

Biker knnner sm DT en HD Stsbkn ER

Anskaffelsespris 31. december 28.240 177 18.709 41.274 4.889

Koncer

nregnskab og årsregnskab 1999

 

 

 

 

E Q nm
Noter til arsregnskabet
19. Finansielle anlægsaktiver (fortsat) . Moderselskabet
Kapital-  Tilgodeha- Andre i
andelei vender has værdi j
associerede associerede — Andre Papirer, "| 1998 1999
virksom- — virksom- tilgode- — deposita [DKK 1000: "DKK 1,000
heder heder havender m.v. i
DKK 2000 DKKTRO DKK TOM DKK 1,000 72 J4
Koncernen (fortsav) i
Værdireguleringer L januar 42.290 (8,594) (4.890) (1.130) i 0 6
Ku vsregulering 23 (24) 1.302 lei
Fm. ” lg mund 0 21.774
Tilbageførte nedskrivninger 6 0 0 717 be TT TER ASE
Årets resultatandele før skat 1 34, 178 0 0 1 i 0 21.774
Skat af tesultatandele (41.644) 0 0 0 DN TER (SSR
Udbytteande] (66.200) 0 0 0 ig
Ændring af intern avance (1.593) Ø Q 0 i :
Ændring af udskudt skat I
på intern avance Bug 0 0 0 192.399; 366.875 ;
fa (15784) 0
Værdireguleringer i
31. december 67.563 (8.418) (3.588) (4127 :
K fr (1.815) 4.171
Regns: sabsmæssig værdi i .
31. december 25.803 5.291 — 37.686 — 44774 188.075" 410.2540
0. (62.736) '
Kapitalandele i associerede virksomheder specificeres således: :
Selskabs- Stermme- og | i —366.875 —118.564
Navn Hjemsted kapital ejerandel i
—— TTT rr i 16
Vestas RRB India Led. Chennai, Indien UNR. 98,061 49,0% |
Gamesa Eålica SA Pamplona, Spanien  tEsSP 320.000 40,0% 19.750 16.880
IWT - ftalian Wind ; 0 0:
Technology, Sur. Taranto, Italien mITL 3.000 50,0% 4 6 0:
BWETA Assoc, Californien, USA tUSD 5,000 22,5% i KH (2:870y 17.775
Danamer I Inc. Californien, USA tUSD — 2,630 22,64 DE
Din 16880 84.655
Moderselskabet Koncernen |
i 17
1998 1999 1999 1998 i
DKK 1.000 DKK 1005 DKK 1.000 BKK i |
i 62.545 "88 939
11. Varebeholdninger i 0 0
Salgsværdi af ordrer | 40.333 86.110
368.129 ” 670.711 tinder udførelse 805,461 603,797 i 19.848) (37.068)
Åconto faktureret på ordrer |
Q. 110.930 inder udførelse 239.925)" (954,587 i
) under udførelse ( 5) 587) | 83.030 "132.972
368.129 . 659.781 565,536.  349,919 :
33.989 159.468 Råvarer og hjælpematerialer 200.480 49.548 | 18
41.950 63.825 Varer under fremstilling 77.439 56.034
— 71.039 164.176 Fremstillede færdigvarer 169.443 71.039
515.107. 1.047.289 1:012.898. 525.826: | 10.071" "8,917
i 31,835 52.771.
Indregnet aconto avance i 359.854; "193953
54.348 96.275 på ordrer under udførelse 129.664: 69.979 i i
UT. 101760 259.941
12 Selskabskapital [Dr SNS
” Saldo 1. januar i 19
46.620 103.854. (10.385.350:stk,) 103.854 46.620;
57,234 707 Kapitalforhøjelser (70,707 stk.) 707 57,234:
i Saldo 31. december i
103.854 104.561 (10.456.057 stk, å DKK 10) 104.561 103.854
i 365.780: .553,935
13 Overkurs ved emission | i
: 4.178: 6.123
34.836 - 280.034 Saldo 1. januar 230.034 34836 | 1.269 1,119
216.619 27,080 Kapitalforhøjelser 27.080. 216619 0; :
Omkostninger ved kapital- D len 12.053 19190
(21.421; (62) forhøjelser (62) "Cis | i
É 383.280. 579.667
[rr SSRdet | 579.667
230:034  257,052 Saldo 31. december 257.052.  .230.034 i
|
i 1.281 1.838

 

 

 

 

i
[
i

 

Koncernregnskåb og årsregnskab 1999

Koncernen
1999 1998
DKK 1.000 DKK 1000
Reserve for nettoopskrivning
efter'den indre værdis metode
Saldo 1. januar 42.299 0
Henlagt af årets overskud 25.273 42.290
Saldo 31. december 67.563 42.299
Overført overskud
Saldo 1. januar: 324.585 .-199,399
Kapitulforhøjelse, fondsaktier 0. 4 11.784)
Kursregulering af kapital:
andele i tilknyttede og
associerede virksomheder 4,171 (1.815)
Henlagt af årets overskud 406.755". 145785
Udbytte: til aktionærer (62.736) 0
Saldo 31. december 672.775 324.585
Hensættelse til udskudt skat
Saldo". januar 15.441 23.819
Kursregulering (870) 151
Tilgang ved virksomhedskøb 556 0
Årets hensættelse 15.677 …… . (8.529
Saldo 31. december 30.894 15.441
Garantihensættelser ”
Saldo 1. januar 137.352 100.361
Kursregu lering: 2,176 (486)
Afsarte Service- og garanti-
forpligtelsér:i regnskabsåret 198.589 76,720
Anvendti regnskabsåret (70.169) 4 39.243)
Saldo 31, december 267.948 137.352
Prioritetsgæld
Prioritetsgælden
forfålder således:
Årl 15.087 ; 11316
År 2-5 62;117 ” 44.071
Efter år 5 197.996 59.854 ;
275.200 115.941
Medarbéjderforhold
Personaleudgifter udgør
følgende béløb:
Lønninger og gager. 667.436 "- 419351
Vederlag. til. direktion
I moderselskabet 6,123 4.178
Vederlag til bestyrelse 1.119 1.269
Andre udgifter til søcial
sikring i 80.010 21.021
704.688. 438.819
Gennemsnitligt antal
beskæftigede medarbejdere 2,261 1.477

 

 

 

 

Noter til årsregnskabet

20

21

22

 

 

1999 1998
' DKK 1.000 … "DKK 7,000
' Honorar. til generalforsamlingsvalgte revisorer
Revision: '
PricewaterhouseCoopers 1:087 1.062
Ernst &- Young 440 455
1.527. 1.517
Andre'ydelser end tevision:
”PricewaterhouseCoopers 1.194 3.142
Ernst & Young : 0 1,495
. 1.194 4,637
Talt 2.721 6.154
Pantsætningér og sikkerhedsstillelser

Moderselskåbet sg

Ti] sikkerhed for selskabets prioritetsgæld'er der udstedt ejerpantebreve for
nominelt DKK 252.2001 grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner
samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar, Den regnskabsmæssige værdi af

udisse panitsatte-aktiver. udgør DKK 414.472 pr. 31. december 1999, Den samlede

prioritetsgæld udgør DKK 259.941 pr. 31. december 1999. Hérudaver er der
givet pant for nominelt DKK 34,500 i enkelte af selskabets øvrige materielle
anlægsaktiver; hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 1999 udgør DKK
23.264. ud ;

Selskabet har yderligere udstedt ejérpantebreve og skadesløsbreve på i alt tDKK
571:000; der giver panti ovenstående ejendomme, Disse. ejerpantebreve og
skadésløsbreve er.alle iselskabets besiddelse.

Koncernen

"Til. sikkerhed for Konceriiens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve for
nominelt tDKK 264.427 i.grunde.og bygninger, tekniske anlæg og maskinier samt
andre anlæg, drifismateriel og inventar; Den regnskabsmæssige værdi af disse
pantsatte aktiver udgør tDKK 440.344 pr. 31. december 1999, Den samlede prio-
ritetsgæld udgør (DKK 975,200:pr:31; december 1999, Herudover er der givet
pant for nominelt fDKK 34.500 i enkelte af Koncernens øvrige materielle anlægs
aktiver; hvis regnskabsmæssige værdi 31 december 1999 udgør EDKK 23.264.
Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt DKK
571.000, der giver pant i'ovenstående ejendomme. Disse ejerpanitebreve og skades-
løsbreve er alle-i Koncernens besiddelse:

Til sikkerhed for bankmellemværende mv. har Koncernen afgivet transport i
likvide beholdninger og omsætningsaktiver i øvrigt for tDKK 17,475.

Til sikkerhed for lånefinansiering i vindkraftprojekter har Koncernen deponeret
kapitalandele my. for. IDKK 13.029,

Kontraktlige forpligtelser .

Modlerselskabet
Selskabet har påtaget sig leje- og leasingforpligtelser, der på balancetidspunktet
udgør: DKK 932 pr. måned: Restforpligtelsen andrager tDKK 34,653.

Leasedé ”aktivers regnskabsmæssige værdi og ;regnskabsmæssige afskrivninger
herpå beregnet efter koncernens regnskabsprincipper.

Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar

: . DKK 1,000
Anskaffelsespris 1. januar 33,597.
Årets niettotilgang. 292.170
Anskaffelséspris 31. december 53,767
Afskrivninger 1. januar. 6.434
Årets afskrivninger 5.868
"Afskrivninger:31: december 15,302
Regnskabsmæssig værdi 31. december 40.465

Koncernen ;

Koncemen har påtaget sig leje og leasingforpligtelser, der på balancetidspunktet
udgøriDKK 1.189 pr. måned. Restforpligtelsen andrager tDKK 40.253.

Leasede aktivers regnskabsmæssige værdi og regnskabsmæssige afskrivninger
herpå beregnet efter koncernens regoskabsprincipper.

Andre anlæg,

driftsmateriel

og inventar
DKK 1.000
Anskaffelsespris 1januar 39.043
Årets 'nettotilgang 27.661
Anskaffelsespris 31; december 66.704
Afskrivninger 1. januar 7.080
Årets'afskrivninger 10.005
Afskriminger 31, decemher 17.085
Regriskabsmæssig værdi 31:'december 49.619

i

23

24

25

26

Eveniualforpligtelser

Moderselskabet
Afgivne arbejds- og betalingsgaran tier m.v. udgør (DKK 107.803;

Selskabet har afgivet kaution for tilknyttede virksomheders bankgæld max. tDKK.
38,300 samt afgivet kaution for Tånefinansiering og sikkerhedsstillelser i vind-
kraftprøjekter for tDKK 5,500;

Diskonterede remburser udgør DKK 85,499.

Koncernen
Algivne arbejds og betalingsgarantier my, udgør tDKK 570.165.

Koncernen har afgivet kaution for lånefinansieriiig og sikkerhedsstillelser i vind-
kraftprojekter for DKK 5,500.

Diskonterede remburser udgør DKK 85.499.
Finansielle instrumenter

Moderselskabet.og Koncernen

Valutaterminsforretninger, netto salg/køb ()

Kontrake Værdi til. Ikke real.
beløb valuta- gevinst/ Udskudt
opgjort. til kurser i tab () ir resultat Forfalds-
aftalckurser. 31.12.99 31.12.99 føring perioder
DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.900 DKK 1.000 ———
USD 178.390 188.202 (9.812) (7.344) jan-aug. 2000
SEK 6.823 6.860 (37) (37) jan. 2000
JPY 72.846 76.452 (3.606) 0 jan-dec, 2000
NZD (8.619) (8.668) 49 49 jan. 2000
GBP (19.354) ” (22.545) 3,191 3.191 jan-jun. 2000
NOK (54.539)  . (59,950) 5,411 5.411 - jandec. 2000
EUR (179:580) (181.499) 1.919 1.919  jan.-apr. 2000
(4,033) (1,148) (2.885) 2.989

Øvrige finansielle instrumenter

1) Forward Rate Agreement, tDKK 100.000

2) Renteswap; DKK 50.000, I år

3) Swap, tUSD 1.750 (1DKK 13.000),3 år

Ovenstående: finansielle inswumenter er indgået til reduktion af moderselskabets og

Koncernens valutakursrisiko på indgåede ordrer, tilgodehavender og gæld samt til reduk-
tion af Koncernens renterisiko.,

1999 1998

DKK 1.000 DKK 1.000

Reguleringer

Årets afskrivninger på immaterielle og materielle

anlægsaktiver inklusive avance og tab ved salg

af anlægsaktiver 84.955 40.570

Andel af associeret. virksomheds resultat før skat” (132.585) (45.139)

Hensat til garantier, netto 128.420 37.477

Valutakursreguleringer 2.737 (1,540)

Finansielle indtægter (15.048) (7.479)

Finansielle udgifter 28,291 32.580

Skat af årets resultat 219.625 69.800

316.395 126.269

Ændring i driftskapital

Ændring i varebeholdninger (472.016) (69.532)

Ændring i tilgodehavender (246.044) (166.731)

Ændring i leverandører af varer og tjenesteydelser,

forudbetalinger frå kunder og anden gæld 161.904 395.343
(556.156) 159.080

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Forklaring af nøgletal

Bruttomargin

Overskudsgrad

Afkastningsgrad 1

Afkastningsgrad 2

Soliditetsgrad

Forrentning af egenkapital

Resultat pr. aktie

Vækst i resultat pr. aktie

Indre værdi pr. aktie

Kurs/indre værdi

P/E - værdi

Pengestrømme fra drift pr. aktie

Gearing

Udbytte pr. aktie

Payout ratio

Bruttoresultat

mx 100
Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster

- x 100
Nettoomsætning

 

Resultat før finansielle poster x 100
Gennemsnitlige operative aktiver = ”

 

Resultat før fmansielle poster + finansielle indtægter

Gennemsnitlig arbejdende kapital == x-100

Egenkapital ultimo

Samlede aktiver x 100

Ordinært resultat efter skat

Gennemsnitlig egenkapital ” 100

Ordinært resultat efter skat
Gennemsnitligt antal aktier

Åendring i resultat pr. aktie

Resultat pr. aktie primo x 100

Egenkapital ultimo

Antal aktier ultimo

Børskurs ultimo
Indre værdi ultimo

Børskurs ultimo
Resultat pr. aktie

Pengestrømme fra driftsaktivitet
STENSEN ET VESA TIV ET

Gennemsnitligt antal aktier

Rentebærende passiver ultimo

Egenkapital ultimo x 100

Udbytteprocent x Aktiens pålydende værdi
100

Samlet udbyitebetaling x 100

Årets resultat

Operative aktiver omfatter aktiver i alt fratrukket likvider samt finansielle anlægsaktiver.

 Arbejdende kapital omfatter passiver i alt fratrukket ikke rentebærende passiver,

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

Selskabsoplysninger

CVR-nr.

Selskabet

Bestyrelse

Direktion

Advokat

Revision

Bank

10403782

Vestas. Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing

Bent Erik Carlsen, formand

Ib Jacobsen

Arne Pedersen

Jørgen Huno Rasmussen

Torsten Erik Rasmussen

Kim H. Thomsen (medarbejdervalgt)

Leif Møller (medarbejdervalgt)

Svend Åge D; Andersen (medarbejdervalgt)
Bjarne G. Laustsen (medarbejdervalgt)

Johannes Poulsen
Svend Sigaard
Mogens Filtenborg

Pedersen & Jantzen, Advokatfirma
Nyropsgade 45
DK-1602 København V.

PricéwaterhouseCoopers
Rønnebærvej 1
DK-7400 Herning

Ernst & Young

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Tagensvej 86

DK-2200 København N.

Unibank A/S
Strandgade 3
DK-0900 København C.

Dresdner Bank AG

Rådhuspladsen 16
DK-1550 København V:

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

 

 

Koncernoversigt

 

 

Datterselskaber

Associerede selskaber

 

 

 

   

 
 

i finology, Inc.
Nom, USD 3 700000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    
 

Nom. DKK 1.200:000

Koncernregnskab og årsregnskab 1999

Datterselskaber

Vestas - Danish Wind Technology A/S
Smed Hansens Vej 27 : DK-6940 Lem
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 23 42
vestas-dwtovestas.dk

Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S
Smed Hansens Vej 27 - DK-6940 Lem
Danmark

Tlf, +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 24 80

vestas-swtØvestas.dk

Vestas - International Wind Technology A/S
Smed Hansens Vej 27 - DK-6940 Lem
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 23 39

vestas-intQOvestas.dk

Vestas - American Wind Technology, Inc.
19020 N. Indian Avenue, Suite 4-C

P.O. Box 278

North Palm Springs + Ca 92258

USA

Tlf. +1 760 329 5400

Fax +1 760 329.5558
vestas-awtOvestas-awt.com

Vestas Deutschland GmbH
Otto-Hahn-Strasse 2
D-25813 Husum/Nordsee
Tyskland

Tlf. +49 4841 971 0

Fax +49 4841 971 160

vestasØvestas.de

Vestasvind Svenska AB

Åkarevågen 17 - S$-31132 Falkenberg
Sverige

Tlf. +46 346 59050

Fax +46 346 59055

info6vestasvind.se

Vestas - Nederland-Windtechnologie B.V.
Dr. Langemeijerweg 1 a

Postbus 63 - NL-6990 AB Rheden
Holland

Tlf. +31 264971500

Fax +31 264971555

Wind Power Invest A/S

Smed Hansens Vej 27. DK-6940 Lem
Danmark

Tlf, +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 24 36

vestasøvestas.dk

Cotas Computer Technology A/S
Paludan-Millers Vej. 82 - DK-8200 Århus N
Danmark

Tlf. : +45 86 10 22 55

Fax +45 86 10 47 27

infoQcotas.dk

Associerede selskaber

Vestas RRB India Ltd.

161, Sukhdev Vihår n
New Delhi 110-025

Indien

Tlf. +91 11 6838365

Fax +91 11 6835160
VREBØgndel-vestas.global.net.in

Gamesa Eålica:s:a.

Poligono Comarca 1 (Agustinos)
E-31013 Pamplona

Spanien

Tlf. +34.9:48:30-90 10

Fax +34 9 48.30.90 09
telemando.gamesaeolica&nexo.es

IWT - Italian Wind Technology, $.r.1.
Via Ariosto 12 - Zone Industriale
1-74100 Taranto

Italien

Tlf. +39.099 4 606 111

Fax +39:099 4 606 333

 

—U/LTELT

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf, +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 24 36
vestasevestas.dk
wwwvestas.dk