Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

kab
2000

Salskabsstyrelsen
30 MAJ 2001
KME

[1 IS38SZO0O

E
n
É
g
3

£
ken
u

ao

Årsregns

 

 

Lækker 2ZV'er pi
trendy Vesterbro

Lejl. er flot istandsat M. af.
ulve, hvide væggellofter 0.

Z
brugsret til gårdanlæg M. gril

borde/bænke. Lejl. indeh.: Super”
m. nyafhovlede gulve og,
kert køkken i lys eg
skønt nyrre
n, stort

lys stue
stukkant, læk
rde hvidevarer,
r,m. gulvvarm
adg. til kanansejt sår-
d.ldobb. vind.

mm. hå
flisebadeve
sovevær. M.
dantæg, Termovin

 

 

SOM EM BANK SKÅL VÆRE

Å remmen anne men DOM

Generalforsamling:
Bankens ordinære generalforsamling afholdes
den 21. marts 2001, kl. 16.30 på

Radisson SÅS Scandinavia Hotel,
Amager Boulevard 70, 2300 København S$

 

 

 

 

LÅNÅ;SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Indholdsfortegnelse

 

 

 

Mission 4
Vision . 4
Årsberetning:
Aktiviteterne i 2000 sMsssssesserrerererererrernennennnne 5
En holdnings- og værdidrevet bank suser 6
Nyt distributions-, ekspeditions- og
salgssystem. sssesusersrerrerrererrerren nerne rrrrennnnnnne 8
Alliancer susseceseuserrrererrrrserrrrerserererrrrnnennnnner 9
Værdipapirområdet G….ssscscssreersnrerrrenenerereer 10
Teknologiområdet GGssscsrseseserrnerrernertrrrnnnnnen 10

 
 

Lån & Spar NEXTbank.dk ssssserrssrrerrrrrrerenrnneer 12
Internet ssseseseseeereeerserrrrrrsererrerrersersrsenerernnnrnee 13
Udvikling af organisation og medarbejdere … 14
Øvrige aktiviteter MGM suser 16
Aktieselskabslovens & 28 a. sssesssrseererrreerneneer 17

  
  
  
  

 

Det finansielle helbred G...sssccsueeererrenernnnerr 18
Den økonomiske baggrund GM..sssscereererrrerrrrnrer 18
Resultatet for 2000 Gsssnsereer … 19
Balancen ultimo 2000 GG. su ssscererrreserseerernennnnee 21
Pengestrømme sssessssermeersserrnrerrrrenns ner 22
Det strategiske helbred … . 22
Medarbejderne MG sscucserrrrnerenernrrerrenenenn 22
Konkurrencesitvationen Guss
Intern og ekstern teknologi .
Kunder og image Gmssruuererrenner
Forventninger til fremtiden .G….ssssssssssrrrrrerr
Afsendte
fondsbørsmeddelelser i året 2000 1... … 30

 

Kurs og renterisiko
Renteswap og udeladelse af kursregulering .… 33
indgåelse af renteswap
Afdækkede forretninger
Kursregulering af ikke afdækkede fastrentelån 33

 

 

 
  
  

Kreditrisici MG..ssenssssereeererrenrrererrrsrerrrenrrennernner 34
Lån til lønmodtagere

Garantistillelse for pantebreve Gus ssssssrrenrere 35
Lån til faglige organisationer suser 35
Lån til erhvervskunder og spekulative
låneaktiviteter MG sesssssssrersrrereesrrerserreertrrterrtrnr 35
Pengemarkedsplacering hos

erhvervsvirksomheder GGG.sssseerrererrreereererennerr 35
Forbrugsfinansiering - alt. ssusssssrrrernrrrnsrrnrerr 35
Startlån/kredit-konceptG..dGssssseerreerrererrerereererer 35
20%-garanti overfor BRFkredit G..ssssssrssrssererer 36

Hensættelsesprincipper suscurssrererererrrerrenrenerer 36
Hensættelsespolitik - udlån MG .sssessersernerrrenrere 36
Generel hensættelse 0 . 36

  

  

 
 
 
  

Statistisk hensættelse GG. scenerne 36
Afskrivning - udlån sssscsnerssrserererrrrerrernreserrnnrner 37
Hensættelsespolitik - pantebreve … … 37
Afskrivning - pantebreve 1... … 37
A- og B-hensættelser GG... … 37
A-hensættelserG….dssssscerrre … 37
B-hensættelser GG. sst 37
Afskrivninger og hensættelser
for 1996 - 2000 I 1.000 KR. ssenessrreserserernnnee 38
Regnskab:
Anvendt regnskabspraksis sussssresrrrrreresrererrener 40
Resultatopgørelse i
sammendrag 1996 - 2000 su ssssersrrrrrerrsrenenner 42
Balance i sammendrag 1996 - 2000 Guss: 43
Nøgletal sussccsrrerrreererrreerenrrrrtnenereer … 44
Resultatopgørelse 2000 Gus ssscsssrrsrrrserrrerrnnere 46
Balance pr. 31. december 2000…GMG. vsere 47
Noter sssscceeeeereeeerrerssserrrereee veesenenrrnrrreee 48
Pengestrømsopgørelse suser 62
Bestyrelsens påtegning … … 63

Revisionens påtegning 2200000 … 64
Forretningsorganisationsplan …
Personkredsen ssescrresesererrreerereseersvenesvenereeee 66

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Mission

 

&

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Lån & Spars mission er at sikre danske forbrugere gode priser og ordentlige vilkår i en bank.

Vision:
2 Den bedste bank i Danmark for private kunder.

— Overblik over Privatøkonomien. Banken skal stille alle relevante informationer til rådighed for
kunderne, så de kan tilrettelægge en sund privatøkonomi.

.— Lønsomhed. Bankens afkast skal svare til renten på en 10-årig statsobligation plus et risikotillæg
på 2 - 3% p.da.

 

LÅN S;SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Fear NREN DEER ARLES

Årsberetning for regnskabsåret 2000

Årsberetningen er opdelt i 3 afsnit.

Først beskrives hvilke aktiviteter ba nken har
gennemført i 2000, Derefter beskrives det fi-

nansielle helbred, der omfatter henholdsvis

Betingelserne for, at der kan siges af være fuld

konkurrence, er aftalt til følgende fire punkter:

.— Der skal være en flerhed af udstedere af
betalingskort, herunder skal flere udstedere

den økonomiske baggrund, resultatet for 2000 vafhængigt udstede debetkort.

og balancen ultimo 2000. Afslutningsvis be-
skrives det strategiske helbred, der omfatter

kunderne, medarbejderne, teknologi, konkur-

rencesituationen og fremtiden.

Aktiviteterne i 2000

Vi har i de senere års beretninger beskrevet
udviklingen på ”Dankortområdet”. Det har vi

…… Der skal være en flerhed af udbydere, der
kan indgå aftaler om indløsning, herunder
en flerhed af pengeinstitutter, der tilbyder
betalingsmodtager indløsning af betalings-
kort, herunder Dankortet.

…… Der må ikke være tekniske krav for Dan-
kort-indløsere, der hindrer, at betalings-

modtagers Dankort-terminal kan anvendes

gjort, fordi det er et meget centralt område for i forbindelse med gennemførelse af trans-

hele betalingsformidlingen i Danmark.

Som tidligere beskrevet er vi nu i en periode,
hvor bankerne har indgået en aftale med Er-

hvervsministeren om, at betalingskortlovens

8 20 kan ændres, så der kan indføres gebyrer

på Dankortet, forud-
sat bankerne samti-
dig skaber fuld kon-

kurrence på området.

Hvor finder man en bank,

 

aktioner med andre betalingskort, som op-
fylder internationale standarder, for eksem-
pel detailhandelskort og kreditkort.

…— Der må ikke være tekniske krav fra Dan-
kort-indløsere, der hindrer, at betalings-
modtagers Dankort-ter-
Mk mina! kan kobles op på
| andre indløsere/opera-
tører end pengeinstitutter
eller PBS.

som ikke hæver øjenbrynene, når man vil realisere sig selv?

 

 

Bankernes udspil til skabelsen af fuld konkur-
rence kom i år 2000. I en pjece kaldet Fremti-
dens Kortmarked beskriver Finansrådet - Pen-
geinstitutternes Forening - hvordan de forestil-

ler sig det fremtidige kortmarked.

PBS (Pengeinstitutternes BetalingsSystemer), der
er fællesejet af næsten samtlige landets penge-
institutter, har hidtil haft monopol på betalings-
formidlingen. For at ophæve dette monopol,
har man opdelt betalingsformidlingsopgaven i
3 områder, nemlig indsamler-, indløser- og

processoropgaven.

Forslaget indebærer, at PBS fremtidigt alene

skal varetage processoropgaven, der består af
behandling af betalingstransaktioner, herunder
godkendelse af transaktioner, telefonservice og

indsigelsesbehandling m.m.

Indløserrollen foreslås varetaget af de enkelte
pengeinstitutter. Indsamlerrollen, der består af
overførsel af transaktioner, oprettelse og ved-
ligeholdelse af registre, netværk m.m., forven-

fes at skulle løses af teleselskaber.

Ikke overraskende har forretningerne via deres

organisationer taget afstand fra udspillet.

Hele sagen er efter vor opfattelse ved at udvik-
le sig til et spil Sorteper! Alle er enige om, at
det bliver forbrugerne, der kommer til at betale
den endelige regning enten via direkte gebyr-
betaling eller via indirekte betaling til forretnin-
gerne, eller som hidtil indirekte til pengeinstitut-
ferne via overvæltning på rentemarginal og øv-

rige gebyrer.

Men spørgsmålet er tilsyneladende, hvem for-

brugerne skal trække Sorteper hos.

Det er et alt for vigtigt og vitalt område for det
danske samfund til, at det kan overlades til de

stridende parter at bestemme de fremtidige

strukturer.

Vi har fortsat verdens billigste og mest effektive
betalingsformidlingssystem, hvorfor det vil be-
røre den samlede ressourceallokering i det

danske samfund.

Det er fortsat Lån & Spars opfattelse, at lovgiv-

erne skal blande sig og tage ansvar.

Billedet svarer meget godt til jernbaneproble-
matikken i Danmark. Det offentlige er ved at
forberede togdriften til privatisering, mens selve
infrastrukturen (skinnelegemet) bevares i en

statslig styrelse - Banestyrelsen.

Vi mener, at det offentlige også skal overtage
infrastrukturen i betalingsformidlingen. Derefter
kan der fastsættes priser til henholdsvis forbru-
gere, forretninger og banker i forhold til, hvor
meget glæde og hvor mange besparelser, de

respektive brugere har af systemerne.

Efter regnskabsårets udløb - netop i skrivende
stund - har de to megabanker, der tilsammen
udgør mere end 70% af dansk bankvæsen,
meldt ud, at det for dem ikke er afgørende at
eje aktier i PBS. Netop den udvikling vi frygter.
Det vil nemlig være ensbetydende med flere in-
frastrukturer i Danmark med deraf følgende
dyrere betalingsformidling for forbrugerne.

En holdnings- og værdidrevet bank
Lån & Spar har i regnskabsåret fortsat sin virk-
somhed på det fundament, der er skabt siden
1990.

| 2000 kunne vi fejre 120 års jubilævm. Efter
en tur i arkiverne støvede vi bankens åbnings-

annonce fra 1880 af. Vi synes, det er bemærk-

 

 

 

 

 

   
     

elsesværdigt, at bankens fundament stort set er året før har vi benyttet dette medie til at orien-

identisk med stifternes ønske for 120 år siden. tere vore kunder om, hvad der foregår i ban-
ken. På lignende vis har vi orienteret om æn-
Vi fortsatte med udgivelsen af vort kundema- dringer på det privatøkonomiske område, som

gasin TEGNEBOGEN. Som ved introduktionen

TEGNEBOGEN

KUNDEAVIS NUMMER d

var relevant for vore kunder.

 

 

TÅN & SPAR BANK - SOM EN BANK SKALVÆRE |

 
 
 

pm; pre

  
 

 
 

OKTOBER 2000

enn PE

i Kjøbenhavn 5 Kroner 50 Øre Kvaridet, I Krone 85 fØre pr. Maanod enkche Nr. 13 Om: Udculor
Jobcahavn 6 Kr 32 Orc pr. Kvarsal frit i Huset. Hver Søgnc-Aften udguar et Numec

 

.Torsdagen den 28. Oktober.

Nr. 2531

 

For 32 aar siden stiftedes der
af en mindre Kreds en Forening
med det Formaal at hjælpe Em-
beds- og Bestillingsmænd, som
uden egen Skyld paa Grund af
Sygdom, Forflyttelser og lignende
Aarsager kom i Pengeforlegenhed,
fra at falde i Hænderne paa
Aagerkarle og derved betræde en

Vej som næssten uundgaaelig fører

Vt Fordærvelse, I dette Øjemed
sammensked man ved Hjælp af

:… Understøttelse fra forskjellige
” velstaaende Medborgere et Fond,
= af hvilket der tilstaas Laan til

; Embeds- og Bestillingsmænd paa
saadanne Vilkaar, som passe til
deres Forhold og mod en saadan
Rente, at der, efter Fradrag af
Omkostningerne, netop gives
interessenterne i Fondet en Rente
af 4 pCt Laanene tilstaas dog ikke
uden nøje Undersøgelse af Ved-

K. u, Børner
Overtoldinspektør.
3, Holbech,
Professor, Skoledirektør.
H. Hincke,
Telegrafdirektør.
H.H. Kayser.
Tomrerntester,
Landsthingsmand.

kommendes personlige Forhold,
og ct Hovedhensyn er det, at
Laantagerne ikke ere Personer,
som søge et stadigt Misforhold
mellein Indtægt og Udgift dækket
ved Laan. Bestyrelsen af Fondet
er ulønnet. :

I den Tid Foreningen har
bestaaet, har den formendig ud-
rettet meget Godt, hjulpet Mange,
som ellers maaske vilde være gaaet
til Grunde. Nu, da Tiderne crc
blevne endnu vanskeligere for Em-
hedsmændene, idet de have mistet
det Dyrtidstillæg, som de:bavde
gjørt sikker Regning paa, ere saa
mange af dem komne tilbage, at
Foreningens smaa Midler ikke læn-
ger strække til for at dække den til-
stedeværende Trang, og man hen-
vender sig derfor til Offentlighe-
den med Opfordring til at støtte

Ad. Nathansen,
Redaktionssekretær.
PC. Rothe,
Stiftsprovst.

A.C. Schmidt
Kontorchef i Krigsministeriet
K Falbe Hansen,
Professor.

G. AL, Holbek,
Oberst.

  

Foreningen ved at tegne sig for
Andele i dens Grundfond. De ind-
skudte Summer blive forrentede
med 4 pCt. p.a., og da Forenin-
gen hidtil, uagtet den har udøvet
en temmelig udstrakt Virksomhed,
ikke har tabt en eneste Øre ved
sine Udlaan, og den desuden, dels
ved Gaver, dels ved Opsparing har
erhvervet sig et forholdsvis ikke
ubetydeligt Reservefond, tor man
gjøre sikker Regning paa vedva-
rende at kunne give den nævnte
Rente.

Man vil saaledes kunne forene
det, ar gjore en god Gjerning, med
at faa en Rente, som under de
nuværende Forhold er nogenlunde
tilfredsstillende.

Andele, lydende paa 100, 200,
500 og 1000 Kr., kunne tegnes hos
enhver af Untertegnede.

3 C. Jacobsen,
Dr. Plul., Brygger.
H. L. Moe,
Kommandor,
H. G. Petersen,
Overposimester,
HZ Scharling,
Dr. Juris. Professor.
C.H. Shaw
Højesteretssagfører.

For 120 år siden:

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

en eee

   

 

 

 

dekan see er Nee et

Nyt distributions-, ekspeditions- og
salgssystem

Den i 1999 påbegyndte ændring af bankens
daglige driftssystem fortsatte i 2000 i hastigt

tempo.

Hvor vi havde forventet, at sammenlægningen
af rådgivningscentrenes administrative funktio-
ner ville stå på i en periode over 2 år, så nåe-
de vi i løbet af 2000 næsten til vejs ende. Ved
udgangen af regnskabsåret udføres op til 90%
af rådgivningscentrenes administrative rutiner i

den centrale enhed.

Vi ændrede samtidig enhedens navn fra Lån &
Spar Administration til Lån & Spar Support.

På lignende vis fortsatte udviklingen af den
centrale rådgivningsafdeling. Samtidig udvik-
ledes afdelingen til også at besvare alle e-
mails, der kommer til banken. | lyset af dette
ændrede enheden navn til Lån & Spar Kontakt.

Centraliseringen har væseniligt øget bankens
mulighed for opfølgning og servicering overfor
bankens kunder. Mere end 10% af bankens
kunder er via
denne enhed
hver uge i kon-
takt med ban-

ken.

Hvor finder man en bank,

 

 

Lån & Spar Kontakt indgår i bankens centrale
salgsområde. Også dette område gennemgik
en spændende udvikling i det forløbne år. Ca.
70% af de indkomne telefonsamtaler bliver af-
viklet på stedet, således at kunderne undgår at
blive stillet om til flere forskellige medarbejde-

re.

Bankens centrale salg blev struktureret og sy-
stematiseret, ligesom såvel Bilfinansiering som

Systemsalg fandt sine ben at stå på.

| Bilfinansiering udvikledes flere nye koncepter,
der via autoforhandlere og bankens decentrale
enheder distribueres til eksisterende og poten-
tielle kunder. Ikke mindst via disse aktiviteter
lykkedes det i regnskabsåret at opnå en til-
fredsstillende afsætning af billån. Selve billåns-
området var ellers påvirket af et faldende salg
af nye biler i niveauet 20-30%.

Systemsalg har i årets løb arbejdet meget på
de indre linier med konceptudvikling og pro-
duktmodning. I sidste del af regnskabsåret er
der indgået samarbejdsaftaler om systemsalg
med en række faglige organisationer. Samar-
bejdet omtales nærme-
re i afsnittet om det
strategiske helbred.

som sætter lånene i bero, når manden pludselig skrider?

 

 

 

 

 

Den bærende idé i det nye distributions-, ek-
speditions- og salgssystem er den rationelle,
og dermed omkostningsbesparende afvikling
af flere produkt- og kundeplatforme på et ef-
fektivt, centralt backoffice system. Dette fremgik
tydeligt, da vi medio 2000 påbegyndte afvik-
ling af Lån & Spar NEXTbank.dks backoffice-
funktioner i henholdsvis Lån & Spar Support,
Lån & Spar Kontakt og Lån & Spar Systemsalg.
Såvel kundetilfredshed som lønsomhed fik et
væsentligt løft i positiv retning.

Til understøtning af den fortsatte udvikling af
bankens forretningsprocesser, har vi etableret
en særlig enhed, der alene beskæftiger sig
med optimering af forretningsprocesser i bred
betydning. Enheden er ved hjælp af specialise-
rede teknologiske værktøjer i stand til at plan-
lægge og afvikle bankens forretningsprocesser
i forlængelse af ledelsens strategiske udvik-
lingsønsker. Ikke mindst sammenbindingen af
bankens applikationer fra elektroniske medier
til bankens grundliggende edb-systemer for-
ventes at bidrage ganske væsentligt til den fort-
satte lønsomhedsudvikling i banken.

På lignende vis kan de anvendte scoreværktø-
jer m.m. anvendes til en hensigtsmæssig opti-
mering af bankens generelle interaktion med

kunderne.

Alliancer

Banken har fortsat et ønske om kun at udvikle
bankydelser til sine kunder. For at tilbyde kun-
derne en samlet attraktiv finansiel serviceydelse
har vi indgået alliancer med finansielle aktører,

der grænser op til bankens interesseområde.

Aktiviteten tjener samtidig det formål at hegne
kundeme ind, så de ikke løbende udsættes for

 

henvendelser fra andre finansielle aktører, der
ved hjælp af supplerende aktiviteter forsøger at
hverve kunder til deres bankaktivitet.

P& realkreditområdet har vi fortsat samarbejdet
med BRFKredit. Samarbejdet forløber fortsat
ganske tilfredsstillende. BRF har været i stand
til kontinverligt at udvikle rådgivningsydelser,
som vi samtidig har haft mulighed for veder-
lagsfrit at tilbyde vore kunder. Som eksempel
på dette har vi i det forløbne år kunnet tilbyde

vore kunder konverteringsovervågning.

På skadesforsikringsområdet har vi fortsat sam-
arbejdet med den række af skadesforsikrings-
selskaber, der udspringer af samme kreds som
Lån & Spar.

| sidste kvartal af 2000 har vi testet vore kun-
ders interesse i rådgivning og salg af skades-
forsikringer formidlet af banken. Vi har i hen-
holdsvis Lyngby og Høje Taastrup rådgivnings-
centre tilbudt kunderne samtaler med assuran-
dører fra en af vore samarbejdspartnere. Til-
budet er blevet positivt modtaget af kunderne.

På livsforsikringsområdet fortsatte vi i begyn-
delsen af året samarbejdet med SAMarbejden-
de LIV & Pension A/S. På foranledning af sel-
skabet har der hen over året pågået overvej-
elser om mulighederne for at forøge selskabets
volumen, i den hensigt fortsat at kunne tilbyde
konkurrencedygtige administrationsomkostnin-

ger.

Overvejelserne mundede ud i et tilbud om
sammenlægning med Almindelig Brand Liv og
Pension, der ville medføre en væsentlig højere
volumen med dertil hørende attraktive vilkår for
kunderne. Ved udgangen af 2000 tiltrådte vi,

sammen med de øvrige aktionærer, at selska-

 

 

 

 

bet sælges, således at kundernes afkast (alt
andet lige) ville kunne forøges med reduktio-

nen i administrationsomkostningerne.

| starten af år 2001 har vi indledt samarbejde
med livsforsikringsselskabet AKTIVA, om distri-
bution af dette selskabs livsforsikringsprodukter

til bankens kunder.

Værdipapirområdet

Afledt af kundernes stigende forretningsomfang
har hovedaktiviteten på værdipapirområdet
været en organisatorisk tilpasning. Området er
gennem de senere år vokset fra ca. 10 til ca.

30 medarbejdere.

Området er blevet opdelt i et kundevendt om-
råde og et administrativt område.

I takt med befolkningens stigende interesse i
værdipapirhandel, er handelsomfanget i ban-
ken steget væsentligt. Især kundernes handel

via Internet er steget.

Også i 2000 har vi skrevet til kunder med et

indestående på opsparings- og pensionskonti
over 100.000 kr. for at gøre opmærksom på
bedre afkastmuligheder ved investering i vær-

dipapirer.

Kapitalforvaltningsområdet, der varetager por-
teføljeforvaltning for organisationskunder, har

fortsat sin tilfredsstillende vækst i perioden.

Samarbejdet med Investeringsforeningen Ratio-
nel Invest A/S er fortsat på tilfredsstillende vis.
Lån & Spar Bank er fortsat distributionskanal
for foreningen. I årets løb introducerede fore-

ningen en ny afdeling Rationel Invest Teknolo-

gi.

Åbne depoter med kunders værdipapirer er
som en følge af det forøgede handelsomfang
steget i 2000. Den samlede værdi af kunders

depoter udgør nu ca. 11 mia. kr.

Som nævnt i sidste års beretning og i med-
delelse af 2. maj 1997 til Københavns Fonds-
børs, har banken i forbindelse med salg af sin
andel af Børsmæglerselskabet Bjørnskov & Co.
A/S, forpligtet sig til at yde forholdsmæssigt af-
slag i prisen på de i 1996 solgte kapitalandele
i selskabet i anledning af den retssag, der af
investorer er anlagt mod konsortiet bag Hafnia
emissionen i 1992, hvori Bjørnskov & Co. A/S
indgik. I det samlede sagskompleks er der rejst
sag mod bl.a. Danske Bank om erstatning. |
denne sag faldt der dom i 1999, hvor Danske
Bank af Sø- og Handelsretten blev dømt til at
betale erstatning. Af dommens præmisser
fremgår, at Danske Bank som långiver, med-
lem af emissionskonsortiet og deltager i udar-
bejdelsen af en del af prospektgrundlaget, her-
under en gennemgang af garantiafdelingen og
prospektet, havde et indgående kendskab til
Hafnia Holding. Sagen er anket til Højesteret,
hvor der forventes at falde dom omkring års-
skiftet 2001/2002. Vi anser det fortsat ikke for
sandsynligt, at der vil komme beløb til udbeta-
ling fra Bjørnskov & Co. A/S.

Teknologiområdet

Også i 2000 blev dette område viet megen
opmærksomhed. Det første hele regnskabsår
efter indførelsen af nye grundliggende edb-sy-

stemer forløb tilfredsstillende.

Efter indførelsen af kernesystemet i 1999,
fonds-, emissions- og depotsystemer i 1998
og nyt udlandssystem i 1997, var der ro til im-

plementering og optimering.

 

LÅNÅSPAR

SLK ER PSNK SKAL VÆRT

 

Samarbejdet med Sparekassernes DataCenter
forløb tilfredsstillende. Centerets muligheder for
videreudvikling skal stadig ses i sammenhæng
med ressourceanvendelsen omkring BG Bank,

senest med den senere omtalte fusion med
Danske Bank.

Efter flere tilløb fik vi implementeret et nyud-
viklet kundedatabasesystem i februar 2000.

Systemet skal i samspil med Kernesystemet mu-

i y K

Hvor finder man en bank,

 

 

liggøre en forbedret service- og salgsopfølg-
ning af bankens nuværende og kommende
kunder.

Efter en svær start har vi fået et hjælpeværktøj,
der sætter os i stand til at yde den ønskede ser-
vice overfor vore kunder. Sidst på året har vi
igangsat mindre tilretninger, der i større om-
fang medfører samkøring med bankens eksi-
sterende systemer.

BP ONEE SES,

som forstår, det er nu, man skal ha” mere plads?

 

 

 

 

Lån & Spar NEXTbank.dk

1. januar 2000 kl. 00.01 startede vor rene vir-
tuelle bank Lån & Spar NEXTbank.dk. Vi havde
et ønske om at etablere en bølgebryder, der
kunne afteste de nye muligheder, som dette
medie giver. Endvidere at prøve at fungere un-

der de spilleregler, der findes på Internet.

Starten er forløbet meget tilfredsstillende, idet
initiativet er blevet godt modtaget af kunderne.

I løbet af året er der blevet introduceret en
række nyheder i Lån & Spar NEXTbank.dk.
Som det første etablerede vi i foråret WAP ban-
king, hvor kunderne via en WAP applikation i
deres mobiltelefon, nu også kan gennemføre

bankforretninger via mobiltelefonen.

Senere blev det muligt at tilmelde, afvise og

slette betalinger i BetalingsService (PBS).

Derefter kom nyhederne i en lind strøm hen
over året: Låneberegninger, opsparingsbereg-
ninger, gennemførelse af bankforretninger bag

firewalls, nye konferencer m.m.

Vore programmører udviklede homebanking
programmet, så det også kunne afvikles på
andre platforme, så som MAC, OS/2, Linux
mål. Det blev således det første homebanking
program, der kan afvikles fra alle kendte styre-

systemer.

| lyset af den stigende værdipapirhandel imple-
menterede vi i maj måned et nyt fondshandels-
modul, så kunderne fik væsentlig forøget funk-

tionalitet.

Når vi var spændte på kundernes reaktion, var
det ikke mindst, fordi vi havde besluttet at ud-
vikle Lån & Spar NEXTbank.dk sammen med

kunderne. Vi er derfor taknemmelige for kun-

dernes indsats i det forgangne år.

Mange af de nye tiltag er blevet til på bag-
grund af henvendelser fra kunder. Således har
vi løbende introduceret afstemninger på hjem-
mesiden, så vi ad denne vej kan få indikationer
om, hvilken vej kunderne ønsker at gå. Senest
har vi valgt at honorere kundernes indsendte

billeder til illustration af hjemmesiden.

Vi fik hurtigt et praj om modtagelsen af det nye
tiltag. Under implementeringen af banken del-
tog vi i en afstemning om Det Gyldne Q. På
trods af produktets manglende finpudsning
blev Lån & Spar NEXTbank.dk nr. 3 i kategori-
en Finansielle Virksomheder og Overall nr. 25
ud af 592 deltagende virksomheder.

| juni måned offentliggjorde Strand Consult en
uafhængig undersøgelse, der på omfattende
vis gennemgik alle internetbanker for at under-

Jyllands-Posten 5. juni 2000

P's måbanker slår sværvægterne
på nettet.

Analyse af banker evne til at drive forretning På nettet |

  

 
   
  
 
  
  

Nextbank (Lån & Spar Bank)
Lån & Spar Bank
Lollands Bank
Danske bank
Spar Nord
Egnsbank Han Herred
Nykredit bank
BG Bank
2:X| Amtssparekassen
ål Unibank
| Day2Day bank (Egnsbank Han "herred. i
% Alm. Brand Bank
i Bank24.dk (Din Bank)

Bedst.

| Østjydsk Bank

Æ SEB
hl Sydbank |
Skr Arbejdernes Landsbank
E Nm Jyske Bank

Æ Midtbank

Kilde: Strand Consult JP-grafik: RK

 

LÅNÉ;SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

søge deres attraktivitet. Til vor tilfredshed blev
Lån & Spar NEXTbank.dk nr. 1 i undersøg-
elsen, medens Lån & Spar Internetbank blev
nr. 2.

Senere på efteråret gentog Strand Consult
analysen, hvor Lån & Spar NEXTbank.dk stadig
var nr. 1, medens Lån & Spar Internetbank nu

var nr. 3.

Vurderingerne skal ses i det perspektiv, at deri
løbet af året blev introduceret flere nye netban-
ker - såvel danske som udenlandske. De nye
netbanker har introduceret koncepter, hvor de
hver for sig henvender sig til specielle ku nde-
segmenter. Da de nye netbanker ikke har no-
get brand i markedet, har de valgt at anvende
anseelige summer på markedsføring.

internet

Udbredelsen af pc og opkobling
til Internet fortsatte med ufor-
mindsket styrke i 2000. Udbudet
af varer og tjenesteydelser på In-
ternet har aldrig været større end

netop nu.

Mens de fleste brancher har
svært ved at opnå gennembrud
med internethandel, er bankver-
denen i en helt anden situation.
Såvel tilgængelighed som beha-
gelighed har gjort internetbank til
en meget anvendt ydelse. Samti-
dig opnår bankerne væsentlige
omkostningsbesparelser ved, at
kunderne gennemfører forret-

DE repræsentativt. udsnit bå i iDD4 personer o over 17:
I besvarede 18: Pktober: 2000 følgende:

    

 

Hm ”Hoved= —. Ja, En del” Nej Øl
TED pengolnsftdt, 5 alle lat dem" Å:
: 9 bag ag E.
Dr Er kunde i: ork bu
vr Bank Bo 48 80 HS
i Danske Bank | 8 1014. 578 Bal
"JyskeBank i ge 1:48 60 Lt
ir Unibank BD 9 104700. 74 4
E "Sydbank 8 sd. 71 54
i spår Nord” sj 430.82 4
sur Lån & Spar Bank 27: 4200. . 53 '
ark Landsbånk: 9 4: 77 EG
oa ande pengelnst. og ink v 68 i
i - SNEEN? yt ; sØARDT vin;

Corvkiont: SONMA- instauntet for Mareds! w

. Sonar og Morgenavisen Jyllands-Posten angives som kilde, Al anden ”
i angivelse, GER iform af detressltater, uddrag eler tendenser, er kun tilladt

ningerne selv, hvorfor tilskyndelsen til fortsat
udvikling af ydelser til kunderne er stor.

Lån & Spars herkomst, som bank stiftet af funk-
tionærer, tjenestemænd og akademikere gør,
at banken netop har tiltrukket store kunde-
grupper, der i deres daglige arbejde anvender
teknologiske hjælpemidler.

Lån & Spar Bank har også i 2000 anvendt sti-
gende ressourcer til udvikling af bankens for-

retning på Internet.

Bankens PC Bank produkt, der blev lanceret i
1994, er i takt med Internets fremtrængen ved
at have overlevet sig selv. ikke mindst den
manglende mulighed for at supplere produktet
med øvrige finansielle serviceydelser, der i for-

Jyllands-Posten 5. juni 2000

   

gl internet?
Dy Opdalnig

   
  
 
   

 

  

 

Opinions: sinalyser. :
Gengivelse af undersogelsens resultater fladt I dagspresse, radio og TV, får

etter særtig aftale.
. JP-grafik: G

 

 

ener anede at Maren ae me re sn,

vejen er tilstede på Internet, har gjort, at vi har
valgt at lade produktet udgå af sortimentet pr.
31. marts 2001.

Vi startede derfor i fjerde kvartal 2000 med at
tilbyde vore PC Bank kunder hjælp og støtte til
at opgradere produktet til Internetbank. Flere
af vore rådgivningscentre har inviteret kunder-
ne til gå-hjem-møder, hvor vi har orienteret om
Internetbank og dens muligheder. | forlængelse
af møderne har vi stillet os til rådighed for kun-
derne for at stå dem bi med de tekniske æn-

dringer.

På lignende vis har vi fortsat udviklingen af
Økonomisk Overblik, som et rent Internetbase-
ret program. | løbet af 2000 har vi udviklet nyt
skatteprogram, nyt budgetprogram m.m. Pro-
grammerne er til rådighed på bankens inter-

netsider, så bankens Internetkunder vederlags-

frit kan downloade dem.

Udvikling af organisation og
medarbejdere

Også år 2000 har budt på store forandringer
for bankens medarbejdere. Den i 1999 påbe-
gyndte ændring af bankens distributions-, eks-
peditions- og salgssystem blev afsluttet i 2000.

Hvor vi tidligere havde de enkelte rådgivnings-
centre opdelt i produktions-, administrations-,
kredit- og salgsgrupper, valgte vi at centralisere
alle de administrative opgaver, så det alene
var funktioner relateret til bankens kunder, der
opretholdtes i rådgivningscentrene. Kundebe-
tjening, service og salg var således rådgiv-

ningscentrenes virke i 2000.

 

 

Hvor finder man en bank,

som er indstillet på, at der ikke skal mangle noget til festen?

 

 

 

 

 

Hvor finder man en bank,

der er med på, at man godt må køre lidt vildt?

 

Ved en sådan omlægning stilles der store krav
til medarbejdernes forandringsvillighed. Ikke
alene har der for en del medarbejderes ved-
kommende været tale om nyt jobindhold, men
for en dels vedkommende også om nyt ar-

bejdssted.

Ændringerne er forløbet til bankens fulde til-
fredshed ikke mindst takket være en engageret

og motiveret medarbejderskare.

I forlængelse af ændringerne i bankens decen-
trale enheder har vi ved udgangen af 2000 til-

passet bankens centrale enheder.

Bankens centrale enheder er delt op i 5 områ-
der, nemlig Likviditet og Investering, Salg, Ud-
vikling, Planlægning og Produktion.

Omlægningen er sket ud fra ønsket om at op-
nå synergifordele såvel mellem de centrale en-
heder, som ønsket om synergifordele mellem

bankens decentrale og centrale enheder.

I respekt for en afdød medarbejders store og
vegennyttige indsats for Lån & Spar Bank, insti-
tutionaliserede vi i 1997 Heinrich Andersens
Rejsestipendium. Hæderen, der består af et til-
sagn på 50.000 kr. til faglig uddannelse i ud-
landet, tildeles af bankens Samarbejdsudvalg.
Modtageren skal repræsentere de dyder, un-
derdirektør Heinrich Andersen var kendetegnet
ved, nemlig stort engagement, fremragende
samarbejdsegenskaber samt aktiv deltagelse i
en fremtidsorienteret udvikling af bankens tek-
nologi og medarbejdere. Den fjerde modtager
af Rejsestipendiet blev souschef Susanne Soel-
berg, Rådgivningscenter Århus.

| forbindelse med organisationsændringerne
ultimo året er underdirektør Carsten Colfach
udnævnt til vicedirektør og ansvarlig for ban-
kens Udviklingsområde. Underdirektør Henrik
Juul er ligeledes udnævnt til vicedirektør og
ansvarlig for bankens Planlægningsområde. I
august måned er analysechet Kai Lindberg ud-
nævnt til underdirektør og ansvarlig for Likvidi-

teis- og Investeringsområdet.

 

 

Øvrige aktiviteter
I forlængelse af de daglige aktiviteter i banken

har der fundet en række øvrige aktiviteter sted.

Banken har ved udgangen af regnskabsåret
solgt sit tidligere hovedkontor, Reventlowsgade
10-12 i København. Ejendommene, der i dag
rummer bankens Vesterbro Rådgivningscenter
samt bankens centrale Support og Salgsen-
heder, var fra 1972 til 1994 hovedkontor for
banken. I 1994 flyttede bankens hovedkontor
til Højbro Plads i København.

Ejendommene er beliggende på Vesterbro,
hvor der er en større byfornyelsesplan i gang. |
forbindelse med byfornyelsen forestod større
forbedringer og reparationsarbejder. Ud over
de erhvervsmæssige aktiviteter rummer ejen-

dommene ca. 30 beboelseslejemål.

 

Bankens hovedaktivitetsområde in mente har vi

valgt at afhænde ejendommene samtidig med,
at vi har indgået længerevarende lejemål for
de lokaler, hvor banken har aktiviteter, så vi
også fremover kan drive forretning fra adres-

sen.

Bankens Rådgivningscenter Lyngby har hidtil
boet til leje. Grundet lokalplaner har det været
vanskeligt at opnå et optimalt lejemål i Lyngby.
Rådgivningscenteret bestod således af 3 ad-
skilte lejemål.

| sommer fik vi mulighed for at afhænde vort
lejemål mod samtidig at erhverve den lokale
ejendomsmæglerforretnings lokaler på den

modsatte side af gaden.

 

 

Hvor finder man en bank,

som ikke bli'r forarget over flyvske låneprojekter?

 

LÅN É;SPAR

 

 

Som omtalt i sidste årsberetning åbnede vi pr.
3, januar 2000 nyt Rådgivningscenter på Fre-
deriksberg. Hvor de traditionelle rådgivnings-
centre er præget af kasser og skranker, ønske-
de vi at afprøve en type, hvor kunderne ved
hjælp af Dankort og pengeautomater selv kla-
rer den fysiske pengehåndtering. Da aktiviteten
således består af rådgivning, salg og service,
har vi indrettet enheden, så den fremstår mere
som en dagligstue dedikeret til private kunder.

Kunderne har taget særdeles godt mod det nye
initiativ. Så godt at rådgivningscenteret i sin 4.
levemåned gav overskud. For året som helhed

er aktiviteten overskudsgivende.

Da det normalt tager flere år at opnå overskud
i en pengeinstitutfilial, vil vi fortsætte med den-
ne type rådgivningscenter. Det er således fort-
sat vigtigt for Lån & Spar Bank, at vi udvikler
tilbud såvel til kunder, der ønsker personlig be-
tjening, som til kunder, der ønsker elektronisk

betjening.

 

 

Aktieselskabslovens & 28 a.

Følgende aktionærer har ff. Aktieselskabslo-
vens & 28 a anmeldt at eje 5% eller mere af
aktiekapitalen i Lån & Spar Bank AJS:

Politiforbundet i Danmark
Særlig Fond

H. C. Andersens Boulevard 38
1553 København V

LB-Koncernen
Farvergade 17
1463 København K

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28, 1.
1363 København K

Lån & Spar Fond
Højbro Plads 9 - 11
1200 København K

PFA Koncernen
Marina Park
2100 København Ø

Pensionskasser tilknyttet PKA
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

 

 

STN EST maiden le ør ne Ree NR MY Fora AD

 

Det finansielle helbred

Den økonomiske baggrund

Eksporten trak fortsat læsset i 2000, hjulpet lidt
på vej af en høj aktivitet I byggesektoren i 1.
kvartal som følge af decemberstormen i 1999,
mens den indenlandske efterspørgsel var
stærkt afdæmpet, og jobskabelsen derfor be-
grænset. Pinsepakkens målsætning om en af-
dæmpning af den indenlandske efterspørgsel
og en stigning i den private opsparing blev
nået, specielt var der et betydeligt fald i priva-

tes anskaffelse af nye biler.

Efter et direkte fald i dansk økonomi i 1. kvar-
tal 2000, trak den fortsatte svækkelse af den
effektive kronekurs og en stigende aktivitet på
de væsentligste eksportmarkeder igen gang i
økonomien fra 2. kvartal. Den effektive krone-
kurs svækkes således fra 99,6 i 1999411 95,6 i
2000 svarende til et fald på 4% på trods af, at
valutakursen overfor Euro i praksis var ufor-

andret.

Euro'en svækkedes i løbet af 2000 med om-
kring 11,2% over for USD, og 4,4% målt som
effektiv Eurokurs. Svækkelsen af Euro'en skabte
grobund for en betydelig og tiltagende vækst
på de danske eksportmarkeder og dermed i
dansk eksport. Den afdæmpede udvikling i
den indenlandske efterspørgsel gav anledning
til en moderat vækst i importen og dermed en
tydelig forbedring på handelsbalancen. Beta-
lingsbalancen viser et stabilt overskud på om-
kring 20 mia.kr., idet forbedringen på vare- og
tjenestebalancen opvejes af en stigning i over-

førslerne til udlandet.

Det private forbrug faldt i 1. halvår 2000, som
følge af store fald i salget af nye biler. For-
brugertilliden steg markant fra 1. til 2. kvartal,

men aftog igen i 2. halvår 2000. Forbrugerne
forblev afventende, og først i 3. kvartal steg
privatforbruget. Niveauet for privatforbruget er
igennem 2000 lavere end ved udgangen af
1999 og 1998, på trods af en stigende be-
skæftigelse og en fortsat reallønsfremgang.
Fremgangen i reallønnen forblev positiv, og
fremgangen i indkomsterne blev i betydeligt
omfang anvendt til at øge opsparingen. Ledig-
heden faldt igennem 2000 til det laveste ni-
veau i 25 år, men på trods af et stadigt mere
presset arbejdsmarked lykkedes det at opnå en
afdæmpning i lønstigningstakten på det private

arbejdsmarked.

Tiltagende global vækst og høje oliepriser gav
anledning til, at en række centralbanker stram-
mede pengepolitikken og gradvist hævede de
korte renter. | USA blev den korte rente sat op
med 0,25%-point to gange i 1. kvartal og
med 0,5%-point den 16. maj 2000, mens den
Europæiske Centralbank ECB hævede renten
med 1,75%-point af 6 gange, og overgik til en
mere markedsbestemt fastsættelse af reporen-
ten, der bragte reporenten endnu højre op.
Danmarks Nationalbank hævede reporenten 4
gange i 1. halvår og 3 gange i 2. halvår af
2000. Danmarks Nationalbanks reporente er
steget fra 3,3% primo året til 5,6% umiddel-
bart efter afstemningen om det danske
ØMUUforbehold, siden nedsat til 5,4% ultimo
året.

De lange obligationsrenter er faldet marginalt
fra primo til ultimo, efter at være steget betyde-
ligt fra primo til medio året. Renten på en 10-
årig statsobligation faldt således med 0,5%-
point i 2000 svarende til en stigning i kursen
på 4%. Renteforskellen mellem danske og ty-
ske 10-årige statsobligationer er stort set uvæn-
dret fra primo til ultimo, mens forskellen steg
fra 0,25% primo til 0,50% medio året. De

 

LÅN SPAR

SOM EM BA

NK SKAL VÆRE

 

  

FN ane eat an SE Sanne

danske realkreditobligationer blev påvirket af
en generel stigning i prisen på kreditrisiko,
men klarede sig relativt godt. Renteforskellen
mellem en 6% 30-årig realkreditobligation og
det 10-årige statspapir steg fra 1,25%-point til
1,44%-point, mens renten på 6% 30-årige
realkreditobligationer faldt med 0,3%-point i
2000. De danske renter ventes i det kommen-
de år at følge udviklingen i Europa, med en
vis indsnævring af forskellen mellem ECB's re-
porente og Danmarks Nationalbanks reporen-

te.

Aktiemarkederne har internationalt haft et min-
dre godt år med betydelige fald. Det er dels
inddiskontering af en aftagende vækst i ameri-
kansk økonomi, dels kraftige fald i kurser på
IT-aktier, der er årsagen til de faldende aktie-
kurser. Det danske aktiemarked klarede sig flot
i 2000 med en stigning i KFX-indekset på
22,8% og i totalindekset på 17,1 %. Dermed
klarede KFX-indekset sig næstbedst i verden.
Aktierne uden for KFX-indekset, udgør ca. 30%
af totalindekset, og gav i 2000 et afkast på
blot 3,8%. KFX-aktierne fulgte ikke en ensartet
udvikling, men var kendetegnet ved store ge-
vinster og tab, og med store udsving over året.
Eksempelvis faldt TeleDanmark aktien 41% i
2000, mens NKT-aktien steg 342%.

En moderat vækst i Europa vil fortsat gavne
den danske handelsbalance i 2000, og der-
med virke stimulerende på den samlede vækst
i dansk økonomi. Det kan frygtes, at en kraftig
afdæmpning i amerikansk økonomi samlet kan
trække væksten i verdensøkonomien ned på et
lavere niveau. Efter styrkelse af Euroen i slut-
ningen af 2000, kan den tiltagende forskel i
væksten mellem Europa og USA give bag-
grund før en yderligere styrkelse af valutaen i
2001, og dermed en svækkelse af konkurren-
ceevnen. Ved indgangen til 2001, er der ud-

 

sigt til en moderat økonomisk udvikling med et
lavere aktivitetsniveau i den indenlandske efter-
spørgsel end i økonomien som helhed. Renter-
ne ventes i et uforandret niveau med fald i

pengemarkedsrenten i takt med, at centralban-

kerne lemper pengepolitikken.

Regnskabsberetning

Resultatet for 2000
Resuliatet i år 2000 er præget af implemente-
ringen af Lån & Spar NEXTbank.dk samt udvik-

lingen af systemsalgskoncept.

Resultatet før skat udgør 53,8 mio. kr. mod
13,7 mio. kr. året før. Resuliatet før skat giver
en forrentning af egenkapitalen ved årets be-
gyndelse med 9,9 %, og årets nettoresultat for-

renter egenkapitalen med 6,6%

I forhold til 1999 er der tale om en forbedring
i resultatet før skat på 40,1 mio. kr. Dette skyl-
des hovedsageligt stigning i netto rente- og
gebyrindtægter med 36,8 mio. kr., forbedret
kursregulering på 24,5 mio. kr., stigning i om-

 

 

 
  

 

       

 

 

[ Forretning af egenkapital

i. Resultat før skat i procent af egenkapital
16 me mn rn mm en
2 ll. -
10. mm
8.
4 L. ! KuNkEn

| 1996 1997 1998. 1999 2000

(mM Alle pengeinstitutter Zi Lån & Spar Bank

 

 

 

kostninger og afskrivninger på 13,0 mio. kr. og
stigning i tab og hensættelser på 8,5 mio. kr.

| meddelelserne til Københavns Fondsbørs om
årsregnskab 1999 og halvårsresultat 2000 an-
gav banken resultatforventningerne for 2000 til
"et resultat før kursreguleringer og skat, der
forrenter egenkapitalen med 2-3% over renten

på en 10-årig statsobligation”.

Resultatet før kursreguleringer og skat udgør
42 mio. kr., hvilket forrenter primoegenkapita-
len med 7,7%. Den 10-årige statsobligations
rente var primo 2000 5,6%, mens den ultimo
året var faldet til 5,2%.

Bankens ledelse anser reuliatet for tilfredsstil-

lende.

Netto renteindtægterne er øget med 24,6 mio.
kr. på basis af et uændret udlån og et fald i
indlån på ca. 4%. Forøgelsen kan henføres til
et stigende renteniveau i en del af året samt en
stigning i rentemarginalen fra 2,95% til 3,62%.

Gebyr- og provisionsindtægterne er steget med
9,2 mio. kr. til 52,0 mio. kr.

 

-

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

140 ;
120
100

 

HE Alle pengeinstitutter å Lån & Spar Bank

 

 

 

Kursreguleringerne er positive med 11,9 mio.
kr. mod et tab på 12,7 mio. kr. året før. Kursre-
guleringerne sammensætter sig med et tab på
obligationer på 2,6 mio kr., en gevinst på ak-
tier på 11,4 mio. kr., en gevinst på valuta på
8,4 mio. kr. Af nettogevinsten er overført 5,8

mio. kr. til puljer.

I sidste års beretning nævntes, at banken hav-
de opstillet et benchmark, bestående af et mix
af statsobligationer og realkreditobligationer.
Dette benchmarks varighed er steget til ca. 6.
| betragtning af de usikkerheder, der hen over
året har været på obligationsmarkedet, valgte
banken at reducere renterisikoen betydeligt.
Den gennemsnitlige varighed har ligget i ni-

veauet 2.

Afkastet af egenbeholdningen af obligationer
har været 5,15%, mens afkastet, jfr. det nævn-

te benchmark, ville have været 7,61%.

Ud fra den betydeligt lavere risiko, banken
valgte, anser vi obligationsafkastet for tilfreds-

stillende.

Bankens handelsbeholdning af aktier, som be-
står af de i vor kundehandel mest omsatte pa-
pirer, gav et afkast på 17%. Københavns
Fondsbørs” totalindeks steg i 2000 med
17,1%, mens KFX-indexet steg med 22,8%. I
betragtning af sammensætningen af behold-

ningen anses afkastet for tilfredsstillende.

Vi har fortsat den konservative placeringspoli-
fik. Ved udgangen af 2000 var bankens risiko
på egenbeholdningen af obligationer 22,1
mio. kr. ved en renteændring på 1 procent-
point, medens den ved udgangen af 1999 var
35,5 mio, kr.

 

LAN S'SPAR

Al
I

FI EVA VÆRE

 

Omkostningerne udgør 227,1 mio. kr. mod
212,6 mio. kr. året før. Stigningen hidrører i
det væsentligste fra overenskomstmæssige løn-
stigninger og driften af de to nyoprettede enhe-
der, Lån & Spar NEXTbank.dk og rådgivnings-
centret på Frederiksberg.

 

Omkostninger i % af

Netto rente- og gebyrindtægter

100 …
80 1
60 -
40 |

   

20
Q --

1996 1997 1998. 1999 2000

IB Alle pengeinstitutter iz Lån & Spar Bank

 

 

 

Af- og nedskrivninger på aktiver er faldet med
1,5 mio. kr. til 9,3 mio. kr.

Tab og hensættelser på udlån viser en udgift
på 2,5 mio. kr. mod en indtægt på 6,1 mio.
kr. i 1999. indtægten i 1999 vedrørte hoved-
sageligt tilbageførsler af hensættelser på ga-
ranterede pantebreve, der blev førtidsindfriet.
Låntagernes tilbagebetalingsevne har også i
2000 generelt været meget tilfredsstillende.
Forbrugsforventninger og udefra kommende
konjunkturændringer kan ændre dette i 2001.

Skat af årets indkomst udgør 17,8 mio. kr.

Det indstilles til generalforsamlingen, at der af
årets resultat på 36,1 mio. kr. anvendes 22,5
mio. kr. til udbytte, medens resten, 13,6 mio.

kr., henlægges til egenkapitalen.

 

Balancen ultimo 2000
Balancen udgør 6.925 mio. kr. mod 7.004

mio. kr. året før.

Indlånet udgør 5.914 mio. kr., mod 6.159

mio. kr. året før.

Udlånet er steget med 3 mio. kr. til 3.000 mio.
kr. I udlånssaldoen pr. 31. december 1999
indgik 100 mio. kr., som var et pengemar-
kedsrelateret udlån. De egentlige kundeudlån

er således forøget med 103 mio. kr.

Egenkapitalen udgjorde ved regnskabsårets
begyndelse 545,9 mio. kr. Med den foreslåede
overskudsfordeling overføres 13,6 mio. kr. til
egenkapitalen, der herefter udgør 559,6 mio.
kr.

 

Udvikling i ansvarlig kapital
Mio. kr.

 

600 =
500 --
400
300 -
200 :
100 |

0:

        

1996. 1997 1998 1999 2000

HE Egenkapital efter fradrag for kapitalandele

 

 

fa Efterstillede ka pitalindskud

 

Den samlede ansvarlige kapital udgør pr. 31.
december 2000 528,8 mio. kr.

Opgjort efter reglerne i Bank- og Sparekasse-
lovens 8 21, stk. 1 er solvensen ved regn-
skabsårets slutning 11,7% mod lovens mini-

mumskrav på 8%

 

 

 

Bankens kapitalgrundlag er således af en stør-

relse, der muliggør en fortsat vækst.

Pengestrømme

Bankens driftsmæssige pengestrømme afspejler
et fald i indlån på 245 mio. kr., et konstant ud-
lån og en pengestrøm fra resultatposter på 45
mio. kr. Netto er der således en øget penge-
binding fra driften på 202 mio. kr.

Obligationsbeholdningen er øget med 477
mio. kr., mens aktiebeholdningen er reduceret
med 41 mio. kr. Nettobinding hos kreditinsti-
tutter er faldet med 576 mio. kr.

Samlet er der sket en beskeden formindskelse

af bankens likviditet.

Det strategiske helbred

Hvor det finansielle helbred hovedsageligt be-
skæftiger sig med bankens udvikling i et bag-
udrettet perspektiv, beskæftiger det strategiske
helbred sig med fremtiden og bankens forisatte

udviklingsmuligheder.

Medarbejderne

Det gennemsnitlige antal heltidsmedarbejdere
udgjorde 293 i 1999 og 303 i 2000. Væksten
i regnskabsåret har primært fundet sted i lån &
Spar NEXTbank.dk.

Udfordringerne på medarbejdersiden i 2000
har primært bestået i tilpasning til det nye dis-
tributions-, ekspeditions- og salgssystem. Ved
flytning af alle administrative opgaver til cen-
trale enheder har en del medarbejdere valgt at
flytte med arbejdsopgaverne, mens en række
medarbejdere har valgt at uddanne sig til

håndtering af de nye opgaver i den decentrale
enhed. Meget naturligt har der også været si-
fuationer, hvor enkelte medarbejdere har valgt

udfordringer udenfor banken.

Også i 2000 har der været et meget højt ud-
dannelsesniveauv i banken. Såvel generel kom-
petenceskabende uddannelse som specifik
bankmæssig uddannelse. Ikke mindst på tek-
nologiområdet har mange medarbejdere valgt
opkvalificering, som en tilpasning til udviklin-

gen i bankens produktsortiment.

| 2000 har vi fortsat uddannelsen af instruktø-
rer, der kan forestå bankens interne uddannel-
ser. Endvidere har vi igangsat et større projekt
med henblik på uddannelse af alle bankens
kundemedarbejdere i kundebetjening, salg og
service. Vi har valgt et koncept, hvor konsulent-
virksomheden Cultivator har stået for uddan-
nelsen af bankens instruktører - efter et Train
the Trainer koncept. Det afgørende for vort
valg har været, at vi kan opbygge og fastholde
de relevante kompetencer i banken, også efter
implementering. Vi forventer, at samtlige ban-
kens kundemedarbejdere vil gennemgå ud-
dannelsen i løbet af 2001.

Som forberedelse til indførelse af nyt lønsystem
har banken nyudviklet sit Medarbejder Samta-
lesystem, hvorefter alle ansatte to gange om
året fører status- og udviklingssamtaler med

deres nærmeste leder.

Også i 2000 blev der arbejdet med et nyt løn-
system. Det forventes, at det nye lønsystem im-
plementeres med virkning fra 1. janvar 2002.
Der udestår endnu jobkategorisering med der-

til hørende lønstrukturer.

I hele 2000 har der været arbejdet med nyfor-
mering af bankens Videncentre. I forlængelse

 

rd mener et nere teater te AAN SAS ea NENT ar

 

af seneste organisationsændring har vi ændret
tilhørsforholdet til det enkelte videncenter, såle-
des at det fremover refererer til den øverste res-

sortansvarlige for området.

Opsamling, strukturering, evaluering og deling
af viden står fortsat højt på bankens dagsor-
den. Ikke mindst teknologiens indtrængning
nødvendiggør og muliggør en stor grad af de-
ling af viden mellem medarbejdere og kunder.
Især i forhold til bankens fremtidige produktud-
vikling, hvor det forventes, at økonomiske in-
formationer og viden er tilgængelig mange
steder, er det af stor betydning, at området er i

fokus.

Konkurrencesituationen

Den skærpede konkurrencesituation de finan-
sielle institutter imellem udvikler sig fortsat.
Grundet de gode konjunkturforhold har der
været ro om underskoven af mindre pengein-
stitutter, Til gengæld er der sket store forandrin-
ger i bankstrukturen grundet tiltag fra de stør-

ste aktørers side.

Unibank indgik i den finsk/svenske bankkon-
cern Merita Nordbanken, og blev således den
største finansielle koncern i Norden. Senere på
året udvidedes koncernen med norske Kredit-
kassen. Der er således tale om en endog me-
get stor aktør, der vil drive sine aktiviteter under

betegnelsen Nordea.

Danske Bank solgte sine skadesforsikrings-
aktiviteter til TopDanmark og indgik samtidig
en forhandleraftale. | løbet af året blev der
samtidig opbygget en ejendomsmæglerkæde
Danske Bo, så ambitionerne om et finansielt

supermarked var stadig intakte.

Senere på året fusionerede Danske Bank med
Real Danmark koncernen, omfattende BG
Bank (Danmarks 3. største bank) og Realkredit
Danmark.

De således fusionerede 2 største aktører på
den danske finansielle scene har nu markeds-
andele på over 70% på alle betydende områ-
der indenfor bankvæsen. Hvis den nye 3. stør-
ste aktør Jyske Bank regnes med, er markeds-
andelene nu over 80%. Det må siges, at der er
opnået en uhørt koncentration i Danmark, hvil-
ket stiller store krav til den gældende konkur-

rencelovgivning.

| forbindelse med Danske Banks erhvervelse af
BG Bank trådte Konkurrencerådet da også i
karakter, og fastsatte efter forhandling med
Danske Bank stramme vilkår for tiltrædelse af
fusionen. Det ville have været ønskeligt, at den
gældende konkurrencelovgivning i større ud-

strækning varetog forbrugernes interesser.

Det bliver spændende at følge, hvordan de to
fusioner vil blive implementeret på markeds-
pladsen. Unibank har indikeret, at man ønsker
en glidende overgang til det nye brand Nor-
dea, mens Danske Bank har meldt ud, at man
i en overgangsperiode vil fortsætte med to
brands. Begge koncerner har meldt om over-
tallige medarbejderskarer, hvorfor der forventes
en større bølge af rationaliseringer, filialluknin-

ger og fratrædelser.

En anden stor svensk bankaktør SE Banken
trådte ind på det danske bankmarked somme-
ren 2000 med deres internetbank. Et lignende
tillag er gennem længere tid annonceret af
FøreningsSparbanken, der ønsker at etablere
en finansiel portal benævnt FirstViewBank. Det
står klart, at internetvejen til markedsandele og

 

 

 

kendskab på markedspladsen synes noget
længere og mindre farbar, end at købe sig til

markedsandele ved opkøb eller fusion.

| efteråret 2000 etableredes en ny anderledes
nicheaktør Basisbank.dk. Ved brug af intensiv
annoncering, en fokuseret lavprisstrategi og
simple produkter har man søgt at erhverve
markedsandele. Betydningen af personlig be-
tjening af medarbejdere man kender samt lo-
yalitet overfor sit pengeinstitut har gjort, at in-
gen af de sete initiativer har tiltrukket væsent-

lige markedsandele.

Den manglende gennemsigtighed på den dan-
ske markedsplads spiller også ind. Netop på
dette område blev der taget nye initiativer, som

vi med forventning havde set frem til.

På Internet blev lanceret flere søgemaskiner,
som skulle hjælpe forbrugerne med at finde
frem til bankprodukter med netop de specifika-
tioner, som de pågældende efterlyste. Det være
sig på rente- og gebyrområdet som på andre

områder.

Initiativet fik ikke meget vind i sejlene. Kun
ganske få pengeinstitutter ønskede at udstille
deres priser med deraf følgende priskonkurren-
ce. Samtidigt deltog flere pengeinstitutter med
flere priser på det samme produkt, således at
gennemsigtigheden vel må betegnes som tå-
get. Der er flere måder at medvirke til uigen-
nemsigtighed på. Enten ved ikke at publicere
sine priser på den nye markedsplads eller også
ved at overinformere, så markedspladsen druk-

nes i information.

Med etableringen af Lån & Spar NEXTbank.dk
ønskede vi at konkurrere på flere fronter på

samme iid.

 

Hvor Lån & Spar NEXTbank.dk alene henven-
der sig til kunder, der ønsker betjening via elek-
broniske medier, som telefon, fax, internet og
mobiltelefon, henvender Lån & Spar Bank sig

til kunder, der også ønsker personlig betjening.

Den personlige betjening i et filialsystem er
mere omkostningstung end elektronisk betje-
ning, hvilket afspejler sig i prissætningen i de to

systemer.

| løbet af regnskabsåret er dette kommet til ud-
tryk ved en stigende differentiering mellem pri-
serne i Lån & Spar NEXTbank.dk og priserne i
Lån & Spar Bank. Vi ønsker prisstrukturer, der

afspejler bankens fremstillingsomkostninger.

I den årlige prisundersøgelse i Penge & Privat-
økonomi placerede banken sig på bedste vis,
idet Lån & Spar NEXTbank.dk kom ind på en
3. plads skarpt forfulgt af Lån & Spar Bank på
en 4. plads. De to første pladser blev besat af
rene internetbanker. Lån & Spar Bank blev så-
ledes placeret som den billigste bank, der tilby-

der personlig betjening i et filialsystem.

I forbindelse med renteusikkerheden før og ef-
ter Euroafstemningen i september måned be-
nyttede pengeinstitutterne lejligheden til at ud-
vide rentemarginalen på såvel privat- som er-
hvervskunder. De senere års faldende rente-
marginal på private kunder blev således brudt
i 2000. Lån & Spar Bank fulgte stigningen i
rentemarginalen, men holdt fortsat den etable-

rede afstand til konkurrenternes priser.

Det er således vor vurdering, at bankens kon-
kurrencekraft fortsat er i top. Ikke alene med
konkurrencedygtige priser, men også med in-
ternetløsninger, der som tidligere nævnt place-

rer sig blandt de fremmeste.

 

 

 

LÅNÉ-SPAR

SOM EN BANK ST VÆRE

de ER eN ener ne ae SE nens 28 ne de NE TR Nann Fate

  

Intern og ekstern teknologi De vigtigste interne aktiviteter på teknologi-

Den teknologiske udvikling er sammen med området har været henholdsvis en fortsat ud-
medarbejderudviklingen fortsat af afgørende bygning af vore ydelser til kunderne samt en
betydning for den videre ud- sammenbinding mellem bankens Inter-
vikling af banken. ve. netmiljø og bankens bagvedliggen-

de edb-systemer.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
  
  

Vi har fortsat valgt at afvikle vore mas-
setransaktioner hos Sparekassernes Data- Som tidligere omtalt har vi fort-

Center. Det sidste års implementering af nyt sy- sat udviklingen af Økonomisk

stemkompleks virker fortsat tilfredsstillende. | Overblik - nu integreret i

forlængelse af BG Banks fusion med Danske bankens internetmiljø. De
Bank er SDC's og BG Bank's udviklingsaftale

blevet opsagt, således at SDC nu alene videre-

første programmer har set
dagens lys, og en lind

udvikler de fundamentale banksystemer. Det strøm vil følge efter i 2001.

største udviklingstiltag i 2001 er en om- Vi har på opfordring fra mange

programmering af Kernesystemet til kunder valgt at integrere vore øko-

Javasprog. Herved opnås en plat- nomiprogrammer, således at de per-

formsvafhængighed, så syste- sonlige økonomiske data kunden een

met vil kunne afvikles på de gang har indtastet i et program kan genan-

fleste tilgængelige styre- vendes i andre programmer. Vi udvikler derfor
systemer. en datasilo, hvor de enkelte programmer kan

udveksle data igennem og som gør det mu-

Med den størrelse såvel ligt at simulere fremtidige økonomiske dispo-

Danske Bank som Uni- sitioner. Vi kalder programpakken en Per-

bank har opnået, er det sonlig Økonomisk Assistent, og vi tør

oplagt, at der, efter en godt sige, at den samlede program-

indkøringsperiode, kan pakke bliver anden generation af

indhøstes stordriftsfor- rådgivningsværktøjer for private
dele på edb-området.

Det 3. største pengeinsti-

kunder på nettet.

tut, Jyske Bank, har ligele- Ved sammenbinding mellem

des egen datacentral, kundens data og de finansiel-

mens de øvrige pengeinsti- le informationer, som kunden
tutter i Danmark samarbejder kan få adgang til via Inter-
net, opnås en unik mulig-
hed for at få overblik over

nuværende og kommende

i 3 fællesejede datacentraler.
Det er vort håb, at disse 4 enhe-
der finder sammen i et samarbejde,
da de på længere sigt ikke kan mat- økonomiske dispositioner.
che de lave edb-omkostninger fra de to

største banker.

 

 

 

NESS E SEERE TRENDEN SEES EDESADERE TEDE SE KOST LIR SSI SE]

Vedrørende Internetteknologi har vi i de sene-
ste par år i stigende grad anvendt progra-
meringssproget Java til forskellige program-
mer, bl.a. homebanking. Vi tager nu skridtet
fuldt ud og skifter vores grundliggende inter-
netmiljø, så vi i langt større grad følger specifi-
kationerne fra virksomheden Sun Microsy-

stems, som har udviklet sproget Java.

Det er vor forventning, at vore applikationer
fremtidigt skal afvikles på flere forskellige en-
heder, som pc, mobiltelefon eller TV, hvorfor vi
anser det for hensigtsmæssigt med et udvik-
lingsværktøj, der i stor udstrækning kan genan-

vende de enkelte applikationer uanset medie.

Gennem de seneste år har vi i banken opbyg-
get en mindre gruppe, der bearbejder de data,
banken får stillet til rådighed fra SDC's data-
varehus. Dataene bearbejdes ved hjælp af
specielle udtræksværktøjer og anvendes bl.a.
til strømlining af bankens forretningsprocesser
og salgsprocedurer. Samtidig anvendes i sti-
gende omfang scoreværktøjer til effektivisering
af bankens kreditprocedurer og øvrig behand-
ling af data.

Vi vil i 2001 tage hul på de kommende års
allerstørste effektiviseringspotentiale nemlig en
sammenbinding mellem bankens webmiljø og
det bagvedliggende Kernesystem, der udmær-
ker sig ved at have automatiseret de mest

grundliggende bankrutiner.

Kunder og image

De øvrige bankers forhandlingsrenteprincip er
kommet i fokus. Ved udgangen af regnskabs-
året har Unibank meddelt, at de står foran en
ændring af deres rentefastsættelsesprincipper.
Fra forhandling med den enkelte kunde til en

 

opdeling af alle kunder i 3 grupper med hver
sine priser. Det er tilsyneladende blevet vanske-
ligt at styre kundernes adfærd samtidig med at
der opnås kundetilfredshed.

| Lån & Spar Bank vil vi fortsætte med ens pris
for alle. Vi tror fortsat på, at alle produkter som
udgangspunkt, skal have samme pris, mens
differentieringen skal sættes ind i anvendelsen

af bankens produkter og serviceydelser.

Ved årets løbende tilfredshedsundersøgelser
blandt bankens kunder, har vi fået ganske til-
fredsstillende meldinger. Indførelsen af en cen-
tral telefonrådgivning Lån & Spar Kontakt er
blevet godt modtaget af kunderne. Samtidig
kan vi i banken hver dag hurtigt danne os et
indtryk over de temaer, der er relevante for
bankens kunder. Dette giver mulighed for hur-
tig indgriben og eventuel korrektion af den

valgte kurs.

Senest har vi udvidet disse undersøgelser med
on-line spørgsmål til Lån & Spar NEXTbank.dks
kunder. On-line-mediet giver en ganske direkte
kontakt med kunderne, hvorfor dette medie er
velegnet til tilbagemelding på bankens handle-

måde.

Lån & Spar NEXTbank.dks udviklingsunivers
bliver af stadig stigende betydning for den fort-
satte udvikling af bankens elektroniske ydelser
til kunderne. Kunderne har taget meget aktivt
mod muligheden for at være med til at videre-
udvikle banken. Allerede nu har vi mange for-
slag til forbedringer. Det er opløftende at se,
hvordan også økonomien i fremstilling af ydel-
serne indgår i overvejelserne, så vi fortsat sam-
men kan drøfte nytteværdi i forhold til pris.

 

 

 

Under overskriften Systemsalg har vi de seneste
& måneder udviklet et nyt koncept, hvor vi
sammen med organisationer og virksomheder
når ud til endnu flere kundegrupper.

Hvor vi hidtil har udbudt vore finansielle ser-
viceydelser i eget brand, har vi i forhold til ud-
valgte organisationer og virksomheder påtaget
os en underleverandørrolle, så vi kan nyttig-
gøre de produkter og serviceydelser, banken
har udviklet i årenes løb - såvel elektronisk

som til afvikling i et filialsystem.

Vi har de senere år interesseret fulgt udviklin-
gen i henholdsvis England og USA. I England
hvor de to supermarkedskæder Sainsbury og
Tesco med hjælp fra Bank of Scotland og Ro-
yal Bank of Scotland har udbudt finansielle ser-
viceydelser i eget brand, men leveret af den
samarbejdende bank. | USA så vi i sommeren
2000 så etableringen af det første BE (Busi-
ness to Employee) koncept, hvor Well Fargo
Bank etablerede internetbank på Dell Compu-
ters Intranet specielt udviklet til de ansatte hos

Dell Computer.

Muligheden for genanvendelse af den i ban-
ken etablerede infrastruktur på marginalom-
kostningsbasis sammenholdt med den for-
øgede markedsføringskraft, der opnås ved at
samarbejdspartneren står for markedsføringen,
mener vi kan føre til forøget lønsomhed såvel

for banken som for samarbejdspartneren.

Samarbejdet gennemføres i en filialløsning,

hvor filialen registreres som en filial af Lån &

Spar Bank, mens produktudbud aftales med
den enkelte samarbejdspartner. Ikke mindst i
internetbankløsningen er genanvendelsen af
Lån & Spar Bank's infrastruktur synlig, idet
samarbejdet markeres med et par specialde-
signede sider på samarbejdspartnerens hjem-
meside, der giver adgang til henholdsvis Lån &
Spar Banks eller Lån & Spar NEXTbank.dks ud-
videde homebankingapplikation.

Som et gennemgående tema har de første
samarbejdspartnere valgt at udbyde co-brand-
ede MasterCard, hvor organisationens eller
virksomhedens logo fremtræder på forsiden af
kortet. Kortets mulighed for loyalitetsskabelse i
forhold til samarbejdspartneren har også en

nytteværdi.

Ved udløbet af regnskabsåret har banken ind-
gået samarbejdsaftaler med Politiforbundet i
Danmark, Dansk Told- og Skatteforbund,
Dansk Jernbaneforbund, Erhvervssprogligt
Forbund og Ingeniørforeningen i Danmark.

Det forventes, at der indgås yderligere aftaler i
den nærmeste fremtid. Banken har således
gennem længere tid forhandlet med interesse-

rede virksomheder.

Månedsbrevet Bankinfo undersøgte også i
2000 informationsniveauet i landets pengein-
stitutregnskaber for 1999. Lån & Spar Bank
blev sammen med 4 andre pengeinstitutter
kåret som det pengeinstitut, hvis regnskab in-

formationsmæssigt var bedst.

 

 

 

Forventninger til fremtiden
Vi forventer, at 2001 vil blive præget af de for-

andrede bankstrukturer afledt af de seneste fu-

sioner. Konkurrencen mellem pengeinstitufterne

forventes således at nå nye højder.

De største banker har nu nået en størrelse,
hvor de ikke længere har interesse i at holde
sammen på infrastrukturen på betalingsformid-
lingsområdet. Området er uhyre centralt for
det danske samfund, og det er vort håb, at de
politiske beslutningstagere blander sig i udvik-
lingen, så vi i Danmark fortsat kan opretholde
verdens mest effektive og billigste betalingsfor-

midlingssystem - til glæde for forbrugerne.

Konkurrencen vil i de kommende &r få et større
element af afsmitning fra de øvrige nordiske
lande. Så vi håber, at dette pust udefra også vil
medføre øget gennemsigtighed i prissætningen
overfor forbrugerne. Brancheorganisationen for
skadesforsikringsselskaberne har offentliggjort,
at man fra april 200] på organisationens
hjemmeside vil bringe prissammenligninger
mellem de forskellige selskaber. Trods de
monopolagtige forhold i dansk bankvæsen må
det vel også på et tidspunkt smitte af på denne

sektor.

Det er vor opfattelse, at Lån & Spar Bank er
klædt godt på til den stadigt stigende konkur-
rence. Vi er godt med på teknologiområdet,
ligesom vore priser så afgjort ligger i den kon-

kurrencedygtige ende.

Vi vil forsætte udbygningen af det, vi tror, bli-
ver fremtidens bank. Vi tror, at personlig og
elektronisk betjening af kunderne vil smelte
sammen om nogle år. Vi tror ikke på, at en af

de to betjeningsformer vil ophøre.

Vi vil derfor fortsætte udviklingen af vort filial-
net i forlængelse af vore erfaringer på Frede-
riksberg. Vi har et ønske om at etablere 2 nye
filialer i 2001 i Storkøbenhavn, men da de at-
traktive placeringer er pålagt restriktive lokal-
planer, må vi se, om vi kan finde tilfredsstillen-

de løsninger.

Vi vil endvidere fortsætte vor teknologiudvik-
ling. Målet er fortsat at stille bankens ydelser til
rådighed for kunderne, på den måde kunder-
ne ønsker det. Vi tror fortsat på en meget kraf-
tig udvikling på dette område i de kommende
år.

| skrivende stund har vi netop sat det nye kon-
cept Systemsalg i gang. Der er blevet taget
godt imod det, og vi forventer at forøge antal-

let af samarbejdspartnere i løbet af året.

Enkelte af de organisationer, vi samarbejder
med, har medlemmer, der som et naturligt for-
løb i deres karriere etablerer mindre selvstæn-
dige virksomheder. Eksempelvis ingeniører, læ-
ger, fysioterapeuter m.fl. Vi har hidtil fravalgt at
servicere disse kunder, når de etablerede egen
virksomhed. Det er vanskeligt at tiltrække disse
kundegrupper, når vi på forhånd erklærer, at
hvis der virkelig er brug for banken, ønsker vi
ikke at medvirke. Vi har derfor besluttet frem-
adrettet også at betjene disse kunder, når de

etablerer egen virksomhed.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at Lån &
Spar Bank er for private kunder, hvorfor vi på
forhånd har sat en grænse for, hvornår den
drevne virksomhed bliver før stor til, at vi øn-
sker at fortsætte samarbejdet. Når virksom-
heden ansætter medarbejder nr. 5, vil vi hjæl-
pe den pågældende med at forisætte sit bank-

engagement i en anden bank.

 

LÅNÅSPAR

FAGD EN BENE SE REUTERS

 

Vi forventer også øgede aktiviteter på værdi-
papirområdet i 2001. Vi vil således aktivt fort-
sat søge at påvirke de af vore kunder, der øn-
sker det, til at søge alternativ placering af de-
res indlånsmidler, hvis der hermed opnås høje-

re afkast ved den ønskede risiko.

Ikke mindst på pensionsopsparingsområdet
forventer vi at kunne udvikle nye værdipapir-
produkter, der er tiltrækkende for en række af
vore kunder. Konkret ønsker vi at ændre ban-
kens puljeopsparing, så kunderne får bedre vil-
kår og betingelser. Da puljeopsparingen i vær-
dipapirer p.t. skal registreres som indlån i ban-
ken, forventer vi således i 2001, i større om-

fang, at nedbringe bankens indlånsoverskud.

Ved indgangen til 2001 står vi - på alle områ-
der velforberedt på udfordringerne - som ban-

ken for private.

Bankens overskud er meget afhængig af det til
enhver tid værende renteniveau. For at tage
højde for dette, har vi altid målsat det tilstræbte
overskud i forhold til afkastet på en 10-årig
statsobligation.

Også i 2001 forventer vi derfor et tilfredsstil-
lende overskud. Med et uændret renteniveau
forventer vi et resultat før kursreguleringer og
skat, der forrenter egenkapitalen med 2-3%

over renten på en 10-årig statsobligation.

 

 

LÅNS SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 2000

31. januar 2000
Varsling af årsregnskabsmeddelelse

28. februar 2000
Årsregnskabsmeddelelse

29. februar 2000
Meddelelse om offentliggørelse af delårsrapporter

2. marts 2000

Generalforsamlingsindkaldelse

23. marts 2000

Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling

23. juni 2000
Meddelelse om egne aktier

3. juli 2000
Varsling af halvårsrapport

14. august 2000
Halvårsrapport

24. oktober 2000
Meddelelse om bestyrelsesændring

 

26. oktober 2000

Meddelelse om egne aktier

se denn MA SE sanse SE aA SA da ener er das ber fø san ses Banner Tet ere

 

 

Risikoområder

 

Kurs og renterisiko

Bankens politik har været og er fortsat at føre en
forsigtig investeringspolitik i værdipapirer. Privat
personer har gennem de senere år opbygget et
betydeligt større indlån i pengeinstitutterne set i
forhold til pengeinstitutternes udlån til privat per-
soner. Denne udvikling præger også udviklin-
gen i Lån og Spar Bank A/S, der alene er en
privat kunde bank. Bankens balance ersåledes
præget af en stigende og betydelig overskyden-
de likviditet.

Bankens indlånsoverskud er steget fra 1.405,9
mio. kr. i 1996 til 2.914,3 mio. kr. i 2000. Kapi-
talmarkederne har været relativt rolige i 2000
uden væsentlige pludselige internationale kriser.
De pengepolitiske myndigheder i USA, Euroland
og Danmark har dog gennemført væsenilige
stramninger af pengepolitikken. Nationalban-
kens reporente er blevet hævet 4 gange i 1.
halvår og 3 gange i 2. halvår af år 2000. Nati-
onalbankens reporente er steget fra 3,3% primo
året til 5,6% umiddelbart efter afstemningen om
det danske ØMU forbehold og til 5,4% ultimo

året. Aktiemarkederne har været særdeles volati-

 

le og uden ensartede tendenser fra selskab til

selskab og fra sektor til sektor.

Svækkelsen af Euroen og fortsat høje oliepriser
var i hovedparten af år 2000 baggrunden for
en løbende stramning af pengepolitikken i Euro-
pa, mens en særdeles kraftig økonomisk vækst,
lav ledighed og udviklingen på aktiemarkederne
var væsentlige faktorer bag de amerikanske be-
slutninger om at stramme pengepolitikken i gen-

nem 1. halvår.

De mange renteændringer i Nationalbankens
reporente, er ikke blevet fulgt af en tilsvarende
stigning i diskontoen. Forskellen mellem repo-
rente og diskontoen er således udvidet fra
0,3%-point til 0,65%-point. Den manglende re-
gulering af diskontoen indebærer, at pengeinsti-
jutternes renter generelt ikke er steget svarende
til stigningen i reporenten. De mange ændringer
af Nationalbankens renter har dog medvirket til
at øge pengeinstitutternes rentemargindl noget

fra 1999 til år 2000.

Bankens obligationsbeholdning har som sæd-
vanlig været sammensat ud fra en forsigtig og

konservativ investeringspolitik. Obliga-

 

Indlånsoverskud
Mio. kr.

tionsbeholdningen har primært været
baseret på at opnå et renteafkast frem-
for kursgevinster. Størrelsen af obligati-

 

12

| onsbeholdningen er i væsentlig grad
reguleret af hensynet til at kursrisikoen

 

 

 

 

på denne ikke overstiger det forventede
ordinære driftsresultat. Usikkerheden
omkring udfaldet af ØMU-afstemnin-
gen den 28. september, og usikkerhe-
den omkring renteudviklingen ved et Ja
henholdsvis et Nej, har præget sam-
mensætningen af fondsbeholdningen i

retning af lav risiko og stor likviditet.

 

 

 

LÅNÅ;SPAR

FSREN BUR

 

 

RIR

Afkastet af bankens obligationsbeholdning var i
2000 noget bedre end pengemarkedsplacerin-
ger, afkastet var også bedre end forrentningen
ved køb af indskudsbeviser i Nationalbanken,
viste sig at blive, i takt med at Nationalbanken
hævede renten. For året som helhed kan der
konstateres et stigende afkast af obligationer
svarende til risikoen på den pågældende obli-
gation. Hvis afkastet af de enkelte obligationer
korrigeres for den kursrisiko de har, kan der ikke
konstateres noget væsentligt merafkast afde
mest risikofyldte obligationer frem for de mindre
risikofyldte obligationer i år 2000.

Renterisikoen beregnet på baggrund af korrige-
rede varigheder ved en renteændring på 1%-
point, var ultimo år 2000 på ca. 22,1 mio. kr.

svarende til 4,2% af bankens kernekapital.

Det danske aktiemarked klarede sig flot i år
2000 med en stigning i KFX-indekset på 22,8%
og i totalindekset på 17,1%. Dermed klarede
KFX-indekset sig næstbedst i verden. Aktierne

Rentekurve

Effektiv rer
7,0

6,5
6,0
5,5
5,0
4,5
4,0
3,5
3,0

uden for KFX-indekset, udgør ca. 30% af total-
indekset, og gav i år 2000 et afkast på blot
3,8%. KFX-aktierne fulgte ikke en ensartet udvik-
ling, men var kendetegnet ved store gevinster
og tab, og med store udsving over året. Eksem-
pelvis faldt TeleDanmark aktien 41% | år 2000,
mens NKT-aktien steg 342% fra primo til ultimo
året.

Kundernes interesse for at handle aktier er støt
stigende, og især i starten af året var der en me-
get stor interesse for at handle internationale ak-
tier via internetbanken. Efter betydelige fald i
mange IT relaterede aktier i slutningen af 1.
kvartal faldt interessen igennem 2. kvartal, for
igen at slutte året på det højeste niveau af kun-

de handler via internettet nogensinde.

Bankens handelsbeholdning, som består af de i
kundehandlen mest omsatte papirer, havde i
gennemsnit en kursværdi på omkring 30 mio.
kr. i 2000 og gav et afkast der modsvarende af-

kastet på de mest omsatte aktier.

 

15 20 25 30
Løbetid i å

 

 

 

Centralbankernes rentesatser

 

 

 

 

 

 

 

 

6,75
6,25 7 [— t
575 FED 7

VJ [Ox —
5,25 zr>

 

4,25 ø
—T

 

3,75

 

3,25

 

 

 

2,75

jan

feb

mar :

apr

jun

jun i
Uu

Renteswap og udeladelse af
kursregulering

Banken har i stigende omfang ydet udlån med
en fastrente i op til 10 år. Udlånene ydes typisk i
forbindelse med billån og ejerbolig belåning.
For at imødegå det misforhold og den risiko,
der er mellem variabelt forrentet indlån og fast
forrentede udlån, indgår banken såkaldte rente-
swap aftaler. En renteswap er en aftale om at to
parter bytter rentebetalinger, mens der ikke ud-

veksles afdrag.

Indgåelse af renteswap

For at dække renterisikoen ved at yde fast for-
rentet udlån, indgås der en renteswap, hvor
banken betaler en fastrente til modparten i ren-
teswappen, mod til gengæld at modtage en va-
riabel rente. Den variable rente i renteswappen
er typisk fastsat som 3 måneders Cibor renten.
Den faste rente, der afleveres til modparten i
renteswappen, gælder for hele aftaleperioden og
er typisk lavere, end de faste renter, der mod-

tages fra de fast forrentede udlån.

Det er vurderingen, at udlån med fastrente
mindst giver banken samme indtjening som va-

riabelt forrentede udlån.

£
o

aug
aug -
sep :
sep
okt
nov |
dec

Banken havde ultimo år 2000 indgået i alt 10
renteswap aftaler for et samlet beløb af 109 mio.

kr. og med en løbetid mellem 4 og 10 år.

Afdækkede forretninger

De fastrentelån, der indgår som modpart til de
enkelte swap-aftaler er mærket som afdækket af
den pågældende swap-aftale. Hvis der har væ-
ret ekstraordinære ændringer i beholdningen af
fastrentelån, således at gruppen af mærkede
fastrentelån ikke længere modsvarer den tilknyt-
tede swap, foretages der en supplering til grup-
pen, ved at mærke nye fastrentelån som tilhø-
rende den pågældende swap. Hvis omfanget af
ikke mærkede uvafdækkede fastrentelån oversti-
ger 50 mio. kr. indgås der nye swap-aftaler og
der foretages en mærkning af tilhørende fastren-
telån. '

Kursregulering af ikke afdækkede
fastrentelån

Den del fastrente lånene, der ikke er afmærket
som afdækkede af en renteswap, nedskrives så-
ledes at forrentningen mindst svarer til markeds-
renten for tilsvarende fordringer.

 

 

DN SSR DANES SSA DE NERE An EL

Kreditrisici

Bankens kreditrisici knytter sig primært til to cen-
trale forretningsområder - udlån til lønmodta-
gerkunder og garanitistillelse for pantebreve.
Bankens politik er at tiltrække kunder med in-
gen, eller meget lav tabsrisiko, og til gengæld
tilbyde disse en tilsvarende lav rente, der afspej-
ler den lille tabsrisiko. Driftspåvirkning på tab
og hensættelser har i 2000 andraget 2,5 mio.
kr. svarende til 0,07% målt i procent af udlån

og garantier.

Det er bankens målsætning, at tab og hensæt-
telser, målt i procent af udlån og garantier, ikke
må overstige 0,75 pr. år set over en årrække.

 

Udvikling i indlån
indeks - 1994 =100

      

SS svn

1996 1997 1998. 1999 2000

EH Alle pengeinstitutter Ti Lån & Spar Bank

 

 

 

Lån til lønmodtagere

I et marked med øget konkurrence specielt fra
realkreditforeningerne, der har haft fordel af
stærkt stigende ejendomspriser, har Lån & Spar
Bank A/S i perioden 1996 - 2000 konstateret et
fald i udlånet fra 3.268 mio. kr. i 1996 til 3.000
mio. kr. i 2000, svarende til et fald på 8,20%.
På trods af stagnationen i udlånet, vil banken
fortsat have fokus på kreditrisici og kreditvurde-
ringsprincipper, idet det er af afgørende betyd-
ning, at udlånet repræsenterer en lav tabsrisiko,

 

 

Udvikling i udlån
indeks - 1994 = 100

200 gr neuen emne mener

150 En remme mn menn mr mr —

i mee > BD
Ek kk Di i
i SE id un
i i ml DE
r EM Eg Bd
u A gg
i u Aj BR
Un ad D
å i S
0 sd sid å

1996 1997 1998 1999 2000

   

band: beer utyuiå
i

 

HE Alle pengeinstitutter 73 Lån & Spar Bank

 

 

 

der kan indeholdes i bankens relativt lave rente-

marginal.

De principper, der ligger til grund for bankens
kreditvurdering af lønmodtagere, bygger på en
dynamisk vurdering af følgende elementer:

 

 

Tilbage-
betalingsevne

 

Faresignaler

 

 

 

 

Realsikkerhed Øvrige forhold

AR

 

 

 

 

 

 

 

Tilbagebetalingsevnen vurderes på baggru nd af

følgende elementer:

-— Formueforhold og -sammensætning

Formueudvikling
-… Lønindkomst

-— Husstandens samlede gæld i
forhold til lønindkomst

-— Alder (livsløbsfase)

 

 

 

Ved at bearbejde ovenstående elementer opnår
banken overblik over kundernes økonomiske
adfærd og forventede fremtidige betalingsevne.
Bankens bevillingssystem er opbygget således,
at størstedelen af afgørelserne kan træffes i den
afdeling, kunden har kontakt til, men samtidig
således, at bankens ledelse opretholder indblik i
kvaliteten af nybevilgede kreditter.

Bankens tab og hensættelser (netto) på udlån til
lønmodtagere målt i forhold til udlånet er i peri-
oden 1996 - 2000 faldet fra 0,18%til 0,17%.

Garantistillelse for pantebreve
Ved garantistillelse for pantebreve anlægges en
konservativ vurdering af såvel den enkelte ejen-

dom som af den enkelte debitor.

2000 var fortsat præget af stigende ejendoms-
priser, hvilket har medført en øget pantesikker-
hed og dækning på de nødlidende garanterede
pantebreve. Dette resulterede i et fortsat fald i
anmeldte og gennemførte tvangsauktioner og et

fald i bankens tabsprocent.

Lån til faglige organisationer

Banken ønsker at tiltrække organisationer og in-
stitutionelle investorer som låntagere, deri lig-
hed med de ønskede privatkunder ikke fremby-
der kreditrisici, og derved kan tilbydes attraktive

rentevilkår.

forbindelse med de fagliges organisationers
behov for kapital ved eventuelle konflikter på ar-
bejdsmarkedet, har banken givet konfliktlånstil-
sagn til en række af bankens organisationskun-
der. Ved en eventuel konflikt på arbejdsmarkedet
må det forventes at en række af disse lån bliver
udbetalt.

Banken har aldrig foretaget hensættelser eller

konstateret tab på sådanne engagementer.

Lån til erhvervskunder og spekulative
låneaktiviteter
Banken påtager sig ikke risici på traditionelle er-

hvervskunder, ligesom banken ikke påtager sig
risici ved kunders spekulative låneaktiviteter.
Banken rådgiver ikke kunder i spekulative forret-

ninger.

Pengemarkedsplacering hos
erhvervsvirksomheder

Banken foretager løbende enkeltstående penge-
markedsplaceringer hos nogle få store og vel-
konsoliderede danske erhvervsvirksomheder.
Banken har aldrig foretaget hensættelser eller
konstateret tab på sådanne placeringer.

Forbrugsfinansiering - alt.

Banken lancerede i 1998 alt., som er et rent for-
brugsfinansieringsprodukt. Modsat bankens al-
mindelige kreditpolitik bliver alt.-lån vurderet og
behandlet ud fra et statistisk scoresystem. Ud-
lånsporteføljen på alt. er kendetegnet ved man-
ge små udlån, idet hver enkelt ansøger maksi-
malt kan ansøge om 30.000 kr. Kreditrisikoen
på markedet for forbrugsfinansiering er højere
end for bankens øvrige portefølje, hvilket afspej-
les i en højere rente på alt.-produktet.

Grundet den højere risiko, er alt. ikke omfattet i
bankens målsætning om en tabsprocent på
0,75%.

Starilån/kredit-koncept

Ultimo 1999 lancerede banken ,Startlån/kredit-
konceptet”, der henvender sig til unge under 30
år, der er igang med en mellemlang eller lang
uddannelse. Konceptet rummer mulighed for lån
til anvendelse til fx. køb af mindre lejlighed eller
kredit til forbrugsfinansiering i studieperioden.
Målgruppens indtægtsforhold er typisk begræn-
set til SU og et studiejob. Kreditrisikoen vurderes
højere end for bankens primære portefølje, hvil-

ket afspejles i en højere rente.

 

LÅNÅ;SPAR

FRVT END BE EET TAN

EA ae AAA an das ner ER

20%-garanti overfor BRFkredit
|forbindelse med boligfinansiering samarbejder
banken med BRFKredit om ydelse af realkredit-
lån til ejerboliger i bred forstand. Ved etablerin-
gen af realkreditlån har banken mulighed forat
stille garanti overfor BREKredit forde yderste
20% af lånets hovedstol udover 60% lånegræn-
se. Desuagtet at kreditrisikoen ved garantistillel-
sen anses for at være minimal, foretages der af
forsigtighedsmæssige årsager en statistisk hen-

sættelse.

Hensættelsesprincipper

Hensættelsespolitik - udlån

Bankens tabsrisici på udlån vurderes månedligt
og hensætielse foretages, så snart banken får en
viden, der sandsynliggør, at et lån vil være for-
bundet med tabsrisiko. Der hensættes dog ikke
på lån, hvor tabsrisikoen er mindre end 10.000
kr. De individuelle hensættelser svarer til den
vurderede tabsrisiko, som opgøres som gælden

reduceret med en forsigtig skønnet værdi afde

stillede sikkerheder.

Endvidere foretages en generel samt statistisk
hensættelse til afdækning af opståede risici, der
endnu ikke har udmøntet sig i synlige tegn som

restance eller lignende.

Generel hensættelse
Erfaringer viser, at symptomerne på nødlidende
udlån som hovedregel kan identificeres et halvt

år efter, at betalingsevnen er reduceret.

En anlyse af de foregående 7 års driftspåvirk-
ning fra tab og hensættelser på udlån og
garantier viser, at denne årligt udgør gennem-

snitlig 3,3 promille.

 

For at imødegå et halvt års forsinkelse, reserve-
rer Lån & Spar Bank A/S et beløb der svarer til
1,7 promille af udlånet til imødegåelse af latent

misligholdelse.

Den generelle hensættelse foretages af det sam-
lede udlån pr. ultimo december fratrukket det
udlån, der vurderes at være risikofrit. Følgende

udlånskategorier vurderes at være risikofrie:
-— Statsgaranterede studielån.

-… Udvalgte store udlån, der sikkerhedsmæssigt
er afdækket eller baseret i debitorernes regn-

skabsmæssige status og udvikling.

Herudover fratrækkes i opgørelsen pantebreve
samt de udlån, hvorpå der er foretaget hensæt-
telser, idet risikoelementet er vurderet individuelt.
Den generelle hensættelse på udlån udgjorde
ultimo 2000 4,1mio. kr.

På udlån, hvor det har været nødvendigt at nul-
stille renten, hensættes et beløb svarende til den
fulde risiko.

Udviklingen i de seneste 5 års tab og hensættel-
ser på udlån er gengivet på side 38 og 39.

Statistisk hensættelse

Det er bankens målsætning, at der til stadighed
foretages en kritisk vurdering af tilstrækkelig-
heden af de hensættelser, der foretages i de en-
kelte afdelinger. Vurdering af hensættelsesbe-
hovet sker således ved hjælp af statistiske be-
regninger på grundlag af udtagne stikprøver.

Stikprøverne foretages løbende af bankens Kre-
ditafdeling, idet der 2-4 gange årligt foretages
afdelingsbesøg i samtlige afdelinger i banken.
På disse afdelingsbesøg er det udelukkende de

 

LÅN É

FEDE FRAT DB ele RE

 

mindre engagementer, der gennemgås. Afde-
lingsbesøgene foretages for at afdække kvalite-
ten ide bevilgede lånesager.

De lånesager, hvor der under afdelingsbesøge-
ne afdækkes en øget risiko for tab, indgår i en
statistisk beregningsmodel for vurdering af hen-

sættelsesbehovet.

Den statistiske hensættelse der er opgjort på det-
te grundlag udgjorde ultimo 2000 21,0 mio. kr.

Afskrivning - udlån

Udlån, der er overgivet til inkasso, afskrives, så
snart debitors manglende betalingsevne er kon-
stateret; normalt ved modtagelse af insolvenser-

klæring.

Hensættelsespolitik - pantebreve

Banken vurderer årligt, om den forventede kon-
junkturudvikling giver anledning til regulering af
de foretagne hensættelser på pantebreve og ga-

rantistillelse.

Endvidere hensættes individuelt på pantebreve
og garantiforpligtelser, hvor der har vist sig en

latent risiko.

Herudover reguleres hensættelser månedligt, så-
ledes at den modsvarer 5% af garantiforpligtel-

serne.

Afskrivning - pantebreve
Fuld afskrivning foretages, så snart det er kon-

stateret, at et pant ikke giver dækning.

Udviklingen i seneste 3 års tab og hensættelser
på pantebreve og på ntebrevsgarantier er gen-
givet på side 38 og 39.

 

 

Genoptagelse af tidligere afskrevne fordringer
Det skal bemærkes, at der er genoptaget tid-
ligere afskrevne fordringer for 3.531 ikr. Posten
er indgået på tidligere afskrevne fordringer og
derefter hensat fuldt ud.

A- og B-hensættelser

På baggrund af Finanstilsynets bekendtgørelse
er Lån & Spar Banks hensættelser opdelt i hen-
holdsvis A- og B-hensættelser.

A-hensættelser
Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynlig-
gjort risiko for tab.

B-hensættelser
Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uund-
gåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke

kan vurderes fuldt ud.

I Lån & Spar Bank vil engagementer med B-
hensættelse som hovedregel være overgivet til
den centrale inkassoafdeling, mens A-hensæt-
ielser vil være hensættelser på engagementer,

der søges inddrevet i rådgivningscentrene.

Fordelingen af A- og B-hensættelser i banken er

opgjort på side 38.

 

LÅN S;SPAR

FOR EN BANK SKAL VISSE

 

ae Meldsdane dar ar eng Aner RR ne ae she ht RAN Gel ankede

   

Afskrivninger og hensættelser for 1996 - 2000 I 1.000 KR.

HAT 1997 1998 UK LA RRS

Opgørelse af årets driftspåvirkning

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhensat i året ssssccscrrereererereen 32.338 32.308 32.392 58.998 51.598
Tidligere hensat, nu tilbageført 27.115 31.222 25.943 50.938 43.344
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen 494 847 700 688 541
indgået på tidligere afskrevne fordringer 3.725 3.690 5,366 14.798 6.307
Afskrivninger og hensættelser netto 1.992 -1.757 1.783 -6.050 2.490
Årets driftspåvirkning

Driftspåvirkning, udlån M…..sssssrrsrerrrerrrnenrrnerrrrrrnen 5.728 4.293 9.789 -675 5.043
Driftspåvirkning, pantebreve 1.062 -302 -743 -722 -2.600
Driftspåvirkning, garantier …....sscssssrerrrererrreerenneer … -4,798 -5,748 -7.263 -4.653 47
| alt 1.992 -1.757 1.783 -6.050 2.490
Årets konstaterede tab

Tidligere hensat, nu endelig afskrevet Museerne 9.629 4.413 5,104 4.894 7.447
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen Mu. scenerne 494 847 700 688 541
Årets konstaterede tab 10.123 5.260 5.804 5.582 7.988
Hensættelseskonto ultimo året

Hensat vedr. udlån u 66,583 68.778 77.436 86.078 89.523
Hensat vedr. pantebreve M(.u.W…G.….sssscsrsesrresertererrrnen nerne 4.431 4.129 3,705 2.882 198
Hensat vedr. garantidebitorer …...ssscecerrnenrenrreneer 22.122 16.902 10.013 5.360 5.406
| alt 93.136 89,809 91.154 94.320 95.127
Bevægelser på hensættelseskonto

Hensat primo på udlån og garantidebitorer 2... 97.542 93.136 89.809 91.154 94.320
Nyhensat i året Gwen . 32.338 32.308 32.392 58.998 51.598

27.115 31.222 25.943 50.938 43.344
9.629 4.413 5.104 4.894 7.447

 

Tidligere hensat, nu tilbageført

 

Tidligere hensat, nu endelig afskrevet

 

  

 

Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 93.136 89.809 91.154 94.320 95.127
A-hensættelser

Hensat vedr. udlån 40.659 46.803 55.516 51.515 53.023
Hensat vedr. pantebreve … 4.431 4.129 3.705 2.882 198
Hensat vedr. garantidebitorer Åsen 13.735 9.780 6.289 3.527 3.992
| alt 58.825 60.712 "65.510 57.924 57.213
B-hensættelser

Hensat vedr. udlån .……..sssccessererrree ser rreese reen snes 25.924 21.975 21.920 34.563 36.500
Hensat vedr. pantebreve GG. ds 0 0 0 0 o
Hensat vedr. garantidebitorer ….u..dsssrsesrserrererreneenner 8.387 7.122 3.724 1,833 1,414
| alt 34,311 29.097 25.644 36.396 37.934

 

 

Udlån, pantebreve og garantier før
hensættelser

 

(KA 1-3

 

1997

KR 2:

3.247.822. 3.097.706 3.115.101

 

 

1999 i 2000

3.029.821

2.972.368

 

 

 

 

 

Udlån

Pantebreve 90.974 82.562 73.081 56.043 117.088
Garantier 498.212 478.289 228.024 176.705 321.642
| alt 3.837.008 3.658.557 3.416.206 3.262.929 3.411.098
Hensættelsesprocenter

Hensat ultimo i pct, vedrørende udlån ….…..sscscssssrrrerne 2,05% 2,22% 2,49% 2,84% 3,01%
Hensat ultimo i pct. vedrørende pantebreve MGM... 4,87% 5,00% 5,07% 5,11% 0,17%
Hensat ultimo i pct. vedrørende garantier 4,44% 3,53% 4,39% 3,03% 1,68%
[I alt 2,43% 2,45% 2,67% 2,89% 2,79%
Årets driftspåvirkning i %

Af udlån sssssscseseserereveresresesreserer rr greenen 0,18% 0,14% 0,31% -0,02% 0,17%
AF pantebreve 1,17% -0,37% -1,01% -1,28% -2,22%
Af garantier. sscccserrrenerrrrrrrrrerrerrrnnrnerrrrrrnnnnnner -0,96% -1,20% -3,19% -2,63% 0,01%
Af udlån, pantebreve/garantier 0,05% -0,05% 0,05% -0,19% 0,07%
Nulforrentet udlån i 1.000 kr.

Nulforrentet udlån i alt... 20.724 18.633 19.395 30.153 32.648
Hensat på nulforrentet udlån 20.685 18.633 19.395 30.153 32.648
Nulforrentet udlån i pct. af udlån 0,64% 0,60% 0,62% 1,00% 1,10%

 

 

 

Bl

Anvendt regnskabspraksis

 

Regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i Lov
om Banker og Sparekasser m.v., de af Finanstil-
synet udsendte bekendigørelser om regnskabs-
aflæggelse og ka pitaldækningsregler for penge-
institutter samt de af Københavns Fondsbørs
fastlagte retningslinier.

Regnskabspraksis er vændret fra 1999.

Renter

Der er foretaget periodisering af renter, således
at den del, der vedrører regnskabsåret, er med-
taget i resultatopgørelsen.

Mellemværender i fremmed valuta
Mellemværender med udlandet og beholdnin-
ger af valutaer er optaget til de af Danmarks
Nationalbank fastsatte ultimo kurser.

Mellemværender med kreditinstitutter
Repo- og reverseforretninger med kreditinstitutter
behandles efter reglerne om ægte salgs- og til-
bagekøbsforretninger, som et lån med sikkerhed
ide omhandlede papirer.

Værdipapirer

Beholdninger af obligationer og aktier, derer
noteret på Københavns Fondsbørs, er optaget fil
kurs alle handler på den sidste børsdag. Ved
den regnskabsmæssige behandling after-
minsforretninger er ligeledes anvendt oven-
nævnte kurser. Udtrukne obligationer med for-
fald 2. januar er optaget til kurs 100.

Unoterede aktier og obligationer er optaget til
købsprisen. Hvor værdien i handel og vandel
på balancedagen er lavere end købsprisen, er
nedskrevet til denne lavere værdi.

Renteswaps

Renteswaps, der anvendes til afdæk-ning af
renterisikoen på fast for-rentede udlån,
værdireguleres ikke.

Kapitalandele i associerede
virksomheder og dattervirksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder er
værdiansat til den regnskabsmæssige indre vær-
di pr. balancedagen.

Skat af årets resultat i de associerede virksomhe-
der er medtaget under den tilsvarende post i
banken.

Udlån og garantier m.v.

Beholdningen af pantebreve er optaget til an-
skaffelseskursen. Hvor værdien i handel og
vandel på balancedagen er lavere end købspri-
sen, er beholdningen nedskrevet til denne lavere
værdi.

Fast forrentede udlån, hvor renterisikoen er af-
dækket med renteswaps, værdireguleres ikke.
Fast forrentede udlån, der ikke er afdækket med
renteswaps, nedskrives, således at forrentningen
mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende
fordringer.

Udestående fordringer er i overensstemmelse
med god regnskabsskik blevet underkastet en
kritisk vurdering for at afdække eventuelle risici
for tab, hvorefter de fornødne beløb er hensat
og udgifisført i resultatopgørelsen. Efter tilsva-
rende retningslinier er der foretaget hensættelser
på garantier m.v. opført under ikke-balanceførte
poster.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver, herunder software og om-
bygning af lejede lokaler udgiftsføres i det år,
udgiften afholdes.

Ejendomme

Ejendomme er optaget til anskaffelsesværdi med
tillæg af foretagne ombygninger og forbedringer
samt fradrag af afskrivninger.

Der er foretaget nedskrivning til vurderede mar-
kedsværdier, hvis disse afviger fra anskaffelses-
værdier. Afskrivningsgrundlaget beregnes som

 

 

anskaffelsesværdi ekskl. grundværdi, reduceret
med skønnet scrapværdi af bygning. Der foreta-
ges lineære afskrivninger over 50 år. Ejendom-
me, overtaget ved afvikling af engagementer,
optages til forsigtigt skønnede realisationsvær-
dier.

Maskiner og inventar

Maskiner og inventar er opført til anskaffelses-
priser med fradrag af lineære afskrivninger i
overensstemmelse med en individuel vurdering
af aktivets levetid.

Der anvendes følgende afskrivningssatser: Ma-
skiner, EDB-udstyr m.v. afskrives med 33%,
kontormøbler, ventilationsanlæg og transport-
midler m.v. afskrives med 20%, kunst med 10%.

Skatter

Skatten er beregnet som 32% af årets regn-
skabsmæssige resultat reguleret for indtægter og
udgifter, der er den skattepligtige indkomst
uvedkommende, samt forskelle mellem regn-
skabsmæssige og skattemæssige afskrivninger.
Under hensættelsen til udskudt skat henholdsvis
under andre aktiver opføres den beregnede ud-
skudte skat, der følger af tidsmæssige forskyd-
ninger i regnskabsmæssig, henholdsvis skatte-
mæssig indtægts/udgifisførsel. Den udskudte
skat er beregnet ved en skattesats på 30% dis-
konteret med den gennemsnitlige obligations-
rente ultimo året. Værdien af et skatteaktiv opgø-
res som det fradrag, der forventes udnyttet in-
denfor en 3 års periode.

Lån & Spar Bank A/S anvender a conto skatte-
metode.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indi-
rekte metode, med udgangspunkt i ændringen i
driftskapital fra udlån og indlån samt resultatpo-
ster.

Pengestrømsopgørelsen viser bankens penge-
strømme for året opdelt på drifis-, investerings-
og finansieringsaktiviteter, samt hvorledes disse
pengestrømme har påvirket årets likvider.

 

 

Pengestrømme fra drifisaktiviteten opgøres med
udgangspunkt i ændringen i driftskapital fra ud-
lån og indlån samt resultatposter.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten opgø-
res som nettoforskydningen i finansielle aktiver,
materielle og immaterielle aktiver samt andre
aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten opgø-
res som nettoforskydningen i finansielle passiver,
betalingsstrømme fra optagelse og tilbagebeta-
ling af efterstillede kapitalindskud, udbyttebeta-
ling til aktionærer og andre egenkapitalændrin-
ger.

Opstillingen viser nettoforskydninger i balancen,
og vil derfor på nogle punkter ikke give et helt
retvisende billede at de egentlige pengestrøm-
me. Kursreguleringer på værdipapirer er tillagt
beholdningerne, hvorved beholdningsforskyd-
ningen medtager både realiserede og urealiser-
ede tab og gevinster.

 

 

Resultatopgørelse i sammendrag 1996 - 2000 i 1.000 kr.

 

 

 

 
  
 
 

 

1996 1997 1998 1999 2000
Renteindtægter su.gssseseesseessesernesseereen er ersenss stress ser erene 324.533 335.390 378.718 353.789 402.515
Renteudgifter ……..…...ssenseseesrsesersersseseesserrerens serene ses esnee 147.165 166.965. 200.496 160.941 185.074
Netto renteindtægter 177.368 168.425 178.222. 192.848 217.441
Udbytte af kapitalandele ........…..sscceeesenrerrrrsernrenee 7.320 4.744 8.254 7.091 9.141
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) …(….ss scene 48.018 49.867 51.069 42.848 52,034
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter …....csscererrenre. 6.561 6.365 6.334 6.592 5.601
Netto rente- og gebyrindtægter 226.145. 216.671 231.211 236.195. 273.015
Kursreguleringer …smnssesesesesereeserersnereseeesenerensersteernenee 25.536 15.534 15.975  -12.676 11.855
Andre ordinære indtægter 2….....ssssccscerserererrrreseerrrerenee 6.815 6.574 17.864 7.547 8.509
Udgifter til personale og administration cc 172.186 185.381 206.535 212.553. 227.067
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver …........ 9.904 9.264 9.970 10.831 9.340
Andre ordinære udgifter …......sssesssssesrsererererersesernrer 0 Q o 0 636
Tab og hensættelser på debitorer …..….u..scnsssesrrerreerrneree 1.992 -1.757 1.783 -6.050 2.490
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder ….uu.u.ssssseereeenesreerereeseneneregnee 621 0 Q 0 0
Ordinært resultat før skat 75.035 45.891 46.762 13.732 53.846
Skat ususessresresreserrestesetens rn ress sees esserne ternene treerne 25.784 16.750 9.760 4.658 17.762
Årets resultat 49.251 29.141 37.002 9.074 36.084

 

 

LÅNÅSPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Nøgletal

 

 

Udvalgte nøgletal

 

 

 

 

Gennemsnitlig antal beskæftigede 303 293 282 276 271
Basisindtjening pr. lønkrone Gu.ssscsseneererrernnerrrnnneer 0,43 0,21 0,33 0,32 0,61
Basisindtjening før hensættelser/

gennemsnitlig egenkapital MM. ssssrscsssrererrrersnnernernnenerr 9,6% 4,2% 6,2% 5,7% 10,1%
Finanstilsynets nøgletalsmodel

1. Solvensprocent 1... 11,7% 11,1% 13,5% 13,5% 13,3%
2, Kernekapitalprocent 11,7% 11,1% 12,4% 12,7% 12,5%
3. Egenkapitalforrentning før skat ….… …. 9,7% 2,5% 8,5% 8,5% 14,5%
4... Egenkapitalforrentning efter skat 6,5% 1,6% 6,7% 5,4% 9,5%
5. Indtjening pr. omkostningskrone sGssssssserrrree 1,23 1,06 1,21 1,24 1,40
6. Renterisiko MM. vssssrecesereerereeresertrreersennsnstrreranner 7,7% 9,2% 4,5% 4,9% 5,0%
7. Valutaposition .… 2,9% 2,3% 1,7% 1,2% 0,7%
8. Valutarisiko stssssssceserseesereeresrerserrrrerrrernnrrnnee 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%

9. Udlån plus hensættelser herpå i forhold til indlån 52,2% 50,1% 53,8% 57,2% 71,4%

 

10. Overdækning i følge lovkrav om likviditet …… 415,5% 311,2% 218,5% 272,5% 107,3%
11. Summen af store engagementer i forhold til

ansvarlig kapital M.G. ssssccessererrerrernerrerrerrreres 82,8% 102,1% 103,1% 94,5% 101,8%
12. Andel af tilgodehavender med nedsat rente … 1,0% 0,9% 0,6% 0,5% 0,5%
13. Hensættelsesprocent GM ssssssserresersnersernrrnennnee 2,8% 2,9% 2,7% 2,5% 2,4%
14. Årets tabs- og hensættelsesprocent 0,1% -0,2% 0,5% -0,05% 0,05%
15, Årets udlånsvækstG.ssssesserrerenrersennrernnene 0,1% -3,5% 0,0% -4,9% 7,9%
16. Udlån i forhold til egenkapital 1... 5,4% 5,5% 5,6% 5,7% 6,1%
17. Årets resultat pr. aktie M.G ssssssesssersrerersrrrrrnne 12,9 kr. 3,2kr. 13,2kr — 10,4kr  … 17,5kr.
18. Indre værdi pr. aktie... sscrrenreersrrerentnenerener 199 kr. 194 kr. 199 kr. 194 kr. 190 kr.
19. Udbytte pr. aktie MG. ssscreresrerrrerrsrrrennerrrrernnere 8 kr. 8 kr. 8 kr. 7 kr. 8 kr.
20. Børskurs/årets resultat pr. aktie GM. sssssneseenrrrrer 16,5 65,3 16,3 21,4 10,6
21. Børskurs/indre værdi pr. aktie 2. sssserrernreereer 1,06 1,09 1,08 1,15 0,97

Supplerende oplysninger vedr. nøgletal

 

 

 

1... Vægtede poster i alt 2... 4.537.267. 4.795.363. 4.423.141. 4.406.815 4.277.157
2. Kernekapital efter fradrag 528.738. 532.581 549.261 543.863 533.921
3. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital 528.738 532.581 599.261 546.703 568.361
4... Aktiekapital M.G... 780.798 280.798 280.798 280.798 280.798
5. Egenkapital MG. scenerne 559.562. 545.942 559.332 544.254 534.769
6. Gennemsnitlig egenkapital... 552.751 552.637 551.793 539.512 519.151
7. Udlån, primo året.…G…G . .sscssersrerserrerrerrerennnnener 2.997.265 3.107.042 3.107.361 3.267.782 3.029.382
8. Udlån, garantier og hensættelser… 3.411.098 3.262.929 3.416.206 3.658.557 3.837.008
9, Indlån Gs.sssrecseessereserrre seeren erne rener rrrn ennen 5.914.053 6.159.100. 5.928.466. 5.558.085 4.673.677
10. Ordinære omkostninger 238.897 217.334 218.288 192.288 184.082
11. 10% kravet i BSL 8 28 Aktier (stykstørrelse 100 kr) . 668.176 662.928. 646.439 618.414 530.219
12. Gennemsnitlig antal aktier Å.…. screen 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980
13. Børskurs, ultimo året MGM ssscccseerrrrrererereernrrsnreee 211 211 215 222 185

 

LÅNÅ SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Forretning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital

 

1996 1997 1998 1999 2000
Alle pengeinstitutter ix Lån & Spar Bank

 

 

 

 

Indtjening pr. omkostningskrone

1,6 pure mn en uren mn nran mn em bre rer era TT

] «2 uber mme reen
0,8
0,6 - —
0,4 HR
0 Å me

1996 1997 1998 1999 2000

 

-

BE indtjening pr. omkostningskrone

 

 

 

 

 

 

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

1404 …4…
100 +
80 -
60 =-
40 |
20 |

0.

 

 

 

BEES ASAA nr or ØGE LEE,

1996 1997 1998. 1999 2000

BH Alle pengeinstitutter & Lån & Spar Bank

 
  

 

 

 

 

Udvikling i indlån
indeks - 1994 =100

200
150
100

50

1996 1997 1998. 1999 2000

MH Alle pengeinstitutter 14 Lån & Spar Bank

 

 

 

 

 

 

Udvikling i udlån
indeks - 1994 = 100

200 — meer een mn

    

d
|
|
1996. 1997 1998 1999. 2000

HI Alle pengeinstitutter ig Lån & Spar Bank

 

 

 

 

 

 

 

 

 

FERDPRBE SAN RYN SE ØJE SRJELIEE SENERE EJES RENEE

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1 Renteindtægter susscscssreeerereseerre ersten 402.515
2 Renteudgifter G.ssscesssrsrsreessreersrrrererernsnnrrerrnrrnenerernnnnnnnnner 185.074
Netto renteindtægter 217.441
3 Udbytte af kapitalandele 9.141
Gebyrer og provisionsindtægter 52.034
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 5.601
Netto rente- og gebyrindtægter 273.015
4 Kursreguleringer sussssecssrsersrerersererererenrrrrsnnnerrernbrnentrrensnnenennrtrnnn 11.855
5 Andre ordinære indtægter MGM. Veerst 8.509
6 Udgifter til personale og administration G.ssssssrrrserererrerrerernnnerrren 227.067
7 AF og nedskrivninger på materielle aktiver suvssececesreersrerrerrrsreeneneer 9.340
8 Andre ordinære udgifter Greene 636
Tab og hensættelser på debitorer 2.490
Ordinært resultat før skat 53.846
Skat
9 Beregnet skat af årets resultat 2 sssssssccsrernerrrrernererererrerenrrennnnnneer 17.255
Udskudt skat G.ssssseseseserrrrsrrereer 515
Regulering af tidligere års skat -8
Skat i alt M..ssseceverserreersrereerrerrerrrrrese renerne renee 17.762
Årets resultat 36.084
Overskudsfordeling
Årets resultat Å..ssssseveeeeresererereerrerrerrrererrerrrrrrerrsg renerne 36.084
Overførsler fra tidligere år MM .u.….ssscssesereesereerrrerererereretrrrrntrreennrnnner 0
I alt til disposition 36.084
Anvendt til udbytte 22.464
Henlagt til egenkapital …..…..ssssssesesererertreererrrrrnrrrenrrrnnrrrnennnnnr 13.620
L alt anvendt 36.084

 

 

 

 

 

 

LÅNÅSPAR

KLEE HD KNEE ESSEN

Balance pr. 31. december i 1.000 kr.

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. hos centralbanker ….... 22.098
10 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Musssrserererrerre 1.153.392
11,12 2.999.735
13 2.010.060
14 Aktier M.V. sssceseseseerensreersrerreser nere renterne rr rarere 470.280
7 Materielle aktiver 70.730
Egne kapitalandele 30.824
Andre aktiver Mussssssseveveerrerrererre renere renerne nerne 167.969
Aktiver i alt 6.925.088
Passiver
15 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 76.800
16 Indlån ssssseresssesserserersre erne ener erne renterne 5.914.053
Andre passiver sussssssserreererrerererrerrnrrrererenrertrnnnrrnrn rene 371.183
Periodeafgrænsningsposter MG .ssssssesrereersreersrrertrren ternene 102
17 Hensætielser til forpligtelser 2….....sssseseeererserererenererrnerrernnrernnnnee 3.388
Efterstillede kapitalindskud MM…u.….Gsssessssesereerrerrerrnerrrerernerrertrrnrennnne 0
Egenkapital:
Aktiekapital. 280.798
Overkurs ved emission 41.627
Overført fra tidligere år 223.517
Overført af årets resultat 13.620
18,19 Egenkapital i alt Ms ssssssssrerrsrsrrertrrrrsnerrrrrrsn rn 559.562
Passiver i alt 6.925.088
ikke-balanceførte poster
20 Garantier M.V. sssssereeerrsererreerere rn ser een rener bre rnenerrnnnen 316.236
Ikke-balanceførte poster i alt 316.236

 

 

 

 

 

 

LÅNS;SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Noter i 1.000 kr.

  
  
    
 
   
     
    
   
  
 
 

Øblig

heraf

  

 

 
  
 
 

 

Aktier

heraf

 

ol alt renteudgifte: ;
"Hero udgør renteudgifter af ægte salgs- og
i flbogekøbsforetmiriger ført under kreditinistitutter og centralbank

Valutakontrakter.
Rentekontrakter

ationer

 

.Rentekontrakter …
"Aktiekontrakter …

Andet.
alt renteindtægter
; Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagekøbsforretn ger fø
: tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker …....

sneveenr ere

Kursreguleringer

und Opligationer :

. Valuta
"Afledte finansielle instrumenter i ali

Aktiekontrakter
Andre" kontrakter.

I alt kursreguleringer
uuFeraf pensionspuljer.
' ! ah kursregulering excl. puljepension

under posten pensionspuljer.

Valutakontrakter…

Renteindtægter/terminspræmie

Afledte finansielle instrumenter i alt sscsnsscedererrnrrerenerr ren

Kreditinstitutter og centralbanker …..…..scsssrsnerenrerenernenre :
Indlån
i. Ffterstillede kapitalindskud
EV Andet CM

    
    
 
  
  
   
   
     
  

EET Em kapitalandele

lalt udbytte af aktier og andre kapitalandele

 

 

 

 

'Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdipapirer,
der indgår i pensionspuljerne. Der korrigeres for disse kursreguleri

 

54,361
252.966
93.752

1.746

  

 
 
 

-9
1.755

0

-310
402.515

 
 

 
  
   
 
  

 

  
 

184.540
0

-35
185.074

 
 

  

 

 
 
 
 
  

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
  
    

7 Materielle aktiver (forsat)

Afskrivninger Primo sussie dernede eanrrsarrer ;
i Årets afskrivninger ås plbereereenerenrderernrr
Tilbageførte afskrivninger …
»AF- og nedskrivninger Ulfimo … veedksdrerdssrenrsdedederrbererer ss Eesnerbeneger

Bogført beholdning ultimo sussssssessrsrernsnrenerrerrrren na rer rd VR
"Bogført værdi primo succeer regenter len .
Ejendomme, som instituttet har erhvervet til eget brug 2... i
u SEjendomme, som, instituttet har. overtaget i forbindelse
i med engagementer, og som søges afhændet DISA ERR

 

: i Seneste offentlige ejendomsvurdering .
. Ejendomsinteresser i alt vdleeceledsteesdteredeenedrene

' Heraf ejendomsinteresser, hvori der :
ikke drives kreditinstitutvirksomhed sussssseserenereenererenrere derned

Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitutvirksomhed ip

… af instituttets ansvarlige kapitalG surrender

 

Andre ordinære udgifter

Tab ved salg af anlægsaktiver

 

Skat

Lån & Spar Bank anvender a conto-skattemetoden, og der er betalt :a
Modtaget overskydende skat og godtgørelse udgør sine

Tilgodehavender hos kreditintitutter og centralbanker

 
 

Tilgodehayvender på opsigelse hos centralbanker KNGLANENS i
. Tilgodehavender hos: kreditinstitutier rs sl

  

” LøEetidsfordeling efter $restløbetid
Anfordringstilgodehavender Bl bhetredrrreeres

 
  

"Tillog med 3 måneder suse:
Over 3 måneder og til. og med 1 & SALERNLLGE

 

en På anfordring ; LA Deres ER BREDE

al Til og med 3 måneder lined ideer ; DL
Over 3 måneder og til.og med 1 år ;
Over 1 år og til og med 5 årssirerssernreire
Over 5 år .

| alt"

 

 

 

 

 

 

 

  

 

  

 

 
  
  

  

 

5.828
1.210
4.128
2.910

       
       
 
 
 
 
 
  
     
 
   
 
     
  
  

61.293
102.834
61.293

1.024.000
129.392
1.153.392

121.752
1.031.640
0

0
1.153.392

 
 
 
 

812.291
295.295
1.121.521
770.585
2.999.735

  

  

 

    
    
  
 
    
   

  
     
     
     
    

 

 

 

 

 

 

 

 

SOM EN T BANK SKAL VÆRE

 

MAE Sar tr.

  
 
 
 
 
      
     
     
      
    
    
    
   
   
  
   
 
 
 
 
 
    
   
  

17 Hensættelser til forpligtelser

"Hensættelser. til pensioner og lign. forpligtelser …...
ET al hd leder flusdeeskerrnssnres reen

18 Kapitalbevægelser

Aktiekapital
Primo slilslss lid bssedessgedrererersanertenrereenn rens renhr deg nerrr ns kr EE rr 280.798
"Anden til- Jafgang 0
; : Ultima de dnphersrdlerdenneneerrenrrsnrnnne 280.798
i "Overkurs ved "emission '
Primo sål oecsirdeltereterdbrrderddbrerrerrererere nerne rr RE 41.627
Ånden til-/afgang 0
Ultimo VEL nseedasrearterrrrenerrennrersernsgeedeen uudn 41.627

Overført resultat
223.517

0
223.517

dn jAnden til Jafgang
Bk : "Ulimo FUER use SERNEUR pvkerdee ml elsslekesler three ser error ds
Anvendt fil udbytte

 

Ånden til-/afgang secsssueesdeessrreerrserrdserrrnseree nerne
Ultimo

  
   
   
  
 
   
  
 

Henlagt af årets resultat
" PriMO Lesseceebebeesdeernsererrsnerd egerne 223.517
Anden:til=/afgang : 13.620
237.137

 
 

” UliMO siderne
i Egenkapital i alt

  

545.942
13.620
559.562

528.738

  
 
    
 

  

  
  
      

    

  

528.738

Vægtede poster uden for kandelsbeholdningen …..….. 3.891.558
Vægtede poster med markedsrisiko M.v. 645.709

d Vægtede poster i. alt 4.537.267
11,7%

er fradrag i iprocent af vægtede poster i alt
11,7%

 

 

 

 

 

 

 

  
      
   
 
 

   

ETS DES GEE:
i us kke-balanceførte poster

"Garantier m.v.

” Finansgarantier filed sure byreess
Øvrige garantier

i É dl als evkreskedelrenerrsrerenge frede

Andre forpligtelser S
"Øvrige forpligtelser

Noter, hvortil der'ikke henvises i regnskabet
21  Leasing- og lejeforpligtelser

sån & Spar Bank har indgået aftale om leje af en kundedatabase
: Lån & Spar Fond;:Databasen er taget i i brug 1. april 2000, og der er betalt
958. t. kr. i HJeosingydelse. :

 

ko foibindelse. med, salget af Reventldwsgade 10 og 12 er der indgår
FE lejekontrakt. Lejeforholdet kan fra Lån: & "Spar Banks side tidligst oj
fraflytning den 1. januar, 2016. Lejeførholdet kan fra udlejers side tidligst
; opsiges til fraflytning den 1. janvar 2021, ;

Kreditrisici

" Udlån:og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher.

 

: Offentlige myndigheder

Handel, fastaure ions” og hotelvirksomhed lee

Kredit= og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed ;…
”Ejendomsadministration og zhandel, forretningsservice 2.2
Øvrige erhverv ;
Palt erhverv

 

 

 

Private

 
 
 

"mt Bankens Jéngiv ng er "alene ydet fil plivate og foreninger. :
i "Årsagen til at en deler anført som erhverv er, af disse er registret i i i Det
; Centrale: irksomhedsregister méd et CVR nr. Dette kan f.eks. skylde

: Bierhverv.

 

 

295.489
14,166
309.655

 
 

 
   
   
  
    
 
   
     
  
 
 
 
 
     

 

 

 

 

 

VEN SES

"Valutarisiko

 

 

 

Aktiver i fremmed valuta i all M.M svsssseeeedidstsngerseerenenter
Passiver i fremmed valuta i alt...
Valutakursindikator 1 ss ceccedserrerereeseererrsrresgrereenrireeideneser
Valutakursindikator.1.i pct. af kemekapital efter fradrag ::-
Valutakursindikator:2 susdesdddesederseeersrres reddere serene ,
; Valvtakursindikator 2 i pct. af kemekopital efter fradrag i,
Se "Renterisiko.

 

EReniterisiko. på. gældsinstrumenter m.v. i alt.
"sRenterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko
Valuta: ”
DKK
EUR ….

EEN RESET SED SEE
] Josifiv, Merkedsværd! (efter modpartsrisiko)
: Modpart i med $risikovægt 0 pct. ses:

Modpart med risikovægt 20 pct.
"IModpart med risikovægt 100 pct, ussel veseedserteski ie ALDER

   

Der henvises til .kapitaldækningsbekendigørelsens & 27, stk. 3 og
8 12.for en oversigt over modparter tilhørende de tre risikokategorier.

 
 

FU FT TU SKET (5 Edele

i Hensot ultimo på udlån og garontidebitorer.

landorcd FE heDd på udlån og. gdrantidebitorer i procen

 
 
 

af udlån og garantier ultimo året …..
Tilgodehavender med standset renteberegning udgør ultimo året

rn STER TE ENT,

Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhøreride sik
stillelser stiftet for nedennævnte ledelsesmedlemmer. E:

: Ropræsertariskob

sikkerhedsstillelser
Direktion |
Bestyrelse
Repræsentantskab

 

 

 
   
 
       
     
     
     
     
    
 
 
 
 
 
 
 
   
  
 
  

15.383
0
15.383
2,909%
222
0,042%

1.095.379
1.066.385

 

 

 

         
   
   
 
   
   
   
 
  

 

 

  
   
 
 

 
 

 

Revisionshonorar

Samlet honorar til de 'generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhede
der udfører.den, lovpligtige revision ssssssssrirerenseererner renere sds ;
Heraf andre ydelser end revision 2.1 verbrnneleerreesssrere rr BE

Antal beskæftigede

"Det. gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret
iomregnet. til heltidsbeskæftigede isens sne

bisklksekabeen LAGE

Ulån & Spar Bank definerer nærtstående parter som bestående af:
Lån & Spar Fond, som ejer 8,5% af aktiekapitalen i Lån &Spår. Bank:
Lån & Spar Fonds bestyrelse som udpeges i blandt og af Lån & Spar: "Banks
bestyrelse.
Rationel Invest A/S, som er et 100% ejet datterselskab af Lån 8&Spar Fond.
Direktion, bestyrelse og repræsentantskab.
I henholdsvis note 21 (om leasingforpligtelser) og note 26
"(om Direktion, bestyrelse og repræsentantkskab) er.transaktioner.m
i nærtstående parter beskrevet.
n Mellem banken og Rationel Invest A/S er der indgået aftale om fo
” af investeringsforeningsbeviser. Aftalen har i 2000 medført en betal
"banken på 1.491 t.kr. :
” Herudover hår der kun været transaktioner af uvæsentlig betydning"

nærlstående. parter.
Finansielle omsætningsaktiver
Finansielle omsætningsaktiver værdiansat til markedsværd

Fuld,

i Forskellen mellem købsprisen på finansielle omsætningsktiv
munder å og den højere markedsværdi På opgørelsestidspun

"Finansielle omsætningsaktiver, der ikke'er værdianset til. —

mekedværd

Finansielle anlægsaktiver

; Øvrige" kapitalandele:

Samlet anskaffelsespris: LG ES vendes lee
Valutakursregulering . de rsveerederberrsrerreket vers SEER
Tilgang

Somlet anskaffelsespris vlimo useedede

 

 
 
   
 
  

   

 
  
 
  
 
 
  
 
  
  
 
  
 

    
 
    
   
   
 

  
 

2.433.563

 

 

 
  

 

 

 

FN TEORI: TS Ds lg

Uafviklede spotforrefninger
| alutaforrefninger, køb i
lutaforret: ingen salg.

Afstemning af skatteprocent

"Resultat. før skat.
; Beregnet skat med skatteprocent for 2000

5 Skatteeffekt of:

ikke skattepligtige indtægter/ikke fradragsberetligede omkostninger

 

 

Markedsværdi .
Positiv Negativ! markedsvæ

53.845
17.231 32%

 

 

 

 

 

 

 

EET EET IIS LEE puljepensionsordninger

 
   
  
 

Lån & Spar Bank A/S ekskl. EET

 
     
 
   
 

Resultatopgørelse mu
Refiteindtægter lii dsdenrndrererrrrnrernerr 384.407
Renieudgifter ver 163.261

Netto renteindtægter sussddseddedsrererrrerenerrrererreddreredsrerare ned : 221.146

  

 
 
    
     
      
    
  
   
    
  

Udbytte af kapitalandele

  

5.436
> Gebyrer og provisionsindtægter u næs 52.034
yen, 5.601

Afgivne gebyrer og: provisionsydgifter …
Netfo rente-og gebyrindtægter su teseereddhsrermnerhenernenkee 273.015

Kursreguleringer usssssscssseeesereersreretsnrenerre arrene ; i 11.855

Andre ordinære indfægter ul leucececesreressererreeeeerrrrn etern i 8.509

 
  
  
 

" Udgifter til personale og administration scient, : ; 227.067
, 2.340

636
2.490

 
  
 

 

Af og nedskrivninger på materielle aktiver...

  
    
     
  

un Andre" ordinære udgifter udslet

 

Fh og homoeker på dd

 
 
 

  

"Ordinært resultat Før skat SER lerede Elben ER 53.846

    
 
  
     
 
      
  
 
   

     
  
 
 
 

Skat 17.762

 
  

Åretsresultat 36.084

 
  

Renteindtægter/terminspræmie af:

    

  

54,361

ans 252.966
Obligationér. 75.644

; = Afledte! finansiélle. instrumenter bali. 1.746
: -310

 
 

 
 

Indlån i uescecosgetetntereeteenereeredelsrerdgrnerenernes nende rerrrnerdgenkrnerer . 162.727

Kursregulering af:
Obligationer, esksrkesssseedsnkagersekben

 

 

 

 

 

 

LÅN "SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

34 fortsat

    

Aktiver :

 
  
 

  
  
 

  
     
   
   
 
 
    
 

   
   

     
 
   
  
  

 

”Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanke 22.098

; Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. …. in 1.153.392

på i 2.999.735

1.673.840

vrede 108.428

elle aktiver usci es eaneltrentreemssernenktentrnnr 70.730

TEgne" kapitalandele srt ener rmkdernnede 30.824

Andre oktiver BEDE nmsdhadkeddrrsdehareree 161.568

Aktiver ialt 020 in 6.220.615
;: Passiver

 

76.800

  
      
   
   
 
 
  

 
 
 
 

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker ,….......

  
  
   
 
 
 
  
 
 

 
 
 

Indlån kh FINDES REESE RERSSESSEESSSSSEEEESSESKES LSE ELSE 5.235.289
"Andre passiver ; SÆR 345.474
102

3.388

Efterstillede kapitalindskud … BL ssnndldreseedtrsnnendere 0
JEgenkopital … 559.562
6.220.615

"Passiver:d OlELLLS. Eldele

  
 
 
 
   

ikke- balanceførte poster

 
 
 
 

316.236
316.236

Gårantier m.v.
ikke-balanceførte poster i alf ;Mgssssmrerersrsrrrreeles vre

  

 

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse i 1.000 kr.

Noter

1)

7)

 

Drift:
Faste udlån til kunder, primo MM. sscsssseserererrrrerrrerrenerrrrerrrnnernennen
Faste udlån til kunder, ultimo
Ændring i faste udlån til kunder
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve

 

 

Ændring i variable kreditter …..….u.ssssesserrererrreneernererennerrrnnnernenner
Ændring i udlån i altMGsssscssesserreneerrerrrerreerrrrrerrrrrnnrrrrrrsnnrnrrrnnen
Indlån primo

 

Indlån ultimo
Ændring i indlån 2…….ssssssseenrrrrrerreee .
Likviditetsvirkning af udlån og indlån

Resultatposter:
Netto rente- og gebyrindtægter M.G. ssscssssurrereeerenrererrnrnsennrnnenrner

  

Kursreguleringer netto M.…..sssseceeerrererrrerreretrererrererternerernensnnrnen
Andre ordinære indtægter og udgifter (MG. .sssscrererrertrrerenernnnen
Betalte omkostninger …….u..scsscersrrneeseerrnrrerrrnrenererenrnnerententnn erne
Reg. tab og hensættelser
Skatter sMssssssueeeereeerererseserereeersere rer rr rr rrees ennen
I alt pengestrøm fra resultatposter

 

 

I alt pengestrøm fra drift Å….….…..sscsssssrrrssrnnereresnrrenrrrrrerrennnrrrrrnnnnnee
Investeringer:

Ændring i obligationsbeholdning …..ssssrserrnrreenesrrnrrnrrrernennnnrner
Ændring i aktiebeholdning ......sssscssrrssrererrrerreeerrrernertennnne
Ændring i kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder.
Ændring i materielle og immaterielle aktiver Åsen

Ændring i andre aktivposter …...

 

I alt pengestrøm til investeringer ….....sscscsseererrrerenerrrennerrenrennnner
Finansiering:

Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto …..ssssssssersernnreenererrnnnnner
Ændring i andre passivposter MM ssssssssssssererrererrrrerrrrnernnneerrnenn
Ændring i efterstillede kapitalindskud …......ssssserserrerrrnnerntrtrener
Udbetalte udbytter fra foregående år GG.….….sssssssserenerrerrrrrrenerrsenernner
Andre bevægelser på egenkapitalen ….u.sssccnrnesrennennrrrenennner
I alt pengestrøm fra finansiering scenerne
Sammenfatning:

Pengestrømme fra drift …..…umsssssersrsrerrnrerrennnrrrrnnserrnrennnrnne
Pengestrømme fra investeringer
Pengestrømme fra finansiering
Ændring i likviditet u.ssccsesreererereerrrrrerrerrerretrrnrrrrernertrrtennnerrnn
Likvider:

Likvider primo ss rrrrererrrrrrrrerrnerrersrrrnrrtnsernnrrnnrnnen
Ændring kasse m.v. og gældsbeviser, der kan refinansieres .200-

 

Likvider ultimo smsesssseseresrererrerrresesersene nere snarere rr

 

 

2.332.248
2.319.011
-13.237
-39.315
55.019
2.467
6.159.100
5.914.053
245.047
-247.514

273.015
11.855
7.873
-227.067
-2.490
-17.762
45.424
-202.090

477.292
-41.668
0
-35.962
93.505
493.167

575.658
140.418
0
-22,.464
0
693.612

-202.090
-493.167
693.612
-1.645

23.473
-1.645
22.098

 

Noter til pengestrømsopgørelsen

1) Inkl. kursregulering på pantebreve t.kr. 176 i 2000 og t.kr. 2.330 i 1999.

2y Inkl. genoptagne sager

3) Inkl. kursregulering på obligationer t.kr. -2.661 i 2000 og t.kr. -34.816 i 1999.
4). Inkl. kursregulering på oktiert. kr. 11.384 i 2000 ogt.kr. 118.817 i 1999.

5) Korrigeret for afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver samt opskrivningshenlæggelser.

6) Andre aktiver, egne kapitalandele og periodeafgrænsningsposter.

7) Andre passiver, periodeafgrænsningsposter og hensættelser til omkostninger.

 

 

 

 

 

 

 

Bestyrelsens påtegning

Foranstående regnskab for 2000 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 22. februar 2001

Direktionen

Peter Schou Kaj Egon Hansen
Adm. direktør Direktør
Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen Anker Christoffersen
(Formand) (1. næstformand)
Helle Bagge Britze Svend Erik Christensen
Kurt Christiansen Flemming Hansen
Thomas Kruse Lisa Seehuusen

Dorte Knap Sørensen

fSisse Grønfeldt
Regnskabschef

Anni Herfort Andersen
(2. næstformand)

Svend M. Christensen
Flemming Skov Jensen

Jette Søe

 

 

 

 

LÅNS;SPAR

SOM ER BENT EF AL VÆRE

Forretningsorganisationsplan

1
1

Salg ! Udvikling
l

Videnkoordinator

 
 
  
      
       
        

    
 

1
1
Strøget I Esbjerg
Højbro Plads! — Kolding

Likviditet og investerinfNEXTba
I Storkundg ÅL
- Kapitalforvaltning

- Udland ,
Vesterbro
Frederiks- | k
3HBje Taastrup, Århus OY
Roskilde, Aalborg

 

  

 

 

 

" ngb'
I Forvaltning” 9

  

ETT:
Support

Teknologi-
rådgivning

Forretningsprocesse!
(efeu l NE

    

Produktion ; Planlægning
1

 

FORM EN BANK SKAL VÆRE

EH

Personkredsen

 

Repræsentantskab

Svend Eskildsen (formand)
Stig Andersen (næstformand)
Jørn Anker-Svendsen
Henrik Blandebjerg
Bent Carlsen

Frits Christensen

Grete Christensen

Per Clausen

Klaus Delman

Henning Fabricius

Jens Fage-Pedersen
Henrik Frimand-Meier
Henrik Fænøe

Hans Ole Frostholm
Ole Gjerløv

Kirsten Halkier

Torben Hansen

Årne Haugaard

Peter Ibsen

Bjørn Wikkelsøe Jensen
Finn Busse Jensen

Erik Nygaard Jespersen
Ivan Jespersen

Erik Jylling

Hasse Jørgensen

Steen Jørgensen

Sinne Kamstrup

Jens Kjærsgaard

Aase Langvad

Finn R. Larsen

Gorm Leschley
Jeanette Lyneli

John Vagn Nielsen
Svend Emil Nielsen
Paul Briniche Olsen
Bjøm Pallund

Kirsten Petersen

Poul Poulsen

Jørgen Rasmussen

Isa Rogild

Gerhard Bredo Simonsen
Sven-Aage Skyggebjerg
Jørgen Stampe

Kirsten Stallknecht
Dorthe Suldrup

Jan Svendsen

Birgitte Tausen

Kaj Thomsen

Ole Valentin-Hjorth
Ole Weiss

Peer Withagen

Jørgen Peder Aasberg

Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen

(formand)
Medlem af bestyrelsen for
Knudemosen A/S

Anker Christoffersen

(1. næstformand)

Formand for Molslinien A/S og
Refshaløens Ejendomsselskab A/S,
næstformand for Foras A/S,
medlem af bestyrelsen for

AYS Bjørnskov & Co.,

LD Energi A/S, LD Off Shore A/S,
PFA A/S, RUNA Forsikring A/S,
Virke A/S

 

Anni Herfort Andersen

(2. næstformand)

Formand for FS Design ApS,
A/S Hotel Frederiksdal,
LPA-Holding A/S og
Lærernes Pension A/S

Helle Bagge Britze
Medarbejdervalgt

Svend Erik Christensen

 

Svend M. Christensen

 

Kurt Christiansen

 

Flemming Hansen

Udpeget af Økonomiministeriet
Direktør for Holst Holding A/S og

Holst Sko A/S, medlem af bestyrelsen

for Euro Sko Center A/S, G. Falbe
Hansen A/S, Holst Holding A/S og
Holst Sko A/S

Flemming Skov Jensen

Formand for Helsingør Fælles-
bageri A/S, næstformand for
Kelsen A/S, medlem af bestyrelsen

for Dansk Erhvervsinvestering A/S og

Dansk Industri Invest A/S

Thomas Kruse
Medarbejdervalgt

Lisa Seehvusen
Medarbejdervalgt

Jette Søe

Dorte Knap Sørensen
Medarbejdervalgt

Direktion

Adm. direktør Peter Schou

Medlem af bestyrelsen for SDC
Holding A/S, SDC Udvikling A/S,
SDC af 1993 A/S og Finanssektorens
Datadrift A/S

 

Bestyrelsen har jfr. Bank -og
Sparekasselovens & 19 e, stk. 1 god-
kendt disse hverv.

Direktør Kaj Egon Hansen

Medlem af bestyrelsen for Livsforsik-
ringsaktieselskabet Samarbejdende
Liv & Pension

Bestyrelsen har jfr. Bank -og
Sparekasselovens & 19 e, stk. 1 god-
kendt dette hverv.

Intern Revision

Revisionschef Hans-Jørgen Andresen

 

LÅNÉ:SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Personkredsen
—etsenkredsen

Lokalråd

Esbjerg

Kurt Bjerre (formand)
Susanne B. Jensen (næstformand)
Kurt Abildgård

Kent Nim Andersen
Søren Brinch-Fischer
Torben Borup Christensen
Mogens Dahlstrøm

Ilse Didriksen

Heine $. Eskesen

Niels Hedeager

Hanne Madsen

Per Bonde Nielsen

Anni Pilgaard

Nancy Steffensen

Kolding

Søren Wilhardt (formand)
Per Jørgensen
(næstformand)

Frede Andersen

Inger Lis Andresen
Djon Bak

Karsten Cordiz

Svend Flugt

Søren Peter Iversen
Axel Jørgensen

Jytte Kristensen
Margit Nissen

Bent Oehlenschlager
Ester Olesen

Karsten Wase Petersen

Odense
Gunner Klovborg Christiansen (formand)
Irma Trebbien (næstformand)
Henrik Andersen

Jette Christensen

Jan Gregersen

Hans Illum Hansen

Stig H. Jensen

Ruth Kellebjerg

Ole Willum Mortensen

Kurt Bønnelykke Nielsen
Kjeld Pedersen

John Seier Petersen

Niels Munkholm Rasmussen
Bo Smith

Aalborg

Misse Thomsen (formand)
Ole Christensen
(næstformand)

Ole K. Hansen

Arne Haugaard

Steen Møller Jensen
Henning Jørgensen
Vagn Jørgensen

Kirsten Hector Knudsen
Bjarne Krogh

Børge Nielsen

Claus Pedersen

Jan Sørensen

Poul Erik Sørensen

Jytte Wester

Århus

Peter Ibsen (formand)
Hans Kjærgaard Jensen
(næstformand)

Peter Hansen

Claus Peter Hartmann
Kim Henriksen

Elin Tveskov Jensen
Jette Tina Jensen

Niels Peter Kjær

Steen Madsen

Bent Møller

Jette Randrup

Hans Rechendorff
Ebert Nielsen Scharling
Rolf Verge

 

 

 

 

 

 

 

LÅN ÅSPAR

SOM EN BANK SKAT VÆRE

Personkredsen
rs edsen

Ledende medarbejdere

Vicedirektør Carsten Colfach
Vicedirektør Henrik Juul
Underdirektør Kai Lindberg

Rådgivningscentre

Områdechef Karin Andresen, Høje Taastrup

Bestyrer Dorte Knap Sørensen, Roskilde
Bestyrer Peder Bay-Jensen, Lyngby
Områdechef Carsten Nygaard, Vesterbro

Bestyrer Torben Andersen, Frederiksberg
Områdechef Hans Tvede, Strøget

Bestyrer Claus Sparrevohn, Højbro
Områdedirektør Søren Larsen, Odense

Bestyrer Jan Knudsen, Odense

Bestyrer Claus Christensen, Kolding

Bestyrer Lene Salvesen, Esbjerg
Områdedirektør Kim Stryhn, Århus

Bestyrer Knud Pedersen, Aalborg

Stabsafdelinger

Projektchef Claus Havemann Andersen
Kreditchef Anette Iversen Andersen
Salgschef Henrik Byrnel

Juridisk chef Birgitte Drewes
Udlandschef Claus Fribert
Regnskabschef Sisse Grønfeldt
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen
Afdelingschef Heidi Kjærum, Lån & Spar Kontakt
Kontorchef Jørgen Lange

Logistikchef Jørgen Lund

Kontorchef Ole Løndal

Inkassochef Tina Messerschmidt
Områdechef Peter Mølkjær

Analysechef René Ostenfeld
Storkundechef Henrik Ringholm
Områdechef Jesper Schiøler
Områdechef Claus Sejling
Afdelingschef Søren Thomsen, Lån & Spar Support
Personalechef Keld Thornæs

Internetchef Brian Vilhelmsen, NEXTbank
Depotchef Ingrid Wahl

ANSER

SOM EN BANK SKÅL VÆRE

 

Regnskabet findes på internetiet på adressen:
www.lsb.dk

 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Hovedkontor
Højbro Plads 9-11
Postboks 2117
1014 København K
Telefon 3378 2000
Telefax 3378 2009
e-mail: Isbælsb.dk

Esbjerg
Strandbygade 21
Postboks 1043

6700 Esbjerg

Telefon 7513 2000
Telefax 7513 0021
e-mail: esbjergØlsb.dk

Frederiksberg

Gammel Kongevej 146
2000 Frederiksberg

Telefon 3379 2260

Telefax 3379 2268

e-mail: frederiksbergÆlsb.dk

Højbro Plads

Højbro Plads 9-11

Postboks 2117

1014 København K

Telefon 3378 2300

Telefax 3378 2309

e-mail: hoejbro pladsÆlsb.dk

Høje Taastrup

Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup

Telefon 4350 2500

Telefax 4350 2509

e-mail: taastrupØlsb.dk

Kolding

Buen 2

Postboks 228

6000 Kolding

Telefon 7550 0200
Telefax 7550 0255
e-mail: koldingÆlsb.dk

Lyngby

Jernbanevej 6
Postboks 20

2800 Lyngby

Telefon 4520 2600
Telefax 4520 2609
e-mail: lyngbyGIsb.dk

Odense

Slotsgade 2

Postboks 1190

5100 Odense C
Telefon 6613 8080
Telefax 6613 8688
e-mail: odense&Ælsb.dk

Roskilde

Djalma Lunds Gård 9
Postboks 610

4000 Roskilde

Telefon 4631 2900
Telefax 4631 2909
e-mail: roskildeØlsb.dk

Strøget

Vimmelskaftet 46
Postboks 1190

1011 København K
Telefon 3338 2400
Telefax 3338 2409
e-mail: stroegetØlsb.dk

Vesterbro
Reventlowsgade 12
Postboks 302

1502 København V
Telefon 3378 2200
Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbro&lsb.dk

Aalborg

Algade 58

Postboks 1659

9100 Aalborg

Telefon 9816 2033
Telefax 9816 6488
e-mail: aalborgÆlsb.dk

Århus

Ryesgade 23

Postboks 120

8100 Århus C

Telefon 8612 2733
Telefax 8619 9856
e-mail: aarhusÆlsb.dk

alt.
Reventlowsgade 12
Postboks 399

1504 København V
Telefon 7015 4040
Telefax 3378 2409
www.altkort.dk

NEXTbank
www.nextbank.dk
kontaktænextbank.dk

Internetadresse:
www.lsb.dk

CVR:
13538530

 

 

SOM

EN BANK SKAL VÆRE

Revisionens påtegning

Intern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksom-
heder og finansielle koncerner og efter almindeligt anerkendte revisionsprincipper. Vi har tilrettelagt og udført revisio-
nen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler.
Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for
de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder vurderet den af ledelsen valgte regnskabsprak-
sis og de udøvede skøn, samt at årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabsaf-
læggelse, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 22. februar 2001

     

 
   

ah
frræ Jørgen Andresen

Revisionschef

Ekstern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med
henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisio-
nen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i regn-
skabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og
de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabs-

aflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 22. februar 2001

Grothen & Perregaard Å
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsayftoriseret RÅvisionsak

   

   
  
 

Høedt Thomsen Å
Skitsdutoriseret rewgor Statsøutoriseret rævisor

 

Bestyrelsens påtegning

Foranstående regnskab for 2000 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 22. februar 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Direktionen
PøterÆch 8 Kaj Egon Hansen st,
direlfør 4 Direktør sn bela
rønfeldt
Regnskabschef
Bestyrelse
Tommf Agefskov Thomsen Anker Christoffersen SØ Anni Herfort ker ke Q
(Formand) / (1. næstfornand) (2. næstformand)
- tJ OUR
g i Svend Erik Christensen Svend M. Christensen
rør iD
hue. Ca nere men. ; ZY F &
Kurt Christiansen Flemming Hansen Flemming/Skov fedsen
For SEERE -
hin Lisa Seehuusen Jetfe Jøe

 

Foranstående årsregnskab for 2000 godkendtes på den ordinære
generalforsamling afholdt i København, den 21. marts 2001.

 

Dir nteæns underskrift

Hovedkontor,
Højbro Plads 9-11
Postboks 2117
1014 København K
Telefon 3378 2000
Telefax 3378 2009
e-mail: Isbæelsb.dk

Esbjerg,
Strandbygade 21
Postboks 1043
6700 Esbjerg
Telefon 7513 2000
Telefax 7513 0021
e-mail: esbjergelsb.dk

Frederiksberg,

Gammel Kongevej 146
2000 Frederiksberg
Telefon 3379 2260
Telefax 3379 2268
e-mail: frederiksbergelsb.dk

Højbro Plads,

Højbro Plads 9-11
Postboks 2117

1014 København K
Telefon 3378 2300
Telefax 3378 2309
e-mail: hoejbro, pladselsb.dk

Høje Taastrup,

Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup

Telefon 4350 2500

Telefax 4350 2509

e-mail: taastrupelsb.dk

Kolding,

Buen 2

Postboks 228

6000 Kolding
Telefon 7550 0200
Telefax 7550 0255
e-mail: koldingelsb.dk

Lyngby,
Jernbanevej 6
Postboks 20

2800 Lyngby
Telefon 4520 2600
Telefax 4520 2609
e-mail: lyngbyelsb.dk

Odense,

Slotsgade 2
Postboks 1190
5100 Odense C
Telefon 6613 8080
Telefax 6613 8688
e-mail: odense&lsb.dk

Roskilde,

Djalma Lunds Gård 9
Postboks 610

4000 Roskilde
Telefon 4631 2900
Telefax 4631 2909
e-mail: roskildeelsb.dk

Strøget,
Vimmelskaftet 46
Postboks 1190

1011 København K
Telefon 3338 2400
Telefax 3338 2409
e-mail: stroegetelsb.dk

| Vesterbro,

Reventlowsgade 12
Postboks 302

1502 København V
Telefon 3378 2200
Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbroelsb.dk

Aalborg,

Algade 58

Postboks 1659
9100 Aalborg
Telefon 9816 2033
Telefax 9816 6488
e-mail: aalborgelsb.dk

Århus,

Ryesgade 23
Postboks 120

8100 Århus C
Telefon 8612 2733
Telefax 8619 9856
e-mail: aarhuselsb.dk

alto,
Reventiowsgade 12
Postboks 399
1504 København V
Telefon 7015 4040
Telefax 3378 2409
www.altkort.dk

NEXTbank,
www.nextbank.dk
kontaktenextbank.dk

Internetadresse:
www.isb.dk

CVR:
13538530

90 68 OL LE NT:

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

xej
4 0XZ£I

opus

g paraanog

uaryu3g9

N

mr ngent es

 

00

NG

EN

oOo

Årsregnskab

2000

Lækker 2V'er p: i
trendy Vesterbro
Lejl. er flot istandsat mm. al:
gulve, hvide væggellofter Cx.
brugsret til gårdanlæg M. grili -
borde/bænke. Lejl. indeh: Super”
lys stue M. nyafhøvlede gulve og
stukkant, lækkert køkken i lys eg
m. hårde hvidevarer, skønt, nyere
ficahadevær. m. gulvvarme, stort

de:

0016 08236.

 

SPAR”

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

 

Generalforsamling:.
Bankens ordinære generalforsamling afholdes
den 21. marts 2001, kl. 16.30 på

Radisson SAS Scandinavia Hotel,
Amager Boulevard 70, 2300 København S

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Indholdsfortegnelse

 

 

 

 

 
   
 

 

     

   
 
 

 

 

  
 

Mission 4 Risikoområder ce enveesesesenesese vere vene ve vee 31
Vision 4 Kurs og renterisiko 1......sssseseeeserrsereesrreneee 31
Årsberetning: Renteswap og udeladelse af kursregulering .… 33
Aktiviteterne i 2000 .....ussceceecrensessereseree 5 indgåelse af renteswap 33
En holdnings- og værdidrevet bank .….[.[.[.. 6 Afdækkede forretninger 33
Nyt distributions-, ekspeditions- og Kursregulering af ikke afdækkede fastrentelån 33
salgssystem. 1....useseeeeeeneeresere seeren en rere erne 8 Kreditrisici … … 34
Alliancer 1...sescuseserenensernererekenrrengerrenertnner 9 Lån til lønmodtagere 34
Værdipapirområdet … 10 Garantistillelse for pantebreve 35
Teknologiområdet senere 10 Lån til faglige organisationer 35
Lån & Spar NEXTbank.dk scenerne 12 Lån til erhvervskunder og spekulative
Internet 1... sense veressseeetre ener rene rrrerrrrernee 13 låneaktiviteter .......ssseverreerereesererenesseeee 35
Udvikling af organisation og medarbejdere … 14 Pengemarkedsplacering hos
Øvrige aktiviteter scenerne 16 erhvervsvirksomheder sc ueserereeeeeer 35
Aktieselskabslovens & 28 a. …..….….dsessreernreee 17 Forbrugsfinansiering - alt. 1... 35
Det finansielle helbred scene 18 Startlån/kredit-koncept ........ssneerererererrree
Den økonomiske baggrund … … 18 20%-garanti overfor BRFkredit
Resultatet for 2000 …….W.GW..u.dsssssseceseeeerrernrnerrnee 19 Hensættelsesprincipper ........ssssescesereerrreee
Balancen ultimo 2000 21 Hensættelsespolitik - udlån …........ssssceeeee:
Pengestrømme … 22 Generel hensættelse
Det strategiske helbred 1... 22 Statistisk hensættelse
Medarbejderne ..........ssseesecereeeeenersrrreerernee 22 Afskrivning - udlån ......ussseseresseersereeserernee
Konkurrencesituationen … 23 Hensættelsespolitik - pantebreve …. 37
Intern og ekstern teknologi 1... 25 Afskrivning - pantebreve .……..... 37
Kunder og image ...…...ssssssceseeeeeesersetrrrrerre 26 A- og B-hensættelser 37
Forventninger til fremtiden 1... 28 A-hensættelser …Å..….. em. 37
Afsendte B-hensættelser ........Mssenseresseenteeerrnresenee 37
fondsbørsmeddelelser i året 2000 .….[.. 30 Afskrivninger og hensættelser
for 1996 - 2000 I 1.000 KR. MG... ssssceseserrreees 38
Regnskab:
Anvendt regnskabspraksis ........sssceceseeenee 40
Resultatopgørelse i
sammendrag 1996 - 2000 .….G…..ssscseeeerererree 42
Balance i sammendrag 1996 - 2000. … 43
Nøgletal 1...ssssseneeeersererererterresrer ken rnrnsree 44
Resultatopgørelse 2000 …….….ssscserreresersererrnee 46
Balance pr. 31. december 2000 … 47
Noter s.u.ssssssseeeeresereenenr ere nesker ets rrekre renen renne 48
Pengestrømsopgørelse 1... sc sesesenererserree 62
Bestyrelsens påtegning … 63
Revisionens påtegning …... 64
Forretningsorganisationsplan .… … 65
Personkredsen 0rcrseresee anenenenenenesevevevere, 66

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Mission

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Lån & Spars mission er at sikre danske forbrugere gode priser og ordentlige vilkår i en bank.

Vision:
-… Den bedste bank i Danmark for private kunder.

-— Overblik over Privatøkonomien. Banken skal stille alle relevante informationer til rådighed for
kunderne, så de kan tilrettelægge en sund privatøkonomi.

-— Lønsomhed. Bankens afkast skal svare til renten på en 10-årig statsobligation plus et risikotillæg
på 2 - 3% p.a.

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Årsberetning for regnskabsåret 2000

 

Årsberetningen er opdelt i 3 afsnit.

Først beskrives hvilke aktiviteter banken har
gennemført i 2000. Derefter beskrives det fi-

nansielle helbred, der omfatter henholdsvis

den økonomiske baggrund, resultatet for 2000
og balancen ultimo 2000. Afslutningsvis be-

skrives det strategiske helbred, der omfatter

kunderne, medarbejderne, teknologi, konkur-

rencesituationen og fremtiden.

Aktiviteterne i 2000

Vi har i de senere års beretninger beskrevet

2

udviklingen på ”Dankortområdet”. Det har vi

gjort, fordi det er et meget centralt område for

hele betalingsformidlingen i Danmark.

Som tidligere beskrevet er vi nu i en periode,

hvor bankerne har indgået en aftale med Er-

hvervsministeren om, at betalingskortlovens

8 20 kan ændres, så der kan indføres gebyrer

på Dankortet, forud-
sat bankerne samti-
dig skaber fuld kon-

kurrence på området.

Hvor finder man en bank,

 

Betingelserne for, at der kan siges at være fuld

konkurrence, er aftalt til følgende fire punkter:

-= Der skal være en flerhed af udstedere af
betalingskort, herunder skal flere udstedere

uafhængigt udstede debetkort.

-… Der skal være en flerhed af udbydere, der
kan indgå aftaler om indløsning, herunder
en flerhed af pengeinstitutter, der tilbyder
betalingsmodtager indløsning af betalings-
kort, herunder Dankortet.

-… Der må ikke være tekniske krav for Dan-
kort-indløsere, der hindrer, at betalings-
modtagers Dankort-terminal kan anvendes
i forbindelse med gennemførelse af trans-
aktioner med andre betalingskort, som op-
fylder internationale standarder, for eksem-
pel detailhandelskort og kreditkort.

-— Der må ikke være tekniske krav fra Dan-
kort-indløsere, der hindrer, at betalings-
modtagers Dankort-ter-
minal kan kobles op på
andre indløsere/opera-

i tører end pengeinstitutter
| eller PBS,

som ikke hæver øjenbrynene, når man vil realisere sig selv?

 

 

SOM EN BA

 
 

SPÅ

INK SKAL VÆRE

 

Bankernes udspil til skabelsen af fuld konkur-
rence kom i år 2000. | en pjece kaldet Fremti-
dens Kortmarked beskriver Finansrådet - Pen-
geinstitutternes Forening - hvordan de forestil-

ler sig det fremtidige kortmarked.

PBS (Pengeinstitutternes BetalingsSystemer), der
er fællesejet af næsten samtlige landets penge-
institutter, har hidtil haft monopol på betalings-
formidlingen. For at ophæve dette monopol,
har man opdelt betalingsformidlingsopgaven i
3 områder, nemlig indsamler-, indløser- og |

processoropgaven.

Forslaget indebærer, at PBS fremtidigt alene

skal varetage processoropgaven, der består af
behandling af betalingstransaktioner, herunder
godkendelse af transaktioner, telefonservice og

indsigelsesbehandling m.m.

Indløserrollen foreslås varetaget af de enkelte
pengeinstitutter. Indsamlerrollen, der består af
overførsel af transaktioner, oprettelse og ved-
ligeholdelse af registre, netværk m.m., forven-

tes at skulle løses af teleselskaber.

Ikke overraskende har forretningerne via deres

organisationer taget afstand fra udspillet.

Hele sagen er efter vor opfattelse ved at udvik-
le sig til et spil Sorteper! Alle er enige om, at
det bliver forbrugerne, der kommer til at betale
den endelige regning enten via direkte gebyr-
betaling eller via indirekte betaling til forretnin-
gerne, eller som hidtil indirekte til pengeinstitut-
terne via overvæltning på rentemarginal og øv-

rige gebyrer.

Men spørgsmålet er tilsyneladende, hvem for-

brugerne skal trække Sorteper hos.

Det er et alt for vigtigt og vitalt område for det
danske samfund til, at det kan overlades til de

stridende parter at bestemme de fremtidige

strukturer.

"Vihar fortsat verdens billigste og mest effektive

”betalingsformidlingssystem, hvorfor det vil be-

røre den samlede ressourceallokering i det

danske samfund.

Det er fortsat Lån & Spars opfattelse, at lovgiv-
erne skal blande sig og tage ansvar.

Billedet svarer meget godt til jernbaneproble-
matikken i Danmark. Det offentlige er ved at
forberede togdriften til privatisering, mens selve
infrastrukturen (skinnelegemet) bevares i en

statslig styrelse - Banestyrelsen.

Vi mener, at det offentlige også skal overtage
infrastrukturen i betalingsformidlingen. Derefter
kan der fastsættes priser til henholdsvis forbru-
gere, forretninger og banker i forhold til, hvor
meget glæde og hvor mange besparelser, de
respektive brugere har af systemerne.

Efter regnskabsårets udløb - netop i skrivende
stund - har de to megabanker, der tilsammen
udgør mere end 70% af dansk bankvæsen,
meldt ud, at det for dem ikke er afgørende at
eje aktier i PBS. Netop den udvikling vi frygter.
Det vil nemlig være ensbetydende med flere in-
frastrukturer i Danmark med deraf følgende

dyrere betalingsformidling for forbrugerne.

En holdnings- og værdidrevet bank
Lån & Spar har i regnskabsåret fortsat sin virk-
somhed på det fundament, der er skabt siden
1990.

| 2000 kunne vi fejre 120 års jubilæum. Efter
en tur i arkiverne støvede vi bankens åbnings-

annonce fra 1880 af. Vi synes, det er bemærk-

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

elsesværdigt, at bankens fundament stort set er året før har vi benyttet dette medie til at orien-

identisk med stifternes ønske for 120 år siden. tere vore kunder om, hvad der foregår i ban-
ken. På lignende vis har vi orienteret om æn-
Vi fortsatte med udgivelsen af vort kundema- dringer på det privatøkonomiske område, som

gasin TEGNEBOGEN. Som ved introduktionen

TEGNEBOGEN

LÅN & SPAR BANK. - SOM EN BANK SKAL VÆRE OKTOBER 2000 KUNDEAVIS NUMMER 4

var relevant for vore kunder.

 

 

 

  

 

 

 

1880.

| dm

Aboniemenispris i Kjøbenhavn 5 Kroner 50 Øre Kvartwlei, I Krone 85 Øre pr. Maaned enkelte Nr, 15 Ore: Udenfor
Kjobenkavn 6 Kr. 32 Øre pr. Kvartal fri i Huset. Hver Segne-Afien udgaar et Nuner,

 

Torsdagen den 28. Oktober.

Nr. 282

 

For 32 aar siden stiftedes der
af en mindre Kreds en Forening
med det Formaal at hjælpe Em-
beds- og Bestillingsmænd, som
uden egen Skyld paa Grund af
Sygdom, Forflytelser og lignende
Aarsager kom i Pengeforlegenhed,
fra at falde i Hænderne paa
åagerkarle og derved betræde en
Vej som næsten uundgaaelig fører
til Fordærvelse, I dette Øjemed
sammenskød man ved Hjælp af
Understøttelse fra forskjellige
velstaaende Medborgere et Fond,
af hvilket der tilstaas Laan ul
Embeds- øg Bestillingsmænd paa
saadanne Vilkaar, som passe il
deres Forhold og mod en saadan
Rente, at der, efter Fradrag af
Omkostningerne, netop gives
interessenterne i Fondet en Rente
af4 pCt. Laanene tilstaas dog ikke
uden nøje Undersøgelse af Ved-

kommendes personlige Forhold,
og et Hovedhensyn er det, at
Laantagerne ikke ere Personer,
som suge et stadigt Misforhold
mellem Indtægt og Udgift dækket
ved Laan. Bestyrelsen af Fondet
er ulønnet.

I den Tid Foreningen har
bestaaet, har den formentlig ud-
rettet meget Godt, hjulpet Mange,
som ellers maaske vilde være gaaet
ul Grunde, Nu, da Tiderne ere
blevne endnu vanskeligere for Em-
bedsmændene, idet de have mistet
der Dyrridstillæg, som de havde
gjort sikker Regning paa, ére saa
mange af' dem komne tilbage, at
Foreningens smaa Midler ikke læn-
ger strække til for at dække den tit-
stedeværende Trang, og man hen-
vender sig derfor til Offentlighe-
den med Opfordring til at støtte

Foreningen ved at tegne sig før
Andele i dens Grundfønd, De ind-
skudte Summer blive forrentede
med 4 pCt, p.a., øg da Forenin-
gen hidtil, uagtet den har udøvet
en temmelig udstrakt Virksomhed,
ikke har tabt en eneste Øre ved
sine Udlaan, og den desuden, dels
ved Gaver, dels ved Opsparing har
erhvervet sig et forholdsvis ikke
ubetydeligt Reservefond, tør man
gjøre sikker Regning paa vedva-
vende at kunne give den nævnte
Rente,

Man vil saaledes kunne forene
det, at gjore en god Gjerning, med
at faa en Rente, som under de
nuværende Forhold er nogenlunde
tilfredsstillende.

Andele, lydende paa 100, 200,
500 og 1000 Kr., kunne tegnes hos
enhver af Untertegnede,

 

Å. u Barner, MM, Nathansen, J.C. Jacobsen,
Qvertoldinspektor. Redaktionssekretær. Dr. Phil,, Brygger.
JF. Holbech, PC. Rothe, H.L. Moe,
Professor, Skoledirektør. Stiftsprovst, Kommandør,
H. Håncke, A.C. Schmidt H.C. Petersen,
Telegrafdirektør. Kontorchef i Krigsministeriet Overposimester.
H. H, Kayser. FE Falbe Hansen, FA Scharling,
Tomrermester, Professor. Dr. Juris. Professor.
Landsthingsmand. G. M. Holbek, C.H. Shaw, ,
Oberst, Høiesteretssagforer. seen
gm nn ga? gone
Na
Sag met
For 120 år siden:

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Nyt distributions-, ekspeditions- og
salgssystem

Den i 1999 påbegyndte ændring af bankens
daglige driftssystem fortsatte i 2000 i hastigt

tempo.

Hvor vi havde forventet, at sammenlægningen
af rådgivningscentrenes administrative funktio-
ner ville stå på i en periode over 2 år, så nåe-
de vi i løbet af 2000 næsten til vejs ende. Ved
udgangen af regnskabsåret udføres op til 90%
af rådgivningscentrenes administrative rutiner i

den centrale enhed.

Vi ændrede samtidig enhedens navn fra Lån &
Spar Administration til Lån & Spar Support.

På lignende vis fortsatte udviklingen af den
centrale rådgivningsafdeling. Samtidig udvik-
ledes afdelingen til også at besvare alle e-
mails, der kommer til banken. I lyset af dette

ændrede enheden navn til Lån & Spar Kontakt.

Centraliseringen har væsentligt øget bankens
mulighed for opfølgning og servicering overfor
bankens kunder. Mere end 10% af bankens
kunder er via
denne enhed
hver uge i kon-
takt med ban-
ken.

Hvor finder man en bank,

 

Lån & Spar Kontakt indgår i bankens centrale
salgsområde. Også dette område gennemgik
en spændende udvikling i det forløbne år. Ca.
70% af de indkomne telefonsamtaler bliver af-
viklet på stedet, således at kunderne undgår at
blive stillet om til flere forskellige medarbejde-

re.

Bankens centrale salg blev struktureret og sy-
stematiseret, ligesom såvel Bilfinansiering som

Systemsalg fandt sine ben at stå på.

| Bilfinansiering udvikledes flere nye koncepter,
der via autoforhandlere og bankens decentrale
enheder distribueres til eksisterende og poten-
tielle kunder. Ikke mindst via disse aktiviteter
lykkedes det i regnskabsåret at opnå en til-
fredsstillende afsætning af billån. Selve billåns-
området var ellers påvirket af et faldende salg
af nye biler i niveauet 20-30%.

Systemsalg har i årets løb arbejdet meget på

de indre linier med konceptudvikling og pro-

duktmodning. | sidste del af regnskabsåret er

der indgået samarbejdsaftaler om systemsalg

med en række faglige organisationer. Samar-

bejdet omtales nærme-
re i afsnittet om det

strategiske helbred.

som sætter lånene i bero, når manden pludselig skrider?

 

 

É

SP

SOM EN BANK SKAL VÆRE

  

Den bærende idé i det nye distributions-, ek-
speditions- og salgssystem er den rationelle,
og dermed omkostningsbesparende afvikling
af flere produkt- og kundeplatforme på et ef-
fektivt, centralt backoffice system. Dette fremgik
tydeligt, da vi medio 2000 påbegyndte afvik-
ling af Lån & Spar NEXTbank.dks backoffice-
funktioner i henholdsvis Lån & Spar Support,
Lån & Spar Kontakt og Lån & Spar Systemsalg.
Såvel kundetilfredshed som lønsomhed fik et
væsentligt løft i positiv retning.

Til understøtning af den fortsatte udvikling af
bankens forretningsprocesser, har vi etableret
en særlig enhed, der alene beskæftiger sig
med optimering af forretningsprocesser i bred
betydning. Enheden er ved hjælp af specialise-
rede teknologiske værktøjer i stand til at plan-
lægge og afvikle bankens forretningsprocesser
i forlængelse af ledelsens strategiske udvik-
lingsønsker. Ikke mindst sammenbindingen af
bankens applikationer fra elektroniske medier
til bankens grundliggende edb-systemer for-
ventes at bidrage ganske væsentligt til den fort-

satte lønsomhedsudvikling i banken.

På lignende vis kan de anvendte scoreværktø-
jer m.m. anvendes til en hensigtsmæssig opti-
mering af bankens generelle interaktion med

kunderne.

Alliancer

Banken har fortsat et ønske om kun at udvikle
bankydelser til sine kunder. For at tilbyde kun-
derne en samlet attraktiv finansiel serviceydelse
har vi indgået alliancer med finansielle aktører,
der grænser op til bankens interesseområde.

Aktiviteten tjener samtidig det formål at hegne
kunderne ind, så de ikke løbende udsættes for

 

henvendelser fra andre finansielle aktører, der
ved hjælp af supplerende aktiviteter forsøger at

hverve kunder til deres bankaktivitet.

På realkreditområdet har vi fortsat samarbejdet
med BRFKredit. Samarbejdet forløber fortsat
ganske tilfredsstillende. BRF har været i stand
til kontinverligt at udvikle rådgivningsydelser,
som vi samtidig har haft mulighed for veder-
lagsfrit at tilbyde vore kunder. Som eksempel
på dette har vi i det forløbne år kunnet tilbyde

vore kunder konverteringsovervågning.

På skadesforsikringsområdet har vi fortsat sam-
arbejdet med den række af skadesforsikrings-
selskaber, der udspringer af samme kreds som

Lån & Spar.

I sidste kvartal af 2000 har vi testet vore kun-
ders interesse i rådgivning og salg af skades-
forsikringer formidlet af banken. Vi har i hen-
holdsvis Lyngby og Høje Taastrup rådgivnings-
centre tilbudt kunderne samtaler med assuran-
dører fra en af vore samarbejdspartnere. Til-
budet er blevet positivt modtaget af kunderne.

På livsforsikringsområdet fortsatte vi i begyn-
delsen af året samarbejdet med SAMarbejden-
de LIV & Pension A/S. På foranledning af sel-
skabet har der hen over året pågdået overvej-
elser om mulighederne for at forøge selskabets
volumen, i den hensigt fortsat at kunne tilbyde
konkurrencedygtige administrationsomkostnin-

ger.

Overvejelserne mundede ud i et tilbud om
sammenlægning med Almindelig Brand Liv og
Pension, der ville medføre en væsenilig højere
volumen med dertil hørende attraktive vilkår for
kunderne. Ved udgangen af 2000 tiltrådte vi,
sammen med de øvrige aktionærer, at selska-

 

   

SP

SOM EN BANK SKAL VÆRE

  

 

bet sælges, således at kundernes afkast (alt
andet lige) ville kunne forøges med reduktio-

nen i administrationsomkostningerne.

| starten af år 2001 har vi indledt samarbejde

med livsforsikringsselskabet AKTIVA, om distri-

bution af dette selskabs livsforsikringsprodukter
til bankens kunder.

Værdipapirområdet

Afledt af kundernes stigende forretningsomfang
har hovedaktiviteten på værdipapirområdet
været en organisatorisk tilpasning. Området er

gennem de senere år vokset fra ca. 10 til ca.
30 medarbejdere.

Området er blevet opdelt i et kundevendt om-
råde og et administrativt område.

| takt med befolkningens stigende interesse i
værdipapirhandel, er handelsomfanget i ban-
ken steget væsentligt. Især kundernes handel

via Internet er steget.

Også i 2000 har vi skrevet til kunder med et

indestående på opsparings- og pensionskonti
over 100.000 kr. for at gøre opmærksom på

bedre afkastmuligheder ved investering i vær-
dipapirer.

Kapitalforvaltningsområdet, der varetager por-
teføljeforvaltning for organisationskunder, har

fortsat sin tilfredsstillende vækst i perioden.

Samarbejdet med Investeringsforeningen Ratio-
nel Invest A/S er fortsat på tilfredsstillende vis.
Lån & Spar Bank er fortsat distributionskanal
for foreningen. | årets løb introducerede fore-
ningen en ny afdeling Rationel Invest Tekno-

logi.

Åbne depoter med kunders værdipapirer er
som en følge af det forøgede handelsomfang
steget i 2000. Den samlede værdi af kunders
depoter udgør nu ca. 11 mia. kr.

Som nævnt i sidste års beretning og i med-
delelse af 2. maj 1997 til Københavns Fonds-
børs, har banken i forbindelse med salg af sin
andel af Børsmæglerselskabet Bjørnskov & Co.
A/S, forpligtet sig til at yde forholdsmæssigt af-
slag i prisen på de i 1996 solgte kapitalandele
i selskabet i anledning af den retssag, der af
investorer er anlagt mod konsortiet bag Hafnia
emissionen i 1992, hvori Bjørnskov & Co. A/S
indgik. | det samlede sagskompleks er der rejst
sag mod bl.a. Danske Bank om erstatning. |
denne sag faldt der dom i 1999, hvor Danske
Bank af Sø- og Handelsretten blev dømt til at
betale erstatning. Af dommens præmisser
fremgår, at Danske Bank som långiver, med-
lem af emissionskonsortiet og deltager i udar-
bejdelsen af en del af prospektgrundlaget, her-
under en gennemgang af garantiafdelingen og
prospektet, havde et indgående kendskab til
Hafnia Holding. Sagen er anket til Højesteret,
hvor der forventes at falde dom omkring års-
skiftet 2001/2002. Vi anser det fortsat ikke for
sandsynligt, at der vilkomme beløb til udbeta-
ling fra Bjørnskov & Co. A/S.

Teknologiområdet

Også i 2000 blev dette område viet megen
opmærksomhed. Det første hele regnskabsår
efter indførelsen af nye grundliggende edb-sy-
stemer forløb tilfredsstillende.

Efter indførelsen af kernesystemet i 1999,
fonds-, emissions- og depotsystemer i 1998
og nyt udlandssystem i 1997, var der ro til im-

plementering og optimering.

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Samarbejdet med Sparekassernes DataCenter
forløb tilfredsstillende. Centerets muligheder for
videreudvikling skal stadig ses i sammenhæng
med ressourceanvendelsen omkring BG Bank,
senest med den senere omtalte fusion med
Danske Bank.

Efter flere tilløb fik vi implementeret et nyud-
viklet kundedatabasesystem i februar 2000.
Systemet skal i samspil med Kernesystemet mu-

GENTOFTE

BYKØBENHAVN

Hvor finder man en bank,

 

 

liggøre en forbedret service- og salgsopfølg-
ning af bankens nuværende og kommende

kunder.

Efter en svær start har vi fået et hjælpeværktøj,
der sætter os i stand til at yde den ønskede ser-
vice overfor vore kunder. Sidst på året har vi
igangsat mindre tilretninger, der i større om-
fang medfører samkøring med bankens eksi-

sterende systemer.

som forstår, det er nu, man skal ha” mere plads?

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Lån & Spar NEXTbank.dk

1. januar 2000 kl. 00.01 startede vor rene vir-
tuelle bank Lån & Spar NEXTbank.dk. Vi havde
et ønske om at etablere en bølgebryder, der
kunne afteste de nye muligheder, som dette
medie giver. Endvidere at prøve at fungere un-

der de spilleregler, der findes på Internet.

Starten er forløbet meget tilfredsstillende, idet
initiativet er blevet godt modtaget af kunderne.

I løbet af året er der blevet introduceret en
række nyheder i Lån & Spar NEXTbank.dk.
Som det første etablerede vi i foråret WAP ban-
king, hvor kunderne via en WAP applikation i
deres mobiltelefon, nu også kan gennemføre

bankforretninger via mobiltelefonen.

Senere blev det muligt at tilmelde, afvise og

slette betalinger i BetalingsService (PBS).

Derefter kom nyhederne i en lind strøm hen
over året: Låneberegninger, opsparingsbereg-
ninger, gennemførelse af bankforretninger bag

firewalls, nye konferencer m.m.

Vore programmører udviklede homebanking
programmet, så det også kunne afvikles på
andre platforme, så som MAC, OS/2, Linux
m.fl. Det blev således det første homebanking
program, der kan afvikles fra alle kendte styre-

systemer.

| lyset af den stigende værdipapirhandel imple-
menterede vi i maj måned et nyt fondshandels-
modul, så kunderne fik væsentlig forøget funk-
tionalitet.

Når vi var spændte på kundernes reaktion, var
det ikke mindst, fordi vi havde besluttet at ud-
vikle Lån & Spar NEXTbank.dk sammen med

kunderne. Vi er derfor taknemmelige for kun-

dernes indsats i det forgangne år.

Mange af de nye tiltag er blevet til på bag-
grund af henvendelser fra kunder. Således har
vi løbende introduceret afstemninger på hjem-
mesiden, så vi ad denne vej kan få indikationer
om, hvilken vej kunderne ønsker at gå. Senest
har vi valgt at honorere kundernes indsendte
billeder til illustration af hjemmesiden.

Vi fik hurtigt et praj om modtagelsen af det nye
tiltag. Under implementeringen af banken del-
tog vi i en afstemning om Det Gyldne &. På
trods af produktets manglende finpudsning
blev Lån & Spar NEXTbank.dk nr. 3 i kategori-
en Finansielle Virksomheder og Overall nr. 25
ud af 592 deltagende virksomheder.

I juni måned offentliggjorde Strand Consult en
uafhængig undersøgelse, der på omfattende

vis gennemgik alle internetbanker for at under-

Jyllands-Posten 5. juni 2000

  

Småbanker slår sværvægterne
på nettet …

Analyse af banker evne til at drive forretning på nettet

Nextbank (Lån & Spar Bank)
Lån & Spar Bank
Lollands Bank
Danske bank
Spar Nord
Egnsbank Han Herred
Nykredit bank
BG Bank
Amtssparekassen
Unibank
Day2Day bank (Egnsbank Han herred)
Alm. Brand Bank
Bank24.dk (Din Bank)
Østjydsk Bank

Bedst

af SEB
mm JE Sydbank
SØ Arbejdernes Landsbank
E 1: Jyske Bank

Midtbank

Kilde: Strand Cansuit

 

JP-grafik: RK

 

 

 

SP

SOM EN BANK SKAL VÆRE

   

søge deres attraktivitet. Til vor tilfredshed blev
Lån & Spar NEXTbank.dk nr. 1 i undersøg-
elsen, medens Lån & Spar Internetbank blev
nr. 2,

Senere på efteråret gentog Strand Consult
analysen, hvor Lån & Spar NEXTbank.dk stadig
var nr. 1, medens Lån & Spar Internetbank nu

var nr. 3.

Vurderingerne skal ses i det perspektiv, at der i
løbet af året blev introduceret flere nye netban-
ker - såvel danske som udenlandske. De nye
netbanker har introduceret koncepter, hvor de
hver for sig henvender sig til specielle kunde-
segmenter. Da de nye netbanker ikke har no-
get brand i markedet, har de valgt at anvende

anseelige summer på markedsføring.

Internet
Udbredelsen af pc og opkobling
til Internet fortsatte med ufor-

mindsket styrke i 2000. Udbudet

af varer og tjenesteydelser på In-

  

ternet har aldrig været større end

netop nu.

Mens de fleste brancher har
svært ved at opnå gennembrud
med internethandel, er bankver-
denen i en helt anden situation.
Såvel tilgængelighed som beha-
gelighed har gjort internetbank til
en meget anvendt ydelse. Samti-
dig opnår bankerne væsentlige
omkostningsbesparelser ved, at

kunderne gennemfører forret-

 

 

ningerne selv, hvorfor tilskyndelsen til fortsat

udvikling af ydelser til kunderne er stor.

Lån & Spars herkomst, som bank stiftet af funk-
tionærer, tjenestemænd og akademikere gør,
at banken netop har tiltrukket store kunde-
grupper, der i deres daglige arbejde anvender
teknologiske hjælpemidler.

Lån & Spar Bank har også i 2000 anvendt sti-
gende ressourcer til udvikling af bankens for-

retning på Internet.

Bankens PC Bank produkt, der blev lanceret i
1994, er i takt med Internets fremtrængen ved
at have overlevet sig selv. Ikke mindst den
manglende mulighed for at supplere produktet

med øvrige finansielle serviceydelser, der i for-

Jyllands-Posten 5. juni 2000

| SONAR
Bankrådgivning

Et repræsentativt udsnit på 1.224 personer over 17 år
besvarede 16. oktober 2000 følgende:

Ordner De nogle af Deres bankforretninger via
internet?

Opdeling:

Hoved- Ja, ;Endel Nøj ialt
pengeinstitut alle . af dem

Total 9 18 73 " 100
Er kunde i; ;

BG Bank 5 15 80 : 100
Danske Bank BB : 14 78 100
Jyske Bank 22 18 60 : 100
Unibank 9 17 74 : 100
Sydbank 8 21 71 100
Spar Nord 5 13 82 . 100
Lån & Spar Bank 27 20 53 " 100
Arb. Landsbank 9 14 77 100
Andre pengøinst. 9 23 68 100
COPYRIGHT: SONAR «Instituttet for Markeds- og Opinions-analyser

c ise uf undersagølsøns tør tiiadt I dagsp' , fadio og TV, når

 

 

g
Sonar og Morgenavisen Jyllands-Posten angives som kilde AJ anden
gengivelse, også i form af delresultater, uddrag eler tendenser, ør kun tifladt
efter særtig aftale,

JP-grafik: GG

 

 

. Sp

SOM EN BANK SKAL VÆRE

  

 

vejen er tilstede på Internet, har gjort, at vi har
valgt at lade produktet udgå af sortimentet pr.
31. marts 2001.

Vi startede derfor i fjerde kvartal 2000 med at
tilbyde vore PC Bank kunder hjælp og støtie til
at opgradere produktet til Internetbank. Flere
af vore rådgivningscentre har inviteret kunder-
ne til gå-hjem-møder, hvor vi har orienteret om
Internetbank og dens muligheder. | forlængelse
af møderne har vi stillet os til rådighed for kun-
derne for at stå dem bi med de tekniske æn-

dringer.

På lignende vis har vi fortsat udviklingen af
Økonomisk Overblik, som et rent Internetbase-
ret program, | løbet af 2000 har vi udviklet nyt
skatteprogram, nyt budgetprogram m.m. Pro-
grammerne er til rådighed på bankens inter-

netsider, så bankens Internetkunder vederlags-

fritkan downloade dem.

Udvikling af organisation og
medarbejdere

Også år 2000 har budt på store forandringer
for bankens medarbejdere. Den i 1999 påbe-
gyndte ændring af bankens distributions-, eks-

peditions- og salgssystem blev afsluttet i 2000.

Hvor vi tidligere havde de enkelte rådgivnings-
centre opdelt i produktions-, administrations-,
kredit- og salgsgrupper, valgte vi at centralisere
alle de administrative opgaver, så det alene

var funktioner relateret til bankens kunder, der
opretholdtes i rådgivningscentrene. Kundebe-
tjening, service og salg var således rådgiv-

ningscentrenes virke i 2000.

 

Abonnementskort i

,

ML
LAVE
AD VV

Hvor finder man en bank,

 

som er indstillet på, at der ikke skal mangle noget til festen?

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Hvor finder man en bank,

der er med på, at man godt må køre lidt vildt?

 

Ved en sådan omlægning stilles der store krav
til medarbejdernes forandringsvillighed. Ikke
alene har der for en del medarbejderes ved-
kommende været tale om nyt jobindhold, men

for en dels vedkommende også om nyt ar-

bejdssted.

Ændringerne er forløbet til bankens fulde til-
fredshed ikke mindst takket være en engageret

og motiveret medarbejderskare.

I forlængelse af ændringerne i bankens decen-
trale enheder har vi ved udgangen af 2000 til-

passet bankens centrale enheder.

Bankens centrale enheder er delt op i 5 områ-
der, nemlig Likviditet og Investering, Salg, Ud-
vikling, Planlægning og Produktion.

Omlægningen er sket ud fra ønsket om at op-
nå synergifordele såvel mellem de centrale en-
heder, som ønsket om synergifordele mellem

bankens decentrale og centrale enheder.

| respekt for en afdød medarbejders store og
vegennyttige indsats for Lån & Spar Bank, insti-
tutionaliserede vi i 1997 Heinrich Andersens
Rejsestipendium. Hæderen, der består af et til-
sagn på 50.000 kr. til faglig uddannelse i ud-
landet, tildeles af bankens Samarbejdsudvalg.
Modtageren skal repræsentere de dyder, un-
derdirektør Heinrich Andersen var kendetegnet
ved, nemlig stort engagement, fremragende
samarbejdsegenskaber samt aktiv deltagelse i
en fremtidsorienteret udvikling af bankens tek-
nologi og medarbejdere. Den fjerde modtager
af Rejsestipendiet blev souschef Susanne Soel-

berg, Rådgivningscenter Århus.

I forbindelse med organisationsændringerne
ultimo året er underdirektør Carsten Colfach
udnævnt til vicedirektør og ansvarlig for ban-
kens Udviklingsområde. Underdirektør Henrik
Juul er ligeledes udnævnt til vicedirektør og
ansvarlig for bankens Planlægningsområde. |
august måned er analysechef Kai Lindberg ud-
nævnt til underdirektør og ansvarlig for Likvidi-

tets- og Investeringsområdet.

 

LÅN "SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Øvrige aktiviteter
I forlængelse af de daglige aktiviteter i banken

har der fundet en række øvrige aktiviteter sted.

Banken har ved udgangen af regnskabsåret
solgt sit tidligere hovedkontor, Reventlowsgade
10-12 i København. Ejendommene, der i dag
rummer bankens Vesterbro Rådgivningscenter
samt bankens centrale Support og Salgsen-
heder, var fra 1972 til 1994 hovedkontor for
banken. | 1994 flyttede bankens hovedkontor
til Højbro Plads i København.

Ejendommene er beliggende på Vesterbro,
hvor der er en større byfornyelsesplan i gang. I
forbindelse med byfornyelsen forestod større
forbedringer og reparationsarbejder. Ud over
de erhvervsmæssige aktiviteter rummer ejen-

dommene ca. 30 beboelseslejemål.

Bankens hovedaktivitetsområde in mente har vi
valgt at afhænde ejendommene samtidig med,
at vi har indgået længerevarende lejemål for
de lokaler, hvor banken har aktiviteter, så vi
også fremover kan drive forretning fra adres-

sen.

Bankens Rådgivningscenter Lyngby har hidtil
boet til leje. Grundet lokalplaner har det været
vanskeligt at opnå et optimalt lejemål i Lyngby.
Rédgivningscenteret bestod således af 3 ad-

skilte lejemål.

| sommer fik vi mulighed for at afhænde vort
lejemål mod samtidig at erhverve den lokale
ejendomsmæglerforretnings lokaler på den

modsatte side af gaden.

 

HOVEDBIBLIOTEKET

Hvor finder man en bank,

 

som ikke bli'r forarget over flyvske låneprojekter?

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Som omtalt i sidste årsberetning åbnede vi pr.
3. janvar 2000 nyt Rådgivningscenter på Fre-
deriksberg. Hvor de traditionelle rådgivnings-
centre er præget af kasser og skranker, ønske-
de vi at afprøve en type, hvor kunderne ved
hjælp af Dankort og pengeautomater selv kla-
rer den fysiske pengehåndtering. Da aktiviteten
således består af rådgivning, salg og service,
har vi indrettet enheden, så den fremstår mere

som en dagligstue dedikeret til private kunder.

Kunderne har taget særdeles godt mod det nye
initiativ. Så godt at rådgivningscenteret i sin 4.
levemåned gav overskud. For året som helhed

er aktiviteten overskudsgivende.

Da det normalt tager flere år at opnå overskud
i en pengeinstitutfilial, vil vi fortsætte med den-
ne type rådgivningscenter. Det er således fort-
sat vigtigt for Lån & Spar Bank, at vi udvikler
tilbud såvel til kunder, der ønsker personlig be-
tjening, som til kunder, der ønsker elektronisk

betjening.

 

Aktieselskabslovens 8 28 a.

Følgende aktionærer har jf. Aktieselskabslo-
vens & 28 a anmeldt at eje 5% eller mere af
aktiekapitalen i Lån & Spar Bank A/S:

Politiforbundet i Danmark
Særlig Fond

H.C. Andersens Boulevard 38
1553 København V

LB-Koncernen
Farvergade 17
1463 København K

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28, 1.
1363 København K

Lån & Spar Fond
Højbro Plads 9 - 11
1200 København K

PFA Koncernen
Marina Park
2100 København Ø

Pensionskasser tilknyttet PKA
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

 

 

"SP.

SOM EN BANK SKAL VÆRE

  

 

Det finansielle helbred

Den økonomiske baggrund

Eksporten trak fortsat læsset i 2000, hjulpet lidt
på vej af en høj aktivitet i byggesektoren i 1.
kvartal som følge af decemberstormen i 1999,
mens den indenlandske efterspørgsel var
stærkt afdæmpet, og jobskabelsen derfor be-
grænset. Pinsepakkens målsætning om en af-
dæmpning af den indenlandske efterspørgsel
og en stigning i den private opsparing blev
nået, specielt var der et betydeligt fald i priva-

tes anskaffelse af nye biler.

Efter et direkte fald i dansk økonomi i 1. kvar-
tal 2000, trak den fortsatte svækkelse af den
effektive kronekurs og en stigende aktivitet på
de væsentligste eksportmarkeder igen gang i
økonomien fra 2. kvartal. Den effektive krone-
kurs svækkes således fra 99,6 i 199911195,6 i
2000 svarende til et fald på 4% på trods af, at
valutakursen overfor Euro i praksis var ufor-

andret.

Euro'en svækkedes i løbet af 2000 med om-
kring 11,2% over for USD, og 4,4% målt som
effektiv Eurokurs. Svækkelsen af Euro'en skabte
grobund for en betydelig og tiltagende vækst
på de danske eksportmarkeder og dermed i
dansk eksport. Den afdæmpede udvikling i
den indenlandske efterspørgsel gav anledning
til en moderat vækst i importen og dermed en
lydelig forbedring på handelsbalancen. Beta-
lingsbalancen viser et stabilt overskud på om-
kring 20 mia.kr., idet forbedringen på vare- og
tjenestebalancen opvejes af en stigning i over-

førslerne til udlandet.

Det private forbrug faldt i 1. halvår 2000, som
følge af store fald i salget af nye biler. For-
brugertilliden steg markant fra 1. til 2. kvartal,

men aftog igen i 2. halvår 2000. Forbrugerne
forblev afventende, og først i 3. kvartal steg
privatforbruget. Niveauet for privatforbruget er
igennem 2000 lavere end ved udgangen af
1999 og 1998, på trods af en stigende be-
skæftigelse og en fortsat reallønsfremgang.
Fremgangen i reallønnen forblev positiv, og
fremgangen i indkomsterne blev i betydeligt
omfang anvendt til at øge opsparingen. Ledig-
heden faldt igennem 2000 til det laveste ni-
veau I 25 år, men på trods af et stadigt mere
presset arbejdsmarked lykkedes det at opnå en
afdæmpning i lønstigningstakten på det private
arbejdsmarked.

Tiltagende global vækst og høje oliepriser gav
anledning til, at en række centralbanker stram-
mede pengepolitikken og gradvist hævede de
korte renter. I USA blev den korte rente sat op
med 0,25%-pointto gange i 1. kvartal og
med 0,5%-point den 16. maj 2000, mens den
Europæiske Centralbank ECB hævede renten
med 1,75%-point af 6 gange, og overgik til en
mere markedsbestemt fastsættelse af reporen-
ten, der bragte reporenten endnu højre op.
Danmarks Nationalbank hævede reporenten 4
gange i 1. halvår og 3 gange i 2. halvår af
2000. Danmarks Nationalbanks reporente er
steget fra 3,3% primo året til 5,6% umiddel-
bart efter afstemningen om det danske
ØMUforbehold, siden nedsat til 5,4% ultimo

året.

De lange obligationsrenter er faldet marginalt
fra primo til ultimo, efter at være steget betyde-
ligt fra primo til medio året. Renten på en 10-
årig statsobligation faldt således med 0,5%-
point i 2000 svarende til en stigning i kursen
på 4%, Renteforskellen mellem danske og iy-
ske 10-årige statsobligationer er stort set væn-
dret fra primo til ultimo, mens forskellen steg
fra 0,25% primo til 0,50% medio året. De

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

danske realkreditobligationer blev påvirket af
en generel stigning i prisen på kreditrisiko,
men klarede sig relativt godt. Renteforskellen
mellem en 6% 30-årig realkreditobligation og
det 10-årige statspapir steg fra 1,25%-point til
1,44%-point, mens renten på 6% 30-årige
realkreditobligationer faldt med 0,3%-point i
2000. De danske renter ventes i det kommen-
de år at følge udviklingen i Europa, med en
vis indsnævring af forskellen mellem ECB's re-
porente og Danmarks Nationalbanks reporen-

te.

Aktiemarkederne har internationalt haft et min-
dre godt år med betydelige fald. Det er dels
inddiskontering af en aftagende vækst i ameri-
kansk økonomi, dels kraftige fald i kurser på
IT-aktier, der er årsagen til de faldende aktie-
kurser. Det danske aktiemarked klarede sig flot
i 2000 med en stigning i KFX-indekset på
22,8% og i totalindekset på 17,1%. Dermed
klarede KFX-indekset sig næstbedst i verden.
Aktierne uden for KFX-indekset, udgør ca. 30%
af totalindekset, og gav i 2000 et afkast på
blot 3,8%. KFX-aktierne fulgte ikke en ensartet
udvikling, men var kendetegnet ved store ge-
vinster og tab, og med store udsving over året.
Eksempelvis faldt TeleDanmark aktien 41% i
2000, mens NKT-aktien steg 342%.

En moderat vækst i Europa vil fortsat gavne
den danske handelsbalance i 2000, og der-
med virke stimulerende på den samlede vækst
i dansk økonomi. Det kan frygtes, at en kraftig
afdæmpning i amerikansk økonomi samlet kan
trække væksten i verdensøkonomien ned på et
lavere niveau. Efter styrkelse af Euro'en i slut-
ningen af 2000, kan den tiltagende forskel i
væksten mellem Europa og USA give bag-
grund for en yderligere styrkelse af valutaen i
2001, og dermed en svækkelse af konkurren-
ceevnen. Ved indgangen til 2001, er der ud-

 

sigt til en moderat økonomisk udvikling med et
lavere aktivitetsniveau i den indenlandske efter-
spørgsel end i økonomien som helhed. Renter-
ne ventes i et uforandret niveau med fald i

pengemarkedsrenten i takt med, at centralban-

kerne lemper pengepolitikken.

Regnskabsberetning

Resultatet for 2000
Resultatet i år 2000 er præget af implemente-
ringen af Lån & Spar NEXTbank.dk samt udvik-

lingen af systemsalgskoncept.

Resultatet før skat udgør 53,8 mio. kr. mod
13,7 mio. kr. året før. Resultatet før skat giver
en forrentning af egenkapitalen ved årets be-
gyndelse med 9,9 %, og årets nettoresultat for-

renter egenkapitalen med 6,6%

I forhold til 1999 er der tale om en forbedring
i resultatet før skat på 40,1 mio. kr. Dette skyl-
des hovedsageligt stigning i netto rente- og
gebyrindtægter med 36,8 mio. kr., forbedret

kursregulering på 24,5 mio. kr., stigning i om-

 

Forretning af egenkapital
Resultat før skat i procentaf egenkapital

16
14
12>
10»
8 -
bh —

 

 

  

 

0 - r ; 7
1996. 1997 1998. 1999 2000

Lån & Spar Bank

 

BH Alle pengeinstitutter

 

 

 

 

LÅN. SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

kostninger og afskrivninger på 13,0 mio. kr. og
stigning i tab og hensættelser på 8,5 mio. kr.

I meddelelserne til Københavns Fondsbørs om
årsregnskab 1999 og halvårsresultat 2000 an-
gav banken resultatforveniningerne for 2000 til
”et resultat før kursreguleringer og skat, der
forrenter egenkapitalen med 2-3% over renten

på en 10-årig statsobligation”.

Resultatet før kursreguleringer og skat udgør
42 mio. kr., hvilket forrenter primoegenkapita-
len med 7,7%. Den 10-årige statsobligations
rente var primo 2000 5,6%, mens den ultimo
året var faldet til 5,2%.

Bankens ledelse anser reultatet for tilfredsstil-

lende.

Netto renteindtægterne er øget med 24,6 mio.
kr. på basis af et vændret udlån og et fald i
indlån på ca. 4%. Forøgelsen kan henføres til
et stigende renteniveau i en del af året samt en

stigning i rentemarginalen fra 2,95% til 3,62%.

Gebyr- og provisionsindtægterne er steget med
9,2 mio. kr. til 52,0 mio. kr.

 

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

 

140-
120 mus BENENE

    

 

  

T T

199686 1997 1998 1999 2000

BAlle pengeinstitutter — Lån & Spar Bank

 

 

Kursreguleringerne er positive med ] 1,9 mio.
kr. mod et tab på 12,7 mio. kr. året før. Kursre-
guleringerne sammensætter sig med et tab på
obligationer på 2,6 mio kr., en gevinst på ak-
tier på 11,4 mio. kr., en gevinst på valuta på
8,4 mio. kr. Af nettogevinsten er overført 5,8
mio. kr. til puljer.

| sidste års beretning nævntes, at banken hav-
de opstillet et benchmark, bestående af et mix
af statsobligationer og realkreditobligationer.
Dette benchmarks varighed er steget til ca. 6.
I betragtning af de usikkerheder, der hen over
året har været på obligationsmarkedet, valgte
banken at reducere renterisikoen betydeligt.
Den gennemsnitlige varighed har ligget i ni-
veguet 2.

Afkastet af egenbeholdningen af obligationer
har været 5,15%, mens afkastet, jfr. det nævn-

te benchmark, ville have været 7,61%.

Ud fra den betydeligt lavere risiko, banken
valgte, anser vi obligationsafkastet for tilfreds-
stillende.

Bankens handelsbeholdning af aktier, som be-
står af de i vor kundehandel mest omsatte pa-
pirer, gav et afkast på 17%. Københavns
Fondsbørs” totalindeks steg i 2000 med
17,1%, mens KFX-indexet steg med 22,8%. |
betragtning af sammensætningen af behold-

ningen anses afkastet for tilfredsstillende.

Vi har fortsat den konservative placeringspoli-
tik. Ved udgangen af 2000 var bankens risiko
på egenbeholdningen af obligationer 22,1
mio. kr. ved en renteændring på 1 procent-
point, medens den ved udgangen af 1999 var
35,5 mio. kr.

 

LÅN | i SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Omkostningerne udgør 227,1 mio. kr. mod
212,6 mio. kr. året før. Stigningen hidrører i
det væsentligste fra overenskomstmæssige løn-
stigninger og driften af de to nyoprettede enhe-
der, Lån & Spar NEXTbank.dk og rådgivnings-
centret på Frederiksberg.

 

Omkostninger i % af
Netto rente- og gebyrindtægter

100

 

 

 

60 -

40 >

  

 

 

1999 2000

1996. 1997. 1998

HAlle pengeinstitutter 2. Lån & Spar Bank

 

 

 

Af- og nedskrivninger på aktiver er faldet med
1,5 mio. kr. til 9,3 mio. kr.

Tab og hensættelser på udlån viser en udgift
på 2,5 mio. kr. mod en indtægt på 6,1 mio.
kr. i 1999, Indtægten i 1999 vedrørte hoved-
sageligt tilbageførsler af hensættelser på ga-
ranterede pantebreve, der blev førtidsindfriet.
Låntagernes tilbagebetalingsevne har også i
2000 generelt været meget tilfredsstillende.
Forbrugsforventninger og udefra kommende
konjunkturændringer kan ændre dette i 2001.

Skat af årets indkomst udgør 17,8 mio. kr.

Det indstilles til generalforsamtingen, at der af
årets resultat på 36,1 mio. kr. anvendes 22,5
mio. kr. til udbytte, medens resten, 13,6 mio.

kr., henlægges til egenkapitalen.

 

Balancen ultimo 2000
Balancen udgør 6.925 mio. kr. mod 7.004

mio. kr. året før.

Indlånet udgør 5.914 mio. kr., mod 6.159

mio. kr. året før.

Udlånet er steget med 3 mio. kr. til 3.000 mio.
kr. I udlånssaldoen pr. 31. december 1999
indgik 100 mio. kr., som var et pengemar-
kedsrelateret udlån. De egentlige kundeudlån
er således forøget med 103 mio. kr.

Egenkapitalen udgjorde ved regnskabsårets
begyndelse 545,9 mio. kr. Med den foreslåede
overskudsfordeling overføres 13,6 mio. kr. til
egenkapitalen, der herefter udgør 559,6 mio.
kr.

 

Udvikling i ansvarlig kapital
Mio. kr.

600
500

 

   

1998 1999 2000

1996 1997

M Egenkapital efter fradrag for kapitalandele
m Efterstillede kapitalindskud

 

 

 

Den samlede ansvarlige kapital udgør pr. 31.
december 2000 528,8 mio, kr.

Opgjort efter reglerne i Bank- og Sparekasse-
lovens & 21, stk. 1 er solvensen ved regn-
skabsårets slutning 11,7% mod lovens mini-

mumskrav på 8%

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Bankens kapitalgrundlag er således af en stør-

relse, der muliggør en fortsat vækst.

Pengestrømme

Bankens driftsmæssige pengestrømme afspejler
et fald i indlån på 245 mio. kr., et konstant ud-
lån og en pengestrøm fra resultatposter på 45
mio. kr. Netto er der således en øget penge-
binding fra driften på 202 mio. kr.

Obligationsbeholdningen er øget med 477
mio. kr., mens aktiebeholdningen er reduceret
med 41 mio. kr. Nettobinding hos kreditinsti-
futter er faldet med 576 mio. kr.

Samlet er der sket en beskeden formindskelse
af bankens likviditet.

Det strategiske helbred

Hvor det finansielle helbred hovedsageligt be-
skæftiger sig med bankens udvikling i et bag-
udrettet perspektiv, beskæftiger det strategiske
helbred sig med fremtiden og bankens fortsatte

udviklingsmuligheder.

Medarbejderne

Det gennemsnitlige antal heltidsmedarbejdere
udgjorde 293 i 1999 og 303 i 2000. Væksten
i regnskabsåret har primært fundet sted i Lån &
Spar NEXTbank.dk.

Udfordringerne på medarbejdersiden i 2000
har primært bestået i tilpasning til det nye dis-
tributions-, ekspeditions- og salgssystem. Ved
flytning af alle administrative opgaver til cen-
trale enheder har en del medarbejdere valgt at
flytte med arbejdsopgaverne, mens en række

medarbejdere har valgt at uddanne sig til

håndtering af de nye opgaver i den decentrale
enhed. Meget naturligt har der også været si-
tuationer, hvor enkelte medarbejdere har valgt

udfordringer udenfor banken.

Også i 2000 har der været et meget højt ud-
dannelsesniveav i banken. Såvel generel kom-
petenceskabende uddannelse som specifik
bankmæssig uddannelse. Ikke mindst på tek-
nologiområdet har mange medarbejdere valgt
opkvalificering, som en tilpasning til udviklin-

gen i bankens produktsortiment.

12000 har vi fortsat uddannelsen af instruktø-
rer, der kan forestå bankens interne uddannel-
ser. Endvidere har vi igangsat et større projekt
med henblik på uddannelse af alle bankens
kundemedarbejdere i kundebetjening, salg og
service. Vi har valgt et koncept, hvor konsulent-
virksomheden Cultivator har stået for uddan-
nelsen af bankens instruktører - efter et Train
the Trainer koncept. Det afgørende for vort
valg har været, at vi kan opbygge og fastholde
de relevante kompetencer i banken, også efter
implementering. Vi forventer, at samtlige ban-
kens kundemedarbejdere vil gennemgå ud-

dannelsen i løbet af 2001.

Som forberedelse til indførelse af nyt lønsystem
har banken nyudviklet sit Medarbejder Samta-
lesystem, hvorefter alle ansatte to gange om
året fører status- og udviklingssamtaler med

deres nærmeste leder.

Også i 2000 blev der arbejdet med et nyt løn-
system. Det forventes, at det nye lønsystem im-
plementeres med virkning fra 1. januar 2002.
Der udestår endnu jobkategorisering med der-

til hørende lønstrukturer.

| hele 2000 har der været arbejdet med nyfor-

mering af bankens Videncentre. | forlængelse

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

af seneste organisationsændring har vi ændret
tilhørsforholdet til det enkelte videncenter, såle-
des at det fremover refererer til den øverste res-

sortansvarlige for området.

Opsamling, strukturering, evaluering og deling
af viden står fortsat højt på bankens dagsor-
den. Ikke mindst teknologiens indtrængning
nødvendiggør og muliggør en stor grad af de-
ling af viden mellem medarbejdere og kunder.
Især i forhold til bankens fremtidige produktud-
vikling, hvor det forventes, at økonomiske in-
formationer og viden er tilgængelig mange
steder, er det af stor betydning, at området er i

fokus.

Konkurrencesituationen

Den skærpede konkurrencesituation de finan-
sielle institutter imellem udvikler sig fortsat.
Grundet de gode konjunkturforhold har der
været ro om underskoven af mindre pengein-
stitutter. Til gengæld er der sket store forandrin-
ger i bankstrukturen grundet tiltag fra de stør-

ste aktørers side.

Unibank indgik i den finsk/svenske bankkon-
cern Merita Nordbanken, og blev således den
største finansielle koncern i Norden. Senere på
året udvidedes koncernen med norske Kredit-
kassen, Der er således tale om en endog me-
get stor aktør, der vil drive sine aktiviteter under

betegnelsen Nordea.

Danske Bank solgte sine skadesforsikrings-
aktiviteter til TopDanmark og indgik samtidig
en forhandleraftale. I løbet af året blev der
samtidig opbygget en ejendomsmæglerkæde
Danske Bo, så ambitionerne om et finansielt

supermarked var stadig intakte.

 

Senere på året fusionerede Danske Bank med
Real Danmark koncernen, omfattende BG
Bank (Danmarks 3. største bank) og Realkredit

Danmark.

De således fusionerede 2 største aktører på
den danske finansielle scene har nu markeds-
andele på over 70% på alle betydende områ-
der indenfor bankvæsen. Hvis den nye 3. stør-
ste aktør Jyske Bank regnes med, er markeds-
andelene nu over 80%. Det må siges, at der er
opnået en uhørt koncentration i Danmark, hvil-
ket stiller store krav til den gældende konkur-

rencelovgivning.

I forbindelse med Danske Banks erhvervelse af
BG Bank trådte Konkurrencerådet da også i
karakter, og fastsatte efter forhandling med
Danske Bank stramme vilkår for tiltrædelse af
fusionen. Det ville have været ønskeligt, at den
gældende konkurrencelovgivning i større ud-

strækning varetog forbrugernes interesser.

Det bliver spændende at følge, hvordan de to
fusioner vil blive implementeret på markeds-
pladsen. Unibank har indikeret, at man ønsker
en glidende overgang til det nye brand Nor-
dea, mens Danske Bank har meldt ud, at man
i en overgangsperiode vil fortsætte med to
brands. Begge koncerner har meldt om over-
tallige medarbejderskarer, hvorfor der forventes
en større bølge af rationaliseringer, filialluknin-

ger og fratrædelser.

En anden stor svensk bankaktør SE Banken
trådte ind på det danske bankmarked somme-
ren 2000 med deres internetbank. Et lignende
tiltag er gennem længere tid annonceret af
FåreningsSparbanken, der ønsker at etablere
en finansiel portal benævnt FirstViewBank. Det
står klart, at internetvejen til markedsandele og

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

kendskab på markedspladsen synes noget
længere og mindre farbar, end at købe sig til

markedsandele ved opkøb eller fusion.

| efteråret 2000 etableredes en ny anderledes
nicheaktør Basisbank.dk. Ved brug af intensiv
annoncering, en fokuseret lavprisstrategi og
simple produkter har man søgt at erhverve
markedsandele. Betydningen af personlig be-
tjening af medarbejdere man kender samt lo-
yalitet overfor sit pengeinstitut har gjort, at in-
gen af de sete initiativer har tiltrukket væsent-

lige markedsandele.

Den manglende gennemsigtighed på den dan-
ske markedsplads spiller også ind. Netop på
dette område blev der taget nye initiativer, som

vi med forventning havde set frem til.

På Internet blev lanceret flere søgemaskiner,
som skulle hjælpe forbrugerne med at finde
frem til bankprodukter med netop de specifika-
tioner, som de pågældende efterlyste. Det være
sig på rente- og gebyrområdet som på andre

områder.

Initiativet fik ikke meget vind i sejlene. Kun
ganske få pengeinstitutter ønskede at udstille
deres priser med deraf følgende priskonkurren-
ce. Samtidigt deltog flere pengeinstitutter med
flere priser på det samme produkt, således at
gennemsigtigheden vel må betegnes som tå-
get. Der er flere måder at medvirke til uigen-
nemsigtighed på. Enten ved ikke at publicere
sine priser på den nye markedsplads eller også
ved at overinformere, så markedspladsen druk-

nes i information.

Med etableringen af Lån & Spar NEXTbank.dk
ønskede vi at konkurrere på flere fronter på

samme tid.

Hvor Lån & Spar NEXTbank.dk alene henven-
der sig til kunder, der ønsker betjening via elek-
troniske medier, som telefon, fax, internet og
mobiltelefon, henvender Lån & Spar Bank sig
til kunder, der også ønsker personlig betjening.

Den personlige betjening i et filialsystem er
mere omkostningstung end elektronisk betje-
ning, hvilket afspejler sig i prissætningen i de to

systemer.

I løbet af regnskabsåret er dette kommet til ud-
tryk ved en stigende differentiering mellem pri-
serne i Lån & Spar NEXTbank.dk og priserne i
Lån & Spar Bank. Vi ønsker prisstrukturer, der

afspejler bankens fremstillingsomkostninger.

| den årlige prisundersøgelse i Penge & Privat-
økonomi placerede banken sig på bedste vis,
idet Lån & Spar NEXTbank.dk kom ind på en
3. plads skarpt forfulgt af Lån & Spar Bank på
en 4. plads. De to første pladser blev besat af
rene internetbanker. Lån & Spar Bank blev så-
ledes placeret som den billigste bank, der tilby-

der personlig betjening i et filialsystem.

| forbindelse med renteusikkerheden før og et-
ter Euroafstemningen i september måned be-
nyttede pengeinstitutterne lejligheden til at ud-
vide rentemarginalen på såvel privat- som er-
hvervskunder. De senere års faldende rente-
marginal på private kunder blev således brudt
i 2000. Lån & Spar Bank fulgte stigningen i
rentemarginalen, men holdt fortsat den etable-

rede afstand til konkurrenternes priser.

Det er således vor vurdering, at bankens kon-
kurrencekraft fortsat er i top. Ikke alene med
konkurrencedygtige priser, men også med in-
ternetløsninger, der som tidligere nævnt place-

rer sig blandt de fremmeste.

 

LÅN: SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Intern og ekstern teknologi De vigtigste interne aktiviteter på teknologi-

Den teknologiske udvikling er sammen med området har været henholdsvis en fortsat ud-
medarbejderudviklingen fortsat af afgørende bygning af vore ydelser til kunderne samt en
betydning for den videre ud- sammenbinding mellem bankens Inter-
vikling af banken. BE netmiljø og bankens bagvedliggen-

de edb-systemer.

Vi har fortsat valgt at afvikle vore mas- AN

  
 
  
 
 
 
 
 
 
 
  
   
 
 
 
 
  
   

setransaktioner hos Sparekassernes Data- Som tidligere omtalt har vi fort-

Center. Det sidste års implementering af nyt sy- sat udviklingen af Økonomisk
stemkompleks virker fortsat tilfredsstillende. | Overblik - nu integreret i
forlængelse af BG Banks fusion med Danske bankens internetmiljø. De
Bank er SDC's og BG Bank's udviklingsaftale

blevet opsagt, således at SDC nu alene videre-

første programmer har set
dagens lys, og en lind
udvikler de fundamentale banksystemer. Det strøm vil følge efter i 2001.
største udviklingstiltag i 2001 er en om- Vi har på opfordring fra mange
programmering af Kernesystemet til kunder valgt at integrere vore øko-
Javasprog. Herved opnås en plat- nomiprogrammer, således at de per-
formsuafhængighed, så syste- sonlige økonomiske data kunden een
met vil kunne afvikles på de gang har indtastet i et program kan genan-
fleste tilgængelige styre- vendes i andre programmer. Vi udvikler derfor
systemer. en datasilo, hvor de enkelte programmer kan
udveksle data igennem og som gør det mu-
Med den størrelse såvel ligt at simulere fremtidige økonomiske dispo-
Danske Bank som Uni- sitioner. Vi kalder programpakken en Per-
bank har opnået, er det sonlig Økonomisk Assistent, og vi tør
oplagt, at der, efter en godt sige, at den samlede program-
indkøringsperiode, kan pakke bliver anden generation af
indhøstes stordriftsfor- rådgivningsværktøjer for private
dele på edb-området.

Det 3. største pengeinsti-

kunder på nettet.

tut, Jyske Bank, har ligele- Ved sammenbinding mellem

des egen datacentral, kundens data og de finansiel-
mens de øvrige pengeinsti- le informationer, som kunden
tutter i Danmark samarbejder kan få adgang til via Inter-
i 3 fællesejede datacentraler. net, opnås en unik mulig-
Det er vort håb, at disse 4 enhe-

der finder sammen i et samarbejde,

hed for at få overblik over
nuværende og kommende
da de på længere sigt ikke kan mat- økonomiske dispositioner.
che de lave edb-omkosininger fra de to

største banker.

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Vedrørende Internetteknologi har vi ide sene-
ste par år i stigende grad anvendt progra-
meringssproget Java til forskellige program-
mer, bl.a. homebanking. Vi tager nu skridtet
fuldt ud og skifter vores grundliggende inter-
netmiljø, så vi i langt større grad følger specifi-
kationerne fra virksomheden Sun Microsy-

stems, som har udviklet sproget Java.

Det er vor forventning, at vore applikationer
fremtidigt skal afvikles på flere forskellige en-
heder, som pc, mobiltelefon eller TV, hvorfor vi
anser det for hensigtsmæssigt med et udvik-
lingsværktøj, der i stor udstrækning kan genan-

vende de enkelte applikationer uanset medie.

Gennem de seneste år har vi i banken opbyg-
get en mindre gruppe, der bearbejder de data,
banken får stillet til rådighed fra SDC's data-
varehus. Dataene bearbejdes ved hjælp af
specielle udtræksværktøjer og anvendes bl.a.
til strømlining af bankens forretningsprocesser
og salgsprocedurer. Samtidig anvendes i sti-
gende omfang scoreværktøjer til effektivisering
af bankens kreditprocedurer og øvrig behand-
ling af data.

Vi vil i 2001 tage hul på de kommende års
allerstørste effektiviseringspotentiale nemlig en
sammenbinding mellem bankens webmiljø og
det bagvedliggende Kernesystem, der udmær-
ker sig ved at have automatiseret de mest

grundliggende bankrutiner.

Kunder og image

De øvrige bankers forhandlingsrenteprincip er
kommet i fokus. Ved udgangen af regnskabs-
året har Unibank meddelt, at de står foran en
ændring af deres rentefasisættelsesprincipper.

Fra forhandling med den enkelte kunde til en

opdeling af alle kunder i 3 grupper med hver
sine priser. Det er tilsyneladende blevet vanske-
ligt at styre kundernes adfærd samtidig med at
der opnås kundetilfredshed.

I Lån & Spar Bank vil vi fortsætte med ens pris
for alle. Vi tror fortsat på, at alle produkter som
udgangspunkt, skal have samme pris, mens
differentieringen skal sættes ind i anvendelsen

af bankens produkter og serviceydelser.

Ved årets løbende tilfredshedsundersøgelser
blandt bankens kunder, har vi fået ganske til-
fredsstillende meldinger. Indførelsen af en cen-
tral telefonrådgivning Lån & Spar Kontakt er
blevet godt modtaget af kunderne. Samtidig
kan vi i banken hver dag hurtigt danne os et
indtryk over de temaer, der er relevante for
bankens kunder. Dette giver mulighed for hur-
tig indgriben og eventuel korrektion af den
valgte kurs.

Senest har vi udvidet disse undersøgelser med
on-line spørgsmål til Lån & Spar NEXTbank.dks
kunder. On-line-mediet giver en ganske direkte
kontakt med kunderne, hvorfor dette medie er
velegnet til tilbagemelding på bankens handle-

måde.

lån & Spar NEXTbank.dks udviklingsunivers
bliver af stadig stigende betydning for den fort-
satte udvikling af bankens elektroniske ydelser
til kunderne. Kunderne har taget meget aktivt
mod muligheden for at være med til at videre-
udvikle banken. Allerede nu har vi mange for-
slag til forbedringer. Det er opløftende af se,
hvordan også økonomien i fremstilling af ydel-
serne indgår i overvejelserne, så vi fortsat sam-

men kan drøfte nytteværdi i forhold til pris.

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Under overskriften Systemsalg har vi de seneste
6 måneder udviklet et nyt koncept, hvor vi
sammen med organisationer og virksomheder

når ud til endnu flere kundegrupper.

Hvor vi hidtil har udbudt vore finansielle ser-
viceydelser i eget brand, har vi i forhold til ud-
valgte organisationer og virksomheder påtaget
os en underleverandørrolle, så vi kan nyttig-
gøre de produkter og serviceydelser, banken
har udviklet i årenes løb - såvel elektronisk

som til afvikling i et filialsystem.

Vi har de senere år interesseret fulgt udviklin-
gen i henholdsvis England og USA. I England
hvor de to supermarkedskæder Sainsbury og
Tesco med hjælp fra Bank of Scotland og Ro-
yal Bank of Scotland har udbudt finansielle ser-
viceydelser i eget brand, men leveret af den
samarbejdende bank. | USA så vi i sommeren
2000 så etableringen af det første B2E (Busi-
ness to Employee) koncept, hvor Well Fargo
Bank etablerede internetbank på Dell Compu-
ters Intranet specielt udviklet tilde ansatte hos

Dell Computer.

Muligheden for genanvendelse af den i ban-
ken etablerede infrastruktur på marginalom-
kostningsbasis sammenholdt med den for-
øgede markedsføringskraft, der opnås ved at
samarbejdspartneren står for markedsføringen,
mener vi kan føre til forøget lønsomhed såvel

for banken som for samarbejdspartneren.

Samarbejdet gennemføres i en filialløsning,

hvor filialen registreres som en filial af Lån &

 

Spar Bank, mens produktudbud aftales med
den enkelte samarbejdspartner. Ikke mindst i
internetbankløsningen er genanvendelsen af
Lån & Spar Bank's infrastruktur synlig, idet
samarbejdet markeres med et par specialde-
signede sider på samarbejdspartnerens hjem-
meside, der giver adgang til henholdsvis Lån &
Spar Banks eller Lån & Spar NEXTbank.dks ud-
videde homebankingapplikation.

Som et gennemgående tema har de første
samarbejdspartnere valgt at udbyde co-brand-
ede MasterCard, hvor organisationens eller
virksomhedens logo fremtræder på forsiden af
kortet. Kortets mulighed for loyalitetsskabelse i
forhold til samarbejdspartneren har også en
nytteværdi.

Ved udløbet af regnskabsåret har banken ind-
gået samarbejdsaftaler med Politiforbundet i
Danmark, Dansk Told- og Skatteforbund,
Dansk Jernbaneforbund, Erhvervssprogligt
Forbund og Ingeniørforeningen i Danmark.

Det forventes, at der indgås yderligere aftaler i
den nærmeste fremtid. Banken har således
gennem længere tid forhandlet med interesse-
rede virksomheder.

Månedsbrevet Bankinfo undersøgte også i
2000 informationsniveauet i landets pengein-
stitutregnskaber for 1999. Lån & Spar Bank
blev sammen med 4 andre pengeinstitutter
kåret som det pengeinstitut, hvis regnskab in-

formationsmæssigt var bedst.

 

LÅN "SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Forventninger til fremtiden

Vi forventer, at 2001 vil blive præget af de for-

andrede bankstrukturer afledt af de seneste fu-

sioner. Konkurrencen mellem pengeinstitutterne

forventes således at nå nye højder.

De største banker har nu nået en størrelse,
hvor de ikke længere har interesse i at holde
sammen på infrastrukturen på betalingsformid-
lingsområdet. Området er uhyre centralt for
det danske samfund, og det er vort håb, at de
politiske beslutningstagere blander sig i udvik-
lingen, så vi i Danmark fortsat kan opretholde
verdens mest effektive og billigste betalingsfor-

midlingssystem - til glæde for forbrugerne.

Konkurrencen vil ide kommende år få et større
element af afsmitning fra de øvrige nordiske
lande. Så vi håber, at dette pust udefra også vil
medføre øget gennemsigtighed i prissætningen
overfor forbrugerne. Brancheorganisationen for
skadesforsikringsselskaberne har offentliggjort,
at man fra april 2001 på organisationens
hjemmeside vil bringe prissammenligninger
mellem de forskellige selskaber. Trods de
monopolagtige forhold i dansk bankvæsen må
det vel også på et tidspunkt smitte af på denne

sektor.

Det er vor opfattelse, at Lån & Spar Bank er
klædt godt på til den stadigt stigende konkur-
rence. Vi er godt med på teknologiområdet,
ligesom vore priser så afgjort ligger i den kon-

kurrencedygtige ende.

Vi vil fortsætte udbygningen af det, vi tror, bli-
ver fremtidens bank. Vi tror, at personlig og
elektronisk betjening af kunderne vil smelte
sammen om nogle år. Vi tror ikke på, at en af

de to betjeningsformer vil ophøre.

Vi vil derfor fortsætte udviklingen af vort filial-
net i forlængelse af vore erfaringer på Frede-
riksberg. Vi har et ønske om at etablere 2 nye
filialer i 2001 i Storkøbenhavn, men da de at-
traktive placeringer er pålagt restriktive lokal-
planer, må vi se, om vi kan finde tilfredsstillen-

de løsninger.

Vi vil endvidere fortsætte vor teknologiudvik-
ling. Målet er fortsat at stille bankens ydelser til
rådighed for kunderne, på den måde kunder-
ne ønsker det. Vi tror fortsat på en meget kraf-
tig udvikling på dette område i de kommende
år.

| skrivende stund har vi netop sat det nye kon-
cept Systemsalg i gang. Der er blevet taget
godt imod det, og vi forventer at forøge antal-

let af samarbejdspartnere i løbet af året.

Enkelte af de organisationer, vi samarbejder
med, har medlemmer, der som et naturligt for-
løb i deres karriere etablerer mindre selvstæn-
dige virksomheder. Eksempelvis ingeniører, læ-
ger, fysioterapeuter m.fl. Vi har hidtil fravalgt at
servicere disse kunder, når de etablerede egen
virksomhed. Det er vanskeligt at tiltrække disse
kundegrupper, når vi på forhånd erklærer, at
hvis der virkelig er brug for banken, ønsker vi
ikke at medvirke. Vi har derfor besluttet frem-
adrettet også at betjene disse kunder, når de

etablerer egen virksomhed.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at Lån &
Spar Bank er for private kunder, hvorfor vi på
forhånd har sat en grænse for, hvornår den
drevne virksomhed bliver for stor til, at vi øn-
sker at fortsætte samarbejdet. Når virksom-
heden ansætter medarbejder nr. 5, vil vi hjæl-
pe den pågældende med at fortsætte sit bank-

engagement i en anden bank.

 

LÅN "SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Vi forventer også øgede aktiviteter på værdi-
papirområdet i 2001. Vi vil således aktivt fort-
sat søge at påvirke de af vore kunder, der øn-
sker det, til at søge alternativ placering af de-
res indlånsmidler, hvis der hermed opnås høje-

re afkast ved den ønskede risiko.

Ikke mindst på pensionsopsparingsområdet
forventer vi at kunne udvikle nye værdipapir-
produkter, der er tiltrækkende for en række af
vore kunder. Konkret ønsker vi at ændre ban-
kens puljeopsparing, så kunderne får bedre vil-
kår og betingelser. Da puljeopsparingen i vær-
dipapirer p.t. skal registreres som indlån i ban-
ken, forventer vi således i 2001, i større om-

fang, at nedbringe bankens indlånsoverskud.

 

Ved indgangen til 2001 står vi - på alle områ-
der velforberedt på udfordringerne - som ban-

ken for private.

Bankens overskud er meget afhængig af det til
enhver tid værende renteniveau. For at tage
højde for dette, har vi altid målsat det tilstræbte
overskud i forhold til afkastet på en 10-årig

statsobligation.

Også i 2001 forventer vi derfor et tilfredsstil-
lende overskud. Med et uændret renteniveau
forventer vi et resultat før kursreguleringer og
skat, der forrenter egenkapitalen med 2-3%

over renten på en 10-årig statsobligation.

 

 

 

ER
SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 2000

 

31. januar 2000
Varsling af årsregnskabsmeddelelse

28. februar 2000

Årsregnskabsmeddelelse

22. februar 2000
Meddelelse om offentliggørelse af delårsrapporter

2. marts 2000

Generalforsamlingsindkaldelse

23. marts 2000
Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling

23. juni 2000
Meddelelse om egne aktier

3. juli 2000
Varsling af halvårsrapport

14. august 2000
Halvårsrapport

24. oktober 2000

Meddelelse om bestyrelsesændring

26. oktober 2000

Meddelelse om egne aktier

 

LÅN. SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Risikoområder

Kurs og renterisiko

Bankens politik har været og er fortsat at føre en
forsigtig investeringspolitik i værdipapirer. Privat
personer har gennem de senere år opbygget et
betydeligt større indlån i pengeinstitutterne set i
forhold til pengeinstitutternes udlån til privat per-
soner. Denne udvikling præger også udviklin-
gen i Lån og Spar Bank A/S, der alene er en
privat kunde bank. Bankens balance er således
præget af en stigende og betydelig overskyden-
de likviditet.

Bankens indlånsoverskud er steget fra 1.405,9
mio. kr. i 1996 til 2,914,3 mio. kr. i 2000. Kapi-
talmarkederne har været relativt rolige i 2000
uden væsentlige pludselige internationale kriser.
De pengepolitiske myndigheder i USA, Euroland
og Danmark har dog gennemført væsentlige
stramninger af pengepolitikken. Nationalban-
kens reporente er blevet hævet 4 gange i 1.
halvår og 3 gange i 2. halvår af år 2000. Natio-
nalbankens reporente er steget fra 3,3% primo
året til 5,6% umiddelbart efter afstemningen om
det danske ØMU forbehold og til 5,4% ultimo
året. Aktiemarkederne har været særdeles volatile

 

og uden ensartede tendenser fra selskab til sel-

skab og fra sektor til sektor.

Svækkelsen af Euroen og fortsat høje oliepriser
var i hovedparten af år 2000 baggrunden for
en løbende stramning af pengepolitikken i Euro-
pa, mens en særdeles kraftig økonomisk vækst,
lav ledighed og udviklingen på aktiemarkederne
var væsentlige faktorer bag de amerikanske be-
slutninger om at stramme pengepolitikken i gen-

nem 1. halvår.

De mange renteændringer i Nationalbankens
reporente, er ikke blevet fulgt af en tilsvarende
stigning i diskontoen. Forskellen mellem repo-
rente og diskontoen er således udvidet fra
0,3%-point til 0,65%-point. Den manglende re-
gulering af diskontoen indebærer, at pengeinsti-
tutternes renter generelt ikke er steget svarende
til stigningen i reporenten. De mange ændringer
af Nationalbankens renter har dog medvirket til
at øge pengeinstitutternes rentemarginal noget

fra 1999 til år 2000.

Bankens obligationsbeholdning har som sæd-
vanlig været sammensat ud fra en forsigtig og
konservativ investeringspolitik. Obliga-

 

Indlånsoverskud
Mio. kr.

tionsbeholdningen har primært været
baseret på at opnå et renteafkast frem-

for kursgevinster. Størrelsen af obligati-

 

12

onsbeholdningen er i væsentlig grad
reguleret af hensynet til at kursrisikoen

 

10 ——

   

8 7 Co - Indlån

 

 

på denne ikke overstiger det forventede
ordinære driftsresultat. Usikkerheden
omkring udfaldet af ØMU-afstemnin-
gen den 28. september, og usikkerhe-
den omkring renteudviklingen ved et Ja
henholdsvis et Nej, har præget sam-

mensætningen af fondsbeholdningen i

 

retning af lav risiko og stor likviditet.

 

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Afkastet af bankens obligationsbeholdning var i
2000 noget bedre end pengemarkedsplacerin-
ger, afkastet var også bedre end forrentningen
ved køb af indskudsbeviser i Nationalbanken,
viste sig at blive, i takt med at Nationalbanken
hævede renten. For året som helhed kan der
konstateres et stigende afkast af obligationer
svarende til risikoen på den pågældende obli-
gation. Hvis afkastet af de enkelte obligationer
korrigeres for den kursrisiko de har, kan der ikke
konstateres noget væsentligt merafkast af de
mest risikofyldte obligationer frem for de mindre
risikofyldte obligationer i år 2000.

Renterisikoen beregnet på baggrund af korrige-
rede varigheder ved en renteændring på 1%-
point, var ultimo år 2000 på ca. 22,1 mio. kr.
svarende til 4,2% af bankens kernekapital.

Det danske aktiemarked klarede sig flot i år
2000 med en stigning i KFX-indekset på 22,8%
og i totalindekset på 17,1%. Dermed klarede
KFX-indekset sig næstbedst i verden. Aktierne

Rentekurve
Effektiv rente

uden for KFX-indekset, udgør ca. 30% af total-
indekset, og gav i år 2000 et afkast på blot
3,8%. KFX-aktierne fulgte ikke en ensartet udvik-
ling, men var kendetegnet ved store gevinster
og tab, og med store udsving over året. Eksem-
pelvis faldt TeleDanmark aktien 41% I år 2000,
mens NKT-aktien steg 342% fra primo til ultimo

året.

Kundernes interesse for at handle aktier er støt
stigende, og især i starten af året var der en me-
get stor interesse for at handle internationale ak-
tier via internetbanken. Efter betydelige fald i
mange IT relaterede aktier i slutningen af 1.
kvartal faldt interessen igennem 2. kvartal, for
igen at slutte året på det højeste niveau af kun-

de handler via internettet nogensinde.

Bankens handelsbeholdning, som består af de i
kundehandlen mest omsatte papirer, havde i
gennemsnit en kursværdi på omkring 30 mio.
kr. 1 2000 og gav et afkast der modsvarende af-

kastet på de mest omsatte aktier.

 

7,0
6,5

 

Medio

 

6,0

Ultimo

 

5,5 N LT
5,0

 

Primo

 

 

 

 

 

 

4,5 i
4,0
3,5
3,0
0 5 10 15 20 25 30
Løbetid i år

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Centralbankernes rentesatser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6,75
6,25 Å
575 FED /
"7 [OX
5,25
475 Nationalbanken 7 — en
! / ÆG genren reer BG
4,25 —
I ECB
3,75 i
JT — J
3,95 ll
el
Sg223g8gS323388833$ 88,

Renteswap og udeladelse af
kursregulering

Banken har i stigende omfang ydet udlån med
en fastrente i op til 10 år. Udlånene ydes typisk i
forbindelse med billån og ejerbolig belåning.
For at imødegå det misforhold og den risiko,
der er mellem variabelt forrentet indlån og fast
forreniede udlån, indgår banken såkaldte rente-
swap aftaler. En renteswap er en aftale om at to
parter bytter rentebetalinger, mens der ikke ud-
veksles afdrag.

Indgåelse af renteswap

For at dække renterisikoen ved at yde fast for-
rentet udlån, indgås der en renteswap, hvor
banken betaler en fastrente til modparten i ren-
teswappen, mod til gengæld at modtage en va-
riabel rente. Den variable rente i renteswappen
er typisk fastsat som 3 måneders Cibor renten.
Den faste rente, der afleveres til modparten i
renteswappen, gælder for hele aftaleperioden
og er typisk lavere, end de faste renter, der mod-

tages fra de fast forrentede udlån.

Det er vurderingen, at udlån med fastrente
mindst giver banken samme indtjening som va-

riabelt forrentede udlån.

Banken havde ultimo år 2000 indgået i alt 10
renteswap aftaler for et samlet beløb af 109
mio. kr. og med en løbetid mellem 4 og 10 år.

Afdækkede forretninger

De fastrentelån, der indgår som modpart til de
enkelte swap-aftaler er mærket som afdækket af
den pågældende swap-aftale. Hvis der har væ-
ret ekstraordinære ændringer i beholdningen af
fastrentelån, således at gruppen af mærkede
fastrentelån ikke længere modsvarer den tilknyt-
tede swap, foretages der en supplering til grup-
pen, ved at mærke nye fastrentelån som tilhø-
rende den pågældende swap. Hvis omfanget af
ikke mærkede uafdækkede fastrentelån oversti-
ger 50 mio. kr. indgås der nye swap-aftaler og
der foretages en mærkning af tilhørende fastren-

telån.

Kursregulering af ikke afdækkede
fastrentelån

Den del fastrente lånene, der ikke er afmærket
som afdækkede af en renteswap, nedskrives så-
ledes at forrentningen mindst svarer til markeds-

renten for tilsvarende fordringer.

 

LÅN "SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Kreditrisici

Bankens kreditrisici knytter sig primært til to cen-
trale forretningsområder - udlån til lønmodta-
gerkunder og garantistillelse for pantebreve.
Bankens politik er at tiltrække kunder med in-
gen, eller meget lav tabsrisiko, og til gengæld
tilbyde disse en tilsvarende lav rente, der afspej-
ler den lille tabsrisiko. Driftspåvirkning på tab
og hensættelser har i 2000 andraget 2,5 mio.
kr. svarende til 0,07% målt i procent af udlån

og garantier.

Det er bankens målsætning, at tab og hensæt-
telser, målt i procent af udlån og garantier, ikke

må overstige 0,75 pr. år set over en årrække.

 

Udvikling i indlån
indeks - 1994 =100

200

 

 

1996 1997 1998. 1999 2000

BAlle pengeinstitutter | Lån & Spar Bank

 

 

Lån til lønmodtagere

| et marked med øget konkurrence specielt fra
realkreditforeningerne, der har haft fordel af
stærkt stigende ejendomspriser, har Lån & Spar
Bank A/S i perioden 1996 - 2000 konstateret et
fald i udlånet fra 3.268 mio. kr. i 1996 til 3.000
mio. kr. i 2000, svarende til et fald på 8,20%.
På trods af stagnationen i udlånet, vil banken
fortsat have fokus på kreditrisici og kreditvurde-
ringsprincipper, idet det er af afgørende betyd-

ning, at udlånet repræsenterer en lav tabsrisiko,

 

Udvikling i udlån
indeks - 1994 = 100

200

 

150 serum one nen

  

1996. 1997 1998. 1999 2000

ME Alle pengeinstitutter Lån & Spar Bank

 

 

 

der kan indeholdes i bankens relativt lave rente-

marginal.

De principper, der ligger til grund for bankens
kreditvurdering af lønmodtagere, bygger på en

dynamisk vurdering af følgende elementer:

 

 

Tilbage-

. Faresignaler
betalingsevne

 

 

 

 

 

Realsikkerhed Øvrige forhold

 

 

 

 

 

 

 

Tilbagebetalingsevnen vurderes på baggrund af

følgende elementer:
-— Formueforhold og -sammensætning
-— Formueudvikling

-— Lønindkomst

-— Husstandens samlede gæld i
forhold til lønindkomst

-— Alder (livsløbsfase)

 

LÅN. SP

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Ved at bearbejde ovenstående elementer opnår
banken overblik over kundernes økonomiske
adfærd og forventede fremtidige betalingsevne.
Bankens bevillingssystem er opbygget således,
at størstedelen af afgørelserne kan træffes i den
afdeling, kunden har kontakt til, men samtidig
således, at bankens ledelse opretholder indblik i
kvaliteten af nybevilgede kreditter.

Bankens tab og hensættelser (netto) på udlån til
lønmodtagere målt i forhold til udlånet er i perio-

den 1996 - 2000 faldet fra 0,18% til 0,17%.

Garantistillelse for pantebreve
Ved garantistillelse for pantebreve anlægges en
konservativ vurdering af såvel den enkelte ejen-

dom som af den enkelte debitor.

2000 var fortsat præget af stigende ejendoms-
priser, hvilket har medført en øget pantesikker-
hed og dækning på de nødlidende garanterede
pantebreve. Dette resulterede i et fortsat fald i
anmeldte og gennemførte tvangsauktioner og et

fald i bankens tabsprocent.

Lån til faglige organisationer

Banken ønsker at tiltrække organisationer og in-
stitutionelle investorer som låntagere, der i lig-
hed med de ønskede privatkunder ikke fremby-
der kreditrisici, og derved kan tilbydes attraktive

rentevilkår.

I forbindelse med de fagliges organisationers
behov for kapital ved eventuelle konflikter på ar-
bejdsmarkedet, har banken givet konfliktlånstil-
sagn til en række af bankens organisationskun-
der. Ved en eventuel konflikt på arbejdsmarkedet
må det forventes at en række af disse lån bliver
udbetalt.

Banken har aldrig foretaget hensættelser eller

konstateret tab på sådanne engagementer.

 

Lån til erhvervskunder og spekulative
låneaktiviteter

Banken påtager sig ikke risici på traditionelle er-
hvervskunder, ligesom banken ikke påtager sig
risici ved kunders spekulative låneaktiviteter.
Banken rådgiver ikke kunder i spekulative forret-

ninger.

Pengemarkedsplacering hos
erhvervsvirksomheder

Banken foretager løbende enkeltstående penge-
markedsplaceringer hos nogle få store og vel-
konsoliderede danske erhvervsvirksomheder.
Banken har aldrig foretaget hensættelser eller
konstateret tab på sådanne placeringer.

Forbrugsfinansiering - alt.

Banken lancerede i 1998 alt., som er et rent for-
brugsfinansieringsprodukt. Modsat bankens al-
mindelige kreditpolitik bliver att.-lån vurderet og
behandlet ud fra et statistisk scoresystem. Ud-
lånsporteføljen på alt. er kendetegnet ved man-
ge små udlån, idet hver enkelt ansøger maksi-
malt kan ansøge om 30.000 kr. Kreditrisikoen
på markedet for forbrugsfinansiering er højere
end for bankens øvrige portefølje, hvilket afspej-
les i en højere rente på alt.-produktet.

Grundet den højere risiko, er alt. ikke omfattet i
bankens målsætning om en tabsprocent på

0,75%.

Startlån/kredit-koncept

Ultimo 1999 lancerede banken ,Startlån/kredit-
konceptet”, der henvender sig til unge under 30
år, der erigang med en mellemlang eller lang ud-
dannelse. Konceptet rummer mulighed for lån
til anvendelse til fx. køb af mindre lejlighed eller
kredit til forbrugsfinansiering i studieperioden.
Målgruppens indtægtsforhold er typisk begræn-
set til SU og et studiejob. Kreditrisikoen vurderes
højere end for bankens primære portefølje, hvil-
ket afspejles i en højere rente.

 

 

SPAR

TT EM
SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

20%-garanti overfor BRFkredit

I forbindelse med boligfinansiering samarbejder
banken med BRFKredit om ydelse af realkredit-
lån til ejerboliger i bred forstand. Ved etablerin-
gen af realkreditlån har banken mulighed for at
stille garanti overfor BREKredit for de yderste
20% af lånets hovedstol udover 60% lånegræn-
se, Desuagtet at kreditrisikoen ved garantistillel-
sen anses for at være minimal, foretages der af
forsigtighedsmæssige årsager en statistisk hen-

sættelse.

Hensættelsesprincipper

Hensættelsespolitik - udlån

Bankens tabsrisici på udlån vurderes månedligt
og hensættelse foretages, så snart banken får en
viden, der sandsynliggør, at et lån vil være for-
bundet med tabsrisiko. Der hensættes dog ikke
på lån, hvor tabsrisikoen er mindre end 10.000
kr. De individuelle hensættelser svarer til den
vurderede tabsrisiko, som opgøres som gælden
reduceret med en forsigtig skønnet værdi af de
stillede sikkerheder.

Endvidere foretages en generel samt statistisk
hensættelse til afdækning af opståede risici, der
endnu ikke har udmøntet sig i synlige tegn som

restance eller lignende.

Generel hensættelse

Erfaringer viser, at symptomerne på nødlidende
udlån som hovedregel kan identificeres et halvt
år efter, at betalingsevnen er reduceret.

En anlyse af de foregående 7 års driftspåvirk-
ning fra tab og hensættelser på udlån og
garantier viser, at denne årligt udgør gennem-
snitlig 3,3 promille.

For at imødegå et halvt års forsinkelse, reserve-
rer Lån & Spar Bank A/S et beløb der svarer til
1,7 promille af udlånet til imødegåelse af latent
misligholdelse.

Den generelle hensættelse foretages af det sam-
lede udlån pr. ultimo december fratrukket det
udlån, der vurderes at være risikofrit. Følgende

udlånskategorier vurderes at være risikofrie:
- Statsgaranterede studielån,

-… Udvalgte store udlån, der sikkerhedsmæssigt
er afdækket eller baseret i debitorernes regn-

skabsmæssige status og udvikling.

Herudover fratrækkes i opgørelsen pantebreve
samt de udlån, hvorpå der er foretaget hensæt-
telser, idet risikoelementet er vurderet individuelt.
Den generelle hensættelse på udlån udgjorde
ultimo 2000 4,1mio. kr.

På udlån, hvor det har været nødvendigt at nul-
stille renten, hensættes et beløb svarende til den
fulde risiko.

Udviklingen i de seneste 5 års tab og hensættel-
ser på udlån er gengivet på side 38 og 39.

Statistisk hensættelse

Det er bankens målsætning, at der til stadighed
foretages en kritisk vurdering af tilstrækkelig-
heden af de hensættelser, der foretages i de en-
kelte afdelinger. Vurdering af hensættelsesbe-
hovet sker således ved hjælp af statistiske be-

regninger på grundlag af udtagne stikprøver.

Stikprøverne foretages løbende af bankens Kre-
ditafdeling, idet der 2-4 gange årligt foretages
afdelingsbesøg i samtlige afdelinger i banken.
På disse afdelingsbesøg er det udelukkende de

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

mindre engagementer, der gennemgås. Afde-
lingsbesøgene foretages for at afdække kvalite-

ten i de bevilgede lånesager.

De lånesager, hvor der under afdelingsbesøge-
ne afdækkes en øget risiko for tab, indgår i en
statistisk beregningsmodel for vurdering af hen-
sættelsesbehovet.

Den statistiske hensættelse der er opgjort på det-
te grundlag udgjorde ultimo 2000 21,0 mio. kr.

Afskrivning - udlån

Udlån, der er overgivet til inkasso, afskrives, så
snart debitors manglende betalingsevne er kon-
stateret; normalt ved modtagelse af insolvenser-

klæring.

Hensættelsespolitik - pantebreve

Banken vurderer årligt, om den forventede kon-
junkturudvikling giver anledning til regulering af
de foretagne hensættelser på pantebreve og ga-

rantistillelse.

Endvidere hensættes individuelt på pantebreve
og garantiforpligielser, hvor der har vist sig en

latent risiko.

Herudover reguleres hensættelser månedligt, så-
ledes at den modsvarer 5% af garantiforpligtel-

serne.

Afskrivning - pantebreve
Fuld afskrivning foretages, så snart det er kon-
stateret, at et pant ikke giver dækning.

Udviklingen i seneste 3 års tab og hensættelser
på pantebreve og pantebrevsgarantier er gen-
givet på side 38 og 39.

 

Genoptagelse af tidligere afskrevne fordringer
Det skal bemærkes, at der er genoptaget tid-
ligere afskrevne fordringer for 3.531 tkr. Posten
er indgået på tidligere afskrevne fordringer og
derefter hensat fuldt ud.

A- og B-hensættelser

På baggrund af Finanstilsynets bekendtgørelse
er Lån & Spar Banks hensættelser opdelt i hen-
holdsvis A- og B-hensættelser.

A-hensættelser
Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynlig-
gjort risiko for tab.

B-hensættelser

Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uund-
gåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke
kan vurderes fuldt ud.

I Lån & Spar Bank vil engagementer med B-

hensættelse som hovedregel være overgivet til
den centrale inkassoafdeling, mens A-hensæt-
telser vil være hensættelser på engagementer,

der søges inddrevet i rådgivningscentrene.

Fordelingen af A- og B-hensættelser i banken er
opgjort på side 38.

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Afskrivninger og hensættelser for 1996 - 2000 I 1.000 KR.

 

SELE SEES DT

Opgørelse af årets driftspåvirkning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nyhensat i året Gus ssecssseeerrerserrer 32.338 32.308 32.392 58.998 51.598
Tidligere hensat, nu tilbageført 27.115 31.222 25.943 50.938 43.344
Afskrevet direkte over resultotopgørelsen …….u.u.u.dss 494 847 700 688 541
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 1... 3.725 3.690 5.366 14.798 6.307
Afskrivninger og hensættelser netto 1.992 -1.757 1.783 6.050 2.490
Årets driftspåvirkning

Driftspåvirkning, udlån .…..... . 5.728 4.293 9.789 -675 5.043
Driftspåvirkning, pantebreve 1.062 -302 -743 -722 -2.600
Driftspåvirkning, garantier …...sssecssreeeserernsrerenner -4,798 -5.748 -7.263 -4,653 47
| alt 1.992 -1.757 1.783 -6.050 2.490
Årets konstaterede tab

Tidligere hensat, nu endelig afskrevet …..u.u.u.dccsssseee 9.629 4.413 5.104 4.894 7.447
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen … 494 847 700 688 541
Årets konstaterede tab 10.123 5.260 5.804 5.582 7.988
Hensættelseskonto ultimo året

Hensat vedr. udlån …....u..sssneeeeeerrre senere ert nrr renee 66.583 68.778 77.436 86.078 89.523
Hensat vedr. pantebreve ……...dsssssseseeeterrsrsesrerrnner 4.431 4.129 3.705 2.882 198
Hensat vedr. garantidebitorer 2... 22.122 16.902 10.013 5.360 5.406
| alt 93.136 89.809 91.154 94.320 95.127
Bevægelser på hensættelseskonto

Hensat primo på udlån og garantidebitorer …........... 97.542 93.136 89.809 91.154 94,320
Nyhensat i året Å..sssessseeeeereeereeerrerererrrerernrnnneee eu 32.338 32.308 32.392 58.998 51.598
Tidligere hensat, nu tilbageført 27.115 31.222 25.943 50.938 43.344
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet 1... 9.629 4.413 5.104 4.894 7.447
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 93.136 89.809 91.154 94.320 95.127
A-hensættelser

Hensat vedr. udlån ÅM.W….u.….sssssecsseeeerereererenrer serne rtrrernrnen 40.659 46.803 55.516 51,515 53.023
Hensat vedr. pantebreve …..….…..sssssssessreeerrersnsree mu 4.431 4.129 3.705 2.882 198
Hensat vedr. garantidebitorer 13.735 9.780 6.289 3.527 3.992
| alt 58.825 60.712 65.510 57.924 57.213
B-hensættelser

Hensat vedr. udlån GM ssssssssssseesseeeseen ener ere nretrerratn nerne 25.924 21.975 21.920 34.563 36.500
Hensat vedr. pantebreve 1... scenerne nnrrneneer 0 0 0 0 0
Hensat vedr. garantidebitorer 8.387 7.422 3.724 1.833 1.414
| alt 34.311 29.097 25.644 36.396 37.914

 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

1996 1997 1998 1999 PL

Udlån, pantebreve og garantier før

 

 

hensættelser

Udlån sG..sssscevereeererrererrnrererrer rens treerne 3.247.822. 3.097.706 3.115.101. 3.029.821 2.972.368
Pantebreve 90.974 82.562 73.081 56.043 117.088
Garantier ….…..ssssreeceerreeerrrrrerrresrrrrnr nerne 498.212. 478.289 228.024 176.705 321.642
| alt 3.837.008 3.658.557 3.416.206 3.262.929 3.411.098
Hensættelsesprocenter

Hensat ultimo i pct. vedrørende udlån M1(.u.W…. scener 2,05% 2,22% 2,49% 2,84% 3,01%
Hensat ultimo i pct. vedrørende pantebreve 1... 4,87% 5,00% 5,07% 5,11% 0,17%
Hensat ultimo i pct. vedrørende garantier 1... 4,44% 3,53% 4,39% 3,03% 1,68%
l alt 2,43% 2,45% 2,67% 2,89% 2,79%

 

Årets driftspåvirkning i %

 

Af udlån s.ssssssenceeererererrrersre rer renerne renee mu 0,18% 0,14% 0,31% -0,02% 0,17%
Af pantebreve MG. ssssscsrcserrerererrerrrrrsrrererrrrnrrrrrrnrener 1,17% -0,37% -1,01% -1,28% -2,22%
Af garantier MM... -0,96% -1,20% -3,19% -2,63% 0,01%
Af udlån, pantebreve/garantier 0,05% -0,05% 0,05% -0,19% 0,07%

 

Nulforrentet udlån i 1.000 kr.

 

Nulforrentet udlån i alt .…….….….W.ssssseessrrrenerrrrerrrererrrnnnnee 20.724 18.633 19.395 30.153 32.648
Hensat på nulforrentet udlån 20.685 18.633 19.395 30.153 32.648
Nulforrentet udlån i pct. af udlån 0,64% 0,60% 0,62% 1,00% 1,10%

 

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Anvendt regnskabspraksis

 

Regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i Lov
om Banker og Sparekasser m.v., de af Finanstil-
synet udsendte bekendigørelser om regnskabs-
aflæggelse og kapitaldækningsregler for penge-
institutter samt de af Københavns Fondsbørs
fastlagte retningslinier.

Regnskabspraksis er vændret fra 1999.

Renter

Der er foretaget periodisering af renter, således
at den del, der vedrører regnskabsåret, er med-
taget i resultatopgørelsen.

Mellemværender i fremmed valuta
Mellemværender med udlandet og beholdnin-
ger af valutaer er optaget til de af Danmarks
Nationalbank fastsatte ultimo kurser.

Mellemværender med kreditinstitutter
Repo- og reverseforretninger med kreditinstitutter
behandles efter reglerne om ægte salgs- og til-
bagekøbsforretninger, som et lån med sikkerhed
ide omhandlede papirer.

Værdipapirer

Beholdninger af obligationer og aktier, derer
noteret på Københavns Fondsbørs, er optaget til
kurs alle handler på den sidste børsdag. Ved
den regnskabsmæssige behandling af ter-
minsforretninger er ligeledes anvendt oven-
nævnte kurser. Udtrukne obligationer med for-
fald 2. januar er optaget til kurs 100.

Unoterede aktier og obligationer er optaget til
købsprisen. Hvor værdien i handel og vandel
på balancedagen er lavere end købsprisen, er
nedskrevet til denne lavere værdi.

Renteswaps

Renteswaps, der anvendes til afdæk-ning af
renterisikoen på fast for-rentede udlån,
værdireguleres ikke.

Kapitalandele i associerede
virksomheder og dattervirksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder er
værdiansat til den regnskabsmæssige indre vær-
di pr. balancedagen.

Skat af årets resultat i de associerede virksomhe-
der er medtaget under den tilsvarende post i
banken.

Udlån og garantier m.v.

Beholdningen af pantebreve er optaget til an-
skaffelseskursen. Hvor værdien i handel og
vandel på balancedagen er lavere end købspri-
sen, er beholdningen nedskrevet til denne lavere
værdi.

Fast forrentede udlån, hvor renterisikoen er af-
dækket med renteswaps, værdireguleres ikke.
Fast forrentede udlån, der ikke er afdækket med
renteswaps, nedskrives, således at forrentningen
mindst svarer til markedsrenten for tilsvarende
fordringer.

Udestående fordringer er i overensstemmelse
med god regnskabsskik blevet underkastet en
kritisk vurdering for at afdække eventuelle risici
for tab, hvorefter de fornødne beløb er hensat
og udgiftsført i resultatopgørelsen. Efter tilsva-
rende retningslinier er der foretaget hensættelser
på garantier m.v. opført under ikke-balanceførte
poster.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver, herunder software og om-
bygning af lejede lokaler udgiftsføres i det år,
udgiften afholdes.

Ejendomme

Ejendomme er optaget til anskaffelsesværdi med
tillæg af foretagne ombygninger og forbedringer
samt fradrag af afskrivninger.

Der er foretaget nedskrivning til vurderede mar-
kedsværdier, hvis disse afviger fra anskaffelses-
værdier. Afskrivningsgrundlaget beregnes som

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

anskaffelsesværdi ekskl. grundværdi, reduceret
med skønnet scrapværdi af bygning. Der foreta-
ges lineære afskrivninger over 50 år. Ejendom-
me, overtaget ved afvikling af engagementer,
optages til forsigtigt skønnede realisationsvær-
dier.

Maskiner og inventar

Maskiner og inventar er opført til anskaffelses-
priser med fradrag af lineære afskrivninger i
overensstemmelse med en individuel vurdering
af aktivets levetid.

Der anvendes følgende afskrivningssatser: Ma-
skiner, EDB-udstyr m.v. afskrives med 33%,
kontormøbler, ventilationsanlæg og transport-
midler m.v. afskrives med 20%, kunst med 10%.

Skatter

Skatten er beregnet som 32% af årets regn-
skabsmæssige resultat reguleret for indtægter og
udgifter, der er den skattepligtige indkomst
uvedkommende, samt forskelle mellem regn-
skabsmæssige og skattemæssige afskrivninger.
Under hensættelsen til udskudt skat henholdsvis
under andre aktiver opføres den beregnede ud-
skudte skat, der følger af tidsmæssige forskyd-
ninger i regnskabsmæssig, henholdsvis skatte-
mæssig indtægts/udgiftsførsel. Den udskudte
skat er beregnet ved en skattesats på 30% dis-
konteret med den gennemsnitlige obligations-
rente ultimo året. Værdien af et skatteaktiv opgø-
res som det fradrag, der forventes udnyttet in-
denfor en 3 års periode.

Lån & Spar Bank A/S anvender a conto skatte-
metode.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indi-
rekte metode, med udgangspunkt i ændringen i
driftskapital fra udlån og indlån samt resuliatpo-
ster.

Pengestrømsopgørelsen viser bankens penge-
strømme for året opdelt på drifis-, investerings-
og finansieringsaktiviteter, samt hvorledes disse
pengestrømme har påvirket årets likvider.

 

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres med
udgangspunkt i ændringen i driftskapital fra ud-
lån og indlån samt resultatposter.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten opgø-
res som nettoforskydningen i finansielle aktiver,
materielle og immaterielle aktiver samt andre
aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten opgø-
res som nettoforskydningen i finansielle passiver,
betalingsstrømme fra optagelse og tilbagebeta-
ling af efterstillede kapitalindskud, udbyttebeta-
ling til aktionærer og andre egenkapitalændrin-
ger.

Opstillingen viser nettoforskydninger i balancen,
og vil derfor på nogle punkter ikke give et helt
retvisende billede at de egenilige pengestrøm-
me. Kursreguleringer på værdipapirer er tillagt
beholdningerne, hvorved beholdningsforskyd-
ningen medtager både realiserede og urealiser-
ede tab og gevinster.

 

 

LAN: SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Resultatopgørelse i sammendrag 1996 - 2000 i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

1996 1997 1998 1999 2000
Renteindtægter …..…..…..sssssserserersereernrerenterertrere renerne " 324.533. 335.390 378.718. 353.789 402.515
Renteudgifter …...sssssssveneereerrererrerersere etern teret rer skrrns 147.165 166.965. 200.496 160.941 185.074
Netto renteindtægter 177.368 168.425 178.222. 192.848 217.441
Udbytte af kapitalandele ...........csssscsceceseereeneerstnnes 7.320 4.744 8.254 7.091 9.141
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) 48.018 49.867 51.069 42.848 52.034
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter ss 6.561 6.365 6.334 6.592 5,601
Netto rente- og gebyrindtægter 226.145 216.671 231.211 236.195. 273.015
Kursreguleringer ses ureeveveeteee ner ent enn erensnnnes 25.536 15.534 15.975 -12.676 11.855
Andre ordinære indtægter scenens 6.815 6.574 17.864 7.547 8.509
Udgifter til personale og administration 2... 172.186 185.381 206.535 212.553 227.067
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver .….........…. 9.904 9.264 9.970 10.831 9.340
Andre ordinære udgifter .........ssssssseneeeeeenrernnne 0 0 0 0 636
Tab og hensættelser på debitorer 1.992 -1,757 1.783 -6.050 2.490
Resultat af kapitalandele i associerede og
tilknyttede virksomheder .........….ssssssceneeeeeeneeereeesrener 621 0 0 0 0
Ordinært resultat før skat 75.035 45.891 46.762 13.732 53.846
Skat ssseneeeerrereres rer erere treere tre rear r sner ne renere renses 25.784 16.750 92.760 4.658 17,762
Årets resultat 49.251 29.141 37.002 9.074 36.084

 

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Balance i sammendrag 1996 - 2000 i 1.000 kr.

 

 

 

  

 

 

 

1996 1997 1998 1999 2000
Aktiver:
Kassebeholdn. og tilgodeh. i kreditinst. M.v..…........ 880.826. 1.605.219. 1.977.770. 1.740.573. 1.175.490
Udlån GG. ssssssreveneeseseessse retn erne renerne rer rener rrr reen neg 3.267.782. 3.107.361. 3.107.042. 2.997.265. 2.999,735
Obligationer M.V. MM.….sssceneneesresseresererena rer re entre rt rrnnee 208.989 1.156.987 1.231.993. 1.532.768. 2.010.060
Aktier M.V. sM..sssseseveneevereese sees ersten nerne rer r rent rrre 187.853 290.976 350.614 511.948 — 470.280
Kapitalandele i associerede virksomheder .……......... 0 0 0 0 0
Materielle aktiver 2.......sssneserevererereeserereeresen see snenees 104.424 108.575 113.707 116.031 70.730
Egne kapitalandele ............ssenesereerereesesre snes sene sennene 848 391 10.071 13.361 30.824
Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter .…... 46.877 51.978 65.963 91.932 167.969
Aktiver i alt 5.397.599. 6.321.487 6.857.160. 7.003.878 6.925.088
Passiver:
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker .……...........… 688 1.085 170.423 64.580 76.800
Indlån sMGMsssssessevesreveressesesen nsten renee g ere ere ener errrn ere 4.673.677. 5.558.085. 5.928.466 6.159.100. 5.914.053
Andre passiver, periodeafgrænsninger M.V... 135.265. 166.463 148.939 234.256 374.673
Efterstillede kapitalindskud ….......sssssseeesessrrerersernee 53.200 51.600 50.000 0 0
Egenkapital …..u..ssceseeersreresteeerese stresse serne rerensnenes 534.769. 544.254. 559.332. 545.942 559.562
Passiver i alt 5.397.599. 6.321.487 6.857.160. 7.003.878 6.925.088
Ikke-balanceførte poster i alt 480.727 461.387. 218.010 171.345 316.236
Gennemsnitligt antal ansatte 271 276 282 293 303

 

 

 

LÅN; SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Nøgletal

Udvalgte nøgletal Pål
Gennemsnitlig antal beskæftigede 1... 303
Basisindtjening pr. lønkrone ((….W.G.….sssssssseneereerrereerrerenr 0,43

Basisindtjening før hensættelser/
gennemsnitlig egenkapital …...….W.u.u.dsssseseererrernrrrene 9,6%

Finanstilsynets nøgletalsmodel

 

1, Solvensprocent .…….G….…..ssssssesseeeeereserreserererrnnnee 11,7%
2. Kernekapitalprocent ……...u...dccsssereerrereneer 11,7%
3, Egenkapitalforrentning før skat 1... 9,7%
4... Egenkapitalforrentning efter skat .…............ 6,5%
5. Indtjening pr. omkostningskrone 1 1,23
6. Renterisiko ….. 7,1%
7. Valutaposition 2,9%

Valutarisiko ssssssseeseeeeeeeenereererererrsrts en resee grene 0,0%

92. Udlån plus hensættelser herpå i forhold til indlån 52,2%
10. Overdækning i følge lovkrav om likviditet …—Å… 415,5%

11. Summen af store engagementer i forhold til

 

ansvarlig kapital ….....…...ssesssreereererrrerrerrnerer 82,8%
12. Andel af tilgodehavender med nedsat rente … 1,0%
13. Hensættelsesprocent ……..sssssssseeerrrere 2,8%
14. Årets tabs- og hensættelsesprocent 0,1%
15. Årets udlånsvækst ….sseeeeeeeesessrerrnrnner 0,1%
16. Udlån i forhold til egenkapital 2... 5,4%
17. Årets resultat pr. aktie sMGm..sssssseeseeeeeeeernerrerrnnne 12,9 kr.
18, Indre værdi pr. aktie .…M.….ssssseeeeeeererereereeernseneer 199 kr.
19. Udbytte pr. aktie 2….GuGW…..….….ssssssseseseeeeerrerrrerrerenser 8 kr.
20. Børskurs/årets resultat pr. aktie 1... 16,5
21. Børskurs/indre værdi pr. aktie 1... 1,06
Supplerende oplysninger vedr. nøgletal
1... Vægtede poster i alt (….….…..ssssscsseesenrrserrerneee 4.537.267
2. Kernekapital efter fradrag 2.....sssssssseernerre 528.738
3. Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital — 528.738
4. Aktiekapital .…….…...sssssseeeeesererererenenrrnnren trend 280.798
5, Egenkapital ..…..mssssssssesesereeeserrererrsernernsernner 559.562
6... Gennemsnitlig egenkapital ......ccdceuee 552.751
7. Udlån, primo året …….u.u.u..ddcssseeeeeerenrerrrrrrrnner 2.997.265
8. Udlån, garantier og hensættelser 3.411.098
9. Indlån Gu.ddssgsssceeeevererrese nere renen renerne nrnnns 5.914.053
10. Ordinære omkostninger 1(…(.WuW….M…...ssssssseeeeeerernrre 238.897
11. 10% kravet i BSL 8 28 Aktier (stykstørrelse 100 kr.) 668.176
12. Gennemsnitlig antal aktier .........ddssscceee 2.807.980
13. Børskurs, ultimo året G…...ssssssseeeeeeerreenneseerenes 211

KZ

293
0,21

4,2%

11,1%
11,1%
2,5%
1,6%
1,06

9,2%
2,3%
0,0%

50,1%
311,2%

102,1%

0,9%
2,9%
-0,2%
-3,5%
5,5%
3,2 kr.
194 kr.
8 kr.
65,3
1,09

4.795.363
532.581
532,581
280.798
545.942
552.637

3.107.042

3.262.929

6.159.100
217.334
662.928

2.807.980

211

1998

282
0,33

6,2%

13,5%
12,4%
8,5%
6,7%
1,21

4,5%
1,7%
0,0%

53,8%
218,5%

103,1%

0,6%
2,7%
0,5%
0,0%
5,6%
13,2 kr.
199 kr.
8 kr.
16,3
1,08

4.423.141
549.261
599.261
280.798
559.332
551.793

3.107.361

3.416.206

5.928.466
218.288
646.439

2.807.980

215

1997

276
0,32

5,7%

13,5%
12,7%
8,5%
5,4%
1,24

4,9%
1,2%
0,0%

57,2%
272,5%

94,5%

0,5%
2,5%
-0,05%
-4,9%
5,7%
10,4 kr.
194 kr.
7 kr.
21,4
1,15

4.406.815
543.863
546.703
280.798
544.254
539.512

3.267.782

3.658.557

5.558.085
192.288
618.414

2.807.980

222

LEA:

271
0,61

10,1%

13,3%
12,5%
14,5%
2,5%
1,40

5,0%
0,7%
0,0%

71,4%
107,3%

101,8%

0,5%
2,4%
0,05%
7,9%
6,1%
17,5 kr.
190 kr.
8 kr.
10,6
0,97

4.277.157
533.921
568.361
280.798
534.769
519.151

3.029.382

3.837.008

4.673.677
184.082
530.219

2.807.980

185

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

 

 

Forretning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital

16
14 >
12 >
10 -

 

 

 

 

ON.
1 1

1996. 1997. 1998. 1999 2000
HÅlle pengeinstitutter 4 Lån & Spar Bank

 

Indtjening pr. omkostningskrone

 

 

 

19968 1997 1998 1999 2000

EH Indtjening pr. omkostningskrone

 

 

 

 

 

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

140

120 ud

100 '
80 -
60 >
40 -
20 -

 

 

 

 

 

 

1996 1997 1998 1999 2000

EH Alle pengeinstitutter i; Lån & Spar Bank

 

 

 

 

 

Udvikling i indlån
indeks - 1994 =100

200

 

 

150

100 7

50 7

   

 

 

02 ; ; — ;
1996 1997. 1998. 1999 2000

HÅlle pengeinstitutter … Lån & Spar Bank

 

 

Udvikling i udlån
indeks - 1994 = 100

 

200

150 >

100 -

50 -

   

 

1996. 1997 1998. 1999 2000

EH Alle pengeinstitutter Lån & Spar Bank

 

 

 

LÅN: SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

 

Resultatopgørelse i 1.000 kr.

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

OKI Hei 1999

1 Renteindtægter …….W.W.G…..ssesecervererererer ener eee sneen renere seeren entre keen rrrere 402.515 353.789

2 Renteudgifter ….…...dsssssseeceneesere eneret nere erns sener ternene nere reeks enter eeserer 185.074 160.941
Netto renteindtægter 217.441 192.848

3 Udbytte af kapitalandele ...........sssssseseuvenenernene kreere regerer nerne 9.141 7.091
Gebyrer og provisionsindtægter …......u.dsssssssseseneseeresereere rener nnnee 52.034 42,848
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter …….....sssssssesenreeeneneeterensnees 5.601 6.592
Netto rente- og gebyrindtægter 273.015 236.195

4 Kursreguleringer (….…..ssssveseveee eres sete reen eneret renter erne re treerne rene 11.855 -12.676

5 Andre ordinære indtægter mu 8.509 7.547

6 Udgifter til personale og administration .….....sssseseneneere seere enesees 227.067 212.553

7 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver ….....u..sssscessesreernnneee 9.340 10.831

8 Andre ordinære udgifter 2... sssssueeeereeekeeensenenernsre rets reenern nerne 636 0
Tab og hensættelser på debitorer .…....….u.u.u.ssssssseeeeueneneeeere rene rrrkrree 2.490 -6.050
Ordinært resultat før skat 53.846 13.732
Skat

9 Beregnet skat af årets resultat su 17.255 4.897
Udskudt skat ÅM…1.[W.G.W….ssssssesevee serene renen entre erne nere teret seere seer erne reen ennen 515 -280
Regulering af tidligere års skat …..u.u.u.u.dssssssesunerenne stn ne erne serne -8 41
Skat i alt .….GW.GW.Xdu.sssssssneeveeeenekr een ens r esse reb ere rk serne tsar entreen renere res 17.762 4.658
Årets resultat 36.084 9.074
Overskudsfordeling
Årets resultat scene mu 36.084 9.074
Overførsler fra tidligere år 0 13.390
| alt til disposition 36.084 22.464
Anvendt til udbytte 1....ssssesseserereeresertrsererte ert rener er ktr tr rkrer ner 22.464 22.464
Henlagt til egenkapital …...u.u.u.u.sssvsnsesereeeeeerene eneret nsere ennen renser 13.620 0
! alt anvendt 36.084 22.464

 

 

 

 

 

LÅN: SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Balance pr. 31. december i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

 

OF rTg 2000 1999
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodeh. hos centralbanker …Å.[.. 22.098 23.743
10 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker .……..[.[.[.[.[.[.[.. 1.153.392 1.716.830
11,12 Udlån sM.sssecenrevereeserersererenre rente reren serene sk resterer essere erne re renerne 2.999.735 2.997.265
13 Obligationer 2.......….sssseseseeseeereseererterenerseterene renset eres sener tsrrserner 2.010.060 1.532.768
14 Aktier m.v. su.usssssssssseusessneevereerenee eter ee sneen ersten tree renerne en tree 470.280 511.948
7 Materielle aktiver ..........seseserreeerreeerereeren rener enterekre enke sr rer este renne 70.730 116.031
Egne kapitalandele ........sssssuesererese eres rens erer enter rt er retn nnnee 30.824 13.361
Andre aktiver 167.969 91.932
Aktiver i alt 6.925.088 7.003.878
Passiver
15 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 1.......sssseuceeeererene 76.800 64.580
16 Indlån succeer 5.914.053 6.159.100
Andre passiver 371.183 230.564
Periodeafgrænsningsposter 2…....sssseneseseesenes serene renee serene ker ekrnes 102 177
17 Hensættelser til forpligtelser .............ssssssssuueeeeesrenerrerntenrerrrnsengee 3.388 3,515
Efterstillede kapitalindskud (....W….u..sssssseveeesuenveneresensesrenstrrrkrenrknnee 0 0
Egenkapital:
Aktiekapital ….W.W.u.u..ssssssseevesrerrsre entreen ens er en eres r nen r renerne r sner renger 280.798 280.798
Overkurs ved emission 41.627 41.627
Overført fra tidligere år 223.517 223.517
Overført af åreis resultat ............sussssse vue ssreeeneeerre renerne rrnrererrrrkren 13.620 0
18,19 Egenkapital i alt .....….u.u.sseseeceereererenerenerererre renerne renerne 559.562 545.942
Passiver i alt 6.925.088 7.003.878
Ikke-balanceførte poster
20 Garantier M.V. SM. sssssseneeeesereser er sen enten seeren renere nerne nere nens renee nne 316.236 171.345
Ikke-balanceførte poster i alt 316.236 171.345

 

 

 

 

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Noter i 1.000 kr.

1. Renteindtægter/terminspræmie

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 2...
Udlån sssssssssseeeeeeesreeereeren renen steen kst etern seere esterne treerne kk nee
Obligationer

 

Afledte finansielle instrumenter i alf ....….….….ssssssesesenvereeererrsnn sneen renerne
heraf

Valutakontrakter

  

Rentekontrakter
Aktiekontrakter

| alt renteindtægter 1... ssssessseerreerenee senere renterne
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagekøbsforretninger ført under
tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 1...

 

VARET I IE

Kreditinstitutter og centralbanker …….u..dssssceeseserereeserernrterrkrrersn renser
Indlån sMsdsssssseesuresereeeetnereke erne rt renterne renerne rr ere er serene

 

| alt renteudgifter
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og
tilbagekøbsforretninger ført under kreditinistitutter og centralbanker …...

SE ET 15 DLG ETT SS

Aktier sssssssssssseeeeverrerreen renen ennen s rr r reen rener ere rserserrrrrerkeserenges
| alf udbytte af aktier og andre kapitalandele 2...

 

4. Kursreguleringer

Obligationer …….W.W.….M…..ssseseeseeeeeenerrren erne kernerne een
Aktier ssssssssseneeeeeeereeeeererrtre nsten rester ener ennen nk ester ener rknkee
Fast forrentede udlån .......sssssssseueeserereeeree sner ken tn sen tn ternene rn enken
Valuta s.….sssssseeeveeeuresseveeeeee serene sekter rer rge ker eee tree s ere e snert rr e rr
Afledte finansielle instrumenter i alt .....u.u.dsssssseseeererensenerreevenerrernnnner
heraf
Valutakontrakter
Rentekontrakter …….u...ssssssenevenererreerenerernee
Aktiekontrakter 2(….….sssssssssseneevevereersen een nse renee teen rr ener errrrgrer
Andre kontrakter
I ait kursreguleringer 2.ssssessesreseeeeeeeenersenneee pkvsevessse seer senere rese

 

Heraf pensionspuljer ...…..sdssssreeeersreerernreresrrrrt eneret
I alt kursregulering excl. puljepension 2. sscsccccererrenener breverere

Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdipapirer,
der indgår i pensionspuljerne. Der korrigeres for disse kursreguleringer

under posten pensionspuljer.

 

BEETTT

54.361
252.966
93.752
1.746

-9

1.755

0

-310
402.515

1.804

569
184.540
0

-35
185.074

— 2000

9.141
9.141

-2.661
11.384
176
8.412
294

17
274

17.605
5.750
11.855

 

 

1999

57.972
216.583
77.504
525

0

525

0

1.205
353.789

255

347
159.826
812
-44
160.941

114

1999

7.091
7.091

-34.816
118.817
2.330
2.801
519

534
-328
331
-18
89.651
102.327
-12.676

 

 

    

SP

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

5. Andre ordinære indtægter

Nettodrift af faste ejendomme .........ssscesvneenrreereetertesnseesnren enter nkeserer
Øvrige ordinære indtægter:

Momsrefusion vedrørende tidligere år, edb ......mscesevevereurereestrnrere
Avance ved salg af anlægsaktiver ss ueueneevessseeeeerenentenee
ladt  ssseveneereererersreentersnrese nen egen tret ener e est k renees e eee er stene e rene rkerrkenee

6. Udgifter til personale og administration

Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab

Direktion incl. fratrædelsesgodtgørelse i 1999

 

Bestyrelse …..….....sssseueesrerenteserseneneee stenene ret e rt kreere renten serene reen
Repræsentantskab M.…..u..sssssssseeeereeerererssse rese stene rte nere k essere entre

Personaleudgifter
Lønninger 2M..sssssssscssesenerereserererer erne nr senere sen str renerne eks rrernne

Pensioner 1......sseuseeresseeerveseser renen as ere ne nr renten sek ennen rnerkenee
Øvrige administrationsudgifter ...sssververeeeseeseeeensnrrrenstnk engen
| alt udgifter til personale og administration 1......semesseee seere

7. Materielle aktiver

Årets af- og nedskrivninger på materielle aktiver 2...

Materielle aktiver i alt cs csueeureverveeerne enten renen renere nere nen ener ren eres

Maskiner og inventar:
Anskaffelsesværdi primo
Årets: tilgang 2222222 veeeree treere ererennnnen renerne

Årets afgang ..2cssscsssce seerne retterene ennen nn
Anskaffelsesværdi ultimo

Afskrivninger primo 2.........0sssssesuesesenenereeenenenensseneree skeerne nen eter renser
Årets afskrivninger ..cscccssersseereeereeerreresenrernner

 

Tilbageførte af- og nedskrivninger
Af- og nedskrivninger ultimo 2.seseveeereeseeseseserenerernenennee en neernnne

Bogført beholdning ultimo ...........ssssssssesueeruerenenesseset sst stseresenennennnee

 

Bogført værdi primo

Grunde og ejendomme:
Anskaffelsesværdi primo ...........ssssssssseeuenseneeneervenenene senere renee tnen rener
Årets tilgang 2sssssssecsceeeerseretveseeeeneensnennn nen enn nr ennen renees nrer

 
 

Årets afgang …...
Anskaffelsesværdi ultimo

 

 

2000 |

8.038

471
8.509

2.902
1.010

263
4.175

99.690
19.240
118.930

103.962

227.067

2000

9.340

70.730

86.848
5.343
973
91.218

73.651
8.130

81.781

9.437
13.197

108.662
9.744
54.203
64.203

 

 

1999

7.380

167

7.547

 
   

5.331
850
258

6.439

86.639
16.800
103.439

102.675

212.553

1999

10.831
116.031

78.943
8.192
287
86.848

64.087
9.650
86
73.651

13.197
14.856

103.497
5.165

0
108.662

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

7. Materielle aktiver (fortsai)

Alskrivninger primo ….….sssssreeekerererererrrer rn
Årets afskrivninger ..ssscscseeeererereeeseererreer nerne rrrrerrren
Tilbageførte afskrivninger scenerne

 

Af- og nedskrivninger ultimo 2... scenerne .

Bogført beholdning ultimo

 

Bogført værdi primo ….…...ssssusee reen
Ejendomme, som instituttet har erhvervet til eget brug Meuse
Ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse

med engagementer, og som søges afhændet ……….GW….G.G".….s serene

Seneste offentlige ejendomsvurdering

 

Ejendomsinteresser i alf .…….….ssscssessseeneerrreerrrrerrrrerrernrenerrrrnnrnnnner
Heraf ejendomsinteresser, hvori der
ikke drives kreditinstitutvirksomhed …G…G. ssssssssereerereeeeerrrr er rker esterne

Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitutvirksomhed i procent
af instituttets ansvarlige kapital 2... renerne

8. Andre ordinære udgifter
Tab ved salg af anlægsaktiver 2... renerne rrsrerrrrrenerren

CE C: Hi

Lån & Spør Bank anvender a conto-skattemetoden, og der er betalt a conto
Modtaget overskydende skat og godtgørelse udgør …….….….…..sssscsserereennnee

10. Tilgodehavender hos kreditintitutter og centralbanker

Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker …….….…. scenerne
Tilgodehavender hos kreditinstitutter …….GW.W….….….ssessseenrerterrerrrnnerrennnnne
Ladt  sssssnsseeeereeeeereetrersskrr ere rr sen ert r enter erne erne serne

Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender ……..ssssssceesssreererreerrrnsrerereertrrnreerennrnnnee
Til og med 3 måneder...

 

Over 3 måneder og til og med 1 år
Over 5 år sussssseseveeeereeeeererrerre renter serene
LD alk  sssseseseeeeeeeeereserrerrrerernere seks serene kreeres renere rr

På anfordring Å(….…. ss

 

Til og med 3 måneder
Over 3 måneder og til og med I &ér…G.G…G .sscssssereseeeesterterereker renerne
Over 1 år og til og med 5 år Guss
Over 5 år stmssssseneeeerrenerererernrr resterne renere renser eres
| alt

 

 

 

Ul
5.828
1.210
4.128
2.910

61.293

102,834
61.293

58.320
61.293

1.725

0,3%

BYTTE
636
"2000

17.271
13.578

     

1.024.000
129.392
1.153.392

121.752
1.031.640
0

0
1.153.392

 

43
812.291
295.295

1.121.521
770.585
2.999.735

 

ILSA
4.646
1.182

0

5,828
102,834
98.851
102.834
0
90.753
102.834

1.725

0,3%

1999

1999

17.013
26.963

684.000
1.032.830
1.716.830

786.599
350.231
580.000
0
1.716.830

8.519
743.897
323.420

1.247.152
674.277
2.997.265

 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

12  Renteswap og udeladelse af kursregulering vd 1999

Renteswap og udeladelse af kursregulering af fast forrentede udlån.
I posten udlån indgår følgende fastforrentede udlån,

som ikke er kursreguleret
Regnskabsmæssig værdi

 

Købspris …...X….u.u.sssesesesresesertreeneresn erne renere renerne en erne een sner rets srre renser erne
Markedsværdi …..G….G…..sssseesesesreseresserar renere reerresr rer seeren e regerer erne

Nominel værdi ….….….ssssssseeeeeeereneerreeeere ns serek sene rkr nerne rt rrkr re rrererrerrrrneg

De fastforrentede udlån er afdækket med renteswapkontrakter

Syntetisk hovedstol/nominel værdi ……..u.u...dsereserere renerne enreresren ske rrssnense
Regnskabsmæssig værdi
Markedsværdi ….W….….sssnsevereevereesere renee renerne ennen sanne

 

13. Obligationer

Børsnoterede ……....usssververenereeeetererreren serene renen enkes skr rk rer n renerne rnerd
bal su.u.d.d.dssscnsseeveerrssse sanserne ev erte nens sener rese renser ens sner esse rnnes
Heraf egne obligationer

 

| alt

Gæld til centralbanker .......ussssssesenrerereerererrerens tre enperk kernerne rkr erne
Gæld til kreditinstitutter ...…..dsssssssseeerrererrrrr ennen nnre eter rank renees essnee
Ialt s.u.dssseseveseeseeveesreeeese reen entreen ere ktr renere eee enge rss eres rese nere kenene

Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringsgæld .….[..
Til og med 3 måneder
| alt  sMw.sssssseseeeeeerrererereeerree eks rg sket seek danner ener nerne rr krrnee

16. Indlån

På anfordring …...u...u.ssssserecereeeeneee renerne renere nesker serne enes ener rnknnne
Med opsigelsesvarsel uses ueseseresvsrsserenertse een enerre renser ere nrensnennnnee
Tidsindskud …GW…G.G….G.sseeserereeeresererneree ener rear ere nerne senere terne e renerne renere
Særlige indlånsformer
Ll alt  su..dssssseveeereeeeresereress rene ske ts teter este era n renerne renerne rens renes

 

Løbetidsfordeling efter restløbetid

På anfordring ….......esssesereereessreessee renen sense rer ntne rener ten ert en rss skeerne
Til og med 3 måneder …..u.u.u.u..ssensesesserseenesrsene enter rres sektens erne rer
Over 3 måneder og til og med 1 år ….W.u.u.u.ssseesusseeererernrrerte rene nerne rnnker
Over 1 år og til og med 5 år
Over 5 år Guusssssevseereveseesereersaren ennen renterne reen reen r rense rekke keen rsnnnrr
bali  sssssssesseneereeeereetere este renere renerne erne erne

 

 

 

 

 

109.263
109.263
100.874
109.263

109.500
0
-554

2000

2.010.060
2.010.060
0

339.200
60.083
70.997

470.280

0
76.800
76.800

28.572
48.228
76.800

2000

3.944.980
4.200
207.663
1.757.210
5.914.053

3.944.980
1.014.866
52.812
110.274
791.121
5.914.053

 

OOO o

oOo

LEA

1.532.768
1.532.768
0

14 Aktier val UL Æ

356.809

51.143
103.996
511.948

15. Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 2000 1999

41.158
23.422
64.580

64.580
0
64.580

1999

4.312.736
11,820
93.983

1.740.561

6.159.100

4.377.365
648.588
45.066
129.454
958.627
6.159.100

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

 

ÆRE SES STENET IEEE

Hensætielser til pensioner og lign. forpligtelser ….….u.u..dssseeseveeeseeserenrser
Falt sussecsueceeeverevereneesnreeerresrer ennen nerne eres n tere renees a ren r rarere

18  Kapitalbevægelser
Aktiekapital
Anden til-/afgang .…

UlIMO .Gd…wssssssssesereeeeeeerer re ekr eneret r eter kreere treere serene rrestee

Overkurs ved emission

 

Anden til-/afgang ….….….dssssssessenenrerenreke renere renerne near renere rreen
Ultimo sG..sssssgeeseeeereeeeesr ere rr seere re rber kreere erekk ester k erne t een sk senere
Overført resultat

Anden til-/afgang …..…...ssssssueeneneve renere tere rssre esserne serne enes nkrren
Ultimo G…uGud.u.vsssssscsseeeeeeekesersne rekte ns teter enker rt r ert teter renere erne
Årets resultat

Anden til-/afgang (….…...sssssssneseueeeeree renee enese stn rtre renee renees ennnnne
UHimMo GG ss sscseseeeereee eres eres reven enten rne rt e seer rer er erke erne
Anvendt til udbytte

Anden til-/afgang ….....sssssessssceerueneererenrereres renerne nerne ren nnnrnee
UIMIMO sssssgessseeerererresereres renser enten er ternes snarere rense rr kernerne
Henlagt af årets resultat

Anden til-/afgang …….….u..ssssesceueevevensrnee seernes nen snenesr ennen serrrrnres
UHiMO su... sssssceeeveeeseee seen evnen rese rr enke een rr e eres n ere ere kernerne
Egenkapital i alt

 

19 Solvensopgørelse

Vår

3.388
3.388

2000

280.798
0
280.798

41.627
0
41.627

223.517
0
223.517

36.084

-22.464

223.517
13.620
237.137

545.942
13.620
559.562

1999

3.515
3.515

1999

280.798
0
280.798

41.627
0
41.627

236.907
-13.390
223.517

9.074

-22.464

223.517
0
223.517

559.332
-13.390
545.942

 

Kernekapital efter fradrag .…...….u.sssnessueeeueeneneersserre nen nrarere renen nen sngsnne

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag .….[..
Vægtede poster uden for handelsbeholdningen …

 
 

Vægtede poster med markedsrisiko M.V. GW. ssssssssssseese seeren enter stenen rner
Vægtede poster i alf ....…..sssenssseeeeseresteeereresnsen ere treerne renerne
Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt ..….......
Solvensprocent ifølge BSL 8 21, stk. 1 usssseseneeeerereeeeereeeeree renee entreen nere

 

528.738
528.738
3.891.558
645.709
4.537.267
11,7%
11,7%

 

532.581
532.581
3.918.993
876.370
4.795.363
11,1%
11,1%

 

    

LÅN SP.

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

20. Garantier og andre forpligtelser 2000 1999
Ikke-balanceførte poster

Garantier m.v.

 

Finansgarantier 2.u…..ssssceesererrereesere erne ren renser renerne rr ere nr eekner 295.489 158.944
Øvrige garantier … me 14.166 7.089
Ialt  sssssseeeereeeeeerrererrrerer renee renerne renerne 309.655 166.033
Andre forpligtelser
Øvrige forpligtelser ........ssssseseueeeenereeserkrrerrsrse eres nrr arterne sn rens neg 6.581 5.312
Noter, hvortil der ikke henvises i regnskabet
VA REN FT STE TET EESTI ESS PU (KA A/

Lån & Spar Bank har indgået aftale om leje af en kundedatabase med
Lån & Spar Fond. Databasen er taget i brug 1. april 2000, og der er betalt
958 t.kr. i leasingydelse.

I forbindelse med salget af Reventlowsgade 10 og 12 er der indgået en
lejekontrakt. Lejeforholdet kan fra Lån & Spar Banks side tidligst opsiges til
fraflytning den 1. janvar 2016. Lejeforholdet kan fra udlejers side tidligst
opsiges til fraflytning den 1. janvar 2021.

Kreditrisici

 

Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher

 

 
  

 

Offentlige myndigheder 0% 0%
Erhverv:

Handel, restaurations- og hotelvirksomhed ……...u.u.sessserssereseserersterenneee 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed .….[.[.[.… 4% 4%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 2% 2%
Øvrige erhverv .… … 10% 8%
I alt erhverv ..ssssscerererererentererennerereere rente renterne nere nere sneen renen nenee 17% 15%
Private 83% 85%
Ialt  ssssseeeeerserseserese terne ener enn rarere rer er erne 100% 100%

Bankens långivning er alene ydet til private og foreninger.

Årsagen til at en del er anført som erhverv er, at disse er registret i Det
Centrale Virksomhedsregister med et CVR nr. Dette kan f.eks. skyldes
bierhverv.

 

 

 

 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

23. Markedsrisici

Valutarisiko

Aktiver i fremmed valuta i alf .….u.u.u..sseveseeerreerere nere eneret rererrer nerne
Passiver i fremmed valuta i alt (..sssscsseevereeereeeenee serene senere enes rannee
Valutakursindikator Jo su..dsssssssensseeeeeereees ne etteer nerne nerne renen rr tres renee

Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag
Valutakursindikator 2 ….….…..sssssseverreeerrneeee esterne renerne renerne renere
Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag .....................

 

Renterisiko

Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt 2…….…..sscssseeeenrsrerererrrerrrnner
Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko

Valuta:

DKK

 

24  Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter

   

Positiv markedsværdi (efter modparisrisiko)
Modpart med risikovægt 0 pct. sGw.dssssssssssseseeessen seere rr nr ertr renerne rene
Modpart med risikovægt 20 pct. GG. .…..sssssssssererereeererererernrer renerne

Modpart med risikovægt 100 pct. GuG…W.. ss ssessseeserreerernerert een teser senesrer nes

Der henvises til kapitaldækningsbekendigørelsens & 27, stk. 3 og
8 12 for en oversigt over modparter tilhørende de tre risikokategorier.

25. Akkumulerede hensættelser

Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer
I alt  sussseseseereeeeeeneeeeren enke rres ener renere ere rrrennnee

 

Akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer i procent
af udlån og garantier ultimo året …..u.u.cdcssserereerrsererertererrr renerne

Tilgodehavender med standset renteberegning udgør ultimo året .……...
26 Direktion, bestyrelse og repræsentantskab

Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerheds-
stillelser stiftet for nedennævnte ledelsesmedlemmer.

Lån

Direktion 20.ssenereeeeneeerrererrrrtress rer rere teter kreert k senere renser sker krer
Bestyrelse 1….….…..ssscseesereverneeeree nens entre rs e renerne
Repræsentantskab MG .…..ssssssesesseeeeeeeree renee rerrere nsten ere rnnee

Sikkerhedsstillelser

Direktion su.sssssveeerrsereeeesere erne teret rr r senere rear e nerne ss sner rn rkr eneret
Bestyrelse M.….usssssseeseseeeeeere renses renerne teret rr rarrrnen
Repræsentantskab M.G" ss sssssseseees eee seere sner rarere renerne rarere rrrnen

 

Cry

15.383
0
15.383
2,909%
222
0,042%

40.527

40.525
16
214

0
1.095.379
1.066.385

ELI
95,127
95,127

2,8%

32.648

TIT

1.377
2.866

480

 

UA

12.009
0
12.009
2,255%
162
0,030%

49.248

1.104.439
1.131.392

UA"
24.320
94.320

2,9%

30.153

1999

1.192
1.838

 

 

    

SP

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

27  Revisionshonorar

Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomheder,

der udfører den lovpligtige revision

 

Heraf andre ydelser end revision …...u.u..cscssucsererererreneerrrerrnnerernnrnenenr
28 Antal beskæftigede

Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret
omregnet til heltidsbeskæftigede ….…..sssssseseererrrrrrnrrnretrnnetrnneree

29  Nærtstående parter

Lån & Spar Bank definerer nærtstående parter som bestående af:
Lån & Spar Fond, som ejer 8,5% af aktiekapitalen i Lån & Spar Bank.
Lån & Spar Fonds bestyrelse som udpeges i blandt og af Lån & Spar Banks

bestyrelse.

Rationel Invest A/S, som er et 100% ejet datterselskab af Lån & Spar Fond.
Direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

I henholdsvis note 21 (om leasingforpligtelser) og note 26

(om Direktion, bestyrelse og repræsentantkskab) er transaktioner med
nærtstående parter beskrevet.

Mellem banken og Rationel Invest A/S er der indgået aftale om formidling
af investeringsforeningsbeviser. Aftalen har i 2000 medført en betaling til
banken på 1.491 t.kr.

Herudover har der kun været transaktioner af uvæsentlig betydning med de

nærtstående parter.

    

30 Finansielle omsætningsaktiver

a. Finansielle omsætningsaktiver værdiansat til markedsværdi .…..

b. Forskellen mellem købsprisen på finansielle omsætningsaktiver
under a og den højere markedsværdi på opgørelsestidspunktet …

c. Finansielle omsætningsaktiver, der ikke er værdiansat til
markedsværdi GM... ssssssseseeeeeereerneererrrsrrrerstr reen er nerne
d. Forskellen mellem købsprisen på finansielle omsætningsaktiv

er under c og den højere markedsværdi på opgørelsestidspunktet.

   

31 Finansielle anlægsaktiver

Øvrige kapitalandele:

Samlet anskaffelsespris primo 2... scenerne
Valutakursregulering

 

Afgang

 

 

VÅD

831
187

303

2.433.563

16.926

46.938

95
255
46.778

 

 

 

1999

749
151

 

293

    

1.997.777

152.207

 
  
 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

 

32 Afledte finansielle instrumenter 2000

 

 

 

 
   

 

Opdelt efter restløbetid Til og med Over 3 mdr. og

3 mdr. til og med ] år I alt I alt
Nominel værdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb .……..… 1.053.963 989 1.054.952 -1.092.209
Terminer/futures, salg …….. 1.070.355 1.011 1.071.366 1.082.727
Rentekontrakter
Terminer/ftutures, køb .… 36.399 1.889 38.288 -220.019
Terminer/futures, salg …Å…... 11.156 3.055 14.211 12.790
Netto markedsværdi
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb ……Å…….…..… 32.929 98 33.027 -36.850
Terminer/futures, salg .…….. -33.610 -102 -33.712 36.319
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb …….… -483 -4 -487 -351
Terminer/futures, salg …....… ' 42 6 48 123
| alt netto markedsværdi ….… -1.124 -759

Gennemsnitlig markedsværdi Markedsværdi Markedsværdi

Positiv Negativ Positiv: Negativ f Positiv Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb —…Å….…..… -14,553 15.842 -867. 33.895 t-36.850 0
Terminer/futures, salg …Å….. -14,486 13.028 -34.580 867 0. 36.319
Rentekonirakter
Terminer/futures, køb .….[.[. -333 130 -529 42 -12 135
Terminer/futures, salg …….. -110 47 -20 68|  -452 102
lat suu.ssnseeeeceneeneneeneerrrrer -29.482 29.047. 1-35.9986 34.873|-37.314. 36.555
Markedsværdi af
ikke-garanterede kontrakter
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb -867. 33.895 |)-36.850 0
Terminer/futures, salg -34.580 867 0. 36.319
Rentekontirakter
Terminer/futures, køb -529 42 -12 135
Terminer/futures, salg -20 68f  -452 107
balt  susssssssssseeue ener ELLE LET -35.996. 34.873 |-37.314. 36.555

 

 

 

 

 

 

 

LÅN

"SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

32 Afledte finansielle instrumenter PÅ
Nominel
Værdi
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb ……GuGW…G.G….ssssceserereererrnrerenrerrerrnrenene 1.474
Valutaforretninger, salg M(.…...sssssresereserareresestererrernne 722
| alt 2000 2.196
I alt 1999 9.48
33 Afstemning af skatteprocent
Resultat før skat 2.sssssseseeereeerereeeersresrere renerne kernerne rener rareres
Beregnet skat med skatteprocent for 2000 GWGWGWG.ssssssssseeesrererreretrerrrerernenee
Skatteeffekt af:
Ikke skattepligtige indtægter/ikke fradragsberettigede omkostninger
Regulering af udskudt skat til 30% GG .udMmssssnseseserreeereresseerrnrrrererrer erne
Skat vedrørende tidligere ér og øvrige reguleringer …….u.u.ssssssssrrerrener
Årets effektive skat MM. ssssssseseevereeretreeserer teens renerne nare rarere nreenee

 

2000

Markedsværdi
Positiv Negativ

0 1

2. 0

2 1

-232 763
2000

53.845

17.231 32%
724. 1,3%
104 0,2%
-297. -0,5%
17.762. 33,0%

 

 

UKA"

Netto

markedsværdi

531

1999

13.732

4.394 32%

176 1,3%

0. 0,0%

88 0,6%
4.658 33,9%

 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

34 Oplysninger vedrørende puljepensionsordninger

 

Lån & Spar Bank A/S ekskl. pensionspuljer

Resultatopgørelse

Renteindtægter ..…..ssssnsesesneueneeeenenten enker tr kernerne renere ears rer ebe renser
Renteudgifter …....u.u.u..ssseseneuereenenennrnsnser eee ke aksen essere nere nere tk renter nsneee
Netto renteindtægter 1... senere reeeesne rense tre rr rr nrnr erne reen rnnne

Udbytte af kapitalandele ............sssssssseueueseenenveererenee renter esee nn erne ser
Gebyrer og provisionsindtægter M.v. uses veveseeeeeeeener eee enten eeseeesen
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter

 
 

Netto rente- og gebyrindtægter
Kursreguleringer ..ssueevreereretrseesrenrensssr terts r etern retn rede rner
Andre ordinære indtægter ….…....sssssssceseneeeeresere teter kreeret ener drrrenerren

Udgifter til personale og administration... sssssssseeevuseeneeensernrseee
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver sees sun eueeenserereeer
Andre ordinære udgifter ..........sssseceeeeeruesereeeternr renerne rkre treere erne
Tab og hensættelser på debitorer ..........ssscnseneeeuveveneenvenenenrenenennner

Ordinært resultat før skat 2…..…...ssssssssseeeeerreverearee ennen ere n ere rner nerne rer nner

Renteindtægter/terminspræmie af:

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Udlån sussssseseneeeevereeenrtster estere nb rente rekte e seneste reen enker nere eneret rer r ennen
Obligationer ....sssssnseuenuenereeernerenkrer eee ken reen en ener enes e seeren rererenener

 

Afledte finansielle instrumenter i alt 2...2scssenecereeeurrereere ere rerrene

Renteudgifter til:
Indlån 2... sssseneeveeeserre ret erk set renses ener rt ener rr renere r ener renere ert bre

Kursregulering af:

Obligationer ….....ssssssususuueuresurnrereeerekee nen r ene snnn ene rn en tek ennen ene eneererar
Aktier ssssssssersereeeeereneeserteresn eres erne erne geder renere renere k serene renterne erere

 

 

384.407
163.261
221.146

5.436
52.034
5.601
273.015

11.855

8.509

227.067
9.340
636
2.490

53.846

17.762

36.084

54.361
252.966
75.644
1.746
-310

162.727

3.345
4.276
176
3.764
294

 

 
   

340.592
144.896
195.696

4.243
42.848
6.593
236.195

-12.676

7.547

212.553
10.831
0

-6.050

13.732

4.658

9.074

57.972
216.583
64.257
525
1.205

143.731

-25.251
6.925
2.330
2.801

519

 

    

"SP

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

. 34. fortsat
Aktiver

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker m.v.
Tilgodehavender hos kreditinstitutter mv. ssssssnnserrrersrenrrrrerererrrrnnrne
Udlån sssssseeeueereresererrereerrrrree nere rese nerne renerne reen
Obligationer M.V. 2...
Aktier M.V. sssceecevencereeererrerere rene rente rene erne

Materielle aktiver M.…..ssssssseeseneerrrreeneserreser kerner errrrrnnnee

 

 

Egne kapitalandele
Andre aktiver …….G…G.ssssssesereresevereeneeerere serene srerrkr nerne rrrs
Aktiver i alf tmu…mssscevereeererererernsrer senere kreere eneret rer re

Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Indlån 1) sssssesseseeresesrererrsrerre erne eres

Andre passiver MG uvenner rrrernerreke rr erne

 

Periodeafgrænsningsposter G..sssscssesereseerrerrrrnteerererternnerrrrernnnnenee
Hensættelser til forpligtelser ……....sssssccsssseerrserrrner erne
Efterstillede kapitalindskud
Egenkapital

 

 

Passiver i alt

Ikke-balanceførte poster
Garantier M.V. ssssssseeeeeeeeeerereeeresrrreer erne eneret renser ere
Ikke-batanceførte poster i aft M….u.….ssssscersenerererrerrrrsrer rr

Noter
1) Heraf kontant indestående fra pensionspuljer scenerne

 

Pi

22.098
1.153.392
2.999.735
1.673.840

108.428
70.730
30.824

161.568

6.220.615

76.800
5.235.289
345.474
102

3.388

0

559.562
6.220.615

316.236
316.236

14.302

 

 

UKA

23.743
1.716.830
2.997.265
1.277.157
162.717
116.032
13.360
86.213
6.393.317

64.581
5.664.895
114.207
177
3.515

0

545.942
6.393:317

171.345
171.345

18.411

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

 

35  Puljepensionsordninger - pensionspulje

 

Renteindtægter/terminspræmie af:
Kontantindestående

 

Indeksobligationer 1... usa sanering ere
Øvrige obligationer sun ueeueueeenreueen ener rer renneer
alt usus n een LTTE

Udbytte af:

Aktier M.V. susssnsseseeseessveesesee nerne nt ret nr enten ener ennen nerne renerne
Investeringsforeningsandele sens venus ueeesenerenrer mener erne rrnnnee
l alt

 

Kursreguleringer af:

Indeksobligationer senere uvenenten erne eee rbrn
Øvrige obligationer M.V. 1... sus suse ua une ve neuen ennen nerne drrer
Aktier M.V. 2 sssssce essere seer eresrerener

Investeringsforeningsandele

 

Valuta sssesssseesereevese never renere nen rer er EL,
lalt  u..sssssssnenunrenn rr ELLE,

Gebyrer og pravisionsudgifter .......esrsreseserserererevresverees FE
Puljernes resultat …

 

Aktiver
Kontantindestående
Indeksobligationer .…....

 

Øvrige obligationer
Egne aktier (aktier i instituttet) 1. rrrree
Øvrige aktier m.v. 1... ssss nen nene varene renerne nerne ELLE
Investeringsforeningsandele 22 vennenenneresenennn nerne
Andre aktiver
Ialt suusssssseueeeeeenernsneresrene serene renerne ener,

 

Passiver

Samlet indlån ......0cssnceeueensenrseretsernener ennen ener rr renerne erne
Andre passiver 1... eve vereenteseene ennen ennen ennen
Ialt  ssssssssuseeeeeeeereseneenere tern renere kr nerne

Noter

Gennemsnitlig indlån suser eeenen entreen renere

 

521
6.792
11.288
18.601

2.979
518
3.497

-6.027

16.110
-7,986
4.648
6.740

6.449
22.389

13.708
133.133
199.633

0
288.066
51.545
6.207
692.292

665.876
26.416
692.292

659.424

 

 

373
4.147
9.100

13.620

2.589
259
2.848

-1.618
-7.947
100.188
11.591
0
102.213

5.563
113.118

17.227
103.623
151.988

0
324.215
23.523
5.720
626.296

510.057
116.239
626.296

496.503

 

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

35  Puljepensionsordninger - børneopsparingspulje

Renteindtægter/terminspræmie af:

Kontantindestående

 

Indeksobligationer ……..ssssssrserererserrnerretrrrernnrtsnsnsnrnrennnrnnnnnnee
Øvrige obligationer …….….ssssccsssrsernresrrrrrnrrrrsnerrrrnerrrrrrnnrnnnrnnenne
| alt

 

Udbytte af:

Aktier MV. ssececeeeeeeeeenerereereerk rets renerne renerne
Investeringsforeningsandele
Dlt  ssssssceverereeeeerererererertrr enke rrerre renerne renere rr

 

Kursreguleringer af:

Indeksobligationer Mu. errrrrrrtrrrrrrrrrrrnrrrnerrenernnnnne
Øvrige obligationer M.V. susssssssserserrereerrrrrernrrrrrnrrrrrrrrrnrrrennnnrnner
Aktier M.V. ssssssseeeesereereereererrrer eres rrrene veeeererererrnre nerne rrrer

  

Investeringsforeningsandele …….u.G…. sst
Valuta ssssssseeseseeeereeeeeer renerne reen treerne nerne rrrnrrreernrr nerne
I alt

 

Gebyrer og provisionsudgifter scorer øvevenevesesseessnere vuesvnss
Puljernes resultat .

 

Aktiver
Kontantindestående
Indeksobligationer M….…. scenerne

 

Øvrige obligationer
Egne aktier (aktier i instituttet)

  

Øvrige aktier M.V. suser
Investeringsforeningsandele …GMG.G…G. ss ssssssusereerererrseenrrrrnrernnserrrrrnrrenrennnner
Andre aktiver
balt  suseneecseeeeerereererrrernererenneener

 

Passiver

Samlet indlån …(…..W.W.W..sssseseeeeerererrererrerrrrre reen
Andre passiver GG.
I alt

 

Noter
Gennemsnitlig indlån ….…. seeren

 

54

27

81

207

207

25

-1.015

-990

125
-827

27.191
-707
26.484

26.357

 

 

   

A OOA

2.559
117
2.676

679

 

LÅN. SPAR

SOM EN

 

 

 

Pengestrømsopgørelse i 1.000 kr.

 

 

Drift:
Faste udlån til kunder, primo ne,
Faste udlån til kunder, ultimo...

 

Ændring i faste udlån til kunder
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve

  

Ændring i variable kreditter
Andring i udlån i alt
Indlån primo .........…

Indlån ultimo 2...

 

Resultatposter:
Netto rente- og gebyrindtægter ne

Kursreguleringer netto sunni
Andre ordinære indtægter og udgifter
Betalte omkostninger

 

Reg. tab og hensættelser
Skatter sneen enn,

Investeringer:

Ændring i obligationsbeholdning un
Ændring i aktiebeholdning une
Ændring i kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder ….
Ændring i materielle og immaterielle aktiver
Ændring i andre aktivposter .….......…

 

| alt pengestrøm til investeringer
Finansiering:
Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto

 

Ændring i andre passivposter nen
Ændring i efterstillede kapitalindskud
Udbetalte udbytter fra foregående år
Andre bevægelser på egenkapitalen

 

| alt pengestrøm fra finansiering
Sammenfatning:

Pengestrømme fra drift susan

 

Pengestrømme fra finansiering
Ændring i likviditet une
Likvider:

 

2.332.248
2.319.011
-13.237
-39.315
55.019
2.467
6.159.100
5.914.053
-245.047
-247.514

273.015
11.855
7.873
-227.067
-2.490
-17.762
45.424
-202.090

477.292
-41.668
0
-35.962
93.505
493.167

575.658
140.418
0
-22.464
0
693.612

-202.090
-493.167
693.612
-1.645

23.473
-1.645
22.098

 

 

 

2.469.734
2.332.248
-137.486
-117.039
152.836
-101.689
5.928.466
6.159.100
230.634
332.323

235.795
-12.676
7.547
-212.658
1.316
8.670
27.994
360.317

300.775
161.334
0
13.156
29.259
504.524

135.162
85.317
-50.000
-22.464
0
148.015

360.317
-504.524
148.015
3.808

19.935
3.808
23.743

 

Noter til pengestrømsopgørelsen

1) Inkl. kursregulering på pantebreve t.kr. 176 12000 og t.kr. 2.330 i 1999.

2) Inkl. genoptagne sager

3). Inkl. kursregulering på obligationer t.kr. -2.661 i 2000 og t.kr. -34,816 i 1999.
4) Inkl. kursregulering på aktier t. kr. 11.384 i 2000 og t.kr. 118.817 i 1999.

5

ov

7

)

)

) Andre aktiver, egne kapitalandele og periodeafgrænsningsposter.
)

Andre passiver, periodeafgrænsningsposter og hensættelser til omkostninger.

Korrigeret for afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver samt opskrivningskenlæggelser.

 

LÅN SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Bestyrelsens påtegning

 

Foranstående regnskab for 2000 indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 22. februar 2001

Direktionen
Peter Schou Kaj Egon Hansen
Adm. direktør Direktør
/Sisse Grønfeldt
Regnskabschef
Bestyrelse
Tommy Agerskov Thomsen Anker Christoffersen Anni Herfort Andersen
(Formand) (1. næstformand) (2. næstformand)
Helle Bagge Britze Svend Erik Christensen Svend M. Christensen
Kurt Christiansen Flemming Hansen Flemming Skov Jensen
Thomas Kruse Lisa Seehvusen Jette Søe

Dorte Knap Sørensen

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Revisionens påtegning

 

Intern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomhe-
der og finansielle koncerner og efter almindeligt anerkendte revisionsprincipper. Vi har tilrettelagt og udført revisionen med
henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsenltlige fejl eller mangler. Under revisio-
nen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet
anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder vurderet den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede
skøn, samt at årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabs-
aflæggelse, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 22. februar 2001

Hans-Jørgen Andresen
Revisionschef

Ekstern revision

Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført revisionen med
henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen
har vi ud frø en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen forde i regnskabet anførte
beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regn-
skabsmæssige skøn samt vurderet, om regnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til regnskabs-

aflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

København, den 22. februar 2001

Grothen & Perregaard BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Steen Høedt Thomsen Peter Have Jensen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

 

 

SØM EN BANK SKAL VÆRE

 

Forretningsorganisationsplan

 

Salg Udvikling

  
        
    
 
 

nnovation og

produktudvikling

mime måden

< ed Teknologi

  
 
   
      
    
      
    
  
 
 

1

I. Odense
Strøget LL Esbjerg
Højbro Plads! Kolding

1
Likviditet og investering
… … EStorkundg ÅL
- Kapitalforvaltning
- Udland
Vesterbro

Frederiksberg

øje Taastrup Århus
Roskilde, Aalborg

 

 

 

 

t yn
I Forvaltning
alt.

 
 

BREST
Support

Systemrådgiv-

Teknologi-

rådgivning

AX
N
KR
AA

FESTERNE
reen

Produktion Planlægning

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Personkredsen

Repræsentantskab

Svend Eskildsen (formand)
Stig Andersen (næstformand)
Jørn Anker-Svendsen
Henrik Blandebjerg
Bent Carlsen

Frits Christensen

Grete Christensen

Per Clausen

Klaus Delman

Henning Fabricius

Jens Fage-Pedersen
Henrik Frimand-Meier
Henrik Fænøe

Hans Ole Frostholm
Ole Gjerløv

Kirsten Halkier

Torben Hansen

Årne Haugaard

Peter Ibsen

Bjørn Wikkelsøe Jensen
Finn Busse Jensen

Erik Nygaard Jespersen
Ivan Jespersen

Erik Jylling

Hasse Jørgensen

Steen Jørgensen

Sinne Kamstrup

Jens Kjærsgaard

Aase Langvad

Finn R. Larsen

Gorm Leschley
Jeanette Lynell

John Vagn Nielsen
Svend Emil Nielsen
Paul Briniche Olsen
Bjørn Pallund

Kirsten Petersen

Poul Poulsen

Jørgen Rasmussen

Isa Rogild

Gerhard Bredo Simonsen
Sven-Aage Skyggebjerg
Jørgen Stampe

Kirsten Stallknecht
Dorthe Suldrup

Jan Svendsen

Birgitte Tausen

Kaj Thomsen

Ole Valentin-Hjorth
Ole Weiss

Peer Withagen

Jørgen Peder Aasberg

Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen
(formand)

Medlem af bestyrelsen for
Knudemosen A/S

Anker Christoffersen

(1. næstformand)

Formand for Molslinien A/S og
Refshaløens Ejendomsselskab A/S,
næstformand for Foras A/S,
medlem af bestyrelsen for

A/S Bjørnskov & Co.,

LD Energi A/S, LD Off Shore A/S,
PFA A/S, RUNA Forsikring A/S,
Virke A/S

Anni Herfort Andersen

(2. næstformand)

Formand for FS Design ApS,
A/S Hotel Frederiksdal,
LPA-Holding A/S og
Lærernes Pension A/S

Helle Bagge Britze
Medarbejdervalgt

Svend Erik Christensen
Svend M. Christensen

Kurt Christiansen

Flemming Hansen
Udpeget af Økonomiministeriet

Direktør for Holst Holding A/S og
Holst Sko A/S, medlem af bestyrelsen
for Euro Sko Center A/S, G. Falbe
Hansen A/S, Holst Holding A/S og
Holst Sko A/S

Flemming Skov Jensen

Formand for Helsingør Fælles-
bageri A/S, næstformand for

Kelsen A/S, medlem af bestyrelsen
for Dansk Erhvervsinvestering A/S og
Dansk Industri Invest A/S

Thomas Kruse
Medarbejdervalgt

Lisa Seehvusen
Medarbejdervalgt

Jette Søe

Dorte Knap Sørensen
Medarbejdervalgt

Direktion

Adm. direktør Peter Schou

Medlem af bestyrelsen for SDC
Holding A/S, SDC Udvikling A/S,
SDC af 1993 A/S og Finanssektorens
Datadrift A/S

Bestyrelsen har jfr. Bank -og
Sparekasselovens 8 19 e, stk. 1 god-
kendt disse hverv.

Direktør Kaj Egon Hansen
Medlem af bestyrelsen for Livsforsik-

ringsaktieselskabet Samarbejdende
Liv & Pension

Bestyrelsen har jfr. Bank -og
Sparekasselovens 8 19 e, stk. 1 god-
kendt dette hverv.

Intern Revision

Revisionschef Hans-Jørgen Andresen

 

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

Personkredsen

 

Lokalråd

Esbjerg

Kurt Bjerre (formand)
Susanne B. Jensen (næstformand)
Kurt Abildgård

Kent Nim Andersen
Søren Brinch-Fischer
Torben Borup Christensen
Mogens Dahlstrøm

Ilse Didriksen

Heine 5. Eskesen

Niels Hedeager

Hanne Madsen

Per Bonde Nielsen

Anni Pilgaard

Nancy Steffensen

Kolding

Søren Wilhardt (formand)
Per Jørgensen
(næstformand)

Frede Andersen

Inger Lis Andresen
Djon Bak

Karsten Cordtz

Svend Flugt

Søren Peter Iversen
Axel Jørgensen

Jytte Kristensen

Margit Nissen

Bent Oehlenschlager
Ester Olesen

Karsten Wase Petersen

Odense

Gunner Klovborg Christiansen (formand)
Irma Trebbien (næstformand)
Henrik Andersen

Jette Christensen

Jan Gregersen

Hans Illum Hansen

Stig H. Jensen

Ruth Kellebjerg

Ole Willum Mortensen

Kurt Bønnelykke Nielsen
Kjeld Pedersen

John Seier Petersen

Niels Munkholm Rasmussen
Bo Smith

Aalborg

Misse Thomsen (formand)
Ole Christensen
(næstformand)

Ole K. Hansen

Arne Haugaard

Steen Møller Jensen
Henning Jørgensen
Vagn Jørgensen

Kirsten Hector Knudsen
Bjarne Krogh

Børge Nielsen

Claus Pedersen

Jan Sørensen

Poul Erik Sørensen
Jytte Wester

Århus

Peter Ibsen (formand)
Hans Kjærgaard Jensen
(næstformand)

Peter Hansen

Claus Peter Hartmann
Kim Henriksen

Elin Tveskov Jensen
Jette Tina Jensen

Niels Peter Kjær

Steen Madsen

Bent Møller

Jette Randrup

Hans Rechendorff
Ebert Nielsen Scharling
Rolf Verge

 

 

SE
SOM EN BANK SKAL VÆRE

 

 

Personkredsen

 

Ledende medarbejdere

Vicedirektør Carsten Colfach
Vicedirektør Henrik Juul
Underdirektør Kai Lindberg

Rådgivningscentre

Områdechef Karin Andresen, Høje Taastrup

Bestyrer Dorte Knap Sørensen, Roskilde
Bestyrer Peder Bay-Jensen, Lyngby
Områdechef Carsten Nygaard, Vesterbro

Bestyrer Torben Andersen, Frederiksberg
Områdechef Hans Tvede, Strøget

Bestyrer Claus Sparrevohn, Højbro
Områdedirektør Søren Larsen, Odense

Bestyrer Jan Knudsen, Odense

Bestyrer Claus Christensen, Kolding

Bestyrer Lene Salvesen, Esbjerg
Områdedirektør Kim Stryhn, Århus

Bestyrer Knud Pedersen, Aalborg

Stabsafdelinger

Projektchef Claus Havemann Andersen
Kreditchef Anette Iversen Andersen
Salgschef Henrik Byrnel

Juridisk chef Birgitte Drewes
Udlandschef Claus Fribert

Regnskabschef Sisse Grønfeldt
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen
Afdelingschef Heidi Kjærvm, Lån & Spar Kontakt
Kontorchef Jørgen Lange

Logistikchef Jørgen Lund

Kontorchef Ole Løndal

Inkassochef Tina Messerschmidt
Områdechef Peter Mølkjær

Analysechef René Ostenfeld
Storkundechef Henrik Ringholm
Områdechef Jesper Schiøler
Områdechef Claus Sejling
Afdelingschef Søren Thomsen, Lån & Spar Support
Personalechef Keld Thornæs

Internetchef Brian Vilhelmsen, NEXTbank
Depotchef Ingrid Wahl

 

LÅN | ig ; SPAR

SOM EN BANK SKAL VÆRE

Hovedkontor,
Højbro Plads 9-11
Postboks 2117
1014 København K
Telefon 3378 2000
Telefax 3378 2009
e-mail: Isbeælsb,dk

Esbjerg,
Strandbygade 21
Postboks 1043
6700 Esbjerg
Telefon 7513 2000
Telefax 7513 0021
e-mail: esbjergelsb.dk

Frederiksberg,

Gammel Kongevej 146
2000 Frederiksberg
Telefon 3379 2260
Telefax 3379 2268
e-mail: frederiksbergelsb.dk

Højbro Plads,

Højbro Plads 9-11
Postboks 2117

1014 København K
Telefon 3378 2300
Telefax 3378 2309
e-mail: hoejbro. pladselsb.dk

Høje Taastrup,

Høje Taastrup Boulevard 19
2630 Taastrup

Telefon 4350 2500

Telefax 4350 2509

e-mail: taastrupelsb.dk

Kolding,

Buen 2

Postboks 228

6000 Kolding
Telefon 7550 0200
Telefax 7550 0255
e-mail: koldingelsb.dk

Lyngby,
Jernbanevej 6
Postboks 20

2800 Lyngby
Telefon 4520 2600
Telefax 4520 2609
e-mail: lyngbyelsb.dk

Odense,

Slotsgade 2
Postboks 1190
5100 Odense C
Telefon 6613 8080
Telefax 6613 8688
e-mail: odenseelsb.dk

Roskilde,

Djatma Lunds Gård 9
Postboks 610

4000 Roskilde
Telefon 4631 2900
Telefax 4631 2909
e-mail: roskilde&elsb.dk

Strøget,
Vimmelskaftet 46
Postboks 1190

1011 København K
Telefon 3338 2400
Telefax 3338 2409
e-mail: stroeget&éelsb.dk

Vesterbro,
Reventlowsgade 12
Postboks 302

1502 København V
Telefon 3378 2200
Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbroelsb.dk

Aalborg,

Algade 58

Postboks 1659
9100 Aalborg
Telefon 9816 2033
Telefax 9816 6488
e-mail: aalborgelsb.dk

Århus,

Ryesgade 23
Postboks 120
8100 Århus C
Telefon 8612 2733
Telefax 8619 9856
e-mail: aarhuselsb.dk

alte,
Reventlowsgade 12
Postboks 399
1504 København V
Telefon 7015 4040
Telefax 3378 2409
www.altkort.dk

NEXTbank,
www.nextbank.dk
kontaktenextbank.dk

Internetadresse:
www, Isb.dk

CVR:
13538530

Studerende på:

Akademiet

| Udstedt d.: 19,99,

mme TRUN e

Li

 

SM OZAN

 

SOM EN BANK SKAL VÆRE

sapuo$ on cnceeerrrenrnnet

 

Auaeyuad