Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
ØRESUNDSBRO KONSORTIET
- 22110912
LEV
Årsberetning 2000
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
d. 2. april 2001 ,. ”
Dirigent: Gåran Ohlsson
Efter afsluttet projektering og opførelse forestår Øresundsbro Konsortiet nu driften
af den 16 km lange kyst-kyst forbindelse mellem Danmark og Sverige, mens A/S
Øresund og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB hver især forestår
driften af landanlæg i Danmark og Sverige.
A/S Øresund og SVEDAB er 100 pct. ejet af henholdsvis den danske og den
svenske stat.
Øresundsbro Konsortiet er etableret og reguleret i henhold til en særlig aftale
mellem de to regeringer. Hvert land svarer for 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet og
ejerskabet er bestemt ved, at hvert af de to landselskaber, A/S Øresund og
SVEDAB, har indskudt 25 mio. DKK i Øresundsbro Konsortiet.
Hovedaktiviteter i 2000
Første halvår af 2000 blev præget af afslutningen på anlægsarbejderne, der blev
afleveret fra entreprenørerne til Øresundsbro Konsortiet i en kontrolleret proces,
indenfor de tidsmæssige og økonomiske rammer. Det generelt tilfredsstillende
samarbejde med entreprenørerne sikrede, at åbningsdatoen 1. juli 2000 kunne
holdes.
Øresundsbro Konsortiet overtog et trafikanlæg af høj kvalitet, der forbinder den
skandinaviske halvø og det europæiske kontinent med jernbane og motorvej.
Øresundsbron står i dag som et værdigt symbol for det fælles dansk-svenske
samarbejde over Øresund, og for skandinavisk knowhow, design og byggeri.
Øresundsbron åbner
Lørdag den 1. juli 2000 var en historisk dag for danskere og svenskere. Klokken
23.00 blev Øresundsbrons motorvej åbnet for de første trafikanter fra Danmark og
Sverige, og søndag den 2. juli klokken 06.00 blev Øresundsbrons jernbane åbnet
for de første Øresundstog mellem Københavns Hovedbanegård og Malmø C. Den
faste forbindelse over Øresund var taget i brug og rejsemønsteret i Nordeuropa
havde fået en ny dimension.
Forinden havde Øresundsbro Konsortiets mere end tre tusinde gæster den 1. juli
2000 markeret den historiske begivenhed. Dronning Margrethe II af Danmark og
Kong Carl XVI Gustaf af Sverige foretog den officielle indvielse i selskab med
Prins Henrik, Dronning Silvia og de to landes statsministre, Poul Nyrup Rasmussen
og Goran Persson. Indvielsen var en del af en festforestilling, der blev gennemført
på en stor friluftsscene ved brofæstet på Lernacken. De kongelige og de to landes
statsministre krydsede som de første Øresundsbron, og dermed var den faste
forbindelse mellem Danmark og Sverige officielt indviet.
Begivenheden blev dækket af medier fra det meste af verden og sendt direkte på
dansk og svensk tv og på en række tv-stationer i udlandet. Det anslås, at 800 mio.
seere, lyttere og læsere verden over den 1. juli eller i dagene derefter havde
mulighed for at se klip fra indvielsen af Øresundsbron.
fV
Indvielsen var samtidig afslutningen på fire og et halvt års anlægs- og
byggearbejde, der blev gennemført indenfor de tidsmæssige og økonomiske
rammer. For Øresundsbro Konsortiet markerede den 1. juli 2000 overgangen fra
rollen som bygherrevirksomhed til rollen som en driftsvirksomhed med tusinder af
kunder dagligt.
Trafikken på Øresund
Åbningen af Øresundsbron den 1. juli 2000 har betydet en stor fremgang i den
samlede trafik over Øresund.
Siden Øresundsbrons motorvej mellem Kastrup og Lernacken blev taget i brug har
bilfærgeruterne på Helsingør-Helsingborg og Øresundsbron. totalt haft en
trafikfremgang på cirka 60 pct. flere køretøjer, set i forhold til trafikken før
Øresundsbron åbnede.
På vejdelen har Øresundsbro Konsortiet i de første seks måneder stort set opnået
den trafik, som er grundlaget for den langsigtede lønsomhed, men på to punkter har
udviklingen hidtil ikke levet op til forventningerne — den tunge lastbiltrafik og den
såkaldte nysgerrighedstrafik af bilister, der ville prøve broen kort efter åbningen.
Øresundsbro Konsortiets oprindelige prognose overvurderede begge kundetyper.
Markedsandelen for de tunge lastbiler, der har de højeste takster og derfor bidrager
relativt mere til indtjeningen, blev kun halvt så stor som forventet.
Mens de tunge lastbiler fortsat i stort omfang vælger færgerne, så har Øresundsbron
efter seks måneder formået at opbygge et helt nyt marked for distributionskørsel på
tværs af Øresund. Mere end halvdelen af al lastbiltrafik på broen er
distributionstrafik, primært inden for Øresundsregionen, og denne trafik ventes at
stige støt ide kommende år.
Øresundstoget mellem Malmø C og Københavns Hovedbanegård har oplevet en
stor tilstrømning af passagerer til den nye rute, og operatørerne DSB og
Skånetrafiken har haft et væsentligt større antal passagerer end forventet i det første
halve driftsår. I alle seks måneder har antallet af togrejsende ligget over
operatørernes prognoser.
En stor del af passagererne rejser i forbindelse med deres arbejde. Det positive
resultat er en indikator for, at den regionale integration er i gang.
En anden type trafik — transmission af data fra land til land — foregår også via
Øresundsbron. Øresundsbro Konsortiet udlejer ved en typisk aftaleperiode på 25 år
kapacitet til datatransmission på to kabler med optiske fibre, der er indbygget i
Øresundsbron. Ved årets udgang var 84 procent af kapaciteten udlejet. Hvert af de
to fiberkabler har en kapacitet, der svarer til en milliard telefonsamtaler samtidigt.
gV
Trafik på Øresund
Fra den 1. juli til og med den 31. december 2000 har 1.679.639 køretøjer krydset
Øresundsbrons motorvej. Det svarer til et gennemsnit på knap 9.200 køretøjer om
dagen.
I samme periode har cirka 2,75 millioner passagerer rejst på Øresundsbrons
jernbane mellem Malmø og København. Det er cirka 30 procent flere passagerer
end i operatørernes prognoser.
Den totale biltrafik over Øresund via Øresundsbron og de konkurrerende færgeruter
er vokset med 61 procent efter broens åbning.
Driftsstart
Tusinder af bilister prøvede broen i dagene efter indvielsen den 1. juli, hvor såvel
medarbejderne som det fysiske trafikanlæg bestod den første prøve på
driftssituationen. Personalet i betalingsanlægget havde en travl tid, men presset på
betalingsanlægget blev ikke så stort, fordi nysgerrighedstrafikken blev mindre end
forventet.
Generelt har kunderne været tilfredse med anlægget og kontakten til personalet i
betalingsanlægget, fremgår det af en kundeundersøgelse Øresundsbro Konsortiet
har foretaget. De kunder, der har været utilfredse har især kritiseret, at skiltningen
før og i selve betalingsanlægget er svær at forstå. Siden indvielsen er der derfor sket
en del justeringer på anlægget, især når det gælder skiltningen ved
betalingsanlægget og på selve motorvejen. En del bilister overså skiltene, der
angiver, at de kører ind på en betalingsvej, og det har ført til livsfarlige situationer,
hvor enkelte bilister har vendt bilen eller er begyndt at bakke på motorvejen for at
undgå betalingsanlægget. Erfaringerne fra de første måneder med trafik førte derfor
til, at skiltningen, der angiver sidste mulighed for at køre væk fra motorvejen før
Øresundsbron, blev forbedret.
Dele af den elektroniske systemovervågning på motorvejen, der ikke var klar til
indvielsen den 1. juli 2000, er fortsat genstand for justeringer.
Også blandt medarbejderne har der været tale om en proces, hvor de opsamlede
erfaringer løbende er blevet omsat i justeringer. En del administrative procedurer i
Øresundsbro Konsortiet, både i afdelinger med kundekontakt og i back-office, har
vist sig at være uhensigtsmæssige i en egentlig driftssituation. Det har ført til nye
eller ændrede rutiner, der alle har haft som endeligt mål at gøre det attraktivt at
være kunde på Øresundsbron.
Markedsføring
En omfattende markedsføring i tv og trykte medier forud for åbningen fik placeret
Øresundsbron i offentligheden som en trafikforbindelse af høj kvalitet, men forårets
kampagne i medierne gav ikke det forventede salgsmæssige resultat. Budskaberne
KV
omkring de prismæssige fordele ved at indgå en aftale - eller abonnement — med
Øresundsbron blev ikke kommunikeret tydeligt nok.
ØresundsBonus bygger på princippet om, at jo oftere kunden kører over
Øresundsbron i en seks måneders periode, desto billigere bliver det. Denne såkaldte
pristrappe er indført for at give især den regionale og lokale trafik fordel af at
benytte Øresundsbron. Ved hjælp af en elektronisk sender, der placeres i bilens
forrude, bliver passagen automatisk registreret i betalingsanlægget, og bilisten
behøver derfor ikke at standse for at betale.
Da kommunikationen om den økonomiske fordel ved en ØresundsBonus aftale
ikke havde den ventede gennemslagskraft opstod der i løbet af sommeren en
intensiv debat i medierne og blandt kunderne om priserne på Øresundsbron. Det
viste sig, at fokus næsten udelukkende var på basisprisen på 230 DKK / 255 SEK,
og kendskabet til ØresundsBonus og pristrappen, det vil sige princippet om at det
bliver billigere jo oftere man kører, var næsten usynligt.
For tydeligere at kommunikere overfor potentielle kunder, at der er stor fordel ved
at køre med brobizz gennemførte Øresundsbro Konsortiet en tre måneders
efterårskampagne for ØresundsBonus. Formålet med kampagnen var tydeligt at
kommunikere ”den regionale pris”, som er let at opnå for de bilister, der har behov
for at køre ofte over Øresundsbron. Kampagnen løb fra 1. oktober til udgangen af
december. Hvis kunderne indgik en ØresundsBonus aftale i løbet af kampagnen
havde de fordel af at springe over pristrappens dyreste trin — basisprisen på 230
DKK — og i stedet begynde direkte på trin 2, på 125 DKK.
Interessen for at indgå en ØresundsBonus Privat eller Erhverv aftale var over
forventning og antallet af ØresundsBonus-kunder blev mere end fordoblet i løbet af
kampagneperioden. Før kampagnen begyndte var antallet af ØresundsBonus kunder
på 21.615. I løbet af kampagnen blev der indgået aftaler med 30.513 nye kunder,
der registrerede i alt 35.090 nye BroBizz'er.
Efterårskampagnen for ØresundsBonus ramte det forventede kundesegment, idet 95
procent af de nye kunder har vist sig at være bosat i Øresundsregionen. Det vil sige,
at uden for feriesæsonen, hvor turisterne fylder meget i statistikken, fungerer broen
som forventet primært som en lokal og regional trafikforbindelse.
Teknisk vedligehold
Øresundsbro Konsortiets anlægsafdeling er en mindre enhed, der forestår
vedligehold af Øresundsbron, samt en række funktioner vedrørende
kvalitetsstyring, kontraktadministration, miljø, arbejdsmiljø, risikostyring og
forsikring, samt vejpatrulje, vejdrift og vintertjeneste. I praksis udføres drift og
vedligehold via en række servicekontrakter med entreprenører.
En del opgaver i forbindelse med vurderingen af systemovervågningen, det såkaldte
SCADA-system, der styrer trafikovervågning, skilte, bomme, CCTV, ventilation,
vejrstationer og høj- og lavspænding, forventes afsluttet i 2001.
HV
Anlægsafdelingen forestår også overvågning og vedligehold på Øresundsbrons
optiske fiberforbindelse.
Jernbanen
Øresundsbro Konsortiet er infrastrukturforvalter og sporindehaver på de cirka 16
km af Øresundsbanen, der udgøres af kyst-kyst delen af Øresundsforbindelsen.
Øresundsbro Konsortiet har dermed ansvar for drift og vedligehold af kyst-kyst
strækningen af jernbanen. Det er også konsortiets ansvar at sørge for, at tildelingen
af kapacitet på banen sker efter objektive og rimelige kriterier, og at
sikkerhedsrisikoen ved færdsel på Øresundsbanen er så lav som praktisk muligt.
Denne opgave administreres af en mindre enhed i Øresundsbro Konsortiet, der har
ansvaret for opgaver som trafikledelse, kapacitetstildeling, banedrift, samt
vedligehold af banen. I praksis er flere af disse opgaver udliciteret til entreprenører.
Banestyrelsen og Banverket har således ansvaret for den daglige trafikledelse og
banedriftsledelse for hhv. de danske og svenske dele af systemerne.
Øresundsbro Konsortiet skrev den 3. juli 2000 kontrakt om vedligehold af de
jernbanetekniske installationer på hele strækningen, fra Kastrup til Lernacken, med
Banestyrelsen, Servicedivisionen.
Året igennem er der således arbejdet med at gennemføre driftsstarten på jernbanen
så problemfrit som muligt i samarbejde med myndigheder og operatører. Der
udestår endnu enkelte tekniske opgaver før banen opererer med fuld funktionalitet.
Beredskab
I de første seks måneder med trafik har Øresundsbro Konsortiet registreret 36 uheld
på motorvejen, der alle falder ind under kategorien trin 1. Det betyder, at de kræver
indsats af enten svensk eller dansk beredskab. Ordet uheld dækker alt fra simpelt
motorstop eller punktering uden skade til en reel kollision. De fleste hændelser er
ret udramatiske og har kunnet klares med en bjærgning eller anden assistance fra
Falck. Der er kun registreret to egentlige kollisionsulykker på Øresundsbron under
trin 1. Der har ved årets udgang ikke været ulykker af et omfang, der kræver indsats
af dansk og svensk beredskab samtidigt (trin 2 eller 3).
Samarbejdet mellem Øresundsbro Konsortiet og danske og svenske myndigheder
om beredskabet er forløbet godt. Den fælles uddannelse af personalet fra
beredskabet, der fandt sted i første halvdel af 2000, har dannet grundlaget for et
fortsat tæt og effektivt samarbejde. Uddannelsen er fortsat siden driftsstarten med
en række mindre alarmeringsøvelser, og op til årsskiftet var alle parter i gang med
planlægningen af en stor beredskabsøvelse, der fandt sted under vinterforhold på
Øresundsbron i februar 2001. Øvelsen blev gennemført med et godt resultat.
CU
Økonomi
Anlægsbudgettet
Ved udgangen af år 2000 udestår en række mindre anlægsopgaver, der især knytter
sig til installationer på forbindelsen. Anlægsbudgettet på 14,750 mio. DKK i juli
1990 prisniveau forventes at kunne afsluttes på ca. 14,682 mio. DKK, ca. 68 mio.
DKK lavere end budgettet.
I ovenstående indgår den bonusdel, der blev aftalt med entreprenørerne i 1998 og
som tilsikrede anlægsarbejdets effektive og kontrollerede afslutning, samt det
tryghedsprogram, ”Personale 2000”, som blev indgået med personalet, for at disse
ligeledes helhjertet kunne afslutte anlægsprojektet og dermed deres ansættelse.
Hvad angår afslutningen på anlægsvirksomheden i øvrigt henvises til Øresundsbro
Konsortiets halvårsberetning 2000.
I anlægsbudgettet indgår den støtte som EU-kommissionen yder under programmet
for Trans Europæiske Netværk, det såkaldte TEN-program, hvor den faste
forbindelse over Øresund har været udpeget som prioritetsprojekt. Øresundsbro
Konsortiet har i år 2000 fået tilsagn fra EU-kommissionen om støtte på 34 mio.
EUR i åbningsåret, således at den samlede støtte til Kyst-til-Kyst delen af projektet
når op på 127 mio. EUR svarende til ca. 780 mio. DKK i 1990-priser.
Bidragene fra EU-kommissionen har medvirket til at skabe det økonomiske
grundlag for diverse anlægsforbedringer samt målsætningen om anlægsopgavernes
tidligere færdiggørelse. Desuden har de væsentligste udgifter ved den direkte
forberedelse af driften kunnet rummes inden for rammerne af anlægsbudgettet.
Driftsresultatet for 2. halvår 2000
Øresundsbro Konsortiets første halve år i drift resulterede i et regnskabsmæssigt
underskud på 110,4 mio. DKK, og egenkapitalen pr. 31. december 2000 udviste et
kapitalunderskud på 60,4 mio. DKK.
Resultatet er ca. 64 mio. dårligere end forventet i driftsbudgettet, hvilket dels
skyldes en mindre indtægt fra vejdelen, dels højere driftsomkostninger som følge
af, at vedligeholdskontrakterne viste sig at blive væsentlig dyrere end forventet.
Resultatet før finansielle poster viste et overskud på 254 mio. DKK.
Indtægterne fra de 1.680.000 køretøjer, der har passeret den faste forbindelse i 2.
halvår 2000 beløber sig til 314,6 mio. DKK. I forhold til forventningen passerede
der ca. 700.000 færre køretøjer på forbindelsen. Hovedparten af denne manglende
trafik skyldes, at Øresundsbro Konsortiet havde forventet en væsentlig
nysgerrighedstrafik i lighed med den interesse, der kunne konstateres ved åbningen
af Storebæltsbroen. Hertil kommer, at fragtmarkedet ikke indfriede de
forventninger Øresundsbro Konsortiet havde til dette markedssegment.
SV
I nettoomsætningen for 2. halvår indgår øvrige indtægter med i alt 246,7 mio.
DKK, hvoraf 187,4 mio. DKK kommer fra Banestyrelsen og Banverket, der stiller
jernbanen over Øresund til rådighed for jernbaneoperatørerne; i første række DSB
og Skånetrafiken.
Yderligere opnåede Konsortiet indtægter fra en række teleoperatører for reservation
og benyttelse af de optiske fibre, der krydser Øresund via den faste forbindelse.
Øresundsbro Konsortiets omkostninger vedrørende den egentlige drift udgjorde i år
2000 155 mio. DKK, hvilket overstiger forventningen med ca. 42 mio. DKK.
Årsagen til omkostningsudvidelsen kan findes i omfanget til de indgåede
vedligeholdskontrakter som først blev fastlagt umiddelbart før åbningen af den
faste forbindelse over Øresund den 1. juli 2000.
Finansieringsomkostningerne i 2. halvår 2000 udgjorde 364 mio. DKK, som dels
hidrører fra en renteudgift på 367 mio. DKK og dels fra en positiv
valutakursregulering på 3 mio. DKK.
Forventninger til år 2001
I forhold til tidligere er forventningen til 2001 noget nedjusteret, således at
Øresundsbro Konsortiets driftsresultat. forventes at udgøre et underskud på 664
mio. DKK.
Øresundsbro Konsortiets mål for 2001 er at øge trafikken og dermed opnå en
omsætning fra vejtrafikken på 750 mio. DKK. Øresundsbro Konsortiet foretog
derfor pr. 1. februar 2001 en justering af produkter og service til kunderne, som
bygger på erfaringerne fra de første seks måneders drift.
Forventningen er, at justeringen vil sikre Øresundsbro Konsortiets prognose for
2001 på cirka 10.400 biler om dagen i gennemsnit, eller en årstrafik på ca. 3,8 mio.
køretøjer. Dette er en stigning på ca. 1.200 køretøjer pr. døgn i forhold til den
realiserede døgntrafik i 2. halvår 2000 på 9.200 køretøjer. Grundlaget for
forventningen er den generelle vækst i trafikken som følge af stigende integration i
Øresundsregionen samt Øresundsbro Konsortiets markedstiltag i 1. kvartal 2001.
Taksterne sammenholdt med trafikprognøosen danner grundlag for Øresundsbro
Konsortiets forventninger til indtægtsstrømmen.
De forventede indtægter i år 2001 er således:
Vejtrafik ” 739
Jernbane 386
Andet 8
I alt 1.133
1) Nettoindtægt dvs. efter fradrag af transaktionsomkostninger
KU
Indtægterne fra jernbanen, der ifølge en regeringsbeslutning skal betales af
Banestyrelsen og Banverket, svarer til de 300 mio. DKK (prisniveau 1/1-1991),
som blev fastlagt som betaling i Regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige i
1991.
Banverket og Banestyrelsen opkræver afgifter fra operatører, der tildeles kapacitet i
henhold til de regler, de to landes regeringer fastlægger. Øresundsbro Konsortiets
andre indtægter hidrører blandt andet fra udlejning af kapacitet af optiske fibre til
brug for transmission af data og telefoni.
De samlede driftsudgifter i 2001 forventes nu at udgøre 291 mio. DKK.
Med en nettogæld ultimo 2000 på 19,4 mia. DKK forventes de finansielle
omkostninger at udgøre ca. 1,2 mia. DKK i første driftsår.
De årlige afskrivninger er beregnet til ca. 300 mio. DKK, idet der foretages
afskrivninger på det fysiske anlæg i forhold til de forskellige installationers
forventede levetider. Det primære anlæg afskrives således over 100 år. Samlet ser
det forventede driftsbudget for år 2001 således ud:
Indtægter 1.133 mio. DKK
Driftsudgifter 291 mio. DKK
Finansielle omkostninger 1.206 mio. DKK
Afskrivninger 300 mio. DKK
Driftsresultat (664) mio. DKK
Driftsresultatet i år 2001 forventes således at udgøre et underskud på 664 mio.
DKK. En række usikkerheder er selvsagt knyttet til dette skøn, hvor der her er
særligt tale om usikkerhed på trafikmængderne og finansieringsresultatet. I årene
efter forventer Øresundsbro Konsortiet en stigende trafikmængde som følge af
integrationsbestræbelserne i Øresundsregionen samt en vis rationalisering af
driften, især i relation til betalingsanlæg, vedligehold og markedsføring. Disse
forhold forventes at bidrage til, at Øresundsbron inden for en årrække kan fremvise
positive driftsresultater.
Finansiering
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet optog lån for i alt 5,2 mia. DKK i år 2000. Størstedelen af
lånene — ca. 3 mia. DKK — blev anvendt til at tilbagebetale gamle lån, der udløb i
årets løb. Konsortiets samlede bruttolåntagning var herefter på 22,5 mia. kr. ved
årets udgang, mens den rentebærende nettogæld var på 19,4 mia. kr. Nettogælden
er steget med ca. 2,3 mia. kr. siden ultimo 1999.
CY
— 10
Øresundsbro Konsortiet optager lån på såvel de internationale som de danske og
svenske kapitalmarkeder. Lånene optages på de markeder, der giver de bedste
rentevilkår under hensyntagen til selskabets behov med hensyn til løbetider,
beløbsstørrelser mv. Selve låntagningen kan ofte med fordel gennemføres i
valutaer, hvor Øresundsbro Konsortiet ikke ønsker at have en valutarisiko. I disse
tilfælde omlægges lånene via swaps til valutaer, hvori selskabet i henhold til den af
bestyrelsen fastlagte finansstrategi ønsker en valutarisk nettoposition. Der er
således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og
selskabets valutarisiko.
Alle lån, swaps og øvrige finansielle kontrakter og forpligtelser garanteres
solidarisk af den danske og den svenske stat. Konsortiet har på denne baggrund
ratingen AAA/Aaa hos de internationale kreditvurderingsbureauer Standard &
Poor's og Moody's.
I år 2000 blev lånene optaget på en række forskellige markeder. 48 pct. af lånene
blev optaget under Konsortiets standard lånedokumentation (MTN-program), mens
41 pct. blev optaget i Den Europæiske Investeringsbank. 8 pct. var baseret på
realrentevilkår.
Det kan konstateres, at det bliver stadig sværere at fastholde rentevilkår mv. på
samme attraktive niveau som tidligere. Baggrunden herfor er, at de store investorer
i stadig højere grad efterspørger likviditet i deres placeringer og/eller fokuserer på
udstedere med en lavere kreditværdighed end AAA for derved at opnå en højere
forrentning. Denne trend er til ugunst for Øresundsbro Konsortiet, der nok har en
høj kreditværdighed, men kun sjældent kan udstede obligationer med høj likviditet.
Konsortiet søger at kompensere for dette ved at være fleksibel i låntagningen, f. eks
med hensyn til valuta, rentestrukturer og løbetider samt ved at have en hurtig intern
beslutningsproces. Endvidere opretholdes en likviditetsreserve på normalt 6
måneders forbrug, således at låntagning i mindre gunstige perioder kan undgås. På
denne baggrund er det i år 2000 stort set lykkedes at opretholde de rentevilkår, der
er opnået i de nærmest forudgående år.
Den finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger over projektets levetid, samtidig med at de finansielle
risici overvåges og kontrolleres indenfor de rammer, der er fastlagt af selskabets
bestyrelse. Som følge af projektets tidsmæssige udstrækning er fokus i
finansstrategien således finansieringsomkostningerne på lang sigt, mens udsving i
de årlige resultater tillægges mindre betydning.
Valutarisici
De finansielle risici kan opdeles i markedsrisici (valuta og renterisici) samt
kreditrisici, Ved opgørelsen af de forskellige typer af risici tages der hensyn til, at
Konsortiet anvender en række finansielle instrumenter (swaps og andre derivater) i
forbindelse med den finansielle styring.
gU
el 11
Efter hensyntagen til omlægninger ved hjælp af swaps etc. er selskabets valutariske
eksponering som vist i nedenstående figur:
Den største valutarisiko har traditionelt knyttet sig til JPY. JPY-kursen har i årets
løb udvist en betydelig volatilitet i forhold til DKK, hvilket især har afspejlet
svingningerne i EUR/USD-forholdet. Mod årets slutning steg EUR mod USD,
samtidig med at JPY faldt mod USD. Som et resultat heraf endte JPY-kursen godt
3 pct. lavere end ved udgangen af 1999. Det betyder, at Konsortiet har haft en
valutakursgevinst i JPY, hvis man alene betragter år 2000. Denne gevinst kan dog
ikke opveje tabet i 1999, og samlet kan der ved årets udgang konstateres et mindre
tab som følge af låntagningen i JPY.
CHF har i en længere periode været ganske stabil i forhold til EUR og dermed
DKK. Bl.a. som følge af en ændring i den schweiziske Nationalbanks pengepolitik
og den generelle EUR-svækkelse er CHF imidlertid steget med 5,6 pct. i løbet af år
2000. Set over en årrække har det imidlertid fortsat været en klar fordel at låne i
CHF frem for DKK eller EUR.
Renterisiko
Konsortiets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklingen og
dels ud fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er variabelt forrentet.
Baggrunden for dette er, at indtægterne fra trafikken er forholdsvis
konjunkturafhængige, således at en stagnerende/faldende økonomisk vækst vil
betyde lavere indtægter. Ved at fastholde en betydelig del af gælden som variabelt
forrentet kan denne risiko for projektets rentabilitet delvis imødegås, idet en
faldende økonomisk vækst normalt betyder et lavere renteniveau.
Ved udgangen af år 2000 var ca. 54 pct. af Øresundsbro Konsortiets nettogæld
variabelt forrentet, mens ca. 37 pct. var fast forrentet. De resterende 9 pct.
forrentedes på realrentevilkår. I forhold til året tidligere er der netto omlagt en
mindre andel på ca. 2 pct. point fra variabel forrentning til fast forrentning.
Nettogældens varighed var knapt 3 år. Af den variabelt forrentede gæld var ca. 48
pct. rentesikret, således at renten er fastlåst i et interval. Sådan rentesikring er især
etableret i DKK, hvor risikoen for en pludselig kraftig stigning i de korte renter,
især op til ØMU-afstemningen, vurderedes at være ikke ubetydelig.
CU
” 12
Gældsporteføljens rentefordeling pr. 31.12.2000:
60%
50%
40%
30%
20%
10%
SEER
0% : ;
VARIABEL FAST INDEKS
(m HERAF AFDÆKKET mæ VARIABEL
Kreditrisici
Ved placering af Konsortiets nettolikviditet og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse kreditrisici styres
ved anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger principperne for opgørelse
af risici samt et maksimum for, hvor stor en risiko, der accepteres for hver enkelt
modpart. Grænsen er baseret på modpartens rating hos kreditvurderingsbureauerne
Moody's og Standard & Poor's. Endvidere søges risikoen på modparten reduceret
ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Øresundsbro Konsortiets kreditrisici var ved udgangen af 2000 fordelt på 28
modparter indenfor de i tabellen angivne ratingkategorier. I tabellen er kun
medtaget placeringer og kontrakter, der har en positiv markedsværdi for
Konsortiet:
AAA 428
AA 2.302
AÅ 3.735
De samlede finansieringsomkostninger i år 2000 var på 4,85 pct. mod budgetteret
5 pct. Når der bortses fra valutakursreguleringer var finansieringsomkostningerne
på 3,90 pet.… Forskellen kan tilskrives et urealiseret valutakurstab i CHF, jf.
ovenfor. De reale (d.v.s. inflationskorrigerede) finansieringsomkostninger kan
opgøres til 1,8 pct. For perioden 1994-2000 kan den gennemsnitlige realrente
opgøres til ca. 2,3 pct. p.a., altså klart under den langsigtede målsætning på 4 pct…
Den herved opnåede akkumulerede besparelse udgør ca. 1 mia. DKK.
Aktiviteterne på lånesiden forventes i år 2001 at være lidt lavere end i år 2000 med
en samlet låntagning på ca. 3,5 mia. DKK. Lånebehovet er primært styret af
afdragsprofilen for de eksisterende lån.
gl
P. 15
Det er endvidere besluttet, at Konsortiet vil indgå aftaler med sine finansielle
modparter om sikkerhedsstillelse til afdækning af de kreditrisici, der opstår ved
indgåelse af swaps og andre finansielle kontrakter. Sådanne aftaler vil markant
reducere Øresundsbro Konsortiets krediteksponering. Der forventes indgået et antal
aftaler i løbet af 2001.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiet havde som tidligere nævnt en nettogæld på ca. 19,4 mia.
DKK ved udgangen af 2000. Denne gæld skal tilbagebetales med indtægterne fra
den ordinære drift. Tempoet i gældsafviklingen afhænger især af indtægterne fra
vejtrafikken og finansieringsomkostningerne. Endvidere kommer der en påvirkning
fra niveauet for de løbende drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Indtægterne fra
jernbanen er som nævnt fastlagt i aftalen mellem de to regeringer om
Øresundsprojektet.
Indtægterne fra vejtrafikken og de kommende års forventninger hertil er beskrevet
ovenfor. Finansieringsomkostningerne forudsættes i hele tilbagebetalingsperioden
at udgøre 4 pct. realt, d.v.s. korrigeret for inflation.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S
Øresund (Danmark) og SVEDAB (Sverige), der samtidig er moderselskaber til
Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejerandel på 50 pct. Indtægterne skabes
næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en
udbyttebetaling til moderselskaberne for at sikre tilbagebetalingen af
landanlæggene.
Konsortialaftalen angiver de principielle regler for udbyttebetaling. Reglerne følger
i hovedtræk de regler, der gælder for aktieselskabers udbyttebetaling i både
Danmark og Sverige. Som forventet vil der blive tale om et regnskabsmæssigt
underskud i de første driftsår, og bedømmelsen er aktuelt, at der først efter 18 år vil
være et overskud, for hvilket der skal tages stilling til disponeringen af.
Gælden i Øresundsbro Konsortiet vil med de nævnte beregningsmæssige
forudsætninger være tilbagebetalt i 2031. Det er i nedenstående tabel illustreret,
hvorledes tilbagebetalingstiden varierer ved ændrede forudsætninger om indtægter
fra vejtrafikken og de reale finansieringsomkostninger:
27 DE 30
Grundscenarie 30 31 32
+ 10 pct. 34 35 36
Ændringer i forudsætningerne vil, udover effekten på Øresundsbro Konsortiets
tilbagebetalingstid, også påvirke tilbagebetalingstiderne for moderselskaberne.
(iv
LL
el 14
Ledelsens regnskabspåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og
årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet
giver et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, d. 12. marts 2001
uu audlita >
Sven Landelius
Administrerende direktør
sf BESTYRELSE
Hl
i i i El
i . Kal
UW ul HU Van AU li i ens kann ON
Ingemar Skog& i ,
Ffrmand U Næstformand
COLE. 0 YA
Jour
Jan Brandborn
0 N
ALA /ZZØ
Hans Skov Christensen Michael Pram Rasmussen
gl 15
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for Øresundsbro
Konsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med almindeligt
anerkendte danske og svenske revisionsprincipper , med henblik på at opnå en
begrundet overbevisning om, at årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler.
Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlaget og dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige
oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de
regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer som
helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den svenske
Aktiebolagslagen 10 kap. 328.)
Som anført i årsberetningen på side 12 forventer Øresundsbro Konsortiet
regnskabsmæssige underskud i de kommende år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske
stats garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. årsberetningen side 10.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende
billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt
resultat.
København. den 12. marts 2001
Filib Cassel Henrik Otbo
Auktoriserad revisor, Rigsrevisor,
Riksrevisionsverket Rigsrevisionen
Lars Andersen
Statsautoriseret revisor,
KPMG C. Jespersen
Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1996 til 31. december 2000
16
Året
DKK mio. 1996 1997 1998 1999 2000
Nettoomsætning 0 0 0 0 561
Eget arbejde 110 87 (101) (14) (276)
Resultat af ordinær drift 0 (0 0 0 254
Resultat af finansielle poster
før aktivering 43 (327) (386) (862) (896)
Årets resultat 0 0 0 0 (110)
Balancesum 9.571 13.096 18.353 22.881 25.097
Anlæg 4.627 9.036 14.011 17.960 19.412
Øvrige anlægsaktiver 1.047 823 596 694 651
Egenkapital 50 50 50 50 (60)
Obligations- og banklån 8.238 11.571 16.794 21.406 23.801
KV
se 17
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne i den danske årsregnskabslov med
enkelte tilpasninger affødt af svensk regnskabspraksis. Den anvendte
regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.
Som følge af, at anlægget er ibrugtaget pr. 1. juli 2000, er afskrivninger på anlægget
påbegyndt fra denne dato og aktivering af udgifter som anlæg under opførelse
ophørt.
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i
SEK omregnet ved valutakursen 84,51 pr. 31. december 2000 (86,95 pr. 31.
december 1999).
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra
Banestyrelsen og Banverket for benyttelse af baneforbindelsen. Vederlaget for
benyttelse af baneforbindelsen er fastsat i regeringsaftalen mellem Danmark og
Sverige.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet.
Øvrige indtægter består af indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på
broen.
Tilskud fra Den Europæiske Union
Tilskud fra Den Europæiske Union er givet som tilskud til infrastrukturprojektet,
hvorfor sådanne tilskud modregnes i anlæggets værdi.
Eget arbejde
Eget arbejde udgør første halvårs resultatførte poster, bortset fra finansielle poster.
Nettobeløbet for perioden 1. januar — 30. juni 2000 er overført til balanceposten
anlæg.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt ved byggeriets afslutning
og anlæggenes ibrugtagning.
Den aktiverede del af eget arbejde og renter er fordelt forholdsmæssigt ud på
anlæggets enkelte bestanddele og afskrives sammen med disse.
gÅ
Pa 18
Anlæggene afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget en
opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede levetider. Opdelingen sker efter
følgende principper:
Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider på
25 år.
Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Rettigheder afskrives over 30 år.
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max 5 år.
Driftsmidler og inventar 5 år.
Administrative Edb-systemer og programmer 0-5 år.
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 tkr. udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter- og indtægter fra henholdsvis lån og
placeringer. Renteudgifter og —indtægter medtages med de beløb, der vedrører
regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede
valutakursreguleringer, samt gevinst og tab på afledte instrumenter, bortset fra
gevinst og tab på instrumenter indgået som led i valutasikring af fremtidige
betalingsforpligtelser på anlægskontakter.
I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen frem til 30. juni 2000 er alle
nettofinansieringsomkostninger aktiveret. Aktivering er sket ved overførsel af
periodens nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen til aktivposten
anlæg.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund
og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB.
KV
dl 19
Balancen
Vejanlæg og baneforbindelse
I anlægsperioden 1992 — 30. juni 2000 er der foretaget aktivering af udgifter til
anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter.
Andre direkte eller indirekte udgifter — herunder udgifter til Øresundsbro
Konsortiets administration — er belastet resultatopgørelsen, og er, ud fra
Øresundsbro Konsortiets formål i byggeperioden, blevet aktiveret som værdi af
eget arbejde og indgår i anlægget.
På tilsvarende vis er nettofinansieringsudgifterne i anlægsperioden belastet
resultatopgørelsen og aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægssummen.
Realiseret gevinst og tab på finansielle instrumenter, der anvendes som led i sikring
af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på anlægskontrakter aktiveres
direkte som anlæg . Hvor der finder en afregning sted i forbindelse med forlængelse
af disse finansielle kontrakter, behandles gevinst og tab som
periodeafgrænsningsposter, indtil betaling på anlægskontrakterne sker,
Væsentlige fremtidige vedligeholdsarbejder vedrørende forbindelsen vil blive
aktiveret og afskrevet over den forventede økonomiske levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder vil blive udgiftsført i takt med udgifternes afholdelse.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes individuelt, og der
foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta optages i balancen omregnet efter
balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswap eller andre afledte finansielle instrumenter
optages til valutakursen på balancedagen i den valuta, som gælden er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretninger
optages til den terminssikrede kurs.
Periodeafgrænsningsposter
Gevinst og tab i forbindelse med forlængelse af finansielle instrumenter, som er
indgået til afdækning af fremtidige betalingsforpligtelser i fremmed valuta på
anlægskontrakter, indgår i periodeafgrænsningsposter indtil betaling på
anlægskontrakterne er sket.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs.
TV
dl 20
Nulkuponlån
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og
opskrives lineært over løbetiden.
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi.
Forskelsbeløb mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi
aktiveres under finansielle anlægsaktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånets
løbetid.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de
regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og
tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på
obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en del af
de sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres og
resultatføres sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber resultatføres gevinst
eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til regnskabsvejledning nummer
11. Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra
driftsaktivitet opstilles efter den indirekte metode. Finansielle betalinger, netto
medtages under pengestrømme fra finansieringsaktivitet.
GV
RESULTATOPGØRELSE 2000 (1.000 DKK)
on
wer, BW
11
CU
Indtægter
Nettoomsætning
Eget arbejde overført til anlæg
Andre driftsindtægter og tilskud
Indtægter i alt
Udgifter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v.
Afskrivninger anlæg
Udgifter i alt
Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Nettorenteudgifter
Kursregulering
Nettofinansiering
Aktivering af nettofinansieringsudgifter
Finansielle poster i alt
Årets resultat
21
DKK DKK SEK SEK
000 1999 2000 1999
561.224 0 664.092 0
-276.052 -14.055 -326.650 -16.164
515.216 158.575 609.651 182.374
300.388 144.520 947.093 166.210
-217.146 -63.812 -256.947 -73.389
-172.764 -76.747 -204.430 -88.266
-5,487 -3.961 -6.493 -4.555
-151.030 0 -178.713 0
-546.427 -144.520 -646.583 -166.210
253.961 0 300.510 0
134.920 128.969 159.649 148.325
-832.936 -639.691 -985.606 -735.699
-698.016 -510.722 -825.957 -587.374
-198.324 -350.897 -234.674 -403.562
-896.340 -861.619 -1.060.631 -990.936
531.965 861.619 629.469 990.936
-364.375 0 -431.162 0
-110.414 0 -130.652 0
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2000 (1.000 DKK)
AKTIVER
Note
13
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Indretning af lejede lokaler
Rettigheder
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
Anlæg .
Materielle anlægsaktiver i alt
Andre materielle anlægsaktiver
Driftsmidler, inventar og EDB-systemer
Andre materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
Andre tilgodehavender
Finansielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos Sund og Bælt Holding A/S
Tilgodehavender hos A/S Storebælt
Tilgodehavender fra salg
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
Værdipapirer
13 Værdipapirer
Likvide midler
10,13 Likvide midler
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
CV
22
DKK DKK SEK SEK
2000 1999 2000 1999
651 1.429 770 1.644
88.170 0 104.330 0
88.821 1.429 105.100 1.644
19.411.726 17.960.467. 22.969.739 20.656.086
19.411726 17.960.467 22.969.739 20.656.086
9.389 4.822 11.111 5.546
9.389 4.822 11,111 5,546
553.603 687.970 655.073 791.225
553.603 687.970 655.073 791.225
20.063.539 18.654.688 23.741.023 21.454.501
444 835 525 961
83 0 98 0
64.631 0 76.477 0
1.054.926 688.472. 1.248.285 791.802
175.002 142.100 207.082 163.427
1.295.086 831.407 1.532.467 956.190
1.302.145 1.207.137 1.540.818 1.388.312
2.435.812 2.187.548 2.882.276 2.515.868
5.033.043 4.226.092 5.955.561 4.860.370
25.096.582 22.880.780 29.696.584 26.314.871
12
12
12
BALANCE PR. 31
PASSIVER
. DECEMBER 2000 (1.000 DKK)
23
DKK DKK SEK SEK
2000 1999 2000 1999
Egenkapital
Konsortiekapital 50.000 50.000 59,165 57.504
Overført resultat -110.414 -130.652 0
Egenkapital i alt -60.414 50.000 -71.487 57.504
Langfristet gæld
Obligations- og banklån 20.571.729 17.905.274 24.342.360 20.592.610
Langfristet gæld i alt 20.571.729 17.905.274 24.342.360 20.592.610
Kortfristet gæld
Kortfristet del af langfristet gæld 2.657.839 3.032.257 3.144.999 3.487.357
Banklån 571.902 468.071 676.728 538.322
Leverandører af varer og tjenesteydelser 211.018 226.474 249.696 260.464
Gæld til A/S Storebælt 0 1.125 0 1.294
Gæld til Svensk-Danska BroFårbindelsen -
SVEDAB AB 3.449 623 4,081 717
Gæld til A/S Øresund 69 16.562 82 19.048
Anden gæld 1.079.868 805.545 1.277.799 926.446
Periodeafgrænsningsposter 61.122 374.849 72.326 431.109
Kortfristet gæld i alt 4.585.267 4.925.506 5.425.711 5.664.757
Gæld i alt 25.156.996 22.830.780 29.768.071 26.257.367
Egenkapital og gæld i alt 25.096.582 22.880.780 29.696.584 26.314.871
14. Eventualforpligtelser
GU
24
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1.000 DKK)
DKK DKK SEK SEK
2000 1999 2000 1999
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning 561.224 0 664.092 0
Personaleomkostninger -172.764 -76.1747 -204.430 -88.266
Andre driftsomkostninger -217.146 -63.812 -256.948 -73.389
Andre indtægter og tilskud 515.216 158.575 609.651 182.374
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -100.375 141.433 -118.749 162.660
Kreditorer og anden gæld -368.445 -222.004 436.002 -255.324
217.710 -62.555 257.614 -71.945
Regulering for ikke kontante poster
Andre reguleringer
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 217.710 -62.555 257.614 -71.945
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb af anlægsaktiver -95.552 -913 -113.065 -1.050
Forudbetaling for anlæg 0 13.971 0 16.068
Investering i anlæg -1.346.376 -3.101.869 -1.593.157 -3.567.417
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -1.441.928 -3.088.811 -1.706.222 -3.552.399
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto -103.090 -39.394 -121.985 -45.306
Låneoptagelse 5.187.498 6.623.347 6.138.324 7.617.420
Nedbringelse af gæld -2.949.437 -2.651.825 -3.490.045 -3.049.827
Nettofinansieringsudgifter -667.341 -320.149 -789.660 -368.199
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 1.467.630 3.611.979 1.736.634 4.154.088
Årets ændring i likvide midler 243.412 460.613 288.026 529.744
Likvide midler primo 2.187.548 1.726.935 2.515.868 2.196.559
Kursregulering 4.852 5.742
Kursregulering SEK, Primo 72.640 -210.435
Likvide midler ultimo 2.435.812 2.187.548 2.882.276 2.515.868
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af årsregnskabet
CL
25
NOTER (1.000 DKK)
Note1 Nettoomsætning DKK SEK
Indtægter vejanlæg 314.560 372.216
Indtægter baneanlæg 187.400 221.749
Øvrige indtægter 59,264 70.127
561.224 664.092
Note2 Andre driftsindtægter og tilskud
Andre driftsindtægter og tilskud indeholder væsentligst tilskud fra Den Europæiske Union til dækning af udgifter
afholdt til forbedring af transportinfrastruktur. Bidraget indgår som reduktion i opgørelsen af regnskabsposten
"Værdi af eget arbejde' der specificeres således:
DKK SEK
Eget arbejde 1. halvår 127.945 151.396
EU-tilskud -506.705 -599.580
Andre omkostninger 2. halvår 102.708 121.534
Eget arbejde overført til anlæg -276.052 -326.650
Note3 Andre driftsomkostninger Revision Andet Revision Andet
Revisionshonorar specificeres således: DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 148 0 175 0
Rigsrevisionsverket 90 0 106 0
PricewaterhouseCoopers 681 199 806 235
KPMG C. Jespersen 751 285 889 337
1.670 484 1.976 572
Note4 Personaleomkostninger DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2000 1999 2000 1999
Lønninger og vederlag 143.475 64.584 169.772 74.277
Pensionsbidrag 19,942 4.212 23.598 4.845
Tibagebetaling fra SPP -6.541 -7.740
Udgifter til social sikring 12.862 6.131 15.220 7.051
Øvrige personaleomkostninger 3.026 1.820 3.580 2.093
Total 172.764 76.747 204.430 88.266
Personaleomkostninger for år 2000 indeholder udgifter til varetagelse af såvel drifts- som anlægsrelaterede opgaver.
For såvidt angår anlægsrelaterede opgaver er der endvidere indeholdt omkostninger til tryghedsprogram for at
tilsikre fastholdelse af bemanding i anlægsorganisationen frem til idrifttagning, i alt DKK 65.990 / SEK 78.085.
Endelig indgår indtægter hidrørende fra tildelte virksomhedsrelaterede midler fra SPP med DKK 6.541 /SEK 7.740.
Vederlag til den samlede direktion udgør DKK 10.561 / SEK 12.496 (1999: DKK 5.143 / SEK 5.915 ) og
honorar til bestyrelsen DKK 977 / SEK 1.156 (1999: DKK 943 / SEK 1.085)
Der har i år 2000 gennemsnitligt været ansat 177 medarbejdere (1999: 136).
Ved årets udgang var der 176 ansatte (1999: 150), som fordeler sig med 82 kvinder og 94 mænd.
Note 5. Finansielle poster
Finansielle poster indeholder afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af den fremtidige betalingsforplig-
telse i fremmed valuta på anlægskontrakter. Korrigeret herfor udgør Øresundsbro Konsortiets nettofinansiering af
låneporteføljen en udgift på DKK 902.241 / SEK 1.067.614 (1999: DKK 876.359 / SEK 1.007.888)
(ev
Note6 Immatrielle anlægsaktiver
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2000
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2000
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2000
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2000
Bogført værdi
Pr. 31. december 2000
Bogført værdi
Pr. 31. december 1999
Note7 Driftsmidler, inventar og Edb-systemer
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2000
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2000
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2000
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2000
Bogført værdi
Pr. 31. december 2000
Bogført værdi
Pr. 31. december 1999
Cu
26
DKK DKK SEK SEK
Indretningaf Rettigheder Indretningaf Rettigheder
lejede lokaler lejede lokaler
m.v. m.v.
7.496 0 8.621 0
249
89.664 106.098
7.496 89.664 8.870 106.098
6.067 0 6.977 0
203
778 1.494 920 1.768
6.845 1.494 8.100 1.768
651 88.170 770 104.330
1.429 0 1.644 0
DKK SEK
Driftsmidler, Driftsmidler,
inventar og inventar og
Edb-udstyr Edb-udstyr
39.679 45.634
1.318
8.701 10.296
2.746 3.249
45.634 53.999
34.857 40.088
1.157
3.215 3.805
1.827 2.162
36.245 42.888
9.389 11.111
4.822 5.546
Note8 Anlæg
DKK
Anskaffelsessaldo primo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo ultimo
Overført
Anskaffelsessaldo herefter
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
SEK
Anskaffelsessaldo primo
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo ultimo
Overført
Anskaffelsessaldo herefter
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note9 Andre tilgodehavender
27
Direkte Finansierings-
aktiverede — Værdi af eget udgifter
omkostninger arbejde (netto) I alt
16.096.675 249.278 1.614.514 17.960.467
1.346.376 (276.052) 531.965 1.602.289
17.443.051 (26.774) 2.146.479 19.562.756
(26.774) 26.774 - 0
17.416.277 2.146.479 19.562.756
140.298 - 10.732 151.030
140.298 - 10.732 151.030
17.275.979 2.135.747 19.411.726
Direkte Finansierings-
aktiverede — Værdi af eget udgifter
omkostninger arbejde (netto) I alt
18.512.564 286.692 1.856.830 20.656.086
534.501 8.277 53.612 596.390
1.593.157 (326.650) 629.469 1.895.976
20.640.222 (31.681) 2.539.911 23.148.452
(31.681) 31.681 0
20.608.541 2.539.911 23.148.452
166.014 12.699 178.713
166.014 12.699 178.713
20.442.527 2.527.212. 22.969.739
Andre tilgodehavender indeholder tilgodehavende renter DKK 791.828 / SEK 936.964, EU-Støtte til anlægs-
projektet DKK 253.300 / SEK 299.728, samt øvrige tilgodehavender DKK 9.798 / SEK 11.594.
Note 10 Likvide midler
I posten likvide midler indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK 371.640 / SEK 439.759
(1999: DKK 781.258/SEK 898.514)
Note1ll Egenkapital
Saldo primo
Årets resultat
Saldo ultimo
DKK SEK
Konsortie Overført Egenkapital Egenkapital
kapital resultat i alt i alt
50.000 0 50.000 59.165
-110.414 -110.414 -130.652
50.000 -110.414 -60.414 -71.487
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, og 50 pct. af
Svensk-Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malmå, Sverige.
(UL
ST
28
Note12 Obligations- og banklån
Kort- og langfristede obligationslån samt bankgæld, der udgør i alt DKK 23.801.470 / SEK 28.164.087.
(1999: DKK 21.405.602 / SEK 24.618.289) fordeler sig på følgende valutaer:
DKK DKK DKK i alt SEK i alt
Kortfristet Langfristet — 31.12.2000
Britiske pund 605 605 716
Danske kroner 1.038.097 8.951.768 9.989.865 11.820.926
Euro 1.049.513 5.585.990 6.635.503 7.851.737
Japanske yen 142.911 489.619 632.530 748.468
Norske kroner 7,353 7.353 8.701
Schweizerfranc 729.741 2.841.394 3.571.135 4.225.695
Svenske kroner 259.677 1.813.477 2.073.154 2.453.146
US-dollar 1.844 889.481 891.325 1.054.698
3.229.741 20.571.729 23.801.470 28.164.087
Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 1.535.000 med en løbetid på 10 år indgået i hhv.
1994 og 1995, samt øvrig langfristet låntagning. Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til variabel] rente.
Gælden og tilgodehavendet opstået i forbindelse med renteswaps opskrives liniært over løbetiden. Den indregnede
restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK 989.315 / SEK 1.170.648 pr. 31 december 2000.
I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor 1 år med DKK 2.657.839 /
SEK 3.144.999. Af den langfristede gæld forfalder DKK 10.797.274 / SEK 12.776.327 i perioden 1. januar 2002
- 31. december 2005, mens DKK 9.774.455 / SEK 11.566.033 forfalder til betaling efter 1. januar 2006.
Note13 Nettogæld
Øresundsbro konsortiets nettogæld pr. 31.12.00 udgør DKK 19.441.553 / SEK 23.005.033 og fordeler sig på følgende valutaer:
Indgår i følgende regnskabspost:
Periode-
Valuta: Obligations- Likvide Værdi- Finansielle afgrænsnings Valuta- Nettogæld SEK
og banklån midler papirer anlægsaktiver poster terminer m.v. 31.12.00 31.12.00
Britiske pund (605) 3.226 0 0 0 0 2.621 3.101
Danske kroner (9.989.865) 1.574.006 471.673 0 223.800 1.316.452 (6.403.934) (7.577.723)
Euro (6.635.503) 475.886 296.987 51.706 (221.520) 234.657 (5.797.787) (6.860.475)
Japanske yen (632.530) 0 0 0 (408.085) (465.573) (1.506.188) (1.782.260)
Norske kroner (7.353) 4 0 0 0 0 (7.349) (8.696)
Schweizerfranc (3.571.135) 0 0 0 0 (1.120.407) (4.691.542) (5.551.464)
Svenske kroner (2.073.154) 352.098 533.485 501.897 (311.847) (24.371) (1.021.892) (1.209.196)
US-dollar (891.325) 30.592 0 0 786.009 59.242 (15.482) (18.320)
(23.801.470) 2.435.812 1.302.145 553.603 68.357 0 (19.441.553) (23.005.033)
Det bemærkes, at i opgørelsen for obligations- og banklån indgår bl.a. regulering af hovedstol for nulkuponobligationer, hvorfor
opgørelsen afviger fra den likviditetsafledte bruttogæld, der er anført i beretningsdelen.
CV
29
Note 14 | Eventualforpligtelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2003,
til et samlet beløb af DKK 89.977/ SEK 106.469, Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for
DKK 44.843 / SEK 53.062.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK 2.277.248 /
SEK 2.694.649 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
Eventualforpligtelser for valutaswap-transaktioner vedrørende lån, hvor de tilswappede valutaers værdi er lavere
end de oprindelige lån, udgør i alt DKK 343.011 / SEK 405.882.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
CL