Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Beretning og regnskab 2000

 

DONGSs naturgassystem

Å Å LL: Torup
Harald

Syd Arne

Tyra eo

Hørsholm

Stenlilid
KTer go)

Produktionsplatform

Harald og. Tyra tilhører DUC

Syd Arne tilhører Amerada Hess-gruppen
Gasbehandlingsanlæg

Naturgaslager

Naturgastransmission

Naturgasdistribution

BYTTE olietransportsystem

”” i Fredericia

 

Kørt-over-DONGs naturgassystem og olietransportsystem

DONG

Beretning og regnskab 2000

Redaktion: DONG Kommunikation

Fotos: Søren Svendsen, Sisse Jarner,

Niels Åge Skovbo, Voets.& Van Leeuwen

Tryk og reproduktion: Saloprint a/s

Denne tryksag er produceret. på et miljøcertificeret
og EMAS-registreret trykkeri. Tryksagen er trykt:med
vegetabilske trykfarver. på miljøgodkendt papir.
Design og produktion: Esben Bregninge Design

Redaktionen er sluttet den 29. marts 2001.
ISBN: 87-89348-84-2

CA

BPI AU RES LEE Te Reelt TS ER ele SOE sli ere RTE

registreret:og'mærket med det nordiske miljømærke

vanen

  
  

   
 

 

      

 

 

 

Beretning og regnskab 2000

 

FSB Ære=
ÆRE

Operatørskab. | 2000 blev DONG - med
overtagelsen af eneejerskabet i operatørselska-
bet Danop i-s — selvstændig operatør på en
række efterforsknings- og produktionsopgaver
i Nordsøen. Operatøren varetager projektledel-
sen og koordinerer planlægningen og rappor-
teringen omkring en boring eller seismiske
undersøgelser. Foruden operatøropgaverne
inden for efterforskning og produktion er
DONG blandt andet operatør for Hovedstads-
områdets Geotermiske Samarbejde — en gruppe
af selskaber, som står for efterforskning og ind-
vinding af geotermisk energi i hovedstadsområ-
det. Endvidere varetager DONG operatørskabet
for boringer på DONGs naturgaslagre.
Billederne i henholdsvis DONGSs Beretning og
regnskab 2000 og i DONGs Miljø- og sikker-
hedsrapport 2000 skildrer situationer og aktivi-
teter i forbindelse med DONGSs operatørskaber.

Indholdsfortegnelse

Hovedbegivenheder i 2000
Koncernen i hovedtal
Bestyrelsens beretning
Udfordringer i de kommende år
Investeringer

Hoved- og nøgletal, Naturgas
DONG Naturgas A/S

Naturgas

Transport og lagring af naturgas
Forsyning med naturgas

Hoved- og nøgletal,
Efterforskning og Produktion
DONG Efterforskning

og Produktion A/S
Efterforskning,

udbygning og produktion

Hovedtal, olietransport
DONG Olierør A/S
Olietransport

Geotermi

Nye forretningsområder
Knowhow

Finans

Risici
Medarbejderforhold
Miljø og sikkerhed
Gasteknologi
Selskabsoplysninger
Koncernens opbygning
DONGSs forretningsområder
Ordforklaringer

Regnskab

Påtegninger

Regnskabsberetning

Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse for koncernen
Koncernbalance
Pengestrømsopgørelse for koncernen
Resultatopgørelse for moderselskabet
Balance for moderselskabet

Noter

Go oo Ha

13
19

21
21
26
29

32

33

33

40
41
41

42
45
47
48
51
52
33
54
56
57
58
59

62
63
64
66
67
69
71
72
74

   

 

  

DONGSs bestyrelse. Fra venstre, Leo Larsen, Ole Dybkjær Hounsgaard,
Thorkild Meiner-Jensen, Anders Eldrup, Lars Nørby Johansen, Sven Riskær,
Elsebeth Budolfsen, Erik B. Laursen, Flemming Lindeløv.

END

 

Hovedbegivenheder i 2000

se ø

o

Januar: DONG bliver eneejer af Dansk
Operatørselskab i-s (Danop). Danops
aktiviteter lægges ind under DONG
Efterforskning og Produktion.

Januar: DONG indgår principaftale om
det fremtidige samarbejde med Hoved-
stadsregionens Naturgas (HNG) og
Naturgas Midt-Nord (MN).

Juli: Ny gasforsyningslov træder i kraft.
30 procent af det danske naturgasmar-
ked åbnes for konkurrence.

August: DONG finder olie på licens
4/95 (Nini-boringen). DONGs første
oliefund som operatør.

August: DONG får sammen med part-
nerne i Faroes Partnership tildelt efter-
forskningslicens ved Færøerne.

November: DONG finder olie på licens
16/98 (Cecilie-boringen).

December: DONG overtager aktivite-
terne i Naturgas Sjælland I/S.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DONGSs direktion. Fra venstre, Hans Jørgen Rasmusen, Holger Lavesen, Peter Skak-iversen.

Koncernen i hovedtal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HUER 1996 1997 1998 1999 2000
Resultat

Salg til hjemmemarked 4.834 5.358 4.054 4.416 8.011
Salg til eksport 1.196 2.119 2.457 2.929 4.795
Omsætning 6,030 7.477 6.511 7.345 12.806
Eksportandel (pct.) 20 28 38 40 37
Bruttoresultat 2.871 3.731 2.739 3.706 6.448
Personaleudgifter (160) (174) (183) (214) (302)
Af: og nedskrivninger. på anlæg (722) (812) (907) (1.014) (1.389)
Andre driftsudgifter (609) (641) (692) (459) (363)
Overskud før afskrivning på goodwill 1.380 2.104 957 2.019 4.394
Afskrivninger på goodwill 0 0 0 (900) (753)
Overskud af primær. drift 1.380 2.104 957 1.1:19 3.641
Finansielle udgifter, netto (35) (50) (6) (181) (197)
Ordinært overskud før skat 1.345 2.054 951 938 3.444
Resultat af ikke-fortsættende aktivitet (52) Q 0 Q 0
Overskud før skat 1.293 2.054 951 938 3.444
Selskabsskat (125) (700) (285) (300) (920)
Overskud 1.168 1.354 666 638 2.524
Udbytte 600 407 0 191 1.257
Balance

Goddwill 0 0 0 900 1.261
Materielle anlægsaktiver, inkl. opskrivning 6.186 6.428 8.100 18.097 18.359
Finansielle anlægsaktiver 9 79 79 222 75
Omsætningsaktiver 2.920 3.726 2.701 5.620 9.774
Aktiver i ikke-fortsættende aktivitet 14 0 0 0 0
Samlede aktiver 9.129 10.233 10.881 24.839 29.469
Aktiekapital 2.144 2.144 2.144 2.144 2.144
Opskrivningshenlæggelse 0 Q 0 5.168 5.168
Egenkapital 3.251 4.198 4.864 10.478 11.746
Langfristet:gæld og hensættelser 3.108 3.110 3.115 11.140 11.263
Kortfristet: gæld 2.770 2.925 2.902 3.221 6.460
Likviditet

Likvide midler ved årets begyndelse 1.508 1.507 1.781 1.375 2.965
Driftens likviditetsbidrag 2.158 2.330 2.276 2.531 4.822
Materielle. anlægsinvesteringer (389) (729) (2.549) (1.137) (557)
Andre investeringer 0 (70) 0 (115) (234)
Optagelse (tilbagebetaling) af lån mv. netto (1.281) (657) 274 311 (764)
Betalt udbytte (489) (600) (407) 0 (191)
Årets likviditetsvirkning (1) 274 (406) 1.590 3.077
Likvide midler ved årets slutning 1.507 1.781 1.375 2.965 6.041
Antal medarbejdere ved årets slutning 412 416 426 572 709

Nøgletal for koncernen

Une 1996 1997 KEEL LEER] Pål,
Overskudsgrad 23 28 15 15 28
Afkastningsgrad 15 21 9 8 13
Egenkapitalforrentning 39 36 15 6 23
Overskud pr. 100 kr. aktie 54 63 31 29 118
Udbytte pr. 100 kr. aktie 28 19 0 9 59
Payout ratio 51 30 0 30 50
Egenkapitalandel (soliditet) 36 41 45 42 40
Aktiernes indre værdi 152 196 227 488 548

Beregning af nøgletal

Overskud af primær drift x 100 Overskud af primær drift x 100

 

 

 

 

Overskudsgrad - Afkastningsgrad - -
Omsætning Gns. investeret kapital
Egenkapitalforrentning Overskud efter skat x 100 Overskud pr. 100 kr. aktie Overskud efter skat x 100
Gns. egenkapital Gns. aktiekapital

Udbytte x 100

Udbytte pr. 100 kr. aktie Payout ratio Udbytte x 100

 

 

Aktiekapital ultimo Overskud efter skat

Egenkapital ultimo x 100

 

Egenkapitalandel Aktiernes indre værdi Egenkapital ultimo x 100

 

Samlede passiver Aktiekapital ultimo

Bestyrelsens beretning

Resultat for 2000

I 2000 fik DONG-koncernen et overskud
efter skat på 2,524 mio. kr. mød 638 mio.
kr. i 1999,

Før skat blev resultatet i 2000 et overskud
på 3.444 mio. kr. mod 938 mio. kr. året før.

Resultatet for 2000 blev bedre end forven-
tet i koncernens halvårsrapport. Det skyl-
des primært højere priser på olie og en
bedre dollarkurs. Det har givet større ind-
tægter på såvel DONGS naturgassalg som
på DONGs produktion og salg af olie og
gas fra Nordsøfelterne.

Endvidere er der en tidsforskydning mel-
lem reguleringen af DONGs indenlandske
salgspriser for naturgas og indkøbspriser
fra gasproducenterne i Nordsøen, som
betyder, at indtjeningen i 2000 var præget
af en betydelig, men midlertidig 'gevinst.
DONGSsS indenlandske salgspriser regule-
res med én til to måneders forsinkelse i
forhold til olieprisen, mens indkøbspriser-
ne på gas reguleres med op til 15 måne-
ders forsinkelse i forhold til olieprisen.
Derved får DONG en øget indtjening i år
med stigende olie- og gaspriser, som det
har været tilfældet i 2000.

DONG-koncernen
Resultat (efter skat) 1996 - 2000

Mio. kr.

 

3.000
2.500
2.000
1300 TT
1.000 — FT
500—. 4
0

524

    
 

1.354

    
     

666. 638

      

 

 

FT
i

1999: 2000.

 

FS

DONG-koncernen
Egen- og fremmedkapital 1996 - 2000

 

      
   
  
 

  
 
 

  
 
 

 
 

  
   

Mio. kr.
30,000 22.469
24.839 i
25.000 i i
20.000 ———————————————————— —1 7723+-
14.361 i
15,000 mmm FF
9.129 10.233 10,881
er ST I 6.017
6.035 .
5.000 — 878 lm
4,198 : É
ER] EEN j
1996 1997. 1998 1999 run
Soliditetsgrad (Egenkapital i procent af balancen)
36% 41% 45% 42% 40%

Fremmedkapital
Egenkapital

 

 

ke undersøgelser på Sjælland.

ismis

Undergrunden undersøges. Se

      

  
   

 

Dataindsamling. Refleksionerne fra de mobile vibratorer opfanges af det seismiske måleudstyr og giver et billede af undergrunden.

 

Årets resultatet er påvirket af en nedskriv-
ning på 200 mio. kr. på goodwill i forbin-
delse med købet af aktiviteterne i Natur-
gas Sjælland 1/S i 2000. Den resterende
del af goodwill på 400 mio. kr. forventes
afskrevet med lige store beløb i 2001 og
2002.

Omsætningen blev i 2000 på 12,806 mio.
kr. mod 7,345 mio. kr. i 1999, Årsagen til
omsætningsstigningen er primært højere
salgspriser for naturgas i 2000 i forhold til
1999, DONGSs voksende produktion og
salg af olie og de høje oliepriser har også
haft betydelig positiv indflydelse på
omsætningen.

På eksportmarkederne solgte DONG i
2000 for 4.795 mio. kr. Eksportandelen
udgjorde 37 procent af koncernens samle-
de omsætning.

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et
udbytte på 1.257 mio. kr. for 2000. Det
svarer til 30 procent af resultatet efter
skat med tillæg af et ekstraordinært
udbytte på 500 mio. kr.

Egenkapital

Pr. 31. december 2000 udgør egenkapita-
len 11.746 mio. kr. Siden årsregnskabet
1999 er egenkapitalen øget med 1.267
mio. kr. svarende til henlæggelse af årets
overskud efter udbytte.

DONGS egenkapitalandel af balancen er i
2000 faldet til 40 procent fra 42 procent
af balancesummen, Væksten i balancen
skyldes blandt andet overtagelsen af akti-
viteterne i Naturgas Sjælland.

Produktion og forbrug af
olie og naturgas i Danmark 1996 - 2000

Mio. tons olieækvivalenter

 

30
25 ——————— 21,9

20 ——— 18,5 — 18,6 —
— 16,0 —
15— 5,7 7,

25,6 —

  
   

7,0

   
    

14,9

   
 

11,8
510,3

 

1997

 

EL 1999

 

—= Forbrug af olie og naturgas
Naturgasproduktion

[I Olieproduktion

Kilde: Energistyrelsen

Bestyrelsens beretning

Skat
Der er i 2000 udgiftsført 920 mio, kr. til
selskabsskat.

Nedsættelsen af selskabsskatteprocenten
fra 32 procent til 30 procent med virkning
fra 2001 reducerer hensættelsen til ud-
skudt skat pr. 31, december 2000. Skatte-
effekten af nedsættelsen af selskabsskatte-
procenten er 231 mio. kr.

Forventninger til 2001
Resultaterne for stort set alle koncernens
aktiviteter er afhængige af udviklingen i
oliepris og valutakurser, Særlig er resulta-
tet fra produktionen af olie og gas stærkt
afhængig af olieprisen og valutakurserne,
For naturgasforretningen har også vejret -
og dermed varmeforbruget - stor indfly-
delse på omsætningen og indtjeningen.

Resultatet for 2001 er derfor vanskeligt at
forudsige. Udsving i oliepris og valutakur-
ser kan ændre resultatet med adskillige
hundrede mio, kr, I 2000 var den gen-
nemsnitlige oliepris 28,53 USD/tønde mod
17,8 USD/tønde i 1999, Dollarkursen var i
gennemsnit 8,09 kr./USD mod 6,98
kr./USD i 1999,

Afgiftsforhøjelsen på naturgas, der inde-
bærer, at afgiften på naturgas fra 1. januar
2001 kom på samme niveau som afgiften
på olie, påvirker resultatet for 2001 negativt
med cirka 600 mio, kr. i forhold til resultatet
for 2000. Statens provenu fra naturgasafgif-
ten udgør herefter cirka 3,5 mia. kr, om året.

Det forventes, at DONGS resultat i 2001
efter skat bliver væsentligt lavere end
resultatet for 2000.

Prisen på råolie
1996 - 2000

USD pr. tønde DKK pr. tønde
35 TT 450

 

SETE SENSE

: USD pr. tønde
: DKK pr. tønde
Note: Månedsgennemsnit

11

 

Systematik. De seismiske målinger udføres efter nøjagtig udmålte linier i landskabet.

 

Udfordringer i de kommende år

Liberalisering

Liberaliseringen af el- og naturgassekto-
rerne i EU-landene medfører i disse år
markante forandringer af markedsforhol-
dene, og det er derfor inden for naturgas-
området, at DONG står over for de
største udfordringer i de kommende år.

Udviklingen betyder blandt andet, at den
hidtidige markedsopdeling, hvor nationale
el- og gasselskaber har forsynet hver deres
afgrænsede markeder, afvikles. I stedet
udvikler der sig et internationaliseret
marked, hvor selskaberne handler på
tværs af landegrænser og regioner.

Samtidig nedbrydes de traditionelle struk-
turer på el- og gasmarkederne i hele
Europa, hvor energiselskaberne gennem
opkøb og fusioner befæster og udbygger
deres markedsposition, og grænsen mel-
lem el- og gasselskaber nedbrydes.

I Danmark blev liberaliseringen af gas-
markedet påbegyndt medio 2000. Gaslov-
givningen i Danmark udmønter EU's gas-
direktiv fra 1998, som fastsætter en mini-
mumsåbning af markedet på 43 procent i
2008, I første omgang blev det danske
marked åbnet med 30 procent.

Imidlertid må de europæiske energisel-
skaber indstille sig på muligheden for en
hurtigere liberalisering af el- og gasmarke-
derne i EU. EU's stats- og regeringschefer
har på et møde i Stockholm den 23, og 24.
marts 2001 drøftet et forslag til reviderede
el- og gasdirektiver.

For gasmarkedet indebærer Europa-Kom-
missionens forslag blandt andet, at der
skal være fuld markedsåbning i 2005, og
at selskaberne skal 'unbundle', således at
transmissionsaktiviterne udskilles i et
selvstændigt datterselskab. For DONG er
det vigtigt, at unbundlingen i Danmark
ikke sker tidligere end unbundlingen på
selskabets nærmeste store marked, Tysk-
land.

Efter den gældende lovgivning skal
DONG udarbejde interne separate regn-
skaber for henholdsvis transmission,
distribution, lager og forsyning på faste
vilkår, således at myndighederne til
enhver tid kan kontrollere, at priser og
tariffer ligger på et rimeligt niveau.

Udviklingen i Europa

Mens det tidligere var de enkelte euro-
pæiske lande, der individuelt fastlagde
rammerne for udviklingen i gas- og elsek-
toren, er det nu EU, der driver udviklin-
gen fremad mod liberalisering af energi-
sektoren.

På denne baggrund udvikler de euro-
pæiske energiselskaber i disse år nye stra-
tegier for at fastholde og udbygge deres
konkurrenceevne. Udviklingen nødven-
diggør, at DONG også må overveje nye
strategiske tiltag for at tilpasse selskabet
til de strukturforandringer, der påvirker
markedet markant.

I takt med, at el- og gasmarkederne libera-
liseres, bliver det stadig mere udbredt, at
selskaberne tilbyder kunderne samlede
leverancer af flere energiformer - først og
fremmest el og gas. I England, der er
længst fremme med liberaliseringen blandt
EU-landene, køber 7,5 mio. kunder nu el
og gas fra samme leverandør. Og tre ud af
fem kunder, der skifter leverandør, vælger
et selskab, der kan levere begge dele.

Gennem opkøb, fusioner og alliancer
opnår de store europæiske energiselska-
ber dels besparelser gennem synergieffek-
ter, dels de forretningsmæssige mulighe-
der, der ligger i at dække flere energifor-
mer, således åt konkurrenceevnen styrkes.

En alliance eller en fusion med et andet
selskab kan også udnyttes til at fastholde
eller øge salget af virksomhedens kerne-
produkter gennem tilbud til kunderne om
leverancer af yderligere produkter, som
alliancepartneren kan bidrage med. For
eksempel kan et olie- og gasselskab og et
elselskab i fællesskab tilbyde kunderne
leverancer af både gas og elektricitet.
Samtidig får selskaberne gensidigt adgang
til nye kunder uden meromkostninger til
for eksempel administration og markeds-
føring.

Konkurrenterne

Med markedsåbningen i Danmark vil
udenlandske energiselskaber komme ind
på det danske marked. De store interna-
tionale selskaber vil - som de allerede gør
på andre liberaliserede markeder - tilby-
de kunderne et bredt udvalg af energi-
ydelser.

13

Udfordringer i de kommende år

I Danmarks nabolande går de store ener-
giselskaber alle i samme retning som på
resten af det europæiske marked, når det
gælder opkøb, alliancer og salg af både el
og gas til kunderne. Det gælder for
eksempel Ruhrgas, Statoil, Fortum og det
svenske el- og gasselskab Sydkraft. Et af
de største selskaber i Europa, det tyske el-
og energiselskab EON Energie, har i de
seneste år etableret sig stærkt på det
skandinaviske marked gennem opkøb af
en væsentlig aktieandel i Sydkraft. E.ON
Energie er samtidig aktionær i Ruhrgas og
en række andre tyske energiselskaber.
E.ON Energie har i dag en indirekte andel
på over 35 procent af det tyske gasdistri-
butionsmarked gennem medejerskab af
en række distributionsselskaber.

Både Statoil, Fortum og Sydkraft er invol-
veret i alliancer på det danske elmarked.
Sydkraft har blandt andet købt et antal
kraftvarmeværker på Sjælland og har
sammen med Københavns Energi, SEAS
og NVE stiftet elhandelsselskabet Elektra,
der blandt andet står for salg af el til de
sjællandske eldistributionsselskaber.

Statoil har en erklæret politik om, at hele
det skandinaviske marked betragtes som
Statoils hjemmemarked". Endvidere vil
specielt store gasforbrugere som de cen-
trale elværker kunne være attraktive for
Statoil, eventuelt i form af et tættere sam-
arbejde, idet Statoil har udtrykt interesse i
at involvere sig i elproduktion i Danmark.

Ruhrgas er det dominerende gasselskab i
Tyskland med engrossalg til over 65 pro-
cent af det tyske marked. Ruhrgas råder
over en gasportefølje på cirka 1.600 mia.
må, Det svarer til Tysklands årlige forbrug
i cirka 20 år. Ruhrgas har endvidere købt
en ejerandel på fem procent af det russi-
ske Gazprom - verdens største gasselskab.
Ruhrgas er herudover aktiv på en række
gasmarkeder i Central- og Østeuropa og
har blandt andet ejerinteresser i samtlige
Østersølande på nær Danmark, Litauen
og Polen.

Gasmarkedet i Europa er præget af tre
dominerende udbydere: Norge, Rusland
og Algeriet, I Norge står GasForhandlings-
Udvalget (GFU) for salg af al norsk natur-
gas, mens den altdominerende russiske
gasudbyder er Gazprom. GFU består i dag
af Norsk Hydro og Statoil, som også er

14

Europæiske olie- og gasselskaber
Omsætning 1999

Mia, kr.

 

150

128,6

 

 

Note: Omsætning omregnet til danske kroner
med valutakursen fra december 1999.

blandt de vigtigste producenter af gas i
Norge, og GFU forhandler alle kontrakter
om eksport af norsk gas.

På grund af de betydelige omkostninger
ved at producere og transportere gas har
producenterne typisk sikret afsætningen
på langsigtede take-or-pay-aftaler med de
store transmissions- og gashandelsselska-
ber i EU som for eksempel Ruhrgas, Gaz
de France og Gasunie. På samme måde
har disse selskaber typisk indgået take-or-
pay-kontrakter med deres kunder.

Det er derfor endnu uklart, hvordan libe-
raliseringen i Europa reelt vil udvikle sig i
lyset af de eksisterende, langsigtede kon-
traktsforhold og det begrænsede antal
udbydere. Det er imidlertid sikkert, at
DONGSs fremtidige konkurrenter bliver af
en betydelig størrelse og styrke og med
ekspertise inden for både el og gas.

DONGSs markedsposition
DONG vil - og skal i sagens natur - miste
markedsandele på det danske naturgas-
marked som følge af liberaliseringen, Skal
DONG fortsat udfylde sin rolle som et
statsligt ejet energiselskab og varetage
både samfunds- og forretningsmæssige
hensyn, er det afgørende, at DONG til-
passer sig strukturudviklingen på linie
med konkurrenterne på energimarkedet.
Det indebærer blandt andet, at selskabet
- for at imødekomme kundernes ønsker -
i de kommende år bør kunne levere et
bredere udbud af energiydelser til kun-
derne, først og fremmest el og gas.

I den fremtidige konkurrence om det

danske marked bliver selskabernes
størrelse og styrke også afgørende for
deres evne til at klare sig i konkurrencen.
DONG hører til blandt de mindre selska-
ber i international sammenhæng, og alli-
ancer og samarbejdsaftaler med andre
selskaber kan blive afgørende for selska-
bets evne til at imødegå den konkurrence,
der må forventes fra de store internatio-
nale selskaber. På denne baggrund vurde-
rer DONG løbende mulighederne for at
styrke koncernens konkurrencedygtighed
gennem strategiske samarbejder eller alli-
ancer med et eller flere af de danske el-
selskaber eller udenlandske partnere.
Rammerne for DONGSs virksomhed er
fastlagt i selskabets vedtægter. Alliancer og
nære samarbejder med for eksempel el-
selskaber forudsætter en justering af
DONGS vedtægter, således at rammerne
bliver tilpasset den nye konkurrencesitua-
tion og muligheden for at imødekomme
kundernes ønsker.

Ny infrastruktur

DONG kan ikke forudsige, hvor stort det
faktiske markedstab på de eksisterende
markeder vil blive som følge af liberalise-
ringen. Men det er afgørende, at selskabet
i takt med liberaliseringen sikres nye mar-
keder og flere forskellige afsætningsmulig-
heder, Det skal blandt andet ske ved, at
DONG - på et forretningsmæssigt grund-
lag - udbygger det danske naturgassystem
med nye forbindelser til den øvrige euro-
pæiske infrastruktur. Det kan ske både
ved at etablere en forbindelse via Øster-
søen til det polske marked og ved at etab-
lere forbindelse mellem danske og engel-
ske platforme i Nordsøen, således at
dansk gas kan eksporteres til England og
Holland. Det engelske gasmarked er det
mest likvide marked i EU. En ledning til
England giver derfør gode muligheder for
at afsætte gas, som DONG har købt på
take-or-pay-vilkår, men som ikke kan
afsættes på det danske marked, når andre
gasleverandører overtager markedsandele
fra DONG.

Etablering af en eventuel gasledning til
England fra danske felter forudsætter
aftaler med de danske gasproducenter om
adgang til at trække en sådan ny ledning
fra deres platform i Nordsøen og adgang
til også at benytte forbindelsen via plat-
formen til transport af gas til Danmark.
Flere forbindelser til den europæiske

gasinfrastruktur vil også styrke Danmarks
forsyningssikkerhed på længere sigt, når
den danske gasproduktion aftager.

Prisen på naturgas

Prisen på såvel olie som gas er steget kraf-
tigt i 2000 i hele Europa. Naturgaspriser-
ne i de europæiske lande følger typisk
oliepriserne, men reguleringen af prisen
til kunderne er forskellig i de enkelte lan-
de. I Danmark reguleres naturgasprisen
hver måned med den sidste måneds
udvikling i olieprisen, mens den i andre
lande ofte reguleres med en vis forsinkel-
se i forhold til olieprisudviklingen. Det
betyder, at olieprisændringer - både stig-
ninger og fald slår hurtigt igennem for de
danske naturgaskunder, mens der går
længere tid i andre lande.

I sidste halvår af 1999 og i 2000, hvor olie-
prisen - og dermed naturgasprisen - var sti-
gende, slog prisstigningerne hurtigt igen-
nem i Danmark, og de danske priser lå der-
for i en periode over det europæiske gen-
nemsnit. Imidlertid slog olieprisfaldet i
december 2000 også hurtigt igennem på
gasprisen i Danmark, Set over en længere
periode har de danske naturgaspriser til

Europæiske gaspriser (ekskl. afgifter)
Industri 10 mio. m3/år
Februar 1999 - februar 2001

Øre/m3

industrien typisk ligget på et niveau, der
svarer til eller i nogle perioder er lavere end
gennemsnittet i EU, Det er derfor DONGs
vurdering, at de nuværende priser til
erhvervslivet er konkurrencedygtige med de
priser, tilsvarende kunder får i nabolandene.

I takt med liberaliseringen af gasmarkedet
er det sandsynligt, at den hidtidige tætte
sammenhæng mellem olieprisen og
naturgasprisen løsnes. DONG vil derfor
løbende tilpasse selskabets salgs- og pris-
politik til de nye konkurrenceforhold.

Ultimo december 2000 var der endnu
ingen kunder med markedsadgang, som
havde valgt en anden gasleverandør end
DONG. Efter DONGSs opfattelse er det
udtryk for, at DONGSs gaspriser er kon-
kurrencedygtige i forhold til de priser,
som de internationale gasleverandører
kan tilbyde de danske kunder,

Prisen på transport- og lagerydelser
DONGsS transportpriser er på niveau med
tilsvarende gennemsnitlige transportpriser
i resten af EU, og DONG betaler de sam-
me priser for transport, som andre selska-
ber skal betale.

 

250

 

 

 

 

 

Danmark

Holland

' Storbritannien FREE Belgien

Tyskland

Kilde: Energy Advice

Det er i naturgasforsyningsloven bestemt,
at alle forbrugere, der er tilsluttet det dan-
ske gastransportsystem, skal være med til
at betale for opretholdelsen af nødforsy-
ningsberedskabet i Danmark. Denne
betaling tillægges transportprisen, I andre
lande påhviler nødforsyningen typisk gas-
leverandøren, og betalingen for en even-
tuel forpligtelse indgår i gasprisen.

Naturgasforsyningsloven bestemmer, at
DONG skal føre separate regnskaber for
henholdsvis transmission, distribution,
lagring og salg på faste vilkår af naturgas,
således at myndighederne til enhver tid
kan sikre, at der ikke overføres penge
mellem DONGs aktivitetsområder (kryds-
subsidiering) imod gaslovens bestemmel-
ser. Det er Energitilsynet, der kontrollerer,
at gaslovens bestemmelser overholdes.

DUC's reserver

DUC og DONG har i 2000 i fællesskab
gennemført en vurdering af DUC's reser-
vegrundlag. Arbejdet viser, at gasreserver-
ne i den danske del af Nordsøen er større
end hidtil antaget, således at de oprindeli-
ge reserver vurderes til cirka 165 mia. må.
Pr. 31. december 2000 var cirka 66 mia.
mi af disse reserver produceret. Dermed
er der basis for en øget dansk gasproduk-
tion. DONG forhandler med DUC om
køb af yderligere mængder naturgas fra
DUC's felter i Nordsøen. DONG vurderer
derfor en række mulige afsætningskana-
ler- blandt andet eksport af naturgas til
Polen eller til det engelske marked. Begge
disse muligheder forudsætter dog, at der
etableres gasledninger til de respektive
markeder.

DONG indledte i begyndelsen af 2000
forhandlinger med det polske gasselskab
POGC om etablering af en naturgasled-
ning, BalticPipe, til Polen,

DONGS produktion af olie og gas
DONG har i 2000 øget sin egen produk-
tion af olie og gas væsentligt. Produktionen
ventes imidlertid at falde allerede i 2001.

Nye produktionsmetoder, udbygning af
nye fund og efterforskning efter nye felter
vil på sigt på ny kunne øge reservebasen
og produktionen. I 2000 påbegyndtes et
vandinjektionsprojekt på Syd Arne-feltet
med henblik på at øge udnyttelsen af fel-
tets reserver.

15

Udfordringer i de kommende år

DONG gjorde i 2000 fund på to danske
licenser - Nini og Cecilie. Som operatør
overvejer DONG nu - sammen med de
øvrige partnere i licenserne - muligheden
for at udbygge fundene og indlede en
produktion på felterne.

Endvidere overvejer DONG muligheder-
ne for at supplere koncernens produktion
primært fra de nærtliggende områder i
Nordsøen ved dansk sokkel. Det er nød-
vendigt, hvis DONG skal sikre en fortsat
værdiskabelse i efterforsknings- og pro-
duktionsområdet og dermed opretholde
den styrke og de kompetencer, der er nød-
vendige for at varetage statens interesser
inden for området. En udvidelse af det
geografiske område, hvor DONG kan
efterforske efter olie og naturgas, vil
kræve en ændring af DONGSs vedtægter.

 

Kommunikation. Eksperterne i DONG Efterforskning og Produktion er i daglig
telefonkontakt med mandskabet på efterforskningsriggene i Nordsøen.
16

 

 

 

DENE RENS PER ES Ann paa ner gaderne

 

 

 

 

 

 

17

 

 

 

 

 

Analyse. Beslutningen om positionen for en efterforskningsboring kræver mange overvejelser.

18

1

 

 

DONG står over for betydelige investerin-
ger i de nærmeste år. Samlet vurderes det,
at investeringerne kan blive på fem-seks
mia. kr. frem til 2004.

Naturgasanlæg

I 2000 indledte DONG forundersøgelser-
ne til anlægget af BalticPipe mellem Dan-
mark og Polen. Endvidere forbereder
DONG en udbygning af det danske
naturgastransmissionsnet mellem DONGs
anlæg i Nybro ved Varde og København.
Den samlede investering i BalticPipe vil
blive på 2,5-3,5 mia. kr. DONGSs andel for-
ventes at blive på 25-35 procent. Hertil
kommer DONGs investeringer i udbyg-
ningen af transmissionsnettet i Danmark.

DONG afslutter i 2001 etableringen af en
stikledning til Avedøreværket ved Køben-
havn. Avedøreværket er under udbygning
med en ny blok, der skal anvende væsent-
lige mængder naturgas. Værket forventes
sat i drift i 2001,

Efterforskning

Den danske sokkel er det primære områ-
de for DONGSs efterforskningsaktiviteter,
og DONG arbejder for at fastholde olie-
selskabernes interesse ved løbende at
markedsføre Danmark som efterforsk-
ningsområde.

DONG deltager også i efterforskningen
efter olie og gas i Grønland og ved
Færøerne. Ved Færøerne er DONG med i
The Faroes Partnership med Amerada
Hess som operatør. Gruppen fik i 2000
licens i den første færøske udbudsrunde.
Det planlægges at gennemføre en efter-
forskningsboring i licensen i løbet af 2001.
Sammen med partnerne i den færøske
licens har DONG i foråret 2001 søgt om
efterforskningslicens på den britiske side
af den færøsk-britiske grænse.

Efterforskningen i såvel Danmark som i
de nye områder vil kræve investeringer på
700-900 mio. kr. i de nærmeste år.

Produktion

TI 2000 fik DONG for alvor udbytte af sine
ejerandele i felterne Lulita, Siri og Syd
Arne i Nordsøen. I de kommende år skal

Investeringer

DONG medvirke til at sikre en optimal
økonomisk og driftsmæssig udvinding af
reserverne i felterne. DONGs investerin-
ger i videre udbygning af de tre felter bli-
ver ide nærmeste år på cirka 800-900
mio. kr.

Der bliver behov for yderligere investerin-
ger i udbygning og eventuelle opkøb af
producerende felter for at opretholde og
videreudvikle DONGSs produktionsaktivi-
teter.

Olietransport

I 2001 skal DONGSs olierørsystem fra
Nordsø-felterne til Fredericia udbygges til
en kapacitet på 360.000 tønder pr. dag.
Investeringen bliver på cirka 200 mio. kr.

Nye forretningsområder

DONG samarbejder med Energi E2,
Københavns Energi, Vestegnens Kraft-
varmeværker og Centralkommunernes
Transmissionsselskab om etablering af et
demonstrationsanlæg for geotermi i
København. DONG er operatør for grup-
pen og gennemførte i efteråret 2000 en
seismisk undersøgelse af undergrunden i
Københavnsområdet for at udpege den
mest hensigtsmæssige placering af
anlægget.

Teknologiudviklingen i de seneste år har
medført, at mini- og mikrokraftvarme-
området er blevet interessant og indgår i
DONGS vurdering af nye mulige energi-
initiativer. Siden starten af 2000 har
DONG derfor afprøvet en mikrogasturbi-
ne på selskabets anlæg i Lynge.

I 2000 opstillede DONG en 1,65 MW
vindmølle ved Nybro gasbehandlingsan-
læg. DONG forbereder endvidere mulig-
heden for at engagere selskabet i etable-
ringen af en ny havvindmøllepark ved
Rødsand sammen med Energi E2. DONG
forventer i givet fald at investere 500-600
mio. kr. i projektet. DONGs andel af møl-
lerne vil give selskabet en reduktion på
60.000 tons CO, pr. år.

19

Hoved- og nøgletal
DONG Naturgas A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat

Omsætning 5.133 6.474 5.677 5.805 9,491
Bruttoavance 2.372 3.177 2.222 3.015 4.981
Af- og nedskrivning på anlæg (486) (509) (525) (713) (814)
Andre driftsudgifter (469) (448) (498) (420) (588)
Overskud før afskrivning. på goodwill 1,417 2.220 1.199 1.882 3.579
Afskrivning på goodwill 0 0 0 (900) (745)
Overskud af. primær. drift 1.417 2.220 1.199 982 2.834
Finansielle udgifter, netto (59) (106) (83) (208) (253)
Overskud før skat 1.358 2.114 1.116 774 2.581
Sambeskatningsbidrag (466) (724) (384) (250) (686)
Overskud 892 1.390 732 524 1.895
Udbytte 7785 917 250 157 1.344
Balance

Goøodwill 0 0 0 900 1.230
Tekniske anlæg 5.504 5.415 6.300 15,968 16.356
Samlede aktiver 7.907 8.014 7.891 21.133 25.126
Aktiekapital 1.794 1.794 1.794 1.794 1.794
Opskrivningshenlæggelse 0 0 0 5,168 5.168
Egenkapital 2.224 2.697 3.179 8.714 9.265
Langfristet gæld og hensættelser 2.662 2.373 1.962 9.624 9.499
Kortfristet gæld 3.021 2.944 2.750 2.795 6.362
Investeringer 282 420 1.424 493 155

Nøgletal: (procent)

Overskudsgrad 28 34 21 17 30
Afkastningsgrad 18 28 15 9 12
Egenkapitalforrentning 41 56 25 9 21
Overskud pr. 100 kr. aktie 50 77 41 29 106
Udbytte pr. 100 kr. aktie 43 51 14 9 75
Egenkapitalandel (soliditet) 28 34 40 41 37
Aktiernes indre værdi 124 150 177 486 516

Afsætning af naturgas (mio. m3):

 

 

Hjemmemarked 3.518 3.635 3.971 4.136 4.066
Eksport 1.804 2.955 2.663 2.714 3.044
Afsætning af naturgas i alt 5,322 6.590 6.634 6.850 7.110
Antal medarbejdere ved årets slutning 207 211 200 343 426

20

DONGS naturgasaktiviteter varetages af
datterselskabet DONG Naturgas A/S.
Koncernens primære naturgasmarked er
det danske, hvor omkring 305.000 hus-
stande og cirka 1.000 industrivirksomhe-
der, kraftvarmeværker og fjernvarmevær-
ker forsynes med naturgas. Direkte eller
indirekte forsynes flere end to mio. dan-
skere med varme baseret på naturgas, og i
alt er cirka 22 procent af Danmarks sam-
lede energiforbrug baseret på naturgas.

DONG køber i dag langt størstedelen af
sine naturgasleverancer fra DUC. Endvide-
re køber DONG naturgas fra felterne Syd
Arne og Lulita, som DONG er medejer af.

På det danske marked sælger DONG
naturgas direkte til de centrale kraft-
varmeværker og til de større industrikun-
der og decentrale kraftvarmeværker over
hele landet. I Syd- og Sønderjylland og på
Sjælland uden for hovedstadsområdet

DONG Naturgas A/S

leverer DONG naturgas direkte til alle
kunder. Endvidere sælger DONG naturgas
til de tre kommunalt ejede distributions-
selskaber i hovedstadsområdet, på Fyn og
i Midt- og Nordjylland. Endelig har
DONG kunder i Københavns og Frede-
riksberg kommuner.

På eksportmarkederne sælger DONG
naturgas til Ruhrgas og BEB i Tyskland
samt til Vattenfall Naturgas i Sverige.

 

Resultat for 2000
Omsætningen for naturgasområdet blev på
9.491 mio, kr. mod 5.805 mio. kr. i 1999,

Overskuddet efter skat blev 1.895 mio. kr.
mod 524 mio. kr. i 1999, I 2000 er der
udgiftsført sambeskatningsbidrag til
moderselskabet med 686 mio. kr. mod
250 mio. kr, året før.

Af årets resultat foreslår bestyrelsen, at
der udbetales 1.344 mio, kr. som udbytte
til moderselskabet. Herefter udgør egen-
kapitalen i DONG Naturgas 9.265 mio. kr.
mod 8.714 mio. kr. i 1999,

Stigningen i egenkapitalen udgøres af en
henlæggelse af årets resultat med 552
mio. kr.

Ved overtagelsen af aktiviteterne i Natur-
gas Sjælland blev selskabets distributions-
net vurderet og værdisat til 1,1 mia. kr. på
grundlag af den forventede fremtidige
indtjening (nytteværdien).

Den bogførte værdi af anlæggene i
DONG Naturgas udgør ultimo 2000
16.356 mio. kr.

Udviklingen i salget

DONGSs samlede salg af naturgas i 2000
var på 7,1 mia. m3, Heraf blev 4,1 mia. m3
solgt på det danske marked. Salget forven-

tes at vokse i de kommende år. Med-
regnes DONGSs eksportkontrakter med
Tyskland og Sverige og eventuelt Polen og
Storbritannien, forventes markedet for
salg af dansk naturgas at vokse til i stør-
relsesorden 8-10 mia. m3 årligt i 2004,

Salg i Danmark

På det danske marked blev der i 2000
solgt 4.066 mio, m3 naturgas. Det er en
tilbagegang på knap to procent i forhold
til året før, hvor der blev solgt 4.136 mio.
mi, Tilbagegangen skyldes fortrinsvis det
milde vejr.

Naturgassens andel af det totale danske
energiforbrug var i 2000 cirka 22 procent.
Naturgas anvendes ikke i den danske
transportsektor, og hvis denne sektor fra-
regnes, var naturgassens andel af det tota-
le energiforbrug på godt 29 procent.

Husstande og mindre virksomheder
Salget til private husstande og mindre
virksomheder blev i 2000 på 892 mio. m3.
I løbet af året kom der 8.000 nye kunder
till Dermed blev 305.000 husstande og
mindre virksomheder forsynet med
naturgas ved udgangen af 2000. Blandt de
kunder, der har mulighed for at vælge
naturgas som varmekilde, udgør naturgas-
sens markedsandel cirka 80 procent, Ved
udgangen af 2000 var der indgået kon-
trakter med cirka 313.500 kunder.

Naturgas

Naturgas
Resultat (efter skat) 1996 - 2000

 

 

   
 
   

 

 

Mio. kr.
2.500
2.000 ———————————— 1,895 —
1.500 1.390
1.000 — 892 —

 

 

 

    

1996 1997 1998 1999 pa u)

  

Naturgas
Omsætning 1996 - 2000

Mio, kr.
10,009 —————— 9.491 —

 
      
 
 
 
  
  
    

8.000
6.474

 

6.000— 5,133 5.677— 5.805

4.000—

2.000—

0 1998

  

1996 1997 1999 2000

21

Naturgas

I det syd- og sønderjyske område blev der i
perioden 1999-2001 gennemført stikprøver
af cirka 48.000 gasmålere, der var mere
end fem år gamle, Stikprøvekontrollen har
vist, at cirka 17.000 målere af et bestemt
fabrikat må forventes at afvige mere end
den acceptable fejlvisning på +/- fire pro-
cent, der gælder i leveringsbetingelserne
over for kunden. De fejlbehæftede gasmå-
lere er opsat i perioden 1981-1994,

Da DONG er ansvarlig for vedligeholdel-
sen af gasmålere hos DONGs kunder, og
da gældende myndighedsforskrifter og
DONGS interne retningslinier for kontrol
af målere ikke tidligere er overholdt af
Naturgas Syd, har selskabet besluttet, at
samtlige 17.000 målere udskiftes i perio-
den 2001-2004. Udskiftningen sker for
DONGS regning. Samtlige gasmålere kon-
trolleres af et akkrediteret firma, der regi-
strerer eventuelle afvigelser på nedtag-
ningstidspunktet.

Kunder med en gasmåler, der har vist for
stort forbrug, får tilbagebetaling, og der er
i årsregnskabet for 2000 reserveret et
betydeligt beløb til godtgørelse til de
berørte kunder. Der opkræves ikke efter-
betaling fra kunder, hvor måleren har vist
for lidt.

På baggrund af stikprøvekontrollen for-
ventes det ikke, at der er tilsvarende fejl
med de resterende gasmålere i det syd- og
sønderjyske område. Disse målere er af
nyere dato og af et andet fabrikat end det
fejlbehæftede.

Industri og kraftvarme

Salget til de store kunder i industrien og
den industrielle kraftvarme blev i 2000 på
1.166 mio. m3, mens salget til decentral
kraftvarme blev på 1.275 mio. m3. For
begge segmenters vedkommende var der
tale om et fald på cirka fire procent i for-
hold til 1999, hvilket primært skyldes det
mildere vejr i 2000.

Nye prismodeller

Mange industrikunder har - på baggrund
af det høje prisniveau på naturgas i 2000
- ønsket at få 'mere forudsigelige' natur-
gaspriser. For at imødekomme kundernes
ønsker har DONG i foråret 2001 præsen-
teret en ny prismodel, som visse kunder
kan vælge som alternativ til den eksiste-
rende afregningsmodel. Som alternativ til

 

 

 

 

 

 

Svære valg. Efterforskning efter olie og naturgas koster mange penge
- og enhver beslutning har økonomiske konsekvenser.

 

 

en afregningsordning, hvor naturgaspri-
sen reguleres månedligt efter den gen-
nemsnitlige oliepris i den forudgående
måned, kan kunderne vælge et fastpristil-
bud, hvor kunden betaler en forud aftalt
pris for naturgassen. Den nye model inde-
bærer, at kunderne får mulighed for at
kende omkostningerne ved naturgasind-
køb i kontraktperioden.

Prissikring for kraftvarmeværker

I forbindelse med, at et bredt politisk fler-
tal i Folketinget i juni 2000 besluttede at
hjælpe varmeforbrugerne på de decentra-
le kraftvarmeværker og barmarksværker-
ne, tilbød DONG disse kunder mulighed
for at sikre prisniveauet på naturgas til
elproduktion på decentrale og industrielle
kraftvarmeværker. Tilbuddet indebar, at
kunderne frem til den 1. oktober 2000
kunne indgå en bindende toårig aftale
om prissikring, hvor den højeste og den
laveste pris på naturgas til elproduktion -
eltariffen - svarer til en råoliepris på
maksimalt 21 USD/tønde og mindst 18
USD/tønde. Kunderne kunne alternativt
indgå en bindende etårig prissikringsafta-
le, hvor båndet ligger mellem 23
USD/tønde og 20 USD/tønde. Tilbuddet
omfattede alene en sikring i forhold til
råolieprisen. DONG tilbød dog også, at
kunderne - efter nærmere aftale - kunne
sikre prisen i forhold til udsving i dollar-
kursen. I sidste halvår af 2000 var oliepri-
sen i gennemsnit 30,1 USD/tønde.

Tilbuddet blev også givet til de decentrale
kraftvarmeværker og barmarksværker,
som forsynes af de regionale distributi-
onsselskaber. Cirka 450 ud af cirka 500
mulige kunder tog imod tilbuddet om
prissikring.

De nye aftaler om prissikring medfører, at
DONGS indtjening på naturgasområdet
kun i ringe omfang øges ved høje oliepri-
ser,

Centrale kraftvarmeværker

Salget til de centrale kraftvarmeværker
blev i 2000 på 734 mio. m3, Det er 14 pro-
cent mere end året før.

De aftaler, DONG har indgået med
Elsam/Elkraft, medfører, at salget af
naturgas til centrale kraftvarmeværker
om få år kommer op på cirka en mia. m3
årligt.

23

Status. Tidsplanen for de enkelte boringer skal helst holde.

24

ac usta

i

 

Naturgas vil dermed dække cirka 15 pro-
cent af de centrale kraftvarmeværkers
brændselsforbrug.

DONG og Energi E2 forhandler fortsat
om salg af yderligere naturgas til forsy-
ning af den nye blok på Avedøreværket
ved København, E2 har besluttet at erstat-
te en betydelig del af det forventede gas-
forbrug med træpiller. Den nye kraft-
værksblok skal efter planen tages i brug i
2001.

Eksport

I 2000 gik godt 40 procent af DONGs
samlede naturgassalg til eksport. Ekspor-
ten til Tyskland og Sverige udgjorde i alt
3,0 mia, må,

Eksporten til Sverige udgør godt 800 mio.
må pr. år, I de nærmeste år forventes
afsætningen til Sverige at ligge på samme
niveau. Også til Tyskland forventes afsæt-
ningen at være stabil de kommende år.
Endvidere har DONG i 2000 indledt for-
handlinger med det polske gasselskab
POGC om eksport af naturgas fra Dan-
mark til Polen. Og DONG undersøger
samtidig markedet i Holland og Stor-
britannien med henblik på eventuel eks-
port via en rørledning til Storbritannien
fra de danske felter i Nordsøen.

Afgift på naturgas

Med Finansloven for 2001 vedtog Folke-
tinget, at energiafgiften på naturgas skulle
forhøjes således, at afgiften pr. 1. januar
2001 kom på niveau med afgiften på olie.
Da der i de fleste andre EU-lande fortsat
er en afgiftsfavorisering på naturgas, har
naturgasleverandører i Danmark herefter
ingen særlig indtjening som følge af
afgiftsfordele i modsætning til de mulig-
heder, leverandørerne har på de fleste
andre markeder i EU.

Afgiftsstigningen betyder et årligt ind-
tægtstab for DONG på cirka 600 mio. kr.

Aftale med HNG/MN

På grundlag af aftalen (Skt. Hans-aftalen)
i 1999 mellem staten, Hovedstadsregio-
nens Naturgas (HNG) og Naturgas Midt-
Nord (MN) indgik DONG og de to distri-
butionsselskaber i 2000 en aftale om
fremtidige samhandelsforhold med virk-

ning fra 1. januar 2000. Aftalens ikraft-
træden var betinget af forelæggelse for
Europa-Kommisionen. Energistyrelsen,
DONG og HNG/MN drøfter indholdet af
begge aftaler i forhold til EU-retten med
Europa-Kommissionen. Disse drøftelser
var ikke afsluttet den 29, marts 2001 ved
bestyrelsens godkendelse af DONGs
Beretning og Regnskab 2000.

Aftalen indebærer, at de to regionale sel-
skaber fortsætter som 'hvile-i-sig-selv-sel-
skaber', som ikke engagerer sig i kommer-
cielle aktiviteter, Samtidig har DONG fra
HNG/MN overtaget i alt cirka 250 indu-
strikunder og cirka 100 decentrale kraft-
varmeværker som direkte kunder. Under
de nye aftaleforhold bærer DONG risiko-
en ved ændringer i naturgaspriserne, der
er baseret på oliepriserne, afgiftsændrin-
ger og ændringer i øvrigt som følge af
markedsforholdene.

HNG/MN og DONG skal i henhold til
aftalen fastlægge tariffer for betaling af
transport gennem HNG/MN's net. Disse
tariffer gælder for både DONGSs og tredje-
parts transport af gas til kunder, der for-
synes via distributionsnettet. Transport-
indtægterne udgør grundlaget for
HNG/MN's fremtidige gældsafvikling. I
henhold til Skt, Hans-aftalen skal
HNG/MN's eksisterende gæld være afvik-
let i 2014.

Naturgas Fyn har ikke ønsket at tiltræde
Skt. Hans-aftalen. DONG meddelte i juni
2000 selskabet, at 4, juni-aftalen bortfaldt
pr. 1. juli 2000, hvor markedsåbningen
trådte i kraft. Efterfølgende har DONG
forhandlet med Naturgas Fyn om en ny
aftale til erstatning af 4. juni-aftalen og
Tillægsaftalen til 4. juni-aftalen. Forhand-
lingerne sluttede uden resultat i januar
2001, DONG forbereder nu en voldgifts-
sag mod Naturgas Fyn for at få fastslået,
at 4. juni-aftalen er bortfaldet.

Overtagelse af Naturgas Sjælland

I slutningen af 2000 besluttede de 28
ejerkommuner bag Naturgas Sjælland I/S
(NGSJ) at sælge selskabet til
staten/DONG pr. 31. december 2000.
Overtagelsen blev godkendt af Konkur-
rencerådet den 28. februar 2001.

Alle selskabets aktiviteter blev herefter

Naturgas

integreret i DONG Naturgas. Samtidig
overtog DONG selskabets lån på cirka 1,9
mia. kr. pr. 31. december 2000.

Besparelsen ved sammenlægningen af
aktiviteterne i DONG og NGSJ forventes
efter en overgangsperiode at blive cirka ti
mio. kr. pr. år. En væsentlig del af bespar-
elsen er personalereduktioner, der svarer
til cirka 20 procent af NGSJ's medarbej-
derstab ved overtagelsen. Personalereduk-
tionerne gennemføres både blandt den
tidligere medarbejderstab i NGSJ og
blandt medarbejdere i det hidtidige
DONG.

Med overtagelsen af aktiviteterne i NGSJ]
har DONG ansvaret for det direkte salg til
omkring 100.000 kunder. De omkring 500
største kunder - centrale og decentrale
kraftvarmeværker og store industrikunder
- aftager langt den største mængde af
afsætningen til de direkte kunder. Samlet
forsyner DONG godt 30 procent af detail-
kunderne i Danmark. Disse kunder afta-
ger tilsammen over 70 procent af den
samlede volumen på det danske marked.

Elværksaftalerne

Som led i overtagelsen af NGSJ gav
DONG i januar 2001 tilsagn til Konkur-
rencestyrelsen om at tilbyde Elsam og
Energi E2 en forkortelse af aftalerne om
leverancer til de centrale kraftvarmevær-
ker, således at de udløber pr. 31. december
2009. Da aftalerne blev indgået, var det
elværkernes ønske, at kontrakterne fik
lange løbetider til henholdsvis 2019 og
2020,

DONG og andre kontraktpartnere har i
1998 anmeldt en række andre aftaler og
ved anmeldelsen anmodet Konkurrence-
rådet om ikke at gribe ind. Konkurrence-
rådet har endnu ikke truffet afgørelse om
disse anmeldelser.

25

Transport og lagring af naturgas

Tredjepartsadgang

Den markedsåbning, der følger af den nye
danske naturgaslov - og EU's gasmarkeds-
direktiv - indebærer, at andre selskaber
har mulighed for at transportere gas i
DØONGS transmissions- og distributions-
net til kunder, der frit kan vælge leve-
randør. Dette omfatter i Danmark frem til
2003 kunder med et årligt gasforbrug på
mindst 35 mio. m3, Der er også adgang til
lagerydelser i det omfang, det er teknisk
nødvendigt for at transportere gas. Lovgiv-
ningen omfatter dog ikke adgang til kom-
mercielt lager, dvs. lager der anvendes til
sæsonudjævning og prisoptimering.

Den såkaldte tredjepartsadgang (TPA) kan
gives til både naturgaskunder med mar-
kedsadgang, der selv vil købe naturgas, og
til gasleverandører, der ønsker at forsyne
kunder, der har markedsadgang. Gaslov-
givningen skelner mellem adgangen til
transmissionsnettet og lagrene på den ene
side og distributionsnettet på den anden
side. TPA til DONGs transmissionsnet og
lagre sker efter forhandling med DONG.
DONG har offentliggjort de kommercielle
hovedvilkår for adgang til transmissions-
systemet på DONGs hjemmeside
www.dong.dk.

DONG har endvidere i forbindelse med
Konkurrencerådets godkendelse af
DONGS overtagelse af Naturgas Sjælland
givet tilsagn om på to punkter at gå læn-
gere end de lovgivningsmæssige krav. Dels
vil DONG etablere adgang for tredjeparter
til kommercielt lager, og dels vil DONG
offentliggøre faste tariffer for en standard-
transportydelse. Begge disse ordninger
etableres inden udgangen af år 2001.

Adgang til DONGSs distributionsnet i Syd-

og Sønderjylland, på Sjælland samt i
København og på Frederiksberg sker på

26

regulerede vilkår, hvilket også er gælden-
de for de regionale naturgasselskabers
net. Det indebærer blandt andet, at priser
og vilkår for anvendelse af alle distributi-
onsnet i Danmark er offentligt tilgængeli-
ge og er under tilsyn af offentlige myndig-
heder.

DONG har i samarbejde med de regiona-
le naturgasselskaber, hvor der for øjeblik-
ket er kunder med markedsadgang - det
vil sige HNG og MN - udarbejdet et fæl-
les regelsæt for TPA i det samlede danske
naturgastransportsystem. "Regler for
Gastransport" dækker både DONGs
transmissionssystem samt DONGS og de
regionale naturgasselskabers distributi-
onssystemer. Aftaler om TPA til naturgas-
transportsystemerne indgås således på
grundlag af de standardregler, der frem-
går af "Regler for Gastransport”.

Gaslovgivningen fastlægger, at der ved
TPA ikke må diskrimineres mellem net-
ejeren og andre brugere, således at neteje-
ren får særlige fordele af netejerskabet.
Uanset hvilken gasleverandør, der er tale
om (inklusive DONG), sker gastransport i
DONGS gasnet på objektive og ikke-
diskriminerende vilkår.

DONGS organisation er tilpasset således,
at købs- og salgsaktiviteter er adskilt i for-
hold til transport og lageraktiviteter, Det
er på denne måde sikret, at den del af
organisationen, der står for køb og salg af
naturgas, ikke har adgang til oplysninger
om kunders eller andre gasleverandørers
henvendelser, ønsker eller aftaler om
gastransport- eller lagerydelser.

Lovgivningen pålægger endvidere DONG
at føre separate regnskaber for de to for-
retningsområder, som myndighederne til
enhver tid har adgang til.

 

 

 

 

 

Aktualitet. Oplysninger om undergrunden opdateres konstant.

27

 

 

Rapportering. Der rapporteres løbende om udviklin

28

 

gen af operationerne til partnerne i licenserne.

Reservevurdering

DONGS aftaler med Dansk Undergrunds
Consortium (DUC) omfatter en samlet
leverance på op til 7,5 mia. m3 årligt. DUC
og DONG har i 2000 i fællesskab gen-
nemført en vurdering af DUC's reserve-
grundlag. Arbejdet viser, at gasreserverne
i den danske del af Nordsøen er større
end hidtil antaget, og at der er basis for
en øget dansk gasproduktion, Dermed
forventes produktionen at blive så stor, at
mængderne ikke i de nærmeste år alene
kan afsættes på det danske og det svenske
marked. Det vurderes heller ikke muligt
at afsætte yderligere mængder på det
tyske marked på forretningsmæssigt
acceptable vilkår. DONG indledte i januar
2001 forhandlinger med DUC om køb af
yderligere mængder naturgas fra DUC's
felter i Nordsøen. Blandt andet med hen-
blik på mulig eksport til Polen og til Stor-
britannien,

Indkøb af naturgas

Foruden leverancerne fra DUC har
DONG aftale med Amerada Hess-grup-
pen om køb af naturgassen fra Syd Arne-
feltet.

DONG har ligeledes en aftale om køb af
naturgassen fra DONG-gruppens del af
Lulita-feltet. Mængderne fra Lulita-feltet
er dog begrænsede.

Infrastruktur

DONGSs kapacitet for transport af natur-
gas fra Nordsøen var pr. 31. december
2000 på i alt cirka 40 mio. m3 pr. døgn.

Syd Arne-ledningens opkobling til Harald-
feltet gør det muligt at omdirigere natur-
gas fra Tyra-platformen til Harald-feltet
og videre til land gennem Syd Arne-led-
ningen. Ledningen medvirker således til,
at forsyningerne til Danmark er sikret i
en nødsituation, hvor der måtte ske et
brud på Tyra-ledningen. Ledningen kan
også anvendes til transport af yderligere
naturgasmængder fra DUC og andre pro-
ducenter.

DONG og det polske naturgasselskab
POGC forhandler om leverancer af dansk
gas til Polen. Sideløbende hermed for-
handler GFU og POGC om leverancer af
norsk gas til Polen. I planlægningen af en
ledning i Østersøen indgår derfor også
muligheden for at forbinde det norske og

det danske naturgasnet, således at der kan
transporteres dansk og norsk gas til Polen.
DONG, Statoil og POGC underskrev i
oktober 2000 en aftale om i samarbejde
at undersøge muligheden for, at en ny
ledning til Polen kan indgå som etledi en
fremtidig naturgasledning fra den norske
kontinentalsokkel til Polen.

DONG vurderer, at en ny søledning vil
komme til at spille en central rolle i
udviklingen af et sammenhængende gas-
marked i Østersøregionen, En ny forbin-
delse vil give gode muligheder for at for-
binde regionen med flere gasproducenter
og dermed udbygge regionens forsynings-
sikkerhed. Afhængig af udviklingen af gas-
markedet og infrastrukturen i Østersøre-
gionen vil der med tiden også kunne leve-
res naturgas via Polen til Danmark.

DONG vurderer endvidere muligheden
for at etablere en forbindelse mellem det
danske naturgasnet og det engelske Nord-
sønet med henblik på eventuel eksport af
dansk gas til det britiske og det holland-
ske marked. Det britiske marked er det
likvide gasmarked i EU. En naturgasled-
ning fra Danmark til England giver derfor
gode muligheder for at afsætte gas, som
DONG har købt på take-or-pay-vilkår,
men som ikke kan afsættes på det danske
marked, når andre gasleverandører over-
tager markedsandele fra DONG.

Baltic Gas og det øvrige
samarbejde i Østersø-regionen
Østersø-regionen har fået en voksende
politisk og kommerciel betydning i de
senere år, og DONG har gennem denne
periode øget selskabets aktiviteter på
gasområdet i regionen.

Organisationen Baltic Gas blev på initiativ
af DONG stiftet i 1999, DONG har siden
starten varetaget både formandskabet og
sekretariatsopgaverne, Foruden DONG er
14 gasselskaber fra Østersø-regionen og
Norge medlemmer af Baltic Gas.

Det overordnede mål for Baltic Gas er at
fremme gasanvendelsen gennem sikring
af gasindustriens position i den politiske
udvikling og integration, der finder sted i
Østersø-regionen, Baltic Gas har indledt
et samarbejde med BALTREL, der er el-
sektorens sammenslutning i Østersøregio-
nen, De to organisationer gennemfører i

Forsyning med naturgas

løbet af 2000 og 2001 et studie af el- og
gassektorens udviklingsmuligheder i regi-
onen.

Forsyningssituationen

DONG har ifølge gasloven som transmis-

sionsselskab ansvaret for forsyningssikker-
heden for samtlige naturgaskunder i Dan-
mark. I andre EU-lande er det typisk gas-

leverandøren, der har pligt til at sikre for-
syningssikkerheden.

DONGSs målsætning for forsyningssikker-
heden for naturgas er:

Kapaciteten til at producere naturgas fra
DONGSs naturgaslagre i kolde vinterperi-
oder skal være tilstrækkelig til at kunne
forsyne samtlige uafbrydelige kunder i
op til tre dage ved meget kolde vinter-
temperaturer, hvis DONGs leverancer fra
DUC bliver afbrudt. Alle kunder, der
ikke har indgået aftale med naturgassel-
skaberne om, at deres gaskøb eller trans-
port af gas kan afbrydes, er uafbrydelige
kunder. En række store naturgaskunder,
typisk industri og elværker, køber natur-
gassen på afbrydelige vilkår. Derfor får
disse kunder en rabat mod til gengæld at
være forpligtet til midlertidigt at kunne
skifte til et andet brændsel som for
eksempel olie, hvis der opstår behov for
afbrydelser.

Desuden skal lagervolumenet sammen
med en nødforsyningsaftale med DUC
under normale temperaturmæssige for-
hold hele året være tilstrækkeligt til i en
nødsituation at kunne forsyne uafbrydeli-
ge kunder i op til 60 dage. Det er den for-
ventede reparationstid ved et brud på led-
ningen fra Tyra-feltet til Nybro.

Forsyningsmålsætningen sikrer således, at
alle kunder, der ikke har anden opvarm-
ningsmulighed end naturgas, altid kan få
gas uanset eventuelle tekniske nedbrud
o.l. DONGs nødforsyningsaftale med
DUC sikrer, at naturgassen fra DUC kan
omdirigeres via Harald-installationen til
Syd Arne-ledningen i tilfælde af brud på
ledningen mellem Tyra og Nybro. Aftalen
omfatter leverancer på 11 mio. må pr.

døgn.
Målsætningen for forsyningssikkerheden

har været opfyldt, siden Syd Arne-lednin-
gen blev taget i brug i slutningen af 1999,

29

 

 

Materiel. Et forsyningsskib i Esbjerg havn - parat til at sejle udstyr ud til boreriggene i Nordsøen.

30

Forsyning med naturgas

Siden de første gasleverancer i 1984 har
det kun været nødvendigt at afbryde leve-
rancerne til afbrydelige kunder i kortere
perioder i den kolde vinter 1995/96,

Forsyningssikkerhed

og fremtidige leverancer
Naturgassen dækker en stigende del af
det danske energiforbrug. Med DONGs
forventning om, at det danske naturgas-
marked vil vokse i løbet af de næste to-
tre år, er det vigtigt, at de danske kunder
fortsat har en høj forsyningssikkerhed.

I takt med markedstilvæksten og den af-
trapning af leverancer fra den danske del
af Nordsøen, som på et tidspunkt må for-
ventes, kan der opstå behov for større
udtræks- og lagerkapacitet. Både for at
dække sæsonudjævning, når naturgasfor-
bruget er højere eller lavere end produk-
tionen i Nordsøen, og i en eventuel nød-
situation.

Lagerbehovets størrelse afhænger såvel af
markedets udvikling og struktur som af
omfanget af afbrydelige kunder, ligesom
antallet af eventuelle nye gasledninger,
der anlægges til Danmark, får indflydelse
på det fremtidige lagerbehov.

 

31

 

Resultat

Omsætning, salg af kulbrinter
Omsætning, salg af ingeniørydelser mv.
Omsætning

Afgift:til staten
Nettoomsætning

Produktionsomkostninger
Efterforskning

Nedskrivning af efterforskningsboringer
Ledelse og administration mv.

Resultat før afskrivning på goodwill

Afskrivning. på goodwill
Resultat før finansiering

Finansielle poster, netto
Resultat før skat

Sambeskatningsbidrag
Resultat

Udbytte

Balance

Goodwill

Aktiverede boreudgifter
Udbygning af. felter
Andre aktiver

Samlede aktiver

Forhøjelse af egenkapitalen
Aktiekapital
Egenkapital

Langfristet gæld og hensættelser
Kortfristet gæld

investeringer

Nøgletal (procent)
Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Egenkapitalforrentning
Overskud pr. 100 kr. aktie
Udbytte pr. 100 kr. aktie
Egenkapital (soliditet)
Aktiernes indre værdi

Påbegyndte boringer

Efterforskning
Produktion
Naturgaslager

Antal medarbejdere ved årets slutning

32

Hoved- og nøgletal
DONG Efterforskning og Produktion A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 0 12 601 1.921
2. 93 95 88 110
92 93 107 689 2.031
0 0 0 (29) (92)
92 93 107 660 1.939
(73) (84) (230) (380) (849)
(41) (50) (52) (89) (82)
0 (65) (26) (17) (45)
(9) (10) (11) (18) (15)
(31) (116) (212) 156 948
0 0 0 0 (8)
(31) (116) (212) 156 940
5 14 (10) (32) (54)
(26) (102) (222) 124 886
0 0 0 (40) (283)
(26) (102) (222) 84 603
0 0 0 25 181
0 0 0 0 31
103 100 105 13 78

0 414 1.336 1.861 1.655
252 135 48 256 446
355 649 1.489 2,130 2.210
250 250 500 250 0
242 250 275 300 300
319 467 746 1.055 1.476

0 0 300 307 347
36 182 443 768 387
71 477 1.083 618 365

(34) (125) (198) 23 46
(13) (23) (20) 9 43
(13) (26) (37) 9 48
(11) (41) (85) 29 201

0 0 0 8 60

90 72 50 50 67
132 187 271 352 492

3 6 3 4 7

0 2 5 7 3

3 0 0 0 1
80 90 98 91 123

DONGS aktiviteter inden for efterforsk-
ning og produktion af olie og naturgas
varetages af datterselskabet DONG Efter-
forskning og Produktion A/S. I Grønland
varetages aktiviteterne dels af DONG
Grønland A/S og dels via DONGSs 50 pro-
cents medejerskab af Nunaoil A/S.

DONG Efterforskning og Produktion A/S

DONG er producent af olie og naturgas i
Nordsøen med andele i de tre produce-
rende felter, Syd Arne, Siri og Lulita.

DONG har deltaget som partner i samtli-
ge efterforskningslicenser, der er tildelt i
Danmark siden 1984. DONG har typisk

en andel på 20 procent i de danske efter-
forskningslicenser. På grund af køb af
licensandele varierer selskabets andele
dog i de forskellige licenser.

DONG er endvidere operatør på en ræk-
ke licenser i Nordsøen.

 

Resultat for 2000

DONG Efterforskning og Produktion A/S
omsatte i 2000 for 2.031 mio. kr. mød 689
mio. kr. i 1999. Resultatet blev et overskud
efter skat på 603 mio. kr. mod et overskud
efter skat på 84 mio, kr. i 1999,

Stigningen i driftsresultatet skyldes først
og fremmest, at felterne Syd Arne og Siri,
der startede produktionen i 1999, har
været i produktion gennem hele 2000.
Samtidig har de høje oliepriser i 2000
haft betydning for den positive udvikling i
driftsresultatet.

Investeringer og kapitalbehov

Der er i 2000 investeret 266 mio. kr. i
udbygningen af felterne Syd Arne, Siri og
Lulita. Syd Arne-feltet er fortsat under
udbygning. DONG forventer i de kom-
mende år derudover som operatør og
partner at deltage i eventuel udbygning af
fundene Nini og Cecilie, Investeringer i
udbygning af felter samt omkostningerne
til efterforskning forventes i 2001 at blive
på i størrelsesordenen 0,9 mia. kr.

Operatøropgaver

I 2000 blev DONG - efter overtagelsen af
Danops aktiviteter - operatør for en ræk-
ke licenser i den danske del af Nordsøen.
Efter tilbageleveringen af to licenser i
2000 er DONG nu operatør på i alt syv
licenser og co-operatør på yderligere fire
licenser.

Som co-operatør for Syd Arne-licensen
står DONG for gennemførelsen af borin-
gerne på Syd Arne-feltet, I 2000 blev der

Efterforskning, udbygning og produktion

på feltet gennemført tre boringer. I de
kommende år forventes det, at DONG
skal gennemføre en række yderligere
boringer på Syd Arne.

DONG etablerede i 2000 et boresamar-
bejde med en række af de øvrige opera-
tører i Danmark. Samarbejdet indebærer,
at DONG som boreoperatør står for gen-
nemførelsen af alle planlagte efterforsk-
ningsboringer for disse operatører. I 2000
gennemførte DONG syv efterforsknings-
boringer på dansk område, hvoraf fire
blev udført for andre operatører. Samar-
bejdet fortsætter ind i 2001, hvor der for-
ventes gennemført fem-syv boringer. Her-
af er de tre-fem for andre operatører.

Danmark

DONG deltog i begyndelsen af 2000 som
partner i 41 danske efterforskningsli-
censer, Tre af disse licenser er tilbageleve-
ret i årets løb. DONG var således ved
årets udgang partner i 38 danske licenser.
Der er i årets løb indleveret to nye licens-
ansøgninger på dansk område. Licenserne
forventes tildelt i begyndelsen af 2001. På
en enkelt licens er arealet forøget efter
naboblokproceduren. Tillægsarealet er til-
delt licens 16/98, hvor der blev gjort fund
af olie i Cecilie-1 boringen i november.

Der er i 2000 indsamlet nye seismiske
data i licenserne 3/99 og 5/99,

DONG bar deltaget i syv efterforsknings-
boringer i Danmark i 2000, og alle borin-
gerne har været gennemført med DONG
som boreoperatør. Der er gjort fund af

Efterforskning, udbygning og produktion
Resultat (efter skat) 1996 - 2000

Mio. kr.

z00 6037

500
200
300
200

100 84

0 - I l
100 ÆT my [—
-200 mod
-300 :

ERE EET STE"

 

 

 

 

 

 

 

 

Efterforskning, udbygning og produktion
Omsætning 1996 - 2000

Mio. kr.

 

2,500

2.031
2.000 —————————— Fl

FEET SERET STREET

 

33

 

Kontrol. Det er også operatørens opgave at sikre, at mandskabet i Nordsøen aldrig mangler udstyr.

34

Efterforskning, udbygning og produktion

ETT HERE olie i licens 4/95 (Nini) og 16/98 (Cecilie).
IIElon : ' På begge fund er der gennemført en pro-
rr ' duktionstest med positivt resultat.

 

På licens 4/95 ønskede to af licenspart-
nerne ikke at deltage i boringen, og
brønden blev derfor gennemført som en
såkaldt sole risk-operation, hvor DONGs
andel blev forøget fra 27,5 procent til 40
procent, De to selskaber er siden udtrådt
af licensgruppen, og DONGSs samlede
andel i licensen er som en konsekvens
heraf også øget til 40 procent.

DONG er operatør på både licens 4/95
og licens 16/98, og arbejdet med evalue-
ring af boreresultaterne og størrelsen af
fundene er i gang. En eventuel produkti-
on kan formentlig tidligst iværksættes i
2003/2004. I december 2000 - januar
2001 blev der gennemført yderligere to
vurderingsboringer, Nini-2 og Nini-3, på
Nini-fundet. Boreresultaterne skal skabe
det nødvendige datagrundlag for en even-
tuel beslutning om udbygning af fundet
til produktion.

Samlet forventes DONGSs efterforsknings-
omkostninger i 2001 at blive cirka 250
mio. kr.

Grønland

DONG deltager i to licenser i Grønland,
dels som selvstændig licenspartner og dels
via sit 50 procents ejerskab i Nunaoil.
Grønlands hjemmestyre ejer den anden
halvdel af Nunaoil.

På Fylla-licensen ud for Nuuk deltager
DONG med en andel på 8,5 procent.
Endvidere deltager DONG via sit 50 pro-
cents ejerskab i Nunaoil med en licensan-
del på yderligere 15 procent i licensen.
Her blev den første efterforskningsboring
efter olie i Grønland siden 1977 gennem-
ført i sommeren 2000, Boringen, der blev
gennemført på stor vanddybde med bore-
skibet West Navion, fandt ikke kulbrinter
og er permanent lukket. Licensgruppen
vurderer nu potentialet af licensen i lyset
af den gennemførte boring.

På Sisimiut-licensen er der i 2000 indsam-
let yderligere seismiske data. I 2001 vil der
blive foretaget en tolkning af alle de data,
der er indsamlet på licensen, med henblik
på beslutning om en eventuel boring.

 

35

Efterforskning, udbygning og produktion

  
     

Fund og felter i den danske del af Nordsøen
2 Nini Øst (FUV)

ud
KG

Siri Nord (PF)
—

”;
æ Stine (FUV)

Connie (FUV) — Siri (PF)
=

lita (PF) Cecilie (FUV)

Harald (PF)

” i Hi
N NORSK SOKKET my )) i rele treer ISBN E |
' ill N | MG Kommercielle felter |
i (FUV) Fund under vurdering |
Syd Arme (PH) | (MESSE NE
| |

i

m =

Bertel (FUV)

30 km
RR]

i
NED:

En

y

BRITISK
SOKKEL v Valdemar SA orn 3)

" KCLEUSD

y
MV

1!

WM TYSK SOKKEL

' ». ig Tyra (PF)
' UA X
1 S 4
i OS LEE d
; HOLLANDSK . (] | Igor (KF)

! SOKKEL »
i n p Halfdan (PF)
Lola (krjSkjold (PF) | I 2 Alma (KF)
Dan (PF)

,

Fr Regnar (PF)

Kraka (PF)

 

36

 

 

  
 

Færøerne

 

 

 
  
  

 

 

 

Shetlandsøerne

 

 

DT
(856
»
er
Si
8;
it
4
N BB Fund på britisk område
N
v Grønland Tildelt DONG
i 50 km
' Jameson, —=
J Land
[i
! Nuusuaq .
N Disco ,”
Sisimiut- å,”
licens Når
ao
ny ”
Sisimiut S
Fylla- ål KK |
licens sl
ip!
i Nuuk i

 

dl Licensrunde-område
Åben dør-område
Licensbelagte områder

Kanumas-områder

0

 

 

250 km

 

 

 

 

 

Færøerne og Storbritannien

På færøsk område deltager DONG med
en andel på 17 procent i gruppen 'The
Faroes Partnership' (DONG, Amerada
Hess (operatør), BG International og
Atlantic Petroleum). I august 2000 fik
gruppen tildelt licens. Efter planen skal
der gennemføres en boring i 2001. En bri-
tisk licensrunde, som dækker arealer tæt
på den færøske sektor, blev udbudt i den
19. runde med ansøgningsfrist 27. februar
2001. DONG er med i to grupper, som
har søgt om licenser i området.

Tyskland og Holland

DONG er med i en licens i Tyskland samt
en licens i Holland. I 2000 er der blevet
indsamlet seismiske data både i den
tyske og den hollandske licens. DONG
E&P har i Holland indregistreret en filial i
Rotterdam.

Norge

DONG er af det norske Olje- og Energi-
departement blevet forhåndsgodkendt
som mulig operatør på norsk sokkel.

DONG E&P har i Norge indregistreret
DONG E&P AS, Norsk Afdeling, Oslo.

DONG foretog i 2000 en teknisk og kom-
merciel vurdering af de grænsenære
områder, der var udbudt i Nordsørunden
2000, DONGSs vurdering var, at de af sel-
skabet identificerede prospekter i det
udbudte område ikke var økonomisk
bæredygtige, og det blev derfor besluttet
ikke at ansøge om licens i denne runde,

Udbygning og Produktion

Syd Arne

Produktionen fra feltet startede den 25.
juli 1999, Olien bliver lastet fra feltet til
tankskib og videresolgt til raffinering.

Naturgassen transporteres i land gennem
DONGS søledning fra Syd Arne til Nybro.
Produktionen har i gennemsnit for år
2000 ligget på cirka 44.000 tønder olie pr.
dag og cirka to mio. m3 gas pr. dag. I slut-
ningen af år 2000 blev et forsøg med

vandinjektion i Syd Arne-feltet iværksat. I
lighed med de øvrige danske felter med
reservoirer i kalklag forventes det, at
vandinjektion kan bidrage til en væsentlig
forbedring af indvindingsgraden fra Syd
Årne-feltet. DONGs andel i feltet er på
34,4 procent.

Siri

Produktionen startede den 1. marts 1999,
Olien bliver lastet fra feltet til tankskib og
videresolgt til raffinering. De begrænsede
mængder naturgas, der produceres sam-
men med olien, bliver pumpet tilbage i
reservoiret eller anvendt som brændstof på
platformen. Produktionen lå ved udgangen
af 2000 på cirka 40.000 tønder pr. dag. Pro-
duktionen forventes at falde fra 2001.
DONGs andel i feltet er på 20 procent.

Lulita

Lulita-feltet blev sat i produktion i juni
1998. Feltet ligger delvis i to af DONG-
gruppens licenser og delvis i en af AP.
Møllers licenser. Feltet er derfor udviklet i
samarbejde med DUC og drives fra

37

Efterforskning, udbygning og produktion

DUC's Harald-platform med Mærsk Olie Reserveskøn - olieækvivalenter

og Gas som operatør. Produktionen var i

2000 på 3.000 tønder olie pr. dag og 0,4 Mio. tdr.

mio, m3 naturgas. Produktionen i 2001

forventes at være aftagende. Olien bliver 10
via DONGS olieledning fra Gorm E-plat- :
formen transporteret til Fredericia, hvor N
den udskibes og sælges. DONG har en

andel i feltet på 13,6 procent.

Trym
DONG indgik i efteråret 1999 en aftale 39,6 :
med Statoil om køb af 20 procent af den Sale PP

norske licens PL147, der blandt andet OR] er
omfatter Trym-feltet. Licensen ligger
umiddelbart nord for det danske Lulita-
felt i Nordsøen og så tæt ved det danske
naturgassystem, at DONG forventer, at
Trym-feltets reserver kan udnyttes gen-

nem opkobling til det danske system.

Produktion 2000
Reserver ultimo 2000

Licensgruppen består nu af Shell (opera-
tør) med en andel på 50 procent, SDØE
(den norske stats direkte økonomiske
engagement) med en andel på 30 procent
samt DONG med 20 procent.

 
  
  
   
     

Felter med DONG-andele
SENE GIS E
ÆRE
UT
Siri Nord

tal
Re) æ
N (g=Ta lit:
"… NORSK Freja
v SOKKEL

ÅA
N
| Syd Arne

N
BRITISK /
SOKKEL )

.… TYSK SOKKEL
i N

N
' N
N
I N
1 N

"HOLLANDSK ”
! SOKKEL

 

38

Freja

DONG indgik i efteråret 2000 en aftale
med Statoil om køb af 20 procent af den
norske licens PL113, der indeholder
Mjølner-feltet. Licensen ligger umiddel-
bart nord for det danske fund Gert.
Mjølner/Gert-området bliver i fællesskab
betegnet Freja. Freja-komplekset vil for-
mentlig med fordel kunne udbygges,
enten over det norske Valhal-felt eller
over et af de danske felter Syd Arne eller
Harald. Aftalen afventer godkendelse fra
de norske myndigheder. Efter DONGs
indtræden vil Mjølner gruppen bestå af
Amerada Hess (operatør) med en andel
på 50 procent, SDØE med en andel på 30
procent samt DONG med 20 procent.

Oliehandel

For alle de tre producerende felter, som
DONG er medejer af, har DONG indgået
aftaler med flere af partnerne om, at
DONG står for salg af olien fra felterne.

Tilsammen råder DONG og DENERCO
OIL over cirka 40 procent af den produce-
rede olie fra Syd Arne. DONG har indgået
en marketing- og salgsaftale med DENER-
CO OIL, som indebærer, at DONG afsæt-
ter de to selskabers andel af olieprodukti-
onen.

For Siri-feltet har DONG aftaler med
både Phillips og DENERCO OIL om mar-
kedsføring og salg. Det indebærer, at
DONG sælger 40 procent af olien fra Siri.

For Lulita-feltet sælger DONG olien for
alle partnere uden for DUC [Statoil,
DENERCO OIL, LD Energi og DONG).
Det svarer til 50 procent af feltets produk-
tion.

 

Back-office. Styr på budgetter, udgifter, bemandingslister, prisspotmøder og kvalitet.

39

Mio. kr.

Resultat

Omsætning
Afgift til staten
Sambeskatningsbidrag

Overskud

Udbytte

Balance
Olietransportsystemets værdi
Omsætningsaktiver

Samlede aktiver

Aktiekapital
Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet'gæld

Investeringer

Gennemløb i olietransportsystemet

(mio. tons ekskl. vand)

Antal medarbejdere ved årets slutning

40

Hovedtal

DONG Olierør A/S

 

 

1996 EET 1998 1999 ut
864 965 792 914 1.417
(394) (444) (306) (514) (1.042)
(6) (10) (6) (9) (19)
13 19 11 19 40
12 19 11 19 39
506 428 284 185 203
151 134 104 159 189
657 562 388 344 392
1 1 1 1 1

13 14 14 14 15
295 149 91 80 70
349 399 284 250 307
0 66 40 0 44
10,1 11,1 11,5 12,8 13,9
7. 7 7 7 7

DONGSs rørtransport af olie varetages af
datterselskabet DONG Olierør A/S.
DONG ejer og driver olietransportsyste-
met fra Gorm E-platformen i Nordsøen til
råolieterminalen i Fredericia,

Alle omkostninger ved anlæg og drift af
olietransportsystemet betales af bruger-
ne, Herudover modtager DONG en beta-
ling på fem procent af værdien - efter
fradrag af transportomkostninger - af
den transporterede olie. Disse beløb

DONG Olierør A/S

udgør tilsammen selskabets omsætning
på olietransporten. Af de nævnte fem
procent af værdien af den transporterede
olie betaler DONG efter aftale med Mil-
Jø- og Energiministeriet 95 procent i
afgift til staten.

 

Resultat for 2000

DONG Olierør A/S omsatte i 2000 for
1.417 mio, kr. på olierørsystemet mod 914
mio, kr. i 1999, Overskuddet blev efter
skat på 40 mio. kr. mod 19 mio, kr. i 1999,
Det forbedrede resultat skyldes højere
oliepriser samt øgede transporterede rå-
oliemængder. Der blev i 2000 udgiftsført
et sambeskatningsbidrag til moderselska-
bet på 19 mio. kr. mod 9 mio. kr. i 1999.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 39
mio, kr. som udbytte til moderselskabet.
Herefter er DONG Olierørs egenkapital
på 15 mio. kr.

Der blev i 2000 udleveret 103 mio. tønder
råolie fra råolieterminalen i Fredericia.
Her er fraregnet den mængde vand, der
følger med råolien. Værdien af den trans-
porterede olie var 23 mia. kr. mod 12 mia.
kr. i 1999. DONGs transportindtægter på
fem procent af oliens værdi efter fradrag
af transportomkostninger blev 1.097 mio.
kr. hvoraf 95 procent - 1.042 mio, kr. -
betales videre til staten som afgift. I 1999
blev der betalt 514 mio. kr. til staten i
afgift.

Drift

Eksklusiv den mængde vand, der trans-
porteres, har transporten i 2000 i gen-
nemsnit ligget på 282.000 tønder pr. dag.
Den højeste døgntransport var på 328.000
tønder inklusiv vand. Systemet er fortsat
meget driftsikkert og har i 2000 kun
været ude af drift i tre timer.

Transportbetalingen dækker systemets
drifts- og kapitalomkostninger samt beta-
lingen på fem procent af oliens værdi.
Fem procents elementet udgør den væ-
sentligste del af transportbetalingen, og
omkostningerne pr. tønde er derfor
hovedsagelig afhængig af oliepris og dol-
larkurs, der lå på et højt niveau i 2000.

Kapacitetsudnyttelse

ide nærmeste år

En kapacitetsudvidelse til 330.000 tønder
pr. dag blev sat i drift i slutningen af 2000,
og en ny udvidelse til 360.000 tønder pr.
dag er igangsat til færdiggørelse i slutnin-
gen af 2001. Der forventes fortsat stigende
anvendelse af systemet i 2001.

Transportomkostninger
1996 - 2000

DKK pr. tønde

 

13,8

LEE 1998 1999 2000

 

Driftsomkostninger
Kapitalomkostninger
5%-element

Olietransport

Olietransport
Resultat (efter skat) 1996 - 2000

Mio. kr.
45
40 40
35
30
25
20
45— 13 —
10 —
5—
Q

 

 

 

   
 
  
  

19

        

    

1997 1998 1999 Pang

   

1996

Transporteret mængde olie
1996 - 2000

Mio, tons pr. år

 

 

1997 1998 1999 al

 

Værdien af transporteret mængde olie
1996 - 2000

 

   

1997 1998 1999 på

41

Geotermi

I efteråret 2000 ansøgte DONG om en til-
ladelse til efterforskning og indvinding af
geotermisk energi i hovedstadsområdet
sammen med Centralkommunernes
Transmissionsselskab 1/S, Energi E2 A/S,
Københavns Energi og Vestegnens Kraft-
varmeselskab 1/S. Tilladelsen blev givet i
februar 2001, DONGSs andel er 28 pro-
cent.

 

Baseret på en forundersøgelsestilladelse
har gruppen med DONG som operatør i
efteråret 2000 gennemført seismiske
undersøgelser i og omkring København.
Resultaterne har bekræftet de geologiske
muligheder for at etablere en geotermisk
produktion.

I løbet af første halvdel af 2001 vil tekni-
ske og økonomiske vurderinger give
grundlag for, at gruppen kan tage stilling
til, om en efterforskningsboring skal
udføres. Der sigtes mod at etablere et
demonstrationsanlæg, der kan stå færdigt
i 2004.

Folketinget har bevilget i alt 20 mio. kr.
som støtte til seismik og første boring. De
totale omkostninger, indtil et demonstra-
tionsanlæg kan begynde produktionen, er
i størrelsesordenen 150 mio. kr.

DONG har gennem 13 år drevet et geo-
termisk anlæg i Thisted i samarbejde med
Thisted Varmeforsyning. Det geotermiske
anlæg i Thisted er under udvidelse fra 4
MW til 6-7 MW. Dette sker ved, dels at
mængderne af geotermisk vand øges fra
150 til 200 m; pr. time, dels at der er ble-
vet installeret endnu en varmepumpe på
anlægget.

DONG har endvidere været hovedrådgi-
ver på opførelsen af et stort geotermisk
anlæg i Klaipeda, Litauen. Anlægget er sat
i drift, men injektionsboringerne skal
renses, før anlægget kan komme op på
fuld kapacitet.

he É mm KNR : ” N. nn i, ; 2 »
' SELE, dd NE "rn NEAL SE SRRREN lg
Mk: i NY SEE kån RR ar

 

Syd Arne-feltet. DONG er boreoperatør på produktionsboringerne.
DONGS borerig Noble Kolskaya til venstre erstattes i 2001 af boreriggen ENSCO 101.

 

 

 

43

ENSCO70 Risk 21 March 2001 Status
HonFry Average Rak 211 Man ABEng ET

 

March 2009 Statu
Boy Average 05k +11 Monins Rolig Averagg - AUrOte

 

 

 

 

 

Incressed Potential Sevedity ser

kune zl få ren enes
ED Aeg Fy RDS F »Syæn fo t-lsene

her ererisdnl ler BEER 00 E

Incrcas « sed Frequency mmm nn

 

BESS al

Overblik. Alle data fra Nordsøoperationerne opdateres dagligt hos DONG.

 

FESTER
a

 

Siden 1999 har DONG analyseret en ræk-
ke muligheder for at udvikle andre ener-
gikilder med henblik på at indgå i forret-
ningsbaserede samarbejder på konkrete
områder.

Mikrogasturbiner
Teknologiudviklingen har i de senere år
medført, at mini- og mikrokraftvarme-
området er blevet interessant. Den kom-
binerede kraftvarmeproduktion medfører
en energi- og miljømæssig besparelse i
produktions- og energitransportleddet, og
naturgas foretrækkes ofte som brændsel.
DONG har derfor i løbet af år 2000 af-
prøvet en prototype af en mikrogasturbi-
ne på 100 kW på M/R-stationen i Lynge.

Mikrogasturbinen i Lynge er sammen
med et lignende anlæg, der er opstillet af
Sydgas i Sverige, de første af denne type
turbiner i Europa. Det videre sigte med
projektet er at introducere teknologien
over for danske forbrugere.

På DONGs initiativ er der også oprettet
en nordisk projektgruppe, hvor de øvrige
deltagere er Gasum fra Finland, Vatten-
fall, Sydgas samt turbineproducenten Tur-
bec fra Sverige og Statoil fra Norge. Pro-
jektgruppen har fået tilsagn om støtte fra
EU til et fællesnordisk demonstrations-
projekt for mikrogasturbiner. I alt skal der
i år 2001 opstilles 10-15 demonstrations-
projekter i de fire lande.

Vindmøller

I september 2000 opstillede DONG en
1,65 MW vindmølle ved gasbehandlings-
anlægget i Nybro. Der er på nuværende

Nye forretningsområder

tidspunkt ikke planer om andre landbase-
rede vindmøller, På havvindmølleområdet
har elsektoren påbud om at opføre fem
havvindmølleparker på hver 150 MW i
årene 2002-2008. Den samlede investe-
ring i disse anlæg vil være på 7-8 mia. kr.
Det forventes, at der fastsættes afreg-
ningsvilkår for de to første af disse projek-
ter, De øvrige tre projekter vil eventuelt
ligesom efterfølgende projekter blive
udbudt på koncessionslignende betingel-
ser. I efteråret 2000 besluttede DONG at
indgå i et forretningsmæssigt engagement
inden for havvindmøller. DONG plan-
lægger i samarbejde med Energi E2
opførelse af en havvindmøllepark på 150
MW på Rødsand i Fehmern Bælt, 11-17
km vest for Gedser.

Den samlede investering forventes at
udgøre 1,5 mia. kr., hvoraf DONG vil gå
ind med en investering på 500-600 mio.
kr. Det svarer til en ejerandel på 50 MW
og vil medføre en beregningsmæssig
reduktion i DONGs netto CO,-udlednin-
ger på cirka 60.000 tons, Det betyder, at
DONGS udledning af CO, vil blive
næsten halveret i forhold til udledningen i
2000.

DONG forventer, at selskabets erfaringer
fra anlæg og vedligeholdelse af gas- og
olieledninger til havs kan udnyttes i vind-
møllesamarbejdet.

45

 

    
 

Styring. Kontrolrummet på boredækket på boreriggen ENSCO 70, der arbejder for DONG i Nordsøen.

 

KnowHow

Salg af rådgivning

Gennem koncernens KnowHow-funktion
søger DONG til stadighed ved salg af
rådgivning og tjenesteydelser at udnytte
den ekspertise, koncernen har opbygget
inden for olie- og naturgassektoren. Sam-
tidig medvirker løsningen af knowhow-
opgaver til at øge medarbejdernes kompe-
tencer og deres kontaktflade, således at
DONG internationale netværk til stadig-
hed udbygges. Rådgivningsopgaverne
udføres oftest i samarbejde med andre
danske ingeniør- og gasselskaber.

Internationale projekter

I konsekvens af Litauens ansøgning om
EU-medlemskab støtter EU Litauen i for-
beredelserne til optagelse, herunder bl.a.
restrukturering af de nationale energisel-
skaber. I august indgik DONG med EU,
gasselskabet Lietuvos Dujos og det litau-
iske økonomiministerium en twinning-
aftale om bistand ved restrukturering af
selskabet.

47

Finans

DONG-koncernen
Samlede lån opdelt på valutaer
1996 - 2000

Mio. kr.

 

10.000

 

 

9,000 ——————————— —

856

8.000—— E
BENENE

ego RR
TÅ

ELDO DE DE

5.000 — i
NR SL

000 I SE

3.480

rr (— nm
" 3.171

 

 

 

DONG-koncernen
Tilbagebetalingsprofil

  
   
   

 

2001 - 2010
Mio. kr;
2.000 gg VE — 1889
1.500=- i me
c ae
1,000 —5 gem
E 517 DEER 557
500 RR:
AL: 43 0

 

 

 

Fe ANSE SPÆD EAU

Finansiering

Finansieringen disponeres med henblik
på at fremskaffe det nødvendige kapital-
beredskab til finansiering af investeringer
og driftsaktiviteter på et sikkert og om-
kostningseffektivt niveau. De konkrete
disponeringer sker med udgangspunkt i
vurderinger af udviklingen på kapitalmar-
kederne. Låneporteføljen og vilkårene for
lånene justeres, når det vurderes hensigts-
mæssigt, Denne strategi har vist sig at
være robust over for de stadige ændringer
af forholdene på disse markeder.

Overtagelsen af aktiviteterne i Naturgas
Sjælland 1/S finansieres ved, at DONG
Naturgas udsteder gældsbrev med vilkår,
der svarer til NGSJ's finansielle forpligtel-
ser, NGSJ's lån, swaps og andre finansielle
aftaler bibeholdes i et gældsafviklingssel-
skab ejet af kommunerne, som samtidig
garanteres af den danske stat. Denne
fremgangsmåde blev også anvendt ved
overtagelsen af Naturgas Syd i 1999.
DONG varetager de daglige aktiviteter for
de to gældsafviklingsselskaber.

I februar 1999 ændrede ratingbureauet
Moody's Investor Service udsigten for Aa3
ratingen for DONG Naturgas fra 'stabil' til
'negativ' som følge af forhandlingerne
med de regionale selskaber. Efter en
revurdering ændrede Moody's i juli 2000
igen udsigten fra 'negativ' til 'stabil'.

Det ene af de to gældsafviklingsselskaber
er rated Aaa hos Moody's. Det andet
gældsafviklingsselskab er ikke rated, men
har en tilsvarende kreditværdighed.

DONGs lån

Koncernens samlede lån ved udgangen af
2000 udgjorde 9.619 mio. kr., hvoraf 6.595
mio. kr. vedrører overtagelsen af de to
regionale selskaber.

Ved overtagelsen af Naturgas Syd i 1999
fik DONG koncernen tilført 1,4 mia. kr. i
ansvarlig lånekapital for at sikre det nød-
vendige kapitalberedskab. Som følge af
den forbedrede finansielle situation i 2000
er det med Staten aftalt, at der ekstraordi-
nært afdrages 500 mio, kr. i 2001.

Den væsenligste del af koncernens finan-
siering vedrører naturgassystemet. Ved
udgangen af 2000 var den samlede låne-

portefølje i DONG Naturgas 9.092 mio, kr.
For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen vareta-
ges af DONG Olierør efter drøftelse med
brugerne, som efter lovgivningen skal
bære alle kapitalomkostninger. Finansie-
ringen af olierørsystemet udgjorde ultimo
2000 i alt 203 mio. kr.

I moderselskabet er der en anlægsfinansi-
ering af koncernens hovedkontor i form
af et indekslån med en restgæld på 16
mio. kr.

I DONG Efterforskning og Produktion er
finansieringsbehovet gennem årene blevet
dækket gennem indskud af egenkapital,
koncernlån samt ekstern langfristet lån-
tagning. Ultimo 2000 udgjorde den eks-
terne langfristede låntagning 308 mio. kr.

Der er i hvert enkelt af koncernens sel-
skaber etableret almindelig driftsfinansie-
ring til varetagelse af de daglige aktivite-
fer.

Likviditet

For at finansieringen kan tilrettelægges
fleksibelt og sikkert, har koncernen et
betydeligt likviditetsberedskab i form af
likvide beholdninger, børsnoterede obliga-
tioner og kortfristede kreditfaciliteter. Det
giver mulighed for i perioder at undlade
låneoptagelse, hvilket har været værdi-
fuldt.

En gunstig udvikling i såvel oliepriser som
valutakurser i 2000 har medvirket til en
positiv udvikling i koncernens likviditet.
En del af likviditetsudviklingen kan til-
skrives tidsforskydningen mellem regule-
ringen af DONGSs indenlandske salgspri-
ser og indkøbspriserne.

I løbet af året varierer likviditeten som
følge af sæsonbetingede udsving i afsæt-
ningen, afdrag på lån, kapitalindskud
samt betaling af selskabsskat og udbytte.

Likviditetsbeholdningens sammensætning
er i stort omfang afpasset til låneporte-
føljen, hvorved den finansielle risiko ved
ændringer i markedsforholdene reduceres.

Likvider er fortrinsvis placeret i danske
stats- og realkreditpapirer samt aftaleind-
skud.

 

Ekspertise. DONG samarbejder med en stribe internationale selskaber, som udfører

specialopgaver under operationerne, Her er et dykkerskib i aktion ved Syd Arne-feltet.

DST aeg

ER

ÅG

STS
Y QX

(CE

Se
S75g SØS

 

Jack-up. Boreriggen ENSCO 101 i Rotterdam. Fra 2001 arbejder ENSCO 101 for DONG. Foto: Verolme Botlek, Rotterdam.

Generelt

Økonomien i DONG er såvel på kørt som
på længere sigt påvirket af udviklingen i
oliepriser, valutakurser, renteniveau samt
olieproduktionen fra eksisterende og nye
felter - samt på længere sigt muligheder-
ne for yderligere køb og salg af naturgas.

Finans

Finansieringsomkostningerne søges mini-
meret under hensyntagen til fastlagte
krav om en sikker finansiering af koncer-
nens aktiviteter. Valuta- og renterisici
søges begrænset ved at fordele gæld på
flere valutaer samt på fast og variabelt
forrentede lån med varierende løbetider.
Sammensætningen af låneporteføljen
ændres derfor løbende med hensyn til
rentevilkår og valuta. Ændringerne sker
dels i forbindelse med refinansiering, dels
via anvendelse af finansielle instrumenter
som termins- og swapkontrakter.

Koncernen fører en forsigtig politik ved
valg af finansielle forretninger og vurderer
løbende risici ved valg af forretningsfor-
bindelser. Risici søges desuden begrænset
i valg af forretningstyper og metoder.

Når det kommercielt vurderes hensigts-
mæssigt, foretages der prissikringer på de
finansielle markeder af olieprisen.

Naturgas

DONGS købs- og salgspriser bestemmes
fortrinsvis af udviklingen i oliepriser og
valutakurser. Købspriser for naturgas
reguleres dog forsinket i forhold til salgs-
priserne til de danske kunder, hvilket kan
påvirke de enkelte års resultater med
meget væsentlige beløb.

Åbningen af det europæiske gasmarked
har givet en række nye forretningsmæssi-
ge muligheder, men har også på nogle
punkter forøget DONGs risici. Det gælder
navnlig for tab af marked, idet en betyde-
lig del af naturgasmængderne er købt på
take-or-pay-vilkår, hvorved DONG er for-
pligtet til at betale for disse mængder,
uanset om de kan aftages og videresælges.

Ved lave oliepriser træder en særlig bund-
prisbestemmelse i kraft på en del af

naturgaskøbet fra DUC, hvilket betyder, at
selskabets indtjening vil blive klemt ved
lave oliepriser. Med kraftvarmeproducen-
ter er der indgået prisaftaler, som inde-
bærer, at gasprisen kun bevæger sig inden
for et aftalt prisbånd. Ved lave gaspriser
vil disse aftaler modvirke tabet på bund-
prisbestemmelsen.

Afsætningen af naturgas kan blive påvir-
ket af konkurrence fra andre brændsler.

DONG og HNG/MN indgik i 2000 med
virkning fra 1. januar 2000 en ny aftale
om vilkår for salg og transport af naturgas
til afløsning af den hidtidige leveringsafta-
le (4. juni-aftalen). Under de nye aftalefor-
hold bærer DONG risikoen ved ændrin-
ger i naturgaspriserne, der er baseret på
oliepriserne, afgiftsændringer og ændrin-
ger i øvrigt som følge af markedsforholde-
ne, Aftalens ikrafttræden var betinget af
forelæggelse for Europa-Kommissionen.
Energistyrelsen, DONG og HNG/MN
drøfter indholdet i aftalen i forhold til
EU-retten med Europa-Kommissionen.
Disse drøftelser var ikke afsluttet den 29.
marts 2001 ved bestyrelsens godkendelse
af DONGSs Beretning og Regnskab 2000.
Det er vurderingen, at eventuelle krav
ikke vil kunne få væsentlig betydning for
værdiansættelser mv. i årsregnskabet for
2000.

DONG har meddelt det regionale natur-
gasselskab Naturgas Fyn, at 4. juni-aftalen
er bortfaldet med markedsåbningen.
DONG og Naturgas Fyn har forhandlet
om vilkårene for de fremtidige leverancer,
men forhandlingerne er endt uden resul-
tat, og parterne forbereder nu en vold-
giftssag for at få fastslået, om 4. juni-afta-
len er bortfaldet.

Koncernen har begrænset sine risici gen-
nem langsigtede salgsaftaler til eksport
samt gennem elværksaftalerne. I januar
2001 gav DONG tilsagn til Konkurrence-
styrelsen om at tilbyde elværkerne at
afkorte aftalernes løbetid fra henholdsvis
2020 og 2019 til 31. december 2009.

DONG har indgået aftale med DUC om
opretholdelse af den nuværende plateau-

Risici

leverance frem til 2009, hvilket skønnes at
sikre dækning for DONGs kontraherede
salg frem til dette tidspunkt. Risikoen i
forbindelse med DONGSs købsvilkår er
således hovedsageligt knyttet til prisudvik-
lingen på det europæiske marked. Priser-
ne på en del af gaskøbet fra DUC kan
genforhandles på nærmere bestemte vil-
kår, hvilket delvist reducerer risikoen for,
at DONGS købspriser ikke vil være kon-
kurrencedygtige.

Efterforskning,

produktion og udbygning

På efterforskningsområdet er risikoen, at
de udgifter, DONG har forpligtet sig til
ved deltagelse i forskellige konsortier, ikke
resulterer i fund, der kan gøres kommerci-
elle.

For felter i produktion er der risici i for-
bindelse med udviklingen i olie- og natur-
gaspriser og dollarkursen. Endvidere er
der risici i forbindelse med vurderingen af
de olie- og naturgasreserver, som investe-
ringerne i felterne er baseret på.

Olietransport

Den løbende finansielle risiko ved olie-
røret bæres af brugerne. DONG har dog
finansieringsforpligtelser, der rækker ud
over den aktuelle kapacitetsreservation i
transportsystemet. Desuden bliver
DONGSsS indtjening påvirket af udsving i
oliepriser og valutakurser, da selskabets
indtjening er en fast procentdel af værdi-
en af den transporterede olie.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne for olie og
naturgas indebærer potentielt store øko-
nomiske risici, der kan udløses ved brud
på olie- og gasledninger etc. Risikoen
anses for yderst begrænset, blandt andet
på grund af systematisk overvågning,
forebyggende vedligehold og regelmæssige
vurderinger af anlæggenes tilstand.

Forsikring

Alle koncernens anlæg er forsikret mod
fysiske skader, ligesom DONG er forsikret
ved skader mod tredjepart. Selskabet har
ingen driftstabsforsikring.

51

Medarbejderforhold

DONG lægger vægt på at have højt kvali-
ficerede og engagerede medarbejdere, Det
er vigtigt for koncernens fortsatte udvik-
ling. For at tiltrække de bedste medarbej-
dere ønsker DONG derfor at være en
arbejdsplads, som tilbyder medarbejderne
gode vilkår. DONGSs personalepolitik
understøtter denne målsætning.

Medarbejderantal

Ved udgangen af 2000 var der 709 medar-
bejdere i DONG mod 572 medarbejdere
året før, Baggrunden for væksten i medar-
bejderantallet er, at DONG i 2000 overtog
Danop og aktiviteterne i Naturgas Sjæl-
land, samt at der på visse områder har
været aktivitetsudvidelser.

Fratrædelser

I forbindelse med overtagelsen af Natur-
gas Syd i 1999 blev der gennemført
omfattende organisationsændringer, som
blandt andet medførte betydelige perso-
nalereduktioner. Der blev i alt indgået
fratrædelsesaftaler med 70 medarbejdere,
som stort set alle var effektueret pr. 31.
december 2000.

Ved DONGS overtagelse af aktiviteterne i
Naturgas Sjælland blev organisationen i
DONG Naturgas justeret, Det vil medføre
en personalereduktion på cirka 15 medar-
bejdere, Personalereduktionen omfatter
både medarbejdere fra det tidligere
Naturgas Sjælland og fra DONG.

Personaleomsætning

I 2000 var personaleomsætningen i
DONG på 12,42" procent mod 10 procent
i 1999, Den højere omsætning skyldes
personalereduktioner efter DONGS over-
tagelse af aktiviteterne i Naturgas Syd.
DONG betragter en personaleomsætning
på 5-10 procent om året som passende.

Pensionsordninger

DONG har obligatorisk pensionsordning
for alle fastansatte over 25 år, dog er med-
arbejdere ansat under CO-industri-over-
enskomsten dækket fra det 21. år. For
fastansatte under 25 år og elever gælder
en midlertidig pensionsordning. For en
del af de tidligere Naturgas Syd- og Natur-

52

gas Sjælland-medarbejdere gælder forskel-
lige overenskomstbestemte pensionsord-
ninger.

DONGS obligatoriske pensionsordninger
sikrer på et forsikringsmæssigt grundlag,
at medarbejderne og deres familier ved
pensionering, død eller tab af arbejdsevne
under ansættelse får økonomisk kompen-
sation. Med disse ordninger sikrer DONG
sit sociale ansvar over for medarbejderne
og deres familier.

De fremtidige pensionsforhold for de
medarbejdere, der kom ind i DONG med
overtagelsen af Danop, er endnu ikke
besluttet.

Forsikringer

Alle ansatte i DONG undtagen overens-
komstansatte medarbejdere fra Naturgas
Syd og Naturgas Sjælland er, ud over de
lovpligtige forsikringer, dækket af en hel-
tidsulykkesforsikring samt en firmarejse-
forsikring. Endvidere er alle undtagen
timelønnede og midlertidigt ansatte for-
sikret mod kritisk sygdom. DONG med-
virker dermed til også at støtte den enkel-
te medarbejder i situationer, der ikke er
direkte relateret til ansættelsesforholdet.

Sygefravær

I 2000 var sygefraværet i DONG 1,99 pro-
cent” mod en sygefraværsprocent i 1999
på 2,15 procent. Til sammenligning var
sygefraværet i DA's medlemsvirksomheder
ifølge DA's fraværsstatistik 3,8 procent i
1999,

[ 2000 var der i DONG 17 medarbejdere”
med mere end fire ugers sammenhæn-
gende sygdom. Langtidssygefraværspro-
centen var dermed på 0,39 procent",

Kompetenceudvikling

DONG har i 2000 anvendt cirka syv mio.
kr. til uddannelse af medarbejderne". Det
svarer til 2,5 procent af lønsummen.

DONG har behov for, at medarbejderne
til hver en tid råder over de kompetencer,
der er nødvendige for at opretholde kon-
kurrencedygtighed og styrke inden for

DONG-koncernen
Anciennietet og alder ultimo året,
gennemsnit

År

 

43 44 44

 

 

 

 

 

 

 

 

Gennemsnitlig anciennitet
Gennemsnitlig alder

DONG-koncernen
Uddannelsesmæssig baggrund 2000

Procent

 

20

Teknikere
Ingeniører
Universitetsuddannede
Kontoruddannede m.m.

[ Handelshøjskolen, økonomi
Handelshøjskolen, sprog

ER Anden uddannelse

DONG-koncernen
Antal ansatte ultimo året

800
700
600
500

400 — 412
300 —

200 —

100 —

 

    

 

re

koncernens forretningsområder. Derfor
lægger DONG vægt på at fremme medar-
bejdernes individuelle udvikling gennem
både faglige og personlige udfordringer.
Denne politik giver samtidig mulighed for
at udnytte og udvikle medarbejdernes
evner optimalt.

DONG arbejder hen imod at systematisk
registrere særlige kompetencer hos alle
ansatte, således at enhver medarbejders
potentiale udnyttes bedst muligt, og at
medarbejderne samtidig får opgaver, som
matcher - og udvikler - deres kompeten-
cer.

I DONG lægges der således stor vægt på,
at medarbejderne får udfordringer på
både det faglige og det personlige plan.
Ved en årlig medarbejdersamtale aftaler
leder og medarbejder derfor et udviklings-
forløb samt en kompetenceudviklingsplan
for det kommende år. Dette udviklingsfor-
løb skal også passe ind i DONGS overord-
nede fremtidige forretningsudvikling. Kra-
vene til koncernens kompetencer ændrer
sig i takt med den markedsmæssige og
forretningsmæssige udvikling, og dialogen
mellem leder og medarbejder skal sikre,
at DONG til hver en tid råder over de
nødvendige kompetencer,

Ledelsesudvikling

I løbet af 2000 er der gennemført funk-
tionsvis opfølgning på ledelsesudviklings-
programmet, der blev igangsat i 1998, Der
er således sat individuelt fokus på de
behov, der har været de pågældende ste-
der, og gennemført relevante udviklings-
aktiviteter, der både har omhandlet med-
arbejdere og ledere. Der vil fortsat være
fokus på ledelsesudviklingsprocessen.

= Tallene er ekskl. Naturgas Sjælland.

 

DONG rapporterer om miljø og sikkerhed
i flere publikationer, Der udgives en Mil-
jø- og sikkerhedsrapport for koncernen.
Endvidere udgives der et grønt regnskab
for hver af de fire regnskabspligtige anlæg
samt et nyhedsbrev til anlæggenes naboer.

Energiforbrug

DONGs samlede energiforbrug i 2000 var
på cirka 2.300.000 GJ mod cirka 3.400.000
GJ i 1999. Faldet skyldes hovedsageligt
nedgang i gasforbruget til produktionen i
Nordsøen. Tallet for 1999 er ændret i for-
hold til sidste års rapporter, idet DONG
nu medtager energiforbrug fra produktio-
nen i opgørelserne, Desuden er energifor-
brug på oliepumpeplatformen i Nordsøen
taget ud af opgørelserne.

CO2-udledning

DONGSs samlede CO,-udledning er faldet
i 2000 i forhold til i 1999 på trods af, at
såvel den samlede mængde energi, der er
transporteret, og den samlede mængde
energi, der er produceret, er steget.
DONGs samlede netto COz-udledning
udgjorde i 2000 136.000 tons mod
181.000 tons i 1999, Af de væsentligste
bruttoudledninger var cirka 74.000 tons
CO, fra transport af olie og naturgas, og
faldet i COz-udledning skyldes primært et
fald i forbruget af naturgas. Cirka 71.000
tons CO, stammer fra produktion af olie
og naturgas, og faldet her skyldes pri-
mært, at problemerne ved opstart af pro-

Miljø og sikkerhed

duktionen på Syd Arne og Siri i 1999 er
løst.

Miljøuheld

I 2000 havde DONG og DONGSs entre-
prenører otte miljøuheld med konsekvens
for miljøet mod tre i 1999, To af uheldene
vedrørte gasudslip på hver cirka 12.000
mi, Fire af uheldene vedrørte mindre gas-
udslip. Ét uheld vedrørte et mindre olie-
spild uden konsekvenser for miljøet. Og ét
uheld vedrørte et udslip af et lugtstof, der
af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes
naturgassen for at give den en kraftig og
ubehagelig lugt.

Arbejdsulykker

DONG havde i 2000 fire anmeldelsesplig-
tige uheld, det vil sige uheld med fravær
ud over skadesdagen, mod tre i 1999, Det
drejer sig om tre medarbejdere, der som
følge af fald eller forvridning har skadet
knæ eller ankel, og en køkkenmedarbej-
der, der har skoldet armen af damp fra en
ovn. Ulykkesfrekvensen er i samme perio-
de steget fra 3,6 ulykker pr. mio. arbejdsti-
mer i 1999 til 3,9 ulykker pr. mio. arbejds-
timer i 2000, I olie- og gasbranchen var
der i 1999 gennemsnitligt cirka to ulykker
pr. mio. arbejdstimer.

For detaljerede oplysninger, se DONGs

Miljø- og sikkerhedsrapport 2000 eller
DONGS hjemmeside: www.dong.dk.

53

Gasteknologi

Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC)
DGC er en specialiseret teknologisk servi-
cevirksomhed på gasanvendelsesområdet.
Virksomhedens formå! er at styrke en sik-
ker, energieffektiv og miljøvenlig anven-
delse af naturgas. DGC løser rådgivnings-
og udviklingsopgaver for gasselskaber og
andre kunder i Danmark og i udlandet.

Virksomheden er stiftet i 1988 af DONG
og de regionale gasselskaber. DONG ejer
47 procent af aktierne; de regionale
naturgasselskaber HNG, Naturgas Midt-
Nord og Naturgas Fyn ejer ligeledes 47
procent. De resterende 6 procent ejes af
Københavns Energi.

DGC's væsentlige kundegrupper er ener-
giforsyningsselskaber, myndigheder, inter-
nationale organisationer, udstyrsleve-
randører, industri og rådgivere.

Som teknologisk servicevirksomhed er det
endvidere DGC's opgave at opbygge, ved-
ligeholde og videreformidle viden og
information om gasanvendelse.

[ laboratoriet afprøves gasforbrugende
apparater, for eksempel gaskedler, og nyt
udstyr udvikles eller tilpasses til industri-
elle processer.

DGC har cirka 30 medarbejdere og en
årlig omsætning på 21 mio. kr.

GIS Danmark A/S

En række kommuner og forsyningsselska-
ber etablerede i 1989 aktieselskabet GIS
Danmark A/S med henblik på at samle og
udnytte en ekspertise om geografiske
informationssystemer (GIS) samt systemer
til brug for ledelse og administration af
forsyningsselskaber. DONG Naturgas
overtog i forbindelse med købet af Natur-
gas Syd en ejerskabsandel i GIS Danmark
på 34,3 procent. GIS Danmark omsætter
for cirka 35 mio. kr. og har cirka 50 med-
arbejdere, DONG har sat sin andel af
aktierne i GIS Danmark til salg.

54

 

 

 

 

 

 

 

 

Stål. Boreriggen Noble Kolskaya til venstre parkeret tæt op ad Syd Arne-platformen.

55

Selskabsoplysninger

Selskabet

DONG A/S
(Dansk Olie og Naturgas A/S)

Agern Allé 24-26

DK-2970 Hørsholm
Telefon 4517 1022

Telefax 4517 1044

E-mail dongedong.dk
Hjemmeside www.dong.dk
CVR 36 21 37 28

Aktionær

Hele aktiekapitalen ejes af den danske
stat ved miljø- og energiministeren.

Bestyrelsen

Direktør Sven Riskær (formand)
Departementschef Anders Eldrup (næst-
formand)

Direktør Elsebeth Budolfsen
Funktionschef Ole Dybkjær Hounsgaard"
Koncernchef Lars Nørby Johansen
Departementschef Leo Larsen
Sagsbehandler Erik B. Laursen”
Koncernchef, adm. direktør Flemming
Lindeløv

Juridisk konsulent Thorkild Meiner-
Jensen”

x Medarbejdervalgte

Koncerndirektion

Holger Lavesen (adm.)
Peter Skak-Iversen
Hans Jørgen Rasmusen

Direktion i datterselskaber

DONG Naturgas A/S

Søren Guldborg (adm.)
Peter Skak-Iversen
Povl Asserhøj

Holger Blok

56

DONG Efterforskning

og Produktion A/S

Hans Jørgen Rasmusen (adm)
Søren Gath Hansen

Per Mørch Sørensen

DONG Olierør A/S
Søren Gath Hansen (adm.)

DONG, Grønland A/S
Søren Gath Hansen (adm.)

Repræsentantskab=”
Kirsten Stallknecht (formand)

Medlemmer, der repræsenterer særlig
sagkundskab på energiområdet samt
særlig juridisk og økonomisk sagkund-
skab

Jens Munk Andersen (næstformand),
Energi

Jørgen K. Kjems, Energi

Michael Rostock, Jura

Jørgen Søndergaard, Økonomi

Medlemmer, der repræsenterer
erhvervs- samt aftagerinteresser

Uffe Bro, Danske Fjernvarmeværkers For-
ening

Søren Clausen, De regionale naturgassel-
skaber

Jesper Hansen, Dansk VVS

Hans Carl Nielsen, Forbrugerrådet

Poul Thage Pedersen, Dansk Erhvervsgart-
nerforening

Birthe Philip, Energi E2

Poul Sachmann, Elsam

Steen Weirsøe, Dansk Industri

Martin Windelin, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd

Medlemmer indstillet af de i
Folketingets Finansudvalg
repræsenterede partier

Peter Duetoft, CD"
Martin Glerup, SY
Peter Hansen-Nord, VE
Jens Ove Kjeldsen, KRF
Nils Kock-Petersen, DF
Dorit Myltoft, RV

Uffe Rasmussen, SF
Gitte Seeberg, KF"
Holger B. Thomsen, FRI
Per Vølund, EL

X Medlem af Folketinget

xx Oprettet i henhold til lov nr. 254 af 8.
juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S
mv. til at følge selskabets aktiviteter.

Revision

KPMG Centralanstalten for Revision
PricewaterhouseCoopers

Generalforsamling
Mandag den 21. maj 2001

Øvrige ledelseshverv

Ledelseshverv i andre danske aktieselska-
ber, som bestyrelses- og direktionsmed-
lemmer i Dansk Olie og Naturgas A/S
varetager.

Sven Riskær: ISS A/S, Vennelyst A/S.
Anders Eldrup: SAS Danmark A/S.

Lars Nørby Johansen: Koncernchef Group
4 Falck A/S. InWear Group A/S, William
Demant Holding A/S og Oticon A/S,
Københavns Lufthavne A/S.

Flemming Lindeløv: Koncernchef, adm.
direktør Carlsberg Breweries A/S,

H. Lundbeck A/S.

Elsebeth Budolfsen: DANDY A/S,
Ferrosan A/S, NSGene A/S.

Holger Lavesen: NKT Holding A/S, Dansk
Industri Invest A/S, A/S Dagbladet Politi-
ken, Thrige-Titan A/S.

Hans Jørgen Rasmusen: Soil Recovery A/S,
Dansk Gasteknisk Center A/S, GIS Dan-
mark A/S.

En

Koncernledelse
Stabsfunktioner

Knowhow

Aktiekapital: 2.144 mio. kr.
Egenkapital: 11.746 mio. kr.

Koncernens opbygning pr. 31. december 2000

Dansk Gasteknisk Center a/s
(47 procent)

DONG Naturgas A/S
(100 pct.)

p

Rådgivning, forskning og udvikling
vedrørende anvendelse af naturgas.
Aktiekapital: 4,0 mio. kr.
Egenkapital: 3,4 mio. kr.

Køb, transmission og salg af natur-
gas. Salg i Danmark: Regionale
distributionsselskaber, industri,
centrale og decentrale kraftvarme-
værker og private kunder.

Salg til eksport: Tyskland og Sverige.
Aktiekapital: 1.794 mio. kr.
Egenkapital: 9.265 mio. kr.

| DONG Efterforskning og
Produktion A/S (100 pct.)

Efterforskning, produktion, teknik,
handel.

Aktiekapital: 300 mio. kr.
Egenkapital: 1.476 mio. kr.

DONG Olierør A/S
(100 pct.)

Rørtransport af olie.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr.

Egenkapital: 15 mio. kr. Nunaoil A/S

 

(50 pct.)

DONG Grønland A/S |

(100 pct.) Efterforskning i Grønland.

Aktiekapital: 5,0 mio. kr.
Varetager koncernens interesser i Egenkapital: 2,2 mio. kr.
efterforskning i Grønland.
Aktiekapital: 5,0 mio. kr.

Egenkapital: (10) mio. kr. Deudan GmbH

(49 pct.)

Aktiekapital: 24.500 DEM.
Egenkapital: 24.500 DEM.

Dangas GmbH
(100 pct.)

Transmission af naturgas

til og fra Tyskland.
Aktiekapital: 50.000 DEM.
Egenkapital: 2.005.000 DEM.

Deudan GmbH & Co KG
(49 pct.)

Kapitalkonto: 24.600 DEM.

Vattenfall Naturgas AB

 

BEEN (10 pct.)
eng Ofeforsyning A!/S Køb, transmission og salg af
” naturgas i Sverige,
Aktiekapital: 12 mio. SEK.

Egenkapital: 67,5 mio. SEK.

Hvilende.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr.
Egenkapital: 1,6 mio. kr.

DONG Litauen A/S

 

(100 pct.)

Hvilende.
Aktiekapital: 7,0 mio. kr.
Egenkapital: 2,7 mio. kr.

Note: Aktie- og egenkapital er angivet med DONGs/datterselskabers andele.

57

DONGSs forretningsområder

Koncernen

DONG (Dansk Olie og Naturgas A/S) er
et energiselskab, som med respekt for mil-
jø og sikkerhed opererer internationalt
med produktion og salg af energi og til-
knyttede ydelser med Danmark som pri-
mært marked.

Koncernens forretningsområder varetages
af de 100 procent ejede datterselskaber
DONG Naturgas A/S, DONG Efterforsk-
ning og Produktion A/S, DONG Olierør
4/5 og DONG Grønland A/S. Hertil kom-
mer en række associerede virksomheder.

Alle aktier i DONG ejes af den danske stat.

DONG beskæftigede pr. 31. december
2000 709 medarbejdere mod 572 i 1999.
Årsagen til det øgede medarbejderantal er
DONGSs overtagelse af operatørselskabet
Danop pr. 1. januar 2000 og overtagelsen
af aktiviteterne i Naturgas Sjælland pr. 31.
december 2000.

Naturgas

DONG køber al den naturgas, der produ-
ceres i den danske del af Nordsøen.
Naturgassen transporteres fra felterne
gennem DONGs anlæg til land og videre
ud til de danske kunder eller til eksport.

På det danske marked sælger DONG
naturgas til de centrale kraftvarmeværker
og til de større industrikunder og decen-
trale kraftvarmeværker over hele landet. I
Syd- og Sønderjylland samt på Sjælland
uden for hovedstadsområdet leverer
DONG naturgas direkte til alle kunder.
Endvidere sælger DONG naturgas til de
tre kommunalt ejede regionale distributi-
onsselskaber samt til kunder i Køben-
havns og Frederiksberg kommuner,

58

Endelig eksporterer DONG naturgas til
Tyskland og Sverige.

Koncernen omfatter det 100 procent eje-
de tyske selskab Dangas GmbH. Gennem
dette selskab ejer koncernen 49 procent
af det nordtyske transmissionssystem,
som forbinder det danske og det tyske
naturgasnet.

DONG ejer ti procent af aktierne i det
svenske naturgasselskab Vattenfall Natur-
gas AB.

DONG ejer endvidere 47 procent af akti-
erne i Dansk Gasteknisk Center (DGC) og
34,3 procent af aktierne i GIS Danmark
A/S, DONGs aktieandel i GIS Danmark
er sat til salg.

Efterforskning og produktion
DONG har siden 1984 deltaget i alle nye
licenser til efterforskning efter olie og
naturgas på dansk område. Tre licenser,
Lulita, Siri og Syd Arne, er i produktion.

Uden for Danmark er DONG partner i
efterforskningslicenser ved Grønland,
Færøerne, Tyskland og Holland.

DONG ejer 50 procent af aktierne i det
grønlandske olie- og naturgasselskab,
Nunaoil A/S. Nunaoil deltager som båret
partner i efterforskningslicenser ved
Grønland.

Olietransport

DONG ejer og driver olietransportsyste-
met, der transporterer størstedelen af rå-
olien, der produceres i den danske del af
Nordsøen, til råolieterminalen i Fredericia.

4. juni-aftalen

Aftalen mellem DONG-datterselskabet
Dansk Naturgas (nu DONG Naturgas) og
de fem regionale distributionsselskaber
fra 4. juni 1987, Aftalen fastlægger mæng-
de- og prisvilkår for leverancer til de regi-
onale distributionsselskaber. Et centralt
element i aftalen er, at Dansk Naturgas
afskærmer de regionale distributionssel-
skaber mod tab ved større udsving i olie-
pris, valutakurser og energiafgifter. Afta-
len omfatter mængder på op til 2,6 mia.
må naturgas pr. år.

I 1997 indgik Dansk Naturgas og de regio-
nale distributionsselskaber en principafta-
le om yderligere mængder på op til 1,1
mia. m3/år frem til en markedsåbning,
dog senest 31. december 2000.

Centrale kraftvarmeværker

På kraftvarmeværker sker en samtidig
produktion af el og varme, idet man
udnytter varmen fra elproduktionens
kølevand. Ved centrale kraftvarmeværker
forstås de 19 store værker beliggende på
de såkaldte kraftværkspladser. De centrale
kraftvarmeværker, som i dag anvender
naturgas, er H.C. Ørstedværket, Svane-
mølleværket, Skærbækværket, Herning-
værket og Fynsværket.

Decentrale kraftvarmeværker
Hovedsageligt naturgasfyrede lokale vær-
ker, hvor der produceres él og varme med
henblik på at levere energi til bygningers
opvarmning og forsyning med varmt
vand. De decentrale værker er primært
opført eller ombygget efter 1990 efter et
politisk ønske om at fremme samproduk-
tion af el- og varme og anvendelse af
mindre forurenende energikilder som
naturgas og biobrændsler i kraftvarme-
produktionen.

Geotermi

Geotermisk energi er varme, der er afgi-
vet til jordens øvre lag fra jordens indre.
Et geotermisk anlæg producerer varme
ved at oppumpe varmt vand fra sand-
stenslag i undergrunden, udtrække var-
men i et varmepumpeanlæg og nedpum-
pe det afkølede vand til undergrunden
igen.

Licens
Tilladelse til efterforskning og indvinding
af kulbrinter (olie og naturgas mv.) inden

for et bestemt afgrænset område tildelt et
konsortium i en årrække af den danske
stat i henhold til undergrundsloven.

Nabobloklicenser

Nabobloklicenser er licenser til områder,
der grænser op til en eksisterende licens,
og som er tildelt licenshaveren af denne
tilgrænsende licens efter den særlige
naboblokprocedure i Undergrundsloven.
Denne procedure indebærer, at såfremt
der er fund eller fundmuligheder, der
strækker sig fra et licensbelagt område ud
i ikke-licensbelagt område, kan indehave-
ren af den pågældende licens få tildelt
licens til et sådant naboområde uden for-
udgående udbudsrunde.

Sankt Hans-aftalen

Aftalen mellem Staten, Hovedstadsregio-
nens Naturgas (HNG) og Naturgas Midt-
Nord (MN) fra 23. juni 1999 om den
fremtidige struktur og støtteforhold i
naturgassektoren.

Aftalen danner grundlag for en ny aftale
mellem DONG og de to regionale natur-

gasdistributionsselskaber til afløsning af 4.

juni-aftalen og Tillægsaftalen til 4. juni-
aftalen.

Aftalen indebærer, at det kommunale
engagement i naturgassektoren bevares,
og de to selskaber fortsætter som net- og
forsyningspligtselskaber. Selskaberne vil
ikke kunne engagere sig i kommercielle
aktiviteter, og DONG varetager salget til
kunder, der opnår markedsadgang. Afta-
len betyder endvidere, at de to selskaber
skal etablere et fælles gældsafviklingssel-
skab, som sikrer, at deres gæld afvikles i
samme takt, og at selskaberne bliver
gældfri samtidig senest i 2014. Aftalen
lægger endvidere op til et tættere drifts-
mæssigt samarbejde mellem selskaberne.
Aftalen er udformet, så Naturgas Fyn
efterfølgende kan tilslutte sig den.

Sankt Hans-aftalen blev i juni 2000
udmøntet i en ny aftale mellem DONG,
HNG og MN, Som led i aftalen har
DONG overtaget salget til alle større
industrikunder og større kraftvarmevær-
ker. HNG og MN varetager fremover sal-
get til kunder med et årsforbrug på under
300.000 m: til faste priser og vilkår samt
en række mindre kraftvarmeværker.
HNG/MN køber al naturgas til de små
kunder hos DONG.

Ordforklaringer

Seismik

Seismik, eller seismiske data er betegnel-
sen for optagelser af undergrundens geo-
logiske lag på basis af lagenes evne til at
reflektere lydsignaler, som fra overfladen
sendes ned i undergrunden. De seismiske
data kan udtegnes som vertikale profiler
af undergrunden. De anvendes til at
udarbejde kort over undergrundens geo-
logiske lag.

Swap-kontrakt

En aftale mellem to parter om at ombytte
fremtidige rentebetalinger på to lån. Hvis
lånene er i forskellige valutaer, udveksles
også hovedstol ved henholdsvis aftalens
indgåelse og på ophørsdatoen, Ved hjælp
af en renteswap kan en låntager ombytte
for eksempel en række af kendte, faste
rentebetalinger på et flerårigt lån med en
række variable rentebetalinger, hvor
størrelsen af den enkelte rentebetaling
afhænger af rentesatsen på det tidspunkt,
hvor den variable rente fastsættes.

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber til at
betale producenten for en mængde natur-
gas, uanset om mængden aftages eller ej.
Bestemmelsen indgår i de fleste større og
langsigtede gaskontrakter og sikrer sælger
betaling for en vis minimumsmængde
som sikkerhed for de store investeringer,
som oftest må gøres forud for leveringen
af naturgassen.

Terminskontrakt

En aftale mellem to parter om at handle
værdipapirer, valuta eller andre aktiver til
en aftalt pris på et bestemt tidspunkt i
fremtiden.

Åben dør-licenser

Åben dør-licenser er licenser, som er til-
delt efter den såkaldte åben dør-procedu-
re, dvs, tildeling efter ansøgning uden for-
udgående udbudsrunde. Åben dør-proce-
duren anvendes i områder, der er relativt
lidt efterforskede, og hvor efterforsknings-
risikoen derfor er relativt høj.

59

 

 

SØN SR OT TER

| ns ne

ban Er

nd mened

Un

PR
N
1

LAN

d
N

KON TNA Me sd
' . > ME

WM

Oliefund. | august 2000 gjorde DONG sit første oliefund som operat

        
 

ør. Resultaterne fra
dvinding af fundet.

produktionstesten er nu grundlag for afgørelsen om en kommerciel u

60

 

 

61

Påtegninger

 

Ledelse

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 2000, som indstilles til

generalforsamlingens' godkendelse.
Hørsholm, 29. marts 2001
Direktion

(ly Pt veijue,

Holger Lavesen
(adm.)

Bestyrelse

Sudden

Sven Riskær
(formand)

P2ZÆ

Lars Nørby Johansen

Erik B. Laursen”
x Medarbejdervalgte

Revisorer

Vi-har revideret det af ledelsen aflagte

koncernregnskab og årsregnskab for
2000 for Dansk Olie'og Naturgas. A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og. udført revisionen
overensstemmelse, med almindelige
anerkendte danske. revisionsprincipper
og internationale revisionsstandarder
(ISA). med henblik på at opnå en
begrundet overbevisning om, at års-
regnskabet er uden væsentlige fejl og

KPMG Centralanstalten for Revision

Keld Scharling y

Statsauto fa revisorer

62

— lil M høgmn.

Wilh. P. Børgesen

Peter Skak-Iversen

feder Erann

Anders Eldrup
TV

ry Dybk)Jær Hounsgåard”

Flemming CT

mangler. Under revisionen har vi ud
fra en vurdering af væsentlighed og
risiko efterprøvet grundlaget og doku-
mentationen for de i årsregnskabet
anførte beløb og øvrige oplysninger.
Vi:har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de
regnskabsmæssige skøn samt vurde-
ret, om årsregnskabets informationer
som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

Ray Jar I. HA fr

Hans Jørgen Rasmusen

EXE

Elsebeth Budolfsen

Leo Larsen

Basklil (>

Thorkild Meiner-Jensen?

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet
er aflagt i overensstemmelse med
dansk lovgivnings krav til regnskabsaf-
læggelse, og at det giver et retvisende
billede af selskabets aktiver og passi-
ver, økonomiske stilling samt resultat.

Hørsholm, 29. marts 2001

PricewaterhouseCoopers

CP nine

Carsten Gerner

SEN

Per Timmermann

Statsautoriserede revisorer

Regnskabsberetning

Årets resultat og egenkapital

Koncern og moderselskabet udviser et
overskud på 2.524,4 mio. kr. mod et
overskud for 1999 på 637,6 mio. kr.

Egenkapitalen ved udgangen af 2000
udgør 11.745,7 mio. kr. og har udvik-
let sig således:

mio. kr.
Egenkapital ved
årets begyndelse 10.478,3
Årets overskud 2.524,4
Udbytte (1.257,0)
Egenkapital ved
årets slutning 11.745,7

Særlige forhold
i årets regnskab

Overtagelse af aktiviteterne i

det regionale naturgasselskab
Naturgas Sjælland I/S

DONG Naturgas har pr. 31. december
2000 overtaget den virksomhed, der
hidtil har været drevet af det regiona-
le naturgasselskab Naturgas Sjælland
I/S. Købsprisen var 2,2 mia. kr. Ved
købet overtog DONG Naturgas aktiver
for 1,6 mia. kr. og goodwill for 0,6
mia. kr. Goodwillbeløbet nedskrives
med 200 mio. kr. i 2000 og forventes
afskrevet med 200 mio. kr. i 2001 og
2002. Den korte afskrivningsperiode
skyldes usikkerheden om den fremtidi-
ge indtjening, herunder virkningen af
et liberaliseret naturgasmarked.

Overtagelse af de samlede aktiviteter
fra Dansk Operatørselskab i-s (Danop)
DONG har 1. januar 2000 overtaget den
resterende andel (50 procent) af Dansk
Operatørselskab i-s (Danop). Aktivite-
terne i Danop er lagt ind under DONG
Efterforskning og Produktion. Der er
ved overtagelsen betalt 38,8 mio. kr. for
den erhvervede goodwill. Goodwillbe-
løbet afskrives lineært over fem år.

Værdiansættelse af naturgassystemer
Ultimo 1999 blev naturgassystemer,
herunder naturgastransmission, lagre,

søledninger og distribution, værdian-
sat med udgangspunkt i en forsigtig
vurdering af den forventede fremtidi-
ge indtjening ved behandling, trans-
port, lagring og distribution af natur-
gas. Værdiansættelsen medførte
opskrivninger med i alt 7,6 mia. kr. og
nedskrivninger med 0,5 mia. kr. I for-
bindelse med udarbejdelsen af års-
regnskabet for 2000 er foretaget en
gennemgang af, hvorvidt forudsæt-
ningerne for den i 1999 gennemførte
vurdering af naturgassystemer, herun-
der efterfølgende investeringer samt
forventninger til tariffer og afsætning
mv., stadig er gældende. Denne gen-
nemgang har ikke givet anledning til
at ændre værdiansættelsen af natur-
gassystemerne.

De i år 2000 påbegyndte afskrivninger
af naturgassystemernes opskrevne
værdier foretages over 20 år. Afskriv-
ningerne for 2000 udgør for naturgas-
systemerne 813,8 mio. kr. mod 613,6
mio. kr. i 1999. Årets afskrivning på
den foretagne opskrivning udgør 380
mio. kr. Den revurderede afskrivnings-
periode reducerer årets afskrivninger
med 235 mio, kr.

Udskiftning af målere i det

syd- og sønderjyske område

I det syd- og sønderjyske område er

der blevet gennemført stikprøver af
cirka 48.000 gasmålere, der var mere

end fem år gamle. Stikprøvekontrollen

viste, at der kan være fejl ved cirka
17.000 målere. Da DONG er ansvarlig
for vedligeholdelsen af gasmålere, er

det besluttet, at samtlige 17.000 måle-

re skal udskiftes. Samtlige gasmålere
kontrolleres af et akkrediteret firma.
Kunder med en gasmåler, der har vist
for stort forbrug, får tilbagebetaling.
Der opkræves ikke efterbetaling fra

kunder, hvor måleren har vist for lidt.

Der er i årsregnskabet for 2000 foreta-

get reservering til tilbagebetaling til
kunder og udskiftning af målere.

Nunaoil A/S

Dansk Olie og Naturgas erhvervede 1.
februar 1999 en 50 procent andel af
Nunaoil A/S. Der blev for overtagelsen
af denne andel betalt 165 mio. kr. i
goodwill. På baggrund af det negative
resultat af Fylla-boringen er goodwill
nedskrevet med 134,6 mio. kr. Good-
will udgør herefter 0 kr.

Overskudsdisponering

Bestyrelsen foreslår, at årets overskud
på 2.524,4 mio. kr. fordeles således:

mio. kr.
Udbytte 1.257,0
Henlagt til reserve for
nettoopskrivning efter den
indre værdis metode 937,9
Overført til næste år 329,5
2.524,4

63

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet'er aflagt efter reglerne i
årsregnskabsloven, herunder de særli-
ge'regler for statslige aktieselskaber,
som stiller samme regnskabskrav til
statslige aktieselskaber som til børs-
nidterede selskaber, samt særlovgivnin-
gen for DONG Olierør.

Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til.sidste år.

Konsolidering

Konicernregnskabet omfatter Dansk
Olie.og Naturgas A/S (moderselskabet)
og syv-datterselskaber, som alle er ejet
100 procent.

Datterselskabernes årsregnskaber
udarbejdes efter.den samme regn-
skabspraksis, som er:anvendt i moder-
selskabet.

Véd konsolideringen foretages elimi-
nering. af interne indtægter og udgif-
ter, interne aktiebesiddelser samt mel-
lemværender mellem selskaberne.

Virksomheder,.hvori koncernen ejer
mellem 20:procent og 50 procent af
stemmerettighederne eller på anden
måde udøver en betydelig indflydelse,
betragtes som associerede.

Omregning. af valuta
Transaktioner i.fremmed valuta bogfø-
res:til transaktionsdagens valutakurser.

Tilgodehavender og-gæld'i fremmed
valuta.omregnés til.danske kroner
efter statusdagens valutakurser. Kurs-
gevinster og kurstab på sikringstrans-
aktioner vedrørende varekøb og vare-
salg medtages i bruttoresultatet.

ide tilfælde, hvor der er foretaget
kurssikring, foretages omregning til
-de aftalte valutakurser.

Valuta- og renteomlægninger (swaps)

indregnes efter:den valuta henholdsvis
rente, derer omlagt:til:

64

Kursgevinster og kurstab vedrørende
tilgodehavender fra salg og gæld til
leverandører, der ikke er kurssikrede,
indgår i de finansielle poster.

Realiserede og urealiserede kursgevin-
ster og kurstab: på lån i fremmed valu-
ta medtages i resultatopgørelsen
under finansielle indtægter eller
finansielle udgifter. I DONG Olierør
anvendes et afvigende princip på
grund af.den sæflige lovgivning om
etablering og benyttelse af olietrans-
portsystemet. Realiserede kursgevin-
ster og Kurstab i forbindelse med
omlægning af lån samt urealiserede
valutakursreguleringer optages som
en særlig post i den bogførte værdi af
olietransportsystemet og afvikles ved
brugernesbetalingen over afskriv-
ningsperioden på 15 år.

Resultatopgørelsen
Omsætningen udgøres af det fakture-
rede salg.

Vareforbruget udgøres af købsprisen
for naturgas samt produktionsomkost-
ningerne inkl. afskrivninger for den i
året: egenproducerede naturgas og
råolie.

Driftsomkostningerne opdeles på føl-

gende funktioner:

- sålg og marketing

- drift og vedligehold af tekniske
anlæg

- efterforskning

- ledelse og administration.

I de enkelte funktioners omkostnin-
ger er indeholdt direkte henførbare
omkostninger samt, omkostninger der
er fordelt.

Posten salg og marketing indeholder
omkostninger ved forhandling, ind-
gåelse og administration af aftaler om
køb og salg af naturgas samt markeds-
føring af naturgas.

Posten drift og vedligehold af tekni-
ske anlæg.indeholder alle omkostnin-
ger til drift, vedligehold og afskriv-
ning af naturgassystemet og olietrans-
portsystemet.

Posten efterforskning indeholder om-
kostninger til efterforskningslicenser
samt egne omkostninger. til geologi-
ske data, seismiske undersøgelser,
administration af licenser og afskriv-
ning af efterforskningsboringer.

Posten ledelse og administration. inde-
holder hovedsagelig personaleudgifter
til ledelse og administrativt personale.

Der foretages periodisering af alle væ-
sentlige indtægter og omkostninger.

Skat

Moderselskabet er sambeskattet:med
de danske datterselskaber. I resultat-
opgørelsen afsættes den beregnede
skat af årets overskud. Der afsættes
udskudt skat, når indtægter og udgif-
ter medtages i årsregnskabet og selv-
angivelsen i forskellige perioder:

Der: afsættes. til udskudt skatteforplig-
telse på opskrivning af tekniske anlæg
idet selskab, hvor opskrivningen'fore-
tages. Forpligtelsen. afvikles over
afskrivningsperioden for det tekniske
anlæg.

Koncernen er tilsluttet aconto-skatte-
ordningen. Skattegodtgørelse/skatte-
tillæg indgår i moderselskabet under
renteindtægter. henholdsvis renteud-
gifter.

Datterselskaber med positiv indkomst
betaler et sambeskatningsbidrag: til
moderselskabet på 32 procent af det
regnskabsmæssige overskud reguleret
for. permanente skattemæssige diffe-
rencer.

DONG Efterforskning og Produktion
og DONG Olierør er omfattet af kul-
brinteskatteloven.

Anvendt regnskabspraksis

BEER

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill værdiansættes til anskaffel-
sesværdi med fradrag af akkumulere-
de afskrivninger.

Goodwill afskrives lineært over den
forventede økonomiske levetid, dog
maksimalt fem år.

Afskrivningsperioden vurderes løben-
de, og goodwill nedskrives over resul-
tatopgørelsen, hvis den bogførte vær-
di vurderes at overstige værdien for
koncernen.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver værdiansæt-

tes til anskaffelsesværdi med tillæg af

opskrivninger og fradrag af akkumule-
rede af- og nedskrivninger.

I værdien af naturgassystemet og olie-
transportsystemet indgår grunde, byg-
ninger, tekniske anlæg og driftsmate-
riel. I værdien af naturgassystemet
indgår endvidere gas anvendt til
systemfyldning.

Produktionsanlæg omfatter udbyg-
ningsinvesteringer og boreudgifter
vedrørende producerende felter.

Efterforskning omfatter boreudgifter
vedrørende efterforskningsboringer.
Der foretages fuld nedskrivning, når
det vurderes, at et område ikke er
anvendeligt til produktion.

Anskaffelsesværdier og opskrivninger
afskrives lineært over de skønnede
brugstider, der er følgende:

Hovedkontor 20 år
Naturgastransmissionssystemet 20 år
Naturgasdistributionssystemet — 20 år

Naturgaslagre 20 år
Søledninger 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Vindmøller 15 år
Driftsmateriel 5 år

Produktionsanlæg afskrives i takt med
de producerede mængder i forhold til
de skønnede indvindelige reserver for
hvert felt, Der foretages hensættelse
til fremtidige feltiukningsomkostnin-
ger ud fra en konkret vurdering for
hvert enkelt felt. Hensættelse foreta-
ges i takt med produktionen.

Der foretages nedskrivning, hvis et
felts bogførte værdi overstiger den
forventede fremtidige indtjening.

Driftsmateriel og inventar med en
anskaffelsessum på 100.000 kr. og der-
under udgiftsføres. Endvidere udgifts-
føres alle IT-anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i datterselskaber og
associerede virksomheder værdiansæt-
tes efter den indre værdis metode til
den forholdsmæssige andel af den
regnskabsmæssige indre værdi ifølge
virksomhedernes årsregnskaber med
tillæg af betalt goodwill. Andel af
overskud henholdsvis underskud ind-
går i resultatopgørelsen tillige med
afskrivning på betalt goodwill.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsig-
tigt vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger

Varebeholdninger værdiansættes til
anskaffelsespris/kostpris eller netto rea-
lisationsværdi, hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktligt aftaget veder-
lagsfri naturgas fordeles forholdsmæs-
sigt over den resterende kontrakt-
periode. Det ikke indtægtsførte beløb
indgår i periodeafgrænsningsposter
under kortfristet gæld.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes til
nominel værdi med fradrag af ned-
skrivninger til imødegåelse af tabsrisici
opgjort på grundlag af en individuel
vurdering.

Værdipapirer

Værdipapirer, der alene omfatter obli-
gationer, værdiansættes til laveste
værdi af anskaffelsespris eller børskurs
ved regnskabsårets udløb.

Gevinster og tab indgår i resultatop-
gørelsen.

Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen, der opstilles
efter den indirekte metode, viser kon-
cernens pengestrømme for året og
den likviditetsmæssige stilling ved
årets slutning.

Koncernens pengestrømme for året,
svarende til ændringen i den likvidi-
tetsmæssige stilling fra årets begyn-
delse til årets slutning, er opdelt i li-
kviditetsvirkninger fra drift, investerin-
ger og finansiering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter
pengestrømme fra driften, hvori er
reguleret for driftsposter uden likvidi-
tetsvirkning og ændringer i driftskapi-
tal.

Investeringer omfatter pengestrømme
i forbindelse med køb og salg af
anlægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme
fra optagelse og nedbringelse af lang-
fristet gæld og kortfristet bankgæld.
samt betaling af udbytte.

De likvide midler ved årets slutning

udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

65

Resultatopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 2000

LÆS. SRREN
Omsætning
Afgift vedrørende råolietransport
Nettoomsætning
Vareforbrug
Bruttoresultat
Driftsomkostninger:
Salg: og. marketing
Drift og vedligehold åf tekniske anlæg
[Efterforskning
Ledelse'øg administration
Andel af resultat i associerede virksomheder
Andre driftsindtægter
Overskud før afskrivning på goodwill
Af- og nedskrivning: på goodwill

Overskud af primær drift

Finansielle indtægter
Finansielle. udgifter

Overskud før skat
Skat af årets resultat

Årets overskud

66

tee

2000

1 12.806,4
(1.133,8)
11.672,6
(5.224,4)
6.448,2

2
(225,4)
3 (1.454,8)
4 (165,1)
(94,8)
11 (131,7)
17,6
4.394,0
5 (752,8)
3.641,2
6 411,2
7 (608,0)
3.444,4
8 (920,0)
2.524,4

1999

7.345,4
(543,0)

6.802,4

(3.096,3)

3.706,1

(94,6)
(1.373,8)
(110,6)
(96,2)
(29,1)

16,8

2.018,6

(900,0)

1.118,6

114,6

(295,6)

937,6

800,0)

637,6

Koncernbalance 31. december 2000

LITE

Aktiver

Goodwill
Immaterielle anlægsaktiver

Bygninger på lejet grund
Tekniske anlæg

Anlæg under udførelse
Efterforskning
Driftsmateriel

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i andre virksomheder
Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Selskabsskat

Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender

Værdipapirer

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver

firs

10

11

12

13

Piuyy

1.261,1

1.261,1

56,8
18.117,2
99,5
78,2

7,7

18.359,4

5,8
69,0

74,8

19.695,3

698,9

2.449,1
11,0
178,7
335,4
59,0

3.033,2

5.143,5

898,0

9.773,6

29.468,9

KEE

900,0

63,2
17.958,2
56,2
14,2

4,9

152,8
69,0
19.218,5
340,3
1.533,8
6,9
134,2
593,2
47,2

2.399,7

564,9

200,0

18.096,7

221,8

2.315,3

5.620,2

24.838,7

67

Koncernbalance 31. december 2000

UTSEGE

Passiver

Aktiekapital
Opskrivningshenlæggelse
Overført. overskud
Egenkapital

Udskudt skat
Pensioner

Andre hensættelser
Hensættelser

Ansvarligt lån fra den danske stat
Obligationslån

Prioritetslån

Banklån

Langfristet gæld

Ansvarligtlån fra den'danske stat
Obligationslån

Prioritetslån

Banklån

Gæld til leverandører.

Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Udbytte for regnskabsåret
Kortfristet gæld

Gæld
Passiver
Eventualforpligtelser mv.

Transaktioner:med nærstående part

68

Note

14

15

16

17

16/17
17
17
17
18
18
19

20

21

2000

2.143,6
5,168,0
4.434,1

11.745,7

3.500,2
17,2
44,5

3.561,9

900,0
500,0
412,4

5.888,6

7.701,00

500,0
0,0
77,7
1.340,0
837,5
1.909,7
538,4
1.257,0

6.460,3
14.161,3

29.468,9

1999

2.143,6
5.168,0
3.166,7

10.478,3.

3.543,0
15,4
12,4

3.570;8

1.400,0
500,0
476,9

5.191,5

7.568,4

0,0
400,0
75,6
472,0
476,2
993,9
612,5
191,0

3.221,2
10.789,6

24.838,7

Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 2000

Mio. kr.

Drift

Årets overskud

Skat af årets overskud
Af- og nedskrivninger
Reguleringer
Ændringer i driftskapital

Pengestrømme fra drift før finansielle poster

Finansielle indbetalinger
Finansielle udbetalinger

Pengestrømme fra ordinær drift
Selskabsskat

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Investeringer
Naturgasanlæg
Olietransportsystem
Efterforskning og udbygning
Andre investeringer

Materielle anlægsaktiver

Køb af aktiviteterne i Naturgas Sjælland (1999: Naturgas Syd)
Goodwill

Associerede virksomheder

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Finansiering

Optagelse (tilbagebetaling) af kortfristede lån, netto
Optagelse (tilbagebetaling) af langfristede lån, netto
Ansvarligt lån fra den danske stat

Betalt udbytte

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvider
Likvide midler ved årets begyndelse

Likvide midler ved årets slutning
Sammensætter sig således:

Likvide beholdninger
Værdipapirer

Note Puu

2.524,4
920,0
2.276,8
40,1

153,7

5.915,0

389,6

(475,3)

5.829,3

(1.007,3)

4.822,0

(112,6)
(43,7)
(395,6)

(4,7)

(556,6)
285,0
(513,9)

(5,0)

(790,5)

238,8
(1.002,4)
0,0

(191,0)

(954,6)

3.076,9

2.964,6

6.041,5

898,0

5.143,5

6.041,5

1999

637,6
300,0
1.944,0
136,5

(357,8)

2.660,3

105,7

(277,9)

2.488,1

42,4

2.530,5

(518,3)
0,0
(617,1)

(2,0)

(1.137,4)
60,8
0,0

(175,0)

(1.251,6)

(255,3)

(833,8)
1.400,0
0,0

310,9

1.589,8

1.374,8

2.964,6

564,9

2.399,7

2.964,6

69

Noter til pengestrømsopgørelsen

Ændring i arbejdskapital

Ændring ivarebeholdninger (358,6)
Ændring itilgodehavender (446,0)
Ændring til'leverandører og anden gæld 958,3

153,7

Køb. af aktiviteterne i Naturgas Sjælland:1/S

Pr. 31..december 2000. har DONG Naturgas A/S overtaget
Naturgas Sjællands aktiviteter. Værdien af de overtagne
aktiver og passiver udgør følgende:

Forskelsværdi (goodwill) 600,0
Materielle anlægsaktiver 1.090,2
Tilgodehavender 207,2
Likvide midler 285,0
Hensættelser (2,5)
Gæld:til Gældsafviklingsselskabet Naturgas Sjælland VS (1.861,1)
Anden gæld (318,8)
Sum ialt 0,0

Likvide midler indgår med 285 mio. kr.

70

Resultatopgørelse for moderselskabet 1. januar - 31. december 2000

Er LE

Omsætning
Årets overskud før skat i datterselskaber

Nettoindtægter

Ledelse og administration

Andel af resultat i associerede virksomheder
Andre driftsindtægter

Overskud af primær drift

Finansielle indtægter
Finansielle udgifter

Overskud før skat
Skat af årets resultat

Årets overskud

Note

oo

2000

116,0

3.499,8

3.615,8

(143,9)
(142,8)

0,1

3.329,2

180,6

(65,4)

3.444,4

— (920,0)

2.524,4

1999

96,8

1.027,0
(118,4)

(35,0)

873,8

98,6

937,6

930,2

0,2

(34,8)

(300,0)

637,6

71

Balance for moderselskabet 31. december 2000

Aktiver

Bygninger. på lejet grund
Anlæg-under udførelse
Driftsmateriel

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i datterselskaber
Kapitalandele i associeret virksomhed
Andre. kapitalandele

Ansvarligt. lån til:-DONG Naturgas A/S
Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver

Ansvarligt-lån til DONG Naturgas. A/S
Tilgodehavender fra salg
Tilgødehavender. hos. datterselskaber
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret
Selskabsskat

Andre-tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender

Værdipapirer
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver

Aktiver

72

10

11
11

16

16
12

13

56,8
6,0
3,3

66,1

10.768,5
2,2

69,0
900,0

11.739,7

11.805,8

500,0
2,3
340,7
1.563,5
180,3
45,5
0,2

2.632,5

1.378,0

15,2

4.025,7

15.831,5

 

63,2
0,0

3,5

66,7

9.821,0
140,0
69,0
1.400,0

11.430,0

11.496,7

0,0
2,5
655,8
201,6
134,2
17,9
0,5

1.012,5

681,0

142,5

1.836,0

133327

Balance for moderselskabet 31. december 2000

rose

Passiver

Aktiekapital

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Overført overskud

Egenkapital

Udskudt skat
Andre hensættelser
Hensættelser

Ansvarligt lån fra den danske stat
Prioritetslån
Langfristet gæld

Ansvarligt lån fra den danske stat
Prioritetslån

Gæld til leverandører

Gæld til datterselskaber

Anden gæld

Udbytte for regnskabsåret
Kortfristet gæld

Gæld
Passiver

Eventualforpligtelser mv.

Note

14

16
17

16
17
18

18

20

2000

2.143,6
7.263,2

2.338,9

11.745,7

1.334,2
1,1

1.335,3

900,0

11,8

911,8

500,0
3,9
18,5
7,9
51,4

1.257,0

1.838,7

2.750,5

15.831,5

 

1999

2.143,6
6.325,3
2.009,4

1,111,0
1,1

1.400,0
15,2

0,0
3,8
10,2
50,6
71,5

327,1

13.332,7

10.478,3

1.112,1

1,415,2

191,0

1.742,3

 

73

Noter til resultatopgørelsen

stor CE

Note 1. Omsætning

Opdelt på forretningsområder
Salg øg transport af. naturgas
Råolietransport

Salg.af råolie

Serviceydelser mv.

Valt

Opdelt geografisk
Hjemmemarked
Eksport

Lalt

Note 2. Driftsomkostninger

Udriftsomkostningerne er indeholdt
personaleudgifter og afskrivninger:
Personaleudgifter

Pensionsbidrag

Andre udgifter til social sikring

Af ovenstående udgør:

Vederlag til repræsentantskabet
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen
Vederlag til direktion

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:

Gennemsnit. for 2000
Ved årets slutning

Afskrivniniger opdelt på funktioner:
Vareforbrug

Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Efterforskning

Ledelse og administration

Honorar til revision

KPMG Centralanstalten for Revision:
Revision

Andre ydelser end revision

PricewaterhouseCoopers:
Revision
Andre ydelser. end revision

talt

74

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet

2000 Kslste 2000 1999
9.490,9 5.805,5 0,0 0,0
1.417,2 912,4 0,0 0,0
1.811,7 590,0 0,0 0,0
86,6 37,5 116,0 96,8
12.806,4 7:345,4 116,0 96,8
8.011,4 4.416,1 114,3 91,4
4.795,0 2.929,3 1,7 5,4
12.806,4 7.345,4 116,0 96,8
(282,1) (195,5) (59,2) (48,8)
(19,2) (17,0) (5,4) (4,9)
(0,8) (1,4) (0,2) (0,3)
(302,1) (213,9) (64,8) (54,0)
(0,3) (0,3) (0,3) (0,3)
(0,9) (1,0) (0,9) (1,0)
(4,7) (4,8) (3,3) (3,2)
610 495 134 126

709 572 153 133
(461,5) (165,9) 0,0 0,0
(841,5) (823,0) 0,0 0,0
(78,0) (16,9) 0,0 0,0
(8,3) (8,0) (7,7) (7,5)
(1.389,3) (1.013,8) (7,7) (7,5)
(1,6) (1,2) (0,7) (0,3)
(3,0) (2,3) (1,0) (0,6)
(4,6) (3,5) (1,7) (0,9)
(0,7) (0,7) (0,2) (0,1)
(4,5) (0,3) (0,6) (0,2)
(5,2) (1,0) (0,8) (0,3)
(9,8) (4,5) (2,5) (1,2)

 

 

Noter til resultatopgørelsen

UDG

Note 3. Drift og vedligehold af tekniske anlæg

Drift og vedligehold af naturgasanlæg
Afskrivning på naturgasanlæg
Naturgasanlæg i alt

Drift og vedligehold af olietransportsystem
Afskrivning på olietransportsystem

Olietransportsystem i alt

Drift og vedligehold af tekniske anlæg

Note 4. Efterforskning

Efterforskningsudgifter
Afskrivning af efterforskningsboringer

Note 5. Af- og nedskrivning på goodwill

Aktiviteterne fra Naturgas Syd I/S
Aktiviteterne fra Naturgas Sjælland 1/S
Overtagelse af storkunder fra HNG/MN
Overtagelse af Danop-aktiviteterne

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
2000 1999 2000 1999
(346,5) (317,6) 0,0 0,0
(813,8) (713,2) 0,0 0,0
(1.160,3) (1.030,8) 0,0 0,0
(266,8) (233,2) 0,0 0,0
(27,7) (109,8) 0,0 0,0
(294,5) (343,0) 0,0 0,0
(1.454,8) (1.373,8) 0,0 0,0
(87,1) (93,7) 0,0 0,0
(78,0) (16,9) 0,0 0,0
(165,1) (110,6) 0,0 0,0
(450,0) (900,0) 0,0 0,0
(200,0) 0,0 0,0 0,0
(95,0) 0,0 0,0 0,0
(7,8) 0,0 0,0 0,0
(752,8) (900,0) 0,0 0,0

 

75

Noter til balancen

Koncernen Moderselskabet

 

Note 6. Finansielle indtægter

 

 

 

 

Renteindtægter 280,8 67,8 85,9 35,0
Koncerninterne renteindtægter 0,0 0,0 74,1 49,2
Realiserede kursavancer på værdipapirer 29,8 13,6 12,4 7,8
Udbytte af kapitalandel 8,1 6,5 8,1 6,5
Renteindtægter og lignende indtægter 318,7 87,9 180,5 98,5
Valutakursavancer 92,5 26,7 0,1 0,1
Finansielle indtægter 411,2 114,6 180,6 98,6

 

 

Note 7. Finansielle udgifter

 

 

 

 

Renteudgifter. (428,5) (256,0) (61,1) (31,3)
Indeksregulering af prioritetsgæld (0,7) (7,4) (0,5) (0,3)
Realiserede kurstab på værdipapirer (1,2) (3,8) (0,5) (0,3)
Urealiserede kurstab på værdipapirer (5,3) (8,1) (3,3) (2,9)
Renteudgifter og lignende udgifter (435,7) (275,3) (65,4) (34,8)
Valutakurstab (172,3) (20,3) 0,0 0,0
Finansielle udgifter (608,0) (295,6) (65,4) (34,8)

 

 

Note 8. Skat af årets resultat

 

Aktuel Udskudt Resultat-
skat skat opgørelsen

Ved årets begyndelse 134,2 (3.543,0)
Afregnet skat for 1999 (165,4)
Henlagt for året (962,8) (188,2) (1.151,0)
Reduktion af udskudt skat som følge af ned-
sættelse af selskabsskatten fra 32% til 30% 231,0 231,0
Betalt aconto for 2000 1,172,7
Ved årets slutning i koncernen 178,7 (3.500,2) (920,0)
Skyldig skat i udenlandsk datterselskab 1,6
Ved årets slutning i moderselskabet 180,3

Moderselskabet har hjemtaget sambeskatningsbidrag for 2000 på i alt 1.255 mio. kr. fra datterselskaber.
Selskabsskatten for 1999 udgjorde 16,9 mio. kr.

Af den samlede udskudte skat på 3.500,2 mio. kr. kan 2.166,0 mio. kr. henføres til opskrivning i DONG Naturgas A/S.

76

Koncernen

Note 9. Immaterielle anlægsaktiver (Goodwill)

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Afskrivninger ved årets begyndelse
Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Note 10. Materielle anlægsaktiver

Koncernen

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Overførsel

Afgang i året

Årets ændring i valutakursavancer

ved finansiering af olietransportsystem

Anskaffelsessum ved årets slutning

Opskrivninger ved årets begyndelse
Årets opskrivninger

Opskrivninger ved årets slutning

Af- og nedskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Af- og nedskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

Noter til balancen

mr SEE een...

 

 

 

 

 

 

 

1.800,0
1.113,9
2.913,9
(900,0)
(752,8
(1.652,8)
1.261,1
Bygninger Tekniske Anlæg Efter- Drifts- I alt
på lejet anlæg under forskning materiel
grund udførelse
131,6  20.719,8 56,2 14,2 14,8 20.936,6
0,2 1.358,9 198,3 130,9 5,2 1.693,5
0,0 101,9 (113,0) 11,1 0,0 0,0
0,0 (21,4) (42,0) (78,0) (1,38) (143,3)
0,0 4,5 0,0 0,0 0,0 4,5
131,8. 22.163,7 99,5 78,2 18,1 22.491,3
0,0 7.600,0 0,0 0,0 0,0 7.600,0
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
0,0 7.600,0 0,0 0,0 0,0 7.600,0
(68,4) (10.361,6) 0,0 0,0 (9,9) (10.439,9)
0,0 18,0 0,0 78,0 1,3 97,3
(6,6) (1.302,9) 0,0 (78,0) (1,8) (1.389,3)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
(75,0) (11.646,5) 0,0 0,0 (10,4) (11.731,9)
56,8 18.117,2 99,5 78,2 7,7 18.359,4
77,0

I tekniske anlæg indgår grunde og bygninger med 86,1 mio. kr., hvis offentlige ejendomsværdi udgør i alt 174,8 mic. kr.

Der er i transportsystemer i 2000 aktiveret 5,8 mio. kr. for arbejder udført for egen regning.

Den bogførte værdi af tekniske anlæg ekskl. værdi af opskrivning udgør 10,9 mio. kr. Årets afskrivning vedrørende

opskrivning udgør 380 mio. kr.

77

Noter til balancen

Note 10. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Specifikation af tekniske anlæg og anlæg under udførelse

Anskaffelsessum ved årets begyndelse

Tilgang i året
Afgang i året

Årets ændring i'valutakursavancer ved
finansiering af. olietransportsystemet

Anskaffelsessum ved: årets slutning

Opskrivninger.ved årets begyndelse
Årets opskrivninger

Opskrivninger ved årets slutning

Af- og nedskrivninger ved

årets begyndelse

Afskrivninger vedrørende afgang
Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Af- og nedskrivninger ved
årets slutning

Bogført. værdi ved årets slutning

Lanskaffelsessummen indgår finansieringsudgifter indtil ibrugtagning. med følgende beløb:

Naturgasanlægget
Olietransportsystemet

78

Naturgasanlæg

 

 

 

 

 

 

 

Transm.  Distribut. Natur-  Sølednin-  Olietransp. Prod. I alt
systemet systemet gaslagre . ger m.v. systemet anlæg
5.779,1 2.894,6 2.786,7 3.605,8 3.551,88: 2.158;0- 20.776,0
26,5 1.130,9 72,2 12,3 43,7 265,6: —1,551,;2
(100,5) (24,3) (0,9) (16,7) (2,5) (27,1) - (172,0)
0,0 0,0 0,0 0,0 45 0,0 4/5
5.705,1 4.001,2 2.858,0 3.601,4 3.597,5 : 2.396,5- 22.159,7
4.800,0 0,0 1.600,0 1.200,0 0,0 0,0  7.600,0
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
4.800,0 0,0 1.600,0 1.200,0 0,0 0,0: 7,600,0
(3.805,6) (177,8). (1.105,7) . (1.609,5) | (3.366,4) (296,6) (10.361,6)
98,9 0,4 0,2 0,0 : 0,0 16,0 115,5
(341,1) (137,7) (172,3) (162,7) : (27,7) (461,4). (1.302,9)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
(4.047,8) (315,1) ” (1.277,8) (1.772,2) (3.394,1) (742,0). (11:549;0)
6.457,3 3.686,1 3.180,2 3.029,2 | 203,4. 1.654,5- 18:210,7

 

922,8
407,4

1.330,2

Noter til balancen

Note 10. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Afgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning
Afskrivninger ved årets begyndelse
Afskrivninger vedrørende afgang
Årets afskrivninger

Afskrivninger ved årets slutning

Bogført værdi ved årets slutning

Offentlig ejendomsværdi

 

 

 

 

 

Bygninger Anlæg Drifts- l alt
på lejet under materiel
grund udførelse
131,6 0,0 12,3 143,9
0,2 6,0 1,1 7,3
0,0 0,0 (0,3) (0,3)
131,8 6,0 13,1 150,9
(68,4) 0,0 (8,8) (77,2)
0,0 0,0 0,1 0,1
(6,6) 0,0 (1,1) (7,7)
(75,0) 0,0 (9,8) (84,8)
56,8 6,0 3,3 66,1
77,0

79

Noter til balancen

Note 11. Finansielle anlægsaktiver

Koncernen Kapitalandele Andre I alt
i associerede kapitalandele
virksomheder
Anskaffelsessum ved årets begyndelse 190,3 69,0 259,3
Tilgang i året 5,0 0,0 5,0
Afgang i året (11,0) 0,0 (11,0)
Anskaffelsessum ved året slutning 184,3 69,0 253,3
vVærdireguleringer ved årets begyndelse (37,5) 0,0 (37,5)
Andele af årets resultater (131,7) 0,0 (131,7)
Udbytte for regnskabsåret (11,1) 0,0 (11,1)
Værdireguleringer ved afgang 1,8 0,0 1,8
Værdireguleringer ved årets slutning (178,5) 0,0 (178,5)
Bogført værdi ved årets slutning 5,8 69,0 74,8
Resterende goodwill, der indgår i den bogførte værdi, udgør 0,0
Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder
Hjemsted Ejerandel Andel af resultat Kapitalandele

1999 2000 1999
Dansk Operatørselskab i-s % Hørsholm 0,2 - 7,0
Nunaoil A/S Nuuk, Grønland 50 pct. (35,0) 2,2 140,0
Dansk Gasteknisk Center A/S Birkerød 47 pct. 0,0 3,4 2,4
GIS Danmark:A/S F> Rødding (0,4) - 2,2
Deudan GmbH Kiel, Tyskland 49 pct. 0,0 0,1 0,1
Deudan GmbH & Co. KG Kiel, Tyskland 49 pct. 6,1 0,1 0,1

(29,1) 5,8 152,8
Nedskrivning. på goodwill (134,6)
Andel af resultat og kapitalandele
i associerede virksomheder (131,7) (29,1) 5,8 152,8

 

 

£ DONG Efterforskning og Produktion A/S har pr. 1. januar 2000 erhvervet de sidste 50 procent af Dansk
Operatørselskab i-s (Danop). Investeringen er overført fra 'Finansielle anlægsaktiver' til en integreret
del af DONG Efterforskning og Produktion A/S

xx Aktier i GIS Danmark A/S ønskes afstået, og investeringen er overført til omsætningsaktiver.

Noter til balancen

www eee

Note 11. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Moderselskabet Kapitalandele
i datterselskaber

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 3,495,7
Værdireguleringer ved årets begyndelse 6.325,3
Årets resultat i datterselskaber efter skat 2.507,6
Udbytter for regnskabsåret (1.569,7)
Værdireguleringer ved årets slutning 7.263,2
Kapitalandele ved årets slutning 10.758,9

Negativ kapitalinteresse modregnet
i tilgodehavender 9,6

Bogført værdi ved årets slutning 10.768,5

Resultat og kapitalandele i datterselskaber

 

 

Hjemsted Aktieandel Andel af resuliat Kapitalandele

2000 1999 2000 1999
DONG Naturgas A/S Birkerød 1.794,0 1.895,1 524,3 9.265,5 8.713,9
DONG Efterforskning og Produktion A/S Birkerød 300,0 602,7 84,4 1.476,3 1.054,6
DONG Olierør A/S Birkerød 1,0 39,9 19,4 15,0 14,1
DONG Olieforsyning A/S Birkerød 1,0 0,0 0,3 1,6 1,6
DONG Litauen A/S Birkerød 7,0 0,1 0,0 2,7 2,6
DONG Grønland A/S Nuuk, Grønland 5,0 (37,6) (3,3) (9,6) 28,0
Dangas GmbH Regiegesellschaft Kiel, Tyskland — DEM 0,1 7,4 4,2 7,4 6,2
Resultat og egenkapital i datterselskaber 2.507,6 629,3 10.758,9 9.821,0
Sambeskatningsbidrag til moderselskabet 1.254,6 299,0
Reduktion af udskudt skat (266,0) 0,0
Eksterne skatter 3,6 1,9
Årets overskud før skat i datterselskaber 3.499,8 930,2

81

Noter til balancen

Note 11. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse
Tilgang i året

Anskaffelsessum ved årets slutning

Værdireguleringer ved:årets begyndelse
Andel af årets resultat

Værdireguleringer ved årets slutning
Bogført værdi'ved årets slutning

Resterende goodwill;:der indgår
i.den bogførte:værdi, udgør

Kapitalandele i
associeret virksomhed

175,0
5,0

180,0

(35,0)
(142,8)

(177,8)

2,2

0,0

Resultat og kapitalandele i associeret virksomhed

Nunaoil A/S
Nedskrivning på goodwill

Note 12. Tilgodehavender fra salg

Hjemsted

Nuuk, Grønland

Ejerandel

50: pct.

Andel af resultat Kapitalandele

 

2000 1999 2000 1999
(8,2) (35,0) 2,2 140,0
(134,6)

(142,8)

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i.DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

82

Noter til balancen

Ure

Note 13. Værdipapirer

Børskursen ved årets slutning overstiger den
regnskabsmæssige værdi med følgende beløb

Note 14. Egenkapital

Aktiekapital
Ved årets begyndelse og slutning

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Ved årets begyndelse
Henlagt i året

Ved årets slutning
Opskrivningshenlæggelse
Ved årets begyndelse
Opskrivning i året

Ved årets slutning
Overført overskud

Ved årets begyndelse
Henlagt af årets overskud

Ved årets slutning

Egenkapital

Aktiekapitalens sammensætning

Aktieantal Aktiestørrelse I alt
20 a 1 tkr. 20 tkr.

18 a 10 tkr. 180 tkr.

149 a 100 tkr. 14.900 tkr.

1 a 500 tkr. 500 tkr.

1.173 a 1.000 tkr. 1.173.000 tkr.

1 a 5.000 tkr. 75.000 tkr.

1 a 10.000 tkr. 10.000 tkr.

1 a 20.000 tkr. 20.000 tkr.

17 a 50.000 tkr. 850.000 tkr.

2.143.600 tkr.

Ejerforhold:

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
2000 AS l] ey 1999
31,5 37,5 8,6 0,0
2.143,6 2.143,6 2.143,6 2.143,6
6.325,3 729,2
937,9 5.596,1
7.263,2 6.325,3
5.168,0 0,0
0,0 5,168,0
5.168,0 5.168,0
3.166,7 2.720,1 2.009,4 1.990,9
1.267,4 446,6 329,5 18,5
4.434,1 3.166,7 2.338,9 2.009,4
11.745,7 10.478,3 11.745,7 10.478,3

 

Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat ved miljø- og energiministeren.

83

Noter til balancen

Koncernen Moderselskabet

 

Note 15. Andre hensættelser

 

 

Feltlukningsomkostninger 39,7 7,6 0,0 0,0
Retablering af borepladser 4,8 4,8 1,1 1,1
44,5 12,4 1,1 1,7

 

 

Note 16. Ansvarligt lån

Lånet: er ydet af den danske stat til Dansk Olie og Naturgas A/S og forrentes med en årlig rente for perioden

1. juli 1999 — 30. april 2008 på 4,3 procent p.a. Lånet er uopsigeligt og afdragsfrit frem til 2006. Det er med den
danske stat aftalt, at der i 2001 ekstraordinært afdrages 500 mio. kr. på lånet. Den resterende del af lånet forfalder
i tre lige store årlige afdrag pr. 30. april i årene 2006, 2007 og 2008.

Note 17. Lån

De kortfristede lån for koncernen udgøres af følgende beløb:

Afdrag på langfristede lån,
som forfalder inden'1 år fra årets slutning:

Ansvarligt lån fra den danske stat 500,0 0,0
Prioritetslån 77,7 75,6
Banklån 1.340,0 45,1
Obligationslån 0,0 400,0
Kortfristede banklån 0,0 426,9

1.917,7 947,6

Lånene fordeler sig på følgende valutaer:

 

 

Kortfristede lån Langfristede lån I alt
2000 1999 2000 1999 2000 Pct. 1999 Pct.
DKK 1.521,1 739,7 4.964,3 5,791,6 6.485,4 67 6.531,3 77
USD (370,2) 38,7 995,4 0,0 625,2 7 38,7 0
FRE 404,7 0,0 0,0 403,6 404,7 4 403,6 5
DEM 19,3 0,0 337,8 244,4 357,1 4 244,4 3
NLG 0,0 84,9 0,0 0,0 0,0 0 84,9 1
CHF 343,1 84,3 1.023,4 1.128,8 1.366,5 14 1.213,1 14
EUR (0,3) 0,0 380,1 0,0 379,8 4 0 Q
1.917,7 947,6 7.701,0 7.568,4 9.618,7 100 8.516,0 100
Heraf forfalder efter fem år fra årets slutning 2.676,0 2.666,7

 

Noter til balancen

eee

Note 17. Lån (fortsat)

Lånene er anvendt således:

Naturgasanlægget
DKK

FRE

DEM

NLG

CHF

USD

EUR

Olietransportsystemet
DKK

USD

DEM

NLG

CHF

idet brugerne betaler alle omkostninger til finansiering af systemet.

Produktionsanlæg
USD

Koncernens hovedkontor
(moderselskabet)
DKK

Driftskreditter

 

 

 

 

 

 

 

 

Kortfristede lån Langfristede lån I alt
2000 1999 2000 1999 2000 Pct. 1999 Pct.
1.415,2 672,9 4.792,4 5.410,4 6.207,6 68 6.083,3 76
404,7 0,0 0,0 403,6 404,7 5 403,6 5
19,3 0,0 337,8 244,4 357,1 4 244,4 3
0,0 84,9 0,0 0,0 0,0 0 84,9 1
338,3 79,7 1.013,6 1.114,9 1.351,9 15 1.194,6 15
(396,9) 0,0 787,8 0,0 390,9 4 0,0 0
(0,3) 0,0 380,1 0,0 379,8 4 0,0 0
1.780,3 837,5 7.311,7 7.173,3 9.092,0 100 8.010,8 100
102,0 62,2 60,0 66,0 162,0 80 128,2 69
26,7 38,7 0,0 26,7 13 38,7 21
0,0 0,0 0,0 0
0,0 0,0 0,0 Q
4,8 4,6 9,8 13,9 14,6 7 18,5 10
133,5 105,5 69,8 79,9 203,3 100 185,4 100
Der er ingen valutakursrisiko for koncernen på gælden, som vedrører olietransportsystemet,

0,0 0,0 100,0 300,0 100,0 33 300,0

0,0 0,0 207,7 0,0 207,7 67 0,0

0,0 0,0 307,7 300,0 307,7 100 300,0

3,9 3,8 11,8 15,2 15,7 19,0

0,0 0,8 0,0 0,0 0,0 0,8

DKK

 

Til sikkerhed for prioritetslån på 490,1 mio. kr. er der givet pant i anlæg,

hvis regnskabsmæssige værdi ved årets slutning udgør 905,9 mio. kr.

Af de samlede banklån på 9.618,7 mio. kr. udgør gæld til Gældsafviklingselskabet Naturgasselskabet
i Sydjyske Region I/S og Gældsafviklingsselskabet Naturgas Sjælland W/S i alt 6.595 mio. kr.

85

BEER

Note 18.
Gæld til leverandører
og anden gæld

Der er hovedsagelig tale om gæld i
DKK. Der er derfor ifigen væsentlig
valutakursrisiko.

Note 19.
Periodeafgrænsningsposter

Størstedelen af posten udgøres af for-
udbetalinger samt værdi af modtaget
vederlagsfri gas.

Disse beløb indtægtsføres over en
længere årrække.

Note. 20.
Eventualforpligtelser mv.

1.

DONG Naturgas blev stiftet 1. okto-
ber 1984. Der blev ved den lejlighed
overdraget aftaler fra moderselskabet
til. DONG Naturgas. Moderselskabet
indestår som garant for, at DONG
Naturgas opfylder sine forpligtelser i
medfør af de overdragne gaskøbs-
aftaler med Dansk Undergrunds Con-
sortium, gassalgs- og transportaftaler
med Vattenfall Naturgas samt gas-
salgsaftale med Ruhrgas. og BEB.

2.

følge lovgivningen er DONG Natur-
gas, DONG Olierør, DONG Efterforsk-
ning og Produktion og DONG Grøn-
larid pålagt en generel erstatnings-
pligt for skader forvoldt ved selska-
bernes:olie- og naturgasaktiviteter,
selv om skaderne sker ved hændelige
uheld (objektivt ansvar). Der er teg-
net'sædvanlig forsikring til imøde-
gåelse af erstatningskrav.

86

Noter til balancen

3.

DONG Efterforskning og Produktion
og DONG Grønland er deltager i 43
licenser til efterforskning efter olie
og naturgas. Den fortsatte deltagelse
i licenserne forpligter selskaberne til
at investere betydelige beløb frem-
over,

4.

Danoil Exploration A/S har ved Østre
Landsret anlagt sag mod Energistyrel-
sen og DONG Efterforskning og Pro-
duktion vedrørende størrelsen af sel-
skabets andel i Syd Arne-feltet. Det er
ledelsens vurdering, at sagen ikke har
indvirkning på regnskabet for 2000.

5.

Moderselskabet har stillet garanti
over for Miljø- og Energiministeriet
for opfyldelsen af alle forpligtelser
over for den danske stat eller tredje-
mand, som pådrages DONG Efter-
forskning og Produktion som med-
indehaver af de licenser, selskabet
deltager i, uanset om forpligtelserne
påhviler DONG Efterforskning og Pro-
duktion alene eller solidarisk med
andre. Garantien kan dog højst gøres
gældende for et beløb, der svarer til
det dobbelte af- DONG Efterforskning
og Produktions andel af hver forplig-
telse.

6.

Moderselskabet har stillet garanti
over før Miljø- og Energiministeriet
for opfyldelsen af alle forpligtelser
over for den danske stat, Grønlands
Hjemmestyre eller Nunaoil, som
pådrages DONG Grønland, som delta-
ger i to licenser til efterforskning og
udnyttelse af kulbrinter i et havområ-
de ud for Grønlands vestkyst, herun-
der erstatningsforpligtelser over for
tredjemand, uanset om forpligtelser-
ne påhviler DONG Grønland alene
eller solidarisk med de øvrige delta-
gere i licenserne. Garantien kan dog
højst:gøres gældende for et beløb,
der svarer til det. dobbelte af DONG
Grønlands andel af hver forpligtelse,

7.

Moderselskabet har som betingelse
for opnåelse af godkendelse til delta-
gelse i efterforskning og produktion
af kulbrinter på den norske kontinen-
talsokkel afgivet den af de norske
myndigheder sædvanlig krævede
selvskyldnergaranti. Garantien omfat-
ter forpligtelser og ansvar, som DONG
Efterforskning og Produktion måtte
ifalde eller påtage sig i forbindelse
med efterforsknings- og produktions-
aktiviteterne.

8.

Der er mellem DONG og de regionale
selskaber HNG/Midt-Nord.- indgået
aftale, der indebærer, at de to regio-
nale selskaber forsætter som hvile i
sig selv-selskaber. DONG. og HNG/-
Midt-Nord skal. henhold til aftalen
fastlægge tariffer for transport i
distributionsnettet. Transportindtæg-
terne er grundlaget for HNG/Midt-
Nords gældsafvikling, og DONG sikrer
en bestemt transportindtægt.
HNG/Midt-Nord tager kun en mindre
risiko, hvis slutkundepriserne over for
HNG/Midt-Nords kunder bliver nedsat
som følge af markedspres eller even-
tuelt efter pålæg fra de regulerende
myndigheder.

Note 21.
Transaktioner med
nærtstående part

Nærtstående part: Den danske stat,
som ejer moderselskabet 100 procent.

1.

DONG Naturgas driver aktuelt virk-
somhed i henhold til den nye natur-
gasforsyningslov, der trådte i kraft pr.
1, juli. 2000. Der udstedes bevillinger i
henhold til loven i løbet af 2001. ind-
til DONG Naturgas får tildelt bevillin-
ger, har DONG Naturgas ret til at
varetage de opgaver, selskabet vare-
tog ved naturgasforsyningslovens
ikrafttræden. Dette følger af lovens
859 samt et konkret tilsagn fra Ener-

gistyrelsen. Det forventes, at DONG
Naturgas vil få bevillinger til den
transmissions-, distributions- og lager-
virksomhed, selskabet driver i dag,
samt bevillinger til forsyning af sel-
skabets forskellige kundegrupper.

2.

Der er den 31. december 2000 indgået
aftale mellem Naturgas Sjælland,
DONG Naturgas, Dansk Olie og Natur-
gas og den danske stat om overdra-
gelse af Naturgas Sjællands aktiver og
passiver til DONG Naturgas pr. 31.
december 2000. | overdragelsen ind-
gik ikke ejendommen Naturgassens
Hus, Sorø. Købsprisen var 2,2 mia. kr.
Ved købet overtog DONG Naturgas
aktiver for 1,6 mia. kr. og goodwill for
0,6 mia. kr. Værdierne blev fastlagt ud
fra økonomiske beregninger af de
fremtidige indtjeningsmuligheder.
Alle lån forblev i Naturgas Sjælland,
som ændrede navn til Gældsafvik-
lingsselskabet Naturgas Sjælland 1/5.
Renter og afdrag betales af DONG
Naturgas til Gældsafviklingsselskabet i
henhold til gældsbrev. Staten indestår
ubetinget og uigenkaldeligt over for
Gældsafviklingsselskabet for alle beta-
lingsforpligtelser. Staten har regres
mod DONG Naturgas for beløb, som
staten måtte udbetale i henhold til
garantien.

3.

DONG Naturgas overtog i 1999 Natur-
gas Syds aktiver og passiver. Købspri-
sen var 5,3 mia. kr. Den danske stat
har til delvis finansiering af købet af
Naturgas Syd i 1999 ydet en ansvarlig
lånekapital på 1,4 mia. kr. Lånet for-
rentes med 4,3 procent pro anno og
afdrages i tre lige store afdrag pr. 30.
april i årene 2006, 2007 og 2008. Det
er mellem parterne aftalt, at der i
2001 ekstraordinært afdrages 500
mio. kr.

4.

I forbindelse med etableringen af
naturgastransmissionssystemet (DONG
Naturgas) og olietransportsystemet

Noter til balancen

(DONG Olierør) stillede staten garanti
over for långivere. Ved udgangen af
2000 drejede det sig om to lån med
en samlet restgæld på 515 mio. kr.
Der betales herfor en provision på
0,15 procent af restgælden.

5.

DONG Olierør har med de begræns-
ninger, der følger af rørledningens
kapacitet, pligt til gennem ledningen
at transportere al råolie og konden-
sat indvundet på dansk kontinen-
talsokkelområde i Nordsøen. Miljø-
og energiministeren kan undtage fra
pligten i tilfælde, hvor transport gen-
nem rørledningen efter ministerens
skøn må anses for uøkonomisk eller
uhensigtsmæssig.

6.

I henhold til rørledningsloven har
DONG Olierør indgået aftale med
Miljø- og Energiministeriet om, at
DONG Olierør betaler en afgift til
staten på 95 procent af den oppebår-
ne fortjeneste.

7.

DONG Efterforskning og Produktion
har deltaget som partner i alle efter-
forskningslicenser, der er givet i Dan-
mark siden 1984. Fra 4. udbudsrunde
i 1995 har selskabet deltaget i alle
licenser med en betalende andel på
20 procent på tildelingstidspunktet.

8.

DONG er rettighedshaver til efter-
forskning og indvinding af geoter-
misk energi i to tilladelser. Den ene
tilladelse, hvor DONG har 100 pro-
cent, omfatter 2/3 af dansk landområ-
de undtagen hovedstadsområdet.
Halvdelen af området skal tilbagele-
veres i 2003 og den resterende del i
2013. Den anden tilladelse, hvor
DONG har 28 procent, omfatter
hovedstadsområdet. Tilladelsen er
givet 19. frbruar 2001 og gælder
foreløbig i 15 år.

cc

87

 

FRSBDÆTR
RS EST EES

88

EN Ler ECS E TS

ILD

(Ble SEE

Hovedkontor

FNS UGL ASE

DK-2970 Hørsholm

Telefon 4517 1022
ur: ). 4517 1044
E-mail dongedong.dk
Hjemmeside www.dong.dk

Hørsholm

DONG A/S

Slotsmarken 10 ”
DK-2970 Hørsholm
Telefon 4517 1022
Hr SE). 4576 5204

(SALLE

DONG A/S

Gaslager, Stenlille
Merløsevej 1B

DK-4296 Nyrup
Telefon 4517 1022
Telefax 5780 5558

Tee

DONG A/S

Mosevej 3, Vester Thorsted
DK-6040 Egtved

Telefon 4517 1022
rr). 4517 1800

NØD
DONG A/S

. Søndergade 50.

BLÆS SUGE i i
Telefon FL YÆE ERE
Telefax 7997 3301

SUE naturgasedong.dk

UA ro ENT
DONG A/S

": Gaslager, LI. Torup

Rækkeborgvej 4
DK-9620 Aalestrup
Telefon 4517 1022
Telefax 8669 7335

Nybro
Ble NEN
Gasbehandling, Nybro

i Nybrovej 185

DK-6851 Janderup
Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1983

Sorø
DONG A/S
Energivej 3

END] er ME: DsT 0] 7

Telefon 5786 4444
Telefax 5786 4440