Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Årsrapport 2000

 

 

 

Årsrapport 2000

 

 

 

LATE AOA SS TS ANE a
omtanke udnytter vi vinden
til at skabe konkurrencedygtig
FT TIT SITE UTEN ASS

 

 

Fortsat vækst i omsætning og markedsandel

 

Verdensmarkedet for vindkraft voksede i 2000 med ca. 15% til anslået
4,500 MW nyinstalleret kapacitet.

Vestas” globale salgsnetværk inklusive associerede selskaber viste sin
styrke ved at levere i alt 1.434 MW, hvilket er en stigning på 25% i
forhold til 1999.

Den globale markedsandel baseret på Vestas teknologi blev i 2000
ca. 32%, hvilket er en stigning fra ca. 29% året før.

 

Dette svarer til en konsolideret omsætning med associerede selskaber
på 9,725 mia. DKK baseret på Vestas teknologi.

Vestas koncernens omsætning steg med 37% til 6,45 mia. DKK.
Resultat før finansielle poster (EBIT) blev 692 mio. DKK, hvilket
er en stigning på 45% i forhold til året før.

Resultat efter finansielle poster, før tilbageførsel af tidligere ned-
skrevne fordringer i Indien, blev 847 mio. DKK, hvilket er en
stigning på 42% i forhold til 1999.

Resultat før skat blev 866 mio. DKK efter tilbageførsel af 19 mio. DKK
på tidligere nedskrevne fordringer i Indien.

Blandt andet på grund af stor ordretilgang fra det amerikanske mar-
ked og visse forsinkelser i levering til det tyske og det spanske marked
er ordrebeholdningen ved årets udgang tilfredsstillende.

Nye produkter, V66-1,75 MW, V52-850 KW og V80-2,0 MW, er i årets
løb blevet introduceret i serieproduktion.

Medarbejderstaben i Koncernen er ved årets udgang 3.852, hvilket er
en stigning i årets løb på 47%. Hertil kommer 1.131 medarbejdere i
associerede selskaber i Spanien og Indien, hvilket er en stigning på
27% i årets løb.

På baggrund af en fortsat udvidelse af produktionsfaciliteterne, en god
ordrebeholdning, et konkurrencedygtigt produktprogram og ikke
mindst en velkvalificeret medarbejderstab er Koncernen godt rustet til
fortsat fremgang.

 

Der er således forventning om en stærk stigning i såvel omsætning
som indtjening i det kommende år.

Årsrapport 2000

Bestyrelse

 

(Bestyrelsen seå fra uænstre mod højre,
) J jJ

Torsten Erik Rasmussen
Lindy Kongsdabl Petersen
Ib Jacobsen

Bent Erik Carlsen, formand

Årsrapport 2000

Jørgen Huno Rasmussen
Svend Åge D. Andersen
Arne Pedersen

Kim H. Thomsen

Miljødrevne og energidrevne markeder
Et fortsat stigende energibehov

Vindkraftens stigende konkurrencedygtighed
Om fortsat udvikling og forbedring af produktet

En lovende teknologi

Brændselsceller /elektrolysatorer i system til lagring af vedvarende energi

Produktprogram og transportløsninger

De nye MW-vindmøller stiller store krav til logistikken

Vestas udbygger sin produktion

Den årlige produktionskapacitet overstiger 3.000 MW

Kundetilfredshed

Om at leve op til kundens forventninger

Hoved- og nøgletal for Koncernen
Årsberetning

Revisionspåtegning

Regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Balance

Pengestrømsopgørelse for Koncernen
Noter til årsregnskabet

Forklaring af nøgletal
Selskabsoplysninger

Koncernoversigt

Miljøredegørelse
Miljøledelsessystemets opbygning
Miljøledelsessystemets elementer

Status og fremtid
Input/output
Anlægsområder
Miljønoter
Revisors erklæring

Omregningsfaktorer, definitioner og ordforklaringer

Indhold

8
10
14
16
21

24

26
28
41
42
47
48
50
51

57

 

65

66
68
70
78
83

84

Årsrapport 2000

 

 

 

 

Miljødrevne og energidrevne

Et fortsat stigende
energibehov

Der er to væsentlige hensyn, der kan
hæve indflydelse på et givent markeds interesse
for vindkraft — hensynet Ul miljøet eller hensynet
jil at få dækket et konkret energibehov.
Den tadiionelle opdeling i miljødrevne og
vnergidreene me
al der på flere af de miljødrevne markeder
opstår et konkret energibehov. Denne ændring
7 kundernes behov udvider Vestas” marked, da
vindkraft er en ven og venlabel energikilde,
der er hurtig at etablere.

De såkaldte miljødrevne markeder interesserer
sig for vindkraft, fordi man i de pågældende

lande føler en forpligtelse til at gøre en indsats
for miljøet, Det er karakteristisk for de mil

 

drevne markeder, at der ikke i forvejen er pro-
blemer med at få energibehovet dækket fra

. Det er også karakteristisk,
cr en stærk politisk vilje til stede.

andre energikilder.
al der

Danmark udgør et typisk miljødrevet marked
og bliver af mange opfattet som ct foregangs-
land inden for vedvarende energi. I Danmark
er man | gang med en liberalisering af el-
markedet, hvilket har givet endnu mere fokus
på miljøet og såkaldt "grøn” energi. Vestas ind-
gik pr. |, januar 2001 en aftile om indkøb af
CL. Med den nve aftale forventes det, at ca, 71%

af Koncernens elkøb er fra vedvarende ener

    

kilder. Mens de miljødrevne markeder typisk
består af industrialiserede lande, hvor politiske
forhold spiller en afgørende rolle for udvikiin-
gen af og interessen for miljørigtig energi, er

de enervidrevne markeder oftest lande, hvor

 

infrastrukturen er under kraftig udbygning. og

z

 

hvor der Andes et hastigt voksende energibe-
hov, På disse markeder er det ikke primært en
bekymring for miljøet, der driver interessen
for vedvarende energi, men ønsket om at få
et energibehov dækket på en både hurtig og
rentabel facon. I disse områder er der tale om
et energibehov, som vindkraft er ideel til at
løse, da et vindkraftanlæg kan etableres på
meget kortere tid end f.eks. ct kulkraftanlæg,
Vestas oplever fortsat stor vækst på de miljø-

drevne markeder, der vælger at dække en de]

Årsrapport 2000

 

rkeder bliver imidlertid nuanceret af,

1arkeder

af deres energibehov med vindkraft, mens de
czergidrevne markeder udvikler sig langsom-
mere, bl.a. fordi den nødvendige kapital og

infrastruktur ofte ikke er til stede i tilstrækkelig

   

ad.
Ny legitimitet

Overordnet kan markederne fortsat opdeles i
miljødrevne og energidrevne markeder. Men
som noget nyt er der en tendens til, at man 1
f.eks. USA, som traditionelt er miljødrevet, nu

 

lår markedet til at fokusere på både energi og
miljø — og skaber derfor en sammensmeltning
Finarkeder såvel som interesser,
Denne sammensmeltning åbner for et generelt
bredere perspektiv for energiforsyningen og
giver vindkraften et mere omfattende marked,
da markedsudviklingen ikke længere ensidigt
er motiveret af enten et miljøhensyn eller et
cnergihensyn.

fur eksempel bruger USA 25% af energien på
verdensplan og har dermed verdens største
energiforbrug (note 1). Selvom USA traditio-
nel er et miljødrevet marked, har flere stor-
bver 1 USA allerede oplevet powershortage —
ultså en konkret mangel på energi. Det er en
af grundene til, at Vestas forventer en stor
udvikling på dette marked i fremtiden. Det
'aktum, at vindkraftanlæg kan etableres på
Sort tid, gør også i dette tilfælde vindkraft Ul
un særdeles konkurrencedygtig energikild

sammensmeltningen af energihensynet og mil-

Jontnynet har i f.eks. Sverige været befordren-

e for udviklingen af et system, der til lader en
BENENE udnyttelse af vandkraft og”
andre vedvarende energikilder. Det er tanke-
kkende, at denne kombinationsløsning over-

 

vejende er befordret af, at man i et land som
Sverige har et stigende energibehov. For hvis
der udelukkende var tale om at udbygge vedva

 

ide energi ud fra miljøhensyn, ville det gå
Inugsommere og ikke have samme brede
appel, som i dette tilfælde, hvor de to behov
løses på samme tid. Denne kombinations-
løsning er et godt eksempel på, at vedvarende
vnergi på samme tid kan reducere beclastnin-
gen af miljøet og løse et konkret forsyningspro-
blem.

ynder at møde et stigende energibehov. Det

' KORN

 

Konkurrencedygtighed

I et bredere perspektiv forårsages den stigende
interesse for vindkraft af en række parametre,
såsom den generelle miljøbevågenhed, konse-
kvenserne af internationale CO,-reducerende
aftaler samt det faktum, at totalomkostninger-
ne pr. produceret kilowatttime på et vindkraft-
anlæg nærmer sig de variable omkostninger på
et kulfyret kraftværk.

 

Note 1: Kilde: BP Amoco statistical review of world energy 2000.

Det afgørende for at bevare indflydelse på
begge markeder og deres mulige hybridmarke-
der er en fortsat målrettet produktudvikling
med særligt fokus på effektivitet og stabilitet i
både produkt og leverance.

Den voksende interesse for vindkraft og Vestas”
fortsatte positionering på markedet viser, at
Vestas har formået at leve op til sin målsæt-
ning: At skabe en ren og konkurrencedygtig
energikilde.

Årsrapport 2000

  
 
  
 
 
 
 
 
 
   

Side
10

 

 

 

Vindkraftens stigende konkurrencedygtighed

Om fortsat udvikling og
forbedring af produktet

Interessen for at etablere vindkraft
har hidtil overvejende været drevel af et ønske
om at reducere belastningen af miljøet.
Inden for de seneste år har vindkraften imidlertid
i stigende grad formået at levere
konkurrencedyglig energi. Denne udvikling
sælter vindkruften 1 stand til at dække en større
andel af verdens samlede energibehov.

Verdens samlede installerede kapacitet af vind-
kraft er i gennemsnit blevet fordoblet hvert
tredje år i løbet af det seneste årti (se figur 1
på side 11). Dette betyder naturligvis, at vind-
kraften er i stand til at dække en stadig større
del af verdens samlede energiforbrug.
Vindenergiens andel dækker trods denne stig-
ning stadig kun en lille del af det samlede
energiforbrug. Hvor ønsket om og især den
politiske vilje til at etablere vindkraftanlæg tid-
ligere har været drevet af et miljøhensyn, for-
mår vindkraft nu i stigende grad at positionere
sig som en konkurrencedygtig energikilde.
Siden begyndelsen af 1980'erne er omkost-
ningerne ved at fremstille en kilowatttime vind-
kraft faldet fra ca. 0,12 EUR pr. kilowatttime til
0,03 EUR pr. kilowatttime, og denne tendens
fortsætter (se figur 2 på side 11).

Det er en af Vestas” målsætninger at bidrage til
denne udvikling gennem en stadig produkt- og
produktionsudvikling.

Vindkraftens udfordringer

Der ligger naturligvis en stor udfordring for
Vestas I at underbygge og udbygge vindkraftens
Status som en rentabel og vedvarende energi-
form. Vindkraftens fordele udgøres af en vifte
af forhold. For det første er vindkraft en både
ren og vedvarende energiform. Det har den
indlysende fordel, at man ikke alene er i
stand til at dække et faktisk energibehov,

men at man samtidig reducerer den globale
forurening. For det andet er vindkraftanlæg
relativt hurtige at etablere. Det giver en høj
grad af fleksibilitet, da vindkraftanlæg kan
installeres i takt med, at der opstår et behov.
For dei Lredje er vindkraft en rentabel energi-
form.

Vestas er særdeles opmærksom på, at vindkraf-
tens evne til at producere konkurrencedygtig
energi er tæt forbundet med en fortsat udvik-
ling og forbedring af produkterne. En del af
faldet i prisen på energi produceret af vind-

Årsrapport 2000

kraft er direkte relateret til de faldende
omkostninger i forbindelse med vindmøllens
fremstilling og løbende drift. I takt med at
salgsvolumen øges, muliggøres nogle af de
stordrifisfordele, som er nødvendige for at øge
kosteffektiviteten,

Den europæiske udvikling

El-kommissionen fremlagde den 30. maj 2000
ot forslag om vedvarende energi for EU's mini-
sterråd. Anledningen er EU's forpligtelse til at
nedbringe udledningen af drivhusgasser med
3% inden 2010, som aftalt i Kyoto.
Kommissionens forslag har som mål, at EU skal
fordoble den vedvarende energis andel af ener-
giforsyningen fra 6% til 12%, hvilket svarer til
mere end 21% (ca. 500 mia. kWh pr. år) af
elforbruget.

Teskland er et stort miljødrevet marked, der
støttes af en regering, der ser mange fordele i
vindkraft. Den netop vedtagne energilov sikrer
grundlaget for udbygning af vindkraft i flere år
fremover, Markedet i Tyskland er præget af
mange private projektudviklere (developers),
mens et land som Spanien er præget af få, men
store kunder. Disse kunder udgøres primært af
elværker og distributører af energi, der selv
udvikler projekter. I år 2000 hlev der etableret
ca. 1,000 MW og ca. 1.600 MW i henholdsvis
Spanien og Tyskland. Begge disse markeder
forventes at fortsætte på et højt niveau. En
række andre europæiske lande som Italien,
Danmark, Storbritannien og Irland har i sti-
gende grad etableret vindkraft og dermed
bidraget til væksten på det europæiske marked.

Frankrig er et af de lande i verden, der dækker
størstedelen af sin elforsyning med atomkraft.
[midlertid har Frankrig en målsætning om at
opstille 5,000 MW vindkraft inden 2010, hvilket
er mere end dobbelt så meget, som der er ble-
vet opstillet i Danmark de seneste 20 år. Vestas
ser det som en både spændende og velkom-
men udvikling. Der er store forventninger til
det franske marked, hvor regeringen har vedta-
get en fast afregningspris i de første 5 af vind-
møllens driftsår — derefter justeres denne.

Udviklingen i USA

Inden for vedvarende energi er USA et interes-
sant marked. I første omgang fordi USA er et
stort land med et stort uudnyttet vindkraft-
potentiale. Men det amerikanske marked er
yderligere styrket af, at den såkaldte produc-
Lon tax credit (PTC) blev forlænget til den 31.

december 2001. PTC-ordningen er en pristals-
reguleret skattelettelse for vindmølleejere på
0,017 USD (0,018 EUR) pr. produceret kilo-
watttime. Forlængelsen af PTC har medført en
betydelig opblomstring af det amerikanske
marked. Denne udvikling understøttes af høje-

re olie- og gaspriser, visse steder reel mangel på

energi samt mere kosteffektive vindmøller.

Figur 1:
Vindkraft installeret på verdensplan (MW)

MW

3000
4500
4000
3500
3000
2500
2000
1500
1000

500

 

USA vil sandsynligvis vise sig at være et af ver-
dens største markeder i 2001, hvor PTC efter
planen udløber. Stigende miljøbevidsthed og
energibehov giver dog forventning om, at USA
også i fremtiden vil være et interessant marked
for vindkraft.

 

 

 

1999 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000E År

Kilde: BTM Consult ApS, marts 2000 og Vestas” observationer for 2000.

Figur 2:

Prisudvikling for vindenergi målt i kWh (EUR)

EUR

0,12
0,10
0,08
0,06
0,04

0,02

>

o
1980 1982 1984 1986 1988

 

1990 1992 1994 1996

 

1998 2000. Year

Beregningen hviler på disse forudsætninger:

20-årig afskrivning lineært.
6% kalkulationsrente.

Udgifter til service og vedligehold er sat til 0,007 EUR.

Luftmassefylde 1,225 kg/nv.

Vindhastigheden er 5,4 m/s i 10 meters højde. (Gennemsnitlig vindhastighed i

45 meters højde på 6,7 m/s).

Årsrapport 2000

 

 

 

 

 

 

 

En lovende teknologi

Brændselsceller /
elektrolysatorer i system
til lagring af
vedvarende energi

Vindkraftens ulempe er, at det ikke blæser hele tiden.
Derfor ligger der en stor udfordring 1 at udvikle
en teknologi, der gør det muligt at lagre
ren energi, når behovet er lavl og
bruge den, når behovet stiger. Lagring af
ren energi ved hjælp af brint og elektrolysator/
brændselscelleanlæg er derfor et miljømæssigt
interessant forskningsområde.

Der er et indlysende forretningsmæssigt aspekt
forbundet med muligheden for at lagre ved-
varende energi, når efterspørgslen er lav — og
sælge den, når efterspørgslen stiger.
Muligheden for at lagre ren energi har i rela-
tion til vindkraft også del andet aspekt, at man
kan lagre en sikkerhedskapacitet af energi.
Dette kan være med til at udvide vindkraftens
anvendelsesmuligheder og skabe et større mar-
"ked for Vestas” forretningsområde. Vestas føl-
ger derfor med stor interesse udviklingen
inden for brændselscelleteknologien.

En lovende teknologi

Brændselsceller er en interessant og lovende
teknologi, der åbner for en effektiv og miljø-
venlig produktion af elektricitet og varme —
især hvis der anvendes vedvarende energi ul
fremsulling af drivmidlet. Teknologien har
været kendt længe, og verden over er der
blevet gennemført en lang række udviklings-
og demonstrationsprøjekter af forskellige
brændselscelleteknologier. Høje materiale-
omkostninger har imidlertid bevirket, at tekno-
logien hidtil kun har fundet anvendelse inden
for specielle områder, som f.eks. rumfarts-
industrien.

SOFC brændselsceller

Keramiske SØFC brændselsceller (Solid

Oxide Fuel Cell) anses af mange forskere

for at rumme det største potentiale. Fastoxid-
brændselscellen fungerer, så længe der tilføres
luft og brændstof, og sliddet og vedligeholdel-
sen er minimal, En SOFC brændselscelle kan —
sammen med luftens ilt — omsætte brændsler
som naturgas, kulgas, biogas eller brint ul
elektrisk strøm.

Årsrapport 2000

Vindenergi til brintproduktion

Brint adskiller sig imidlertid fra de andre
drivmidler ved kun at have rent vand som
biprodukt. For at have nogen afgørende miljø-
mæssig effekt, er det imidlertid centralt, på
hvilken måde brinten produceres. Vedvarende
energi er en miljømæssigt meget hensigts-
næssig produktionsmåde.

teknologien er fuldt udviklet, vil det være
muligt at anvende en eventuel overproduktion
fra en vindmølle til at elektrolysere vand til ilt
og brint, Denne brint, der således er produce-
ver uden miljøbelastninger, kan i perioder med
stort strømbehov sendes gennem et brænd-
selscelleanlæg og derved producere elektricitet

  

uden at miljøbelaste atmosfæren. Varme og
rent vand udgør de eneste biprodukter ved
denne proces, som i sig selv åbner nye positive
perspektiver.

Den politiske vilje

Energistyrelsens brintprogram er ét af de
igangværende forskningsområder, der søger

at afklare brintteknologiers mulige rolle i frem-
tidens energisystem, Formålet med Energisty-
relsens brintprogram er at accelerere udnyttel-
sen af brints mulighed for at styrke sammen-
hængen i Danmarks fremtidige energisystem
baseret på vedvarende energi. Et af indsats-
områderne for programmet er netop brint-
[ramsulling ud fra vedvarende energi (note 1).
Der er ikke mindst et stort potentiale forbun-
der med koblingen af vindkraftanlæg og
brændselscelleanlæg, da det er af afgørende
betydning for teknologiens miljømæssige rele-
vans, at den anvendte brint er produceret ved
hjælp af vedvarende energi, Vindkraft bidrager
i sig selv til en reduktion af CO,-udledningen.
Forbindes en vindmølle med en elektrolysator
ug ct brændselscelleanlæg, åbner det mulighed
for en yderligere reduktion af verdens CO,-
udledning.

Vestas og brændselsceller

Vestas er opmærksom på, at brændselsceller er
vt af de forskningsområder, der kan få betyd-
ning for markedet for vindkraft. Af særlig
interesse er naturligvis udvikling af gode lag-
vingsmuligheder, da vindkraften altid vil være
underlagt det vilkår, at det ikke blæser hele
tiden, I takt med at interessen for vedvarende
enorm stiger, vokser behovet for at kunne lagre
den producerede energi.

 

Transmissionsselskabet Eltra, der er ansvarlig
for den overordnede elforsyningssikkerhed i
Jylland og på Fyn, leder et internationalt forsk-
nings- og udviklingsprojekt vedrørende lagring
af elektricitet. I Danmark har Eltra konkrete
planer om at udvikle en lagringskapacitet i
forbindelse med et demonstrationsprojekt
vedrørende offshore vindmøller ved Læsø.
(note 2). Selvom brændselsceller således ikke

 

Indirekte anvendelse

Overproduktion
bruges til at elektrolysere
vand til-ilt og brint

  
   
 
 
 

52480) UT

7 Ved lav vind eller.”

stort strømbelov serides:

brint gennem …
brændselscelleanlæg

ar

Restprodukter:
Vand og varme

 
  
 

er Vestas” eget forretningsområde, er de et
godt eksempel på en lovende teknologi, der
kan skabe et nyt og udvidet marked for vind-
kraften.

Det tekniske indhold vedrørende brændselsceller er
baseret på el interview med seniorforsker Mogens
Mogensen, Forskningscenter Risø

Elproduktion fra vindmølle

Direkte anvendelse

; i sendes ud på nettet

  

 

A.W

Samlet produkt:
Ren og stabil energi

Note 1: Kilde: Energistyrelsens brintprogram, ansøgningsmateriale, maris 2000.

Note 2: Kilde: Eltras Beretning og regnskab 1999, april 2000.

 

 

Årsrapport 2000

Side

Produktprogram og transportløsninger

 

 

 

 

De nye MW-vindmøller
stiller store krav
til logistikken

Festas pruduktudvikler ud fra et ønske
om al bliee bedre bl at udnytte vindens ressourcen
Aldlet er til stadighed at skabe konkurrencedygtig
og miljøvenlig energi. Derfor er Vestas"
produktprogram. præget af velafprøvede
vindmøller, der åbner nye muligheder for udnyttelse
af vindens ressourcer. Vestas vindmøllernes størrelse
gør det imidlertid nødvendigt med en lige såå
miålrellet udvikling af transportudstyret.

Vestas indledte ved udgangen af 2000 sin serie-
produktion af den effektive allround V32-850
kW vindmølle og den kraftige og fleksible V8U-
2,0 MW,

Med disse vindmøller har Vestas designet nogle
meget fleksible vindmøller, der på hver deres
optimale måde kan producere miljøvenlig
energi. Med henblik på yderligere udnyttelse af
vindens kraft og fortsat for-
bedring af vindkraftens kon-
kurrencedygtighed er de nye
vindmøller udstyret med
Vestas OptiSpeed” (note 1)
der er cu videreudvikling af
Vestas Opuslip"”.

Vo2-møllen er en allround
mølle, der komprimerer
Vestas” store erfaring i en
højelfektiv møllekonstruktion.
V52-850 KW møllen er effektiv
under alle forhold og åbner
nye muligheder for udnyttelse
af vindens ressourcer,

V80-2,0G MW er Vestas” største
vindmølle til dato, både målt i
produktion og I størrelse, I
kraft af sin størrelse og effekti-
vitet er VS0-2,0 MW en ideel
oftshore mølle, ligesom den
er særdeles velegnet på steder
med begrænset plads og rela-
tivt lave vindhastigheder.
Sideløbende med denne
udvikli
amerikansk marked for V47-
660 KW Optuslip" og V66-1,65
MW Opuslip”, og Vestas har
en V80-1,8 MW OptiSlip"
under udvikling, Denne nye

> har Vestas et stort

 

vindmølle forventes at blive
sat 1 serieproduktion primo
2092,

Årsrapport 2000

 

 

Transportsystemer

ved vindmøller af så store dimensioner som
V80-2,0 MW spiller transportomkøostningerne
en betydende rolle. Derfor ligger der en vigtig
optimeringsopgave i at designe transportid-
siyret mest hensigtsmæssigt.

Faktisk er transport blevet en nøglekompeten-
ce t sig selv, og Vestas har bl.a. i samarbejde
med det hollandske firma Nooteboom udviklet
CL system til transport af både naceller og
larme.

Til transport af de store naceller har Vestas og

Nuoteboom udviklet en vogn, der kan sænke
bunden helt ned til vejbanen, bære 60 tons
over et frit spænd på ti meter — og læsse og
allæsse uden brug af kran. Nacellen produce-
res dlirekte på bundrammen, som hægtes på
køretøjet, når nacellen skal transporteres til
bestemanelsesstedet. På den måde reduceres
vægten af den samlede transport, ligesom man
undgår brug af kran. Dette sparer både mand-
skab og brændstof, hvilket redu-
cerer både omkostningerne og
miljøbelastningen.

Til transport af de store MW-
tårne har Vestas og Nooteboom
udviklet et system, der hægter
hjul i begge ender af tårnet og
bruger tårnets stærke konstruk-
tion som chassis. Den selvlæs-
sende/selvallæssende tårnitrailer
gør det muligt uden brug af
værktøj at spænde tårnet fast
mellem lastbilens førerhus og
bagende. Et særligt system kiler
tårnet fast, således at det bliver
en del af det samlede køretøj.
Løsningen er opbygget som et
modulsystem, der tager højde
for, at tårnene i fremtiden vil
blive større og tungere.

Vestas har endvidere udviklet en
container til oversøisk transport
af f.eks. vinger til V66-1,65 MW
og V66-1,75 MW vindmøller.
Containeren, der kan transpor-
tere op til tre 32 meter vinger på
æn gang, består i princippet af
we 40 fods containere, der er sat
sammen til én enhed. Denne
containertype kan håndteres af
de normale havnekraner som
f.eks. på havnen i Nakskov, hvor
Vestas producerer de store vin-

ger. Ved at transportere tre 32 meter vinger ad
gangen såvel oversøisk som på land, reducerer
man både de direkte omkostninger og miljø-
belastningen.

Perspektiver

Udviklingen af produkter og transportsystemer
er tæt knyttede hos Vestas. Det er en kombina-
tion af tekniske kompetencer og omtanke, der
bevarer Vestas i en position som en af verdens
førende leverandører af vindkraftanlæg.

Vestas” produktprogram er overordnet præget
af en række vindmøller, der sikrer effektivitet
under alle forhold og giver øgede muligheder
for udnyttelse af vindens ressourcer. Vestas vil
intensivere den positive udvikling, når det gæl-
der reduktion af prisen pr. kilowatttime og
sikre fortsat god kvalitet og optimering af pro-
dukterne i forhold til kundernes behov.

Note 1: Vestas OptiSpeed'" tilbydes ikke i USA og Canada.

me l/7 51-77

 

Årsrapport 2000

 

 

 

 

 

Vestas udbygger sin produktion

Den årlige
produktionskapacitet
overstiger 3.000 MW

Vestas oplever kraftig vækst og
produktionskapaciteten er under
stadig udbygning.

Vestas har i 2000 foretaget omfattende udvidel-
ser af hovedparten af sine anlægsområder ud
fra et ønske om at leve op til efterspørgslen og
sikre tilstrækkelig kapacitet. Udbygningsprojek-
terne har ført til, at Vestas med associerede sel-
skaber ved indgangen til år 2001 har en årlig
produktionskapacitet svarende
til 3.250 MW. Dette skal ses i
forhold til, at Vestas med associ-
erede selskaber i 2000 leverede
1.434 MW.

Vestas har fordoblet arealet af
Styringsfabrikken i Lem, der
bl.a. producerer OptiSpeed” og
OptiSlip? styringer, og udvidet
Vingefabrikken i Lem for at
skabe forøget kapacitet til vinge-
produktionen. Der sker også
fortsat en udbygning af den nye
vingefabrik i Nakskov, hvor
22.000 m? allerede er i fuld pro-
duktion. Til varetagelse af den
kommende serieproduktion af
V52-850 KW har Vestas endvidere
udvidet Montagefabrikken i
Viborg, mens Vestas i Ringkø-
bing fordobler montagearealet
og opfører et nyt udviklingscen- ;
ter med full scale testfaciliteter.
I de nye testfaciliteter vil Vestas i
fremtiden blandt andet få
mulighed for selv at foretage
levetidstest på kritiske kompo-
nenter som gear og generato-
rer, Disse komponenter har fra
tid til anden givet anledning til
tekniske problemer, hvilket er
baggrunden for, at Vestas har
valgt at skærpe fokus på afprøv-
ning af komponenterne under
ekstreme forhold.

Uddannelse og integration

De mange udvidelser af produktionsfaciliteterne
og den store tilgang af nye medarbejdere gør
det til en udfordring at sikre integration og
uddannelse. Det er et forhold, som Vestas er

 

særdeles optaget af - og på dette område har
ikke mindst medarbejdere med nogle års anci- å ST
ennitet i organisationen ydet en betydelig ind-
als.

Alle nye medarbejdere kommer på introduk-
tionskurser og kvalitetsbevidsthedskurser,
ligesom Vestas også gennemfører løbende
individuel uddannelse af medarbejderne. I
forbindelse med indførelse af et nyt IT-system,
har Vestas iværksat den hidtil største uddannel-
sesindsats, med det formål at give specielt nye
medarbejdere en klar forståelse for sammen-
hænge og procedurer i Vestas.

nm

 

Logistik

De omfattende produktionsud-
videlser medfører også nogle
logistiske ændringer, da udvi-
delser af produktionen gør
den logistiske styringsopgave
tilsvarende større. Den kraftige
vækst har bl.a. sat gang i en
decentraliseringsproces, hvor
de enkelte anlægsområder får
et større logistisk ansvar.
Tidligere opererede Vestas
med et fordelingslager, som
sørgede for de nødvendige
vareleverancer. I dag leveres
råvarerne direkte til de enkelte
fabrikkers lagre, som har an-
svaret, indtil produktet er fær-
digt — uanset om funktionen
består i bearbejdning eller
færdigmontage.

 

 

Vestas har opdelt produktio-
nen i specialiserede enheder,
hvilket gør det enklere at over-
skue produktionsprocesserne,
Vestas” klare overblik over
produktionsprocesserne via de
specialiserede enheder er

én af forklaringerne på, at
Vestas hele tiden er i stand

til at følge med udviklingen
og øge kapaciteten, hvor det
er nødvendigt, for at møde
efterspørgslen.

 

Årsrapport 2000

 

 

 

 

 

 

 

Side
24

 

 

 

 

Kundetilfredshed

Om at leve op
til kundens forventninger

I foråret 2000 gennemførte Vestas en
kundetilfredshedsanalyse — dels med det formål at
sikre et klart overblik over, hvordan kunder og øvrige
omgrvelser opfatter virksomheden og produktet,
dels for at klarlægge mulige forbedringer.

Baggrunden for analysen er, at Vestas ønsker
at dokumentere, hvordan virksomheden og
produkterne opfattes. For Vestas er det vigtigt
at have et grundlæggende kendskab til sin
egen ydeevne for at kunne tilbyde optimale
løsninger eller arbejde målrettet på at skabe
forbedringer af processer og produkter. Den
kraftige vækst, som fortsatte gennem 2000, har
ikke gjort denne udfordring mindre.

Stor kundetilfredshed

Der blev indsamlet data fra 14 lande hos kun-
der, der har købt vindmøller i 1998 eller 1999.
Vestas fik en svarprocent på 54%, hvilket anses
for at være meget tilfredsstillende.
Spørgeskemaet dækkede bredt og berørte alle
områder vedrørende produktet, virksomheden,
service og support. Deltagerne i undersøgelsen
ejer samlet 953 Vestas vindmøller. Resultatet af
undersøgelsen var, at 96% tilkendegav, ai de
overordnet var tilfredse med Vestas. Kun 4%
tilkendegav, at de var utilfredse. Et resultat som
Vestas er meget tilfreds med. De utilfredse til-
kendegivelser var fokuserede på området after
sales service, herunder specielt træning og
oplæring af private ejere i betjening af vind-
møller.

Der er igangsat forbedringsprojekter på deue
og andre relevante områder, På de øvrige del-
områder var der generelt en tilfredshed på
mellem 90% og 99%,

Vestas vil tilstræbe også i fremtiden at kunne
leve op til det gode resultat.

Mere end produktet

Vestas har altid fokus på, at kunderne er poten-
tielle ambassadører for Vestas. Derfor gælder
det om at give eksisterende kunder gode
grunde til at være tilfredse med produktet.

Det er centralt, at kundernes høje tilfredshed
både dækker Vestas” produkt og måden, hvor-

Årsrapport 2000

 

på Vestas servicerer sine kunder. Vestas oplever
de 10 ting som tæt forbundne, da både produk-
iet og den efterfølgende support, kontakt og

servicering skal leve op til kundens forventnin-

ger. Derfor vil Vestas løbende foretage kunde-

ullredshedsanalvser, der ikke kun vedrører
produktet, men også Vestas” andre kerneydelser.

 

 

  

 

 

 

 

 

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Antal medarbeidere (gennemsnitligt) Omsætning (mDKK)

   
   

 

 

 

 

 

 

 

7000 1996 1997 1

 

Balancesum (mDKK) Egenkapital (mDKK)

 

 

1996 1297 1998 1999 200 1996 1997 1998 1999 2000

 

Side
26

Afsætning I MW" Afsætning i antal møller”

1540. 1925

           

(” inklusive associerede selskaber)

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal.

 

Hovedtal i mDKK/mEUR" 92000 2000 1999 1999 1998 1998 1997 1997 1996 199%
DKK EUR DKK EUR DKK EUR DKK EUR DKK EUR
Resultatopgørelsen: ”
Nettoomsætning 6.451 864 4.710 631 2.830 379 1.953 262 1.880 252
Bruttoresultat 964 129 674 90 370 50 236 32. 202 27
Resultat før finansielle poster (EBIT) 692 93 477 64 238 32 140 19 115 15
Resultat efter finansielle poster 847 113 597 80 258 35 121 16 90 12
Ordinært resultat før skat 866 116 652 87 258 35 (29) (4) 55 7
Årets resultat 569 76 432 58 188 25 (18) (2) 36 5
Balancen:
Balancesum 4.399 588 2,693 361 1.774 238 1.185 159 1.266 170
Egenkapital 1.598 214 1.102 148. 701 94 2'74 37 292 39
Hensættelser 398 53. 299 40 153 21 124 17 119 16
Rentebærende passiver 803 108 282 38 115 15 422 57 488 65
Pengestrømme:
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 12 2. (12) (2) 415 56 54 7 55 7
Pengestrømme fra investerings-
aktiviteter (394) (53) (300) (40) (172) (23) (44) (6) (58) (8)
Årets forskydning i likvide behold-
ninger og kortfristet bankgæld (369) (49) (127) (17) 509 68 (50) (7) (2) 0
Medarbejdere:
Gennemsnitligt antal medarbejdere = 3.282 2.261 1.477 1.206 1.108
Heraf i Danmark 2.772 2.002 1.311 1.081 991
Nøgletal
Bruttomargin (%) 14,9 14,3 13,1 12,1 10,7
Overskudsgrad (EBIT) (%) 10,7 10,1 8,4 7,2 6,1
Afkastningsgrad 1 (%) 21,6 24,6 19,1 13,1 11,1
Afkastningsgrad 2 (%) 47,6 56,8 38,4 292,0 18,6
Soliditetsgrad (%) 36,4 40,9 39,5 23,1 23,1
Forrentning af egenkapitalen (%) 42,1 47,9 38,6 (6,2) 13,0
Resultat pr. aktie (DKK) 5,4 4,1 1,9 (0,2) 0,4
Vækst i resultat pr. aktie (%) 31,7 118,5 - - 22,6 Side
Indre værdi pr. aktie (DKK) 15,3 10,5 6,8 2,9 3,1 27
Kurs/indre værdi 28,8 12,5 5,1 - -
P/E - værdi 80,8 31,8 18,1 - -
Pengestrømme fra drift
pr. aktie (DKK) 0,1 (0,1) 4,2 0,6 0,6
Gearing (%) 50,2 25,6 16,4 154,1 167,3
Udbytte pr. aktie (DKK) 1,0 0,6 - - -
Payout ratio (%) 18,4 14,5 - - -
Børskurs 31. december 439,4 131,4 34,2 - -

” Alle perioder er omregnet til kursen ultimo 2000: 746,31

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings
vejledning. Der henvises til afsnittet om forklaring til nøgletal.

Der er i 1. halvår 2000 gennemført et aktiesplit, hvorefter aktiestørrelsen er ændret fra 10 DKK pr.
stk. til 1 DKK pr. stk. Aktierelaterede nøgletal samt børskurs pr. 31. december 1999 og tidligere er

ændret i overensstemmelse hermed.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

 

Årsberetning

indledning

Koncernens omsætning udgjorde 1 2000 6.451
mDKE (864 mEUR), hvilket er en stigning på
370

sammenlignet med 1999. Af Koncernens
omsætning er 90% svarende til 5.774 mDKK

(774 mEUR) omsat uden for Danmark — cn stig-

ning på 41%. Resultatopgørelsen udviser ci
overskud før finansielle poster (EBIT) på 692
mDKK (93 mEUR) og efter finansielle poster på
347 mDKK (114 mEUR), hvilket er en stigning i
forhold til året før på henholdsvis 45% og 42%.
Resultatet anses for tilfredsstllende. Hertil kom-
mer ind kegtsførsel af tidligere nedskrevet me!-
iemværende med Vestas RRB India Ltd. på 19
nDEKK (5 mEUR), hvorefter årets resultat før
skat andrager 866 mDKK (116 mEUR).

Vestas” forventninger til 2000 fremgik senest af
nr. 12/2000 af 23. august 2000 til
Københavns Fondsbørs. Omsætningen forven-
tedes at blive 6.300 - 6.600 mDKK (844 - 884
mEUR) og resultatet før skat 800 - 850 mDKE
(107 - 114 mEUR).

 

 

meddele

Koncernens kapitalforhold og selskabsstruktur
har i løbet af 2000 undergået følgende ændring:

Møder selskaber, Vestas Wind Systems A/S, har

iløbel af 2000 overtaget de resterende 50% af
aktie! kapitalen i det italienske selskab IWT -
Malian Wind Technology, S.x,1. (IWT), hvor-
efter selskabet er et 100% ejet datterselskab.
IWT blev I 1998 etableret som et joint venture
mellem Vestas” samarbejdspartner WEST - Wiad
Energy Systems Taranto S$.p.a. og Vestas. TWT
producerer, sælger og servicerer møller, baseret
på Vestas teknologi, til primært det italienske
marked. Effekten af en 100% konsolidering al
IWT er en forøgelse af omsætningen med ca,
700 mDKE, hvilket er bedre end forventet.

Aktiekapitalen i Vestas Wind Systems A/S er i
december 2000 udvidet med nominelt 290,29]
DKK (29.517 EUR) efter udstedelse af 290,99]
medarbejderaktier. Tegningskursen for medar-
bejderaktierne var fastsat til 140 DKK (19 EUR).

Vestas Wind Systems A/S indførte med virk-
ning fra 2000 et Wwarrantprogram, jyl. afsnittet
Aktionger børsforhold.

Væsentlige begivenheder efter regnskabsårets
udløb:

Med henblik på at styrke den overordnede le-
delse 1 Vestas Wind Systems A/S blev det i slut-
ningen af 2000 besluttet at udvide direktionen

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

med et medlem, som får det overordnede an-
svar for salg og marketing. Til den nyoprettede
sUlling som koncern salgs- og marketing direk-
iør er ansat Jens Anders Jensen, som tiltræder
sin stilling med virkning fra 1. april 2001, I
konsekvens heraf og som en naturlig forlæn-
gelse af ovennævnte warrantprogram har besty-
velsen formelt besluttet at gennemføre et nyt
”rantprogram i løbet af 2001, jvf. afsnittet
Aktionær og børsforhold.

 
 

Herudover er der efter balancedagen ikke ind-
truffet væsentlige hændelser, som ikke er
omtalt i denne beretning.

Hovedaktivitet
og strategiske mål

Vestas koncernen er en international virksom-
hed med datterselskaber og joint ventures i 8
lande og med salgsaktiviteter i mere end 35
lande fordelt på 4 kontinenter, Koncernens
hovedaktivitet omfatter udvikling, fremstilling,
salg og servicering af anlæg til produktion af
ulektricitet ved udnyttelse af vindenergi.

Vestas” strategi er baseret på en forventet
global stigning i energiforbrug, en stigende
miljøbevidsthed samt en fortsat forbedring af
vincdhmølleteknologiens kosteffektivitet, hvorved
vindkraft forventes at udvikle sig til en betyden-
de del af energiforsyningen på verdensplan.

Historisk er Vestas primært vokset organisk,
Koncernens ekspansion er karakteriseret ved

i internationalisering gennem ctablering af
datterselskaber og joint ventures, Datterselska-
berne varetager typisk salg og service på deres
respektive markeder. To datterselskaber og to

   

LE

Joint ventures producerer derudover møller

lokalt, Denne struktur sikrer en decentral og
lokal kompetence, hvilket er et vigtigt led i
Westas” strategiske mål:

+ At Koncernen sammen med dens associerede
selskaber skal være internationalt førende

og tilstræbe en global markedsandel på 30%
målti MW akkumuleret installeret kapacitet.
Au sikre tilstrækkelig økonomisk styrke til at
fortsætte processen med henblik på fortsat

internationalisering herunder at tilstræbe en
indtjening før finansielle poster og skat
(EBIT) på minimum 10%, en soliditetsgrad
på minimum 35% samt en udbytteprocent
på 25 - 35% af årets nettoresultat.

” AL forblive en troværdig partner i alle
forretningssammenhænge.

Det skal bemærkes, at målet for markedsandel
er øget fra før 25% til nu 30% og målet for
EBIT er øget fra før minimum 9% til nu mini-
mum 10%.

Det er Vestas” strategi at fremstille konkurren-
cedygtige produkter baseret på et optimalt
økonomisk og teknologisk niveau. Vestas til-
byder et produktsortiment fra enkeltmøller til
leverancer af turnkey vindkraftanlæg.

Produktion af møller baseret på Vestas teknologi
finder sted på 7 forskellige geografiske lokation-
er i Danmark, 10 i Spanien, 1 i Tyskland, li
Italien og 1 i Indien. Vestas med associerede
selskaber har ved indgangen til 2001 en produk-
tionskapacitet på ca. 3.250 MW. Der er tale om
en udvidelse af kapaciteten i forhold til starten
af år 2000 på ca. 1.250 MW. Kapaciteten forven-
tes yderligere udbygget i løbet af 2001 til ca.
4.300 MW. Vestas fastholder dermed sin strategi
om selv at producere de komponenter, som ikke
kan købes eksternt som standardkomponenter
eller i en lettere tilpasset udgave. Ved selv at
producere møllens hoveddele øger Vestas sin
fleksibilitet i produktudviklingen, nedsætter sin
afhængighed af leverandører og fastholder sin
produktionsknowhow, hvilket er væsentligt for
overførsel af teknologi til datterselskaber og
associerede selskaber.

Kvalitetssikring er en integreret del af alle
produktionsprocesser, og alle Vestas” selskaber
er kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001
normen.

Vestas har i Danmark etableret et miljøledelses-
system, der lever op til ISO 14001 standarden.
Certificeringen angår ydre miljø og omfatter
moderselskabet Vestas Wind Systems A/S'
aktiviteter i Danmark.

Markedsudvikling

Verdensmarkedet for vindkraft voksede i 2000
med ca. 15% til anslået 4.500 MW nyinstalleret
kapacitet, hvilket er mindre end forventet ved
årets indgang.

År 2000 blev igen et travlt år for Vestas. Den
samlede afsætning af Vestas teknologi fra Vestas
koncernens selskaber og Vestas” associerede
selskaber (100%) blev på 1.434 MW — en frem-
gang i forhold til året før på 25%.

Vestas koncernens markedsandel inklusive
associerede selskaber udgjorde i 2000 skøns-

mæssigt 32%, hvilket er en fremgang fra 1999
på godt 2 procentpoint.

Vestas har i 2000 solgt til flere markeder end i
1999. Overordnet har Vestas en god spredning
på de forskellige markeder.

Af de store markeder har Spanien og Italien
udvist vækst, medens især Storbritannien og
Irland blandt de mellemstore markeder har
udviklet sig stærkt i 2000 med en vækst i for-
hold til 1999 på 256%. Blandt andet Tyskland,
USA og Sverige har oplevet et mindre fald.

Afsætning i MW
2000 1999 1998

Spanien 616 494. 171
Tyskland og Østrig 230 251 98
Skandinavien ekskl. Sverige 112 105 90
Italien 112 41 84
USA og Canada 103. 127 41
Storbritannien og Irland 89 25 3
Marokko 36 14 0
Holland og Belgien 32 29 8
Japan 30 1 0
Sverige 21 28 17
Grækenland 20 15 0
Oceanien 10 12 26
Frankrig 10 0 0
Kina 4 0 10
Øvrige 9 7 8
Total 1.434 1.147 556

 

Samlet omsætning af Vestas
teknologi (mia. DKK) 97. 7,1 3,7

Samlet omsætning af Vestas
teknologi (mia. EUR) 1,3 1,0 05

Den samlede omsætning af Vestas teknologi er
et udtryk for salg fra Vestas selskaber inklusive
associerede selskaber i det anførte år — dvs. inkl.
den samlede omsætning i associerede selskaber
med fradrag af intern samhandel.

Omsætningen i Vestas koncernen eksklusive
associerede selskaber nåede 6,45 mia. DKK
(0,9 mia. EUR), hvilket svarer til en stigning
på 37% i forhold til 1999.

Markedssituationen

Den samlede opstillede kapacitet i Tyskland
androg 1.665 MW, hvilket atter i 2000 gjorde
Tyskland til verdens største marked. Vestas

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
29

 

Årsberetning

Deutschland GmbH opnåede med en opstillet
kapacitet på 222 MW således en markedsandel!
på ca, 13% — en tilbagegang fra 16% i 1999.
Med eu afsætning på 8 MW opnåede selskabet
en markedsandel på ca, 21% i Østrig.

] foråret 2000 vedtog Forbundsdagen et nyt sæt

 

regler for den fremtidige afregningspris for
vedvarende energi i Tyskland. Den nye lov er
med til at gerne den usikkerhed, der har her-
sket omkring det tyske marked. Vedtagelsen var
imidlertid ventet på et noget tidligere tids-
punkt, Den sene vedtagelse har for Vestas bety-
det udskydelse af projekter til 2001 med fal-
dende markedsandel i 2000 til følge. Udskyd-
elsen af projekter har dog samtidig medført en
væsentlig ordrebeholdning ved udgangen af
2000, hvilket sammen med interessen for de
nye produkter giver anledning til store forvent
ninger til det tyske marked i 2001 og fremover,
På denne baggrund overvejes etablering af pro-
duktionsfaciliteter for de store vinger i Tyskland.

Vestas Deuischland GmbH opnåede i 2000 ct
titredsstillende overskud.

Spanien var i 2000 det næststørste marked i
verden. Gamesa E&6lica S.A. har fortsat den
positive udvikling med en afsætning på 616
MW på det spanske marked, hvilket er en stig=
ning på 25% i forhold til 1999, Markedsan-
delen på ca. 60% giver en absolut førerposition
på et voksende marked. Gamesa Edlica 5,A.
forventer på baggrund af en solid ordrebe-
holdning at kunne fortsætte en kraftig vækst i
2001. Produktionskapaciteten i Spanien vil ved
udgangen af 2001 andrage ca. 1.700 MW,

Resultatet i Gamesa E6lica S.Å, er meget
ulfredsstilende.

I Italien fik IWT - Italian Wind Technology,
Sæl (TWT) i foråret en ordre på levering af
mere end 400 vindmøller med en samlet kapa-
citet på 280 MW til levering i 2000 og 2001.
Efter en langsom start i 1998 og 1999 har TWT
12000 imstalleret 112 MW, hvilket er en stig-
ning i forhold &l 1999 på 173%. Selskabet har
en absolut dominerende rolle på markedet
med en markedsandel på ca. 76%. Der forven-
les en positiv udvikling i 2001.

TWT - Tialian Wind Technology, S.r.l. opnåede i
2000 et tlfredsstillende resultat.

Vestas - American Wind Technology, Inc. har
haft en afsætning på 103 MW mod 127 MW i

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

39, Afsætningen svarer til en markedsandel
på ca. 58%, hvilket er mere end en fordobling
i forhold til 1999, Den såkaldte Production Tax
Credit (PTC) ordning blev i slutningen af 1999
kenget frem til 31. december 2001. Denne
forlængelse har givet anledning til en række
store ordrer til levering 1 2001, og forventnin-
gerne er på denne baggrund særdeles positive
lor det kommende år.

   

    

op

|,

  

Vestas - American Wind Technology, Inc.
opnaaede et tilfredsstillende resultat for 2000.

vige har Vestasvind Svenska AB haft et til-
tillende år, hvor afsætningen har andrag-
| MW, Markedsandelen er på ca. 46%, I
Sverige er der generelt et godt vindpotentiale,
n på den lange kystlinie forøges med mulig-
or for offshore placeringer, Dette potentiale
mmmenholdt med en positiv politisk holdning
il alternativ energi giver anledning til positive
lorventninger til fremtiden for dette marked.

  

cl 2

 

 
 
 

   

 

'estasvind Svenska AB opnåede i 2000 et til-
fredsstillende resultat.

anmark forøgede Vestas - Scandinavian
Wind Technology A/S sin afsætning tl 112
MW, hvilket er en fremgang på 7% i forhold til
1990. Afsætningen I 2000 bygger på kontrakter
indgået I 1999, Bl.a. på grund af en stærk pris-
konkurrence samt højderestriktioner, som har

 

  

sort nogle af Vestas' produkter mindre opti-
male i Danmark, og leveranceforsinkelser på
især V52-850 KW møller faldt selskabets mar-
kedsandel til ca. 19% mod ca. 32% i 1999.

Ørdreltilgangen i 2000 til det danske marked
har været væsentlig mindre end i 1999 som

 

 

andel med Vedvarende Energi certifikater
(VI-certfikater).

For Danmark, som er Vestas - Scandinavian
Wind Technology A/S” hovedmarked, forven-
tes de landbaserede aktiviteter ide kommende
it blive væsentlig formindskede. Den forven-
iude nedgang på det landbaserede danske mar-
ked vil døg delvist kunne opvejes af de planlagte
ofishore aktiviteter. På det første (Horns Rev) af
ialt 5 udpegede lokaliteter i danske farvande

it hver ca, 150 MW er Vestas - Scandinavian

bp
BArz

Vind Technology A/S valgt som leverandør.

 

ll

  

liet norske og polske marked, som også vareta-
af Vestas - Scandinavian Wind Technology

 
 

A/S, er interessante og potentielt store marke-
der. Det finske marked må som de Baltiske
lande karakteriseres som mere afventende.

Resultatet for 2000 for Vestas - Scandinavian
Wind Technology A/S er et tilfredsstillende
overskud.

Vestas - Nederland Windtechnologie B.V., der
har ansvaret for afsætning og service i Benelux
landene, har i 2000 afsat 32 MW, hvilket er en
stigning på ca. 10% i forhold til 1999. Selskabet
har således opretholdt en høj markedsandel,
som i 2000 var ca. 80% for det hollandske
marked. Selskabets resultat for 2000 var et
acceptabelt overskud.

Markedet i Storbritannien og Irland, som
Vestas - Danish Wind Technology A/S bl.a. har
ansvaret for, har udviklet sig særdeles positivt.
Vestas har i 2000 afsat 89 MW, hvilket er mere
end en tredobling i forhold til 1999. Den
samlede markedsandel andrager ca. 80%.
Forventningerne til dette marked er særdeles
positive. På denne baggrund forhandles for
øjeblikket om etablering af lokal produktion.

Vestas - Danish Wind Technology A/S har i
2000 afsluttet et projekt på 50 MW i Marokko
og flere nye markeder viser positive tegn. I
Grækenland har Vestas i 2000 opstillet 20 MW,
ligesom der er etableret salgskontor.
Forventningerne til det tyrkiske marked er
særdeles positive, ligesom Iran viser stigende
interesse for vindkraft.

Vestas - International Wind Technology A/S
har i 2000 bl.a. afsat 30 MW til Japan og 10 MW
til Australien samt opnået faste ordrer af bety-
delig størrelse til disse markeder. I Japan har
Vestas styrket sin position med en forhandleraf-
tale med Vestech Japan Corporation. Dette
selskab ejes af flere store japanske selskaber
herunder Toyota og Kawasaki. I begyndelsen
af januar 2001 fik Vestas et gennembrud i Costa
Rica, da Vestas - International Wind Technology
A/S her opnåede en ordre på 20 MW.

Potentialet i både Kina og Indien såvel som i
Central- og Sydamerika er stort, men det er
fortsat Vestas koncernens opfattelse, at udvik-
lingen mod en højere grad af markedsstabilitet
vil tage længere tid.

Den samlede afsætning fra Vestas koncernen
inklusive associerede selskaber udgjorde såle-
des 1.434 MW svarende til en samlet 100%

konsolideret omsætning af Vestas teknologi på
9,7 mia. DKK (1,3 mEUR).

Beskæftigelse

Vestas koncernen beskæftigede ved årets ud-
gang 3.852 medarbejdere, heraf 575 i datter-
selskaber uden for Danmark. I Koncernens
associerede selskaber var medarbejderantallet
ved årets udgang 1.131.

Garantihensættelser

Året 2000 har, som i tidligere år, dokumente-
ret, at de hensatte beløb til dækning af sæd-
vanlige garantiforpligtelser er tilstrækkelige.

Vestas har i 2000 udviklet en metode til og
påbegyndt reparationen af de i seneste årsrap-
port omtalte vinger med fejl i overfladelaget
(coat'en). Fejlen har ingen indflydelse på vin-
gernes styrke eller møllernes drift, og reparati-
onerne er planlagt til at foregå over de kom-
mende 2 år. Reparationerne forventes dækket
af foretagne hensættelser.

Der er i 2000 repareret ca. 30 V66'ere med
beskadiget krøjekrans. Eventuelle yderligere
reparationer forventes dækket af foretagne
hensættelser.

Koncernens samlede garantihensættelser skal i
øvrigt ses i sammenhæng med garantihensæt-
telser, som foretages i associerede selskaber.

Udviklingen internt Side
i Koncernen "31

Produktionen har i 2000 været karakteriseret af
et jævnt forløb. Med henblik på at kunne efter-
komme den meget kraftigt stigende efterspørg-
sel i år 2001 og fremover har produktions-
kapaciteten været under fortsat udbygning,
herunder igangsætning af vingeproduktionen i
Nakskov samt tilpasningen af og forberedelsen
til serieproduktion af V52 og V80.

I løbet af 2000 er således etableret yderligere
produktionskapacitet inden for bearbejdnings-
området ved investering i et antal CNC-maskin-
bearbejdningscentre, ligesom montagekapaci-
teten i såvel Viborg som Ringkøbing er udvi-
det. Endvidere er der anvendt betydelige res-
sourcer til indretning af nye vingeproduktions-

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
32

 

Årsberetning

faciliteterer i Lem og Nakskov. Den 29,000 m:
store fabrik i Nakskov blev taget i brug primo
året til produktion af vinger til V66 og V80,
og som planlagt ved byggeriets start er der

nu yderligere igangsat en udvidelse på ca.
4.000 m”, Herudover er kapaciteten i styrings-
fabrikken i Lem blevet væsentligt forøget,

Endelig er der i Ringkøbing igangsat bvøgeri
af etnyt udviklingscenter, en udvidelse af ratn-
merne til de administrative funktioner og kani-
tinefaciliteter til samtlige funktioner.

De samlede investeringer til udvidelse af vinge-
og moniagekapaciteten har i 2000 andraget ca.
331 mDKK (44 mEUR), hvilket svarer til ca. 75%
af årets totale investeringer. Samtlige bygninger
i Ringkøbing herunder det igangværende hyg-
geri er ulimo året blevet solgt og leaset. Over-
dragelsen har fundet sted til bogførte værdier.

Varebeholdningerne er i årets løb steget be-
tydeligt, Årsagen hertil er bl.a. de tidligere
nævnte udskydelser af projekter, en rekordstor
ovrdrebeholdning samt introduktionen af nve
mølletyper.

Vestas har i moderselskabet opstartet implemen-
teringen af et nyt IT-system. Processen er for-
løbet som planlagt. Implementeringen vil
fortsætte 1 2001 og 2002, hvor også dattersel-
skaberne vil blive omfattet.

Produkt- og
produktionsudvikling

Produkt og produktionsudvikling sker på mange
planer i en decentraliseret organisation og går

fortsat i retning af større og mere kosteffektiv«
møller og speciel tilpasning til offshore miljøer.

 

Med henblik på at styrke produktudviklingen
er der som nævnt ovenfor i Ringkøbing igang-
sal byggeri af et nyt udviklingscenter med til-
hørende test- og laboratoriefaciliteter, hvor der
bl.a. vil kunne foretages full scale tests af ged:

og generatorer,

I årets løb er V59-850 KW, V66-1,75 MW samt
V80-2,0 MW sat i serieproduktion. Disse møller
er alle baseret på Vestas OptiSpeed” teknologi,
Til det nordamerikanske marked, hvor Vestas
OptiSpeed" teknologien ikke tilbydes, er en
Y80-1,8 MW OptiSlip" under udvikling. Her-
udover udvikles der større møller, hvor ende-
lige specifikationer ikke er fastlagt. Det er

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

således ledelsens opfattelse, at produktpro-
mmet fortsat vil være konkurrencedygtigt.

 

Produktionsudviklingsfunktionen bliver fortsat
styrket, idet produktionsprocessernes fortsatte
amering og automatisering har kraftig

 

fokus. Såvel fremstillingen som transport og
onstilling stiller store krav til Vestas og Vestas”
leverandører. Disse krav vil blive yderligere
skærpet ved introduktionen af nye, større møl-
letyper samt ved offshore projekter. Der er der-
for ligeledes stor fokus på optimering af trans-
portudstyr, idet transportomkostninger udgør
en ikke uvæsentlig del af møllens pris.

Produktionsudviklingsfunktionen er tæl forbun-
det med produktionsfunktionen, og det anslås,
at der ide danske selskaber i 2000 har været
beskæftiget ca. 295 medarbejdere med produkt
og produktionsudvikling, hvilket svarer til ca.
G% af Koncernens medarbejdere i Danmark.

Miljøforhold

vustlas følger miljølovgivningen med ansøgning
om ug opnåelse af miljøgodkendelser. Vestas
har ikke uafklarede forhold med miljømyndig-
heder i form af påbud eller forbud.

s fik i august måned overrakt et certifikat,
dokumenterer, at Vestas har indført et
miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001
standarden. Certificeringen af miljøledelses-
systomet omfatter Vestas Wind Systems A/S'
aktiviteter 1 Danmark for så vidt angår ydre

 
  

miljø. Den første miljøredegørelse følger som
en del af selskabets årsrapport 2000.

sliljøledelsessystemet skal således komplemente-
re Vestas vindmøllernes produktion af ren ener-
gi og ydermere sikre, at også produktionsproces-
serne er så skånsomme mod miljøet som muligt.

 

Vestas arbejder endvidere på i løbet af 2001

at blive certificeret i henhold til den britiske
standard OHSAS 18001, som omhandler
urbejdsmiljø. Vestas betragter OHSAS 18001
som en naturlig forlængelse af den nuværende
miljøcertficering.

Generelle risici

Vestas sælger sine produkter på en række geo-
urafiske markeder, og sammensætningen af
disse markeder kan ændre sig markant fra år til

år. Det skyldes især, at det globale marked for
vindmøller påvirkes af ændringer i den offentli-
ge energipolitik og planlægningsspørgsmål samt
den manglende energipolitiske stabilitet, som
hersker i visse lande. Det er imidlertid Vestas”
erfaring, at det som hovedregel er muligt at
opfange relevante politiske tendenser og i et vist
omfang forudsige virkningen heraf og via den
stærke markedsdifferentiering forhindre en væ-
sentlig reduktion i den generelle efterspørgsel.

Vindkraftindustrien generelt og Vestas i særde-
leshed er karakteriseret ved i stigende grad at
være projektorienteret. Vestas koncernens
omsætning og resultater kan derfor påvirkes
betydeligt af tidspunktet for indgåelse af nye
store ordrer, ligesom vanskelige vejrforhold i
forbindelse med etablering af vindkraftværker
kan medføre væsentlige forsinkelser.

Vindmølleprojekter er generelt baseret på en
specifik projektfinansiering. Udsving i låneren-
ten på en sådan finansiering kan være af afgør-
ende betydning for købers beslutning om et
projekts gennemførelse.

Det er Vestas” opfattelse, at det er og fortsat vil
være vigtigt at fokusere på produkt- og produk-
tionsudvikling for at fastholde den høje inter-
nationale markedsandel. Udviklingsindsatsen
er baseret på kendt teknologi. Der forventes
ikke teknologispring i vindkraftindustrien, lige-
som det er ledelsens opfattelse, at indførelse af
ny teknologi i industrien ikke vil skade Vestas”
stilling på markedet.

Patent- og mønsterbeskyttelse m.v. vinder ind-
pas i vindkraftindustrien, men det er ikke
Vestas” opfattelse, at Koncernen i fremtidig
produktudvikling vil være udelukket fra at
anvende teknologier, som er nødvendige for
Koncernens fortsatte konkurrencedygtighed.

Vestas er en vertikalt integreret vindmøllepro-
ducent med en væsentlig grad af egenproduk-
tion, Dette medfører øget konkurrencedygtig-
hed, men reduceret tilpasningsevne på kort
sigt, ligesom den høje grad af egenproduktion
gør Vestas til en kapitalintensiv virksomhed,
med deraf følgende krav til arbejdskapital og
investeringer.

Der anvendes primært større leverandører
med et godt internationalt omdømme til
komponenter, som købes eksternt, og det er
Koncernens politik at have to eller flere leve-
randører af hver komponent.

På Vestas møller ydes normalt en 2 - 5 års pro-
duktgaranti for fejl i vindmøllens konstruktion,
materialer og udførelse. Desuden yder Koncer-
nen normalt garanti relateret til vindmøllens ef-
fektkurve og rådighedsfaktor. På grund af disse
forpligtelser foretager Vestas for hvert solgt pro-
dukt en garantihensættelse, hvis størrelse afhæn-
ger af den pågældende model. Disse hensæt-
telser har hidtil været tilstrækkelige til at dække
sædvanlige erstatningskrav under garantien.

Finansielle risici
Valutarisici

Vestas koncernens forretningsmæssige aktivite-
ter indebærer en række valutarisici i forbindel-
se med køb og salg af varer og tjenester i frem-
med valuta.

Det er Vestas koncernens politik at afdække
kursrisikoen samtidigt med, at en forpligtende
aftale i fremmed valuta indgås. Det er dog
sådan, at kun nettoeksponeringen for hver
enkelt valuta afdækkes. Kursrisikoen afdækkes
i det væsentlige gennem valutaterminsforret-
ninger og valutaswapaftaler,

Kursregulering af investeringer i dattersel-
skaber og associerede selskaber i udlandet ind-
regnes direkte i egenkapitalen. Kursrisici, der
relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet det er
Koncernens opfattelse, at en løbende kurssik-
ring af sådanne langsigtede investeringer ikke
vil være optimal set ud fra en samlet risiko- og
omkostningsmæssig betragtning.

Renterisici ;

Side
Vestas koncernens primære interne renterisiko
udgøres af renteudsving, der kan påvirke Kon-
cernens gældsposter. Styringen af renterisikoen
indebærer løbende overvågning af løbetid og
maksimal renterisiko af Koncernens nettogæld.
Renterisikoen tilstræbes begrænset ved anven-
delse af FRA's og renteswapaftaler.

Kreditrisici

Vestas koncernen er udsat for kreditrisiko i for-
bindelse med leverancer til kunder i en række
af lande verden over. Det er dog sådan, at Kon-
cernens tilgodehavender, inkl. tilgodehavender
for leverancer til associerede selskaber, i det
væsentlige er afdækket af betalingssikkerheder
i form af remburser, bankgarantier eller lig-
nende.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

 

 

Årsberetning

Forventet udvikling i
år 2001 og prognose
for 2002 - 2003

Miljømæssige forhold og forurening forventes i
fremtiden at spille en større og større rolle i
enhver politisk og erhvervsmæssig beslutning.
Samtidigt er der generelle forventninger om et
og på denne
baggrund vurderes vindkraftindustrien som en
fremtidig vækstindustri, Disse forventninger
understøttes af miljøkonferencerne i Kyoto og

stigende globalt energiforbrug,

Buenos Åires.

Markedet for vindkraft er fortsat meget politisk
påvirkeligt. Der vil således fortsat være risiko
for, at fluktuationer kan forekomme, idet der
også i fremtiden vil være tale om salg til flere
mindre stabile markedsområder.

Usikkerheden om afregningspriser i Tyskland
først på året har, som tidligere omtalt, resul-
teret i, at en del projekter er blevet udskud:

fra 2000 til 2001, Dette har tillige med en stor
ordreindgang fra det amerikanske marked med-
ført en meget tilfredsstillende ordrebehold-
ning ved indgangen til år 2001. Beholdningen
af faste og ubetingede ordrer svarer til 7 - &
måneders gennemsnitlig produktion i Vestas
og associerede selskaber.

På denne baggrund er forventningerne til de
SE
kommende år generelt meget positive, I 2001
er forventningerne baseret på faste og ubetin-
gede ordrer samt en række betingede ordrer
og endvidere fortrinsvis kendte projekter.
Usikkerheden for 2001 er således i overvejende
grad knyttet. til tidsforskydninger.

Forveniningerne til 2002 hænger i særlig grad
sammen med udsigterne for det amerikanske
marked. Det er ledelsens vurdering, at der i
slutningen af 2001 vil blive vedtaget en forlæn-
gelse af den nugældende PT C-ordning. På
denne baggrund bliver det amerikanske mar-
ked forventeligt mindre i 2002 sammenlignet
med 2001, hvorimod 2003 igen forventes at

vise yderligere vækst.

Semmenfatende er de nuværende forventnin-

   

  

ger Ul 2001 cen omsætning på 9.500 mDKE
(1.273 mk UR) og et resultat før skat på 1.200
mDEE (151 mEU R), hvori resultat af associe-
rede selskaber forventes at udgøre mere end

200 mDKK (27 mEUR). For 2002 og 2003 for-

ventes et omsætningsniveau på henholdsvis

 

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

 

0,500 mDKK (1.407 mEUR) og 14.000 mDKK
(1,876 mEUR).

Wesias koncernens forretningsmæssige aktivite-
ter indebærer en række risici, hvorfor progno-
sen er behæftet med usikkerhed, jvi. afsnittet
Generelle risici.

 

 

las” resultater er præget af sæsonudsving,
som generelt kan henføres til ordrernes
projektkarakter. Omsætningen har således
historisk været højere i andet halvår end i
første halvår. Ledelsen forventer således, at
40 - 45% af den forventede omsætning i 2001
vil kunne henføres til første halvår.

sled baggrund heri samt ønsket om en optimal
udnyttelse af produktionskapaciteten vil der
ske en produktionsudligning hen over året.
Delte indebærer, at balancen pr. 30. juni 2001
vil være præget af specielt støre varelagre.

Nærtstående parter

Vestas koncernen er opbygget med Vestas
Wind Systems A/S som moderselskab tilknyttet
række 100% ejede datterselskaber og 2 asso-
vierede selskaber. Moderselskabet udvikler og
producerer vindmøller, Disse afsættes igennem
de 100% ejede datterselskaber.

 

De associerede selskaber omfatter Vestas RRB
ndia Ltd. med 49% ejerandel og Gamesa
Edlica S.A, med 40% ejerandel. Samhandlen

7

i)

 

ar 1 al væsentlighed omfattet Gamesa E6ålica
i 2000.

 

Grundlaget for samhandel med de associerede
selskaber er overførsel af viden om Vestas tek-
nologi, som gør de associerede selskaber i

 

stand til at producere vindmøller i overens-
ummelse med Vestas teknologien. Denne
nologioverførsel sker i forudbestemte faser,
hvori Vestas” leverancer til det pågældende
associerede selskab løbende reduceres i takt
d, at det associerede selskab selv foretager
ndkøb og produktion m.v.

 
 

Let

 

 

 

Pransaktioner mellem Vestas Wind Systems

; og de associerede selskaber omfatter såle-
; overførsel af know how, produktionsværk-
sj samt komponentleverancer, hvor omfanget
vil være afhængig af graden af teknologiover-
førslen, Der er i tilknytning hertil indgået afta-
ler om betaling af royalty til Vestas Wind
Svstems A/S.

   

Herudover omfatter samhandelen med de
associerede selskaber tillige i et mindre omfang
assistance fra moderselskabets service- og
udviklingsafdeling.

Endvidere har samhandelen med de associerede
selskaber, for så vidt angår Gamesa E&lica S.ÅA.,
omfattet samarbejde i forbindelse med udvik-
ling af en 850 KW mølle. For at udnytte den
fælles produktionskapacitet optimalt har der i
enkelte tilfælde tillige været tale om gensidige
køb af færdigvarer.

Samhandelen foregår på markedsvilkår. Af
konkurrencemæssige årsager oplyses disse
omsætninger ikke, men den samlede omsæt-
ning andrager mindre end 5% af Koncernens
samlede omsætning.

Aktionær og børsforhold

Selskabets aktiekapital består af én aktieklasse.
Aktierne er navnenoterede aktier. Ultimo året
havde selskabet 17.175 navnenoterede aktio-
nærer, der repræsenterede 66% af aktiekapi-
talen. For at bevare og intensivere interessen
fra især den private investor i Danmark og i
udlandet blev der i maj måned gennemført et
aktiesplit, d.v.s. at de hidtidige 10 kroners akti-
er blev opdelt i 1 krones aktier. Kursen har i

2000 udviklet sig fra 131,4 til 439,4, hvor
primokursen er tilrettet i overensstemmelse
med det gennemførte aktiesplit. Den gennem-
snitlige daglige omsætning har i 2000 været ca.
124,4 mDKK (16,7 mEUR) svarende til en gen-
nemsnitlig dåglig omsætning på 0,27% af den
aktuelle markedsværdi. Vestas-aktien er optaget
i KFX-indekset, i Morgan Stanley indeks, Dow
Jones STOXX" indeks og i Standard and
Poors indeks.

Vestas Wind Systems A/S har noteret sig den
generelle trend på fondsbørserne, hvor det
anbefales at aflægge kvartalsregnskaber. Der er
på nuværende tidspunkt truffet beslutning om
ikke at offentliggøre kvartalsregnskaber.

I forbindelse med børsintroduktionen investe-
rede selskabets bestyrelsesformand samt direk-
tion i aktier i selskabet til udbudskursen med
en lock up periode, der udløber ved offentlig-
gørelsen af årsregnskabet for 2000. Ledelses-
medlemmerne har meddelt, at de efter frem-
læggelsen af dette årsregnskab påtænker at
afhænde en betydelig del af disse aktier. Dog
vil værdien af den resterende beholdning fort-
sat forventeligt overstige kursværdien af den
oprindelige beholdning.

Vestas udbød i november 2000 medarbejderak-
tier i Koncernen. Mere end 80% af de tegnings-

Kursudvikling og omsætning af aktier

Officiel krrs (DKK)

500
480
460
440
420
400
380
360
340
320
300
280
260
240
220
200
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0

1/1 1/2 173 1/4 2/5. 1/06. 177

G Kursudvikling for Vestas aktien i 2000.

 

Antal aktier (1.000 stk.)

2500
2400
2300
2200
2100
2000
1900
1800
1700
1600
13500
1400
1300
1200
1100
1000
900
800
700
600
500
400
300
200
100
0

1/8 1/9 1/10. 1/11

1/12. 31/12

O Beregnet kursudvikling, såfremt Vestas aktien havde fulgt udviklingen i KFX-indekset siden 01.01.2000,

e Omsætning af Vestas aktier (stk. 1.000).

Nedenstående figur
illustrerer den geografiske
fordeling af aktier.

P" ken

e Danmark
€ Skandinavien eksklusiv Danmark

 

9 Europa eksklusiv Skandinavien

Øvrige

e [ike navnenoterede

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
35

 

Årsberetning

berettigede medarbejdere valgte at tegne aktier

i selskabet. Medarbejderne tegnede i alt 220.291
aktier svarende til et samlet provenu på 31,5
mDKK (4,2 mEUR). De samlede omkostninger
ved kapitalforhøjelsen udgjorde 0,5 mDEK
(0,07 mEUR). Medarbejderaktierne er bundet
indtil 1. januar 2006.

Vestas Wind Systems A/S indførte med virk-
ning fra 2000 et warrantprogram for bestyrelse,
direktion og ledende medarbejdere i selskabet
samt direktion i selskabets datterselskaber,
Warrantprogrammet giver ret til at tegne 1 alt
246.667 aktier mod kontant betaling af 465
DKK pr. aktie svarende til slutkursen på
selskabets aktier på beslutningstidspunktet.

Warrantprogrammet er udformet således, al
[45,161 warrants er afsat til ledende medarbej-
dere i selskabet og direktion i selskabets daiter-
selskaber. Selskabets bestyrelse og direktion er
tildelt henholdsvis 24.087 og 77.419 warranis.
Udnyticisen af warrants er for både medarbej-
dere, direktion og bestyrelse betinget af, al
warraulindehaveren fortsat er i uopsagt stilling
eller bestyrelsesmedlem i Koncernen på udnvi-
telsestidspunktet startende i april 2003.

Bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S har i For-

bindelse med godkendelsen af årsregnskabet
for 2000 formelt vedtaget et nyt warrantpro-
gram for medarbejdere og ledelse i selskabet.
Warrantprogrammet giver ret til at tegne op til
ialt 75.000 aktier, svarende til nominelt 75.090
DKK mod kontant betaling af et beløb mini-
mum svarende til kursen på selskabets aktier
den dag warranten tildeles. Tildeling vil ske i
løbet af 2001. De udstedte warrants kan tidligst
udnytles i april 2004.

Det nye warrantprogram er udformet således,
at op til 63,000 warrants afsættes til ledende
medarbejdere i selskabet og direktion i selska-
bets daiterselskaber. Selskabets nye koncern
sales- og marketing direktør tildeles 12.000
warranis. Udnvttelsen af warrants er for både
medarbejdere og direktion betinget af, at

warrantindehaveren fortsat er ansat i uopsagt

 

stilling 1 Koncernen på udnvyttelsestidspunktet
startende 1. april 2004,

Moderselskabet til Vestas” spanske joint ver:

 

tureselskab Gamesa Eélica S.Å,, Grupo ÅAÅuxiliar

Metalårgico 5,A.,, blev pr. 31, oktober 2000

noteret på akdebørserne i Madrid, Barcelona,
Valencia og Bilbao, Tegningskursen var 12,60
EUR pr. aktie med en nominel værdi på 0,50

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

EUR. Ved årets slutning var kursen steget til
25,6 EUR,

  

Corporate Governance

Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af
selskabets anliggender. Bestyrelsen varetager
den overordnede ledelse af selskabet herunder
ansættelse af en direktion, forsvarlig organisa-
tion af selskabets virksomhed og vurdering af
varligheden af selskabets kapitalberedskab.
Direktionen varetager den daglige ledelse af
selskabet og skal derved følge de retningslinier
og anvisninger, som bestyrelsen har givet. Be-
styrelsen afholder 5 - 7 møder om året, medens
direktionsmøder afholdes ugentligt, ligesom
direktionsmedlemmer afholder et ugentligt
møde med samtlige funktions- og stabschefer.

 

Ledelsens mål er at opnå en høj standard af de
interne kontroller. Disse koniroller er baseret
på skrevne politikker, business processer og
procedurer. Systemerne kan alene forsøge at
rænse risikoen for fejl og bedrageri, ikke
fildstændig udelukke dette. Efter ledelsens
opfattelse har der ikke været indikationer på,

 
 

al. disse kontroller, procedurer og systemer har
været ude af kraft i det forgangne regnskabsår.

Udbyttepolitik

Bestyrelsen har generelt til hensigt fremtidigt
al indstille en udbytteprocent på 25 - 35% af
arets nettoresultat, Udlodning af udbytte vil
dog altid ske under hensyntagen til Koncer-
nens planer for vækst og likviditetsbehov. Med
henvisning til den forventede udvikling for år
2001 med en kraftig vækst i omsætning og
deraf følgende investeringer i produktions-
kapacitet og lagre indstiller bestyrelsen til sel-
skabets generalforsamling, at der for året 2000
udbetales et udbytte på | DKK pr. aktie. Dette
svarer til en udbytteprocent målt på årets resul-
lat på ca. 18,4%

Shareholder value

Ft vigtigt led i Vestas” strategiske mål er at ved-
blive at være en troværdig partner i alle sam-
menhænge. Dette indebærer bl.a. at sikre en
reel information om Vestas og vindkraftindu-
swrien, hvilket forventes at kunne opretholde
interessen for Vestas-aktien på et højt niveau.

Samtidigt er målet om fortsatte økonomiske Internet
resultater vigtigt. Dette forventes opnået ved

fokus på Core Business, markedsmæssig spred- Vestas” hjemmeside på internetadressen

ning og udvikling af konkurrencedygtige pro- www.vestas.com indeholder historisk og

dukter, hvilket forventes at give en fortsat vækst — opdateret information om Vestas Wind Systems
på niveau med markedsvæksten i vindmøllein- A/S herunder pressemeddelelser og regnskabs-
dustrien. resultater siden børsintroduktionen i 1998

Resultatdisponering

2000 - 1999
(DKK 1.000) (DKK 1.000)
Det disponible beløb udgør:
Overført fra tidligere år 718.564 366.875
Kursregulering af kapitalandele i
tilknyttede og associerede virksomheder 1.797 4.171

Årets resultat

Til disposition

568.699 432.028

1.289.060 803.074

som af bestyrelsen foreslås fordelt således:
Overførsel til reserve for nettoopskrivning

efter den indre værdis metode 168.362 21.774
Udbytte 104.781 62.736
Overførsel til næste år 1.015.917 718.564

Fordelt

1.289.060 803.074

Ejerforhold

I henhold til Aktieselskabslovens & 28A har følgende aktionær meddelt selskabet, at de ejer over
5% af aktiekapitalen:

- Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Hillerød, Danmark

28. marts 2001
28. marts 2001
29, marts 2001
6. april 2001

3. maj 2001

22. august 2001
22. august 2001
23. august 2001

Finanskalender

Offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelse for 2000

Investor-, analytiker- og pressemøde i København

Investor-, analytiker- og pressemøde i London og New York

Indkaldelse til generalforsamling og udsendelse af årsregnskab for 2000
Ordinær generalforsamling

Forventet offentliggørelse af halvårsmeddelelse 2001

Forventet investor-, analytiker- og pressemøde i København

Forventet investor-, analytiker- og pressemøde i London og New York

Afsluttende kommentar

Det er ledelsens opfattelse, at alle væsentlige oplysninger til bedømmelse af Vestas koncernens
og moderselskabets økonomiske stilling, dets resultat og den finansielle udvikling fremgår af
koncernregnskabet og årsregnskabet sart denne beretning.

Ordinær generalforsamling afholdes den 3. maj kl. 17.00 i Rofi-Centret i Ringkøbing.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side

 

 

[edelseshverv

Bestyrelsens og direktionens medlemmer har
oplyst at have følgende ledelseshverv i andre
danske akticselskaber, idet der ses bort fra
100%-ejede datterselskaber.

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen, formand
Adm. direktør, Hede Nielsen. A/S
Formand for bestyrelsen i:
Falck Medico A/S
J.C. Hempel" s Skibsfarve-Fabrik A/S
Medlem af bestørelsen i:
Hede Nielsen A/S
ISS-nternational Service System A/S
Arne Pedersen
Adm. direktør, Bladt Industries A/S
Formand for bestyrelsen i:
DanTruck-Heden A/S
Gråkjær Staldbyg A/5
TargIP A/S
Jørgen Huno Rasmussen
Adm. direktør, H. Hoffmann &
Formand for bestyrelsen i:
Hoffmann/Kriger-Farum A/S
Torsten Erik Rasmussen
Adm. direktør, Morgan Management ApS
Formand for bestyrelsen i:
Amadeus Invest A/S
Best Buy Group A/S
CPD Invest A/S
Næstformand for bestyrelsen i:
Bruhn Holding ApS
-JAT A/S (Jørgen Andersen Ingeniørfirma A/S)
TK Development A/S
Uni-Chains A/S
Vest-Wood A/S
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Mediem af bestyrelsen i:
Bang & Olafsen a/s
Bekaert Variant Handling Systems A/S
Coloplast A/S
Vola A/S
Ib Jacobsen
Medlem af bestyrelsen i:
F, L. Smidth & Co. A/S
FFE Invest A/S

Sønner A/S

Direktion

Johannes Poulsen, adm. direktør
Medlem af bestyrelsen i:

Eksport Kredit Finansiering A/S
Svend Sigaard, økonomidirektør
Formand for bestyrelsen i:

Kvik Holding A/S
Mogens Filtenborg, teknisk direktør
Formand for bestyrelsen i:

A/S DEIF Holding

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Døj
V

 

 

.drørende
ønskabsåret

21.01.2000 01. Rekordstor ordre til Vestas” Joint
Venture i Spanien
26.01,2000 092 Stor vindmølleordre til Vestas”

194,.02,2000 03

07,03,2000 04

08.03.2000 05

danske marked

Opjustering af forventning til
resultat for året 1999

Stor ordre til Vestas' Joint
Venture i Italien

Tidspunkt for årsregnskabsmed-
delelse og informationsmøder

20.03,2000 06 Årsregnskabsmeddelelse

15.04.2000 07 Valg af medarbejderrepræsen-
tanter til bestyrelsen i Vestas
Wind Systems A/S

2%.04,92000 08 Generalforsamling i

06.07.2000 09

21.07,2000 10

09.08.2000 11

23.

28,08,2000 13

06.12.2000 18

14

91

035.401.2001 01

08.0

14

08,2000 12

009.2000 14

.08,2000 15

410.2000 16

111.2000

.12,2000 20

Vestas Wind Systems A/S,

den 27, april 2000 kl. 18.00

Ordre på 200 Vestas møller til

USA

Vestas vil købe resterende aktier

i IWT - Italian Wind Technology

Srl.

Tidspunkt for offentliggørelse af

halvårsrapport 2000

Delårsrapport for 1. halvår 2000
(1. januar - 30. juni 2000)

Stor vindmølleordre til Vestas”

amerikanske marked

Ordre på yderligere 150 Vestas
V47-660 KW fra FPL Energy LLC

Supplerende information relate-

ret ul Fondsbørsmeddelelse nr.
13/2000 af den 28. august 2000
Udstedelse af medarbejderaktier

og warrantprogram i Vestas

Wind Systems A/S

17. Stor ordre på Vestas” møller til

det japanske marked

Ordre på yderligere 346 stk.

Vestas V47-660 kW møller til

USA

Medarbejderaktier -

kapitalforhøjelse i Vestas Wind

Systems A/S

Udvidelse af direktionen i Vestas

Wind Systems A/S

Vestas valgt som leverandør af

vindmøller til offshore vindmøl-

leparken ved Horns Rev i

Nordsøen

Vestas får gennembrud i Costa

Rica

Tidspunkt for årsregnskabsmed-

delelse og informationsmøder

[2.2000 19

2,.2001 02

02.200103

Ledergruppe

 

(Ledergruppen set fra venstre mod højre)

Frans V. Pedersen Johannes Poulsen
økonomichef administrerende direktør | ”… Side
E. 39
Knud B. Hansen Thorbjørn Rasmussen
teknologioverførsels- og projektchef koncern salgs- og marketingchef
Ole B. Jakobsen Lars Budtz

koncern produktionschef udviklingschef
Svend Sigaard Peter Linnet

økonomidirektør koncern logistikchef

Hans L. Pedersen Mogens Filtenborg
servicechef teknisk direktør

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
40

 

Koncernledelse

Ringkøbing, den 28. marts 2001

Direktion

 

 

Ringkøbing, den 78. maria 2001

Bestyrelse
syre

æt då; vr |
Bil krik-gr isen.

OT G |
Jormand

  

  
    
   

FORENE

 

 

  
     

. KØ
Torsten M Rasmussen Ib Jacobsen
14 c 9
re Thau søn dl beg » BFrorglerets

Kim H. Thomsen md Åge D. Andersen

Lindy Kongsdahl Petersen

 

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af ledelsen aflagte koncernregnskab og årsregnskab for 2000 for Vestas Wind
Systems A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med danske revisionsbestemmelser
med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at regnskaberne er uden væsentlige fejl
eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet
grundlaget og dokumentationen for de i regnskaberne anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi
har herunder taget stilling til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabs-
mæssige skøn samt vurderet, om regnskabernes informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at koncernregnskabet og årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
dansk regnskabslovgivning, og at regnskaberne giver et retvisende billede af Koncernens og
moderselskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.

Herning, den 28. marts 2001

  
    

PricewaterhouseCoopers (

 

nn
ens Hvid Niels J

stafdautoriseret revisor statsauldrisgret revisor

København, den 28. marts 2001 Fe Side
41
Ernst & Young i
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Bent Å k i Gral,
statsautoriseret revisor statsautoriserel/ revisor ”

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
42

 

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Koncernregnskabet og årsregnskabet er udar-
bejdet i overensstemmelse med dansk regn-

 

skabslovgivning, danske regnskabsvejledninger,

  

almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt
de krav Københavns Fondsbørs stiller til regrr
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i
forhold til året før.

Konsolideringspraksis

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet,
Vestas Wind Systems A/S, samt virksomheder,
jierselskabet direkte eller indirekte
besidder flertallet af stemmerettighederne,
eller hvori moderselskabet gennem aktiebc-

 

siddelse eller på anden måde har en bestem-
mende indflydelse. Koncernen omfatter Vestas
Wind Systems A/S og virksomheder, som frem-
går af koncernoversigten.

Koncernregnskabet er udarbejdet på grundlag
af reviderede regnskaber for moderselskabe:
virksomhederne som et sammendrag
al regnskabsposter af ensartet karakter.

og dati:

 

Der ex ved konsolideringen foretaget elimine-
ring af interne indtægter og udgifter, aktie-
besiddelser og mellemværender samt interne
gevinster og tab, som indgår i aktivernes hog-
førte værdi.

De reg:

cernregnskabet, er aflagt i overensstemmelse

skaber, der er anvendt til brug for kon-
med Koncernens regnskabspraksis.

I koncernregnskabet er den bogførte værdi af
moderselskabets kapitalandele i de korisolide-
rede dattervirksomheder udlignet med moder-
selskabets andel af dattervirksomhedernes
regnskabsmæssige indre værdi opgjort på det
tidspunkt, hvor koncernforholdet blev etable-
ret.

Ved køb af dattervirksomheder opgøres på
anskaffelsestidspunktet forskellen mellem an-
skaffelsessunumen og den regnskabsmæssige
indre værdi i den købte virksomhed opgjor:
efter Koncernens regnskabspraksis, efter at de
enkelte aktiver og passiver er reguleret til hari-
delsværdi. Resterende positive forskelsbeløb
aktiveres under immaterielle anlægsaktiver som

 

koncerugoodwill, der afskrives lineært over b

år, Resterende negative forskelsbeløb, der mød-

svarer en forventet ugunstig udvikling i de på-
g £ i

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

uldende dattervirksomheder, opføres i balan-
cen under hensættelser og indtægtsføres i takt
med, at den ugunstige udvikling realiseres.

 

Omregning af fremmed valuta

Pransaktioner i fremmed valuta er i årets løb
omregnet til transaktionsdagens kurs.

Urealiserede og realiserede gevinster og tab på
valutaterminskontrakter, der er sikringstransak-

tioner, indregnes i resultatopgørelsen.

Tilgodehavender, gæld og andre poster i frern-

 
 

mM

 
 

d valuta, som ikke er afregnet på balance-

  

i

2
(lace
c Læg

en, omregnes til balancedagens valutakurs.

I det omfang værdien af tilgodehavender, gæld
indre poster i fremmed valuta er sikret gen-

 

nem kortfristede valutaterminskontrakter,
omregnes posterne til de sikrede kurser, uden
miodisering af terminstillæg og fradrag.

 

  
 

ige realiserede og urealiserede valutakurs-
reguleringer er medtaget i resultatopgørelsen

under finansielle poster.

Ved omregning af udenlandske dattervirksom-
heders og associerede virksomheders regnska-
her omregnes resultatopgørelserne til gennem-
snitlige valutakurser, mens balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurs. Valuta-
kursreguleringer, der opstår ved omregning af
udenlandske virksomheders egenkapitaler
prirno året, samt valutakursreguleringer, der
opstår som følge af omregning af udenlandske
somheders resultatopgørelser til gennem-
snitlige valutakurser, reguleres på egenkapitalen.

 

Resultatopgørelsen
Indtægtskriterium

Neltoomsætningen omfatter fakturerede arbej-
der med tillæg af forskydning i salgsværdien af
ordrer under udførelse, opgjort efter produk-
sonskriteriet.

Varer, der indgår i faste, ubetingede ordrer,
værdiansættes som salgsordrer under udførelse
ul medgåede løn- og materialeomkostninger
med tillæg af forholdsmæssig andel af forven-
tet dækningsbidrag, opgjort under skyldig
hensyntagen til ordrernes vurderede færdig-
gøvrelsesgrad.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger indeholder direkte
og indirekte omkostninger, herunder afskriv-
ninger og gager, der er afholdt for at opnå
årets nettoomsætning.

Udviklingsomkostninger

Udviklingsomkostninger, med fradrag af even-
tuelle modtagne udviklingstilskud, udgiftsføres
under produktionsomkostninger i det år, hvori
de afholdes.

Salgs- og distributionsomkostninger

Salgs- og distributionsomkostninger indeholder
omkostninger i form af gager til salgs- og distri-
butionspersonale, reklameomkostninger samt
autodrift, herunder afskrivninger.

Administrationsomkostninger

Administrationsomkostninger indeholder
omkostninger til det administrative personale,
ledelsen, kontorlokaler, kontoromkostninger
m.v., herunder afskrivninger.

Leasing

Indgåede leasingkontrakter behandles regn-
skabsmæssigt som operationel leasing, hvilket
indebærer, at leasingydelserne udgiftsføres
over leasingkontrakternes løbetid. Oplysninger
om leasingforpligtelser samt de leasede aktivers
regnskabsmæssige værdi og regnskabsmæssige
afskrivninger herpå beregnet efter Koncernens
afskrivningsprincipper fremgår af note 22.

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffel-
sespris reduceret med eventuel scrapværdi og
fordeles lineært over aktivernes forventede
brugstid, der udgør:

Goodwill og indretning af lejede lokaler 5 år
Bygninger inkl. installationer 25 - 40 år
Tekniske anlæg og maskiner 10 år
Egenproducerede maskinværktøjer og ny-

producerede test- og udstillingsmøller 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-5 år

Afskrivninger indeholder avance og tab ved lø-
bende udskiftning af materielle anlægsaktiver.
Nyanskaffelser under tDKK 25 og tilretning af
værktøjer udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og udgifter indeholder
renter, realiserede og urealiserede valutakurs-
reguleringer, kursreguleringer på værdipapirer
samt tillæg og godtgørelse under acontoskatte-
ordningen.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster indeholder indtægter
og udgifter, der ikke har ordinær karakter.

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen er delvist sambeskattet med deraf
følgende solidarisk hæftelse for de sambeskat-
tede selskabers skattebetaling. Nettoskatten af
sambeskatningsindkomsten udgiftsføres i
moderselskabet.

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og
årets udskudte skat, indregnes i resultatopgø-
relsen med den del, der kan henføres til årets
resultat.

Aktuelle skatteforpligtelser indregnes i balan-
cen som kortfristet gæld i det omfang, der ikke
er foretaget betaling heraf.

Udskudte skatteforpligtelser indregnes i balan-
cen som en hensættelse. Den udskudte skatte-
forpligtelse er indregnet som skatten af alle
midlertidige forskelle. Den udskudte skattefor-
pligtelse er i lighed med tidligere år beregnet
med den aktuelle skatteprocent.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrø-
rende foretagne elimineringer af urealiserede
koncerninterne avancer og tab.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill og indretning af lejede lokaler værdi-
ansættes til anskaffelsespris med fradrag af
akkumulerede afskrivninger.

Materielle anlægsaktiver

Grunde værdiansættes til anskaffelsespris. Der
afskrives ikke på grunde.

Bygninger værdiansættes til anskaffelsespris
med tillæg af tidligere foretaget opskrivning og
med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side

 

S

 

Regnskabspraksis

Tekniske anlæg og maskiner, herunder cgen-
producerede maskinværktøjer og test- og ud-
stillingsmøller samt andre anlæg, driftsmaterie!
og inventar værdiansættes til anskaffelsespris
med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Anskaffelsespris omfatter købspris og udgifter
direkte tilknyttet anskaffelsen /fremstillingen
samt udgifter til klargøring. Egenproducerede

 

værktøjer tillægges tillige indirekte produk-

fonsomkostninger.

Kapitalandele i tilknyttede
virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder værdian-
sættes i moderselskabets årsregnskab efter den
indre værdis metode, hvorefter moderselskabets
egenkapital og resultat er identisk med Kon-
cernens egenkapital og resultat.

I moderselskabets resultatopgørelse medregnes
andel af dattervirksomhedernes resultat før
skat for året med fradrag af afskrivning af
goodwill under posten "Resultat af kapitalan-
dele 1 tilknyttede virksomheder før skat”,
medens andel i dattervirksomhedernes skat
medregnes i posten "Selskabsskat”.

I moderselskabets balance medregnes under
posten "Kapitalandele i tilknyttede virksomhe-
ler” den forholdsmæssige ejerandel af datier-
virksomhedernes regnskabsmæssige indre
værdi opgjort efter moderselskabets regnskabs-
praksis efter regulering for urealiserede kon-
cerninternc avancer eller tab og med tillæg af

 

resterende værdi af goodwill.

Dattervirksomheder med negativ regnskabs-
mæssig Indre værdi værdiansættes til DKK 0, og
et eventuelt tilgodehavende hos disse nedskri-
ves med moderselskabets andel af den negative
indre værdi. Såfremt den regnskabsmæssige
negative indre værdi overstiger tilgodehaven-
det, anføres det resterende beløb under
hensættelser,

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele
i dattervirksomheder henlægges i moderse]-
skabet via overskudsdisponeringen til posten
"Reserve for nettoopskrivning efter den indre
værdis metode” under egenkapitalen.

Forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af
kapitalandele i tilknyttede virksomheder
opgøres og behandles efter samme metoder
som omial under konsolideringspraksis, dog

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

saledes at eventuelle forskelsbeløb i modersel-
abets balance medregnes under posten
"Kabitalandele i tilknyttede virksomheder”,

 
 

Kapitalandele i associerede
virksomheder

Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder,
men i hvilke moderselskabet og dets dattervirk-
somheder besidder kapitalandele og udøver en
betydelig indflydelse, d.v.s. besidder mellem
20% og 50% af stemmerettighederne, betrag-
ies som associerede virksomheder.

Kapitalandele i associerede virksomheder vær-
dansættes i koncernregnskabet og i modersel-
skabets årsregnskab efter den indre værdis
metode.

I Koncernens og moderselskabets resultatopgø-
velse medregnes andel af associerede virksom-

 

ders resultat før skat for året under posten

  

zesultat af kapitalandele i associerede virksom-
hæder før skat”, medens andel af associerede

 

virksomheders skat medregnes i posten
"Selskabsskat”,

I Koncernens og moderselskabets balance
medregnes under posten "Kapitalandele i asso-
vierede virksomheder” den forholdsmæssige
ejerandel af de associerede virksomheders
regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter
moderselskabets regnskabspraksis med fradrag
uller tillæg af andel af urealiserede koncernin-
lerne avancer eller tab.

Associerede virksomheder med negativ regn-
skabsmæssig indre værdi værdiansættes til
DEK 0, og et eventuelt tilgodehavende hos
disse nedskrives med moderselskabets andel af
den negative indre værdi, Såfremt den regn-
skabsmæssige negative indre værdi overstiger
tilgodchavendet, anføres det resterende beløb
under hensættelser.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele
i ussocierede virksomheder henlægges i moder-
skabets årsregnskab via overskudsdisponerin-
jen ul posten "Reserve for nettoopskrivning
er den indre værdis metode” under egen-

   

 

kapitalen.
Langfristede tilgodehavender
Andre tilgodehavender under finansielle an-

lægsaktiver omfatter enkeltstående tilgode-
havender opstået i forbindelse med salg af

vindkraftanlæg. Tilgodehavenderne værdi-
ansættes til kursværdi.

Andre værdipapirer, deposita m.v.

Beholdning af aktier i andre selskaber samt
deposita værdiansættes til anskaffelsessum med
regulering af op- og nedskrivninger.

Varebeholdninger

Varebeholdninger værdiansættes til anskaffel-
ses-/ kostpris efter vejet gennemsnitmetoden.
Ukurante varer, herunder langsomt omsætte-
lige varer, nedskrives til nettorealisationspris,
hvis denne er lavere.

Anskaffelsespris for handelsvarer samt råvarer
og hjælpematerialer omfatter indkøbspris med
tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer
under fremstilling omfatter anskaffelsespris for
medgåede materialer og direkte løn med tillæg
af indirekte produktionsomkostninger.

Salgsordrer under udførelse, som er individua-
liseret til konkrete ordrer, værdiansættes til for-
ventet salgsværdi. Den forventede salgsværdi
opgøres under hensyntagen til færdiggørelses-
grad og forventet dækningsbidrag.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes i balancen til
pålydende værdi med fradrag af hensættelser
til imødegåelse af tab, der opgøres på grundlag
af en individuel vurdering af de enkelte tilgåde-
havender.

Garantihensættelser

Garantihensættelser, der foretages systematisk,
omfatter vurderede garanti- og serviceforplig-
telser på leverede vindkraftanlæg. Ved garanti-
periodens start hensættes pr. vindmølletype
kalkulatoriske beløb, der nedskrives over
garantiperioden. Herudover foretages en
individuel vurdering af de enkelte hensættel-
sesbeløb.

Anden gæld

Anden gæld omfatter skyldig merværdiafgift,
løn- og feriepengeforpligtelser, indeholdte per-
sonskatter for medarbejdere 0.1.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen for Koncernen opstil-
les efter den indirekte metode med udgangs-
punkt i koncernresultatet. Pengestrømsopgø-
relsen viser Koncernens pengestrømme for
året, opdelt på drifts-, investerings- og finan-
sieringsaktivitet, samt hvorledes disse penge-
strømme har påvirket årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres
som koncernresultatet reguleret for ikke kon-
tante driftsposter som af- og nedskrivninger,
reservationer samt ændring i driftskapitalen,
renteindbetalinger og -udbetalinger, betalt
vedrørende ekstraordinære poster og betalt
selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten
omfatter pengestrømme fra køb og salg af
immaterielle, materielle og finansielle anlægs-
aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten
omfatter pengestrømme fra optagelse og til
bagebetaling af langfristet gæld samt udbytte-
betaling til selskabsdeltagere. Likvide behold-
ninger omfatter alene kasse-, bank- og giro-
beholdninger.

Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke direkte
udledes af koncernregnskabetis tal for 1999 og
2000. Dette skyldes, at der for hvert af årene til
brug for udarbejdelse af pengestrømsopgørel-
sen er foretaget en omregning af årets primo-
balance til samme års ultimovalutakurs.
Herved elimineres ændringer i pengestrømme
forårsaget af valutakursdifferencer.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Moderselskabet

1999 2000

DKK 1.000 DKK 1.000
3.676.528 4.536.339
3.301.977 4.037.183
374.551 499.156
31.608 42.695
66.602 94,316
98.210 137.011
276.341 362.145
277.479 390.162
132.585 184.205
12.677 12.697

52.848 82.935 6

369.893 504.129
646.234 866.274
5,419 0
651.653 866.274
219.625 997.575
432.028 568.699

Note

Nettoomsætning

Produktionsomkostninger
Bruttoresultat

Salgs- og distributions-
omkostninger

Administrationsomkostninger
Kapacitetsomkostninger
Resultat før finansielle poster

Resultat af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder
før skat

Resultat af kapitalandele i
associerede virksomheder
før skat

Finansielle indtægter
Finansielle udgifter

Finansielle poster

Resultat efter
finansielle poster

Indgået på tidligere
nedskrevet mellemværende
med Vestas RRB India Ltd.

Resultat før skat
Selskabsskat

Årets resultat

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

2000

DKK 1,000

6.450.598

5.486.701

963.897

114.097

157.548
271.645

692.252

184.205
23.944

53.357

154.792

847.044

19.230

866.274

297.575

568.699

Koncernen

1999

DKK 1.000

4.710.244

4.036.171

674.073

89.250

107.606
196.856

471.217

132.585
15.048

…— 28.291

119.342

596.559

55.094

651.653

219.625

432.028

Side
47

Balance 31. december

Aktiver

Goodwill

Indretning aflejede lokaler

Moderselskabet
1999 —— 2000 Note
DKK 10DE DKK 1410
0 0
— 374 11.626
374 11.626

260.724

176.040

 

265.340

33,936

2,613

401.014

938.691

Side
48

1.047.250

113.499
198.894
123.178

—— 3,522

512.076
… 29.002
1.608.328

2.547.019

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

322.118
288.699

34,802

— 123.163

— 768.782

431.994
41.306

163.721

— 17.954
— 654.975
"1.435.383
18.268
110.732

100.513
299 880
38.106

3.571
— 494.070
—— 3.140

2.487.826

3.923.209

10

11

Immaterielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger
Tekniske anlæg og maskiner
Andre anlæg,

&
driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver
under opførelse

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i ulknytede
virksomheder

Tilgodehavender hos
tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede
virksomheder
Tilgodehavender hos
associerede virksomheder
Andre tilgodehavender
Andre værdipapirer,
deposita m.v.

Finansielle anjægsaktiver
Anlægsaktiver
Varebeholdninger

Tilgodehavender [ra salg
Tilgodehavender
hos tilknyttede virksomheder

Tilgodehavender

hos associerede virksomheder

Tilgodehavende udbytie
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

2000

DKK 1.000

25.083

21.440

46.523

347.837
333.989

49.918

123.163

854.907

164.243

1.447
38.637

20.563
224,890
1.126.329

1.839.314

980.306

136.057
26.910
59,870

10.861
1.214.004
— 211.998
3.265.316

4.391.636

Koncernen

1999

DKK 3,000

26.184

… 35.284

286.596
187.918

42.985

73.770

591.269

0

95.803

5.291
37.686

4.477
143.257
769.760

1.012.898

504,801

134.496
23,260
142.589

7,554

812.700
97,458
1.923.056

2.692.816

Moderselskabet

1999 2000

DKK 1.000 DKK 1.000
104.561 104.781
257.052 287.5776
21.774 190.136
718.564. 1.015.917
1.101.951 1.598.410
34,655 98.000
132.072 146.671
166.727 244.671
246.724 283.816
246.724 283.816
13.217 14.058
17.455 99.103
0. 460.912
376.934 469.610
389.035 446.374
13.165 0
159.075 201.474
62.736 104.781
1.031.617 1.796.312
1.278.341 2.080.128
2.547.019 3.923.209

Balance 31. december
Passiver

Note 2000
DKK 1.000

12 Selskabskapital 104.781

13 Overkurs ved emission 287.576

14 Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode 141.594

15 Overført overskud 1.064.459
Egenkapital 1.598.410
16 Hensættelse til udskudt skat 80.899
17 Garantihensættelser 316.849
Hensættelser 397.748
18 Prioritetsgæld 303.856
Langfristet gæld 303.856
18 Prioritetsgæld 16.627
Forudbetalinger fra kunder 363.628
Bankgæld 482.592
Leverandører af varer og
tjenesteydelser 786.242
Gæld til tilknyttede
virksomheder 0
Selskabsskat 5,724
Anden gæld 332.028
Udbytte for regnskabsåret 104.781
Kortfristet gæld 2.091.622
Gæld 2.395.478
Passiver i alt 4.391.636

19 Medarbejderforhold

20 Honorar til general-
forsamlingsvalgte revisorer

21 Pantsætninger og
sikkerhedsstillelser

292 Kontraktlige forpligtelser
23 Eventualforpligtelser

24 Finansielle instrumenter

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Koncernen

1999

DKK 1.000

104.561
257.052

67.563

— 672.775

1.101.951

30.804

… 267.948
298.752
260.113

260.113

15.087
107.654
6.624

513.153

0
28.354
298.392

62.736
1.032.000
1.292.113

2.692.816

Side
49

Side
50

Pengestrømsopgørelse for Koncernen

Note

2%
0

26

Årets resultat

Reguleringer

Pengestrømme fra drift
før ændring i driftskapital

Ændring i driftskapital

Pengestrømme fra drift før finansielle poster

Renteindbetalinger og lignende

Renteudbetalinger
Pengestrømme fra ordinær drift
Betalt selskabsskat
Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af immaterielle anlægsaktiver
Køb af materielle anlægsaktiver

Køb af dattervirksomhed

Køb af øvrige finansielle anlægsaktiver
Salg af anmaterielle anlægsaktiver
Sale af materielle anlægsaktiver

Salg af fmansielle anJægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Kapitaltiførsel, netto

]
Tilbagebetaling af prioritetsgæld
Tilbagebetaling af bankgæld
Optagelse af prioritetsgæld
Optagelse af bankgæld
Betalt udbytte
Pengestrømme fra finansieringsaktivitei

Ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger 1, januar

Tilgang ved virksomhedskøb

Likvide beholdninger 31. december

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

2000

DKK 1.090

568.699

302,079

870.778

(615.308)

255.470

21.485
(52.056)

224.899

(212.818)

12.081

(14.205)
(441.915)
(9.536)
(16.209)
0

87.626
132

(394.107)

80.055
475.968
489.259

107.233

97.458

211.998

1999

DKK 1.000

432.028

316.395

748.423

(556.156)

192.267

14.111

(26.509)

179.869

(191.550)

(11.681)

4.940

8.947

(299.711)

166.475
5,448
0

189.895

(121.497)

218.185
770

97.458

Moderselskabet
1999 2000
DKK 1.000 DKK 1.000

3.373.946
302.582

3.676.528

1.606
123
7.932
53.021

5.006
888
27.466

96.042

92,678

827
2.537

96.042

289.425
(3.400)
(6.546)

277.479

134.178
(1.593)

132.585

8.543

0
Q
4.134

12.677

3.728.634

807.705

4.536.339

0

376
11.950
63.133

9.583
1.423

42.816

129.281

126.551

891

1.839

129.281

404.819
(6.750)

(7.907)

390.162

184.360

(155)

184.205

2.411

5.040

5,246

12.697

1 Nettoomsætning

Norden
Europa i øvrigt
Amerika

Åsien

Afrika
Oceanien

Faktureret omsætning

Ændring i salgsværdi af
ordrer under udførelse

Afskrivninger

Afskrivninger på anlægs
aktiver med tillæg af udgifts-
førte nyanskaffelser samt
avance/tab ved salg udgør:

Goodwill

Indretning af lejede lokaler
Bygninger

Tekniske anlæg og maskiner

Andre anlæg, driftsmateriel
og inventar

Tab/ (avance) ved salg
Nyanskaffelser i øvrigt

og er udgiftsført således:

Produktionsomkostninger

Salgs- og distributions-
omkostninger

Administrationsomkostninger

Resultat af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder
før skat

Andel af resultat i tilknyttede
virksomheder før skat

Ændring i intern avance
Afskrivning af goodwill

Resultat af kapitalandele i
associerede virksomheder
før skat

Andel af resultat i associerede
virksomheder før skat

Ændring i intern avance

Finansielle indtægter
Renteindtægter fra
tilknyttede virksomheder

Indtægter fra anlægstilgode-
havender

Valutakursreguleringer
Øvrige finansielle indtægter

Noter til årsregnskabet

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet Koncernen
2000 1999 | 1999 2000 2000 1999
DKK 1.000 DKK 1.000 |  DKK1.000 — DKK 1.000 DKK 1.000 "DKK 1.000
!
| 6 Finansielle udgifter
|
I
840.262 882.841 | Renteudgifter til tilknyttede
3.414.760 2.619.179 26.955 34.604 virksomheder 0 0
652.798 848.144 | 2.568 0 Valutakursreguleringer 0 557
230.552 18.381 | 23,325 48.331 Øvrige finansielle udgifter 53.357 27.734
io. møg TD. SEE
166.418 62.307 |
37.097 71728 52,848 82.935 53.357 28.291
5.361.887 4.508.580 Selskabsskat
1.088.711 201.664 201.850 241.265. Aktuel skat af årets resultat 241.216 203.948
OT 0 2.457 Regulering tidligere år 2.457 0
6.450.598 4.710.244 Reduktion udskudt skat som
følge af nedsættelse af
0 (6.594) selskabsskatten (6,594) 0
17.775 60.447 Ændring af udskudt skat 60.496 15.677
219.625 297.575 Årets skat i alt 297.575 219.625
Der fordeler sig således:
7.907 8,152
1.815 1.025 | . 219.625 297.575 Skat af ordinært resultat 297.575 219.625
2 +
13,188 8.722 919625 297.575 Årets skat i alt 297.575 219.625
78.040 56.238
126.964 121.157 Betalte skatter i året udgør 212.818 191.550
16,349 9.931
2,145 888
49.112 31.638
8 Immaterielle anlægsaktiver
—168.551 116.594
Regnskabsårets investeringer i og afskrivninger på immaterielle
anlægsaktiver specificeres således:
156.054 107.994 Indretning
af lejede
3,541 2.290 -Goodwil — | lokaler
8.956 6.310 : DKK 1.000 DKK 1.000
168.551 116.594 | | Moderselskabet
| Anskaffelsespris 1. januar 8.031 701
Årets tilgang 0 11.628
Anskaffelsespris 31. december 8.031 12.329
0 0 Afskrivninger 1. januar 8.031 327
0 0 Årets afskrivninger 0 376
0 0
Afskrivninger 31. december 8.031 703
0 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 0 11,626
Koncernen
Anskaffelsespris 1. januar 40.761 10.612
184.360 134.178 Tilgang ved virksomhedskøb 6.806 0
184.205 132,585 Anskaffelsespris 31. december 47.567 24.817
Afskrivninger 1. januar 14.577 1.562
Årets afskrivninger 7.907 1.815
0 0 Afskrivninger 31. december 22.484 3.377
4.938 5,004 Regnskabsmæssig værdi 31. december 25.083 21.440
5,872 0
13.134 10.044
23.944 15.048

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
51

Side
52

Noter til årsregnskabet

9. Materielle anlægsaktiver

Regnskabsårets investeringer i og afskrivninger på materielle anlægsaktiver specificeres således:

Moderselskabet

Anskalfelsespris I, januar

 

Overlørsler
Anskaftelsespris 51. december
Opskrivning i 1989

Afskrivninger 1. januar

 

Årets afskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang
Overførsler

Alskrivninger 31, december
Regnskabsmæssig værdi 31. december

Koncernen

Anskaffelsespris f. januar
Kursregulering

Tilgang ved virksomhedskøb

 

Årets afgang

Overførsler
Anskaftelsespris 21, december
Opskriming + 1989

Afskrivninger 1. januar

Kursregulering

Tilgang ved virksomhedskøb

Årets afskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang

Overtørsler
Afskrivninger 31, december

Regnskabsmæssig værdi 31, decemher

Seneste ejendomsvurdering danske ejendomme

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekniske Andre anlæg, Matcrielle

(runde og anlæg og driftsmateriel anlægsaktiver
j maskiner og inventar — under opførelse

DKK 1.009 DKK 1.0G0 DKK 1,060

322.497 49,855 73.770

125.455 17.203 123,163

(2.124) (943) 0

30.635 710 (73.770)

21501925 196.163 66.825 123.168
10,20] 0 0 0
146.457 23.086 0

11.950 63.133 9.583 0
DØDB4S) (1.787) (685) 0

0 (39) 3Yy 0

så løn 207.764 32.023 0
322.118 288.699 34.802 123.163
11,043 344.475 78.395 73.770

Så 24 340 0

0 33.433 då 0

041.325 153.002 25.425 123,169
(5.590) (5.819) 0

En 50.635 710 (73.770)
DET, 132 573.979 99,055 123.163
… 0 0 (
548 156.557 35.410 0

(5 6 74 0

D 12,580 6 0

78.040 16.349 0

(5.154) (2.735) 0

U (39) 39 0

211.990 19,137 0

347,837 333.989 49,918 123.163

 

Forskel på ejendumsværdi og bogført værdi på nyerhvervede ejendomme samt

ny- og ombygninger, der ikke er omvurderet, udgør

Regnskabsmæssig værdi af udenlandske ejendomme udgør

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

2000
DKK 1.000

146.093

102.085

25.719

10 Finansielle anlægsaktiver

Noter til årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kapitalandele Tilgodehavender Kapitalandele i Tilgodehavender Andre
i tilknyttede hos tilknyttede associerede — hos associerede værdipapirer,
virksomheder virksomheder virksomheder virksomheder deposita m.v.
DKK 1.000 DKK, 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1.000
Moøoderselskabet
Anskaffelsespris 1. januar 322.310 33.936 16,537 3.868 3.025
Overførsler 5.591 3,868 (5.591) (3.868) 0
Årets tilgang 66.732 3,854 0 0 15.400
Årets afgang 0 (338) 0 0 (59)
Anskaffelsespris 31. december 394.633 41.320 10.946 0 18,366
Værdireguleringer 1. januar (56.970) 0 78.744 (24) (412)
Overførsler (4.972) (24) 4.972 24 0
Kursreguleringer 1.399 10 388 0 0
Tilbageførte nedskrivninger 0 Q Q 0 0
Årets resultatandele før skat 404.819 0 184.360 0 0
Skat af resultatandele (105.562) 0 (56.383) 0 0
Udbytte (195.970) 0 (59,202) 0 0
Afskrivning af goodwill (7.907) 0 0 Q 0
Ændring af intern avance (6.750) 0 (155) 0 Q
Ændring af udskudt skat på
intern avance 9.274 0 51 0 0
Værdireguleringer 31. december 37.361 (14) 152.775 0 (412)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 431.994 41.306 163.721 6 177.954
Resterende positivt forskelsbeløb, der
indgår i ovenstående regnskabsmæssige
værdi udgør pr. 31. december 25.083 0 0 0 0

 

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder specificeres således:

Navn

Hjemsted

 

Selskabskapital

Stemme- og ejerandel

 

 

 

 

 

Vestas - Danish Wind Technology A/S Lem, Danmark iDKK 30.000 100%
Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S Lem, Danmark tDKK 5.000 100%
Vestas - International Wind Technology A/S Lem, Danmark tDKK 5.000 100%
Cotas Computer Technology A/S Århus, Danmark DKK 1.200 100%
Wind Power Invest A/S Lem, Danmark iDKK 25.000 100%
Vestas Deutschland GmbH Husum, Tyskland tDEM 20.000 100%
Vestas - American Wind Technology, Inc. Palm Springs, USA tUSD 3.700 100%
Vestasvind Svenska AB Falkenberg, Sverige (SEK 1.000 100%
Vestas - Nederland Windtechnologie B.V. Rheden, Holland iNLG 1.000 100%
IWT - Italian Wind Technology, $.1.l. Taranto, Italien mITL 3.000 100%
Kapitalandele i associerede virksomheder specificeres således:

Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas RRB India Ltd. Chennai, Indien tINR 56.200 49%
Gamesa E6lica S.A. Pamploria, Spanien tESP 320.000 40%

Hovedtal (100%) for associerede virksomheders regnskaber for 2000 omregnet efter Vestas” regnskabsprincipper før eliminering

af interne avancer:

 

 

Gennem-
Netto- Resultat snitligt antal
omsætning før skat Balancesum Egenkapital medarbejdere
DKK 1.000 DKK 1.000 DKK 1,000 DKK 1.000
Gamesa E&lica S.A. 3.591.637 460.898 2.266.465 . 409.058 918
Vestas RRB India Ltd. 82.237 0 152.693 7.369 146

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
53

Side
54

Noter til årsregnskabet

Moderselskabet

1999
DKK 1.000

670.711
(10.930)
659.781
159.468
63.895
164.176

1.047.250

— 96.275

103.854

707

104.561

2000
DRK 1,000

1.478.416

1,478.416

252.605

21.559

238.036

1.990.616

188.433

104,561

220

104.781

1

10 Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Da

 

   

 

  

afandele

Tilgodehavender

hos associerede Andre tiligøde-

Åndre

værdipapirer,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

virksomheder havender deposita m.v
DKK 1.006 DKK 1.000 DKK. 1,000
Koncernen

Anskalfelsespris 1. januar BR 13.709 41.274 4.889
Kursregulering 1 Q 0 9
'Filgang ved virksomhedskøb o 0 0 0
Årets tilgang (] 0 0 16.209
Årets afgang o 0 0 (132)
Overgået til tilknyttede virksomheder NNE (3.868) 0 0
Anskaffelsespris 31. december 29,649 9.841 41.274 20.975
Værdireguleringer I. januar 57.563 (8.418) (3.588) (412)
tlering 388 0 951 n
Overgået til tilknyttede virksomheder 2å 0 0
Tilbageførte nedskrivninger 9 0 0 0
Åreis resultatandele før skat 0 0 0
Skat af resultatandele 0 0 0
Udbytteand 0 0 0
Ændring af intern avance Q 0 0
Ændring af udskudt skat på intern. avance PE 9 o 0
Værdireguleringer 31. december LL, D94 (8.394) (2.637) (412)
Regnskabsmæssig værdi 31. december [64.245 1.447 38.637 20.563

Kapitalandele i associerede virksomheder specificeres sålerles:
Navn Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas KRB India Lid. UNR 56.200 49.0%
Garnesn Edlica SLÅ, tESP 320,000 40.0%
BWETA Åssoc. tUSD 5,000 22.5%
Danamer U Inc. tUSD 2,650 22,6%

Varebeholdninger
Salgsværdi af ordrer under
udførelse

Aconio faktureret på ordrer
under udførelse

Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremsulling

Fremstillede færdigvarer

Indregnet aconto avance på
ordrer under udførelse

Selskabskapital

 

Saldo I.
(104,54

nuar

70 stk.)
Kapitalforhøjelser
(220.207 stk.)

 

Saldo 31. december
(104.780,861 stk. å DKK 1)

Koncernen

2000
DKK 1.000

1.894.171

(705.316)

1.188.855

358.441
50,597

241.421

1.839.314

253.799

104.561

220

104.781

1999
DKK 1.000

805,461
(239.925)

565.536

200.480
77.459
169.443

1.012.898

129.661

104.561

 

 

 

 

57,052

257.052

31.048

287.576

 

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

2000
DKK 1.000

12 Selskabskapital (forsat)

Vestas Wind Systems A/S har
indført et warrantprogram, der
giver rel til at tegne i alt 246.667
aktier til kurs 465 mod kontant
betaling ved udnyttelse i hen-
holdsvis 2003 og 2004. Der er
afsat 24.087 warrants til bestyrel-
sen, 77,419 til direktionen og
145.161 til øvrige ledende med-
arbejdere. Udnyttelsen af
warrants er betinget af, at
warrantindehaveren fortsat er i
uopsagt stilling eller bestyrelses-
medlem på udnyttelsestids-
punktet. Der henvises til
nærmere omtale heraf i årsberet-
ningens afsnit Aktionær og
børsførhold.

13 Overkurs ved emission

257.052
31.048

Saldo 1. januar
Kapitalforhøjelser
Omkostninger ved

kapitalforhøjelser (524)

Saldo 31. december 287.576

Koncernen

1992
DKK 1.200

230.034
27.080

(62)

257,052

Moderselskabet
1999 2000
DKK 1.000 DKK 1.000

 

0 21.774
21.774 168.362
21.774 190.136

366.875 718.564
4.171 1.797
410.254 400.337

(62.736) (104.781)

718.564 1.015.917

16.880 34.655
0 0

0 0
17.775 63.345
34.655 98.000
83.030 132.072
0 0
86.110 73.850
(37.068) (39.251)
132.072 146.671
13,217 14.058
52.771 59.448
193.953 224.368
259.941 297.874
553.235 784.533
6.123 7,035
1.119 1.448
19.190 30.823
579.667 823.839
1.838 2.555

14 Reserve for netto-
opskrivning efter den
indre værdis metode

Saldo 1. januar
Henlagt af årets overskud

Saldo 31. december
15 Overført overskud

Saldo 1. januar

Kursregulering af kapital-
andele i tilknyttede og
associerede virksomheder

Henlagt af årets overskud
Udbytte til aktionærer

Saldo 31. december
16 Hensættelse til udskudt skat

Saldo 1. januar
Kursregulering

Tilgang ved virksomhedskøb
Årets hensættelse

Saldo 31. december

Indregnet skatteaktiv i
tilknyttede virksomheder

17 Garantihensættelser

Saldo 1. januar
Kursregulering
Tilgang ved virksomhedskøb

Afsatte service- og garanti-
forpligtelser i regnskabsåret

Anvendt i regnskabsåret
Saldo $1. december
18 Prioritetsgæld

Prioritetsgælden forfalder
således:

Årl
År2-5
Efter år 5

19 Medarbejderforhold

Personaleudgifter udgør
følgende beløb:

Lønninger og gager
Vederlag til direktion

i moderselskabet
Vederlag til bestyrelse
Andre udgifter til social
sikring

Gennemsnitligt antal
beskæftigede medarbejdere

Noter til årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

(131.887) (70.169)

316.849 267.948
16.627 15.087
79.273 62.117

224.583 197.996

320.483 275.200

931.143 667.436

7.035 6.123
1.448 1.119
37.055 30.010
976.681 704.688
3.282 2.261

 

Koncernen
2000 1999 20 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
DKK 1.000 "DKK 1.000
2000 1999
DKK 1.000 DKK 1.000
Revision:
67.563 — 42.290 PricewaterhouseCoopers re 1 sa
74.031 — 25.273 Ernst & Young 50 44
141.594 67.563 1715 , 1527
Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers 929 1.194
672.775. 324.585 Ernst & Young 67 0
996 1.194
1.797 4.171
494.668 406.755 I alt 27] | 27221
(104.781) , (62.736) 21 P' ninger og sikkerhedsstillelser
1.064.459 672.775 Moderselskabet
Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve
30.804 15.441 og skadesløsbreve for nominelt tDKK 302,200 i grunde og bygninger,
735 870 tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inven-
(735) (870) tar. Den regnskabsmæssige værdi af disse pantsatte aktiver udgør 1DKK
(6.918) 556 447.283 pr. 31. december 2000. Den samlede prioritetsgæld udgør tDKK
57.748 15.677 297.874 pr. 31. december 2000. Herudover er der givet pant for nomi-
nelt tDKK 34.500 i enkelte af selskabets øvrige materielle anlægsaktiver,
80.899 30.804 hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2000 udgør tDKK 20.408.
24.082 8.452 Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i
— mmm alt (DKK 521.000, der giver pant i ovenstående ejendomme. Disse ejer-
pantebreve og skadesløsbreve er alle i selskabets besiddelse.
267.948 137.352 Koncernen
1.222 2.176 Til sikkerhed for Koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebre-
9.238 ve og skadesløsbreve for nominelt tDKK 322.880 i grunde og bygninger,
tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inven-
170.328 198.589 tar. Den regnskabsmæssige værdi af disse pantsatte aktiver udgør tDKK

473.002 pr. 31. december 2000. Den samlede prioritetsgæld udgør tDKK
320.483 pr. 31. december 2000. Herudover er der givet pant for nomi-
nelt tDKK 34.500 i enkelte af Koncernens øvrige materielle anlægsakti-
ver, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2000 udgør tDKK
20.408.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i
alt DKK 526.000, der giver pant i ovenstående ejendomme. Disse ejer-
pantebreve og skadesløsbreve er alle i Koncernens besiddelse.

Til sikkerhed for kreditfaciliteter m.v. har Koncernen afgivet transport i
likvide beholdninger og omsætningsaktiver i øvrigt for tDKK 289.088.
Udnyttede kreditfaciliteter andrager tDKK 161.392.

Til sikkerhed for lånefinansiering i vindkraftprojekter har Koncernen
deponeret kapitalandele m.v, for tDKK 14.124.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
55

Side
56

Noter til årsregnskabet

22 Kontraktlige forpligtelser
Moderselskabet
Selskabet har påtaget sig leje- og leasingforpligtelser, der på balancetids-
punktet udgør 1DKK 4.042 pr. måned. Kestforpligtelsen andrager tDKK

485.818.

Leasede aktivers regnskabsmæssige værdi og regnskabsmæssige afskrivnin-
ger herpå beregnet efter Koncernens regnskabsprincipper.

Andre anlæg,

 

 

 

 

 

Grunde og Tekniske anlæg driftsmaterie]
bygninger og maskiner og inventar
DKK 110 DKK 1.000 DKK 1,090
Anskalfelsespris I. januar 0 0 55.767
Årets tilgang 305.000 16.971 30.785
Årets afgang 0 0 (4.907)
Anskaffelsespris
31, december 205.000 16.971 81.645
Afskrivninger 1. januar 0 0 15.302
Årets afskrivninger 3.095 721 14.081
Tilbageførte afskrivninger
på årets afgang 0 0 (2.576)
Afskrivninger 31. december 3,625 721 26.807
Regnskabsmæssig værdi
31. december 301.375 16.250 54,838

 

Selskabet har indgået kontrakter om levering af tekniske anlæg i 2001 til
en værdi af ca. m DKK 50.

Koncernen

Koncernen har påtaget sig leje- og leasingforpligtelser, der på balancetids-
påtaget sig feje Og storpig I

punktet udgør tDKK 4.511 pr. måned. Restforpligtelsen andrager tDKK

191.036.

Leasede aktivers regnskabsmæssige værdi og regnskabsmæssige afskrivnin-
2 sy > » Liz
ger herpå beregnet efter Koncernens regnskabsprincipper.

Andre anlæg,
> anlæg driftsmateriel

 

Grunde øg  Teknis

 

 

 

 

 

 

bvøninger og maskiner og inventar
DKK 1.008 DKK 1.000 DKK 1,690

Anskaffelsespris I. januar D 0
Årets tilgang 305.000 16.971
Årets afgang 0 0 (7.944)
Anskaffelsespris
31. december 305.000 16.971 93,196
Afskrivninger L. januar 0 0 17.089
Årets afskrivninger 3.625 721 16.017
Tilbageførte afskrivninger
på årets afgang 0 0 (3.955)
Afskrivninger 31. december 3.025 721 29.151
Regnskabsmæssig værdi
31. decemher 301.375 16.250 63.975

 

Koncernen har indgåci kontrakter om levering af tekniske anlæg i 2001 til
en værdi af ca. mDKK 100.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

23 Eveniualforpligtelser
Moderseiskabet

Alkivne arbejds- og betalingsgarantier m.v. udgør IDKK 135.382,

 

Se nm har afgivet kaution for tilknyttede virksomheders bankgæld
max. (1HKK, 150,390 samt afgivet kaution for lånefinansiering øg sikker-
hedsstillelser i vindkraftprojekter for (DKK 6.000.

Diskonerede remburser udgør tDKK 19.026.

Koncernen

  

Afgivne arbejds- og betalingsgarantier m.v. udgør tDKK 790.598.

 

Koncernen har algivet kaution for lånefinansiering og sikkerheds-

stillelser i vindkrafiprojekter for tDKK 6.000.

 

Diskonitrede remburser udgør tDKK 19,026.

NS
E

Finansielle instrumenter

 
 

Moderselskabet og Køncernen

Valutaier:

 

usforretninger, netto salg/køb ()

Kozwake Værdi ul Ikke real.

 

beløb valuta — gevinst/ | Udskudt
opgjort ul kurser pr. tab () pr. — resultat- Forfalds-
aftalekurser 31.192,00 31.12.00 føring perioder

 

 

DKK 1000 DKK 1.600 DKK 1.000 DKK 1.000

1.068.113 1.050.287 17.826 17.826. jan. - dec, 200)

 

(45.795) — (45.762) (33) (33) jan. 2001
115.809) (15.815) 6 6 Jan. 2001
17.574 18.796 (1,422) (1.422) jan. - febr. 2001
29,093 20.317 1.706 1.706. jan. - dec, 2001

    

 

792) — (58.916) 3.124 5.124. jan, - jun. 200]
299.815 297.420 2.395 2.395 jan. 2001

 

 

1.221.929 1.196.327 25.602 25.692

 

Øvrige finansielle instrumenter
Swan, HOSD 1,730 (DKK 14,000), 9 år

ude finansielle instrumenter er indgået til reduktion af moder-

  

s og Koncernens valutakursrisiko på indgåede ordrer, tilgode.
Ild samt til reduktion af Koncernens renterisiko

 

2000 1990
DKK 1,000 DKK 1,000

 

 

skrivninger på immaterielle og

anlægsaktiver inklusive avance

og tab ver salg af anlægsaktiver 119,439
Andel al associeret virksomheds resultat før skat (184,205) (132.585)
nanter, nettø 38.441 128.490

  
   

 
 

 

sursreguleringer 1.416 2.737
Frmansielle indtægter (23,944) (15.0£8)
inansjulle udgifter 53.357 28.291
st af årets resultat 297.575 219.625

 

302.079 316.395

i criftskapital

  
   
 

i varebeholdninger (794.788) (472.016)
i tilgodehavender (319.961) (246.044)
andører af varer og tjenesteydelser,

inger fra kunder og anden gæld 499.441 161.904

(615.308) (556.156)

Bruttomargin

Overskudsgrad (EBIT)

Afkastningsgrad 1

Afkastningsgrad 2

Soliditetsgrad

Forrentning af egenkapital

Resultat pr. aktie

Vækst i resultat pr. aktie

Indre værdi pr. aktie

Kurs/indre værdi

P/E - værdi

Pengestrømme fra drift pr. aktie

Gearing

Udbytte pr. aktie

Payout ratio

Forklaring af nøgletal

Bruttoresultat

———————————  x 100
Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster x 100

 

Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster
Gennemsnitlige operative aktiver ”

x 100

 

Resultat før finansielle poster + finansielle indtægter
Gennemsnitlig arbejdende kapital ”

 

Egenkapital ultimo

Samlede aktiver x 100

Ordinært resultat efter skat

mm x 100
Gennemsnitlig egenkapital
Ordinært resultat efter skat
Gennemsnitligt antal aktier
Ændring i resultat pr. aktie x 100

Resultat pr. aktie primo

Egenkapital ultimo
Antal aktier ultimo

Børskurs ultimo
Indre værdi ultimo

Børskurs ultimo
Resultat pr. aktie

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Gennemsnitligt antal aktier

 

Rentebærende passiver ultimo
Egenkapital ultimo

x 100

 

Udbytteprocent x Aktiens pålydende værdi
100

 

Samlet udbyttebetaling
RT ETT TS
Årets resultat

x 100

% Operative aktiver omfatter aktiver i alt fratrukket likvider samt finansielle anlægsaktiver.
x% Arbejdende kapital omfatter passiver i alt fratrukket ikke rentebærende passiver.

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

x 100

Side
57

 

Selskabsop

CVR-nr.

Selskabet

Bestyrelse

Direktion

Advokat

Side
58

Revision

Bank

lysninger

10403782

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing

Bent Erik Carlsen, formand

Ib Jacobsen

Årne Pedersen

Jørgen Huno Rasmussen

Torsten Erik Rasmussen

Kim H. Thomsen (medardejdervalgt)

Svend Åge D. Andersen (medarbejdervalgt)
Lindy Kongsdab! Petersen (inedarbejdervalgt)

Johannes Poulsen
Svend Sigaard
Mogens Filtenborg

PEDERSEN & JANTZEN,
Osborne Westphalen Alliance
Nyropsgade 45

DK-1602 København V

Kromann Reumert
Rådhuspladsen 14
DK-1550 København V

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
H.C. Andersens Boulevard 192
DK-1553 København V

Pricewaterhouse Coopers
Rønnebærvej 1
DK-7400 Herning

Ernst & Young

Statsautoriseret Kevisionsaktieselskab
Tagensvej 86

DK-2200 København N

Unibank A/S
Strarnidgade 3
DK-0900 København C

Dresdner Bank ÅG
Rådhuspladsen 16
DK-1550 København V

Koncernregnskab og årsregnskab. 2000

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

100%

Koncernoversigt

Vestas Wind | stems A/S
Nom. DKK 104,780.861

Datterselskaber

Vestas - Danish Wind
Technology A/S
Nom. DKK 30.000.000

Vestas - Scandinavian
Wind Technology A/S
Nom. DKK 5.000.000 al

  
 
    

 

Vestas - American

Wind Technology, Inc.
Nom. USD 3.700.000

Vestas Deutschland GmbH
Nom. DEM 20.000.000

Vestasvind Svenska AB
Nom. SEK 1.000.000

 

Vestas - Nederland
Windtechnologie B.V.
Nom, NLG 1.000.000

IWT - Italian Wind
Technology, S.r.l.
Nom. ITL 3.000.000.000

Wind Power Invest A/S
Nom, DKK 25,.000.000

Cotas Computer
Technology A/S
Nom. DKK 1.200.000

 

Associerede selskaber

Vestas RRB India Ltd.
Nom. INR 56.200.000 49%

Gamesa Eolica S.A.
Nom. ESP 320.000.000 40%

 

 

    

Koncernregnskab og årsregnskab 2000

Side
59

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

APGSESTSOS

ge
SBB DER GE
BEDRE

 

Side
62

Miljøredegørelse

Nærværende del af Årsrapport 2000 udgør
Vestas” Miljøredegørelse for anlægsområderne i
Danmark. Redegørelsen er udarbejdet i hen-
hold til krav opstillet i EMAS-forordningen.
Vestas” anlægsområder i Danmark blev august
2000 certificeret efter den internationale miljø-
standard ISO 14001 af Germanischer Lloyd
Certification GmbH (note 1). Certifikatet blev
overrakt den 22, august 2000.

Miljøredegørelsens formål

Vestas er af den opfattelse, at det er naturligt
at tage hensyn til miljøet og at kunne doku-
mentere indsatsen på området.

Den årlige Miljøredegørelse skal derfor doku-

mod miljøforhold.

Vestas har valgt at lade alle de danske anlægs-
områder indgå i Miljøredegørelsen, selvom kun
fire af anlæggene ifølge lovgivningen skal
aflægge et grønt regnskab.

Næste Miljøredegørelse udkommer marts 2002.

Hensigtserklæring

Hvor Årsrapporten gælder hele Vestas kon-
cernen i både Danmark og udlandet, gælder
Miljøredegørelsen som nævnt kun for Vestas
Wind Systems A/S i Danmark. Vestas ønsker på
sigt at opnå en EMAS-registrering, hvilket er
baggrunden for, at nærværende Miljørede-
gørelse er udarbejdet i henhold til kravene i
EMAS. På den måde kan Miljøredegørelsen
opfattes som en hensigtserklæring fra Vestas,
Selvom datterselskaber og øvrige koncerndele
ikke er certificeret i henhold til ISO 14001
standarden, så er Vestas også i disse dele af
Koncernen opmærksom på påvirkningerne af
det vdre miljø samt medarbejdernes sikkerhed

Nolte 1; IS0) 14001 certificeringen gælder for følgende Vestas anlæg

  

i Lem, Montagefabrikken i Viborg, Montagefabrikken i R
Vingefabrikken i Nakskov samt Service og Formbyg i Videhæh.

  
  
 

øbing.

og trivsel. For Vestas er det naturligt, at også
clatterselskaberne løbende bliver certificeret i
henhold til ISO 14001.

Medarbejderinvolvering

Medarbejderinvolvering er nødvendig for en
succesfuld implementering og praktisering af
miljøledelsen. Derfor har Vestas gennemført
cen omfattende uddannelse og sørger for hele
liden at involvere relevante medarbejdere

på alle niveauer. Den enkelte medarbejders
engagement er med til at skabe og garantere
det overordnede resultat. På de følgende sider
bliver Vestas” medarbejderinvolvering beskrevet
mere detaljeret,

r: Tårnfabrikken i Varde, Maskin- og Styringsfabrikken
ubrikken i Lem (inkl. afdelingen i Spjald),

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik er kort
fattet og overskuelig, hvilket er væsentligt, hvis
alle medarbejdere skal kunne forholde sig til
den i hverdagen. Miljø- og arbejdsmiljøpolitik-
ken er sideordnet alle andre politikker hos
Vestas, og den vurderes med jævne mellemrum
for at sikre, at den er tidssvarende og i overens-
stemmelse med øvrige strategier hos Vestas.

Det er Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik:

+ løbende at opnå forbedringer inden for
miljø og arbejdsmiljø

+ at udvise den fornødne omhu ved udvikling,
fremstilling og service i relation til miljø
og arbejdsmiljø

e at inddrage hensyn til medarbejdere og
omgivelser ved planlægning og udførelse
af Vestas” aktiviteter

+ at kommunikere åbent og ærligt med
medarbejdere og interessenter

. at optimere udnyttelsen af stoffer, materialer,
energi og øvrige ressourcer

+ at måle og dokumentere Vestas” påvirkninger
på medarbejdere og omgivelser

e at sikre, at Vestas” aktiviteter som minimum
er i overensstemmelse med den nationale
miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Vestas udfører miljø- og arbejdsmiljøpolitikken ved:

+ at opstille miljø- og arbejdsmiljømål

. at udarbejde og gennemføre miljø-
og arbejdsmiljøhandlingsplaner

+ at vedligeholde et certificerbart miljø-
og arbejdsmiljøledelsessystem

+ at formidle viden om miljø og arbejdsmiljø
til medarbejdere og interessenter gennem
uddannelse og information

" at inddrage hensyn til miljø og arbejdsmiljø i
produkt- og produktionsudvikling

e at systematisere dataopsamling og
rapportering

. at overvåge og informere løbende om
miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

 

 

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
64

Miljøledelsessystemets opbygning

Strategisk
NIVEAU

Taktisk
Niveau

Operationelt
NIVEAU

Miljøledelsessystemet hos Vestas er opbygget.
således, at det både omfatter ydre miljø og
arbejdsmiljø. Vestas prioriterer arbejdsmiljø
og ydre miljø lige højt, men arbejdsmiljø
indgår ikke som en del af den internationale
ISO 14001 miljøstandard, som Vestas blev
certificeret efter den 22. august 2000 af
Germanischer Lloyd Certification GmbH.

ISO 14001 certificeringen gælder for følgende
Vestas anlægsområder:
e& Tårnfabrikken i Varde
2 Maskin- og Styringsfabrikken i Lem
e Montagefabrikken i Viborg
2 Montagefabrikken i Ringkøbing
e Vingefabrikken i Lem
(inkl. afdelingen i Spjald)
2 Vingefabrikken i Nakskov
8 Service og Formbyg i Videbæk

Ydre miljø

Ledergruppe

Fabrikschefer/
servicechef

Værkførere

Medarbejdere

Organisation

Vestas er overordnet organiseret via en linie-

organisation og en sikkerhedsorganisation,
og miljøledelsessystemet er organiseret efter
samme princip, Linieorganisationen løser
>gaver vedrørende ydre miljø og sikkerheds-
organisationen løser opgaver vedrørende
arbejdsmiljø.

såiljøledelsessystemet er struktureret således,
mm uddannelse af medarbejdere og imple-
mentering af handlingsplaner varetages af
værkførere og fabrikschefer for de enkelte
anlægsområder. Afdelingen for Kvalitet og
Miljø fungerer som informationsbærer og
opgaveløser og yder support på alle niveauer
inden for både ydre miljø og arbejdsmiljø.

ci

  

Arbejdsmiljø

Hovedsikkerhedsudvalg

Sikkerhedsudvalg

Sikkerhedsgrupper

Medarbejdere

I Vestas” miljøledelsessystem foregår der en kontinuerlig udveksling af iaformation mellem det Strategiske, taktiske og

operationelle niveau, der alle er involveret i miljøledelsen,

Miljøledelsessystemet honorerer de krav, der stilles i ISO 14001 standarden, Danmarks Tovgivning på området samt Vestas”

egne krav.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

6. Ekstern
kommunikation

Kommunikation vedrørende
miljø, som henvender sig til
myndigheder, kunder og
øvrige interessenter.

4. Mål/opfølgning

Miljøledelsessystemet

er integreret i den eksiste-
rende økonomistyring hos
Vestas og indgår derfor

på lige fod med alle andre
investeringer og kapa-
citetsomkostninger. På
baggrund af miljømålene
gives der budgetinput,
hvorefter ledelsen løbende
gennemfører budget-
opfølgning. På den måde
indtager miljøledelse

hos Vestas en position,

der er sideordnet med og
organiseret som alle andre
aktiviteter hos Vestas.

Miljøledelsessystemets elementer

1. Kortlægning

Miljøkortlægningen er en
tilbundsgående undersøgelse
af Vestas” miljøforhold,
miljøpåvirkninger og indsats
på miljøområdet. Formålet
med miljøkortlægningen er
ud fra en totalliste at skabe
et overblik over Vestas”
miljøforhold. Miljøkortlæg-
ningen gennemføres som et
minimum hvert andet år for
alle anlægsområder, Derud-
over udføres kortlægningen i
forbindelse med større
ændringer og ved etablering
af nye anlægsområder.

5. Rapportering

Internt i Vestas dokumen-
terer en løbende datarap-
portering, hvorvidt målene
nås. Interne audits kontrol-
lerer handlingsplaner og
datoer — og følger op ved
mangler. Eksterne audits
udføres årligt af det certi-
ficerende organ.

3. Handlinger

Den overordnede miljø-
og arbejdsmiljøpolitik
samt de konkrete hand-
lingsplaner er tilgængelig
for alle medarbejdere på
Vestas” intranet. Hand-
lingsplanerne gør det
klart, hvilken konkret akti-
vitet der skal iværksættes
for at nå de opstillede mål.
Der findes handlings-
planer på tre niveauer:
På værkførerniveau, på
fabrikschefniveau og på
koncernledelsesniveau.

Figuren viser hovedelementerne i
miljøledelsessystemet hos Vestas Wind
Systems A/S i Danmark.

2. Prioritering

Vestas bedømmer ud fra
lovpligtige krav og miljø-
og forretningsmæssige
hensyn, at energi, affald,
arbejdsulykker og miljø-
forbedringer af produktet
er væsentlige miljøforhold.
Prioriteringen foretages .
af nøglemedarbejdere og Side
beslutningstagere på 65
operationelt, taktisk og

strategisk niveau. På den

måde sikres det, at

input fra alle niveauer og

afdelinger i Koncernen

kommer i betragtning.

Resultatet af miljøkortlæg-

ningen anvendes således

som et arbejdsredskab i

forbindelse med priorite-

ringen.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
66

Status og fremtid

Nedenstående figurer illu-
slrerer totaler for energi,
affald og arbejdsulykker
for Vestas Wind Systems
A/S i Danmark.
Supplerende information

Jindes i noterne side 78 - 82.

O Energiforbrug total
54.863 MWh

 

2 Rumopvarmning
25,941 MWh

: Prores 28,922 MWh

O Affald total 10.631 tons
finkl. metalskrot)

 

& Brændbart 2.938 tons

iz Devoni 589 tons

ø Genbrug 6,616 tons
Farligt affald 488 tons

O Fordelingen. af arbejds-
ulykker i forhold tåL Jra-
vørsvarighed, Total 174.

FED

& 1. 3 dage - 75 ulykker

BD 4.14 dage - 73 ulykker
£ » J4 dage - 15 ulykker
> 5 uger - I] ulykker

Varigt fravær - 0 ulykker

o Ded-0 ulykker

 

Ingen af Vestas” anlægsområder har uafklarede
forhold med Arbejdstilsynet eller øvrige tilsyns-
myndigheder, Der er endvidere for hvert an-
lægsområde udarbejdet en beredskabsplan for
at sikre en effektiv indsats i tilfælde af uheld.
Alle beredskabsplaner er udarbejdet med med-
arbejderinddragelse for at gøre processerne så
gennemskuelige og effektive som muligt.
Vestas har valgt at have særligt fokus på energi,
affald, arbejdsulvkker og miljøforbedringer af
produktet.

Medarbejderinvolvering

Vestas vurderer, at den største miljømæssige
udfordring for 2001 består i at uddanne det
store antal nye medarbejdere og præge deres
holdning til miljø.

Alle medarbejdere kommer på et kursus i
kildesortering af affald og modtager derudover
generel information om miljøforholdene hos
Vestas. På affaldsområdet uddannes desuden
såkaldte superbrugere for at sikre det operati-
onelle niveau den fornødne ekspertise til
håndtering af farligt affald. Superbrugerne gør
samtidig, at man kan gennemføre en effektiv
sidemandsoplæring.
Medarbejderrepræsentanter involveres også ved
udarbejdelse af de konkrete handlingsplaner.

Livscyklusvurdering

Vestas ønsker i fremtiden at udarbejde en livs-
cyklusvurdering for sine produkter og anser
dette tiltag for at hænge nøje sammen med de
øvrige indsatser på miljøområdet. For at kunne
dokumentere, hvordan produktet påvirker mil-

Jøet, må man følge det fra vugge til grav” — og

derfor allerede i udviklingsfasen have et klart
overblik over, hvordan man til sin tid vil bort
skaffe produktet på en miljømæssig forsvarlig
måde. For at underbygge dette, bestræber
Vestas sig på i fremtiden at kunne udarbejde
en miljødeklaration på hver vindmølletype, der
produceres hos Vestas.

Vindmølleindustrien i Danmark har tidligere
lavet en generel energibalance for en dansk
600 KW mølle. Beregningen har vist, at den
energimæssige tilbagebetalingstid er ca. 3 må-

Note 2: Kilde: ”Vindkraft” den 3. december 1995, side 2 - 7.

neder (note 2). Det vil sige, at vindmøllen efter
3 måneders drift har produceret den samme
energimængde, som der er brugt til både frem-
stilling, drift og skrotning af den pågældende
vindmølle. Efter 3 måneder er der med andre
ard tale om en energimæssig nettogevinst i
vesten af vindmøllens ca, 20 år lange levetid.

Arbejdsmiljø

Vestas arbejder på i løbet af 2001 at blive certi-
ficeret i henhold til den britiske standard
OHSAS 18001, som omhandler arbejdsmiljø.
Vestas betragter OHSAS 18001 som en naturlig
forlængelse af den nuværende miljøcertifice-
ring. En vindmølle er et kompliceret produkt,
og den sikkerhedsmæssige risiko er et væsent-
ligt aspekt. Derfor har arbejdsmiljø altid ligget
Vestas meget på sinde — og det er i Vestas
interesse at kunne dokumentere sine resultater
på området for arbejdsmiljø såvel som for
muljøområdet generelt. Da OHSAS 18001 har
mange grundelementer tilfælles med ISO
14001, er Vestas allerede kommet langt i sin
bestræbelse på at opnå en certificering.

 

Sygefravær

Vestas” interesse for medarbejdernes sygefravær
er ikke alene en kontrolinstans, men også et
udtryk for at Vestas gerne vil leve op til sit
sociale ansvar,

Derfor ønsker Vestas at gøre en aktiv indsats i
forhold til at sikre den bedst mulige trivsel for
medarbejderne.

Vestas overvejer i øjeblikket initiativer, der kan
støtte arbejdsledere i at udføre trivselssamtaler
med medarbejderne. Formålet med trivsels-
samtalerne er at udpege muligheder for med-
arbejderen og eventuelt finde den relevante
hjælp.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

CO.,-neutral energi elforbrugere at aftage en given andel, som i
fagsprog kaldes den prioriterede andel.

Som en følge af liberaliseringen af det danske I 2001 forventes den COneutrale energi at
elmarked har Vestas indgået en aftale, der udgøre ca. 44% af den prioriterede el. Samlet
indebærer, at Vestas i 2001 køber den såkaldte svarer dette til, at den CO,-neutrale andel af
ikke-prioriterede andel af elforbruget fra ved- Vestas” elkøb i 2001 forventes at udgøre ca.
varende energikilder. 14%. Hertil kommer Vestas' forbrug af energi
De eksisterende regler giver ikke mulighed for, fra egne vindmøller placeret ved anlægsområ-
at hele Vestas” elforbrug kan dækkes af CO,- derne i Lem.

neutral energi, idet lovkrav pålægger danske

Prognose for Vestas' elkøb 2001

Total elkøb

 

   

e Prioriteret
Ikke-prioriteret
Ikke-prioriteret Prioriteret andel
andel af elkøb af elkøb
JL)
FÉ om
196e
CI
| CL) i
LEG
>
Side
38 COrneutral andel 38 CO»neutral andel 67
af ikke-prioriteret af prioriteret elkøb
elkøb
Total elkøb

 

88 COrneutral andel
af total elkøb

Figuren illustrerer den procentmæssige fordeling mellem prioriteret og ikkeprioriteret elkøb samt andelen af CO,-neutral el af henholds-
vis prioriteret, ikke-prioriteret og total køb. Ifølge retningslinierne på området har virksomheder som Vestas først i 2001 mulighed for selv
at vælge leverandøren til den ikke-prioriterede el. Den CO,-neutrale andel af det totale elkøb udgjorde i 2000 ca. 17%. Procentsatserne
for 2001 skal opfattes som en prognose.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Input/output

Miljøledelsessystemet hos Vestas sikrer, at der
løbende bliver opsamlet miljørelevante data.
Disse data anvendes blandt andet som et

styringsredskab, idet de enkelte anlægsområder

løbende orienteres om status for opstillede
mål.

Nedenstående figur viser de overordnede ind-
og udstrømme for Vestas Wind Systems A/S i

Danmark. I stedet for at vise udstrømmen som
antallet af producerede møller, er det valgt, at
vise møllernes anslåede energiproduktion over
den forventede levetid på 20 år.
Datagrundlaget for figuren findes i noterne
side 78 - 829,

 

å

Organiske

opløsningsmidler:

27 tons

Energiforbrug
til proces- og
rumopvarmning:

54.863 MWh

Forbrug af råvarer
og forbrugsstoffer:

77.816 tons

Side
68

Vandforbrug:

34,236 m'

Affald (inkl. metalskrot):

10.631 tons

Figuren viser de overordnede miljørelevante ind- og udstrømme
for Vestas, Figuren er ikke en livscyklusvurdering, men ude-
lukkende en model for in- og output i forbindelse med produk-
fimnen hos Vestas Wind Systems A/S i Danmark. Supplerende
muljødata findes i noterne side 78 - 82.

Støv:
2 tons

Møllernes anslåede produktion
Årbejdsulykker: | baseret på en forventet
174 fl levetid på 20 år (note 3):
50.450.592 MWh

 

Spildevand: |
34,236 m'

Note 3: Tallet skal betragtes som vejledende, idet der er tale om en beregnet værdi ud fra en kapacitetsfaktor på 30% og en
forventet levetid på 20 år, Tallet er opgjort på baggrund af naceller produceret i Danmark og Tyskland (Husum). Årsagen til

at naceller, som samles i Husum, er medregnet er, at den væsendligste +

  

ljøbelastning for disse møller sker på de danske anlægs-

områder (herunder produktion af vinger og tårne).

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Side
70

Anlægsområder

 

Adresse

Engdraget 20

DK-6800 Varde

Matrikel

Na, 14% Varde Købstads
Markjorder
Myndighedsgodkendelser

2 Miljøgodkendelse i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskyttelses-
loven stadfæstet d. 31, august
2000

» Spildevandstilladelse i henhold
til kap. 4 i miljøbeskyttelsesloven
stadfæstet d. 31. august 2000
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Varde Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ribe Amt

Virksomhedstype

AB, jvf. Mihøministeriets
bekendtgørelse nr. 794 af

G, december 1991

Antal ansatte

327 pr. 31. december 2000
Ansvarlig for anlægsområde
Fabrikschef Jens Å. Birn

 

Tårnfabrikken i Varde

Tårnfabrikken i Varde ligger mellem et bolig-
område og Vardeådal, der er udpeget som et
EU fuglebeskyttelsesområde. Det er naturligvis
en udfordring at skabe et fornuftigt samspil
mellem industri og natur,

Aktiviteterne på anlægsområdet omfatter
primært savning, svejsning og flammeskæring
af metalemner i forbindelse med fremstilling
af vndmølletårne. Derudover foretages i min-
dre grad CNC-bearbejdning af metalemner.
Det har i høj grad været en tæt dialog med
naboer og myndigheder, der har præget
anlæggets dagligdag. Vestas har åbent erkendt
tårnfabrikkens støjforhold, hvilket har været
befordrende for omgivelsernes forståelse og
har skabt mærkbare resultater.

Miljøforhold

Frem til 1999 har Vestas koncentreret sig om at
dæmpe produktionens stationære støjkilder,
såsom kompressorer og ventilationsanlæg. Al
transport tilrettelægges, så der køres mindst
muligt på området.

Fra anlægget udledes støv fra svejseprocesser
og flammeskæring, Tidligere aktiviteter har
omfattet sandblæsning, metallisering samt
sprøjtemaling og efter nedlæggelsen af over-
fladebehandlingsafdelingerne i 1999 er udled-
ningen af støv og organiske opløsningsmidler
fra anlægsområdet reduceret væsentligt. Emis-
sionsberegninger viser, at myndighedskrav
overholdes, På grund af anlæggets forholdsvis
store energiforbrug og betragtelige mængder
metalaffald anses både energi og affald som
værende væsentlige miljøforhold.

Anlægget har en relativ høj arbejdsulykkes-
frekvens. Selvom der overvejende er tale om
småuheld, har Vestas alligevel fokus på dette
område.

O Affald total 4.887 tons
(inkl. metalskrot)

nergiforbrug totad

867 MWh

  

   

29,4%

 

amning & Brændbart 109 tons

Ce]

B Rumoj

2.315 MWh

 

5: Deponi 245 tons
Proces 5.552 MWn & Genbrug 4.471 tons

Farligt affald 62 tons

 

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Vestas har indført central tilstandskontrol og
styring (CTS-anlæg) på fabrikken for deri-
gennem at optimere styring af eksempelvis

lvs, varme, ventilation, porte m.m. Systemet
alarmerer ved fejl og lokaliserer på samme tid
lejlen, På den måde fungerer det både som et
sikkerheds- og energibesparende system.
Systemet er ligeledes i stand til at styre og regi-
sirere, at porte ikke er åbne mere end absolut
nødvendigt. Dette er medvirkende til at mini-
mere støjgener fra produktionen.

Der er på anlægsområdet indført kildesorte-
ring af affald i produktionen, ligesom der er
etableret en miljøplads til håndtering af
spåner, olie og kemikalier.

I 2000 tog Vestas fat på støjdæmpningen af
mobile kilder og har i forbindelse med miljø-
godkendelsen lavet en handlingsplan for at
nedbringe støjen. Sidste fase afsluttes inden 1.
august 2002. Som eksempler på, hvad der ind-
”i handlingsplanen, kan nævnes udskiftning
af alle gas- og dieseltrucks med el-trucks.

 
 

Mål 2001

Energi: Reducere energiforbruget ti] trykluft
med 25%.

Støj: Reducere den eksterne støj til de i miljø-
godkendelsen fastsatte vilkår inden 1. august
2002.

Årbejdsulykker: Reducere ulykkesfrekvensen
med 10%.

Sygefravær, timelønnede: Reducere fraværs-
prøcenten med 10%.

Yderligere bemærkninger til mål findes på side 84,

delingen af arbejds-
er i forhold til fra-
rsvarighed. Total 24,

 

Cu

   

Figurerne viser totaler for energi,
affald og arbejdsulykker for
Tårnfabrikken i Varde.

1-3 dage - 12 ulykker

fl of» LL dage - 8 ulykker
» få dage - 3 ulykker

 

ger - I ulykke

 
 
 

Verrigt fravær - 0 ulykker

CO Dod - 0 ulykker

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Maskin- og
styringsfabrikken i Lem

Anlægsområdet består i princippet af tre for-
skellige produktionsafsnit: Maskinfabrikken
udfører CNC-bearbejdning og fremstiller bjæl-
ker til vinger som biaktivitet. Styringsfabrikken
fremstiller elektriske systemer til vindmøllerne,
Anlægsområdet omfatter derudover også
Kvalitets- og Miljøafdelingen samt Udviklings-
afdelingen.

Miljøforhold

Anlæggets omfattende spåntagende arbejde gør
de store skrottonnager til et væsentligt miljøfor-
hold. Spånaffaldet genanvendes dog og indgår
derved i et almindeligt kredsløb omkring
metaller.

Anlægsområdet udleder sanitært spildevand
samt en mindre mængde fra vaskepladsen,

men har ingen kontinuerlig udledning af
processpildevand. Vaskepladsen har tidligere
været anvendt til afvaskning af maskindele,
hvorfor det har været en udfordring at overhol-
de Ringkøbing Kommunes krav til indholdet af
olie i spildevandet. Anlægget har efter en kilde-
sporing besluttet at opsamle vaskevandet fra
denne aktivitet og bortskaffe det som farligt
affald.

Der er foretaget målinger, der dokumenterer,
at anlægget m.h.t. støjniveau klart overholder
miljøgodkendelsens vilkår.

Der udledes en mindre mængde støv i forbin-
delse med svejsning, slibning og flammeskæring
samt en mindre mængde organiske opløsnings-
midler i forbindelse med rengøringsprocesser
ved bjælkefremstillingen. Der er lavet emis-
sionsberegninger, som dokumenterer, at vilkår
i miljøgodkendelsen vedrørende disse forhold
overholdes.

O Energiforbrug total
7.574 MWh
Figurerne viser totaler
for energi, affald og arbejdsulykker
for Maskin- og styringsfabrikken
i Lem.

36,8%

G Rumopvarmning
2.790 MWh

& Proces 4.784 MWh

 

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Anlægget har indført kildesortering af affald.
Det betyder blandt andet, at der er etableret en
ny miljøplads, hvor metalspånerne opbevares
under tag. Denne håndtering af spånerne redu-
cerer både omkostningerne og miljøbelastnin-
gen, da der inden for kategorierne aluminium
og støbejern er optimal genanvendelse.
Maskinfabrikken har installeret et anlæg til cen-
tral rensning af køle-/smøremiddel, hvilket har
reduceret forbruget af midlerne — og derfor
implicerer en både miljømæssig og økonomisk
gevinst. Anlægget filtrerer brugt køle-/smøre-
middel centralt, hvor der tidligere kun var filtre
på selve maskinen.

Mål 2001

Energi: Indføre styring af energiforbrugende
anlæg med henblik på energibesparelser.

Affald: Øge andelen af den genanvendelige
fraktion med 5%.

Arbejdsulykker: Reducere ulykkesfrekvensen
med 5%.

Sygefravær, timelønnede: Reducere fraværs-
procenten med 10%.

Yderligere bemærkninger til mål findes på side 84.

O Fordelingen af arbejds-
ulykker i forhold til fra-
værsvarighed. Total 13.

O Affald total 2.301 tons
(inkl. metalskrot)

53,8%

 

& | -5 dage - 7 ulykker

e 4- 14 dage - 6 ulykker

Ø > 14 dage - 0 ulykker
> 5 uger - O ulykker

€ Brændbart 423 tons
& Deponi 36 tons
G Genbrug 1.602 tons

Farligt affald 240 tons
Varigt fravær - 0 ulykker

O Død - 0 ulykker

 

 

Adresser

Smed Hansens Vej 27/
Nylandsvej 35

DK-6940 Lem

Matrikel

Nr. 38te, ge, 1942, 124P, 1257,
127" (Smed Hansens Vej 27)

Nr. 38” (Nylandsvej 35)

Øster Lem by, Sdr. Lem
Myndighedsgodkendelser
Maskinfabrikken

+ Miljøgodkendelse i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskyttelses-
loven modtaget d. 6. december
1996

+ Spildevandstilladelse i henhold
til kap. 4 i miljøbeskyttelses-
loven modtaget d. 6. december
1996

. Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse er modtaget

d. 10. juli 2000. .
Styringsfabrikken Side
» Myndighedsaccept af seneste 71

anmeldelse modtaget d. 21. juni
2000

Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Ringkøbing
Kommune

Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt
Virksomhedstype
Maskinfabrikken

A6, jvf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 794 af

9. december 1991
Styringsfabrikken

A54, jvf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 367 af
10. maj 1992

Antal ansatte

586 pr. 31, december 2000
Ansvarlig for anlægsområde
Fabrikschef Jens Karkov
Jakobsen

TT

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
72

Anlægsområder

 

Adresse

Marsk Stigs Vej d

DK-8800 Viborg

Matrikel

Nr, 65 og 1 jod Viborg
Markjorder
Myndighedsgodkendelser

e Ansøgning om miljøgod-
kendelse er pt, il behandling
hos Viborg Kommune
(ansøgning blev indsendt

d. 15. december 1999).
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Viborg Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Viborg Amt
Virksomhedstype

D9, jvi. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 807 af

25, oktober 1999

Antal ansatte

198 pr. 31. december 2000
Ånsvarlig for anlægsområde
Fabrikschef Ole Staal

Montagefabrikken
i Viborg

Montagefabrikken i Viborg samler naceller til
Vestas V47-660 kW og Vestas V52-850 kW vind-
møller og fremstiller kabiner og reservedelsvin-
ger i glasfiber.

Anlæggets placering i nærheden af privat
bebyggelse giver Vestas trafikale og støjmæssige
udfordringer, Montageaktiviteterne indebærer
mange leverancer, og da der er begrænset
plads uden for området, må en del af trafikken
flyttes ind på anlægget.

For at imødekomme eventuelle støjgener fra
mobile kilder, har Vestas etableret en jordvold
omkring lageret. Dette er et forebyggende
tiltag, da Vestas på anlægget overholder gæl-
dende støjgrænser.

Miljøforhold

Energi bliver af Vestas betragtet som et væsent-
ligt miljøforhold. En af årsagerne til dette er, at
olieforbruget til rumopvarmning er højt.

På grund af anlæggets arbejde med glasfiber er
farligt alfald også et væsentligt miljøforhold.

I forbindelse med produktion af glasfiberkabi-
ner emilterer anlægget styren og acetone, men
gældende grænseværdier overholdes.
Spildevand fra anlægget udgøres hovedsageliet
af sanitært spildevand, Derudover fremkom-
mer der også en mindre mængde spildevand i
forbindelse med vask af naceller.

Selvom antallet af arbejdsulykker på anlægget
ligger på niveau med det gennemsnitlige antal
arbejdsulykker for Jern- og Metalvareindustrien,
har Vestas alligevel fokus på dette område.

1 told

O Affald total 198 tons
finkl. metalskrot)

  

Ea

  

FSR FEE SRES

BØ Brændbart 105 tøns

Deponi 16 tons

B Rumopvarmring
1,961 MUN
Proces 1.369 MWh & Genbrug 63 tons

Farligt affald 14 tons

 

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Arndægget har indført kildesortering af affald i
produktionen og på kontorområdet, hvilket
understøttes af en målrettet uddannelse af alle
medarbejdere.

For at nedbringe olieforbruget til rumopvarm-
ning er fire ud af anlæggets seks oliefyr konver-
teret til hernvarme.

Der er på anlægget opført en vaskeplads med
olieudskiller og sandfang med det formål at
minimere eventuel udledning af olie og fedt i
forbindelse med rengøring af naceller.

Der er også opført et olie- og kemikaliedepot,
EY

f

i

hvorved opbevaring og håndtering af disse
ofler optimeres, Derved reduceres risikoen

far uheld,

Mål 2001

Energi: Reducere olieforbruget med 50% ved
konvertering til fjernvarme.

Affald: Øge andelen af den genanvendelige
fraktion med 10%.

 

Årbejdsulykker: Reducere ulykkesfrekvensen
med 10%.

gefravær, timelønnede: Reducere fraværs-
procenten med 10%.

 

Yderligere bemærkninger til mål findes på side 84.

- Fee .
52) Prødelingen af arbejds-

I forhold. til fra-

Figurerne viser (ølaler for energi,
affald og arbejdsulykker for
Montagefabrikken i Viborg.

i - 3 dage - 7 ulykker
- Id duge - 2 ulykker
: TÅ dage - 1 ulykke
z 3 uger - OU ulykker
Varrat fravær - () ulykker

O Dad. 0 ulykker

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Montagefabrikken
i Ringkøbing

Aktiviteten på anlægsområdet består primært af
montage af naceller til Vestas MW-vindmøller.
Vestas erhvervede sig området i foråret 1998 og
indledte en omfattende renovering.
Efterfølgende flyttedes Koncernens hovedkon-
tor fra Lem til bygningerne på havnen i
Ringkøbing. Produktionen på anlægget blev
indledt ultimo 1998.

Anlægget ligger ud til Ringkøbing Fjord og
regnvand løber direkte ud i havnen. Derfor har
Vestas udarbejdet en beredskabsplan, der tager
højde for eventuelle miljøuheld. Bl.a. er det
muligt at aktivere flydespærring og afpropning
af kloaker.

Miljøforhold

Energi er et væsentligt miljøforhold, da Vestas”
energiforbrug indirekte påvirker omgivelserne
— f.eks. via emissioner fra kraftværket. Vestas
betragter også affald som et væsentligt miljøfor-
hold og vil øge fraktionen af genanvendeligt
affald via fokus på alle processer og fortsat
uddannelse af medarbejderne.

Aktiviteten på anlægsområdet afstedkommer
ingen kontinuerlig udledning af processpilde-
vand. Der er udelukkende tale om sanitært
spildevand samt en mindre mængde fra den
nyetablerede vaskeplads, hvor der vaskes mølle-
kabiner og køretøjer tilknyttet produktionen.
Der er ingen betydelige emissioner til luften
og tilsynsmyndigheden har ikke fundet det
nødvendigt at stille krav om, at Vestas udfører
støjmålinger, idet aktiviteterne betegnes som
støjsvage.

O Energiforbrug total

3.730 MWh
Figurerne viser totaler for
energi, affald og arbejdsulykker
for Montagefabrikken i
Ringkøbing.

e » umopvarmning
2.333 MWh

CO. Proces 1.397 MWh

 

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Montagefabrikken har opnået energiforbedrin-
ger, bl.a. ved at anvende affugtere i stedet for
varmeblæsere på nacellelageret. Derved spares
der årligt ca. 20.000 kWh pr. oplagret nacelle.
Der er på anlægget indført kildesortering af
affald og opført en vaskeplads med sandfang og
olieudskiller med det formål at minimere even-
tuel udledning af olie og fedt i forbindelse med
vask af trucks m.v.

Målet for 2000 var at undgå vækst i antallet af
arbejdsulykker, selvom arbejdsstyrken voksede.
Det mål blev desværre ikke nået. Anlæggets
ulykkesfrekvens ligger lidt over gennemsnittet
for Jern- og Metalvareindustrien, hvorfor der
er stor fokus på området.

Mål 2001

Energi: Spare 25% på naturgasforbruget til
rumvarme i nybygning.

Affald: Øge andelen af den genanvendelige
fraktion med 5%.

Arbejdsulykker: Reducere ulykkesfrekvensen
med 10%.

Sygefravær, timelønnede: Reducere fraværs-
procenten med 10%.

Yderligere bemærkninger til mål findes på side 84.

O Fordeli ngen af arbejds-
ulykker i forhold til fra-

O Affald total 363 tons
værsvarighed. Total 14.

(inkl. metalskrot)

G ]-3 dage- 3 ulykker
Ø 4- 14 dage - 7 ulykker
& » 14 dage- 3 ulykker

G Brændbart 232 tons

& Deponi 13 tons

G Cenbrug 117 tons
Farligt affald 1 tons > 3 uger - I ulykke
Varigt fravær - 0 ulykker

O Død - 0 ulykker

 

 

Adresse

Smed Sørensens Vej 5

DK-6950 Ringkøbing

Matrikel

Nr. 273”, 275, 275', 275', 275',
275", 275", 275”? samt del af
275, Ringkøbing Bygrunde
Myndighedsgodkendelser

+ Myndighedsaccept af anmeld-
else modtaget d. 9: november
1999

+ Spildevandstilladelse modtaget
d. 1. november 2000
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Ringkøbing
Kommune

Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt
Virksomhedstype

A53, jvf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 367 af

10. maj 1992 :
Antal ansatte Side
362 pr. 31. december 2000 73

Ansvarlig for anlægsområde TT

Fabrikschef Jan Didriksen

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
74

Anlægsområder

 

Ådresse

Smed Hansens Vej 9-21
DK-6940 Lem

Matrikel

Nr, 134, 135,136 og 138

Øster Lem By, Sdr. Lem
Myndighedsgodkendelser

2 Miljøgodkendelse i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskvttelses-
loven modtaget d. 29, oktober
1999

e Spildevandstilladelse i henhold
til kap. 4 i miljøbeskyttelsesloven
modtaget d. 29, oktober 1999
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Ringkøbing
Kommune

Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt
Virksomhedstype

D9, jvf, Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 794 af

9. december 1991

Antal ansatte

850 pr. 51. december 2000
Ansvarlig for anlægsområde
Fabrikschef bjarne Sandager
Nielsen

 

Vingefabrikken i Lem

Vingefabrikken i Lem har i år 2000 fremstillet
23, 25 og 32 meter vinger, samt bjælker og ind-
fæstningsdele til vinger. Under anlægsområdet
hører også Produktionsudviklingsafdelingen
samt reparationsafdelingerne i Spjald og
Skjern.

Vingerne fremstilles af epoxylaminater
(prepreg) i modsætning til den traditionelle
metode, hvor fremstillingen sker på basis af
polyester. Dette betyder, at der ikke udledes
styren fra anlægsområdet.

Omlægningen af produktionen fra polyester-
til epoxybaserede vinger er sket gennem de
seneste 10 år, Dette har som nævnt medført, at
emissionen af styren er fjernet, hvorved den
samlede udledning af organiske opløsnings-
midler er reduceret kraftigt. En ulempe ved
omlægningen er dog, at der er konstateret
tilfælde af eksem, som er forårsaget af arbejdet
med epoxyprodukter. Dette forhold har Vestas"
største bevågenhed.

Miljøforhold

Vestas har fokus på at anvende stoffer og marte-
rialer, der er mindst miljøbelastende. Speciel:
har man fokuseret på at substituere de form-
klargøringsmidler, som er baseret på organiske
opløsningsmidler. Dette gøres for yderligere at
nedsætte udledningen til omgivelserne og for
at forbedre arbejdsmiljøet.

Vinger, bjælker og indfæstningsdele produce-
res under vakuum, hvorved emissionen fra
processen minimeres, Derved fanges stoffer,
der frigives ved hærdeprocessen, i det færdig-
hærdede materiale. Ved coating af vingeforkan-
ter anvendes en coat, der indeholder opløs-
ningsmidler. Emissions- og immissionsbereg-
ninger dokumenterer, at anlæggets udlednin-
ger til luften overholder myndighedernes krav.
En del af anlægget ligger på forurenet jord,
hvilket er et miljøforhold, som har Vestas"
opmærksomhed. Forureningen, som skyldes

O Affald total 1.833 tons
(inkl. metalskrot)

O Energiforbrug total
15.318 MWh

& Brændbart 1.496 tons
E& Depvoni 119 tons

Rumofivarmning

6.002 MWR

Proces 8,716 MWR e Genbrug 152 tons

Farligt affald 65 tons

 

  

 

tungmetaller og oliekomponenter, er af ældre
oprindelse og stammer ikke fra Vestas” aktivite-
tor, Oprydningen af grunden (som betales af
Yostas) sker i takt med udvidelsen af bygninger-
ne på anlægsområdet.

 

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Anlægget bruger ikke længere formklargø-
ringsmidler indeholdende dichlormethan og
er 100% overgået til at anvende vandbaserede
slipmidler.

Miljøhensyn indgår som en naturlig del af
udviklingsarbejdet både mht. udvikling af
produktionsudstyr og ved udvælgelse af stoffer
ug materialer.

Der er på anlægget indført kildesortering af
ufald på kontorområder, således at affald nu
sorteres i både produktionen og på kontorer.

I samarbejde med Center for Årbejdsmiljø og
Forandringsledelse på Arbejdsmedicinsk klinik
i Herning er vingefabrikken deltager i et forsk-
uingsprojekt, der undersøger arbejdsmiljø i
sammenhæng med kulturen på anlægsområ-
det. Formålet med projektet er blandt andet at
kortlægge årsager til epoxyeksem for derved at

optimere den forebyggende indsats.

  

Mål 2001

Energi: Reducere elforbruget til trykluft med
10%,

Affald: Øge andelen af den genanvendelige
fraktion med 4%.

 

Årbejdsulykker: Reducere ulykkesfrekvensen
med 10%.

 

Sygefravær, timelønnede: Reducere fraværs-
procenten med 10%.

Fi,

 

re bemærkninger til mål findes på side S4.

delingen af arbejds-

sfykker 1 forhold til fra-

rærrvarighed, Total 63.

Figurerne viser tolaler for energi,
affald og arbejdsulykker for
Vingefabrikken i Lem.

i» 3 duge - 24 ulykker
i - fl dage - 32 ulykker
» ff dage» 4 ulykker

» 5 uger = 3 ulykker

Horigt fravær - (I ulykker

CC Død - 9 ulykker

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Vingefabrikken i Nakskov

Vingefabrikken i Nakskov fremstiller 32 og 39
meter vinger og er Vestas' nyeste anlægsområ-
de. Byggeriet blev indledt den 1. juli 1999 — og
den første vinge var færdigproduceret inden
udgangen af 1999. Anlægsområdet blev officielt
indviet den 29. maj 2000. '
Vestas valgte området på havnen i Nakskov ud
fra en forventning om, at markedet for offshore
vindmøller vil vokse i fremtiden. Fordelen ved
denne placering er, at Vestas derved har let
adgang til at kunne fragte vingerne ad søvejen.
Nakskov blev også valgt på grund af den gamle
værftbys ressourcer af kvalificeret arbejdskraft.

Miljøforhold

Energi og affald er væsentlige miljøforhold,
som allerede i byggeriets projekteringsfase fik
særligt fokus.

Vingefabrikken i Nakskov har fra starten
anvendt epoxy i stedet for polyester i vinge-
produktionen.

Ligesom Vingefabrikken i Lem bruger
anlægget ikke organiske opløsningsmidler i
selve fremstillingsprocessen. Slipmidler, som
tidligere blev anvendt, er blevet substitueret
med vandbaserede systemer. Det er derfor kun
acetone og enkelte typer af formklargørings-
midler, som kan afstedkomme emission af
opløsningsmidler til omgivelserne.

Støv vaskes af vinger i finishafdelingen og der
sker i begrænset omfang vask af køretøjer på
anlægsområdets vaskeplads, som er tilsluttet
sandfang og olieudskiller.

Sanitært spildevand udgør den overvejende del
af den samlede spildevandsmængde.

Vestas har specielt fokus på at nedbringe antal-
let af arbejdsulykker, da anlæggets niveau ligger
over gennemsnittet for Jern- og Metalvareindu-
strien.

O Energiforbrug total
11.970 MWh

Figurerne viser totaler for energi,
affald og arbejdsulykker
for Vingefabrikken i Nakskov.

 

OG Rumopvarmning
6.480 MWh

& Proces 5.490 MWh

 

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Da anlægget er nyopført, har Vestas allerede fra
starten trukket på erfaringerne fra de øvrige
anlægsområder og i særdeleshed fra Vinge-
fabrikken i Lem. I de nye bygninger er der
taget optimal hensyn til arbejdsmiljø i form af
særdeles gode lys-, lyd- og pladsforhold, herun-
der moderne kantine- og mandskabsforhold.
Vestas stræber efter på anlægget at skabe et
arbejdsmiljø, hvor der ikke er brug for værne-
midler. Formklargøringsmidler indeholdende
dichlormethan er substitueret, og som nævnt
anvendes kun vandbaserede slipmidler.

Fra første dag har der på anlægget været
praktiseret kildesortering af affald i produktion.
Ligeledes har Vestas fra starten valgt at indføre
Central Tilstandskontrol og Styring (CTS-
anlæg), hvilket giver mulighed for en optimal
energistyring.

For at minimere en eventuel udledning af olie
og fedt i forbindelse med vask af trucks m.v., er
der på anlægget opført en vaskeplads med
sandfang og olieudskiller.

Mål 2001
Energi: Gennemføre energikortlægning.

Affald: Afslutte projektet vedrørende
kildesortering af affald i nye fabriksafsnit.

Arbejdsulykker: Reducere ulykkesfrekvensen
med 30%.

Sygefravær, timelønnede: Bibeholde fraværs-
procenten på under 4%. '

Yderligere bemærkninger iil mål findes på side 84.

O Fordelingen af arbejds-
ulykker i forhold til fra-
værsvarighed. Total 26.

D
så

O Affald total 561 tons
(inkl. metalskrot)

ie

 

O 1-3 dage- 11 ulykker
e 4- 14 dage- 10 ulykker
Ø > 14 dage- 0 ulykker

G Brændbari 389 tons

B Deponi 112 tons

G Genbrug 38 tons
Farligt affald 22 tons > 5 uger - 5 ulykker
Varigt fravær - 0 ulykker

O Død - 0 ulykker

 

Adresse

Vingevej 1

DK-4900 Nakskov

Matrikel

Nr. 875" og 876 Nakskov
Bygrunde samt 1%" Stensø, Skt.
Nikolaj
Myndighedsgodkendelser

+ Miljøgodkendelse i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskyttelses-
loven modtaget d. 21. oktober
1999

+ Spildevandstilladelse i henhold
til kap. 4 i miljøbeskyttelsesloven
modtaget d. 21. oktober 1999
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Nakskov Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Storstrøm

Virksomhedstype

D9, jvf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 794 af

9. december 1991

Antal ansatte

370 pr. 31. december 2000
Ansvarlig for anlægsområde
Fabrikschef Hans Jespersen

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Side
75
TT

Side
76

Anlægsområder

 

Adresse

Lyngvej 6

DK-6920 Videbæk

Matrikel

Nr. 5" Videbæk by, Videbæk
Myndighedsgodkendelser
+ Ansøgning om miljøgod-
kendelse er pt. til behandling
hos Videbæk Kommune
(ansøgning blev indsendt
d. 30. marts 2000).
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Videbæk Kommune

Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt
Virksomhedstype

BY, jvf. Miljøministeriets
bekendigørelse nr, 807 af 25.
oktober 1999

Antal ansatte

347 pr. 31. december 20006
Ansvarlig for anlægsområde
Servicechef Hans Laurids
Pedersen

 

Service og Formbyg
i Videbæk

Serviceafdelingen opstiller og servicerer vind-
møller 1 Danmark og varetager kildesortering
af affald på vindmøllesites.

Formbyg laver værktøjer til Vestas” vingepro-
duktion og anvender i den forbindelse epoxy-
materialer. Selvom afdelingen for Formbyg kun
udgør en mindre del af anlægsområdet, er det
alligevel aktiviteterne i denne afdeling, der gør,
at det samlede anlægsområde ifølge lovgivnin-
gen skal have en miljøgodkendelse.

Miljøforhold

 

Med overflytningen af afdelingen for Formb
til Videbæk er anlæggets energiforbrug steget,
da hærdningsprocessen kræver en relativ høj
rumtemperatur. Anlægget bruger olie til
rumopvarmning, men har foretaget en energi-
kortlægning og vil efterfølgende konvertere til
en anden energiform. Vestas undersøger også
muligheden for at anvende overskudsvarme fra
en nærliggende virksomhed.

Der ligger en opgave i at optimere kildesorte-
ringssystemet ude hos montørerne i den dag-
lige servicering af møllerne. Faciliteterne som
stilles til rådighed for montørerne vil blive for-
bedret, således at der kan ske en højere grad
sortering på stedet, Vestas undersøger i den
forbindelse også mulighederne for at kunne
bortskaffe affaldet lokalt og på den måde redu-
cere mængden af affald, der skal transporteres
til Videbæk.

Affaldstyper, der betegnes farligt affald, opbe-
vares på miljøpladsen, som har nedsivningstæt
gulv, Spild på pladsen vil ikke forurene omgi-
velserne, da der er etableret en opsamlings-
brønd.

Serviceafdelingen har en meget lav ulykkes-
frekvens og et lavt sygefravær, men da afdelin-
gen for Formbyg ligger højere, ender anlægs-

 

Ø En ergiforbrug total O
4,874 MIMR

Affald toted 489 løns
(inkl metalskrot)

 

& Brændbart 184 tøns

ØB Rumobvarmudug
i E

3.460) MW

: Dehoni 47 tons
Proces LAA MWh &. Genbrug 173 tons

Farligt affald 85 tons

OG
G

 

 

 

 

området med hensyn til ulykkesfrekvens at
ligge nær gennemsnittet for Jern- og Metalvare-
Industrien.

Udvalgte miljøaktiviteter
for det forgangne år

Anjægsområdet har etableret en ny miljøplads
til handtering af den affaldsmængde, som dels
sendes tilbage fra vindmøllesites, dels genere-
res på anlægsområdet.

Alle medarbejdere har været på kildesorte-
vingskursus, hvor der uddannes i håndtering af
de mange affaldstyper, såsom plast, pap, elek-
tronik, metalskrot, spildolic, spraydåser, olie-
filtre m.m, Vestas har desuden lavet en bered-
skabsplan, som giver et klart overblik over,

hvor på anlægget der findes el-tavler, brænd-
hart materiale, nødudgange og lignende oplvs-
ninger, som kan være relevante i en uheldssitu-
ALOnN,

Mål 2001

Energi: Reducere olieforbruget med 23% ved
konvertering tl f.eks. biobrændsel eller natur-

Sa,

Ålfald: Strukturere affaldshåndteringen i for-
bindelse med serviceaktiviteter, vedligehold/
avation.

 

Årbeldsulykker: Reducere

med 5%.

ulvkkesfrekvensen

Sygefravær, timelønnede: Reducere sygefra-
eret til under 2% for Serviceafdelingen.

  

Yderligere bemærkninger til mål findes på side 84.

 
  
    

zen af arbejds-
i forhold til fra

 

Figurerne viser lotaler for energi,
affald og arbejdsulykker for Service
og Formbyg i Videbæk,

 

- 3 dage - 10 ulykker
fl dage > 8 ulykker

LÆ dage - 4 ulykker

» 3 uger - I ulykke

terigt fravær - O ulykker

7) tilykker

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Side
78

Miljønoter

Råvarer og forbrugsstoffer

sø na
a Sig x
RR Rn er

Miljømæssigt væsentlige sy al se" RON KOR ag w s = KO
råvarer og forbrugsstoffer Ka vÉ ' se de N =& . ” Ka
pr. anlægsområde SO s - ” se ESS. —æ se ae
Jern/stål (t) 55,317 2.042 94 12 3 1 30 57.499
Støbejern (t) 41. 9.120 - - - - - 9.161
Aluminium (t) 36 1.005 2 8 1] - 2. 1.054
Messing (t) 20 - - - - - - 20
Kobber (t) 210 - - - - - - 210
Kabler (UV - 33 0o=… 799 Z8 6 6 872
Svejsetråd (t) 209 3 - - - - - 212
Pulver til pulversvejsning (t) 131 - - - - - 131
Olieprodukter (1.000 liter)" 61 38 103 152 - 3 359
Prepreg (t) - 1.401 - - 3028 1.188 - 5.617
Lim- og coatingprodukter (t)
(epoxy og PUR) - 5 3Q - 700 168 33. 1.026
Glasvæv (t) - 48 72 - 688 67 13 888
Polymermaterialer (t)” - 22 29 S83 111 4 549
Formklargøringsmidler (U” - <l - - 2 1 <l 3
Polyesterråvarer
(coat, base og hærder) (t) - - 182 - - - - 182
Malingsprodukter
(til coating af vinger) (0 - - - - 6 - - 6
Åcetone og fortynder (U - <l 13 - 13 <l 1 27

” Inkl. afdelingerne i Spjald og Skjern.

” Kategorien består af: gearolie, hydraulikolie, køle-/smøremiddel, smøreolie/ fedt samt oliehaserede korrosionsbeskyttelsesmidler.
Se desuden anvendt regnskabspraksis.

” Kategorien består af: sugeflis, peel-ply, vakuumfolie, skillefolie, PMI og puc-skurn.

” Kategorien består af: slipmidler, afrensningsmidler og forseglingsmidler.

= Opklipning af kabler, som anvendes i Viborg, foregår på Montagefabrikken i Ringkøbing.

For forbrug af miljømæssigt væsentlige råvarer og forbrugsstoffer ar anvendt miljøregnskabspraksis:
Råvarer er optaget i redegørelsen på basis af forbrugstræk fra lager til produktion i første produktionsled som registreret i virksomhe-
dens ordinære vegistreringssystemer, resbektiv beregnet forbrug ifølge styklister anvendt ved produktion af forme.

Forbrugsstoffer er optaget 1 redegørelsen på grundlag af leverandøropgørelser respehtiv cæne fortegnelser om leverede mængder i
regnskabsåret indsamlet decentralt pr. anlægsområde.

Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndighedsgodkendelser og tilsynsmyndigheders bekræftende udtalelser om miljømæs-
sig relevans af konkrete typer af miljødata; efterfulgt af en udvælgelse i relation lil væsentlige forbrugte mængder i forhold til de på
anlægsområderne gennemførte aktiviteter.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Energi- og vandforbrug

. w xx
FS sl e . RR RSal
2 SR SS mg FE
ne ne ø & W ny vw
me SY æ AS ø & ey
Na & Na e æ v Nå S
. d XV g e d N at

Energi- og vandforbrug vd e «& æ . — se AN
Procesenergi
El (MWh) 5.460 4.784. 1.569 1.397 8.716 5.490 1.414 28.830
Gas (MWh) 92 - - - - - - 92
Sum procesenergi (MWh) 5.552. 4.784. 1.569 1.397 8.716 5.490 1.414 28.922
Energi rum- og vandopvarmning
El (MWh)? 170 367 26 206 932 138 86 1.925
Gas (MWh)? 2.145 - - 1.899 193 - -… 4.237
Fjernvarme (MWh) - 2,423 1.290 19 5.477 6.342 - 15.551
Olie (MWh)? - - 645 209 - - 3.374 4.228
Sum energi rum- og vandopvarmning (MWh) 2315 2.790 1.961 2.333 6.602 6.480 3.460 25.941
TOTAL (MWh) - 7867 7.574. 3.530 3.730 15.318 11.970 4.874 54.863
Dieselolie (1.000 liter) ” 41 34 20 113 110 18. 489 825
Vand (m) 5.011 6.988 2.309 2,180 9.582 6.323 1.843 34.236

”» Inkl. afdelingerne i Spjald og Skjern.

% Beregnet ud fra model anvendt af Told og Skat.

» Beregnet ud fra omregningsfaktoren: 1 Nm? = 11 kWh.
» Beregnet ud fra omregningsfaktoren: I liter = 9,89 kWh.
» Dieselolie til servicebiler og intern transport.

Side
79

For energi- og vandforbrug er anvendt miljøregnskabspraksis:

El, gas, fjernvarme og vand er optaget i redegørelsen på grundlag af forbrugte mængder i henhold til direkte måleraflæsninger ved-
rørende aktiviteter på de 7 anlægsområder med tilknyttede administrationer.

Forbrug af el omfatter både ekstern købt el og forbrug produceret på egne vindmøller.

Olie til opvarmning er optaget i redegørelsen på grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimo beholdninger, mens
dieselolie til transport er opgjort på grundlag af leverandøropgørelser.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
80

Miljønoter
Affald og skrot

nd
Mm me s
mA or LÅ
N we i SS ad RA
X DE ante n KU KS
z NA Ny RR 5 ÉN
ANN say x nv e EN
ve KRAN a v ” we
NÅ &% Bay my oe c we
ÅR g . i N x NY 0!
SN de NÅ AN åt mt $
AG ny df ek Sv d ag dl oe
i ' ” Sk t
Affaldstyper oe sd æ n RE ne RS Å
så a ø w me si vw

& Brændbart (t)

109 305 105 az LI5? 389

183 2,474

8 Prepreg (t) 0 118 0 0 Bee - <l 463
> Deponi (t) 245 36 16 18 119 112 47 3589
& Pap/papir (t) 13 64 16 21 S9 27 26 256
& Plast (0) l 6 7 3 35 0 <l 353
& Elektronikskrot (Ut) Q 0 0 1 0 0 2 3
S Metalskrot (t)" 4.457 1.532 40 u 28 11 145. 6.304
Epoxyaffald (t) 0 2 G HU) 20 3 74
Polvesteraffald (1) 0 0 4 i 0 0 0 i
Isocvanataffald (1) 0 Q 0 i 8 2 <l 10
Åcetoneaffald (0 0 <l 8 i | <l <l 13
Olieemulsioner fu) 359 299 <l1 0 0 0 14 296
Olieprodukter (UW 0 11 <l <l <l 0 13 26
Spildolie (t) 3 4 <l < Il <l 0 352 59
Øvrige typer
farligt affald (t)' <l l <l <l 3 <l 2 7
Total opdelt i de fire fraktioner pr. anlægsområde (ton):
& Brændbart (t) 109 423 105 232 1,406 389 184 2.938
 Deponi (t) 245 36 16 Is Jia 112 47 589
& Affald til genbrug (1) 4.471. 1.602 63 117 112 38 173. 6.616
Farligt affald (t) 62 240 14 l 65 22 85 488

” Inkl. afdelingerne i Spjald og Skjern.

” Indeholdt under brændbart og deponi.

” Kalegorien består af jern-, aluminium-, kabel-, kobber- og messingskrot.

" Kulegorien. består af lysstofrør, thyristere, kondensatorer, bremseklodser, maleraffrld, sprevertåser samt opsamlet oliespild.

For affald og skrot er anvendt miljøregnskabspraksis:

Ajfald er optaget i redegørelsen på grundlag af modtagne vejesedler fra affaldsmodtagere jur leverancer gennemført i vegnskabs-
perioden, bortset fra enkelte affaldstyper, som er skønnet på basis af abonnementsordning og lastvolamen.

Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndighedsgodkendelser og tilsynsmyndigheders bekræftende udtalelser om miljø-
mæssig relevans af konkrete affaldstyper; efterfulgt af en udvælgelse i relation til væsentlige afleverede mængder i forhold til de på
anlægsområderne gennemførte ordinære driftsaktiviteter.

Affald i typer og mængder er i redegørelsen allokeret til de anlægsområder, hvor affaldet er genereret.

Skrot er optaget I redegørelsen på grundlag af vejesedler fra skrothandlere indsamlet deceniralt pr. anlægsområde.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Emission til luften

sø g
Av ro
é AV &
ne MA an d wW
ae KS ne ? . Fa > sæ d N
de , & ne YR £ TS $
me ne mi v X AV
ROS SY AW w se | RC se
& ar % & Be ” &
Emission til luften ÆN e oe ev SD & se ny
s y y Y En S S
Organiske opløsningsmidler (kg) -— 56 12,066 - 13.718 542 251 26.633
Støv (kg)” 1.064 708 - - - - - 1.772
” Inkl. afdelingerne i Spjald og Skjern.
” Defineret som støv i øvrigt juf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 6, 1990,
Spildevandsforhold
Der forekommer ingen kontinuert udledning Spildevandsmængden opfattes som identisk
af processpildevand fra Vestas” anlægsområder i med vandforbruget. Anlægsområdernes vand-
Danmark. forbrug (og dermed spildevandsmængder) er
Spildevandet udgøres næsten udelukkende af angivet i miljønoter for energi- og vandforbrug.
sanitært spildevand. Eneste processpildevand er Nedenstående skema viser status for de enkelte
en mindre mængde fra vaskepladser og fra vask  anlægsområder.
af vinger. Alle vaskepladser har etableret sand-
fang og koalescensolieudskiller.
iv
sø g
nx vo w
aeg w vé i
ae e . BB æ ag æ sy Side
Be oe ev" w sø te 81
All ao x » g & ae
as > RÅ e Fe
Status for spildevandsmåli FRR SR RT ge
tatus for spildevandsmålinger PRS ø ” é me we e
Krav overholdt xx xD xø x”
Måling foreligger endnu ikke x? x x

” Der er målt for olie/fedt.

% Der er målt for suspenderet stof og pH. Desuden er funktionskrav opfyldt.
” Der er målt for olie/fedt, Ni, Cr, Zn og pH.

” Vestas har endnu ikke modtaget endelige vilkår fra myndighederne.

” Funktionskrav. Der er ikke krav om målinger.

For emission til luften er anvendt miljøregnskabspraksis:

Emissioner fra organiske opløsningsmidler er beregnet på grundlag af indkøbte mængder af formklargøringsmidler, coatingmateria-
ler og acetone, samt oplysninger fra leverandører om afdampning under brug i processerne.

Emissioner af støv er baseret på myndighedernes fastlæggelse af hvilke afkast der skal indgå i de samlede støvemissionsberegninger,
estimerede driftstider på de enkelte anlæg samt oplysninger fra leverandører om dimensioner og filtereffektivitet.

Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndighedsgodkendelser.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
82

Miljønoter

Støjforhold

Der er ultimo 2000 konstateret en overskridelse
af støjvilkårene for Vingefabrikken i Lem.
Overskridelsen, som er på ca. 4 dB(A), er målt
i virksomhedens skel til et område, der ifølge
lokalplanen er defineret som et industriom-
råde. De formodede støjkilder er blevet iden-
tificeret og der er iværksat støjdæmpende lur
anstalininger. Der vil primo 2001 blive gennem-
ført nyc målinger for verifikation af, at vilkår er
overholdt.

Øvrige anlægsområder overholder myndig-
hedernes støjvilkår. I de tilfælde, hvor
myndighederne har været i tvivl, er dette blevet

Årbejdsmiljø

Arbejdsulykker og
sygefravær

Årbejdsulykkers fraværsvarighed

ø 1 - 3 dage 12 7 7 3
9 4 - 14 dage 8 6 2 7
;5 > 14 dage 3 0 1 $
> 5 uger 1 0 0 l
Varig 0 0 0 0
O Død 0 0 0 0
Total 24 13 10 ld
Ulykkesfrekvens ” 56,3 235,5 52,5 59,7
Ulykkesfravær ” 9,2 3,1 1,7 7,4
Sygefravær” 4,8 6,3 4,5 6,0
Branchetal
Ulykkesfrekvens” 53,5 53,5 53,5 53,5
Ulykkesfravær ” 2 4,2 2 4,2
Sygefravær” 5,1 5,1 5,1 51

Inkl. Formbyg i Videbæk.

Øvrige afdelinger — omfatter timelønnede, som er ansat i diverse stabsfunktioner.

dokumenteret ved målinger eller beregninger.

I forbindelse med miljøgodkendelsen for Tårn-
fabrikken i Varde er der indgået en aftale om
at nedbringe støjniveauet for anlægsområdet.
alen indebærer en række støjdæmpende til-
tag i perioden frem til august 2002. Tiltagene
omfatter dæmpning af både stationære og
mobile støjkilder. Aftalen, der er indgået i tæt
dialog med naboer og myndigheder, forpligti-
ger Vestas til at nedbringe støjen, jvf. handlings-
plan opstillet i vilkårene for Vestas Varde's
miljøgodkendelse af den 31. august 2000.

 

 

2d 11 5 3 1 75

4 10 4 4 0 73

| 0 3 1 0 15

å 5 1 0 0 Il

0 0 0 0 0 0

Q 0 0 0 0 0

54 26 13 10 1 174
587 — 70,1 28,0 153,5 208 51,4
7,0 6,3 2,1 5,5 0,3 5,5
6,5 2,9 2,1 6,2 2,2 5,0

555 03535 53,5 53,5 353,5 … 53,5

4,2 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2

5,1 5,1 5,1 5,1 5,1

Inkl. afdelingerne i Spjald, Skjern og vingefabrikkens aktiviteler på Maskinfabrikken & Lem.

% Ulykkesfrekvens udtrykker antallet af anmeldelsespligtige arbejdsulykker pr. 1.000.000 arbejdstimer.

arbejdsulykker er også inkluderet heri.

; Ulykkesfravær udtrykker antal ulykkesfraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer. Ulykkesfraværstimer vedr. ikke-anmeldelsespligtige

; Sygefravær er defineret som antallet af fraværstimer pga. sygdom fr. 100 arbejdstimer, Opgørelsen omfatter kun timelønnede.

> Kilde for branchetal — DA's "Arbejdsulykker 1999” gennemsnit for Jern- og Meialvareindustrien.

For arbejdsmiljø er anvendt miljøregnskabspraksis:
Arbejdsmiljø er opgjort for alle aktiviteter under den organisatoriske struktur og omfatter medarbejdere, der er kategoriseret som timelønnede.
Antal arbejdsulykker samt klassifikation af fraværsvarighed er optaget i redegørelsen på grundlag af anmeldelser til Arbejdstilsynet foretaget

decentralt pr. anlægsømråde.

" Kilde for branchetal for sygefravær — Gennemsnit for arbejdere i Jern- og Metalvareindustrien for 1999 oplyst af DA.

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af sygdom; eksklusiv fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel og barnets 1. sygedag.
Antal arbejdstimer og fraværsfrekvens som følge af arbejdsulykker henholdsvis sygdom er beregnet på baggrund af registrerede timedagsedler i

lønsystemet.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Revisors erklæring

Efter aftale med ledelsen har vi foretaget en gennemgang af Miljøredegørelsen for 2000 for Vestas
Wind Systems A/S. En erklæring på en miljøredegørelse bygger på en frivillig aftale mellem den
regnskabsaflæggende virksomhed og den erklærende revisor.

Den aftalte gennemgangs formål og omfang

Vi har tilrettelagt og udført gennemgangen i overensstemmelse med god revisorskik og med det
formål at kunne konkludere på følgende med ledelsen aftalte forhold:

+ Hvorvidt de i Miljøredegørelsen præsenterede oplysninger og opgørelser er dokumenteret og
opgjort i overensstemmelse med de under anvendt miljøregnskabspraksis anførte retningslinier
og har sammenhæng til virksomhedens aktiviteter for regnskabsperioden.

e Hvorvidt det interne kontrolsystem, herunder overvågnings- og rapporteringsprocedurer, er til-
rettelagt på en hensigtsmæssig måde.

Vort arbejde har blandt andet udfra en vurdering af væsentlighed og risiko omfattet regnskabs-
tekniske analyser, forespørgsler, stikprøvevis gennemgang af data og underliggende dokumenta-
tionsmateriale, herunder kontrol af om den anvendte regnskabspraksis er fulgt og har sammen-
hæng med virksomhedens aktiviteter i perioden. Endvidere har vi vurderet det interne kontrol
system med henblik på dets hensigtsmæssighed. Gennemgangen har ikke omfattet en vurdering
af, om de anførte data og oplysninger repræsenterer de væsentligste miljøforhold i Vestas Wind
Systems A/S.

En aftalt gennemgang er ikke så omfattende som en revision og giver derfor ikke regnskabs-
bruger samme grad af sikkerhed for nøjagtigheden og fuldstændigheden af opgørelsen og præ-
sentationen af de i Miljøredegørelsen indeholdte informationer. En revision forudsætter, at der
foreligger almindeligt anerkendte principper for opgørelse og præsentation af en miljørede-
gørelse, og sådanne principper foreligger endnu ikke.

Resultat af den aftalte gennemgang

Vi kan erklære, at de i Miljøredegørelsen for 2000 præsenterede oplysninger og opgørelser efter

vor opfattelse er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med de under anvendt miljøregn-

skabspraksis anførte retningslinier og har sammenhæng til virksomhedens aktiviteter for regn- .
skabsperioden. oe

Endvidere er det vor vurdering, at det interne kontrolsystem, herunder de anvendte overvåg-
nings- og rapporteringsprocedurer, i sin helhed er etableret hensigtsmæssigt til understøttelse af
pålidelig information i Miljøredegørelsen for 2000.

Herning, den 28. marts 2001

   

statsautoriseret revisor

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Side
84

Omregningsfaktorer, definit:

Send mn

Omregningsfaktorer
LGW s.sseseseveseeeeeeneeenne 1000 MW
[MWh ssnseeesseseseesseeenes 1000 Wh
| Nm naturgas s.sssssessreeeveee Il KWh
I liter fvringsolie sr... 9,809 KWNh

Bemærkninger til mål for 2001

Mål for affald:

Metalskrot samt træ (som afhændes til medar-
bejdere) indgår ikke ved beregning af procen-
satserne.

Mål for arbejdsulykker:
Årbejdsulvkkefrekvensen er defineret som
antallet af arbejdsulykker pr. 1.000.000 arbejds-
umer.

Mål for energi:

De procentmæssige reduktioner skal ses i for-
hold til forbruget i 2000 og forudsætter uænd-
vel aktivitetsniveau.

Mål for sygefravær:

Fraværsprocenten er defineret som antallet af
fraværstimer pr. 100 arbejdstimer. Målene for
2001 omhandler kun fravær p.g.a. sygdom for
umelønnede.

Ordforklaringer

Bjælke:

Bestanddel af vinge som bestemmer vingens
styrke og stivhed (fremstilles i prepreg

CNC- "bearbejdning:

Computer Numerical Control. Et udtryk for
computerstyret bearbejdning.

CO,-neutral energi:

Energi som produceres uden nettoudledning
af CO.

Dichlormethan:

Organisk opløsningsmiddel.
EMAS-forordningen:

Den Europæiske Fællesskabsordning for miljø-
styring og miljørevision (EMAS = Eco
Management and Audit Scheme).

Emittere:

Udlede ul omgivelserne,
Formafrensningsmidler:

Gruppe af hjælpestoffer som anvendes til at
rengøre overflade af formværktøjer i forbindel-
se med reparation og vedligeholdelse af disse.
Formf orseglingsmidler:

Gruppe af hjælpestoffer som anvendes i forbin-
delse med reparation af formværktøjer.
Formklargøringsmidler:

Samlet betegnelse for hjælpestofferne: form-
afrensningsmiddel, formforseglingsmiddel oz
slipmiddel.

Ikke-prioriteret el:

Kaldes også markeds-el eller den frie del.
Begrebet dækker den el-mængde, som ifølge
retningslinierne for åbningen af el-markedet,
kan købes på det frie marked. Den ikke-priari-

ioner og ordforklaringer

ierede el udgjorde i 2000 60% af det samlede
forbrug 1 Danmark, Ifølge retningslinierne på

området, har virksomheder som Vestas først i

2001 mulighed for selv at vælge leverandøren
ul den ikke-prioriterede el.

Indfæstningsdel:

Rodenden af vingen (fremstilles i prepreg).
Kapacitetsfaktor:

Et udtryk for det antal timer møllen kører fuld-
last på et år.

Koalescensolieudskiller:

e af olieudskiller som har højere virknings-

er ad end traditionelle typer.

Kondensator:

lektronikdel som kan indeholde olie.
Miljøforbedringer af produktet:

Relaterer sig til produktet i form af mere

onergieffektive møller samt miljøvurdering af

stolfer og materialer, som indgår i produktet.
UCA vil i den sammenhæng indgå som et

urbejdsredskab.

Nacelle:

Møllehuset på toppen af tårnet.

OHSAS 18001:

Standard for arbejdsmiljøledelse (OHSAS =
Øeccupational Health & Safety Assessment

Series).

Prepreg:

Eooxylaminat, som består af glasvæv, der er
Unprægneret med epoxy (materialet er forhær-
det og fremstår derfor som et tørt materiale).
Prioriteret el:

Ll som er produceret på privatejede vindmøl-
ler, decentrale kraftvarmeværker og udvalgte

centrale kraftvarmeværker. Det er således kun
un delmængde af denne energi som er CO,-
neutral, Det er en politisk beslutning, at den
prioriterede el skal fordeles forholdsmæssigt på
alle el-kunder. Den prioriterede andel udgjor-
de i 2000 40% af det samlede forbrug i
Danmark.

Sanitært spildevand:

Spildevand som stammer fra bad, køkken,
ualmindelig rengøring og lignende.

Slipmidler:

Gruppe af hjælpestoffer som med jævne mel-
lomrum påføres formværktøjer for at sikre at
færdige emner kan afformes.

Styr en:

Or ganisk opløsningsmiddel, som udledes i for-

delse med fremstilling af polvesterbaserede

sfiberemner,

spenderet stof:

Er udtryk for den mængde partikler (tør stof)

som vandfasen indeholder.

 

 

 

  
   
 

 
 

ektronikdel som indeholder beryllium.

Miljøredegørelse 2000 - Vestas Wind Systems A/S I Danmark

Datterselskaber

Vestas - Danish Wind Technology A/S
Smed Hansens Vej 27 - DK-6940 Lem
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 23 49
vestas-dwtÆvestas.dk

Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S
Smed Hansens Vej 27 - DK-6940 Lem
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 24 80

vestas-swtØvestas.dk

Vestas - International Wind Technology A/S
Smed Hansens Vej 27 . DK-6940 Lem
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 23 39

vestas-intOvestas.dk

Vestas - American Wind Technology, Inc.
19020 N. Indian Avenue, Suite 4-C

P.O. Box 580278

North Palm Springs + Ca 92258-0100
USA

Tlf. +1 760 329 5400

Fax +1 760 329 5558
vestas-awtovestas-awt.com

Vestas Deutschland GmbH
Otto-Hahn-Strasse 2
D-25813 Husum/Nordsee
Tyskland

Tlf. +49 4841 9710

Fax +49 4841 971 160.
vestasØvestas.de

Vestasvind Svenska AB

Åkarevågen 17 . S-31132 Falkenberg
Sverige

Tlf. +46 346 713500

Fax +46 346 713525
infoevestasvind.se

Vestas - Nederland Windtechnologie B.V.
Dr. Langemeijerweg I a
Postbus 63 - NL-6990 AB Rheden
Holland
Tlf. +31 264971500
Fax +31 264971555

. vestasOvestas.nl

IWT - Italian Wind Technology, S.r.l.

Via Åriosto 12 - Zone Industriale
I-74100 Taranto

Italien

Tlf. +39 099 4 606 111

Fax +39 099 4 606 333
vestasQÆvestas-iwt,it

Wind Power Invest A/S

Smed Hansens Vej 27 - DK-6940 Lem

Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75
Fax +45 96 75 24 36
vestasØvestas.dk

Cotas Computer Technology A/S

Paludan-Millers Vej 82 - DK-8200 Århus N

Danmark

Tlf. +45 87 39 40 00
Fax +45 87 39 40 01
mailecotas.dk

Associerede selskaber

Vestas RRB India Ltd.
161, Sukhdev Vihar

New Delhi 110 025
Indien

Tlf. +91 11 6838365

Fax +91 11 6835160
vrrbægndel.global.net.in

Gamesa E&lica S.A.

Poligono Comarca 1 (Agustinos)
E-31013 Pamplona

Spanien

Tlf. +34 9 48 30 90 10

Fax +34 9 48 30 90 09
telemando.gamesaeolicaenexo.es

 

 

 

 

Årsrapport 2000

 

 

ma l55135

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75
Fax +45 96 75 24 36

vestasGvestas.dk

wuwwyvestas.com