Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
A/S STOREBÆLT
ÅRSRAPPORT FOR 2000
CVR nr. 10634970
Indholdsfortegnelse Side
Årsberetning 3
Ledelsens regnskabspåtegning 14
Revisionspåtegning 15
Anvendt regnskabspraksis 16
Resultatopgørelse 20
Balance 21
Pengestrømsopgørelse 23
Noter 24
Bestyrelsesmedlemmernes andre ledelseshverv 29
Direktionens andre ledelseshverv 30
2 af 30
ÅRSBERETNING
1. Indledning
Forventningerne til 2000 blev mere end indfriet både med hensyn til tra-
fiktal og resultat før finansielle poster.
Mere end 7,5 mio. køretøjer passerede i 2000 over Storebæltsbroen, hvil-
ket er et gennemsnit på 20.600 pr. døgn, og en stigning på 9 pct. i forhold
til året før. Trafikken over Storebælt er nu 2,5 gange så høj som før broens
åbning.
Også jernbanetrafikken over og under Storebælt blev øget væsentligt i
løbet af 2000 med sammenlagt 6,75 mio. befordrede togpassagerer.
I foråret introducerede A/S Storebælt BroBizz DK, der giver kunderne
mulighed for at knytte et betalingskort til det elektroniske betalingsmiddel
BroBizz. I kampagneperioden tegnede 35.000 abonnement, og ved ud-
gangen af 2000 var der på Storebælt ca. 100.000 BroBizz'er i omløb, mod
ca. 60.000 samme tidspunkt året før.
Antallet af BroBizz”er i omløb på Storebælt og Øresund oversteg i alt
150.000 ved udgangen af 2000. A/S Storebælt har derfor analyseret mu-
lighederne for at udvide BroBizz”ens anvendelsesområde fra broerne til
andre bilrelaterede indkøb - eksempelvis betaling for benzin, bilvask, par-
kering og færger efter samme koncept som betalingen ved Øresund og
Storebælt i dag.
12001 foretages yderligere undersøgelser af projektets muligheder og in-
teressen fra samarbejdspartnere og kunder. På baggrund heraf vil det blive
besluttet, om projektet kan realiseres og således skabe et forbedret højtek-
nologisk betalingsmiddel for de danske bilister.
2. Trafik og marked
Lastbiltrafikken over broen blev øget med 16 pct. i forhold til 1999. For
andet år i træk er den del af trafikken således vokset markant. I det kom-
mende år forventes lavere vækstrater for lastbiltrafikken.
Årlig trafikvækst på Storebælt, 1998-2000
1998 — 1999 | 1999 — 2000
Personbiler 10 pct. 8 pct.
Lastbiler 22 pct. 16 pct.
Busser -5 pct. 0 pct.
T alt 11 pct. 9 pct.
Personbiltrafikken over broen voksede i 2000 med 8 pct. i forhold til
1999, Især den erhvervsmæssige trafik med personbil er vokset i 2000.
3 af 30
Selv om tilvæksten er lidt lavere i forhold til 1999 er vækstraterne på Sto-
rebælt fortsat højere end på landsplan.
Bustrafikken i 2000 har været stort set uændret i forhold til 1999. Det vur-
deres, at den del af trafikken har tilpasset sig fuldt ud til den faste forbin-
delse.
12000 kørte der gennemsnitligt 18.040 personbiler og 2.420 lastbiler over
Storebælt i døgnet. I det kommende år forventes, at væksten aftager og
tilpasses vækstraterne for landsgennemsnittet.
Trafiktal pr. døgn på Storebælt, 1998-2001
1998 1999 2000 2001=
Personbiler 15.180 16.720 18.040 18.450
Lastbiler 1.700 2.080 2.420 2.450
Busser 110 105 105 110
I alt 16.990 18.905 20.565 21.010
+) prognose
Omsætning fra vej, mio. kr., 1999-2001
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
1999 2000 2001 (budget)
EB Personbiler CLastbiler HE Busser
Set i forhold til den samlede passagertrafik mellem Øst- og Vestdanmark
foregik 56 pct. af trafikken med bil over Storebæltsbroen. De resterende 44
pct. rejste med tog, færge eller fly.
Af den samlede biltrafik mellem Øst- og Vestdanmark benytter mere end 8
ud af 10 biler Storebæltsbroen. Den resterende del af biltrafikken anvender
færgeruterne på Kattegat eller Spodsbjerg — Tårs. I forhold til 1999 har
Storebæltsbroen i 2000 øget sin markedsandel med 1 pct. point for person-
biler og 4 pct. point for lastbiler. Denne stigning er hovedsageligt opnået
ved nyskabt trafik. Det skønnes, at markedsandelene vil være stabile i det
kommende år.
4 af 30
Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark, 1999-
2000
60%
50% 7
40% >
30% >
20% >
10% >
0%
Storebælt Færger Tog Fly
1999 mi 2000
Markedsandele for vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark, 1999-2000
86%
84% 1]
82% 7
80% 7
78% 7
76% 1
74% 7
72% 1
70%
Personbiler Lastbiler Busser
3. Drift og vedligehold
Årets eftersyn af konstruktioner og installationer har vist, at disse er robu-
ste og lever op til den forventede standard. Det har kun været nødvendigt at
foretage mindre reparationer eller forbedringer.
Udgiften til vedligehold af det tekniske anlæg udgjorde i 2000 ca. 34 mio.
kr., hvilket er særdeles tilfredsstillende.
Med baggrund i erfaringerne fra de voldsomme storme, der sidste vinter
lukkede broen i korte perioder, vil der i 2001 blive foretaget forbedringer af
skiltningen på begge sider af forbindelsen.
5 af 30
De usædvanligt milde vinterperioder i 2000 har medført mindre glatføre-
bekæmpelse. Det har samtidigt været muligt yderligere at effektivisere
glatførebekæmpelsen, som gennemføres med miljøvenlige produkter.
Selskabet lægger stor vægt på sikkerhed for personale og trafikanter og
har derfor medvirket i den landsdækkende kampagne for øget sikkerhed
ved vejarbejder. Samtidigt er der sidst på året gennemført skærpelser i
reglerne for trafikomlægninger, således at både trafikanter og personale er
beskyttet bedst muligt.
Å. Kunden i centrum
Kundetilfredshed
A/S Storebælt foretager løbende undersøgelser af kundernes tilfredshed
med selskabets ydelser.
Analyserne viser, at den generelle tilfredshed med selskabet er meget høj.
95 pct. af kunderne er meget eller ret tilfredse med deres seneste tur over
Storebæltsbroen. Analyserne bliver brugt til at forbedre og målrette servi-
cen over for kunderne. Et eksempel herpå er procedurerne i forbindelse
med varsling af kraftig vind.
BroBizz
T 2000 er udbredelsen af BroBizz'er øget markant. BroBizz'en er et elek-
tronisk betalingsmiddel, der gør det muligt at betale uden stop. Anvendel-
sen af BroBizz'er giver samtidig adgang til at opnå rabat.
BroBizz-produktet udvikles løbende. I 2000 introducerede A/S Storebælt
BroBizz DK, der giver kunderne mulighed for at knytte et betalings- eller
kreditkort til BroBizz”en. På den måde trækkes beløbet automatisk på
kundens kort, efter at bropassagen er foretaget, og kunden undgår derved
den hidtidige forudbetaling. Ved udgangen af 2000 er der på Storebælt ca.
100.000 BroBizz'er i omløb, mod ca. 60.000 året før.
BroBizz'en fungerer på såvel Øresund som på Storebælt, hvis man både
tegner en aftale med A/S Storebælt og Øresundsbro Konsortiet. I 2000 har
flere end 20.000 af Storebælts kunder også tegnet en aftale med Øre-
sundsbro Konsortiet. Og ved udgangen af 2000 oversteg antallet af Bro-
Bizz'er i omløb på Storebælt og Øresund 150.000.
Betalingsanlæg
Storebæltsbroens betalingsanlæg i Halsskov består af 22 baner og er ét af
de mest avancerede i verden. Det er muligt at betjene op til 250 køretøjer i
timen pr. bane såvel i de betjente baner som i selvbetjeningsbanerne samt
op til 300 køretøjer i timen pr. BroBizz-bane.
6 af 30
Forud for sommertrafikken blev anlægget udbygget med to ekstra baner i
vestgående retning, og tragtområdet blev gjort større for bedre og hurtige-
re at kunne betjene kunderne.
Ved årets udgang er der gjort en ekstra indsats for at beskytte bilister, per-
sonale og materiel i betalingsanlægget mod bompåkørsler som følge af for
høj hastighed og for lille bremseafstand mellem bilerne. Der er bl.a. etab-
leret yderligere skiltning, afstribning og rumlestriber i BroBizz-banerne
for at få farten ned.
5. Miljø og trafiksikkerhed
Miljø
A/S Storebælt har i 2000 forsat arbejdet med at reducere miljøpåvirknin-
gerne i forbindelse med selskabets aktiviteter. I foråret 2001 offentlig-
gøres selskabet en redegørelse for disse aktiviteter.
De væsentligste aktiviteter i 2000 har været knyttet til dels fortsat optime-
ring af glatførebekæmpelse med miljøneutrale produkter, dels udsætning
af får og kreaturer til afgræsning af overdrev på Sprogø.
Det samlede miljøovervågningsprogram for anlægsperioden afsluttes med
en kortlægning og rapportering af de midlertidige og permanente påvirk-
ninger af planter og dyreliv i det marine miljø og på Sprogø. I efteråret
2000 er der gennemført en kortlægning af de forskellige biotoper, og rap-
porteringen vil være afsluttet i sommeren 2001. De foreløbige resultater
viser, at planter og dyreliv i det væsentligste findes i samme antal og
mængde som før anlægsarbejdet.
De samlede omkostninger for miljøoptimeringen og miljøovervågnings-
programmet under anlægsfasen kan opgøres til 1,5 mia. kr. (1988-priser).
De årlige omkostninger udgør i dag ca. 4 mio. kr.
Trafiksikkerhed
Orkanen 30. januar 2000 betød, at Storebæltsbroen var lukket for al trafik
i ca. 10 timer. Sammenholdt med orkanen i december 1999 er der stati-
stisk set tale om helt usædvanlige vejrforhold. I 2000 har det 31 gange
været nødvendigt at anbefale campingvogne og høje lette køretøjer at ind-
stille kørsel pga. for meget vind. Restriktionerne har været gældende i alt
184 timer, hvilket er under årsprognosen på 200 timer.
Der er i alt sket 33 uheld på Storebæltsbroen; heraf var de seks med per-
sonskade og et enkelt med dødelig udgang. Sammenholdt med at der to-
talt set i 2000 er kørt 165 mio. km. på Storebæltsbroen, giver det en
uheldsfrekvens, der er lavere end landsgennemsnittet for motorveje i
Danmark.
7 af 30
6. Økonomi
Realiseret | Realiseret | Realiseret | Realiseret | Realiseret | Budget
Hovedtal, mio. kr. 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Nettoomsætning, vej 0 0 769 1.517 1.772 1.840
Nettoomsætning, bane 0 84 132 552 565 577
Afskrivninger -13 -115 -302 -429 -464 -464
Resultat af ordinær drift -35 -85 389 1.384 1.585 1.656
Finansielle poster (før aktive-
ring) -885 -2.144 -1.876 -2.418 -2.092 -2.502
Årets resultat -37 -745 -1.175 -1.031 -503 -844
Anlægsinvestering 31.703 34.558 35.401 35.085 34.658 34.254
Obligations- og banklån 36.586 37.664 39.770 41.076 43.027 43.461
Egenkapital 285 -460 -1.635 -2.667 -3.170 4.014
Balancesum 37.989 38.073 38.928 39.100 40.526 40.114
Nøgletal:
Overskudsgrad (ordinær drift) - - 43,1 % 66,9 % 67,8 % 68,5 %
Afkastningsgrad (ordinær drift) - - 1,0 % 3,5 % 3,9 % 4,1%
Anlæggets afkast (ordinær drift) - - 1,1 % 3,9 % 4,6 % 4,8 %
Årets resultat
Resultatet i A/S Storebælt udviser et overskud før finansielle poster på
1.585 mio. kr., hvilket er ca. 180 mio. kr. bedre end forventet. Resultat-
forbedringen skyldes en meromsætning som følge af trafikvæksten samt
lavere omkostninger.
Indtægterne i A/S Storebælt omfatter dels indtægterne fra vejforbindelsen
på i alt 1.772 mio. kr., dels et vederlag på 565 mio. kr. fra Banestyrelsen
for anvendelse af baneforbindelsen.
Årets resultat udgør et underskud på 503 mio. kr. mod et budgetteret un-
derskud på 518 mio. kr. Det samlede resultat er således 15 mio. kr. bedre
end budgetteret.
Egenkapitalen er pr. 31. december 2000 negativ med 3.170 mio. kr.
På baggrund af det estimerede driftsresultat forventes egenkapitalen re-
etableret inden for en tidshorisont på 21 år. De fremtidige driftsresultater
er estimeret på grundlag af det af Trafikministeren fastlagte vederlag fra
Banestyrelsen for anvendelse af baneforbindelserne samt på grundlag af
trafikprognoser for vejtrafikken.
Den danske stat yder i henhold til anlægsloven særskilt garanti for beta-
ling af renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med
selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden sær-
lig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske
forpligtelser. Selskabet betaler en garantiprovision på 0,15 pct. til den
danske stat.
Forventninger til 2001
A/S Storebælt forventes i 2001 at få en indtjening fra bane og vej på ca.
8 af 30
2,4 mia. kr. Vederlaget fra Banestyrelsen vil i 2001 udgøre 577 mio. kr.
Vederlaget, der fastsættes af Trafikministeren, forventes taget op til drøf-
telse i løbet af 2001. Resultat før finansielle poster for 2001 forventes at
udvise et overskud i størrelsesordenen 1.650 mio. kr. Det samlede resultat
efter finansielle poster ventes at udvise et underskud på 840 mio. kr.
Rentabilitet
Sammen med finansieringsudgiften er indtjeningen fra biltrafikken de
betydeligste parametre for udviklingen i A/S Storebælts økonomi.
På baggrund af en positiv udvikling i indtjeningsgrundlaget fra biltrafik-
ken er trafikprognoserne justeret for de kommende år. Prognosen for per-
sonbiltrafikken er hævet med 10 pct. og for lastbiltrafikken med 8 pct. i
forhold til seneste prognose fra 1999.
Finansieringsudgifterne for de kommende år ventes fortsat at udgøre 4 pct.
realrente pr. år svarende til en årlig finansieringsudgift på 6,6 pct. og en
prisregulering af indtægterne på 2,5 pct.
Tilbagebetalingstiden af selskabets gæld, regnet fra ibrugtagningen i 1998,
forventes som følge heraf at være ca. 30 år.
Der er fortsat usikkerheder forbundet med tilbagebetalingstiden af selska-
bets gæld. Stiger finansieringsudgiften med 1 pct.point øges tilbagebeta-
lingstiden til 36 år. Falder indtjeningen fra biltrafikken med 20 pct., for-
længes tilbagebetalingstiden til 41 år.
T. Finansiering
Låntagning
A/S Storebælt optog lån for i alt 5,3 mia. kr. i 2000. Størstedelen af lånene
— 3,4 mia. kr. — blev anvendt til at tilbagebetale gamle lån, der udløb i
årets løb. Selskabets samlede bruttolåntagning var herefter på 40,5 mia.
kr. ved årets udgang, mens den rentebærende nettogæld var på 36,8 mia.
kr. Nettogælden er steget med ca. 200 mio. kr. siden ultimo 1999.
Selskabet optager lån på såvel de internationale som de danske kapital-
markeder. Lånene optages på de markeder, der giver de bedste rentevilkår
under hensyntagen til selskabets behov med hensyn til løbetider, beløbs-
størrelser mv. Selve låntagningen kan ofte med fordel gennemføres i va-
lutaer, hvor selskabet ikke ønsker at have en valutarisiko. I disse tilfælde
omlægges lånene via swaps til valutaer, hvor selskabet i henhold til sin
strategi ønsker en valutarisk nettoposition. Der er således ingen direkte
sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutari-
siko.
9 af 30
Alle lån, swaps og øvrige finansielle kontrakter garanteres af den danske
stat. Selskabet nyder derfor godt af statens kreditværdighed på Aaa/AA+
hos de internationale kreditvurderingsbureauer.
I 2000 blev lånene optaget på en række forskellige markeder.
Procentvis fordeling af låntagning optaget i 2000
MTN-program 36 pct.
Europæiske Investeringsbank (EIB) 23 pct.
Indeksbaserede lån 30 pct.
Andet 11 pct.
I alt 100 pct.
Det kan konstateres, at det bliver stadig sværere at fastholde rentevilkår
mv. på samme attraktive niveau som tidligere. Baggrunden er, at de store
investorer i stadig højere grad efterspørger likviditet i deres placeringer
og/eller fokuserer på udstedere med en lavere kreditværdighed for at opnå
en højere forrentning. Denne trend er til ugunst for selskabet, der nok har
en høj kreditværdighed, men kun sjældent kan udstede obligationer med
høj likviditet.
Selskabet søger at kompensere for dette ved at være fleksible i låntagnin-
gen, f.eks. med hensyn til valuta, rentestrukturer og løbetider samt ved at
have en hurtig intern beslutningsproces. Endvidere opretholdes en likvi-
ditetsreserve på normalt seks måneders forbrug, således at låntagning i
mindre gunstige perioder kan undgås. På denne baggrund er det i 2000
stort set lykkedes at opretholde de rentevilkår, der er opnået i de nærmest
foregående år.
Den finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige finansie-
ringsomkostninger over projekternes levetid, samtidig med at de finan-
sielle risici overvåges og kontrolleres inden for de rammer, der er fastlagt
af selskabets bestyrelse. Som følge af projekternes tidsmæssige udstræk-
ning er fokus i finansstrategien således finansieringsomkostningerne på
lang sigt, mens udsving i de årlige resultater tillægges mindre betydning.
De finansielle risici kan opdeles i markedsrisici (valuta og renterisici)
samt kreditrisici. Ved opgørelsen af de forskellige typer af risici tages der
hensyn til, at selskabet anvender en række finansielle instrumenter (swaps
og andre derivater) i forbindelse med den finansielle styring.
Valutarisiko
Den største valutarisiko knytter sig traditionelt til JPY. JPY-kursen har i
årets løb udvist en betydelig volatilitet i forhold til DKK, hvilket især har
afspejlet svingningerne i EUR/USD-forholdet. Mod årets slutning steg
EUR mod USD, samtidig med at JPY faldt mod USD. Som et resultat
heraf endte JPY-kursen godt 3 pct. lavere end ved udgangen af 1999. Det
betyder, at selskabet har haft en valutakursgevinst i JPY, hvis man alene
10 af 30
betragter 2000. Denne gevinst kan dog ikke opveje tabet i 1999, og samlet
kan der ved årets udgang konstateres et mindre tab som følge af låntagnin-
en i JPY.
CHEF har i en længere periode været ganske stabil i forhold til EUR og
dermed DKK. Blandt andet som følge af en ændring i den schweiziske
nationalbanks pengepolitik og den generelle EUR-svækkelse er CHF imid-
lertid steget med 5,6 pct. i løbet af 2000. Set over en årrække har det dog
fortsat været en klar fordel at låne i CHF fremfor DKK eller EUR.
Finansministeriet har i sine generelle retningslinier for de statsgaranterede
enheders låntagning fastsat, at de garanterede enheder fremover kun må
have valutaeksponering i DKK og EUR. De enheder, der har eksponering i
andre valutaer, herunder A/S Storebælt, skal afvikle positionerne i løbet af
et par år. Som følge af disse retningslinier fra Finansministeriet forventer
selskabet, at eksisterende gældsandel i CHF vil være afviklet i løbet af en
periode på 1-2 år, idet bemærkes, at de af selskabet fastsatte mål for afvik-
ling af JPY gælden var opfyldt i begyndelsen af 2001 med endelig afvik-
ling heraf til følge. Den præcise timing i afviklingen af CHF vil primært
afhænge af markedsudviklingen.
Renterisiko
Selskabets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklin-
gen, dels ud fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er vari-
abelt forrentet. Baggrunden er, at selskabets indtægter fra trafikken er for-
holdsvis konjunkturafhængige, således at en stagnerende/faldende økono-
misk vækst vil betyde lavere indtægter. Ved at fastholde en betydelig del af
gælden som variabelt forrentet kan denne risiko for projekternes rentabilitet
delvis imødegås, idet en faldende økonomisk vækst normalt betyder et
lavere renteniveau.
Ved udgangen af 2000 var ca. 56 pct. af A/S Storebælts nettogæld varia-
belt forrentet, mens ca. 39 pct. var fast forrentet. De resterende ca. 5 pct.
forrentedes på indeksvilkår. I forhold til 1999 er der netto omlagt en min-
dre andel på ca. 4 pct.point fra variabel forrentning til indeksvilkår. Net-
11 af 30
togældens varighed var ca. 2 år. Af den variabelt forrentede gæld var ca. 37
pct. rentesikret, således at renten er fastlåst i et interval. En sådan rentesik-
ring er især etableret i DKK, hvor risikoen for en pludselig kraftig stigning
i de korte renter, især op til ØMU-afstemningen 28. september 2000, vur-
deredes at være ikke ubetydelig.
A/S STOREBÆLT
70%
60%
50%
40%
30%
20% "E
10%
0%
VARIABEL FAST INDEKS
[fa HERAF AFDÆKKET mM VARIABEL |
Kreditrisiko
Ved placering af selskabets nettolikviditet og ved indgåelse af swaps og
andre finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse
kreditrisici styres ved anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger
principperne for opgørelse af risici samt et maksimum for, hvor stor en
risiko, der accepteres for hver enkelt modpart. Grænsen er baseret på mod-
partens rating hos kreditvurderingsbureauerne Moody 's og Standard &
Poor's. Endvidere søges risikoen på modparten reduceret ved anvendelse
af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Storebælts kreditrisici var ved udgangen af 2000 fordelt på 35 modparter
indenfor de i tabellen angivne ratingkategorier. I tabellen er kun medtaget
placeringer og kontrakter, der har en positiv markedsværdi for selskabet.
Det er endvidere besluttet, at selskabet vil indgå aftaler med sine finansielle
modparter om sikkerhedsstillelse til afdækning af de kreditrisici, der opstår
ved indgåelse af swaps og andre finansielle kontrakter. Sådanne aftaler vil
markant reducere selskabets krediteksponering. Der forventes indgået et
antal aftaler i løbet af 2001.
Rating-kategori Kreditrisiko, mio. DKK
Aaa 509,0
Aa 4.038,0
Å 2.330,0
Finansielt resultat
De samlede finansieringsomkostninger i 2000 var for A/S Storebælt på
5,54 pct. mod budgetteret 5 pct. Forskellen skyldes et urealiseret valuta-
12 af 30
kurstab i CHF. Når der ses bort fra valutakursreguleringer, var finansie-
ringsomkostningerne på 4,28 pct. De reale - dvs. inflationskorrigerede-
finansieringsomkostninger kan opgøres til 2,5 pct. hvilket er klart under
selskabets langsigtede målsætning.
Aktiviteterne på lånesiden forventes i 2001 at være lidt højere end i 2000.
Den forventede låntagning er på ca. 7 mia. DKK i 2001. Lånebehovet er
primært styret af afdragsprofilen for de eksisterende lån.
13 af 30
LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet
og årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at års-
regnskabet giver et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 16. marts 2001
Direktion
IWVI
ogens Bunggaard-Nielsen
Administretende direktør
i Bestyrelse
Jens Kampmann chael Pram Rasmussen
(formand) (næstformand)
|
År I, Clleour Cl, y WT
Hans Skov Christensen Ole Preben Kristensen
f har inge lø hm
14 af 30
REVISIONSPÅTEGNING
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2000 for A/S Sto-
rebælt.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med alminde-
ligt anerkendte danske revisionsprincipper og internationale revisionsstan-
darder (ISA) med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har
vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og
dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysnin-
ger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de
regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer
som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger
Som anført i selskabets årsberetning side 8 medfører det akkumulerede
driftsunderskud pr. 31. december 2000 og de kommende års driftsunderskud
som forventet, at egenkapitalen vil være negativ i en længere årrække.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for sel-
skabets forpligtelser, jf. årsberetningen side 8.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
dansk lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et ret-
visende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt
resultat.
København, den 16. marts 2001
KPMG C. Jespersen
Statsautoriserede revisorer
& le
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revikor
o Haack Christensen Jørgen FI Jakobsen
Statsautoriseret revisor Statsaut et revisor
15 af 30
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og
danske regnskabsvejledninger.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vej forbindelsen samt vederlag
fra Banestyrelsen for benyttelse af baneforbindelsen. Taksterne og veder-
lagets størrelse er fastsat af trafikministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringskriteriet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives line-
ært over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget en
opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider:
X Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperio-
den udgør for disse dele 100 år.
Xx Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives
over levetider på 20-50 år.
Xx Software og elektriske installationer afskrives over levetider på
10-20 år.
Baneforbindelsen afskrives over en levetid på 100 år. Der er ikke fore-
taget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banestyrelsen er øko-
nomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale rein-
vesteringer.
Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer 0-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 t.kr. udgiftsføres i an-
skaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter og -indtægter fra henholdsvis lån
16 af 30
og likviditetsplaceringer. Renteudgifter og -indtægter medtages med de
beløb, der vedrører regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valuta-
kursreguleringer, samt gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S
og A/S Øresund. Selskabet hæfter solidarisk med Sund & Bælt Holding
A/S og A/S Øresund for skat af sambeskatningsindkomsten.
Nettoskatten for de sambeskattede selskaber vil blive fordelt forholdsmæs-
sigt på de overskudsgivende selskaber, og de selskaber, der har opnået en
besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i andre selskaber,
betaler et sambeskatningsbidrag til disse, svarende til det anvendte under-
skud gange selskabsskattesatsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt gælder spe-
cielle underskudsfremførselsregler forårsaget af den lange anlægsperiode.
Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat i
en årrække.
Balancen
Vej- og baneforbindelser
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende princip-
per:
. Udgifter til anlægget baseret på indgåede aftaler og kontrakter er
aktiveret direkte.
. Andre direkte eller indirekte udgifter er aktiveret som værdi af
eget arbejde.
. Nettofinansieringsudgifterne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige reparations- og vedligeholdelsesarbejder vedrøren-
de færdiggjorte vejanlæg vil blive aktiveret og afskrevet over den forven-
tede økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder vil blive ud-
giftsført i takt med udgifternes afholdelse.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes
individuelt, og der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta optages i balancen omregnet
til balancedagens kurs.
17 af 30
Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instru-
menter optages til valutakursen på balancedagen i den valuta som gælden
er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretnin-
ger optages til den terminssikrede kurs.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs. Selskabets
beholdning af egne udstedte obligationer er værdiansat til nominel værdi,
således at værdiansættelsen af beholdningen er symmetrisk med værdian-
sættelse af passivposten.
Obligations- og bankgæld
Obligations- og bankgæld optages under gæld til nominel værdi. Forskels-
beløb mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktive-
res under finansielle anlægsaktiver. Forskelsbeløb resultatføres over lånets
løbetid.
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og
opskrives lineært over løbetiden.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde
som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatfø-
ring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumen-
tet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici
på obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles
som en del af de sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter
periodiseres og resultatføres sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber, resultat-
føres gevinst eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året samt likvider ved
årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter
den indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsen.
Pengestrømme fra drift udgør resultatopgørelsens likvide poster excl. fi-
nansieringsudgifter reguleret for ændringer i driftskapitalen samt ikke-
kontante poster.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af anlægsak-
tiver.
18 af 30
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter køb og salg af værdipa-
pirer, låneoptagelser og låneindfrielser, nettofinansieringsudgifter samt
urealiserede kursreguleringer m.v. på låneporteføljen.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt let realisable værdipa-
pirer med fradrag af kortfristet bankgæld som indgår i koncernens likvi-
ditetsstyring.
19 af 30
RESULTATOPGØRELSE (1.000 DKK)
Note
1
2
5,6,7,8
9,10
11
Underskuddet på 503,2 mio. kr. foreslås overført til næste år.
Indtægter
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Indtægter i alt
Udgifter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Afskrivninger, driftsmidler og inventar mv.
Afskrivninger, vej- og baneforbindelser
Udgifter i alt
Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Finansielle poster i alt
Resultat før skat
Skat
Årets resultat
2000 1999
2.337.192 2.068.640
3.889 2.628
2.341.081 2.071.268
-291.773 -254.128
-726 -3.977
-7.521 -8.574
-455.912 -420.934
-755.932 -687.613
1.585.149 1.383.655
366.094 1.495.199
-2.457.870 -3.912.572
-2.091.776 -2.417.373
-506.627 -1.033.718
3.472 2.470
-503.155 -1.031.248
20 af 30
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
AKTIVER
Note
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
5 Indretning af lejede lokaler
6 Software
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
9 Vejforbindelse
10 Baneforbindelse
Materielle anlægsaktiver i alt
Andre materielle anlægsaktiver
7 Bygninger
8 Driftsmidler og inventar
Andre materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
12 Andre finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos Øresundsbro Konsortiet
Tilgodehavender fra salg
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
Værdipapirer
13 Likvide midler
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
2000 1999
116 156
1.281 2.499
1.397 2.655
17.352.413 17.592.416
17.305.717 17.492.787
34.658.130 35.085.203
52.921 50.270
22.346 13.354
75.267 63.624
1.879.365 2.239.987
1.879.365 2.239.987
36.614.159 37.391.469
14.134 15.786
0 1.125
221.712 112,123
16.260 3.782
200 6.318
252.306 139.134
203.000 183.830
3.456.348 1.385.180
3.911.654 1.708.144
40.525.813 39.099.613
21 af 30
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
PASSIVER
Note
Egenkapital
14 Aktiekapital
15 Overført resultat
Egenkapital i alt
Gæld
Langfristet gæld
16 Obligations- og bankgæld
Prioritetsgæld
Langfristet gæld i alt
Kortfristet gæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
16 Obligations- og bankgæld
Leverandører af varer og tjenesteydelser
17 Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
Egenkapital og gæld i alt
18 Eventualforpligtelser
2000 1999
355.000 355.000
-3.524.810 -3.021.655
-3.169.810 -2.666.655
38.575.594 35.507.458
1.737 1.782
38.577.331 35.509.240
83 0
4.451.601 5.569.005
29.079 45.830
605.268 608.564
32.261 33.629
5.118.292 6.257.028
43.695.623 41.766.268
40.525.813 39.099.613
22 af 30
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1000 DKK)
Note
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Ændring i driftskapital 19
Regulering for selskabsskat
Regulering for øvrige ikke kontante poster
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb af anlægsaktiver
Investering i anlæg
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Frit cash flow
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto
Låneoptagelse
Nedbringelse af gæld
Afdrag på prioritetsgæld
Nettofinansieringsudgifter
Ændring i andre finansielle anlægsaktiver
Urealiserede kursreguleringer m.v. på lån
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Årets ændring i likvide midler
Likvide midler primo
Likvide midler ultimo
Likvide midler ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kasse
Værdipapirer og kortfristede bankindskud
Likvide midler i alt ultimo
Uudnyttede trækningsrettigheder udgør pr. 31/12-2000 2,2 mia. kr.
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte årsregnskab.
2000 1999
2.337.192 2.068.640
3.889 2.628
-291.773 -254.128
-726 -3.977
-134.504 -45.578
1.914.078 1.767.585
3.472 2.470
538 -534
1.918.088 1.769.521
-18.444 -9.903
-28.836 -104.923
-47.280 -114.826
1.870.808 1.654.695
-19.172 390.443
5.285.000 4.365.807
-3.451.647 -6.246.474
-45 -148
-2.091.776 -2.417.373
360.621 0
117.379 946.699
200.360 -2.961.046
2.071.168 -1.306.351
1.385.180 2.691.531
3.456.348 1.385.180
2.824.990 1.121.367
631.358 263.813
3.456.348 1.385.180
23 af 30
NOTER (1.000 DKK)
000 1999
Notel Nettoomsætning
Omsætning vejforbindelse 1.771.792 1.517.040
Omsætning baneforbindelse 565.400 551.600
Omsætning i alt 2.337.192 2.068.640
Note2 Andre driftsindtægter
Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af fiberoptik.
Note3 Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indgår vederlag til moderselskab på 76,1 mio. kr.
Revisionshonorar specificeres således:
Revision Andet
KPMG C. Jespersen 496 324
Grothen & Perregaard Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 76 0
572 324
Note4 Personaleomkostninger
Lønninger 0 3.142
Pension 0 4
Social sikring 0 30
Øvrige personaleomkostninger 726 801
726 3.977
Gennemsnitligt antal medarbejdere 0 5
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet. Direktion og bestyrelse modtager
vederlag fra moderselskabet.
24 af 30
Note5 Indretning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note6 Software
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note7 Bygninger
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar
Bogført værdi af vurderede bygninger
2000 1999
6.828 6.828
0 0
-1.795 0
5.033 6.828
6.672 6.632
40 40
-1.795 0
4.917 6.672
116 156
24.302 24.271
254 25
-14.201 0
10.355 24.302
21.803 19.502
1.382 2.301
-14.111 0
9.074 21.803
1.281 2.499
53.670 45.445
4.950 8.234
0 -9
58.620 53.670
3.400 1.399
2.299 2.001
0 0
5.699 3.400
52.921 50.270
2.700 2.160
1.760 1.901
25 af 30
Note8 Driftsmidler og inventar
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note9 Vejforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Overført fra baneforbindelse
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note10 Baneforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Overført til vejforbindelse
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note 11 Selskabsskat
2000 1999
55.031 53.998
13.240 1.644
-26.650 611
41.621 55.031
41.677 38.599
3.800 4.232
-26.202 -1.154
19.275 41.677
22.346 13.354
Direkte akti-
verede om- Værdi af eget Finansierings-
kostninger arbejde udgifter (netto) I alt
12.566.792 982.201 4.398.938 17.947.931
7.955 0 0 7.955
28.841 0 0 28.841
12.603.588 982.201 4.398.938 17.984.727
267.256 16.110 72.151 355.517
230.530 8.445 37.822 276.797
497.786 24.555 109.973 632.314
12.105.802 957.646 4.288.965 17.352.413
Direkte akti-
verede om- Værdi af eget Finansierings-
kostninger arbejde udgifter (netto) I alt
12.356.103 566.955 5.033.782 17.956.840
-7.955 0 0 -7.955
12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.885
319.952 15.852 128.249 464.053
122.523 4.464 52.128 179.115
442.475 20.316 180.377 643.168
11.905.673 546.639 4.853.405 17.305.717
Indtægtsført selskabsskat 3.472 t.kr. omfatter sambeskatningsbidrag fra moderselskabet for
2000 samt en regulering af bidraget for 1999. Der er ikke betalt selskabsskat i regnskabsåret.
Der påhviler ikke selskabet aktuel eller udskudt skat.
26 af 30
Note12 Andre finansielle anlægsaktiver
Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi. Forskelsbeløb mel-
lem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktiveres under finansielle anlægs-
aktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånenes løbetid.
2000
Anskaffelsesværdi primo 2.239.987
Årets afgang -360.622
Anskaffelsesværdi ultimo 1.879.365
Note13 Likvide midler 000 1999
Indestående i bank og kassebeholdning 2.824.990 1.121.367
Bankindskud og Commercial papers 631.358 263.813
Likvide midler i alt 3.456.348 1.385.180
Note 14 Aktiekapital
5000 stk. å nominelt kr. 1000 5.000 5.000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000 200.000
355.000 355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 pct. ejet af den
danske stat.
Note 15 Overført resultat
Primo -3.021.655 -1.990.407
Årets resultat -503.155 -1.031.248
Ultimo -3.524.810 -3.021.655
27 af 30
Note 16 Obligations- og bankgæld
Kort- og langfristet obligations- og bankgæld fordeler sig på følgende valutaer:
Kortfristet — Langfristet I alt 2000 I alt 1999
Danske kroner 2.839.300 14.340.169 17.179.469 17.960.830
Schweiziske franc 1.266.044 6.254.842 7.520.886 7.541.767
Amerikanske dollars (1.014.593) 3.340.526 2.325.933 177.776
Japanske yen 0 3,146.108 3,146.108 3.398.831
Svenske kroner 0 656 656 0
Euro-valutaer 1.360.850 11.484.102. 12.844.952 11.997.259
Australske dollars 0 5.656 5.656 0
Canadiske dollars 0 3.535 3.535 0
I alt 4.451.601 38.575.594 43.027.195: 41.076.463
I perioden 2002 — 2005 forfalder 23,7 mia. kr. til betaling, mens 14,9 mia. kr. forfalder til beta-
ling efter 2005.
Note17 Anden gæld
Under anden gæld indgår skyldige renter med 518,8 mio. kr. og momsgæld med 79,5 mio. kr.
Note 18 Eventualforpligtelser
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til 40 mio. kr. værdiansat til balancedagens
kurs. Valutakursgevinster og —tab belaster resultatopgørelsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, $ 13, er selskabet pålagt i et nær-
mere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over
Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette,
at selskabet har påtaget sig en forpligtelse, der i henhold til kontrakt forventes at udgøre ca. 9
mio. kr. om året.
Note 19. Ændring i driftskapital
Ændring i driftskapital udgør regnskabsårets forskydning i de driftsrelaterede status poster un-
der omsætningsaktiver og kortfristet gæld.
Primo Ultimo Forskydning
Driftsposter under omsætningsaktiver 139.134 252.306 -113.172
Driftsposter under kortfristet gæld -688.023 -666.691 -21.332
-134.504
28 af 30
BESTYRELSESMEDLEMMERNES ANDRE LEDELSESHVERV
Jens Kampmann (formand)
Direktør i Invest Miljø Gruppen. Qua denne stilling medlem af en lang
række af gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i
Kriiger A/S (formand)
Paustian Holding A/S (formand)
De Smithske A/S (formand)
J & B Byggeproduktion A/S/AI-Gruppen Holding A/S
V. Fehr & Co. Holding A/S
Group 4 Falck A/S
Michael Pram Rasmussen (næstformand)
Administrerende direktør i Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring
A/S. Qua denne stilling bestyrelsesmedlem i en række interne Topdan-
mark selskaber
Bestyrelsesmedlem i
. Bornholmsbrandforsikring A/S (næstformand)
Dampskibsselskabet af 1912 A/S
William Demant Holding A/S
Oticon A/S
EurAPco B.V.
Hans Skov Christensen
Administrerende direktør for Dansk Industri
Bestyrelsesmedlem i
e Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommertivoli
e Industripension Holding A/S
Ole Preben Kristensen
Direktør i Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut
Bestyrelsesmedlem i
. Hørsholm Sygehus
e Aarhus Stiftsbogtrykkeriets Fond
29 af 30
Georg Poulsen
Forhenværende forbundsformand
Bestyrelsesmedlem i
. D-Energi A/S (formand)
. Aalborg Industries A/S
. Kelsen The International Bakery A/S
e A/S Helsingør Fællesbageri
. Bankinvest A/S
Inge Thygesen
Kommitteret i Finansministeriet
Bestyrelsesmedlem i
e Københavns Lufthavne A/S
DIREKTIONENS ANDRE LEDELSESHVERV
Mogens Bundgaard-Nielsen
Administrerende Direktør
Bestyrelsesmedlem i
. Junckers Industrier A/S (formand)
Det Danske Stålvalseværk A/S
.
e Post Danmark
e Polaris Management A/S
Teddy Jacobsen
Finans- og økonomidirektør
Bestyrelsesmedlem i
e A/S Bjørnskov & Co. (formand)
e. KPC Byg A/S
. J. Lauritzen Holding A/S
30 af 30