Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Arsrapport 2001

 

 

 

Generalforsamling:
Bankens ordinære generalforsamling afholdes
den 19. marts 2002, kl. 16.30 på

Radisson SAS Scandinavia Hotel,
Amager Boulevard 70, 2300 København S

Det er blevet endnu nemmere, at huske vores hjemmesideadresser på internettet.
Med de nye ,,Keywords" skriver du bare vores navn i adressefeltet i din browser.
(se nedenstående eksempler).

        

      

Feng LSB
Adresse |] www.lsb.dk

I Adresse NY Lån & Spar
Adresse |" www. laan-spar.dk

 

 

 

   

 

   
 

  

Adresse Lån & Spar Bank
| adresse [8 ]www.laanogsparbank.dk

ke? | me Adresse WX" Nextbank

Søg Links | : Adresse [6 1www.nextbank.dk

 

 

      
 

 

 

 

t? ERHVERVS- OG

Indholdsfortegnelse &3 FESesss Resen
15 JUL! 2002
IW
MISSION suser renerne vennen ns rnnnns vuasneren 4 Risikoområder ccm rseran rn rn 32
Vision umcerrenrrnee REEL ERE ERE ER ERE ESE ERA EEK REE ETERN ………… 5 Kurs og renterisiko su sssesvevesersnreeerereeresnsrneser 32
Ledelsesberetning for regnskabsåret 2001 7 Renteswaps sssseceeverernerrsenerreserr nere sner en rense 33
Aktiviteterne i 2001 MM.  ssenerereereeserreseser rene nnener 7 Kreditrisici ssessssecceseeeeerrereerstsseerreenesrrnerrnnnnen 34
En holdnings- og værdidrevet bank.…..Gdvsseccereee 9 Lån til lønmodtagere …….….G..sssseeserreees renee rense 34
Trapper og priser sssescesssseeesserereereerrseeenrerenrnnee 9 Garantistillelse for pantebreve M1(].|.W.….X..ssssserrree. 35
Alliancer susssseesversevresesrerreresneenrrnen enten rener tennne 10 Garanti overfor BRFkredit GW. smseseeeeeereeersrrse 35
Systembanker — BRE sGssseneesrererrvensersenerrnnenee 12 Lån til faglige organisationer GM. .sssencereesernrer 35
Værdipapirområdet sssssssereereresrrrenessrsnnrrtenner 13 Systembanker G.sssesenseeeeeersseseseeeerrrnrn sr rteenrnee 35
Teknologiområdet GG.….G.ssssenenesrseeerrerereesnnerenner 13 Forbrugsfinansiering - alt. st mssssssesrreneerersesenee 35
Internet MM…..…Wsssssseeeeeerenere rese rnener renen renen nenee 15 Startlåns-koncept GG. ssssceneseresesenenereeserrseserre 35
Udvikling af organisation og medarbejdere. 16 Low BudGG..sssneeeverereersssserrrerenrs teser essens erseneer 35
Øvrige aktiviteter GM..….sscssnsssrereees seerne rrerereee 16 Bilfinansiering med 20% i udbetaling …Å….. 36
Aktieselskabslovens & 28 a.sssseneerreeeerererrrrene 17 Lån til erhvervskunder og spekulative låne-
Det finansielle helbred.G… vs senesreenerre sene rsesernner 19 aktiviteter GM .…...sscsverssersseeensreere sense renen errneeee 36
Den økonomiske baggrund …..GWG.ssscsssecerreennerree 19 Hensættelsespolitik - udlån Gu..sdsssennererererrrer 36
Resultatet for 2001 Gssssseneeeveveeseerrserertesneeree 21 Generel hensættelse ……GGuGW. ssssevereeereernserrsenerrnnner 36
Balancen ultimo 2001 su ssssseeerrenersvsnneseeeersee 22 Statistisk hensættelse GG. sMsmsenseeeererenererksrereeree 37
Pengestrømme ……Gvssecceseeeereerensereen renere re nnnnre 23 Afskrivning - udlån sG.sssvcseereeserveseeresrreness ener 37
Det strategiske helbred 1((].(].W|…M.Gsssssecsereererrrereree 25 Hensættelsespolitik - pantebreve ………G.Gsssssesrrer 37
Fragmentarisk Bankvæsen MG .…. sscceeesesessrrseeree 25 Afskrivning - pantebreve .G.uGW… ssssesrrererrrssssrnnee 37
Udvikling af forretningsmodellen 2. 25 Genoptagelse af tidligere
Medarbejderne ……G…..ssssenesseeeseseenrereeeerseessrsenens 26 afskrevne fordringer GG”... sencessesenerresnerseseeereree 37
Konkurrencesituationen G….u.….sseecerrereesrsenererreer 26 A- og B-hensættelser …….Gu.…d..sssssevereereesesesern erne 37
Intern og ekstern teknologi ÅMG….…GW.s.ussecereseerereneer 27 A-hensættelser Mw. ssssnseserrereeee seen renere renerne 37
Kommunikation med kunder og B-hensættelser MM.GW..Mssseseerrerrerresesnenenssrrereenenne 37
øvrige interessenter .G…..….ssseveserrerer renen erseerrrnrer 28 Afskrivninger og hensættelser
Forventninger til fremtiden ……..u...dseesenerrrser 30 for 1997 - 2001 sssenceneveeerreererreseserneenenrsennner 38
Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 2001. 30 Regnskab:
Anvendt regnskabspraksis sG.seesrueeersereerererners 40
Resultatopgørelse i
sammendrag 1997 - 2001 sGsssenerreeserserer rener 42
Balance i sammendrag 1997 - 2001 seems. 43
Nøgletal GM.u.u….sscsesesesereeene renere stsnerree nerne nnnee 44
Resultatopgørelse 2001 ssssensseeerersereversenernene 46
Balance pr. 31. december 2001 Gsssssesereeereree 47
Noter sseneseneesseeserseneeversererenenereensnrnn enn nrnnnssee 48
Pengestrømsopgørelse sssssseserereeeerrenerrresnnenee 62
Ledelsens påtegning scoren ennen ennen 63
Revisionens påtegning ….…. menn renn rr EL ENRr 64
Forretningsorganisationsplan sescsesunsrnsnrsrer 65
Ledelsens hverv 2ousscrserssass Er EEN 66

Personkredsen scorer ennen kranen anne 68

 

 

for Mone]

 

Lån & Spars mission er at sikre danske forbrugere Ikke mindst siden slutningen af 1960'erne, hvor ar-

gode priser og ordentlige vi'kår i en bank. bejdsmarkedets parter aftalte, at danske lønmod-

tagere kun kan få udbetalt deres løn via et pengein-

Siden 1880 har en kreds af funktionærer, tjeneste- stitut, har faglige organisationer inden for FTF- og
mænd og akademikere ønsket at sikre sig, at der hele AC-området ønsket et pengeinstitut, der via aktiv med-
tiden var en bank på markedspladsen, der tænkte mere virken på bankmarkedet kan sætte standarder for god

på ordentlige vilkår til kunderne end på profit. behandling af private kunder.

 

 

"Fædrelandet.

Abomermenispris i Kjøbenlsaævn 5 Kroner 50 Ore Kvartaleg, I Krone 85 Øre pr Maaned enkelie
Kinbenhavn 6 Kr. 32 Øre pr. Kvartal fri i Huser, Hver Sagnc-Aften udganr et Nun

1880.

   

føre; Udenfor

 

Torsdagen deu 28. Oktober.

Nr. 251

 

Vor 34 aar siden stiftedes der
af en mindre Kreds en Forening
med det Formaal at hjælpe Em-
beds» og Besiillingsmænd, som
uden egen Skyld paa Grund af
Sygdom, Forllydelser og bgneunde
Aarsager kom i Pengeforlegenhed,
I
Aarerkarle og der
Vej som væsten uund; :
ul Fordærvelse, I dens Øjemed
sanmenskod man ved Hjæl
Understøttelse fra
velstaaende Medi
af hvilket di 2
Embeds- og Besatilingsmænd paa
saadanne Vilkna:
rhold og 2 lan

 

     

 

 
 
  
  

 

  
 

t der, efler Frad af
stningerne, Belo gives
interessenterne i Fondet cu Rente
af4 pt. Laanene tilstaas dog ikke
uden nøje Undersøgehe af

af Ved-

  

Alu. Baren

Overtøldinspektor

 

kommyndes personlige Forhold,
og et Hovedhensyn er der, al
Laaniugerne ikke ere Personer,
som søge et stadigt Misforhold
mellen: Indtægt og Udgift dækker
ved Laan. Bestyrelsen af Fondet
er ulønnet.

I den Tid Foreningen har
bestaact, har den formentlig ud-
rettet meget Godt, hjulpet Mange,
som ellers maaske vilde være gaaet
tlf Grunde, Nu, da Tiderne ere
blevne ortdnu vanskeligere for Em-

me, idet.de have mistet
idsullæg, som de havde
gjort sikker Regning paa, cre saa
mange uf dem komne tilbage, at
Foreningens smaa Midler ikke læn-
ger strække til for avdække den til-
stedeværende Trang, og man hen-
vender sig derfor til Ofentlighe-
den med Opfordring tl at støtte

 

  

MM, Nalhansen,

aktionssekretær.
PC. Rothe,
Sifisprovst.

A.C. Schmidt
Kontørchef i Krigsministeriet
EF Falbe Flausen,
Professor.

(2 AL Holbek,
Ohersi

    

Foreningen ved al icgne sig for
Andele i dens Grundfond, De ind-
skedte Summer blive forrentede
med 4 pC1. p.a., og da Foreuin-
gen hidtil uagtet den har udøvet
en temmelig udstrakt Virksomhed,
ikke har tabt en eneste Øre ved
syden desuden, dels
als ved Opsparing har
g et forholdsvis ikke
ubetydeligt Reservefond, tor man
j ker Regning paa vedva-
nde åt kumme give den nævnte

   

 
  

Rente,

Man vil saaledes kunne forene
det, at gjøre un god Gjerning, med
at fan en Rente, som under de
tuværende Forhold er nogenlunde
tilfredsstillende,

Åndele, lydende paa 100, 290,
500 og 1600 Kr,, kunne tegnes hos
enhver af Untertegnede.

 

JC. Jacobsen,
ar. Phil, Brygger.
FL. L. Moe,
Kommandør,
Fl. (2, Petersen,

Overnasi

     
 

Dr. Juris, Professor,
C.J, Shaw,
Haoiesteretssagfører.

Vision

Den bedste bank i Danmark for private kunder.

Overblik over Privatøkonomien. Banken skal stille alle
relevante informationer til rådighed for kunderne, så
de kan tilrettelægge en sund privatøkonomi.

Lønsomhed. Bankens basisindtjening efter hensættel-
ser skal forrente egenkapitalen med 2-3% over ren-
ten på en 10-årig statsobligation. Basisindtjeningen
efter hensættelser opgøres som resultatet før kursre-
guleringer af værdipapirer og skat.

Værdigrundlag

 

Lån & Spar er en dansk bank for private kunder. Ban-
ken udbyder konkurrencedygtige finansielle service-
ydelser efter et offensivt, direkte bankkoncept.

Banken udbyder enkle og overskuelige produkter, der
muliggør et valg, så den private kunde selv bestem-
mer graden af service og den dertil hørende pris.
Gebyrer udformes som adfærdsregulerende gebyrer,
således at kunden har et valg. Banken anser det som
en meget væsentlig opgave at rådgive kunderne om,
hvordan de bedst og billigst bruger banken.

Det er Lån & Spars ambition at opnå en betydelig
vækst i Danmark og en dertil hørende indtjening.

Grundlaget herfor er dygtige og velengagerede med-
arbejdere, en visionær og målrettet ledergruppe, en
klar strategi, en åben og gennemsigtig kommunika-
tion, et relevant teknologisk niveau og finansiel styr-
ke.

Siden introduktionen i 1990 har Lån & Spar løbende
tilpasset sig den stadig større ændring i forbruger-

adfærden, der tilsiger større åbenhed og gennem-
sigtighed omkring pengeinstitutternes priser og pro-
dukter og en deraf følgende stigende shoppingtendens.

Lån & Spars finansielle ydelser er opbygget af en
række delelementer, så som: Produkter, priser, mar-
kedsføring, distributionssystem, kommunikation, virk-
somhedskultur, omkostnings- og indtjeningsbevidst-
hed.

Lån & Spars priser og produkter kan efterlignes af
alle. Derfor prioriterer ledelsen de øvrige nævnte ele-
menter i de finansielle ydelser højt.

Det er bankens ambition fortsat at forene virksom-

hedens image med virksomhedskulturen, så det bil-

lede, der dannes af virksomheden, er åbent, ærligt og

reelt.

Det er ligeledes ambitionen fortsat at skabe sammen-

hæng mellem de holdninger, aktionærerne står for,

udviklingen i forbrugeradfærden og de holdninger,

Lån & Spar står for.

Det indgår i Lån & Spars målsætning, at banken:

-… alene beskæftiger sig med lønsomme områder

-… kun opererer på områder, hvor banken har eller
forventes at kunne få en høj grad af

særkompetence

-… vokser ved organisk udvikling i takt med
indtjeningen

-… satser på udviklingen af sin infrastruktur

-… har et højt informationsniveau overfor
offentligheden, aktionærerne og medarbejderne

-… behandler alle aktionærer lige
- har objektive priser

-… koncentrerer sin virksomhed indenfor området
traditionel pengeinstitutvirksomhed

Målsætningen kan nås gennem en bevidst anvendelse
af bankens ressourcer, som er:

-… medarbejdere og ledere

-… samarbejdspartnere

-… viden om udvikling, produktion og markeds-
føring af finansielle ydelser

- finansiel styrke

I

informationsteknologi

Lån & Spar vi! fastholde en klar selvstændig iden-
titet, der kan befæste opfattelsen af Lån & Spar som
en markeds- og udviklingsorienteret dansk bankvirk-

somhed med særkompetence på området kvalitet i
forhold til oris, som er en god arbejdsplads, der kan
tiltrække og fastholde dygtige og engagerede med-
arbejdere, som den skærpede nationale og interna-
tionale konkurrence nødvendiggør.

Gennem sine handlinger og resultater vil Lån & Spar
arbejde for, at banken er attraktiv for kunder og
investorer.

Ansvarligheden overfor omverdenen sikres ved at
leve bankens samarbejdsmodel ud.

Lån & Spar skal skabe værdier for sine partnere
gennem langsigtet opbygning og udvikling af et gen-
sidigt tillidsforhold. Lige så skal bankens partnere
skabe værdi for Lån & Spar.

 

 

  

 
  

Vi går ind for stakeholder value
Medarbejdere
Kunder
Ledere Det
Lån & Spar omgivende samfund

 

Aktionærer

 

  

Leverandører

Ledelsesberetning
for regnskabsåret

Ledelsesberetningen er opdelt i 3 afsnit.

Først beskrives hvilke aktiviteter banken har gennem-
ført i 2001. Derefter beskrives det finansielle helbred,
der omfatter henholdsvis den økonomiske baggrund,
resultatet for 2001 og balancen ultimo 2001. Afslut-
ningsvis beskrives det strategiske helbred, der omfatter
kunderne, medarbejderne, teknologi, konkurrence-
situationen og fremtiden.

Aktiviteterne i 2001

 

Vi har i de senere års beretninger beskrevet udvik-
lingen på "Dankortområdet". Det har vi gjort, fordi
det er et meget centralt område for hele betalings-
formidlingen i Danmark.

Sidste år beskrev vi aftalen mellem bankerne og Er-
hvervsministeren. Forudsat at der blev skabt fuld kon-
kurrence på området, ville Erhvervsministeren æn-
dre betalingskortlovens & 20, så der kunne indføres
gebyrer på Dankortet. Fuld konkurrence skulle op-
nås gennem

- flere uafhængige udstedere af debetkort
(Dankort)

-… flere udbydere, der kan indgå aftaler om
indløsning

-… at Dankortterminaler også teknisk skulle kunne
håndtere andre betalingskort

- at Dankortterminalerne skulle kunne kobles på
andre indløsere/operatører end banker eller
PBS.

Mod forventning udsatte Erhvervsministeren i efter-
året 2001 ændringerne et år med den begrundelse, at

2001

der endnu ikke var skabt fuld konkurrence på om-
rådet.

Udsættelsen vakte naturligvis glæde blandt detail-
handlen og skuffelse hos bankerne.

I det forløbne år er problematikken yderligere blevet
kompliceret. For at opnå KonkurrenceRådets til-
trædelse af fusionen med Real Danmark-koncernen
(herunder BG Bank) har Danske Bank afgivet en ræk-
ke tilsagn, som skal kompensere for den forringelse
af konkurrencen på de finansielle markeder, som fu-
sionen medfører. Herunder at Danske Bank frasæl-
ger aktier i PBS, så ejerandelen svarer til Danske
Banks ejerandel før fusionen på 25,9%.

Der foregår p.t. drøftelser mellem PBS og Kon-
kurrencestyrelsen om en opsplitning af PBS-koncer-
nen i forretningsområder. Formålet er at få løst
ejerstrukturen i PBS efter Konkurrencestyrelsens krav
overfor Danske Bank samtidig med, at man forsøger
at fastholde de væsentligste dele af den fælles infra-
struktur.

Det er fortsat Lån & Spars opfattelse, at det er uhold-
bart, at bankerne i Danmark, som det eneste land i
verden, ikke kan indføre gebyrer for brug af Dankortet
overfor forretningerne. Allerede konsekvenserne af den
fortsatte globalisering viser, hvor uholdbart det er for
danske bankers konkurrenceevne.

Det er fortsat vor opfattelse, at infrastrukturen på
betalingsformidlingsområdet er så vigtig for det
danske samfund, at det offentlige bør tage vare
herpå.

Vi har stadig en billig og effektiv infrastruktur, men
de senere års uklarhed om, hvem der skal betale for
den, betyder, at videreudviklingen midlertidigt er sat
på stand-by. I det forløbne år har vi således set, hvor-
dan andre lande har taget førertrøjen på f.eks. chip-
kortområdet.

Vi håber, at 2002 vil bringe afklaring på området til
glæde for danske forbrugere og hele det danske
samfund.

3
E

å
PE

 

En holdnings- og værdidrevet bank

I det forgangne år har vi både på de indre og de ydre
linier arbejdet på at styrke sammenhængen mellem
Lån & Spars vision, image og kultur.

Den måde, hvorpå kunderne oplever og opfatter ban-
ken, er også det billede, som omverdenen har af os,
og dermed bankens image. Det er målet, at vort image
afspejler bankens vision og kultur. Jo mere positivt
kunderne opfatter banken, jo mere oplagt et valg er
banken i situationen, hvor en given kunde ønsker at
skifte fra et andet pengeinstitut.

Under arbejdet hermed har vi identificeret en række
strategiske drivkræfter, funderet i bankens værdi-
grundlag, herunder det fundament banken ønsker at
basere sin fremtidige udvikling på. Disse drivkræfter
er sammenfattet i overskriften MOTIV, som dækker
over:

Markerede samfundsholdninger
Originalitet

T illid

I nnovation

Værdi for værdi

Ovennævnte drivkræfter fylder rammerne i bankens
holdnings- og værdisæt, som på samme tid forener
virksomhedens vision og kultur. Forenklet sagt, kan
vi ikke opfylde vor vision, hvis ikke bevægelsen frem

mod visionen baserer sig på medarbejdernes kom-
petencer, kvalifikationer, ønskede udvikling og kulturen
i banken.

Vort mål er at fremme ovenstående synergier i be-
stræbelserne på at være et markant, meningsfuldt og
bevidst valg i kundernes øjne. På vegne af Børsens
Nyhedsmagasin undersøgte analyseinstituttet Zape-
ra, hvilke karakteristika der kendetegner frontforbru-
gerens foretrukne pengeinstitut. Lån & Spar Bank
blev i denne undersøgelse karakteriseret, som opfyl-
dende de fleste af de kriterier frontforbrugerne stiller
for at vælge pengeinstitut.

De første resultater af arbejdet har kunnet ses hen
over efteråret. Under overskriften "Råd til hverdagen",
har vi i efteråret via TV-reklamer og trykte medier,
vist danskerne vores engagement i privatøkonomiske
anliggender i et bredt perspektiv. Med et stænk af
humor. Sideløbende hermed følger vi alle spørgsmål
af privatøkonomisk karakter og er klar til at tage del
i debatten, hvor vi finder det relevant.

Et andet resultat af anstrengelserne var indførelsen
af trapperenter på udlån pr. 1. november. Lån & Spar
Bank var i sin tid den første bank til at indføre trappe-
renter på indlån, dvs. konti hvor rentesatsen bliver
bedre i takt med, at indlånet bliver større. Vi syntes,
det var på tide at indføre samme princip på lån og
kreditter, hvor rentesatsen bliver bedre, des større
udlån kunden har. Nedenstående tabel viser trappe-
renteprincippet.

e Trapper og priser

Engagementsstørrelse
100.000 - 199.999,99
5,70% ( 8,10%)
7,75% (10,00%)
7,75% ( 9,00%)
7,75% ( 9,40%)
7,15% ( 9,90%)
8,25% ( 9,20%)

Lånetype

> 200.000
5,70% (8,10%)
6,75% (8,40%)
6,75% (7,90%)
6,75% (7,90%)
6,75% (8,60%)
7,25% (8,00%)

0 - 99.999,99
5,70% ( 8,10%)
8,75% (11,40%)
8,75% (10,30%)
8,75% (10,70%)
8,75% (12,10%)
9,25% (10,70%)

Billån m. udbetaling på 20%
Billån u. udbetaling

Boliglån

Bådlån

Forbrugslån

Lønkonto m. Kredit

Rentesatserne er den nominelle rente, der er variabel. Priserne er gældende pr. 25. februar 2002. Tallene i parentes er de årlige
omkostninger i procent. Der er taget udgangspunkt i de samme standardforudsætninger som i vores prisliste, som du kan hente
i et rådgivningscenter eller på www.lsb.dk. ÅOP for lønkonto med kredit tager udgangspunkt i en udnyttelsesgrad på 25%.
Ved større udnyttelse falder ÅOP'en.

10

På gebyrsiden ønsker vi fortsat, at prisstrukturen
afspejler bankens fremstillingsomkostninger. Hvor
Lån & Spar Nextbank henvender sig til kunder, der
ønsker betjening via elektroniske medier, som telefon,
fax, internet og mobiltelefon, henvender Lån & Spar
Bank sig i højere grad til kunder, der også ønsker per-
sonlig betjening i Rådgivningscentret.

Den personlige betjening i et Rådgivningscenter er
mere omkostningstung end den elektroniske betjening,
hvilket afspejler sig i gebyrsætningen i de to systemer.

Alliancer

Banken ønsker fortsat kun at udvikle bankydelser til
sine kunder. For at tilbyde kunderne en samlet
attraktiv finansiel serviceydelse har vi indgået alli-
ancer med finansielle aktører, der grænser op til ban-
kens område.

På realkreditområdet har vi fortsat samarbejdet med
BRFkredit. Samarbejdet fungerer til vor fulde tilfreds-
hed. I forbindelse med de senere nævnte Systemban-
ker har vi videreført samarbejdet med BRF også i
denne aktivitet.

På skadesforsikringsområdet har vi fortsat sam-
arbejdet med den række af skadesforsikringsselskaber,
der udspringer af samme kreds som Lån & Spar, nem-
lig Bauta Forsikring, Lærerstandens Brandforsikring,
Popermo Forsikring, Runa Forsikring og Tjeneste-
mændenes Forsikring.

Som nævnt i sidste års beretning testede vi kunder-
nes interesse i rådgivning og salg af skadesforsikringer,
formidlet af banken. Vi valgte en model, hvor uddan-
nede forsikringsmedarbejdere rådgiver og sælger ska-
desforsikringer til bankens kunder i udvalgte rådgiv-
ningscentre. Vi har bevidst valgt en model, hvor det
ikke er vore uddannede bankmedarbejdere, der råd-
giver og sælger på skadesforsikringsområdet.

De nævnte skadesforsikringsselskaber henvender sig
til en snævrere kreds af private kunder, undtagen Ru-
na Forsikring, der henvender sig til en bredere kreds.
Til den kreds af private kunder, der ikke er omfattet
af ovennævnte selskaber, samarbejder Lån & Spar
derfor med Runa Forsikring, der er et selskab i LB
Koncernen (Bauta Forsikring, Lærerstandens Brand-
forsikring og Runa Forsikring).

Kunderne har taget meget positivt mod tilbuddet om
skadesforsikring, hvorfor vi i løbet af regnskabsåret
har valgt at implementere det i alle bankens Rådgiv-
ningscentre. Samtidig har Lån & Spar indgået en sam-
arbejdsaftale med L.B Koncernen vedrørende de nævn-
te aktiviteter. Heraf fremgår, at Lån & Spar veder-
lægges for at stille ressourcer til rådighed. Samar-
bejdet fungerer til vor fulde tilfredshed.

På livsforsikringsområdet indledte vi | begyndelsen
af 2001 et samarbejde med livsforsikringsselskabet
Aktiva om distribution af selskabets produkter til
bankens kunder. Aktiva er en del af PKA-koncernen.
Samarbejdet er kommet godt i gang og fungerer til
vor fulde tilfredshed.

Samarbejde med investeringsforeningen Lån & Spar Rationel Invest

 

 

I begyndelsen af 1970'erne skød de første danske investeringsforeninger op. Ideen med en investeringsforening
er, at flere kan investere sammen, hvorved der opnås risikospredning, lavere omkostninger og derved større

afkast af den enkeltes investering.

En af de allerførste investeringsforeninger var Investeringsforeningen Rationel Invest, der blev stiftet af en
kreds af borgere I Nordsjælland. Administrationen af foreningen blev varetaget af en af initiativtagerne, nemlig

direktør Preben Hollesen fra Rungsted.

I takt med ændret lovgivning blev administrator senere ændret til administrationsselskabet Rationel
Invest A/S, hvis aktionærer var familien Hollesen og en enkelt ledende medarbejder. Administrationsselskabet

indgik en managementkontrakt med investeringsforeningen, ifølge hvilken administrationsselskabet fore-
stod administrationen.

Administrationsselskabet henvendte sig til Lån & Spar Bank i 1995 og forespurgte, om vi var interesseret
i at overtage depotbankfunktionen for Investeringsforeningen Rationel Invest. Samtidig blev banken fore-
spurgt om den ville stå for distributionen af Investeringsforeningens beviser.

For Lån & Spar Bank var det af afgørende betydning, at de holdninger og værdier, Lån & Spar står for,
også var fundamentet i Investeringsforeningen, såfremt banken skulle stå for salget af investeringsbeviserne.
Herunder ikke mindst til bankens egne kunder.

Blandt bankens principper er blandt andet, at der ikke må foregå kursskæring i forbindelse med handel
med foreningens beviser, ligesom alle Lån & Spar-kunder kan købe beviserne uden at betale kurtage. Bevi-
serne kan opbevares i depot i Lån & Spar Bank, uden at der skal betales depotgebyr.

Siden 1995 har Lån & Spar Bank således været distributionskanal for Investeringsforeningen Rationel
Invest. Foreningen har udviklet sig meget tilfredsstillende. Gennem rådgivningsaftaler med Dansk Porteføl-
je A/S (et selskab i Nykredit-koncernen) har foreningen opnået særdeles tilfredsstillende afkast.

I 2001 blev Investeringsforeningen belønnet med 2 Sharpe Awards for henholdsvis bedste investerings-
forening til danske aktier og til aktier generelt. Sharpe ratioen måler afkastet i forhold til den risiko,
foreningen samtidig påtager sig.

I 1998 rettede familien Hollesen henvendelse til Lån & Spar Fond og forespurgte om fonden var interesse-
ret i at erhverve administrationsselskabet i forbindelse med et generationsskifte.

Lån & Spar Fond blev etableret som en erhvervsdrivende fond i 1989 i forbindelse med etableringen af Lån
& Spar Bank. I forlængelse af reglerne for omdannelse af sparekasser til aktieselskaber fulgte bl.a. at
sparekassens egenkapital kunne placeres i en fond, hvis formål det bl.a. var at medvirke til videreudvikling
af bankvirksomheden.

Lån & Spar Fond erhvervede hele aktiekapitalen i administrationsselskabet Rationel Invest A/S i 1999.
Den hidtidige direktør Per Hollesen fortsatte som direktør i selskabet.

Lån & Spar Banks indsats består bl.a. i salg og markedsføring af foreningens beviser, herunder salg og
markedsføring via internet. Banken har uddannet investeringsrådgivere, der kvartalsvist modtager under-
visning og information om investeringsforeningen.

For sin virksomhed har banken indgået en aftale med administrationsselskabet, der vederlægger banken for
indsatsen. Ved salg og rådgivning overfor kunderne oplyser banken om, at Lån & Spar Bank vederlægges
for salg af foreningens beviser, således at alle er opmærksomme på, at banken også har en egeninteresse i
afsætningen af foreningens beviser,

I starten af 2001 udgjorde Lån & Spars kunder ca. 2/3 af investeringsforeningens samlede kundeporte-
følje, hvorfor Investeringsforeningens bestyrelse indstillede til generalforsamlingen, at Investeringsforenin-
gen Rationel Invest skiftede navn til Lån & Spar Rationel Invest. På en generalforsamling i maj måned
2001 blev navneskiftet vedtaget.

 

11

12

Systembanker — B2E

En af bankens største aktiviteter i regnskabsåret 2001
var etablering af en række systembanker., Som vi ori-
enterede om i sidste års ledelsesberetning, havde vi i
2000 påbegyndt arbejdet med etablering af en
vække banker til flere af vore interessenter.

Flere af vore samarbejdspartnere, herunder Politi-
forbundet i Danmark, henvendte sig til banken med
ønsket om et yderligere samarbejde, med det formål
at skabe yderligere loyalitet mellem den faglige orga-
nisation og dens medlemmer.

Resultatet blev Politibanken - filial af Lån & Spar
Bank. Banken stiller sin kompetence om udvikling,
fremstilling og bankdrift til rådighed, mens Politi-
forbundet i samarbejde med banken markedsfører
filialen. Blandt flere nye produkttiltag udviklede vi et
co-branded MasterCard med Politibankens logo. End-
videre udviklede vi en fuld internetapplikation, således
at Politibankens kunder, via Politiforbundets hjemme-
side, fra starten kunne være helkunder alene ved an-
vendelse af internetmediet.

Såvel for Lån & Spar Bank som for Politiforbundet i
Danmark er der tale om anvendelse af ressourcer, som
i overvejende grad er udviklet i forvejen, og som an-
vendes i andre forhold. Lån & Spar Bank har i for-
vejen en fuldt udviklet infrastruktur til gennemførelse
af bankdrift, ligesom banken i en del år selv har ud-
viklet sine internetbankapplikationer. Politiforbundet
har anvendt eksisterende kommunikationsmedier med
sine medlemmer til markedsføring af Politibanken.

Efter introduktion af Politibanken i februar måned
2001 etablerede vi I første halvår, på lignende vilkår,
filialer med Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk
Jernbaneforbund, Erhvervssprogligt Forbund, Den
alm. Danske Lægeforening, Danske Forsikringsfunk-
tionærers Landsforening og Ingeniørforeningen i
Danmark. Sidstnævnte anvendte internetbankappli-
kationer fra Lån & Spar Nextbank.

I andet halvår har vi etableret hel- eller delvist sam-
menlignelige løsninger med Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark, Danmarks Jurist- og Økonom-
forbund og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Lønsomheden er for banken den samme som de ydel-
ser, der sælges gennem bankens etablerede enheder.
Rentesatserne er ens, mens den faglige organisations
markedsføringsindsats afspejles i lavere etablerings-
omkostninger,

Tilbuddene er blevet godt modtaget hos organisa-
tionernes medlemmer, og kundetilgangen er tilfreds-
stillende. Fra andet halvår 2001 har aktiviteten væ-
ret dækningsbidragsgivende for banken i stadigt
stigende grad.

Fra starten har det været vor hensigt at tilbyde lign-
ende ordninger ti! erhvervsvirksomheder. Vi har i regn-
skabsårets løb anvendt en del udviklingsomkostninger
til etablering af et lignende koncept med en erhvervs-
virksomhed. Forhandlingerne med denne er endnu
ikke afsluttet.

 

 

"|" f
IV DANMARK JURIST -OG ØKONOMFØRBUND

Værdipapirområdet

I lyset af de senere års stigende aktivitet på værdi-
papirområdet, valgte vi i 2001 yderligere at satse på
dette område.

Den vigtigste aktivitet var at blive godkendt som fonds-
handler på Københavns Fondsbørs. Efter længere tids
forberedelse valgte vi at starte denne aktivitet den
11. september 2001.

På trods af startdatoen, der viste sig at være sam-
menfaldende med terrorangrebene i USA, og deraf
følgende turbulens på værdipapirmarkederne er det
forløbet forretningsmæssigt tilfredsstillende.

Udfra ønsket om at give puljeopsparingskunderne
bedre vilkår og større fleksibilitet har vi i 2001 ud-
viklet Bank Link, der muliggør, at kunderne individu-
elt kan investere deres pensionsmidler på en enkel
måde. Ved udgangen af regnskabsåret er vi ved at
teste produktet, der forventes igangsat i løbet af april

måned 2002.

—TBANK-LINK

 

Som et led i denne udvikling har vi valgt at etablere
Investeringsinstitutforeningen Lån & Spar Mixinvest,
således at vi via et sæt af sammenlignelige investe-
ringsforeningsafdelinger, i samarbejde med Investe-
ringsforeningen Lån & Spar Rationel Invest, kan til-
byde vore puljeopsparingskunder nye fleksible pro-
dukter.

Som nævnt i sidste års beretning og i meddelelse af
2, maj 1997 til Københavns Fondsbørs har banken, i
forbindelse med salg af sin andel af Børsmædgler-
selskabet Bjørnskov & Co. A/S, forpligtet sig til at
yde et forholdsmæssigt afslag i prisen på de i 1996
solgte kapitalandele i selskabet i anledning af den
retssag, der af investorer er anlagt mod konsortiet
bag Hafnia emissionen i 1992, hvori Bjørnskov & Co.

A/S indgik. I det samlede sagskompleks er der rejst
sag mod bl.a. Danske Bank om erstatning. I denne
sag faldt der dom i 1999, hvor Danske Bank af Sø-
og Handelsretten blev dømt til at betale erstatning.
Af dommens præmisser fremgår, at Danske Bank som
långiver, medlem af emissionskonsortiet og deltager i
udarbejdelsen af en del af prospektgrundlaget, her-
under en gennemgang af garantiafdelingen og
prospektet, havde et indgående kendskab til Hafnia
Holding. Sagen er anket til Højesteret, hvor der for-
ventes at falde dom i løbet af 2002. Vi anser det fort-
sat ikke for sandsynligt, at der vil blive gennemført
krav mod Bjørnskov & Co. A/S.

Teknologiområdet

Igen i år 2001 var teknologi et område, der blev viet
megen opmærksomhed og mange ressourcer. Hvor de
to foregående år ikke mindst var anvendt til tilpas-
ning og fornyelse af programporteføljen fra Spare-
kassernes DataCenter (SDC), blev 2001 året, hvor vi
fik optimeret vore egne systemer.

Som beskrevet i tidligere ledelsesberetninger har
Lån & Spar Fond udviklet et kundedatabasesystem
(også benævnt CRM system (Customer Relationship
Management)) efter anvisning og ønske fra Lån &
Spar Bank. Banken har derefter lejet systemet af
Fonden.

Kundedatabasesystemet registrerer data vedrørende
bankens kunder, således at banken kan tilrettelægge
sin servicering af kunderne efter de informationer,
banken har om kunderne.

Efter en svær fødsel har kundedatabasesystemet vist
sin berettigelse i det forgangne år, og det har været
med til at løfte bankens betjening af kunderne væ-
sentligt.

Siden introduktionen af forbrugsfinansieringskortet
alt. har banken arbejdet med såkaldte scoringssyste-
mer. Ved alt.-produktet blev systemerne anvendt til
creditscoring. Siden hen er scoringssystemerne også
anvendt til segmentering af bankens kunder.

13

Efter udtræk af meget store datamængder fra de
bagvedliggende databaser er vi i stand til, via mate-
matiske og statistiske modeller, at analysere og for-
udsige kundernes adfærd med henblik så optimering
af bankens drift. De fremkomne resultater kan deref-
ter overføres til kundedatabasesystemet, så bankens
medarbejdere kan nyttiggøre informationerne i deres
servicering af kunderne, eksempelvis ved at give hur-
tige svar på låneansøgninger.

Sidste halvdel af 2001 har været anvendt til udvik-
ling af en adfærdsscoringsmodel, så banken på for-
hånd kan tildele kunderne rammer for kreditgivning.
Modellen forventes implementeret i løbet af første
halvår 2002.

I forlængelse af bankens voksende frie likviditet har
vi I stigende grad haft behov for et risikostyringssy-
stem til professionelt at håndtere renterisiko m.m.

I samarbejde med andre større SDC-kunder, nemlig
Amtssparekassen, Sparbank Vest og Sparekassen
Kronjylland, har vi I løbet af 2001 udviklet et risiko-
styringssystem benævnt FRISK. Systemet er under
implementering hen over årsskiftet 2001/2002.

Endvidere har vi ført drøftelser med De 9 Holding og
Danmarks Radio vedrørende implementering af kon-
toinformationssystem m.m. for bankens kunder via
en enkel tv-dekoder og telefoni. Der er ikke tale om
meget avanceret teknologi - vel snarere det modsatte
- men det er vor opfattelse, at mange af vore kunder
kan have stor glæde af at anvende tekst-tv til ind-
hentning af informationer om deres bankforhold. Pro-
duktet forventes implementeret i løbet af 2002.

 

     
  

 

4— Fonds- og me

   

Finansielt
dataware

 
   
 

   

  

 

: Udlands« |

 

Råd-
givnings-
centre

Lån & Spar Bank - systemarkitektur 2002

    
 
  

      

Telefon Computer Mobiltelefon
Kundekontakt
Å da »
SDC-datacenter I) Lån & Spar Bank

I /

|

y Pantebreve
N | edlemslån

4— Bank: | [oe

system 2 /
AIT

  
  
   

  

—

   
    
   

|

X, Kundebase
| SEE
fem Portefølje ;

|

   

Inteliigencg

     
 

 

 

! Finansiel
K. Risk

 

 

 

 

Internet

Udviklingen i Lån & Spar Nextbank forløber stadig
tilfredsstillende. April måned 2001 var første måned,
hvor enheden bidrog positivt til bankens driftsresul-
tat. Resultatet for hele 2001 var positivt og levede
op til de lagte budgetter.

Vi har løbende udvidet tilgængeligheden i såvel Lån
& Spar Internetbank som i Lån & Spar Nextbank.
Åbningstiderne er nu hverdage fra kl. 05.00 til kl.
03.00, mens der i week-enden er åbent fra kl. 06.00
til kl. 02.00.

Netbanker i Danmark har generelt stadig vanskeligt
ved at tjene penge på denne forretningsform. Lån &
Spar Nextbanks fortrin er, at den er bygget ovenpå
Lån & Spar Banks infrastruktur.

Også i det forløbne år har der været flere analyser af
netbankerne. Danmarks Radio analyserede de 10 mest
fremtrædende netbanker i Danmark. Analysen vur-
derede hver bank på 3 punkter: Hvordan byder net-
bankerne velkommen til nye kunder. Hvilken netbank
har de bedste betalingsfunktioner? Hvordan kan man
handle med værdipapirer i netbankerne? Bankens
resultater i undersøgelsen er ganske tilfredsstillende.
Vort produkt kan stadig hævde sig blandt de bedste i
landet.

Forbrugerombudsmanden har i det forgangne år la-
det foretage en sikkerhedsundersøgelse af udvalgte
internetbaserede betalingssystemer. Undersøgelsen
havde fokus på brugeraspekterne ved anvendelsen af
systemerne og de muligheder for fejl og risici, der
måtte være i forbindelse med brugen af systemerne.
Undersøgelsen viste, at den samlede vurdering af sik-
kerheden ved brug af internetbankløsningen i Lån &
Spar Bank og Lån & Spar Nextbank er betryggende.

Vi har fortsat udviklingen af vore netprodukter. I det
forgangne år har vi integreret Økonomisk Overblik -
bankens rådgivningsprogrammer til private kunder -
i bankens internetmiljø. Vi har på opfordring fra mange
kunder valgt at integrere vore økonomiprogrammer,
således at de personlige økonomiske data, kunden én

gang har indtastet i et program, kan genanvendes i
andre programmer. Vi har derfor udviklet en datasilo,
hvor de enkelte programmer kan udveksle data, og
som gør det muligt at simulere virkningerne af frem-
tidige økonomiske dispositioner.

Først på året har bankernes brancheorganisation Fi-
nansrådet etableret www.finansnettet.dk, der er en
portal til at videregive information fra den finansielle
sektor. Sidst på året blev www.finansnettet.dk udbyg-
get med en funktion, hvor de enkelte banker kan læg-
ge deres rentesatser op til information for kunder og
andre interesserede. Det har vi selvfølgelig også gjort.
Men vi synes ærligt talt ikke, at vi banker kan være
os selv bekendte. Siden er udviklet, så det er så van-
skeligt som overhovedet muligt for kunderne at sam-
menligne priser mellem de enkelte banker, ligesom de
stadigt stigende og derfor vigtigere og vigtigere ge-
byrer slet ikke er medtaget. Politikerne har påvirket
en del skadesforsikringsselskaber til fuld åbenhed på
nettet - mon ikke bankerne selv har bedt om at blive
de næste, der får en henvendelse. Noget af det, inter-
net kan bruges til, er at give overskuelig information
om komplicerede talsammenstillinger, men det for-
udsætter, at man har lyst til at anvende det rigtigt.

Udfra ønsket om fortsat at videreudvikle vore inter-
aktive serviceydelser har vi i det forgangne år inve-
steret større beløb i ny udviklingsplatform og nye
udviklingsværktøjer. I forlængelse af de senere års
stigende brug af specifikationer fra virksomheden Sun
Microsystems, der har udviklet sproget Java, har vi
valgt BEA Systems som leverandør. Udviklings-
standarden hedder J2EE og tilbyder den fleksibilitet
og modenhed, som vi efterspørger.

Vi har samtidig indgået aftaler med SDC samt de
største deltagere hos Datacentret. Vi udvikler nu alle
i samme værktøjer og efter samme standarder, hvor-
for vi forventer forøgede synergier fra dette sam-
arbejde. Den nye udviklingsplatform muliggør udvik-
ling af enkeltkomponenter, som parterne kan udveksle
med hinanden. Det muliggør samtidig, at de enkelte
deltagere kan forfølge egne strategiske mål og øn-
sker.

15

Udvikling af organisation og medarbejdere
Overskriften for 2001 er Salgsuddannelsen.

Efter i 2000 af have uddannet en kreds af bankens
medarbejdere som instruktører, gennemførte vi 1 2001
uddannelse af samtlige kundevendte medarbejdere i
kundebetjening, salg og service, Et ganske nyttigt ini-
tiativ, der har resulteret | en bedre betjening af kun-
derne, stigende salg, etablering af salgsledernetværk
samt udvikling og implementering af et internt ud-
dannelsessystem.

2001 blev også året, hvor vi uddannede et nyt hold
ledere på et 6-måneders internt træningsforløb, Som
vanligt afsluttedes træningen med et 7 dages out-
doaorforløb på Kreta under ledelse af bankens ekster-
ne erhvervspsykolog.

Årets medarbejderkonference var tematiseret omkring
bankens bærende værdier og holdninger. Vi havde
under ledelse af filmselskabet Zentropa lejlighed til
at leve de udviklede holdninger og værdier ud i form
af reklamespot for banken.

I respekt for en afdød medarbejders store og uegen-
nyttige indsats for Lån & Spar Bank oprettede vi i
1997 Heinrich Andersens Rejsestipendium. Hæderen,
der består af et tilsagn på 50.000 kr. til faglig uddan-
nelse i udlandet, tildeles af bankens Samarbejdsud-
valg. Modtageren skal repræsentere de dyder, under-
direktør Heinrich Andersen var kendetegnet ved,
nemlig stort engagement, fremragende samarbejds-
egenskaber samt aktiv deltagelse i en fremtidsorien-
teret udvikling af bankens teknologi og medarbejde-
re, Den femte modtager af Rejsestipendiet blev
bankbetjent Palle Tiosmark, København.

I forlængelse af organisationsændringerne primo året
er områdechef Jesper Schiøler pr. 1. juli 2001 ud-
nævnt til underdirektør og ansvarlig for bankens
Salgsområde.,

Øvrige aktiviteter

I forlængelse af de daglige aktiviteter i banken har
der fundet en række øvrige aktiviteter sted.

12000 erhvervede vi ejerlejlighederne beliggende kæl-
der og stueetage I ejendommen LI. Kirkestræde 1.
Ejendommen er beliggende vis-a-vis bankens hoved-
kontor på Højbro Plads i København. I 1997 erhver-
vede vi andre ejerlejligheder i samme ejendom.

I løbet af regnskabsåret flyttede Lån & Spar Next-
bank til LI. Kirkestræde. Banken har således samlet
sit udviklingsområde i ejendommen.

Som beskrevet i tidligere årsrapporter oplever Lån &
Spar Bank at blive konkurrencemæssiat dårligere stil-
let end sine konkurrenter. Dette skyldes, at vi ved etab-
lering af nye filialer, på grund af kommunale lokal!-
planer, ikke må placere hankfilialer på attraktive
steder.

Det er delvist en reminiscens fra 1970'erne, hvor kom-
munerne for at begrænse bankernes indtog på hvert
eneste gadehjørne indførte lokalplaner for at hindre
dette. For Lån & Spar, hvor væksten, og dermed øn-
sket om flere filialer, først indtrådte i 1990'erne, er
dette særdeles generende. På trods af at der siden
1993 er lukket 150 filialer, har dette ikke ændret
kommunernes indstilling.

For at opnå KonkurrenceRådets tiltrædelse af fu-
sionen med Real Danmark-koncernen (herunder BG
Bank) har Danske Bank afgivet en række tilsagn, som
skal kompensere for den forringelse af konkurrencen
på de finansielle markeder, som fusionen medfører.
Et af tilsagnene lyder "Når Danske Bank lukker en
filial og sælger ejendommen, skal den udbydes, så
konkurrenter kan overtage ejendommen".

Konkurrencestyrelsens begrundelse lyder: ,,Der fjer-
nes adgangsbarrierer til markedet, der bevirker, at det

kan være vanskeligt for nye pengeinstitutter at opnå
attraktive placeringer i gadebilledet og på posthuse-
ne. Når Danske Bank lukker filialer, skal disse i frem-
tiden udbydes, så konkurrenter har gode muligheder
for at byde på de attraktive adresser. Ofte forhindrer
lokalplaner i landets større kommuner, at konkurren-
ter kan overtage ejendomme, når disse først har væ-
ret anvendt til ikke-finansielle formål.”

Dette har betydet, at Lån & Spar Bank har kunnet
byde på en ejendom beliggende på Lyngby Hovedgade,
der er placeret i lokalplanområde. I forbindelse med
udbudet af ejendommen er det lykkedes banken at
overtage denne ejendom, idet vi har mageskiftet vor
tidligere ejendom på Jernbanevej, med den højstby-
dende på Lyngby Hovedgade-ejendommen. Efter 8 års
intenst arbejde er det endelig lykkedes os at erhverve
en optimal lokalitet i Lyngby. Vi har i slutningen af
regnskabsåret gennemført ombygning- og renove-
ringsarbejder, så vi forventer at kunne flytte i første
kvartal 2002.

Som omtalt i sidste årsrapport åbnede vi nyt Rådgiv-
ningscenter på Frederiksberg i en mere utraditionel
udformning, således at afdelingen fremstår mere som
en dagligstue dedikeret til private kunder. Den fysiske
pengehåndtering klarer kunderne selv ved hjælp af
dankort og pengeautomater, og aktiviteten består
således af rådgivning, salg og service.

Da vore kunder har taget særdeles godt imod det nye
initiativ, har vi valgt at etablere et Rådgivningscenter
på Amager i en tilsvarende utraditionel udformning.
Vi forventer at tage imod de første kunder i første
halvår 2002.

Endvidere har vi påbegyndt test af et nyt servicekon-
cept. Med udgangspunkt fra sin private bopæl har en
af bankens medarbejdere startet salgs- og rådgiv-
ningsvirksomhed overfor nuværende og potentielle
kunder i Korsør-området. Et på mange måder utra-
ditionelt koncept, men på denne måde tilbydes kun-
derne en fleksibilitet til at kunne møde sin bankmand
på de tidspunkter og steder, der passer kunden bedst.

Aktieselskabslovens 8 28 a.

Følgende aktionærer har jf. Aktieselskabslovens 8 28
a anmeldt at eje 5% eller mere af aktiekapitalen i
Lån & Spar Bank A/S:

Pensionskasser tilknyttet PKA
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

Politiforbundet i Danmark
Særlig Fond

H.C. Andersens Boulevard 38
1553 København V

LB-Koncernen
Farvergade 17
1463 København K

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28, 1.
1363 København K

Lån & Spar Fond
Højbro Plads 9 - 11
1200 København K

PFA Koncernen
Marina Park
2100 København Ø

PFA Koncernen har efter regnskabsårets afslutning
ved fondsbørsmeddelelse af 16/1-2002 meddelt at ha-
ve afhændet aktier, så de kommer under 5% af ak-
tiekapitalen.

Selskabets vedtægter indeholder en regel om, at in-
gen enkeltaktionær må erhverve mere end 10% af
den samlede aktiekapital.

Det er bestyrelsens opfattelse, at denne bestemmelse
er nødvendig for at sikre, at banken kan opretholde
sin mission om at sikre, at der er et af andre banker
uafhængigt institut, der kan sikre danske lønmod-
tagere et reelt bankalternativ.

17

Få flere penge

CR REELE

-
FF, Hi 7

;Hvem siger, man behøver. dyre: headcove

Og så risikerer du. ikke; at.din golfbag bli'r-fi
nogen. andens …

 

Det finansielle helbred

 

 

 

 

 

Den økonomiske baggrund

Dansk økonomi stod som i de forgående år nærmest
i stampe i 2001. Eksporten af varer og tjenester faldt
igennem årets første 3 kvartaler med 2,2%, og netto-
eksporten af varer og tjenester dæmpede den i for-
vejen beskedne vækst med samlet 0,2 procentpoint.

Det private og offentlige forbrug steg med 1,3% hen-
holdsvis 1,4% igennem de første 3. kvartaler. Samlet
bidrog stigningerne i forbruget til en vækst i BNP
med 1 procentpoint. Den altovervejende del af væk-
sten i det private forbrug skete i 1. kvartal, mens
væksten i det offentlige forbrug har været jævn om-
kring 0,5% pr. kvartal.

En styrkelse af den effektive kronekurs på omkring
3% i starten af år 2001 samt en betydelig afmatning
i efterspørgslen på verdensmarkedet betød, at især
industrien blev hårdt ramt fra starten af året. Afmat-
ningen i verdensøkonomien tog til i styrke igennem
året, og terrorangrebet den 11. september i USA be-
tød først og fremmest yderligere usikkerhed blandt
forbrugerne og i erhvervslivet. Afmatning og usikker-
hed har betydet, at en gradvis svækkelse af den ef-
fektive kronekurs igennem resten af 2001 ikke har
sat sig positive spor i økonomien.

På trods af en fortsat meget beskeden vækst på 0,4%
fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001 er ledigheden
fortsat med at aftage og var således nede på 4,5% i
november 2001 mod 5,0% året før. Beskæftigelsen
steg ifølge ATP-statistikken med 0,7% fra 3. kvar-
tal 2000 til 3. kvartal 2001, fordelt med en stigning
på 0,2% i den private sektor og 1,6% i den offentli-
ge sektor. Den lave ledighed har givet anledning til
høje og tiltagende lønstigninger på såvel det private

som det offentlige arbejdsmarked. DA's lønstatistik
viste således en år til år stigning på 4,4% i 3. kvar-
tal, mens forbrugerpriserne i samme periode steg
2,4%

For mange erhvervsvirksomheder har 2001 været
kraftigt påvirket af aftagende efterspørgsel og sti-
gende omkostninger. Dette afspejler sig generelt i et
stigende antal virksomhedslukninger og konkurser.

For lønmodtagergruppen har år 2001 været præget
af fortsat høj beskæftigelse, lav forbrugsvækst og
dermed en betydelig konsolidering. Der har således
været en markant nedgang i pengeinstitutternes ud-
lånsvækst til privatpersoner til 2,5% år til år, mens
indlånsvæksten fortsat ligger højt på 5,8% år til år.
Privatpersoners netto indlån i pengeinstitutterne er
samlet steget med godt 9% til i alt 177,8 mia. kr, i
december 2001.

Faldende rente har ført til betydelige konverteringer
af realkreditobligationer, og samtidig har en stigende
andel af boligejerne valgt at tage rentetilpasningslån
frem for det traditionelle realkreditlån. Ejendomsmar-
kedet har oplevet en faldende omsætning, og pris-
stigningstakten har været aftagende, men med en sti-
gende accept af rentetilpasningslånene har den
gennemsnitlige finansieringsomkostning været svagt
aftagende igennem året. Realkreditinstitutternes ud-
lån til private steg fra december 2000 til december
2001 med 9,5% til i alt 725,2 mia.kr.

Forbrugertilliden har ligget lavere igennem det
meste af år 2001. Det har primært været vurderin-
gen af landets økonomiske situation og planerne om
at anskaffe større forbrugsgoder, der har trukket til-
lidsindikatoren ned. Dette kan primært tilskrives den
frygt og usikkerhed, som beretningerne om en inter-
national konjunkturnedgang og terrorangrebet i USA
har givet anledning til. Der har således været betyde-
lige svingninger fra måned til måned i tillidsindika-
torerne.

Beretningerne om en international recession tog sit
udgangspunkt i USA allerede omkring årsskiftet
2000/2001, hvor den Amerikanske Centralbank

19

20

(FED) overraskende valgte at lempe pengepolitikken
for at undgå et betydeligt konjunkturtilbageslag. FED
lempede pengepolitikken i alt 7 gange fra årets start
og til 21. august ved i alt at sænke sin rente med 3
procentpoint. Efter den 11. september lempede FED
pengepolitikken i alt 4 gange med samlet 1,75 pro-
centpoint. Amerikansk økonomi var reelt i recession
som følge af de forudgående års kraftige styrkelse af
dollaren til ugunst for amerikansk industris konkur-
rence- og indtjeningsevne.

Europæisk og dermed dansk økonomi nød godt af en
kraftigt forbedret konkurrenceevne som følge af den
stigende kurs på Dollar, I løbet af 1. kvartal blev euro-
pæisk industri og eksport imidlertid ramt af reces-
sionen i den amerikanske efterspørgsel, og ledighe-
den holdt op med at falde.

Den Europæiske Centralbank (EC3) sænkede den 10.
maj og den 30. august sin rente med 0,25 procent-
point som svar på svækkelsen i økonomien. Et højt
inflationsniveau hindrer imidlertid en mere radikal
lemoelse, og da finanspolitikken genereit i Europa er
meget ekspansiv, vælger ECB at fokusere på sin in-
flationsmå!lsætnind. Efter den 11. september har ECB
sænket sin rente 2 gange med i alt 1 procentpoint.

Danmarks Nationalbank har fulgt ECB's rentesænk-
ninger og har samlet sænket diskontoen med 1,5 pro-
centpoint, mens renten på indskudsbeviser er sænket
med 1,8 procentpoint i en gradvis afvikling af den
rene danske rentestigning, der var en følge af afstem-
ningen om ophævelsen af forbeholdet om deltagelse i
euro-samarbejdet i septemoer 2006.

Udviklingen på kapitalmarkedet har været særdeles
volatil igennem år 2001. Aktier ar generelt faldet
betydeligt, mens obligationskurserne er steget lidt.

Med baggrund i faldende omsætning og indtjening
faldt aktierne fra begyndelsen af året. I aoril/maj tro-
ede aktiemarkedet, at nedgangen i økonomien var
ophørt, og der indtraf en mindre genere! stigning, men
fra sommermånederne og frem til 11. september faldt
aktiekurserne igen. Terror angrebet i USA udløste et
betydeligt salgspres på aktiemarkederne, men allere-
de fra november måned sås mange internationale ak-

tieindeks at være på højere niveauer end før angre-
bet. DowJones indekset faldt i 2001 i alt med 7,1%
mens Nasdaq faldt med 21,1%. Det danske totalin-
deks KAX faldt med 14,7%,mens KFX indekset sam-
let faldt med 13,8%.

Lempelserne af pengepolitikken medførte naturligvis
et fald | pengemarkedsrenter og i de korte obligati-
onsrenter. De lange obligationsrenter var ved halv-
året noget over niveauet ved årets start. Terrorangre-
bet i USA førte generelt til at investorer skiftede aktier
ud med obligationer, og derfor faldt obligationsren-
terne markant umiddelbart efter angrebet. I forbin-
delse med stemningsskiftet på aktiemarkedet sidst på
året indtraf der dog en betydelig redressering af ren-
tefaldene på obligationsmarkedet.

Renten på den toneangivende 10-årige danske stats-
obligation var således stort set uforandret ultimo år
2001 i niveauet 5,1-5,2%. Nationalbankens diskon-
to var 1,5 procentpoint lavere.

Der er en betydelig usikkerhed omkring varigheden
af den igangværende recession, men år 2002 ser ud
til at blive endnu et år med en moderat dansk vækst.
De private husholdningers finansielle situation ventes
ikke mærkbart forandret, mens det primært vil være
et spørgsmål om fornyet tiltro til fremtiden i erhvervs-
livet og på eksportmarkederne, der kommer til at af-
gøre om investeringsaktiviteten igen vil rette sig og
sammen med en tiltagende nettoeksport skabe for-
nyet fremgang.

Den kraftige lempelse af den amerikanske pengepoli-
tik må forventes redresseret fra midten af året, mens
der fortsat ikke er udsigt til nogen tiltagende inflati-
on og derfor ikke umiddelbart bør være lagt op til
stigende lange renter, Sammenhængen mellem aktie-
kurser og lange renter kan dog tilsige, at en fornyet
tiltro til fremtiden vil give stigende aktie- og falden-
de obligatjonskurser.

Ved folketingsvalget I efteråret 2001 blev vi vidne til
et systemskifte. Efter en periode med en SR mindre-
talsregering pegede vælgerne på en VK-mindretals-
regering, Det er endnu for tidligt at vurdere indflydel-
sen på den økonomiske politik.

Regnskabsberetning
Resultatet for 2001

Resultatet i år 2001 er præget af videreudvikling af
vor systembankkoncept, videreudvikling af Lån &
Spars grundlæggende koncept, herunder indførelse
af trapperenter på udlån og kreditter, samt store ud-
sving på værdipapirmarkederne efter terrorangrebe-
ne den 11. september i USA.

Resultatet før skat udgør 43,6 mio. kr. mod 53,8 mio.
kr. året før. Resultatet før skat giver en forrentning af
egenkapitalen ved årets begyndelse med 7,8%, og
årets nettoresultat forrenter egenkapitalen med
5,2%.

Forrentning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital
10

0 | |

1997 1998 1999 2000 2001
HE Lån & Spar Bank

 

 

[e.0]

 

&ø

 

Hm.

 

Do

 

 

I forhold til 2000 er der tale om en tilbagegang i
resultatet før skat på 10,2 mio. kr. Dette skyldes
hovedsageligt stigning i netto rente- og gebyrindtæg-
ter med 31,4 mio. kr., fald i kursregulering på 11,3
mio. kr., stigning i omkostninger og afskrivninger på
26,7 mio. kr. og stigning i tab og hensættelser på 5,2
mio. kr. I meddelelserne til Københavns Fondsbørs
om årsregnskab 2000 og halvårsresultat 2001 an-
gav banken resultatforventningerne for 2001 til ,,et
resultat før kursreguleringer og skat, der forrenter
egenkapitalen med 2-3% over renten på en 10-årig
statsobligation".

Resultatet før kursreguleringer og skat udgør 43,1
mio. kr., hvilket forrenter primo egenkapitalen med
7,7%. Den 10-årige statsobligations rente var primo
2001 5,16%, mens den ultimo året var 5,15%.

Bankens ledelse anser resultatet for tilfredsstillende.

Netto renteindtægterne er øget med 28,0 mio. kr. på
basis af et uændret udlån og en stigning i indlån på
ca. 4%. Forøgelsen kan primært henføres til stigen-
de renteindtægter samt ændret produktmiks.

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

150

 

 

120

 

90

 

60

 

30

    

      

 

 

 

 

 

 

EERE: Es Blsk L
1998 1999 —— 2000 == 2001
[ |] Lån & Spar Bank

 

01997
EH Alle pengeinstitutter

Gebyr- og provisionsindtægterne er steget med 1,5
mio. kr. til 53,6 mio. kr.

Kursreguleringerne er positive med 0,5 mio. kr. mod
en gevinst sidste år på 11,9 mio. kr. Kursreguleringer-
ne sammensætter sig med en gevinst på obligationer
på 2,7 mio. kr., et tab på aktier på 3,9 mio. kr. og en
gevinst på valuta på 1,7 mio. kr.

Afkastet af egenbeholdningen af obligationer har
været 6,3%, hvilket er tilfredsstillende.

Vi har fortsat den konservative placeringspolitik. Ved
udgangen af 2001 var bankens risiko på egenbehold-
ningen af obligationer 34,1 mio. kr. ved en renteæn-
dring på 1 procentpoint, mens den ved udgangen af
2000 var 22,1 mio. kr.

21

22

Omkostningerne udgør 249,1 mio. kr. mod 227,1 mio.
kr. året før, Stigningen hidrører i det væsentligste fra
overenskomstmæssige lønstigninger, forøgelse af med-
arbejderantallet samt øgede EDB-udgifter, der blandt
andet kan henføres til implementering af ny udvik-
lingsplatform, udvikling af creditscoringsværktøjer, ud-
vikling af nyt pensionsprodukt - Bank Link - og op-
kobling til Københavns Fondsbørs.

Omkostninger i % af
Netto rente- og gebyrindtægter

100

or | || || rå —

 

 

 

60

40

 

 

20

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1997 1998 1999

 

 

00 2001

[ |Lån & Spar Bank

 

BER Alle pengeinstitutter

AF- og nedskrivninger på aktiver er steget med 4,7
mio. kr. til 14,0 mio. kr. Ændringen skyldes, at et nyt
domicil til Rådgivningscenter Lyngby er nedskrevet
med 5,8 mio. kr. Ejendommen, hvori Rådgivnings-
center Lyngby hidtil er drevet, er solgt med en regn-
skabsmæssig avance på 3,4 mio. kr., der er indregnet
i andre ordinære indtægter, Flytningen i Lyngby har
påvirket regnskabet med en nettouadgift på 2,4 mio.
kr. Den nye ejendom tages i brug i første kvartal
2002.

Tab og hensættelser på udlån viser en udgift på 7,7
mio. kr, mod en udgift på 2,5 mio. kr. 1 2000. Lånta-
gernes tilbagebetalingsevne har også i 2001 generelt
været meget tilfredsstillende, Forbrugsforventninger
og udefrakommende konjunkturændringer kan æn-
dre dette i 2002.

Skat af årets indkomst udgør 14,5 mio. kr.

Det indstilles til generalforsamlingen at udbyttepro-
centen bliver 0, således at årets resultat henlægges
til egenkapitalen. Samtidig indstilles til generalfor-
samlingen, at der annulleres 97.980 stk. aktier sva-
rende til ca. 3,5% af bankens aktiekapital.

Udbyttet har i de senere år været 8 kroner pr. aktie.

Balancen ultimo 2001

Balancen udgør 7.126 mio. kr. mod 6.925 mio. kr.
året før. Indlånet udgør 6.147 mio. kr. mod 5.914
mio,kr. året før. Udlånet udgør 2.984 mio. kr. mod
3,000 mio. kr. året før.

Egenkapitalen udgjorde ved regnskabsårets begyn-
delse 559,6 mio. kr. Med den foreslåede overskuds-
fordeling overføres 29,2 mio. kr.til egenkapitalen, der
herefter udgør 588,9 mio, kr. (før foreslåede kapital-
nedsættelse).

Den samlede ansvarlige kapital udgør pr. 31. decem-
ber 2001 547,2 mio, kr.

Udvikling i ansvarlig kapital
Mio. kr.

600

 

 

500

 

400

 

300

200

 

 

100

     

   

           

 

 

ERR 1 ER

1997 7999 2000 2001
Egenkapital efter fradrag for kapitalandele
[ "efterstillede kapitalindskud

1998

 

Opgjort efter reglerne i Bank- og Sparekasselovens
& 21, stk. 1 er solvensen ved regnskabsårets slutning
10,9% mod lovens minimumskrav på 8,0%.

Ved annullering af aktier som foreslået, vil egenkapi-
talen herefter udgøre ca. 567 mio. kr., og den samlede
ansvarlige kapital vil udgøre ca. 526 mio. kr. Opgjort
efter reglerne i Bank- og Sparekasselovens & 21, stk.
1 vil solvensen herefter udgøre ca. 10,5%.

Bankens kapitalgrundlag er således af en størrelse,
der muliggør en fortsat vækst.

Pengestrømme

Bankens driftsmæssige pengestrømme afspejler en
stigning i indlån på 233 mio. kr., et lille fald i udlån på
16 mio. kr. og en pengestrøm fra resultatposter på 43
mio. kr. Netto er der således en faldende pengebin-
ding fra driften på 292 mio. kr.

Obligationsbeholdningen er øget med 158 mio. kr.,
mens aktiebeholdningen er uændret. Nettobinding hos
Kreditinstitutter er øget med 109 mio. kr.

Samlet er der sket en forøgelse af bankens likviditet
på 8,8 mio. kr.

23

VIVEUDYS UGE T AL
MAYSISK UL

 

fornyer
"EF NV HEL ”

 

Meunier pp us
Fw RENS: di
”A838 agnen 0 PÅ sa, 105

annt DM

 

pga rne Ba Ft

 

Det strategiske helbred

 

Hvor det finansielle helbred hovedsageligt beskæfti-
ger sig med bankens udvikling i et bagudrettet per-
spektiv, beskæftiger det strategiske helbred sig med
fremtiden og bankens fortsatte udviklingsmuligheder.

Fragmentarisk Bankvæsen

Det omgivende samfund har forandret sig væsentligt
i det seneste tiår. Hvor bankvæsen tidligere var et
meget reguleret erhverv med en vigtig samfundsrolle,
har vilkårene ændret sig drastisk de senere år.

Bankvæsen er i stigende grad blevet dereguleret og
tilpasset markedsøkonomierne i den vestlige verden.
En af overskrifterne har været, at bankvæsen er vig-
tigt, men banker er ikke. Dette har skullet forstås så-
ledes, at flere og flere servicevirksomheder har inklu-
deret finansielle serviceydelser i deres varesortiment.
Bankerne har således fået stadig større og større kon-
kurrence fra andre erhverv. Herudover er de tidligere
finansielle brancher, bank, realkredit, forsikring, børs-
handel, ejendomshandel m.m. smeltet sammen.

I samme periode har det omgivende samfund ende-
ligt taget afsked med industrisamfundet og har begi-
vet sig ind i informationssamfundet. Selve digitalise-
ringen af serviceydelser har medført ændrede struk-
turer, måden at kommunikere på, måden at fremstille
ydelser på og meget andet.

Samtidig har ændringerne betydet, at hele verden er
flyttet tættere sammen - udtrykket globalisering har
været anvendt. Via informationsteknologi er de en-
kelte lande i stand til at udbyde serviceydelser til hin-
anden via internet med deraf følgende stigende kon-
kurrence over landegrænserne.

For bankvæsen har det især haft betydning for di-
stribution og fremstilling. Som en af de få brancher
har bankerne været sikre på succes med informati-
onsteknologien. Alene de omkostningsbesparelser, der
har kunnet opnås, har sikret en god business-case.
Internetbanking har da også været en af de største
successer, vel ligefrem en af drivkræfterne for infor-
mationsteknologien.

I Lån & Spar har vi løbende forholdt os til dette.
Ledelsen har kontinuerlige drøftelser om, hvordan vi
ikke alene tilpasser os omverdenen, men også hvor-
dan vi kan udnytte forandringerne til at leve bankens
mission og vision helt ud. Vi har således prioriteret
det højt at være strategisk veludviklet.

I dette lys skal etablering af systembanker ses. Vi har
ønsket at udnytte vore kernekompetencer, som bl.a.
er udvikling, fremstilling og distribution af bankydel-
ser. Ved bl.a. at stille disse ydelser kommercielt til rå-
dighed for andre opnår vi en kritisk masse og dermed
et godt grundlag for at fastholde en stor grad af in-
novation og dermed strategisk parathed i hele vor for-
retning.

Udvikling af forretningsmodellen

Over de seneste par år har vi udviklet bankens orga-
nisation og forretningsmodel, så den matcher den ud-
vikling af bankvæsen, der finder sted.

Ud fra et ønske om fortsat udvikling af vore kerne-
kompetencer på et effektivt og rationelt fundament,
der muliggør fortsat udvikling, har vi centraliseret en
række væsentlige funktioner som produktion, kontakt
samt systematisk salg.

Vi kan således samtidigt dels distribuere vore service-
ydelser og dels kommunikere med vore kunder gen-
nem en række af forskellige distributionskanaler. Råd-
givningscentre, internetbanker, systembanker samt en
række enkeltstående aktiviteter benytter således sam-
me infrastruktur.

Vi har ønsket at opdele banken i en række mindre,
selvstændige enheder, der kan bruges og genbruges i

25

26

flere forskellige sammenhænge. Formålet er en hur-
tigere omstillingsevne med mindre og mere fleksible
strukturer.

De seneste års tilpasninger har stillet store krav til
medarbejdenes kompetencer og forandringsparathed.

Medarbejderne

Det gennemsnitlige antal medarbejdere udgjorde 303
i 2000 og 313 i 2001. Væksten i regnskabsåret har
primært fundet sted i de centrale kompetencecentre.
I 2001 har opgaven været implementering og trim-
ning af centrale kompetencecentre. I 2002 bliver op-
gaven at nyttiggøre de foretagne investeringer. Vi
forventer således at kunne øge de udadvendte kunde-
aktiviteter i rådgivningscentrene uden at øge antallet
af medarbejdere.

Også i 2001 har der været stor aktivitet på uddan-
nelsesområdet i banken. Alle udadvendte medarbej-
dere har gennemgået salgs- og serviceuddannelse, li-
gesom mange medarbejdere har gennemgået pro-
duktspecifikke uddannelser. Den ændrede forretnings-
model stiller krav om flere specialister, hvorfor vi og-
så på dette område i årets løb har udvidet bankens
samlede kompetencer.

De senere år har vi internt arbejdet med udvikling af
et nyt lønsystem. Det nye system er blevet til i et kon-
struktivt samarbejde mellem såvel medarbejder- som
ledelsessiden i bankens samarbejdsudvalg. Efter ud-
arbejdelsen af det nye system valgte vi at sende det
til vejledende afstemning blandt bankens medarbej-
dere, Vi ville ikke risikere at indføre et system, der
skulle øge medarbejdernes engagement og Motivati-
on, men som medarbejderne rent faktisk ikke ønske-
de. Ved den vejledende afstemning var der flertal for
det nye system, men samarbejdsudvalget vurderede,
at der ikke var opbakning nok. Vi er derfor i en fase,
hvor vi påny prøver at designe et system, som virker
engagerende og motiverende for så mange som Mu-
ligt,

Vi har sidst på året indført et nyt medarbejder- og
ledelsesvurderingssystem. Vi har samtidig i stigende
grad decentraliseret lønforhandlingerne i overens-
stemmelse med bankens decentrale personaleansvar.

I løbet af året har vi ligeledes testet en ny klima-
undersøgelse. 2 rådgivningscentre har testet systemet
med tilfredsstillende anvendelsesmuligheder til følge.
Vi forventer at indføre systemet i hele banken i 2002.

Konkurrencesituationen

Den skærpede konkurrencesituation de finansielle in-
stitutter imellem udvikler sig fortsat. Efter flere år
med gode konjunkturforhold begynder vi nu at se ten-
denserne til et kommende skift i disse forhold. Med
knap 170 pengeinstitutter i Danmark hersker der ud-
bredt enighed blandt markedsdeltagere og analytike-
re om, at det finansielle marked vil blive konsolideret
på sigt. Det er samtidig opfattelsen, at en kommende
lavkonjunktur, der sædvanligvis sætter sine spor i pen-
geinstitutternes tab og hensættelser, vil igangsætte
en sådan konsolideringsbølge.

Vi har i de seneste år opnået en uhørt koncentration
i den danske finansielle sektor, idet Nordea, Danske
Bank og Jyske Bank samlet har markedsandele på
mere end 80% på alle betydende områder indenfor
bankvæsen. Efter vor opfattelse stiller dette meget
store krav til konkurrencelovgivningen.

I forbindelse med Unibanks fusion med Merita Nord-
banken og senere hen Kreditkassen, indikerede de et
ønske om en glidende overgang til deres nye brand
Nordea. Efter en længere periode med ,,Unibankus"
og ,,krejlus nixus" reklamerne blev den endelige over-
gang til nyt brand først foretaget ultimo året, hvor
samtlige facadeskilte i Unibankfilialerne blev udskif-
tet med Nordea-skiltene.

I forbindelse med fusionen med Real Danmark-kon-
cernen meddelte Danske Bank, at man ville fortsætte
med to brands. Det bliver spændende at følge den

videre udvikling og effekten af fusionen, hvor ratio-
naliseringer og filiallukninger allerede gennemføres i
væsentligt omfang.

Én af de store svenske bankaktører, SE Banken, trådte
ind på det danske bankmarked i sommeren 2000 med
dennes internetbank. Et lignende tiltag blev annonce-
ret af FåreingsSparbanken, der ønskede at etablere
en finansiel portal benævnt FirstViewBank. For First-
ViewBanks vedkommende var det kun for en kortere
periode, de nåede at drive finansiel virksomhed.

Vi er af den opfattelse, at internetvejen til markeds-
andele og kendskab på markedspladsen er længere
og mindre farbar i forhold til at købe sig til markeds-
andele ved opkøb eller fusion.

År 2001 var ligesom år 2000 præget af fusioner og
opkøb. SkandiaBanken overtog DinBank i april 2001
og videreførte dens internetbank i en ny version. Den
mest omtalte fusion i Danmark i 2001 blev dog Sven-
ske Handelsbankens overtagelse af Midtbank.

Denne udvikling viser med al tydelighed interessen fra
de største danske, norske, svenske og finske aktører
om at gennemføre skandinaviske strategier, hvor man
ønsker at opfatte hele Skandinavien som sit markeds-
område.

I Lån & Spar har vi valgt fortsat at koncentrere os
om at levere bankydelser til private danske kunder.
Ved at fokusere på private kunder, har vi igennem mere
end 10 år været i stand til at matche selv de største
danske banker. For fortsat at kunne gøre dette, er det
afgørende, at vi satser på effektiv og rationel gen-
nemførelse af bankydelser, da det er fundamentet for
at opretholde konkurrencedygtige priser.

I den årlige prisundersøgelse i Penge & Privatøkono-
mi placerede banken sig på bedste vis, idet Lån &
Spar Nextbank blev placeret som nummer 2, mens
Lån & Spar Bank blev placeret som nummer 7. De
første pladser blev besat af rene internetbanker, her-

under FirstViewBank, så vi er ganske stolte af, at Lån
& Spar Bank blev placeret som én af de billigste ban-
ker, der tilbyder personlig betjening i et filialsystem.
Det er således vor vurdering, at bankens konkurren-
cekraft fortsat er i top både med konkurrencedygtige
priser, men også med internetløsninger, der placerer
sig blandt de bedste.

På pengeinstitutområdet fortsatte lanceringen af nye
søgemaskiner på internettet i 2001. Det er hensigten,
at søgemaskinerne skal hjælpe forbrugerne med at
finde frem til bankprodukter med netop de specifika-
tioner, som de pågældende efterlyser. Det være sig på
rente- og gebyrområdet som på andre områder.

Det er vor opfattelse, at det desværre kun er få pen-
geinstitutter, der ønsker at udstille deres priser med
deraf følgende priskonkurrence. På baggrund heraf
er søgemaskinerne heller ikke blevet modtaget med
den ventede succes, hvilket blandt andet fik Swan-
Loan til at dreje nøglen inden årets udgang.

2001 var også året, hvor nicheaktøren Basisbank,
efter en markant lancering som lavprisbank på ud-
valgte ydelser, i forlængelse af utilfredsstillende øko-
nomiske resultater valgte at justere renter og geby-
rer, så de blev markedskonforme.

Lån & Spar vil fortsat deltage i prisundersøgelsen i
Penge & Privatøkonomi, og vi imødeser med stor for-
ventning den kommende undersøgelse, specielt set i
lyset af vort nye tiltag med trapperenter på udlån og
kreditter.

Intern og ekstern teknologi

Som beskrevet under Aktiviteter i 2001 er der påbe-
gyndt et samarbejde med de største interessenter på
SDC om fælles udvikling af internetapplikationer. Vi
forventer, at samarbejdet medfører hurtigere udvik-
ling og implementering af yderligere funktionalitet til
vore internetbankkunder.

27

28

Vi forventer således at præsentere nye hjemmesider,
udviklet under den tidligere omtalte Javaplatform i
2. kvartal 2002. Endvidere forventer vi samtidigt at
introducere vor første portalløsning.

I første kvartal forventer vi at introducere et nyt mil-
jø til de af vore kunder, der handler værdipapirer via
internettet. Vi er p.t. I testfasen med det nye miljø,
hvor vi introducerer løbende opdatering fra flere bør-
ser, ligesom vi introducerer børshistorik.

Som tidligere indikeret forventer vi ikke de store in-
vesteringer i 2002. Vor systemportefølje er ny og vel-
fungerende. Såvel de grundlæggende systemer afviklet
via SDC som bankens CRM-system fungerer tilfreds-
stillende.

Vi vil fortsætte udviklingen af vore scoringssystemer.
Som tidligere nævnt implementeres i første kvartal
2002 adfærdsscoringssystemer, så en væsentlig del
af bankens kreditvurdering bliver automatiseret. Ved
kundernes større enkeltinvesteringer (f.eks. boligkøb)
vil vi indtil videre fortsætte med manuel kreditvurde-
ring.

Scoringsmodel

Af nedenstående tegning fremgår planerne for an-
vendelse af scoringsværktøjer.

Kommunikation med kunder og
øvrige interessenter

Vort kundemagasin TEGNEBOGEN blev i efteråret
lanceret i en hel ny version. Hvor TEGNEBOGEN mere
fokuserede på information om specifikke bankproduk-
ter, ønskede vi med det nye kundemagasin at infor-
mere om mere almene emner med fokus på holdnin-
ger og værdier. Vore kunder har taget så godt imod
det nye initiativ, at vi fremover udgiver et tilsvarende
kundemagasin to gange årligt.

For andet år I træk fremlagde vi en spørgeskema-
undersøgelse for de kunder, der benytter vore internet-
hjemmesider.

Undersøgelsen omhandlede internetbrugernes forhold
til brugen af internetbank og internet i det hele taget
samt deres ønsker til fremtidige muligheder på
www, Isb.dk.

Manuel kreditvurdering og beslutningsstøtte

   
       
 

  

Forhøjelser. billån | Kreditbevillinger
Midlertidig overtræks-

bevillinger

Beløb

Overtræk

 

i Adfærdsscoring
Aa k tos El Te SS el ate

Kreditkort

Boligkøb

BllETg Adfærdsscoring med regler

Forhøjelse
boliglån

 

   

Kompleksitet

Undersøgelsen var igen i år en stor succes, hvor et
par tusinde brugere deltog i undersøgelsen med de
40 spørgsmål. Resultaterne af undersøgelsen bruger
vi til at holde os ajour med brugernes ønsker og be-
hov, herunder tilretning af både internetsiderne og in-
ternetbank.

Spørgeskemaundersøgelsen vil blive gennemført igen
i efteråret 2002.

I efteråret 1999 udvidede vi åbningstiderne i vore
rådgivningscentre, så vi dagligt havde åbent til klok-
ken 17.00 Efter en revurderingen af behovet for al-
mindelig kassebetjening, ændrede vi pr. 1. november
2001 vor åbningstid for kundeekspedition til klokken
16.00, dog torsdag til 18.00.

Til gengæld mærkede vi kundernes stigende behov
for den personlige rådgivning. Vi besluttede derfor, at
det fremover skal være muligt at aftale individuel råd-
givning helt frem til klokken 18.00 mandag til tors-
dag. Samtidig udvidede vi vor åbningstid i Lån & Spar
Kontakt, således at det nu også er muligt at få telefo-
nisk kontakt til en medarbejder om lørdagen i tids-
rummet 10.00 - 15.00.

I hele år 2001 har vi afholdt "gå hjem møder" for en
stor del af vore kunder. På møderne har kunderne
haft lejlighed til at høre om forskellige aktiviteter som
eksempelvis internetbank, bolig, investering og pensi-
on. Vi har afholdt tilsvarende arrangementer sammen
med vore systembanker, idet det er vor opfattelse, at
disse møder skaber en god og åben dialog om de for-
skellige emner.

I efteråret blev vi kontaktet af Berlingske Tidende i
forbindelse med, at de gerne ville have os til at delta-
ge som eksperter i relation til deres brevkasse "Spørg
om penge". Vi var naturligvis meget beæret over hen-
vendelsen, så vi meldte os til panelet.

Hver søndag bringes spørgsmål fra læserne i brev-
kassen, og det er den bankrelaterede del af disse
spørgsmål, vi giver svar på.

Som et forsøg foretog vi, i samarbejde med Loyalty
Group International, en loyalitetsundersøgelse, hvor
medarbejderne i to af vore rådgivningscentre frivil-
ligt deltog i en undersøgelse af deres loyalitet overfor
banken. Undersøgelsen var et spændende input til
hverdagen, og det er vor forventning, at vi i fremtiden
vil foretage lignende undersøgelser både overfor vore
medarbejdere og vore kunder.

Transcom A/S, der er nordens største callcenter, fore-
tog i foråret en undersøgelse af kundeservicen i 13
virksomheders callcentre/kundeservicecentre. Under-
søgelsen omhandlede områder som eksempelvis be-
svarede henvendelser, ventetid, imødekommenhed, kva-
lifikationer, engagement og foreslåede løsninger.

Analysen viste, at Lån & Spar har bankbranchens
bedste kundeservice, hvilket vi naturligvis er meget
tilfredse med - specielt i relation til, at Lån & Spar
Kontakt først blev etableret i efteråret 1999.

Månedsbrevet Bankinfo rater hvert år danske penge-
institutters årsregnskaber. Deres vurdering omfatter
omfang, kvalitet og relevans af de informationer, der
stilles til rådighed for den eksterne regnskabslæser.

Igen for 2001 opnåede Lån & Spars regnskab den
højeste karakter. Til forskel fra året før, hvor vi måtte
dele førstepladsen med fire andre institutter, måtte vi
denne gang dele førstepladsen med syv andre insti-
tutter, Vi hilser naturligvis den øgede konkurrence vel-
kommen.

Lån & Spar Bank er i gang med en proces, hvor etik
og socialt ansvar formuleres og synliggøres. Vi har
derfor deltaget i et netop afsluttet projektarbejde
vedrørende etablering af en Database for etik og so-
cialt ansvar. Projektarbejdet er foregået i regi af For-
brugerinformation, der er en uafhængig og selvejen-
de institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet,
i samarbejde med PLS Rambøll Management og
Deloitte og Touche.

29

"Databasen for etik og socialt ansvar styrker dialo-
gen mellem den kritiske forbruger og den ansvarlige
virksomhed. Databasen er en internetbaseret forbru-
gerdatabase, der giver forbrugere og virksomheder
direkte adgang til virksomhedsetikken bag produk-
terne - ud fra oplysninger, som kan verificeres. Data-
basen er et frivilligt tilbud til din virksomhed, der øn-
sker at gøre dit engagement i miljø, medarbejdere,
menneskerettigheder, dyrevelfærd eller forbud mod
børnearbejde synligt for forbrugere, samarbejdspart-
nere og indkøbere", (citat fra pjece udgivet af For-
brugerinformationen).

Lån & Spar Bank's oplysninger er for nylig verifice-
ret, og vi forventer, at databasen er tilgængelig for
alle i løbet af første halvår 2002 på internetadressen
www. Fi.dk/etik.

Som det fremgår af bankens værdigrundlag, satser
Lån & Spar Bank på åbenhed, gennemsigtighed og et
højt informationsniveau overfor offentligheden,
aktionærerne og medarbejderne. I forlængelse af dette
hilser vi Nørby-udvalgets rapport om Corporate
Governance i Danmark velkomment; se
www.,corporategovernance.dk. Banken er i gang med
at implementere disse anbefalinger, hvorfor en stor
del er indarbejdet i nærværende årsrapport.

Der er enkelte områder, hvor vi har valgt ikke at følge
anbefalingerne, hvorfor der her skal redegøres for
disse:

Det anbefales, at bankens offentliggørelser sker både
på dansk og engelsk, Som en ren dansk privatkunde-
bank, der alene henvender sig til danske kunder og
danske investorer, finder vi ikke, at nytteværdien for
interessentkredsen står mål med ressourceindsatsen.

Det anbefales, at bestyrelsesformanden og de øvrige
bestyrelsesmedlemmer ikke kan vælges eller genvæl-
ges for en samlet periode på mere end 9 år. Alle akti-
onærvalgte bestyrelsesmedlemmer i Lån & Spar Bank
er på valg hvert år. Med udgangspunkt i bankens ide-
grundlag og mission er bankens bestyrelsesmedlem-
mer normalt formænd for en faglig organisation. Dette

indebærer, at forudsætningen for opstilling til ban-
kens bestyrelse indirekte er, at medlemmet skal være
valgt blandt tusindvis af lønmodtagere til at varetage
deres løn- og overenskomstmæssige forhold. Disse
kongresvalg foregår som hovedregel hvert andet år.
Der foregår således jævnligt udskiftning i bankens
bestyrelse, hvorfor ledelsen i banken finder den nu-
værende model tilfredsstillende.

Forventninger til fremtiden

På trods af vanskelige forretningsvilkår i 2001 har vi
gode forventninger til 2002. Konjunkturerne ved ud-
gangen af 2001 er uafklarede, Signalerne såvel fra
den amerikanske som fra den europæiske centralbank
er indikationer om en begyndende vækst. Begge ban-
ker signalerer forsigtighed med yderligere rentened-
sættelser. Inflationsforventningerne er igen kommet i
fokus.

Såvel introduktion af systembanker som introdukti-
on af trapperenter på udlån og kreditter betød kun-
detilvækst I 2001. Bankens kundetilgang er fortsat,
således at det samlede kundeantal nu udgør ca.
115.000 kunder. Indledningen til 2002 tegner til at
fortsætte, hvor vi slap i 2001.

Efter flere års forsøg på at finde tilfredsstillende pla-
cering for yderligere etablering af rådgivningscentre,
er der i begyndelsen af 2002 fremskridt at spore.

VI har indgået lejekontrakt om etablering af et råd-
givningscenter på Amagerbrogade på Amager, Vi har
lejet os ind I en tidligere Danske Bank filial, så vi har
kunnet undgå den tidligere nævnte lokalplanproble-
matik,

Vi har i begyndelsen af 2002 erhvervet en ejendom i
Hillerød, således at vi også her kan etablere nyt råd-
givningscenter, Såvel et fortsat stigende antal kunder
i området som områdets udvikling generelt har gjort
det attraktivt at etablere sig på trods af manglende
mulighed for optimal placering på grund af restrikti-
ve lokalplaner.

Udviklingen af systembanker forventer vi os fortsat
meget af. I første kvartal 2002 har vi indgået yder-
ligere aftaler med 2 faglige organisationer. Endvidere
forhandler vi fortsat med interessante virksomheder
om mulige koncepter.

Vi forventer endvidere i nærmeste fremtid at udvide
systembankerne med et dedikeret ungdomskoncept.
Loyalitetsopbygningen i forhold til unge kunder er sær-
deles vigtig såvel for vore systembankskunder som
for banken.

De skitserede forhandlinger om opsplitning af PBS,
som indikeret i begyndelsen af årsrapporten, kan be-
tyde en øget kortaktivitet i banken, idet Eurocard-
kunder hidtil har været betjent i PBS-regi. Sammen-
holdt med bankens kortaktiviteter, der hidrører fra
Systembankområdet, vil vi undersøge lønsomheden i
kortområdet nærmere.

Vi forventer, at de senere års faldende renteniveau,
der har resulteret i vore kunders optagelse af real-
kreditlån med deraf følgende førtidige indfrielser af
banklån, vil vende i 2002. Dels forventer vi et svagt
stigende renteniveau, og dels forventer vi, at forøge-
de aktiviteter fra systembanker og indførelse af trap-
perenter vil medføre et stigende udlån.

Afsendte fondsbørsmedde

Indførelsen af trapperenter forventes at være fuldt
implementeret i løbet af 2002. Det anslåes, at kun-
derne vil spare i niveauet 10 mio. kr. pr. år. Dette bety-
der samtidig, at bankens samlede renteindtægter vil
falde med et tilsvarende beløb. Det forventes dog, at
en størrer volumen vil kompensere for dette fald.

I første og andet kvartal 2002 forventer vi større
udgifter i forbindelse med indretning af de 2 nye råd-
givningscentre. Derudover står banken ikke overfor
større investeringer.

Vi forventer således, at vi er godt rustet til konkur-
rencen i 2002. Konkurrencedygtige priser og finan-
sielle serviceydelser samt veluddannede medarbejdere
er et godt fundament for fortsat udvikling af banken.

Bankens overskud er meget afhængigt af det til en-
hver tid værende renteniveau. For at tage højde for
dette har vi altid målsat det tilstræbte overskud i for-
hold til afkastet på en 10-årig statsobligation.

Også i 2002 forventer vi derfor et tilfredsstillende
overskud. Med et uændret renteniveau forventer vi
en basisindtjening efter hensættelser, der forrenter
egenkapitalen med 2-3% over renten på en 10-årig
statsobligation.

lelser i året 2001

 

22. februar 2001 Årsregnskabsmeddelelse
22. marts 2001
20. august 2001 Halvårsrapport
10. september 2001
16. oktober 2001

27.november 2001

7. december 2001

Ændring af udbyttepolitik

Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling

Lån & Spar Bank nyt medlem af Københavns Fondsbørs A/S
Ændring af rentestruktur for udlån

Meddelelse om ændring i bestyrelsen for Lån & Spar Bank A/S

31

Risikoområder

Kurs og renterisiko
Bankens politik har været og er fortsat at føre en
forsigtig investeringspolitik i værdipapirer.

Privat personer har gennem de senere år opbygget et
betydeligt større indlån i pengeinstitutterne set i for-
hold til pengeinstitutternes udlån til privatpersoner.
Denne udvikling præger også udviklingen i Lån og
Spar Bank, der alene er en privat-kunde-bank. Ban-
kens balance er således præget af en stigende og he-
tydelig overskydende likviditet,

Bankens indlånsoverskud er steget fra 2,451 mio, kr.
i 1997 til 3.163 mio. kr. i 2001.

Indlånsoverskud
Mio. kr.
8

 

7

 

 

SN AGNS SYNS

&

um

Indlån

 

 

 

Far
so

97 1998 1999 2000 2001 2002
År

Kapitalmarkederne har været meget flygtige i 2001
med terrorangrebet den 11. september | USA som
den mest fremtrædende internationale krise.

De penge politiske myndigheder i USA, Euroland og
Danmark har gennemført væsentlige lempelse af pen-
gepolitikken. Den amerikanske centralbank har fra
årets start gennemført betydelige iempelser, som føl-
ge af en kraftigt aftagende vækst. USA har i 2001
gennemført i alt 11 rentenedsættelser. Fra årets start
og frem til den 21, august 2001 nedsattes renten i alt
7 gange med tilsammen 3 procentpoint. Efter den 11.

september lempedes pengepolitikken yderligere 4 gan-
ge med samlet 1,75 procentpoint.

Den Europæiske Centralbank (ECB) sænkede den 10.
maj og den 30. august sin rente med 0,25 procent-
point, som svar på svækkelsen i økonomien. Efter den
11.september har ECB sænket sin rente 2 gange med
i alt 1 procentpoint. Danmarks Nationalbank har
fulgt ECB's rentesænkninger og har samlet sænket
diskontoen med 1,5 procentpoint mens renten på ind-
skudsbeviser er sænket med 1,8 procentpoint | en
gradvis afvikling af den rene danske rentestigning, der
var en følge af afstemningen om ophævelsen af for-
beholdet om deltagelse i euro-samarbejdet i septem-
ber 2000. Forskellen mellem reporente og diskonto-
en er således vendt tilbage til sit oprindelige niveau.

Bankens obligationsbeholdning har som vanligt væ-
ret sammensat ud fra en forsigtig og konservativ in-
vesteringspolitik.

Obligationsbeholdningen har primært været baseret
på at opnå et renteafkast fremfor kursgevinster. Stør-
relsen af obligationsbeholdningen er i væsentlig grad
reguleret af hensynet til, at kursrisikoen på denne ik-
ke overstiger det forventede ordinære driftsresultat.
Udsigten til en generel international afmatning har
præget sammensætningen af fondsbeholdningen i
retning af lidt højere risiko i meget likvide værdipa-
pirer.

Afkastet af bankens obligationsbeholdning var i 2001
bedre end pengemarkedsplaceringer. Afkastet var også
bedre end forrentningen ved passivt køb af indskuds-
beviser i Nationalbanken. Renterisikoen beregnet på
baggrund af korrigerede varigheder ved en renteæn-
dring på 1procentpoint, var ultimo år 2001 på ca.
34,1 mio. kr. svarende til ca, 6,2% af bankens kerne-
kapital.

Aktiemarkederne har været særdeles flygtige, men
med klart faldende tendenser som følge af afmatnin-
gen i den amerikanske og dermed den internationale
økonomi.

Det danske aktiemarked klarede sig dårligt i år 2001
med et fald i KFX-indekset på 13,8% og i totalin-
dekset (KAX) på 14,7%. KFX-aktierne fulgte ikke
en ensartet udvikling, men var kendetegnet ved store
gevinster og tab, og med store udsving over året. Ek-
sempelvis faldt GN StoreNord aktien 64% i år 2001,
mens Coloplast aktien steg 52% fra primo til ultimo
året.

Kundernes interesse for at handle aktier via internet-
tet er fortsat højt, men påvirkes periodevist af de sto-
re svingninger i aktieindeksene. Bankens beholdning
af aktier, med det formål at kunne matche de fleste
kunders handelsønsker, havde primo og ultimo året

Centralbankernes rentesatser
7

6

en kursværdi på omkring 30 mio. kr., mens behold-
ningen medio og især 3. kvartal var endog ganske be-
skeden. Afkastet modsvarede afkastet på de mest om-
satte aktier.

Renteswaps

Banken har i et vist omfang ydet udlån med en fast-
rente i op til 10 år. Udlånene ydes typisk i forbindelse
med billån og ejerboligbelåning. For at imødegå det
misforhold og den risiko, der er mellem variabelt for-
rentet indlån og fast forrentede udlån, indgår banken
såkaldte renteswap aftaler. En renteswap er en aftale
om, at to parter bytter rentebetalinger, mens der ikke
udveksles afdrag.

Nationalbanken

5

Rentekurve
Rente
6,5

6,0
5,5

— -00
5,0 —— 28-jun-01l

mmm 728-dec-01
4,5
4,0
3,5

3,0

 

 

33

34

Kreditrisici
Bankens kreditrisici knytter sig primært til udlån til
lønmodtagerkunder.

Bankens politik er at tiltrække kunder med ingen
eller meget lav tabsrisiko og til gengæld tilbyde disse
en tilsvarende lav rente, der afspejler den lille tabs-
risiko. Driftspåvirkning på tab og hensættelser har i
2001 andraget 7.665 tkr., svarende til 0,21% målt i
procent af udlån og garantier.

Det er bankens målsætning, at tab og hensættelser,
målt i procent af udlån og garantier, ikke må over
stige 0,75% pr. år set over en årrække.

Udvikling i Indlån
Indeks - 1994 = 100

200

 

 

100

  

 

 

    

 

  
 

7001

 

1997 1998 1999

€ Alle pengeinstitutter

 

f |Lån & Spar Bank

Lån til lønmodtagere

I et marked med øget konkurrence specielt fra real-
kreditforeningerne, der har haft fordel af stærkt sti-
gende ejendomspriser, har Lån & Spar Bank i perio-
den 1997-2001 konstateret et fald i udlånet fra 3.107
mio. kr. i 1997 til 2,984 mio. kr. i 2001, svarende til
et fald på 3,96%.

På trods af stagnationen i udlånet vil banken fortsat
have fokus på kreditrisici og kreditvurderingsprincip-
per, idet det er af afgørende betydning, at udfånet re-
præsenterer en lav tabsrisiko, der kan indeholdes i
bankens relativt lave rentemarginal,

Udvikling i udlån
Indeks 1994 = 100
200

 

 

150

100

 

 

 

 

 

1998 1999 2000 2001
[] Lån & Spar Bank

 
 

(2 Alle pengeinstitutter

De principper, der ligger til grund for bankens kredit-
vurdering af lønmodtagere, bygger på en dynamisk
vurdering af følgende elementer:

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage- .
. — Faresignaler
betalingsevne
Realsikkerhed — % p Øvrige forhold

 

 

 

Tilbagebetalingsevnen vurderes på baggrund af føl-
gende elementer:

-… Formueforhold- og sammensætning
- Formueudvikling
-… Lønindkomst

-… Husstandens samlede gæld i
forhold til lønindkomst

-… Alder (livsløbsfase)
Ved at bearbejde ovenstående elementer opnår ban-

ken overblik over kundernes økonomiske adfærd og
forventede fremtidige betalingsevne.

Bankens bevillingssystem er opbygget således, at stør-
stedelen af afgørelserne kan træffes i det rådgivnings-
center, kunden har kontakt til, men samtidig således
at bankens ledelse opretholder indblik i kvaliteten
af nybevilgede kreditter.

Bankens tab og hensættelser (netto) på udlån til løn-
modtagere, målt i forhold til udlånet, er i perioden
1997-2001 steget fra 0,14% til 0,20%.

Garantistillelse for pantebreve

Ved garantistillelse for pantebreve anlægges en kon-
servativ vurdering af såvel den enkelte ejendom som
af den enkelte debitor.

2001 var præget af svagt stigende ejendomspriser,
hvilket har medført en øget pantesikkerhed og dæk-
ning på de nødlidende garanterede pantebreve. Dette
resulterede i et fortsat fald i anmeldte og gennemfør-
te tvangsauktioner og et fald i bankens tabsprocent.

Garanti overfor BRFkredit

I forbindelse med boligfinansiering samarbejder ban-
ken med BRFkredit om ydelse af realkreditlån til ejer-
boliger i bred forstand. Ved etableringen af realkre-
ditlån har banken mulighed for at stille garanti
overfor BRFkredit for de yderste 20% af lånets
hovedstol udover 60% lånegrænse. Desuagtet at
kreditrisikoen ved garantistillelsen anses for at være
minimal, foretages der af forsigtighedsmæssige
årsager en statistisk hensættelse på 0,75% af
porteføljen.

Lån til faglige organisationer

Banken ønsker at tiltrække organisationer og insti-
tutionelle investorer som låntagere, der i lighed med
de ønskede privatkunder ikke frembyder kreditrisici
og derved kan tilbydes attraktive rentevilkår.

I forbindelse med de fagliges organisationers behov
for kapital ved eventuelle konflikter på arbejdsmar-
kedet, har banken givet konfliktlånstilsagn til en række
af bankens organisationskunder. Ved en eventuel kon-
flikt på arbejdsmarkedet må det forventes, at en række
af disse lån bliver udbetalt.

Banken har aldrig foretaget hensættelser eller kon-
stateret tab på sådanne engagementer.

Systembanker

Banken lancerede primo 2001 systembankkonceptet,
som er et co-branded MasterCard med en kreditfaci-
litet på 30.000 kr. til medlemmer af de faglige orga-
nisationer, der er tilmeldt ordningen. Systembankkre-
ditter bliver behandlet ud fra simple kreditregler i
forhold til almindelige kreditvurderingsprincipper. Ud-
lånsporteføljen vedrørende systembankerne er ken-
detegnet ved mange små kreditter, idet hver enkelt
ansøger maksimalt kan ansøge om 30.000 kr. Kre-
ditrisikoen vurderes at være højere end for bankens
øvrige portefølje, hvilket afspejles i en højere rente.

Forbrugsfinansiering - alt.

Banken lancerede i 1998 alt., som er et rent forbrugs-
finansieringsprodukt. Modsat bankens almindelige
kreditpolitik bliver alt.-lån vurderet og behandlet ud
fra et statistisk scoresystem. Udlånsportefoljen på alt.
er kendetegnet ved mange små udlån, idet hver en-
kelt ansøger maksimalt kan ansøge om 30.000 kr.
Kreditrisikoen på markedet for forbrugsfinansiering
er højere end for bankens øvrige portefølje, hvilket
afspejles i en højere rente på alt.-produktet. Grundet
den højere risiko er alt. ikke omfattet af bankens mål-
sætning om en tabsprocent på 0,75%.

Startlåns-koncept

Ultimo 1999 lancerede banken Startlåns-konceptet,
der henvender sig til unge under 30 år, der er igang
med en mellemlang eller lang uddannelse. Konceptet
rummer mulighed for lån til anvendelse til fx. køb af
mindre lejlighed eller mindre forbrugsfinansiering i
studieperioden. Målgruppens indtægtsforhold er ty-
pisk begrænset til SU og et studiejob. Kreditrisikoen
vurderes højere end for bankens primære portefølje,
hvilket afspejles i en højere rente.

Low Bud

Ultimo 2001 lancerede banken Low Bud kreditten,
der afløser den tidligere Startkredit. Kreditten kan
gives til studerende, der er igang med en videregåen-

35

103
Øv

de SU-berettiget uddannelse. Der kan gives 15.000
kr. det første studieår og yderligere 15.000 kr. det
andet studieår og maksimalt 30.000 i studieperio-
den. Målgruppens indtægtsforhold e” typisk begræn-
set til SU og et studiejob. Kreditrisikoen vurderes
højere end for bankens primære portefølje, Rente-
satsen er dog lavere end bankens øvrige rentesatser
med henblik på at tiltrække denne kundetype, på
grund af de indtjeningsmuligheder, der er i denne grup-
pe.

Bilfinansiering med 20% i udbetaling

Ultimo 1999 lancerede banken lån æil køb af bil med
20% i udpetaling mod sikkerhed i bilen. Billån 20
bliver behandlet ud fra simple kreditregler i forhold
til almindelige kreditvurderingsprincipper. Kreditrisi-
koen vurderes lavere end for bankens primære porte-
følje, da låntageren har erlagt 20% i udbetaling, og
banken har sikkerhed I bilen. Der lavere kreditrisiko
og markedsforholdene afspejles i en lavere rente,

Lån til erhvervskunder og

spekulative låneaktiviteter

Banken besluttede primo 2001 at udvide lånekon-
ceptet, således at ingeniører oc ansatte | sundheds-
sektoren, der påbegynder egen virksomhed, også kan
betjenes af banken, så længe virksomheden har en
relativ beskeden størrelse. Herudover påtager banken
sig ikke risici på traditionelle erhvervskunder, ligesom
banken ikke påtager sig risici ved kunders spekulati-
ve låneaktiviteter. Banken rådgiver ikke kunder i spe-
kulative forretninger.

Hensættelsesprincipper

Hensættelsespolitik - udlån

Bankens tabsrisici på udlån vurderes månedligt, og
hensættelse foretages, så snart banken får en viden,
der sandsynliggør, at et lån vil være forbundet med
tabsrisiko. Der hensættes dog ikke på lån, hvor tabs-
risikoen er mindre end 10.000 kr. De individuelle hen-
sættelser svarer til den vurderede tabsrisikø, som op-
gøres som gælden reduceret med en forsigtigt skønnet
værdi af de stillede sikkerheder.

Endvidere foretages en generel samt statistisk hen-
sættelse til afdækning af opståede risici, der endnu
ikke har udmøntet sig i synlige tegn som restance
eller lignende.

Generel hensættelse

Erfaringer viser, at symptomerne på nødlidende ud-
lån som hovedregel kan identificeres et halvt år efter,
at betalingsevnen er reduceret.

En anlyse af de foregående 7 års driftspåvirkning fra
tab og hensættelser på udlån og garantier viser, at
denne årligt udgør gennemsnitlig 2,3 promille.

For at imødegå et halvt års forsinkelse reserveres et
beløb, der svarer til 1,2 promille af udlånet til imøde-
gåelse af latent misligholdelse.

Den generelle hensættelse foretages af det samlede
udlån pr. ultimo december fratrukket det udlån, der
vurderes at være risikofrit. Følgende udlånskatego-
rier vurderes at være risikofrie:

-… Statsgaranterede studielån
-… Udvalgte store udlån, der sikkerhedsmæssigt

er afdækket eller baseret i debitorernes
regnskabsmæssige status og udvikling

Herudover fratrækkes i opgørelsen pantebreve samt
de udlån, hvorpå der er foretaget hensættelser, idet
risikoelementet er vurderet individuelt. Den generelle
hensættelse på udlån udgjorde ultimo 2001 2.618
t.kr.

På udlån, hvor det har været nødvendigt at nulstille
renten, hensættes et beløb svarende til den fulde ri-
siko.

Udviklingen i de seneste 5 års tab og hensættelser på
udlån er gengivet på side 38 og 39.

Statistisk hensættelse

Det er bankens målsætning, at der til stadighed fore-
tages en kritisk vurdering af tilstrækkeligheden af de
hensættelser, der foretages i de enkelte afdelinger.
Vurdering af hensættelsesbehovet sker således ved
hjælp af statistiske beregninger på grundlag af ud-
tagne stikprøver.

Stikprøverne foretages løbende af bankens Kredit-
afdeling i samtlige afdelinger i banken. På disse af-
delingsbesøg er det udelukkende de mindre engage-
menter, der gennemgås. Afdelingsbesøgene foretages
for at afdække kvaliteten i de bevilgede lånesager.

De lånesager, hvor der under afdelingsbesøgene
afdækkes en øget risiko for tab, indgår i en statistisk
beregningsmodel for vurdering af hensættelses-
behovet.

Den statistiske hensættelse, der er opgjort på dette
grundlag, udgjorde ultimo 2001 24.712 t.kr.

Afskrivning - udlån

Udlån, der er overgivet til inkasso, afskrives, så snart
debitors manglende betalingsevne er konstateret; nor-
malt ved modtagelse af insolvenserklæring.

Hensættelsespolitik - pantebreve

Banken vurderer årligt, om den forventede konjunk-
turudvikling giver anledning til regulering af de fore-
tagne hensættelser på pantebreve og garantistillelse.

Endvidere hensættes individuelt på pantebreve og
garantiforpligtelser, hvor der har vist sig en latent
risiko.

Herudover reguleres hensættelser månedligt, således
at den modsvarer 5% af garantiforpligtelserne.

Afskrivning - pantebreve
Fuld afskrivning foretages, så snart det er konstate-
ret, at et pant ikke giver dækning.

Udviklingen i seneste 3 års tab og hensættelser på
pantebreve og pantebrevsgarantier er gengivet på si-
de 38 og 39.

Genoptagelse af tidligere afskrevne fordringer
Det skal bemærkes, at der er genoptaget tidligere af-
skrevne fordringer for 5.553 t.kr. Posten er indgået
på tidligere afskrevne fordringer og derefter hensat
fuldt ud.

A- og B-hensættelser

På baggrund af Finanstilsynets bekendtgørelse er
hensættelserne opdelt i henholdsvis A- og B-hensæt-
telser.

A-hensættelser
Hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort
risiko for tab.

B-hensættelser

Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåe-
ligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vur-
deres fuldt ud.

Engagementer med B-hensættelse vil som hovedre-
gel være overgivet til den centrale inkassoafdeling,
mens A-hensættelser vil være hensættelser på enga-
gementer, der søges inddrevet i rådgivningscentrene.

Fordeling af A- og B-hensættelser er opgjort på side
38.

37

la:

co

 

 

 

 

 

 

 

Afskrivninger og hensættelser for
1997 - 2001
i 1,000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001
Opyoørelse af årets driftspåvirkning
Nyhensat i året 32.308 32.392 58.998 51.598 39.828
Tidligere hensat, nu tilbageført 31.222 25.943 30.938 43.344 26.993
Afskrevet direkte cover resultatopgørelser 847 700 688 541 383
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 3.690 5,366 14,798 6.307 5.553
Afskrivninger og hensættelser netto -1.757 1.783 6.050 2.490 7.665
Årets driftspåvirkning
Driftspåvirkning, udlån 4.293 9,789 -075 5.043 5,760
Driftspåvirkning, pantebreve -302 -7453 -722 -2.600 -28
Driftspåvirkning, garantier -5.748 -7.263 -4,653 47 1.933
DL alt -1.757 1.783 -6.050 2.490 7.665
Årets konstaterede tab
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet 4.413 5.104 2.894 7.447 9,567
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen 847 700 688 541 383
Årets konstaterede tan 5.260 5.804 3.582 7.988 9.950
Hensættelseskonto ultimo året
Hensat vedr. udlån 68.7 77.436 86.078 894.523 91.020
Hensai vedr, pantebreve 3,705 2.882 198 170
Hensait vedr, garantidebitorer 16. 10.013 5.360 406 7.205
T alt 39,809 g1.2.54 24,320 95,127 98.395
Bevægelser på hensættelseskonte
Hensat primo på udlån og garantidebiterer 23.136 89.809 91.154 94.320 95.127
Nyhensat i året 32.308 32.392 58.998 51.598 39.828
Tidligere hensat, nu tilbageført 31.222 25.943 50.938 43.344 26.993
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet 4.413 5.104 4.894 7.447 92,567
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 89.809 91.154 94,320 95.127 98.395
ÅA-hensættelser
Hensat vedr. udlån 46.803 55.516 51.515 53.023 55,462
Hensat vedr. pantebreve 129 3.705 2,882 198 170
Hensat vedr. garantidebitorer 9,780 6.289 3,5 3.992 6.336
I alt 60.712 65.510 57.924 57.213 61.968
B-hensættelser
Hensat vedr. udlån 21.975 21.220 34.563 36.500 35.559
Hensat vedr. pantebreve Q Q 0 0 C
Hensat vedr. garantidebitorer 7.122 3.724 1.833 1.414 869
29.097 25.644 36.396 37.914 36.428

I alt

 

 

 

 

 

1997 1998 1999 2000 2001
Udlån, pantebreve og garantier før
hensættelser
Udlån 3.097.706 3.115.101 3,029.821 2.972.368 2.931.979
Pantebreve 82.562 73.081 56.043 117.088 143.279
Garantier 478.289 228.024 176.705 321.642 661.253
I alt 3.658.557 3.416.206 3.262.929 3.411.098 3.736.511
Hensættelsesprocenter
Hensat ultimo i pct. vedrørende udlån 2,22 % 2,49% 2,84% 3,01% 3,10%
Hensat ultimo i pct. vedrørende pantebreve 5,00% 5,07% 5,11% 0,17% 0,12%
Hensat ultimo i pct. vedrørende garantier 3,53% 4,39% 3,03% 1,68% 1,09%
I alt 2,45% 2,67% 2,89% 2,79% 2,63%
Årets driftspåvirkning i %
Af udlån 0,14% 0,31% -0,02% 0,17% 0,20%
Af pantebreve -0,37% -1,01% -1,28% -2,22% -0,02%
Af garantier -1,20% -3,19% -2,63% 0,01% 0,29%
Af udlån, pantebreve/garantier -0,05% 0,05% -0,19% 0,07% 0,20%
Nulforrentet udlån i 1.000 kr.
Nulforrentet udlån i alt 18.633 19.395 30.153 32.648 31.624
Hensat på nulforrentet udlån 18.633 19.395 30.153 32.648 31.624
Nulforrentet udlån i pct. af udlån 0,60% 0,62 % 1,00% 1,10% 1,08%

 

39

Anvendt

Regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i Lov om
Banker og Sparekasser m.v., de af Finanstilsynet
udsendte bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse
og kapitaldækningsregler for pengeinstitutter samt
de af Københavns Fondsbørs fastlagte retningslinier,

Regnskabspraksis er uændret fra 2000 bortset fra,
at aktiverede skatteaktiver i overensstemmelse med
Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse ikke læn-
gere diskonteres. Effekten på årets resultat og egen-
kapital ultimo 2001 er +t.kr. 176.

Renter

Der er foretaget periodisering af renter, således at
den del, der vedrører regnskabsåret, er medtaget i
resultatopogørelsen.

Mellemværender i fremmed valuta
Mellemværender med udlandet og beholdninger af
valutaer er optaget til de af Danmarks National-
bank fastsatte ultimo kurser.

Mellemværender med kreditinstitutter

Repo- og reverseforretninger med kreditinstitutter
behandles efter reglerne om ægte salgs- og tilbage-
købsforretninger, som et lån med sikkerhed i de om-
handlede papirer.

Værdipapirer

Beholdninger af obligationer og aktier, der er no-
teret på Københavns Fondshørs, er optaget til kurs
alle handler på den sidste børsdag. Ved den regn-
skabsmæssige behandling af terminsforretninger er
ligeledes anvendt ovennævnte kurser, Udtrukne obli-
gationer med forfald 2, januar er optaget til kurs
100.

regnskabspraksis

Unoterede aktier og obligationer er optaget til købs-
prisen. Hvor værdien i handel og vandel på balan-
cedagen er lavere end købsprisen, er beholdningen
nedskrevet til denne lavere værdi,

Finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter værdiansættes til markeds-
værdi.

Renteswaps, der anvendes til afdækning af renteri-
sikoen på fastforrentede udlån, værdireguleres
dog ikke.

Udlån og garantier m.v.

Beholdningen af pantebreve er optaget til anskaf-
felseskursen. Hvor værdien i handel og vandel på
balancedagen er lavere end købsprisen, er behold-
ningen nedskrevet til denne lavere værdi.

Fast forrentede udlån, hvor renterisikoen er afdæk-
ket med renteswaps, værdireguleres ikke. Fast for-
rentede udlån, der ikke er afdækket med renteswaps,
nedskrives, således at forrentningen mindst svarer
til markedsrenten for tilsvarende fordringer.

Udestående fordringer er i overensstemmelse med
god regnskabsskik blevet underkastet en kritisk
vurdering for at afdække eventuelle risici for tab,
hvorefter de fornødne beløb er hensat og udgiftsført
i resultatopgørelsen. Efter tilsvarende retningslinier
er der foretaget hensættelser på garantier M.v. op-
ført under ikke-balanceførte poster.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver, herunder software og ombyg-
ning af lejede lokaler, udgiftsføres i det år, udgiften
afholdes.

Ejendomme

Ejendomme er optaget til anskaffelsesværdi med til-
læg af foretagne ombygninger og forbedringer samt
fradrag af afskrivninger.

Der er foretaget nedskrivning til vurderede markeds-
værdier, hvis disse afviger fra anskaffelsesværdier.
Afskrivningsgrundlaget beregnes som anskaffelses-
værdi ekskl. grundværdi, reduceret med skønnet
scrapværdi af bygning, Der foretages lineære afskriv-
ninger over 50 år. Ejendomme, overtaget ved afvik-
ling af engagementer, optages til forsigtigt skønne-
de realisationsværdier.

Maskiner og inventar

Maskiner og inventar er opført til anskaffelsespri-
ser med fradrag af lineære afskrivninger i overens-
stemmelse med en individuel vurdering af aktivets
levetid.

Der anvendes følgende afskrivningssatser: Maskiner,
EDB-udstyr m.v. afskrives med 33%, kontormøbler,
ventilationsanlæg og transportmidler m.v. afskrives
med 20%, kunst med 10%.

Skatter

Skatten er beregnet som 30% af årets regnskabs-
mæssige resultat reguleret for indtægter og udgifter,
der er den skattepligtige indkomst uvedkommende,
samt forskelle mellem regnskabsmæssige og skatte-
mæssige afskrivninger. Under hensættelsen til ud-
skudt skat henholdsvis under andre aktiver opføres
den beregnede udskudte skat, der følger af tidsmæs-
sige forskydninger i regnskabsmæssig, henholdsvis
skattemæssig indtægts/udgiftsførsel. Den udskudte
skat er beregnet ved en skattesats på 30%. Værdien

af et skatteaktiv opgøres som det fradrag, der for-
ventes udnyttet indenfor en 3 års periode.

Lån & Spar Bank anvender a conto skattemetoden.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indirekte
metode, med udgangspunkt i ændringen i driftska-
pital fra udlån og indlån samt resultatposter.

Pengestrømsopgørelsen viser bankens pengestrøm-
me for året opdelt på drifts-, investerings- og finan-
sieringsaktiviteter, samt hvorledes disse pengestrøm-
me har påvirket årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres med ud-
gangspunkt i ændringen i driftskapital fra udlån og
indlån samt resultatposter.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten opgøres
som nettoforskydningen i finansielle aktiver, materi-
elle og immaterielle aktiver samt andre aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten opgøres
som nettoforskydningen i finansielle passiver, beta-
lingsstrømme fra optagelse og tilbagebetaling af ef-
terstillede kapitalindskud, udbyttebetaling til aktio-
nærer og andre egenkapitalændringer.

Opstillingen viser nettoforskydninger i balancen og
vil derfor på nogle punkter ikke give et helt retvi-
sende billede at de egentlige pengestrømme. Kursre-
guleringer på værdipapirer er tillagt beholdninger-
ne, hvorved beholdningsforskydningen medtager
både realiserede og urealiserede tab og gevinster.

41

| sammendrag

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001
Renteindtægter 335,390 378.718 353,789 402.515 436.056
Renteudgifter 166.965 200.496 160.941 185.074 190.610
Netto renteindtægter 168.425 178.222 192.848 217.441 245.446
Udbytte af kapitalandele 4,744 8.254 7.091 9,141 11.220
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) 49.867 51.069 42.848 52.034 53,561
Afgivne gebyrer og pøraovisionsudgifter 6.365 6.334 6.592 5.601 5,813
Netto rente- og gebyrindtægter 216.671 231.211 236.195 273.015 304.409
Kursreguleringer 15,534 15.275 -12.676 11.855 539
Andre ordinære indtægter 6.574 17.854 7,547 8,509 440
Udgifter til personale og administration 185.381 206.535 212.553 227.067 249,077
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 2,264 2.970 10.831 2,340 14.007
Andre ordinære udgifter Q Cc 0 636 0
Tab og hensættelser på debitorer -1,757 1.783 -6.050 2.490 7.665
Ordinært resultat før skat 45.891 46.762 13.732 53.846 43,639
Skat 16.750 9,760 4.658 17.762 14.466
Årets resultat 29,141 37.002 2.074 36.084 29,173

 

 

 

Balance

 

 

 

 

| sammendrag 1997 - 2001

1.000 kr. 1997 1998 1999 2000 2001
Aktiver:

Kassebeholdn. og tilgodeh. i kreditinst, m.v. 1.605.219 1.977.770 1.740.573 1.175.490 1.259.073
Udlån 3.107.361 3,107.042 2.997.265 2.999.735 2.984.066
Obligationer m.v. 1.156.987 1.231.993 1.532.768 2.010.060 2.168.523
Aktier m.v. 290.976 350.614 511.948 470.280 469.628
Materielle aktiver 108.575 113.707 116.031 70.730 82.085
Egne kapitalandele 391 10.071 13.361 30.824 41.667
Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter 51.978 65.963 91.932 167.969 120.650
Aktiver i alt 6.321.487 6.857.160 7.003.878 6.925.088 7.125.692
Passiver:

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 1.085 170.423 64.580 76.800 42.274
Indlån 5,558.085 5.928.466 6.159.100 5.914.053 6.147.090
Andre passiver, periodeafgrænsninger M.v. 166.463 148.939 234.256 374.673 347.417
Efterstillede kapitalindskud 51.600 50.000 0 Q 0
Egenkapital 544.254 559.332 545.942 559,562 588.911
Passiver i alt 6.321.487 6.857.160 7.003.878 6.925.088 7.125.692
Ikke-balanceførte poster i alt 461.387 218.010 171.345 316.236 660.125
Gennemsnitligt antal ansatte 276 282 293 303 313

 

43

44

Nøgletal

 

 

Udvalgte nøgletal 2001 2000 1999 1998 1997
Gennemsnitlig antal beskæftigede 313 303 293 282 276
Basisindtjening pr. lønkrone 0,40 0,39 0,13 0,32 0,32
Basisindtjening før hensættelser/
gennemsnitlig egenkapital 9,1% 8,9% 2,5% 6,1% 5,7%
Finanstilsynets nøgletalsmode!
i Solvensprocent 10,9% 11,7% 11,1% 13,5% 13,5%
2 Kernekapitalprocent 10,9% 11,7% 11,1% 12,4% 12,7%
3 Egenkapitalforrentning før skat 7,6% 2,7% 2,5% 8,5% 8,5%
4 Egenkapitalforrentning efter skat 5,1% 6,5% 1,6% 6,7% 5,4%
5 Indtjening pr. omkostningskrone 1,16 1,23 1,06 1,21 1,24
6 Renterisiko 8,4% 7,7 Va 9,2% 4,5% 4,9%
7  Valutaposition 4,5% 2,9% 2,3% 1,7% 1,2%
8 Valutarisiko 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0%
9 Udlån plus hensættelser herpå i
forhold til indlån 50,0% 52,2% 50,1% 53,8% 57,2%
10 Overdækning i følge !ovkrav om
likviditet 377,6% 415,5% 311,2% 218,5% 272,5%
11 Summen af store engagementer i
forhold til ansvarlig kapital 116,1% 82,8% 102,1% 103,1% 94,5%
12 Andel af tilgodehavender med
nedsat rente 0,9% 1,0% 0,9% 0,6% 0,5%
13 Hensætte!sesprocent 2,6% 2,8% 2,9% 2,7% 2,5%
14 Årets tabs- og hensættelsesprocent 0,2% 0,1% -0,2% 0,5% -0,05%
15 Årets udlånsvækst -0,5% 0,1% -3,5% 0,0% -4,9%
16 Udlån i forhold til egenkapital 5,1% 5,4% 5,5% 5,6% 5,7%
17 Årets resultat pr. aktie 10,4 kr. 12,9 kr. 3,2 kr. 13,2 kr. 10,4 kr.
18 Indre værdi pr. aktie 210 kr. 199 kr. 194 kr. 199 kr. 194 kr.
149 Udbytte pr. aktie 0 kr. 8 kr. 8 kr. 8 kr. 7 kr.
20 Børskurs/årets resultat pr, aktie 20,7 16,5 65,3 16,3 21,4
21 Børskurs/indre værdi pr. aktie 1,03 1,06 1,09 1,08 1,15
Supplerende oplysninger vede nøgletal
1 Vægtede poster i alt 4.999.826 4.537.267 4.795.363 4.423.141 4.406.815
2 Kernekapital efter fradrag 547.244 528.738 532.581 549.261 543,863
3 Ansvarlig kapital og kortfristet
supplerende kapital 547.244 528.738 532.581 599.261 546.703
4 Aktiekapital 280.798 280.798 280.798 280.798 280.798
5 Egenkapital 588.911 559.562 545.942 559.332 544,254
& Gennemsnitlig egenkanital 574.237 552.751 552.637 551.793 539.512
7 Udlån, primo året 2.299.735 2.297.265 3.107.042 3.107.361 3,267.782
8 Udlån, garantier og hensættelser 3,736.511 3.411.098 3.262.929 3,416.206. 3.658.557
9 Indlån 6.147.090 5,914,053  6,159,100 5,928.466 5.558.085
10 Ordinære omkostninger 270.749 238.897 217.334 218.288 192.288
11 10% kravet i BSL & 28 Aktier
(stykstørrelse 100 kr.) 719.083 668.176 662.928 646.439 618.414
12 Gennemsnitlig antal aktier 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980 2.807.980
13 Børskurs, ultimo året 215 21l 211 215 222

Forrentning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital
10

 

 

 

 

 

  
   

 

 

  

1997 1998 1999 2000 2001
Lån & Spar Bank

 

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

150

 

 

 

120

 

90

 

60

 

30

 

 

 

 

 

 

1997 1998 1999 2000 2001

Alle pengeinstitutter |] Lån & Spar Bank

 

Udvikling i Indlån
Indeks - 1994 = 100

 

200

 

 

 

 

1997 1998 1999 2000 2001

 

Alle pengeinstitutter [ Lån & Spar Bank

Indtjening pr. omkostningskrone

 

16

 

14

 

1,2

 

1,0

 

0,8

 

0,6

 

0,4

   

 

0,2

 

 

   

0,0 1997 1998 1999 2000 2001

 

Indtjening pr. omkostningskrone

Udvikling i udlån
Indeks 1994 = 100
200

 

 

150

100

50

 

 

 

 

 

1997 1998 1999 2000 2001

E Alle pengeinstitutter [] Lån & Spar Bank

45

nx

Oy

Resultatopgørelse

 

Noter 1.000 kr. 2001 2000
1 Renteindtægter 436.056 402.515
2 Renteudgifter 190.610 185.074
Netto renteindtægter 245.446 217.441
3 Udbytte af kapitalandele 11.220 9,141
Gebyrer og provisionsindtægter 53,561 52,034
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 5.818 5,601
Netto rente- sg gebyrindtægter 304.409 273.015
4 Kursreguleringer 539 11.855
5 Andre ordinære indtægter 9,440 8.509
6 Udgifter til personale og administration 249.077 227.067
7 Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 14.007 9,340
8 Andre ordinære udgifter 0 636
Tab og hensætte!ser på debitorer 7.665 2.490
Ordinært resultat før skat 43.639 53.846
9,34 Skat 14.466 17.762
Årets resultat 29.173 36.084
Gverskudsfordeling
Årets resultat 29.173 36.084
Overførsler fra tidligere år 0 0
I alt til disposition 29.173 36.084
Anvendt til udbytte 0 22.464
Henlagt til egenkapital 29.173 13.620
I alt anvendt 29.173 36.084

 

Balance pr. 31. december 2001

 

Noter 1.000 kr. 2001 2000
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
hos centralbanker 30.939 22.098
10 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 1.228.134 1.153.392
11,12 Udlån 2.984.066 2.999.735
13 Obligationer 2.168.523 2.010.060
14 Aktier m.v. 469.628 470.280
7 Materielle aktiver 82.085 70.730
Egne kapitalandele 41.667 30.824
Andre aktiver 120.650 167.969
Aktiver i alt 7.125.692 6.925.088
Passiver
15 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 42.274 76.800
16 Indlån 6.147.090 5.914.053
Andre passiver 343.735 371.183
Periodeafgrænsningsposter 389 102
17 Hensættelser til forpligtelser 3.293 3,388
Efterstillede kapitalindskud 0 0
Egenkapital:
Aktiekapital 280.798 280.798
Overkurs ved emission 41.627 41.627
Reserve for egne aktier 41.667 30.824
Overført fra tidligere år 195.646 192.693
Overført af årets resultat 29.173 13.620
18, 19 Egenkapital i alt 588.911 559.562
Passiver i alt 7.125.692 6.925.088
Ikke-balanceførte poster
20 Garantier m.v. 654.048 309.655
Andre forpligtelser 6.077 6.581
Ikke-balanceførte poster i alt 660.125 316.236

 

47

48

Noter

 

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000
i Renteindtægterfterminspræmie
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 63.002 54.361
Udlån 259,640 252,966
Obligationer 109,836 23,752
Afledte finansielle instrumenter i alt 1.180 1.746
heraf
Valutakontrakter -18 -9
Rentekontrakter 1.198 1.755
Aktiekontrakter 0 0
Andet 2.398 -310
I alt renteindtægter 436.056 402.515
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagekøbsforret-
ninger ført under tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker 0 1.804
2 Renteudgifter
Kreditinstitutter og centralbanker 2.280 569
Indlån 187.864 184.540
Efterstillede kapitalindskud 0 0
Andet 4606 -35
I alt renteudgifter 190.610 185.074
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og
tilbagekøbsforretninger ført under kreditinistitutter og
centralbanker 0 0
3 Udbytte af kapitalandele
Aktier 11.220 9.141
I alt udbytte af aktier og andre kapitalandele 11.220 9.141
å Kursreguleringer
Obligationer 4.319 -2.661
Aktier -603.622 11.384
Fastforrentede udiån 364 176
Valuta 4.060 8.412
Afledte finansielle instrumenter | alt -374 294
heraf
Valutakontrakter 0 17
Rentekontrakter -266 274
Aktiekontrakter -108 3
Andre kontrakter 0 0
I alt kursreguleringer -55.253 17,605
Heraf pensionspuljer -55.792 5.750
I alt kursregulering ekskl. puljepension 539 11.855

Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdi-
papirer, der indgar | pensionspuljerne. Der korrigeres for
disse kursreguleringer under posten pensionspuljer.

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000
5 Andre ordinære indtægter
Nettodrift af faste ejendomme 6.163 8.038
Øvrige ordinære indtægter:
Avance ved salg af anlægsaktiver 3,277 471
I alt 9.440 8.509
6 Udgifter til personale og administration
Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og
repræsentantskab
Direktion 2.980 2.902
Bestyrelse 1.031 1.010
Repræsentantskab 266 263
I alt 4.277 4.175
Personaleuddgifter
Lønninger 107.116 99.690
Pensioner 21.478 19.240
I alt 128.594 118.930
Øvrige administrationsudgifter 116.206 103.962
I alt udgifter til personale og administration 249.077 227.067
7 Materielle aktiver
Årets af- og nedskrivninger på materielle aktiver 14.007 9.340
Materielle aktiver i alt 82.085 70.730
Maskiner og inventar:
Anskaffelsesværdi primo 91.218 86.848
Årets tilgang 11.931 5.343
Årets afgang 111 973
Anskaffelsesværdi ultimo 103.036 91.218
Afskrivninger primo 81.781 73,651
Årets afskrivninger 7.574 8.130
Af- og nedskrivninger ultimo 89.355 81.781
Bogført beholdning ultimo 13.681 9,437
Bogført værdi primo 9.437 13.197
Grunde og ejendomme:
Anskaffelsesværdi primo 64.203 108.662
Årets tilgang 23.184 9,744
Årets afgang 9.790 54.203
Anskaffelsesværdi ultimo 77.597 64.203
Afskrivninger primo 2,911 5,829
Årets afskrivninger 682 1.210
Årets nedskrivninger 5.751 0
Tilbageførte afskrivninger 151 4.128
Af- og nedskrivninger ultimo 9.193 2.911

 

49

 

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000
7 Materielle aktiver (fortsat)
Bogført beholdning ultimo 68.404 61.293
Ejendomme, som instituttet har erhvervet til eget brug 68.404 61.293
Ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse
med engagementer, og som søges afhændet 0 0
Seneste offentlige ejendomsvurdering 60.900 58,320
Ejendomsinteresser i alt 68,404 61.293
Heraf ejendomsinteresser, hvori der
ikke drives kreditinstitutvirksomhed 1.725 1.725
Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitut
virksomhed | procent af instituttets ansvarlige kapital 0,3% 0,3%
8 Åndre ordinære udgifter
Tab ved salg af anlægsaktiver 0 636
9 Skat
Lån & Spar Bank anvender a conto-skattemetoden, og
der er betalt a conto 21.162 17.271
Modtaget overskydende skat og godtgørelse udgør 253 13.578
Beregnet skat af årets resultat 14.044 17.255
Udskudt skat -118 515
Regulering af tidiigere års skat -269 -8
Afgift af hensættelse 809 0
Skat i alt 14.466 17.762
10 Tilgodehavender hos kreditintitutter og centralbanker
Tilgodehavender nå opsigelse hos centralbanker 800.000 1.024.000
Tilgodehavender hos kreditinstitutter 428.134 129.392
[alt 1.228.134 1.153.392
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender 39.967 121.752
Til og med 3 måneder 1.180.731 1.031.640
Over 3 måneder og til og med 1 år 7.436 0
Over 5 år 0 0
I alt 1.228.134 1.153.392
11 Udlån
På anfordring 0 43
Til og med 3 måneder 894.611 812.291
Over 3 måneder og til og med 1 år 329,013 295.295
Over 1 år og til og med 5 år 1.086.530 1.121.521
Over 5 år 673.912 770.585
I alt 2.984.066 2.999.735

 

 

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000
12 Renteswap og udeladelse af kursregulering

Renteswap og udeladelse af kursregulering af fast-

forrentede udlån. I posten udlån indgår følgende

fastforrentede udlån, som ikke er kursreguleret

Regnskabsmæssig værdi 106.499 109.263

Købspris 106.499 109.263

Markedsværdi 101.443 100.874

Nominel værdi 106.499 109.263

De fastforrentede udiån er afdækket med renteswap-

kontrakter

Syntetisk hovedstol/nominel værdi 108.414 109.500

Regnskabsmæssig værdi 0 0

Markedsværdi -2.314 -554
13 Obligationer

Børsnoterede 2,168.523 2.010.060

I alt 2.168.523 2.010.060

Heraf egne obligationer 0 0
14 Aktier

Børsnoterede 336.729 339.200

Andre 58.847 60.083

Øvrige kapitalandele 74.052 70.997

I alt 469.628 470.280
15 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Gæld til centralbanker 0 0

Gæld til kreditinstitutter 42.274 76.800

I alt 42.274 76.800

Løbetidsfordeling efter restløbetid

Anfordringsgæld 34.596 28.572

Til og med 3 måneder 7.678 48.228

I alt 42.274 76.800
16 Indlån

På anfordring 4.248.528 3.944.980

Med opsigelsesvarsel 0 4.200

Tidsindskud 147.922 207.663

Særlige indlånsformer 1.750.640 1.757.210

I alt 6.147.090 5,914.053

Løbetidsfordeling efter restløbetid

På anfordring 4.248.528 3.944.980

Til og med 3 måneder 921.162 1.014.866

Over 3 måneder og til og med 1 år 26.080 52.812

Over 1 år og til og med 5 år 125.024 110.274

Over 5 år 826.296 791.121

I alt 6.147.090 5.914.053

 

51

52

 

 

 

 

 

Note 1.090 kr. 2001 2000
17 Hensættelser til forpligtelser
Hensættelser til pensioner og lign. forpligtelser 3.293 3,388
T alt 3.293 3.388
18 Kapitalbevægelser
Aktiekapital
Primo 280.798 280.798
Anden til-/afgang Q 0
Ultimo 280.798 280.798
Overkurs ved emission
Primo 41.627 41.627
Anden til-/afgang 0 0
Ultimo 41.627 41.627
Reserve for egne aktier
Primo 30.824 C
Anden til-/afgang 10.843 30.824
Ultimo 41.667 30.824
Overført resultat
Primo 206.313 223.517
Regulering vedrørende ophørt diskontering
af skatteaktiver 176 -
Overført til reserve for egne aktier -10.873 -30.824
Henlagt af årets resultat 29,173 13.620
Ultimo 224.789 206.613
Egenkapital i alt
Primo 559,562 545.942
Anden til-/afaang 29.349 13.620
Ultimo 588.911 559,562
19 Solvensopgørelse
Kernekapita! efter fradrag 547.244 528.738
Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter
fradrag 547.244 528.738
Vægtede poster uden for handelsbeholdningen 4.310.938 3.891.558
Vægtede poster med markedsrisiko M.v. 688.888 645.709
vægtede poster i alt 4.999.826 4.537.267
Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt 10,9% 11,7%
Solvensprocent ifølge BSL $ 21, stk. 1 10,92% 11,7%
20 Garantier eg andre forpligtelser
ikke-balanceførte poster
Garantier mv.
Finansgarantier 590.943 295,489
Øvrige garantier 63.105 14,166
Il alt 654.048 309.655
Andre forpligtelser
Øvrige forpligtelser 6.077 6.581

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000

Noter, hvortil der ikke henvises i regnskabet

21 Basisindtjening
Netto rente- og gebyrindtægter 304.409 273.014
Kursregulering af valuta 1.744 3,764
Andre ordinære indtægter 9,440 8.509
Udgifter til personale og administration 249.077 227.067
Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver 14.007 9.340
Andre ordinære udgifter 0 636
Basisindtjening før hensættelser 52.509 48.244
Tab og hensættelser på debitorer 7.665 2.490
Basisindtjening efter hensættelser 44.844 45.754
Basisindtjeningen udgør resultatet før
kursregulering af værdipapirer og skat

22 Leasing- og lejeforpligtelser
Lån & Spar Bank har indgået aftale om leje af en kunde-
database med Lån & Spar Fond. Databasen er taget i brug
1. april 2000, og der er betalt 1.278 958
I forbindelse med salget af Reventlowsgade 10 og 12 i
2000 er der indgået en lejekontrakt. Lejeforholdet kan fra
Lån & Spar Banks side tidligst opsiges til fraflytning
den 1. januar 2016. Lejeforholdet kan fra udlejers side tid-
ligst opsiges til fraflytning den 1. januar 2021.

23 Kreditrisici
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher
Offentlige myndigheder 0% 0%
Erhverv:
Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt
forsikringsvirksomhed 5% 4%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 3% 2%
Øvrige erhverv 11% 10%
I alt erhverv 20% 17%
Private 80% 83%
I alt 100% 100%

Bankens långivning er alene ydet til private og foreninger.
Årsagen til at en del er anført som erhverv er, at disse er
registret i Det Centrale Virksomhedsregister med et CVR
nummer. Dette kan f.eks. skyldes bierhverv.

 

53

 

 

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000
24 Markedsrisici
Valutarisiko
Aktiver i fremmed valuta i alt 24.860 15.383
Passiver i fremmed valuta ialt 0 0
Valutakursindikator 1 24.860 15.383
Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag 4,5% 2,9%
Valutakursindikator 2 661 222
Valutakursindikator 2 | pct. af kernekapital efter fradrag 0,1% 0,0%
Renterisiko
Renterisiko på gældsinstrumenter M.v. i alt 46.038 40.527
Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst
renterisiko
Valuta:
DKK 46.004 40.525
EUR 34 16
USD 0 -14
25 Kreditrisike på afledte finansielle instrumenter
Positiv markedsværdi (efter modpartsrisiko)
Modpart med risikovægt 0 pct. 0 Q
Modpart med risikovægt 20 pct. 1.098.123 1.095.379
Modpart med risikovægt 100 pct. 1.102.145 1.066.385
Der henvises til kapitaldækningsbekendtgørelsens & 27,
stk. 3 og $ 12 for en oversigt over modparter tilhørende de
tre risikokategorier.
26 Åkkumulerede hensættelser
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 98.395 95,127
I alt 98.395 95.127
Akkumulerede hensættelser nå udlån og garantidebitorer i
procent af udlån og garantier ultimo året 2,6% 2,8%
Tilgodehavender med standset renteberegning udgør
ultimo året 31.624 32.648
27 Direktion, bestyrelse ag repræsentantskab
Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt
tilhørende sikkerhedsstillelser stiftet for nedennævnte
ledelsesmedlemmer,
Lån
Direktion 0 0
Bestyrelse 1.480 1.377
Repræsentantskab 2.885 2.866
Sikkerhedsstillelser
Direktion 0 0
Bestyrelse 380 480
Repræsentantskab 1.023 9

 

Note

1.000 kr.

2001

2000

 

28

Revisionshonorar

Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte
revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtige revision
Heraf andre ydelser end revision

694
57

831
187

 

29

Antal beskæftigede
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret
omregnet til heltidsbeskæftigede

313

303

 

30

Nærtstående parter

Lån & Spar Bank definerer nærtstående parter som
bestående af:

Lån & Spar Fond, som ejer 8,5% af aktiekapitalen i

Lån & Spar Bank.

Lån & Spar Fonds bestyrelse som udpeges i blandt og af
Lån & Spar Banks bestyrelse.

Lån & Spar Rationel Invest A/S, som er et 100% ejet
datterselskab af Lån & Spar Fond.

Direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

I henholdsvis note 21 (om leasingforpligtelser) og note 26
(om Direktion, bestyrelse og repræsentantskab) er
transaktioner med nærtstående parter beskrevet.

Mellem banken og Lån & SparRationel Invest A/S er der
indgået aftale om formidling af investeringsforeningsbeviser.
Aftalen har i 2001 medført en betaling til banken på
Herudover har der kun været transaktioner af uvæsentlig
betydning med de nærtstående parter.

1.642

1.491

 

31

32

Finansielle omsætningsaktiver

a Finansielle omsætningsaktiver værdiansat til
markedsværdi

b. Forskellen mellem købsprisen på finansielle
omsætningsaktiver under a og den højere
markedsværdi på opgørelsestidspunktet

c Finansielle omsætningsaktiver, der ikke er
værdiansat til markedsværdi

d, Forskellen mellem købsprisen på finansielle
omsætningsaktiv er under c og den højere
markedsværdi på opgørelsestidspunktet

Finansielle anlægsaktiver
Øvrige kapitalandele:

Samlet anskaffelsespris primo
Valutakursregulering

Tilgang

Afgang

Samlet anskaffelsespris ultimo

2.596.053

-55.129

46.778

4.680
42.098

2.433.563

16.926

46.938

95
255
46.778

 

55

56

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2001 2000 2000
33 Afledte finansielle instrumenter
Til og med 3 måneder

Opdelt efter restigbetid Nominel værdi Markedsværdi  Nominel værdi Markedsværdi
netto netto

Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 1.093.300 4.820 1.053.963 32.929
Terminer/futures, salg 1.094.787 -4,819 1.070.355 -33.610

Rentekontrakter
Terminer/futures, køb 31.578 -322 36.399 -483
Terminer/futures, salg 8.870 135 11.156 42

Over 3 måneder og til og med 1 år

Opdelt efter restløbetid Nominel værdi Markedsværdi  Nominel værdi Markedsværdi
netto netto

Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 409 -17 989 98
Terminer/futures, salg 420 17 1.011 -102

Rentekontrakter
Terminer/futures, køb 4,145 -25 1.889 -4
Terminer/futures, salg 0 0 3.055 6

I alt

Opdelt efter restiøbetid Nominel værdi Markedsværdi  Nominel værdi Markedsværdi
netto netto

Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 1.093.709 4.803 1.054.952 33,027
Terminer/futures, salg 1.095.208 -4.801 1,071.366 -33.712

Rentekontrakter
Terminer/futures, køb 35.723 -347 38.288 -487
Terminer/futures, salg 8.870 135 14.211 48
I alt netto markedsværdi -212 -1.124

Markedsværdi

Ondelt efter restløbetid Positiv Negativ Positiv Negativ

Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 7,332 2.529 -867 33.895
Terminer/futures, salg 2,531 2 -34.580 867

Rentekontrakter
Terminer/futures, køb 7 354 -529 42
Terminer/futures, salg 135 0 -20 68
l alt 10.004 10.215 -35.996 34.872

 

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2001 2000 2000
33 Afledte finansielle instrumenter
Gennemsnitlig markedsværdi
Positiv Negativ Positiv Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 8.536 4.978 14.553 15.842
Terminer/futures, salg 5.009 8.659 14,486 13.028
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb 338 101 333 130
Terminer/futures, salg 51 66 110 47
I alt 13.934 13.804 29.482 29.047
Markedsværdi af ikke-garanterede kontrakter
Positiv Negativ Positiv Negativ
Valutakontrakter
Terminer/futures, køb 7.332 2.529 867 33.895
Terminer/futures, salg 2,531 7.332 34.580 867
Rentekontrakter
Terminer/futures, køb 7 354 529 42
Terminer/futures, salg 135 0 20 68
I alt 10.004 10.215 35.996 34.872
Nominel værdi Markedsværdi Markedsværdi Markedsværdi
2001 Positiv 2001 Negativ 2001 netto 2001
Uafviklede spotforretninger
Valutaforretninger, køb 1.595 -1
Valutaforretninger, salg 240 0
I alt 2001 1.834 -1
34 Afstemning af
skatteprocent/skatteaktiver 2001 2001 2000 2000
Resultat før skat 43.639 53.845
Beregnet skat med
skatteprocent for 2001 13.092 30% 17.231 32%
Skatteeffekt af:
Ikke skattepligtige indtægter/
ikke fradragsberettigede
omkostninger 919 2,0% 724 1,3%
Afgift af hensættelse 809 1,8% 0 0
Regulering af udskudt skat -118 -0,2% 104 0,2%
Skat vedrørende tidligere år
og øvrige reguleringer -236 -0,5% -297 -0,5%
Årets effektive skat 14.466 33,1% 17.762 33,0%
Udskudte skatteaktiver er
aktiveret med 3.992 3.414

Skatteaktivet vedører primært midlertidige forskelle på afskrivningen af immaterielle og

materielle anlægsaktiver.

 

58

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000

35 Oplysninger vedrørende puljepensionsordninger
Lån & Spar Bank A/S ekskl. pensionspuljer
Resultatopgørelse 420.440 384.407
Renteindtægter 166.070 163.251
Renteudgifter 254.370 221.146
Netto renteindtægter
Udbytte af kapitalandele 2.296 5.436
Gebyrer og provisionsindtægter M.v. 53.561 52.034
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 5.818 5,601
Netto rente- og gebyrindtægter 304.409 273.015
Kursreguleringer 539 11.855
Andre ordinære indtægter 9.440 8.509
Udgifter til personale og administration 249.077 227.067
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 14.007 9.340
Andre ordinære udgifter 0 636
Tab og hensættelser på cebitorer 7.665 2.490
Ordinært resultat før skat 43.639 53.846
Skat 14.466 17,762
Årets resultat 29.173 36.084
Renteindtægter/terminspræmie af:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 63.002 54,361
Udlån 259.639 252,966
Obligationer 94.220 75.644
Afledte finansielle instrumenter i alt 1.180 1.746
Andet 2.398 -310
Renteudgifter til:
Indlån 163.324 162.727
Kursregulering af:
Obligationer 2.705 3.345
Aktier -3.899 4.276
Fastforrentede udlån 364 176
Valuta 1.743 3.764
Afledte finansielle instrumenter -374 294

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000

35 fortsat
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos
centralbanker m.v. 30.938 22.098
Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. 1.228.134 1.153.392
Udlån 2.984.066 2.999.735
Obligationer m.v. 1.921.200 1.673.840
Aktier M.v. 94.958 108.428
Materielle aktiver 82.085 70.730
Egne kapitalandele 41.667 30.824
Andre aktiver 83.452 161.568
Aktiver i alt 6.466.500 6.220.615
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 42,274 76.800
Indlån 1) 5.487.898 5.235.289
Andre passiver 343.735 345,474
Periodeafgrænsningsposter 389 102
Hensættelser til forpligtelser 3.293 3.388
Efterstillede kapitalindskud 0 0
Egenkapital 588.911 559.562
Passiver i alt 6.466.500 6.220.615
Ikke-balanceførte poster
Garantier m.v. 654.048 309.655
Andre forpligtelser 6.077 6.581
Ikke-balanceførte poster i alt 660.125 316.236
Noter
1) Heraf kontant indestående fra pensionspuljer 31.866 14.302

 

59

Gy

ad

Note

 

 

36

1.000 kr. 2001 2000
Puljepensionsordninger - pensionspulje

Renteindtægter/terminspræmie af:

Kontantindestående 282 521
Indeksobiigationer 3,826 6.792
Øvrige obligationer 11,449 11.288
l alt 15.557 18.601
Udbytte af:

Aktier M.v, 4.789 2,979
Investeringsforeningsandele 3.153 518
T alt 7.942 3,497
Kursreguleringer af:

Indeksobligationer -297 6.027
Øvrige obligationer M.v. 1.812 -5
Aktier m.v. -49,012 16.110
Investeringsforeningsandele -8,649 -7.986
Valuta 2.316 4.648
ialt -53.830 6,740
Gebyrer og provisionsudgifter 6.941 6.449
Puljernes resultat -37.272 22,389
Aktiver

Kontantindestående 30.839 13.708
Indeksobtigationer 51.757 133,133
Øvrige obligationer 186.298 199.633
Egne aktier (aktier i instituttet) 0 0
Øvrige aktier m.v. 313.435 288.066
Investeringsforeningsandele 42.742 51.545
Andre aktiver 36.345 6.207
[I alt 661.416 692.292
Passiver

Samlet indlån 661.416 665.876
Andre passiver 0 26.416
I alt 661.416 692.292
Noter

Gennemsnitlig indlån 673.899 659.424

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000

36 Puljepensionsordninger - børneopsparingspulje
Renteindtægter/terminspræmie af:
Kontantindestående 98 54
Indeksobligationer 0 0
Øvrige obligationer 342 27
I alt 440 81
Udbytte af:
Aktier m.v. 982 207
Investeringsforeningsandele 0 0
I alt 982 207
Kursreguleringer af:
Indeksobligationer 0 25
Øvrige obligationer m.v. 99 0
Aktier m.v. 0 -1.015
Investeringsforeningsandele -2.061 0
Valuta 0 0
I alt -1.962 -990Q
Gebyrer og provisionsudgifter 94 125
Puljernes resultat -634 -827
Aktiver
Kontantindestående 1.027 594
Indeksobligationer 0 0
Øvrige obligationer 9.268 3.455
Egne aktier (aktier i instituttet) 0 0
Øvrige aktier m.v. 0 22.242
Investeringsforeningsandele 18.492 o
Andre aktiver 855 193
I alt 29.642 26.484
Passiver
Samlet indlån 29.642 27.191
Andre passiver 0 -707
I alt 29.642 26.484
Noter
Gennemsnitlig indlån 29,429 26.357

 

61

Pengestrømsopgørelse

 

 

Note 1.000 kr. 2001 2000
Resultatposter:
Netto rente- og gebyrindtægter 304.409 273.015
Kursreguleringer netto 539 11.855
Andre ordinære indtægter og udgifter 9,440 7.873
Betalte omkostninger -249,077 -227.067
Reg. tab og hensættelser -7.665 -2.490
Skatter -14.466 -17.762
I alt pengestrøm fra resultatposter 43.180 45.424
Briftskapital:
Ændring i faste udlån til kunder -179.073 -13.237
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve 26.191 -39,315
Ændring i variable kreditter 137.213 55.019
Ændring i udlån i alt -15,669 2,467
Ændring i indlån 233.037 -245.047
Likviditetsvirkning af udlån og indlån 248.706 -247.514
I allt sengestrøm fra drift 291.886 "202.090
Investeringer:
Ændring i obligationsbeholdning 158.463 477.292
Ændring i aktiebeholdning -652 -41.668
Ændring i materielle ca immaterielle aktiver 25.362 -35,962
Ændring i andre aktivposter -36.476 93,505
I alt gengestrøm til investeringer 146.697 493.167
Finansiering:
Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto -109.268 575.658
Ændring i andre passivposter -27.256 140.418
Udbetalte udbytter fra foregående år 0 -22.464
Andre bevægelser på agenkapitalen 176 Q
I alt pengestrøm fra finansiering "136.348 693.612
Sammenfatning:
Pengestrømme fra drift 291.886 -202.090
Pengestrømme fra investeringer -146.697 -493,167
Pengestrømme fra finansiering -136.348 693.612
Ændring i likviditet 8.841 -1.645
Likvider:
Likvider primo 22.098 23.743
Ændring kasse m.v. og gældsbeviser, der kan refinansieres 8.841 -1.645

Likvider ultimo 30.939 22.098

 

Ledelsens påtegning

Bankens ledelse har behandlet og vedtaget årsrapporten, der er aflagt efter gældende regnskabsbestemmel-
ser og i overensstemmelse med Københavns Fondsbørs stillede krav til regnskabsaflæggelse.

Vi anser, at årsrapportens informationer, som helhed giver et retvisende billede af bankens aktiver og passi-
ver, finansielle stilling samt resultat.

Foranstående årsrapport indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 25. februar 2002

Direktionen
Peter Schou Kaj Egon Hansen
Adm. direktør Direktør
/Sisse Grønfeldt
Regnskabschef
Bestyrelse
Tommy Agerskov Thomsen Anker Christoffersen Anni Herfort Andersen
(Formand) (1. næstformand) (2. næstformand)
Helle Bagge Britze Svend Erik Christensen Svend M. Christensen
Torben Hansen Flemming Skov Jensen Connie Kruckow
Thomas Kruse Lisa Seehuusen Dorte Knap Sørensen

63

Revisionens påtegning

Intern revision
Vi har revideret den af ledelsen aflagte årsrapport for 2001 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finan-
sielle virksomheder og finansielle koncerner og efter almindeligt anerkendte revisionsprincipper. Vi har
tilrettelagt og udført revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsrapporten er
uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko
efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i årsrapporten anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har
herunder vurderet den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede skøn, samt at årsrapportens infor-
mationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til
regnskabsaflæggelse, og at den giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske
stilling og resultat.

København, den 25. februar 2002

Hans-Jørgen Andresen
Revisionschef

Ekstern revision
Vi har revideret den af ledelsen aflagte årsrapport for 2001 for Lån & Spar Bank A/S.

Den udførte revision

Vi har i overensstemmelse med almindeligt anerkendte danske revisionsprincipper tilrettelagt og udført
revisionen med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at årsrapporten er uden væsentlige fejl
eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget
og dokumentationen for de i årsrapporten anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling
til den af ledelsen valgte regnskabspraksis og de udøvede regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsrap-
portens informationer som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til
regnskabsaflæggelsen, og at den giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske

stilling samt resultat.

København, den 25. februar 2002

Grothen & Perregaard BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Steen Høedt Thomsen Peter Have Jensen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

Forretningsorganisationsplan

1
i
I
!
l
I
I
I
l
I
1
I

Salg Udvikling

 
  

   

 
   
   
  
 
 
   
  
  
 

I
. I i ikli
Vidententre nnovation/Produktudvikling

 

Lån & Spar Kontakt Koordination SDC

TEST

         
    
 

   

    
  
 

Konceptsalg p Videnkoordinator

   
      
   
 
 
 
 
 
 
 
 

N
Teknologi

 

   
  
 
  
 
 

 

 

 

  
  
  
 

I
Kundebetjenin | Odense N
; yt 1 Korsør rr IT-udvikling
Marketing p , 1 Esbjerg N
, L Kolding N
1
' I W Nextbank
! + Lån & Spar |
i . Likviditet og investering! Nexthank i
Loser Investering |: Storkøndg rem dr mrr
i - Kapitalforvaltning Forvaltning |
! alt. f i
K | Århus ! Kredit
' Vesterbro ! Aalborg !
Frederiksberg ! Lyngby !
Depot Å ! Hillerød / Jura
———— nn 1 Strøget Bor
«+ Pension > Høje Taastrup! Amager lig
Inkasso N Roskilde — | Højbro Plads 77777772) kegnskab/Udland
TT
I ,
Aj
Logistik ” Systemrådgivning
EST | te 7

Lån & Spar Support SL Teknologirådgivning

 

Hovedkasse/Valuta FB RK Forretningsprocesser/Analyser

 

 

Persqnale

Planlægning

I

i

1

|

I

Produktion |
I
1
i

65

Ledelsens hverv

Bestyrelse

Alle 8 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert
år. Genvalg kan finde sted, dog ikke efter det fyldte 70. år,

I betragtning af at bankens kundegrundlag udgøres af dan-
ske lønmodtagere har repræsentantskabet valgt at indstille
bestyrelsesmedlemmer, der er formænd for danske lønmod-
tagerorganisationer. Herved sikres, at bestyrelsen består af
personer, der har tæt føling med danske lønmodtagere, og
som løbende er i tæt kontakt med såvel den politiske som
den administrative ledelse i landet. Bestyrelsesmedlemmer-
ne har dermed også tæt føling med den økonomiske udvik-
ling i landet.

Ved valgperioder på 1 år sikres, at det enkelte bestyrelses-
medlem kan udskiftes, hvis det selv eller organisationens
medlemmer ønsker en udskiftning på lederposten.

Desuden er direktøren for Lønmodtagernes Dyrtidsfond ind-
valgt i bestyrelsen, som repræsentant for de institutionelle
investorer. Derved sikres et medlem med dyb indsigt i kredit-
og kapitalmarkederne samt generel virksomhedsledelse.

Bestyrelsen afholder møder 6 gange om året samt efter
behov.

I regnskabsåret 2001 er der udbetalt kr. 1.031.000 i he-
styrelseshonorar. Formanden honoreres med kr, 136.000,
næstformænd med kr. 94.000 og bestyrelsesmedlemmer med
kr. 73.000.

Bestyrelsens formand: Tommy Agerskov Thomsen, 56 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 30.11.1989. Formand for besty-
relsen siden 17.03.1994.

Formand for Politiforbundet i Danmark. Formand for Stats-
tjenestemændenes Centralorganisation II.

Forretningsudvalgsmedlem i FTE,

Bestyrelsesmedlem i Nordisk Politiforbund. Formand for
SCOPE (Standard Committee of Police in Europe). Besty-
relsesmedlem i Union Internationale Syndicate Police,

Formand for de Nordiske Centralorganisationer. Næstfor-
mand i CFU (Centralorganisationernes Forhandlings Ud-
valg).

Bestyrelsesmedlem i Forbrugsforeningen af 1 1886, Knude-
mosen A/S, Tjenestemændenes Lånefor ening og Investerings-
institutforeningen Lån & Spar MixInvest.

Bestyrelsens 1. næstformand: Anker Christoffersen, 62 år,
Indvalgt i bestyrelsen den 30.11.1989. Næstformand for
bestyrelsen siden 17.03.1994,

Formand for FTF.

Formand for Molslinien A/S. Formand for Refshaleøgens
Ejendomsselskab A/S. Næstformand for Foras A/S.

Medlem af bestyrelsen for ATP, LD, A/S Bjørnskov & To,
PFA A/S, Runa Forsikring A/S, Virke A/S, Investeringsfor-
eningen Lån & Spar Rationel Invest, Investeringsinstitut-
foreningen Lån & Spar Mixinvest.

Medlem af Økonomisk Råd.

Bestyrelsens 2. næstformand: Anni Herfort Andersen, 53
år, Indvalgt i bestyrelsen den 27.03.1996. 2. næstformand
for bestyrelsen siden 27.03.1996. i

Formand for Danmarks Lærerforening.

Formand for Danske Underviserorganisationers Samråd.
Formand for Lærernes Centralorganisation. Formand for
FS Design ApS, Formand for A/S Hotel Frederiksdal. For-
mand for LPA-Holding A/S. Formand for Lærernes Pensi-
on A/S.

Forretningsudvalgsmedlem i FTE

Bestyrelsesmedlem i Kommunale Tjenestemænd og Overens-
komstansatte. Bestyrelsesmedlem i Verdensordaånisationen
Education International. Bestyrelsesmedlem i Nordisk Lær
rerSamband.

"Svend Erik Christensen, 58 år, Indvalgt i bestyrelsen den

17.03.1998,

Formand for Dansk Teknisk Lærerforbund.
Næstformand i Statstjenestemændenes Centralorganisati-

on II, næstformand i Danmarks Erhvervspædagogiske Læ-

reruddannelse. Bestyrelsesmedlem i FTF-A og Nårdisk Læ-
rerSamband. Medlem af Erhvervsuddannelsesrådet.

Svend M. Christensen, 50 år, Indvalgt i bestyrelsen den
17.03.1998.

Formand for Akademikernes Centralorganisation.
Medlem af Centralorgånisationernes Forhandlingsudvalg.
Bestyrelsesmedlem i LD, ATP, Investeringsforeningen

"Lån & Spar Rationel Invest og Kommunale Tjenestmænd

og Overenskomstansatte. RepræsentantskabsmedlemT ATP.

Torben Hansen, 57 år. Indvalgt i bestyrelsen den 21.03.2001.
Hovedkasserer i Dansk Jernbaneforbund.
Bestyrelsesmedlem i Tjenestemændenes Forsikring.

Connie Kruckow, 48 år. Indvalgt i bestyrelsen den
21.03.2001.

Formand for Dansk Sygeplejeråd.

Bestyrelsesmedlem i Bauta Forsikring A/S, Hotel Kolding-
fjord A/S, PKA A/S, PKA Holding A/S, Sygeplejerskernes
Fritidsboliger A/S.

Medlem af Nationalt Råd for Kvalitetsudvikling i Sund-
hedsvæsenet, FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes
Kommunale Forhandlingsfællesskab, Forhandlingsfælles-
skabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab, bestyrelses-
og repræsentantskabsmedlem i Kommunale Tjenestemænd
og Overenskomstansatte, Medlem af det Kommunale Løn-
ningsråd, Lønningsrådet for HS, Sundhedskartellet. Besty-
relsesmedlem i Gruppelivsforsikringens Bonusregulerings-
konto, Medlem af Samarbejdet mellem Københavns og
Frederiksbergs Tjenestemænds Fællesvirksomhed, Køben-
havns Kommunes Lønningsråd, Frederiksberg Kommunes
Lønningsråd. Bestyrelsesmedlem i Danmarks Sygeplejerske-
højskole ved Århus Universitet, Pensionskassen for Syge-
plejersker. Medlem af Dansk Sygeplejehistorisk Fond, Fon-
den Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Fagbevægelsens
U-landssekretariat, Boligfonden for enlige mødre og fædre,
Sygeplejerskers Samarbejde i Norden, International Coun-
cil and Nurses, Det faste udvalg for sygeplejersker i EU,
Public Services International, Forbrugsforeningen af 1886.

Flemming Skov Jensen, 60 år. Indvalgt i bestyrelsen den
20.03.1990.

Direktør for LD.

Formand for Helsingør Fællesbageri A/S. Næstformand
for Kelsen A/S. Mediem af bestyrelsen for Dansk Erhvervs-
investering A/S, Dansk Industri Invest A/S, ID-Sparinvest
A/S, Investeringsforeningen Sparinvest, Danmarks E ksport-
kreditfond, Dansk Innovations Investering K/S.

Dorte Knap Sørensen, 41 år. Indvalgt i bestyrelsen den
17.03.1998. Medarbejdervalgt.

Souschef.

Lisa Seehuusen, 37 år. Indvalgt i bestyrelsen den
17.03.1998. Medarbejdervalgt.

Fuldmægtig.

Thomas Kruse, 35 år, Indvalgt i bestyrelsen den
17.03.1998. Medarbejdervalgt.

Investeringsrådgiver.

Helle Bagge Britze, 36 år. Indtrådt i bestyrelsen den
01.12.2000. Medarbejdervalgt.

Assistent.

Direktion

Administrerende direktør Peter Schou. 52 år.

Tiltrådt 1. april 1988.

Bankuddannet. HD i Finansiering og Kreditvæsen. Master
of Science (Management) fra University of London. IEMP
London Business School. Fellow London Business School.

Medlem af bestyrelsen for SDC Holding A/S, SDC Udvikling
A/S, Foreningen SDC og FDIH (Foreningen for Dansk In-
ternethandel).

Bestyrelsen har jfr. hhv. Lov om Finansielle Virksomheder
8 27,stk.2 og 8 24,stk. 2 godkendt disse hverv.

Ansættelsesvilkår:

Årsløn pr. 1. januar 2002 kr. 1.650.000. Fri bil. Peter Schou
kan fratræde, når han fylder 60 år, men skal fratræde se-
nest, når han fylder 62 år. Peter Schou er sikret en pension
fra sit 60. år på kr. 704.236 (2001 kroner). Til delvis dæk-
ning af det nævnte pensionstilsagn indgår Peter Schous
hidtidige pensionsordninger. Banken har sikret pensions-
ordningen ved etablering af en police i et livsforsikringssel-
skab. Ordningen er opbygget, således at bankens bidrag er
færdigbetalt, når Peter Schou fylder 55 år. Ved bankens evt.
opsigelse af Peter Schou, skal der gives et varsel på 24
måneder, mens Peter Schou har et opsigelsesvarsel på 6
måneder overfor banken. Ved opsigelse fra bankens side
skal der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på min. 12 måne-
ders løn. Peter Schou har accepteret en konkurrenceklausul
således, at hvis han opsiger sin stilling, kan banken forhin-
dre ham i at arbejde for en konkurrerende virksomhed i 12
måneder efter fratrædelsen. Ønsker banken dette, skal der
betales et beløb svarende til 12 måneders løn.

Bankdirektør Kaj Egon Hansen. 54 år.
Tiltrådt 1. marts 1993.
Bankuddannet. Cand. Jur.

Censor ved de erhvervsøkonomiske uddannelser og de sam-
fundsvidenskabelige basisuddannelser.

Ansættelsesvilkår:

Årsløn pr. 1. januar 2002 kr. 1.100.000. Kaj Egon Hansen
skal fratræde senest, når han fylder 62 år. Banken indbeta-
ler årligt et beløb svarende til 19% af lønnen på Kaj Egon
Hansens pensionsordning. Ved bankens evt. opsigelse af Kaj
Egon Hansen skal der gives et varsel på 12 måneder, mens
Kaj Egon Hansen har et opsigelsesvarsel på 2 måneder. Ved
evt. opsigelse fra bankens side skal der ydes en fratrædel-
sesgodtgørelse på et beløb svarende til 1 års løn. Kaj Egon
Hansen har accepteret en konkurrenceklausul, således at
hvis han opsiger sin stilling kan banken forhindre ham i at
arbejde for en konkurrerende virksomhed i 6 måneder efter
fratrædelsen. Ønsker banken dette, skal der betales et beløb
svarende til 1 års løn.

67

68

Personkredsen

Repræsentantskab

Formand Svend Eskildsen (formand)
Næstformand Stig Andersen (næstformand)
Teknisk direktør Jørn Anker-Svendsen
Forretningsfører Jens Bentsen
Formand Henrik Blandebjerg

1. næstformand Grete Christensen
Direktør Klaus Delman

Ingeniør Søren Skibstrup Eriksen
Økonomidirektør Henning Fabricius
Formand Jens Fage-Pedersen
Landsformand Henrik Frimand-Meier
Sekretariatschef Hans Ole Frostho!m
Afdelingsformand Mogens Godsk
Regnskabschef Kirsten Halkier
Formand Arne Haugaard
Vicepolitikommissær Peter Ibsen
Adm. direktør Bjørn Wikkelsøe Jensen
Formand Finn Busse Jensen
Konsulent Erik Nygaard Jespersen
Sekretariatsleder Ivan Jespersen
Formand Erik Jylling

Fondsdirektør Hasse Jørgensen
Direktør Steen Jørgensen

Magister Vagn Jørgensen
Amtskredsformand Sinne Kamstrup
Direktør Jens Kjærsgaard

Direktør Jens Kragh

2, næstformand Aase Langvad
Formand Gorm Leschly
Afdelingschef Jeanette Lynél
Formand Steen G. Martinussen
Vicepolitikommissær Finn Moseholm
Direktør, cand. iur. Svend Emi! Nielsen
Direktør Paul Briniche Olsen
Formand Bjørn Pallund

Adelingschef Kirsten Petersen
Foreningsformand Poul Poulsen
Trafikkontrollør Jørgen Rasmussen
Formand Isa Rogild

Formand Gerhard Bredo Simonsen
Lærer Sven-Aage Skyggebjerg
Forbundskasser Christian Smedegaard
Formand Kirsten Stallknecht

Lærer Jørgen Stampe
Foreningsformand Dorthe Suldrup
Økonomidirektør Birgitte Tausen
Formand Kaj Thomsen

Fondsbestyrer Ole Valentin-Hjorth
Vicepolitikommissær Ole Weiss
Foreningsformand Peer Withagen

Bestyrelsen

Forbundsformand Tommy Agerskov Thomsen
(formand)

Formand Anker Christoffersen

(1. næstformand)

Formand Anni Herfort Andersen

(2. næstformand)

Formand Svend Erik Christensen

Formand Svend M. Christensen
Hovedkasserer Torben Hansen

Direktør, cand. polit. Flemming Skov Jensen
Formand Connie Kruckow

Assistent Helle Bagge Britze
(medarbejderrepræsentant)
Investeringsrådgiver Thomas Kruse
(medarbejderrepræsentant)

Fuldmægtig Lisa Seehuusen
(medarbejderrepræsentant)

Souschef Dorte Knap Sørensen
(medarbejderrepræsentant)

Bestyrelsens og Direktionens
beholdning af aktier

Bestyrelsen og Direktionen incl. husstand ejer følgende

aktier i Lån & Spar Bank A/S:

Navn Antal! for husstanden
Tommy Agerskov Thomsen 246
Anker Christoffersen 2.133

Anni Herfort Andersen 0
Svend Erik Christensen 0
Svend M. Christensen 0
Torben Hansen 0
Connie Kruckow 0

Flemming Skov Jensen 2,137
Dorte Knap Sørensen 63
Thomas Kruse 63
Lisa Seehuusen 63
Helle Britze 111
Peter Schou 413
Kaj Egon Hansen 203

 

 

 

Lokalråd

Esbjerg

Amtskredsformand Kurt Abildgård
Kredsstyrelsesmedlem Kurt Bjerre (formand)
Adjunkt Søren Brinch-Fischer
Platformchef Torben Borup Christensen
Faglærer Mogens Dahlstrøm

Sygeplejerske Ilse Didriksen
Distriksingeniør Heine S. Eskesen
Politiassistent Niels Hedeager

Togfører Susanne B. Jensen (næstformand)
Postarbejder Tom Jeppesen
Kontorfuldmægtig Hanne Madsen
Politiassistent Per Bonde Nielsen
Amtskredsformand Anni Pilgaard
Sagsbehandler Nancy Steffensen

Kolding

Politiassistent Frede Andersen
Undervisningskonsulent Inger Lis Andresen
Kredsformand Djon Bak

Togfører Karsten Cordtz

Faglig sekretær Gerda Dam Hansen

Lektor Søren Peter Iversen
Kontorpakmester Per Jørgensen (næstformand)
Næstformand Jytte Kristensen
Overassistent Margit Nissen

Seniorsergent Bent Oehlenschlager
Kredsformand Anders Petersen

Lektor Karsten Wase Petersen
KriminalassistentJens Lyrum Sørensen
Politiassistent Søren Wilhardt (formand)

Odense

Vicepolitimester Henrik Andersen

Formand Jette Christensen

Politikommissær Gunner Klovborg Christiansen
(formand)

Politiassistent Hans Illum Hansen

Faglig sekretær Jan Gregersen

Togfører Stig H. Jensen

Amtskredsformand Ruth Kellebjerg
Kriminalassistent Kurt Bønnelykke Nielsen
Faglærer Kjeld Pedersen

Seniorsergent John Seier Petersen
Kredsformand Niels Munkholm Rasmussen
Næstformand Bo Smith

Amtskredsformand Irma Trebbien (næstformand)

Aalborg

Major Ole Christensen (næstformand)
Togbetjent Ole K. Hansen

Formand Arne Haugaard
Politikommissær Steen Møller Jensen
Flyverspecialist Henning Jørgensen
Ingeniør Kirsten Hector Knudsen
Kredsformand Bjarne Krogh
Politiassistent Børge Nielsen
Amtskredsformand Claus Pedersen
Magister Claus Holm Sørensen
Overmekaniker Jan Sørensen
Skibsfører Poul Erik Sørensen
Sygeplejerske Misse Thomsen(formand)
Amtskredsformand Jytte Wester

Århus

Faglærer Ole Fournais

Fuldmægtig, cand. scient pol. Peter Hansen
Politiassistent Claus Peter Hartmann
Næstformand Kim Henriksen
Vicepolitikommissær Peter Ibsen (formand)
Overmekaniker Hans Kjærgaard Jensen (næstformand)
Amtskredsformand Jette Tinna Jensen
Civilingeniør Niels Peter Kjær

Chefsergent Steen Madsen

Politiassistent Bent Møller

Overassistent Jette Randrup

Kredsformand Hans Rechendorff
Afdelingsformand Ebert Nielsen Scharling
Kasserer Rolf Verge

69

Ledende medarbejdere
Vicedirektør Carsten Colfach
Vicedirektør Henrik Juul
Underdirektør Kai Lindberg
Underdirektør Jesper Schiøler

Rådgivningscentra
Områdecheft Karin Andresen, Høje Taastrun
Bestyrer Alex Bøgelund Kristensen, Roskilde
Områdechef Peder Bay-Jensen, Lyngby
Områdechef Carsten Nygaard, Vesterbro
Bestyrer Toraen Andersen, Frederiksberg
Områdechef Hans Tvede, Strøget
Bestyrer Claus Sparrevohn, Højbro
Områdedirektør Søren Larsen, Odense
Bestyrer Jan Knudsen, Odense
Bestyrer Claus Christensen, Kolding
Bestyrer Lene Salvesen, Esbjerg
Områdedirektør Kim Stryhn, Århus

Bestyrer Knud Pedersen, Aalborg

Stabsafdelinger
Områdechef Claus Havemann Andersen
Kreditchef Anette iversen Andersen
Afdelingschef Henrik Byrne!, Konceptsaig
Juridisk chef Birgitte Drewes

Marketingchef Ann Evensen

Udlandschef Claus Fribert

Regnskabschef Sisse Grønfeldt

Afdelingschef Leon Jensen, System- og Teknofogirådgivning
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen

Afdelingschef Heidi Kjærum, Lån & Spar Kontakt
Kontorchef Jørgen Lange

Logistikchef Jørgen Lund

Kontorchef Ole Løndal!

[nkassochef Tina Messerschmidt

Områdechef Peter Mølkjær

Analysechef René Ostenfeld

Storkundechef Henrik Ringholm
Direktionssekretær Claus Sejiing

Personalechef Keld Thornæs

Internetchef Brian Vilhelmsen, Lån & Snar Nextbank

Depotchef Ingrid Wahl

Rådgivningscentre

Hovedkontor

Højbro Plads 9-11,
1200 København K
Telefon 3378 2000,
Telefax 3378 2009
e-mail: IsbOlsb.dk

Esbjerg
Strandbygade 21,
£700 Esbjerg

Telefon 7513 2000,
Telefax 7513 0021
e-mail: esbjergelsb.dk

Frederiksberg

Gamme! Kongevej 146,
2000 Frederiksberg

Telefon 3379 2260,

Telefax 3379 2268

e-mail: frederiksbergeisb.dk

Højbro Plads

Højbro Plads 9-11,

1200 København K

Telefon 3378 2300,

Telefax 3378 2309

e-mail: hoejbro pladsØlsb.dk

Høje Taastrup

Høje Taastrup Boulevard 19,
2630 Taastrup

Telefon 4350 2500,

Telefax 4350 2509

e-mail: taastrupéelsb.dk

Kolding

Buen 2,

4000 Kolding

Telefon 7550 0200,
Telefax 7550 0255
e-mail: koldingelsb.dk

Lyngby

Lyngby Hovedgade 52,
2800 Kgs. Lyngby
Teiefon 4520 2600,
Telefax 4520 2609
e-mail: lyngby&lsb.dk

Gdense

Slotsgade 2,

5000 Odense C
Telefon 6613 8080,
Telefax 6613 8688
e-mail: odenseGlsb.dk

Roskilde

Dialma Lunds Gård 9,
4000 Roskilde

Telefon 4631 2900,
Telefax 4631 2909
e-mail: roskildeØlsb.dk

Strøget

Vimmelskaftet 46,
1011 København K
Telefon 3338 2400,
Telefax 3338 2409
e-mail: stroegete|sb.dk

Vesterbro
Reventlowsgade 12,
1651 København V
Telefon 3378 2200,
Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbroQ|sb.dk

Ralborg

Algade 58,

9000 Aalborg

Telefon 9816 2033,
Telefax 9816 6488
e-mail: aalborgeisb.dk

Århus

Ryesgade 23,

8000 Århus C

Telefon 8612 2733,
Telefax 8619 9856
e-mail: aarhusØlsb.dk

alt,
Reventlowsgade 12,
1651 København V
Telefon 7015 4940,
Telefax 3378 2409
muww, altkort.dk

Lån & Spar NEXTbank
www.nextbank.dk

køontaktænextbank.dk

Internetadresse:
www, isb.dk

CVR: 13538530

Systembanker

Danmarks Jurist- og Økcnomforbund
djoefæølsb.dk, www.djoef.dk

Telefon 3378 1975

Banske Forsikringsfunktionærers
Landsforening

dfielsb.dk, www.dlfnet.dk

Telefon 3378 1978,

OFL-Banken

Dansk Jernbaneforbund
djelsb.dk, www.djf.dk
Telefon 3378 1960,

3SPOR-Banken

Dansk Told & Skatteforbund
dtsElsb.dk, www.d-t-s.dk
Telefon 3378 1955,
DTS-Bank

Den alm. Danske Lægeforening
dadleisb.dk, www.dadinet.dk
Telefon 3378 1977

Erhvervssprogligt Forbund
medlemsbankenelsb.dk, www.sprogselskabet.dk
Telefon 3378 1970,

Medlemsbanken

Gymnasieskølernes Lærerforening
glelsb.dk, www.gl.org

Telefon 3378 1979

Havedarganisationen af Officerer i Danmark
hodGlsb.dk, www.,hod.dk
Telefon 3378 1976,

OfficersBanken

Ingeniørforeningen i Danmark
idag isb.dk, www.ida.dk
Telefon 3378 1950,

IDA Banken

Politiforbundet i Danmark
politibankenGlsb.dk, www.politiforbund.dk
Telefon 3378 1966,

Politibanken