Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Årsberetning 2001
SELE rer SR.. 98 Selskabsstyrelsen
gen — APR. 2009
4 ekspeditionen
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 2. april 2002
Dirigent: Gåran Ohlson
sg PE LØR AB 3, gem dot
TIMM
Advokat
Øresundsbro Konsortiet ejer og forestår driften af den 16 km lange kyst-kyst forbindelse
mellem Sverige og Danmark, mens A/S Øresund og Svensk-Danska Broforbindelsen
SVEDAB AB hver især ejer og forestår driften af landanlæggene i Danmark og Sverige.
A/S Øresund og SVEDAB er 100 pct. ejet af henholdsvis den danske og den svenske
stat.
Øresundsbro Konsortiet er etableret og reguleret i henhold til en særlig aftale mellem
de to regeringer. Hvert land svarer for 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet og ejerskabet
er bestemt ved, at hvert af de to landselskaber, A/S Øresund og SVEDAB, har indskudt
25 mio. DKK i Øresundsbro Konsortiet.
Øresundsbron 2001 i korthed
Økonomi (mio. DKK) År 2001 År 2000=
Nettoomsætning 888 561
Driftsomkostninger 294 155
Finansieringsomkostninger 839 364
Årets resultat -559 -110
Finansiel nettogæld 31.12 19.452 19.442
BroBizzer (31.12)
I alt 99.648 74.570
Trafikvolumen (vej)
2. halvår 1.683.717 1.679.639
I alt 2.950.872 1.679.639
Kundetilfredshed
Andel aftalekunder der var tilfreds 90 pct.
med deres seneste tur over broen .
Trafikulykker (vej)
Svær personskade/10 mio. km 0,21 0
Omkomne /100 mio. km 0 Q
Antal ansatte (31.12)
Kvinder 82 82
Mænd 70 94
I alt 152 176
£ Øresundsbron var kun i drift 2. halvår.
2001 var Øresundsbro Konsortiets første hele driftsår. En af de vigtigste erfaringer efter
halvandet års drift er, at opbygningen af en Øresundsregion, som direkte afspejles i
trafikudviklingen over Øresund, tager tid og kræver tålmodighed. For Øresundsbrons
vedkommende blev der i efteråret 2001 udarbejdet retningslinier for en ny
markedsstrategi, som i 2002 skal være med til at fortsætte denne udvikling. Efter
halvandet års drift kan det også konstateres, at Øresundsbrons økonomi er stabil. De lån
som blev optaget for at finansiere opførelsen af Øresundsbron har udviklet sig
planmæssigt og kan betales tilbage, selvom det nu forventes at tage længere tid end
tidligere beregnet, g
Årets resultat for 2001 er 105 mio. DKK bedre end budgetteret. Men trafikindtægterne
var 33 procent lavere end beregnet. Dette mere end opvejes af fordelagtige
finansieringsomkostninger.
De lavere trafikindtægter skyldes, at integrationen i Øresundsregionen er gået
langsommere end i de optimistiske antagelser, der lå til grund for trafikprognosen før
åbningen. Derfor er Øresundsbrons produkter og priser blevet tilpasset denne situation.
Fragt- og busmarkedet får større volumenrabatter. Det bliver enklere og billigere for de
fleste privatkunder. Erhvervskunderne får øget fleksibilitet. Øresundsbro Konsortiet vil
også inspirere til øget rejseaktivitet via samarbejde med aktører, der har noget at tilbyde
på den anden side af sundet.
Med disse initiativer forventer Øresundsbro Konsortiet, at indtægterne fra vejtrafikken i
2002 stiger med 17 procent og at årsresultatet efter finansielle omkostninger og
afskrivninger bliver et underskud i størrelsesordenen af 440 millioner DKK.
18.000 flere rejser dagligt over Øresund
Siden Øresundsbron åbnede er trafikken af køretøjer, der krydser Øresund, vokset med i
alt 64 procent, eller med cirka 5.600 køretøjer om dagen. Ser man kun på personbilerne,
er trafikken vokset med 73 procent, hvilket svarer til en vækst på cirka 5.350 biler om
dagen. I 2001 kørte i gennemsnit 8.085 køretøjer over Øresundsbron dagligt.
"Knapt to.tredjedele af de rejsende på Øresundsbron vælger motorvejen,.de øvrige. :
vælger jernbanen.
Skånetrafiken og DSB regnede med fire millioner passagerer på Øresundstoget i 2001 —
resultatet blev 4,2 millioner. I løbet af de første 18 måneder med Øresundsbron har
Øresundstoget haft 6,6 millioner passagerer.
Det totale antal daglige rejser over Øresund voksede sidste år til 71.000 — næsten 18.000
flere end i 1999, altså før Øresundsbron åbnede.
Tabel 2: Passagerer over Øresund 1999 til 2001
1999 2000 2001
H-H KBH-Malmå l alt H-H KBH-Malmé I alt H-H KBH-Malmo I alt
Passagerer i bil 7.900.000 1.000.000 8.800.000 7.400.000 4.800.000 12.200.000 6.100.000 8.300.000 14.400.000
Landgangspassagererf — 6.400,000 4.200.000 10.600.000 5.900.000 3.000.000 8.900.000 5.400.000 1.100.000 6.500.000
Tog - - - 2.700.000 2.700.000 4.900.000 4.900.000
l alt 14.300.000 5.200.000 19.400.000! 13.300.000 10.500.000 23.800.000| 11.500.000 14.300.000 25.800.000
%Data er estimeret og forbundet med usikkerhed
Trafikudviklingen har været afhængig af, at integrationen i Øresundsregionen er
forløbet langsommere end forventet, men den begynder alligevel at sætte sine spor. Fra
september til og med december voksede trafikken på Øresundsbron i gennemsnit 12
procent, sammenlignet med samme periode året før.
Væksten ligger udelukkende på hverdage, mens weekendtrafikken er gået tilbage. Det
viser, at de job- og erhvervsrelaterede passager øges successivt, men at det ikke er lige
så selvfølgeligt at køre over Sundet på privat indkøbstur eller for sin fornøjelses seg
Øresundsbrons markedsandele af biltrafikken over Øresund var ved udgangen af året 62
procent for personbiler, 58 procent for busser og 31 procent for lastbiler.
Markedsandelene har varieret relativt lidt i de 18 måneder Øresundsbron har været i
drift, med undtagelse af markedsandelen for lastbiler, som voksede fra 25 til 31 procent
i 2001.
Øresundsbron er også en vigtig dataforbindelse mellem Danmark og Sverige.
Operatører har mulighed for at leje overførelseskapacitet i to kabelforbindelser med
optiske fibre, der er bygget ind i Øresundsbron. Hvert kabel har en kapacitet der svarer
til at overføre én milliard telefonsamtaler samtidigt.
Markedet vokser i takt med integrationen
Halvandet år efter Øresundsbrons åbning kan Øresundsbro Konsortiet konstatere, at
integrationen går langsommere end forventet i de antagelser, der lå til grund for
trafikprognosen før åbningen.
Derfor har Øresundsbro Konsortiet tilpasset trafikprognosen for det kommende år, men
forventer alligevel en vækst på 18 procent, sammenlignet med 2001, hvilket svarer til
en gennemsnitlig trafik på 9.500 køretøjer i døgnet. Indtægterne fra vejtrafikken
forventes at vokse med 17 procent.
Når det gælder personbilstrafikken drejer det sig først og fremmest om at forsøge at
udvide markedet. For lastbilernes vedkommende satser Øresundsbron derimod kraftigt
på også at tage en større del af det eksisterende marked. Målet er, at konkurrencedygtige
priser sammen med Øresundsbrons overlegne tilgængelighed og effektivitet skal få flere
fragtselskaber til at vælge Øresundsbron.
Øresundsbro Konsortiets kundeundersøgelse, der blev gennemført i efteråret, viser at
rejsemønsteret er meget traditionelt. 54 procent af svenskerne havde København som
rejsemål for deres seneste rejse over Sundet, 25 procent rejste videre til det øvrige
Danmark, og 17 procent til andre lande. 51 procent af danskerne havde Skåne som
rejsemål, 22 procent rejste videre til det øvrige Sverige og 19 procent til andre lande.
BroBizz gør det muligt for Øresundsbrons kunder hurtigt og enkelt at køre over
Øresundsbron med 50 procents rabat (efter de to første enkeltrejser pr.
seksmånedersperiode). Stadig flere opdager denne fordel, og i løbet af 2001 øgedes
antallet af registrerede BroBizzer fra ca. 75.000 til ca. 100.000.
Nye priser og produkter skal give øget trafik
I 2001 har Øresundsbron fået stadig større erfaring i, hvordan markedet fungerer, og det
afspejler sig i udviklingen af priser og produkter.
Den 1. februar blev priserne på en række produkter sænket samtidigt med, at nye
produkter blev introduceret. Pendleraftalen ØresundPendlare blev mærkbart billigere.
Erhvervsaftalerne ØresundBuss og ØresundFrakt fik nye basispriser og blev justeret, så
det nu er lettere at opnå rabat. ØresundBonus for motorcykler blev indført. En ny
virksomhedsaftale med enhedspris blev lanceret for virksomheder, der har mange w
forskellige typer køretøjer. Endagsbilletten Øresundsbron 24 blev indført i en begrænset
periode frem til 31. maj.
Den 1. maj blev samtlige svenske priser på Øresundsbron justeret, da den svenske krone
var faldet i værdi overfor den danske krone.
I løbet af foråret fik kunderne mulighed for at bestille en BroBizz-aftale via Internet, og
senere fik de også mulighed for at indgå aftalen direkte via Internet. iTicket blev
lanceret den 1. juli. iTicket er en Internet-baseret rekvisition for aftalekunder på bus- og
fragtområdet, som med den elektroniske rekvisition har mulighed for at passere
betalingsanlægget uden BroBizz.
Fra den 1. januar 2002 kan bus- og fragtkunder få op til 40 procent volumenrabat.
Dermed tager Øresundsbro Konsortiet for alvor konkurrencen op med færgerne på
Helsingør-Helsingborg overfarten på lastbilmarkedet.
Fra 1. februar 2002 forenkles ØresundBonus-aftalen. Efter to rejser til basispris sænkes
prisen til halvdelen i resten af seksmånedersperioden. En ny aftale — MiniPendler —
giver 24 rejser til en fast pris. Samtidig sænkes prisen for den almindelige pendleraftale.
ØresundBusiness er en ny, fleksibel virksomhedsaftale, hvor rabatten fastsættes efter
volumen uden krav til køretøjspecifikation.
I marts 2002 indføres flerturskort med mulighed for rabat uden at kunden binder sig til
en aftale, en mulighed, som Øresundsbro Konsortiet håber vil øge antallet af
fritidsrejser.
Nu skal der bygges nye broer
12001 har Øresundsbro Konsortiets markedsføringsstrategi successivt ændret kurs. Det
er ikke nok at bygge en bro for at få skabt integration. Det kræver nye broer og nye
initiativer for at øge kendskabet til den anden side.
I foråret gennemførte Øresundsbro Konsortiet en annoncekampagne for at informere om
seværdigheder og rejsemål på den anden side af Øresund og for samtidigt at øge
interessen for ØresundBonus-aftalerne.
I juni blev kundebladet Horisont lanceret. Det distribueres til alle kunder med
ØresundBonus-aftale. Formålet er at informere om forskelle i udbudet af varer og
tjenester, i kultur og samfundsforhold, samt at komme med tips om rejsemål i Sverige
og Danmark. Dele af materialet fra Horisont publiceres samtidigt på virksomhedens
hjemmeside, hvor alle kan læse det.
Øresundsbro Konsortiet samarbejder med detailhandel, kulturarrangører og
turistorganisationer i Sverige og Danmark for at skabe interesse for den anden side.
Dette partnerskab vil blive forstærket yderligere i 2002.
Medarbejderne er den vigtigste ressource
De ansatte har en vigtig opgave i at skabe og opretholde et positivt billede af
virksomheden. I en kundeorienteret virksomhed som Øresundsbro Konsortiet "88,
denne opgave særligt hos de medarbejdere, der dagligt har personlig kontakt til
kunderne på Øresundsbron.
Den rette person med den rette kompetence på den rette plads, det er en af hjørnestenene
i personalepolitikken. For at opretholde og udvikle kompetencen må medarbejderne
også have mulighed for videreuddannelse og udvikling. Nye medarbejdere skal have en
omfattende introduktion til deres nye stilling og til virksomheden generelt.
Det er lige så vigtigt, at personalet føler, at de er en del af virksomheden.
Personaleindflydelsen blev styrket i efteråret, da kontaktgrupper med repræsentanter for
personale og virksomhedens ledelse blev dannet. Kontaktgrupperne fungerer som et led
mellem medarbejdere og ledelse og bidrager til at skabe gode arbejdsforhold og et godt
arbejdsklima i virksomheden.
Den 24. august 2001 blev Øresundsbro Konsortiets organisation ændret. Formålet var at
få en bedre struktur og sammenhæng i det daglige, samt at sikre et bedre resultat ved at
skabe en mere tilfredsstillende arbejdssituation for medarbejderne. Den tidligere
organisation var tilpasset Øresundsbrons driftsstart og den er nu erstattet af en
tydeligere struktur med fire organisatoriske enheder: Økonomi/Support, Finans,
Produktion og Marked.
Sikkerheden i fokus
Natten mellem den 7. og 8. februar fandt årets store beredskabsøvelse sted.
Øresundsbron var lukket for biltrafik i de fire nattetimer, hvor danske og svenske brand-
og redningsmyndigheder bekæmpede en brand i en bus på broen. Samarbejdet
fungerede godt, men øvelsen påviste også behovet for kontinuerlig uddannelse af alt
beredskabspersonale.
Yderligere en række mindre sikkerhedsøvelser og tests blev gennemført i 2001, og det
førte til en del trafikrestriktioner, specielt i efteråret. Stadig flere opgaver gennemføres
dog i de sene nattetimer, hvor der er mindst trafik. Det er yderst sjældent, at et tunnelrør
må lukkes helt på grund af vedligeholdelsesarbejder.
Den første trafikulykke med personskade skete den 3. oktober — 16 måneder efter
Øresundsbrons åbning - da en lastbil væltede umiddelbart før betalingsanlægget i
retning mod Sverige. Beredskabsmyndighederne udførte en god og hurtig indsats ved
ulykken, som ikke påvirkede trafikken i større omfang. Denne lave uheldsfrekvens
indebærer at Øresundsbro Konsortiets målsætning om høj trafiksikkerhed er opfyldt.
Det store antal fejlkørsler har været et problem fra begyndelsen. For at fjerne denne
sikkerhedsrisiko er skiltningen og informationen til trafikanterne yderligere forbedret.
Malede pile og ordene ”Sverige”, hhv. ”Danmark” på vejbanen hjælper til yderligere at
gøre bilisterne opmærksomme på, at de er på vej ind på en betalingsvej. Desuden er
budskaberne på vejskiltene blevet tydeligere.
Som et led i prioriteringen af sikkerheden på Øresundsbron, og på baggrund af den store
tunnelulykke i Schweiz, gik man sidst på året i gang med udarbejdelsen af en
sikkerhedsfolder med råd og instruktioner til kunderne. Formålet er at forebygge
ulykker og minimere konsekvenserne hvis en ulykke trods alt finder sted 2
Øresundsbron skal stå i mindst 100 år
Øresundsbron er bygget til at stå i mindst 100 år. Men det kræver regelmæssig service
og vedligeholdelse, specielt af de mekaniske og elektriske installationer. I 2001 har den
tekniske afdelings arbejde været koncentreret om afhjælpning af fejl i garantiperioden
for anlæggene.
I februar besluttede Sainco, leverandøren af trafikstyringssystemet, at udskifte og
reparere 168 trafikinformationstavler på Øresundsbron, fordi de ikke lever op til
funktionskravene under påvirkningerne fra vejr og vind. Arbejdet forventes at vare til
foråret 2002.
I 2. halvdel af 2001 gennemførte entreprenøren Øresund Tunnel Contractors en
justering af samtlige hængsler på indsats- og flugtvejsdørene i de to tunnelrør til
jernbanen. Dørenes ophæng og styrebeslag kunne ikke tåle trykstødet fra det store antal
passerende tog. En endelig og omfattende indsats er planlagt til første halvår 2002.
Desuden er samtlige nødtelefoner skiftet ud som følge af konstaterede fejl i leverancen.
Miljømyndighederne i Sverige og Danmark konstaterede i år 2001, at samtlige
biologiske miljøvilkår for bygningen af Øresundsbron er opfyldt. Også vilkårene for
uforandret vandgennemstrømning til Østersøen er godkendt af begge landes
miljømyndigheder.
Ingen ulykker og få sporfejl på jernbanen
Jernbanen på Øresundsbron forvaltes af Øresundsbro Konsortiets jernbaneafdeling i
samarbejde med ekspertise fra Banverket og Banestyrelsen, der står for trafikstyring og
banedriftsledelse. Jernbaneafdelingen er en selvstændig forvaltningsorganisation, der er
sikkerhedsmæssigt godkendt i Sverige og Danmark.
2001 har fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt været et meget godt år: Ingen ulykker eller
potentielt farlige situationer fandt sted i løbet af året. Der har også været betydeligt
færre fejl på grund af selve anlægget end forventet, hvilket betyder, at sporene har været
tilgængelige i vældig høj grad.
I forbindelse med udvidelsen af Øresundstogets rutestrækning til Helsingør i midten af
juni blev trafikken dog ramt af kraftige forstyrrelser, aflysninger og forsinkelser. Først
hen mod slutningen af året var Øresundstogets regularitet igen på et acceptabelt niveau.
[2001 begyndte en ny godsoperatør, Railion Denmark A/S at trafikere Øresundsbron.
De tø nationale myndigheder, Jernbanetilsynet og Jårnvågsinspektionen, har godkendt
Øresundsbro Konsortiet som forvalter af infrastrukturen for den grænseoverskridende
trafik mellem Danmark og Sverige og Øresundsbro Konsortiet har påtaget sig denne
opgave permanent)
ØKONOMI
Årets resultat for 2001
Øresundsbro Konsortiets årsresultat for 2001 udgjorde et underskud på 559 mio. DKK
mod et budgetteret underskud på 664 mio. DKK. Hovedposterne i resultatet fremgår af
nedenstående tabel:
Mio. DKK
Vejtrafikindtægter 503
Øvrige indtægter 389
Indtægter i alt 892
Driftsomkostninger 294
Finansomkostninger 839
Afskrivninger 318
Årets resultat -559
Indtægterne fra vejtrafikken udgjorde 503 mio. DKK, hvilket er 246 mio. DKK eller ca.
33 pct. under budgettet. De lavere trafikindtægter skyldes dels ca. 20 pct. lavere
volumen, dels lavere gennemsnitspriser pr. passage end budgetteret.
Indtægterne fra jernbanen udgøres af en betaling fra den danske Banestyrelse og det
svenske Banverket, som i henhold til Regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige
betaler et fast beløb på 300 mio. DKK (prisniveau januar 1991) for jernbanekapaciteten
på den faste forbindelse. Denne betaling er uafhængig af den faktiske jernbanetrafik på
forbindelsen. I 2001 priser udgjorde indtægten 384 mio. DKK.
Driftsomkostningerne var på 294 mio. DKK, hvilket er stort set som budgetteret.
Finansomkostningerne udgjorde 839 mio. DKK mod budgetteret 1.206 mio. DKK.
Endvidere var der i budgettet indeholdt en risikobuffer til valutakursregulering på 290
mio. DKK. Valutakursreguleringen for året beløb sig til ca. 30 mio. DKK, hvorfor der
var en besparelse på ca. 260 mio. DKK.
Forventninger til 2002
Øresundsbro Konsortiets årsresultat forventes i 2002 at udgøre et underskud på 438
mio. DKK. Den forventede forbedring i forhold til 2001 kommer primært fra stigende
indtægter fra vejtrafikken og i et vist omfang fra faldende driftsomkostninger.
Hovedtallene i budgettet fremgår af nedenstående meg
Mio. DKK
Vejtrafikindtægter 584
Øvrige indtægter 394
Indtægter i alt 978
Driftsomkostninger 280
Finansomkostninger 818
Afskrivninger 318
Årets resultat -438
Den budgetterede stigning i indtægterne fra vejtrafikken udgør 86 mio, DKK eller 17
pct. i forhold til resultatet for 2001. Der forventes en stigning i vejtrafikken på ca. 18
pct. samt et mindre fald i gennemsnitsprisen pr. passage på ca. 2 pct.
Driftsomkostningerne budgetteres at falde ca. 14 mio. DKK eller 5 pct. i forhold til
2001. Baggrunden herfor er nye drifts- og vedligeholdsaftaler, der forventes at give en
besparelse i forhold til det hidtidige udgiftsniveau. Sammen med en løbende
effektivisering af Konsortiets organisation bidrager dette til en fortsat
omkostningsreduktion, også i 2003.
Finansomkostningerne forventes at udgøre 818 mio. DKK eksklusive
valutakursregulering i 2002, svarende til en forrentningsprocent på 4,3. Deteri
budgettet lagt til grund, at det lave renteniveau ved udgangen af 2001 i det store og hele
fastholdes. Der er ikke i budgettet afsat nogen risikobuffer til imødegåelse af
valutakursudsving.
Usikkerheden i budgettet for 2002 er primært knyttet til udviklingen i vejtrafikken og
finansomkostningerne. GQ
FINANSIERING
Låntagning
Øresundsbro Konsortiet optog lån for i alt 3,8 mia. DKK i år 2001 ekskl. korte kreditter.
Lånene blev primært anvendt til at tilbagebetale gamle lån, der udløb i årets løb.
Konsortiets samlede bruttolåntagning var herefter på 22,6 mia. kr. ved årets udgang,
mens den rentebærende nettogæld var på 19,4 mia. kr. Nettogælden er stort set uændret
siden ultimo 2000.
Konsortiet optager lån på såvel de internationale som de danske og svenske
kapitalmarkeder. Lånene optages på de markeder, der giver de bedste rentevilkår under
hensyntagen til selskabets behov med hensyn til løbetider, beløbsstørrelser mv. Selve
låntagningen kan ofte med fordel gennemføres i valutaer, hvor Konsortiet ikke ønsker at
have en valutarisiko. I disse tilfælde omlægges lånene via swaps til valutaer, hvor
selskabet i henhold til den af bestyrelsen fastlagte finansstrategi og retningslinier fra
Garanterne kan have en valutaposition (nettolån). Der er således ingen direkte
sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Alle lån, swaps og øvrige finansielle kontrakter garanteres solidarisk af den danske og
den svenske stat. Konsortiet har på denne baggrund ratingen AAA/Aaa hos de
internationale kreditvurderingsbureauer Standard & Poor's og Moody's.
Konsortiet søger at opnå de bedst mulige lånevilkår, bl.a. ved at være fleksibel i
låntagningen med hensyn til valuta, rentestrukturer og løbetider samt ved at have en
hurtig intern beslutningsproces. Endvidere opretholdes en likviditetsreserve på normalt
6 måneders forbrug, således at låntagning i mindre gunstige perioder kan undgås. På
denne baggrund er det i år 2001 stort set lykkedes at opretholde de rentevilkår, der er
opnået i de nærmest foregående år.
Den finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger over projektets levetid, samtidig med at de finansielle risici
overvåges og kontrolleres inden for de rammer, der er fastlagt af selskabets bestyrelse.
Som følge af projektets tidsmæssige udstrækning er fokus i finansstrategien således
finansieringsomkostningerne på lang sigt, mens der accepteres visse udsving i de årlige
resultater.
Valutarisici
De finansielle risici kan opdeles i markedsrisici (valuta og renterisici) samt kreditrisici.
Ved opgørelsen af de forskellige typer af risici tages der hensyn til, at Konsortiet
anvender en række finansielle instrumenter (swaps og andre derivater) i forbindelse med
den finansielle styring. Q
10
Efter hensyntagen til omlægninger ved hjælp af swaps etc. er selskabets valutariske
eksponering (nettolån) som vist i nedenstående figur.
36%
Ved fastlæggelsen af finansstrategien for 2001 besluttede Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse at afvikle nettolåntagningen i JPY, der ved udgangen af 2000 udgjorde ca. 8
pct. af nettogælden. Afviklingen skete i sammenhæng med et fald i JPY-kursen primo
2001, således at der for året 2001 blev realiseret en valutakursgevinst i JPY. For hele
den periode, hvor Konsortiet har haft nettolåntagning i JPY, har resultatet været stort set
neutralt i forhold til alternativ låntagning i DKK eller EUR, idet de lavere
renteomkostninger er blevet opvejet af et kurstab i perioden.
Øresundsbro Konsortiets nettolåntagning i SEK har typisk svinget mellem 5 og 10 pct.
af den samlede nettogæld. Som følge af den meget kraftige svækkelse af SEK i
sommeren 2001 blev det besluttet midlertidigt at afvikle denne låntagning, idet SEK
blev anset for stærkt undervurderet på dette kursniveau (under 80 mod DKK). På lidt
længere sigt er SEK en naturlig lånevaluta for Konsortiet, da en stor del af indtægterne
fra vejtrafikken er i denne valuta. Tidspunktet for og omfanget af SEK-låntagning vil
afhænge af kursudviklingen og renten i SEK.
CHEF var i en periode frem til 1999 ganske stabil i forhold til EUR og dermed DKK.
Bl.a. som følge af en ændring i den schweiziske Nationalbanks pengepolitik og den
generelle EUR-svækkelse steg CHF imidlertid med 5,6 pct. i år 2000. 1 2001 var CHF
stabil frem til terrorangrebet den 11. september, hvorefter kursen steg kraftigt som følge
af den generelle usikkerhed på de finansielle markeder. Mod årets slutning faldt CHF
dog noget tilbage, således at den samlede stigning i 2001 blev på ca. 2,4 pct. mod DKK.
Dette betød isoleret et kurstab for Konsortiet, som dog for en stor dels vedkommende
modsvares af rentebesparelsen ved at låne i CHF. Set over en årrække har det fortsat
været en klar fordel at låne i CHF frem for DKK eller EUR.
Det danske Finansministerium og det svenske Riksgåldskontor har som Garanter for
Øresundsbro Konsortiets lån og øvrige finansielle transaktioner fastsat, at Konsortiet
fremover kun må have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR. Tilsvarende
retningslinier gælder for alle statsgaranterede enheder i Danmark. Det betyder, at
Konsortiets nettolåntagning i CHF skal afvikles, hvilket forventes at ske i løbet af 2002. é
1
1
Renterisiko
Konsortiets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklingen og dels ud
fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er variabelt forrentet.
Baggrunden for dette er, at indtægterne fra trafikken er forholdsvis
konjunkturafhængige, således at en stagnerende/faldende økonomisk vækst vil betyde
lavere indtægter. Ved at fastholde en betydelig del af gælden som variabelt forrentet kan
denne risiko for projektets rentabilitet delvis imødegås, idet en faldende økonomisk
vækst normalt betyder et lavere renteniveau.
Ved udgangen af 2001 var ca. 51 pet. af Øresundsbro Konsortiets nettogæld variabelt
forrentet, mens ca. 36 pct. var fast forrentet. De resterende 13 pct. forrentedes på
realrentevilkår. Nettogældens varighed var knapt 3 år. Af den variabelt forrentede gæld
var ca. 34 pct. rentesikret, således at renten er fastlåst i et interval. Sådan rentesikring er
især etableret i DKK.
Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2001 (i pct.)
70%
60% 4.
50%
40%
30% 74
20% 5
10%
VARIABEL FAST INDEKS
i] HERAF AFDÆKKET
0%
Kreditrisici
Ved placering af Konsortiets nettolikviditet og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse kreditrisici styres ved
anvendelse af et særligt limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af risici
samt et maksimum for, hvor stor en risiko, der accepteres for hver enkelt modpart.
Grænsen er baseret på modpartens rating hos kreditvurderingsbureauerne Moody's og
Standard & Poor's. Endvidere søges risikoen på modparten reduceret ved anvendelse af
en hensigtsmæssig aftaledokumentation. Det er i den forbindelse Konsortiets
målsætning at indgå aftaler med de finansielle modparter om sikkerhedsstillelse til
afdækning af de kreditrisici, der opstår ved indgåelse af swaps og andre finansielle
kontrakter (CSA-aftaler). Sådanne aftaler vil markant reducere Konsortiets
krediteksponering. Q
12
Fordeling af kreditricisi pr. 31.12.2001 (27 modparter)
Rati Kreditrisiko, mio. DKK
Aaa 1.477
Aa 3.394
Å 1.168
De samlede finansieringsomkostninger i år 2001 var på 4,35 pct. Når der ses bort fra
valutakursreguleringer, var finansieringsomkostningerne på 4,20 pct.
Valutakursreguleringen gav med andre ord et mindre tab, idet de realiserede gevinster i
JPY og SEK ikke helt opvejede det urealiserede tab i CHF. De reale (d.v.s.
inflationskorrigerede) finansieringsomkostninger kan opgøres til 1,9 pct. For perioden
1994-2001 kan den gennemsnitlige realrente opgøres til ca. 2,2 pct. p.a., altså klart
under den langsigtede målsætning på 4 pct. Den herved opnåede akkumulerede
besparelse udgør ca. 1,4 mia. DKK.
Aktiviteterne på lånesiden forventes i år 2002 at være noget lavere end i år 2001 med en
samlet låntagning på ca. 1,0 mia. DKK. Lånebehovet er primært styret af
afdragsprofilen for de eksisterende lån samt eventuelle ekstraordinære indfrielser.
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.
I lyset af erfaringerne fra det første 1% års drift har Konsortiet revurderet de
forudsætninger, der er lagt til grund for beregningerne vedrørende tilbagebetalingstiden
for den samlede gæld.
Det har i særlig grad været nødvendigt at revurdere forventningerne til indtægterne fra
vejtrafikken. I Konsortiets nye, langsigtede trafikprognose er der således taget højde for
den lavere trafik i 2001, ligesom det er lagt til grund, at den integrationsbetingede
opbygning af markedet i Øresundsregionen (markedsindtrængningen) vil tage længere
tid end hidtil antaget. Q
13
Trafikprognose Øresundbron 2002-2006
14.000
12.000 +
10.000 +
8.000 +
6.000 >
Gennemsnitlig daglig trafik
4.000 >
2.000 >
2002 2003 2004 2005 2006
Note: Prognose udarbejdet november 2001
Det er samtidig forudsat, at den langsigtede vækst i trafikken vil fortsætte, også efter år
2020, hvilket ikke var tilfældet i den hidtidige prognose. Netop spørgsmålet om den
langsigtede udvikling i trafikken er behæftet med en særlig stor usikkerhed, da
udviklingen bestemmes af en lang række samfundsmæssige forhold, der i sagens natur
ikke kan forudsiges. På den anden side har trafikvæksten en betydelig indflydelse på
Øresundsbro Konsortiets (og ikke mindst moderselskabernes) rentabilitet.
Konsortiet har derfor opstillet 3 alternative forløb (scenarier) for den langsigtede
trafikudvikling: a) et forløb, hvor den generelle vækst i trafikken over Øresund over en
årrække falder fra det historiske niveau på 4 pct. til omkring 2 pct. og forbliver på dette
niveau, indtil kapaciteten på den faste forbindelse er opbrugt, b) et forløb, hvor den
generelle trafikvækst fortsætter med at falde mod et niveau på nul og c) et forløb, der
svarer til b), men hvor der ikke sker nogen markedsindtrængning i de nærmeste år.
I rentabilitetsberegningerne er det i øvrigt forudsat, at indtægter fra jernbanen samt
udgifterne til drift og vedligeholdelse udvikler sig i takt med den almindelige inflation
og at taksterne for at passere den faste forbindelse løbende indekseres i takt med den
almindelige inflation.
Finansomkostningerne forudsættes på længere sigt at svare til en gennemsnitlig
realrente på 4 pct. p.a. Det aktuelle renteniveau er lavere, men i lyset af de historiske
erfaringer og den usikkerhed, der knytter sig til en renteforudsætning over en meget
lang tidshorisont, finder Konsortiet det mest rimeligt at opretholde denne
realrenteforudsætning på længere sigt. I lyset af det aktuelle, lavere renteniveau er der
dog i årene 2002-2005 anvendt en lavere renteforudsætning.
Med de nævnte forudsætninger kan gælden i Øresundsbro Konsortiet være tilbagebetalt
på ca. 35 år. Det gælder både i scenarie a) og b) under hensyn til den langsigtede
trafikudvikling. 2
14
De væsentligste usikkerheder i beregningen er udviklingen i indtægterne fra
vejtrafikken samt realrenteforudsætningen. I det mest pessimistiske forløb med hensyn
til den langsigtede trafikudvikling (scenarie c), vil tilbagebetalingstiden stige til 44 år.
En ændring i realrenteforudsætningen med en halv pct. vil ændre tilbagebetalingstiden
med 1-2 år.
Det kan således konkluderes, at Øresundsbro Konsortiets langsigtede økonomi,
herunder mulighederne for at tilbagebetale gælden, er robust,
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB (Sverige), der samtidig er moderselskaber til Øresundsbro
Konsortiet, hver med en ejerandel på 50 pct. Indtægterne skabes næsten udelukkende i
Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling til
moderselskaberne for at sikre tilbagebetalingen af landanlæggene.
Konsortieaftalen angiver de principielle regler for udbyttebetaling. Reglerne følger i
hovedtræk de regler, der gælder for aktieselskabers udbyttebetaling i både Danmark og
Sverige. Som forventet vil der blive tale om et regnskabsmæssigt underskud i de første
driftsår, og bedømmelsen er aktuelt, at der først efter ca. 25 år vil være et overskud, for
hvilket der skal tages stilling til disponeringen af.
Udbyttebetalingernes størrelse og tidsmæssige placering vil afhænge af Konsortiets
økonomi. Ændringer i beregningsforudsætningerne vil derfor også påvirke rentabiliteten
i moderselskaberne. G
15
Ledelsens regnskabspåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og
årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter gældende danske og svenske regnskabsbestemmelser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver
et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 14. februar 2002
| f sie
Sven Landelius
Administrerende direktør
BESTYRELSE
…… Jens Kampmann
Næstformand
COL
oran Ahlistråm
fla hy fm
Hans Skov Christensen
lun | Man UD al
Micfael Pram Rasmussen mbar Skogd [
É i
É
É
G16
Revisionspåtegning
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2001 for Øresundsbro
Konsortiet.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med internationale
revisionsstandarder (ISA), med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har vi ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og dokumentationen for de i
årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysninger. Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om
årsregnskabets informationer som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den svenske
Aktiebolagslagen 10 kap. 328.)
Som anført i årsberetningen på side 14 forventer Øresundsbro Konsortiet
regnskabsmæssige underskud i de kommende år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats
garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. årsberetningen side 10.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalens krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et retvisende billede af
Øresundsbro Konsortiets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt resultat.
København, den 14. februar 2002
BA LA
SS PATÅ GÅ
FilipICassel Henrik Otbo
Auktoriserad revisor, Rigsrevisor,
Riksrevisionsverket Rigsrevisionen
(grl
Lars Andersen
Auktorigérad revisor, Statsautoriseret revisor,
PricewaterhouseCoopers KPMG C. Jespersen
17
Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1997 til 31. december 2001
DKK mio. 1997 1998 1999 2000 2001
Nettoomsætning 0 0 0 561 888
Eget arbejde 87 (101) (14) (276) 0
Resultat af ordinær drift 0 0 0 254 280
Resultat af finansielle poster (327) (386) (862) (896) (839)
før aktivering
Årets resultat 0 0 0 (110) (558)
Balancesum 13.096 18.353 22.881 25.097 24.773
Anlæg 9.036 14.011 17.960 19.412 19.099
Øvrige anlægsaktiver 823 596 694 651 715
Egenkapital 50 50 50 (60) (619)
Obligations- og banklån 11.571 16.794 21.406 23.801 24.413
18
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsregnskabet er udarbejdet efter reglerne i den danske årsregnskabslov med enkelte
tilpasninger affødt af svensk regnskabspraksis. Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til sidste år.
Som følge af, at anlægget er taget i brug pr. 1. juli 2000, er afskrivninger på anlægget
påbegyndt fra denne dato og aktivering af udgifter som anlæg under opførelse ophørt.
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Årsregnskabet aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK
omregnet ved valutakursen 79,89 pr. 31. december 2001 (84,51 pr. 31. december 2000).
Resultatopgørelse
Neitoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra
Banestyrelsen og Banverket for benyttelse af baneforbindelsen. Vederlaget for
benyttelse af baneforbindelsen er fastsat i regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet.
Øvrige indtægter består af indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på
broen.
Tilskud fra Den Europæiske Union
Tilskud fra Den Europæiske Union er givet som tilskud til infrastrukturprojektet,
hvorfor sådanne tilskud modregnes i anlæggets værdi.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneanlæg er påbegyndt ved byggeriets afslutning og
anlæggenes ibrugtagning.
Den aktiverede del af eget arbejde og renter er fordelt forholdsmæssigt ud på
anlæggenes enkelte bestanddele og afskrives sammen med disse.
Vej- og baneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget en
opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede levetider. Opdelingen sker efter
følgende principper:
Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over 25 år.
Software og elektriske installationer afskrives over 10 år. Ø
19
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Rettigheder afskrives over 30 år.
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid over max. 5 år.
Driftsmidler og inventar over 5 år.
Administrative Edb-systemer og programmer max. 5 år.
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 t.kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter- og indtægter fra henholdsvis lån og
placeringer. Renteudgifter og -indtægter medtages med de beløb, der vedrører
regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valutakursreguleringer,
samt gevinst og tab på afledte instrumenter.
I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen frem til 30. juni 2000 er alle
nettofinansieringsomkostninger aktiveret. Aktivering er sket ved overførsel af periodens
nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen til aktivposten anlæg.
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og
Svensk-Danska Broforbindelsen SVEDAB AB.
Balancen
Vej- og baneanlæg
I anlægsperioden 1992 - 30. juni 2000 er der foretaget aktivering af udgifter til
anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter.
Andre direkte eller indirekte udgifter - herunder udgifter til Øresundsbro Konsortiets
administration - har belastet resultatopgørelsen, og er, ud fra Øresundsbro Konsortiets
formål i byggeperioden, blevet aktiveret som værdi af eget arbejde og indgår i anlægget.
På tilsvarende vis har nettofinansieringsudgifterne i anlægsperioden belastet
resultatopgørelsen og er aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægssummen.
Væsentlige fremtidige vedligeholdsarbejder vedrørende forbindelsen vil blive aktiveret
og afskrevet Sover den forventede økonomiske levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder vil blive udgiftsført i takt med udgifternes afholdelse >
20
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes individuelt, og der foretages
fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta optages i balancen omregnet efter
balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswap eller andre afledte finansielle instrumenter optages
til valutakursen på balancedagen i den valuta, som gælden er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretninger optages til
den terminssikrede kurs.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs.
Nulkuponlån
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og opskrives
lineært over løbetiden.
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi. Forskelsbeløb
mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktiveres under
finansielle anlægsaktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånets løbetid.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de
regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab
på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici på
obligationslån m.v. reguleres ikke til markedsværdi, men behandles som en del af de
sikrede obligationslån. Renter af sådanne instrumenter periodiseres og resultatføres
sammen med renter af obligationslånene.
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber resultatføres gevinst
eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til den danske regnskabsvejledning
nummer 11. Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme
fra driftsaktivitet opstilles efter den indirekte metode. Finansielle betalinger, netto,
medtages under pengestrømme fra finansieringsaktivitet 7)
21
RESULTATOPGØRELSE FOR PERIODEN 01.01.2001 TIL 31.12.2001 (1.000 DKK/SEK)
Indtægter
Nettoomsætning
Eget arbejde overført til anlæg
Andre driftsindtægter og tilskud
Indtægter i alt
Udgifter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Afskrivninger driftsmidler, inventar m.v.
Afskrivninger vej- og baneanlæg
Udgifter i alt
Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle udgifter
Nettorenteudgifter
Kursregulering
Nettofinansiering
Aktivering af nettofinansieringsudgifter
Finansielle poster i alt
Årets resultat
DKK DKK SEK SEK
2001 2000 2001 2000
888.167 561.224 1.111.738 664.092
0 -276.052 0 -326.650
3.937 515.216 4.928 609.651
892.104 800.388 1.116.666 947.093
-219.065 217.146 -274.208 -256.947
-14.658 -172.764 -93.450 -204.430
-6.246 -5.487 -1.819 -6.493
-312,.366 -151.030 -390.996 -178.713
-612.335 -546.427 766.473 -646.583
279.769 253.961 350.193 300.510
136.011 134.920 170.248 159.649
-944,781 -832.936 -1.182.603 -985.606
-808.770 698.016 1.012.355 825.957
-29.710 -198.324 -37.189 -234.674
-838.480 -896.340 -1.049,544 -1.060,631
0 531.965 0 629.469
-838.480 -364.375 -1.049.544 -431.162
-558.711 -110.414 -699.351 -130.652
Ø
22
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2001 (1.000 DKK/SEK)
AKTIVER DKK DKK SEK SEK
Note 2001 2000 2001 2000
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
6 Indretning af lejede lokaler 403 651 504 770
6 Rettigheder 82.587 388.170 103.376 104.330
Immaterielle anlægsaktiver i alt 82.990 88.821 103.880 105.100
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 19.099.360 19.411.726 23.907.072 22.969.739
Materielle anlægsaktiver i alt 19.099.360 19.411.726 23.907.072 22.969.739
Andre materielle anlægsaktiver
7 Driftsmidler, inventar og EDB-systemer 8.710 9.389 10.903 11.111
Andre materielle anlægsaktiver i alt 8.710 9.389 10.903 11.111
Finansielle anlægsaktiver
13. Andre tilgodehavender 623.100 553.603 ” 779.948 655.073
Finansielle anlægsaktiver i alt 623.100 553.603 779.948 655.073
Anlægsaktiver i alt 19.814.160 20.063.539 24.801.803 23.741.023
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
15. Tilgodehavender hos Sund og Bælt Holding A/S 4.848 444 6.068 525
15. Tilgodehavender hos Sund og Bælt Partner 319 0 399 0
Tilgodehavender hos A/S Storebælt 0 83 0 98
Tilgodehavender fra salg 75.954 64.631 95.073 76.477
9 Andre tilgodehavender 460.319 1.054.926 576.191 1.248.285
13 Periodeafgrænsningsposter 225.028 175.002 281.673 207.082
Tilgodehavender i alt 766.468 1.295.086 959.404 1.532.467
Værdipapirer
13. Værdipapirer 1.168.858 1.302.145 1.463.084 1.540.818
Likvide midler
10,13 Likvide midler 3.022.586 2.435.812 3.783.434 2.882.276
Omsætningsaktiver i alt 4.957.912 5.033.043 6.205.922 5.955.561
Aktiver i alt 24.772.072 25.096.582 31.007.725 29.696.584
6
23
BALANCE PR. 31. DECEMBER 2001 (1.000 DKK/SEK)
PASSIVER
Egenkapital
Egenkapital i alt
Langfristet gæld
Obligations- og banklån
Langfristet gæld i alt
Kortfristet gæld
3 Kortfristet del af langfristet gæld
13 Banklån
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til A/S Storebælt
Gæld til Svensk-Danska Broforbindelsen -
SVEDAB AB
Gæld til A/S Øresund
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
Egenkapital og gæld i alt
Eventualforpli eg
DKK DKK SEK SEK
2001 2000 2001 2000
-619.125 -60.414 -774.972 -71.487
21.420.285 20.571.729 26.812.223 24.342.360
21.420.285 20.571.729 26.312.223 24.342.360
2.072.084 2.657.839 2.593.672 3.144.999
921.103 571.902 1.152.964 676.728
55.267 211.018 69.179 249.696
238 0 298 0
816 3.449 1.021 4.081
953 69 1.192 82
349.093 1.079.868 1.062.828 1.277.799
71.358 61.122 89.320 72.326
3.970.912 4.585.267 4.970.474 5.425.711
25.391.197 25.156.996 31.782.697 29.768.071
24.772.072 25.096.582 31.007.725 29.696.584
24
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1.000 DKK/SEK)
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Personaleomkostninger
Andre driftsomkostninger
Andre indtægter og tilskud
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Kreditorer og anden gæld
Regulering for ikke kontante poster
Andre reguleringer
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb-/salg af anlægsaktiver
Investering i anlæg
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto
Låneoptagelse
Nedbringelse af gæld
Nettofinansieringsudgifter
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Årets ændring i likvide midler
Likvide midler primo
Kursregulering
Kursregulering SEK, Primo
Likvide midler ultimo
DKK DKK SEK SEK
2001 2000 2001 000
888.167 561.224 1.111.738 664.092
-74.658 -172.764 -93.451 -204.430
-219.065 -217.146 -274.208 -256.948
3.937 515.216 4.928 609.651
270.009 -100.375 337.975 -118.749
-111.365 -368.445 -139.398 -436.002
757.025 217.710 947.585 257.614
-88 0 -J 1! 0
756.937 217.710 947.474 257.614
351 -95.552 439 -113.065
-1.346.376 Q -1.593.157
351 -1.441.928 439 -1.706.222
146.703 -103.090 183.631 -121.985
4.394.175 5.187.498 5.500.282 6.138.324
-3.789.842 -2.949.437 -4.743.825 -3.490.045
-928.028 -667.341 -1.161.632 -789.660
-176.992 1.467.630 -221.544 1.736.634
580.296 243.412 726.369 288.026
2.435.812 2.187.548 2.882.276 2.515.868
6.478 4.852 8.109 5.742
- - 166.680 72.640
3.022.586 2.435.812 3.783.434 2.882.276
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne.)
25
NOTER (1.000 DKK/SEK)
Notel Nettoomsætning DKK DKK SEK SEK
2001 2000 2001 2000
Indtægter vejanlæg 502.898 319.742 629.488 378.348
Indtægter baneanlæg 383.569 187.400 480.122 221.749
Øvrige indtægter 7.103 59,264 8.891 70.127
Transaktionsomkostninger -5.403 -5.182 -6.763 -6.132
888.167 561.224 1.111.738 664.092
Indtægter på vejanlæg og baneanlæg for år 2000 indeholder kun omsætning for driftsperioden 01.07.2000 til 31.12.2000.
Note2 Andre driftsindtægter og tilskud
Andre driftsindtægter og tilskud indeholder i år 2000 tilskud fra Den Europæiske Union til dækning af udgifter
afholdt til forbedring af transportinfrastruktur. Bidraget indgår som reduktion i opgørelsen af regnskabsposten
'værdi af eget arbejde'.
Note3 Andre driftsomkostninger Revision Andet Revision Andet
Revisionshonorar specificeres således: DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 145 12 181 15
Riksrevisionsverket 58 0 73 0
PricewaterhouseCoopers 699 385 875 482
KPMG C. Jespersen 676 500 846 626
" 1.578 897 1.975 1.123
Note4 Personaleomkostninger DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2001 2000 2001 2000
Lønninger og vederlag 57.503 143.475 71.977 169.772
Pensionsbidrag 5.632 19.942 7.049 23.598
Tilbagebetaling fra SPP 0 -6.541 0 -7.740
Udgifter til social sikring 8.978 12.862 11.238 15.220
Øvrige personaleomkostninger 2.545 3.026 3.186 3.580
Total 74.658 172.764 93.450 204.430
Personaleomkostninger for år 2000 indeholder udgifter til varetagelse af såvel drifts- som anlægsrelaterede opgaver.
Vederlag til direktion udgør DKK 5.157 / SEK 4.120 (2000: DKK 10.561 /SEK 12.496 ). I vederlaget for 2001 indgår
fratrædelsesgodtgørelse til direktion.
Honorar til bestyrelsen DKK 913 / SEK 1.143 (2000: DKK 977 /'SEK 1.156)
Der har i år 2001 gennemsnitligt været ansat 135 medarbejdere (2000: 177).
Ved årets udgang var der 152 ansatte (2000: 176), som fordeler sig med 82 kvinder og 70 mænd.
Note5 Finansielle poster
Finansielle poster indeholder i sammenligningstallene for år 2000 afkast af obligationer erhvervet til delvis dækning af
betalingsforpligtelse i fremmed valuta på anlægskontrakter. Korrigeret herfor udgør Øresundsbro Konsortiets netto-
finansiering af låneporteføljen en udgift i år 2000 på DKK 902.241 /SEK hOGT6Td. ig
26
Note6 Immatrielle anlægsaktiver
Anskaffelsessummer
Saldo pr. I. januar 2001
Kursregulering primosaldo
Regulering anskaffelse
Saldo pr. 31. december 2001
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2001
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Saldo pr. 31. december 2001
Bogført værdi
Pr. 31. december 2001
Bogført værdi
Pr. 31. december 2000
Note 7
Driftsmidler, inventar og Edb-systemer
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2001
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2001
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2001
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2001
Bogført værdi
Pr. 31. december 2001
Bogført værdi
Pr. 31. december 2000
DKK DKK SEK SEK
Indretning af Rettigheder Indretning af Rettigheder
lejede lokaler lejede lokaler
m.v. m.v.
7.496 39.664 8.870 106.098
0 0 512 6.136
0 -2.730 0 -3.417
7.496 86.934 9.382 108.817
6.845 1.494 8.100 1.768
0 0 467 102
248 2.853 311 3.571
7.093 4.347 8.878 5.441
403 82.587 504 103.376
651 88.170 770 104.330
DKK SEK
Driftsmidler, Driftsmidler,
inventar og Edb- inventar og Edb-
udstyr udstyr
45.634 53.999
0 3.123
4.037 5.053
-3.066 -3.838
46.605 58.337
36.245 42.888
0 2.481
3.145 3.937
-1.495 -1.872
37.895 47.434
8.710 10.903
9.389 11.111
27
Note 8 Vej- og baneanlæg
DKK
Anskaffelsessaldo primo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo ultimo
Afskrivninger primo
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
SEK
Anskaffelsessaldo primo
Kursregulering primosaldo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo ultimo
Afskrivninger primo
Kursregulering primosaldo
Årets afskrivnnger
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note9 Andre tilgodehavender
Andre tilgodehavender er fordelt som følger:
Renter
EU-støtte til anlægsprojektet
Øvrige
Note 10. Likvide midler
I posten likvide midler indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK 1.779.699 / SEK 2.227.686
(2000: DKK 371.640/SEK 439.759)
Notell Egenkapital
Saldo primo
Kursregulering primosaldo
Årets resultat
Saldo ultimo
Direkte
aktiverede Finansierings-
omkostninger udgifter (netto) I alt
17.416.277 2.146.479 19.562,756
0 0 0
17.416.277 2.146.479 19.562.756
140.298 10.732 151.030
280.490 31.876 312.366
420.788 42.608 463.396
16.995.489 2.103.871 19.099.360
Direkte
aktiverede Finansierings-
omkostninger udgifter (netto) I alt
20.608.541 2.539.911 23.143.452
1.191.783 146.880 1.338.663
0 0 0
21.800.324 2.686.791 24.487.115
166.014 12.699 178.713
9.600 734 10.334
351.096 39.900 390.996
526.710 53.333 580.043
21.273.614 2.633.458 23.907.072
DKK DKK SEK SEK
2001 2000 2001 2000
459.534 791.828 575.208 936.964
0 253.300 299.727
785 9.798 983 11.594
460.319 1.054.926 576.191 1.248.285
DKK SEK
Konsortie Overført Egenkapital Egenkapital
kapital resultat i alt i alt
50.000 -110.414 -60.414 -71.487
0 0 -4.135
-558.711 -558.711 -699.350
50.000 -669.125 -619.125 -774.972
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, og 50 pct. af
Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malm&, eg
28
Note 12 Obligations- og banklån
Kort- og langfristede obligationslån samt bankgæld, der udgør i alt DKK 24.413.472/ SEK 30.558.859.
(31.12.2000: DKK 23.801.470 / SEK 28. 164.087) fordeler sig på følgende valutaer:
Kortfristet Langfristet 31.12.2001 31.12.2001
DKK DKK DKK i alt SEK i alt
Britiske pund -1.900 0 -1.900 -2.378
Danske kroner -2.031,541. -6.987.654 -9.019.195 -11.289.517
Euro -497.371. -8.468.935 -8.966.306 -11.223.315
Japanske yen -129.985 -141.177 -211.162 -339.419
Norske kroner -8.189 0 -8.189 -10.250
Schweizerfranc -178.662. -2.732.445 -2.911.107 -3.643.895
Svenske kroner -138.866 -2.282.712 -2.421.578 -3.031.140
US-dollar -6.673 -807.362 -814.035 -1.018.945
-2.993.187 -21.420.285 -24.413.472 -30.558.859
Heraf udgør obligationslån DKK 2.275.206/SEK 2.847.923.
Obligations- og banklån indeholder nulkuponlån på nominelt SEK 1.535.000 med en løbetid på 10 år indgået i hhv.
1994 og 1995, samt øvrig langfristet låntagning. Nulkuponlånene er ved renteswaps omlagt til løbende rente betaling.
Gælden og tilgodehavendet opstået i forbindelse med renteswaps opskrives liniært over løbetiden. Den indregnede
restgæld af nulkuponlån og tilknyttede swaps udgør DKK 1.041.946 / SEK 1.304.226 pr. 31. december, 2001.
I den kortfristede gæld indgår andel af langfristet gæld der forfalder indenfor I år med DKK 2.072.084 /
SEK 2.593.671. Af den langfristede gæld forfalder DKK 8.985.065 / SEK 11.246.796 i perioden 1. januar 2003
- 31. december 2006, mens DKK 12.435.220/SEK 15.565.427 forfalder til betaling efter t. januar 2007.
Note 13 Finansiel nettogæld
Øresundsbro Konsortiets finansielle nettogæld pr. 31.12.01 udgør DKK. 19.451.900 / SEK 24.348.353 og fordeler sig på følgende va!utaer:
Indgår i følgende regnskabspost:
Valuta:
Britiske pund
Danske kroner
Euro
Japanske yen
Norske kroner
Schweizerfranc
Svenske kroner
US-dollar
Periode- Finansiel
Obligations- Likvide Værdi- Finansielle afgrænsnings- Valuta- nettogæld SEK
og banklån midler papirer anlægsaktiver poster terminer m.v. 31.12.2001 31.12.2001
-1.900 2 0 0 0 0 -1.898 -2.376
-9.019.194 298.239 945.808 0 121.270 -12.384 -7.666.261 -9.596.021
-8.966.305 2.604.667 223.050 67.309 -504.654 -363.495 -6.939.428 -8.686.230
-271.164 0 0 0 0 269.153 -2.011 -2.517
-8.189 5 0 0 0 0 -8.184 -10.244
-2.911.108 0 0 0 0 -2.009.897 -4.921.005 -6.159.726
-2.421.578 119.671 0 555.791 -293.719 2.116.623 76.788 96.117
-814.034 2 0 0 824.131 0 10.099 12.641
-24.413.472 3.022.586 1.168.858 623.100 147.028 0 -19.451.900 -24.348.356
Note 14. Eventualforpligtelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts-
til et samlet beløb af DKK 159.818/ SEK 200.044. Under kontrakterne er ve
DKK 111.466 / SEK 139.525.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transa
og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2003,
d årets afslutning udført arbejde for
ktioner svarende til DKK 3.625.549/
SEK 4.538.176 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
Der er endvidere indgået en valutaoptions aft
Optionen løber frem til 20. december 2004
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser. GQ
ale på at selskabet leverer SEK 850.000 mod at modtage EUR 100.000.
29
Nøte 15 Nærtstående parter
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Omsætning Prisfastsættelse Saldo ultimo
DKK SEK DKK SEK
Den danske stat, selskaber og
institutioner ejet af denne:
Sund & Bælt Holding A/S København 100% ejerskab af A/S Køb/salg af 6.573 8.230 Kostpris 4.848 6.068
Øresund rådgivning
Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København Associeret virksomhed Køb/Salg 6.510 8.149 … Kostpris -238 -298
Delvis fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund København 50 % ejerskab af Køb/salg af 1.628 2.038 Kostpris -953 -1.192
Øresundsbro Konsrotiet rådgivning
Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banestyrelsen København Ejet af den Danske Stat — Betalinger for 191.785. 240.061 Regeringsaftale 19.978 25.007
benyttelse af jern-
vejsforbindelsen
Sund & Bælt Partner A/S København Associeret virksomhed Køb/salg af 683 855 Køstpris 319 399
Delvis fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat, selskaber og
institutioner ejet af denne:
Svensk-Danska Broførbindelsen Malmø 50 % ejerskab Udlæg 0 0 Kostpris 816 -1.021
SVEDAB AB Delvis fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banverket Borlånge Indgår i den Svenske Stat Betalinger for 194.718 243.733 Regeringsaftale 19.978 25.007
benyttelse af jern-
vejsforbindelsen
Leje af fiber optik
kapacitet. w
30
Bestyrelse
Generaldirektør Jårgen Andersson, formand
Direktør Jens Kampmann, næstformand
Direktør Goran Ahlstråm
Generaldirektør Bo Bylund
Direktør Hans Skov Christensen
Direktør Ole P. Kristensen
Direktør Michael Pram Rasmussen
Generaldirektør Ingemar Skogé
Ledelsesgruppe
Administrerende direktør Sven Landelius
Markedsdirektør Jacob Vestergaard
Underdirektør Helle Bech, Økonomi & Support
Underdirektør Kaj V. Holm, Finans
Underdirektør Leif J. Vincentsen, Produktion
Chefjurist Gåran Ohlson
Øresundsbro Konsortiet
Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Danmark
Tel + 45 33 41 60 00
Fax + 45 33 41 61 02
Øresundsbro Konsortiet
Kalkbrottsgatan 141, Box 4278
SE-203 14 Malmé
Sverige
Tel + 46 (0) 40 676 60 00
Fax + 46 (0) 40 676 65 80
wwwW.oeresundsbron.com
infoQoeresundsbron.com