Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Ti Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

I Nærværende regnskab er fremlagt og godkendt
på selskabets ordintsm generalforsamling

den ordenen SÅ

nn

 

 

 

 

 

 

UV (Brent) '
V

an sø munens rr ae BER RE EEG sm Nm nn de

 

Beretning og regnskab 2001

 

DONG og det danske samfund. Danmark og danskerne
bruger energi døgnet rundt. I 2001 dækkede naturgassen
næsten en fjerdedel af landets samlede energiforbrug, og
direkte eller indirekte får cirka halvdelen af alle danskere var-
me, der er produceret med naturgas. Naturgassen strømmer
gennem rør i jorden og transporteres sikkert og nærmest ube-
mærket gennem DONGs net ud til gaskunderne. Bortset fra
markeringspæle og nogle få anlæg rundt omkring i landet er
der ingen synlige tegn på gastransporten.

Billederne i henholdsvis DONGS Beretning og regnskab 2001
og DONGSs Miljø- og sikkerhedsrapport 2001 skildrer et døgn
med naturgassen. Billederne i beretningen veksler mellem
øjeblikke i DONGs dagligdag - og øjeblikke, hvor kunderne
bruger naturgassen bevidst eller ubevidst. I Miljø- og sikker-
hedsrapporten vises, hvordan DONG døgnet rundt arbejder
med sikkerheden.

 

DONGSs bestyrelse. Fra venstre Thorkild Meiner-Jensen, Erik B. Laursen, Jacob Heinsen (suppleant for Karsten Dybvad), Sven Riskær,
Leo Larsen, Elsebeth Budolfsen, Flemming Lindeløv, Bent Stubkjær, Lars Nørby Johansen.

2

Indholdsfortegnelse

Koncernen i hovedtal 4
Nøgletal for koncernen 5
Bestyrelsens beretning 6
Investeringer 16
DONGSsS jubilæumslegat 20
DONGS sponsorater 20

Hoved- og nøgletal, DONG Naturgas A/S 22

DONG Naturgas A/S 23
Naturgasområdet 23
Transport og lagring af naturgas 29

Hoved- og nøgletal, DONG Efterforskning
og Produktion A/S 32
DONG Efterforskning og Produktion A/S 33
Efterforskning, produktion

og udbygning 33
Hovedtal, DONG Olierør A/S 40
DONG Olierør A/S 41
Olietransport 41
Vindenergi og andre aktiviteter 43
Finans 44
Risici 46
Medarbejderforhold 48
Miljø og sikkerhed 52
Koncernen pr. 31. december 2001 56
DONGs forventede koncernstruktur

pr. 1. januar 2003 57
Selskabsoplysninger 58
Ordforklaringer 59
Påtegninger 62
Regnskabsberetning 63
Anvendt regnskabspraksis 64
Resultatopgørelse for koncernen 68
Koncernbalance 69
Pengestrømsopgørelse for koncernen 71
Noter til pengestrømsopgørelsen 72
Resultatopgørelse for moderselskabet 73
Balance for moderselskabet 74
Noter til resultatopgørelsen 76
Noter til balancen 79

 

Koncernen i hovedtal

Resultat

Salg til hjemmemarked

Salg til eksport
Omsætning
Eksportandel (pct.)
Bruttoresultat
Personaleudgifter

Af- og nedskrivninger på anlæg”

Andre driftsudgifter

Overskud før afskrivning på goodwill
Afskrivninger på goodwill
Overskud af primær drift
Finansielle udgifter, netto

Overskud før skat
Selskabsskat
Overskud

Udbytte

Balance
Goodwill

Materielle anlægsaktiver, inkl. opskrivning
Finansielle anlægsaktiver

Omsætningsaktiver
Samlede aktiver
Aktiekapital

Opskrivningshenlæggelse

Egenkapital

Langfristet gæld og hensættelser

Kortfristet gæld

Investeringer

Likviditet

Likvide midler ved årets begyndelse
Driftens likviditetsbidrag
Materielle anlægsinvesteringer

Andre investeringer

Optagelse (tilbagebetaling) af lån mv. netto

Betalt udbytte

Årets likviditetsvirkning
Likvide midler ved årets slutning

Antal medarbejdere ved årets slutning

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5.358 4.054 4.416 8.011 8.217
2.119 2.457 2.929 4.795 5.450
7.477 6.511 7.345 12.806 13.667
28 38 40 37 40
3.731 2.739 3.706 6.448 5.125
(174) (183) (214) (302) (338)
(812) (907) (848) (928) (1.001)
(641) (692) (625) (824) (714)
2.104 957 2.019 4.394 3.072
Q Q (900) (753) (754)
2.104 957 1.119 3.641 2.318
(50) (6) (181) (197) (23)
2.054 951 938 3.444 2.296
(700) (285) (300) (920) (710)
1.354 666 638 2.524 1.586
407 0 191 1.257 475
0 0 200 1.261 555
6.428 8.100 18.097 18.359 19.253
79 79 222 75 164
3.726 2.701 6.166 10.608 9.844
10.233 10.881 25.385 30.303 29.816
2.144 2.144 2.144 2.144 2.144
0 0 5.168 5.168 5,168
4.198 4.864 10.478 11.746 12.853
3.110 3.115 11.675 11.586 9.862
2.925 2.902 3.232 6.971 7.101
968 2.558 1,113 571 1.144
1.507 1.781 1.375 2.965 6.041
2.330 2.276 2.531 4.822 3.614
(729) (2.549) (1.137) (557) (1.144)
(70) 0 (115) (234) (91)
(657) 274 311 (764) (1.788)
(600) (407) 0 (191) (1.257)
274 (406) 1.590 3.077 (666)
1.781 1.375 2.965 6.041 5.375
416 426 572 709 755

=) Eksklusive afskrivninger på anlæg til udvinding af kulbrinter, som indgår i bruttoresultatet.

ET eee

Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Egenkapitalforrentning
Overskud pr. 100 kr. aktie
Udbytte pr. 100 kr. aktie
Payout ratio
Egenkapitalandel (soliditet)
Aktiernes indre værdi

Beregning af nøgletal

Overskud af primær drift x 100

28
21
36
63
19
30
41
196

 

Overskudsgrad Omsætning

Overskud efter skat x 100

 

Egenkapitalforrentning Gns. egenkapital

Udbytte x 100

 

Udbytte pr. 100 kr. aktie Aktiekapital ultimo

Egenkapital ultimo x 100

 

Egenkapitalandel Samlede passiver

Nøgletal for koncernen

15 15
9 6
15 6
31 29
0 9

0 30
45 41
227 488

Afkastningsgrad

Overskud pr. 100 kr. aktie

Payout ratio

Aktiernes indre værdi

 

28 17
13 8
23 13
118 74
59 22
50 30
39 43
548 599

Overskud af primær drift x 100

 

Gns. investeret kapital

Overskud efter skat x 100

 

Gns. aktiekapital

Udbytte x 100

 

Overskud efter skat

Egenkapital ultimo x 100

 

Aktiekapital ultimo

Bestyrelsens beretning

Resultat for 2001

DONG koncernen fik i 2001 et overskud
efter skat på 1.586 mio. kr. mod 2.524
mio, kr. i 2000,

Før skat blev resultatet i 2001 et overskud
på 2.296 mio. kr. mod 3,444 mio. kr. i
2000.

DONG-koncernen
Resultat (efter skat) 1997-2001

 

i Mio. kr,

[3.000 mmm FEE —————- :
[2,500 mmm 2.524

bR.OOD mr mn um ur merne uns mener formen

| 1.586
[1.500 1,354. - mm oo oz

000 bu sammmen im om
500 — ; : i

  
 

Den primære årsag til det lavere resultat
er faldende priser på olie og naturgas i
2001 i forhold til året før, Faldet i oliepri-
sen i 2001 bidrog negativt til årets resultat
på to måder. Dels medførte de lavere olie-
priser direkte lavere indtægter ved salg af
DONGS egen produktion af olie og natur-
gas. Dels fik DONG i 2001 et mindre
resultat, fordi salgspriserne på naturgas-
sen reguleres hurtigere end købspriserne i
forhold til ændringer i olieprisen. Mens
salgspriserne reguleres med den foregåen-
de måneds oliepris, bliver købspriserne
reguleret med op til 13 måneders forsin-
kelse i forhold til ændringer i olieprisen.

Endvidere blev resultatet påvirket negativt
af en lavere produktion af olie i 2001 end
året før,

Omsætningen i 2001 blev på 13,667 mio.
kr. mod 12.806 mio. kr. i 2000, Årsagen til
omsætningsstigningen er dels en afsæt-
ningsstigning på naturgas på cirka fire
procent på hjemmemarkedet, dels en
afsætningsstigning på eksportmarkederne
på cirka seks procent. Endvidere har hø-
jere eksportpriser i 2001 påvirket omsæt-
ningen positivt.

På eksportmarkederne solgte DONG i
2001 for 5.450 mio. kr. Eksportandelen
udgjorde 40 procent af koncernens sam-
lede omsætning.

 

 

Koncernledelse. Fra venstre Hans Jørgen Rasmusen, Søren Gath Hansen, Anders Eldrup, Peter Skak-iversen, Kurt Bligaard Pedersen.

7

 

Klokken 08.10. Nybro gasbehandlingsanlæg. Morgenholdet trækker i arbejdstøjet før en ny arbejdsdag.

8

ES AE SES ELSE

(d
2

i
i

 

Bestyrelsens beretning

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et
udbytte på 475 mio. kr. for 2001. Det sva-
rer til 30 procent af resultatet efter skat.

Egenkapital

Pr. 31. december 2001 udgør egenkapita-
len 12.853 mio. kr. Siden årsregnskabet
2000 er egenkapitalen øget med 1.107
mio, kr. svarende til årets overskud med
fradrag af årets udbytte og valutakursre-
gulering af primo-egenkapital i udenland-
ske datterselskaber.

DONGSs egenkapitalandel er i 2001 steget
fra 39 til 43 procent.

DONG-koncernen
Egen- og fremmedkapital 1997-2001

 

 

 

  
    
 

 

É
Mio. kr. |
30.000 30.303 29.816 |
25.385 j
25.000 j — -
20.000———— E— 18,5574— 16.963$
14.907f É
15.000 ————— É
| 10.233 10.881 |.
10.000— — ; ik
sas 6.017; i

  

    
 

     

1998 2001

1999 Pål
Soliditetsgrad
41% 45% 41% 39% 43%

Fremmedkapital

ER Egenkapital
(Egenkapital i procent af balancen)

Skat

Der er i 2001 udgiftsført 710 mio. kr. til
selskabsskat.

Begivenheder efter
regnskabsårets udløb

Energitilsynet har den 15. marts 2002
truffet afgørelse om, at DONG Naturgas'
transmissionstariffer skal nedsættes med
cirka 12 procent og lagertarifferne med
cirka 15 procent, DONG er ikke enig i til-
synets afgørelse, blandt andet fordi
afgørelsen indebærer, at DONG får en
betydelig lavere forrentning af selskabets
investeringer end den forrentning, myn-
dighederne i andre EU-lande har god-
kendt. Afgørelsen betyder, at det økono-
miske incitament til at fastholde og
udbygge forsyningssikkerheden i Dan-
mark bliver svagere, DONG vil derfor
anke afgørelsen til Energiklagenævnet.
Såfremt tilsynets afgørelse stadfæstes, vil
dette betyde, at den i 1999 foretagne

Bestyrelsens beretning

opskrivning af naturgassystemet delvist
skal tilbageføres med cirka 1,5 mia. kr. Til-
bageførslen vil reducere DONG Naturgas'
egenkapital med cirka 1.1 mia, kr. og re-
ducere den udskudte skat med cirka 0,4
mia. kr. En eventuel stadfæstelse af tilsy-
nets afgørelse vurderes kun at have beg-
rænset effekt på årets resultat for 2002.

Forventninger til 2002

Det forventes. at DONGSs resultat efter
skat i 2002 bliver væsentligt lavere end
resultatet for 2001. Den primære årsag til
faldet er. at købsprisen for gas gennem
2002 vil være styret af det relativt høje
olieprisniveau gennem de tre første kvar-
taler i 2001. hvorimod salgsprisen på gas
vil være styret af den nuværende lavere
oliepris.

Resultatet for koncernens aktiviteter er i
stort omfang afhængigt af udviklingen i
oliepris og valutakurser. Især er resultatet
fra produktionen af olie og naturgas
stærkt afhængig af olieprisen og valuta-
kurserne. For naturgasforretningen har
også vejret - og dermed varmeforbruget -
stor indflydelse på omsætningen og ind-
tjeningen.

Dertil kommer, at konkurrence og even-
tuelt tab af markedsandele i forbindelse
med markedsåbningen kan påvirke resul-
tatet. Endvidere kan køb af nye licens- og
feltandele samt øget produktion af olie og
gas påvirke resultatet.

En prognose for resultatet for 2002 er
derfor forbundet med betydelig usikker-
hed. Udsving i olieprisen og valutakurser-
ne kan ændre resultatet betydeligt.

Prisen på råolie
1997-2001

      

USD pr, tønde
35 mmm ur
30
25……—-

USD pr. tønde
DKK pr. tønde
Note: Månedsgennemsnit

10

 

fee FCO

æ YO

 

Klokken 07.15. Morgenmad hos familien Hansen i Vejen. En af DONGs over 100.000 naturgaskunder.

11

Bestyrelsens beretning

Viarkedsåbning
og konkurrence

En politisk aftale fra maj 2001 mellem
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre,
Venstre, Det Konservative Folkeparti.
Centrum-Demokraterne, Kristeligt Folke-
parti og Socialistisk Folkeparti fastsatte
nye rammer for DONGS virksomhed. Dis-
se blev blandt andet udmøntet i en række
ændringer af lov om gasforsyning i iuni
2001.

Før at sikre en effektiv konkurrence på

det danske gasmarked blev det bestemt:

at indføre reguleret adgang til transmis-
sionsnettet pr. 1. oktober 2001.

at der med virkning fra 1. januar 2003
skal ske en selskabsmæssig opsplit-
ning af naturgasselskaberne, så de
regulerede aktiviteter (transmission,
distribution og lagring) adskilles fra de
kommercielle aktiviteter.

at der skabes mulighed for at øge mar-
kedsåbningen efter 2003 uden forud-
gående lovændring.

For samtidig at sikre et tilfredsstillende

grundlag for DØONGSs kommercielle virk-

somhed omfattede aftalen også, at DONG

skulle have bredere rammer for sine akti-

viteter. således:

at DONG nu har samme kommercielle
muligheder som selskabets konkur-
renter for at indgå strategiske allian-
cer med andre energiselskaber samt
mulighed for at etablere sig som ener-
giselskab, der kan engagere sig i for-
retninger inden for alle former for
energi.

at DONG på et kommercielt grundlag
kan udnytte selskabets viden og erfa-
ring vedrørende efterforsknings- og
produktionsvirksomhed i landene

Værdikæden

Søledninger
&
Engroshandel

 

12

omkring Nordsøen. Tidligere var
DONGS aktiviteter begrænset til Dan-
mark, inkl. Færøerne og Grønland, og
de områder, der grænser op til dansk
område.

Mål og udfordringer

Med udgangspunkt i de nye rammevilkår

har DONG formuleret de væsentligste

strategiske mål for de kommende år:

at arbejde for dannelsen af et stærkt
dansk energiselskab gennem sam-
menlægning og samarbejde mellem
DONG og andre danske gas- og elsel-
skaber.

at integrere det danske gasnet med det
europæiske net for at sikre alternative
afsætningsmuligheder og skabe bedre
vilkår for markedsåbningen i Dan-
mark.

at øge DONGSs egenproduktion af olie
og naturgas og etablere DONG som
en sikker og effektiv operatør i forbin-
delse med produktion af gas og olie.

at tilbyde kunderne konkurrencedygtige
priser og produkter på det liberalise-
rede gasmarked samt kombinerede
energiydelser. blandt andet af el og
gas.

at udbygge aktiviteterne inden for ved-
varende energi og nye energiformer
på et forretningsmæssigt grundlag.

at sikre en effektiv betjening for alle
brugere af DONGSs systemer til trans-
mission, lagring og distribution af gas.

at fastholde forsyningssikkerheden på
det danske marked.

Med en ny strategi lægges der således
vægt på, at DONG fortsat skal være med i
hele værdikæden I energisektoren - fra
efterforskning og produktion til distribu-
tion og salg af energiprodukter og service-
ydelser til kunderne. Udviklingen i DONG

Transmission, Gasforsyning
Lager &
Distribution Handel

koncentreres især omkring øgning af akti-
viteterne inden for efterforskning og pro-
duktion af olie og gas, elproduktion samt
kundebetjening inden for gas- og elmar-
kedet. Samtidig forstærkes indsatsen
inden for vedvarende energi, især vind-
kraft, såfremt det kan ske på et tilfreds-
stillende forretningsmæssigt grundlag.

DONGs overordnede mål er at øge både
samfundsnytten og markedsværdien gen-
nem målrettet vækst og samtidig medvir-
ke til at sikre den videre konsolidering af
den danske energisektor i forbindelse
med den snarlige fuldstændige markeds-
åbning i Danmark.

DONG har i det forløbne år fortsat og
intensiveret arbejdet med at forberede
koncernen til konkurrencen og de nye vil-
kår på det europæiske energimarked. Pr.
1. januar 2002 blev DONGSs organisation
forandret, så den er tilpasset både målene
i den nye strategi og de nye lovmæssige
krav, der stilles til danske energivirksom-
heder om opsplitning af naturgasaktivi-
teterne i selvstændige selskaber, der vare-
tager henholdsvis handel, transmission.
distribution og lagring. Den selskabsmæs-
sige ændring vil være gennemført pr. 1.
januar 2003.

DONG har udvidet sit reservegrundlag os
egenproduktionen af olie og naturgas
gennem opkøb af yderligere licensandele i
Nordsøen, og i december 2001 indgik
DONG aftale om køb af det norske olie-
selskab Pelican AS. Disse bestræbelser vil
fortsætte ide kommende år for at sikre
den fortsatte konsolidering og værdiska-
belse i koncernen.

DONG sigter mod en solid position i el-
sektoren inden for både produktion, distri-

n
y

W Elproduktion ”

i ”

ON Eldistribution ” .
nement ” &
Handel

        

Klokken 09.06. Nybro gasbehandlingsanlæg. Distriktschef Mogens T. Raundahl tager en morgenrunde på anlægget.
Gassen fra Nordsøen er som sædvanlig af så høj kvalitet, at den kan sendes videre til kunderne uden yderligere behandling

efter at fugten er fjernet. 13

Bestyrelsens beretning

bution og forsyning. Endvidere vil DONG
fastholde og udbygge serviceringen over
for selskabets godt 100.000 direkte gas-
kunder.

Omkring 70 elselskaber deler i dag et
marked på kun godt fem millioner ind-
byggere. Det øger risikoen for, at de dan-
ske energikunder kommer til at betale for
meget for energien på grund af de mange
små enheder. Der er betydelige besparel-
ser ved at integrere el- og gassektoren i
Danmark. Et slagkraftigt integreret energi-
selskab kan fastholde og udbygge en høj
standard for service, samtidig med at
betjeningen af kunderne kan effektivise-
res. og forsyningssikkerheden i Danmark
fastholdes.

Strategiske initiativer

Efterforskning og produktion

Pund i fire boringer i Danmark. Et af de
fire fund er sat i produktion. To andre
er under vurdering. Ét fund var for lille
til kommerciel udvinding.

e Interessant fund ved Færøerne, Fundet
vurderes med henblik på eventuel pro-
duktion.

» Køb af det norske olieselskab Pelican
(fortsætter under navnet DONG Norge
AS) og dermed andele i producerende
licenser i Norge,

2 Køb af yderligere feltandele på norsk
sokkel.

Transmission, distribution og lager

 Selskabsopsplitning (unbundling) under
gennemførelse.

e Et system for tredjeparts adgang til net
og lagre er lanceret og under fortsat
udvikling.

Gashandel og
internationale gasledninger

? Forberedelse til etablering af nye gas-
ledninger til Storbritannien og Polen
indledt.

e Nye prisprodukter introduceret over for
DONGsS industrikunder.

Samarbejde med elsektoren
Flere muligheder undersøges.

14

Vedvarende energi

» DONG deltager som partner i den
kommende Nysted Havmøllepark.

» DONG partner i venturefond for ved-
varende energi og nye energiformer.

Liberalisering

Efter regeringsskiftet i november 2001 har
VK-regeringen opstillet to mål for el- og
naturgasområdet. Dels skal det danske el-
og naturgasmarked liberaliseres i et hur-
tigt tempo, og dels vil regeringen forbere-
de en privatisering af DONG.

Regeringen lægger vægt på, at DONG del-
tager i og bidrager til konkurrencen på
lige fod med andre energiselskaber, og vil
sikre, at konkurrencen på de danske ener-
gimarkeder bliver reel og effektiv.

Samtidig er det et mål, at DONG i over-
gangsfasen fra monopol til konkurrence
og frem mod en privatisering udvikles
med henblik på at opnå størst mulig vær-
diskabelse gennem koncernens aktiviteter,

Det er regeringens mål, at alle gaskunder
får adgang til frit leverandørvalg fra
begyndelsen af 2004.

1 dag er Danmark - bortset fra en enkelt
transmissionsledning til Tyskland - et
nærmest isoleret randområde i forhold til
det overordnede europæiske gasnet. Den-
ne position begrænser allerede i dag de
danske gaskunders muligheder for et frit
leverandørvalg, men vil især udgøre et
problem om nogle år, når Danmark ikke
længere er selvforsynende med gas.
DONG arbejder derfor målrettet på at
etablere nye søledninger, som kan skabe
forbindelse til det likvide gasmarked i
Storbritannien og/eller til de store russi-
ske ressourcer gennem en forbindelse til
Polen. Etablering af nye ledninger, der
effektivt forbinder Danmark med det
overordnede europæiske gasnet, vil tilve-
jebringe de nødvendige fysiske forudsæt-
ninger for den kommende markeds-
åbning.

DONGSs markedsposition

DONG ser frem til den fuldstændige mar-
kedsåbning. På det fremtidige energimar-
ked vil DONG - som hidtil - stå for kon-
kurrencedygtige priser på selskabets pro-

dukter og samtidig sikre rimelige priser
for transport- og lagerydelser.

DONGS gaspriser til industrien er ifølge
en rapport fra Europa-Kommissionen fra
december 2001 blandt de laveste i EU.

Også når gaspriserne til industrien sam-
menlignes over en længere periode - så
de forskellige reguleringer af priserne i
EU-landene udjævnes - viser Kommis-
sionens rapport, at DONGSs gaspriser til
industrien i perioden fra 1996 til 2001
har været i den lave ende af det euro-
pæiske gennemsnit, bortset fra en kort
periode omkring årsskiftet 2000/2001.

Kommissionens rapport viser også, at
DONGS priser på transport (transmis-
sionstariffer) er lavere end det europæiske
gennemsnit.

Energitilsynet har den 15. marts 2002
truffet beslutning om, at DONG Naturgas'
transmissionstariffer og lagertariffer skal
nedsættes. DONG vil anke tilsynets
afgørelse.

Det er vigtigt for DONG, at tarifferne i
Danmark ligger på et rimeligt niveau af
hensyn til blandt andet vedligeholdelse,
høj sikkerhedsstandard og investeringer i
fremtidig udbygning af det danske natur-
gasnet.

Organisation

Pr. 1. januar 2002 blev DONGSs aktiviteter
organisatorisk opsplittet i to overordnede
forretningsområder. I 2001 er der gen-
nemført en intern regnskabsmæssig
opsplitning af naturgasaktiviteterne.

Den nye organisation afspejler DONGs
strategi. Samtidig er organisationen ind-
ført som et led i forberedelserne på at
opfylde lovgivningens krav om selskabs-
mæssig opsplitning af naturgasaktivite-
terne.

For at opfylde kravet om adskillelse mel-
lem selskabets handelsaktiviteter og infra-
struktur er DONGSs aktiviteter placeret i
to overordnede forretningsområder. Det
ene af de nye områder, DONG Energi-
Service, varetager DONGSs regulerede
aktiviteter, herunder olie- og gastrans-
missionsaktiviteter samt gasdistribution
og -lagring. Det andet område arbejder

Europæiske gaspriser (ekskl. afgifter)

for industrikunder med aftag på min. 10 mio. m3/år

 

 

250

Øre/m?

 

 

 

 

 

DK GB
D ormen
B eee =

Note: Priser er ekskl. afgifter og moms.

Kilde: Eurostat

Transportpriser i Europa

 

 

 

 

 

Euro/Mwh

 

 

 

  

Transco (I)
Thyssengas
Distrigas
Transco(h)

100 km
200 km
300 km

Kilde: Europa-kommissionen, december 2001,

 

     

BEB

Enagas (I)
Rete Gas

 

 

Bord Gais
Vattenfall

 

 

        

Enagas (h)

     

      

 

 

Gennemsnit

 

fuldt ud på konkurrencevilkår og vareta-
ger koncernens efterforsknings-, produk-
tions-, handels- og salgsaktiviteter.

Den nye opdeling indebærer en opsplit-
ning af det nuværende DONG Naturgas i
seks nye selskaber. Den juridiske dannelse
af disse selskaber sker fra 1. januar 2003,
men allerede fra starten af 2002 havde
den nye organisation reelt virkning. (Se
selskabsdiagram side 57.)

Som et led i arbejdet med at indføre den
nye organisation har direktion og besty-
relse drøftet ledelsesprocesserne i DONG.
Bestyrelsen vil i 2002 drøfte muligheder-
ne for yderligere tiltag omkring god virk-
somhedsledelse (Corporate Governance).
Blandt andet vil anbefalingerne fra
Nørby-udvalget om Corporate Governan-
ce indgå i drøftelserne.

Der er i første kvartal 2002 oprettet to
nye datterselskaber, DONG VE og DONG
(UK) Limited.

DONG VE omfatter DONGs aktiviteter
inden for vedvarende energi, nye energi-
former og -teknologier. DONG (UK) om-
fatter DONGS aktiviteter i Storbritannien.

Nova Naturgas

Som et led i konsolideringen af DONGs
aktiviteter på det svenske marked øgede
DONG i 2001 sin andel i Vattenfall
Naturgas AB fra 10 til 20,41 procent.
Selskabet har siden skiftet navn til Nova
Naturgas AB.

15

Investeringer

For at sikre DONGs fortsatte vækst og
indtjening er det nødvendigt at foretage
store investeringer i de kommende år.
Foruden de nedenfor nævnte investe-
ringer undersøger DONG løbende mulig-
heden for tilkøb af virksomheder, der kan
medvirke positivt til koncernens fremtidi-
ge udvikling.

Internationale ledninger

DONG undersøger mulighederne for, at
dansk gas kan markedsføres på det briti-
ske marked. Det britiske gasmarked er det
mest likvide marked i Europa. Dette vil
sikre DONG nye, gode afsætningsmulig-
heder, herunder mulighed for at afsætte
gas. som DONG har købt på take-or-pay-
vilkår, men som ikke kan afsættes på det
danske marked, når andre gasleveran-
dører overtager markedsandele fra
DONG. For tiden drøfter DONG mulig-
heden for partnerskab med flere interes-
serede internationale selskaber. Der er
flere måder at nå det britiske marked på.
Såfremt der etableres en direkte ledning,
forventes de samlede investeringer at
udgøre 3-5 mia, kr.

DONG deltager sammen med det polske
gasselskab, POGC, i et konsortium, der
planlægger at etablere en gasledning mel-
lem Danmark og Polen. Før anlægsarbej-
det sættes i gang, ønsker parterne at
afklare en række forhold, herunder hvor
store gasmængder der er behov for at
transportere gennem ledningen. Indkøb
af rør og udstyr er derfor udskudt. indtil
de nødvendige forudsætninger er opfyldt.
Parterne arbejder på at få alle myndig-
hedsgodkendelser på plads og gennem-
fører endvidere de tekniske forberedelser,
således at projektet med kort varsel kan
sættes i gang. BalticPipe kan i givet fald
være etableret i 2005.

Øvrige naturgasanlæg på land

I de kommende år skal der foretages inve-
steringer i lagre og transmissionssystemer.
blandt andet på grund af teknologisk

forældelse,

Der foretages løbende investeringer i
distributionssystemet til forsyning af nye
kunder, dvs. etablering af stik, målere
samt netudbygning.

Investeringerne i disse anlæg ventes at
udgøre 350 mio. kr. frem til og med 2005.

16

 

 

Klokken 09.23. DONGSs systemkaontrolcenter, Vejen.
Naturgas og olie strømmer problemfrit og sikkert gennem DONGSs cirka 9.000 kilometer ledninger.

17

 

Klokken 15.56. Smørum Kraftvarmeværk. Den naturgasdrevne turbine producerer el og varme til tusindvis af danskere.

18

 

Investeringer

Endvidere skal der investeres cirka 100
mio, kr. i omlægning af administrative
systemer og it i forbindelse med liberalise-
ringen og opsplitningen af naturgasaktivi-
teterne i seks datterselskaber.

Efterforskning

DONG forventer at investere cirka 1,5
mia. kr. i efterforskning i perioden 2002
til 2005. Desuden kan der forventes bety-
delige investeringer i opkøb af licenser i
samme periode.

Ud over fortsat efterforskning i den dan-
ske del af Nordsøen deltager DONG i de
kommende år i den fortsatte efterforsk-
ning ved Færøerne, hvor der skal gennem-
føres yderligere boringer. DONG deltager
også i efterforskning i tre licenser i den
britiske del af Nordsøen, hvor selskabet
skal deltage i to boringer i 2002 samt
yderligere en boring i 2003, Endvidere vil
DONG investere i efterforskning på norsk
sokkel og søge deltagelse i prospektive
efterforskningslicenser i resten af Nord-
søen.

Produktion

Strategien om en forøgelse af DONGs
produktion og reservegrundlag indebærer
investeringer i allerede producerende fel-
ter samt investeringer i udbygning af nye
licenser til produktion på både dansk og
udenlandsk sokkel.

I de nærmeste år forventes investeringer
på Syd Arne-feltet på omkring 600 mio.
kr. for at sikre en optimal udvinding af
reserverne, Felterne Nini og Cecilie på
dansk sokkel og Mjølner på norsk sokkel
er alle erklæret kommercielle, og der for-
ventes udbygningsinvesteringer på cirka 1
mia. kr. Såfremt fundet på Færøerne viser
sig at være kommercielt, vil det indebære
betydelige investeringer i udbygning til
produktion. Med købet af Pelican og køb
af yderligere licensandele skal DONG
endvidere deltage med investeringer i den
videre udbygning af de norske felter Ula,
Gyda og Tambar.

Olietransport

Efter en udbygning af systemet i 2001 og
2002 er der ikke aktuelle planer om yder-
ligere investeringer i udbygning.

19

Investeringer

Vedvarende energi og

andre forretningsområder

DONGSsS investering i Nysted Havmølle-
park udgør frem til 2003 cirka 500 mio.
kr. DONG vil løbende overveje mulighe-
den for investeringer i andre vindmølle-
projekter, hvis disse kan foretages på et
forretningsmæssigt grundlag.

I 2002 indgår DONG som "lead investor i
venturefonden P/S BI New Energy Soluti-
on med en investering på 85 mio, kr. for-
delt over årene 2002 og 2003. Fonden
administreres af BankInvest. Fonden vil
primært investere i unoterede virksomhe-
der inden for området nye og/eller alter-
native energiformer.

DONGSs jubilæumslegat

For DONG giver deltagelsen i BI New
Energy Solutions - ud over muligheden
for et attraktivt afkast - adgang til at følge
attraktive porteføljevirksomheder og få
bedre indblik i teknologiudviklingen på
energiområdet, herunder i teknologier, der
vil kunne give basis for nye produkter til
gavn for både DONG og DONGSs kunder.

På geotermiområdet (udnyttelsen af var-
me fra vandførende lag i undergrunden)
samarbejder DONG med en række ener-
giselskaber om etablering af et geotermisk
forsøgsanlæg i København. Der skal gen-
nemføres en prøveboring i foråret 2002.
DONGS andel af investeringerne i geo-
termianlægget ventes at udgøre i alt 43
mio. kr. frem til 2004.

 

DONG uddeler hvert år et jubilæums-
i legat til støtte for uddannelse, forsk-
; ning og udvikling inden for emner af
; særlig interesse for energisektoren.
Legatet blev indstiftet i marts 1997
ved DONGS 25-års jubilæum, og fra
1998 er der hvert år i december blevet
uddelt cirka en million kroner fordelt
på mellem 25 og 30 modtagere. Lega-
terne uddeles som henholdsvis rejsele-
' gater, gæstelegater og udstyrslegater.
" Desuden uddeles — på baggrund af
; nomineringer fra landets højere lære-
anstalter — et hæderslegat på 100.000

DONGSs sponsorater

kroner. Den første modtager af
hæderslegatet var professor, dr.scient.
Finn Surlyk fra Geologisk Institut ved
Københavns Universitet. I 2000 gik
legatet til professor, ph.d. Erling Sten-
by fra DTU og i 2001 til lektor, ph.d.
Henrik Carlsen, ligeledes DTU.

Legatbestyrelsen består af direktør
Hans Jørgen Rasmusen (formand), lek- i
tor Nanna Noe-Nygaard, Geologisk |
Institut ved Københavns Universitet,
prorektor Knut Conradsen, DTU, samt '
civilingeniør Knut Berge.

 

 

 

Som et led i målsætningen om øget
kendskab og bedre image er DONG
sponsor for udvalgte aktiviteter inden
for kunst og sport. Sponsering i kom-
bination med andre marketingaktivi-
teter er et effektivt redskab, der dels
synliggør logoet, dels medvirker til at
formidle selskabets værdier og hold-
; ninger. DOØNGS væsentligste aktivite-
i ter er placeret inden for fodboldtur-

; neringen DONG Cup, sponsorsamar-

20

bejde omkring håndbold- og fodbold-
landskampe samt samarbejdet med
Louisiana Museum for moderne
kunst. Disse udgør tilsammen knap 60
procent af sponsorudgifterne. For-
uden disse hovedaktiviteter er DONG
engageret i en lang række mindre
aktiviteter i lokalområderne med det
formål at skabe kendskab og good-
will tættere på kunderne.

 

 

 

Klokken 17.38. Ved LI. Torup gaslager. En nabo passerer en gasledningsmarkering på vej hjem til aftensmaden.

21

Hoved- og nøgletal, DONG Naturgas A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat

Omsætning 6,474 5.677 5,805 9.491 10.953

Bruttoavance 3.177 2.222 3.015 4.981 3.943

AT- og nedskrivning på anlæg (509) (525) (713) (814) (903)
Andre driftsudgifter (448) (498) (420) (588) (607)
Overskud før afskrivning på goodwill 2.220 1.199 1.882 3.579 2.433

Afskrivning på goodwill Q 0 (900) (745) (745)
Overskud af primær drift 2.220 1.199 982 2.834 1.688

Finansielle udgifter, netto (106) (83) (208) (253) (149)
Overskud før skat 2.114 1.116 774 2.581 1.539

Sambeskatningsbidrag (724) (384) (250) (686) (465)
Overskud 1.390 732 524 1.895 1.074

Udbytte 917 250 157 1.344 2.000

Balance

Goodwill 0 0 900 1.230 485

Tekniske anlæg 5.415 6.300 15.968 16.356 15.611

Samlede aktiver 8.014 7.891 21.679 25.960 23.168

Aktiekapital 1.794 1.794 1.794 1.794 1.794

Opskrivningshenlæggelse 0 0 5,168 5.168 5,168

Egenkapital 2.697 3.179 8.714 9.265 8.339

Langfristet gæld og hensættelser 2.373 1.962 10.159 10.194 7.091

Kortfristet gæld 2.944 2.750 2.806 6.501 7.738

investeringer 420 1.424 493 155 159

Nøgletal (procent)

Overskudsgrad 34 21 17 30 15
Afkastningsgrad 28 15 7 12 7
Egenkapitalforrentning 56 25 9 21 12
Overskud pr. 100 kr. aktie 77 41 29 106 60
Udbytte pr. 100 kr. aktie 51 14 9 75 111
Egenkapitalande! (soliditet) 34 40 40 36 36
Aktiernes indre værdi 150 177 486 516 465

Afsætning af naturgas (mio. m3):

 

 

Hjemmemarked 3.635 3.971 4.136 4.066 4.235
Eksport 2.955 2.663 2,714 3.044 3.228
Afsætning af naturgas i alt 6.590 6.634 6.850 7.110 7.463
Antal medarbejdere ved årets slutning 211 200 343 426 443

22

DONGS naturgasaktiviteter varetages
frem til 31. december 2002 af dattersel-
skabet DONG Naturgas A/S. Pr. 1. januar
2003 opløses DONG Naturgas A/S, og
aktiviteterne opsplittes i seks nye selska-
ber (se omtalen side 12).

Koncernens primære naturgasmarked er
det danske, hvor omkring 305.000 private
husstande og mindre erhvervsvirksomhe-
der samt cirka 1.000 industrivirksomhe-
der, kraftvarmeværker og fjernvarmevær-
ker forsynes med naturgas. Direkte eller
indirekte forsynes flere end to millioner
danskere med varme baseret på naturgas,
og i alt er cirka 23 procent af Danmarks
samlede energiforbrug baseret på natur-
gas. Naturgas anvendes ikke i den danske

transportsektor, og hvis denne sektor fra-
regnes, vil naturgassens andel af det totale
energiforbrug være på godt 30 procent.

DONG køber i dag langt størstedelen af
sine naturgasleverancer fra parterne i
DUC (Mærsk Olie og Gas, Shell og Texa-
co). Endvidere køber DONG naturgas fra
felterne Syd Arne og Lulita, som DONG
er medejer af.

På det danske marked sælger DONG
naturgas direkte til de centrale kraftvarme-
værker og til de større industrikunder og
decentrale kraftvarmeværker over hele
landet. I Syd- og Sønderjylland og på Sjæl-
land uden for Hovedstadsområdet leverer
DONG naturgas direkte til alle kunder.

DONG Naturgas A/S

Endvidere sælger DONG naturgas til de
tre kommunalt ejede distributionsselska-
ber i Hovedstadsområdet, på Fyn og i
Midt- og Nordjylland. Endelig har DONG
kunder i Københavns og Frederiksberg
Kommuner.

På eksportmarkederne sælger DONG
naturgas til Ruhrgas og BEB i Tyskland
samt til Nova Naturgas i Sverige.

 

Resultat for 2001

Omsætningen for naturgasområdet blev
på 10.953 mio, kr. mød 9.491 mio. kr. i
2000.

Overskuddet efter skat blev 1.074 mio. kr.
mod 1.895 mio. kr. i 2000. I 2001 er der
udgiftsført et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet med 465 mio. kr. mod
686 mio. kr. året før.

Af årets resultat foreslår bestyrelsen, at
der udbetales 2.000 mio, kr. som udbytte
til moderselskabet som led i finansierin-
gen af den nye strategi om øgede aktivite-
ter på E&P-området samt mulige investe-
ringer i elsektoren og vindmøller. Herefter
udgør egenkapitalen i DONG Naturgas
8.339 mio. kr. mod 9.265 mio. kr. i 2000,

Faldet i egenkapitalen skyldes det i året
deklarerede udbytte på 2.000 mio. kr.

Den bogførte værdi af anlæggene i
DONG Naturgas udgør ultimo 2001
15.611 mio. kr.

Udviklingen i salget

DONGS samlede salg af naturgas i 2001
var på 7.463 mio. m3, Heraf blev 4.235 mio.
m3 solgt på det danske marked. Eksporten
til Tyskland var på 2.343 mio. m2, og eks-
porten til Sverige udgjorde 885 mio. m3,

Salg af naturgas i Danmark

På det danske marked blev der i 2001
solgt godt 4,2 mia. mZ naturgas. Det er
godt fire procent højere end året før, hvor
der blev solgt knap 4,1 mia. må, Stignin-
gen skyldes primært, at 2001 vejrmæssigt
var et mere normalt år, mens 2000 var
betydeligt varmere end et normalår.

Husstande og mindre virksomheder
DONGSs salg til private husstande og min-
dre virksomheder blev i 2001 på 292 mio.
m3, DONG forsyner cirka 105.000 hus-
stande og mindre virksomheder med
naturgas.

Naturgasområdet

Naturgas
Resultat (efter skat) 1997-2001

 

 

   
  
  
 
  

 

Mio. kr. |
2.500
2.000 1.895
1.500 — 1.390 ——————————
i 1.074
— ARNESEN
1.000 —53 ;

500 —

         

      

 

1997 1998 — 1999 FAN 2001

Naturgas
Omsætning 1997-2001

 

 

1998 1999 2000 2001 [i

23

Naturgasområdet

Industri og kraftvarme

DONGS salg til de store kunder i indu-
strien og den industrielle kraftvarme
blev i 2001 på 1.005 mio. m”, mens salget
til decentral kraftvarme blev på 1.020
mio, må,

Centrale kraftvarmeværker

DONGS salg til de centrale kraftvarme-
værker blev i 2001 på 760 mio. m3. Det er
cirka fire procent mere end året før.

Den tidligere forventning om øget salg af
gas til Avedøreværkets blok 2 blev ikke
indfriet, da Energi E2 har besluttet at
erstatte en betydelig del af det forventede
gasforbrug på den nye blok på Avedøre-
værket med træpiller.

Regionale gasselskaber

DONGS salg til de regionale distributions-
selskaber Naturgas Fyn (NGF), Hovedstads-
regionens Naturgas (HNG) og Naturgas
Midt-Nord (MN) udgjorde i 2001 1.158
mio. må, hvilket er 30 procent mindre end
i 2000. Faldet skyldes. at DONG i
20002001 har overtaget forsyningen til
cirka 360 større industri- og kraftvarme-
kunder i ING/MN's forsvningsområde,

Eksport
I 2001 gik godt 43 procent af DONGs
samlede salg af naturgas til eksport.

Eksporten til Sverige udgør cirka 885 mio.
m? pr. år og forventes i de kommende år
at ligge på samme niveau eller lidt lavere.
Også afsætningen til Tyskland forventes
at være stabil i de kommende år med cir-
ka 2.3 mia. m? pr. år.

Konkurrencesituationen

Det er DONGS målsætning at kunne til-
byde kunderne konkurrencedygtige priser
på naturgas. Det har hidtil betydet, at pri-
sen for naturgas fastsættes i forhold til de
konkurrerende olieprodukter. Gasprisen
reguleres efter olieprisen måneden forud,
således at det sikres, at gassen løbende er
konkurrencedygtig i forhold til olien.

24

 

 

er NØPEN

Klokken 13.15. A. K. Chrys, Hvidovre. 25.000 m2 drivhuse opvarmes med naturgas.

25

&

Klokken 10.11. Funder Moseby. DONGSs strækningsinpektør konstaterer, at bevoksningen er for tæt på en ledningsføring og aftaler

rydning med lodsejeren.

26

 

i
&
d
%
|
WM
[|
"
Na
2
EJ
KN

 

Naturgasområdet

Olieprisen har derfor hidtil været et loft
for, hvilken naturgaspris kunderne skulle
betale, Med åbningen af naturgasmarke-
det for konkurrence er der i den nye
gaslovgivning givet mulighed for, at der
etableres to prissystemer, et for kunder
med markedsadgang og et for kunder
uden markedsadgang.

For de kunder, der frem til den fuldstæn-
dige markedsåbning er forpligtede til at
købe gassen hos DONG, HNG, MN eller
NGE, vil det hidtidige prissystem - hvor
gasprisen følger olieprisen - i hovedtræk
fortsætte. Det betyder, at kunden betaler
den samme pris pr. m2, uanset hvilke for-
hold gassen leveres under. Energitilsynet
fører tilsyn med priserne.

For kunder, der frit kan vælge leverandør,
vil naturgasprisen som udgangspunkt
være bestemt af konkurrencesituationen
på naturgasmarkedet. Kundens pris vil
afhænge dels af markedsprisen på natur-
gas, dels af de omkostninger, der er for-
bundet med at forsyne de enkelte kunder
(transport, lagring og nødforsyning).

Naturgasprisen til kunder med markeds-
adgang forhandles individuelt, og forskel-
lene i de enkelte kunders belastning af
transport- og lagersystemet - og dermed
DONGSs omkostninger ved at forsyne de
pågældende kunder - betyder forskelle i
den pris, kunderne betaler pr. må. Set i
forhold til den hidtidige gaspris kan det
betyde, at nogle kundegrupper vil opleve
lavere priser på det åbne marked i forhold
til den pris, de betaler i dag. Andre kun-
der vil opleve en prisstigning.

Ved udgangen af 2001 havde ingen kun-
der med markedsadgang valgt en anden
leverandør.

Elværksaftalerne

DONG tilbød i 2001 Elsam og Energi E2
en afkortning af løbetiden for 1991-afta-
len, 1994-aftalen og Levetidsforlængelses-
aftalen. Aftalerne omfatter samlede
naturgasleverancer på 950 mio. m3 pr. år.
Ved svarfristens udløb havde elværkerne
ønsket en reduktion på 165 mio. må pr. år
med virkning fra den 1. maj 2002. De
resterende mængder løber derfor videre
frem til 2009 med Energi E2 og Elsam
som købere.

27

Naturgasområdet

Fastpristilbud

For at imødekomme et udbredt kundeøn-
ske om mere forudsigelige priser introdu-
cerede DONG i februar 2001 en ny pris-
model til kunder med et forbrug over
150.000 må årligt. Tilbuddet indebærer, at
kunderne kan vælge en fast pris i en kon-
traktperiode, der kan vælges fra tre
måneder til to år. Ved udgangen af 2001
havde 121 kunder taget imod et fastpris-
tilbud omfattende naturgasmængder på
cirka 380 mio. m3,

Forenkling af tariffer

DONG har med virkning fra 1, januar
2002 gennemført en forenkling af tarif-
strukturen for kunder uden markedsad-
gang med et årligt forbrug over 300.000
må, Formålet hermed er at imødekomme
et ønske blandt DONGSs kunder om en
mere enkel prisstruktur, hvor gasprisen
ikke afhænger af anvendelsesformålet.
Forenklingen indebærer, at de hidtidige
tre tariffer ved salg til denne kundegrup-
pe - el-. fjernvarme- og erhvervstariffen -
erstattes af én tarif, storkundetariffen.
Samtidig gennemføres en ændring af
rabatstrukturen. Samlet vil den nye tarif-
struktur betyde en prisreduktion for
hovedparten af disse kunder.

Det er op til den enkelte kunde at vælge
storkundetariffen eller at blive på den
eksisterende kontrakt. Alle kunder får dog
udelukkende tilbudt storkundetariffen,
når de eksisterende kontrakter udløber
eller skal genforhandles.

28

Præferencetarif til gartnerier

DONG tilbød i august 2001 Dansk
Erhvervsgartnerforening og Foreningen af
Danske Kraftvarmeværker en særlig
præferencetarif omfattende perioden 1.
januar 2001 til 31, december 2001 til de
gartnere, som forsynes af DONG. Hensig-
ten var at ligestille de mindre danske gart-
nere med deres konkurrenter i Holland,
hvor de mindre gartnere gennem en
særlig præferencetarif havde en lavere
gaspris.

Energitilsynet godkendte præferencetarif-
fen for perioden 29. august til 31. decem-
ber 2001, men afslog at godkende præfe-
rencetariffen for perioden 1. januar til 28.
august 2001. Ifølge tilsynet savnede en
præferencetarif omfattende denne perio-
de en kommerciel begrundelse og var der-
for i strid med gasloven, ligesom præfe-
rencetariffen var i strid med den davæ-
rende gaslovs bestemmelser om ensartede
landsdækkende retningslinjer for natur-
gassalget. DONG har anket sagen til
Energiklagenævnet.

Aftale med HNG/MN

På baggrund af drøftelserne med Europa-
Kommissionen om aftalen og ændringen
af den danske naturgasforsyningslov i
sommeren 2001 vil parterne i løbet af
sommeren 2002 nå til enighed om en
justering af aftalevilkårene inden for den
samme økonomiske ramme og samme
risikodeling som i den oprindelige aftale.

Naturgas Fyn

DONG og NGF er ikke nået til enighed
om det fremtidige samhandelsforhold.
Baggrunden er blandt andet, at parterne
er uenige om, hvorvidt den tidligere leve-
ringsaftale, den såkaldte 4, juni-aftale. er
bortfaldet. Dette spørgsmål forventes
afklaret ved voldgift i efteråret 2002.

Forhandlinger om gaskøb

Der er inden for de seneste år påvist
yderligere gasreserver i Dansk Under-
grunds Consortiums (DUC) felter i Nord-
søen. DONG ønsker at købe en del af dis-
se gasmængder og har drøftet mulighe-
derne med parterne i DUC, Mærsk Olie
og Gas, Shell og Texaco, Europa-Kommis-
sionen har siden sommeren 2001 under-
søgt forholdene omkring gaskøbskontrak-
ter i Danmark, DONG er i dialog med
Kommissionen og afventer en afklaring,
inden forhandlingerne om gaskøb kan
genoptages.

Fra 1. januar 2003 bliver DONGSs aktivite-
ter inden for henholdsvis gastransmission,
-lager, -distribution samt olierørstransport
opdelt i fire selvstændige datterselskaber.
Disse selskaber vil samlet gå under beteg-
nelsen DONG Energi-Service. Organisato-
risk fik opdelingen allerede virkning fra

1. januar 2002.

Den nye selskabsstruktur opfylder de ram-
mevilkår for DONG, der blev fastlagt i
den nye lov om naturgasforsyning fra juni
2001.

Tredjepartsadgang

Der er åben adgang til at transportere gas
i DONGS transmissions- og distributions-
net. Adgangen omfatter indtil videre kun-
der med et samlet forbrug over 35 mio.
må pr. år frem til 1. august 2002, hvor
grænsen sættes ned til 25 mio, må pr. år.

Den såkaldte tredjepartsadgang (TPA)
gives både til kunder med markedsad-
gang, der selv vil købe gas, og til gasleve-
randører, der ønsker at forsyne kunder
med markedsadgang. Gasloven skelner
mellem TPA til transmissions- og distribu-
tionsnet på den ene side og lagrene på
den anden side.

Der er reguleret TPA til DONGs transmis-
sions- og distributionsnet. Det betyder, at
der er faste tariffer for standardydelserne.
Tarifferne er fastsat af DONG, og Energi-
tilsynet påser, at de er rimelige. Tarifferne
er offentliggjort på DONGs hjemmeside,
www.dong.dk. På hjemmesiden er der
etableret et tarifberegningssystem, hvor
kunderne selv kan beregne transportbeta-
lingen for en standardtransportydelse.

Der er også adgang til at benytte DONGs
lagerfaciliteter. Her skal der forhandles
om vilkårene for den enkelte kundes
adgang. DONG har dog udarbejdet faste
tariffer for etårige standardaftaler. Disse
aftaler omfatter ta standardydelser, der
gør det muligt for kunden at sammensæt-
te en ydelse, der afspejler det konkrete
lagerbehov. Såfremt kunden ønsker at
benytte lager ud over de to standardydel-
ser, kan der også forhandles om dette.

DONG har i samarbejde med HNG og
MN udarbejdet et fælles regelsæt for TPA
i det samlede danske naturgastransportsy-
stem. Reglerne blev i 2001 revideret, såle-

Transport og lagring af naturgas

des at de nu også omfatter regler for
lageranvendelse. Aftaler om tredjeparts-
adgang indgås med udgangspunkt i disse
standardregler. Reglerne drøftes for tiden
med Energistyrelsen og Energitilsynets
sekretariat.

Gaslovgivningen fastlægger, at der ikke
må diskrimineres mellem brugere af net-
tet (herunder netejeren). De fastlagte
tariffer samt regler for gastransport og
lageranvendelse er ens for alle. Det sikrer,
at gastransport og lageranvendelse sker på
objektive og ikke-diskriminerende vilkår.

Energitilsynet og priserne
Energitilsynet kontrollerer, at DONGSs pri-
ser og vilkår for benyttelse af gasinfra-
strukturerne er rimelige og ikke-diskrimi-
nerende. Dette gælder både priser og vil-
kår for benyttelse af transmissionssyste-
met, distributionssystemet og lagrene.

(Se endvidere side 9).

Europa-Kommissionen har i december
2001 offentliggjort en sammenligning af

transmissionstarifferne i EU. Undersøgel-
sen viser, at de danske transmissionstarif-
fer ligger en smule under det europæiske
gennemsnit for sammenlignelige trans-
portydelser. (Se graf på side 15.)

Der er endnu ikke foretaget større sam-
menligninger af lager- og distributionsta-
rifferne i EU. Dette skyldes, at tarifferne
for disse ydelser kun i begrænset omfang
er fastlagt og offentliggjort i de øvrige
europæiske lande.

DONGSs egen sammenligning viser, at
lagertarifferne i Danmark ligger væsentligt
under niveauet i Tyskland og Holland og
på niveau med priserne i Storbritannien.

Forsyningssikkerhed

og nødberedskab

DONG har ifølge gasloven som transmis-
sionsselskab ansvaret for forsyningssikker-
heden for samtlige naturgaskunder i Dan-
mark. I andre EU-lande er det typisk de
forskellige gasleverandører, der hver for
sig sørger for forsyningssikkerheden.

Lagerpriser i Europa - sammenligning efterår 2001

 

 

 

 

 

 

 

Udtrækskapacitet”  Injektionskapacitet” ES
DONG pakke 1
Lille fleksibilitet 1% 0,5% 36
Dynergy Storage
UK 1,5% 0,5% 33
Wingas
Tyskland 1% 0,5% 39
BEB
Tyskland 1,05% 0,95% 48
DONG pakke 2
Høj fleksibilitet 5% 2,5% 80
Dynergy Storage
UK 5,6% 0,6% 71
BEB
Tyskland 5,3% 1,6% 134
Wingas
Tyskland 5% 2,5% 180
Alkmaar PGI
Holland 7% 0,7% 191

 

 

 

+) Udtræks- og injektionskapacitet er opgjort som dagskapacitet i forhold til årsmængde

Kilde: Selskabernes hjemmeside.

 

Klokken 21.43. Colgate-Palmolive i Glostrup. Rengøringsmidler tappes på flasker. Fabrikken bruger naturgas i produktionen.

30

i
i
i

 

Transport og lagring af naturgas

DONGS to målsætninger for forsynings-
sikkerheden for naturgas er:

1.

Kapaciteten til at producere naturgas fra
DONGS naturgaslagre skal være tilstræk-
kelig til at kunne forsyne samtlige uafbry-
delige kunder i op til tre dage ved meget
kolde vintertemperaturer, hvis DONGs
leverancer fra DUC bliver afbrudt. Alle
kunder, der ikke har indgået aftale med
naturgasselskaberne om, at deres gaskøb
eller transport af gas kan afbrydes, er uaf-
brydelige kunder. En række store natur-
gaskunder, typisk industri og elværker,
køber naturgassen på afbrydelige vilkår.
Derfor får disse kunder en rabat mod til
gengæld at være forpligtede til midlerti-
digt at kunne skifte til et andet brændsel
som for eksempel olie, hvis der opstår
behov for afbrydelser.

2.

DONGSs lagerkapacitet skal sammen med
mængder fra en nødforsyningsaftale med
DUC under normale temperaturmæssige
forhold gennem hele året være tilstrække-
lig til i en nødsituation at kunne forsyne
uafbrydelige kunder i op til 60 dage. Det
er den forventede reparationstid ved et
brud på ledningen fra Tyra-feltet til
Nybro.

Forsyningsmålsætningerne sikrer, at alle
kunder, der ikke har anden opvarmnings-
mulighed end naturgas, kan få gas uanset
eventuelle tekniske nedbrud og afbrydel-
ser. DONGSs nødforsyningsaftale med
DUC sikrer, at naturgassen fra DUC kan
omdirigeres via Harald-installationen til
Syd Arne-ledningen i tilfælde af brud på
ledningen mellem Tyra og Nybro.

DONGSs målsætninger for forsyningssik-
kerhed i Danmark er anmeldt til Energi-
styrelsen.

Siden de første gasleverancer i 1984 har
det kun været nødvendigt at afbryde leve-
rancerne til afbrydelige kunder i kortere
perioder i den kolde vinter 1995/96.

Naturgasforsyningsloven fastsætter, at
omkostningerne ved opretholdelse af
nødforsyningsberedskabet skal betales af
alle gaskunder i Danmark.

 

31

Hoved- og nøgletal, DONG Efterforskning og Produktion A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat Koncernen>
Omsætning, salg af kulbrinter 0 12 601 1.921 1.446
Omsætning, salg af ingeniørydelser mv. 93 95 88 110 156
Omsætning 93 107 689 2.031 1.602
Afgift til staten 0 0 (29) (92) (63)
Nettoomsætning 93 107 660 1.939 1.539
Produktionsomkostninger (84) (230) (380) (849) (746)
Efterforskning (50) (52) (89) (82) (93)
Nedskrivning af efterforskningsboringer (65) (26) (17) (45) (63)
Ledelse og administration mv. (10) (11) (18) (15) (16)
Resultat før afskrivning på goodwill (116) (212) 156 948 621
Afskrivning på goodwill 0 0 0 (8) (9)
Resultat før finansiering (116) (212) 156 940 612
Finansielle poster, netto 14 (10) i (32) (54) (1)
Resultat før skat (102) (222) 124 386 611
Sambeskatningsbidrag 0 0 (40) (283) (197)
Resultat (102) (222) 84 603 414
Udbytte 0 0 25 181 124
Balance

Goodwill 0 0 0 31 69
Aktiverede boreudgifter 100 105 13 78 237
Udbygning af felter 414 1.336 1.861 1,655 2.933
Andre aktiver 135 48 256 446 570
Samlede aktiver 649 1.489 2.130 2.210 3,809
Forhøjelse af egenkapitalen 250 500 250 0 0
Aktiekapital! 250 275 300 300 300
Egenkapital 467 746 1,055 1,476 1.766
Langfristet gæld og hensættelser 0 300 307 340 1,151
Kortfristet gæld 182 443 768 394 892
Investeringer 477 1.083 618 365 747

Nøgletal (procent)

Overskudsgrad (125) (198) 23 46 38
Afkastningsgrad (23) (20) 9 43 20
Egenkapitalforrentning (26) (37) 9 48 26
Overskud pr. 100 kr. aktie (41) (85) 29 201 138
Udbytte pr. 100 kr. aktie 0 0 8 60 41
Egenkapital (soliditet) 72 50 50 67 46
Aktiernes indre værdi 187 271 352 492 589

Påbegyndte boringer:

Efterforskning 6 3 4 7 9
Produktion 2 5 7 3 3
Naturgaslager 0 0 0 1 0
Antal medarbejdere ved årets slutning 30 98 91 123 163

=) DONG Efterforskning og Produktion A/S har i 2001 etableret en koncern med fire datterselskaber. Hoved- og nøgletal for
2001 omfatter koncernen.

32

DONGSs aktiviteter inden for efterforsk-
ning og produktion af olie og naturgas
varetages af datterselskabet DONG Efter-
forskning og Produktion A/S.

DONGS aktiviteter i Norge, Storbritanni-
en, Grønland og på Færøerne varetages af
lokalt indregistrerede datterselskaber til
DONG Efterforskning og Produktion A/S:
DONG Norge AS, DONG (UK) Limited,
DONG Grønland A/S og DONG Føroyar
P/F. På Grønland deltager DONG endvi-
dere gennem det grønlandske selskab
Nunaoil A/S, hvori DONG ejer 50 pro-
cent af aktiekapitalen.

DONG Efterforskning og Produktion A/S

DONG har deltaget som partner i samt-
lige efterforskningslicenser, der er tildelt i
Danmark siden 1984, og har herudover
andele i licenser i Norge, Storbritannien
og på Færøerne. I 2001 havde DONG
endvidere licensandele i Grønland, Tysk-
land og Holland. De grønlandske licenser
blev tilbageleveret med udgangen af året.
Licenserne i Tyskland og Holland bliver
tilbageleveret i løbet af 2002.

DONG var i 2001 producent af olie og
naturgas i Nordsøen med andele i tre pro-
ducerende felter, Syd Arne, Siri/Stine og
Lulita. Med overtagelsen af Pelican del-

tager DONG i 2002 endvidere i produk-
tion fra fire norske felter, Gyda, Tambar,
Ula og Glitne.

DONG er operatør på en række licenser i
den danske del af Nordsøen.

 

Efterforskning, produktion og udbygning

Resultat for 2001

DONG Efterforskning og Produktion om-
satte i 2001 for 1.602 mio. kr. mod 2.031
mio. kr. i 2000. Resultatet blev et overskud
efter skat på 414 mio. kr. mod et overskud
efter skat i 2000 på 603 mio. kr. Det lave-
re driftsresultat skyldes dels fald i produk-
tionen fra felterne Syd Arne, Siri/Stine og
Lulita, dels lavere oliepriser i 2001 sam-
menlignet med 2000.

Efterforskning, udbygning og produktion
Resultat (efter skat) 1997-2001

 

Mio. kr. 603

 

 

 

 

 

 

1998 1999 en 2001

Efterforskning, udbygning og produktion
Omsætning 1997-2001

 

       

Mio. kr.

 

2.500

 

2.000
1.500
1.000

500

 

 

1997 1998 1999 Peig pil;

 

      

33

Efterforskning, udbygning og produktion

Efterforskning

Danmark

DONG deltager som partner i 35 danske
licenser og har i 2001 deltaget i otte efter-
forskningsboringer i Danmark.

Fire af boringerne førte til fund. Af de fire
fund er ét -— Stine Segment-2 - allerede
sat i produktion. Yderligere to fund -
Nini-3 og Hejre-1 - vurderes nu nærmere
for at afgøre, om der er reserver nok til
en rentabel indvinding. Det fjerde fund -
Connie-1 - vurderes indtil videre ikke at
have et kommercielt potentiale.

Operatørvirksomhed

DONG fortsatte i 2001 med succes den
borekampagne, som selskabet indledte i
2000. Borekampagnen indebærer, at
DONG koordinerer efterforskningsborin-
ger på dansk sokkel for en række forskel-
lige operatører, DONG kan derfor tilrette-
lægge boreprogrammet således, at alle
boringerne kan gennemføres med den
samme borerig, der er lejet af DONG, Det
giver store besparelser, fordi riggen løben-
de kan flyttes fra opgave til opgave. og
arbejdet kan tilrettelægges med optimal
effektivitet.

DONG bestræber sig på konstant at for-
bedre selskabets operatørkompetence, Det
sker blandt andet på baggrund af sam-
menligninger med andre selskabers
præstationer. De seneste sammenlignin-
ger med en række operatører i Nordsøen,
som DONG har deltaget i. viser, at selska-
bet ligger blandt de bedste, når det gælder
økonomi og effektivitet.

Ved årets udgang var DONG operatør for
syv licenser i Danmark, I tre licenser er
der tidligere gjort fund (Nini, Cecilie og
Amalie).

DONG er desuden boreoperatør for pro-
duktionsboringerne på Syd Arne-feltet.

Norge

DONG har i 2001 deltaget som licens-
partner i to licenser på norsk sokkel, PL
113 og PL 147, I 2002 er DONG gennem
købet af det norske selskab Pelican end-
videre licenspartner i yderligere seks
licenser, hvoraf der i fire af licenserne er
felter i produktion. I februar 2002 fik
DONG tildelt andele i vderligere tre

34

licensblokke i den norske del af Nordsøen.
I en af disse licenser - blok 1/3 - er
DONG operatør.

Aftalen om DONGSs køb af Pelican blev
indgået i december 2001. Prisen for Peli-
can var 389 mio. DKK.

Pelican er et mindre norsk olieselskab
med 20 ansatte på kontoret i Oslo-områ-
det. Selskabets daglige produktion var ved
overtagelsen på godt 10.000 tdr. olieækvi-
valenter pr. dag fra andele i felterne Ula.
Gyda, Tambar og Glitne.

Aftalen blev - efter de gældende norske
regler - endelig godkendt af de norske
myndigheder primo 2002. I 2002 samles
DONG-koncernens aktiviteter i Norge i ét
norsk selskab, DONG Norge AS. Købet af
Pelican er et led i udmøntningen af
DONGS strategiplan og udnyttelsen af de
udvidede geografiske rammer. DONG fik
på E&P-området i 2001.

Selskabsovertagelsen medførte, dels at
DONGSs daglige produktion blev forøget
til cirka 32.000 tdr. olieækvivalenter pr.
dag, dels at DONG får en teknisk kompe-
tent organisation som grundlag for aktivi-
feterne i Norge og dermed en bedre posi-
tion ide kommende udbud af licenser og
licensandele i Norge,

Købet af Pelican indgår i DONGSs balance
pr. 31. december 2001 og vil have driftsef-
fekt i koncernen fra 2002. Endvidere har
DONG i marts 2002 - efter en ny udbuds-
runde - købt andele på yderligere 30
procent i felterne Gyda og Tambar med
virkning fra 1. januar 2002, Disse andele
supplerer de licensandele, som DONG fik
med købet af Pelican. Efter købet forven-
tes DONGS gennemsnitlige produktion

i 2002 at blive på over 50.000 tdr. olie-
ækvivalenter pr. dag. Over 50 procent

af DONGS produktion vil være fra kon-
cernens norske felter.

Færøerne

På færøsk område deltager DONG med
en andel på 17 procent i gruppen The
Faroes Partnership, som består af Amera-
da Hess (operatør). DONG, BG Interna-
tional og Atlantic Petroleum. I efteråret
2001 blev der udført en boring i licensen,
som resulterede i et interessant fund.
Fundet blev gjort godt fire kilometer nede

i undergrunden. Prøver i de første 3.800
meter af boringen, som var boringens
oprindelige mål, viste kun svage spor af
kulbrinter. Tre af gruppens deltagere,
Amerada Hess, DONG og Atlantic Petro-
leum, valgte at bore dybere end oprinde-
ligt planlagt, da de vurderede, at der var
muligheder for fund af kulbrinter i de
dybere lag. De tre selskaber gennemførte
således den sidste del af boringen, der før-
te til fundet, som en såkaldt sole risk-ope-
ration. hvor DONG deltog med en andel
på godt 28 procent.

Et kommende vurderingsprogram skal
vise, om fundet har en sådan karakter, at
det kan danne grundlag for en kommer-
ciel indvinding. Der er planlagt indsam-
ling af seismiske data i licensen i 2002.

Storbritannien

DONG fik i 2001 tildelt andele i tre li-
censer i den britiske 19, licensrunde. I to
af licenserne deltager DONG med 17 pro-
cent i en gruppe, der foruden DONG tæl-
ler Amerada Hess (operatør) og BG Inter-
national. I den tredje licens har DONG en
andel på 20 procent i en gruppe, der for-
uden DONG består af Amerada Hess
(operatør). Texaco samt OMV. Det er pla-
nen, at der skal udføres to boringer i de
britiske licenser i 2002 og yderligere én i
2003,

Grønland

På Fylla-licensen ud for Nuuk har DONG
haft en andel på 8.5 procent. Endvidere
deltog DONG via sit 50-procents ejerskab
i Nunaoil med en licensandel på yderlige-
re 15 procent i licensen. Der blev udført
en boring på licensen i 2000. Boringen
førte ikke til fund. I Sisimiut-licensen del-
tog DONG med en licensandel på 17 pro-
cent, og Nunaoil med 15 procent, Der er
ikke fundet lovende prospekter i nogen af
licenserne, og begge licenser blev tilbage-
leveret pr. 31. december 2001.

Tyskland og Holland

DONG er med i én licens i Tyskland samt
én licens i Holland. I 2001 blev der ind-
samlet seismiske data i både den tyske og
den hollandske licens. Der blev dog ikke
fundet lovende prospekter i licenserne, og
de bliver tilbageleveret i 2002.

Felter med DONG-andele

 

Danmark

k
æ Nini Øst (FUV)
Nini (FUV)

Siri (PF) "stine Segment-1 (FUV)
Stine Segment-2 (PF)
Trym (KF) Connie (FUV)

. bd
nLulita (PF) Cecitie (FUV)

   

 

 

Mjølner (KF) Hejre (FUV) ar i,
n Amalie (KF)
'. NORSK SOKKEL  æ !
X .
X
N
N
nx Syd Arne (PF) (PF) Producerende felter
W (KF) Kommercielle felter
v 4FUV) Fund under vurdering
4 aa Oliefeit I Gasfelt
BRITISK NV 30 km
SOKKEL 9%

 

 

 

i
, TYSK SOKKEL

EN
1 ON

 

N
[ X

s
! N

i N
1 HOLLANDSK OS
| SOKKEL »
'

    
      

 

 

 

»T ges”

 

 

 

 

Norge

  
 

y Glitne (PF)

 

 

 

mi

LON Færøerne
Færøerne/

| britisk område
! Ula (PF)

 

 

(PF) Producerende felter
9  Oliefelt
Gyda (PF) Benn 60 km

y
ss
(FUV) Fund under vurdering - z
. Marjun (FUV) +
| Øf otiefelt v
i mmm 50 km

sTambar (PF)

Shetlandsøerne

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

35

Efterforskning, udbygning og produktion

Produktion

DONG havde i 2001 en produktion på
cirka 23.000 tdr. olieækvivalenter pr. dag.
[ 2002 forventes en produktion på cirka
50,000 tdr. olieækvivalenter pr. dag inklu-
sive de andele, der er erhvervet gennem
købet af Pelican.

Reserveskøn - olieækvivalenter

Mic. tdr.

38

 

Produktion på danske felter 2001

Forventet, planlagt indvinding på pro-
ducerende felter i Danmark ultimo 2001

Reserver pa producerende felter

i Norge ultimo 2001=

Førventede reserver i kommercialitets-
erklærede felter 2001

"I henhold til indrapportering til
Revidert nasjonalbudsjett 2002".

Syd Arne

Produktionen fra feltet startede i 1999,
Olien bliver lastet fra feltets lagertank til
tankskibe og videresolgt til raffinering.

Naturgassen transporteres i land gennem
DONGS søledning fra Syd Arne til Nybro.
Produktionen har i gennemsnit for 2001
ligget på cirka 35.000 tdr. olie pr. dag og
cirka to mio. m? gas pr. dag. I slutningen
af 2000 blev forsøg med vandinjektion i
Syd Arne-feltet iværksat. De hidtidige
erfaringer med vandinjektion har været
positive, og der er derfor i 2001 udarbej-
let en ny udbygningsplan med fuld vand-
injektion, DONGs andel i feltet er på 34,4
procent.

 

Siri/Stine

Produktionen startede i 1999, Olien bliver
lastet fra feltets lagertank til tankskibe og
videresolgt til raffinering. De begrænsede

 

36

 

in.

idet naturgasopvarmede bass

isning

Klokken 14.35. Svømmehallen i Asnæs. Svømmeunderv

37

 

Klokken 11.03. Ved Dandy i Vejle. Der opsættes nye markeringer af ledningsføringen til fabrikken.

38

mængder naturgas, der produceres sam-
men med olien, bliver blandet med vand
og pumpet tilbage i reservoiret. En mindre
del af gassen anvendes som brændstof på
platformen. Olieproduktionen er aftagen-
de og lå ved udgangen af 2001 på cirka
27.000 tdr. pr. dag. DONGSs andel i feltet
er 23,6 procent pr. 1. januar 2002.

Produktion fra Stine blev påbegyndt i sep-
tember 2001 fra en lang brønd, som er
boret fra Siri-platformen. De producerede
mængder behandles på Siri-platformen.
Ved udgangen af 2001 var olieproduk-
tionen cirka 11.000 tdr. pr. dag. DONGs
andel af feltet er 22,9 procent.

Lulita

Lulita-feltet blev sat i produktion i 1998.
Feltet ligger delvist i to af DONG-grup-
pens licenser og delvist i A.P. Møllers ene-
retslicens. Feltet drives fra DUC's Harald-
platform med Mærsk Olie og Gas som
operatør. Olieproduktionen er aftagende
og var ved udgangen af 2001 cirka 600
tdr. pr. dag. Olien bliver via DONGS olie-
ledning fra Gorm E-platformen transpor-
teret til Fredericia, hvor den udskibes og
sælges. DONG har en andel i feltet på
13,6 procent.

Ula, Gyda, Tambar, Glitne

Med overtagelsen af det norske selskab
Pelican er DONG blevet medejer af de
norske felter Ula, Gyda, Tambar og Glitne
med henholdsvis 5, 4, 15 og 9,3 procent.
Efter yderligere opkøb af licensandele i
Gyda og Tambar i marts 2002 er licens-
andelene i disse felter øget til henholdsvis
34 og 45 procent. DONGs andel af felter-
nes produktion forventes at være på cirka
30.000 tdr. olieækvivalenter pr. dag i
2002.

Efterforskning, udbygning og produktion

Udbygning

DONG gjorde i efteråret 2000 to oliefund
-— Nini og Cecilie.

Nini blev fundet i licens 4/95. Feltet er
beliggende i det nordlige område af den
danske del af centralgraven cirka 30 km
nordøst for Siri-platformen. DONG, som
er operatør for licensen, har en andel på
40 procent. De øvrige partnere er
DENERCO OIL (30 procent) og RWE-DEA
(30 procent).

Cecilie blev fundet i licens 16/98. Feltet er
beliggende cirka 10 km sydvest for Siri.
DONG er operatør og har en andel på 22
procent. De øvrige partnere er DENERCO
OIL (37 procent), DENERCO Petroleum
(24 procent) og RWE-DEA (17 procent).

I marts 2002 blev der indsendt udbyg-
ningsansøgning for Nini- og Cecilie-felter-
ne, hvor DONG er operatør. De to felter
skal udbygges med ubemandede brønd-
hovedplatforme, der er forbundet med
Siri-platformen med rørledninger. Olie fra
felterne skal behandles og lastes på tank-
skibe gennem det eksisterende anlæg på
Siri. Nini- og Cecilie-felterne forventes i
produktion i sommeren 2003.

Trym

I 1999 erhvervede DONG 20 procent af
den norske licens PL 147, som blandt
andet omfatter Trym-feltet. Licensen lig-
ger umiddelbart nord for det danske
Lulita-felt i Nordsøen og så tæt ved det
danske naturgassystem, at DONG forven-
ter, at Trym-feltets reserver kan udnyttes
gennem opkobling til det danske system.

Mjølner

I 2000 erhvervede DONG endvidere 20
procent i den norske licens PL 113, der
indeholder Mjølnerfundet. Licensen ligger
umiddelbart nord for det danske fund
Gert. Den norske licensgruppe har endnu
ikke taget stilling til en udbygningsplan
for feltet.

Oliehandel

Koncernens oliesalg i 2001 blev på cirka
6,5 mio. tdr. Derudover er der solgt cirka
4 mio. tdr. for samarbejdspartnerne i de
forskellige licenser.

For produktionen fra Syd Arne-feltet har
DONG således indgået en marketing- og
salgsaftale med DENERCO OIL, som
indebærer, at DONG afsætter de to sel-
skabers andel af olieproduktionen. Til-
sammen råder DONG og DENERCO over
cirka 40 procent af den producerede olie
fra feltet.

For Siri-feltet har DONG ligeledes en
aftale med DENERCO OIL om markeds-
føring og salg. Endvidere indgik DONG i
2001 en tilsvarende aftale med Paladin
Resources Plc, som er ny partner i feltet.
Det indebærer, at DONG samlet sælger
60 procent af olien fra Siri. For Lulita-fel-
tet sælger DONG endvidere olien for
partnere uden for DUC, det vil sige for
Statoil og DENERCO OIL.

Kunderne fordeler sig over de fleste af
landene nær Nordsøen med hovedvægten
på Storbritannien, Holland og Sverige.
Der er ikke solgt olie til kunder i Dan-
mark.

39

Hovedtal, DONG Olierør A/S

 

 

Resultat

Omsætning 965 792 914 1.417 1.272

Afgift til staten (444) (306) (514) (1.042) (882)
Sambeskatningsbidrag (10) (6) (9) (19) (15)
Overskud 19 11 19 40 35

Udbytte 19 11 19 39 35

Balance

Olietransportsystemets værdi 428 284 185 203 332

Omsætningsaktiver 134 104 159 189 174
Samlede aktiver 562 388 344 392 506

Aktiekapital 1 7 1 1 1

Egenkapital 14 14 14 15 15

Langfristet gæld 149 91 80 70 172

Kortfristet gæld 399 284 250 307 318

Investeringer 66 40 0 44 158

Gennemløb i olietransportsystemet
(mio. tons ekskl. vand) 11,1 11,5 12,8 13,9 13,9

Antal medarbejdere ved årets slutning 7 7 7 7 6

40

DONGS rørtransport af olie varetages af
datterselskabet DONG Olierør A/S.
DONG ejer og driver olietransportsyste-
met fra Gorm E-platformen i Nordsøen til
råolieterminalen i Fredericia.

Alle omkostninger ved anlæg og drift af
olietransportsystemet betales af brugerne.
Herudover modtager DONG en betaling
på fem procent af værdien - efter fradrag
af transportomkostninger - af den trans-
porterede olie, Disse beløb udgør tilsam-

DONG Olierør A/S

men selskabets omsætning på olietrans-
porten. Af de nævnte fem procent af vær-
dien af den transporterede olie betaler
DONG efter aftale med Økonomi- og
Erhvervsministeriet 95 procent i afgift til
staten.

 

Olietransport
Resultat (efter skat) 1997-2001

Transporteret mængde olie
1997-2001

Olietransport

Værdien af transporteret mængde olie
1997-2001

 

f

 

 

Mio. kr.
|| 45 i
| 90 1735
35 four
30 — pb]
25 i— it |
20- 19. — — , |
15 kr arr TR |
1 10— p— i |
| i CO L

 
      

  

LEEE

   

Pily 2001

Resultat for 2001

DONG Olierør A/S omsatte i 2001 for
1.272 mio. kr. på olierørssystemet mod
1.417 mio. kr. i 2000. Overskuddet efter
skat blev 35 mio. kr. mod 40 mio. kr. i
2000. Det lavere resultat skyldes lavere
oliepriser. Der blev i 2001 udgiftsført et
sambeskatningsbidrag til moderselskabet
på 15 mio, kr. mod 19 mio. kr. i 2000.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 35
mio. kr. som udbytte til moderselskabet.
Herefter er DONG Olierørs egenkapital
på 15 mio. kr.

Der blev i 2001 udleveret 102 mio. tdr.
råolie fra råolieterminalen i Fredericia.
Her er fraregnet den mængde vand, der
følger med råolien. Værdien af den trans-
porterede olie var 20 mia. kr. mod 23 mia.
kr. i 2000. DONGSs transportindtægter på
fem procent af oliens værdi efter fradrag
af transportomkostninger blev 928 mio.

         

Mio. tons pr. år

 

 

BEER ENE

        

KEEL LEZEJ på 2001

 

kr., hvoraf 95 procent - 882 mio. kr. -
betales videre til staten som afgift. I 2000
blev der betalt 1.042 mio. kr. til staten i
afgift.

Drift

Eksklusive den mængde vand, der trans-
porteres, har transporten i 2001 i gen-
nemsnit ligget på 280.000 tdr. pr. dag. Den
højeste døgntransport var på 355.000 tdr.
inklusive vand. Systemet er fortsat meget
driftssikkert og har i 2001 kun været ude
af drift i en time.

Transportbetalingen dækker systemets
drifts- og kapitalomkostninger samt beta-
lingen på fem procent af oliens værdi.
Femprocentselementet udgør den væsent-
ligste del af transportbetalingen, og om-
kostningerne pr. tønde er derfor hovedsa-
gelig afhængige af oliepris og dollarkurs.

 

Mia. kr,

 

 

 

1997 1998 1999 pal Pind

Transportomkostninger 1997-2001

 

DKK pr. tønde

 

 

1

i

16 |
13,8 |

14 — 1257 f
12 —116 2,7 i —f
g 9,8 Dal 304 |

    
 

    

     

 

1998 2001

 

1999 2000

Driftsomkostninger
Kapitalomkostninger
El 5%-element

Kapacitetsudnyttelse
ide nærmeste år

Ved den seneste udvidelse er kapaciteten
øget til 360.000 tdr. pr. dag. Det forventes,
at kapaciteten stort set vil være udnyttet i
2002.

41

 

Klokken 16.24. Nevers Teglværk i Annisse. Friskbrændte mursten fra de naturgasfyrede ovne.

42

 

 

Vindenergi og andre aktiviteter

DONGS aktiviteter inden for vedvarende
energi og andre nyere energiformer blev
pr. 1. marts 2002 samlet i det nyoprettede
datterselskab DONG VE.

Vindkraft

DONG vil ide kommende år øge aktivite-
terne inden for vindkraft, hvis dette kan
ske på et forretningsmæssigt grundlag.

I september 2000 opstillede DONG en
1,65 MW vindmølle ved gasbehandlings-
anlægget i Nybro, og selskabet gik dermed
for første gang ind på vindkraftområdet.

12001 indgik DONG med en andel på 30
procent som partner i Nysted Havmølle-
park, der skal opføres ved Rødsand syd for
Lolland. Energi E2, der har en andel på 50
procent, er operatør. De resterende 20
procent ejes af Sydkraft. Energistyrelsen
godkendte i august 2001 projektet, og
vindmølleparken ventes i drift i 2003.

Den samlede investering forventes at
udgøre 1,5 mia. kr. DONGs investering
bliver dermed på cirka 500 mio. kr. Det
svarer til en ejerandel på cirka 50 MW og
vil medføre en energiproduktion, der
årligt vil spare miljøet for cirka 60.000
tons CO». Det svarer til næsten halvdelen
af DONGS udledning af CO».

DONG forventer, at selskabets erfaringer
fra anlæg og vedligeholdelse af gas- og
olieledninger til havs kan udnyttes i vind-
møllesamarbejdet.

Geotermisk energi

DONG har andele i to licenser til efter-
forskning og indvinding af geotermisk
energi, Den ældste licens er fra 1983 og
omfatter cirka to tredjedele af det danske

landområde. DONG er alene om licensen.

Den løber frem til 2013 med en tilbagele-
vering af cirka en tredjedel af landområ-
det i 2003.

Under licensen er der udført fire boringer
i begyndelsen af firserne. To af disse
boringer indgår i det geotermiske anlæg i
Thisted, der har produceret varme siden
1984,

HGS - Hovedstadens

Geotermiske Samarbejde

DONGSs anden geotermiske licens blev til-
delt i februar 2001 til] HGS og dækker det
storkøbenhavnske område samt Roskilde
og Hillerød. DONG har 28 procent af
licensen og er operatør for undergrunden.
De andre parter, der hver har 18 procent,
er Centralkommunernes Transmissions-
selskab I/S, Energi E2 A/S, Københavns
Energi samt Vestegnens Kraftvarmesel-
skab A/S. Licensen løber i 15 år med
mulighed for forlængelse.

DONG har som operatør for HGS vareta-
get tolkning og vurdering af de seismiske
undersøgelser, der blev udført i licensom-
rådet i efteråret 2000. Resultaterne er
positive, idet der synes at være gode ind-
vindingsforhold næsten overalt i licens-
området.

Den første boring - Margretheholm-1 -
gennemføres på Amagerværkets grund.
Boringen forventes gennemført i foråret
2002. Hvis resultaterne af boringen er
positive, kan et demonstrationsanlæg
være parat til drift ved udgangen af 2004.
Anlægget forventes at kunne producere
varme svarende til cirka 4.000 husstandes
årlige varmebehov eller cirka én procent
af fjernvarmeforsyningen i Københavns-
området.

43

Finans

Finansiering

Overtagelsen af virksomheden i Naturgas
Syd og Naturgas Sjælland I/S i henholds-
vis 1999 og 2000 er finansieret ved, at
DONG Naturgas udstedte gældsbrev med
vilkår, der svarer til selskabernes finansi-
elle forpligtelser. Lån, swaps og andre
finansielle aftaler bibeholdes i to gældsaf-
viklingsselskaber ejet af kommunerne,
som samtidig garanteres af den danske
stat. DONG varetager de daglige aktivite-
ter for de to gældsafviklingsselskaber.

DONGS lån

Koncernens samlede lån ved udgangen af
2001 udgjorde 8.719 mio. kr., hvoraf 5.556
mio, kr. vedrører overtagelsen af de to re-
gionale selskaber.

Ved overtagelsen af Naturgas Syd i 1999
fik DONG koncernen tilført 1,4 mia. kr. i
ansvarlig lånekapital for at sikre det nød-
vendige kapitalberedskab. Som følge af
den forbedrede finansielle situation er der

DONG-koncernen
Samlede lån opdelt på valutaer —
før afdækning 1997-2001

 

Mio, kr. i
11.000 rn um men
10,314
FaEska:
10.000 mm . mme mm femmer
i 9.554
BRREERE. sm
| 2.000 mu vetsnnsaenE KL gige
; FEJER.
; 8.000. mr FR su. i
| |
i 7.000 emne mune bu : |
5.000

i 5.000
4.000

3.009 …

 

.…
ER Øvrige USD
EUR DKK

BE) car

"Opgørelsesmetoden for 2001 er ændret
i henhold til regnskabsvejledning 15.
Sammentigningstal er korrigeret tilsvarende.

44

 

 

LG.

tå
i

n H
di

 

Klokken 11.11. DONGSs energirådgivningskonsulent, Ole Sundman, på besøg hos Fritz Hansen.

45

ekstraordinært afdraget 500 mio. kr. i
2001 og det er aftalt med staten, at der
afdrages yderligere 500 mio. kr. ekstraor-
dinært i 2002.

Den væsentligste del af koncernens finan-
siering vedrører naturgassystemet, Ved
udgangen af 2001 var den samlede låne-
portefølje i DONG Naturgas 7.882 mio. kr.

For olietransportsystemet gælder det
særlige forhold, at finansieringen vareta-
ges af DONG Olierør efter drøftelse med
brugerne, som efter lovgivningen skal
bære alle kapitalomkostninger. Finansie-
ringen af olierørsystemet udgjorde ultimo
2001 i alt 311 mio. kr.

1 DONG Efterforskning og Produktion er
finansieringsbehovet gennem årene blevet
dækket gennem indskud af egenkapital.
koncernlån samt ekstern langfristet lån-
tagning. Ultimo 2001 udgjorde den eks-
terne langfristede låntagning 443 mio, kr.

I moderselskabet er der en anlægsfinansi-
ering af koncernens hovedkontor i form
af et indekslån med en restgæld på 293
mio. kr.

Der er i hvert enkelt af koncernens sel-
skaber etableret almindelig driftsfinansie-
ring til varetagelse af de daglige aktivite-
ter,

46

Likviditet

For at finansieringen kan tilrettelægges
fleksibelt og sikkert, har koncernen et
betydeligt likviditetsberedskab i form af
likvide beholdninger, børsnoterede obliga-
tioner og kortfristede kreditfaciliteter.

En gunstig udvikling i såvel oliepriser som
valutakurser i de seneste år har medvirket
til en positiv udvikling i koncernens likvi-
ditet.

I løbet af året varierer likviditeten som
følge af sæsonbetingede udsving i afsæt-
ningen, afdrag på lån, kapitalindskud
samt betaling af selskabsskat og udbytte.

Likviditetsbeholdningens sammensætning
er i stort omfang afpasset til låneporte-
føljen, hvorved den finansielle risiko ved
ændringer i markedsforholdene reduce-
res.

Likvider er fortrinsvis placeret i danske
stats- og realkreditpapirer samt aftaleind-
skud.

Med de meget omfattende investeringer,
som DONG står over for i de kommende
år. må der forventes væsentlige ændringer
af koncernens likvide reserver,

Risici

Generelt

DONG-koncernens væsentligste drifts-.
investerings- og finansieringsrisici er såvel
på kort som på længere sigt påvirket af
udviklingen i oliepriser. valutakurser, rer-
teniveau samt olieproduktionen fra eksi-
sterende og nye felter - og på længere sigt
mulighederne for yderligere køb og salg af
naturgas.

Finansielle risici

DONG-køncernens finansielle risici søges
minimeret under hensyntagen til fastlagte
krav om en sikker finansiering af koncern-
ens aktiviteter, Valuta- og renterisici søges
begrænset ved at fordele gæld på flere
valutaer samt på fast og variabelt forren-
tede lån med varierende løbetider. Sam-
mensætningen af låneporteføljen ændres
derfor løbende med hensyn til rentevilkår
og valuta. Ændringerne sker dels i forbin-
delse med refinansiering, dels via anven-
delse af finansielle instrumenter som ter-
mins- og swapkontrakter.

Koncernen fører en forsigtig politik ved
valg af finansielle forretninger og vurderer
løbende risici ved valg af forretningsfor-
bindelser. Risici søges begrænset i valg af
forretningstyper og metoder samt kon-
traktpartnere.

Når det kommercielt vurderes hensigts-
mæssigt, foretages der prissikringer af
olieprisen på de finansielle markeder.
Den samlede oliepriseksponering over-
våges løbende, og når det kommercielt og
strategisk vurderes hensigtsmæssigt, redu-
ceres olieprisrisikoen. Dette gøres ved
brug af forskellige finansielle instrumen-
ter, primært olieswaps og olieoptioner.
Der foretages løbende vurdering af priser-
ne på de finansielle instrumenter, således
at valget af afdækningsinstrument bliver
optimalt. Ligeledes sikrer en løbende
overvågning af oliepriserne og udsving-
enes størrelse, at der afdækkes på ønske-
de niveauer. Ved afdækning ses gas og
olie under ét, da gas omregnes til olie-
ækvivalenter. Ved opgørelse af koncer-
nens oliepriseksponering indgår de fast-
prisaftaler mv., som DONGSs gaskunder
har indgået. jf. nedenstående.

Risici på naturgasaktiviteterne
DONGS købs- og salgspriser bestemmes
fortrinsvis af udviklingen i oliepriser og
valutakurser. Købspriser for naturgas
reguleres dog forsinket i forhold til salgs-
priserne til de danske kunder, hvilket kan
påvirke de enkelte års resultater med
meget væsentlige beløb.

Åbningen af det europæiske gasmarked
har givet en række nye forretningsmæssi-
ge muligheder, men har også på nogle
punkter forøget DONGs risici. Det gælder
navnlig for tab af marked, idet en betyde-
lig del af naturgasmængderne er købt på
take-or-pay-vilkår, hvorved DONG er for-
pligtet til at betale for disse mængder,
uanset om de kan aftages og videresælges.

Ved lave oliepriser træder en særlig bund-
prisbestemmelse i kraft på en del af
naturgaskøbet fra DUC, hvilket betyder, at
selskabets indtjening vil blive klemt ved
lave oliepriser, Med kraftvarmeproducen-
ter er der indgået prisaftaler, som inde-
bærer, at gasprisen på mængder til elpro-
duktion kun bevæger sig inden for et
aftalt prisbånd. Ved lave gaspriser vil disse
aftaler modvirke tabet på bundprisbe-
stemmelsen. Disse aftaler udløber i første
halvår af 2002.

DONG har siden sommeren 2001 tilbudt
større kunder at kunne indgå aftale om
en fast gaspris for en periode op til to år
frem. Disse aftaler vil på samme måde
virke stabiliserende for DONGs indtje-
ning. På nuværende tidspunkt udgør
mængderne på fastprisaftaler cirka otte
procent af den samlede indenlandske
afsætning.

Afsætningen af naturgas kan blive påvir-
ket af konkurrence fra andre brændsler,
ligesom afsætningen i de enkelte år vil
afhænge af temperaturen.

DONG og HNG/MN indgik i 2000 med
virkning fra 1. januar 2000 en ny aftale
om vilkår for salg og transport af naturgas
til afløsning af den hidtidige leveringsafta-
le (4. juni-aftalen). Under denne aftale
bærer DONG risikoen ved ændringer i
naturgaspriserne som følge af oliepriser

og valutakurser, afgiftsændringer samt
ændringer i øvrigt som følge af markeds-
forholdene. På baggrund af drøftelserne
med Europa-Kommissionen om aftalen
og ændringen af den danske naturgasfor-
syningslov i sommeren 2001, vil parterne
i løbet af sommeren 2002 nå til enighed
om en justering af aftalevilkårene inden
for den samme økonomiske ramme og
samme risikodeling som i den oprindelige
aftale.

Udfaldet af voldgiftssagen mod Naturgas
Fyn vil også få indflydelse på DONGs
økonomi. Blandt andet har NGF efter
DONGS opfattelse betalt cirka 100 mio.
kr. for lidt til DONG. Voldgiftssagen for-
ventes afgjort i efteråret 2002,

Koncernen har begrænset sine risici gen-
nem langsigtede salgsaftaler til eksport
samt gennem elværksaftalerne. Aftalerne
løber til 2009.

DONG har indgået aftale med parterne i
DUC om opretholdelse af den nuværende
plateauleverance frem til 2009, hvilket
skønnes at sikre dækning for DONGs
kontraherede salg frem til dette tidspunkt.
Risikoen i forbindelse med DONGSs købs-
vilkår er således hovedsagelig knyttet til
prisudviklingen på det europæiske mar-
ked. Priserne på en del af gaskøbet fra
DUC-parterne kan genforhandles på nær-
mere bestemte vilkår, hvilket delvist redu-
cerer risikoen for, at DONGSs købspriser
ikke vil være konkurrencedygtige.

Energitilsynet har den 15. marts 2002
truffet afgørelse om, at DONG Naturgas'
transmissionstariffer skal nedsættes med
cirka 12 procent og lagertarifferne med
cirka 15 procent. Der henvises til afsnittet
Begivenheder efter regnskabsårets udløb,
side 9.

Risici

Efterforskning,

produktion og udbygning

På efterforskningsområdet er risikoen, at
de udgifter, DONG har forpligtet sig til
ved deltagelse i forskellige konsortier, ikke
resulterer i fund, der kan gøres kommerci-
elle.

For felter i produktion er der risici i forbin-
delse med udviklingen i olie- og naturgas-
priser og dollarkursen. Endvidere er der
risici i forbindelse med vurderingen af stør-
relsen af de olie- og naturgasreserver, som
investeringerne i felterne er baseret på.

Olietransport

Den løbende finansielle risiko ved olie-
røret bæres af brugerne, DONG har dog
finansieringsforpligtelser, der rækker ud
over den aktuelle kapacitetsreservation i
transportsystemet. Desuden bliver
DONGSs indtjening påvirket af udsving i
oliepriser og valutakurser, da selskabets
indtjening er en fast procentdel af værdi-
en af den transporterede olie.

Tekniske risici

Driften af transportsystemerne for olie og
naturgas indebærer potentielt store øko-
nomiske risici, der kan udløses ved brud
på olie- og gasledninger etc. Risikoen
anses for yderst begrænset, blandt andet
på grund af systematisk overvågning,
forebyggende vedligehold og regelmæssige
vurderinger af anlæggenes tilstand.

Forsikring

Alle koncernens anlæg er forsikret mod
fysiske skader, ligesom DONG er forsikret
ved skader mod tredjepart. Selskabet har
ingen driftstabsforsikring.

47

Medarbejderforhold

DONG tilbyder medarbejderne gode vil-
kår, Dermed tiltrækkes og fastholdes højt-
kvalificerede og engagerede medarbejdere,
som er med til at sikre koncernens fort-
satte udvikling.

Medarbejderantal

Ved udgangen af 2001 var der 755 medar-
bejdere i DONG mod 709 medarbejdere
året før. Baggrunden for væksten i medar-
bejderantallet er, at DONG i 2001 igang-
satte en række aktiviteter i forbindelse
med liberaliseringsprocessen og inden for
efterforskning og produktion.

DONG-koncernen
Antal ansatte ultimo året

Ansatte

800 ———— 4 sr " — 755 -
FOØ mmm — —
600 i
00 ae
400 —
300 — :
200 —
100 —

0

 

   

  
 
 

 

Baggrunden for væksten i medarbejder-
antallet i perioden fra 1998 til 2001 er
overtagelsen af henholdsvis Naturgas Syd.
Naturgas Sjælland og Danop. Ved hver
selskabsfusion er der opnået rationalise-
ringsgevinster. Ved overtagelsen af Natur-
gas Syd i 1999 kunne der for eksempel
rationaliseres 70 stillinger.

Personaleomsætning

12001 var personaleomsætningen i
DONG på 7,83 procent mod 12,42 pro-
cent i 2000, Den lavere omsætning skyl-
des en væsentlig udvidelse af DONGs

DONG-koncernen
Anciennitet og alder ultimo året,
gennemsnit

År

 

Gennemsnitlig alder

Gennemsnitlig anciennitet

48

 

 

Klokken 14.22. Funder Moseby. Bevoksning omkring DONGs transmissionsledningsføring ryddes.

49

     

Klokken 12.02. Nybro gasbehandlingsanlæg. Gasflowet kontrolleres.

50

aktivitetsområder og deraf en udvidelse af
medarbejderantallet. DONG betragter en
personaleomsætning på 8-12 procent om
året som naturlig.

Pensionsordninger og forsikringer
DONG har obligatorisk pensionsordning
for alle fastansatte over 21 år. For fastan-
satte under 21 år og for elever gælder en
midlertidig pensionsordning. For en del af
medarbejderne fra de tidligere Naturgas
Syd og Naturgas Sjælland gælder forskel-
lige overenskomstbestemte pensions-
ordninger. Disse vil overgå til DONGs
obligatoriske ordning i løbet af 2002.
DONGSs obligatoriske pensionsordninger
sikrer på et forsikringsmæssigt grundlag,
at medarbejderne og deres familier ved
pensionering, død eller tab af arbejdsevne
under ansættelse får økonomisk kompen-
sation. Med disse ordninger er DONG
med til at sikre det sociale ansvar over for
medarbejderne og deres familier.

Alle ansatte i DONG er, ud over de
lovpligtige forsikringer, dækket af en
heltidsulykkesforsikring samt en firmarej-
seforsikring. Endvidere er alle undtagen
timelønnede og midlertidigt ansatte for-
sikret i tilfælde af kritisk sygdom. DONG
medvirker dermed til at støtte den enkel-
te medarbejder i situationer, der ikke er
direkte relateret til ansættelsesforholdet.

Sundheds- og

trivselsfremmende aktiviteter
DONG har i løbet af 2001 gennemført et
sundheds- og trivselsfremmende projekt,
"Pas godt på dit liv, for 220 medarbejdere.
Målet har været at sikre en større trivsel
og sundhed hos medarbejderne og på den
måde opnå en bedre hverdag for den
enkelte medarbejder såvel på jobbet som
hjemme. DONG modtog en pris fra Fre-
deriksborgs Amts Forebyggelsesråd for
projektet, fordi der er tale om et initiativ,
der viser nye veje for fremme af det fysi-
ske og psykiske velbefindende og sundhe-
den både hos den enkelte medarbejder og
hos familien.

Sygefravær

I 2001 var sygefraværet i DONG 2,0 pro-
cent mod en sygefraværsprocent i 2000
på 1,99 procent. Til sammenligning var
sygefraværet i DA's medlemsvirksomheder
ifølge DA's fraværsstatistik 3,9 procent i
2000. I 2001 var der i DONG 19 medar-
bejdere med flere end fire ugers sammen-
hængende sygdom. Langtidssygefravær-
sprocenten var dermed på 0,48 procent.

Kompetenceudvikling

DONG har i 2001 anvendt cirka 10 mio.
kr. til uddannelse af medarbejderne sva-
rende til 3,1 procent af lønsummen.

DONG lægger vægt på at fremme medar-
bejdernes individuelle faglige og person-
lige udvikling gennem målrettede uddan-
nelsesaktiviteter og 'on-the-job training".
Drivkraften i denne udvikling er i høj
grad ledere og medarbejdere, der efter-
spørger faglige og personlige udfordringer.
DONG søger samtidig løbende at udvikle
medarbejdernes kompetence, så de er
bedst muligt rustede til at møde de krav
og arbejdsformer, som virksomhedens og
markedets udvikling samt den teknologi-
ske udvikling forudsætter.

For alle koncernens medarbejdere afhol-
des en årlig medarbejdersamtale, hvor
medarbejder og leder fastlægger et udvik-
lingsforløb samt en kompetenceudvik-
lingsplan for det kommende år. Samtalen
tager udgangspunkt i både virksomhedens
og medarbejderens behov for udvikling og
erhvervelse af nye kompetencer.

DONG gør en betydelig indsats inden for
rekruttering af nøglemedarbejdere til
såvel forretningsaktiviteter som tekniske
og administrative funktioner. Således er
der ansat 78 nye medarbejdere i 2001,
hvoraf 72 procent er medarbejdere med
akademisk baggrund.

Medarbejderforhold

DONG-koncernen
Uddannelsesmæssig baggrund 2001

 

Procent

20

 

 

 

Teknikere
Ingeniører

Ej Universitetsuddannede
Kontoruddannede m.m.
Handelshøjskolen, økonomi
Handelshøjskolen, sprog
Anden uddannelse

Medarbejder-
tilfredshedsundersøgelse

I oktober gennemførte DONG en medar-
bejdertilfredshedsundersøgelse, og 83 pro-
cent af DONGsS medarbejdere valgte at
deltage heri. Til at forestå undersøgelsen
valgtes MarkedsConsult, der står bag
"Dansk Medarbejder Index”, hvorved det
efterfølgende er muligt at foretage bench-
marking af egne resultater i forhold til
andre virksomheder/brancher. Den sam-
lede tilfredshed blev målt til indeks 72, og
loyalitet til indeks 84. Det må betegnes
som et godt resultat.

En nærmere analyse af resultaterne giver
et billede af en virksomhed med en sam-
let set ganske tilfreds medarbejderstyrke,

der udviser stor loyalitet og et meget højt
engagement.

Frem til næste medarbejdertilfredsheds-
undersøgelse i efteråret 2002 bliver der
fulgt op på undersøgelsens resultater for
at sikre en forbedring på de områder,
hvor undersøgelsen påviste et behov for
en indsats.

51

 

Miljø og sikkerhed

Kunder, naboer, medarbejdere og sam-
fundet skal føle sig trygge ved DONGs
produkter og den måde, som selskabet
varetager sine opgaver på. Derfor priorite-
res hensynet til sikkerhed og miljø højt,
og der arbejdes konstant på at mindske
koncernens samlede sikkerheds- og miljø-
påvirkning. Det mål nåede DONG i 2001,
hvor selskabet samtidig undgik alvorlige
person- og miljøuheld.

Aktivitetsniveauet

Produktion fra de olie- og gasfelter, hvor
DONG har andele. faldt i 2001. DONGs
olieproduktion blev i 2001 1,07 mio. mZ
olie mod 1,31 mio. m” i 2000. Naturgas-
produktion blev på 306 mio. Nm? mod
325 mio, i 2000, Faldet skyldes, at produk-
tionen på Siri-feltet som forventet faldt
med cirka 27 procent i 2001.

Transporten af olie fra Gorm E til olieter-
minalen i Fredericia forblev uændret på
16,4 mio, må, mens naturgastransporten
steg til 7.3 mia. NmZ mod 70 mia. året før.

Distributionen af naturgas steg fra cirka
700 mio. Nmå i 2000 til 1.000 mio. i 2001
som følge af købet af Naturgas Sjælland.

DONGSs energiproduktion steg til 47,8

GWh i 2001 mod 37,2 i 2000. Stigningen
skyldes fortrinsvis udvidelsen af det geo-
termiske anlæg i Thisted fra 4 til 7 MW.

Personuheld

Trods det øgede aktivitetsniveau undgik
DONG alvorlige person- og miljøuheld i
2001. Seks af DONGS ansatte var udsat
for anmeldelsespligtige uheld i 2001, det
vil sige uheld med fravær ud over skades-
dagen, mod fire i 2000. Ingen af uheldene
havde relation til håndteringen af olie
eller naturgas. Stigningen betyder, at ulyk-
kesfrekvensen steg fra 3,9 ulykker pr. mio.
arbejdstimer i 2000 til 5,0 i 2001. Frekven-
sen er stadig relativt lav i forhold til gen-
nemsnittet på danske arbejdspladser, der
er på 13,7 uheld pr. million arbejdstimer.
Den opadgående tendens er dog utilfreds-
stillende.

Energiforbrug

Energiforbruget blev i 2001 på 607 GWh,
hvor det sidste år var 675 GWh inklusive
boreaktiviteter.

52

 

 

Klokken 20.45. Bowl & Fun, Holbæk. Alle baner er i gang. Hallen opvarmes med naturgas.

53

Miljø og sikkerhed

Drivhuseffekt

DONGSs påvirkning af drivhuseffekten
svarede i 2001 til 122.000 tons COz-ækvi-
valenter mod 145.000 tons i 2000. Begge
tal inkluderer boreaktiviteter, Disse tal
indeholder dog ikke resultaterne af de
nyeste målinger fra råolieterminalen i
Fredericia, der tyder på, at niveauet for
udslip af metan og VOC fra tankanlægget
er større end hidtil beregnet. DONG vil i
det kommende år arbejde med at reduce-
re emissionerne.

Myndighedsvilkår

Der er kun registreret én væsentlig over-
skridelse af myndighedsvilkår i 2001 mod
to i 2000. På Stenlille-lageret blev der inji-
ceret 50 liter biocid til undergrunden
uden forudgående tilladelse, Der er truf-
fet foranstaltninger, som sikrer mod gen-
tagelse.

Persønuheld

Forbrug |
af energi |

1999 XS

 

2000 | TT

2001 Drivhuseffekt

DONGSs miljø- og sikkerhedspåvirkning

 

 

index 1999 = 100

Indekset viser, i hvilken grad DONG har

påvirket miljøet og sikkerheden. Trods et

stigende aktivitetsniveau har DONG i
2001 forholdsvis mindsket sin miljø- og
sikkerhedspåvirkning.

54

DONGSs resultat

DONG udviklede i 2000 et indeks, som
udtrykker koncernens samlede miljø- og
sikkerhedspåvirkning af omgivelserne.
Indekset tager udgangspunkt i parametre-
ne persønuheld, energiforbrug, drivhusef-
fekt samt påbud og overskridelser. Udvik-
lingen i de fire parametre er illustreret i
diamantdiagrammet. Indekset er arealet
af den figur, der dannes, når de fire para-
metre i diamantdiagrammet forbindes.
Indekset viser (se søjlediagram) en samlet
forbedring af miljø- og sikkerhedspåvirk-
ning i 2001 i forhold til både 2000 og
1999, Det er tilfredsstillende,

For detaljerede oplysninger, se DONGs
Miljø- og sikkerhedsrapport 2001.

De fire parametre i
diamantdiagram-
met illustrerer
DONGS væsentlig-
ste miljø- og sikker-
hedsforhold. Area-
let af den figur, der
dannes, når man
forbinder de fire
parametre, udtryk-
| ker DONGSs samlede
miljø- og sikker-

—— hedspåvirkning (se
søjlediagram) -
målet er, at arealet
bliver mindre.

| Påbud og i
| overskridelser |
' |
|

 

 

 

 

Klokken 18.20. Hos familien Klockmann i Vejen. Madlavning.

55

Koncernen pr. 31. december 2001

 

Koncernledelse
Stabsfunktioner
Aktiekapital: 2.144 mio. kr.
Egenkapital: 12.853 mio. kr.

56

 

DONG Naturgas A/S

(100 pct.)

Køb, transmission og salg af natur-
gas. Salg i Danmark: Regionale
distributionsselskaber, industri,
centrale og decentrale kraftvarme-
værker og private kunder.

Salg til eksport: Tyskland og Sverige.
Aktiekapital: 1.794 mio. kr.
Egenkapital: 9,742 mio. kr.

DONG Efterforskning og
Produktion A/S (100 pct.)
Efterforskning, produktion, teknik,
handel.

Aktiekapital: 300 mio. kr.
Egenkapital: 1,766 mio. kr.

DONG Olierør A/S

(100 pct.)

Rørtransport af olie.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr.
Egenkapital: 15,3 mio. kr.

Nunaoil A/S

(50 pct.)

Efterforskning i Grønland.
Aktiekapital: 6,0 mio. kr.
Egenkapital: 4,7 mio. kr.

Nova Naturgas AB

(20,41 pct.)

Køb, transmission og salg af
naturgas i Sverige.
Aktiekapital: 24,5 mio. SEK
Egenkapital: 128,3 mio. SEK

Dangas GmbH

(100 pct.)

Transmission af naturgas
til og fra Tyskland.
Aktiekapital: 50 DEM
Egenkapital: 2.281 tDEM

DONG Olieforsyning A/S
(100 pct.)
Hvilende.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr.
Egenkapital: 1,6 mio. kr.

DONG Litauen A/S

(100 pct.)

Hvilende,

Aktiekapital: 7,0 mio. kr.
Egenkapital: 2,8 mio, kr.

 

| Aktiekapital: 24.500 DEM

 
   

Rådgivning, forskning og udvikling
vedrørende anvendelse af naturgas.
Aktiekapital: 8,5 mio. kr.
Egenkapital: 7,3 mio, kr.

      

Varetager koncernens interesser i
efterforskning i Grønland.
Aktiekapital: 1,0 mio. kr.
Egenkapital: 2,6 mio. kr.

    

 

Varetager koncernens interesser i
efterforskning i Norge.
Aktiekapital: 5,0 mio. NOK
Egenkapital: (38,0) mio. NOK

       

Varetager koncernens interesser i
efterforskning på Færøerne.
Aktiekapital: 5,0 mio. kr.
Egenkapital: 0,2 mio. kr.

 

Erhvervet december 2001. Varetager
efterforskning og produktion i Norge.
Aktiekapital: 33,4 mio. NOK
Egenkapital: 371 mio. NOK

    
  

(9

  

Egenkapital: 24.500 DEM

    

Kapitalkonto: 24.621 DEM

Note: Aktie- og egenkapital er angivet med DONGs/datterselskabernes andele.

DONGSs forventede koncernstruktur pr. 1. januar 2003

Bestyrelse

Bestyrelse

 

 

 

DONG Energi-Service A/S

DONG VE DONG E&P T Gastransmission

DONG Energi-Service A/S

DONG Norge AS — 'F Gaslager

DONG Energi-Service A/S

DONG (UK) Limited - Fr
(UK) Limite Gasdistribution

 

 

 

 

 

 

 

 

DONG Føroyar P/F | I DONG Energi-Service A/S
Olierør

DONG Grønland A/S — [ — — |] Fælles ledelse

[——] Fælles ledelse

 

Øvrige koncernselskaber:

Nova Naturgas AB (20,41 pct.)

Dansk Gasteknisk Center a/s (47 pct.)
Nunaoil A/S (50 pct.)

Dangas GmbH (100 pct.)

Deudan GmbH & Co KG (49 pct.)

Deudan GmbH (49 pct.)

DONG Olieforsyning A/S (hvilende, 100 pct.)
DONG Litauen A/S (hvilende, 100 pct.)

57

Selskabsoplysninger

Selskabsoplysninger pr. 20, marts 2002

Selskabet
DONG A/S

Agern Alle 24-26
DK-2970 Hørsholm
Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1044
dongedong.dk
www.dong.dk
CVR-nr. 36 21 37 28

Aktionær
Hele aktiekapitalen ejes af den danske
stat ved Finansministeriet.

Bestyrelsen

Direktør Sven Riskær (formand), f. 1938,
medlem af bestyrelsen fra 1995
Koncernchef Lars Nørbv Johansen
næstformand), f£. 1949, medlem af besty-
relsen fra 1996

Adm. direktør Elsebeth Budolfsen, £. 1947.

medlem af bestyrelsen fra 2000
Departementschef Karsten Dybvad,

f. 1956, medlem af bestyrelsen fra 2001
Departementschef Leo Larsen, f. 1946.
medlem af bestyrelsen fra 1999
It-supporter Erik B. Laursen, f. 1950,
medlem af bestyrelsen fra 1999
Koncernchef, adm. direktør Flemming
Lindeløv, f. 1948, medlem af bestyrelsen
fra 1998

Advokat Thorkild Meiner-Jensen, f. 1944,
medlem af bestyrelsen fra 1981%
Punktionschef Bent Stubkjær, f. 1953,
medlem af bestyrelsen fra 2002"
”Medarbejdervalgte

Mødefrekvens for
bestyrelsesmøder 2001
Ca, 1 pr. måned (i alt 10

Bestyrelsesseminar
14. november 2001

58

Øvrige ledelseshverv

Andre danske aktieselskaber, hvori besty-
relsesmedlemmer i Dansk Olie og Natur-
gas A/S varetager ledelseshverv:

Sven Riskær, direktør IFU: ISS A/S,
Vennelyst A/S, Kapacitet A/S

Lars Nørby Johansen, koncernchef Group
4 Falck A/S: IC Companys A/S, William
Demant Holding A/S, Oticon A/S,
Københavns Lufthavne A/S

Flemming Lindeløv, koncernchef, adm.
direktør Royal Scandinavia A/S: H. Lund-
beck A/S, Rockwool International A/S

Elsebeth Budolfsen, adm. direktør Torsara
Oncology Systems A/S: DANDY AS,
Ferrosan A/S, NSGene A/S, Fertin A/S

Leo Larsen, departementchef, Miljø-
ministeriet: Scandlines Danmark A/S

Koncernledelse

Anders Eldrup (adm. direktør)
Peter Skak-Iversen

Hans Jørgen Rasmusen

Søren Gath Hansen

Kurt Bligaard Pedersen, ansat fra
1. februar 2002

Direktion i datterselskaber

DONG Naturgas A/S

Søren Guldborg (adm. direktør)
Peter Skak-Iversen

Povl Asserhøj

Holger Blok

DONG Efterforskning

og Produktion A/S

Hans Jørgen Rasmusen (adm. direktør)
Søren Gath Hansen

Per Mørch Sørensen

DONG Grønland A/S
Søren Gath Hansen (adm. direktør!

DONG Olierør A/S
Søren Gath Hansen (adm. direktør)

DONG Norge AS
Søren Gath Hansen (adm. direktør)

DONG Føroyar P/F
Søren Gath Hansen (adm. direktør!

DONG (UK) Limited
Søren Gath Hansen (adm. direktør)

DONG A/S har

etableret følgende filial

DONG Efterforskning og Produktion A/S.
Holland

Øvrige ledelseserhverv

Andre danske aktieselsskaber. hvori direk-
tionsmedlemmer i Dansk Olie og Natur-
gas A/S varetager ledelseshverv:

Hans Jørgen Rasmusen: Soil Recovery A/S,
Dansk Gasteknisk Center A/S.

Søren Gath Hansen: Energy Solutions
International A/S.

Kurt Bligaard Pedersen: Bella Center A/S,
BRFkredit A/S, Københavns Lufthavne
2/5, Muusmann A/S, Research & Consul-
ting.

Repræsentantskab=>+
Kirsten Stallknecht (formand)!

Medlemmer, der repræsenterer
særlig sagkundskab på energi-
området samt særlig juridisk og
økonomisk sagkundskab

Jens Munk Andersen (næstformand),
energi

Jørgen K. Kjems, energi

Michael Rostock, jura

Jørgen Søndergaard, økonomi

Medlemmer, der repræsenterer
erhvervs- samt aftagerinteresser
Torkil Bentzen, Energi E2

Uffe Bro, Danske Fjernvarmeværkers
Forening

Jesper Hansen, Dansk VVS

Peter Høstgaard-Jensen, Elsam

Kaj Kristensen, Naturgas Midt-Nord
Egon Lorentzen, Regionalt Råd, Syd- og
Sønderjylland

Per Madsen, HNG

Hans Carl Nielsen, Forbrugerrådet
Poul Thage Pedersen, Dansk Erhvervs-
gartnerforening

Knud Timm-Andersen, Dansk Industri
René Voss, Naturgas Fyn

Martin Windelin, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd

Medlemmer indstillet af de i
Folketingets Finansudvalg
repræsenterede partier

Peter Duetoft, CD

Martin Glerup, $

Peter Hansen-Nord, V
Johannes W. Jacobsen, KRF
Aase D. Madsen, DF

Eva Møller, KF

Vibeke Peschardt, RV

Uffe Rasmussen, SF

Per Vølund, EL

xx Oprettet i henhold til lov nr. 254 af 8.
juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S
mv. til at følge selskabets aktiviteter.

Udnævnelse og valg til repræsentant-
skabet er sket pr. 1. juli 2001.

Revision
KPMG C. Jespersen
PricewaterhouseCoopers

Generalforsamling
Tirsdag den 21. maj 2002

 

Centrale kraftvarmeværker

På kraftvarmeværker sker en samtidig
produktion af el og varme, idet man
udnytter varmen fra elproduktionens
kølevand. Ved centrale kraftvarmeværker
forstås de 19 store værker beliggende på
de såkaldte kraftværkspladser. De centrale
kraftvarmeværker, som i dag anvender
naturgas, er H.C. Ørstedsværket, Svane-
mølleværket, Avedøreværket, Fynsværket,
Skærbækværket og Herningværket.

Decentrale kraftvarmeværker
Hovedsagelig naturgasfyrede lokale vær-
ker, hvor der produceres el og varme med
henblik på at levere energi til bygningers
opvarmning og forsyning med varmt
vand. De decentrale værker er primært
opført eller ombygget efter 1990 efter et
politisk ønske om at fremme samproduk-
tion af el og varme og anvendelse af min-
dre forurenende energikilder som natur-
gas og biobrændsler i kraftvarmeprodukti-
onen.

Distribution

Den del af gasaktiviteterne, som berører
de direkte kunder. DONG står for natur-
gasdistributionen til cirka 60.000 kunder i
Syd- og Sønderjylland, cirka 40.000 kun-
der på Vestsjælland samt cirka 360 indu-
strikunder i Nordjylland og Hovedstads-
området.

DONGSs distributionsnet er på i alt cirka
7.330 km, Distributionsnettet består dels
af plastikrør med tryk på op til 4 bar, dels
af stålrør af mindre dimensioner til et
tryk på op til 40 bar.

Geotermi

Geotermisk energi er varme, der er afgi-
vet fra jordens indre. I Danmark stiger
temperaturen med dybden cirka 30 gra-
der celsius pr. km.

Et geotermisk anlæg producerer varme
ved at pumpe varmt vand op fra sand-
stenslag i undergrunden, udtrække var-
men i et varmepumpeanlæg og nedpum-
pe det afkølede vand til undergrunden
igen. Boringer til op- og nedpumpning
ligger normalt 1-3 km fra hinanden.

Licens

Tilladelse ti] efterforskning og indvinding
af kulbrinter (olie og naturgas mv.) inden
for et bestemt afgrænset område tildelt et

Ordforklaringer

konsortium i en årrække af den danske
stat i henhold til undergrundsloven.

Seismik

Seismik, eller seismiske data, er betegnel-
sen for optagelser af undergrundens geo-
logiske lag på basis af lagenes evne til at
reflektere lydsignaler, som fra overfladen
sendes ned i undergrunden. De seismiske
data kan udtegnes som lodrette profiler af
undergrunden, De anvendes til at udar-
bejde kort over undergrundens geologiske
lag.

Swapkontrakt

En aftale mellem to parter om at ombytte
fremtidige rentebetalinger på to lån. Hvis
lånene er i forskellige valutaer, udveksles
også hovedstol, henholdsvis ved aftalens
indgåelse og på ophørsdatoen. Ved hjælp
af en renteswap kan en låntager ombytte
for eksempel en række af kendte faste
rentebetalinger på et flerårigt lån med en
række variable rentebetalinger, hvor
størrelsen af den enkelte rentebetaling
afhænger af rentesatsen på det tidspunkt,
hvor den variable rente fastsættes.

Take-or-pay

En bestemmelse, der forpligter køber til at
betale producenten for en mængde natur-
gas, uanset om mængden aftages eller ej.
Bestemmelsen indgår i de fleste større og
langsigtede gaskontrakter og sikrer sælger
betaling for en vis minimumsmængde
som sikkerhed for de store investeringer,
der oftest må gøres forud for leveringen
af naturgassen.

Terminskontrakt

En aftale mellem to parter om at handle
værdipapirer, valuta eller andre aktiver til
en aftalt pris på et bestemt tidspunkt i
fremtiden.

Transmission

DONG ejer hele det eksisterende trans-
missionsnet til transport af naturgas i
Danmark. Det samlede net er på cirka
1.440 km. Heraf er cirka 800 km landled-
ninger, og cirka 640 km er søledninger.

Transmissionsnettet består af stålrør, som
er dimensioneret til høje driftstryk på op
til 80 bar. Almindeligvis ligger trykket i
transmissionssystemet på mellem 50 og
80 bar.

59

 

Kiokken 18.20. Bowl & Fun, Holbæk. Gang i gryderne.

 

61

Påtegninger

Ledelse

 

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 2001, som indstilles til

generalforsamlingens godkendelse.

Hørsholm, 20. marts 2002

Direktion
Anders åd.
(adm)
Bestyrelse 'a
ven Riskær
(formand)
Karsten Dybvad
Erik B. Laursen

= Medarbejdervalgte

Revisorer

Vi har revideret det af ledelsen aflagte
koncernregnskab og årsregnskab for
2001 for Dansk Olie og Naturgas A/S.

Den udførte revision

Vi har tilrettelagt og udført revisionen
i overensstemmelse med almindelige
anerkendte danske revisionsprincipper
og internationale revisionsstandarder
(ISA) med henblik på at opnå en
begrundet overbevisning om, at års-
regnskabet er uden væsentlige fejl og

KPMG C.Jespersen

  

62

Keld Scharling

 

Lars Nørby Johansen
(næstformand)

 
 
  

 

mming Lindeløv

   

mangler, Under revisionen har vi ud
fra en vurdering af væsentlighed og
risiko efterprøvet grundlaget og doku-
mentationen for de i årsregnskabet
anførte beløb og øvrige oplysninger.
Vi har herunder taget stilling til den
anvendte regnskabspraksis og de
regnskabsmæssige skøn samt vurde-
ret, om årsregnskabets informationer
som helhed er fyldestgørende.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

, Cabar F. KRaeS

Peter Skak-Iversen

Hans Jørgen Rasmus mm

  

th udolfsen

  

Leo Larsen

arten
ZL le

Thorkild Meiner-Jensen”/ j

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsregnskabet
og koncernregnskabet er aflagt i over-
ensstemmelse med dansk lovgivnings
krav til regnskabsaflæggelse, og at
det giver et retvisende billede af sel-
skabets aktiver og passiver, økonomi-
ske stilling samt resultat.

Hørsholm, 20. marts 2002

PricewaterhouseCoopers

  

— rn]

Carsten Gerner

Per Timmermann
Statsautoriserede revisorer

Årets resultat og egenkapital

Koncern og moderselskabet udviser et
overskud på 1.585.5 mio. kr. mod et
overskud for 2000 på 2.524,4 mio, kr.

Egenkapitalen ved udgangen af 2001
udgør 12.852,8 mio, kr. og har udvik-
let sig således:

mio. kr.
Egenkapital ved
årets begyndelse 11.745,7
Årets overskud 1.585,5
Valutakursreguleringer (3,4)
Udbytte (475,0)
Egenkapital ved
årets slutning 12.852,8

Særlige forhold
i årets regnskab

Overtagelse af aktierne

i Pelican AS, Norge

DONG har ultimo året erhvervet akti-
erne i det norske olieselskab Pelican
AS. Købssummen for aktierne udgjor-
de 392 mio. DKK. Ved købet er er-
hvervet aktiver for 1.241 mio. DKK og
goodwill for 47 mio. DKK. Goodwill

afskrives i henhold til koncernens
regnskabspraksis over 5 år, første gang
2002. Aktiverne omfatter andel af fel-
ter med 1.145 mio. DKK, hvorpå der er
afsat udskudt skat med 624,5 mio. DKK.

Nova Naturgas AB

DONG har som et led i konsoliderin-
gen af aktiviteter på det svenske mar-
ked øget sin ejerandel i Nova Natur-
gas AB (tidligere Vattenfall Naturgas
AB) fra 10 til 20,41 procent. Merpris
ved overtagelse af den yderligere
aktiebeholdning i forhold til indre
værdi er i DONG's årsregnskab opta-
get som goodwill med 57,8 mio. DKK.
Beløbet afskrives over 5 år, første
gang i 2001.

Ændring i præsentation

og klassifikation

I henhold til regnskabsvejledning om
finansielle instrumenter er der i års-
rapporten for 2001 foretaget ændring
i præsentation og klassifikation. Effek-
ten på aktiver og forpligtelser pr. 31.
december 2001 er opgjort til 753 mio.
kr. (2000: 834 mio. kr.). Ændringen har
ingen indvirkning på årets resultat
eller egenkapital.

Regnskabsberetning

 

Overskudsdisponering

Bestyrelsen foreslår, at årets overskud
på 1.585,5 mio. kr. disponeres således:

mio. kr.
Årets overskud 1.585,5
Med tillæg af overførsel fra
reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode 625,6
I alt til disposition 2.211,1
Der anvendes således:
Udbytte 475,0
Overført til næste år 1.736,1
2.211,1

63

 

 

Årsrapporten er aflagt i overensstem-
melse med årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger samt de krav
Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnote-
rede selskaber. Dette følger af, at
DONG A/S er underlagt de særlige
regler for statslige aktieselskaber, der
stiller samme regnskabskrav som til
børsnoterede selskaber. Endvidere er
aktiviteten i DONG Olierør omfattet af
særlovgivning, jf. afsnittet om omreg-
ning af valuta.

Den anvendte regnskabspraksis er
uændret i forhold til sidste år, I be-
skrivelsen af anvendt regnskabspraksis
er der foretaget redaktionelle ændrin-
ger, og på enkelte områder er beskri-
velsen udvidet. Der ligger ikke heri
ændring af anvendt regnskabspraksis.

Ændring i præsentation
og klassifikation

I henhold til regnskabsvejledning om
finansielle instrumenter er der i års-
rapporten for 2001 foretaget ændring
i præsentation og klassifikation.

Konsolidering

Koncernregnskabet omfatter moder-
virksomheden samt dattervirksomhe-
der, hvori DONG A/S direkte eller indi-
rekte besidder mere end 50 procent af
stemmerettighederne eller på anden
måde har bestemmende indflydelse.
Virksomheder, hvori koncernen besid-
der mellem 20 og 50 procent af stem-
merettighederne og udøver betydelig,
men ikke bestemmende indflydelse,
be-tragtes som associerede virksomhe-
der, jf. koncernoversigten.

Ved konsolideringen foretages elimi-
nering af koncerninterne indtægter
og omkostninger, aktiebesiddelser,

interne mellemværender og udbytter
samt realiserede og urealiserede for-
tjenester og tab ved transaktioner
mellem de konsoliderede virksomhe-
der.

Kapitalandele i dattervirksomheder
udlignes med den forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes indre
værdi på anskaffelsestidspunktet.

Nyerhvervede eller nystiftede virksom-
heder indregnes i koncernregnskabet
fra anskaffelsestidspunktet. Solgte
eller afviklede virksomheder indregnes
i den konsoliderede resultatopgørelse
frem til afståelsestidspunktet. Sam-
menligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede, solgte eller afviklede
virksomheder.

Ved køb af nye virksomheder anven-
des overtagelsesmetoden, hvorefter
de nytilkøbte virksomheders identifi-
cerede aktiver og forpligtelser måles
til dagsværdi på erhvervelsestidspunk-
tet. Der hensættes til dækning af
omkostninger ved besluttede og
offentliggjorte omstruktureringer i
den erhvervede virksomhed i forbin-
delse med købet. Der tages hensyn til
skatteeffekten af de foretagne revur-
deringer.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-
lem anskaffelsesværdi og dagsværdi af
overtagne identificerede aktiver og
forpligtelser, inkl. hensatte forpligtel-
ser til omstrukturering, indregnes
under immaterielle anlægsaktiver og
afskrives systematisk over resultatop-
gørelsen efter en individuel vurdering
af den økonomiske levetid. Negative
forskelsbeløb (negativ goodwill), der
modsvarer en forventet ugunstig
udvikling i de pågældende virksomhe-
der, indregnes i balancen under perio-
deafgrænsningsposter og indregnes i

resultatopgørelsen i takt med, at den
ugunstige udvikling realiseres. Af
negativ goodwill, der ikke relaterer
sig til forventet ugunstig udvikling,
indregnes i balancen et beløb svaren-
de til handelsværdien af ikke-mone-
tære aktiver, der efterfølgende ind-
regnes i resultatopgørelsen over de
ikke-monetære aktivers gennemsnit-
lige levetid.

Goodwill og negativ goodwill fra
erhvervede virksomheder kan regule-
res indtil udgangen af året efter
anskaffelsen.

Fortjeneste eller tab ved af hændelse
eller afvikling af dattervirksomheder
og associerede virksomheder opgøres
som forskellen mellem salgssummen
eller afviklingssummen og den regn-
skabsmæssige værdi af nettoaktiver
på salgstidspunktet samt forventede
omkostninger til salg eller afvikling.

Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta
omregnes ved første indregning
til transaktionsdagens valutakur-
ser. Valutakursdifferencer, der
opstår mellem transaktionsdagens
kurs og kurser på betalingsdagen
indregnes i resultatopgørelserne
som en finansiel post.

Tilgodehavender og gæld i fremmed
valuta omregnes til balancedagens
valutakurser. Forskellen mellem
balancedagens kurs og kursen på tids-
punktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller indregning i
seneste årsregnskab indregnes i resul-
tatopgørelsen under finansielle ind-
tægter og omkostninger.

Kursgevinster og kurstab på sikrings-
transaktioner vedrørende varekøb og
varesalg medtages i bruttoresultatet.

 

 

I DONG Olierør anvendes et afvigende
princip på grund af den særlige lov-
givning om etablering og benyttelse
af olietransportsystemet. Realiserede
kursgevinster og kurstab i forbindelse
med omlægning af lån samt urealise-
rede valutakursreguleringer optages
som en særlig post i den bogførte
værdi af olietransportsystemet og
afvikles ved brugernes betaling over
afskrivningsperioden på 15 år.

Ved indregning af udenlandske dat-
ter- og associerede virksomheder, der
er selvstændige enheder, omregnes
resultatopgørelserne til en gennem-
snitlig valutakurs for måneden og
balanceposterne omregnes til balance-
dagens valutakurser. Kursdifferencer,
opstået ved omregning af udenland-
ske dattervirksomheders egenkapital
ved årets begyndelse til balancedagens
valutakurser samt ved omregning af
resultatopgørelser fra gennemsnits-
kurser til balancedagens valutakurser,
indregnes direkte på egenkapitalen.

Resultatopgørelsen

Omsætningen og nettoomsætningen
ved salg, hvilket omfatter salg og
transport af naturgas og råolie og
relaterede serviceydelser, indregnes i
resultatopgørelsen, såfremt levering
og risikoovergang til køber har fundet
sted inden årets udgang, og såfremt
indtægten kan gøres pålideligt op og
forventes modtaget.

Omsætning måles inklusive afgift ved-
rørende råolietransport, men eksklusiv
andre afgifter, moms og rabatter i for-
bindelse med salget, mens nettoom-
sætningen måles tilsvarende med fra-
drag af afgift vedrørende råolietrans-
port.

Vareforbruget udgøres af købsprisen
for naturgas samt produktionsomkost-
ningerne inkl. afskrivninger for den i
året egenproducerede naturgas og
råolie.

Driftsomkostningerne opdeles på føl-
gende funktioner:

- salg og marketing

- drift og vedligehold af tekniske
anlæg

- efterforskning

- ledelse og administration

I de enkelte funktioners omkostninger
er indeholdt direkte henførbare om-
kostninger samt omkostninger, der er
fordelt.

Posten salg og marketing indeholder
omkostninger ved forhandling, ind-
gåelse og administration af aftaler om
køb og salg af naturgas samt markeds-
føring af naturgas.

Posten drift og vedligehold af tekni-
ske anlæg indeholder alle omkostnin-
ger til drift, vedligehold og afskriv-
ning af naturgassystemet og olietrans-
portsystemet.

Posten efterforskning indeholder om-
kostninger til efterforskningslicenser
samt egne omkostninger til geologi-
ske data, seismiske undersøgelser,
administration af licenser og afskriv-
ning af efterforskningsboringer.

Posten ledelse og administration inde-
holder hovedsagelig personaleudgifter
til ledelse og administrativt personale.

Der foretages periodisering af alle
væsentlige indtægter og omkostnin-
ger.

Resultat af kapitalandele
i dattervirksomheder og
associerede virksomheder

I modervirksomhedens resultatop-
gørelse indregnes den forholdsmæs-
sige andel af de enkelte dattervirk-
somheders resultat før skat efter for-
holdsmæssig eliminering af intern
avance/tab. Andel i dattervirksomhe-
dernes skat og ekstraordinære poster
indregnes under skat af ordinært
resultat henholdsvis ekstraordinært
resultat efter skat.

I både modervirksomhedens og kon-
cernens resultatopgørelser indregnes
den forholdsmæssige andel af de asso-
cierede virksomheders resuitat efter
skat efter eliminering af forholdsmæs-
sig andel af intern avance/tab og fra-
drag af afskrivning på goodwill.

Finansielle indtægter og
omkostninger

Finansielle indtægter og omkostnin-
ger indeholder renteindtægter og
-omkostninger, kursgevinster og -tab
vedrørende værdipapirer, gæld og
transaktioner i fremmed valuta samt

tillæg og godtgørelser under aconto-
skatteordningen, m.v.

Skat af årets resultat
Moderselskabet er sambeskattet med
koncernens danske datterselskaber og
enkelte udenlandske datterselskaber.

I resultatopgørelsen afsættes den
beregnede skat af årets overskud. Der
afsættes udskudt skat, når indtægter
og udgifter medtages i årsregnskabet
og selvangivelsen i forskellige perio-
der.

Koncernen er tilsluttet acontoskatte-
ordningen. Skattegodtgørelse/skatte-
tillæg indgår i moderselskabet under
renteindtægter henholdsvis renteud-
gifter.

Anvendt regnskabspraksis

Datterselskaber med positiv indkomst
betaler et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet på 30 procent af det
regnskabsmæssige overskud reguleret
for permanente skattemæssige diffe-
rencer.

DONG Efterforskning og Produktion
og DONG Olierør er omfattet af kul-
brinteskatteloven.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill værdiansættes til anskaffel-
sesværdi med fradrag af akkumulere-
de afskrivninger.

Goodwill afskrives lineært over den
forventede økonomiske levetid, dog
maksimalt fem år.

Afskrivningsperioden vurderes løben-
de og goodwill nedskrives over resul-
tatopgørelsen, hvis den regnskabs-
mæssige værdi vurderes at overstige
værdien for koncernen.

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver værdiansæt-
tes til anskaffelsesværdi med tillæg af
opskrivninger og fradrag af akkumule-
rede af- og nedskrivninger.

Ukimo 1999 er der foretaget revurde-
ring af de bogførte værdier af natur-
gastransmissionssystemet, naturgas-
lagre og søledningen Tyra-Nybro. Vær-
diansættelsen af de tekniske anlæg er,
baseret på en forsigtig vurdering af
den forventede fremtidige indtjening
ved behandling, transport og lagring
af naturgas, opskrevet med i alt 7,6
mia. kr. Af opskrivningsbeløbet er
hensat udskudt skat. Det resterende
beløb er henlagt til egenkapitalen i en
særlig opskrivningshenlæggelse. Der
foretages fra år 2000 afskrivning over
20 år på grundlag af de opskrevne
værdier,

66

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen
samt omkostninger direkte tilknyttet
anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor
aktivet er klar til brug. For egenfrem-
stillede aktiver omfatter kostprisen
direkte omkostninger til materialer,
komponenter, underleverandører og
løn.

Renteomkostninger på lån til finansie-
ring af fremstilling af materielle an-
lægsaktiver, og som vedrører fremstil-
lingsperioden, indregnes i kostprisen.

I værdien af naturgassystemet og olie-
transportsystemet indgår grunde, byg-
ninger, tekniske anlæg og driftsmate-
riel. I værdien af naturgassystemet
indgår endvidere gas anvendt til
systemfyldning.

Produktionsanlæg omfatter udbyg-
ningsinvesteringer og boreudgifter
vedrørende producerende felter.

Efterforskning omfatter boreudgifter
vedrørende efterforskningsboringer.
Der foretages fuld nedskrivning, når
det vurderes, at et område ikke er
anvendeligt til produktion.

Anskaffelsesværdier og opskrivninger
afskrives lineært over de skønnede
brugstider, der er følgende:
Hovedkontor 20 år
Naturgastransmissionssystemet 20 år
Naturgasdistributionssystemet 20 år

Naturgaslagre 20 år
Søledninger 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Vindmøller 15 år
Driftsmateriel 5 år

Produktionsanlæg afskrives i takt med
de producerede mængder i forhold til
de skønnede indvindelige reserver for
hvert felt. Der foretages hensættelse
til fremtidige feltlukningsomkostnin-
ger ud fra en konkret vurdering for
hvert enkelt felt. Hensættelse foreta-
ges i takt med produktionen.

 

Der foretages nedskrivning hvis et
felts bogførte værdi overstiger den
forventede fremtidige indtjening.

Driftsmateriel og inventar med en
anskaffelsessum på 100.000 kr. og der-
under udgiftsføres. Endvidere udgifts-
føres alle it-anskaffelser.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i datterselskaber og
associerede virksomheder værdiansæt-
tes efter den indre værdis metode til
den forholdsmæssige andel af den
regnskabsmæssige indre værdi med
tillæg af goodwill.

Nettoopskrivning af kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede
virksomheder overføres under egenka-
pitalen til reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode i det
omfang, den regnskabsmæssige værdi
overstiger anskaffelsesværdien.

Ved køb af dattervirksomheder anven-
des overtagelsesmetoden, jf. beskrivel-
se ovenfor under koncernregnskabet.

Andre kapitalandele værdiansættes til
anskaffelsesværdi eller lavere forsig-
tigt vurderet værdi ved årets slutning.

Varebeholdninger
Varebeholdninger værdiansættes til
kostpris eller netto realisationsværdi,
hvor denne er lavere.

Værdi af kontraktligt aftaget veder-
lagsfri naturgas fordeles forholdsmæs-
sigt over den resterende kontraktperi-
ode. Det ikke indtægtsførte beløb ind-
går i periodeafgrænsningsposter
under kortfristet gæld.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes til
nominel værdi med fradrag af ned-
skrivninger til imødegåelse af tabsrisici.

Værdipapirer

værdipapirer, der alene omfatter obli-
gationer, værdiansættes til laveste
værdi af anskaffelsespris eller børskurs
ved regnskabsårets udløb.

Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgode-
havende aktuel skat indregnes i balan-
cen som beregnet skat af årets skatte-
pligtige indkomst, reguleret for skat af
tidligere års skattepligtige indkomster
samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balance-
orienterede gældsmetode af alle mid-
lertidige forskelle mellem regnskabs-
mæssig og skattemæssig værdi af akti-
ver og forpligtelser. Der indregnes dog
ikke udskudt skat af midlertidige for-
skelle vedrørende ikke-skattemæssigt
afskrivningsberettiget goodwill, og
hvor midlertidige forskelle — bortset
fra virksomhedsovertagelser — er op-
stået på anskaffelsestidspunktet uden
at have effekt på resultat eller skatte-
pligtig indkomst. I de tilfælde hvor
opgørelse af skatteværdien kan fore-
tages efter alternative beskatningsreg-
ler, måles udskudt skat på grundlag af
den planlagte anvendelse af aktivet
henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skat-
teværdien af fremførselsberettiget
skattemæssigt underskud, indregnes
med den værdi, hvortil de forventes at
blive anvendt enten ved udligning i
skat af fremtidig indtjening eller ved
modregning i udskudte skatteforplig-
telser inden for samme juridiske skat-
teenhed og jurisdiktion.

Udskudt skat måles på grundlag af de
skatteregler og skattesatser i de
respektive lande, der med balanceda-
gens lovgivning vil være gældende,
når den udskudte skat forventes
udløst som aktuel skat. Ændring i
udskudt skat som følge af ændringer i
skattesatser indregnes i resultatop-
gørelsen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser omfatter for-
ventede omkostninger til feltluknings-
omkostninger, retablering af bore-
pladser, eventuelle garantiforpligtel-
ser, omstruktureringer, m.v. Hensatte
forpligtelser indregnes, når koncernen
som følge af en tidligere begivenhed
har en retslig eller faktisk forpligtelse,
og det er sandsynligt, at indfrielse af
forpligtelsen vil medføre et forbrug af
selskabets økonomiske ressourcer.

Afledte finansielle instrumenter
Ændringer i dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter, der er klassifi-
ceret som og opfylder kriterierne for
sikring af dagsværdien af et indregnet
aktiv eller en indregnet forpligtelse,
indregnes i resultatopgørelsen sam-
men med ændringer i værdien af det
sikrede aktiv eller den sikrede forplig-
telse.

Ændringer i dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter, der er klassifi-
ceret som og opfylder betingelserne
for sikring af fremtidige aktiver eller
forpligtelser indregnes først på det
tidspunkt, hvor det sikrede indregnes.
indtægter og omkostninger vedrøren-
de sådanne sikringstransaktioner ind-
regnes ved realisation i samme regn-
skabspost som det sikrede.

Anvendt regnskabspraksis

 

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen, der opstilles
efter den indirekte metode, viser kon-
cernens pengestrømme for året og
den likviditetsmæssige stilling ved
årets slutning.

Koncernens pengestrømme for året,
svarende til ændringen i den likvidi-
tetsmæssige stilling fra årets begyn-
delse til årets slutning, er opdelt i
likviditetsvirkninger fra drift, investe-
ringer og finansiering.

Driftens likviditetsvirkning omfatter
pengestrømme fra driften, hvori er
reguleret for driftsposter uden likvidi-
tetsvirkning og ændringer i driftskapi-
tal.

Investeringer omfatter pengestrømme
i forbindelse med køb og salg af an-
lægsaktiver.

Finansiering omfatter pengestrømme
fra optagelse og nedbringelse af lang-
fristet gæld og kortfristet bankgæld
samt betaling af udbytte.

De likvide midler ved årets slutning

udgøres af likvide beholdninger og
omsætningsværdipapirer.

67

Resultatopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 2001

Omsætning
Afgift vedrørende råolietransport

Nettoomsætning
Produktionsomkostninger og vareforbrug
Bruttoavance

Driftsomkostninger:

Salg og marketing

Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Efterforskning

Ledelse og administration

Andel af resultat i associerede virksomheder
Andre driftsindtægter

Overskud før afskrivning på goodwill
Afskrivning på goodwill

Resultat før finansiering

Finansielle indtægter
Finansielle udgifter

Resultat før skat
Skat af årets resultat

Årets resultat

68

13.667,3
(944,5)

12.722,8
(7.597,8)
5.125,0

(152,4)
(1.622,0)
(157,1)
(128,6)
0,1
6,2
3.071,2
(752,8)

2.318,4

528,6
(551,5)

2.295,5
(710,0)

1.585,5

 

12.806,4

(1.133,8)

11.672,6

(5.224,4)

6.448,2

(225,4)
(1.454,8)
(165,1)
(94,8)
(131,7)
17,6
4.394,0
(752,8)
3.641,2

411,2
(608,0)

3.444,4
(920,0)

2.524,4

Aktiver

Goodwill

Immaterielle anlægsaktiver
Bygninger på lejet grund
Tekniske anlæg

Anlæg under udførelse
Efterforskning
Driftsmateriel

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i andre virksomheder

Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver
Varebeholdninger
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender hos associerede virksomheder
Selskabsskat

Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender
Værdipapirer

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver

Koncernbalance 31. december 2001

10

11

12

13

14

554,4

554,4

51,4
18.674,0
282,9
236,8

8,3

19.253,4

164,2

0,0

164,2
19.972,0
642,2
2.330,9
6,2

304,8
1.102,6

82,1

3.826,6

4.657,4

717,4

9.843,6

29.815,6

1.261,1

1.261,1

56,8
18.117,2
99,5
78,2

7,7

18.359,4

5,8

69,0

74,8
19.695,3
698,9
2.449,1
11,0

178,7
1.169,1

59,0

3.866,9

5,143,5

898,0

10.607,3

30.302,6

 

69

Koncernbalance 31. december 2001

 

Passiver

Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Opskrivningshenlæggelse 5.168,0 5.168,0
Overført overskud 5,541,2 4.434,1
Egenkapital 15 12.852,8 11.745,7
Udskudt skat 16 4.114,7 3.500,2
Pensioner 16,1 17,2
Andre hensættelser 17 88,7 44,5
Hensættelser 4.219,5 3.561,9
Ansvarligt lån fra den danske stat 18 400,0 900,0
Obligationslån 500,0 500,0
Prioritetslån 234,2 412,4
Banklån 4,508,6 6.193,2
Langfristet gæld 19 5.642,8 8.005,6
Ansvarligt lån fra den danske stat 18/19 500,0 500,0
Prioritetslån 19 58,9 77,7
Banklån 19 2.517,3 1.730,9
Gæld til leverandører 20 1.075,0 837,5
Anden gæld 20 2.009,9 2.047,9
Periodeafgrænsningsposter 21 464,4 538,4
Udbytte for regnskabsåret 475,0 1.257,0
Kortfristet gæld 7.100,5 6.989,4
Gæld 12.743,3 14.995,0
Passiver 29,815,6 30.302,6
Eventualforpligtelser 22

Transaktioner med nærtstående parter 23

Noter uden henvisning 24

76

Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 2001

Nettoomsætning og andre driftsindtægter
Driftsudgifter

Afskrivninger

Ændringer i driftskapital

Pengestrøm fra drift før finansielle poster

Renteindbetalinger og lignende
Renteudbetalinger

Pengestrøm fra ordinær drift

Betalt selskabsskat

Pengestrøm fra driftsaktivitet
Goodwill

Køb af Pelican AS (2000: Naturgas Sjælland)
Køb af associerede virksomheder
Materielle anlægsaktiver
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Afdrag på ansvarligt lån

Afdrag på/optagelse af lån i øvrigt
Betalt udbytte

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
Ændring i likvider

Likvider 1. januar

Likvider 31. december

Som sammensætter sig således:

Likvide beholdninger
Værdipapirer

12.729,0
(10.460,4)
2.153,5
45,6
4.467,7

528,6
(542,0)

4.454,3
(839,9)
3.614,4

0,0

20,4
(111,4)
(1.144,2)
(1.235,2)
(500,0)
(1.288,9)
(1.257,0)
(3.045,9)
(666,7)

6.041,5

5.374,8

717,4

4.657,4

5.374,8

11.690,2
(8.205,7)
2.276,8

153,7

5,915,0

389,6

(475,3)

5,829,3

(1.007,3)

4.822,0

(513,9)
285,0
(5,0)

(556,6)

(790,5)

0,0
(763,6)

(191,0)

(954,6)

3.076,9

2.964,6

6.041,5

898,0

5.143,5

6.041,5

 

71

Noter til pengestrømopgørelsen

Ændringer i driftskapital

Ændring I varebeholdninger
Ændring I tilgodehavender
Ændring i leverandørgæld m.v.

Køb af Pelican AS

Koncerngoodwill
Materielle anlægsaktiver
Tilgodehavender

Likvide beholdninger
Hensættelser

Langfristet gæld
Kortfristet gæld

Anskaffelsessum

Heraf likvide beholdninger

72

 

56,7 (358,6)
256,3 (446,0)

(267,4) 958,3

45,6 153,7

46,1
1.154,1
77,2
20,4
(645,3)
(142,9)

(117,5)

392,1

20,4

Resultatopgørelse for moderskabet 1. januar - 31. december 2001

Omsætning 1
Årets overskud før skat i datterselskaber 11

Nettoindtægter

Ledelse og administration 2
Andel af resultat i associerede virksomheder 11
Andre driftsindtægter

Resultat før finansiering

Finansielle indtægter 6
Finansielle udgifter 7

Resultat før skat
Skat af årets resultat 8

Årets resultat

138,8

2.210,7

2.349,5

(174,6)
(11,6)

0,4

2.163,7

207,5

(75,7)

2.295,5

(7100)

1.585,5

116,0

3.499,8

3.615,8

(143,9)
(142,8)

— 07

3.329,2

180,6

(65,4)

3.444,4

(920,0)

2.524,4

 

73

Balance for moderselskabet 31. december 2001

 

Aktiver

Bygninger på lejet grund 51,4 56,8
Anlæg under udførelse 81,3 6,0
Driftsmateriel 5,1 3,3
Materielle anlægsaktiver 10 137,8 66,1
Kapitalandele i datterselskaber 11 10.133,3 10.768,5
Kapitalandele i associerede virksomheder 11 160,6 2,2
Andre kapitalandele 11 0,0 69,0
Ansvarligt lån til DONG Naturgas A/S 18 400,0 900,0
Finansielle anlægsaktiver 10.693,9 11.739,7
Anlægsaktiver 10.831,7 11.805,8
Ansvarligt lån til DONG Naturgas A/S 18 500,0 500,0
Tilgodehavender fra salg 12 1,0 2,3
Tilgodehavender hos datterselskaber 226,4 340,7
Datterselskabsudbytter for regnskabsåret 2.159,0 1.563,5
Selskabsskat 13 306,2 180,3
Andre tilgodehavender 34,4 45,5
Periodeafgrænsningsposter 0,2 0,2
Tiigodehavender 3.227,2 2.632,5
Værdipapirer 14 1.686,0 1.378,0
Likvide beholdninger 27,5 15,2
Omsætningsaktiver 4.940,7 4.025,7
Aktiver 15.772,4 15.831,5

74

Passiver

Aktiekapital

Balance for moderselskabet 31. december 2001

Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

Overført overskud
Egenkapital

Udskudt skat
Andre hensættelser

Hensættelser

Ansvarligt lån fra den danske stat
Prioritetslån

Langfristet gæld

Ansvarligt lån fra den danske stat
Prioritetslån

Gæld til leverandører

Gæld til datterselskaber

Anden gæld

Udbytte for regnskabsåret
Kortfristet gæld

Gæld

Passiver

Eventualforpligtelser

15

16
17

18
19

18
19
20

20

22

2.143,6
6.637,6

4.071,6

12.852,8

1.438,2

1,2

1.439,4

400,0

8,0

408,0

500,0
4,1
14,4
13,0
65,7

475,0

1.072,2

1.480,2

15.772,4

2.143,6
7.263,2

2.338,9

11.745,7

1,334,2

1,1

1.335,3

900,0

11,8

911,8

500,0
3,9
18,5
7,9
51,4

1.257,0

1.838,7

2.750,5

15.831,5

 

75

Noter til resultatopgørelsen

Koncernen Moderselskabet

    

Note 1. Omsætning

Opdelt på forretningsområder:

Salg og transport af naturgas 10.953,4 9.490,9 0,0 0,0
Råolietransport 1.272,3 1.417,2 0,0 0,0
Salg af råolie 1.309,1 1.811,7 0,0 0,0
Serviceydelser m.v. 132,5 — 86,6 138,8 116,0
I alt 13.667,3 12.806,4 138,8 116,0

Opdelt geografisk:

Hjemmemarked 8.216,9 8.011,4 138,2 114,3
Eksport 5.450,4 " 4.795,0 0,6 1,7
| alt 13.667,3 12.806,4 138,8 116,0

Note 2. Driftsomkostninger

! driftsomkostningerne er indeholdt
personaleudgifter og afskrivninger:
Personaleudgifter

 

 

 

Lønninger og honorarer (309,6) (282,1) (64,3) (59,2)
Pensionsbidrag (27,1) (19,2) (6,6) (5,4)
Andre udgifter til social sikring (1,4) (0,8) (0,3) (0,2)
(338,1) (302,1) (71,2) (64,8)
AF ovenstående udgør:
Vederlag til repræsentantskabet (0,3) (0,3) (0,3) (0,3)
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen (1,0) (0,9) (1,0) (0,9)
Vederlag til direktion (5,3) (4,7) (3,7) (3,3)

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere:
Gennemsnit for 2001 730 610 153 134
Ved årets slutning 755 709 161 153

Afskrivninger fordelt på funktioner:

 

 

Drift og vedligehold af tekniske anlæg (930,4) (841,5) 0,0 0,0
Efterforskning (62,7) (78,0) 0,0 0,0
Ledelse og administration (8,4) (8,3) (7,9) (7,7)

(1.001,5) (927,8) (7,9) (7,7)

 

 

Honorar til revision
KPMG C.Jespersen:

 

 

Revision (2,1) (1,6) (1,0) (0,7)

Andre ydelser end revision (5,0) (3,0) (1,3) (1,0)
(7,1) (4,6) (2,3) (1,7)

PricewaterhouseCoopers:

Revision (0,9) (0,7) (0,3) (0,2)

Andre ydelser end revision (2,8) (4,5) (0,4) (0,6)
(3,7) (5,2) (0,7) (0,8)

Revision i alt (10,8) (9,8) (3,0) (2,5)

 

76

Noter til resultatopgørelsen

Koncernen Moderselskabet
"EEN

 

Note 3. Drift og vedligehold af tekniske anlæg

Drift og vedligehold af naturgasanlæg (400,2) (346,5)
Afskrivning på naturgasanlæg (902,7) (813,8)
Naturgasanlæg i alt (1.302,9) (1.160,3)
Drift og vedligeh. af olietransportsystem (291,4) (266,8)
Afskrivning på olietransportsystem (27,7) (27,7)
Olietransportsytem i alt (319,1) (294,5)
Drift og vedligehold af tekniske anlæg (1.622,0) (1.454,8)

Note 4. Efterforskning

Efterforskningsudgifter (94,4) (87,1)
Afskrivning af efterforskningsboringer (62,7) (78,0)
(157,1) (165,1)

Note 5. Afskrivning på goodwill

Aktiviteterne fra Naturgas Syd I/S (450,0) (450,0)
Aktiviteterne fra Naturgas Sjælland 1/S (200,0) (200,0)
Overtagelse af storkunder fra HNG/MN (95,0) (95,0)
Overtagelse af Danop aktiviteten (7,8) (7,8)

(752,8) (752,8)

Note 6. Finansielle indtægter

 

 

 

 

Renteindtægter 409,2 280,8 121,0 85,9
Koncerninterne renteindtægter - - 58,8 74,1
Realiserede kursavancer på værdipapirer 86,9 29,8 27,6 12,4
Udbytte af kapitalandel 0,0 8,1 0,0 8,1
Renteindtægter og lignende indtægter 496,1 318,7 207,4 180,5
Valutakursavancer 32,5 92,5 0,1 0,1
Finansielle indtægter 528,6 411,2 207,5 180,6

 

 

Note 7. Finansielle udgifter

 

 

 

 

Renteudgifter (433,2) (428,5) (69,0) (61,1)
Indeksregulering af prioritetsgæld (9,7) (0,7) (0,5) (0,5)
Realiserede kurstab på værdipapirer (2,9) (1,2) (0,6) (0,5)
Urealiserede kurstab på værdipapirer (7,4) (5,3) (4,4) (3,3)
Renteudgifter og lignende udgifter (453,2) (435,7) (74,5) (65,4)
Valutakurstab (98,3) (172,3) (1,2) 0,0
Finansielle udgifter (551,5) (608,0) (75,7) (65,4)

 

 

77

Noter til resultatopgørelsen

Koncernen Moderselskabet

Note 8, Skat af årets resultat

Aktuel skat (717,0) (959,3) (717,0)
Udskudt skat 10,0 42,8 10,0
Skat i tilknyttede virksomheder (3,0) — (3,5) (3,0)
Skat af årets resultat (710,0) — (920,0) (710,0)
Nominel selskabsskatteprocent 30,0 32,0 30,0
Effekt af "ikke-fradragsberettigede

poster, m.v." 0,9 1,4 0,9
Effekt af satsnedsættelse - —— (6,7) -
Effektiv skatteprocent 30,9 — 26,7 30,9

Moderselskabet har hjemtaget sambeskatningsbidrag for 2001 på i alt 677,4 mio. kr. fra datterselskaber.
Betalt selskabsskat for 2000 udgør 995 mio. kr.

Note 9. Immaterielle anlægsaktiver (Goodwill)

Koncernen
Anskaffelsessum ved årets begyndelse 2.913,9
Tilgang i året 46,1
Anskaffelsessum ved årets slutning 2.960,0
Afskrivninger ved årets begyndelse (1.652,8)
Årets afskrivninger (752,8)
Afskrivninger ved årets slutning (2.405,6)
Bogført værdi ved årets slutning 554,4

78

 

(959,3)
42,8

(3,5)

(920,0)

32,0

1,4

(6,7)

26,7

Noter til balancen

Koncernen

 

Note 10. Materielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

Bygninger Tekniske Anlæg Efter- Drifts- I alt
på lejet anlæg under forskning materiel
grund udførelse

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 131,8. 22.069,2 99,5 78,1 15,0 22.393,6
Tilgang i året 1,2 1.693,0 376,6 221,3 6,2 2.298,3
Overførsel 0,0 193,2 (193,2) 0,0 0,0 0,0
Afgang i året 0,0 (5,7) (62,6) (2,5) (70,8)
Årets ændring i valutakursavancer

ved finansiering af olietransport-system 0,0 (1,5) 0,0 0,0 0,0 (1,5)
Anskaffelsessum ved årets slutning 133,0 23.948,2 282,9 236,8 18,7 24.619,6
Opskrivninger ved årets begyndelse og slutning 0,0 7.600,0 0,0 0,0 0,0 7.600,0
Af- og nedskrivninger ved årets begyndelse (75,0) (11.548,7) 0,0 0,0 (10,5) (11.634,2)
Afskrivninger vedrørende afgang 0,0 4,3 0,0 62,6 1,8 68,7
Årets afskrivninger (6,6)  (1.329,8) 0,0 (62,6) (1,7) (1.400,7)
Af- og nedskrivninger ved årets slutning (81,6) (12.874,2) 0,0 0,0 (10,4) (12.966,2)
Bogført værdi ved årets slutning 51,4 18.674,0 282,9 236,8 8,3 19.253,4
Offentlig ejendomsværdi 81,0

Årets afskrivninger indgår i resultatopgørelsen under posten "produktionsomkostninger og vareforbrug" med 399,2 mio. kr.
(2000: 461,5 mio. kr.) og "driftsomkostninger" med 1.001,5 mio. kr. (2000: 927,8 mio. kr.).

I den bogførte værdi af tekniske anlæg indgår grunde og bygninger med 102 mio. kr. Den offentlige ejendomsværdi udgør
350,8 mio. kr.

Der er i transportsystemer i 2001 aktiveret 7,1 mio. kr. for arbejder udført for egen regning.

Den bogførte værdi af tekniske anlæg ekskl. værdi af opskrivning udgør 11,8 mia. kr. Årets afskrivning vedrørende
opskrivning udgør 380 mio. kr.

79

Noter til balancen

 

Note 10. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Koncernen”)
Fordelt på aktiviteter

 

 

 

 

 

Gas-  Gasdistri Gaslagre Søled- Olie- Efter- I alt
trans- -bution ninger transport forsk. og
mission m.v. prod.
Anskaffelsessum ved årets begyndelse 5.705,2 4.004,3 2.857,8 3.601,3 3.597,5 2.476,6. 22.242,7
Tilgang i året 18,7 68,1 35,0 37,5 157,8 1.901,0 2.218,1
Afgang i året (1,8) (2,8) (0,8) (0,3) 0,0 (63,0) (68,7)
Årets ændring i valutakurs-avancer ved
finansiering af olietransportsystem 0,0 0,0 0,0 0,0 (1,5) 0,0 (1,5)
Anskaffelsessum ved årets slutning 5,722,1 4.069,6 2,892,0 3.638,5 3.753,8 4.314,6  24.390,6
Opskrivninger ved årets
begyndelse og slutning 4.800,0 0,0 1.600,0 1.200,0 0,0 0,0 7.600,0
Af- og nedskrivninger ved
årets begyndelse (4.047,5) (315,1) (1.277,8) (1.772,2) (3.394,1) (742,7) (11.549,4)
Afskrivninger vedrørende afgang 1,4 2,0 0,8 0,1 0,0 62,9 67,2
Årets afskrivninger (342,1) (195,5) (168,1) (197,1) (27,7) (462,3) (1.392,8)
AT- og nedskrivninger ved
årets slutning (4.388,2) (508,6)  (1.445,1)  (1.969,2)  (3.421,8)  (1.142,1). (12.875,0)
Bogført værdi ved årets slutning 6.133,9 3.561,0 3.046,9 2.869,3 332,0 3.172,5 19.115,6

 

x) Eksklusive moderselskabet.

| anskaffelsessummen indgår finansieringsudgifter indtil ibrugtagning med følgende beløb:

Naturgasanlægget 922,8
Olietransportsystemet 4185
1.341,3

80

Note 10. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Noter til balancen

 

 

 

 

 

Moderselskabet Bygninger Anlæg Drifts-

på lejet under materiel

grund udførelse

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 131,8 6,0 13,1
Tilgang i året 1,2 75,3 3,7
Afgang i året 0,0 0,0 (2,1)
Anskaffelsessum ved årets slutning 133,0 81,3 14,7
Afskrivninger ved årets begyndelse (75,0) 0,0 (9,8)
Afskrivninger vedrørende afgang 0,0 0,0 1,5
Årets afskrivninger (6,6) 0,0 (1,3)
Afskrivninger ved årets slutning (81,6) 0,0 (9,6)
Bogført værdi ved årets slutning 51,4 81,3 5,1
Offentlig ejendomsværdi 81,0

 

I alt

150,9
80,2

(2,1)

229,0

(84,8)
1,5

(7,9)

(91,2)

137,8

81

Noter til balancen

 

Note 11. Finansielle anlægsaktiver

Koncernen Kapitalandele Andre I alt
i associerede kapitalandele
virksomheder

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 184,3 69,0 253,3
Overførsel 69,0 (69,0) 0,0
Tilgang i året 111,4 0,0 111,4
Afgang i året 0,0 0,0 0,0
Anskaffelsessum ved året slutning 364,7 0,0 364,7

Værdireguleringer ved årets begyndelse (178,5) 0,0 (178,5)
Andele af årets resultater 0,1 0,0 0,1

Udbytte for regnskabsåret (18,9) 0,0 (18,9)
Kursregulering, M.v. (3,2) 0,0 (3,2)
Værdireguleringer ved årets slutning (200,5) 0,0 — (200,5)
Bogført værdi ved årets slutning 164,2 0,0 i 164,2

Resterende goodwill, der indgår
i den bogførte værdi udgør 52,0

Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder

 

Hjemsted Ejerandel Andel af resultat Kapitalandele

2001 2000 2001 2000

Nova Naturgas AB Stockholm, Sverige 21 pct. 8,7 - 155,8 69,0

Nunaoil A/S Nuuk, Grønland 50 pct. (2,6) (8,2) 4,7 2,2

Dansk Gasteknisk Center A/S Birkerød 47 pct. 0,1 0,0 3,5 3,4

Deudan GmbH Kiel, Tyskland 49 pct. 0,0 0,0 0,1 0,1

Deudan GmbH & Co. KG Kiel, Tyskland 49 pct. 11,6 11,1 0,1 0,1
17,8 2,9 164,2 74,8

Afskrivning på goodwill — (17,7) (134,6)

Andel af resultat og kapitalandele

i associerede virksomheder 0,1 (131,7) 164,2 74,8

 

DONG har i 2001 erhvervet yderligere aktier i Nova Naturgas AB (tidligere Vattenfall Naturgas AB).
Ejerandelen udgør herefter 20,41 procent og indgår i årsregnskabet for 2001 som associeret virksomhed.

82

Noter til balancen

 

Note 11. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Kapitalandele
i datterselskaber

Moderselskabet

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 3.495,7
Tilgang i året 10,0
Afgang i året (10,0)
Anskaffelsessum ved årets slutning 3.495,7
Værdireguleringer ved årets begyndelse 7.263,2
Afgang i året 9,6
Årets resultat i datterselskaber efter skat 1.530,4
Udbytter for regnskabsåret (2.166,5)
Kursregulering, M.v. 0,9
Værdireguleringer ved årets slutning 6.637,6
Bogført værdi ved årets slutning 10.133,3

Resultat og kapitalandele i datterselskaber

 

 

Hjemsted Ejerandel Andel af resultat Kapitalandele
2001 2000 2001 2000

DONG Naturgas A/S Birkerød 100 pct. 1.073,9 1.895,1 8.339,4 9.265,5
DONG Efterforskning og Produktion A/S Birkerød 100 pct. 414,0 602,7 1.765,5 1.476,3
DONG Olierør A/S Birkerød 100 pct. 35,3 39,9 15,3 15,0
DONG Olieforsyning A/S Birkerød 100 pct. 0,1 0,0 1,6 1,6
DONG Litauen A/S Birkerød 100 pct. 0,1 0,1 2,8 2,7
DONG Grønland A/S Nuuk, Grønland - (1,5) (37,6) 0,0 (9,6)
Dangas GmbH Kiel, Tyskland 100 pct. 8,5 7,4 8,7 7,4
Resultat og egenkapital i datterselskaber 1.530,4 2.507,6 10.133,3 10.758,9
Sambeskatningsbidrag til moderselskabet 677,3 988,6

Eksterne skatter 3,0 3,6

Årets overskud før skat i datterselskaber 2.210,7 3.499,8

83

Noter til balancen

 

Note 11. Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Moderselskabet Kapitalandele
i associerede virksomheder

Anskaffelsessum ved årets begyndelse 180,0
Tilgang i året 180,4
Anskaffelsessum ved årets slutning 360,4
Værdireguleringer ved årets begyndelse (177,8)
Andel af årets resultat (11,6)
Udbytte for regnskabsåret (7,2)
Kursregulering m.v. (3,2)
Værdireguleringer ved årets slutning … (199,8)
Bogført værdi ved årets slutning 160,6

Resterende goodwill der indgår
iden bogførte værdi udgør 52,0

Resultat og kapitalandele i associerede virksomheder

 

Hjemsted Ejerandel Andel af resultat Kapitalandele
2001 2000 2001 2000
Nova Naturgas AB Stockholm, Sverige 21 pct. 8,7 0,0 155,9 69,0
Nunaoil A/S Nuuk, Grønland 50 pct. (2,6) (8,2) 4,7 2,2
6,1 8,2 160,6 71,2
Afskrivning på goodwill (17,7) (134,6)
(11,6) (142,8) 160,6 71,2

 

Note 12. Tilgodehavender fra salg

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i DKK. Der er derfor ingen væsentlig valutakursrisiko.

84

Note 13. Tilgodehavende selskabsskat

Tilgodehavende selskabsskat 1. januar
Betalinger vedrørende tidligere år
Årets skat

Betalt vedrørende året

Tilgodehavende selskabsskat

31. december

Note 14. Værdipapirer

Børskursen ved årets slutning
overstiger den regnskabsmæssige værdi med

Note 15. Egenkapital

Aktiekapital
Ved årets begyndelse og slutning

Reserve for nettoopskrivning efter
den indre værdis metode

Ved årets begyndelse

Overført til overskudsdisponering

Ved årets slutning

Opskrivningshenlæggelse
Ved årets begyndelse og slutning

Overført overskud
Ved årets begyndelse
Valutakursreguleringer
Henlagt i året

Ved årets slutning

Egenkapital

Aktiekapitalens sammensætning:

Aktieantal Aktiestørrelse I alt
20 å 1 tkr = 20 tkr

18 å 10 tkr = 180 tkr

149 å 100 tkr = 14.900 tkr

1 å 500 tkr = 500 tkr

1.173 å 1.000 tkr = 1.173.000 tkr
15 å 5.000 tkr = 75.000 tkr

1 å 10.000 tkr = 10.000 tkr

1 å 20.000 tkr = 20.000 tkr

17 å 50.000 tkr = 850.000 tkr

2.143.600 tkr

Ejerforhold: Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat.

Koncernen

Noter til balancen

Moderselskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

178,7 134,2 180,3 134,2
(177,6) (165,4) (179,2) (165,4)
(720,0) (962,8) (717,0) (962,8)

1.023,7 1.172,7 1.022,1 1.174,3
304,8 178,7 306,2 180,3
59,7 31,5 21,1 8,6
2.143,6 2.143,6 2.143,6 2.143,6
7.263,2 6.325,3
(625,6) 937,9
6.637,6 7.263,2

5.168,0 5.168,0
4.434,1 3,166,7 2.338,9 2.009,4
(3,4) 0,0 (3,4) 0,0
1.110,5 1.267,4 1.736,1 329,5
5,541,2 4.434,1 4.071,6 2.338,9
12.852,8 11.745,7 12.852,8 11.745,7

 

 

 

85

Noter til balancen

Note 16. Udskudt skat

Koncernen Moderselskabet

 

 

 

 

Udskudt skat 1. januar 3.500,2 3.543,0 1.334,2 1.111,0
Satsændring i året (231,0) (231,0)
Årets udskudte skat (10,0) 188,2 (10,0) 188,2
Tilgang ved køb af datterselskab 624,5 0,0
Overført fra datterselskab 114,0 266,0
Udskudt skat 31. december 4.114,7 3.500,2 1.438,2 1.334,2
Udskudt skat vedrører:

Immaterielle anlægsaktiver (356,4) (248,4)

Materielle anlægsaktiver 4.592,0 3.882,8

Omsætningsaktiver (20,8) (10,3)

Periodeafgrænsningsposter, M.v. (194,0) (203,8)

Gæld 85,8 79,9

Genbeskatning 8,1 0,0

4.114,7 | 3.500,2
Af den samlede udskudte skat på 4.114,7 mio. kr.
kan 2.052,0 mio. kr. henføres til opskrivning i DONG
Naturgas A/S, og 624,5 mio. kr. til Pelican AS, Norge.
Note 17. Andre hensættelser
Feltlukningsomkostninger 83,1 39,7 0,0 0,0
Retablering af borepladser 5,6 . 4,8 1,2 1,1
88,7 44,5 1,2 1,1

Note 18. Ansvarligt lån fra den danske stat

Lånet på oprindeligt 1.4 mia.kr. er ydet af den danske stat til Dansk Olie og Naturgas A/S og forrentes med en årlig rente for
perioden 1. juli 1999 — 30. april 2008 på 4,3 procent p.a. Lånet er uopsigeligt og afdragsfrit frem til 2006. Det er med den dan-
ske stat aftalt, at der i 2001 og 2002 ekstraordinært afdrages 500 mio. kr. på lånet. Den resterende del af lånet forfalder i tre
lige store årlige afdrag pr. 30. april i årene 2006, 2007 og 2008.

86

Noter til balancen

 

Note 19. Lån

De kortfristede lån for koncernen udgøres af følgende beløb:

Afdrag på langfristede lån, som forfalder
inden 1 år fra årets slutning:

Ansvarligt lån fra den danske stat 500,0 500,0
Prioritetslån 58,9 77,7
Banklån 2.517,3 1.730,9

3.076,2 2.308,6

Koncernens lån fordeler sig på følgende valutaer:

 

Fast/ Kortfristede lån Langfristede lån I alt
Var. 2001 2000 2001 2000 2001 Pct. 2000 Pct.
DKK Fast 1.577,2 695,6 2.579,5 3.845,5 4.156,7 48 4.541,1 44
Var. 148,6 824,1 426,3 574,9 574,9 7 1.399,0 14
EUR Fast 7,6 69,1 42,7 50,3 50,3 1 119,4 1
Var. 87,6 2,1 468,7 556,3 556,3 6 558,4 5
CHF Fast 109,5 2,5 5,0 114,3 114,5 1 116,8 1
Var. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0 0,0 0
USD Fast 62,5 26,7 113,6 0,0 176,1 2 26,7 0
Var. 1.083,2 677,1 1.878,8 2.736,1 2.962,0 34 3.413,2 33
JPY Fast 0,0 - 0,0 0,0 0,0 0 0,0 0
Var. 0,0 11,4 128,2 128,2 128,2 1 139,6 1
3.076,2 2.308,6 5.642,8 8.005,6 8.719,0 100 10.314,2 100

 

Lånene har følgende tilbagebetalingsprofil:

Opgjort i mio, kr.

Tilbagebetalingsår Beløb
2002 3.076
2003 1.220
2004 2.055
2005 651
2006 824
2007 433
2008 454
2009 6
2010 0

87

Noter til balancen

 

Note 19. Lån (fortsat)

 

 

 

Kortfristede lån Langfristede lån I alt
2001 2000 2001 2000 2001 Pct. 2000 Pct.
Naturgasanlægget
DKK 1.629,8 1.413,8 2.643,9 4.248,6 4,273,7 54 5,662,4 58
EUR 95,3 71,2 511,3 606,6 606,6 8 677,8 7
USD 1.032,7 677,1 1.736,0 2.528,4 2.768,7 35 3.205,5 32
CHF 104,5 (2,4) 0,0 104,5 104,5 1 102,1 1
IPY 00 11,4 128,2 128,2 128,2 2 139,6 2
2.862,3 2.171,1 5.019,4 7.616,3 7.881,7 100 9.787,4 100
Olietransportsystemet
DKK 91,9 102,0 54,0 60,0 145,9 44 162,0 80
USD 62,5 26,7 113,6 0,0 176,1 53 26,7 13
CHF 5,0 4,9 5,0 9,8 10,0 3 14,7 7
159,4 133,6 172,6 69,8 332,0 100 203,4 100

 

Der er ingen valutakursrisiko for koncernen på gælden, som vedrører olietransportsystemet, idet brugerne betaler alle
omkostninger til finansiering af systemet.

Produktionsanlæg

 

DKK 0,0 0,0 300,0 100,0 300,0 61 100,0 33
USD 50,4 0,0 142,8 207,7 193,2 39 207,7 67
50,4 0,0 442,8 307,7 493,2 100 307,7 100

 

Koncernens hovedkontor
(moderselskabet)
DKK 4,1 3,9 8,0 11,8 12,1 100 15,7 100

 

 

Til sikkerhed for prioritetslån på 293,1 mio. kr. er der givet pant i anlæg, hvis regnskabsmæssige værdi ved årets slutning
udgør 871,8 mio, kr.

Af de samlede lån på 8.719 mio, kr. udgør gæld til Gældsafviklingselskabet Naturgasselskabet i Sydjyske Region I/S og Gælds-
afviklingselskabet Naturgas Sjælland W/S i alt 5.556 mio, kr.

88

Note 20. Gæld til
leverandører og anden gæld

Der er hovedsagelig tale om gæld i
DKK. Der er derfor ingen væsentlig
valutakursrisiko.

Note 21.
Periodeafgrænsningsposter

Størstedelen af posten udgøres af for-
udbetalinger samt værdi af modtaget
vederlagsfri gas. Disse beløb indtægts-
føres over en længere årrække.

Note 22.
Eventualforpligtelser m.v.

1.

DONG Naturgas blev stiftet 1. oktober
1984. Der blev ved den lejlighed over-
draget aftaler fra moderselskabet til
DONG Naturgas. Moderselskabet inde-
står som garant for, at DONG Natur-
gas opfylder sine forpligtelser i med-
før af de overdragne gaskøbsaftaler
med Dansk Undergrunds Consortium,
gassalgs- og transportaftaler med
Nova Naturgas (tidligere Vattenfall
Naturgas) samt gassalgsaftale med
Ruhrgas og BEB.

2.

Ifølge lovgivningen er DONG Natur-
gas, DONG Olierør, DONG Efterforsk-
ning og Produktion og DONG Grøn-
land pålagt en generel erstatnings-
pligt for skader forvoldt ved selskaber-
nes olie- og naturgasaktiviteter, selv
om skaderne sker ved hændelige
uheld (objektivt ansvar). Der er tegnet
sædvanlig forsikring til imødegåelse af
erstatningskrav.

3.

DONG Efterforskning og Produktion
og DONG Grønland er deltager i 43
licenser til efterforskning efter olie og
naturgas. Den fortsatte deltagelse i
licenserne forpligter selskaberne til at
investere betydelige beløb fremover.

Danoil Exploration A/S har ved Østre
Landsret anlagt sag mod Energistyrel-
sen og DONG Efterforskning og Pro-
duktion vedrørende størrelsen af sel-
skabets andel i Syd Arne-feltet. Det er
ledelsens vurdering, at sagen ikke har
indvirkning på regnskabet for 2001.

5.

Moderselskabet har stillet garanti over
for Økonomi- og Erhvervsministeriet
for opfyldelsen af alle forpligtelser
over for den danske stat eller tredje-
mand, som pådrages DONG Efterforsk-
ning og Produktion som medindeha-
ver af de licenser, selskabet deltager i,
uanset om forpligtelserne påhviler
DONG Efterforskning og Produktion
alene eller solidarisk med andre.
Garantien kan dog højst gøres gæl-
dende for et beløb, der svarer til det
dobbelte af DONG Efterforskning og
Produktions andel af hver forpligtelse.

6.

Moderselskabet har stillet garanti over
for Økonomi- og Erhvervsministeriet
for opfyldelsen af alle forpligtelser
over for den danske stat, Grønlands
Hjemmestyre eller Nunaoil, som
pådrages DONG Grønland, som delta-
ger i to licenser til efterforskning og
udnyttelse af kulbrinter i et havområ-
de ud for Grønlands vestkyst, herun-
der erstatningsforpligtelser over for
tredjemand, uanset om forpligtelserne
påhviler DONG Grønland alene eller
solidarisk med de øvrige deltagere i
licenserne. Garantien kan dog højst
gøres gældende for et beløb, der sva-
rer til det dobbelte af DONG Grøn-
lands andel af hver forpligtelse.

7.

Moderselskabet har som betingelse
for opnåelse af godkendelse til delta-
gelse i efterforskning og produktion
af kulbrinter på den norske kontinen-
talsokkel, afgivet den af de norske
myndigheder sædvanlig krævede
selvskyldnergaranti. Garantien omfat-
ter forpligtelser og ansvar, som DONG
E&P måtte ifalde eller påtage sig i for-
bindelse med efterforsknings- og pro-
duktionsaktiviteterne.

Noter til balancen

 

8.
Der er mellem DONG og de regionale

” selskaber HNG/Midt-Nord indgået

aftale, der indebærer at de to regio-
nale selskaber fortsætter som 'hvile i
sig selv selskaber”. DONG og HNG/
Midt-Nord skal i henhold til aftalen
fastlægge tariffer for transport i distri-
butionsnettet. Transportindtægterne
er grundlaget for HNG/Midt-Nords
gældsafvikling og DONG sikrer en
bestemt transportindtægt. HNG/Midt-
Nord tager kun en mindre risiko,

hvis slutkundepriserne overfor HNG/
Midt-Nords kunder bliver nedsat som
følge af markedspres eller eventuelt
efter pålæg fra de regulerende myn-
digheder.

Note 23. Transaktioner med
nærtstående parter

Nærtstående part: Den danske stat,
som ejer moderselskabet 100 procent.

1.

DONG Naturgas driver aktuelt virk-
somhed i henhold til den nye natur-
gasforsyningslov, der trådte i kraft pr.
1. juli 2000. Indtil DONG Naturgas får
tildelt bevillinger, har DONG Naturgas
ret til at varetage de opgaver, selskab-
et varetog ved naturgasforsynings-
lovens ikrafttræden. Dette følger af
lovens 559 samt et konkret tilsagn

fra Energistyrelsen. Det forventes, at
DONG Naturgas vil få bevillinger til
den transmissions-, distributions- og
lagervirksomhed, selskabet driver i
dag, samt bevillinger til forsyning af
selskabets forskellige kundegrupper.

2.

Den 31. december 2000 blev der ind-
gået aftale mellem Naturgas Sjælland,
DONG Naturgas, Dansk Olie og Natur-
gas og den danske stat om overdra-
gelse af Naturgas Sjælland's aktiver
og passiver til DONG Naturgas pr. 31.
december 2000. ! overdragelsen ind-
gik ikke ejendommen Naturgassens
Hus, Sorø. Købsprisen var 2,2 mia. kr.
Ved købet overtog DONG Naturgas
aktiver for 1,6 mia. kr. og goodwill for

89

Noter til balancen

0,6 mia. kr. Værdierne blev fastlagt
udfra økonomiske beregninger af de
fremtidige indtjeningsmuligheder. Alle
lån forblev i Naturgas Sjælland, som
ændrede navn til Gældsafviklingssel-
skabet Naturgas Sjælland 1/S. Renter
og afdrag betales af DONG Naturgas
til Gældsafviklingsselskabet i henhold
til gældsbrev. Staten indestår ubetin-
get og uigenkaldeligt over for Gælds-
afviklingsselskabet for alle betalings-
forpligtelser. Staten har regres mod
DONG Naturgas for beløb, som staten
måtte udbetale | henhold til garantien.

3.

DONG Naturgas overtog i 1999 Natur-
gas Syd's aktiver og passiver. Købspri-
sen var 5,3 mia. kr. Den danske stat
har til delvis finansiering af købet af
Naturgas Syd i 1999 ydet en ansvarlig
lånekapital på 1,4 mia. kr. Lånet for-
rentes med 4,3 procent pro anno og
afdrages i tre lige store afdrag pr. 30.
april i årene 2006, 2007 og 2008. Det
er mellem parterne aftalt at der i 2001
og 2002 ekstraordinært afdrages 500
mia. kr.

90

d.

I forbindelse med etableringen af
nNaturgastransmissionssystemet (DONG
Naturgas) og olietransportsystemet
(DONG Olierør) stillede staten garanti
over for långivere. Ved udgangen af
2000 drejede det sig om to lån med
en samlet restgæld på 515 mio. kr.
Der betales herfor en provision på
0,15 procent af restgælden.

5.

DONG Olierør har med de begræns-
ninger, der følger af rørledningens
kapacitet, pligt til gennem ledningen
at transportere al råolie og kondensat
indvundet på dansk kontinentalsok-
kelområde i Nordsøen. Miljø- og ener-
giministeren kan undtages fra pligten
i tilfælde, hvor transport gennem rør-
ledningen efter ministerens skøn må
anses for uøkonomisk eller uhensigts-
mæssig.

6.

I henhold til rørledningsloven har
DONG Olierør ved aftale med Økono-
mi- og Erhvervsministeriet indgået
aftale om at DONG Olierør betaler en
afgift til staten på 95 procent af den
oppebårne fortjeneste.

 

7.

DONG Efterforskning og Produktion
har deltaget som partner i alle efter-
forskningslicenser, der er givet i Dan-
mark siden 1984. Fra 4. udbudsrunde i
1995 har selskabet deltaget i alle
licenser med en betalende andel på 20
procent på tildelingstidspunktet.

8.

DONG er rettighedshaver til efter-
forskning og indvinding af geotermisk
energi i 2 tilladelser, Den ene tilladel-
se, hvor DONG har 100 procent, om-
fatter 2/3 af dansk landområde und-
tagen hovedstadsområdet. Halvdelen
af området skal tilbageleveres i 2003,
og den resterende del i 2013. Den
anden tilladelse, hvor DONG har 28
procent, omfatter hovedstadsområdet.
Tilladelsen er givet 19/2 2001 og gæl-
der foreløbigt i 15 år.

Note 24. Valuta- og renterisici

Som led i sikring af indregnede transaktioner anvender DONG sikringsinstrumenter i form af valutaterminskontrakter,
valutaoptioner samt rente- og valutaswaps.

Indregnede transaktioner

Sikring af indregnede transaktioner omfatter væsentligst tilgodehavender og gældsposter.

Valutarisiko

Mio.kr.

Valuta.

EUR
USD
GBP
SEK
NOK
CHF
JPY

Øvrige

Ikke indregnede transaktioner

Betaling/ Tilgode-
Udløb havender
<lår 258,8
>1 år -
<1 år 223,8
> 1 år -
<1år 1,6
> 1 år -
<lår 67,8
>1år -
<lår 12,1
> 1 år -
<lår 0,5
>1 år -
<1år -
>1år -
<lår -
> 1 år -

564,6

Gælds-
forpligtelser

(109,3)
(511,4)
(1.189,4)
(1.992,3)
(46,3)
(0,8)
(444,4)
(109,5)
(5,0)

(128,1)

(0,2)

(4.536,7)

Afdækket ved
valutatermins-
kontrakter og

valutaswaps

(200,6)
97,0
1.034,6
648,9

767,7

Der er indgået valutaterminsforretninger på i alt 47,2 mio. USD til sikring af fremtidige forretninger.
Koncernen har indgået put-optioner i USD mod NOK for i alt 18.6 mio. USD.

Renterisiko

Om koncernens finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og

indfrielsestidspunkter afhængigt af, hvilken dato der forfalder først.

Mio.kr.

Tilgodehavender fra salg
Andre tilgodehavender
Værdipapirer
Realkredit- og banklån
Anden gæld

0-1 år 1-5 år
2.330,9 -
1.071,6 328,0

229,1 1.070,9

(3.025,6) (4.741,8)
(3.559,9) -
(2.953,9) (3.342,9)

Revurdering/forfaldstidspunkt

>5 år

14,0
3.357,4
(951,6)

2.419,8

Heraf fast
Forrentet

35,0
4.575,8
(4.946,6)

(335,8)

Netto-
position

(51,1)
(414,4)
69,0
(1.343,4)
(44,8)
67,0
(321,6)
(643,1)
(521,8)

0,0

(0,2)

(3.204,4)

Effektiv
rente %
0-9
4-9
2-9

 

91

92

 

 

Klokken 21,47. Svømmehallen i Asnæs. Det er ikke alene
naturgassen, der holder spillerne varme på squashbanen.