Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Årsrapport 2001

 vrgstnd

um Ve5(zsærren

FEræmlagt og godkendt på
selskabets ordinære gene-
ralforsåmling den / oe
Som "dirigent:

   

 

 

Bestyrelse

Torsten Erik Preben Hartvig Ib Arne Jørgen Huno
Rasmussen Nielsen Jacobsen Pedersen Rasmussen
Kim Hvid Svend Åge Bent Erik

Thomsen D. Andersen

Carlsen, Jormand

 

Ledelsesberetning

7 Hovedaktivitet og strategiske mål
8 Hoved- og nøgletal for Koncernen
10 Året i hovedtræk
10 Markedsforhold

26 Udvikling internt i Koncernen
32 Generelle risici

32 Finansielle risici

33 Nærtstående parter

34 Begivenheder efter
regnskabsårets udløb

34 Forventninger til fremtiden

35 Aktionær- og børsforhold

38 Selskabsoplysninger

39 Koncernoversigt

40 Ledelseshverv

Koncernregnskab og

årsregnskab
43 Regnskabspraksis
49 Resultatopgørelse
50 Balance
52 Pengestrømsopgørelse
for Koncernen
53 Noter til årsregnskabet

59 Forklaring af nøgletal

Påtegninger

60 Ledelsespåtegning

61 Revisionspåtegning
Miljøredegørelse

64 Miljøredegørelse

65 Miljøet er med fra start til slut

66 Faste kriterier for prioritering

67 Miljø og arbejdsmiljø er sat på tryk

68 Status og fremtid — ydre miljø

 

70 Status og fremtid — arbejdsmiljø

71 Input/output

72 Vestas” miljø- og arbejdsmiljøindeks

74 Anlægsområder

82 Miljønoter

87 Revisors erklæring

88 Omregningsfaktorer, definitioner
og ordforklaringer

 

 

Hovedaktivitet
og strategiske mål

Vestas” strategi er baseret på en forventet global
stigning i energiforbruget, en stigende miljøbe-
vidsthed samt en fortsat forbedring af vindkraf-
tens konkurrencedygtighed, hvorved vindkraft
forventes at udvikle sig til en betydende del af
energiforsyningen på verdensplan.

Vestas koncernens hovedaktivitet er udvikling,
fremstilling, salg og servicering af anlæg til pro-
duktion af elektricitet ved udnyttelse af vind-
energi. Vestas tilbyder et produktsortiment fra
enkeltmøller til leverancer af turnkey vindkraft-
anlæg. Vestas deltager ikke i udvikling, finansie-
ring og ejerskab af vindmølleprojekter, men
yder support og vejledning på disse områder.

Vestas” strategiske mål er:

. At Koncernen sammen med dens associerede
selskaber skal være internationalt førende og
tilstræbe en global markedsandel på 25 - 30%.

+ At sikre tilstrækkelig økonomisk styrke til at
fortsætte internationalisering herunder at
tilstræbe en indtjening før finansielle poster
og skat (EBIT) på minimum 10% og en solidi-
tetsgrad på minimum 35%.

+ At forblive en troværdig partner i alle forret
ningssammenhænge.

Det skal bemærkes, at målet for markedsandel
er reduceret fra 30% til 25 - 30%, da Gamesa
E6lica S.A. ikke mere indregnes.

Det tidligere fastsatte mål for årlig udbytte-
procent på 25 - 35% af årets nettoresultat er
fortsat gældende under behørig hensyntagen
til Koncernens planer for vækst og likviditets-
behov.

Historisk er Vestas primært vokset organisk.
Koncernens ekspansion er karakteriseret ved
en øget internationalisering gennem etablering
af datterselskaber og joint ventures. Vestas kon-
cernen er i dag en international virksomhed
med datterselskaber og joint ventures i 15
lande og med salgsaktiviteter i mere end 40
lande fordelt på 6 kontinenter.

Det afsluttende "finisharbejde på den enkelte møllevinge bliver foretaget manuelt for at sikre et

højt kvalitetsniveau på alle møllevinger.

Det er Vestas” strategi at fremstille konkurrence-
dygtige produkter baseret på et optimalt øko-
nomisk og teknologisk niveau. Produktionen af
møller baseret på Vestas Teknologi fordeler sig
på syv forskellige geografiske lokationer i
Danmark, en i Tyskland, en i Italien og en i
Indien. Sammenlagt er der ved indgangen til
år 2002 en produktionskapacitet på ca.

92.500 MW. Kapaciteten forventes udbygget
med yderligere ca. 500 MW i 2002, og det sker
blandt andet ved igangværende etablering af
produktionsfaciliteter i Danmark, Tyskland og
Skotland. Produktionskapaciteten er ved ind-
gangen til 2002 fordelt med ca. 1.750 MW til
kW-møller og ca. 750 MW til MW-møller. Ved
udgangen af 2002 planlægges fordelingen at
være ca. 1.000 MW til kW-møller og ca. 2.000
MW til MW-møller.

Med denne tilpasning og udbygning af produk-
tionskapaciteten fastholder Vestas sin strategi
om selv at producere de komponenter, som
ikke kan købes eksternt som standardkompo-
nenter eller i en lettere tilpasset udgave. Ved
selv at producere møllens hoveddele øger
Vestas sin fleksibilitet i produktudviklingen,
nedsætter sin afhængighed af leverandører og
fastholder sin produktionsknowhow, hvilket er
væsentligt for overførsel af teknologi til datter-
selskaber og associerede selskaber.

Kvalitetssikring er en integreret del af alle pro-
duktionsprocesser, og alle Vestas” selskaber
er kvalitetscertificeret i henhold til ISO 9001

normen.

Vestas har ligeledes etableret et miljø- og
arbejdsmiljøledelsessystem, der lever op til ISO
14001 standarden for det ydre miljøs vedkom-
mende og OHSAS 18001 standarden for
arbejdsmiljøet. Disse certificeringer omfatter
moderselskabet Vestas Wind Systems A/S
aktiviteter i Danmark. Det er Vestas” hensigt, at
datterselskaberne ligeledes skal certificeres i
henhold til både ISO 14001 og OHSAS 18001.

Ledelsesberetning 2001

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Antal [medarbejdere (genne MSIE]

 

so
5300:
5000
45 500! ———
4000: .
3500
3000]

 

 

9500 gø
2000 Fl
1500!

1000 —
500] |

bli | Di Ll
7997. 7998 1999 2000 2001

 

 

LLFI

 

Alle komponenter, Vestas Selv fremstiller, gennemgår

Je ftesultat "efter finansielle ” poster ONDKR)

1800 un
1200
1100;
) ;
1000 | ==
900 [2
800 Tx
700 | [vv
600 | — | il
500 | DB. |
100 | ! |
300 |
I

200
100] mn |
— DIS i i

1997. 1998 1999 2000 2000

 

HENNES Ledelsesberetning 2001

ODIlE| !

… Omsætning ing (DKK)

 

10300
FT HEN Hi
8800 | S
8000

7200 :
6400. |
MEN

 

 

 

4800
4000
3200;
2400!
1600 == ii
mo' ig |

 

 

ORNE

en. løbende kvalitetskontrol.

| Balaucesum (DKK)

ze

5600 |
6000. |
5400 | |
1800.

4200
mi
3600 | Z
3000.
2100 |
1800 !
1200
600 |

 

 

 

1997 1998 1999 2000 200)

 

0 HEN
3600 |

Resultat før frreaastelle poster (EBIT) ONDKK;

mee .

JO

1100.
1000
an |
800.
700 |
500 |
300.
100!
300 |
200

3300.
3000 ;
2700
2400.
2100 |
1800 |
1500 |
1200
900!
600 i
300 |
0

; 1997

 

Fl

19%

1998

'S

TØ09

 

 

1990

 

 

|
|
UL

200 2OOI

 

 

—…… 3681 |

2000 2O01

Hoved- og nøgletal for

Koncernen

Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal:

2001 2000 1999 1998 1997

 

Hovedtal i mDKK

Resultatopgørelse:

Nettoomsætning

Bruttoresultat

Resultat før finansielle poster

og afskrivninger (EBITDA)

Resultat før finansielle poster (EBIT)
Resultat efter finansielle poster
Ordinært resultat før skat

Årets resultat

Balance:

Balancesum
Egenkapital
Hensættelser
Rentebærende passiver

Pengestrømme:

Pengestrømme fra driftsaktiviteter
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter
Årets forskydning i likvide beholdninger

mDKK mDKK mDKK mDKK mDKK

9.591 6.451 4.710 2.830 1.953
1.353 964 674 370 236

1.171 812 562 278 172
985 692 471 238 140
1.044 847 597 258 121
2.850 866 652 258 (29)
2.482 569 432 188 (18)

70927 4.392. 2.693 1.774 1.185
3.993 1.598 1.102 701 274
666 398 299 153 124
625 803 282 115 422

(244) 12 (12) 415 54
471 (394) (300) (172) — (44)

og kortfristet bankgæld 147 (369) (127) 509 (50)
Medarbejdere:

Gennemsnitligt antal medarbejdere 4582 3.982 2.961 1.477 1.206
Heraf i Danmark 3.812 2.772. 2.002 1.311 1.081
Nøgletal

Bruttomargin (%)

Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA) (%)
Overskudsgrad (EBIT) (%)
Afkastningsgrad 1 (%)

Afkastningsgrad 2 (%)

Soliditetsgrad (%)

Forrentning af egenkapitalen (%)

Resultat pr. aktie (DKK)

14,2 14,9 14,3 13,1 12,1
12,3 12,6 11,9 9,8 8,8
10,3 10,7 10,1 8,4 7,2
20,5 21,6 24,6 19,1 13,1
33,3 47,6 56,8 38,4 22,0
55,8 36,4 40,9 39,5 23,1
89,9 42,1 47,9 38,6 (6,2)

23,7 5,4 4,1 1,9 (0,2)

Vækst i resultat pr. aktie (%) 335,7 31,7 118,5 - -

Indre værdi pr. aktie (DKK)
Kurs/indre værdi

P/E - værdi

Pengestrømme fra drift

pr. aktie (DKK)

Gearing (%)

Udbytte pr. aktie (DKK)
Payout ratio (%)

374 1538 105 6,8 9,9
61 288 125 5,1 .
97 80,8 318 18,1 -

(2,3) 0,1 (0,1) 4,2 0,6
15,9 50,2 25,6 16,4 154,1
1,5 1,0 0,6 - -
6,3 18,4 14,5 - -

Børskurs 31. december 9994 4394 131,4 34,2 -

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse
med Den Danske Finansanalytikerforenings
vejledning. Der henvises til afsnittet om forkla-
ring til nøgletal.

Der er i første halvår 2000 gennemført et aktie-
split, hvorefter aktiestørrelsen er ændret fra

10 DKK pr. stk. til 1 DKK pr. stk. Aktierelate-
rede nøgletal samt børskurs pr. 31. december
1999 og tidligere er ændret i overensstemmelse
hermed.

Ledelsesberetning 2001 EDEN

Året i hovedtræk

Koncernens omsætning udgjorde i 2001

9,52 mia. DKK, hvilket er en stigning på 48%
sammenlignet med 2000. Af Koncernens
omsætning er 97% svarende til 9,26 mia. DKK
omsat uden for Danmark — en stigning på 59%,
Resultatopgørelsen udviser et overskud før
finansielle poster (EBIT) på 985 mDKK og
efter finansielle poster på 1,04 mia. DKK, hvil-
ket er en stigning i forhold til året før på hen-
holdsvis 42% og 23%. Resultatet anses for
meget tilfredsstillende. Hertil kommer indtægts-
førsel af avance ved salg af aktier i Gamesa
Edlica S.A. med 1,81 mia. DKE, hvorefter årets
resultat før skat andrager 2,85 mia. DKK.

Vestas" forventninger til 2001 fremgik af med-
delelse nr. 15/2001 af 1. december 2001 til
Københavns Fondsbørs. Omsætningen forven-
tedes at blive ca. 10,00 mia. DKK og resultatet
før skat 2,90 mia. DKK, Den manglende for-
længelse af den amerikanske Production Tax
Credit (PTC) ordning ved udgangen af 2001
har påvirket ordreindgangen fra USA i slutning-
en af 2001 og dermed mængden af igang-
værende ordrer. Som følge heraf blev omsæt-
ningsforventningerne justeret ved Fondsbørs-
meddelelse nr. 01/2009 af 24. januar 20092 tj]
ca. 9,50 mia. DKK. EBIT margin forventedes at
nå de målsatte minimum 10%.

Koncernens kapitalforhold og selskabsstruktur
har i løbet af 2001 undergået følgende ænd-
ringer:

Vestas Wind Systems A/S har i løbet af 2001
etableret Vestas - Celtic Wind Technology Ltd.,
som har påbegyndt etablering af produktions-
faciliteter i Skotland. Den 10.000 m? støre fabrik
vil være operationel i løbet af foråret 2002 med
montage af møller og produktion af tårne.

Endvidere har Vestas Wind Systems A/S med
virkning pr, I. december 2001 solgt sin 40%
ejerandel i Gamesa Eålica S.A. til Sesa Sistemas
Electricøs S.Å., et selskab i Gamesa Group.
Salgsprisen udgjorde ca. 2,1 mia. DKK, og for-
tjenesten ved aktiesalget, der med fradrag af
bogført værdi udgør 1,8 mia. DKK, er opført i
resultatopgørelsen efter finansielle poster.
Tilgodehavender er samtidigt forøget med

ca, 1,1 mia. DKK, I forbindelse med salget af
aktierne er royaltvaftalen med Gamesa

Edlica S,Å, genforhandlet, hvilket har påvirket
årets royaltyindtægter positivt. I lighed med tid-
ligere år er royalty indtægtsført under nettoom-
sætningen. Royaltyindbetalingerne aftrappes

Ledelsesberetning 2001

frem til udgangen af år 2003, hvor royalty-
aftalen endeligt ophører.

Forskelle i strategi mellem Vestas og Gamesa i
relation til projektudvikling og hermed et stig
ende antal strategiske konflikter i markedet er
baggrunden for Vestas Wind Systems A/S" salg
af aktier i Gamesa Eådlica S.A.

Markedsforhold

Efterspørgslen efter vindkraft fortsætter, for de
vigtige markeder vokser samtidig med, at nye,
interessante og lovende markeder viser sig. let
bredere perspektiv er den stigende interesse
for vindkraft en kombination af den generelle
miljøbevågenhed, konsekvenserne af interna-
tionale CO»reducerende aftaler og det faktum,
at prisen pr. produceret kilowatttime for vind-
kraft er konkurrencedygtig med priser fra
andre energikilder såsom gas og kul.

For at bevare positionen i markedet og forbed-
re vindkraftens konkurrencedygtighed er en
målrettet produktions- og produktudvikling
med særlig fokus på effektivitet og stabilitet en
afgørende faktor. Netop gennem produktions-
og produktudvikling har Vestas fortsat sin posi-
tionering på markedet. Samtidig er dette udvik-
lingsarbejde udtryk for, at Vestas til stadighed
stræber efter at leve op til sin vision: Med kvali-
tet og omtanke udnytter vi vinden til at skabe
konkurrencedygtig og miljøvenlig energi.

Vestas gennemførte igen i 2001 en kundetil-
fredshedsanalyse, der viste at 93% af kunderne
generelt var enten tilfredse eller meget tilfred-
se med Vestas” produkter og øvrige kerneydel-
se. Svarprocenten var meget høj, da mere end
30% besvarede de udsendte spørgeskemaer, og
usikkerheden på resultaterne er således lav. I
lighed med forrige år påpegede analvsen, at
områderne oplæring og instruktion af mølle-
ejere samt servicering af møller er områder
med mulighed for forbedring. Allerede igang-
satte forbedringsprojekter på disse områder vil
derfor blive fortsat i 2002, Vestas betragter
analyseresultaterne som et vigtigt redskab i sin
stræben efter at forblive en froværdig partner.

Markedsudvikling

Verdensmarkedet for vindkraft voksede i 2001
med ca. 51% til anslået 6.800 MW, hvilket er
lidt mindre end forventet.

9001 var et travlt år for Vestas, og den samlede
afsætning fra Vestas koncernens selskaber blev
på 1.630 MW — en fordobling i forhold til året
før. Vestas opnåede i 2001 en markedsandel på
ca. 24% og dermed en stigning på 6 procent
point sammenlignet med sidste års ca. 18%.
Den tilfredsstillende udvikling har betydet, at
Vestas har en god spredning på de forskellige

markeder.
Afsætning i MW

USA og Canada
Tyskland og Østrig
Italien

Skandinavien ekskl. Sverige
Storbritannien og Irland
Japan

Sverige

Polen

Holland og Belgien
Costa Rica

Portugal

Chile

Schweiz

Australien

Frankrig

Marokko

Grækenland

Diverse

Total Vestas koncernen
Associerede selskaber
Gamesa Edlica S.A.

(Spanien m.fl.)

Vestas REB India Ltd. (Indien)

Total associerede selskaber

2001
682
536
150

50
44
27
23
21
20
14

ennen

1.630

649
15

664

Total - Vestas Teknologi (note 1) 2,294

Markedssituationen

2000
103
230
112
112

89
30
21
Q
32
0
4
0
0
10
1
36
20
4

804

629

—-

630

1.434

1999

127
251
41
105
25
1
28
0
29

I 2001 fik Vestas gennembrud på nye markeder.
To af de interessante nye markeder er Iran og
Costa Rica. Vestas har leveret 20 MW til et nyt
vindkraftanlæg i Costa Rica, der er et af de ste-

der i verden, hvor det blæser mest.

I Iran skrev Vestas i 2001 kontrakter om i

2002 - 2003 at levere komponenter til 123 stk.
Vestas V47-660 KW vindmøller samt knowhow
og teknologi til lokal fremstilling af vinger og
tårne m.v. Såfremt markedet udvikler sig til-
fredsstillende, er det Vestas” intention at forma-
lisere samarbejdet i et joint venture for frem-

tidige projekter i Iran.

Afsætning i MW

 

2600
2400
2200
2000|
1800 |
1600.

 
 
 
 
 
 
 
  
  

24001
2200;
1000 |
800.
…—600

 

00)

 

1997 1998 1999 2000 2001

 

19971 1998| 1999) 2000 | 2001
HH Vestas koncernen: 291| 384| 653| 804|1.630
C Associerede selskaber: 92! 172| 494) 6301 664

 

 

 

 

 

 

 

Afsætning i antal møller

 

 

 

 

 

1997 1998 1999 2000 2001

 

 

 

 

 

1997] 1998] 1999] 2000] 2001
HH Vestas koncernen: 5241 590) 84311.01311.919

Cl Associerede selskaber: I 154! 264| 748 952! 955

 

 

 

Rekordsalg i Nordamerika

En af de helt store udfordringer i 2001 var leve-
ring af ca. 1.000 stk. Vestas V47-660 KW vind-
møller til det nordamerikanske marked i løbet
af en forholdsvis kort periode. Samtlige møller
skulle leveres inden den 31. december 2001,
hvor den såkaldte PTC-ordning udløb.

Leverancerne fordelte sig på 8 forskellige sta-
ter, hvoraf de 3 største var Oregon, Texas og
Kansas. Alle møller blev leveret til tiden som

Note 1: Som nævnt andetsteds har Vestas med årets udgang afhændet sin 40% andel i Gamesa Eblica $.A.

Ledelsesberetning 2001

/ Baalberge i Tyskland har Vestas opstillet ni V52-850 kW vindmøller

følge af produktionsoptimering og god projekt-
styring, og Vestas levede op til målet om at
være en troværdig partner,

Vestas har således bevist, at Koncernen er j
stand til at løfte store opgaver og ser frem til at
bruge de indhøstede erfaringer på kommende
store mølleprøjekter - såvel onshøore som off
shore.

Canada har ligeledes vist positive tendenser, I
slutningen af året vedtog den canadiske rege-
ring en 10 års produktionsstøtteordning gælden-
de for vindkraftanlæg etableret i de næste fem
år, Vestas forventer, at det canadiske marked for
vindkraft vil vokse betydeligt de kommende år.

I alt leverede Vestas - American Wind
Technology, Inc. 682 MW imod 103 MW i 2000
— en stigning på over 530%, Markedsandelen
Faldt fra 58% i 2000 til 39% i 2001. Vestas -
American Wind Technology, Inc. fik et meget
tilfredsstillende resultat i 2001.

Den forventede beslutning om PTCforlængelse
i USA blev ikke truffet inden årets udgang,

ENES Ledelsesberetning 2001

 

hvilket påvirkede ordreindgangen fra USA

negativt. Efterfølgende er der i begyndelsen af
marts 2002 truffet beslutning om en 2-årig for-
længelse af PTC. På denne baggrund forventes
aktiviteten på det amerikanske marked også i
2002 at være på et højt niveau.

Fortsat vækst i Europa

2001 var et godt år på det voksende tyske mar-
ked, som igen blev det største enkeltmarked i
verden. Markedet voksede fra 1.665 MW instal-
leret i 2000 til 2,659 MW i 2001, og Vestas øge-
de sin markedsandel fra 13% i 2000 til ca. 20%
12001, Det er blandt andet afklaringen af
afregningspriserne på elektricitet fra vedvaren-
de energi, der har gjort investering i vindkraft
attraktiv i Tyskland.

Samtidig er de to nye Vestas møller V59-850 kw
og V80-2,0 MW blevet godt modtaget på det
tyske marked, og de gode forventninger til
afsætningen af møller i Tyskland i 2002 har be-
tydet, at Vestas er i gang med at etablere
produktionsfaciliteter i Lauchhammer.

Vestas Deutschland GmbH leverede 536 MW i
92001, hvoraf 11 MW var til det østrigske mar-
ked. I alt var der tale om en stigning på 133% i
forhold til 2000. Vestas Deutschland GmbH
kom ud af året med et meget tilfredsstillende
resultat og sluttede 2001 med en god ordrebe-
holdning.

Trods forsinkelser på både netforstærkning og
byggetilladelser i det første halvår noteres en
positiv udvikling på det spanske marked, der
stadig er præget af store projekter til et be-
grænset antal kunder. Et godt andet halvår
betød, at Gamesa Edlica S.ÅA. installerede

649 MW baseret på Vestas Teknologi. Den

1. december 2001 solgte Vestas sin 40% ejer-
andel i Gamesa E&lica S.A. til Sesa Sistemas
Electricos S.A., et selskab i Gamesa Group.
Dette åbner mulighed for Vestas til at sælge
direkte til det spanske marked, men på grund
af Gamesa E&lica S.A.'s stærke markedsposition
i Spanien forventes der ikke nogen høj Vestas
markedsandel på kort sigt.

I Italien er Vestas koncernens datterselskab
TWT - Italian Wind Technology, S.r.l. godt posi-
tioneret på et marked, der stadig er kendeteg-
net ved relativt få kunder. 2001 blev et godt år i
Italien med 150 MW installeret mod 112 MW i
2000, og fremtiden ser positiv ud, da det er
Vestas” forventning, at flere kunder er på vej
ind på markedet, hvor Vestas opnåede en mar-
kedsandel på 56%. IWT - Italian Wind
Technology, S.r.1. opnåede i 2001 et tilfredsstil-
lende resultat.

Det svenske marked har været præget af usik-
kerhed om afregningspriser. Vestasvind Svenska
AB har afsat 27 MW, og dermed opnåede sel-
skabet et acceptabelt resultat og en markedsan-
del på 50%. Vestas har fortsat positive forvent-
ninger til markedet, da der er et godt vindpo-
tentiale. Langs den svenske kystlinie er der
flere oplagte muligheder for at placere off-
shore mølleparker, og samtidig er der en posi-
tiv politisk holdning til miljørigtig energi.
Forudsætningen er dog, at der skabes sikker-
hed omkring afregningspriserne for vindkraft.

Vestas - Nederland Windtechologie B.V., der
dækker Benelux landene, oplevede i 2001 for-
sinkelser af byggetilladelser. Selskabet leverede
91 MW, hvilket er et fald sammenlignet med
39 MW året før. Markedsandelen faldt fra 67%
i 2000 til 37% i 2001. Året sluttede med en god
ordrebeholdning, som giver positive forvent

ninger til 2002. Selskabet opnåede et accepta-
belt resultat i 2001.

I Storbritannien og Irland startede året stille
grundet generelle forsinkelser med byggetilla-
delserne, men i andet halvår har markedet
været inde i en positiv udvikling med 50 MW
installeret. Markedsandelen for dette marked
faldt fra 80% i 2000 til 71% i 2001, og en afkla-
ring omkring udlicitering af elsalgskontrakter i
Irland sidst på året samt den britiske regerings
mål for fornybar energi medfører, at Vestas for-
venter yderligere vækst på dette marked. På
den baggrund har Vestas i 2001 etableret et
100% ejet datterselskab, Vestas - Celtic Wind
Technology Ltd., der har overtaget ansvaret for
markederne i Storbritannien og Irland fra
Vestas - Danish Wind Technology A/S.

Vestas - Celtic Wind Technology Ltd. har pro-
duktions-, service- og administrationsfaciliteter
under opførelse i den skotske by Campbeltown.

Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S er
ansvarlig for salget af vindmøller i Skandinavien
ekskl. Sverige samt i Polen og de baltiske lande.

] Danmark har markedet været præget af lav
aktivitet på grund af usikkerhed omkring afreg-
ningspriser i begyndelsen af året. Det betød, at
der i 2001 blev installeret 51 MW i forhold til
112 MW i 2000.

Det danske offshore marked udviklede sig posi-
tivt på ordreindgangssiden, hvor Vestas blev
valgt som leverandør af 160 MW til verdens hid-
til største offshore vindmøllepark, der i løbet af
92002 etableres ud for den danske vestkyst ved
Horns Rev.

Vestas betragter fortsat Norge som et godt poten-
tielt marked, der udvikler sig i den rigtige ret
ning, og leveringen af 5 stk. Vestas V52-850 KW
møller i 2001 er en begyndelse.

Markedsandelen i Skandinavien ekskl. Sverige
var i 2001 46% mod 19% i 2000.

Finland og de baltiske lande må fortsat karakte-
riseres som afventende.

I Polen var udviklingen tilfredsstillende med
93 MW installeret i 2001, hvilket gav Vestas en
høj markedsandel. Vestas forventer et interes-
sant markedspotentiale i Polen, når forholdene
omkring afregningspriserne bringes på plads.

Ledelsesberetning 2001 BER

ZOO blev et godt år

 

    

or Vestas & Nordamerika, hvor der blev installeret vind. møller i USA og Canada, [ler er det 04 stk.

Vestas V47-660 RW uindmøller nær Pincher € week, Alberta, Canada.

Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S
leverede i alt 78 MW i 2001 mod 1192 MW i
2000, hvilket er mindre end forventet. Selskab-
et opnåede et acceptabelt resultat.

Vestas - Danish Wind Technology A/S dækker
markederne i Portugal, Frankrig, Tyrkiet,
Grækenland, Spanien, Cypern, Malta, Schweiz,
Mellemøsten og Østeuropa ekskl. Polen.

Det portugisiske marked sluttede positivt, da
der i 2001 blev installeret 14 MW mod 4 MW i
2000, og det gav en markedsandel på 33% mod
8% i 2000.

Trods et forholdsvis stille 2001 forventer Vestas,
at det franske marked i fremtiden vil udvikle
sig positivt og har derfor et salgsselskab under
etablering i Frankrig.

Ledelsesberetning 2001

Det iranske marked er nyt for Vestas, og der
blev i 2001 afgivet ordre på et større antal
V47-660 kW møller. Møllerne skal delvist
produceres i Iran og levering af komponenter
påbegyndes i 2002, Flere projekter er under
udvikling, og der kan på sigt blive tale om et
interessant marked.

Et af de markeder, der ikke levede op til for-
ventningerne, var Tyrkiet, hvor den interne
politiske og økonomiske situation har udsat
beslutningen om elsalgskontrakter. Det har
betydet, at en række planlagte projekter blev
udskudt.

Det græske marked var præget af forsinkelser
omkring de nødvendige tilladelser, og det har
givet en del udsættelser af projekter i
Grækenland.

 

Selskabets øvrige markeder betragtes om afvent-
ende.

Vestas - Danish Wind Technology A/S leverede
67 MW i 2001, og resultatet - omend positivt —
levede ikke op til forventningerne.

Vestas - International Wind Technology A/S
er ansvarlig for markederne i Australien og
New Zealand, Central- og Sydamerika, Afrika
samt Asien ekskl. Indien.

I Australien var 2001 et stille år for Vestas, men
baseret på den australske regerings mål for for-
nybar energi forventes det, at mindst 3.000 MW
skal være installeret i 2010. På baggrund af alle-
rede etablerede kontakter med nogle af de
store aktører på det australske marked betrag-
tes Australien som et meget lovende marked.

 

Vestas - International Wind Technology A/S
kom i 2001 ind på det chilenske marked, hvor
der blev afsat 2 MW, og selskabet leverede lige-
ledes 20 MW til Costa Rica.

I Sydamerika har Vestas i øvrigt gode forvent
ninger til det brasilianske marked.

Selskabet afsatte 44 MW på det japanske mar-
ked. Vestas ser Japan som et interessant marked,
og det er forventningen, at det vil vokse stabilt i
årene fremover.

Vestas - International Wind Technology A/S

leverede 68 MW i 2001 og opnåede et tilfreds-
stillende resultat.

Ledelsesberetning 2001

Fremtidens kraftværker

  
   

M
LERNER :
På Stateline mellem. staterne

Oregon og Washington i USA er en af verdens stø
Vestas V47-660 RW +

é vindmølleparker placeret. Den består df 399 stk.
'indmoller, der er ejel af det amerikanske el-selskab Florida

Power and Light LLC (FPL),

 

Stort vækstpotentiale
på globalt plan

En af drivkræfterne for vindindustrien og der-
med også Vestas er Kvoto-aftalen, der lægger
op til, at udledningen af drivhusgasser skal
reduceres med 5,2% i forhold til 1990-niveau
inden 2008 - 2012, hvilket er en ambitiøs mål-
sætning i betragtning af, at verdens energifor-
brug samtidigt fortsætter med at stige. Det fak-
fum, at vindenergi er en ren energikilde, som
gennem de senere år er blevet mere og mere
konkurrencedygtig sammenlignet med andre
energikilder, giver anledning til at tro, at
anvendelse af vindkraft verden over vil bidrage
til at nå de globale mål i Kyoto-aftalen.

Resolutionen blev underskrevet på en FN-kon-
ference i den japanske by Kyoto i 1997, Siden
har 42 nationer ratificeret aftalen. Derimod har
USA, der står for en stor del af verdens udslip
af drivhusgasser, sagt nej til at leve op til aftalen
fra 1997, fordi den amerikanske regering vur-
derer, at Kyoto-aftalen ikke er optimal til brug
for at reducere USA's COrudslip. Trods USA's
nej til Kyoto-aftalen er den amerikanske rege-
ring positiv over for vedvarende energi, og i
den forbindelse skal det nævnes, at det ameri-
kanske marked var det næststørste enkeltmar-
ked i verden i 2001 målt på installerede MW,

Kvoto-aftalen kræver, at de nationer, der ratifi-
cerer aftalen, tilsammen skal udgøre 55% af
drivhusgassernes udslip på verdensplan, før

Figur I:

BUR
0,09 fre

aftalen kan træde i kraft. Når USA ikke støtter
Kyoto-aftalen, kræver dette, at både Japan,
Rusland, EU's medlemslande og en række øst-
europæiske stater skal tiltræde Kyoto-aftalen,
hvis den skal overleve. Intentionen om at gen-
nemføre Kyoto-aftalen er netop blevet bekrælf-
tet på COP7-mødet i Marokko i efteråret 2001.

Prisen for vindenergi

Kostprisen på en kilowatttime produceret ved
vindkraft varierer alt efter geografiske og klima-
tiske forhold på stedet, hvor møllen opstilles,
ligesom mølletype og afstand til elnettet påvirk-
er prisen. I figur 1 illustreres den generelle
sammenhæng mellem vindhastighed og kost
pris pr. produceret kilowatttime.

Med udgangspunkt i nedenstående figur har
Vestas valgt at sammenligne kostprisen pr. kilo-
watttime produceret ved vindkraft med en gen-
nemsnitlig årlig vindhastighed på 5,4 meter pr.
sekund i 10 meters højde med kostprisen på en
kilowatttime produceret ved henholdsvis atom-
kraft, kul og naturgas.

Sammenligningen af kostpriserne fremgår af
figur 2 på side 20, hvor kostprisen pr. kilowatt-
time produceret fra vindmøller er opdelt i
kapitalomkostninger samt service- og vedlige-
holdelsesomkostninger, mens der ikke indgår
brændselsomkostninger j beregningerne, da
vinden er gratis.

Kostpris pr. kWh elektricitet
produceret af et moderne vindkraftværk

 

1,08 =

0,077

 

U.0G +

0,004 bor
0,08 7
Dog

0.01 rr mmm

|

0,00 germ mp

få 2

 

Tr > Årlig gennemsnitsuind (m/s)

sg"

6

3 AXupilal, drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

Kilde: Vestas” beregninger ev med udgangspunkt i ef moderne vindkraftværk og under forudsætning af: 20 års forventet levetid,

 

 

kalkulkationsrente GG

måling i 10 meters højde.

>

Ledelsesberetning 2001

7%, drifts- væ vedligeholdelsesomkostninger er sat til 0,007 EUR pr. kWh, luftmassefylde 1,225 kg/m'øg vind-

 

RE ad

Vestas prioriterer arbejdsmiljøet, herunder medarbejdernes sikkerhed, højt, og derfor arbejdes der hen imod, at alle dele af Koncernen bliver arbejdsmiljø-

certificeret i henhold til OHSAS 18001 standarden.

Prisen på andre energikilder

Kostprisen på andre energikilder er afhængig
af brændselsomkostningerne samt kraftværkets
placering og type. Baseret på oplysninger i rap-
porter fra Nuclear Energy Agency (note 2) og
U.S. Department of Energy (note 3) har det
været muligt at beregne omkostningerne til at
producere strøm fra nyinstallerede atom-, kul-
og naturgaskraftværker. Omkostningerne i rap-
porterne er afhængige af de belyste produk-
tionsteknologier og af rapporternes publika-
tionstidspunkter, i dette tilfælde henholdsvis
1999 og 2000.

I disse rapporter har det været muligt at identi-
ficere kapitalomkostningerne samt drifts- og
vedligeholdelsesomkostningerne. Endvidere er
en af forudsætningerne i rapporterne en fast
kostpris på brændselsomkostninger, og afspej-
ler derfor ikke de varierende kostpriser på
kraftværkernes udgifter til brændsel.

Alt i alt har det været muligt at sammenligne
omkostningerne ved disse energikilder med hin-

anden. De beregnede kostpriser på atom, kul-
og gasproduceret strøm fremgår af figur 2 på
side 20. Det skal bemærkes, at beregningerne
er foretaget med henblik på en sammenligning
på lige vilkår mellem forskellige energikilder.
For en vurdering af salgsprisen skal kostprisen
tillægges producenternes salgs-, distributions-
og administrationsomkostninger.

EU belyser eksterne omkostninger

Der har længe været usikkerhed i sammenlig-
ningen af omkostninger ved forskellige elektri-
citetskilder, men EU forsøger med bl.a.
»ExternE projektet" (note 4) at belyse de eks-
terne omkostninger og bidrager dermed til at
belyse den reelle pris for strøm inklusive om-
kostninger i forhold til miljø og arbejdsmiljø.
»ExternE projektet" estimerer en ekstern
omkostning på vind på 0 - 0,0025 EUR pr. kilo-
watttime. Til sammenligning er tallene for
atomkraft 0,002 - 0,007 EUR, kul 0,02 - 0,15 EUR
samt naturgas 0,01 - 0,04 EUR pr. kilowatttime.
I dette estimat indgår følgende eksterne
omkostninger: Fremstilling og etablering af

Note 2: ,,Reduction of Capital costs of Nuclear Power plants" publiceret af Nuclear Energy Agency og OECD i 2000.
Note 3: ,, Market based Advanced coal power systems" publiceret af U.S. Department of Energy i maj 1999.
Note 4: ,New research reveals the real costs of electricity in Europe": Pressemeddelelse offentliggjort af EU-kommissionen. den. 20. juli 2001.

Ledelsesberetning 2001

kraftværket, strømproduktionens emissioner,
forureningen fra kraftværket, effekten af foru-
reningen på afgrøder, støj, visuelle forstyrrelser,
uheld med mennesker ved produktion og op-
stilling, påvirkninger fra den globale opvarm-
ning, påvirkninger på dyr og elektromagnetiske
forstyrelser, men ,ExternE projektet" har ikke
medtaget nedtagning af kraftværket og mate-
riale-/komponentfremskaffelse og afskaffelse,
transport af komponenter/udstyr samt udled-
ning af emissioner ved produktion af kraft-
værket.

EU's ,ExternE" rapport er med til at angive
nogle størrelsesforhold mellem de forskellige
elektricitetskilder. Det er Vestas” forventning, at
rapporten kan øge bevidstheden om, hvordan
fremtidens elektricitetsmix skal se ud.

Strøm fra vind kan konkurrere

På baggrund af førnævnte beregninger af kost-
priser på strøm produceret fra henholdsvis
vind, kul, gas og atomkraft, kan det konklude-
res, at vindkraft kan konkurrere med de tradi-
tionelle energikilder under de anførte forud-

Figur 2:

sætninger. Denne konkurrencedygtighed er på
elektriciteten alene, og da vindenergien også
har de mindste eksterne omkostninger, er vind-
energi både den billigste og mest miljørigtige
løsning at vælge, når ny kapacitet til produk-
tion af strøm skal installeres.

Vindenergi vinder frem

Kombinationen af internationale målsætninger,

konkurrencedygtige priser på produktionen af
Sug

en kilowatttime fra et vindkraftanlæg og en

positiv indflydelse på miljøet har fået en række

lande til at bevæge sig mere og mere mod bru-

gen af vedvarende energi.

Dette ses ved, at en række nationers egne mål-
sætninger er væsentligt højere end Interna-
tional Energy Agencv's (IEA) forudsigelser
(note 5), der lyder på, at elproduktionen i
2010 fordeler sig således: 37% fra kul, 7% fra
olie, 24% fra gas, 13% fra atomkraft, 17% fra
hydro og 2% fra vedvarende energi.

Fortsat produkt- og produktionsudvikling, her-
under anvendelse af nye materialetyper og

Kostpris pr. kWh elektricitet fra kulkraftværk, naturgasanlæg,

atomkraftværk og landbaseret vindmøllepark

LUR

0,020 mmm men mme

 

0,018 ———

  

 

 

D,DIG Tr

0,0 1 -—

 

   
 
  
 
 

1,012 ——
0,010 -+-—

0,008 -——

 

0,006 ll

 

 

 

0,000 7
Kaul Naturgas

Q Kapitalomkostninger pr. Kh, EUR
Oc Imkostningsvarer pr. kWh, BUR

EJ Externe f? Interval minimun

  

Atomkraft

Vindkrajt

Drifts- og tedligeholdelsesomk. pr. kWh, EUR
Ea Brændselsomkostninger pr. kWh, BUR

[I Externe E Interval maximum

Kilde: Atomkraft: ,Reduction of Capital costs of Nuclear Power plants" publiceret af Nuclear Energy Agency og OECD i 2000.
Kul og naturgas: , Market based Advanced coal Power systems" publiceret af U.S. Department of Energy i maj 1999,

Vindenergi: Baseret på Vestas” erfaringer og skøn. Eksterne omkostninger: New research reveals the real costs of electricity in
kurope" pressemeddelelse offentligøjort af EU-kommissionen den 20. juli 2001. (Forudsætninger for atomkraft: 75% kapacitetsfuk-
tor, 40 års teknisk levetid, brændselsømkost ninger 0,008 EUR pr. kWh. For kulkraft: 85% kapacitetsfaktor, 30 års teknisk levetid,
brændselsomkostninger 0,012 EUR pr. kWh. For naturgas: 65% kapacitetsfaktor, 30 års teknisk levetid, brændselsomkøstn inger
0,02 EUR pr. kWh. For vind: € zennemsnillig vindhastighed på 5,4 m/s i 10 meters højde og 20 års teknisk levetid. ).

Note 3:,, World Energy Outlook 2000" — publiceret af International Energy Agency.

HERE Ledelsesberetning 2001

 

avancerede laststyrende styresystemer vil bidra-
ge til at underbygge og forbedre vindkraftens
konkurrencedygtighed. Vindkraft er konkur-
rencedygtig, hurtigt at etablere og miljøvenlig.

Positive fremtidsudsigter

Vestas forventer, at vindmøllebranchen kan se
frem til en fortsat positiv udvikling frem mod
2010. Ved udgangen af 2000 dækkede vindkraft
ca. 0,25% af verdens samlede produktion af
elektricitet (note 6). Som tidligere nævnt for-
venter JEA, at vedvarende energi udgør knapt
92% af verdens elektricitetsproduktion i 2010,
hvilket svarer til en årlig vækst på 17,4% instal-
leret megawatt.

Et andet estimat på installeret vindmølleeffekt
kommer fra ,,Wind force 10”, der forudsiger, at
9,2% af verdens samlede produktion af elektri-
citet i 2010 vil komme fra vindmøller — svaren-
de til en årlig vækst på 95,7% i vindmøllebran-
chen (note 7).

Figur 3:

Vestas har overordnet set store forventninger
til, at vindkraft vil blive en væsentlig faktor i ud-
bygningen af vedvarende energi. Kendte natio-
nale målsætninger om installering af vedvaren-
de energikilder, Kyoto-aftalens mål om reduk-
tion af udledning af drivhusgasser, kendskab til
kortlagte vindregimer i verden, forventning om
fortsat vækst i verdens elforbrug og ikke mindst
forventning om fortsat forbedring af vindkraf-
tens konkurrencedygtighed gør det realistisk at
tro, at perioden 2000 - 2010 vil vise en gennem-
snitlig årlig vækstrate på 35% i installerede MW
vindkraft.

Dette vil — forudsat IEA's prognose for verdens
samlede elforbrug holder — betyde, at 5% af
verdens samlede elforbrug kommer fra vind-
kraft alene i 2010.

Udviklingen i de enkelte år i perioden vil natur
ligvis påvirkes af den aktuelt førte politik på
området i enkeltlande — eksempelvis PT C-ord-
ningen i USA.

Vindkraft installeret på verdensplan

GW (akkumuleret)

400

       

  

2000. 2001E  2002E  2003E 2004

Kilder:
2001 - 2003: Estimat fra Vestas.

     

2005

 

       

2006 2007 2008 2009 2010

2000: ,, World market update 2000" af BTM Consult ApS, marts 2001.

2004 - 2010: Baseret på en gennemsnitlig årlig vækstrate på 35 % i perioden 2000 - 2010.

Note 6: ,, World Market Update 2000 — Forecast 2001 - 2005" —

publiceret af BTM Consult ApS i marts 2001.

Note 7: ,, Wind force 10 Edition 2000" — publiceret af European Wind Energy Association, Forum "for Energy and Development og

Greenpeace International i april 2000.

Ledelsesberetning 2001 me

 

 

 

 

Større fokus på offshore
vindmølleprojekter

Potentialet — vinden — har altid været der, men
det er først i de senere år, der for alvor er kom-
met fokus på havvindmølleprojekter. Vestas har
opstillet møller i mindre målestok på havet ud
for Blyth i Storbritannien og ved Tunø Knob
ud for den jyske østkyst, men 2002 bliver den
store udfordring for Vestas, der skal levere møl-
ler til verdens hidtil største offshore installation
på Horns Rev i Nordsøen.

Leverancen består af 80 stk. Vestas V80-2,0 MW
vindmøller. Vingerne er 39 meter lange, og
navhøjden bliver 10) meter over normal daglig
middelvandstand. De 80 møller vil producere
elektricitet til ca. 150.000 danske husstande
eller omtrent det samme som 15% af de i alt
ca. 6.500 møller, der i dag er installeret på land
i Danmark.

Stor udfordring

Arbejdet med offshore vindmøller har været en
stor udfordring for Vestas. I Horns Rev projek-
tet har en af de større udfordringer internt i
Koncernen været at få organisationen og med-
arbejderstaben forberedt på og uddannet til at
håndtere offshore opgaverne, som på mange
områder er anderledes end på land. De ydre
udfordringer har blandt andet været at kunne
opsætte og servicere møllerne under de barske
klimatiske forhold på Nordsøen. En væsentlig
del af dette arbejde har været at dokumentere,
at Vestas” møller kan modstå de påvirkninger
fra bølger, havstrøm, is og vind, der findes på
havet. På serviceområdet har det været et krav
at sikre, at det er muligt at komme ud til møl-
lerne både med skib og helikopter. Derfor er
der placeret en lille platform på nacellens
bagende, som mandskabet kan hejses ned på
fra en helikopter.

Da Vestas som ved alle andre projekter priori-
terer sikkerheden under opstillingen og den
efterfølgende vedligeholdelse af de 80 offshore
vindmøller højt, skal alle medarbejdere, der
deltager i arbejdet på havet, gennem et kursus,
hvor der specielt vil være fokus på personsik-
kerhed under arbejdet til havs.

Fokus på dyrelivet

Det er vigtigt at undersøge og fremover følge,
hvilke påvirkninger møllerne har på miljøet i
og omkring vandet. Derfor har en stor del af
den udarbejdede VVM-redegørelse (Vurderin-
ger af Virkninger på Miljøet, se note 8) for
Horns Rev projektet netop fokuseret på
møllernes indflydelse på for eksempel dyrelivet
i havet, fuglelivet og risikoen for, at skibe
støder ind i møllerne.

Den konkrete VVM-redegørelse konkluderer
blandt andet, at én havmøllepark som Horns
Rev med rimelig sikkerhed ikke vil afføde væ-
sentlige økologiske konsekvenser for hverken
fugle eller marsvin, og parken kan desuden
give mulighed for nærmere at undersøge be-
tydningen på adfærden hos dyr og fugle. I den
forbindelse vil der blive igangsat undersøgelser
for at vurdere den langsigtede påvirkning af
fugle, fisk, sæler, marsvin og andre havpattedyr.
Disse undersøgelser vil løbe over to til tre år af-
hængigt af, hvordan udviklingen i området er.

Endvidere hedder det i VVM-redegørelsens
sammenfatning, at øvrige risici for forurening,
f.eks. med olie, spild af bundmateriale og øde-
læggelse af kulturhistoriske vrag i vid udstræk-
ning kan forebygges ved fornøden omhu i de-
sign af havmølleparken og i forbindelse med
gennemførelse af projektet.

Fremtiden for offshore
vindmølleprojekter

Vestas vurderer, at der især i Nordeuropa er et
godt potentiale for offshore vindmølleprojek-
ter. Det er især ud for kysterne omkring Dan-
mark, Sverige, de britiske øer, Tyskland, Polen,
Holland, Belgien og Frankrig, at Vestas ser
kommende vindmølleprojekter offshore. Det
skyldes ud over gode vindforhold, at der i disse
lande er en stor befolkningstæthed samt, at el-
infrastrukturen har kapacitet til at modtage
strømmen fra havet og distribuere den på land.
Vestas ser et voksende offshore marked i de
kommende år, men afhængig af succesen for
de første anlæg forventes offshore andelen

af det samlede marked for nyinstalleret vind-
kraft over de kommende 4 - 5 år maksimalt at
udgøre 10%.

Note 8: Hauvmøller Horns Rev — Vurderinger af Virkninger på Miljøet ( VVM-redegørelse) maj 2000. Udarbejdet af Elsam og Eltra.

Opstilling af prototypen på de 2,0 MW vindmøller, Vestas skal installere på Horns Rev i

Nordsøen i løbet af 2002.

Ledelsesberetning 2001

       

I 2001 er der installeret 2.874 vindmøller baseret på Vestas Teknologi, I mere

end 40 lande verden over er der således installeret i
alt 13,935 vindmøller baseret på Vestas Teknologi, I Black

Zanks i Irland har Vestas opstillet fire V52-850 RW møller.

 

 

 

 

 

Udvikling internt
i Koncernen

Udvikling der flytter grænser

Serieproduktionen af OptiSpeed'M (note 9)
møllerne V52.850 Kw, V66-1,75 MW og

V80-2,0 MW kon godt i gang i 2001. Efter en
introduktionsperiode har de forskellige marke-
der reageret positivt med stigende efterspørgsel
over året. Endvidere er prototypen af V80-1,8 MW
Optslip" vindmøllen til det nordamerikanske
marked idriftsat og under afprøvning. Det har
betyde, at Vestas planmæssigt har udvidet pro-

Nøle 9: Vestas OptiSpeed”” tilbydes ikke i USA og Canada.

HEER Ledelsesberetning 2001

 

hretucerel vinger Ul olndnølder Den lerngste Vestas ulnd-

BSD MH zdnidmølle.

duktionskapaciteten i takt med den stigende
efterspørgsel.

Introduktion af ny mølle

I forlængelse af føromtalte OptiSpeed'M vind-
møller har Vestas i 2001 lagt mange kræfter i
udviklingen af næste generation Vestas møller.
Dette arbejde er foregået ud fra ønsket om at
blive bedre til at udnytte vindens ressourcer og
skabe konkurrencedygtig og miljøvenlig energi.

Med udviklingen af Vestas V90-3,0 MW vind-
møllen har Vestas åbnet nye muligheder for at
udnytte vindens ressourcer til produktion af
konkurrencedygtig energi. Den nye Vestas vind-
mølle er en naturlig forlængelse af det eksiste-

rende produktprogram. Således er V90-3,0 MW
vindmøllen udstyret med større generator og
større rotordiameter end de eksisterende
modeller på markedet. Prototyper af møllen
bliver opstillet i 2002, mens serieproduktionen
forventes igangsat i løbet af 2003. På trods af at
vindmøllen er væsentlig større end de øvrige
Vestas mølletyper, er det på grund af øget brug
af nye materialer og avancerede styringssyste-
mer lykkedes at optimere lasterne og dermed
holde vægten for tårn og nacelle på niveau
med V80-2,0 MW samt sikre, at fundamentet
ikke afviger væsentligt fra en V80-2,0 MW vind-
mølle. Et af de øvrige store udviklingsfrem-
skridt er V90-3,0 MW vindmøllens vinger. Her
har Vestas i samarbejde med forskningscenter
Risø udviklet en helt ny vingeprofil, der er geo-

 

metrisk optimeret, og dermed er vingens virk-
ningsgrad forbedret.

Sideløbende med udviklingen af V90-3,0 MW
har Vestas en V90-2,75 MW OptiSlip? mølle
under udvikling til det nordamerikanske mar-
ked. Denne udgave skal supplere V80-1,8 MW
OptiSlip?” møllen, der blev introduceret på det
nordamerikanske marked i 2001. I øjeblikket
er der opstillet en prototype af V80-1,8 MW
vindmøllen i Canada, og de foreløbige resulta-
ter understøtter de positive forventninger til
afsætningen af MW-vindmøller på det nord-
amerikanske marked.

Ledelsesberetning 2001

EET Ledelsesberetning 2001

Nyt fjernovervågningssystem

Vestas optimerer kontinuerligt vindmøllerne
og de relaterede produkter hermed. I 2001

har Vestas udviklet fjernovervågningssystemet
VSMS (Vestas Supervision & Management
System). Det er udviklet for bedre at møde
kundernes behov og øge fleksibiliteten.
Systemet vil blive testet grundigt i forskellige
vindmøller/vindmølleparker i løbet af 2002,
hvorefter det vil blive en del af Vestas” standard
produktprogram.

Overordnet fungerer fjernovervågningssyste-
met vla et industrielt netværk og er baseret på
Windows 2000, som gør det nemt at integrere
med andre systemer. I praksis fungerer syste-
met som et intranet mellem møllerne, og det
nye system er væsentlig hurtigere end tidligere
systemer baseret på serielle forbindelser mel-
lem vindmøllerne.

Produktions- og transportkoncepter

Udvikling og fremstilling af produktionsudstyr
til især vingefremstilling er vigtigt for Vestas. I
løbet af 2001 blev samtlige aktiviteter relateret
tl dette område samlet under produktionsud-
viklingsfunktionen. El nyt materialetestlabora-
torie er ligeledes under færdiggørelse. Denne
styrkelse betyder større fleksibilitet og optime-
ring af procestiden fra udviklingsingeniørens
CAD-model af en ny vinge til fremstilling af
den færdige vingeform.

Indførelse af automatiseringsløsninger har høj
prioritet i Vestas, En række projekter er under
forberedelse, og i 2001 blev de første robot-
installationer indført i bl.a. vingeproduktionen.
Automatiseringen sker ud fra et ønske om at
rationalisere arbejdsgange og sikre, at Vestas”
medarbejdere bliver frigjort fra ensidigt gen-
taget arbejde.

V90 rotoren kræver nye produktions- og pro-
cesmetoder. Koordineret af den centrale pro-
duktionsudviklingsfunktion har Vestas skabt
fremtidens fabrik, hvor vingerne til den nye 90
meter rotor skal fremstilles. Optimerede bygge-
koncepter, robotinstallationer og unikke løs-
ninger til håndtering af materialerne er blot
nogle af de elementer, som fremtidens vinge-
produktion vil blive baseret på.

Lange vinger kræver nye transportkoncepter,
og transportomkostninger spiller en stadig

£ £
Større rolle i forbindelse med de meget store
MW-vindmøller, Derfor har Vestas udviklet el

unikt containersystem, som gør det muligt at
transportere den nye 90 meter rotor på den
mest optimale måde.

Denne produkt og produktionsudvikling skal
ses som et led i Vestas” overordnede ønske om,
at kombinationen af tekniske kompetencer,
kvalitet og omtanke skal være med til løbende
at optimere produkterne med henblik på at
reducere kostprisen per kilowatttime fra et
vindkraftværk.

Det anslås, at der i de danske selskaber i 2001
har været beskæftiget ca. 375 medarbejdere
med produkt- og produktionsudvikling, hvilket
svarer til ca. 8,3% af Koncernens medarbejdere
i Danmark, Udviklings- og produktionsud-
viklingsomkostninger andrager ca. 120 mDKK.

Global uddannelse
skal sikre ét Vestas

Vestas har ansat mange nye medarbejdere de
senere år, og derfor finder Vestas det naturligt
at prioritere uddannelse og opkvalificering af
medarbejdere højt. Det er de ansatte på alle
organisatoriske niveauer, der i form af en afkla-
ret holdning til nøgleord som troværdighed,
kvalitet, omtanke, handlekraft og udvikling skal
fastholde Vestas” førende position på det voks-
ende marked for vedvarende energi og være
med til at opfylde Vestas” vision:

»Med kvalitet øg omtanke udnytter vi vinden til
at skabe konkurrencedygtig og miljøvenlig
energi.”

Etablering af nye organisationer

Ansættelsen af de mange nye medarbejdere
hos Vestas er sket på grundlag af øget aktivitets-
niveau i Koncernen og deraf følgende udvidel-
ser af eksisterende anlægsområder og etable-
ring af nye produktionsfaciliteter.

Vestas finder det vigtigt at sikre, at den gen-
nemprøvede produktionsteknologi og know-
how, der allerede findes i eksisterende anlægs-
områder, bliver overført til nye dele af Koncer-
nen, og det er teknologioverførselsafdelingen,
der skal sikre, at nyetableringer på alle måder
fungerer på samme tilfredsstillende måde som
de eksisterende dele af Koncernen.

Praktisk betyder det, at den produktionstekno-
logi og knowhow, der for cksempel er opbygget
på vingefabrikken i Nakskov, bliver kopieret og

Gennem mere end 20 år i vindindustrien har Vestas gennem målrellet uddannelse etableret el

verdensomspændende servicenetværk, der sikrer service og vedligehold af Vestas” vindmøller,
uanset hvor de er installeret.

 

overført til den kommende vingefabrik i
Lauchhammer i Tyskland. På denne måde
bliver organisationen i Lauchhammer en kopi
af den velfungerende produktion i Nakskov.
Denne form for teknologi-
overførsel vil Vestas også
benytte ved fremtidige
etableringer i udlandet.

Ud over, at nye fabrikker
skal udstyres med den
nyeste produktionstekno-
logi, skal de mange nye
medarbejdere uddannes,
så Vestas” produkter vil
være af samme høje kvali-
tet, uanset hvor de bliver
produceret.
Uddannelsesforløbet inde- CS8)
holder en kombination af
teoretisk og praktisk
undervisning i, hvordan
Vestas” organisation er
bygget op, hvordan de konkrete arbejdsopga-
ver udføres, og hvordan Vestas prioriterer
arbejdsmiljø og sikkerhed højt i forbindelse
med udførelsen af de enkelte arbejdsopgaver i
Koncernen.

Større behov for rejsehold

Et andet nyt tiltag, der skal sikre ensartet ud-
dannelse af medarbejderne i såvel Danmark
som udlandet, ev ctable-
ringen af de såkaldte
Vestas rejschold.

Rejseholdene består af
dygtige og rutinerede
Vestas medarbejdere, der i
perioder skal rejse til
udlandet og uddanne de
nye medarbejdere, der
ikke tidligere har beskæf
tiget sig med produktion
af komponenter til vind-
møller, Behovet for rejse-
holdene forventes at stige,
fordi Vestas forventer, at BEL SEESSE
den største vækst vil ske i
udlandet de kommende

Vestas” udviklingsafdeling
ar.

For at give rejseholdene de bedste redskaber til
at uddanne nye medarbejdere skal de gennem-

HEENBED ueacisesberetning 2001

  
  

Da Vestas prioriterer medarbejdernes sikkerhed højt,
skal de servicemøntører, der skal rejse vindmøller på
Horns Rev i 2002, gennem el uddannelsesforløb
omkring arbejdsrutiner offshore.

 

gå en grundlæggende uddannelse, inden de
begynder at undervise. De skal blandt andet
uddannes som kvalitetsinspektører, have grund-

læggende

engelskundervisning og lære om den
kultur, de kommer til at
møde i udlandet. De skal
endvidere have et kursus i
voksenpædagogik, så de
til enhver tid er i stand ul
at vurdere de nye medar-
bejderes reaktioner på
den undervisning, de får.

Når medarbejderne på
rejscholdet ikke er i
udlandet for at uddanne
nye kollegaer, skal de
undervise nye medarbej-
dere i Danmark. På den

   

lin måde sikrer Vestas, at alle

medarbejdere opnår de
samme kvalifikationer, og
at de mest optimale
arbejdsfunktioner hele
tiden er opdateret i såvel Danmark som udlan-
det.

Det er Vestas” mål med denne overførsel af tek-
nologi, herunder uddannelse af medarbejdere,
at sikre en opbygning af nye organisationer
rundt omkring i verden, der selv kan udføre de
opgaver og honorere de udfordringer fortsat
vækst byder på.

Udvidelser i udlandet

Udviklingen af vindmøller
er gennem årene gået i
retning af større og større
møller, og den tendens
forventes at fortsætte.

I takt med at vindmøller-
ne bliver større, vil blandt
andet udgifterne til trans-
port også stige. For at
minimere blandt andet
transportomkøstningerne
og dermed gøre vindmøl-

har i 2001 arbejdet på
såvel næste generation af Vestas vindmøller som et nyL
og fleksibelt fjernouervågningssystem.

lerne så konkurrencedyg-
uge som muligt er del vig-
tigt for Vestas at placere
kapacitetsudbygningen i de lande og regioner,
hvor den forventede vækst i salget af vindmøl-
ler vil være størst de næste 5 - 10 år. Det er en

af årsagerne til, at Vestas i 2001 besluttede at
begynde opførelsen af produktionsfaciliteter i to
europæiske lande. I den tyske by Lauchhammer
er der tale om en fabrik på 30.000 m?, som
fuldt udbygget har kapacitet til fremstilling af
900 møllevinger til MW-vindmøller. Lauch-
hammer ligger mellem Berlin og Dresden, og
forventningen om et voksende marked i
Tyskland ide kommende år og især i de østlige
delstater var den væsentligste årsag til valg af
placeringen af denne fabrik.

I Storbritannien og Irland er rammerne på
plads i relation til at indfri de politiske mål for
miljøvenlig energi, og derfor var det naturligt
for Vestas at etablere en lokal industri til ser-
vicering af dette voksende marked. Fabrikken
er på 10.000 m? i den skotske by Campbeltown
og skal forestå produktion af tårne og montage
af møller. Fabrikken forventes klar til drift i
løbet af foråret 2002.

For at matche den forventede vækst på det
globale marked for vindenergi vil Vestas også I
fremtiden løbende vurdere, om det vil være
fordelagtigt at etablere produktionsfaciliteter i
andre dele af verden.

Udvidelser i Danmark

I Danmark blev tre større byggerier afsluttet i
2001. I Nakskov blev en 4.000 m? udvidelse af
den eksisterende vingefabrik indviet, i Ring-
købing blev en 5.400 m? montagehal færdig-
gjort, og montagefabrikken i Viborg tog lige-
ledes en ny montagehal på 4.000 m? i brug. Det
bemærkes, at bygningerne i Ringkøbing og
Nakskov er leasede.

Udvidelserne af aktiviteterne omfatter primært
produktion af MW-vindmølier fra 1,75 MW op
til de nye 3,0 MW vindmøller, mens den for-
nødne kapacitet på KW-møller allerede er til
stede. Ved udgangen af 2001 disponerede
Vestas således over årlig produktionskapacitet
på 2.500 MW.

I Lem i Danmark opføres i øjeblikket en pro-
duktionshal på 10.000 m?, som er anden etape
af en bygning, der er indrettet til udelukkende
at producere vinger til MW-vindmøller. Nybyg-
ningen skal huse produktionen af den nyeste
generation af Vestas møllevinger, der er 44
meter lange.

Sammenlagt er der investeret for ca. 539 mDKK

i materielle anlægsaktiver i 2001. Ifølge delårs-
rapporten for perioden 1/1 - 30/6 2001, jf.
meddelelse nr. 13/2001 af 22. august 2001 til
Københavns Fondsbørs, forventedes de
samlede investeringer for 2001 at andrage

100 - 750 mDKK. Der er således investeret for
ca. 200 mDKK mindre end forventet, hvilket i
det væsentligste er forårsaget af tidsforskyd-
ninger i udvidelser af vingefabrikkerne i Lem
samt vingefabrikken i Nakskov.

Beskæftigelse

Vestas koncernen beskæftigede ved årets ud-
gang 5.240 medarbejdere, heraf 825 i dattersel-
skaber uden for Danmark. Nettotilgangen af
medarbejdere i 2001 i Koncernen andrager her-
efter 1.388, heraf 250 i datterselskaber uden for
Danmark. I Koncernens associerede selskab,
Vestas RRB India Ltd., var medarbejderantallet
ved årets udgang 168.

Miljøforhold

Vestas følger miljølovgivningen med ansøgning
om og opnåelse af miljøgodkendelser. Vestas
har ikke uafklarede forhold med miljømyndig-
heder i form af påbud eller forbud.

Den 13. august 2001 fik de danske anlægsom-
råder under Vestas Wind Systems A/S overrakt
beviset på, at det indførte arbejdsmiljøledelses-
system er certificeret efter den britiske standard
OHSAS 18001.

OHSAS-certificeringen af arbejdsmiljøet er et
udtryk for, at Vestas prioriterer arbejdsmiljøet
på linje med det ydre miljø, som tilsvarende
blev certificeret efter den internationale miljø-
standard ISO 14001 af Germanischer Lloyd
Certification GmbH i august 2000.

Vestas finder det naturligt både at tage hensyn
til miljø- og arbejdsmiljøforhold og vil derfor
gerne dokumentere indsatsen på området i for-
bindelse med den årlige miljøredegørelse. Det
er således hensigten løbende at udbygge rede-
gørelsen i en sådan grad, at også datterselskaber
bliver en del af rapporteringen. Med OHSAS
18001 certificeringen af arbejdsmiljøet har Vestas
sat yderligere fokus på medarbejdernes sikker-
hed og trivsel.

Ledelsesberetning 2001

På sigt ønsker Vestas at opnå en EMAS-registre-
ring.

En mere detaljeret gennemgang af miljøfor-
hold fremgår af selskabets miljøredegørelse
2001.

Generelle risici

Vestas sælger sine produkter på en række geo-
grafiske markeder, og sammensætningen af disse
markeder kan ændre sig markant fra år til år.
Det skyldes især, at det globale marked for vind-
møller påvirkes af ændringer i den offentlige
energipolitik og planlægningsspørgsmål samt
den manglende energipolitiske stabilitet, som
hersker i visse lande, Det er imidlertid Vestas"
erfaring, at det som hovedregel er muligt at
opfange relevante politiske tendenser og i et vist
omfang forudsige virkningen heraf og via den
stærke markedsdifferentiering forhindre en væ-
sentlig reduktion i den generelle efterspørgsel.

Vindkraftindustrien generelt og Vestas i særde-
leshed er præget af større kunder som efter-
spørger større prøjekter. Vestas koncernens
omsætning og resultater kan derfor påvirkes
betydeligt af tidspunktet for indgåelse af nye
store ordrer, ligesom vanskelige vejrforhold i
forbindelse med etablering af vindkraftværker
kan medføre væsentlige forsinkelser,

Vindmølleprojekter er generelt baseret på en
specifik projektfinansiering, Udsving i låneren-
ten på en sådan finansiering kan være af afgø-
rende betydning for købers beslutning om et
projekts gennem førelse.

Det er Vestas” opfattelse, at det er og fortsat vil
være vigtigt at fokusere på produkt- og produk-
tionsudvikling for at fastholde den høje inter-
nationale markedsandel. Udviklingsindsatsen
er baseret på kendt teknologi. Der forventes
ikke teknologispring i vindkraftindustrien, lige-
som det er ledelsens opfattelse, at indførelse af
ny teknologi i industrien ikke vil skade Vestas”
stilling på markedet.

Patent- og mønsterbeskyttelse m.v. vinder ind-
pas i vindkraftindustrien, men det er ikke
Vestas” opfattelse, at Koncernen i fremtidig
produktudvikling vil være udelukket fra at
anvende teknologier, som er nødvendige for
Koncernens fortsatte konkurrencedygtighed.

Vestas er en vertikalt integreret vindmøllepro-
ducent med en væsentlig grad af egenproduk-
tion. Dette medfører øget konkurrencedygtig-

Ledelsesberetning 2001

hed, men reduceret tilpasningsevne på kort
sigt, ligesom den høje grad af egenproduktion
gør Vestas til en kapitalintensiv virksomhed,
med deraf følgende krav til arbejdskapital og
investeringer,

Der anvendes primært større leverandører med
et godt internationalt omdømme til kompo-
nenter, som købes eksternt, og det er Koncer-
nens politik at have to eller flere leverandører
af hver komponent.

Garantihensættelser

På trods af generelt velfungerende kvalitetssik-
ringssystemer i overensstemmelse med ISO 9000
standarden hos såvel Vestas som Vestas” leveran-
dører, så er der i forbindelse med hastig nyudvik-
ling og vækst i volumen en risiko for, at levere-
de produkter er behæftede med fejl. som ikke
afsløres i de sædvanlige afprøvningsprocedurer.

Vestas yder normalt en 2 - 5 årig produktgaran-
ti på nye produkter. Til afdækning af garant-
forpligtelser afsættes i forbindelse med hvert
salg et beløb, hvis størrelse afhænger af
produkttype og længde af garantiperiøden.

Med stigende volumen er naturligvis såvel de
hensatte beløb som antallet af fejl absolut set
voksende; men hensættelserne har historisk set
været tilstrækkelige, og det er ledelsens vurde-
ring, at hensættelserne ved udgangen af 2001
er tilstrækkelige til afdækningen af de indgåe-
de garantiforpligtelser.

Finansielle risici
Valutarisici

Vestas koncernens forretningsmæssige aktivi-
teter indebærer principielt en række valuta-
risici i forbindelse med køb og salg af varer og
tjenester 1 fremmed valuta.

Det er Vestas koncernens politik at afdække
kursrisikoen samtidigt med, at en forpligtende
aftale i fremmed valuta indgås. Det er dog
sådan, at kun nettocksponeringen for hver en-
kelt valuta afdækkes. Kursrisikoen afdækkes i
det væsentlige gennem valutaterminsforretnin-
ger og valutaswapaftaler.

Kursregulering af investeringer i datterselska-
ber og associerede selskaber i udlandet indreg-
nes direkte i egenkapitalen. Kursrisici, der
relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet det er

 

Esbjerg Hawn er et af de mange forskellige steder, hvor Vestas afskiber de vindmøller, der stilles op på globalt plan.

Koncernens opfattelse, at en løbende kurssik-
ring af sådanne langsigtede investeringer ikke
vil være optimal set ud fra en samlet risiko- og
omkostningsmæssig betragtning.

Renterisici

Vestas koncernens primære interne renterisiko
udgøres af renteudsving, der kan påvirke Kon-
cernens gælds- og leasingforpligtelser. Styrin-
gen af renterisikoen indebærer løbende over-
vågning af løbetid og maksimal renterisiko af
Koncernens nettogæld. Renterisikoen tilstræbes
begrænset ved anvendelse af FRA's og rente-
swapaftaler.

Kreditrisici

Vestas koncernen er udsat for kreditrisiko i for-
bindelse med leverancer til kunder i en række
af lande verden over. Det er dog sådan, at Kon-
cernens tilgodehavender, inkl. tilgodehavender
for leverancer til det associerede selskab, idet
væsentlige er afdækket af betalingssikkerheder
i form af remburser, bankgarantier eller lig-
nende.

Nærtstående parter

Vestas koncernen er opbygget med Vestas Wind
Systems A/S som moderselskab tilknyttet en

    

række 100% ejede datterselskaber og ét associe-
ret selskab.

Det associerede selskab omfatter Vestas RRB
India Ltd. med 49% ejerandel og indtil 1. de-
cember 2001 tillige Gamesa Eélica S.A. med
40% ejerandel. Samhandelen har i al væsentlig-
hed omfattet Gamesa E&lica S.A. i 2001.

Grundlaget for samhandel med de associerede
selskaber er overførsel af viden om Vestas
Teknologi, som gør de associerede selskaber i
stand til at producere vindmøller i overens-
stemmelse med Vestas Teknologien. Denne
overførsel foregår i forudbestemte faser, hvori
Vestas” leverancer til det pågældende associere-
de selskab løbende reduceres i takt med, at det
associerede selskab selv foretager indkøb og
produktion m.v.

Transaktioner mellem Vestas Wind Systems A/S
og de associerede selskaber omfatter således
overførsel af knowhow, produktionsværktøj
samt komponentleverancer, hvor omfanget vil
være afhængig af graden af teknologioverførs-
len. Der er i tilknytning hertil indgået aftale om
betaling af royalty til Vestas Wind Systems A/S.

Samhandelen foregår på markedsvilkår. Af kon-
kurrencemæssige årsager oplyses disse omsæt-
ninger ikke, men den samlede omsætning
andrager mindre end 5% af Koncernens sam-
lede omsætning.

Ledelsesberetning 2001

Begivenheder efter
regnskabsårets udløb

I forbindelse med administrerende direktør
Johannes Poulsens fratræden og økonomidirek-
tør Svend Sigaards udnævnglse til ny admini-
strerende direktør har bestyrelsen ansat Søren
Vedel som ny økonomidirektør. Søren Vedel vil
tiltræde sin stilling den 1. maj 2002,

På baggrund af at den amerikanske PTC-
ordning ikke blev forlænget ved udgangen af
2001 har Vestas via en arbejdsfordelingsord-
ning reduceret sin produktionskapacitet til
USA, Det forventes, at denne arbejdsfordelings-
ordning vil blive af 12 ugers varighed med
arbejde på halv tid og berøre ca. 1.200 med-
arbejdere, jf. meddelelse nr. 01/2002 af 24,
Januar 2002 til Københavns Fondsbørs. Efter-
følgende er der i begyndelsen af marts 2009
truffet beslutning om en 92-årig forlængelse af
PTC. På denne baggrund forventes aktiviteten
på det amerikanske marked også 1 2002 at være
på et højt niveau.

Vestas har i begyndelsen af februar 2002 mod-
faget en ordre på levering af vindmøller til pro-
Jekter i Australien med en samlet kapacitet på
128 MW, Værdien af ordren udgør ca.

680 mDKK, jf. meddelelse nr. 04/2002 af

7. februar 2002 til Københavns Fondsbørs.

Regnskabsposten ”Andre tilgodehavender”
indeholder ca. 50% af tilgodehavendet ved-
rørende salg af 40% ejerandelen af Gamesa
Eslica S,Å, Dette beløb er indbetalt efter regn-
skabsårets udløb.

Herudover er der efter balancedagen ikke ind-
truffet væsentlige hændelser, som ikke er omtalt
i denne beretning,

Forventninger
til fremtiden

Miljømæssige forhold og forurening forventes
i fremtiden at spille en større og større rolle i
politiske og erhvervsmæssige beslutninger.
Samtidigt er der generelle forventninger om et
stigende globalt energiforbrug, og på denne
baggrund vurderes vindkraftindustrien som en
fremtidig vækstindustri. Disse forventninger
understøttes af miljøkonferencerne i Kyoto,
Buenos Aires og Marrakesh.

Ledelsesberetning 2001

Markedet for vindkraft er fortsat politisk på-
virkeligt. Der vil således fortsat være risiko for,
at fluktuationer kan forekomme, idet der også i
fremtiden vil være tale om salg til flere mindre
stabile markedsområder.

Manglende forlængelse af PT C-ordningen har
påvirket ordreindgangen fra USA i slutningen
af år 2001. Når bortses herfra har ordreindgan-
gen fra øvrige markeder medført en tlfredsstil-
lende øordrebeholdning ved indgangen til år
2002, Beholdningen af faste og ubetingede
ordrer svarer til ca. 4 måneders gennemsnitlig
produktion i Vestas. I begyndelsen af marts
2002 cer der truffet beslutning om en 2-årig
forlængelse af PTC, som forventes ar få positiv
effekt på afsætningen i 2009,

På denne baggrund er forventningerne til de
kommende år generelt meget positive. I 2002 er
forventningerne baseret på faste og ubetingede
ordrer samt en række betingede ordrer og
endvidere fortrinsvis kendte projekter. Usikker-
heden for 2002 er således i overvejende grad
knyttet til tidsforskydninger.

Sammenfattende er de nuværende forventnin-
ger til 2002 og 2003 et omsætningsniveau på
henholdsvis 12 mia. DKK og 16 mia, DKK. Der
er således tale om en opjustering af forvent-
ningerne fra henholdsvis 10,5 mia. DKK og

14 mia. DKK, jf. Fondsbørsmeddelelse

or, 1353/2001 af den 27, august 2001. EBIT-mar-
gin på min. 10% forventes fastholdt i 2009 og
2003,

På denne baggrund forventes de samlede inve-
steringer i 2009 at udgøre 1,8 - 1,9 mia. DKK,
hvoraf ca. I mia, DKK er leasede aktiver,

Vestas koncernens forretningsmæssige aktivite-
ter indebærer en række risici, hvorfor prog-
nosen er behæftet med usikkerhed, jf. afsnitte-
ne vedrørende risici ovenfor,

Vestas” resultater er præget af sæsonudsving,
som generelt kan henføres til ordrernes projekt
karakter, Omsætningen har således historisk
været højere i andet halvår end i første halvår.
Ledelsen forventer således, at kun 30 - 35% af
den forventede omsætning i 2002 vil kunne
henføres til første halvår,

Med baggrund heri samt ønsket om en optimal
udnyttelse af produktionskapaciteten vil der
ske en produktionsudligning hen over året.
Deite indebærer, at balancen pr. 30, juni 2009
vil være præget af store varelagre.

Aktionær- og
børsforhold

Selskabets aktiekapital består af én aktieklasse.
Aktierne er noteret på Københavns Fondsbørs
A/S. Ved årets udgang havde selskabet 34.719
navnenoterede aktionærer, hvilket er en for-
dobling i forhold til året før. Det i 2000 gen-
nemførte aktiesplit fra 10 kroners aktier til

1 krones aktier har således bevaret og intensive-
ret interessen fra især den private investor i
Danmark og i udlandet. De navnenoterede
aktionærer repræsenterer 75% af aktiekapitalen.

I henhold til Aktieselskabslovens & 28A har føl-
gende aktionærer meddelt selskabet, at de ejer
mere end 5% af aktiekapitalen pr. 31. decem-
ber 2001:

+ Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
Hillerød, Danmark

. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
København, Danmark

Aktiekursen har i 2001 udviklet sig fra 439,4 til
299,37. Den gennemsnitlige daglige omsætning
har i 2001 været ca. 141 mDKK svarende til en

gennemsnitlig daglig omsætning på 0,59% af
den aktuelle markedsværdi. Vestas-aktien er
optaget i KFX-indekset, i Morgan Stanley
indeks, i Dow Jones Sustainability World Index
(DJSI World), i Dow Jones STOXX Sustain-
ability indeks (DJSI STOXX), i Standard and
Poors indeks og i FTSE4Good Europe indeks.

Vestas Wind Systems A/S har noteret sig den
generelle trend på fondsbørserne, hvor det
anbefales at aflægge kvartalsregnskaber. Med
baggrund i virksomhedens projektorienterede
karakter, som kan give anledning til store kort
periodiske udsving, er der på nuværende tids-
punkt truffet beslutning om ikke at offentlig-
gøre kvartalsregnskaber.

I forbindelse med bestyrelsens godkendelse af
årsregnskabet for år 2000 blev der formelt ved-
taget et nyt warrantprogram for medarbejdere
og ledelse i selskabet. I 2001 har bestyrelsen
truffet beslutning om tildeling af 47.000
warrants, svarende til nominelt 47.000 DKK
mod kontant betaling af 465 DKK pr. aktie.
Selskabets nye salgs- og marketing direktør er
blevet tildelt 12.000 warrants, mens 35.000
warrants er afsat til ledende medarbejdere i sel-
skabet og direktion i selskabets datterselskaber.

Kursudvikling og omsætning af aktier

Officiel kurs (DKK)

Antal aktier (1.000 stk.)

 

 

360 +
520
500 +4
460
440
400 +
380 +
340 +
320
280 +
260 +
220 +
200
160 +
140 >
100 +
80 +
40 >
20

540 +
480 + 1
360 +
300
240 +
180
120 +
60
0

1/1 1/2 1/3 1/4 1/5 1/6

HE Kursudvikling for Vestas-aktien i 2001

            
   

        

  

1/7

r 2600
+ 2500
+ 2400
tr 2300
2200
2100
+ 2000
+ 1900
, 1800
1700
1600
1500
+ 1400
T 1300
r 1200
1100
Tr 1000
900
800
r 700
t 600
500
400
Tr 300
200
100

 

 

 

 

 

 

      

0
31/12

     

1/8 1/9 1/10 1/11 1/12

Beregnet kursudvikling, såfremt Vestas-aktien havde fulgt udviklingen i KFX-indeksel siden 01.01 22001

HÉ Omsætning af Vestas-aktier (stk. 1.000)

Ledelsesberetning 2001 EEN

LD Aktter (60)

70

 

BEEN

50)

 

 

BD

    
 
 

Dørimark
EH Skeordbrersien ekskl, Danmark

"uropa ekskl. Skandlindeien 30%

| ECN

 

 
 

i] Øvrige

  

Udnyttelsen af warrants er betinget af, at
warrantindehaveren fortsat er i uopsagt stilling
i Koncernen på udnyttelsestidspunktet starten-
de i april 2004,

Med baggrund i de mange nyansættelser i 2001
er det blevet besluttet at indstille til generalfor-
samlingen, at bestyrelsens bemyndigelser til at

gennemføre udstedelse af medarbejderaktier og
tegningsoptionsordninger forlænges og forhøjes.

Corporate Governance

Bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen af
selskabets anliggender. Bestyrelsen varetager
den overordnede ledelse af selskabet herunder
ansættelse af direktionen, sikring af en forsvar-
lig organisation af selskabets virksomhed, fast-
læggelse af selskabets strategi og vurdering af
forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab.
Direktionen varetager den daglige ledelse af
selskabet under iagttagelse af de retningslinier

og anmsnnger, som bestyrelsen giver,

Bestyrelsen består af 5 eksterne medlemmer —
med bred international erfaring i virksomheds-
ledelse — valgt af generalforsamlingen for I år
ad gangen samt $ medarbejderrepræsentanter
valgt af og blandt selskabets medarbejdere i
overensstemmelse med dansk lovgivning. Be-
styrelsen konstituerer sig med en formand valgt
blandt de 5 gencralforsamlingsvalgte medlem-
mer. Ingen — hverken tidligere eller nuværende
— direktører i selskabet er medlem af bestyrel-
sen. Pensionsalder for bestyrelse og direktion
er henholdsvis 67 år og 65 år.

Bestyrelsen afholder 5 - 7 møder om året med
deltagelse af direktionen. Herudover modtager
bestyrelsen månedlig en rapportering om sel-
skabets situation fra direktionen.

Ledelsesberetning 2001

Bestyrelsen har valgt en direktion bestående af
4 medlemmer, administrerende direktør, øko-
nomidirektør, teknisk direktør samt salgs- og
marketing direktør. Direktionen udgør bestyrel-
sen i selskabets datterselskaber, Direktørkon-
trakter indeholder ikke usædvanlige opsigelses-
varsler, og der er ingen aftale om fratrædelses-
godtgørelse eller pension.

Direktionen afholder ugendige møder for
koordinering af den daglige ledelsesindsats.
Medlemmer af direktionen afholder ligeledes
ugentlige møder med samtlige funktions og
stabschefer.

Oplysning om vederlag til bestyrelse og direk-
tion samt tildele warrants findes i note 18 j
regnskabet. Oplysning om tildelte warrants fin-
des i foregående afsnit. Ledelsen oplyser ikke
om beholdning af og handel med aktier i sel-
skabet. Ledelsens handel med selskabets aktier
finder kun sted i seks ugers perioder efter offent
liggørelse af selskabets hel- øg halvårsrapporter.

Ledelsens mål er at sikre en høj standard af de
interne kontroller, der er baseret på skrevne
politikker, business processer og procedurer.
Systemer og interne kontwoller kan kun tilrette-
lægges med henblik på at begrænse risikoen for
fejl og bedrageri, men kan ikke fuldstændigt
udelukke dette. Efter ledelsens opfattelse har
der ikke i det forløbne år været indikationer på,
at systemer og kontroller har været ude af kraft.

Udbyttepolitik

Bestyrelsen har generelt til hensigt fremtidigt
at indstille en udbytteprocent på 25 - 35% af
årets nettoresultat. Udlodning af udbytte vil
dog altid ske under hensyntagen il Koncern-
ens planer for vækst og likviditetsbehov. Med
henvisning til den forventede udvikling i 2002 -
2003 med en kraftig vækst i omsætning og
deraf følgende investeringer i produktions-
kapacitet og lagre indstiller bestyrelsen til sel-
skabets generalforsamling, at der for året 2001
udbetales et udbytte på 1,5 DKK pr. aktie. Dette
svarer til en udbytteprocent målt på årets resul-
tat — korrigeret for gevinst ved salg af Gamesa
Edlica S.Å. m.v. — på ca. 23,3%,. I forhold til
2000 er der således tale om en stigning i udbyt-
teprocenten på ca. 5%-point.

Shareholder value

Et vigtigt led i Vestas” strategiske mål er at ved-
blive at være en troværdig partner i alle sam-
menhænge. Dette indebærer bl.a. at sikre en

reel information om Vestas og vindkraftindu-
strien, hvilket forventes at kunne opretholde
interessen for Vestas-aktien på et højt niveau.

Samtidigt er målet om fortsatte økonomiske re-
sultater vigtigt. Dette forventes opnået ved fokus
på Core Business, markedsmæssig spredning og
udvikling af konkurrencedygtige produkter,
hvilket forventes at give en fortsat vækst på niveau
med markedsvæksten i vindmølleindustrien.

Finanskalender
13. marts 2002 Offentliggørelse af årsregn-
skabsmeddelelse for 2001
Investor-, analytiker- og
pressemøde i København
Investor-, analytiker- og

14. marts 2002

15. marts 2002
pressemøde i London
18. marts 2002  Investor-, analytiker- og
pressemøde i New York
Indkaldelse til generalfor-
samling og udsendelse af
årsrapport for 2001
Ordinær generalforsamling
Offentliggørelse af halvårs-
meddelelse 2002
Investor-, analytiker- og
pressemøde i København
Investor-, analytiker- og
pressemøde i London

96. marts 2002

18. april 2002
29, august 2002

292. august 2002
23. august 2002
27. august 2002

Investor-, analytiker- og
pressemøde i New York

Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes den 18.
april 2002 kl. 17.00 i Rofi-Centret i Ringkøbing.

Bestyrelsen forventer at fremsætte forslag om
bemyndigelse af selskabet til i tiden inden
næste ordinære generalforsamling at erhverve
egne aktier inden for en samlet pålydende
værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital.

Bestyrelsen forventer endvidere at fremsætte
følgende forslag til ændring af selskabets ved-
tægter:

I 8 3, stk. 2 forlænges bemyndigelsen for besty-
relsen til ad en eller flere gange at forhøje sel-
skabets aktiekapital i forbindelse med udstedel-
se af medarbejderaktier frem til den 1. januar
2007, ligesom det samlede antal! aktier, som be-
styrelsen kan forhøje selskabets kapital med, for-
højes til nominelt kr. 2.000.000 (2.000.000 stk.).

I 8 3, stk. 3 forlænges bemyndigelsen for besty-

relsen til ad en eller flere gange at forhøje sel
skabets aktiekapital i forbindelse med udstedel-
se af tegningsoptioner (warrants) til ledende
medarbejdere og/eller bestyrelsesmedlemmer
frem til den 1. januar 2007, ligesom det samle-
de antal aktier, som bestyrelsen kan forhøje sel-
skabets kapital med, forhøjes til nominelt kr.
500.000 aktier (500.000 stk.).

I 8 3, stk. 3. 2. pkt. forhøjes antallet af tegnings-
optioner (warrants), som bestyrelsen højst må til-
deles, til nominelt kr. 50.000 aktier (50.000 stk.).

184, stk. 2, 2. pkt. forkortes fristen for afhol-
delse af ordinær generalforsamling fra fem til
fire måneder efter regnskabsårets udløb.

Børsmeddelelser vedrørende
regnskabsåret

 

03.01.2001 01 | Vestas valgt som leverandør af vind-
møller til offshore vindmølleparken

ved Horns Rev i Nordsøen
08.02.2001 02
14.03.2001 03

Vestas får gennembrud i Costa Rica
Tidspunkt for årsregnskabsmeddelelse
og informationsmøder
Årsregnskabsmeddelelse 2000

FPL Energy, LLC placerer yderligere
ordre på 170 Vestas V47-660 KW
vindmøller

28.03.2001 04
20.04.2001 05

02.05.2001 06
03.05.2001 07

Vestas opnår sin første kontrakt i Iran
Generalforsamling i Vestas Wind
Systems A/S, den 3. maj 2001 kl. 17.00
Vestas etablerer produktionsfaciliteter
i Tyskland

Suppleant for medarbejderrepræsen-
tant indtræder i bestyrelsen i Vestas

04.05.2001 08
14.05.2001 09

Handel med aktier i Vestas Wind
Systems A/S

Vestas etablerer datterselskab og pro-
duktionsfaciliteter i Skotland

23.05.2001 10
18.06.2001 11

07.08.2001 12 | Tidspunkt for offentliggørelse af halv-

årsrapport 2001

22.08.2001 13 | Delårsrapport for 1. halvår 2001

(1. januar - 30. juni 2001)

11.09.2001 14 | Ændring i Vestas' direktion

01.12.2001 15 | Vestas sælger sin 40% ejerandel

i Gamesa Eålica S.A.

24.01.2002 01 | Vestas reducerer produktions-
kapaciteten til USA, justerer om-
sætningen for 2001 og bekræfter for-

ventningerne til år 2002

31.01.2002 02 | Ny økonomidirektør udpeget

i Vestas Wind Systems A/S
Tidspunkt for årsregnskabsmeddelelse
og informationsmøder

31.01.2002 03

Stor ordre til Vestas i Australien

 

 

 

07.02.2002 04

 

 

Ledelsesberetning 2001

Selskabsoplysninger

 

CVR-nr.

10403782

 

Selskabet

Vestas Wind Systerns A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing

 

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen, formand

Ib Jacobsen

Årne Pedersen

Jørgen Huno Rasmussen

Torsten Erik Rasmussen

Kim Hvid Thomsen (medarbejdervalgt)
Svend Åge D. Andersen (medarbejdervalgt)
Preben Hartvig Nielsen (medarbejdervalgt)

 

Direktion

Johannés Poulsen
Svend Sigaard
Mogens Filtenborg
Jens.Anders Jensen

 

Advokat

Osborne Clarke
Nyropsgade 45, 4. sal
DK-1602 København V

Kromann Reumert
Rådhuspladsen 14
DK-1550 København V

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
H.C. Andersens Boulevard 12
DK-1553 København V

 

Revision

PricewaterhouseCoopers
Rønnebærvej 1
DK-7400' Herning

Ernst & Young

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Tagensvej. 86

DK-2200 København:N

 

Bank

 

Nordea Bank Danmark A/S
Strandgade 3
DK-0900 København C

Dresdner Bank AG
Rådhuspladsen 16
DK-1550 København V

 

38] Ledelsesberetning 2001

 

Koncernoversigt

 

Vestas Wind Systems A/S

Nom. DKK 104.780.861

 

 

 

Associeret selskab

Datterselskaber

 

 

Vestas - Hellas Wind
Technology SA Vestas - Danish Wind
100% Technology A/S

 

 

Nom. DKK 30.000.000
100%

 

 

 

 

 

Vestas France SAS”
100%

x Under etableri inavi
nder etablering Vestas - Scandinavian
Wind Technology A/S

Nom. DKK 5.000.000
100%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vestas — Australian

Wind Technology Pty. Ltd. Vestas — International Wind

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

zoo Technology A/S
Beijing Vestas Nom, DKK 5.000.000
Wind Technology Ltd. 100%
100%
TORS Canadian Vestas - American
stas - Canadia '=
wind Technology Ltd. Wind Technology, Inc.
100% Nom. USD 3.700.000
100%

 

 

 

Vestas Deutschland GmbH
Nom. DEM 33.000.000
100%

 

 

 

 

Vestasvind Svenska AB
Nom. SEK 1.000.000
100%

 

 

 

 

Vestas - Nederland
Windtechnologie B.V.
Nom. NLG 1.000.000
100%

 

 

 

IWT - Italian Wind
Technology, S.r.l.
Nom. EUR 3.000.000
100%

 

 

 

Vestas - Celtic Wind
Technology Ltd.
Nom. GBP 1.500.000
100%

 

 

 

 

Wind Power Invest A/S
Nom. DKK 25.000.000
100%

 

 

 

 

Cotas Computer

Technology A/S
Nom. DKK 1.200.000
100%

 

 

 

 

 

 

Ledelsesberetning 2001 Ek

Ledelseshverv

Bestyrelsens og direktionens medlemmer har
oplyst at have følgende ledelseshverv i andre
danske aktieselskaber, idet der seg bort fra
100% ejede datterselskaber.

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen (56 år), formand
Adm. direktør, Hede Nielsen A/S
Formand for bestyrelsen i:
Falck Medico A/S
J. €. Hempel's Skibsfarve-Fabrik A/S
Medlem af bestyrelsen i:
Dansk Supermarked A/S
Hede Nielsen A/S
ISS A/S
Årne Pedersen (56 år)
Ådmn. direktør, Bladt Ind ustries A/S
Formand for bestyrelsen i:
DanTruck-Heden A/S
Petersen & Sørensen
Motorværksted A/S
Jørgen Huno Rasmussen (49 år)
Ådim. direktør, H. Hoffmann & Sønner A/S
Formand for bestyrelsen i:
Hoffmann/Kriger-Farum A/S
Medlem af bestyrelsen i:
H. Hoffmann & Sønner A/S
Torsten Erik Rasmussen (57 år)
Adm. direktør, Morgan Management ApS
Formand for bestyrelsen i:
Amadeus Invest A/S
Best Buy Group A/S
CPD Invest A/S
Uni-Chains A/S
Næstformand for bestyrelsen i:
Bruhn Holding ApS
JAI A/S
TK Development A/S
Vest-Wood A/S
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Medlem af bestyrelsen i:
Bang & Olufsen a/s
Bekaert Variant Handling Systems A/S
Bison A/S
Coloplast A/S
Louis Poulsen Holding A/S
Natlmmune A/S
Vola A/S
Ib Jacobsen (63 år)
Medlem af bestyrelsen i:
FFE Invest A/S

Ledelsesberetning 2001

Direktion

Johannes Poulsen (59 år), adm. direktør
Medlem af bestyrelsen i:
Axcel IndustriInvestor A/S
Eksport Kredit Finansiering A/S
FLS Industries A/S
Svend Sigaard (44 år), økonomidirektør
Formand for bestyrelsen i:
Kvik Holding A/S
Medlem af bestyrelsen i:
Markedskraft Danmark A/S
Mogens Filtenborg (45 år), teknisk direktør
Formand for bestyrelsen i:
A/S DEIF Holding
Medlem af bestyrelsen i:
BIRC Estate A/S

 

Kjær Lundø Jakobsen
Strategisk planlægningschef

Bjarne Sørensen
Produktionschef Styringer

Steffen E. Hersbøll
Teknologioverførselschef

Thorbjørn Rasmussen
Koncern salgs- og marketingchef

Jens Anders Jensen
Salgs- og marketingdirektør

Majbrit

Ledergruppe

Bagest fra venstre mod højre

Jørgen Peter Nielsen Ole Borup Jacobsen
Juridisk chef Produktionschef Vinger

Frans V. Pedersen

Knud Bjarne Hansen
Økonomichef

Service- og projektchef

Regnar Hansen

Hans Laurids Pedersen
IT chef

Produktionschef Montage

Søren Husted

Flemming Skov Iversen
Produktionsudviklingschef

Koncern kvalitets- og miljøchef

Forrest fra venstre mod højre

Johannes Poulsen

Svend Sigaard
Administrerende direktør

Økonomidirektør

Risbjerg Richardt, HR chef var ikke tilstede under fotograferingen.

Peter Linnet
Koncern logistikchef

Lars Budtz
Udviklingschef

Jens Axel Birn
Produktionschef Stål

Annette Munk Rasmussen
IR chef, Direktionssekretær

Mogens Filtenborg
Teknisk direktør

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabspraksis
Regnskabsgrundlag

Koncernregnskabet og årsregnskabet er udar-
bejdet i overensstemmelse med dansk regn-
skabslovgivning, danske regnskabsvejledninger,
almindeligt anerkendt regnskabspraksis samt
de krav, Københavns Fondsbørs stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i
forhold til året før.

Strukturen i årsrapporten er opbygget efter
reglerne i den nye årsregnskabslov, men ind-
regning og måling sker først med virkning fra
2002.

Konsolideringspraksis

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet,
Vestas Wind Systems A/S samt virksomheder,
hvori moderselskabet direkte eller indirekte
besidder flertallet af stsæemmerettighederne,
eller hvori moderselskabet gennem aktiebesid-
delse eller på anden måde har en bestemmen-
de indflydelse. Koncernen omfatter Vestas
Wind Systems A/S og virksomheder, som frem-
går af koncernoversigten.

Koncernregnskabet er udarbejdet på grundlag
af reviderede regnskaber for moderselskabet og
dattervirksomhederne som et sammendrag af
regnskabsposter af ensartet karakter.

Der er ved konsolideringen foretaget elimine-
ring af interne indtægter og udgifter, aktiebe-
siddelser og mellemværender samt interne
gevinster og tab, som indgår i aktivernes bog-
førte værdi.

De regnskaber, der er anvendt til brug for kon-
cernregnskabet, er aflagt i overensstemmelse
med Koncernens regnskabspraksis.

I koncernregnskabet er den bogførte værdi af
moderselskabets kapitalandele i de konsolide-
rede dattervirksomheder udlignet med moder-
selskabets andel af dattervirksomhedernes regn-
skabsmæssige indre værdi opgjort på det tids-
punkt, hvor koncernforholdet blev etableret.

Ved køb af dattervirksomheder opgøres på an-
skaffelsestidspunktet forskellen mellem anskaf-
felsessummen og den regnskabsmæssige indre
værdi i den købte virksomhed opgjort efter
Koncernens regnskabspraksis, efter at de enkel

En Vestas V47-660 kW vindmølle med den canadiske
Livingstone bjergkæde i baggrunden,

te aktiver og passiver er reguleret til handels-
værdi. Resterende positive forskelsbeløb aktive-
res under immaterielle anlægsaktiver som kon-
cerngoodwill, der afskrives lineært over 5 år.
Resterende negative forskelsbeløb, der mod-
svarer en forventet ugunstig udvikling i de på-
gældende dattervirksomheder, opføres i balan-
cen under hensættelser og indtægtsføres i takt
med, at den ugunstige udvikling realiseres.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta er i årets løb
omregnet til transaktionsdagens kurs.

Urealiserede og realiserede gevinster og tab på
valutaterminskontrakter, der er sikringstransak-
tioner, indregnes i resultatopgørelsen samtidig
med og under samme post som indregning af
valutakursreguleringen af de sikrede transaktio-
ner.

Tilgodehavender, gæld og andre poster i frem-
med valuta, som ikke er afregnet på balance-
dagen, omregnes til balancedagens valutakurs.

I det omfang værdien af tilgodehavender, gæld
og andre poster i fremmed valuta er sikret gen-
nem kortfristede valutaterminskontrakter,
omregnes posterne til de sikrede kurser uden
periodisering af terminstillæg og fradrag.

Øvrige realiserede og urealiserede valutakurs-
reguleringer er medtaget i resultatopgørelsen
under finansielle poster.

Ved omregning af udenlandske dattervirksom-
heders og associerede virksomheders regnska-
ber omregnes resultatopgørelserne til gennem»
snitlige valutakurser, mens balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurs. Valuta-
kursreguleringer, der opstår ved omregning af
udenlandske virksomheders egenkapitaler primo
året samt valutakursreguleringer, der opstår
som følge af omregning af udenlandske virk-
somheders resultatopgørelser til gennemsnit-
lige valutakurser, reguleres på egenkapitalen.

Resultatopgørelsen
Indtægtskriterium

Nettoomsætningen omfatter fakturerede arbej-
der med tillæg af forskydning i salgsværdien af
ordrer under udførelse, opgjort efter produk-
tionskriteriet.

Varer, der indgår i konkrete ordrer, værdian-

Koncernregnskab og årsregnskab 2001 EEN

sættes som salgsørdrer under udførelse til med-
gåede løn- og materialeomkostninger med tillæg
af forholdsmæssig andel af forventet dæknings-
bidrag, opgjort under skyldig hensyntagen til
ordrernes vurderede færdiggørelsesgrad.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger indeholder direkte
og indirekte omkostninger, herunder afskriv-
ninger og gager, der er afholdt for at opnå
årets nettoomsætning.

Udviklingsomkostninger

Udviklingsomkostuinger, med frad ag af even-
tuelle modtagne udviklingstilskud, udgiftsføres
under produktionsomkostninger i det år, hvori
de afholdes.

Salgs- og distributionsomkostninger

Salgs- og distributionsomkostninger indeholder
omkostninger i form af gager til salgs- og distri-
butionspersønale, reklameomkostninger samt
autodrift, herunder afskrivninger.

Ådministrationsomkostninger

Administrationsomkostninger indeholder om-
kostninger til det administrative personale,
ledelsen, kontorlokaler, kontoromkostninger
mæ, herunder afskrivninger.

Leasing

Indgåede leasingkontrakter behandles regn-
skabsmæssigt som operationel leasing, hvilket
indebærer, at Icasingydelserne udgiftsføres over
leasingkontrakternes løbetid. Oplysninger om
leasingforpligtelser samt de leasede aktivers
regnskabsmæssige værdi og regnskabsmæssige
afskrivninger herpå beregnet efter Koncernens
afskrivningsprincipper fremgår af note 21.

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffel-
sespris reduceret med eventuel scrapværdi og
fordeles lineært over aktivernes forventede
brugstid, der udgør:

Goodwill og indretning af lejede lokaler 5 år
Bygninger inkl. installationer 25-40) år
Tekniske anlæg og maskiner 10 år

Egenproducerede maskinværktøjer og
nyproducerede test og udstillingsmøller 3-5 år

EPE koncernregnskab og årsregnskab 2001

Åndre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-5 år

Afskrivninger indeholder avance og tab ved
løbende udskiftning af materielle anlægsaktiver,
Nyanskaffelser under tDKK 95 og tilretning af
værktøjer udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og udgifter indeholder
renter, realiserede og urealiserede valutakurs-
reguleringer samt kursreguleringer på værdi-
papirer samt tillæg og godtgørelse under aconto-
skatteordningen.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster indeholder indtægter og
udgifter, der ikke har ordinær karakter.

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen er delvist sambeskattet med deraf
følgende solidarisk hæftelse for de sambeskatte-
de selskabers skattebetaling. Nettoskatten af
sambeskatningsindkomsten udgiftsføres i moder-
selskabet.

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og
forskydning i udskudt skat, indregnes i resultat-
opgørelsen med den del, der kan henføres til
årets resultat.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende
aktuel skat indregnes i balancen som beregnet
skat af årets skattepligtige indkornst, reguleret
for skat af tidligere års skattepligtige indkomster
samt for betalte acontoskatter,

Udskudt skat indregnes efter den balance-
orienterede gældsmetode af alle midlertidige
forskelle mellem regnskabsmæssig og skatte-
mæssig værdi af aktiver og forpligtelser,

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien
af fremførselsberettiget skattemæsige under-
skud, indregnes med den værdi, hvortil de for-
ventes at blive anvendt, enten ved udligning i
skat af fremtidig indtjening eller ved modreg-
ning i udskudte skatteforpligtelser inden for
sanune juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat ved-
rørende foretagne elimineringer af urealise-

rede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat beregnes på grundlag af de skatte-

 

regler og skattesatser i de respektive lande, der
med balancedagens lovgivning vil være gælden-
de, når den udskudte skat forventes udløst som
aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge
af ændringer i skattesatser indregnes i resultat
opgørelsen.

Balancen
Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill og indretning af lejede lokaler værdi-
ansættes til anskaffelsespris med fradrag af akku-
mulerede afskrivninger.

Materielle anlægsaktiver

Grunde værdiansættes til anskaffelsespris. Der
afskrives ikke på grunde.

Bygninger værdiansættes til anskaffelsespris
med tillæg af tidligere foretaget opskrivning og
med fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Tekniske anlæg og maskiner, herunder egen-
producerede maskinværktøjer og test- og udstil-
lingsmøller samt andre anlæg, driftsmateriel og
inventar, værdiansættes til anskaffelsespris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger.

Anskaffelsespris omfatter købspris og udgifter
direkte tilknyttet anskaffelsen /fremstillingen
samt udgifter til klargøring. Egenproducerede
værktøjer tillægges tillige indirekte produktions-
omkostninger,

Kapitalandele i
tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder værdiansæt-
tes i moderselskabets årsregnskab efter den
indre værdis metode, hvorefter moderselska-
bets egenkapital og resultat er identisk med
Koncernens egenkapital og resultat.

I moderselskabets resultatopgørelse medregnes
andel af dattervirksomhedernes resultat før
skat for året med fradrag af afskrivning af
goodwill under posten ,Resultat af kapitalande-
le i tilknyttede virksomheder før skat”, medens
andel i dattervirksomhedernes skat medregnes
i posten »Selskabsskat".

I moderselskabets balance medregnes under
posten »Kapitalandele i tilknyttede virksom-
heder" den forholdsmæssige ejerandel af datter-
virksomhedernes regnskabsmæssige indre

værdi opgjort efter moderselskabets regnskabs-
praksis efter regulering for urealiserede kon-
cerninterne avancer eller tab og med tillæg af
resterende værdi af goodwill.
Dattervirksomheder med negativ regnskabs-
mæssig indre værdi værdiansættes til DKK 0,
og et eventuelt tilgodehavende hos disse ned-
skrives med moderselskabets andel af den
negative indre værdi. Såfremt den regnskabs-
mæssige negative indre værdi overstiger tilgode-
havendet, anføres det resterende beløb under
hensættelser.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele
i dattervirksomheder henlægges i modersel-
skabet via overskudsdisponeringen til posten
»Reserve for nettoopskrivning efter den indre
værdis metode" under egenkapitalen.

Forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af
kapitalandele i tilknyttede virksomhedér opgø-
res og behandles efter samme metoder som
omtalt under konsolideringspraksis, dog således
at eventuelle forskelsbeløb i moderselskabets
balance medregnes under posten ,Kapitalan-
dele i tilknyttede virksomheder".

Kapitalandele i
associerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er dattervirksomheder,
men i hvilke moderselskabet og dets dattervirk-
somheder besidder kapitalandele og udøver en
betydelig indflydelse, d.v.s. besidder mellem
20% og 50% af stemmerettighederne, betragtes
som associerede virksomheder.

Kapitalandele i associerede virksomheder værdi-
ansættes i koncernregnskabet og i modersel-
skabets årsregnskab efter den indre værdis
metode.

I Koncernens og moderselskabets resultatop-
gørelse medregnes andel af associerede virk-
somheders resultat før skat for året under
posten ,Resultat af kapitalandele i associerede
virksomheder før skat”, medens andel af associ-
erede virksomheders skat medregnes i posten
»Selskabsskat”,

I Koncernens og moderselskabets balance
medregnes under posten »Kapitalandele i
associerede virksomheder" den forholdsmæs-
sige ejerandel af de associerede virksomheders
regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter
moderselskabets regnskabspraksis med fradrag
eller tillæg af andel af urealiserede koncern-
interne avancer eller tab.

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

 

 

 

Associerede virksomheder med negativ regn-
skabsmæssig indre værdi værdiansættes til
DKK 0, og et eventuelt tilgodehavende hos
disse nedskrives med moderselskabets andel af
den negative indre værdi. Såfremt den regn-
skabsmæssige negative indre værdi overstiger
tilgodehavendet, anføres det resterende beløb
under hensættelser.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele
i associerede virksomheder henlægges i moder-
selskabets årsregnskab via overskudsdisponerin-
gen til posten ,,Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode" under egen-
kapitalen.

Langfristede tilgodehavender

Andre tilgodehavender under finansielle
anlægsaktiver omfatter enkeltstående tilgode-
havender opstået i forbindelse med salg af
vindkraftanlæg. Tilgodehavenderne værdi-
ansættes til kursværdi.

Andre værdipapirer, deposita m.v.

Beholdning af aktier i andre selskaber samt
deposita værdiansættes til anskaffelsessum med
regulering af op- og nedskrivninger.

Varebeholdninger

Varebeholdninger værdiansættes til anskaffel-
ses-/ kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden.
Ukurante varer, herunder langsomt omsætte-
lige varer, nedskrives til nettorealisationspris,

hvis denne er lavere.

Anskaffelsespris for handelsvarer samt råvarer
og hjælpematerialer omfatter indkøbspris med
tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer
under fremstilling omfatter anskaffelsespris for
medgåede materialer og direkte løn med tillæg
af indirekte produktionsomkostninger.

Salgsordrer under udførelse, som er individua-
liseret til konkrete ordrer, værdiansættes til for-
ventet salgsværdi. Den forventede salgsværdi
opgøres under hensyntagen til færdiggørelses-
grad og forventet dækningsbidrag.

Tilgodehavender

Tilgodehavender værdiansættes i balancen til
pålydende værdi med fradrag af hensættelser
til imødegåelse af tab, der opgøres på grundlag

Den første Vestas V80-2,0 MW vindmølle i Sverige blev rejst på
vesthavnen i Malmø i maris 2001

af en individuel vurdering af de enkelte tilgode-
havender.

Garantihensættelser

Garantihensættelser, der foretages systematisk,
omfatter vurderede garanti- og serviceforplig-
telser på leverede vindkraftanlæg. Ved garanti-
periodens start hensættes pr. vindmølletype kal-
kulatoriske beløb, der nedskrives over garanti-
perioden. Herudover foretages en individuel
vurdering af de enkelte hensættelsesbeløb.

Ånden gæld

Anden gæld omfatter skyldig merværdiafgift,
løn- og feriepengeforpligtelser, indeholdte per-
sonskatter for medarbejdere o.l.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for Koncernen opstil-
les efter den indirekte metode med udgangs-
punkt i koncernresultatet. Pengestrøms-
opgørelsen viser Koncernens pengestrømme
for året, opdelt på drifts-, investerings- og
finansieringsaktivitet, samt hvorledes disse
pengestrømme har påvirket årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres
som koncernresultatet reguleret for ikke kon-
tante driftsposter som af- og nedskrivninger,
reservationer samt ændring i driftskapitalen,
renteindbetalinger og -udbetalinger, betalt ved-
rørende ekstraordinære poster og betalt sel-
skabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten om-
fatter pengestrømme fra køb og salg af imma-
terielle, materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten
omfatter pengestrømme fra optagelse og ,
tilbagebetaling af langfristet gæld samt udbytte-
betaling til selskabsdeltagere. Likvide behold-
ninger omfatter alene kasse-, bank- og giro-
beholdninger.

Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke direkte
udledes af koncernregnskabets tal for 2000 og
2001. Dette skyldes, at der for hvert af årene til
brug for udarbejdelse af pengestrømsopgørelsen
er foretaget en omregning af årets primo-
balance til samme års ultimovalutakurs. Herved
elimineres ændringer i pengestrømme forår-
saget af valutakursdifferencer.

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

 

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Moderselskabet Koncernen
2000 2001 Note 2001 2000
mDKK mDKK mDKK mDKK
4.536 6.668 1 Nettoomsætning 9.521 6.451
4.037 6.163 2  Produktionsomkostninger 8.168 5.487
499 505 Bruttoresultat 1.353 964
2. Salgs- og distributions-
43 56 omkostninger 159 114
94 126 2 Administrationsomkostninger 209 158
137 182 Kapacitetsomkostninger 368 272
362 323 Resultat før finansielle poster 985 692

3. Resultat af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder
390 687 før skat 0 0

9 Resultat af kapitalandele i
associerede virksomheder

184 141 før skat 141 184
13 19 4 Finansielle indtægter 30 24
83 127 5 Finansielle udgifter 112 53

504 720 Finansielle poster 59 155

Resultat efter
866 1.043 finansielle poster 1.044 847

Indbetalt på
nedskrevet fordring

Q Q hos Vestas RRB India Ltd. 9 19

9 Nedskrivninger af

0 Q finansielle anlægsaktiver 10 0
Fortjeneste ved salg af

0 1.807 aktier i Gamesa E&lica S.A. 1.807 0

866 2.850 Resultat før skat 2.850 866

297 368 6 Selskabsskat 368 297

569 2.482 Årets resultat 2.482 569

Forslag til resultatdisponering:

105 157 Foreslået udbytte

13 Reserve for nettoopskrivning
168 1295 efter den indre værdis metode
296 9,200 14 Overført overskud
569 2.482

På vingefabrikken. i Nakskov fremstilles de 39 meter lange .
vinger til Vestas” V80-2,0 MW vindmøller. Koncernregnskab og årsregnskab 2001 Fo

 

Balance 31. december

Aktiver

Moderselskabet
2000 2001
nDKR mDKK
0 0
12 10
12 10
329 429
289 411
35 43
1923 161
769 1.044
492 787
ål 2
[64 4
0 0
0 0
18 17
655 810
1.436 1,864
1.991 2.558
iG 114
IL 264
101 0
223 199
li 1.115
27 45
Q 0
4 13
493 1.750
3 6
2.487 4.314
3.923 6.178

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

Note

10

Goodwill

Indretning af lejede lokaler
Immaterielle anlægsaktiver

Grunde og bygninger
Tekniske anlæg og maskiner
Andre anlæg,

driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver
under opførelse

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede
virksomheder

Tilgodehavender hos
tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i associerede
virksomheder
Tilgodehavender hos
associerede virksomheder
Andre tilgodehavender
Andre værdipapirer,
deposita m.v.

Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver
Varebeholdninger
Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender
hos tilknyttede virksomheder

Tilgodehavender

hos associerede virksomheder

Tilgodehavende udbytte
Andre tilgodehavender
Selskabsskat

Udskudt skatteaktiv
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

2001

nDKK
17

20)

37

507
488

62

161

1.218

40

1.295

2.987

1.222

0

2,589

156

5.732

7.027

Koncernen

2000

nDKK

855

9
38

21

226
1.127

1.839

980

136
27
60

11

1.214
212
3.265

4.392

 

Balance 31. december

Passiver
Møoderselskabet Koncernen
2000 2001 Note 2001 2000
mDKK mDKK mDKK mDKK
105 105 11 Selskabskapital 105 105
288 988 12 Overkurs ved emission 9288 9288
13 Reserve for nettoopskrivning
190 315 efter den indre værdis metode 0 141
1.015 3.915 14 Overført overskud 3.530 1.064
1.598 3.923 Egenkapital 3.923 1.598
98 182 15 Hensættelse til udskudt skat 191 81
147 116 16 Garantihensættelser 475 317
245 298 Hensættelser 666 398
283 969 17 Prioritetsgæld 319 304
283 269 Langfristet gæld 319 304
14 14 17 Prioritetsgæld 25 17
99 24 Forudbetalinger fra kunder 145 364
461 273 Bankgæld 280 483
Leverandører af varer og
470 663 tjenesteydelser 917 785
Gæld til tilknyttede
446 349 virksomheder 0 0
0 0 Selskabsskat 61 6
202 208 Anden gæld 534 332
105 . 157 Udbytte for regnskabsåret 157 105
1.797 1.688 Kortfristet gæld 2.119 2.092
2.080 1.957 Gæld 2.438 2.396
3.923 6.178 Passiver i alt 1.027 4.392

18 Medarbejderforhold

19 Honorar til general-
forsamlingsvalgte revisorer

20 Pantsætninger og
sikkerhedsstillelser

91 Kontraktlige forpligtelser
992 Eventualforpligtelser

9% Finansielle instrumenter

Koncernregnskab og årsregnskab 2001 ENN

Cu

 

Årets resultat

24 Reguleringer

Pengestrømme fra drift
før ændring i driftskapital

Ændring i driftskapital
Pengestrømme fra drift før finansielle poster

Renteindbetalinger og lignende

Renteudbetalinger

Pengestrømme fra ordinær drift

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af immaterielle anlægsaktiver

Køb af materielle anlægsaktiver

Køb af dattervirksomhed

Køh af øvrige finansielle anlægsaktiver
Salg af materielle anlægsaktiver

Salg af finansielle anlægsaktiver ”
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Kapitaltilførsel, netto

Tilbagebetaling af prioritetsgæld
Tilbagebetaling af bankgæld

Optagelse af prioritetsgæld

Optagelse af bankgæld

Betalt udbytte

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger 1. januar

Tilgang ved virksomhedskøb

Likvide beholdninger 31. december

” Pengestrømme fra salg af finansielle anlægsaktiver indeholder den i

regnskabsåret modragne betaling for salg af aktier i Gamesa Kølica 8,A.

i Koncernregnskab og årsregnskab 2001

Pengestrømsopgørelse for Koncernen

Note

2001 2000

InDKK inDKK
2.482 569
(1.145) 302
1.337 871

(1.231) (616)

106 255
42 21

(112) (52)
36 294
(280) — (212)

(244) 12

(9) (14)
(339) (449)
0 (10)
(4) (16)
ll 88

1.012 0

471 (394)

0 31
(5) (35)
0 0
99 80
(202) 476

(105) (63)
(283) 489

(56) 107

212 97
0 8

156 212

Noter til årsregnskabet

Moderselskabet
2000 2001
mDKK niDKK
3.728 6.611

808 57
4.536 6.668
0 0

0 6
12 18
63 102
10 13

1 3

43 61
129 203
126 199
1 1

2 3
129 203
405 708
(7) (13)
(8) (8)
390 687
2 3

0 0

5 7

6 9
13 19

Nettoomsætning

Norden
Europa i øvrigt
Amerika

Åsien

Afrika

Oceanien

Faktureret omsætning

Ændring i salgsværdi af
ordrer under udførelse

Afskrivninger

Afskrivninger på anlægs-
aktiver med tillæg af udgifts-
førte nyanskalfelser samt
avance/tab ved salg udgør:

Goodwill

Indretning af lejede lokaler
Bygninger

Tekniske anlæg og maskiner
Andre anlæg, driftsmateriel
og inventar

Tab/ (avance) ved salg
Nyanskaffelser i øvrigt

og er udgiftsført således:

Produktionsomkostninger

Salgs- og distributions-
omkostninger

Administrationsomkostninger

Resultat af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder
før skat

Andel af resultat i tilknyttede
virksomheder før skat

Ændring i intern avance

Afskrivning af goodwill

Finansielle indtægter

Renteindtægter fra
tilknyttede virksomheder

Indtægter fra anlægstilgode-
havender
Valutakursreguleringer

Øvrige finansielle indtægter

Koncernen
2000 2000
mDKK mDKK

524 840
53.087 3.415
3.368 653

297 231

0 166

u 57
9.287 5.362

234 1.089
9.521 6.451

8 8

9 2

21 13
125 78
20 17
3 2
81 49

267 169

250 156

7 4

10 9

267 169

0 0

0 0

0 Q

0 0

0 0

2 5

7 6

21 13
30 24

 

Moderselskabet
2000 2001
mDKK mDKK

35 34

0 0
48 93
83 127

241 340
2 (4)
(6) 0
60 32
297 368
297 368
121 44

32,0% 30,0%
(0,7%) 0,0%

0,0% (0,2%)

0,0% (19,0%)

0,3% 0,1%
0,2% 0,2%
2,6% 1,8%

34,4% 12,9%

5. Finansielle udgifter

Renteudgifter til tilknyttede
virksomheder

Valutakursreguleringer

Øvrige finansielle udgifter

Selskabsskat

Aktuel skat af årets resultat
Regulering tidligere år
Ændring af udskudt skat som
følge al nedsættelse af
selskabsskatten

Ændring af udskudt skat
Årets skat i alt
Der fordeler sig således:
Skat af ordinært resultat
Årets skat i alt

Betalte skatter i året udgør

Skat af årets resultat
forklares således:

Beregnet skal af årets
resuliat før skat

Reduktion af skatteprocent
Regulering af skat fra
tidligere år

Skatteeffekt af:

Salg af Gamesa E&lica S.A.
Afskrivning af goodwill

Ikke fradragsberetigede
udgifter i øvrigt

Højere/ (lavere) skatteprocent
i udenlandske dattervirksom-
heder og faste driftssteder

Koncernen
92001 2000
mDKK mDKK
0 0
0 0
112 53
112 53
340 241
(4) 2

0 (7)
32 61
368 297
368 297
368 297
280 212

30,0% 32,0%
0,0% (0,7%)

(0,2%) 0,0%

(19,0%) 0,0%
0,1% 0,3%

0,2% 0,2%

1,8% 2,6%

12,9% 34,4%

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

 

 

Noter til årsregnskabet

7 Emmatericlle anlægsaktiver

Regnskabsårers investeringer i og afskrivninger på immaterielle
anlægsaktiver specificeres således:

 

Moderselskabet

Anskalfelsespris 1. januar
Årets tilgang

Årets afgang
Anskalfelsespris 31. december

Afskrivninger I, januar
Årets afskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang
Afskrivninger 31. december
Reguskabsmæssig værdi 31, december
Koncernen

Anskaffelsespris 1. Januar

Årets tilgang

Årets algang

Overførsler

Anskaffelsespris S1. december
Afskrivninger 1. januar

Årets afskrivninger

Tilhageførte afskrivninger pi årets afgang
Overførsler

Afskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

8. Materielle anlægsaktiver

Regnskabsårets investeringer i og afskrivninger på materielle anlægsaktiver y pecificeres således:
” tr ” n æn

Grunde og

Tekniske

anlæg og

 

Goodwii
inDKK

 

 

 

 

 

Andre anlæg,
drifismateriel

Indrewming
af lejede
lokaler
mDKK

12

5

0

 

 

 

Materielle
anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bygninger maskiner og inventar under opførelse
mDKK DKK inDKK mDKK
Moderselskabet
Anskatfelsespris 1, januar 355 496 67 195
Årets ulgang 75 160 28 161
Årets algang (4) (48) (5) 0
Overførsler bet 69 Uj (123)
Anskaffelsespris 31, december 480 677 87 161
Opskrivning i 1980 10 0 0 n
Afskrivninger I. januar 43 208 32 n
Årets afskr ivninger 18 102 15 0
”Pilbagelørte afskrivninger på årets afgang n (44) (if) 0
Afskrivninger 31. december 61 266 4 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 429 411 43 161

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

Noter til årsregnskabet

8 Materielle anlægsaktiver (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tekniske Andre anlæg, Materielle
Grunde og anlæg og driftsmateriel anlægsaktiver
bygninger maskiner og inventar — under opførelse
mDKK m DKK mDKK m DKK
Koncernen
Anskaffelsespris 1. janmar 387 576 99 123
Årets tilgang 129 215 35 161
Årets algang (4) (49) (7) 0
Overførsler 65 69 (1) (123)
Anskaffelsespris 31. december 577 811 126 161
Opskrivning i 1989 10 0 0 0
Afskrivninger 1, januar 49 242 49 Q
Årets afskrivninger ' 21 125 20 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 (44) (4) 0
Overførsler 10 0 (1) 0
Afskrivninger 31. december 80 323 64 Q
Regnskabsmæssig værdi 31. december 507 488 62 161
2001
mDKK
Seneste ejendomsvurdering danske ejendomme 170
Forskel på ejendomsværdi og bogført værdi på nyerhvervede ejendomme samt
ny- og ombygninger, der ikke er omvurderet, udgør 156
Regnskabsmæssig værdi af udenlandske ejendomme udgør 77
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i Tilgodehavender Kapitalandele i Andre
tilknyttede hos tilkrryttede associerede værdipapirer,
virksomheder virksomheder virksomheder deposita m.v.
mDKK mDKK mDKK mDKK
Moderselskabet
Anskaffelsespris 1. januar 395 41 11 18
Overførsler 8 (8) 0 0
Årets tilgang 68 0 0 0
Årets afgang 0 (31) (6) (1)
Anskaffelsespris 31. december 471 2 5 17
Værdireguleringer 1. januar 37 Q 153 0
Kursreguleringer 0 0 1 Q
Årets resultatandele før skat 708 0 141 0
Skat af resultatandele (209) 0 (49) 0
Udbytte (199) 0 0 0
Afskrivning af goodwill (8) 0 0 0
Ændring af intern avance (13) 0 0 0
Årets afgang 0 0 (247) 0
Værdireguleringer 31. december 316 0 (1) 0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 787 2 4 17
Resterende positivt forskelsbeløb, der
indgår i ovenstående regnskabsmæssige
værdi udgør pr. 31. december 17
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder specificeres således:
Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas — Danish Wind Technology A/S Ringkøbing, Danmark tDKK 30.000 100%
Vestas — Scandinavian Wind Technology A/S Ringkøbing, Danmark tDKK 5.000 100%
Vestas — International Wind Technology A/S Ringkøbing, Danmark tIDKK 5.000 100%
Cotas Computer Technology A/S Århus, Danmark tDKK 1.200 100%
Wind Power Invest A/S Ringkøbing, Danmark IDKK — 25.000 100%
Vestas Deutschland GmbH Husum, Tyskland tDEM 33.000 100%
Vestas - American Wind Technology, Inc. Palm Springs, USA tUSD 3,700 100%
Vestasvind Svenska AB Falkenberg, Sverige SEK 1.000 100%

Koncernregnskab og årsregnskab 2001 EEN

 

 

Noter til årsregnskabet

9. Finansielle anlægsaktiver (Fortsat)

Kapitalandele i tilknygede virksomheder speciliceres således (fortsat):

 

Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas = Nederland Windtechnologie B.V, Rheden, Holland INLG 1.000 100%
TWT — Halian Wind Technology, Sr. Taranto, Italien tEUR 3,000 100%
Vestas = Celtic Wind Techualogy Ltd. Campbeltown, Skotland IGBP 1.500 100%

Kapitalandele f associerede virksomheder specificeres således:

 

 

 

 

 

 

Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas RRB Indiz fad, New Delhi, Indien WÆNR — 56,200 49%
Kapitalandete i Tilgodehavender Andre
associerede hos associerede Andre værdipapirer,
virksomheder virksomheder iilgodehavender depøsita m.v.
DKK InDKK DKK mDKK
Koncernen
Anskaffelsespris 1. janmar 5 10 H 2l
Årets tilgang $ 0 0 I
Årets afgang (6) U (197 (1)
Anskaffelsespris SE. december 20 10 22 21
Værdireguleringer & jamnar 142 (8) (3) Q
Kursregulering ni 0 i 0
Årets nedskriv unger (53) 0 (7) n
Årets resultatandele før skat Il 0 u 0
Skat af resultitandele (49) U 0 0
Årets afgang (247) 0 0 04
Værdiregulgringer 31. december (16) (8) (9) 0
Regnskabsmæssig værdi 31, december 4 2 13 21

 

 

Kapitalandele i associerede virksomheder specificeres således:
Navn ljemsted Selskabskapital Stennne- øg ejerandel

Vestas RØB India Lid. New Delhi, Judien UNR 56,200 19,096

   

: Plantas Edlicas De Canarias Sociedad Andnima Las Palmas. Sparien ESP 219.000 49,8%

   

 

ID Californien, USA tUSD 5.000 295%

Danamer lå Inc. Californien, USA USD 2,650 29 6%

Moøoderselskabet Koncernen Moderselskabet Koncernen
2000 2001 2001 2000 2000 2001 2001 2000
mi DKK mDOKK 1DKK nDKK i mDKK uiDKK In DKK DKR

10 Varebcholdninger 12 Overkurs ved emission

 

Salgsværdi af ordrer under i 257 288 Saldo 1. januar 88 257
5.478 1.535 udførelse 2.198 1.894 39 0 Kapitalforhøjelser 0 39
Åconto faktureret på ordrer : Omkostninger ved
0 0 under udførelse (4615 (705) i 1) 0 ku in 1 orheielser ) 119
en VR i ( apitalforhøjelser 0 ()
1.478 1,535 1.667 11890 | 288 288 — Saldo 31. december 288 288
253 296 Råvarer og hjælpematerialer 167 358 :
22 202 Varer under fremstilling 230 bl | 13 Reserve for netto-
i 2
9238 595 —— Fremstillede færdigvarer 623 al | opskrivning efter den
————. å me RT ; indre værdis metode
9 87
1.991 2.558 2.987 i839 29 190 Saldo 1. januar 141 68
Indregnet aconto avance på | 168 125 Henlagt af årets overskud (141) 73
. IS8 293 ordrer under udførelse Sea 254 i
190 315 Saldo 31. december (. 141
11 Selskabskapital
i 14 Overført overskud
Saldo 1, januar |
105 105 (103,780.861 stk.) db 305 | 719 1.016 Saldo 1. januar 1.064 673
: Kursregulcring af kapital-
i Saldo 31, december . . andele i tilknyttede og
… 105 105 (104,780.861 stk. å DKK 1) 105 105 i 2 l associerede virksomheder 1 2
' 399 3: Henlagt af årets overskud 2.022 494
i (105) 57 Udbyue ul aktionærer (157) (105)
1.015 3,215 Saldo 31. december 3.530 1,064

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

 

 

 

Noter til årsregnskabet

 

 

 

Moderselskabet
2000 2001
mDKK mDKK

35 98
0 0
0 0
63 84
98 182
1
43 45
(3) (1)
65 125
(6) (2)
(2) 15
98 182
0 0
0
0 0
0 0
98 182
132 147
0 0
74 44
(59) (75)
147 116
14 14
59 61
294 208
297 283
785 1.140
7 9
1
31 51
824 1.201
2.555 3.528

15

16

17

18

Hensættelse til udskudt skat

Saldo 1. januar
Kursregulering
Tilgang ved virksomhedskøb

Årets hensættelse
Saldo 31. december

Udskudt skat

Immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Omsætningsaktiver

Anden gæld .

Hensættelser
Saldo 31. december

Udskudt skatteaktiv
Materielle anlægsaktiver
Omsætningsaktiver

Hensættelser

Saldo 31. december
Udskudt skat netto

Garantihensættelser

Saldo 1. januar
Kursregulering
Tilgang ved virksomhedskøb

Afsatte service- og garanti-
forpligtelser i regnskabsåret

Anvendt i regnskabsåret

Saldo 31. december

Prioritetsgæld

Prioritetsgælden forfalder
således:

Årl
År 25

Efier år 5

Medarbejderforhoid

Personaleudgifter udgør
følgende beløb:

Lønninger og gager

Vederlag til direktion
i moderselskabet

Vederlag til bestyrelse
Andre udgifter til social
sikring

Gennemsnitligt antal
beskæftigede medarbejdere

 

 

 

 

 

Koncernen
2001 2000
mDKK m DKK

81 31

(1) (1)

0 (7)
111 58
191 81

0 1
43 43

(1) (3)
131 70

(2) (6)

20 0
191 105
1 0
(8) 0
86 24
79 24
112 81
317 268
1 i

0 9
392 171

(165) (132)
4175 317
25 17
107 79
212 995
344 321
1.472 931

9 7

1

69 37

1.551 976
4.582 3.282

 

 

 

 

18 Medarbejderforhoid (fortsat)

19

Vestas Wind Systems A/S har i 2000 og 2001 indført warrantprogrammer, der
giver ret til at tegne i alt 293.667 aktier til kurs 465 mod kontant betaling ved
udnyttelse i henholdsvis 2003 og 2004, idet dog udnyttelsestidspunktet for dei
9001 tildelte 47.000 warrants starter i april 2004. Bestyrelsen er tildel 24.087,
direktionen 89.419 og ledende medarbejdere i; selskabet samt direktører i sel-
skabets datterselskaber 180.161 warrants. Udnyttelsen af warrants er betinget
af, at warrantindehaveren fortsat er i uopsagt stilling eller bestyrelsesmedlem
på udnyttelsestidspunktet. Der henvises til nærmere omtale heraf i ledelsesbe-
retningens afsnit Aktionær- og børsforhold.

Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer

 

 

 

 

2001 2000

Moderselskabet mDKK mDKK

Revision:

PricewaterhouseCoopers 1 ]

Ernst & Young 1 1
2 2

Andre ydelser end revision:

Pricewaterhouse Coopers 4 1

Ernst & Young 1 0
5 1

I alt 7 3

20 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Moderselskabet

Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og
skadesløsbreve for nominelt 270 mDKK i grunde og bygninger, tekniske anlæg,
og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæs-
sige værdi af disse pantsatte aktiver udgør 551 mDKK pr. 31. december 2001.
Den samlede prioritetsgæld udgør 984 mDKK pr. 31. december 2001.
Herudover er der givet pant for nominelt 35 mDKK i enkelte af selskabets
øvrige materielle anlægsaktiver, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december
2001 udgør 17 mDKK.

Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt
371 mDKK, der giver pant i ovenstående ejendomme, Disse ejerpantebreve
og skadesløsbreve er alle i selskabets besiddelse.

Koncernen

Til sikkerhed for Koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og
skadesløsbreve for nominelt 406 mDKK i grunde og bygninger, tekniske anlæg
og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæs-
sige værdi af disse pantsatte aktiver udgør 640 mDKK pr. 31. december 2001.
Den samlede prioritetsgæld udgør 344 mDKK pr. 31. december 2001.
Herudover er der givet pant for nominelt 35 mDKK i enkelte af Koncernens
øvrige materielle anlægsaktiver, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december
2001 udgør 17 mDKK.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt
371 mDKK , der giver pant i ovenstående ejendomme. Disse ejerpantebreve
og skadesløsbreve er alle i Koncernens besiddelse.

Ti] sikkerhed for kreditfaciliteter har Koncernen afgivet transport i likvide
beholdninger og omsætningsaktiver i øvrigt for 287 mDKK. Udnyttede

kreditfaciliteter andrager 320 mDKK.

Til sikkerhed for lånefinansiering i vindkraftprojekter har Koncernen depone-
ret kapitalandele m.v. for nominelt 15 mDKK.

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

 

va

 

Noter til årsregnskabet

21 Kontraktlige forpligtelser

Moderselskabet

Selskabet har påtaget sig leje- og le
punktet udgør 5,8 m DKK pr måned, Restorpligtelsen

510 mDKK.

L.easede aktivers regnskabsmæssige værdi og
afskrivninger herpå beregnet efter Konec

Grunde og
bygninger

 

 

Tekniske anlæg

og maskiner

asingforpligtelser, der på balancetids-
andrager

iskabsmæssige
ms regnuskabsprincipper.

Andre anlæg,
drifismateriet

 

og it

inDKK

 

DKK mUKK

Anskaffelsespris 1. januar 305 17 82
Arets tilgang 90 7 3]
Anskaffelsespris

31. december 3935 … 2 113
Alskrivtinger I. jandar d i 27
Årets afskrivninger 8 2 19
Afskrivninger 31, december 12 MEN 3 26
Regnskabsmæssig værdi

31. december 383 21 67

Restgæld leasingkontrakter

Restgæld leasingkontrakter

Årets renteudgifter på leasingkonwakter

Selskabet har indgået komwrakter om lever ing

eu væreli af ca, 45 mDKK.

Koncernen

Koncernen har påtaget sig leje- og

tidspunktet udgør

617 mDKK.

L.casede aktivers regnskabsmæssige værdi og nr:

ger herpå I

 

 

]. janaar 2001

31. december 200

 

cregnet efter Koncernens regnsk;

Grunde og

Tekniske anlæg
ao

 

af tekniske anlæg i

absprincipper.

 

 

 

2002 sl

iingforpligtelser, der på balance-
7,5 mDKR pr. måned. Restorpligtelsen andrager

egnskabsmæssige afskrivnin-

Andre aulæg,
drifismateriel

 

 

 

 

bygninger og maskiner og inventar
mDKK m DKK mDKK
Auskaftelsespris 1. jammmar 305 17 93
Årets tilgang 90 7 37
Arets afgang G 0 (4)
Auskaffelsespris 31, december 305 24 [26
Afskrivninger 1. januar i I 2y
Awets afskrivninger 8 2 2I
Tilbageførte afskrivninger
på årets afgang 0 0 (i)
Afskrivninger 31, december 12 3 9
Regnskabsmæssig værdi
31, december 383 21 77
Restgæld leasingkontrakter I. januar 2001
Restgæld leasingkontrakter 31, december 2001 456
FERSKE
Årets renteudgifler på lcasingkontrakter 25
> D

 

Koncernen har indgået kontrakter om levering af tekniske
un ;

z anlæg i 2002
lil en værdi af ca. mDKK 148,

Eventualforpligtelser

Moderselskabet
AMgivne arbejds« og betalingsgarantier mv. udgør 17 m DKR.

Selskabet har afgiver kaution for tilknyttede virksomheders ban kgæld
max. 156 mDKK samt afgivet kantion for lånelinansiering og sikkerheds-
stillelser i vindkraftprojekter for 6.3 m DKK.

Koncernregnskab og årsregnskab 2001

22 Eventualforpligtelser (fortsat)

2

os

24

Gt

Moderselskabet (fortsat)

Diskonterede remburser udgør 5,4 mDKK.

Koncernen

Algivne arbejds- og betalingsgarantier m.v. udgør 1.310 mDKK,

Køncernen har afgivet kaution for Jånefinansiering og sikkerheds-
stillelser i vindkraftiprøjekter for 6,3 mDEKK.

 

Diskornterede remburser Hidgør

Finansielle instrumenter

Moderselskabet og Koncernen

Valutaterminsforretninger, netto salg/køb ()

 

   

 

 

 

Kontrake — Værdi til Ikke real.

beløb valuta= — gevinst” — Udskudt
opgjort tl kurser pr. tab () pr. resultat Forfalds-
aftalekur: 31.12.01 31,12.01 føring ioder

DKK mDKK mDKK DKK
USD (46) (46) 0 0 Jar. 2002
SEK 20) 20 0 0 jan, 2002
CAD 8 8 0 0 Jan. 2002
NZD (n (1 n 0 Jan, 2002
GBP 63 61 2 2 jan. - dec, 2002
ALD (6) (6) 0 0 Jan. 2002
NOK (73) (73) 0 0. jan, - jun, 2002
EUR (1.283) (1.283) 0 U Jan. 2002

(1.318) (1.320) 2 2

 

Øvrige finansielle instrumenter

Swap, WSD 1,750 (14,7 m DKK), udløb 2009
Collar (EUR 30.000 (293,7 mDKK), udløb 2006

Oveustående finansielle instrumenter er indgået til reduktion af moder-

selskabets og Koncernens vahitakursrisiko på indgåede ordrer, tilgode-

havender og gæld samt til reduktion af Koncernens renterisiko,

Renterisici

I nedenstående oversigt er angivet de

indfrielsestidspunkter vedrørende Koncernens finansielle forpligtel

 

 

aftalemæssige revurderings- og

 

 

Revurdering- / forfaldstidspunkt Eeraf fast Effekuv
<lår 1-5 år >Bår forrentet rente
DKK mDIKR mDKK inDKK
Prioriters-
gæld (25) (107) (212) (191) 6%
Bankgæld (280) 0 n 0 4%
Leasing»
kontrakter (56) (186) (214) (10) 4-6 %
(361) (293) (426) (201)
Reguleringer
2001 2000
DKK mDKK
Årets afskrivninger på immaterielle og
materielle ankegsaktiver inklusive avance
og tab ved salg af ankegsaktiver 186 119
Årets nedskrivning på finansielle anlægsaktiver 10 0
Andel af associeret virksomheds resultat før skat (141) (184)
Hensat til garantier, ocet0 156 39
Valutakursreguleringer 1 1
Finansielle indtægter (30) (24)
Finansielle udgifter 112 53
Fortjeneste ved salg af aktier i Gamesa Eålica SLÅ. (1.807) 0
Skat af årets resultat 368 298
(1.145) 302
Ændring i drift tskapital
Ændring i varebeholdninger (1,148) (795)
Ændring i tilgodehavender (197) (320)
Ændring ileverandører af varer og tjenesteydelser,
forudbetalinger fra kunder og anden gæld 114 499
41230 (616)

 

Forklaring af nøgletal

Bruttomargin

Overskudsgrad før afskrivninger

(EBITDA)

Overskudsgrad (EBIT)

Afkastningsgrad 1

Afkastningsgrad 2

Soliditetsgrad

Forrentning af egenkapital

Resultat pr. aktie

Vækst i resultat pr. aktie

Indre værdi pr. aktie

Kurs/indre værdi

P/E - værdi

Pengestrømme fra drift pr. aktie

Gearing

Udbytte pr. aktie

Payout ratio

li

B «
ruttoresultat x 100

EST.
Nettoomsætning

sultat før . . anno
Resultat før finansielle poster og afskrivninger — 190

 

Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster — 109

 

Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster
Gennemsnitlige operative aktiver ”

x 100

 

Resultat før finansielle poster + finansielle indtægter
Gennemsnitlig arbejdende kapital ”

x 100

 

Egenkapital ultimo

Samlede aktiver x 100

Ordinært resultat efter skat

— - x 100
Gennemsnitlig egenkapital
Ordinært resultat efter skat
Gennemsnitligt antal aktier
Ændring i resultat pr. aktie x 100

Resultat pr. aktie primo

Egenkapital ultimo
Antal aktier ultimo

Børskurs ultimo
Indre værdi ultimo

Børskurs ultimo
Resultat pr. aktie

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Gennemsnitligt antal aktier

 

Rentebærende passiver ultimo x 100

 

Egenkapital ultimo

Udbytteprocent x Aktiens pålydende værdi
100

Samlet udbyttebetaling

= x 100
Årets resultat

=£ Operative aktiver omfatter aktiver i alt fratrukket likvider samt finansielle anlægsaktiver.
=% Arbejdende kapital omfatter passiver i alt fratrukket ikke rentebærende passiver.

Koncernregnskab og årsregnskab 2001 59

   

Vestas prioriterer miljøet højt

 

Ves/as finder det helt maturligt at lage hånd om såvel mi
og øvrige dele af Koncernen bliver mijø- og arbej

ljø som arbejdsmiljø.
dsmiljøcertificeret på lige
Systems A/S, der er certificeret efter ISO 14001 og OFISAS [8001

Derfor arbejder Vestas hen imod, at dutterselskaberne
fod med de danske unlægsområder under Vestas Wind

 

 

 

— både globalt og lokalt

 

De åbne lundskaber I Canada giver gode

Alberte.

Miljøredegørelse

Vestas finder det naturligt at tage hensyn til
miljø- og arbejdsmiljøforhold og vil derfor
gerne dokumentere indsatsen på området i for-
bindelse med den årlige miljøredegørelse.

2001 har været ct begivenhedsrigt år for Vestas.
Dette gælder også på miljøområdet, hvor der
blev igangsat en række aktiviteter, som enten er
blevet afsluttet, eller som fortsætter i 2009, På
de følgende sider vil de væsentligste af disse
aktiviteter blive beskrevet. Miljøredegørelsen
omfatter ligesom sidste år kun de danske
anlægsområder under Vestas Wind Systems A/S.
Det er dog hensigten på sigt at udbygge rede-
gørelsen i en sådan grad, at også datterselska-
ber bliver en del af rapporteringen.

Den næste miljøredegørelse udkommer i marts
2003.

OHSAS-certificering

Den 13. august 2001 fik de danske anlægsområ-
der under Vestas Wind Systems A/S overrakt
beviset på, at det indførte arbejdsmiljøledelses-
system er certificeret efter den britiske stan-
dard OHSAS 18001.

OHSAS-certificeringen af arbejdsmiljøet er et
udtryk for, at Vestas prioriterer arbejdsmiljøet
på linje med det ydre miljø, som tilsvarende

blev certificeret eller den internationale miljø-
standard ISO 14001 af Germanischer Lloyd
Certification GmbH i august 2000.

Med certificeringen af arbejdsmiljøet har Vestas

 

ENN Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

sat yderligere fokus på medarbejdernes sikker-
hed og trivsel, og de følgende sider vil beskrive
nogle af de tiltag, Vestas har sat i værk for at
sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere på
alle niveauer i virksomheden.

EMAS-registrering på sigt

På sigt ønsker Vestas at opnå en EMAS-registre-
ring, og det er også baggrunden for, at Vestas'
miljøredegørelse er udarbejdet i henhold til
kravene i EMAS forordningen. Datterselskaber
og øvrige dele af Vestas koncernen er endnu
ikke alle certificeret i henhold til ISO 14001 og
OHSAS 18001, men Vestas er naturligvis også
opmærksom på påvirkningerne af miljø- og
arbejdsmiljøforhold i disse dele af Koncernen.
Vestas finder det derfor naturligt, at der bliver
arbejdet hen imod, at datterselskaber og øvrige
delc af Vestas koncernen bliver certificeret i
henhold til både ISO 14001 og OHSAS 18001.
Under afsnittet , Status og fremtid — ydre miljø"
på side 68 gives en beretning om hvilke prøjek-
ter, der er iværksat i relation til denne hensigts-
erklæring.

Afslutningsvis skal det oplyses, at der bagest i
miljøredegørelsen er en side med ordforklarin-
ger, omregningsfaktorer og forskellige defini-
tioner,

       

muligheder for at installere vindmølleparker. El af områderne, hvor Vestas har rejst vindmøller, er Pincher Creek i

 

Miljøet er med fra start til slut

For at være bedst muligt forberedt til den for-
ventede vækst på markedet for vindenergi
arbejder Vestas kontinuerligt på at finde egne-
de placeringer til nye anlægsområder i såvel
indland som udland. I den sammenhæng er
det jævnfør miljø- og arbejdsmiljøpolitikken
Vestas” hensigt at inddrage hensyn til medarbej-
dere og omgivelser ved planlægning og
udførelse af Vestas” aktiviteter. For at opfylde
disse krav arbejder blandt andet teknologiover-
førselsafdelingen og produktionsudviklingsaf-
delingen tæt sammen med miljøafdelingen.

På forkant med udviklingen

I konceptfasen omkring etablering af nye pro-
duktionsfaciliteter og ligeledes ved ændring af
eksisterende faciliteter indgår forhold omkring
miljø og arbejdsmiljø på lige fod med øvrige
aktiviteter. Dette sker dels for at sikre, at Vestas
er på forkant med udviklingen og dels for at
undgå senere at skulle foretage ændringer som
følge af krav fra myndigheder — med deraf føl-
gende forøgede udgifter. Et eksempel på sidst-
nævnte er, at Vestas Wind Systems A/S allerede
i konceptfasen involverer både miljø- og
arbejdsmiljømyndigheder for derved at opnå
en konstruktiv dialog, som har til formål dels at
sikre overholdelse af lokal såvel som national
miljø- og arbejdsmiljølovgivning og dels at skabe
et positivt samarbejde med myndighederne.

I forbindelse med teknologioverførsel samt
udvikling af såvel produktionsudstyr som mate-
rialer varetages miljø- og arbejdsmiljøforhold
via et tværfagligt samarbejde mellem miljøafde-
lingen og de øvrige involverede afdelinger i
Vestas. I dette samarbejde tilvejebringes den
fornødne viden — eksempelvis via emissions-
målinger, ekspertvurderinger og lignende, såle-
des at der opnås et sagligt beslutningsgrundlag
for ledelsen i Vestas.

Samme vidensniveau

Ved etablering af nye anlægsområder hos
udenlandske datterselskaber er det hensigten,
at disse som minimum lever op til samme
niveau omkring miljø og arbejdsmiljø som de
danske fabrikker, og at de efterhånden indfører
miljø- og arbejdsmiljøledelse efter standarder-
ne ISO 14001 og OHSAS 18001.

For at sikre en kontinuerlig og ens udvikling på
miljø- og arbejdsmiljøområdet tilknyttes nye
anlægsområder en milj ømedarbejder fra Vestas
Wind Systems A/S. Denne tilknytning skal ses i
lyset af, at Vestas ønsker at sikre, at alle fabrik-

ker i såvel Danmark som udlandet har det sam-
me vidensniveau og de nyeste erfaringer på
miljøområdet. Samtidig styrker et sådant netværk
kommunikationen og udvekslingen af nye tiltag
og ny viden mellem Vestas Wind Systems A/S og
de tilhørende datterselskaber.

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik er:

+ løbende at opnå forbedringer inden for
miljø og arbejdsmiljø

+ at udvise den fornødne omhu ved
udvikling, fremstilling og service i relation
til miljø og arbejdsmiljø

+ at inddrage hensyn til medarbejdere og
omgivelser ved planlægning og udførelse
af Vestas” aktiviteter

+ at kommunikere åbent og ærligt med
medarbejdere og interessenter

+ at optimere udnyttelsen af stoffer,
materialer, energi og øvrige ressourcer

. at måle og dokumentere Vestas” påvirk-
ninger på medarbejdere og omgivelser

+ at sikre, at Vestas” aktiviteter som mini-
mum er i overensstemmelse med den
nationale miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Vestas udfører miljø- og arbejds-
miljøpolitikken ved:

+ at opstille miljø- og arbejdsmiljømål

. at udarbejde og gennemføre miljø-
og arbejdsmiljøhandlingsplaner

« at vedligeholde et certificerbart miljø-
og arbejdsmiljøledelsessystem

+ at formidle viden om miljø og arbejdsmiljø
til medarbejdere og interessenter gennem
uddannelse og information

+ at inddrage hensyn til miljø og arbejds-
miljø i produkt- og produktionsudvikling

« at systematisere dataopsamling og
rapportering

+ at overvåge og informere løbende om
miljø- og arbejdsmiljølovgivning.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark ci

   

Faste kriterier for prioritering

Der bliver som minimum foretaget en miljø-
kortlægning hvert andet år. Denne kortlægning
er en grundig undersøgelse af Vestas” miljø- og
arbejdsmiljøforhold, og resultatet anvendes
som et arbejdsredskab i forbindelse med priori-
teringen.

En vigtig del af Vestas” miljø- og arbejdsmiljø-
ledelse består i at udpege de væsentligste miljø-
og arbejdsmiljøforhold, og Vestas prioriterer
som minimum væsentlighed ud fra følgende
faste kriterier:

e Ér miljø- og arbejdsmiljølovgivningen over-
holdt?

? Er miljø- og arbejdsmiljøpolitikken overholdt?

? Ér såvel skrevne som uskrevne interne regler
overholdt?

e Har forholdet inden for de to sidste år været
fri for arbejdsulykker/miljøulykker?

De væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold

udpeges for Vestas på tre organisatoriske ledel-
sesniveauer. På det operationelle niveau delta-
ger medarbejderrepræsentanter sammen med

værkførerne for den enkelte afdeling. På det
taktiske niveau deltager fabrikschefen sammen
med udpegede repræsentanter for det enkelte
anlægsområde, mens repræsentanter fra den
øverste ledelse er med til at sikre udpegningen
af de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold
for de samlede aktiviteter under Vestas Wind
Systems A/S i Danmark, Repræsentanter fra
miljøafdelingen deltager på alle møder som
katalysator for processen og som informations-
bærer.

Der er på Vestas sammenfald mellem de væsent-
ligste miljø- og arbejdsmiljøforhold og miljø- og
arbejdsmiljømålsætningerne for Vestas Wind
Systems A/S' aktiviteter i Danmark. De enkelte
anlægsområder har efterfølgende opstillet kon-
krete målbare mål i overensstemmelse med
målsætningerne, således at Vestas er i stand til
at dokumentere sine kontinuerlige forbedrin-
ger. Hvordan målene nås, fremgår af tilhøren-
de handlingsplaner, som er tilgængelige på
Vestas” intranet.

Vestas Wind Systems A/S

Ydre miljø

evrtleearrynd -
Kortlægning

Alle miljø- og arbejdsmiljøforhold

Arbejdsmiljø

Kortlægning

Væsentlige miljø- og

Prioritering
£

Udarbejdelse af handlingsplaner

Budget input

arbejdsmiljøforhold

Prioritering

Udarbejdelse af handlingsplaner

Budget input

Målsætninger

Forbedringer af produktet

Nedbringe
affaldsm ængder

Nedbringe
energiforbruget

Nedbringe Nedbringe

ulvkkesfrekvensen sygefraværsprocenten

Figuren viser de overordnede trin i miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet hos Vestas Wind Systems A/S. Figuren skal opfatles som en
cyklus, der gen nemløbes for at identificere de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold, Resultatet af hver cyklus anvendes til al
evaluere og fastlægge miljø- og arbejdsmiljømålsætninger. Konkrete mål opstilles for hvert anlægsområde inden Jor de enkelte mål-

sætninger. Målene fremgår af siderne 74 - 80.

ENKE Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Miljø og arbejdsmiljø er sat på tryk

Vestas” miljø og arbejdsmiljøhåndbog er et af krav i ISO 14001 og OHSAS 18001 standarderne.

de værktøjer, som medarbejdere på alle niveau- Håndbogen foreligger på Vestas” intranet i så-
er kan støtte sig til, hvis der opstår spørgsmål vel en dansk som en engelsk udgave, hvor samt-
på miljøområdet. Håndbogen er skrevet med lige medarbejdere således har mulighed for at
det formål at give alle, der på Koncernens dan- søge informationer.

ske anlægsområder måtte have behov for infor- I stedet for at indlede bogen med en traditio-
mationer om miljø og arbejdsmiljø, en fælles nel indholdsfortegnelse er indgangssiden et
platform. diagram, hvorfra brugerne hurtigt kan navigere
Opbygningen af håndbogen afspejler, at ledelse sig ind på netop det relevante emne (se neden-
er et centralt element i miljø- og arbejdsmiljø- stående skitse).

arbejdet, og indholdet i miljø- og arbejdsmiljø-
håndbogen bygger primært på Vestas” egne
krav, Danmarks lovgivning på området samt

 

UYENITTET TT

Vestas Håndbog
ITIL

   
    

GCSE

Organisation

BELT

TEDE Yece mile
FIDE

FUE

Medarbejdere

DELSE

 

EDB
UDSTEDES
DOLCE
DST
FREE e

Skema]
”Sevie

 

Bruurnd —a
[Rove ax

 

DEDE

   
  
 
 
     

» Kildesorteringsvejledning
» Maskinfabrik

» Styringsfabrik

Kontakt Mihesupport | Uddanncise

 

Revised by CLK, 03-06-01

 

De ovenstående billeder viser principperne for, lvvordan Vestas håndterer arbejdet med miljø og arbejdsmiljø. Hvis en medarbejder

er i tvivl om, hvordan for eksempel specielle typer af affald skal sorteres i henhold lil Vestas” kildesorteringssystem, kontakter han sin
værkfører. Er værkføreren i tvivl, fungerer miljø- og arbejdsmiljøhåndbogen, der ligger på intranettet, som guide. I ovenstående
tilfælde er det en speciel limtype, der bortskaffes som kemikalieaffald.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Status og fremtid — ydre

Det rådgivende ingeniørfirma Tech-wise A/S
har i 2001 i samarbejde med Vestas, udarbejdet
en livscyklusvurdering (LCA) på en Vestas V80-
2,0 MW vindmølle til offshore brug. Vestas
betragter denne som en forbedring af den for-
rige LCA, som Techwise A/S m.fl. udsendte i
2000 for en 600 kW vindmølle, Årsagen til for-
bedringen er, at den forrige blev lavet på
grundlag af komponenter fra forskellige leve-
randører i vindmøllebranchen, hvorimod den
nye udelukkende er for en vindmølle fra
Vestas.

Resultaterne af den nye LCA viser, at miljø-
påvirkningerne fra el produceret på vindmøller
er meget små i forhold til påvirkninger fra el
med en sammensætning som ved det gennem-
snitlige danske elforbrug. Sammenligningen af
miljøetfekterne sker ved hjælp af såkaldte per-
sonækvivalenter, som er ct udtryk for de gen-
nemsnitlige miljøpåvirkninger fra en indbygger
iDanmark. Dette illustreres i figuren nederst
på siden,

Resultaterne skal dog ses som vejledende, fordi
man i arbejdet har konstateret, at der stadig er
mulighed for væsentlige forbedringer af de
værktøjer, der ligger til grund for udarbejdel-
sen af livscyklusvurderingen.

For nuværende arbejder Vestas på en lignende
LCA for en V80-2,0 MW til onshore brug, og et
af målene er her, at de to livscyklusvurderinger
skal sammenlignes for at vurdere, om der er

miljø

forskel på en ønshore og en offshore mølles
påvirkninger af miljøet.

Vestas ser arbejdet med disse livscyklusvurderin-
ger som et skridt hen mod at kunne udarbejde
en egentlig miljøvaredeklaration på hver ny
type vindmølle produceret af Vestas.

Vestas betragter også arbejdet som endnu et
skridt hen mod en model, der kan bruges i
produktudviklingen af fremtidens Vestas møl-
ler, således at beslutningsgrundlaget med hen-
syn til valg af materialer optimeres i relation til
de miljømæssige påvirkninger,

ISO 14001 på vej i datter-
selskaber

Det er naturligt for Vestas, at datterselskaber
bliver certificeret efter ISO 14001 og OHSAÅS
18001 på lige fod med Vestas Wind Systems A/S.
Første skridt til dette blev taget i Sverige, hvor
det svenske datterselskab Vestasvind Svenska AB
I december 200] blev certificeret i henhold til
ISO 14001.

Det italienske datterselskab IWT - Italian Wind
Technology, Sr. har været igennem en forun-
dersøgelse og er på nuværende tidspunkt i fuld
gang med et projekt, der forventeligt munder
ud i en ISO 14001 certificering i 20099,

Dertil kommer, at de tre danske salgsdatterselska-

Sammenligning af miljøeffekter for FRAVh el fra en VS0-2,0 M W offshore mølle og gennemsnitlig dansk el (97 (note 1)

mPE | 9,094 0,03 0,011 0,019

0,07 0,015

fl TTT TT

BOOT eee ||

20090 | |
—0,0080 |
0070] |
20060
—0,0030 f |

— 0.004] |

 

—LODBOT FT mf

aben]

— 2,00 10

0.0000 Je RENEE

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

—— f[] Dansk et '97

 

 

 

 

 

 

 

|

ne

Rk er
AE mt mal
N dl vs
FR aar ver
SAN

w ak
samt

 

sur st
Y ad 5
o v x om o

 

Ba vSv- BØ MW offshore mølle

 

Figuren viser resultatet af en livscykt usvurdering foretaget af Techwvise A/S i samarbejde med Vestas. I dvscyklusvurderingen
sammenligner miljøpåvirkningerne fra en kWh Produceret af en Vestas V8SO-2,0 MW offshore mølle med en. gen nemsnitlig kWh leve-

et hos forbrugeren i Danmark i 1997,

Nolte [1 ”ddybende bemærk ninger til livscyklusvu rderingen samt Jork

laring af de enkelte miljøeffekter kan findes i rapport nr. O1-

388 ,Livscyklusvurdering af møller” som i 2001 er udarbejdet af Tech-wise A/S.

BERNEKEN Mijørecegøreise 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

ber — Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S,
Vestas - Danish Wind Technology A/S og Vestas -
International Wind Technology A/S - i 2001
har påbegyndt arbejdet med at opnå certifice-
ring i henhold til ISO 14001 og OHSAS 18001.

Indkøb af CO,-neutral energi

I den udstrækning lovgivningen tillader det,
har Vestas også for 2002 indgået en kontrakt
om at købe el, der stammer fra vedvarende
energikilder.

Kontrakten omfatter lige som sidste år de dan-
ske anlægsområders køb af den såkaldte ikke-
prioriterede el. Opgørelsen for 2001 viste at ca.
69% af det samlede el-forbrug fra de danske
anlægsområder stammede fra vedvarende
energikilder.

Leverandørvurdering

Miljø- og arbejdsmiljøforhold indgår som et

delelement i den samlede vurdering af leve-

randører til Vestas Wind Systems A/S. I evalue-

ringen tilstræbes en inddeling af leverandører-

ne i følgende tre hovedgrupper:

+ Den proaktive gruppe — dvs. leverandører som
er på forkant med udviklingen. Denne grup-

pe har typisk et dokumenterbart miljøledelses-
system (f.eks. ISO 14001).

+ Den neutrale gruppe — dvs. leverandører som
er på et miljømæssigt acceptabelt niveau (dvs.
arbejder aktivt på at overholde gældende
miljø- og arbejdsmilj ølovgivning).

- Risikogruppen — dvs. leverandører som ikke
har givet tilstrækkelige oplysninger til at fore-
tage evalueringen eller som oplyser om for-
hold, som Vestas betegner som værende
betænkelige.

Vestas stiller på nuværende tidspunkt ikke
noget krav om, at leverandører skal være miljø-
certificerede men vil i den samlede vurdering
opfatte det som et positivt element, hvis en
leverandør er proaktiv.

 

   

el FÅ
001 opstillet

Pa i

Vestas” V47-660 kW vindmølle blev i 2

i mange forskellige lande. Her er det Castle River Wind Farm i Canda.

 
   

be
Z,

 

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark KE

Status og fremtid — arbejdsmiljø

Certificeringen af arbejdsmiljøledelsessystemet
hos Vestas Wind Systems A/S” danske fabrikker
viser, at medarbejdernes arbejdsmiljøforhold
prioriteres højt hos Vestas. Som en direkte kon-
sekvens af OHSAS 18001 certificeringen er
Vestas Wind Systems A/S forpligtet til løbende
at forbedre arbejdsmiljøet på samme måde,
som ISO 14001 certificeringen forpligter Vestas
til løbende forbedringer i relation til det ydre
miljø.

OHSAS-certiliceringen har desuden bevirket, at
det eksisterende arbejdsmiljøledelsessystem er
blevet forbedret på en række punkter. Som et
væsentligt element kan det nævnes, at der er
indført registrering af nærvedulykker. Synlig-
gørelsen af nærvedulykkerne betragtes som et
vigtigt led i fremtidens arbejde med at reduce-
re ulykkesfrekveusen. Registreringerne giver
Vestas mulighed for at spotte hændelser og ten-
denser i et tidligt forløb, hvorved det forebyg-
gende arbejde i sikkerhedsorganisationen bli-
ver mere effektivt. Som en anden væsentlig for-
bedring kan nævnes, at beredskabet i forbin-
delse med uheldssituationer er blevet optime-
ret, og i den sammenhæng har en række med-
arbejdere gennemgået kurser inden for blandt
andet førstehjælp og brandbekæmpelse for der-
ved at øge kompetencen på området.

Der har i 2001 været fokus på reduktion af
ulykkesfrekvensen og sygefraværet. I forbindel-
se med OHSAS projektet er der indført en ny
og mere synlig registrering af fravær, og samti-
dig er der indført trivselssamtaler, som har til
formål at afklare årsagen til fraværet.
Interessen for sygefraværet skal ikke blot ses
som en kontrolforanstaltning, men skal i lige så
høj grad opfattes som et udtryk for, at Vestas er
parat til at hjælpe sine medarbejdere, såfremt
der ligger mere personlige problemer til grund
for fraværet.

Endvidere skal det nævnes, at ingen af Vestas”
danske anlægsområder har uafklarede forhold
med Arbejdstilsynet eller øvrige tilsynsmyndlig-
heder.

CAF-projekt afsluttes i 2002

Siden efteråret 1999 har Vestas deltaget i et
treårigt forskningsprojekt i samarbejde med
Center for Arbejdsmiljø og Forandringsledelse
på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning,

VÆR Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Baggrunden for Vestas" deltagelse i dette pro-

jekt er, at der som følge af arbejdet med epoxy-

produkter er en risiko for, at medarbejderne
udvikler overfølsomhed overfor cpoxy.
Projektets primære formål er derfor at kort
lægge årsager til epoxveksem med henblik på
at optimere den forebyggende indsats.
Overordnet set har projektet bestået af tre
faser, hvoraf de tø første er afsluttet.
Kortlægnings-/undersøgelsesfasen bestod i at
undersøge organisationens holdning til sikker-
hed, observere udførelsen af arbejdsopgaver,
gennemføre spørgeskemaundersøgelser og
endelig foretage en allergiundersøgelse af med-
arbejderne på vingefabrikken i Lem. Resultatet
af denne fase har blandt andet bevirket, at det
har været muligt at identificere specifikt hvilke
produkter, som er den primære årsag til allergi-
er hos medarbejdere fra Vestas.

Anden fase, der som nævnt også er gennem-
ført, var løsningsfasen. Her blev der blandt
andet ændret på instruktionerne i brug af vær-
nemidler og en række tekniske forhold vedrør-
ende forskelligt udstyr og værktøj på virksom-
heden.

Sidste fase, som er i gang i øjeblikket, går ud på
at få de mange erfaringer og tiltag implemente-
ret i organisationen.

Vestas finder det glædeligt, at projektarbejdet
allerede på nuværende tidspunkt har givet
gode resultater, da antallet af epoxyallergitilfæl-
de er faldet.

Inden projektet afsluttes medio 2002, forventer
Vestas, at der er etableret et nyL introduktions-
kursus omkring sikkerheden ved at arbejde
med epoxy. Desuden arbejder Vestas på bag-
grund af allergiundersøgelsens resultater på at
substituere de stoffer og materialer, der har vist
sig al give medarbejderne allergisymptomer.

Input/output

Rapporteringen af miljørelevante data opfattes
hos Vestas som et meget væsentligt element i
miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet.
Opgørelser over affald, energi, arbejdsulykker
og sygefravær gøres tilgængelige på Vestas”
intranet, således at beslutningstagere løbende
orienteres om status for opstillede mål.
Nedenstående figur viser de overordnede input
og output for Vestas Wind Systems A/S i

Danmark. Output vises som de producerede
møllers samlede energiproduktion over den
forventede levetid på 20 år.

Datagrundlaget for figuren findes i noterne
side 89 - 86, hvor der som sammenlignings-
grundlag ligeledes er vist totaler for 2000.
Udviklingen i både absolutte og relative tal
vises på de efterfølgende sider.

Figuren viser de overordnede miljørelevante inpul/output for
Vestas. Figuren er ikke en livscyklusvurdering, men ude-
lukkende en model for input/outpul i forbindelse med produk-
tionen hos Vestas Wind Systems A/S i Danmark. Supplerende
miljødata findes i noterne side 82 - 86.

 
  

 

Organiske
opløsningsmidler: Støv:
24 tons 2 tons
Energiforbrug
til proces- og
rumopvarmning:
16.782 MWh
Forbrug af råvarer NV,
og forbru sstoffer:
125.488 tons Arbejdsulykker:
6
Vandforbrug: 262 i e i .
51.189 må Møllernes anslåede produktion
baseret på en forventet
levetid på 20 år (note 2):
Dieselolie til transport: 88.143.120 MWh
889 m'
88.143.120 MWh svarer ca. til 2.428.000
husstandes årlige elforbrug - beregnet ud fra
en gennemsnitlig dansk husstands forbrug
(note 3).
Affald (inkl. metalskrot): Spildevand:
13.089 tons 3.784 m'

 

Note 2: Tallet skal betragtes som vejledende, idet der er tale om en beregnet værdi ud fra en kapacitetsfaktor på 30% og en
forventet levetid på 20 år. Tallet er opgjort på baggrund af naceller produceret i Danmark og Tyskland (Husum). Årsagen til

at naceller, som samles i Husum, er medregnet er, al den væsen
PÅ . my gr . … . z. 74 - LN
områder (herunder produktion af vinger og tårne).

lligste miljøbelastning for disse møller sker på de danske anlægs-

Nole 3: En gennemsnitlig dansk husstand er i Energistatistik 2000, som er udgivet af den danske Energistyrelse, defineret som en

husstand på 120 n? og 4 personer. Forbruget er for 2000 oplyst

til 3.630 kWh pr. år.

 

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S I Danmark

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøindeks

For at anskueliggøre nettoudvikling i miljø- og
arbejdsmiljøforholdene hos de danske anlægs-
områder, er det som noget nyt valgt at indføre
ét samlet miljøindeks, som viser ændringerne i
de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold.
Miljøindekset er i den nedenstående figur illu-
Streret som et rektangel, hvor basisåret udgøres
af 2000.

Hver kant i rektanglet symboliserer et af de
væsentlige miljø- eller arbejdsmiljøforhold, og
længden af de anførte akser udgøres af de indi-
viduelle indekstal for henholdsvis energi,
affald, arbejdsulykker og sygefravær. En for-
værring af ct forhold vil således fremstå som en

akseforlængelse, og modsat vil en forbedring
bevirke, at forholdets indekstal rykkes tættere
koordinatsystemets centrum.

Forbedringer af produktet betragtes som tidli-
gere nævnt også som et af de væsentligste mil-
Jjøforhold hos Vestas. Forbedringerne afspejles
blandt andet i møllernes effektivitet og dermed
også ide producerede møllers anslåede
produktion (se output-tallet i figuren side 71).
Da sidstnævnte anvendes som nøgletal ved
indekscring af energi- og affaldsmængder, er
forbedringer af produktet således indirekte vist
i figuren.

Sygefraværsprocend

2tslåd dndeks S6

 

20900 frdehis HO

Så

zmergi, proces og Ian ad
rumopvarmning N

 

SAA [00
0

  

100 Affald

—— |t0)

104

Ulykkesfrekvens

 

| Energi:
Affald:
Sygufraværsprucent:

| Ulykkesfrekvens:

 

76.

| 13.089 tenes

 

00 1 2

MU 54,863 me

 

10.631 tons,

4,56 5,øcå

 

51,4

 

Figuren viser udviklingen i Vestas" miljø og arbejdsmiljøindeks. For al korrigere for prod: uktinnsudsving indgår de producerede
møllers anslåede produktian ( vutpul-tallet fra figuren side 71) og antallet af arbejdstimer som nøgletal. Den tilhørende tabel viser
udviklingen i de absolutte tal Jar de enkelte parametre, som indgår i Vestas" miljø- og arbejdsmiljøindeks. Supplerende oplysninger

kan findes i noterne side 82 - 86.

Udvikling i forhold til 2000

Som det fremgår af ovenstående figur kan det
konstateres at, Vestas” samlede miljø- og
arbejdsmiljøindeks for de væsentligste forhold
er reduceret i forhold til år 2000. Ligeledes er
de enkelte indekstal for øvrige miljøforhold
nedadgående, hvorfor Vestas samlet set betrag-
ter udviklingen som værende positiv. Dog er
resultatet for ulykkesfrekvensen ikke tilfredsstil-

'ZAR Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

lende, idet denne på trods af høj bevågenhed
er steget med 4%. Der vil derfor blive arbejdet
indgående på at vende tendensen i 2002.
Væksten hos Vestas afspejler sig naturligvis også
i udviklingen i de absolutte tal for de forskel-
lige miljøforhold, idet disse generelt set er ste-
get. Faldet i miljøforholdenes indekstal skyldes
derfor dels en større ydelse hos de producere-
de vindmøller og dels en bedre kapacitets- og
ressourceudnyttelse. Nøgletallet, som repræsen-

 

terer de producerede vindmøllers forventede
produktion, er således steget med hele 75%,
hvilket overgår stigningen i de absolutte tal for
de enkelte miljøforhold.

Faldet i sygefraværet skyldes primært, at der
har været stor fokus på området. Blandt andet
blev der i det forgangne år indført en ny og
forbedret registreringsmetode. Resultatet af
dette fremstår som en positiv udvikling i rela-
tion til medarbejdernes ansvarsbevidsthed.

Stigningen i energiforbruget til processer skyl
des hovedsageligt vækst på vingefabrikkerne i
Lem og Nakskov, idet produktionen af vinger
relativt er den mest energitunge proces hos
Vestas. Stigningen i energiforbruget til rum- og
vandopvarmning skyldes bygningsmæssige udvi-
delser hos anlægsområderne i Lem, Nakskov,
Ringkøbing og Viborg.

Anlægsområdernes mål for 2001 om at øge
andelen af den genanvendelige fraktion afspej-
les ligeledes i det samlede resultat, idet den
genanvendelige andel (ekskl. metalskrot og træ
til medarbejdere) er steget fra 8 til 11%.
Vingefabrikkerne har i det forgangne år haft
problemer med at bortskaffe specifikke typer af
brændbart affald (herunder prepregaffald),
idet det ikke har været muligt at neddele affal-
det til forbrændingsegnet størrelse. Det har
derfor været nødvendigt enten at deponere
affaldet eller at oplagre det for senere bortskaf-
felse. Deponifraktionen er derfor steget i 2001.

Fremstillingen af kabiner blev i 2001 udlagt til
underleverandører, hvorfor emissionen af
opløsningsmidler herfra ikke figurerer i Vestas
dataopgørelser. At emissionen alligevel er
næsten uændret skyldes reparationsprogram-
met i afdelingen i Skjern, hvor der foregår
coatning af vinger.

Væksten i antallet af medarbejdere er den pri-
mære årsag til stigningen i vandforbruget. En
del skyldes dog også indførelsen af luftbefugt-
ningsanlæg på vingefabrikkerne. Vandforbruget
til luftbefugtning udledes ikke som spildevand,
hvorfor spildevandsmængden i modsætning til
sidste år ikke er proportional med vandforbruget.
Udviklingen for de enkelte anlægsområders
væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold er
beskrevet på siderne 74 - 80. Dertil kommer at
der i noterne side 82 - 86 er givet detaljerede
oplysninger for relevante miljøforhold — herun-
der data vedr. ressourceforbrug, emissioner og
affaldsmængder. Oplysningerne er givet i det
omfang de kan betegnes som karakteristiske
for det enkelte anlægsområdes aktiviteter.

Indekstal øvrige miljøforhold

 

 

     
 

   
 
 
  

    

 

34.236 m'
34.236 m'
825 m'
29 tons

EH Spildevand:
Få Vandforbrug:

ES Dieselotie transport:
Emission til luften:

43.784 m'
51,182
889 m”
26 tons

    
 
 

 
  
 

  
    
    

   
   

Figuren viser udviklingen i spildevands-
mængder, vandforbrug, emission til luften
samt forbrug af dieselolie til transport. For
at korrigere for produktionsudsving indgår
de producerede møllers anslåede produktion
(output-tallet fra figuren side 71) som nøgle-
tal. Den tilhørende tabel viser udviklingen
i de absolutte tal.

Affald (%)

 

EH Brændbart: 2.463 tons | 2.575 tons
BE Deponi: 1.921 tøns 589 tons

BH Genbrug: 624 tons 312 tons
Farligt affald: 527 tons 488 tons

 

Figuren viser udvikingen i den procentvise
sammensætning af affaldsmængder hos
Vestas Wind Systems A/S. Absolutte tal
fremgår af den tilhørende tabel. Supplerende
oplysninger findes i noterne side 82 - 86.
Tallene er ekskl. metalskrot samt træ afhæn-
det til medarbejdere.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

E:
| Engdraget
DK-5800 V

 
  

 

 
   

NE 14 ” Varde Købstids TT
Markjørder

zhedsgodkendelse Hi

e Miljøgodkendelse i henhøld |
ul kap. 5 836 i miljøbeskyttelses-
loven stadfæstet d. 31. august 2090
? Spildevandstilladelse i henhold |
til kap. ai miljøbeskyttelsesloven
stadkustet 31, august 2000

ccept af seneste

 

     

S
anmeldelse er modtaget d. 25,
Januar 2001

 
  

 

Ydre miljø: Varde kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ribe Arat

  

ømhedstype — .

AU je Miljøministeriets bekendt
»46 af 20, juni 2001

 

gørelse nur
Resultat af virksomheds |
tilpasset tilsyn Rn

Niveau 2 (jf. tilsvn i 2000)

 

 

     
 
 

nn un mg FODE TT
ER Brøndhart: | 37 føns;
Deponi: 332 tons
75 mms"

LEN

 
  

Anlægsområder

Tårnfabrikken i Varde

12001 er der sket en del ændringer på tårnfa-
brikken, i Varde. C? "C-bearbejdningen af metal-
emner er af logistikmæssige årsager flyttet til
maskinfabrikken i Lem, og i stedet er pladsen
udnyttet til flere svejsekabiner, Desuden er der
bygget en ny kantine på anlægsområdet.

Efter de seneste ændringer omfatter aktiviteter-
ne på tårnfabrikken savning, flammeskæring,
valsning og svejsning af metalemner primært i
forbindelse med produktion af vindmølletårne.

Status 2001

Der har i det forgangne år været opsat mål på
fire forskellige områder for tårnfabrikken. På
energiområdet lykkedes det ikke helt at indfri
målet om at reducere energiforbruget til tryk-
luft med 25%, fordi installeringen af en ny
kompressor først skete ultimo 2001. Energi-
besparelsen vil derfor først slå fuldt igennem i
2002. Anlægsområdet har desuden iværksat eL
projekt, som har til formål at indføre energi-
ledelse i henhold til kravene i Dansk Standard -
DS 2403. Projektet forventes afsluttet ultimo
2002, Målet om at reducere støjen i området er
forløbet planmæssigt, idet man har udskiftet
næsten alle gas- og dieseldrevne trucks med el-
trucks. Arbejder med at reducere Støjpåvirknin-
gerne fra anlægsområdet vil også i 20029 fortsæt-
te Il overensstemmelse med opstillede hand-
lingsplaner.

Affaldsfraktionen deponi er steget idet mæng-
den af slagge fra pulversvejsning er steget. Årsa-
gen er øget produktion.

På arbejdsmiljøsiden har der specielt været
fokus på sygefravær og antallet af arbejdsulyk-
ker, Målet om at reducere sygefraværsprocen-
ten med 10% blev ikke nået, idet resultatet blev
en stigning i forhold til 2000. Nye tiltag, som

  

  

Sl 7Q 70:
54 fmy |
i 50 !
245 luns |
At
fdd tons å 50
62 tns 10 |
30
20) |
. mn
in

  

BE
20017200

  

20017 2000

for eksempel afholdelse af trivselssamtaler, skal
være med til at vende tendensen i 2002, Målet
om nedbringelse af ulykkesfrekvensen med
10% blev ikke nået på trods af et år med stør
fokus på området. Blandt andet har der i sam-
arbejde med bedriftssundhedstjenesten været
gennemført et omfattende projekt, som har
haft til hensigt at øge medarbejdernes opmærk-
somhed på området.

Mål 2002

Energi: Reduktion af energiforbruget til udsug-
ning på skæreborde med 40%,

Reduktion af energiforbruget til rensning af fil-
ter ved skærebord med 30% (målt i forhold til
antal driftstimer).

Støj: Reduktion af eksternt støjniveau til de i
miljøgodkendelsen fastsatte vilkår gældende fra
august 2009,

Årbejdsulykker: Reduktion af ulvkkesfrekven-
sen med 15%.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten
med 15%.

Wigefrauir (&. )

    

70. ”.

  

  
 

RENEE AN i . vB e
: 2001/2000 | POOL OU

 

 

Ficurerne med tilhørende tabel viser udviklingen vedrørende affald, energi, arbejdsulykker og Sygefravær for fårnfabrikken i Varde.
Tallene vedrørende affald er eksklusiv metalskrot samt træ afhændet til medarbejdere, Supplerende miljørelevninte dale for anlægs-

området findes i noterne side 82 - S6,

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Anlægsområder

Maskin- og styringsfabrikken
i Lem

Som en konsekvens af væksten i Vestas blev
9001 året, hvor maskin- og styringsfabrikken
blev splittet op i to separate enheder med hver
sin fabrikschef. Maskinfabrikken udfører pri-
mært CNC-bearbejdning, men har derudover
også et fabriksafsnit, som fremstiller bjælker til
vinger. Styringsfabrikken fremstiller udelukken-
de elektriske styresystemer til Vestas' vindmøl-
ler. Af øvrige væsentlige ændringer i 2001 kan
nævnes, at CNC-opgaverne i Varde blev over-
draget til maskinfabrikken, mens stålværkstedet
under produktionsudviklingsafdelingen flyttede
til anlægsområdet i Videbæk.

Status 2001

Målet på energiområdet om at indføre styring
af energiforbrugende anlæg med henblik på
energibesparelser blev kun delvist nået, idet
projektet, som omhandler etablering af central
tilstandskontrol og styring (CTS-anlæg), først
forventes endeligt afsluttet medio 2002.

Målet på affaldsområdet om at øge den genan-
vendelige fraktion med 5% blev næsten nået,
idet resultatet blev 4,3%. Mængden af farligt
affald er på trods af øget aktivitet faldet med
mere end 30% (målt i absolutte tal). Dette kan
primært tilskrives, at udnyttelsen af køle-/smøre-
midlet, som anvendes i CNC-bearbejdningen,
er blevet optimeret. Desuden kan det frem-
hæves, at udnyttelsen af prepreg er blevet opti-
meret ved udskæringsprocessen, idet der nu
anvendes endeløse baner. Dette betyder, at
mængden af prepreg, der bortskaffes som
affald, nedsættes relativt. Som tidligere nævnt
er prepregaffaldet i 2001 medregnet i deponi

Affald (%)

385 tons
36 tons

298 tons

57 tons

HH Brændbart:
BE Deponi:

BR Genbrug:

E] Farligt affald:

70 tons
240 tons

86 tons

166 tons
3.255 MWh | 2.790 MWh.
6.150 MWh | 4.784 MWh

5

5,0%

BR: mopvarm ning?
Proces:

 

Figurerne med tilhørende tabel viser udviklingen vedrørende affald, energi,
ken i Lem. Tallene vedrørende affald er eksklusiv metalskrot samt træ afhændet ti

anlægsområdet findes i nolerne side 82 - 86.

 

fraktionen, hvilket er årsagen til, at denne er
steget.

Det har beklageligvis ikke været muligt at
opretholde den lave ulykkesfrekvens, hvorfor
målet ikke blev nået. Som et led i bestræbelser-
ne på at opnå forbedringer har anlægsområdet
blandt andet indført såkaldte sikkerhedsrunde-
ringer, hvor sikkerhedsgrupperne gennemgår
hinandens afdelinger. Derimod er målet om at
reducere sygefraværsprocenten med 10% nået,
hvilket hovedsageligt skyldes indførelsen af triv-
selssamtaler, idet disse har bevirket en øget
fokus på området.

Mål 2002

Styringsfabrikken:

Energi: Reduktion af energiforbruget til
ventilation i hal 3a og 3b med 25%.

Affald: Indførelse af et miljøvenligt alternativ
til beskyttelse af styringer under oplagring /
transport.

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekven-
sen med 5%.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten
med 5%.

Maskinfabrikken:

Energi: Reducere det timemæssige energifor-
brug til maskinudsugning med 15%.

Affald: Reducere affaldsfraktionen »olie-
emulsioner” med 15% (ekskl. tømning og
rengøring af centralanlæg).

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekven-
sen med 35%.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten
med 10%.

Energi (%)

   
   

   
   

2001/2000

Ulykker (Frekv.)

2001/2000

 

Adresse

Smed Hansens Vej 27/
Nylandsvej 35

DK-6940 Lem

Nr. 38", 38", 124, 194”, 164
(Smed Hansens Vej 27)

Nr. 38” (Nylandsvej 35)
Øster Lem by, Sdr. Lem

Myndighedsgodkendelse
Maskinfabrikken:

+ Miljøgodkendelsce i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskytelsesloven
modtaget d. 6. december 1996

+ Spildevandstilladelse i henhold
til kap. 4 i miljøbeskyttelsesloven
modtaget d. 6. december 1996

» Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse er modtaget

d. 21. april 2001.
Styringsfabrikken:

+ Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse modtaget d. 21. juni
2000.

Ti myndighed

Ydre miljø: Ringkøbing Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt

Virksomhedstype
Maskinfabrikken:

A11, jf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 646 af
29, juni 2001
Styringsfabrikken:

A34, jf. Miljøministericts
bekendtgørelse nr. 367 af

10. maj 1992

Resultat af virksomheds-
tilpasset tilsyn

Endnu ikke gennemført
virksomhedstilpasset tilsyn
Antal ansatte

473 pr. 31. december 2001
Ansvarlige for anlægsområde
Maskinfabrikken:
Fabrikschef Jens Karkov Jakobsen

Styringsfabrikken:
Fabrikschef Jesper Vonge Jensen

 

 

 

 

Sygefravær (%)

   
   

2001/2000

arbejdsulykker og sygefravær for maskin- og styringsfabrik-
I medarbejdere. Supplerende miljørelevante data for

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

  

Marsk Stigs Vej
| 1)K-8800 Viborg

 

 

Myndighedsgodkendels

 

2 Miljøgodkendelse i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskvttelsesloven |
modtaget d, 1. marts 2001

ma

 

  

 

msmyndighed
DTNDER

  

 

 

; Ydre miljø:
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Viborg Amt

 

borg Kommune

Virksomhedstype
ASS, GE Miljøministeriets !
bekendtgørelse nr. 367 af i
FO. maj 1999

(virksomheden er godkendt som |
L omype DO, jf, Miljømini
£ bekendtgørelse nr. 807 af
. oktober 1999)

 

teriets

EN

 

 

; Resultat af virksomheds.
tilpasset tilsyn

 

tilsyn i 2001)

   

| Nivcau I

  

— —

Brændbart

POT

142 tons

  

Defor: | 59 tuns

 

DE Genbr tager
| Ul Farligt ef frld:

ER Rum opvarmning: 2.

LI Proces:

502 fans

23 løns

798 MWr
24185 MW

 

   

ii

  

  

  

 

Anlægsområder

Montagefabrikken i Viborg

Arbejdet på anlægsområdet omfatter udeluk-
kende montage af naceller til Vestas V47-660 Kw
og Vestas V32-850 kW vindmøller, idet Vestas
som følge af behov for udvidelse af montage-
afdelingen valgte at lægge aktiviteter vedrørende
fremstilling af kabiner ud til underleverandører
i 2001. På grund af udvidelsen af montageafde-
lingen er der sket en udbygning af lagerfacilite-
terne,

Status 2001

Tidligere har olieforbruget til rumopvarmning
været højt på anlægsområdet, men ved at kon-
vertere til fjernvarme er forbruget af olie redu-
ceret med 33%. Målet om en reduktion på
30% blev således ikke helt nået. Det samlede
energiforbrug til rumopvarmning er steget på
grund af de bygningsmæssige udvidelser. Målet
på affaldsområdet, som bestod i at øge andelen
af den genanvendelige fraktion af affald med
10% blev ikke nået. Årsagen er, at den nu luk-
kede glasfiberafdeling leverede store mængder
pap og plast til genanvendelse. På positivsiden
tæller dog, at der har været stor fokus på sorte-
ringen af affald, som fungerer godt på anlægs-
området. Dette er således også årsagen til, at
det alligevel er lykkedes at øge den genanven-
delige fraktion. Mængden af affald til deponi er
steget, idet en del byggeaffald indgår i denne
fraktion.

En anden konsekvens af glasfiberafdelingens
alvikling er, at emissionen af organiske opløs-
ningsmidler fra fabrikken er stærkt reduceret.
For bedre at kunne styre og overvåge de pro-
cesser, der har med el] og varme at gøre, har
anlægsområdet etableret et CTS-anlæg (central
tilstandskontrol og styring), hvilket erfarings-
mæssigt giver en energibesparelse på op til

| Affald (%j

  

—— [Energi (% d

  

10% af det samlede forbrug.

Anlægsområdet er placeret i umiddelbar nær-
hed af privat beboelse, og derfor har der været
fokus på at løse trafikale og støjmæssige proble-
mer.

På arbejdsmiljøområdet er det gennem stor
fokus på opfølgning af ulykker lykkedes at
reducere ulykkesfrekvensen med 8%. Målet for
2001 om en reduktion på 10% blev således
næsten nået.

Ligeledes har afholdelse af trivselssamtaler
Samt indførelsen af cen ny og forbedret metode
for registrering af fravær betydet, aL sygefraværs-
procenten blev reduceret med 7%.
Arbejdstilsynet har i 2001 gennemført virksom-
hedstilpasset tilsyn, og resultatet blev, at monta-
gefabrikken blev kategoriseret som en Niveau L-
virksomhed.

Mål 2002

Energi: Reduktion af elforbruget til affugtning
af naceller med ca. en tredjedel (pr. nacelle).
Affald: Etablere et miljøhus til håndtering af
affald.

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekven-
sen med 10%.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprøcenten
med 5%.

Ulykker (Freka. ) | y:

 

  
  
    
  
    

 

 

RER 70 70! 70 7.
105 tons ; = ; i
60 | 60: 60: 6 |
IG løns i j
23 ons 30! . 30 30 5!
Id tons i 40 40. AN I | 4
LOGI MWA 30 | 3 30 j
1569 MM | r 9: 20
10 | 10 | 10
——]
se dd i … BEKR CE 0] 0: HENNE I].
2001/2000 2001/2000 [2001 12000 2(809172000

Figurerne med tilhørende tabel viser udviklingen vedrørende affald, energi, arbejdsulykker og sygefravær for montagefabrikken i
Viborg. Tallene vedrørende affald er eksklusiv metalskrøt samt træ afhændet Gl medarbejdere, Supplerende miljørelevante data for
anlægsområdet findes I noterne side 82 - 86.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Anlægsområder

Montagefabrikken i
Ringkøbing

Aktiviteten på anlægsområdet består primært af
montage af naceller til MW-vindmøller, og i
2001 blev der på grund af øget vækst hos Vestas
bygget en ny montagehal på ca. 5.400 m?, Det
var også i 2001, at Vestas” udviklingsafdeling og
salgsdatterselskaber flyttede fra Lem til
Ringkøbing i nye kontorfaciliteter.

Status 2001

] 2001 har der på miljøområdet været speciel
fokus på forbruget af energi og behandlingen
af affald. Målet på energiområdet var at spare
25% på naturgasforbruget i den nybyggede
montagehal, og dette blev nået ved at installere
strålevarme i stedet for at opvarme hallen på
traditionel vis. Stigningen i anlægsområdets
samlede energiforbrug skyldes dels bygnings-
mæssige udvidelser og dels øget produktion.
Målet om at øge andelen af den genanvendeli-
ge fraktion af affald med 5% blev ikke nået.
Dette skyldes udelukkende, at dagrenovationen
fra kantinen i modsætning til tidligere er med-
regnet i 2001. Såfremt kantineaffaldet ikke
medregnes i opgørelsen, ville andelen af den
genanvendelige fraktion være steget med 9%.
Dette skal primært tilskrives, at medarbejderne
har ydet en stor indsats i arbejdet med at fra-
sortere plast, papir, pap og andet genanvende-
ligt materiale.

På arbejdsmiljøsiden lykkedes det at reducere
sygefraværsprocenten med 27%, hvorfor målet
blev nået. Faldet er hovedsageligt sket på grund
af øget fokus på området. Der er således ind-
ført trivselssamtaler, som inddrager den enkelte
medarbejders årsag til fraværet, og samtidig er
systemet et godt redskab til at sætte de nødven-

   
   

   
 
 
    

142 tons 86 tons

     
 

  

MÅ Brændbart:

ER Deponi:

BE CGonbrug:

[Farligt affald:

Få Rumopvarmning: 2,950 MWh | 2,333 MWh
2.400 MWh | 1,397 MWh

(Eugen |

Proces:

 

       
    
    

  

24 tons 13 tons

48 lons

   
 

 
 

25 tøns

Figurerne med tilhørende tabel viser udviklingen vedrørende affa

Affald (%)

4 tlans I tons AN, ——

2001/2000

dige tiltag i gang for at få medarbejderen tilba-
ge på arbejdspladsen efter endt sygdom. Et
eksempel på dette er, at arbejdslederen vurde-
rer behovet for midlertidigt at omplacere med-
arbejderen til andet arbejde.
Ulykkesfrekvensen skulle i 2001 sænkes med
10%, og dette blev også nået, idet resultatet
blev en reduktion på hele 32%. Det er ved
enhver lejlighed påpeget, at sikkerheden har
højeste prioritet. Sikkerhedsgrupperne har lagt
et stort arbejde i at analysere de uheld, der er
sket, hvorfor resultatet af det forebyggende
arbejde er blevet mere synligt.

Mål 2002

Energi: Reduktion af naturgasforbruget i pro-
duktionshallerne med 5%.

Affald: Indførelse af et miljøvenligt alternativ
til beskyttelse af styringer under oplagring /trans-
port.

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekven-
sen med 10%.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten
med 10%.

Energi (%)

   
   

   
   

2001/2000

Id, energi, arbejdsulykker og sygefravær for montagefabrikken i

Ringkøbing. Tallene vedrørende affald er eksklusiv metalskrot samt træ afhændet til medarbejdere. Supplerende miljørelevante data

for anlægsområdet findes i noterne side 82 - 86.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

em
Ansvarlig for anlægsområde
Fabrikschef Jan Didriksen

Ulykker (Freku.)

2001/2000

 

Adresse

 

Smed Sørensens Vej 5

DK-6950 Ringkøbing

Matrikel

Nr. 273%, 275, 2757, 275), 275',
975", 275", 275? samt del af 275",
Ringkøbing Bygrunde

Myndighedsgodkendelse

+ Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse modtaget d. 5. juli
2001

» Spildevandstilladelse modtaget
d. 17. maj 2001
Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Ringkøbing Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt
Virksomhedstype

A53, jf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 367 af

10. maj 1992

Resultat af virksomheds-
tilpasset tilsyn

Endnu ikke gennemført virksom-
hedstilpasset tilsyn

Antal ansatte

428 pr. 31. december 2001 ,

 

Sygefravær (%)

    
   

2001/2000

 

| Adresse —
[ Smed [lansens Vej 9-23

DK-6940 Lem
Industrivej 20

  
 
  

 

35, 156 og

fer Lem by, Sdr. Lem

 
   
  

ICC SB OLIK se]
lelse i henhold til |;
36 i miljøbeskyttelsesloven |
modtaget d. 9. oktober 1999 for |
fabrikkerne i Lem og 17, august

; 2001 for afdelingen i Skjern

? Spildevandstilladelse i henhold

til kap, 4 i miljøbeskytelsesløven
Modtaget d. 29, oktober 1999

e Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse er modtaget d. 28,

ghedsgodkendelse

     

åre miljø: Ringkøbing Kommune,

Skjern Kommune

Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Amt

 

Vi r nhedstyp e —
Hhv. D9 (Lem) og Di (Skjern),
JE. Miljøministeriets bekendtgørel
pr. 646 af 29, juni 2001

 

 

 

 

Resultat af virksomheds
tilpasset tilsyn NEN HEE
Niveau Hf, tilsyn i 1999), Der er
endnu ikke gennemført virksom-

 

 

 

hedstilpas:

  
    
 

 

gen i Skjern):
| Fabrikschef Torben Ting Madsen. f

FOOT
| EN

148 Los

 

ug? 204 teons

niffald:

12,277 MWh

12.7.

104 tous |

PM MÅNE:

 

 

 

BO

 

22 tons i

6.602 NEW

ÅAnlægsområder

Vingefabrik I og II i Lem

I 2001 blev organisationen på vingefabrikken i
Lem delt op i to, så der nu er tale om vingefa-
brik I og vingefabrik IL. Fremstillingen af bjæl-
ker, indfæstningsdele og samling af vingeskaller
til 23 og 25 meter vinger foregår i vingefabrik I,
mens finish, lager og reparationsfunktionen i
Skjern ligger under vingefabrik IL.
Reparationerne, som i 2000 foregik i Spjald er
nu overflyttet til nye lokationer i Tim.

I forbindelse med vingefabrik I er der desuden
sket en ombygning af et fabriksareal, som er
laget i brug til en ny fremstillingsmetode for
indfæstningsdele,

Status 2001

Målet om at reducere elforbruget til trykluft
med 10% blev nået ved at optimere indstilling-
en af kompressorer, hvorved det gennemsnit-
lige arbejdstryk er blevet reduceret.
Energiforbruget på vingefabrikkerne er steget
dels på grund af øget produktion og dels på
grund af bygningsmæssige udvidelser.

Målet om at øge den genanvendelige affalds-
fraktion med 4% blev nået, hvilket primært
skyldes medarbejdernes målrettede indsats om
aL optimere kildesorteringen,
Deponifraktionen er som tidligere nævnt ste-
get, idet prepregaffald i 2001 er medregnet i
denne fraktion.

Det lykkedes i 2001 at substituere en række
formklargøringsmidler, der er baseret på orga-
niske opløsningsmidler, med vandbaserede
midler.

I forbindelse med nybyggeri på anlægsområdet
har Vestas fjernet forurenet jord, som stammer
fra tidligere ejeres aktiviteter på virksomheds-
arealet.

På trods af en stor indsats, som blandt andet

70
1.372 tons i 60
ur
119 tons !
50:

65 luns i

  

   

 

rer,
i Bnergi (%]

  

2001/2000

har involveret arbejdsmedicinsk klinik i
Herning, lykkedes det ikke at reducere ulykkes-
frekvensen. Sygefraværsprocenten blev reduce-
ret med 22%, hvilket hovedsageligt skyldes øget
fokus på området — herunder indførelsen af
mere synlige fraværsstatistikker, som samtidig
er blevet fulgt op med trivselssamtaler, Målet
om en reduktion på 10% blev således nået.

Mål 2002

Energi: Kortlægning af energiforbrug til udhærd-
ning af 23 og 25 meter vingeskaller og bjælker
med det formål at optimere ovnstyringer.
Affald: Øge den genanvendelige affaldsfraktion
til 14%.

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekven-
sen med 10% på hver af vingefabrikkerne.
Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten
med 10% på hver af vingefabrikkerne,

| Clykker (Frekv,

 

  

2001/2000

 

 

Figurerne med tilhørende tabel viser udviklingen vedrørende affald, energi, arbejdsulykker og sygefravær for vingefabrikkerne i Lem.
Tallene vedrørende affald er eksklusiv melalskrøt samt træ afhændet til medarbejdere. Supplerende miljørelevante data Jor anlægs-

området findes i noterne side 82 - 86.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Anlægsområder

Vingefabrikken i Nakskov

På vingefabrikken i Nakskov bliver der fremstil-
let 32 og 39 meter vinger til MW-vindmøller, og
i foråret 2001 blev en 4.000 kvadratmeter stor
udvidelse af produktionshallen indviet, og der-
med råder Vestas over ca. 26.000 kvadratmeter
bygninger i Nakskov.

Status 2001

Vingefabrikken i Nakskov har i 2001 oplevet
stor vækst, hvorfor ressourceforbrug og affalds-
mængder ligeledes er steget. På energisiden var
målet for 2001 at gennemføre en energikort
lægning, og dette mål er nået. Energikortlæg-
ningen skal anvendes til at udpege særlige ind-
satsområder, hvor energiforbruget kan reduce-
res.

På affaldsområdet er målet om fuld implemen-
tering af kildesortering gennemført, og frem-
over bliver opgaven derfor primært at sikre, at
systemet vedligeholdes — herunder at alle nye
medarbejdere gennemfører uddannelse i kil
desortering af affald. I løbet af 2001 er acetone
og den terpentinbaserede polérpasta blevet
substitueret med vandbaserede systemer, hvil-
ket er en forbedring af både miljø- og arbejds-
miljøforhold, idet emissionen til omgivelser og
arbejdspladser dermed reduceres. Årsagen til
at deponifraktionen er steget, skyldes primært,
at Nakskov Kommune, på grund af problemer
med neddeling af det brændbare affald, har
været nødsaget til at henvise en del af denne
fraktion til deponi.

Indførelsen af særlige beskyttelseshandsker og
øget fokus på brugen af sikkerhedsbriller har
været en medvirkende faktor til, at ulykkesfre-
kvensen er faldet med 6%. Målet var dog at
opnå en reduktion på 30%, hvorfor der arbej-
des videre i bestræbelserne på at nå dette.

| Affald (%)

   
 
 
  

289 tons 389 tons
95 I tons 112 tons
121 tons 27 tons
64 tons 22 tons
6.480 MWh

       
 

    

EH Brændbart:
Deponi:

BE Genbrug:

TO Farligt affald:

       
     
       
  
   

  

     

    

ER Sygefravær:

   

2001 72000

I modsætning til ulykkesfrekvensen er sygefra-
været desværre steget i forhold til sidste år. I
arbejdet med at nedbringe sygefraværet vil
Vestas gennemføre trivselssamtaler med de
ansatte og samtidig påvirke medarbejdernes
holdninger ved jævnligt at afholde informati-
onsmøder. Disse tiltag skal ses som et led i at
øge medarbejdernes ansvarsfølelse og samtidig
hæve informationsniveauet på anlægsområdet.
Arbejdstilsynet har i 2001 gennemført virksom-
hedstilpasset tilsyn, og resultatet blev, at vinge-
fabrikken blev kategoriseret som en Niveau 1-
virksomhed.

Mål 2002

Energi: Reduktion af elforbrug til kølefacili-
teter med minimum 20%.

Affald: Reducere andelen af den deponerede
affaldsfraktion med 25%.

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekven-
sen med 15%.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten
med 10%.

| Energi (%)

  

 

2001/2000

Figurerne med tilhørende tabel viser udviklingen vedrørende affald, energi, arbejdsulykker og sygefravær for vingefubrikken i

Nakskov. Tallene vedrørende affald er eksklusiv metalskrot sam.
anlægsområdet findes i noterne side 82 - 86.

t træ afhændet til medarbejdere. Supplerende miljørelevante data for

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Ulykker (Prekv.)

   

2001/2000

 

Vingevej I

DK-4900 Nakskov

Matrikel

Nr. 875" og 876 Nakskov Bygrunde
samt I” Stensø, Skt. Nikolaj

Myndighedsgodkendese ghedsgodkendelse
+ Miljøgodkendelse i henhold til
kap. 5 836 i miljøbeskytelsesloven
modtaget d. 21. oktober 1999

+ Spildevandstilladelse i henhold
til kap. 4i miljøbeskytelsesloven
modtaget d. 21. oktober 1999

« Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse er modtaget d. 19. juli
2001.

Tilsynsmyndighed

Ydre miljø: Nakskov Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Storstrøm
Virksomhedsype
D9, jf. Miljøministeriets
bekendtgørelse nr. 794 af

9. december 1991

Resultat af virksomheds-

tilpasset tilsyn

Niveau 1 (jf. tilsyn i 2001)

Antal ansatte

573 pr. 31. december 2001

Ansvarlig for anl:
Fabrikschef Hans jespersen

område

 

 

Sygefravær ( %)

  
  

2001/2000

Adresse

Længve

    

edsgodkendelse —

 

 

godkendelse i henhold til

 

- 5 336 i miljøbeskyttelsesløven
modtager d. 21. maj 200£
+ Myndighedsaccept af seneste
anmeldelse er modtaget d. 3,
oktober 2001. |

  

  

ljø: Videbæk Kommune
Arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet
Ringkøbing Ami

     
 

 

 

DØ. GE Miljøministeriets
bekendtgørelse or. 646 af 29, juni

BODIL
Resultat af virksomheds TT
tilpasse Sy

mmemført virksom-

   

 

 

   

BAS pr. BE. december 20t

 
    

Koncern servi og prøjekichef
| Kond Bjarne Hansen

 

 

 

2O0i
Brændburt: 130 tons
| FE Pepend: | 50) larix |
[ER Cerhrug: "HH tons
9] lens

[i Frarbigt atfatd:
| 3.619 MWi
1.439 MWi:

ea Rumojrarmuinig:

 

  

BECLER

60 MUR
Ta MW

3.

 

Ånlægsområder

Service & stål- og
kompositværkstedet i
Videbæk

Opstilling og servicering af Vestas vindmøller
sorterer under serviceafdelingen. På anlægs-
området findes endvidere stål- og komposit-
værkstedet, der er en del af produktionsudvik-
lingsafdelingen i Lem. Stål- og kompositværk-
stedet fremstiller primært værktøjer til Vestas”
vingeproduktion.

Stålværkstedet flyttede i 2001 fra Lem til
Videbæk i forbindelse med en omfattende
renovering af bygningerne på ankegsområdet.
Derudover har kompositværkstedet fået mere
plads i forbindelse med udvidelse af en eksiste-
rende bygning.

Status 2001

Målet om at reducere olieforbruget med 25%
blev ikke nået, fordi konverteringen til natur-
gas først indføres i løbet af 2002, Der blev i det
forgangne år iværksat et projekt til strukture-
ring af affaldshåndteringen i forbindelse med
vedligeholdelse og reparation af møller.
Projektet blev ikke fuldført i 2001 grundet syg-
dom hos projektlederen. Målet for projektet
bliver derfor først endeligt nået i løbet af 2009.
Ulykkesfrekvensen blev i serviceafdelingen
reduceret med 37% og i stål- og kompositværk-
stedet med hele 43%, hvorfor målet for 2001
blev nået. Det er dog Vestas' opfattelse, at ulyk-
kesfrekvensen i stål- og kompositværkstedet
fortsat ligger på et for højt niveau, hvorfor
samtlige timelønnede medarbejdere i produk-
tionsudviklingsafdelingen har gennemgået et
uddannelsesforløb, der har speciel fokus på
arbejdsulykker.

Målet om at reducere sygefraværet til under

IST tøny

AR tons

 

28 tons

 

S5 tons

  

    

200917/2000

  

 

2% i serviceafdelingen blev ikke nået, grundet
personer med langtidssygdom, men fraværet
ligger dog fortsat på et meget lavt niveau som i
2000. I 2001 var der ikke opstillet specifikke
mål for sygefraværet i stål- og kompositværkste-
det, men afdelingen formåede at reducere
sygefraværet med 25%. På anlægsområdet
arbejdes løbende hen imod at substituere ace-
tone med mere miljøvenlige rensemidler, og på
nuværende tidspunkt er det således lykkedes at
udfase acetone fra produktionslokalerne i kom-
positværkstedet.

Mål 2002

Energi: Reduktion af energiforbruget til
vakuumpumper i kompositværkstedet med
min. 25% (målt i forhold til overfladearcalet
for producerede vingeforme).

Affald: Reduktion af mængden af epoxvaffald
fra kompositværkstedet med minimum 95%
(målt i forhold til forbruget af epoxyresin og
hærder).

Arbejdsulykker: Reduktion af ulykkesfrekvensen
med 3% for serviceafdelingen og 30% for stål
og kompositværkstedet.

Fravær: Reduktion af sygefraværsprocenten

til under 2% for serviceafdelingen og med 10%
for stål- og kompositværkstedet,

 

sæ

MR en Ed
| 2001/2000

0" 2001/2000

 

 

Figurerne med tilhørende tabel viser udviklingen. vedrørende affødd, energi, arbejdsulykker ig sygefraner for service & stål og kom-

positværkstedet & Videbæk. Tullene vedrørende affald er eksklusi
Jørelevante data for anlægsområdet findes i noterne side 82 - 86.

HEE Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

1 metalskrot scont tree afhændet til medarbejdere, Supplerende mil-

I december 2001 afprøvede Vestas den opstillingsmetøde, der
skal anvendes til at opstille havvindmøllerne på Horns Rev.

 

Miljønoter

Råvarer og forbrugsstoffer

Vestas opfatter nedenstående råvarer og for-
brugsstoffer som værende de væsentligste i
kraft af, at de er kendetegnende for anlægsom-
rådernes aktiviteter både set ud fra et ressour-
ce- og arbejdsmiljømæssigt synspunkt.

 

Årten af miljøpåvirkningerne cer af mere indi-
rekte karakter, idet emissioner i forbindelse
med eksempelvis råstofudvindinger bidrager til
drivhuseffekten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tårnfabrikken i Varde
Maskin- og Styrin; sfubrikken i Lem
Montagefabrikken i Viborg
Montagefabrikken i Ringkøbing
Vingefabrikkerne i Lem ”
| Vingefabrikken 7 Nakskov

Miljømæssigt væsentlige Service & stål po

råvarer og forbrugsstof- kompositværkstedet i Videbæk
fer pr. anlægsområde 2001 2000
Jern/stål (U 90.406 ”F 3.064 59 101 - - - 93,630 | 37.499
Støbejern (1 25 15.104 - - - - - 15,129 9,161
Aluminium (t) 20 706 11 då - - 2 743 1.054
Messing (1) <l - - - - - - <l 20)
Kobber (t) 181 - - - - - - 181 210
Kabler (0 - 52 1 919 36 14 <l 1.022 872
Svejsetråd (1) 2-2 1 - - - - 1 244 212
Pulver til pulversvejsning (VU 217 - - - - - . 217 IS
Olieprodukter (1.000 liter)” 5l 40 343 148 l - <l 583 559
Prepreg (0 - 686 - - 4.819 2,670 15 8.188 5.617
Lim- og coatingprodukter (0

(epoxy og PUR) - 5 <l - 1.717" 487 23 2.232 1.026
Glasvæv (1) - 34 - - 2.076 55 13 2.278 888
Polymermaterialer (0 " - 39 1 - 386 321 t 951 549
Formklargøringsmidler (t' - <l - - 2 l < 1 3 5
Polvesterråvarer

(coat, base og hærder) (0 - - 35 - - - - 25 189
Malingsprodukter

(til coating af vinger) (0 - - - - Sø - - 36 5
Åcetone og forlynder (0 ”- 1 2 - 13" - - 16 27
[Torat (uw 91.142 19.739 452 1.179 9,286 3.648 36 125.488 1 77,816

 

 

 

 

 

 

 

Inkl. afdelingerne i Tim og Skjern.

" Kategorien består af gearolie, hydraulikolie, køle-/smøremiddel, smøreolie/fedt samt oliebasevede korrosionsbeskyltelsesmidler.

Se desuden anvendt regnskabspraksis.
i Kategorien består af sugeflis, peel-ply, vak
” Kategorien består af sli
" Opklipning af kabler, som anvendes i Viborg,
” Heraf udgør mængden fra afdelingen i Skjern: " 2 føns, ”
” Tleraf sker bearbejdningen af 18.968 tons hos underleverandør

uumfolie, skillefolie, PMI og pvc-skum.
pmidler, afrensningsmidler og for seglingsmidler.

Joregår på Montaugefabrikken i Ri ngkøbing.
"31 tons,"

7 tons.

For forbrug af miljømæssigt væsentlige råvarer og forbrugsstoffer er anvendt miljøregnskabspraksis:

Råvurer er optaget i redegørelsen på basis af forbrugstræk
hedens ordinære regi.
Forbrugsstoffer er optaget i redegørelsen. på grundlag
skabsåret indsamlet decentralt pr. anlægsområde.

Jra lager til produktion i Jørste produktionsled som registreret i virksom-
slrere n.gssystemer, respekttv beregnet forbrug ifølge styklister anvendt ved produktion af forme.
af leverandøropgørelser respektiv egne fortegnelser om leverede

mængder i regn-

væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndighedsgodkendelser og tilsynsmyndigheders bekræftende udtalelser om miljømcæs-
sig relevans af konkrete typer af miljødata; efterfulgt af en udvælgelse i relation til væsentlige forbrugte mængder i forhold til de på

anlægsområderne gennemførte aktiviteter.

HERE Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

Miljønoter

Energi- og vandforbrug

Vestas opfatter energiforbruget som et af de årsag til blandt andet drivhuseffekten (pga.
væsentligste miljøforhold, idet de indirekte mil- == emission af CO,) og syreregn (pga. emission af
jøpåvirkninger fra ikke-fornybare energikilder SO, og NO,).

(som f.eks. fossile brændsler) er medvirkende

 

Tårnfabrikken i Varde

Maskin- og Styringsfabrikken i Lem

Montagefabrikken i Viborg

| Montagefabrikken i Ringkøbing
Vingefabrikkerne i Lem ”
Vingefabrikken i Nakskov

Service & stål- og
kompositværksledet i Videbæk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Energi- og vandforbrug 2001 2000
0 Procesenergi

El (MWh) 5.457 6.150 2.185 2.400 12.723 | 9.095 1.439 39.449 | 28.830
Gas (MWh) 139 - - - - - - 139 92
Sum procesenergi (MWh) 3.596 6.150 2.185 2,400 | 12.723 9.095 1.439 39.588 1 28.922
e Energi rum- og vandopvarmning

El (MWh)” 166 389 20 147 1.560” 335 151 2,768 1.925
Gas (MWh)” 2.503 - - 1.805 1.403 9 - - 5.711 4.237
Fjernvarme (MWh) 88 2.866 2.347 716 9,202 8.487 - 23.766 15.551
Olie (MWh)? - - 431 222 112 716 3.468 4.949 4.228
Sum energi rum- og vandopvarmning (MWh) 2.757 3,255 2.798 2.950 | 12.277 9,538 3.619 37.194 | 25.941
| Total (MWh) 8.353 9.405 4.983 5,350. | 25.000 18.633 5.058 76.782 | 54.863
Dieselolie (m)” 44 33 30 | 119 153%] — 47 463 889 825 |
Vand (m') 6.829 7.155 2,736 | 5,418 14.511 | 11.933 2.000 51.182 | 34.236

 

 

 

 

”» Inkl, afdelingerne i Tim og Skjern.

» Beregnet ud fra model anvendt af Told og Skat.

Beregnet ud fra omregningsfaktoren: 1 Nm3 = I] kWh.

” Beregnet ud fra omregningsfaktoren: I liter = 9,89 kWh.

» Dieselolie til servicebiler og intern transport.

% Heraf udgør forbruget i afdelingen i Skjern: ” 741 MWh, ” 26 MWh, ? 128 MWh, ” 7 m,? 415 mø.

For energi- og vandforbrug er anvendt miljøregnskabspraksis: .
EL, gas, fjernvarme og vand er optaget i redegørelsen på grundlag af forbrugte mængder i henhold til direkte måleraflæsninger pr.
anlægsområde med tilknyttede administrationer.

Forbrug af el omfatter både ekstern købt el og forbrug produceret på egne vindmøller.

Olie til opvarmning er optagel i redegørelsen på grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimo beholdninger, mens dieselolie
til transport er opgjort på grundlag af leverandøropgørelser.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Miljønoter

Affald og skrot

Vestas opfatter aflald som et meget væsentligt affald medfører risiko for emission af miljø-
miljøforhold dels som følge af den store tonna- fremmede stoffer til jord, vand og luft.

ge og dels som følge af de miljømæssige risici
affaldet udgør. Forbrænding og deponering af

 

Tårnfabrikken i Varde

 

 

 

 

 

 

 
   
  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

  

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

| Mask nm og Styrtigsfabrikken. i Lem
Mantagefabrikken i Viborg
| Montagefabrikken ? Ringkøbing
Vingefabrikkerne i Lem
[ Vingefabrikken i Nakskou
i Videhæk

Affaldstyper 2001 2000
& Brændbart (0 37 200) 142 142 1.419 289 1 2,455 2.575
PS (U) 4 P8 0 287 173 u 0 552 363

> Deponi (0 339 37 59 94 Ja8 m 951 50 1.991 589
ø Pap/ papir (0 14 76 36 +l 147 116 94 454 256

& Plast (1) l 10 14 3 117 0 6 151 53
ø Glas (1) 0 0 0 ] 0 5 0 5 -
& Elektronikskrot (0 0 0 0 3 U n 10 13 g
& Metalskrot (t)' -F.28 1 2.160 92 IIS 116 70 178 7.010 1.304

Epoxvaffald (0 0 I 0 0 GR 57 3 | 1929 74

Polvesteraflald (0) n 0 0 n 1 0 0 l

Isocyanatalfald (1) ( 0 0 0 17 6 0 | 23 10

Acetoncaffald (1) 0 I 9 0 3 0 1] 7 13

Ølieemuisioner (1) 72 147 12 ] 0 0 18 2530 295

Olieprodukter (t) 0 13 i ! n 0 12 27 26

Spildølie (0 2 5 5 l 0 1 bå 66 59

Øvrige typer

farligt affald (&): 1 1 3 l 15 U n 24 7

Total opdelt i de fire fraktioner pr. anlægsområde (ton): | |]
9 Brændbart (0 | 101 318 142 129 L.599 289 1938 3.007 2,938
1” Deponi (1) 339 5% by Pdf Jag” DBI 50 I 1.92] 3589
[9 Affald ulgenbrug (4 1.296 2,946 142 161 380% 19] um] 7.694 6.616 |

Farligt allald () 75 166 28 4 In4r Gid 9] 3527 488
ut (t) [ 4.804 | 2,787 366 618 | 92,524 1.495 495 | 113.089 mE

 

 

 

 

 

 

 

" Inkl. afdelingerne & Vin og Skjern.
” Mængde ikke opgjort i 2000.

” Kategorien består af jern-, alumimium-, kabel, kobber- og messingskrol,
” Sategorien består af lyskilder, bremseklødser malerafføld, spravdåser, kølevæske, opsamlet oliespild m.v.

” Ieraf udgør pre megeaffald G9 tons.

Heraf udgør prepregaffald 338 tons. (Samlet mængde prepregaffild fra anlægsområdet udgår 407 tons.)

” Heraf udgør Prejregaffald 287 tons.

" Heraf udgør mængden fra afdelingen i Skjern: " 22 tons” 3 tons" 16 tons?

For affald og skrot er anvendt miljøregnskabspraksis:

" 6 tons.

Affald er optaget i redegørelsen på grundlag af modtagne uejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gennemført I regnskabsperiv-

den, bortset fra enkelte affaldstyper, som er skønnet på basis af abonnementsordn ing og lastvolumen.
Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndighedsgodkendelser og tilsynsmyndigheders be

sig relevans af konkrete affaldstyper; efterfulgt af en udvælgelse i relation til væsentlige

anlægsområderne gennemførte ordinære dviftsaktreiteter.

Affald & lyper og mængder er i redegørelsen allokeret til de anlægsområde
Skrot er optaget & redegørelsen på grundlag af vejesedler fra skrothandlere indsamlet decentralt pr. anlægsområde.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

x hvor affaldet er genereret.

kræftende udtalelser om m iljømæs-
afleverede mængder i forhold til de på

 

Miljønoter

Emission til luften

De væsentligste emissioner er identificeret på
baggrund af vilkår i myndighedsgodkendelser.
VOC og støv kan påvirke både arbejdsmiljøet
og det ydre miljø. Ved for høje koncentrationer

i arbejdsmiljøet kan påvirkningerne eventuelt
afstedkomme luftvejsproblemer og hukommel-
sestab. VOC kan i relation til det ydre miljø
også være medvirkende årsag til drivhuseffekt.

 

Tårnfabrikken i

Varde

 

Maskin- og Styringsfabrikken i Lem

Montagefabrikken i Viborg

 

Mon tagefabrikken i Ringkøbing

 

Vingefabrikkerne i Lem ”

 

Vingefabrikken i Nakskov

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Service & stål- 0:
kompositværkstedet i Videbæk

Emission til luften 2001 2000

[ Organiske opløsningsmidler (0) <l 1 - 929 mm <l <l 24 27
Støv (0% 1 <l - - - - 2 2
Total (t) 1 <l 1 92 <1 <l 26 29 |
1" Inkl. afdelingerne i Tim og Skjern.

» Defineret som støv i øvrigt jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001.

” Heraf udgør mængden fra afdelingen i Skjern 17 tons.

Spildevandsforhold

Spildevandet fra de danske anlægsområder
under Vestas Wind Systems A/S udgøres
primært af sanitært spildevand. Der forekommer
ingen kontinuerte udledninger af processpilde-
vand, idet processpildevandet udelukkende
stammer fra vaskepladser og fra vask af vinger i
forbindelse med klargøring og finisharbejde.

Der er som minimum målt for miljøfremmede
stoffer i det omfang myndigheder har ønsket at
kontrollere overholdelse af vilkår. Arten af mil-
jøfremmede stoffer fremgår af noter til det
nedenstående skema. Af skemaet fremgår des-
uden, at ingen af anlægsområderne har konsta-
teret overskridelser af vilkår i 2001.

 

Tårnfabrikken i

Status for spildevandsmålinger

Varde

Maskin- og Styringsfabrikken i Lem

 

| Montagefabrikken i Viborg
Montagefabrikken i Ringkøbing

 

 

Vingefabrikkerne i Lem

 

Vingefabrikken i Nakskov
Service & stål- og
kompositværksledet i Videbæk

2001 2000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[Spildevandsmængde (m”) 0829 | 7,755 | 2.736 | 5.418 |13.606 ”| 5.440 | 2.000 [43.784 | 34.236 |
[Krav overholdt Ja” Ja ” Ja” Ja ” Ja” Ja ” Ja?

1 Der er målt for olie/fedt, Ni, Cr, Zn og pH.

2» Der er målt for olief fedt.

» Funktionskrav. Der er ikke krav om målinger.

n Der er målt for suspenderet stof og pH. Desuden er funktionskrav opfyldt.

i” Der er målt for olie/fedt samt suspenderet stof og pH.
& Heraf udgør mængden fra afdelingen i Skjern 415 nv.

For emission til luften og spildevand er anvendt miljøregnskabspraksis:

Emissioner fra organiske opløsningsmidler er beregnet på grundlag
ler og acetone, samt oplysninger "fra leverandører om afdampning w
Emissioner af støv er baseret på myndighedernes fastlægge
estimerede driftstider på de enkelte anlæg samt oplysninger

lse af hvilke afkast, der ska
fra leverandører om dimensioner og filtereffektivitet.

af indkøbte mængder af formklargøringsmidler, coatingmateria-
nder brug i processerne.
l indgå i de samlede støvemissionsberegninger,

Spildevand er opgjort som vandforbrug reduceret med anvendt målt vand til luftbefugtning.

Væsentlighed er fastlagt med udgan

gspunkt i myndighedsgodkendelser.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark El

Miljønoter

Støjforhold

Der blev ultimo 2000 iværksat støjdæmpende
foranstaltninger på vingefabrik I i Lem.
Resultatet blev som ønsket, idet målinger i 200]
verificerede, at anlægsområdets vilkår vedr.

støj er overholdt. Der har således ikke været
konstateret overskridelser af støjvilkår i det

Årbejdsmiljø

forgangne år på de danske anlægsområder
under Vestas Wind Systems A/S.
Handlingsplanen for at reducere støjbelastnin-
gen for tårnfabrikken i Varde forløber efter de
fastlagte tidsrammer og forventes derfor som
planlagt gennemført senest august 2002,

 

Tårnfabrikken i Varde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Maskin- og Styringsfabrikken i Lem
Montagefabrikken i Viborg
| Montagefabrikken i Ringkøbing
Véingefabrikkerne i Lem
Vingefabrikken i Nakskov
Service i Videbæk
Produktionsudviklingsafdelingen ”
Øvrige afd: flinger ”
Arbejdsulykker og sygefravær 2001 2000
AÅrbejdsulykkers fraværsvarighed F—
1 - 3 dage 10 16 8 6 47 27 2 3 0 119 75
4 - 14 dage 12 12 7 5 29 17 1 7 0 93 73
> 14 dage 3 4 ] å 10 3 l 0 n 27 15
[> 3 uger 2 9 I | 8 9 4 0 0 93 11
Varig 0 0 0 0 0 0 0 0 ( 0 0
Død 0 0 0 0 0 ( 0 0 0 0 0
"Total 27 Sd 17 18 94 51 [1 10 0 262 174
Ulykkestrekvens ” 63,3) 55,04 4831 40,4) 696; 6621 1761 879 0,0 53,5 51,4]
Ulykkesfravær ? 7,9 3,6 1,2 4,6 6,2 6,3 1,8 3,3 0,0 4,9 3,5
Sygefravær 3,7 5,0 4,2 bå 1,9 5,0 2,2 1,6 | Il 4,5 5.0
| Branchetal
Ulykkesfrekvens ” 17,9 47,9 47,9 47,9 17,9) 47,9 47,9) 47,9 | 17,9 47,9 53,5
Ulykkesfravær ” 0 4,0 2,0 +,0 4,0 4,0 2,0 4,0 | 1,0 4,0 3,2
Sygefravær ” 7,0) 5,0 5,0 5,0 5,0 7,0) 1,0) 5,0 ] 5,0] 5,0 5,1 |

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

” Inkl. afdelingerne i Vin, Skjern og vingefabrikkernes aktiviteter på maskinfabrikken i Lem.

” Inkl. stål- og kompositværkstedet i Videbæk.

” Øvrige afdelinger — omfatter timelønnede, som er ansat i diverse
Ulykkesfrekvens udtrykker antallet a "unmeldelsespligtige

É Ulykkesfravær udt rykker antal ulykkesfraværstimer pr:
arbejdsulykker er også inkluderet heri,

Slabsfunktioner.
arbejdsulykker pr. 1.000.000 arbejdstimer.
1.000 arbejdstimer. & ”lykkesfraværstimer vedr. ikke-anmeldelsespligtige

” Sygefravær er defineret som. antallet af fraværstimer pga. sygdom pr. 100 arbejdstimer. € Ipgørelsen omfatter kun timelønnede.

” Kilde for branchetal — DA's

"Arbejdsulykker 2000” gennemsnit Jor Jern- og Metaludareindustrien.

” Kilde for branchetal for sygefravær — Gennemsnit for arbejdere é Jern- og Metatlvareindustrien for 2000 oplyst af DA.

For arbejdsmi ljø er anvendt miljøregnskabspraksis:

Arbejdsmiljø er opgjort for alle aktiviteter under den organisatoriske struktur og omfatter medarbejdere, der er kategoriseret som lime-
lønnede, Antal arbejdsulykker samt klassifikation a] Jraværsvarighed er optaget i redegørelsen på grundlag af an meldelser (il
, Vu E e > S » oo

Arbejdstilsynet foretaget decentralt pr. anlægsområde.

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som Jølge af sygdom; eksklusiv fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel og barnets
1. sygedag. Antal arbejdstimer og fraværsfrekvens som JSølge af arbejdsulykker henholdsvis sygdom er beregnet på bagerund af regi-

strerede timedagsedler å lønsystemel.

HERE vijøredegørerse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

 

 

 

Revisors erklæring

Grundlag

Vestas Wind Systems A/S har indgået en aftale med PricewaterhouseCoopers om afgivelse af en
erklæring på den frivillige miljøredegørelse for 9001 med det overordnede formål at kontrollere
pålideligheden af de i miljøredegørelsen oplyste data og afgivne informationer.

Vestas Wind Systems A/S” ledelse har ansvaret for miljøredegørelsen. Vort ansvar er på grundlag af
vort arbejde at afgive en erklæring om redegørelsen.

Redegørelsens omfang og formål samt prioritering af miljømæssige forhold er fastlagt af ledelsen i
Vestas Wind Systems A/S og beskrevet i miljøredegørelsen på side 64 og 66.

Formål og omfang

Vi har tilrettelagt og udført vore arbejder i overensstemmelse med internationale anerkendte
revisionsstandarder med det aftalte formål

e at kontrollere, hvorvidt de i miljøredegørelsen for 2001 på siderne 64 - 86 anførte data har
sammenhæng til anlægsområdernes aktiviteter for regnskabsperioden og er dokumenteret samt
opgjort i overensstemmelse med de under anvendt miljøregnskabspraksis anførte retningslinjer.

+ at vurdere, hvorvidt det interne kontrolsystem, herunder overvågnings- og rapporteringsproce-
durer, er tilrettelagt hensigtsmæssigt til understøttelse af pålidelig information i miljøredegørel-
sen for 2001.

Vort arbejde har blandt andet ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko omfattet regnskabstek-
niske analyser, forespørgsler, stikprøvevis gennemgang af data og underliggende dokumentations-
materiale, herunder kontrol af om den anvendte regnskabspraksis er fulgt og har sammenhæng
med virksomhedens aktiviteter i perioden.

Endvidere har vi på testbasis vurderet det interne kontrolsystem med henblik på dets hensigtsmæs-

sighed med fokus på effektiviteten 1 de anvendte overvågnings- og rapporteringsprocedurer til
understøttelse af opfyldelse af de i 2000 opstillede mål for 2001.

Det er vor opfattelse, at de udførte arbejder giver et tilstrækkeligt grundlag for efterfølgende kon-
klusion.

Konklusion

På baggrund af vore udførte arbejder kan vi erklære, at efter vor opfattelse har de i miljørede-
gørelsen for 2001 på siderne 64 - 86 anførte data sammenhæng til anlægsområdernes aktiviteter
for regnskabsperioden og er dokumenteret og opgjort i overensstemmelse med de under anvendt
miljøregnskabspraksis anførte retningslinjer.

Endvidere er det vor vurdering, at det interne kontrolsystem, herunder overvågnings- og rapporte-

ringsprocedurer, i dets helhed er tilrettelagt hensigtsmæssigt til understøttelse af pålidelig infor
mation i miljøredegørelsen for 2001.

Herning, den 13. marts 2002

house oo o

Birgitte Mogensen
statsautorisedet Jjevisor

 

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark mæ

   

Omregningsfaktorer, definitioner og ordforklaringer

Omregningsfaktorer

LGW sneen 1000 MW
IMWHh ss 1000 kwh
[Nm naturgas ss 11 kwh
I liter fyringsolie 21... 9,89 KWh

Bemærkninger
til mål for 2002

Mål for affald:

Metalskrot samt træ (som afhændes til medarbej-
dere) indgår ikke ved beregning af procent
satserne, som er anført ved målene for vinge-
fabrikkerne i Lem og Nakskov,

Mål for arbejdsulykker:

Arbejdsulykkefrekvensen er definerer som antal-
let af arbejdsulykker (med mere end I dags fra-
vær) pr. 1.000.000 arbejdstimer,

Mål for energi:

De procenunæssige reduktioner skal ses i forhold
til forbruget i 2001 og forudsætter uændret
aktivitetsniveau (med mindre andet er nævnt).
Mål for sygefravær;

Fraværsprocenten er defineret som antallet af
fraværstimer pr. 100 arbejdstimer, Målene for
2002 omhandler kun fravær p-g.a. sygdom for

timelønnede.

Ordforklaringer

Bjælke:

Bestanddel af vinge som bestemmer vingens styr-
ke og stivhed (fremsuilles i prepreg).
CNC-bearbejdning:

Computer Numerical Control. Ét udtryk for com-
buterstyret bearbejdning.

CO neutral energi:

Energi som produceres uden nettoudledning

af CO.

EMAS-forordningen:

Den Furopæiske Fællesskabsordning for miljø-
Styring og miljørevision (EMAS = Eco
Management and Audit Scheme).

Emittere:

Udlede til omgivelserne,
Formklargøringsmidler:

Samlet betegnelse for hjælpestofferne: Form-
afrensningsmiddel, formforseglingsmiddel og
slipmiddel,

Ikke-prioriteret el:

Kaldes også markeds-el eller den frie del,
Begrebet dækker den el-mængde, som ifølge ret
ningslinierne for åbningen af el-markedet, kan
købes på det frie marked.

Miljøredegørelse 2001 - Vestas Wind Systems A/S i Danmark

Indfæstningsdel:

Rodenden af vingen (fremstilles i prepreg).
Kapacitetsfaktor:

Et udtryk for det antal timer møllen kører fuldlast
på el år.

LCA:

LCA (Life Cycle Assessment) er en redegørelse
for et produkts miljøpåvirkninger i hele ders leve-
tid (vugge til grav princippet). Livscyklusvurde-
ringen, som er lavet på Vestas V80-2,0 MW møl-
len, er udarbejdet på baggrund af UMIP-metoden
(udvikling af miljøvenlige industriprodukter) som
er baseret på ISO 14040. Den omtalte Livscyklus-
vurdering er ikke verificeret af tredjepart.
Miljøforbedringer af produktet:

Relaterer sig til produktet i form af mere energi-
effektive møller samt miljøvurdering af stoffer og
materialer, som indgår i produktet. LCA vil i den
sammenhæng indgå som et arbejdsredskab.
MPE:

MPE står for Milipersonækvivalent (1/1000 person-
ækvivalent). En personækvivalent er eL udtryk for
de gennemsnitlige miljøpåvirkninger fra en
indbygger i Danmark.

Nacelle:

Møllehuset på toppen af tårnet.

Niveau I virksomhed:

En virksomhed som har opnået den bedste klassi-
ficering i henhold til det danske arbejdstilsyns
gruppering af virksomheder.

OHSAS 18001:

Standard for arbejdsmiljøledelse (OHSAS =
Occupational Health & Safety Assessment Series).
Prepreg:

Eposxylaminat, som består af glasvæv, der er im-
prægneret med epoxy (materialet er forhærdet
og fremstår derfor som et tørt Matcriale).
Sanitært spildevand:

Spildevand som stammer fra bad, køkken, almin-
delig rengøring og lignende.

Suspenderet stof:

Et udirvk for den mængde partikler (tørstorl) som
vandfasen indeholder.

Uskrevne interne regler:

Opfattes i Vestas som forretningsgange og ram-
meaftaler, som er alment kendte af medarbejde-
re, hvorfor der ikke er behov for nedskrevne pro-
cedurer,

VOC:

Betegnelse for organiske opløsningsmidler
(Volatile Organic Compounds).

Datterselskaber

Vestas - Danish Wind Technology A/S
Smed Sørensens Vej I

DK-6950 Ringkøbing

Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 62 50
vestas-dwtævestas.dk

Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S
Smed Sørensens Vej 1

DK-6950 Ringkøbing

Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 62 64

vestas-swtdvestas.dk

Vestas - International Wind Technology A/S
Smed Sørensens Vej 1

DK-6950 Ringkøbing

Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75

Fax +45 96 75 62 25

vestas-intGevestas.dk

Vestas - American Wind Technology, Inc.
19020 N. Indian Avenue, Suite 4-C

P.O. Box 580278

North Palm Springs - Ca 92258-0100
USA

Tlf. +1 760 329 5400

Fax +1 760 329 5558
vestas-awtOvestas-awt.com

Vestas Deutschland GmbH
Otto-Hahn-Strasse 2 - 4
D-25813 Husum/Nordsee
Tyskland

Tlf. +49 4841 971 0

Fax +49 4841 971 360
vestasævestas.de

Vestasvind Svenska AB
Åkarevågen 17
S31132 Falkenberg
Sverige

Tlf. +46 346 713500
Fax +46 346 713525
info6vestasvind.se

Vestas - Nederland Windtechnologie B.V.
Dr. Langemeijerweg I a

Postbus 63 - NL-6990 AB Rheden
Holland

Tlf. +31 264971500

Fax +31 264971555

vestasøvestas.nl

IWT - Italian Wind Technology, $.r.l.
Via Ariosto 12 - Zone Industriale
I-74100 Taranto

Italien

Tlf. +39 099 4 606 111

Fax +39 099 4 606 333
vestasØvestas-iwt.it

Vestas - Celtic Wind Technology Ltd.
P.O. Box 9263

Campbeltown, PA28 6WA, Argyll
Skotland

Tlf. +44 1586 555 000

Fax +44 1586 555 111
v-celticØvestas.com

Wind Power Invest A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75
Fax +45 96 75 24 36
vestasQvestas.dk

Cotas Computer Technology A/S
Paludan-Millers Vej 82

DK-8200 Århus N

Danmark

Tlf. +45 87 39 40 00

Fax +45 87 39 40 01
mailéæcotas.dk

Associeret selskab

Vestas RRB India Ltd.
189, Sukhdev Vihar

New Delhi 110 025
Indien

Tlf. +91 11 6327711

Fax +91 11 6835160
vrrbæøgndel.global.net.in

 

 

 

Med kvalitet og
omtanke udnytter vi vinden

til at skabe konkurren cedygtig
og miljøvenlig energi,

125115 ÆæmEn

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
DK-6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf. +45 96 75 25 75
Fax +45 96 75 24 36
vestasQvestas.dk
wwwvestas.com