Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Storebælt
Erhvervs" og
Seiskabsstyrelsen
-— 4 APR. 2002
PRS
A/S STOREBÆLT
ÅRSRAPPORT FOR 2001
CVR nr. 10634970
Indholdsfortegnelse
Årsberetning
Ledelsens regnskabspåtegning
Revisionspåtegning
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance
Pengestrømsopgørelse
Noter
Bestyrelsesmedlemmernes andre ledelseshverv
Direktionens andre ledelseshverv
Side
16
17
21
22
24
25
31
32
Storebælt
2 af 32
Storebælt
ÅRSBERETNING
1. Indledning
A/S Storebælts resultat før finansielle poster udgør et overskud på 1.716
mio. kr. mod et budgetteret overskud på 1.656 mio. kr. Efter de finansielle
poster viser resultatet et underskud på 262 mio. kr. mod et forventet un-
derskud på 844 mio. kr. Resultatet i 2000 udviste et underskud på 503
mio. kr.
Det økonomiske resultat betyder, at gælden for A/S Storebælt er reduceret
med ca. 200 mio. kr. og udgør nu 36,6 mia. kr.
12002 forventes det for A/S Storebælt, at det regnskabsmæssige resultat
før skat balancerer, og målet for 2003 er et overskud før skat på ca. 150
mio. kr. Hermed vil afviklingen af selskabets gældsbyrde kunne fortsætte
og således understrege, at Danmarkshistoriens største, enkeltstående infra-
strukturprojekt, udover at være en trafikal succes, også er en sund og ren-
tabel investering.
12001 passerede mere end 7,7 mio. køretøjer over Storebæltsbroen, hvil-
ket er et gennemsnit på 21.210 pr. døgn, og en stigning på ca. 3 pct. i for-
hold til året før. Biltrafikken over Storebælt er nu 2,5 gange større end før
broens åbning.
2. Kundeservice og trafiksikkerhed
A/S Storebælt vil bidrage til at gøre det lettere at være bilist. Storebælts-
broen har allerede givet trafikanterne kortere, hurtigere og mere sikre
transportveje i Danmark.
På Storebælt har trafikanterne særlige forventninger til ydelsen, fordi de
betaler for at køre over broen. Derfor arbejder A/S Storebælt hele tiden på
at forbedre selskabets kundeservice såvel som trafiksikkerheden.
Kundeservice
Kunderne skal opleve høj service. Både ved den personlige kontakt med
medarbejdere i betalingsanlæg og administration samt ved telefonisk og
skriftlig henvendelse.
Siden broens åbning er der løbende sket forbedringer i anlægget. Antallet
af betalingsbaner er udvidet til 22, og antallet af BroBizz-baner er øget fra
to til tre i hver retning. Det tekniske udstyr er udbygget og forbedret. Til-
slutningsanlægget ved Halsskov (frakørsel 43) er blevet ændret og har
gjort tilkørselsforholdene mere sikre. Trafikinformationen er udvidet gen-
nem bedre skiltning og hjemmesiden www.storebaelt.dk er udbygget bl.a.
3 af 32
Storebælt
med mulighed for SMS-beskeder. BroBizz-produktet er løbende blevet
udviklet i takt med kundernes behov, og i 2002 udbygges A/S Storebælts
elektroniske kundesystem med henblik på at give kunderne hurtigere og
bedre service,
Tekstboks 2-1 Tilfredse kunder
Tilfredse kunder
A/S Storebælt måler to gange årligt kundernes tilfredshed med Storebæltsbroen. Målin-
gerne bruges som grundlag for dels produktudvikling, dels videreuddannelse af selska-
bets servicemedarbejdere.
Den seneste undersøgelse fra efteråret 2001 viser, at 97 pct. af de spurgte kunder er til-
fredse eller meget tilfredse med den seneste tur over Storebælt. Det kan også konstateres,
at udviklingen i andelen af ”meget tilfredse” kunder er steget væsentligt siden broens
åbning i 1998.
Trafiksikkerhed
A/S Storebælts sikkerhedsmålsætning er, at det skal være mindst lige så
sikkert at køre på selskabets motorveje og broer som på andre motorvejs-
strækninger i Danmark, selv om kørsel på broer anses for at have en høje-
re risiko.
Den høje trafikintensitet taget i betragtning sker der kun ganske få uheld
på selskabets motorveje.
På Storebælt er uheldsfrekvensen siden broens åbning og indtil udgangen
af 2001 på 0,30 uheld med personskade pr. 10 mio. kørte km. Til sam-
menligning er er den gennemsnitlige uheldsfrekvens på de øvrige danske
motorveje 0,38.
Ethvert alvorligt uheld analyseres for at vurdere, om ændringer i sikker-
hedsudstyr, driftsprocedurer og nødplaner kan imødegå lignende tilfælde.
Efter hver analyse foretages en prioritering for at sikre optimal udnyttelse
af ressourcerne.
A/S Storebælt bruger mange ressourcer på trafiksikkerhed. Hvert år beta-
ler selskabet således 25 mio. kr. til Storebæltsforbindelsens tunnelbered-
skab og overvågningen af skibstrafikken i Storebælt.
Trafikantservice
Information. Aktuelle oplysninger om trafik, vind og vejr fås på Trafikra-
dioen, Tekst-tv, www.storebaelt.dk med mulighed for at få bromelding
som SMS, Storebælts servicetelefon 70 15 10 15 eller Vejdirektoratets
trafikinformation 70 10 10 40.
Vejarbejde og vedligehold. Alle vedligeholdsarbejder udføres, når der er
mindst mulig trafik. Et system med automatiske skilte, skiltevogne, særli-
4 af 32
Storebælt
s
ge sikkerhedsbuffere og skilte med blink varsler om vejarbejde op til 2
km i forvejen.
Skiltning. Faste skilte ved Storebæltsbroen informerer om særlige vind-
og vejrforhold. Skiltene fjernbetjenes og baseres på meldinger direkte fra
syv varslingsstationer på forbindelsen.
Glatførebekæmpelse. Der ydes hurtig og effektiv indsats ved snerydning
og glatførebekæmpelse. Der anvendes materialer og udstyr, der normalt
kun anvendes i lufthavne.
Vejpatrulje. V ejpatruljen på Storebælt kontrollerer dagligt, at skiltning og
anden afmærkning på og ved broen fungerer. Vejpatruljen sørger for, at
vejforbindelsen er ren og ryddelig, og udleverer brændstof til bilister, der
er løbet tør for benzin, således at de kan fortsætte til nærmeste tankstation.
3. Trafik
Godt 7.740.000 køretøjer passerede Storebæltsbroen i 2001, hvilket svarer
til en gennemsnitlig daglig trafik på ca. 21.200 køretøjer. I forhold til
2000 er den samlede trafik på Storebæltsbroen steget med 3 pct., hvilket
er mere end forventet i selskabets prognoser.
Antallet af personbiler på Storebælt er steget med 2,5 pct. i forhold til
2000. Stigningen er mindre end tidligere år, hvilket afspejler dels en sva-
gere økonomisk vækst, dels at markedet for personbiltrafikken i første
omgang har tilpasset sig Storebæltsbroen.
Lastbiltrafikken har oplevet en stigning på 6 pct. i forhold til 2000, hvilket
ligeledes er mindre end de to foregående år. Den lavere vækst var ventet
og tyder dels på, at markedet er ved at tilpasse sig, dels et tilbageslag i
konjunkturerne. Der er dog fortsat gode muligheder for vækst i godstra-
fikken mellem landsdelene.
Bustrafikken er stort set uændret i forhold til sidste år og udviser et mar-
ginalt fald i 2001 på 0,1 pct.
Tabel 3-1 Årlig trafikvækst på Storebælt, 1998-2001
Prognose
1998 — 1999 | 1999 —2000 | 2000-2001 2001-2002
Personbiler” 10 pct. 8 pct. 2 pct. 4 pct.
Lastbiler 22 pct. 16 pct. 6 pct. 3 pct.
Busser -5 pct. 0 pct. 0 pct. O pct.
I alt 11 pct. 9 pct. 3 pct. 3 pct.
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
Storebælt
Tabel 3-2 Trafiktal pr. døgn på Storebælt, 1998-2002
(Prog-
nose)
1998 1999 2000 2001 2002
Personbiler 15.180 16.720 18.040 18.535 19.205
Lastbiler 1.700 2.080 2.420 2.570 2.640
Busser 110 105 105 105 105
I alt 16.990 18.995 20.565 21.210 21.950
Figur 3-1 Årlig trafikvækst, 1998-2001
12 -
10 ==
8
. 6
4
> IR Sy
0 OWN T KK y
-2 =. 1998 — 1999 1999 — 2000 2000-2001
[—— Storebælt —4— Landsgennemsnit
å. Marked
Ud af den samlede passagertrafik mellem Øst-Vest Danmark tegner Sto-
rebæltsbroen (biler) sig for 56 pct. Togtrafikken tegner sig for 27 pct. og
færge- og flytrafikken for hhv. 11 og 6 pct. Storebæltsbroens markedsan-
del af passagertrafikken er stort set uændret i forhold til 2000.
Storebæltsbroens markedsandel af vejtrafikken mellem Øst — Vest Dan-
mark udgør for personbiler 86 pct. og for lastbiler 84 pct., hvilket er en
lille fremgang i forhold til 2000.
BroBizz
Ved udgangen af 2001 var der på Storebælt godt 122.000 BroBizz'er i
omløb mod knap 100.000 året før. Andelen af betalinger med BroBizz'er
var 36 pct. i 2001, og på enkelte hverdage udgør betalingen med BroBizz
godt 50 pct. 12001 udgjorde kort- og kontantbetalinger hhv. 44 og 20 pct.
12001 har den største vækst været i antallet af BroBizz DK, som nu teg-
ner sig for 41 pet. af det samlede antal BroBizz'er, mens BroBizz Erhverv
står for 46 pct. De resterende 13 pct. er forudbetalte BroBizz'er.
I 2001 blev der indgået aftale med Scandlines, således at det fremover er
muligt at anvende BroBizz'en på visse færgeruter. I første omgang kan
BroBizz'er anvendes ved Helsingør-Helsingborg. Desuden undersøger A/S
6 af 32
Storebælt
a
Storebælt i samarbejde med et benzinselskab muligheden for, at bilister kan
bruge BroBizz'en til at betale for benzin.
Priser og produkter
Fra april 2001 blev det muligt for lastbiler at opnå omsætningsafhængig
rabat på mellem 4 og 10 pct., ud over den generelle BroBizz rabat på 5
pct. Rabatten er forbeholdt BroBizz-kunder, og det skønnes, at rabatten
har medført, at lastbiltrafikken steg med ca. 4 pct.
Dagsbilletten blev i 2001 udbudt på 16 udvalgte lørdage samt efterårsferi-
en. Dagsbilletten, der giver mulighed for 20 pct. rabat ved ud- og hjemrej-
se samme dag, betød, at der på de udvalgte 24 billigdage i 2001 kørte godt
25.000 flere privatbiler over broen.
12001 introducerede selskabet et nyt produkt, Kombilletten. Kombilletten
er et samarbejde mellem A/S Storebælt og nogle af landets største forly-
stelser; Givskud Zoo, Legoland&, BonBon-Land, Nørrebro Teater, Det
Ny Teater samt Tivoli. Ved køb af Kombilletten betaler den rejsende fuld
pris på udturen, køber sin returbillet ved indgangen til forlystelsen og spa-
rer i alt ca. 20 pct. på billetten over Storebælt og entré til forlystelsen. I alt
5.300 har benyttet sig af dette tilbud. Kombilletten udbydes i udvalgte
perioder, og da der i december blev solgt Kombilletter til Tivolis jule-
marked benyttede i alt 1.600 bilister sig af dette tilbud.
Selskabet vil også i 2002 sælge Dagsbilletter og Kombilletter. Derudover
arbejdes der løbende på at tilbyde nye produkter, der efterspørges af kun-
derne og samtidig sikrer en sund forretning for selskabet.
Priserne reguleres én gang årligt pr. 1. januar i forhold til den almindelige
prisudvikling. Prisreguleringen sker efter faste regler, og er en grundlæg-
gende forudsætning for at sikre tilbagebetalingen af anlægsgælden for
Storebæltsforbindelsen.
Forventninger til 2002
Forventningerne til det kommende års trafikudvikling er fortsat positiv.
Der er først og fremmest forventninger til en vækst i erhvervstrafikken,
men også antallet af ferie- og fritidsrejsende forventes at stige med ud-
buddet af Dagsbilletter og Kombilletter,
Tabel 4-1 Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark
1999 2000 2001
Storebæltsbroen (vej) S4 pct. 57 pct. 56 pct.
Færger 13 pct. 11 pct. 11 pct.
Tog 26 pct. 26 pct. 27 pct.
Fly 7 pct. 6 pct. 6 pct.
Total 100 pci. 100 pct. 100 pct.
7 af 32
Tabel 4-2 Storebælts markedsandel for vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark
Storebælt
1999 2000 2001
Personbiler 84 pct. 85 pct. 86 pct.
Lastbiler 80 pct. 84 pct. 84 pct.
Busser 77 pct. 78 pct. T1 pct.
S. Økonomi
Tabel 5-1 Hovedtal A/S Storebælt
Realiseret Realiseret Budget
Hovedtal, mio. kr. 2000 2001 2002
Nettoomsætning, vej 1.772 1.858 1.971
Nettoomsætning, bane 565 577 590
Driftsudgifter -292 -272 -282
Afskrivninger -464 -451 -454
Resultat af ordinær drift 1.585 1.716 1.827
Finansielle poster -2.092 -1.978 -1.817
Årets resultat -503 -262 7
Anlægsinvestering 34,658 34.240 33.832
Obligations- og banklån 43.027 43.544 43.083
Egenkapital -3.170 -3.432 -3.425
Balancesum 40.526 40.727 40.280
Nøgletal
Overskudsgrad (ordinær drift) 67,8 pct. 70,5 pct. 71,3 pct.
Afkastningsgrad (ordinær drift 3,9 pct. 4,2 pct. 4,5 pct.
Anlæggenes afkast (ordinær drift) 4,6 pct. 5,0 pct. 5,4 pct.
Årets resultat
Årets resultat i A/S Storebælt før skat udgør et underskud j 2001 på 262
mio. kr., hvilket er en forbedring på 241 mio. kr. i forhold til resultatet for
2000. Der er ligeledes en klar forbedring i resultatet i forhold til det bud-
getterede underskud for året med ca. 580 mio. kr.
Driftsresultatet før finansielle udgifter udgør 1.716 mio. kr., hvilket er ca.
8 pct. større end i 2000. Dette giv
er en overskudsgrad på 70,5 pct. Udvik-
lingen i overskudsgraden må betragtes som særdeles tilfredsstillende. Af-
kastningsgraden og udviklingen i anlæggets afkast er stigende, hvilket
primært skyldes en kombination af den fortsatte stigende trafik og den
lave omkostningsudvikling.
Omsætningen fra vejforbindelsen er steget med 5 pct. fra 2000 til 2001.
Lastbiltrafikken over Storebælt er øget med 6 pct., personbiltrafikken er
øget med 2,5 pct., mens bustrafikken er faldet marginalt med 0,1 pct. Til
sammenligning skal oplyses, at landstrafikken er faldet med 0,3 pct.
Omkostningsniveauet er fortsat lavt, og realiseret forbrug er lavere end
budgetteret.
8 af 32
Storebælt
De finansielle poster udgør 1.978 mio. kr. mod budgetteret 2.502 mio. kr.
Den i budgettet indeholdte risikobuffer til imødegåelse af usikkerheder
omkring valutkursudviklingen har således ikke været taget i anvendelse.
Finansieringsudgiften kan for 2001 opgøres til 5,4 pct. af selskabets net-
togæld, hvilket må betragtes som meget tilfredsstillende. I forhold til den
forventede langsigtede realrente på 4 pct. p.a. er der tale om et væsentligt
bedre resultat, idet realrenten for 2001 kan opgøres til 3,2 pct. p.a.
Anlægsaktiver er netto faldet med 418 mio. kr., idet der er foretaget en
række forbedringer af anlæggene for i alt 23 mio. kr., som modsvares af
regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 441 mio. kr.
Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2001 negativ med
3.432 mio. kr. På baggrund af det estimerede driftsresultat for selskabet
forventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 16 år reg-
net fra ultimo 2001. De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag
af det af Trafikministeren fastlagte vederlag fra Banestyrelsen for anven-
delse af baneforbindelsen samt på grundlag af trafikprognoser for vejtra-
fikken.
Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til anlægsloven for A/S
Storebælt, mod erlæggelse af garantiprovision på 0,15 pct., yder særskilt
garanti for renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse
med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden
særlig tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økono-
miske forpligtelser.
Figur 5-1 Omsætning fra vejdel i mio. Figur 5-2 Fordeling af passagerbetalin-
kr., A/S Storebælt, 1999-2002 ger i pct., A/S Storebælt, 1998-2001
2000
]
1600 -
1200
800
400
19% s
mæ Personbiler Lasibiler … Busser EH BroBizz Kort (selvbetjening) Manuelt betjening |]
Forventninger til 2002
Det budgetterede resultat før skat for A/S Storebælt forventes i det kom-
mende år at udgøre et overskud på ca. 10 mio. kr., hvilket er en forbedring
i forhold til 2001 på ca. 270 mio. kr.
9 af 32
Storebælt
Trafikindtægterne forventes at stige med 6 pct. fra 2001 til 2002. Hertil
kommer vederlag fra Banestyrelsen på 590 mio. kr.
Omkostningerne inkl. afskrivninger forventes i 2002 at ligge på niveau
med realiserede omkostninger og afskrivninger i 2001.
Driftsresultatet før finansielle udgifter forventes i 2002 at udgøre 1.827
mio. kr., hvilket er 6,5 pct. bedre end i 2001. Dette vil give en overskuds-
grad på 71,3 pct., hvilket er en fortsat forbedring i forhold til de foregåen-
de år. Afkastningsgraden og udviklingen i anlæggets afkast forventes fort-
sat at stige, hvilket forklares ved den fortsatte stigning i trafikken og om-
kostningsstabiliteten.
De finansielle poster er i 2002 budgetteret til at udgøre ca. 1,8 mia. kr.
mod realiseret 2,0 mia. kr. i 2001. Der forventes et fortsat lavt renteniveau
i det kommende år. I den budgetterede finansieringsudgift er ikke inde-
holdt reserver til dækning af valutakursudsving.
Rentabilitet
Sammen med finansieringsudgiften er indtjeningen fra biltrafikken de
betydeligste parametre for udviklingen i A/S Storebælts økonomi.
På baggrund af en positiv udvikling i indtjeningsgrundlaget fra biltrafik-
ken er trafikprognoserne justeret for de kommende år. Prognosen for per-
sonbiltrafikken er hævet med 2,6 pct. lastbiltrafikken med 6,9 pct. og
bustrafikken er reduceret med 7 pct. i forhold til seneste prognose fra
2000.
Finansieringsudgifterne for 2002 og 2003 er fastsat til 4,95 pct. svarende
til en realrente på 2,4 pct. p.a. Herefter forventes en realrente på 4 pct. pr.
år svarende til en årlig finansieringsudgift på 6,6 pct. ogen prisregulering
af indtægterne på 2,5 pct.
Tilbagebetalingstiden af selskabets gæld, regnet fra ibrugtagningen i
1998, forventes som følge heraf at være ca. 26 år. Detteeren forbedring
på knap 4 år i forhold til prognosen ultimo 2000.
Der er fortsat usikkerheder forbundet med tilbagebetalingstiden af selska-
bets gæld. Falder finansieringsudgiften med 1 pct.point falder tilbagebe-
talingstiden til 24 år. Falder indtjeningen fra biltrafikken med 10 pct.,
forlænges tilbagebetalingstiden til 29 år.
Beregningen af selskabets tilbagebetalingstid er gennemført før skat. Da
A/S Storebælt er sambeskattet med koncernens øvrige selskaber, vil A/S
Storebælts tilbagebetalingstid blive forøget som følge af optimeringen af
skattebetalingen i koncernen. Tilbagebetalingstiden vil, under forudsæt-
ning af at de nugældende langsigtede forudsætninger for koncernselska-
10 af 32
Storebælt
bernes økonomi fastholdes, forlænges med ca. 3 år til i alt 29 år.
Det bemærkes, at en meget vigtig forudsætning i beregningerne er, at pri-
serne en gang årligt indekseres i takt med den løbende inflation.
6. FINANSIERING
Låntagning
A/S Storebælt optog lån for i alt 7,7 mia. kr. i 2001. Lånene blev primært
anvendt til at tilbagebetale gamle lån, der udløb i årets løb. Selskabets
samlede bruttolåntagning var herefter på 41,2 mia. kr. ved årets udgang,
mens den rentebærende nettogæld var på 36,6 mia. kr. Nettogælden er
dermed reduceret med ca. 200 mio. kr. siden ultimo 2000.
Selskabet optager lån på såvel de internationale som de danske kapital-
markeder. Lånene optages på de markeder, der giver de bedste rentevilkår
under hensyntagen til selskabets behov med hensyn til løbetider, beløbs-
størrelser mv. Selve låntagningen kan ofte med fordel gennemføres i va-
lutaer, hvor selskabet ikke ønsker at have en valutarisiko. I disse tilfælde
omlægges lånene via swaps til valutaer, hvor selskabet i henhold til den af
bestyrelsen fastlagte finansstrategl og retningslinier fra Garanten kan have
en valutarisk nettoposition (nettolån). Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Alle lån, swaps og øvrige finansielle kontrakter for A/S Storebælt og ga-
ranteres af den danske stat. Selskabet nyder derfor godt af statens kredit-
værdighed, bl.a. udtrykt ved ratingen AAA/Aaa hos de internationale kre-
ditvurderingsbureauer Standard & Poor's og Moody's.
Tabel 6-1 Procentvis fordeling af låntagning optaget i 2001
AJS Storebælt
MTN-program 49 pct.
Europæiske Investeringsbank (EJB) 23 pct.
DKK-marked 28 pct.
| I alt 100 pct.
Selskabet søger at opnå de bedst mulige lånevilkår, bl.a. ved at være flek-
sible i låntagningen med hensyn til valuta, rentestrukturer og løbetider
samt ved at have en hurtig intern beslutningsproces. Endvidere oprethol-
des en likviditetsreserve på normalt 6 måneders forbrug, således at lån-
tagning i mindre gunstige perioder kan undgås. På denne baggrund er det i
år 2001 stort set lykkedes at opretholde de rentevilkår, der er opnået i de
nærmest foregående år.
Den finansielle strategi har til formål at opnå de lavest mulige finansie-
ringsomkostninger over projektets levetid, samtidig med at de finansielle
risici overvåges og kontrolleres inden for de rammer, der er fastlagt af
11af32
9torebælt
selskabets bestyrelse. Som følge af projektets tidsmæssige udstrækning er
fokus i finansstrategien således finansieringsomkostningerne på lang sigt,
mens der accepteres visse udsving i de årlige resultater.
De finansielle risici kan opdeles i markedsrisici (valuta og renterisici)
samt kreditrisici. Ved opgørelsen af de forskellige typer af risici tages der
hensyn til, at selskabet anvender en række finansielle instrumenter (swaps
og andre derivater) i forbindelse med den finansielle styring.
Valutarisici
Ved fastlæggelsen af finansstrategien for 2001 besluttede selskabets be-
styrelse at afvikle nettolåntagningen i JPY, der ved udgangen af 2000 ud-
gjorde 8-9 pct. af nettogælden. Afviklingen skete i sammenhæng med et
fald ; JPY-kursen primo 2001, således at der for året 2001 blev realiseret
en valutakursgevinst i JPY. For hele den periode, hvor selskabet har haft
nettolåntagning i JPY, har resultatet været stort set neutralt i forhold til
alternativ låntagning i DKK eller EUR, idet de lavere renteomkostninger
er blevet opvejet af et kurstab i perioden.
CHF var i en periode frem til 1999 ganske stabil i forhold til EUR og
dermed DKK. Bl.a. som følge af en ændring i den schweiziske National-
banks pengepolitik og den generelle EUR-svækkelse steg CHF imidlertid
med 5,6 pet. i år 2000. I 2001 var CHE stabil frem til den 11. september,
hvorefter kursen steg kraftigt som følge af den generelle usikkerhed på de
finansielle markeder. Mod årets slutning faldt CHF dog noget tilbage,
således at den samlede stigning i 2001 blev på ca. 2,4 pct. mod DKK.
Dette betød isoleret et kurstab for selskabet, som dog modsvares af rente-
besparelsen ved at låne i CHE. Set over en årrække har det fortsat været
en klar fordel at låne i CHF frem for DKK eller EUR.
Finansministeriet har i sine generelle retningslinier for de statsgaranterede
enheders låntagning fastsat, at enhederne fremover kun må have valuta-
eksponering (nettolån) i DKK og EUR. Det betyder, at selskabets net-
tolåntagning i CHF skal afvikles, hvilket forventes at ske i løbet af 2002.
Figur 6-1 Fordeling af valutarisk eksponering (nettolån), A/S Storebælt
AJS STOREBÆLT
12 af 32
Storebælli
Renterisiko
Selskabets renterisiko styres dels ud fra forventningerne til renteudviklin-
gen, dels ud fra et strategisk mål om, at en væsentlig del af gælden er va-
riabelt forrentet. Baggrunden for dette er, at indtægterne fra trafikken er
forholdsvis konjunkturafhængige, således at en stagnerende eller faldende
økonomisk vækst vil betyde lavere indtægter. Ved at fastholde en betyde-
lig del af gælden som variabelt forrentet kan denne risiko for projektets
rentabilitet delvis imødegås, idet en faldende økonomisk vækst normalt
betyder et lavere renteniveau.
Ved udgangen af 2001 var ca. 58 pct. af A/S Storebælts nettogæld varia-
belt forrentet, mens ca. 33 pct. var fast forrentet. De resterende 9 pct. for-
rentedes på realrentevilkår. Nettogældens varighed var knapt 2 år. Af den
variabelt forrentede gæld var ca. 34 pct. rentesikret, således at renten er
fastlåst i et interval. Sådan rentesikring er især etableret i. DKK.
Figur 6-2 Fordeling af renterisiko for A/S Storebælt
A/S STOREBÆLT
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
VARIABEL FAST INDEKS
EJHERAF RENTESIKRET
Kreditrisici
Ved placering af selskabets nettolikviditet og ved indgåelse af swaps og
andre finansielle kontrakter opstår en kreditrisiko på modparten. Disse
kreditrisici styres ved anvendelse af et særligt linesystem, der fastlægger
principperne for opgørelse af risici samt et maksimum for, hvor stor en
risiko, der accepteres for hver enkelt modpart. Grænsen er baseret på
modpartens rating hos kreditvurderingsbureauerne Moody's og Standard
& Poor's. Endvidere søges risikoen på modparten reduceret ved anvendel-
se af en hensigtsmæssig aftaledokumentation. Det er i den forbindelse
selskabets målsætning at indgå aftaler med de finansielle modparter om
sikkerhedsstillelse til afdækning af de kreditrisici, der opstår ved indgåel-
se af swaps og andre finansielle kontrakter (CSA-aftaler). Sådanne aftaler
vil markant reducere selskabets krediteksponering.
13 af 32
Storebælt
Tabel 6-2 Kreditrisici
AJS Storebælt
Rating-kategori Kreditrisiko, mio. DKK
ÅAaa 322
Aa 4,194
Å 695
Antal modparter 24
Finansielt resultat
De samlede finansomkostninger var i 2001 på 5,39 pct. i A/S Storebælt.
Når der ses bort fra valutakursreguleringer, var finansomkostningerne på
5,14 pct. Der var med andre ord en mindre negativ valutakursregulering,
der afspejler, at de realiserede gevinster i JPY ikke helt kunne opveje det
urealiserede tab i CHF. Valutakurstabet modsvares af sparede renteudgif-
ter ved låntagning i fremmed valuta. De reale (dvs. inflationskorrigerede)
finansomkostninger kan for A/S Storebælt opgøres til 3,2 pct.
Aktiviteterne på lånesiden forventes i 2002 at være noget lavere end i
2001 med en samlet låntagning i A/S Storebælt på ca. 5 mia. kr. Låne-
behovet er primært styret af afdragsprofilen for de eksisterende lån samt
eventuelle ekstraordinære indfrielser.
14 af 32
Storebælt
LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsregnskabet
og årsberetningen.
Årsregnskabet er aflagt efter gældende regnskabsbestemmelser.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at års-
regnskabet giver et retvisende billede.
Årsregnskabet indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 18. marts 2002
Direktion
Mogens Bundgaard-Nielsen
| ST Administrerende direktør
; Bestyrelse
;
i s BON ÅEN og
je
67" Jens Kampmann
ichael Pram Rasmussen
Formand Næstformand
Hans Skov Christensen Ole Preben Kristensen
Tr, lt jo ne
on le
15 af 32
Storebælt
REVISIONSPÅTEGNING
Vi har revideret det af ledelsen aflagte årsregnskab for 2001 for A/S Sto-
rebælt.
Den udførte revision
Vi har tilrettelagt og udført revisionen i overensstemmelse med alminde-
ligt anerkendte danske revisionsprincipper og internationale revisionsstan-
darder (ISA) med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, at
årsregnskabet er uden væsentlige fejl eller mangler. Under revisionen har
vi ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko efterprøvet grundlaget og
dokumentationen for de i årsregnskabet anførte beløb og øvrige oplysnin-
ger. Vi har herunder taget stilling til den anvendte regnskabspraksis og de
regnskabsmæssige skøn samt vurderet, om årsregnskabets informationer
som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Supplerende oplysninger
Som anført i selskabets årsberetning side 9, medfører det akkumulerede
driftsunderskud pr. 31. december 2001, at egenkapitalen vil være negativ i
en årrække.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for sel-
skabets forpligtelser, jf. årsberetningen side 9.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med
dansk lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen, og at det giver et ret-
visende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling samt
resultat.
København, den 18. marts 2002
KPMG C. Jespersen Grant Thornton
Statsautoriserede revisorer S utorigérét Revisionsaktieselskab
Lars Andersen strary Fløistrtp |
Statsautoriseret revisor Statsautoriserét revisor
7 R )
ÆREN ER
o Haack Christensen Jørgen FiafhklJakobsen
Statsautoriseret revisor Statsauteøtrkedet revisor
16 af 32
Storebælt
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven og
danske regnskabsvejledninger.
Regnskabsvejledning nr. 14 er trådt i kraft for årsregnskaber, der dækker
regnskabsår, som begynder den 1. juli 2000 eller senere. Vejledningen
indebærer bl.a., at der i regnskabet skal gives oplysning om forskelle mel-
lem regnskabs- og skattemæssige værdier, samt at skattemæssige under-
skud skal aktiveres, såfremt det er sandsynligt, at de kan udnyttes.
Der afsættes skat af udskudte skatteforpligtelser. Skatteaktiver optages i
balancen, såfremt det forventes, at disse kan udnyttes.
Selskabet har ikke fundet grundlag for at optage skatteaktiver. Ændringen
har således ikke haft betydning for resultatet og egenkapitalen.
Den anvendte regnskabspraksis er i øvrigt uændret i forhold til sidste år.
Resultatopgørelsen
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra anlæggene, herunder broafgifter
for vejtrafik samt et fast vederlag for baneforbindelsen. Priserne og bane-
vederlagets størrelse er fastsat af Trafikministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringskriteriet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives line-
ært over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget en
opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider:
. Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperio-
den udgør for disse dele 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives
over levetider på 20-50 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på
10-20 år.
Baneforbindelsen afskrives over en levetid på 100 år, Der er ikke fore-
taget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banestyrelsen er øko-
17 af 32
&torebælt
nomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale rein-
vesteringer.
Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative EDB-systemer og programmer 0-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 t.kr. udgiftsføres i an-
skaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter og -indtægter fra henholdsvis lån
og likviditetsplaceringer. Renteudgifter og -indtægter medtages med de
beløb, der vedrører regnskabsåret.
Finansielle poster omfatter desuden realiserede og urealiserede valuta-
kursreguleringer, samt gevinst og tab på afledte finansielle instrumenter.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Øresund og Sund & Bælt Partner A/S. Selskabet hæfter solidarisk
med disse selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten.
Nettoskatten for de sambeskattede selskaber vil blive fordelt forholdsmæs-
sigt på de overskudsgivende selskaber, og de selskaber, der har opnået en
besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i andre selskaber,
betaler et sambeskatningsbidrag til disse, svarende til det anvendte under-
skud gange selskabsskattesatsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt gælder spe-
cielle underskudsfremførselsregler forårsaget af den lange anlægsperiode.
Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat i
en årrække.
Balancen
Vej- og baneforbindelser
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende princip-
per:
. Udgifter til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter
er aktiveret direkte.
. Andre direkte eller indirekte udgifter er aktiveret som værdi af
eget arbejde.
18 af 32
Storebælt
e. Nettofinansieringsudgifterne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige reparations- og vedligeholdelsesarbejder vedrøren-
de færdiggjorte vejanlæg vil blive aktiveret og afskrevet over den forven-
tede økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder vil blive ud-
giftsført i takt med udgifternes afholdelse.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes
individuelt, og der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta optages i balancen omregnet
til balancedagens kurs.
Lån omlagt ved brug af valutaswaps eller andre afledte finansielle instru-
menter optages til valutakursen på balancedagen i den valuta som gælden
er omlagt til.
Omsætningsaktiver og kortfristet gæld sikret med valutaterminsforretnin-
ger optages til den terminssikrede kurs.
Værdipapirer
Værdipapirbeholdningen er værdiansat til balancedagens kurs. Behold-
ninger af egne udstedte obligationer er værdiansat til nominel værdi, såle-
des at værdiansættelsen af beholdningen er symmetrisk med værdiansæt-
telse af passivposten.
Obligations- og bankgæld
Obligations- og bankgæld optages under gæld til nominel værdi. Forskels-
beløb mellem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktive-
res under finansielle anlægsaktiver. Forskelsbeløb resultatføres over lånets
løbetid.
Nulkuponlån optages i balancen under gæld til det modtagne nettoprovenu og
opskrives lineært over løbetiden.
Afledte finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde
som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatfø-
ring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumen-
tet.
Instrumenter anvendt til omlægning af rente eller afdækning af renterisici
på obligationslån mv. behandles som en del af de sikrede obligationslån.
Renter af sådanne instrumenter periodiseres og resultatføres sammen med
renter af obligationslånene.
19 af 32
Storebælt
Afvikles finansielle instrumenter før obligationslånene udløber, resultat-
føres gevinst eller tab lineært over obligationslånenes restløbetid.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året samt likvider ved
årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter
den indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsen.
Pengestrømme fra drift udgør resultatopgørelsens likvide poster excl. fi-
nansieringsudgifter reguleret for ændringer i driftskapitalen samt ikke-
kontante poster.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af anlægsak-
tiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter køb og salg af værdipa-
pirer, låneoptagelser og låneindfrielser, nettofinansieringsudgifter samt
urealiserede kursreguleringer m.v. på låneporteføljen.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt let realisable værdipa-
pirer med fradrag af kortfristet bankgæld som indgår i koncernens likvi-
ditetsstyring.
20 af 32
Storebælt
Aa
RESULTATOPGØRELSE (1.000 DKK)
Note 001 2000
Indtægter
1 Nettoomsætning 2.435.356 2.337.192
2 Andre driftsindtægter 4.238 3,889
Indtægter i alt 2.439.594 2.341.081
Udgifter
3 Andre driftsomkostninger -271.389 -291.773
4 Personaleomkostninger -523 -726
7,8,9,10 Afskrivninger, driftsmidler og inventar mv. -9,.909 -7.521
11,12 Afskrivninger, vej- og baneanlæg -441.457 -455.912
Udgifter i alt -723.278 -755.932
Resultat af ordinær drift 1.716.316 1.585.149
Finansielle poster
5 Finansielle indtægter 568.754 366.094
5 Finansielle udgifter -2.546.985 -2.457.870
Finansielle poster i alt -1.978.231 -2.091.776
Resultat før skat -261.915 -506.627
6 Skat -49 3.472
Årets resultat -261.964 -503.155
Underskuddet på 262,0 mio. kr. foreslås overført til næste år,
21 af 32
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
AKTIVER
Note
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
7 Indretning af lejede lokaler
8 Software
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
11 Vejforbindelse
12 Baneforbindelse
Materielle anlægsaktiver i alt
Andre materielle anlægsaktiver
9 Bygninger
10 Driftsmidler og inventar
Andre materielle anlægsaktiver i alt
Finansielle anlægsaktiver
13 Andre finansielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos Øresundsbro Konsortiet
Tilgodehavender fra salg
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
Værdipapirer
14 Likvide midler
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
Storebælt
17.113.622
17.126.228
34.239.850
49.894
21.841
71.735
1.588.342
1.588.342
35.900.850
1.388
238
239.998
13.676
280
255.580
0
4.570.989
4.826.569
40.727.419
DD
DD
O
DD
|
116
1.281
1.397
17.352.413
17.305.717
34.658.130
52.921
22.346
75.267
1.879.365
1.879.365
36.614.159
14.134
0
221.712
16.260
200
—— 252.306
203.000
3.456.348
3.911.654
40.525.813
22 af 32
å
BALANCE PR. 31. DECEMBER (1.000 DKK)
PASSIVER
Note
Egenkapital
15. Aktiekapital
16 Overført resultat
Egenkapital i alt
Gæld
Langfristet gæld
17 Obligations- og bankgæld
Prioritetsgæld
17
18
19
20
Langfristet gæld i alt
Kortfristet gæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
Obligations- og bankgæld
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt
Egenkapital og gæld i alt
Eventualforpligtelser
Nærtstående parter
Storebælt
2001 2000
355.000 355.000
-3.786.774 -3.524.810
-3.431.774 -3.169.810
36.550.228 38.575.594
0 1.737
36.550.228 38.577.331
0 83
6.993.865 4.451.601
31.329 29.079
551.627 605.268
32.144 32.261
7.608.965 5.118.292
44.159.193 43.695.623
40.727.419 40.525.813
23 af 32
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1000 DKK)
Note
21
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Ændring i driftskapital
2.112.817
Regulering for selskabsskat
Regulering for øvrige ikke kontante poster
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb af anlægsaktiver
Investering i anlæg
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Frit cash flow
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto
Låneoptagelse
Nedbringelse af gæld
Afdrag på prioritetsgæld
Nettofinansieringsudgifter
Ændring i andre finansielle anlægsaktiver
Urealiserede kursreguleringer på lån
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Årets ændring i likvide midler
Likvide midler primo
Likvide midler ultimo
Likvide midler ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kasse
Værdipapirer og kortfristede bankindskud
Likvide midler i alt ultimo
Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,1 mia. kr. pr. 31/12-2001
Storebælt
2001
2.435.356
4.238
-271.389
-523
-54.865
-49
1.820
2.114.588
-7.1723
-23.177
-30.900
2.083.688
203.000
7.689.000
-7.695.786
-1.737
-1.978.231
291.023
523.684
-969.047
1.114.641
3.456.348
4.570.989
4.006.502
564.487
4.570.989
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte årsregnskab.
2000
2.337.192
3.889
-291.773
-726
-134.504
1.914.078
3.472
538
1.918.088
-18.444
-28.836
-47.280
1.870.808
-19.172
5.285.000
-3.451.647
-45
-2.091.776
360.621
117.379
— — 200.360
2.071.168
1.385.180
3.456.348
2.824.990
631.358
3.456.348
24 af 32
Storebælt
aA
NOTER (1.000 DKK)
001 2000
Note1 Nettoomsætning
Omsætning vejforbindelse 1.858.056 1.771.792
Omsætning baneforbindelse 577.300 565.400
Omsætning i alt 2.435.356 2.337.192
Note2: Andre driftsindtægter
Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af fiberoptik.
Note3. Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indgår vederlag til moderselskab på 78,9 mio. kr.
Revisionshonorar specificeres således:
Revision Andet
KPMG C. Jespersen 316 75
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 90 0
406 75
Note4 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet. Direktion og bestyrelse modtager
vederlag fra moderselskabet.
Note5 Finansielle poster
2001 2000
Finansielle indtægter
Renteindtægter 138.135 182.021
Kursreguleringer 418.061 182.554
Øvrige poster 12.558 1.519
Finansielle indtægter i alt 568.754 366.094
Finansielle udgifter
Renteudgifter 1.944,881 1.733.014
Kursreguleringer 576.024 644,595
Øvrige poster 26.080 80.261
Finansielle udgifter ialt 2.546.985 2.457.870
I finansieringsudgiften indgår i 2001 garantiprovision til den danske stat på 62,0 mio. kr. Det
tilsvarende beløb udgjorde i 2000 58,9 mio. kr.
25 af 32
Storebælt
Note6 Skat
Udgiftsført selskabsskat 49 t.kr. omfatter nettosambeskatningsbidrag til søsterselskab for 2001
samt en regulering af bidraget for 2000. Der er ikke betalt selskabsskat i regnskabsåret.
Som følge af aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabs-
mæssige værdi af anlæg 7,5 mia. kr. højere end den skattemæssige værdi. Der er ikke hensat til
udskudt skat herpå, idet selskabet har uudnyttede skattemæssige underskud på i alt 9,4 mia. kr.
Der er pt. usikkerhed med hensyn til muligheden for at udnytte de skattemæssige underskud,
hvorfor selskabet ikke har fundet grundlag for at optage et skatteaktiv.
001 2000
Note7 Indretning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo 5.033 6.828
Årets afgang 0 -1.795
Anskaffelsesværdi ultimo 5.033 5.033
Afskrivninger primo 4.917 6.672
Årets tilgang 40 40
Årets afgang 0 -1.795
Afskrivninger ultimo 4.957 4.917
Saldo ultimo 76 116
Note8 Software
Anskaffelsesværdi primo 10.355 24.302
Årets tilgang " 325 254
Årets afgang -59 -14.201
Anskaffelsesværdi ultimo 10.621 10.355
Afskrivninger primo 9.074 21.803
Årets tilgang 750 1.382
Årets afgang -50 -14.111
Afskrivninger ultimo 9.774 9.074
Saldo ultimo 847 1.281
26 af 32
Storebælt
2001 2000
Note9 Bygninger
Anskaffelsesværdi primo 58.620 53.670
Årets tilgang 1.041 4.950
Årets afgang -2.159 0
Anskaffelsesværdi ultimo 57.502 58.620
Afskrivninger primo 5.699 3.400
Årets tilgang 2.915 2.299
Årets afgang -1.006 0
Afskrivninger ultimo 7.608 5.699
Saldo ultimo 49.894 52.921
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar 7.500 2.700
Bogført værdi af vurderede bygninger 6.860 1.760
Note 10 Driftsmidler og inventar
Anskaffelsesværdi primo 41.621 55.031
Årets tilgang 6.357 13.240
Årets afgang -2.156 -26.650
Anskaffelsesværdi ultimo 45.822 41.621
Afskrivninger primo 19.275 41.677
Årets tilgang 6.204 3.800
Årets afgang -1.498 -26.202
Afskrivninger ultimo 23.981 19.275
Saldo ultimo 21.841 22.346
Note1l Vejforbindelse
Direkte akti-
verede om- Værdi af eget Finansierings-
kostninger arbejde udgifter (netto) I alt
Anskaffelsesværdi primo 12.603.538 982.201 4.398.938 17.984.727
Årets tilgang 23.177 0 0 23.177
Anskaffelsesværdi ultimo 12.626.765 982.201 4.398.938 18.007.904
Afskrivninger primo 497.786 24.555 109.973 632.314
Årets tilgang 199.443 11.604 50.921 261.968
Afskrivninger ultimo 697.229 36.159 160,894 894.282
Saldo ultimo 11.929.536 946.042 4.238.044 17.113.622
27 af 32
Note12. Baneforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note 13
Storebælt
Andre finansielle anlægsaktiver
aktiver. Forskelsbeløbet resultatføres over lånenes løbetid.
Anskaffelsesværdi primo
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Note 14 Likvide midler
Indestående i bank og kassebeholdning
Bankindskud og Commercial Papers
Likvide midler i alt
Note 15 Aktiekapital
5000 stk. å nominelt kr. 1000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio.
1 stk. å nominelt kr. 200 mio.
danske stat.
Note 16 Overført resultat
Primo
Årets resultat
Ultimo
Direkte akti-
verede om- Værdi af eget Finansierings-
kostninger arbejde — udgifter (netto) I alt
12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.385
0 0 0 0
12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.385
442.475 20.316 180.377 643.168
123.482 5.669 50.338 179.489
565.957 25.985 230.715 822.657
11.782.191 540.970 4.803.067 17.126.228
Obligations- og banklån optages i balancen under gæld til nominel værdi. Forskelsbeløb mel-
lem det modtagne nettoprovenu og lånets nominelle værdi aktiveres under finansielle anlægs-
2001 2000
1.879.365 2.239.987
-291.023 -360.622
1.588.342 1.879.365
2001 000
4.006.502 2.824.990
564.487 631.358
4.570.989 3.456.348
2001 2000
5.000 5.000
150.000 150.000
200.000 200.000
355.000 355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 pct. ejet af den
2001 2000
-3.524.810 -3.021.655
-261.964 -503.155
-3.786.774 -3,524.810
28 af 32
Storebælt
Note17 Obligations- og bankgæld
Kort- og langfristet obligations- og bankgæld fordeler sig på følgende valutaer:
Kortfristet — Langfristet I alt 2001 I alt 2000
Danske kroner -211.773. 17.296.120 17.084.347 17.179.469
Schweiziske franc 2.646.075 4.142.561 6.788.636 7.520.886
Amerikanske dollars 838.577 1.963.502 2.802.079 2.325.933
Japanske yen 209.886 76.189 286.075 3,146.108
Svenske kroner 0 0 0 656
Euro-valutaer 3.511.100 13.071.856 16.582.956 12.844.952
Australske dollars 0 0 0 5.656
Canadiske dollars 0 0. 0 3.535
I alt 6.993.865. 36.550.228. 43.544.093 43.027.195
Heraf udgør obligationsgæld 9.363.480 kr.
Der er på statustidspunktet indgået valutaswaps, -terminsforretninger og -optioner med henblik
på styring af selskabets valutarisiko. I årsberetningens afsnit om finansiering er der redegjort
for selskabets samlede valutaeksponering.
I perioden 2003 — 2006 forfalder 22,2 mia. kr. til betaling, mens 14,4 mia. kr. forfalder til beta-
ling efter 2006.
Note18 Anden gæld
Under anden gæld indgår skyldige renter med 415,2 mio. kr., skyldig garantiprovision med 60
mio. kr. og momsgæld med 38,7 mio. kr.
Note 19 Eventualforpligtelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med
udløb frem til 2003, til et samlet beløb af 114,8 mio. kr. Under kontrakterne er der ved årets
afslutning udført arbejde for 40,1 mio. kr.
Der er indgået valutaterminsforretninger svarende til 4.855,1 mio. kr. værdiansat til balance-
dagens kurs. Valutakursgevinster og —tab belaster resultatopgørelsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, $ 13, er selskabet pålagt i et nær-
mere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over
Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette,
at selskabet har påtaget sig en forpligtelse, der i henhold til kontrakt forventes at udgøre ca. 9
mio. kr. om året.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
29 af 32
Storebælt
Note20 Nærtstående parter
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner
Den danske stat, selska-
ber og institutioner ejet
af denne
Den danske stat 100% ejerskab af Sund Garanti for selskabets
' & Bælt Holding A/S gæld
Garantiprovision
Sund & Bælt Holding København 100% ejerskab af A/S Varetagelse af A/S Sto-
A/S Storebælt rebælts driftsopgaver
Delvis fælles bestyrel-
sesmedlemmer
Fælles direktion
A/S Øresund København Tilknyttet virksomhed — Køb/salg af rådgivning
Fælles bestyrelsesmed-
lemmer.
Fælles direktion
Sund & Bælt Partner A/S København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af rådgivning
Malmø Delvis fælles bestyrel-
sesmedlemmer
Øresundsbro Konsortiet København Tilknyttet virksomhed = Køb/ salg af rådgivning
Delvis fælles bestyrel-
sesmedlemmer
Fælles underdirektører
for finans og teknik
Banestyrelsen København. Ejet af den danske stat — Betalinger for benyttelse
af baneforbindelsen
Note 21 Ændring i driftskapital
Ændring i driftskapital udgør regnskabsårets forskydning i de driftsrelaterede status poster un-
der omsætningsaktiver og kortfristet gæld.
Driftsposter under omsætningsaktiver
Driftsposter under kortfristet gæld
Primo Ultimo Forskydning
252.306 255.580 -3.274
-666.691 -615.100 -51.591
-54.865
30 af 32
Storebælt
BESTYRELSESMEDLEMMERNES ANDRE LEDELSESHVERV
Bestyrelsens andre ledelseshverv
Jens Kampmann (formand)
Direktør i Invest Miljø. Qua denne stilling medlem af en lang række af
gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i
» — Kriger A/S (formand)
. Paustian Holding A/S (formand)
. De Smithske A/S (formand)
. I & B Byggeproduktion A/S
. Al-Gruppen Holding A/S
. V. Fehr & Co. Holding A/S
. Group 4 Falck A/S
Michael Pram Rasmussen (næstformand)
Administrerende direktør i Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring
A/S. Qua denne stilling bestyrelsesmedlem i en række interne Topdan-
mark selskaber
Bestyrelsesmedlem i
. Bornholmsbrandforsikring A/S (næstformand)
. Dampskibsselskabet af 1912 A/S
. William Demant Holding A/S
Hans Skov Christensen
Administrerende direktør for Dansk Industri
Bestyrelsesmedlem i
. Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommertivoli
. Industripension Holding A/S
Ole Preben Kristensen
Direktør i Fødevareøkonomisk Institut
Bestyrelsesmedlem i
e Hørsholm Sygehus
e Aarhus Stiftsbogtrykkeriets Fond
31 af 32
Georg Poulsen
Forhenværende forbundsformand.
Bestyrelsesmedlem i
. Bankinvest A/S (formand)
. Aalborg Industries A/S
e Kelsen The International Bakery A/S
. A/S Helsingør Fællesbageri
Inge Thygesen
Kommitteret i Finansministeriet
Bestyrelsesmedlem i
. Københavns Lufthavne A/S
Direktionens andre ledelseshverv
Mogens Bundgaard-Nielsen
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i
. Junckers Industrier A/S (formand)
. Det Danske Stålvalseværk A/S (næstformand)
e Post Danmark (næstformand)
. Polaris Management A/S
Storebælt
32 af 32