Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

SE Enver relsen
pr 1 MM MP

- w>pedtionen

 

CVR: SE23 3528

Årsregnskab

DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 AYS
1. august 2000 - 31. december 2001

25. regnskabsår

Offentliggjort 26. marts 2002

 

Historie og idégrundlag

DSV blev etableret | 1976, da ti selvstændige vognmænd i fællesskab stiftede selskabet
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S.

DSV har siden udviklet sig til at være en koncern med en årlig omsætning på omkring 20
"milliarder kroner, 10.000 medarbejdere og 6.500 lastbiler på vejene i Danmark og i udlan-
det hver dag. Den kraftige vækst er sket gennem organisk vækst og opkøb af virksomhe-

der.

Koncernen er bygget op omkring en række virksomheder med hver sit forretningsgrundlag
og speciale. DSVS kerneområder er transport og miljø. Alt, hvad DSV beskæftiger sig med,
kan relateres til kerneområderne. Direkte eller som ydelser der komplementerer kerne-
området eller er I forlængelse heraf. DSV kan på baggrund af koncernens virksomheder
tilbyde kunderne professionelle og fordelagtige totalløsninger, hvor DSV tilbyder et kom-
plet, verdensomspændende transportnetværk inden for sø- og luftfragt samt et godt 0
solidt netværk inden for vejtransport i Euroca. Herudover et netværk I Danmark inden for
miljø- og genbrugssektoren.

DSV består af fire divisioner: Road-divisionen (transport via vej), Sea & Air-divisionen
(transport via sø og luft), Logistics-divisionen (logistik) og Miljø & egenproduktion-divisio-
nen (totalleverancer, jordrens, råstoffer / genbrug).

Det er en fast målsætning, at DSV maksimalt skal være 10 % selvforsynende med materiel.
Ved primært at benytte selvstændige vognmænd, flyselskaber, rederier etc. som underle-
verandører kan DSV hurtigt og omkostningseffektivt tilpasse sig ændringer i transport-
markedets efterspørgsel. Underleverandører er fast tilknyttet koncernen uden kontraktlige
forhold. Forholdet bygger alene på gensidig respekt og behov.

DSV formidler transportydelser mellem kunde og leverandør, hvor vigtige konkurrence- .
parametre er kapacitet, fleksibilitet, knowhow og totalløsninger af kundebehov. Kunderne
får den rigtige type transportmateriel og leveret de rigtige ydelser, mens leverandørerne —
det vil sige blandt andre små og mellemstore selvstændige vognmænd — ved samarbejde
med DSV opnår bedre udnyttelse af kapaciteten, forbedrede indkøbsmuligheder og andre
stordriftsfordele.

DSVSs forretningskoncept er afprøvet og forbedret gennem mange år. DSV ønsker hele
tiden at være på forkant med udviklingen og arbejder derfor ufortrødent videre med
konceptet. Koncernen fokuserer blandt andet meget på de muligheder, der er forbundet
med udnyttelsen af IT-værktøjer.

Koncept, baggrund og. forståelse for kundernes behov gør, at DSV fortsat i mange år vil
kunne udvikle sig positivt til glæde for aktionærer, kunder, leverandører, vognmænd,
chauffører og medarbejdere.

 

ndhold

listorie og idégrundlag GG. s.ssssssseererrerrrrrrerrrrrerrnnernnen 2
"oncernstruktur secssseceseeeeererreererrrrrrrrrrrr derne 4
EN EF F ELL EF SEE FELESESETESRREKSRERRERERRERE 1445

økonomiske nøgletal

zegnskabsoversigt Gere beeeeeerrerererrrnrrnee 6
3udget i hovedtal …GGGWG.ssssssssss erne …]
zesultatopgørelse 12 måneder ….…..ss suser irer rnrunr tr] 9

2esultatdisponering og udvikling i selskabets egenkapital . 12
Jdviklingstål GG. seeren eee 12
”edelsens årsberetning …GG.sssssssssereerrrrrrrrrrrrrrrrerrnnrrne 13

Forretningsområderne

Fremtiden MGuG…G  ssssseereeeeeeeererrerrrrrrerrrrrrrr eeeeeeerreernre sener rergee 16
DSVSs divisioner i hovedtal…….…..sssssererertrrrrrtrrrrrrer 19
Road-divisionen .…G…GG. vsere Blueeeeeeeeel reen 20
Sea & Air-divisionen G.scssssseeeererererrrrerrerrerrrrrrrrrrrrnrrne 25
Logistics-divisionen Grene eeeerereeeeerererrrr rr ner r rer 27
Parcel-divisionen ….G….G..sssssen greenen 29
Miljø & egenproduktion-divisionen ……..…. nederen 30
Social ansvarlighed .….G…..s.ssscsssrrerrrrerree eee rrrrrrrrrn 33
DSV og miljøet GG. 36
Teknologi og IFGMGWG. ss eceeererererrrrrererrerderenrr ner rn 40 .
Påtegninger usus renerne 42 ;
Anvendt regnskabspraksis Gu... 43
Resultatopgørelse 17 måneder .….....… eeeeeeeenerrerrrsrrrrrsrrrre 45
Balance sussssseseeceeereeerereere reen 46
Pengestrømsopgørelse GG. ss eeeeeeeeurreerer erne rer rer 48
Noter ssssssccsceeereeeeeereerererrrerrrrrrrr rr … 49
Aktionærinformation GG. 61
Fondsbørsmeddelelser i regnskabsåret GG. 64
DSVS historie ÅMMG….…WG screenet 65
Adresser og bestyrelser GG. beeeeenrrrrrrree een 67

De i årsregnskabet og i beretningen anførte
budgetoplysninger og resultatopgørelser vedrørende
12 måneders perioden, 2001, er ikke eksternt revideret.

 

BRS
Er kansstyrelsen

27 MA) 2002
gm

ekspeditionen

 

 

Koncernstruktur

 

i 3: UENS: Sea DSV Logistik "2" HE SVÆVER
;& Al Holding. A/S E j ÅL: ;Egenproduktion. A/S:

BUE BSE DE ets DEDS [eee AS : Totalleverancer:

Sverige! iDanmaårk) SEND ÆT SS TS EET rN
MDSD Te er Transport (een [PINSE aar ad KERES FDR ES: TET] eå (Carmark)

[ES Stars NRK USE fare ETS HERO: Logistics ESSEN ty BED UENS SES]

DFDS Domestic ov
(Finland)

(MARS eeT Rs fastere ra3 ren

(Storbritannien)

Sae REN
BEDS Transport AS.

TOFOS Transport OY.
HFinfand).
DEDS Transport un

(Bangladesh)
(PISKES eres g

KUE ERR ESS]
(Kina)

  
 
 

(BABS LE TAKT re ede D Te TET SN NEN

UDE

[BIDE RESTER SER eN
(Hongkong)
DFDS-Transport

iKoreå) Ltd. (50 %)
(Korea)

"DFDS Transport
… (flalaysia) SDN: BHD

(Mataysiaj

[PA SEr Fis ere Ree: ASGER
(Norge). g

DFDS-Transøort
(GETS nr ST Tarel
UT tl SATS

DFDS Trarisport

FRR EUS E ele STARR
(Singapore)

DFDS ELSE: KSSEL3sN Fr:
)

SEKS

Er Ene ERr]

: (Thailand)

(SSB IE Torsdag
(The Netherlands 8-v.

E (Holland)

DFDS Transport (US), Inc:

SUSE
; "DFDS Transport (Vietnam)

ALSTED:
DSV Container Line ApS
iDarimark)

u En selskaber 13

. Egne selskaber i 3

(Danmark)

Ejel ESSEN
LISELUND KTS ET NR
HBr Terss ris 9l i

BLOGS SERENO Egne selskaber i 4

BE (ETE nr

ENNS SEKS EET ETTER TE la n de. Frasolgt p Fr.

(eteees 31. december
Darnisk førdrens A/S

É Danmark) 2 00 7 .

 

KK Miljøteknik A/S

  

(Danma

Råstoffer/genbrug:
SV Anlæg; Teknik & Miljø-A/S":
ånmark)

LES ISA SEA ÆF- TEENS AS:

(Danmark)

EET Er TE S LENE
animark)

Nymølle. BRESDONRDEn SE

ÅDanmark)

KTS ere NEN

DSV-Transport Ws= ilEsk

DSV-Niels Larsen Transport
Danmark)

 

 

ESKESEN ES ERR
(DF E TER; i
PEDEDS.:

RETURN sr S SEN Gale] %)

Ler LSTST

lande

  

FDS renere UAB
(arrene i Egne selskaber
[SST ÅG Sen 1 6 lande

   

Koncernstrukturen viser kun
aktive selskaber. Hvor intet
andet er angivet ejes virksom-
heden 100 %.

! Miljø & egenproduktion-
divisionen er Brdr. A. & B.
Andersen A/S frasolgt pr. 1.
marts 2002.

lus NESS US (RTR
(Sto: ig
ESSENS) e=] <g

(

Egne selskaber
16 lande

 

fision

Vision. '

Med udgangspunkt i-Norden
vil: DSV. udbyde konkurrence-
dygtige og innovåtive |
transport=, logistik- og
miljøydelser på-de markeder
og i markedssegmenter,

hvor. det enkelte forretnings-
område naturligt.kan opnå en
førende og KERNEN
profitabel position til:gavn for
aktionærer, kunder og.
medarbejdere 1 :
"et bæredygtigt samspil med
omverdenen. - on

DSV er i konstant bevægelse
mod nye udfordringer og nye
mål. DSV har opfyldt koncer-
nens hidtidige strategi om at
blive en af de førende
transportselskaber i

Norden, og DSV er nu

parat til yderligere
ekspansion - i
form af enten
organisk vækst,
opkøb eller ved
at indgå I strate-
giske sam-
arbejds-
relationer.

Finansiel vision

Finansiel vision.

DSV. vil forstærke en:solid og.
omkostningsbevidst :
forretningsmodel ved'at
outsource produktionen af
transportydelser til faste

Underleverandører samt leje:

eller lease frem for at-eje
materiel og bygninger.

DSVs vision er fundamentet
for koncernens fremtidige
udvikling og forpligter DSV til
at udbrede fokus videre end
økonomiske resultater. DSV vil

. drive virksomhed i et bære-

dygtigt samspil med omverde-
nen ved at stræbe efter at
skabe såvel økonomisk værdi
for koncernens interessenter
som værdi i form af social

 
  

ansvarlighed og miljøhensyn.

Gennem fast tilbagevendende
regnskaber og rapporter om
DSVs økonomiske, sociale og
miljømæssige forhold ønsker
DSV at dokumentere, at
koncernen stiler efter en
fornuftig balance mellem
DSVs målsætninger for de tre
områder.

Finansiel

  
  

 
 

  
    
   
   
   
   
   
   
 

É= m o -

Vision og målsætning
- Med udgangspunkt i Norden vil DSV udbyde
konkurrencedygtige og innovative transport-,

logistik- og miljøydelser på de markeder og

markedssegmenter, hvor det enkelte

forretningsområde naturligt kan opnå en førende
og profitabel position til gavn for vore aktionærer, få
kunder og medarbejdere i et bæredygtigt samspil
med verden omkring os.

" Social

 

Sikkerhed er fortsat i finansiel
fokus. Det er.en omkostnings-
bevidst forretning.

"I foråret 2001 besluttede

direktion og bestyrelse at
divisionere. Divisioneringen

udmøntede sig i fire divisioner:

Road-divisionen, Sea & Air-
divisionen, Logistics-divisionen

 

samt Miljø & egenproduktion-
divisionen. Divisionerne skal
give øget fokus og forbedre
medarbejdernes muligheder
for at identificere sig med den
virksomhed / division, som de
er ansat i. .

 

 

ma msn 996797 1997798 1998/99 1999/00 2000/01” 2001
Hovedtal (millioner kr) FEE
Omsætning  TÆE 2604 3.643 4.377 547 S 704
Bruttofortjeneste 243 511 22 837. 55425417

ED OR … 2713 13637106
EBA 102

. 157 203 TO 85)
EB KENN mm PD 152 198 843 692
Resultat førskat 105 TTT 747 TT 196 578 506

Resultat efter skat 65 110. 139 351 317
Anlægsaktiier 304 64

Omsætningsaktiver 0 352 652 3368 TODT 4.359 4356

Aktiver alt 658 1360 — 1420 1.819 TS ETT 9.625
—08 640 2.037 2037

Egenkapital mm 340 408 —. 21037 | 37
Hensættelser me GM 40 465 1.… 392 —— 3972

Langfristet gæld (inkl

minoritetsinteressers ande) 29 177 SST 199 3784 3.184
Kortfristet gæld 0000 364 641 48 929 4012 4.012

Balance sm 658 7266 1420 TET 259625 9 625

Aktie kania 34 me BT BT AR 4
Medarbejdere

…4838 1466 1.620 1.868 40455

10.459

Pengestrømme EEN SERE ENEEEE
Driftsaktivitet mmm 2 99 9 765 000 654

Investeringsaktivitet 77 53 BET 0 157 2603 ETS
Finansieringsaktivitet 09 RA RÅ 34 2041 "1.121
Udbetalte udbytter 4 2 6 9 seems 0

Samlet ændring i likviditet 48 13 72433 tt) 345 18
Ultimolikviditet 07 120 6 129 :: 474 474
Nøgletal (pt)

Bruttoavance
EBITDA-margin ?
EBITA-margin ”
EBIT margin
Afkastningsgrad 7 Te
Forrentning af egenkapitalen? |

Soliditetsgrad
Likviditetsgrad nn
Investeringsgrad 2 Ken
Effektiv skatteprocent”

Haj

|
SO
ØRN!

Oiwilwiuntwoi
UWNODO|
Ba
UW

 

i N.

Pom
NIØOVN
i !

|

|
|
AK i pa

MIN NO
MU AN 00
må |

|
|
4
RO

22 NA 69
3... 242 NA 181
8 352 212 212
6 1122 5] 1086 … 108,6

KYS
Iii

mi
(W UTIN
| ig

i

DEN

Sol

Wi
LER
W i

|
|
|
|
|
|

Aktienøglietalike) re rn mn nr
Resultatpr.aktie 43 AB 2 RD 1 MA 153
Indre værdi … 26,7 z

Noteret kurs ultimo em
regnskabsåret for B-aktier 86 …139. 132 200207 …… 2O2

Definitioner og kommentarer
1) Tallene er for 17 måneders regnskab (1. august 2000 - 31.december 2001)

2) Tallene er for 12 måneders regnskab (1. januar 2001 - 31. december 2001)

) Bruttoavancen er beregnet som: Bruttofortjeneste/omsætning
4) EBITDA-mergin er beregnet som: EBITDA/omsætning

) EBITA-margin er beregnet som: EBITA/omsætning
6) EBIT-margin er beregnet som: EBIT/omsætning

7) Afkastningsgraden er beregnet som: EBIT/gennemsnitlige aktiver

8) Egenkapitalens forrentning er beregnet som: Årets resultat/gennemsnitlig egenkapital

9) Soliditetsgraden er beregnet som: Égenkapital/samlede aktiver
10) Likviditetsgraden er beregnet som: Ømsætningsaktiver/kortfristet gæld
11) Investeringsgraden er beregnet som: Årets nettoinvesteringer/aktiver ultimo excl. likvide beholdninger
12) Effektiv skatteprocent er beregnet som: Skat af årets resulfat/årets resultat før skat
13) Resuitat pr. aktie er beregnet som: Årets resultat x 2/aktiekapitalen og udtrykker afkastet pr. 2 kroners aktie
14) Indre værdi er beregnet som: Egenkapital x 2/aktiekapital
15) Noteret kurs er børskursen pr. 2 kroners aktie

|

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Concernens regnskab og: budget i hovedtal (tkr.) Budget Realiseret - Budget
12 måneders tal . 2001 "55320017 2002
Imsætning ”) 20.210.439 19.477.815:…… 19.905.365
afregning til vognmænd og andre . en En

jlirekte omkostninger 15.617.395 115300:473 . 15,655.531
Bruttofortjeneste 4.593.044 "4.177.342: - ; 4.249.834
Salgs- og administrationsomkostninger mv 1.288.071 1148781 1.067.914
Personaleudgifter Le 2.153.450 1.963.959 … 2.001.072.
EBITDA =) 1.151.523 1.064.602; 1.180.848
Afskrivninger på materielle og DD

immaterielle anlægsaktiver 291.285 15237. 134 255.683
ÅAvance salg ejendomme (9 15326732 0
EBITA 860.238 5 854,200 925.165
Afskrivning på koncerngoodwill =) 207.422 551601669 150.470
EBIT " 652.816 5693531. 774.695
Finansielle indtægter og udgifter -342.672 117377.745' -228.260
Resultat før ekstraordinære poster og skat 310.144 1315786 546.435

 

x) Til forklaring af forskellen mellem budget 2001 og realiseret 2001 på omsætning, EBITDA, EBITA

og EBIT henvises til ledelsens årsberetning.

2. kvartal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvartalsopdelt 1. kvartal . 3. kvartal — 4. kvartal
budget i hovedtal (tkr.) 2002 2002 2002 2002
Nettoomsætning 7") . 4.721.153. 5.041.326 4.935.332 5.207.554
Afregning til vognmænd og andre . ' —

direkte omkostninger 3710781 3.966.502 3.873.836 4.104.912
Bruttofortjeneste 1.010.872 1.074.824 1.061.496 1.102.642
Salgs- og administrationsomkostninger mv 267.553 267.967 263.733 268.661

Personaleudgifter 496.053 . 500.327 496.997 507.695
EBITDA " 247.266 306.530 300.766 326.286
Afskrivninger på materielle og

immaterielle anlægsaktiver 64.037 63.715 63.887 64.044
EBITA . 183.229 242.815 236.879 262.242
Afskrivning på koncerngoodwill . 37.635 37.645 37.625 37.565
EBIT 145.594 205.170 199.254 224.677
Finansielle indtægter og udgifter -57.180  -57.339' -58.247 -55.494
Resultat før ekstraordinære poster og skat 88.414 147.831 141.007 169.183

 

x) Til forklaring af forskellen mellem budget 2001 og realiseret 2001 på omsætning, EBITDA, EBITA

og EBIT henvises til ledelsens årsberetning.

 

 

Divisionsopdelt budget
2002 i hovedtal (tkr.)

Nettoomsæfning
EBITDA EN

Afskrivninger på mat.
og immat. anlægsaktiver

EBITA.

Der er foretaget intern eliminering nettoo

Budgetteret vækst i EBITA
på 8 %

DSV forventer en vækst i
EBITA på 8 % i det kom-
mende regnskabsår, således at
EBITA budgetteres til 925
millioner kroner i 2002,
Væksten i EBITA er en forbed-
ret indtjening, som følge af at
synergierne fra overtagelsen af
DFDS Dan Transport nu slår
fuldt igennem. Den budgette-
rede EBITA-margin udgør 3,7
% for Road-divisionen, 5,2 %
for Sea & Air-divisionen, 4,7
% for Logistics-divisionen og
13 % for Miljø og egenpro-
duktion-divisionen. Koncer-
nens budgetterede EBITA-
margin udgør således 4,7 %.

DSV forventer en samlet
omsætning på 19,9 milliarder
kroner, hvilket svarer til en
omsætningsvækst på 2 %.
Den budgetterede vækst
udgør 3 %, når der korrigeres
for frasalg og tilkøb af virk-
somheder. Væksten vil være
størst I Miljø og Egenproduk-
tion, hvilket primært skyldes
akkvisitionen af Bioteknisk
Jordrens A/S. Transport &
Logistik divisionerne har set i
lyset af 11. september og den
generelle økonomiske situa-
tion budgetteret med en

divisionen divisjonen

Road- Sea & Air-
divisionen

Logistics- Miljø &eg.- .

divisionen

878.490 1.150.354

 

mindre forøgelse af selskabets
omsætning.

EBIT forventes øget fra realise-
ret 694 millioner kroner i 2001
til 775 millioner kroner i 2002,
en stigning på 12 %, hvilket
skyldes en forbedret indtje-
ning samt reducerede afskriv-
ninger på koncerngoodwill
som følge af frasalg af aktivi-
teter. EBIT-margin for koncer-
nen er budgetteret til 3,9 % i
2002 mod realiseret 3,6 % i
2001. Målet har hidtil været
en EBIT-margin på 4 %, som
ledelsen nu opjusterer til 5 %.,

Reduktion i finansielle poster
netto skyldes bl.a. ekstråordi-
nært afdrag på bankgæld på
950 millioner kroner ultimo
2001.

Resultat før ekstraordinære
poster og skat er budgetteret
til 546 millioner kroner, hvilket
er en vækst på 73 % i forhold
til de realiserede 316 millioner
kroner I 2001.

…… 669.583. 257.078 50.931 188.159

172.373. 12.269 93983779

Moder |. Tote
28.440 19.905,36!

15.097 1.180,84:

16.848 255 68:
—…..297.210 244.809 41.533 150.364 1751 92516:
msætningen på 419.529 tkr. og EBITA på 7.000 tkr. ”

 

Transport & logistik:

Miljø. &: egenproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

- 2001 2001 2001
realiseret budget: tealigeret "budget
tkris… tkr. DD kr; itkr.
Jettoomsætning ”) 8748501 19297277 1040755 7936.242
ifregning til vognmænd og mu i BIH s une
indre direkte omkostninger 14.539,925: 14.962814 807.368 720.881:
3RUTTOFORTJENESTE 5,906.666 4336463 233.387 215.361
Salgs- og administrations- ; TTT ; ii EL
omkostninger mv 1.113;337: 1.252.689: nr 34.439 42:792
”ersonaleudgifter 1.911.006 "2.100.324: 43.387 45.286
EBITDA 882.323 983.450 155561. 127.283
Afskrivninger og nedskrivninger på ETTER rn =
materielle og immaterielle anlægsaktiver — 192.864". 237.761 =526:963 18.543
Avance ved salg af ejendomme 21.225. 0: ir 0 70
EBITA 710.684 745.689 128.598 108.740
Alskrivning på koncerngoodwill 06, 54647 000 8.833
EBIT 686.622 691.042 121.598 99.907
FINANS INDTÆGTER OG UDGIFTER 7199,697 —-150.000 5,366. 6.437
RESULTAT FØR EKSTRAORDINÆR ; reen
POSTER OG SKAT . 486.925 —…. 541.042 i 116.232 106.344
EKSTRAORDINÆRE POSTER LD 09

 

99120 0

 

RESULTAT FØR SKAT
OG MINORITETSANDELE

 

2 782

 

185.535 08 ig

É BE SGD

 

 

 

 

 

 

Skat af årets resultat

RESULTAT EFTER SKAT 400.510 732. 293 80.589 73562
Minoritetsinteressernes andel "3,283 5 DD 162 mi 3 ; 3
ÅRETS RESULTAT 393707 0 58356" 733250

 

x) Forklaring side 13.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern is. Mode
2001 2001 20010 200
realiseret budget realiseret budge
MEE HEE tkr. tkr. tkr. tki
Nettoomsætring 1047735 TIA BLOG AD
Afregning til vognmænd og | : : vid z
andre direkte omkostninger 15,300.473 15.617:395 44.007 8.70
BRUTTOFORTJENESTE 4177342 4,593.044 37280 412%
Salgs- og administrations ” = :
omkostninger mv mn 1.148.781 - 1.288.071 1.005 : TAN
Personaleudgifter 0: 1.963.959 2.153.450 2.566 184
EBTDA 1.064.602 1,151,523 26718470
Afskrivninger og nedskrivninger på . E |
materielle og immaterielle anlægsaktiver 237.134  291:285 172.307 : ” 34,987
Avance ved salg af ejendomme 26.732 0 5,507 C
EBITA 854.200 860.238 14.918 5.809
Afskrivning på koncerngoodwill 160.669 207.422 129.607. 143.947
EBIT. ME EN 693.531 652.816 -114.689 "-138,133
FINANS, INDTÆGTER OG UDGIFTER 377745 348672 -172,682 " -199.109
RESULTAT FØR EKSTRAORDINÆRE o .
POSTER OG SKAT 315.786 310.144 -287.371 " -337.242
EKSTRAORDINÆRE POSTER 190.587 0 91.467 9
RESULTAT FØR SKAT i
OG MINORITETSANDELE 506.373. 310.144 195.904 . -337.242
Skat af årets resultat 189.797 -84506 31381 57025
RESULTAT EFTER SKAT 316.576 225.638 "164.523  -280.217
Minoritetsinteressernes andel. 4656-2474 140 0
ÅRETS RESULTAT 311.920 . 223.164 164.663  .-280.217

 

Der er foretaget intern eliminering vedrørende:

Nettoomsætning -90.827 tkr.

Afregning til vognmænd og andre direkte omkostninger -90.827 tkr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Road- Sea & Air-- Logistics- Parcel- Miljø & eg.-
divisionen divisionen. — divisionen divisionen divisionen
2001 2001 2001. 2001 2001
. tkr. " tkr. tkr. tkr. tkr.
Jettoomsætning 13.348.257 4.599.561 712.302 " 85.295 1.040.755
ifregning til vognmænd og '
indre direkte omkostninger -10.247.873 -3.910.550 -598.927 -75.117 307.368
3RUTTOFORTJENESTE 3.100.384 689.011 113.375 10.178 233.387
Salgs- og administrations-
amkostninger MV -858.412 -155.288 -27.560 -3.928 34.439
Personaleuddgifter -1.560.922 -308.540 59.426 6.503 43.387
EBITDA . 681.050 225.183 26.389 -253 155.561
Afskrivn. og nedskrivn. på '
mater. og immater. anlægsakt. -170.927 -9 055 ” -7.920 -2.097 26.963
EBITA ' 510.123 216.128 18.469 3350 … 128.598

 

Tallene er ikke afstemmelige til regnskabet
avance mv. divisionerne imellem.

, da der ikke er elimineret for intern omsætning og

 

 

Resultatdisponering og egenkapitaludvikling
Udviklingstal for koncernen (17 måneder)

Resultatdisponering i moderselskabet (tkr.)

Årets resultat
som foreslås anvendt således
Udbytte til aktionærer
30%. af.41.540.412 kroner 12462
Overførsel til reserve for egne aktier 7347
Overførsel tilreserve
før nettoopskrivning
efter den indre værdis metode
Overført til andre reserver.

… 259.439

Anvendt ialt …… 343.637

Grafer for 2001 er 12 måneders tal.

Nettoomsætning
(millioner kroner)

  

2442 f

92/93 E)

93/94 FJ
94/05 fi
95/96 fh
96/97 fil

 

27/98
98/99 hf

Resultat før skat
(millioner kroner)

   

iD oo an
ø ag sa
ad & 2
A =

mn am a

E Budget E Reafiseret

29/00
2001
2002

343.637

390.967

Udvikling i selskabets egenkapital (tkr.)

Egenkapital pr. T. august 2000 640.23,
Emmisioner |åretnetto
Årets overskud
Valutakursregulering. udenlandske
dattervirksomheder
Afsat udbytte til

aktionærerne. 2000001.
Egenkapital pr. 31. december 2001

 

Resultat og skat
(millioner kroner)

 

609

500

400

300

209

199

0 Er

W om z s
2 2 z S
z S K <
I kel ej ct

   

ar

Udvikling i egenkapital og aktiver
(millioner kroner)

  

12.000
10.020
8.000
6.009
4.000
2.090

0 2 ml EH ed zl dl

Si o& å& & & 8

= NS mø a og Så

at on oo gg Gt GG

EJE

 

ædelsens årsberetning

tesultat 2001 .
1001 nettoresultatet er 312
millioner kroner mod 139
millioner kroner i 1999/00.

in fremgang på 173 millioner
<roner. Procentuelt 124 %:
Resultatet for 2001 er billedet
på 12 måneders drift inklusive
DFDS akkvisitionen og 1999/
00 er 12 måneders drift før
DFDS.

Resultatet betegnes af ledelsen

som meget tilfredsstillende.
Da 2007 er så forskelligt fra.
seneste 12 måneders resultat-
opgørelse og balance, føler
ledelsen, det er uhensigtsmæs-
sigt at sammenligne tallene og
henviser til foranstående
resultatopgørelse for året med
sammenligning til budget og
kommenterer blot et par
væsentlige punkter.

Omsætning 2001 =)
Selskabet har i forbindelse
med fusionen implementeret
nyt økonomisystem SAP R/3,
hvilket har ført til samordning
af koncernens
konsolideringspraksis. Dette er
sket i fjerde kvartal og har
medført en ensretning af
håndteringen af toldudlæg og
fragtudlæg. Derudover har
håndteringen af registrering af
koncern intern omsætning
ikke været håndteret
konsistent, hvilket er tilpasset i
2001. Det medfører, at
sammenligninger med årets
budgetterede omsætning ikke
giver et korrekt billede a
udviklingen i selskabets
aktivitet.

Forskydninger i EBITDA,
afskrivninger og EBIT 2001
Selskabet hår realiseret en
EBITDA på 1.065 millioner

kroner mod budgetteret
EBITDA 1.152 millioner kroner.
Nedgangen kan primært
henføres til øgede
omkostninger i forbindelse
med leje- og leasingaftaler.
Selskabet har frasolgt en del
materiel og ejendomme og
dermed reduceret
afskrivningerne. Ved sale &
lease back aftaler er frasalget
sket til bogført værdi. Avance
ved salg af materiel er
realiseret med 14 millioner
kroner. Avance ved salg af
ejendomme er realiseret med
27 millioner kroner.

Selskabets EBIT har været
positivt påvirket af reducerede
goodwillafskrivninger i forhold
til budget, idet resultat før
goodwill afskrivninger ligger
på niveau med budget.

Ledelsen betragter resultatet
som særdeles tilfredsstillende.

Opkøb og divisionering
Væksten har været en
kombination af organisk vækst
og tilkøb. Det største tilkøb var
DFDS Dan Transport Group,
der blev købt i september
2000.

Købet komplementerede DSV
koncernen, så der nu er fuld
dækning inden for
landtransport i Norden,
Baltikum, UK og et solidt
netværk i resten af Europa.
Koncernen er solidt forankret

inden for sø og luft i Norden,

UK, USA og Fjernøsten.
Inden for lager og logistik har

koncernen fået en størrelse i

Norden, der er interessant for
globale samarbejdspartnere.

| august 2000 startede

forhandlingerne med
repræsentanterne for ejerne
af DFDS Dan Transport Group
NS. Forhandlingerne stod på
frem til underskrivelse af
aftalen 30. september 2000
og closing 20. november
2000. Det har været en meget
interessant periode med køb,
kontraktforhandling og
finansiering. Herefter plan-
lægning, motivation af

… medarbejdere, sammen-

lægning af datterselskaber,
fusionering etc.

| foråret 2001 gennemførtes
implementering af de
forskellige fusionsplaner,
sammenlægning af virksom-

" heder, bygninger og drift.

Undervejs er DSVSs ledelse
blevet klogere. Ledelsen fandt
ud af, at en divisionering er en
god ide og nødvendig for at
være sikker på at få den rette
fokus. De igangværende
sammenlægninger blev adskilt,
og driften blev sammenlagt på
en ny og anden måde. At
fuldende denne proces rent
juridisk og formelt har været
meget tidskrævende. Men den
virkelig store opgave har været
den operationelle side, der er
livsnødvendig. Det har været
en spændende proces, der nu
er løst i kraft af mange
medarbejderes engagerede
indsats.

DSV er kommet langt -
processen med at divisionere.
Koncernen består nu af fire
divisioner: ;

Road-divisionen;

Er fast forankret i Norden,
Baltikum og UK. Har endvidere
egne kontorer i Holland,

 

 

Belgien, Tyskland og Frankrig.
Resten af Europa er baseret på
et stærkt netværk af partnere.
Netværket er det stærkeste,
virksomheden har haft.

Der er dygtig, dynamisk ledelse
I de store Road-lande.

Sea & Air-divisionen;

Sea & Air-divisionen har sin
styrke i USA, Norden, UK og
Fjernøsten. Divisionen har en
meget kompetent ledelse, der
er meget ambitiøs omkring
organisk vækst men også er
opmærksom på mulighederne
for opkøb.

Logistics-aivisionen; '
Har en stærk voosition i Norden
med mulighed før vækst,
enten stand-alone eller med en
global samarbejdspartner.

Miljø & egenproduktion-
divisionen;

har udviklet sig konstruktivt. Et
solidt fundament inden for
råstoffer, totalleverancer,
Jordrensning og genbrug med
et meget stærkt ledelsesteam.

Samtidig er alle fire divisioner
godt gearet med god, stærk
ledelse. Næste generation er
på vej. Det er ledelsens opgave
Ide kommende år at få
synliggjort den næste genera-
tion. Ikke kun indadtil men
også udadtil overfor kunder,
leverandører og markedet.

Balance

Koncernens aktiver udgør
9.625 millioner kroner.
Anlægsaktiverne er totalt
5,266 millioner kroner hvoraf
2.436 millioner kroner udgør
ejendomme og materiel og

2.651 millioner kroner udgør
koncerngoodwill.
Omsætningsaktiverne er totalt
4,359 millioner kroner, hvoraf
3.737 millioner kroner er
tilgodehavender og 474
millioner kroner er likvide
beholdninger.

DSV koncernens bogførte
egenkapital er 31. december
2001 2.037 millioner kroner
efter afsat udbytte og
eksklusive minoritetsandele på
57 millioner kroner. En
styrkelse på 1.397 millioner
kroner målt oå 31. juli 2000,
hvoraf 1.116 millioner kroner
er tilgang fra emmision ultimo
2000 i forbindelse med købet
af DFDS og emmision juni
2001 i forbindelse med købet
af Nymølle Stenindustrier.
Udskudt skat og andre
hensættelser er 392 millioner
kroner.

Langfristet gæld totalt er
3.128 millioner. kroner fordelt
med Mezzanin lån på 750
millioner kroner, bankgæld på
2.239 millioner kroner og
prioritetgæld på 138 millioner
kroner.

Kort del af lang gæld er 803
millioner kroner. Dvs. en
nettorentebærende gæld på i
alt 3.441 millioner kroner.
Uforrentet kortfristet gæld er
3.208 millioner kroner.

Avance ved salg af Parcel
Ultimo 2001 har selskabet
afhændet Parcel-divisionen
samt 50 % af Tollpost Globe
AS til Svenska Posten AB. |
forbindelse med afhændelsen
af aktiviteten har selskabet
konstateret en ekstraordinær
avance på 667 millioner
kroner. Den del af avancen,
der kan henføres til selskabets

ejerperiode, er skønsmæssigt
opgjort til 190 millioner
kroner, og. den resterende del
477 millioner kroner er
fradraget i selskabets
koncerngoodwill.

Corporate governance -
anbefaling for god
selskabsledelse i Danmark
DSV har gennem de seneste år
haft stigende fokus på
corporate governance-
begrebet. Erhvervsministeriet
har nedsat et udvalg kaldet
Nørby-udvalget, som har
udfærdiget en rapport om
emnet. Rapporten indeholder
en række anbefalinger, som
selskabet fremtidigt vil
forholde sig til.

Det skal i den forbindelse
nævnes, at selskabet på sidste
års generalforsamling vedtog
en tre-årig konverteringsplan
af A-aktier til B-aktier i
forholdet 1:1, således at der i
fremtiden kun vil være en
aktieklasse. Den første
tredjedel blev konverteret i
2001.

Udestående krav

overfor DFDS A/S

Baseret på indholdet af
garantier 1 henhold til den
med DFDS A/S indgåede
aktieoverdragelsesaftale af 30.
september 2000, har DSV
overfor DFDS A/S rejst en
række finansielle krav.

Disse krav relaterer sig således
til regulering af købesummen
på grund af størrelsen af netto
rentebærende gæld i det
overtagne selskab, antallet af
udestående debitorfordringer
etc.

DSV har igennem en længere

eriode forsøgt at opnå de
anskede resultater igennem
'orhandlinger med. DFDS A/S.
DSV må i dag konstatere, at
jer foreløbigt ikke er udsigt
til, at disse forhandlinger kan
resultere i for DSV. acceptable
løsninger.

I konsekvens heraf har DSV
besluttet at forelægge de
verserende tvister for en
voldgiftsret etableret i medfør
af aktieoverdragelsesaftalen,
hvor de krav, som DSV fortsat
gør gældende imod DFDS A/S,
vil blive fremsat.

DSV har allerede truffet de
nødvendige skridt med .
henblik herpå og vil udfolde
betydelige bestræbelser på at
fremme sagernes behandling.
Ovennævnte vil ikke Ydertgere
blive kommenteret af DSV før
voldgiftsretten har talt.

"opl

 

 

Fremtiden

Marts 2002 har direktionen og
bestyrelsen afholdt
strategiseminar for at sikre, at
der stadig er fokus på at
optimere mulighederne for
udvikling af DSV koncernen.

Alle udviklingsmuligheder for.
hver af de enkelte divisioner
samt for koncernen som
helhed blev ved den lejlighed
gennemdebatteret og drøftet.

| dag har hver af koncernens
fire divisioner en
markedsstyrke og position,
som tilsiger betragtelige
udviklingsmuligheder årene
fremover. Divislonernes
platform bygger på koncepter,
kompetencer og ledelse.

Konkurrencebilledet, de deraf
følgende udviklingsmuligheder
og udfordringer for
divisionerne er dog uhyre
forskellige. Såvel divisionernes
specifikke forhold som
overordnede koncern-
betragtninger må inddrages,
når strategien for de
kommende år udstikkes.
Ledelsens fokus skal
naturligvis være rettet mod at
optimere værdierne for DSVs
ejere, hvorfor en åben
drøftelse af koncernstrukturen
fortsat vil være en integreret
del af dialogen i DSVs ledelse.

| lyset af de aktuelle forhold
på de finansielle markeder har
DSVSs ledelse konkluderet, at
DSVSs aktionærer p.t. er bedst
tjent med, at koncernens fire
divisioner fortsat udvikles
under DSVSs ejerskab.

| relation til logistics-
divisionen er ledelsen dog af

den opfattelse, at divisionens
udviklingsmuligheder bedst
sikres gennem et partnerskab
med en professionel. global
partner. Denne mulighed
undersøges p.t.

Transport & logistik-
divisionerne
At få overblik over fremtidens
muligheder efter fusionen
mellem DSV Samson Transport
og DFDS Transport er meget
nemmere | år end sidste år.
Sidste års ambition var at
ennemføre integrationer og
usioner uden at skade
organisationen og kulturer og
samtidig fastholde en
indtjening, mens hele
processen stod på. Dette er i
sin helhed realiseret, og derfor
er det nu tid til at beskrive et
mere konkret syn på
fremtiden.

Det har tidligere været
beskrevet, at styrken i de
nordiske lande, Baltikum, UK,
USA og Fjernøsten er
betydelig. Styrken i de tre
divisioner, Road, Sea & Air og
Logistics er god.

Transport & logistik-divisionens
målsætning er fortsat en EBIT-
margin på 4 %.

Road-divisionen

Indenfor Road er det ikke
vanskeligt for DFDS Transport
at tiltrække stærke og
professionelle oartnere på de
store markeder i Europa, hvor
selskabet ikke selv er
etableret.

Den spændende udfordring
ligger i første omgang i tre
lande: Holland, Belgien og

Frankrig. I disse lande er DFDS
Transport ikke repræsenteret
med en styrke, der matcher
markedets størrelse.
Udfordringen ligger i - ved
aggressiv organisk vækst eller
ved mindre opkøb - at skabe
en størrelse, der matcher
markedet. Dette vil være en
udfordring i de kommende år.

De øvrige større markeder i
Europa er partnerbaserede,
men ledelsen er parat, hvis der
opstår muligheder for
akkvisitioner - her tænkes i
første omgang på Tyskland og
italien.

Sea & Air-divisionen

Sea & Air har i flere år - også
før DSVs ejertid - været en
meget stærk organisation.
Den har i 2001 haft sit bedste
år nogensinde og er i kraftig
vækst. På markederne i
Fjernøsten og USA har
selskabet nogle af de højeste
marginer, der er kendt i
branchen. Marginerne kan
forbedres betydeligt i de
nordiske lande, men som
helhed er divisionen allerede
noget af det stærkeste,
koncernen har.

Mulighederne for vækst skal -
og vil blive - forfulgt
aggressivt. Divisionsledelsen er
indstillet på at fokusere stærkt
på vækst i 2002.

Det vil være et af de områder,
der står først, hvis der viser sig
mulighed for en større
akkvisition. Efter ledelsens
opfattelse er divisionen så
stærk, at den vil kunne
implementere og forbedre
mindre stærke virksomheder

A NÆNT
0) lv -
s0 0 JON 1
EN DT TS
Pa SES
PO ORSX or
NT NDS
= NL -

-

i 10
SMAD LES
TT ÆN

xD! IN

om SION

7
OY NON
FUv —
ON 4
ad TÅ RK.
1,5 POV
AOR
DS
NR …—

Jriftsmæssigt.

-ogistics-divisionen
-ogistics-divisionen er den
mindst indtjenende division i
gruppen og samtidig nok den
mest komplekse. Imidlertid er
der ingen professionel
transportvirksomhed med
DFDS Transports regionale
styrke, der ville fravælge
logistik. Udviklingen indenfor
1ogistik skal kunne forbedre
informationsteknologien og
omkostningsstrukturen i
virksomheden. Samtidig skal
logistikvirksomheden bidrage
til at skaffe adgang til de
største industrikunder, adskille
DSV fra mindre professionelle
aktører og bidrage til
volumerne i bil- og
distributionstrafikkerne.
Selskabet har tidligere gjort
opmærksom på sin interesse
for at skabe et joint-venture
med en global aktør indenfor
logistik. Denne interesse er
stadig til stede:

Generelt

"Det er påfaldende, at for alle
divisioner er Danmark det
største enkeltmarked, DFDS
Transport har. Set fra de store
udenlandske selskaber (USA,
UK, Sverige et cetera) er den
danske trafik den største
enkelttrafik, noget.selskab har.
Ledelserne bør derfor være
betydeligt mere visionære og i
langt højere grad fokusere på
de større markeder.

Skulle et hovedmarked set fra
et nordisk perspektiv vælges,
bør det være Sverige.

Med rette kan der filosoferes
over, at den størrelse
virksomhed, som DFDS .

i - -
Es -
17 NO nN ir NON
A siv — 2 N sl

ne baked == Kv ss
US 0 STN USL SEN
JORNS - 1ONx 4 mm
TT vv NT VDS TI

— ONS Na PORN
- -

Jf. …
vw N 1 OS AN SOTSTT
sml s 2.71 ON

"jf I , ” | I
ØNINXNI 2 VON NEN X
"io Ro Op ON som SS KLIN

—'- v -

, FN , <
[ST NON 7 XM
y rIlv 2 70 2lv

- 17” - Nore. - NO Og

Nad TON 2 TT ,x7
SS 7 SENT eV
1 NS 4/0 mm 1OXx 4 mm
NT ONS NT ON VD]
-= Na ON OM No
- , -

. 524
'

Transport i dag har, er skabt
med fokusering på et af de
mindste lande i hele Europa.
Hvis denne fokusering kan
rettes mod. de større markeder
i Europa (eller verden) vil
vækstmulighederne være
ubegrænsede. Efterspørgsel
og omsætning på de store
markeder er så stor, at der
reelt ikke er nogen grænser
for, hvor langt selskaberne kan
drive det.

Miljø & egenproduktion-
divisionen

Miljø & egenproduktion-
divisionen er opdelt i tre
fokusområder: Totalleverancer,
Jordrensning og Råstoffer /
genbrug.

De tre fokusområder i dag er
bundet sammen i et
holdingselskab med fælles
ledelse i DSV Miljø &-
egenproduktion A/S. Det er et
område, der skal udvikles ved
organisk vækst og tilkøb.

Det er DSV Miljø &
egenproduktions mål at have
en årlig vækst på cirka 15 %.

Ambitionerne for
profitabiliteten hæves fra en
målsætning om en EBIT-
margin på 11% til 12-14 %.
De tre fokusområder skal
udvikles parallelt men kan
løbende udnytte fælles
synergier og muligheder, der
opstår. '

Salget af Brdr. A. &B. Ander-.
sen A/S samt overflytningen af
DSV Transport.A/S - Holbæk
og DSV Niels Larsen Transport
AJS til roland Munch A/S vil
påvirke divisionens omsætning
negativt i 2002 i forhold til
2001 men ikke indtjeningen.

Totalleverancer

Konceptet færdigintegreres i
Jylland. Integrationen 1 Jylland:
forventes at tage cirka tre år,
og herefter vil DSV i Jylland
være på samme niveau som
DSV på Sjælland.

Indenfor det næste år udvikles
markedet i Sverige. Sandsyn-
ligvis ved opkøb af bestående
kompetence og kendskab til
svenske marked.

I år 2003 foretages det samme
i Norge og i 2004 i Finland.

Råstoffer

Inden for råstoffer og genbrug
suppleres og justeres der på
Sjælland og Fyn, da der
næsten er komplet dækning
her. I Jylland er der flere
muligheder for ekspansion.
Der er mulighed for opkøb af
bestående virksomheder enten
i form af en hel kæde eller i
form af' enkelte virksomheder.
Alternativet, som er langt
mere tidskrævende, er, at der
vælges strategiske områder
med arealer, der er udlagt i
regionale graveområder eller
købe bestående råstofgrave
med rimelige råstofreserver.
Forventet tidshorisont er tre til
fem år med investeringer i
størrelsesordenen 75-150
millioner kroner.
Markedsudviklingen i Sydsve-
rige vil foregå ved opkøb af
bestående stenbrud. Forventet
adgangsinvestering i størrel-
sesordenen 30-40 millioner
kroner.

Norge og Finland er ikke

.nærmere planlagt på nuvæ-

rende tidspunkt:

 

 

Jordrens

DSV har stor kompetence på
det danske marked, og DSV
har en stor markedsandel.
DSV har nu en plads i Sverige
og har ansat kompetent
ledelse. I Norge har DSV
ingenting inden for jord-
rensning. Flere forskellige
muligheder for opkøb er p.t.
under besigtigelse, Alternati-
vet til dette er at ansætte den
fornødne kompetence lokalt,
eventuelt suppleret med dansk
kompetence i en overgangs-
fase.

I Finland er jordrensning på
eget anlæg i gang. Der er
modtaget cirka 14.000 ton
forurenet jord til rensning i
2001. 12002 forventes det, at
der modtages mellem 15-
18.000 ton.

Generelt
| alle tre fokusområder optræ-
der genbrug som en naturlig

del. Mest synlig er slagger, Der

genbruges mellem 500-
600.000 ton pr. år. Heraf
behandles cirka 40 % i DSV
regi.

Det er nu lykkedes at få
markedsindgang i Sverige med
en prøveordre på 3.000 ton.
Den svenske lovgivning er
tilpasset. De forskellige
forvaltninger skal nu vænnes
fra en passiv model med
deponering til en aktiv model
med håndtering, sortering og
genbrug.

Det har været mere tidskræ-
vende end ledelsen i DSV
havde forestillet sig, men
markedet er ved at blive
modent,

| Danmark er genbruget også
meget synligt omkring jord fra
jordrenserier. Der bliver mere
og mere fokus på at genan-
vende jord. Det er ikke muligt
at genanvende jorden til alt
byggeri. Til landskabs-
modellering, ramper, motor-
veje og andre områder, hvor
der er mest volumen kan
jorden benyttes.

J)SVS divisioner

TES TIE STAT STD

 

 

 

 

 

On

<<

5 <q

' &

Danske 2 £ £
<roner (millioner) O m ea
Budget 2002 | 13.584 670 497
Realiseret 2001 | 13.348[… 681 510
Antal ansatte "7.147

 

Sea & Air-divisionen

 

 

 

 

 

 

oOo

<=

5 <q

&
Danske 2 E É
kroner (millioner) o > m
Budget 2002 4.683 257 245
Realiseret: 12001 | 4.600] —-225| "216
Antal ansatte , 1.502

 

Logistics-divisione!

 

 

 

 

 

 

O

s

s <

&
Danske 2 pe £
kroner (millioner) O mæ m
Budget 2002 878| . 51 42
Realiseret ; 2001 712 26. 19
Antal ansatte 753 ”

 

 

Miljø & egenproduktion-divisionen

 

 

 

 

 

 

 

On

s

5 <

&
Danske É e z
kroner (millioner) o mæ m
Budget 2002 1,150 188 150
Realiseret 2001 1.041 1561 129
Antal ansatte . 441

 

Omsætning
(millioner kroner)
16.000

14.000

12.000

10.000

8.000
6.000
4.000 '

' [ 0 J

Road-divisionen — Sea & Air-divisionen  Logistics-divisionen Miljø &
” egenproduktion-
divisionen

EBITA

(millioner kroner)

600

so '
400
300
200 . '
” i OB
0 —

Road-divisionen Sea & Air-divisionen Logistics-divisionen Miljø & egenproduktion-
divisionen

Taf kan ikke direkte afstemmes til regnskabet.
Koncerninterne elimineringer og DSV Parcel A/S er ikke medtaget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

az

E

FE 21|«
Danske kroner 2 E E
(millioner) O mo im
Budget 2002j 13.584 670; 497
Realiseret 2001; 13:348 6871! 510
Antal ansatte 7.747

 

Fusionen med DSV Samson
Transport A/S påvirkede alle de
store Road-lande i DFDS
Transport Grouo A/S. Det vil
sige Danmark, Norge, Sverige,
Finland og UK. Disse lande
udgør hovedparten af Road-
divisionens omsætning.

Fusionen med DSV Samson
Transport A/S er overordnet set
forløbet fornuftigt og hensigts-
mæssigt. De forventede
synergler er fundet og realise-
ret. En del af synergierne
kræver fysiske forandringer
(sammenlægninger af termi-
naler mv.) - en proces der er
igangsat | 2001 og vil fort-
sætte I indeværende og
kommende år - hvorfor man
med rimelighed kan forvente
nogle yderligere synergier i
2002 cc 2003.

Imellem de store bil-lande har
der ligget forskellige ikke
hensigtsmæssige samarbejds-
relationer. Ved forskellige skift i
ledelserne er der nu etableret
betydeligt bedre sammenhæng
mellem samarbejdsrelationerne,
særligt mellem de nordiske
lande.

Styrken og evnen til at håndtere
meget store volumener på det
nordiske marked er forbedret

  
  

 

 

Budgetteret Finland
Omsætning Norge 5% UK
13 % 18%
Holland / Belgien
Sverige 6%
18 % Frankrig
3%
Baltikum
2%
Øvrige
3%
Danmark
32 %
Budgetteret Danmark
EBITA 42 %
Øvrige ;
1%
Baltikum
3%
Frankrig
2%
Holland / Belgien Sverige

6 %

14 %

Finland

6%

igennem 2001. Der er således i
løbet af året indgået betydelige
kontrakter med industrier i
Norden. Indgåelsen af disse
kontrakter har kun været muligt
med den nye struktur, hvilket
vil sige efter fusionen med DSV
Samson Transport A/S.

På trods af vigende mængder i
industriproduktionen, såvel på
import- som eksportsiden, har
Road-selskaberne vundet
markedsandele. Det er ledelsens
forventning, at strukturen i

 

12 %

Norge
14%

2002 vil gøre det muligt fortsat
at erobre markedsandele på det
nordiske marked. Koncern-
ledelsen anerkender i særlig
grad den indsats, der har gjort
dette muligt.

Salgsorganisationer, IT-systemer
og fysiske operationer i de
enkelte lande har i dag en
sådan kvalitet, at markeds-
styrken | 2002 vil være betyde-
ligt bedre end den var ved
starten af 2001.

Jer er tilført ressourcer til
edelserne i de fleste af de
vordiske lande. Der er således i
jag en ung og dynamisk
edelse på de store markeder i
Norden, Baltikum og UK.

DFDS Transports struktur er sat
således sammen, at Danmark er
det største marked for de
udenlandske DFDS Transport
virksomheder. Det gælder ikke
alene for Road - det gælder for
alle divisioner. Når selskabet er i
stand til at drive en så stor
virksomhed med så stor en
omsætning, med så lille og
beskedent et land som hoved-
marked, er der næsten ingen
grænser for, hvad selskabet kan
drive det til, når fokuseringen
geares til større markeder.

Danmark

"Det danske selskab - som er det
største Road-selskab, koncernen
ejer - har været præget af
færdiggørelsen af fusionen
mellem DFDS Transport og Dan
Transport og oven i denne
fusionen med DSV Samson
Transport, som næsten. havde
samme størrelse som den første
fusion. Fusionen har ført til et
selskab med en helt unik styrke
efter danske forhold. Selskabet
har i dag en markedsposition,
der berettiger til, at DFDS
Transport A/S er det naturlige
valg, når man skal sikre sig
professionel kapacitet og evne
til at håndtere meget store
volumener. '

Året har vist, at selskabet får
mulighed for at indgå kontrak-
ter med de største industrier, og
at forhandlingerne ofte fører til
et positivt resultat. Der er
således i år indgået kontrakter,
der er større og mere omfat-

tende, end selskabet tidligere
har indgået. Det er den danske
ledelses opfattelse, at selskabet
er gearet til at styrke sin
markedsposition og fortsat
vinde markedsandele.

Det danske selskab har holdt
omsætningen og har på mange
områder forbedret sin EBITA-
margin. Den meget store
virksomhed i Danmark var
modig. ved budgetlægningen
og har næsten levét op til det

budget, der blev lagt i efteråret

2000. Det nye budget, der -
publiceres i dette regnskab,
lever op til ledelsens forvent-
ning. Selskabet har grundlæg-
gende været dygtigt til at
realisere de synergier, der var en
de! af forudsætningerne for
købet og finansieringen af
købet af DFDS Dan Transport
Group A/S.

De danskbaserede kørsels-
selskaber (DFDS Roland Munch
NS, Spetra A/S og Spetra
Luxembourg) realiserede i 2001
en omsætning på 1.065
millioner kroner.

Resultatet blev et overskud på
66,7 millioner kroner før skat,
hvilket er tilfredsstillende.
Samtlige selskaber har realiseret
en fornuftig drift og

indtjening.

Stigende markedskrav om øget
udviklingsevne og -styrke
bevirker, at
transportvirksomhederne skal
udnytte deres produktions-
ressourcer optimalt og kunne
løse såvel nationale som

internationale transportbehov i

samme virksomhed.

Det er derfor besluttet at

udarbejde fusionsplan for
fusion mellem Spetra

AVS og DFDS Roland Munch
AS. Fusionen gennemføres,
således at DFDS Roland
Munch A/S bliver det
fortsættende selskab. -

Selskaberne forventer også i
2002 at realisere en kontrolleret
vækst med tilfredsstillende
indtjening. '

Norge

I Tollpost-Globe har der været
en betydelig organisk vækst,
mere end 10 %. EBITA-margi-
nen er forbedret betydeligt.
Virksomheden har rettet sig op
fra at være et af koncernens
største problemer til at blive en
af koncernens største mulighe-
der. Der er meget stor opti-
misme i virksomheden, og der
er en prissætning på det norske
marked, som er lidt mere
gunstigt, end det ses i det
øvrige Norden.

Virksomheden har fået en god
omkostningskontrol. Her spiller
det en rolle, at der er opnået et
betydeligt fald i sygefraværet
på terminalerne. Oslo var i.
særlig grad præget af dette
problem. Der har været stærkt
fokus på samarbejdet imellem
virksomhedens mange afdelin-
ger, og viljen til at forbedre
samarbejdet og opnå et rigtig
odt samarbejde har været .
orbilledligt.

EBIT-procenten i Tollpost-Globe
er forbedret til noget mere end
det budgetterede. Sammenlig-
nes EBIT resultatet for 2000
med 2001 er der tale om en
forbedring på over 60 millioner
kroner. Selskabet kan stadig

 

 

forbedre drift og indtjening, og
koncernledelsen har forvent-
ninger til, at det indgåede
joint venture med Svenska
Posten AB vil bidrage yderli-
gere hertil.

Fusionen og integrationen
mellem DFDS Transport AS,
Kolbotn og DSV Samson
Transport AS, Norge, foregik
rigtig fornuftigt. Efter ledelsens
opfattelse tabte virksomheden
hverken kunder eller personale i
fusionen. Virksomheden havde
et lidt skidt år I 2000 men er nu
næsten tilbage på det resultat-
niveau, som der tidligere var
tradition for.

Året er til dels gået med
fusionen med DSV Samson
Transport men også med at få
forbedret samarbejdet med den
anden store DFDS Transport-
virksomhed: Tollpøst-Globe.
Samarbejdet er nu godt. Der er
ny ledelsesstruktur i både DFDS
Transport og Tollpost-Globe, og
denne forandring har gjort
samarbejdet til det, det bør
være mellem koncern-
forbundne selskaber.

Ligesom det danske selskab er
det ledelsens opfattelse i Norge,
at udgangspunktet for virksom-
hedens drift i 2002 er mange
gange bedre, end det var i
2001. Selskabet har fået større
omsætning, bedre kapacitet og
kan nu udnytte synergierne
imellem de to virksomheder.

Særligt er forbedringen sket på
Danmark-trafikker og på de
Nordsø-relaterede trafikker. Det
er herunder værd at nævne, at
samarbejdet med DFDS Tor-Line
er forbedret og udviklet i det
sidste år.

-» Der er'en stærk optimisme på

salgssiden og den operationelle
side. Virksomheden er i en mere
aggressiv position.på markedet,
hvor ledelsens fornemmelse af
det forgangne år har været en
vis defensiv holdning i forhold
til kulturer og samarbejde.

Endnu et DFDS Transport-ejet
selskab i Norge er DFDS
Transport-Service AS, der
udfører distributionstjenester i

Sydnorge med hovedkontor i

Arendal.

Virksomheden har 100 ansatte
og omsætter 230 millioner
norske kroner med en EBIT-
margin på 14 millioner norske
kroner.

Virksomheden opererer i
samarbejder med DFDS
Transport Kolbotn, DFDS
Tollpost Globe.

Resultatet betragtes som

meget tilfredsstillende.

Alt i alt hører Norge til de
markeder, som koncernledelsen
I Danmark nar særlige forvent-
ninger til. Selskabets kapacitet
og muligheder på det norske
marked er betydelige.

Sverige

Ledelsen har skrevet meget og
sagt meget om Sverige. Ledel-
sen har også truffet vidtræk-
kende beslutninger og skabt
store forandringer i Sverige.

DFDS Nordisk Transport og
DFDS Fraktarna er nu fusioneret,
og der er én administrerende
direktør (VD) i selskabet. Driften i
2001 var præget af problemer i
ledelsen, vanskeligheder med
integration af DSVS virksomhed i
Sverige og af ikke optimale
samarbejdsforhold mellem DEDS
Fraktarna og DFDS Nordisk

Transport. Der lå synergier og
muligheder for koordinering af
fysiske terminalforhold, admini-
strative tjenester og fælles IT-
systemer, som ikke blev udnyt-
tet.

På alle ovenstående områder er
der truffet beslutninger og
iværksat initiativer: En del af
tingene bliver gennemført i
2002. Det kan dog tage nogen
tid at forandre fysiske forhold
som terminaler og logistikcentre.

Der var totalt 70 lokationer i 29
byer i Sverige ved årsskiftet.-Det
er realistisk, at DSV i løbet af to
år vil reducere antallet af
lokationer til cirka 40, heraf vil
Road-divisionen have 28 og
resten vil være allokeret til
Logistics-divisionen og Sea & Air-
divisionen. Der er allerede i
skrivende stund sket sammen-
lægning på 5-6 af disse
lokationer.

Selskabet har ikke i 2001 levet
op til budgetterne, hverken hvad
angår omsætning eller indtje-
ning. Imidlertid er der betydelig
optimisme i den nye ledelse, der
forventer en omsætningsvækst
på cirka 400 millioner kroner i
Road-divisionen.

Ledelsen er af den opfattelse, at
væksten særligt vil komme i
andet halvår, idet ordretilgangen
er god. Det eneste, der vil kunne
bremse en vækst, er en styrkelse
af den svenske kronekurs. Det vil
begrænse eksporten fra Sverige.

Det svenske marked er ubetinget
det største i Norden og bør være
DFDS Transports største marked.
Mange af koncernens kræfter,
og meget af ledelsens fokuse-
ring, bør allokeres til Sverige. Det

N v
/ DD KN Som SUL IN Some DD INS
” Nn - -
” i 7 SO IT NON 7 Nod
rt , NX sl - 4 N slev or XX liv -
-S! bal 2 N 170) - , 17! - 2N 1
OT Ne 2 , => TONø =—
Ny ry TS 2 sr 74 4
1 SX - Fd , LÆR
1 ON 20 mm 1ON 4 mm 1ox Lr
- , - - -
NT NS ENT TEN ØST ENT ET NAT TT
-= Na NO ON ON TM NS FON
, - - - - -
FN , -— v , - v , -—
VÅ MESS VIS OS SM (NKÆREEN
LEI AD Som i AN 2.7 >—1 >
1 f I - | I , I I
INEX 7 y IS NIN 1 1 y  ØNEN , s
DIN Su ØD IIS Nou SS 1,4N
er FR ” — ” -—
NON EN 7 NON DT No å
NM v - y lv 2 4 N 2iv
-— 2ON 1) - ON I SVT ON 1
v TS JT," NS 27,57 IN
19N I. ISIN, VÆSEL
FRE ION vs - JON oz =>
NØ TNT NAS TNT TT MAD]
ONS PER ONS vs Nm -
i ST,
”» —-— '

sr den danske ledelses opfat-
else, at DSV vil fastholde
;okuseringen på det svenske
marked. og forsøge en vækst ide
kommende år.

Slutningen åf 2001 var ikke
præget af de dårlige resultater,
man havde i begyndelsen af
året, og med en forsigtig
optimisme kan man mene, at
forandringsprocessen O
forbedringen i Sverige allerede er

i gang.

I det nye budget for Sverige for
2002 er den underliggende
drift forbedret med 25 %.

Finland

Selskabet er det mindste af de
nordiske selskaber men er. på det
finske marked ikke desto
mindre blandt de tre topspillere.

Ledelsen har i 2001 koncentreret |

sig om integrationen mellem de
tre kulturer: DSV Samson
Transport, DFDS Transport og
Dan Transport.

Selskabet har ikke levet fuldt op
til budgetterne i 2001 og en del
af forklaringen herpå er, at
fusionen af selskaberne med-
førte en negativ påvirkning fra
tidligere års drift.

Det finske marked er meget
præget af ubalancer mellem
trafikkerne til det øvrige Norden
og til kontinentet. Således havde
selskabet en markant ubalance
mod det svenske marked i
sommeren 2001. Den finske
eksport havde i sommeren og
efterårsperioden betydelige
problemer. Finland havde
således i perioden en nedgang i -
eksporten på op mod 15 %.

x

Budgettet for det nye regn-
skabsår'er betydeligt over 2001-
resultatet, og der er en god del
optimisme i ledelsen om løsnin-
gen af problemerne med
ubalance og kontinenttrafik- -
kerne. . |

Selskabet startede sidste år på
full- og partload operationer til
Rusland, og disse trafikker er
gået langt over forventningerne.
Der er en kraftig vækst på
handlen til Rusland. Det medfø-
rer, at full- og partload trafik-
kerne suppleres med stykgods-
operationer, således at det
produkt, der nu tilbydes ekspor-
tørerne til Rusland, bliver '
betydeligt stærkere.

Selskabet har i øvrigt tillid til, at
indtjeningen på kontinenttrafik-
kerne og de nordiske trafikker vil
stige i indeværende år.

UK og Irland

2001 har været brugt til fortsat
omstrukturering af selskaberne
DFDS Transport og Dan Trans-
port og tillige en fusion med
DSV Samson Transport. Historien
er ikke særlig forskellig fra den
danske, men selskabets forhisto-
rie med hensyn til indtjening og
struktur havde et meget svagere
udgangspunkt end det danske
selskab:

UK var - sammen med Norge -
de problemmarkeder, som blev
overtaget ved købet-i september
2000. '

Ved starten af 2001 gik ledelsen
ind med en aggressiv forvent-
ning og et aggressivt budget.
Selskabet har næsten levet op til
budgettet, og set i relation til
fortiden er der taleomen

markant forbedring.
Selskaberne i UK har været
præget af meget kraftige
forandringer i et sådant tempo,
at der aldrig rigtig fandt en
integration sted.

UK er derfor ikke så langt:
fremme i integrations- og
fusionsprocessen som de
nordiske lande, idet selskabs-
konstruktionen tillige var mere
kompliceret i UK. I det nye år er
det planen. at fusionere de tre
selskaber DFDS Transport Ltd.,
DFDS Logistics Ltd. og DFDS
Food Transport Ltd. Dette
forventes gennemført i løbet af
sommeren og vil sandsynligvis
medføre flere synergier.

| UK er der sket betydelige
forandringer på de forskellige
lokationer. DSV har organiseret
virksomheden, således at der'er
sparet betydelige beløb på
selskabets faciliteter. Der er
sparet 75 medarbejdere flere,
end det vår planlagt i den
oprindelige business case.

UKS drift er meget relateret til de
nordiske lande. Virksomhedens
størrelse gør, at der er betydelige
muligheder ved at fokusere på
vækst på de meget store
europæiske markeder. Her
tænkes særligt på Tyskland,
Frankrig og Italien. Selskabet har
en struktur og en kapacitet, der
gør det muligt at tiltrække de
stærkeste europæiske partnere,
og der er for de pågældende
markeder en stor, ikke udnyttet .
kapacitet.

Grunden til, at der ikke har
været fokuseret stærkt på dette i
selskabets hidtidige historie, er,
at det i høj grad har været
præget af en kombination af

 

 

trafik og færger mellem de
nordiske lande og UK. Efter
DSVS køb af DFDS Dan Trans-
port, er selskabet frigjort fra
bindingen til disse færge-
forbindelser.

Ledelsen budgetterer ikke med
højere indtjening i 2002, end der
er realiseret i 2001. Der
budgetteres med en stigning i
omsætningen på cirka 5 %.

Holland / Belgien

Der er for nylig skiftet ledelse i de
to lande. Landene havde før
fælles ledelse med kontor i
Holland. Der er nu kommet
yngre ledelse i både Holland og
Belgien, og der er en forventning
til, at de forandring vil skabe
vækst og en bedre margin,
særligt I Belgien. Det hollandske
selskab har en pæn margin, en
meget stærk logistik men ikke
tilstrækkelig styrke på biltrafik-
kerne mod Norden og UK.

Såvel Holland som Belgien nar
levet op til budgetterne for
2007 og har præsenteret
pæne forventninger til det
kommende år.

Frankrig

Frankrig har levet pænt op til
budget og omsætning men lever
ikke op til en margin af den
størrelse, som ledelsen forventer.

Imidlertid lider Frankrig stadig
under en "overmatching" fra de
nordiske trafikker. Der er en
forventning om en bedre
omsætning og margin i det
kommende år.

Baltikum
Baltikum er efter ledelsens
opfattelse et vækstområde og vil

i fremtiden ligne en nordisk
region mere og mere. Det er
derfor selskabets opfattelse, at
fokuseringen på Baltikum skal
være af samme styrke som de

"øvrige nordiske lande. Selskabet

har allerede en betydelig position
i Estland. Selskabet har haft
betydelig vækst og har i øvrigt
en af de højeste EBIT-marginer i
koncernen.

Ledelsen for Baltikum sidder i
Tallinn (Estland), og efter
lederens opfattelse har selska-
berne i Letland og Litauen de
samme vækst- og indtjenings-
muligheder, som det estiske
selskab allerede har vist.

Markederne I Letland og Litauen
er større end markedet i Estland,
så det er givet, at der er betyde-
lige muligheder i de to øvrige
baltiske lande.

De fysiske forudsætninger i
begge lande er solide, og det vil
derfor være markeder, som
selskabets aktionærer vil høre
mere om i de kommende år.

Østeuropa

Rusland

Driften af det russiske selskab
vil fremover blive præget af
den finske full- og partload og
stykgodstrafik. Selskabet i
Rusland skal referere til den
finske chef, idet det er ledel-
sens opfattelse, at gatewayen
fra Finland kommer til at spille
en større rolle i den russiske
virksomhed.

Polen

Omsætning og aktivitet på det
polske marked er stigende.
Selskabet har ikke en tilfreds-
stillende indtjening, men det

er et marked af en sådan
størrelse, at der ikke er tvivl
om berettigelsen af DFDS
Transports tilstedeværelse på
det polske marked.

Der er iværksat forskellige
initiativer, der skal føre til
bedre samarbejde med de
øvrige DFDS Transport lande.

Tjekkiet

Ledelsen i Tjekkiet er blevet
forandret, og der er iværksat
et betydeligt initiativ for at
skabe større volumener med
de større markeder, hvor DFDS
Transport har betydelige
virksomheder. Der er forvent-
ning til, at det tjekkiske
selskab vil performe betydeligt
bedre i det kommende år.

Det tjekkiske selskabs datter-
selskab i Slovakiet vil efter al
sandsynlighed blive solgt til en
af selskabets vigtigste sam-
arbejdspartnere, der er
relevant i det pågældende
område. Selskabet er for lille,
og der vil næppe være udsigt
til, at både DFDS Transport og
dette selskabs partner vil
kunne være til stede i det
samme område.

sea & Air-divisionen

Sea & Air-divisionen.

 

 

 

 

 

 

 

 

O

£

cc

BB |)! <«
Danske kroner É E E
(millioner) oO m ma
Budget 2002! 4.683 257 245
Realiseret 2001 4.600 225| 216
Antal ansatte 1.502

 

Divisioneringen er gennemført
globalt og på plads dog med
det lille franske selskab som
undtagelse. Der er aftalt og
iværksat administrative og
interne procedurer.

Den administrative proces har
ført til en øget synlighed i de
europæiske selskaber. Det står
klart for ledelsen, at selska-
berne i Finland, Sverige og UK
trænger til betydelige foran-
dringer. | det hele taget har
det været lærerigt at gennem-
føre divioneringsprocessen.

Ledelse og medarbejdere er
meget optaget af den synlig-

hed, de nu får i resultat-
rapporteringen.

| 2001 har Sea & Air som
helhed været over budget og
vist helt usædvanlig fremgang.
Særligt har USA, Hong Kong,
Norge og Kina været meget
positive.

Samlet set har divisionen I
2001 leveret et flot resultat,
der overstiger de endog
meget høje forventninger i
2001 budgettet. Resultatet er
opnået under vanskelige
markedsvilkår, specielt i tiden
efter katastrofen 11. septem-

Budgetteret

Fjern Østen
11%

23 %

Budgetteret UK
EBITA 5%"

    

Fjern Østen
17%

USA
47 %

ber 2001.

Der er betydelig forskel på
indtjeningen mellem de
enkelte lande i divisionen. Der
er for ledelsen ingen tvivl om,
at divisioneringen vil føre til en
meget bedre fokusering på
indtjening. ”

Der er i branchen en forvent-
ning om et stigende rate-
niveau på fly og sø. Der er
forventninger om, at der vil
komme en stigende efter-

Øvrige
Omsætning UK 2%

 

Norden
48 %

Øvrige

0%

Norden
31%

spørgsel, og at det p.t. lidt
defensive marked i USA vil
blive mere aggressivt i andet
halvår af 2002.

Koncernen anser Sea & Air
divisionen for ét af de vigtigste
elementer i koncernens
strategi, både hvad angår
vækst og indtjening. Der vil fra
koncernledelsen. blive gjort
meget for at skabe gode
betingelser. for ledelse og
medarbejdere i divisionen. Det
er selskabets klare strategi at

 

 

skabe betydelig vækst i
divisionen, og ledelsen kan
ikke udelukke, at det vil være
en kombination af organisk
vækst og tilkøbte virksomhe-
der.

Der er positive konjunkturer i
handelen meliem Asien, USA
og Europa, og det er netop de
steder, hvor divisionen har
sine stærkeste virksomheder.

USA

USA har haft et meget flot
resultat, betydeligt bedre end
budgetteret og bedre end
nogensinde før. Selskabet har
vist en imponerende evne til at
integrere det mindre DSV
Samson Transport og på trods
af septemberkatastrofen skabt
betydelig vækst.

Divisionsdirektøren sidder som
direktør i det amerikanske
selskab. Det er et ønske fra
koncernledelsen i Danmark
ikke at centrere al ledelse i
København.

. Selskabet har tillid til fremti-
den og har ikke en forvent-
ning om, at katastrofen 11.

- september 2001 vil præge
hele 2002. Ledelsen tror, at
andet halvår 2002 vil vise
samme styrke, som selskabet
havde i hele 2001.

Fjernøsten

Fjernøsten har vist betydeligt
initiativ og vækst i 2001.
Særligt har Hong Kong vist
evne til flot indtjening og
ledelsen forventer, at væksten
i Fjernøsten vil nærme sig det
ambitiøse niveau for organisk
vækst på 15-20%

Væksten vil sandsynligvis
komme fra Kina, Hong Kong
og Korea.

Norden

Af de nordiske lande vil
forventningerne til vækst
være størst I Sverige. Dels er
det svenske marked meget
stort, og dels er DFDS Trans-
port's Sea & Air selskab på det
svenske marked af beskeden
størrelse.

Danmark har den største
omsætning af noget enkelt
land indenfor Sea & Air.
Imidlertid har indtjeningen
ikke været af samme størrelse
som de stærke markeder i
Fjernøsten og i USA. Det
danske selskab har en mar-
kant størrelse på markedet.
Ledelsen vil i 2002 fokusere på
dels at holde markeds-
positionen og dels samtidig at
skabe bedre indtjening.
Selskabet har, med det
tilhørsforhold der er til Road-
og Logistik-divisionerne, en
meget stor mulighed før at
være I kontakt med de største
industrier og de allerstørste
potentielle kunder.

| det danske selskab ligger
Projektafdelingen. Der er
grund til at fremhæve afdelin-
gen for både en effektiv drift
og god indtjening. Af faglige
årsager hører Projekt-
afdelingen til i Sea & Air
divisionen. Både Sea & Air
ledelsen og ledelsen i Projekt-
afdelingen forventer betydelig
vækst i det kommende år.

Der er inden for IT igangsat
forandringer og forbedringer,

der vil føre til en mere optimal
afregning og afstemning
mellem de forskellige lande.

UK

Sea & Air UK rummer betyde-
lig volumen og betydelig
omsætning. Det er cirka 16 %
af Sea & Air-divisionens
omsætning. Ikke forskelligt fra
Danmark har UK betydelige
muligheder for at realisere
vækst og forbedret indtjening.
Indtil videre har driften ikke
levet op til ledelsens forvent-
ninger, og divisionsledelsen vil
have betydelig fokus på
driften i UK i det kommende
år. Handlen -mellern USA og
UK er af en betydelig størrelse,
derfor rummer UK betydelige
muligheder.

Logistics-divisionen

 

 

 

 

 

 

od

s

cc

8 |SI <
Janske kroner 2 E E
millioner) O m >
3udget 2002 878; 51 42
Realiseret2001 732 26 19
Antal ansatte 753

 

 

Ikke forskelligt fra Road- og
Sea & Air-divisionen har der
været brugt mange kræfter på
fusion og integration.

Danmark
Logistikken i Danmark har
efter fusionen mellem DFDS
Transport og DSV Samson
Transport en betydelig stør-
relse. Selskabet er den største
udbyder af logistik på det
danske marked. Imidlertid har
begge selskaber haft util-
strækkelig rentabilitet i deres
drift. Driften er i år 2001
forbedret uden at leve op til
det krav til rentabilitet, ledel-
sen stiller til sine virksomhe-
er.

Der har i løbet af året været
udvist vilje og evne til at
forandre strukturen og
lokationerne. Selskabet vil
derfor kunne performe ;
betydeligt bedre i 2002, end
det var tilfældet i foregående
regnskabsår.

Norge

Logistikdelen af de norske
virksomheder var meget
problemfyldt ved overtagel-
sen. Særligt i Oslo-området
var der problemer med
indtjeningen. Indtjeningen er i
det forløbne år forbedret -

"Finland
10 %

Budgetteret
Omsætning

Norge
9%

Sverige
26 %

Budgetteret
EBITA

Finland
28 %

Norge
5%

Sverige
24 %

centrene er fulde - og optimis-
men er begyndt at præge
logistikorganisationen i Norge.

Sverige '

På det svenske marked har der
i mange år været udviklet
logistik, både i Fraktarna AB
og i DEDS Nordisk Transport.
Det vil sige, at både indenrigs

. virksomheden og den euro-

pæiske biltrafikvirksomhed
havde hver sine logistik-
organisatidner og hver sine
logistikcentre, adskilt fra

   
   
 
  

Danmark
55 %

Danmark
43 %

hinanden.

Efter skiftet i ledelsen og
fusionen af de to selskaber er
der nu skabt mulighed for en
meget bedre koordinering og
for at synliggøre og realisere
de synergier, der naturligt vil
ligge mellem selskaberne.

Ledelsen i Sverige og ledelsen i

Danmark har derfor forvent-
ninger til en meget stærkere
logistik på det svenske mar-
ked. Den kapacitet og de

 

 

faciliteter, virksomheden råder
over I Sverige, rummer mulig-
hederne for en betydelig
vækst og en betydelig øgning
af volumen.

Finland

Finland var DSV Samson
Transports bedste logistikland.
Selskabet havde i Finland en
række gode logistikkontrakter
og kombineret med det store
DFDS Transportselskab i
Finland, som også havde
betydelige logistikaktiviteter,
er der kommet en stor profes-
sionel og dygtigt ledet enhed
ud af den finske logistik.

Det er ledelsens opfattelse, at
Cåde omsætning og indtje-
ning vil blive styrket i Finland i
indeværende regnskabsår.

Jarcel-divisionen

Parcel-divisionen ;

 

DO

S£

[an

8 IS1«
Danske 2 E E
kroner (millioner) O ma lm
Realiseret. 2001 85) 0! -2

 

 

 

 

 

DSV solgte ultimo 2001
koncernens pakkeaktiviteter
(DSV Parcel) til det svenske
postvæsen; Svenska Posten
AB.

Salgsprisen var 753 millioner
kroner inklusive 50 % af
Tollpost-Globe. Samtidig
overtog Svenska Posten AB
netto rentebærende gæld på
234 millioner kroner. Resultat-
effekten for DSV i 2001 er en
ekstraordinær indtægt før skat
på 190 millioner kroner. |
denne avanceopgørelse vil
bogført værdi af goodwill på
cirka 477 millioner kroner
være udgiftsført. For 2002 vil
DSVSs goodwill afskrivninger
blive reduceret med cirka 28
millioner kroner og rente-
udgifterne med cirka 55
millioner kroner.

 

 

Miljø &

 

egenproduktion-div

 

 

 

 

 

 

 

Sø

£

B Si <
Danske kroner u E ma:
(millioner) 6 m im
Budget 2002 1.159 188 150
Realiseret 2001|. 1.041.156]. 129
Antal ansatte 441

 

Divisionen har gennem 2001
haft en særdeles flot udvikling
og har realiseret såvel omsæt-
ning som indtjening betragte-
ligt over budget. Ledelsen
betragter resultatet, som er
blevet præsteret af stærke
ledere og engagerede medar-
bejdere, som særdeles tilfreds-
stillende.

Miljø & egenproduktion har
gennem 2001 stået i skyggen
af Transport & logistik aktivite-

terne, som af naturlige årsager "

har haft såvel koncern-
ledelsens som omverdenens
primære fokus. På trods heraf
har ledelse og medarbejdere i
Miljø & egenproduktion
formået at øge
forretningsvolumenerne og
optimere driften samtidig
med, at strategisk vigtige
selskaber er blevet opkøbt og
integreret i den eksisterende
forretning.

Gennem organisk ekspansion
og akkvisitioner har divisionen
i 2001 formået; at etablere et
solidt fodfæste i Jylland og at
skabe grundlaget for etable-
ring I Sydsverige inden for
fokusområdet Totalleverancer;
at opnå en klar markedsleder-
position I Danmark og at

=

isionen

Budgetteret
Omsætning

Budgetteret
EBITA

Totalleverancer
25 %

Råstoffer
50 %

skabe grundlaget for ekspan-
sion I Norden gennem akkvisi-
tionen af Bioteknisk Jordrens
AS inden for fokusområdet
Jordrens; at konsolidere
markedet på Sjælland og Fyn
samt sikre fodfæste i Sønder-
jylland gennem akkvisitionen
af Nymølle Stenindustrier A/S
inden for fokusområdet
Råstoffer / genbrug og der-
med skabe grundlaget for en
fremtidig ekspansion i resten
af Jylland og Sydsverige.

   
  
   

Totalleverancer
61%

Jordrens
15 %

Jordrens
25 %

DSV har store forventninger til
forretningsmulighederne
inden for Miljø & egen-
produktions forretningsom-
råder. Forventninger som er
afspejlet i divisionens budget
for 2002. I 2002 skal division-
ens ekspansion fortsætte i
såvel Danmark som i resten af
Norden. Divisionen har i dag
kompetencer, ledelser og
medarbejdere som tilsiger, at
markedsleder positionen i
Danmark kan konsolideres
yderligere samtidig med, at

fodfæstet i resten af Norden
styrkes.

Totalleverancer

Totalleverancer

 

 

 

 

 

 

 

on

S=

Ss

& Al<
Danske kroner 2 E E
(millioner) O m | mM
Budget 2002 674 48 36
Realiseret 2001 603 40! . 33
Budget 2001 SQ 40! 33

 

DSV Trarisport A/S - Skuldelev
realiserede i 2001 en omsæt-
ning på 556 millioner kroner,
svarende til en vækst på 22
%. Aktivitetsniveauet var
således højere end budgette-
ret, men indtjeningen har ikke
helt kunnet følge med,
hvorfor resultatet er som
budgetteret.

Der er etableret kontor i
Nordjylland og i Vejle. Der er
god udvikling i kunde-
henvendelser, og aktivitets-
niveauet er fordoblet i 2001.

Målet for 2002 er at fordoble
omsætningen i Jylland og på .
Fyn, samtidig med at omsæt-
ningen på Sjælland skal
fastholdes. Det sydsvenske
område er næste oplagte
udviklingsmulighed for selska-
bet. Der er afgivet de første
tilbud i Malmå området, og
året 2002 bruges på at
vurdere mulighederne og
opnå det nødvendige lokale
kendskab, således at der kan
sættes en afdeling igang i
2003 med fokus på entrepre-
nør-, korn- og foderstof-

området i Sydsverige.

For MiljøTeam A/S er året

realiseret over budget både på .

omsætning og resultat.

Der har været rigtig god
fremgang at spore inden for
licitationsområdet I stat, amt

" og kommune, hvor selskabet

har vundet flere betydnings-
fulde opgaver i årets løb.
MiljøTeam A/S er nok bran-
chens eneste privat- og

danskejede aktør, der over for
kunderne kan understøtte sine |

totalløsninger.
Målsætningen for 2002 er en
geografisk udbygning af
selskabets aktiviteter samt en
etablering af faciliteter til
behandling af genanvendelige
materialer i det jyske område.

Jordrens

ERNE

 

 

 

 

 

 

 

' O

£

s
i & ål|<
Danske kroner 2 E E
(millioner) O m jet
Budget — 2002 174 494 37
Realiseret20011 så 33 27
Budget 2001 7Å 20| 17

 

NS Bioteknisk Jordrens blev
stiftet i 1986 og opererer i
Danmark, Sverige og Finland.

| Danmark driver selskabet
anlæg i Kalundborg (hoved-
kontor samt laboratorium),
Esbjerg, Rærup, Ålborg,
Fredericia samt på Bornholm,
Samsø og Ærø.

| Sverige driver selskabet
Soilrem, Sverige AB, som blev

etableret i 1999. Der ér anlæg
på NSR - et fælleskommunalt
affaldsbehandlingsanlæg ved
Helsingborg.

I Finland opererer datterselska-
bet Soilrem Oy, etableret i
2000. Her drives en plads midt -
mellem Helsingborg og Turku.

Jordrens-området har været
præget af overordentlig store
jordtilgange som et udslag af
den nye jordlov, der trådte i
kraft " jenuar 2001. Meget af
den jord; der kom til behand-
ling, var karteringsjord. Det vil

. sige jord, der var gravet op fra

kortlagte områder og under
mistanke for forurening.

Der er afsat ekstra ressourcer
til opsøgning og udvikling af
genanvendelsesprodukter for
den rensede jord.

Dansk Jordrens A/S har i 2001
tilpasset drift og jordtilgang så
det forventes at 2002 vil give
optimal drift.

DSV har ultimo 2001 overta-
get de resterende aktier og
ejer nu 100 % af aktiekapita-
len i Dansk Jordrens A/S.

K.K. Miljøteknik A/S fusioneres
med Dansk Jordrens A/S med
virkning fra 1. januar 2002, og
virksomhedens kvalitets-
sikringssystem implementere-

” des i K.K. Miljøteknik A/S.

K.K. Miljøteknik A/S" anlæg i
Rødby søges udvidet med
16.000 m2 behandlingsareal.
Ansøgning er sendt til amtet.
Der arbejdes fortsat med
godkendelse af deponerings-
anlæg i Gerringe tæt ved
Rødby. .

 

 

Omsætningen er realiseret
med cirka 4 % under det
budgetterede. Resultatet for
regnskabsperioden er cirka 70
% over det budgetterede.

Råstoffer

 

 

 

 

 

 

 

 

Cy

£

ce

B 8) «
Danske kroner 2 E E
(millioner) 6 ma æ
Budget 2002 271 86| 73
Realiseret 2001 266] . 83f: 69
Budget 2001 223 61 54

 

Resultatet er meget over
budgettet og meget tilfreds-
stillende.

Købet af Hedeboe's Grusgrav i
maj 2001 sikrer selskabets
muligheder for at kunne
levere en række
specialprodukter. Darup
Grusgrav er sikret nye ressour-
cer.

Efter lang tids forhandlinger
lykkedes det at købe Nymølle
Stenindustrier A/S til overta-
gelse med tilbagevirkende
kraft fra 1. januar 2001.

Der blev udarbejdet en
handlingsplan, der ind-
befattede omlægninger,
rationaliseringer, afskedigelser
og ændringer i ledelsen.
Samtidig blev der lavet nyt
budget med et meget ambi-
tiøst mål at nå en EBIT på 27
millioner kroner. Resultatet
har overgået forventningen
med realiseret EBIT på 37
millioner kroner.

Nymølle Stenindustrier A/S
står stærkt på Sjælland og Fyn

og er begyndt at trænge ind i
Jylland. Den sidste akkvisition
er en grusgrav i Oksbøl ved
Varde med råstofreserver på
cirka 5 millioner m3, Salgs-
volumen er p.t. på 200.000
må, der allerede det første år
forventes at kunne forøges
med cirka 40.000 mi, Investe-
ring 8 millioner kroner og
kapitalbinding cirka 3 millioner
kroner. På sigt forventes
Dansk Grusindustri A/S
fusioneret med Nymølle
Stenindustrier A/S.

DSV Anlæg, Teknik & Miljø
AS står bag etablering a
anlægget af to slaggepladser
på Ydernæs og i Vemmelev.

I november 2001 tog selska-
bet Afatek A/S den ny slagge-
sorteringsplads på Ydernæs
ved Næstved i brug. DSV
Anlæg, Teknik & Miljø A/S
stod for totalentreprisen i
samarbejde med ekstern
entreprenørvirksomhed.

Det nye anlæg kan håndtere
cirka 170.000 ton
forbrændingsslagger årligt.

DSV Anlæg, Teknik & Miljø
AS er i øjeblikket ved at

etablere ny plads i Vemmelev

ved Korsør, som er på cirka
20.000 m?. Denne plads bliver
som de to øvrige indrettet til
at håndtere forbrændings-
slagger. Pladsen er desuden
godkendt som karteringsplads
for lettere forurenet jord og
bliver taget i brug i Marts
2002,

DSV Anlæg, Teknik & Miljø
AVS byder på slaggesortering i
NORSA i Kåping, Sverige.

social ansvarlighed

 

DSV vil være en attraktiv investering, der skaber
værdi for koncernens aktionærer

DSV vil skabe stor gennemsigtighed gennem et
højt og hyppigt oplysningsniveau

   
 

 

 

  

. DSV vil drive en sund og konkurrence-
dygtig virksomhed, som bidrager til
samfundets vækst

DSV vil i sine handlinger
vise god opførsel og
holde sikker afstand

til lovens rammer

Samfundet

DSV vil udvise social
ansvarlighed og tage hensyn
til miljø, sikkerhed og sundhed

 

 

 

DSV værdsætter og tilskynder
den frie konkurrence

DSV vil udvise god kollegial adfærd
og undlade gennem udtalelser og

Konkurrenter

Etiske målsætninger

 

  
 

 

DSV vil tiltrække og fastholde kunder gennem fortsat udvikling
og forbedring af DSVs serviceydelser

DSV vil levere ydelser, der økonomisk, kvalitets-, sikkerheds- og
miljømæssigt er til gavn før vores kunder

DSV vil,være en pålidelig og effektiv samarbejdspartner

 

Aktionærer

 
 
  
  
  
 
  
 
  
  
 
 
 
      
   
  
 
 
 

Øvrige
samarbejds-
[stø telsrrs

arbejdere

Vognmænd

 

optræden at skade
konkurrenternes omdømme
såvel som respekt

 

 

DSV vil sikre, at al samarbejde med koncernen er til gensidig
fordel og foregår på et etisk ansvarligt grundlag

 

 

DSV vil tiltrække og fast-
holde kvalificeret arbejds-
kraft ved at tilbyde
konkurrencedygtige ansæt-
telsesvilkår og personlige
udviklingsmuligheder

Med-

DSV vil uddelegere ansvar og skabe
trygge og sikre arbejdsforhold for
koncernens medarbejdere

 

 

DSV vil gennem tilbud om høj kapacitets-
udnyttelse, fælles indkøb, uddannelse og
anden service være en favorabel og

loyal samarbejdspartner for koncernens
tilknyttede vognmænd

 

 

 

 

 

 

 

 

Social:vision 2
DSV: ønsker at væreen
troværdig partner, der.
gennem sine handlinger:
udviser: social ansvarlighed
over for koncernens interes-
senter:

| 2000 tog DSV sit første
spæde skridt mod udarbejdel-
sen af et socialt regnskab.

Første delmål er offentliggø-
relse af et socialt regnskab,
der redegør for DSVs human-
kapital i regnskabsåret 2002.
Et delmål DSV allerede nu
arbejder på at opfylde. Det
endelige mål:er senest i 2005
at kunne præsentere et socialt
regnskab, der omfatter

samtlige interessentgrupper
identificeret ved DSVs etiske
målsætninger.

Humankapital

DSVSs humankapital har
afgørende betydning for
koncernens succes, da DSVs
ydelser i høj grad afhænger af
medarbejdernes viden og
kompetence.

Siden sidste årsregnskabs-
periode er DSV vokset fra at .
være en virksomhed med
1.868 medarbejdere til at
være en virksomhed med
10.459 medarbejdere. Stignin-
gen i antallet af medarbejdere
skyldes primært køb af virk-
somheder, hvor købet af DFDS
Dan Transport Group A/S står

for langt den største del af
stigningen. .

DSV står nu med en organisa-
tion, der dels har været
gennem en række fusioner,
dels er blevet opdelt i fire

. divisioner for henholdsvis

Road, Sea & Air, Logistics samt
Miljø & egenproduktion. Det
betyder, at mange medarbej-
dere er blevet flyttet til nye
lokationer og har fået nye
kolleger og samarbejds-
partnere. Det betyder også, at
mange medarbejdere har sagt

- farvel til kolleger, som der

desværre ikke er blevet plads
til i den nye organisation eller
som frivilligt har valgt at søge
nye udfordringer uden for
koncernen.

 

 

Efter en arbejdsmæssig
turbulent og udfordrende
periode står DSV tilbage med
oplevelsen af at have en
kvalificeret og produktiv stab
af forandringsparate medar-
bejdere, der sammen med en
dygtig ledelse har formået at
gennemføre tilpasningen af
organisationen og
integrationsprocessen med
succes.

Ud fra et ønske om at knytte
dygtige medarbejdere tættere
til koncernen har DSV i 2001
udstedt 500.000 tegnings-
optioner (warrants) til tegning
af 500.000 nye B-aktier til
selskabets medarbejdere.
Udstedelsen af warrants skal
endvidere sikre, at DSVS
positive fremgang fortsætter
ved at styrke interesse-
sammenfaldet mellem DSV,
medarbejdere og aktionærer
"om at generere shareholder
value. DSV har tidligere
gennemført et bredt options-
program for koncernens
ledere og medarbejdere.

DSYS danske lederstab

DSV har tradition for en flad
ledelsesstruktur, hvilket sikrer
en lille og effektiv organisation
med kort beslutningsvej. DSV
har også tradition for intern
rekruttering af ledere blandt
koncernens dygtige medarbej-
dere, hvilket betyder at
koncernens ledere generelt set
har et stort branchekendskab.
| gennemsnit har koncernens
danske direktører 22 års
brancheerfaring ud af 28 års
erhvervserfaring i alt, mens
koncernens danske mellem-
ledere i gennemsnit har 18 års
brancheerfaring ud af 21 års

Danske direktører fordelt på alder

60%

50%

40%

30%

20%

10%

0%

<31 år 31-40 år

 

 

41-50 år

Mænd E Kvinder

Danske mellemledere fordelt på alder

60%

50%

40%

30%

20%

10%

 

0%

<31 år

 

31-40 år

 

41-50 år

Mænd E kvinder

  

 

 

>50) år

 

 

 

 

 

 

v
2 w
29 2 8
23 2 2
3% 9%$6
sg Sea
SS YDE
Gennermsnitsalder 48 40
Gennemsnitlig ernvervserfaring i alt 28 21
Gennemsnitlig brancheerfaring 22 18
Gennemsnitlig ledererfaring 21 11
Andel med videregående uddannelse 45 % 29 %

 

 

 

 

rhvervserfaring I alt.
Ndersmæssigt er der en sund
;ammensætning af koncer-
rens danske direktører og
mellemledere. 59 % af
mellemlederne er under 41 år,
og DSV har således en stor
gruppe af unge ledere at
bygge videre på i fremtiden.
Andelen af kvinder er blandt
direktørerne 14 % og blandt
mellemlederne 9 %. Der er, en
klar tendens til en større andel
af kvindelige ledere i divisio-
nen DSV Miljø & Egenproduk-
tion sammenlignet med de
øvrige divisioner. | denne
division udgør de kvindelige
direktører og mellemledere
henholdsvis 29 % og 25 % af
lederstaben.

Andelen af ledere med videre-
gående uddannelse - her
defineret som uddannelse ud
over ungdomsuddannelse og
erhvervsfaglig uddannelse - er
45 % for koncernens danske
direktører, mens den er 29 %

for koncernens danske
mellemledere. For mellem-
lederne i DSV Miljø & Egen-
produktion er uddannelses-
niveauet væsentligt højere end
blandt mellemlederne i de
øvrige divisioner. 60 % af
mellemlederne i DSV Miljø &
Egenproduktion har en
videregående uddannelse. For
direktørerne er der ingen
markant forskel på
uddannelsesniveauet i de
enkelte divisioner.

Fælles kultur

| og med at DSV har oplevet
en eksplosiv stigning i antallet
af: medarbejdere, repræsente-
rer koncernen nu en lang
række forskellige
virksomhedskulturer. DSV står
derfor over for den udfordring.
det er at skabe en ny fælles
kultur for den nye organisa-
tion. | den forbindelse arbejder
DSV på at formulere en politik
for sikkerheden, sundheden
og trivslen i koncernen.

DSV koncernens arbejdsmiljømålsætninger

Den danske lederstab er i en
spørgeskemaundersøgelse
blevet bedt om at redegøre
for deres visioner for en god
arbejdsplads. Undersøgelsen
bekræfter, at DSV har en
visionær ledelse, der ønsker at

skabe nogle attraktive rammer

for koncernens medarbejdere.
Dette er vigtigt, da det er den
lokale ledelse, der.skal bære
DSVS politik for sikkerhed,
sundhed og trivsel igennem
lokalt.

Efteruddannelse

Generelt støtter DSV medar-
bejdernes ønske om efterud-
dannelse. DSV yder derfor
økonomisk støtte til de
medarbejdere, der ønsker at
bruge deres fritid på at udvikle
deres faglige kompetencer
yderligere, såfremt uddannel-
sen giver medarbejderne
kompetencer der er relevante
for koncernen.

" likke opfyldt.
Fremskridt

opfyldt

 

2001 Kortlægge DSVSs sikkerhedsarbejde og sikkerhedsorganisationér med
henblik på forbedring og effektivisering af sikkerhedsarbejdet

 

2002 Udarbejde en overordnet politik for
medarbejdernes sikkerhed, sundhed og trivsel

 

Udvikle model for koncernens
sikkerheds- og sundhedsarbejde

 

Indføre registrering af

sygefravær og arbejdsulykker

 

2003 Udarbejde og offentliggøre socialt
reanskab omfattende DSVs medarbejdere

 

2005 Udarbejde og offentliggøre socialt regnskab omfattende DSVS KE i " .
interessentgrupper. identificeret ved DSVSs etiske målsætninger al.

 

 

 

 

 

DSV og miljøet

Miljøvision

DSV vil gennem en helheds-
orienteret og fremsynet
indsats etablere bæredygtige
miljø-, transport- og-logistik-
systemer, der begrænser de
negative miljøpåvirkninger fra
godstransport mest muligt.

Målsætningen for årets
miljøarbejde var bl.a. at
udarbejde et miljøregnskab for
alle vejtransportaktiviteterne i
DSV i Danmark og Sverige.
Udfordringen har i den forbin-
delse været at kortlægge
miljøbelastningen i den nye
virksomhed, som blev en
realitet med købet af DFDS
Dan Transport. DSV koncer-
nens samlede miljøbelastning
blev ikke bare med ét meget
større, mængden af miljødata
voksede tilsvarende og de
hidtidige anvendte metoder til
indsamling af disse måtte
revideres som følge af nye IT-
systemer, nye kolleger og nye
kulturer. Miljøredegørelsen for
2001 omfatter foruden
miljødata for Danmark og
Sverige også miljødata for
aktiviteterne i Norge, På DSVs
hjemmeside findes et miljø-
regnskab på divisionsniveau.

Aktiviteter siden seneste
miljøredegørelse
Sideløbende med kortlægnin-
gen af miljøbeiastningen 1 den
samlede koncern er der
gennemført en række projek-
ter i de enkelte selskaber og i
de enkelte lande. Blandt disse
projekter kan nævnes gen-
nemførelsen af efteruddannel-
seskurser for 270 chauffører i
DFDS Roland Munch A/S og
alle chauffører i MiljøTeam
A/S. Kurserne indeholdt bl.a.

undervisning i energirigtig
køreteknik og resultaterne
herfra er meget positive.
Chaufførerne har oplevet
kurset som relevant, og de har
fået en række gode råd om
bl.a. bedre udnyttelse af
lastbilernes energi. Råd som de
har følt sig motiveret til at
bruge I deres dagligdag.
Målinger på enkelte
chaufførers kørsel foretaget
umiddelbart efter kurset viser,
at der køres cirka 20 %
længere pr. liter diesel, ruten
køres hurtigere igennem og
antallet af gearskift reduceres
med helt op til 50 %.

En række selskaber har arbej-
det med at få godkendt
forskellige miljøledelses-
systemer i løbet af året. DSV
Anlæg, Teknik og Miljø A/S, et
selskab under Miljø og egen-
produktion, er blevet
certificeret efter den interna-
tionalt godkendte standard
ISO 14 001. Desuden er en
række af selskabets fyld-,
sorter-, og genbrugspladser
miljøcertificeret I henhold til
den nyeste EMAS-standard. Et
andet selskab under DSV Miljø
og Egenproduktion,
renovationsselskabet
MiljøTeam A/S, har gennem-
gået en recertificering af
selskabets miljøledelses-
systemer ISO 14 001 og EMAS
og er desuden netop blevet
certificeret efter kvalitets-
standarden ISO 9001 version
2000. Selskaberne i Sverige
har ligeledes været beskæfti-
get med en recertificering af
eksisterende miljø- og
kvalitetscertifikater som følge
af både fusionen mellem DSV
og DFDS Transport selskaber

og senere divisioneringen i
DFDS Transport.

Fra 2006 skal alle nye lastbiler
opfylde en række forurenings-
normer, som i praksis betyder,
at de skal udstyres med
partikelfiltre. MiljøTeam A/S
lastbiler kører hovedsagligt i
byområde, hvor partikler
betegnes som et af de pri-
mære luftforurenings-
problemer, Det er derfor
besluttet at være på forkant
med udviklingen ved at
montere partikelfiltre på
MiljøTeam A/S" lastbiler over
en periode, Indtil videre har
halvdelen af lastbilerne i
MiljøTeam A/S fået monteret
et partikelfilter.

Transportarbejde i DSV
koncernen

DSV koncernen har dagligt
omkring 6.500 lastbiler på
vejene verden over, Hovedpar-
ten af disse biler kører med
udgangspunkt i de nordiske
lande. I Road-divisionen i
Danmark, Sverige og Norge
har lastbilerne kørt mere end
1,23 milliarder kilometer
nationalt og international i
2001. Denne kørsel har
resulteret i et samlet transport-
arbejde på næsten 17,4
milliarder tonkm. Tallet er
beregnet ud fra gennemsnits-
tal for den faktiske vægt
læsset på lastbilerne i de
pågælaende lande.

CO2-mål

| 1999 vedtog DSV, at inden
udgangen af 2005 skulle
udslippet af CO2 pr. tonkm
reduceres 25 % i forhold til
niveauet i 1999/00. Det totale
udslip af CO2 fra Road-

Transport kræver energi
Det kræver energi at trans-
portere gods. De væsentligste
miljøindikatorer, der knytter
sig til godstransport med
lastbil, er lastbilernes forbrug
af dieselolie og emissionerne
af CO2, NOx, HC, CO samt
partikler. Dieselolie er i dag så
svovlfattig; at emission af SO2
ikke længere udgør et
miljøproblem i forbindelse
med transport af gods med
lastbil.

divisionens lastbiler i Danmark,
Sverige og Norge var i 2001
1.050.000 ton. Dette svarer til
et gennemsnitligt udslip af
CO2 på 60 gram pr. tonkm. Af
figuren kan ses, at det gen-
nemsnitlige udslip for perioden
1999/00 var på 50 gram pr.
tonkm, hvilket svarer til en ;
stigning på 20 %. Med købet
af DFDS Dan Transport i 2000
forventede DSV et fald i det
gennemsnitlige udslip af CO2
på baggrund af mulighederne
for at forbedre udnyttelsen af
lastbilernes lasteevne.

Der kan være flere forklaringer
på stigningen i det gennem-
snitlige CO2 udslip. Der er i
beregningerne af tallet ikke
taget højde for den forskel i
kørselsart og klima, som er
mellem de tre lande. Et ændret
kundesegment med andre
godstyper kan ligeledes
påvirke den faktiske vægt på
lastbilerne. En stor del af 2001
er forløbet med medarbejder-
nes tilvænning til nye IT-
systemer, ændrede
kommunikationsveje og ikke
mindst divisioneringen af
selskabet. Det må forventes, at
effekterne af de forventede
synergier endnu ikke er slået
fuldt igennem på udnyttelsen
af lastbilernes lasteevne.
Videre analyser af de forskel-
lige variable vil kunne give en
nærmere forklaring og dermed
anvise mulige optimeringer.

DSV koncernens vognpark
DSV koncernen havde i løbet
af 2001 i alt 626 egne lastbi-
ler. Disse lastbiler kørte i alt 58
millioner km og brugte i alt 21

Gennemsnitlig emission af CO2 .
Road-divisionen, Danmark, Sverige og Norge

millioner liter diesel. | gennem-
snit kørte koncernens egne
lastbiler 2,9 km/l. Dette
gennemsnitlige brændstof-
orbrug rummer vidt forskel-
lige transporttyper. Fra blok-
vogns-trækkeren. med en
tilladt totalvægt på mere end
100 ton, som kører lige over 1
kmå diesel, til distributionsbiler
med en totalvægt på op til 16
ton, der kører op til 6 km/l
diesel.

Lastbilens indregistreringsår er
afgørende for, hvilken EURO-
norm lastbilen skal opfylde.
EURO-normen angiver de
maksimalt tilladte emissions-
værdier for NOx, HC, CO og
partikler, som er fastsat af EU.
Alle lastbiler solgt efter 1.
oktober 2001 skal eksempelvis
opfylde standarderne for
EURO-norm 3, som er
skrappere end kravene til
standarderne for lastbiler solgt
efter den 1. oktober 1996,
som opfylder kravene i EURO-
norm 2 osv. DSV har indsamlet
data om EURO-normer for

 

"T

 

60

50 +

40 +

gram/tonkm

30 >

20 >

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

r 7 T 7
Resultat 99/00 Resultat 2001 Budget 2002 Budget 2003 Budget 2004 Budget 2005 == Mål 2005

 

 

DSV koncernens miljømålsætninger

Miljø

2001 At udarbejde og offentliggøre miljøregnskab for alie

vejtransportaktiviteter i DSV koncernen i Danmark og Sverige

Miljøcertificering af DSV Anlæg,

Teknik & Miljø A/S i henhold til IS0 14001
Udarbejde miljødeklarationer

for transport af gods med lastbil

Arrangere kurser i energirigtig køreteknik

for koncernens egne og tilknyttede chauffører

2002 Fortsat udbredelse af kendskabet til
miljøarbejdet internt i DSV koncernen
Videreudvikling af miljøsamarbejdet
mellem lande og selskaber iDSV koncernen
Udvide og forbedre
miljøsamarbejdet med kunder
Udvikle miljøprøjekter i
samarbejde med eksterne vognmænd KE
Udvikle kvaliteten af data og målinger gennem

endnu. bedre udnyttelse af eksisterende IT-systemer

Udvikle et fælles styrings- og

sikkerhedsrådgiversystem for. koncernens farligt gods transporter.

Udvide omfanget af miljøregnskabet til at omfatte flere

transportformer. og.flere lande med. transportaktiviteter

2005 Reducere CO2-udslippet per tonkm fra DSV koncernens

lastbil transporter med 25 % i forhold. til. 1999/00-niveauet

mere end 1.000 indlejede
lastbiler I Danmark, Sverige og
Norge I 2001. Figuren, mMotor-
type fordelt på EURO-norm,
viser udviklingen i fordelingen
af motortyper for både egne og
indlejede lastbiler i Road-
divisionen i DSV. Tallene for
1998/99 og 1999/00 dækker
Danmark og Sverige, mens
tallene for 2001 også dækker
Norge.

Opgørelsesmetoder

For DSVs egen vognoark er
forbruget af dieselolie og antal
kørte km baseret på årlig
rapportering fra de pågæl-
dende datterselskaber, hvor
tallene primært stammer fra
kørselsregnskaber. Enkelte tal
er baseret på skøn. Der er
gennemført en række
spørgeskemaundersøgelser
blandt eksterne vognmænd i
Danmark, Sverige og Norge
med det formål at indsamle
oplysninger om bl.a. EURO-
norm, gennemsnitlig
brændstofforbrug, aktuel
lastmængde mm. Diesel-
forbruget for lastbiler i alt er
beregnet på baggrund af

I løbet af året er en del af DSVS
egen vognpark udskiftet og en
del er solgt. Således havde DSV
1. januar 2002 nedbragt sin
vognoark fra 626 lastbiler til i
alt 496 lastbiler.

 

 

 

 

-
z 3
s E E
> o Så
FB w E
— o x Fw.
oe
&
s a
sø e

 

 

 

 

 

 

 

gennemsnitstal for brændstof-
orbruget for egne lastbiler og
indsamlede oplysninger fra
spørgeskemaundersøgelserne
blandt eksterne vognmænd.
Det anførte dieselforbrug er
behæftet med en vis usikker-
ed.

Emission af CO2 fra godstrans-
port er for egne lastbiler og
lastbiler i alt beregnet på
baggrund af dieselforbruget,
idet forbrænding af en liter
dieselolie resulterer | 2,65 kg
CO2.

Emissionerne af NOx, HC, CO
og partikler fra godstransport
for lastbiler i alt er beregnet ved

 
      
 

UMiljøregnskab
DSV - Danmark, Sverige og Norge

  

Mængde "Mængde

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Enhed — 1999/00 "2000/01
Vognpark . . i
Egne lastbiler — Stk. 165 626
Lastbiler på vejene dagligt I alle lande ” Stk. 2.300 6.500
Kørte kilometer Milloner km 330 1260
Transportarbejde i — Milliarder tonkm 4 8
Energiforbrug - godstransport SEN
Dieselolie ' Millioner liter 78 406
Emissioner til luft - godstransport i TIT
COD ae ” . Ton 195.000 1.080.000
NOx . . Ton 2.880 14.600:
HC Ton 83 402
CO ' Ton 183 828:
Partikler ' Ton 20 112
Beregningerne er ikke eksternt revideret.
hjælp af ITDs emissions- gennemsnitslast og den indrapporterede kilometertal
skemaer. Beregningerne er procentvise fordeling af EURO- for 2001 og konkret viden om
foretaget på baggrund af normer beregnet på baggrund EURO-norm og kørselstype.
oplysningerne fra de enkelte af nævnte spørgeskema- Desuden er der anvendt samme
datterselskaber om samlet antal — undersøgelse. Enkelte tal er gennemsnitslast for egne
godsmængder, sendinger og baseret på skøn. For egne lastbiler som for lastbiler i alt.
gennemsnitlige lastmængder lastbiler er beregningerne
samt oplysninger omkring foretaget på baggrund af

Motortype fordelt på EURO-norm, Road-divisionen -
Danmark, Sverige og Norge

   

100% pm REE um
90% | | i i

80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%

98/99 ” 99/00 2001

ÆPre-EURO DO EURO 1 MEURO 2 EEURO 3

 

 
 

 

Teknologi og IT

Avanceret teknologi og sund
forretning

DSV tilstræber på alle områder
at forene ny teknologi med sund
forretningssans. Anvendelsen af
en bred vifte af moderne IT-
kommunikationsværktøjer er en
væsentlig forudsætning for, at
koncernen kan udnytte marke-
dets kommercielle betingelser
optimalt og tilbyde totale
logistikløsninger til konkurrence-
dygtige priser.

Struktur og interaktivitet
Efter købet af det daværende
DFDS Dan Transport er DSV
delt op i to overordnede dele
Internet- og Intranetmæssigt.

"DSVs website (www.dsv.dk)
og DSVSs Intranet er løbende i
regnskabsåret videreudviklet
med udgangspunkt i den
eksisterende Internet- og
Intranetløsning. Videre-
udviklingen er sket internt i
DSV. Væsentligt er opbygning
af en logisk og nem struktur
og flere interaktive services.
Samtidig er webløsningen nu
bygget op af en række sær-
skilte databasesystemer, hvor
al data før lå i én stor data-
base. Dette har givet en
væsentligt hurtigere og
mindre sårbar webløsning.
DSV bruger de standarder, der
har vundet udbredelse på
Internettet. Besøgende kan
udnytte websitet fuldt ud blot
ved at have en nyere browser
og et lille, gratis program til at
læse PDF-filer med.

På www.dsv.dk har den nye
og forbedrede struktur blandt
andet medført en decideret
presse-sektion og ikke Mindst
en investor-sektion. Sidst-

nævnte er udbygget kraftigt
over hele året, og udviklingen
sker fortsat. Der er blandt
meget andet interaktive
services, hvor alle kan tilmelde
sig online til DSVs elektroniske
mallingliste, som p.t. har cirka
500 tilmeldte, Det er også
muligt online at stille et
spørgsmål til DSV i spørgsmål-
svar-funktionen.

Ydermere er DSV begyndt i
samarbejde med Københavns
Fondsbørs at webcaste
investormøder, så alle med
adgang til Internettet kan
følge med. Enten ved direkte
transmission eller efterføl-
gende ved brug af ”on-
demand "-versionen.

DSV forventer at gøre webcast
af investormøderne til en fast
procedure for at opfylde
ambitionen om såvel kvalitativ
som kvantitativ information til
markedet. Ligeledes forventer
DSV at udbygge investor-
sektionen med regnskabs- og
aktionærinformationer via
interaktive diagrammer.

| DFDS Transport er der i det
forgangne regnskabsår
iværksat nyt Intranet til den
del af koncernen. Ønsket om
et nyt og mere tidssvarende
Intranet har været et stort
ønske også længe inden, DSV
købte virksomheden.
Intranetsystemet er udviklet
eksternt, og der påbegyndtes
implementering i den danske
del af DFDS Transport ultimo
regnskabsåret. Næste land,
der implementeres i, er
Sverige. Det vil ske I løbet af
det nye regnskabsår. Planen
er, at hele DFDS Transport
Group bliver tilsluttet den nye

Intranetløsning på sigt og på
den måde erstatter den alle
hidtidige Intranet i DEDS
Transport-delen.

På Internettet er DFDS Trans-
port repræsenteret på adres-
sen www.dfdstransport.com.
Her forventes i løbet af det
kommende regnskabsår en
opdateret version.

Jubilæum - også på
Internettet

DSVs 25-års jubilæum 13. juli
2001 blev på Internettet
markeret med lanceringen af
et jubilæumssite. Det var
oplagt at bruge Internettet i
en koncern med selskaber
fordelt over hele jorden. Sitet
fungerede som samlingspunkt
for alle interessenter.
Jubilæumssitet kan stadig
besøges på

wvww.dsv.dk/25aar.

IT

| 2001 har IT-afdelingerne i
høj grad koncentreret sig om
at gennemføre opgaver i
relation til de seneste års
fusioner af DFDS Transport,
Dan Transport og DSV Samson
Transport til det nye DFDS
Transport Group.

Udover ovenstående - eller
måske rettere som en del af
ovenstående - er der anvendt
meget store ressourcer i
forbindelse med implemente-
ringen af det for koncernen
nye økonomisystem SAP R/3
samt til gennemførslen af
divisionaliseringen, som for
begge projekters vedkom-
mende også har medført krav
til omfattende ændringer af
egne systemer som eksempel-

/ vo -
7 Norm fer NON it NON
” 2 N "lv or N lv 2 4 N siv
-. ST 17, 1-2 687)
Do —- - 2 v - rr
MT, ; 227,57 KØRENDE ;
, Joy ii, VÆR. L VÆR 1
1ONXN Om 1ON 4 mm 1ONXN 4 mm
NENT ONS TNT NT]
- 15%, 4 ST >=, f- NO 0, NS … 7
HON -— V j -— NV z -—
NEN SS NL NEN DS SE NES
> l 7 "> I 12 477 | 7
INIXNTI nx LANE N VO NEN , '
om 1 /N »ouv NOD AN So 1J1N
br TT , … 20
ONION STN JS SN 1.7 SOHN
UV - ; 2lv - xl 2
PONT. UN HT. ON 1
da I AN TOON == ON
1 7 NY , sa 4 TS 2 SEE
y ", £ , Z
mo om Sov mm 1RN -— m
,, - me 1 i -
EVO N 4) FN ve D
NO 2 NE "Nm 2 0N8
. . ,

vis CargoLink.

Samtidig med disse projekter
er der foretaget en omfat-
tende udvikling af både
processer og systemer til
eksempelvis stykgods-termina-
lerne. Her retter indsatsen sig
mod en fortsat øget automati-
sering og effektivisering af
terminalernes operationelle
procedurer. Det opnås gen-
nem en ensartét mærkning af
al stykgods med stregkoder
samt IT systemer til aflæsning
af samme stregkoder i forbin-

delse med læsning og losning "

af gods. Målsætningen er at
opnå en konsekvent registre-
ring af godsets håndtering,
som kan danne baggrund for
en effektiv kundeservice med
veldefinerede kvalitets-
niveauer.

En effektiv kundeservice har
ligeledes været baggrunden
for introduktionen af et
system til elektronisk håndte-
ring af kvitterede fragt-
dokumenter. DSV har gennem
længere tid kunnet tilbyde
Track & Trace service både via
Internettet og EDI, og har
samtidig observeret et øget
krav om også at kunne
fremvise et billede af det af
kunden kvitterede fragt-
dokument. Således indscannes
kvitterede fragtdokumenter
nu ved indlevering på
distributionsterminalerne og
præsenteres i forbindelse med
Track & Trace servicen på
Internettet. Implementeringen
af systemet er endnu ikke
afsluttet.

Ved slutningen af året påbe-
gyndte IT et mere teknisk

orienteret projekt, som skal
resultere i, at koncernens
største system mht. antal
brugere flyttes fra den nuvæ-
rende HP3000 baserede IT

" platform til en moderne IT

platform baseret på markeds-
ledende hardware- og soft-
ware-produkter fra IBM.
Projektet har strategisk
betydning for koncernen, da
DSV hermed sikrer den
fortsatte vækst og forbedrer
den fremtidige system-
tilgængelighed.

Telefoni

DSV koncernen i Danmark har
i december 2001 indgået en
2-årig telefoniaftale omfat-
tende al national-, internatio-
nal- og mobiltrafik med
Sanofon.

Ved at samle alt telefoni hos
én leverandør har DSV koncer-
nen dels opnået fordelagtige
priser og dels fået samlet
trafikaftaler per trafiksegment,
og undgår herved den dyre
teletrafik imellem
teleoperatørerne.

Alle fastnetnumre i DSV
bibeholdes. Mobil-
telefonnumre bibeholdes for
hele DSV, på nær DFDS
Roland Munch.

Implementeringen af aftalen
igangsættes primo 2002,
Implementeringen betyder
også en oprydning og effekti-
visering af administrative
forhold på telefoni-området i”
DSV koncernen. |

 

 

Påtegninger

Bestyrelse og direktion har behandlet og vedtaget årsregnskabet og koncernregnskabet for 2000/
01. Regnskaberne er aflagt i overensstemmelse med de af Københavns Fondbørs stillede krav til
regnskabsaflæggelse og indstilles til godkendelse på generalforsamlingen.

|
Skuldefév, den 26. marts 2002
Direk ionen

gl

Leif Tiållberg kurt K. Larsen i
Adm. fdirektør Koncerndirektør udgetdirektør
så v
Bestyrelsen ” SC " .
, i
> br S rs 5 ' .
lt fnkliggr Cndiren 2 fee
Palle Fløckeberg Xy6hn Jansen Per Skov;

i

Formafyd for bestyrelsen i

Leif JÅcerg Kaj”Christiansen

i
å

Revisionspåtegning

Vi har revideret det af ledelsen
aflagte koncernregnskab og
årsregnskab for 2000/01 for
DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 AVS.

Den udførte revision

VI har | overensstemmelse
med almindelige anerkendte
danske revisionsprincipper
tilrettelagt og udført revisio-
nen med henblik på at opnå
en begrundet overbevisning
om, at årsregnskaberne er
uden væsentlige fejl eller

Skuldelev, den 26. marts 2002

son ]
h i ]) N . |

(

  

mangler. Under revisionen har
vi ud fra en vurdering af
væsentlighed og risiko afprø-
vet grundlaget og dokumenta-
tionen for de i års-
regnskaberne anførte beløb
og øvrige oplysninger. Vi har
herunder taget stilling til den
af ledelsen valgte regnskabs-
praksis og de udøvede regn-
skabsmæssige skøn samt
vurderet, om års-
regnskabernes informationer
som helhed er fyldestgørende.
Revisionen har ikke givet

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret revisorinteressentskab

rr

  
  

ON
Kjær Poulsen

Statsautoriserede r

Dom lidt
Er

Lundgaard
Isorer

Sa
Bengtsen

  
   

 

. Ny
ns Lund
konomidirektør

 

Hans Peter Drisdal Hansen

anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at
koncernregnskabet og års-
regnskabet er aflagt i overens-
stemmelse med den danske

Jovgivnings krav til regnskabs-

aflæggelsen, og at regnska-
berne giver et retvisende
billede af koncernens og
moderselskabets aktiver og
passiver, økonomiske stilling
samt resultat,

Skuldelev, den 26. marts 2002

Ernst & Young

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

 

re AA

|. Tommy INørskov
tatsautoriserede revisore

Anvendt regnskabspraksis

Årsregnskabet og koncernregnåkabet
ar aflagt i overensstemmelse med
reglerne i årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger samt de af
Københavns Fondsbørs fastlagte
retningslinjer for børsnoterede
selskaber.

Der er ændret regnskabspraksis
vedrørende udskudt skat, således at
udskudte skatteaktiver nu optages i
balancen. Egenkapitalen er stort set
upåvirket, idet påvirkningen i.
overvejende grad kan henføres til
tilkøbte virksomheder, og har
dermed påvirket opgørelsen af
koncerngoodwill. Resultatet er
påvirket negativt med cirka 4
millioner kroner. Regnskabet er
herudover udarbejdet efter samme"

regnskabspraksis som foregående år. .

Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet omfatter DSV,
De Sammensluttede Vognmænd af
13-7 1976 AVS (moderselskabet) og
de virksomheder, hvori moderselska-
bet besidder mere end 50 % af
stemmerettighederne eller på anden
måde udøver bestemmende
indflydelse.

Koncernregnskabet er udarbejdet
som et sammendrag af de enkelte
virksomheders reviderede års-
regnskaber, som er aflagt efter
nedenstående generelle regnskabs-
praksis.

Der er foretaget eliminering af
koncern interne indtægter og
udgifter, aktiebesiddelser, mellem-
værender og udbytter samt ikke
realiserede Interne avancer på
anlægsaktiver og varebeholdninger.

Koncerngoodwill er beregnet som
den del af anskaffelsesummen, der
overstiger den fair værdi af over-
tagne aktiver, opgjort efter
koncernes regskabsprincipper, på
akkvisitionstidpunktet. Den bereg-
nede koncerngoodwill inkluderer
hensættelser til restruktureringer
beregnet på tidspunktet for akkvisi-
tionen, som er opstået som en
direkte konsekvens af akkvisitionen.
Resterende positive forskelsbeløb
optages som koncerngoodwill.

Nyerhvervede eller nystiftede

virksomheder medtages i koncern-
regnskabet og i moderselskabets
resultatopgørelse fra overtagelses-
tidspunktet. Solgte virksomheder
medtages frem til salgstidspunktet.
Der gives oplysninger i årsregnskabet
om de i årets løb skete til- og
afgange af virksomheder.

Omregning af fremmed valuta
Tilgodehavender og gæld i fremmed
valuta omregnes efter statusdagens
valutakurser. Såvel realiserede som
urealiserede kursreguleringer med-
tages i resultatopgørelsen.

Udenlandske koncernvirksomheders
resultatopgørelser omregnes til
transaktionsdagens kurs eller en
gennemsnitskurs.. Balancen
omregnes til statusdagens kurs. Den
samiede kursdifference ved anven-
delsen af denne praksis posteres på
egenkapitalen.

Resultatopgørelse
indtægtskriterier

Omsætning medtages som hovedre-
el. resultatopgørelsen efter

|. aktureringskriteriet.

| divisionerne under Transport &
logistik anvendes datoeri, hvor en
forsendelse passerer en af selskabets
terminaler, som indtægtskriterium. .

I de selskaber, der behandler
forurenet jord medtages under
henvisning til årsregnskabslovens 8
4, stk. 4 indtægter ved salg af
jordrensningsopgaver i resultat-
opgørelsen på fakturerings-
tidspunktet, der er sammenfaldende
méd tidspunktet for selskabets
overtagelse af forpligtelsen til at
rense jorden og modtagelsen af
forureningsjorden. Den anvendte
regnskabspraksis i de selskaber, der
behandler forurenet jord, afviger fra
det normale produktionskriterium,
idet den fulde avance indtægtsføres
på faktureringstidspunktet. Afvigel-
sen har en ubetydelig indflydelse på
resultat og egenkapital.

Afregning til vognmænd og
andre direkte omkostninger samt
øvrige primære udgifter.
Omsætningsbetingede omkostninger
periodiseres i overensstemmelse med

indtægtskriteriet. Øvrige omkost-
ninger, der tidsmæssigt vedrører
regnskabsåret, udgiftsføres i
resultatopgørelsen.

Løn til egne chauffører, terminal-
arbejdere, værksteds-personale og
lignende medregnes i afregning til
vognmænd og andre direkte
omkostninger. Størrelsen af den
overførte løn vises i noten til
personaleudgifterne.

Finansielle risici -

Ifølge koncernens valutapolitik er der
som udgangspunkt valgt ikke at
afdække kommercielle valutarisici, da
det er opfattelsen, at risiciene på de
enkelte valutaer ikke er væsentlige.

Salg af materielle anlægsaktiver
Avancer og tab ved afståelse af
materielle anlægsaktiver medtages
under. afskrivninger og nedskrivnin-
ger på materielle anlægsaktiver. Med
henvisning til udviklingen i regnskab-
spraksis medtages avance og tab ved
afståelde af grunde, bygninger mv.
under en særskilt linie umiddelbart
efter posten ”Afskrivning og
nedskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver”. Dette er
en ændring i forhold til tidligere år,
hvor disse åvancer og tab var opført
under ekstraordinære indtægter og
udgifter. Sammenligningstallene er
korrigeret i overensstemmelse
hermed.

Indtægter af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder

I moderselskabets resultatopgørelse
medtages andele i tilknyttede
virksomheders resultat før skat under
posten "Indtægter af kapitalandele i
tilknyttede virksomheder". Skatten af
de tilknyttede virksomheders resultat
opføres under "Skat af årets
resultat”. ”

Selskabsskat

” Skat af årets resultat afsættes med

30 % efter, at resultatet er korrigeret
for skattefrie indtægter og ikke
fradrags-berettigede: udgifter.

Under hensættelser afsættes udskudt
skat med 30 % af skattemæssige
merafskrivninger og '
mernedskrivninger på anlægsaktiver
mv. samt af andre skattemæssige

 

 

reservationer. En række af koncern-
virksomhederne er sambeskattede,
og selskabsskat vedrørende disse
virksomheder fordeles mellem
danske overskuds- og underskuds-
virksomheder i forhold til disses
skattepligtige indkomster.

Den skattemæssige værdi af
underskud, der vurderes at kunne
fremføres til modregning i fremtidige
skattepligtige indkomster, mod-
regnes | den udskudte skat inden for
samme juridiske skatteenhed og
juristiktion. Eventuelle skatteaktiver
optages efter en forsigtig vurdering i
balancen.

Den skat, der vil fremkomme ved et
eventuelt salg af datterselskabsaktier,
hensættes ikke i oalancen, såfremt
aktierne ikke forventes afhændet
inden for en kort periode.

Balance

Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver optages
til anskaffelsesværdier med fradrag
af foretagne lineære afskrivninger
over aktivernes anslåede brugstid.

Afskrivningsperioder:

Indretning af lejede lokaler 10 år
Gocodwill 5-20 år
Koncerngooawill 20 år

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver optages til
anskaffelsesværdier med fradrag af
foretagne lineære systematiske
afskrivninger over aktivernes
anslåede brugstid.

Afskrivningsperioder:

Bygninger 30-40 år
Biologisk produktionsanlæg 20 år
Kontorpavilloner 5-10 år
Tekniske aniæg 10 år
Driftsmateriet og inventar,

Købt som nyt 3-8 år

Grusgrave afskrives i takt med
udnyttelsen af grusforekomster,
Materiel indkøbt til udlejning på
leasingkontrakt afskrives lineært over
leasingkontraktens løbetid, 3-10 år.
Småanskaffelser under den skatte-
mæssige grænse for småaktiver
udgiftsføres fuldt ud i anskaffelses-
året.

Ejendomme, der er sat til salg,
opføres under omsætningsaktiver, og
der foretages ikke afskrivninger på
disse ejendomme.

Kurstab

Kurstab i forbindelse med omlæg-
ning af lån og / eller omfinansiering
aktiveres og afskrives over det nye
låns løbetid, dog max. 10 år.

Kurstab, der konstateres ved
indfrielse uden optagelse af nyt lån,
udgiftføres ove” resultatopgørelsen.

Til finansieringen af køb af virksom-
heder, er der optaget lån. Omkost-
ninger med videre i tilknytning hertil
er aktiveret og afskrevet over lånenes
løbetid. Afskrivningen resultatføres
under finansielle poster.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i tilknyttede
virksomheder

I moderselskabets oalance optages
kapitalandele i tilknyttede virksom-
heder (dattervirksomheder) efter
indre værdis metode med fradrag af
minoritetsinteresser i de tilknyttede
virksomheder. Ikke indtægtsførte
interne avancer modregnes i værdien
af dattervirksomhederne.

| moderselskabet optages dattervirk-
somheder med negativ indre værdi
under langfristet gæld.

Under moderselskabets egenkapital
indgår "Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode" med
et beløb svarende til dattervirksom-
hedernes akkumulerede nettoover-
skud med fradrag af akkumulerede
udbytter til moderselskabet.

Associeret virksomhed
Kapitalindskud i associeret virksom-
hed optages til indre værdi.
Assocleret virksomhed indgår ikke i
konsolideringen af koncerhregn-
skabet.

Værdipapirer opført under
finansielle anlægsaktiver
Offentligt noterede værdipapirer
optages til aktuelle børskursværdier.
Øvrige værdipapirer optages ti!
laveste værdi af anskaffelsesværdi
eller hande!sværdi.

Varebeholdninger og igangvæ-
rende arbejder

Råvarer, hjælpematerialer og
handels-varer værdiansættes til
anskaffelsespriser dog far ukurante
varers vedkommende til anslåede
nettorealisationspriser.

Igangværende arbejder for fremmed
regning optages til salgsværdi
opgjort i forhold til arbejdernes
færdiggørelsesgrad med fradrag af
aconto-faktureringer.

Tilgodehavender
Tilgodehavender reduceres urnider
hensyntagen til eventuel tabsrisiko,
idet der foretages hensættelse til
imødegåelse af skønnede risici.

Egne aktier

Beholdningen af A-aktier optages til
anskaffelsesværdier. Beholdningen af
B-aktier optages til anskaffelses-
værdier dog til aktuelle børskurs-
værdier, hvis disse er lavere. Under
egenkapitalen hensættes ved
resultatdisponeringen et til behold-
ningen svarende beløb som lovpligtig
reserve.

Andre værdipapirer opført under
omsætningsaktiver

Offentligt noterede værd:papirer op-
tages til aktuelle børskursværdier.

Hensættelser

Hensættelser inkluderer forpligtelser
som relaterer sig til følgende:

Skat, pension, omkostninger i
forbindelse med integration af
overtagne virksomheder,
restruktureringer etc. Hensættelser
optages når selskabet har en
forpligtelse som følge af historisk
hændelse og at det er sandsynligt, at
denne bliver aktuel.

Pengestrømsanalysen
Pengestrømsanalysen opstilles efter
den indirekte metode med udgangs-
punkt i årets resultat. ;

Pengestrømsanalysen viser moder-
selskabets og koncernens penge-
strømme for året samt den
likviditetsmæssige stilling ved årets
udgang.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

…. Koncern. al Moderselskab
2000/01 1999/00: 2000/01 1999/00
tusinde tusinde tusinde: tusinde
kroner ;…… . kroner kroner kroner
Nettoomsætning 75470736 4371256 115743 91487
Afregning til vognmænd og SENE
andre direkte omkostninger 20.054.421 . 3.534.136 —= 49.044 34,301
BRUTTOFORTJENESTE - 5.424.715 837.120: ; 66.699 ; 57.186
Salgs- og administrations- 7 ” mi :
omkostninger MV 1.519.124. 215.083: 9543. 5,519
Personaleudgifter 2.542:246: : 348.652 13.047 7.347
EBITDA 1363045 273385 44109 44.320
Afskrivninger og nedskrivninger på ' HL v mæ
materielle og immaterielle anlægsaktiver -337.679 -/0.012: -38.416…… 33.175
Avance ved salg af ejendomme 26.732 705. i 5.810 175
EBITA TELE UGE 511.320
Indtægter af kapitalandele i ; eger ;
tilknyttede virksomheder ' - - 85317225 191, 644
Afskrivning på koncerngoodwill -209.378 5401 7162660 -3.250
EBIT 842720 198.677 702.565. 199.714
Resultat af kapitalandele : TT men
i associerede virksomheder 736 > 663: : 2
Andre renteindtægter mv 52,933 21.828: rv vd BY 1:885.
Renteindtægter tilknyttede virksomheder mu ur: 0927 2291 843
I Renteudgifter mv 510.776 "24,424 5 3457,020 0 "3 054
Renteudgifter tilknyttede virksomheder er eN ei nr =5.430
FINANS. INDTÆGTER OG UDGIFTER 457.107 25% 224.750 -4.756
ÆRE DE MEE BES
POSTER OG SKAT 385.613 196.081: 471.815: — 194.958
Avance ved salg af aktivitet os 0 047 0
EKSTRAORDINÆRE POSTER 190.587 051470
RESULTAT FØR SKAT ere ER
OG MINORITETSANDELE 576.200 196.081 En 569.282 994.958
5 Skat af årets resultat 55545 50008 225645 56109
RESULTAT EFTER SKAT 350555 139983 343637 138.849
Minoritetsinteressernes andel 8 LBA z z

 

 

 

Note

 

 

Pr. 31.12.01
tusinde

Koncern
Pr, 31.07.00
tusinde

kroner

-” Moderselskab

Pr: 31.12.01
tusinde
kroner

Pr:-31.07.00
tusinde
kroner

 

 

 

Bee ZOBSTLT58
6 Indretning af lejede lokaler … 2.394

6 Goodwill |. 15.688

IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 2676240

— eN kroner
6 Koncerngoodwill

60.316

2.358
14.999
77.673

HOOD!

DOG i

 

Grunde, bygninger og grusgrave 1 789778
Tekniske anlæg 65.977
Andre anlæg, driftsmateriel og ins 553.463
Materielle anlægsaktiver

432.113
22.952
226.324

108:533
1.477
34:841

: 146227
22.952
139.248

 

under udførsel. 26.709

7 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 2.435.877

13.224
694,613

2:209
147:060

374
311.168

 

 

15 Kapitalandele i tilknyttede …
virksomheder . -
Låneomkostninger 85.746
8 Kapitalandel i associeret virksomhed 3.186
8 Andre værdipapirer og kapitalandele 23.246
Andre tilgodehavender 5,098
Depositum. BEEN 36.937

FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 154.213

0
1.500
2.696

218
19
4.433

3.979.399
85.746
2.163
310

40

Q
4.067.658:

402.060
; 0
1.500
231
172

EK 0:
403.963

 

ANLÆGSAKTIVERIALT 0 5266.330

716.719

4.214.718

715131

 

 

BEEN 545
Råvarer og hjælpematerialer 22.637
Andre beholdninger (handelsvarer mv.) 25.011
VAREBEHOLDNINGER ……………… 48.193

Igangværende arbejder

24,508

4.872
16.645
46.025

9
181
6.644

6.825

0
1.846
9,154
11.000

 

Tilgodehavender fra salgog TT

 

 

tjenesteydelser. 7930708

731.290

3.619

3732

 

Tilgodehavender hos. tilknyttede
virksomheder KERNEN |.

1.748.046

 

Tilgodehavende udbytte
hos tilknyttede virksomheder

Udskudt skatteaktiv MEE 159.334

Ejendomme til videresalg 270.136
Tilgodehavende selskabsskat 219
Andre tilgodehavender 7367 168
" Periodeafgrænsningsposte 110.705

TILGODEHAVENDER 00 ” 3.737.360

-

0

0

99
37.267.
14.047
782.703

Q
Q
Q
17:265
27.478

0
1.796.408

57 376

31.198
9
Q

1.765

8,918
| 23
102.412

 

 

9 Beholdning af egne akter 8373
Andre værdipapirer 15.497
VÆRDIPAPIRER 98.935

83785
11
83.796

83:438
0
83.438

83.785
0
83.785

 

 

LIKVIDE BEHOLDNINGER 474468

129.819

28.018

23.594

 

 

En
OMSÆTNINGSAKTIVER IALT 4.358.956

1.042.343

1.914.689

 

220.791

 

 

AKTIVERLALLD 9625286 1.819.062 6120407 0350933

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

so En Koncern : Moderselskab
Pr. 31.12.01; Pr: 31.07.00 : Pr. 31.12:01. Pr. 31.07.00
' tusinde. tusinde 0. tusinde tusinde
kroner kroner 5 kroner kroner
Aktiekapital 4340 30561 MS 30506]
Overkurs ved emissioner . 1.165.939 61.125 1.165.939 = "61.125
Reserve for nettoopskrivning efter : . De ur un
den indre værdis metode on ' 2642673. ; 5.5257,712
Reserve for egne aktier 83.438 83,785 83.438. —"" 83.785
Overført overskud 746.445 464.766 : 103.772 213.054
EGENKAPITAL 2037362 640237 2.037.362 640.237
MINORITETSINTERESSERS ANDEL 56.687 8 TTT
Udskudt skat ETS OE  T4T 9 28.608
Andre hensættelser …306.778 10.374: 78.018 5 "901
HENSÆTTELSER 397,964 50,901 9532 29.500
Prioritetsgæld 13810 Tae ba2 556 10246
Finansielt lån 749.927 5 5 0: FADO SE 0
Bankgæld 2.239:428 35.987 2.104.622 "32.378
, Kapitalandele i tilknyttede Sk . DDU DE Eg
virksomheder - ED ss rn Qi 7 72.230
Selskabsskat Q 29,300 0 00
? LANGFRISTET GÆLD 3127545 191829 2.864. BE
> Prioritetsgæld 1346 700 2 400
Bankgæld 802.022 .… .238:255 707.189" 84.735
Leverandørgæld 1.699.018 508.577 115815 0207 12,407
Gæld til tilknyttede virksomheder ' - lv Eu 229.151 105 082
Selskabsskat 35:119 8,793 CO
Anden gæld 900.875 141.273 170 J96E 10 Få
Periodeafgrænsningsposter 560.886 110.729 5 > 36 00 97.
Udbytter for regnskabsåret 12.462 9168 17462 1121 9.168
KORTFRISTET GÆLD 4.011.728 : 928.897 1: 132, 717 ' :222 322
GÆLD TALT 7139273 1120726 —389 SE 266.176
PASSIVER | ALT 5625386 1819062 61

 

3 SIKKERHEDSSTILLELSER OG
EVENTUALFORPLIGTELSER MV

 

Note

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern Moderselskab
2000/01 1999/00 2000/01 . 1999/00
tusinde tusinde tusinde tusinde
kroner kroner kroner kroner
Resultat af primær drift (GB 842.720 198.677 702.565 199.714
Tilbagef. afskr. og avance v. salg af ejend. 310.947 69:307 32.606 33:000
Tilbageførse! afskr. koncerngoodwill 209.378 5.401 162.660 3.250
Ændring i varebeholdninger 31.651 -28.367 4175 -6.243
Ændring I tilgodehavender 392:927 -180.048. -19.024 -6.797
Ændring i hensættelser -117.139 3.836 77.117 -1.150
Ændring i leverandørgæld mm. =315.429 122.114 -826 3.735
Ændring iandengældmm. 254.312 10.129 160:782 75.992
Tilbageførsel af dattervirksomhedsresultater - …. -853.722  -191 644
Modtaget udbytte fra dattervirksomheder - - 6.711 … 9:303
Pengestrømme fra drift før renter mv 1.609.367 201.049 273.044 107.176
Rentebetalinger og lignende, netto -443.051 -2.596 -210:488 .€ -4.756
Pengestrømme fra drift førskat 1.166.316 198.453 . 62556 . 102.420
Betalt selskabsskat -160.770 -33.270 22.371 2.397
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET. 1.005.546 165.183 84,927. 104.817
Nettobev. på Immat. anlægsakt. -0.585 -14.874 0 100
Nettobev. på materielle anlægsaktiver .
og ejendomme til videresalg 171.528 …: -130.640 131.502 -49.323
Nettobev. på fin. anlægsakt og værdipapirer — -106.297 2915 -100.618 -117
Valutakurs- og egenkapitalreguleringer 82,071 467 -185 0
Ændring. i. mellemværende : .
med tilknyttede selskaber - - -1.566:001 113.843
16 Investering i. dattervirksomheder -3.735,728 -13.867 -3.196,069 -17.355
Nettolikvider ved. køb af dattervirksomheder 342.566 4.450. 0 149
Salg af virksomhed 736.029 276 99:978 0
Afgivet nettolikviditet ved mu su
salg af virksomhed -9.430 -1.738 0 0
PENGESTRØMME FRA
INVESTERINGSAKTIVITET -2.692.988 -156.841  -4,631.443 "80.389
Ændring | prioritetsgæld -176.170 -14.709 679 -1.025
Ændring i finansieltlån 749.927 Q 749.927 0
Ændring. i langfristet bankgæld 2.060.161 120.229 2.072.244 -6.671.
Indfrielse gæld i tilkøbt aktivitet -2.179.207 0 0 Q
Ændring i kortfristet prioritets- og bankgæld 466.752 116.926 622.476 55.379
Kapitalforhøjelse EN 1.115.793 0 1.115:793 0
Udbetalte udbytter -9,168 -9.168 -9:168 -9, 168
Køb af egne aktier mm
vedrørende, optionsprogram 347 -46.473 347 " 746.473
Udlodning til minoritetsinteresser 3.656 -1.251 0 ; Q
PENGESTRØMME FRA |. .
FINANSIERINGSAKTIVITET | 2.032.091 25.096 4.550:940 -7.958
ÅRETS ÆNDRING i
LIKVIDE BEHOLDNINGER 344.649 33.438 4.424 16.470
Likvide beholdninger primo. 129,819 96.381 23.594 7.124
LIKVIDE RESERVER ULTIMO 0 474.468 129.819 28.018 23.594

 

Et positivt taf betyder pengefremskaffelse, et negativt tal betyder pengeanbringelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern 2 ”-Moderselskab
2000/01. 1999/00 2000/01 1999/00
tusinde. tusinde tusinde tusinde
kroner kroner: kroner. …uktoner
Note 1 : . : '
Nettoomsætning : ” ” SENGE : :
Varer og ydelser, Danmark …9,360,911 : 2.165.715 37.299. "26.319.
Varer og ydelser, eksport / udland 15,931,317.. "2.192.279 5284 5,988
Andre driftsindtægter 186.908 13.262 73.160 59.180
25.479.136 4:371.256 115.743. 91.487
Note 2
Personaleudgifter ; :
Gager og løn mv. 3.500.014 478.099 77,137: 6.469
Pensionsbidrag 190.149 22.142 1.053 3.359
Andre udgifter til social sikring 388.469 14.811 88 E. 69
4.078.632 515.052 18.278 9.897
Lønrefusioner -1.913 -2. 788 779 -62.
Aktiverede lønudgifter -1.552 ln 1.552 -
Overført til ekstraordinære poster -2.000 -=2..000: . )
Overført til tilknyt. selskabers lønudgifter - ; i rÆB00. =1.912:
Overført til direkte omkostninger -1.530.621 -163,612 sr 9 .=D76
2.542.546 348.652 13.047 2.347
Gennemsnitlig antal ansatte (personer) 10.459 1.868 16 23

 

I personaleudgifter for koncernen indgår gager for 17 måneder og bonus for 2 regnskabsår til -
koncerndirektionen med 18.563 tkr. (12 mdr. 1999/00 5.759 tkr.)

Vederlag til moderselskabets bestyrelse indgår me

d 1.097 tkr. (1999/00 460 tkr.)

Eventualforpligtelse: Henvisning til note 13 - sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser mv.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern …Moderselskab
2000/01 1999/00 2000/01 1999/00
"tusinde tusinde: tusinde" tusinde
kroner, kroner. kronet 0 kronet
Note 3 NM ln 4
Afskrivninger
Indretning af lejede lokaler 3.343 664 = -
Goodwill 3.304 1,106 DELEN DE ” -
Bygninger og grusgrave 78.784 16.346 6.123 5,557
Tekniske anlæg 19,958 2811 LB ART 552 811
Driftsmateriel og inventar 247.022 49512: 291674." 25,259
Nettoavancer ved salg af anlægsaktiver -14.732 -427 : 1220508 ABZ |
337.679: 70.012 : 38416 33.175
Note 4 i ; ; RE
Renteudgifter ME . DEER ene G
Renteudgifter 495.851. : 24.424 "4A2. OGS 053 054
Afskrivning låneomkostninger 14.925 0 14925 0

 

510.776

 

 

Koncern

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

. . Moderselskab
2000/01 1999/00 2000/01 1999/00
Note 5
Årets skat
Den amkostnngsførte s' selskabsskat
specificeres således:
rets aktuelle skat 183.861 54,549 -37:871 -1.408
Årets udskudte skat 41.784 1.549 -11,414 3.415
Årets skat i tilknyttede virks - - 214.930 54.102.
Årets skatiak 225 645 56.098 225.645 56.109
der fordeler sig således
Skat af ordinært resultat. 206.145 56.098 -61.285 2.007
Årets skat i tilknyttede virks - - 274.930 54,102
Skat af ekstraordinært resultat 19.500 Q "12:000 Q
Åretsskatiak 225.645 56.098 225.645.  ;… 56.109
Skat af ordinært Tesultat. … ;
forklares således: ; É
Ordinært resultat før skat 385.613 196.081 4717:815  194:958
Resultatandel tilknyttede virks. - - -853.722 =191.644
Ordinært resultat før resultat- ;
andel tilknyttede virks. - - "375.907 3.314
Beregnet . 30% (32%) skat af : .
ordinært resultat førskat 1.15,684 62.746 -112.772 1.060
Skatteeffekt af; ENE
ikke fradragsberettiget .
afskrivning af koncerngoodwill 62.813 1.620 48.798 975
Anden Skatteeffekt, herunder u '
regulering af beregnet skat i
udenlandske virks. i forh. til 30% 29.398 -8.300 3.694 -b2
Redukt. af hensættelse til udskudt
skat som følge af nedsættelse
af selskabsskatten -2.533 0 -1:788 -
Regulering af skat vedr. tidl. år 783 32 783 2å
Årets ordinære skat lat 206.145 56.098 -61.285 2.007
Effektiv skatteprocent
ordinært resultat udgør 53,5. 28,6 16,3 60,6
Skat af ekstraordinært resultat
forklares således: '
Ekstraordinært resultat før skat 190.587 0 91.467 0
Beregnet 30% skat af ekstraordi- ; ;
nært resultat før skat 57.176 - 27.440 -
ikke skattepligtig avance ved salg ;
af aktivitet -37.676 - -15,440 -
Årets ekstraordinære skat i alt 19.500 0 12.000 0
Effektiv skatteprocent udgør 02 - 13,1 -

 

Indretning

Koncern Moderselskab

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Indretning
Koncern- af lejede af lejede
goodwill: -Jokaler i Goodwil [DENS Okaler
Note 6 : i " ”
immaterielle anlægsaktiver. ren nn DE
Anskaffelsessum pr. 1. august 2000 100.450. 57427 18.340
Tilgang virksomhedskøb - 687.810 30.776: DE
Tilgang i årets løb 2.812.283 5 1576 A:000: 55
Afgang til anskaffelsessummer -618:837 5» 331” 553970 NE
Valutakursregulering ' 3.021 555737: DDV FEE
Samlet anskaffelsessum ER ER BEES DER nd VED 5
pr. 31. december 2001 2.984.727 36.623. "18.350 5
Samlede af- og nedskrivninger rn BEN SEERE SER
pr. 1. august 2000 40:134 38405 03 B4R &
Tilgang virksomhedskøb 116.061: 20.862 u DUE
Årets af- og nedskrivninger 209.37800 3.343 2 3.304
Afskrivninger på udgåede aktiver 3331805 00 269 : 3. 979 5
Valutakursregulering 1314 i 91 Er 4 in
Samlede af- og nedskrivninger En ane TE RE
pr. 31. december 2001 333.5695 27. 329 rer 3,662 i
BOGFØRT VÆRDI : Bl nn, BD UV Es in
PR. 31. DECEMBER 2001 2.651.158 og. 394: 45688 |

 

 

Note7z 0

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum pr. 1. august 2000

Tilgang. virksomhedskøb
Tilgang i årets løb

Afgang til. anskaffelsessummer

Valutakursregulering
Samlet anskaffelsessum
pr. 31. december 2001

Samlede af- og nedskrivninger

pr.l.augustzeee
Tilgang virksomhedskøb |

Årets af- og nedskrivninger

Afskrivninger på udgåede aktiver.
Valutakursregulering

Grunde,
bygninger

eg gave

Koncern
Anlægsaktiver
under
…udførse.

Drifts-
Tekniske materiel og
anlæg — inventar

 

2.174.778

— 542887

30.500 433.339
1.614.707

 

… 117.554

593544

30.277

145.860
178.242 . 26.

…….0.580
41.605 637.313  ……..-45.
… 17.748

 

… ZTV

210774
… 203.939

8.784

2115131.

3.858

Samlede af- og nedskrivninger

pr. 31. december 2001

BOGFØRT VÆRDI PR. 31. DECEMBER 2001 1.789.728

.A8B2.224

185.341 1.606.723 26.709

… 1.548 207.015. He

105.303 954.555 .

……..19.958 247.022

13.445 …… -368.327
Q 12.995.

…119,364 1.053.260 0001.0.0

 

65.977 553.463 26.709

Kontante ejendomsværdier pr. 1. januar 2001 af danske ejendomme udgør 847 millione" kroner.
Den bogførte værdi af ejendommene udgør 826 millioner kroner.

Materielle anlægsaktiver

Anskaffelsessum pr. 1. august 2000

Tilgang I årets løb |

Grunde,
bygninger

og grusgrave

 

Afgang. til anskaffelsessummer

Samlet anskaffelsessum

pr. 31. december 2001

Samlede af- og nedskrivninger

pr. 1. august 2000

Årets af- og nedskrivninger

Afskrivninger på udgåede aktiver
Samlede af- og nedskrivninger KEN
. … 36.650.

pr.31. december 2001
BOGFØRT VÆRDI

PR. 31. DECEMBER 2001

49,957

… 180.516
14619

Moderselskab
Materielle
anlægsaktiver
uncer opførsel

Drifts-

Tekniske materiel og
…enlæg inventar

30.500 239.458

— 8.395 16.805 .
… 236.400. -148.324

2.741
2.209
22,741

 

3762

108.533

145183
34289
67123

1018 73,098

2495 107.939 2.209

7.548 100.210

3127 29674
56,786

29657

OQ J oO0: 0:

1.477 34841 2.209

Kontante ejendomsværdier pr. 1. januar 2001 af danske ejendomme udfør 114 millioner kroner.
Den bogførte værdi af ejendommene udgør 108 millioner kroner. '

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncem — Moderselskab
Andre: : ilt Andre
Assåcieret værdi  ;Associeret 0 værdi=
” selskab «papirer selskab papirer.
Note 8 ' eden Rn BEN
Finansielle anlægsaktiver : Dunn En,
Anskaffelsessum pr. 1. august 2000 1.500 2.724 2.500. USE 247
Tilgang virksomhedskøb 1.079 23.992. mu He
Tilgang i årets løb 13 9.787. c
Afgang til anskaffelsessummer -131:…: -12.769 -42
Valutakursregulering -11 ……2593' ERE
Samlet anskaffelsessum Div ER HD LEE
pr. 31. december 2001 2.450. 23.141 1,500. — 205
Værdireguleringer Å Nye : TET
pr. 1. august 2000 0 =28 0 BRREBGE Ko)
Tilgang. virksomhedskøb 0 . d Ea
Årets værdiregulering 736 133 663 121:
Afskrivninger på udgåede aktiver 0: zT vw
Samlede af- og nedskrivninger Dr ; ER Fra.
pr. 31. december 2001 736 105 063: 105
BOGFØRT VÆRDI PR. 31, DECEMBER 2001 3.186 23.246 2.163 310

 

 

 

Noe9

 

Beholdning af egne aktier

Moderselskab
Bogført værdi

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A-aktier — NH — —— —— i HENNE
Beholdning pr. 1. august 2000 … 155 1.120
Årets tilgang Q 0
Årets afgang i 50 359
Beholdning pr. 31. december 2001 . 105 761
Hvilket svarer til 10% af A-aktierne — … BENE

 

 

Beholdning pr. 7, august 2000
Årets tilgang —
Årets afgang

 

 

Beholdning pr. 31. december 2001

 

Hvilket svarer til 3,0 % af B-aktierne,

 

Selskabet råder herefter over i alt 3,1 %
af den samlede aktiekapital og 4,4 %

 

af de samlede stemmer.

 

 

BEHOLDNING | ALT

 

Børsværdien af B-aktierne udgør
på statustidspunktet 121.193 tk

1.304

Restrukturerings- Pensions- Transaktions-
omkostninger forpligtelse omkostninger Øvrige lalt
Note 10 i .

 

Andre hensættelser

Hensættelse : . . .

pr. 1. august 2000 0 0 0 10.374 10.374
Hensættelser

indeholdt i balancen

 

 

 

 

-på overtagne virksomheder . 0 108.252 0 30.907 189.159
Hensættelser indeholdt . '

i goodwill, | årets løb 224.384 0 0 0 224.384
Anvendt I årets løb -158.092 -158.092

 

Hensat/anvendt i årets løb -19.868 76.345 -15.524 40.953

 

Hensættelser '
pr. 31. december 2001 66.292 88.384 76.345 75.757 306.778

Restruktureringsomkostninger:

Hensættelsen omfatter hensættelser til dækning af omkostninger i direkte tilknytning til opkøb af
virksomheder. Hensættelsen omfatter primært omkostninger til medarbejderreduktioner, opsigelse
af lejemål, opsigelse af agentaftaler og andre integrationsomkostninger. Hensættelsen omfatter
omkostninger, der knytter sig til såvel de opkøbte som de opkøbende virksomheder.

Pensionsforpligtelser: ' . .
Hensættelsen omfatter hensættelser til uafdækkede pensionsforpligtelser primært i datterselska-

berne i Norge og Sverige.

Transaktionsomkostninger: I tilknytning til finansiering af en akkvisition er der udstedt warrants
tu långiver. Såfremt långiver udnytter disse warrants, skal der betales en fee. Hensættelsen dækker
enne fee.

 

 

Koncern Moderselskab

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 17 EN EN

Egenkapital

Aktiekapital: . HM

A-aktier: … Kun 1.040 ' 1.040
B-aktier: 20.250.006 aktier å kr. 2 me : 740:500 i i i 40.500
— . — En N 41.540 41.540
Overkurs ved emissioner: . ; mn : …
Saldo pr. 1. august.2000 61,125 ; 61.125
Tilgang. året … . e 1,104 814 1.104.814
NEN me NE 1,165.939  —0—00. ;..… 1.165.939
Reserve for nettoopskrivning efter ;

den indre værdis metode: - HEN .
Saldo pr. 1. august 2000 mn . em RB 1 712
Overført fra resultatdisponering … 7 390.961
KEE i De i 642.673
Reserve for egne aktier: ne Mn

Saldo pr. 1. august 2000 mn 83.785 0 83.785
Overført. fra resultatdisponering BAT nemme 390.961
nm mmm mn 83,438 KINNENNEEE 642.673.
Overført overskud: . . . :

Saldo pr. 1. august 2000 É 464.766 213.054
Valutakursregulering. af udenlandske. me . :
dattervirksomheder mv. — . -49.843 . -49.843
Årets tilgang . eee nn mmm BB NDR 439
nm — … HEE 746.445 ME 103.772

EGENKAPITAL PR. 31, DECEMBER 2001 2037362 0 2037362
A-aktiekapitalen er opdelt således: 1 aktie å kr. 54.400, 1 aktie å kr. 15.300, 55 aktier å kr.

13.600, 4 aktier å kr. 11,900, 4 aktier å kr, 10.200, 4 aktier å kr. 8.500, 7 aktier å kr. 6.800, 5
aktier å kr. 5.100, 4 aktier å kr. 3.400, 2 aktier å kr. 2.550 og 5 aktier å kr. 1.700.

Note 12

Langfristet gæld:
Af den langfristede gæld i moderselskabet forfalder 1.057 millioner kroner efter mere end fem år.
For koncernen forfalder langfristet gæld med cirka 1.196 millioner kroner efter mere end fem år.

Note 13

Sikkerhedsstillelser og
eventualforpligtelser mv.

Pantsætninger og
sikkerhedstillelser

Koncern

Til sikkerhed for prioritetsgæld mv. på
138 millioner kroner er der givet pant
i grunde og bygninger.

Til sikkerhed for leverandører mv. er
stillet ejerpantebreve i ejendomme
på ialt 7 millioner kroner.

Af likvide beholdninger og værdipapi-
rer er 18,2 millioner kroner deponeret
til sikkerhed for koncernens forpligtel-
ser.

Moderselskab

Moderselskabet har til: sikkerhed for
banklån og finansielt lån givet
håndpant i kapitalandele i tilknyttede
virksomheder med en regnskabs-
mæssig bogført værdi på 2.071
millioner kroner.

Moderselskabet har afgivet kautions-
og støtteerklæringer overfor datter-
selskabers mellemværender méd
pengeinstitutter med i alt cirka 289
millioner kroner.

Moderselskabet kautionerer for
datterselskabernes bank- / forsikrings-
garantier over for kunder og offent-
lige myndigheder med i alt 112
millioner kroner for opfyldelse af
forpligtelser. Moderselskabet har til
sikkerhed over for leverandør stillet
ejerpantebrev i ejendom på 4
millioner kroner.

Af likvide beholdninger er 1,1
millioner kroner deponeret til
sikkerhed for moderselskabets
forpligtelser.

Eventualforpligtelser:
Koncern

Der er indgået kontrakter med
moderselskabets direktion, der ved
disses fratræden, medfører en
forpligtelse for koncernen til at
betale godtgørelser, som i alt vil
andrage maksimalt 17 millioner
kroner til udbetaling over fem år.
Direktørerne er samtidig pålagt
konkurrenceklausuler.

I koncernen foreligger leasing-
forpligtelse over for eksterne
virksomheder på cirka 563 millioner
kroner.

For koncernen er der indgået
huslejeforpligtelser på cirka 928

millioner kroner.

Verserende sager vil efter ledelsens
skøn ikke medføre tab, ud over hvad
der allerede er bogført. ”

Moderselskab

I moderselskabet foreligger leasing-
forpligtelse over for eksterne
virksomheder på cirka 140 millioner
kroner.

Der påhviler moderselskabet med-
hæftelse for skyldig selskabsskat i
henhold til sambeskatning.

Aktieoptioner:

Bestyrelsen har tildelt aktieoptioner til
medarbejdere og koncerndirektion.
Pr. 31.12.2001 er i alt tildelt 898.120
optioner (B-aktier a 2 kr.) til medar-
bejdere/direktion samt 2.000 B-aktier
a 2 kr. til øvrige. .

Til afdækning af kursrisikoen har
selskabet opkøbt egne aktier. Efter
regnskabsårets udløb er der erhvervet
yderligere 220.000 stk. så der i alt er
afdækket kursrisiko på 872.160 stk.

Warrants

I oktober 2000 blev der udstedt
1.585,561 warrants til finansiel
långiver.

1 2601 er der udstedt 496.940
warrants til ledende medarbejdere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bestyrelse Ledende Øvrige Antal Options-  Udløbs-, Fordelt på
og direktører  medarb.  medarb. ialt kurs år medarb.
Aktieoptioner ”
Tildelt år 1999 231.000 147.000 0 378.000 112 2002
0 23.850 0. 23.850 133,8 2002
O 1.050 Q 1.050 127 2002
7 0 1.050 0 1.050 134,8 2002
Tildelt år 2000 3.000 69.000 0 72.000 158 2003
0 1.500 0 1.500 151,69 2003
325.000 0 0 325.000 200 2003
0 1.500 o 1.500 158 2003
0 57.600 34.920 92.520 210 2003
0 1.650 0 1,650 207 2003
Udestående ' '
31. december 2001 559.000 304.200 34.920 898.120 1.642
Warrants
Tildelt i år 2000 1.585.561 248,15
Tildelt i år 2001 0 331.293 0 331.293 230 2004
0 165.647 0 165.647 230 2005
Udestående
31. december 2001 0 496.940 0 2.082.501 914

 

Udnyttelse af warrants tildelt til finansiel långiver skal ske senest 3 år efter endelig afvikling af
lånet. Lånet vil under normale omstændigheder være afviklet i 2008.

 

 

Moderselskab

2000/01

HENNE HEE tusinde kroner
Note 14 in HN

 

Honorar til generalforsamlingsvalgt revision i moderselskabet
PricewaterhouseCoopers MEN mm

Revision . 200
Andre ydelser mn 2 3.945

 

Ernst Yo
Revision . me 50
Andre ydelser

 

lat

Moderselskab

 

Note 15

 

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsessum pr. 1. august 2000. 149.118
Tilgang i årets løb ved køb og kapitalindskud 3.203.725
Afgang til anskaffelsessummer ved salg" 16.117
Samlet anskaffelsessum pr. 31. december 2001 3.336.726
Samlede nettoopskrivninger pr. 1. august 2000 Z5T.712
Årets tilgang:
Andel i årets resultat i dattervirksomheder efter skat 578.792
Årets afgang: [
Regulering udbytte vedrørende 1999/00 24.487
Valutakursreguleringer mv. -49.658
Foreslåede dattervirksomhedsudbytter for regnskabsåret 2000/01 0
Afskrivning koncerngoodwill ” -162.660
Samlede nettoopskrivninger pr. 31. december 2001 642.673
BOGFØRT. VÆRDI PR. 31. DECEMBER 2001 3.979.399
Andel af Andel af Andel af Andel i
resultat — selskabs- resultat egenkapital
Ejerdel før skat skat 2000/01 31.12.2001
Kapitalandele i ” '
tilknyttede virksomheder
Miljø og Egenproduktion Holding A/S 100,0 % 154.306 47.353 106.953 255.641
DFDS Transport Group. Se note 100,0 % 1.127.868 214.831 913.037 1.814.954
Brudehus A/S. 100,0 % 1.507 250 1.257 2.362
DSV Samson Transport A/S 100,0 % 43.893 12.496 31.397 0
Bjarne Madsen Transport A/S 100,0 % -14 -14 -136
Tilbageførsel koncernintern
avance goodwill 3.162 3.162 -8.424
Andel koncerngoodwill
tilbageført ved salg af aktivitet -477.000 -477.000
853.722 274.930 578.792 2.064.397
Bogført værdi :
koncerngoodwill 31. december 2001 1.915.002
Afskrivning koncerngoodwill -162.660 -162.660
Bogført værdi 691.062 274.930 416.132 3.979.399

 

Note

Resultat for DFDS Transport Group A/S omfatter resultat for DEDS Transport Group A/S for perio-

den 1. oktober 2000 til 31. december 2001 samt resultat for 1. j

anuar 2001 til 31. december 2001

for DSV Logistik Holding A/S, DSV Sea & Air Holding A/S og DSV Parcel Holding A/S.

Egenkapitalen i DFDS Transport Group specificeres således:
DFDS Transport Group A/S 1.465.887 '

DSV Sea & Air Holding A/S 291.601

DSV Logistik Holding A/S 66.746

Eliminering . ' -9.280 .
1.814.954

Egenkapital i alt

 

 

2000/01
tusinde kroner.

" Koncern
1999/00
tusinde kroner

 

Note 16 HEER

 

 

 

 

Investering i dattervirksomhed

 

koncerngoodwill
immaterielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiier En
Finansielle anlægsaktiver

Varebeholdninger BENENE .
Tilgodehavender mn

3384037
GOT4

2.504.267
73.629
33:946

2.941:398

12.308
240
2.643
29

122
18.455

 

 

Likvide beholdninger mn mn
Selskabsskat og udskudt skat
Minoritetsinteresser. i
Hensættelser
Prioritetsgæld
Bankgæld
Leverandørgæld
Anden gæld |

342566
182597
-1:0.487
413.543
-187.818
-255.269
:21.507:475
-3.362.029

4.450

 

Investering i dattervirksomheder ialt
Salg af datterselskaber ke
Koncerngoodwill Men
Immaterlelle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver
Varebeholdninger
Tilgodehavender 0.
Likvide beholdninger
Selskabsskat og udskudt skat

Minoritetsinteresser

Bankgæld. EN EN
Leverandørgæld. — MEN —

Andengæeld
Avance salg af aktivitet

 

Salg af dattervirksomhed ialt

3.735,78

 

 

-585.519
-5.080
748.211
=127
-23.404
-9:430
47
-28:428
26.330
1.605
126.775

-190:587

 

…. 136.029

 

Aktionærinformation

Aktionærforhold
A-aktiekapitalen ejes af
selvstændige vognmænd og
adm. direktør Leif Tullberg
samt koncerndirektør Kurt K.
Larsen.

Ifølge selskabets vedtægter
kan ingen eje mere end
nominelt 80.000 kroner
A-aktier. A-aktiekapitalen er
nominelt 1.040.400 kroner.

B-aktiekapitalen er noteret på
Københavns Fondsbørs. B-
aktiekapitalen er nominelt
40.500.012 kroner.

Endelig afvikling af A- og B-
aktiestrukturen gennem 1:1
konvertering af de resterende
A-aktier er besluttet af A-
aktionærerne og principielt
godkendt på ordinær general-
forsamling i december 2000.

Afviklingen forventes senest
effektueret maj 2003.

Især i DSVSs start var A-
aktionærernes betydning for
virksomheden stor. Men også i
dag er ledelsen taknemlig for
A-aktionærernes loyalitet.

Den kørsel, som A-aktionæ-
rerne foretager, udgør mindre
end 2 % af DSV koncernens
omsætning, og A-aktionæ-
rerne kører på lige fod med
alle andre kørselsleverandører.
Alle har samme betingelser og
afregningspriser.

Der er i øvrigt ikke samhandel
med nærtstående parter.

AT selskabets vedtægter
fremgår det, at B-aktionæ-
rerne forlods har ret til
udbytte. '

Aktionærsammensætning, navnenoterede aktionærer

DSV har i alt 20.250.006 B-
aktier. Af dem er 15.986.707

  
   

Ikke navnenoterede
21 %

Private

B-aktier (svarende til 79 %)
navnenoterede.

Fonde
42 %

Virksomheder
28 %

8% Medarbejdere
1%

Investor relations politik
DSV fokuserer på at skabe

"økonomisk: gode resultater og

fortsætte koncernens positive
udvikling til glæde for alle
investorer. '

DSV søger et højt og ensartet
informationsniveau. Top--

"prioritet er enåben og aktiv

dialog med investorer og
analytikere for at sikre; at al
tilgængelig. information
uanset tidspunkt afspejles i
forventningerne til DSV.”

DSV afholder investormøder
for analytikere og investorer
blandt-andet i forbindelse med
kvartalsmeddelelser. Disse
møder:webcastes for at sikre,
at alle interessenter kan opnå
samme høje informations-
niveau om DSV:.DSVS
webcåst-aktiviteter afvikles i
samarbejde med Københavns
Fondsbørs. Derudover afhol-
der DSVSs ledelse roadshows i
ind--og udland.i videst mulige
opfang:

Alle kvartalsmeddelelser samt.
udvalgte fondsbørs=
meddelelser sendes til.alle
navnenoteréde aktionærer.
Fire gange årligt udsender
DSV ligeledes et investorbrev.
Det er DSVS målsætning at
investor-delen på www.dsv.dk
er et naturligt samlingssted og
eri komplet nformationskilde
for nuværende og potentielle
investorer, '

Samtlige meddelelser til
Københavns Fondsbørs findes
på DSVS website: Historikken
går så-langt tilbage, som
meddelélserne er elektronisk
tilgængelige. '

 

 

Aktionærer i henhold til
aktieselskabslovens & 28 b
Mercury Asset Management
33 King William Street

EC4R London

England

Arbejdsmarkedets
Tillægspension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Danmark

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28

1363 København K
Danmark

Nordea
Christiansbro
Strandgade 4
0900 København C
Danmark

PFA

Marina Park
Sundkrogsgade 4
2100 København ø
Danmark

Finanskalender
Offentliggørelse af regnskabs-
meddelelser for regnskabsåret
2002:

23. maj 2002 .
1. kvartal 2002 (perioden 1.
januar 2002 — 31. marts 2002)

24. maj 2002
Ordinær generalforsamling
2000/01

"28. august 2002

Halvårsmeddelelse (perioden
1. januar 2002 — 30. juni
2002)

27: november 2002

3. kvartalsmeddelelse (perio-
den 1. januar 2002 — 30. sep-
tember 2002)

Ultimo marts 2003
Årsregnskabsmeddelelse 2002

Tabeller til opfølgning af tidligere offentliggjorte fondsbørsmeddelelser

     
 

  

Realiseret 2001

ao

 

     
    
         
         
  
   

    

      

       
  

 

2? | RE ?& | SE
E 53 £ 5
fur] Co > Sri
Danske | å 2 £ å Sg
kroner (millioner) 6 BB (e] ea
Danmark. 7 312.2 4

    
  
 
  

    

1.922.525
4.021.
802.351
652.7124.
226.029

42.455 | 1.863.039
133.9: 7.81
21.564) 782.503
71:
3.057
-4.837f:
24.600

54.390

   

         
   

        
  
      
    
 

 

 

        
 
  

Finland

 

17.006

     
    
 
   

   
    
  

258.516 5.7081:

18.2801-

 
  
  
     
  
   
   
 

     
    

527.494
346
404.659

488.049
aA
412.4

  

     
      

   
 

  
 

6.2 10.813
6

-1.62

      

         
   
    
       
   

   

   
 
 
  
    
 

3.
120:7.
1,017.
- 312.83
8.49

77 -2
13083734

138.741

 
  

 
    
    
 

986.
5734

118.69
16.7
-65.1

USA

      
   
 
    

     

8.58 -3.52

 

Andre 7 konsolideri

        
  

Realiseret 1999/00

N
O
oOo
=

Realiseret 2001

       

        

    

                     

     

     

      

        

    

    

   

  

               

   

 

      

   

oOo E oOo E Om > on re

E |RE SIGE E IS: £ IE

S (22? le, ES =D jer 15 er jer 15 D fe
Danske g sg S% 18 sg s2 18 38 ES |8 38 22
kroner (millioner) E CE|$35/E SE 185 |E (g=ljgs |E& |g=l25

oOo zoo jært (JO. la fee oOo eo ide O ca ijids

  
 
   

Jx
hral
Må
=>

Teknik &
DSV Niels Larsen Tra AYS
DSV AYS -"Holbæk:

DSVT A/S - Skuldelev

        

 

   

 

 

 

         
   
  

 

 

 

        

       

 

     

       

   

 

   

 

       

     

 

 

     

2
Sk

75,8 78,5

AJ
So
Ww
am

00
HS
00

 

 

 

      

 

             
  
   
  
  
 
  
 

 

   

     

1,3 1,8 1,2

La
,

ra

1ø

1,7.
37,21556,0

    

     
    

        
 

    
 
 
   

 

     
   

30,51 35,41456,0 35,41437,6

-0,7

    

   

  

-0,3t 35,6; -0,3
7 ” ”

20,3f 36,0

   
  

Ol 46,7 2,94 40,8

  
 
   

     
       
   

   
   
     
  
    
   

17,4 7,2 9,8] 44,0 11,7f 41,2

   
    

   
  
  
  
 

3,4| 46,2
7:
0,
-231

3,6) 4,3) 46
41
0,51 0,
-13;21 -34

2,8
37.
0,
ag -7:

2,0

  

1

            

0,3

       

     

   

 

        

   

 

         
   
  

1, 1,

 

0,

      

 

     

      

  

 

   

145 124, -78,

 

 

Fondsbørsmeddelelser regnskabs-
året 1. august 2000-31, december
2001: .

3. august 2000 (medd. nr. 9)
DSV køber 93,65: % af aktiefne i.K.K.
Miljøteknik A/S

5, September 20900 (medd. nr. 10)
DSV forhandler med DFDS; Dan Trans-
port om overtagelse

18. september 2000 (medd. nr, 11)
DSV på vej mod aftale om køb af DFDS
Dan Transport Group A/S

21. september 2000 (medd. nr. 12)
DSV køber St. Hede Grusgrav før 22
millioner kroner

30, september 2000 (medd. nr. 13)
DSV køber DFDS Dan Transport Group
AYS for 5,5 milliarder kroner

2. oktober 2000 (medd. nr. 14)
DSV indbyder: til pressemøde om.kø-
bet af DFDS Dan Transport Group A/S

13. oktober 2000 (medd. nr. 15)

Referat af ekstraordinær generalfor- |.

samling

17. oktober 2000 (medd. nr. 16)
DSV køber 65,46 % af. MiljøTeam A/S
for 29,5 millioner kroner

26. oktober 2000 (medd. nr. 17)
DSV årsregnskabsmeddelelse 1999/00

30. oktober 2000 (medd. nr. 18)
Resultatdisponering i DSV

15. november 2000 (medd. nr. 19)
Forudsætnirigen for den. endelige af-
slutning af DSVs køb af DFDS Dan
Transport Group A/S er opfyldt

17. november 2000 (medd. nr, 20)
Offentliggørelse af prospekt vedrø-
rende kapitaludvidelsei DSV

20. november 2000 (medd. nr. 21)
Closing på DSVs køb af DFDS Dan
Transport Group A/S

8. december 2000 (medd. nr. 22)
1. kvartalsmeddelelse 2000/01

11. december 2000 (medd. nr. 23)
Dirigentens referat af DSVs. general-
forsamling 2000

5. januar 2001 (medd: nr. 24)
Omlægning af DSVS regnskabsår

9. februar 2001 (medd. nr. 25)
Udstedelse af warrånts

28. februar 2001 (medd. nr. 26)
Erhvervelse af 12,27 % af aktierne i
Dansk Jordrens A/S

6. marts 2001 (medd. nr. 27)
Tidspunkt for offentliggørelse af: års-
regnskab for "DFDS Transport Group.
A/S, status og budget

27. marts 2001 (medd. nr. 28)

DSV køber Nymølte Stenindustrier A/S .

for 250 millioner Kroner

29. marts 2001 (medd. nr. 29)
Årsregnskab for DFDS Transport Group
A/S, status og budget

3, april 2001:(medd. nr. 30)
DSV afholder investormøde

22. maj 2001 (medd. nr. 31)
2. kvartalsmeddelelse 2000/01

8. juni 2001 (medd. nr. 32)

DSV gennemfører kapitaludvidelse
med provenue på 354,7 millioner kro-
ner .

27.juni 2001 (medd. nr. 33)
DSVs datterselskab DFDS. Roland
Munch A/S køber de resterende. 25 %
af Spetra A/S

30. juni 2001 (medd, nr. 34)
DSV køber DPD A/S

28. august 2001 (medd. nr. 35)
3, kvartalsmeddelelse 2000/01

10. oktober 2001 (medd. nr. 36)
DSV indgår samarbejde med Svenska
Postogsælger DSV Parcel A/S tilsamme
for 1 milliard kroner

15. oktober 2001 (medd. nr. 37)
DSV køber Bioteknisk Jordrens Soilrem
A/S for 128,5 millioner kroner

31, oktober 2001 (medd. nr. 38)
Closing på DSVS køb af Bioteknisk
Jordrens Soilrem A/S

7. november 2001 (medd. nr. 39)
DSV afholder investormøde den 2.
november 2001

22. november 2001 (medd. nr. 40)
4. kvartalsmeddelelse. 2000/01

27, november 2001 (medd. nr. 41)
Offentliggørelse "af Materiale: til
investormøde den 27. november 2001

28. december 2001 (medd. nr. 42)
Closing på DSVSs salg af DSV Parcel A/S

Alle fondsbørsmeddelelser. findes på
DSVSs website: på adressen i
www.dsv.dk.:Historikken går så langt
tilbage, som meddelelserne er elek-
tronisk tilgængelige.

DSVSs historie

1976

DSV,-De Sammensluttede Vogn-
mænd af 13-7 1976 A/S etableres af
ti selvstændige vognmænd og Leif
Tullberg. Leif Tullberg ansættes som
adm. direktør.

Selskabet fungerer som kørsels-.
kontor for ejerne og opererer
udelukkende inden for entreprenør-
kørsel.og -leverancer.

1977 :
Aktiekapitalen på 300.000 kroner er
fuldt indbetalt et år efter etablerin-
gen. Selskabet har medio 1977 30
aktionærer, som alle er vognmænd.
Senere samme år udvides aktiekapi-
talen med yderligere 100.000
kroner, og selskabets aktionærkreds
udvides på ny med, ti vognmænd til i
alt 40 aktionærer.

1978 .

Aktiekapitalen. udvides med 50.000
kroner, og selskabets aktionærkreds
udvides med yderligere ti vogn-
mænd til i alt 50 aktionærer. '

1985 KEN '
DSV Anlæg, Teknik &, Miljø A/S -
DSVSs første kommerdielle miljø-
selskab - etableres. ”

1986 '

Aktiekapitalen udvides med 60.000
kroner, og selskabets aktionærkreds
udvides med adm. direktør Leif
Tuliberg til i alt 51 aktionærer:

DSV Krantøft A/S etableres.

1987

DSV noteres på Københavns
Fondsbørs. A-aktierne ejes af
vognmænd og Leif Tullberg, B-
aktierne er noteret Københavns
Foridsbørs, mens C-aktierne
udstedes dels: til medarbejderne og
dels som fondsaktier tit .de hidtidige
ejere. >

Dansk Jordrens A/S etableres med
DSV som initiativtager og aktionær
med

40 %.

1988
DSV køber. Renovadans sværgods-
og blokvognsafdeling.

1989 .
DSV, som hidtil har udsendt halv- og

helårsregnskaber,. offentliggør for
første gang en.delårsrapport iform,
af kvartalsmeddelelse til Københavns
Fondsbørs. DSV har siden offentlig

"gjort regnskab for hvert kvartal:

DSV køber to. konkurrerende
koncerner inden for'eksport-.og
national-transport Borup: Auto-
transport A/S og Hammerbro-A/S -
Bech Trans. Opkøbene sker for. at
opfylde. målsætningen om, .at
eksportkørsel skal:udgøreen ……. .
stigende og dominerende andel af
koncernens samlede omsætning.

" DSV køber: gennem datterselskab

konkursboet efter. vognmands-
forretningen Niels:Larsen Transport

" A/S..DSVS aktiviteter inden før

pulvertransport samles i Fakse. :

DSV Transport A/S.- Holbæk
etableres for at videreføre større
lokal. vognmandsvirksomhed:

DSV etablerer DSV Bus A/S, som
med. 28 busser driver tre bybusliner i
København. '

1990 ' ms.
Aktieemission på.Københavns
Fondsbørs. Medarbejderaktier
tilbydes alle koncernens medarbej-
dere - funktionærer som timeløn.
nede: '
Koncerndirektionen udvides.-Adm.
direktør i DSV Borup A/S. Kurt. K.
Larsen indtræder som koncern-
direktør, mens régnskabschef Jytte
Bengtsen udnævnes til: budget-
direktør. .

1991 ”

DSVS målsætning.om maksimalt'at
være 10 % selvforsynende med.
lastbiler og trækkende enheder
cementeres. ;

DSV Sverige AB etableres.

DSV: sælger koncernens eneste
business to consumer aktivitet
(flyttefirmaet. DSV Sydflyt.A/S) til
dette. firmas medarbejdere.

1992 SDN,
Liberalisering af eksportkørsel og'det

- åbne indre marked i: EF er. en.realitet,

DSV Borup A/S og: DSV. Hammerbro
AlS:fusionerer og" fortsætter under
navnet. DSV Borup A/S.

DSV Bus A/S sælges'- nettoprovenu
5:millioner. Kroner: :
A-aktierne kan fremover også ejes. af
institutionelle-investorer.' C-aktierne
koriverteres til B-aktier.

1993

Flere interne. fusioner og sammen-

- »jægninger af afdelinger. og selskaber

med-naturlig forretningsmæssig

sammenhæng.

1994 . :
Koncerndirektør Kurt K.' Larsen bliver
 A-aktionær:

DSV Tranisport A/S - Skuldelev. indgår
Or

for første-gang-i konsortium. Det

at løse store anlægsopgaver som

: Storebælts- og Øresunds-
forbindelserne, ” ;

DSV. køber Dansk Grusindustri A/S.
Dansk Jordrens: A/S! kvalitets-

; u styringssystem ISO 9002. certificeres.

1995 '
DSV Borup A/S' hovedkontor flytter
til: nyopført bygning i Øm ved

"Roskilde. ;

DSV Borup A/S indfører: løstraiter-
System.

25% af A-aktierne. (nominelt
1:020.000 kroner) konverteres. i:
forholdet 1:1 til-B-aktier.

1996
Miljøregnskab for koncernen
opstartes.

1997 sun
50. % af (de resterende). A-aktier

»fnominelt 1:530.000 kroner)

konverteres i.forholdet 1:1 til-B-
aktier. … :

DSV Borup A/S indfører elektronisk
bookingsystem og SMS kommunika-

. tion til lastbilerne.

DSV. koncernens egne lastbiler får
alle monteret computere; for optimal
kørsel under køre= og hviletids-
bestemmelserne, '

DSV køber Samson Transport:Co.

ER '

1998

DSV Borup A/S':import- og
”eksporttrafikker incl. køle= og

fryseaktiviteter. overflyttes. til: DSV
Samson Transport A/S. DSV. Borup
A/S' kerneområde:er nu nationåle

transporter. og distribution samt

containertransport.
DSV Samson: Transport A/S er:på: ni
måneder vendt fra stærkt.under- |

” skudsgivende: til-et selskåb: med

overskud på 11,9 millioner kroner.

 

 

1999

Ny koncernstruktur: Transport &.
logistik samt Miljø. & egenproduk-
tion,

Systematisk outsourcing af ikke
kernekompetenceoinråder.

DSV køber Svex Group AB:

20.% koncept igangsat. 20%
refererer til, at vognmænd, som
kører tast for DSV, kan spåre 20%
på vedligeholdelse, drift o
Tinansiéring af. deres lastbiler. ”

2000 '

Aktieoptioner til alle koncernens
medarbejdere.

DSV køber E-bilerne.

DSV etablerer DSV Parcet A/S .og
køber Swe-Parcél AB.

DSV køber K.K. Miljøteknik-A/S, som
er konkurrerende virksomhed inden
for jordrensning.

DSV køber DFDS Dan Transport
Group A/S for 5,5 milliarder kroner,
DSVS aktiviteter inden for Transport
& logistik: fortsætter under navnet
DFDS Transport:

DSV. etablerer MiljøTeam.A/S i
samarbejde med Århus
Renholdningsselskab.

2001

DSV omlægger regnskabsår; så det
følger kalenderåret.

DSV køber Nymølle Steniindustrier.
A/S for 250 millioner kroner.

DSV fejrer 25. års jubilæum. den 13.

uli,
bsv køber DPD: A/S.

DSV indgår samarbéjde med. - og
sælger DPD A/S til - Svenska Posten
AB.for 1 milliard kroner;

DSV køber Bioteknisk Jordrens
SOILREM A/S for 128,5 millioner
kroner,

DSV koncernen opdeles i-fire
divisioner: Road-divisionen, Logistics-
divisionen, Sea & Air-divisionen og
Miljø & egenproduktion-divisionen.

Adresse-, direktions- og bestyrelsesoversigt

DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S
Egevej 7, Skuldelev

DK-4050 Skibby .
Telefon +45 47 52 47 00
Telefax +45 47 52 41 00
CVR-nr. 58 23 35 28
Direktion: Adm. direktør Leif
Tullberg (05.10.45), koncern-
direktør Kurt K. Larsen
(17.09.45), budgetdirektør
Jytte Bengtsen (02.08.53),
økonomidirektør Jens H. Lund
(08.11.69)

Bestyrelse: Palle Flackeberg (f)
(03.08.52), John Jensen
(27.02.53), Per Skov
(28.09.48),. Hans Peter Drisdal
Hansen (04.11.44), Erik B.
Pedersen (13.06.48), Kaj .
Christiansen (20.02.44), Leif
Tullberg (05.10.45)

DFDS Transport Air & Sea
Holding A/S

Kornmarksvej 1

DK-2605 Brøndby

Telefon +45 43 20 30 40
Telefax +45 43 20 30 41
CVR-nr. 26 36 63 56
Direktion: Koncerndirektør
Kurt K. Larsen (17.09.45)
Bestyrelse: Palle Flackeberg
(03.08.52), Kurt K. Larsen
(17.09.45), Hans Peter Drisdal
Hansen (04.11.44), Erik B.
Pedersen (13.06.48), Kaj
Christiansen (20.02.44), Leif
Tullberg (05.10.45) (f)

DFDS Transport Group A/S
Kornmarksvej 1

DK-2605 Brøndby

Telefon +45 43 20 30 40
Telefax +45 43 20 30 41
CVR-nr. 26 36 63 72

Direktion: Adm. direktør Kurt

K.. Larsen (17.09.45),
økonomidirektør Jens H. Lund
(08.11.69)

Bestyrelse: Palle Flackeberg
(03.08.52), Kurt K. Larsen
(17.09.45), Hans Peter Drisdal
Hansen (04.11.44), Erik B.
Pedersen (13.06.48), Kaj
Christiansen (20.02.44), Leif
Tullberg (05.10.45) (f)

DSV Logistik Holding A/S
Kornmarksvej 1

DK-2605 Brøndby

Telefon +45 43 20 30 40
Telefax +45 43 20 30 41
CVR-nr. 26 36 63 48
Direktion: Koncerndirektør
Kurt K. Larsen (17.09.45)
Bestyrelse: Pålle Flackeberg .
(03.08.52), Kurt K. Larsen
(17.09.45), Hans Peter Drisdal
Hansen (04.11.44), Erik B.
Pedersen (13.06.48), Kaj
Christiansen (20.02.44), Leif
Tullberg (05.10.45) (f)

Tallene i parentes efter de
enkelte bestyrelsesmedlem-
mer er fødselsdato.

Af de listede bestyrelses-
medlemmer i DSV, De
Sammensluttede Vogn-
mænd af 13-7 1976 A/S
beklæder følgende andre
bestyrelsesposter:

Hans Peter Drisdal Hansen
(04.11.44): Pres-vac
Engineering A/S med dertil
knyttede selskaber

Per Skov (28.09.48): Bestyrel-
sesformand for VT Holding
NS, medlem af bestyrelserne
for DAC Smba, Dagrofa A/S,
AS De Smithske, Denerco Oil
A/S, Jotipac Group A/S, Kemp
& Lauritzen A/S, Privat-
hospitalet Hamlet A/S, Tryg i
Danmark smba, Tryg Forsik-
ring A/S