Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Sad mad fe sten ne
i 7 0 CCrz 3
Ved rer
C
Breve gg
6 Dsyrelsen
20 MAJ 2003
Årsrapport
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S
1. januar 2002 - 31. december 2002
26, regnskabsår
Offentliggjort 26. marts 2003
Koncernoversigt
Koncernstrukturen viser kun aktive selskaber.
Hvor intet andet er angivet ejes virksomheden
100 %.
DFDS Transport Group A/S (Road) har egne
selskaber i 17 lande, DFDS Transport Air & Sea
Holding A/S ligeledes i 17 lande, TNT DFDS
Transport Logistics Group A/S i 4 lande og DSV
Miljø A/S i 3 lande.
rorære
DFDS Transport
Group A/5 (Road)
DFDS Transport Ltd.
DFDS Transport Rusland
fRusland)
DFDS Transport S.ÅA.
(Frankrig)
DFDS Transport-Service AS
(Norge)
DFDS Transport Sp. z.0.0.
'Polen)
DFDS Transport UAB
(Litauen)
DSV Transportgesellschaft mbH
(Tyskland)
Garment Logistics UAB (50%)
(Litauen)
Inter System Transport A/S
(Danmark)
Inter System Transport Ltd.
(Storbritannien)
Spetra Luxembourg A/S
(Luxembourg)
Svex Tolliladu
(Estland)
Thoroughbred Trucks Ltd.
(Storbritannien)
Tollpost-Globe AS (50%)
(Norge)
DFDS Transport Air
& Sea Holding A/S
DFDS Transport (The Netherlands) B.V.
(Storbritannien) fHoiland)
DFDS Transport N.V. DEDS Transport (UK) Ltd.
(Belgien) (Storbritannien)
DFDS Transport OY DFØS Transport (US), Inc.
(Finland) (SA)
H.K. Samuelsen A/S (50%)
(Danmark)
PT DFDS Transport Indonesia (60%)
(Indonesien)
TNT DFDS Transport
Logistics Group A/S (50%)
DFDS Dahiquist AB DFDS Transport (Bangladesh) Ltd. (51%) DFDS Logistikcenter A/S Totalleverancer:
(Sverige) (Bangladesh) (Danmark) DSV Transport A/S - Skuldelev
DFØS Deugro Transport GmbH DFDS Transport (China) Co, Ltd, (50%) TNT DFDS Transport Logistics A/S (Danmark)
(Tyskland) (Kina) (Danmark) MiljøTeam A/S (66%)
DFOS Prigge OOO DFDS Transport (Denmark) A/S TNT DFDS Transport Logistics (Finland) OY (Danmark)
(Rusland) (Danmark) (Finland)
DEDS Roland Munch A/S DFDS Transport (Finland) OY TNT DFDS Transport Logistics (Norway) AS Jordrens:
(Danmark) (Finland) (Norge) Bioteknisk Jordrens Soilrem OY
DFDS Transport AB DFDS Transport (HK) Ltd. TNT DFDS Transport Logistics (Sweden) A8 (Finland)
(Sverigej (Hongkong) (Sverige) Bioteknisk Jordrens Soilrem AB
DFDS Transport A/S DFDS Transport (Indochina) Ltd. (Sverige)
(Danmark) (Singapore) Dansk Jordrens A/S
DFDS Transport a.s. (75%) DFDS Transport (Korea) Ltd. (50%) (Danmark)
(Tjekkiet) (Sydkorea)
DFOS Transport AS DEDS Transport (Malaysta) SØN 8HD Råstoffer/genbrug:
(Estland) (Malaysia) DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S
DFØS Transport AS DFDS Transport (Norway) AS (Danmark)
(Norge) (Norge) Dansk Grusindustri A/S
DFDS Transport B.V. DFDS Transport (Philippines) Inc. (Danmark)
(Holland) (Filippinerne) Nymølle Stenindustrier A/S
DFDS Transport GmbH DEDS Transport (Singapore) Pte Ltd. (Danmark)
(Tyskland) (Singapore)
DFDS Transport (Ireland) Ltd. DFOS Transport (Sweden) AB
ftrland) (Sverige)
DFDS Transport Latvia SIA DFDS Transport (Thai) Ltd.
(Letland) (Thailand)
Indhold
Koncernoversigt G..ssssscenerssveresensernnnnnensernesene 2
Indledning M..uceseneneessesssrs renerne rn k ennen nerne 4
Vision succeser 5
Hoved- og nøgletal for koncernen .…. 6
Budget i hovedtal …..W.…. serene 8
Ledelsespåtegning G..ssssesssesseeeereerenererneee 11
Revisionspåtegning ……msssscccensereeerssestrenseneen 12
Ledelsesberetning musssccsereveresrssrerneneneneer 13
Realiseret 2002 - Budget 2002 MG... 13
Road-divisionen Ms sscssssesereresrrse renees rer nnner 15
Air&Sea-divisionen ,…psssscesereeeereerrrrerrerrerrerner 20
Logistics-divisionen …….….….….sesseesererrerrrrrererrenserer 22
Miljø-divisionen …….u..sssserereeererserrrrrrr rr 24
Risikofaktorer .…G…..…. .sssscsnereeretseere nere errrerern erne 28
Aktionærinformation …...W...ssseeeeserreerrrerrrsneer 29
Regnskabsberetning (1(]W|".…..sscseeeeereeerseeserrrrnene 33
Anvendt regnskabspraksis M....sscerccrrrsseee 35
Koncernregnskab og
moderselskabets regnskab 1... sscccerseenrer 46
Resultatopgørelse for koncernen 46
Balance, aktiver for koncernen 0 47
Balance, passiver for koncernen 48
Egenkapitalopgørelse for koncernen .…….. 49
Pengestrømsopgørelse for koncernen .….. 50
Noter for koncernen ….….GW.M.ssserseneeeerrererrerrrene 51
Resultatopgørelse for moderselskabet ….... 57
Resultatdisponering for moderselskabet ….. 57
Balance, aktiver for moderselskabet .…….[.. 58
Balance, passiver for moderselskabet
Egenkapitalopgørelse for moderselskabet... 60
Pengestrømsopgørelse for moderselskabet … 61
Noter for moderselskabet ….…..u.u.u.u.dcseeerrenee 62
DSVS historie sMu.scccceressesssesernernnrernnneserenennene 71
Adresse-, direktions-
og bestyrelsesoversigt ….…...sevssesrresrrerrrers 73
Supplerende beretning uscscsrrsrrsererser 74
Social ansvarlighed …..….W..u…..sessssesrresnsrrrerrrserneer 74
Miljøredegørelse M….… screen 76
Teknologi og IT GG... sssneeereererrerrerrerrr rr 78
b
=
=
=
DS
<
S
a
Indledning
DSV blev etableret i 1976, da ti selvstændige
vognmænd i fællesskab stiftede selskabet DSV,
De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976
A/S.
DSV har siden udviklet sig til en koncern med
en årlig omsætning på cirka 18 milliarder
kroner, 10.000 medarbejdere og 6.500 lastbiler
på vejene i Europa. Den kraftige vækst er sket
gennem organisk vækst og opkøb af virksom-
heder.
Koncernen er bygget op i fire divisioner med
hver sit forretningsgrundlag. DSVs kerne-
områder er transport og miljø. Miljø er en
naturlig forlængelse af transport. Det er
umuligt at foretage sig store godsflytninger
uden at være meget aktiv på miljøsiden. Alt,
hvad DSV beskæftiger sig med, kan relateres til
kerneområderne. Direkte eller som ydelser der
komplementerer kerneområdet eller er i
forlængelse heraf. DSV kan med baggrund i de
fire divisioner tilbyde kunderne professionelle
og fordelagtige totalløsninger. DSV tilbyder et
solidt transportnet i verden inden for sø- &
luftfragt samt et godt og solidt netværk inden
for vejtransport i Europa.
De fire divisioner består af: Road-divisionen
(transport via vej), Air&Sea-divisionen (transport
via sø og luft), Logistics-divisionen (logistik) og
Miljø-divisionen (totalleverancer, jordrens,
råstoffer/genbrug).
Det er en fast målsætning, at DSV maksimalt
skal være 10% selvforsynende med materiel
(selvejende). Primært benyttes selvstændige
vognmænd, flyselskaber, rederier etc. som
underleverandører,. DSV kan hurtigt og
omkostningseffektivt tilpasse sig ændringer i
transportmarkedets efterspørgsel. Underleve-
randører er fast tilknyttet koncernen I et
forhold, der bygger på gensidig respekt og
behov.
DSV formidler transportydelser mellem kunde
og leverandør, hvor de vigtigste konkurrence-
parametre er kapacitet, fleksibilitet, knowhow
og totalløsninger af kundebehov. Kunderne får
den rigtige type transportmateriel og leveret de
rigtige ydelser, mens leverandørerne - det vil
sige blandt andre små og mellemstore selv-
stændige vognmænd - ved samarbejde med
DSV opnår bedre udnyttelse af kapaciteten,
forbedrede indkøbsmuligheder og andre
stordriftsfordele.
DSVS forretningskoncept er afprøvet og forbed-
ret igennem mange år. DSV ønsker hele tiden
at være på forkant med udviklingen og arbej-
der derfor ufortrødent videre med konceptet.
Koncernen fokuserer blandt andet meget på de
muligheder, der er i forbindelse med udnyttelse
af IT-værktøjer.
Koncept, baggrund og forståelse for kundernes
behov gør, at DSV fortsat I mange år vil kunne
udvikle sig positivt til glæde for aktionærer,
kunder, leverandører, vognmænd, chauffører
og medarbejdere.
Vision
DSV
Finansiel
DSV vil forstærke en solid og omkostningsbevidst
forretningsmodel ved at outsource produktionen af
transportydelser til faste underleverandører samt
Social
DSV ønsker at
være en troværdig
partner, der
gennem sine
Visioner og
målsætninger
leje eller lease frem for at eje materiel og bygninger
Med udgangspunkt i Norden vil DSV udbyde
konkurrencedygtige og innovative transport-,
logistik- og miljøydelser på de markeder og
markedssegmenter, hvor det enkelte
forretningsområde naturligt kan opnå en førende
og profitabel position til gavn for vore aktionærer,
kunder og medarbejdere i et bæredygtigt samspil
handlinger udviser med omverdenen
social ansvarlighed
over for koncernens
interessenter.
Miljø
DSV vil gennem en helhedsorienteret
og fremsynet indsats etablere bæredygtige
miljø-, transport- og logistiksystemer, der
begrænser de negative miljøpåvirkninger
fra godstransport mest muligt
DSV har igennem mere end 25 år søgt mod
nye udfordringer og mål. DSV søger stadig at
være i konstant bevægelse mod nye udfordrin-
ger og nye strategier, som kan fastholde og
udbygge positionen blandt de førende og mest
profitable transportvirksomheder i Europa.
DSVSs videre ekspansion skal ske gennem
organisk vækst, opkøb, fusioner og/eller ved at
indgå strategiske samarbejdsrelationer.
DSVS vision er fundamentet for koncernens
fremtidige udvikling og forpligter DSV til at
udbrede fokus videre end økonomiske resulta-
ter. DSV vil drive virksomhed i et bæredygtigt
samspil med omverdenen ved at stræbe efter
at skabe såvel økonomisk værdi for koncernens
interessenter som værdi i form af social
ansvarlighed og miljømæssige hensyn.
DSV vil fastholde en stor gennemsigtighed
gennem et højt og hyppigt oplysningsniveau.
Gennem fast tilbagevendende regnskaber og
rapporter om DSVSs økonomiske, sociale og
miljømæssige forhold ønsker DSV at dokumen-
tere, at koncernen stiler efter en fornuftig
balance mellem målsætningerne for de respek-
tive områder.
Formålet med den finansielle vision er at
reducere kapitalbinding, investeringsbehovet
samt den operationelle risiko. DSV har i dag en
styrket finansiel position, som skal anvendes
strategisk til at konsolidere og udbygge DSVs
position på det europæiske transportmarked.
Hoved- og nøgletal
Hovedtal (mio. kr.) 1997/98 1998/99 1999/00 2000/01” 2001” 2002
Nettoomsætning 2.694 3.643 4.371 25.479 19,478 17.933
Bruttofortjeneste 511 722 837 5.438 4.177 4.075
EBITDA 150 218 273 1.380 1.065 1.035
EBITA 102 157 203 1.028 854 783
EBIT 99 152 198 1.036 884 723
Resultat før skat 117 147 196 582 506 507
Årets resultat 74 110 139 345 317 333
Anlægsaktiver 614 684 777 5.393 5.393 4.944
Omsætningsaktiver 652 736 1.042 4.276 4.276 3.747
Aktiver i alt 1,266 1.420 1,819 9.669 9.669 8,691
Egenkapital 408 508 640 1.967 1.967 2.196
Hensættelser 40 46 51 396 396 359
Langfristet gæld (inkl.
minoritetsinteressers andel) 177 218 199 3.271 3.271 2.264
Kortfristet gæld 641 648 929 4.035 4.035 3.872
Balance 1.266 1.420 1.819 9,669 9.669 8.691
Aktiekapital 31 31 31 42 42 42
Medarbejdere 1.466 1.620 1.868 10.459 10.459 9.971
Pengestrømme
Driftsaktivitet 99 9% 165 1.009 624 527
Investeringsaktivitet -28 -110 -157 -2.696 515 57
Finansieringsaktivitet -54 -4 34 2.041 -1,121 -817
Udbetalte udbytter -4 -6 -9 -9 0 -12
Samlet ændring i likviditet 13 -24 33 345 18 -245
Ultimolikviditet 120 96 129 474 474 229
Nøgletal (pct.)
Bruttoavance 19,0 19,8 19,1 21,3 21,4 22,7
EBITDA-margin ? 5,6 6,0 6,2 5,4 5,5 5,8
EBITA-margin % 3,8 4,3 4,6 4,0 4,4 4,4
EBIT-margin & 3,7 4,2 4,5 4,1 4,5 4,0
ROIC før skat ” 15,5 19,5 21,0 N 13,8 13,2
Afkastningsgrad & 10,3 11,3 12,2 N/A N/A 7,9
Forrentning af egenkap. ? 19,8 24,0 24,2 N/A N/A 16,0
Soliditetsgrad 79 32,2 35,8 35,2 20,3 20,3 25,3
Likviditetsgrad ”” 101,7 113,6 112,2 106,0 106,0 96,8
Investeringsgrad ”? 2,4 8,3 9,3 N/A -5,6 -0,7
Effektiv skatteprocent 35,9 23,8 28,6 39,3 N/A 32,3
Aktienøgletal (kr.)
Resultat pr. aktie 4,8 7,1 9,0 N/A 15,1 15,9
Indre værdi 'I 26,3 32,8 41,3 93,7 93,7 104,6
Noteret kurs ultimo
regnskabsåret for aktier 7? 139 132 200 202 202 173
Definitioner og kommentarer
1) Tallene er for 17 måneders regnskab (1. august 2000 - 31.december 2001)
2) Tallene er for 12 måneders regnskab (1. januar 2001 - 31. december 2001). Tallene er ikke reviderede.
Definition af nøgletal 3) -15) fremgår af side 45.
Hoved- og nøgletal er ikke tilpasset udover tallene for 2000/01 (17 måneders regnskab) og omklassificering af
ekstraordinære indtægter i 2001. Øvrige ændringer i anvendt regnskabspraksis er vurderet som uvæsentlige.
Divisionsopdelt resultatoversigt for 2002 og
balance pr. 31. december 2002
Road- Air&Sea- Logistics- — Miljø-
(mio. kr.) "division division division division Moder Eliminer. Total
Nettoomsætning 3.977 573 1.032 131 -651 17.933
Afregning til vognm.
og andre direkte ig
omkostninger 10.022 3.135 470 740 121 -630 13.858
Bruttofortjeneste 2.849 842 103 292 10 -21 4.075
Salgs- og
administrations-
omkostninger mv ' 707 243 49 38 7 0 1.044
Personaleudgifter 1.481 412 52 57 9 -15 1.996
EBITDA 1661 187 2 197 -6 -6 1.035
Afskrivninger på mate- 5:
rielle og immaterielle
anlægsaktiver 12 7 52 4 0 252
EBITA 175 -5 145 -10 -6 783
""Road- Air&Sea- Logistics- — Miljø-
(mio. kr.) division division division division Moder Eliminer. Total
Koncerngoodwill 412 53 30 243 0 1,634 2.372
Materielle og immate- HE i
rielle anlægsaktiver 1949 56 55 371 110 1 2.542
Finansielle anlægsakt. 21 4 2 O 3.442 -3.439 30
Anlægsaktiverialt 2,382 113 87 614 3.552 == -1.804 4.944
Tilgodehavenderog uren
varebeholdninger "Hr 124501 658 137 256 8 -50 3.510
Likvide, intercomp. SEES
beholdn. og værdip. "211 155 1 203 1.057 -1.390 237
Omsætningsakt. i alt” 2.712 813 138 459 1.065 -1.440 3.747
Aktiver i alt 5.094 926 225 1.073 4,617 -3.244 8,691
Egenkapital 1.058 370 28 330 2.196 -1.786 2.196
Mimoritetsandele 11136 17 0 12 0 0 65
Hensættelser 241 5 10 8 96 -1 359
Langfristet gæld 388 0 5 116 1.700 -10 2.199
Bankgæld, kort del af ss.
langfristet gæld, og
intercompany gæld 35 99 328 526 -1.326 998
Anden kortfristet gæld 499 83 279 99 -121 2.874
i ial 534 182 607 625 -1.447 3.872
Passiver i alt 926 225 1.073 4.617 -3.244 8.691
=
=
=
z
<
O
A
Budget 2003 i hovedtal
Koncernens regnskab og budget i hovedtal 2002 2002 2003
(mio. kr.) Budget. Realiseret Budget
Nettoomsætning 18,552 17.933 18.082
Afregning til vognmænd og andre
direkte omkostninger 14.353 13.858 13.989
Bruttofortjeneste 4.199 4.075 4.093
Salgs- og administrationsomkostninger mv 1.058 1.044. 975
Personaleudgifter 1,981 1.996 2.000
EBITDA 1.160 1.035 1.118
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver -252 -252 -269
EBITA 908 783 849
Afskrivning på koncerngoodwill -150 -132 -140
Andre driftsindtægter, netto 0 72 Q
EBIT 758 723 709
Finansielle indtægter og udgifter -219 -216 -170
Resultat før skat 539 507 539
Kvartalsopdelt budget i hovedtal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal
(mio. kr.) 2003 2003 2003 2003
Nettoomsætning 4.339 4.552 4.497 4.694
Afregning til vognmænd og andre
direkte omkostninger 3.363 3.522 3.471 3.633
Bruttofortjeneste 976 1.030 1.026 1.061
Salgs- og administrationsomkostninger Mv 247 245 239 244
Personaleudgifter 500 506 495 499
EBITDA 229 279 292 318
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver 68 68 67 66
EBITA 161 211 225 252
Afskrivning på koncerngoodwill 35 35 35 35
EBIT 126 176 190 217
Einansielle indtægter og udgifter -47 -43 -40 -40
Resultat før skat 79 133 150 177
Budget 2003 i hovedtal
Divisionsopdelt budget .Road- Air&Sea- Logistics- Miljø-
2003 i hovedtal (mio. kr.) division division division division Moder Total
Nettoomsætning 13.385 3.930 433 1.058 12 18.082
EBITDA 691 220 13 193 1 1.118
EBITA 488 207 7 155 -8 849
Der er foretaget intern eliminering af nettoomsætningen på 736 millioner kroner.
Budgetforudsætninger
Koncernens budget er udarbejdet som et
bottom-up budget i de enkelte selskaber.
Budgetterne er herefter sammenlagt og
konsolideret i DSV, Der er til brug for budget-
terne anvendt følgende valutakurser:
GBP NOK SEK EUR HKD
1.140 100 80 742 90
Valuta USD
Valutakurs 700
Valutakurserne er tilrettet i forhold til DSVs
udmelding den 20. januar 2003 særligt som
følge af den faldende kurs på USD samt GBP,
Derudover har koncernledelsen som følge af
den generelle usikkerhed omkring udviklingen i
verdensøkonomien foretaget en nedjustering af
den forventede EBITA med 40 millioner kroner.
Nedjusteringen er foretaget med 30 millioner
kroner på divisionsniveau, med henholdsvis 20
millioner kroner i Road-divisionen og 10 millio-
ner kroner i Air&Sea-divisionen. De resterende
10 millioner kroner er foretaget i det engelske
Road-selskab.
DSV forventer en vækst på 3 % i omsætningen
for 2003 set i forhold til 2002, når der justeres
for frasalg og tilkøb af virksomheder, samt
valutakursjusteringer med 1 %. Væksten
forventes at være størst i selskabets Road-
division primært drevet af udviklingen i de
norske og svenske Road virksomheder.
DSV forventer en vækst på 8,4 % I EBITA,
således at EBITA budgetteres til 849 millioner
kroner i 2003. Væksten i EBITA kan primært
henføres til, at der forventes en bedre indtje-
ning i de af koncernens selskaber, der ikke
levede op til budgettet i 2002, omkostnings-
besparelser og effektiviseringer samt øget
indtjening særligt i Road selskaberne i Norge,
Sverige, Baltikum og i Miljø-divisionen. Den
budgetterede EBITA margin udgør 3,6 % for
Road-divisionen, 5,3 % for Air&Sea-divisionen,
1,6 % for Logistics-divisionen og 14,7 % for
Miljø-divisionen. Koncernens budgetterede
EBITA udgør samlet 4,7 % i 2003.
De finansielle udgifter er reduceret med 21
procent i forhold til 2002 og udgør 170 millio-
ner kroner i budgettet for 2003. Reduktionen
skyldes de afdrag, der er foretaget på koncer-
nens gæld i 2002, og de afdrag der forventes i
2003. Derudover bidrager det generelle fald i
renteniveauet til reduktionen.
Resultat før skat er budgetteret til 539 millioner
kroner, hvilket er en vækst på 23,9 % i forhold
til de realiserede 435 millioner kroner i 2002
(korrigeret for andre driftsindtægter i 2002).
Finansielle målsætninger
DSV Road Air& Logistics Miljø
total Sea
Vækst 6% 5% 5% 7% 7%
EBITA-margin — 5% 5% 6% 4% 15%
ROC») 16% 15% 25% 15% 30%
=) Afkast på inv. kapital før skat
De finansielle målsætninger skal nås inden for
en kortere årrække.
Målene er fastsat i forbindelse med den seneste
strategiproces på baggrund af de hidtidige
realiserede resultater for koncernen.
Det er koncernens målsætning at øge udbytte-
Budget 2003 i hovedtal
betalingen løbende således, at det cash flow
koncernen genererer kommer aktionærerne
tilgode. Det udbetalte udbytte er øget fra 0,60
kroner pr. aktie i 2001 til 1,20 kroner pr. aktie i
2002 og under forudsætning af at budgettet
for 2003 i alt væsentlighed opfyldes, forventes
det at udbyttet vil stige i 2003.
Koncernens kapitalstruktur vurderes løbende
og det er koncernledelsens opfattelse, at den
nettorentebærende gæld minimum skal udgøre
1,5 milliarder kroner svarende til ca. 1,25 x
EBITDA. Dette er en nødvendighed for at
kunne generere et tilfredsstillende afkast til
selskabets aktionærer og koncernen vil stadig
have det nødvendige finansielle råderum i
forbindelse med eventuelle strategiske tiltag.
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behand-
let og godkendt årsrapporten for 2002 for
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7
1976 A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse
med årsregnskabsloven, danske regnskabs-
vejledninger samt de krav Københavns Fonds-
børs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for
børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte
regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de
udøvede skøn for forsvarlige, således at års-
Roskilde, den 26. marts 2003
Diréktion:
Leif fullberg Aehlen;
Adøål direktør Koncerndirektør
Bestyrelse:
Sl . om j
SDP id
Erik B. Pedersen
elk
Palle Flackeber
Formand
og PI]
55
Christiansen Leif Tullberg
Jy ig
Budgetdirektør
rapporten giver et retvisende billede af koncer-
nens og selskabets aktiver, passiver og finan-
sielle stilling pr. 31. december 2002 samt af
resultatet af koncernens og selskabets aktivite-
ter og koncernens pengestrømme for regn-
skabsåret 1. januar-31. december 2002.
De supplerende beretninger om social
ansvarlighed, miljø og teknologi for DSV giver
et retvisende billede.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens
godkendelse.
sLun
konomidirektør
4
Egon Ko k Hans Peter Drisdal Hanse
ZA Wu
Per Skov
Revisionspåtegning
Til aktionærerne i DSV, De Sammenslut-
tede Vognmænd af 13-7 1976 A/S.
Vi har revideret årsrapporten for DSV for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2002,
side 13-70. Revisionen har ikke omfattet de
supplerende beretninger om social ansvarlig-
hed, miljø og teknologi, side 74-79. Redegø-
relsen for den udførte revision og vor konklu-
sion herpå dækker derfor ikke de nævnte
beretninger.
Selskabets ledelse har ansvaret for års-
rapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor
revision at udtrykke en konklusion om års-
rapporten, side 13-70.
Den udførte revision
Vi har udført vor revision i overensstemmelse
med danske revisionsstandarder. Disse stan-
darder kræver, at vi tilrettelægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder
væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter
stikprøvevis undersøgelse af information, der
understøtter de i årsrapporten anførte beløb
København, den 26. marts 2003
Ernst & Young
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Svend ByHagemann Tommy Nørskov
Statsautøriseret revisor Statsautoriseret revisor
. (UK—
og oplysninger. Revisionen omfatter endvi-
dere stillingtagen til den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis og til de væsentlige skøn,
som ledelsen har udøvet, samt en vurdering
af den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vor opfattelse, at den udførte revision
giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklu-
sion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbe-
old.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et
retvisende billede af koncernens og moder-
selskabets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2002 samt af resul-
tatet af koncernens og moderselskabets
aktiviteter og koncernens pengestrømme for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2002
i overensstemmelse med årsregnskabsloven,
danske regnskabsvejledninger og de krav,
som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til
regnskabsaflæggelse for børsnoterede selska-
er.
København, den 26. marts 2003
KPMG C. Jespersen
Ståtsautoriseret revisor
Ledelsesberetning
Realiseret 2002 - Budget 2002
Resultat 2002
Nettoresultatet for 2002 er 333 millioner
kroner imod de budgetterede 336 millioner
kroner, Resultatet betegnes af koncernledelsen
som tilfredsstillende.
For sammenholdelse med 2001 se regnskabs-
beretningen side 33-34,
Omsætning 2002
Omsætning udgør 17.933 millioner kroner i
mod oprindelig budgetteret 19.905 millioner
kroner. Der har i årets løb været en korrektion
til den budgetterede omsætning som følge af
frasalg af aktiviteter, hvilket beløber sig til 273
millioner kroner og regulering af budgetteret
Interoffice omsætning på 1.080 millioner
kroner. Det reviderede budget udgør efter
nævnte justeringer 18.552 millioner kroner.
Den realiserede omsætning ligger 3,3 % under
det budgetterede, hovedsageligt som følge af
lavere volumen i Air&Sea-divisionen samt lavere
fragtrater på selskabets ydelser. Der har været
en vækst i koncernens Road-volumener i
Norden.
EBITA
Selskabet nedjusterede 20. januar 2003 for-
ventningerne til EBITA for 2002 fra 908 millio-
ner kroner til 800 millioner kroner.
Realiseret EBITA udgør 783 millioner kroner.
EBITA blev oprindeligt budgetteret til 925
millioner kroner. I forbindelse med afhændelse
af 50 % af Logistics-divisionen til TNT Logistics
blev budgetteret EBITA reduceret til 908
millioner kroner, hvilket efterfølgende
afvigelsesforklaringer er baseret på.
Road-divisionen har realiseret et resultat på 484
millioner kroner hvilket er 13 millioner kroner
under budgettet på 497 millioner kroner i
EBITA. Resultatet er positivt påvirket af forliget
med DFDS A/S. Der er indregnet en engangs-
indtægt på 30 millioner kroner som følge af
forliget.
Air&Sea-divisionen har realiseret et resultat,
som ligger 70 millioner kroner under budget.
Der var budgetteret 245 millioner kroner, og
der er realiseret 175 millioner kroner.
Logistics-divisionen har realiseret et resultat,
som ligger 30 millioner kroner under budget.
Der var budgetteret 25 millioner kroner, og der
er realiseret et negativt resultat på 5 millioner
kroner.
Miljø-divisionen har realiseret et resultat, som
ligger 5 millioner kroner under budget. Der var
budgetteret 150 millioner kroner i EBITA, og
der er realiseret 145 millioner kroner.
Derudover er der en negativ afvigelse på
moderselskabsniveau og på koncern intern
eliminering på 7 millioner kroner. Samlet set er
der tale om en negativ afvigelse på 13,8 % i
forhold til budget på EBITA-niveau.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter udgør 85 millioner
kroner, som i al væsentlighed hidrører fra
salget af 50 % af Logistics-divisionen til TNT
Logistics.
Andre driftsudgifter
Andre driftsudgifter på 13 millioner kroner
hidrører primært fra omkostninger i forbindelse
med en omstrukturering af de engelske selska-
er.
Finansielle indtægter og udgifter
Finansielle indtægter og udgifter netto udgør
216 millioner kroner mod budgetteret 219
millioner kroner. Den positive afvigelse på 3
millioner kroner hidrører fra forliget med DFDS
A/S.
Resultat før skat
Resultat før skat udgør således 507 millioner
kroner mod budgetteret 539 millioner kroner.
Balancen
Balancen udgør pr. 31. december 2002 8.691
millioner kroner mod 9.669 millioner kroner
ultimo 2001, hvilket er svarende til et fald på
978 millioner kroner.
Faldet kan henføres til en reduktion af anlægs-
kapitalen på 449 millioner kroner, heraf udgør
Ledelsesberetning
Realiseret 2002 - Budget 2002
reduktionen af koncerngoodwill alene 279
millioner kroner. Derudover er de materielle
anlægsaktiver reduceret med 167 millioner
kroner.
Under omsætningsaktiver er der sket en
reduktion på 529 millioner kroner. De væsent-
ligste årsager hertil er en reduktion af debitorer
å 163 millioner kroner og en reduktion af
ikvide beholdninger på 245 millioner kroner.
Koncernens egenkapital udgør pr. 31. decem-
ber 2002 2.196 millioner kroner svarende til
en soliditetsgrad på 25,3 %. Egenkapitalen
udgjorde 1.967 millioner kroner pr. 31. decem-
ber 2001 svarende til en soliditetsgrad på 20,3
%.
Investeret kapital
Selskabets investerede kapital udgør ultimo
2002 5.922 millioner kroner, mod 6.200
millioner kroner ultimo 2001, en reduktion på
278 millioner kroner. Reduktionen hidrører I al
væsentlighed fra et fald i koncerngoodwillen
som følge af frasalg af 50 % af Logistics
aktiviteten og forliget med DFDS. Derudover
har koncernen realiseret et fald i materielle
anlægsaktiver som følge af salg af 50 % af
Logistics aktiviteten og en tilpasning af selska-
bets kapitalapparat.
Afkast på investeret kapital
Afkastet på den investerede kapital udgør 13,2
% 1 2002 mod 13,8 % i 2001. Afvigelsen kan
stort set henføres til udviklingen i koncernens
EBITA.
Afkastet på den investerede kapital forventes
øget i indeværende år både som følge af en
forbedret indtjening, samtidigt hermed arbej-
des der løbende med en reduktion af den
investerede kapital. Der er særlig fokus på at
reducere selskabets arbejdskapital og der
udvises generelt tilbageholdenhed med
nyinvesteringer.
Kontraktafvikling med DFDS A/S
Tvisten med DFDS A/S i forbindelse med DSVs
overtagelse af DFDS Dan Transport Group A/S
er bilagt. Parterne har afklaret de udeståender,
der har været i forbindelse med aktie-
overdragelsesaftalen.
Forliget har medført, at overdragelsessummen
reduceres med 220 millioner kroner i DSVS
favør. Reguleringen er fordelt således at den
opgjorte koncern goodwill i forbindelse med
akkvisitionen reduceres med 109 millioner
kroner, og øvrige balanceposter reguleres med
76 millioner kroner. Driften er påvirket positivt
med 30 millioner kroner i 3. kvartal 2002, og
finansieringsomkostninger påvirkes positivt
med 5 millioner kroner. Likviditetsetffekten af
forliget har været 74 millioner kroner, som er
afregnet i 4. kvartal 2002.
Ledelsesberetning
Road-divisionen
Road-
divisionen
2002 2002 2003
Resultatoversigt (mio. kr.) Budget Realiseret Budget
Nettoomsætning 12.847 12.871 13.385
Afregning til vognmænd
og andre direkte omkostninger 9.904 10.022 10.506
Bruttofortjeneste 2.943 2.849 2.879
Salgs- og
administrationsomkostninger mv 815 707 690
Personaleudgifter 1.459 1.481 1.498
EBITDA 669 661 691
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver 172 177 203
EBITA 497 434 488
Road-
divisionen
Balanceoversigt (mio. kr.) Pr. 31.12.02
Koncerngoodwill 412
Materielle og immaterielle anlægsaktiver 1.949
Finansielle anlægsaktiver 21
Anlægsaktiver i alt 2.382
Tilgodehavender ogvarebeholdninger 2.501
Likvide og intercompany beholdninger 211
Omsætningsaktiver i alt 2.712
Aktiver i alt 5.094
Egenkapital 1.058
Minoritetsandele 36
Hensættelser 241
Langfristet gæld 388
Bankgæld, kort del af langfristet gæld, og intercompany gæld 1.336
Anden kortfristet gæld 2.035
Kortfristet gæld i alt 3.371
Passiver I aft 5.094
Anta! ansatte: 7.420
ROIC før skat udgør 11,8 %. Ved beregning af ROIC anvendes koncerngoodwill på 1.666 millioner
kroner, som er divisionens koncerngoodwill tillagt allokeret koncerngoodwill på 1.254 millioner
kroner.
Ledelsesberetning
Road-divisionen
Efter koncernledelsens opfattelse er Road-
divisionen i dag så velstruktureret og godt
fungerende, at der vil være mulighed for at
satse på en udvikling på det store europæiske
marked.
Road divisionen har et meget stort potentiale
for udvikling særligt i den sydlige del af Europa.
Det er koncernledelsens opfattelse at organisa-
tionens kræfter skal bruges på at få styrke på
de markeder i Europa, der er mange gange
større end de nordiske markeder, selskabet i
dag har så fine resultater på. Markederne i de
store europæiske lande har en størrelse der gør
vækstmulighederne næsten uendelige i de
kommende år.
Road-divisionen har udviklet sig flot gennem et
ikke alt for godt marked i 2002. Samarbejdet
mellem de meget store selskaber i de største
"DFDS Transport lande" er godt og loyalt og
ofte fagligt udviklende.
Forandringer i de større selskaber har præget
året kraftigt. Efter koncernledelsens opfattelse
er resultatet godt. Der har været stærk frem-
gang, særligt i de nordiske lande. Selskaberne
er i dag velfungerende, og sammensmeltnin-
gen af kulturer fra de fire oprindelige selskaber
er efterhånden på plads.
Koncernledelsen har gjort den erfaring, at i de
lande, hvor selskaberne virkelig har størrelse,
opleves vækst og fremgang i resultatet.
Der findes heldigvis også gode og positive
tendenser i nogle af de mindre lande, men ikke
desto mindre må koncernledelsen se i øjnene,
at de vanskeligheder, divisionen oplever, oftest
rammer de mindre virksomheder.
Som nævnt i tidligere meddelelser er vækst,
enten organisk eller gennem opkøb, vigtig, og
det er i allerhøjeste grad det, koncernledelsen
prioriterer højt og satser på.
Danmark
Det danske selskab har i regnskabsårets løb
haft en flot udvikling, styret af en dygtig
ledelse. Både top- og mellemledelse har stæ-
digt fastholdt viljen til at få virksomheden
struktureret på en måde, der giver de maksi-
male synergier.
Planen om at etablere to centre i Brøndby og
Horsens er næsten på plads. Hele planen vil
være gennemført i 2003. Selskabet har fået
styrke og skabt vækst på stort set alle de
markeder, selskabet beskæftiger sig med.
Terminalstrukturen og distributionen har fået
en bedre omkostningsstruktur, og kvaliteten er
forbedret
Selskabet havde ved overtagelsen betydelige
administrative problemer. Oprydningen af disse
problemer er nu færdig. Det har medført
omkostninger på 13 millioner kroner på EBITA-
niveau. Som følge af DFDS-forliget er der
realiseret en positiv afvigelse på EBITA-niveau
på 21 millioner kroner. Samlet set er det
danske selskabs resultat påvirket positivt med 8
millioner kroner fra tidligere perioder, hvilket
svarer til den positive budgetafvigelse der er
realiseret. Kvaliteten af virksomhedens admini-
stration er forbedret betydeligt målt på de to
foregående regnskabsår.
Norge
Norge har, og her tænkes både på Tollpost
Globe, DFDS Transport-Service og DFDS
Transport, skabt resultater på 13 millioner
kroner over budget på EBITA-niveau. Resultatet
i år for det norske marked er det tredjehøjeste
road-resultat, der findes i virksomheden. Der er
en betydelig optimisme i selskabet. Der er
fremgang på både resultat og omsætning. Der
er en god ledelse i de norske selskaber, Ledel-
sen har håndteret sammenlægning og fusion
på en forbilledlig måde. Der er således kun de
positive forbedringer af omkostninger tilbage
fra fusionen.
Samarbejdet med de øvrige nordiske lande er
fremragende, særligt har den danske, svenske
og norske ledelse forstået at forbedre resultatet
mellem de tre lande. På det tyske marked har
kontrakten med Elix været gavnlig for selska-
bet. Ledelsen i Norge påpeger selv, at den
road-viden, der lå i det tidligere DSV Samson
Transport, har forøget selskabets profitabilitet,
Ledelsesberetning
Road-divisionen
idet man nu opererer med meget stærkere
rundturskultur.
Sverige
Det har været godt for det svenske selskab at
få ny ledelse. Det har skabt nye ideer og nye
initiativer.
Den vigtigste begivenhed i løbet af året er
fusionen mellem det internationale selskab og
det indenlandske selskab, så DSV i dag har én
styring af det nationale og det internationale
gods, og deraf følgende synergier, dels på
lastbiler og trailere, men også på terminaler og
administration.
Den nye ledelse havde den målsætning at
reducere det oprindelige antal lokationer (en
lokation er enten kontor og terminal eller
kontor alene) med over 50 %. Initiativet har
været i gang i løbet af regnskabsåret, og en
meget betydelig del er gennemført.
Efter koncernledelsens opfattelse vil flere af
initiativerne i Sverige føre til en bedre
omkostningsstruktur i selskabet i det kom-
mende år.
Selskabet i Sverige har vist vækst, både i
omsætning og i indtjening, og har realiseret et
resultat som er 23 millioner kroner over budget
på EBITA-niveau.
Finland
Regnskabsåret har været præget af betydelige
forandringer i selskabet. Divistoneringen, der
skabte divisioner for Road, Air&Sea og Logis-
tics, blev gennemført.
Salget af DPD til Svenska Post medførte lidt
større administrative vanskeligheder i Finland
end i de øvrige nordiske lande. På trods af disse
forandringer har selskabet i Finland gjort det
godt i 2002. Komplicerede sammenlægninger
af kulturer er gennemført og selskabet har
samtidig næsten levet op til budgettet med et
EBITA-resultat som er 4 millioner kroner under
budget. Volumen i det finske marked faldt
betydeligt i 2002. Således var importen fal-
dende over hele året. Selskabet har forbedret
sin administrative kvalitet og samtidig forbedret
sit samarbejde med de øvrige nordiske lande.
Koncernledelsen er af den opfattelse, at
omkostningerne til administration i selskabet er
lidt for høje, og der er derfor forventninger til
omkostningsforbedringer og at der stadig er
synergier at hente i det finske selskab. I løbet af
2002 har selskabet forbedret sin indenlandske
distribution.
UK og Irland
Selskaberne i UK og Irland er store, men har
aldrig skabt særlig indtjening. Resultatet i år
hører til blandt de bedre i selskabets historie
men er ikke, efter koncernledelsens opfattelse,
tilfredsstillende.
Periodens resultat er påvirket positivt af DEFDS-
forliget med 9 millioner kroner på EBITA-
niveau, men på trods heraf ligger selskaberne
12 millioner kroner under budgettet for 2002.
Der er vanskelige vilkår på det engelske mar-
ked. Der er en høj import og en beskeden
eksport. Selskabet har endvidere det problem,
at en landsdækkende distribution kun med
egne volumener har været for kostbar i forhold
til markedsvilkårene. Koncernledelsen ønskede
at få nye ideer og nye initiativer ind i selskabet
og besluttede derfor et ledelsesskift, som blev
gennemført ved regnskabsårets slutning. Der vil
i selskabet blive iværksat strukturforandringer
og en mere kritisk vurdering af tabsgivende
forretninger.
Holland
Indeværende regnskabsår har været meget
problematisk for det hollandske selskab. Der
har i kvartalsmeddelelserne nøje været gjort
rede for, at selskabet lå med betydelige
logistikkontrakter, som ikke var overskudsgiv-
ende.
Selskabet har i løbet af regnskabsåret skiftet
ledelse og den nye ledelse har taget fornuftige
og omfattende initiativer, særligt på logistik- og
omkostningssiden. Der har fundet en betydelig
oprydning sted i selskabet, og koncernledelsen
har tillid til, at selskabet nu er på ret kurs.
Ledelsesberetning
Road-divisionen
Det hollandske selskab har realiseret et resultat
som er 24 millioner kroner under budget på
EBITA-niveau.
Belgien
Selskabet i Belgien er en positiv historie,
Virksomheden har forbedret sig måned for
måned og hører nu til blandt de virksomheder i
gruppen, der har de bedste nøgletal. Der er en
meget stærk ledelse, og de pågældende to
ledere supplerer hinanden på en forbilledlig
måde.
Selskabets biltrafikker, der primært finder sted
med andre DFDS Transport-selskaber som
hovedpartner, udvikler sig måned for måned
positivt og medfører også højere indtægter i de
større DFDS Transport lande. Det har været en
meget positiv erfaring at arbejde med ledelsen i
det belgiske selskab.
Det belgiske selskab har realiseret et resultat
som ligger 13 millioner kroner over budget på
EBITA-niveau.
Tyskland
Selskaberne i Tyskland har i hele perioden haft
et dårligt resultat og har realiseret et EBITA-
niveau som ligger 27 millioner kroner under
budget.
Selskabernes volumen er for lille, og den
opmærksomhed, selskabet har fået fra de
større lande, har været utilfredsstillende. De
tyske selskaber er en del af Elix-netværket, som
de store DFDS Transport lande samarbejder
med.
Selskaberne har en vis strategisk betydning, og
det er derfor magtpåliggende for koncern-
ledelsen, at der bliver ryddet op og skabt en
fornuftig drift i selskaberne.
Der vil i det kommende regnskabsår blive
udvist mere loyalitet og større opmærksomhed
fra de trafikker, der håndterer store tyske
volumener.
Selskabernes ledelse har taget initiativ til at
slanke omkostningerne på medarbejdersiden
med cirka 20 %. Dette initiativ tillagt mere
forretning skulle give et forbedret resultat.
Frankrig
Selskabet har ikke haft et godt resultat i 2002.
Selskabets størrelse er problematisk og som
tidligere omtalt, er der tale om en
overmatchning, særligt med de volumener der
bliver sendt fra de nordiske lande. Der arbejdes
meget hårdt med en forbedring af strukturen,
og der søges efter en mulighed for at øge
størrelsen.
Det franske selskab har realiseret et resultat
som er 13 millioner kroner under budget på
EBITA-niveau.
Baltikum
Selskaberne i Baltikum har, som det har været
tilfældet i en årrække, gjort det rigtig godt.
Selskaberne har kraftig vækst, både i omsæt-
ning og i indtjening og har realiseret et resultat
som ligger 8 millioner kroner over budget på
EBITA-niveau.
Baltikum var tidligere meget præget af selska-
bet i Estland, men det er nu tilfældet at både
selskaberne Ii Letland og i Litauen præges af
samme organiske vækst og samme optimisme
som det større selskab i Estland. Ledelsen i de
enkelte lande er god, og topledelsen, som er
placeret i Estland, gør det stadig bedre.
Koncernledelsen har derfor bestemt, at den lille
virksomhed i Kaliningrad, fremover refererer til
ledelsen i Estland.
Det er koncernledelsens opfattelse, at hele det
baltiske område vil fortsætte den positive trend
i indeværende år.
Østeuropa og Rusland
Rusland
Det går pænt i Rusland. Det er småt, men
under kontrol og med fornuftig indtjening.
Selskabet ændres nu til at være en registreret
russisk virksomhed og ikke et repræsentations-
kontor som tidligere.
Ledelsesberetning
Road-divisionen
Polen
I de seneste kvartalsmeddelelser er der givet
udtryk for en positiv holdning til Polen. Det har
taget mange år, men nu er selskabet på rette
spor. Det selskab, som blev overtaget ved
købet for et par år siden, har vist sig at have
god struktur og dygtig ledelse. Det er både den
lokale ledelses og koncernledelsens opfattelse,
at Polen vil vokse.
Tjekkiet
Selskabet i Tjekkiet gør det bedre og bedre.
Selskabet har reduceret ledelsen fra fire til to
personer.
Der er et godt samarbejde mellem det tjekkiske
selskab og de øvrige DFDS Transport lande, og
både volumen og indtjening forbedres måned
for måned.
Østeuropa og Rusland har realiseret et resultat
som ligger 2 millioner kroner over budget på
EBITA-niveau.
Road-
divisionen
Omsætning og EBITA Omsætning EBITA Omsætning EBITA
fordelt på markeder (mio. kr.) Realiseret Realiseret Budget 2003 Budget 2003
Danmark (inkl. Group) 3.795 214 3.651 169
Sverige 2.732 85 3.103 98
Norge 1,923 83 2.041 97
Finland 594 25 642 24
UK 2.199 59 2.138 43
Holland/Belgien 697 18 739 28
Frankrig 394 -4 404 1
Baltikum 148 21 178 24
Øvrige 389 -17 489 4
I alt 12.871 484 13.385 488
Ledelsesberetning
Air&Sea-divisionen
Air&Sea-
divisionen
2002 2002 2003
Resultatoversigt (mio. kr.) Budget Realiseret Budget
Nettoomsætning 4.413 3.977 3.930
Afregning til vognmænd
oq andre direkte omkostninger 3.500 3.135 3.084
Bruttofortjeneste 913 842 846
Salgs- og
administrationsomkostninger mv 233 243 230
Personaleudgifter 423 412 396
EBITDA 257 187 220
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver 12 12 13
EBITA 245 175 207
Air&Sea-
divisionen
Balanceoversigt (mio. kr.) Pr. 31.12.02
Koncerngoodwill 53
Materielle og immaterielle anlægsaktiver 56
Finansielle anlægsaktiver 4
Anlægsaktiver i alt 113
Tilgodehavender og varebeholdninger 658
Likvide og intercompany beholdninger 155
Omsætningsaktiver i alt 813
Aktiver i alt 926
Egenkapital 370
Minoritetsandele 17
Hensættelser 5
Langfristet gæld 0
Bankgæld, kort del af langfristet gæld, og intercompany gæld 35
Anden kortfristet gæld 499
Kortfristet gæld i alt 534
Passiver I alt 926
Antal ansatte: 1.438
ROIC før skat udgør 18,4 %. Ved beregning af ROIC anvendes koncerngoodwill på 732 millioner
kroner, som er divisionens koncerngoodwill tillagt allokeret koncerngoodwill på 679 millioner
kroner.
Ledelsesberetning
Air&Sea-divisionen
Air&Sea-divisionen er under budget, men på
trods heraf har divisionen et resultat, der tåler
sammenligning med de bedste på markedet.
Det er klart den division i koncernen, som er
udsat for størst påvirkning med hensyn til
internationale konjunkturer. Blandt de
konkurrerende selskaber af samme størrelse i
Europa hører DFDS Transport til ét af de mest
lønsomme. På en 3-6 års horisont vil det gavne
selskabet betydeligt at vokse organisk, foretage
opkøb eller fusionere med en virksomhed af
samme størrelse for at skabe det optimale
netværk i Europa, Amerika og Fjernøsten.
Divisionen skaber i sin nuværende struktur
meget fine nøgletal, og det vil den naturligvis
kunne blive ved med. Ikke desto mindre vil det
styrke divisionen i årene fremover, hvis størrelse
og volumen bliver fordoblet.
Divisionsledelsen har gjort en betydelig indsats
for at rette op på driften i det store danske
selskab. Der er skiftet ledelse, og de vanskelig-
heder, divisionen har sloges med i hele regn-
skabsåret er under kontrol, og divisionen er nu
inde i en stabil drift.
USA har som altid klaret sig forbilledligt og flere
af divisionens større selskaber i Europa og
Fjernøsten har gjort det rigtig godt.
Det er koncernledelsens opfattelse, at division-
ens resultat er tilfredsstillende i det marked, der
har været tilgængeligt i 2002.
USA
Stabiliteten i det amerikanske selskab er impo-
nerende. Under meget vanskelige markedsvilkår
i regnskabsåret har selskabet skabt et resultat på
15 millioner kroner over budget på EBITA-
niveau, Ledelsen har været dygtig og behændig
til at kompensere for det svage marked med en
meget effektiv og hurtig omkostningstilpasning.
I næsten alle kvartalsmeddelelser har selskabet
været positivt omtalt, og denne holdning er
stadig gældende.
Fjernøsten
Som helhed er Fjernøsten 6 millioner kroner
under budget på EBITA-niveau. En betydelig del
af afvigelsen kommer fra Thailand, der har
været inde i en ikke gunstig periode med
ledelsesskift, medens der er betydelig fremgang
i selskabets aktiviteter i Kina.
Norden
Norden - dvs. Danmark, Norge, Sverige 0
Finland - er 82 millioner kroner under budget
på EBITA-niveau. Selskaberne i Norden har
generelt været under budget. Hovedparten af
afvigelsen kommer fra det danske selskab med
55 millioner kroner. Det norske og det svenske
selskab har realiseret et positivt resultat mens
det danske og det finske selskab har realiseret
et negativt resultat.
UK
UK er et andet lyspunkt i divisionen. Selskabet er
over budget med 3 millioner kroner på EBITA-
niveau og har skabt en vækst og et godt
samarbejde med de øvrige selskaber i USA og
Fjernøsten.
Air & Sea-
divisionen
Omsætning og EBITA Omsætning EBITA … Omsætning EBITA
fordelt på markeder (mio. kr.) Realiseret Realiseret Budget 2003 Budget 2003
Norden 1.767 -10 1.785 47
USA 967 132 856 97
Fjernøsten 443 37 536 45
UK 732 16 680 16
Øvrige 68 0 73 2
I alt 3.977 175 3.930 207
Ledelsesberetning
Logistics-divisionen (pro-rata konsolideret 50 %)
Logistics-
divisionen
2002 2002 2003
Resultatoversigt (mio. kr.) Budget Realiseret Budget
Nettoomsætning 483 573 433
Afregning til vognmænd
og andre direkte omkostninger 382 470 323
Bruttofortjeneste 101 103 110
Salgs- og
administrationsomkostninger mv 38 49 55
Personaleudgifter 33 52 42
EBITDA 30 2 13
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver 6 7 6
EBITA 24 -5 Z
Logistics-
divisionen
Balanceoversigt (mio. kr.) Pr. 31.12.02
Koncerngoodwill 30
Materielle og immaterielle anlægsaktiver 55
Finansielle anlægsaktiver 2
Anlægsaktiver i alt 87
Tilgodehavender og varebeholdninger 137
Likvide og intercompany beholdninger 1
Omsætningsaktiver i alt 138
Aktiver i alt 225
Egenkapital 28
Minoritetsandele 0
Hensættelser 10
Langfristet gæld 5
Bankgæld, kort del af langfristet gæld, og intercompany gæld 99
Anden kortfristet gæld 83
Kortfristet gæld ialt 182
Passiver I alt 225
Antal ansatte: 607
ROIC før skat udgør 3,1 %. Ved beregning af ROIC anvendes koncerngoodwill på 50 millioner
kroner, som er divisionens koncerngoodwill tillagt allokeret koncerngoodwill på 20 millioner
kroner.
Ledelsesberetning
Logistics-divisionen (pro-rata konsolideret 50 %)
Logistics-divisionen har været en skuffelse i
2002. Der blev indgået et joint-venture med
TNT Logistics Holdings BV, og efterfølgende
viste det sig, at divisionen ikke kunne leve op til
budgetterne. Det har givet stor ærgrelse hos
vore partnere og skuffelse i koncernledelsen.
DSVSs andel af afvigelsen er ca. 30 millioner
kroner. Tabet stammer fortrinsvis fra dårlige
kontrakter i Sverige og mangel på
omkostningsstyring i Danmark, hvorimod
Norge og Finland har skabt pæne resultater.
Der er i løbet af året ført stramt tilsyn fra
koncernledelsens side, og der arbejdes meget
hårdt i ledelsen for at løse problemerne. Både
koncernledelsen og ledelsen i TNT Logistics
bruger mange kræfter og ressourcer på at
støtte driften i selskabet.
Danmark
Driften i Danmark har været præget af megen
oprydning i urentable lokationer med for lave
priser og dårlig omkostningsstyring. Driften i
Danmark vil fremover være koncentreret om
bedre faciliteter både i størrelse og
funktionalitet.
Norge
Ved købet af DFDS Dan Transport var koncern-
ledelsen bekymret over logistikken I Norge.
Imidlertid har ledelsen i Norge formået at få en
fornuftig drift ud af det. Det norske marked er
alt andet lige i mindre konkurrence end de
øvrige skandinaviske markeder.
Sverige
Sverige er ikke særlig forskellig fra den danske
situation. Der har været tale om mange forskel-
lige ikke-egnede faciliteter og samtidig har
ledelsen sloges med meget store logistik-
faciliteter med lav udnyttelse. Hertil kommer,
at der i 2002 var en enkelt kontrakt, som var
særdeles tabsgivende. Der er nu gjort op med
en række af disse forhold, og der er en klar
forventning til, at Sverige vil blive bedre i det
nye regnskabsår.
Finland
Lyspunktet i den nordiske logistik er Finland.
Allerede ved fusionen med DFDS Dan Transport
var der en gevinstgivende logistik fra det
tidligere DSV Samson Transport, og driften i
Finland er faktisk blevet bedre under den nye
ledelse i partnerskabet med TNT Logistics.
Logistics-
divisionen
Omsætning og EBITA Omsætning EBITA Omsætning EBITA
fordelt på markeder (mio. kr.) Realiseret Realiseret Budget 2003 Budget 2003
Danmark 304 -5 214 0
Sverige 198 -6 137 0
Norge 54 3 41 0
Finland 17 3 41 7
I alt 573 -5 433 7
Ledelsesberetning
Miljø-divisionen
Miljø-
divisionen
2002 2002 2003
Resultatoversigt (mio. kr.) Budget Realiseret Budget
Nettoomsætning 1.150 1.032 1.058
Afregning til vognmænd
oq andre direkte omkostninger 873 740 782
Bruttofortjeneste 277 292 276
Salgs- og
administrationsomkostninger mv 31 38 28
Perseonaleudgifter 58 57 55
EBITDA 188 197 193
Afskrivninger på materielle og
immaterielle anlægsaktiver 38 52 38
EBITA 150 145 155
Miljø-
divisionen
Balanceoversigt (mio. kr.) Pr. 31.12.02
Koncerngoodwill 243
Materielle og immaterielle anlægsaktiver 371
Finansielle anlægsaktiver 0
Anlægsaktiver i alt 614
Tilgodehavender og varebeholdninger 256
Likvide og intercompany beholdninger 203
i iver i alt 459
Aktiver ialt 1.073
Egenkapital 330
Minoritetsandele 12
Hensættelser 8
Langfristet gæld 116
Bankgæld, kort del af langfristet gæld, og intercompany gæld 328
Anden kortfristet gæld 279
Kortfristet gæld i alt 607
Passiver ialt 1.073
Antal ansatte: 495
ROIC før skat udgør 23,7 %. Ved beregning af ROIC anvendes koncerngoodwill på 265 millioner
kroner, som er divisionens koncerngoodwill tillagt allokeret koncerngoodwill på 22 millioner
kroner.
Ledelsesberetning
Miljø-divisionen
Omsætningen er i 2002 realiseret med 1.032
millioner kroner mod budget på 1.150 millioner
roner.
Resultatet før afskrivninger på koncerngoodwill
(EBITA) er realiseret med 145 millioner kroner
mod budget på 150 millioner kroner. Det
betragtes af koncernledelsen som tilfredsstil-
ende.
Forklaringerne til de samlede afvigelser fra
budget opregnes under de enkelte hoved-
områder herunder. I DSV Miljø som helhed
betragter koncernledelsen dog 2002 som et
meget tilfredsstillende år. Divisionen har som
helhed formået at fastholde et indtjenings-
potentiale, selv om indtjeningsmarginalerne har
været under hårdt pres i et faldende marked.
I de seneste godt to år har koncernledelsen
overvejet muligheden for at udskille Miljø-
divisionen enten ved en børsnotering eller ved
et frasalg. Det har i perioden givet sig udslag i
skiftende meldinger til markedet, men strate-
gien for divisionen er nu lagt fast.
På baggrund af en aktuel analyse har koncern-
ledelsen besluttet at iværksætte en markeds-
undersøgelse af mulighederne for divisionens
ekspansion i Norden og den bliver derfor
bibeholdt som en del af koncernen i 2003.
Markedsundersøgelsen og en efterfølgende
udviklingsplan vil danne grundlag for koncern-
ledelsens endelige beslutning om det fremti-
dige ejerforhold, og dette arbejde ventes
tilendebragt inden udgangen af 2003.
Koncernledelsen har allerede taget de første
skridt til at forberede divisionen på en nordisk
ekspansion. DSVSs selskaber inden for jord-
rensning er samlet i et nyt selskab med fælles
ledelse. De tre selskaber inden for jordrens vil
dog fortsat blive markedsført med deres
individuelle brands: Dansk Jordrens A/S, KK
Miljøteknik A/S og Bioteknisk Jordrens A/S
(SOILREM).
Desuden er der som led i målsætningen om en
nordisk ekspansion oprettet en ny selvstændig
afdeling for forretningsudvikling, der skal lede
markedsundersøgelsen og samle den tilgænge-
lige viden, herunder akkvisitionsmuligheder I
Norden, til brug for det fremtidige beslutnings-
grundlag.
Omstruktureringen øger opmærksomheden på
de tre fokusområder i Miljø-divisionen: Total-
leverancer, Jordrens og Råstoffer / genbrug.
Analysen af Miljø-divisionen fastslår dens status
som en af de største udbydere i Danmark inden
for alle tre fokusområder og med en position
som klar markedsleder inden for flere af
selskabernes kernekompetencer. Vækst-
muligheden i Danmark vurderes som moderat,
dog med særligt potentiale i visse geografiske
områder, mens vækstpotentialet i det øvrige
Norden vurderes som attraktivt. Selskaberne
kan ekspandere individuelt i nye markeder, og
da alle tre hovedområder understøtter hinan-
den, kan ekspansionen af et selskab i et
marked lette adgangen for de to andre selska-
ber i samme marked. Det er på baggrund af
denne vurdering, at koncernledelsen afsætter
de nødvendige ressourcer til den strategiske
afklaring.
Totalleverancer
Der er realiseret en omsætning på 590 millio-
ner kroner mod budget på 679 millioner
kroner. Resultatet før afskrivninger på koncern-
goodwill (EBITA) er realiseret med 24 millioner
kroner mod budget på 36 millioner kroner.
Afvigelsen på omsætningen skyldes blandet
andet en tabt ordre til Totalleverancer på 34
millioner kroner vedrørende roekørsel.
Hård priskonkurrence har desuden bevirket, at
priserne for 2002 er blevet presset under
niveau fra året før i størrelsesordenen 10-15
%.
Endvidere har Miljøteam under Totalleverancer
ikke opfyldt omsætningsmålet. Der var budget-
teret med en omsætning på 83,6 millioner
kroner. Der er realiseret 66,8 millioner kroner.
Miljøteam har til og med 3. kvartal opfyldt de
Ledelsesberetning
Miljø-divisionen
budgetterede mål for så vidt angår EBITA.
| 4. kvartal fik selskabet en afvigelse i forhold til
budget på cirka 6,5 millioner kroner på grund
af manglende styring. Som konsekvens er der
indledt et oprydningsarbejde, og der er udskif-
tet ledende medarbejdere I organisationen,
ligesom DSVSs direktion nøje overvåger forret-
ningsgangen i Miljøteam, indtil den forbedrede
styringsproces er helt indarbejdet.
På entreprenørsiden er der en afvigelse fra
budget i størrelsesordenen 4 millioner kroner.
Udviklingspotentialet for Totalleverancer i
Danmark er størst i Jylland og på Fyn. Således
udgør aktiviteterne i Jylland og på Fyn 21 % af
den samlede omsætning.
Det er koncernledelsens forventning, at de
tocifrede vækstrater, der er opnået igennem de
sidste år i Jylland og Fyn, vil kunne fastholdes i
årene fremover, således at Totalleverancer
fremstår som en klar markedsleder i hele
Danmark. De kommende års trafikinvesteringer
i trekantsområdet i Midtjylland samt på Fyn vil
være medvirkende årsager hertil.
På Sjælland forventes trafikinvesteringer i
Hovedstadsområdet at være medvirkende til at
fastholde det nuværende aktivitetsniveau,
således at udviklingen i Vestdanmark vil fort-
sætte med uformindsket styrke og fortsat uden
tab af markedsandele på Sjælland.
Totalleverancer har udført de første opgaver i
Sydsverige i det forgangne år og har kunnet
mærke et ønske fra markedet om at få alterna-
tiver til de eksisterende aktører I markedet,
primært inden for Totalleverancer, bygge- og
anlægssektoren.
Jordrens
Der er realiseret en omsætning på 129 millio-
ner kroner mod budget på 174 millioner
kroner. Resultatet før afskrivninger på koncern-
goodwill (EBITA) er realiseret med 38 millioner
kroner mod budget på 37 millioner kroner.
Den vigende omsætning kan overvejende
henføres til uhensigtsmæssig budgetterings-
metode og tilrettelæggelse af arbejdet i fokus-
området.
Baggrunden er, at fokusområdet har skabt
flaskehalse ved at tage mere jord ind til rens-
ning i 2001 end kapaciteten tillader samt
manglende hensættelser. De ventende ordrer
er blevet lagt på lager, og det har givet en
lavere omsætning i 2002.
Resultatet før afskrivninger på koncerngoodwill
(EBITA) er realiseret med 1 million kroner mere
end budgetteret i hele fokusområdet.
Muligheden for fortsat udvikling af jord-
rensning i Danmark er forøget efter den nye
jordrenselov trådte i kraft i 2000, Det er
identificeret, at mere end 5 millioner ton jord er
at betragte som forurenet jord, indtil det
modsatte er bevist.
Hvor hidtil identificeret og forurenet jord er
blevet efterforsket, skal der nu tages fat i al
jord, der sorteres/karteres og dokumenteres.
Det bevirker, at der i 2003 og 2004 vil blive
etableret endnu flere pladser til kartering. | den
forbindelse ligger DSVs jordrensningsfaciliteter,
der markedsføres under 3 brands, jævnt fordelt
over Danmark godt til i markedet.
Udviklingspotentialet i Norden vurderes at være
godt. Det vil blive afklaret i den igangværende
markedsundersøgelse.
Alene i Sverige findes der 22.000 forurenede
grunde. Det er væsentligt, hvor stor en del af
disse, der forventes oprenset samt hvor stor
betydning disse grunde har for en eventuel
forurening af grundvand M.M.
| Danmark er det et meget vigtigt parameter
ved oprensning af grunde, at grundvandet skal
beskyttes.
| Norge og Finland er der ligeledes et stort
potentiale. Det forventes at blive afdækket i
forbindelse med markedsundersøgelser.
Jordrensning i Danmark i DSV regi forventes
ikke volumenmæssigt i 2003 at stige.
Indtjeningsmæssigt orventes en positiv udvik-
ing.
Ledelsesberetning
Miljø-divisionen
Råstoffer / genbrug
Der er realiseret en omsætning på 263 millio-
ner kroner mod budget på 271 millioner
kroner. Resultatet før afskrivninger på koncern-
goodwill (EBITA) er realiseret med 79 millioner
kroner mod budget på 73 millioner kroner.
Inden for Råstoffer / genbrug har Miljø-divisio-
nen glæde af gennemarbejdede koncepter og
kompetente medarbejdere, som udgør et solidt
grundlag for driften. Dertil kommer, at løbende
effektiviseringer og forbedringer er blevet
indarbejdet uden problemer for selskabets
daglige drift.
Det betragtes som meget tilfredsstillende.
I Råstoffer / genbrug forventes en positiv vækst
i 2003. Inden for råstoffer forventes en stille og
rolig udvikling, der med de nødvendige etable-
ringer, opkøb og strukturering vil give optimale
indtægter.
Som nævnt tidligere er DSV dækket rimeligt
ind på Sjælland og på Fyn, og der er fokus-
områder i Jylland.
Markedsundersøgelsen, der foretages i Norden,
vil afdække mulighederne for at gå ind i
Sverige, Norge og Finland.
Potentialet i Danmark er stort. Med hensyn til
Råstoffer / genbrug i Sverige, Norge og Finland
afventes markedsundersøgelser.
Miljø-
divisionen
Omsætning og EBITA Omsætning EBITA … Omsætning EBITA
fordelt på fokusområder (mio. kr.) Realiseret Realiseret Budget 2003 Budget 2003
Totalleverancer 590 24 681 32
Jordrens 129 38 154 47
Råstoffer / genbrug 263 79 275 78
Andre / Eliminering 50 4 -52 -2
I alt 1.032 145 1.058 155
Ledelsesberetning
Risikofaktorer
Generelle risici
DSV koncernens driftsrisici er, at transportører er
eksponeret over for aktivitetsudviklingen i samfun-
det. DSVS forretningsmodel er at leje frem for at
eje, Dette tilsikrer, at der er en operationel
fleksibilitet, som muliggør tilpasning til samfundets
konjunkturer,
Medarbejderforhold
DSVS aktiviteter er præget af en høj grad af
arbejdsintensivitet, og dette påvirker således
koncernens evne til at tiltrække og fastholde
kvalificerede og engagerede medarbejdere.
Samarbejdspartnere
DSV er afnængig af gode relationer til selskabets
europæiske samarbejdspartnere for stykgods-
transporter til og fra Norden, Baltikum og Storbri-
tannien. Samarbejdet vedrører selskabets trans-
porter mellem hjemmemarkederne og europæi-
ske partneres hjemmemarkeder. Ændringer i
forhold til samarbejdspartnere kan påvirke
selskabets internationale aktiviteter.
Finansielle risici
DSVSs internationale aktiviteter medfører, at
resultat og balance påvirkes af en række finan-
sielle risikofaktorer. Det er koncernens politik ikke
at foretage spekulation i finansielle risici, Koncer-
nens finansielle styring retter sig således alene
mod styring af allerede påtagne finansielle risici,
og denne varetages af koncernens finansafdeling.
Valutakursrisiko
Koncernens udenlandske datterselskaber påvirkes
ikke, hvor omkostninger og indtægter afregnes i
lokal valuta. Omsætning der afregnes i uden-
landsk valuta i såvel udenlandske som danske
datterselskaber søges elimineret via en central
afdækning af valutaeksponering i koncernens
finansafdeling. Afdækningen foretages på
nettobasis ved optagelse af valutalån, træk på
valutakassekreditter eller ved anvendelse af
valutaterminsforretninger.
Udestående valutaterminsforretninger pr. 31.
december 2002:
Valuta Beløb køb/ Modværdi Kursgevinst/
(mio. kr.) salg(-) iDKK tab(-) Udløb
EUR -15,0 111,4 0,1 <lår
NOK - 185,5 181,8 6,6 <lår
I alt 293,2 -6,5
Koncernen påvirkes desuden af ændringer i
valutakurserne, idet de udenlandske datter-
selskabers resultat og egenkapital ved årets
udgang omregnes til danske kroner på baggrund
af gennemsnitskurser for driften og ultimokurser
for balancen. Der foretages ikke afdækning af
moderselskabets samlede nettoinvesteringer i
datterselskaber.
Koncernen foretager som udgangspunkt ikke
afdækning af EUR-positioner idet den danske
regering fører fastkurspolitik.
Eksponeringen i de væsentligste valutaer kan
opgøres som følger:
Valutakursrisiko USD NOK SEK GBP
(mio. kr.)
Omsætning +/-5 % 54 118 184 133
EBITA +/- 5 % 5 5 5 3
Renterisiko
Koncernens langfristede gæld håndteres centralt
af koncernens finansafdeling. Der foretages en
løbende tilpasning af renter og lånevilkår, således
at disse følger markedsniveauet. Renterisikoen
afdækkes ved optagelse af lån med fast rente eller
ved optagelse af lån med variabel rente og
samtidig anvendelse af renteswaps, hvor koncer-
nen betaler fast rente og modtager variabel rente.
Pr. 31. december 2002 er følgende renteswaps
indgået til afdækning af renterisiko:
Rente- Rente- Markeds-
swaps Beløb sats værdi Start Udløb
(mio. kr.)
EUR 60 3,48 -2,5. okt.-02 okt.-03
EUR 20 3,92 -1,5. okt.-02 okt.-03
EUR 20 4.09 27 okt-0o2 apr.-04
Kreditrisici
Koncernens kreditrisici relaterer sig til debitorer.
Der er internt i koncernen udstedt et kredit-
maksimum for hver enkelt debitor. Skal der ydes
kreditter ud over disse kreditmaksima, foretages
der forsikring af mellemværende hos et kredit-
forsikringsselskab. Denne procedure har medført,
at koncernen historisk set ikke har haft væsentlige
tab på debitorer.
Ledelsesberetning
Aktionærinformation
God selskabsledelse
DSV arbejder kontinuert med begrebet "god
selskabsledelse". Samspillet mellem aktionærer,
bestyrelsen og direktionen søges løbende
optimeret således at de lever op til de anbefalin-
ger som Nørby-udvalget er fremkommet med.
| 2002 har DSV sammenlagt A- og B-aktie-
klasserne til en aktieklasse således, at ingen
aktionær har stemmeretsmæssige fortrin frem
for andre. Derudover har DSV i løbet af 2002
søgt at etablere sig som en folkeaktie. Det har
man gjort via en styrkelse af de Investor Relati-
ons-aktiviteter, som selskabet udøver, herunder
blandt andet deltagelse i aktionærmesser,
Udgivelse af aktionærblade hvert kvartal og via
forbedret kommunikation med investorerne i
forbindelse med aflæggelse af regnskabs-
meddelelser, Den interaktion, der er mellem
bestyrelse og direktion, har været sikret via
afholdelse af 11 bestyrelsesmøder samt to
strategiseminarer i løbet af 2002. Der forventes
en tilsvarende mødeaktivitet i 2003.
Ledelsen er opdelt således at bestyrelsen forestår
den overordnede ledelse af selskabets anliggen-
der og direktionen, som er ansat af bestyrelsen,
er ansvarlig for den daglige drift af selskabet.
Der foreligger en forretningsorden som nær-
mere definerer arbejdsdelinger imellem besty-
relse og direktionen.
Incitamentsprogram
DSV har gennem tiden gennemført incitaments
programmer for direktionen, ledende medarbej-
dere samt øvrige medarbejdere bestående af
aktieoptioner og warrants for at sikre sammen-
fald mellem medarbejdernes og aktionærernes
interesser. De igangværende incitamentsprog-
rammer udløber i perioden 2004 - 2006 og
fremgår af nedenstående tabel.
Program Antal Kategori Type Udnyttelsesperiode Pris Antal Markedsv.
personer mio. kr.
Tildelt 1999 1. Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 07-10-02 -07-03-04 134,80 1.050 0,1
Tildelt 2000 1 Direktør(er) Aktieoptioner 22-02-03 - 22-08-04 158,00 3.000 0,1
54 Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 22-02-03-22-08-04. 158,00 69.000 2,8
1. Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 19-02-03 - 19-05-04 151,69 1.500 0,1
3 Direktør(er) Aktieoptioner 27-08-03-27-02-05 200,00 315.000 9,3
1. Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 27-08-03-27-02-05 200,00 10.000 0,3
1. Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 22-02-03 - 22-08-04. 158,00 1.500 0,1
57 Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 24-05-03-24-11-04 210,00 57.600 1,4
1.164. Øvrig(e) medarbejder(e) Aktieoptioner 24-05-03 -24-11-04 210,00 34.920 0,8
1. Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 09-06-03 -09-12-04. 207,00 1.650 0,0
Tildelt 2001 914 Ledende medarbejderte) Warrants — Ult. 03-04 +58 uger1) 230,00 165.646 3,9
914 Ledende medarbejder(e) Warrants — Ult. 08-04 + 58 uger2) 230,00 165.647 4,65
914 Ledende medarbejder(e) Warrants — Ult. 03-05 + 58 uger3) 230,00 165.647 5,4
Tildelt 2002 1 Direktør(er) Aktieoptioner 12-03-05 - 12-09-06 206,00 10.000 0,4
55. Øvrig(e) medarbejder(e) Aktieoptioner 12-03-05 - 12-09-06 202,00 1.650 0,1
4 Ledende medarbejder(e) Aktieoptioner 12-03-05 - 12-09-06 202,00 15.000 07
1) Fra offentliggørelse af årsregnskab 2003 og
58 uger frem.
2) Fra offentliggørelse af halvårsmeddelelse
2004 og 58 uger frem.
3) Fra offentliggørelse af årsregnskab 2004 og
58 uger frem.
Selskabets bestyrelse har vedtaget at forlænge udnyttelses-
perioden for de tildelte aktieoptioner og warrants med 1 år.
Markedsværdien er beregnet med Black-Scholes-modellen
med følgende forudsætninger:
Risikofri rente: 3,0 % - 4,5 % p.a. svarende til dansk
swaprente med tilsvarende løbetid som aktieoptioner og
warrants.
Udbytte: 0,2 % opgjort som udbytte for 2001 i forhold til
kursværdien af DSV aktien.
Forventet løbetid: Indtil sidste udnyttelsestidspunkt.
Volatilitet: 35 %
Aktiekurs: 173 kr. pr. aktie, svarende til den officielle
lukkekurs pr. 31-12-2002 offentliggjort af Københavns
Fondsbørs.
Ledelsesberetning
Aktionærinformation
Markedsværdien af disse incitamentspro-
grammer er pr. 31. december 2002 ved
anvendelse af Black-Scholes-modellen beregnet
til 30 millioner kroner.
Derudover har selskabet i forbindelse med
optagelsen af et finansielt lån i 2000 udstedt
1.585.561 warrants med en strike kurs på
248,15 kroner til den finansielle långiver.
Udnyttelsen af disse warrants skal ske senest
mellem ni og 39 måneder efter endelig afvik-
ling af lånet afhængigt af børskursen på DSV
aktien. Lånet vil under normale omstændighe-
der være afviklet senest i 2008. Ved ordinær
afvikling har warrants en teoretisk værdi på 70
millioner kroner.
I løbet af regnskabsåret er udnyttet 402.900
stk. aktieoptioner til en markedsværdi på 47
millioner kroner, heraf har direktionen udnyttet
165.000 stk.
Bestyrelsen og direktionens
beholdning af aktier
Bestyrelsen, direktionen og øvrige Insideres
aktiebeholdning fremgår af nedenstående
tabel:
Kategori Samlet aktie- Kursværdi
besiddelse pr.31.12.02
Direktion 182.915 stk. 32 millioner kroner
Bestyrelse 126.336stk. 22 millioner kroner
Øvrige 117.731stk 20 millioner kroner
lalt 426.982 stk, 74 millioner kroner
Alle aktier 20.770.206 stk. 3.604 millioner kroner
Politik for egne aktier
Selskabet har i regnskabsåret 2002 købt
220.000 stk. egne aktier. Pr. 26 marts 2003
udgjorde selskabets beholdning af egne aktier
773.456 stk. svarende til 3,7 % af aktiekapita-
len. Selskabets opkøb af egne aktier er sket for
at afdække selskabets incitamentsprogrammer.
Egne aktier straksafskrives over egenkapitalen.
Aktiekapitalen er noteret på Københavns
Fondsbørs. Aktiekapitalen er nominelt
41.540,412 kroner.
Aktionærsammensætning,
navnenoterede aktionærer
DSV har i alt 20.770.206 aktier. Af dem er
14.923,334 aktier (svarende til 71,8 %) navne-
noterede. .
Fonde
40%
Medarbejdere
1%
Virksomheder
1
OD
Ikke navnenoterede
28%
Aktionærer i henhold til aktieselskabs-
lovens 8 28 b
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (11,38 %)
Vendersgade 28
1363 København K
Danmark
se
— Private
16%
Mercury Asset Management (10,02 %)
33 King William Street
EC4R London
England
PFA (6,96 %)
Marina Park
Sundkrogsgade 4
2100 København Ø
Danmark
Arbejdsmarkedets Tillægspension (5,84 %)
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Danmark
Ledelsesberetning
Aktionærinformation
Investor relations politik
DSV fokuserer på at skabe økonomisk gode
resultater og fortsætte koncernens positive
udvikling til glæde for alle investorer.
DSV søger et højt og ensartet informations-
niveau. Topprioritet er en åben og aktiv
dialog med investorer og analytikere for at
sikre, at al tilgængelig information uanset
Uidspunkt afspejles i forventningerne til
V.
DSV afholder investormøder for analytikere
og investorer blandt andet i forbindelse
med kvartalsmeddelelser. Disse møder
webcastes før at sikre, at alle interessenter
kan opnå samme høje informationsniveau
om DSV. DSVS webcast-aktiviteter afvikles i
samarbejde med Københavns Fondsbørs.
Derudover afholder DSVs ledelse roadshows
i ind- og udland i videst mulige opfang.
Alle kvartalsmeddelelser samt udvalgte
fondsbørsmeddelelser sendes til alle navne-
noterede aktionærer. Fire gange årligt
udsender DSV ligeledes et investorbrev. Det
er DSVS målsætning at investor-delen på
www.dsv.dk er et naturligt samlingssted og
en komplet informationskilde for nuvæ-
rende og potentielle investorer.
Samtlige meddelelser til Københavns
Fondsbørs findes på DSVs website. Historik-
ken går så langt tilbage, som meddelelserne
er elektronisk tilgængelige.
Finanskalender
For regnskabsåret 2003 gælder følgende fin-
anskalender for forventet offentliggørelse af
regnskabsmeddelelser:
14. maj 2003
1. kvartalsmeddelelse 2003
Perioden 1. januar 2003 — 31. marts 2003
15. maj 2003
Ordinær generalforsamling 2002
26. august 2003
Halvårsmeddelelse 2003 —
Perioden 1. januar 2003 — 30, juni 2003
12. november 2003
3. kvartalsmeddelelse 2003
Perioden 1. januar 2003 — 30. september 2003
b
=
=
=
S
=
'S]
AX
må
Ledelsesberetning
Aktionærinformation
Fondsbørsmeddelelser
1. januar 2002 -31. december 2002:
2. januar 2002 (medd. nr. 43)
Erhvervelse af 4,33 % af aktierne i Dansk Jordrens A/S
finansieret ved rettet emission.
22. januar 2002 (medd. nr. 44)
DSVSs finanskalender 2002.
20. februar 2002 (medd. nr. 45)
DSV sælger entreprenøraktiviteterne i Brdr. A. & B. Ander-
sen.
28. februar 2002 (medd. nr. 46)
DSV ansætter CFO/økonomidirektør.
14, marts 2002 (medd. nr. 47)
Indbydelse til investormøde.
26. marts 2002 (medd. nr. 48)
Årsregnskabsmeddelelse 2000/01.
3. april 2002 (medd. nr. 49)
Investormøde.
15. april 2002 (medd. nr. 50)
Konvertering af resterende A-aktiekapital.
2. maj 2002 (medd, nr. 51)
DSV indgår Joint Venture med TNT Logistics om DFDS Tran-
sports nordiske logistikaktiviteter (DFDS Transport Logistics).
16. maj 2002 (medd. nr. 52)
Indbydelse til investormøde.
23. maj 2002 (medd. nr. 53)
1. kvartal 2002 (1. januar - 31. marts 2002).
23. maj 2002 (medd. nr. 54)
DSV sælger Saga Shipping.
24. maj 2002 (medd. nr. 55)
Referat af generalforsamling.
27. juni 2002 (medd. nr. 56)
Closing af DSVSs Joint Venture med TNT Logistics (salg af 50
% af DFDS Transport Logistics).
22. august 2002 (medd. nr. 57)
Indbydelse til investormøde.
28. august 2002 (medd. nr. 58)
Halvårsmeddelelse 2002 (1. januar - 30. juni 2002).
7. november 2002 (medd. nr. 60)
DSVs finanskalender 2002 og 2003.
22. november 2002 (medd. nr. 61)
Indbydelse til investormøde.
29. november 2002 (medd. nr. 62)
3. kvartalsmeddelelse 2002 (1. januar - 30. september 2002).
19. december 2002 (medd. nr. 63)
Insideres og disses nærtståendes handel med DSV-aktier.
Alle fondsbørsmeddelelser findes på DSVs website på adres-
sen www.dsv.dk. Historikken går så langttilbage, som med-
delelserne er elektronisk tilgængelige.
Ledelsesberetning
Regnskabsberetning
Årsrapporten for DSV for 2002 er aflagt i over-
ensstemmelse med årsregnskabslovens be-
stemmelser for klasse D-virksomheder, danske
regnskabsvejledninger samt de krav Køben-
havns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabs-
aflæggelse for børsnoterede selskaber.
Resultatopgørelsen
Sammenligninger på koncernniveau er mellem
realiseret omarbejdet 12 måneders tal for 2001
(urevideret) og realiserede tal for 2002. Det vil
sige, at der ikke foretages en sammenligning til
de realiserede 17 måneders tal for regnskabs-
perioden 1. august 2000 til 31. december
2001.
Nettoomsætning
Nettoomsætningen faldt i 2002 med 8 % til
17.933 millioner kroner mod 19.478 millioner
kroner i 2001. Af faldet hidrører 3 % fra fra-
solgte virksomheder, 4 % var reguleringer som
følge af fejlregistreret Interoffice omsætning, 1
% hidrører fra lavere rater på de underliggende
aktiviteter samt negativ vækst.
Afregning til vognmænd og
andre direkte omkostninger
Afregning til vognmænd og andre direkte om-
kostninger udgjorde i 2002 13.858 millioner
kroner mod 15.301 millioner kroner i 2001
hvilket er et fald på 1.443 millioner kroner sva-
rende til 9,4 %. Faldet hidrører fra ændring i
Interoffice håndtering på ca. 850 millioner kro-
ner (realiseret 2001) samt ca. 593 millioner
kroner som følge at frasalg af aktiviteter, lavere
fragtrater og effektiviseringer.
Bruttoavancen udgjorde 22,7 % i 2002 mod
21,4 % i 2001.
Salgs- og administrationsomkostninger
Salgs- og administrationsomkostninger faldt
9,1 % til 1,044 millioner kroner. Faldet hidrører
i al væsentlighed fra reduktion som følge af
frasalg af virksomheder samt effektiviseringer.
Omkostningerne udgjorde 5,8 % af salget mod
5,9 % i 2001.
Personaleudgifter
Personaleudgifter er steget med 1,6 % således
at de i alt udgør 1.996 millioner kroner. Det
gennemsnitlige medarbejderantal faldt fra
10.459 i 2001 til 9.971 i 2002. Heraf er en del
som følge af virksomhedsfrasalg og effektivise-
ringer.
Afskrivninger og nedskrivninger
De totale afskrivninger og nedskrivninger på
materielle og immaterielle anlægsaktiver ud-
gjorde 252 millioner kroner i 2002 mod 237
millioner kroner i 2001, hvilket er en stigning
på 6,3 %. Stigninger hænger bl.a. sammen
med ændringer i anvendt regnskabspraksis for
så vidt angår finansiel leasing og interne IT-
udviklingsprojekter.
EBITA
EBITA udgør for 2002 783 millioner kroner
mod 854 millioner kroner i 2001 hvilket er et
fald på 8,3 %. EBITA margin udgør 4,4 % i
2002 i lighed med 2001.
Afskrivning koncerngoodwill
Afskrivning på koncerngoodwill udgør 132 mil-
lioner kroner i 2002 mod 161 millioner kroner
i 2001, hvilket er et fald på 18,0 %. Faldet
skyldes frasalg af virksomheder samt det indgå-
ede forlig med DFDS A/S.
Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter hidrører fra salg af 50 %
af logistik aktiviteterne samt salg af Brødrene
A,& B. Andersen A/S og Saga Shipping ApS.
Andre driftsudgifter
Andre driftsudgifter består af omkostninger i
forbindelse med retssag i USA samt
omstruktureringsomkostninger i det engelske
selskab og tab ved afhændelse af drifts-
materiel.
Finansielle indtægter og udgifter
Finansielle indtægter og udgifter netto ud-
gjorde 216 millioner kroner i 2002 mod 378
millioner kroner i 2001. Hovedparten af reduk-
tionen kan henføres til afdrag på koncernens
nettorentebærende gæld. Derudover har kon-
cernens finansieringsomkostninger været posi-
c
=
=
=
,
ss
O
AR
re
Ledelsesberetning
Regnskabsberetning
tivt påvirket af det generelt faldende renteni-
veau, samt effekten af forliget med DFDS.
Resultat før skat og minoritetsandele samt
årets resultat
Resultat før skat og Minoritetsandele udgør
507 millioner kroner i 2002 mod 506 millioner
kroner i 2001, Årets resultat udgør 333 millio-
ner kroner i 2002 mod 317 millioner kroner i
2001 hvilket er en stigning på 5,0 %. Den ef-
fektive skatteprocent udgjorde 32,3 % i 2002
mod 39,3 % i 2001.
Balancen
Goodwill
Koncernens goodwill udgjorde ultimo 2001
2.651 millioner kroner og ved udgangen af
2002 2.372 millioner kroner. Dette er en reduk-
tion på 279 millioner kroner, som kan henføres
til årets afskrivning samt afhændelse af good-
will i forbindelse med afhændelse af aktiviteter
og regulering til købesummen af DFDS Dan
Transport Group i forbindelse med forliget ind-
gået med DFDS A/S.
Egenkapital
DSV koncernens egenkapital er i regnskabsåret
øget med 229 millioner kroner til 2.196 millio-
ner kroner ultimo 2002. Koncernens soliditets-
grad udgør 25,3 % ved udgangen af 2002.
Investeringer
Der er i årets løb investeret 126 millioner kroner
i materielle anlægsaktiver, netto. Heraf udgør
den væsentligste investering en ny ejendom i
Horsens på 120 millioner kroner under
anlægsinvesteringer.
Væsentligste ændringer
i regnskabspraksis
Som følge af den nye årsregnskabslov er
regnskabspraksis ændret for behandling af eks-
traordinære poster, finansielt leasede aktiver, IT-
udviklingsomkostninger, egne aktier og ud-
bytte.
Ekstraordinære poster fra tidligere regnskabsår
indgår i andre driftsindtægter og -udgifter,
Finansielt leasede aktiver behandles, således at
leasingydelsen nu opdeles | et rente- og
afskrivningselement i resultatopgørelsen. I ba-
lancen optages den tilbagediskonterede værdi
af leasingforpligtelsen under langfristet gæld
og kortfristet del af langfristet gæld. Samtidigt
optages aktivets afskrevne værdi under anlægs-
aktiver. Ændringen har ingen resultateffekt, og
der er pr. 1. januar 2002 I alt aktiveret finansielt
leasede aktiver for 207 millioner kroner. Dette
har medført en reduktion af selskabets egenka-
pital med 3 millioner kroner.
IT-udviklingsomkostninger aktiveres nu under
immaterielle aktiver. | overensstemmelse med
regnskabsvejledning 3 aktiveres IT-udviklings-
omkostninger alene fremadrettet. Dette påvir-
ker selskabets netto resultat positivt med 11
millioner kroner, som nu er aktiveret og
afskrives over IT-udviklingsomkostningernes
driftsøkonomiske levetid, og har medført en
forøgelse af selskabets egenkapital med 2 mil-
lioner kroner.
Beholdning af egne aktier er modregnet under
selskabets egenkapital. Dette har medført en
reduktion af selskabets primo egenkapital med
83 millioner kroner.
Nettorentebærende gæld
Nettorentebærende gæld udgør ultimo 2002
2.969 millioner kroner, mod 3.579 millioner
kroner ultimo 2001, en reduktion på 610 millio-
ner kroner. Udviklingen i nettorentebærende
har været negativt påvirket af koncernen op-
køb af egne aktier til afdækning af selskabets
optionsprogram, 54 millioner kroner samt ind-
gåelse af en finansiel leasing kontrakt på 120
millioner kroner vedrørende ejendommen i
Lund ved Horsens. Salget af 50% af Logistics
divisionen til TNT Logistics Holding BV har haft
en positiv indvirkning på selskabets likviditet på
133 millioner kroner.
Kontraktafvikling med DFDS A/S
Effekten af forliget med DFDS A/S er beskrevet
under afsnittet Realiseret 2002 - Budget 2002
side 13-14.
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten for DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S for 2002 er aflagt i
overensstemmelse med årsregnskabslovens
bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske
regnskabsvejledninger samt de krav, Københavns
Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse
for børsnoterede selskaber.
Ændring af anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af
den nye årsregnskabslov ændret på følgende
områder:
1. Leasingkontrakter indregnes - når visse
kriterier er opfyldt (finansiel leasing) - under
materielle anlægsaktiver og måles til kost
pris med fradrag af akkumulerede afskriv-
ninger. Kostprisen opgøres til laveste værdi
af dagsværdi og nutidsværdien af de
fremtidige Ieasingydelser. Samtidig optages
nutidsværdien af casingforpligtelsen under
langfristet gæld og kort del af langfristet
gæld. Ved finansiel leasing indregnes i
resultatopgørelsen et rente- og afskriv-
ningselement. Hidtil er leasingydelser
vedrørende finansiel leasing indregnet i
resultatopgørelsen. Ændringen indebærer
en negativ påvirkning af henholdsvis ordi
nært resultat før skat på 8 mio. kr. og årets
resultat på 6 mio. kr. Egenkapitalen pr. 31.
december 2002 reduceres med 7 mio. kr.
(1 mio. kr. pr. 31. december 2001). Der er
ikke foretaget tilretning af sammenlignings-
tal i resultatopgørelsen for moderselskabet
vedrørende finansiel leasing.
2. IT-software, der er købt eller udviklet til
intern brug, indregnes under immaterielle
anlægsaktiver og måles til kostpris med
fradråg af akkumulerede afskrivninger.
Kostprisen opgøres som omkostninger,
gager og afskrivninger, der direkte og
indirekte kan henføres til IT-software. Hidtil
er IT-software resultatført i takt med, at
omkostningerne er afholdt. Ændringen
indebærer en positiv påvirkning af henholds-
vis ordinært resultat før skat på 39 mio. kr.
og årets resultat på 27 mio. kr. Egenkapita-
len pr. 31. december 2002 forøges med 27
mio. kr. (2 mio, kr, pr. 31. december 2001).
3. Finansielle forpligtelser, der ikke er derivater
eller indgår i en handelsbeholdning, måles til
amortiseret kostpris. Tidligere blev forpligtel-
serne målt til nominel værdi, og kurstabet blev
indregnet som et aktiv under finansielle
anlægsaktiver på tidspunktet for låne-
0 tagelsen. Ændringen indebærer ingen
P virkning af årets resultat og egenkapita-
en, Finansielle anlægsaktiver og gældsfor-
pligtelser reduceres begge med 79 mio. kr.
4. Afledte finansielle instrumenter måles til
dagsværdi og indregnes under andre tilgode
havender/anden gæld. Såfremt instrumen
terne er indgået til sikring af fremtidige
aktiver og forpligtelser, indregnes værdi
ændringerne af sikringsinstrumentet direkte
i egenkapitalen, indtil det sikrede realiseres,
Hidtil blev værdien af afledte finansielle
instrumenter, indgået til sikring af fremtidige
aktiver og forpligtelser, ikke indregnet i
balancen. Ændringen medfører en reduktion
af egenkapitalen pr. 31. december 2002 på
4 mio. kr. (0 mio. kr. pr. 31. december 2001)
og en tilsvarende forøgelse af anden gæld.
5. Foreslået udbytte indregnes som en særskilt
. post under egenkapitalen, indtil det vedta
es på den ordinære generalforsamling
(deklareringstidspunktet), hvorefter det
indregnes som en forpligtelse. Hidtil er
foreslået udbytte, der endnu ikke var vedta
get på generalforsamlingen, indregnet som
ortfristet gæld. Ændringen medfører en
forøgelse af egenkapitalen pr. 31. december
2002 på 25 mio. kr. (12 mio. kr. pr. 31.
december 2001) og en tilsvarende reduktion
af kortfristede gældsforpligtelser.
6. Anskaffelses- og afståelsessummer samt
udbytte fra egne kapitalandele indregnes
direkte på overført resultat under egenkapi-
talen. Hidtil er egne kapitalandele indregnet
som omsætningsaktiv med en tilsvarende
reservation under egenkapitalen. Ændringen
medfører en reduktion af egenkapitalen pr.
31. december 2002 på 123 mio. kr. (83 mio.
kr. pr. 31. december 2001) og en tilsva-
rende reduktion af omsætningsaktiver.
Ud over ændring i regnskabspraksis er der
gennemført ændringer i regnskabsopstillingen
vedrørende igangværende arbejder for fremmed
regning, der fremover indregnes under tilgode-
havender, hvor de før har været indregnet under
varebeholdninger samt indretning af lejede
lokaler, der fremover indregnes under materielle
anlægsaktiver, hvor de før har været indregnet
under immaterielle anlægsaktiver. Herudover
e
=
=
=
,
ss
S
&
Sa
Anvendt regnskabspraksis
ændres avance ved salg af aktiviteter, der
fremover indregnes under andre driftsindtægter,
hvor de før har været indregnet under ekstraor-
dinære poster, Afslutningsvis indregnes datter-
virksomheder og associerede virksomheder med
negativ regnskabsmæssig indre værdi, hvor
moderselskabet har en retlig eller faktisk forplig-
telse til at dække underbalancen under hensatte
forpligtelser modsat tidligere under langfristede
gældsforpligtelser. Sammenligningstal er tilpasset
den ændrede regnskabspraksis.
Den akkumulerede virkning af praksis-
ændringerne for både moderselskabet og
koncernen udgør en forøgelse af årets resultat
før skat med 31 mio. kr. Årets skat af praksis-
ændringen udgør 10 mio. kr., hvorefter årets
resultat efter skat forøges med 21 mio. kr.
Balancesummen forøges med 188 mio.kr., mens
egenkapitalen pr. 31. december 2002 reduceres
med 82 mio. kr. De nærmere konsekvenser af
praksisændringerne for koncernen er specificeret
nedenfor.
Bortset fra ovennævnte områder er koncern- og
årsregnskabet aflagt efter samme regnskabs-
praksis som sidste år.
Hovedtal (mio. kr.) 2002 2000/01
Ændret Hidtidig Reg. vedr. Ændret
regnskabs- regnskabs- praksis- regnskabs-
praksis praksis — ændring praksis
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning 17.933 25.479 Q 25.479
Afregning til vognmænd og
andre direkte omkostninger -13.858 -20.054 13 -20.041
Bruttofortjeneste 4.075 5.425 13 5.438
Salgs- og administrationsomkostninger mv. -1.044 -1.519 3 -1.516
Personaleudgifter -1.996 -2.542 o -2.542
EBITDA 1.035 1.364 16 1.380
Afskrivning og nedskrivning på materielle og
immatrielle anlægsaktiver -252 -338 -14 -352
EBITA 783 1.026 2 1.028
Afskrivning på koncerngoodwill -132 -209 0 -209
Andre driftsindtægter 85 217 0 217
Andre driftsudgifter -13 0 0 0
EBIT 723 1.034 2 1.036
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 0 1 0 1
Renteindtægter 65 52 0 52
Renteudgifter -281 511 4 -507
Finansindtægter og udgifter -216 -458 4 -454
Resultat før skat og Minoritetsandele 507 576 6 582
Skat af årets resultat -164 -225 -4 -229
Resultat efter skat 343 351 2 353
Minoritetsinteressers andel -10 -7 -1 8
Årets resultat 333 344 1 345
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver 2.426 2.676 -6 2.670
Materielle anlægsaktiver 2.488 2.436 219 2.655
Finansielle anlægsaktiver 30 154 -86 68
Omsætningsaktiver 3.747 4.359 -83 4.276
Aktiver i alt 8.691 9.625 44 9.669
Egenkapital 2.196 2.037 -70 1.967
Minoritetsinteressers andel 65 56 1 57
Hensatte forpligtelser 359 391 5 396
Gæld i alt 6.071 7.141 108 7.249
Passiver i alt 8.691 9.625 44 9.669
Anvendt regnskabspraksis
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsyn-
ligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
koncernen, og aktivets værdi kan måles pålide-
ligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er
sandsynlige og kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forplig-
telser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt
regnskabspost nedenfor.
Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til
amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en
konstant effektiv rente over løbetiden. Amortise-
ret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med
fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag
af den akkumulerede amortisering af forskellen
mellem kostpris og nominelt beløb.
Ved indregning og måling tages hensyn til
gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden
årsrapporten aflægges, og som be- eller
afkræ ter forhold, der eksisterede på balance-
agen.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt
med, at de indtjenes, herunder indregnes
værdireguleringer af finansielle aktiver og
forpligtelser, der måles til dagsværdi eller
amortiseret kostpris. Endvidere indregnes
omkostninger, der er afholdt for at opnå årets
indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivnin-
ger og hensatte forpligtelser samt tilbageførsler
som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn
af beløb, der tidligere har været indregnet i
resultatopgørelsen.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter moder-
virksomheden DSV, De Sammensluttede Vogn-
mænd af 13-7 1976 A/S samt datter-
virksomheder, hvori DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S direkte eller
indirekte besidder mere end 50% af stemme-
rettighederne eller på anden måde har bestem-
mende indflydelse. Virksomheder, hvori koncer-
nen besidder mellem 20% og 50% af stemme-
rettighederne og udøver betydelig, men ikke
bestemmende indflydelse, betragtes som
associerede virksomheder. Associerede virksom-
heder, der aftalemæssigt ledes sammen med en
eller flere andre virksomheder, konsolideres pro
rata, hvorved de enkelte regnskabsposter
medregnes i forhold til ejerandelen.
Koncernregnskabet er udarbejdet som et
sammendrag af modervirksomhedens, de
enkelte dattervirksomheders samt pro rata
konsoliderede virksomheders resultatopgørelser
og balancer, elimineret for koncerninterne
indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser,
interne mellemværender og udbytter samt
realiserede og urealiserede fortjenester og tab
ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder.
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med
den forholdsmæssige andel af datter-
virksomhedernes handelsværdi af nettoaktiver
og forpligtelser på anskaffelsestidspunktet.
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder
indregnes i koncernregnskabet fra anskaffelses-
tidspunktet. Solgte eller afviklede virksomheder
indregnes i den konsoliderede resultatopgørelse
frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal
korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller
afviklede virksomheder.
Ved køb af nye virksomheder anvendes
overtagelsesmetoden, hvorefter de nytilkøbte
virksomheders identificerede aktiver og forplig-
telser måles til dagsværdi på erhvervelses-
tidspunktet. Der hensættes til dækning af
omkostninger ved besluttede og offentliggjorte
omstruktureringer i den erhvervede virksomhed i
forbindelse med købet. Der tages hensyn til
skatteeffekten af de foretagne omvurderinger.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem
anskaffelsesværdi og dagsværdi af overtagne
identificerede aktiver og forpligtelser, inklusiv
hensatte forpligtelser til omstrukturering,
indregnes under immaterielle anlægsaktiver og
afskrives systematisk over resultatopgørelsen
efter en individuel vurdering af den økonomiske
levetid, dog maksimalt 20 år. Negative forskels-
beløb (negativ goodwill), der modsvarer en
Anvendt regnskabspraksis
forventet ugunstig udvikling i de pågældende
virksomheder, indregnes i balancen under
periodeafgrænsningsposter og indregnes i
resultatopgørelsen I takt med, at den ugunstige
udvikling realiseres. Af negativ goodwill, der ikke
relaterer sig til forventet ugunstig udvikling,
indregnes I balancen et beløb svarende til
handelsværdien af ikke-monetære aktiver, der
efterfølgende indregnes i resultatopgørelsen
over de ikke-Monetære aktivers gennemsnitlige
evetid.
Goodwill og negativ goodwill fra erhvervede
virksomheder kan reguleres, indtil udgangen af
året efter anskaffelsen.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller
afvikling af dattervirksomheder og associerede
virksomheder opgøres som forskellen mellem
salgssummen eller afviklingssummen og den
regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på
salgstidspunktet samt forventede omkostninger
til salg eller afvikling.
Minoritetsinteresser
I koncernregnskabet indregnes datter-
virksomhedernes regnskabsposter 100%.
Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel
af dattervirksomhedernes resultat og egenkapi-
tal reguleres årligt og opføres som særskilte
poster under resultatopgørelse og balance.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved
første indregning til transaktionsdagens kurs.
Valutakursdifferencer, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalings-
dagen, indregnes i resultatopgørelsen som en
finansiel post.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære
poster i fremmed valuta omregnes til balance-
dagens valutakurs. Forskellen mellem balance-
dagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller
indregning i seneste årsregnskab indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter
og omkostninger.
Ved indregning af udenlandske datter-
virksomheder og associerede virksomheder, der
er selvstændige enheder, omregnes
resultatopgørelserne til en gennemsnitlig valuta-
kurs for måneden, og balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurser.
Kursdifferencer, opstået ved omregning af
udenlandske dattervirksomheders egenkapital
ved årets begyndelse til balancedagens valuta-
kurser samt ved omregning af resultatopgørelser
fra gennemsnitskurser til balancedagens valuta-
kurser, indregnes direkte i egenkapitalen.
Kursregulering af mellemværender med selv-
stændige udenlandske dattervirksomheder, der
anses for en del af den samlede investering i
dattervirksomheden, indregnes direkte i egenka-
pitalen. Tilsvarende indregnes valutakurs-
gevinster og -tab på lån og afledte finansielle
instrumenter indgået til kurssikring af udenland-
ske dattervirksomheder direkte i egenkapitalen.
Ved indregning af udenlandske datter-
virksomheder, der er integrerede enheder,
omregnes monetære poster til balancedagens
kurs. Ikke-monetære poster omregnes til kursen
på anskaffelsestidspunktet eller på tidspunktet
for efterfølgende op- eller nedskrivning af
aktivet. Resultatopgørelsens poster omregnes til
transaktionsdagens kurs, idet poster afledt af
ikke-monetære poster dog omregnes til histori-
ske kurser for den ikke-monetære post.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første
gang i balancen til kostpris og måles efterføl-
gende til dagsværdi. Positive og negative
dagsværdier af afledte finansielle instrumenter
in "går i andre tilgodehavender henholdsvis
anden gæld.
Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle
instrumenter, der er klassificeret som og opfyl-
der kriterierne for sikring af dagsværdien af et
indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse,
indregnes i resultatopgørelsen sammen med
ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller
den sikrede forpligtelse.
Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle
instrumenter, der er klassificeret som og opfyl-
Anvendt regnskabspraksis
der betingelserne for sikring af fremtidige aktiver
eller forpligtelser, indregnes i tilgodehavender
eller gæld samt i egenkapitalen. Indtægter og
omkostninger vedrørende sådanne sikrings-
transaktioner overføres fra egenkapitalen ved
realisation af det sikrede og indregnes i samme
regnskabspost som det sikrede.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke
opfylder betingelserne for behandling som
sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i
dagsværdi i resultatopgørelsen løbende.
Ændring i dagsværdien af afledte finansielle
instrumenter, som anvendes til sikring af netto-
investeringer i selvstændige udenlandske datter-
eller associerede virksomheder, indregnes
direkte i egenkapitalen.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter årets fakturerede
salg af leverede ordrer og ydelser samt forskyd-
ningen i værdien af igangværende arbejder, der
måles til vurderet salgsværdi af udført arbejde.
I divisionerne Road, Air & Sea samt Logistics
anvendes datoen, hvor en forsendelse første
gang passerer en af koncernens terminaler, som
Indtægtskriterium.
Igangværende arbejder indregnes i netto-
omsætningen i takt med, at produktionen
udføres, hvorved nettoomsætningen svarer til
salgsværdien af årets udførte arbejde
(produktionsmetoden).
| de selskaber, der behandler forurenet jord
medtages under henvisning til årsregnskabs-
lovens 8 11, stk. 3 indtægter ved salg af jord-
rensningsopgaver i resultatopgørelsen på
faktureringstidspunktet, der er sammenfaldende
med tidspunktet for selskabets overtagelse af
forpligtelsen til at rense jorden og modtagelsen
af forureningsjorden. Den anvendte regnskabs-
praksis i de selskaber, der behandler forurenet
jord, afviger fra den normale produktions-
metode, idet den forventede avance indtægtsfø-
res på faktureringstidspunktet. Afvigelsen har en
ubetydelig indflydelse på resultat og egenkapi-
tal.
Afregning til vognmænd og andre direkte
omkostninger
Afregning til vognmænd og andre direkte
omkostninger omfatter omkostninger, der
afholdes for at opnå årets nettoomsætning. I
omkostningerne indgår afregning til vognmænd,
andre direkte omkostninger herunder lønninger
samt øvrige primære udgifter.
Endvidere indregnes hensættelse til tab på
igangværende arbejder.
Andre driftsindtægter og -udgifter
Andre driftsindtægter og -udgifter indeholder
regnskabsposter af sekundær karakter i forhold
til virksomhedernes aktiviteter.
Resultat af kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder
I modervirksomhedens resultatopgørelse indreg-
nes den forholdsmæssige andel i: de enkelte
dattervirksomheders resultat før skat efter fuld
eliminering af intern avance/tab. Andel i datter-
virksomhedernes skat og ekstraordinære poster
indregnes under skat af ordinært resultat
henholdsvis ekstraordinært resultat efter skat.
I både modervirksomhedens og koncernens
resultatopgørelser indregnes den forholdsmæs-
sige andel af de associerede virksomheders
resultat før skat efter eliminering af forholds-
mæssig andel af intern avance/tab. Andel i de
associerede virksomheders skat og ekstraordi-
nære poster indregnes under skat af ordinært
resultat henholdsvis ekstraordinært resultat efter
skat.
Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indehol-
der renter, kursgevinster og -tab vedrørende
værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed
valuta, amortisering af finansielle aktiver og
forpligtelser samt tillæg og godtgørelser under
acontoskatteordningen M.v.
Ekstraordinære indtægter
og omkostninger |.
Ekstraordinære indtægter og omkostninger
Anvendt regnskabspraksis
indeholder indtægter og omkostninger, der
hidrører fra begivenheder eller transaktioner, der
klart afviger fra den ordinære drift, er uden for
virksomhedens kontrol, og som ikke forventes at
være af tilbagevendende karakter.
Skat af årets resultat
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7
1976 A/S er sambeskattet med en række
helejede danske dattervirksomheder. Den
aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de
sambeskattede danske selskaber i forhold til
disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling
med refusion vedrørende skattemæssige under-
skud). De sambeskattede selskaber indgår i
acontoskatteordningen.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og
forskydning i udskudt skat, indregnes i resultat-
opgørelsen med den del, der kan henføres til
årets resultat, og direkte i egenkapitalen med
den del, der kan henføres til posteringer direkte i
egenkapitalen. Den andel af den resultatførte
skat, der knytter sig til årets ekstraordinære
resultat, henføres hertil, mens den resterende
del henføres til årets ordinære resultat.
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Goodwill afskrives over den vurderede økonomi-
ske levetid, der fastlægges på baggrund af
ledelsens erfaringer inden for de enkelte
forretningsområder. Goodwill afskrives lineært
over afskrivningsperioden, der udgør 5 - 20 år
og er længst for strategisk erhvervede virksom-
heder med en stærk markedsposition og lang-
sigtet indtjeningsprofil.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill
vurderes løbende og nedskrives til
genindvindingsværdi over resultatopgørelsen,
såfremt den regnskabsmæssige værdi overstiger
de forventede fremtidige nettoindtægter fra den
virksomhed eller aktivitet, som goodwill er
knyttet til.
Udviklingsprojekter
Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger,
gager og afskrivninger, der direkte og indirekte
kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter.
Udviklingsprojekter, der er klart definerede og
identificerbare, og hvor den tekniske udnyttel-
sesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et poten-
tielt fremtidigt marked eller udviklingsmulighed i
virksomheden kan påvises, og hvor det er
hensigten at fremstille, markedsføre eller
anvende projektet, indregnes som immaterielle
anlægsaktiver, såfremt Kostprisen kan opgøres
pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for,
at den fremtidige indtjening kan dække produk-
tions-, salgs- og administrationsomkostninger
samt udviklingsomkostningerne. Øvrige
udviklingsomkostninger indregnes i resultat-
opgørelsen, efterhånden som omkostningerne
afholdes.
Aktiverede udviklingsomkostninger måles til
kostpris med fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger eller genindvindingsværdi,
såfremt denne er lavere.
Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet
afskrives udviklingsomkostninger lineært over
den vurderede økonomiske brugstid.
Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 5 år.
Immaterielle anlægsaktiver nedskrives til
genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere
end den regnskabsmæssige værdi. Der foretages
årligt nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv
henholdsvis grupper af aktiver.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af udviklings-
projekter opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger
og den regnskabsmæssige værdi på salgs-
tidspunktet, Fortjeneste eller tab indregnes i
resultatopgørelsen under af- og nedskrivninger.
IT-software
IT-software, der er købt eller udviklet til internt
brug, måles til kostpris med fradrag af akkumu-
lerede af- og nedskrivninger eller
genindvindingsværdi såfremt denne er lavere.
Kostprisen opgøres som omkostninger, gager og
Anvendt regnskabspraksis
afskrivninger, der direkte og indirekte kan
henføres til IT-software.
Efter ibrugtagning af IT-software afskrives IT-
software lineært over den vurderede økonomi-
ske brugstid. Afskrivningsperioden udgør
sædvanligvis 5 år.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af IT-soft-
ware opgøres som forskellen mellem salgsprisen
med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i resultat-
opgørelsen under af- og nedskrivninger.
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger, grusgrave, tekniske
anlæg og maskiner, andre anlæg, driftsmateriel
og inventar samt indretning af lejede lokaler
måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
af- og nedskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt
omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen
indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen
direkte og indirekte omkostninger til materialer,
komponenter, underleverandører og løn.
Renteomkostninger på lån til finansiering af
fremstilling af materielle anlægsaktiver, og som
vedrører fremstillingsperioden, indregnes i
kostprisen. Alle øvrige låneomkostninger indreg-
nes i resultatopgørelsen.
For leasingkontrakter opgøres kostprisen til
laveste værdi af dagsværdi og nutidsværdien af
de fremtidige leasingydelser. Ved beregning af
nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne
rentefod som diskonteringsfaktor eller en
tilnærmet værdi for denne.
Der foretages lineære afskrivninger over den
forventede brugstid, baseret på følgende
vurdering af aktivernes forventede brugstider:
Bygninger 30 - 40 år
Biologisk produktionsanlæg 20 år
Kontorpavillioner 5 - 10 år
Tekniske anlæg og maskiner 10 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 - 8 år
Indretning af lejede lokaler 10 år
Grusgrave afskrives i takt med udnyttelsen af
grusforekomster.
Materiel indkøbt til udlejning på leasingkontrakt
afskrives lineært over leasingkontraktens løbetid,
sædvanligvis 3 - 10 år.
Aktiver med en anskaffelsessum under DKK
10.100 udgiftsføres i anskaffelsesåret.
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen
under afskrivninger på materielle og immateri-
elle anlægsaktiver.
Materielle anlægsaktiver nedskrives til
genindvindingsværdien, såfremt denne er lavere
end den regnskabsmæssige værdi. Der foreta-
pes årligt nedskrivningstest af hvert enkelt aktiv
enholdsvis grupper af aktiver.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle
anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem
salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger
og den regnskabsmæssige værdi på salgs-
tidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i
resultatopgørelsen under af- og nedskrivninger.
Kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder og associe-
rede virksomheder måles efter den indre værdis
metode.
Kapitalandele i dattervirksomheder og associe-
rede virksomheder måles i balancen til den
forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre
værdi opgjort efter moderselskabets regnskab-
spraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede
koncerninterne avancer og tab samt tillæg af
goodwill.
Dattervirksomheder og associerede virksomhe-
der med negativ regnskabsmæssig indre værdi
måles til 0 kr., og et eventuelt tilgodehavende
hos disse virksomheder nedskrives med moder-
selskabets andel af den negative indre værdi, I
det omfang det vurderes uerholdeligt. Såfremt
den regnskabsmæssige negative indre værdi
overstiger tilgodehavendet, indregnes det
Anvendt regnskabspraksis
resterende beløb under hensatte forpligtelser, i
det omfang modervirksomheden har en retlig
eller faktisk forpligtelse til at dække datter-
virksomhedens underbalance.
Nettoopskrivning af kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder
overføres under egenkapitalen til reserve for
nettoopskrivning efter den indre værdis metode,
idet omfang den regnskabsmæssige værdi
overstiger anskaffelsesværdien.
Ved køb af dattervirksomheder anvendes
overtagelsesmetoden, jf. beskrivelse ovenfor
under koncernregnskabet.
Andre værdipapirer og kapitalandele
Børsnoterede værdipapirer og kapitalandele,
indregnet under finansielle anlægsaktiver, måles
til dagsværdi på balancedagen.
Nedskrivning
Den bogførte værdi af immaterielle og materi-
elle anlægsaktiver analyseres i forbindelse med
udarbejdelsen af årsrapporten. Såfremt der er
behov for nedskrivning, nedskrives den bogførte
værdi til den højeste værdi af nettosalgsværdien
og nutidsværdien af fremtidige netto-
indbetalinger ved fortsat brug. Goodwill ned-
skrives således over resultatopgørelsen i de
tilfælde, hvor den bogførte værdi overstiger de
forventede fremtidige nettoindtægter fra den
virksomhed eller de aktiver, som goodwill
knytter sig til.
Den bogførte værdi af finansielle aktiver, der
måles til kostpris eller amortiseret kostpris,
nedskrives, hvis nutidsværdien som følge af et
forventet ændret cash flow er lavere end
bogført værdi. Ved beregning af nutidsværdi
anvendes den oprindelige effektive rentesats.
Hvis nutidsværdien for et nedskrevet finansielt
aktiv senere forøges, tilbageføres nedskrivnin-
gen, idet det finansielle aktiv maksimalt måles til
amortiseret kostpris på tidspunktet for tilbage-
førslen.
Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris efter FIFO-
metoden. Er nettorealisationsværdien lavere end
kostprisen, nedskrives til denne lavere værdi.
Kostpris for handelsvarer samt råvarer og
hjælpematerialer omfatter anskaffelsespris med
tillæg af hjemtagelsesomkostninger.
Kostpris for fremstillede færdigvarer omfatter
kostpris for råvarer, hjælpematerialer, direkte
løn og indirekte produktionsomkostninger.
Indirekte produktionsomkostninger indeholder
indirekte materialer og løn samt vedligeholdelse
af og afskrivning på de I produktionsprocessen
benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr
samt omkostninger til fabriksadministration og
ledelse. Låneomkostninger indregnes ikke.
Nettorealisationsværdien for varebeholdninger
opgøres som salgssum med fradrag af omkost-
ninger, der afholdes for at effektuere salget, og
fastsættes under hensyntagen til omsættelighed,
ukurans og udvikling i forventet salgspris.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.
Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab
opgjort på grundlag af individuel vurdering.
Igangværende arbejder
for fremmed regning
Igangværende arbejder for fremmed regning
måles til salgsværdien af det udførte arbejde.
Salgsværdien måles på baggrund af færdig-
ørelsesgraden på balancedagen og de samlede
orventede indtægter på det enkelte igangvæ-
rende arbejde.
Når salgsværdien på en entreprisekontrakt ikke
kan opgøres pålideligt, måles salgsværdien til de
medgåede omkostninger eller nettorealisations-
værdien, såfremt denne er lavere.
Det enkelte igangværende arbejde indregnes i
balancen under tilgodehavender eller gælds-
forpligtelser afhængig af nettoværdien af
salgssummen med fradrag af
acontofaktureringer og forudbetalinger.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under
aktiver, omfatter afholdte omkostninger vedrø-
Anvendt regnskabspraksis
rende efterfølgende regnskabsår.
Andre værdipapirer og kapitalandele
Børsnoterede værdipapirer og kapitalandele,
indregnet under omsætningsaktiver, måles til
dagsværdi på balancedagen.
Egenkapital
Udbytte
Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse
på tidspunktet for vedtagelse på den ordinære
generalforsamling (deklareringstidspunktet).
Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises
som en særskilt post under egenkapitalen.
Egne kapitalandele
Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte
for egne kapitalandele indregnes direkte på
overført resultat under egenkapitalen. Gevinster
og tab ved salg indregnes således ikke i resultat-
opgørelsen. Kapitalnedsættelse ved annullering
af egne kapitalandele reducerer selskabs-
kapitalen med et beløb svarende til kapitalandel-
enes nominelle værdi.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende
aktuel skat indregnes i balancen som beregnet
skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret
for skat af tidligere års skattepligtige indkomster
samt for betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balance-
orienterede gældsmetode af alle midlertidige
forskelle mellem regnskabsmæssig og skatte-
mæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der
indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskriv-
ningsberettiget goodwill og kontorejendomme
samt andre poster, hvor midlertidige forskelle -
bortset fra virksomhedsovertagelser - er opstået
på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt
på resultat eller skattepligtig indkomst. I de
tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan
foretages efter alternative beskatningsregler,
måles udskudt skat på grundlag af den planlagte
anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien
af fremførselsberettigede skattemæssige under-
skud, indregnes med den værdi, hvortil de
forventes at blive anvendt, enten ved udligning i
skat af fremtidig indtjening eller ved modreg-
ning I udskudte skatteforpligtelser inden for
samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.
Der foretages regulering af udskudt skat vedrø-
rende foretagne elimineringer af urealiserede
koncerninterne avancer og tab.
Udskudt skat måles på grundlag af de skatte-
regler og skattesatser i de respektive lande, der
med balancedagens lovgivning vil være gæl-
dende, når den udskudte skat forventes udløst
som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som
følge af ændringer i skattesatser indregnes i
resultatopgørelsen.
Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser omfatter forventede
omkostninger til omstruktureringer, pensioner,
transaktionsomkostninger m.v. Hensatte forplig-
telser indregnes, når koncernen som følge af en
tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk
forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af
forpligtelsen vil medføre et forbrug af selskabets
økonomiske ressourcer.
Ved erhvervelse af virksomheder indgår hensæt-
telser til omstruktureringer i den overtagne
virksomhed i det omfang, de er besluttet og
offentliggjort senest 3 måneder efter overtagel-
sestidspunktet i opgørelsen af anskaffelsessum-
men og dermed i goodwill eller koncern-
goodwill,
Udgifter til koncernens pensionsordninger, der
er tilsagnsordninger, periodiseres over medarbej-
derens forventede ansættelsesperiode. Der
hensættes til dækning af ikke finansierede
ordninger baseret på nutidsværdien af pensions-
tilsagnet. Årets ændringer i de hensatte beløb
udgiftsføres i resultatopgørelsen. Udgifter til
pensionsordninger, der er bidragsordninger,
udgiftsføres løbende i resultatopgørelsen, og
eventuelle skyldige bidrag indregnes under
andre kortfristede gældsforpligtelser.
Anvendt regnskabspraksis
Finansielle gældsforpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter
indregnes ved lånoptagelse til det modtagne
provenu efter fradrag af afholdte transaktions-
omkostninger, I efterfølgende perioder måles
de finansielle forpligtelser til amortiseret kost-
pris, svarende til den kapitaliserede værdi ved
anvendelse af den effektive rente, således at
forskellen mellem provenuet og den nominelle
værdi indregnes i resultatopgørelsen over
låneperioden.
I finansielle forpligtelser indregnes tillige den
kapitaliserede restleasingforpligtelse på finan-
sielle leasingkontrakter.
Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til
leverandører, tilknyttede og associerede virk-
somheder samt anden gæld, måles til amortise-
ret kostpris.
Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under
forpligtelser, omfatter negativ goodwill, jf.
beskrivelsen under konsolideringspraksis, samt
modtagne betalinger vedrørende indtægter i de
efterfølgende år.
Aktieoptioner
Tildelte aktieoptioner har historisk en
udnyttelseskurs, der svarer til børskursen på
selskabets aktier på tildelings- eller udstedelses-
tidspunktet, og alle tildelte aktieoptioner
tilstræbes sikret af selskabets beholdning af
egne aktier. Som følge heraf indregnes omkost-
ning eller forpligtelse ikke på tildelings-
tidspunktet eller i forbindelse med efterfølgende
værdireguleringer.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen viser koncernens
pengestrømme fordelt på drifts-, investerings-
og finansieringsaktivitet for året, årets forskyd-
ning i likvider samt koncernens likvider ved årets
begyndelse og slutning.
Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksom-
heder vises separat under pengestrømme fra
investeringsaktivitet. I pengestrømsopgørelsen
indregnes pengestrømme vedrørende købte
virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og
pengestrømme vedrørende solgte virksomheder
indregnes frem til salgstidspunktet.
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som
koncernens andel af resultatet reguleret for
ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapi-
tal samt betalt selskabsskat.
Pengestrøm fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter
betaling i forbindelse med køb og salg af
virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af
immaterielle, materielle og finansielle anlægs-
aktiver.
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfat-
ter ændringer i størrelse eller sammensætning
af koncernens aktiekapital og omkostninger
forbundet hermed samt optagelse af lån, afdrag
på rentebærende gæld samt betaling af udbytte
til selskabsdeltagere.
Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger samt
kortfristede værdipapirer med en løbetid under
3 måneder, og som uden hindring kan omsæt-
tes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun
er ubetydelige risici for værdiændringer.
Segmentoplysninger
Der gives oplysninger på forretningssegmenter
og geografiske markeder. Segment-
oplysningerne følger koncernens regnskab-
spraksis, risici og Interne økonomistyring.
Anlægsaktiver i segmentet omfatter de anlægs-
aktiver, som anvendes direkte i segmentets
drift, herunder immaterielle anlægsaktiver,
materielle anlægsaktiver og kapitalandele I
associerede virksomheder.
Omsætningsaktiver i segmentet omfatter de
omsætningsaktiver, som anvendes direkte i
segmentets drift, herunder varebeholdninger,
tilgodehavender fra salg, andre tilgodehaven-
der, periodeafgrænsningsposter samt likvide
beholdninger.
Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der
er afledt af segmentets drift, herunder leveran-
dører af varer og tjenesteydelser samt anden
gæld.
Definition af nøgletal
5)
6)
7)
8)
9)
Bruttoavance =
EBITDA-margin =
EBITA-margin =
EBIT-margin =
ROIC før skat =
Afkastningsgrad =
Forrentning
af egenkapital =
10) Soliditetsgrad =
11) Likviditetsgrad =
12) Investeringsgrad =
13) Effektiv
14) Resultat pr. aktie =
skatteprocent =
15) Indre værdi =
Bruttofortjeneste= 100
Nettoomsætning
EBITDA
Nettoomsætning
EBITA
Nettoomsætning
EBIT
Nettoomsætning
EBITA
(Anlægsaktiver ialt+Tilgodehavender og varebeholdninger-Anden
kortfristet gæld+(Anskaffelsessum koncerngoodwill-Bogført værdi af
koncerngoodwill))
EBIT= 100
Gennemsnitlige aktiver
Årets resultat” 100
Gennemsnitlig egenkapital
Egenkapital” 100
Passiver ialt
Omsætningsaktiver” 100
Kortfristet gæld
Årets nettoinvestering
Aktiver ialtfeksklusiv Likvide beholdninger)
Skat af årets resultat
Resultat før skat
… Årets resultat”2
Aktiekapitalen
Eqenkapital=2
Aktiekapital
16) Noteret kurs er børskursen pr. 2 kroners aktie.
Koncernregnskab
Resultatopgørelse
Note
2002 2000/01 (17 mdr.)
mio. kr. mio. kr.
1 Nettoomsætning 17.933 25.479
Afregning til vognm. og andre direkte omkostn. 13.858 20.041
BRUTTOFORTJENESTE 4.075 5.438
Salgs- og administrationsomkostninger mv 1.044 1.516
2 Personaleudgifter 1.996 2.542
EBITDA T.035 7.380
3 Afskrivninger og nedskrivninger på
materielle og immaterielle anlægsaktiver -252 -352
EBITA 783 1.028
Afskrivning på koncerngoodwill -132 -209
4 Andre driftsindtægter 85 217
Andre driftsudgifter -13 0
EBIT 723 1.036
Resultat af kapitalandele i associerede virks. 0 1
5 Renteindtægter mv 65 52
6 Renteudgifter mv -281 -507
FINANS. INDTÆGTER OG UDGIFTER -216 -454
RESULTAT FØR SKAT OG MINORITETSAND. 507 582
7 Skat af årets resultat 164 229
RESULTAT EFTER SKAT 343 353
Minoritetsinteressernes andel -10 8
ÅRETS RESULTAT 333 345
Koncernregnskab
Balance, aktiver
Pr. 31.12.02 Pr. 31.12.01
mio, kr. mio. kr.
Koncerngoodwill 2.372 2.651
Goodwil 14 16
Egenudviklet IT-software 40 3
8 IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 2.426 2.670
Grunde, bygninger og grusgrave 1.761 1.803
Tekniske anlæg 100 106
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 581 719
Materielle anlægsaktiver under udførelse 46 27
9 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 2.488 2.655
10 Kapitalandel i associeret virksomhed 4 3
10 Andre værdipapirer og kapitalandele 16 23
Andre tilgodehavender 1 5
Depositum 9 37
FINANSTELLE ANLÆGSAKTIVER 30 68
ANLÆGSAKTIVER I ALT 4.944 5.393
Råvarer og hjælpematerialer 27 23
Andre beholdninger (handelsvarer mv.) 24 25
VAREBEHOLDNINGER 51 48
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 2.767 2.930
Igangværende arbejder 0 1
Udskudt skatteaktiv 126 159
Ejendomme til videresalg 267 270
Tilgodehavende selskabsskat 16 0
Andre tilgodehavender 223 267
Periodeafgrænsningsposter 60 111
TILGODEHAVENDER 3.459 3.738
Andre værdipapirer 8 16
VÆRDIPAPIRER 8 16
LIKVIDE BEHOLDNINGER 229 474
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 3.747 4.276
AKTIVER I ALT 8.691 9.669
Koncernregnskab
Balance, passiver
Pr. 31.12.02 Pr. 31.12.01
mio. kr. mio. kr.
Note
Aktiekapital 42 42
Overkurs ved emissioner 1.166 1.166
Overført overskud 963 747
Foreslået udbytte 25 12
EGENKAPITAL 2.196 1.967
MINORITETSINTERESSERS ANDEL 65 57
12 Udskudt skat 118 89
11 Andre hensatte forpligtelser 241 307
HENSATTE FORPLIGTELSER 359 396
Prioritetsgæld 147 138
Bankgæld 1.734 2.904
Leasingforpligtelse 315 172
Anden langfristet gæld 3 0
13 LANGFRISTET GÆLD 2.199 3.214
Prioritetsgæld 1 2
Bankgæld 933 802
Leasingforpligtelse 65 35
Leverandørgæld 1.465 1.699
Selskabsskat 9 35
Anden gæld 966 901
Periodeafgrænsningsposter 433 561
KORTFRISTET GÆLD 3.872 4.035
GÆLD I ALT 6.071 7.249
PASSIVER I ALT 8.691 9.669
14 SIKKERHEDSSTILLELSER OG
EVENTUALFORPLIGTELSER MV
NOTER UDEN HENVISNING:
16 HONORAR TIL GENERALFORSAMLINGS-
VALGT REVISION
17 OPLYSNING OM NÆRTSTÅENDE PARTER
OG TRANSAKTIONER MED DISSE
Koncernregnskab
Egenkapitalopgørelse
2002 2000/01 (17 mdr.)
mio. kr. mio. kr.
Aktiekapital 1.januar 42 42
AKTIEKAPITAL 31. DECEMBER 42 42
Overkurs ved emission 1. januar 1.166 61
Overkurs ved emission i årets løb 0 1.105
OVERKURS VED EMISSION 31. DECEMBER 1.166 1.166
Overført overskud 1. januar 747 465
Ændring anvendt regnskabspraksis -2 1
Overført fra resultatdisponering 308 332
Udbytte egne aktier 1 0
Køb af egne aktier -52 0
Værdiregulering medarbejderoptioner -2 Q
Valutakursregulering
udenlandske dattervirksomheder -34 -51
Værdiregulering af
sikringsinstrumenter ultimo -3 0
OVERFØRT OVERSKUD 31. DECEMBER 963 747
Foreslået udbytte 1. januar 12 9
Betalt udbytte -12 -9
Overført fra resultatdisponering 25 12
FORESLÅET UDBYTTE 31. DECEMBER 25 12
EGENKAPITAL 31. DECEMBER 2.196 1.967
Koncernregnskab
Pengestrømsopgørelse
Note
2002 2000/01 (17 mdr.)
mio. kr. mio. kr.
Resultat af primær drift (EBIT) 722 1.036
Tilbagef. afskr. og avance v. salg af ejend. 252 338
Tilbageførsel afskr. koncerngoodwill 132 209
Tilbageførsel andre driftsindtægter -86 -217
Ændring i varebeholdninger -4 32
Ændring i tilgodehavender 139 393
Ændring i hensættelser -54 -117
Ændring i leverandørgæld mv. -219 -315
Ændring i anden gæld mv. %) 4 254
Pengestrømme fra drift før renter mv. 886 1.613
Rentebetalinger og lignende, netto -203 -443
Pengestrømme fra drift før skat 683 1.170
Betalt selskabsskat -156 -161
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET 527 1.009
Nettobev. på immat. anlægsakt. 69 -13
Nettobevægelse på mat. anlægsaktiver
og ejendomme til videresalg -126 172
Nettobev. på fin. anlægsakt og værdipapirer 41 -106
Valutakurs- og egenkapitalreguleringer -60 -82
15 Investering i dattervirksomheder 0 -3.736
15 Nettolikvider ved køb af dattervirksomheder 0 342
15 Salg af virksomhed 161 736
15 Afgivet nettolikviditet ved salg af virksomhed -28 -9
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKT. 57 -2.696
Ændring i prioritetsgæld 8 -176
Ændring i langfristet bankgæld -1.179 2.810
Ændring finansiel leasing 144 0
Ændring i andre langfristede tilgodehavender 4 0
Indfrielse gæld i tilkøbt aktivitet 0 -2.180
Ændring i kortfristet prioritets- og bankgæld 261 467
Kapitalforhøjelse 0 1,116
Udbetalte udbytter -12 -Q
Køb af egne aktier vedrørende optionsprogram mv. -54 0
Udlodning til minoritetsinteresser -1 4
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKT. -829 2.032
ÅRETS ÆNDRING I LIKVIDE BEHOLDNING. -245 345
Likvide beholdninger primo 474 129
LIKVIDE RESERVER ULTIMO 229 474
Et positivt tal betyder pengefremskaffelse, et negativt tal betyder pengeanbringelse.
+) Anden gæld er påvirket negativt med 145 millioner kroner som følge af DFDS-forliget i 2002.
Koncernregnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01 mio.kr. 2002 — 2000/01
Note 1 Note 3
Nettoomsætning Afskrivninger
Varer og ydelser, Danmark 6.289 9.361 Egenudviklet IT-software 5 0
Varer og ydelser, eksport / udland 11.591 15.931 Goodwill 2 3
Andre indtægter 53 187. Bygninger og grusgrave 64 82
17.933 25.479 Tekniske anlæg 26 20
Note 2 Andre anlæg,
driftsmateriel og inventar 181 262
Personaleudgifter Nettoavancer ved
Gager og løn mv. 2.663 3.496 salg af anlægsaktiver -26 -15
Pensionsbidrag 174 190 252 352
Andre udgifter til social sikring 281 389 Note 4
3.118 4.075
Andre driftsindtægter
Overført til andre driftsindtægter 0 -2. Avance ved salg af ejendomme 0 27
Overført til direkte omkostninger -1.122 -1.531 Avance ved salg af aktivitet 85 190
1.996 2,542. Andre driftsindtægter i alt 85 217
Gennemsnitlig Note 5
antal ansatte (personer) 9.971 10,459
Renteindtægter
Gager og Renteindtægter 64 52
bonus til koncernledelsen 11 19 Valutakursreguleringer, netto 1 0
Vederlag til 65 52
moderselskabets bestyrelse 1 1 Note 6
Herudover er der gennemført incitamentsprogrammer
jævnfør side 29. Renteudgifter
Renteudgifter 268 480
Låneomkostninger 13 15
Valutakursreguleringer, netto Q 12
281 507
Koncernregnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01
Note 7
Årets skat
Denomkostningsførte
selskabsskat specificeres således:
Årets aktuelle skat 113 188
Årets udskudte skat 51 41
Årets skat i alt 164 229
der fordeler sig således:
Skat af ordinært resultat 162 229
Skat af årets resultat 162 229
Skat af egenkapitalbevægelser 2 0
Årets skat i alt 164 229
Skat af ordinært
resultat forklares således:
Ordinært resultat før skat 507 582
Ordinært resultat før
resultatandel
tilknyttede virksomheder 507 582
Beregnet 30% skat
af ordinært resultat før skat 152 174
Skatteeffekt af:
Ikke fradragsberettiget
afskrivning af koncerngoodwill 40 63
Anden skatteeffekt,
herunder permanente afvigelser -35 -6
Reduktion af hensættelse til
udskudt skat som følge
af nedsættelse af selskabsskatten Q -3
Regulering af skat vedr. tidl. år 5 1
Skat af egenkapitalbevægelser 2 0
Årets skat i alt 164 229
Effektiv skatte-
procent udgør 32,3% 39,5%
Egen-
Koncern- udviklet IT-
mio. kr. goodwill Goodwill software
Note 8
Immaterielle
anlægsaktiver
Anskaffelsessum
pr. 1. januar 2002 2.985 18 Q
Reklassifikationer -99 0 0
Ændring af
regnskabspraksis 0 0 3
Tilgang i årets løb 2 1 42
Afgang til
anskaffelsessummer -181 0 Q
Valutakursregulering 7 Q Q
Samlet
anskaffelsessum pr.
31. december 2002 2.714 19 45
Samlede af- og
nedskrivninger
pr. 1. januar 2002 334 3 Q
Reklassifikationer -99 Q 0
Årets af- og
nedskrivninger 132 2 5
Afskrivninger på
udgåede aktiver -27 Q 0
Valutakursregulering 2 Q 0
Samlede af- og
nedskrivninger pr.
31. december 2002 342 5 5
BOGFØRT VÆRDI PR.
31 DECEMBER 2002 2.372 14 —40Q
Koncernregnskab
Noter
Grunde, Andre anlæg, Materielle
bygninger Tekniske driftsmateriel == anlægsaktiver
mio. kr. og grusgrave anlæg oginventar under udførelse
Note 9
Materielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum pr. 1. januar 2002 2.309 185 1.607 27
Reklassifikationer 26 4 -30 0
Ændring i regnskabspraksis 4 63 208 0
Tilgang i årets løb 208 33 177 58
Afgang til anskaffelsessummer -263 -33 -273 -39
Valutakursregulering 24 1 -3 Q
Samlet anskaffelsessum pr. 31. december 2002 2.308 253 1.686 46
Samlede af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2002 509 119 1.053 Q
Reklassifikationer 13 3 -16 Q
Ændring i regnskabspraksis 0 23 43 Q
Årets af- og nedskrivninger 64 26 181 0
Afskrivninger på udgåede aktiver -49 -18 -155 0
Valutakursrequlering 10 0 -1 0
Samlede af- og nedskrivninger pr. 31. december 2002 547 153 1.105 0
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. DECEMBER 2002 1.761 100 581 46
Heraf finansielt leasede aktiver 124 73 192 0
Kontante ejendomsværdier pr. 1. januar 2002 af danske ejendomme udgør 600,3 millioner kroner.
Den bogførte værdi af danske ejendomme udgør 633,9 millioner kroner.
Andre
Associeret værdi-
mio. kr. selskab papirer
Note 10
Finansielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum pr. 1. januar 2002 2 23
Tilganq i årets løb 2 4
Afgang til anskaffelsessummer -1 -10
Samlet anskaffelsessum
pr. 31. december 2002 3 17
Værdireguleringer
pr. 1. januar 2002 1
Årets værdiregulering 0 -1
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 31. december 2002 1 -1
BOGFØRT VÆRDI
PR. 31. DECEMBER 2002 4 16
Kapitalandele i associerede virksomheder
Afatek A/S: Ejerandel 18 %, Hjemsted Holmegård og
selskabskapital t.kr. 8.500.
Elix: Ejerandel 27 %, Hjemsted Tyskland og selskabskapital
t.eur 808.
133
=
=
=
Va
has
O
ag
Koncernregnskab
Noter
Restrukturer.- Pensions- Transaktions-
mio. kr. omkostninger — forpligtelse omkostninger Øvrige lalt
Note 11
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser pr. 1. januar 2002 66 88 76 76 306
Kursregulering 2 0 1 2
Hensættelser indeholdt i
balancen på solgte virksomheder -2 0 0 -9 -11
Anvendt i årets løb -35 -3 0 -32 -70
Hensat i årets løb 0 11 0 3 14
Andre hensatte forpligtelser
pr. 31. december 2002 28 98 76 39 241
Forfaldstidspunktet for hensatte
forpligtelser forventes at blive:
0-1 år 8 1 0 7 15
1-5 år 20 97 0 32 150
>5 år 0 0 76 0 76
28 98 76 39 241
Note 11 fortsat: mio. kr. 2002 2000/01
Restruktureringsomkostninger: Note 12
Hensættelsen omfatter hensættelser til dækning af
omkostninger i direkte tilknytning til opkøb af virksomheder. Udskudt skat
Hensættelsen omfatter primært omkostninger til Udskudt skat 1. januar -74 41
medarbejderreduktioner, opsigelse af lejemål, opsigelse af Ændring af regnskabspraksis 4 0
agentaftaler og andre integrationsomkostninger. Hensættel- — Kursregulering
sen omfatter omkostninger, der knytter sig til såvel de udenlandske dattevirksomheder -2 0
opkøbte som de opkøbende virksomheder. Årets udskudte skat 51 41
Tilgang ved køb 0 -152
Pensionsforpligtelser: Afgang ved salg 5 0
Hensættelsen omfatter hensættelser til uafdækkede Øvrige reguleringer 8 0
pensionsforpligtelser primært i datterselskaber i Norge og Udskudt skat 31. december 8 -70
Sverige.
Udskudt skat vedrører:
Transaktionsomkostninger:; Immaterielle anlægsaktiver -14 18
! tilknytning til finansiering af en akkvisition er der udstedt Materielle anlægsaktiver -104 -91
warrants til långiver, Såfremt långiver udnytter disse Finansielle anlægsaktiver 0 -1
warrants, skal der betales en fee, Hensættelsen dækker Omsætningsaktiver 11 4
denne fee. Hensatte forpligtelser 28 78
Gældsforpligtelser 0 -3
Fremførselsberettigede
skattemæssige underskud 87 115
8 70
Udskudt skat fordeles således
Skatteforpligtelse -118 -89
Skatteaktiv 126 159
8 70
Koncernregnskab
Noter
Note 13
Langfristet gæld
Af den langfristede gæld i koncernen forfalder cirka 1.057 millioner kroner efter mere end fem år.
Koncernen har optaget følgende langfristede lån:
Regnskabs-
Effektiv rente mæssig værdi
mio. Udløb Fast/variabe 2002 2002
Bankgæld DKK 2008 Variabel 5,3% 982
Bankgæld DKK 2005 Variabel 5,5% 14
Bankgæld EURO 2004 Variabel 3,9% 44
Bankgæld DKK 2008 Variabel 7,0% 417
"Bankgæld EURO 2008 Variabel 6,7% 277
Realkredit DKK 2007-2024 Fast 6,1% 147
Finansiel leasingforpligtelse 2003-2007 Variabel - 315
Vægtet gennemsnitlige effektive rente excl. leasingforpligtelse 5,9% 2.196
|langfristet bankgæld indgår finansielt lån med 694 millioner kroner,
Note 14
Sikkerhedsstillelser og eventualforpligtelser mv.
Pantsætninger og sikkerhedstillelser Warrants
Koncern
Til sikkerhed for prioritetsgæld mv. på 148 millioner kroner
er der givet pant i grunde og bygninger.
Til sikkerhed for leverandørgæld mv. er stillet ejerpante-
breve i ejendomme på i alt 7 millioner kroner.
Af likvide beholdninger og værdipapirer er 8 millioner
kroner deponeret til sikkerhed for koncernens forpligtelser.
Eventualforpligtelser:
Koncern
Der er indgået kontrakter med moderselskabets direktion,
der ved disses fratræden, medfører en forpligtelse for
koncernen til atbetale godtgørelser, som i alt vil andrage
maksimalt 24 millioner kroner til udbetaling over fem år.
Direktørerne er samtidig pålagt konkurrenceklausuler.
Koncernen hæfter via deltagelse i arbejdsfællesskaber for
disses gæld på 2 millioner kroner.
Koncernen har stillet bankgarantier for forpligtelser overfor
tredjemand med i alt 551 millioner kroner.
Verserende sager vil efter ledelsens skøn ikke medføre tab,
ud over hvad der allerede er bogført.
Der er udstedt warrants til finansiel långiver og ledende
medarbejdere. Der henvises til omtalen på side 29.
Lejeforpligtelser på grunde
og bygninger (incl. terminaler)
mio. kr. 2002
0-1 år 124
1-5 år 300
>5 år 269
693
Operationelle leasingydelser
på driftsmateriel
mio. kr. 2002
0-1 år 215
1-5 år 244
> 5 år 20
479
Koncernen leaser driftsmateriel under operationelle
leasingkontrakter. Leasingperioden løber typisk for en
periode på mellem1 og 6 år, med mulighed for forlængelse
efter periodens udløb. Ingen af leasingkontrakterne
indeholder betingede lejeydelser.
Der er i resultatopgørelsen for koncernen for 2002
indregnet 251 millioner kroner vedrørende operationel
leasing af driftsmateriel.
Koncernregnskab
Noter
mio. kr 2002 2000/01 t.kr. 2002 2000/01
Note 15 Note 16
Investering Honorar til general-
idattervirksomheder forsamlingsvalgt
Koncerngoodwill 0 3,384 revision
immaterielle anlægsaktiver Q 10
Materielle anlægsaktiver Q 2.504 Ernst & Young
Finansielle anlægsaktiver Q 74 Revision 936 876
Varebeholdninger 0 34. Andre ydelser 928 2.368
Tilgodehavender Q 2.941 1.864 3.244
Likvide beholdninger 0 342
Selskabsskat og udskudt skat Q 183. KPMG
Minoritetsinteresser 0 -10 Revision 7,658 7.493
Hensættelser 0 -414 Andre ydelser 9.255 13.766
Prioritetsgæld 0 -188 16.913 21.259
Bankgæld 0 -255
Leverandørgæld 0 -1.507 Andre
Anden gæld 0 -3.362 Revision 175 200
Investering Andre ydelser Q 3.945
i dattervirksomhed i alt 0 3.736 2 175 4,145
Salg af dattervirksomheder Note 17
Koncerngoodwill -65 -586 ; n ;
immaterielle anlægsaktiver 0 5 Oplysning om nærtstående parter og transaktioner
Materiele er ver mt BE DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S har
” i indf .
Varebeholdninger 0 0 ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse
Tigodehavender neg "24 DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S,
g LK db Kat ask dt skat " 79 nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter
Min et re Udskudt ska ] > tilknyttede virksomheder, som omtalt i note 9 og 10 samt
REE 10 ” 0 selskabernes bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere
. i I de famili I .
Langfristet gæld 0 0 samt disse personers relaterede familiemedlemmer
er gæl d me ?s Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori
lig i .
Anden gæld 66 127 førnævnte personer har væsentlig interesse
Avance salg af aktivitet -86 -191 for direkti ;
t ledend d
Salg af dattervirksomhed ialt 61 736 Selskabet har overfor direktion og ledende medarbejdere
iværksat incitamentsprogrammer jævnfør side 29.
Selskabet har løbende haft normale forretningsmæssige
samhandelsrelationer med de i bestyrelsen indvalgte
vognmænd.
Der har ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transak-
tioner, der er elimineret i koncernregnskabet, samt normalt
ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med
bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, væsentlige
aktionærer eller andre nærtstående parter.
Moderselskabets regnskab
Resultatopgørelse
2002 2000/01 (17 mdr.)
mio. kr. mio. kr.
Note
1 Nettoomsætning 131 116
Afregning til vognm. og andre direkte omkostn. 121 49
BRUTTOFORTJENESTE 10 67
Salgs- og administrationsomkostninger mv 7 10
2 Personaleudgifter 9 13
EBITDA - 44
3 Afskrivninger og nedskrivninger på
materielle og immaterielle anlægsaktiver -4 -38
EBITA -10 6
Resultat af kapitalandele i tilknyttede virks. 644 858
Afskrivning på koncerngoodwill -88 -163
4 Andre driftsindtægter 60 97
Andre driftsudgifter -2 0
EBIT 604 798
Resultat af kapitalandele i associerede virks. 0 1
5 Renteindtægter mv 105 232
6 Renteudgifter mv -212 -457
FINANS. INDTÆGTER OG UDGIFTER -107 -224
RESULTAT FØR SKAT OG MINORITETSAND. 497 574
7 Skat af årets resultat 164 229
RESULTAT EFTER SKAT 333 345
ÅRETS RESULTAT 333 345
RESULTATDISPONERING I MODERSELSKABET
(mio. kr.)
Årets resultat 333 345
Foreslået udbytte, 60 % / 30 % 25 12
Overførsel til/fra reserve for netto-
opskrivning efter indre værdi metode -264 392
Overført overskud 572 -59
ANVENDT I ALT 333 345
Moderselskabets regnskab
Balance, aktiver
Pr. 31.12.02 Pr. 31.12.01
mio. kr. mio. kr.
Grunde, bygninger og grusgrave 105 109
Tekniske anlæg 1 1
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 4 14
Materielle anlægsaktiver under udførelse Q 2
8 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER 110 126
9 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 3.427 3.980
10 Kapitalandel i associeret virksomhed 2 2
Andre tilgodehavender 13 23
FINANSIELLE ANLÆGSAKTIVER 3.442 4.005
ANLÆGSAKTIVER I ALT 3.552 4.131
Andre beholdninger (handelsvarer mv.) 7 7
VAREBEHOLDNINGER 7 7
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0 4
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 1.047 1.748
Tilgodehavende selskabsskat 0 17
Andre tilgodehavender 1 27
TILGODEHAVENDER 1.048 1.796
LIKVIDE BEHOLDNINGER 10 28
OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT 1.065 1.831
AKTIVER LALT 4.617 5,962
Moderselskabets regnskab
Balance, passiver
Pr. 31.12.02 Pr. 31.12.01
mio. kr. mio. kr.
Note
11 Aktiekapital 42 42
Overkurs ved emissioner 1.166 1.166
Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode 378 642
Overført overskud 585 105
Foreslået udbytte 25 12
EGENKAPITAL 2.196 1.967
12 Udskudt skat 19 18
13 Andre hensatte forpligtelser 77 78
HENSATTE FORPLIGTELSER 96 96
Prioritetsgæld 9 9
Bankgæld 1.691 2.769
14 LANGFRISTET GÆLD 1.700 2.778
Bankgæld 384 707
Leverandørgæld 3 12
Gæld til tilknyttede virksomheder 142 230
Selskabsskat 6 0
Anden gæld 90 171
KORTFRISTET GÆLD 625 1.120
GÆLD I ALT 2.325 3.898
PASSIVER IALT 4.617 5,961
15 SIKKERHEDSSTILLELSER OG
EVENTUALFORPLIGTELSER MV.
NOTER UDEN HENVISNING:
16 HONORAR TIL GENERALFORSAMLINGS-
VALGT REVISION
17 OPLYSNING OM NÆRTSTÅENDE PARTER
OG TRANSAKTIONER MED DISSE
Moderselskabets regnskab
Egenkapitalopgørelse
2002 2000/01 (17 mdr.)
mio. kr. mio. kr.
Aktiekapital 1.januar 42 42
AKTIEKAPITAL 31. DECEMBER 42 42
Overkurs ved emission 1. januar 1.166 61
Overkurs ved emission i årets løb (9) 1.105
OVERKURS VED EMISSION 31. DECEMBER 1.166 1.166
Nettoopskrivn. efter indre værdis metode 1. januar 642 252
Ændring anvendt regnskabspraksis -1 0
Overført fra resultatdisponering -263 391
NETTOOPSKRIVNING EFTER
INDRE VÆRDIS METODE 31. DECEMBER 378 643
Overført overskud 1. januar 104 213
Ændring anvendt regnskabspraksis 0 1
Overført fra resultatdisponering 572 -59
Udbytte egne aktier 1 0
Køb af egne aktier -52 0
Værdiregulering medarbejderoptioner mv. -2 0
Valutakursregulering
udenlandske dattervirksomheder -34 -51
Værdiregulering af
sikringsinstrumenter ultimo -Å 0
OVERFØRT OVERSKUD 31. DECEMBER 585 104
Foreslået udbytte 1. januar 12 9
Betalt udbytte -12 -9
Overført fra resultatdisponering 25 12
FORESLÅET UDBYTTE 31. DECEMBER 25 12
EGENKAPITAL 31. DECEMBER 2.196 1.967
Moderselskabets regnskab
Pengestrømsopgørelse
2002 2000/01 (17 mdr.)
mio. kr. mio. kr.
Resultat af primær drift (EBIT) 604 798
Tilbagef. afskr. og avance v. salg af ejend. 4 38
Tilbageførsel afskr, koncerngoodwill 88 163
Tilbageførsel andre driftsindtægter -60 -97
Ændring i varebeholdninger 0 4
Ændring i tilgodehavender 30 -19
Ændring i hensættelser 0 77
Ændring i leverandørgæld mv. -9 -1
ændring i anden gæld mv. +) 81 161
Tilbageførsel af datterselskabsresultater -644 -858
Modtaget udbytte fra dattervirksomheder 600 7
Pengestrømme fra drift før renter mv. 532 273
Rentebetalinger og lignende, netto -94 -210
Pengestrømme fra drift før skat 438 63
Betalt selskabsskat 47 22
PENGESTRØMME FRA DRIFTSAKTIVITET 485 85
Nettobevægelse på mat. anlægsaktiver
og ejendomme til videresalg 12 132
Nettobev. på fin. anlægsakt og værdipapirer 214 -101
Valutakurs- og egenkapitalreguleringer -6 O
Ændring i mellemværende
med tilknyttede virksomheder 614 -1.566
Investering i dattervirksomheder 0 -3.196
Salg af virksomhed 134 100
PENGESTRØMME FRA INVESTERINGSAKT. 968 -4.631
Ændring i prioritetsgæld Q -1
Ændring i finansielt lån Q 750
Ændring i langfristet bankgæld -1.091 2.072
Ændring i andre langfristede tilgodehavender 10 Q
Ændring i kortfristet prioritets- og bankgæld -324 622
Kapitalforhøjelse Q 1.116
Udbetalte udbytter -12 -9
Køb af egne aktier vedrørende optionsprogram mv. -54 0
PENGESTRØMME FRA FINANSIERINGSAKT. -1.471 4.550
ÅRETS ÆNDRING I LIKVIDE BEHOLDNING. -18 4
Likvide beholdninger primo 28 24
LIKVIDE RESERVER ULTIMO 10 28
Et positivt tal betyder pengefremskaffelse, et negativt tal betyder pengeanbringelse. |
x) Anden gæld er påvirket negativt med 145 millioner kroner som følge af DFDS-forliget i 2002.
Moderselskabets regnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01 mio. kr. 2002 2000/01
Note 1 Note 3
Nettoomsætning Afskrivninger
Varer og ydelser, Danmark 123 38 … Bygninger og grusgrave 4 6
Varer og ydelser, eksport / udland 0 5 … Tekniske anlæg 0 3
Andre indtægter 8 73. Andre anlæg,
131 116 driftsmateriel og inventar 0 30
Note 2 Nettoavancer ved
salg af anlægsaktiver 0 -1
Personaleudgifter 4 38
Gager og løn mv. 9 13. Note4
Pensionsbidrag 0 1
9 14. Andredriftsindtægter
Avance ved salg af ejendomme 0 6
Overført til tilknyttede Avance ved salg af aktivitet 60 91
selskabers lønudgifter Q -1 Andre driftsindtægter i alt 60 97
g 13
Note 5
Gennemsnitlig
antal ansatte (personer) 11 16 Renteindtægter
Renteindtægter 22 5
Gager og bonus Renteindtægter fra
tilkoncernledelsen 6 13 tilknyttede virksomheder 83 227
Vederlag til 105 232
moderselskabets bestyrelse 1 1 Note 6
Herudover er der gennemført incitamentsprogrammer
jævnfør side 29. Renteudgifter
Renteudgifter 185 442
Renteudgifter til
tilknyttede virksomheder 14 0
Afskrivning låneomkostninger 13 15
212 457
Moderselskabets regnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01
Note 7
Årets skat
Den omkostningsførte
selskabsskat specificeres således:
Årets aktuelle skat -24 -38
Årets udskudte skat 3 -11
Årets skat i
tilknyttede virksomheder 185 278
Årets skat i alt 164 229
der fordeler sig således:
Skat af ordinært resultat -23 -49
Årets skat i
tilknyttede virksomheder 185 278
Skat af årets resultat 162 229
Skat af egenkapitalbevægelser 2 0
Årets skat i alt 164 229
Skat af ordinært
resultat forklares således:
Ordinært resultat før skat 497 575
Resultatandel
tilknyttede virksomheder -644 -859
Ordinært resultat før
resultatandel i
tilknyttede virksomheder -147 -284
Beregnet 30% skat
af ordinært resultat før skat -44 -85
Skatteeffekt af:
Ikke fradragsberettiget
afskrivning af koncerngoodwill 27 49
Anden skatteeffekt, herunder
permanente afvigelser -7 -12
Reduktion af hensættelse til
udskudt skat som følge af
nedsættelse af selskabsskatten 0 -2
Regulering af skat vedr. tidl. år 1 1
Skat af egenkapitalbevægelser 2
Årets skat i alt -21 -49
Effektiv skatte-
procent udgør 14,4% 17,3%
Moderselskabets
regnskab
Noter
Grunde, Andre anlæg, Materielle
bygninger Tekniske driftsmateriel — anlægsaktiver
mio. kr. og grusgrave anlæg — og inventar underudførelse
Note 8
Materielle anlægsaktiver
Anskaffelsessum pr. 1. januar 2002 145 2 108 2
Ændring i regnskabspraksis 0 0 -45 0
Tilgang i årets løb 1 0 Q 0
Afgang til anskaffelsessummer 0 Q -22 -2
Samlet anskaffelsessum pr. 31. december 2002 146 2 41 0
Samlede af- og nedskrivninger pr. 1. januar 2002 37 1 73 0
Ændring i regnskabspraksis 0 0 -24 0
Årets af- og nedskrivninger 4 0 0 0
Afskrivninger på udgåede aktiver 0 0 -12 Q
Samlede af- og nedskrivninger pr. 31. december 2002 41 1 37 0
BOGFØRT VÆRDIPR. 31. DECEMBER 2002 105 1 4 Q
Kontante ejendomsværdier pr. 1. januar 2002 af danske ejendomme udgør 122,5 millioner kroner.
Den bogførte værdi af danske ejendomme udgør 95,4 millioner kroner.
Moderselskabets regnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01
Note 9
Kapitalandele itilknyttede virksomheder
Anskatffelsessum pr. 1. januar 2002 3.337 149
Regulering tidligere år -215 0
Tilgang i årets løb ved køb og kapitalindskud 1 3.204
Afgang til anskaffelsessummer ved salg -74 -16
Samlet anskaffelsessumpr. 31. december 2002 3.049 3.337
Samlede nettoopskrivninger pr. 1. januar 2002 643 252
Årets tilgang:
Andel i årets resultat i dattervirksomheder efter skat 459 579
Årets afgang:
Regulering udbytte vedrørende 2000/2001 -600 25
Valutakursreguleringer datterselskaber mv. -34 -50
Ændring af regnskabspraksis datterselskaber -2 0
Afskrivning af koncerngoodwill -88 -163
Samlede nettoopskrivninger pr. 31. december 2002 378 643
BOGFØRT VÆRDI PR. 31. DECEMBER 2002 3.427 3.980
im Ejeråndel Hjemsted — Selskabs- Andel af Andel af Andel af Andel i
AL RANG: kapital resultat — selskabs- resultat — egenkap.
mio. kr. før skat skat 2002 31.12.02
Kapitalandelei
tilknyttede virksomheder
DSV Miljø A/S Roskilde 5 114 39 75 330
DFDS Transport Group A/S Brøndby 100 290 81 209 1.070
DFDS Transport
Air & Sea Holding A/S Brøndby 50 151 54 97 360
TNT DFDS Transport
Logistics Group A/S Tåstrup 25 -10 -3 -7 25
Brudehus A/S Galten 1 0 0 Q 2
Bjarne Madsen Transport A/S Holbæk 1 0 0 0 o
Elimineringer 99 14 85 -26
644 185 459 1.761
Bogført værdi koncern-
goodwill31.12.02 0 Q 0 1.672
Tilbageførsel koncern-
intern avance goodwill 2 0 2 6
Afskrivning koncerngoodwill -91 Q -91 0
Bogført værdi 555 185 370 3.427
Alle dattervirksomheder er selvstændige enheder.
Moderselskabets regnskab
Noter
Associerede
mio. kr. virksomh.
Note 10
Associerede virksomheder
Anskaffelsessum pr. 1. januar 2002 1
Samlet anskaffelsessum
pr. 31. december 2002 1
Værdireguleringer
pr. 1. januar 2002 1
Samlede af- og nedskrivninger
pr. 31. december 2002 1
BOGFØRT VÆRDI
PR. 31. DECEMBER 2002 2
Kapitalandele i associerede virksomheder
Afatek A/S: Ejerandel 18 %, Hjemsted Holmegård og
selskabskapital t.kr. 8.500.
Moderselskabets regnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01 1999/00 1998/99 1997798
Note 11
Aktiekapital
20.770.000 aktier å 2 kr. /42 mio. kr.
Selskabskapitalen har udviklet sig således de sidste 5 år:
Primo 42 31 31 31 31
Kapitalforhøjelse 0 11 0 0 Q
Ultimo 42 42 31 31 31
Nominel værdi % af A-aktierne
t. kr. 2002 2000/01 2002 2000/01
Egne aktier (A-aktier)
Primo 105 155 10,1 14,9
Køb 0 0 0,0 0,0
Salg 0 0 0,0 0,0
Aktieombytning -105 -50 -10,1 -4,8
Egne aktier ultimo o 105 0,0 10,1
Antal styk Nominel værdi % af B-aktierne
t. kr. 2002 2000/01 2002 2000/01 2002 2000/01
Egne aktier (B-aktier)
Primo 599.460 576.460 1.199 1,153 2,9 2,8
Køb 220.000 0 440 0 1,1 0,0
Salg -194.204 -2.000 -388 -4 -1,0 0,0
Aktieombytning 52.700 25.000 105 5Q 0,3 0,1
Egne aktier ultimo 677.956 599,460 1.356 1.199 3,3 2,9
Selskabet har i 2002 erhvervet egne aktier, nominelt 440 tkr. til kurs 235, svarende til en købesum på 51.803 tkr. Endvidere
har selskabet afhændet egne aktier, nominelt 384 tkr til kurs 231 i forbindelse med medarbejderes udnyttelse af aktie-
optioner.
Egne aktier erhverves blandt andet med henblik på at kunne anvendes i incitamentsprogrammet for koncernens direktion og
ledende medarbejdere.
Børsværdien af egne aktier på statustidspunktet udgør 117,4 millioner kroner.
Moderselskabets regnskab
Noter
mio. kr. 2002 2000/01
Note 12
Udskudt skat
Udskudt skat 1. januar 18 29
Årets udskudte skat 3 -11
Tilgang ved køb 0 2
Øvrige reguleringer -2 -2
Udskudt skat 31. december 19 18
Udskudt skat vedrører:
Materielle anlægsaktiver -15 -19
Hensatte forpligtelser 0 1
Gældsforpligtelser -4 0
-19 -18
Udskudt skat fordeles således
Skatteforpligtelse -19 -18
-19 -18
Transaktions-
mio. kr. omkostninger Øvrige lalt
Note 13
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser pr. 1. januar 2002 76 1 77
Anvendt i årets løb 0 0 0
Andre hensatte forpligtelser
pr: 31. december 2002 76 1 77
Forfaldstidspunktet for hensatte
forpligtelser forventes at blive:
0-1 år 0 0 Q
1-5 år 0 0 Q
> 5 år 76 1 77
76 1 77
Moderselskabets regnskab
Noter
Note 14
Langfristet gæld
Af den langfristede gæld i moderselskabet forfalder cirka 901 millioner kroner efter mere end fem år.
Moderselskabet har optaget følgende langfristede lån:
Regnskabs-
Effektiv rente mæssig værdi
mio. Udløb East/variabel 2002 2002
Bankgæld DKK 2008 Variabel 5,3% 983
Bankgæld DKK 2005 Variabel 5,5% 14
Bankgæld DKK 2008 Variabel 7,0% 417
Bankgæld EURO 2008 Variabel 6,7% 277
Realkredit DKK 2012-2024 Fast 7,4% 9
6,0% 1.700
Vægtet gennemsnitlige effektive rente
I langfristet bankgæld indgår finansielt lån med 694 millioner kroner.
Note 15
Sikkerhedsstilleiser og eventualforpligtelser mv.
Pantsætninger og sikkerhedstillelser
Moderselskab
Til sikkerhed for prioritetsgæld mv. på 9 millioner kroner er
der givet pant i grunde og bygninger.
Moderselskabet har til sikkerhed for banklån og finansielt
lån givet håndpant i kapitalandele i tilknyttede virksomheder
med en regnskabsmæssig bogført værdi på 1.735 millioner
kroner samt beholdning af egne aktier med 38 millioner
kroner.
Moderselskabet har afgivet kautions- og støtteerklæringer
overfor datterselskabers mellemværender med pengeinsti-
tutter med i alt ca. 1.047 millioner kroner.
Moderselskabet kautionerer for datterselskabernes bank-/
forsikringsgarantier over for kunder og offentlige myndighe-
der med i alt 272 millioner kroner for opfyldelse af forplig-
telser.
Moderselskabet har til sikkerhed over for leverandør stillet
ejerpantebrev i ejendom på 4 millioner kroner.
AF likvide beholdninger er 1 million kroner deponeret til
sikkerhed for moderselskabets forpligtelser.
Eventualforpligtelser:
Moderselskab
Der påhviler moderselskabet medhæftelse for skyldig
selskabsskat i henhold til sambeskatning.
Warrants
Der er udstedt warrants til finansiel långiver og ledende
medarbejdere. Der henvises til omtalen på side 29.
PPORT 200
Moderselskabets regnskab
Noter
t.kr. 2002 2000/01
Note 16
Honorar til general-
forsamlingsvalgt
revision
Ernst & Young
Revision 250 50
Andre ydelser 529 137
779 187
KPMG
Revision 50 -
Andre ydelser 59 -
109 0
Andre
Revision 0 200
Andre ydelser 109 3.945
109 4.145
Note 17
Oplysning om nærtstående parter og transaktioner
med disse
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S har
ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse.
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S,
nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter
tilknyttede virksomheder, som omtalt i note 9 og 10 samt
selskabernes bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere
samt disse personers relaterede familiemedlemmer,
Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori
førnævnte personer har væsentlig interesse.
Selskabet har overfor direktion og ledende medarbejdere
iværksat incitamentsprogrammer jf. side 29.
Selskabet har løbende haft normale forretningsmæssige
samhandelsrelationer med de i bestyrelsen indvalgte
vognmænd.
Der har ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transak-
tioner, der er elimineret i koncernregnskabet, samt normalt
ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med
bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere, væsentlige
aktionærer eller andre nærtstående parter,
DSVSs historie
DSVs historie
1976
DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13-7 1976 A/S
etableres af ti selvstændige vognmænd og Leif Tullberg.
Leif Tullberg ansættes som adm. direktør.
Selskabet fungerer som kørselskontor for ejerne og
opererer udelukkende inden for entreprenørkørse! og -
leverancer.
1977
Aktiekapitalen på 300.000 kroner er fuldt indbetalt et år
efter etableringen. Selskabet har medio 1977 30 aktionæ-
rer, som alle er vognmænd. Senere samme år udvides
aktiekapitalen med yderligere 100.000 kroner, og
selskabets aktionærkreds udvides på ny med ti vognmænd
til i alt 40 aktionærer,
1978
Aktiekapitalen udvides med 50.000 kroner, og selskabets
aktionærkreds udvides med yderligere ti vognmænd til i alt
50 aktionærer.
1985
DSV Anlæg, Teknik & Miljø A/S - DSVs første kommercielle
miljøselskab - etableres.
1986
Aktiekapitalen udvides med 60.000 kroner, og selskabets
aktionærkreds udvides med adm. direktør Leif Tullberg til i
alt 51 aktionærer.
DSV Kranløft A/S etableres.
1987
DSV noteres på Københavns Fondsbørs. A-aktierne ejes af
vognmænd og Leif Tullberg, B-aktierne er noteret
Københavns Fondsbørs, mens C-aktierne udstedes dels til
medarbejderne og dels som fondsaktier til de hidtidige
ejere.
Dansk Jordrens A/S etableres med DSV som initiativtager
og aktionær med
40 %.
1988
DSV køber Renovadans sværgods- og blokvognsafdeling.
1989
DSV, som hidtil har udsendt halv- og helårsregnskaber,
offentliggør for første gang en delårsrapport i form af
kvartalsmeddelelse til Københavns Fondsbørs. DSV har
siden offentliggjort regnskab for hvert kvartal.
DSV køber to konkurrerende koncerner inden for eksport-
og national-transport Borup Autotransport A/S og
Hammerbro A/S - Bech Trans. Opkøbene sker for at
opfylde målsætningen om, at eksportkørsel skal udgøre en
stigende og dominerende andel af koncernens samlede
omsætning.
DSV køber gennem datterselskab konkursboet efter
vognmandstorretningen Niels Larsen Transport
vd: DSVSs aktiviteter inden for pulvertransport samles i
akse.
DSV Transport A/S - Holbæk etableres for at videreføre
større lokal vognmandsvirksomhed.
DSV etablerer DSV Bus A/S, som med 28 busser driver tre
bybusliner i København.
1990
Aktieemission på Københavns Fondsbørs. Medarbejder-
aktier tilbydes alle koncernens medarbejdere - funktionæ-
rer som timelønnede.
1991
Koncerndirektionen udvides. Adm, direktør i DSV Borup A/
$ Kurt K. Larsen indtræder som koncerndirektør, mens
regnskabschef Jytte Bengtsen udnævnes til
budgetdirektør.DSVs målsætning om maksimalt at være
10 % selvforsynende med lastbiler og trækkende enheder
cementeres.
DSV Sverige AB etableres.
DSV sælger koncernens eneste business to consumer
aktivitet (flyttefirmaet DSV Sydflyt A/S) til dette firmas
medarbejdere.
1992
Liberalisering af eksportkørsel og det åbne indre marked i
EF er en realitet.
DSV Borup A/S og DSV Hammerbro
A/S fusionerer og fortsætter under navnet DSV Borup A/S.
DSV Bus A/S sælges - nettoprovenu 5 millioner kroner.
A-aktierne kan fremover også ejes af institutionelle
investorer. C-aktierne konverteres til B-aktier.
1993
Flere interne fusioner og sammenlægninger af afdelinger
og selskaber med naturlig forretningsmæssig sammen-
æng.
1994
Koncerndirektør Kurt K. Larsen bliver A-aktionær.
DSV Transport A/S - Skuldelev indgår for første gang i
konsortium. Det for at løse store anlægsopgaver som
Storebælts- og Øresundsforbindelserne.
DSV køber Dansk Grusindustri A/S.
Dansk Jordrens A/S" kvalitetsstyringssystem ISO 9002
certificeres.
1995
DSV Borup A/S' hovedkontor flytter til nyopført bygning i
Øm ved Roskilde.
DSV Borup A/S indfører løstrailersystem.
25 % af A-aktierne (nominelt 1.020.000 kroner) konverte-
res i forholdet 1:1 til B-aktier.
1996
Miljøregnskab for koncernen opstartes.
1997
50 % af (de resterende) A-aktier (nominelt 1.530.000
kroner) konverteres i forholdet 1:1 til B-aktier.
DSV Borup A/S indfører elektronisk bookingsystem og SMS
kommunikation til lastbilerne.
DSV koncernens egne lastbiler får alle monteret compu-
tere for optimal kørsel under køre- og hviletids-
bestemmelserne.
DSV køber Samson Transport Co.
DSVSs historie
1998
DSV Borup A/S" import- og eksporttrafikker incl. køle- og
fryseaktiviteter overflyttes til DSV Samson Transport A/S.
DSV Borup A/S' kerneområde er nu nationale transporter
og distribution samt containertransport.
DSV Samson Transport A/S er på ni måneder vendt fra
stærkt underskudsgivende til et selskab med overskud på
11,9 millioner kroner.
1999
Ny koncernstruktur: Transport & logistik samt Miljø &
egenproduktion.
Systematisk outsourcing af ikke kernekompetence-
områder.
DSV køber Svex Group AB
20 % koncept igangsat. 20 % refererer til, at vognmænd,
som kører fast for DSV, kan spare 20 % på vedligehol-
delse, drift og finansiering af deres lastbiler.
2000
Aktieoptioner til alle koncernens medarbejdere.
DSV køber E-bilerne.
DSV etablerer DSV Parcel A/S og køber Swe-Parcel AB.
DSV køber K.K. Miljøteknik A/S, som er konkurrerende
virksomhed inden for jordrensning.
DSV køber DFDS Dan Transport Group A/S for 5,5
milliarder kroner, DSVS aktiviteter inden for Transport &
logistik fortsætter under navnet DEDS Transport.
DSV etablerer MiljøTeam A/S i samarbejde med Århus
Renholdningsselskab.
2001
DSV omlægger regnskabsår, så det følger kalenderåret.
DSV køber Nymølle Stenindustrier A/S for 250 millioner
kroner.
DSV fejrer 25 års jubilæum den 13. juli.
DSV køber DPD A/S.
DSV indgår samarbejde med - og sælger DPD A/S til -
Svenska Posten AB for 1 milliard kroner.
DSV køber Bioteknisk Jordrens SOILREM A/S for 128,5
millioner kroner.
DSV koncernen opdeles i fire divisioner: Road-divisionen,
Logistics-divisionen, Sea & Air-divisionen og Miljø &
egenproduktion-divisionen.
2002
DSV bliver 100 % ejer af Dansk Jordrens A/S ved at
erhverver de resterende 4,33 % af aktierne i selskabet.
DSV sælger entreprenøraktiviteterne i Brdr. A. & B.
Andersen A/S.
DSV ansætter Jens H. Lund som økonomidirektør. Jens H.
Lund bliver samtidig medlem af direktionen.
DSV konverterer den resterende del af A-aktiekapitalen,
således at selskabet kun har een aktieklasse fremover.
DSV indgår et 50-50 Joint Venture med TNT om DFDS
Transport Logistics A/S.
DSV sælger Saga Shipping.
Adresse-, direktions- og bestyrelsesoversigt
DSV, De Sammensluttede
Vognmænd af 13-7 1976 A/S
Kumlehusvej 1, Øm
DK-4000 Roskilde
Telefon +45 47 52 47 00
Telefax +45 47 52 41 00
CVR-nr. 58 23 35 28
Direktion: Adm. direktør Leif Tullberg
(05.10.45), koncerndirektør Kurt K. Larsen
(17.09.45), budgetdirektør Jytte Bengtsen
(02.08.53), økonomidirektør Jens H. Lund
(08.11.69)
Bestyrelse: Palle Flackeberg (f) (03.08.52), Per
Skov (28.09.43), Hans Peter Drisdal Hansen
(04.11.44), Erik B. Pedersen (13.06.48), Kaj
Christiansen (20.02.44), Leif Tullberg
(05.10.45), Egon Korsbæk (25.09.47)
DFDS Transport Air & Sea Holding A/S
Kornmarksvej 1
DK-2605 Brøndby
Telefon +45 43 20 30 40
Telefax +45 43203041
CVR-nr. 26 36 63 56
Direktion: President Jørgen Møller (19.03.50)
Bestyrelse: Kurt K. Larsen (17.09.45) (f),
Johannes Peter Høtbjerg Hansen (25.12.47),
Jens Bjørn Andersen (22.03.66)
TNT DFDS Transport
Logistics Group A/S (50 %)
Litauen Allé 4
DK-2630 Taastrup
Telefon +45 72 15 27 00
Telefax +45 72 15 27 03
CVR-nr. 26 36 63 48
Direktion: Kim Hauberg Fischer (20.05.56),
Erica Catharina Olofsson (13.04.64)
Bestyrelse: Kurt K, Larsen (17.09.45) (f), Jens
Hesselberg Lund (08.11.69), Henrik Holm
(24.08.59), Tony Thure Jakobsen (18.07.59),
nn Quaglia (25.06.55), Keith Nichols (22.
05.60
DFDS Transport Group A/S
Kornmarksvej 1
DK-2605 Brøndby
Telefon +45 43 20 30 40
Telefax +45 43 20 3041
CVR-nr. 26 36 63 72
Direktion: Adm. direktør Kurt K. Larsen
(17.09.45), økonomidirektør Jens H. Lund
(08.11.69)
Bestyrelse: Palle Flackeberg (03.08.52), Kurt K.
Larsen (17.09.45), Hans Peter Drisdal Hansen
(04.11.44), Erik B. Pedersen (13.06.48), Kaj
Christiansen (20.02.44), Leif Tullberg
(05,10.45) (f)
Tallene i parentes efter de enkelte besty-
relsesmedlemmer er fødselsdato.
Af de listede bestyrelsesmedlemmer i DSV,
De Sammensluttede Vognmænd af 13-7
1976 A/S beklæder følgende andre besty-
relsesposter:
Hans Peter Drisdal Hansen (04.11.44):
Bestyrelsesformand for Ammongas A/S,
bestyrelsesmedlem i Pres-Vac Engineering A/S
med tilknyttede selskaber og fonde,
bestyrelsesmedlem i Fonden for Tokai
University Boarding School
Per Skov (28.09.43):
Bestyrelsesformand for VT Holding A/S, næst-
formand for bestyrelsen for Tryg Vesta Group
WS, medlem af bestyrelserne for DAC Smba,
Dagrofa A/S, A/S De Smithske, Denerco Oil
WS, Kemp & Lauritzen A/S, Privathospitalet
Hamlet A/S, Tryg i Danmark smba, Tryg Forsik-
ring A/S, Vesta Forsikring A/S og Superfos A/S
Egon Korsbæk (25.09.47):
Bestyrelsesformand for Nørhaven A/S, RBM
Holding A/S og Raunstrup Gruppen A/S,
medlem af bestyrelserne for F. Junkers A/S og
Løgstør Erhvervs Invest A/S.
Leif Tullberg (05.10.45):
Medlem af bestyrelserne for Afatek A/S og Jysk
Jordrens VS.
[3]
=
=
=
S
se
S]
A
Supplerende beretning
Social ansvarlighed
Etiske
målsætninger
DSV vil levere ydelser, der okonomisk, kvalitets-, sikkerheds- og
miljømæssigt er til gavn for vores kunder.
DSV vil være en pålidelig og effektiv samarbejdspartner.
DSV vil tiltrække og fastholde kunder gennem fortsat udvikling
ml Ku n der og forbedring af DSVs serviceydelser.
DSV vil tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft
Meda rbejdere ved at tilbyde konkurrencedygtige ansættelsesvilkår
og personlige udviklingsmuligheder.
DSV vil uddelegere ansvar og skabe trygge og sikre
arbejdsforhold for koncernens medarbejdere.
DSV vil gennem tilbud om høj kapacitetsudnyttelse,
Vogn mænd fælles indkøb, uddannelse og anden service være en favorabel
og loyal samarbejdspartner for koncernens tilknyttede
vognmænd.
DSV vil være en attraktiv investering, der skaber værdi for
Aktionærer koncernens aktionærer.
DSV vil skabe stor gennemsigtighed gennem et højt og hyppigt
oplysningsniveau.
DSV værdsætter og tilskynder den frie konkurrence.
Kon ku rrenter DSV vil udvise god kollegial adfærd og undlade gennem udtalelser og
optræden at skade konkurrenternes omdømme såvel som respekt.
DSV vil drive en sund og konkurrencedygtig virksomhed, som bidrager til
ml Samfu ndet samfundets vækst.
DSV vil i sine handlinger vise god opførsel og holde sikker afstand til lovens rammer.
DSV vil udvise social ansvarlighed og tage hensyn til miljø, sikkerhed og sundhed,
HH Øvrige samarbejdspartnere
Social vision
DSV ønsker at være en troværdig partner,
der gennem sine handlinger udviser social
ansvarlighed over for koncernens interessen-
ter.
DSVS sociale ansvarlighed tager udgangspunkt i
koncernens etiske målsætninger, som beskriver,
hvilke relationer DSV ønsker til sine interessen-
ter. Forholdet til interessenterne er ikke statisk
og derfor følger DSV løbende op på de enkelte
interessentgrupper og dermed forsøges de
forskellige gruppers forhold til virksomheden
kortlagt.
Aktionærer
En af DSVS etiske målsætninger omhandler
aktionærerne og dermed DSVSs ejere. DSV vil
være en attraktiv investering og ønsker en stor
ennemsigtighed i virksomheden gennem et
øjt og hyppigt oplysningsniveau. Hvorvidt disse
DSV vil sikre, at al samarbejde med koncernen er til gensidig
fordel og foregår på et etisk ansvarligt grundlag.
målsætninger opfyldes har DSV undersøgt
blandt en række nuværende, tidligere og
potentielle aktionærer i Danmark. Undersøgel-
sen er foretaget via telefoninterview blandt
institutionelle og private investorer samt elektro-
nisk udsendte spørgeskemaer til en række
medlemmer af Dansk Aktionærforening samt en
mailingliste alle kan tilmelde sig på DSVs
website.
Nuværende og potentielle aktionærer har et
overvejende positivt indtryk af DSV. Begge
grupper er enige om, at det positive indtryk
skyldes omtalen af DSV i medierne samt ledel-
Hvad er en attraktiv investering?
Analysens deltagere mener, at en attraktiv
investering generelt er karakteriseret ved at
være langsigtet, virksomheden skal have et
højt informationsniveau, stor gennemsigtig-
hed og vigtigst af alt være en dygtig ledet
virksomhed.
Supplerende beretning
Social ansvarlighed
sen af selskabet. Desuden mener aktionærerne,
at informationsniveauet i DSV er medvirkende til
et positivt indtryk af virksomheden.
Blandt DSVs aktionærer mener tre ud af fire, at
DSV opfylder eller er godt på vej til at opfylde
målsætningerne om at være en attraktiv investe-
ring og stor gennemsigtighed gennem et højt og
hyppigt oplysningsniveau. Blandt de adspurgte,
der ikke er aktionærer, mener 2/3, at DSV
opfylder eller er godt på vej til at opfylde mål-
sætningerne.
Kendskabet til DSV er naturligt nok størst hos de
investorer, som allerede har investeret i DSV.
Derfor er det også tilfredsstillende, at der både
blandt de institutionelle og private investorer
findes grupper, som mener, at DSV er tæt på at
opfylde de etiske målsætninger.
DSV ønsker fortsat at være en attraktiv investe-
ring samt at opretholde en stor gennemsigtig-
hed i koncernens aktiviteter og resultater
gennem en ærlig og troværdig information. DSV
er glad for analysens resultater. Når DSV på
trods af en nedadgående global og regional
økonomi stadig kan have tilfredse aktionærer og
investorer kan man godt tillade sig at være
nogenlunde tilfreds. Især resultaterne omkring
opfyldelsen af de etiske målsætninger for DSVs
aktionærer betragtes som tilfredsstillende.
Analysens resultater viser dog også, at DSV
stadig har plads til at gøre det endnu bedre.
Medarbejdere
Der er tidligere år sat fokus på DSVS medarbej-
dere, da denne gruppe er blandt de vigtigste
aktiver i koncernen. Samtidig er medarbejderne
også den interessentgruppe, som har mærket
mest til de forandringer, der er sket de seneste
år i DSV koncernen.
Antallet af medarbejdere i DSV steg betydeligt
med købet af DFDS DanTransport i 2000 fra ca.
1.900 til omkring 10.000 medarbejdere. |
Danmark er der i dag ansat ca. 2.950 medarbej-
ere,
1 2000 kunne DSV konstatere, at koncernens
danske medarbejdere var en forholdsvis ung
organisation, hvor medarbejderne i gennemsnit
var 36 år og havde en gennemsnitlig anciennitet
på syv år.
Ved udgangen af 2002 kan det konstateres, at
dette billede ikke havde ændret sig væsentligt.
Blandt de ca. 2.000 medarbejdere, hvis data er
registreret elektronisk, var gennemsnitsalderen
lige under 36 år og gennemsnitsancienniteten
på næsten syv år. På trods af de mange struktu-
relle og organisatoriske forandringer i koncernen
synes medarbejdersammensætningen at følge
med på en naturlig vis, og det kan stadi
konstateres, at DSV i Danmark er en forholdsvis
ung organisation med en fornuftig sammensæt-
ning af medarbejdere.
Desuden kan det konstateres, at organisationen
i Danmark består af sunde og raske medarbej-
dere! Sygefraværet var i 2002 gennemsnitligt på
kun 2,1 %. Det svarer til, at hver medarbejder
blot er uarbejdsdygtig i fire - fem dage om året.
Investorernes gennemsnitlige bedøm-
melse på spørgsmålene om hvorvidt DSV
opfylder sine etiske målsætninger vedrø-
rende aktionærer. De to grupper søjler
indikerer de to målsætninger:
1: Attraktiv investering
2: Stor gennemsigtighed gennem et højt
og hyppigt oplysningsniveau
3
i
1: Meget langt fra
10: Opfylder fuldt ud
OND AU SS UD OY
|
CITI
4
i Private OInstitutionellec DAF m Egne Mm Total
Supplerende beretning
Miljøredegørelse
Miljøvision
DSV vil gennem en helhedsorienteret og
fremsynet indsats etablere bæredygtige miljø-,
transport- og logistiksystemer, der begrænser
de negative miljøpåvirkninger fra godstrans-
port mest muligt.
DSV og CO:
CO2 er en almindelig kemisk forbindelse, der
findes overalt i atmosfæren, og spiller en
afgørende rolle i mange biologiske og geologi-
ske processer. De menneskeskabte CO2-udslip
udgør kun få procent af de naturlige udslip,
men kan alligevel forstyrre balancen i det
naturlige kredsløb. Derfor er der blandt de
fleste klimaeksperter enighed om, at et af
tidens alvorligste miljøproblemer er den for-
øgede drivhuseffekt og den deraf følgende
risiko for globale klimaforandringer. Af den
grund sigter mange politiske og tekniske
bestræbelser på, at begrænse det menneske-
skabte CO2-udslip.
Størstedelen af det menneskeskabte CO2-udslip
stammer fra forbrændingen af kulstofbaserede
fossile brændstoffer og er dermed knyttet til
produktionen af energi, Samtidig er CO2 en af
de væsentligste miljøindikatorer I forbindelse
med godstransport og dermed også den
væsentligste miljøindikator for DSV.
COz2-udslippet fra godstransporter følger
direkte lastbilens brændstofforbrug og regule-
res ikke af EUs fastsatte normer for motors-
tandarder. Disse EURO-normer angiver maksi-
malt tilladte emissionsværdier for miljøskadelige
forureningsstoffer, som NOx, HC, CO og
partikler, Kravene fra EU til motorernes emis-
sioner bliver således skrappere med tiden o
lidt generelt kan man sige at jo nyere lastbil-
flåde desto færre miljøskadelige emissioner til
uften.
Andelen af lastbiler med den nyeste motors-
tandard, EURO 3, blandt DSVs egne og ind-
lejede lastbiler i Danmark, Sverige og Norge i
2002 er forøget med 35 %. Denne stigning er
en af årsagerne til, at det samlede udslip af den
giftige luftart kulilte (CO) fra DSVs kørsel med
Motortype fordelt på EURO-norm, Road-
divisionen - Danmark, Sverige og Norge
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
22%
20% 15%
14%
10% 16% 15% 10%
0%
98/99 99/0 2001 2002
DPre-EURO GEURO 1 DEURO 2 BEURO 3
lastbiler i 2002 er faldet 10 % selvom det
samlede forbrug af diesel til egne og indlejede
lastbiler er steget næsten 8 % i forhold til
2001.
Arbejdet med at mindske DSVSs andel af CO2-
udslippet kræver altså andet og mere end
tekniske løsninger. Udslippet af CO2 kan
mindskes ved bl.a. at udnytte lastbilernes
brændstoføkonomi og deres lasteevne opti-
malt. Miljøbelastningen pr. transporteret enhed
mindskes jo bedre lastbilernes lasteevne udnyt-
tes.
| 1999 vedtog DSV, at inden udgangen af 2005
skulle udslippet af CO2 pr. tonkm reduceres
med i alt 25 % i forhold til niveauet for 1999/
00. I 2001 viste resultatet sig at være en
stigning I udslippet af CO2 pr. tonkm, hvor der
forventedes et fald efter købet af DFDS
DanTransport i 2000. Stigningen kan primært
forklares med, at IT-systemernes samkøring af
oplysninger om de mange trafikker I koncernen
ikke var helt på plads på daværende tidspunkt
og dels var effekterne af de forventede syner-
gier ikke helt slået igennem.
For at sikre et mere pålideligt resultat for 2002,
har alle trafikafdelinger i Road-divisionen i
Danmark leveret oplysninger om den gennem-
snitlige udnyttelse af kapaciteten af deres
eksport- og importbiler. Desuden er der inddra-
Supplerende beretning
Miljøredegørelse
Gennemsnitligt emission COz, Road-
divisionen, Danmark, Sverige og Norge
70
50
40
20 u=
10
0 : ;
Resultat Resultat Resultat — Budget 2003 Budget 2004 Mål 2005
99/00 2001 2002
gram/tonkm
w
S
get tal fra målinger af kapacitetsdnyttelsen i
datterselskaberne i Sverige samt Tollpost Globe
i Norge. Resultatet viser, at DSV udnytter
materiellet godt. I forhold til niveauet for 1999/
00 er COz-udslippet pr. tonkm faldet fra 50
gram pr. tonkm til 35 gram pr. tonkm eller
med 30 %. Målet for 2005 er dermed allerede
opfyldt i 2002. Metoden til indsamling af
oplysninger om den gennemsnitlige kapacitets-
udnyttelse, som er anvendt i 2002, skal do
efterprøves i løbet af 2003 for at sikre pålidelig-
heden af årets resultat.
En anden forbedring, som er medvirkende til at
understøtte resultatet for CO2-udslippet pr.
Gennemsnitligt dieselforbrug egne og
indlejede lastbiler 2000 - 2002
3,00
2,95
2,90
2,85
2,80
2,75
2,70
2,65
2,60
Krvirter
2000 2001 2002
tonkm er, at i perioden fra 2000 til 2002 har
DSVS egne og indlejede lastbiler forbedret den
samlede brændstoføkonomi med næsten 5 %.
Det svarer til at alle lastbiler, som har transpor-
teret gods for DSV i 2002, kører ca. 130 meter
længere pr. liter diesel end man gjorde i 2000.
Det lyder måske umiddelbart ikke af så meget,
=
=
=
n
has
O
A
men når tallet sættes i forhold til antal kørte
km i DSV koncernens Road-division i Danmark,
Sverige og Norge i 2002, svarer det til, at der
på den samme mængde brændstof er kørt 58
millioner kilometer mere i 2002, sammenlignet
med brændstofudnyttelsen i 2000.
DSV har også fokus på andre områder end
landevejstransporten. Danmarks største termi-
nal med tilhørende kontorfaciliteter er DFDS
Transports hovedkvarter i Brøndby. Her er der
indført central styring af lokationens energifor-
brug. Eksempelvis genbruges varmeudviklingen
fra [T-systemernes servere til opvarmning af
terminalen, varmetilførsel i øvrigt reguleres
konstant i forhold til udetemperatur, behovet
for ventilation styres af antal personer i loka-
lerne og lyset slukkes automatisk såfremt der
ingen personer er til stede i lokalerne.
På baggrund af disse tiltag er der opnået
meget pæne besparelser miljømæssigt set, men
også økonomisk er der gevinster at hente.
Eksempelvis er lokationens forbrug af naturgas
reduceret med 42 % i 2002 i forhold til 2001.
I DFDS Transport i Sverige har man i løbet af
2002 udvidet miljøstyringssystemet, ISO 14
001, til at omfatte alle lokationer i Road- og
Air&Sea-divisionerne. I Finland har man i løbet
af året indført miljøstyringssystemet på alle
lokationer. | begge lande'er systemerne blevet
revideret og godkendt i begyndelsen af 2003.
Supplerende beretning
Teknologi og IT
DSV tilstræber permanent at optimere alle
systemer og processer inden for teknologi og
IT, For at udnytte de kommercielle betingelser
på markedet bedst muligt og tilbyde kunderne
optimale og totale logistikløsninger til konkur-
rencedygtige priser anvender DSV en bred vifte
af moderne IT-værktøjer. Der fastlægges
løbende nye mål og handlingsplaner på disse
områder ud fra ønsket om til enhver tid at
kombinere de bedst mulige forretningsmæssige
løsninger.
Nye online-faciliteter
DSVs website www.dsv.dk. blev i 2002 hoved-
sageligt udbygget på menuen beregnet for
investorer. Webcast er nu et fast led i
afholdelselsen af investormøder, der enten kan
opleves live eller efterfølgende ved brug af "on
demand" versionen. Webcast anvendes fire
gange årligt i forbindelse med offentliggørelsen
af kvartalsmeddelelser og desuden ad hoc i
tilfælde, hvor DSV anser en samlet præsenta-
tion for at være hensigtsmæssig og tidsbespa-
rende for de interesserede parter.
Profilbeskrivelsen af virksomheden blev
opdateret, ligesom redaktionsmodulet bag sitet
er gjort nemmere og mere fleksibelt. Det nye
koncernblad, DSV Moves, som udkom første
gang i november 2002, kan downloades på
DSVS website. For at imødekomme flest mulige
opretholder DSV i vid udstrækning udsendelse
af information på print. Interesserede kan frit
vælge, hvorvidt de hovedsageligt ønsker den
trykte information erstattet af eller suppleret
med den elektroniske udgave via DSVs website
eller direkte via e-mail. At interessen for
elektronisk information generelt er stigende,
fremgår af, at den mailingliste, som interesse-
rede kan tilmelde sig på websitets forside,
voksede støt i årets løb. Cirka 900 professio-
nelle og private investorer, faste aktionærer og
DSV-medarbejdere modtager løbende aktuelle
nyheder om DSVSs aktiviteter og forretning
direkte i deres mailbox.
Ligeledes benyttede mange i 2002 en ny,
tidsbesparende og fleksibel webfacilitet, Ved
udfyldelse af en formular på forsiden af DSVs
website kan tilbud indhentes on-line fra de
relevante afdelinger, En anden online-service,
Jobbørsen, er fortsat meget populær og
foreligger nu i en ny og forbedret version.
DFDS Transport lancerede i juni 2002 et nyt,
globalt website, www.dfdstransport.com, som
sikrer DFDS Transport en ensartet profil over
for omverdenen og udgør en fælles
kommunikationsform for de forskellige
virksomhedskulturer, der er blevet lagt sammen
de seneste år. Et særskilt marketingafsnit, der
giver adgang til en designmanual, fotoarkiv
samt til at downloade præsentationer, sparer
eller frigør ressourcer lokalt til andre formål. På
DFDS Transports enkelte lokationer arbejdes på
at etablere nationale websites i overensstem-
melse med de overordnede retningslinjer.
En ny applikation, ILWS (Internet Logistic
Warehouse System), blev taget i brug i 2002
og giver TNT DEDS Transport Logistik's kunder
mulighed for eksempelvis at se varemængder
på lager.
Koncernens nye økonomisystern og anskaffel-
sen af et elektronisk arkiv har skabt grundlaget
for at give kunderne on-line adgang til en
administrativ side, hvor de ved self-service kan
få kontoudtog og fakturakopier. Denne facilitet
forventes at stå til rådighed i løbet af 2003.
DFDS Transport implementerede i 2002 ligele-
des sit nye Intranet, der på verdensplan står til
rådighed for omkring 5.000 brugere.
intranettet med funktionaliteter som nyheds-
kanal og telefonnumre på samtlige medarbej-
dere er med til at binde virksomheden sam-
men.
Implementering af IT-projekter
IT-afdelingerne har i 2002 fokuseret på at
implementere en række projekter afledt af
sammenlægningerne af DFDS Transport, Dan
Transport og DSV Samson Transport til det
nuværende DFDS Transport Group.
Implementeringen af koncernens nye økonomi-
system SAP R/3, der indledtes i 2001, blevi
2002 tilendebragt i Danmark. Derudover
indførtes systemet i koncernfunktionerne i
Supplerende beretning
Teknologi og IT
DFDS Transport Group samt i koncernens
datterselskab i Norge. I 2003 forventes imple-
menteringen gennemført efter planen i Finland,
Sverige, Tjekkiet og England. Den fortsætter i
en række andre lande i de kommende år.
Indførelsen af det fælles økonomisystem
danner grundlag for standardiserede
forretningsprocesser og økonomistyring I
koncernen. Systemet sikrer desuden ensartet
resultatmåling og giver mulighed for såvel
intern som ekstern benchmarking.
For at øge automatiseringen og effektivisere de
operationelle procedurer på stykgods-
terminalerne påbegyndtes ved udgangen af
2001 indførelsen af stregkodemærkning og -
aflæsning i forbindelse med aflæsning og
losning af gods. Scanningsprojektet, der blev
udviklet og pilotimplementeret i Danmark i
løbet af 2002, er nu overgået til fuld produk-
tion. En ambitiøs plan er desuden tilrettelagt
for den videre implementering i andre lande. I
begyndelsen af 2003 er projektet således
startet i Tyskland og England, og det forventes
i 2. halvår gennemført i Sverige samtidig med
omlægningen af en række øvrige systemer.
Nye IT-platforme og -projekter
| 2. kvartal 2003 forventes grunden at være
lagt til at påbegynde overgangen fra koncer-
nens nuværende HP3000 baserede IT-platform
til en moderne platform baseret på IBM hard-
ware- og softwareprodukter. Flytningen af
brugere fra den gamle til den nye tekniske
platform vil foregå i årets løb og tilstræbes
ennemført, så der opstår mindst muligt
orstyrrelse af forretningsgangen. Den nye
tekniske platform, der skal benyttes bl.a. til
DFDS Transports primære produktionssystem
CargoLink, åbner mulighed for yderligere
vækst, ligesom den indebærer en væsentlig
forbedring af tilgængelighed og dermed
sikkerhed for de 3.700 speditører, der anven-
der systemet rundt omkring i verden.
For DSV Miljø blev der i efteråret 2002 udarbej-
det en visionær projektplan, der skal danne
arbejdsgrundlag for valget af fremtidig IT-
platform for dette område.
Implementeringen af LSC vægtsystem i
Nymølle Stenindustrier A/S blev afsluttet i
2002. Vægtsystemerne er dermed en integre-
ret del af DSV Miljøs centrale IT-administra-
tionssystem. Vejes en bil på en DSV vægt, er
resultatet straks tilgængeligt i det centrale
administrations system I ØM, ligesom relevante
sagsoplysninder ra det centrale administra-
tionssystem distribueres ud til DSV vægtene.
Ved indgangen til 2003 tester DSV Miljø
sammen med en række vognmænd et projekt
benævnt eService, hvor den ugentlige manuelle
kørselsopgørelse erstattes af en pc-løsning.
Programmet ensarter dialogen mellem vogn-
mænd og bogholderi og giver den enkelte
vognmand a gang til de elektronisk registre-
re e kørselsoplysninger om den pågældendes
iler.
I forbindelse med udflytningen af DSV Miljø til
Øm i 2002 forberedes en samkøring af
databaserne for DSV Holbæk Transport med
DSV Transport A/S - Skuldelev for at eliminere
dobbeltregistrering. Samkøringen vil medføre
en væsentlig effektivisering af den fremtidige
debitor-/kreditorpleje.
Effektiv telefoni
| 2002 implementerede DSV en to-årig aftale,
indgået med Sonofon i december 2001. Ved at
samle al fastnet- og mobiltelefoni i Danmark
hos en enkelt teleleverandør har DSV opnået
lave priser. Samtidig er der opbygget en
effektiv forvaltning og forbrugsstyring, som er
opnået gennem bl.a. elektronisk fakturering fra
Sonofon, .
Aftalen var færdigimplementeret primo 2.kvar-
tal. Dette indebar omlægning af cirka 630
bylinier og 1.200 mobiler, hvoraf de 600 blev
nummerporteret fra henholdsvis TDC og Telia,
samt ca. 1.200 eksisterende abonnementer hos
Sonofon.
DFDS Transport har i 2002 udskiftet fem af de
19 centraler, således at telefoni-fastnettet nu er
ensartet til Meridian/Nortel. Omlægningen har
resulteret i modernisering og lavere driftsom-
kostninger i forhold til den tidligere centraltype.
=
=
=
S
had
S]
KA
Ko