Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

 

  

 

Indholdsfortegnelse

Mission ssesserersrersrersrerseeversssrererernversn sner sner etansrnks rener 5

VISION sevsesrererererererererersrerererresversserern ternes rr rrensnerene 6

Ledelsesberetning for regnskabsåret 2002 .… ” 4 7
Aktiviteterne i 2002 sGsessevesserrreseeserereverensnereneeenenesere 8
Effektivisierings- og rationaliseringsbestræbelser .…. 9
Effektivisering og rationalisering .M..W..ssesesseeseseeseeserere 9
Vækst seveverererevevessnseneseesereeesengsrnnebeneeentetseneere eneret 10
Systembanker sssevevesesensereresesteserererersnenrereserererereree 10
Rådgivningscentre og lokaler stw sesesensesererererererereree 11
Samarbejde med EDT A/S … 12
Alliancer u.psssscevevesenensesesererenseseserenenenenseseresersreseser 12
Værdipapirområdet MM seseserererserersnesereesererererssererer 13
Lån & Spar og Internet .… … 14
Statistik fra Internet M.….…..sssseseresreseresererereerereesseserse 15
Mange erfarne internetbankbrugere .G…msscscevereeneeser 15
Overtager internetbank alle bankforretninger? …... 16
Teknolagiområdet M..….seseveseseesesersrerenenesesvensensereene 17
Udvikling af organisation og medarbejdere 17
Øvrige aktiviteter sesseeesseversernsarersevereenresssnsesnssnes 18
Aktieselskabslovens & 28 a. sueneerererevereeeessrererereeerer 18
Det finansielle helbred M.…..sesevevesseraversreseesssesesneereter 19
Den økonomiske baggrund .ssssvcesererereeserser serene 19
Resultatet for 2002 ssssenseseesereseresersverseenseeerevereenene 21
Ændring af regnskabspraksis suvereveresenerseeererererererer 21
Resultatopgørelsen susersvseseeeensesesessrssseseeererererarareree 22
Balancen ultimo 2002 23
Pengestrømme Gu smssseserernserererensnrer ere re eter re renere rener 23
Bonusaftale for bankens direktion og
ledende medarbejdere ,M.…esesssveenseresessesersssrererenenerer 23
Forbedredelse af ændring i Finanstilsynets
regnskabsbekendtgørelse pr. 1/1-2003 smssereverersess 23
Hvorfor driver Lån & Spar forretning? .G….sssenssereres 24
Det strategiske helbred sseeeseesesesversrsereeerererererererer 28
Udvikling af forretningsmodellen ….…...sssssscevereererer 28
Det omgivende samfund MGM sssseserenesenenesseneeene serene rener 28
Konkurrencesituationen ,Msenenssrrererererrnresesereresesener 28
Priser sMsenseeereeserersnessnevessveernveneverereneesenerne rense sener

Etik og socialt ansvar
Corporate Governance
Kunder sseseverevensereseesesevensrnverenenansesvensesesesersverenenee

 

 

Forventninger til fremtiden M(.….ssssssseessesesenseserererer 35
På vej mod det endelige strategiske regnskab ….. 36

  

irhverves og
Bestyrelsen

— = 23 MAJ 2003
” mug
Pl

  

  

  

 
 

IW
Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 2002 GGssemenererere 37
Risikoområder ssussnseverersrerertetererevervenernrensrer erne ternene 38
Kurs og renterisiko .,…esensesneseerereserrereserererseseeeenenee 38
Renteswaps sssseseeseresesereresrereresersrersererese renerne renaree 39
Kreditrisici seesesserererererersereresesereesreneerererererereenreres 40
Lån til lønmodtagere …..….snseresesererereesererererneeerernree 40
Nyt beslutningsstøtteværktøj seveneesererererererererersnsnee 41
Garantistillelse for pantebreve Åeseseseerererererersrererer 41
Lån til faglige organisationer suusssevssseseserererreerersere 41
Lån til erhvervskunder og spekulative låneaktiviteter 42
Forbrugsfinansiering - alt. susssesesersrseseseserrsererenrarees 42
Startlåns-koncept ssseseneseressereserererenereneeserersernenrerere 42
Bilfinansiering med 20% i udbetaling GG. .ssseenereeeree 42
20%-garanti overfor BRFkredit s.sssenserererseerenssener 42
Systembanker .sssssssesesereesererseseasenenrere vere sne renere 42
Low Bud ssssecerevererevarnseseersseesenennnensesere re renser enn ener 42
Hensættelsesprincipper su.sssenvesesrererersrerereneeresesnvere 42
Hensættelsespolitik - udlån sssesevverererereresresesrserernee 42
Statistisk hensættelse ÅM.….….ssvsvssersesereresererensvensererene 43
Afskrivning - udlån MG emseneneserssereserererersreneneneeeeregsen 43
Hensættelsespolitik - pantebreve GM ssssserereresneereveee 43
Afskrivning - pantebreve MM. ssesceseseserererevenresererssennse 43
Genoptagelse af tidligere afskrevne fordringer …….... 43
A- og B-hensættelser sMuvesserererseerveterererereresssensnsesnen 43
A-hensættelser
B-hensættelser .…
Afskrivninger og hensættelser
for 1998 - 2002 sssmeneveerrseererereneeenrervessersrensernnsnnee 44
Regnskab:
Anvendt regnskabspraksis semenenseeseverererensesererererees 46
Resultatopgørelse i
sammendrag 1998 - 2002 ssevereesereseenseserevereeeerereee 48
Balance i sammendrag 1998 - 2002 sersenreeneseseresner 49
Nøgletal ssssenesevereresenseseseseeeesereseenerenerererereserenenenens 50
Resultatopgørelse 2002 sseseveserensnesssererererevenesenesese 52
Balance pr. 31. december 2002 sussnserererererersrenererees 53
Noter pøvevererererernreseserererenesereeeerereseerernnereveveresenenere 54
Pengestrømsopgørelse su sssenvsesesseseserersereenereerenneseee 69
Ledelsens påtegning ssssssssnevsssereeeenernrerre seere rer sneen nnee 71
Revisionens påtegning sssesesseseeseresesesesesnersnsnsns ner n range 72
Forretningsorganisationsplan MM….u…sssserersrsereerererseerenee 75
Ledelsens hverv
Personkredsen

 

Nørbyudvalgets anbefalinger/
Lån & Spars implementering

 

Bankens Mission eksekveres gennem
bankens Vision.

Bankens Vision eksekveres gennem de
strategiske bundgarnspæle MOTIV:

Markante samfundsholdninger,
originalitet,

tillid,

innovation og

værdi for værdi.

Bankens værdigrundlag binder Missi-
on, Vision og MOTIV sammen. Værdi-
grundlaget gøres eksplicit gennem Ledel-
sesværdier og Medarbejderværdier.

12002 udviklede bankens ledergruppe
Ledelsesværdierne. I 2003 er det hensig-
ten at alle i banken sammen udvikler
Medarbejderværdier.

Mission

kan få udbetalt deres løn via et penge-
institut, har faglige organisationer inden
for FTF- og AC-området ønsket et penge-
institut, der via aktiv medvirken på bank-
markedet kan sætte standarder for god
behandling af private kunder.

på markedspladsen, der tænkte mere på
ordentlige vilkår til kunderne end på
profit.

Ikke mindst siden slutningen af
1960'erne, hvor arbejdsmarkedets par-
ter aftalte, at danske lønmodtagere kun

Lån & Spars missioner at sikre danske
forbrugere gode priser og ordentlige vil-
kårien bank.

Siden 1880 har en kreds af funktionæ-
rer,tjenestemænd og akademikere ønsket
at sikre sig, at der heletiden var en bank

  
 
 

 

 

 

 

 

iIføtbass å Kfoner 30 Øre Kridt 1 Krone BI Øre pe Mbanet cb Ni 13 Ore Uderke
= Kjebentave 6 Kr: 32 Øre pe Keanal Biri Hyser. Hver Søgne Alien udgravet Numer,

 

Sbrsdagen' den 28. Oktober,

Nr, 251

 

For. 3V4 sav siden siftedes der
af er minde Kreds'en Eårening
med det. Formaal. st. hjælpe Em:
heds- og Bestillingsmænd, "20%
uden egen Skyld paa Grund af
Sygdom, Forllyitelser og lignende
Aarsager kom i Pengeforlegenhed,
fra at falde i Hænderne pad
Angerkare og derved betræde en
Vej som næsten inindganchg fører
til. Fordærvelse, I dette Øjetted
sanimtensked: man ved Hjælp af
Understertelse fra forskjellige
velsasende Medborgere et Fond,
af hvilken: der tilstass Laan ul
Banbeds- og Bestikegunænd par
saadanne Vilksas, sov passe tif
dernes Farbold og mod'en sandan
Ramée; at der, eter Fradrag af
Ormkostnitigerne, netop gives
interesenteme i Fondet en Renie
af 4 pQt Laahetie tilstaas dog ikke
uden nøje Undersngelse af Ved-

KA, n, Berner
Overtoldinspektør.
F Helder,
Profissor, Skoledirektør
H. ilbacke,
Telegrafdirektor
H.H. Kaysr,
Tømrermester,
Landsthingsmand.

køraniendes personlige Forhold,
ger Haovndhensyn eridet, at
Laantigerne ikke ere Pérsøner,
søn soge'et stadigt Misforhold
mellesn ladtægt og Udg dækket
ved aan, Bestyrelsen af Fonde
er ulennet

Tiden Tid Foreningen har
Veståaet, Kar den formentlig ud-
rettet meget Gods, hjulpet Mange,
sort ellers manske vide væfeganet
til Grunde, Nu, da Tidetne ere
blevne endmu vanskeligere for Em-
hedsmændene, idet de have mistet
det Dyssidetillæg, som de havde
gjør skkir Regning påa, ere saa
mange af der komne tilbage, at
Foreningens sroaa Midler ikke læn-
ger strække til forat dække den til
stedeverende Trang, og man hen-
vender sg derfor til. Ofentlighe«
den med Opforders tilat Motte

 

 

AM Nilen bis
Redaktiomsckreter
PC Rg 0
Bufoproer
Ad. €. Scimidt
Kontorchel i Kriguminigeriet
E Falbe Hansen,
Professor.
fa. 2, Holbek,
Oberst,

Foreningen ved at tegne vig for
Ander i dens Grundfond, De ind-
skude Summer blive forremede
med 4 pt, på. og da Foreains
gen hidtil, uagtet den har udøvet
en temmelig udstradst Virksomhed,
ikke har tabt cå eneste Øre ved
sine Udlaan, og den desuden, de
ved Gaver, dels ved Opsparing har
erhverver sig et forholdsvis ikke
ubetydeligt Reservelund, tor man
gjare sikker Regning paa vedva-
rende at kunne give den nævnte
Retite,

Man vil saaledes kunne forene
det af gjøre en god Gjersing, med
ut-fan en Rente, som under de
tuværænde forholder nogenlunde
tilfredstillende

Andels, lydende paa 100, 200,
500'og 1600. Kr.,, kunne tegnes ho
unhver af Untertegnede.

 

;F 47" Fecobsen,
Dix. Phil, Brygger.
H.L Moe,
Kommandør,
Hd, G. Petersen,
Dverpuameser,
187 Scharling,
Di. Juris, Professor,
(Hi Sci
Højesteretssagtører.

 

bedst til private

Vision

Den bedste bank i Danmark for private
kunder.

Overblik over Privatøkonomien.
Banken skal stille alle relevante informa-
tioner til rådighed for kunderne, så de
kan tilrettelægge en sund privatøkonomi.

Lønsomhed. Bankens basisindtjening
efter hensættelser skal forrente egenka-
pitalen med 2-3% over renten påen
10-årig statsobligation. Basisindtjenin-
gen efter hensættelser opgøres som re-
sultatet før kursreguleringer af værdi-
papirer og skat.

Værdigrundlag

Lån & Spar er en dansk bank for private
kunder. Banken udbyder konkurrencedyg-
tige finansielle serviceydelser efter et of-
fensivt, direkte bankkoncept.

Banken udbyder enkle og overskuelige
produkter, der muliggør et valg, så den
private kunde selv bestemmer graden af
service og den dertil hørende pris.
Gebyrer udformes som adfærdsregule-
rende gebyrer således at kunden har et
valg. Banken anser det som en meget væ-
sentlig opgave at rådgive kunderne om,
hvordan de bedst og billigst bruger ban-
ken.

Deter Lån & Spars ambition at opnå
en betydelig vækst i Danmark ogen dertil
hørende indtjening.

Grundlaget herfor er dygtige og velen-
gagerede medarbejdere, en visionær og
målrettet ledergruppe, en klar strategi,en
åben og gennemsigtig kommunikation, et
relevantteknologisk niveau og finansiel
styrke.

Siden introduktionen i 1990 har
Lån & Spar løbende tilpasset sig den sta-
dig større ændring i forbrugeradfærden,
der tilsiger større åbenhed og gennem-
sigtighed omkring pengeinstitutternes

priser og produkter ogen deraf følgende
stigende shoppingtendens.

Lån & Spars finansielle ydelser er op-
bygget af en række delelementer, så som:
Produkter, priser, markedsføring, distri-
butionssystem, kommunikation, virksom-
hedskultur, omkostnings- og indtjenings-
bevidsthed.

Lån & Spars priser og produkter kan
efterlignes af alle. Derfor prioriterer
ledelsen de øvrige nævnte elementer i de
finansielle ydelser højt.

Det er bankens ambition fortsat at for-
ene virksomhedens image med virksom-
hedskulturen, så det billede, der dannes af
virksomheden, er åbent, ærligt og reelt.

Det er ligeledes ambitionen fortsat at
skabe sammenhæng mellem de holdnin-
ger, aktionærerne står for, udviklingen i
forbrugeradfærden og de holdninger,

Lån & Spar står for.

Det indgår i Lån & Spars målsætning,

at banken:

- alene beskæftiger sig med
lønsomme områder

- kun opererer på områder, hvor ban-
ken har eller forventes at
kunne få en høj grad af sær-
kompetence

- vokser ved organisk udvikling i takt
med indtjeningen

- satser på udviklingen af sin
infrastruktur

- har et højt informationsniveau
overfor offentligheden, aktio-
nærerne og medarbejderne

- behandler alle aktionærer lige

- har objektive priser

- koncentrerer sin virksomhed
indenfor området traditionel
pengeinstitutvirksomhed

Målsætningen kan nås gennem en be-
vidst anvendelse af bankens ressourcer,
som er:

- medarbejdere og ledere

- samarbejdspartnere

- viden om udvikling, produktion
og markedsføring af finansielle
ydelser

- finansiel styrke

- informatiansteknologi

Lån & Spar vil fastholde en klar selv-
stændig identitet, der kan befæste opfat-
telsen af Lån & Spar somen markeds- og
udviklingsorienteret dansk bankvirksom-
hed med særkompetence på området kva-
litet i forhold til pris, somer en god ar-
bejdsplads, der kan tiltrække og fasthol-
de dygtige og engagerede medarbejdere,
som den skærpede nationale og interna-
tionale konkurrence nødvendiggør.

Gennem sine handlinger og resultater
vil Lån & Spar arbejde for, at banken er
attraktiv for kunder og investorer.

Ansvarligheden overfor omverdenen
sikres ved at leve bankens samarbejds-
model ud.

Lån & Spar skal skabe værdier for sine
partnere gennem langsigtet opbygning og
udvikling afet gensidigttillidsforhold. Li-
ge så skal bankens partnere skabe værdi
far Lån & Spar.

Ledelsesberetning for reynskabsåret 2002

Ledelsesberetningerne for børsnoterede
selskaber er i disse år under kraftig for-
andring. I lyset af udviklingen i det om-
givende samfund er dettraditionelle regn-
skab blevet mindre egnet til at give et bil-
lede af virksomhedens økonamiske stade,
samtidig med at der gives et relevant
indblik ivirksomhedens immaterielle
værdier med det formål at vurdere virk-
somhedens fremtidige udviklingsmulig-
heder.

Udviklingen fra Industrialismens tids-
alder over Informationssamfundet til Vi-
denssamfundet har betydet, attyngden af
virksomhedernes værdier er flyttet fra
materielle aktiver til immaterielle
værdier.

For at kompensere for dette er mange
virksomheder begyndt at beskrive dele af
de immaterielle værdier i form af etiske-,
sociale-, miljø- og/eller videnregnskaber.
Senester der udkommet en ny guideline
for videnregnskaber på foranledning af
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling.

Når vi, på trods af den udmærkede
guideline og Lån & Spars fundament som
en lærende organisation, har valgt ikke
at udgive et decideret videnregnskab,
skyldes det, at vi kun opfatter viden som
en delmængde af de informationer, der er
relevante for alle Lån & Spars stakehol-
dere. Da systematikken og strukturen i
den nye guideline på glimrende vis under-
støtter og belyser de relevante informa-
tioner, har vi valgt at indarbejde disse.

Selvom deter ambitiøst, vil vi fortsæt-
te udviklingen af vor Ledelsesberetning
med det klare mål, at beretningen skal
omfatte alle informationer, der er rele-
vante for alle stakeholdere. Beretningen
om udviklingen i de immaterielle værdier
vil være omtalt i beskrivelsen af det stra-
tegiske helbred.

Først beskrives hvilke aktiviteter ban-
ken har gennemført i 2002. Derefter be-
skrives det finansielle helbred, der omfat-
ter henholdsvis den økonomiske bag-
grund, resultatet for 2002 og balancen
ultimo 2002. Afslutningsvis beskrives
det strategiske helbred, Vi vil fortsætte
med at udvikle beskrivelsen af det strate-
giske helbred til vi når målet - et egentligt
Strategisk Regnskab.

Aktiviteterne i 2002

Som i de senere års ledelsesberetninger
vil vi indlede med at beskriveet par
væsentlige områder indenfor udviklingen
iden centrale danske bankinfrastruktur,
nemlig ,, Dankortområdet" og Finans-
nettet. Begge emner er centrale for ban-
kens fortsatte udvikling og drift.

Som beskrevet i sidste årsrapport har
bankerne opfyldt regeringens krav om at
skabe konkurrence på betalingsformid-
lingsområdet i forventning om, at beta-
lingskortlovens 8 14 fjernes, så bankerne
kan gebyrsætte betalingskorttrans-
aktioner overfor forretningerne.

Skiftende regeringer har på trods af
afgivne løfter, fortsat med at nedsætte nye
udvalg, der skulle udtale sig om emnet.
Mange branche- og interesseorganisa-
tioner var repræsenteret i Betalingskort-
udvalget, der havde juraprofessor Mads
Bryde Andersen, som uafhængig for-
mand.

I efteråret 2002 blev der afleveret en
indstilling til erhvervs- og økonomimini-
steren, der konstaterede, at udvalget ikke
kunne aflevere en enig indstilling.

Formanden indstillede, at S 14 blev op-
hævet med den begrundelse, at der jo net-
op ikke kunne komme kankurrence på
området, hvis reglen ikke blev ændret.
Såvel andre inden- som udenlandske ak-
tører ville savne hovedincitamentet for at
gå ind på området, nemlig indtægter.

På trods af dette og påtrods af at et
flertal af folketingets partier stod bag
indstillingen om ophævelse af $ 14 under

forudsætning af fuld konkurrence, har
ministeren nedsat et nyt udvalg, der skal
komme meden indstilling senest 1. fe-
bruar 2003. Detser tilsyneladende ud til,
at der arbejdes med mulige kompromis-
forslag.

Ligeledes som nævnt sidste år havde
Danske Bank tilbudt at afhænde de PBS
aktier, som banken erhvervede i forbind-
else med fusionen med Real Danmark
koncernen, der jo indeholdt BG Bank.

Efter flere forslag har Konkurrence-
styrelsen netop tiltrådt et forslag, hvor-
efter PBS opdeles i flere selskaber, og
hvor den fælles infrastruktur placeres i
PBS. Samtidig blev det tiltrådt, at Dan-
ske Bank sælger sin andel, der stammer
fra BG Bank, til Nationalbanken.

I Lån & Spar har vi stadig den opfat-
telse, at den fælles infrastruktur er af
væsentlig betydning for det danske sam-
fund. Så væsentlig at samfundet bør
blande sig. Vi hilser derfor med stor til-
fredshed, at Nationalbanken har tilbudt
sin assistance vedrørende den væsentlige
aktiepost.

Daselve,, Dankortproblematikken"
endnu ikkeer løst, vil vi fortsat advare
mod, at manglende løsninger eller kom-
promisforslag, der ikke accepteres af alle
parter, kan medføre, at infrastrukturen
på betalingsformidlingsområdet spræn-
ges. Det vil have væsentlige implikationer
for alle banker, ligesom samfundet samlet
set bliver væsentligt dårligere stillet.

Sidste år skrev vi, at bankernes
brancheorganisation Finansrådet havde
etableret www.finansnettet.dk,somen
portal til at videregive information fra
den finansielle sektor. Sidst i 2001 blev
den udbygget med en funktion, hvor de en-
kelte banker kan lægge deres rentesatser
frem til information for kunder og andre
interesserede.

Forventningen var, at alle banker ville
gøre dette, hvilket imidlertid viste sig ikke
at væretilfældet. Derfor måtte branche-
organisationen meget kraftigt opfordre
de enkelte banker til at gøre dette. Efter
etstykke tid lykkedes det at få alle med.

Hvor forsikringsbranchen af den for-
rige økonomiminister fik besked på at
etablere en portal, så alle danskere via
nettet kunne sammenligne priserne på
skadesforsikringer
www. forsikringsluppen.dk, har bankerne
etablereten portal, hvor priserne ikke
kan sammenlignes.

På Finansrådets årsmøde i december
2002 udtalte erhvervs- og økonomi-
ministeren, at det foreløbige resultat var
første skridt, og at han klart forventede
næste skridt — underforstået en portal
hvor priserne kan sammenlignes. Det bli-
ver spændende at se hvor lang tid, der
kommer til at gå, inden ministeren får sit
ønske opfyldt.

Mange banker har fortsat den opfat-
telse, at bankprodukter er for forskellige
til, atde kansammenlignes. Henset til at
skadesforsikringsprodukter, der efter vor
opfattelse har endog meget forskellige
vilkår, kan sammenlignes, mener vi i
Lån & Spar Bank ikke, at dette argument
holder.

Vi har også hørt argumenter om, at de
fleste pengeinstitutters rentespænd umu-
liggør sammenligning. Vi erindrer endnu
1991/1992, da de fleste pengeinstitutter
indførte rentespænd. Formålet var netop
at skabe uigennemsigtighed, så konkur-
renternes skarpe priser ikke længere var
så synlige.

Vi har bemærket, at Handelshøjskolen
i København, Juridisk Institut (i den se-
nest udgivne Julebog) slår til lyd for for-
brugerbeskyttelseshensynet ved at kunne
sammenligne priser, I samme bog advo-
keres, at de enkelte pengeinstitutter skal
oplyse de priser, som mindst 90% af
deres kunder har opnået. Så ville proble-
met med rentespændet være løst.

Interneter skabt til gennemsigtighed
og sammenligning aftal, hvilket ses på
det store antal søgemaskiner og sam-
menligningsportaler, der er etableret in-
denfor stort set alle brancher. Vi mener
fortsat, det vil tjene pengeinstitutterne til
ære, hvis de af egen fri viljetilbyder denne
service.

Eftektiviserings- og
rationaliseringsbestræbelser
samtidigmed VÆKST

Efter flere års udvikling af bankens or-
ganisation og forretningsmodel var over-
skriften for 2002: Rationalisering og
effektivisering samtidig med vækst i for-
retningsomfanget.

Der er to væsentlige årsager til, at vi
har igangsat denne øvelse. For det første
kan vi se på vore økonomiske resultater,
at overskydende fedt så hurtigt som
muligt skal fjernes. For det andet vil ban-
ken kun kunne opretholde en høj konkur-
rencekraft, såfremt vi er i stand til at gen-
nemføre rationaliseringer og effektivise-
ringer påtilsvarende vis som de større
aktører på markedet.

Umiddelbart er det ikke den letteste
øvelse, men formålet med de to fore-
gående års udvikling og investering har
netop været at muliggøreen mere effektiv
drift.

Effektivisering og rationalisering

Det meste af bankens produktion foregår
idag ved hjælp af computere. Ny tekno-
logi - især internet - muliggør enkel og
billig fremstilling af vore serviceydelser.
Det forudsætter dog, at vi justerer or-
ganisationen derefter.

Ud fra et ønske om fortsat udvikling af
vore kernekompetencer på et effektivt og
rationelt fundament, der muliggør fort-
sat udvikling, startede vi allerede i 1999
en centralisering af en række af vore væ-
sentlige funktioner som Produktion, Kon-
takt samt Systemsalg. Efter en intensiv
og omfattende omlægning nåede vi langt i
processen, men som forventet kanen så
stor proces ikke gennemføres uden et vist
uslack" i organisationen.

10

172. kvartal 2002 påbegyndte vi derfor
en gennemgribende effektiviserings- og
rationaliseringsopgave.

Opgaven har været forankret ientil lej-
ligheden nedsat arbejdsgruppe, der i lyset
af implementeringen af nye systemer fra
SDC og nye egenudviklede værktøjer, har
gennemgået bankens procesflows med
henblik på at skabe rationaliserings-
gevinster og effektivitetsforbedringer.
Opgaven har kort sagt været at:

- effektivisere omkostningstunge
arbejdsprocesser

» eliminere overflødige arbejds-
gange og rutiner

-. forbedre udnyttelsen af de tekno-
logiske muligheder fra nye syste-
mer

Procesarbejdet i 2002 har medført
væsentlige besparelser primært på grund
af en bedre udnyttelse af de teknologiske
muligheder. Denne forbedring har blandt
andet betydet, at banken har været i
stand til at nedbringe medarbejderantal-
let i 2002 ved at undgå genbesættelse af
ledige stillinger og samtidig forøge pro-
duktiviteten.

Vier af den overbevisning, at det også
fremover er vigtigt at holde fokus på
effektiviserings- og rationaliseringsop-
gaven, men samtidig er det ligeledes vig-
tigt for banken at fokusere på opnåelse af
en høj vækstrate.

Efter flere års stagnation har banken i
2002 fået gang i udlånsvæksten. På
trods af det negative erhvervsklima, der
primært kan henføres til terrorangrebe-
nei USA 12001, har banken fået gang i

udlånsvæksten. Der er flere årsager til
dette. De mest synlige er indførelse af
trapperenter og systembanker, men en
ligeså væsentlig årsag er de senere års
salgsuddannelse og salgsorientering af
banken.

Introduktionen af trapperenter har be-
tydet en øget tilgang af nye større kunde-
engagementer. Vor prissynlighed er blevet
større, selv om flere af konkurrenterne
stadig forøger uigennemsigtigheden ved
udbygning af forhandlingsrenteprin-
cippet.

Vækst

Vi ønsker vækst dels gennemen udvidelse
af antallet af distributionskanaler, for-
stået som antallet af systembanker og
antallet af rådgivningscentre, og dels gen-
nem en udvidelse af produktsortimenter
og finansielle serviceydelser.

Det er samtidig af helt central betyd-
ning, at såvel distributionskanaler som
produktsortiment og finansielle service-
ydelser nyttiggør den af banken udviklede
forretningsmodel.

Systembanker

Den forgangne periode blev gennem-
brudsåret for systembankerne, det vil si-
ge virtuelle filialer af Lån & Spar Bank
med mulighed for personlig betjening i
Lån & Spar Banks rådgivningscentre
oprettet i samarbejde med eksterne part-
nere.

Det lykkedes at etablere yderligere 5
systembanker i 2002, således at det sam-
lede antal ved udgangen af åreter 15
systembanker.

Lønsomheden er for Lån & Spar den
samme som for de ydelser, der sælges
gennem bankens etablerede enheder. Ren-
tesatserne er ens, mens samarbejdspart-
nerens markedsføringsindsats afspejles i
lavere etableringsomkostninger.

Såvel for Lån & Spar som for organi-
sationerne, er der tale om anvendelse af
ressourcer, som i forvejen er udviklet og
som anvendes i andre sammenhænge.
Lån & Spar haren fuldt udviklet infra-
struktur til gennemførelse af bankdrift,
ligesom banken i en del år selv har ud-
viklet sine internetapplikationer.

Inden for Systembankrammen lan-
cerede banken endvidere et specielt
studiekoncept med landets bedste priser
på både indlån og udlån.

Endvidere blev der introduceret be-
handlingsforsikringer i samarbejde med
Mølholm Forsikring A/S.

Hvor vi i første halvår af 2002 fik kon-
ceptet for studerende på plads, satsede vi
i andet halvår på at få konceptet med
seniorerne på plads. Vi indgik derfor en
systembankaftale med Ældre Sagen i
august 2002. Denne aftale åbner mulig-
hed for kontakt til en medlemsskare på
460.000. Samtidig falder den fint i tråd
med en af bankens grundidéer, nemlig for-
retningsskabelse på et socialt grundlag.

Perioden vistesamtidig, atdeteren
forretningstype, hvor viskal opnåen stor
volumen for at få fornuftig indtjening.
Andre aktører har forsøgt sig på områ-

det, men har ikke opnået en tilfredsstil-
lende volumen, hvorfor de har trukket sig
ud af markedet. 2 af vore konkurrenter
har hver indgået aftale med en enkelt or-
ganisation. Indtil videre har vi således en
stor del af markedet for os selv.

Bankens kundetilgang i 2002 vidner
om den positive modtagelse af såvel trap-
perenter som systembanker. Begge kon-
cepter påregnes fortsat attilføre banken
betydelige forretninger.

Rådgivningscentre og lokaler

Ud fra ønsket om øget ekspansion har
banken i det forløbne år fortsat bestræ-
belserne på at findetilfredsstillende pla-
ceringer for nye rådgivningscentre i det
storkøbenhavnske område. Bestræbel-
serne har båret frugt, idet vi i maj måned
åbnede et nyt rådgivningscenter i lejede
lokaler på Amagerbrogade 52 på Ama-
ger. Rådgivningscentret er oprettet efter
samme koncept som rådgivningscentret

på Frederiksberg, det vil sige et light kon-
ceptudenentraditionel kassefunktion.

I juni måned åbnedes yderligere et råd-
givningscenter på Frederiksværksgade
17 i Hillerød. Såvel et fortsat stigende
antal kunder i Hillerød-området, som
områdets udvikling generelt har gjort det
attraktivt atetablere sig, på trods af
manglende mulighed far optimal place-
ring begrundet i restriktive lokalplaner.
Rådgivningscentret er indrettet efter et
traditionelt koncept, det vil sige med kas-
sefunktion. Begge rådgivningscentre har
til fulde levet op til vore forventninger og
har allerede i det forløbne år bidraget
positivttil bankens drift.

Efter flere års forsøg på at finde egne-
de lokaler til etablering af et rådgivnings-
center på Østerbro, lykkedes det banken i
november måned at indgå en aftale om
leje af lokaler på Trianglen 4. Det nye råd-
givningscenter oprettes efter vort light
koncept, og det forventes at åbne i løbet
af første kvartal 2003. Det er vor for-

 

ventning, at rådgivningscentret allerede
første år vil opnå et positivt dæknings-
bidrag.

Banken har tidligere undersøgt mulig-
hederne for at finde egnede lokaler i nær-
heden af Nørreport Station i København.
Dette er ligeledes lykkedes i det forgang-
ne år, idet vi har indgået aftale om leje af
lokaler på Nørre Voldgade 21. Deter vor
hensigt at flytte vort nuværende Rådgiv-
ningscenter på Strøget til de nye lokaler
på Nørre Voldgade.

Årsagen hertil er et stigende husleje-
niveau på Strøget, som efter bankens vur-
dering ikke længere modsvarer beliggen-
hedens indtjeningsmuligheder. Vi forven-
ter, at den omtalte flytning kommer til at
foregå i løbet af sommeren 2003.

Vi har i oktober måned ændret vort
rådgivningscenter i Høje Tåstrup fra et
traditionelt rådgivningscenter til et light
rådgivningscenter. Baggrunden er, at
dansk detailhandel! desværre har lukket
alle omkringliggende butikker igennem
de seneste år—en efter en. Denne udvik-
ling har medført, at aktivitetsniveauet i
Høje Tåstrup afdeling ikke længere er på
det niveau, vi ønsker. Endvidere er det vor
vurdering, at afdelingens ensomme belig-
genhed medfører en øget risiko for røveri
—en risiko vi ikke ønsker at udsætte vare
medarbejdere for.

Vi var de første på bankmarkedet, der
introducerede light konceptet i forbindel-
se med vor åbning af rådgivningscentret
på Frederiksberg i januar 2000.Vi har
konstateret, at konceptet nu efterlignes
af Danske Bank og Nordea i flere af de-
res filialer. Vi er glade for, at vi endnu en-
gang har været banebrydende på det dan-
ske bankmarked, og vi anser fortsat light
konceptet for at være ideelt til at fremme
tilgængelighedtil banken.

11

12

Samarbejde med EDT A/S

Vi har ideseneste år arbejdet med ud-
vikling af bankens organisations- og for-
retningsmodel, herunder udvikling af
bankens distributionskanaler. Dette ar-
bejde har i det forgangne år betydet et
konkret tiltag indenfor betalingsformid-
lingsområdet, idet vi har fået mulighed
for at opstilletre kontantautomater i de-
tailforretninger i Københavnsområdet.
Kontantautomaterne er placeret i to 7-
eleven butikker i København (Torvegade
og Falkoner Allé) samt i Føtex i Fri-
hedens Butikscenter i Hvidovre.

Idéen har banken udviklet i samarbejde
med Elektroniske Distribusjons
Tjenester A/S (EDT A/S), der har er-
faring fraet lignende koncept i Norge,
hvor der i dager placeret ca. 200 kon-
tantautomater i detailforretninger.

Banken ønsker, at vore kunder i højere
grad kan bruge Lån & Spars kontant-
automater. Endvidere giver det banken
mulighed for at udnytte de potentialer, der
er forbundet med indførelsen af chip på
betalingskort.

Det er vor hensigt, at vi også de kom-
mende år, vil fortsætte det videre arbejde
med at finde potentielle detailforretnin-
ger, hvor vi kan placere Lån & Spar kon-
tantautomater.

Alliancer

Vi har udbygget samarbejdet med vore
alliancepartnere, ud fra bankens ønske
om kun at beskæftige sig med finansielle
serviceydelser til private kunder. Måleter
fortsat at kunne tilbyde nuværende og
kommende private kunder en fuld palet af
finansielle serviceydelser sammen med
vore alliancepartnere.

På realkreditområdet har vi fortsat
samarbejdet med BRFkredit. Samarbej-
det fungerer til vor fulde tilfredshed. Det
fortsatte rentefald i 2002 medførte en ny
stor konverteringsaktivitet hos vore kun-
der. Mange af vore kunder har haft stor
glæde af boligrådgivning, såvel i vore fili-
aler som via vore elektroniske medier.
Lån & Spar Bank vederlægges af BRF-
kredit for formidling og garantistillelse
af realkreditlån.

På skadesforsikringsområdet har vi
fortsat samarbejdet med den række af
skadesforsikringsselskaber, der udsprin-
ger af samme kreds som Lån & Spar,
nemlig Bauta Forsikring, Lærerstandens
Brandforsikring, Popermo Forsikring,
Runa Forsikring og Tjenestemændenes
Forsikring. Samarbejderne fungerer
fortsattil vor fulde tilfredshed.

L.B Koncernen (Lærerstandens Brand-
forsikring, Bauta Forsikring og Runa
Forsikring), der henvender sig bredttil
alle private kunder, blev i 2002 ien under-
søgelse foretaget af Morgenavisen Jyl-
lands-Posten kåret til det bedste skades-
forsikringsselskab for private kunder,

Bankens politiker fortsat, at vi ikke
ønsker at rådgive på andre områder end
bankområdet. LB Koncernens medarbej-
dere rådgiver periodevis bankens kunder
fra flere af bankens rådgivningscentre.
Lån & Spar Bank vederlægges for sit bi-
drag herunder husleje, kontorfaciliteter
m.m.

På livsforsikringsområdet fortsatte vi
i2002 samarbejdet med livsforsikrings-
selskabet Aktiva om distribution af sel-
skabets produkter til bankens kunder.
Aktivaeren del af PKA-koncernen. Sam-
arbejdet fungerer fortsat til vor fulde til-
fredshed. Lån & Spar Bank vederlægges
for formidlingen af livsforsikringspro-
dukter.

Som omtalt uddybende i sidste årsrap-
port samarbejder vi med Investeringsfor-
eningen Lån & Spar Rationel Invest. Ban-
kens kunder kan fortsat investere i be-
viser i denne forening uden at betale kur-
tage, ligesom kundernes beviser fortsat
kan opbevares gebyrfrit i depot i banken.

Lån & Spar Banker depotbank for in-
vesteringsforeningen, ligesom banken
forestår distribution m.v. Banken veder-
lægges fortsat for sin indsats, hvorfor
kunderne orienteres om, at banken har en
egeninteresse i at afhænde netop disse
beviser.

Som omtalt under værdipapirområdet
har banken indledt samarbejde med Ga-
ranti Invest, der er et samarbejde mellem
en kreds af lokale danske pengeinstitut-
ter. Siden 1998 har Garanti Invest pen-
geinstitutterne udbudt i alt 15 indek-
serede obligationer med en samlet teg-
ningssum på ca. 1,5 mia. kr. Formidler af
obligationsudstedelsen er Danske
Andelskassers Bank.

Værdipapirområdet

På trods af et uheldigt tidspunkt for vor
godkendelse som fondshandler på Køben-
havns Fondsbørs — tidspunktet for
terrorangrebene på USA den 11. septem-
ber 2001 — udvikler området sig tilfreds-
stillende for banken.

Vi oplevede for 3. år i træk fald på
aktiemarkederne, hvilket har sat sine
spor i bankernes værdipapiromsætning.
Vi har sammen med en række andre pen-
geinstitutter i regi Garanti Invest valgt at
udvikle investeringsprodukter, der iden
nuværende markedssituation efterspør-
ges afen række af vore kunder.

Produktet hedder aktieindekserede ob-
ligationer, og er kendetegnet ved at være
en variabelt forrentet obligation med et
minimumsafkast og en hovedstolsgaran-
ti. Med andre ord betales en præmie for
at sikre sig mod kursfald, mens man op-
retholder muligheden for en del af gevin-
sten, hvis de underliggende aktier eller
aktieindeks stiger.

Disse produkter har sammen med vær-
dipapiromsætning fra et stigende antal
kunder medvirket til en stigning på ca.
35% i bankens kurtageindtægter.

Gennem det seneste år har vi arbejdet
med at færdiggøre og igangsætte et sy-
stem til afløsning af bankens pulje-ord-
ninger. Det nye system har vi døbt Bank
Link'",

Bank Link er et system, med hvilket
vore pensionskunder på en fleksibel og in-
dividuel måde kan sammensætte deres in-
vesteringer på rate-, kapital- og selvpen-
sioneringskonti. Alle indbetalinger inve-
steres automatisk i henhold til den enkel-
te kundes individuelle profil. Kunden har
mulighed for via internet dagligt at følge
og omlægge sine investeringer. Selv om

Bank Link primærter internetbaseret, er
det også åbent for kunder, der ønsker at
blive betjent af bankens medarbejdere.

Omkostningsstrukturen er enkel. Der
betales 0,4% p.a. af formuen for at del-
tage. Kunder, der ønsker månedligt brev
om bevægelser, betaler yderligere 120 kr.
p.a. for denne service. Der betales ikke
kurtage for at få investeret indbetalinger.
Omlægninger foretages til købs- og
salgspriser på investeringsbeviserne
uden kurtage. Der betales ikke særlige af-
gifter eller omkostninger for attræde ud
af ordningen. Der kan tilknyttes gruppe-
livs- og gruppeinvalideforsikringsord-
ninger.

Systemeter udviklet efter bankens nye
standard, der foreskriver, at bankens
medarbejdere kan se og foretage de sam-
me transaktioner som kunderne tilbydes
selv at foretage på internet, og som frem-
træder på samme måde, som det kunden
ser.

Princippet i systemet er, at kunderne
kan fordele deres opsparing i en række
investeringsbeviser. Fordelingen kan
foretages individuelt for det allerede op-
sparede beløb og/eller for fremtidige ind-
betalinger. Investeringsbeviser, der er
medtaget i Bank Link, modsvarer pri-
mært det hidtil kendte investeringsuni-
vers fra Puljeordningerne. Der er lagt
vægt på, at kunder som udgangspunkt
kan vælge mellem 2 forskellige investe-
ringsbeviser indenfor hver aktivgruppe.

I skrivende stund kan der i Bank Link
vælges mellem samtlige afdelinger af
Lån & Spar Rationel Invest og
Lån & Spar Mix Invest samt udvalgte be-
viser fra investeringsforeningerne
Carnegie WorldWide og Danske Invest.

For atsikreenenkel betjening hjalpen
gruppe kunder os med at teste systemet.
Kundernes input inspirerede ostil at
foretage ændringer af såvel design som
funktionalitet.

12. kvartal 2002 satte vi systemet i
egentlig produktion, og igen var en grup-
pe kunder frivillige testere, så vi kunne
være sikre på, at produktet levede optil
forventningerne.

I løbet af 1. halvår 2002 har vi fået ud-
viklet programmer og rutiner, så kunder
kunne komme ud af puljeordninger ikke
bare kvartalsvist som beskrevet i kon-
trakterne, men månedligt. I løbet af 2.
halvår 2002 har vi skrevet til samtlige
bankens pensions-puljekunder, og tilbudt
dem at komme ekstraordinært hurtigt ud
af puljeordningerne.

Mange kunder har benyttet lejligheden
til at få rådgivning om deres fremtidige
opsparing. Mere end 1/3-del af puljekun-
derne har ønsket at komme ud af pulje-
ordningerne, ligesom en def har valgt at
fortsætte deres pensionsopsparing i in-
dividuelle depoter.

Ved udgangen af 2002 var der ca.
2.800 såvel nye som gamle puljekunder i
Bank Link med samlede værdier for mere
end 200 mio. kr.

Vi forventer, at kommende lovgivning vil
ændre på den hidtil kendte puljeopspa-
ring, hvorfor deter hensigten at Bank
Link skalerstatte disse. På den baggrund
håber vi, at kunne foretage den endelige
lukning af pensions-puljerne i 2003. De
berørte kunder vil naturligvis få besked
herom i god tid.

13

14

Lån & Spar Bank og internet

Som medie har Internet, både før og efter
at det komtil at ligne det, vi kender i dag,
altid været interessant for Lån & Spar
Bank. Via internet fik vi nemlig en distri-
butionskanal, som passede ind i vores
strategi med åbenhed, dialog, gennemsig-
tighed og mulig selvbetjening for kunder-
ne. En distributionskanal som alle parter
har fordel af.

Lån & Spar Bank startede med elek-
tronisk kommunikation alleredetilbage i
1994, hvor vi var den eneste finansielle
virksomhed, som var repræsenteret på
Pol Online, et netværk for tilmeldte bru-
gere. Siden var vi de første, som præsen-
terede en realtids PC Bank, og vi har gen-
nem årene altid sørget for, at der var en
åben dialog med kunderne.

Lån & Spar Nextbank

Udviklingen i derene internetbanker har
været meget turbulent i de 3 år de har ek-
sisteret i Danmark. Det sværeste område
for disse banker ser ud til at være at få
økonomien til at hænge sammen. Den
økonomiske de! har dog ikke været ud-
fordringen i Lån & Spar Nextbank, som
allerede i marts 2001 præsterede et over-
skud.

Den store opgave for Lån & Spar Next-
bank har været at få et nyt navn kendt i
befolkningen, uden at investere et 3 cifret
millionbeløb i reklamer. Vores løsning for
Lån & Spar Nextbank har derfor været
at knytte den rene internetbank tæt til
hovedorganisationen, så den i dag frem-
står somen fuldt integreret del af
Lån & Spar Bank i form afet virtuelt
rådgivningscenter i banken, for de kunder,
som primært ønsker at klare deres bank-
forretninger via Internet eller telefon.

Lån & Spar Internetportal

I Lån & Spar Bank har vi arbejdet med
ideen omkring en Internetportal siden
medio 2001. I sidste års beretning, skrev
vi, at vi regnede med at bankens nye
hjemmesider, udviklet på en javaplatform
ogen portalløsning, ville blive præsente-
reti 2. kvartal af 2002.

På grund af andre udfordringer, som
ikke kunne vente, er præsentationen af
den nye hjemmeside udskudt til medio
2003.

Til gengæld vil den nye hjemmeside, når
den bliver præsenteret, kunne tilbyde
brugerne en helt ny opbygning, udarbej-
det sammen med kundetestere og baseret
på vore hidtidige erfaringer.

LS Brugerpanel
På baggrund af vort ønske omathaveen
åben dialog med kunderne, har vi igennem
de sidste år inviteret brugerne til at være
testere på vore hjemmesider og program-
mer.

Det har medført, at vi har udviklet vo-
res eget testerunivers, som vi kalder
LS Brugerpanel. Her kan vi hurtigt og
nemt spørge testerne, om de vil være med
til atteste fx. vores nyeste boligbereg-
ningsprogram eller et nyt design på hjem-
mesiden.Testernes feed-back bruger vi til
at optimere programmerne, inden de
frigives.

Statistik fra Internet

Banken har de seneste 3 år udsendt
spørgeskemaundersøgelser på internet.
Af svarene har vi uddraget nogle stati-
stikker, som viser forskellige trends hos
brugerne.

Bankforretninger via internetenstor
succes.

Brugerne mener, de laver langt de fleste
af deres bankforretninger via Internet, jf.
figur 1. Sammenholdes disse tal med, i
hvor høj grad de samme brugere vil klare
deres bankforretninger i fremtiden, kan
man se attallene ikke rykker sig væsent-
ligt. Det kunne derfor tyde på, at brugerne
mener, de har de muligheder stillet til
rådighed via internetbank, som dept. har
behov for.

Figur 1

Hvor stor en del af dine bankføorretninger
gøres via Internetbank

>75%

6%
51-75% FR 7%
Mm 3%
mM 4%
[kk 4%
ME 4%
Æ3%

hæx 5%

21-50%

0-20%

   

87% af deltagerne i undersøgelsen i
2002 svarer positivt på spørgsmålet
uHar internetbank gjort din økonomi me-
re overskuelig? "Og 96% af brugerne fra
samme undersøgelse, svarer, atdeharen
positiveller meget positiv oplevelse af
internetbank.

Brugernes store brug af og tilfredshed
med internetbanken glæder os meget, da
internetbank er et af de områder, vi satser
meget på, for at give kunderne mulighed
for at klare deres bankforretninger selv,
når de har tid og lyst.

Mange erfarne internetbankbrugere
Er den store succes med internetbank ud-
tryk for en nyhedsinteresse hos bruger-
ne? Eller en benovelse over muligheder-
ne? Det tyder det ikke på.

Figur 2

mi 86%
83%
88%.

 

ME 4%

0% 20% 40% 60%

EH 2000 : 2001 BE 2002

80% 100%

0%

Som det fremgår af figur 2, er hoved-
parten af deltagerne i brugerundersøg-
elsen erfarne brugere af internetbank.

Den store interesse gennem disse år
viser at Lån & Spar Bank ramte et stort
behov hos kunderne, da vi tilbage i 1994,
introducerede PC Bankl, som de første i
Danmark.

De mest benyttede faciliteter i internet-
bank

De 3 mest benyttede faciliteter i inter-
netbanker:

-… Kontooversigt med saldo
Kontobevægelser
Betaling af girokort og overførsler

Men andre områder har fået et stort
løft idet seneste år — investering, Beta-
lingsService og sikre mailstil banken.

Hvor længe har du været tilmeldt

internetbank

  

27%

20%

10% 30% 40% 50% 60%

EH 2000 2001 2002

15

16

Antallet af handler med værdipapirer
foretaget via internetbank i 2002, nåede
op på 31% af alle handler fra kunderne,
hvilket viser at kunderne gerne vil klare
deres bankforretninger selv, også når det
gælder lidt mere indviklede forretninger
som investering.

I løbet af foråret 2003 vil vi implemen-
tere endnu et produkt til internet, nemlig
BørsInformationsSystem. Dette produkt
giver brugerne online informationer om
de værdipapirer, som man kan handle via
internetbank og kan give kunden et godt
overblik, før beslutningen om køb eller
salg af værdipapirer træffes.

To andre områder i internetbank er og-
så steget betydeligt i 2002 — nemlig Be-
talingsService og sikre mailstil banken.

BetalingsService er en naturlig følge af
succesen med girokort og overførsler. I
2002 kom der en opdatering af mulig-
hederne med BS-betalinger og det har
brugerne taget godt i mod.

Sikre mailstil banken er en mulighed
for, at kunderne kan skrive til deres råd-

Figur 3

Tror du på lang sigt, at du helt vil
kunne undvære den personlige
kontakt til din bank?

givningscenter på en sikker linie over in-
ternet — via deres internetbank og beskyt-
tet af den digitale signatur. I løbet af
2002 har mange kunder brugt mulighe-
den—en trend, som vi forventer vil være
stigende i de kommende år, da det giver
kunden mulighed for at kontakte os på et
hvilket som helst tidspunkt.

Overtager internetbank

alle bankforretninger?

Mange overvejer om internetbank på sigt
vil lukke rådgivningscentre og digitalisere
alle bankforretninger. Men som det kan
ses af figur 3, mener brugerne i Lån &
Spar Bank ikke, at internetbank kan gøre
det alene.

Hver anden deltager i brugerundersø-
gelsen mener ikke, at man kan undvære
den personlige kontakt med sit rådgiv-
ningscenter.Tendensen er svagt faldende i
forhold til året før, men stadig et signal

Nej

i
i
+

0% 10% 20% 30%

r z

2001 2002

   

40% 50%

om at brugerne ikke mener de kan klare
deres bankforretninger uden personlig
kontakt.

Den personlige kontakt behøver dog
ikke at være et fysisk møde med bankråd-
giveren. I brugerundersøgelsen fra 2002,
svarer 71% af deltagerne, at de højst be-
søger deres rådgivningscenter 1-2 gange
årligt. Af de adspurgte besøger 23%
banken 3-9 gange om året og kun ganske
få besøger banken, som man gjorde det
for bare 10 år siden, minimum 1-2 gange
om måneden.

Det personlige fremmøde i rådgivnings-
centrene er faldende blandt brugerne af
internetbank, men antallet afe-mails og
telefonopkald til banken viser, at kunder-
ne får dækket deres behov for rådgivning
på andre måder i dag.

T T i

60%

Teknologiområdet

Også i 2002 har teknologiområdet været
et område, der blev viet megen opmærk-
somhed og mange ressourcer, I modsæt-
ning til tidligere har det ikke været så
synligt for vore kunder, idet indsatsen
mest er foregået på de indre linier.

Siden 1963 har vi outsourcet alle vor
massetransaktioner til Sparekassernes
DataCenter — SDC. I forbindelse med
Danske Banks overtagelse af Real Dan-
mark koncernen, der indeholdt SDC's
største kunde BG Bank, har vi ændret ud-
viklingsstrategi og værktøjer på internet-
området.

Vi har besluttet os for at udvikle nye
programmer sammen med de største bru-
gere af SDC og SDC selv. Forudsætnin-
gen for dette var, at vi anvendte samme
udviklingsplatform. Størstedelen af
2002 er derfor investeret i opbygning af
kompetencer indenfor systemsproget Ja-
vaefter J2EE standarderne samt styre-
værktøjet CMD.

Vi forventer at introducere et nyt inter-
netbankprogram samt en ny hjemmeside i
første halvår 2003 — begge udviklet i de
nye værktøjer. Da vi udvikler sammen med
flere andre, har vi aftalt at udveksle del-
elementer til fremtidige programmer,
hvilket vil øge vor udviklingshastighed
ganske væsentligt. Det er således målet at
forøge kundefunktionaliteten ganske be-
tydeligt.

Midt på året udgav vi på ny Økonomisk
Overblik påcd rom. Somtidligere inde-
holdendeen række nyttige økonomiske
hjælpeprogrammer til private kunder.
Programmerne udvikles i stigende grad
til at matche interaktiviteten på internet.

I årets løb har vi modnet bankens kun-
dedatabasesystem. Vi har udvidet det med
faciliteter, der effektiviserer nogle af ban-

kens ressourcekrævende processer. Vi har
således integreret adfærdsscoring, så
kundedata kan føres fra Internet til kun-
dedatabase og de bagvedliggende pro-
grammer.

I første halvdel af 2002 implemente-
rede vi bankensegenudviklede adfærds-
scoringsmodel. Ved udtræk af meget sto-
re datamængder frade bagvedliggende
databaser er vi i stand til, via statistiske
og matematiske modeller, at analysere og
forudsige kundens adfærd med henblik
på optimering af bankens drift.

De fremkomne resultater kan derefter
overføres til kundedatabasesystemet, så
bankens medarbejdere kan nyttiggøre in-
formationerne i deres servicering af kun-
derne, eksempelvis ved at give hurtigere
svar på låneansøgninger.

Resultatet er, at banken på forhånd kan
tildele kunder rammer for kreditgivning.
I efteråreter modellen udvidet til at om-
fatte ca. 40% af kundernes låneansøg-
ninger. Hvor en gennemsnitlig kredit-
vurdering tager 45 minutter, er proces-
tiden nu nedsat til 3 minutter på denne
type sager.

12003 stiler vi efter, at 60% af kun-
dernes låneansøgninger kan behandles
på denne måde. Generelt er det vor vurde-
ring, aten fortsat sammenbinding af
scoreværktøjer, kundedatabasesystem og
det af banken anvendte generelle bog-
føringssystem rummer væsentligt poten-
tiale for yderligere effektivisering og ra-
tionalisering.

Deter ikke alt, vi har satset på, der blev
en succes. Vi skrev i sidste årsrapport, at
vi forventede at implementere TV Bank i
løbet af året. I regi af Danmarks Radio og
De 9 Holding udviklede vi sammen med

vort datacenter software, så vore kunder
kunne indhente informationer om deres
bankforhold via tekst-tv.

Produktet blev testet via Danmarks
Radios sendemaster og telefoni til vor
fulde tilfredshed, men vi havde glemt at
tage misteltenen i ed. Brugerne skulle an-
skaffe en kodebox, der via et scartstik
skulle tilsluttes den enkelte kundes TV.
Interessen for projektet var ikke stor nok
til, at boksene kunne fremstilles ien
mængde, der sandsynliggjorde en pris,
som danske forbrugere forventedes at
ville betale.

Udvikling af organisation og
medarbejdere

Også i 2002 har Salgsuddannelsen været
i fokus med gode resultater til følge.

Vi har fortsat udviklingen af bankens
organisation. Organisationsplanen frem-
går afside 75.

I årets løb har vi primært anvendt res-
sourcer på at optimere driften af de cen-
trale enheder Support, Kontakt og Salg.
Især Supportenheden har været vanske-
lig at optimere, hvorfor det er med til-
fredshed, at vi sidst på året kan konstate-
re, at alle enheder nu er optimeret og vel-
fungerende.

For at sikre bankens ledelsesmæssige
og prioriteringsmæssige fokus har vi lø-
bende etableret konkurrencer mellem
bankens medarbejdere og/eller mellem
bankens forskellige enheder. Præmierne
består af mindre belønninger og opmun-
tringer, der tilskynder til den af banken
ønskede udvikling. Især er banken op-
mærksom på, at interne initiativer ikke

17

18

påvirker kvaliteten og uvildigheden af
rådgivningen overfor bankens kunder.

Banken har i 2002 valgt at støtte et
Ph.d.-stipendiat under Den erhvervsøko-
nomiske Forskeruddannelse. Bankens
ansvarlige for Produktions- og Planlæg-
ningsområdet vicedirektør Henrik Juul,
har ønsket at forske i emnet Danske løn-
modtageres bankvilkåri regi af Juridisk
Institut ved Handelshøjskolen i Køben-
havn.

Områdechef Carsten Nygaard er ud-
nævnt til områdedirektør med fortsat
ansvar for Rådgivningscentrene Vester-
bro, Frederiksberg og Høje Taastrup.
Områdechef Hans Tvede er udnævnt til
områdedirektør for Rådgivningscentrene
Strøget, Højbro Plads, Amager og den
kommende enhed på Østerbro.

Alle bankens ledere gennemfører en
seniorsamtale som 55-årig, med det for-
mål at aftale indhold og vilkår frem til
pensioneringstidspunktet. I forbindelse
med senjorsamtale har bankdirektør Kaj
Egon Hansen, efter 38 år i den finansielle
sektor, ønsket at trappe ned frem til pen-
sioneringstidspunktet. Kaj Egon Hansen
udtræder af direktionen pr. 1.april 2003
og overgår til en stilling som seniorkon-
sulent med reference til bankens direkti-
on, der herefter udgøres af bankdirektør
Peter Schou.

Ultimo 2002 er underdirektør Jesper
Schiøler udnævnt til vicedirektør med
fortsat ansvar for bankens salgsområde.

Bankens øverste ledelsesgruppe udgø-
res således af bankdirektør Peter Schou,
vicedirektørerne Carsten Colfach, Henrik

Juu! og Jesper Schiøler, underdirektør
Kai Lindberg, personalechef Keld Thor-
næs og direktionssekretær Claus Sejling.
I respekt for en afdød medarbejders
store og uegennyttige indsats for
Lån & Spar Bank oprettede vi i 1997
Heinrich Andersens Rejsestipendium.
Hæderen, der består af et tilsagn på
50.000 kr.til faglig uddannelse i udlan-
det, tildeles af bankens Samarbejdsud-
valg efter indstilling fra bankens medar-
bejdere. Medarbejderen skal repræsente-
re de dyder, underdirektør Heinrich An-
dersen var kendetegnet ved, nemlig stort
engagement, fremragende samarbejds-
egenskaber samt aktiv deltagelseien
fremtidsorienteret udvikling af bankens
teknologi og medarbejdere. Den sjette
modtager af rejsestipendiet blev kunde-
konsulent Henrik Block, Lån & Spar
Kontakt.

Øvrige aktiviteter

De senere årsetablering af en række cen-
trale funktianer har stillet krav om flere
centrale arbejdspladser. I årets løb blev
indgået yderligere lejemål i henholdsvis
Lille Kirkestræde og på Højbro Plads,
begge steder vis-a-vis bankens hoved-
sæde.

Aktieselskabslovens 8 28 a.

Følgende aktionærer har jf. Aktiesel-
skabslovens & 28 a anmeldt at eje 5%
eller mere af aktiekapitalen i Lån & Spar
Bank A/S:

Pensionskasser tilknyttet PKA
Tuborg Boulevard 3
2900 Hellerup

Politiforbundet i Danmark
Særlig Fond

H.C. Andersens Boulevard 38
1553 København V

LB-i<oncernen
Farvergade 17
1463 København K

Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Vendersgade 28,1.
1363 København K

Lån & Spar Fond
Højbro Plads9—11
1200 København K

Selskabets vedtægter indeholder en regel
om, at ingen enkeltaktionær må erhverve
mereend 10% af den samlede aktie-
kapital.

Det er bestyrelsens opfattelse, at denne
bestemmelse er nødvendig for atsikre, at
banken kan opretholde sin mission om at
sikre, at der er et af andre banker uaf-
hængigt institut, der kan sikre danske
Ignmodtagere et reelt bankalternativ.

Bet finansielle helbred

Den økonomiske baggrund

Dansk økonomi stod som i de forgående
år næsten i stampe i 2002 meden samlet
BNP vækst på blot 1,1% igennem de før-
ste 3 kvartaler. Eksporten af varer og
tjenester steg igennem årets første 3
kvartaler med 3,6%, mens importen steg
med 5,2%, hvorfor netto-eksporten af
varer og tjenester samlet dæmpede den i
forvejen beskedne indenlandske vækst
med 0,3 procentpoint.

Det private ag offentlige forbrug steg
med 2,2% henholdsvis 0,8% igennem de
første 3 kvartaler. Samlet bidrog stignin-
gerne i forbruget til en vækst i BNP med
1 procentpoint. Den altovervejende del af
væksten i det private forbrug skete i 1.
kvartal. Anskaffelse af køretøjer steg
med 24,6 % igennem de første 3 kvarta-
ler og bidrog med omkring 40 % af væk-
sten i det samlede private forbrug.

Et fortsat højt niveau for den effektive
kronekurs, en afmatning i efterspørgslen
på verdensmarkedet og især på de nære
markeder, samt den store stigning i an-
skaffelsen af nye køretøjer er den væsent-
ligste forklaring på at netto-eksporten
bidrog negativttil væksten.

På trods af en fortsat meget beskeden
vækst var antallet af ydede arbejdstimer
på samme niveau i 3. kvartal 2002 som
ved udgangen af 2001. Der har derimod
været et fald i antallet af beskæftigede på
0,4% ogen stigning i ledigheden på 0,4
procentpoint. Situationen på arbejdsmar-
kedet er således fortsat stram, hvilket og-
så ses af at lønstigningstakten ikkeer
ændret markant. DA's lønstatistik viste
såledesen årtil år stigningpå4,1% 13.
kvartal, mens forbrugerpriserne i samme
periode steg 2,5 %

For mange erhvervsvirksomheder har
2002 været kraftigt påvirket af aftag-
ende efterspørgsel og stigende omkost-
ninger. Dette afspejler sig generelt i et højt
niveau for virksomhedslukninger og kon-
kurser. For lønmodtagergruppen har år
2002 været præget af fortsat høj be-
skæftigelse, lav forbrugsvækst og der-
med en betydelig konsolidering.

Der har fortsat været en nedgang i pen-
geinstitutternes udlånsvækst til privat-
personer til 1,1% år til år. Væksten i ind-
lån fra privatpersoner er nede på 0,3%
år til år. Privatpersoners netto indlån i
pengeinstitutterne er samlet faldet med
0,5% fra2001til2002tilialt 177 mia.
kr.i december 2002.

Faldende rente har ført ti! betydelige
konverteringer af realkreditobligationer,
og samtidig har en stigende ande! af bo-
ligejerne valgt at tage rentetilpasningslån
fremfor dettraditionelle realkreditlån.
Rentetilpasningslån fortsatte således
med attage markedsandele og udgjorde
ultimo året 31% af det samlede realkre-
ditudlån. Interessen for rentetilpasnings-
lån er primært koncentreret om lån med
en løbetid op til og med 1 år. Disse lån ud-
gjorde 58% af alle rentetilpasningslån
ultimo 2002.

Realkreditinstitutternes udlån til pri-
vatpersoner er steget med 9,3% i 2002
svarende til at privatpersoners låntag-
ning i realkredit og pengeinstitutter sam-
let voksede med 7,7% i 2002.

Ejendomsmarkedet har oplevet en fal-
dende prisstigningstakt, der har i enkelte
kvartaler værettale omen direkte nega-

tiv udvikling i forhold til det foregående
kvartal. Årsstigningstakten i ejendoms-
priserne er nu på niveau med inflationen,
og det på trods af at meget lave rente-
niveauer giver ganske betydelige lempel-
ser i de årlige nettoydelser.

Forbrugertilliden har ligget lidt højere
igennem det meste af år 2002 end året
før. Fremgangen har været moderat og
har været bredt funderet. Vurderingen af
det fordelagtige i at anskaffe større for-
brugsgoder har dogtrukket tillidsindi-
katoren noget mere op end de resterende
poster. Dette kan primært tilskrives at
2001 sluttede med meget stor frygt og
usikkerhed, som følge af beretningerne
omen international konjunkturnedgang
og terrorangrebet i USA 11. september
2001. Mod slutningen af 2002 steg
frygten for ledighed dog markant sam-
tidig med, at vurderingerne af landets
økonomiske situation forværredes væ-
sentligt.

Frygten for en international recession
tager sit udgangspunkt i usikkerheden
om krig i Irak, men også udsigten til re-
cession i store dele af Europa.

Siden årsskiftet 2000/2001, har den
Amerikanske Centralbank (FED) lempet
pengepolitikken for at undgå et betydeligt
konjunktur tilbageslag. FED har lempet
pengepolitikken ialt 12 gange siden star-
tenaf 2001, med ensamlet rentesænk-
ning på 5,25 procentpoint fra 6,5% til
1,25%.12002 er renten dog kun sænket
enenkelt gang med 0,5 procentpoint den

19

6.november. Finanspolitikken er ligeledes
lempet væsentligt. Et budgetoverskud på
92 mia.$ for 2001 er således vendt til et
underskud på 231 mia.$ for 2002, for-
værringen på 323 mia.$ svarer til bort-
fald af 2 måneders indtægter på stats-
budgettet.

Den Europæiske Centralbank (ECB)
har siden starten af 2001 sænket sine
renter 5 gange med i alt 2 procentpoint.
12002 er renten kun sænket en gang den
6. december med 0,5 procentpoint som
svar på svækkelsen i økonomien. Et højt
inflationsniveau hindrer imidlertid en
mere radikal lempelse, og da finanspoli-
tikken generelt i Europaer ekspansiv i en
sådan grad at flere lande har alvorlige
problemer med at overholde stabilitets-
pagtens krav om budgetdisciplin, vælger
ECB at fokusere på sin inflationsmålsæt-
ning.

Danmarks Nationalbank har fulgt
EC B's rentesænkninger og har samlet
sænket diskontoen med 0,5 procentpoint
12002, mens renten på indskudsbeviser
er sænket med 0,65 procentpoint ien
gradvis afvikling af den rene danske ren-
testigning, der var en følge af afstemnin-
gen om ophævelsen af forbeholdet om
deltagelse i eurosamarbejdet i september
2000.

Udviklingen på kapitalmarkedet har
været særdeles volatil igennem år 2002.
Aktierer generelt faldet betydeligt, mens
obligationskurserne er steget meget.

Med udgangspunkt i håb om, at det
økonomiske tilbageslag i 4. kvartal 2001

var hurtigt overstået steg aktier i 1. kvar-
tal 2002. Erkendelsen af, at nedgangen
ikke var brudt, og afsløringen af betyde-
ligeregnskabsskandaler i meget store
amerikanske selskaber medførte, at ak-
tier generelt faldt i 2. og 3. kvartal 2002.
14. kvartal synes markederne mere i tvivl
om retningen, og aktieindeksene bevæge-
de sig volatilt omkring et stabilt niveau.

DowJones indekset faldt i 2002 i alt
med 16,8% mens Nasdaq faldt med
31,5%. Det dansketotalindeks KAX
faldt med 21,4%, mens KFX indekset
samlet faldt med 26,3%.

Lempelserne af pengepolitikken med-
førte naturligvis et fald i pengemarkeds-
renter og i de korte obligationsrenter. De
lange obligationsrenter var ved halvåret
på niveauet fra årets start, efter at have
været omkring 0,5 procentpoint højere i
midt i 1. halvår. I løbet af 2. halvår faldt
den lange rente med omkring 0,9 pro-
centpoint. Rentefaldet forløb dog som en
glidende udvikling med store og pludseli-
ge rentestigninger.

Renten på den toneangivende 10-årige
danske statsobligation faldt fra primo til
ultimo 2002 i med 0,85 procentpointtil
4,3% ultimo året. Nationalbankens dis-
konto blev nedsat 0,5 procentpoint til
2,75% ultimo 2002.

Der er en betydelig usikkerhed omkring
varigheden af den igangværende recessi-
on, men år 2003 ser udtil at blive endnu

et år med en moderat dansk vækst. De
private husholdningers finansielle situa-
tion ventes ikke mærkbart forandret,
mens det primært vil være et spørgsmål
om fornyet tiltro til fremtiden i erhvervs-
livet og på eksportmarkederne, der kom-
mer til at afgøre om investeringsaktivite-
ten igen vil rettesig og sammen med en
tiltagende nettaeksport skabe fornyet
fremgang. En fortsat stærk effektiv kro-
nekurs ventes at forsinke gennemslaget
fraenevt. international konjunktur op-
gang.

Den kraftige lempelse af den amerikan-
ske penge-, finans- og valutapolitik må
forventes at danne baggrund for en ame-
rikansk konjunkturstigning, når usikker-
heden omkringen krig i Irak aftager.
Pengepolitikken må forventes strammet i
takt med, aten konjunkturfremgang rea-
liseres. Stramningen af pengepolitikken
vil begrænse en forventelig stærk stig-
ning i kursen på amerikanske aktier.

Europa har så betydelige problemer
med stabilitetspagten og manglende
vækst, at ikke alle amerikanske rentestig-
ninger kan ventes fulgt.

Regnskabsberetning

Resultatet for 2002

Resultatet iår 2002 er præget af en vide-
reudvikling af vort systembankkoncept,
videreudvikling af Lån & Spars grund-
læggende koncept samt en solid vækst i
bankforretningerne. Et generelt fald på
aktiemarkederne er også med til at sætte
sit præg på regnskabet.

Resultatet før skat udgør 46,0 mio. kr.
mod 43,6 mio. kr. året før.

Resultatet før skat giver en forrentning
af egenkapitalen ved årets begyndelse
med 7,8%, og årets nettoresultat forren-
ter egenkapitalen med 5,7%.

I forholdtil 2001er dertale omen
stigning i resultatet før skat på 2,4 mio.
kr. Dette skyldes hovedsagligt stigning i
netto rente- og gebyrindtægter med 12,7
mio. kr., fald i kursregulering på 2,2 mio.
kr.,stigning i omkostninger og afskriv-
ninger på 8,3 mio. kr.og fald i tab og hen-
sættelser på 3,3 mio. kr.

Som et led i udviklingen af regnskabs-
praksis mod at foretage værdiansættelse
tildagsværdier, har vi valgt, efter ekstern

Forrentning af egenkapital 16

Resultat før skat i procent af egenkapital 14.

12

10 -

vurdering, at optage bankens ejendomme
til markedsværdi. Det sætter sitspor i
regnskabet. 3 ejendomme nedskrives i
værdi for i alt 4,0 mio. kr., mens 5 ejen-
domme opskrives i værdi for i alt 25,5
mio. kr. Efter Regnskabsbekendtgørelsen
skal de 4,0 mio.kr. (som efter skat udgør
2,5 mio. kr.) bogføres som en udgift i re-
sultatopgørelsen, mens de 25,5 mio. kr.
(som efter skat udgør 22,0 mio. kr.) skal
bogføres somen forøgelse af bankens
egenkapital uden at passere resultatop-
gørelsen.

Basisindtjeningen udgør 53,6 mio. kr.
mod 44,8 mio. kr. året før, idet korrektio-
nerne i forbindelse med optagelse af ban-
kens ejendomme til markedsværdi holdes
uden for basisindtjeningen, der viser re-
sultatet af bankdriften før kursregulerin-
ger og skat.

Basisindtjeningen inkl. de omtalte ned-
skrivninger på fast ejendom udgør 49,5
mio. kr., hvilket forrenter primo egenkapi-
talen med 8,4%. Den 10-årige statsobli-
gations rente var primo 2002 5,15%,
mens den ultimo året var 4,33%.

 

 

x
oOo rd QW
oo oOo oOo
oo oOo oOo
QN QW aA

N

E
co &
& oa
es oa
e+ ri

MM Alle pengeinstitutter
HLån & Spar Bank

I meddelelsen til Københavns Fonds-
børs om årsregnskab 2001 angav ban-
ken resultatforventningerne for 2002 til
net resultat før kursreguleringer og skat,
der forrenter egenkapitalen med 2 — 3%
over renten for en 10-årig statsobligati-
on", I meddelelsen ti! Fondsbørsen om
halvårsregnskab 2002 opjusterede ban-
ken forventningen til årsresultatet til 3 —
5% over renten for en 10-årig statsobli-
gation. I disse skøn var der ikke taget høj-
de for eneventuel ejendomsnedskrivning.

Bankens ledelse anser resultatet for
tilfredsstillende.

Ændring af regnskabspraksis

I forholdtil 2001 er der ændret regn-
skabspraksis med hensyntil ombygning
af lejede lokaler og erstatning for opgivel-
se af lejemål, som nu aktiveres og afskri-
ves mod tidligere udgiftsførsel. Baggrun-
den for disse ændringer er, at banken øn-
sker at modernisere regnskabspraksis og
lette overgangen til regnskabsaflæggelse
efter IAS-standarder, og i højere grad fa-
de aktiverne være baseret i dagsværdi,
som anført i Lov om Finansiel Virksom-
hed.

Der er reaktiveret 0,8 mio. kr. på disse
poster vedrørende tidligere år, udskudt
skat er påvirket med 0,3 mio. kr.således
ategenkapitalen primo er opskrevet med
0,6 mio. kr.

Uden denne praksisændring ville der
have været udgiftsført 5,0 mio. kr. mod nu
en afskrivning på 0,9 mio. kr.

21

Ændringen har således påvirket resul-
tatet før skat positivt med 4,1 mio. kr.og
efter skat med 3,5 mio. kr.

Samlede aktiver ultimo 2002 er for-
øget med 4,5 mio. kr. og egenkapitalen
med 4,1 mio, kr.

Herudover er der ikke foretaget æn-
dringer i regnskabspraksis i forhold til
2001.

Der er foretaget tilpasning af sammen-
ligningstal for tidligere år.

Resultatopgørelsen

Netto renteindtægterne er øget med 15,5
mio, kr. på basis af et udlån, der er steget
med 13,8%, og et indlån, der er steget
med 2,9%. Indførelsen af trapperenter
på udlån er nu stort set slået fuldt igen-
nem og medførte som forventet et fald i
renteindtægterne i niveauet 10 mio. kr.
p.a.

Gebyr- og provisionsindtægterne er
steget med 6,9 mio. kr.til 60,5 mio. kr.og
kan henføres til stigende udlånsvirksom-
hed samt stigende indtægter ved værdi-
papirhandel som følge af optagelse som
handelsberettiget partner på Køben-
havns Fondsbørs i sidste halvdel af
2001.

Kursreguleringerne er negative med
1,6 mio. kr.moden gevinst sidste år på
0,5 mio. kr. Kursreguleringerne sammen-
sætter sig med en gevinst på obligationer
på ca. 1,9 mio. kr.,ettab på aktier på ca.
7,1 mio. kr.ogen gevinst på valuta, pante-
breve og finansielle instrumenter med ca.
3,6 mio.kr.

Bankens egenbeholdning af obligatio-
ner har en varighed på ca. 2 år, og har gi-
vet et afkast der svarer til afkastet af ob-
ligationer med denne varighed, hvorimod
afkastet af bankens egenbeholdning af
aktier har givet et beskedent bedre afkast
end udviklingen i KFX indexet.

Vi har fortsat den konservative place-
ringspolitik. Ved udgangen af 2002 var
bankens risiko påegenbeholdningen af
obligationer og pantebreve 33,3 mio.kr.
ved en renteændring på 1 procentpoint,
mens den ved udgangen af 2001 var 34,1
mio. kr.

Omkostningerne udgør 257,3 mio. kr.
mad 249,1 mio. kr. året før. Omkostnings-
stigningen hidrører stort set fra lønstig-
ninger. Banken har i årets løb nedbragt
antallet af medarbejdere, hvilket vil slå
igennem i bankens regnskab for 2003.

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

160
140 >

120 -

 
  
  
 
   

100

80 7

RRS RER

ag

60 7

40 7

20 7

 

0 +
oOo
ø
& oOo
ed rd QØ
MH Alle pengeinstitutter
Lån & Spar Bank

Samtidig har banken etableret 2 nye råd-
givningscentre. Af øvrige omkøstningspo-
ster bemærkes at bankens markedsfø-
ringsudgifter er faldet med 4,8 mio. kr.

Tab og hensættelser på udlån viser en
udgift på 4,4 mio.kr. moden udgift på 7,7
mio. kr.i 2001. Låntagernes tilbagebeta-
lingsevne har også i 2002 generelt været
meget tilfredsstillende. Prisudviklingen
på ejendomsmarkedet og forværrede
konjunkturforhold kan ændre dette i
2003.

Skat udgør 12,5 mio. kr. mod 14,5 mio
kri 2001.

Det indstilles til generalforsamlingen,
at der udbetales 7% i udbytte, hvor der
ikke blev udbetalt udbytte for 2001.

Omkostninger i % af
Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

100 -
90 =
80 -
70
60 ”
50 =
40”
30 2
20 =

10

 

 

 

o—

1998
1999
2000 4
2001
2002

M Alle pengeinstitutter
mk Lån & Spar Bank

Balancen ultimo 2002
Balancen udgør 7.462 mio. kr. mod
7.126 mio. kr. året før.

Indlånet udgør 6.324 mio. kr. mod
6.147 mio. kr. året før, hvilket er en stig-
ning på 2,9 %.Til sammenligning er pen-
geinstitutternes indlån til private i samme
periode faldet med 0,5 %.

Udlånet udgør 3.397 mio. kr. mod
2.984 mio. kr. året før, hvilket svarer til en
stigning på 13,8 %.Til sammenligning er
pengeinstitutternes udlån til private i
samme periode steget med 1,0 %.

Egenkapitalen udgjorde ved årets be-
gyndelse 589,5 mio. kr. Som vedtaget på
sidste års generalfarsamling, hvor det i
stedet for udbyttebetaling blev vedtaget
at opkøbe ca. 3,5% af bankens aktieka-
pital, er egenkapitalen i årets løb reduce-
ret med 21,1 mio. kr.

Som omtalt er bankens ejendomme op-
skrevet med 25,5 mio. kr. Beløbet poste-
res efter skat på egenkapitalen med 22,0
mio. kr.

Efter udbetaling af udbytte til aktio-
nærerne på 19 mio. kr.,tilbagestår 14,6

mio. kr.,der henlægges til egenkapitalen.
Bankens egenkapital udgør således
605,0 mio. kr. ved årets udgang.

Den samlede ansvarlige kapital udgør
pr.31.december 2002 562,2 mio. kr.

Opgjort efter reglerne i Bank- og Spa-
rekasselovens & 21, stk. ler solvensen
ved regnskabsårets slutning 9,9% mod
lovens minimumskrav på 8,0%.

Bankens kapitalgrundlag er af en stør-
relse, der muliggør en fortsat vækst.

Pengestrømme

Bankens driftsmæssige pengestrømme
afspejler en stigning i indlån på 176,5
mio. kr.,en stigning i udlån på 412,4 mio.
kr.og en pengestrøm fra resultatposter
på 47,6 mio. kr. Netto er der såledesen
stigende pengebinding fra driften på
188,3 mio.kr.

Obligationsbeholdningen er nedbragt
med 445,7 mio. kr., mens aktiebeholdnin-
gen er nedbragt med 173,6 mio. kr.
Nettobinding hos kreditinstitutter er ste-
get med 354,8 mio.kr.

Udvikling i ansvarlig kapital

Mio, kr.
600 -

 

1998
1999

500 -
400 -
200 =
100 -
g
o ME MH RR AA. rl

2000
2001
2002

BEgenkapital efter fradrag for kapitalandele
EF Efterstillede kapitalindskud

Samlet er der sket en forøgelse af ban-
kens likviditet på 19,2 mio. kr.

Bonusaftale for bankens direktion
og ledende medarbejdere

Der var for regnskabsåret 2002 indgået
en bonusaftale mellem bankens bestyrel-
se og bankens direktion og ledende med-
arbejdere, i alt 8 personer. Den aftalte bo-
nus blev udløst, såfremt bankens basis-
indtjening, defineret som resultatet før
kursregulering, skat og tilpasning af ban-
kensejendomme til markedsværdi, ud-
gjorde mindst 50 mio. kr.

Den aftalte bonus består i, at hver af de
8 personer kan erhverve nom. 25.000 kr.
Lån & Spar aktier til kurs 100.

Målet blev nået, og de 8 personer vil
blivetilbudt at eksekvere aftalen efter of-
fentliggørelsen af bankens årsresultat ul-
timo februar 2003.

Farberedelse af ændring i
Finanstilsynets regnskabs-
bekendtgørelse pr. 1/1 2003

Lån & Spar Bank ejer forskellige unote-
rede aktier, dels i 2 ventureselskaber, dels i
forskellige sektorselskaber og dels i
Bjørnskov & Co. A/S.

Disse er pr. 31.december 2002 — som
hidtil — værdiansat til købsprisen eller
evt. lavere konstateret værdi.

Efter ændring af Finanstilsynets regn-
skabsbekendtgørelse med virkning fra 1.
januar 2003, skal disse aktier optages til
dagsværdi. I tilfælde, hvor der ikke kan
tilvejebringes dokumentation for dags-
værdier, vil senest kendte indre værdier
blive anvendt somen tilnærmet salgs-
værdi.

Samlet medfører denne ændring en op-
skrivning af værdierne med 12,2 mio. kr.,
hvilket beløb vil forøge bankens egenka-
pital pr.1.januar 2003.

23

24

 

Hvorfordriver Lån & Spar forretning?
Og Avemdrives forretningen for?

Shareholder value eller

Stakeholder value?

År 2002 blevet skelsættende år for alle
børsnoterede virksomheder i den vestlige
verden. Det omgivende samfund betragte-
de målløst, hvad der foregik. Det blev blot-
lagt, aten række tidligere velrenommere-
de virksomheder havde opført sig skan-
daløst med virksomhedslukninger, fængs-
ling af ledere og store tab for investorer
til følge.

Begivenhederne har afstedkommet væ-
sentlige fundamentale debatter om virk-
somhedernes værdier, om måden virk-
somhederne styres på (Corporate Gover-
nance), om nye regnskabsregier og meget
mere.

Vi anser hele debatten for at have anta-
get eksistensiel karakter, hvorfor vi finder
anledning til at klargøre, hvor vi står— og
hvorfor. Vi ønsker, at alle deltagere i vor
virksomhed ved, hvor de har os.

Det amerikanske marked har i mange
år været forbillede for udviklingen af er-
hvervsvirksomheder i Europa. Mantraet i
USA har været ,,Shareholder Value",
hvor virksomhedernes eksistensberetti-
gelse er at skabe størst muligt afkast til
aktionærerne. Et mantra der understøt-
tes af Nobelpristageren i økonomi Milton
Friedmann's udtalelse om, at,,det sociale
ansvar for virksomheder består i at for-
øge profitten".

Tankegangen har ført til en adfærd, vi
ikke tidligere har set i Europa: Opkøb af
nye virksomheder eller forretningsområ-
der; Fusion med andre virksomheder; Op-
splitninger af koncerner ud fra et ønske
om at sælge de enkelte forretningsområ-
der hver for sigeller direkte frasalg af en-
keltaktiviteter. Alt sammen med det ene
formål at skabe større afkasttil aktio-
nærerne.

 

n Lån & Spar søger iet samarbejde med sine partnere at ska-
be gensidige værdier. Det er væsentligt, at ikke blot denene part
skaber værdier for den anden part, men at det også er gensi-
digt. Alle partnereer ligeværdige. Ensund udvikling på lang
sigt kræver at der skabes gensidige værdier med alle de nævnte
interessenter samtidigt".

 

 
 
 
 
  
 
 

Lån & Spar

På det individuelle plan har tankegan-
gen været understøttet af lønsystemer,
der fremmer den overordnede målsæt-
ning, herunder ikke mindst aktieoptioner.
Ikke mindst disse personlige incitamen-
ter anklages for at have fremkaldten
uønsket ag i nogle situationer tilsynela-
dende strafbar adfærd.

I Lån & Spar har vi gennem mange år
valgt at melde klart ud, at banken beken-
der sig til Stakeholder Values. Bl.a. i vort
børsprospekt fra 1994 redegjorde vi for
de principper banken ledes efter:

 

   

i Det omgivende

 

 

En forretningsverden under
forandring.

De seneste årtiers store forandringer har
sat sig sine tydelige spor i forretningsver-
denen. Udviklingen fra Industrialderen
over Informationssamfundet til Viden-
samfundet har samtidigt vendt op og ned
på hele fundamentet i erhvervslivet.

Ejere er blevet erstattet af investorer.
Virksomhedens vigtigste aktiver i form af
bygninger, maskiner 0.s.v.er blevet ud-
skiftet med den viden medarbejderne er i
besiddelse af. Selv måden vi registrerer
virksomhedernes økonomiske aktivitet
på er håbløst forældet. Ifølge regnskabs-
og selskabslovgivningen betragtes med-
arbejderne alene som omkostninger og
ikke somet aktiv. I bedste fald er det
uværdigt. Omkostninger er noget, der
skal minimeres, mens aktiver er noget der
skal udvikles og gro.

I de gældende regnskabsregler bestem-
mes, at vi skal anføre værdien af bankens
ejendomme, vort inventar, ind- og udlå-
nets størrelse m.m. Hvis vi nøgternt skal
vurdere, hvilke informationer der reelt
beskriver fundamentet for bankens frem-
tidige udvikling, ja såer disse oplysninger
i bedste fald irrelevante.

Informationer som medarbejdernes
tilfredshed, kundernes tilfredshed, værdi-
en af vort Brand m.m. fortæller langt me-
re om bankens stade og dermed mulighed
for på længere sigt at levere værdier til de
øvrige interessenter, herunder skabe over-
skud. Populært sagt fortæller regnska-
berne, hvordan situationen er, hvis virk-
somheden ophører nu, men fortæller intet
om fremtidsmulighederne.

Hvorfor driver

Lån & Spar forretning?

Vi tror ikke på, at det eneste formål med
atejeen aktieer at få størst muligt af-
kast. Derer merei det -end bare det. Der
var et formål med at stifte virksomheden.
Formåleter at skabe et overskud, så virk-
somheden kan udrette noget mere eller
noget bedre end andre. Dette ,,noget" bli-
ver den reelle berettigelse for virksomhe-
den. Deter netop her vi mener at noget er
gået galt. Ejere ved, at der skal skabes
mereend overskud, men investorer be-
kymrer sig ikke om det.

Siden stiftelsen i 1880 har der været et
ganske bestemt formål med Lån & Spar.
Nemlig at skabe en bank, der kan tilbyde
gode priser og gode vilkår til private kun-

der. Hele bankens fokus handler om at be-
vise sineksistensberettigelse gennem
skabelsen af netop disseting. Deter her
Lån & Spar ska! gøreen forskel.

Gennem de sidste 12 år har banken væ-
ret den billigste murstensbank i Dan-
mark. På lignende vis har vi med jævne
mellemrum iværksat tiltag, der skal for-
bedre vilkårene i banken for kunderne.
Someksempler kan nævnes, at vi for 9 år
siden, som de første, afskaffede privat
kaution. At vi indførteen regel om, at hvis
banken havde tabt en sag i Pengeinstitut-
ankenævnet, ja så skal kunden ikke føre
sag ved domstolene for at overbevise ban-
ken om, at den har taget fejl. Banken ret-
ter sig efter ankenævnets kendelser. Vi var
også de første i Danmark med PC Bank,
så de kunder, der ønsker denne måde at
gøre forretninger på, har mulighed for
det.

Stifterne af banken var forløbere far
det vi idag kender som faglige organisa-
tioner. Disse organisationer ønsker gen-
nem tilstedeværelse i branchen at sikre
sig, at deres medlemmer kan opnå vilkår,
de kan stå inde for.

I forbindelse med Kildeskattereformen
i 1970 blev alle danske lønmodtagere

 

 

25

26

 

 

tvunget til at få udbetalt deres lønviaen
konto i et pengeinstitut. Det varen aftale
der blev indgået mellem arbejdsmarke-
dets parter.

Organisationerne ønsker ganske enkelt
gennem aktiviteten i banken atsikre sig,
at de gennem deltagelse i markedet kan
påvirke markedets priser og vilkår.

Ikke overraskende har det gennem alle
årene væreten hjertesag for banken at
skabe gennemsigtighed i forretningsfø-
relsen. Ja ydermere påvirke, hvis muligt,
at der blev større gennemsigtighed i hele
branchen.

Banken ønskes drevet på markedets
vilkår og efter branchens spilleregler.
Derfor blev banken børsnoteret i 1994.
Da organisationerne også på lang sigt
ønsker at kontrollere banken, blev kun
30% af bankens aktier sat i omløb via
Fondsbørsen.

Ved henvendelser fra andre, der kunne
seen forretning i at overtage banken, har
bankens ledelse entydigt svaret, at man
ikke ønsker at sælge banken, idet man så
ikke kan leve optil missionen med banken.

Hvem drives forretningen for?
Tidligere var svaret klart— forretningen
drives for ejerne — altså aktionærerne.
Men efter de seneste generationers vel-
standsstigning kan man vel dårligt tale
om, at aktionærerne er ejere, vel snarere
investorer. De færreste aktionærer opfat-
ter sig selv somejere med de rettigheder
og forpligtelser, der følger med. De har
først og fremmest erhvervet aktien for
pengenes skyld, altså for at få et afkast.

Men er det nu også sådan? Når vi filo-
soferer lidt, opstår tvivlen. Som virksom-
hedsfilosoffen Charles Handy for nylig
skrev i Harvard Business Review ,, Vi be-
høver at spise for at leve, maderen nød-
vendig betingelse for liv. Men hvis nogen
påstod, at de alene levede for at spise, ville
vinok beskylde dem for at have byttet om
på mål og midler".

Vi ønsker ikke at ligge under for de spe-
kulative tendenser i tidens udvikling. Ef-
ter vor opfattelse er en veldrevet virksom-
hed således stadig en virksomhed med et
fællesskab, der har et formål eller en mis-
sion, der efterleves.

En anden meget anerkendt økonom
John Maynard Keynes skrev ,, Capitalism
isthe astounding belief thatthe most
wickedest of men will do the mast wicke-
dest ofthings for the greatest good of
everyone", Vi tror, at også Keynes over-
drev. Grådighed, uetisk forretningsførel-
se m.m. udøves heldigvis kun af de færre-
ste.

Vi driver virksomhed for alle vore inte-
ressenter på samme tid. Ikke kun for en
enkelt af dem.

 

 

Stakeholder Values

Aktionærerne skal stille kapital til rådighed for virksomheden. Virksomheden skal til gengæld leve op til sit formål samt af-
lønne aktionærerne for den risiko, de påtager sig ved at investere i virksomheden.

I Lån & Spar har vi i børsprospektet i 1994 beskrevet, hvordan vi forventer at kunne aflønne aktionærerne. Afkastet skal
svare til forrentningen af en 10 årig statsobligation med et risikotillæg. Risikotillæggets størrelse må afhænge af, hvor store
risici den enkelte virksomhed påtager sig og af de herskende konjunkturforhold. I Lån & Spar har vi valgt at påtage os væ-
sentlig færre risici end i øvrigt sammenlignelige bankvirksomheder. Vore risici består af renterisici og kreditrisici, som be-
skrevet andetsteds i årsrapporten. Hvorimod risici på erhvervskunder, risici på kunders gearede værdipapirinvesteringer, ri-
sici på ejendomsspekulation og risici på valutaspekulation er valgt fra.

Kunderneskaber værdi for banken gennem lønsomme kundeengagementer, mens banken skal skabe priser og vilkår, derer
bedre end bankens konkurrenter.

Medarbejderne skal stille deres arbejdskraft til rådighed. Samtidig skal de påtage sig et medansvar og en medindflydelse
for at udvikle virksomheden efter sit formål. Virksomheden skal på sin side honorere medarbejderne for deres indsats samt
sikre, at medarbejderne personligt kan udvikle sig indenfor de områder, som de ønsker.

I disse år drøftes nye lønformer. I Lån & Spar går vi principielt ikke ind for aktieoptioner. De kan tilskynde de begunstigede til
en uønsket adfærd. Ud over de overenskomstfastsatte lønninger går vi ind for mindre belønninger og opmuntringer, der til-
skynder den af banken ønskede udvikling.

Når /ederneer en selvstændig interessegruppe i banken, skyldes det, at netop denne gruppe er altafgørende for en god udvik-
ling. Deer rollemodeller for bankens medarbejdere, og forventes at gå foran i udviklingen af virksomheden. Endvidereer de
betroet ansvaret for udviklingen af bankens største aktiv— medarbejderne.

Det siger sig selv, at virksomhedens ansvar overfor netop denne gruppe afspejler gruppens vigtighed for virksomheden.

Virksomheden skal udvikles til gavn for og i overensstemmelse med Oet omgivende samfund. Til gengæld skal virksomhe-
den også tilsikres ordentlige og fair vilkår for sin fremtidige udvikling.

Dette område ligger os meget på sinde. Banken har været udvikletefter tesen ,,der må ikke foregå noget i banken, somvi ikke
vil være stolte af at læse på forsiden af boulevardpressen dagen efter".

Vi lægger meget vægt på at væreen aktiv deltager i det omgivende samfund. Somen tidligere erhvervsminister udtrykte det,er
virksomhederne forpligtet til at deltage i dialogen og debatten om hvad der foregår i samfundet — ikke mindst inden for det
område virksomheden er beskæftiget med.

Andet sted i årsberetningen redegøres for de etiske og sociale retningslinier banken udvikles efter.

På lignende vis er andetsteds redegjort for de principper bankes styres efter — Corporate Governance.

len virksomhed af Lån & Spar's størrelse indtager Leverandørerneen vigtig rolle, Lån & Spar ønsker at kunne matche
selv de største spillere på markedspladsen, på trods af sin størrelse. Dette betyder at en række vigtige områder skal outsour-
ces til andre virksomheder.

Banken satser på langvarige og fortsat udviklende samarbejder med sine leverandører. Der forventes derfor fuldt commit-
ment til bankens visioner og mål.

 

 

27

28

Det strategiske helbred

Hvor det finansielle helbred hovedsage-
ligt beskæftiger sig med bankens udvik-
ling i et bagudrettet perspektiv, beskæfti-
ger det strategiske helbred sig med frem-
tiden og bankens fortsatte udviklingsmu-
ligheder.

Udvilding af forretningsmodellen
Vi oplever en fortsat udvikling af bank-
væsen, hvor bankerne i stigende grad
konkurrerer med den øvrige del af ser-
viceerhvervet om finansielleydelser til
private — fragmentarisk bankvæsen.

Som beskrevet i sidste års årsrapport
har vi udviklet bankens organisation og
forretningsmodel, så de matcher den ud-
vikling af bankvæsen, der finder sted.

Vi vil fortsætte udviklingen af individu-
elt tilpassede banker til organisationer
m.ft., der ønsker at udbyde finansielle ser-
viceydelser, somen integreret de! af et l0-
yalitetsprogram til deres kunder/med-
lemmer.

Hvor vi sidste år udviklede 5 nye sy-
stembanker, forventer vi i 2003 at etable-
re 5 til 8 nye systembanker. Udviklingen
kan fortsat finde sted uden væsentlig ud-
videlse af bankens faste omkostninger.

Samtidig ønsker vi at udvide antallet af
serviceydelser, der er inkluderet i system-
banken. De nye serviceydelser vil dels blive
egenudviklet, som sidste års studielåns-
koncept, og dels udviklet sammen med al-
liancepartnere, som sidste års helbreds-
forsikringer. Vi forventer i første halvår
2003 at inkludere fordelsprogrammer i
vort sortiment.

Det omgivende samfund

Konkurrencesituationen

Den skærpede konkurrencesituation de
finansielle institutter imellem udvikler sig
fortsat. Sektoren har i de seneste år ople-
vet en konsolideringsbølge, der har med-
førten væsentlig koncentration i den
danske finansielle sektor. Samtidig har vi
opleveten interesse fra de største danske,
norske, svenske og finske aktører om at
gennemføre skandinaviske strategier,
hvor man ønsker at opfatte hele Skandi-
navien som sit markedsområde.

Det er fortsat Lån & Spars opfattelse,
at privatkundernes reaktioner på etable-
ringen af sådanne store skandinaviske
koncerner er et kundetilhørsskift fra de
største banker til de mindre og mellem-
store banker. Deter i hvert fald den ten-
dens, vi oplever i Lån & Spar, idet vi iden
forgangne periode har haft en positiv net-
totilgang af kunder fra de store pengein-
stitutter.

Som følge af de flere fusioner i 2. halv-
årer antallet af selvstændige pengeinsti-
tutter faldet. Denne udvikling vil ganske
givet fortsætte, idet også de mindre og
mellemstore pengeinstitutter indgår fusi-
onsaftaler. Det er således ikke længere
kun de store pengeinstitutter, der er i fusi-
onsovervejelser. Et eksempel herpå er fu-
sionsaftalen mellem Tarm Bank og Ring-
kjøbing Landbobank, hvor der er tale om
to lokalbanker, der via fusionen har sat
sig meget tungt på det vestjyske bank-
marked.

Den mest omtalte samarbejdsaftale,
der er indgået indenfor den finansielle
sektor det seneste år,er aftalen mellem
Jyske Bank og Nykredit. Aftalen om-
fatter henvisning af kunder parterne
imellem, ligesom der udvikles fælles pro-
dukter.

Konstruktionen blev udarbejdet påen
speciel måde, idet Nykredit købte 10% af
aktierne i Jyske Bank, dog uden at stem-
merettighederne fulgte med. En indikati-
on af at parterne gerne ville synliggøre
indgåelse af en venlig aftale.

Elektronisk Finansiel Service Strategi 4

Aftaleparterne har desuden oprettet et
fælles datacenter, JN Data, som er belig-
gende i Silkeborg.

Til trods for at antallet af pengeinsti-
tutter er faldende, må vi konstatere, at
antallet af finansielle udbydere er stigen-
de over de senere år. Dette skyldes deregu-
leringer, der nedbryder grænserne mellem
de forskellige brancher. Ikke alene penge-
institutter henvender sig til de danske
lønmodtagere med tilbud om finansielle
serviceydelser, men også forsikringssel-
skaber, realkreditinstitutter, ejendoms-
mæglere, stormagasiner, benzinforhand-
lere, velgørende hjælpeorganisationer og
mange flere henvender sig med fåeller
mange finansielletilbud. Der er således
tale om deciderede branchesammen-
smeltninger, hvor de farskellige aktører i
større omfang har deres kerneforretning
pået andet amråde.

Vi har siden starten af 1990'erne væ-
ret opmærksomme på denne udvikling,
hvilket også fremgår af vor ,, Elektronisk
Finansiel Service Strategi", der er vist ne-
denfar:

The "digital" highway

 

    

Et godt eksempel på sammensmeftnin-
gen var Skandiabankens introduktion af
et boligfinansieringsprogram. Via dette
tilbydes kunderne boliglån med 1, Zeller
5 års fast rente med en afdragsprofil som
et 30-årigt annuitetslån. Vilkårene svarer
rentemæssigt til realkreditinstitutternes
tilsvarende obligationer.

For pengeinstitutterne indebærer en
model, hvor kunderne opnår samme rente
som i realkreditinstitutterne, dels adgang
tilet nyt marked, delsen kannibalisering i
forhold til allerede eksisterende udlån, og
delsen anderledes risikoprofil.

Amager Personlig
er Kunderne betjenes

å = hvor som helst

- når som helst

 

 

> Tid

- af hvem som helst

29

30

Priser

Siden etableringen af Lån & Spar i 1880
har vi koncentreret os om at levere bank-
ydelser til private danske forbrugere. Det
har vi også tænkt os at gøre fremover. Ved
at fokusere på private kunder, har vi igen-
nem mange år været i stand til at matche
selv de største danske banker, Som tidli-
gere nævnt er det vor opfattelse, at pri-
vatkunderne i stort omfang flytter deres
engagementer fra de store finansielle in-
stitutter tilde mindre og mellemstore
pengeinstitutter. På baggrund heraf vur-
derer vi, at der også i fremtiden vil være
behov for de mindre og mellemstore pen-
geinstitutter. Men for at vi også på længe-
re sigt skal kunne opretholde denne ten-
dens, er det afgørende, at Lån & Spar sat-
ser påeffektiv og rationel fremstilling af
finansielle serviceydelser, da det er funda-
mentet for at opretholde konkurrence-
dygtige priser.

I den årlige prisundersøgelse i Penge &
Privatøkonomi placerede banken sig igen
på bedste vis, idet Lån & Spar Nextbank
blev placeret som nummer 4, mens Lån &
Spar Bank blev placeret som nummer 5.
De første pladser blev besat af rene in-
ternetbanker, så vi er ganske stolte af, at
Lån & Spar Bank blev placeret som den
billigste bank, der tilbyder personlig be-
tjening i et filialsystem — den billigste
murstensbank. Deter således vor vurde-
ring, at bankens konkurrencekraft fort-
sat er i top både med konkurrencedygtige
priser, men også med internetløsninger,
der placerer sig blandt de bedste.

Som det fremgår af bankens Vision,
satser Lån & Spar på åbenhed, gennem-
sigtighed og et højt informationsniveau
overfor alle interessenter. På baggrund
heraf er banken også interesseret i at
hjælpe forbrugerne med at finde frem til

bankprodukter med netop de specifikati-
oner, som den pågældende efterlyser. Det
være sig på rente- og gebyrområdet som
på andre områder.

Etik og socialt ansvar

Igennem de senere år har medierne i et
større og større omfang fokuseret på
virksomhedernes adfærd i relationtil etik
og socialt ansvar, Konkurrencen på de
bløde værdier er øget, og vi vurderer, at
denne konkurrence er kommet for at bli-
ve, netop fordi forbrugerne interesserer
sig for etik og virksomhedernes sam-
fundsansvar. Det betyder, at etik og udvis-
ning af samfundsansvar er bleveten kon-
kurrenceparameter, også inden for den fi-
nansielle sektor.

Lån & Spar har i mange år forholdt sig
til detteemne. Faktisk allerede ved etable-
ringen af banken tilbage i 1880, hvoren
kreds af funktionærer, tjenestemænd og
akademikere ønskede at sikre sig, at der
hele tiden var en bank på markedsplad-
sen, der fokuserede mere på ordentlige
vilkår til kunderne end på profit. Vi mener
således, at den bedste måde at udvise
samfundsansvar og etik overfor vore
kunder på er at efterleve missionen, der
sikrer danske forbrugere gode priser og
ordentlige vilkår ien bank.

Vi har gennem mange år udviklet for-
retningen og ydelserne i samarbejde med
vore kunder. Dette har betydet, at banken
løbende har tilpasset sig den stadig sti-
gende ændring i forbrugeradfærden, der
tilsiger større åbenhed og gennemsigtig-
hed omkring pengeinstitutternes priser
og produkter. Vi mener, at denne frem-
gangsmåde til udvikling af banken også
er med til skabe overblik over bankens
etiske holdninger og samfundsansvar, når
kunderne skal vælge mellem detene eller

det andet produkt.

Lån & Spar vil fastholde en klar selv-
stændig identitet, der kan bibeholde ople-
velsen og opfattelsen af banken som væ-
rende en seriøs og god arbejdsplads, der
kan tiltrække og fastholde kvalificerede
og engagerede medarbejdere ved at tilby-
de konkurrencedygtige ansættelsesvilkår
og personlige udviklingsmuligheder.

Som vi skrev i sidste årsrapport, deltog
vi let projektarbejde vedrørende etable-
ring af en database for etik og socialt an-
svar. Projektarbejdet foregik i regi af For-
brugerinformation, der er en uafhængig
og selvejende institution under Økonomi-
og Erhvervsministeriet, i samarbejde med
PLS Rambøll Management og Deloitte &
Touche.

I år 2002 har vi fortsat arbejdet om-
kring synliggørelse og formulering af etik
og socialt ansvar gældende for Lån &
Spar, og oplysningerne er nu tilgængelige
på internetadressen www.fi.dk/etik.

Deter vor hensigt, at vi blandt andet via
Etikdatabasen får mulighed for at signa-
lere vor politik indenfor området ,,etik og
samfundsansvar", og derigennem forsø-
ge at skabe åbenhed og engagement i for-
hold til vore stakeholdere. Endvidere gi-
ver denne adgang mulighed for at efterle-
ve Københavns Fondsbørs anbefalinger
for god selskabsledelse, hvor blandt an-
det retningslinier for oplysning om miljø-
mæssige og sociale forhold indgår.

Corporate Governance

I Årsrapporten for 2001 fortalte vi kort
om Nørby-udvalgets rapport om Corpo-
rate Governance i Danmark. Nørby-ud-
valget havde til opgave at vurdere, hvor-
vidt der var behov for anbefalinger for
god selskabsledelse i Danmark og i givet
fald fremkomme med forslag hertil. Nør-

by-udvalget fremkom med 31 forslag,
som alle kan ses på
www.corporateqovernance.dk. Lån &
Spar har siden offentliggørelsen af rap-
porten arbejdet med implementeringen af
de pågældende anbefalinger. Andetsteds i
nærværende Årsrapport fremgår samtli-
ge 31 anbefalinger herunder en status på
implementering i Lån & Spar.

Der er enkelte områder, hvor vi har
valgt ikke at følge anbefalingerne, hvor-
for der her skal redegøres for disse:

Det anbefales, at bankens offentliggø-
relser sker både på danskogengelsk.
Somen ren dansk privatkundebank, der
alene henvender sig til danske kunder og
danske investorer, finder vi ikke, at nytte-
værdien for interessentkredsen står mål
med ressourceindsatsen.

Det anbefales, at bestyrelsesforman-
den og de øvrige bestyrelsesmedlemmer
ikke kan vælgeseller genvælges for en
samlet periode på mere end 9 år. Alle akti-
onærvalgte bestyrelsesmedlemmer i Lån
& Spar Bank er på valg hvert år. Med ud-
gangspunkt i bankens idegrundlag og
missioner bankens bestyrelsesmedlem-
mer normalt formænd for en faglig orga-
nisation. Dette indebærer, at forudsæt-
ningen for opstilling til bankens bestyrel-
se indirekte er, at medlemmet skal være
valgt blandt tusindvis af lønmodtagere til
at varetage deres løn- og overenskomst-
mæssige forhold. Disse kongresvalg fore-
går som hovedregel hvert andet år. Der
foregår således jævnligt udskiftning i
bankens bestyrelse, hvorfor ledelsen i
banken finder den nuværende model til-

fredsstillende.

Kunder

Som vi berettede om i Årsrapporten for
2001 arbejder vi løbende med at styrke
sammenhængen mellem bankens vision,
image og kultur. Den måde hvorpå kun-
derne oplever og opfatter banken, er også
det billede, som omverdenen har af os, og
dermed bankens image.

Det er vort mål, at kunderne oplever og
opfatter banken som den, der giver noget
for pengene (value for money) og som er
bedst til private. For at finde ud af, om vi
også lever op til målene, fik vi i det for-
gangne år foretaget en undersøgelse af
OMD Research.

Undersøgelsen blev foretaget blandt
tilfældigt udvalgte personer, der som ene-
ste forudsætning skulle have et kendskab
til det brand, de blev spurgt om. De
brands der indgik i undersøgelsen var
Lån & Spar Bank, Jyske Bank, BG Bank,

 

Nordea, Alm. Brand Bank, Danske Bank
og SkandiaBanken.

Hver person blev bedt om at forholde
sig tilseks forskellige områder, hvor de
skulle rate de enkelte banker. Undersøgel-
sen viste, at på områderne ,, Mere for
pengene" og,, Bedst til private" var Lån
& Spar Bank i førertrøjen, hvilket vi na-
turligviser ganske tilfredse med.

På området ,,Rådgivning" viste analy-
sen, at der var meget stor forskel på kun-
ders opfattelse og på ikke kunders opfat-
telse af banken.

Undersøgelsen viste også, atderer
nogle områder, som vi skal forbedre os på.
Det vil vi naturligvis arbejde med i den
kommende tid, men vier dog også reali-
stiske, forstået på den måde, at vier klar
over, at Lån & Spar ikke kan være i fører-

Kilde: Vilstrup Research
Databearbejdning OM D Research.

 

 

70% 1
60% >=
50% =
30% =
20%
10% 4
0% r r T
vw == w — w w om OM >
S 8 9 s & z Eg £ =
oa > 2 vu 5 £ BD
£ ga S g g SE 3
E mm ao = kon TD oOo Do aa
. å og S
i mn
—— Lån og Spar Bank (131) —— Jyske Bank (194) —— BA Bank (262)

— Nordea/Unibank (319)

——r— Ajm. Brand Bank (103)

—— Danske Bank (376)

31

32

trøjen inden for alle områder på den fi-
nansielle markedsplads.

Vier naturligvis meget interesserede i,
hvor mange danskere der overvejer at
skifte pengeinstitut, og hvilket pengeinsti-
tut de i givet fald overveje at skiftetil. Vi
opfatter det som et udtryk for bankens
konkurrencekraft, om vi er attraktive for
de danskere, der overvejer et bankskift.

I forhold til Lån & Spar Banks mar-
kedsandel og størrelsen af bankens mar-
ketingbudget finder vi det ganske til-
fredsstillende, at banken fortsater at-
traktiv for de danskere, der overvejer at
skifte bank.

For tredje år itræk fremlagde vi en
spørgeskemaundersøgelse for de kunder,
der benytter vore internethjemmesider.
Som de tidligere gange omhandlede un-
dersøgelsen internetbrugernes forhold til
brugen af internetbank og internet samt
deres ønsker til fremtidige muligheder på
www.isb.dk.

Undersøgelsen var igen i år en stor suc-
ces, hvor mere end 5.000 brugere deltog.
Det er vigtigt, at vi heletiden er i dialog
med brugerne, og resultaterne af under-
søgelsen benytter vi til at holde os ajour
med brugernes ønsker og behov. Resulta-
terne af undersøgelsen fremgår andet-
steds i nærværende Årsrapport.

Det er vor hensigt løbende at holde vore
kunder informeret om såvel aktiviteter i
banken som mere almene emner. Derfor
har vi også i 2002 fokuseret på at afhol-
de ,,gå hjem møder" for en stor del af vo-
re kunder, På møderne har kunderne haft
lejlighed til at høre om forskellige pro-
dukter som eksempelvis Internetbank,
bolig, investering og pension. Vi har af-
holdt tilsvarende arrangementer sammen
med vore systembanker, idet det er vor op-
fattelse, at disse møder skaber en god og

Her bringes Den Grafiske Fremstilling — husk
at påføre kilde: Index Danmark/Gallup.

åben dialog om relevante emner. Der vil i
det kommende år blive afholdt tilsvaren-
de arrangementer, hvilket vi løbende vil
orientere vore kunder om.

De mere almene emner herunder værdi-
er og holdninger har vi i 2002 kommuni-
keret til vore kunder via vort nye kunde-
magasin ,,Råderum", der blev udgivet i
forår og efterår. Vi mener, det er vigtigt, at
også de ,,bløde" områder kommunikeres
til vore kunder. Samtidig ønsker vi at sig-
nalere, at vi også tager del i relevante
samfundsspørgsmål herunder forskellige
privatøkonomiske emner, således at kun-
derne får mere inspiration til egen privat-
økonomi.

Ud fraet ønske om at øge potentielle
kunders kendskab ti! Lån & Spar Bank
sponsorerede vi TV 2's udsendelser fra
Vinter OL i Salt Lake City. Som de foregå-
ende 4 gange vi har sponseret TV udsen-
delser fra de Olympiske Lege, opnåede vi
den ønskede effekt.

Vihar 1 2002 fortsat deltaget som eks-
pert i Berlingske Tidendes brevkasse
nSpørg om penge". Hver søndag bringes

spørgsmål fra læserne i brevkassen, og
deter den økonomiske del af disse
spørgsmål, vi giver svar på. I løbet af
sommeren 2003 vil et relevant udsnit af
spørgsmål og svar, af både økonomisk og
juridisk karakter, fra brevkassen blive til-
gængeligt på www.isb.dk.

Aktionærer
Som omtalt tidligere i nærværende Års-
rapport forventesen yderligere konsoli-
dering indenfor den finansielle sektor i de
kommende år, hvilket vil betyde øget pres
på bankernes indtjening og dermed også
øget fokus på at kunne fremstille finan-
sielle serviceydelser til konkurrencedygti-
ge priser. Af denne årsag er det vigtigt for
banken at fortsætte den igangsatte akti-
vitet omkring effektivisering og rationali-
sering samtidig med vækst, således at
Lån & Spar også i fremtiden kan videre-
føre sin mission på et selvstændigt grund-
lag. Der stilles således større og større
kravtilen god og sund driftsøkonomi.
Selvom Lån & Spar ikkeeren Share-
holder value drevet virksomhed, ønsker vi

naturligvis at tilgodese vore aktionærer
lige så vel som de øvrige interessenter. På
baggrund heraf tilstræber Lån & Spar
således også at skabe den nødvendige
driftsøkonomi. Dette gøres ved hele tiden
at leve optil de ønskede afkastkrav, der er
defineret i bankens vision.

Endvidere ønsker vi ligeledes i samar-
bejde med vore aktionærer en fortsat ud-
vikling af banken. Dette kan kun opnås,
såfremt banken og dens medarbejdere bi-
beholder en høj innovationskraft, der til
stadighed skal sørge for, at vi differentier-
er os fra de øvrige pengeinstitutter.

Til dette formål har vi udvikleten inno-
vationsdatabase, der er placeret på ban-
kens intranet. Alle i organisationen kan
deltage med forslag til videre udvikling af
alle områder indenfar banken. Til vurde-
ring af forslagene er nedsat en beslut-
ningsgruppe, der repræsenterer bankens
øverste ledelseslag. Dette sikrer, at beslut-
tede forslag hurtigst muligt implemente-
res i banken.

Vedtagne forslag belønnes af beslut-
ningsgruppen med et antal point altefter
forslagets betydning for banken. Pointe-
ne kan omveksles til præmier efter et
fastsat katalog.

Leverandører

Lån & Spar betragter sine leverandører
som ligeværdige partnere og vi forventer
at blive betragtet på tilsvarende vis. Vi
mener, at dette er den altafgørende para-
meter for at skabe et langvarigt samar-
bejde parterne imellem.

Bankens politik har i mange år været,
at på de områder, hvor vi ønsker at opret-
holde en særkompetence i forlængelse af
vor forretningsmodel, der ønsker vi at
egenudvikle. Områder, hvor ydelsen ikke
er væsentlig for den videre udvikling af

bankens koncept, kan vi med fordel out-
source til andre virksomheder.

Vi har således beskæftiget program-
mører siden 1990, da vi ønsker at kunne
udvikle værktøjer indenfor privatøkono-
mi til vore kunder, ligesom vi i stigende
grad ønsker at udvikle effektiviserings-
og rationaliseringsværktøjer til optime-
ring af bankens driftsmodel.

I den kommende periode vil vi fortsæt-
te med videreudviklingen af vore sco-
ringssystemer, Den brede anvendelighed
af scoringsværktøjer hvor de kan anven-
des såvel i kundeservicering samt i pro-
cesflow, understreger fordelen ved at
kunne beherske dem.

Endvidere vil vi fortsætte udviklingen
af værktøjet til at leve optil de nye inter-
nationale krav om solvensberegning. De
såkaldte BIS (Bank of International
Settlements) regler, der skal gælde ende-
gyldigt fra 2007, nødvendiggør imple-
mentering af scoringsværktøjer. Vi drøf-
ter videreudvikling af denne del af sco-
ringsværktøjet sammen med vore kolle-
gerpå SDC.

I de senere år har vi anset det for nød-
vendigt i stigende grad at udvikle kompe-
tencer på kommunikationsområdet, især
på den produktive del. Hvor vi tidligere
har anvendt et traditionelt marketingbu-
reau, er vi istigende grad påbegyndt ud-
førelse af traditionelt bureauarbejde i
eget regi. Vi ønsker fortsat at anvende
eksterne kreative kræfter - alt efter op-
gavens art.

Sidste års kampagne ,, Råd til hverda-
gen”, der illustrerede sidste Årsrapport,
blev i det forgangne år nomineret i kate-
gorien //est kreative anvendelse af dag-
bladsmedieti forbindelse med uddeling af
Aurora Prisen 2002. Kampagnen var ud-
arbejdet af Courage Euro RSCG.

I skrivende stund har vi udvikleten ny
reklamefilm til TV mediet sammen med
Bergsøe 4. Vi vil i stigende grad fokusere
på de områder, hvor vi ønsker at differen-
tiere os fra vore konkurrenter. Vi ønsker
samtidig at øge værdien af bankens
brand.

Medarbejdere

Udviklingen indenfor den finansielle sek-
tor stiller endnu større krav til medarbej-
dernes kompetencer, hvorfor vi har fort-
sat uddannelsen af alle vore kundevendte
medarbejdere, såvel indenfor service og
rådgivning, som på mere produktspecifik-
ke områder som bolig, pension og investe-
ring.

Lån & Spar ønsker at bibeholde en se-
riøs og god arbejdsplads. For at dette
skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at
banken heletiden er i stand til attiltræk-
ke og fastholde kvalificerede og engage-
rede medarbejdere ved at tilbyde konkur-
rencedygtige ansættelsesvilkår og per-
sonlige udviklingsmuligheder. Lige såvel
som banken har en forpligtelse overfor
sine medarbejdere gælder det modsatte
naturligvis også. På den baggrund for-
ventes det, at medarbejderne udviser lo-
yalitet overfor banken og de øvrige inte-
ressenter samt påtager sig medansvar
med henblik på hele tiden at videreudvikle
banken efter de opstillede målsætninger.
Det er således bankens ønske heletiden at
haveen organisation, der er indstillet på
forandring, hvor medarbejdernes og virk-
somhedens mål er i overensstemmelse.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere
udgjorde 342 12001 og 341 i 2002.
Bag tallene skuler sig den effektivise-
rings- og rationaliseringsøvelse banken
har gennemført i 2002. Således toppede
det gennemsnitlige antal medarbejdere

33

34

ultimo marts 2002 med 351, menstalfet
ultimo december 2002 udgjorde 329.

Vi har i det forløbne år videreudviklet
bankens Videncentre og bankens viden-
centerorganisation. Fra at koordinator-
rollen har været forankret i bankens ud-
viklingsområde er videndeling nu for-
ankret i bankens personaleafdeling, der
er ansvarlig for opretholdelse og udvik-
ling af kompetencer.

Vi anser fortsat bankens videndeling
for at være i konstant udvikling. Siden
starten i 1996 er vi nået frem til den del
af virksomhedens livscyklus, der betegnes
som integratorrollen. Videnkoordina-
torens rolle som integrator er at skabe et
netværk dels mellem Videncentrene, dels
mellem Videncentrene og Rådgivnings-
centrene og dels mellem Videncentrene og
relevante enheder i bankens øvrige drifts-
organisation.

Videncentrenes opgave er:

-. Udvikling

»… Muliggøre og inspireretil videns-
deling

- Inspirere driftsorganisationen til
at skabe fora til videnopsamling

-. Fungere som sparringspartner for
kunder og Rådgivningscentre

-… Deltage som inspirator ved udvik-

ling af interne kurser

Vi har samtidig gjort de perioder, hvor
medarbejderne på skift deltager i de en-
kelte videncentre kortere, således at flere
af bankens medarbejdere kan tage del i
videndelingen.

Deenkelte fagområder i bankener
fortsat ansvarlige for bogføring af og
deling af viden indenfor eget fagområde.

Ledere
Lederne er som tidligere nævnt rollemo-
deller for bankens medarbejdere. Det for-
ventes at lederne har indsigt i og erfaring
med at arbejde med bankens strategi —
naturligvis på forskellige niveauer. Derfor
forventes det også, at lederne har mod og
dynamik til at gå forrest i forbindelse
med udviklingen af banken.

Vi har også arbejdet videre med temaet

bag Lån & Spar,en holdnings- og værdi-
drevet bank. På et seminar, hvor bankens
udvidede ledergruppe deltog, har alle
bankens ledere i forening udviklet de
lederskabsværdier, der skal være bæren-
de for den enkelte leders udvikling og ad-
færd.

S Sund forretning
A Ansvarlighed
M Mod

T Tillid

I overensstemmelse med bankens kul-
tur blev lederskabsværdierne udarbejdet
under et 3 dages eksternatkursus i Nord-
jylland. Ved outdoor teambuildingøvelser
blev relevante temaer sat i perspektiv.
Øvelserne blev gennemført af bankens
eksterne konsulenter Zest to Life under
ledelse Bjarne Pedersen og Lars Juuls-

gaard.

Forventninger til fremtiden
Forretningsvilkårene i 2002 var vanske-
lige. Vi forventer endnu vanskeligere for-
retningsvilkår i 2003, I skrivende stund
står den vestlige verden foran en optrap-
pet krigslignende situation rettet mod
Irak. Dette betyder i den finansielle ver-
den meget volatile obligations-, aktie- og
oliemarkeder.

Vi forventer fortsat en dæmpet vækst,
stigning i ledigheden og et erhvervsliv
præget af aftagende efterspørgsel ag sti-
gende omkostninger. Internationalt for-
venter vi fortsat recession, så der forven-
tes ikke megen hjælp fraden kant.

Det er var forventning, at konkurren-
cen pengeinstitutterne imellem øges i det
kommende år grundet udviklingen i kon-
junkturerne samt ændrede strukturer in-
den for den finansielle sektor i form af
brancheglidning.

Bankens væsentlige risikoområder er
fortsat renterisiko og kreditrisiko. Vi vil

fortsætte bankens forsigtige fondspoli-
tik. Dette kan igen betyde, at vi ikke får del
i stigende obligationskurser til gengæld
kan vi overskue evt. kurstab på bankens
ganske betydelige obligationsbeholdning.

Svagt faldende ejendomspriser ogen
fortsat recession vil sætte fokus på ban-
kens kreditpolitik. Vi føler os godt pol-
strettil en sådan situation, ligesom vi de
seneste år har forbedret vore kreditsty-
ringsværktøjer betydeligt.

I første og andet kvartal 2003 forven-
tes øgede omkostninger i forbindelse med
etableringen af nyt rådgivningscenter på
Østerbro i København samt flytningen af
vort Rådgivningscenter Strøget til Nørre
Voldgade ligeledes i København. Herud-
over forventes ikke yderligere større inve-
steringer.

Overskriften for 2003 vil ligesom i
2002 blive Effektivisering, Rationalise-
ring med samtidig Vækst.

I forbindelse med de mere usikre for-
retningsvilkår ønsker vi at sætte indtje-
ningen i vejret. På linie med 2002 hvor vi

øgede basisindtjeningen med ca. 19%
(før tilpasning af bankens ejendomme til
markedsværdi), ønsker vi i 2003 yderli-
gere at øge basisindtjeningen med 10 til
15%. Vi forventer således en basisindtje-
ning i niveauet 55 til 60 mio. kr.

Vi forventer, at væksten fortsat skal
komme frayderligere indkøring af samt
etablering af nye Rådgivningscentre, lige-
som etablering af yderligere Systemban-
ker forventes attilføre den ønskede
vækst.

Vi forventer således, at vi er godt rustet
til konkurrencen også i 2003. Konkur-
rencedygtige priser og finansielle service-
ydelser, en strategisk veludviklet bank
samt veluddannede medarbejdereer et
godt fundament for fortsat udvikling af

35

236

virksomheden.

På vej mod det endelige

strategiske regnskab

Vi har i år valgt at skitsere de udfordringer, indsatsområder og indikatorer, som Lån &
Spar vil fokusere på i relation til sine stakeholdere. Dette fremgår af nedenstående skema.

Stakeholder

Det omgivende samfund

Kunder

Lån & Spars udfordringer

1) Medvirke tilat oppebære
konkurrencen i sektoren.

2) Gennemsigtige og konkur-
rencedygtige priser.

3) Etisk og social adfærd.

4) Efterleve reglerne om Cor-
porate Governance.

1) Skabe value for money.

2) Bedsttil private.

3) Overblik over privatøkono-
mien.

Lån & Spars indsatsområder

1) Fortsat deltage i Penge &
Privatøkonomiske under-
søgelser.

2) Fortsat bidrage til debat-
ten om priser

3) Fortsat deltagelse i Etik-
databasen.

4) Offentliggørelse på Inter-
net og i Årsrapporten.

1+2 + 3)- Fortsat deltage i
Penge & Privatøkonomi-
ske undersøgelser.- Kunde-
tilfredsheds-måling.- Åben
dialog med kunderne på
www.Isb.dk

Lån & Spars indikatorer

1) Blandttop 5 samtidig med
at være billigste murstens-
bank.

2) Antallet af artikler i Ber-
lingskeTidende, Jyllands-
Posten, Politiken og Bør-
sen.

3) Forbedring af bankens eti-
ske regnskab fraen gen-
nemsnitsscore på 3,2 til
3,5.

4) Bestyrelsen vil minimum én
gang om året eksplicit for-
holde sig til reglerne.

1 +2 + 3)- Blandt top 5 samti-
dig med at være billigste
mustensbank.- Kundetil-
fredshed.”- Kundeloyali-
tet."-Tiltrækningskraft
overfor nye kundeemner.
(Fremgår af Årsrappor-
ten).- Antallet af kunder,
der deltager i henholdsvis
debat og undersøgelser.

Aktionærer 1)
Leverandører 1)
Medarbejdere 1)

2)
Ledere 1)

Skabe god og sund drifts-
økonomi.

Ligeværdige partnere.

Skabe en seriøs og gad ar-
bejdsplads.

Faglig og personlig udvik-
ling.

Skabe ledelseskvalitet.

1a) Skabe vækst samtidig med
rationalisering og effekti-
visering.

1b) Forretningsudvikling og
innovation.

1) Bliveendel af processen i
stedet for alene at være
kravstiller.

1) Medarbejdertilfredsheds-
måling.
2) Kompetence-udvikling.

- Ledelsestilfredshedsmåling.
- Uddannelsesniveau.”

1a) Basisindtjening som fast-
sati bankens vision. For
2003: 55 —60 mio. kr.

1b) Antal præmierede idéer i
bankens centrale innovati-
onsdatabase, der imple-
menteres.

1) ok

1) - Medarbejdertilfredshed i
tap 10 i forhold til sektor-
ens benchmark.”

- Medarbejder-loyalitet.=

2) Uddannelsesniveau øges.”

Efterleve ledelsesværdierne:
Sund forretning
Ansvarlighed
Mod
Tillid

Banken har i 2002 analyseret og arbejdet med forskellige modeller til brug for måling af de respektive indikatorer. Analysen er end-
nu ikke færdiggjort, men det forventes, at der inden udgangen af 2003 foreligger endelige mål for de pågældende indikatorer.

xx Banken arbejder på at udvikle flere fællesprojekter med sine leverandører. I løbet af 2003 udvikles konkrete mål for denne grup-

pe.

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 2002

23. januar 2002
25. februar 2002
28. februar 2002
6. marts 2002
20. marts 2002
13.maj 2002

19. august 2002
26. august 2002
4.november 2002
7.december 2002

Finanskalender 2002 for Lån & Spar Bank A/S
Årsregnskabsmeddelelse
Ordinære generalforsamling i Lån & Spar Bank A/S

Valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen i Lån & Spar Bank A/S
Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling

Kvartalsrapport for 1. kvartal 2002
Halvårsrapport

Ændring af vedtægter
Kvartalsrapport for 3. kvartal 2002
Finanskalender 2003 for Lån & Spar Bank A/S

37

38

Risikoområder

Kurs og renterisiko

Bankens politik har været oger fortsat
at føreen forsigtig investeringspolitik i
værdipapirer. Privat personer har gen-
nem de senere år opbygget et betydeligt
større indlån i pengeinstitutterne set i
forhold til pengeinstitutternes udlån til
privatpersoner.

Denne udvikling præger også udviklin-
gen i Lån og Spar Bank, der aleneer en
privat-kunde-bank. Bankens balance er
således præget af en stigende og betyde-
lig overskydende likviditet. Bankens ind-
lånsoverskud er steget fra 2.821 mio. kr.i
1998 til 2.927 mio. kr.i 2002.

Udviklingen på kapitalmarkedet har
været særdeles volatil igennem år 2002.
Aktier er generelt faldet betydeligt, mens
obligationskurserne er steget. Aktier og
obligationsrenterne steg dog generelt i
årets begyndelse. Frygten for en interna-
tional recession har tager sit udgangs-
punkt i usikkerheden om krig i Irak, men
også udsigten til recession i store dele af
Europa.

Siden årsskiftet 2000/2001, har den
Amerikanske Centralbank (FED) lempe
pengepolitikken for at undgå et betydeligt
konjunktur tilbageslag. FED har lempet
pengepolitikken ialt 12 gange siden star-
ten af 2001, med en samlet rentesænk-
ning på 5,25 procentpoint fra6,5% til
1,25%, i 2002 er renten dog kun sænket
en enkelt gang med 0,5 procentpoint den
6. November 2002.

Den Europæiske Centralbank (ECB)
har siden starten af 2001 sænket sine
renter 5 gange med i alt 2 procentpoint, i
20072 er renten kun sænket en gang den
6. december 2002 med 0,5 procentpoint
som svar på svækkelsen i økonomien.

Danmarks Nationalbank har fulgt
EC B's rentesænkninger og har samlet
sænket diskontoen med 0,5 procentpoint
i 2002, mens renten på indskudsbeviser
er sænket med 0,65 procentpoint ien
gradvis afvikling over 3 omgange af den
rene danske rentestigning, der var en føl-
ge af afstemningen om ophævelsen af for-

14
12
10
8
6
4
2
0
+ 0 æ 0 + mi 7 rå = SS
3239 23 å 429 dd 2 e F 5
gø oOo gs 9 ag O gs O + aA
zyN zn zx WN x nn
— | ån & Spar Bank 10 ——— Alm Brand Bank 6

 

Danske Bank 11

 

Jyske Bank 10

 

beholdet om deltagelse i eurosamarbejdet
i september 2000.

Bankens obligationsbeholdning har
som vanligt været sammensat ud fraen
forsigtig og konservativ investeringspoli-
tik. Obligationsbeholdningen har pri-
mært været baseret på at opnå et rente-
afkast fremfor kursgevinster.

Størrelsen af obligationsbeholdningen
er ivæsentlig grad reguleret af hensynet
til, at kursrisikoen på denne ikke oversti-
ger det forventede ordinære driftsresul-
tat.

Usikkerhed på kapitalmarkedet har
præget sammensætningen af fondsbe-
holdningen i retning af en lidt lavere ren-
terisiko i meget likvide værdipapirer. Af-
kastet af bankens obligationsbeholdning
var 12002 bedreend pengemarkedspia-
ceringer. Afkastet var også bedre end for-
rentningen ved passivt køb af indskuds-
beviser i Nationalbanken. Renterisikoen

 

. —

Øg

SES mé3

== tg 9 «4 gg 06

xx N 2 N
——— BG Bank 6

unibank/Nordea 2

beregnet på baggrund af korrigerede va-
righeder ved en renteændring på 1 pro-
centpoint, var ultimo år 2002 på ca. 33,3
mio. kr.svarende til ca.6,2% af bankens
kernekapital.

Det danske aktiemarked klarede sig
dårligt i år 2002 med et fald i KF X-in-
dekset på 26,3% og itotalindekset
(KAX) på 21,4%. KFX-aktierne fulgte
ikkeenensartet udvikling, men var kende-
tegnet ved store gevinster og tab, og med
store udsving over året.

Kundernes interesse for at handle ak-
tier via internettet er stigende, men påvir-
kesperiodevist afde store svingninger i
aktieindeksene. Bankens beholdning af
aktier med det formål at kunne matche de
fleste kunders handelsønsker havde ulti-
mo åreten kursværdi på omkring 13 mio.
kr:

 

6,0%

 

 

5,0%

4,5% fæd

 

5,5% EG St
' 11

 

 

 

 

 

4,0% = VE
3,5% S DE øne—
7% Stl
3,0% ” ”
jan-02 apr-02 jul-o2 okt-02 jan-03

Renteswaps

Banken har i et vist omfang ydet udlån
med en fastrente i optil 10 år. Udlånene
ydes typisk i forbindelse med billån og
ejerboligbelåning. For at imødegå det
misforhold og den risiko, der er mellem
variabelt forrentet indlån og fast forren-
tede udlån, indgår banken såkaldte rente-
swap aftaler. En renteswap er en aftale
om, at to parter bytter rentebetalinger,
mens der ikke udveksles afdrag.

 

Renter (statsobligationer efter løbetid)

 

55

—— XV

10-årige

 

” ASSR

 

in

 

 

 

 

 

 

jan-on2 &pr-02

 

 

jul-Q2 okt-02 jan-03

 

39

40

Kreditrisici
Bankens kreditrisici knytter sig primært
til udlåntil lønmodtagerkunder.

Bankens politiker attiltrække kunder
med ingen, eller meget lavtabsrisiko, og
til gengæld tilbyde disseen tilsvarende lav
rente, der afspejler den lilletabsrisiko.
Driftspåvirkning på tab og hensættelser
andrager i 2002 4,4 mio. kr.,svarende til
0,10% målt i procent af udlån og garan-
tier.

Deter bankens målsætning, attab og
hensættelser, målt i procent af udlån og
garantier, ikke må overstige 0,75% pr.år
set over en årrække.

Udvikling i Indlån
Indeks - 1994 = 100

 

 

 

 

 

180 7
160 -
140 - ; kr
120. i
i | |
100 + g
Eg Z (3
80 i
SEN KE É
4044 : i
ok ME. HE.
- wo oo
oo & oOo
&æ oe OG
rd rt QW

  

HH Alle pengeinstitutter
Lån & Spar Bank

Lån til lønmodtagere

I et marked med øget konkurrence spe-
cielt fra realkreditinstitutterne, der har
haft fordel af stærkt stigende ejendoms-
priser, har Lån & Spar Bank A/S i perio-
den 1998-2001 konstateret et fald i ud-
lånet fra 3.107 mio.kr. i 1998 til 2.984
mio kr.i 2001, hvilket svarer til et fald på
3,96%. Fra 2001 til 2002 er udlånet
steget med 413 mio. kr.til 3.397 mio. kr.,
hvilket svarertilenstigning på 13,84%.
Stigningen i udlånet i 2002 kan tilskrives
en kombination af indførelse af trappe-
renter og udvidelse af forretningsomfan-
get under systembankkonceptet.

Banken ønsker fortsat at have fokus
på kreditrisici og kreditvurderingsprin-
cipper, idet det er af afgørende betydning,
at udlånet repræsenterer en lav tabsrisi-
ko, der kan indeholdes i bankens relativt
lave rentemarginal.

De principper, der ligger til grund for
bankens kreditvurdering af lønmodtage-
re, bygger på en dynamisk vurdering af
følgende elementer:

Dokumentations-

grundlag

"i faresignaler

Adfærd |

Kreditvurdering

 Sikkethed/
risikoafdækning ;

7

p

| Nøgletål/livsløbsfase

Formueforhold

KT
OA

Indkomstforhold

Å

Rådighedsbeløb

Tilbagebetalingsevnen vurderes på
baggrund af følgende elementer:

- Formueforhold- og sammensæt-
ning

-  Formueudvikling

- Lønindkomst

- Husstandens samlede gæld i for-
hold til lønindkomst

- Alder (livsløbsfase)

Ved at bearbejde ovenstående elemen-
ter opnår banken overblik over kunder-
nes økonomiske adfærd og forventede
fremtidige betalingsevne.

Bankens bevillingssystem er opbygget
således, at størstedelen af afgørelserne
kan træffes i det rådgivningscenter, kun-
den har kontakt til, men samtidig således
at bankens ledelse opretholder indblik i
kvaliteten af nybevilgede lån og kreditter.

Bankens tab og hensættelser (netto)
på udlån til lønmodtagere, målt i forhold
til udlånet, er i perioden 1998 til 2002
faldet fra 0,31%til0,11%.

Udvikling i udlån
Indeks - 1994 = 100

200 =-
180 =
160 -
140 4
120 >
100 -
80 =
60 -
40 -

 

 

 

 

 

 

 

 

2001 i

oo oo oOo
oe oo oOo
em & oOo

rå QW

M Alle pengeinstitutter
ik Lån & Spar Bank

Nyt beslutningsstøtteværktøj
til kreditvurdering af eksisterende
kunder

Med henblik på en omkostningsbespa-
rende lettere håndtering af kreditsager
og en fortsat fornuftig risikostyring, har
banken i sidste halvdel af 2001 og i star-
ten af 2002 udviklet et nyt beslutnings-
støttesystem til kreditvurdering af eksi-
sterende kunder med anvendelse af
adfærdsscoring.

Systemet, der blev taget i anvendelse i
slutningen af første kvartal 2002, giver
mulighed for at tildele eksisterende kun-
der forhåndstildelte rammer for kredit-
givning.

Systemet anvendes til behandling af
simple låneanmodninger og som støtte-
værktøj ved behandling af større og mere
komplekse låneanmodninger. Systemet
anvendes p.t. på 45% af porteføljen.

Garantistillelse for pantebreve

Ved garantistillelse for pantebreve an-
læggesen konservativ vurdering af såvel
den enkelte ejendom som af den enkelte
debitor.

2002 var fortsat præget af svagt sti-
gendeejendomspriser, hvilket har med-
ført en øget pantesikkerhed og dækning
på de nødlidende garanterede pantebreve.
Dette resulterede i et fortsat fald i an-
meldte og gennemførte tvangsauktioner
og et fald i bankens tabsprocent.

Lån til faglige organisationer
Banken ønsker attiltrække organisatio-
ner og institionelle investorer som lånta-
gere, der i lighed med de ønskede privat-
kunder ikke frembyder kreditrisici, og
derved kan tilbydes attraktive rentevilkår.

I forbindelse med de faglige organisa-
tioners behov for kapital ved eventuelle
konflikter på arbejdsmarkedet, har ban-
ken givet konfliktlånstilsagn til en række
af bankens organisationskunder. Ved en
eventuel konflikt på arbejdsmarkedet må
det forventes, at en række af disse lån bli-
ver udbetalt.

Banken har aldrig foretaget hensæt-
telser eller konstateret tab på sådanne
engagementer.

41

42

Lån til erhvervskunder og
spekulative låneaktiviteter

Banken besluttede primo 2001 at udvi-
de lånekonceptet, således at ingeniører ag
ansatte i sunhedssektoren, der påbegyn-
der egen virksomhed, også kan betjenes
af banken, så længe virksomheden har en
relativ beskeden størrelse, Herudover på-
tager banken sig ikke risici på traditio-
nelle erhvervskunder, ligesom banken ikke
påtager sig risici ved kunders spekulative
låneaktiviteter. Banken rådgiver ikke kun-
der i spekulative forretninger.

Forbrugsfinansiering — alt.
Banken lancerede i 1998 alt., somer et
rent forbrugsfinansieringsprodukt. Mod-
sat bankens almindelige kreditpolitik bli-
ver alt.- lån vurderet og behandlet i et be-
slutningsstøttesystem til kreditvurdering
med anvendelse af ansøgningscoring.
Udlånsporteføljen på alt. er kendeteg-
net ved mange små udlån, idet hver enkelt
ansøger maksimalt kan ansøge om
30.000 kr. Kreditrisikoen på markedet
for forbrugsfinansiering er højere end
for bankens øvrige portefølje, hvilket af-
spejles ien højere rente på alt.-produktet.
Grundet den højere risikoer alt. ikke om-
fattet af bankens målsætning omen tabs-
procent på 0,75%.

Startlånskoncept

Ultimo 1999 lancerede banken Start-
låns-konceptet, der henvender sigtil unge
under 30 år, der er i gang med en mellem-
lang eller lang uddannelse. Konceptet
rummer mulighed for lån til anvendelse til
fx køb af mindre lejlighed eller mindre
forbrugsfinansiering i studieperioden.
Målgruppens indtægtsforhold er typisk
begrænset til SU ogetstudiejob. Kredit-
risikoen vurderes højere end for bankens

primære portefølje, hvilket afspejlesien
højere rente.

Bilfinansiering med 20% i udbetaling
Ultimo 1999 lancerede banken lån til
køb af bil med 20% i udbetaling mod sik-
kerhed i bilen. Bilån 20 bliver behandlet
udfra simple kreditregler i forhold til al-
mindelige kreditvurderingsprincipper.
Kreditrisikoen vurderes lavere end for
bankens primære portefølje, da låntager
harerlagt 20% i udbetaling, og banken
har sikkerhed i bilen. Den lavere kreditri-
siko og markedsforholdene afspejlesien
lavere rente.

20%-garanti overfor BRFkredit

I forbindelse med boligfinansiering ind-
ledte banken i 2000 etsamarbejde med
BRFkredit omydelse af realkreditlån til
ejerboliger i bred forstand. Ved etablerin-
gen af realkreditlån har banken mulighed
for at stille garanti overfor BRFkredit
for de yderste 20% af lånets hovedstol
udover 60% lånegrænse, Desudagtet at
kreditrisikoen ved garantistillelsen anses
for at være minimal, foretages der af for-
sigtighedsmæssige årsager en statistisk
hensættelse.

Systembanker
Banken lancerede primo 2001 system-
bankkonceptet, som er et co-branded
Mastercard med en kreditfacilitet på
30.000 kr.til medlemmer af de faglige
organisationer, der er tilmeldt ordningen.
Systembankkreditter bliver vurderet og
behandlet i et beslutningsstøttesystem til
kreditvurdering med anvendelse af an-
søgningsscoring.

Udlånsporteføljen vedrørende system-
bankerne er kendetegnet ved mange små
kreditter, idet hver enkelt ansøger maksi-

malt kan ansøge om 30.000 kr. Kreditri-
sikoen vurderes at være højere end for
bankens øvrige portefølje, hvilket afspej-
les ien højere rente på systembankkredit-
terne.

Low Bud kredit

Ultimo 2001 lancerede banken Low Bud
kreditten. Kreditten kan gives til stude-
rende, der er i gang med en videregående
SU-berettiget uddannelse. Der kan gives
15.000 kr.det første studieår og yderli-
gere 15.000 kr. det andet studieår og
maksimalt 30.000 kr. istudieperioden.
Målgruppens indtægtsforhold er typisk
begrænsettil SU og etstudiejob. Kredit-
risikoen vurderes højere end for bankens
primære portefølje, men da banken har et
ønske om attiltrække denne kundetype
med henblik på fremtidige forretnings-
muligheder, afspejles dette ikke ien højere
rente.

Hensættelsesprincipper

Hensættelsespolitik — udlån

Bankens tabsrisici på udlån vurderes må-
nedligt, og hensættelse foretages, så
snart banken får en viden, der sandsynlig-
gør, at et lån vil være forbundet med en
tabsrisiko. Der hensættes dog ikke på lån
hvor tabsrisikoener mindreend 10.000
kr.

De individuelle hensættelser svarer til
den vurderede tabsrisiko, som opgøres
som gælden reduceret meden forsigtig
skønnet værdi af de stillede sikkerheder.
Fra april 2002 foretages der udelukken-
de individuelle hensættelser på engage-
menter større end 300.000 kr., dog und-
taget B-hensættelser på engagementer,
der er overgivet til den centrale inkasso-

afdeling.

Endvidere foretages der fra april
2002 statistiske hensættelser på enga-
gementer under kr. 300.000 udfra en sta-
tistisk hensættelsesmodel baseret på ad-
færdsscoring. Denne model erstatter
tidligere statistiske samt generelle hen-
sættelser.

Statistisk hensættelse
Det er bankens målsætning, at der til sta-
dighed foretagesen kritisk vurdering af
tilstrækkeligheden af og objektiviteten i
de hensættelser, der foretages. På den
baggrund samt som led i en mere langsig-
tet stategi til imødegåelse af de krav, der
vil følge af Basel II, har banken i 2002
taget en ny statistisk hensættelsesmode!
baseret på adfærdsscoring i anvendelse.
Den statistiske hensættelsesmodel er
baseret på: '

- Udlånsporteføljens fordeling på ri-
sikoklassificering ved anvendelse
af adfærdsscoring

- Enstatistisk beregnet sandsynlig-
hed for atet engagement vil blive
nødlidende indenfor 12 måneder

De statistiske hensættelser omfatter
- privatkundeengagementer i Lån & Spar
Bank med et udlånsengagement under
300.000 kr., dog undtaget pantebreve
samt de udlån, hvorpå der er foretaget
hensættelser, idet risikoelementet er vur-
deret individuelt.

De statistiske hensættelser der er op-
gjort på dette grundlag udgjorde ultimo
2002 35 mio.kr. på en portefølje på

1.969 mio. kr.

På udlån, hvor det har været nødven-
digt at nulstille renten, hensættes et beløb
svarende til den fulde risiko.

Udviklingen ide seneste 5 årstab og
hensættelser på udlån er gengivet på de
næste sider

Afskrivning -— udlån

Udlån, der er overgivet til inkasso, afskri-
ves, så snart debitors manglende beta-
lingsevneer konstateret, normalt ved
modtagelse af insolvenserklæring.

Hensættelsespolitik — pantebreve
Banken vurderer årligt, om den forvente-
de konjunkturudvikling giver anledning til
regulering af de foretagne hensættelser
på pantebreve og garantistillelse.
Endvidere hensættes individuelt på
pantebreve og garantiforpligtelser, hvor
der har vistsigen latent risiko.
Herudover reguleres hensættelser må-
nedligt, således at de modsvarer 5% af
garantiforpligtelserne.

ÅAfskrivning — pantebreve
Fuld afskrivning foretages, så snart det
er konstateret, at et pant ikke giver dæk-
ning.

Udviklingen i seneste 3 års tab og hen-
sættelser på pantebreve og pantebrevs-
garantier er gengivet på de næste sider

Genoptagelse af tidligere

afskrevne fordringer

Det skal bemærkes, at der er genoptaget
tidligere afskrevne fordringer for 1.504
tkr. Posten er indgået på tidligere af-
skrevne fordringer og derefter hensat
fuldt ud.

A- og B-hensættelser

På baggrund af Finanstilsynets bekendt-
gørelse er Lån & Spar Banks hensættel-
ser opdelt i henholdsvis A- og B-hensæt-
telser.

ÅA- hensættelser
Hensættelser tiltab, hvor der er en sand-
synliggjort risiko for tab.

B- hensættelser

Hensættelser til tab, hvor et tab vurderes
uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet
endnu ikke kan vurderes fuldt ud.

I Lån & Spar Bank vil engagementer
med B-hensættelse som hovedregel være
overgivet til den centrale inkassoafdeling,
mens A-hensættelser vi være hensættel-
ser på engagementer, der søges inddrevet
irådgivningscentrene.

Fordeling af A- og B- hensættelser er
opgjort på næste side.

Reduktionen i B-hensættelserne skyl-
des primært, at banken i 2002 ændrede
afskrivningsmetode, således at afskriv-
ningen foretages på ettidligeretids-
punkt.

43

 

44

Afskrivninger og hensættelser for 1998 - 2002 i 1.000 kr.

 

 

 

 

 

 

i 1.000 kr. 1998 1999 2000 2001 2002
Opgørelse af årets driftspåvirkning

Nyhensat i året 32.392 58.998 51.598 39.828 69.298
Tidligere hensat, nu tilbageført 25.943 50.938 43.344 26.992 61.497
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen 700 688 541 383 702
Indgået på tidligere afskrevne fordringer 5.366 14.798 6.307 5.553 4.094
Afskrivninger og hensættelser netto 1.783 -6.050 2.490 7.666 4.409
Årets driftspåvirkning

Driftspåvirkning, udlån 9.789 -675 5.043 5.761 3.540
Driftspåvirkning, pantebreve -743 -722 -2.600 -28 970
Driftspåvirkning, garantier -7.263 4.653 47 1.933 -101
Ialt 1.783 -6.050 2.490 7.666 4.409
Årets konstaterede tab

Tidligere hensat, nu endelig afskrevet 5.104 4.894 7.447 9.567 24.662
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen 700 688 541 383 702
Årets konstaterede tab 5.804 5.582 7.988 9.950 25.364
Hensættelseskonto ultimo året

Hensat vedr. udlån 77.436 86.078 89.523 91.021 73.322
Hensat vedr. pantebreve 3.705 2.882 198 170 1.140
Hensat vedr. garantidebitorer 10.013 5.360 5.406 7,205 7.073
I alt 91.154 94.320 95.127 98.396 81.535
Bevægelser på hensættelseskonto

Hensat primo på udlån og garantidebitorer 89.809 91.154 94,320 95.127 98.396
Nyhensat i året 32.392 58.998 51.598 39.828 69.298
Tidligere hensat, nu tilbageført 25.943 50.938 43.344 26.992 61.497
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet 5,104 4.894 7.447 9.567 24.662
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 91.154 94.320 95.127 98.396 81.535
A-hensættelser

Hensat vedr. udlån 55.516 51.515 53.023 55.462 58.554
Hensat vedr. pantebreve 3.705 2.882 198 170 1.140
Hensat vedr. garantidebitorer 6.289 3.527 3.992 6.336 6.053
lalt 65.510 57.924 57.213 61.968 65.747

 

 

 

 

 

 

 

1998 1999 2000 2001 2002
B-hensættelser
Hensat vedr. udlån 21.920 34,563 36.500 35.559 14.768
Hensat vedr. pantebreve 0 0 0 0 0
Hensat vedr. garantidebitorer 3.724 1.833 1.414 869 1.020
lalt 25.644 36.396 37.914 36.428 15.788
Udlån, pantebreve og garantier
før hensættelser
Udlån 3.115.101 3.029.821 2.972.368 2.931.979 3.318.992
Pantebreve 73.081 56.043 117.088 143.279 152.018
Garantier 228.024 176.705 321.642 661.253 805.206
I alt 3.416.206 3.262.929 3.411.098 3.736.511 4.276.216
Hensættelsesprocenter
Hensat ultimo i pct. vedr. udlån 2,49% 2,84% 3,01% 3,10% 2,21%
Hensat ultimo i pct. vedr. pantebreve 5,07% 5,11% 0,17% 0,12% 0,75%
Hensat ultimo i pct. vedr. garantier 4,39% 3,03% 1,68% 1,09% 0,88%
I alt 2,67% 2,89% 2,79% 2,63% 1,91%
Årets driftspåvirkning i %
Af udlån 0,31% -0,02 % 0,17% 0,20% 0,11%
Af pantebreve -1,01% -1,28% -2,22% -0,02% 0,64%
Af garantier -3,19% -2,63% 0,01% 0,29% -0,01%
Af udlån, pantebreve/garantier 0,05% -0,19% 0,07% 0,21% 0,10%
Nulforrentet udlån i 1.000 kr.
Nulforrentet udlån i alt 19.395 30.153 32.648 31.624 10.936
Hensat på nulforrentet udlån 19.395 30.153 32.648 31.624 10.936
Nulforrentet udlån i pct. af udlån 0,62 % 1,00% 1,10% 1,08% 0,33%

 

45

 

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabet er aflagt efter bestemmel-
serne i Lov om Banker og Sparekasser
m.v.,de af Finanstilsynet udsendte be-
kendtgørelser om regnskabsaflæggelse
og kapitaldækningsregler for penge-
institutter samt de af Københavns Fonds-
børs fastlagte retningslinier.

Ændring af regnskabspraksis

I forhold til 2001 er der ændret regn-
skabspraksis med hensyn til ombygning
af lejede lokaler og erstatning far opgiv--
else af lejemål, som nu aktiveres og af-
skrives mod tidligere udgiftsførsel. Bag-
grunden for disse ændringer er, at banken
ønsker at modernisere regnskabspraksis
og lette overgangen til regnskabsaflæg-
gelse efter IAS-standarder, og i højere
grad lade aktiverne være baseret i dags-
værdi, som anført i Lovom Finansiel
Virksomhed.

Der er reaktiveret 0,8 mio. kr.på disse
poster vedrørende tidligere år, udskudt
skat er påvirket med 0,3 mio. kr. således
at egenkapitalen primo er opskrevet med
0,6 mio. kr.

Uden denne praksisændring ville der
have været udgiftsført 5,0 mio. kr. mod nu
en afskrivning på 0,9 mio. kr.

Ændringen har således påvirket resul-
tatet før skat positivt med 4,1 mia. kr.og
efter skat med 3,5 mio. kr.

Samlede aktiver ultimo 2002 er for-
øget med 4,5 mio. kr.og egenkapitalen
med 4,1 mio. kr.

Herudover er der ikke foretaget æn-
dringer i regnskabspraksis i forhold til
2001.

Der er foretaget tilpasning af sammen-
ligningstal for tidligere år.

Værdiansættelser af ejendomme
Der er i 2002 foretaget opskrivning af
ejendomme.

Renter

Der er foretaget periodisering af renter,
således at den del, der vedrører regn-
skabsåret, er medtaget i resultatop-
gørelsen.

Mellemværender i fremmed valuta
Mellemværender med udlandet og be-
holdninger af valutaer er optaget til de af
Danmarks Nationalbank fastsatte
ultimo kurser.

Mellemværender med kreditinstitutter
Repo- og reverseforretninger med kredit-
institutter behandles efter reglerne om
ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger,
som et lån med sikkerhed i de omhandlede
papirer.

Værdipapirer

Beholdninger af obligationer og aktier,
der er noteret på Københavns Fondsbørs,
er optaget til kursalle handler på den sid-
ste børsdag. Ved den regnskabsmæssige
behandling afterminsforretninger er
ligeledes anvendt ovennævnte kurser. Ud-
trukne obligationer med forfald 2. januar
er optaget til kurs 100.

Unoterede aktier og obligationer er op-
taget til købsprisen. Hvor værdien i han-
del og vande! på balancedagen er lavere
end købsprisen, er beholdningen nedskre-
vettil denne lavere værdi.

Finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter værdiansættes
til markedsværdi.

Renteswaps, der anvendes til afdæk-
ning af renterisikoen på fastforrentede
udlån, værdireguleres dog ikke.

Udlån og garantier m.v.

Beholdningen af pantebreve er optaget til
anskaffelseskursen. Hvor værdien i han-
del og vandel på balancedagen er lavere
end købsprisen, er beholdningen nedskre-
vettil denne lavere værdi.

Fast forrentede udlån, hvor rente-
risikoen er afdækket med renteswaps,
værdireguleres ikke. Fast forrentede ud-
lån, der ikkeer afdækket med rente-
swaps, nedskrives, således at forrentnin-
gen mindst svarer til markedsrenten for
tilsvarende fordringer.

Udestående fordringer er i overens-
stemmelse med god regnskabsskik blevet
underkastet en kritisk vurdering for at
afdække eventuelle risici for tab, hvoref-
ter de fornødne beløb er hensat og ud-
giftsført i resultatopgørelsen. Efter til-
svarende retningslinier er der foretaget
hensættelser på garantier m.v. opført un-
der ikke-balanceførte poster.

Immaterielle aktiver

Immaterielle aktiver, herunder software,

udgiftsføres i det år, udgiften afholdes.
Ombygning af lejede lokaler samt er-

statninger for at opgive lejemål, afskrives

over lejemålets restløbetid, dog maksi-

malt over 5 år.

Ejendomme

Ejendomme er optagettil anskaffelses-
værdi med tillæg af foretagne ombyg-
ninger og forbedringer samt fradrag af
af- og nedskrivninger.

 

Der er foretaget opskrivninger til vur-
derede markedsværdier, hvis disse afviger
væsentligt fra anskaffelsesværdier.
Afskrivningsgrundlaget beregnes som
anskaffelsesværdi eller en op- eller ned-
skreven værdi ekskl. grundværdi, reduce-
ret med skønnet scrapværdi af bygning.
Der foretages lineære afskrivninger over
50 år. Ejendomme, overtaget ved afvik-
ling af engagementer, optages til forsig-
tigt skønnede realisationsværdier.

Maskiner og inventar
Maskiner og inventar er opført til an-
skaffelsespriser med fradrag af lineære
afskrivninger i overensstemmelse med en
individuel vurdering af aktivets levetid.
Der anvendes følgende afskrivnings-
satser: Maskiner, EDB-udstyr m.v. af-
skrives med 33%, kontormøbler, ventila-
tionsanlæg og transportmidler m.v. af-
skrives med 20%, kunst med 10%.

Skatter

Skatten er beregnet som 30% af årets
regnskabsmæssige resultat reguleret for
indtægter og udgifter, der er den skatte-
pligtige indkomst uvedkommende, samt
forskelle mellem regnskabsmæssige og
skattemæssige afskrivninger. Under hen-
sættelsen til udskudt skat henholdsvis
under andre aktiver opføres den beregne-
de udskudte skat, der følger af tidsmæs-
sige forskydninger i regnskabsmæssig,
henholdsvis skattemæssig indtægts/ud-
giftsførsel. Den udskudte skat er beregnet
ved en skattesats på 30%. Værdien af et
skatteaktiv opgøres som det fradrag, der

forventes udnyttet indenfor en 3 års peri-
ode.

Lån & Spar Bank anvender a conto
skattemetaden.

teten opgøressm nettoforskydningeni
fransielleaktrerm atserelkcg mmate-
Pengestreemm e fia finansieringsaktivi-
teten opgøresem nettoforskydningen i
frnanselerasiverbetalngstemmefn

47

 

48

Resultatopgørelse i sammendrag 1998 - 2002

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr. 1998 1999 2000 2001 2002
Renteindtægter 378.718 353.789 402.515 436.056 398.049
Renteudgifter 200.496 160.941 185.074 190.610 137.079
Netto renteindtægter 178.222 192.848 217.441 245.446 260.970
Udbytte af kapitalandele 8.254 7.091 9,141 11.220 1.769
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) 51.069 42.848 52.034 53.561 60.490
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6.334 6.592 5,601 5818 6.100
Netto rente- og gebyrindtægter 231.211 236.195 273.015 304.409 317.129
Kursreguleringer 15.975 -12.676 11.855 539 -1.630
Andre ordinære indtægter 17.864 7.547 8.509 9,440 6.278
Udgifter til personale og administration 206.535 212.553 227.067 249.077 257.303
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.970 10.831 9.340 14.007 14.066
Andre ordinære udgifter Q o 636 0 o
Tab og hensættelser på debitorer 1.783 -6.050 2.490 7.665 4.409
Ordinært resultat før skat 46.762 13.732 53.846 43.639 45.999
Skat 9.760 4.658 17.762 14.466 12.455
Årets resultat 37.002 9.074 36.084 29.173 33.544

 

 

 

 

Balance i sammendrag 1998 - 2002

 

 

 

 

1.000 kr. 1998 1999 2000 2001 2002
Aktiver:

Kassebeholdn.ogtilgodeh. i kreditinst. m.v. 1.977.770 1.740.573 1.175.490 1.259.073 1.655.107
Udlån 3.107.042 2.997.265 2.999.735 2.984.066 3.396.548
Obligationer m.v. 1.231.993 1.532.768 2.010.060 2.168.523 1.722.800
Aktier m.v. 350.614 511.948 470.280 469.628 295.982
Immaterielle aktiver 0 1.230 1.073 842 4.944
Materielle aktiver 113.707 116.031 70.730 82.085 113.300
Egne kapitalandele 10.071 13.361 30.824 41.667 37.898
Andre aktiver og periodeafgrænsningsposter 65.963 91.932 167.969 120.398 235.020
Aktiver i alt 6.857.160 7.005.108 6.926.161 7.126.282 7.461.599
Passiver:

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 170.423 64.580 76.800 42.274 64.337
Indlån 5.928.466 6.159.100 5.914.053 6.147.090 6.323.626
Andre passiver, periodeafgrænsninger m.v. 148.939 234.256 374.673 347.417 468.643
Efterstillede kapitalindskud 50.000 0 0 0 0
Egenkapital 559.332 547.172 560.635 589.501 604.993
Passiver i alt 6.857.160 7.005.108 6.926.161 7.126.282 7.461.599
Ikke-balanceførte poster i alt 218.010 171.345 316.236 660.125 801.586
Gennemsnitligt antal ansatte 288 306 309 342 341

 

49

 

50

Nøgletal

 

Udvalgte nøgletal 2002 2001 2000 1999 1998
Gennemsnitlig antal beskæftigede 341 342 309 306 288
Basisindtjening pr. lønkrone 0,37 0,40 0,39 0,13 0,32
Basisindtjening før hensættelser/
gennemsnitlig egenkapital 9,0% 9,1% 8,7% 2,5% 6,1%
Finanstilsynets nøgletalsmodel
1. Solvensprocent 9,9% 10,9% 11,7% 11,1% 13,5%
2. Kernekapitalprocent 9,5% 10,9% 11,7% 11,1% 12,4%
3. Egenkapitalforrentning før skat 7,7% 7,5% 9,7% 2,7% 8,5%
4. Egenkapitalforrentning efter skat 5,6% 5,0% 6,5% 1,9% 6,7%
5 … Indtjening pr. omkostningskrone 1,16 kr. 1,16 kr. 1,22 kr. 1,07 kr. 1,21 kr.
6 Renterisiko 6,2% 8,4% 7,7 % 9,2% 4,5%
7 Valutaposition 6,1% 4,5% 2,9% 2,3% 1,7%
8. Valutarisiko 0,1% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0%
9. Udlån plus hensættelser herpå i
forhold til indlån 54,9% 50,0% 52,2% 50,1% 53,8%
10. Overdækning i følge lovkrav om likviditet 254,4% 377,6% 415,5% 311,2% 218,5%
11 Summen af store engagementer i
forhold til ansvarlig kapital 149,6% 116,1% 82,8% 102,1% 103,1%
12. Andel aftilgodehavender med nedsat rente 0,3% 0,9% 1,0% 0,9% 0,6%
13 Hensættelsesprocent 1,9% 2,60% 2,8% 2,9% 2,7%
14  Åretstabs-og hensættelsesprocent 0,1% 0,2% 0,1% -0,2% 0,1%
15 Årets udlånsvækst 13,8% -0,5% 0,1% -3,5% 0,0%
16. Udlån i forhold til egenkapital 5,6 5,1 5,4 5,5 5,6
17 Årets resultat pr.aktie 12,2kr. 10,3 kr. 12,8 kr. 3,7 kr. 13,2 kr.
18 Indre værdi pr.aktie 223 kr. 210 kr. 200 kr. 195 kr. 199 kr.
19 Udbyttepr.aktie 7 kr. 0 kr. 8 kr. 8 kr. 8 kr.
20. Børskurs/årets resultat pr.aktie 18,4 20,9 16,5 57,0 16,3
21. Børskurs/indre værdi pr.aktie 1,00 1,03 1,06 1,08 1,08
Supplerende oplysninger vedr. nøgletal
1. Vægtede poster i alt 5.680.508 4.999.826 4.537.267. 4.795.363 4.423.141
2 Kernekapital! efter fradrag 540.167 547.244 528.738 532.581 549.261
3. Ansvarlig kapital og kortfristet
supplerende kapital 562.151 547.244 528.738 532.581 599.261
4 Aktiekapital 271.000 280.798 280.798 280.798 280.798
5 Egenkapital 604.993 589.500 561.218 547.172 559.332
6 Gennemsnitlig egenkapital 597.246 575.359 554.195 553.253 551.793

 

 

Udvalgte nøgletal 2002 2001 2000 1999 1998
7 Udlån, primo året 2.984.066 2.999.735 2.997.265 3.107.042 3.107.361
8 Udlån, garantier og hensættelser 4.276.216 3.736.511 3.411.098 3.262.929 3.416.206
9 Indlån 6.323.626 6.147.090 5.914.053 6.159.100 5.928.466

10 Ordinære omkostninger 279.332 270.980 239.055 216.103 218.288

11 10% kravet i BSL & 28 Aktier

(stykstørrelse 100 kr.) 765.474 719.083 668.176 662.928 646.439

12 Gennemsnitlig antal aktier 2.758.990 2.807.980 2.758.990 2.807.980 2.807.980

13. Børskurs, ultimo året 224 215 211 211 215

Forrentning af egenkapital
Resultat før skat i procent af egenkapital

16 =-
14 -
12 -

10 7-

 

  

1999
2000 4
2001
2002

Udvikling i indlån
Indeks - 1994 = 100
180 >
160 7
140 fm
120 >

 

 

 

 

 

 

1996
1997
1998
1999

Indtjening pr.
1,4 -
1,2

1-
0,87
0,6
0,4

0,2

 

0

1998 hine
1999

 

omkostningskrone

2000
2001 £&k

Udvikling i udlån
Indeks - 1994 = 100

rd
oOo
oOo
QW

 

2002 femmer

 

Netto rente- og gebyrindtægter
Indeks - 1994 = 100

100 -

80 7

60 4

40 ”

20 -

 

  

MI Alle pengeinstitutter
E Lån & Spar Bank

51

 

52

Resultatopgørelse

 

Noter 1.000 kr. 2002 2001
Renteindtægter 398.049 436.056
Renteudgifter 137.079 190.610
Netto renteindtægter 260.970 245.446

3 Udbytte af kapitalandele 1.769 11.220

Gebyrer og provisionsindtægter 60.490 53.561

Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6.100 5.818

Netto rente- og gebyrindtægter 317.129 304.409

4 Kursreguleringer -1.630 539

5 Andre ordinære indtægter 6.278 9.440

6 Udgifter til personale og administration 257.303 249.077

7 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 14.066 14.007

Tab og hensættelser på debitorer 4.409 7.665

Ordinært resultat før skat 45.999 43.639

8,32 Skat 12.455 14.466

Årets resultat 33.544 29.173
Overskudsfordeling

Årets resultat 33.544 29.173

Overførsler fra tidligere år Q 0

I alttil disposition 33.544 29.173

Anvendt til udbytte 18.970 0

Henlagt til egenkapital 14.574 29.173

33.544 29,173

I alt anvendt

 

Balance pr. 31. december 2002

 

 

Noter 1.000 kr. 2002 2001
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 50.115 30.939
9 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 1.604.992 1.228.134
10,11 Udlån 3.396.548 2.984.066
12 Obligationer 1.722.800 2.168.523
13 Aktier m.v. 295.982 469.628
7 Immaterielle aktiver 4.944 842
7 Materielle aktiver 113.300 82.085
Egne kapitalandele 37.898 41.667
Andre aktiver 235.020 120.398
Aktiver i alt 7.461.599 7.126.282
Passiver
14 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 64.337 42.274
15 Indlån 6.323.626 6.147.090
Andre passiver 464.720 343.735
Periodeafgrænsningsposter 257 389
16 Hensættelser til forpligtelser 3.666 3.293
Egenkapital:
Aktiekapital 271.000 280.798
Overkurs ved emission 30.359 41.627
Reserve for egne aktier 37.898 41.667
Opskrivningshenlæggelser 21.984 0
Overført fra tidligere år 229.178 196.236
Overført af årets resultat 14.574 29.173
17, 18 Egenkapital i alt 604.993 589.501
Passiver i alt 7.461.599 7.126.282
Ikke-balanceførte poster
19 Garantier m.v. 798.133 654.048
Andre forpligtelser 3.453 6.077

Ikke-balanceførte poster i alt

801.586

660.125

53

 

54

Noter

 

Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdipapirer,
der indgår i pensionspuljerne. Der korrigeres for disse kursreguleringer
under posten pensionspuljer.

Note 1.000 kr. 2002 2001
1 Renteindtægter/terminspræmie
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 52.966 63.002
Udlån 242.441 259.640
Obligationer 101.734 109.836
Afledte finansielle instrumenter i alt 1.310 1.180
heraf
Valutakontrakter 151 -18
Rentekontrakter 1.159 1.198
Aktiekontrakter 0 0
Andet -402 2.398
I alt renteindtægter 398.049 436.056
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagekøbsforretninger
ført under tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 0 0
2 Renteudgifter
Kreditinstitutter og centralbanker 1.825 2.280
Indlån 135.004 187.864
Andet 250 466
I alt renteudgifter 137.079 190.610
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger
ført under kreditinistitutter og centralbanker 0 0
3 Udbytte af kapitalandele
Aktier 1.769 11.220
I alt udbytte af aktier og andre kapitalandele 1.769 11.220
4 Kursreguleringer
Obligationer 10.257 4.319
Aktier -110.229 -63.622
Fastforrentede udlån 1.521 364
Valuta -11.785 4.060
Afledte finansielle instrumenter i alt 711 -374
heraf
Valutakontrakter -1 0
Rentekontrakter 683 -266
Aktiekontrakter 29 -108
Andre kontrakter 0 0
I alt kursreguleringer -109.525 -55.253
Heraf pensionspuljer -107.895 -55.792
I alt kursregulering ekskl. puljepension -1.630 539

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
5 Andre ordinære indtægter
Nettodrift af faste ejendomme 5.990 6.163
Øvrige ordinære indtægter:
Refunderet kantinemoms 170 0
Avance ved salg af anlægsaktiver 118 3.277
I alt 6.278 9,440
6 Udgifter til personale og administration
Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og
repræsentantskab
Direktion 3.774 3.028
Bestyrelse 1.031 1.031
Repræsentantskab 268 266
lalt 5.073 4.325
Personaleuddifter
Lønninger 114.576 107.068
Pensioner 24.446 21.478
I alt 139.022 128.546
Øvrige administrationsudgifter 113.208 116.206
I alt udgifter til personale og administration 257.303 249.077
7 Imaterielle og materielle aktiver
Immaterielle aktiver
Årets af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver 935 373
Immaterielle aktiver i alt 4.944 842
Goodwill, ombygning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo 1.868 1.725
Årets tilgang 5.037 143
Anskaffelsesværdi ultimo 6.905 1.868
Afskrivninger primo 1.026 653
Årets afskrivninger 935 373
Af- og nedskrivninger ultimo 1.961 1.026
Bogført beholdning ultimo 4.944 842
Bogørt beholdning primo 842 1.073
Materielle aktiver
Årets af- og nedskrivninger på materielle aktiver 14.066 14.007
Materielle aktiver i alt 113.300 82.085
Maskiner og inventar:
Anskaffelsesværdi primo 103.036 91.218
Årets tilgang 9,591 11.931
Årets afgang 118 111
Anskaffelsesværdi ultimo 112.509 103.036

55

 

56

 

 

1.000 kr. 2002 2001

Immaterielle og materielle aktiver (fortsat)
Afskrivninger primo 89.355 81.781
Årets afskrivninger 8.266 7.574
Tilbageførte af- og nedskrivninger 118 0
Af- og nedskrivninger ultimo 97.503 89.355
Bogført beholdning ultimo 15.006 13.681
Bogført værdi primo 13.681 9.437

Grunde og ejendomme:
Anskaffelsesværdi primo 717.597 64.203
Årets tilgang 9,278 23.184
Årets afgang 0 9.790
Anskaffelsesværdi ultimo 86.875 77.597
Opskrivninger primo 0 0
Årets opskrivninger 25.477 0
Årets tilbageførte opskrivninger 0 0
Opskrivninger ultimo 25.477 0
Afskrivninger prima 9.193 2.911
Årets afskrivninger 846 682
Årets nedskrivninger 4.946 5.751
Tilbageførte af- og nedskrivninger 927 151
Af- og nedskrivninger ultimo 14.058 9.193
Bogført beholdning ultimo 98.294 68.404
Ejendomme, som instituttet har erhvervet til eget brug 98.294 68.404

Ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse

med engagementer, og som søges afhændet 0 0

Seneste offentlige ejendomsvurdering 72.630 60.900

Ejendomsinteresser i alt 98.294 68.404

Heraf ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitutvirksomhed 3.194 1.725

Pr. 31. december 2002 er ejendommene værdiansat i hht. en ekstern vurde-

ring. Værdiansættelsen har medført en nettonedskrivning på tkr. 4.019 over

resultatopgørelsen og en opskrivning over egenkapitalen på tkr. 25.477.

Der er afsat udskudt skat svarende til et salg af ejendommene til bogførte

værdier med tkr. 2.008. Efter skatteefekten er der en opskrivningshenlæggelse

på tkr. 21.984 og resultat efter skat er påvirket negativt med tkr. 2.535.

Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitutvirksomhed

i procent af instituttets ansvarlige kapital 0,6% 0,3%

 

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
3 Skat
Lån & Spar Bank anvender a conto-skattemetoden, og der er betalt a conto 25.512 21.162
Modtaget overskydende skat og godtgørelse udgør 7.664 253
Beregnet skat af årets resultat 14.938 14.044
Ændring i udskudt skat -1.505 -118
Regulering af tidligere års skat -1.634 -269
Afgift af hensættelse 656 809
Skat i alt 12.455 14.466
9 Tilgodehavender hos kreditintitutter og centralbanker
Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker 378.000 800.000
Tilgodehavender hos kreditinstitutter 1.226.992 428.134
I alt ' 1.604.992 1.228.134
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringstilgodehavender 118.091 39.967
Til og med 3 måneder 1.479.477. 1.180.731
Over 3 måneder og til og med 1 år 7.424 7.436
Over 5 år 0 0
Il alt 1.604.992 1.228.134
10 Udlån
På anfordring 0 0
Til og med 3 måneder 991.111 894.611
Over 3 måneder og til og med 1 år 365.467 329.013
Over 1 år og til og med 5 år 1.216.776 1.086.530
Over 5 år 823.194 673.912
lalt 3.396.548 2.984.066
11 Renteswap og udeladelse af kursregulering
Renteswap og udeladelse af kursregulering af fast-forrentede udlån.
I posten udlån indgår følgende fastforrentede udlån, som ikke er kursreguleret
Regnskabsmæssig værdi 95,341 106.499
Købspris 95.341 106.499
Markedsværdi 92.062 101.443
Nominel værdi 95.341 106.499
De fastforrentede udlån er afdækket med renteswapkontrakter
Syntetisk hovedstol/nominel værdi 98.341 108.414
Regnskabsmæssig værdi O 0
Markedsværdi 6.288 -2.314

57

 

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
12 Obligationer
Børsnoterede 1.722.800 2.168.523
I alt 1.722.800 2.168.523
Heraf egne obligationer 0 0
13 Aktier
Børsnoterede 193.466 384.058
Andre 56.343 58.618
Øvrige kapitalandele 46.173 26.952
I alt 295.982 469.628
14 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til centralbanker 0 0
Gæld til kreditinstitutter 64.337 42.274
I alt 64.337 42.274
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringsgæld 20.515 34.596
Til og med 3 måneder 35.822 7.678
Over 1 år og til og med 5 år 8.000 0
I alt 64.337 42.274
15 Indlån
På anfordring 4.591.423. 4.248.528
Med opsigelsesvarsel O 0
Tidsindskud 144.449 147.922
Særtige indlånsformer 1.587.754 1.750.640
lalt 6.323.626 6.147.090
Løbetidsfordeling efter restløbetid
På anfordring 4.591.423 4.248.528
Til og med 3 måneder 766.684 921.162
Over 3 måneder og til og med 1 år 33.020 26.080
Over 1 år og til og med 5 år 139.541 125.024
Over 5 år 792.958 826.296
T alt 6.323.626 6.147.090
16 Hensættelser til forpligtelser
Hensættelser til pensioner og lign. forpligtelser 3.284 3.293
Hensættelse til udskudt skat 382 0
Ialt 3.666 3.293

58

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
17 Kapitalbevægelser .

Aktiekapital 280.798 280.798
Primo -9.798 Q
Afgang ved kapitalnedsættelse 271.000 280.798
Ultimo

Overkurs ved emission 41.627 41.627
Primo -11.268 0
Afgang ved kapitalnedsættelse 30.359 41.627
Ultimo

Reserve for egne aktier 41.667 30.824
Primo -3.769 10.843
Anden til-/afgang 37.898 41.667
Ultimo

Opskrivningshenlæggelser
Primo 0 O
Henlæggelse vedrørende opskrivning af fast ejendom 21.984 0
Ultimo 21.984 0

Overført resultat
Primo 225.409 206.313
Regulering vedrørende ophørt diskontering af skatteaktiver 176
Overført til/fra reserve for egne aktier 3.769 -10.873
Henlagt af årets resultat 14.574 19.096
Ultimo 243.752 225.409

Egenkapital i alt
Primo 589.501 559.562
Til-/afgang 15.492 29.939
Ultimo 604.993 589.501

18 Solvensopgørelse

Kernekapital efter fradrag 540.167 547.244

Ansvarlig kapital og kortfristet supplerende kapital efter fradrag 562.151 547.244

Vægtede poster uden for handelsbeholdningen 5.089.733. 4.310.938

Vægtede poster med markedsrisiko M.v. 590.775 688.888

Vægtede poster i alt 5,680.508 4.999.826

Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt 9,5% 10,9%

Solvensprocent ifølge BSL & 21, stk. 1 9,9% 10,9%

19 Garantier og andre forpligtelser

Ikke-balanceførte poster

Garantier m.v.

Finansgarantier 713.280 590.943

Øvrige garantier 84.853 63.105

I alt 798.133 654.048
Andre forpligtelser

3.453 6.077

Øvrige forpligtelser

59

 

60

 

Note 1.000 kr. 2002 2001

Noter, hvortil der ikke henvises i regnskabet

20 Basisindtjening
Netto rente- og gebyrindtægter 317.129 304.408
Kursregulering af valuta 1.919 1.744
Andre ordinære indtægter 6.278 9.440
Udgifter til personale og administration 257.303 249.077
Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver 14.066 14.006
Andre ordinære udgifter 0 0
Basisindtjening før hensættelser 53.957 52.509
Tab ag hensættelser på debitorer 4.409 7.665
Basisindtjening efter hensættelser 49.548 44.844
Basisindtjeningen udgør resultatet før kursregulering af værdipapirer og skat

21 Leasing- og lejeforpligtelser
Lån & Spar Bank har indgået aftale om leje af en kundedatabase med
Lån & Spar Fond med udløb tidligst 1. april 2005.
Der er betalt leasingydelser i året med 1.874 1.278
Lån & Spar Bank har indgået lejekontrakter som fra Lån & Spar Banks side
tidligst kan opsiges til fraflytning hhv. den 1. januar 2016 og 2017.
Lejeforholdene kan fra udlejerens side tidligst opsiges til fraflytning hhv.
1. januar 2021 og 2022. I 2003 vil der blive betalt 3.835 mio, kr. for
lejemålene.

22 Kreditrisici
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher
Offentlige myndigheder 0% 0%
Erhverv:
Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed 4% 5%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 3% 3%
Øvrige erhverv 10% 11%
I alt erhverv 18% 20%
Private 82% 80%
I alt 100% 100%

Bankens långivning er alene ydet til private og foreninger.

Årsagen til at en del er anført som erhverv er, at disse er registret i
Det Centrale Virksomhedsregister med et CVR nummer.

Dette kan f.eks. skyldes bierhverv.

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
23 Markedsrisici
Valutarisiko
Aktiver i fremmed valuta i alt 32.836 24.860
Passiver i fremmed valuta ialt 0 0
Valutakursindikator 1 32.836 24.860
Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag 6,078% 4,5%
Valutakursindikator 2 493 661
Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag 0,091% 0,1%
Renterisiko
Renterisiko på gældsinstrumenter m.v. i alt 33.335 46.038
Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko
Valuta:
DKK 32.585 46.004
EUR 718 34
GBP 20 0
CAD 6 0
USD -4 0
NOK 4 0
Øvrige valutaer 7 0
24 Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter
Positiv markedsværdi (efter modpartsrisiko)
Modpart med risikovægt 0 pct. 0 0
Modpart med risikovægt 20 pct. 1.944.396 2.220.268
Der henvises til kapitaldækningsbekendtgørelsens & 27, stk. 3 og
& 12 for en oversigt over modparter tilhørende de tre risikokategorier.
25 Akkumulerede hensættelser
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 81.535 98.395
I alt 81.535 98.395
Akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer i procent af
udlån og garantier ultimo året 1,9% 2,6%
Tilgodehavender med standset renteberegning udgør ultimo året 10.936 31.624

61

 

62

Note

1.000 kr.

2002

2001

 

26

27

28

29

Direktion, bestyrelse og repræsentantskab

 

Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerheds-
stillefser stiftet for nedennævnte ledelsesmedlemmer.
Lån
Direktion
Bestyrelse
Repræsentantskab
Sikkerhedsstillelser
Direktion
Bestyrelse
Repræsentantskab

Revisionshonorar

Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte revisiansvirksomheder,
der udfører den lovpligtige revision

Heraf andre ydelser end revision

Antal beskæftigede

Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret omregnet til
heltidsbeskæftigede

Nærtstående parter

Lån & Spar Bank definerer nærtstående parter som bestående af:

Lån & Spar Fond, som ejer 8,5% af aktiekapitalen i

Lån & Spar Bank.

Lån & Spar Fands bestyrelse som udpeges i blandt og af

Lån & Spar Banks bestyrelse.

Lån & Spar Rationel Invest A/S, somer et 100% ejet datterselskab af
Lån & Spar Fond.

Direktion, bestyrelse og repræsentantskab.

I henholdsvis note 21 (om leasingforpligtelser) og note 26 (om Direktion,
bestyrelse og repræsentantskab) er transaktioner med nærtstående parter
beskrevet.

Mellem banken og Lån & SparRationel Invest A/S er der indgået aftale om
formidling af investeringsforeningsbeviser. Aftalen har i året medført en
betaling til banken på '

Herudover har der kun været transaktioner af uvæsentlig

betydning med de nærtstående parter.

1.700
4.206

723
1.965

873
220

341

1.300

1.480
2.885

380
1.023

694
57

342

1.642

 

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
30 Finansielle omsætningsaktiver
a Finansielle omsætningsaktiver værdiansat til markedsværdi 1.976.453. 2.596.053
b. Forskellen mellem købsprisen på finansielle omsætningsaktiver under a og
den højere markedsværdi på opgørelsestidspunktet -114.026 -55.129
c«.. Finansielle omsætningsaktiver, der ikke er værdiansat til markedsværdi 0 0
d. Forskellen mellem købsprisen på finansielle omsætningsaktiv er under c og
den højere markedsværdi på opgørelsestidspunktet 0 0
31 Finansielle anlægsaktiver
Øvrige kapitalandele:
Samlet anskaffelsespris primo 42.098 46.778
Valutakursregulering 0 0
Tilgang 231 Q
Afgang 0 4.680
Samlet anskaffelsespris ultimo 42.329 42.098
32 Afstemning af skatteprocent/skatteaktiver 2002 2002 2001 2001
Resultat før skat 45.999 43.639
Beregnet skat med skatteprocent for året 13.800 30% 13.092 30%
Skatteeffekt af:
Ikke skattepligtige indtægter/
ikke fradragsberettigede omkostninger -70 -0,2% 919 2,0%
Afgift af hensættelse 656 1,4% 809 1,8%
Regulering vedrørende ejendomme -277 -0,6% - -
Skat vedrørende tidligere år -1.634 -3,5% -236 -0,5%
Øvrige reguleringer -19 0 -118 -0,2%
Årets effektive skat 12.456 27,1% 14.466 33,1%
Udskudt skat er afsat med 382 -1.859
Skatteaktivet vedrører primært midlertidige
forskelle på afskrivningen af immaterielle og
materielle anlægsaktiver.
33

Sikkerhedsstillelse

Lån & Spar Bank har foretaget følgende sikkerhedsstillelser.

Overfor Danmarks Nationalbank 500 mio, kr. kursværdi af obligationer og aktier til sikkerhed for værdipapir
afvikling og kursværdi 106,9 mio. kr. til sikkerhed for intradagovertræk på foliokonto og clearingsafvikling.
Overfor Euroclear Banks S.A./N.V., kursværdi 7,6 mio. kr. obligationer til sikkerhed for værdipapirafvikling.

 

64

Note

1.000 kr.

2002 2002 2001 2001

 

34

Afledte finansielle instrumenter

Opdelt efter restløbetid

Valutakontrakter: Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter: Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

Valutakontrakter: Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter: Terminer/futures, køb
Swaps

Rentekontrakter: Swaps

Rentekontrakter: Swaps

Valutakontrakter: Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Rentekontrakter: Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps
I alt netto markedsværdi

Til og med 3 måneder
Nominel værdi Markedsværdi Nominel værdi Markedsværdi

 

netto netto

988.164 -14.793 1.093.300 4.820
940.568 14.924 1.094.787 -4.819
37.165 738 31.578 -322
769 -7 8.870 135

0 0 0 0

Over 3 måneder og til og med 1 år
Nominel værdi Markedsværdi Nominel værdi Markedsværdi

 

netto netto

0 0 409 -17

0 0 420 17
1.106 30 4.145 -25
0 0 0 0

Over 1 år og til og med 5 år
Nominel værdi Markedsværdi Nominel værdi Markedsværdi

 

 

 

netto netto
26.730 -1.101 12.695 -246
Over 5 år

Nominel værdi Markedsværdi Nominel værdi Markedsværdi
netto netto
71.612 -5.187 95.719 -2.068

I alt
Nominel værdi Markedsværdi Nominel værdi Markedsværdi
netto netto
988.164 -14.793 1.093.709 4.803
940.568 14.924 1.095.208 -4.801
38.271 768 35.723 -347
769 -7 8.870 135
98.342 6.288 108.415 -2.526
-5,397 -2.738

 

Note

1.000 kr.

 

34

Afledte finansielle

instrumenter fortsat

 

Valutakontrakter:

Rentekontrakter:

Valutakontrakter:

Rentekontrakter:

Valutakontrakter:

Rentekontrakter:

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

l alt

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

lalt

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

Ialt

Uafviklede spotforretninger

Valutafarretninger, køb

Valutafaorretninger, salg

I alt 2002

 

 

 

2002 2002 2001 2001
Markedsværdi
Positiv Negativ Positiv Negativ
741 15.535 7.332 2.529
14.924 0 2.531 7.332
768 o 7 354
Q 7 135 0
15,111 21.399 22.986 25.301
31.544 36.941 32.990 35.516
Gennemsnitlig markedsværdi
Positiv Negativ Positiv Negativ
2,281 11.775 8.536 4.978
11.717 1.948 5.009 8.659
493 30 338 101
29 19 51 66
19.048 23.349 25.250 26.681
33.568 37.121 32.184 40.498
Markedsværdi af ikke-garanterede kontrakter
Positiv Negativ Positiv Negativ
741 15.535 7.332 2.529
14.924 0 2.531 7.332
768 0 7 354
0 7 135 0
15.111 21.399 22.986 25.301
31.544 36.941 32.990 35.516

Nomine! værdi Markedsværdi Markedsværdi Markedsværdi

 

2002 Positiv 2002 Negativ 2002 netto 2002
242 0 1 -1
82 0 0 0
324 0 1 -1

65

 

66

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001

36 Oplysninger vedrørende puljepensionsordninger
Lån & Spar Bank A/S ekskl. pensionspuljer
Resultatopgørelse
Renteindtægter 386.181 420.440
Renteudgifter 119.781 166.070
Netto renteindtægter 266.400 254.370
Udbytte af kapitalandele -3.661 2.296
Gebyrer og provisionsindtægter m.v. 60.490 53.561
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 6.100 5,818
Netto rente- og gebyrindtægter 317.129 304.409
Kursreguleringer -1.630 539
Andre ordinære indtægter 6.278 9.440
Udgifter til personale og administration 257.303 249.077
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 14.066 14.007
Andre ordinære udgifter 0 0
Tab og hensættelser på debitorer 4.409 7.665
Ordinært resultat før skat 45.999 43.639
Skat 12.455 14.466
Årets resultat 33.544 29.173
Renteindtægter/terminspræmie af:
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 52.966 63.002
Udlån 242.441 259.639
Obligationer 89.866 94.220
Afledte finansielle instrumenter i alt 1.310 1.180
Andet -402 2.398
Renteudgifter til:
Indlån 119.781 163.324
Kursregulering af:
Obligationer 1.870 2.705
Aktier -7.078 -3,899
Fastforrentede udlån 1.521 364
Valuta 1.347 1.743
Afledte finansielle instrumenter 711 -374

 

 

 

Note 1.000 kr. 2002 2001

36 fortsat
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker m.v. 50.115 30.938
Tilgodehavender hos kreditinstitutter m.v. 1.604.992 1.228.134
Udlån 3.396.548 2.984.066
Obligationer m.v. 1.603.993 1.921.200
Aktier m.v. 93.751 94.958
Immaterielle aktiver 4.944 842
Materielle aktiver 113.300 82.085
Egne kapitalandele 37.898 41.667
Andre aktiver 139.894 83.200
Aktiver i alt 7.045.435 6.467.090
Passiver
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 64.337 42.274
Indlån 1) 5.907.462 5.487.898
Andre passiver 464.720 343.735
Periodeafgrænsningsposter 257 389
Hensættelser til forpligtelser 3.666 3.293
Efterstillede kapitalindskud 0 0
Egenkapital 604.993 589.501
Passiver i alt 7.045.435 6.467.090
Ikke-balanceførte poster
Garantier m.v. 801.586 660.125
Ikke-balanceførte poster i alt 801.586 660.125
Noter
1) Heraf kontant indestående fra pensionspuljer 129.648 31.866

67

 

68

 

Note 1.000 kr. 2002 2001 2002 2001

37 Puljepensionsordninger - pensionspulje børneopsparingspulje
Renteindtægter/terminspræmie af:
Kontantindestående 379 282 33 98
Indeksobligationer 1.977 3.826 0 0
Øvrige obligationer 9.514 11.449 374 342
I alt 11,870 15.557 407 440
Udbytte af:
Aktier m.v. 4.913 4.789 Q 982
Investeringsforeningsandele 124 3.153 393 Q
I alt 5.037 7.942 393 982
Kursreguleringer af:
Indeksobligationer 1.327 -297 0 0
Øvrige obligationer m.v. 7.064 1.812 -3 99
Aktier m.v. -90.857 -49.012 0 Q
Investeringsforeningsandele -9,535 8.649 -2.758 -2.061
Valuta -13.132 2.316 Q 0
l alt -105.134 -53.830 -2.761 -1.962
Gebyrer og provisionsudgifter 6.044 6.941 81 94
Puljernes resultat -94.271 -37.272 -2.042 -634
Aktiver
Kontantindestående 125.407 30.839 4.242 1.027
Indeksobligationer 14.694 51.757 0 0
Øvrige obligationer 100.341 186.298 3,772 9.268
Egne aktier (aktier i instituttet) 0 0 0 0
Øvrige aktier m.v. 154.565 313.435 0 0
Investeringsforeningsandele 29.882 42.742 17.784 18.492
Andre aktiver 93.076 36.345 2.048 855
lalt 517.966 661.416 27.846 29.642
Passiver
Samlet indlån 517.966 661.416 27.846 29.642
I alt 517.966 661.416 27.846 29.642
Noter
Gennemsnitlig indlån 580.944 673.899 28.165 29.429

 

Pengestrømsopgørelse

 

Note 1.000 kr. 2002 2001
Resultatposter:
Netto rente- og gebyrindtægter 317.129 304.409
Kursreguleringer netto -1.630 539
Andre ordinære indtægter og udgifter 6.278 9.440
Betalte omkostninger -257.303 -249.077
Reg. tab og hensættelser -4.409 -7.665
Skatter -12.455 -14.466
I alt pengestrøm fra resultatposter 47.610 43.180
Driftskapital:
Ændring i faste udlån til kunder 346.768 -179.073
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve 8.739 26.191
Ændring i variable kreditter 56.975 137.213
Ændring i udlån i alt 412.482 -15,669
Ændring i indlån 176.536 233.037
Likviditetsvirkning af udlån og indlån -235.946 248.706
I alt pengestrøm fra drift -188.336 291.886
Investeringer:
Ændring i obligationsbeholdning -445.723 158.463
Ændring i aktiebeholdning -173.646 -652
Ændring i materielle og immaterielle aktiver 27.398 26.204
Ændring i andre aktivposter 110.853 -36.476
I alt pengestrøm til investeringer -481.118 147.539
Finansiering:
Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto -354.795 -109.268
Ændring i andre passivposter 121.226 -27.256
Udbetalte udbytter fra foregående år -18.970 0
Andre bevægelser på egenkapitalen -21.067 1.018
I alt pengestrøm fra finansiering -273.606 -135.506
Sammenfatning:
Pengestrømme fra drift -188.336 291.886
Pengestrømme fra investeringer 481.118 -147.539
Pengestrømme fra finansiering -273.606 -135.506
Ændring I likviditeten 19.176 8.841
Likvider:
Likvider primo 30.939 22,098
Ændring kasse m.v. 19.176 8.841
Likvider ultima 50.115 30.939

69

 

Ledelsens påtegning

Bankens ledelse har behandlet og ved-
taget årsrapporten, der er aflagt efter
gældende regnskabsbestemmelser og i
overensstemmelse med Københavns

Fondsbørs stillede krav til regnskabs-
aflæggelse.

København, den 21. februar 2003

Direktion

Peter Schou
Adm. direktør

Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen
(Formand)

Helle Bagge Britze
Mikkel Eriksen

Connie Kruckow

Vi anser, at årsrapportens informatio-
ner, som helhed giver et retvisende bil-
lede af bankens aktiver og passiver, fi-
nansielle stilling samt resultat.
Foranstående årsrapport indstilles til
generalforsamlingens godkendelse.

Kaj Egon Hansen
Direktør

Anker Christoffersen
(1. næstformand)

Svend Erik Christensen

Torben Hansen

Thomas Kruse

/Sisse Grønfeldt
Regnskabschef

Anni Herfort Andersen
(2. næstformand)

Svend M. Christensen

Flemming Skov Jensen

Lisa Seehuusen

71

 

72

Revisionens påtegning

Vi har revideret årsrapporten for
Lån & Spar Bank A/S for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2002.

Selskabets ledelse har ansvaret for
årsrapporten. Vores ansvar er på

grundlag af vores revision at udtrykke

en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af
Finanstilsynets bekendtgørelse om
revisionens gennemførelse i finansielle
virksomheder og finansielle koncerner
og efter danske revisionsstandarder.
Under revisionen har vi ud fra væsent-
lighed og risiko vurderet forretnings-
gange, den anvendte regnskabspraksis
og foretagne skøn samt efterprøvet
grundlaget for beløb og øvrige oplys-
ninger i årsrapporten. Det er vores op-
fattelse, at den udførte revision giver
et tilstrækkeligt grundlag for vores
konklusion.

København, den 21. februar 2003

Hans-Jørgen Andresen
Revisionschef

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten
giver et retvisende billede af selskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2002 samt at resul-
tatet af selskabets aktiviteter og pen-
gestrømme for regnskabsåret 2002 er
i overensstemmelse med den danske
lovgivnings krav til regnskabsaflæggel-
sen.

 

Ekstern revision
Til aktionærerne i
Lån & Spar Bank A/S.

Vi har revideret årsrapporten for
Lån & Spar Bank A/S for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2002.

Bankens ledelse har ansvaret for års-
rapporten. Vort ansvar er på grundlag
af vores revision at udtrykke en kon-
klusion om årsrapporten.

Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Steen Høedt Thomsen
Statsautoriseret revisor

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overens-
stemmelse med danske revisions-
standarder. Disse standarder kræver,
at vi tilrettelægger og udfører revisio-
nen med henblik på at opnå en høj
grad af sikkerhed for, at årsrapporten
ikke indeholder væsentlig fejlinforma-
tion. Revisionen omfatter stikprøvevis
undersøgelse af information, der un-
derstøtter de i årsrapporten anførte
beløb og oplysninger. Revisionen om-
fatter endvidere stillingtagen til den af
ledelsen anvendte regnskabspraksis og
til de væsentlige skøn, som ledelsen
har udøvet, samt vurdering af den
samlede præsentation af årsrappor-

København, den 21. februar 2003

ten. Det er vor opfattelse, at den ud-
førte revision giver et tilstrækkeligt
grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten
giver et retvisende billede af bankens
aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2002 samt af resul-
tatet af bankens aktiviteter og penge-
strømme for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2002 i overensstemmel-
se med den danske lovgivnings krav til
regnskabsaflæggelsen.

BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Peter Have Jensen
Statsautoriseret revisor

73

 

74

Ledende medarbejdere
Vicedirektør Carsten Colfach
Vicedirektør Henrik Juul
Vicedirektør Jesper Schiøler
Underdirektør Kai Lindberg
Personalechef Keld Thornæs
Direktionssekretær Claus Sejling

Rådgivningscentre
Områdechef Peder Bay-Jensen, Lyngby
Bestyrer Brian Hansen, Hillerød

Områdechef Mikkel Eriksen,
Lån & Spar Nextbank

Områdedirektør Carsten Nygaard, Vesterbro
Bestyrer Karin Andresen, Frederiksberg
Bestyrer Mette Endersen, Høje Taastrup

Bestyrer Alex Bøgelund Kristensen, Roskilde

Områdedirektør Hans Tvede, Strøget
Bestyrer Lars Madsen, Amager
Bestyrer Claus Sparrevohn, Højbro

Områdedirektør Søren Larsen, Odense
Bestyrer Jan Knudsen, Odense
Bestyrer Claus Christensen, Kolding
Bestyrer Lene Salvesen, Esbjerg

Områdedirektør Kim Stryhn, Århus
Bestyrer Søren Thomsen, Aalborg

Stabsafdelinger

Områdechef Claus Havemann Andersen
Afdelingschef Henrik Byrnel,

Juridisk chef Birgitte Drewes
Marketingchef Ann Evensen
Udlandschef Claus Fribert
Regnskabschef Sisse Grønfeldt
Kreditchef Betina Gulman
Afdelingschef Leon Jensen,
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen
Afdelingschef Heidi Kjærum,
Kontorchef Jørgen Lange

Logistikchef Jørgen Lund

Inkassochef Tina Messerschmidt Jensen
Områdechef Peter Mølkjær
Analysechef René Ostenfeld
Storkundechef Henrik Ringholm
Internetchef Brian Vilhelmsen,
Depotchef Ingrid Wahl

 

Forretningsorganisationsplan

Salg Udvikling

Controller
Regnskab

  
  

I
I

Videncentre

sommer

- I »

 
    
       
   
  
    
 
     
       
   
         

Lån & Spar Kontakt Innovation/Produktudvikling

 

 

Teknologirådgivning

  

 

 

Koncepisalg

I
meme ” Forretning N

 
    
 

Systemrådgivning

  
  
  

  

 

Højbro Plads

7 | foer nm
Marketing fy Kundebetlening Odense
emne " , I Korsør Koordination SDC
Strøget | Esbjerg K s00r Ina tion SDC
Amager ! Kolding om
I
I
I

    
 

    

 

      

    
 

 

 

 

 
   
   
    
   
   
   
  

   

  

 

Storkunde IT-udvikfin
Ta lennnnan, romerne gs! Lån & Spar og ENNS

Nextbank

… Investering | Likviditet og investering

en dlln more mus mf mere mr: ml mm MÅ emmer ETS LS ES me

Lyngby

Roskilde Hillerød
Vesterbro Forvaltning
Depot/udland Frederiksberg me … Kredit
se Høje Tåstrup Århus A
Aalborg

Inkasso Jura
ERKENDE IEEE FEE MEETS ERE ng tsndenee aner SES ES REE RER EL ALENE

Lån & Spar Support Business Intelligence

per ar pan asarn sr sereFORAGDD DEDE enn ar sanne onanerer roser RE få

 

Persqnale
Viderikoordinator
Logistik
-Hovedkasse/Valuta

Produktion Planlægning

75

 

76

Ledelsens hverv

Bestyrelse

Alle 8 aktionærvalgte bestyrelsesmedlem-
mer er på valg hvert år, Genvalg kan finde
sted, dog ikke efter det fyldte 70. år.

I betragtning af at bankens kundegrundlag
udgøres af danske lønmodtagere har repræ-
sentantskabet valgt at indstille bestyrelses-
medlemmer, der normalt er formænd for
danske lønmodtagerorganisationer. Herved
sikres, at bestyrelsen består af personer, der
har tæt føling med danske lønmodtagere, og
som løbende er i tæt kontakt med såvel den

politiske som den administrative ledelse i
landet.

Bestyrelsesmedlemmerne har dermed også
tæt føling med den økonomiske udvikling i
landet.

Ved valgperioder på 1 år sikres, at det enkel-
te bestyrelsesmedlem kan udskiftes, hvis det
selv eller organisationens medlemmer ønsker
en udskiftning på lederposten.

Desuden er direktøren for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond indvalgt i bestyrelsen , som re-

præsentant for de institutionelle investorer.
Derved sikres et medlem med dyb indsigt i
kredit- og kapitalmarkederne samt generel
virksomhedsledelse,

Bestyrelsen afholder møder 6 gange om året
samt efter behov.

I regnskabsåret 2001 er der udbetalt kr.
1.031.000 i bestyrelseshonorar.
Formanden honoreres med kr. 136.000,
næstformænd med kr. 94.000 og
bestyrelsesmedlemmer med kr. 73.000.

 

Bestyrelsens formand:

Tommy Agerskov Thomsen, 57 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 30.11.1989.
Formand for bestyrelsen

siden 17.03.1994,

Bestyrelsens 1. næstformand:

Anker Christoffersen, 63 år.

Indvalgt i bestyrelsen den 30.11.1989.
Næstformand for bestyrelsen

siden 17.03.1994.

Bestyrelsens 2. næstformand:

Anni Herfort Andersen, 54 år.

Indvalgt i bestyrelsen den 27.03.1996.
2. næstformand for bestyrelsen

siden 27.03.1996.

 

Formand for:

Politiforbundet i Danmark,
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II,

Eurocop

Nordiske Centralorganisationer
Forretningsudvalgsmedlem i FTF.
Næstformand i :

CFU (Centralorganisationernes
Forhandlings Udvalg).
Bestyrelsesmedlem i:

Nordisk Politiforbund.
Forbrugsforeningen af 1886,
Knudemosen A/S,
Tjenestemændenes Låneforening og
Investeringsinstitutforeningen
Lån & Spar MixInvest.

Formand for:

FTE,

Molslinien A/S,

Refshalegens Ejendomsselskab A/S.
REDA A/S,

Næstformand for Foras A/S.
Medlem af bestyrelsen for :

ATP,

LD,

A/S Bjørnskov & Co.,

PFA Holding A/S,

PFA Pensionsforsikringsaktieselskab,
Runa Forsikring A/S,

Virke A/S,

Investeringsforeningen

Lån & Spar Rationel Invest,
Investeringsinstitutforeningen

Lån & Spar Mixinvest.

Medlem af Økonomisk Råd.

 

 

 

Svend Erik Christensen, 59 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 17.03.1998.

Formand for:

Dansk Teknisk Lærerforbund.
Næstformand i:
Statstjenestemændenes
Centralorganisation II og

Danmarks Erhvervspædagogiske
Læreruddannelse.

Bestyrelsesmedlem i:

FTF-A

Medlem af Erhvervsuddannelsesrådet.

 

Svend M. Christensen, 51 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 17.03.1998.

Formand for

Akademikernes Centralorganisation.
Medlem af Centralorganisationernes
Forhandlingsudvalg.
Bestyrelsesmedlem i:

LD,

ATP,

Investeringsforeningen

Lån & Spar Rationel Invest og
Kommunale Tjenestmænd og
Overenskomstansatte.
Repræsentantskabsmedlem i ATP.

 

Torben Hansen, 58 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 21.03.2001.

Hovedkasserer i Dansk Jernbaneforbund
Bestyrelsesmedlem i
Tjenestemændenes Forsikring og

Dan Kantine Service A/S

Connie Kruckow, 49 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 21.03.2001.

Formand for Dansk Sygeplejeråd.
Bestyrelsesmedlem i:

Bauta Forsikring A/S,

Hotel Koldingfjord A/S,

PKA A/S,

PKA Holding A/S,

Sundhedskartellet,

FTE,

Kommunale Tjenestemænd ag Over-
enskomstansatte

Pensionskassen for Sygeplejersker

Lisa Seehuusen, 38 år.

Indvalgt i bestyrelsen den 17.03.1998.

Medarbejdervalgt.
Fuldmægtig.

 

Helle Bagge Britze, 37 år,

Indtrådt i bestyrelsen den 01.12.2000.

Medarbejdervalgt.
Fuldmægtig

 

Mikkel Eriksen, 36 år.

Indvalgt i bestyrelsen den 19.03.2002.

Medarbejdervalgt.
Områdechef Lån & Spar Nextbank

 

Flemming Skov Jensen, 61 år.
Indvalgt i bestyrelsen den 20.03.1990.

Direktør for LD.

Formand for

Helsingør Fællesbageri A/S.
Næstformand for Kelsen Bisca A/S.
Medlem af bestyrelsen for

Dansk Erhvervsinvestering A/S,
A/S Folkets Hus i Helsingør,
Eksport Kredit Finansiering A/S,
Nordsjællands Brødfabrik ApS,
Investeringsforeningen Spar Invest,
Danmarks Eksportkreditfond, Dansk
Innovations Investering K/S.

Thomas Kruse, 36 år.

Indvalgt i bestyrelsen den 17.03.1998.

Medarbejdervalgt.
Investeringsrådgiver.

 

77

 

78

Direktion

Administrerende direktør Peter Schou. 53 år.
Tiltrådt 1. april 1988.
Bankuddannet.

HD i Finansiering og Kreditvæsen.
Master of Science (Management) fra
University of London.

IEMP London Business School.
Fellow London Business School.
Medlem af bestyrelsen for

SDC Holding A/S,

SDC Udvikling A/S,

Foreningen SDC og

FDIH (Foreningen for Dansk
Internethandel).

Bestyrelsen har jfr. hhv. Lov om Finansielle
Virksomheder & 27, stk, 2 og & 24, stk. 2
godkendt disse hverv.

Ansættelsesvilkår:
Årsløn pr. 1. januar 2003 1.704.450 kr.
Fri bil,

Peter Schou kan fratræde, når han fylder
60 år, men skal fratræde senest, når han
fylder 62 år.

Peter Schou er sikret en pension fra sit 60.
år på 727.475 kr. (2002 kroner). Til delvis
dækning af det nævnte pensionstilsagn ind-
går Peter Schous hidtidige pensionsordnin-
ger. Banken har sikret pensionsordningen ved
etablering af en police i et livsforsikringssel-
skab. Ordningen er opbygget, således at ban-
kens bidrag er færdigbetalt, når Peter Schou
fylder 55 år. Ved bankens evt. opsigelse af
Peter Schou, skal der gives et varsel på 24
måneder, mens Peter Schou har et
opsigelsesvarsel på 6 måneder overfor ban-
ken. Ved opsigelse fra bankens side skal der
ydes en fratrædelsesgodtgørelse på min.

12 måneders løn.

Peter Schou har accepteret en konkurrence-
klausul således, at hvis han opsiger sin stil-
ling, kan banken forhindre ham i at arbejde
for en konkurrerende virksomhed i 12 måne-
der efter fratrædelsen. Ønsker banken dette,
skal der betales et beløb svarende til 12
måneders Iøn.

Bankdirektør Kaj Egon Hansen. 55 år.
Tiltrådt 1. marts 1993.

Bankuddannet. Cand. Jur.

Censor ved de erhvervsøkonomiske uddan-
nelser og de samfundsvidenskabelige basis-
uddannelser.

Ansættelsesvilkår:
Årsløn pr. 1. 2002 1.100.000 kr. indbetalt
på pensionsordning.

 

Personkredsen

Repræsentantskab

Formand Sine Sunesen

(formand)

Næstformand Stig Andersen
(næstformand)

Vicepolitikommissær Richardt Andersen
Teknisk direktør Jørn Anker-Svendsen
Forretningsfører Jens Bentsen

1. næstformand Grete Christensen
Direktør Klaus Delman

Ingeniør Søren Skibstrup Eriksen
Økonomidirektør Henning Fabricius
Formand Jens Fage- Pedersen
Landsformand Henrik Frimand-Meier
Sekretariatschef Hans Ole Frostholm
Afdelingsformand Mogens Gadsk
Regnskabschef Kirsten Halkier
Formand Arne Haugaard
Vicepolitikommissær Peter Ibsen

Adm. direktør Bjørn Wikkelsøe Jensen

Formand Finn Busse Jensen
Konsulent Erik Nygaard Jespersen
Sekretariatsleder Ivan Jespersen
Formand Erik Jylling
Fondsdirektør Hasse Jørgensen
Direktør Steen Jørgensen
Direktør Jens Kjærsgaard
Direktør Jens Kragh

Amtskredsformand Karen Buur Kristiansen
2. næstformand Aase Langvad
Formand Gorm Leschly
Afdelingschef Jeanette Lynél
Formand Steen G. Martinussen
Vicepolitikommissær Finn Moseholm
Direktør, cand. jur, Svend Emil Nielsen
Direktør Paul Briiniche Olsen
Formand Bjørn Pallund
Adelingschef Kirsten Petersen
Foreningsformand Poul Poulsen
Trafikkontrollør Jørgen Rasmussen
Forbundsformand Jørn Rise
Formand Isa Rogild

Formand Gerhard Bredo Simonsen
Lærer Sven-Aage Skyggebjerg
Forbundskasserer

Christian Smedegaard

Formand Kirsten Stallknecht

Lærer Jørgen Stampe

Magister Leif Søndergård
Økonomidirektør Birgitte Tausen
Formand Kaj Thomsen
Fondsbestyrer Ole Valentin-Hjorth
Underdirektør Dorrit Vanglo
Vicepolitikommissær Ole Weiss
Foreningsformand Peer Withagen

79

 

80

Bestyrelsen

Forbundsformand

Tommy Agerskov Thomsen
(formand)

Formand Anker Christoffersen
1. næstformand)

Formand Anni Herfort Andersen
(2. næstformand)

Formand Svend Erik Christensen
Formand Svend M. Christensen
Hovedkasserer Torben Hansen
Direktør, cand. polit.

Flemming Skov Jensen
Formand Connie Kruckow
Fuldmægtig Helle Bagge Britze
(medarbejderrepræsentant)
Områdechef Mikkel Eriksen
(medarbejderrepræsentant)
Investeringsrådgiver Thomas Kruse
(medarbejderrepræsentant)
Fuldmægtig Lisa Seehuusen
(medarbejderrepræsentant)

Bestyrelsens og Direktionens

beholdning af aktier

Bestyrelsen og Direktionen incl. husstand
ejer følgende aktier i Lån & Spar Bank A/S:

Navn Antal for husstanden

4/11- 2002 21/2- 2003
Tommy Agerskov Thomsen 300 300
Anker Christoffersen 2.133 2.133
Anni Herfort Andersen 0 0
Svend Erik Christensen 0 0
Svend M. Christensen 800 800
Torben Hansen 0 0
Connie Kruckow 0 0
Flemming Skov Jensen 2.137 2.137
Mikkel Eriksen 126 126
Thomas Kruse 63 63
Lisa Seehuusen 63 63
Helle Bagge Britze 101 101
Peter Schou 550 550
Kaj Egon Hansen 203 203

Den samlede bestyrelses (inklusiv nærtstående) aktiebesiddelse i
Lån & Spar Bank A/S udgør 5.723 stk. å kurs 224, hvilket giver en
samlet kursværdi på 1.281.952 kr.

Den samlede direktions (inklusiv nærtstående) aktiebesiddelse i
Lån & Spar Bank A/S udgør 753 stk. å kurs 224, hvilket giver en
samlet kursværdi på 168.672 kr.

Den samlede aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S hos alle personer (
inklusiv bestyrelsen og direktionen) med adgang til intern viden jfr.
Værdipapirhandelslovens & 34, stk. 4 samt disses nærtstående udgør

9.345 stk. å kurs 224, hvilket giver en samlet kursværdi på 2.093.280 kr.

 

Lokalråd

Esbjerg

Amtskredsformand Kurt Abildgård
Kredsstyrelsesmedlem Kurt Bjerre
(formand)

Adjunkt Søren Brinch-Fischer
Platformchef Torben Borup Christensen
Faglærer Mogens Dahlstrøm
Politiassistent Niels Hedeager

Togfører Susanne B. Jensen (næstformand)
Postarbejder Tom Jeppesen
Kontorfuldmægtig Hanne Madsen
Politiassistent Per Bonde Nielsen
Amtskredsformand Anni Pilgaard
Ingeniør Arvid Sørensen

Næstformand Pia Sørensen
Sagsbehandler Nancy Steffensen

Hillerød

Sekretariatschef John Vagn Nielsen
(formand)

Postvagtmester Jes Hanssen
Sekretariatsleder Erik Lauridsen
Amtskredsformand Jørn Mohr
Foreningsformand Sonny Person
Amtskredsformand Dorte Steenberg
Direktør Kim Valentin

Kolding

Politiassistent Frede Andersen
Undervisningskonsulent Inger Lis Andresen
Kredsformand Djon Bak

Togfører Karsten Cordtz

Faglig sekretær Gerda Dam Hansen
Bygningstaksator Herluf Harries

Lektor Søren Peter Iversen
Kontorpakmester Per Jørgensen
(næstformand)

Næstformand Jytte Kristensen
Seniorsergent Bent Oehlenschlager
Kredsformand Anders Petersen

Lektor Karsten Wase Petersen
KriminalassistentJens Lyrum Sørensen
Politiassistent Søren Wilhardt (formand)

Odense

Politimester Henrik Andersen

Formand Jette Christensen
Politikommissær

Gunner Klovborg Christiansen (formand)
Politiassistent Hans Illum Hansen

Faglig sekretær Jan Gregersen

Togfører Stig H. Jensen
Amtskredsformand Ruth Kellebjerg
Kriminalassistent Kurt Bønnelykke Nielsen
Faglærer Kjeld Pedersen

Seniorsergent John Seier Petersen
Kredsformand Lone Sinnbeck
Næstformand Bo Smith
Amtskredsformand Irma Trebbien
(næstformand)

Roskilde

Kredskasserer Mona Løfvall Britz
Valgkredsformand Else Dankau Christensen
Formand Jan Christensen

Næstformand Nils Kristian Håkansson
Sekretariatschef Klaus Lunding (formand)
Major Jørgen Norkland Mielby

Ingeniør M. IDA Kirsten Grahn Nielsen

Aalborg

Major Ole Christensen (formand)
Politiassistent Povl Munk Christensen
Togbetjent Ole K, Hansen

Formand Arne Haugaard
Nætformand Lene Holmberg Jensen
Politikommissær Steen Møller Jensen
Flyverspecialist Henning Jørgensen
Kredsformand Bjarne Krogh
Civilingeniør Erik Kvistgaard
Politiassistent Børge Nielsen
Amtskredsformand Claus Pedersen
Magister Claus Holm Sørensen
Overmekaniker Jan Sørensen
Skibsfører Poul Erik Sørensen
Amtskredsformand Jytte Wester
(næstformand)

Århus

Faglærer Ole Fournais

Fuldmægtig, cand. scient pol. Peter Hansen
Politiassistent Claus Peter Hartmann
Næstformand Kim Henriksen

Ingeniør Bjarne Hunderup
Vicepolitikommissær Peter Ibsen (formand)
Overmekaniker Hans Kjærgaard Jensen
(næstformand)

Amtskredsformand Jette Tinna Jensen
Chefsergent Steen Madsen

Formand Henrik Mortensen

Politiassistent Bent Møller

Næstformand Gert Petersen

Overassistent Jette Randrup

Kredsformand Hans Rechendorff

81

 

82

Systembanker

Centraiforeningen for Stampersonel
csbankenelsb.dk, www.cs.dk
Telefon 3378 1951

CS banken

Danmarks Jurist- og Økonomforhund
djoefelsb.dk, www.djoef.dk
Telefon 3378 1975

Danske Forsikringsfunktionærers
Landsforening

dflelsb.dk, www.dlfnet.dk
Telefon 3378 1978,
DFL-Banken

Dansk Jernbaneforbund
djØlsb.dk, www.djf.dk
Telefon 3378 1960,
SPOR-Banken

Dansk Magisterforening
dmÆlsb.dk, www.magister.dk
Telefon 3378 1952

Dansk Told & Skatteforbund
dtsØlsb.dk, www.d-t-s.dk
Telefon 3378 1955,
DTS-Bank

Den Alm. Danske Lægeforening
dadlelsb.dk, www.dadinet.dk
Telefon 3378 1977

Erhvervssprogligt Forbund
esfÆlsb.dk, www.sprogselskabet.dk
Telefon 3378 1970,

EsF Bank

Gymnasieskolernes Lærerforening
glCisb.dk, www.gl.org
Telefon 3378 1979

Hovedaorganisationen af
Officerer i Danmark
hodelsb.dk, www.hod.dk
Telefon 3378 1976,
OfficersBanken

Ingeniørforeningen I Danmark
idag lsb.dk, www.ida.dk
Telefon 3378 1950,

IDA Banken

Politiforbundet i Danmark

politibankenØlsb.dk, www.politiforbund.dk

Telefon 3378 1966,
Politibanken

HK/Post- og Kommunikation
pokoGIsb.dk, www.hk.dk/post
Telefon 3378 1954
PoKoBank

Sammenslutningen af Funktionærer
safueIsb.dk, www.safu.dk

Telefon 3378 1963

SafuBank

Ældre Sagen
aeldresagenGIsb.dk, www.aeldresagen
Telefon 3378 1957

 

Rådgivningscentre

Hovedkontor

Højbro Plads 9-11, 1200 København K
Telefon 3378 2000, Telefax 3378 2009
e-mail: Isbelsb.dk

Amager

Amagerbrogade 52,2300 Københavns
Telefon 3266 1600, Telefax 3266 1609
e-mail: amagerGIsb.dk

Esbjerg

Strandbygade 21,6700 Esbjerg
Telefon 7513 2000, Telefax 7513 0021
e-mail: esbjergelsb.dk

Frederiksberg

Gammel Kongevej 146, 2000 Frederiksberg
Telefon 3379 2260, Telefax 3379 2268
e-mail: frederiksbergelsb.dk

Hillerød

Frederiksværksgade 17,3400 Hillerød
Telefon 4829 7700, Telefax 4829 7709
e-mail: hilleroedØlsb.dk

Højbro Plads

Højbro Plads 9-11, 1200 København K
Telefon 3378 2300, Telefax 3378 2309
e-mail: hoejbro. pladsØlsb.dk

Høje Taastrup

Høje Taastrup Boulevard 19, 2630 Taastrup
Telefon 4350 2500, Telefax 4350 2509
e-mail: taastrupOlsb,dk

Kolding

Buen 2,6000 Kolding

Telefon 7550 0200, Telefax 7550 0255
e-mail: koldingelsb.dk

Lyngby

Lyngby Hovedgade 52, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon 4520 2600, Telefax 4520 2609
e-mail: lyngbyQIsb.dk

Odense

Slotsgade 2,5000 Odense C

Telefon 6613 8080, Telefax 6613 8688
e-mail: odense Isb.dk

Roskilde

Djalma Lunds Gård 9, 4000 Roskilde
Telefon 4631 2900, Telefax 4631 2909
e-mail: roskildeGIsb.dk

Strøget

Vimmelskaftet 46, 1011 København K
Telefon 3338 2400, Telefax 3338 2409
e-mail: stroegetelsb.dk

Vesterbra

Reventlowsgade 12, 1651 København V
Telefon 3378 2200, Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbrogIsb.dk

Aalharg

Algade 58, 9000 Aalborg

Telefon 9816 2033, Telefax 9816 6488
e-mail: aalborgØlsb.dk

Århus

Ryesgade 23,8000 Århus C

Telefon 8612 2733, Telefax 8619 9856
e-mail: aarhusØlsb.dk

alt,

Reventlowsgade 12,1651København V
Telefon 7015 4040, Telefax 3378 2409
www.altkort.dk

Lån & Spar NEXTbank
www.nextbank.dk
kontaktenextbank.dk

Internetadresse:
www. Isb.dk
CVR: 13538530

83

 

Nørby-udvalgets anbefalinger

Lån & Spars implementering

 

Aktionærernes rolle og sammenspil
med selskabsledelsen

Det anbefales, at selskaberne undersøger, på hvilke områ-
der informationsteknologi kan anvendes til at forbedre
kommunikationen mellem selskabet og aktionærerne samt
mellem selskabets aktionærer indbyrdes.

Det anbefales, at der i selskabers vedtægter ikke indføres
bestemmelser, der indeholder stemmeretsdifferentiering,
begrænser antallet af stemmer, den enkelte aktionær kan
afgive, eller som begrænser det antal aktier, den enkelte ak-
tionær kan eje. I de tilfælde hvor de nævnte begrænsninger
allerede findes i et selskabs vedtægter, anbefales det, at be-
styrelsen vurderer hensigtsmæssigheden heraf og i årsrap-
porten redegør for sin vurdering af, om ophævelse af be-
grænsningerne er ønskelig og mulig.

Det anbefales, at generalforsamlingen indkaldes med et til-
strækkeligt varsel til, at aktionærerne kan forberede sig og
tage stilling til de anliggender, der skal behandles på gene-
ralforsamlingen. Indkaldelsen med tilhørende dagsorden
bør udformes således, at aktionærerne får et fyldestgøren-
de billede af de anliggender, der omfattes af dagsordenens
punkter. Fuldmagter, som gives et selskabs bestyrelse, bør
begrænses til én bestemt generalforsamling, og de bør så
vidt muligt indeholde aktionærernes stillingtagen til hvert
enkelt punkt på dagsordenen.

Ved forsøg på at overtage kontrollen over selskabet anbe-
fales det, at aktionærerne gives mulighed for at tage stil-
ling til, om de ønsker at afstå deres aktier i selskabet på de
tilbudte vilkår. Bestyrelsen bør derfor afholde sig fra på
egen hånd og uden generalforsamlingens godkendelse at
imødegå et overtagelsesforsøg ved at træffe dispositioner,
som reelt afskærer aktionærerne fra at tage stilling til
overtagelsesforsøget. De dispositioner, der frarådes, er ek-
sempelvis at gennemføre kapitalforhøjelser eller lade sel-
skabet erhverve egne aktier baseret på en tidligere meddelt
bemyndigelse.

Siden 1994 har Lån & Spar tilskyndet og muliggjort åbne
debatter mellem alle selskabets interessenter via

Pol Online, BBS systemer ag siden 1996 via Internet på
www. isb.dk

I Lån & Spar har vi et ejerloft på 10%. 30% af bankens
aktiekapital omsættes via Københavns Fondsbørs mens de
øvrige 70% indehaves af 131 faglige organisationer inden-
for funktionær og akademiker området samt institutionel-
le investorer. De 70% af aktiekapitalen har indgået aktio-
næroverenskomst. Majoritetsaktionærerne ønsker bankens
mission ført ud i livet. Derfor ønskes ingen store enkeltakti-
onærer, idet en bred kreds af interessenter bestående af
stort set alle funktionær og akademiker organisationer
bedre kan sikre at målet nås.

Efter vedtægterne skal generalforsamlingen indkaldes med
højest 4 og mindst 2 ugers varsel. Vi tilstræber at indkalde
med 3 ugers varsel. Dagsorden udsendes til alle navnenote-
rede aktionærer. Dagsordenen tilstræbes udformet, så den
- sammen med de udsendte bilag - giver aktionærerne et
godt overblik over de spørgsmål, der er til behandling på
generalforsamlingen. Bestyrelsen opfordrer ikke aktionæ-
rerne til at afgive fuldmagter; men modtager sådanne, når
aktionærer selv tager initiativ hertil.

I Lån & Spar har vi ønsket at drøfte disse spørgsmål med
aktionærerne inden de opstår. I børsprospektet forud for
børsnoteringen i 1994 tilkendegav selskabet, at det ønske-
de at vokse ved organisk vækst, og at det havde vanskeligt
ved at nå målene med selskabet, hvis det fusionerede med
andre selskaber. Bestyrelsens formand har på de seneste
generalforsamlinger oplyst, at hvis der kom henvendelse fra
andre selskaber, var han ikke interesseret i fusion. Efterføl-
gende oplyste formanden, at han havde modtaget henven-
delser, men ikke ønsket dialog.

 

 

I

Interessenternes rolle og betydning for selskabet

Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en politik for selska-
bets forhold til sine interessenter indeholdende eksempelvis
selskabets idégrundlag, grundlæggende værdier og formål.
Et element i en sådan politik kan være retningslinierne for
selskabets oplysninger om f.eks. miljømæssige og sociale
forhold.

Siden 1994 har bestyrelsen tilkendegivet sin mission, vision
og mål i selskabets årsrapport. I øvrigt henvises til nærvæ-
rende årsrapport.

 

 

Det anbefales, at bestyrelsen sikrer, at interessenternes in-
teresser og roller respekteres i overensstemmelse med sel-
skabets politik herom. Som led i gennemførelsen heraf er
det naturligt, at bestyrelsen påser, at direktionen fører en
aktiv dialog med selskabets interessenter for at udvikle og
styrke selskabet.

2. Der henvises til afsnittet om shareholder value og stakeho!-

der value i nærværende årsrapport.

 

 

ll

bane

Åbenhed og gennemsigtighed

Det anbefales, at bestyrelsen vedtager en informations- og
kommunikationspolitik. Endvidere anbefales det, at der ud-
arbejdes procedurer, der sikrer, at alle væsentlige oplysnin-
ger af betydning for aktionærernes og finansmarkedernes
vurdering af selskabet og dets aktiviteter samt forretnings-
mæssige mål, strategier og resultater offentliggøres straks,
medmindre offentliggørelse kan undlades efter de børsret-
lige regler. Offentliggørelsen skal ske på en pålidelig og fyl-
destgørende måde. Det anbefales, at offentliggørelse sker
både på dansk og engelsk og eventuelt andre relevante
sprog og omfatter brug af selskabets hjemmeside. Der bør
være identiske hjemmesider på dansk og engelsk og even-
tuelt andre sprog, hvis dette er relevant.

Det anbefales, at bestyrelsen sikrer, at den løbende dialog
mellem selskabet og selskabets aktionærer og potentielle
aktionærer smidiggøres, hvilket bl.a. kan ske ved, at:

- der afholdes investormøder.

- det løbende vurderes, om informationsteknologi kan an-
vendes til at forbedre investorrelationerne, herunder at
der etableres et sted på selskabets hjemmeside for Cor-
porate Governance relaterede emner.

- alle investorpræsentationer gøres tilgængelige på Inter-
nettet, samtidig med at de foretages.

Årsrapporten skal aflægges efter relevant dansk lovgiv-
ning, og det anbefales, at bestyrelsen overvejer anvendelsen
af ,, International Accounting Standards" (IAS). Der kan
suppleres med andre anerkendte standarder som f.eks. US-
GAAP, hvis brancheforhold eller andre omstændigheder
gør dette relevant i forhold til modtagernes informations-
behov, herunder hensynet til sammenlignelighed.

Det anbefales, at bestyrelsen i forbindelse med udarbejdel-
sen af årsrapporten også i tilfælde, hvor det ikke er krævet
af årsregnskabsloven eller anden lovgivning, tager stilling
til, om det er formålstjenligt, at selskabet offentliggør yder-
ligere uddybende ikke-finansielle oplysninger. Eksempler
på sådanne oplysninger kan være oplysninger om selska-
bets:

Banken har i sin vision vedtaget en meget åben informati-
ons- og kommunikationspolitik overfar hele sin interessent-
kreds. Siden 1996 ikke mindst ved anvendelse af elektroni-
ske medier.Månedsbrevet Bankinfo rater hvert år danske
pengeinstitutters årsregnskaber. Deres vurdering omfatter
omfang, kvalitet og relevans af de informationer, der stilles
til rådighed for den eksterne regnskabslæser. Lån & Spars
regnskab har i de seneste år opnået den højeste karakter i
denne undersøgelse.Det anbefales, at offentliggørelse sker
både på dansk og engelsk. Som en ren dansk privatkunde-
bank, der alene henvender sig til danske kunder og danske
investorer, finder vi ikke, at nytteværdien for interessent-
kredsen står mål med ressourceindsatsen ved oversættelse.

Der henvises til punkt I,1.De faglige organisationer og in-
stitutionelle investorer udgør fundamentet i bankens aktio-
nærkreds. Banken har blandt andet af denne årsag valgt at
vælge er repræsentantskab, der på møder informeres om
bankens forhold. Alle investorpræsentationer samt repræ-
sentantskabsmøder offentliggøres samtidigt på Internet.

Banken videreudvikler løbende sin hjemmeside, således at
den hele tiden lever op til interessenternes krav. På bag-
grund heraf udvikles således også eget område for Corpo-
rate Governance relaterede områder.

Årsrapporten aflægges i henhold til Finanstilsynets regn-
skabsbekendtgørelse, Derudover stiler vi efter at være i
overensstemmelse med IAS.

Der henvises til nærværende årsrapport.

 

 

- påvirkning af det eksterne miljø.

udvikling og vedligeholdelse af interne vidensressourcer.
- etiske og sociale ansvar.

- arbejdsmiljø.

5. Det anbefales, at selskaber gør brug af kvartalsrapporter.

5.

Banken har siden 1. kvartal 2002 benyttet sig af dette.

 

 

IV Bestyrelsens opgaver og ansvar

1.

Bestyrelsen skal varetage den overordnede strategiske
ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af sel-
skabet samt løbende vurdere direktionens arbejde. Besty-
relsens væsentligste opgaver er bl.a.:

- at fastlægge de overordnede mål og strategier og følge
op på disse.

- at sikre klare retningslinier for ansvarlighed, ansvars-
fordeling, planlægning og opfølgning samt risikostyring.

- at udvælge en kvalificeret direktion, fastlægge direktio-
nens ansættelsesforhold, herunder udarbejde retnings-
linier for udvælgelse og sammensætning af direktionen
samt sikre, at direktionens aflønning afspejler de resu!-
tater, den opnår.

- at sikre, at der er gode og konstruktive relationer til sel-
skabets interessenter.

Bestyrelsesformanden har et særligt ansvar for at sikre, at
bestyrelsen fungerer tilfredsstillende, og at bestyrelsens
opgaver varetages på bedst mulig måde. Det anbefales, at
bestyrelsesformanden i den forbindelse påser, at det enkelte
bestyrelsesmedlems særlige viden og kompetence bliver an-
vendt bedst muligt i bestyrelsesarbejdet til gavn for sel-
skabet. Bestyrelsens mødefrekvens tilrettelægges således,
at bestyrelsen hele tiden kan være en aktiv sparringspart-
ner for direktionen og kan reagere hurtigt og effektivt.

Det anbefales, at der vælges en næstformand i selskabet.
Næstformanden skal kunne fungere i tilfælde af bestyrel-
sesformandens forfald ag i øvrigt være en effektiv spar-
ringspartner til denne. Bestyrelsesformanden bør tilstræbe,
at bestyrelsens forhandlinger finder sted i den samlede be-
styrelse, og at alle væsentlige beslutninger træffes i den
samlede bestyrelse.Det anbefales, at der udarbejdes en ar-
bejds- og opgavebeskrivelse, som indeholder en beskrivelse
af bestyrelsesformandens og eventuelt næstformandens
opgaver, pligter og ansvar.

Det er væsentligt, at bestyrelsens forretningsorden er et ef-
fektivt og operationelt redskab ved løsningen af bestyrel-
sens opgaver. Det anbefales, at forretningsordenen altid er

3.

Bestyrelsen deler udvalgets opfattelse. De angivne opgaver
kontrolleres løbende.

Bestyrelsens formandskab består af formand, 1. og 2.
næstformand. Bestyrelsens formandskab mødes inden
hvert bestyrelsesmøde for at drøfte bankens forhold og
fastlægge en dagsorden for førstkommende bestyrelses-
møde. Bestyrelsen mødes normalt 6 gange om året. Der
foreligger en beskrivelse af bestyrelsesformandens opgaver.

Bestyrelsen deler udvalgets opfattelse. Forholdet er i øvrigt
reguleret i Lov om Finansiel Virksomhed.

 

 

tilpasset det enkelte selskabs behov og mindst én gang år-
ligt gennemgås af den samlede bestyrelse med henblik på
at sikre dette.

Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger procedurer for di-
rektionens rapportering til bestyrelsen og for bestyrelsens
og direktionens kommunikation i øvrigt. Dette skal sikre, at
der løbende tilgår bestyrelsen de oplysninger om selskabets
virksomhed, som bestyrelsen har behov for. Direktionen
skal dog under alle omstændigheder sikre, at væsentlige
oplysninger tilgår bestyrelsen, uanset om denne har anmo-
det herom

4. Derer indført rapporteringsprocedurer som anbefalet.

Rapporteringsprocedure og niveau følger af Lov om Finan-
siel Virksomhed.

 

 

Bestyrelsens sammensætning

Det anbefales, at bestyrelsen tilsikrer, at de af bestyrelsen
indstillede bestyrelseskandidater har den relevante og far-
nødne viden og professionelle erfaring i forhold til sefska-
bets behov, herunder den nødvendige internationale bag-
grund og erfaring, hvis dette er relevant. Bestyrelsen bør
ved indstillingen af de enkelte kandidater sikre sig en besty-
relsessammensætning, der tilsammen giver de kompetencer
i bestyrelsen, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan ud-
føre sine opgaver på bedst mulig måde.Det anbefales, at
bestyrelsen udsender en beskrivelse af de opstillede besty-
relseskandidaters baggrund sammen med indkaldelsen til
den generalforsamling, hvor valg til bestyrelsen er på dags-
ordenen. Bestyrelsen bør samtidig oplyse om de rekrutte-
ringskriterier, som bestyrelsen har fastlagt, herunder de
krav til professionelle kvalifikationer, international erfaring
m.v., som det efter bestyrelsens opfattelse er væsentligt at
have repræsenteret i bestyrelsen.

Det anbefales, at bestyrelsesmedlemmer ved tiltrædelsen
modtager en introduktion til selskabet, ligesom bestyrelses-
formanden i samarbejde med det enkelte medlem må tage
stilling til, om der er behov for at tilbyde den pågældende
relevant supplerende uddannelse. Uddannelsen, som ligele-
des løbende kan tilbydes, bør være afpasset det individuelle
bestyrelsesmedlem og sikre, at hvert enkelt bestyrelses-
medlem er i stand til at:

- indgå ien kvalificeret dialog med direktionen om sel
skabets strategiske udvikling og fremtidsmuligheder.

- tilegne sig og bevare et overblik over selskabets kerne
områder, aktiviteter og den pågældende branches for-
hold.

- deltage aktivt i bestyrelsensarbejde.

Bestyrelsesmedlemmer har i øvrigt selv et ansvar for aktivt
at sætte sig ind i og løbende holde sig orienteret om selska-

I betragtning af at bankens kundegrundlag udgøres af dan-
ske lønmodtagere har repræsentantskabet valgt at indstil-
le bestyrelsesmedlemmer, der normalt er formænd for dan-
ske lønmodtagerorganisationer. Herved sikres, at besty-
relsen består af personer, der har tæt føling med danske
lønmadtagere, ag som løbende er i tæt kontakt med såvel
den politiske som den administrative ledelse i landet. Be-
styrelsesmedlemmerne har dermed også tæt føling med den
økonomiske udvikling i landet.

Alle bestyrelsesmedlemmer er på valg hvert år. Af årsrap-
porten fremgår bestyrelsesmedlemmernes forudsætninger.

Der foreligger en fast procedure for såvel introduktion som
uddannelse af bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsesmedlem-
merne tilbydes derudover løbende uddannelsesmæssig op-

følgning.

 

 

 

bets og den pågældende branches forhold.

Det er væsentligt, at bestyrelsen har en sådan størrelse, at
der kan foregå en kanstruktiv debat og effektiv beslut-
ningsproces, hvor alle medlemmer har mulighed for at del-
tage aktivt. Det anbefales derfor, at der som udgangspunkt
højst er seks generalforsamlingsvalgte medlemmer i besty-
relsen. Bestyrelsen må løbende overveje, hvorvidt antallet
af bestyrelsesmedlemmer er hensigtsmæssigt i forhold til
selskabets behov.

Det er væsentligt, at bestyrelsen er sammensat på en sådan
måde, at den kan handle uafhængigt af særinteresser. Det
anbefales derfor, at flertallet af de generalforsamlingsvalg-
te bestyrelsesmedlemmer er uafhængige. For at et general-
forsamlingsvalgt medlem af bestyrelsen i denne sammen-
hæng kan anses for at være uafhængigt, må det enkelte
medlem ikke:

- være ansat i eller have været ansat i selskabet inden for
de sidste 5 år.

- have været medlem af direktionen i selskabet.

- være professionel rådgiver for selskabet eller ansat i
eller have en økonomisk interesse i en virksomhed, som
er professionel rådgiver for selskabet.

- iøvrigt have en væsentlig strategisk interesse i selskabet
andet end som aktionær.

Det anbefales, at medlemmer af et selskabs direktion ikke
indgår i selskabets bestyrelse. Det anbefales endvidere, at
hovedaktionærer ikke er medlem af et selskabs direktion
og bestyrelse samtidig. Bestyrelsen i selskaber med én ho-
vedaktionær bør i alle tilfælde være særlig opmærksom
på, at de øvrige aktionærers interesser varetages på lige
fod med hovedaktionærens.

Det anbefales, at årsrapporten indeholder følgende oplys-
ninger om de generalføorsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem-
mer:

- den pågældendes stilling.

- den pågældendes øvrige direktions- og bestyrelsesposter
i såvel danske som udenlandske selskaber.

- det antal aktier, optioner og warrants i selskabet og de
med selskabet koncernforbundne selskaber, som medlem-
met ejer, samt de ændringer i medlemmets beholdning af
de nævnte værdipapirer, som er indtrådt i løbet af regn-
skabsåret.

Med udgangspunkt i bankens idegrundlag og mission er
bankens bestyrelsesmedlemmer normalt formænd for en
faglig organisation. Dette indebærer, at forudsætningen for
opstilling til bankens bestyrelse indirekte er, at medlemmet
skal være valgt blandt tusindvis af lønmodtagere til at va-
retage deres løn- og overenskomstmæssige forhold. Disse
kongresvalg foregår som hovedregel hvert andet år. Der
foregår således jævnligt udskiftning i bankens bestyrelse,
hvorfor den nuværende model findestilfredsstillende.

Bestyrelsen er enige i udvalgets anbefaling og følger denne.

Bestyrelsen er enige i udvalgets anbefaling og har siden
Årsrapport 2001 fulgt denne,

 

 

 

5. Det anbefales, at bestyrelsen mødes med jævne mellemrum

i henhold til en i forvejen fastlagt møde- og arbejdsplan, og
når dette i øvrigt skønnes nødvendigt eller hensigtsmæssigt
i lyset af selskabets behov. Det anbefales dog, at bestyrel-
sen som minimum afholder 5 ordinære møder om året. Den
årlige mødefrekvens bør offentliggøres i årsrapporten.

Det er væsentligt, at det enkelte bestyrelsesmedlem på for-
hånd gør sig klart, hvilke tidsmæssige krav bestyrelsesar-
bejdet stiller og afsætter tilstrækkelig tid til sine opgaver i
bestyrelsen. Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der
samtidig indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke be-
klæder mere end tre menige bestyrelsesposter eller én for-
mandspost og én menig bestyrelsespost i selskaber, der ikke
er en del af koncernen, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder.

Årsrapporten bør indeholde oplysninger om alderen på de
enkelte bestyrelsesmedlemmer. Det anbefales, at et besty-
relsesmedlem senest udtræder af bestyrelsen det år, hvor
medlemmet fylder 70 år.

Det anbefales, at medlemmer af bestyrelsen ikke vælges
far en længere periode end 3 år ad gangen, og at valg-
perioderne for de enkelte generalforsamlingsvalgte med-
lemmer af bestyrelsen tilrettelægges således, at der kan be-
vares en kontinuitet ved udskiftningen af bestyrelsen.
Årsrapporten bør beskrive tidspunktet for medlemmets
indtræden i bestyrelsen, hvorvidt genvalg af medlemmet
har fundet sted, samt udløbet af den nye valgperiode. Det
anbefales, at bestyrelsesformanden og de øvrige bestyrel-
sesmedlemmer ikke kan vælges eller genvælges for en sam-
let periode på mere end 9 år. Et bestyrelsesmediem, hvis an-
sættelsesforhold ændres i en valgperiode, bør informere
den øvrige bestyrelse herom og være indstillet på at stille
sit mandat til rådighed ved førstkommende generalforsam-
ling.

De fleste selskabsbestyrelser har ikke en sådan størrelse, at
løsningen af deres opgaver betinger, at der etableres besty-
relsesudvalg (komitéer), og nedsættelsen af bestyrelses-
udvalg kan derfor ikke generelt anbefales. Hvis bestyrelsen
imidlertid er særlig stor, eller der i øvrigt foreligger særlige
omstændigheder, må bestyrelsen overveje, om der er behov
for nedsættelse af bestyrelsesudvalg. Hvis bestyrelsen ned-
sætter et udvalg, bør dette sædvanligvis alene ske med hen-
blik på at forberede beslutninger, som skal træffes i den
samlede bestyrelse. Det er væsentligt, at bestyrelsen sikrer
sig, at etableringen af et bestyrelsesudvalg ikke medfører,
at væsentlig information, som alle bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelsen afholder møder 6 gange om året samt efter be-
hov. Bestyrelsen er således enige i udvalgets anbefaling. Si-
den Årsrapport 2001 er mødefrekvensen offentliggjort i
årsrapporten.

Bestyrelsen er enige i udvalgets anbefaling. Næsten alle be-
styrelsesmedlemmernes bestyrelsesposter er en naturlig
følge af hvervet som formand for en faglig organisation, og
som sådan en del af dette.

Enig i udvalgets anbefaling. Siden Årsrapport 2001 har
bankens årsrapport indeholdt oplysninger om alderen på
deenkelte bestyrelsesmedlemmer.

Alle aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer i Lån & Spar
Bank er på valg hvert år. Med udgangspunkt i bankens ide-
grundlag og mission er bankens bestyrelsesmedlemmer
normalt formænd for en faglig organisation. Dette inde-
bærer, at forudsætningen for opstilling til bankens besty-
relse indirekte er, at medlemmet skal være valgt blandt tu-
sindvis af lønmodtagere til at varetage deres løn- og
overenskomstmæssige forhold. Disse kongresvalg foregår
som hovedregel hvert andet år. Der foregår således jævnligt
udskiftning i bankens bestyrelse, hvorfor ledelsen i banken
finder den nuværende model tilfredsstillende.

Bestyrelsen er enige i udvalgets anbefaling og følger denne.
Der benyttes ikke bestyrelsesudvalg.

 

 

10.

11.

12.

bør modtage, alene tilgår bestyrelsesudvalget. Bestyrelsen
bør i årsrapporten redegøre for, hvorfor den har valgt at
benytte bestyrelsesudvalg.

Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en evaluerings-
procedure, hvor bestyrelsens og de individuelle medlem-
mers, herunder bestyrelsesformandens arbejde, resultater
og sammensætning løbende og systematisk evalueres med
henblik på at forbedre bestyrelsesarbejdet. Der bør i den
forbindelse fastsættes klare kriterier for evalueringen.

Ved evalueringen af den samlede bestyrelse er det bl.a.
nærliggende at vurdere, i hvilket omfang tidligere fastlagte
strategiske målsætninger og planer er blevet realiseret.
Evalueringen, som hensigtsmæssigt foretages én gang år-
ligt, forestås af bestyrelsesformanden, eventuelt med ind-
dragelse af ekstern bistand, og resultatet drøftes i den
samlede bestyrelse. Det anbefales endvidere, at bestyrelsen
i årsrapporten oplyser om fremgangsmåden ved bestyrel-
sens selvevaluering.

Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer di-
rektionens arbejde og resultater efter i forvejen fastsatte
klare kriterier,

Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger en
procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen og di-
rektionen én gang årligt evalueres ved en samtale mellem
den administrerende direktør og bestyrelsesformanden. Re-
sultatet af evalueringen bør forelægges for den samlede be-
styrelse,

10.

11.

12.

Enig i udvalgets anbefaling. Fremgår af arbejds- og opga-

vebeskrivelsen for bestyrelsesformanden.

Selvevalueringen er skemalagt.

Enig i udvalgets anbefaling. Fremgår af arbejds- og
opgavebeskrivelsen for bestyrelsesformanden.

Enig i udvalgets anbefaling. Fremgår af arbejds- og
opgavebeskrivelsen for bestyrelsesformanden.

 

 

V

peneg

Aflønning af bestyrelse og direktion

Bestyrelsen fastlægger principper og retningslinier for ud-
formningen af eventuelle incitamentsprogrammer for sel-
skabets direktion og bestyrelse, for sidstnævntes vedkom-
mende med henblik på generalforsamlingens godkendelse.
Det anbefales, at den samlede aflønning ligger på et kon-
kurrencedygtigt og rimeligt niveau og afspejler direktio-
nens og bestyrelsens selvstændige indsats og værdiskabel-
se for selskabet. Incitamentsprogrammer bør ligeledes
afspejle aktionærernes og selskabets interesser, være til-
passet selskabets specifikke forhold og være rimelige i for-
hold til de opgaver og det ansvar, der varetages. Bestyrelsen
kan aflønnes med incitamentsprogrammer, herunder bonus-
programmer og aktier til markedskurs, men det anbefales,
at bestyrelsen ikke aflønnes med aktieoptionsprogram-
mer. Hvis direktionen aflønnes med aktie- eller tegningsop-
tioner, anbefales det, at programmerne gøres revolverende
(dvs. optionerne tildeles og udløber over en årrække), og at
indløsningskursen er højere end markedskursen på til-

Bestyrelsen går ikke ind for aktieoptioner. De kan tilskynde
de begunstigede til en uønsket adfærd. Ud over de overens-
komstfastsatte lønninger går Lån & Spar ind for mindre
belønninger og opmuntringer, der tilskynder til den af ban-
ken ønskede udvikling. Bestyrelsen deltager ikke i nogen
form for incitamentsprogrammer. Banken ønsker at især le-
dende medarbejdere er aktionærer i banken. Programmet
udformes så ledende medarbejdere kan erhverve aktier til
favørkurs, forudsat der opnås resultater over det forvente-
lige.

 

 

delingstidspunktet. Programmerne bør i øvrigt udformes
på en sådan måde, at de fremmer langsigtet adfærd, er
gennemsigtige, samt klart forståelige, også for udenfor-
stående.

Det anbefales, at alle væsentlige forhold vedrørende aktie-
baseret incitamentsafiønning offentliggøres i selskabets
årsrapport, herunder hvem der er incitamentsaflønnet, og
hvad direktionens og bestyrelsens samlede incitamentsaf-
lønning udgør. Oplysning om det enkelte bestyrelses- eller
direktionsmedlems aktiebaserede incitamentsaflønning bør
ligeledes offentliggøres i selskabets årsrapport.

Det anbefales, at en eventuel fratrædelsesordning for et di-
rektionsmedlem er rimelig og afspejler de resultater, det en-
kelte direktionsmedlem har opnået, baggrunden for fra-
trædelsen samt det ansvar og den aflønning, som det på-
gældende direktionsmedlem har haft. Oplysning om fra-
trædelsesordningens væsentligste indhold bør offentlig-
gøres i selskabets årsrappart.

2. Enig i udvalgets indstilling.

3. Enig i udvalgets indstilling.

 

 

VII Risikostyring

1

Risikostyringens formål er bl.a. at:

- udvikle og fastholde en forståelse i organisationen af
virksomhedens strategiske og operationelle mål, her-
under at identificere de kritiske succesfaktorer.

- analysere de muligheder og udfordringer, som er knyttet
til realiseringen af ovennævnte mål og risikoen for, at de
ikke opfyldes.

- analysere de væsentlige aktiviteter, der finder sted i virk-
somheden for at identificere de risici, der er knyttet her-
til.

Risikostyring fokuserer også på procedurer for styring af
skader, kontraktindgåelse, arbejdssikkerhed, miljø og sik-
ring af fysiske værdier. Det anbefales, at bestyrelsen sørger
for, at direktionen etablerer effektive risikostyringssyste-
mer, og at bestyrelsen løbende følger op på disse med hen-
blik på at sikre, at de til enhver tid fungerer effektivt i lyset
af selskabets behov. Bestyrelsen bør efter behov, og mindst
én gang årligt, evaluere selskabets risikostyring og gennem
fastlæggelse af risikopolitikken bl.a. træffe beslutning om
selskabets risikovillighed, herunder forsikrings-, valuta- og
investeringspolitik.

Risikostyringssystemet skal definere risikoen og beskrive,
hvorledes den løbende elimineres, kontrolleres eller afdæk-
kes. Bestyrelsen bør i den forbindelse overveje, hvorledes
samarbejde med selskabets eksterne revision kan bidrage
til risikostyringen, samt i hvilket omfang intern revision
kan indgå heri.

1. Enig i udvalgets indstilling.

I overensstemmelse med Lov om Finansiel Virksomhed
foreligger der forretningsgange for alle væsentlige
risikoområder. Området vil løbende være under videreud-
vikling. Operationelle risici forventes at stille krav til ban-
kens kapitaldækning ved implementering af nye BIS regler
fra 2006.