Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 
 

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Årsrapport 2002

Z

47%

2

 

ERNV »
ERVS- Og SELSKABSSTYRELSEN

15 APR. 2999

Kspeg onen

Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 7. april 2003.

Dirigent: Gåran Ohlson

ØRESUNDSBRON"

Øresundsbro Konsortiet

i” Vester Søgade 10

DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 6102
CYVR-nr.: 24 24 67 87

Kalkbrottsgatan 141

Box 4278

SE-203 14 Malm&é

Telefon: +46 (0) 40 676 60 00
Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387

infogoeresundsbron.com

www,oeresundsbron.com

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, dannet på grundlag af aftalen af 23. marts
1991 mellem regeringerne i Danmark og Sverige og godkendt af det danske Folketing og Sveriges
Riksdag. Øresundsbro Konsortiets virksomhedsformål er nærmere fastsat i regeringsaftalen;
formålet er baseret på princippet om, at Øresundsbro Konsortiet er selvstændigt ansvarlig for
ejerskabet og driften af Øresundsbron.

Øresundsbro Konsortiet ejes i lige forhold af de af staterne til formålet oprettede selskaber, A/S
Øresund og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB; nævnte selskaber er desuden ansvarlige
for ejerskabet og driften af landtilslutningsanlæggene på de respektive sider af Øresundsbron.
Samvirket mellem selskaberne med hensyn til ejerskabet af Øresundsbro Konsortiet er reguleret i en
konsortieaftale, der er godkendt af respektive staters regeringer. Ejerselskaberne hæfter solidarisk
for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

Brobyggeriet skal fortsætte

År 2002 bragte lidt af et gennembrud for trafikken over Øresund — ca. 5,4 mio. rejsende valgte
jernbanen og ca. 8,8 mio. rejsende valgte motorvejen. Disse tal viser en stigning på 16% for
biltrafikken, 11% for togtrafikken og udgør sammen med en ca. 4% stigning på færgerne Helsingør-
Helsingborg et vigtigt tegn: Mennesker bevæger sig mere og mere på tværs af Øresund for at
arbejde og for at rejse i forbindelse med arbejde eller fritid. Billedet fuldendes med et øget
samarbejde inden for erhvervslivet og uddannelse/forskning — Øresundsregionen udvikler sig lige
nu. Men måske ikke helt i det tempo og ad de veje, som mange drømte om forud for Øresundsbrons
indvielse.

Derfor skal brobyggeriet fortsætte. Nu handler det i første omgang om at løse menneskers og
erhvervslivets dagligdagsproblemer. Men det handler også om at få hele regionen til at fungere som
et normalt, homogent marked. Uden konservatisme og uden at nationale følelser tager overhånd.
Med mere information og markedsføring. Så vi alle kan tage del i det mangfoldige udbud af
oplevelser, kulturelle begivenheder, forretningsmuligheder, muligheder for studier og udvikling og
for arbejde og bolig, som findes i Øresundsregionen.

Det er et spændende og udfordrende brobyggeri der venter os alle og vi er mange som kan og skal
deltage. Arbejdet med nordiske samarbejdsspørgsmål, som for nylig blev initieret af det Nordiske
Ministerråd med tidligere statsminister Poul Schliiter i spidsen, er særlig vigtigt. Hos Øresundsbro

Konsortiet er vi klar med engagement, energi og entusiasme. ØA

PL

LEDELSESBERETNING

HOVEDAKTIVITETER

Øresundsbron i tal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi (mio. DKK) År 2002 År 2001
Indtægter 969 906
Driftsomkostninger 283 308
Primært driftsresultat 686 598
Finansieringsomkostninger”” 822 838
Afskrivninger 320 319
Resultat”” -456 -559
Dagsværdiregulering (år 2002) 553 0
Årets resultat -1.009 -559
Rentebærende nettogæld 31/12%" 19.709 19.452
Rentebærende nettogæld 20.444 19.730
(dagsværdi) 31/12

+ Valutakurs ved omregn. til SEK 80,75 79,89
+% Eksklusiv dagsværdiregulering

Antal BroBizzer (31/12) 113.810 99.648
Trafikvolumen vej (antal køret.) 3.414.363 2.950.872
Gennemsnitspris personbil DKK 160 167
Pendler/Minipendler 68 75
BonusPrivat 134 129
BonusErhverv/Business 124 125
Flerturskort 139 -
Kontant (inkl. specialbilletter) 221 224

 

Broens tilgængelighed

99,7 procent

99,8 procent

 

Kundetilfredshed

 

 

 

 

Andel aftalekunder der var 94 procent 90 procent
tilfredse med deres seneste rejse

over broen

Trafiksikkerhed

Alvorlig personskade pr. 10 mio.

km siden broens åbning 0,15 0,26
Omkomne pr. 100 mio. km 0 0

 

Trafikvolumen jernbane (antal

5,4 millioner

4,9 millioner

 

 

 

 

 

 

passagerer)

Antal ansatte (31/12) 163 152
Kvinder 87 82
Mænd 76 70

 

g1

 

Et gennembrudsår

Året 2002 betød et gennembrud for Øresundsbron og integrationen i Øresundsregionen.
Vejtrafikken over Øresundsbron voksede med ca. 16 procent sammenlignet med 2001.

Integrationen er sværere at måle. Én målestok er antallet af bilpendlere over Øresundsbron, som nu
er vokset til ca. 1.000 dagligt, en fordobling sammenlignet med 2001 og en femdobling
sammenlignet med 2000. Oven i det tal kommer togpendlerne, som DSB og Skånetrafiken har
opgjort til ca. 3.000.

En anden målestok er udviklingen på boligmarkedet. Tilflytningen af danske borgere til Skåne er
vokset kraftigt, siden broen blev taget i brug. I 2002 flyttede ca. 2.000 danskere til Skåne, og det er
40 procent flere end i 2001.

Optimismen med hensyn til regionens fremtid, som aftog noget i 2001, er igen begyndt at vokse. I
juni 2002 var 60 procent af befolkningen i både Danmark og Sverige enige om, at
Øresundsregionen vil udvikle sig til en ny mternational region.

Fortsat udvikling i Øresundsregionen er afgørende for Øresundsbro Konsortiets fremgang. Derfor
vil der i 2003 blive arbejdet endnu hårdere på at fremme integrationen. Det vil blandt andet komme
til udtryk gennem en relancering af varemærket Øresundsbron, koblet til en række initiativer, der
skal øge kendskabet til den anden side.

Øresundsbro Konsortiets resultat før afskrivninger og finansielle poster blev forbedret i 2002 med
14,7 procent til 686 mio. DKK. Resultatforbedringen blev opnået gennem øgede vejindtægter og
lavere driftsomkostninger.

Resultatet efter finansomkostninger og afskrivninger, men før dagsværdiregulering blev et
underskud på 456 mio. DKK, hvilket er 103 mio. DKK bedre end i 2001, Efter
dagsværdiregulering blev resultatet et underskud på 1.009 mio. DKK. Den nye danske
årsregnskabslovs regler om dagsværdiregulering på finansielle transaktioner gør, at man ikke kan
sammenligne årets resultat med resultatet for 2001. En nærmere beskrivelse kan læses i afsnittet om
finansresultat.

I 2003 forventer Øresundsbro Konsortiet en vækst i vejtrafikken på 10 procent og at resultatet før
afskrivninger og finansielle poster vokser til 742 mio. DKK.

En bro, der bygger broer

Øresundsbron skaber ikke i sig selv en region. Regionen kan kun skabes af de mennesker, der bor i
den, af de politikere, der bestemmer over rammevilkårene, og af markedskræfterne og økonomien,
der driver udviklingen.

Øresundsregionen og specielt væksten i regionen har afgørende betydning for udviklingen i
Øresundsbro Konsortiets lønsomhed. Eller, med andre ord, for Øresundsbrons mulighed for at
generere fremtidige indtægter, der er tilstrækkelige til at betale renter, driftsomkostninger samt at
tilbagebetale den gæld, der er optaget for at finansiere selve byggeriet.

gi

Problemet for Øresundsbron er imidlertid, at det marked, som Øresundsregionen udgør, ikke
fungerer som et normalt homogent marked. Der er for lidt markedsføring og for mange nationale
følelser og konservatisme til, at indbyggerne i regionen kan få adgang til alle de oplevelser, hele det
kulturudbud, alle de forretningsmuligheder og hele det fælles bolig- og arbejdsmarked, som reelt
findes i dag.

Kort sagt — Øresundsbron var til at begynde med et produkt med relativt lille efterspørgsel, fordi det
marked, der skulle skabe efterspørgselen, ikke var etableret. Men markedet — Øresundsregionen —
udvikler sig, og det kan udvikles endnu mere hvis de mange interessenter gør en indsats for det.
Derfor medvirker Øresundsbron aktivt i dette arbejde.

Brobyggeriet er altså en proces, der bliver ved. Men nu handler det ikke om stål og beton, men om
menneskelige, kulturelle og kommercielle relationer, der skal bygges op.

I det praktiske arbejde over sundet har Øresundsbro Konsortiet taget en række initiativer:

I samarbejde med turistorganisationer på Sjælland og i Skåne, i Danmark og Sverige har
Øresundsbron forsøgt at gøre regionens indbyggere opmærksom på valgmulighederne.

Samarbejdet med forskellige partnere inden for handel, kultur og forlystelser skaber forudsætninger
for en mere aktiv markedsføring over for borgerne på den anden side. Dette partnersamarbejde
genererede 19.000 rejser over Øresund i 2002, I løbet af 2003 skal samarbejdet koncentreres om en
halv snes større partnere på hver side af sundet.

Kundebladet Horisont (oplag 84.000) distribueres gratis til alle aftalekunder og øger kendskabet til
rejsemål og aktiviteter for privatpersoner, der vil besøge nabolandet.

Nyhedsbrevet Øresundsbron (oplag 18.000) distribueres gratis til medier, interessenter, pendlere og
erhvervskunder og giver informationer om udviklingen i Øresundsregionen med fokus på såvel de
gode eksempler som på de barrierer, der forhindrer integrationen.

Internetportalen www.genvejentil.com giver fakta, tips og tilbud om rejsemål og oplevelser i
Sverige og Danmark samt links til et stort antal websider med turistinformation.

Der er flere initiativer på vej, og Øresundsbron er parat til at påtage sig en større rolle som
katalysator, formidler - ja, som brobygger for kontakter mellem Sverige og Danmark.

Mere end hver tiende bilist pendler til jobbet

Efter godt toogethalvt år er mere end hver tiende bilist, der kører over Øresundsbron, på vej til eller
fra sit arbejde på den anden side af Øresund. Mere end hver tredje bilist kører til nabolandet i sin
fritid. Totalt set voksede biltrafikken i 2002 med 16 procent sammenlignet med 2001.

Tallene ovenfor indikerer, at det går stærkt fremad for integrationen i regionen. 2002 blev et
gennembrudsår for trafikken på Øresundsbron. I alt 3.414.363 køretøjer passerede broen med i alt
ca, 8,8 mio. passagerer.

(v

Væksten i trafikken på Øresundsbron i 2002 fremgår af følgende tabel:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personbiler | Motorcykler | Varebiler | Lastbiler | Lastbiler | Busser | Totalt
Autocampere | 9-12 m >12m
2001 2.660.807 24.330 74.505 43.584 | 109.901 | 37.745 | 2.950.872
2002 3.092.333 25.858 75.183 44.927 | 134.880 | 41.182 | 3.414.363
Vækst 16,2% 6,3% 0,9% 3,1% 22,7% 9,1% 15,7%

 

 

 

Også markedsandelen voksede i 2002. Øresundsbron havde i december 62 procent af al biltrafik
over Øresund — fire procentpoint mere end i samme periode i 2001. Personbilerne havde 66 procent
(62) i markedsandel og lastbilerne 34 procent (31). Omkring 77.000 privatpersoner og
virksomheder har nu en BroBizz-aftale, der giver rabat på rejsen.

Ved den seneste undersøgelse i maj 2002 var personbiltrafikken over Øresundsbron fordelt på
følgende måde:

pendling: 12 procent

fritid (endagsture): 38 procent
erhvervstrafik: 33 procent

miniferie (1-3 overnatninger): 8 procent
e ferie (>3 overnatninger): 9 procent

De allerfleste er danskere og svenskere, men det er bemærkelsesværdigt, at den tredjestørste
nationalitet, tyskerne, tegner sig for 10 procent af trafikken i sommerens mest intensive
ferieperiode. Det fremgår af en undersøgelse, der blev gennemført ved betalingsanlægget på
Lernacken i sommeren 2002. Hvis man ser alene på trafikken i retning mod Sverige er helt op til 18
procent af bilerne hjemmehørende i Tyskland.

Trafikken fra Sverige er større end trafikken fra Danmark. Ser man på fordelingen mellem de to
lande udgår 62 procent af trafikken fra Sverige og 38 procent fra Danmark.

For de bilister, der bor i Sverige, er halvdelen af rejserne arbejdsrelaterede og den anden halvdel
fritids- eller ferierejser. Andelen af fritids- og ferierejser er noget større blandt danskerne, som også
tilbringer længere tid i Sverige end svenskerne tilbringer i Danmark.

Der er kommet fart på integrationen — markedet vokser

Den større vejtrafik på Øresundsbron i 2002 skyldes først og fremmest, at der er kommet fart på
integrationen i Øresundsregionen. Trafikvæksten er betydeligt større end den ”normale” vækst i
trafikken over Øresund. Stadig flere ser nye muligheder i et besøg i nabolandet. Markedet vokser.

Den tydeligste effekt af integrationen kan aflæses i personbiltrafikken over Øresundsbron, der
voksede med 16,2 procent i 2002 til trods for, at markedsandelen kun er vokset marginalt siden
2001. Personbiltrafikken med færge mellem Helsingør og Helsingborg er stabiliseret efter en
nedgang, da Øresundsbron åbnede, og er nu begyndt at vokse igen. Ar
cv

Jernbanetrafikken fortsætter udviklingen i hurtigt tempo. I løbet af 2002 rejste ca. 5,4 mio.
passagerer med toget over Øresundsbron, hvilket er en vækst på ca. 11 procent sammenlignet med
2001. Det betyder, at toget i gennemsnit transporterer ca. 14,800 passagerer dagligt.

Totalt valgte omkring 14 mio. mennesker Øresundsbron som transportvej over Øresund. Udregnet
som antal personer har motorvejen 61 procent af persontrafikken og toget 39 procent.

Billigere og enklere for kunderne

I løbet af første kvartal 2002 tilpassede Øresundsbro Konsortiet sine priser og produkter til
markedssituationen med det formål at øge indtægterne fra vejtrafikken.

Basisprisen for personbiler forblev uforandret for de svenske kunder, samtidig med at de danske
priser blev valutakursjusteret. Det betød en prissænkning på 5 procent.

Fra 1. januar fik bus- og fragtkunderne højere rabatter ved stor trafikvolumen.

Fra 1. februar fik pendlerne en kraftig prissænkning (11 procent) og en ny aftale, Minipendleraftale,
blev indført. Minipendleraftalen henvender sig til mindre frekvente pendlere og kan anvendes til
maksimalt 24 enkeltrejser pr. kalendermåned.

Reglerne for ØresundBonus-aftalen blev ændret, så kunderne i løbet af en seks måneders periode
kan foretage to enkeltrejser til fuld pris og derefter får 50 procents rabat. Pristrappen omfatter nu
kun to trin.

Erhvervskunder blev tilbudt en ny fleksibel aftale, ØresundBusiness, som giver mulighed for at
knytte hele bilparken til én aftale. Aftalen er baseret på volumenrabat.

Antallet af BroBizzer voksede i perioden fra 99.648 til 113.810.

Et flerturskort med kontantrabat blev indført fra den 15. marts. Ved årsskiftet havde Øresundsbron
solgt 23.176 fireturskort (160 DKK pr. enkeltrejse) og 14.070 titurskort (125 DKK pr. enkeltrejse).

Øresundsbro Konsortiet kan konstatere, at de nye priser og produkter er blevet godt modtaget af
kunderne, Væksten i trafikindtægterne har stort set fulgt forventningerne i årets budget. Indtægterne
fra lastbiltrafikken er dog mindre end forventet. Den forventede strukturændring i markedet er
udeblevet, blandt andet på grund af usikkerhed om konkurrencevilkårene.

I løbet af 2003 indfører Øresundsbro Konsortiet i samarbejde med Storebælt et nyt CRM-system til
kundekontakt, som betyder mere rationel administration og bedre service for kunderne. ”

dt

TL

Små prisjusteringer fra 1. januar 2003

I november 2002 tog Øresundsbro Konsortiet en beslutning om at indføre nye priser og produkter
fra den 1. januar 2003. I forventning om at de prisændringer, der fandt sted i 2002, skal få mulighed
for at slå igennem, blev priserne denne gang kun ændret marginalt. De danske kontantpriser blev
hævet med 2,5 procent i gennemsnit. De svenske kontantpriser hævet med betydeligt mindre eller
slet ikke, idet prisstigningen modvirkes af den svenske kronekurs, der er styrket i forhold til den
danske.

Køntantprisen for personbiler steg i danske kroner fra 220 til 225 DKK, mens prisen i svenske
kroner forblev 275 SEK. For privatkunder med flerturskort blev prisen hævet noget mere end
gennemsnittet, fordi introduktionsrabatten blev fjernet.

Lastbiltrafikken er vokset med 22,7 procent i 2002. For at bevare den positive udvikling forblev
priserne uforandrede for fragtkunder med de største volumener, mens priserne blev sænket noget for
de mellemstore fragtkunder (mellem 6.000 og 12.000 passager pr. år).

For at tilgodese buskundernes behov er rabatsystemet ændret, så også de mindre kunder (11-50
årlige passager) kan få rabat.

Høj tilgængelighed og god sikkerhed på motorvejen

I løbet af 2002 var Øresundsbron helt lukket for biltrafik i sammenlagt 28 timer på grund af vejret
(ca. 18 timer), sikkerhedstests (ca. 6 timer) og ulykker (ca 4 timer). Det betyder, at tilgængeligheden
var på 99,7 procent. Vejret var præget af ekstremt lange perioder med hård vind.

Ulykkesfrekvensen ligger på et meget lavt niveau, som er væsentligt lavere end på andre motorveje.
Der er ikke sket ulykker med personskade i årets løb.

Biler, der kører for hurtigt gennem BroBizz-banerne i betalingsanlægget, er et sikkerhedsproblem
for både kunder og ansatte. For at løse problemet er BroBizz-banerne forsøgsvis gjort smallere,
hvilket har ført til en nedsættelse af hastigheden.

Bilister, der misforstår skiltningen og ved en fejl kører frem til betalingsanlægget, har været et
problem siden broen åbnede. Fejlkørslerne udgør en sikkerhedsrisiko, fordi bilisterne ofte vender
bilen og kører mod trafikretningen, når de opdager deres fejltagelse. I løbet af foråret blev
skiltningen yderligere forbedret, både på den svenske og den danske side. Resultatet er et klart fald i
antallet af fejlkørsler.

Vedligehold og forbedringer har høj prioritet

Også i 2002 har Øresundsbro Konsortiet prioriteret arbejdet med at afhjælpe de fejl og mangler, der
er opdaget i entreprenørkontrakternes garantiperiode. Arbejderne er udført med størst mulige
hensyn til afvikling af trafikken.

Nøddøre og flugtvejsdøre i tunnelen er repareret. Samtlige dæmpere, der skal modvirke svingninger
i kablerne på højbroen, er kontrolleret og repareret. En eventuel forstærkning af dette system skal
muligvis udføres i løbet af 2003.

gi

For at skabe bedre arbejdsforhold for personalet i driftscentret på Lernacken har Øresundsbro
Konsortiet besluttet at udvide den nordlige bygning og at ombygge den sydlige bygning; en opgave
til en samlet pris af ca. 20 mio. DKK. De nye lokaler, som forventes at stå klar i maj 2003, skal
rumme flere arbejdspladser og plads til servicepersonalet, samt give mulighed for en forbedret
service til Øresundsbrons kunder.

Betalingsanlægget skal også bygges om i løbet af 2003, en opgave til ca. 10 mio. DKK. Der skal
anlægges et antal trafikøer mellem vejbanerne, der skal forbedre toldernes arbejdsmiljø og deres
muligheder for at kontrollere trafikken.

Begivenhederne i USA den 11. september 2001 har medført ændringer i forsikringsvilkårene for
anlægget. Ændringerne betyder, at erstatningen for skader forårsaget af terroristangreb er begrænset
til 100 mio. USD. Anlægsforsikringen gælder til og med den 30. juni 2003, hvorefter der. skal
tegnes en ny forsikring. Øresundsbro Konsortiet samarbejder med Sund & Bælt Holding A/S for at
opnå fordelagtige vilkår via en øget volumen og en vis fælles risikodækning.

Miljø

Øresundsbro Konsortiet har også i 2002 målrettet indsatsen for at overvåge og mindske
miljøpåvirkningerne. I løbet af 2002 er et nyt miljøledelsessystem for driftsfasen blevet
implementeret, hvilket sikrer en løbende systematisk opfølgning af miljøpåvirkninger fra drifts- og
vedligeholdsaktiviteter. Der er endvidere i 2002 gennemført en række undersøgelser på og omkring
Øresundsbron, herunder:

Bundfauna og sediment i Lernackenkanalen
Miljøfremmede stoffer i afløbsvand fra broen
Fritidsfiskeriet omkring Øresundsbron
Påvirkning af fiskeriet i Øresund

Inventering af Peberholms natur
Fuglekollisioner på højbroen

Øresundsbro Konsortiet har ikke noteret nogen negativ effekt på miljøet i forbindelse hermed.
Resultater af miljøarbejdet for 2002 er beskrevet i ”Miljøredegørelse 2002”, der udgives separat.

Høj sikkerhed og forbedret punktlighed på jernbanen

Ud fra et sikkerhedssynspunkt har 2002 været et meget tilfredsstillende år for Øresundsbrons
jernbaneforbindelse. Der er ikke rapporteret ulykker eller potentielt farlige situationer i årets løb.

I slutningen af 2002 ansøgte Øresundsbro Konsortiet Jernbanetilsynet om at få udarbejdet et
sikkerhedscertifikat som infrastrukturforvalter for konventionel gods- og passagertrafik. Certifikatet
ventes at være klar i begyndelsen af 2003. Certificeringsprocessen, der er en nyskabelse i Danmark,
skal sikre et højt sikkerhedsniveau på jernbanen.

I løbet af 2002 begyndte en ny godsoperatør, IKEA Rail AB, at køre på Øresundsbron. IKEA Rail
kører et godstog om dagen fra AÅlmhult i Sverige til Duisburg 1 Tyskland og har planer om at udvide
trafikken 1 de kommende år.

€L

Jernbanetrafikken blev opgjort til 190 togsæt i gennemsnit pr. døgn, hvoraf de 20 var godstog.
Punktligheden for passagertrafikken er forbedret i årets løb, men punktligheden for godstrafikken er
ikke tilfredsstillende.

Natten mellem den 1. og 2. juni blev den årlige beredskabsøvelse for jernbanen gennemført.
Formålet med øvelsen var at afprøve, om alle implicerede parter bliver alarmeret på korrekt vis og
på korrekt tidspunkt, samt om de involverede parter kender deres roller og opgaver. Resultatet af
øvelsen var overvejende positivt og viste, at alle agerede ifølge de givne instruktioner.

Øresundsbro Konsortiet har høstet værdifulde erfaringer i de første år som infrastrukturforvalter.
Disse erfaringer har ført til forenklede regler og arbejdsrutiner, som også har betydet lavere
omkostninger.

Organisationen effektiviseres

I slutningen af 2002 gennemførte Øresundsbro Konsortiet en analyse af, hvordan medarbejderne
trives i virksomheden. Analysen viste, at Øresundsbron bliver betragtet som en god arbejdsplads,
men at der er en række områder, hvor der er plads til forbedringer. Der blev efterlyst en øget
klarhed, når det drejer sig om roller, ansvar og samarbejde på tværs af afdelingsgrænserne. Ledelsen
kan konstatere, at den overordnede organisation fungerer godt, men at der skal ske forbedringer. I
begyndelsen af 2003 skal der udarbejdes konkrete og realistiske planer for såvel virksomheden i sin
helhed som for de enkelte afdelinger.

Som resultat af en strategisk beslutning, hvor alt personale i princippet skal være ansat, og lejet
personale skal begrænses til et minimum, er antallet af medarbejdere vokset i årets løb. I 2003
gennemføres denne beslutning fuldt ud.

Bestyrelse

Direktør Jens Kampmann, formand
Generaldirektør Jéorgen Andersson, næstformand
Direktør Gåran Ablstrom

Generaldirektør Bo Bylund

Direktør Hans Skov Christensen

Direktør Ole P. Kristensen

Direktør Michael Pram Rasmussen
Generaldirektør Ingemar Skogé

Ledelsesgruppe
Administrerende direktør Sven Landelius
Markedsdirektør Jacob Vestergaard
Underdirektør Helle Bech, Økonomi & Support
Underdirektør Kaj V. Holm, Finans
Underdirektør Leif J. Vincentsen, Produktion
Chefjurist Géran Ohlson dy
€

ØKONOMI
Årets resultat

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster udgjorde i 2002 686 mio. DKK, hvilket er en
forbedring på 38 mio. DKK eller 14,7 pct. i forhold til 2001. Forbedringen er primært resultat af en
stigning i indtægterne fra vejtrafikken med 53 mio. DKK (10,5 pct) samt en reduktion i
driftsomkostningerne på 25 mio. DKK (8 pct). Resultatet før afskrivninger og finansielle poster er
ca. 12 mio. DKK dårligere end det budgetterede.

Indtægterne fra vejtrafikken er ca. 28 mio. DKK lavere end budgetteret, hvilket udelukkende
skyldes et dårligere resultat på lastbilsmarkedet. For de øvrige markedssegmenter er indtjeningen
som budgettet eller lidt over. Øvrige indtægter hidrører primært fra den danske Banestyrelse og det
svenske Banverks betaling for benyttelse af forbindelsens jernbanekapacitet. Denne betaling er
fastlagt i regeringsaftalen til i alt 300 mio. DKK i 1991-priser, svarende til i alt 393 mio. DKK i
2002

De lavere indtægter fra vejtrafikken opvejes delvis af en positiv udvikling i driftsomkostningerne,
der var 13 mio. DKK lavere end budgetteret, bl.a. som resultat af nye aftaler med eksterne
entreprenører om en række drifts- og vedligeholdelsesopgaver.

Udgifter på 14,2 mio. DKK/17,8 mio. SEK i 2001 er flyttet fra nettoomsætning og andre
driftsindtægter til andre driftsomkostninger af hensyn til sammenligneligheden med 2001.

Regnskabsaflæggelsen er stærkt påvirket af den nye danske årsregnskabslov om
dagsværdiregulering (markedsværdiregulering) på det finansielle område. Den nye lov bevirker, at
det faldende renteniveau i årets løb giver anledning til et regnskabsmæssigt tab i form af
dagsværdiregulering af Konsortiets gæld. Dette gælder uanset, at en faldende rente naturligvis på
længere sigt er positivt for øresundsprojektets økonomi. En nærmere beskrivelse af
dagsværdireguleringen findes i afsnittet om finansresultat.

De finansielle omkostninger før dagsværdiregulering udgjorde 822 mio. kr, hvilket er lidt lavere
end budgetteret. Heraf udgjorde valutakursregulering 65 mio. DKK. Dagsværdireguleringen
udgjorde et tab på 553 mio., hvilket som nævnt primært er en følge af det faldende renteniveau i
løbet af 2002. Det samlede årsresultat udgjorde herefter et underskud på 456 mio. DKK før
dagsværdiregulering og 1.009 mio. DKK efter dagsværdiregulering.

Sl

Den samlede reultatopgørelse er som følger:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2002 2001 Budget
2003
Vejtrafikindtægter 556 503 604
Øvrige indtægter 413 403 417
Indtægter i alt 969 906 1.021
Driftsomkostninger 283 308 279
Resultat før afskrivninger og 686 598 742
finansielle poster
Afskrivninger 320 319 327
Finansomkostninger før 822 838 853%
dagsværdiregulering ""
Resultat før -456 -559 -438
dagsværdiregulering ”"
Dagsværdiregulering %" 553 - -
Årets resultat” -1.009 -559 -438

 

 

 

=) Ekskl. valutakursregulering
x%) Resultatet for 2001 er ikke tilpasset finansielle poster, Der henvises i øvrigt til afsnittet om Anvendt

regnskabspraksis.
Forventninger til 2003

Øresundsbro Konsortiets årsresultat forventes i 2003 at udgøre et underskud på 438 mio. DKK før
valutakurs- og dagsværdiregulering. Dette er stort set på niveau med resultatet for 2002, hvilket
afspejler en forventet stigning i resultat før afskrivninger og finansielle poster på godt 56 mio. DKK
og en stigning 1 finansomkostningerne ekskl. dagsværdiregulering på 31 mio. kr. Hovedtallene i
budgettet fremgår af ovenstående tabel.

Indtægterne fra vejtrafikken ventes at stige med ca. 48 mio. DKK, svarende til godt 8 pct.
Trafikmængden ventes at stige med ca. 10 pct., samtidig med at der forudses et fortsat fald i
gennemsnitsprisen pr. passage på ca. 2 pct. Driftsomkostningerne forventes at falde med ca. 4 mio.
DKK, svarende til ca. 4 pct. i faste priser. Heri er indeholdt en forventning om øgede
forsikringsudgifter.

Finansomkostninger før valutakurs- og dagsværdiregulering forventes at stige med 96 mio. DKK,
hvilket primært kan tilskrives omlægningen af gæld i CHF til andre valutaer, jf. afsnittet om
finansiering. Der er ikke i budgettet afsat nogen risikobuffer til valutakurs- og dagsværdiregulering.

Usikkerheden i budgettet for 2003 er primært knyttet til indtægterne fra vejtrafikken samt
finansomkostningerne. Endvidere er der en vis usikkerhed om udgifterne til forsikring. '

eL

10

i

FINANSIERING
Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Øresundsbro Konsortiet er garanteret af
den danske og den svenske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan opnå vilkår på
kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes vilkår. Det er en væsentlig del af
Konsortiets finansielle strategi at være så fleksibel som muligt for at kunne udnytte udviklingen på
kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for
at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels et resultat af krav fra Danmarks Nationalbank og
Riksgildskontoret på vegne af de to stater, dels et resultat af interne krav.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor Øresundsbro
Konsortiet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
swaps til de acceptable valutaer, Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige
lånevalutaer og Konsortiets valutarisiko.

Generelt gælder det for alle typer låntagning, at vilkårerene er blevet forringet i årets løb, primært
som følge af en indsnævring af swapspreadet (forskellen mellem den effektive rente på
statsobligationer og renten på swaps med samme løbetid). Det er Konsortiets forventning, at denne
forringelse af lånevilkårene også vil bestå i 2003.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at Konsortiet har en målsætning om at holde en
likviditetsreserve på minimum seks måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at
skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet er midlertidigt
ufavorable. Likviditetsreserven danner også baggrund for, at Konsortiet kan opkøbe egne lån i
markedet. Dette er med til at sikre et vist minimum af likviditet i lånene, hvilket alt andet lige øger
investorernes interesse i at placere midler i disse papirer.

Valutarisici

Konsortiets valutarisici skyldes, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end
DKK og SEK. Ved opgørelsen af valutarisikoen tages der højde for swaps og andre finansielle
instrumenter, der anvendes i den finansielle styring. Konsortiet havde ved årets udgang foruden

DKK og SEK også EUR og CHF i låneporteføljen.

Gældsporteføljens valutafordeling 31.12. 2002 (i pct.)

DKK 39,8 pct
SEK 1,1 pct
EUR 43,8 pct
CHF 15,3 pct

Øresundsbro Konsortiets nettolåntagning i SEK har i hele 2002 været meget beskeden og udgjorde
ved årets udgang kun godt 1 pct. af nettogælden. Baggrunden herfor er den lave SEK-kurs i
kombination med de relativt høje svenske renter, som har gjort det ufordelagtigt at have lån i SEK. I
2003 vil renter og valutakurs for SEK i høj grad afhænge af forventninger til og udfaldet af den ,

11

svenske folkeafstemning om eurotilslutning, der finder sted den 14. september 2003. Konsortiet
forventer ikke at øge andelen af SEK-lån inden en afklaring af dette spørgsmål.

Garanterne har fastsat, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i DKK, SEK og
EUR, hvilket betyder, at den eksisterende CHF-portefølje skal afvikles. I 2002 afvikledes ca. 40 pct.
af den oprindelige CHF-eksponering, således at denne ved udgangen af året udgjorde ca. 15 pct. af
Konsortiets samlede nettogæld. Garanterne har tilkendegivet, at den resterende afvikling skal være
tilendebragt inden udgangen af 2003. Konsortiet vil søge at opnå en så hensigtsmæssig afvikling af
CHF-porteføljen som muligt. Der er dog en vis risiko forbundet med den relativt korte
afviklingshorisont, idet kursen på CHF er stærkt påvirket af en række internationale forhold,
herunder ikke mindst situationen omkring Irak.

Den kursmæssige risiko ved låntagning af CHF modsvares af en rentemæssig besparelse, idet renten
i CHF er i størrelsesordenen 2 pct. point lavere end i f.eks. EUR. Ser man isoleret på 2002 har
rentebesparelsen og valutakursudviklingen stort set opvejet hinanden, idet CHF er steget med 1,8
pct. over for DKK og EUR. Set over en længere periode har Konsortiets låntagning i CHF været
klart fordelagtig.

Eksponeringen i EUR vurderes i lyset af den stabile danske fastkurspolitik ikke at repræsentere
nogen større risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil i de kommende år afhænge af kurs- og
renterelationerne mellem EUR og DKK.

Renterisici

Konsortiets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og andre finansielle instrumenter. Ud fra en
strategisk overvejelse ønskes at have en forholdsvis stor andel af låneporteføljen som variabelt
forrentet. Årsagen hertil er, at udviklingen i Konsortiets primære indtægtskilde (vejtrafikken) er
meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk betyder en lav trafikvækst og
dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved
at have en høj andel af variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter,
navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Herudover styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete forventninger til den mere
kortsigtede renteudvikling. Det historisk set lave renteniveau er i løbet af 2002 udnyttet til at
omlægge en del af gælden til fast rente. Det forventes, at dette vil fortsætte i 2003.

Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2002 (i pct.)

Variabel 41,7 pct.
Fast 44,5 pct. (heraf rentedækket 11,0 pct.)
Indeks 13,8 pct.

Konsortiet har i en årrække søgt at reducere risikoen på den variabelt forrentede gæld ved at fastlåse
renten i et givent interval (såkaldte cap/floor- eller collarstrukturer). I lyset af de aktuelle
markedsforhold og forventninger er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indgå sådanne
afdækningsforretninger, I takt med at eksisterende strukturer udløber, vil den rentemæssige
afdækning således falde. Det overvejes på denne baggrund at etablere anden afdækning, f.eks. i
form af rene capstrukturer. dl
ÅU

12

Som et resultat af de nye regnskabsprincipper vil Konsortiets årsresultater fremover være stærkt
påvirkede af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende bestemmes af
udviklingen i det generelle renteniveau, jf. nedenfor om finansresultatet. Som beskrevet i nævnte
afsnit har den rentebetingede dagsværdiregulering imidlertid ingen reel betydning for projekternes
økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af rentericisi har derfor til formål at opnå de
lavest mulige renteomkostninger på længere sigt før rentebetinget dagsværdiregulering, mens
udsving i selve dagsværdireguleringen ikke indgår som måleparameter

Det er Konsortiets generelle forventning, at der i løbet af 2003 vil komme en vis stigning i det
generelle renteniveau. Denne rentestigning forventes dog kun marginalt at påvirke resultatet før
dagsværdiregulering for 2003. I Konsortiets langsigtede rentabilitetsberegninger er der af
forsigtighedsgrunde indbygget en forholdsvis stor rentestigning i de kommende år, jf. afsnittet om
rentabilitet.

Kreditrisici

Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse af swaps og andre finansielle transaktioner
opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko styres og overvåges løbende i et særligt line- og
limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor
store ricisi der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens rating
hos de internationale ratingbureauer (Moody's og Standard & Poor's). Endvidere søges kreditrisici
reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation. Det er i den forbindelse
Konsortiets mål at indgå særlige aftaler om sikkerhedstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med samtlige
finansielle modparter.

Fordeling af kreditrisici 31,12,2002 (33 modparter)

 

 

 

 

Rating Samlet modpartsrisiko
(markedsværdi, mio. DKK)

AAA 1.175

AA 2.344

Å 621

 

 

 

 

Bl.a. som resultat af den generelle økonomiske afmatning i hele den vestlige verden er der i de
seneste år sket en generel forringelse af banksystemets kreditkvalitet, hvilket også har ramt et antal
af Konsortiets modparter. Denne udvikling overvåges nøje. Det er dog Konsortiets vurdering, at
risikoen for egentlige tab på finansielle modparter fortsat er meget beskeden.

Finansresultat

Konsortiets finansresultat er nærmere beskrevet i tabellen nedenfor. Generelt har de egentlige
renteomkostninger i 2002 været lavere end budgetteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat
faldende renteniveau i årets løb. Det forventes, at der i løbets af 2003 vil komme en vis
rentestigning, samtidig med at den ovenfor omtalte reduktion i CHF-porteføljen alt andet lige vil
betyde en øget renteomkostning. Det forventes dog, at en renteomkostning, der er betydeligt lavere
end den 4 pct. realrente, som indgår i de langsigtede rentabilitetskalkyler, fortsat kan realiseres. ,

CL

13

Valutakursreguleringen har resulteret i et mindre tab, som kan tilskrives stigningen i CHF. Som
nævnt er dette tab opvejet af rentebesparelsen ved at have lån i CHF.

Finansresultatet er herudover påvirket af dagsværdiregulering, som i 2002 har haft en betydelig
størrelse. Dagsværdireguleringen er et resultat af den nye årsregnskabslov, der gælder i Danmark
fra 2002. De nye regler betyder for Øresundsbro Konsortiets vedkommende, at alle lån og
finansielle instrumenter vurderes til dagsværdi (markedsværdi), og at alle forandringer i
dagsværdien i en periode påvirker periodens resultat.

Dagsværdireguleringen indeholder to principielt forskellige elementer: Dels dagsværdireguleringer
som følge af generelle renteændringer (rentebetinget dagsværdiregulering), og dels reguleringer, der
tidligere indgik i den almindelige renteomkostning (den renteuafhængige dagsværdiregulering). Et
eksempel på sidstnævnte er underkurs ved optagelse af et lån, herunder nulkuponlån. Tidligere blev
underkurser periodiseret over lånets løbetid og indgik i renteposten. I henhold til de nye regler vil
underkursen indgå i dagsværdiereguleringen i takt med, at lånet nærmer sig udløb. Som følge af
bl.a. ovenstående kan renteomkostningerne for 2002 ikke direkte sammenlignes med tidligere år, jf.
også Anvendt regnskabspraksis.

Dagsværdien afhænger af renten på vurderingstidspunktet. Hvis renten falder, stiger dagsværdien af
et lån på samme måde som kursværdien af en obligation. Stigningen i dagsværdien afhænger af,
hvor stort rentefaldet har været og af lånets rentebindingstid (varighed). Jo længere rentebindingstid
lånet har, jo mere stiger dagsværdien ved et givent rentefald.

Da Konsortiet ikke er långiver, men tværtimod låntager med stor nettogæld, betyder det, at den
regnskabsmæssige gældsbyrde varierer i takt med ændringer i renteniveauet. På grund af det
kraftige rentefald i 2002 er den regnskabsmæssige gældsbyrde steget sammenlignet med året før, og
denne rentebetingede stigning indgår i resultatopgørelsen som et tab. Når renterne igen stiger, vil
det give sig udslag i en mindsket gældsbyrde og en gevinst i resultatopgørelsen. Disse svingninger
kan blive betragtelige, også i årene fremover.

På længere sigt er et rentefald naturligvis positivt for projektets økonomi. Anvendelsen af de nye
regnskabsregler får derved det paradoksale resultat, at en grundlæggende positiv udvikling (et
rentefald) giver sig et udslag i et regnskabsmæssigt tab i det år, hvor rentefaldet finder sted (og visa
versa ved rentestigninger).

Udsving i den rentebetingede dagsværdiregulering påvirker ikke størrelsen af de faktiske rente- og

afdragsbetalinger på gælden og dermed heller ikke tilbagebetalingstiderne. Det er således fortsat
gældens størrelse og realrenten før rentebetinget dagsværdiregulering, der er de afgørende

finansielle parametre. 4,
GL

14

Finansielle nøgletal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2002 DKK =Pct. p.a.
Låntagning 2002 1,0 mia

Samlet bruttooplåning (dagsværdi) 22,1 mia

Nettogæld (dagsværdi) 20,4 mia

Renteomkostninger 757 mio. 3,70
Valutakursregulering 65 mio. 0,32
Dagsværdiregulering 553 mio. 2,71
Samlet finansomkostning 1.375 mio. 6,73
Realrente 2002 (før dagsværdiregulering) 1,73
Realrente 1994-2002 (før dagsværdiregulering) 2,07

 

=£ Procent af Nettogæld (dagsværdi)
Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.

I efteråret 2001 skete der en række ændringer i de forudsætninger, der lægges til grund ved
beregning af tilbagebetalingstiden for den samlede gæld. Disse ændringer var især et resultat af
reviderede forventninger til trafikudviklingen.

Konsortiet har opstillet 3 alternative forløb (scenarier) for den langsigtede trafikudvikling: a) et
forløb, hvor den generelle vækst i trafikken over Øresund over en årrække falder fra det historiske
niveau på 4 pct. til omkring 2 pct. og forbliver på dette niveau, indtil kapaciteten på den faste
forbindelse er opbrugt, b) et forløb, hvor den generelle trafikvækst fortsætter med at falde mod et
niveau på nul og c) et forløb, der svarer til b), men hvor der ikke sker nogen markedsindtrængning i
de nærmeste år.

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i efteråret 2002 er der kun sket marginale
ændringer i forhold til 2001. De anvendte trafikscenarier er grundlæggende de samme, og der
regnes fortsat med en langsigtet realrente på 4 pct. p.a. I betragtning af det aktuelle renteniveau er
der tale om en ganske høj realrenteforudsætning, hvilket først og fremmest skal ses i lyset af den
lange tidshorisont for beregningerne og den deraf følgende usikkerhed.

Det er på denne baggrund fortsat Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt
ca, 35 år efter åbningen af den faste forbindelse. Det gælder både i scenarie a) og b) under hensyn
til den langsigtede trafikudvikling. De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den
langsigtede trafikudvikling samt realrenten. Konsortiets økonomi, herunder muligheden for at
tilbagebetale gælden, er imidlertid forholdsvis robust over for ændringer i
beregningsforudsætningerne, hvilket illustreres af nedenstående tabel:
gi de

15

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om realrente og

 

 

 

 

 

trafikscenarier
Trafikscenario Realrente

3,0 3,5 4,0 4,5 5,0
Scenario Å 33 år 34 år 35 år 36 år 37 år
Scenario B 34 år 34 år 35 år 36 år 37 år
Scenario C 41 år 42 år 44 år 46 år 52 år

 

 

 

 

 

 

 

 

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark)
og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er moderselskaber til Øresundsbro Konsortiet, hver med
en ejerandel på 50 pct. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, hvorfor
det er nødvendigt med en udbyttebetaling fra Konsortiet til moderselskaberne for at sikre
tilbagebetalingen af landanlæggene.

I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet en udbyttebetaling i overensstemmelse
med de principielle retningslinier herom i konsortialaftalen mellem de to moderselskaber. Den
første udbyttebetaling forventes at kunne finde sted ca, 27 år (ca. 25 år i 2001) efter åbningen af den
faste forbindelse. Som forventet vil Øresundsbro Konsortiet først efter en årrække kunne fremvise
regnskabsmæssigt overskud.

Udbyttebetalingernes størrelse og tidsmæssige placering vil afhænge af Konsortiets økonomi.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil derfor også påvirke rentabiliteten i moderselskaberne.
For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for landanlæggene henvises til de respektive
moderselskabers årsberetninger. /

ol

16

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2002 for Øresundsbro
Konsortiet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske årsregnskabslovs bestemmelser for
klasse D-virksomheder og Konsortialaftalen. Vi anser den valgte regnskabspraksis for
hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Konsortiets aktiver, passiver
og finansielle stilling pr. 31. december 2002 samt af resultatet af Konsortiets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2002. 4,

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

NT den 3. marts 2003
Ben An

Sven Landelius
Administrerende direktør

fj BESTYRELSE
É
” Jens Kampmann orgel Andersson
Formand æstforkmånd

  

UML

Grant Ablstråm

 

Hans Skov Christensen le P. Kristenserj i,
br
Micfael Pram Rasmussen de end l

17

Revisionspåtegning

Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet
Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar — 31. december
2002.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at
udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder. Disse
standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter
stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og
oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillmgtagen til den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsrapporten, Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et
tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalens krav til
regnskabsaflæggelsen, og at den giver et retvisende billede af konsortiets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2002 samt af resultatet af konsortiets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2002.

Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den svenske Aktiebolagslagen
10 kap. 328.)

Som anført i ledelsesberetningen på side 16 forventer Øresundsbro Konsortiet regnskabsmæssige
underskud i de kommende år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats garanti for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 11. dy

København, den 3. marts 2003

mm 1 Ds

Filig Cassel Henrik Otbo

Auktoriserad revisor, Rigsrevisor,
Rigsrevisionen

Lars Andersen

Statsautoriseret revisor,
PricewaterhouseCoopers KPMG C. Jespersen

    

 

18

Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1998 til 31. december 2002.

 

 

DKK mio.

1998= 1999= 2000" 2001%= 2002
Nettoomsætning 0 0 561 894 957
Eget arbejde (101) (14) (276) 0 0
Resultat af ordinær 0 0 254 280 366
drift
Resultat af finansielle poster (386) (862) (896) (839) (822)
før dagsværdiregulering
Dagsværdiregulering 0 0 0 0 (553)
Årets resultat 0 0 (110) (559) — (1.009)
Balancesum 18.353 22.881 25.097 26.897 24.799
Anlæg 14.011 17.960 19.412 19.099 18.787
Øvrige anlægsaktiver 596 694 651 92 100
Egenkapital 50 50 (60) (607) (1.617)
Kreditinstitutter — (kortfristet 217 468 572 921 1.005
gæld)
Obligationslån og gæld til 16.577 20.938 23.229 23.675 22.070
kreditinstitutter
Realrente før 2,1 3,6 1,8 1,9 1,7
dagsværdiregulering
Resultat før afskrivninger og - - - 29,5 31,5
finansielle poster i pct. af
nettoomsætning

 

=%) For 1998 til 30.06 2000, har der ikke været nogen drift, udgifter er i denne periode aktiveret på anlæg som eget

arbejde.
£%) Balancetallene er tilpasset ændret regnskabspraksis dy
qi

19

Bemærkninger til ændret regnskabspraksis

Den nye danske årsregnskabslov (ÅRL) der trådte i kraft den 1. januar 2002 medfører en række
ændringer i regnskabspraksis, som påvirker Øresundsbro Konsortiets regnskabsaflæggelse for året
2002.

Overordnet er der fire hovedpunkter som ændres i den nye danske årsregnskabslov, dette er:

Ændring fra et driftsorienteret til en balanceorienteret regnskab.
Finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi.

Foreslået udbytte indregnes som særskilt post under egenkapitalen.

BRET

Af disse ændringer er det primært de finansielle forpligtelser og afledte finansielle instrumenter,
som får størst betydning for Øresundsbro Konsortiet. Det er væsentligt at nævne at Øresundsbro
Konsortiet har valgt at anvende en undtagelsesbestemmelse i ÅRL, således at alle finansielle aktiver
og passiver måles til dagsværdi ligesom alle værdireguleringer foretages over resultatopgørelsen.

Øresundsbro Konsortiets ledelse har valgt undtagelsesbestemmelsen for at give et mere retvisende
billede af selskabets finansielle resultat, aktiver og passiver samt finansielle stilling. Herved opnås
ønsket om symmetrisk behandling af alle lån og afledte finansielle instrumenter ved konsekvent at
måle alle finansielle instrumenter til dagsværdi med løbende indregning af værdireguleringer over
resultatopgørelsen.

Øresundsbro Konsortiet har som følge af den tidligere gældende årsregnskabslov, optaget de
finansielle forpligtelser til nominel værdi. Under den gamle ÅRL blev forskelsbeløbet mellem den
nominelle værdi og det modtagne nettoprovenu på obligations og banklån - optaget til f.eks.
underkurs - aktiveret og ført resultatmæssigt lineært over lånenes løbetid. Finansielle forpligtelser
vil under den nye regnskabspraksis indregnes til kostpris (det modtagne nettoprovenu) efter fradrag
af afholdte transaktionsomkostninger. I perioder efterfulgt heraf, måles de til dagsværdi.

Årsrapporten (tidligere benævnt årsberetningen) er med undtagelse af ovennævnte omhandlende det
finansielle område, aflagt efter de samme regnskabsprincipper som ved udarbejdelsen af
årsregnskabet for 2001.

Udover ændringen i regnskabspraksis, er der gennemført ændringer i den nye ÅRL vedrørende
regnskabsopstilling og noteanvendelse. Dette får især betydning på de finansielle poster.

Detaljeringsgraden vedrørende de finansielle noter er øget væsentlig i forhold til tidligere:

e Nettogælden opgøres pr. valuta, kort - og langfristet gæld og hvor gælden indgår i
regnskabet.

.  Gældsforpligtelsen opgøres i kort- og langfristede forpligtelser, samt gældsforpligtelsens
dags- og nominelle værdi.

e Der oplyses om faste og variable lån til udløb, effektiv rente og lånenes regnskabsmæssige

værdi.
YL

20

Ændring i anvendt regnskabspraksis medfører en negativ påvirkning af årets resultat med 559 mio.
DKK, en reduktion af nettogælden i alt pr. 1. januar 2002 med 12 mio. DKK, samt en forøgelse af
egenkapitalen pr. 1. januar 2002 med 12 mio. DKK. Sidstnævnte er en forandring i forhold til det
oplyste ved halvårsregnskabet pr. 30.06.02, hvor ændringen i anvendt regnskabspraksis blev
opgjort til en reduktion af nettogælden med 48 mio. DKK og en forøgelse af egenkapitalen med 48
mio. DKK, hvilket i al væsentlighed skyldes en fejl i værdiansættelsen af et swaparrangement.
Endvidere har finansresultatet for 1. halvår 2002 ændret sig med DKK —53 mio. DKK, fra DKK —

424 mio. til DKK —477 mio.

De regnskabsmæssige principper og konsekvenser for Øresundsbro Konsortiet ved ændring af
regnskabspraksis er uddybet nærmere i afsnittet om anvendt regnskabspraksis side 22 til 25.

Ændringer i den danske regnskabslovgivning medfører forskelle i resultat og egenkapital i forhold

"til svensk regnskabslovgivning. Der er i note 17 givet oplysning om disse forskelle. dyr
gi

21

Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2002 er aflagt i overensstemmelse med
årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger samt
de krav, Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Årsrapporten er tilpasset enkelte bestemmelser affødt af svensk regnskabspraksis.

I forbindelse med implementering af ny årsregnskabslov er anvendt regnskabspraksis ændret med
virkning fra 1. januar 2002, således at såvel primære som afledte finansielle instrumenter måles til
dagsværdi med indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.

For lån samt afledte finansielle instrumenter indgået med henblik på fastlåsning af renten på
variabelt forrentede aktiver og forpligtelser er den ændrede praksis en afvigelse fra hovedreglen i
årsregnskabsloven. Afvigelsen er foretaget under henvisning til årsregnskabslovens $ 11, stk. 3.

Baggrunden herfor er at opnå symmetrisk behandling af fastforrentede og variabelt forrentede
aktiver og forpligtelser, herunder de afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af renterisici
knyttet hertil. Som følge af Øresundsbro Konsortiets særlige karakter, er finansstrategi og intern
finansiel styring i relation til finansiering af broprojektet baseret på en porteføljebetragtning uden
hensyntagen til, hvorvidt det oprindelige lån er fast eller variabelt forrentet.

Efter ledelsens opfattelse ville anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven ikke give et
retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets finansielle resultat, aktiver og passiver samt
finansielle stilling.

Ændringen af regnskabspraksis til dagsværdiregulering af alle såvel primære som afledte finansielle
instrumenter er i overensstemmelse med den seneste internationale udvikling på området, herunder
retningslinier anført i udkast til ajourføring af international regnskabsstandard nr. 39.

Nettogælden der fremgår af note 12, er pr. 1. januar 2002 øget med 279 mio. DKK, som følge af at
skyldige tilgodehavende renter fremover indregnes i dagsværdien for lån og finansielle
instrumenter.

En anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven vurderes at ville have påvirket resultatet for året
2002 negativt med 24 mio. DKK, nettogælden i alt positivt med 18 mio. DKK og egenkapitalen per
1. januar 2002 positivt med 42 mio. DKK.

Det har ikke været muligt at fremskaffe informationer for regnskabsårene 2001 og tidligere år, for
en tilpasning af regnskabet og sammenligningstallene. Effekten af overgangen til de nye
regnskabsregler er indarbejdet i balancen for 2001 og den samlede resultateffekt indgår direkte af
egenkapitalen. Resultatopgørelsen for 2001 er ikke tilpasset for så vidt angår finansielle poster.
Undladelsen er foretaget under henvisning til årsregnskabslovens $166, stk. 4 og
regnskabsvejledning 3, punkt 41.

Udover ændring i regnskabspraksis er der i overensstemmelse med ny årsregnskabslov foretaget
tilpasning af benævnelser samt resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og er gr

22

Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Årsrapporten aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK omregnet ved
valutakursen 80,75 pr. 31. december 2002 (79,89 pr. 31. december 2001).

Realrenten er beregnet som årets faktiske finansieringsomkostninger (renteomkostninger og
valutakursreguleringer) i procent af årets gennemsnitlige nettogæld, korrigeret for årets faktiske
inflation. Som inflation er anvendt stigningen i det danske nettoprisindeks. Ved beregningen af
realrenten for 2002 er der set bort fra den rentebetingede dagsværdiregulering, både ved opgørelse
af finansieringsomkostningen og nettogælden.

Resultatopgørelse

Nettoomsætning

Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra Banestyrelsen og
Banverket for benyttelse af baneforbindelsen. Vederlaget for benyttelse af baneforbindelsen er
fastsat i regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige.

Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet.

Øvrige indtægter består af indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen.
Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og baneanlæg er påbegyndt ved byggeriets afslutning og anlæggenes
ibrugtagning.

Vej- og baneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget en opdeling af
anlægget i bestanddele med ensartede levetider. Opdelingen sker efter følgende principper:

Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumslevetid
på 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør 100 år.

Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over 25 år.

Software og elektriske installationer afskrives over 10 år.

Banetekniske installationer afskrives over 25 år.

Øvrige aktiver afskrives som følger:

Rettigheder afskrives over 20 år, denne afskrivningsperiode er valgt, idet disse vedrører
strømforsyning til de banetekniske installationer. Afskrivningsperioden er pr. 1. januar 2002 ændret

fra 30 år til 20 år.

Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid over max. 5 år.

Å

Driftsmidler og inventar over 5 år. 2,
U

23

Administrative Edb-systemer og programmer max. 5 år.
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 t.kr. udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Finansielle poster
Finansielle poster består af renteudgifter og -indtægter fra henholdsvis lån og placeringer.

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og  urealiserede
valutakursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, samt
op- og nedskrivninger af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.
Dagsværdiberegningen sker ved en tilbagediskontering af de fremadrettede pengestrømme for
samtlige finansielle aktiver og passiver. I renter indgår udelukkende den pålydende rente, samt
tillæg og fradrag vedrørende valutaterminsforretninger, hvorimod overkurser og underkurser
omfattes af dagsværdireguleringen.

I  anlægsperioden for  Øresundsforbindelsen frem til 30. juni 2000 er alle
nettofinansieringsomkostninger aktiveret. Aktivering er sket ved overførsel af periodens
nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen til aktivposten anlæg.

Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB.

Balancen

Vej- og baneanlæg
I anlægsperioden 1992 - 30. juni 2000 er der foretaget aktivering af udgifter til anlæggene baseret
på indgåede aftaler og kontrakter.

Andre direkte eller indirekte udgifter - herunder udgifter til Øresundsbro Konsortiets administration
- har belastet resultatopgørelsen, og er, ud fra Øresundsbro Konsortiets formål i byggeperioden,
blevet aktiveret som værdi af eget arbejde og indgår i anlægget.

På tilsvarende vis har nettofinansieringsudgifterne i anlægsperioden belastet resultatopgørelsen og
er aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægssummen.

Væsentlige enkeltstående udskiftninger/fremtidige vedligeholdsarbejder vedrørende forbindelsen vil
blive aktiveret og afskrevet over den forventede økonomiske levetid. Løbende
vedligeholdelsesarbejder vil blive udgiftsført i takt med udgifternes afholdelse.

Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. ;

Gå

24

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk
behandling af lån og afledte finansielle instrumenter,

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagen kurs.
Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i
resultatopgørelsen som en finansiel post.

Værdipapirer og kapitalandele

Børsnoterede værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætningsaktiver, måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i modsvarende
obligationslån.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg omfatter  kundetilgodehavender og  smellemværender med
betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes individuelt, og der foretages fornøden
nedskrivning til imødegåelse af tab.

Obligations- og banklån

Obligations- og banklån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris (det modtagne
nettoprovenu), efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring
måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris, og måles efterfølgende
til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter, indgår i andre
tilgodehavender henholdsvis anden gæld. Værdiregulering af alle afledte finansielle instrumenter
indregnes i resultatopgørelsen uanset formål med transaktionen.

Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, omregnes til balancedagens
valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets
eller gældens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og udgifter.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til den danske regnskabsvejledning nummer 11.
Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra driftsaktivitet
opstilles efter den indirekte metode. Finansielle betalinger, netto, medtages under pengestrømme fra
finansieringsaktivitet.

gL

25

wd

BP
Mi
on

11,17

ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER (1.000 DKK/SEK)

Resultatopgørelse

Indtægter
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Indtægter i alt

Udgifter

Andre driftsomkostninger

Personaleomkostninger

Afskrivninger, materielle og immaterielle anlægsaktiver
Udgifter i alt

Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger

Finansielle poster, netto

Årets resultat

Resultatdisponering
Underskuddet foreslås indregnes i egenkapitalen.

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
2002 2001 2002 2001
937.431 893.571 1.185.672 1.118.502
11.515 12.756 14.261 15.967
968.946 906.327 1.199.933 1.134.469
-203.600 -233.288 -252.137 -292.011
-79.189 -74.658 -98.067 -93.450
-320.284 -318.612 -396.636 -398.815
-603.073 -626.558 -746.840 -784.276
365.873 279.769 453.093 350.193
157.132 136.011 194.591 170.248
-1.532.620 -974.491 -1.897.981 -1.219.792
-1.375.488 -838.480 -1.703.390 -1.049.544
-1.009.615 -558.711 -1.250.297 -699.351

 

Der er korrigeret for 2001 på følgende poster; nettoomsætning, andre driftsindtægter og andre driftsomkostninger med DKK. 14.223/

SEK 17.803.

For de finansielle poster har det ikke været muligt at foretage tilpasning til de nye regnskabsregler. (Se nærmere herom under

afsnittet 'Anvendt regnskabspraksis).
Tv

ér

26

Ja

16
8,12

ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER (1.000 DKK/SEK)

Balance
Aktiver

Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver

Rettigheder
Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Vej- og baneanlæg

Indretning af lejede lokaler

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver
Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Værdipapirer
Værdipapirer

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK

2002 2001 2002 2001
78.123 82.587 96.747 103.376
78.123 82.587 96.747 103.376
18.786.994 19.099.360 23.265.627 23.907.072
191 403 237 504

22.036 8.710 27.289 10.903
18.809.221 19.108.473 23.293.153 23.918.479
18.887.344 19.191.060 23.389.900 24.021.855
38.956 75.954 48.243 95.073
1.448 5,167 1.793 6.468
3.151.824 3.437.729 3.903.188 4.303.078
9.826 1.939 12.168 2.427
3.202.054 3.520.789 3.965.392 4.407.046
0 1.162.231 0 1.454.789
2.709.441 3.022.655 3.355.344 3.783.521
5.911.495 7.705.675 7.320.736 9.645.356
24.798.839 26.896.735 30.710.636 33.667.211

 

Ley

27

Note
11

ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER (1.000 DKK/SEK)

Balance

Passiver

Egenkapital
Egenkapital i alt

Langfristede gældsforpligtelser

12,13,14 Obligations- og banklån

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

12,13,14 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser

12
16
16

10,12
12

17

15

Kreditinstitutter

Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til tilknyttede virksomheder

Gæld hos virksomhedsdeltagere

Anden gæld

Periodeafgrænsningsposter
Kortfristede gældsforpligtelser i alt

Gældsforpligtelser i alt
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt

Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK

2002 2001 2002 2001
-1.616.986 -607.370 -2.002.460 -760.258
19.834.472 21.602.812 24.562.813 27.040.696
19.834.472 21.602.812 24.562.813 27.040.696
2.236.093 2.072.084 2.769.156 2.593.672
1.005.612 921.103 1.245.340 1.152.964
46.752 55.267 57.897 69.179

0 238 0 298

660 1.769 817 2.214
3.275.667 2.844.046 4.056.554 3.559.952
16.569 6.786 20.519 8.494
6.581.353 5.901.293 8.150.283 7.386.773
26.415.825 27.504.105 32.713.096 34.427.469
24.798.839 26.896.735 30.710.636 33.667.211

 

dr

28

PENGESTRØMSOPGØRELSE (1.000 DKK/SEK)

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning

Personaleomkostninger

Andre driftsomkostninger

Andre driftsindtægter

Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Kreditorer og andre gældsforpligtelser

Regulering for ikke kontante poster
Andre reguleringer
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt

Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb-/salg af anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto

Låneoptagelse

Nedbringelse af gældsforpligtelser
Nettofinansieringsudgifter

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt

Periodens ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger, primo
Kursregulering
Kursregulering SEK, primo
Likvide beholdninger, ultimo

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
2002 2001 2002 001
957.431 893.571 1.185.672 1.118.502
-79.189 -74.658 -98.067 -93.450
-203.600 -233.288 -252.137 -292.011
11.515 12,756 14.261 15.967
-182.94] 270.009 -226.552 337.975
431.541 -111.365 534.416 -139.398
934,757 757.025 1.157.593 947.585

0 -88 0 -111
934.757 756.937 1.157.593 947.474
-16.568 351 -20.518 439
-16.568 351 -20.518 439
1.155.819 146.703 1.431.355 183.631
1.018.100 4.394.175 1.260.805 5.500.282
-2.714.161 -3.789.842 -3.435.493 -4.743.825
-631.161 -928.028 -781.624 -1.161.632
-1.231.403 -176.992 -1.524.957 -221.544
-313.214 580.296 -387.882 726.369
3.022.655 2.435.812 3.783.521 2.882.276
- 6.478 - 8.109

- - -40.295 166.680
2.709.441 3.022.586 3.355.344 3.783.434

 

Den likvide primobeholdning 2002 kan ikke direkte sammenlignes med den likvide ultimobeholdning 2001 som følge af ændret regn-

skabspraksis.

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne.

GL

29

NOTER (1.000 DKK/SEK)
Notel  Nettoomsætning
Indtægter vejanlæg

Indtægter baneanlæg
Øvrige indtægter

Note2 Andre driftsomkostninger
Revisionshonorar specificeres således:

Rigsrevisionen
Riksrevisionsverket
PricewaterhouseCoopers
KPMG C. Jespersen

Note3  Personaleomkostninger

Personaleomkostninger specificeres således:

Lønninger og vederlag
Pensionsbidrag
Udgifter til social sikring

Øvrige personaleomkostninger

I alt

Vederlag til direktion udgør DKK 1.524 / SEK 1.887 (2001: DKK 5.157/SEK 6.455).

 

 

 

 

 

 

Honorar til bestyrelsen DKK 1.031/ SEK 1.278 (2001: DKK 913 / SEK 1.143)

Der har i år 2002 gennemsnitligt været 158 ansatte (2001: 135).

Ved årets udgang var der 163 ansatte (2001: 152), som fordeler sig med 87 kvinder og 76 mænd.

Note4  Immaterielle anlægsaktiver

Anskaffelsessummer

Saldo pr. 1. januar 2002
Kursregulering, primosaldo
Anskaffelse

Årets afgang

Saldo pr. 31. december 2002

Afskrivninger

Saldo pr. 1. januar 2002
Kursregulering, primosaldo
Årets afskrivninger

Årets afgang

Saldo pr. 31. december 2002

Bogført værdi
Pr. 31. december 2002

Bogført værdi
Pr. 31. december 2001
GL

dr

DKK DKK SEK SEK
2002 2001 2002 2001
555.768 502.899 688.257 629.489
393.102 383.569 486.813 480.122
8.561 7.103 10.602 8.891
957.431 893.571 1.185.672 1.118.502
Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
108 15 134 18
97 0 120 0
1.193 657 1.477 814
547 484 677 599
1.945 1.156 2.408 1.431
DKK DKK SEK SEK
2002 2001 2002 2001
60.126 57.503 74.459 71.977
5,511 5.632 6.825 7.049
10.633 8.978 13.168 11.238
2.919 2.545 3.615 3.186
79.189 74.658 98.067 93.450
DKK SEK
Rettigheder Rettigheder
86.934 108.817
0 -1.159
0 0
0 0
86.934 107.658
4.347 5.441
-58
4.464 5.528
0 0
8.811 10.911
78.123 96.747
82.587 103.376

30

Note5 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Anskaffelsessummer

Saldo pr. 1. januar 2002
Kursregulering, primosaldo
Årets tilgang

Årets afgang

Saldo pr. 31. december 2002

Afskrivninger

Saldo pr. 1. januar 2002
Kursregulering, primosaldo
Årets afskrivninger

Årets afgang

Saldo pr. 31. december 2002

Bogført værdi
Pr. 31. december 2002

Bogført værdi
Pr. 31. december 2001

Note6  Vej- og baneanlæg

DKK

Anskaffelsessaldo, primo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo, ultimo
Afskrivninger, primo
Årets afskrivninger
Afskrivninger, ultimo
Saldo, ultimo

SEK

Anskaffelsessaldø, primo
Kursregulering, primosaldo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo, ultimo
Afskrivninger, primo
Kursregulering, primosaldo
Årets afskrivninger
Afskrivninger, ultimo
Saldo, ultimo

qL

DKK
Andre anlæg,
driftsmateriel og

DKK

Indretning af
lejede lokaler

SEK
Andre anlæg,
driftsmateriel og

SEK
Indretning af
lejede lokaler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

inventar m.v. inventar m.v.
46.605 7.496 58.337 9.382
0 -622 -100
17.052 0 21.117 0
-674 0 -835 0
62.983 7.496 77.997 9.282
37.895 7.093 47.434 8.878
-505 -95
3.242 212 4.014 262
-190 0 -235 0
40.947 7.305 50.708 9.045
22.036 191 27.289 237
8.710 403 10.903 504
Finansierings-
Direkte aktiverede udgifter
omkostninger (netto) I alt
17.416.277 2.146.479 19.562.756
0 0 0
17.416.277 2.146.479 19.562.756
420.788 42.608 463.396
280.490 31.876 312.366
701.278 74.484 775.762
16.714.999 2.071.995 18.786.994
Finansierings-
Direkte aktiverede udgifter
omkostninger (netto) I alt
21.800.324 2.686.791 24.487.115
-232.177 -28.615 -260.792
0 Q 0
21.568.147 2.658.176 24.226.323
526.710 53.333 580.043
-5.611 -568 -6.179
347.357 39.475 386.832
868.456 92.240 960.696
20.699.691 2.565.936

 

mme

31

Note7 Finansielle driftsposter

Finansielle indtægter

Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v.
Valutakursgevinster, værdipapirer, banker m.v.
Dagsværdiregulering, aktiver

Finansielle indtægter i alt

Finansielle omkostninger

Renteudgifter, lån

Renteindtægter, finansielle instrumenter til afdækning af lån
Valutakursgevinst, lån

Valutakurstab, finansielle instrumenter til afdækning af lån
Dagsværdiregulering, lån

Dagsværdiregulering, finansielle instrumenter til afdækning af
Finansielle omkostninger i alt

Finansielle poster, netto

Note8 Andre tilgodehavender
Andre tilgodehavender er fordelt som følger:

Værdi swap, aktiver

Renter, swap
Valutaoptioner, aktiver
Renteoptioner, aktiver
Valutaterminer, aktiver
Renter placeringer
Finansielle tilgodehavender
Øvrige tilgodehavender
Andre tilgodehavender i alt

Note 9 Likvide beholdninger

I posten likvide beholdninger indgår Commercial Papers til en samlet værdi af DKK 740.793 / SEK 917.391

(2001: DKK 1.779.699/SEK 2.227.686).

Note 10 Anden gæld
Anden gæld er fordelt som følger:

Værdi Swap, passiver

Skyldige renter på lån

Skyldige renter, swap

Valutaoptioner og swaptioner, passiver
Renteoptioner, passiver
Valutaterminer, passiver

Finansiel gæld i alt

Øvrig gæld

Anden gæld i alt

Note 11 Egenkapital

Saldo primo
Kursregulering, primosaldo
Regulering, nye principper :
Årets resultat

Saldo ultimo

Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, og 50 pct. af

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK SEK
2002 2002
113.523 140.585
3.157 3.910
40.452 50.096
157.132 194.591
-999.627 -1.237.929
128.696 159.375
772.251 956.348
-840.391 -1.040.731
-635.551 -787.059
42.002 52.015
-1.532.620 -1.897.981
-1.375.488 -1.703.390
DKK DKK SEK SEK
2002 2001 2002 2001
2.574.956 2.696.535 3.188.800 3.375.310
343.001 336.508 424.769 421.214
225.546 294,249 279.314 368.318
5.032 18.886 6.232 23.640
0 34.364 0 43.014
2.934 56.402 3.633 70.599
3.151.469 3.436.944 3.902.748 4.302.095
355 785 440 983
3.151.824 3.437.729 3.903.188 4.303.078
DKK DKK SEK SEK
2002 2001 2002 2001
2.377.796 1.836.355 2.944.639 2.298.604
221.918 220.112 274.821 275.519
305.722 371.033 378.603 464.430
241.573 331.533 299.162 414.987
42.754 11.571 52.947 14.483
38.708 0 47.935 0
3.228.471 2.770.604 3.998.107 3.468.023
47.196 73.442 58.447 91.929
3.275.667 2.844.046 4.056.554 3.559.952
DKK SEK
Konsortie Overført Egenkapital Egenkapital
kapital resultat i alt i alt
50.000 -669.125 -619.125 -774.972
0 0 8.253
11.755 11.755 14,557
-1.009.615 -1.009.615 -1.250.297
50.000 -1.666.985 -1.616.985 -2.002.459

Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. nr. 556432-9083, hjemsted i Malmå, Sverige.

GL

<<

32

Note 12  Nettogæld

Øresundsbro Konsortiets nettøgæld pr.

31. December 2002 udgør DKK 20.443.739 / SEK 25,317,325 og fordeler sig på følgende valutaer:

 

 

 

 

 

 

 

Valuta Obligations- Skyldige Kredit- Værdi Andre Likvide Anden Valuta- Nettogæld SEK
lån renter institutter swap- finansielle behold- finansiel terminer
lån aftaler tilgodehav- ninger gæld mv.
ender

Britiske pund 0-12 måneder -342.508 -575 a 342.508 575 0 0 0 0 0

Over 12 måneder -4.163.473 -22.495 -3.393 4.218.546 54.626 0 -33.593 0 50.218 62.189
Danske kroner 0-12 måneder -33.608 -392 0 -2.061.944 2.948 1.282.883 -13.925 -576.905 -1.400.943 -1.734.913

Over 12 måneder -1.607.150 -10.856 -748.906 -4.418.790 13.068 0 -82.556 0 -6.850,190 -8.483.208
Euro 0-12 måneder -423.281 -12,194 0 37,392 104.730 6 -110.917  -1.477.274 71.881.538 — -2.330.078

Over 12 måneder -1.863.312 -27.972 -24.855 -6.204.555 66.714 1.112.041 -154.052 0 -7.095.991 -8.787.604
Japanske yen 0-12 måneder [0] 849 0 0 0 0 0 131.298 132.147 163.649

Over 12 måneder -2 223.693 20.615 -6.080 2.071.449 304 0 -24 814 0 -162.219 -200.891
Norske kroner 0-12 måneder 0 0 0 0 0 5 0 0 5 6

Over 12 måneder -1.736.129 -35.702 -161 1.736.057 35.698 0 o 0 -237 -293
Schweizerfranc — 0-12 måneder 0 0 0 0 0 2 -62 -185.462 -185.522 -229.748

Over 12 måneder 0 0 -36.547 -2.3876.091 2.098 0 -54.324 0 -2.964.864 -3.671.658
Svenske kroner 0-12 måneder -376.131 -15.446 0 305.419 15.511 314.010 0 2.069.635 2.312.998 2.864.393

Over 12 måneder -7.273.520 -116.622 -167.560 4.993.546 179.945 490 -27.365 0 -2.411.086 -2.985.865
US-dollar 0-12 måneder -1.060.565 -637 0 1.008.080 29.948 3 -29.311 0 -52,482 -64.993

Over 12 måneder -967,195 -491 718.110 1.045.543 65.348 0 -59,130 0 65,965 81,689

0-12 måneder -2.236.093 -28.395 0 -368,545 153,712 1.596.909 -154,215 -38.708 -1.075.335 -1.331.684

Over 12 måneder -19.834.472 -193.523 -1.005.612 565.705 422.801 1.112.531 -435,834 0 -19,368,404  -23.985.641
Valuta 1 alt -22.070.565 -221.918 -1.005,612 197.160 576.513 2.709.440 -590,.049 -38.708  -20.443.739  -25.317.325
Indgår i følgende regnskabspost:

Andre tilgodehavender 2.574.956 576.513 3.151.469 3.902.748

Anden gæld -221.918 -2.377.796 -590.049 -38.708 -3.228.471 -3.998.107

I alt -221.918 197.160 576,513 -590,049 -38.708 -77.002 -95.359

Nettogælden kan ikke alene udledes af regnskabet.
Note 13  Gældsforpligtelser, lån

2002 2002
DKK SEK

Obligationslån -22.070.565 -27.331.969

Skyldige renter, lån -221.918 -274.821

Gældsforpligtelser, lån i alt -22.292.483 -27,606.790

Nominel værdi -21.530.147 -26.662.720

Langfristet gældsforpiigtelser som forfalder

< 5 år fra udløb af regnskabsår

(regnskabsmæssig værdi). 9.212.917 11.409.185

se TT

33

Note 14 Gældsforpligtelser, lån fordelt på Fast og varialbel rente

 

 

Effektiv rente 2002 2002

Lån Udløb Fast/ variabel % DKK SEK
Danske kroner 2003 fast 50,23% -33.970 -42.068
Danske kroner 2005 fast 6,08% -1.040.757 -1.288.863
Danske kroner 2020 fast 6,25% -577,278 -714.895
Euro 2003 fast 5,77% -392.016 -485.469
Euro 2004 fast 6,35% -401.597 -497.334
Euro 2006 fast 0,47% -115.162 -142.615
Euro 2006 variabel 3,38% -344.675 -426.842
Euro 2014 fast 3,60% -1.073.298 -1.329.162
Britiske pund 2003 variabel 3,83% "343.084 -424.872
Britiske pund 2009 variabel 3,83% -532.137 -658.993
Britiske pund 2011 variabel 3,79% -731.876 -906,.348
Britiske pund 202t variabel 3,81% -556.889 -689.646
Britiske pund 2025 variabel 3,85% -2.365.066 -2.928.874
Japanske yen 2004 fast 4,40% -634.324 -785.54|
Japanske yen 2009 fast 2,05% -65.705 -81.368
Japanske yen 2011 fast 5,67% -78.174 -96.310
Japanske yen 2013 fast 6,28% -117,882 -145,984
Japanske yen 2014 fast 5,88% -82.930 -102.700
Japanske yen 2015 fast 14,60% -91.590 -113.424
Japanske yen 2016 fast 2,80% -135.847 -168.232
Japanske yen 2018 fast 6,45% -173.101 -214.367
Japanske yen 2019 fast 3,46% -703.951 -871.766
Norske kroner 2004 fast 5,99% -1.558.376 -1.929.877
Norske kroner 2008 fast 6,59% -213.455 -264.341
Svenske Kroner 2003 fast 5,47% -338.937 -419,736
Svenske Kroner 2004 fast 6,31% -2.021.994 -2.504.017
Svenske Kroner 2003 fast 11,48% -659.416 -816,.614
Svenske Kroner 2006 fast 5,56% -422.664 -523.423
Svenske Kroner 2007 fast 5,03% -1.086.185 -1,345,121
Svenske Kroner 2008 fast 4,82% -1.796,713 -2.225.032
Svenske Kroner 2009 fast 6,06% -895.210 -1.108.619
Svenske Kroner 2015 fast 3,94% -560,601 -694,243
US-dollars 2003 vartabel 1,25% -1,061,213 -1,314,196
US-dollars 2004 variabel 1,24% -707.352 -875.978
US-dollars 2005 variabel 1,26% -220.454 -273.008
US-dollars 2010 fast 7,94% -52.428 -64.926
US-dollars 2011 fast 4,53% -58.047 -71.885
US-dollars 20138 fast 8,27% -48.129 -59,603
Eff. rente på portefølje eksl. markedsværdiregulering 4,01%

Eff. rente på portefølje inkl. markedsværdiregulering 6,95%

Gældsforpligtelser, lån Fast -15.429.737  -19.108.035
Gældsforpligtelser, lån Variabel -6.862.746 -8.498.757
Gældsforpligtelser, lån i alt -22.292.483 -27.606.792

Gældsforpligtelser, lån er inkl. skyldige renter på lån

Note 15  Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgående drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2005
til et samlet beløb af DKK 50.093/ SEK 62.035. Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for
DKK 69,241/ SEK 85.747,

Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK 2,573.065/
SEK 3.186.458 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.

Der er endvidere indgået en valutaoptionsaftale på, at selskabet leverer SEK 850.000 mod at modtage EUR 100.000.

Optionen løber frem til 20. december 2004

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

qL

34

46 Nærtstående parter

 

 

Note17 Årsrapport udarbejdet efter svensk lovgivning

benyttelse af jern-
baneforbindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.

Øresundsbro Konsortiets regnskab er udarbejdet efter den danske årsregnskabslov. Såfremt regnskabet udarbejdes efter den svenske
regnskabslovgivning, påvirker dette resultatopgørelsen og balancen som følger:

(1.000 DKK/SEK)

RESULTATOPGØRELSE
Resultat af ordinær drift

Finansielle poster, netto
Periodens resultat

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2002
AKTIVER

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

PASSIVER

Egenkapital

Gældsforpligtelser
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt

gL

 

 

 

 

 

 

Årsrapport Årsrapport
Iflg. Regulering udarbejdet efter udarbejdet efter
Årsrapport til svensk praksis svensk praksis svensk praksis
DKK DKK DKK SEK
365.873 365.873 453.093
-1.375.488 572.424 -803.064 -994.507
-1.009.615 572.424 -437.191 -541.414
18.887,344 644.535 19.531.879 24.188.085
5.911.495 -2.619.192 3.292.303 4.077.156
24.798.839 -1.974.657 22.824.182 28.265.241
-1,616.986 544,006 -1.072.980 -1.328.768
26.415.825 -2.518.663 23.897 162 29 594.009
24.798.839 -1.974.657 22.824.182

 

28.265.241 AG

”Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Omsætning Prisfastsættelse Saldo ultimo
DKK SEK DKK SEK
Den danske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Sund & Bælt Holding A/S København 100% ejerskab af A/S Køb/salg af 1.190 1.474 Kostpris 881 1.091
Øresund rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København Associeret virksomhed — Køb/salg 6.311 7.815 Kostpris 91 113
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund København 50 % ejerskab af Køb/salg af 1.605 1.988 Kostpris Q 0
Øresundsbro Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banestyrelsen København Ejet af den danske stat Betalinger for 196.551 243.407 Regeringsaftale 0 0
benyttelse af jern-
baneforbindelsen
Sund & Bælt Partner A/S København Associeret virksomhed — Køb/salg af 1330 1.647 Kostpris 476 589
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og vedlige- 243 301 Kostpris -660 -817
Brofårbindelsen Delvist fælles hold af jernbane på
SVEDAB AB bestyrelsesmedlemmer — Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for 199.803 247.434 Regeringsaftale 4.042 5.006

35