Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

$

5
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

2å ÅPR, 2003
Ekspeditionen

 

Årsrapport 2002

DONGSs naturgassystem og VE-anlæg

& Kort over DONGS naturgassystem og
VE-anlæg samt olietransportsystem

Overgård

 

Hovedkontor i

 

(5; Produktionsplatform”

 

71. Gasbehandlingsarlæg

 

Naturgaslager

 

Fl

Herald eg Tyra Ulhører DUT.
Amerade Hess er operatør på Syd Arne,
+ Transmissionsledning
”Thisteds geotermiske anlæg drives
af Thisted Varmefør
med DONG. På Ama:

sun Søledning

  
  

ning i samarbejde
opføres et
mearbejde med

 

— Distributionsledning

   

Geotermisk anlæg"

Vindmøller

DONGSs olietransgortsystem

 

S Way Fredericia . DrER,
FYR Er ey . 2
ir em

  

Gorm

O Pumpepliatform

 

Pumpestation
EX  Råolieterminal

s=» Olieledning 0 50 100 km

BES UNS

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

agnen arkade

hes førne named porn jk?

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 
 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

| Til Erhvervs« åg É ;
Nærværande menskab &r fremlagt sg gødk
på saskebele ordinere gengralforsermling

  

  

 

Ak bnbrb enke REESE
%

 

i
i

 

FÅ mrrsranne nerne bekeer hare.

prises ' DENDE SPEER HU ENES DYNER

 

Årsrapport 2002

DONG og historien. Lige før nytår
2002/2003 indledte DONG en annonce-
kampagne som et led i koncernens bran-
ding. Kampagnen tog udgangspunkt i
DONGSs historie og den udvikling kon-
cernen har gennemgået fra starten som
olie- og naturgasselskab i 1972 til energi-
koncern på det liberaliserede el- og natur-
gasmarked i 2003/2004. DONGSs historie
blev blandt andet sammenfattet i super-
koncentreret form i en 40 sekunder lang
tv-reklame. Filmen følger en DONG med-
arbejder gennem årene. Undervejs får
seerne indblik i de mange kompetencer
og den viden, som koncernen har opsam-
let gennem tiden og besidder i dag.

Billederne i årsrapporten for 2002 er fra
tv-reklamen.

Indholdsfortegnelse

 

 

 

   

 

 
  

DONGSs bestyrelse 2
Mission og vision 4
Koncernen pr. 31. december 2002 5
Koncernen i hoved- og nøgletal 6
Segmentoplysninger 7
Forord 8
Ledelsesberetning 12
Økonomisk resultat 12
Værdiansættelse af naturgasanlæg 16
Initiativer, udfordringer og mål! 16
Strategiske initiativer i 2002 i
Markedsåbning og EU's gasdirektiv 18
Investeringer 22
Finans 23
DONGSs kernekompetencer 26
Miljø og sikkerhed 28
it-systemer 29 =
Forsyningssikkerhed og nødberedskab 29 Sven Riskær
Medarbejderforhold 30 formand
Regnskabsberetning 31
Særlige forhold i årets regnskab 31
Begivenherler efter regnskabså ) 33
Påtegninger 35
Anvendt regnskabspraksis 37
Resultatopgørelse for koncernen 45
Balance for koncernen AG
Egenkapitalopgørelse for koncernen 48
Pengestrømsopgørelse for koncernen 49
Resultatopgørelse for moderselskabet 50
Balance for moderselskabet 5i
Egenkapitalopgørelse for modersels! 53
Noter 54
Hoved- og nøgletal, DONG Naturgas A/S 74
DONG Naturgas A/S 75
Naturgasområdet 75
Transport og lagring af naturgas 77
Hoved- og nøgletal, DONG Elterforskning og Produktion A/S 78
DONG Efterforskning og Produktion A/S 79 Jørgen Einar Tandrup
Elterforskning udbygning og produktion 79
Hoved- og nøgletal, DONG Olierør A/S 82
DØNG Olierør A/S 83
Olietransport 33
Hoved- og nøgletal, DONG VE 34
Vindenergi og andre aktiviteter 33
elskabsoplyvsninger 36

 

Thorkild Meiner-Jensen”

= Medarbejder valgte

DONGSs bestyrelse

  

Lars Nørby Johansen Flemming Lindeløv
næstformand

 

Svend Sigaard Jacob Heinsen

  

Erik B. Laursen” Bent Stubkjær Pedersen”

DONG-koncernen

 

Mission Vision

NG skaber værdi for aktionærerne, DONG vil på alle selskabets aktivitetsom- DONG vil være det ledende integrerede
kun inder r og samfund ved at fremskaffe, pro- råder fokusere på at skabe størst mulig energiselskab i Danmark, og derigennem
ducere og handle med olie, gas og cl i det værdi for aktionærer, medvirke til at konsolidere den danske
nordlige Europa med fokus på Danmark energisektor og være kendt som et innova-
og Sydsverige, Dette sker med hensyn til tivt og dynamisk energiselskab med stor
ansvaret i forhold til forsyningssikkerhe- kompetence og ansvarlighed.

den, den miljø- og sikkerhedsmæssige
bevidsthed og en effektiv udnyttelse af
ressourcerne,

 

DONGSs transportaktiviteter

ivlission VW

 

At skabe et velfungerende og konkurren- At være blandt de bedste og mest innova-
cepræget naturgasmarked i Danmark på tive transportselskaber i Europa.

et økonomisk og sikkerhedsmæssigt til-

fredsstillende grundlag.

 

 

 

DONG A/S

Aktiekapital: 2.144 mio. kr.
Egenkapital: 14.655 mio. kr.

Koncernen pr. 31. december 2002

— DONG Naturgas A/S (100 procent)

Aktiekapital: 1.794 mio. kr.
Egenkapital: 8.042 mio. kr.

|— DONG VE A/S (100 procent)

Aktiekapital: 330 mio. kr.
Egenkapital: 331 mio. kr.

| DONG Efterforskning og
Produktion A/S (100 procent)

Aktiekapital: 300 mio. kr.
Egenkapital: 1.997 mio. kr.

|— Nova Naturgas AB (20 procent)

Aktiekapital: 120 mio. SEK
Egenkapital: 603 mio. SEK

— Nunaoil A/S (50 procent)

Aktiekapital: 13 mio. kr.
Egenkapital: 28 mio. kr.

[— DONG Olierør A/S (100 procent)

Aktiekapital: 1 mio. kr.
Egenkapital: 81 mio. kr.

(— NESA A/S (13 procent)

Aktiekapital: 135 mio. kr.
Egenkapital: 1.514 mio. kr. (2001)

— Dangas GmbH (100 procent)

Aktiekapital: 26 tEUR
Egenkapital: 1.204 tEUR

|. DONG Olieforsyning A/S
(100 procent)

Hvilende.

Aktiekapital: 1 mio, kr.

Egenkapital: 2 mio. kr.

(— DONG Litauen A/S (100 procent)

Hvilende.
Aktiekapital: 7 mio. kr.
Egenkapital: 3 mio. kr.

  
  
  

 

"Aktiekapital: 9 mio. kr.
Egenkapital: 7 mio. kr. (2001)

 

Aktiekapital: 1 10 mio. GBP
Egenkapital: 7 mio. GBP

 

Aktiekapital: 68n mio. NOK
"Egenkaptta!: 7 787 mio. NOK

 

5 | mio. kr.

Aktiekapital:
"Egenkapital: 26 mio. kr.

   

 

nd A/S (100 ProcenD

Aktiekapital: 1 mio. kr.
Egenkapital: 2 mio. kr.

  

Aktiekapital: 26 tEUR
Egenkapital: 1.178 tEUR

 

GmbH & co KG to procent)

Kapitalkonto: 25 tEUR

 

Erhvervet i 2003

 

EnergiGruppen Jylland A/S
(64 procent)

Aktiekapital: 250 mio. kr.
Egenkapital: 1.710 mio. kr. (2001)

Note: Aktie- og egenkapital er angivet med den samlede selskabskapital i selskabet.

 

Koncernen i hoved- og nøgletal

IMlio. kr.

Resultat

Omsætning

Af- og nedskrivninger på anlæg
Resultat før afskrivning på goodwill
Resultat af primær drift (EBIT)
Finansielle poster, netto

Resultat før skat

Skat

Resultat efter skat

Balance

Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Aktiekapital

Egenkapital

Langfristede gældsforpligtelser
og hensatte forpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser
Balancesum

Pengestrømme

Driftsaktivitet

Investeringer i anlægsaktiver
Investeringsaktivitet
Finansieringsaktivitet

Årets pengestrøm

Likvide midler ved årets slutning

Forretningsrelaterede nøgletal

Bruttomargin

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalforrentning
Egenkapitalandel (soliditet)
Likviditetsgrad

Antal medarbejdere ved årets afslutning

Aktierelaterede nøgletal

Cash flow per share (CFPS)
Overskud pr. 100 kr, aktie
Payout ratio

Udbytte pr. 100 kr. aktie
Aktiernes indre værdi

Hoved- og nøgletal for 1998-2001 er tilpasset den anvendte regnskabspraksis i 2002.

1998

3.191
2.739
2,144
4.891

3.128
2,911
10.930

2.276
(2.549)
(2.549)

(657)
(406)
1,375

1,06

7

228

1999

7.345
(851)
2.040
1.140
(184)
956
(305)
551

19.297
6.733
2.144

10.683

12.265
3.082
26.030

— (1
bu LM

IN
W1
NiOSI
Ma Nb

SDR
lø UT No i
03 AJ
w B

71
UI

Ma om

son 401
dy OD

Go Mm

4

4

mm ON
na fo

1,18
30
29

498

2000

12.806
(935)
4.411
3,658
(208)
3.450
(922)
2.528

19,779
10,634

2.144
13.088

11.664
5.661
30.413

4.822
(557)
(791)

311

4.342

6.041

2,25
118
50
59
610

Nøgletallene er beregnet efter ”Finansanalytikerforeningens Anbefalinger og Nøgletal 1997",
Der henvises til definitioner og begreber under Anvendt regnskabspraksis.

2001

13,667
(1.008)
3.124
2.371

26

2.401
(744)

1.657

20.105
9.865
2.144

13.403

9,932
6.635
29.970

3.674
(1.144)
(1.235)
(3.046)

(607)

5.434

37
17

13
43
149
755

625

2002

14.725
(948)
2.858
2.546
154
2.726
(1.250)
1.476

21.146
1.784
2.144

14.655

9.332
4.942
28.930

3,594
(2.464)
(3.094)
(2.280)
(1.780)

3.655

22
17

11
51
158
300

1,68
69
30
21

684

Segmentoplysninger

 

Nettoomsætning
fordelt på aktiviteter 2002

- -14,4
Mio, kr. (-0,1%)

3.658,0
(26,7%)

 

 
  

 

    

 

431,9 : 9.620,7
(3,2%) (70,2%)
Resultat af primær drift
fordelt på aktiviteter 2002
-81,8
Mio. kr. -5,2 ——— (-3,2%)
(-0,2%)
1.132,3
(44,5%)
1.442,5
(56,6%)
58,8
(2,3%)
Anlægsaktiver
fordelt på aktiviteter 2002
864,1
Mio. kr. 304,9 [TT W
10. kr. (1,4%) (4,1 %)
4,513,2
(21,3%)
306,1
My. 15.157,4
(1,4%) (71,7%)
Forpligtelser
fordelt på aktiviteter 2002
Mio. kr. -3.055,8
(-21,4%)
69,3
(0,5%)
3.746,9
(26,2%)
13.096,8
(91,8%)
417,3 7
(2,9%)

Nettoomsætning
fordelt på aktiviteter 2001

-160,4
Mio. kr. 1,539,2 (-1,3%)

(12,1%)

390,5
(3,1%)

 
 

 

SEE

Resultat af primær drift
fordelt på aktiviteter 2001
. -41,6
Mio. kr. (-1,8%)

621,3
(26,2%)

i

 

Anlægsaktiver
fordelt på aktiviteter 2001

 

   

301,5
Mio. kr. (1,5%)
3.302,5
(16,4%)-
329,0 |
(1,6%) "
Forpligtelser
fordelt på aktiviteter 2001
M -2.150,6
Mio. kr. (-13,0%)
2.216,8
(13,4%
456,0
(2,8%)

 

Naturgas

Olietransport

Efterforskning og produktion
VE-området
Bi Øvrige

10.953,5
(86,1%)

Naturgas
 Olietransport
Efterforskning og produktion
Ej VE-området
Øvrige

 

1.736,6
(73,2%)

Naturgas
LN Olietransport
; Efterforskning og produktion
EM VE-området
Øvrige

 

j 16.172,1

(80,4%)

Naturgas
Fi Olietransport
Efterforskning og produktion

 

 

É 16.044,8

(96,8%)

Forord

DONG-koncernen fortsatte ; 2002 den
positive forandringsproces, som blev inc-
ledt samtidig med beslutningen om libera-
lisering af energimarkederne i EU, Et betv-
deligt antal af de mål, bestyrelsen og ledel-
sen opstillede i slutningen af 2001. blev
opfyldt allerede i 2002, DONGs ledelse
har derfor i december 2002 udstukket en
række nye mål for koncernen, Med ud-
gangspunkt i ønsket om konstant at øge
værdiskabelsen i koncernen vil DONG
udvikle forretningsaktiviteterne i alle ied
af værdikæden inden for energisektorer.
Særligt vil koncernen i de kommende år
arbejde for større integration af el- og
naturgasaktiviteterne i den danske energi-
sektor, Her er det DONGs mål at indgå i
et tæt samarbejde med et mindre antal af
de nuværende cirka 70 danske elselskaber
og dermed sikre, at DONG bliver blandt
de største aktører på fremtidens danske
energimarked.

Det er nødvendigt at konsolidere den dan-
ske energisektor af flere grur.de. Først og
fremmest fordi kunderne på fremtidens
energimarked foretrækker leverandører
som både sælger el og gas, og som har den
nødvendige styrke til at udvikle og intro-
ducere nye - ofte økonomisk risikobetone-
de - produkter og services. Erfaringer
fra det britiske marked, hvor liberal
gen blev indledt allerede i første halvdel af
1980'erne, viser. at kunderne fortri
vælger energileverandører, som kan tilbv-
de en bred vifte af energiprodukter og
vices. DONG vil stræbe efter at være de
danske energikunders foretrukne leve-
randør, og koncernen vil derfor bestræbe
sig på at udbyde de produkter og services,
som kunderne efterspørger. DONGS store
ekspertise inden for alle koncerner:s akt;-
vitetsområder vil samtidig være el ekstra
aktiv, som kunderne kan trække på,

 

 

  
  

erim-

   

aY.

   

 

 

 

Ledelsen i DONG. Fra venstre Carsten Krogsgaard Thomsen, Økonomi, Peter Skak-Iversen, Shared Services, Povl Asserhøj,
Energi-Service, Søren Gath-Hansen, Efterforskning og Produktion, Anders Eldrup, Administrerende direktør,
Kurt Bligaard Pedersen, Handel og Hans Jørgen Rasmusen, Produktion.

 

Energikrise. DONG arbejder »

 

En konsolidering af energisektoren er
nødvendig for at skabe danske energisel-
skaber, der har størrelsen og styrken til at
konkurrere med de store og kapitalstærke
udenlandske energikoncerner, som er på
vej ind på det danske marked. Mange af
de europæiske energiselskaber har allere-
de i årevis forberedt sig til konkurrencen
på energimarkedet gennem opkøb og
etablering af strategiske samarbejder. Der
tegner sig et klart billede af en udvikling,
hvor fortidens fragmenterede selskabs-
struktur med mange små nationale og
lokale selskaber er i hastig opløsning. Ten-
densen i alle EU-lande går imod etable-
ring af store velkonsoliderede energikon-
cerner, Denne udvikling går ikke uden om
Danmark.

En sammenlægning af danske el- og gas-
selskaber vil indebære betydelige synergi-
er, Det er en rationel interesse, at så stor
en del som muligt af synergigevinsterne
ved konsolideringen tilfalder det danske
samfund.

DONGS opkøb af 64 procent af aktierne i
EnergiGruppen Jylland A/S i januar 2003
markerede et vigtigt skridt i bestræbelser-
ne på at indfri målsætningerne. Energi-
Gruppen er et veldrevet multiforsynings-
selskab med 40.000 kunder. Selskabet, der
har hovedsæde i Herning, er engageret i
både el, varme, biogas, forbrænding og
vand. Det er DONGs ambition, at Energi-
Gruppen skal være center for udviklingen
af kraftvarme-aktiviteterne i Jylland. Tid-
ligere har DONG opkøbt 13 procent af ak-
tierne i NESA A/S.

Foruden den særlige opmærksomhed, der
rettes imod konsolidering og integration af
el og gas, vil DONG fortsætte med at opti-
mere aktiviteterne i de andre led af værdi-
kæden. Blandt andet vil DONG videreud-
vikle efterforsknings- og produktionsakti-
viteterne i Nordsøen. Her blev aktiviteter-
ne udvidet betydeligt i 2002 - især gen-
nem opkøb af andele af olie- og gasfelter i
Norge og Danmark. DONGSs E&P-aktivite-
ter står for en betydelig del af DONGs
omsætning og resultat.

DONG vil ide kommende år fortsat udvi-

de aktiviteterne inden for vedvarende

energi - særligt på vindenergiområdet.

DONG yder dermed vigtige bidrag til

udviklingen af en bæredygtig dansk ener-

giproduktion, blandt andet på følgende
områder:

" ved at bidrage til at erstatte mere for-
urenende brændsler som for eksempel
kul med naturgas

+ ved at udvide vindaktiviteterne

+ ved at etablere ny geotermisk varmepro-
duktion

+ ved at udnytte biogas og

… ved at fremme nye energiteknologier
gennem DONGS investering i venture-
fonden 'New Energy Solutions',

Alle selskabets aktiviteter skal som hidtil
drives ud fra målsætningerne om hensyn
til forsyningssikkerheden, den miljø- og
sikkerhedsmæssige bevidsthed og effektiv
udnyttelse af ressourcerne.

] 2002 iværksatte DONG en forstærket
økonomisk risikopolitik, der er baseret på
en mere aktiv afdækning af de markeds-
priser, der har indflydelse på DONGs ind-
tjening. Risikostyringen udbygges yderlige-
re i 2003.

Formålet er dels at øge stabiliteten i
DONGSs pengestrømme, dels at reducere
risikoen ved udvikling og introduktion af
nye prisprodukter til kunderne.

Fra 2004 vil gasmarkedet være helt åbnet
for fri konkurrence. DONG arbejder in-
tenst på at forberede virksomheden til de
nye markedsvilkår. Ved markedsåbningen
kræves det, at det hidtidige DONG Natur-
gas opdeles i en række uafhængige akties-
elskaber, og at der etableres kontraktfast-
lagte samhandelsrelationer mellem de for-
skellige selskaber i koncernen. Dette er
kun muligt gennem omfattende udbyg-
ning af it-understøttende systemer. Som
forberedelse til det liberaliserede gasmar-
ked har DONG foretaget it-investeringer
for et trecifret millionbeløb og samtidig
gennemført tilpasninger af organisationen
og medarbejderstaben.

Forord

Godt udgangspunkt

DONG står godt rustet til de fremtidige

udfordringer:

« DONG ligger i gruppen af energiselska-
ber med de laveste gaspriser i EU

+ DONG har en af de bedste transport-
ordninger i EU

+ DONG ligger højt i tilfredshedsmålinger
blandt kunderne

+ DONG arbejder energisk for at åbne
gasmarkederne

+ DONG har en solid egenkapital som
basis for konsolidering i energisektoren

+ DONG besidder gennem en kompetent
medarbejderstyrke stor ekspertise inden
for energiområdet

« DONG yder på en række områder væ-
sentlige bidrag til at afhjælpe det danske
samfunds klimaforpligtelser i henhold til
Kyoto-aftalen

+ DONG har en høj standard for sikker-
hed, miljø og kvalitet.

DONG vil fastholde og udbygge sin posi-
tion på disse områder.

På de følgende sider er der redegjort for
udviklingen i DONG i 2002 og for
DONGSs mål og planlagte fremtidige initia-
tiver.

Udover at opfylde lovkravene for regn-
skabsaflæggelse udgør denne årsrapport
også den lovpligtige årlige redegørelse til
Folketinget i henhold til lov nr. 254 af 8.
juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas A/S.

Hørsholm, den 25. februar 2003

Anders Eldrup
Adm. direktør

Sven Riskær
Bestyrelsesformand

11

Ledelsesberetning

Økonomisk resultat

Koncernen fik i 2002 et overskud efter
skat på 1.476 mio. kr. mod 1.657 mio. kr. i
2001.

Før skat blev resultatet i 2002 et overskud
på 2,726 mio. kr. mod 2.401 mio. kr, i 20061,

DONG-koncernen
Resultat (efter skat) 1998-2002
Mio, kr.
3.000 mmm
2.500 mmm
2.000 -—
1.500 —————-
1000 TT ;
500 — > — —
; ; j

  

 

 

7998 1999 2000 2001 2002

DONGS skat i 2002 er højere end skatten
i 2001, blandt andet fordi en del af
DONGSsS indtjening i 2002 for første gang
kom fra olieproduktion i Norge, hvor
beskatningen er højere end i Danmark.

Alsætningen af naturgas blev i 2002 lidt
lavere end i 2001. Den lavere naturgasaf-
sætning skyldes hovedsageligt et mindre
naturgasforbrug på grund af den milde
vinter 2001-2002 samt tab af kunder til
konkurrerende leverandører.

iin stigning i olieproduktionen i 2002 har
haft en positiv påvirkning af resultatet før
skat, I 2002 blev der produceret 19
tdr. olieækvivalenter mod 8,2 mio. t
ækvivalenter i 2001,

 

 

Omsætningen i 2002 blev på 14,725
kr, mod 13.667 mio. kr. i 2001. Omsæt-
ningsstigningen skyldes både øget produk-
tion og salg af olie samt højere oliepriser.
Hovedparten af væksten i olieproduktion
og -salg er sket i Norge, På grund af den
norske kulbrintebeskatning slår omsæt-
ningsstigningen ikke tilsvarende igennem
på koncernens resultat efter skat.

 

   

På eksportmarkederne solgte DONG i 2002
for 6.787 mio. kr. Eksportandelen udgjorde
46 procent af koncernens samlede omsæt
ning (se segmentoplysninger side 7).

 

12

 

 

13

Ledelsesberetning

Ændringer i

anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten er aflagt i overensstemrnelse
med årsregnskabslovens bestemmelser for
klasse D-virksomheder samt gældende
danske regnskabsvejledninger. Som klasse
D-virksomhed er DONG omfattet af sam-

me regler som børsnoterede virksomheder.

 
  

Ændringer i anvendt regnskabspraksis
forøget årets overskud før skat med 87
mio. kr. (2001: 102 mio. kr.! og årets over-
skud efter skat med 61 mio. kr. (2001: 71

mio. kr). Koncernens egenkapital er pr. 31.

december 2002 forøget med 775 mio, kr.
(2001: 350 mio. kr) og koncernens samle-
de aktiver er forøget med 918 mio, kr.
(2001: 169 mio. kr.)
Der henvises endvidere til omtalen af
ændringerne i årsrapportens afsnit under
oversigten i Regnskabsberetningen og
Anvendt regnskabspraksis.

Forventninger og resultat 2002
Forventningerne til 2002 er senest ud-
meldt i halvårsrapporten for 2002, Som
forventet blev resultatet lavere en
tatet for 2001.

 

resul-

Udbytte

Bestyrelsen indstiller, at der udbetales et
udbytte på 440 mio, kr. for 2002. Det s
rer til 30 procent af resultatet efter skat.

 

Afvikling på gæld

Der betales i 2003 ekstraordinært 400
mio, kr, i afdrag på det lån, som DONG
optog fra staten i 1999 i forbindelse med
købet af Naturgas Syd 1/5, Dermed er
dette lån tilbagebetalt.

Egenkapital
Pr. 31, december 2002 udgør egenkanita-
len 14,655 mio, kr. Siden årsrapp
2001 er egenkapitalen øget med 1,7:
mio, kr. svarende til årets overskud
udbytte og med fradrag af egenkapitalbe-
vægelser, der især kan henføres ét

sielle sikringsinstrumenter.

 

   

  
  

nan-

Koncernens egenkapitalandel er i 2002
steget fra 43 procent til 31 procent.

Der henvises i øvrigt til egenkapitalop-
5 5» z
gørelse for koncernen. side 48,

md

 

DONG-koncernen
Egen- og fremmedkapital
1998-2002

Mio, kr.

30.413 29.970
30.000—… ——- - —z

230

          
 
  
  

 

25.000 ——
20.000 mr

 

1998 1999

Soliditetsgrad
459% 419% 43% 43% Bie

Fremmedkapital

Egenkapital
(Egenkapital i procent af bafancen)

Der er 1 2002 udgiftsført 1.250 miø. kr. til
selskabsskat, heraf 1.358 mio, kr. i aktuel
xat og 108 mio. kr. i reduktion af udskudt

   

BAGER

5
skat.

Pengestrømsopgørelse

Ved udgangen af 2002 udgjorde DONGs
likvide beholdninger 3.655 mio, kr. Det
svarer til en reduktion på 1.780 mio. kr. i
forhold til året før. Likviditeten blev pri-
mært anvendt til investeringer for 3.094
mio, kr. og nedbringelse af gæld og udbyt-
te for i alt 2,280 mio, kr. Driften bidrog i
2092 positivt med 3.594 mio, kr.

 

Forventninger til 2003
Forventningen til 2003 er forbundet med
usikkerhed, Resultatet for koncernens akti-
vileter er I stort omfang afhængig af ud-
viklingen i oliepris og dollarkurs. Udsving i
olieprisen og valutakurserne kan ændre
resultatet betydeligt. For naturgassens ved-
kommende har også vejret - og dermed
stor indflydelse på om-
sælningen og indtjeningen, I forhold til
Udligere er oliepris- og døllarkurs-usikker-
hed reduceret, idet cn væse
LONGS eksponering over for olieprisen
irkurser er afdækket via finansielle
kter,

 

varmeforbruget -

 

   

  

 

og do

kontra

 

af nye licens- og feltandele og den deraf føl-

sende øgede produktion af olie og gas
avirke resultatet. ligesom nye investeringer

den in påvirke resultatet,

    

"gi også

  

 

 

1980: Danmarkshistoriens største anlægsprojekt er sat i gang. Det danske naturgasnet etableres.

15

Ledelsesberetning

Det forventes, at resultatet efter skat i
2003 kommer til at ligge på samme niveau
som i 2002.

Prisen på råolie
1998-2002

USD pr. tønde
35 — Torm mm men

 
 

   
 

 

1998 1999 2000 2001 2002

USD pr. tønde
DKK pr. tønde
Note: Månedsgennemsnit

Værdiansættelse
af naturgasanlæg

Som omtalt i Ledelsesberetningen til års-
regnskabet for 2001 har energitilsvnet i
marts måned 2002 afsagt kendelse om
nedsættelse af DONG Naturgas' transmis-
sionstariffer. Som anført i beretningen har
DONG anket afgørelsen til Ernergiklage-
nævnet,

Der foreligger på tidspunktet for årsregn-

skabsaflæggelsen for 2002 ikke afgørelse af

ankesagen.

DONG Naturgas skal pr. 1. januar 2003
spaltes (unbundles). Der er endnu ikke
fastlagt endelige bestemmelser om grund-
laget for de fremtidige indtægter og regu-
latoriske krav til åbningsbalancer i de ud-
spaltede selskaber,

Der er fortsat en betydelig usikkerhed
knyttet til værdiansættelsen af de enkelte

(35 Produktion

El

Vindkraft

16

Engroshandel

 

kategorier af naturgasanlæg. Konsekven-
sen af ankesagens udfald og endelig fast-
læggelse af reguleringen af de spaltede sel-
skaber vil blive indarbejdet i åbningsba-
lancerne pr. 1. januar 2003 for de udspal-
tede selskaber.

Med udgangspunkt i de på nuværende tids-
punkt kendte forhold vurderes naturgasan-
læggene under ét fortsat at være forsvarligt
værdiansat, hvorfor den bogførte værdi i
årsrapporten for 2002 er opretholdt.

Initiativer, udfordringer
og mål

I DØNGS strategi for 2002 lagde bestyrel-
sen vægt på, at DONG skal være med i
hele værdikæden i energisektoren - fra
efterforskning og produktion til distribu-
tion og salg af energiprodukter og service-
ydelser til kunderne. Væksten blev i årets
løb koncentreret omkring et højere aktivi-
tetsniveau inden for produktion af olie og
gas, elproduktion samt salg inden for gas-
og elmarkedet. Samtidig forstærkedes ind-
satsen inden for vedvarende energi, hvor
især vindkraftområdet blev udbygget. Se
figur nederst på siden.

Strategiske initiativer i 2002

I årets løb er følgende strategiske initiati-
ver blevet gennemført:

Efterforskning og produktion

2 Køb af Statoils efterforsknings- og pro-
duktionsaktiviteter i Danmark, her-
under overtagelse af operatørskabet på
Siri-feltet

+ Beslutning om udbygning af Stine-1

£ Beslutning om udbygning af felterne

Lager

Transmission

Nini og Cecilie, hvor DONG har opera-
tørskabet
+ Fund i to boringer i Danmark
 Lovende resultater af to efterforsknings-
boringer i Storbritannien
» Køb af yderligere feltandele i de produ-
cerende felter Gyda og Tambar i Norge
e Tildeling af yderligere efterforskningsli-
censer i Norge.

Transmission, distribution og lager

+ Forberedelse af selskabsmæssig spalt-
ning af DONG Naturgas A/S og udskil-
lelse af koncernens transportaktiviteter i
selvstændige selskaber pr. 1. januar 2003

» Fortsat tilpasning af vilkår for transport
af gas i DONGSsS ledningssystem.

Gashandel, søledninger og

internationale gasledninger

2 Fastprisaftaler til gaskunder

e Ny kontrakt- og tarifstruktur

” Forberedelser til etablering af ny gasled-
ning mellem Tyra-feltet og en af de eksi-
sterende nord-syd gående ledninger i
Nordsøen.

Samarbejde med elsektoren
Køb af 13 procent af aktierne i NESA A/S.

Vedvarende energi

» Partner i Nysted Havmøllepark (forven-
tet produktionsstart 2003)

e Partner i venturefond for vedvarende
energi og nye energiformer

» Køb af otte vindmøller på Overgaard
ved Mariager Fjord

+ Beslutning om - som partner og opera-
tør i Hovedstadsområdets Geotermiske
Samarbejde - at opføre geotermisk for-
søgsanlæg på Margretheholm i Køben-
havn.

Distribution Salg

 

Felter med DONG-andele

 

Danmark

Siri CPA g

Trym (KF)
z X Lulita (PF)

s Mjølner (KF) Hejre (FUv)

| ag Amalie (KF)
v NORSK Sa

NA
»… SOKKEL Svane (FUV)
N
N

v Syd Arne (PF)

BRITISK '
SOKKEL "

'
| TYSK SOKKEL

 

N

! N

1 N
N

1! N

' HOLLANDSK OS
,… SOKKEL >
1

 

 

 

 

Norge

  
   
  
 
   
   

 

Færøerne

Færøsk/
britisk område

 

Ula (PF)

 

(FUV) Fund under vurdering
Øg  oliefelt

mmm 50 km

Marjun (FUV)

Shetlandsøerne

Connie (FUV)

æ
Cecilie (FUU)

Nini Øst (FUV)
Nini (FUU)
Nini Vest (FUU)

af Stine Segment-1 (FUU)
Stine Segment-2 (PF)

 

 

 

 

 

(PF) Producerende felter
(KF) Kommercielle felter
(FUV) Fund under vurdering
(FUU) Fund under udbygning
& Oliefert Gy Gasfelt
30 km
Norge syd”,

Oselvar uD 4 Tambar (PF)

Gyda (PF)

 

NORSK SOKKEL

  
    
    
 

Producerende felter

  

(PF)
(FUV) Fund under vurdering
åd  Oliefelt

 

17

Ledelsesberetning

Markedsåbning og
EU's gasdirektiv

Regeringen har i september 2002 fastlag:
den fulde markedsåbning på naturgasmar-
kedet i Danmark til 1. januar 2004, Frem
fil denne date vil 38 procent af markedet
- målt i volumen - have fri adgang til
leverandørvalg. Det medfører, at op mod
60 danske virksomheder og kraftvarme-
værker frem til 2004 er omfattet af mar-
kedsåbningen.

I november 2002 vedtog EU et nyt gasdi-
rektiv, som fremskynder liberaliseringen af
det europæiske gasmarked. Direktivet er
en videreførelse af det tidligere gasdirektv,
men fremskynder liberaliseringsprocessen
med særlig prioritering af markedsåbning,
indførelse af nationale, regulerende myn-
digheder og selskabsmæssig opsplitning
(unbundling) af gassektoren. EU's krav om
fuld markedsåbning vil dog først gælde fra
1. juni 2007, altså godt tre år senere end i
Danmark.

 

  

Danmark opfylder allerede de væsentligste
krav i det reviderede gasdirektiv og er
blandt de EU-lande, som er længst frem-
me i liberaliseringsprocessen. Se figur 1.

Markedsforhold

[ 2002 valgte nogle af DONGs kunder at
få deres gasleverancer fra andre leveran-
dører, En betydelig del af de gashandels-
kontrakter. der blev sendt i udbud i 2007
blev dog vundet af DONG. Det afspejler.
at DONGS prissætning og services er kon-
kurrencedygtige på markedet.

Samlet havde DONG i 2002 en direkte
afsætning på 3.038 mio, ms til slutkunder
på det danske gasmarked. Det svarer til en

Figur i

Hovedelementer i direktivforslaget

 

18

 
 

fuld markedsåbning træder i kraft i 2007 i

Unbundlede selskaber skal reelt
have uafhængig ledelse

Tariffer skal reguleres af v
national myndighed

Tilsynsmyndigheden skal være v
reelt uafhængig

 

 

 

 

 

Figur 2
Gaspriserne i EU's medlemslande
Storkunder Mellemmarkedet — Privatkunder
Tendens | |
juli 2000 | Lav ed. Høj lav Med. Høj Lav Med. Høj |
LE. ms ET me rd
mere i BER SE| :
Faldende mæ "| Er SE, | fg ”E ES HH |
hun md her mene ef - || | su
Stabil BE BE, LX, IT | IR, UK, AT, BE ! ES, IT
NREN REE LL RERERER LSE
Gær | |A , "DE UK, FR DE, AT. NL DE, |
Stigende UK, IT ONL SE, FR

Kilde: Eurona-Kommisioren, benchmark-rapport 1/10-2002

 

 

 

De danske gaspriser ligger blandt de laveste i Europa og

vurderes til at være fortsat faldende.

andel på 73 procent af slutkundemarkedet.
I takt med markedsåbningen vil konkur-
rencen om kunderne på energimarkedet

i itensiveret. Foruden de mange eksi-
sterende aktører på det danske energimar-
ked forventes det, at en række af de kapi-
tærke internationale energikoncerner
vil forsøge af komme ind på det danske
marked. Aktørerne i den fragmenterede
canske energisektor må derfor påregne
tab af markedsandele i de kommende år.
se figur 2.

  

 

Ny gasledning

Gennem de eksisterende gaskøbsaftaler er
DØNG forpligtet af såkaldte take-or-pav-
kår, som indebærer, at der skal betales
for betydelige mængder gas til producen-
terne, uanset om DONG aftager gassen
eller ej. En naturlig følge af liberaliserin-

n er tab af markedsandele på det dan-
marked. DONG har derfor brug for at
sikre forbindelse til et marked, hvor even-
luelt overskydende gasmængder kan sæl-
ges. DONG anlægger sammen med Mærsk

  

  
 

Alle ikke-husholdninger omfattes af i Opfyldt i
markedsåbning fra 2004 Danmark
Distributionsselskaber unbundles når Opfyldt i

Danmark

Opfyldes
w af DONG fra
foråret 2003

Opfyldt i

Danmark

Opfyldt i
Danmark

Olie og Gas, Shell og Texaco en søledning
fra Tyra til en af de nord-sydgående led-
ninger i Nordsøen.

Nye produkter og services

Før at sikre kunderne det bedste og brede-
ste udbud af nye produkter og serviceydel-
ser har DONG omkring årsskiftet 2002/-
2003 introduceret en række nye tilbud. Til-
buddene omfatter serviceordninger for gas-
installationer samt finansieringsordning
for privatkunder, Erhvervskunder (kunder
med et forbrug over 6.000 m3 pr, år) tilby-
des blandt andet energiteknisk rådgivning,
fastprisordninger. fleksible kontrakter og
kombinerede olie/gasleverancer.

I 2003 vil DONG følge op med en række
yderligere tilbud til kunderne. Blandt
andet etableres der kundeportaler, hvor
kunderne for eksempel får adgang til at
følge egne forbrugs- og afregningsdata via
internettet.

Det forventes, at der generelt bliver intro-
duceret en række nye produkter og servi-
ceydelser for de danske energikunder i de
kommende år. DONG vil bidrage aktivt til
denne udvikling. Lancering og udvikling af
disse nye produkter og services kræver
betydelige ressourcer og systemer til hånd-
tering og afdækning af de risici, som følger
med de nye produkter.

Konkurrencesituationen på det liberalise-
rede marked vil - foruden produktpriserne
- i høj grad blive påvirket af den styrke, de
individuelle energiselskaber har til at ud-
vikle nye services og tilbud til kunderne.

 

1980 - 1984: Der lægges 800 kilometer rør til gastransmission gennem Danmark.

19

Ledelsesberetning

Nye selskaber inden

for naturgasområdet

Pr. 1, januar 2003 opspaltes datterselskabet
DONG Naturgas A/S, og der dannes seks
nye selvstændige datterselskaber:

» DONG Transmission A/S

2 DONG Lager A/S

DONG Distribution A/S

e DONG Faste Vilkår A/S

» DONG Individuelle Vilkår A/S

» DONG Naturgas A,/5

Opsplitningen sker for at opfylde naturgas-
lovens krav om unbundling af naturgassel-
skaber forud for liberaliseringen af det
europæiske gasmarked.

Spaltningen af DONG Naturgas A/S og
dermed stiftelsen af de nye selskaber sker
regnskabsmæssigt og skattemæssigt med
tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2003
Registreringer for 2003 er derfor allerede
fra 1 januar 2003 tilpasset den nve sel-
skabsstruktur.

Transportaktiviteter

Inden for gastransportområdet har DONG
i 2002 fokuseret på det forberedende ar-
bejde forud for den fuldstændige markeds-
åbning.

Der har været stor offentlig interesse for
adgangsvilkårene til transport og lagersy-
stemerne, Vilkårene er fastlagt i "Regler for
Gastransport. Gennem 2002 har DONG i
tæt dialog med blandt andre myndighe-
derne gennemført en række ændringer
med henblik på at lette adgangen for gas-
transportkunderne. DONG har i novem-
ber 2002 gennemført det første gastrans-
portseminar med deltagelse af et bredt
udsnit af branchens aktører. Indtrykkene
fra seminaret udgør et værdifuldt bidrag
til det kommende års arbejde med vderli-
gere tilpasning af reglerne.

1 2003 vil DONG og de regionale selske-
ber fastlægge vilkårene for transport og

leverandørskift for de mange mindre og
mellemstore gasforbrugere, det

 

r mear-

størrelse og karakter stiller skærnede krav
til en hurtig og effektiv indførelse af nve
arbejdsgange og it-systemer. DONG for-
venter, at de centrale spørgsmål kan afkla-
res I konstruktiv dialog med erergimvn-
dighederne og markedsaktørerne.

20

 

 

    

1980 - 1984: DONGs medarbejdere sikrede, at anlægs

   

projektet blev gennemført til tiden — og inden for budgetterne.

21

Ledelsesberetning

DONGs opmærksomhed vil også i 2003
være rettet imod den europæiske udvik-
ling på gastransportområdet. Adgangsvi!-
kårene skal løbende tilpasses de fælles ret-
ningslinier. der aftales mellern de euro-
pæiske regulatorer, myndigheder, mar-
kedsaktører og transportselskaber i det
såkaldte Madrid Forum.

I 2002 traf Energitilsynet afgørelse om, at
DONGS transmissionstariffer skulle ned-
sættes med 12 procent og betalingen for
nødforsyningsforpligtelsen med 5 procent.
DONG var ikke enig i afgørelsen, som
blandt andet indebærer, at DONG får en
betydelig lavere forrentning af selskabets
investeringer end den forrentning, myn-
dighederne i andre EU-lande har god-
kendt. Afgørelsen betyder, at det økonomi-
ske incitament til at fastholde og udbygge
forsyningssikkerheden i Danmark bliver
svagere, DONG har derfor anket afgørel-
sen til Energiklagenævnet. Nævnet har
endnu ikke truffet sin afgørelse i sagen.

Organisation
I 2002 er der oprettet to nye datterselska-
ber, DONG VE A/S og DONG (UK; Ltd.

DONG VE A/S omfatter DONGs aktivite-
ter inden for vedvarende energi, nve ener-

giformer og -teknologier.

DONG (UK) Ltd. omfatter DONGSs efter-
forskningsaktiviteter i Storbritannien.

22

Investeringer

For at sikre DONGSs fortsatte vækst og ind-
tjening er det nødvendigt at bibeholde det
høje investeringsniveau i årene fremover,
Foruden de nedenfor nævnte investerin-
ger undersøger DONG løbende mulighe-
der for tilkøb af virksomheder, der kan
medvirke positivt til koncernens fremti-
dige udvikling i hele værdikæden i energi-
sektoren.

Internationale naturgasanlæg

Som nævnt ovenfor vil DONG i samar-
bejde med Mærsk Olie og Gas, Shell og
Texaco etablere en gasledning til en af de
nord-sydgående ledninger i Nordsøen.
Etableringen af ledningen ventes påbe-
gyndt i 2003.

Danske naturgasanlæg

De store nationale anlægsinvesteringer i
gasnettet er allerede gennemført. I årene
fremover bliver naturgasnettet alene udvi-
det i takt med tilgang af nye kunder, hvor-
for investeringerne i udvidelser i de kom-
mende år ventes at blive begrænsede.

I de kommende år skal der endvidere
investeres i lagrene og transmissions- og
distributionsnettet for at bibeholde det
høje sikkerhedsniveau og den høje forsv-
ningssikkerhed. Investeringerne omfatter
blandt andet udskiftning af utidsvarende
komponenter.

Liberaliseringen af gasmarkedet indebærer
krav om fuldstændig forretningsmæssig og
informationsmæssig adskillelse (arm's
length) af visse oplysninger mellem
DONGSs handelsaktiviteter (Shipping) og
DONGS transportaktiviteter (Transmission
og Distribution). Adskillelsen sikres med en
trecifret millioninvestering i it-systemer,

ETterforskning og produktion
DONGS efterforskning og produktion af
olie og gas sker primært på den danske og
den norske sokkel. Herudover har DONG
licensandele på britisk og færøsk sokkel. I
Grønland deltager DONG i efterforsknin-
gen via 50 procents ejerskab af Nunaoil.

hvor det grønlandske hjemmestyre eier de
andre 50 procent,

Strategien om en forøgelse af DONGs pro-
duktion og reservegrundlag indebærer in-
vesteringer både i felter, der allerede er i
produktion og felter under udbygning
samt efterforskning. DONG forventer i
2003 at deltage i syv efterforskningsborin-
ger.

DONG undersøger løbende muligheder
for tilkøb af licensandele, der kan medvir-
ke positivt til koncernens fremtidige pro-
duktion og efterforskning, og som samti-
dig opfylder koncernens forrentningskrav,
samt målet om styrkelse af den danske
forsyningssikkerhed.

Olietransport

Efter en udbygning af systemet i 2001 og
2002 er der ingen aktuelle planer om
yderligere investeringer i udbygning.

Vedvarende energi

DONGSs målsætning om en forstærket ind-
sats på området for vedvarende energi,
især inden for vindkraft, indebærer, at der
ide kommende år skal foretages investe-
ringer i nye vindmølleprojekter.

På geotermiområdet har resultatet af
prøveboringer i København (HGS-samar-
bejdet) været positive. Der skal foretages
en yderligere boring og etableres et prøve-
anlæg, og fra 2004 forventes det, at 7.000
fjernvarmebrugere vil kunne få deres
fjernvarme fra den københavnske under-
grund.

Herudover er DONG lead investor i ven-
turefonden P/S New Energy Solution med
en investering i 2002 og 2003 på samlet
85 mio. kr.

El-sektoren

For at opfylde strategien om at blive
blandt de betydeligste integrerede energi-
selskaber i Danmark vil DONG gennem
investeringer og strategiske samarbejder
arbejde for en nærmere integration af el
og gas.

Finans

Koncernens samlede rentebærende gæld
var ved udgangen af år 2002 på 6.919 mio.
kr. netto. Hovedparten af finansieringen
kan henføres til naturgassystemet, hvoraf
3.496 mio. kr. er gældsforpligtelser ved-
rørende overtagelsen af Naturgas Syd og
Naturgas Sjælland i henholdsvis 1999 og
2000.

Den gennemsnitlige restløbetid for den ren-
tebærende gæld var ultimo 2002 2,6 år,
hvilket er en forøgelse på 0,9 år i forhold til
2001. Dette kan primært henføres til, at der
er optaget nye lån med længere løbetid. I
2002 er DONG-koncernens samlede gælds-
forpligtelser reduceret med 1.800 mio. kr.
idet der i året blev afdraget 3.391 mio. kr.
og optaget nye lån for 1.591 mio. kr.

 

Afdragsprofil på koncernens gæld
pr. 31.12.2002

Mio. kr.

 

2.500
2.061 2.052

Te em

2.000

 

1.500 =

Tum]

1.000 - 740 783

 

500 - — 355 342

 

155
o—d [>
5003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010-

 

Ved den forventede realisering af DONGs
strategi omkring udbygning af eksisteren-
de og etablering af nye forretningsområ-
der forventes koncernens samlede gælds-
forpligtelser at stige i de kommende år.

Hovedparten af den nye finansiering skal
efter planen optages i moderselskabet og
derefter distribueres videre til de enkelte
forretningsområder som koncerninterne
lån og egenkapital. En undtagelse er dog
refinansiering af de regulerede aktiviteter,
der efter unbundlingen af DONG Natur-
gas forventes at blive varetaget i DONG
Distribution, DONG Lager og DONG
Transmission.

I 1999 fik DONG ved overtagelsen af
Naturgas Syd I/S tilført 1,4 mia. kr. i an-
svarlig lånekapital fra staten til sikring af
det nødvendige kapitalberedskab. Som en
følge af en forbedret finansiel situation
blev dette lån nedbragt med 500 mio. kr. i
2001, og i 2002 er der yderligere afdraget
500 mio. kr. Det er aftalt med staten, at de
sidste 400 mio. kr. afdrages i 2003. Heref-
ter har DONG ingen udestående ansvarlig
lånekapital.

Likviditet

DONGS likviditet udgjorde 3.655 mio. kr.
ultimo 2002. Beløbet er primært placeret
som aftaleindskud i pengeinstitutter og i
likvide danske, børsnoterede stats- og real-
kreditobligationer. DONGSs likviditet ud-
gjorde tilsammen med en række etablere-
de uigenkaldelige kreditfaciliteter et bered-
skab til investeringer i forbindelse med
implementeringen af DONGs strategi, pri-
mært til brug for akkvisitioner.

Finansielle risici

DONG's drift indebærer en række finansi-
elle risici, og risikostyring er således et
væsentlig styringsområde for DONG. For-
målet med risikostyringen er dels at øge
stabiliteten i DONGs pengestrømme, dels
at kunne tilbyde nye prisprodukter på
energi til kunderne.

I 2002 har DONG påbegyndt implemente-
ringen af en ny risikopolitik baseret på en

mere aktiv afdækning af de markedspriser,
der har indflydelse på DONGs indtjening.

Implementering vil fortsætte i 2003.

Som et led i den nye risikopolitik indgår
DONG finansielle forretninger på op til
fem år frem. Finansielle afdækningsforret-
ninger indgås udelukkende med henblik
på at reducere den finansielle risiko. De
væsentligste markedsrisici for DONG er
USD-kursen og olieprisen. Afdækningen
sker primært gennem termins- og swap-
kontrakter samt køb af put-optioner. Af
hensyn til kreditrisikoen på finansielle for-
retninger er disse primært indgået med

modparter med minimum en AA-rating
hos ratingbureauerne Moodyss eller Stan-
dard & Poors.

Olieprisrisiko

DONGSs olieprisrisiko kan primært hen-
føres til den olie, der produceres i DONG
E&P og forskellen på købs- og salgspriser
for naturgas i DONG Naturgas. Hertil
kommer nye prisprodukter på energi, der
tilbydes kunderne.

Eksponeringen er primært i råolie, men
også en række andre olieprodukter indgår,
herunder f.eks. fuel- og gasolie. Afdæknin-
gen foretages hovedsagligt i råolie på bag-
grund af en omregning af eksponeringen
til råolie-ækvivalenter, men foretages også
i andre af de underliggende olietyper.

DONG kan fra år til år have udsving i
driftsresultat som en følge af prisudviklin-
gen i olie uanset, om olieprisrisikoen kun-
ne elimineres. Dette skyldes den såkaldte
timelag-effekt, der medfører, at det regn-
skabsmæssige resultat kan svinge uagtet,
at DONGS olieprisrisiko er reduceret. Det
sker, fordi DONGSs købs- og salgspriser for
naturgas reguleres med forskellige tidsin-
tervaller således, at salgspriserne reguleres
månedligt, mens købspriserne først regule-
res med op til 15 måneders forsinkelse.
Derfor kan effekten ved en ændring i olie-
prisen aflejres i forskellige år for henholds-
vis købs- og salgskontrakter. I risikostyrin-
gen tages udgangspunkt i tidspunktet for
eksponeringen og ikke for den regnskabs-
mæssige resultatførelse. Afdækningen af
DONGS olieprisrisiko medfører for eksem-
pel, at DONGs resultat for 2003 ved et
prisfald på 10 procent (i forhold til 23
USD/tønde) reduceres med cirka 200 mio.
kr. mod cirka 350 mio. kr. før afdækningen.

23

 

 

 

igen efter olie og gas i Nordsøen. ! 1999 bliver DONG producent i Nordsøen.

 

nim

fterforsk

ie
| 2002 bliver DONG operatør på

DONG deltager i

Fra 1984

 

Ledelsesberetning

Valutakursrisiko

Den væsentligste valutakursrisiko for
DONG er USD. USD-kursrisikoen kan i al
væsentlighed henføres til den førnævnte
oliepris-eksponering, idet olie afregnes i
USD. I eksponeringen medregnes alle
USD-afhængige poster.

Selve afdækningen sker primært gennem
termins- og valutaswapkontrakter samt
optagelse af lån i USD.

USD-afdækningen medfører for eksempel,
at DONGSs resultat for 2003 ved en reduk-
tion i USD-kursen på 10 procent (i forhold
til 7,50 DKK/USD) vil reduceres med cirka
175 mio. kr. mod cirka 300 mio. kr. før
afdækningen.

Renterisiko

I opgørelsen af renterisikoen indgår
DONGSs lån og likviditetsbeholdning, her-
under obligationerne, samt andre finansi-
elle forretninger med et renteelement.

Obligationsbeholdningen har primært
været placeret med henblik på en match-
ning af profilen på låneporteføljen. DONG
har i 2002 haft en lav nettorenterisiko.
Ultimo 2002 var nettorenterisikoen op-
gjort som en ændring af markedsværdien
på DONGs låneportefølje på cirka 110
mio. kr. ved en rentestigning på et pro-
centpoint. Med henblik på at øge stabilite-
ten i DONGs pengestrøm forventes dele af
låneporteføljen i 2003 at blive om lagt fra
variabel til fast rente.

25

Ledelsesberetning

DONGS
kernekompetencer

DONGSs kernekompetencer, som er væ-
sentlige for selskabets indtjening og place-
ring på markedet, er skitseret efter forret-
ningsområdernes behov inden for E&P.
handel, VE, transmission, lagre og distribu-
tion samt olietransport.

Efterforskning og Produktion
DONGS E&P-strategi har fokus på efter-
forskning, udvikling og produktion i Nord-
søen og Atlanterhavsmarginen. DONG
besidder i dag en række E&P-speci
kompetencer til at dække forretningsom-
rådernes aktiviteter og drive disse på en
effektiv, sikker og miljøbevidst måde.

 

re

Det er centralt for forretningsaktiviteten.
at selskabet løbende kan optimere porte-
føljen af efterforsknings- og produktions-
aktiviteter for at opnå en langsigtet balan-
ce mellem reserver og rentabel produk-
tion. Aktiviteterne er tilrettelagt. så der op-
nås en hurtig og effektiv beslutningspro-
ces, hvilket er kritisk for, at selskabets akti-
viteter kan drives rentabelt og på et kon-
kurrencedygiigt niveau. De væsentligste
kompetencer i Efterforskning og Produk-
tion er koncentreret omkring:
» Sikkerhed og miljø
2 Efterforskning og reservoirteknologi
. Teknisk kompetence inden før boringer
? Produktion og salg af olie og gas
Udnyttelse af marginalfelter
> Fleksibel organisationsstruktur og korte
beslutningsveje.

Handel
Inden for handel med energi besidder
DONG i dag de nødvendige kompetencer
for at gøre DONG til et integreret energi-
selskab. DONG har i 2002 især arbejdet
med at få afregningssystemer gjort klar til
liberaliseringen af gasmarkedet i 2004, De
væsentligste kompetencer i Handel er kon-
centreret omkring servicering af kunder i
form af:
+ Integrerede ydelser, herunder

- salg af naturgas og tilhørende prod

- energirådgivning

- energifinansiering

- operatørskab hos kunderne

 

 

26

e Kendskab til hele energi-værdikæden

? Forsyningssikkerhed, her forstået som
kritisk faktor i tilfælde af brud på forsv-
ningerne,

Vedvarende energi

VE betydning for selskabets indtjening
forventes fremover at blive en større og
med tiden væsentlig faktor, især inden for
vindenergi. De væsentligste kompetencer i
VE er derfor koncentreret omkring vind-
kraft i form af:

Planlægning, anlæg og drift af henholds-
vis offshore-anlæg og transmissions-
ledninger

Hurtig adgang til ny viden på grund af
placering i Danmark, som er førende i
verden inden for udvikling af vindkraft
+ Kendskab til hele energi-værdikæden.

(j

ø

Endvidere har DONG betydelige kompe-
tencer inden for etablering af geotermiske
anlæg.

Transmission, lagre og distribution
De fremtidige indtjeningsmuligheder
inden for transmission, lagre og distribu-
tion er i vid udstrækning afhængig af ram-
mer og vilkår, som fastlægges af det politi-
ske system. På kort sigt er DOØNGs væsent-
ligste kompetencer koncentreret om:

? Etablering af velfungerende vilkår for
benyttelse af infrastruktursystemerne og
for håndtering af den fulde markeds-
åbning pr. 1. januar 2004

+ Håndtering. administration og driftsstv-
ring af systemerne for transmission, lag-
ring og distribution af gas.

Olietransport i rør

De fremtidige indtjeningsmuligheder
inden for olietransport i olierøret er pri-
mært afhængig af rammer og vilkår, som
fastlægges af det politiske system, Hertil er
indtjeningen baseret på de mængder af
olie, der transporteres, og indtjeningen er
derfor afhængig af værdien af den olie,
der er tilknyttet olietransportsystemet.

DØNGS væsentligste kompetencer inden

for olietransport er koncentreret omkring:

+ Håndtering, administration og driftssty-
ring af olierørsystemet.

 

 

2001: DONG går for alvor ind i vedvarende energi og nye energiformer.

27

2002: Vindmøller ved Overgaard. Her ejer DONG otte møller.
Endvidere er DONG medejer af Nysted Havmøllepark, som forventes indviet i 2003.

Miljø og sikkerhed

Etableringen af DONG Norge ultimo 2001
har, sammen med køb af yderligere ejer-
andele i producerende oliefelter og overta-
gelsen af operatørskabet på Siri-feltet.
medført en stigning i DONGSs samlede
påvirkning af det ydre miljø i 2002 i for-
hold til 2001.

DONGS samlede energiforbrug i 2002 ud-
gjorde 875 GWh, mod 565 GWh i 2001.
Den samlede miljø- og sikkerhedspåvirk-
ning 1 2002 var dog på samme niveau som
i 2001, både når miljøpåvirknir.gen måles
per produceret og per transporteret enhed

DONGSs påvirkning af drivhuseffekten var
12002 på 237.000 tons CO» mod 154.000

28

tons I 2001. Det største enkeltbidrag til
drivhuseffekten blev udledning fra Frede-
ricia råolieterminal.

Der indtraf ikke alvorlige sikkerhedsulyk-

ker i 2002 blandt DONGs medarbejdere. I
2002 var ulykkesfrekvensen 3 ulykker per
million arbejdstimer mod 5 i 2001, Ingen

af ulykkerne var direkte relateret til uheld
på olie- og gasanlæg.

Tiltag for at nedsætte
miljøpåvirkningen

Udledning af drivhusgasser omregnet til
COs-udledning kan medføre betydelige
økonomiske konsekvenser for DONG-kon-
cernen, når der indføres kvotehandel med
CO2-udledninger. Ifølge Kyoto-protokollen
Danmark i perioden 2008 til 2012

 

Ted
SKå!

 

reducere COz-udledningen med 21 pro-
cent i forhold til udledningen i 1990.
DONG ønsker at bidrage til at løse denne
opgave ved at søge at øge samfundets for-
brug af naturgas som erstatning for blandt
andet det mindre miljøvenlige kul.

DONG forsøger på flere måder at nedsætte
udledningen af drivhusgasser fra koncer-
nens aktiviteter. Udledning fra Fredericia
råolieterminal udgør 27 procent af DONG-
koncernens samlede bidrag til drivhuseffek-
ten. DONG vurderer i foråret 2003 hvilke
tiltag, der kan reducere udledningen.

Drivhusgasser udledes også ved lastning af
råolie på tankskibe. Metoder, der kan opti-
mere økonomi og opsamling af tankudled-
ning af drivhusgasser, undersøges i øjeblik-

bh

 

ket i et samarbejdsprojekt mellem DONG
og andre olieselskaber.

Ud fra de foreløbige erfaringer undersøger
DONG mulighederne for tiltag på skibene,
der sejler råolie fra Siri-feltet.

Udledning af drivhusgasser fra platforme
kan begrænses ved reinjektion af overflø-
dig gas i stedet for afbrænding. På Siri-fel-
tet reinjiceres gassen så vidt muligt. Af-
brænding og dermed udledning af driv-
husgasser fra feltet er derfor så minimal
som teknisk muligt.

Blandt andet for at mindske udledning til
havet af olie i produktionsvand reinjiceres
produktionsvandet, så vidt det er teknisk
muligt. For at optimere injektionen har

 

det været nødvendigt at forbedre pumper-
ne, hvilket har medført øgede driftsom-
kostninger.

For at nedsætte udledning til havet af ke-
mikalier genanvender DONG en del af det
vandhbaserede boremudder i stedet for at
udlede det. Det er besluttet, at boremud-
der i stigende omfang skal genanvendes.
Der gennemføres i 2003 en analyse af
omkostningerne ved at opfylde dette mål.

En reduktion af kundernes energiforbrug
vil effektivt medvirke til at begrænse mil-
jøpåvirkningen. DONG yder derfor rådgiv-
ning om energibesparelser til koncernens
kunder.

DONG udarbejder en årlig miljø- og sik-
kerhedsrapport for koncernens aktiviteter
samt fire lovpligtige rapporter for fire af
koncernens anlæg. Her er miljøpåvirknin-
ger fra DONG-koncernen detaljeret be-
skrevet og beregnet.

Alle miljørapporter kan fås ved henven-
delse til DONG eller ses på internetadres-
sen: www.dong.dk.

it-systemer

Den løbende udvikling af DONGs forret-
ninger medfører et stort behov for tilpas-
ning af koncernens it-systemer. Endvidere
kræver liberaliseringsprocessen inden for
naturgasmarkedet store tilpasninger inden
for it. Der gennemføres også store it-tiltag
inden for efterforskning og produktion,
hvor der i 2002 var store udvidelser.

DONG indførte i 1999 det integrerede it-
system SAP som koncernens altdomine-
rende platform til økonomistyring og sty-
ring af logistikken omkring udbygning og
vedligeholdelse af naturgas- og olietrans-
portsystemerne. Systemet har sikret effek-
tivisering af DONGs administrative ar-
bejdsgange og udgør en væsentlig del af
grundlaget for den videre it-udvikling.

Efter overtagelsen af Naturgas Syd i 1999
og Naturgas Sjælland ultimo 2000 har
DONG gennemført en omfattende udvi-
delse af SAP-anvendelsen i forbindelse med
erstatning af disse selskabers oprindelige,
specialudviklede it-systemer med SAPs
standardløsning til forsyningsindustrien.

Ledelsesberetning

Projektet har i startfasen givet en del pro-
blemer - blandt andet blev udsendelsen af
regninger forsinket til nogle kundegrupper.
Indkøringsproblemerne er nu løst.

I forbindelse med overtagelsen af opera-
tørskabet på Siri-feltet i 2002 og den gene-
relle udvidelse af koncernens aktiviteter i
Nordsøen og omkringliggende områder, er
DONG ved at indføre SAPs standard-
løsning til offshore-industrien med hen-
blik på at effektivisere administrationen af
aktiviteterne. I forlængelse af dette projekt
ligger delprojekter til understøttelse af
produktionen fra felterne Nini og Cecilie
samt til understøttelse af DONGS norske
aktiviteter.

DONG har gennem længere tid arbejdet
på at forberede åbningen af naturgasmar-
kedet. I første del af 2003 anvendes der
midlertidige systemer til håndtering af den
aktuelle markedsåbning, mens et perma-
nent it-system til håndtering af kunder
med fjernaflæsning af måledata (kunder
med årsforbrug over 300.000 m3) forventes
idriftsat i sommeren 2003. Omlægning af
DONGS SAP-system til at kunne håndtere
myndighedernes krav til opdeling i selv-
stændige og informationsmæssigt adskilte
selskaber blev sat i drift ved årsskiftet
2002-2003. Derudover vil et projekt til
håndtering af leverandørskifte og markeds-
åbning for de knap 100,000 årsaflæste
naturgaskunder blive gennemført i 2003.

Forsyningssikkerhed og
nødberedskab

DONG har ifølge gasloven som transmis-
sionsselskab ansvaret for forsyningssikker-
heden for samtlige naturgaskunder i Dan-
mark. I andre EU-lande er det typisk de
forskellige gasleverandører, der hver for sig
sørger for forsyningssikkerheden.

DONGSs to målsætninger for forsyningssik-
kerheden for naturgas er:

1.

Kapaciteten til at producere naturgas fra
DONGS naturgaslagre skal være tilstræk-
kelig til at kunne forsyne samtlige uafbry-
delige kunder i op til tre dage ved meget
kolde vintertemperaturer, hvis DONGs
leverancer fra DUC bliver afbrudt. Alle
kunder, der ikke har indgået aftale med

29

Ledelsesberetning

    

berne om, at deres gas!

KØ:

 

naturgasselsi
eller transport af gas kan afbrydes, er u
brydelige kunder. En række store halur-
saskunder, typisk industri og elværker,
køber naturgassen på afbrydeli ige vilkår,
Derfor får disse kunder en rabat mød til
gengæld at være forpligtet til midlertid ig
al kunne skifte til et andet brændse! som
for eksempel olie, hvis der opstår behov
for afbrydelser.

 

 

2.

DONGS lagerkapacitet skal sammen med
mængder fra en nødforsyningsaftale me
DUC under normale temperaturmæssige
forhold gennem hele året være tilstrække
ge til ten nødsituation at kunne forsyne
uafbrydelige kunder i op til 60 dage. Det er
den forventede reparationstid ved et udfald
af forsyningerne fra Tvra-feltet til Nybro.

 

  

Forsyningsmålsætningerne sikrer, af alle

 

kunder, der ikke har anden opvarmnings

 

vanser
ydel-
nødforsyningsaftale med
naturgassen fra DUC kan
Harald-installationen ul

i tilfælde af brud vå
og Nybro.

 
 

 

inulighed end naturgas, kan få eg
eventuelle tekniske n
ser. DOØNGS
DUC
omdirigeres via

3

tArne-lednir ngen

edbrud og å

 

sikrer, at

  

ledningen mellem Tvra

 

DØNGS må ilsætninger for forsy ningssi c

kerhed i Danmark er anmeldt ti 7
st

  

7

iSerm,

   

 

Siden de første gasleverancer i 1984 har

 

det kun været nødvendigt al at alb yde I
rancerne til afbrydelige kunder i kortere
1995796,

 

perioder i den kolde vinter

Naturgasforsyningsloven fastsætter, al om-

kostninger ne ved opretholdelse af
syningsberedskabet skal bet

sk under Danmark.

 
 

 

30

 

Medarbejdeforhold

iledarbejderantal

Pr, 31. december 2002 var der 900 medar-
bejdere i DONG med 753 medar bejdere
året før. Baggrunden for væksten I medar-
bejderantallet er dels DØNGS køb af
DONG Norge AS, dels overtagelsen af
operatørskabet på Siri-feltet, Hertil kom-
ner personaleudvidelser som følge af kra-
plitning af DØNGs naturgasak-

 

ne til ops
fiviteter,

 

Personaleomsætning
Personaleomsælningen i 2002 var på 5,27
procent mød 7,83 procent i 2001. Baggrun-
den for den relativt lave omsætning er den
fydelige udvidelse af DONGSs aktiviteter
og dermed af medarbejderantallet,

 

 

Sygefravær

 

æret I DONG var i 2002 på 1,5

i Ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings
orsstatistik for 2001 var
Janmark som helhed på 4,1 procent.
DONG arbejder målrettet på at sikre et
arbejdsmiljø, som resulterer I det
mulige sygefravær.

   
   

 

syget r aV cere ret j
javest

Medarbejdertilfredshed
ER

  

ONG har siden 2001 gennem en

ig ; med arbejdertilf fredshedsundersøgels se,
Undersøgelser gennemføres af Markeds-
sult. der står bag "Dansk Medarbejder
vor det er muliet at foretage bench-
ding af egne resultater i forhold til
”brancher. Der følges

 
 
 
  
 
  
 
 

 

  

 

  

wlre v rksomheder

ga,

 

 

r undersøgelsen & vå

behov for indsats,

   

deltog 89,3 procent af DØNGs
medarbejdere ; undersøgelsen mod 83
cent Me 001, Den samlede tilfredshed

alt Ul ndeks 72. mens I

 

  
  
   

 

    

 

tilindeks 83. Målingen i

å på samme niveau — og

ses som godt. Samlet set tegner ana-
le af en virksomhed med en

reds medarbejderstyrke, der

r stor loyalitet og højt engagement.

resullalel

 

 

60

 

DONG-koncernen
Antal ansatte ultimo året

 

 

7998 1999 2000 2001

2002

DONG-koncernen

Anciennitet og alder ultimo året
1998-2002

År

 

 

1998 1999

Gennemsnitlig anciennitet
Gennemsnitlig alder

DONG-koncernen
Uddannelsesmæssig baggrund
2002

Procent

2000 2001 — 2002

 

15.

Teknikere
ingeniører
Universitetsuddannede
Kontoruddannede m.m.

=S Handelshøjskolen, økonomi
Handelshøjskolen, sprog

vi Anden uddannelse

Regnskabsberetning

Resultat og egenkapital

Koncern og moderselskabet udviser et over-
skud på 1.476 mio. kr. mod et overskud for
2001 på 1.657 mio. kr. Koncernens egen-

Ændringer i anvendt regnskabspraksis har
forøget årets overskud før skat med 87
mio. kr. (2001: 102 mio. kr.) og årets over-
skud efter skat med 61 mio. kr. (2001: 71
mio. kr.). Koncernens egenkapital er pr. 31.
december 2002 forøget med 775 mio. kr.

Den resultat- og egenkapitalmæssige
effekt af de gennemførte praksisændringer
for 2002 og 2001 er vist i nedenstående
oversigt.

(2001: 550 mio. kr.) og koncernens samle-
de aktiver er forøget med 918 mio. kr. (31.
december 2001: 169 mio. kr.).

kapital er pr. 31. december 2002 forøget
med 1.252 miokr (2001: 315 mio. kr.).

indvirkning 2002 Indvirkning 2001

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. Egenkapital Resultat Egenkapital Resultat
Årets resultat og egenkapital efter
hidtidig regnskabspraksis 13.880 1.415 12.853 1.586
1. Indregning af it-software 136 60 75 47
2. Indregning af indirekte produktions omkostninger

i egenfremstillede materielle anlægsaktiver - - - -
3, Måling af værdipapirer og andre kapitalandele 4 (56) 60 22
4, Måling af afledte finansielle instrumenter og sikring 325 68 (48) 26
5. Hensættelse til abandonment 15 15 20 6
6. Skat af ændring i regnskabspraksis (145) (26) (32) (30)
7. Udbytte 440 - 475 -
Samlet effekt af ny regnskabspraksis 775 61 550 71
Årets resultat og egenkapital efter ny regnskabspraksis 14.655 1.476 13.403 1.657

Der henvises endvidere til omtale af ændringer i afsnit om Anvendt regnskabspraksis. Ud over ovennævnte ændringer i
anvendt regnskabspraksis er der gennemført ændringer i regnskabsopstillinger og noterne.

Der er foretaget tilpasning af sammenligningstal.

Aktier i NESA A/S

DONG har i 2002 erhvervet 13 procent af
aktierne i NESA A/S.

Særlige forhold
i årets regnskab

Efter købet har DONG en samlet andel i
Siri-licensen på 50 procent.

Overtagelse af

yderligere felter i Norge

DONG har i 2002 gennem det norske dat-
terselskab DONG Norge AS erhvervet
statslige norske licensandele (SDØE) i fel-
terne Tambar, Gyda og PL 019C.

Overtagelse af aktiviteter fra Statoil
Efterforskning og Produktion,

Aktierne er i regnskabet optaget under
Danmark

Andre kapitalandele og optaget til officiel
DONG nar i sommeren 2002 ved købet af børskurs pr. balancedagen.
Statoils efterforsknings- og produktionsak-
tiviteter i Danmark erhvervet yderligere

andele af felterne Siri, Stine og Lulita.

31

2002: DONGS medarbejdere ved vindmøll

32

eparken på Over

    

gaard.

 

 

Ledelsesberetning

Værdiansættelse af naturgasanlæg
I lighed med tidligere år er der ultimo
2002 foretaget revurdering af de bogførte
værdier af naturgastransmissionssystemet,
naturgaslagre, naturgasdistributionssyste-
met og søledninger. Værdiansættelsen er
baseret på en vurdering af den fremtidige
indtjening ved behandling, transport, lag-
ring og distribution af naturgas. Naturgas-
systemet blev ultimo 1999 opskrevet med
7,6 mia. kr.

Energitilsynet traf i 2002 afgørelse om, at
DONGSs transmissionstariffer skulle ned-
sættes med 12 procent og betalingen af
nødforsyningsforpligtelsen med fem pro-
cent. Afgørelsen er anket af DONG. Så-
fremt tilsynets afgørelse stadfæstes kan det
indebære, at den i 1999 foretagne opskriv-
ning af transmissionsnettet delvis skal til-
bageføres.

Begivenheder efter
regnskabsårets udløb

Overtagelse af 64 procent af
aktierne i EnergiGruppen Jylland A/S
DONG har primo 2003 indgået aftale
med Herning Kommune om overtagelse
af 64 procent af aktierne i Energi Gruppen
Jylland A/S. Overtagelsen har ikke på-
virket resultatet for 2002.

Spaltning af DONG Naturgas A/S

pr. 1. januar 2003

For at opfylde naturgaslovens krav om
spaltning (unbundling) af naturgasselska-
ber forud for liberaliseringen af det euro-
pæiske gasmarked skal der fra januar 2003
gennemføres en selskabsmæssig spaltning
af DONG Naturgas A/S. Formålet med
unbundlingen er at skabe større økono-
misk gennemsigtighed på det europæiske
gasmarked, og det opnås for DONGs ved-
kommende ved at spalte DONG Naturgas
A/S i seks nystiftede selskaber. Spaltningen
forventes gennemført i første halvår 2003
og med virkning fra 1. januar 2003.

Unbundlingen forventes gennemført ved
en skattefri spaltning. For omtale af værdi-
ansættelse af naturgasanlæg henvises til
omtale ovenfor.

33

 

2003: Medarbejderen i køkkenet. Madlavningen foregår naturligvis ved naturgaskomfuret.

34

Påtegninger

 

 

 

Ledelse

Direktion og bestyrelse har dags dato
behandlet og vedtaget årsrapporten
for 2002.

Årsrapporten er aflagt i overensstem-

melse med årsregnskabsloven, samt
gældende danske regnskabsvejlednin-

Hørsholm, den 25. februar 2003

Direktion:

Anders Eldrup
(adm. direktør)

ger. Vi anser den valgte regnskabs-
praksis for hensigtsmæssig, således at
årsrapporten giver et retvisende bille-
de af koncernens og moderselskabets
aktiver og forpligtelser, finansielle stil-
ling samt resultat og pengestrømme.

Årsrapporten indstilles til generalfor-
samlingens godkendelse.

Bestyrelse:

Sven Riskær Lars Nørby Johansen Flemming Lindeløv
(formand) (næstformand)

Jørgen Einar Tandrup Svend Sigaard Jacob Heinsen
Thorkild Meiner-Jensen” Erik B. Laursen” Bent Stubkjær Pedersen”

+ Medarbejdervalgte

35

Påtegninger

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i
DONG A/5

Vi har revideret årsrapporten for
DONG A/5 for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2002.

Selskabets ledelse har ansvaret for års-
rapporten. Vort ansvar er på grundlag
af vor revision at udtrykke en konklu-
sion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overens-
stemmelse med danske revisionsstan-
darder, Disse standarder kræver, at vi
tilrettelægger og udfører revisionen

København, den 25, februar 2003

KPMG CJespersen

Flemming Brokhattingen
Statsautoriserede revisorer

36

Keld Scharling

med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsrapporten ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen omfatter stikprøvevis
undersøgelse af information, der
understøtter de | årsrapporten anførte
beløb og oplysninger. Revisionen om-
fatter endvidere stillingstagen til den
af ledelsen anvendte regnskabspraksis
og til de væsentlige skøn, som ledelsen
har udøvet, samt vurdering af den
samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vor opfattelse, at den udførte
revision giver et tilstrækkeligt grund-
lag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til
forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten
giver et retvisende billede af koncer-
nens og moderselskabets aktiver, passi-
ver og finansielle stilling pr. 31. decem-
ber 2002 samt af resultatet af koncer-
nens og moderselskabets aktiviteter og
koncernens pengestrømme for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december
2002 i overensstemmelse med årsregn-
skabsloven og danske regnskabsvejled-
ninger.

PricewaterhouseCoopers

Carsten Gerner

Per Timmermann

Statsautoriserede revisorer

Anvendt regnskabspraksis

 

Årsrapporten er aflagt i overensstem-
melse med årsregnskabslovens bestem-
melser for klasse D virksomheder, samt
gældende danske regnskabsvejlednin-
ger. Som klasse D virksomhed er DONG
omfattet af samme regler i årsregn-
skabsloven som børsnoterede virksom-
heder.

Ændring af anvendt
regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis er ændret
som konsekvens af ikrafttrædelse af
årsregnskabsloven af 2001 samt ajour-
førte og nye regnskabsvejledninger.

Ændringer i anvendt regnskabspraksis
har forøget årets resultat før skat med
87 mio. kr. (2001: 102 mio. kr.), og årets
overskud efter skat med 61 mio. kr.
(2001: 71 mio. kr.). Koncernens egenka-
pital er pr. 31. december 2002 forøget
med 775 mio. kr. (2001: 550 mio. kr.), og
koncernens samlede aktiver er forøget
med 918 mio. kr. (2001: 169 mio. kr.).

Sammenligningstal for 2001 samt
hoved- og nøgletal er korrigeret i
overensstemmelse med den ændrede
regnskabspraksis.

Bortset fra nedennævnte ændringer i
anvendt regnskabspraksis og klassifika-
tioner er koncern- og årsregnskabet
aflagt efter samme regnskabspraksis
som i sidste år.

I det følgende er redegjort for ændrin-
gerne i koncernens regnskabspraksis:

1) indregning og måling af it-software
It-software indregnes under immateri-
elle anlægsaktiver og måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger. I kostprisen indgår
direkte og indirekte omkostninger for-
bundet med anskaffelse og implemen-
tering indtil det tidspunkt, hvor aktivet
er klar til brug. indregnet it-software
afskrives lineært over de skønnede
brugstider, som sædvanligvis vurderes
at være fem år.

It-software har i tidligere år været
omkostningsført i anskaffelsesåret.

Ændringen indebærer en positiv
påvirkning af årets resultat før skat på
60 mio. kr. (2001: 47 mio. kr.) og årets
overskud efter skat på 42 mio. kr.
(2001: 33 mio, kr.). Egenkapitalen pr.
31. december 2002 forøges med 95
mio. kr. (2001: 53 mio. kr.). Balance-
summen er forøget med 136 mio. kr.
(2001: 76 mio. kr.).

2) indregning af indirekte produktions-
omkostninger i egenfremstillede
anlægsaktiver

Indirekte produktionsomkostninger

indregnes i kostprisen for egenfrem-

stillede anlægsaktiver.

Hidtil er indirekte produktionsomkost-
ninger indregnet løbende i resultatop-
gørelsen.

Der er ikke foretaget tilpasning af
sammenligningstal samt hoved- og
nøgletal vedrørende årene 1998-2001,
da ændringerne anses for uvæsentlige.

3) Måling af værdipapirer og andre
kapitalandele

Værdipapirer og andre kapitalandele

indregnes første gang i balancen til

kostpris og måles efterfølgende til

dagsværdi.

Værdipapirer er hidtil målt til laveste
værdi af kostpris og børskurs ved årets
udgang.

Andre kapitalandele er hidtil målt til
laveste værdi af kostpris og forsigtigt
vurderet værdi ved årets slutning.

Ændringen indebærer en negativ
påvirkning af årets resultat før skat på
-56 mio. kr. (2001: 22 mio. kr.) og årets
resultat efter skat på -40 mio. kr.
(2001: 15 mio. kr.). Egenkapitalen pr.
31. december 2002 forøges med 2 mio.
kr. (2001: 41 mio. kr.). Balancesummen
er forøget med 3 mio. kr. (2001: 59
mio. kr.).

4) Sikring og måling af afledte
finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter ind-
regnes første gang i balancen til kost-
pris og måles efterfølgende til dags-
værdi.

Ændringer i dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter samt valuta-
kursregulering af lån, der er klassifice-
ret som og opfylder betingelserne for
sikring af fremtidige aktiver eller for-
pligtelser, indregnes direkte på egen-
kapitalen. Reguleringen vedrørende de
enkelte sikringsinstrumenter overføres
fra egenkapitalen ved realisation af
det sikrede og indregnes i samme
regnskabspost som det sikrede.

Ændringer i dagsværdier af afledte
finansielle instrumenter samt valuta-
kursreguleringer af lån, der er klassifi-
ceret som og opfylder betingelserne
for sikring af fremtidige aktiver eller
forpligtelser, er hidtil først indregnet i
resultatopgørelsen på det tidspunkt,
hvor det sikrede er indregnet.

Ændringen indebærer en positiv på-
virkning af årets resultat før skat på
68 mio. kr. (2001: 27 mio. kr.) og årets
resultat efter skat på 47 mio. kr. (2001:
19 mio. kr.). Egenkapitalen pr. 31.
december 2002 forøget med 228 mio.
kr. (2001: -33 mio, kr.). Balancesummen
er forøget med 552 mio. kr. (2001: -38
mio. kr.).

5) Hensatte forpligtelser til

feltlukninger (abandonment)
Forventede omkostninger til feltluk-
ninger indregnes under hensatte for-
pligtelser og måles til nutidsværdien af
den på balancetidspunktet forventede
fremtidige forpligtelse til oprydning
og nedlukning af selskabets felter eller
andele heraf.

Modværdien af den hensatte forplig-
telse indregnes under materielle an-
lægsaktiver og afskrives efter unit-of-
production metoden.

37

Anvendt regnskabspraksis

Hidtil er hensatte forpligtelser til felt-
lukninger omkostningsført i resultat-
opgørelsen i det år, hvor hensættelser:
er foretaget.

Ændringen indebærer en positiv på-
virkning af årets resultat før skat på 15
mio. kr. (2001: 6 mio. kr.) og årets
resultat efter skat på 10 mio, kr. (2001:
4 mio. kr.). Egenkapitalen pr. 31. de-
cember 2002 forøges med 10 mio. kr.
(2001: 14 mio. kr.). Balancesummen er
ændret med 227 mio. kr. (2001: 72
mio. kr.).

6) Udskudt skat

Udskudt skat indregnes under udskud-
te skatteforpligtelser eller skatteakti-
ver I balancen for de af sambeskatnin-
gen omfattede selskaber. Udskudt skat
er hidtil via sambeskatningsbidraget
overført til moderselskabet og afsat i
moderselskabets balance. Sambeskat-
ningsbidrag omfatter herefter alene
betalbar skat.

Egenkapitalen og resultat før og efter
skat er ikke påvirket af ændringen.

7) Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en
særskilt post under egenkapitalen, ind-
til det vedtages på generalforsamlin-
gen (deklareringstidspunktet), hvoref-
ter det indregnes som en forpligtelse.

Hidtil er foreslået udbytte, der endnu
ikke var vedtaget på generalforsamlin-
gen, indregnet som kortfristet gæld.

Ændringen medfører en forøgelse af
egenkapitalen pr. 31. december 2002
på 440 mio, kr. (2001: 475 mio. kr.) og
en tilsvarende reduktion af kortfriste-
de gældsforpligtelser. Resultat før og
efter skat samt balancesummen er ikke
påvirket af ændringen.

38

Ændret præsentation
og klassifikation
af regnskabsposter

Ud over ændring i anvendt regnskabs-
praksis er der gennemført ændringer i
præsentation og klassifikation af føl-
gende poster i resultatopgørelse og
balance:

2 Andel af resultat i associerede virk-
somheder

2 Skat af andel af resultat i associerede
virksomheder

Drift og vedligehold af tekniske
anlæg

2 Efterforskning

2 Tekniske anlæg.

Andel af resultat i associeret virksom-
hed indregnes fremover under finansi-
elle poster. Andel af resultat i associe-
rede virksomheder har hidtil været
indregnet under primært resultat.

Skat af andel af resultat i associeret
virksomhed indregnes fremover under
skat af årets resultat. Skat af andel af
resultat i associeret virksomhed har
hidtil været indregnet under andel af
resultat i associeret virksomhed.

Drift og vedligehold af tekniske anlæg
og efterforskning indregnes fremover
sammen med produktionsomkostnin-
ger under bruttoresultat. Drift og ved-
ligehold af tekniske anlæg og efter-
Forskning har hidtil været indregnet
under driftsomkostninger.

Realiserede kursgevinster og kurstab i
forbindelse med omlægning af lån
samt urealiserede valutakursregulerin-
ger på optagne lån i DONG Olierør A/S
indregnes fremover under Andre Tilgo-
dehavender eller Anden gæld. Tidlige-
re skete indregning under Tekniske
anlæg | værdien af olierørsystemet.

Sammenligningstal for 2001 samt ho-
ved- og nøgletal er tilpasset den ænd-
rede klassifikation af regnskabsposter.

Generelt om
indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det
er sandsynligt, at fremtidige økonomi-
ske fordele vil tilflyde koncernen, og
aktivets kostpris kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når
det er sandsynligt, at fremtidige øko-
nomiske fordele vil fragå koncernen,
og forpligtelsens kostpris kan måles
pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og
forpligtelser til kostpris. Efterfølgende
måles aktiver og forpligtelser som be-

skrevet for hvert enkelt regnskabspost
nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser
måles til amortiseret kostpris, hvorved
der indregnes en konstant effektiv
rente over løbetiden. Amortiseret kost-
pris opgøres som oprindelig kostpris
med fradrag af eventuelle afdrag,
samt tillæg/fradrag af den akkumule-
rede amortisering af forskellen mellem
kostpris og nominelt beløb. Herved
fordeles kurstab og kursgevinster over
løbetiden.

Ved indregning og måling tages hen-
syn til gevinster, tab og risici, der frem-
kommer inden årsrapporten aflægges
og som be- eller afkræfter forhold, der
eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørel-
sen i takt med, at de indtjenes. Om-
kostninger, der er afholdt for at opnå
årets indtjening, herunder afskrivnin-
ger, nedskrivninger og hensatte for-
pligtelser indregnes i resultatopgørel-
sen. Herunder indregnes værdiregule-
ringer af finansielle aktiver og forplig-
telser, der måles til dagsværdi eller
amortiseret kostpris, i resultatopgørel-
sen, bortset fra værdireguleringer af
afledte finansielle instrumenter samt
valutakursreguleringer af lån indgået
til sikring af fremtidige aktiver eller
forpligtelser, der indregnes direkte på
egenkapitalen.

Anvendt regnskabspraksis

 

Tilbageførsler som følge af ændrede
regnskabsmæssige skøn af beløb, der
tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resul-
tatopgørelsen.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moder-
virksomheden samt dattervirksomhe-
der, hvori DONG A/S direkte eller indi-
rekte besidder mere end 50 procent af
stemmerettighederne eller på anden
måde har bestemmende indflydelse.
Virksomheder, hvori koncernen besid-
der mellem 20 procent og 50 procent
af stemmerettighederne og udøver
betydelig, men ikke bestemmende ind-
flydelse, betragtes som associerede
virksomheder, jf. koncernoversigten.

Ved konsolideringen foretages elimi-
nering af koncerninterne indtægter og
omkostninger, aktiebesiddelser, interne
mellemværender og udbytter samt rea-
liserede og urealiserede fortjenester
og tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder.

Kapitalandele i dattervirksomheder
udlignes med den forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes dags-
værdi af aktiver og forpligtelser på
overtagelses- eller stiftelsestidspunktet.
Efterfølgende udlignes kapitalandelene
med den forholdsmæssige andel af dat-
tervirksomhedernes indre værdi.

Nyerhvervede eller nystiftede virksom-
heder indregnes i koncernregnskabet
fra overtagelses- eller stiftelsestids-
punktet. Solgte eller afviklede virksom-
heder indregnes i den konsoliderede
resultatopgørelse frem til afståelses-
tidspunktet. Sammenligningstal kørri-
geres ikke for nyerhvervede, solgte
eller afviklede virksomheder.

Ved køb af nye virksomheder anvendes
overtagelsesmetoden, hvorefter de
nytilkøbte virksomheders identificere-
de aktiver og forpligtelser måles til
dagsværdi på erhvervelsestidspunktet.
Der indregnes hensatte forpligtelser til
dækning af eventuelle omkostninger

ved besluttede og offentliggjorte
omstruktureringer i den erhvervede
virksomhed i forbindelse med købet.
Der tages hensyn til skatteeffekten af
de foretagne omvurderinger.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mel-
lem kostpris og dagsværdi af overtag-
ne identificerede aktiver og forpligtel-
ser, inklusiv hensatte forpligtelser til
omstrukturering, indregnes under im-
materielle anlægsaktiver og afskrives
systematisk over resultatopgørelsen
efter en individuel vurdering af den
økonomiske levetid, dog sædvanligvis
fem år. Negative forskelsbeløb (negativ
goodwill), der modsvarer en forventet
ugunstig udvikling i de pågældende
virksomheder, indregnes i balancen
under periodeafgrænsningsposter og
indregnes i resultatopgørelsen i takt
med, at den ugunstige udvikling reali-
seres, Af negativ goodwill, der ikke
relaterer sig til forventet ugunstig
udvikling, indregnes i balancen et
beløb svarende til handelsværdien af
ikke-monetære aktiver, der efterføl-
gende indregnes i resultatopgørelsen
over de ikke-monetære aktivers gen-
nemsnitlige levetid.

Goodwill og negativ goodwill fra
erhvervede virksomheder kan regule-
res indtil udgangen af året efter
anskaffelsen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse
eller afvikling af dattervirksomheder
og associerede virksomheder opgøres
som forskellen mellem salgssummen
eller afviklingssummen og den regn-
skabsmæssige værdi af nettoaktiver på
salgstidspunktet samt forventede
omkostninger til salg eller afvikling.

Omregning af
fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omreg-
nes ved første indregning til transak-
tionsdagens valutakurs. Valutakursdif-
ferencer, der opstår mellem transakti-
onsdagens kurs og kursen på beta-
lingsdagen indregnes i resultatopgørel-
sen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre mone-
tære poster i fremmed valuta omreg-
nes til balancedagens valutakurser.
Forskellen mellem balancedagens kurs
og kursen på tidspunktet for tilgode-
havendets eller gældens stiftelse eller
indregning i seneste årsregnskab ind-
regnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.

Kursgevinster og kurstab på sikrings-
transaktioner vedrørende varekøb og
varesalg indregnes på samme tids-
punkt og i samme regnskabspost som
det sikrede.

Ved indregning af udenlandske datter-
og associerede virksomheder, der er
selvstændige enheder, omregnes resul-
tatopgørelserne til en gennemsnitlig
valutakurs for måneden og balance-
posterne omregnes til balancedagens
valutakurser. Goodwill omregnes til
valutakursen på første indregningstids-
punkt. Kursdifferencer, opstået ved
omregning af udenlandske dattervirk-
somheders egenkapital ved årets
begyndelse til balancedagens valuta-
kurser samt ved omregning af resultat-
opgørelser fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes
direkte på egenkapitalen.

Sikring og afledte
finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter samt
lån anvendes til afdækning af rente-
risici, valutarisici samt prisrisici relate-
ret til prisen på olie og naturgas mv.

Afledte finansielle instrumenter ind-
regnes første gang i balancen til kost-
pris og måles efterfølgende til dags-
værdi. Positive og negative dagsværdi-
er af afledte finansielle instrumenter
indgår i Andre tilgodehavender hen-
holdsvis Anden gæld.

Ændringer i dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter, der er klassifi-
ceret som og opfylder kriterierne for
sikring af dagsværdien af et indregnet
aktiv eller en indregnet forpligtelse,
indregnes i resultatopgørelsen sammen

39

Anvendt regnskabspraksis

med ændringer i værdier af det sikre-
de aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af afledte
finansielle instrumenter samt valuta-
kursreguleringer af lån, der er klassifi-
ceret som og opfylder betingelserne
for sikring af fremtidige aktiver aller
forpligtelser indregnes direkte på
egenkapitalen. For optioner er det ale-
ne optionens realværdi, der behandies
som sikring. Reguleringen vedrørende
de enkelte sikringsinstrumenter over-
føres fra egenkapitalen ved realisation
af det sikrede og indregnes i samme
regnskabspost som det sikrede.

For afledte finansielle instrumenter, der
ikke opfylder betingelserne for regn-
skabsmæssig behandling som sikringsin-
strumenter, indregnes ændringer i dags-
værdien løbende i resultatopgørelsen.

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Omsætning og nettoomsætning ved
salg omfatter salg og transport af
Naturgas og råolie, el, varme og relate-
rede serviceydelser. Der foretages ind-
regning i resultatopgørelsen, såfremt
levering og risikoovergang til køber
har fundet sted inden årets udgang,
og såfremt indtægten kan gøres påli-
deligt op og forventes modtaget.

Omsætning måles inklusiv afgift ved-
rørende råolietransport, men eksklusiv
andre afgifter og moms, som er af-
hængige af salgsbeløbet. Endvidere
fragår rabatter i forbindelse med saig-
et. Nettoomsætning måles med fradrag
af afgift vedrørende råolietransport.

Produktionsomkostninger mv.
Produktionsomkostninger omfatter
omkostninger, herunder vareforbrug,
afskrivninger og gager, medgået til
den i året egenproducerede naturgas
og råolie.

Drift og vedligehold

af tekniske anlæg

Drift og vedligehold af tekniske anlæg
omfatter alle omkostninger til drift,

vedligehold og afskrivning af natur-
gassystemet og olietransportsysternet.

Efterforskning

Efterforskning omfatter omkostninger
til efterforskningslicenser samt egne
omkostninger til geologiske data,
seismiske undersøgelser, administra-
tion af licenser og afskrivning af efter-
forskningsboringer.

Øvrige driftsomkostninger
Øvrige driftsomkostninger opdeles på
følgende funktioner:

e Salg og marketing
e Ledelse og administration

Ide enkelte funktioners omkostninger
er indeholdt direkte henførbare om-
kostninger samt fordelte indirekte om-
kostninger.

Salg og marketing omfatter omkost-
ninger ved forhandling, indgåelse og
administration af aftaler om køb og
salg af naturgas samt markedsføring af
naturgas.

Ledelse og administration omfatter
hovedsagelig personaleomkostninger
til ledelse og administrativt personale.

Andre driftsindtægter

og -omkostninger

Andre driftsindtægter og -omkostnin-
ger indeholder regnskabsposter af se-
kundær karakter i forhold til virksom-
hedens aktiviteter, herunder avancer
og tab ved salg af immaterielle og
materielle anlægsaktiver.

Resultat af kapitalandele

i dattervirksomheder

og associerede virksomheder

I modervirksomhedens resultatopgørel-
se indregnes den forholdsmæssige an-
del af de enkelte dattervirksomheders
resultat før skat efter fuld eliminering
af intern avance/tab og fradrag af af-
skrivning på goodwill. Andel i datter-
virksomhedernes skat og ekstraordi-
nære poster indregnes under skat af
ordinært resultat henholdsvis ekstraor-
dinært resultat efter skat.

I både modervirksomhedens og kon-
cernens resultatopgørelser indregnes
den forholdsmæssige andel af de asso-
cierede virksomheders resultat før skat
efter eliminering af forholdsmæssig
andel af intern avance/tab og fradrag
af afskrivning på goodwill. Andel i de
associerede virksomheders skat og
ekstraordinære poster indregnes under
skat af ordinært resultat henholdsvis
ekstraordinært resultat efter skat.

Finansielle indtægter

og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger
indeholder renteindtægter og -omkost-
ninger, realiserede og urealiserede kur-
sgevinster og -tab vedrørende værdi-
papirer, gæld og transaktioner i frem-
med valuta, amortisering af finansielle
aktiver og forpligtelser samt tillæg og
godtgørelser under acontoskatteord-
ningen, mv. Finansielle indtægter og
omkostninger indregnes med de
beløb, der vedrører regnskabsåret.

Skat af årets resultat

Årets skat, der består af årets aktuelle
skat og forskydning i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets
resultat, og direkte på egenkapitalen
med den del, der kan henføres til
posteringer direkte på egenkapitalen.

Moderselskabet er sambeskattet med
koncernens danske datterselskaber og
enkelte udenlandske datterselskaber.
Datterselskaber med skattepligtig posi-
tiv indkomst betaler et sambeskat-
ningsbidrag til moderselskabet på 30
procent, svarende til betalbar skat som
om datterselskabet var særbeskattet.
Udskudt skat afsættes i de respektive
selskaber.

Koncernen er tilsluttet acontoskatte-
ordningen. Skattegodtgørelse/skattetil-
læg indgår i moderselskabet under
Finansielle indtægter henholdsvis
Finansielle omkostninger.

DONG Efterforskning og Produktion A/S
og DONG Olierør A/S er omfattet af
kulbrinteskatteloven. Kulbrinteskatter
indregnes under skat af årets resultat.

Anvendt regnskabspraksis

 

Aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Goodwill måles til kostpris med fra-
drag af akkumulerede af- og nedskriv-
ninger, jf. afsnittet Koncernregnskabet.

Goodwill afskrives lineært over den
forventede økonomiske levetid, der
fastlægges på baggrund af ledelsens
erfaringer inden for de enkelte forret-
ningsområder. Den økonomiske levetid
er længst for strategisk erhvervede
virksomheder med en stærk markeds-
position og langsigtet indtjeningspro-
fil. Indregnet goodwill er vurderet at
have en økonomisk levetid på fem år.

Den regnskabsmæssige værdi af good-
will vurderes løbende og nedskrives til
genindvindingsværdi over resultatop-
gørelsen, såfremt den regnskabsmæssi-
ge værdi overstiger de forventede
fremtidige nettoindtægter fra den
virksomhed eller aktivitet, som good-
will er knyttet til.

It-software

It-software måles til kostpris med fra-
drag af akkumulerede af- og nedskriv-
ninger,

I kostprisen indgår direkte og indirekte
omkostninger forbundet med anskaf-
felse og implementering indtil det tids-
punkt, hvor aktivet er klar til brug.
Herunder indregnes omkostninger til
underleverandører, konsulenter og løn
til egne medarbejdere.

It-software afskrives lineært over de
skønnede brugstider, som sædvanligvis
vurderes at være fem år.

It-software nedskrives til genindvin-
dingsværdien, såfremt denne er lavere
end den regnskabsmæssige værdi. Der
foretages årlige nedskrivningstest af
hvert enkelt aktiv henholdsvis grupper
af aktiver.

Af- og nedskrivninger indregnes i
resultatopgørelsen under henholdsvis
drift og vedligehold af tekniske anlæg,
efterforskning samt ledelse og admini-
stration.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kost-
pris med tillæg af opskrivninger og
fradrag af akkumulerede af- og ned-
skrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen
samt omkostninger direkte tilknyttet
anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor
aktivet er klar til brug. For egenfrem-
stillede aktiver omfatter kostprisen
direkte og indirekte omkostninger til
materialer, komponenter, underleve-
randører og løn.

Renteomkostninger på lån til finansie-
ring af fremstilling af materielle an-
lægsaktiver, og som vedrører fremstil-
lingsperioden, indregnes i kostprisen.
Alle øvrige låneomkostninger indreg-
nes i resultatopgørelsen.

I værdien af naturgassystemet og olie-
transportsystemet indgår grunde, byg-
ninger, tekniske anlæg og driftsmateri-
el. I værdien af naturgassystemet ind-
går endvidere gas anvendt til system-

fyldning.

Produktionsanlæg til olie og gas
omfatter udbygningsinvesteringer og
boreomkostninger vedrørende produ-
cerende felter. Øvrige produktionsan-
læg omfatter især geotermiske anlæg
og vindmøller.

Efterforskning omfatter boreomkost-
ninger vedrørende efterforskningsbo-
ringer. Der foretages fuld nedskriv-
ning, når det vurderes, at et område
ikke er anvendeligt til produktion.

Kostpriser og opskrivninger afskrives
lineært over de skønnede brugstider,
der er følgende:

Bygninger 20 år
Naturgastransmissionssystemet 20 år
Naturgasdistributionssystemet 20 år
Naturgaslagerfaciliteter 20 år
Søledninger 20 år
Geotermiske anlæg 20 år
Olietransportsystemet 15 år
Vindmøller 15 år
Driftsmateriel 5 år

Produktionsanlæg til olie og gas af-
skrives i takt med de producerede
mængder i forhold til de skønnede
indvindelige reserver for hvert felt, Der
indregnes hensatte forpligtelser til
fremtidige feltlukningsomkostninger
ud fra en konkret vurdering for hvert
enkelt felt, Den hensatte forpligtelse
indregnes i takt med produktionen,
som en del af de materielle anlægsak-
tiver. Der foretages nedskrivning, hvis
et felts regnskabsmæssige værdi over-
stiger den forventede fremtidige ind-
tjening.

Naturgasledninger og naturgaslager-
faciliteter opskrives til dagsværdi,
såfremt denne er højere end den regn-
skabsmæssige værdi. Opskrivninger
med fradrag af udskudt skat relateret
til opskrivningen indregnes direkte på
egenkapitalen i posten Opskrivnings-
henlæggelse. Udskudt skat relateret til
opskrivningen indregnes i posten
Udskudt skat under Hensatte forplig-
telser. Der foretages årlige opskriv-
ningstest af naturgasledninger og
naturgaslagerfaciliteter.

Materielle anlægsaktiver nedskrives til
genindvindingsværdi, såfremt denne
er lavere end den regnskabsmæssige
værdi. Der foretages årlige nedskriv-
ningstest af hvert enkelt aktiv hen-
holdsvis grupper af aktiver.

Af- og nedskrivninger indregnes i
resultatopgørelsen under henholdsvis
Drift og vedligehold af tekniske
anlæg, Efterforskning samt Ledelse og
administration.

41

Anvendt regnskabspraksi

Driftsmateriel og inventar med en
anskaffelsessum på 100.000 kr. eller
derunder omkostningsføres på anskaf-
felsestidspunktet.

Fortjenester og tab ved afhændelse af
materielle anlægsaktiver opgøres som
forskellen mellem salgsprisen med fra-
drag af salgsomkostninger og den regn-
skabsmæssige værdi på salgstidspunk-
tet. Fortjeneste og tab indregnes i resul-
tatopgørelsen under Andre driftsind-
tægter eller Andre driftsomkostninger.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i dattervirksomheder
og associerede virksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder oc
associerede virksomheder måles efter
den indre værdis metode.

Kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder måles i ba-
lancen til den forholdsmæssige andel
af virksomhedernes regnskabsmæssige
indre værdi, opgjort efter modersel-
skabets regnskabspraksis, med fradrag
af goodwill og med fradrag eller tillæg
af urealiserede koncerninterne avancer
og tab.

Nettoopskrivning af kapitalandele i
dattervirksomheder og associerede
virksomheder overføres under egenka-
pitalen til Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode i det
omfang, den regnskabsmæssige værdi
overstiger kostprisen.

ved køb af dattervirksomheder anven-
des overtagelsesmetoden, if. beskrivel-
se ovenfor under Koncernregnskabet.

Andre kapitalandele

Andre kapitalandele indregnes første
gang I balancen til kostpris og måles
efterfølgende til dagsværdi. For børs-
noterede værdipapirer svarer dette til
børskurs på balancedagen. For unote-
rede værdipapirer anvendes en skøn-
net dagsværdi, såfremt denne vurderes
pålidelig, og alternativt anvendes kost-
pris.

42

Ændringer i dagsværdi af andre kapi-
tafandele, indregnes i resultatopgørel-
sen under Finansielle indtægter og
omkostninger.

Varebeholdninger
Varebeholdninger består af naturgas
og udvundet råolie, der befinder sig
på lagerfaciliteter.

Varebeholdninger måles til kostpris
efter FIFO-princippet eller nettorealisa-
tionsværdi, hvor denne er lavere.

Kostprisen for naturgas opgøres som
et vægtet gennemsnit af de seneste
tre måneders købspriser,

Kostprisen for råolie opgøres som
gennemsnittet af produktionsomkost-
ningerne.

Idet de producerende felter har flere
deltagere, kan der opstå situationer,
hvor en deltager har liftet (solgt) mere
eller mindre olie end deltageren relativt
er berettiget til på lifttidspunktet, En
sådan situation betegnes overlift hen-
holdsvis underlift. Overlift og underlift
behandles som en periodeafgræns-
ningspost under Kortfristet gæld hen-
holdsvis Omsætningsaktiver, og værdi-
ansættes til opnået salgspris pr. tønde.

Nettorealisationsværdien for varebe-
holdninger opgøres som forventet
salgssum med fradrag af eventuelle
færdiggørelsesomkostninger og om-
kostninger, der afholdes for at effektu-
ere salget. Nettorealisationsværdien
fastsættes under hensyntagen til om-
sættelighed, ukurans og udvikling i
forventet salgspris.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret
kostpris. Der nedskrives til imødegåelse
af forventede tab.

Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgode-
havende aktuel skat indregnes i balan-
cen som beregnet skat af årets skatte-
pligtige indkomst, reguleret for skat af
tidligere års skattepligtige indkomster
samt for betalte acontoskatter,

Udskudt skat måles efter den balance-
orienterede gældsmetode af alle mid-
lertidige forskelle mellem regnskabs-
mæssig og skattemæssig værdi af akti-
ver og forpligtelser. Der indregnes dog
ikke udskudt skat af midlertidige for-
skelle vedrørende ikke-skattemæssigt
afskrivningsberettiget goodwill, og
andre poster, hvor midlertidige forskel-
le — bortset fra virksomhedsovertagel-
ser — er opstået på anskaffelsestids-
punktet uden at have effekt på resul-
tat eller skattepligtig indkomst. I de
tilfælde, hvor opgørelse af skattevær-
dien kan foretages efter alternative
beskatningsregler, måles udskudt skat
på grundlag af den planlagte anven-
delse af aktivet henholdsvis afvikling
af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skat-
teværdien af fremførselsberettiget
skattemæssigt underskud, indregnes
med den værdi, hvortil de forventes at
blive anvendt enten ved udligning i
skat af fremtidig indtjening eller ved
modregning i udskudte skatteforplig-
telser inden for samme juridiske skat-
teenhed og jurisdiktion.

Udskudt skat måles på grundlag af de
skatteregler og skattesatser i de re-
spektive lande, der med balanceda-
gens lovgivning vil være gældende,
når den udskudte skat forventes udløst
som aktuel skat. Ændring i udskudt
skat som følge af ændringer i skatte-
satser indregnes i resultatopgørelsen.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter indregnet
under aktiver omfatter afholdte om-
kostninger vedrørende efterfølgende
regnskabsår, Herunder er indregnet
underlift af råolie mv.

Værdipapirer

Værdipapirer, der omfatter obliga-
tioner, indregnes første gang i balan-
cen til kostpris og måles efterfølgende
til dagsværdi.

Ændringer i dagsværdi af værdipapirer
indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.

Anvendt regnskabspraksis

 

Egenkapital

Udbytte

Foreslået udbytte, som forventes udbe-
talt for året, vises som en særskilt post
under egenkapitalen.

Foreslået udbytte indregnes som en
forpligtelse på tidspunktet for vedta-
gelse på generalforsamlingen (deklare-
ringstidspunktet).

Gældsforpligtelser
Hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes, når
koncernen som følge af en tidligere
begivenhed har en retlig eller faktisk
forpligtelse, og det er sandsynligt, at
indfrielse af forpligtelsen vil medføre
et forbrug af selskabets økonomiske
ressourcer.

Hensatte forpligtelser omfatter forven-
tede omkostninger til feltlukning,
retablering af borepladser, eventuelle
garantiforpligtelser, omstruktureringer,
m.v.

Hensatte forpligtelser til feltluknings-
omkostninger er opgjort som nutids-
værdien af den på balancetidspunktet
forventede fremtidige forpligtelse til
oprydning og nedlukning af selskabets
felter, eller andele heraf. Den hensatte
forpligtelse tilbagediskonteres til nu-
tidsværdi. Modværdien af den hensat-
te forpligtelse indregnes under materi-
elle anlægsaktiver og afskrives efter
unit-of-production-metaden. Ændrin-
ger i den hensatte forpligtelse, som
følge af ændringer i renten, indregnes
i resultatopgørelsen under finansielle
poster.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kredi-
tinstitutter indregnes ved låneoptagel-
se til det modtagne provenu efter fra-
drag af afholdte transaktionsomkost-
ninger. I efterfølgende perioder ind-
regnes de finansielle forpligtelser til
amortiseret kostpris, svarende til den
kapitaliserede værdi ved anvendelsen
af den effektive rente, hvorved for-
skellen mellem provenuet og den
nominelle værdi indregnes i resultat-
opgørelsen over låneperioden.

Andre gældsforpligtelser, som omfat-
ter gæld til leverandører samt anden
gæld, måles til amortiseret kostpris.

Gæld hvis værdi er effektivt sikret,
reguleres til dagsværdi. Værdiregule-
ringen indregnes i resultatopgørelsen.

Anden gæld

Under anden gæld indgår bl.a. visse
realiserede og urealiserede gevinster
og tab på lån i DONG Olierør A/S.

| DONG Olierør A/S afvikles realiserede
kursgevinster og kurstab i forbindelse
med omlægning af lån samt urealise-
rede valutakursreguleringer på optag-
ne lån ved brugernes betaling over
afskrivningsperioden for olietransport-
systemet.

Periodeafgrænsningsposter,
forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet
under Forpligtelser, omfatter modtag-
ne betalinger mv. vedrørende indtæg-
ter i de efterfølgende år. Herunder er
indregnet overlift af råolie, værdi af
ikke indregnede beløb vedrørende
kontraktligt aftaget naturgas MV.

værdi af kontraktligt aftaget veder-
lagsfri naturgas fordeles forholdsmæs-
sigt over den resterende kontraktperi-
ode med henblik på periodisering af
varekøb.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncer-
nens pengestrømme for året fordelt på
driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet for året, årets
forskydning i likvider samt koncernens
likvider ved årets begyndelse og slut-
ning.

Pengestrømsopgørelsen er opstillet
efter den indirekte metode.

Pengestrøm fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet op-
gøres som koncernens andel af resulta-
tet reguleret for ikke-kontante drifts-
poster, ændring i driftskapital samt
betalt selskabsskat.

Pengestrøm til investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
omfatter betaling i forbindelse med
køb og salg af virksomheder og aktivi-
teter samt køb og salg af immaterielle,
materielle og finansielle anlægsakti-
ver.

Pengestrømme vedrørende købte virk-
somheder indregnes fra anskaffelses-
tidspunktet, og pengestrømme ved-
rørende solgte virksomheder indregnes
frem til salgstidspunktet.

Pengestrøm fra
finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivi-
tet omfatter optagelse af lån, afdrag
på gæld samt betaling af udbytte.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger
samt kortfristede værdipapirer med en
løbetid under tre måneder, og som
uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelig risiko for værdiændringer.

43

Anvendt regnskabspraksis

Segmentoplysninger

Der gives oplysninger på forretnings-
segmenter (primære segmenter) og
geografiske markeder (sekundære seg-
menter). Segmentoplysningerne følger
koncernens regnskabspraksis, risici og
økonomistyring.

Segmentindtægter og -omkostninger,
samt segmentaktiver og -forpligtelser
omfatter de poster, der direkte kan
henføres til det enkelte segment, samt
de poster der indirekte kan allokeres

Nøgletal

De i hoved- og nøgletalsoversigter anførte

Overskudsgrad

Egenkapitalforrentning

Udbytte pr. 100 kr. aktie

Egenkapitalandel (soliditet)

Bruttomargin EEN

 

Casn Flow Per Share (CFPS)

åd

Resultat af primær drift x 100
Omsætning

Resultat efter skat

Grs. egenkapital

 

.… Udbytte x 700
Aktiekapital ultimo

Egenkapital ultimo x 100
Passiver I alt, ultimo

 

 

B ruttoresultat x 100
Omsætning

til det enkelte segment på et fornuf-
tigt grundlag. Ikke-allokerede poster
omfatter primært aktiver og forpiigtel-
ser samt indtægter og omkostninger
vedrørende koncernens administrative
funktioner, investeringsaktivitet, ind-
komstskatter mv.

Anlægsaktiver i segmentet omfatter
de anlægsaktiver, som anvendes direk-
te i segmentets drift, herunder imma-
terielle anlægsaktiver, materielle an-
lægsaktiver og kapitalandele i associe-
rede virksomheder.

nøgletal er beregnet således:

Afkastningsgrad

Payout ratio

Likviditetsgrad

Pengestrømme fra driften
Gennemsnitligt antal aktier

Overskud pr, 100 kr. aktie

Aktiernes indre værdi

Omsætningsaktiver i segmentet omfat-
ter de omsætningsaktiver, som anven-
des direkte i segmentets drift, herun-
der varebeholdninger, tilgodehavender
fra salg, andre tilgodehavender, perio-
deafgrænsningsposter samt likvide
beholdninger.

Segmentforpligtelser omfatter forplig-
telser, der er afledt af segmentets
drift, herunder leverandører af varer
og tjenesteydelser samt anden gæld.

Resultat af primær drift x 100
Gns. investeret kapital

Overskud efter skat x 100
Gns. aktiekapital

 

Udbytte x 100
Resultat efter skat

Egenkapital ultimo x 100
Aktiekapital ultimo

 

Omsætningsaktiver x 100
Kortfristet gæld

Resultatopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 2002

 

Mio. kr. Note 2002 2001

Omsætning 14.724,7 13.667,3
Afgift vedrørende råolietransport (1.025,6) (944,5)
Nettoomsætning 1 13.699,1 12.722,8
Produktionsomkostninger (8.520,5) (7.597,8)
Drift og vedligehold af tekniske anlæg 2,3 (1.617,0) (1.575,0)
Efterforskning 2,4 (315,5) (151,4)
Bruttoresultat 3.246,1 3.398,6
Salg og marketing 2 (186,9) (152,4)
Ledelse og administration 2 (209,2) (128,6)
Andre driftsindtægter og -omkostninger 5 8,4 6,2
Resultat før afskrivning på goodwill 2.858,4 3.123,8
Afskrivning på goodwill 6 (311,8) (752,8)
Resultat af primær drift 2.546,6 2.371,0
Andel af resultat før skat i associerede virksomheder 12 25,3 3,8
Finansielle indtægter 7 774,4 577,6
Finansielle omkostninger 8 (620,0) (551,5)
Resultat før skat 2.726,3 2.400,9
Skat af årets resultat 9 (1.250,5) (744,2)
Årets resultat 1.475,8 1.656,7

45

 

Mio, kr,

Aktiver

Goodwili
it-software

immaterielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Tekniske anlæg

Anlæg under udførelse
Efterforskning
Driftsmateriel

Materielle anlægsaktiver

Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre kapitalandele

Finansielle anlægsaktiver
Anlægsaktiver
Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender hos associerede virksomheder

Selskabsskat

Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender
Værdipapirer

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver

46

Balance for koncernen 31. december 2002

Note

—a
ug

19

2002

241,7

149,8

391,5

274,7
19,137,4
363,3
230,0

37,1

20.042,5

182,7

529,0
711,7
21.145,7

502,4

2.462,8
11,5
0,0
1.023,0

129,5
3,626,8
1.311,3
2.343,6
7.784,1

28.929,8

2001

554,4

75,6

630,0

132,4
18.627,5
282,9
236,8

31,3

19.310,9

164,2

0,0
164,2
20.105,1

642,2

2.330,9
6,2
304,8
1.064,2

82,1
3.788,2
4.717,1

717,4
9.864,9

29,970,0

 

Balance for koncernen 31. december 2002

 

 

 

Mio. kr. Note 2002 2001
Passiver

Aktiekapital 2.143,6 2.143,6
Opskrivningshenlæggelse 5.168,0 5.168,0
Overført resultat 6.903,7 5.616,4
Foreslået udbytte 440,0 475,0
Egenkapital 14 14.655,3 13.403,0
Udskudt skat 15 4.092,2 4.146,9
Pensioner 16 14,7 16,1
Andre hensatte forpligtelser 16 367,5 126,3
Hensatte forpligtelser 4.474,4 4.289,3
Ansvarligt lån fra den danske stat 17 0,0 400,0
Obligationslån 500,0 500,0
Prioritetslån 503,8 234,2
Banklån 3.854,2 4.508,6
Langfristede gældsforpligtelser 18 4.858,0 5.642,8
Ansvarligt lån fra den danske stat 17, 18 400,0 500,0
Prioritetslån 18 78,9 58,9
Banklån 18 1.582,4 2.517,3
Gæld til leverandører 919,3 1.075,0
Selskabsskat 19 274,1 0,0
Anden gæld 1.231,9 2.019,3
Periodeafgrænsningsposter 20 455,5 464,4
Kortfristede gældsforpligtelser 4.942,1 6.634,9
Gældsforpligtelser 9.800,1 12.277,7
Passiver 28.929,8 29.970,0
Eventualforpligtelser 21

Transaktioner med nærtstående parter 22

Noter uden henvisning 25, 26

47

Egenkapitalopgørelse for koncernen 31. december 2002

Mio. kr.

Egenkapital 1. januar 2001

Ændring af regnskabspraksis
Korrigeret egenkapital 1. januar 2001

Udloddet udbytte i moderselskabet

Årets resultat

Valutakursregulering vedrørende

udenlandske virksomheder

Tilbageførsel af værdiregulering af
sikringsinstrumenter primo

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo
Skat af egenkapitalposteringer

Foreslået udbytte i moderselskabet

Egenkapital 1. januar 2002

Udloddet udbytte

Årets resultat

Valutakursregulering vedrørende
udenlandske virksomheder

Tilbageførsel af værdiregulering

af sikringsinstrumenter primo
Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo
Skat af egenkapitalposteringer

Tilbageførset af værdiregulering af sikrings-
instrumenter primo fra tilkøbte virksomheder
Foreslået udbytte i moderselskabet

Egenkapital 31. december 2002

48

Aktie-

Opskrivnings-
henlæggelser

Overført
resultat

4.434,1

85,0

— 4.519,1

1,656,7
(3,4)
(59,2)

(56,5)
34,7

— (475,0)

— 5.616,4

1.475,8
34,1
56,5

273,8
(99,0)

(13,9)

— (440,0)

6.903,7

Foreslået
udbytte

— 1.257,0

1.257,0

(1.257,0)

475,0

475,0

(475,0)

440,0

440,0

 

I alt

11.,745,7

1.342,0

13.087,7

(1.257,0)
1.656,7

(3,4)

(59,2)
(56,5)
34,7

0,0

13.403,0

(475,0)
1.475,8

34,1

56,5
273,8
(99,0)

(13,9)

0,0

14,655,3

Pengestrømsopgørelse for koncernen 1. januar - 31. december 2002

 

Mio. kr. Note 2002 2001
Nettoomsætning og andre driftsindtægter 13.708,3 12.729,0
Driftsomkostninger (11.217,2) (10.460,4)
Afskrivninger 2.350,3 2.153,5
Ændringer i driftskapital 23 (1.020,4) 45,6
Pengestrøm fra drift før finansielie poster 3.820,7 4.467,7
Renteindbetalinger og lignende 1.154,6 588,3
Renteudbetalinger (513,5) (542,0)
Pengestrøm fra ordinær drift 4.461,8 4.514,0
Betalt selskabsskat (867,7) (839,9)
Pengestrøm fra driftsaktivitet 3.594,1 3.674,1
Køb af immaterielle anlægsaktiver (66,7) 0,0
Køb af materielle anlægsaktiver (2.464,4) (1.144,2)
Køb af tilknyttede virksomheder 24 0,0 20,4
Køb af associerede virksomheder (26,3) (111,4)
Køb af øvrige kapitalandele og værdipapirer (536,3) 0,0
Pengestrøm fra investeringsaktivitet (3.093,7) (1.235,2)
Afdrag på ansvarligt lån (500,0) (500,0)
Afdrag på/optagelse af lån i øvrigt (1.305,0) (1.288,9)
Betalt udbytte (475,0) (1.257,0)
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet (2.280,0) (3.045,9)
Årets pengestrøm (1.779,6) (607,0)
Likvider 1. januar 5.434,5 6.041,5
Likvider 31. december 3.654,9 5,434,5
Som sammensætter sig således:
Likvide beholdninger 2.343,6 717,4
værdipapirer 1.311,3 4.717,1
3.654,9 5.434,5

49

Resultatopgørelse fo

Mio. kr.

Omsætning

Andel af resultat før skat i tilknyttede virksomheder

Nettoindtægter

Ledelse og administration
Andre driftsindtægter og -omkostninger

Resultat af primær drift

Andel af resultat før skat i associerede virksomheder

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før skat
Skat af årets resultat

Årets resultat

Forslag til overskudsdisponering:

Note

12

Bestyrelsen foreslår, at årets overskud på 1.475,8 mio. kr. disponeres således:

Udbytte

Henlæggelse til Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode

Overført til næste år

Udbytte pr. 100-kroners aktie

50

noderselskabet 1. januar - 31. december 2002

2002

197,5
2.611,4

2.808,9

(285,3)
6,0

2.529,6
14,7
304,0
—(122,0)
2.726,3
(1.250,5)

1.475,8

440,0
1.215,2
(179,4)

1.475,8

20,52

2001

138,8
2.300,1

2.438,9

(174,8)
0,4

2.264,5
(7,9)

220,0
(75,7)

2,400,9

(744,2)

1.656,7

475,0
(688,9)
1.870,6

1.656,7

22,15

Balance for moderselskabet 31. december 2002

 

Mio. kr. Note 2002 2001
Aktiver

It-software 15,0 1,0
Immaterielle anlægsaktiver 10 15,0 1,0
Grunde og bygninger 152,2 51,4
Anlæg under udførelse 2,4 81,3
Driftsmateriel 6,7 5,1
Materielle anlægsaktiver 11 161,3 137,8
Kapitalandele i datterselskaber 10.765,0 10.955,2
Kapitalandele i associerede virksomheder 158,9 160,6
Andre kapitalandele 529,0 0,0
Ansvarligt lån til DONG Naturgas A/S 3.000,0 400,0
Finansielle anlægsaktiver 12 14.452,9 11.515,8
Anlægsaktiver 14.629,2 11.654,6
Ansvarligt lån til DONG Naturgas A/S 0,0 500,0
Tilgodehavender fra salg 13 0,5 1,0
Tilgodehavender hos datterselskaber 1.756,3 226,4
Selskabsskat 19 72,0 306,2
Andre tilgodehavender 330,1 34,4
Periodeafgrænsningsposter 4,0 0,2
Tilgodehavender 2.162,9 1.068,2
Værdipapirer 58,6 1.707,1
Likvide beholdninger 12,9 27,5
Omsætningsaktiver 2.234,4 2.802,8
Aktiver 16.863,6 14.457,4

51

Balance for moderselskabet 31. december 2002

Mio. kr.

Passiver

Aktiekapital

Nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Overført resultat

Foreslået udbytte

Egenkapital

Udskudt skat
Andre hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser

Ansvarligt lån fra den danske stat
Prioritetslån

Banklån

Langfristede gældsforpligtelser
Ansvarligt lån fra den danske stat
Prioritetslån

Banklån

Gæld til leverandører

Gæld til datterselskaber

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser
Gældsforpiigtelser

Passiver

Eventualforpligtelser

Transaktioner med nærtstående parter

Noter uden henvisning

Note

14

15
16

17
18
18

17
18
18

2002

2.143,6
6.943,2
5.128,5

440,0

14,655,3

78,0

0,0

78,0

0,0
4,1

811,5

815,6

400,0
4,1
435,2
45,4
0,1

429,9
1.314,7
2.130,3

16.863,6

2001

2.143,6
7.456,5
3.327,9

475,0

13.403,0

48,0

1,2

49,2

400,0
8,0

0,0

408,0

500,0
4,1
0,0

14,4
13,0

65,7
597,2
1.005,2

14,457,4

Egenkapitalopgørelse for moderselskabet 1. januar - 31. december 2002

Mio. kr.

Egenkapital 1. januar 2001
Ændring af regnskabspraksis
Korrigeret egenkapital 1. januar 2001

Udioddet udbytte

Årets resultat

Egenkapitalposteringer i dattervirksomheder
Valutakursregulering vedrørende
udenlandske virksomheder

Øvrige reguleringer

Foreslået udbytte

Egenkapital 1. januar 2002

Udloddet udbytte

Årets resultat

Egenkapitalposteringer i dattervirksomheder
Valutakursregulering vedrørende

udenlandske virksomheder

Værdiregulering af sikringsinstrumenter ultimo
Skat af egenkapitalposteringer

Foreslået udbytte

Egenkapital 31. december 2002

 

 

 

 

 

Netto-
opskrivning
Aktie- efter indre Overført Foreslået
kapital … værdis metode resultat udbytte I alt
2.143,6 7.263,2 2.338,9 - 11.745,7
- 286,6 (201,6) 1.257,0 1.342,0
2.143,6 7.549,8 2.137,3 1.257,0 13.087,7
- - - (1.257,0) (1.257,0)
- 1.592,9 63,8 - 1.656,7
- (1.686,2) 1.563,5 - (122,7)
. - (3,4) - (3,4)
- - 41,7 - 41,7
” - (475,0) 475,0 0,0
2.143,6 7.456,5 3,327,9 475,0 13.403,0
- - - (475,0) (475,0)
- 1.414,6 61,2 - 1.475,8
- (1.927,9) 2.167,5 - 239,6
i . 0,5 - 0,5
i - 16,3 - 16,3
” ” (4,9) ” (4,9)
. - (440,0) 440,0 0,0
2.143,6 6.943,2 5.128,5 440,0 14.655,3

 

53

Noter til resultatopgørelsen

Mio. kr.

Note 1, Segmentoplysninger

Koncernens primære forretningssegmenter omfatter naturgas, olietransport, eft
energi. Der henvises til ledelsesberetningen

Aktiviteter

2002

Nettoomsætning
Bruttoresultat

Resultat af primær drift
Ordinært resultat før skat
Årets resultat

Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver

Segmentaktiver

Hensatte forpligtelser
Gældsforpligtelser

Segmentforpligtelser

Pengestrøm fra driften
Pengestrøm til investering

Overskudsgrad
Afkastningsgrad
Bruttomargin

Gennemsnitligt antal medarbejdere

erforskning og produktion samt vedvarende
for en beskrivelse af koncernens forretningssegmenter.

 

Geografisk — fordelt efter kundernes blacering

2002

Nettoomsætning

54

 

 

 

 

 

 

Efterforsk-
Olie- ning og Vedvarende Ikke Koncern
Naturgas transport Produktion energi fordelt i alt
9,620,7 431,9 3.658,0 2,9 (14,4) 13.699,1
1.925,8 75,3 1,211,8 (0,5) 33,7 3.246,1
1.442,5 58,8 1.132,3 (5,2) (81,8) 2.546,6
1,478,1 53,0 1.066,2 1,9 127,1 2.726,3
1,017,8 37,1 342,6 1,3 77,0 1,475,8
15,157,4 306,1 4.513,2 304,9 864,1 21.145,7
 6.281,7 … 192,5 1.230,4 95,6 (16,1) 7.784,1
21.439,1 498,6 5.743,6 400,5 884,0 —— 28.929,8
3.330,7 0,0 1,078,5 2,7 62,5 4.474,4
 9.766,1 417,3  2,868,4 66,6 3.118,3 9.800, 1
13,096,8 417,3  3.746,9 69,3 (3.055,8) — 14.274,5
5.119,6 88,8 2.377,3 42,4 (4.034,0) 3.594,1
(184,7) (88,2) (2.004,5) (233,0) (583,3) (3.093,7)
15 4 30 - - 17
6 11 23 - - 9
33 26 4i - - 22
442 6 222 3 156 829
Øvrige Koncern
Danmark Tyskland Sverige Norge England verden i alt
31 2.336,0 1.484,5 709,4 656,3 1.600,8 13.699,1

Mio. kr.

Noter til resultatopgørelsen

 

Note 1. Segmentoplysninger. (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktiviteter
Efterforsk-

Olie- ning og Vedvarende Ikke Koncern
2001 Naturgas transport Produktion energi fordelt i alt
Nettoomsætning 10.953,5 390,5 1.539,2 - (160,4) 12.722,8
Bruttoresultat 2.649,4 70,8 647,4 - 31,0 3.398,6
Resultat af primær drift 1.736,6 54,7 621,3 - (41,6) 2.371,0
Ordinært resultat før skat 1.617,8 50,4 621,6 - 111,1 2.400,9
Årets resultat 1.129,2 35,3 421,3 - 70,9 1.656,7
Anlægsaktiver 16.172,1 329,0 3,302,5 - 301,5 20.105,1
Omsætningsaktiver 7.048,7 206,1 601,3 - 2.008,8 9.864,9
Segmentaktiver 23.220,8 535,1 3.903,8 - 2.310,1 29.970,0
Hensatte forpligtelser 3.273,0 0,0 1.010,7 - 5,6 4.289,3
Gældsforpligtelser 12.771,8 456,0 1.206,1 - (2.156,2) 12.277,7
Segmentforpligtelser 16.044,8 456,0 2.216,8 - (2.150,6) 16.567,0
Pengestrøm fra driften 2.471,4 70,2 851,8 - 280,7 3.674,1
Pengestrøm til investering (159,3) (89,6) (724,4) - (261,9) (1.235,2)
Overskudsgrad 16 4 39 - - 17
Afkastningsgrad 7 12 20 - - 8
Bruttomargin 36 25 50 - - 37
Gennemsnitligt antal medarbejdere 443 6 163 - 118 730
Geografisk - fordelt efter kundernes placering

Øvrige Koncern

2002 Danmark Tyskland Sverige Norge England verden i alt
Nettoomsætning 7.285,6 2.931,8 1.425,6 0,0 420,7 659,1 12.722,8

55

Noter til resultatopgørelsen

Mio. kr.

Note 2. Driftsomkostninger

I driftsomkostningerne er indeholdt
personaleomkostninger og afskrivninger:

Personaleomkostninger

Lønninger og honorarer
Pensionsbidrag

Andre omkostninger til social sikring

Heraf udgør

Vederlag til repræsentantskabet
Vederlag til medlemmerne af bestyrelsen
Vederlag til direktion

I alt

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
2002 201 2002 2001
(392,8) (309,6) (93,9) (64,3)
(38,9) (27,1) (9,6) (6,6)

(5,0) (1,4) (0,5) (0,3)
(436,7) (338,1) (104,0) (71,2)
(0,3) (0,3) (0,3) (0,3)
(1,4) (1,0) (1,4) (1,0)
(3,5) (5,3) (2,7) (3,7)
(5,2) (6,6) (4,4) (5,0)

 

Der er etableret bonusprogram for medlemmer af direktionen. I direktionens ansættelseskontrakter indgår fratrædelses-
ordninger, som ved fratræden efter opsigelse fra selskabets side medfører udbetaling af gage i 12 måneder.

Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere i DONG:

Gennemsnit for regnskabsåret
Ved årets slutning

Afskrivninger fordelt på funktioner:
Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Efterforskning

Ledelse og administration

Honorar til revisor:

KPMG C.JJespersen
Revision

Andre ydelser end revision

PricewaterhouseCoopers
Revision
Andre ydelser end revision

Honorar i alt

56

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet

2002 2001 2002 | 2001

829 730 206 153

900 755 221 161
(935,0) (937,8) 0,0 0,0
(0,1) (57,0) 0,0 0,0
(12,5) (13,2) (11,4) (7,9)
(947,6) (1.008,0) (11,4) (7,9)
(2,1) (2,1) (0,8) (1,0)
(4,1) (5,0) (3,9) (1,3)
(6,2) (7,1) (4,7) (2,3)
(1,3) (0,9) (0,3) (0,3)
(1,9) (2,8) (0,5) (0,4)
(3,2) (3,7) (0,8) (0,7)
(9,4) (10,8) (5,5) (3,0)

 

Noter til resultatopgørelsen

 

 

Koncernen Moderselskabet
Mio. kr. 2002 2001 2002 2001
Note 3. Drift og vedligehold af tekniske anlæg
Drift og vedligehold af naturgasanlæg (358,3) (345,8)
Afskrivning på naturgasanlæg (902,4) (910,1)
Naturgasanlæg i alt (1.260,7) (1.255,9)
Drift og vedligehold af olietransportsystem (323,7) (291,4)
Afskrivning på olietransportsystem (32,6) (27,7)
Olietransportsystem i alt (356,3) (319,1)
Drift og vedligehold af tekniske anlæg (1.617,0) (1.575,0)
Note 4. Efterforskning
Efterforskningsomkostninger (315,4) (94,4)
Afskrivning af efterforskningsboringer (0,1) (57,0)
(315,5) (151,4)
Note 5. Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter omfatter:
Værdiregulering af geotermiprojekt 4,6 0,0 4,6 0,0
Øvrige driftsindtægter 3,8 6,2 1,4 0,4
8,4 6,2 6,0 0,4
Note 6. Afskrivning på goodwill
Aktiviteterne fra Naturgas Syd 1/S 0,0 (450,0)
Aktiviteterne fra Naturgas Sjælland WS (200,0) (200,0)
Overtagelse af storkunder fra HNG/MN (95,0) (95,0)
Overtagelse af Danop-aktiviteten (7,8) (7,8)
Aktiviteterne fra DONG Norge AS (9,0) 0,0
(311,8) (752,8)
Note 7. Finansielle indtægter
Renteindtægter 232,8 409,2 88,4 121,0
Koncerninterne renteindtægter - - 84,7 58,8
Realiserede kursgevinster på værdipapirer 68,6 86,9 36,3 27,6
Urealiserede kursgevinster på værdipapirer 86,6 0,0 1,4 12,5
Øvrige kursreguleringer 116,8 0,0 0,0 0,0
Valutakursgevinster 269,6 32,5 93,2 0,1
Finansielle indtægter 714,4 577,6 304,0 220,0

57

Noter til resultatopgørelsen

Mio. kr,

Note 8. Finansielle omkostninger

Renteomkostninger

iIndeksregulering af prioritetsgæld
Realiserede kurstab på værdipapirer
Urealiserede kurstab på værdipapirer
Øvrige kursreguleringer
Værdiregulering af andre kapitalandele
Valutakurstab

Finansielle omkostninger

Valutakursreguleringer er i årets resultat i alt indregnet med

Note 9. Skat af årets resultat

Aktuel skat

Udskudt skat

Skat i tilknyttede virksomheder
Skat i associerede virksomheder

Skat af årets resultat

Nominel selskabsskatteprocent

Effekt af 'ikke-fradragsberettigede poster mv.” i Danmark
Effekt af ”ikke-fradragsberettigede poster mv.' i udlandet
Effekt af højere udenlandsk skattesats

Effektiv skatteprocent

Moderselskabet har hjemtaget sambeskatningsbidrag for 2002
på i alt 592,7 mio. kr. fra datterselskaber.

Betalt selskabsskat for 2001 udgør 738,6 mio. kr.

Skat af egenkapital bevægelser

58

Koncernen
2002 2001
(362,5) (433,2)
(5,3) (9,7)
(8,0) (2,9)
(3,1) (7,4)
(49,2) 0,0
(7,3) 0,0
(184,6) (98,3)
(620,0) (551,5)
1526 (65,8)
(1.350,9) (720,0)
108,2 (20,5)
(7,8) (3,7)
(1.250,5) (744,2)
30,0 30,0
1,5 1,0
5,1 -
9,5 -
MET 31,0
(990) 347

Moderselskabet

2002

(631,1)
(30,0)
(581,6)

(7,8)

(1.250,5)

30,0
1,5
5,1

9,5

46,1

(4,9)

2001

(69,0)
(0,5)
(0,6)
(4,4)

0,0
0,0
(1,2)

(75,7)

(1,71)

(717,0)
44,2
(67,7)

(3,7)

(744,2)

30,0
1,0

31,0

Noter til balancen

Mio. kr.

Note 10. Immaterielle anlægsaktiver

 

Koncernen Moderselskabet

Goodwill  It-software It-software

Kostpris 1. januar 2.960,0 0,0 0,0
Ændring af regnskabspraksis 0,9 92,5 1,4
Reguleret kostpris 1. januar 2.960,9 92,5 1,4
Tilgang i året 0,0 91,1 14,3
Afgang i året (1,8) 0,0 0,0
Kostpris 31. december 2.959,1 183,6 15,7
Afskrivninger 1. januar (2.405,6) 0,0 0,0
Ændring af regnskabspraksis 0,0 (17,0) (0,4)
Regulerede afskrivninger 1. januar (2.405,6) (17,0) (0,4)
Årets afskrivninger (311,8) (16,8) (0,3)
Afskrivninger 31. december (2.717,4) (33,8) (0,7)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 241,7 149,8 15,0
Afskrives over 5 år 5 år 5 år

59

Noter til balancen

ivlio. kr.

Note 11. Materielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen

Srunde og Tekniske Anlæg under Efter- Drifts-

bygninger anlæg udførelse forskning materiel I alt
Kostpris 1. januar 261,7 23.767,7 282,9 236,8 71,1 24,619,6
Ændring af regnskabspraksis … Do 88,9 00 0,0 0,0 88,9
Reguleret kostpris 1. januar 261,1 23.856,6 282,9 236,8 71,1 24.708,5
Valutakursreguleringer 0,0 105,7 0,0 0,0 0,0 105,7
Tilgang i året 47,5 2.153,9 446,5 116,1 19,1 2,783,1
Afgang i året (0,3) (10,8) 0,0 (106,3) (9,2) (126,6)
Overførsel — 110,1 272,6 (366,1) (16,6) 0,0 0,0
Kostpris 31, december — 418,4 26.378,0 363,3 230,0 81,0 27.470,7
Opskrivninger 1. januar 0,0 7.600,0 0,0 0,0 0,0 7.600,0
Årets opskrivninger 00 00 … 00 0,0 0,0 0,0
Opskrivninger 31. december … Do 7.600,00 … 00 0,0 0,0 7.600,0
AT- og nedskrivninger 1. januar (128,7) (12.797,7) 0,0 0,0 (39,8) (12.966,2)
Ændring af regnskabspraksis 0,0 (34,4) 0,0 0,0 0,0 (34,4)
Regulerede af- og nedskrivninger
1. januar (128,7) (12.832,1) 0,0 0,0 (39,8) (13.000,6)
Valutakursreguleringer 0,0 (13,3) 0,0 0,0 0,0 (13,3)
Afskrivninger vedrørende afgang 0,2 1,1 0,0 0,0 5,8 7,1
Årets afskrivninger 115,2) 11.996,3) 0,0 0,0 (9,9) (2.021,4)
AfT- og nedskrivninger 31. december (143,7) (14.840,6) 0,0 0,0 (43,9) (15.028,2)
Regnskabsmæssig værdi 31, december 2747 19.137,4 … 363,3 230,0 37,1 20.042,5
Regnskabsmæssig værdi
ekskl. opskrivninger 274,7 12,677,4 … 363,3 230,0 37,1 13.582,5
Offentlig ejendomsværdi … 275,5
Indregnede finansieringsomkostninger " 1.341,3

Årets afskrivninger indgår i resuftatopgørelsen under posten Produktionsomkostninger og vareforbrug med 1,087,0 mio. kr.
(2001: 412,5 mio. kr.) og Driftsomkostninger med 934,4 mio. kr, (2001: 1.001,5 mio. kr.)

Der er i 2002 aktiveret 12,6 mio. kr. (2001: 7,1 mio. kr.)

Årets afskrivning vedrørende opskrivning udgør 380,0 mio. kr. (2001: 380,0 mio. kr.).

60

for arbejder udført for egen regning,

Mio. kr.

Noter til balancen

 

Note 11. Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Kostpris 1. januar

Ændring af regnskabspraksis
Reguleret kostpris 1. januar
Valutakursreguleringer
Tilgang i året
Overførsel/reklassifikation
Afgang i året

Kostpris 31. december

Opskrivninger 1. januar
Årets opskrivninger/reklassifikation

Opskrivninger 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar
Ændring af regnskabspraksis
Regulerede af- og
nedskrivninger 1. januar
Valutakursreguleringer
Afskrivninger vedrørende afgang
Årets afskrivninger
Overførsel/reklassifikation

Af- og nedskrivninger 31. december

Koncernen ekskl. moderselskabet

 

 

 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 5.797,5

Afskrives over

Ultimo 1999 blev der foretaget revurderi
faciliteter og søledningen Tyra-Nybro. Må
fremtidige indtjening ved behandling,
løbet er hensat udskudt skat. Det resteren
foretages fra år 2000 afskrivning over 20 år p

Ultimo 2002 er der foretaget en vurdering af de regnskabsmæssige værdier af naturgasnette

benyttet eksterne vurderingsmænd.

trans

Gas- Gas- Sø-

trans- distri- Gas- ledninger Olie- Efter-
mission bution lagre m.v. transport forskning
5.722,1 4.069,6 2.892,0 3.638,5 3.753,8 4.314,6
0,0 0,0 0,0 0,0 (3,1) 92,0
5.722,1 4.069,6 2.892,0 3,638,5 3,750,7 4.406,6
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 105,7

9,8 100,6 2,5 12,9 9,8 2.327,0
(3,3) (0,2) (86,0) 89,5 0,0 0,0
(1,2) (3,9) (1,0) (11,3) 0,0 (107,8)
5.727,4 4.166,1 2.807,5 3.729,6 3.760,5 6.731,5
4.800,0 0,0 1.600,0 1.200,0 0,0 0,0
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
4.800,0 0,0 1.600,0 1.200,0 0,0 0,0
(4.388,2) (508,6) (1.445,1) (1.969,2) (3.421,8) (1.142,1)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (34,4)
(4.388,2) (508,6) (1.445,1) — (1.969,2) (3.421,8) (1.176,5)
0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 (13,3)

1,0 2,6 0,7 1,3 0,0 0,5
(342,7) (199,2) (169,2) (178,3) (32,6) (1.100,5)
0,0 3,6 4,3 (7,9) 0,0 0,0
(4.729,9) (701,6) (1.609,3)  (2.154,1) (3.454,4) (2.289,8)
3,464,5 2.798,2 2.775,5 306,1 4.441,7

20 år 20 år 20 år 20 år 15 år 15 år

ng af de regnskabsmæssige værdier a

port og lagring af naturgas, ops
de beløb er henlagt til egenkapita
å grundlag af de opskrevne værdier.

Ved-
varende
energi

0,0
0,0
0,0
0,0
214,0
71,7
0,0

285,7

0,0
0,0

0,0

0,0
0,0

0,0
0,0
0,0
(1,1)
0,0
(1,1)

284,6

15-20 år

f naturgastransmissionssystemet, naturgaslager-
lingen af de tekniske anlæg er, baseret på en forsigtig vurdering af den forventede
krevet med i alt 7,6 mia. kr. Af opskrivningsbe-
len i en særlig opskrivningshenlæggelse. Der

t. Der er ikke ved vurderingen

61

Noter til balancen

Mio. kr.

Note 11. Materielle anlægsaktiver

Moderselskabet

Kostpris 1. januar

Tilgang i året

Overførsel

Afgang i året

Kostpris 31. december
Afskrivninger 1. januar
Afskrivninger vedrørende afgang
Årets afskrivninger
Afskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31, december

Offentlig ejendomsværdi

62

(fortsat)

Bygninger

133,0
0,0
110,2
0,0
243,2
(81,6)
0,0
49,4)
121,0)
152,2

103,0

Anlæg
under
udførelse

81,3

102,9
(181,8)

0,0

2,4

 

0,0
0,0
0,0

0,0

 

2,4

 

Drifts-
materiel

14,7
3,7
0,0

(1,5)

16,9
(9,6)

1,1
—<17)

 

! alt

229,0

106,6

(71,6)
(1,5)

262,5

 

(91,2)
1,1

(11,1)

(101,2)

161,3

Mio. kr.

Note 12. Finansielle anlægsaktiver

Kostpris 1. januar
Tilgang i året
Afgang i året

Kostpris 31. december

Værdireguleringer 1. januar
Overførsel af udskudt skat
Ændring af regnskabspraksis
Andele af årets resultater
Regulering af afledte finansielle
instrumenter

Kursreguleringer M.v.

Andre værdireguleringer
Modtagne udbytter

Værdireguleringer 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december

Resterende goodwill, der indgår i

 

 

 

 

Koncernen
Kapital-
andele i Andre
associerede kapital-
virksomheder andele
364,7 0,0
26,3 536,3
0,0 0,0
391,0 536,3
(200,5) 0,0
0,0 0,0
0,0 0,0
14,6 0,0
0,0 0,0
1,4 0,0
0,0 (7,3)
(23,8) 0,0
(208,3) (7,3)
182,7 529,0
40,5

den regnskabsmæssige værdi udgør

Foreslået udbytte

 

Andel af resultat og kapitalandele i associerede virksomheder

Noter til balancen

Moderselskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

Kapital- Kapital- Ansvarligt
andele andele i Andre lån til DONG
i datter- associerede kapital- Natur-
selskaber virksomheder andele gas A/S
3.495,7 360,4 0,0 400,0
330,0 5,0 536,3 3.000,0
0,0 0,0 0,0 (400,0)
3.825,7 365,4 536,3 3.000,0
6.637,6 (199,8) 0,0 -
(1.396,8) 0,0 0,0 -
2.218,7 0,0 0,0 -
1.407,7 7,0 0,0 HE
205,9 0,0 0,0 ”
33,7 1,4 0,0 -
0,0 0,0 (7,3) -
(2.167,5) (15,1) 0,0 -
6.939,3 (206,5) (7,3) -
10.765,0 158,9 529,0 3.000,0
40,5
439,0

Andel af resultat før skat

Kapitalandele

 

 

Hjemsted Ejerandel 2002 2001 2002 2001
Nova Naturgas AB Stockholm, Sverige 21 procent 17,0 12,4 139,9 155,8
Nunaoil A/S Nuuk, Grønland 50 procent 9,3 (2,6) 19,0 4,7
Afskrivning på goodwill (11,6) (17,7) - -
I alt moderselskabet 14,7 (7,9) 158,9 160,6
Dansk Gasteknisk Center A/S Birkerød 47 procent (0,1) 0,1 3,4 3,4
Deudan GmbH Kiel, Tyskland 49 procent 0,0 0,0 0,1 0,1
Deudan GMbDH & Co. KG Kiel, Tyskland 49 procent 11,7 11,6 0,1 0,1
P/S BI New Energy Kbh., Danmark 27 procent (1,0) 20,2 -
I alt koncernen 25,3 3,8 182,7 164,2

DONG har i 2002 erhvervet aktier i NESA A/S. Ejerandelen

 

udgør 13 procent og indgår under Andre kapitalandele.

63

Noter til balancen

Mio. kr.

Note 12. Finansielle anlægsaktiver. (fortsat)

Resultat og kapitalandele i datterselskaber:

 

Hjemsted Aktiekapital Ejerandel Resultat Egenkapital
DONG Naturgas A/S Birkerød, Danmark 1.794 100 procent 1.017,8 8.342,3
DONG Efterforskning og Produktion A/S Birkerød, Danmark 300 100 procent 342,6 1,.996,7
DONG Olierør A/S Birkerød, Danmark 7 100 procent 37,1 81,2
DONG VE A/S Birkerød, Danmark 330 100 procent 1,3 331,3
DONG Olieforsyning A/S Birkerød, Danmark 1 100 procent 0,1 1,7
DONG Litauen A/S Birkerød, Danmark 7 100 procent 0,1 2,9
DANGAS GmbH Kiel, Tyskland 267. EUR — 100 procent … 87 8,9
Resultat efter skat og egenkapital i datterselskaber 1.407,7 10.765,0
Skat af årets resultat 1.203,7
Resultat før skat i datterselskaber 2.611,4

Note 13. Tilgodehavender fra salg

Alle tilgodehavender forfalder til betaling inden et år efter regnskabsårets udløb.

Der er hovedsagelig tale om tilgodehavender i DKK. Der er derfor ingen
gelig g g

Gå

væsentlig valutakursrisiko.

Noter til balancen

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Moderselskabet
Mio. kr. 2002 2001 2002 2001
Note 14. Egenkapital
Aktiekapital
ved årets begyndelse og slutning 2.143,6 2.143,6 2.143,6 2.143,6
Aktiekapitalens sammensætning:
Aktieantal Aktiestørrelse I alt
20 a 1 tkr = 20 tkr
18 a 10 tkr = 180 tkr
149 a 100 tkr 14,900 tkr
1 a 500 tkr 500 tkr
1.173 a 1.000 tkr 1.173.000 tkr
15 a 5.000 tkr 75.000 tkr
1 a 10.000 tkr 10,000 tkr
1 a 20.000 tkr 20.000 tkr
17 a 50.000 tkr 850.000 tkr
2.143.600 tkr
Ejerforhold: Hele aktiekapitalen ejes af den danske stat.
Valutakursregulering vedrørende udenlandske
dattervirksomheder:
Akkumuleret valutakursregulering 31. december 34,1 (3,4) 0,5 (3,4)
Note 15. Udskudt skat
Udskudt skat 1. januar 4.114,7 3.500,2 1.438,2 1.334,2
Ændring af regnskabspraksis 32,2 1,7 (1.390,2) (1.356,0)
Reguleret udskudt skat 1. januar 4.146,9 3.501,9 48,0 (21,8)
Årets udskudte skat (108,2) 20,5 30,0 (44,2)
Tilgang ved køb af datterselskab - 624,5 - -
Valutakursregulering 53,5 - - -
Overført fra datterselskab - - - 114,0
Udskudt skat 31. december 4.092,2 4.146,9 78,0 48,0
Udskudt skat vedrører:
Immaterielle anlægsaktiver (317,8) (332,9) 4,5 1,2
Materielle anlægsaktiver 4.533,8 4.611,2 20,9 11,9
Omsætningsaktiver 2,6 (16,1) - -
Periodeafgrænsningsposter, MV. (196,4) (125,8) - (0,4)
Gældsforpligtelser 27,1 (14,5) 9,7 10,3
Genbeskatning vedr. sambeskatning 42,9 25,0 42,9 25,0
4.092,2 4.146,9 78,0 48,0

 

 

65

Noter til balancen

Mio, kr.

Note 16. Pensioner og andre hensatte forpligtelser
Koncernen
Andre
Pensioner hensatte
…… forpligtelser

Hensatte forpligtelser 1. januar 16,1 126,3
Anvendt i året - -
Tilbageført - -
Hensat for året, herunder forskydning i

nutidsværdier som følge af tidsforføbet mv. (14) — 241,2
Hensatte forpligtelser 31. december 747 367,5

Forfaldspunkterne for hensatte forpligtelser forventes at blive:
p plig

0-1 år 0,9 -
1-5 år 3,6 -
>5 år 02 — 367,5

AT … 367,5
Pensioner

Moderselskabet
Andre
hensatte
forpligtelser

1,2
0,0
(1,2)
0,0

0,0

Pensioner vedrører pensioner til tjenestemænd i forbindelse med overtagelsen af kommunalt ejede regionale gasselskaber.

Forpligtelsen er opgjort efter en aktuarmæssig beregning.

Koncernen
Andre hensatte forpligtelser 2002 2001
Feltlukningsomkostninger 361,6 120,7
Retablering af borepladser 3,7 5,6
Andre hensættelser Rå 0,0
3675 126,3

0,0

Moderselskabet

2002 2001
0,0 0,0
0,0 1,2

0,0
0,0 1,2

Feltlukningsomkostninger omfatter forventede fremtidige omkostninger til oprydning og nedlukning af koncernens felter

m.v, eller andele heraf. Den hensatte forpligtelse er tilbagediskonteret til nutidsværdi. Hensættelsen indregnes under Materi-

elle anlægsaktiver og afskrives efter Unit-of-production-metoden.

Retablering af borepladser omfatter forventede fremtidige omkostninger til oprydning og nedlukning af koncernens boringer

vedrørende gaslagre,

Note 17. Ansvarligt lån fra den danske stat

Lånet på oprindeligt 1,4 mia. kr. er ydet af den danske stat ti! Dansk Olie og Naturgas A/S og forrentes med en årlig rente for

perioden 1. juli 1999 — 30, april 2008 på 4,3 procent p.a. Lånet var oprindeligt uopsigeligt og afdragsfrit frem til 2006, men
har i årene 2001 og 2002 været afdraget ekstraordinært med i alt 1,0 mia. kr. Restbeløbet på 0,4 mia. kr. vil efter aftale blive

afdraget i 2003.

66

Noter til balancen

Mio. kr.

 

Note 18. Kortfristede og langfristede lån

De kortfristede lån for koncernen udgøres af afdrag på langfristede lån, som forfalder inden et år fra årets slutning.

Koncernens lån fordeler sig på følgende valutaer:

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast/ Kortfristede lån Langfristede lån I alt
Var. 2002 2001 2002 2001 2002 Procent 2001 Procent
DKK Fast 542,3 1.577,2 2.657,2 2.579,5 3.199,5 46 4.156,7 48
Var. 300,0 148,6 200,1 426,3 500,1 7 574,9 7
EUR Fast - 7,6 - 42,7 - - 50,3 1
Var. 319,5 87,6 191,1 468,7 510,6 7 556,3 6
CHF Fast 5,1 109,5 - 5,0 5,1 - 114,5 1
Var. - - - - - - -
USD Fast 79,5 62,5 95,6 113,6 175,1 3 176,1
Var. 814,9 1.083,2 1.593,8 1.878,8 2.408,7 35 2.962,0 34
GBP Fast - - - - - - - -
Var. - - 0,8 - 0,8 - - -
JPY Fast - - - - - - - -
Var. - - 119,4 128,2 119,4 2 128,2 1
2.061,3 3.076,2 4.858,0 5.642,8 6.919,3 100 8.719,0 100
vægtet gennem-
snitlig rente 2,5 5,5

 

 

Til sikkerhed for prioritetslån på 582,7 mio. kr. er der givet pant i anlæg, hvis regnskabsmæssige værdi ved årets slutning
udgør 819,2 mio. kr.

Af de samlede lån på 6.919,3 mio. kr. udgør gæld til Gældsafviklingselskabet Naturgasselskabet i Sydjyske Region 1/5 og
Gældsafviklingselskabet Naturgas Sjælland 1/S i alt 3.495,9 mio. kr.

Note 19. Selskabsskat

 

Koncernen Moderselskabet
2002 2001 2002 2001

Tilgodehavende selskabsskat 1. januar 304,8 178,7 306,2 180,3
Betalinger vedrørende tidligere år (282,1) (177,6) (283,4) (179,2)
Årets skat (1.350,9) (720,0) (631,1) (717,0)
Betalt skat vedrørende året 1.153,1 1.023,7 779,3 1.022,1
Årets skat af bevægelser på egenkapitalen (99,0) 0,0 (4,9) 0,0
Årets skat af bevægelser på egenkapitalen i tilknyttede

virksomheder - - (94,1) 0,0
Tilgodehavende seliskabsskat 31. december (274,1) 304,8 72,0 306,2

 

Note 20. Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser

Periodeafgrænsningsposter omfatter forudbetalinger samt værdi af modtaget vederlagsfri gas. Disse beløb indtægtsføres
over en længere årrække.

67

Noter til balancen

Note 21.
Eventualforpligtelser m.v.

Med udgangen af regnskabsåret havde
koncernen og moderselskabet følgen-
de eventualforpligtelser, sikkerheds-
stillelser mv.:

Garantiforpligtelser

DONG Naturgas A/S blev stiftet 1.
oktober 1984. Der blev ved den jejlig-
hed overdraget aftaler fra modersel-
skabet til DONG Naturgas A/S. Moder-
selskabet indestår som garant for, at
DONG Naturgas A/S opfylder sine for-
pligtelser i medfør af de overdragne
gaskøbsaftaler med Dansk Under-
grunds Consortium, gassalgs- og trans-
portaftaler med Nova Naturgas (tidli-
gere Vattenfall Naturgas) samt gas-
salgsaftale med Ruhrgas og BEB.

Moderselskabet har stillet garanti over
for Økonomi- og Erhvervsministeriet
for opfyldelsen af alle forpligtelser
over for den danske stat eller tredje-
mand, som pådrages DONG Efterforsk-
ning og Produktion A/S sorm medinde-
haver af de licenser, hvori selskaber
deltager i Danmark, uanset om forplig-
telserne påhviler DONG Efterføorskning
og Produktion A/S alene eller solidarisk
med andre. Garantien kan dog højst
gøres gældende for et beløb, der sva-
rer til det dobbelte af DONG Efter-
forskning og Produktion A/S' andel af
hver forpligtelse.

Moderselskabet har som betingelse for
opnåelse af godkendelse til deltagelse
i efterforskning og produktion af kul-
brinter på den norske kontinentalsok-
kel, afgivet den af de norske myndig-
heder sædvanlig krævede selvskyldner-
garanti. Garantien omfatter forolictel-
ser og ansvar, som DONG Norge AS
måtte ifalde eller påtage sig i forbin-
delse med efterforsknings- og produk-
tionsaktiviteterne,

68

Tilsvarende har moderselskabet afgivet
garanti over for de færøske oliemyn-
digheder for DONG Føroyar P/F, som
medindehaver af licens på færøsk
område.

Erstatningsforpligtelser

(objektivt ansvar)

Ifølge lovgivningen er DONG Natur-
gas A/S, DONG Olierør A/S, DONG
Efterforskning og Produktion A/S og
DONG Grønland A/S pålagt en generel
erstatningspligt for skader forvoldt ved
selskabernes olie- og naturgasaktivite-
ter, selv om skaderne sker ved hænde-
lige uheld (obiektivt ansvar). Der er
tegnet sædvanlig forsikring til imøde-
gåelse af erstatningskrav.

licenser

DONG Efterforskning og Produktion
245 er deltager i 46 licenser til efter-
forskning efter olie og Naturgas, Den
fortsatte deltagelse i licenserne for-
pligter selskaberne til at investere
betydelige beløb fremover.

Retssager

Danoil Exploration A/S har ved Østre
Landsret anlagt sag mod Energistyrel-
sen og DONG Efterforskning og Pro-
duktion A/S vedrørende størrelsen af
selskabets andel i Syd Arne-feltet. Det
er ledelsens vurdering, at sagen ikke
har indvirkning på regnskabet for
2002.

Eventualforpligtelser

Der er mellem DONG og de regionale
selskaber HNG/Midt-Nord indgået afta-
le, der indebærer, at de to regionale
selskaber fortsætter som "hvile i sig
selv-selskaber'". DONG og HNG/Midt-
Nord skal i henhold til aftalen fast-
lægge tariffer for transport i distributi-
onsnettet. Transportindtægterne er
grundlaget for HNG/Midt-Nords gælds-
afvikling og DONG sikrer en bestemt
transportindtægt. HNG/Midt-Nord
tager kun en mindre risiko, hvis slut-
kundepriserne overfor HNG/Midt-

Nords kunder bliver nedsat som følge
af markedspres eller eventuelt efter
pålæg fra de regulerende myndighe-
der.

Aftalen forventes fornyet i foråret
2003.

Note 22. Transaktioner med
nærtstående parter

Nærtstående parter med bestemmende
indflydelse på koncernen og moder-
selskabet omfatter den danske stat ved
Finansministeriet, som ejer modersel-
skabet 100 procent.

Nærtstående parter med betydelig ind-
flydelse omfatter selskabernes besty-
relse, direktion og ledende medarbej-
dere samt disse personers relaterede
familiemedlemmer. Nærtstående par-
ter omfatter endvidere selskaber, hvori
førnævnte personkreds har væsentlige
interesser.

Koncernen og moderselskabet har i
regnskabsåret haft følgende transak-
tioner med nærtstående parter:

Bevillinger fra den danske stat
DONG Naturgas A/S driver aktuelt
virksomhed i henhold til den nye
naturgasforsyningslov, der trådte i
kraft pr. 1. juli 2000. Der skal udstedes
bevillinger i henhold til loven. DONG
Naturgas A/S har endnu ikke modtaget
bevillinger. Indtil DONG Naturgas A/S
får tildelt bevillinger, har DONG Natur-
gas A/S ret til at varetage de opgaver,
selskabet varetog ved naturgasforsy-
ningslovens ikrafttræden. Dette følger
af lovens 859 samt et konkret tilsagn
fra Energistyrelsen. Det forventes, at
DONG Naturgas A/S vil få bevillinger til
den transmissions-, distributions- og
lagervirksomhed, selskabet driver i
dag, samt bevillinger til forsyning af
selskabets forskellige kundegrupper.

Noter til balancen

 

Garantier fra den danske stat

Der er den 31. december 2000 indgået
aftale mellem Naturgas Sjælland |/5,
DONG Naturgas A/S, Dansk Olie og
Naturgas A/S og den danske stat om
overdragelse af Naturgas Sjælland |/S'
aktiver og passiver til DONG Naturgas
A/S pr. 31. december 2000. Værdierne
blev fastlagt ud fra økonomiske bereg-
ninger af de fremtidige indtjeningsMmu-
ligheder. Alle lån forblev i Naturgas
Sjælland 1/5, som ændrede navn til
Gældsafviklingsselskabet Naturgas
Sjælland WS. Renter og afdrag betales
af DONG Naturgas A/S til Gældsafvik-
lingsselskabet i henhold til gældsbrev.
Staten indestår ubetinget og uigenkal-
deligt over for Gældsafviklingsselska-
bet for alle betalingsforpligtelser. Sta-
ten har regres mod DONG Naturgas
WS for beløb, som staten måtte udbe-
tale i henhold til garantien.

I forbindelse med etableringen af
naturgastransmissionssystemet (DONG
Naturgas A/S) og olietransportsystemet
(DONG Olierør A/S) stillede staten
garanti over for långivere. Ved udgan-
gen af 2002 drejede det sig om to lån
med en samlet restgæld på 515 mio.
kr. Der betales herfor en provision på
0,15 procent af restgælden.

Lån fra den danske stat

DONG Naturgas A/S overtog i 1999
Naturgas Syd 1/S' aktiver og passiver.
Købsprisen var 5,3 mia. kr. den danske
stat har til delvis finansiering af købet
af Naturgas Syd |/S i 1999 ydet en
ansvarlig lånekapital på 1,4 mia. kr.
Lånet forrentes med 4,3 procent p.a.

og afdrages i tre lige store afdrag pr.
30. april i årene 2006, 2007 og 2008.
Det er mellem parterne aftalt, at der i
hvert af årene 2001 og 2002 ekstra-
ordinært afdrages 500 mio. kr. Den
resterende del af lånet på 0,4 mia. kr.
afdrages i 2003.

Udbytte til den danske stat

DONG udbetaler årligt et udbytte på
30 procent af årets resultat efter skat
til den danske stat.

Øvrige transaktioner

DONG Olierør A/S har med de be-
grænsninger, der følger af rørlednin-
gens kapacitet, pligt til gennem led-
ningen at transportere al råolie og
kondensat indvundet på dansk konti-
nentalsokkelområde i Nordsøen. Myn-
dighederne kan undtage DONG Olie-
rør A/S fra pligten i tilfælde, hvor
transport gennem rørledningen efter
ministerens skøn må anses for uøkono-
misk eller uhensigtsmæssig.

| henhold til rørledningsloven har
DONG Olierør A/S ved aftale med Øko-
nomi- og Erhvervsministeriet indgået
aftale om at DONG Olierør A/S betaler
en afgift til staten på 95 procent af
den oppebårne fortjeneste.

DONG Efterforskning og Produktion
WS har deltaget som partner i alle
efterforskningslicenser, der er givet i
Danmark siden 1984. Fra fjerde ud-
budsrunde i 1995 har selskabet del-
taget i alle licenser med en betalende
andel på 20 procent på tildelingstids-
punktet.

DONG er rettighedshaver til efterforsk-
ning og indvinding af geotermisk
energi i to tilladelser. Den ene tilladel-
se, hvor DONG har 100 procent, omfat-
ter 2/3 af dansk landområde undtagen
hovedstadsområdet. Halvdelen af om-
rådet skal tilbageleveres i 2003, og den
resterende del i 2013. Den anden til-
ladelse, hvor DONG har 28 procent,
omfatter hovedstadsområdet. Tilladel-
sen er givet 19/2 2001 og gælder fore-
løbigt i 15 år.

Koncernens samhandel med associe-

rede virksomheder omfatter:

+ køb og salg af naturgas

+ efterforsknings- og produktions-
aktiviteter

+ aftaler om administration.

Transaktionerne foregår på almindeli-
ge markedsmæssige vilkår.

Herudover har der ikke i årets løb bort-
set fra koncerninterne transaktioner,
der er elimineret i koncernregnskabet,
samt normalt ledelsesvederlag været
gennemført transaktioner med besty-
relse, direktion, ledende medarbejdere,
den danske stat eller andre nærtståen-
de parter. Ledelsesvederlag til bestyrel-
se og direktion fremgår af note 2.

69

Noter til pengestrømsopgørelsen

Mio. kr.

Note 23. Ændringer i driftskapital

Ændring i varebeholdninger
Ændring i tilgodehavender
Ændring i leverandørgæld mv.

Note 24. Køb af tilknyttede virksomheder

Koncerngoodwili

Materielle anlægsaktiver
Tilgodehavender

Likvide beholdninger
Hensættelser

Langfristede gældsforpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser

Kostpris

Heraf likvide beholdninger

70

139,8
(245,8)

(914,4)

(1.020,4)

0,0
0,0
0,0
9,0
0,0
0,0
0,0

0,0

0,0

2001

56,7
256,3

(267,4)

45,6

46,1
1,154,1
77,2
20,4
(645,3)
(142,9)

(117,5)
392,1

20,4

Noter uden henvisning

Mio. kr.

 

Note 25. Valutaricisi, rentericisi samt olie- og gasprisricisi

Som led i den finansielle styring foretager DONG sikring af valuta- og renterisici samt olie- og gasprisrisici. Sikring foretages
helt eller delvis af indregnede aktiver og forpligtelser (sikring af dagsværdi) og fremtidige transaktioner (sikring af penge-
strømme) i overensstemmelse med de fastsatte rammer i den af DONG implementerede finansielle risikopolitik. Som sikrings-
instrumenter anvendes både primære finansielle instrumenter, primært lån (kun valutarisici) samt afledte finansielle instru-
menter, såsom terminsforretninger, swaps og optioner.

Valutarisiko

Indregnet aktiver og forpligtelser (sikring af dagsværdier)

 

Afdækket
ved valuta-
termins-
Betaling/ Tilgode- Gælds- kontrakter og Netto-
Valuta Udløb havender forpligtelser valutaswaps position
EUR <1 år 257,8 (816,1) 141,5 (416,8)
> 1 år - (191,7) (44,7) (235,8)
USD <1år 397,0 (469,6) 662,4 589,8
>1år - (1.689,4) 473,0 (1.216,4)
GBP <1 år 173,2 118,8 - 292,0
> 1 år - - - -
SEK <l1år 64,0 (0,4) - 63,6
>1år - - - -
NOK <1 år 232,8 42,4 - 275,2
> 1 år - - - -
CHF <1år 0,8 (5,1) 11,9 7,6
>1 år - - (119,8) (119,8)
JPY <1 år (0,2) - - (0,2)
>1år - (119,4) 119,4 0,0
Øvrige <1år 0,2 - - 0,2
>1 år - - - -
1.125,6 (3.129,9) 1.243,7 (760,6)

Pr. 31. december 2002 udgør urealiserede værdireguleringer på afledte finansielle instrumenter til valutasikring af indregnede
aktiver og forpligtelser i alt 63,4 mio. kr. (2001: -7,9 mio. kr.), der er indregnet i resultatopgørelsen.

71

ivlio. kr,

Noter uden henvisning

Fremtidige transaktioner (sikring af gengestrømme)

DONG sikrer forventede fremtidige valutarisici relateret til køb og salg med valutaterminskontrakter, valutaoptioner og lån i
fremmed valuta. Sikring foretages primært af USD indenfor fastlagte rammer af de forventede nettopositioner. Finansielle
instrumenter anvendt til valutasikring af forventede fremtidige transaktioner udgør følgende:

 

 

Kontraktmæssig Heraf indregnet

hovedstol Dagsværdi på egenkapitalen

Løbetid — 2002 == 200000 2002 2001 —— 2002 — 2001

Valutaterminskontrakter 1-2 år 2.676,6 812,5 204,0 (1,3) 204,0 (1,3)
Valutaswap 2.907,9 - 104,9 - 104,9 -
Valutaoptioner - — orm - - -

Afledte finansielle instrumenter i alt 5.584,5 812,5 308,9 (1,3) 308,9 (1,3)
Lån i fremmed valuta 7053 - 48,1 - 48,1 -

Finansielle instrumenter i alt 6.289,8 812,5 357,0 (1,3) 357,0 (1,3)

Renterisiko

Renterisiko er risikoen for, at ukontrollable ændringer i aftalte rentesatser medfører forøgede renteomkostninger, eller redu-
cerede renteindtægter for koncernen.

Om koncernens finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter
afhængigt af, hvilken dato der forfalder først.

 

 

i — —…… Løbetid —
Heraf fast Effektiv
Kategori .O-lår 1-5 år >5år == forrentet rente %
Tilgodehavender fra salg 2.462,8 0,0 0,0 0,0
Andre tilgodehavender 911,0 68,8 43,2 35,0 0-9
Værdipapirer, konverterbare 0,0 2,2 914,0 916,2 4-8
Værdipapirer, øvrige 50,9 230,8 113,4 395,1 4-8
Realkredit- og banklån (2.061,3)  (3.930,2) (927,8) (3.379,7) 2-9
Anden gæld (2.880,83) 00 0,0 30
(1.517,43) (8.628,4) —— 142,8 (2.033,4)

Rentesikring
DONG foretager, som led i sin finansielle styring, renteomlægning af lån fra fast rente til variabel rente eller omvendt ved
hjælp af renteswaps.

For lån omlagt fra fast til variabel rente sikring af dagsværdi) udgør værdiregulering pr. 31. december 2002 j alt 62,1 mio. kr.
(2001: 16,6 mio. kr.), der er indregnet i resultatopgørelsen.

For renteswaps, der omlægger variabelt forrentede lån til fast rente (sikring af pengestrømme), udgør værdireguleringer
indregnet direkte på egenkapitalen pr. 317, december 2002 i alt 105,8 mio. kr. (2001: -73,0 mio, kr.).

72

Noter uden henvisning

Mio. kr.

 

 

Olie- og gasprisrisici

DONG olie- og gasprisrisici fra forventede fremtidige køb og salg afdækkes med olieoptioner og olieswaps. Sikring foretages
af den forventede råolie-ækvivalente nettoposition indenfor fastlagte rammer. Afledte finansielle instrumenter anvendt til
sikring af forventede fremtidige transaktioner udgør følgende:

 

Kontraktmæssig Heraf indregnet

hovedstol Dagsværdi på egenkapitalen

Løbetid 2002 2001 2002 2001 2002 2001

Olieswaps 1-2 år 2.402,2 177,2 (32,0) 13,3 (32,0) 13,3
Olieoptioner 1-5 år 2.699,2 126,4 132,5 4,5 (4,1) 4,5
5,101,4 303,6 100,5 17,8 (36,1) 17,8

 

 

 

Note 26. Kreditrisiko

Kreditrisiko er risikoen for, at et regnskabsmæssigt tab realiseres, såfremt en part i en aftale ikke kan opfylde sine kontrakt-
lige forpligtelser.

Koncernens kreditrisiko omfatter primært handelstilgodehavender ved salg af olie og naturgas. For generelt at mindske risi-
koen foretages løbende kreditvurderinger af kunder og andre samarbejdspartnere.

De beløb, som de nævnte poster er opført med i balancen, svarer til koncernens maksimale kreditrisiko. Tab på tilgodehaven-
der vedrørende enkelte kunder eller samarbejdspartnere har historisk været relativt lave. Der vurderes ikke at være særlige

koncentrationer af kreditricisi.

Koncernens kreditrisiko i forbindelse med indgåelse af afledte finansielle instrumenter er begrænset ved, at disse forpligtelser
primært er indgået med større internationale pengeinstitutter med høj kreditværdighed.

73

Hoved- og nøgletal, DONG Naturgas A/S

Mio. kr. 1998 1999 2000 2001 2002
Resultat

Omsætning 5.677 5.805 9.491 10.953 9,621
AT- og nedskrivninger på anlæg (525) (716) (820) (909) (903)
Overskud før afskrivning på goodwill 1.207 1.897 3.579 2.481 1.737
Resultat af primær drift (EBIT) 1.207 997 2.834 1.736 1.442
Finansielle poster, netto (111) (199) (273) (119) 36
Resultat før skat 1.096 798 2.561 1.617 1.478
Skat (378) (257) (680) (488) (460)
Resultat efter skat 718 541 1.881 1.129 1.018
Balance

Anlægsaktiver 6.312 16.897 17.614 16.172 15,157
Omsætningsaktiver 1.615 4.777 8.318 7.049 6.282
Aktiekapital 1.794 1.794 1.794 1.794 1.794
Egenkapital 2.393 7.754 8,123 7.176 8.342
Langfristede gældsforpligtelser

og hensatte forpligtelser 2.776 11.135 10.979 8.292 9.929
Kortfristede gældsforpligtelser 2.758 2,785 6.830 7.752 3.168
Balancesum 7.927 21.674 25.932 23.221 21.475
Pengestrømme

Driftsaktivitet 2,276 2,537 3.104 2.471 5.120
investeringer i anlægsaktiver (1.432) (5117 (155) (159) (185)
Investeringsaktivitet (1.432) (511) 1306 (159) (185)
Finansieringsaktivitet (1.395) (442) (923) (3.258) (5.166)
Årets pengestrøm (557) 1.578 2.311 (946) (231)
Likvide midler ved årets slutning 452 2.030 4.341 3.395 3.202

Forretningsrelaterede nøgletal

Bruttomargin 39 52 52 36 33
Overskudsgrad 21 17 30 16 15
Afkastningsgrad 15 7 12 7 6
Egenkapitalforrentning 32 11 24 15 13
Egenkapitalandel (soliditet) 30 3 31 31 39
Likviditetsgrad 59 172 122 91 198
Antal medarbejdere 200 343 426 443 442

Aktierelaterede nøgletal

Cash flow Per Share (CFPS) 1,27 1,41 1,73 1,38 2,85
Overskud pr. 100 kr, aktie 40 30 105 63 57
Payout ratio 35 29 71 177 29
Udbytte pr. 100 kr. aktie 14 9 75 11 17
Aktiernes indre værdi 133 432 453 400 465
Afsætning af naturgas (mio. må

Hjemmemarked 3.971 4.136 4.066 4.235 4.160
Eksport 2.663 2,714 3.044 3.228 3.245
Afsætning af naturgas i aft 6.634 6.850 7.110 7.463 7.405

Hoved- og nøgletal for 1998-2001 er tilpasset den anvendte regnskabspraksis i 2002. Nøgletallene er beregnet efter 'Finans-
analytikerforeningens Anbefalinger og Nøgletal 1997". Der henvises til definitioner og begreber under Anvendt regnskabspraksis.

zå

DONGS naturgasaktiviteter varetages frem
til 31. december 2002 af datterselskabet
DONG Naturgas A/S. Pr. 1. januar 2003
spaltes DONG Naturgas A/S og aktivite-
terne opsplittes i seks nye selvstændige
selskaber (se omtalen side 20).

DONG køber i dag langt størstedelen af
sine naturgasleverancer fra parterne i
DUC (Mærsk Olie og Gas, Shell og Texaco).
Endvidere køber DONG naturgas fra fel-
terne Syd Arne og Lulita, som DONG er
medejer af.

På det danske marked sælger DONG na-
turgas direkte til de centrale kraftvarme-
værker og til de større industrikunder og
decentrale kraftvarmeværker over hele
landet. I Syd- og Sønderjylland og på Sjæl-
land uden for hovedstadsområdet leverer
DONG naturgas direkte til alle kunder.
Endvidere sælger DONG naturgas til de
tre kommunalt ejede distributionssel-
skaber i hovedstadsområdet, på Fyn og i
Midt- og Nordjylland. Endelig har DONG
kunder i Københavns og Frederiksberg
kommuner.

DONG Naturgas A/S

På eksportmarkederne sælger DONG
naturgas til Ruhrgas og BEB i Tyskland
samt til Nova Naturgas i Sverige.

 

Resultat for 2002

Omsætningen for naturgasområdet blev
på 9.621 mio. kr. mod 10,953 mio. kr. i
2001.

Overskuddet efter skat blev 1.018 mio. kr.
mod 1.129 mio. kr. i 2001. I 2002 er der
udgiftsført et sambeskatningsbidrag til
moderselskabet med 460 mio. kr. mod 488
mio. kr. året før.

Af årets resultat foreslår bestyrelsen, at der
udbetales 300 mio. kr. som udbytte til
moderselskabet som led i finansieringen
af den nye strategi om øgede aktiviteter på
E&P-området samt mulige investeringer i
elsektoren og vindmøller. Herefter udgør
egenkapitalen i DONG Naturgas 8.342
mio. kr. mod 7.176 mio. kr. i 2001.

Den bogførte værdi af anlæggene i DONG
Naturgas udgør ultimo 2002 14.836 mio. kr.

Udviklingen i salget

DONGS samlede salg af naturgas i 2002
var på 7.405 mio. m2, Heraf blev 4.160
mio. m3 solgt på det danske marked. De
resterende mængder blev eksporteret til
Tyskland og Sverige.

Aftale med HNG/Midt-Nord

På baggrund af drøftelserne med Europa-
Kommissionen om aftalen og ændringen
af den danske naturgasforsyningslov i
sommeren 2001 nåede parterne i løbet af
2002 til enighed om en justering af aftale-
vilkårene. Aftalen skal godkendes af Euro-
pa-Kommissionen.

Naturgas Fyn

Der blev afsagt kendelse den 29. august
2002 i en voldgiftssag mellem DONG og
Naturgas Fyn (NGF) om den såkaldte 4.
juni-aftale. Kendelsen fastslog, at aftalen
ikke er bortfaldet, og derfor har NGF og
DONG genoptaget forhandlinger om en
ny gasaftale. Forhandlingerne er endnu
ikke afsluttet.

(Se endvidere side 18, hvor forhold om-
kring markedsåbning og EU's gasdirektiv,
markedsforhold, ny gasledning, og nye
produkter og services er beskrevet.)

 

 

 

 

 

 

 

 

o
Naturgasområdet
Naturgas
Resultat (efter skat) 1998-2002
Mio. kr.
2.500
2.000 1.881
1.500
1.000 1.129 141.018
1000 —————— mn £ -
718 501 IE |
500 — I EH — rr +
i i i i
O—Tegg 1999 2000 == 2001 == 2002
Naturgas
Omsætning 1998-2002
Mio. kr.
12.000 10.953
10.000 ———————— 9.491 — ME L7A RE

8.000 —————————— i— :—

5.805 f
6.000—2677 TT [— mm

H
4.000— FT
2.000— i —
0 i

1998 1999 2000 2001 2002

 

|
open ennpss

CT Te

75

 

2003: Over to millioner danskere får direk

   

te eller indirekte deres varme fra naturgas, som leveres af DONG.

76

Transport og lagring af naturgas

DONG tilbyder salg af transport- og lager-
ydelser i selskabets egne transmissions-,
distributions- og lagersystemer. Pr. 1.
januar 2003 opspaltes aktiviteterne i de
selvstændige datterselskaber DONG
Transmission A/S, DONG Distribution
A/S og DONG lager A/S.

Den såkaldte tredjepartsadgang til
DONGSs systemer gives både til kunder
med markedsadgang, der selv vil købe gas,
og til gasleverandører, der ønsker at forsy-
ne kunder med markedsadgang.

Gasloven skelner mellem adgangen til
lagrene på den ene side og adgangen til
distributions- og transmissionsnettet på
den anden side.

Transportydelser

Der er reguleret tredjepartsadgang til
DONGSs transmissions- og distributions-
net. Det betyder, at der er faste tariffer for
standardydelserne. Tarifferne er fastsat af
DONG og Energitilsynet påser, at de er
rimelige. Tarifferne er offentliggjort på
DONGSs hjemmeside www.dong.dk. På
hjemmesiden er der etableret et tarifbe-
regningssystem, hvor kunderne selv kan
beregne transportbetalingen for en stan-
dardtransportydelse.

Tarifferne er baseret på det såkaldte fri-
mærke-princip, hvor tariffen er uafhængig
af, hvortil i Danmark gassen transporteres.

DONG tilbyder transportkapacitet i trans-
missionssystemet i hele Danmark og i
distributionssystemerne i Syd- og Sønder-
jylland, på Sjælland, i København og på
Frederiksberg.

Lagerydelser

Tredjepartsadgang til lagre - og indgåelse
af aftaler herom - sker efter forhandling
med DONG Energi-Service.

Energitilsynet og priserne
Energitilsynet kontrollerer, at DONGs pri-
ser og vilkår for benyttelse af gasinfra-
strukturerne er rimelige og ikke-diskrimi-
nerende. Dette gælder både priser og vil-
kår for benyttelse af transmissionssyste-
met, distributionssystemet og lagrene.

 

77

Hoved- og nøgletal, DONG Efterforskning og Produktion A/S

Mio. kr. 1998 1999 2000 2001 2002
Koncern Koncern
Resultat
Omsætning 107 689 2.031 1.602 3.741
Af- og nedskrivninger på anlæg 157 189 524 414 1.088
Overskud før afskrivning på goodwili (210) 161 963 630 1.149
Resultat af primær drift (EBIT) (210) 161 955 621 1.132
Finansielle poster, netto (11) (33) (53) 1 (66)
Resultat før skat (221) 128 902 622 1.066
Skat - (41) (288) (201) (723)
Resultat efter skat (221) 37 614 421 343
Balance
Anlægsaktiver 1.444 1.930 1.823 3.303 4.513
Omsætningsaktiver 48 254 516 601 1.230
Aktiekapital 275 300 300 300 300
Egenkapital 656 869 1.294 1.687 1.997
Langfristede gældsforpligtelser
og hensatte forpligtelser 392 547 642 1.454 1.378
Kortfristede gældsforpligtelser 444 768 403 763 2.368
Balancesum 1.492 2.184 2.339 3.904 5.743
Pengestrømme
Driftsaktivitet 134 427 615 852 2.377
Investeringer i anlægsaktiver (1.084) (602) (365) (746) (2.004)
Investeringsaktivitet - - (32) 22 -
Finansieringsaktivitet 849 199 (19) (167) (316)
Årets pengestrøm (101) 6 199 (39) 57
Likvide midler ved årets slutning 8 14 213 174 231
Forretningsrelaterede nøgletal
Bruttomargin (115) (41) (54) 50 41
Overskudsgrad (196) 23 47 39 30
Afkastningsgrad (20) 3 42 20 23
Egenkapitalforrentning (43) 17 57 28 19
Egenkapitalandel (soliditet) 44 40 55 43 35
Likviditetsgrad 11 33 128 79 52
Antal medarbejdere 98 91 123 163 222
Aktierelaterede nøgletal
Cash flow Per Share (CFPS) 0,49 1,42 2,05 2,84 7,92
Overskud pr. 100 kr. aktie (161) 30 205 140 114
Payout ratio - 29 29 29 30
Udbytte pr. 100 kr. aktie - 8 60 41 34
Aktiernes indre værdi 239 290 431 562 666
Påbegyndte boringer
Efterforskning 3 4 7 9 4
Produktion 5 7 3 3 7

Naturgaslager - - 1 - -

Hoved- og nøgletal for 1998-2001 er tilpasset den anvendte regnskabspraksis i 2002, Nøgletallene er beregnet efter 'Finans-
analytikerforeningens Anbefalinger og Nøgletal 1997", Der henvises til definitioner og begreber under Anvendt regnskabspraksis.

78

DONGSs aktiviteter inden for efterforsk-
ning og produktion af olie og naturgas
varetages af datterselskabet DONG Efter-
forskning og Produktion A/S.

DONGSs aktiviteter i Norge, Storbritanni-
en, Grønland og på Færøerne varetages af
lokalt indregistrerede datterselskaber til
DONG Efterforskning & Produktion A/S:
DONG Norge AS, DONG (UK) Limited,
DONG Grønland A/S og DONG Føroyar
P/F. På Grønland deltager DONG endvi-

DONG Efterforskning og Produktion A/S

dere gennem det grønlandske selskab
Nunaoil A/S, hvori DONG ejer 50 procent
af aktiekapitalen.

DONG har deltaget som partner i samt-
lige efterforskningslicenser, der er tildelt i
Danmark siden 1984 og har herudover
andele i licenser i Norge, Storbritannien
og på Færøerne. I 2002 havde DONG end-
videre licensandele i Tyskland og Holland.
Disse licenser blev tilbageleveret i 2002,

DONG var i 2002 producent af olie og
naturgas i den danske del af Nordsøen
med andele i tre producerende felter Syd
Arne, Lulita og Siri/Stine, DONG er ope-
ratør på Siri/Stine. DONG deltager endvi-
dere i produktion fra fire norske felter,
Gyda, Tambar, Ula og Glitne.

DONG er operatør på en række licenser i
den danske del af Nordsøen.

 

Resultat for 2002

Efterforskning og Produktion A/S omsatte
i 2002 for 3.741 mio. kr. mod 1.602 mio, kr.
i 2001. Resultatet blev et overskud efter
skat på 343 mio. kr. mod et overskud efter
skat i 2001 på 421 mio. kr.

Efterforskning

Danmark

DONG deltager som partner i 31 danske
licenser og har i 2002 deltaget i tre efter-
forskningsboringer i Danmark, hvoraf to
førte til fund.

Operatørvirksomhed

DONG fortsatte i 2002 den borekampag-
ne, som selskabet indledte i 2000. Bore-
kampagnen indebærer, at DONG koordi-
nerer efterforskningsboringer på dansk
sokkel for en række forskellige operatører.
DONG kan derfor tilrettelægge borepro-
grammet således, at alle boringerne kan
gennemføres med den samme borerig, der
er lejet af DONG. Det giver store besparel-
ser, fordi riggen løbende kan flyttes fra
opgave til opgave og arbejdet kan tilrette-
lægges med optimal effektivitet.

DONG bestræber sig på konstant at for-
bedre selskabets operatørkompetence. Det
sker blandt andet på baggrund af sam-
menligninger med andre selskabers præ-
stationer. De seneste sammenligninger
med en række operatører i Nordsøen, som
DONG har deltaget i, viser, at selskabet
ligger blandt de bedste, når det gælder
økonomi og effektivitet.

Efterforskning, udbygning og produktion

Ved årets udgang var DONG operatør for
syv licenser i Danmark. I tre licenser er
der tidligere gjort fund (Nini, Cecilie og
Amalie).

DONG overtog i sommeren 2002 Statoils
efterforsknings- og produktionsaktiviteter
i Danmark. Herunder operatørskabet af
Siri-feltet samt en udvidelse af andele i en
række danske efterforsknings- og produk-
tionslicenser. DONG er desuden boreope-
ratør for produktionsboringerne på Syd
Arne-feltet.

Norge
DONG har i 2002 deltaget som licenspart-
ner i 12 licenser på norsk sokkel.

Købet af det norske selskab Pelican (nu
DONG Norge) blev - efter de gældende
norske regler - endelig godkendt af de
norske myndigheder primo 2002.

Selskabsovertagelsen medførte, at DONG
fik en teknisk kompetent organisation som
grundlag for aktiviteterne i Norge, og der-
med en bedre position i de kommende
udbud af licenser og licensandele i Norge,

DONG har købt en yderligere andel i
licens PL 122 med virkning fra 1. januar
2003.

Knap 50 procent af DONGs produktion
kom i 2002 fra koncernens norske felter.

Færøerne

På færøsk område deltager DONG i to
licenser. Der blev i efteråret 2001 udført
en boring i den ene licens, som resultere-

 

Efterforskning, udbygning
og produktion
Resultat (efter skat) 1998-2002

Mio. kr.
10. kr: 614.

 

600
500 — 421

400 —————— TT 343 —

300 ——————————

200 ————————

100 ————— 21 — t
0 1

er [TTT

-200 —.
1998 1999 2000 2001 2002

 

 

-300

 

Efterforskning, udbygning
og produktion
Omsætning 1998-2002

Mio. kr.
4.000 ————————— 3,21 7
3.500 —————————————— TT
3.000 —————— TT
2.500 —————————SE

2.031
2.000 03
1.500
1.000 689 — —
500 —————— FF —

1.602

 

107
1998 1999 2000 2001 2002

 

 

de i et interessant fund. Fundet vurderes
p.t. Fundet har en sådan karakter, at det
kan danne grundlag for en kommerciel
indvinding.

Storbritannien

DONG deltager i tre licenser i den britiske
sektor. Der er udført to boringer i de briti-
ske licenser i 2002 og resultaterne fra
boringerne er under vurdering.

Grønland

DONG deltager indirekte i én efterforsk-
ningslicens på Grønlandsk sokkel via sit
ejerskab (50 procent) i Nunaoil.

79

         

ne kan roligt slappe af. DONG lev

  

Kunder erer i dag en bred vifte af energiprodukter og tilknyttede services.

80

Produktion

DONG havde i 2002 en produktion på cir-
ka 53.000 tdr. olieækvivalenter pr. dag. I
2003 forventes en produktion på samme
niveau.

Syd Arne

Produktionen fra feltet startede i 1999.
Olien bliver lastet fra feltets lagertank til
tankskibe og videresolgt til raffinering.

Naturgassen transporteres i land gennem
DONGS søledning fra Syd Arne til Nybro.
Produktionen har i gennemsnit for år 2002
ligget på cirka 50.000 tdr. olieækvivalenter
pr. dag og cirka to mio. må gas pr. dag. I
slutningen af år 2000 blev forsøg med
vandinjektion i Syd Arne-feltet iværksat.
De hidtidige erfaringer med vandinjektion
har været positive, og der blev derfor i
2001 udarbejdet en ny udbygningsplan
med fuld vandinjektion. Denne udbygning
fortsætter i 2003. DONGSs andel i feltet er
på 34,4 procent.

Siri/Stine

Produktionen startede i 1999, Olien bliver
lastet fra feltets lagertank til tankskibe og
videresolgt til raffinering. De begrænsede
mængder naturgas, der produceres sam-
men med olien, bliver blandet med vand
og pumpet tilbage i reservoiret. En mindre
del af gassen anvendes som brændstof på
platformen. Produktion fra Stine blev
påbegyndt i september 2001 fra en lang
brønd, som er boret fra Siri-platformen.
De producerede mængder behandles på
Siri-platformen.

Den samlede olieproduktion fra Siri og
Stine lå ved udgangen af 2002 på cirka
20.000 tdr. pr. dag. DONGSs andel i feltet
er 50 procent pr. 1. januar 2003.

Der blev i 2002 arbejdet på en udbyg-
ningsplan til indvinding af yderligere en
akkumulation i Siri-licensen (Stine Seg-
ment 1). Arbejdet fortsætter i 2003.

Lulita

Lulita-feltet blev sat i produktion i 1998.
Feltet ligger delvis i to af DONG-gruppens
licenser og delvis i A.P. Møllers eneretsli-
cens. Feltet drives fra DUC's Harald-plat-
form med Mærsk Olie og Gas som opera-
tør. Olieproduktionen er aftagende og var
ved udgangen af 2002 cirka 250 tdr. pr.

Efterforskning, udbygning og produktion

 

Reserveskøn - oligeækvivalenter
Mio. tdr. | 9,8

  
   

33

9,5

Produktion/eksport - danske felter 2002

Reserver - producerende felter
i Danmark ultimo 2002

Produktion/eksport - nørske felter 2002

i Reserver - producerende felter
i Norge ultimo 2002

dag. Olien bliver via DONGS olieledning
fra Gorm E-platformen transporteret til
Fredericia, hvor den udskibes og sælges.

Ula, Gyda, Tambar, Glitne

DONG er gennem DONG Norge AS
medejer af de norske felter Ula, Gyda,
Tambar og Glitne med henholdsvis 5 pro-
cent, 34 procent, 45 procent og 9,3 pro-
cent. DONGs andel af felternes produk-
tion er ved udgangen af 2002 på cirka
22.000 tdr. olieækvivalenter pr. dag.

Udbygning

DONG gjorde i efteråret 2000 to oliefund
- Nini og Cecilie.

Nini-fundet blev gjort i licens 4/95, Feltet
er beliggende i det nordlige område af den
danske del af centralgraven cirka 30 km
nordøst for Siri-platformen. DONG, som er
operatør for licensen, har en andel på 40
procent. De øvrige partnere er DENERCO
OIL (30 procent) og RWE-DEA (30 procent).

Cecilie-fundet blev gjort i licens 16/98.
Feltet er beliggende cirka 10 km sydvest
for Siri. DONG er operatør og har en
andel på 22 procent. De øvrige partnere er
DENERCO OIL (37 procent), DENERCO
Petroleum (24 procent) og RWE-DEA (17
procent).

I marts 2002 blev der indsendt udbygnings-
ansøgning for Nini- og Cecilie-felterne,
hvor DONG er operatør. De to felter skal

udbygges med ubemandede brøndhoved-
platforme, der er forbundet med Siri-plat-
formen med rørledninger. Olie fra felterne
skal behandles og lastes på tankskibe gen-
nem det eksisterende anlæg på Siri. Plat-
formen er under konstruktion og Nini- og
Cecilie-felterne forventes i produktion i
sommeren 2003.

Trym

I 1999 erhvervede DONG 20 procent af
den norske licens PL 147, som blandt
andet omfatter Trym-feltet. Licensen ligger
umiddelbart nord for det danske Lulita-
felt i Nordsøen og så tæt ved det danske
naturgassystem, at DONG forventer, at
Trym-feltets reserver kan udnyttes gen-
nem opkobling til det danske system.

Mjølner

I 2000 erhvervede DONG endvidere 20
procent i den norske licens PL 113, der
indeholder Mjølner-fundet. Licensen ligger
umiddelbart nord for det danske fund
Gert. Den norske licensgruppe har endnu
ikke taget stilling til en udbygningsplan for
feltet.

Oliehandel

Koncernens oliesalg i 2002 blev på cirka
8,7 mio. tdr. i Danmark og 8,5 i Norge.
Derudover er der solgt cirka 3,1 mio. tdr.
for samarbejdspartnerne i de forskellige
licenser.

For produktionen fra Syd Arne-feltet har
DONG således indgået en marketing- og
salgsaftale med DENERCO OIL, som inde-
bærer, at DONG afsætter de to selskabers
andel af olieproduktionen. Tilsammen
råder DONG og DENERCO over cirka 40
procent af den producerede olie fra feltet.

For Siri-feltet har DONG ligeledes en afta-
le med DENERCO OIL om markedsføring
og salg. Endvidere indgik DONG i 2001 en
tilsvarende aftale med Paladin Resources
plc. Det indebærer, at DONG sælger al
olie fra Siri. For Lulita-feltet sælger DONG
endvidere olien for partnere uden for
DUC, det vil sige DENERCO OIL.

Kunderne fordeler sig over alle landene

omkring Nordsøen med undtagelse af
Danmark.

81

Hoved- og nøgletal, DONG Olierør A/S

Mio, kr. 1998 1999 2000 2001 2002

Resultat

Omsætning 792 914 1.417 1.272 1.374
Afgift til staten (306) (514) (1.042) (882) (942)
Skat (6) (9) (19) (15) (16)
Resultat efter skat 11 19 40 35 37

Udbytte 11 19 39 35 37
Balance

Olietransportsystemets værdi 293 182 198 329 306
Omsætningsaktiver 133 190 222 206 192
Balancesum 425 373 421 535 498
Aktiekapital 1 1 1 1 1

Egenkapital 54 62 83 79 81

Langfristede gældsforpligtelser 91 80 70 172 144
Kortfristede gældsforpligtelser 282 231 268 283 274

Forretningsrelaterede nøgletal

Investeringer 40 0 44 158 10
Gennemløb i olietransportsystemet

ekskl. vand (mio. tons) 11,5 12,8 13,9 13,9 15,2
Antal medarbejdere ved årets slutning 7 7 7 6 6

Hoved- og nøgletal for 1998-2001 er tilpasset den anvendte regnskabspraksis i 2002. Nøgletallene er beregnet efter 'Finansana-
lytikerforeningens Anbefalinger og Nøgietal 1997'. Der henvises til definitioner og begreber under Anvendt regnskabspraksis,

82

DONGSs rørtransport af olie varetages af
datterselskabet DONG Olierør A/S.
DONG ejer og driver olietransportsyste-
met fra Gorm E-platformen i Nordsøen til
råolieterminalen i Fredericia.

Alle omkostninger ved anlæg og drift af
olietransportsystemet betales af brugerne.
Herudover modtager DONG en betaling
på fem procent af værdien - efter fradrag
af transportomkostninger - af den trans-
porterede olie. Disse beløb udgør tilsam-

DONG Olierør A/S

men selskabets omsætning på olietrans-
porten. Af de nævnte fem procent af vær-
dien af den transporterede olie betaler
DONG efter aftale med Økonomi- og
Erhvervsministeriet 95 procent i afgift til
staten.

 

 

Olietransport
Resultat (efter skat) 1998-2002

Mio. kr.

 

40

 

1998 1999 2000 2001 2002

Resultat for 2002

DONG Olierør A/S omsatte i 2002 for
1.374 mio. kr. på olierørsystemet mod
1.272 mio. kr. i 2001. Overskuddet blev
efter skat på 37 mio. kr. mod 35 mio. kr.
i 2001. Det højere resultat skyldes højere
oliepriser. Der blev i 2002 udgiftsført et
sambeskatningsbidrag til moderselskabet
på 16 mio. kr. mod 15 mio. kr. i 2001.

Bestyrelsen foreslår, at der udbetales 37
mio. kr. som udbytte til moderselskabet.
Herefter er DONG Olierør A/S' egenkapi-
tal på 81 mio. kr.

Der blev i 2002 udleveret 111 mio. tdr.
råolie fra råolieterminalen i Fredericia.
Her er fraregnet den mængde vand, der
følger med råolien. Værdien af den trans-
porterede olie var 21 mia. kr. mod 20 mia.
kr. i 2001. DONGSs transportindtægter på
fem procent af oliens værdi efter fradrag

Olietransport

 

Transporteret mængde olie

1998-2002
Mio, tons pr. år
16 ——— 3 BR
12.
12 — 11,5
10 —
8—
6—
4—
2 —
0

 

1998 1999 2000 2001 2002

af transportomkostninger blev 992 mio. kr.
hvoraf 95 procent - 942 mio. kr. - betales

videre til staten som afgift, I 2001 blev der
betalt 882 mio. kr. til staten i afgift.

Drift

Eksklusiv den mængde vand, der transpor-
teres, har transporten i 2002 i gennemsnit
ligget på 304.000 tdr. pr. dag. Systemet er
fortsat meget driftsikkert og har i 2002
kun været ude af drift i godt en time.

Transportbetalingen dækker systemets
drifts- og kapitalomkostninger samt beta-
lingen på fem procent af oliens værdi. Fem
procents-elementet udgør den væsentlig-
ste del af transportbetalingen og omkost-
ningerne pr. tønde er derfor hovedsageligt
afhængig af oliepris og dollarkurs.

 

Værdien af transporteret
mængde olie, 1998-2002

 

 

 

 

 

Mia. kr.
30
25 ——————— 23,4
128 7212
20 -
15 11,7
10 — 73 TT

5—

0 1998 1999 2000 2001 2002
Transportomkostninger
1998-2002
Kr. pr. tønde

16 38 2
13,
14 725 12,4
12 ——————— 2,7
9,8 —Qa" 3,0 3,1
10 — 9,3 ————— " 4 0.4

8— 3227 '

6 morer I 1,3:

4—23 07 4% 89

5,8
2— 3,8 !'
0 1998 1999 2000 2001 2002
Driftsomkostninger
"i Kapitalomkostninger
5%-element
Kapacitetsudnyttelse

ide nærmeste år

Ved den seneste udvidelse er kapaciteten
øget til 360.000 tdr. pr. dag. Det forventes,
at kapaciteten stort set vil være udnyttet i
2003.

83

Hoved- og nøgletal DONG VE A/S

iviio. kr.

Resultat

Omsætning

Af- og nedskrivning på anlæg
Overskud før afskrivning på goodwill
Resultat af primær drift (EBIT)
Finansielle poster, netto

Resultat før skat

Skat

Resultat efter skat

Balance

Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver

Aktiekapital

Egenkapital

Langfristede gældsforpligtelser og hensatte førpligtelser
Kortfristede gældsforpligtelser

Balancesum

Pengestrømme

Driftens likviditetsvirkning
Investeringer i anlægsaktiver
Investeringaktivitet
Finansieringsaktivitet

Årets pengestrøm

Likvide midler ved årets afslutning

Forretningsrelaterede nøgletal

Bruttomargin

Overskudsgrad

Afkastningsgrad
Egenkapitalforrentning
Egenkapitalandel (soliditet)
Likviditetsgrad

Antal medarbejdere ved årets slutning

Antal vindmøller
Antal geotermiske anlæg

84

1998

1999

2000 2001 2002

(6)
(6)

(1)

305

26
330
331

67
401

42
(211)
(21)

(197)
67

(17)
(212)
(3)

83
173

DONGSs aktiviteter inden for vedvarende
energi og andre nyere energiformer blev
pr. 1. marts 2002 samlet i det nyoprettede
datterselskab DONG VE A/S.

Vindkraft

I september 2000 opstillede DONG en
1,65 MW vindmølle ved gasbehandlings-
anlægget i Nybro, og selskabet gik dermed
for første gang ind på vindkraftområdet.

I 2001 indgik DONG med en andel på 30
procent som partner i Nysted Havmølle-
park, der er under opførelse ved Rødsand
syd for Lolland. Energi E2, der har en an-
del på 50 procent, er operatør. De reste-
rende 20 procent ejes af Sydkraft. Energi-
styrelsen godkendte i august 2001 projek-
tet og vindmølleparken ventes i drifti
2003.

Den samlede investering forventes at ud-
gøre 1,5 mia. kr. DONGs investering bliver
på cirka 500 mio. kr. Det svarer til en eje-
randel på cirka 50 MW. DONGSs andel af
energiproduktionen vil årligt spare miljøet
for cirka 60.000 tons CO2.

DONG forventer, at selskabets erfaringer
fra anlæg og vedligeholdelse af gas- og
olieledninger til havs kan udnyttes i vind-
møllesamarbejdet.

I slutningen af 2002 købte DONG otte
vindmøller ved Overgård på Djursland.
Møllerne har en samlet kapacitet på cirka
18 MW.

Vindenergi og andre aktiviteter

Geotermisk energi

DONG har andele i to licenser til efter-
forskning og indvinding af geotermisk
energi.

1983-licens med Thisted-anlæg
DONG har licens til udvinding af geoter-
misk energi, der omfatter knap 2/3 af det
danske landområde. Halvdelen af licensen
udløber i 2003 og resten i 2013. Der blev
udført fire dybe boringer i begyndelsen af
1980'erne, og to af disse boringer indgår i
Danmarks første geotermiske anlæg, der
ligger i Thisted.

DONG etablerede et 1 MW pilotanlæg i
1984, der senere er udvidet i samarbejde
med Thisted Varmeforsyning. På det nu-
værende anlæg bruges 0,4 MW el til at
producere 200 må pr. time af 449C geoter-
misk vand fra 1,2 km's dybde. Efter brug
pumpes vandet tilbage igen. Absorptions-
varmepumper drevet af varme fra natur-
gaskedler og byens affaldsbaserede kraft-
varmeanlæg overfører 7 MW varme fra
geotermivandet til Thisteds fjernvarme-
net. Der er med Thisted-anlægget udviklet
et miljøvenligt koncept til produktion af
fjernvarme med et elforbrug på 5-15 pro-
cent af den udvundne varme.

HGS — Hovedstadsområdets
Geotermiske Samarbejde

DONGS anden geotermiske licens blev til-
delt Hovedstadsområdets Geotermiske

Samarbejde (HGS) i februar 2001. Licensen

dækker det Storkøbenhavnske område
samt Roskilde og Hillerød. DONG har 28

procent af licensen og er operatør for
undergrunden. De andre parter, der hver
har 18 procent, er Centralkommunernes
Transmissionsselskab 1/S, Energi E2 A/S,
Københavns Energi og Vestegnens Kraft-
varmeselskab A/S. Licensen løber i 15 år
med mulighed for forlængelse.

DONG har som operatør for HGS vareta-
get tolkning og vurdering af de seismiske
undersøgelser, der blev udført i licensom-
rådet og endvidere etableret den første
boring, Margretheholm-1, på Amagervær-
kets grund. Resultaterne er positive, og der
synes at være gode indvindingsforhold
næsten overalt i licensområdet.

Der forventes boret en ny devieret boring
i foråret 2003. Efterfølgende skal der etab-
leres et demonstrationsanlæg, der kan
levere varme til 7.000 københavnske hus-
stande, Der planlægges overført 16 MW
varme fra 270 må pr. time af 73?C varmt
geotermisk vand fra cirka 2,5 km's dybde.
DONG er operatør for geotermivandkred-
sen med boringer, pumper, varmeveksler
og filtre og E2 er operatør for det varme-
overførende anlæg med varmepumper
mm.

85

Selskabsoplysninger

Selskabsoplysninger pr. 1. februar 2002,

Selskabet

NG A/S
Agern Alle 24-26
DK-2970 Hørsholm
Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1044
dongedong.dk
www.dong.dk
CVR-nr, 36 21 37 28

Aktionær

Hele aktiekapitalen ejes af den danske sta:
d Finansministeriet.

Bestyrelsen
Direktør Sven Riskær (formand, f. 1938,
indtrådt 1995, formand 1996, gen
1998, 2000, 2002. Udløb af valgp:
2003.

 

HS

Koncernchef Lars Nørby Johansen imæst-
formand), i. 1949, indtrådt 1997, genv salgt
1998, 2000. næsteformand 2001, Udløb af
valgperiode 2003,

Koncernchef, adm. direktør Flemming Lim-
deløv, f. 1948, indtrådt 1998, senvalgt
2000, Udløb af valgperiode 2003.

Adm. direktør Svend Sigaard, i. SE,
indtrådt 2002. Udløb af valgperiode 2004,

Adm. direktør Jørgen Tandrup, i. 1947,
indtrådt 2002. Udløb af valgperiode 2004

 

Afdelingschef Jacob Heinsen. f. 1964.

indtrådt 2002. Udløb af valgperiode 2004
Sy some dministrator Erik B. Laursen”
f. 1950, indtrådt 1999, genvalgt 2002.
U BE af valgperiode 2006.

 

Advokat Thorkild Meiner-Jensen”, £ 1944
indtrådt 1981, genvalgt 1983. 1985, 1987
1989, 1991, 1995, 1999, 2002. Udløb af
val Ep eriode 2006.

Funktionschef Bent Stubkjær”, f£. 1953,
indtrådt 2002, Udløb af valgperiode 2006.

”Medarbejdervalgte

Antal bestyrelsesmøder i 2002: i)

86

  

Øvrige ledelseshverv

Andre danske og udenlandske aktieselska-
her, hvori bestyrelsesmedlemmerne i
DONG A-$ varetager ledelseshverv:

Sven Riskær. direktør, IFU:
INS AS (bestvrelsesmedlem)

pacitet A/S (bestyrelsesformand:
Air Liquide A/S (bestvrelsesmedlem!
zelyst A/S (bestyrelsesmedlem"

 

Ka

 

 

Lars Nørby Johansen. koncernchef,
Groun 4 Falck A/S:
IC Companys A/S, (næstformand!
william Demant Holding A/S
bes yrelsesmediem)
Oticon A/S tyrelsesmedlem!

;

bes
samt en rækk e danske og udenlandske
Group 4 Falck-korcernen

 

datterselskaber

Flemming Lindeløv, koncernchef.

adm. direktør Royal Scandinavia A/S:

H, Lundbeck A/S (bestyrelsesmedlem:
Rockwool International A/S næstformand)
nt en række Ganske og udenlandske
erselskaber i Royal Scandinavia-kon-

  
 

cernen

Svend Sigaard, adm. direktør,

vestas Wind Systems A/S:

cvik Holding AS (formand)

nt en række danske og udenlandske
Iskaber i Vestas-koncernen

  
  

» Tandrup, adm. direktør,

Skan adm aavisk Tobakskompagni A

A/S Kjøbenhavns Sommer-Tiveli
inæstformand!

ibestyrelsesmedlem!

ten række danske og udenlandske
datterselskea aber i Skandinavisk Tobaks-
kommagni-koncernen

 

Danisco A/S

 

 

einsen, Afdelingschef,
ansministeriet:

enhavns Havn A/S (bestyrelses-
medlerm

 
  

Koncernledelse

Anders Eldrup (adm. direktør” ”y
Peter Skak-Iversen

Hans Jørgen Rasmusen

Søren Gath Hansen

Kurt Bligaard Pedersen

Carsten Krogsgaard Thomsen

”X Registreret i Erhvervs- og Selskabssty-
relsen som direktion

Direktion i datterselskaber:
DONG Olierør A/S
Povl Asserhøj

DONG Naturgas A/S
Peter Skak-Iversen

DONG Efterforskning og Produktion A/S
Søren Gath Hansen

DONG Grønland A/S
Søren Gath Hansen

DONG Norge AS
Anders Mørland

DONG Føroyar P/F
Søren Gath Hansen

DONG (UK) Limited
Søren Gath Hansen

DONG Olieforsyning A/S
Peter Skak-Iversen

DONG VE A/S
Hans Jørgen Rasmusen

DONG Litauen A/S
Søren Gath Hansen

DONG A/S har etableret

følgende filialer:

DONG Efterforskning og Produktion A/S,
Holland

Øvrige ledelseshverv

Andre danske og udenlandske aktieselska-
ber, hvori direktionsmedlemmerne i
DONG A/S varetager ledelseshverv:

Hans jørgen Rasmusen:

Dansk Gasteknisk Center A/S (bestyrelses-
formand)

Soil Recovery A/S (bestyrelsesmedlem)

Kurt Bligaard Pedersen:

Københavns Lufthavne A/S (bestyrelses-
formand)

BREKredit A/S (bestyrelsesmedlem)
Zoologisk Have København (bestyrelses-
medlem)

Novo Nordisk Fonden (bestyrelsesmedlem)

Søren Gath Hansen:
Nunaoil A/S (næstformand)

Carsten Krogsgaard Thomsen:
Railion Denmark A/S (bestyrelsesmedlem)

Øvrige bestyrelsesmedlemmer og
direktører i relevante datterselskaber:
Povl Asserhøj, direktør i DONG Olierør
A/S:

Dansk Gasteknisk Center A/S (bestyrelses-
medlem)

Repræsentantskab” ”%
Kirsten Stallknecht (formand)

Medlemmer, der repræsenterer
særlig sagkundskab på energi-
området samt særlig juridisk og
økonomisk sagkundskab

Jens Munk Andersen (næstformand), energi
Jørgen K. Kjems, energi

Per Madsen, energi

Michael Rostock, jura

Jørgen Søndergaard, økonomi

Medlemmer, der repræsenterer
erhvervs- samt aftagerinteresser
Knud Timm-Andersen, Dansk Industri
Torkil Bentzen, Energi E2

Uffe Bro, Danske Fjernvarmeværkers
Forening

Jesper Hansen, Dansk VVS

Peter Høstgaard-Jensen, Elsam

Kaj Kristensen, Naturgas Midt-Nord
Finn Madsen, Regionalt Råd, Vestsjælland
Hans Carl Nielsen, Forbrugerrådet

Poul Thage Pedersen, Dansk Erhvervs-
gartnerforening

Ivan Bloch Sørensen, Regionalt Råd, Syd-
og Sønderjylland

René Voss, Naturgas Fyn

Martin Windelin, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd

Medlemmer indstillet af de i
Folketingets Finansudvalg
repræsenterede partier
Peter Duetoft, CD

Martin Glerup, S

Peter Hansen-Nord, V
Johannes W. Jakobsen, KRF
Eva Møller, KF

Vibeke Peschardt, RV

Uffe Rasmussen, SF

Per Vølund, EL

Aase D. Madsen, DF

xxk(prettet i henhold til lov nr. 254 af
8. juni 1983 om Dansk Olie og Naturgas
A/S mv. til at følge selskabets aktiviteter.

Udnævnelse og valg til repræsentantska-
bet er sket pr. 1. juni 2001.

Revision

KPMG CJespersen
PricewaterhouseCoopers

Generalforsamling
Onsdag den 23. april 2003

87

 

$8

Selskabets adresser

Hørsholm

DONG A/S
Hovedkontor
Agern Alle 24-26
DK-2970 Hørsholm

Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1044
E-mail dongedong.dk
Hjemmeside www.dong.dk
Stenlille

DONG A/S

Merløsevej 1B
DK-4296 Nyrup

Telefon 4517 1022
Telefax 5780 5558
Egtved

DONG A/S

Mosevej 3, Vester Thorsted
DK-6040 Egtved

Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1800
Vejen

DONG A/S

Søndergade 50
DK-6600 Vejen
Telefon 7997 3300
Telefax 7997 3301

E-mail naturgasedong.dk

LI. Torup

DONG A/S
Rækkeborgvej 4
DK-9620 Aalestrup

Telefon 4517 1022
Telefax 8669 7335
Nybro

DONG A/S

Nybrovej 185
DK-6851 Janderup

Telefon 4517 1022
Telefax 4517 1983
Norge

DONG Norge AS

Kirkeveien 59 d

P.O. Box 276

N-1323 Høvik

Norge

Telefon +47 6710 3600
Telefax +47 6710 3628