Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
| Mr
INDHOLD
(Ba D SE Nels os Tg er OP
Vision, værdier, strategi og mal
Hovedtal for DFDS Koncernen
UR ToL SKT Tool E Sat allete]
DFDS' omverden
DFDS Koncernens ruter
DFDS Seaways' beretning
At glæde mennesker.
DFDS Tor Lines beretning
At glæde industrien.
Risikofaktorer og miljø
Aktionærforhold
Regnskabsberetning 2002
Pategninger
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance, aktiver
Balance. passiver
stellet elelr le rotere kolde
Pengestroømsopgorelse
Noter
(ole lede K TET o ET:
Fladeliste
NE SIKRES]
Corporate Governance i DFDS
BEDT IKE
FatolGS KN
DFDS er en international rederivirksomhed
ivækst med en førende markedsposition i
Nordeuropa inden for passagerskibsfart med
én overnatning og fragtskibsfart primært
(KTS er Eder delle LE ler
DFDS 2002 I HOVEDTRÆK 3
DFDS Koncernen 2002
. Pede;
2002 i hovedtræk OP
Marts
+ Passagerskibet KING OF SCANDINAVIA sælges til levering i april 2002
April
« DFDS Tor Line bestiller en femte r0/ro-nybygning til levering i december 2004
Juli
. DFDS Tor Line køber to nybyggede polske ro/pax-skibe
et Passagerskibet ADMIRAL OF SCANDINAVIA sælges til levering i december 2002
Oktober
" DFDS Seaways åbner ny rute til Polen — København/Trelleborg-Gdansk
+ Ro/pax-skibet DANA GLORIA indsættes på Esbjerg-Harwich-ruten
+ Salg og levering af ro/ro-fragtskibet TOR CIMBRIA
November
+ DFDS offentliggør beslutning om at indtræde i den danske tonnageskatteordning
og tilbagefører DKK 326 mio. i udskudt skat
+ DFDS indgår ny fragtaftale med DFDS Transport Group og indgår samtidig forlig
med DSV om salget af DFDS Dan Transport, hvilket indebærer en ekstraordinær
omkostning på DKK 116 mio.
et Ældre fragtskibe nedskrives med DKK 150 mio.
. Passagerruten Cuxhaven-Harwich indstilles frem til april 2003
December
. DFDS Tor Line overtager det lettiske ro/pax-rederi Latlines
+ Aftale indgås om køb af det norske agenturselskab KST Shipping pr. 1. januar 2003
+ Salg og levering af ro/ro-fragtskibene TOR FLANDRIA og TOR SCANDIA
Årets resultat 2002
! + Årets resultat efter skat og ekstraordinære poster men før minoritetsinteresser blev
' DKK 200 mio.
+ Det justerede” driftsresultat (EBITA) steg med 53% til DKK 283 mio.
Resultatforventning 2003
| " DFDS forventer et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser
l i størrelsesorden DKK 140-160 mio, for 2003
1) Justeret for nedskrivninger og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler
4
DFDS STRATEGI
Vision, værdier, strategi og mål
DFDS' vision
"DFDS vil udbygge sin position som
et førende passager- og fragtrederi
i Nordeuropa”
fForrentningen af den investerede
kapital skal øges til et niveau, der er
tilfredsstillende for DFDS” aktionærer”
DFDS' værdier
Åbenhed - Proaktivitet - Samarbejde - Ambition -
Ansvarlighed
I hverdagen betyder værdierne, at vi skal være åbne for nye
ideer og kommunikere med hinanden og vor omverden. Vi skal
være proaktive og forudse og handle ud fra kundernes behov.
Vi skal have en evne til at forny os og se mulighederne
inden for vore forretningsområder. Samarbejde er nødvendigt
for at udnytte fælles styrker. Vi skal være ambitiøse og stræbe
efter vækst og gøre op med gamle vaner. Og vi skal være
ansvarlige, så vi ikke mister fodfæstet.
DFDS' strategi
Hovedpunkterne i DFDS' strategi er:
+ Fokus på to hovedforretningsområder: passagerskibsfart
med én overnatning og fragtskibsfart primært baseret på
ro/ro-liniefart
+ Geografisk fokus: Nordeuropa
+ DFDS' markedsposition: skal fortsat styrkes gennem egen
vækst, herunder opstart af nye ruter, og
virksomhedskøb/alliancer
+ Kundekoncepter: på passagerruter, hvor et cruise-ferry
koncept ikke er bæredygtigt, og på visse fragtruter kan
ro/pax-koncepter implementeres. I markeder, hvor det er
til fordel for kunderne og økonomisk fordelagtigt, søges
ro/ro-liniefart understøttet af 10/10-liniefart
« DFDS' flåde: gennemsnitsalder og ejerandel skal over tid
reduceres for at øge produktivitet og fleksibilitet samt for
at sænke omkostningsniveauet:
- Passagerflåden: gennemsnitsalder ca. 15 år, ejerandel
ca. 75%
- Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år, ejerandel
ca. 50%
DFDS' forretningsområder
DFDS har to hovedforretningsområder: passagerskibsfart og
fragtskibsfart.
Aktiviteterne inden for passagerskibsfart er organiseret
i DFDS Seaways, og aktiviteterne inden for fragtskibsfart er
organiseret i DFDS Tor Line.
DFDS Group Management omfatter koncernledelsen,
de centrale stabsfunktioner og den tekniske organisation.
Økonomisk målsætning
Inden for en kortere årrække ønsker DFDS at opnå en
gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital,
der som minimum svarer til DFDS' beregnede kapitalomkostning
på 6,9% efter skat.
På længere sigt er det DFDS” klare ambition at opnå et
forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen.
Hovedtal for
DFDS Koncernen
DFDS HOVEDTAL
DKK mio. 2002 2002 2001 2000 1999 1998
iEUA?”
Resulitatopgørelse
(korrigeret for forretningsområde solgt i 2000)
Nettoomsætning 4.870 656 4.309 4.358 4.127 3.731
Driftsresultat (EBITA) 119 16 325 53 359 426
Resultat før finansiering 114 15 324 -30 345 416
Resultatopgørelse og balance
(uden korrektion for forretningsområde solgt i 2000)
Resultatopgørelse
Nettoomsætning 4,870 656 4.309 15.094 14.985 9.639
Avance ved salg af skibe, ejd. og terminaler -14 -2 166 18 0 0
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 768 103 781 1,032 1.215 1.021
Driftsresultat (EBITA) 119 16 325 329 636 572
Resultat før finansiering m.v. (EBIT) 114 15 324 184 549 549
Finansiering, netto -133 -18 -32 -141 -214 -89
Ordinært resultat før skat -19 -3 291 47 335 419
Ordinært resultat efter skat 316 43 253 -14 200 294
Ekstraordinære poster -116 -16 Q 861 -27 0
Årets resultat før minoriteter 200 27 252 847 173 294
Resultat til analyseformål -4 -1 237 -7 248 282
Justeret driftsresultat (EBITA) ? 283 38 184 413 636 572
Balance
Anlægsaktiver 5.497 740 5.279 3.831 8.207 4.811
Omsætningsaktiver 1.385 187 1.558 3.845 3.917 2.092
Aktiver i alt 6.882 927 6.837 7,676 12.124 6.903
Egenkapital 2.604 351 2,540 4.149 3.397 2.371
Minoritetsinteresser 146 20 140 2 26 10
Hensættelser 189 25 511 504 739 569
Langfristet gæld 2,727 367 2.347 2.209 4.369 2.040
Kortfristet gæld 1.216 164 1.299 812 3.593 1.913
Passiver i alt 6.882 927 6.837 7.676 12.124 6.903
Nettorentebærende gæld 2.515 339 2.268 -44 4.513 1.951
Antal ansatte 4.070 - 4,187 3.464 12.134 7.641
Pengestrøm
Pengestrøm fra driften ” 832 112 688 1.174 861 983
Investering, netto -496 -67 -1.839 3.643 -3.007 "1.278
Nettopengestrøm fra drift og investering 336 45 1.151 4.817 "2.146 -295
Udbytte 53 7 68 1.763 64 60
Nøgletal, %
Driftsmarginal 2,4 - 7,5 2,2 4,2 5,9
Afkast af investeret kapital (ROIC) 0,0 - 57 10,8 6,3 -
Egenkapitalforrentning -0,2 - 6,9 -0,2 8,5 11,8
Soliditet 40,0 - 39,2 54,1 28,2 34,5
Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter,
hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning af sammentigningstallene pr. 31. december 2001.
1) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2002: 742,43
2) Resuhat til analyseformål beregnes ved at korrigere årets resultat for effekten af ekstraordinære poster og regulering af tidligere års skatter (herunder tilbageførelsen af udskudt skat
lse med Fi lytikerforeningens anbefalinger.
som følge af overgangen til tonnagesk dningen) i
3) Justeret for nedskrivninger og avancer ved salg af skibe, ejendomme og terminaler.
4) Pengestrøm fra driften efter skat, ekskl. finansiering og ekstraordinære poster.
5
6
DFDS LEDELSENS BERETNING
Ledelsens beretning
Resultatudvikling 2002
Årets resultat efter skat og ekstraordinære poster men før
minoritetsinteresser blev DKK 200 mio. Resultatet indeholder
tre særlige engangsposter:
1. en nedskrivning af ældre fragtskibe på salgslisten
med DKK 150 mio., idet markedsvurderingen skønnes
at være lavere end den bogførte værdi
2. en tilbageførsel af DKK 326 mio. i udskudt skat
som følge af DFDS' indtræden i den danske tonnage-
skatteordning
3. en ekstraordinær omkostning på DKK 116 mio.
vedrørende den endelige afregning med DSV af salget
af DFDS Dan Transport
Efter justering for nedskrivningen af fragtskibe opnåede DFDS
et resultat før skat på DKK 131 mio., hvilket er i overens-
stemmelse med resultatforventningen indeholdt i årsrapporten
for 2001 om et resultat før nedskrivning af fragtskibe, skat
og ekstraordinære poster på ca. DKK 130 mio.
Justeret for nedskrivningen af fragtskibe og avance/tab
ved salg af skibe, ejendomme og terminaler steg driftsresultatet
(EBITA) med 53% til DKK 283 mio. på basis af resultatfrem-
gang i både DFDS Seaways og DFDS Tor Line.
I kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal 2002 forventedes et
resultat efter skat og ekstraordinære poster men før minoritets-
interesser på DKK 175 mio. Den realiserede resultatforbedring
på DKK 25 mio. i forhold til denne forventning skyldes hoved-
sageligt ændringer i forudsætningerne for afsat skat i resultat-
opgørelsen.
Omsætningen steg med 13% til DKK 4.870 mio. hoved-
sageligt som følge af virksomhedskøb og helårseffekten af
kapacitetsudvidelser gennemført i anden halvdel af 2001.
Resultatudvikling 4. kvartal 2002
Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og
terminaler steg driftsresultatet (EBITA) i 4. kvartal fra DKK
0 mio. i 2001 til DKK 36 mio. i 2002.
Dansk tonnageskatteordning
DFDS besluttede at indtræde i den danske tonnageskatteordning
med virkning fra den 1. januar 2002, I forbindelse med DFDS'
indtræden er tilbageført DKK 326 mio. i udskudt skat relateret
til skibe indregistreret i Danmark.
Salget af DFDS Dan Transport
Den endelige afregning med DSV (De Sammensluttede
Vognmænd A/S) vedrørende salget af DFDS Dan Transport
blev i februar 2002 indbragt til voldgift af DSV. Der blev efter-
følgende indgået et forlig om afregningen, hvilket medførte en
nedregulering af overdragelsessummen på DKK 220 mio. Efter
fradrag for foretagne hensættelser i DFDS indebar forliget en
ekstraordinær omkostning for DFDS i 2002 på DKK 116 mio.
Forliget havde en negativ likviditetseffekt i 2002 på DKK 74 mio.
Ny fragtaftale indgået med DFDS
Transport Group
Der blev samtidig med forliget med DSV indgået en ny treårig
fragtaftale for perioden 2004 til og med 2006 med DFDS
Transport Group. Aftalen sikrer en væsenilig del af DFDS Tor
Lines fragtunderlag.
Økonomisk målsætning
DFDS' kapitalomkostning blev i foråret 2000 beregnet til
8,25% efter skat. På baggrund af DFDS' indtræden i den
danske tonnageskatteordning, et lavere renteniveau og
ændringer i DFEDS' risikoprofil er DFDS" kapitalomkostning
(WACC) beregnet til 6,9% efter skat med udgangspunkt i den
bogførte investerede kapital.
Det er DFDS” økonomiske målsætning inden for en
kortere årrække at opnå en gennemsnitlig forrentning af den
bogførte investerede kapital, der som minimum svarer til DEDS'
beregnede kapitalomkostning. På længere sigt er det DFDS"
klare ambition at opnå et forrentningsniveau, der overstiger
kapitalomkostningen.
EBITA" 2002 - PR. DIVISION
DFDS' markedsposition blev udbygget gennem
virksomhedskøb i Norge og Letland
Ved indfrielse af resultatforventningen for 2003 vil der ske
en indsnævring af afstanden til et acceptabelt indtjenings-
niveau, | de følgende år forventer DFDS at indsnævre afstan-
den yderligere med udgangspunkt i DFDS' strategi, hvor der
er fokus på:
" en fortsat styrkelse og udbygning af DFDS” markedsposition
gennem egen vækst og virksomhedskøb/alliancer
. at flådens gennemsnitsalder og ejerandel reduceres for
at øge produktivitet og fleksibilitet samt for at sænke
omkostningsniveauet
+ en fortsat tilpasning af kunde- og forretningskoncepter, der
ikke er økonomisk bæredygtige
Strategisk udvikling
Implementeringen af rederistrategien meddelt i januar 2001
fortsatte i 2002.
Flådens fleksibilitet blev øget i 2002, idet ejerandelen
af skibe i DFDS Tor Line faldt fra 71% til 60%, og flådens
gennemsnitsalder blev reduceret med ét år i DFDS Seaways
og et halvt år i DFDS Tor Line gennem salg af ældre tonnage
og køb af to nybygninger.
DFDS Tor Lines markedsposition i Nordeuropa blev
udbygget gennem virksomhedskøb i Norge og Letland samt
gennem en udvidelse af service- og fragtkapaciteten på
Nordsøen.
Derudover blev passagerruten Esbjerg-Harwich
omdannet til en r0/pax-rute. Ændringen skal ses i lyset af dels
bortfaldet af det toldfri salg og liberaliseringen af luftfarten, som
har ændret markedsvilkårene for passagerskibsfart i nogle
områder, dels fragtmarkedets stadige vækst.
Ruter og tonnage
I 2002 blev der gennemført flere væsentlige ændringer i DFDS"
rutenetværk og flådens sammensætning.
DFDS Tor Line
DKK 192 mio. |
DFDS Seaways
| DKK 127 mio.
" Justerat for avance/tab ved salg af skibe,
ejendomme og terminaler samt nedskrivninger.
DFDS LEDELSENS BERETNING
7
DFDS Seaways åbnede en ny rute til Polen, København/
Trelleborg-Gdansk, den 2. oktober 2002 med indsættelse af
DUKE OF SCANDINAVIA (ex DANA ANGLIA). Som følge af
skibssalg blev Cuxhaven-Harwich-ruten midlertidigt indstillet
medio november 2002, men ruten genåbnes den 11. april 2003
ved indsættelse af et indchartret norsk passagerskib.
DFDS Seaways' passagerrute mellem Esbjerg og
Harwich blev primo oktober 2002 overført til DFDS Tor Line og
omdannet til en r0/pax-rute ved indsættelse af r0/pax-skibet
DANA GLORIA. Dermed blev rutens passagerkapacitet reduceret
og fragtkapaciteten øget.
Som et led i DFDS' flådestrategi blev tre ældre fragt-
skibe og to ældre passagerskibe solgt i 2002, og i januar 2003
blev endnu ét ældre fragtskib solgt. Der blev købt to nybyggede
polske ro/pax-skibe (DANA GLORIA, DANA SIRENA), og en
femte r0/ro-nybygning fra Flensborg Værft blev bestilt.
Virksomhedskøb
DFDS Tor Line indgik i december 2001 en aftale med
Lys-Line AS om at købe 66% af Lys-Line Rederi AS med
virkning pr. 1. januar 2002. Efterfølgende ændrede selskabet
navn til DFDS Lys-Line Rederi AS.
DFDS Tor Line A/S overtog med virkning fra den
1. december 2002 100% af aktiekapitalen i det lettiske selskab
Latlines SIA, der driver en r0o/pax-rute mellem Riga, Letland,
og Libeck, Tyskland. Ruten besejles med ét indchartret r0/pax-
skib. Det er hensigten at sammenlægge Latlines” rute med
DFDS Tor Lines ro/pax-rute mellem Riga og Kiel.
DFDS Tor Line AS i Norge indgik med virkning pr.
1. januar 2003 en aftale med KST Holding AS om overtagelse
af 100% af aktiekapitalen i KST Shipping AS, hvis forretnings-
områder er agenturvirksomhed, shipping-logistik og terminal-
drift. I forbindelse med overtagelsen vil der ske en integration
af visse aktiviteter i DFDS Tor Line AS og KST Shipping AS,
hvilket forventes at indebære en samlet driftsmæssig
effektivisering.
DFDS Tor Line A/S øgede i 2002 ejerandelen i
AB LISCO Baltic Service fra 76,66% til 86,55%.
8 DFDS LEDELSENS BERETNING
DFDS flytter til nyt hovedkontor i 2003
Opførelsen af DFDS” nye hovedkontor i Kalkbrænderihavnen
forløber planmæssigt, og DFDS forventer at flytte ind ved
udgangen af august 2003.
De menneskelige ressourcer i DFDS
Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2002 var 4.070,
hvilket er 3% færre end i 2001. Nedgangen i antallet af med-
arbejdere skyldes primært salg af skibe.
DFDS gennemførte i 2002 flere store projekter, der
krævede en særlig indsats fra medarbejderside. Det mest
omfattende projekt var overtagelsen af to nybyggede ro/pax-
skibe og opstart af et nyt ro/pax-rutekoncept, hvilket forudsatte
en samiet udnyttelse af DFDS” kompetencer inden for både
fragt- og passagerområdet. Projekteringen af skibenes ombyg-
ning og implementeringen af det nye rutekoncept blev gennem-
ført som planlagt på grundlag af medarbejdernes evne til at
samarbejde i teams med en fælles forståelse for helheden.
DFDS er en servicevirksomhed, og en vigtig service-
parameter er medarbejdernes evne til at aflæse kundernes
individuelle behov og tilpasse DFDS' ydelser hertil. 1 løbet af
året blev der derfor gennemført en række aktiviteter og kurser
målrettet mod de ledere og medarbejdere, der arbejder i de
yderste led i servicekæden med en høj grad af kundekontakt.
De organisatoriske tilpasninger, der blev påbegyndt i
2001 i DFDS Group Management med henblik på at understøtte
og forankre forretningsområdernes samhørighed, fortsatte i
2002 med en sammenlægning af dels DFDS' IT-funktioner, dels
personalefunktionerne for det sejlende personale og de ansatte
i land. Ved udgangen af 2002 blev det besluttet at implementere
et fælles økonomisystem i hele Koncernen. Systemet forventes
implementeret i løbet af 1. halvår 2003.
Den løbende tilpasning af organisationen stiller store
og nogle gange uvante krav til såvel medarbejdere som ledere.
DFDS forventer et resultat før skat
i størrelsesorden DKK 140-160 mio.
i 2003
Omstruktureringer med tilhørende nye arbejds- og forretnings-
gange er blevet en del af dagligdagen, hvilket nødvendiggør
øget udveksling af information og viden samt større åbenhed
i arbejdet, Et vigtigt værktøj i denne proces er DFDS' fem
kerneværdier.
Sikkerhed
DFDS' flåde opfylder alle internationale konventioner og national
lovgivning vedrørende sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet.
Alle DFDS' skibe er certificeret i henhold til ISM-koden
(International Safety Management), og sikkerhedsstyrings-
systemerne videreudvikles kontinuerligt.
I henhold til nye internationale krav vedrørende installa-
tion af en Voyage Data Recorder ("sort boks”) på passagerskibe
blev det første anlæg installeret i december 2002. Installationen
for alle passagerskibe afsluttedes i januar 2003.
Ro/pax-skibet DANA GLORIA fik forud for indsættelsen
som kombineret passager- og fragtskib installeret tværskibsdøre
på hoveddækket for at opfylde Stockholm-aftalens stabilitetskrav.
Derudover blev der gennemført flere foranstaltninger især
inden for passagerområderne.
Nye sikkerhedskrav vedrørende fuld sprinklerbeskyttelse af
passagerskibe blev projekteret i 2002, og opgraderingen af
passagerskibsflåden indledtes med CROWN OF SCANDINAVIA
i januar 2003. Der blev endvidere gennemført en del andre og
mindre projekter for at forbedre sikkerheden i løbet af 2002.
Det er DFDS' målsætning at opretholde et meget højt
sikkerhedsniveau herunder en stærk sikkerhedskultur blandt
medarbejderne, DFDS' sikkerhedsarbejde videreudvikles
således løbende og verificeres af nationale myndigheder og
klassitikationsselskaber.
Organisationsændringer
I juli 2002 blev Peder Gellert Pedersen udnævnt til vicedirektør
for DFDS Tor Line, og i DFDS Seaways blev Jes Mikkel Svare
udnævnt til underdirektør i september. Endvidere blev Bertil
Hohimann udnævnt til personalechef for DFDS i november,
og Gert Møller blev ansat som IT-direktør for DFDS i august.
Personale- og kommunikationsdirektør Leif C. Mikkelsen
fratrådte i oktober 2002.
Med virkning pr. 1. januar 2003 planlægges de juridiske
enheder DFDS Seaways A/S, DFDS Tor Line A/S og DFDS A/S
fusioneret med DFDS A/S som det fortsættende selskab.
Forenklingen af selskabsstrukturen gennemføres for at reducere
administrationsomkostningerne og effektivisere DFDS' organi-
sation.
NETTOOMSÆTNING"
DFDS LEDELSENS BERETNING
9
Resultatforventning 2003
Resultatforventningen for 2003 forudsætter, at olieprisen og
valutakurser med særlig betydning for DFDS (SEK, USD,
NOK, GBP, EUR) forbliver omkring niveauet i begyndelsen
af marts 2003.
DFDS forventer i 2003 et noget højere aktivitetsniveau
end i 2002 svarende til en omsætningsstigning på omkring 5%,
hvilket primært kan henføres til kapacitetsudvidelser i DFDS
Tor Line. I DFDS Seaways forventes i 2003 et lidt højere aktivi-
tetsniveau end i 2002.
Investeringer i fragt- og ro/pax-skibe forventes i 2003
at udgøre omkring DKK 700 mio. omfattende levering af den
første ro/ro-nybygning og igangværende arbejder på de øvrige
ro/ro-nybygninger samt ombygning af r0/pax-skibet DANA
SIRENA. Herudover forventes et lavt investeringsniveau bortset
fra eventuelle virksomhedskøb.
Som følge af den uafklarede situation vedrørende Irak
er der knyttet en højere grad af usikkerhed til resultatforvent-
ningen end normalt.
For 2003 forventes et resultat før skat, ekstraordinære
poster og minoritetsinteresser i størrelsesorden DKK 140-160 mio.
DKK mio. 5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
98 99 00 01 02
um DFDS Seaways
u DFDS Tor Line
” Omsætningen er justeret for
ikke-fortsættende forretningsområder.
DFDS OMVERDEN
DFDS” omverden
Vejskat i Tyskland
I Tyskland indføres med virkning fra den 1. september 2003 en
skat for lastbiltrafik på de tyske motorveje. Skatten udformes
som en afgift på 0,10-0,17 euro pr. kørt kilometer, og afgiften
differentieres i forhold til størrelsen af lastbilen og euronormer.
Om nogle år er det planen yderligere at differentiere afgiften
med en myldretidsafgift, hvor tid og sted for kørslen også
inddrages.
Det estimeres, at vejskatten vil medføre prisstigninger
for kunderne i et interval på 5%-16% afhængig af transportform.
Formålet med afgiften er dels at reducere den forvente-
de fremtidige vækst i vejtransport, dels at fremme intermodale
transportløsninger, eksempelvis bane- og vejtransport, og til-
skynde til bedre transportplanlægning for at forbedre kapacitets-
udnyttelsen i transportsystemerne.
I Østrig og Holland forventes motorvejsafgifter for last-
biler indført i 2004, og i England forventes lignende afgifter
indført i 2006, I Sverige vil en regeringskommission afgive en
betænkning om vejskatter i 2004, og i flere andre europæiske
lande forberedes tilsvarende betænkninger.
Vejskatten vil fordyre vejtransport i forhold til sø- og
banetransport, og for DFDS forventes dette alt andet lige at
ville påvirke aktivitetsniveauet positivt. | 2004 vil den fulde
effekt af omlægninger af trafikstrømme som følge af den tyske
vejskat blive registreret.
EU-udvidelsen mod øst
Den forestående EU-udvidelse mod øst forventes at medvirke
til øget samhandel med optagelseslandene. For DFDS vil
især optagelsen af de baltiske lande og Polen kunne påvirke
aktivitetsniveauet på længere sigt. Derudover fungerer disse
lande i et vist omfang som transitlande for trafikstrømme til
og fra Rusland og de centraleuropæiske lande.
Tonnageudvikling
Inden for fragtområdet har størrelsen af kontraherede ro/ro-skibe
været stigende i de seneste år. De fleste nye kontraheringer
har en størrelse på 2.500-3.000 lanemeter, og samtidig øges
sejlhastigheden til 22-25 knob. DFDS' r0/ro-nybygninger på
hver ca. 4.000 lanemeter fra Flensborg Værft er således de
største short-sea ro/ro-skibe, der er kontraheret i de seneste
år. Udviklingen er drevet af en kombination af stigende mæng-
der, der kræver mere kapacitet, og forholdsvis lav vækst i
transportpriserne på grund af et generelt højt konkurrencepres.
For at forbedre indtjeningen skal omkostningen pr. transporteret
enhed derfor reduceres, hvilket gøres ved at øge skibenes
kapacitet og fart. Samtidig betyder den teknologiske udvikling,
at skibenes driftsomkostninger løbende reduceres.
I de seneste år er et antal mindre ro/ro-skibe således
blevet udfaset, men der vil dog fortsat være behov for r0o/ro-skibe
med mindre kapacitet for at servicere ruter med begrænsede
mængder eller ruter med krav om høj frekvens.
Inden for passagerområdet er der i de seneste år bygget
og kontraheret en del ro/pax-skibe, der i højere grad kombinerer
passager- og fragttransport end konventionelle cruise-ferry skibe.
Tysk vejskat vil fordyre vejtransport
til fordel for søtransport
Fremkomsten af disse skibe er blandt andet sket på grund af
ophøret af det toldfri salg i EU og et større udbud af flyrejser
til lave priser. Der leveres og kontraheres dog fortsat store
cruise-ferry skibe til brug i Østersøen og Nordsøen.
EUs Marco Polo-program og
havnedirektiv
| 2002 blev EUs Marco Polo-program iværksat med et årligt
budget på EUR 30 mio, Programmets formål er at flytte gods
fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer som
søtransport. Programmet vil støtte opstartsfasen af kommercielt
levedygtige projekter, der flytter gods væk fra vejene. Derud-
over skal programmet støtte forbedringer af intermodale trans-
portformer og udbrede ”best practice” i transportsektoren. En
central vision for programmet er at medvirke til at skabe
"motorveje til søs”, der kan aflaste flaskehalse i EUs vejnet.
EU Kommissionen udsendte endvidere i 2002 et udkast
til et direktiv vedrørende markedsadgang for havnetjenester.
Direktivets formål er at fjerne begrænsninger dels i adgangen
til havne for leverandører af havnetjenester, dels i rederiers
muligheder for selvstændigt at udføre havnetjenester. Det er
endvidere en del af direktivets formål at forbedre kvaliteten af
havnetjenester, øge fleksibilitet og effektivitet samt reducere
omkostningsniveauet. Direktivet understøtter således EUs
ønske om at fremme overførsel af gods fra vejtransport til
søtransport.
Jernbane 8%
Indenlandske
vandveje 4%
| Andet 3%
—
Short-sea shipping 41%
—]
DFDS OMVERDEN
11
Dansk tonnageskat indført
En dansk tonnageskatteordning blev vedtaget af Folketinget i
maj 2002, hvilket efter DFDS' opfattelse vil forbedre konkurrence-
vilkårene for danske rederier og dermed bidrage positivt til den
fremtidige udvikling af rederierhvervet i Danmark.
Markedsudvikling
Det nordeuropæiske marked for international ro/ro-baseret
passager- og fragtskibsfart kan generelt inddeles i fem markeds-
områder: Østersøen, Kattegat/Skagerrak, Nordsøen, Den
Engelske Kanal og Det Irske Hav.
Inden for passagerskibsfarten blev der i 2002 gennem-
ført visse omstruktureringer af rutenetværk på Nordsøen og
Den Engelske Kanal, hvilket primært kan henføres til de ændrede
markedsbetingelser, som bortfaldet af det toldfri salg har inde-
båret. Der blev til gengæld åbnet nye ro/pax-ruter i Østersøen
og Nordsøen blandt andet ved tilgang af et passagerrederi fra
middelhavsområdet.
Der blev i 2002 gennemført en begrænset konsolidering
af det nordeuropæiske marked specielt inden for fragtområdet.
Det forventes, at der også fremover vil ske en løbende konsoli-
dering af markedet.
GODSTRANSPORT
I EU FORDELT PÅ
TRANSPORTFORMER
[— Vejtransport 44%
Kilde: EU Kommissionen, White Paper,
European Transport Policy for 2010,
september 2001.
12 DFOS RUTEKORT
Es
NE ES
Cuxhaven |
Immingham = HD. Bremerhaven
FESTE ET URNE TET
BES
Rotterdam
Fredrikstad
Gøteborg
Karishamn
Helsingborg
København re
(ETS:
NT steg
Klaipeda
DFDS RUTEKORT
— DFDS Tor Line
—— DFDS Seaways
13
ÆT:
DFDS SEAWAYS' BERETNING
DFDS Seaways
DFDS Seaways driver passagerskibsfart
med én overnatning i Nordeuropa
baseret på et city-to-city cruise koncept.
DFDS Seaways driver også kanalrundfart
i København (DFDS Canal Tours).
Resultatudvikling 2002
Omsætningen steg med 7% til DKK 2.267 mio. Omsætnings-
stigningen afspejler helårseffekten af den kapacitetsudvidelse,
der blev gennemført på København/Helsingborg-Oslo-ruten
og Amsterdam-Newcastle-ruten fra og med 3. kvartal 2001
samt åbningen af en ny rute til Polen primo oktober 2002,
Pr. 1. oktober 2002 blev Esbjerg-Harwich-ruten omdannet til
en ro/pax-rute og overført til DFDS Tor Line, og Cuxhaven-
Harwich-ruten blev midlertidigt indstillet den 17. november 2002
frem til april 2003. Begge disse forhold reducerede omsætningen
sammenlignet med 2001.
Driftsresultatet (EBITA) steg med 71% til DKK 128 mio.,
og dermed blev resultatforventningen til 2002 om en væsentlig
forbedring af driftsresultatet (EBITA) indfriet.
Driftsresultatet (EBITA) for 2002 indeholder et samlet
tab fra salg af skibe, ejendomme og terminaler på DKK 1 mio.
1 2001 indeholdt driftsresultatet (EBITA) en nedskrivning af et
passagerskib til markedsværdi på DKK 25 mio, Efter justering
for disse poster blev driftsresultatet (EBITA) i 2001 på DKK 100
mio. og i 2002 på DKK 127 mio., hvilket er en stigning på 27%.
Den positive resultatudvikling skyldes dels kapacitets-
udvidelsen gennemført ultimo juni 2001, dels resultatfremgang
for de ruter og aktiviteter, der var berørt af udbruddet af mund-
og klovsyge i 2001. I modsat retning trækker åbningen af
København/Trelleborg-Gdansk-ruten, hvis driftsresultat
(EBITA), som forventet, var negativt i 2002.
Antallet af dokninger var højere i 2002 end i 2001,
hvilket indebar en meromkostning på ca. DKK 10 mio.
Den nye årsregnskabslov og ændrede regnskabs-
mæssige skøn for skibe har indebåret en stigning i afskrivning-
erne på DKK 10 mio. i forhold til 2001. Derudover medførte
tilgangen af PEARL OF SCANDINAVIA ultimo juni 2001 en
væsentlig stigning i afskrivningerne.
Den gennemsnitlige investerede kapital steg med 2%
til DKK 2.124 mio. som følge af helårseffekten af investeringen
i PEARL OF SCANDINAVIA. Afkastet af den investerede kapital
(ROIC) steg i 2002 til 5,0%.
DFDS SEAWAYS” BERETNING 15
Resultatudvikling 4. kvartal 2002
Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og
terminaler og nedskrivninger forbedredes driftsresultatet (EBITA)
for 4. kvartal fra DKK -22 mio. i 2001 til DKK -8 mio. i 2002.
Passager- og markedsudvikling
Antallet af passagerer steg med 4,9% til 1.893.600 passagerer,
og antallet af transporterede personbiler steg med 10,4% til
253.200, mens antallet af afgange blev reduceret med 3,1%.
Normaliseringen af markedsforholdene i Storbritannien
påvirkede markedet positivt, om end efterspørgslen fra transport-
og ferie-kundesegmenterne fra Kontinentet særligt i 2. og 3.
kvartal var lidt mindre end forventet. Det norske marked levede
fuldt ud op til forventningerne i 2002, og var endvidere begun-
stiget af stigninger i den norske kronekurs. Det danske og især
det svenske marked var specielt i 4. kvartal præget af et lavere
aktivitetsniveau end forventet inden for ferie- og konference-
kundesegmenterne.
Udviklingen på aktivitetsniveau
Der blev gennemført flere væsentlige ruteændringer i 2002,
som derudover var det første fulde driftsår for kapacitets-
udvidelserne gennemført i 2001.
En ny rute til Polen, København/Trelleborg-Gdansk,
blev åbnet den 2. oktober 2002. Det var oprindeligt planlagt at
åbne ruten i april 2002 ved indsættelse af DFDS Seaways'
ældste passagerskib KING OF SCANDINAVIA, Imidlertid
opstod der i marts 2002 en mulighed for at sælge dette skib
i overensstemmelse med DFDS' flådestrategi. Ruteåbningen
blev derefter udskudt til oktober 2002 med indsættelse af
2001 2002
DKK mio. l.kvt. 2. kvt. | 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1.kvi. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt, Hele året
Nettoomsætning 343 516 730 520 2.109 427 591 754 495 2,267
Driftsresultat (EBITA) -123 53 192 -47 75 -131 81 199 -21 128
Driftsmarginal, % -35,9 10,3 26,3 -9,0 3,6 -30,7 13,7 26,4 -4,2 5,6
Investeret kapital 1.838 2,079 2.208 2.301 2.088 2.259 2.147 2.071 1.991 2.124
Alkast af investeret kapital
(ROIC) p.a., % -27,3 10,1 31,1 73,5 3,8 -23,1 16,8 30,9 2,9 5,0
Passagerer, "000 325 440 602 439 1.806 374 471 624 425 1.894
16
DFDS SEAWAYS'” BERETNING
DUKE OF SCANDINAVIA (ex DANA ANGLIA), der frem til
åbningen besejlede Esbjerg-Harwich-ruten.
Denne tonnagerokering gav mulighed for at introducere
et ro/pax-koncept på Esbjerg-Harwich-ruten, hvorved rutens
passagerkapacitet blev reduceret, og fragtkapaciteten blev
forøget. Den 3. oktober 2002 blev ruten åbnet som en ro/pax-
rute ved indsættelse af DANA GLORIA. Ruten blev samtidig
overført til DFDS Tor Line.
| marts 2002 blev den tyske anløbshavn for Hamborg-
Harwich-ruten ændret til Cuxhaven med henblik på dels at
reducere sejltiden og gøre ruten mere attraktiv for passagerer,
der medtager egen bil, dels at styrke fragtsamarbejdet med
DFDS Tor Line, der i forvejen benytter Cuxhaven.
København/Helsingborg-Oslo-ruten blev besejlet af
PEARL OF SCANDINAVIA og CROWN OF SCANDINAVIA.
Ruten opnåede i 2002 en tilfredsstillende fremgang i antallet af
passagerer selvom aktivitetsniveauet på det danske og svenske
marked var lidt lavere end forventet i 2. halvår.
Amsterdam-Newcastle-ruten blev besejlet af QUEEN
OF SCANDINAVIA og PRINCE OF SCANDINAVIA. Ruten
transporterede for første gang flere end 500.000 passagerer
i 2002 og opnåede en positiv resultatudvikling. Det gennem-
snitlige forbrug om bord pr. passager er dog fortsat på et
forholdsvist lavt niveau.
Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten blev besejlet
af PRINCESS OF SCANDINAVIA, Den 17. maj 2002 opstod der
brand i skibets maskinrum, som blev slukket af skibets egen
besætning, og den 16. juni 2002 blev skibet genindsat på
Amsterdam-Newcastle-ruten
transporterede for første gang flere
end 500.000 passagerer i 2002
ruten. På trods af branden opnåede ruten en positiv resultat-
udvikling i 2002, hvilket også skal ses i lyset af udbruddet af
mund- og klovsyge i 2001.
Cuxhaven-Harwich-ruten blev besejlet af ADMIRAL OF
SCANDINAVIA indtil november 2002, hvor ruten blev indstillet
frem til den 11. april 2003. Ruten opnåede en tilfredsstillende
fremgang i antallet af passagerer på baggrund af flytningen til
Cuxhaven.
Københavrn/Trelleborg-Gdansk-ruten blev besejlet af
DUKE OF SCANDINAVIA. Antallet af passagerer i 4. kvartal
2002 var lidt højere end forventet, mens antallet af transporterede
fragtenheder var noget lavere end forventet.
DFDS solgte i marts 2002 passagerterminalen i Esbjerg
til overtagelse ultimo 2002. Salget skete for at rationalisere
DFDS' aktiviteter i Esbjerg og for at opnå fordele af en tættere
integration af passager- og fragtaktiviteterne.
DFDS Canal Tours opnåede i 2002 et tilfredsstillende
driftsresultat (EBITA) på grundlag af en stigning i antallet af
passagerer på 5%. | maj måned 2002 leveredes en ny åben båd.
Tonnage
DFDS Seaways" ældste passagerskib, KING OF SCANDINAVIA,
blev solgt i marts 2002 med en mindre avance.
ADMIRAL OF SCANDINAVIA blev solgt i juli 2002
til levering i december 2002, Salget medførte et tab på
DKK 17 mio. Som følge af salget indstilles Cuxhaven-Harwich-
ruten frem til den 11 april 2003, hvor et indchartret norsk
passagerskib, BERGEN, indsættes på ruten. BERGEN, der
vil blive navngivet DUCHESS OF SCANDINAVIA, har en
samlet passagerkapacitet på 840 passagerer samt plads til
120 personbiler og et trailerdæk på 650 lanemeter.
Salget af disse skibe reducerede den gennemsnitlige
flådealder fra 21 år til 20 år i 2002. Ejerandelen var 100% i 2002,
men reduceres til 86% i 2003 med indchartringen af BERGEN.
DFDS Seaways" strategiske mål for gennemsnitlig flådealder
og ejerandel er henholdsvis 15 år og 75%.
PASSAGERFORDELING
PR RUTE, 2002
Markedsføring og distribution
DFDS Seaways' markedsføring fokuserer hovedsageligt på
storby-destinationer, glæden ved at sejle og de mange oplevelses-
muligheder om bord på skibene, De årlige marketingomkost-
ninger udgør omkring DKK 150 mio., og anvendes til både
kortsigtet, målrettet markedsføring og understøttelse af et
stærkt brand.
Omkring to tredjedele af DFDS Seaways' rejser
formidles gennem egne salgsselskaber, mens resten sælges
gennem rejsebureauer. På alle markeder er der nu mulighed
for internet online-booking, og antallet af internet-bookinger
blev fordoblet i 2002. Internet-booking udbygges fremover til
at omfatte rejsebureauer og hele produktkataloget, således at
en væsentlig andel af rejserne forventes solgt over internettet
ide kommende år.
Resultatforventning 2003
DFDS Seaways forventer et aktivitetsniveau i 2003, der kun
vil være lidt højere end i 2002, idet Esbjerg-Harwich-ruten er
overført til DFDS Tor Line og Cuxhaven-Harwich-ruten først
åbner i april 2003. Disse ruteændringer modvirkes af helårs-
effekten af ruten til Polen.
Der forventes et lavt investeringsniveau i 2003.
For 2003 forventes et driftsresultat (EBITA), der er
noget bedre end i 2002.
København/ København/
Trelleborg-Gdansk 2%
Helsingborg-Oslo 43% | relleborg 6
Amsterdam-
| [ Newcastle 27%
Esbjerg-
… Harwich 7%
Cuxhaven-Harwich 9% |
? Gøteborg-Kristiansand-
Newcastle 12%
Vision
Det er DFDS Seaways' vision at være en førende udbyder
af passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa.
Mission
At glæde mennesker med spændende maritime oplevelser
og attraktive destinationer,
Produktkoncepter & kundemålgrupper
Transport
HTETI See atol rers eet el Tele se testes ole e ÆTe da bil
på rejser, hvis formål typisk er besøg hos familie og venner.
forretningsrejser og individuelle feriearrangementer.
Ferie
Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret FUND DIS
Seaways, og er målrettet mod familier og par, der rejser
Sek
ise
Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved, at de Sas
sejler ud og hjem med samme skib. Rejsen inkluderer
således typisk to overnatninger om bord. hvor attraktionen
er sejloplevelsen. skibenes mange faciliteter og landarrange-
menter på en attraktiv destination. Kundemålgruppen
er bredt sammensat af par og vennegrupper i alle aldre
Et ISS la Telststea rs lee NI SCR UEE ele SET
mulighed for at afholde større festarrangementer om bord.
Celle
Konferenceproduktet omfatter møde- og konference-
faciliteter om bord. Mødeaktiviteterne kan foregå både
under sejlads og under havneophold. ler Selde seals
RT Ene eee ES ESSEN ETS
RL
DFDS TEMA
At glæde mennesker.
med spændende maritime oplevelser og attraktive
SETS E NEEDED
Hvert år sejler næsten 2 millioner passagerer med DFDS
Seaways — det svarer til over 5.000 mennesker om dagen.
hvoraf lidt over 2.000 sejler på København/Helsingborg-Oslo-
ruten. der er DFDS Seaways' største rute.
BESES CELLET RE TØS ØS EEN Noe SA
STER elle eres SN SETE EAST S
til de mange forskellige forventninger, den enkelte passager
knytter til en rejse med DFDS Seaways.
DFDS Seaways" cruise-koncept tilgodeser passagernes
forskelligartede behov. og der findes et væld af muligheder om
bord på skibene for både fornøjelse og afslapning: Vil man
nyde en god å la carte middag eller et hurtigt café-måltid? Vil
man danse hele natten eller gå tidligt til køjs og nyde roen?
Vil man holde forretningsmøder og lære kolleger og kunder
bedre at kende på rejsen? Eller vil man være sammen med
børnene i pool-området? Man vælger selv, når man rejser med
DFDS Seaways!
| Norge fortsætter passagererne måske på en skiferie
arrangeret af DFDS Seaways. Eller måske skal de besøge
ETERN EDER RENEE ESS ELEG
Sr eee SÆL
Tulle kel NEL] SIGE LENKe ER ILSE e Sae sta areas ta Tele NL ere rets
fortsætter mødeaktiviteterne måske i Oslo, eller de vælger en
udflugt i land.
| løbet af året tilpasses aktiviteterne om bord på skibene
til sæsonsvingninger og de forskellige kundegrupper, som rejser
med DFDS Seaways.
Mini Cruise, Party, Konferencer,
City-to-City, Skiferie, Transport med & uden bil,
Udenlandske turister
River rafting, cykel cruise, mountain biking,
curling, go-cart baner, snowboard, langrend,
alpint skiløb, kaneture, kælketure, bakker,
skøjteløb, Holmenkollen, lystfiskeri,
hytteferie, hiking, vandring, Tusindfryd,
Bygdøy, Hadeland Glasværk, Blåfarveværket,
Kongsberg sølvminer, Frilandsmuseet,
Vigelandsparken, Kontiki Museet,
Vikingeskibsmuseet
DSE UT
BOSE GENUS RES SNE
DFDS Tor Line
DFDS Tor Line driver fragtskibsfart,
primært ro/ro-liniefart, baseret på
hyppige afgange mellem nordeuropæiske
transport- og industricentre. Aktiviteterne
omfatter søtransport og terminalvirksomhed
(gate-to-gate koncept) og udgør en
effektiv del af kundernes transportkæde.
Resultatudvikling 2002
Omsætningen steg med 18% til DKK 2.642 mio. Omsætnings-
stigningen afspejler tilgangen af DFDS Lys-Line Rederi den
1. januar 2002 og helårseffekten af tilgangen af LISCO Baltic
Service, der blev købt den 27, juni 2001. Omsætningen for de
øvrige aktiviteter steg ligeledes i 2002, dog var omsætningen
på NorBridge væsentligt lavere end i 2001 som følge af den
omstrukturering, der blev gennemført i andet halvår af 2001.
Driftsresultatet (EBITA) blev DKK 32 mio, inklusive en
nedskrivning af ældre fragtskibe med DKK 150 mio. Eksklusive
denne nedskrivning og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme
og terminaler steg driftsresultatet (EBITA) med 67% fra DKK
115 mio. i 2001 til DKK 192 mio. i 2002, Årets resultatfremgang
var således noget højere end DFDS Tor Lines resultatforventning
for 2002 om et noget bedre driftsresultat (EBITA).
Resultatfremgangen i DFDS Tor Line kan til dels henføres
til tilgangen af DEDS Lys-Line Rederi primo 2002. Dertil kommer
en tilfredsstillende omstrukturering af NorBridge og en forbed-
ring af EuroBridges driftsresultat, om end det fortsat ikke er
tilfredsstillende. Driftsresultatet (EBITA) blev negativt påvirket
[2002 af et højt omkostningsniveau for Esbjerg-terminalen
og opstart af nye ruter.
Den gennemsnitlige investerede kapital steg med
20% til DKK 3.624 mio. som følge af virksomhedskøb og
investeringer i skibe. Afkastet af den investerede kapital
(ROIC) faldt fra 5,8% i 2001 til 1,1% i 2002 primært på grund
af nedskrivningen.
Resultatudvikling 4. kvartal 2002
Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og
terminaler forbedredes driftsresultatet (EBITA) for 4. kvartal
fra DKK 31 mio. i 2001 til. DKK 56 mio. i 2002.
Markedsudvikling
DFDS Tor Lines primære markedsområder er Nordsøen og
Østersøen. Aktivitetsniveauet i Østersøen var højere end
forventet men samtidigt præget af stigende konkurrence med
tilgang af nye aktører. Henimod slutningen af året blev markedet
DFOS TOR LINES BERETNING
21
negativt påvirket af det politiske forhold mellem Danmark og
Rusland. På Nordsøen var udviklingen i aktivitetsniveauet
positiv, og DFDS Tor Line og andre aktører øgede kapaciteten
i området i løbet af året. Den høje kurs for det engelske pund
medfører fortsat en vis ubalance i trafikkerne til og fra Stor-
britannien.
Udviklingen på aktivitetsniveau
DFDS Tor Line Antal afgange pr. uge
i begge retninger
AngloBridge Gåteborg-Immingham/Harwich 20
EuroBridge Gåteborg-Brevik/Gent 12
BritanniaBridge Esbjerg-Immingham/Harwich 21
ElbeBridge Cuxhaven-Immingham/Harwich 10
ShortBridge Rotterdam-Immingham 12
BalticBridge I Fredericia-København-Klaipeda 8
BalticBridge I! Riga-Kiel/Ltbeck 8
NorBridge Brevik-Kristiansand-Immingham 4
DFDS Tor Line: På Nordsøen og Østersøen driver DFDS Tor
Line et rutenetværk bestående af syv "broer”, der som helhed
opnåede en væsentlig resultatfremgang i 2002.
For AngloBridge, og herunder Stena Tor Line, var 2002
præget af stabilitet og en mængde- og ratemæssig udvikling,
der levede op til forventningerne. Aktivitetsniveauet på Euro-
2001 2002
DKK mio. l.kvi. 2.kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året l.kvt. 2.kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
Nettoomsætning 531 545 579 582 2,237 638 686 622 696 2.642
Driftsresultat (EBITA) ” 23 27 38 73 161 39 62 39 42 182
Driftsmarginal, % 4,3 5,0 6,6 12,4 7,2 6,1 9,0 6,3 6,0 6,9
Investeret kapital 2.739 2,965 3.160 3.207 3.023 3.450 3,664 3,651 3.807 3,624
Afkast af investeret kapital
(ROIC) p.a., % 3,0 3,6 8,2 7,6 5,8 4,1 5,3 -10,5 5,3 1,1
Lansmeter, "000 1.718 1.683 1.794 1.906 7,101 1.760 1.899 1.783 1.947 7.389
" Justeret for nedskrivningen af skibe på .DKK 150 mio. i 3. kvt. 2002.
DFOS TOR LINES BERETNING
Bridge var også lavt i 2002, og om end ruteresultatet blev
forbedret gennem en tilpasning af omkostningsniveauet, er
resultatniveauet fortsat utilfredsstillende.
På BritanniaBridge var udviklingen stabil og tilfreds-
stillende. Den 3. oktober 2002 blev ro/pax-skibet DANA GLORIA
indsat på Esbjerg-Harwich-ruten, og erstattede et fragtskib og
DFDS Seaways” passagerskib DANA ANGLIA. Både passager-
og fragtudviklingen indfriede forventningerne i 4. kvartal 2002.
Kapaciteten på ElbeBridge og ShortBridge blev øget i
2002, og der blev især på ElbeBridge opnået en tilfredsstillende
fremgang i mængderne.
Også på BalticBridge blev kapaciteten øget ved ind-
sættelse af yderligere et mindre fragtskib, og resultatudviklingen
var tilfredsstillende. En ny rute mellem Kiel og Riga blev åbnet
i maj 2002, og denne rute integreres i foråret 2003 med Latlines'
rute mellem Lubeck og Riga, således at fælles faciliteter
benyttes i Riga, og anløbene i Tyskland samles enten i Kiel
eller Lubeck.
NorBridge blev omstruktureret i 2001, og resultat-
niveauet i 2002 var tilfredsstillende.
LISCO Baltic Service Antal afgange pr. uge
i begge retninger
Klaipeda-Kiel 12
Klaipeda-Karlshamn 12
Klaipeda-Sassnitz 6
LISCO Baltic Service: Det største aktivitetsområde i LISCO
er tre jernbane- og ro/pax-ruter med udgangspunkt i Klaipeda.
Hertil kommer agentur- og terminalvirksomhed knyttet til ruterne.
Antallet af ruter blev reduceret fra fire til tre i 2002, idet ruten
mellem Klaipeda og Åhus blev koncentreret i Karlshamn, hvis
kapacitet samtidig blev udvidet. Herudover driver LISCO seks
multi-purpose-skibe på aftaler af varierende længde og to
mindre ro/ro-skibe i det åbne marked.
Den første af en serie på
fem ro/ro-nybygninger leveres
i september 2003
DFDS Lys-Line Rederi: | alt beskæftiges 18 sideports- og
lo/lo-skibe, der alle er udchartret på en femårig kontrakt til
Lys-Line AS. Resultatudviklingen for DFDS Lys-Line Rederi var
som forventet og tilfredsstillende i 2002.
Havneterminaler: DFDS Tor Line driver egne terminaler i
Esbjerg, Immingham, Rotterdam, Klaipeda og Brevik. | maj 2003
åbnes en ny egen havneterminal på 200.000 m? i Maasvlakte,
Rotterdam, der har en fordelagtig placering tæt på havnens
udsejling. Terminalen vil servicere både egne og eksterne
skibe. Resultatudviklingen for Esbjerg-terminalen var meget
utilfredsstillende i 2002 på grund af manglende effektivitet,
der forøgede omkostningsniveauet. Dertil kom forsinkelser
vedrørende implementering af et nyt terminalstyringssystem
og ombygning af terminalområdet. For de øvrige terminaler
var aktivitets- og resultatudviklingen tilfredsstillende.
Øvrige aktiviteter: Ultimo 2002 blev en aftale indgået med
DFDS Transport Group om overtagelse af de tyske agentur-
aktiviteter knyttet til DFDS Tor Lines ruter med virkning pr.
1. januar 2003.
Tonnage
DFDS Tor Line købte i juli 2002 to nybyggede polske ro/pax-
søsterskibe med en fragtkapacitet pr. skib på 2.500 lanemeter,
77 kabiner og en servicefart på 22 knob. Det første skib,
DANA GLORIA, blev leveret i slutningen af juli og indsat
som fragtskib på ruten Esbjerg-Harwich den 10. august 2002.
Den 3, oktober blev passagerskibet DANA ANGLIA afløst af
DANA GLORIA, der herefter har fungeret som passager-
og fragtskib (ro/pax). Det andet ro/pax-skib, DANA SIRENA,
ombygges for at udvide passagerfaciliteterne og øge passager-
kapaciteten til 600 passagerer. DANA SIRENA forventes at
afløse DANA GLORIA den 17. juni 2003. Herefter planlægges
DANA GLORIA overført til LISCO for anvendelse på
Østersøen.
LANEMETER
PR. OMRÅDE
DFDS Tor Line udnyttede ultimo april 2002 den femte option
på bygning af et r0/ro-skib ved Flensborg Værft. Den femte
nybygning forventes leveret i december 2004 og planlægges
indsat på BritanniaBridge.
TOR CIMBRIA blev solgt til levering ultimo oktober
2002, og TOR FLANDRIA og TOR SCANDIA blev solgt og
leveret i december 2002. Endvidere blev TOR HUMBRIA solgt
og leveret i slutningen af januar 2003. DFDS Tor Line har
tilbagechartret alle fire skibe i forbindelse med salgene.
Ved udgangen af 2002 var den gennemsnitlige flådealder
12,5 år, og ejerandelen var 60%. DFDS Tor Lines strategiske
mål for gennemsnitlig flådealder og ejerandel er henholdsvis
10 år og 50%.
Resultatforventning 2003
DFDS Tor Line forventer et aktivitetsniveau i 2003, der vil
være noget højere end i 2002 svarende til en omsætnings-
vækst på 5-10%, hvilket kan henføres til overtagelsen af
Esbjerg-Harwich-ruten fra DFDS Seaways og effekten af de
kapacitetsudvidelser, der blev gennemført i løbet af 2002 og
planlægges gennemført i 2003.
Investeringer i skibe forventes at udgøre omkring
DKK 700 mio. i 2003. Beløbet dækker ombygningen af DANA
SIRENA, levering af den første ro/ro-nybygning og igangværende
arbejder på de øvrige nybygninger. Herudover forventes et lavt
investeringsniveau i materielle anlægsaktiver.
For 2003 forventes et driftsresultat (EBITA), der er en
del højere end i 2002,
Nordsøen Syd
(BritanniaBridge,
Nordsøen Nord (AngloBridge, ElbeBridge,
Stena Tor Line, EuroBridge, ShortBridge) 34%
NorBridge) 44%
—
yr
CR
es
LL Passagerruter,
fragt 9%
Østersøen
(LISCO, BalticBridge) 13%
SEG ENDS INLIN 23
Vision
Det er DFDS Tor Lines vision at være en førende udbyder
af ro/ro-liniefart og andre shippingrelaterede transport-
løsninger I Nordeuropa.
Mission
Primært at transportere gods fra ”gate-to-gate” ved at tilbyde
højfrekvente, pålidelige. fleksible. omkostningseffektive og
FSL LE ole ae øre KS GERE SE
(fe kere ol estere ISLE TDI SEE AS OLE SETS
Produktkoncepter & kundemålgrupper
Trailersystem
Anvendes til at transportere trailere for
speditionsvirksomheder.
Kassettesystem
Anvendes til at transportere tunge industriprodukter som
stål. metal, papir, plasticgranulat. træ mv.
Løfteenhedssystem
Anvendes til at transportere containere og flats samt
tank- og bulkcontainere for både industri- og speditions-
NILS eter sTE
SEE
Anvendes til at transportere personbiler, busser, lastbiler
See SSL Sr SIGE
” 24
DFDS TEMA
At glæde industrien…
med shipping-logistik der reducerer gennemløbstider og
omkostninger - det er en del af DFDS Tor Lines mission.
Shipping-logistik er målrettet mod industrielle kunder. hvis
logistik involverer store mængder af tungt gods og et
væsentligt element af søtransport.
I fællesskab med kunden analyseres hele transport-
kæden for at understøtte udvikling af optimale transportløsninger.
Dette kan eksempelvis omfatte minimering af antallet af hånd-
teringer i transportkæden ved at anvende specielt designede
LES ETS e LEO Elo NC s eN Tel er Tore] ges tere Te SLS TESS
udnyttelsen i transportkæden.
Shipping-logistik indebærer således i mange tilfælde
udvikling af såvel transportudstyr som systemer til håndtering
og sikring af gods.
OVERSE lee EIN løsøre REST STAR KOST Te or go T ol ETA KETE
af rustfrit stål. har DFDS Tor Line udviklet en intermodal trans-
portløsning. der har reduceret gennemløbstiden fra 37 dage
til 8 dage for transport af ubearbejdet stål og bearbejdede
stålprodukter mellem Sverige og England.
Samtidig faldt AvestaPolarits pengebinding i lagre og
antallet af skader, idet antallet af håndteringer i transportkæden
USE NS ES RESSaree
GREEN CARGO
AvestaPolarit er en af verdens førende producenter af
rustfrit stål, og har produktionsenheder i Finland, Sverige.
Storbritannien og USA
| 1996 indgik DFDS Tor Line en kontrakt om en årlig trans-
port af 300.000 tons rustfrit stål via AngloBridge
Det daværende konventionelle transportsystem mellem
England og Sverige havde en gennemløbstid på 37 dage
DFDS Tor Lines transportsystem har reduceret gennemløbs-
tiden til otte dage, hvorved systemet fungerer som en del af
AvestaPolarits produktion
DFDS TEM
Fakta om samarbejdet mellem AvestaPolarit og DFDS Tor Line
DFDS Tor Line, Green Cargo (svensk jernbanefragt-
virksomhed), EWS (britisk jernbanefragtvirksomhed),.
DFDS Nordic Terminal og Gøteborg Havn samarbejdede
med AvestaPolarit i flere år for at forfine det unikke
transportsystem
DFDS Tor Line transporterede 750.000 tons stål for
AvestaPolarit i 2002, Transportsystemet har en total kapacitet
på en million tons om året
En flerarig kontrakt er indgået mellem AvestaPolarit og
DFDS Tor Line med en option for forlængelse
DFDS RISIKOFAKTORER OG MILJØ
Risikofaktorer og miljø
Generelle og særlige driftsmæssige risici
I DFDS' aktiviteter anvendes passager- og fragtskibe, terminaler
og andet driftsudstyr. Anvendelsen af sådanne driftsmidler
indebærer sædvanlige driftsmæssige risici forbundet med disse
driftsmidler. Disse risici minimeres gennem overholdelse af
sikkerhedskrav og -rutiner.
Miljø- og sikkerhedsarbejdet tager udgangspunkt i
DFDS' miljø- og sikkerhedspolitik, men påvirkes også af krav fra
offentlige myndigheder og DEDS' kunder. En løbende skærpelse
af disse krav må forventes, hvilket vil kunne påføre DFDS
omkostninger. | det omfang det er muligt forsikres miljørisici.
DFDS deltager i det forberedende lovarbejde gennem branche-
organisationer.
Det lovmæssige grundlag for DFDS' aktiviteter kan blive
ændret af politiske beslutninger, hvilket kan have negative
konsekvenser for DFDS. For nærværende vurderes den største
risiko på længere sigt i så henseende at være et bortfald af det
toldfri salg i Norge.
Inden for fragtområdet er en væsentlig del af fragt-
grundlaget for nogle få ruter afhængig af en enkelt kunde eller
nogle få kunder. Sådanne kundeforhold sikres ved indgåelse
af længerevarende samarbejdskontrakter.
I forbindelse med den igangværende fornyelse af
DFDS' flåde kan der ved salg af ældre tonnage, afhængig af
markedsforholdene, opstå regnskabsmæssige gevinster eller
tab, der ikke indgår i den udmeldte resultatforventning.
Finansielle risikofaktorer
De væsentligste finansielle risici for DFDS er valuta-, olie-, rente-,
likviditets- og kreditrisici, der alle håndteres af DFDS' centrale
finansafdeling i henhold til finanspolitikker godkendt af DFDS"
bestyrelse. Der er endvidere udarbejdet en finansmanual, der
indeholder alle relevante politikker, retningslinier og risikogrænser
samt ansvarsfordeling for finansområdet i DFDS.
Valutarisici
Valutarisici opstår, når der ikke er overensstemmelse mellem
indtægter og udgifter pr. valuta samt i forbindelse med netto-
investeringer i udenlandske selskaber. DFDS søger aktivt at
reducere valutaeksponeringen ved matching af valutaer for
aktiver og passiver samt ved indgåelse af terminskontrakter,
optioner og swaps.
Omkring 60% af DFDS' omsætning faktureres i fremmed
valuta, og de væsentligste netto-indtægtsvalutaer er SEK, NOK,
EUR og GBP, USD er den vigtigste netto-udgiftsvaluta. De
forventede netto-betalinger i disse valutaer afdækkes i henhold
til finansstrategien for det kommende år. Større investeringer,
der foretages i fremmed valuta, afdækkes som hovedregel ved
kontraktindgåelse.
Translationsrisici vedrører omregning af udenlandske
datterselskabers resultater og egenkapitaler til DKK. Disse
risici søges i nogen grad afdækket ved låneoptagelse i datter-
selskabernes lokale valuta, men kurssikres som hovedregel ikke.
Renterisici
Renterisici opstår ved bevægelser i renteniveauet og forholdet
mellem rentebærende gæld og aktiver. Det er DFDS' politik,
at 40%-60% af låneporteføljen skal være fastforrentet. Låne-
porteføljens fordeling på valutaer sammensættes under
hensyntagen til aktivernes, passivernes og pengestrømmens
fordeling på valutaer.
Den rentebærende gæld udgjorde ultimo 2002
DKK 3.090 mio. kr., heraf var ca. DKK 1.195 mio. optaget i
fremmed valuta.
DFDS' låneportefølje består overvejende af syndikerede
banklån til skibsfinansiering, der primært er variabelt forrentede
lån. Finansieringen sker til markedsrenten med tillæg af en
marginal, der afspejler DFDS' finansielle styrke. Omlægning
til fast rente sker ved brug af renteswaps og -optioner, Ultimo
2002 var ca. 43% af låneporteføljen omlagt til fast rente, heraf
32% i en rentecollar med en maksimumrente på 6% og en
minimumsrente på 5%.
I 2002 er der indgået aftaler om optagelse af lån til
finansiering af DFDS Tor Lines r0o/ro-nybygninger. Låneopta-
gelsen er sikret med 10-årige renteswaps, således at andelen
af fastforrentede lån i låneporteføljen ved udgangen af 2003
alt andet lige vil udgøre ca. 57%.
En rentestigning på 1%-point vil med den nuværende
rentesikring betyde en merudgift på ca. DKK 8,5 mio. i 2003.
Mere end halvdelen af olieforbruget
er afdækket i 2003
Likviditet
DFDS tilstræber at opretholde et likviditetsberedskab på
minimum DKK 300 mio., hvilket anses for tilstrækkeligt også
i spidsbelastningssituationer. Kapitalfremskaffelse og placering
af overskudslikviditet foretages som udgangspunkt af den
centrale finansafdeling. Den likvide beholdning placeres primært
i den korte ende af pengemarkedet samt i obligationer. Depo-
nering foretages kun hos banker med en rating fra Moody's
for betalingsevne på minimum P-1.
Olie
! forbindelse med indkøb af bunkers udgør udsving i olieprisen
en risiko. Det er DEDS' politik løbende at sikre ca. halvdelen af
det kommende års forventede forbrug ved brug af dels optioner
eller olieswaps, dels prisreguleringsaftaler.
Det forventede forbrug af bunkers i 2003 er ca.
375.000 tons, heraf er ca. 30% sikret ved olieswaps og 42%
ved prisreguleringsaftaler. I de seneste år har olieprisens
volatilitet været forholdsvis høj, hvilket har medført en betydelig
finansiel risiko for DFDS, Som følge af denne udvikling er
mere end halvdelen af olieforbruget afdækket i 2003.
En stigning i olieprisen på 1% i forhold til prisniveauet
i februar måned 2003 vil medføre en årlig merudgift på ca.
DKK 1,5 mio.
Kreditrisici
DFDS' kreditrisici vedrører primære finansielle aktiver og afledte
finansielle instrumenter. Med henblik på at minimere disse risici
anvendes kun finansielle samarbejdspartnere, der som minimum
oppebærer en kort rating på P-1 fra Moody's.
DFDS' risici vedrørende debitorer anses ikke for usæd-
vanlige, og der er ikke væsentlige risici knyttet til en enkelt
kunde eller samarbejdspartner,
Miljøforhold
DFDS' miljøarbejde omfatter både skibenes eksterne miljø-
påvirkning og arbejdsmiljøet ombord.
Der blev i 2002 indført nye lovkrav vedrørende udled-
ning af udstødningsgasser. Udover at leve op til lovgivningens
krav reduceredes også i 2002 skibenes udledning af NOx-gasser.
DFOS LEDELSENS BERETNING 27
Eksempelvis fik PEARL OF SCANDINAVIA og CROWN OF
SCANDINAVIA ved de ordinære dokophold installeret kataly-
satorer til hjælpemaskineriet. Dette tiltag, sammenholdt med
anvendelse af fuelolie med et meget lavt svovlindhold, har
bidraget til en væsentlig reduktion af såvel SOx som NOx i de
tre havne, som disse skibe anløber. Disse frivillige tiltag har
dog indtil videre kun i begrænset omfang resulteret i lavere
havneudgifter.
På PRINCE OF SCANDINAVIA og PRINCESS OF
SCANDINAVIA fortsatte udskiftningen af hjælpemotorer med
mere miljøvenlige motorer. Samtidig med en reduktion af miljø-
påvirkningen opnås endvidere en forbedret driftsøkonomi i
forbindelse med fremstilling af elektricitet om bord.
Overgangen fra giftige tinholdige bundmalinger til
tinfrie bundmalinger er tilendebragt, idet alle fragtskibe også
er behandlet. Miljøbelastningen er reduceret, og det er tilfreds-
stillende at konstatere, at holdbarheden og effektiviteten af de
nye tinfrie bundmalinger til fulde er på højde med de tidligere
typer, ligesom omkostningerne ved de tinfrie bundmalinger nu
er på niveau med de tidligere typer.
Arbejdsmiljøet om bord på skibene er et vigtigt indsats-
område i DFDS. | 2002 var der blandt andet fokus på forbedring
af ventilationsforholdene på skibenes vogndæk. Om end DFDS
opfylder alle lovkrav om antal luftskift, har dette ikke altid været
tilstrækkeligt til at sikre et godt arbejdsmiljø, idet der kunne
dannes "lommer”, hvor luftkvaliteten ikke var tilfredsstillende.
Efter en del forsøgsarbejde er der derfor igangsat installation
af omrøringsblæsere på de vogndæk, hvor sådanne "Iommer”
vurderes at kunne forekomme.
Kemikaliehåndtering er et andet indsatsområde. I flere
skibe er der således installeret centraltanke til færdigblandede
kemikalier, hvilket reducerer den manuelle håndtering af kemi-
kalier og dermed risikoen for allergi og indåndingsskader for de
medarbejdere, som forbereder kemikalierne til brug.
Anvendelse af doseringsanlæg til kemikalier er også
under udbygning i skibene. Herved sikres, at doseringen bliver
korrekt, ligesom antallet af tunge løft reduceres. En korrekt
dosering er samtidig en omkostningsreducerende foranstaltning.
28
DFDS AKTIONÆRFORHOLD
Aktionærforhold
Aktiekapital
Ved udgangen af 2002 var aktiekapitalen DKK 800 mio. i DFDS
A/S. Der er kun én aktieklasse, og aktiekapitalen er fordelt på
8.000.000 aktier å nominelt DKK 100 pr. styk.
Kursudvikling i 2002
DFDS-aktien er noteret på Københavns Fondsbørs, hvor kurs-
værdien af DFDS-aktiens totalomsætning var DKK 251 mio. Den
gennemsnitlige omsætning pr. børsdag var lige over DKK 1 mio.
DFDS-aktien var ultimo 2002 noteret til kurs 138 og steg
således med 13% i 2002. I samme periode steg DFDS' Peer
Group indeks med 3%, mens totalindekset på Københavns
Fondsbørs faldt med 22%. DFDS-aktiens samlede afkast
(kursændring plus direkte afkast) var 19% i 2002.
Markedsværdien af den samlede aktiekapital var ved
udgangen af 2002 DKK 1.107 mio.
MidCap" indeks
! april 2003 introducerer Københavns Fondsbørs et nyt
aktieindeks for mellemstore virksomheder: MidCap" indekset.
På nuværende tidspunkt er DFDS-aktien kvalificeret til
optagelse i indekset.
Aktionærsammensætning
Ultimo 2002 havde DFDS i alt 20.634 navnenoterede aktionærer,
som tilsammen ejede 86,9% af aktiekapitalen. Vesterhavet A/S
(Sankt Annæ Plads 28, 1291 København K) er hovedaktionær
med en aktiebesiddelse på 56,0% af den samlede aktiekapital.
Herudover ejer ATP (Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød) og
DFDS A/S 5% eller mere af den samlede aktiekapital.
Ejerfordeling Andel af aktiekapital, %
Vesterhavet A/S 56,0
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) 8,2
Institutionelle og finansielle investorer i øvrigt 2,0
Andre navnenoterede aktionærer 14,8
Egne aktier 5,9
Ikke navnenoterede aktionærer 13,1
l alt 100,0
Udbytte
DFDS' bestyrelse foreslår, at der udbetales et udbytte på DKK
7 pr. aktie å DKK 100 svarende til 7% af aktiekapitalen og 30%
af årets resultat efter skat og minoritetsinteresser. Det foreslåede
udbytte pr. aktie svarer til et direkte afkast på 5%.
DFDS' udbyttepolitik foreskriver udlodning af et årligt
udbytte på ca. 30% af årets resultat efter skat. Det årlige udbytte
fastsættes dog under hensyntagen til DFDS” udviklingsplaner,
finansielle og likviditetsmæssige stilling samt en tilfredsstillende
soliditet.
Generalforsamling
DFDS' ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 8. april
2003 kl. 16.00 i Radisson SAS Falconer Center, Falkoner Allé 9,
2000 Frederiksberg.
Investor relations
Økonomidirektør Chr. Merrild
Tif,: +45 33 42 32 01
Fax: +45 33 42 32 09
e-mail: christian.merrilde dfds.dk
IR Manager Søren Brøndholt Nielsen
Tif.: +45 33 42 33 59
Fax: +45 33 42 32 09
e-mail: soren.b.nielsen& dfds.dk
Finanskalender
Ordinær generalforsamling
8. april 2003 kl. 16.00
Radisson SAS Falconer Center
Falkoner Allé 9
2000 Frederiksberg
Udbytte
Udbetaling, medio april 2003
Udsendelse af regnskabsmeddelelser
Kvartalsregnskab, 1. kvartal, 20. maj 2003
Halvårsregnskab, 2. kvartal, 28. august 2003
Kvartalsregnskab, 3. kvartal, 27. november 2003
DFDS-aktiens samlede afkast var 19% i 2002
Aktierelaterede nøgletal
DFDS AKTIONÆRFORHOLD 29
Fondsbørsmeddelelser 2002
2002 2001 2000 1999 1998
Dato Meddelelse
Indtjening pr. aktie, DKK n.a. 30 na. 40 47
Udbytte pr. aktie, DKK” 7 9 38 8 12
Udbytte payout ratio, % n.a. 30 n.a. 20 25
Direkte afkast, % 5,1 7,4 34,7 67 4,6
P/E ratio, antal gange n.a. 4. na. 10 9
Indre værdi pr. aktie, DKK 326 318 519 425 399
Kurs/Indre værdi (K/1),
antal gange 0,43 0,38 0,57 0,72. 1,13
Aktiekurs, DKK:
Kurs ultimo året 138 122 108 120 260
Kurs høj 148 208 261 271. 387
Kurs lav 121 93 27 118. 214
Markedsværdi, DKK mio. 1.107 972 2.371 2.464 2.675
Antal aktier ultimo året, mio. 8 8 8 8 5
Korrigeret for ekstraordinært udbytte i 2000
Indeks 150
120
90
KURSUDVIKLING FOR
PERIODEN 1998-2002 60
30
— Q
97 98 99 00 01 02
Æ DFDS mm Peer Group Index (Silja Line, Viking Line, Finnlines, P&O)
wa Københavns Fondsbørs Totalindeks
Kilde: Københavns Fondsbørs, Reuters Note: DFDS' aktiekurs er korrigeret for udbetaling af
ekstraordinært udbytte på DKK 187,5 pr. aktie indtilden 11. april 2001.
180 Kurs, høj/lav DKK mio. gg
150 50
120 40
90 30
KURSUDVIKLING OG
OMSÆTNING, 2002 60. 20
se; Hell É
MUR LANdAdA EL,
JFMAMJJASOND
m Høj mælav uw Omsætning, kursværdi
4/1 Finanskalender 2002 for DFDS A/S
12/3 Årsregnskabsmeddelelse
15/3. DFDS Tor Line A/S har overtaget 66% af aktierne
idet norske Lys-Line Rederi AS med virkning fra den
1. januar 2002
26/3 Indkaldelse generalforsamling
11/4 Forløb af generalforsamling i DFDS A/S
22/4. DFDS bestiller nybygning nummer fem fra
Flensborg Værft
23/5 Offentliggørelse af DFDS Koncernens regnskab for
1. kvartal 2002
11/7: DFDS sælger passagerskibet m.s. ADMIRAL OF
SCANDINAVIA
18/7. DFDS køber to ro-pax skibe
22/8. DFDS Koncernens halvårsregnskab 2002
29/11 Offentliggørelse af DFDS Koncernens regnskab for
3. kvartal 2002
3/12. Finanskalender 2003 for DFDS A/S
20/12 DFDS A/S — Statusopgørelse — aktiebesiddelser
pr. 20. december 2002
Analytikere der følger DFDS-aktien
Steven Brooker, Alfred Berg
Tlf.: +45 33 96 10 00
e-mail: steven.brooker& alfredberg.dk
Henrik Lund, Danske Securities
Tlf.: +45 33 64 90 00
e-mail: henrik,lund& danskesecurities.com
Christian Reinholdt, Carnegie
Tif.: +45 32 88 02 00
e-mail: creinholdt&carnegie.dk
Tue Østergaard, Gudme Raaschou
Tlf.: +45 33 44 90 00
e-mail: tueOgr.dk
DFDS REGNSKABSBERETNING 2002
Regnskabsberetning 2002
Anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis er som følge af ændringerne i
årsregnskabsloven ændret på følgende områder:
+ Udviklingsomkostninger indregnes — når visse kriterier er
opfyldt — under immaterielle anlægsaktiver til kostpris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger. Udviklingsomkostninger
er hidtil løbende blevet udgiftsført i resultatopgørelsen.
+ Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter indgået
til sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser indregnes i
egenkapitalen, indtil det sikrede realiseres. Hidtil er afledte
finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige aktiver
og forpligtelser ikke blevet indregnet i balancen.
» Foreslået udbytte medtages som en særskilt post under
egenkapitalen, indtil det vedtages af generalforsamlingen,
hvorefter det indregnes som en forpligtelse. Hidtil er foreslået
udbytte, der ikke er vedtaget af generalforsamlingen, indregnet
som kortfristet gæld.
Ændringerne i anvendt regnskabspraksis medfører, at årets
resultat forøges med DKK 5,9 mio., og at egenkapitalen pr.
31. december 2002 formindskes med DKK 16,1 mio. Der henvises
endvidere til omtalen heraf under anvendt regnskabspraksis.
Ændrede regnskabsmæssige skøn
De regnskabsmæssige skøn relateret til passagerskibe er
i henhold til regnskabsvejledning 10 ændret, således at den
bogførte værdi af passagerskibe pr. 1. januar 2002 opdeles
i bestanddele med forskellig levetid. | den forbindelse er der
foretaget en revurdering af bestanddelenes levetid. Ændringen
ide regnskabsmæssige skøn medfører øgede afskrivninger i
2002 på DKK 10,3 mio.
| de næste to år vurderes det, at ændringerne i de
regnskabsmæssige skøn vil medføre, at afskrivningerne for
passagerskibene vil være på niveau med indeværende år baseret
på en uændret flåde. Ved anvendelse af de hidtil benyttede skøn
ville skibsafskrivningerne have været ca. DKK 30 mio. lavere.
Fra 2005 vurderes det, at afskrivningsniveauet alt andet lige
vil være noget lavere.
Fragt- og r0/pax skibe opdeles ikke i bestanddele, da
bestanddelene for disse skibe antages at slides jævnt.
Driftsresultat (EBITA)
DKK mio. 2002 2001
DFDS Seaways 127 100
DFDS Tor Line 192 115
DFDS Group Management -36 -31
Ikke sammenlignelige poster ” -164 141
DFDS Koncernen 119 325
" Nedskrivninger og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme
og terminaler
Omsætnings- og resultatudvikling 2002
Nettoomsætningen steg med 13% til DKK 4.870 mio. på
grundlag af omsætningsvækst i DFDS Tor Line på 18% og i
DFDS Seaways på 7%.
Omsætningsstigningen i DFDS Tor Line kan primært
henføres til købet af DFDS Lys-Line Rederi pr. den 1. januar
2002 og helårseffekten af købet af LISCO, der blev købt den
27, juni 2001. ] DFDS Seaways kan hovedparten af stigningen
henføres til Amsterdam-Newcastle- og København-Helsingborg-
Oslo-ruterne, hvor kapaciteten blev udvidet ultimo juni 2001.
Avance ved salg af skibe, ejendomme og terminaler
udgjorde i 2002 et tab på DKK 14 mio. I 2001 var avance ved
salg af skibe og ejendomme på DKK 166 mio.
Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) steg med
DKK 166 mio,, eller 27%, til DKK 782 mio. eksklusive avance/
tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler. Resultatfrem-
gangen beror dels på tilgangen af DFDS Lys-Line Rederi og
helårseffekten af kapacitetsudvidelsen i DFDS Seaways, dels
på fremgang for de øvrige aktiviteter.
Af- og nedskrivninger steg fra DKK 456 mio. i 2001 til
DKK 649 mio, i 2002. Eksklusive nedskrivninger steg afskriv-
ningerne fra DKK 431 mio. i 2001 til DKK 499 mio. i 2002,
hvilket hovedsageligt skyldes virksomhedskøb og helårseffekten
af tilgangen af PEARL OF SCANDINAVIA.
Finansiering, netto, udgjorde en omkostning på DKK
133 mio., hvilket er DKK 100 mio. mere end i 2001. Stigningen
skal ses i sammenhæng med en forøgelse af den gennemsnitlige
netto-rentebærende gæld på ca. DKK 1,0 mia. i 2002 sammen-
lignet med 2001, hvor en stor del af provenuet fra salget af
DFDS Dan Transport var til rådighed frem til april måned. Hertil
kommer, at indtægten fra netto-valutakursreguleringer m.v.
reduceredes med DKK 16 mio. i 2002,
Skat af det ordinære resultat udgjorde en indtægt på
DKK 335 mio., idet DFDS' indtræden i den danske tonnage-
skatteordning indebar en tilbageførsel af udskudt skat på
DKK 326 mio. Den aktuelle skatteomkostning var DKK 13 mio.
i 2002.
Ekstraordinære poster efter skat udgjorde en omkostning på
DKK 116 mio. relateret til forliget indgået med DSV vedrørende
den endelige afregning af salget af DFDS Dan Transport.
Årets resultat før minoritetsinteresser blev således
DKK 200 mio.
Investeringer
De samlede investeringer i 2002 var DKK 801 mio., hvoraf
DKK 652 mio. investeredes i skibe. Provenuet fra salg af
anlægsaktiver, primært skibe, var DKK 305 mio.
Cash flow
Pengestrømmen fra driften steg med 21% til DKK 832 mio,
i 2002, og efter nettoinvesteringer på DKK 496 mio. blev
driftens frie pengstrøm DKK 336 mio. Pengestrømmen fra
finansiering, netto, og ekstraordinære poster var negativ med
ialt DKK 197 mio.
Balancen
Ved udgangen af 2002 var balancesummen på DKK 6.882 mio.,
hvilket er på niveau med 2001. Goodwill steg med DKK 63 mio.
til DKK 85 mio., hvilket primært skyldes købet af DFDS Lys-Line
Rederi. De materielle anlægsaktiver steg med DKK 279 mio. til
DKK 5.362 mio., hvilket primært kan henføres til købet af DFDS
Lys-Line Rederi og to r0/pax-skibe. På passivsiden reduceredes
hensættelsen til udskudt skat med DKK 350 mio.
Den rentebærende gæld forøgedes med DKK 195 mio.
til DKK 3.090 mio. ved udgangen af 2002. Forholdet mellem
rentebærende gæld og egenkapitalen inklusive minoritets-
interesser steg fra 1,08 i 2001 til 1,12 i 2002,
DFDS Koncernens resultatudvikling pr. kvartal 2001/02
DFDS REGNSKABSBERETNING 2002
31
Værdiansættelse af skibene
Inden for rederibranchen værdiansættes skibe normalt i USD,
der internationalt set er den mest udbredte indtjeningsvaluta
for skibe. Idet DFDS er et regionalt rederi, er DFDS' primære
indtjeningsvalutaer DKK, SEK, NOK og GBP, I 2002 reduceredes
markedsværdien af skibe betydeligt blandt andet som følge
af svækkelsen af USD, men jævnfør DFDS' regionale markeds-
position har dette ikke svækket DFDS' indtjeningsevne.
Pr. 31. december 2002 udgjorde den bogførte værdi
af skibene DKK 4,858 mio., hvilket vurderes at overstige
markedsværdien baseret på mæglervurderinger med et beløb
i niveauet DKK 400-500 mio, Der foretages en årlig nedskriv-
ningstest af skibe på basis af den forventede fremtidige
indtjening. Nedskrivningstesten er nærmere beskrevet under
anvendt regnskabspraksis på side 36. Beregningerne for 2002
viser, at der ikke for nærværende er behov for nedskrivning
af skibe udover den nedskrivning af fragtskibe på salgslisten,
der blev foretaget pr. 30. september 2002,
DFDS' tonnagestrategi indebærer en foryngelse af
flåden samt en lavere ejerandel. Denne strategi vil over de
kommende år medføre frasalg af skibe, hvilket ved en fortsæt-
telse af det lave niveau for markedsværdier kan medføre tab
ved afhændelsen.
Egenkapitalen
Egenkapitalen steg med DKK 64 mio. til DKK 2,604 mio. efter
overførsel af årets resultat på DKK 189 mio. samt modregning
af udloddet udbytte på DKK 68 mio. og værdiregulering af
sikringsinstrumenter og valutakursreguleringer på i alt DKK
-58 mio.
Soliditeten steg fra 39,2% i 2001 til 40,0% i 2002.
DFDS' bestyrelse indstiller et udbytte på DKK 7 pr.
aktie til generalforsamlingen. Det foreslåede udbyttebeløb på
DKK 56 mio. svarer til 30% af årets resultat efter skat og
minoritetsinteresser.
2001 2002
DKK mio. l.kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt, Hele året l.kvi. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
Nettoomsætning 864 1.047 1.303 1.095 4.309 1.050 1.276 1.360 1.184 4.870
Driftsresultat (EBITA) -108 193 223 325 -106 138 80 7 119
Driftsmarginal, % -12,5 18,4 17,1 7,5 -10,1 10,8 5,9 0,6 2,4
Resultat før skat og
ekstraordinære poster -101 183 223 291 -138 89 43 -13 -19
investeret kapital 6.980 6.470 6.070 6.117 6.448 6.266 6.330 6.139 6.043 6.177
Afkast af investeret kapital
(ROIC) p.a., % 4,2 10,1 15,9 5,7 -5,9 8,0 -4,7 2,5 0,0
32
DFDS PÅTEGNINGER
Påtegninger
Ledelsens påtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2002 for DFDS A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabeejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af
Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
øhenhavn, den 18. marts 2003
4 Direktion PA 7 s
2 e Friey Chr. Merrild
Foresfildende direktør Direktør
Ll Pestyretse
Ivar Samrén Ét bsen '
Formand Næstformand
Ole Adamsen” Claus Arnhild" Jill Lauren Melby
Anders Moberg & gar Ækaug Ib Sørensen”
” Medarbejdervalgte bestyrelsesmediemmer
Revisionspåtegning
Til aktionærerne i DFDS A/S
Vi har revideret årsrapporten for DFDS A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2002.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder, Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med
henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af
information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regn-
skabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den
udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2002 samt af resultatet af Koncemens og moderselskabets aktiviteter og Koncemens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2002 i
overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger.
øbénhayn, den 18. marts 2 2 /4.
TEE
Kurt Gimsi er Koe ahle orte und
Statsaut, revisor Statsaut. revisor Statsaut. revisor Statsduf. revisor
KPMG C. Jespersen KPMG C. Jespersen
DFDS REGNSKABSPRAKSIS 33
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabs-
lovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regn-
skabsvejledninger samt de krav, Københavns Fondsbørs A/S
stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Regnskaberne er aflagt efter samme regnskabspraksis
som sidste år, bortset fra følgende områder, der er ændret som
følge af ændringerne i årsregnskabsloven:
1... Udviklingsomkostninger indregnes — når visse kriterier
er opfyldt — under immaterielle anlægsaktiver til kostpris
med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Udviklings-
omkostninger er hidtil løbende blevet udgiftsført i resultat-
opgørelsen. Ændringen indebærer en forøgelse af resul-
tatet før og efter skat for 2002 på henholdsvis DKK 8,4
mio. og.DKK 5,9 mio. (i 2001 henholdsvis DKK 0,7 mio.
og DKK 0,5 mio.). Egenkapitalen pr. 31. december 2002
forøges med DKK 17,1 mio. (31. december 2001: DKK
6,3 mio.) som følge af ændringen.
2... Dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, indgået
til sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes i
egenkapitalen, indtil det sikrede realiseres. Hidtil er afledte
finansielle instrumenter indgået til sikring af fremtidige
aktiver og forpligtelser ikke blevet indregnet i balancen.
Ændringerne påvirker ikke resultatet før eller efter skat for
2002, men medfører en formindskelse af egenkapitalen
pr. 31. december 2002 på DKK 85,8 mio. (31. december
2001: DKK 19,5 mio.).
3. Foreslået udbytte medtages som en særskilt post under
egenkapitalen, indtil det vedtages af generalforsamlingen,
hvorefter det indregnes som en forpligtelse. Hidtil er fore-
slået udbytte, der ikke er vedtaget af generalforsamlingen,
indregnet som kortfristede forpligtelser. Ændringen
medfører en forøgelse af egenkapitalen pr. 31. december
2002 på DKK 52,7 mio. (31. december 2001: .DKK 67,7
mio.).
Sammenligningstal samt hoved- og nøgletal er ændret i
overensstemmelse med den nye regnskabspraksis bortset
fra ændringerne i regnskabspraksis for de afledte finansielle
instrumenter, hvor der i henhold til regnskabsvejledning nr. 3
og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning
af sammenligningstallene pr. 31. december 2001.
Den akkumulerede virkning af ændringerne i anvendt
regnskabspraksis er en forøgelse af resultatet før skat for
2002 med DKK 8,4 mio. (2001: DKK 0,7 mio.), skatteudgifterne
øges med DKK 2,5 mio. (2001: DKK 0,2 mio.), således at
resultatet efter skat for 2002 stiger med DKK 5,9 mio. (2001:
DKK 0,5 mio.).
Balancesummen pr. 31. december 2002 forøges med
DKK 32,5 mio. (31. december 2001: DKK 10,1 mio.), mens
egenkapitalen mindskes med DKK 16,1 mio. (31. december
2001: forøges med DKK 54,5 mio.).
De regnskabsmæssige skøn relateret til passagerskibe er i
henhold til regnskabsvejledning 10 ændret, således at den
bogførte værdi af passagerskibene pr. 1. januar 2002 opdeles
i bestanddele med forskellig levetid. I den forbindelse er der
foretaget en revurdering af bestanddelenes levetid. Ændringen
ide regnskabsmæssige skøn medfører øgede afskrivninger i
2002 med DKK 10,3 mio.
| de næste to år vurderes det, at ændringerne i de
regnskabsmæssige skøn for passagerskibe vil medføre, at
2001 hidtidig Ændring i 2001 ny — 2002 hidtidig Ændring i 2002 ny
Henvisning regnskabs- regnskabs- regnskabs- regnskabs- regnskabs- regnskabs-
DKK 1.000 til omtale praksis praksis praksis praksis praksis praksis
Resultatopgørelse
Resultat før afskrivninger og finansiering 1 777.141 4.056 781.197 756.370 11.751 768.121
Afskrivninger 1 -452,687 -3.389 -456.076 -645.479 -3.361 -648.840
Driftsresultat (EBITA) 1 324,454 667 325.121 110.891 8.390 119.281
Resultat før skat 1 290.514 667 291.181 -27,202 8.390 -18.812
Skat 1 -38.227 -200 -38.427 337,886 -2,517 335.369
Årets resultat 1 250.106 467 250.573 183.196 5,873 189.069
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver 1 21.784 8.972 30.756 84.854 17.063 101.917
Materielle anlægsaktiver 5.083.081 0 5.083.081 5.362.011 0 5.362.011
Finansielle anlægsaktiver 165.440 0 165.440 32.861 0 32.861
Omsætningsaktiver 2 1.556.715 1.111 1.557.826 1.369.643 15.475 1.385.118
Aktiver i alt 6.827.020 10,083 6.837.103 6.849,369 32.538 6.881.907
Egenkapital 1,2,3 2.485.875 54,501 2,540,376 2.620.008 -16.072 2.603.936
Minoritetsinteresser 139.600 0 139.600 146.472 0 146.472
Hensatte forpligtelser 1,2 516.569 75,552 511.017 201.653 -12.783 188.870
Gældsforpligtelser 2,3 3.684.976 -38.866 3.646.110 3.881.236 61.393 3.942.629
Passiver i alt 6.827.020 10.083 6.837.103 6.849.369 32.538 6.881.907
DFDS REGNSKABSPRAKSIS
skibsafskrivningerne vil være på niveau med indeværende år
baseret på en uændret flåde. Ved anvendelsen af de hidtil
benyttede skøn ville skibsafskrivningerne have været ca. DKK
30 mio. lavere. Fra 2005 vurderes det, at afskrivningsniveauet
alt andet lige vil være noget lavere.
Generelt om indregning
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de
indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle
aktiver og forpligtelser, der reguleres til dagsværdi eller
amortiseret kostpris. | resultatopgørelsen indregnes endvidere
omkostninger, herunder også af- og nedskrivninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening.
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Koncernen, og aktivets
værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sand-
synlige og kan måles pålideligt. Såfremt en forpligtelse ikke
kan måles pålideligt, opføres forpligtelsen under eventualfor-
pligtelser.
Ved første indregning opgøres aktiver og forpligtelser
til kostpris. Efterfølgende opgøres aktiver og forpligtelser som
beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Visse finansielle aktiver og forpligtelser opgøres til
amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv
rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig
kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af den akkumu-
lerede amortisering af forskellen mellem kostprisen og det
nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved fordeles
kurstab og -gevinst over løbetiden.
Ved indregning tages hensyn til gevinster, tab og risici,
der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DFDS A/S samt
dattervirksomheder, hvori DFDS A/S direkte eller indirekte på
balancedagen besidder mere end 50% af stemmerettighederne
eller på anden måde har bestemmende indflydelse. Virksomheder,
hvori Koncernen besidder mellem 20% og 50% af stemmerettig-
hederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende indfly-
delse, betragtes som associerede virksomheder, jf. oversigten
over Koncernens selskaber.
Koncernregnskabet udarbejdes som en sammen-
lægning af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders
reviderede årsregnskaber, der alle er aflagt i overensstemmelse
med DFDS Koncernens regnskabspraksis.
Ved konsolideringen foretages eliminering af koncern-
interne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne
mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede
fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder,
Koncernens andel i fælles ledede virksomheder ind-
regnes i de enkelte regnskabsposter i koncernregnskabet med
den forholdsmæssige andel af de fælles ledede virksomheders
indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser (pro rata
konsolidering).
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den
forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabs-
mæssige indre værdi på anskaffelsestidspunktet.
Koncernens investeringer i associerede virksomheder
indregnes til den forholdsmæssige andel af indre værdi.
Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes
i koncernregnskabet fra overtagelsestidspunktet, mens
afhændede eller afviklede virksomheder medtages indtil
overdragelsestidspunktet, jf. dog nedenfor om konsolidering
af solgt forretningsområde. Sammenligningstal korrigeres ikke
for virksomheder tilgået ved køb eller fusion eller for solgte
virksomheder.
Ved erhvervelse af virksomheder benyttes overtagelses-
metoden, efter hvilken de i de erhvervede virksomheder identi-
ficerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdien på
erhvervelsestidspunktet. Der hensættes til dækning af omkost-
ninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktureringer i den
erhvervede virksomhed.
Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem anskaffelses-
værdi og dagsværdien af de identificerede aktiver og forplig-
telser, inklusive hensatte forpligtelser til omstrukturering,
indregnes under immaterielle anlægsaktiver og afskrives
systematisk over resultatopgørelsen efter en individuel vurde-
ring af aktivets økonomiske levetid (maksimalt 20 år). Negative
forskelsbeløb (negativ goodwill), der modsvarer en forventet
ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indregnes i
balancen under gældsforpligtelser og indtægtsføres i resultat-
opgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres.
Negativ goodwill, der ikke relaterer sig til forventet
ugunstig udvikling, indregnes i balancen på handelstidspunktet
og indregnes i resultatopgørelsen over ikke-monetære aktivers
levetid.
Positive og negative forskelsbeløb fra erhvervede
virksomheder kan reguleres indtil udgangen af året efter
anskaffelsen, såfremt indregning og opgørelse af de erhvervede
virksomheders nettoaktiver ændres.
Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling
af dattervirksomheder og associerede virksomheder opgøres
som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssummen
og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet,
inklusive ikke afskrevet goodwill, samt forventede omkostninger
til salg eller afvikling.
Konsolidering af solgt forretningsområde
Salg af et helt forretningsområde indregnes i koncernregnskabet
på følgende måde:
Koncernens andel af resultatet i det solgte forretningsområde
frem til salgstidspunktet indregnes efter equitymetoden i
"Resultat af solgt forretningsområde”. Femårsoversigten inde-
holder en pro forma resultatopgørelse, hvor der er korrigeret
for forretningsområde solgt i 2000.
I koncernbalancen og i Koncernens pengestrømsopgørelse
konsolideres det solgte forretningsområde frem til overdragelses-
tidspunktet.
Minoritetsinteresser
I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regn-
skabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital reguleres
årligt og opføres som særskilte poster under resultatopgørelse
og balance.
Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes i årets løb til danske
kroner efter transaktionsdagens kurs.
Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes
til danske kroner efter balancedagens kurser.
Realiserede og urealiserede valutakursgevinster og
-tab indregnes i resultatopgørelsen under finansiering, netto.
Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes
til kursen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab på
sikringstransaktioner relateret til anskaffelsen af anlægsaktiver
indregnes som en del af anlægsaktivets værdi,
Alle Koncernens udenlandske datter- og associerede
virksomheder er selvstændige enheder, hvor resultatopgørelserne
omregnes til danske kroner til gennemsnitlige valutakurser, mens
balanceposterne omregnes til balancedagens valutakurser.
Kursdifferencer opstået ved omregning af udenlandske datter-
virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balance-
dagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser
fra gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser indregnes
direkte på egenkapitalen.
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning
Nettoomsætning ved passagersejlads indregnes i resultat-
opgørelsen på afrejsetidspunktet, mens nettoomsætningen for
søtransport indregnes i resultatopgørelsen på tidspunktet for
losning.
Nettoomsætning opgøres eksklusive moms, afgifter og
rabatter afgivet i forbindelse med salget.
Omkostninger
På tidspunktet for indtægtsførelse af passagersejlads og
søtransport udgiftsføres de hertil henførbare omkostninger.
Skibenes driftsomkostninger
Skibenes driftsomkostninger omfatter ydelser på bareboat- og
timecharteraftaler af såvel finansiel som operationel karakter.
Endvidere indgår vareforbrug vedrørende catering,
skibenes brændstofforbrug inklusive afdækning heraf samt
omkostninger til vedligeholdelse og forbedring af skibene, der
ikke aktiveres under materielle anlægsaktiver.
DFDS REGNSKABSPRAKSIS 35
Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter gager og lønninger, pensions-
bidrag samt omkostninger til social sikring af Koncernens
ansatte, Herudover indgår ydelser til personer, der er pensio-
neret fra Koncernen.
Andre omkostninger ved drift, salg og administration
Andre omkostninger ved drift, salg og administration indeholder
driftsomkostninger ved landbaserede aktiviteter, herunder
leasing, leje og vedligeholdelse af driftsmidler. Endvidere
indgår omkostninger ved salg, markedsføring og admini-
stration.
Finansiering, netto
Finansiering, netto indeholder renteindtægter og -omkostninger,
realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende
værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta samt
amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser.
Resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder
I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholds-
mæssige andel af de enkelte dattervirksomheders resultat før
skat efter eliminering af intern avance/tab og fradrag af afskriv-
ning på goodwill. Andel i dattervirksomhedernes skat indregnes
i resultatopgørelsen under skat af ordinært resultat.
I både moderselskabets og Koncernens resultat-
opgørelse indregnes forholdsmæssig andel af de associerede
virksomheders resultat før skat i finansiering, netto, mens
andel i de associerede virksomheders skat indregnes under
skat af ordinært resultat.
Skat af ordinært resultat
DFDS A/S er sambeskattet med en række helejede danske
dattervirksomheder og en udenlandsk dattervirksomhed. Den
aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede virk-
somheder i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld
fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud).
Koncernens danske samt et norsk rederiselskab indgår
i en tonnageskatteordning, hvor den skattepligtige indkomst
relateret til transport af passagerer og gods opgøres på bag-
grund af den i året anvendte tonnage. Indkomst relateret til
øvrige aktiviteter beskattes efter de almindelige skatteregler.
Årets skat, der består af indkomstskat, tonnageskat og
forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egen-
kapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte
på egenkapitalen, Den resultatførte skat henføres til henholdsvis
årets ordinære resultat og årets ekstraordinære resultat.
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, der
hidrører fra begivenheder eller transaktioner, som klart afviger
fra Koncernens ordinære drift, og som ikke forventes at være
af tilbagevendende karakter.
DFOS REGNSKABSPRAKSIS
Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske levetid, der
fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de
enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over
afskrivningsperioden, der maksimalt udgør 20 år og er længst,
hvor investeringer har strategisk betydning for DFDS på grund
af investeringens langsigtede indtjeningspotentiale.
Der foretages årligt en nedskrivningstest af goodwill.
Goodwill nedskrives over resultatopgørelsen til genindvindings-
værdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige
værdi. Genindvindingsværdien er nutidsværdien af de forventede
fremtidige nettoindbetalinger fra den virksomhed eller aktivitet,
som goodwill er knyttet til (nytteværdi).
Den regnskabsmæssige behandling af afhændelse af
forretningsområde, aktiviteter eller virksomheder, hvortil der er
knyttet goodwill, er beskrevet i afsnittet om koncernregnskabet.
Udviklingsprojekter
Udviklingsprojekter, der hovedsageligt vedrører udviklingen af
IT-software, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt
følgende betingelser er opfyldt:
» Projekterne er klart definerede og identificerbare
» Projekterne forventes anvendt i Koncernen
+ Den fremtidige indtjening forventes at dække udviklings- og
administrationsomkostningerne
+ Kostprisen kan opgøres pålideligt
Udviklingsprojekter, der ikke opfylder ovenstående betingelser,
indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen.
Aktiverede udviklingsprojekter indregnes til kostpris
med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller genindvindings-
værdi, såfremt denne er lavere. I kostprisen indgår omkost-
ninger til underleverandører, materialer, direkte lønninger samt
indirekte produktionsomkostninger.
Aktiverede udviklingsomkostninger afskrives lineært
efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den periode,
hvor det forventes at frembringe økonomiske fordele for
Koncernen. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 3-5 år,
men kan i særlige tilfælde udgøre op til 10 år.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris med fradrag
af akkumulerede af- og nedskrivninger.
I kostprisen indgår omkostninger til underleverandører,
materialer, komponenter, direkte lønforbrug samt indirekte
produktionsomkostninger. Renter afholdt fra tidspunktet for
betaling og indtil ibrugtagning af det enkelte aktiv indgår i
kostprisen. | kostprisen indgår endvidere tab og gevinst ved
sikringstransaktioner, der er indgået for at sikre værdien af
et materielt anlægsaktiv.
Skibe
Ombygning af skibe aktiveres, såfremt ombygningen kan hen-
føres til sikkerhedsmæssige, levetidsforlængende eller indtje-
ningsforbedrende foranstaltninger.
Udgifter til øvrige forbedringer og vedligeholdelse af
skibene udgiftsføres ved afholdelsen, herunder de almindelige
vedligeholdelsesarbejder, der udføres under dokning.
Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen
reduceret med skibets forventede scrapværdi, jf. nedenfor for
hver af skibstyperne.
Der foretages årligt en nedskrivningstest af skibene.
Skibe nedskrives til genindvindingsværdien, såfremt denne
er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Genindvindings-
værdien, er den højeste værdi af nutidsværdien af de netto-
indbetalinger, skibet forventes at generere (nytteværdi) og
salgsværdien af skibet. Nytteværdien, der beregnes på
baggrund af den gennemsnitlige kapitalomkostning, WACC,
beregnes ikke for det enkelte skib men for den rute eller rute-
struktur, hvori skibet sejler. For skibe, der forventes afhændet,
er genindvindingsværdien identisk med skibets salgsværdi.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe opgøres
som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkost-
ninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe indregnes i en
særskilt linie i resultatopgørelsen.
Passagerskibe
Som følge af det varierende slid på bestanddelene i passager-
skibene, opdeles kostprisen for disse skibe i bestanddele
med lille værdiforringelse, eksempelvis skrog og motorer og
bestanddele med stor værdiforringelse, eksempelvis dele af
hotel- og cateringområdet.
Ombygninger, der aktiveres jf. det tidligere anførte,
afskrives over restlevetiden for de bestanddele, ombygningerne
relaterer sig til.
For passagerskibe er scrapværdien for såvel bestand-
dele med lille værdiforringelse som med stor værdiforringelse
sat til DKK 0.
For passagerskibe afskrives bestanddele med stor
værdiforringelse over 10-15 år mens bestanddele med lille
værdiforringelse afskrives over skibenes restlevetid, der fast-
sættes på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte
skib. Bestanddele med lille værdiforringelse afskrives over
30-34 år regnet fra skibets byggeår.
Fragt- og ro/pax skibe
Der foretages ingen opdeling af kostprisen for fragt- og ro/pax
skibe, da værdiforringelsen af bestanddelene på disse skibe
forløber jævnt over skibenes levetid.
Ombygninger, der jf. det tidligere anførte aktiveres,
afskrives over skibenes restlevetid
Scrapværdien beregnes som en procentdel af skibets
kostpris, hvor procentdelen varierer afhængig af skibets alder
ved anskaffelsen.
Fragt- og ro/pax skibe afskrives lineært over 25 år regnet fra
skibets byggeår. For skibe, der er ældre end 20 år, foretages
årligt en individuel vurdering af skibenes restlevetid og scrap-
værdi. Den maksimale levetid for fragt- og r0/pax skibe udgør
31 år.
Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver består af ejendomme, terminaler
samt driftsmidler og inventar.
Driftsmidler med en samlet anskaffelsessum under
DKK 50.000 afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.
Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen
reduceret med aktivets forventede scrapværdi på tidspunktet,
hvor aktivet planlægges udtaget af driften. Afskrivning foretages
lineært over aktivernes forventede brugstid.
De forventede brugstider er:
Ejendomme 25-50 år
Terminaler m.v. 10-40 år
Driftsmateriel og inventar 4-7 år
Øvrige materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindings-
værdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige
værdi.
Fortjeneste og tab ved afhændelse af øvrige materielle
anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med
fradrag af salgsudgifter og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af øvrige
materielle anlægsaktiver indregnes i resultatopgørelsen under
andre driftsindtægter eller omkostninger ved drift, salg og
administration.
Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
indregnes i balancen til den forholdsmæssigt ejede andel af
virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter
moderselskabets regnskabspraksis reguleret for endnu ikke
afskrevet goodwill, ikke indtægtsført negativ goodwill samt
urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.
Dattervirksomheder og associerede virksomheder
med negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til DKK 0,
mens eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder ned-
skrives med koncernvirksomhedernes andel af den negative
værdi. Såfremt andel af den negative indre værdi overstiger
tilgodehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte
forpligtelser i det omfang, moderselskabet eller andre koncern-
selskaber har afgivet garantier eller andre indeståelser over
for virksomhedens samhandelsparter.
Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder
og associerede virksomheder overføres til egenkapitalens
DFDS REGNSKABSPRAKSIS 37
reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
idet omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaf-
felsesværdien.
Øvrige finansielle anlægsaktiver indregnes til dagsværdi.
Kan dagsværdien ikke opgøres, opgøres øvrige finansielle
anlægsaktiver til kostpris, da det som følge af arten af de øvrige
finansielle anlægsaktiver ikke er muligt at opgøre dagsværdien
af enkeltbestanddele eller beregne kapitalværdien.
Varebeholdninger
Varebeholdninger, der omfatter cateringvarer og bunkers, ind-
regnes til kostpris opgjort på grundlag af FIFO-princippet, eller
nettorealisationsværdien hvor denne er lavere.
Tilgodehavender
Tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med fradrag
af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Værdipapirer
Værdipapirer indregnes til dagsværdi, hvilket for børsnoterede
værdipapirer svarer til kursværdien på balancedagen.
Egenkapital
Udbytte
Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet
for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte, som forventes
udbetalt for året, vises som en særskilt post under egen-
kapitalen.
Egne aktier
Anskaffelses- og salgssummer for egne aktier indregnes direkte
i overført overskud under egenkapitalen på anskaffelses-
henholdsvis salgstidspunktet. Gevinster og tab ved salg
indregnes således ikke i resultatopgørelsen, ligesom egne
aktier ikke indgår med værdi i balancen.
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes i balancen til dagsværdi.
Pensionsforpligtelser
Der hensættes til de pensioner, som selskabet er forpligtet til at
afholde. Øvrige pensionsudbetalinger udgiftsføres løbende.
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser indregnes, når Koncernen som
følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk for-
pligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil
medføre et forbrug af selskabets økonomiske ressourcer.
Finansielle gældsforpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter, kreditinstitutter m.v., der forventes
holdt til udløb, indregnes ved låneoptagelse til det modtagne
provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.
I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser
OFDS REGNSKABSPRAKSIS
til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi
ved anvendelse af den effektive rente, således at forskellen
mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultat-
opgørelsen over låneperioden.
Øvrige gældsforpligtelser, der blandt andet omfatter
gæld til leverandører og gæld til tilknyttede virksomheder,
indregnes til amortiseret kostpris.
Skat
Årets beregnede indkomst- og tonnageskat indregnes i balancen
som skyldig og tilgodehavende aktuel skat. I moderselskabet
indregnes aktuel skat for de sambeskattede selskaber.
Udskudt skat opgøres af alle midlertidige forskelle
mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og
forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget
goodwill, der er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at
have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst.
For tonnagebeskattede aktiver og forpligtigelser
indregnes udskudt skat i det omfang, der forventes at opstå
udskudt skat herpå.
Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi,
hvortil de forventes at bliver anvendt. Der foretages regulering
af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealise-
rede koncerninterne avancer og tab,
Udskudt skat opgøres på baggrund af den forventede
anvendelse og afvikling af de enkelte aktiver og forpligtigelser
samt på grundlag af de skatteregler og med den skattesats,
der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når
den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. For
Danmark udgør skatteprocenten 30, mens den for de uden-
landske selskaber varierer mellem 15 og 40. Ændring i udskudt
skat som følge af ændring i skattesatser indregnes i resultat-
opgørelsen.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i
balancen til kostpris og reguleres efterfølgende til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår i henholdsvis andre tilgodehavender
og anden gæld,
Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instru-
menter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for
sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet
forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med
ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede
forpligtelse.
Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instru-
menter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for
sikring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes direkte
på egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende
sikringstransaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation
af det sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det
sikrede.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingel-
serne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes
ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.
Segmentoplysninger
Koncernens risici og dermed den interne økonomistyring knytter
sig væsentligst til divisionerne DFDS Seaways og DFDS
Tor Line, hvorfor segmentoplysninger gives herfor. Segment-
oplysningerne følger Koncernens regnskabspraksis.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen, der er udarbejdet efter den indirekte
metode, viser Koncernens pengestrømme fra drifts-, investerings-
og finansieringsaktivitet for året samt Koncernens likvider ved
årets begyndelse og slutning.
Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder
vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet.
I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende
købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og penge-
strømme vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til
salgstidspunktet.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres med udgangspunkt
i resultat før afskrivninger og finansiering reguleret for ikke-
kontante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle
og ekstraordinære poster samt betalt selskabsskat.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i
forbindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter
samt køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle
anlægsaktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger
afledt af ændringer i størrelse eller sammensætning af
Koncernens aktiekapital, betalt udbytte samt optagelse af og
afdrag på prioritetsgæld, anden langfristet gæld og kortfristet
bankgæld.
Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer.
DFDS REGNSKAB 39
DFDS Koncernens resultatopgørelse
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 Note Resultatopgørelse 2002 2001
Indtægter:
37.763 48,625 1. Nettoomsætning 4.870.047 4.309.489
120.000 0 Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler -13.677 165.747
157.763 48.625 Indtægter i alt 4,856.370 4.475.236
Omkostninger:
0 0 Skibenes driftsomkostninger -2.388.092 -2.137.486
-32.727 -48.696 2. Personaleomkostninger -1.160.136 -1.060.817
-32,687 -34.689 3,4 Andre omkostninger ved drift, salg og administration -540.021 -495.736
-65.414 -83.385 Omkostninger i alt 4.088.249 -3.694.039
92.349 -34.760 Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) . 768.121 781.197
8,9 Af- og nedskrivninger:
0 0 Skibe -568.024 -373.438
-1.881 -1.271 Øvrige anlægsaktiver -80.816 -82.638
-1.881 -1.271 Af- og nedskrivninger i alt -648.840 "456.076
90.468 -36.031 Driftsresultat (EBITA) 119.281 325.121
132.804 -37.334 Resultat før skat i tilknyttede virksomheder 0 0
0 0 8,20 Goodwill af- og nedskrivninger -5.485 -1.363
65.728 43.455 5 Finansiering, netto -132.608 -32,577
289.000 "29.910 Resultat før skat og ekstraordinære poster -18.812 291.181
-38.427 335.450 6 Skat af ordinært resultat 335.369 -38.427
250.573 305.540 Årets resultat før ekstraordinære poster og minoriteter 316.557 252.754
0 -116.471 7 Ekstraordinære poster efter skat -116.471 0
250,573 189.069 Årets resultat før minoritetsinteresser 200.086 252.754
0 0 Minoritetsinteressernes andel af årets resultat -11.017 -2.181
250.573 189.069 DFDS A/S" andel af årets resultat 189.069 250.573
Forslag til resultatdisponering
72.000 56.000 Foreslået udbytte, 7 kr. pr. aktie (2001: 9 kr. pr. aktie)
-4.257 -3.311 Udbytte vedrørende egne aktier
182.830 136.380 Overført overskud
250.573 189.069
40 DFDS REGNSKAB
DFDS Koncernens balance - aktiver
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 Note Balance pr. 31. december 2002 2001
Anlægsaktiver:
Immaterielle anlægsaktiver
0 0 Goodwill 84.855 21.784
0 0 Udviklingsprojekter 4.011 7.672
0 0 Igangværende udviklingsprojekter 13,051 1.300
0 0 8 Immaterielle anlægsaktiver 101.317 30.756
Materielle anlægsaktiver
2,626 2.268 Ejendomme 44.202 49.738
0 0 Terminaler 101.927 91.979
0 0 Skibe 4.857.566 4.617.083
3.272 1.187 Maskiner, driftsmateriel og inventar 175.016 225.463
770 2.394 Igangværende anlægsarbejder og forudbetalinger 183.300 98.818
6.668 5,849 9 Materielle anlægsaktiver 5.362.011 5.083.081
Finansielle anlægsaktiver
1.611.302 1.862.488 10 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 0 0
400.000 400.000 10 Tilgedehavende hos tilknyttede virksomheder 0 Q
0 0 9 Kapitalandele I associerede virksomheder 3.955 6.911
17,737 18.409 9 Andre finansielle anlægsaktiver 28.906 158.529
2.029.039 2.280.897 Finansielle anlægsaktiver 32.861 165.440
2.035.707 2.286.746 Anlægsaktiver i alt 5,496.789 5.279.277
Omsætningsaktiver:
0 0 Varebeholdninger 65.066 66.645
Tilgodehavender:
409 2.545 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 355.585 416.052
352.423 624.573 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 0
0 0 Tilgodehavender hos associerede virksomheder 2.937 17.358
253.326 239.799 11 Andre tilgodehavender 365.539 398.087
0 0 15 Udskudt skatteaktiv 8.116 6.672
5.562 528 Periodeafgrænsningsposter 22.673 35.831
611.720 867.445 Tilgodehavender 754.850 874.000
239 32 Værdipapirer 37 244
230.211 805 12 Likvide beholdninger 565.165 616.937
842.170 868.282 Omsætningsaktiver i alt 1.385.118 1.557.826
2,877.877 3.155.028 Aktiver i alt 6.881.907 6.837.103
DFDS REGNSKAB 41
DFDS Koncernens balance - passiver
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 Note Balance pr. 31. december 2002 2001
Egenkapital:
800.000 800.000 Aktiekapital 800.000 800.000
519.753 519,753 Overkurs ved aktieemission 519.753 519.753
5.297 0 Opskrivningshenlæggelser 0 5,297
218.608 544.068 Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 0 Q
928.975 687.426 Overført overskud 1.231.494 1.147.583
67,743 52,689 Foreslået udbytte 52,689 67.743
2,540.376 2.603.936 13 Egenkapital 2.603.936 2.540.376
( Q 14. Minoritetsinteresser 146.472 139.600
Hensatte forpligtelser:
41.513 47.091 15 Udskudt skat 113.762 463.998
12.999 15,892 16 Pensionsforpligtelser 18.663 19.582
0 0 17 Andre hensatte forpligtelser 56.445 27.437
54,512 62.983 Hensatte forpligtelser 188.870 511.017
Gældsforpligtelser:
Langfristede gældsforpligtelser:
Q Q Prioritetsgæld 17.217 18.973
0 0 Pantegæld i skibe 2.648.807 2.279.383
0 0 Anden langfristet gæld 60.699 49.028
0 0 18 Langfristede gældsforpligtelser 2.726.723 2,347,384
Kortfristede gældsforpligtelser:
22.493 30,658 Bankgæld 30,717 69.411
4.433 4,431 Leverandører af varer og tjenesteydelser 295.234 296.797
9.316 0 18 Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser 332.936 478.405
209.782 289.510 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 0
473 354 Selskabsskat 18.393 37.471
36.492 128.924 19 Anden gæld 379.495 300.607
0 34.232 20 Periodeafgrænsningsposter 159.131 116.035
282.989 488.109 Kortiristede gældstorpligtelser 1.215.906 1.298.726
282.989 488.109 Gældstforpligtelser i alt 3.942.629 3.646.110
2.877.877 3.155.028 Passiver i alt 6.881.907 6.837.103
Pantsætning m.v., se nate 9 og 18.
Garantier og kautionsforpligtelser m.v., se note 23.
Kontraktlige forpligtelser og finansielle forretninger, se note 21 og 24
Nærtstående parter, se note 25
42
DFDS REGNSKAB
Egenkapitalopgørelse - Koncern
Overkurs Opskriv-
Aktie- ved aktie- ningshen- Overført Foreslået
DKK 1.000 kapital emission læggelse overskud udbytte I alt
Egenkapital 1/1 2001 800.000 519.753 86.890 973.895 0 2.380.538
Virkning af ændret regnskabspraksis 1/1 0 0 0 5.814 1.763.327 1.769.141
Egenkapital 1/1 2001 efter ændring
af regnskabspraksis 800.000 519.753 86.890 979.709 1.763.327 4.149.679
Udloddet udbytte 0 0 0 0 -1.763.327 -1.763.327
Årets resultat Q Q 0 250.573 Q 250.573
Foreslået udbytte 0 0 0 -72.000 72.000 0
Udbytte egne aktier 0 0 Q 4.257 "4.257 0
Køb af egne aktier 0 Q 0 -37.558 0 -37.558
Tilbageførsel af opskrivning ved salg
af ejendomme 0 0 -75.405 75.405 0 0
Tilbageførsel af urealiserede gevinster
værdipapirer 0 0 -6.188 6.188 0 0
Valutakursregulering af primoegenkapital
i udenlandske selskaber 0 0 0 -37.948 0 "37.948
Resuitateffekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnitskurs 0 0 0 -2.200 0 -2.200
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 0 -19.523 0 -19.523
Reguleringer 0 0 0 680 0 680
Egenkapital 1/1 2002 800.000 519.753 5.297 1.147.583 67.743 2,540.376
Udloddet udbytte 0 0 0 0 -67.743 -67.743
Årets resultat 0 0 0 189.069 0 189.069
Foreslået udbytte 0 0 0 -56.000 56.000 0
Udbytte egne aktier 0 0 0 3.311 -3.311 0
Tilbageførsel af urealiserede gevinster værdipapirer 0 0 -5,297 5,297 0 0
Valutakursregulering af primoegenkapital
i udenlandske selskaber 0 0 0 6.034 0 6.034
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnitskurs 0 0 0 1.517 0 1.517
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 0 -65,173 0 -B5.173
Reguleringer 0 Q 0 144 0 -144
Egenkapital 31/12 2002 800.000 519,753 0 1.231.494 52,689 2.603.936
DFDS REGNSKAB 43
Egenkapitalopgørelse - Moderselskab
Reserve for
nettoopskriv-
Overkurs ning efter
Aktie- ved aktie- Opskrivnings- — indre værdis Overført Foreslået
DKK 1.000 kapital emission — henlæggelse metode overskud udbytte I alt
Egenkapital 1/1 2001 800.000 519.753 86.390 306.620 667,275 0 2.380.538
Virkning af ændret
regnskabspraksis 1/1 0 0 0 5,814 Q 1.763.327 1.769.141
Egenkapital 1/1 2001 efter ændring
af regnskabspraksis 800.000 519.753 86.890 312.434 667.275 1.763.327 4.149.679
Udloddet udbytte 0 0 Q 0 0 -1.763.327 -1.763.327
Årets resultat 0 0 0 0 250.573 0 250.573
Foreslået udbytte 0 0 0 0 -72.000 72.000 0
Udbytte egne aktier 0 0 0 0 4.257 "4.257 0
Køb af egne aktier 0 0 0 0 -37.558 0 -37.558
Tilbageførsel af opskrivning ved salg
af ejendomme 0 0 -75.405 0 75.405 0 0
Tilbageførsel af urealiserede gevinster
værdipapirer 0 0 -6.188 0 6.188 0 0
Reservation for nettoopskrivning 0 0 0 -93.826 93.826 0 0
Valutakursregulering af primoegenkapital
i udenlandske selskaber 0 0 0 0 -37.948 0 -37.948
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnitskurs 0 0 0 0 -2.200 0 -2.200
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 0 0 -19.523 0 -19.523
Reguleringer 0 0 0 0 680 0 680
Egenkapitaf 1/1 2002 800.000 519,753 5.297 218.608 928.975 67.743 2.540.376
Udioddet udbytte 0 0 0 Q Q -67.743 -67.743
Årets resultat 0 0 0 0 189.069 0 189.069
Foreslået udbytte 0 0 0 0 -56.000 56.000 0
Udbytte egne aktier 0 0 0 0 3.311 "3.311 0
Tilbageførse! af urealiserede gevinster
værdipapirer Q 0 -5.297 0 5.297 0 0
Reservation for nettoopskrivning 0 0 (s 325.460 -325.460 0 0
Valutakursregulering af primoegenkapital
i udenlandske selskaber 0 0 0 0 6.034 0 6.034
Resultateftekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnitskurs 0 0 0 0 1.517 0 1,517
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 0 0 -65.173 0 -65.173
Reguleringer 0 0 0 0 -144 0 -144
Egenkapital 31/12 2002 800.000 519.753 0 544.068 687.426 52.689 2.603.936
44 DFDS REGNSKAB
Koncernens pengestrømsopgørelse
DKK 1.000 Note 2002 2001
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 768.121 781.197
Regulering for ikke likvide driftsposter 41.766 -169.354
Likviditetsforskydning fra:
Tilgodehavender og varebeholdninger 113.091 230.191
Kreditorer inkl. anden kortfristet gæld -53.692 -127,172
Betalte skatter -37.244 -26.775
Pengestrøm fra drift før finansiering og ekstraordinære poster 832.042 688.087
Finansiering, netto -122,828 -32.577
Pengestrøm fra driften 709.214 655.510
Føretagne investeringer i:
Skibe -652.129 -1.374.054
Ejendomme og terminaler -47,765 "35.948
Driftsmateriel -43.826 -60.628
Immaterielle anlægsaktiver m.v. -11,751 -15.071
Deponering vedrørende virksomhedskøb -10.498 -140.792
Køb af virksomheder 22 73.664 -372.092
Køb af minoritetsinteresser -31.088 0
Associerede virksomheder -157 -4.934
Foretagne investeringer i alt -800.878 -2.003.519
Salg af anlægsaktiver:
Skibe 325.937 135.875
Ejendomme og terminaler 20.337 220
Driftsmateriel 32.520 28.725
Betaling vedrørende regulering af overdragelsessum for solgte virksomheder -74.000 0
Salg af anlægsaktiver i alt 304.794 164.820
Pengestrøm fra investeringer "496.084 -1.838.699
Afdrag og indfrielse af pantegæld i skibe -481.890 -145.526
Afdrag og indfrielse af andre finansielle lån -33.993 -17.118
Afdrag og indfrielse i alt -515,883 -162.644
Optagelse af lån med pant i skibe 360.000 672,396
Anden finansiel låneoptagelse Q 442
Låneoptagelse i alt 360.000 672.838
Forskydning i driftskreditter m.v. -38,694 676.405
Køb af egne aktier 0 -37.558
Betalt udbytte -67,743 -1.763.327
Øvrige reguleringer -5.801 -16.565
Øvrige finansielle poster -112.238 -1.141.045
Pengestrøm fra finansielle poster -268.121 -630.851
Pengestrøm fra drift, investering og finansiering -54.991 »1.814.040
Likvide beholdninger og værdipapirer 1/1 617.181 2.431.585
Kursregulering af likvider 1/1 3.012 -364
Likvide beholdninger og værdipapirer 31/12 565.202 617.181
Ovennævnte kan ikke udledes direkte af resultatopgørelse og balance.
DFDS NOTER 45
Noter
Note 1 Segmentoplysninger
Aktiviteter Resultat før Værdi af
DKK 1.000 Nettoomsætning finansielle poster anlægsaktiver Forpligtelser
2002
DFDS Seaways 2,266.800 127.227 2.083.369 2.204.334
DFDS Tor Line 2.642.664 26.250 3.389.163 2.940.655
Øvrige 48.240 -36.104 424.257 938.527
Elimineringer -87.657 -3.577 -400.000 -1.952.017
DFDS Koncernen i alt 4.870.047 113.796 5.496.789 4.131.499
Resultat før Værdi af
Nettoomsætning. finansielle poster anlægsaktiver Forpligtelser
2001
DFDS Seaways 2.108.869 73.590 2.367.951 2.283.060
DFDS Tor Line 2.237.684 159.773 2.886.921 2.559.809
Øvrige 37.703 90.395 424.405 334.145
Elimineringer -74.767 0 -400.000 "1.019.887
DFDS Koncernen i alt 4.309.489 323.758 5.279.277 4,157,127
Med henvisning til overgangsbekendtgørelsen til årsregnskabsloven er der ikke udarbejdet segmentoplysninger for det sekundære (geografiske) segment,
46 DFDS NOTER
Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note2 Personaleomkostninger
31.712 41.762 Gager og lønninger 1.001.391 904.247
787 6.612 Pensionsbidrag 43.729 35.620
228 322 Omkostninger til social sikring m.v. 115.016 120.950
32.727 48.696 1.160.136 1.060.817
8.675 5.004 Gager til moderselskabets aktieretlige direktion 5.004 8.675
1.361 1.657 Pensioner til moderselskabets aktieretlige direktion 1.657 1.361
1.013 2.000 Vederlag til moderselskabets bestyrelse 2.000 1.013
55 66 Gennemsnitligt antal ansatte 4.070 4.187
En del af gager og pensioner til direktionen i moderselskabet er videredebiteret til andre selskaber i Koncernen. Der er ikke indgået usædvanlige aftaler med
direktionen vedrørende pensions- og fratrædelsesvilkår.
DFDS har etableret en aktieoptionsørdning for 22 nuværende og tidligere medarbejdere. Optionsordningen omfatter 170.840 stk. aktier i DFDS A/S, heraf
36.270 optioner til kurs 363-443, der kan udnyttes fra 1. marts 2002 og frem til 6 uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2003, 88.070 optioner til kurs
144-151, der kan udnyttes fra 1. marts 2004 og frem til 6 uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2005 samt 46.500 optioner til kurs 150, der kan
udnyttes fra 1. marts 2005 og frem til 6 uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2006,
Direktion Ledende medarbejdere Øvrige medarbejdere lalt
Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi
Tildelt i 1999, kurs 363-443 0 0 0 0 36.270 1 36.270 1
Tildelt i 1999, kurs 144-151 23.400 382 14.625 239 9.945 162 47.970 783
Tildelt i 2001, kurs 144-151 11.800 219 20,800 387 7,500 139 40.100 745
Tildelt i 2002, kurs 150 15.000 283 31,500 595 0 0 46.500 878
I alt 50.200 884 66.925 1.221 53.715 302 170.840 2,407
Alle de tildelte optioner er pr. 31. december 2002 uudnyttede.
Dagsværdien af optionerne pr. 31. december 2002 er beregnet på baggrund af Black-Scholes mode! for værdiansættelse af optioner. Beregningen er baseret
på en volatilitet på 22,5%, et udbytte på 6 kr. pr. aktie og en risikofri rente på 4,6%.
Note3 Andre omkostninger ved drift, salg og administration
8.233 10.313 Driftsomkostninger, landbaserede aktiviteter 100.575 69.048
0 Q Salgsomkostninger, eksterne 210.899 201.893
24.454 24.376 Andre omkostninger 228.547 224.795
32.687 34.689 540.021 495.736
Note 4 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
1.900 2.480 Honorar KPMG C. Jespersen 7,142 6.101
Honorar statsaut. revisor Torgny Pahle og statsaut.
300 300 revisor Morten Egelund 300 300
1.600 2.222 Heraf andre ydelser end revision, KPMG C. Jespersen 4.248 3,156
Heraf andre ydelser end revision, statsaut, revisor Torgny Pahle
0 0 og statsaut. revisor Morten Egelund 0 0
DFDS REGNSKAB 47
Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 5 Finansiering, netto
Finansielle indtægter
0 0 Andel af resuitat i associerede virksomheder m.v., netto 3.319 2.972
16.473 67.115 Valutakursgevinster 95.704 56.276
57.559 69.525 Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder 0 0
56.342 8.656 Renteindtægter 19.617 69,920
130.374 145.296 Finansielle indtægter i alt 118.640 129,168
Finansielle udgifter
-20.817 -63.993 Valutakurstab -78.971 -23.750
-35.006 -25.618 Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder 0 0
-6.416 -12.071 Renteomkostninger -170.019 -133.312
-2.407 -159 Øvrige finansielle omkostninger -2.258 -4,683
-64.646 -101.841 Finansielle udgifter i alt -251.248 -161.745
65.728 43.455 Finansiering, netto "132.608 32.577
I Koncernens valutakursgevinster indgår i 2001 en gevinst på DKK 7 mio. vedrørende lukningen af renteswaps, der ikke var relateret til et specifikt lån.
Valutakursgevinst og -tab i DFDS A/S vedrører selskabets bruttoforretninger, idet DFDS A/S indgår valutaterminsforretninger m.v. for alle Koncernens
selskaber. Forretninger, der indgås for datterselskaber, overføres på back-to-back vilkår til datterselskaberne.
Note6 Skat
i moderselskabet er der ikke betalt dansk skat i 2002, og der vil ikke opstå aktuel dansk skattetilsvar for dette år.
-473 0 Aktue! skat -13.211 -36.779
-33.407 2,507 Aktuel sambeskatningsbidrag (9 Q
0 0 Regulering af udskudt skat ved overgang til tonnageskatteordningen 326.943 Q
4.821 -5.932 Udskudt skat 27.626 -16.502
4.216 -8.741 Regulering af tidligere års skat 6.312 14.854
-13.584 347.220 Skat i tilknyttede virksomheder 0 0
-38.427 335.054 347.670 -38.427
der specificeres således:
-38.427 335.450 Skat af ordinært resultat 335.369 -38.427
0 0 Skat af ekstraordinært resultat 0 0
-38.427 335.450 Skat af årets resultat 335.369 -38.427
0 -396 Skat af egenkapitalbevægelser 12.301 0
-38.427 335.054 Årets skat i alt 347.670 »38.427
Skat af ordinært resultat kan forklares således:
-86.700 8.973 Skat af Resultat før skat og ekstraordinære poster 5,644 "87.354
Regulering af beregnet skat i udenlandske tilknyttede
12,407 -1.195 virksomheder i forhold til 30% -1.195 12.407
Skatteeffekt af:
13,850 10.272 Regutering i tilknyttede virksomheder 0 163
-2.590 -18.284 Ikke skattepligtige poster 14.787 1.113
20.390 0 Avance ved salg af ejendom 0 20.390
0 326.943 Regulering ved overgang til tonnageskat 326.943 0
0 0 Tonnageskat -4.498 0
4.216 8,741 Regulering af skat vedrørende tidligere år -6.312 14.854
-38,427 335.450 Effektiv skat 335.369 -38.427
48
DFDS NOTER
Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note7 Ekstraordinære poster efter skat
Q -116.471 Tab ved virksomhedssalg -116.471 0
Q 0 Skat af ekstraordinære poster 0 0
0 "116.471 116.471 0
Den endelige afregning med DSV (De Sammensluttede Vognmænd A/S) vedrørende salget af DFDS Dan Transport blev i februar 2002 indbragt til
voldgift af DSV. Der er efterfølgende indgået et forlig om afregningen, hvilket medfører en nedregulering af overdragelsessummen på DKK 220 mio.
Efter fradrag af foretagne hensættelser i DFDS indebærer forliget en ekstraordinær omkostning for DFDS på DKK 116 mio.
Note 8 Immaterielle anlægsaktiver
Koncern Igangværende
DKK 1.000 Goodwill Udviklingsprojekter udviklingsprojekter
Saldo 1/1 2002 98.390 18.305 1.300
Kursregulering 2.420 0 0
Årets tilgang 74.247 0 11.751
Årets afgang -5.769 0 0
Kostpris 31/12 2002 169.288 18.305 13.051
Saldo 1/1 2002 76.606 10.633 0
Kursreguleringer 1.958 0 0
Afskrivninger 6.445 3,661 0
Afskrivninger på afgang 576 0 0
Af- og nedskrivninger 31/12 2002 84,433 14.294 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12-2002 84.855 4.011 13.051
DFDS NOTER
49
Noter
Note 9 Materielle og finansielle anlægsaktiver
Igangv. arb. Kapitalandele i Andre
Koncern Drifts- og forud- — associerede finansielle
DKK 1.000 Ejendomme Terminaler Skibe midler m.v. betalinger virksomheder anlægsaktiver
Saldo 1/1 2002 63.665 226.904 6.930.385 520.453 98.818 4.042 158.529
Kursregulering 270 -7.269 79.759 -7.535 76 53 0
Overført til/fra andre poster 2.712 0 24,314 0 "27.026 0 0
Tilgang vedrørende virksomhedskøb 0 0 503.496 0 0 0 0
Årets tilgang 0 28.232 560.177 43.826 111.487 157 11.169
Årets afgang "8.647 -36.804 -948.687 -72,471 -55 "3.591 -140,792
Kostpris 31/12 2002 58.000 211.063 7.149.444 484.273 183.300 661 28.906
Saldo 1/1 2002 13.927 134.925 2.313.302 294.990 0 0 Q
Kursreguleringer -492 -2.275 8.382 -2.883 0 Q 0
Afskrivninger 1.665 12.076 418.024 63.414 0 0 Q
Nedskrivninger Q 0 150.000 0 0 0 0
Afskrivninger på afgang -1.302 -35.590 "597.830 -46.264 0 0 0
Af- og nedskrivninger 31/12 2002 13.798 109.136 2.291.878 309.257 0 0 0
Saldo 1/1 2002 0 0 0 0 0 2,869 0
Afgang 0 0 0 0 0 301 0
Resultat 0 0 0 0 0 3.319 0
Udbytte fra associerede virksomheder 0 0 0 0 0 -3.195 0
Reguleringer 31/12 2002 0 0 0 0 0 3.294 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12 2002 44.202 101.927 4.857,566 175.016 183.300 3.955 28.906
Renter indregnet i kostprisen 1/1 2002 26.953 1.254
Renter indregnet i året 2.372 1.573
Renter indregnet i kostprisen 31/12 2002 29,325 2.827
Bogført værdi af vurderede danske
ejendomme m.v. 2,267 4.556
Seneste vurdering danske
ejendomme m.v. 6.190 9.920
Bogført værdi af pantsatte aktiver 0 6.415 3.704.060
I igangværende arbejder og forudbetalinger indgår forudbetalinger vedrørende nybygninger med DKK 97 mio.
I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK 2.021 mio., hvoraf DKK 582 mio. vedrører bestanddele med stor
værdiforringelse, mens DKK 1.439 mio. vedrører bestanddele med lille værdiforringelse.
50
DFDS NOTER
Noter
>>> Note 9 fortsat
Moderselskab
Andre finansielle
DKK 1.000 Ejendomme Driftsmidler m.v. Igangv. anlægsarb. anlægsaktiver
Saldo 1/1-2002 3.408 16.521 770 17.737
Årets tilgang 0 1.344 1.624 672
Årets afgang -429 -3,233 0 0
Kostpris 31/12 2002 2.979 14.632 2.394 18.409
Saldo 1/1-2002 782 13.249 0 0
Afskrivninger 47 1.224 0 0
Afskrivninger på afgang -118 -1.028 0 0
At- og nedskrivninger 31/12 2002 711 13.445 0 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12-2002 2,268 1.187 2,394 18.409
Bogført værdi af vurderede danske ejendomme m.v. 2.267
Seneste vurdering danske ejendomme m.v. 6.190
Bogført værdi af pantsatte aktiver 0
Note 10 Kapitalandele og tilgodehavender i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i Tilgodehavende hos
DKK 1.000 tilknyttede virksomheder = tilknyttede virksomheder
Kostpris 1/1 2002
Regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber
Kostpris 31/12 2002
Akkumulerede op- og nedskrivninger 1/1 2002
Regulering af primo op- og nedskrivninger som følge af ændring i regnskabspraksis
Valutakursregulering af tilknyttede virksomheders primoegenkapital
Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs
Resultat før skat i tilknyttede virksomheder
Skat i tilknyttede virksomheder
Værdiregulering af sikringsinstrumenter indregnet på egenkapitalen
Regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber
Øvrige reguleringer
Akkumulerede op- og nedskrivninger 31/12 2002
Modregning af negativ egenkapital i tilgodehavender
Regnskabsmæssig værdi 31/12 2002
1.385.598
-74.263
400.000
1.311.335
231.850
-13.242
6.034
1.517
-37.334
347.220
-66.096
74.263
144
400.000
544.068
7,085
1.862.488
400.000
Regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber vedrører de datterselskaber, der pr. 1. januar 2000 blev udskilt fra DFDS A/S til henholdsvis
DFDS Seaways A/S og DFDS Tor Line A/S.
Note 11 Andre tilgodehavender
Af andre tilgodehavender for Koncernen forfalder DKK 3 mio. efter et år (2001: DKK 222 mio.), og for moderselskabet forfalder DKK 0 mio.
efter et år (2001: DKK 215 mio.)
Note 12 Likvider
Pr. 31. december 2002 var likvide beholdninger på DKK 243 mio. deponeret som sikkerhed for pantegæld i skibe.
DFDS NOTER 51
Noter
Moderselskab Køoncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 13 Egenkapital
Selskabets aktiekapital, der ikke er opdelt i forskellige aktieklasser, er fordelt med 8.000.000 stk. å. DKK 100.
Selskabets beholdning af egne aktier
Antal stk. Antal stk.
162.990 472.990 Beholdning 1/1 472.990 162.990
310.000 0 Årets anskaffelser 0 310.000
472.990 472.990 Egne aktier 31/12 472.990 472.990
57,657 65.457 Kursværdi af egne aktier 31/12 65.457 57,657
På generalforsamlingen i april 2002 fik bestyrelsen bemyndigelse til — indtil generalforsamlingen i 2003 — at lade Selskabet erhverve egne aktier inden
for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Selskabets aktiekapital.
Selskabet har ikke erhvervet egne aktier i 2002. Selskabets beholdning af egne aktier udgør pr. 31. december 2002 472.990 stk. svarende til 5,91%
(2001: 5,91%) af Selskabets aktiekapital. Egne aktier er bl.a. opkøbt til afdækning af optionsordning for 22 nuværende og tidligere medarbejdere.
Aktiekapitalen har udviklet sig som følger:
500.000 Aktiekapital 1/1 1998
300.000 Kapitaltilførsel efteråret 1999
800.000 Aktiekapital 31/12 2002
I egenkapitalen indgår kursregulering i datterselskaber med følgende beløb:
0 Kursregulering 1/1
6.034 Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske datterselskaber
1.517 Resultateffekt af forske! mellem ultimo- og gennemsnitskurs
7.551 Kursregulering 31/12
Note 14 Minoritetsinteresser
Minoritetsinteresser 1/1 139.600 1,764
Valutakursregulering 1/1 5.550 -6.936
Andel af årets resultat 11.017 2,181
Tilgang 48.829 145,396
Afgang -58.835 -2.842
Valutakursreguleringer 311 37
Minoritetsinteresser 31/12 146.472 139.600
Årets tilgang af minoriteter vedrører hovedsageligt minoriteter i DFDS Lys Line Rederi AS, mens årets afgang af minoriteter er foranlediget af
DFDS' yderligere køb af aktier i AB LISCO Baltic Service.
52 DFDS NOTER
Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 15 Udskudt skat
38.332 41.513 Udskudt skat 1/1 457.326 460.619
0 0 Ændring i regnskabspraksis 1/1 0 "5.752
38.332 41.513 457.326 454.867
Regulering af udskudt skat ved overgang til
0 0 tonnageskatteordningen 1/1 2002 -326.943 0
-4.821 5,932 Årets udskudte skat -27.626 16.502
8.002 -354 Regulering vedrørende tidligere år 2.182 -9.909
0 0 Tilgang ved virksomhedskøb 0 1.627
0 0 Kursregulering m.v. 707 -5.761
41.513 47.091 Udskudt skat 31/12 105.646 457.326
Udskudt skat vedrører:
0 0 Skibe 6,749 336.277
802 -1.052 Ejendomme, terminaler og driftsmidler -4.122 823
-10.005 -11.662 Hensatte forpligtelser -12.302 -14.869
50.716 1.247 Udentandske datterselskaber 1.247 50.716
0 -2.236 Fremførbare skattemæssige underskud -47.440 . 0
0 0 Ubeskattede reserver i henhold til national lovgivning 82.779 102.701
0 60.794 Andet 78.735 -18.322
41.513 47.091 105.646 457.326
Udskudt skat er indregnet i balancen med:
0 0 Udskudt skatteaktiv -8.116 -6,672
41.513 47.091 Udskudt skatteforpligtelse 113.762 463.998
41.513 47.091 105.646 457.326
Ved indtræden i tonnageskatteordningen har de danske rederiselskaber bundet sig til ordningen frem til år 2012. Selskaberne forventer ikke at udtræde
af ordningen, og der er som følge heraf ikke afsat udskudt skat på tonnagebeskattede aktiver og forpligtelser. Såfremt enten DFDS Seaways A/S eller
DFDS Tor Line A/S udtræder af tonnageskatteordningen, kan der blive udløst en udskudt skat på maksimalt DKK 319 mio.
Noter
DFDS NOTER
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 16 Pensionsforpligtelser
15.041 12.999 Saldo 1/1 19.582 21.406
0 0 Kursregulering -557 262
-528 -527 Anvendt i året -4,433 -528
-2.072 0 Ubenyttede hensatte forpligtelser tilbageført 586 -3.829
0 2.275 Hensat for året 2.358 131
Regnskabsårets forskydning i nutidsværdier som følge
558 1.145 af tidstorløbet m.v. 1,127 2.140
12.999 15.892 Pensionsforpligtigelser 31/12 18.663 19.582
Pensionsforpligtelserne forventes at forfalde som følger:
2,874 6.123 0-1 år 8.894 7.516
6.059 5,839 1-5 år 5.839 6.059
4.066 3.930 Efter 5 år 3.930 6.007
12.999 15.892 18.663 19,582
Note 17 Andre hensatte forpligtelser
Saldo 1/1 27.437 20.000
Anvendt i året -2.437 0
Ubenyttede hensatte forpligtelser tilbageført 0 -10.000
Hensat for året 31.445 17.437
Andre hensatte forpligtigelser 31/12 56.445 27.437
Andre hensatte forpligtelser forventes at forfalde som følger:
0-1år 7,514 9.895
1-5 år 32.686 17,542
Efter 5 år 16.245 0
56.445 27.437
Af Koncemens hensatte forpligtelser omfatter DKK 17,5 mio. Koncernens andel af planlagte omkostninger i forbindelse med garantireparationer på skibe,
og DKK 38,9 mio. vedrører besluttede omkostninger i forbindelse med implementering af Koncernens flådestrategi.
53
54
DFDS NOTER
Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 18 Langfristet gæld
Prioritetsgæld
0 0 Langfristet 17.217 18.973
9.316 0 Kortfristet 1.756 10.951
9.316 0 Prioritetsgæld i alt 18.973 29.924
Pantegæld i skibe
0 0 Langfristet 2.648.807 2.279.383
0 0 Kortfristet 329.307 467.164
0 0 Pantegæld i skibe i alt 2.978.114 2.746.547
Anden langfristet gæld
0 0 Langfristet 60.699 49.028
0 0 Kortfristet 1,873 290
0 0 Anden langfristet gæld i alt 62.572 49.318
Gældsforpligtelserne er i balancen indregnet som følger:
0 0 Langfristede gældsforpligtelser 2.726.723 2,347.384
9.316 0 Kortfristede gældsforpligtelser 332.936 478.405
9.316 0 Gældsforpligtelser i alt 3.059.659 2.825.789
9.778 0 Markedsværdi 3.084.387 2.852.495
9.316 0 Nominel værdi 3.053.236 2.816.793
Langfristede gældsforpligtelser der forfalder efter 5 år
0 0 efter regnskabsårets udløb 1.232.965 1.063.313
Som sikkerhed for pantegæld i skibe er deponeret likvide midler for DKK 243 mio.
Koncernens samlede gæld består af følgende:
Lånerente i % p.a. pr. 31/12 Regnskabsmæssig værdi
Valuta Udløb Forrentning 2002 2001 2002 2001
DKK 2002 Variabel 0,0 6,1 0 220.000
DKK 2006 Fast, inkonvertibel 6,7 6,7 305.627 358.166
DKK 2009-12 Variabel ” 4,1 4,4 1.540.000 1.277.500
DKK 2010 Fast 7,5 7,5 18.973 29.924
EUR 2007-09 Variabel 4,4 3,8 251.498 204.065
GBP 2008 Variabel 4,2 4,4 47.939 49.319
NOK 2006-12 Variabel 7,6 0,0 286.937 0
SEK 2007-09 Variabel ” 4,6 4,6 608.685 686.815
Langfristet gæld inkl. næste års afdrag i alt 3.059.659 2.825.789
Gennemsnitlig lånerente 4,9 4,8
Der er indgået en rentesikringsaftale på DKK 1 mia. med en resterende løbetid på 5 år til sikring af renten på en del af de med ” markerede lån med en
maksimumsrente på 6% og en minimumsrente på 5%.
Herudover er renterne på fremtidig lånoptagelse til finansiering af nybygningerne fra Flensborg Værft på DKK 1,2 mia. sikret ved indgåelse af swapaftaler
med rentesatser på mellem 5,4% og 5,6%. Swapaftalerne har en løbetid på 12 år.
DFDS NOTER 55
Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 19 Anden gæld
0 0 Periodiserede renter 30,851 31.245
0 143 Offentlige myndigheder 33.937 58.604
5,241 8.220 Feriepengeforpligtelser m.v. 103.930 77.817
0 115.832 Finansielle instrumenter 115.832 28.877
31.251 4.729 Øvrige 94,945 104.064
36.492 128.924 379.495 300.607
Note 20 Periodeafgrænsningsposter
Negativ goodwill som nærmere specificeret nedenfor indgår i Koncernens periodeafgrænsningsposter. Årets indtægtsførsel vedrørende negativ goodwill
er modregnet i goodwill af- og nedskrivninger.
Negativ goodwill
Saldo 1/1 3.711 0
Årets tilgang 31.763 3.711
Kostpris 31/12 35.474 3,711
Saldo 1/1 93 0
Årets indtægtsførsel 960 93
Indtægtsførsel 31/12 1.053 93
Regnskabsmæssig værdi 34.421 3.618
I periodeafgrænsningsposter indgår foruden negativ goodwill forudbetalinger vedrørende passagersejlads samt periodisering af omkostninger som følge
af manglende leverandørfakturaer.
56
DFOS NOTER
Noter
Note 21 Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter
Poster i fremmed valuta
Koncernens tilgodehavender og gæld pr. 31.december 2002 opdelt på valutaer samt afdækket ved valutaterminskontrakter.
Afdækket ved valuta-
Valuta Forfaldstidspunkt Tilgodehavender Gældsforpligtelser terminskontrakter Nettoposition
EUR 0-1 år 303.889 -113.642 79.106 269.353
Over 1 år 3.177 -220.421 0 -217.244
USD 0-1 år 36.693 -31.062 157.225 162.856
Over 1 år 12.536 0 0 12.536
GBP 0-1 år 102.819 -62.593 68.851 109.077
Over 1 år 0 -45,597 0 -45,597
NOK 0-1 år 76.395 -61,455 153.020 167.960
Over 1 år 0 -260.356 0 -260.356
SEK 0-1 år 288.453 -190.625 -72.675 25,153
Over 1 år 0 "538.317 0 -538.317
LTL 0-1 år 23,701 -7.853 0 15.848
PLN 0-1 år 3.283 -1.945 0 1.338
DKK 0-1 år 432.977 -548.635 0 -115.658
Over 1 år 0 -1.678.464 0 -1.678.464
Øvrige 0-1 år 5,303 -4.140 0 1.163
1.289.226 -3.765.105 385.527
Nettopositionen er ekskl. nettoinvestering i udenlandske datterselskaber.
Koncernen har derudover kontraktlige forpligtelser vedrørende køb af skibe i EUR svarende til DKK 1.511 mio.
Sikring af forventede fremtidige transaktioner
Udskudt indregning i resultatopgørelsen af
gevinster/tab, der forventes realiseret efter balancedagen
Forventede fremtidige transaktioner Sikringsinstrument Under 1 år Over 1 år
Varekøb og varesalg Valutaterminskontrakt 76.792 0
Renter Renteswaps ” 0 -56.840
Renter Rentecollar -17.070 "27.211
Varekøb Olieterminskontrakt 10.917 0
-12.945 -84.051
"… Etfektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flenborg Værtt,
DFDS NOTER 57
Noter
>>>. Note 271 fortsat
Renterisici
Om Koncernens finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter,
afhængig af hvilken dato der forfalder først;
Revurderings-/forfaldstidspunkt
Kategori 0-1 år 1-5 år Over 5 år Heraf fast forrentet Effektiv rente
Tilgodehavender fra salg 352.830 2,755 0 0 0,0%
Andre tilgodehavender 365.539 Q 0 0 0,0%
Kortfristede gældsforpligtelser "882.970 0 0 0 0,0%
Prioritetsgæld -18.973 Q 0 -18.973 7,5%
Pantegæld i skibe "2.978.114 Q 0 -305.627 4,8%
Anden langfristet gæld 62,572 0 0 0 4,4%
Lånetilsagn ” -468.000 -702.000 0 0 0,0%
Rentecollar 1.003.750 0 0 0 5,0%
Renteswaps (hovedstol) variabel ” 468.000 702.000 0 0 0,0%
Renteswaps (hovedstol) fast 0 0 1.170.000 1.170.000 . 5,5%
I alt -2.220.510 2.755 1.170.000 845.400
2. Effektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flenborg Værft.
Koncern
DKK 1.000
2002 2001
Note 22 Køb af virksomheder og aktiviteter
Køb af virksomheder:
Immaterielie anlægsaktiver 0 23
Materielle anlægsaktiver 503.496 506.459
Kapitalandele i associerede virksomheder 0 555
Varebeholdninger 0 9.538
Tilgodehavender 13.898 53.668
Periodeafgrænsningsposter 7 5.750
Værdipapirer 1.424 0
Likvide beholdninger 8,553 97,724
Minoritetsinteresser -40.275 -145.396
Negativ udskudt skat, netto 0 1.627
Langfristet gæld -353.457 -209
Kortfristet gæld -54,589 -61.832
Selskabsskat -295 775
Nettoaktiver 78.762 467.132
Goodwill ved køb af virksomheder og aktiviteter 74.247 6.395
Negativ goodwill 0 73.711
Anskaffelsessum 153.009 469.816
Heraf likvide beholdninger -8.553 -97.724
Kontant anskaffelsessum 144.456 372.092
Deponeret købesum i 2001 -140.792 0
Likviditetsvirkning af anskaffelse af virksomheder 3.664 372.092
58
DFDS NOTER
Noter
Note 23 Garantier og kautionsforpligtelser m.v.
Garantier og kautioner udgør DKK 63,8 mio. (2001: DKK 79,5 mio.) for Koncernen.
Garantier og kautioner udgør DKK 2.689,1 mio. (2001: DKK 2.780,3 mio.) for moderselskabet.
Koncernen er pr. 31.december 2002 part i forskellige retssager. Udfaldet af disse retssager pr. 31. december 2002 forventes ikke at påvirke Koncernen
økonomisk ud over det i balancen indregnede,
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2001 2002 2002 2001
Note 24 Kontraktlige forpligtelser
Den beregnede nutidsværdi af kontraktlige forpligtelser m.v. udgør:
128.200 128.200 Leje af bygninger og grunde, løbetid 1-108 år 159.900 165.000
0 0 Kontrahering af nybygninger 1.511.100 1.218.700
0 0 Indchartrede skibe 445.500 191.170
Leasing af driftsmateriel bestående af containere, trailere,
0 1.200 kraner og kørende materiel, løbetid 1-5 år 7.100 5.200
0 0 Leasing af andre driftsmidler, løbetid 1-7 år 5.900 6.000
0 0 Leje af havneterminaler, løbetid 12 år 596.800 462.500
0 0 Andre kontraktlige forpligtelser, løbetid 1-5 år 274,600 579.700
128.200 129.400 3.000.900 2.628.270
Ved beregningen af nutidsværdier er anvendt en diskonteringsfaktor mellem 3,0% - 6,0% p.a. under hensyntagen til de kontraktlige forpligtelsers løbetid
og geografiske placering.
DFDS forpligtede sig i forbindelse med købet af LISCO til at foretage investeringer i AB LISCO Baitic Service på USD 60 mio. inden udgangen af 2004.
Investeringerne behøver ikke ske ved kontant betaling. DFDS" retsforpligtelse pr. 31. december 2002, DKK 275 mio., indgår i andre kontraktlige forpligtelser.
Herudover har DFDS forpligtelser blandt andet vedrørende beskæftigelse af medarbejdere.
Note 25 Nærtstående parter
DFDS Koncernens nærtstående parter med bestemmende indflydelse er Vesterhavet A/S, København, der ejer mere end 50% af aktierne i DFDS A/S,
samt JL Fondet, København, da JL Fondet som følge af vedtægtsmæssige bestemmelser har bestemmende indflydelse på Vesterhavet A/S. Vesterhavet A/S
og JL Fondets bestyrelses- og direktionsmedlemmer er ligeledes nærtstående parter.
Nærtstående parter omfatter herudover samtlige selskaber ejet af JL Fondet, DFDS” datterselskaber og associerede selskaber jf. side 59, samt
selskabernes bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og disse personers nærtstående familiemedlemmer.
Der har bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, normale bestyrelses- og direktionsvederlag samt de
nedenfor anførte transaktioner ikke i årets løb været gennemført transaktioner med nærtstående parter.
Til J. Lauritzen A/S og Stena Tor Line HB har der i 2001 og 2002 været samhandel hovedsageligt relateret til henholdsvis serviceydelser og udchartring
af fragtskib. Al samhandel foregår på markedsmæssige vilkår.
Salg af ydelser til nærtstående parter:
DKK 1.000 2002 2001
J. Lauritzen A/S 1.811 1.794
Stena Tor Line HB 48.477 48.449
Koncernselskaber
DFDS KONCERNSELSKABER
Selskab Ejerandel ” Land By Valuta Aktiekapital
DFDS A/S Danmark København DKK 800.000.000
DFDS (Bahamas) Ltd. Bahama Øerne Nassau USD 1.000
DFDS Tor Line NV Belgien Gent EUR 62.000
DFDS Stevedoring A/S Danmark Esbjerg DKK 500.000
DFDS Baltic Line A/S Danmark København DKK 500.000
DFDS Tor Line A/S Danmark København DKK 125.000.000
DFDS Seaways A/S Danmark København DKK 150.000.000
DFØS Canal Tours A/S Danmark København DKK 1.000.000
DFDS Seaways (Polen) A/S Danmark København DKK 600.000
DFDS Shipping Logistics A/S Danmark København DKK 500.000
DFDS Tor Line (Guernsey) Lid. England Guernsey GBP 1.000
DFDS Seaways Ltd. England Harwich GBP 8.050.000
DFDS Tor Agencies Plc. England Harwich GBP 25,500.000
DFDS Seaways Holding Ltd. England Harwich GBP 250.000
DFDS Tor Line Ltd. England Immingham GBP 2.000.000
DFDS Seaways BV Holland limuiden EUR 18.000
DFDS Tor Line BV Holland Rotterdam EUR 23.000
DFDS Italia SØL Italien Genova EUR 77.000
Latlines SIA Letland Riga LVL 2.000
AB LISCO Baltic Service 86,6 Litauen Klaipeda LTL 323.907.000
UAB Keltu Terminalas Litauen Klaipeda LTL 100.000
Laivyno Technikos Prieziuros Base Litauen Klaipeda LTL 3.300.000
UAB Krantas Travel Litauen Klaipeda LTL 658.000
UAB Krantas Shipping Litauen Klaipeda LTL 1.850.000
UAB LISCO Crew Litauen Klaipeda LTL 110.000
UAB DFDS Tor Line Litauen Vilnius LTL 10.000
DFDS Tor Line AS Norge Oslo NOK 200.000
NorthSea Terminal AS Norge Oslo NOK 1.000.000
DFDS Lys-Line Rederi AS 66 Norge Oslo NOK 24.990.000
DFDS Norge Holding AS Norge Oslo NOK 12.000.000
DFDS Seaways Spålka z.0.0 Polen Gdynia PLZ 50.000
DFDS Tor Line Holding AB Sverige Gøteborg SEK 100.000
DFDS Tor Line AB Sverige Gøteborg SEK 25.000.000
DFDS Seaways AB Sverige Gøteborg SEK 2.050.000
DFDS (Deutschland) GmbH Tyskland Hamborg EUR 102.000
LISCO Baltic Service GmbH 51 Tyskland Kiel DEM 26.000
DFDS Seaways inc. USA Fort Lauderdale USD 100.000
22 inaktive selskaber
Associerede selskaber
Westcoast Offshore Base A/S 50 Danmark Esbjerg DKK 1.000.000
Stena Tor Line HB 50 Sverige Gøteborg SEK -
UAB Krantas Forwarding 50 Litauen Klaipeda LTL 100.000
= Når andet ikke er nævnt er selskaberne 100%-ejede.
59
60 DFDS FLÅDELISTE
Flådeliste
pr. 31.12.2002
DFDS Koncernen
Skibe til overtagelse Nr. BT Lane- Pass.
i 2003/04 meter
Duchess of Scandinavia"") 16794 620 840
Flensburg newbuilding 721 30800 3900
Flensburg newbuilding 722 30800 3900
Flensburg newbuilding 723 30800 3900
Flensburg newbuilding 724 30800 3900
Flensburg newbuilding 725 30800 3900
Passagerskibe Byggeår BT Pass.
Pearl of Scandinavia 1989/01 40039 2166 . .
Crown of Scandinavia 1994 — 35498 — 2110 AB LISCO Baltic Service
Queen of Scandinavia 1981/00 34093 1756 Ro/pax skibe ") Byggeår BT Lane- Pass.
Prince of Scandinavia 1975/91/97 22528 1614 meter
Princess of Scandinavia 1976/91/98 22528 1620
Duke of Scandinavia 1978/00 19589 1241 Kaunas 1989 25606 1500 235
Vilnius 1987 22341 1500 120
Klaipeda 1987 21890 1500 12
Palanga 1979 11630 1140 126
Ro/pax skibe ”) Byggeår BT Lane- Pass.
meter
Dana Gloria 2002 20140 2494 302 Ro/fro skibe Byggeår BT Lane-
Dana Sirena 2002 20140 2494 302 meter
Mermaid || ”") 1972 13730 1094 93
Transparaden ”””) 1976 13700 1470 104 Tor Neringa 1975 12494 1745
Panevezys 1985 6894 602
Siauliai 1985 6894 602
Fragtskibe (ro/ro) Byggeår BT Lane-
meter
Containerskibe Byggeår GT TEU +)
Tor Scandia ””) 1981 33652 2600
Tor Flandria ”) 1981 33652 2600 Rasa 1998 3893 353
Tor Selandia 1998 24196 2772 Aukse 1997 3893 353
Tor Suecia 1999 24196 2772 Gediminas 1996 3097 264
Tor Britannia 2000 24196 2772 Vytautas 1995 3097 256
Tor Dania 1978/95 21850 2562 Kestutis 1993 3972 221
Tor Belgia 1978/94 21491 2562 Jogaila 1992 3988 221
Tor Minerva 1978/99 21215 2070
Tor Humbria 1978 20165 2128
Tor Futura 1996/00 18725 2308
Tor Anglia 1977/89 17492 2450
Tor Baltica 1977/86 14374 1866
Tor Maxima ”””) 1978/95 17068 2723
Stena Gothica""”) 1975/90 14406 1950
Tor Gothia ”””) 1971/77 12259 1650
Tor Hollandia "””) 1973/77 12254 1650
Tor Cimbria "””) 1986 12189 2028
Nor Hav ””) 1980 5846 1015
DFDS FLÅDELISTE 61
DFDS Lys-Line Rederi AS
Sideports- og containerskibe — Byggeår GT TEU”)
Lysvik 1998 5656 112
Lysbris 1999 5656 112
Lysblink 2000 5656 112
Lysfoss 1989/99 4471 56
Lystind 1990/00 4471 56
Lys-Skog 1991/98 4471 56
Lyshav 1985 3176 38
Lysholmen 1981/94 2876 44
Lys Carrier ”””") 1994 2446 176 Passagerskib: PEARL OF SCANDINAVIA
Lys Clipper ””) 1994 2456 176
Lys Chris ””") 1993 2416 197
Auriga ""”) 1996 2460 176
Åries ””) 1997 2456 176
ÅAtair ”””) 1995 1864 82
Algol ""”) 1995 1864 82
Antares "”) 1995 1864 82
Alk ”"””) 1998 6362 700
Merino ””) 1997 3999 523
Ro/pax-skib: DANA GLORIA
DFDS Canal Tours A/S
Turistbåde Byggeår Bådtype Passagerer
Ole Lukøje 2000 Restaurantbåd 133
overdækket
Klods Hans 1998 Restaurantbåd 133
overdækket
Snedronningen 1995 Overdækket 144
Nattergalen 1994 Overdækket 144
Gilleleje NB 14 2003 Åben 168
Tinsoldaten 2002 Åben 168
Moster 2001 Åben 168
Svinedrengen 1998 Åben 168
Fyrtøjet 1997 Åben 168
Skorstensfejeren 1996 Åben 168
Hyrdinden 1996 Åben 168
Den Grimme Ælling 1992 Åben 168
Tommelise 1991 Åben 168
Den Lille Havfrue 1989 Åben 168
HME Xlll 1953 Åben 160
HMF Il 1949 Åben 120 Ro/ro-skib: TOR SELANDIA
") Ro/pax: kombineret ro/ro- og passagerskib
"=) … Bare-boat (B/B): leaset tonnage
11) Indbefragtet tonnage (time-charter)
142) TEU: 20 fods containerenhed
62
DFDS LEDELSESHVERV
Ledelseshverv
Bestyrelse i DFDS A/S
Direktør Ivar Samrén (Formand)
Direktør Svend Jakobsen (Næstformand)
Kontorchef Ole Adamsen”)
Kaptajn Claus Arnhild ”)
Direktør Anders Moberg
Regnskabschef Jill Lauritzen Melby
Adm. direktør Ingar Skaug
Afdelingsleder Ib Sørensen ”)
”) Medarbejdervalgt
Koncerndirektion,
aktieretlig
Foresiddende direktør Ole Frie
Direktør Christian Merrild
O
Cc
le Frie
hristian Merrild
Ivar Samrén
Svend Jakobsen
Jill Lauritzen Melby
Anders Moberg
DFDS LEDELSESHVERY 63
Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv
i danske aktieselskaber
Bestyrelse
Ivar Samrén, 64 år
House of Business Partners A/S (Bestyrelsesformand)
Egmont Fonden (Bestyrelsesformand)
Egmont International Holding A/S (Bestyrelsesformand)
Ejendomsselskabet Vognmagergade 11 Aps (Bestyrelsesformand)
Ejendomsselskabet Gothersgade 55 Aps (Bestyrelsesformand)
Otto Mønsted Aktieselskab A/S (Bestyrelsesmedlem)
Ole Adamsen, 61 år
Byggekram-Fuglebjerg Tømmerhandel A/S (bestyrelsesmedlem)
EKM Holding A/S (bestyrelsesmedlem)
Svend Jakobsen, 67 år
N.P, Utzon A/S (bestyrelsesformand)
NTR Holding A/S (bestyrelsesmedlem)
Ejendomsaktieselskabet Hermes (bestyrelsesmedlem)
Lokalbanen A/S (Bestyrelsesformand)
"2 Anders Moberg, 53 år
Lego A/S (bestyrelsesmedlem)
TELE Velux AJS (bestyrelsesmedlem)
: 5 Ingar Skaug, 56 år
" di Lauritzen A/S (bestyrelsesmedlem)
"Direktion
Ole Frie, 58 år .
Scanva Diesel A/S (bestyrelsesmedlem)
Eimskip Danmark A/S (bestyrelsesmedlem) …
sm DD
DFDS CORPORATE GOVERNANCE
Corporate Governance i DFDS
Principperne for selskabsledelse i DFDS er i vid udstrækning
betinget af aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og børs-
reglerne samt DFDS' vedtægter og forretningsordener. Hertil
kommer interne politikker i øvrigt. I det følgende beskrives de
væsentligste forhold relateret til udøvelsen af selskabsledelse
i DFDS.
Selskabsledelse, aktionærer og
generalforsamling
DFDS tager løbende stilling til tiltag, der kan lette adgangen
til at blive aktionær i DFDS A/S og udøve de medfølgende
rettigheder. Således blev stykstørrelsen pr. aktie i 1999 nedsat
fra DKK 1.000 til DKK 100.
DFDS' vedtægter indeholder ingen stemmeretsbegræns-
ninger, idet hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme.
Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
Storkøbenhavn inden udgangen af april måned. Generalfor-
samlingen indkaldes af DFDS” bestyrelse med mindst fjorten
dages varsel ved bekendtgørelse i Statstidende og derudover
i to landsdækkende dagblade.
Alle navnenoterede aktionærer modtager ligeledes
med mindst fjorten dages varsel en indbydelse til generalfor-
samlingen indeholdende dagsordenen og de væsentligste
forslag. Den fulde årsrapport er tilgængelig på DFDS' hjemme-
side mindst fjorten dage før generalforsamlingen, og fremsendes
i øvrigt på anmodning herom.
Enhver aktionær har mulighed for at få et bestemt
emne behandlet på generalforsamlingen ved indsendelse af et
skriftligt krav herom senest to måneder efter regnskabsårets
udløb. Otte dage før generalforsamlingen fremlægges dags-
ordenen, de fuldstændige forslag og årsrapporten til eftersyn
på DFDS' hovedkontor.
Et webcast af DFDS' ordinære generalforsamling er
tilgængelig fra DFDS” hjemmeside.
Bestyrelse og direktion
DFDS' forretningsorden for bestyrelsen foreskriver, at bestyrelsen
og direktionen sammen forestår ledelsen af selskabet, og
herunder sørger for en forsvarlig organisation af selskabet.
Den daglige ledelse af selskabet varetages af direktionen i
henhold til DEDS' forretningsorden for direktionen, der beskriver
opgave- og arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen og direktionen
samt forretningsgange, bemyndigelser og instrukser mellem
bestyrelsen og direktionen.
Bestyrelsen sikrer, at der hvert år udarbejdes en strategi-
plan og et budget, og at der udarbejdes måneds- og kvartals-
rapporter.
Bestyrelsen ansætter selskabets direktion, og disposi-
tioner af usædvanlig art eller stor betydning kan kun gennem-
føres af direktionen på grundlag af en særlig bemyndigelse fra
bestyrelsen.
I 2002 blev der afholdt syv bestyrelsesmøder heraf ét
møde over to dage koncentreret om DFDS' overordnede mål
og strategier.
DFDS' bestyrelse består af otte medlemmer, hvoraf tre
medlemmer er valgt af medarbejderne. Bestyrelsens medlemmer
kan ikke indstilles til genvalg, efter at de er fyldt 70 år.
De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrelsen
er uafhængige, idet ingen medlemmer tidligere har været ansat
i selskabet eller fungeret som professionel rådgiver for selskabet,
ligesom ingen medlemmer har en væsentlig strategisk interesse
i selskabet udover som aktionær.
Af side 63 i denne årsrapport fremgår bestyrelsens
ledelseshverv, og af side 65 fremgår antallet af aktier i DFDS
ejet af bestyrelsen. DFDS' bestyrelse aflønnes med et årligt
vederlag, hvilket fremgår af årsrapportens note 2 på side 46.
DFDS har ikke en aktieoptionsordning for bestyrelsen.
De generalforsamlingsvalgte medlemmer af DEDS'
bestyrelse vælges for ét år ad gangen. Den gennemsnitlige
anciennitet for DFDS” bestyrelse var 3,5 år ved udgangen
2002, og den højeste anciennitet var 12 år. Der var i 2002
tre udenlandske medlemmer af DFDS' bestyrelse heraf to
svenske medlemmer og et norsk medlem.
Der var tre udenlandske
bestyrelsesmedlemmer i 2002
DFDS anvender ikke bestyrelsesudvalg eller komitéer i
bestyrelsesarbejdet.
For DFEDS' direktion er der etableret en aktieoptions-
ordning, hvis indhold er beskrevet i note 2 på side 46 i denne
årsrapport, og direktionens beholdning af DFDS-aktier fremgår
af oversigten på denne side.
Ledelsens aktiebesiddelser Antal aktier Kursværdi
ultimo
2002, DKK
Bestyrelsen 2.236 309.462
Direktionen 1.672 231.405
Øvrige insidere 948 131.203
Aktiebesiddelse i alt 4.856 672.070
Forholdet mellem Vesterhavet A/S
og DFDS A/S
Vesterhavet A/S ejede ved udgangen af 2002 56% af aktie-
kapitalen i DFDS A/S.
Det er Vesterhavets politik, at DFDS ledes selvstændigt
af bestyrelsen og direktionen for DFDS A/S.
Politik vedrørende DFDS” køb af
egne aktier
Det er DFDS' politik, at DFDS kun kan handle egne aktier i en
periode på fire uger fra offentliggørelsen af en kvartals- eller
årsrapport.
DFDS CORPORATE GOVERNANCE
65
Rapportering og Investor Relations
DFDS har udarbejdet en Investor Relations-manual, der
sammenfatter alle retningslinier og politikker knyttet til afgivelse
af information til omverdenen og i særdeleshed til Københavns
Fondsbørs og de finansielle markeder. Manualen omfatter
endvidere alle eksterne og interne regelsæt rettet mod ansatte
i DFDS vedrørende behandling af intern viden og handel med
DFDS-aktier.
DFDS tilstræber at offentliggøre fondsbørsmeddelelser
på dansk og engelsk samtidigt.
Hvert kvartal afholder DFDS et analytikermøde i for-
bindelse med udsendelse af kvartalsmeddelelser. Præsenta-
tionen fra analytikermødet er tilgængelig på DFDS' hjemmeside
umiddelbart efter mødet, ligesom hjemmesiden i øvrigt inde-
holder en række Investor Relations-relaterede informationer.
DFDS har siden 3. kvartal 2001 udsendt kvartals-
meddelelser.
Økonomistyring og revision
DFDS' økonomistyring bygger på uge-, måneds- og kvartals-
rapporter. Hver uge rapporteres udviklingen i antal passagerer
og fragtenheder for hele Koncernen. Hertil kommer ugentlige
bookingrapporter med en tidshorisont på seks måneder. Hver
måned rapporteres resultatudviklingen på aktivitets-, divisions-
og koncernniveau.
Hvert kvartal udarbejdes et koncernregnskab inklusive
en resultatforventning for hele året og en detaljeret bestyrelses-
rapport, der gennemgår resultatudviklingen på aktivitets-,
divisions- og koncernniveau. Bestyrelsesrapporten indeholder
endvidere information om den finansielle udvikling og DFDS-
aktien. Alle rapporter sammenholder realiserede tal med
henholdsvis budgetta! og forventede tal.
Revisionen af DFDS' årsregnskab foretages af to stats-
autoriserede revisorer eller revisionsfirmaer, der vælges af den
ordinære generalforsamling for et år ad gangen.
Risikostyring
DFEDS' politikker for styring af driftsmæssige og finansielle risici
er nærmere beskrevet på side 26-27 i denne årsrapport.
DFDS DEFINITIONER OG ORDLISTE
Definitioner og ordliste
Definitioner
Driftsresultat (EBITA)
Driftsmarginal
Driftsresultat efter skat
(NOPAT)
Investeret kapital
Atkast af investeret
kapital
Beregnet kapital-
omkostning (WACC)
Resultat til analyseformål
Egenkapitalforrentning
Soliditet
Indtjening pr. aktie (EPS)
P/E-ratio
Udbytte pr. aktie
Udbytte payout ratio
Direkte afkast
Indre værdi pr. aktie
Kurs/indre værdi (K/1)
Resultat efter af- og nedskrivning af materieile
anlægsaktiver
Driftsresultat (EBITA)
Nettoomsætning
x 100
Driftsresultat (EBITA) plus finansielle indtægter og
ekstraordinære poster minus betalbar skat justeret
for skatteeffekten af renteudgifter
Gennemsnitlig arbejdskapital (ikke-rentebærende
omsætningsaktiver minus ikke-rentebærende
omsætningspassiver) plus akkumuleret goodwill,
materielle og finansielle anlægsaktiver samt
likvider og værdipapirer minus pensions- og andre
hensættelser
Driftsresultat efter skat (NOPAT)
Investeret kapital
x 100
Gennemsnitlig kapitalomkostningsprocent for egen-
kapital og gæld vægtet i forhold til kapitalstrukturen
Årets resultat før minoritetsinteresser eksklusive
regulering af tidligere års skatter og tilbageførslen af
udskudt skat samt ekstraordinære poster
Resultat til analyseformål
Gennemsnitlig egenkapital plus minoritetsinteresser
Egenkapital plus minoritetsinteresser
Aktiver I alt
x 100
Resultat til analyseformål
Vægtet gennemsnitligt antal aktier
Aktiekurs ultimo året
Indtjening pr. aktie (EPS)
Årets udbytte
Antal aktier ultimo året
Årets udbytte
Resultat til analyseformål
Udbytte pr. aktie
Aktiekurs ultimo året
Egenkapital
Antal aktier ultimo året
Markedsværdi
Egenkapital
Ordliste
Direktionen: DFDS' aktieretlige direktion
Group Management: Koncernledelsen
og tilhørende stabsfunktioner
Selskabet: DFDS A/S
Forretningsområder: Samlet betegnelse
for DFDS' to hovedforretningsområder:
passager- og fragtskibsfart
Divisioner: DFDS Seaways og
DFDS Tor Line
Ro/ro: Roll on/Roll off: Skibstype hvor
gods køres om bord og fra borde
Lo/lo: Lift on/Lift off: Skibstype hvor
gods løftes på og af
Ro/Pax: Kombineret r0/ro-fragtskib og
passagerskib
Sideportsskibe: Skibstype der
lastes/losses via skibets side
Lanemeter: En længdemeter i en
banebredde på et skibsdæk
Time/charter: Leje af skib med besætning
for en kortere eller længere periode
Gate-to-gate: Søtransport fra
havneterminal til havneterminal
Nordeuropa: Norden, Benelux,
Storbritannien, Tysktand, Polen og
de baltiske lande
Moody's: Moody's Investors Service, et
internationalt kreditvurderingsselskab
P-1, Prime 1: Banker med høj
kreditværdighed og evne til punktlig
indfrielse af kortfristede lån.
Black and Scholes Model: Metode til
kursfastsættelse for optioner
Back-to-back: Lån hvor en bank formidler
kontakt mellem långiver og låntager
Intermodal transport: Transport der
kombinerer flere transportformer
REDAKTION DFDS A/S
DESIGN OG PRODUKTION KPTO as
FOTO Mogens Carrebye
TRYK Phonix-Trykkeriet A/S
UDREDES
Hovedkontorer frem til den 1 september 2003:
BEG NE
Sankt Annæ Plads 30
1295 København K
Tlf: +45 33 42 33 42
Fax: +45 33 42 33 41
www.dfds.com
DFDS Seaways A/S
Sankt Annæ Plads 30
1295 København K
Tif: +45 33 42 33 42
Fax: +45 33 42 31 59
www.dfdsseaways.dk
DFDS Tor Line A/S
Sankt Annæ Plads 30
DK-1295 København K
Tlf: +45 33 42 33 00
Fax: +45 33 42 33 01
ER EDT]
BRET IEEE ER ET IUEL SE
DSE
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø
Tlf: +45 33 42 33 42
Fax. +45 33 42 33 41
www.dfds.com
DFDS Seaways A/S
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø
Tlf: +45 33 42 33 42
Fax: +45 33 42 31 59
www.dfdsseaways.dk
SEE REEEYR
Sundkrogsgade 11
2100 København Ø
Tlf: +45 33 42 33 00
Fax: +45 33 42 33 01
UUESDESEIHAT]
Adresser på DFDS' salgsselskaber, lokationer og
delete ES EM SEDSULSETE
DFDS A/S
SANKT ANNÆ PLADS 30
1295 KØBENHAVN K
DANMARK
TLF.: +45 3342 3342
FAX: +45 3342 3341
WWW.DFDS.DK
CVR/VAT NO.:.DK 14 19 47 11