Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Årsrapport 2002

on ener ank
ERE ELSKE

 

     

3uuesagsasjapoT]

 

maVvesiasæmen

Fremiagt og godkendt på
setskabets ordinære cope-
ralforsamlingden 2/4 o 3
Som dirigent

Ledelsesberetning

 

 

 

Elablerinigen af verdens hidtil største offshore vindmøllepark pa Horns
Rev i Nordsøen ud for den danske vestkyst ernr en af de støre udfor
dringer for Vestas & 2002,

Et udfordrende år for Vestas

2002 endte med at blive endnu et rekordår for vindmølle-
industrien og Vestas på trods af en række vanskeligheder.
Den samlede installation af vindkraft i verden blev på ca.
7.000 MW, svarende til en fremgang på 3%. Vestas” omsæt-
ning steg fra 1.282 mEUR med 9% til 1.395 mEUR.

På markederne udenfor USA er udviklingen generelt for-
løbet som forventet, Tyskland er fortsat det absolut største
marked, hvor der er afsat ca. 3.200 MW eller ca. 46% af
verdensmarkedet. Spanien er fortsat det næststørste mar-

ked og Danmark det tredjestørste.

[ 2002 øgede Vestas sin markedsandel i USA med ca.
3%-point til ca. 42% og i resten af verden med ca. 2%-point
til ca. 22%. Vestas opnåede en samlet markedsandel på ca.
23% i 2002, hvilket er et fald på ca. 1%-point i forhold til
2001. Faldet skyldes det kraftigt reducerede marked i
USA, hvor Vestas traditionelt har haft en høj markeds-
andel. Vestas koncernens akkumulerede markedsandel er

herefter øget med ca. 1%-point til ca. 21%.

USA har været det usikre markedsområde i 2002 med en
installation af ca. 410 MW, hvilket er en reduktion på ca.
75%. I slutningen af 2001 forventedes en forlængelse af
Production Tax Credit ordningen (PTC) frem til udgan-
gen af 2003. Forlængelsen kom i marts 2002 og var en
positiv meddelelse, Dog startede næsten samtidigt for-
handlingerne om en ny energilov i USA (, Energy bill”).
Disse forhandlinger i sammenhæng med faldende aktie-
kurser for især energiselskaber og en faldende dollarkurs
gav anledning til usikkerhed om det fremtidige marked
for vindenergi og dermed vanskelige finansieringsforhold.
Sammenlagt har det amerikanske marked derfor skuffet
forventningerne i 2002, og Vestas er således fortsat forsig-

tig med forventningerne til USA i 2003.

Disse markedsudsving har tidligere og vil forventeligt også
i fremtiden forstyrre den stabile udvikling i verdensmarke-
det for vindkraft. Derfor er det vigtigt, at Vestas med en
bred markedsspredning tilstræber at udligne disse for-
hold. I 2002 har udsvingene på det amerikanske marked
medført flere tilpasninger af medarbejderstaben. Til trods
herfor er det samlede antal medarbejdere i løbet af 2002
øget med 759 til i alt 5.999.

Bent Erik Carlsen

Bestyrelsesformand

Vindkraft er en energiform, som tilgodeser de fleste af
kravene, som fremtiden stiller. Vindkraften er helt ren,
den er billig, og den er i de fleste miljøer tilstede, når der
er allermest brug for den. Vindkraft kan dog ikke stå
alene, men skal betragtes som en del af den generelle

energiforsyning.

Der er ingen tvivl om, at vindindustien i lighed med den
øvrige energisektor er underlagt politiske fluktuationer.
Omvendt er der fortsat heller ingen tvivl om, at vindindu-
strien har en overordentlig positiv fremtid for sig. Den

reneste, den billigste og den hurtigste energiløsning.

Flere nye markeder udvikler sig positivt. Det vil i den nær-
meste fremtid fortsat være det europæiske og det amerikan-
ske marked, som vil drive industrien. Vestas har en god
ørdrebeholdning ved indgangen til 2003 med en lang
række ordrer, som skal leveres på land. Vestas" erfaringer
fra installationen af verdens største havbaserede vindkraft
værk på Horns Rev i 2002 har været medvirkende årsag til
en god ordrebeholdning til 2003 og 2004 offshore.

Forventningen til 2003 er fortsat, at det amerikanske
marked vil bidrage til fortsat vækst i vindimdustrien til trods
for en vigende US-dollar og en fortsat generel usikkerhed
i markedet, På nuværende tidspunkt er halvdelen af den
forventede omsætning i USA i 2003 sikret af faste og ube-

tingede ordrer.

Vestas forventer at fortsætte væksten fra niveauet 1,4 mia.
EUR i 2002 til niveauet 1,7-1,8 mia. EUR i 2003, svarende
til en vækst på 20-25%. Vestas forventer at forbedre ind-
tjeningen fra EBIT på ca. 5% i 2002 til ca. 8% i 2003.
Dette ændrer ikke det langsigtede mål for EBIT på mere
end 10%, som igen forventes opnået i 2004.

Samtidigt med ovenstående forventninger er der for
Vestas fastlagt langsigtede mål for ROCE på minimum
25% og for NettoArbejdsKapital på 25-30% af omsætnin-
gen for året, Disse mål er fastlagt med henblik på en øget

fokusering på afkast og arbejdskapital.

Med en god markedsspredning, et stærkt produktprogram,
en god ordrebcholdning både onshore og offshore samt
kvalificerede og motiverede medarbejdere står Vestas godt

rustet til at gøre 2003 til endnu et rekordår.

Svend Sigaard
5

Administrerende direktør

Å

SE1SSA 40) 42 SpUu2spJospn 23 3UlujsdaqsosjopaT]

Bestyrelse

Fra venstre

Torsten Erik Rasmussen, 1b Jacobsen,

 

 

Kim Hvid T) ge D. Andersen,

 

Jørgen Huno Rasmussen,

Preben Hartvig Nielsen,

 

Arne Pedersen,

Bent Erik Carlsen, bestyrelsesformand

10
12
13

16
17
17
21
28
28
30
32
33
34
35
37
42
43
44
46

52
61
62
64
66
67
81
82
83

Ledelsesberetning

Vision, værdier, strategi og målsætning
Hoved- og nøgletal for Koncernen

Året i hovedtræk

Kunder

Medarbejdere

Videnressourcer

Social ansvarlighed og miljøforhold
Generelle markedsforhold
Markedsbeskrivelse

Horns Rev vindmølleparken er en realitet
Service skal være lokal på internationalt plan
Produktudvikling

Produktionsudvidelser

Begivenheder efter regnskabsårets udløb
Forventninger til fremtiden

Særlige risici

Aktionær- og børsforhold
Koncernoversigt

Selskabsoplysninger

Ledelseshverv

Regnskabsberetning

Koncern- og årsregnskab

Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse for Koncernen
Noter til årsrapporten

Forklaring af nøgletal
Ledelsespåtegning

Revisionspåtegning

88
90
91
93
94

97
98
99
100
101

102
103

Miljøredegørelse

Ledelsens miljøberetning
Medarbejderinddragelse

Miljø- og arbejdsmiljøledelse
Præstationer

Fra produktion til genanvendelse — miljø og
arbejdsmiljø for en Vestas vindmølle
Input/output 2002

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøindeks
Udvikling i forhold tl 2001
Dataopgørelse 2002
Regnskabsprincipper og anvendte
måle- og opgørelsesmetoder
Revisors erklæring

Omregningsfaktorer og ordforklaringer

Å

å

zo002g Woddesssy

    

Katiesturerhet MåjeaS ridkæs inden, men er sanildie slidt

forankret Port jorden vakle på Vestas sislon ae wrerdler

 

   

let sr eg BR DINE
.J EET ev fretæstitter til bel vrid ding

 

 

 
 
  

«Vestas vision er med kynlret og omtanke at udnytie vinden

Ul at skabe konkurrencedv; mn og vedvarende energi.
Denne energi vil i fremriden dække en væsentliv del af
S d

verdens energiforsyning og medvirke til en hæredygtig

 

udvikling til gavn lor kommende ioner Vestas skal
være international markedsledev inden for vindkraftsvste-

mer — værdsar af kunder aktiong

 

i, medarbejdere og

andre interesseniern”

Vestas” vision er baseret

 

cu lorvenuuing om, at det glo-

hale behov fo

 

eneret vil stige væsentligt i de konumende

 

ar, Samtidig vil anvendelse 2? elekrisk energi bredes ud ul

Stadig flere områder. Elekorieitet sl således udgøre en stadie

 

stigende del forbruget

En fortsat stigende miljøbevidsthed blurdt verdens befolk-

ning vil medføre øgel behov lor ren og vedvarende ener-

i, søn samtidig skal være konkurrencedygtig.

 

Vindkraft er ren, vedvarende elekirisk vnergi, og allerede i

 

dag kan vindkraft konkurrere

 

ned traditionelle energi

 

der, hvis sammenligningen foretages på lige vilkår, Det

 
  

gaf krallværker er vindkraft,

 

ige, al ved nyetabler

 

installeret I områder med gode vindforhøld, konkurrence-

dygtig i forhold til både kul, naturgas, olie og atomkraft,

luddrages prisen på forurening og andre eksterne omkøost«
ninger I vurderingen, vil vindkraftens konkurrencedygtig-

'& dokumenteres.

 

hed vderlig

 

Vestas vurderer, al prisen på vindene te med

 

si vil fori

  

at falde gennemsnidigt 356% årlig. Denne reduktion vil

forbe«

 

”e konkurrencedvgtigheden væsentigt, og på sigt
forventes det, al prisen på strøm Ira et nyetableret vind-
kraftværk vil kunne konkurrere med de variable omkost-
ninger før et traditionch kraftværk, På den baggrund for-
venter Vestas, at en betragtelig del af nyetablerede elværker

ifremiider bliver baseret på vindkralt

Vindkraftens ulempe er, at der kun produceres clektrici-

teL, Dar vinder bkeser, Delte problem kan allerede i dag

løses ved at kombinere vindkraft med en anden vedvarende

 

energikilde — vandkraft, hvor elproduktionen kan reguleres
vig vandreservojrer, På sigt har Vestas forventninger om, at
elektricitet produceret ved vindkraft kan lagres via nye

teknologier som for eksempel brændselsceller, Vindkraften

vil saledes ikke være begrænset til udelukkende at producere

 

elelarichet men vil kunne konvert

 

til miljøvenligt
brændstol, der kan anvendes i blandt andet transport-

'kløren.

  

Vestas forventer således, at vindkraft vil blive en af verdens

betydende energikilder.

  

«MUSstas” nøgleværdier er twoværdighed, omtanke, handle-

l

Vestas” holdninger og virksomhedskultar.”

 

sraft og udvikling. Disse værdier er fundamentet for

Troværdighed og omtanke er fundamentet for, at Vestas!
vækst kan kontrolleres, Handlekraft og udvikling er den
drivende kralt således, at væksten kan gennemføres.
Udfordringen for Vestas ligger i at opnå den helt rigtige
balance, så der skabes størst mulig værdi for kunder og

aktonærern

Vestas skal være en troværdig partner i enhver henseende.

 

Troværdighed betyder, at kunder, aktionærer, medarbejdere
og andre interessenter oplever, at Vestas hølder, hvad

Vestas loven

Omtanke er en fundamental grundholdning hos Vestas.
Sikkerhed og kvalitet er nøgleord i det daglige arbejde.
Sikkerhed har altid første prioritet, og arbejdsopgaverne
skal løses ordentligt, effektivt og miljøvenligt. Omtanke er
også udtryk for, at medarbejderne behandler hinanden
med respekt og er kundevenlige såvel eksternt som

internt.

Handlekraft er evnen til at nå vore mål. Vestas ønsker
medarbejdere, der har viljen til vækst og mod på udfor-

dringer, så de planlagte aktiviteter gennemføres målrettet.

Udvikling er en af de væsentligste værdiskabende aktiviteter.
Gennem mere end 20 år i branchen er der oparbejdet en
viden, som giver Vestas koncernen verdens bedste kompe-
tence inden for vindkraft. Denne viden og kompetence

skal fortsat udbygges gennem tværgående samarbejde i en

forandringsvillig organisation.

Gennem visionært udviklingsarbejde og evne ti] nytænk-
ning ønsker Vestas at medvirke til at drive udviklingen af

vindkraft — såvel teknisk som kommercielt.

Strategi

Vestas” strategi er at levere kundetilpassede vindkraft-
løsninger baseret på standard vindmøller og standardise-
rede optioner, der kan producere den optimale clkvalitet

til den mest konkurrencedygtige pris.”

Vestas koncernens hovedaktivitet er udvikling, fremstilling,
salg og servicering af anlæg til produktion af elektricitet

ved udnyttelse af vindens energi. Vestas tilbyder et produkt
sortiment spændene fra enkelunøller til totalleverancer af

nøglefærdige vindkraftsystemer.

Vestas kan som en stærk uafhængig partner yde vejledning
til kunder i forbindelse med projektudvikling, finansiering
og ejerskab af vindmølleprojekter, men Vestas deltager
ikke direkte i disse aktiviteter. Vestas er den uafhængige

systemleverandør.

1 et voksende marked er Vestas karakteriseret ved en høj
grad af vertikal integration med egenproduktion af de
komponenter, der ikke kan købes eksternt som standard-
komponenter eller i en lettere tilpasset udgave. Ved selv at
producere møllens hoveddele øger Vestas sin fleksibilitet i
produktudviklingen, nedsætter sin afhængighed af leve-

randører og fastholder sin produktionsknowhow.

 

Vestas” direktion, øverst fra venstre: Salgs- og marketingdirektør Jens
Anders Jensen, Teknisk direktør Mogens Filtenborg, Økonomidirektør
Søren Vedel, Administrerende direktør Svend Siggaard,

Målsætning

»Vestas koncernens strategiske mål er at være internationalt
førende samt at sikre tilstrækkelig økonomisk styrke tl at

fortsætte internationaliseringen."

For at opfylde det strategiske mål tilstræbes en verdens-
markedsandel på 25-30% målt i MW installeret effekt, en
indtjening før finansielle poster og skat (EBIT) på mini-
mum 10%, en soliditetsgrad på minimum 35%, ROCE på
minimum 25% samt en NettoArbejdsKapital på 25-30% af

omsætningen for året.

Å

 

zen 'u0isia BuuoJagsasjopoT]

Sunæsgeu go iSoyea3s Y91på

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Åntal medarbejdere (pr. 31. dec.)

5,500

 

6.000
on KEN
DO g
.D0n Øg
5,000 an
dd Sa
Be
Ben
ke;
Lo
1,500 2
z
1,000 be.
|

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

|
bd bu.
]

2000 200]

tesultat før finansielle poster og
afskrivninger (EBITDA) (MEUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

BNG
Sy
… Fa
160 sg]
by
En (El
9n E | —
FRE SR
OG DD io PS
| Ba | | |
3 mes DE | AD
CARNE hs RES
0 Dei ; i i
Hr KR fol Fl 50]
ss LÆ uni] page | |
Sir DRE ble bil le | |
BE ER bun i
bD lunt)
[OOS olgn 2000 2001 2992
Balancesum (mEUR)
LSGO
as 1.200 gs
nn, io
100 &
io 2
10 3
1.000 MEN
00 3
So 3
TOO
600 øl
500 FE
ik
406 E
300 É
200
100
oa i ;

 

 

 

 

FOOD  2gOO1 20092

1,300
5,200
1.190
1.000

900

son.

700

600

220
200
[80
160
140

120

100"

S0

60

40)

550
600
550
300
150
400
350

500

950;

200

150

100

Nettoomsætning (MEUR)

oo:
FE:

i
i
i
[

|
|

 

   
  
  

 

: 1998 1999 2000 2001 2009

   

 

 

 

Resultat før finansielle poster (EBIT) (mEUR)

  

EG

1998 1999 2000 2001 2009

 

Egenkapital (mEUR)

   
  
  

 

 

 

 

 

 

| Bx ig
1998 1999 2000 2091 2909

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal:

 

 

 

 

 

 

 

 

2002 2001 2000 1999 1998

Hovedtal i mEUR”

Resultatopgørelse:

Nettoomsætning 1.395 1.282 869 634 381
Bruttoresultat 142 192 136 96 52
Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 124 179 122 84 42
Resultat før finansielle poster (EBIT) 74 143 100 69 35
Resultat efter finansielle poster 60 149 120 85 37
Ordinært resultat før skat 60 392 123 92 37
Årets resultat 45 340 81 61 27
Balance:
Balancesum 1.269 1.009 642 377 246
Egenkapital 596 567 243 164 98
Hensættelser 130 97 59 43 22
Rentebærende passiver 265. 123 140 43 18
NettoArbejdsKapital 627 519 215 1922 37
Pengestrømme:
Pengestrømme fra driftsaktiviteter (126) (14) 14 6 60
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter 3 37 (92) (50) (28)
Årets forskydning i likvide beholdninger
og kortfristet bankgæld (106) 20 (50) (17) 69
Medarbejdere:
Gennemsnitligt antal medarbejdere 3,974 4.582 3.282 2,261 1.477
Heraf i Danmark 4.635 3.812 2.772 2.002 1.311
Regnskabsrelaterede nøgletal:
Bruttomargin (%) 10,2 15,0 15,7 15,1 13,7
EBITDA (%) 8,9 13,9 14,0 13,2 10,9
Overskudsgrad (EBIT) (%) 5,3 11,1 11,5 10,9 9,1
Afkastningsgrad 1 (%) 7,3 20,3 21,5 25,4 20,0
Afkastningsgrad 2 (ROCE)(%) 9,8 31,0 43,4 55,3 39,2
Soliditetsgrad (%) 47,0 56,1 37,8 43,4 39,8
Forrentning af egenkapitalen (%) 7,8 84,1 39,8 47,0 39,7
Gearing (%) 44,5 21,6 57,5 26,0 18,2
Aktierelaterede nøgletal:
Resultat pr. aktie 0,4 3,2 0,8 0,6 0,3

Jækst i resultat pr. aktie (%) (86,7) 319,3 31,9 115,8 -
Indre værdi pr. aktie 5,7 5,4 2,3 1,6 0,9
Kurs/indre værdi 1,7 5,7 25,5 . 11,3 4,9
P/E -— værdi 21,9 9,5 76,4 30,1 16,9
Pengestrømme fra drift pr. aktie (1,2) (0,1) 0,1 0,1 0,6
Udbytte pr. aktie 0,1 0,2 0,1 0,1 -
Payout ratio (%) 23,5 6,2 17,4 13,8 -
Børskurs 31. december 9,4 30,9 59,2 17,7 4,6

 

 

£ Alle perioder er omregnet til kursen pr. 31. december 2002: 742,43.

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med
Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning. Der
henvises til afsnittet om forklaring til nøgletal.

Der er i første halvår 2000 gennemført et aktiesplit,

hvorefter aktiestørrelsen er ændret fra 10 DKK pr. stk. til
1 DKK pr. stk. Aktierelaterede nøgletal samt børskurs pr.
31. december 1999 og tidligere er ændret i overensstem-

melse hermed.

Å

UOUJSJUOY 40) jejofgøu 30 -panoH gUlujaJaqsasjopo]

 

Året i hovedtræk

Koncernens omsætning udgjorde i 2002 1,305 mEUR,
hvilket er en stigning på 9% sunmenlignet med 2001. Af

. svarende til 1,185

  

Koncernens omsaætmin

 

mEUR omsat ni for Danm

 

Kesultatøopgørelsen viser
g

 

et overskud før fmansielle poster og skat (EBIT) på 7:

mE UR og efter Bmanstielle poster på 60 mE UR, hvilket er

 

> i i

ct fald fi forhold €" året før Då henholdsvis 48% og 60%,

 

Ares resultat før skat andrager 60 mL UR — ct fald på 339
mMEUR i forhold ul 2001, der var påvirket af ckstraordi-

nære engangsindtægter
SÅ, på ?ÅS ms EUR. På bar

årets resultat Då AD omk UR for

 
 

bsalg af aktier 1 Gamesa Bålica
mid af nedenstående anses

tllredssullende,

 

Ved årets begyndelse var Vestas” akonomiske forventninger
til 2002 en omsætning på en, Lyd mia, KUR med en EBTK

DD

   

mot

margin på minimum gerund af beskuning om
il

   

en B-arig forlængelse af den arnerikanske Production”

Credit (PTU ord

   

marts blev forvenfningerne Ul
omsøtmingen ændeei il eg LØ mi LUR med en fortsat

FE er

forveninieg om en EBST anargin på miuhunm (0

   

st

 

I forbindelse med allæggeken af halvårsrapport i aug
20092 blev den forventede emisæeining på grund af forsinker
ul ea, 1,1-1,5 mia. KUR, og
2 YG. Nec

kunne henføres til ekstraordinære omkøst«

unle

 

ngen i

  

 

ninger som følve al bi

VS0-2,0 MW møllen.

 

duktforbedringer pa især
8

Dei var genereli forventer, ut der i USA ville være en afklar

 

ing af energilovgivningen (.En

PI C-ordni

rav BES, herunder yderlig:

   

 

ere forkengelse af en, ved udgangen af sep-

   

fember 2009, Afklaringen blev hmidlerid udskudt flere
gange, hvilket medføre, at smnerikanske kunder måde for-

Dertil køn flere andre medsi

 

e deres planer. kende

   

årsager, som dollar-ksasfald, faldende rating af energi-

 

selskaber og deraf følg >vaskeligere Anansieringsfor-

 

hokl, som påvirkede de enkele projekter på forskellig vis,

Vå baggrund af situafjonen på det amerikanske marked

 

blev forventningen fil indgang af ordrer reduceret i
november 2002, Dette medførte samtidig er nedjustering
af omsætningsforventningerre til ca. 1,8 mia, EUR, Den

forventede omsutningsnedgang medførte en nedjusterhig

 

af EB Emarvin på

 

Ylepent, mens forsinkelser og

ekstra omkostnbiger ved opstarten af møllerne samt

 

implementeringen af overvåg uingssystemet på Horns Rev

gav en yderligere reduktion i EBTE margin på ca, 1%

 

point.

 

Føorvenmingen til EBBE m: r var herefter på 5

 

 

ondringerne til vækstforventningerne nødvendiggjorde
en reduktion af medarbejderstaben på 495 medarbejdere
svarende til ca. 8% ved udgangen af 2002,

1 forhold 61 meddelelse nr. 18729002 af 26. november 2009

 

£

  

til Københavns Fondsbørs A/S, er den realiserede omsæt-
ning således 95 mMEUR højere end forventet, mens den

forventede EBIT Emma

  

gin er inden før det udmeldte niveau.

Arels myesteringer har andrager 198 mEUR, hvilket er på

niveau med det forventede.

Koncernens kapitalforhold, selskabsstruktor og certifice-

ringsforhøld har i løbet af 2009 undergået følgende

 

Aktekapiuden i Vestas Wind Systems A/S er i december
ZUOB udvidet med nominelt 223,105 DKK efter udstedelse

3,105 medarbejderaktier, jf. afsninet Aktionær- og

 

 

forhold.

Vestas Wind Systems A/S" 100% gjede datterselskab,
Vestas - Danish Wind Technology A/S, har stiftet et 100%

ejet datterselskab i Frankrig med navnet Vestas France SAS,

 

abet er etableret med henblik på salg og service på

der franske marked.

Vestas Wind Systems A/S” 100% ejede datterselskab, Vestas
Deutsehland GmbE, har stifiel et 100% ejer datterselskab
i delstaten Brandenburg i Tyskland med navnet Vestas

bauehhammer GinbH, Selskabet er etableret med henblik

 

på produktion al vinger til vindmøller, primært til det
lyske narked. Selskabets kvalitetssty ringssystem blev i

december 2002 certificeret efter ISO 9901:2000 standarden.

  

Vesias Win

 

SVSLETNS "100% ejede datterselskab,
Vestas > Celtic Wind Technology LidJ's kvalitetssty-
tingssystem blev i november 2002 certiliceret efter

ISO 900 1:2000 standarden.

Den 15, juli 2002 blev Vestas Wind Svstems A/S!

 

danske

datterselskaber Vestas - Scandinavian Wind Technology

 

AS, Vestas - Danish Wind Technology A/S og Vestas -

 

International Wind Technology A/S certificeret efter både
ISO 14001 og OHSAS 18001.

Certidceringsaktiviteterne i de udenlandske datterselska-
ber fortsatte i 2002, TWT - Italian Wind Technology Sr1.
blev certificeret efter ISO 14001 den 13. maj 2002,
Arbejdet med indførelsen af miljø- og arbejdsmiljøledel-

sessystemer forventes at fortsætte i 2008,

 

Den første V90-3,0 MW prototypemølle blev opstillet i Risum-Lindholm, Bøckingharde i Tyskland i 2002.

Kunder

For Vestas er det vigtigt at videreudvikle det gode samspil,
Koncernen har opnået gennem samarbejde med kunderne
i mere end 20 år. Derfor ønsker Vestas, at kunderne altid er
i fokus og oplever, at samarbejdet med Vestas er et langt
og tæt parløb til gavn for såvel kunden som for Vestas 1

hele møllens levetid.

Vestas er en international virksomhed. Det betyder, at
Vestas” kunder har hele Vestas” verdensomspændende
organisation til rådighed såvel ved rådgivning om køb af
nye møller som ved løsning af et drifismæssigt problem

senere i møllens levetid.

En Vestas kunde skal kunne regne med samme profes-

g, uanset hvor i verden møllen er placeret,

sionelle betjening,

og at Vestas” totale viden og knowhow altid er til rådighed.

Vestas er også en virksomhed med lokal forankring. Det er
vigtigt for Vestas at være tættest mulig på kunderne for
derigennem at understøtte håndtering af lokale aspekter
som for cksempel krav til site, krav til nettilslutning samt

byggeansøgninger.

I de seneste år har kundernes forventninger til Vestas
ændret sig i takt med udviklingen af vindkraftindustrien

og produkterne. Kunderne bliver mere professionelle og

internationale, og derfor stiger kravene til Vestas” organi-
sation samt tekniske ekspertise og rådgivning. Vestas er
yderst opmærksom på nødvendigheden af at videreudvikle
Koncernen, så Vestas til stadighed kan opfylde kundernes

krav.

Professionel og kompetent rådgivning fra idé til færdigt

projekt er målsætningen for Vestas.

Høj kundetilfredshed er meget væsentligt for Vestas, og
kundetilfredshedsanalyser gennemføres systematisk, hvor
Vestas” indsats og ydelser vurderes. 1 2002 er således
gennemført en kundetilfredshedsanalyse blandt kunder,
der købte møller i 2001. Den seneste analyse er udvidet,
da Vestas har gennemført en række dybdegående inter-
vicws med udvalgte kunder. Disse interviews medvirker 1il,

at Vestas til stadighed kan forbedre sig på alle fronter.

Resultatet af analysen viste, at kunderne roste en række af
Vestas” kerneydelser. Vestas” teknologiske koncept, opstil-
ling af møllerne, elproduktionen fra vindmøllerne samt
den personlige kontakt med kunderne vurderes meget

positivt.

Der var imidlertidig også områder, hvor kunderne ikke var
tilfredse; og den overordnede tilfredshed med Vestas er
faldet i forhold til den kundetilfredshedsanalyse, der blev

gennemført i 2001.

Å

Japuny 3u1u1osaqsasjopaT

 

   

bed udgangen af 2002 arheje

(sik. V

"Vestas med idriftsættelse og de afslude

het florus hu.

 

ferede test af de 2 ADW of fsboremdlde

     

Vestas” kunder indikerede, ar Vestas skal blive bedre til at
terminer Endvidere har der været for

0 MW møller

overholde lever

 

 

især VRD,

 

mange problemer med drifren

ne, og kunderne har ikke værer lfredse med MWomøller-

 

nes rådighedsfaktor favullabilinvd,

Tilbagemeldingerne fra kanderne har bekræftet nødven-

 

 

digheden af de tiltag, as indledte i første halvår 2009

 

omkring produktforbedringer på især V80-2,0 MW møllen

og den generelle forstærkning al serviccområdet.

Resultaterne af de gennemførte uhag har vist sim, og
g 3. og

 

 

Vestas forventer på denne bagerund en øget kundetul-

 

[redshed 1 2003,

Viedarbejdere

Vi

medarbejdere, heraf 1.664 i datterselskaber uden for

 

as koncernen beskæftigede ved årets udgang 5.999

Danmark.

I begyndelsen af 2002 var 1.200 medarbejdere på arbejds-
fordeling, da ordreindgangen var påvirket af manglende

forkengelse af PTC-ordningen i U

 

i sluiningen af 2001,
PI C-ordningen blev forlænget i marts, men desværre
udviklede det amerikanske marked sig langsommere end
forventet. Det betød, at Vestas ved udgangen af 2009 måtte

dere,

 

tage afsked med 495 medarbej

 

Nettotilgangen af medarbejdere i 2002 i Koncernen andrøg
berehier 759, beraf 789 i datterselskaber uden for Danmark.
I Koncernens associerede selskab, Vestas ØRB India Lid., var
IS,

antallet af medarbejdere ved årets udgan

&w
»

 

Veluddannede og motiverede medarbejdere er en af de

 

væsentlige forudsætninger for, åt Vestas kan fastholde

positioner som verdens førende producent af vindmøller.

Vestas er bevidst om, at for medarbejderen er den første
tid i en ny virksomhed meget vigtig, Derfor lægger Vestas
meget vægt på ntroduktionsforløbet for nye medarbejdere.
Den første periode vil være præget af ct tilrettelagt forløb,
hvor medarbejderen indføres i de holdninger og værdier,

S

 

m Vestas mår for, og hvor medarbejderen fir en grundig

indfe

 

ing il de opgaver, der skal løses,

 

iddlannelsessiden har Vestas i 2009 etableret Vestas

Skolen. Vestas Skølen vil være den paraply, hvorunder
Vestas” mangeartede uddannelser udbydes. Vestas Skolens
udbud af uddannelser udvikles i tæt samarbejde På tværs
af Vestas” organisation, Disse nddannelsesforløb og kurser
vil sikre, at alle medarbejdere uddannes, så de har de
kompeteneer, som deres jobfunktion kræver, I årene frem-

over forventer Vestas at udbygge Vestas Skolen, så de for-

 

skellige grundkurser og specialkurser tilbydes alle
Koncernens medarbejdere. Gennem målretet og konti-
nuerlig uddanncise vil Vestas sikre sin position som

markedsleder i en branche, der stiller høje krav til sikker-

 

hed, kvalitet, effektivitet og konkurrencedygtighed.

Kvalitetsbevidsthedskurset er en central del af alle med-

 

arbejderes uddannelse, idet kvalitet éer ct nøglebegreb for

I Nakskov, Danmark, har Vestas opstillet 3 stk. V90-3,0 MW møller.

Vestas og dermed en af de væsentligste forventninger, som

medarbejderne skal forholde sig tl og efterleve.

Mens kvalitetsbevidsthedskurset har været en del af Vestas"
uddannelsespolitik i flere år, blev der sat flere nye tiltag i
gang i 2002. Blandt andet er Vestas Generelle Lederud-
dannelse og Vestas Projektlederuddannelse etableret.
Formålet med den generelle lederuddannelse er, at
nuværende og kommende ledere i Vestas kender forvent
ningerne til dem som en del af Vestas” lederteam samt
behersker en række ledelsesmæssige værktøjer og får skabt

ct ledernetværk i Vestas organisationen.

Projektlederuddannelsen sikrer, at Vestas til enhver tid har
kompetence til at håndtere såvel interne som eksterne
projekter overalt i verden. Projektledelse er således en

nøglekompetence i Vestas.

 

Flere rejsehold på plads

Vestas” rejsehold består af dygtige og rutinerede Vestas
medarbejdere, der i perioder skal rejse til udlandet og
uddanne nye medarbejdere, der tidligere ikke har beskæf-

tiget sig med produktion af komponenter til vindmøller.

På produktionssiden er uddannelsen af Vestas” rejsehold
lagt i faste rammer i 2002. Uddannelsen har — udover den
konkrete faglige del — fokus på personlig udvikling,
arbejdspsykologi, instruktionsteknik og IT-færdigheder.
Den teoretiske del af uddannelsen foregår på den enkelte
medarbejders arbejdsplads. Her tages der udgangspunkt i
produktionen af de enkelte komponenter, og nøgleorde-
ne er sikkerhed, kvalitet, miljø og fremstillingsprocesser.
Når uddannelsesforløbet afsluttes, er Vestas medarbejderne
på de forskellige rejsehold i stand til at oplære nye
kollegaer på Vestas' nye produktionsfaciliteter verden

over.

Å

osopfoqsepay 3u1ujo4aqsosjopa]

 

16

 

yen eneentre takt Hee

 

Vrstes udbygger 10

 

  

Videnressource

 

verdensnrarkedet, Vestas”

 

ukt- og produktionsucdvik-

 

i

  

ling tage tiden valse strategi on) al være cN verti

  

integreret vingbmølleprodueent, Vindmøllebranchen er

   

kendetegnet ved at være en relstiv ny branche med en

 

Ade i

   

ekspansiv teknologi ikling

on til møllekapa-

citel og eftektivi

 

og i relmior fl produktionsmerøder og

 

processer, Salg 2? vindmeller sker Då et marked, der er

 

influeret af polidiske heslutni: unde

  

ger med her:
wer d :

 

ud! ;i efterspørøslen eller vindmøller,

 

kan de videnressourcer, der har en særl

i

 

Som følge he 8

   

. relateres til

 

betydning for Ves itidige madu
' g i ti

 

tre

   

ivper al nøgickon encer,

Den væsentligste type kompetence vedrører produkt- og

produktionsudvikling. Vestas!

 

visatie egen evne lil af

     

udvikling af vind-

 

være på forkant med den ieknologis

  

møller og den produktonsmæssige videreudvikling af

materialevalg og effektive arbejdsprocesser har cu helt

 

særlig betydning.

Vestas” eyne fil at opfange markedsudviklingen og være

 

synlig på de enkehe og stadie flere markeder er afgørende

merkedsurdg

 

falingen.

for m4 fastholde og udvide den høje internationale mar-

kedsandel,

Kompetencer til at organisere, af overføre teknologi og at
samarbejde tværgående er den tredje type, Denne kompe-
tencetype har en stigende betydning. Organisering i form

af prøjekter sker i forbindelse med udvikling og ved salg

   

lering af mølleprøjekter. Prøjektstring er således
en sørg og relevant kompetence hos Vestas, Support og

service afn

 

øllerne efter idriltsættelse er væsentlig for al

   

opnå en høj radighedsfaktor og dermed en elfektiv strøm-

produktion, Evnen til at styre service og fejlfinding er

saledes også en væsentlig nøglekompetance.

 

Mud henblik på oparbejdelse, vedligeholdelse og effektiv
anvendelse af medarbejdernes faglige og personlige viden

og kunnen i relation til også disse tre typer af kompeten-

 

cer har Vestas oprettet Vestas Skolen, som også har samar-

bejde vin eksterne uddannelser, Med henblik på vidende-

 
 

rendvidere etableret et særligt rejschold til uddan-
nelse af medarbejdere på nye produktjønssteder. Lige-

les er der etableret centrale tekniske supportgrupper

for såvel udførende salg søm service ag vedligeholdelse.

I ledelsesberemmingens øvrige delafsnit uddybes Vestas”
respektive tiltag, og beskrivelser om kompetencer I rela-

Uon Ul markeder, service, produktudvikling og produku-

 

isse delafsnit.

 

on, kunder og medarbejdere fremgår af

Social ansvarlighed og miljøforhold
Social ansvarlighed

Social ansvarlighed er en naturlig del af Vestas” ledelses-
filosofi og værdisæt, og Vestas praktiserer et socialt ansvar
både internt i Koncernen og eksternt i forhold til det om-
givende samfund. Vestas” ønske om en bæredygtig udvikling
for virksomheden indbefatter både et socialt ansvar, et

miljømæssigt ansvar og økonomisk rentabilitet.

Vestas ansætter og forfremmer sine medarbejdere baseret
på kompetencer og kvalifikationer uanset køn, race og tros-
retning. Vestas har adskillige nationaliteter ansat, og der

arbejdes løbende på at skabe gode rammer for de ansatte.

Vestas vil gennem en relevant dialog og et aktivt samarbejde
med forretningspartnere konstant bestræbe sig på at
forbedre forståelsen for at forstærke normerne og arbejde
for en kontinuerlig forbedring i alle forhold i relation til
sikkerhed, social ansvarlighed, menneskerettigheder,
sundhed på arbejdsmarkedet, forretningsetik samt det

ydre miljø.

Som grundlag for Koncernens standarder og mål anvendes
de rammecaftaler, der er etableret af internationale organi-
sationer — som for eksempel FN, ILO og OECD — vedrørende
sikring af etisk ansvarlighed og troværdig handlemåde. De
ansatte i Vestas koncernen vil gennem medlemskab af
samarbejds- og sikkerhedsudvalg samt i det daglige arbejde
forsøge at fremme de principper, retningslinier og proce-

durer, der er beskrevet i ovennævnte rammeaftaler.

Miljøforhold

Vestas påvirker det eksterne miljø, og miljøforhold har ind-
flydelse på Vestas” forretningsmæssige udvikling og på drif

ten af Vestas. Hensyntagen til miljøet er dybt forankret i

Vestas, Ud over at levere vindkraftsystemer til generering af

vedvarende energi finder Vestas det naturligt at inddrage
hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø i sine udviklings- og

driftsaktiviteter.

Væsentlige påvirkninger af det eksterne miljø fra Vestas”
produkter omfatter møllernes visuelle indtryk i naturen,
emission af støj fra møller i drift og ikke genanvendeligt

affald fra nedtagne møller.

Vestas arbejder løbende på at udvikle genanvendelsesmu-
ligheder for nedtagne vinger produceret af kompositmate-

rialer til afhjælpning af fremtidige miljøpåvirkninger.

Vestas” udviklingsaktiviteter omfatter løsninger for optime-

ring af støj, mens det visuelle indtryk er subjektivt.

Vestas har driftsmæssigt udpeget affald, energi samt syge-
fravær og arbejdsulykker som væsentlige miljø- og arbejds-
miljøforhold. I relation til driftsaktiviteter arbejder Vestas
på at forankre miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet i alle
koncernselskaber. Vestas” miljø- og arbejdsmiljøledelses-
system omfatter udvikling, fremstilling og opstilling samt
servicering af møller efter standarderne ISO 14001 og
OHSAS 18001.

I den supplerende beretning Miljøredegørelse på side 88-
101 uddybes Vestas” arbejde med miljø- og arbejdsmiljøfor-
hold. Endvidere findes yderligere oplysninger på

www.vestas.com under , Miljø".

Generelle markedsforhold

Vindkraftens udbredelse er drevet af vindkraftens fortsat
forbedrede konkurrencedygtighed og en række politisk
bestemte faktorer med baggrund i ønsket om mere energi,
mere ren energi og øget forsyningssikkerhed. Vestas for-
venter, at debatten, om hvordan fremtidens energiproduk-
tion skal sammensættes, vil fortsætte med uformindsket
styrke, og at vindkraftens betydning som energikilde fortsat

vil øges.

Energiforbruget vil stige

En af de væsentligste drivkræfter i fremtidens udvikling af
vindkraftindustrien er den fortsatte vækst i verdens energi-

forbrug.

International Energy Association (IEA) og World Energy
Council forventer begge en betydelig vækst i energifor-
bruget i de næste 30-50 år.” IEA anslår, at den etablerede
produktionskapacitet ved udgangen af 1999 er ca. 3,4 mill.
MW, og at der i perioden 2000 til 2030 forventes et behov
for installation af yderligere cirka 3,7 mill. MW.” Figur 1
på side 18 viser fordelingen mellem eksisterende kapacitet
og ny kapacitet. Hovedparten af den nye kapacitet skyldes

øget elektricitetsforbrug.

Miljø- og forsyningssikkerhed

Væksten i elektricitetsbehovet samt den større vægtning af
de miljømæssige konsekvenser medfører, at der er stor

fokus på, hvordan den nye elektricitet skal produceres. EU

"World Energy Qutlook 2002% publiceret af International Energy Agency og OECD, 2002. ,,Annex 2%, publiceret af World Energy Council,
2002. ,,bnergy, Electricity and Nuclear Power Estimates for the Period up to 2020. Reference Data Series No. 1% publiceret af the International

Atomic Energy Agency, 2001.

2 World Energy Outlook, 2002%, publiceret af International Energy Agency og OECD, 2002.

|

Ployso;spoyseLu 9192 ouor) ZulujesaqsosJjapa]

 

 

Tyskland ore? PODZ vt stene 1

nævner vindkraft sam en af fremtidens energikilder, da

deler en ved

 

ide, mens

 

vnerg

 

eksempel de

 

fleste af Europas olicressoureer i
12050, Dermed il

spille en betydelig

følze EU vilvære opbrugt

 

dkrali

 

r komme til at

 

it den samlede energi

 

vwsyning ver

den over,

 

ålensynet fl forsyn hrgsst

OØKCD-dandene

irheden har gjort, at speciclt

 

zar sat fokus på vedvarende energi TEA

  

anfører, al hvis KU ikke søiser mere på vedvarende energi,

 

 

vil EU i løbet af 20-30 år hrportere omkring 346 af sit

 

 

energibehov mod 25%

 

Samtidig anføres det, at

 

age Import vil medføre øgede energipriser.

 

Undersøgelsen ish Eurodarometer Survev 2002”, publi-

ceret af Furopa Kommissionens miljødirektøraL, viser, JE.

 

figur 2 på side [at en stor del af EU's befolkning er

bekymrede øver konmaforandsingerne, Sammenholdt med

Figur 1:

el far beste NI HSmøden FÅ prusen opstillede

 

fas 22 stå. V60-1,605 MW møller

Kyvonraftalens mål, om at reducere CO:-udslippet og for-

mindske drivhuselfekten på verdensplan, er denne bekym-

  

ring med til at forstærke ønsket om yderligere installation

al vedvarende energi.

 

Samtidig med kravet om renere energi, vedvarende energi

 

ng Det vaingssikkerhed er vindkraftens konkurrenee-
dygughed øget. Udviklingen i kilowaltimepriser fra vind-
kraft er illusweret i figur 3 på side 19,

ner

giproduktionen fra vindmølleparker kan i dag sidesul-

les med et traditionelt kraftværk, og deres produktion på

 

im:

ade vindområder er konkurrencedygtig og kan kontrolleres

som ct traditionelt krafwværk. Dermed er vindmøller i dag

GW Verdens installerede produktionskapacitet for elproduktion

1999 2005 2010
Ny kapel

Fåsiskarende Kapacitet

Kilde: Mord Er

v Ditte 2

   

 

 

”,Jouards an Fatobean Strateg før the Security of E

 

JE says HU vinks dendtås

   

Fan paris fre 20930

29, november 2002,

ergy Supply, Green Paper

 

—r— År

2015 2020 2025 2030

frubbeere af internaddondl Bursa) Agency, 2002,

"publiceret af Laaopa Kømanissionen, 2001,
I:

hederne af TA ved Renters Han Sohbnun, publiceret & Reuters Nos, Reuters (mited,

et konkurrencedygtigt alternativ til konventionelle kraft-
værker, og hensynet til miljø- og forsyningssikkerhed gør
vindkraft til et oplagt valg til at dække væksten i verdens

energiforbrug.

Politisk velvilje

På den politiske side er vindkraft ligeledes på dagsordenen.
Kyoto-aftalens målsætning er, at udledningen af drivhus-
gasser skal reduceres med 5,2% i forhold til 1990-niveau
inden 2008-2012.

Før aftalen kan træde i kraft, skal de ratificerende nationer
til sammen udgøre 55% af drivhusgassernes udslip på ver-
densplan. Ved udgangen af 2002 var situationen den, at
Kyoto-aftalen kan træde i kraft, hvis Rusland underskriver
den. Sker dette, efterlades USA og Australien som nogle
af de få store nationer, der endnu mangler at underskrive

aftalen.

Verdenskongressen i Johannesburg i 2002 lagde op tl, at
der skulle sættes konkrete mål for indførelsen af vedvarende
energi. Dette skete ikke, hvilket var forventet, idet temaet i
Johannesburg var meget bredt »bæredygtig udvikling",
men det vurderes meget positivt, at vedvarende energi var

på agendaen.

I EU er der meget positive tilkendegivelser for vedvarende
energi. EU's bekymring om at sikre fremtidens energifor-
syning vokser i takt med, at de fleste af verdens olieres-
sourcer vil være opbrugt i 2050.” Det betyder, at afhængig-
heden af blandt andet gas som konventionel energikilde
vil vokse betydeligt. For at formindske importen af energi
har EU sat det mål, at 22% af elektriciteten i EU skal
komme fra vedvarende energi i 2010.”

På nationalt plan er det glædeligt, at flere lande har omsat
politiske hensigter til handlinger, der har udmøntet sig i
konkrete mål for, hvor stor en del af elektricitetsproduk-
tionen, der skal leveres af vedvarende energikilder. Imid-
lertid er der stadig lande, som ikke har konverteret hen-
sigterne til konkrete mål. Dermed forsinkes eller bremses
udviklingen i disse lande. Fremtiden vil forventeligt vise,
at også disse nationer vil overføre hensigter til reelle

handlinger.

 

Figur 2:

Folkets bekymring over klimaforandringer

1%

   
  

27%

72%

E Bekymret EJ Ikke bekymret Ingen mening

Kilde: ,,Flash Eurobarometer Survey 2002%, pjubliceret af
Environment for Europeans, november 2002, nr. 12, Europa
Kommissionen.

Figur 3:

men Kostprisudvikling for vindenergi

1
12

>
AT

DD
== |NWN

0
0
0
0
0
0
0
0
Q

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

EH Historisk E3 Forudsætninger”

Kilde: Vestas” beregninger hviler på disse forudsætninger:

20-årig afskrivning lineært, 6% kalkulationsrenle, udgifter tål
service og vedligehold er sal til 0,007 EUR pr. kWh, luftmasse-
Jylde 1,225 kg/n', vindhasligheden er 5,4 m/s i 10 meters højde.

% Kyoto protocol to the United Nations Framework Convention on Climatic Change", godkendt af UNECC, 11. december 1997.

&% Towards a European Strategy for the Security of Energy Supply, Green. Paper$, publiceret af Europa Kommissionen, 2001.

= Directive on Electricity from Renewable Sources”, publiceret af Luropa Kommissionen, 2001,

% Forventet 3-5 % årligt fald i kWh-prisen på vindenergi.

År

Å

pjoysojspaysew 9jjesouar) BuIuJosagsasjapoT]

20

 

 

SX

    

På basis af omsinende

   

venter Veslas, at vindkraft vil

udgøre en b

 

lef af den kapacitet. der skal instal
leres de kommende år, Denne forventning skal sex i Jyset

al, at flere interna misationer vurderer, at vind-

 

kraft bliver den al de mit er, som bliver

 

mest konkurrencedv:

 

Figur 4 nedenfor viser forskellige scenarier for væksten i

vindkraft, Blandtandet har

 

ropean Wind Energy

 

Associadon (EWEAG og Greenpence udarbejdet ru opØorLen
8 ! J Pl
fri 2020

kan udgøre 12% af verdens sæmlede produktion af elektri-

 

Wind Force 12 ud fra et scenarie

 

in, at vind

citet, Wind Foreu TY

 

Cr baseret på basisinformationer fra

 

ILA - døe med

 

Mamsen, IEA forventer I imodsæt-

ning Hil Wind Foree HZ, af vindkraft kun vil udgøre en

let ELSE VELG muillen, der weleæar Selefant uheduglleparken.

mindre del af den samlede elektricitetsproduktion i 2099,
i

au Wind Force 12 i forhold til IEA vurderer, at den polit-

  

kellen på beregningerne skal blandt andet findes ved,

ske vilje il at installere vindkraft kan ø«
rs d

  

æsenligt i de

kommende år,

Vesins har store forvenininger til, at udbygningen af vind-
kraft vil fortsætte, Ved udgangen af 2002 dækkede vind-
kraft ca, 0,566 af verdens samlede produktion af elektricitet.
Vestas anser det for realistisk, at vindkraftens andel af

verdens elproduktion vil sige til ca. 5% i 2019,

Dee vil i henhøld ul prognoser for verdens samlede
elforbrug betyde, at en gennemsnitlig årlig vækstrate på

u

over 25% i installeret MW-vindkraft er realistisk.

GW || Vækstscenarier for vindkraft (mål i akkumuleret installeret AW)

oo

 

Bun 20035 2006

: Mess | Wind Porre

 

SAN
sild
i

hrubliceret af BEM Cenodt ABS, mers 2002. Morild En

  

Kilder: Mind Foro

 

rel af in

 

   

IYPM Consult ApS

; Furnpean Månd Poiergy Assøclatden ng Gretniprare, maj 2002,

 

  

  
 

  

NOS 2009 2010 2011 2012

ST Thuternatiomd En

 

vÅgency (TEA)

 

World Merkel Update BOOT",

” Oretlook 2002", prilieeret af Inernationat Energy Agency, 2002,

Markedsbeskrivelse | Afsætning i MW

1.800 S S
Verdensmarkedet for vindkraft voksede i 2002 med ca. 3% 1600 == -
til ca, 7,000 MW, Stigningen er mindre end tidligere for- 1400
ventet på grund af et kraftigt reduceret marked i USA, |
som faldt med ca. 75% i forhold til året før. Verdens- 1200 -
markedet uden for USA steg med ca. 28%. 1.000 i.

800 … 2

Den samlede afsætning af Vestas Teknologi fra Vestas 600 | é
koncernens selskaber og Vestas” associerede selskab blev på 400 å
1.640 MW, og Vestas opnåede en markedsandel på ca. 23% HI
i 2002, hvilket er et fald på ca. 1%-point i forhold til 2001. 200, i
Faldet skyldes det kraftigt reducerede marked i USA, hvor |

Vestas traditionelt har haft en høj markedsandel. Vestas 1998 1999 2000 2001 2002

koncernens afsætning udenfor USA steg med ca. 45% fra
1.011 MW til ca. 1.468 MW, og Vestas opnåede en markeds-
andel uden for USA på ca. 22% en stigning på ca. 2%-point i
forhold til 2001. Vestas har i 2002 øget markedsspredningen.

Vestas ser positivt på udviklingen for 2003, hvor markedet

i USA igen forventes at komme på et markant højere niveau. — Afsætning i antal møller
Vestas forventer en vækst i det totale verdensmarked for 2003 2000 ' Z
på 20-25%, til et niveau på mellem 8.400 og 8.750 MW. 1800 i =
Afsætning i MW 2002 2001 == 2000 [3RRER 3
400 -
Tyskland og Østrig 606 536 230 1,200. =
USA og Canada 264 682 103 1.000 ” å
Skandinavien ekskl. Sverige 263 55 112 800. z i
Italien 146 150 112 Ss
600) =
Holland og Belgien 128 21 32
Storbritannien og Irland 57 350 89 0. En
Australien 32 1 10 200 RR —……. En —
Sverige 31 27 21 0
Polen 30 23 0 1998 1999 2000 2001 2002
Indien 18 15
Iran 15 0 0
Japan 12 44 30
Frankrig 11 1 1
Kina 10 0 4
Portugal 7 14 4
Taiwan 4 0 0
Grækenland 3 20
Sydafrika 2 0 0
Marokko 0 0 36
Costa Rica 0 20 0
Chile 0 2 0
Schweiz 0 2 0

Total 1.640 1.645 805

Å

asjont4ysogspoysæel 8u1u)94ogsos|opa]

22

 

våd F24 NDA bistadleret & 2402 prægede Vestas en markedsandel fad
Cl

 

Europa fremstod son langt den største drivkrali i vind-

 

kraftindustrien i 2009, Baggrunden for den støre vækst på

dette marked skal ses I lyset af, at der i Europa er en huøj

 

grad af interesse for vedvarende ener

 

lang række nationale reger

 

der prioriterer grøn «

 

Tyskland blev igen i 200% det suverænt st
W Ce

 

ste marked på

200 MTW mstalleret. Vestas leverede

 

verdensplan med ca

582 MW cen stigning på ca, 11%, i forhold til 2001, og der

   
 

er positive forventninger Ul det tyske marked også [rem-

 

 

over, Disse forventunger er blandt andet baseret på, at

 

der i 2002 kom en politisk

 

afklaring, hvor resultatet af det

 

tyske forbundsdagsvalg betød, ar den nuværende politik for

ri blev besrænter Det

 

alternativ ene

 

S

tyske marked var dog

helnudustren, marts 2005,

 

" Normerel skør fra Winds

som forventet præget af'en del forsinkelser specielt i

 

første halvår, da byggetilladelser først faldt på plads sent.
En stor del af prøjekterne blev således først opstillet sidst
på året, og nogle blev forsinket ind i 2003. Vestas betragter
det på denne baggrund tilfredsstillende, at det lykkedes al

opnå en markedsandel på ca. 18%.

Tyskland er markedet, hvor Vestas har opstillet langt flest
MWvindmøller V80-2,0 MW møllen er hovedproduktet,
søm blandt andet produceres på nacellefabrikken i Husum
sunt vingefabrikken i Lauchhammer, der blev officielt
åbnet i sommeren 2002, Året sluttede med en ordre på
levering af 42 sik, V80-2,0 MW møller ul Plambeck

derland AG, og med baggrund i en god ordrehehold-

 

ning forventer Vestas, at Tyskland igen i 2003 bliver det

ec marked for V80-2,0 MW møllen.

 

SCGrST

Østrig er et lille, men kraftigt voksende marked, hvor

Vestas I 2902 afsatte 24 MW og fik en markedsandel på ca.

 

Vestas” forventninger til det østrigske marked i 2003

er meget positive,

2092 var et godt år på det danske marked, Det blev det

sul

 

tredje største marked i verden, hvor især 10 faktorer 1

terede i, at Vestas installerede 261 MW og fik en markeds-

 

andel på ca For det første etablerede Vestas verdens
hidtil største havvindmøllepark på Horns Rev ; Nordsøen
ud for den danske vestkyst, jf. afsniuet Horns Rev vindmøl-
leparken er en realitet Med opstilling og idriftsætelse af

SU stk. VS0-2,0 MW møller var der tle om en stør oflshøre

 

udfordring, og med de opnåede erfaringer står Vestas

if rustet Ul at løse fremtidens offshore opgaver verden

 

OVET,

For det andet var det danske marked præger af stor aktivi-
tet omkring udskiftning af vindmøller. Mange mindre
møller blev erstatet med færre større møller, De mange
udskiftringer i 2002 blev tilskyndet af en højere afregnings-
pris for stram fra møller installeret inden udgangen af

ST

 

2. Ved adgangen af 2002 stod vindenergi således for

ca. [8% af? den danske elproduktion.”

Fremover forventer Vestas kun et meget begrænset mar-
ked i Danmark, da afregningspriserne for nye møller

onstillet efter 31. december 2092 faldt mere end 15%.

Det norske marked har Vestas begrænsede forventninger
til på kørt sigt, Afregningsprisen for strøm produceret fra
vindmøller er lav, og vandkraft er den foretrukne energi-
kilde. Nødvendigheden af, at der sker cn udbygning med

andre vedvarende energikilder, har dog tydeligt vist sig i

V80-2,0 MW møller på 100 meter tårn i Crussow, Tyskland.

vintermånederne 2002. I perioder er elpriserne i Skan-
dinavien steget med op til 500% blandt andet som følge af
manglende opfyldning af vandkrafiværkernes vandreser-
voirer, På denne baggrund samt det faktum, at Norge har
gode vindressourcer, forventer Vestas på sigt et stort norsk

marked for vindkraft.

Vestas leverede 146 MW og opnåede dermed en meget høj
markedsandel i Italien i 2002. Der er gode forventninger
til det italienske marked, selv om der endnu mangler afkla-
ring omkring forhøjelse af det langsigtede mål for grøn
energi. En afklaring forventes i løbet af første halvår 2003,
men en del projekter er forsinket, hvilket betyder, at ordre-
beholdningen ved udgangen af 2002 er lavere end forven-

tet.

Et af de markeder, der har udviklet sig mest positivt i
9002, er Holland, hvor der kom en afklaring omkring
behandlingen af byggetilladelser. I Holland lykkedes det
Vestas at opnå en stigende markedsandel i et voksende
marked. I forhold til 20 MW leveret i 2001 har Vestas
installeret 124 MW i 2002 og opnået en markedsandel på
ca. 56%. Den afklarede situation omkring byggetilladelser
i Holland betyder, at Vestas har gode forventninger til det

fremtidige hollandske marked såvel onshore som offshore.

 

Sidst på året er der dog skabt en midlertidig uklarhed om
de fremtidige afregningspriser som følge af, at den holland-
ske regering måtte træde tilbage. Der forventes en afklaring
i første halvår 2003.

Det belgiske marked er et mindre marked i Benelux-regio-
nen. Også her har Vestas gode forventninger til fremtiden.
På offshore markedet er der udsigter til, at et eller flere
projekter bliver sat i gang i 2003. I december 2002 blev
Vestas valgt som leverandør af 50 stk. V80-2,0 MW offshore
møller til den første offshore vindmøllepark i Belgien.
Temporary Association Electrabel og Ondemingen Jan de

Nul står bag etableringen af offshore vindmølleparken.

Rammebetingelserne for et stabilt marked for vindkraft i
Storbritannien blev fastlagt i 2002. Den politiske afklaring
omkring de såkaldte Renewable Obligation Credits (ROC)
har sat fart i markedet. Samtidig er vedtaget et mål om, at
i 2010 skal 10% af elektriciteten i Storbritannien produce-
res af vedvarende energikilder.'” Dette har medført en
række planlagte onshore projekter og planer om etablering
af 18 offshore vindmølleparker omkring Storbritannien og
Nordirland. Vestas er valgt som leverandør til den første af
disse offshore vindmølleparker. Projektet omfatter 30 stk.
V80-2,0 MW møller leveret som turnkey projekt. På bag-

i”  Knergy — Is impact on the environment and society, ”, publiceret af Department of Trade é? Industry (DTI), UK, juli 2002.

Å

9SJoALNSogsSPoy APN BUIUJ2AAgSoS jep]

 

 

 

grund af de gøde vindressourcer og den politiske vilje til

   

at har Vestas store forvente

åt installere vedvarende ene

ninger ul dette marked,

 

Det irske marked levede ikke op Ul forventningerne i 2002,

En række forsinkelser omkring udlicitering af elksalgsaftaler
og en manglende ullale mellem den irske regering og EU

faldt først på plads i begyndelsen af december 2002, Deuce

 

medførte dog ikke, at markedet kom i gang, idet den irske

regering samtidig fremsatte et lovforslag, som markant

ændrede afskrivemesreglerne for 3 te hrvestorer i vind-

   

   

maller, Deue betyder, at en mekke projekter skal relinansi-

  

eres og derved forsinkes afklare forventes I første

 

kvartal 2003, og ci irsk marked i 200;

 

Forventningerne til markederne i Storbritannien og hland

understreger, at der var en rigtig beslutning at etablere

 

lokal produktion i tand, Vestas! fabrik i bven Camphel-

town blev indviet den 6, 7

 

| 2092. Fabrikken producerer

 

tårne og monterer baceli safsalte 57 MW GI disse

markeder : "en markedsandel på ca. 5786,

 

Sverige er et marked, hvor Vestas i flere år har haft en

mindre, men meget stabil afsætning af vindmøller. I

 

Sverige er der stor inter

 

& for vedvarende energi, men

endelig vedtagelse af regeringens lovforslag for vedvaren-

 

i Pintcher Grech, Crorada.

de snergi mangler. En afklaring forventes i løbet af foråret

 

2003, ag Sverige forventes fortsat al være et stabilt marked.

'estas ulsalte I 2002 3] MW og fik en markedsandel på ca.
s |

 

 

Polen er et interessant marked, hvør Vestas opsullede 30 MW

 

1200? og fik en meget høj markedsandel. Polen har søde
vindforhold, men landet mangler dog etregelsær for
alvegning af vindproduceret elektricitet, Forvemmingerne

ul dette marked er på langt sigt megel positive.

udvidelse med en række østeuro-

 

Med vedtagelsen af EU's

lande forventer Vestas, at disse vil blive Imueressante

 

pal

markeder for vindkrall fremover.

Det franske marked levede ikke op til forveniningerne i
2002, De ambitiøse planer om at nå maålsæwingen om
5,400 MW installeret i 2010 lader vente på sig. Dette skyldes

blandt andet, at der er en 12 MW prøjektgrænse for lokale

 

tilladelser, Samtidig skal der offentlige system blive fortro-
lig med behandlingen af byggeansøgninger. Vestas forven-
ter stadig et betydeligt fransk marked fremover øg etlable-
rede I 2002 ut salgs- og serviceselskab på dette marked.

Vestas afsatte 1 2002 11 MW og fik en markedsandel på ca.

la,

 

Vestas har sløre forventninger til det australske marked, hvor der i 2002 blev leveret 32 MW.

Det portugisiske marked voksede i 2002, men Vestas for-
måede ikke at bevare sin markedsandel. Sidst på året har
Vestas dog indgået en række kontrakter på levering af
MW-vindmøller i 2003, og Vestas har positive forventninger

til det portugisiske marked.

I Grækenland har 2002 været et stille år for Vestas, men
der er positive forventninger til årene, der kommer. Især
2003 og 2004 kan blive interessante, da en del projekter
skal være opstillet i denne periode for at bibeholde den

nødvendige investeringsstøtte.

Det spanske marked var i 2002 verdens næststørste mar-
ked. Som en naturlig følge af afhændelsen af sin 40%
andel i Gamesa E&lica 5.A. ved udgangen af 2001 havde

Vestas som forventet ingen afsætning i Spanien i 2002.

Lokal tilstedeværelse er en nødvendighed i Spanien af
hensyn til de lokale godkendelser af industriplaner for
etablering af vindkraftprojekter. L.okal tilstedeværelse og
dermed adgang til det spanske marked kan enten ske via
opkøb eller ved at etablere egenproduktion. Vestas har
besluttet at prioritere en hurtig adgang til det spanske
marked via opkøb af en lokal vindmølleproducent.
Undersøgelser pågår, og en løsning forventes inden

udgangen af første halvår 2003.

Å

oSJoALySogspoyAP AN BUIUJaAogSaS[ op aa]

 

 

 

På det nordamet iske komdnent kom der for alvor gang

idet canadiske marked med vedtagelsen afen 10-årig

i otableret frem ul udgangen

  

produktionsstøte Ul vindene

 

A

af 2007, Vestas leverede 92 MW il det idiske marked i

 

2002 og frk derved en meget høj markedsandel,

[2002 blev Vestas valgt som leverandør til Canadas største

vindmøllepark ved Melride Lake i det sydlige Alberta.

 

Der skal leveres i alt EL stk, 417.560 KW møllen. De første
møller blev leveret i 2009 og yderligere maller vil blive

leveret i første kvar 2095, Denne ordre er Vestas? største

 

Si

   

til dato på det canadiske marked, Det var lige

Canada, den første VSL, S MW mølle blev opstillet, og
c installerev i

det forventes, af flere MWA admøller vil bi

   

 

Canada fremover, Vestas forventer et godt canadisk marked

ide kommende ar,

Markedet I USA I

 

Z002 præg al, at afkløringen af

Energy BilløPrøoduetiou Tax Credit (PTC) blev udskudt

 

 

lere gange, Det er nu sat der ikke bliver tale om

 

 

en Energy Bill, som ind i Renewable Portfolio

 

Standard ØRPS). Ves

 

s forventer fortsat en forlængelse af

PTC-ordningen indil uc

 

ungen al 2006, Det vurderes

 

mest sandsynligt, at denne forlængelse kommer i oktober”
3.

november 2003, En række andre forhold har medvirket
Gl, åt amerikanske kunder har måttet forskyde planer. Det
var blandt andet dollar-kursfald og faldende vating af en
nække elselskaber på grund af markante aktickursfald, som

medførte, at en række projekter blev udskudt eller ikke

 

blev bygget, Den uafklarede situation i USA betød, al
Vestas koncernen måite konstatere, at salget for hele 2009

hlev mindre end forventet.

 

ngen i USA betød ligeledes, at beslutningen om

etablering af lokal produktion blev sat i bero, indtil mar-

 

Kedet kan vurderes som stabilt. Med baggnuid i udløbet af
den naværende PT C-ordning ved udgangen af 2003, for-
ventes ef markant større marked i 2008, Vestas kan glæde

; oven, at aret afsluuedes med modtagelse af en større
ordre Gl EPE Energy, LLC på V80-1,8 MW møller, Denne

ordre ser Vestas som cu udtryk for markedets tillid til

 

Vestas? MW-vind møller Endvidere har en række stater,
blandt andet Californien og New York, indført RPS, og
Vestas forventer på denne baggrund, at der også fremover
vil være et betydeligt marked i USA. Vestas leverede i 2002
172 MW ul USA og

 
 

ken markedsande] på ca. 42%, hvilket

er en forøgelse på 3%-point i forhold til 2001.

Oceanien

Vestas har store forventninger til udviklingen i Australien,
der allerede er et godt marked med levering af 32 MW i
2009, hvilket svarer til en markedsandel på ca. 27%. Der
er en række projekter under planlægning og med vedtagel-
sen af eltransmissionsforbindelsen, Bass-link, mellem
Tasmanien og hovedlandet er potentialet stort. Vestas
modtog i 2002 en ordre på levering af vindmøller til pro-
jekter med en samlet kapacitet på 128 MW. Det er den
australske elproducent Hydro Tasmania, der har købt V66-
1,75 MW møller, der skal installeres i 2003 og 2004, De
positive forven tninger til markedet resulterede i, at Vestas
har indledt etableringen af en montagefabrik på Tasmanien.

Fabrikken forventes at være klar til produktion medio 2003.

Åsien

Japan har gennem flere år været et godt stabilt marked,
men en række projekter er blevet udskudt, så Vestas i 2002
kun har opstillet 12 MW. En god ordrebeholdning ved
udgangen af året og gode afregningspriser for grøn energi
gør, at Vestas har positive forventninger til det japanske

marked fremover.

En spirende optimisme er opstået på det kinesiske marked,
som Vestas dog stadig betragter som et projektmarked.
Forventningerne til markedet skal ses på baggrund af en
række positive politiske signaler. Samtidig har Vestas i
2002 konstateret en stigende aktivitet i Kina, og i 2002
modtog Vestas de første ordrer i en længere periode. Vestas

leverede 10 MW og fik en markedsandel på ca. 17%.

Markeder under udvikling

Overordnet set forventer Vestas, at det på kort sigt siadig
vil være onshore markedet, der driver vindmølleindustrien.
Ligeledes vil det også være Europa, USA, japan og Austra-

lien, som er hovedmarkeder.

Offshore markedet for vindkraft forventes først for alvor
at slå igennem på lidt længere sigt. Inden for den næste
fem års periode forventes offshore andelen at udgøre i

størrelsesordenen 10% af den nyinstallerede kapacitet.

Vestas forventer, at flere markeder vil udvikle sig på længere
sigt. Et af de markeder, der kan blive interessant i

Mellemøsten er Iran. Her leverede Vestas 15 MW i 2002 og

 

I Alto Baguales, Coyhaique, Chile, er der opstillet 3 stk. V47-660 kW
møller.

fik en meget høj markedsandel. Møllerne er delvist produ-

ceret i Iran, og flere projekter er under udvikling.

På det afrikanske kontinent vurderer Vestas, at det syd-
afrikanske marked kan blive et godt marked på sigt på
baggrund af de politiske signaler, den sydafrikanske rege-
ring har udsendt. I 2002 leverede Vestas sine første to
vindmøller — en V47-660 KW mølle og en V66-1,75 MW
mølle — til dette marked.

Korea og Taiwan er markeder, som Vestas har positive for-
ventninger til. Forventningerne til det koreanske marked
knytter sig til en ny lovgivning om indførelse af produk-
tionspræmier for grøn energi. Der er også forventninger
om, at en lignende lovgivning bliver gennemført i løbet af
første halvår 2003 på Taiwan. Vestas leverede 4 MW til
Taiwan i 2002.

I Sydamerika leverede Vestas ingen møller i 2002. Årsagen
til det manglende salg skal ses på baggrund af den økono-
miske udvikling i Argentina og Brasilien, der traditionelt
har været de drivende økonomier i dette område, På sigt
har Vestas gode forventninger til det brasilianske marked.

Å

35J8A AM SOGSPaYAP AN ZUIUy949gqSBSJ9p2]

 

På flot seks måneder apstitlede Vestas SO stk. VSØL2 DØ MAE offshore møller
i i.

Horns Rev vindmøllenarken
er en realitet

Den 13, april 200? tog Vestas koncernen hul på en af de

   

slørste udfordring: var Det handlede om etab-

leringen af verdens hidtil slørste ølfshore vindme

 

Hepark

på Ilorns Rev i Nordseien ud for Danmarks vestkyst. Vestas”

 

del af projekter beslød fat k 2, opstille og idriftsætie

SO stk VR(-2 0 VIN møllen

 

Forud for den praktiske al arbejdet il havs var gået en
I ' g

projektdase med pludlægning, uddannelse af offshore
montører, udvikling af metoder il opstilling af offshore
vindmøller my. Vestas har altid prioriteret sikkerhed og cl

godt arbejdsmiljø hs

 

rar det højt priorieteret, al
de medarbejdere. der skulle ferdes på Nordsøen, fk den

hedst muli

 

ddannelse, Det blev sikret gennem et of

 

 

shore kursus, hvor der var specielt fokus på persansikker

hed under arbejde: til havs, Den høje grad af uddannelse

 

og fokus på sikkerhed betad. af ingen Vestas medarbejdere
kom alvorligt til skade ; forbladelse med arbejdet på

Nordsøen. Der blev registreret tre mindre arbejdsulykker.
Ca. 80 Vestas med

og på Horns Rev, De har alle ydet deres optimale for at

    

vheidk

ubejdede på havnen i Esbjerg

 

bevise, ; fvindmøl-

 

er serdens førende producent

 

ng såvel onshore søm offshore.

 

på Hearns Rev td for Danmrurks urstkyst.

 

andre medarbejdere har ydet en stor indsats for at
sikre en plmmæssig Ctablering af Horns Rev bavvindmølle-
parken, Det flotte samarbejde på wærs af Koncernen
betød, at Vestas kunne opstille den 80, og sidste mølle 11

dage tidligere end den oprindelige plan.

Der opstød forsinkelser i idriftisættelsesfasen, men det lyk-
kedes for Vestas ar afslutte idrifiseuelsen af møllerne på
lorns Rev inden udgangen af 2002, og verdens hidul

største offshore vindmøllepark var en realitet.

I første kvarud 2008 skal der gennemløres en række afslut-
tønde test af vindmølleparken, hvorefter vindmøllerne
skal levere strøm ul det, der svarer til cirka 150.000 danske

husstandes elektricitetsforbrug.

Service skal være lokal på
internationalt plan

På lige (of med de øvrige dele af Vestas koncernen har
Vestas” serviccorganisation været igennem en rivende
udvikling de seneste 20 år, Den løkale danske serviceafde-

ling har udviklet sig til Vestas” verdensomspændende servi

 

organisation med servicecentre og lokale serviceenheder

over det meste af verden.

Vestas” servicekoncept bygger på lokalt forankrede service-
enheder placeret geografisk så tæt på kunderne som
muligt. Dermed har kunderne sikkerhed for en hurtig
reaktion, hvis et problem skulle opstå med møllen.
Serviceenhederne understøttes af regionale servicecentre
med reservedelslager og teknisk kapacitet og knowhow til
at løse forekommende mølleproblemer. Servicecentrene
understøttes med ekspertviden fra teknik- og udviklingsaf-

delingerne i Danmark.

For at opnå et højt og ensartet serviceniveau verden over
har Vestas fokus på at overføre velfungerende elementer
og erfaringer mellem de forskellige serviceafdelinger i
Koncernen. I takt med markedsudviklingen udbygges
netværket af serviceenheder og servicecentre, Derved
sikres det, at alle mølleejere i hele verden får den samme

kvalificerede service,

Vestas” serviceorganisation opstillede i 2002 over 1.400 nye

møller og ca. 6.000 møller blev serviceret af Vestas.

Væksten i antallet af møller stiller store krav til udbygningen
af montørressourcerne. Fortsat forøgelse af montørstaben
er derfor et fokusområde for Vestas, og i 2002 blev antal-

let af montører forøget med over 300.

Dette stiller store krav til trænings- og uddannelsesfacilitet-
erne, der kontinuerligt bliver udbygget for at klare beho-
vet for såvel uddannelse af nye montører som efteruddan-
nelse af nuværende montører, så de er i stand til at arbej-

de med de nye mølletyper.

Et andet fokusområde er logistik og koordination
omkring levering af reservedele og reparation af hoved-
komponenter. Vestas har måttet konstatere, at der på visse
områder er opstået flaskehalse på grund af, at en speciel
reservedel manglede, og derved er møller ikke blevet
idriftsat tilstrækkelig hurtigt, efter at en fejl er konstateret.
Dette er meget utilfredsstillende, og Vestas har sat tiltag i
gang, som skal forbedre dette. Blandt andet er der oprettet
flere lokale servicelagre, og Vestas har arbejdet målrettet

på at forøge reparationskapaciteten hos underleverandører.

En af de nye opgaver for serviccafdelingen i 2002 var
arbejdet med såvel opstilling som servicering af offshore
møllerne på Horns Rev. Uddannelses- og sikkerhedsmæs-
sigt har forberedelsen til at løse denne opgave været om-
fattende. Herudover har det været nødvendigt at udvikle
en lang række specialløsninger og specialværktøjer for at
kunne løse opstillings- og serviceopgaverne på havet opti-

malt.

 

Vestas” servicekoncept bygger på lokale enheder læt ved kunden.

En meget væsentlig opgave i serviceorganisationen er
overvågning og dataopsamling på alle Vestas møller. Via
Vestas” servicedatabase opsamles mølledata centralt, og ud
fra de opsamlede data vurderes møllernes ydcevne og fejl-
rater for alle komponenter. Datagrundlaget bruges blandt
andet til vurdering af møllernes driftssikkerhed og danner
grundlag for prognoser for reservedelslagre. Endvidere
danner informationerne i Vestas” servicedatabase grundlag
for den videre udvikling af nye konkurrencedygiige vind-
møller og udvikling af produktforbedringer, som kan

tilbydes til eksisterende møller.

Vestas er meget opmærksom på, at kravene løbende øges
til en velfungerende serviceorganisation. Vestas satser
målrettet på at forbedre og udvikle de serviceprodukter,
der tilbydes, og Vestas forventer en kraftig udbygning af

serviceorganisationen fremover.

Å

ed jey4oj s4æn jeys 291205 3uUIuJoJoqsosJjopa]

Ul

w

uejd 4euoneuso

 

Fo [lavsøre,

 

 

vr

 

Den næste generation i Vestas” produktprogri

V00-5,0 MW mail

 

reiurlig videreudvikl

 
  

den velkendte Vestas” udag ct har det været

"en mølle, som ikke hare har

 

et mål for Vestas al ou

rer en inl

   

u højeste performance, eret løsning

 

hvor transport, opstillings- sant services

 

og vedligeholde!
seskoncepterne går op len høere enhed,
Vest

s har i 20 år selv ret sne møllevinger ud fra

   

 

 

fusket om et højt kvalheisnivean på alle vindmøllens vig-

 

fige komponenter, De man:
Irerustilling af vinger berwder, at Vestas kan lancere en

nyskabelse på vingesiden. I [renstillingen af de nve 44
, ks Cæl "

 

  

meler vinger slaget nye praterialer i brug, Blandt

andet er glasfiherkomponenter ivingens bærende kon-

     

struktion dere steder ci med kulfiber. Det betyder,
at vægten relativt er lavere end de hidtidige ving

      

De nyudviklede vinger har en heli ny acrodvnamisk profit,

   

der betyder, at lastpåvirkningerne minimeres, Genucin
hele udviklingsfasen bar Vestas samarbejdet med det dan-

ske Forskningscenter Risø, hvor der for eksempel er

 

udført full scale test af vingernes kvalitet og holdbarhed.

 

sipxtillet sin eger NO04- 3,48 MTW hrotitypermalde, let grever Wuikke muligheder for gennemgribende og værdifulde test.

erfaring med udvikling og

 

   

 

   

en,

V-3,0 MW møllens nacelle er et banebrydende desi
der sætter bye standarder for vægt, transport, opstilling

sunt service og vedligehold.

Da vægt- og transpørtomkostninger hænger uløseligt sam-

; er Vestas gået utraditionelle veje før aL opfylde

 

emnsk

 

om en lettere nacelle, Med et helt nyt des

     

gn opi

æfterne iomaskinfundamentel gennem en optimeret

 

kK
struktur, hvorved behovet for en traditione] hovedaksel

ikke er tilstede, Dette giver en væsentlig lettere konstruk-
don, Vingenavet er direkte monteret på gearkassen, som

xl er en del af maskinfundamentet.

 

Gearkassen og det tilhørende smøresvstem er et kapitel

for sig, Der ev monteret uyksmøringsdyser på gecarkassens

 

de dele, og samtidig er olierenheden væsendigt forbed-

ved hjælp af et offline filtreringssvstem.

 

Gecarkussens design verificeres af eksterne tredjeparts

   

sperter, og der udføres en lang række gennemgribende

 

eget udviklingslaboratorium. Samtidig er der
foretaget test af kulde- og varmepåvirkninger på en række
komponenter for at sikre, at V90-8,0 MW møllen kan

opstilles under forskellige klimatiske forhold.

 

 

 

 

Mulighederne for at udføre service og vedligeholdelse i
V90-3,0 MW møllen er forbedret væsentligt. Det skyldes
blandt andet cen optimal placering af de forskellige kom-
ponenter i såvel tårn som nacelle. Med indførelsen af
blandt andet automatisk vingelejesmøring og fedtfrit krøje-
system bliver intervallerne mellem service og vedligehold-
else længere. Samtidig gør det interne kransystem det
muligt at skifte alle hovedkomponenter inklusiv vinger,

generator og gearkasse uden brug af en ekstern kran.

På transportsiden kan Vestas præsentere et nyt patentan-
meldt system, der muliggør billigere transport og mulig-
hed for lavere frihøjde. Transportsystemet er udviklet,

således at nacellen indgår som en del af transportudstyret.

I 2002 opstillede Vestas de første V90-3,0 MW prototype-
møller. Disse møller skal gennemgå en tilfredsstillende test-
periode, før serieproduktionen indledes i 2004. I det nye
integrerede produktudviklingskoncept har Vestas valgt at

placere V90-3,0 MW prototypemøller i forskellige klimatiske

konditioner.

På prototyperne skal der gennemføres en række forskellige
test ud over de normale verificerende målinger af effekt
kurver og lydniveauer. Dette er en naturlig fortsættelse af
de omfattende laboratorietest, Vestas har gennemført
forud for produktionen af prototypemøllerne. Dette giver

Vestas værdifulde driftserfaringer.

De store investeringer i udvikling af V90-3,0 MW møllen
og den store fokus på kvalitet i alle produktions- samt ser-
vice- og vedligeholdelsesfaser betyder, at Vestas forventer,
at denne mølle kan være med til at reducere kostprisen

per produceret kilowatttime yderligere i fremtiden.

VestasOnline”

Vestas har udviklet sit eget unikke fjernovervågningssystem

VestasOnline”.

Den første udgave af VestasOnline” er leveret til vindmøl-
leparken på Horns Rev. Vestas ser støre fordele i, at
VestasOnline”" bliver afprøvet på en offshore vindmøllepark,
hvor der er høje krav til både funktionalitet og rådighed.

VestasOnline” er udviklet således, at der er en løsning til
enhver installation fra enkeltstående møller til store vind-
kraftsystemer, Den simpleste VestasOnline” løsning til en
enkelt mølle, VestasOnline”" Standard, består af en web-
server, der er indbygget i selve møllestyringen. Til større
parker, hvor der er brug for mere avancerede funktioner
og en højere grad af tilpasning til den enkelte park,

anvendes løsningen VestasOnline” Professional.

 

i En

Vestas har etableret sit eget full scale testcenter, hvor blandt andet
hovedkomponenter gennemlestes.

Produktrettelser og forbedringer på
V80-2,0 MW møllen

I 2002 konstaterede Vestas, at V80-2,0 MW møllen ikke
levede op til den forventede kvalitet, hvilket medførte, at
de opstillede møller havde for lav rådighedsfaktor (avail-
ability) og derved for lav produktion.

Der blev på den baggrund etableret en arbejdsgruppe, der
skulle fastslå årsagen til problemerne samt udarbejde
løsninger med henblik på at forbedre kvaliteten af
V80-2,0 MW møllen.

Et antal møller blev udvalgt som testgruppe- hvor produkt
rettelser og forbedringer blev implementeret. Efter til-
fredsstillende afprøvning i testgruppen blev de aktuelle
forbedringer implementeret på de øvrige V80-2,0 MW
møller samt i den løbende produktion af nye møller.

Fejlårsagerne hidrørte primært fra kvalitetssvigt nos enkelte
underleverandører samt designfejl, der ikke blev fundet
under prototypeafprøvningen af møllen.

Midt på året var der udarbejdet løsninger på alle væsentlige
problemer. Disse var indført på testgruppen af møller, som
derefter viste stabil drift på det forventede høje niveau.
Alle nye møller leveret efter august 2002 var fuldt opdaterede

Å

Sunyapnyynposd Buu040gsas | op? T

nn
32

 
 

 

Vevlres her udedklet åg ned fjer mevert MEK GSNYSEEIN, V ertar Online der benyttes HE meer Dire af Horns Rev offshore uindmølleparken.

 

med de indføre produktforbedringer, og alle leverede VS
2,0 MW møller forventes uden udgangen af marts 2003 at
DUS

være fuldt opdaterer.

Den tætte fokus oe de indførie produktrettelser og for-
ea É 3

OQ MW møllen nu er fuldt

 

hedringer har medie

på højde med de øvrige møller i Vestas" produktprogram,

Del har været en ressoureekrævende opgave før Vestas al
g

løse problemerne amkring V8020 MW møllen. Kr stort

antal ingeniører, montører og andre medarbejdere har

været beskæftiget med Opgaven ei ar, inden alle rettelserne

 

og forbedringerne var indført, og del har koster Vestas

ca, 1? mMEUR i ukstraom kostninger.

Det er for Vestas Ulfredsstllende, at denne støre opgave
har kunnet genneniføres, men hverken Vestas eller Vestas!

Kunder kan være j

 

Bi med en gentagelse. Vestas forventer

saledes også, at del ændrede preduktudviklingsforløb, der
fi

 

er blevet fulgt for første Sans i forbindelse med udviklingen

af V90-5,0 MW møllen, samt ændringer i relaton til test

   

og kvalitets: kring vil bidrase Gl af ex tilsvarende situation

 

ikke opstår i fremtide

Produktionsudvidelser
I lighed med tidligere år har Vestas | 2002 afsluttet en
række Produktionsudvidelser og efabieringer al nye pro-

duktionstaciliteter.

 

2002 blev en fabrik på 10.000 me indviet i den skøtske by
Campbelawn., Fabrikken prøducerer tårne og Monterer
naceller, Dermed er Vestas godt forberedt Ul at servicere

de voksende markeder i Storbritannien og [rland.

En Sibrik på 81,500 me til produktion af vinger blev indviet
iden tyske by Lauchhammer. Fabrikken åbnede i somme-
ren 2002, og ved indgangen til 2003 kørte produktionen

al vinger på planlagt kapacitet.

Vestas vurderer løbende, om det er rentabelt at etablere
nye produktionsfaciliteter i andre lande, Da den forventes,
al væksten på det internationale marked for vindkraft
fortsætter, har Vestas indledt etableringen af en MONLage-
fabrik på Tasmanien. Faciliteterne skal forsyne deL australske
marked og dimensioneres i første omgang til at producere

75-150 MUSmøller om are.

På grid af usikkerhed omkring forlængelsen af PTC
ordaingen i USA er planerne om etablering af lokal pro-

duktion i Portlurd-området sat i bero,

 

I Danmark har flere fabrikker gennemgået udvidelser og
tilpasninger. I Lem blev en vingefabrik på 10,000 m- taget

ibrug. Dermed er anden og sidste etape af en bygning,

 

En række produktionsudvidelser blev gennemført i 2002. Blandt andet etablerede Vestas sin egen fabrik til produktion af indfæstningsdele.

der udelukkende skal producere vinger til MW-vindmøller,

afsluttet.

Maskinfabrikken i Lem er udvidet med 2.750 m". De nye
faciliteter skal blandt andet anvendes til CNC-bearbejd-
ning af store emner til V90-3,0 MW møller.

Som led i arbejdet med effektivisering af produktionen
har Vestas etableret en ny fabrik til produktion af indfæst-
ningsdele i Lem. Indfæstningsdelen sammenføjes med
resten af vingebjælken, hvorefter de to vingeskaller bliver
limet fast omkring bjælken til en færdig møllevinge. Der
er tale om en fabrik, hvor flest mulige processer er auto-
matiseret af hensyn til såvel produktkvaliteten som arbejds-

miljøet.

Montagefabrikken i Viborg har tidligere forestået montage
af naceller til KW-vindmøller, For at tilpasse produktions-
kapaciteten er der i 2002 foretaget en omlægning, så der
fremover monteres naceller til både kW-vindmøller og

MW-vindmøller på fabrikken i Viborg.

Samlet produktionskapacitet

Ved indgangen til 2003 er der en samlet produktionskapa-
citet i Vestas svarende til ca. 1.000 MW til kW-vindmøller
og ca. 2.000 MW til MW-vindmøller beregnet på fuld
udnyttelse af produktionskapaciteten i hele året, I løbet af

2003 øges kapaciteten til ca. 3.500 MW, primært ved at

konvertere kapaciteten mod stadig større møller. Ved
udgangen af 2003 forventes ca. 80% af kapaciteten at være
dedikeret til MW-vindmøller.

Begivenheder efter regnskabsårets
udløb

Bestyrelserne i Cotas Computer Technology A/S og Vestas
Wind Systems A/S har besluttet af fusionere de to nævnte
selskaber pr. 1. januar 2003 med sidstnævnte som fortsæt-
tende selskab. Fusionen forventes gennemført som skatte-
fri fusion og sker med henblik på at integrere udviklings-
aktiviteterne og produktionen af styringer i en og samme

organisation.
g

Vestas har i slutningen af januar 2003 modtaget ordrer

på levering af vindmøller med en samlet kapacitet på 77
MW til et projekt i Egypten. Ordrerne er modtaget via
Vestas - International Wind Technology A/S og Vestas
Deutschland GmbH. Værdien af ordrerne udgør

ca. 65 mEUR, jf. meddelelse nr. 02/2003 af 28. januar 2003

til Københavns Fondsbørs.

I meddelelse nr. 15/2002 af 10. oktober 2002 til
Københavns Fondsbørs A/S meddelte Vestas, at man
havde indledt forhandlinger med Windcast Group AS
(,Windcast") om overtagelse af Windcast koncernen. Due
diligence forventes afsluttet inden udgangen af marts

2003. Samtidig forventes aftale indgået vedrørende overta-

Å

qøjpn sjajesgeysugeJ Jaya Jopoyuangeg Suluesoqsos|apo]

34

    

 

Vestas” 32,500 zur baneder sføre vig

 

gelse af de resterende 7%

  

akderne i Krislansands

 

   

”ulle selskaber i Winidcast koncer-

 

Jernstøperi . hvøre!

 

nen vil være 100% ser af Vestas,

 

Vi

leverandør ul den 60 MW store offshore

stas blev i be:

 

udelsen af marts 20083 valgt som turnkey

 

 

 

idmøllepark

Serøby Sands på Engel

 

nås østkyst, Ordren, som er mød-

  

jaget vig Vestas - Clelile Mn hnologv Lid., har en

 

værdi for Vestas på ca. 100 mk UR, jh. meddelelse nr.

20083 af 3, maris g

   

Ba Københavns Fondsbørs,

Efter regnskabsårets udløb er det besluttet, at Vestas i

 
 

løber af 2905 vil gennen opdeling af salgs- og pra-

duktionsansvaret i Koncernen, Strukturen vil i fremtiden

bestå aff globale produkrionsenheder og d regionale

 

salgs- og serviecenheder, Produktjonsenhederne er hen-

 

    

holdsvis naceller, viuger, styring og overvågning samt tårne

og stål. Salgs- og servicgenhederne vil være

  

;gionalt opdeli

på henholdsvis Centr: 2, Middelhavet, Amerika, og

  

,

International, smamn er ansvarlig for resten af verden. Denne

 

struktur vil styrke de entydige kommunikations- og ansvars-

 

linier og er en naturlig forberedelse 1 den fortsatte vækst

 

og imtlernauonai

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet væs-

 

 

entlige handelser, som ikke er omtalt denne berelning.

Forventninger til fremtiden

Som beskrevet i afsniuet Generelle markedsforhold har

Vestas overordnet sct støre forventuinger til, at udbygningen

 

af vindkraft vil fortsætte, Ved udgangen af 2002 dækkede

ue

 

P verdens 3

 

vindkraft ca. (

 

mede produktion af elck-

vrikt lauchheonmer IWsldwid,

 

   

trieitet, Vestas anser det for realistisk, at vindkraliens andel

af verdens elproduktion vil stige til ca. 5% i år 2010-2019,
I g

Dette vil i henhold til prognoser for verdens samlede cl-
forbrug betyde en gennemsnidig årlig vækstrate på over

ond,

Markedet for vindkraft vil fortsat være incget politisk
påvirkeligt, Der vil således fortsat være risiko for, at Fhik-
fhaloner kan forekomme, idet der også i fremtiden vil
være tale om salg til flere mindre stabile markedsområder,
USA har ikke levet op til forventnir

ne til ordrcindgang

 

islumningen af år 2002, På øvrige markeder har ordreind-
gangen medførven ulfredsstillende ørdrebehøoldning ved
indgangen ul år 2003. Beholdningen af faste og ubetingede
ordrer svarer til ca. 4 måneders gennemsnidig produktion

i Vestas, hvilket svarer ul niveauet i 2001.

På denne baggrund er forventningerne til de kommende
"generelt positive, I 2003 er forventningerne baseret på
faste og ubetingede ordrer samu en vække betingede

or

 

ur og endvidere fortrinsvis kendte prøjekter. På nu-

værende idspunkt er halvdelen af den forvemede omsæt-

 

ning i USA i 2008 sikret af faste og ubetingede ordrer.
Sammenfattende er de nuværende forventninger til 2003
ct omsætrningsniveau på 1,7-1,8 mia, EUR, EBIT-margin
forventes at andrage ca. 8%, Det skal dog bemærkes, at
fortsat volatilitet i markeder, valutakurser og finansierings-

forhold kan have en effekt på omsætning og resultat.

Vestas”

 

forventninger Gl verdensinarkeder i 20904 og frem-

ad hænger nøje sammen med det amcrikanske marked. I

tilfælde af en tidlig forlængelse af PTC i 2003 forventes et
positivt amerikansk marked i 2004 og frem. I tilfælde af en
sen forlængelse af PTC i 2003 er forventningerne til det
amerikanske marked i 2004 mere begrænsede, mens mar-
kedet i 2005 og 2006 forventes at stige igen. Markederne
udenfor USA ses generelt at udvikle sig meget positivt.

På denne baggrund forventes de samlede investeringer i
2003 at udgøre 90-100 mEUR. Heri indgår, at konverte-
ring fra kW- til MW-møller sker hurtigere end tidligere for-

ventet,

Vestas koncernens forretningsmæssige aktiviteter inde-
bærer en række risici, hvorfor prognosen er behæftet med

usikkerhed, jf. afsnittene vedrørende risici nedenfor.

Vestas” resultater er præget af sæsonudsving, som generelt
kan henføres til ordrernes projektkarakter. Omsætningen
har således historisk været højere i andet halvår end i
første halvår. Ledelsen forventer, at 30-35% af den forven-
tede omsætning i 2003 vil kunne henføres til første halvår.
Dette vil medføre et EBIT-niveau for første halvår på 0.

Med baggrund heri samt ønsket om en optimal udnyttelse
af produktionskapaciteten vil der ske en produktionsudlig-
ning hen over året. Dette indebærer, at balancen pr. 30.

juni 2003 vil være præget af store varelagre.

Særlige risici
Generelle risici

Vestas sælger sine produkter på en række geografiske mar-
keder, og sammensætningen af disse markeder kan ændre
sig markant fra år til år. Dette skyldes især, at det globale
marked for vindkraft påvirkes af ændringer i den offent-
lige energipolitik og planlægningsspørgsmål samt den
manglende energipolitiske stabilitet, som hersker i visse
lande. Derudover betragtes valutakursudsving som en fak-
tor, der kan medføre markedsforskydninger. Det er imid-
lertid Vestas” erfaring, at det som hovedregel er muligt at
opfange relevante politiske tendenser og i et vist omfang
forudsige virkningen heraf og via den stærke markeds-
spredning forhindre en væsentlig reduktion i den generel-

le efterspørgsel.

Vindkraftindustrien generelt og Vestas i særdeleshed er
præget af større kunder, som efterspørger større projekter.
Vestas koncernens omsætning og resultater kan derfor
påvirkes betydeligt af tidspunktet for indgåelse af nye
store ordrer, ligesom vanskelige vejrforhold i forbindelse
med etablering af vindkraftværker kan medføre væsentlige

forsinkelser.

 

En fabrik på 10.000 kvadratneter til montage af naceller og produkti-
on. af tårne blev indviet i Campbeltown, Skotland, i 2002.

Vindmølleprojekter er generelt baseret på en specifik
projektfinansiering. Udsving i lånerenten på en sådan
finansiering kan være af afgørende betydning for købers

beslutning om et projekts gennemførelse.

Det er Vestas” opfattelse, at det er og fortsat vil være vigtigt
at fokusere på produkt- og produktionsudvikling for at
fastholde den høje internationale markedsandel.
Udviklingsindsatsen er baseret på kendt teknologi, og
Vestas har ingen forventninger om teknologispring i vind-
kraftindustrien. Ligeledes er det ledelsens opfattelse, at
eventuel indførelse af ny teknologi i industrien ikke vil

skade Vestas" stilling på markedet.

Patent- og mønsterbeskyttelse mv. vinder indpas i vindkraft-
industrien, men det er Vestas” opfattelse, at Koncernen i
fremtidig produktudvikling kan anvende teknologier, som
er nødvendige for Koncernens fortsatte konkurrence-

dygtighed.

Vestas er en vertikalt integreret vindmølleproducent med
en væsentlig grad af egenproduktion. Dette medfører øget
konkurrencedygtighed, men reduceret tilpasningsevne på
kort sigt, ligesom den høje grad af egenproduktion gør
Vestas til en kapitalintensiv virksomhed med deraf følgende

krav til arbejdskapital og investeringer.

Der anvendes primært større leverandører med et godt
internationalt omdømme til komponenter, som købes
eksternt, og det er Koncernens politik at have to eller

flere leverandører af hver komponent.

Å

Hisu 931ægs gUIu194oqgsosjopa]

Sean
"Seerne

36

 

   

VI 2-SS0 KU maler

 

På trods af generel, velfungerende kvalitetssikringssyste-

 

mer I overensstemineise toud ISO 9000 standarden hos

 
 

såvel Vestas som Vestas” crandører er der i Forbindelse

 

  

volumen en ris:ko for, at leverede

 

med mvudvikliing cz va

 

2 alsløres i de

 

produkter ev hehsællede med fejl, som

 

stedvanlige afprøvgingsprocedurer.

 

 

Vestas yder normalt er rig produktgarant på nye pro-

dukter. Fil aldækuon

 
  

rartiforpligtelser alsætes i for-

bindelse med hvert salg et beløb, hvis størrelse afhænger

 

af produkttype o urlodens længde.
(Garantihensættelserne har historisk set været Ulstrække-
li

ulime 2002 er ailser

 
 

. og det er ledelsens vurdering, al bensættelserne

 

   

I

 

kningen af de indgåede

garantforpligtelser.

 

Fra og med 2002 indeholder garanmtihensættelser I hen-

 
 

høld ul Regnskabsvejledbiing nx 17 en forventet refusion

fra leverandører.

 

Valutarisici

Vestas koncernens forretningsmæssige aktiviterer inde-
bærer principielt en række valutærlsici i forbindelse med

køb og salg af varer øg qenester I fremmed valuta.

Det er Vestas koncernens politik at afdække kursrisikoen
samtidig med, at en forpligtende aftale i fremmed valuta

indgås, Det er dog sådan, at det kun er nettockspøneringen

  

for hver enkelt valuta, der afdækkes. Kursrisikoen afdæk-
kes i det væsentlige gennem valutaterminsforretmninger og

valdiaswapalftaler,

Kursregulering af investeringer i datterselskaber og associ-
vrede selskaber 1 udlandet indregnes direkte i cgenkapita-
jen. Kursrisict, der relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet
dei er Koncernens opfattelse, at en løbende kurssikring af
sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal set
ud fra en samlet risiko- og omkosmingsmæssig betragi-

ning,

Renterisici

Vestas koncernens primære renterisiko udgøres af rente-
udsving, der kan påvirke Koncernens gælds- og leasing

forpligtelser. Styringen af renterisikoen indebærer løben-

 

Kursudvikling og omsætning af aktier

 

50 + Officiel kurs (EUR)

40 4

30 NA

ØE

 

0
1/1 1/2 1/3 1/4 1/5 1/6

HH Kursudvikling "for Vestas-aktien i 2002

Antal aktier (1.000 stk.) + 12.000
+ 11.500
11.000
10.500
- 10.000
9.500
9.000
8,500
8.000
7.500
7.000
6.500
Vz = 6.000
WV NL/ON I 5.300
5.000
4.500
4.000
. 3.500

3.000

Al 2.500
2.000
1.500
1.000
500

 

 

1/8 1/9 1/10 1/11 1/12 31/12

Beregnet kursudvikling, såfremt Vestas-aktien havde fulgt udviklingen i KEX-indekset siden 01.01.2002

EH Omsætning af Vestas-aktier (stk. 1.000)

de overvågning af løbetid og maksimal renterisiko af
Koncernens nettogæld. Renterisikoen tilstræbes begrænset

ved anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter,

Kreditrisici

Vestas koncernen er udsat for kreditrisiko i forbindelse
med leverancer til kunder i en række lande verden over.
Det er dog sådan, at Koncernens tilgodehavender i det
væsentlige er afdækket af betalingssikkerheder i form af

remburser, bankgarantier, kreditforsikring eller lignende.

Aktionær- og børsforhold

Selskabets aktiekapita) består af én aktieklasse. Aktierne er
noteret på Københavns Fondsbørs A/S. Ved årets udgang
havde selskabet 52.738 navnenoterede aktionærer, hvilket

er en forøgelse på ca. 50% i forhold til året før. De navne-

noterede aktionærer repræsenterer 78,6% af aktiekapitalen.

I henhold til Aktieselskabslovens 8 28, stk. a og b, har
følgende aktionærer meddelt selskabet, at de ejer mere

end 5% af aktiekapitalen pr. 1. marts 2003:

+ Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Hillerød,
Danmark (11,4%)

. Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), København,
Danmark (6,1%)

Aktiebeholdningen hos ledelse og medarbejdere udgør

ca. 2% af selskabets aktiekapital.

Aktiekursen er i 2002 faldet fra 30,89 EUR til 9,44 EUR.
Den gennemsnitlige daglige omsætning har i 2002 været
ca. 13 mEUR svarende til en gennemsnitlig daglig omsæt
ning på 1,3% af den aktuelle markedsværdi. Vestas-aktien
er optaget i KEX-indekset, i Morgan Stanley Capital
International (MSCI) European and World Equity indeks,
i Dow Jones Sustainability World Index (DJSI World), i
Dow Jones STOXX Sustainability indeks (DJSI STOXX), i
Standard and Poor's Europe 350 indeks i FTSE4Good
Europe indeks og i FTSE4Good Corporate Social
Responsibility indeks.

Vestas Wind Systems A/S har noteret sig den generelle
trend på fondsbørserne, hvor det anbefales at aflægge
kvartalsregnskaber. Med baggrund i virksomhedens projekt
orienterede karakter, som kan give anledning tl store

kortperiodiske udsving, er der på nuværende tidspunkt

Å

pjoyJojssøg 30 -JÆU0nHy 3uujesoqsos|apo TT

bre

38

Aktier 2002/2001 (%)

DØRE

 

FJ Dam

  

Skanelieavien eksl Hiram i

 

EJ Uurena vASl, Skandinavien

 

”Tøvrin Hi | ud
kk ma 2l SU

 

intiren HDistrerer deg grogreafisbe fordelt

 

if ubtler

truffet beslutning om ikke at offentliggøre kvartalsregn-

skaber Vestas Wind Systerns AS vil bnidlertid fremover

 

informere kvartalsvis com den generelle markedssittaton

IV,

Med bagerund imanege uvansædelser I 2001-2002? udhød
OS > .

  

Vestas Wind Systems AS i sroveuber 2092 medarbejder-

 

aktier i Køoneernen. I ligbed med tidligere udbud af med.

2000 viste medarbejderne stør

 

arbejderakdier i 19898 6

 

interesse for udbuddet, men denne gang valgte en mindre

 

Så

” heli

 

kreds atiegne alder Sles som et udtryk for, mu

 

den udvikling i akdekursen, som: fandt sted i udbudsvnerio-

den. gjorde det mere atrakdivi ag købe allerede udstedte

 

aktier, som ikke er Dålnei en ig bandkegøeise.

 

Medarbejderne tegnede i ali 293, 105 akter svarende til et

samlet provenu på LS om EUR, Be samlede omkostninger

 

ved kapitalforhøjelsen udgjorde Of omBR UR, Aktierne ør

bundet indtil Ll. januar OGS.

 

Vestas Wind Systems ÅR indførve i elteraret 2002 g1 nyi
1

warrantprogram for hestørelse, direktion og ledende ned-

arbejdere i selskabet same adne din cktører i selskabets dats

  
 

terselskaber, Warranip: minci giver rel Gl at tgene i al

 

&

 

É
ty
ke

 

152,000 aktier i perioder [va den I, april 2004 ul den

 

L. april 2005 mød kontant be ng af IS EUR pr. aktie

svarende ul ca. FOR pc

 

end sluikursen på selskabets
aktier på tidspunktet for be stvrelkens beslutning um ind-

kørsel af warrantprograim mel.

 

Warrantprogrammer er udformet si es, af Q1,.000 warrants
ev afsat til ledende inedarbejdere i selskabet og adm, direk-

tarer I selskabets datterselskaber, Selskabets bestyrelse og

 

direktion er tildelt henholdsvis 9,000 og 52.000 warrants.
Udnytelsen af warrants er før både medarbejdere, direk-
Uot øg bestyrelse betinget af, at warrantindehaveren fortsat
er i uopsagt stilling eller bestyrelsesmediem i Koncernen

på udnyttelsestidspunkterne startende i april 2004,

De udstedte warrants har en samlet markedsværdi på ca.
199 1EUR. Detaljerede oplysninger findes i note 17 j regn-

skabet,

 

Selskabsledelse, defineret som ,det system, som anvendes
il atlede og kontrollere en virksomhed", er i vidt omfang
indbygget ide krav til bestyrelser, der er fastlagt i den dan-

ske aklieselskabslov,

Vestas Wind Systems A/S har således CL LO-Strenget ledelses-
syslen, hvori bestwrelsen og direktionen forestår ledelsen
af selskabers anliggender, Bestyrelsen varctager den over-
ordnede ledelse af selskabet herunder ansættelse af direk-

Lonen, sikring af en forsvarlig organisation af selskabets

 

ksombhed, fastlæggelse af selskabets strategi og vardering
al forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab.
Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet
under lavttagelse af de retningslinier og anvisninger, som

bestyrelsen giver,

huternationalt er der de seneste år nået cn høj grad af
konsensus om, hvad der karakteriserer god selskabsledelse.
De internationale initiativer har skabt grundlag for mere
detaljerede og præcise kodeks tilpasset nationale erhvervs-

og virksombedsledelsesstrukturer, Bestyrelsen i Vestas

 

Wind Systems A/S har gennemgået selskabets ledelses

 

stem på baggrund af rapporten »Anbefalinger for god sel-
skabsledelse i Danmark" fra »Nørbyudvalget” — et udvale

redsar af Erhvervsministeriet Bestyrelsen har noteret sig,

aten lang række af udvalgets anbefalinger efterleves i

Vestas Wind Systems A/S,

Bestyrelsen består af fem eksterne medlemmer - med

bred hnernational erfaring i virksomhedsledelse — valgt af

  

eralforsamlingen for et år ad Sangen samt we medarbej-

 

”
derrepræsentanter valgt af og blandt selskabets medarbej-
dere i overensstenunelse med dansk lovgivning, Bestyrel-

sen konstiuerer sig med en formand valgt blandt de fem
generalforsamlingsvalgte medlemmer. Ingen — hverken

tidligere eller nuværende — direktører i selskabet er med-

 

 

lem af bestyrelsen. Pensionsalderen for bestyrelse og

direktion er henholdsvis 67 og 65 år.

Selskabets vedtægter indeholder ikke en begrænsning på,
hvor mange gange et medlem kan genvælges til bestyrelsen.
Set i lyset af selskabets udviklingsforløb og forventninger
til fremtidig vækst har kontinuitet i bestyrelsessammensæt
ningen været en stor fordel for selskabet, og bestyrelsen

vurderer, at der fortsat er behov herfor.

Bestyrelsen har for nuværende ikke valgt en næstformand
; sin midte. Endvidere har bestyrelsen ikke nedsat faste
udvalg eller komiteer. Det tilstræbes, at alle forhandlinger
finder sted — og at alle væsentlige beslutninger træffes — i

den samlede bestyrelse.

Bestyrelsen afholder 5-7 møder om året med deltagelse af
direktionen. Herudover modtager bestyrelsen månedlig

en rapportering om selskabets situation fra direktionen.

Bestyrelsen har valgt en direktion bestående af fire med-
lemmer, administrerende direktør, økonomidirektør, tck-
nisk direktør samt salgs- og marketingdirektør. Direktio-
nen udgør bestyrelsen i selskabets datterselskaber. Direk-
tørkonirakter indeholder ikke usædvanlige opsigelses-
varsler, og der er ingen aftale om fratrædelsesgodtigørelse

eller pension.

Direktionen afholder ugentlige møder for koordinering af
den daglige ledelsesindsats. Medlemmer af direktionen
afholder ligeledes ugentlige møder med samtlige funktions-

og stabschefer.

Oplysning om vederlag til bestyrelse og direktion samt til-
delte warranis findes i note 17 i regnskabet. Ledelsens
handel med selskabets aktier finder kun sted i seks ugers
perioder efter offentliggørelse af selskabets hel- øg halvårs-
rapporter. Ved udgangen af 2002 udgjorde bestyrelsens
beholdning 92,873 stk. aktier, mens direktionens behold-

ning udgjorde 121.050 stk. aktier.

Ledelsens mål er at sikre en høj standard af de interne
kontroller, der er baseret på skrevne politikker, business
processer og procedurer. Systemer og interne kontroller
kan kun tilrettelægges med henblik på at begrænse risiko-
en for fej! og bedrageri, men kan ikke fuldstændigt ude-
lukke dette. Efter ledelsens opfattelse har der ikke i det
forløbne år været indikationer på, at systemer og kontrol-

ler har været ude af kraft.

Udbyttepolitik

Bestyrelsen har generelt til hensigt fremtidigt at indstille

en udbytteprocent på 95-35% af årets nettoresultat.

Udlodning af udbytte vil do

>

e altid ske under hensyntagen

til Koncernens planer for vækst og likviditetsbehov. Med

henvisning til den forventede udvikling i 2003 m

kraftig vækst i omsætning og deraf følgende investeringer

ed en

i produktionskapacitet og lagre indstiller bestwrelsen til

selskabets gencralforsamling, at der for året 2002 udbetales

et udbytte på 0,1 EUR (0,75 DKK) pr. aktie. Dett

til en udbytteprocent målt på årets resultat på ca

investor relations politik

Et vigtigt led i Vestas” strategiske mål er at være en trovæl=

e svarer

. 24%.

dig partner i alle sammenhænge. Dette indebærer blandt

andet at sikre en ree] information om Vestas og vindkraft-
>

industrien, hvilket forventes at kunne opretholde interessen

for Vestas aktien på ct højt niveau.

Samtidig er målet om fortsatte økonomiske resultater vig-

tigt. Dette forventes opnået ved fokus på Core Busincss,

markedsmæssig spredning og udvikling af konkurrence-

dygtige produkter, hvilket forventes at give en fortsat vækst

på niveau med markedsvæksten i vindkraftindustrien.

Vestas afholder informationsmøder for presse, analytikere

og investorer blandt andet i forbindelse med regnskabs-

rapportering.

Alle meddelelser til Københavns Fondsbørs findes på

Vestas” website www.vestas.com. Her findes også en oversigt

over de investeringsbanker, som på analysesiden

Vestas-aktien.

dækker

Det er Vestas" målsætning, at www.vestas,com er en

komplet informationskilde for nuværende og po

investorer.

tentielle

Å

3u1u)a1aqsos|ep2T

 

%
Fu
"
7
aa
cz
aa

10354

lå

pjou

nen

40

 

2

ie, marts 2003

12. marts 2098
15. marts 2008

bå. marts 20085

HS. marts 2903

19.

Z
rv

09. april 29093

28, maj 2003

EN, omaj 2009
19,

august 2003

19. august 2008

20. august 2003

21, august 2003

21. august 2008

28. movemher 2008

28, november 2003

 

Ørdinær generalforsan

KL. 17,00 3 Vester

 

 

Øftentliggørelse af;

g rapport for 2099

 

Telefonkonferenee

 

Investor, unalytiker- og pressemøde i
København

FHVØSLOr, annvtiker- og pressemøde |

 

London
invester, analviiker- og pressemøde i

AT Mel
Now York

 

ladkalkielse Gl generalføn samling og

 

Lidse

 

else afg sråapport for 2099

Ørdbuær seneralforsam

 

uliggørelse af information ved-

 

rørende 1, kvartal 20903

 

un konference

  

Di!

 

utligsdrelse af halvarsrapport
ZU03

Telefonkonference

 

vestor. analviikers og pressemøde i

København

 

fnvestor», ang i og pressemøde i

London

 

laveste, ; vliker og pressemøde i

  

Neon

BE K

ise af information ved-

Citer lige:

 

førende 3, kvyneral 2008

lelefonkorferenee

    

ig alhøldes den 9, apvl 2003

hallen i Ringkøbing.

Bestyrelsen forventer af fremsette forslag om hemyndigelse

   

af selskabet til i dider
saniling at erhverve 4

ende værdi af ah li

Bestyrelsen forventer sndvid

slag til ændring af se

IS, stk. slettes k

samlinger skal beken

med vevisionspåtegn

direkonens oz besivre

port”,

 

ssdrsregnskab G

 

 

   

vinden meste ordinære generalfor-
sne aktier inden for en samlet pålvd-

Ha af selskabers aktiekapital,

    

at fremsætte følgende for-

Iskabers veri

 

vel om af indkaldelsen tij generalfor-

digøres i Statsiidende,

 

koncernregnskab

ing og arsbereunini

 

Orsyneumed

 

Ms undk

 

krillen ii AF STAp-

[8 5, stk. 2 pkt 2 ændres s»Fremlæggelse af årsrcenskab og

koncernregnskab med revisionspålegning og arsber
Stunt beslutning om godkendelse af årsregnskabet”

»Fremlæggelse og godkendelse af årsrapport,

etning

ul

IS å,ysik. 2 pkt. 8 ændres "dækning af tab i henhold til

det godkendte årsregnskab” til dækning af under

henhold dl den godkendte årsrapport”,

IS 8,stk. 7 ændres …

godkendelse” Gl. forbindelse med år

   

kendelser,

i forbindelse med regnskabet:

skud i

NS

apportens god-

[SØ stk. I ændres 1-3 direktører" til 1-6 direktører”,

IS Il, stk, I ændres «Selskabets regnskab." til Sel

arsrappøort,…,”

skabets

 

 

Børsmeddelelser udsendt
1. januar 2002 til 11. marts 2003

    

24.01.2002 Vestas reducerer produktionskapacite-

 
      
 
    
    
 

ten til USA, justerer omsætningen for

  
  
   
  
  

2001 og bekræfter forventningerne til
år 2002

Ny økonomidirektør udpeget i Vestas
Wind Systems A/S

Tidspunkt for årsregnskabsmeddelelse

  
 

31.01.2002

31.01.2002

07.02.2002 Stor ordre til Vestas i Australien

13.03.2002 Årsreønskabsmeddelelse 2001

03.04.2002 [8]

18.04.2002

em]
31.07.2002 |]
07.08.2002

03.09.2002
Vestas modtager stor V80 ordre i

20.09.2002 13
Tyskland

26.09.2002 Vestas modtager yderligere ordrer på

   

   
   
 

; informationsmøder

      
      
    
   
  
 
   

  
  

Vestas opnår ny stor ordre i USA og

   

etablerer lokal produktion

  

Generalforsamling i Vestas Wind
Systems A/S, den 18. april 2002
kl. 17.00

Ordrer på Vestas” vindmøller til de

 

   
  
 
  
  

  
  

amerikanske og britiske/irske markeder

 
 
  

 

Vestas valgt som leverandør til den
ark i UK
Tidspunkt for offentliggørelse af
ort 2002
Delårsrapport for 1. halvår 2002
(1. januar - 30. juni 2002)

Vestas modtager stor ordre i Italien

 

 

første offshore vindmølle

        
     
  
  
   
 
   
  
  
    
 
  
 
 
  
   
   

halvårsra

  
  

 
   

   
  

  

  

V80 til det tyske marked

10.10.2002 | 15 | Vestas sikrer strategisk knowhow og
leverancer af avanceret støbegods af høj

kvalitet via køb af Windcast Group AS

  
 

   
 
   

 
 

  

23.10.2002

30.10.2002 | 17

18

09.12.2002

13.12.2002 | 20
1

(20.12.2002 |

23.12.2002

16 | Udstedelse af medarbejderaktier

  
  

og warrantprogram i Vestas Wind
Systems A/S

Vestas valgt som lev!

  
 
 
 

 

erandør til Canadas
største vindmøllepark

  

Amerikansk marked medfører reduce-

 
 
  
   

   
    
    
  
 
   

rede forventninger til 2002 og 2003
80 ordre til USÅ
Medarbejderaktier — kapitalforhøjelse i

  
  

Vestas modtager V'

 

  
  

 
  
 
 

 

Vestas Wind Systems A/S

       
  
   

2 Tyskl:

99 | Vestas valgt som leverandør af vindmøl-

æfter nv ordre i

  

   
 
  
 
   
 
   
 
  

lor til den første offshore vindmølle

   

park i Belgien

98.01.2003 01 | Ordrer på 117 Vestas V47-660 KW vind-
møller til Egypten

31.01.2003 | 02 Tidspunkt for årsrapport 08 informa-
tionsmøder

03.03.2003 Vestas valgt som turnkey leverandør til
endnu et stort offshore projekt i
Storbritannien

 
    

   

pjoysojssøg 80 -JHOD SY Sunesogsos|epoT i

Koncernoversigt
Vestas Wind Systems A/S

Nom..DKK 105.003.966

 

 

 

|)

   
 

 

Salgsselskaber Datterselskaber Associeret selskab

rr en —

Vestas Hellas | | vestas RRB onda Ltd. |
| Mind Technology $.A, | | Vestas - Danish Wind Technology A/S ag 70:200,0
[ve 7 Nom.. DKK 30,000.000 BEEN
| Vestas France 545 | 100% |

100% ; !
i mu]

 

|

 

 

mme ——4 | s 2 w |”

Vestas - Australian ] | Vestas Scandinavian Wind Technology A/S

Wind Technology Piy. tg, | | Nom.. DKK 5,000.000
100% 100% |
Vestas - New Zealand ; BENENE |]
| Wind Technology Lid. | | i
100% — Vestas - International Wind Technology A/S
| Beijing Vestas ' i Nom..DKK 5.000.000
; Wind Technology Lig. | | 100% |
| 100% ! |
EEN sun? —— FRENENENN
| Vestas Canadian | | Vestas - American Wind Technology, Inc. |
[Wind Technology, Inc. | rr— | Nom. USD 3.700.090

106% TT 109%

 

eee

Vestas Lauchhammer | Vestas Deutschland GmbH

| GmbH Nom, EUR 16.873,000 |
[7005 ——— | 100%

TT mn HEN |
Omegn
|

 

| Vestasvind Svenska AB
Nom, SEK 1.000.000
100%

 

 

Vestas - Nederland Windtechnologie B.V. |
| Nom, EUR 453,789 |
| 100%

—— TT
| WT - Italian Wind Technology S.r.f. |

| |
; Nom, EUR 3.000.000
| 100% |

mn
BENENE
Vestas - Celtic Wind Technology Ltd. |

 

 

 

Nom. GBP 1.500.000
| 100%
KERNEN ENN
| Wind Power Invest A/S
:—— Nom. DKK 25,000.000

100% |

|: ! Cotas Computer Technology A/S |
Totas (UK) Ltd. |  Nom. DKK 1.200.000

i
BSEREREREN ETT]

Selskabsoplysninger

 

CVR-nr.

10403782

 

Selskabet

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
6950 Ringkøbing
Danmark

 

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen, formand

Ib Jacobsen

Arne Pedersen

Jørgen Huno Rasmussen

Torsten Erik Rasmussen

Kim Hvid Thomsen (medarbejdervalgt)
Svend Åge D. Andersen (medarbejdervalgt)
Preben Hartvig Nicisen (medarbejdervalgt)

 

Direktion

Svend Sigaard
Søren Vedel
Mogens Filtenborg
Jens Anders Jensen

 

Advokat

Accura Advokataktieselskab
Strandvejen 60

2900 Hellerup

Danmark

Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Danmark

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
H.C. Andersens Boulevard 12

1553 København V

Danmark

 

Revision

PricewaterhouscCoopers
Rønnebærvej I

7400 Herning

Danmark

Ernst & Young

Statsautoriseret Rcvisionsaktieselskab
Tagensvej 86

2200 København N

Danmark

 

Bank

 

 

Nordea Bank Danmark A/S
Strandgade 3

0900 København C
Danmark

Dresdner Kleinwort Wasserstein
Riverbank House

2 Swan Lane

London EC4R 3UX
Storbritannien

ING Bank

Bijlmerplein 888

1000 BV Amsterdam-Zuidoost
Holland

The Bank of Tokyo-Mitsubishi, Ltd.
12-15 Finsbury Circus

London EC2M 7BT
Storbritannien

Barclays Bank Plc.
54 Lombard Street
London EC3P 3AH
Storbritannien

 

 

Å

JoguiusAjdosgeysjos 3uJU194aqsos|apaT]

 

iedelseshverv

Bestyrelsens og direkdonens medlemmer har oplyst al

 

have følgende ledelseshverv I andre danske aktieselskaber,

ideuder ses bort fra TOGES ejede datterselskaber,

 

Bent Erik Carlsen (57 år), formand

indtrådt i bestyrelsen september 1996,

Direktør, A, P, M

Formand for bestørelsen i:

 

 

Aktieselskabet Roulunds Fabriker

 

Dansk Industri Syndikar A/S

Maersk Medical AS

Mærsk (C

Medlem af ha
AJS Em, 2, Hvile:

taler Industei AS

 

  

tyrelserr i

Dansk Supermarked ÅJS

 

Maersk Ar AN
Odense Staalskibsværlt A/S

Star Mdr Å JS

-

årne Pedersen (57 år)

lndtrådti bestyrelsen april 19935,

Ådm. direktør, Blad Industries AS
Formand for besterelsen i:
lan Truck-lleder ÅJS
Iammernnn Tullebølle A/S

PN. Erichsen Produkiion A/S

  

Petersen: & enson Motorværksted AS

Jørgen Huno Rasmussen f 50 år)

 

Indtrådt i bestyrelsen januar 19

Adm. direktør, Hollmann ASS

Formand for bestyrelsen i:

 

Hoffmann. JK

 

Torsten Erik Rasmussen (58 år)

Tudtrådt i bestørelsen januar 1998,

Adm. direktør, Morgan Management ApS

 
 

Formand for best

 

Amadeus Invest ÅJS
Bekaert landing Group A/S
Best Buv Group A,/5

uni-chains ÅZS

Nøstformand for bestyrelsen i:
AZS Det Østaslatiske Kompagni
JALAZS (Jørgen Andersen Ingeniørhrma A/S)
TK Development A/S
Medlem af bestyrelsen i:
bang & Olufsen A/S
Coloplast A/S
ECCO Skø A/S
Louis Poulsen A/S
Nallmmune A/S

Vola AS

 

bison £

Ib Jacobsen (64 år)

indtrådt bestyrelsen marts 1998.

Svend Åge D. Andersen (43 år), medarbejdervalgt
koncernrepræsentant

fudtrådti bestyrelsen maj 1996.

Ejm Hvid Thomsen (39 år), medarbejdervalgt
selskabsrepræsentant

indtrådt i bestyrelsen maj 1996.

Preben Hartvig Nielsen (43 år), medarbejdervaigt
selskabsrepræsentant

Indtradt i bestyrelsen maj 2001.

 

Svend Sigaard, administrerende direktør (45 år)

Indtradt i direktionen januar 1999.

Formand for bestyrelsen i:
kvik Holding A/S
Medlem al bestørelsen i:

DONG A/S

Søren Vedel, økonomidirektør (46 år)

Indtradti direktionen maj 2002,

bogens Filtenborg, teknisk direktør (46 år)

Indtradt i direkdønen november 1997,

Formand for bestyrelsen i:
AS DEIF Holding

Medlem af bestwvelsen i:
IRC Estate A/S

Jens Anders Fensen, salgs- og marketingdircktør (45 år)

indtrådt i direktionen april 2001.

Ledergruppe

Bagest fra venstre mod højre

1) Mogens Filtenborg
Teknisk direktør

5) Lars Budtz
Udviklingschef

9) Hans Laurids Pedersen
Produktionschef Montage

Forrest fra venstre mod højre

12) Søren Husted
Produktionsudviklingschef

16) Jens Anders Jensen

Salgs- og marketingdirektør

20) Ole Bornp Jacobsen
Produktionschef Vinger

2) Peter Linnet
Køncern logistikchef

6) Flemming Skov Iversen
Koncern kvalilels- og mitjøchef

10) Knud Bjarne Hansen
Service- og projektchef

13) Steffen E. Hersbøll
Teknologiover førselschef
17) Annette Munk Rasmussen

IR chef, Direktionssekretær

21) Henrik Hald Hellmuth
Finanschef

3) Henning Dahl
Økonomichef
7) Kjær Lundø Jakobsen
Strategisk planlægningschef
11) Jens Axel Birn
Produktionschef Stål

14) Jørgen Peter Nielsen
Juridisk chef

 

Administrerende direktør

22) Regner Hansen
TT chef

4) Thorbjørn Rasmussen
Koncern salgs- og markelingchef
8) Søren Vedel
Økonomidirektør

15) Bjarne Sørensen
Produktionschef Styringer

19) Majbrit Risbjerg Richardt
HR chef

   

 

A45MUS2S|opST BUIuyoogses|opoT

46

Regnskabsberetning

Som konsekvens af den

 

nye årsreenskabslov er vegnskabs-

praksis ændret på følgende områder:

? Udviklingsomkostninger

e Ændring i dagsværdien af afledte Hnansielle instrumenter

? Finansielle leasingkontrakter vedrørende materielle
anlægsaktiver

? Foreslået udbytte

Ændringerne i anvendt regnskabspraksis medfører, at
årets resultat påvirkes positivt med 6,0 MEUR, og at cgen-
kapitalen pr SL. december 2009 forøges med 35,9 mE UR,

Der henvises til omtalen af ændringerne i arsrapportens

 

afsnit om anvendt reguskaj spraksis.

 

Koncernens bBeucomsviuimg er fra 2001 (it 29992 steget

med 112,2 mEUR lil 18945 MEUR (ca. 9%). Omsæmnings

 

fremgangen er sket på der curopæilske marked, hvor

tg

omsætmingen er siegel med ca, 39

 

&, medens den på
øvrige markeder herunder iser USA er faldet med

"under note I8,

  

ca, 40%, jf. segmentoplysning

 

Markedsandelen er således stevel fra 194% ul 21,16 i

  

mt

Europa og lildet fra 38,796 il $1,7%4 på øvrige markeder.

 

me periode faldet med 50,3 mk UR

fo Fra 153,0 fl 10,

 

Brutoresultalet er is

 

fl id? To mEUR og bruttom:

 

Denne nedgang er prinveri relateret ul en række engangs-

omkostninger samt forhold, som kan henføres til ellekten

 

af store kortperiodiske udsvine især på det amerikanske

marked.

kke fejl med opstillede

    

Medio 2009 konstateredes em 1

VER 0 MW møller primær i Fvskland, Rettelse af fejlene

 

pågår fortsat ud fra en plan for hvert prøjekt og (or hver

kunde, Akdviteterne forventes at gere endeligt afsluttede

 

ved udgangen af første kvart

g 2003, Vestas” omkostninger

herved udgør ca, [7 mRUR, der er udgifisført ? 2009,

I forbindelse med her

 

førelsen af offshøre projektet på

 

Horns Rev opstød forsinkelser ft uningen af møllerne

samt implementering af overvågningssysternet For at albø-

 

 

de disse forsinkelser er der anvendt ekstra ressoureern, lige-

  

som dagbøder vurderes ikke hel: at kunne undgås. De

samlede ekstraomkosminger udgør cn. 17 mEUR,

Produktionskapaciteten er under fortsat udbygning. I

  

2002 er der påbegyndt vingeprodekdon i Taskland Samt

 

 

odukuon al tårne og naceller i Skotland. Onstart oø
] ” i Cej

indkøring af nye produktioner er naturligt forbundet med

ekstraomkostninger i form af for eksempel uddannelse og
træning med heraf følgende negativ indflydelse på brutto-

margm,

I lighed med tidligere år er royalty indtægtsført under
heltoomsatningen. Som følge af salget af aktieposten i
Gamesa Eålica S,A, ultimo 2001 aftrappes royaltyindtæg-
terne frem ul udgangen af år 2003, hvor denne royaltv-

aftale endeligt ophører,

Periodisk manglende sammenhæng mellem produktions-

kapacitet og afsætning har ligeledes haft n gativ indflydelse

 

på bruttomargin via periodisk relativt for høje produktions-

omkostninger,

Tilpasning af kapaciteten er foretaget dels igennem en
arbejdsfordelingsordning på 12 uger i årets første måneder,
hvor ca. 1.200 medarbejdere arbejdede på halv td, dels
igennem afskedigelse af ca. 500 timelønnede og funktio-

nærer ullmo året.

Afholdte udviklingsomkostninger andrager for 2009 26,8
mE UR, hvilket er en stigning i forhold 1il 2001 på ca. 27%,

Udgiftsførte udviklingsomkostninger inklusive afskrivninger

 

igejorte udviklingsprojekter andrager 17,8 mEUR
mod 12, Lo mE UR sidste år. Udviklingsomkostningerne er
pranærv afholdt til udvikling af nye mølletyper herunder

V90, men også til udvikling af for eksempel transpørtkon-

center og vingeværktølen
2 I DS s

 

 

Resultat før Brransielle poster er fra 200 11 2002 faldet
med 69,2 mEUR til 73,7 mMEUR eller fra i 11% 415

Jdet er fordelt med 8,8 mEUR i Europa og 60,4 mEUR i

 

lg
LER

 

 

serden i øvrigt, jf. segmentoplysninger under note 18,

until falder er det ovenfor beskrevne fald i bruttore-

 

sulku kombineret med distributions- og administrations-
omkostninger, der størstedelen af året var planlagucher et
højere akiivitetsnivean, Endvidere er omkøstningsudvik-
li

 

sen præget al, at omkostningerne vedrørende de nye

selskaber i Tyskland og Skotland slår igennem i 2002,

Is:

 

tionsomkøosininger er således steget med 4,4

MEUR til 25,8 mEUR og adlministradonsomkøostninger

med 115 mMEUR til 42,6 mk UR,

 

Nedgangen i årets finansielle poster 1 forhold til 2001
skyldes, at salget af aktiepøsten i Gamesa Føljen S.Å,
påvirkede resultatet for 2009] positivt. Salget af aktieposten
har samtidig betydet, at der i 2002 ikke indregnes en

resultatandel fra Gamesa Eélica SLA.

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver udgør 321,9 mEUR mod 237,2 mEUR sidste
år, Stigningen på 84,7 mEUR er fordelt på immaterielle
anlægsaktiver med 8,0 mEUR og materielle anlægsaktiver
med 76,8 mEUR.

Koncernens omsætningsvækst og produktion af stadig
større møller indebærer et fortsat øget behov for konver-
tering af produktionskapacitet på kilowattmøller til
megawattmøller. Dette nødvendiggør løbende investeringer
i såvel bygninger som produktionsmaskiner. Hertil kom-

mer investeringer til løbende effektivitetsforbedringer.

Investeringer i materielle anlægsaktiver beløb sig i 2002
til 117,9 mEUR mod 84,0 mEUR året før. I alt blev
anvendt 67,9 mEUR til produktionsanlæg og maskiner
mod sidste års 30,2 mEUR. Derudover er der foretaget
investeringer i grunde og bygninger for 21,6 mEUR,
hvilket er 2,4 mEUR mindre end i 2001.

Bygninger etableret i 2002 i Tyskland og Skotland indgår
ikke i balancen, idet der er tale om henholdsvis operatio-
nclt leasede og lejede bygninger. Investeringen i disse to

produktionsfaciliteter har udgjort mEUR 40,5.

Varebeholdninger

Varebeholdninger andrager ved årets udgang 223,2
mEUR mod 177,7 mEUR ultimo 2001. Stigningen er idet
væsentlige forårsaget af den forventede omsætningsstig-
ning i 2003. Varebeholdningen indeholder således en

mindre beholdning af V47.

Tilgodehavender

Tilgodehavender er steget med 128,6 mEUR og andrager
ved årets slutning 702,0 mEUR.

Tilgodehavender fra salg er fra 2001 til 2002 steget med
ca. 100% til 333,4 mEUR. Denne stigning er for en stor
dels vedkommende forårsaget af, at en betydelig del af
leverancerne har fundet sted sidst på året. Størstedelen af
debitortilgodehavenderne er sikrede ved hjælp af bankga-

ranti eller anden sikkerhed.

Andre tilgodehavender er halveret i forhold til 2001
blandt andet som følge af, at posten i 2001 indeholdt ca.
148 mEUR vedrørende salget af aktieposten i Gamesa
E&lica S.Å.

Garantihensættelser

Årets hensættelser andrager 70,8 mEUR mod 43,3 mEUR

sidste år. Fra og med 2002 indeholder garantihensættelser

i henhold til Regnskabsvejledning nr. 17 en forventet refu-
sion fra leverandører. Den forventede refusion fra leve-
randører indregnes under andre tilgodehavender for
2002. Sammenligningstallene for 2001 er ikke ændret,
idet der alene er tale om en ændret præsentation i balan-

cen.

Årets forbrug af garantihensættelser har udgjort 42,6 mEUR
eller en stigning på 26% i forhold til 2001.

Pengestrømsopgørelse

Årets pengestrøm fra driftsaktivitet er negativ og udgør
126,0 mEUR mod 13,7 (negativ) mEUR sidste år.
NettoArbejdsKapital (NWC) udgør herefter pr. 31. decem-
ber 2002 627,4 mEUR mod 519,0 MEUR ved udgangen af
2001. Stigningen i arbejdskapitalen på 108,4 mEUR består
af en stigning i ilgodehavender på 119,7 mEUR, medens
ændringer i varebeholdninger, forudbetalinger fra kun-
der, varekreditorer og anden gæld netto andrager et fald
på 11,3 mEUR.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet er positiv med 3,0
mEUR, idet posten indeholder den i regnskabsåret mod-
tagne betaling for salg af aktier i Gamesa Eålica. 5.Å.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet er ligeledes positiv
og udgør 123,3 mEUR, hvorefter årets ændring i likvide
beholdninger bliver positiv med 0,3 mEUR.

Balance og egenkapitaludvikling

Koncernens samlede balance udgør pr. 31. december
9002 1.268,53 mEUR mod 1.009,4 mEUR pr. 31. december
2001 eller en stigning på 259,1 mEUR, Egenkapitalen er
steget med 29,4 mEUR og udgør pr. 31. december 2002
596,1 mEUR.

Udover kursreguleringer, tillæg af overført overskud samt
tilgodehavende skat som følge af skattepraksisændring for
fradrag for favørelementet ved tidligere medarbejderaktie-
udstedelse er egenkapitalen positivt påvirket af udstedelse
af medarbejderaktier i 2002, hvorved aktiekapitalen er
steget med 0,03 mEUR og overkurs ved emission med

1,8 mEUR.

Søliditetsgraden er som følge af den relativt større balance-
udvikling end egenkapitaludvikling faldet fra 56,1% ul
47,0% og er således fortsat over de målsatte 35% for

Vestas koncernen.

Å

guuaseogsgeysugoy 3uluye4aqsasJjapo]

 

 

3uruyesegses|jap2]

En stor indsals fra alle medarbejdere i Vestas koncernen. gjorde det
muligt at etablere verdens hidtil største offshore vindmøllepark i 2002.
Med opstilling og idrifisæltelse af 80 stk. V80-2,0 MW offshore møller
på Horns Rev i Nordsøen har Vestas opnået en række værdifulde erfa-
ringer med offshore vindmølleprojekter. På baggrund af disse erfaringer
står Vestas godt rustet til al løse offshore opgaver verden øver.

Koncern- og årsregnskab 2002

 

 

Ånvendt regnskabspraksis Egenkapialen pr. 31. decemher 2002 formindskes med
LO MmMEUR (0,6 mEUR pr. 31. december 2001).

 

- Foreslået udbytte indregnes som en særskilt post under

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske egenkapitalen, indtil det vedtages på den ordinære
arsregniskabslovs bestemmelser for klasse D-virksombeder, gencralforsamling (deklareringstidspunktet), hvorefter
gældende danske regnskabsvejledninger samt de krav det indregnes som en forpligtelse. Hidtil er foreslået
Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller Gl regnskabsaftæg- udbytte, der endnu ikke var vedtaget på generalforsarn-
gelse for børsnoterede selskaber, lingen, indregnet som kortfristet gæld. Ændringen med-

fører en forøgelse af egenkapitalen pr. $L. december

Vestas er en hiternational virksomhed og årsrapporten 2002 på 10,6 mMEUR (21,2 mEUR pr. 31. december
anvendes således i mange sammenhænge, hvorfor den er 2901) og en tilsvarende reduktion af kortristede gælds-
allagt i LUR, Ømregningen ha DKK er sket med kurs 749,43. forpligtelser.

 

Ud over ændring i regnskabspraksis er der gennemført
Ændring af anvendt regnskabspraksis wndringer i regnskabsopstillingen vedrørende saløsværdi

af ordrer under udførelse, der fremøver indregnes under

 

 

Anvendt regnskabspraksis er som konsekvens af den nve tilgodehavender, hvor de før har været indregnet under

årsregnskabslov ændret på følgende områder: varebeholdninger.

I. Udviklingsomkostiinger indregnes, når kriterierne her- Den resuhat og balancemæssige effekt af de gennemføre
for er oplykdi, som immaterielle anlægsaktiver og måles praksisændringer for 2002 og 200 er vist i øomstående

 

til kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. tabel

 

Elidul er udvil unkostninger løbende indregnet i
resulttopgøre!sen, Ændringen indebærer en positiv Den akkumulerede virkning af praksisændringerne før

påvirkning al henholdsvis ordinært resultat før skat på 2002 er en forøgelse af årets result før skat med

 

9,0 mk UR og are

 

s resultat på 6,4 MEUR., Egenkapi- 8,5 mk UR og en forøgelse af årets skat med 2,5 mE UR,

talen pr. 32, december 2009 forøges med 23,9 mEUR hvorefter årets resultat forøges med 6,0 mE UR.

 

(17,5 mEUR ir. SL. decen ). Balancesummen forøges med 74,8 mE UR, mens egen-

 

kapitalen pr. ST. december 2002 forøges med 35,9 mEUR,

2, Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instumen-

   

  

  
 

ter, der opfylder krigricene for sikring af forventede Den anvendte regnskabspraksis er i øvrigt uændret. Be-
fremtidige fransak toner vedrørende køb og sale i [rem- skrivelsen af anvendt regnskabspraksis er tilpasset oven-
med valdta seller rentesikring, indregnes på periodeaf- hævne ændringer samt terminoløgien i den nye danske
grensnIngsDoster på egenkapitalen under overført arsregnskabslov.,

 

resultan Ilidtil blev værdien af afledte Anansielle instru

     

  

 

menter, indgået fi sikring af fremtidige aktiver øg for- Udover ovennævnte er der sket enkele ændringer i reg
pligtelser, ikke indregner ib; Endringen med- skabsopstillingen og noter med fornøden tilpasning af
farer en lorøgelse af; salen pr. SL, december sammenligningstal. Sammenligninøstal samt høved- og

 

   

2002 på Zolo MEUR LI mk UR pr. 81, december 2001) nøgletal er tilpasset den ændrede regnskabspraksis.

og en tilsvarer

 

af periode:

 

fensningsposrer,

  
  

mitrakter vedrørende materielle Generelt om indregning og måling

gnes I balancen til laveste værdi

. Finansielle leasing

anlægsaktiver ind

 

    

dagsværdi og mutidsværdi af de fremtidige lcasingydelser Som udgangspunkt for Årsrapporten er anvendt det histo-
med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Den kapita- riske kostprisprincip. Efterfølgende måles aktiver og for-
liserede restleasingforpligielse indregnes i balancen plimelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost

som en gælgsforpligtelse, og | ns rentedel uedenfor

 
 

gydels

 

omkostiingsføres løbende ir sudtatopgørelsen. Hidtil

 

 

blev leasingydelserne på de fmansielle le asmeøkontrakter Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsvnli TU, al

gz | ; S , ynngt,
omkostmingslørt. Ændringen indebærer en negativ fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Koncernen, og
påvirkning af henholdsvis ordinært: resultat før skat på aktivets værdi kan måles pålideligt.

 

0,5 MEUR ov å

 

sresuliat pa OU, mE UR.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2002 2002 2002 2001 2001 2001
Hidtidig Regulering Ændret Hidtidig Regulering Ændret
regnskabs- som følge af regnskabs- regnskabs- som følge af regnskabs-
praksis praksisændring praksis praksis praksisændring praksis
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Resultatopgørelsen
Nettoomsætning 1.394,5 - 1.394,5 1,282,3 -— 1.282,3
Produktionsomkostninger 1.262,3 (9,9) 1,252,4 1.100,1 (10,2) 1.089,9
Bruttoresultat 132,2 9,9 142,1 182,2 10,2 192,4
Kapacitetsomkostninger 68,4 -— 68,4 49,5 -— 49,5
Resultat før finansielle poster 63,8 9,9 73,7 132,7 10,2 142,9
Finansielle poster (12,6) (1,4) (14,0) 8,1 (1,8) 6,3
Resultat efter finansielle poster 51,2 8,5 59,7 140,8 8,4 149,2
Fortjeneste ved salg af aktier
i Gamesa E&lica S.Å, — — — 243,1 -— 243,1
Resultat før skat 51,2 8,5 59,7 383,9 8,4 392,3
Selskabsskat 12,1 2,5 14,6 49,4 2,7 52,1
Årets resultat 39,1 6,0 45,1 334,5 5,7 340,2
Balancen
Immatcerielle anlægsaktiver 2,8 32,6 35,4 4,9 22,5 927,4
Materielle anlægsaktiver 242,4 38,8 281,2 164,0 40,4 204,4
Finansielle anlægsaktiver 5,3 - 5,3 5,4 - 5,4
Omsætningsaktiver 943,2 3,4 946,6 772,1 0,1 772,2
Aktiver i alt 1.193,7 74,8 1.268,5 946,4 63,0 1.009,4
Egenkapital 560,2 35,9 5961 528,4 38,3 566,7
Hensatte forpligtelser 118,7 10,9 129,6 89,6 7,3 96,9
Gældsforpligtelser 514,8 28,0 542,8 328,4 17,4 345,8
Passiver i alt 1.193,7 74,8 1.268,5 946,4 63,0 1.009,4
Pengestrømsopgørelsen
Driftsaktivitet (150,3) 24,3 (126,0) (32,7) 19,0 (13,7)
Investeringsaktivitet 27,9 (24,9) 3,0 63,5 (26,2) 37,3
Finansieringsaktivitet 122,7 0,6 123,3 (38,3) 7,2 (31,1)
0,3 0,0 0,3 (7,5) 0,0 (7,5)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Koncernen, og
forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab
og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges,
og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på

balancedagen.

Konsolideringspraksis

Årsrapporten omfatter moderselskabet, Vestas Wind
Systems A/S, samt virksomheder, hvori moderselskabet
- direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettig-
hederne, eller hvori moderselskabet gennem aktiebesid-
delse eller på anden måde har en bestemmende indflydel-
se. Virksomheder, hvori Koncernen besidder mellem 20%
og 50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men
ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede

virksomheder, jf. koncernoversigten.

Å

sisyesdsqeysugo IpuoAuy Z002 qeysugossag 30 -U139U0Y

De årsrapporter, der ev anvendt Gl brug for Koncernens

årsrapport, er aflagt | overensstemmelse med Koncernens

 

regnskabspraksis, Koncernens årsrappart er udarbejdet på

grundlag af årsrapporier for moderselskabet og datter-

virksomhederne søm et sannnendrag af vregnskabspester af

ensarrer karakter.

 

Ved sammendraget foretages clhuinering af koncerninter-

ne indtægter og omkostninger, akdebesiddelser, interne

mellemværender og uelbytter samt realiserede og urcalise-

rede fortjenester og tab ved transakdoner mellem de kon-
;

soliderede virksomheder,

Moderselskabers kapitalandele I datervirksomheder udlig-

  
    

nes med modersoisk

K

abe forboldsmæssige andel af datter-

  

virksombedernes handelsværdi af netoaktiver og forpligt-

elser opgjort på det tidspunktet, hvor koncernforholdet

 

blev etableret,

 

Ved køb af damervirksonibeder opgøres på anskaffelses-
tidspunktet forskellen mellem anskaffelsessammen og den

regnskabsmæssige indre værdi i den købte virksomhed,

efter al de enkelte

aktiver og forpligtelser er reguleret ti]
dagsværd? (overtagelsesmetoden) og under bensyntagen

 

Ul indregning af ovenuelle omstroktarerinøshensæltelser

 

vedrørende den overmæne virksomhed. Resterende positi-

ve forskelsbeleb (goodwib indregnes i balancen under

 

immwertelle anlægsaktiver som goodwill, der afskrives
D

 
 

lineært i resultatopgøreken over forventet brugstid, dog

 

 

højst over 201;

Goodwil: fra erhvervede virkssmheder kan som følee af
>

 
 

ændring I indregning og nrålime af nedoaktiver reguleres

indtil et år her anskalfelses idspunktetn

Afskrivning på goodwill ullokeres i koncernreønskabet (il

 

de funktoner, som goodnillen relaterer sig ul.

Kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksombeder og associerede virk«
somherler indregnes og måles I moderselskabets arsrap-

port eller den indre værdis metode.

[ resutatopgørelsen indre:

 

es den forholdsmæssige andel

af resultat før skal for åre: medl fradrag af afskrivning af

 

goodwill ander posterne JIndvægler af kapitalandele i da-

 

tervirksomheder før skat” og Indtægter af kapitalandele

"før ska”, mens andel i dater

 

al assøcierede virksæmk

 

virksomhedernes og associerede virksomheders skat med-

regnes i posten ,,Selskabsskat.

[ balancen indregnes under posten ,Kapitalandele i dat

ssomheder" og,

 

Kapitalandele i associerede virksom-
heder" den forhøoldsmæssige ejerandel af virksomhedernes
regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter møderselskab-
cis regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede
koncernimerne avancer eller tab og med ulkeg af reste-

rende værdi af positiv forskelsværdi (goodwill).

Dattervirksomheder og associerede virksomheder med
negativ rcgnskabsmæssig indre værdi værdjansætes il
JECUR, og et eventiceht tilgodehavende hos disse nedskrives
med moderselskabets andel af den negative indre værdi.
Sålremt moderselskabet har en retlig eller en faktisk for-
pligtelse til at dække virksomhedens underbalance, ind-

regnes en hensætigelse hertil.

Den saml

 

de nettoopskrivning af kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder henlægges via

overskudsdispongringen til en Reserve for neuioopskriv-

 

ning elter den indre værdis metode” under egenkapitalen.
Positive forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af

kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virk-
”

 

sombeder opgøres og behandles efter samme metoder
sam omtalt under konsolideringspraksis, dog således av
eventtelle forskelsbeløb i moderselskabets balance med-

regnes under posten ,Kapitalandele i dattervirksomhedert,

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dater

virksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen

 

1

eller af

   

ige værdi af

 

ingsprisen og den regnskabsmar
neltoaktiver på salgstidspunktet inklusive ikke afskrevet

goodwil samt forventede omkostninger til salg eller afvik-

 

ling

g. Fortjeneste eller tal indregnes i resultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind-
regning Ul transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer,
der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på

beialh

 

dagen, indregnes i resultatopgørelsen som en

finansiel »Døst,

Vilgodehavender, gæld og andre monetære poster i frem
med valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omreg-
nes lil balancedagens valutakurs, Forskelle mellem balan-
cedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i

rest uopgørelsen som en finansiel post.

Ved indregning af udenlandske datter og associerede virk-
somheder, der er selvstændige enheder, omregnes resul-
tatopgørelserne til en gennemsnitlig valutakurs for måne-
den og balanceposterne omregnes til balancedagens valu-
takurser. Valutakursreguleringer, opstået ved omregning af
udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets
begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved
omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egenka-

pitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i
balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår i periodeafgrænsningsposter under

aktiver henholdsvis forpligtelser.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et
indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i
resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af

det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der opfylder kriterierne for sikring af forventede fremtidige
transaktioner vedrørende køb og salg i fremmed valuta
eller rentesikring, indregnes på periodeafgrænsnings-
poster og på egenkapitalen under overført resultat. Resul-
terer den forventede fremtidige transaktion i indregning
af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som er
udskudt under egenkapitalen, fra egenkapitalen og indreg-
nes i kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen.
Beløb, som er udskudt under egenkapitalen, overføres til
resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker

resultatopgørelsen.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder
kriterierne for behandling som sikringsinstrumenter, ind-

regnes ændringer i dagsværdi i resultatopgørelsen løbende.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige
udenlandske datter- eller associerede selskaber, indregnes

direkte på egenkapitalen.

Leasing

Lecasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver,

hvor de enkelte koncernvirksomheder har alle væsentlige

risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel
leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingakti-
vet, hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere,
anvendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på
anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien
anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonte-
ringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne, Finansielt
leasede aktiver af- og nedskrives som Koncernens øvrige

materielle anlægsaktiver.

Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i
balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens

rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen.

Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel
leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing ind-

regnes i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen er delvist sambeskattet med deraf følgende
solidarisk hæftelse for de sambeskattede selskabers skatte-
betaling. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten

udgiftsføres i moderselskabet.

Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og
årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på
egenkapitalen med den del, der kan henføres til poste-
ringer direkte på egenkapitalen. En eventuel andel af den
resultatførte skat, der knytter sig Ul årets ckstraordinære
resultat, henføres hertil, mens den resterende del hen-

føres til årets ordinære resultat.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat
indregnes i balancen som tilgodehavende, hvis der er
betalt for meget i acontoskat og som gældsforpligtelse,
hvis der er betalt for lidt i acontoskat.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gælds-
metode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs-
mæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige for-
skelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget
goodwill samt andre poster, hvor midlertidige forskelle —
bortset fra virksomhedsovertagelser — er opstået på anskaf-
felsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skat-

tepligtig indkomst.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af frem-
førselsberettigede skattemæsige underskud, indregnes

med den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realise-

Å

sisyesdsgeysugos Ipu9AUY ZOOZ qeysugoaske 20 -UA9JUOY

56

res, enten ved udhening i skar af fremtidig indtjening eller
ved modregning I udskudte skalteforpligielser inden for

samme juridiske skuteenhed og jurisdikuon.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende urca-
liserede koncerninterne avancer og tab.
2

Udskudt skat måles på grundlav af de skateregier og skat-

a

 

lesalser i de respekrive lande, der med balancedagens lov-

  

    

£ en udskudte skat forventes

 

ivning vil være sældende, når

udløst som aktuel skat, Ændrine i udskudt skat som følre
HA B

af ændringer i skaltesalser indregnes i resultatongørelsen.

Segmentoplysninger

 

Der gives oplysninger pi grografiske markeder, Oplys-

ninger om geog

 

ske markeder er baseret på Koncernens

 

afkast og risici samt ud f

 

 

 

uden interne økonomistwring.

For de poster, som indgår i årets resultat, herunder resultats
andele af associerede virksomheder og finansielle indtæg-

ter og omkostninger, foretaøes fordeling i det omfang

  

   

posterne direkte celler it ekie kan henføres til segnm1en1-
erne, Poster, som fardeles både ved direkte og indirekte
opgørelse, omfatter sorodiki onsomkøostninger”, uclistribu-
tionsomkostninger” og sadministrationsomkøsminger”, Føor-
delingen af de ikke direkte henførbare poster sker ud fra

slev Fasti

 

(ordelingsnøs ud fra segmentets træk på ne

   

TØssoureer,

 

Anlægsaktiver i scementer omlalter de anlægsaktiver, som

  

anvendes direkte isecemeniets drift. under inumaterielle

1

  

Jilalimeresser

 

anlægsaktiver, materielle anlægsaktiver og

i associerede virksomheder.

Segmemforpligtelser oinfalier for pligtelser, der er afledt
D 8

 

JT:

 

af segmentets drift, herune af varer og

tjenesteydelser samt anden gæld.

Incitamentsprogrammer

Bestyrelse, direktion og en vække ledende medarbejdere

å

er omkader af et warrarniprogram. Warraniprogrammet

 

opfattes som ct gen kapitalinstrument og indregnes der-
for ikke i resultatopgørdise og balance, Der gives noteoplys-

ninger om de 4

 

ntligste vilkår i programmet, herunder

værdien opgjort cller Black-Schales modellen,

Offentlige tilskud

ØfTentlige tilskud omfatter tilskud ul investeringer, forsk-
nings- og udviklingsprojekter mv. Tilskud til forsknings- og
udviklingsprøjekter indregnes i resultatopgørelsen eller
balancen under udviklingsomkostninger, således at de

modsvarer de omkostninger, de kompenserer for.

 

iskud ul investeringer og udviklingsprøjekter, der aktive-

res, modregnes i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til,

 

Nettoomsætning

Nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte
arhejder efter produktionskriteriet. Neltoomsætningen

oinfalter sølgte og leverede vindkraftanlæg mv. med ullæg

 

af forskydning i salgsværdien af ordrer under udførelse,
der måles til vurderet salgsværdi under skyldig hensyntagen

til ordrernes vurderede færdiggørelsesgrad.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger omfatter de omkostninger, der
er medgået for at opnå årets nettoomsætning. I kostprisen
indgår råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte
omkostninger, såsom gager, leje og leasing samt afskrivning»

er på produktionsanlæg og goodwill.

Under produktiønsomkostninger indregnes tllige forsk-
ningsomkosmninger, udviklingsøomkosininger, der ikke

opfylder kriterierne for aktivering samt afskrivning på akti-

 

ycrede udviklingsomkostninger.

Distributionsomkostninger

I distributionsomkøstninger indregnes omkostninger, der
er afholdt til distribution af varer solgt i årets løb samt ul

Aarets genneniørte salgskampagner mv. Herunder indreg-

 

nes omkostninger Ul salgspersonale, rcklame- og udstillings-

omkostninger samt afskrivninger,

Administrationsomkostninger

Facdiministralonsomkøstninger indregnes omkostninger,
der er afholdt i året til ledelse og administration af Kon-
cernen, herunder omkostninger til det administrative per-
søonale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger

samt afskrivninger,

 

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlaget opgøres som anskaffelsespris redu-
ceret med eventuel scrapværdi og fordeles lineært over

aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Goodwill 5-20 år
Udviklingsomkostninger 3 år
Bygninger inkl. installationer 25-40 år
Produktionsanlæg og maskiner 10 år

Egenproducerede maskinværktøjer og ny-

producerede tcst- og udstillingsmøller 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-5 år

Afskrivninger indeholder avance og tab ved løbende
udskiftning af materielle anlægsaktiver. Nyanskaffelser

under 4 tEUR udgiftsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under hen-
holdsvis produktionsomkostninger, distributionsomkost-

ninger samt administrationsomkostninger.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder rente-
indtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab ved-
rørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed
valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser
samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen
mv. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med

de heløb, der vedrører regnskabsåret.

Balancen
Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske brugs
tid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer
inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskri-
ves lincært over afskrivningsperioden, der sædvanligvis
udgør 5 år. Afskrivningsperioden kan dog udgøre en læng-
ere årrække, dog maksimalt 20 år og vil være længst for
strategisk erhvervede virksomheder med en langsigtet ind-

tjeningsprofil.

Udviklingsprojekter
Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og
afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til sel-

skabets udviklingsaktiviteter.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificer-
bare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige
ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udvik-
lingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er
hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projek-
tet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt
kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække
produktions-, salgs- og administrationsomkostninger samt

selve udviklingsomkostningerne.

Udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for
indregning i balancen, indregnes som omkostninger i
resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne
afholdes.

Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til genindvind-

ingsværdi, såfremt denne er lavere.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udvik-
lingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske

brugstid. Afskrivningsperioden udgør 3 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris, og for bygning-
ers vedkommende med tillæg af tidligere foretaget opskriv-
ning, fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger.

Grunde måles til kostpris. Der afskrives ikke på grunde.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger
direkte tilknyttet anskaffelsen /fremstillingen samt klar-
gøring. Egenfremstillet produktionsudstyr tillægges tillige
indirekte omkostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og lønforbrug.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsak-
tiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fra-
drag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi
på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i

resultatopgørelsen under afskrivninger.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som
materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre,
om der er indikation af værdiforringelse udover det, som
udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages
der nedskrivning til aktivets lavere genindvindingsværdi.

Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den høje-

Å

sisyesdsgeysugo, Ipuonuy Z00C qeysu3osig 30 -U1BJUO0Y

58

nn,

nm og kapitalværdien, Er de:

F

 

ste værdi af hertøsalgspris«

 

ikke mulig Selle om genindvindnøsværdi for det

co

  

enkelte aktiv, vurderes aktiverne samlet i den mind
gruppe af aktiver, hver der ved en samle: vurdering kan

fastsættes en pålidelie wenindvindi

 

Goodwill, udviklingsømkostninger og andre aktiver, hvor

der ikke er muliet opgøre nogen kapitalværdi, da aktiver

 

isig selv ikke genererer fer tidige pengestrønnne, vurde-
res for nedskrive ngsbehov sanimen med den gruppe af

aktiver, hvortil de kan henfør

   

Langfristede tilgodehavender

 

Andre tilgodehavender under finansielle anlægsaktuver

 

omlatuer enkeltstående tilgodehavender opstået I Forbind-

else med sulg af vindkraftani Tilgodehavenderne måles

 

ul dagsværdi,

ceposita Mv.

Andre værdipabir

 

   

Beholdning af aktier i andre selskaber samt deposita

måles Gl dagsværdi.

Varebeholdninger

 

Varcheholdninger males il anskalfelses- "kostpris efter

   

 

 

vejet gennermsnitmereden, Ukurnuce varer. herunder lang-

 

v

  

somt omsænelise varer, ned 4

   

stil netrorecalisationspris,

hvis denne er lavere,

Køstpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpemaerie

  

ler omfatter anskaflelsesoris mer tillæg af hjemtag

 

kosuinger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under

 

fremstilling omfat lor tåvarer, bjælpemæerin

 

ler, direkte løn og jndi produktronsomkostninger.

Indirekte produktjonsomkestninger indeholder Indirekte

 

   

materkder og løn snnt vedligeholdelse al ag afskrivning

processen henvtlede maskiner, Bibr

 

på de i produktion

 
   

bygninger og udstyr san amkestninger ul fabriksadminis

stration og ledelse,

Tilgodehavender

iseret kost-

 

Tilgodehavender inc

 

gnes i balancen til amar

pris eller en lavere nettorealisalonsværgdi, svarende 81

pålydende værdi med fradrag af individuclt vurderede

 

nedskrivninger fil tab på de enkelte tilgodehavender,

Salgsværdi af ordrer under udførelse

Salgsværdi af ordrer under udførelse måles til salgsværdi-

on af der udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden.

  

udiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af

 

øldte kontraktomkostninger i forhold til kontrak-

fens forventede samlede omkosininger, Ilvis del er sand-
synligt, at. de samlede kontraktomkostninger vil overstige
de sunlede indtægter på en kontrakt, indregnes det for-

ventede tab i vesultatopgørelsen.

 

I

værdien til de medgåede omkøstuinger eller nettorealisa-

vis salgsværdien ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs-

 

tiensværdien, såfremt denne er lavere,

Forudbetalinger modregnes i salgsværdi af ordrer under
udførelse, Modtagne acontobetalinger ud over den udføre
andel af kontrakter opgøres særskilt før hver kontrakt og

opløres som modtagne forudbetalinger fra kunder under

 

kordristede øn Idsforpligtelser.

 

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse
af kontrakter indregnes i resullatopgørelsen i takt med, at

de afholdes,

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter

arholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regn-

 

skabsårn, herunder reguleringer til dagsværdi for afledte

 

finansielle instrumenter med positiv dagsværdi.
Periodcalgrænsningspøster opført som forpligtelser

udgøres af modlagne betalinger vedrørende indtægter i

 

de efterfølgende regnskabsår og reguleringer til dagsværdi

for afledte finansielle instrumenter med negativ dagsværdi

Egenkapital! og udbytte

Forestact udbvue indregnes som en forpligtelse på tids
punktet for vedtagelse på gencralforsamliigen, Udbytte,
sam forventes udbetalt for året. vises som ey særskili posi

under egenkapitalen.

Garantihensættelser

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter
vurderede garanti- og serviceforpligtelser på leverede vind-
kraftanlæg på baggrund af erfaringerne hermed. Ved
garantiperiodens start hensættes pr. vindmølletype
kalkulatoriske beløb, der nedskrives over garantiperioden.
Herudover foretages periodisk en individuel vurdering af

de enkelte hensættelsesbeløb.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes
ved låncoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag
af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende
perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortise-
ret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved
anvendelse af den effektive rente, således at forskellen
mellem provenuet og den nominelle værdi indregnes i

resultatopgørelsen over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitalisere-

de restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leveran-
dører, tilknyttede og associerede virksomheder samt
anden gæld, måles til amortiseret kostpris, der i al væsent-

lighed svarer til nominc] værdi.

Anden gæld

Anden gæld omfatter skyldig merværdiafgift, løn- og ferie-
pengeforpligtelser, indeholdte personskatter for medarbej-

dere o.l.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser Koncernens pengestrømme
for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider
samt Koncernens likvider ved årets begyndelse og slut
ning. Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke udledes direk-
te af årsrapporten som følge af kursomregning af årets

primobalance til valutakursen ved udgangen af året.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets

resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som

af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i drifis-
kapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt

selskabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver
minus kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet

bankgæld ikke indgår.

Pengestrøm til investeringsaktivitet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter penge-
strømme fra køb og salg af virksomheder på anskaffelses-

eller salgstidspunktet samt køb og salg af immaterielle”,

materielle- og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer

; størrelse af Koncernens aktiekapital og omkostninger for-

bundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rente-

bærende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Likvider

Likvider omfatter alene likvide beholdninger.

Å

sisyesdsgeysu3es Jpueauy Z00Z qeysu3goJsse 30 -U19JU0Y

  

 

 

BOJE maler er øpstllet 7 Black Banks, bland,

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

 

 

Moderselskabet Koncernen
2001 2002 2002 2001
mEUR mECR mEUR mEUR

898,1 1.055,2 1.18 Nettoomsætning 1.394,5 1.282,3
820,0 991,3 2 Produktionsomkostninger 1.252,4 1.089,9
78,1 63,9 Bruttoresultat 142,1 192,4
7,5 9,1 Distributionsomkostninger 25,8 21,4
17,0 242 2,3. Administrationsomkostninger 42,6 28,1
24,5 33,3 Kapacitetsomkostninger 68,4 49,5
53,6 30,6 18 Resultat før finansielle poster 73,17 142,9
4 Resultat af kapitalandele i
92,5 41,7 tilknyttede virksomheder før skat 0,0 0,0
10 Resultat af kapitalandele i
19,0 0,0 associerede virksomheder før skat 0,0 19,0
2,5 3,2 5 Fimansielie indtægter 2,6 3,9
18,7 15,8 6 Finansielle omkostninger 16,6 16,6
95,3 29,1 Finansielle poster (14,0) 6,5
148,9 59,7 Resultat efter finansielle poster 59,7 149,2
Indbetalt på nedskrevet fordring
0,0 0,0 hos Vestas RRB India Ltd. 0,0 1,1
0,0 0,0 Nedskrivning af finansielle anlægsaktiver 0,0 1,4
Fortjeneste ved salg af
243,4 0,0 aktier i Gamesa E&lica S.A. 0,0 243,4
392,3 59,7 Resultat før skat 59,7 392,3
52,1 14,6 7 Selskabsskat 14,6 52,1
340,2 45,1 Årets resultat 45,1 340,2
Forslag til resultatdisponering
21,2 10,6 Foreslået udbytte for regnskabsåret
Reserve for nettoopskrivning efter
43,6 32,1 den indre værdis metode
275,4 2,4 Overført resultat
340,2 45,1 Årets resultat

 

 

 

 

 

 

 

Å

a8ja103do3ennsay Z00Z qeysugasse 30 -U10SU0yY

By
SY,

 

alance £
Aktiver

&:

 

 

 

 

   

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
E 2009 9002 9001
me R — ink UR
Færdiggjorte udviklingsprøjekter 25,8 18,5
Og OG Goodwill 1,2 28
. Udviklingsprøjekter under udførelse Sd 6,8
210 28,9 — 8 Immaterielle anlægsaktiver 35,4 27,4
SD,3 OUR Grunde og bygninger 122,6 97,0
8. Produktionsanlæg og maskiner 119,4 68,9
Andre anlæg, drifismaeriel
2 ; 19,0 og inventar 23,7 16,8
Materielle ankegsaktiver
21,7 i under udførelse 15,5 21,7
179,8 9 Materielle anlægsaktiver 281,2 204,4
OB SUK Kapitalandele i tilknvuede virksomheder 0,0 0,0
Tilgodehavender hos
(5 f tilknyttede virksomheder 0,0 0,0
0,5 UHRE Kapitalandele i associerede virksomheder 0,6 (1,6
godehavender hos
0 10 associerede virksomheder 00,2 0,2
0,0 fl Åndre tilgodehavender 1.6 LS
5 . Andre værdipapirer, deposita m.v. 2,9 2,8
139,9 10 Tinansielle anlægsaktiver 5,3 5,4
340,7 4145 Anlægsaktiver 321,9 237,2
157,7 . Il Varebeholdninger 223,2 177,7
15, 16,2 Tilgodchavender fra salg SBS ,t 164,6
206,8 ZGE.B8 12 Salgsværdi af ordrer under udførelse 264,7 224,6
Tilgodehavender hos
35,5 159,5 ulknyuede virksomheder 0,0 0,0
Tilzodehavender hos
0,0 associerede virksomheder 5,2 1,7
| 150,1 Andre tilgodehavender 65,3 154,8
GÅ 7 Selskabsskat 18,1 6,5
1,0 0 lå Udskudt skatteaktiv 9 10,6
Je ANT Periodeafgrænsningspøster Ug 1,6
in ale | Bb 13. Tilgodehavender 702,0 573,4
0,7 Likvide beholdninger 21,4 21,1

 

  

 

ERE TORO

 

 

 

Omsætningsaktiver

Aktiver 1 alt

 

946,6

1.268,5

 

772,2

1.009,4

 

 

 

Balance 31. december

 

 

 

 

 

 

Passiver
Moderselskabet Koncernen
2001 2002 2002 2001
mEUR mEUR mEUR mEUR
14,1 14,1 Aktiekapital 14,1 14,1
38,7 40,5 Overkurs ved emmission 40,5 38,7
Reserve for nettoopskrivning
73,4 105,5 efter den indre værdis metode 0,0 0,0
419,3 425,4 Overført resultat 530,9 499,7
21,2 10,6 Foreslået udbytte for regnskabsåret 10,6 21,2
566,7 596,1 Egenkapital 596,1 566,7
31,8 40,2 14. Udskudt skat 44,2 33,1
15,5 37,7 15. Garantihensættelser 85,4 63,8
47,3 77,9 Hensatte forpligtelser 129,6 96,9
62,2 58,8 Gæld til realkreditinstitutter 63,9 69,0
8,9 48,8 Kreditinstitutter 48,8 8,9

 

5,6
3,3
36,8

89,1
47,0
0,0
28,0
209,8

280,9

894,9

 

 

 

 

107,6

6,9
2,0
134,1

70,5
38,8
0,0
34,1
286,4

394,0

1.068,0

 

16

16

17
18
19
20
21
22
23

Langfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristet gæld
Forudbetalinger fra kunder
Bankgæld

Leverandører af varer
og tjenesteydelser

Gæld til tilknyttede virksomheder
Selskabsskat
Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser
Passiver i alt

Medarbejderforhold
Segmentoplysninger

Nærtstående parter

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Kontraktlige forpligtelser
Eventualforpligtelser

Finansielle instrumenter, renterisici
og kreditrisici

 

UT

8,6
38,0
144,2

147,7
0,0
5,5

86,1

430,1

542,8

1.268,5

 

771,9

7,0
19,6
37,7

123,5
0,0
8,2

71,9

267,9

345,8

1.009,4

 

 

Å

aouejeg ZOOZ geysugosåe 20 -U499UOY

Egenkapitalopgørelse

 

 

  

   

     

 

 

 

 

 

 

   

 

 

Koncern Reserve
efter den
Overkurs indre værdis Overført Foreslået
… ved emissi metode resultat udbylte I alt
kt EUR mk UR mEUR mk UR

Egenkapital 1, januar 2092 14,1 38,7 1,0 492,7 21,2 566,7
Betalt udbytte til akdormærer 1,0 0.0 0,0 00 (21,9) (21,2)
Kapialforhøjelser 0,0 es 0,0 0,0 0,0 L8
Valutakursregulering vec
selvstændige udenlandsk 1,0 B0 0.0 (3.5) 0,0 (3,5)
Dagsværdireguieringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3
Regulering af skat vedrørende
udstedelse Af medarbejderuktier 00 0,0 0,0 2,9 0,0 4,9
Årels resultat WO 00 0,0 45,1 0,0 45,1
Foreslået udbytte til aktører i 0,0 Bd DØ (10,6) … 10,6 0,0
Egenkapital 31. december 2099 id,l 40,5 … 0,0 330,9 10,6 596,1
Egenkapital 1. januar 2091 14,1 38,7 19,1 143,4 0,0 215,3
Akkamuleret virkning ved årets
begyndelse ved ændring i anvendt
regnskabspraksis 0,0 on … 0,0 15,4 14,1 275
Korrigeret egenkaphgl b.oantar 2001 id B87 19,1 156,8 14,1 242 8
Bet adbyte til akdonserer 0,0 10 1,0 0.0 (14,8) (14,1)
Valutakursreguleriug vedrørende
selvskendige udenkurlske enheder 00 (KO 010 0,1 1,0 0,1
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapiudlen UD 0,0 1,0 (2,3) 0,0 (2,3)
Årets restiat 0,0 0,0 (940 359,3 (1,0 340,2
Poreslået udbytte dl aktion BELALN Bo DD (21,2) 21,2 0,0

 

 

Egenkapital 31. december 2091 14,1 38,7 0,0 492,7 21,2 566,7

 

Egenkapitalopgørelse

Moderselskabet

Egenkapital 1. januar 2002

Betalt udbytte til aktionærer
Kapitalforhøjelser

Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder

Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen

Regulering af skat vedrørende
udstedelse af medarbejderaktier

Årets resultat

Foreslået udbytte til aktionærer

Egenkapital 31. december 2002

Egenkapital 1. januar 2001

Akkumuleret virkning ved årets
begyndelse ved ændring i anvendt
regnskabspraksis

Korrigeret egenkapital 1, januar 2001
Betalt udbytte til aktionærer

Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder

Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen

Årets resultat

Foreslået udbytte til aktionærer

Egenkapital 31. december 2001

Aktiekapital

Antal aktier 1. januar
Fondsaktier

Børsintroduktion

Aktiesplit fra 10 DKK til I DKK
Virksomhedskøb
Medarbejderaktier

Antal aktier 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve
efter den
Aktie- Overkurs indre værdis Overført Foreslået

kapital ved emission metode resultat udbytte I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
14,1 38,7 73,4 419,3 21,2 566,7
0,0 0,0 0,0 0,0 (21,2) (21,2)
0,0 1,8 0,0 0,0 0,0 1,8
0,0 0,0 0,0 (3,5) 0,0 (3,5)
0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3
6,0 0,0 0,0 4,9 0,0 4,9
0,0 0,0 32,1 13,0 0,0 45,1
0,0 0,0 0,0 (10,6) 10,6 0,0
14,1 40,5 105,5 425,4 10,6 596,1
14,1 38,7 25,6 136,9 0,0 215,3
0,0 0,0 4,2 9,2 14,1 27,5
14,1 38,7 29,8 146,1 14,1 242,8
(14,1) (14,1)

0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1
0,0 0,0 0,0 (2,3) 0,0 (2,3)
0,0 0,0 43,6 296,6 0,0 340,2
0,0 0,0 0,0 (21,2) 21,2 0,0
14,1 38,7 73,4 419,3 21,2 566,7
2002 2001 2000 1999 1998

stk. stk. stk. stk. stk.

104.,780.861 104.780.861 10.456.057 10.385.350 4.662.000
4.662.000

900.000

94,104.513
70.707

223,105 220.291 161.350
105.003.966  104.780.861 104.780.861 10.456.057 10.385.350

 

|

25;38403dojendeyue33 2002 qeysugoasae 30 -U499U0Y

66

Pengestrømsopgørelse for Koncernen

EF

 

 

 

 

 

  

 

 

2001
mk ER
Areis rosultat 45.) 340,2
24 Pengestrømsopgørelse — reguleringer 100,5
Pengestrømme fra drift før ændring i driftskapital 145,6 200,9
25 Ændring i drifskapital (244,4)
Pengestrømine fra drift før finansielle poster (98,8) 35,1
Renicindbetalinger og lignende 2,6 D,7
Renteudbetalinger (16,5) (16.8)
Pengestrømme fra ordinær drift (112,7) 24,0

Betalt selskabsska

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af immagrielle anlægsaktiver
Køb af materielle ankegsaktiver

Køb af øvrige finansielle anlægsaktiver
Salg af materielle anlægsaktiver

z
Å

Salg af hmansielle anlægsaktiver F)

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

 

Kapitaltilførsel. netto

Tilbagehetaling af prioriteugæld
Optagelse af prioritetsgæld
Optagelse af bankgæld

Betalt udbyde

Pengestremme fra finansicringsaktivitet
Ændring i likvide beholdninger

;
I

Likvide beholdninger I, januar

Likvide beholdninger 31. december

5 Pengestrømme fra salg af fmansielle anlægsaktiver
indeholder den i regnskabsåret modtagne betaling
for salg af aktier I Gamesa Edlica SÅ.

 

 

(13,9)

(126,0)

(920,1)

(117,9)

(0,2)
2,0

130,2

(8,6)
44,9
106,4

(21,2)

123,3

0,3

 

(13,7)

(15,9)
(84,0)
(0,6)

l,d

0.0
(3,8)
14]

(27,9

(14,1)

(31,1

(7,5)

28,6

21,1)

 

 

Noter til årsrapporten

 

 

Moderselskabet Koncernen
2001 2002 2002 2001
mEUR mEUR mEUR mEUR

Nettoomsætning
Norden 237,0 70,6
Europa i øvrigt 863,7 723,0
Verden i øvrigt 293,8 488,7
898,1 1.055,2 1.394,5 1.282,3
Afskrivninger
Afskrivninger på anlægsaktiver med
tillæg af udgiftsførte nyanskaffelser
samt avance/tab ved salg udgør:
0,0 0,0 Goodwill 1,1 1,1
5,5 10,4 Udviklingsprojekter 11,0 6,8
4,0 48 Bygninger 5,9 5,0

14,0 19,9 Produktionsanlæg og maskiner 25,4 17,1
4,3 3,5 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 6,9 5,2
0,4 0,5 Tab/ (avance) ved salg 0,5 0,4
8,5 6,8 Nyanskaffelser i øvrigt 6,8 10,9

36,5 47,9 57,6 46,5

og er udgiftsført således:

35,9 45,5 Produktionsomkostninger 52,7 44,1
0,2 0,4 Distributionsomkostninger 2, 1,0
0,4 2,0 Administrationsomkostninger , 1,4

36,5 47,9 57,6 46,5

Honorar til generalforsamlingsvalgt

revisor

Revision:
0,2 0,2 PricewaterhouseCoopers 0,4 0,3
0,1 0,1 Ernst & Young 0,2 0,1
0,3 0,3 0,6 0,4

Andre ydelser end revision:

k 0,5 PricewaterhouseCoopers 7 7
0,2 0,2 Ernst & Young 0,6 0,2
0,8 0,7 1,3 0,9

Honorar til generalforsamlingsvalgt
1,1 1,0 revisor i alt 1,9 1,3

 

 

 

 

 

 

 

|

4930N 2002 geysugossse 30 -U199U0Y

68

Noter til årsrapporten

 

  

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2002 2001
mEUR mEUK

dÅ Resultat af kapitalandele i tilknyttede
virksomheder før skat
Andel af resultat i tilknyttede
95,5 15,6 virksomheder før skar 0,0 0,0
(1,7 [8,8 Ændring i intern avance 0,0 0,0
ALTE dl Afskrivning af goodwill 0,0 0,0
92,5 0,0 0,0
5 Finansielle indtægter
Renteindtægter fra tilknyttede
IND ha virksomheder 6,0 0,0
fy (o Indtægter fra ankegstilgodehavender 1,0 10,2
Uæ 0 Valutakursreguleringer 0,0 0,9
bl 1,3 Øvrige hmansiclle indtegter 2,06 2,8
ER 2,6 3,9
6 Finansielle omkostninger
| Rentcomkostringer til
i KG må tilknyttede virksomheder 0,0 0,0
0 n Valutakursreguleringer ll 0,0
32 Øvrige finansielle omkostninger 15,2 16,6
187 158 16,6 16,6
7 Selskabsskat
15.0 Nb Aktuel skar af årets resultat 8.1 15,9
13,57 Regulering tidligere år (3,5) (0,6)
6 Ændring af udskudt skat 9,7 6.8
52,1 14,5 Årets skat i alt 14,6 52,1
der fordeler sig således:
Se 54,6 Skat af ordinært resultat 14,6 52,1
52,1 Årets skat i alt 14,6 52,1
Be ENKLE Betalte skatter i året udgør 13,3 37,7
Skat af årets resultat forklares således:
Bug 30,00 Beregnet skat af årets resultat før skat 30,0% 30,0%
1,2 3gg fB. Regulering af skat fra udligere år (6,19% (0,2)%
Skatteeffekt al:
CI8403% 00% Salg af Gamesa Eélica S,Å, 0,0% (18,6) %
ub Afskrivning goodwill 0,6%. 0,56
1,5% Ikke fradragsberettigede udgifter i øvrigt 1,3% 0,27,
Højere/ (lavere) skatteprocent i
udenlandske dattervirksomheder
ES [LD og faste driftssteder (1,19% 18%
3 Se 24,4% 13,3%

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter til årsrapporten

8 Immaterielle anlægsaktiver

Moderselskabet
Kostpris 1. januar
Tilgang

Overført

Kostpris 31. december

Afskrivninger 1. januar

Årets afskrivninger
Afskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december

Afskrives over

Koncernen
Kostpris 1. januar
Tilgang

Overført

Kostpris 31, december

Afskrivninger 1. januar

Årets afskrivninger
Afskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december

Afskrives over

Færdiggjorte
udviklings-
projekter

mEUR

30,6
13,3
3,5

3-3 år

Færdiggjorte
udviklings-
projekter

mEUR

32,0
13,3
5,2

50,5

13,7
11,0

24,7

25,8

3-5 år

Goodwill
mEUR

0,0
0,0
0,0

0,0

0,0
0,0

Goodwill
mEUR

3,0
1,1

4,1

 

1,2

5 år

Udviklings-
projekter un-
der udførelse

mEUR

SF
aa br

Kaj
Gt

0,0
0,0

0,0

5,0

Udviklings-
projekter un-
der udførelse

mEUR

6,8
6,8
(5,2)

8,4

0,0
0,0

0,0

 

8,4

I alt
mEUR

34,1
18,3
0,0

 

I alt
mEUR

44,1
20,1
0,0

64,2

16,7
12,1

28,8

35,4

 

Å

4930N ZOO ge4SsU29ASAb 30 -U199U0Y

  

sporten

Å

za

9. Materielle ankegsaktiver

Moderselskabei
Kostpris 1, jamruu
Tilgane

Alzang

Overfør

Kostpris SL december
Opskrivning i GOS4

Alskrivednger 1. ja

 

  

Ares afsi

 

Kelvin

 

Tilbagelarte %

 

Afskrivninger Sl, devenile

Regnskabsmæssig

 

i 31. december

  

Hera! indgår fnansielt lensede aktiver med

Alskrives over

Koncernen

   

Køostpris 1. j:
Kursrezuleriug
Tilgang
Afgang

ØOverlgrt
Kostpris SI. december

Øpskrivnine i 1989

70

Afskrivainger I. jannar

Kursregulerime

wrets afskrivninger

Tilbageførie afskriviinger på arvis afgang

Alskrivninger BL, deeender

Regnskabsmæssig værd

 

- december

Ilcraf indvår finansich leasede aktiver med

Alskrives over

Produktions-

 

Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar

Grunde og

   

  

 

3,0 94,7 26,2
HØS 31,5 10,0
(0,8)
0,6

 

 

 

ud 36,9 12,0
AS 5.5

  

  

  

   

Prodiuiktjons-
anlve

Grunde og

driftsmaterie]
og Inventar

  

bygninger

mm UR

mEUR
109,1 l12,S 31,5
(0,05 (0,6) (0,2)
21,6 57,9 13,8
(1,39 CE,1) (1,2)

 

F3,5 18,0 14,7
Ul (2) (1)

(01 (0,7) (0,7)
8, 20,8

 

 

 

Materielle
ankegsaktiver

under
udførelse Tal
mk CR mEUK
21,7 2303,5
[4,6 75,4
0,0 (3,5)
(20.8) 0,0

(1,0 1,4

 

 

0,0 B8,I
00 30,9
0,0 (1,2)
0,0 87,1
15,5 222,7
0,0 37,1

Materielle

Andre ankeg, anlægsaktiver

 

under
udførelse I alt

mELR
21,7 275,1

14,6 117,9
(20,8) 0,0

388,2
DER

0,0 1,4

0.0 721
1,0 (0,4)
0,0 38,2

6,0 (1,5)

0,0 108,4

94,5 Rø 9,7 0.0 37,1
0) år 3-5 år — -

 

 

Noter til årsrapporten

9 Materielle anlægsaktiver (fortsat)

2002
mEUR
Seneste ejendomsvurdering danske ejendomme 39,8
Forskel på ejendomsværdi og bogført værdi på nyerhvervede ejendomme
samt nv- og ombygninger, der ikke er omvurderet udgør 29,7
Regnskabsmæssig værdi af udenlandske ejendomme udgør 11,8
10 Finansielle anlægsaktiver
Tilgode-
Kapitalandele havender hos Kapitalandele i Andre
j tilknyttede tilknyttede associerede værdipapirer,
virksomheder virksomheder virksomheder  deposita m.v, Ialt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Moderselskabet
Kostpris 1. januar 63,2 0,3 0,7 2,3 66,5
Tilgang 0,0 0,0 0,0 0,2 0,2
Afgang 0,0 (0,2) 0,0 0,0 (0,2)
Kostpris 31. december 69,2 0,1 0,7 2,5 66,5
Værdireguleringer 1. januar 42,7 0,0 (0,2) 0,0 42,5
Ændring af anvendt regnskabspraksis 30,9 0,0 0,0 0,0 30,9
Korrigeret værdiregulering 1. januar 73,6 0,0 (0,2) 0,0 73,4
Valutakursreguleringer (3,4) 0,0 0,0 0,0 (3,4)
Årets resultatandele før skal 46,6. 0,0 0,0 0,0 46,6
Skat af resultatandele (6,1) 0,0 0,0 0,0 (6,1)
Udbytte (9,2) 0,0 0,0 0,0 (9,2)
Afskrivning af goodwill (1,1) 0,0 0,0 0,0 (1,1)
Ændring af intern avance (3,8) 0,0 0,0 0,0 (3,8)
Værdireguleringer 31. december 96,6 0,0 (0,2) 0,0 96,4
Regnskabsmæssig værdi 31. december 159,8 0,1 0,5 2,5 162,9

Resterende positivt forskelsbeløb, der
indgår i ovenstående regnskabsmæssige
værdi udgør pr. 31. december 1,2

Å

12J0N ZOO0Z gey4sUu2345AB go -U1BJUOY

72

Noter til årg;

 

bporten

10 Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Kapaslandele fb Eikimatede virksembeder speci

Navn

Vestas - Danish Wind Iceehnelogv A/S

 

Vestas » Scandinadan Wiud Ieehnoloav A/S
Vestas » International Wiad Technology AJS
Cotas Computer Tur anolowv AS

Wind Power lives JS

Vestas Deulehlne Canis

  
  

Vestas - Ant nm Wind Ivebnologw ine,

 

Vestasvind Svej
Vestas - Nederland W indtechnologie BA,
BØT - Italian Wiad Teehuclogv Sal

Vestas - Cellie Wiuc bechnolowe lad,

 

Kapit

Navn

Vestas ØØRB Iadin lid,

Koncernen

Kostpeis I. jamsar
Tilganw
Azang
Kostpris Sl. december

V ævdireguleringer L. januar
Kuvsregulering

Renter

Tilbageførie nedsk: ivninger
Værdireguleringer 31, december
december

Regnskabsm æssig di 3]

   

 

Kapitalandele

Navn BENENE
Vestas RØB India Led.

Pecsa, Plantas Eålicas De
Canarias Sociedad Andnima

BWETA Assoc,

Danamer 1 fnc.

idlele i associerede 4 ksomheder spec

ificeres således:

 

 

sbing, Danmark
Ringkøbing, Dammark

sbing, Danmark

 

Arhus, Danmark

Ringkøbing, Dammark

  
 

kland

SÅ

MHuswm,
Portland
Falkenberg, Sverige
Kheden, Holland
Paranto, halien

Uampbeltown, Skatland

ificeres således:

 

New Delhi, Inden

i ilgode-
Kapitalandele havender hos
i associerede

  

associerede

virksomlieder v ksomheder
mFUR LUR

Z,7 1,3

DM BO

0,0 6,0

7 1,2
wl (13

0,0 0,0

(0 0,0

0,0 1,0
le 4)

associerede virksomheder specificeres således:

Iljemsted mn .

New Dethi, Indien

Las Palmas, Spanien
Californien, USA

Californien, USA

Selskabskapital

DKK — 30.000
IDKK 5.000
DKK 35.000
IDKK 1,200
IDKK 25,000
EUR 16.878
tSD 3,700

ISEK 1.000
UR 154
(WUR 5,009
IGBP 1.569

Selskabskapital

Stemme- og "andel

 

10066
100%
100%
100
100%,
100%
100%
100%
10096
100%

[005%

Stemme- og ejerandel
se
UT ETA

 

UNR 56.209 19%
Andre Andre
ulgøde- værdipapirer,
havender  deposita mv. [alt
mECR sk UR mEUR
3,0 28 92,8
1,0 0,9
(0,2) (1)
8 By 9,7
BENENE SALLE eN

(1,2) 0,0 (4,4)
(0,2) 0,0 (0,2)
0,1 0,0 0,1
Ol 0,0 0,1
(1,2) 0,0 (1,4)
1,6 2,9 5,3

Selskabskapital
mr sa es kapital

UNR 56.900

LUR 1.496
USD 5.000
USD BLOGS)

Stemuimne- og ejerandel

19,0%

198%

 

 

Noter til årsrapporten

Moderselskabet
2001

mEUR

39,9
27,2
70,6
137,7
206,8

0,0

206,8

0,0

18,9
0,0

 

 

(1,0)
13,9

 

0,0
06,0

2002

mEUR

61,0
10,5
104,1

175,6

261,8
0,0

261,8

(0,2)

27,1
0,0
0,5

40,2

0,0
0,0
0,0
0,0
0,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12902 |
2002 2001
mEUR mEUR
11  Varebeholdninger
Råvarer og hjælpematerialer 97,1 62,9
Varer under fremstilling 12,3 30,9
Fremstillede færdigvarer 113,8 83,9
BR 177,7
12  Salgsværdi af ordrer under udførelse
Salgsværdi af ordrer under udførelse 376,3 286,7
Aconto faktureret på ordrer under udførelse (111,6) (62,1)
264,7 224,6
13  Tilgodehavender
Heraf forfalder til betaling mere end I år efter
regnskabsårets udløb 18,9 0,0
14. Udskudt skat
Saldo 1. januar 33,1 16,6
Kursregulering 1,4 (0,1)
Udskudt skat vedrørende
valutaterminskontrakter 1,0 (1,0)
Årets hensættelse 8,7 17,6
Saldo 31. december 44,2 33,1
Udskudt skat vedrører:
Immaterielle anlægsaktiver 10,1 7,6
Materielle anlægsaktiver 1,6 5,5
Finansielle anlægsaktiver (0,2) (0,2)
Omsætningsaktiver 31,4 17,7
Anden gæld 0,0 (0,2)
Hensættelser 1,3 2,7
44,2 33,1
Udskudt skatteaktiv
Immaterielle anlægsaktiver 0,1 0,0
Materielle anlægsaktiver 0,3 0,1
Omsætningsaktiver (0,2) (1,1)
Anden gæld 0,2 0,1
Hensættelser 7,9 11,5
Skattemæssige underskud 1,6 0,0
Saldo 31. december 9,9 10,6
Udskudt skat netto 22,5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen

  

   
     
  
  
  
  
 
  
  
   
  
 
 
  
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
  
  
 
 
 
 
     

 

 

Å

3930N ZOOZ geysugolsar 3o -U9JU0Y

Noter til årsrapporten

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

    

Moderselskabet Koncernen
Fm ===
r Elg
| . | 15  Garantihensættelser | |
| LØS | 15.5 | Garantibensættelser I. januar 653,9 12,7
| 0 i in j Kursregulering | 3.9) | UI
| LD | VOLD; | Overført til tilknyttede virksomheder 0,0 0,0
| 58 | 2,7 Årets hensættelser | 70),8 i 15,8
| (0,7; KUNYT i Årets forbrug | (12,6) | (33,8)
i | Kegulering til tidligere … ou .
| 2 IRS | . foretagne garantihensættelser | (2,8) JE
| Rs | RTR | Garantihensættelser 31. december — B5d | 638 |
TT |
| ; Forfaldstidspunkterne for garanti | | f
| hensættelserne forventes at blive: ! |
| in : bly i D-I år 575 | 1g,d |
| 3.8 | big 1-5 år | 34,9 91,4 |
| De ; DE >5 år | 0 | 1,0
| KENNEL | — | | 85 | 63,8 |
| |
! | | 16 Langfristet gæld | |
' Gældsførpligtelserne fordetes saledes:
| | | Realkreditinstitutter: j
| 2,2 | JNLN | Langtristet 68,9 | 69,0
| ma | AE | Kortristet 1,9 | 3,9
| 647 | mn | Realkreditinstituter i alt | 68,2 | 72,9 |
| | Kreditinstitutter; | | |
! Sg IS | Langfristet | 48,8 | 80 |
RAR ' Korifrister ER | sm
| | | | | |
| ENN i Kreditinstitutter i alt | 53,1 | 20 |
| f | Gældsforpligtelserne er indregnet | |
| | | således i balancen: | |
| 7LI 107,06 | Langfristcde gældsforpligtelser 112,7 77,9 |
. Be KRLRLENEE Kortristede gældsforpligtelser 8,6 7,0
| 76,7 ARE | 121,3 84,9
| |
| | | Langtristede Sældsforpligtelser, der forfalder
i i efter 3 år fra regnskabsårets udløb
| BB . (regn: kabsmæssig værdn 88,5 |

 

Noter til årsrapporten
16 Langfristet gæld (fortsat)
Forpligtelser fra finansiel leasing:

Af langfristet gæld vedrører følgende finansielt leasede aktiver:

 

 

 

 

 

 

Koncernen og moderselskabet 2002 2001
Leasing- Regnskabs- Leasing- Regnskabs-
ydelse Rente mæssig værdi ydelse Rente mæssig værdi
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
0-1 år 6,7 1,9 4,8 5,1 1,4 3,7
1-5 år 16,5 5,6 10,9 15,8 5,9 9,9
>5 år 35,9 13,1 22,8 39,2 14,3 24,9
59,1 20,6 38,5 60,1 21,6 38,5
Vejet effektiv rentesats pr. balancedagen 4,0% 4,3%
Koncernens finansielle leasingaftaler vedrører i det væsentligste produktionsbygninger, servicebiler og edb-udstyr.
Moderselskabet Koncernen
2001 2002 2002 2001
mEUR mEUR mEUR mEUR
17 Medarbejderforhold
Personaleudgifter udgør følgende beløb:
153,5 181,1 Lønninger og gager 249,3 198,3
1,2 1,1 Vederlag til direktion i moderselskabet 1,1 1,2
0,2 0,3 Vederlag til bestyrelse 0,3 0,2
6,8 9,1 Andre udgifter til social sikring 10,9 9,3
161,7 191,6 254,6 209,0
Gennemsnitligt antal '
3.528 4.337 beskæftigede medarbejdere 5.974 4.582

 

 

 

 

 

 

 

Å

1910N ZOOZ qeysugessde 30 -U1B9U0Y

76

Noter til årsrapporten

 

17 Mecarbejderforhold (Fortsat)

    
    
 

Bestyrelsen, divekdonen og lede nede med:

mål hos ler
oDntionshaveren

  

   

 
  

Prnmo 2005 består de
Uon og ledende niedar . De uldelie aktie Priene vr kan 1
l. april 2003 - 1. april 290 ET, mens de resterende 193,989 s1%
kurs på 62

 

 

 

Roi, aktiv,

 

[ Første hak
kan udnvug

 

april 2004 - 1, december 2004 ul en kurs på 62,6 EUR pr. aktie.

dere er omfatter af akdieoptionsordninger, Formålet hermed er at sikre fæ les s
c r sumnt at fastholde og tiltrække medarbejdere, Reiserhvervelsen er betinget al,
unpsaot stil ing eller er bestyørelsesmedlem i w stas på adnyttelsesidspunktet.

herende imchamentsprogram af ialt 9416,667 aklieoptioner, Progranunet er tildelt bestyrelse, direk-
yttes I 10 perioder, idet 193,38:
an udnyles I perioden 1. april 2004 - |. december 2004 til en

> stk. kan udnyttes i perioden

w 2001 øv der tildelt 47,000 akticooptioner ul direktionen og ls d ende medarbejdere, De tildele aktie goptioner

landet halvar 2002 er der tildelt et akticoptionsprogram til bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere, De tildelte

   

aktieoptioner 1 udnyttes i perioden I, april 2004 - 1, april 20

Ledende med-

I tilen kurs på 15,4 EUR pr. aktie.

Gus, udnyvt- Gns. forventet

 

 

 

 

Bestyrelse Direktion arbejdere lalt telseskurs restløbetid
und ale amt antal EUR dn
Udestående pr. i. januar ye OST FYSIK 145,169 246.667 B2,6 28
Tildelt første halvår 2001 0 12.000 35,000 17.000 62,6
Udgået i 2001 P.DRI n 5.000 7.581 62,6
Udnyuer: 200 I n ( n 0
Udestående pr. 31. decemeher 2001 21,506 89,418 175.162 286.086 62,6 2,2
Tildelt andet halvår 2002 9,000 32,000 21,000 192,000 Ib,d
Udgået: 200? u VD ROG 19.354 45.160 62,6
Uduvttet i 90? 0 0 , 0
Udestående pr. 51, december 2002 30.506 95.612 246,808 372,926 45,9 1,4

 

Ledende med-

 

 

 

 

Bestyrelse Direktion arbejdere I alt

LM FUR TUR (EUR

Markedsværdi pr 31. december 2001 7 ALI 810 1.318

Markedsværdi pr, 31, december 2002 14 18 137 199
Udestående ultimo pr. uldeling

Tildelt før 2001 198.996

Fildek første halvår 2001 22.000

Tildelt ander halvar 200? 152,000

372.926

  

 

korrigerer for udvanding”

 

 

ieopt ins; rogrunmet er beregnet på basis af Black-Scholes modellen for v

diansæltelse af upon r

. Følgende forudsæminger er anvendt til be regning af værdien ultimo 2002: 11

it
markedskurs på 9-1 EUR, dividende pr. aktie, volatilicet I intervaller 69679, risikofri rente i intervaller 2,9-3, | %

og en forvente: restløbetid på 6,8-1 Bar,

  

 

Noter til årsrapporten

18 Segmentoplysninger

19

Resultat før

Koncern 2002 Netto- finansielle Anlægs-
omsætning poster aktiver — Forpligtelser
omsætning PE | TT
mEUR mEU mEUR mEUR

 

 

Europa 1.100,7 73,5 315,7 397,4

Verden i øvrigt 293,8 0,2 6,2 35,3
1.394,5 73,7 321,9 362,7

Koncern 2001

Europa 793,6 82,3 934,1 246,1

Verden i øvrigt 488,7 60,6 3,1 40,9
1.282,35 142,9 237,2 287,0

Oplysninger om nærtstående parter og transaktioner med disse

Vestas koncernen er opbygget med Vestas Wind Systems A/S som moderselskab tilknyttet en række 100% ejede datterselskaber og
ét associeret selskab. Moderselskabet udvikler og producerer vindmøller. Disse afsættes igennem de 100% ejede datterselskaber.

Det associerede selskab omfatter Vestas RRB India Ltd. med 49% ejerandel.

Grundlaget for samhandel med det associerede selskab er overførsel af viden om Vestas Teknologi, som gør det associerede sel-
skab i stand til at producere vindmøller i overensstemmelse med Vestas Teknologien. Denne overførsel foregår i forudbestemte
faser, hvori Vestas” leverancer til det pågældende associerede selskab løbende reduceres io takt med, at det associerede selskab selv
foretager indkøb og produktion mv.

Transaktioner mellem Vestas Wind Systems A/S og det associerede selskab omfatter således overførsel af knowhow, produktions
værktøj samt komponentleverancer, hvor omfanget vil være afhængig af graden af teknologiaverførslen. Der er i ulknytning hertil
indgået aftale om betaling af royalty til Vestas Wind Systems A/S.

Herudover omfatter samhandelen med det associerede selskab tillige i mindre omfang assistance fra moderselskabets service- og
udviklingsafdeling.

Samhandelen foregår på markedsvilkår. Af konkurrencemæssige årsager oplyses disse omsætninger ikke, men den samlede
omsætning andrager mindre end 5% af Koncernens samlede omsætning.

Herudover har der ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transaktioner, der er climineret i koncernregnskabet, samt normalt
ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion eller andre nærtstående parter.

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Moderselskabet

Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve for nominelt mEUR 36,2 i grunde
og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæssige værdi af disse
pantsatte aktiver udgør mEUR 96,7 pr. 31. december 90092, Den samlede prioritetsgæld udgør mEUR 36,0 pr. 31. december
9002, EHcrudover er der givet pant for nominelt mEUR 4,6 i enkelte af selskabets øvrige materielle anlægsaktiver, hvis regn-
skabsmæssige værdi pr. 31. december 2002 udgør mEUR 2,0.

Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt mEUR 50,0, der giver pant i ovenstående ejendom
me. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve cer alle i selskabets besiddelse.

Å

3930N ZOOZ qgeysu3alsag 30 -U199U0Y

78

Noter til årsrapporten

20 Pantsæininger og sikkerhedsstillelser (fortsat)

Koncernen

 

der der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve for nominelt mEUR 54,0 i grun
askiner samt undre an uflstnaterie] og inventar Den regnskabsmæssige værdi af

3 pr. BI. december 2009, Den samlede priornetsgæld udgør MEUR 49,7 pr.
Uerudaver er der givet pant for nominelt mEUR 16 i enkelte af Koncernens øvrige materielle ankegsak-
v hvis regnnskabsimæssig december 2909 ndgør MEUR 20,

   
 
   

   

   

       

 

Koncernen hu :
gjendonmnne. Disse vi

   
  

re udstedt ejerpa desløsbreve på ialt MEUR 50,0. der giver pant i ovenstående
antebreve og skadesløsbreve er alle i Koncernens besiddelse.

nieæbreve og sk;

 

   

Til sikkerhed for
mMEUR B8,6

faciliteter har Koncernen afeivet bansport i hikvide beholdninger og omsætningsaktiver i øvrigt for

kredifnediteter andrager mEUR 53,2)

 

   

Til sikkerhed for låne

 

inansiering i vindkrafiprøjektej uw" Koncernen deponeret kapitalandele my. for nominelt mMEUR 1,7,

DE

Kontraktlige forplivielser
5 PU

Moderselskabet

200? 200 I
EUR mEUR

Lcasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing omfatter
leasede bveningern andve anker, drifismateriet my, og forfalder:

  

inden for I år
Mellem | og dar

Efter 5 år

   

Setskabet har indgået kontrakter cam levering af fekniske anlg

 

Koncernen

200:

ER

  

L.easingforpligteken vedrørende operationel leasing omkuter

  

 

 

leasede bygninger, andre anlæ drifismateriel my, og forfalder:

Inden for I år 11,0 6,1

Mellem I owd gi Al 18,9

Ehe: Slå 19,d
er RE

 

Koncernen haj

 

vt kontinkter om levgg ing af tekniske anl; 2LB0OS tlen værdi af ca, mMEUR 9,0,

   

22 Eventualforpligtelse«

Moderselskabet

 

 

Jetalin

Aføjvyne arboejds- og

sgarunter my, udgør mk UR 0,9,

 

  
  

 

ylede sømbeders bankgæle
dkraftprojekter for mE UR 0,7

 

IR 58,6 samt afgivet kaution for lånefinansic-

     

Koncernen

 
 

Aløivne arhejds- og ber sarantier 1, udgør mEUR IS7.5,

"8

 

 

Koncernen har afvivet Kaudon for lånefmansiering og sikkerhedsstilfelser i vindkraftprøjekter for MEUR 0,7,

 

 

Noter til årsrapporten

93 Finansielle instrumenter og renterisici
Moderselskabet og Koncernen

Valutaterminsforretninger, netto salg/køb ()

 

Kontrakt Værdi ul Ikke real.

beløb valuta- gevinst/ Udskudt
opgjort til kurser pr. tab () pr. resultat Forfalds-
aftalekurser 31.12.02 31,12.w02 føring perioder

mEUR mEUR mEUR mEUR
USD 70,0 66,4 3,6 2,3  jan.-juli 2003
SEK 2,8 2,7 0,1 0,1 jan. 2003
SEK (2,7) (2,7) 0,0 0,0 jan. 2003
CAD 0,7 0,6 0,1 0,1 jan. 2003
GBP 36,1 35,0 1,1 1,1 jan.juli 2005
NOK (5,4) (5,5) 0,1 0,1 jan-apr. 2003
EUR 4,1 4] 0,0 0,0. jan.-apr. 2003
EUR (175,8) (175,7) (0,1) (0,1) jan.-juli 2003

(70,2) (75,1) 4,9 3,6

TEN 1

Øvrige finansielle instrumenter

Collar, mEUR 30, udløb 2006.

Ovenstående finansielle instrumenter er indgået til reduktion af moderselskabets og Koncernens valutakursrisiko på indgåede
ordrer, tilgodehavender og gæld samt til reduktion af Koncernens renterisiko.

Renterisici

I nedenstående oversigt er angivet de aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter vedrørende Koncernens finansielle

forpligtelser.
Revurdering- / forfaldstidspunkt Heraf fast Effektiv
<lår 1-5år >3 år forrentet rente %
mEUR mEUR mEUR mEUR
Gæld til realkreditinstitutter (4,3) (15,8) (48,1) (23,0) 4,2%
Kreditinstiwuter (4,3) (8,5) (40,3) (2,8) 3,8%
Bankgæld (144,1) 0,0 0,0 0,0 3,5%
Leje og operationel leasing (11,0) (41,5) (81,4) (2,5) 4,0%
(163,7) (65,8) (169,8) (28,3)
Kreditrisici

Å

Koncernen modtager i en række tilfælde sikkerhed for salg på kredit, og modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af en eventuel
nødvendig nedskrivning til imødegåelse af tab. Sådanne sikkerheder kan bestå af remburser, bankgarantier, kreditforsikring eller
lignende. Koncernens maksimale kreditrisici uden hensyntagen til modtaget sikkerhed andrager 333,5 mEUR eller 0,1 mEUR
mere end tilgodehavender fra salg.

39J0N ZO00Z geysugasaeg 80 -U489U0Y

80

Noter til årsrapporten

24 Pengestrømsupgørelse — reguleringer

or op annmuterielle og
fab ved sale af anlu

 
 

tertelle ankægsaktiver
S
aktiver

  

Aros nedsk

 

dvning på fnansiclle ankegsaktiver

Andel isovieret virksomheds resultat lør skal

 

lemsu il der helte
iensat lg Uen Delle

  
  

Valitakitesi

gulerhwer

Finansiel indtægter

 

Finansielle u

 

Fortjenesie vest al akter i Gamesa Kålieas SA

 

Skat af årers results

nS
sg

Pengestrømsopgørelse — ændring i driftskapital
” oa hej

v ne i varehbeljoldr iron
Andre i vareh« holdninger

Ændre i

y

ulgedehavernder

  
 

Ændring i leverande
forudbetaling

   

"Ira kander og anden gæld

 

200?

 

(2,6)
16,6

0,0

 

(244,4)

 

 

(19,0)
21,1
0,2

(3,9)

16,6

 

(139,3)

(90,2)

(01,0)

Forklaring af nøgletal

 

Bruttomargin

Bruttoresultat
———— x 100
Nettoomsætning

 

 

Overskudsgrad før afskrivninger
(EBITDA)

Resultat før finansielle poster og afskrivninger

 

- x 100
Nettoomsætning

 

 

Overskudsgrad (EBIT)

Resultat før finansielle poster
———————— x 100

Nettoomsætning

 

 

Afkastningsgrad Il

Resultat før finansielle poster

 

— - — x 100
Gennemsnitlige operative aktiver

 

 

Afkastningsgrad 2 (ROCE)

Resultat før finansielle poster + finansielle indtægter 100
x

 

 

Gennemsnitlig arbejdende kapital

 

 

NettoÅrhejdsKapital

Varebeholdninger + tilgodehavender — aktiverede skatter —
forudbetalinger — leverandørgæld — anden gæld

 

 

Soliditetsgrad

Egenkapital ultimo
—r————————— x 100
Samlede aktiver

 

 

Ordinært resultat efter skat

 

 

 

 

Forrentning af egenkapital — - x 100
Gennemsnitlig egenkapital
. Ordinært resultat efter skat
Resultat pr. aktie ———————————
Gennemsnitligt antal aktier
. . Ændring i resultat pr. aktie
Vækst i resultat pr. aktie ———2————————— x 100

Resultat pr. aktie primo

 

 

Indre værdi pr. aktie

Egenkapital ultimo

Antal aktier ultimo

 

 

Børskurs ultimo

 

 

Kurs/indre værdi —————
Indre værdi ultimo

. Børskurs ultimo

P/E - værdi ————

Resultat pr. aktie

 

 

Pengestrømme fra drift pr. aktie

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Gennemsnitligt antal aktier

 

 

Gearing

Rentebærende passiver ultimo
——————————————— x 100
Egenkapital ultimo

 

 

Udbytte pr. aktie

Udbytteprocent x aktiens pålydende værdi
100

 

 

 

Payout ratio

 

 

Samlet udbyttebetaling
x 100

 

Årets resultat

 

 

 

& Operative aktiver omfatter aktiver i alt fratrukket likvider samt finansielle anlægsaktiver.
=% Arbejdende kapital omfatter passiver i alt fratrukket ikke renlebærende passiver.

|

1239/3800 je Zuue 404 200 qgeysugalsse $0 -U489U0Y

Ledelsespåtegning

 

or 2002 for Vestas Wind Systems A/S.

   

Bestyrelse rekgon har dags dato behandlet og godkendt årsrappo
Wrsrapporien er aflagt I overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav

Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller ul regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabs-

 

praksis for hensigzsntæssig, saledes at aesrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver

Br i

og passiver, Fmanselle sitlbig samnt resul

 

leL

 
    

  

Den supplerende beretning omfattende miljøredegørelsen før Vestas Wind Sys giver et'Øfretvisende billede inden

 

for rammerne af almindeligt anerkendte retmingslinjer herfor.

 

Arsrapporten indstilles fit gen cralforsamlingens godkendelse.

Ringkøbing, den 12. marts 2003

  

   

   

ren Vedel gens cubon ls Ånders Jensen

maomnidiceRklør Teknisk direkte Salgs- og markelingdirektør

    

   

al
KH.
Berit Lån

    
 

 

 

Formdtnd NT LG
NV PD VRED
” jørger Huno Rasinus
dg dl PEN
i dl . i 7

 

Ib Jacobsen

Svend Åge D. Åndersen

 

 

Preben Hartvig Nielsen

Revisionspåtegning
Til aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S:

Vi har revideret årsrapporten for Vestas Wind Systems A/S for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2002. Revisionen

har ikke omfattet den supplerende beretning, Miljøredegørelse 2002, på side 88-103.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om

årsrapporten.

Efter aftale med selskabets ledelse har PricewaterhouseCoopers på side 102 afgivet særskilt erklæring på den supplerende

beretning, omfattende Miljøredegørelse 2002.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrette-
lægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsent
lig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten
anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis
og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det

er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. $1. december 2002 samt af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og Koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske

regnskabsvejledninger.

Herning, den 12. marts 2003

PricewaterhouseCoopers

1 tre]

; Aj
Jørgen Lodahl Carsten Gerner

statsautoriseret revisor

 

København, den 12. marts 2003

Ernst & Young
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

fe Grøn

statsautoriserél revisor

 

|

283uiugaeg Z00Z qeysugelsde 30 -U499U0Y

 

 

Vestas har installeret 30 stk. 660 kW møller é et af verdens vindrigeste
områder; La Tejona i Costa Rica, Med vulkanen Arenal og Arenal-
søen i nærheden er vindmøllerne en del af det billedskønne Costa
Rica.

 

ZO00Z geysugasde 30 -U49JU0Oy

Miljøredegørelse 2002

 

88

ere

eres SKER Sen

 

reen,

 

 

Vårdnølleparken å Pruschuitz, Fyskderndt, består af TO stk. V80-2,0 MW møller

Ledelsens miljøberetning

  

Vestas har indført milj

jø- og arbejdsmiljøledelse, fordi disse

  

ledelsessystomer betragies som væsentliee værktøjer, der
w [nJ] SB .

sætter Vestas I stinnd til at skabe forbedringer Gl gavn for

 

kunder, aktionærer, medarbejdere, andre imeressenter og

miljøet.

Ledelsesværktøjerne optimerer mulighederne før Vestas!

 

udfoldelser på verdensplan. Sidst men ikke mindst er det
naturligt for Vestas at Kommnmikere hensynet til miljøi- og

arbejdsmiljøforhold ved udvikling, fremstilling, salg, opstil-

    

ling og servicering al mi Høvenlige vindkrafisystemer —

vindmøller -- blandt ander vin den årlige miljøredegørelse,
1

Den følgende miljøredegmrelse er den tredje fra Vestas.

Formålet med imiljøred

 

SCI OT Mi rapportere og

 

dokumentere mil bejdsmiljøforhold hos Vestas

Wind Systems AS sumi udvalgte datterselskaber,

 

Tidligere har miljø Isen udelukkende omfattet de

 

”desr

 

danske ankegsområder under Vestas Wind Systems A/S,

 

wer de dansk Hægsorm-

 

u

    
 

 

øredegørelsen 2009? vil md
råder også omfatte Vestasvind Svenska AB — Vestas" sven-

ske datterselskab, samt de danske datterselskaber

 

Vestas - Scandinavian Vw ehnclogv A/S, Vestas »

Danish Wind Technølozv ASS og Vestas - International
g g

 

Wind Technology A/

 

” Datterselskaberne Vestas - Seandineelen W

    

Festers - Internet iandi Wlrid Ferh; nolrgy A;

Fl Terhadlnes AZS, Vestas - Danisli Winel Tech nodetey
i medregnes i dataopgørdsen under i fæasområdet 3

Følgende anlægsområder er således omkutet af miljørede-

gørelsen i 2009:

e Tarnlabrik — Varde, Danmark

+ Maskinfabrik « Lem, Danmark

 

e Styringsfabrik — Lem, Danmark
? Montagelabrik — Viborg, Danmark

s Montage

 

ibrik — Ringkøbing, Danmark!"

+ Vingelabrik I og IT — Lem, Danmark
a Reparationsafdeling — Skjern, Danmark

? Vingelabrik —- Nakskov, Danmark

? Service og produktionsudvikling — Videbæk, Danmark

e

Vestasvind Svenska AB, Sverige
2 >

 

Overordnet har Vestas udpeget affald, energi, sygefravær,
arbejdsulskker og miljøforbedringer af produktet som de

susentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold.

 

Son følge af det kvantitative omfang af affaldsmængden
og cnergiforbrugeL anses disse som de væsentligste miljø-
forholkl i Vestas, Der er derfor målsætninger for nedbring-
else af både energiforbruget og affaldsmængden, Alle

anlægsømråder har inden for mindst ci af disse miljøom-

 

tåder konkrete forbedringsmål.
Fokus på sygefravær og arbejdsulykker er et udtryk for, at
Vestas betragter since medarbejdere som den vigtigste faktor

i arbejdet på at bevare positionen som verdens førende

A/S og

ingkøbing.

 
 

 

 

producent af vindmøller. I lighed med miljøområderne —
affald og energi — har alle anlægsområder sat konkrete

mål for at nedbringe sygefravær og arbejdsulykker.

Miljøforbedring af produktet skal ses som et ønske om på
lang sigt at nedbringe påvirkningen af det ydre miljø samt
at forbedre arbejdsmiljøet. Vestas ønsker at nå denne mål-
sætning ved hele tiden at udvikle mere effektive vindmøller
samt ved at indarbejde miljø- og arbejdsmiljømæssige hen-

syn i udviklingen af vindmøller.

Resultater i 2002

Helt i tråd med Vestas” hensigtserklæring har Vestas arbejdet
målrettet med at udbrede miljø- og arbejdsmiljøledelses-
systemet i Koncernen. De tre datterselskaber Vestas -
Scandinavian Wind Technology A/S, Vestas - Danish Wind
Technology A/S og Vestas - International Wind
Technology A/S blev alle certificeret efter ISO 14001 og
OHSAS 18001 standarderne i det forløbne år. Derudover
er det italienske datterselskab IWT - Italian Wind
Technology S.r.l. blevet certificeret efter ISO 14001

standarden.

Gennem 2002 har Vestas opnået en række resultater på
miljø- og arbejdsmiljøområdet. Blandt andet kan det
konstateres, at det målrettede arbejde med at nedbringe
arbejdsulykkesfrekvensen har båret frugt. Samlet set er
ulykkesfrekvensen faldet med 9% i forhold til 2001.

Ligeledes har Vestas i 2002 afsluttet det såkaldte CAF-

projekt,” et projekt med fokus på kortlægning af epoxy-

allergi samt forebyggende tiltag herfor. For at sikre et fort-
sat arbejde med alle de gode erfaringer CAF-projektet har
givet, er der nedsat en intern arbejdsgruppe til at arbejde

videre med den opnåede viden og erfaring.

Vestas har tidligere orienteret om sit arbejde for at opnå
en EMAS-registrering. Vestas har i 2002 besluttet ikke læn-
gere at arbejde mod EMAS-registreringen. I stedet vil
Vestas prioritere, at alle selskaber under Vestas koncernen
er ISO 14001 certificeret på miljøsiden og OHSAS 18001
certificeret på arbejdsmiljøsiden. Baggrunden for den
beslutning ligger dels i, at en EMASregistrering er en
europæisk miljøledelsesstandard, hvorimod ISO 14001 er
verdensomspændende, og dels at ISO 14001 og EMAS

ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden.

I 2003 vil Vestas fortsætte arbejdet med at erhverve certifi-
kater indenfor såvel miljø- som arbejdsmiljøledelse. Gene-
relt vil Vestas arbejde på at få de forskellige ledelsessystemer
konsolideret, så alle i Koncernen kan få glæde af dem i

dagligdagen.

Lige som Vestas stiller store krav til miljø og arbejdsmiljø
internt i Koncernen, er det naturligt, at hensynet til miljøet
betragtes på lige fod med økonomi og kvalitet, når leve-
randører til Koncernen udvælges. Derfor indebærer Vestas”
miljøkrav en generel forventning om, at leverandører over-
holder eksisterende lovgivning og agerer miljømæssigt for-
svarligt. Samtidig skal det understreges, at Vestas anbefaler,
at leverandører lader sig certificere i forhøld til både kvali-

tet-, miljø- og arbejdsmiljøstandarder.

 

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik er:

Vestas udfører miljø- og arbejdsmiljøpolitikken ved:

 

. løbende at opnå forbedringer inden for miljø og
arbejdsmiljø

+ at udvise den fornødne omhu ved udvikling, fremstilling,
service og bortskaffelse i relation til miljø og arbejdsmiljø

+ at inddrage hensyn til medarbejdere og omgivelser ved
planlægning og udførelse af Vestas” aktiviteter

.… at kommunikere åbent og ærligt med medarbejdere og
interessenter

+ at optimere udnyttelsen af ressourcer

+ at påvirke leverandører til at levere miljømæssigt forsvar-
lige produkter og serviceydelser

+ at sikre at Vestas” aktiviteter som minimum er i overens-
stemmelse med den nationale miljø- og arbejdsmiljø-

lovgivning.

 

 

+ at vedligeholde et certificerbart miljø- og arbejdsmiljø-
ledelsessystem

+ at inddrage hensyn til miljø og arbejdsmiljø i produkt
og produktionsudvikling

+ at formidle viden om miljø, arbejdsmiljø og sundheds-
fremme til medarbejdere og interessenter gennem
uddannelse og information

« årligt at udarbejde en miljøredegørelse

… at måle og dokumentere Vestas' påvirkninger på med-
arbejdere og omgivelser

. at fokusere på råstofhusholdning, substitution og

optimering af processer.

 

 

» Center for Arbejdsmiljø og Forandringsledelse - et center under Arbejdsmedicinsk klinik i Herning, Danmark.

V

Butua4aq sues|opaT7T Z00g 9Ssj9403op 20]

90

"Vestas arbejder mi:

besters prioriterer sine merian Bøje

Ved udgangen al 2099 var der ingen uafklarede miljø- celler

 

arbejdsmiljøforhold i

relation ul myndighederne,

 

I forhold til miljøredegørelsen for 2001 er der sket en

væsentlig ændring. At

 

ivelserne kan findes på
Vestas” hjemineside på adressen vw vestas.com under

»Miljø" eller bestilles som løsark.

Medarbejderinddragelse

 

ict på at inddrage medarbejderne i

miljø- og arbejdsmiljøarhbejder, De metoder, der nævnes i

Ø

 

dette afsnit, kan deles op ” omrader og skal ses som

 

eksempler 7 redarbeiderinddragelse:
? Identifikation af miljø- og arbejdsrtmiljeforhold

e Kommunikation af nm dsmiljøforhold

  

 

    

Uddannelse i miljø- og arhej smiljøforhold

 

 

 

Er af fokusområderne har været rapportering al nærved-

 

ulykker, hvor den enkelte medarbejders holdning til
potenlielle risici omkring ulykker er bearbejdet. Der vil

fortsat være stigende fokus på nærved-ulykker fremover,

Definitionen på en nærved-ulvkke er: En ulykke, hvor der

ikke sker personskade, men hvor der sker en hændelse,

 

der eventuelt giver anledning til materiel skade eller kunne

have medført en personskade."

Nærvedsidykker rapporteres og behandles på lige fod med

 

egentlige ulykker. Det vil sige, at rapporteringen indchold-
er oplysninger om hændelsens forløb og forebyggende

ultag.

Da enhver medarbejder først og fremmest ér sin ugen sik-
kerhedsrepræsentant, har hver medarbejder CL ansvar for
al rapportere arbejdsmiljørmæssige risici, Registrering af

nærved-ulvkker er således værktøjet for medarbejderen ul

rapportering af risici.

 

Ved at opfange, forebygge og rapportere de ulykkesris
g YSSe og rapp )

der observeres, er målet at undgå egentlige arbejdsulykker.

Minimum hver tredje måned gennemføres der en sikker-
hedsrundering i alle produktionsafdelinger. Sikkerheds-
runderingen gennemføres ved, at udvalgte medarbejdere
gennemgår en afdeling ud fra en række punkter på et

checkskema.

Ved at udføre sikkerhedsrunderinger håber Vestas at
kunne forebygge arbejdsulykker samt at engagere med-
arbejdere til løbende at forbedre sikkerheden i deres

afdeling.

Kommunikation

Hos Vestas er prioriteten ,,sikkerhed frem for alt", Vestas
har derfor iværksat flere konkrete tiltag i 2002 for at øge
fokus på sikkerhed.

Blandt andet er ,,Vestas-manden" introduceret på de for-
skellige fabrikker. ,,Vestas-manden" er en figur, som i billede
og tekst viser den seneste anmeldelsespligtige arbejdsulykke,
Samtidig angiver den, hvor mange dage der er gået siden

den seneste arbejdsulykke.

Formålet med figuren er, at alle medarbejdere kan se,
hvor der er sket en ulykke på anlægsområdet. Derudover
kan de læse, hvordan ulykken er sket, og hvilke tiltag der
er iværksat for, at en tilsvarende ulykke ikke sker igen.

Et andet tiltag er målopfølgningsskemaer, der blandt
andet følger op på de opsatte mål for miljø og arbejdsmiljø.
Målopfølgningsskemaer bliver brugt på alle niveauer i
Vestas, lige fra opslag på fabrikkerne, præsentation på
hovedsikkerhedsudvalgsmøder til gennemgang i leder-
gruppen og bestyrelsen. Ved hjælp af målopfølgnings-
skemaer har alle medarbejdere således mulighed for at
følge og påvirke de enkelte mål for anlægsområderne.

Uddannelse

Da affald er et af de væsentlige miljøforhold for Vestas,
uddannes alle medarbejdere i kildesortering af affald. Den
enkelte medarbejder er selv ansvarlig for at kildesortere
affaldet.

Ud over kildesortering er der på hver fabrik uddannet
personer til håndtering af miljøuheld og i hver afdeling
uddannes personer i førstehjælp og brandbekæmpelse.
Vestas har således et beredskab for forskellige typer uheld.
I løbet af 2002 har alle anlægsområder efterprøvet dette

beredskab via øvelser,

Seneste
arbejdsskade

 

 

» Vestas-manden" viser i tekst og billeder den seneste anmeldelses-
pligtige arbejdsulykke.

Udover de nævnte uddannelser af generel karakter gen-
nemføres der en række specifikke uddannelser. Heraf kan
nævnes offshore sikkerhedskursus for servicemontører,
epoxyuddannelse for medarbejdere, der arbejder med
epoxyprodukter samt uddannelse i pakning og forsendel-

se af farligt gods.

Miljø- og arbejdsmiljøledelse

Hos Vestas ligger ansvaret for miljø og arbejdsmiljø decen-
tralt hos de enkelte anlægsområder. For miljøområdets
vedkommende følger ansvaret linieorganisationen, og for
arbejdsmiljø er ansvaret bygget op omkring sikkerheds-

organisationen.

I begge tilfælde betyder det dog, at ansvåret for miljø og
arbejdsmiljø på anlægsområderne ligger hos chefen for
anlægsområdet, Hvert anlægsområde har sin egen miljø-
support, som hjælper til med at løse opgaver inden for
miljø og arbejdsmiljø. Chefen for anlægsområdet afholder
jævnligt møder med sin miljøsupport. På mødet diskuteres
nuværende og kommende miljø- og arbejdsmiljørelaterede

opgaver — herunder målopfyldelse.

For at sikre at alle anlægsområder hos Vestas har samme
standard, har ledelsen i Vestas fastsat en fælles miljø- og

arbejdsmiljøpolitik samt fælles målsætninger.

ÅL

Å

asjepojøfhuspfoqse 30 -ØfHN ZOOZ 9s|9403apoJ ol

92

    

cidn tå Verde ble vi

 

energibesparende Bag

 

miljøaldelimg

    

s' centrale Kvi dinerer

 

HS our
ilvis- og

 

 

al organi

 

   

arhejder med mil arbejdsmiljø ja tværs
tionen. Afdelingsebefen refererer til Koncernens tekniske

divektør.

 

Vestas har for hyeit ankegsområde co årlig evklus ved-

    

rørende korrlæg laner og

 

fnug, prioritering, handlingsj

 

målstyring, I løbet af modulerne bliver der afholdi møder

 

ørere og sikkerbedsrepræsentauter fra alle

afdelinger.

 

Miljøkort

arbejdsmiljøforkøld, som 2

 

ningen ev en undersøgelse af Vesias” miljø- og

noemføres I ct samspil mellem

 

Koncernens centrale kvalt

 

sg unljøafdeling

Så

medarbej-

usadonen.

   

lere og heslummniugsta:

  

Priornerims af de kor:

 

"omiljø- og arbejdsmiljøforhøld

forctages på basis af millø- og arbejdsmiljøpoliikken,

 

lovgivning, udykker/ uheld sam interne regler,

Miljø- og arbejdsmtjøledelsessystemet er integreret I de

eksisterende besbutuin; svesser hos Vestas og indgår

Da

 

    

derfor på lige fod med alle andre bivesteringer og kapaci-

 

tetsomkostninger, På den måde iodlager mi
arbejdsmiljøledelse hos Vestas en posiuon, der er sideord-

nel med og organiseret som alle undre aktiviteter hos

 

 

furdrørende energiledelse gennemført. Pynjektet har gier! Vestas mange gode erfaringer med hensyn til

 

 

| Malstvring Prioritering

 

Handlingsplaner

 

Flair idustrerer den drlige milje- og arbejdsmiljøledelsescyklus tade-

  

le
fatale

   

vride de fire elementer: kordægning, prioritering, handlingsplaner

 

 

vr mdlstyrneg, Derene cyklus er el bærende værktøj éå opndelsen af

 

jedringer på miljø og rbejdsmiljøvnrdådet.

Præstationer

I løbet af 2002 har Vestas afsluttet en række hovedaktivite-

ter. Nedenstående skema fortæller om disse aktiviteter

samt om hvilke hovedaktiviteter, Vestas forventer at afslutte

i løbet af 2003. Hovedaktiviteterne er delt op i tre katego-

rier: System, miljø og arbejdsmiljø.

 

Hovedaktiviteter 2002

Opnået

Hovedaktiviteter 2003

 

System

ISO 14001 certificering af TWT - Italian Wind Technology 5.11.

Aktiviteterne hos IWT - Italian Wind Technology S.r.l. omfatter

  

produktion af vinger, montage af naceller samt salg og service.

IWT - Tralian Wind Technology $.x.1. blev ISO 14001 certificeret den 13.

   

maj 2002, På et halvt år blev ledelsessy

ystemet opbygget og impleme:

   

ret, For at sikre opbygningen, implementeringen og vedligeholdelse af

systemet har IWT - Italian Wind Technology S,x.l. ansat en miljøingeniør.

Indførsel af energiledelse hos tårnfabrikken i Varde

I efteråret 2001 startede tårnfabrikken i Varde ct prøjekt vedrørende
energiledelse, Projektet blev afsluttet i december 20062 med færdig-
gørelsen af et energiledelsessystem i henhold til DS 2403. Vestas har
med projektet fået mange gode erfaringer med hensyn til energibe-

sparende tiltag i produktionsprocesser.

ISO 14001 samt OHSAS 18001 certificering af de danske datterselskaber
Den 15. juli 2002 blev Vestas Wind Systems A/S! tre datterselskaber

/5, Vestas - Danish Wind

 

Vestas - Scandinavian Wind Technology
Technology A/S og Vestas - International Wind Technology A/S certifi-
ceret efter ISO 14001 og OHSAS 18001, Vestas" miljø- og arbejdsmiljø-
ledelsescerufikater omfatter således alle aktiviteter fra salg, udvikling,

produktion, opstilling tl servicering af vindmøller.

System

Certificering af udvalgte datterselskaber efter

ISO 14001 og OHSAS 18001

Der vil i 2003 blive arbejdet videre på at indføre certificerede miljø- og
arbejdsmiljøledelsessystemer hos Vestas Wind Systems A/S" datter-

selskaber.

Materialenegativliste for Vestas

Vestas ønsker at udarbejde lister over forhudie og uønskede stoffer og
materialer for at sikre, at eksisterende uønskede produkter udfases fra
Vestas. Listerne skal ydermere sikre, at uønskede produkter ikke ind-
føres på Vestas, Listerne skal blandt andet bruges ved udvikling af nve

vindmøller.

 

Miljø

Genanvendelse af prepreg

Ved udskæring af prepregmatcriale til vinger skabes der en mængde
prepregaffald, som indtil videre er blevet enten sendt til forbrænding
eller deponi. I samarbejde med en aftager er det lykkedes at benytte
prepregaffald som råmateriale i højstyrke byggeplader. På sigt forven-

tes alt prepregalfald fra Vestas at kunne bortskaffes til genbrug.

Miljø

Genanvendelsesmuligheder for affald
Vestas vil også i 20083 arbejde på at finde genanvendelsesmuligheder

for affald.

Miljøminimumsstandard for møllesites worldwide

Før at sikre at mølleprøjekter udføres med ens standard i miljømæssig
henseende samt for at anskueliggøre for kunder, hvilke aktiviteter der
altid gennemføres på møllesites, skal der i 2003 udarbejdes en miljømi-

nimumsstandard for møllesites verden over,

 

Arbejdsmiljø

CAF-projektet

CAF-prøjektet blev startet op med det formål at undersøge forholdene
omkring epoxyallergi på vingefabrikkerne i Lem. CAF-projektet har
medvirket til at højne Vestas” og medarbejdernes viden omkring
arbejdsmiljø og sikkerhed ved vingeproduktion. De første resukimter har

allerede vist sig: Antallet af epoxyallergitilfælde er reduceret væsentligt.

Indførelse af sundhedssamtaler for Vestas Wind Systems A/S

For at medvirke ul at sikre at alle medarbejdere på Vestas har optimale
arbejdsbetingelser, er der indført sundhedssamtaler., Sundhedssamtalen
rummer forskellige samtaler, herunder trivselssamtalen, Formålet med
trivselssamtalen er at klarlægge, hvad Vestas kan gøre for at mindske

fraværet høs medarbejderen.

Uddannelse i offshoresikkerhed

12002 opsullede og idriftsaue Vestas verdens hidtil største offshore
vindmøllepark på Horns Rev i Nordsøen. Forud for offshore montør-
ernes arbejde til havs har de alle gennemgået en grundig uddannelse i

sikkerhed ved arbejde offshore.

 

 

Arbejdsmiljø

Videreførelse af CAF-projekt i Vestas Wind Systems A/S regi

For at sikre at alle afdelinger i Vestas Wind Systems A/S, som har kon-

 

takt med epoxymaterialer, får gavn af CAF-projekter, etableres der i
2003 en projektgruppe, som skal videreføre de gode erfaringer med

CAF-prøjektet.

Analyse af arbejdsulykker på maskinfabrikken i Lem

1 samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik afsluttes i 2003 et prøjekt,
som har til formål at optimere registreringen af ulykker og nærved-
ulykker samt forbedre sikkerhedskulutren med henblik på at reducere

antallet af arbejdsulykker på maskinfabrikken,

 

 

Å

 

sæd 2002 95J94033pa Øl

UGi

Ås

vindmølle

   

Y0 år har Vestas installeret vindmøller, der bar

[mere en

 

produceret vedvarende energi ul gavn for miljøet verden

DVUT,

re såvel

 

ci malreuet på al

 

Samtidig har Vestas ar
miljø som arbejdsiniljø til en huiegreret del af sine produkter

falle faser [ra produkton Sl medtagning.,

Den færdige vindbnølles påvirkning af omiljøet kan 1 det

væsentligste opdeles i der visuelle indtryk og emission af

 

støj, Der vistelle indtryk er helt og aldeles subjektivt, idet

 

nogle mennesker får positive associationer, mens andre

   

vindmøller.

 

synes, at terrænet skavnimes ved opsiilling

 

Vestas søger al ellerkomme kundens ønsker, sarnlidig med

at det tilstræbes at gøre mmellerne så neutrale I omgivelserne

 

sam muligt

 

[celation Gl støj arbeides der udviklingsbræssigt på al

finde geometrier og løsninger, som søger at minimere

   

emissionen al støj — vel vidende af naboer Ul møllerne s
leve med møllerne på mært hold, I Dammark må en vind-
mølle cksempelvis maksimalt støje 45 ABA) yed udendørs

opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobebøgdise i

 

det åbne land, Til sammenligning kan det nævngs, al en

 

Vestas V80-2,0 MW mølle med støjselling IO ABCAS,
fer warm i 350 meters afstand fra møl-
v dB(A).

Dette svarer nøvenlgade il baggrundsstøjen på et biblio-
8 SK i

k.

placeret på et 100 me

   

lens tårn, medfører un ssøjbelasining på ca. sl

  

 

[I det følgende beskrives nøgle af de vigtigste uktiviterer og
foranstalminger, som Vestas søger al inddrage 1 bestræbel-

serne på al minimere de miljø og arbejdsmiljømæssi

 

befasuumger.

 

vr under Vestas Wind
i efler ISO 9001, ISO 14001

S T8S00E. Dette er medvirkende Gi, at der arbejdes

De danske produkdensfacilive

 
 

Systems A/S er alle ceruliec:

DES

  

   

uL, miljø og arbejdsmiljø.
På ulle de danske anlvesområder foretages kildesortering
af affald, hvilket I 2002 mulig

6.917 tons affald, Dette betyder dog i

 

orde genanvendelse af

 

 

ske, at Vestas stiller

 

Par Vestas” frhrik i Campbeltown, Skotland, bliver der blandt andet
førrtaget menluge af naceller.

sig tilfreds med dede niveau, hvorfor der løbende under-
søges nye muligheder for at øge den genanvendelige

fraktion,

Fabrikkerne har implementeret en miljø- og arbejdsmiljø-
håndbog, der blandt andet omhandler emner som uddan-
nelse, identifikation og prioritering af miljø- og arbejds-
miljøforhold, afhaldshåndtering, farligt gods, beredskabs-
planer, sikkerhedsinformation, dataregistrering samt over-

holdelse af lovgivning. Dette er medvirkende ul at etablere

 

vuliner, som på trods af stor vækst også i fremtiden vil fast-
holde et højt niveau i relaton til både miljø og arbejds-

miljø,

Der følges løbende op på, at procedurer og øvrige rev

sslinier, som er angivet i miljø- og arbejdsmiljøledelses-

 

Syse n UL, c

 

leves. Dette gøres blandt andet via de interne
audits, som årligt afholdes på alle anlægsområder. De
interne audits gennemføres typisk af et 1carm bestående af
medarbejdere fra produktionen og Koncernens centrale

kvalitets- og miljøafdeling.

Derudover gennemføres der en ekstern audit én gang om

1, Denne audit foretages af Germanischer Lloyd

 

fication GmbI for at eltlerprøve, om Vestas fortsat
lever op til kravene i henholdsvis ISO 9001, ISO 14001 og
OHSAS 18001.

For ca. 10 år siden indledte Vestas en omlægning af produktionen. Dermed blev den polyesterbaserede produktion afløst af en renere teknologi.

Løbende forbedringer anses af Vestas for grundstenen i
miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet, mens overholdelse
af miljø- og arbejdsmiljølovgivning anses som minimumskrav.
Forud for indførelsen af væsentlige nye stoffer og materia-
ler gennemføres en produktvurdering, som omhandler
såvel tekniske egenskaber som miljø og arbejdsmiljø.
Miljø- og arbejdsmiljøvurderingen vil typisk være en gen-
nemgang af produktets bestanddele for at identificere

eventuelle problemstoffer. Såfremt det skønnes nødvendigt,

gennemføres mere detaljerede analyser af produktet,
eksempelvis afgasningstest kombineret med egentlige

arbejdshygiejniske målinger.

Historisk set har Vestas foretaget en væsentlig forbedring
af miljø- og arbejdsmiljøforholdene ved vingefremstilling-
en, For ca. 10 år siden startede en omlægning af produk-
tionen, således at den polyesterbaserede produktionsme-
tode blev afløst af en renere teknologi, som primært er .
baseret på epoxykompositter. Derved er emissionen af
organiske opløsningsmidler til både miljø og arbejdsmiljø

blevet reduceret meget kraftigt.

Opstilling og servicering af møller

I forbindelse med opstilling af nyc møller forholder det
sig typisk således, at etablering af fundament og adgangs-

veje til byggepladsen er underlagt kundens ansvar, mens

 

Vestas har ansvaret for den øvrige del af mølleopstillingen.
Dette er også tilfældet i relation til miljø- og arbejdsmiljø-

ledelse på byggepladsen.

Serviceaktiviteterne i Danmark, Italien og Sverige er certifi-
ceret i henhold til ISO 14001. Den danske serviceafdeling
er tillige certificeret i henhold til OHSAS 18001. I erkendel-
se af, at ikke alle lande har de samme regler vedrørende
miljø og arbejdsmiljø, er Vestas” arbejdsrutiner og metoder
udarbejdet med udgangspunkt i danske regler. Interna-
tionalt tilpasses arbejdsrutiner og metoder i det omfang,

det er nødvendigt, så også lokale regler efterleves.

Den nuværende størrelse af en vindmølles nacelle, tårn og
vinger har nået et omfang, som stiller store krav til de logis-
tiske forhold. I forbindelse med opstilling af nye møller er
det således ikke kun energiforbruget til transporten, som
er et betydende forhold — men også selve transporten.
Vestas forestår i reglen ikke selv transporten, idet eksterne
vognmænd bestilles til dette arbejde. Det skal dog under-
streges, at Vestas sikrer, at der udelukkende anvendes
vognmænd, som er godkendt til sådanne transporter, men
at ansvaret for selve transporten ligger hos den enkelte

transportør.

Opstilling af vindmøller er præcisionsarbejde, hvorfor
dette skal ske under kontrollerede forhold. Vestas stiller

derfor krav til sine underleverandører for derigennem at

osjopuenueusg ny uonyNnpoJd e1J g00g 9sjes03opas øn

96

   

fil aps ke od fyr Fleniex Bør frrerinase in

    

smede,

    

forebygge miljøuhelg arhbujdsulykkern Blandt andet der-

 
 

 

 

før sikres det, at den i ødne uddannelse &

 

gennemlørt,

 

og alder er klare hinder med svn Ul anwvarsfordeling.

Dertil kommer et krav om. af anvendt udsiyr kraner,

løfte- og anhug pony glid er I overensstemmelse

 

ninusg

    

redskraw Eksempelvis blev der I Forbindelse

 

med myndig

   

med Horns Rev projektet ned stor succes gennemført

   

 

sikkerhedsku med speciel fokus på offshore arbejde.

   

irkende al al skabe

Blurligvs ure

De kon

resultater, mn er i den

   

vigtig faktor ho

 

kerhed. E forbindelse

   

enkelte medarbejders holdeing ul s

 

   

med serviceons u' lcon førerne 1 hold oftest

 

besidende af DM moedacbedere, Arbejdet foreøar ofte
] 8

 

langt hore fra de sm ir ”sunmen hvorfor der

   

bal

 

    

hersker en het 6 velisciplin med bevidsthed om

  

 

 

alvoren i, af arbejdet udføres sikkerhedsmæssigt Porsvarligt.

 

 

Servicemontøren 22 uuder

 

vanskelige pladsforhokl,

lejer og

   

og der er ofre be for manuelt ar håndtere v

 

materialer oppe ; møllen, Det er derfor vigtigt, at der

 

tages højde for disse forhold i koncepifasen UL nye mølle

 

vorfor det mil

   

sikredes af inddrage servicemertø?

 

tvonen,

nes orfaringer I udviklingsardejdet.

 

 

viede Vester ris midtøde, der hun kracæede fire løft, for møllen var på plads.

 

Ansvaret for nedtagningen af en mølle ligger hos ejeren.
Vestas stiller natarliøvis gerne sm viden og ekspertise til
rådighed, således at møllen kan nedtages på forsvarlig vis.

Ide få tllælde, hvor Vestas bliver bedt om at tage en mølle

 

al drif, sikrer Ves

 

is. at det sker på forsvarlig vis — både

med hensyn til miljø og arbejdsmiljø.

V

  

ias har som låst procedure at tønme møllen for ølie
øg andre miljøfremmede stoffer, inden møllen tages ned.
Dermed minimeres risikoen for en forurening med disse
stelfer, Nar Vestas nedtager en mølle, sker det under
anvendelse af en kran for derved at undgå bløt at vælte

møllen, idet dede medfører øget risiko før både menne-

 

MG ALLT.

Da det er kundens mølle, er ansvaret for boriskaffelsen af
den nedlagne niølle ligeledes kundens. Vestas har imidler-
lid foretaget beregninger af mulighederne for genanven-

delse, Få vindmølletårn består hovedsageligt af stål, som

 

 

wl set genanvendes, Den største del af nacellen består lige-

ledes af sål og andre metaller, der kan genanvendes. Vin-

 

ev hovedsageligt produceret af kompositnaterialer,

 

eller endt brug deponeres. Vestas arbejder løbende på
gheder for dette affald, I alt

; (vært) af en V80-2,0 MW mølle med 100

cv tårn genanvendes med den nuværende teknologi.

af finde genanvendelsesmutt

 

 

Input/output 2002

Nedenstående figur viser de overordnede input og output
for anlægsområderne, som er omfattet af miljøredegørel-
sen i 2002. Output vises som de producerede møllers sam-
lede energiproduktion over den forventede levetid på 20
år, Detaljerede data for anlægsområderne kan bestilles

som løsark eller findes på www.vestas.com under , Miljø".

Organiske
opløsningsmidler:
20 tons

Energiforbrug
til proces- og
rumopvarmning?
87,514 MWh

 

Forbrug af råvarer
og forbrugsstoffer:
76.541 tons

”andforbrug:
54,500 m'

Brændstof til wansport:
1,232 m'

Affald (inkl. metalskrov:
12.826 tons

Produktionen hos Vestas giver anledning til nogle indirekte
miljøpåvirkninger. Nedenstående tabel viser de væsentligste,
samt forklarer de effekter, som påvirkningerne giver anled-
ning til. Samtidig forklares også de positive effekter, en

vindmølle er med til at skabe.

 

Støv:
1 ton
Møllernes anslåede produktion baseret
på en forventet levetid på 20 år:
93.712.272 MWh?
93.712.272 MWh svarer til ca.
27.808.000 husstandes årlige elforbrug -
i beregnet ud fra en gennemsnitlig dansk
| husstands forbrug.”
Spildevand:
43.126 m'

 

Indirekte påvirkning

Påvirkningens art

 

 

produktion hos leverandører.

Emission — forbrug af energi, dieselolie samt organiske opløsningsmidler Emissionerne giver især anledning til drivhuseffekt på grund af CO2 og VOC
giver anledning til emissioner primært i form af CO, SO: og VOC, udledningen og syreregn på grund af SØ: udledningen.

Emissioner fra råvareleverandører er ligeledes indirekte påvirkninger.

Affald — affald fremkommer ved produktionen af vindmøller samt ved Ger ng af volumenalfald beslaglægger landskabsressourcer som følge af

 

deponering. Farligt affald er affald, som skal behandles på særlig vis.

 

Spildevand — spildevand fra Vestas er primært sanitært spildevand.
Udledninger fra leverandører i produktkæden er ligeledes indirekte påvirk-

ninger.

Udledning af spildevand giver blandt andet anledning til næringssaltbelast-

ning samt økotoxicitet

 

 

Vedvarende energi — på den positive side skaber vindmøller vedvarende
energi for kunder over hele verden. De producerede vindmøller er således
med til at mindske belastninger, som skyldes konventionel energifremsulling
såsom kulkraft. Miljøfordelene herved overgår langt de effekter, som skabes

ved både direkte og indirekte miljøpåvirkninger.”

 

 

Effektive og kønkurrencedygtige alternativer til konventionel energi-
fremstilling vil være med til at mindske emissioner, som giver anledning til
drivhuseffekt og syreregn. Derudover vil vedvarende energi være med til
relativt at mindske dannelsen af radioaktivt affald fra produktionen af elek-

tricitet,

 

 

7 73% af elforbruget udgøres af CO»-neutral energi.

Livscyklusvurdering foretaget af Techwise A/S i samarbejde med Vestas i 2001. Uddybende bemærkninger og forklaringer kan findes i rapport

nr. 001-488 , 1 ivscyklusvurdering af møller" udarbejdet af Vech-wise A/S.

Tallet skal betragtes som vejledende, da der er tale om en beregnet værdi. Tallet er opgjort på baggrund af produktionen i Danmark og Tyskland

2? « . . 7. . . . o
(Husum). Årsagen til at naceller, som samles i Husum, er medregnet er, at den væsentligste miljøbelastning for disse møller sker på danske

anlægsområder (herunder produktion af vinger og tårne).

"En gennemsnitlig dansk husstand er i ,Energistatistik 2001%, som er udgivet af den danske energistyrelse, defineret som en husstand på
120 ne og fire personer. Forbruget er for 2001 oplyst til 3.370 kWh pr. år.

=
=
-=
DD
aa
cD
ca
&
=
ea
nm
ø
N
oOo
O
N

 

98

Vestas' miljø- og arbejdsmiljøindeks

 

Vestas har i løb« 9002 aponget en produktonsstigning,
< Er

 
 

hvilket naturligvis medfører, at absolun da vedrørende
miljø- og arbejdsmiljø er steget i [orhold al 2001. Mere

imieressant er det derhmod 2 på de indekserede forhold,

 

idet disse tager he

 

ile for produktionsudsving og derfor

giver et mere reelt billede af udviklingen af miljø- og

 

forholdene i virkseænnheden.

 

arbejdsmil

Nøglietallet, som ligger fil grund for indeksering af miljø

BØ

  

forholdene, tager ude:

punkt i årets produktion al

 

Sygefraværsp

 

 

kmer;

i, proces og

 

  

vindmøller fra de fabrikker, som er omfattet af miljørede-

 

gørelsen. bx

  

at tage højde for, at forskellige typer af vind-
møller medfører forskellige påvirkninger af miljø- og
arbejdsmiljøforholdenge, er nøgletaller defineret, som
vindmøllernes forventede energiproduktion ved en levetid

på 20 år (outputtallet på figuren side 97).

Nedenstående figur viser Vestas” miljø- og arbejdsmiljø-

 
    

indeks. Figuren illustrerer udviklingen i de væsentligste

3
aret er 2000

 

miljø- og arbejdsmiljøforhold hos Vestas. Ba

 

som dermed udgør indeks 100.

rocenl

ton

 

rumopvarmning

 

sf

2000

54,865 MWh

  

Energi:

 

Altuld og skrovy | TOLGBT tens

KRLET

  

 

 

Uduikles et frhøld i megatte mudag, cÅl delte fremsid som en akseforlængt

 

nærme sig koordinatsystem venun.

  
  
 

 

Forhedringer af prudualded belregdes, von. så som el af de ocæ.

derned

    

andet i møllernes efføltuddet de møllers anslåed:

 

  

 

dex som nøgtetead ved madeiserdag nj ert

vi om affaldsmængder, er forbedring,

 

cerede møllers anstårde rnergitroduktdon tages der vdermere hensyn bl produk

 

   

eller arbejdsudjøføorkeld, vov længden af akserne udgø
i Je s & i S?

100 Affald og skrot

vekvens

2001
TON2 MWh

LL.0S0 tons i

 

 

 

is af de indrviduelle mudeksted

, hvorimod en forbedring vil bevirke, at forholdets iudekstal vil

seniliome miljøforhold høs Vestas. Forbedringerne afspejles blandt
> praduktion. (outpultallet i figuren side 97), Da sidstnævnte anven
tf produktet således indirekte vist i figuren. Ved ad bruge de produ-

Gonsændringer.

Udvikling i forhold til 2001

Samlet set er Vestas” miljø- og arbejdsmiljøindeks faldet i
2002. Faldet skyldes primært en positiv udvikling i ulykkes-
frekvensen men også en nedgang i indekstallet for affald
har bidraget positivt. Det skal i den sammenhæng dog
nævnes, at faldet i affaldsindekset ikke alene skyldes
forbedringer, idet en del af reduktionen skyldes, at en
række aktiviteter vedrørende flammeskæring på tårn-
fabrikken i Varde er blevet lagt ud til underleverandører.
Samtidigt er der sket en optimering af råvareforbruget.
Disse to forhold har bevirket, at mængden af metalskrot
fra tårnfabrikken er faldet markant. Sidstnævnte er
begrundelsen for, at mængden af affald til genanvendelse
totalt set er faldet.

Mængden af affald til deponi er primært steget som følge
af, at der på vingefabrikkerne i Lem er bortskaffet en
større mængde affald, som ikke er relateret til produktionen
i 2002.

Det er specielt glædeligt at se, at stigningen i arbejdsulyk-
kesindekset i 2001 blev vendt til et fald på 9% i 2002.
Resultatet af sikkerhedsorganisationens indsats samt
begrebet ,sikkerhed frem for alt" begynder at kunne ses
på ulykkesfrekvensen. Reduktionen betyder dog ikke, at
Vestas er tilfreds, hvorfor der også i 2003 vil blive arbejdet

ihærdigt på at fortsætte trenden.

Indekstal øvrige miljøforhold

 

 

0 . .
80 — —
60
40 —

20 En
0
2002 2001

BM Spildevand 69 73

E Vandforbrug 89 86
EH Brændstof 80 62

EEmission til luften 40 35

Figuren viser udviklingen. i indekstal for
øvrige miljøforhold. Udviklingen. i absolutte tal
Jremgår af tabellen på side 100.

Trods et stort fokus, gennem blandt andet indførelsen af
sundhedssamtaler, er sygefraværsindekset uændret i
forhold til 2001. Vestas vil i 2003 fortsat arbejde på at
nedbringe sygefraværet.

Energiindekset er i 2002 steget. Stigningen skyldes primært
at el- og fjernvarmeforbruget på vingefabrikkerne i Lem
er steget markant som følge af ibrugtagningen af nye
produktionsfaciliteter på 11.000 m? — til produktion af
vinger til MW-møller. Indkøring af produktionen har
medført et forholdsvis stort basisforbrug til blandt andet
opvarmning af lokaler set i forhold til (mer) produktionen,
idet der ikke har været fuld produktion. Målt i absolutte
tal er energiforbruget dog faldet på styringsfabrikken i
Lem, montagefabrikken i Viborg samt tårnfabrikken i
Varde. Forbruget af fyringsolie er primært faldet på grund
af konvertering til naturgas på anlægsområdet i Videbæk.

Faldet i indekstallet for emission til luften skyldes primært,
at vinger ikke længere påføres opløsningsmiddelbaseret

coat på for- og bagkanter.

I forbindelse med etableringen af den nye produktionshal
på vingefabrikkerne i Lem blev der i 2002 — af kvalitets- og
arbejdsmiljømæssige årsager — opsat flere luftbefugtnings-
anlæg. Dette er årsagen til, at indekset for vandforbruget
er steget i forhold til 2001.

Ser man på forbruget af brændstof er dette ligeledes ste-
get fra 2001 til 2002. Stigningen skyldes foruden et
forøget aktivitetsniveau dels, at Vestasvind Svenska AB nu
indgår i opgørelsen, og dels en ændring i regnskabspraksis,
som betyder, at benzin også medregnes i opgørelsen mod
tidligere kun dieselolie.

Årsagen til at forbruget af olieprodukter er steget er dels,
at forbruget hos Vestasvind Svenska AB i 2002 indgår i
opgørelsen og dels, at der er lavet en ændring i regnskabs-
praksis, som bevirker at forbrug af olieprodukter ved

servicering af møller indgår.

IOOZ | pjoqso) r Buapn g00g 95j94039pa40l 4

Dataopgørelse 2002

Nedenstående oj

Vestas Wind Sysie

 

er viser de væsentligste miljø- ug arbejdsmiljørelaterede data, som systematisk indsunles hos

SNS,

 

 

 

Miljø Total 2001 Total 2002

 

Råvarer og Forbrugsstoffer (0) 74.448" 76.541

 

 

- Metaller 61.113

 

 

 

: Olieprodukter 582! 803

 

- Kompositmaerialet 13.685 14.081

 

 

 

516 5dd

- Øvrige prod

 

Energi (MWh) 76.782 87.514

 

El 42,217 49.172"

 

 

 

 

"Gas 5.8: 6.342
+ Bjernvarme 93.766 27.703

 

Olie 1.949 4.297

 

Brændstof (mm 889 1.232

 

Vand (mm) 49,881" 54.500

 

 

Affald og skroL (t) 13.089 12.826

 

 

  

3.584

 

- Forbrænd

 

- Deponi 1.921 2,371

 

 

 

. Genan F.D9Å 6.917

 

 

 

Spildevand (m") 42,483" 42,446

 

Emission al støv (t) 2 ]

 

 

 

24 20

 

Emission af organiske

 

 

 

 

Volumen af røggasser (1900 normal mm) ” NSA 9.816
Naboklager (antal; NA 4
Overskridelser al egenkonwolvilkår NA 0
Miljøuheld (antal; NSA 1”

 

 

 

 

Arbejdsmiljø Brancheta!l " Total 2001 Total 2002

 

 

Ulykker (anle N/A 262 275

 

 

 

' Ulykkesfrekvens ” 48,7 53,5 48,5

 

 

Ulykkesfravær ” 3,7 4,9 5,9

 

 

 

  

 

 

 

Sygefravær, timelønnede 4,9 45 4,5
Sygetravær, Funktion: 1,8 NSA 1,7

 

 

 

 

 

 

længden ex hi

 
 
 
  
 
 

redewdrelsen for PØOOE som føle af en korrektion af forb
É J FRELSE gg Fl

 

”f på tårnfabrikken & Varde.

  

Røguusner slette

100 " Beskrrcelse

" Brancheted &:

 

Dyr primiert arecendes tå opredning uf då

sljøghed sønn tilbavende kø. rende handdn; renifort wider den enkelte arlægsheskridelse.

     

ivete beer udustren or stønmaner frit opgønrdser udarb.

   

tuf Dansk Arbejdsgéverforening for 2OGI.
Opgørelsen områder 12 vann medfører el fraucer på vere endu dag ud over tilskadekomstdlagen.

Ulykkesfrecernsen ev dejinend sen adtallet af arbejdsukekker pr, 1.OG0,. 000 førbeidstiinen

   

”feflneret søs ride vdykkesfrevcerstirner fr, 1.ØGO tirbejdstonen,
. i Z

af Alonetreøl es

 

Regnskabsprincipper og anvendte
måle- og opgørelsesmetoder

Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelses-
metoder er uændret i forhold til 2001, bortset fra at for-
brug af råvarer og forbrugsstoffer for 2002 er udvidet til at
omfatte aktiviteter vedrørende servicering af møller.
Korrektioner i sammenligningsdata er anført i noter,
såfremt det har indflydelse på opfyldelse af mål eller
medfører en væsentlig ændring af den samlede miljø-

påvirkning.

Råvarer og forbrugsstoffer

Råvarer er optaget i redegørelsen på basis af forbrugstræk
fra lager til henholdsvis produktion i første produktions-
led og til servicering af møller, som registreret i virksom-

hedens ordinære registreringssystemer.

Forbrugsstoffer er optaget i redegørelsen på grundlag af
leverandøropgørelser respektive egne fortegnelser om
leverede mængder i regnskabsåret indsamlet decentralt

pr. anlægsområde.

Relevans er fastlagt med udgangspunkt i myndigheds-
godkendelser; efterfulgt af en udvælgelse i relation til
væsentlige forbrugte mængder i forhold til de på anlægs-

områderne gennemførte aktiviteter.

Energi- og vandforbrug

El, gas, fjernvarme og vand er optaget i redegørelsen på
grundlag af forbrugte mængder i henhold til direkte
måleraflæsninger pr. anlægsområde med tilknyttede

administrationer.

Forbrug af el omfatter både ekstern købt el og forbrug

produceret på egne vindmøller.

Olie til opvarmning er optaget i redegørelsen på grundlag
af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimobehold-
ninger, mens brændstof til transport er opgjort på

grundlag af leverandøropgørelser.

Affald og skrot

Affald er optaget i redegørelsen på grundlag af modtagne
vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gennemført
i regnskabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper, som
er skønnet på basis af abonnementsordning og lastvolumen.
Skrot er optaget i redegørelsen på grundlag af vejesedler
fra skrothandlere indsamlet decentralt pr. anlægsområde.

Emission til luften og spildevand
Emissioner af organiske opløsningsmidler er beregnet på

grundlag af indkøbte mængder af formklargøringsmidler,

Ccoatingmatcrialer og acetone samt oplysninger fra leve-
randører om afdampning under brug i processerne.
Emissioner af støv er baseret på myndighedernes fastlæg-
gelse af, hvilke afkast der skal indgå i de samlede støvemis-
sionsberegninger, estimerede driftstider på de enkelte
anlæg samt oplysninger fra leverandører om dimensioner

og filtereffekuvitet.

Spildevand er opgjort som vandforbrug reduceret med

anvendt målt vand til befugtning.

Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndigheds-

godkendelser og vilkår.

Den samlede røggasvolumen fra afbrændingsprocesser er

 

beregnet ud fra forbruget af fyringsolie og naturgas samt

målt eller vurderet iltprocent.

Naboklager
Naboklager er optaget i redegørelsen som det antal klager,
der er modtaget, og som har ført til drifts- eller indretnings-

mæssige ændringer.

Overskridelser af egenkontrolvilkår
Overskridelser af egenkontrolvilkår er optaget i redegørelsen
som de vilkår, hvorom der er krav om måling, og hvor

målingen har vist en overskridelse.

Miljøuheld
Miljøuheld er optaget i redegørelsen som de indtrulne
uheld, hvorom der skal eller er sket anmeldelse til myndig-

hederne.

Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø er opgjort for alle aktiviteter under den

organisatoriske struktur.

Årbejdsulykker er optaget i redegørelsen på grundlag af
registreringer af ulykker, der har forårsaget mere end én

dags fravær ud over tilskadekomstdagen.

Ulykkesfravær er defineret som fraværstimer som følge af
arbejdsulykker. Antal arbejdstimer og ulykkesfravær er
beregnet på baggrund. af timedagssedler registreret i

lønsystemet,

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge
af sygdom; eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker,
barsel og barnets 1. sygedag. Sygefravær er beregnet på

baggrund af registreringer i lønsystemet ud fra henholdsvis
timedagsedler (timelønnede) og fraværsregistreringsskemaer

(funktionærer).

GeNSUS2N 2002 os|9AØ3opaølIN Å

zeddiaunds

102

Revisors erklæring

ax Wind 5vsterns A/S

 

il aklonærern

 

   

Vestas Wind Systems så rar indgået on alt
PricewaierhouseCoopers om afgivelse af en erklæring på

selskabets miljøredegerelse med del overordnede formal

 

at kontrollere pålideli

 

de io miljøredegørelsen

oplyste date og afgivne informationen

Vestas Wind Sysrems AN" ledelse bar ansvaret lor nuljø-

 

redegørelsen. Vort ansvar er på grundlag af vort arbejde al

 

aføjve en erklæring om redegørelsen,

 

Redegørelsens emfang og formål samt prioritering af

tal ledelsen i Vestas Wind

    

  
 

iljeredegørelsen på siderne

 

88-89.

  

  

Vi har Glrelelagt og udført vore arbejder i overensstenr
melse med danske og internationale vevisionsstandarder

ISA 100% med det afrahe formal:

 

(RS.

 

e at kontrollere med høj grad al sikkerhed, hvorvidt dei

miljøredegørelsen for 2002 på siderne 88-101 anførte

 

data har sammenhæng Gl an lægsområdernes aktiviteter
for regniskabsperiøden og er dokumenteret samt opgjort
i overensstenunelise med de under anvendt miljøregn-

skabspraksis anførie reliagslinier.

 

2 uf vurdere, hvorvide det huerne komrolsystom, herunder

overvågnings» vg Fappt procedurer, er tilrettelagt

 

Age AD
igu til:

 

hensigismiuæ SETE

 

ålidelig Information

 

i miljøredegørelsen for 2002,

 

Vort arbejde har blandt andet ud fra en vurdering al

 

væsentlighed og risiko omint

 

regnskabsiekuiske analyser,

      

spørgsler og sikprøvevis gennemgang a data og
underliggende doku mentationsmaeriale, herunder kontrøi
Do

af, om den anvendte regnskabspraksis er fulgt og har sam-

 

 

menheng med ankeægsområderves aktiviteter & perioden,

Endvidere har vi på testbasis vurderet der interne køntrol-

system med henblik på dets hensigismæssighed med fokus

 

på effektiviteten i de anvende overvågnings- og rapporte-

ringsprocedurer fil understøttelse af opfyldelse af dei

200? opstillede mål for 2002.

Det er vor opfattelse, at de udførte arbejder giver et

tilstrækkeligt grundlag for efterfølgende konklusion.

 

 

På baggrund af vore udførte arbejder kan vi erklære, at

3

 

fer vor opfattelse har de i miljøredegørelsen for 2002 på
siderne S8-101 anførte data sammenhæng ul anlægsom-
vådernes akdviteter for regnskabsperioden og er doku-
menterer pg opgjort i overensstemmelse med de under

anvendt miljøregnskabspraksis anførte retningslinier.

 

 

zdvidere er det vor vurdering, at det interne køntrol-
o

   

syste, herunder overvågnings og rapporteringsprocedurer,

er tilrettelagt hensigtsmæssigt Gl understøttelse af pålidelig

information im relsen for 2002.

 

Herning, den 12. mrarts 2003

PricewaterhouseCoopers

i

  
 
 

   
 

 

OT OG
LØR
STÅ AAN o
Ni , SÅ DÅD ”, É N —…
Nicdis 7 øren Lodaf 1 Birgitte Mogensén
HUD; sd .
sfelstetikoriserel revisor sletseottøoriserel fevfsor
lå
! i"
[1

1
vw
i

Omregningsfaktorer og

ordforklaringer
Omregningsfaktorer

LGW saunaen rvernvee 1000 MW
1MWh sussie rrrveve 1000 kWh
1 Nm' naturgas 2..ssssssseeeeeeeveeeeseree 11 kWh
1 liter fyringsolie .......2 reserve 9,89 kWh
Ordforklaringer

Bjælke:

Bestanddel af vinge som bestemmer vingens styrke og
stivhed (fremstilles i prepreg).

CNC-bearbejdning:

Computer Numerical Control. Et udtryk for computer-
styret bearbejdning.

CO-»neutral energi:

Energi som produceres uden nettoudledning af CO2.
Egenkontrolvilkår:

Vilkår opstillet af tilsynsmyndighed for måling af støj, lugt,
spildevand eller emission til luft,

EMAS-forordningen:

Den Europæiske Fællesskabsordning for miljøstyring og
miljørevision (EMAS = Eco Management and Audit
Scheme).

Emittere:

Udlede til omgivelserne.

Formklargøringsmidler:

Samlet betegnelse for hjælpestofferne: Formafrens-
ningsmiddel, formforseglingsmiddel og slipmiddel.
Gennemsnitlig dansk husstands forbrug:

En gennemsnitlig dansk husstand er i ,Energistatistik
2001", som er udgivet af den danske energistyrelse, define-
ret som en husstand på 120 m?” og fire personer. Forbruget
er for 2001 oplyst til 3.370 kWh pr. år.

Indfæstningsdel:

Rodenden af vingen (fremstilles i prepreg).
Kapacitetsfaktor:

Et udtryk for det antal timer møllen kører fuldlast på et år.
LCA:

LCA (Life Cycle Assessment) er en redegørelse for et pro-
dukts miljøpåvirkninger i hele dets levetid (vugge til grav
princippet). Livscyklusvurderingen, som er lavet på Vestas
V80-2,0 MW møllen, er udarbejdet på baggrund af UMIP-

metoden (udvikling af miljøvenlige industriprodukter),
som er baseret på ISO 14040, Den omtalte Livscyklus-
vurdering er ikke verificeret af tredjepart.
Miljøforbedringer af produktet:

Relaterer sig til produktet i form af mere energieffektive
møller samt miljøvurdering af stoffer og materialer, som
indgår i produktet. LCA vil i den sammenhæng indgå som
et arbejdsredskab.

Møllernes anslåede produktion:

Værdi udregnet på basis af en forventet levetid på 20 år og
en kapacitetsfaktor på 30%. Tallet skal betragtes som vej-
ledende, da der er tale om en beregnet værdi. Tallet er
opgjort på baggrund af produktionen i Danmark og
Tyskland (Husum). Årsagen til at naceller, som samles i
Husum, er medregnet er, at den væsentligste miljøbelast
ning for disse møller sker på danske anlægsområder (her-
under produktion af vinger og tårne).

Nacelle:

Møllehuset på toppen af tårnet.

OHSAS 18001:

Standard for arbejdsmiljøledelse (OHSAS = Occupational
Health & Safety Assessment Series).

Prepreg:

Epoxylaminat, som består af glasvæv, der er imprægneret
med epoxy (materialet er forhærdet og fremstår derfor
som et tørt materiale).

Røggas:

Forbrændingsgas fra gas- og oliefyr.

Sanitært spildevand:

Spildevand som stammer fra bad, køkken, almindelig
rengøring og lignende.

Sikkerhedsrundering:

Systematisk gennemgang af en afdeling/maskine med det
formål løbende at konstatere sikkerhedsmæssige fejl og
mangler samt udbedre disse.

Sygefravær:

Fraværsprocenten er defineret som antallet af fraværstimer
pr. 100 arbejdstimer. Målene for 2002 omhandler kun fra-
vær på grund af sygdom for timelønnede.

Uønskede stoffer og materialer:

Stoffer omfattet af ,,Effektlisten 2000", orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 6/2000, og ,Listen over uønskede stoffer",
orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/2000, samt stoffer og
materialer, som Vestas internt ønsker at afskaffe grundet
miljø- og/eller arbejdsmiljøgener.

VOC:

Betegnelse for organiske opløsningsmidler (Volatile

Organic Compounds).

Å

4940348js8UU334W9 200 95|94030p240 [14

 

 

2002 25j21033p240l[ IN

Vestas har leveret flere V52-850 kW møller til Norge. Kombinationen af
vindkraft og vandkraft er ideel. Vandkraflværkets vandreservodrer
anvendes som , buffer" i strømproduktionen og fungerer dermed søm
lager for overskudssbrøm fra vindkraftværket. Med gode vindressourcer
og en udbygget vandkraftindustri forventer Vestas på sigt, at Norge
bliver et stort marked for vindkraft.

106

 

 

Cotas Computer Technology AZS
Paludan-Mallers Vej 82

urhus N

Danmark

ÅAdresseoversigt

   

SOGN

37 30 40 O|
1 cotas.dk

Vestas - Danish Wind Tecbnoi

   

Smed Sørensens Vej I
6950 Ringkøbing
Danmark

TH +15 96 75 95 75
Fax +45 97 30 62 50

vestas-dwigvestas.corm

   

 

Vestas Tlellas Wind Technology
150, Å. Papandreou Ave, 2nd Floor
55 61 Glyfada, Athens
Vestas - Scandmavian Wind Technology Å/S 165 61 Glyfada, Athens
” Grækenland
TIE. <30 109 96 46 251

Fax +30 10 Y6G 46 259

 

Smed Sørensens Vej I

6950 Ringkøbing

 

Dammark
Tlf. 445 96 75 25 75 Vestas France SAS
F: 5 97 30 629 64

 

Le Millenium — Båtimen Å

  

Vvestasswilvestas, com 501, rue Denis Papin

. Mm ey ce $4000 Montpellier
Vestas - International Wind Teelmologvy A/S 7 i outsetien
i Frankrig

TH, +33 4 67 299 2092

Fax +8$ 4 67 207 844

Smed Sørensens Vej I
6950 Ringkøbing
Danmark

TIL +45 96 75 25 75

Fax +15 97 30 62

vestas-lrance&vestas.com

 
 

zD Vestas - Anstralian Wind Technology Pty. id.
vestasantfvestas,com 133 Coventry Street, Southbank

Ø ne Victoria 3006
Vestas - American Wind Techuolozw Inc, Melbourne, Victoria 3006

ILL SW Colambia, Suite 480
Pordand, OR 97201

USA

Ti. zl 508 527 2000 Beijing Vestas Wind Technology Lid.
27 200 2949, China Mer:

Anstralien
3 9645 0999
51 3 9645 0111

 
    

Fax +1 50:

 

hans Towe

 

; Jianguo Rd.

 

  

vestas-awtævestasmwL. com Chaoyvang District

land Canbel Beijmu LONO29

Vestas Deutse
Otio-Hahn-Sirasse 2 «df
13 Husi
Tyskland

TIE 449 4841 OY få

94841 071 3060

 

 

Krma
TIE 486 10 6.

+86 10 65667335

 

95

  

”Nordsec

 

 

Vestas - Canadian Wind Technology, Inc.
RR No, 5

14%5

 

Fax

vestasæveslas,de

 

cession d

 
  

Kincardine, Ontario
KRFÆD NE
Canada
TIE rl 319

Fax «I BIG 896 BI58S

 

Vestasyind Svensk

Akarevågen. 17

3113? Falkenberg

 

596 6922

 

Vestas - Nederland Winde

 

tas RÅB India bad.

VE

 

crweø I a

 

ISU, Sukhdev Vihar
Nav Delhi 110 093

 

Posthus 63 + AB Rheden

Holland .
TIE 231 26407 1500 Indien
TIR +91 11 28327711

 

Fax +31 264071:

 

vestasféævestas, nl

 

1WE - ltalian Wind Technology Sd,
Via Åriosto 19 - Zona industriale
74100 'Faranro
ltalien

TIL +39 099 4 606
Fax +39 099 4 6096:

vestasfeveslas-TWL NH

   

 

Vestas Wind Systems AZS
Vestas - Geliic Wind Technology Lud, Sm
P.O, Box 9263

 

ed Sørensens Vej 5
G93G Ringkøbing
Campbehown, PAYS GWA, Argyll

 

Danmark
Skotland TIL +45 95 75 25 7;
"TIL 44 1586 (00 Fax 97 30 924 SØ

   

IN B86 33: di:
Fax ad E580 555 131 vestaséæves las.com

 

v-celucevenas,com

 

MWBLVUS as.Com