Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
om HERE
ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN
30 APR, 2003
Ekspeditionen
2
Fremlagt og godkend å don 22. ap ( wd
ordinære generalfo amling 0. LG
irigent .
Som dirig u
Peter Wengler-Jørgensen
Storebælt
A/S STOREBÆLT
ÅRSRAPPORT FOR 2002
CVR nr. 10634970
Indholdsfortegnelse
Ledelsesberetning
Ledelsespåtegning
Revisionspåtegning
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter
Bestyrelse og direktion
side 2/41
LEDELSESBERETNING
SELSKABETS HOVEDAKTIVITETER
Selskabet har til opgave at:
. drive og vedligeholde Storebæltsbroen,
. opkræve betaling fra trafikanterne på Storebæltsbroen,
. opkræve betaling af Banestyrelsen for råderetten over baneforbin-
delsen over Storebælt, og
. forvalte og sikre tilbagebetalingen af selskabets gældsportefølje.
ÅRETS RESULTAT
Resultatet af ordinær drift viser et overskud på 1.368 mio. kr., hvilket er
152 mio. kr. større end i 2001. Overskudsgraden er således fortsat stigende
og udgør nu 72,2 pct.
Omsætningen fra vejforbindelsen er steget med 7,3 pct. fra 2001 til 2002,
hvoraf 4,3 pct. kan henføres til en stigning i trafikmængden, og resten
skyldes prisstigninger. Lastbiltrafikken over Storebælt er øget med 3,9
pct., personbiltrafikken er øget med 4,4 pct., mens bustrafikken er faldet
med 4,8 pct. Til sammenligning er landstrafikken steget med 2 pct. Der er
redegjort for udviklingen i trafikken i et særskilt afsnit på side 6.
Omkostningsniveauet er fortsat lavt, og realiseret forbrug er lavere end
budgetteret.
Som følge af den nye årsregnskabslov, der trådte i kraft fra 2002, værdi-
ansættes selskabets finansielle aktiver og passiver til dagsværdi. Selska-
bets årsresultat påvirkes derfor af ændringerne i dagsværdien i regnskabs-
perioden. Læs mere herom på side 11 og 12.
Det finansielle resultat eksklusiv dagsværdireguleringer udgør 1.643 mio.
kr. mod budgetteret 1.817 mio. kr. Finansieringsomkostningen for 2002
kan inklusive valutakursreguleringer men eksklusive dagsværdiregule-
ringer opgøres til 4,23 pct. af selskabets nettogæld. Det må betragtes som
meget tilfredsstillende. I forhold til den forventede, langsigtede realrente
på 4 pct. p.a. er der tale om et væsentligt bedre resultat, idet realrenten for
2002 kan opgøres til 1,90 pct. p.a. Se i øvrigt afsnittet om finansiering på
side 7.
Resultatet før dagsværdireguleringer og skat udviser et overskud på 225
mio. kr. mod budgetteret 10 mio, kr. Resultatet må betegnes som værende
meget tilfredsstillende. I 2001 udgjorde resultatet et underskud på 262
mio. kr.
side 3/41
Dagsværdireguleringen, der ikke har været budgetteret, udgør 650 mio. kr.
Årets resultat før skat udgør et underskud på 425 mio. kr. mod et under-
skud på 262 mio. kr. i 2001.
Efter regulering af udskudt skat, der på grund af det negative resultat ud-
gør en indtægt på 127 mio. kr., udviser årets resultat et underskud på 297
mio. kr.
Resultatet er 130 mio. kr. bedre end det i regnskabsmeddelelsen pr. 30.
september 2002 oplyste forventede underskud på 430 mio. kr. Afvigelsen
kan forklares ved dels en yderligere stigning i dagsværdireguleringen, dels
ved positive reguleringer i forbindelse med afsættelse af udskudt skat.
Tabel 1 Hoved- og nøgletal for A/S Storebælt
Realiseret t Realiseret | Realiseret | Realiseret | Realiseret | Budget
Hovedtal, mio. kr. 1998 1999 2000 2001 2002 2003
Nettoomsætning, vej 769 1.517 1.771 1.858 1.994 2.096
Nettoomsætning, bane 132 552 565 577 591 605
Driftsomkostninger -269 -258 -292 -272 -272 -277
Afskrivninger -302 -429 -464 -451 447 -452
Resultat af ordinær drift 389 1.384 1.585 1.716 1.868 1.975
Finansielle poster før
dagsværdiregulering -1.876 -2.417 -2.092 -1.978 -1.643 -1.827
Resultat før
dagsværdiregulering -1,175 -1.033 -506 -262 225 148
Dagsværdiregulering 0 0 0 0 -650 0
Resultat før skat -1.175 -1.033 -506 -262 -425 148
Skat 0 2 3 79 128 -44
Årets resultat -1.175 -1.031 -503 -183 -297 104
Anlægsinvestering 35,401 35.085 34.658 34.240 33.807 33.389
Obligations- og banklån 39.770 38.837 43.027 43.851 38.794 38,249
Egenkapital -1.635 -2.667 -3.170 -3.157 -3.454 -3.351
Balancesum 38.928 36.860 40.526 46.912 43.026 42.628
Nøgletal
Overskudsgrad
(ordinær drift) 43,2 pct.| 66,7 pct.| 67,8 pct.| 70,5 pct.| 72,2 pct. f 73,0 pct.
Afkastningsgrad
(ordinær drift) 1,0 pct. 3,7 pct. 3,9 pct. 3,7 pct.| 4,3 pct.| 4,6 pct.
Anlæggenes afkast
(ordinær drift) 1,1 pct. 3,9 pct. 4,6 pct. 5,0 pct. 5,5 pct. 5,9 pct.
Anm.: Hoved- og nøgletal for 1998-2001 er ikke tilpasset den anvendte regnskabs-
praksis i 2002. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytiker-
forenings ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”, Der henvises til definitioner og
begreber under ”Anvendt regnskabspraksis”,
Værdien af vej- og baneanlæg er netto reduceret med 433 mio. kr. Der er i
perioden gennemført forbedringer af anlæggene for 3,2 mio. kr., og fore-
taget regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 436 mio. kr.
Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2002 negativ med
3.454 mio. kr. På baggrund af det estimerede driftsresultat for selskabet
forventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 14 år,
regnet fra ultimo 2002.
side 4/41
De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trafikministe-
riets fastlagte vederlag fra Banestyrelsen for anvendelsen af baneforbindel-
sen samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for A/S Storebælt.
Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til anlægsloven for A/S
Storebælt - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med sel-
skabernes låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig
tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske
forpligtelser.
PENGESTRØMME
Pengestrømme fra driften udgør 2.405 mio. kr., hvilket er ca. 300 mio. kr.
mere end i 2001. Det er dels indtjeningen, dels driftskapitalen, som består
af omsætningsaktiver og kortfristet gæld, der har ændret sig.
Pengestrømme til investering udgør 28,5 mio. kr. som følge af anskaffelse
af materielle anlægsaktiver.
Afdrag på gældsforpligtelser udgør netto ca. 400 mio. kr. opgjort på basis
af den nominelle værdi.
Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet med 4.195 mio. kr..,
således at de likvide beholdninger ultimo 2002 udgør 352 mio. kr.
BEGIVENHEDER EFTER STATUSDAGEN
Der er ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for
regnskabet for 2002.
FORVENTNINGER TIL 2003
Resultatet før dagsværdireguleringer og skat forventes i det kommende år
at udgøre et overskud på ca. 150 mio. kr., hvilket er ca. 75 mio. kr. lavere
end i 2002.
Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes at stige med ca. 5 pct. fra
2002 til 2003.
Hertil kommer vederlag fra Banestyrelsen på 605 mio. kr., der bortset fra
prisregulering fastholdes på uændret niveau.
Omkostningerne inklusive afskrivninger forventes i 2003 at kunne fast-
holdes på niveau med realiserede omkostninger i 2002. Der vil altså være
side 5/41
tale om et reelt fald i omkostningerne.
De finansielle poster er i 2003 budgetteret til at udgøre ca. 1,8 mia. kr.
ekskl. valutakurs- og dagsværdireguleringer. For 2002 udgør finansie-
ringsresultatet ekskl. valutakurs- og markedsværdiregulering 1,6 mia. kr.
Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på 105 mio. kr,
TRAFIK
I 2002 passerede mere end 8 mio. køretøjer Storebæltsbroen, hvilket er et
gennemsnit på 22.120 pr. døgn og en stigning på ca. 4 pct. i forhold til året
før. Biltrafikken over Storebælt er nu 2,5 gange større end før broens
åbning.
Antallet af personbiler på Storebælt er steget med mere end 4 pct. i for-
hold til 2001. Stigningen er større end i 2001 men mindre end de første år
efter broens åbning. Det afspejler dels en svagere økonomisk vækst, dels
at markedet for personbiltrafikken i et vist omfang har tilpasset sig Store-
bæltsbroen.
Lastbiltrafikken har oplevet en stigning på 4 pct. i forhold til 2001 og har
således også stabiliseret sig i forhold til de første par år. Det tyder dels på,
at markedet er ved at tilpasse sig, dels en afmatning i konjunkturerne. Der
er dog fortsat gode muligheder for vækst i godstrafikken mellem lands-
delene.
Bustrafikken er stort set uændret i forhold til sidste år og udviser et fald i
2002 på knap 5 pct.
Tabel 2 Årlig trafikvækst på Storebælt 1998-2003 (pct.)
Prognose
1998 — 1999 | 1999 — 2000 | 2000-2001 | 2001-2002 | 2002-2003
Personbiler” 10 8 3 4 5
Lastbiler 22 16 6 4 1
Busser -5 0 0 -5 20
I alt 11 9 3 4 4
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
Tabel 3 Trafiktal pr. døgn på Storebælt 1998-2003
Prognose
1998 1999 2000 2001 2002 2003
Personbiler” | 15.180 16.720 | 18.040 | 18.535 | 19.350 | 20.240
Lastbiler 1.700 2.080 2.420 2.570 2,670 2.700
Busser 110 105 105 105 100 120
I alt 16.990 18.905 20.565 21.210 22.120 23.060
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
side 6/41
Prognosen for 2003 er relativt optimistisk med en forventning om godt 4
pct. højere trafik end i 2002. Stigningen forventes specielt på personbil-
trafikken, hvilket dels skyldes forventningen om en vending i konjunk-
turerne, dels en styrket markedsindsats. Til gengæld er prognosen for last-
biltrafikken forsigtig pga. øget konkurrence fra banetrafikken.
Ud af den samlede passagertrafik mellem Øst- og Vestdanmark tegner bil-
trafikken over Storebæltsbroen sig for 57 pct. Togtrafikken tegner sig for
27 pct. og færge- og flytrafikken for hhv. 11 og 5 pct.
Storebæltsbroens markedsandel af vejtrafikken mellem Øst - og Vestdan-
mark udgør for personbiler 87 pct. og for lastbiler 87 pct.
Figur 1 Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark
D Storebælt Æ Fæger O Tog OD Fly
Tabel 4 Storebælts markedsandel for vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark
1999 2000 2001 2002
Personbiler 84% 85% 86% 87%
i Lastbiler 80% 84% 34% 83%
, Busser | 75% 76% 771% 76%
FINANSIERING
Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt
er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan
opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår.
Herudover har selskabet i 2002 haft mulighed for at optage de såkaldte
genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra National-
banken til selskabet, baseret på en konkret statsobligation, og på samme
vilkår, som obligationen sælges til markedet.
side 7/41
Genudlånene har i perioder været den mest attraktive lånemulighed for
selskabet, men især mod årets slutning viste der sig på kapitalmarkedet
mere gunstige alternativer.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer,
hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde
omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er
således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og
selskabets valutarisiko.
Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en mål-
sætning om at holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likvidi-
tetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tids-
punkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er
ufavorable.
Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er
denomineret i andre valutaer end DKK. Ved opgørelsen af valutarisikoen
tages der højde for swaps og andre finansielle instrumenter, der anvendes i
den finansielle styring. Selskabet havde ved årets udgang, foruden DKK,
også EUR og CHF i låneporteføljen, jf. efterfølgende afsnit.
Figur 2 A/S Storebælts valutarisici
CHF
15%
Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i
DKK og EUR, hvilket betyder, at den eksisterende CHF-portefølje skal af-
vikles. I 2002 blev ca. 40 pct. af den oprindelige CHF-eksponering afvik-
let, således at denne ved udgangen af året udgjorde ca. 15 pct. af selska-
bets samlede nettogæld. Finansministeriet har tilkendegivet, at afviklingen
skal være tilendebragt inden udgangen af 2003. Selskabet vil søge at opnå
en så hensigtsmæssig afvikling af CHF-porteføljen som muligt. Der er dog
en vis risiko forbundet med den relativt korte afviklingshorisont, idet kur-
sen på CHF er stærkt påvirket af en række internationale forhold, herunder
ikke mindst situationen omkring Irak.
side 8/41
Den kursmæssige risiko ved låntagning af CHF modsvares af en rente-
mæssig besparelse, idet renten i CHF er i størrelsesorden 2 pct. point
lavere end i f.eks. EUR. Ser man isoleret på 2002, har rentebesparelsen og
valutakursudviklingen stort set opvejet hinanden, idet CHF er steget med
1,8 pct. over for DKK og EUR. Set over en længere periode har selskaber-
nes låntagning i CHF været klart fordelagtig.
Renterisici
Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle
instrumenter. Ud fra en strategisk overvejelse ønskes at have en forholds-
vis stor andel af låneporteføljen som variabelt forrentet. Årsagen hertil er,
at udviklingen i selskabets primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget
konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk betyder en
lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne pro-
jektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af
variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.
Renterisikoen styres herudover naturligvis også af de konkrete forvent-
ninger til den mere kortsigtede renteudvikling. Det historisk set lave
renteniveau er i løbet af 2002 udnyttet til at omlægge en del af gælden til
fast rente. Det forventes, at dette vil fortsætte i 2003.
Selskabet har i en årrække søgt at reducere risikoen på den variabelt for-
rentede gæld ved at fastlåse renten i et givet interval (såkaldte cap/floor-
eller collar strukturer). I lyset af de aktuelle markedsforhold og forvent-
ninger er det imidlertid ikke hensigtsmæssigt at indgå sådanne afdæk-
ningsforretninger. I takt med at eksisterende strukturer udløber, vil den
rentemæssige afdækning således falde. Det overvejes på denne baggrund
at etablere anden afdækning, f.eks. i form af rene cap-strukturer.
Figur 3 A/S Storebælts renterisici
70%
60% -
50% 2
40% -
30% -
20% -
10%
0%
VARIABEL FAST INDEKS
(fm HERAF AFDÆKKET m VARIABEL
side 9/41
Som et resultat af de nye regnskabsprincipper vil selskabets årsresultater
fremover være stærkt påvirkede af udsving i den såkaldte dagsværdiregu-
lering, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle rente-
niveau, jf. side 11 og 12. Som beskrevet i nævnte afsnit, har den rentebe-
tingede dagsværdiregulering imidlertid ingen reel betydning for projektets
økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af rentericisi har der-
for til formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt
før rentebetinget dagsværdiregulering, mens udsving i selve dagsværdi-
reguleringen ikke indgår som målparameter.
Det er selskabets generelle forventning, at der i løbet af 2003 vil komme
en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestigning forventes
dog kun marginalt at påvirke resultatet før dagsværdiregulering for 2003. I
selskabets langsigtede rentabilitetsberegninger er der indbygget en for-
holdsvis stor rentestigning, idet den langsigtede realrenteforudsætning på
4 pct. p.a. fastholdes.
Kreditrisici
Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle transaktioner opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fast-
lægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for,
hvor store ricisi, der accepteres på en enkelt modpart. Endvidere søges
kreditrisici reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledoku-
mentation. Det er i den forbindelse selskabets mål at indgå særlige aftaler
om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med samtlige finansielle
modparter.
Bl.a. som et resultat af den generelle økonomiske afmatning i hele den
vestlige verden er der i de seneste år sket en generel forringelse af bank-
systemets kreditkvalitet, hvilket også har ramt et antal af selskabets mod-
parter. Denne udvikling overvåges nøje. Det er dog selskabets vurdering,
at risikoen for egentlige tab på finansielle modparter fortsat er meget
beskeden.
Tabel 5 Kreditrisici A/S Storebælt ultimo 2002
Samlet modpartsrisiko
Rating (markedsværdi) mio. kr.
AAA 330
AA 2.749
ÅA 189
Fordelt på modparter 33
Finansresultat
Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2002 været lavere end bud-
getteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat faldende renteniveau i
2002. Det forventes, at der i løbet af 2003 vil komme en vis rentestigning,
side 10/41
samtidig med at den ovenfor omtalte reduktion i CHF-porteføljen alt andet
lige vil betyde en øget renteomkostning. Der forventes dog fortsat at
kunne realiseres en renteomkostning, der er betydelig lavere end 4 pct.
realrente, som indgår i de langsigtede rentabilitetskalkyler.
Valutakursreguleringen har resulteret i mindre tab, som kan tilskrives stig-
ningen i CHF. Som nævnt er dette tab opvejet af rentebesparelsen ved at
have lån i CHF,
Finansresultatet er herudover påvirket af dagsværdireguleringen. Dags-
værdireguleringen er et resultat af den nye årsregnskabslov, der gælder fra
2002. De nye regler betyder, at alle lån og finansielle instrumenter vurde-
res til dagsværdi (markedsværdi), og at alle forandringer i dagsværdien i
en periode påvirker periodens resultat.
Dagsværdireguleringen indeholder to principielt forskellige elementer:
Dels dagsværdireguleringer som følge af generelle renteændringer (rente-
betinget dagsværdiregulering), og dels reguleringer, der tidligere indgik i
den almindelige renteomkostning (den renteuafhængige dagsværdiregu-
lering). Et eksempel på sidstnævnte er underkurs ved optagelse af et lån.
Tidligere blev denne underkurs periodiseret over lånets løbetid og indgik i
renteposten. Under de nye regler vil underkursen indgå i dagsværdiregule-
ringen over løbetiden.
Dagsværdien afhænger af renten på vurderingstidspunktet. Hvis renten
falder, stiger dagsværdien af et lån på samme måde som kursværdien af en
obligation. Stigningen i dagsværdien afhænger af, hvor stort rentefaldet
har været og af lånets rentebindingstid (varighed). Jo længere rentebin-
dingstid, lånet har, jo mere stiger dagsværdien ved et givet rentefald.
Da selskabet ikke er långiver, men tværtimod låntager med stor nettogæld,
betyder det, at den regnskabsmæssige gældsbyrde varierer i takt med æn-
dringer i renteniveauet. På grund af det kraftige rentefald i 2002 er den
regnskabsmæssige gældsbyrde steget sammenlignet med året før, og denne
rentebetingede stigning indgår i resultatopgørelsen som et tab. Når renter-
ne igen stiger, vil det give sig udslag i en mindsket gældsbyrde og en ge-
vinst i resultatopgørelsen. Disse svingninger kan blive betragtelige, også i
årene fremover.
side 11/41
Figur 4 Renteudvikling i 2002
Udvikling i 6M, SY og 10Y renter EUR
NEL SØLS SE STOR
3,00 Son sn mr
2,50
dec-01
jan-02
feb-02
mar-02
apr-02
maj-02
jun-02
jut-0o2
aug-02
sep-02
okt-02
nov-02
dec-02
Dato
fr» EURGM ———EURSY —EUR10Y
På længere sigt er et rentefald naturligvis positivt for projektets økonomi.
Anvendelsen af de nye regnskabsregler får derved det paradoksale resultat,
at en grundlæggende positiv udvikling (et rentefald) giver sig udslag i et
regnskabsmæssigt tab i det år, hvor rentefaldet finder sted (og visa versa
ved rentestigninger).
Udsving i den rentebetingede dagsværdiregulering påvirker ikke størrelsen
af de faktiske rente- og afdragsbetalinger på gælden, og dermed heller ikke
tilbagebetalingstiderne. Det er således fortsat gældens størrelse og realren-
ten før rentebetinget dagsværdiregulering, der er de afgørende finansielle
parametre.
Tabel 6 Finansielle nøgletal for A/S Storebælt 2002
Beløb Pct. p.a.'
Låntagning 2002 4,3 mia. kr.
- heraf genudlån 1,0 mia. kr.
Samlet bruttooplåning (dagsværdi) 38,8 mia. kr.
Nettogæld (dagsværdi) 38,0 mia. kr.
Renteomkostninger 1.487 mio. kr. 3,93
Valutakursregulering 113 mio. kr. 0,30
Dagsværdiregulering 650 mio. kr. 1,72
Samlet finansomkostning 2.229 mio. kr. 5,95
Note 1 Finansomkostningen beregnes i forhold til selskabets gennemsnitlige nettogæld
RENTABILITET
Rentabilitetsberegningen er som hidtil gennemført under forudsætning af
de gennemsnitlige finansomkostninger, der svarer til en fremtidig gennem-
snitlig realrente på 4 pct. p.a. Det aktuelle renteniveau er lavere, men sel- >
skaberne finder det mest rimeligt at opretholde realrenteforudsætningen på
længere sigt. Det er set i lyset af de historiske erfaringer og den usikker-
side 12/41
hed, som knytter sig til en renteforudsætning over en meget lang tidshori-
sont.
I rentabilitetsberegningerne er det endvidere forudsat, at indtægter fra jern-
baneforbindelserne samt omkostningerne til drift og vedligeholdelse ud-
vikler sig i takt med den almindelige inflation. Det er endvidere en meget
vigtig forudsætning i beregningerne, at vejtaksterne for at passere de faste
forbindelser løbende indekseres i takt med den almindelige inflation.
Den positive trafikudvikling og de reviderede trafikforventninger i 2002
giver sammen med de justerede budgetter for 2003 og 2004 en mindre
forbedring i Storebælts økonomi. Projektets tilbagebetalingstid efter skat
kan nu opgøres til 28 år mod 29 år i sidste års budget fra projektets
ibrugtagning.
Storebælts priser reguleres én gang årligt pr. 1. januar i forhold til den
almindelige prisudvikling. Prisreguleringen sker efter faste regler og er en
grundlæggende forudsætning for at sikre tilbagebetalingen af anlægs-
gælden for Storebæltsforbindelsen.
Der er fortsat usikkerheder ved selskabets økonomi vedrørende finansie-
ringsomkostninger og trafikudviklingen.
side 13/41
PÅTEGNINGER
LEDELSESPÅTEGNING
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten
for 2002 for A/S Storebælt.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte
regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvi-
sende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2002 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2002.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 11. marts 2003
Direktion
Mogens Bundgaard-Nielsen
Administrerende direktør
Bestyrelse
Jens Kampmann Michael Pram Rasmussen
Formand Næstformand
Hans Skov Christensen Ole Preben Kristensen
Georg Poulsen Inge Thygesen
side 14/41
REVISIONSPÅTEGNING
Til aktionæren i A/S Storebælt
Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2002.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grund-
lag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Vi har udført vor revision i overensstemmelse med internationale revi-
sionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrappor-
ten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stik-
prøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten
anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen
til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn,
som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation
af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et til-
strækkeligt grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selska-
bets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2002 samt af
resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1.
januar - 31. december 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven,
danske regnskabsvejledninger samt de krav, som Københavns Fondsbørs i
øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Supplerende oplysninger
Som anført i ledelsens beretning side 4 er egenkapitalen negativ men for-
ventes retableret inden for 14 år.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for selska-
bets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 5.
side 15/41
København, den I 1. marts 2003
KPMG TC. Jespersen
Statsautoriserede revisorer
Lars Andersen
Statsautoriseret revisor
Bo Haack Christensen
Statsautoriseret revisor
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Christian Fløistrup
Statsautoriseret revisor
Jørgen Frank Jakobsen
Statsautoriseret revisor
side 16/41
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Bemærkninger til ændret regnskabspraksis
Den nye årsregnskabslov (ÅRL), der trådte i kraft den 1. januar 2002 med-
fører en række ændringer i regnskabspraksis, som påvirker A/S Storebælts
regnskabsaflæggelse for året 2002.
Overordnet er der fire hovedpunkter som ændres i den nye årsregnskabs-
lov, dette er:
Ændring fra et driftsorienteret til et balanceorienteret regnskab.
Finansielle forpligtelser måles til amortiseret kostpris.
Afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi.
Foreslået udbytte indregnes som særskilt post under egenkapita-
len.
Af disse ændringer er det primært de finansielle forpligtelser og afledte
finansielle instrumenter, som får størst betydning for A/S Storebælt. Det er
væsentligt at nævne at A/S Storebælt har valgt at anvende en undtagelses-
bestemmelse i ÅRL, således at alle finansielle aktiver og passiver måles til
dagsværdi ligesom alle værdireguleringer foretages over resultat-
opgørelsen.
A/S Storebælts ledelse har valgt undtagelsesbestemmelsen for at give et
mere retvisende billede af selskabets finansielle resultat, aktiver og pas-
siver samt finansielle stilling. Herved opnås ønsket om symmetrisk be-
handling af alle lån og afledte finansielle instrumenter ved konsekvent at
måle alle finansielle instrumenter til dagsværdi med løbende indregning af
værdireguleringer over resultatopgørelsen.
A/S Storebælt har som følge af den tidligere gældende årsregnskabslov,
optaget de finansielle forpligtelser til nominel værdi. Under den gamle
ÅRL blev forskelsbeløbet mellem den nominelle værdi og det modtagne
nettoprovenu på obligations og banklån - optaget til f.eks. underkurs -
aktiveret og ført resultatmæssigt lineært over lånenes løbetid. Finansielle
forpligtelser indregnes under den nye regnskabspraksis til kostpris (det
modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkost-
ninger. I perioder efterfulgt heraf, måles de til dagsværdi.
Årsrapporten er med undtagelse af ovennævnte omhandlende det finan-
sielle område, aflagt efter de samme regnskabsprincipper som ved udar-
bejdelsen af årsregnskabet for 2001.
Udover ændringen i regnskabspraksis er der gennemført ændringer i den
nye ÅRL vedrørende regnskabsopstilling og noteanvendelse. Dette får
især betydning på de finansielle poster.
side 17/41
Detaljeringsgraden vedrørende de finansielle noter er øget væsentlig i for-
hold til tidligere:
. Nettogælden opgøres pr. valuta, kort - og langfristet gæld og hvor
gælden indgår i regnskabet.
. Gældsforpligtelsen opgøres i kort- og langfristede forpligtelser,
samt gældsforpligtelsens dags- og nominelle værdi.
. Der oplyses om faste og variable lån til udløb, effektiv rente og
lånenes regnskabsmæssige værdi.
Af årsregnskabet for 2001 fremgik det, at selskabet fra dette år anvendte
regnskabsvejledning nr. 14 om skatter, og at der i overensstemmelse her-
med afsættes skat af udskudte skatteforpligtelser, og at skatteaktiver op-
tages i balancen, såfremt det forventes, at disse kan udnyttes.
I noterne til årsregnskabet for 2001 blev der givet beløbsmæssige oplys-
ninger om skattemæssige forpligtelser på anlæg og om uudnyttede skatte-
mæssige underskud. Det blev i tilknytning hertil oplyst, at der på daværen-
de tidspunkt var usikkerhed med hensyn til mulighederne for at udnytte de
skattemæssige underskud, hvorfor selskabet ikke havde fundet grundlag
for at optage et skatteaktiv.
På baggrund af de beregninger, der er foretaget om mulighederne for til-
bagebetaling af gælden i A/S Storebælt, forventes det, at ud af de uud-
nyttede skattemæssige underskud ultimo 2001 på 9,4 mia. kr. vil det kun
være de 6,6 mia. kr., der vil kunne udnyttes.
Der kan på grundlag heraf beregnes et udskudt skatteaktiv ultimo 2001 i
A/S Storebælt på 518 mio. kr. Beløbet er reguleret over egenkapitalen pr.
1. januar 2002 efter reglerne om ændring af regnskabspraksis, på samme
måde som ændringen ville være foretaget, såfremt beløbene kunne være
opgjort ved aflæggelse af 2001 årsregnskabet. Sammenligningstallene for
2001 er ændret i overensstemmelse hermed.
Generelt
Årsrapporten for A/S Storebælt for 2002, der indgår i koncernregnskabet
for Sund & Bælt Holding A/S, er aflagt i overensstemmelse med årsregn-
skabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabs-
vejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
I forbindelse med implementering af ny årsregnskabslov er anvendt regn-
skabspraksis ændret med virkning fra 1. januar 2002, således at såvel pri-
mære som afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med ind-
regning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.
side 18/41
For lån samt afledte finansielle instrumenter indgået med henblik på fast-
låsning af renten på variabelt forrentede aktiver og forpligtelser er den
ændrede praksis en afvigelse fra hovedreglen i årsregnskabsloven. Afvi-
gelsen er foretaget under henvisning til årsregnskabslovens $ 11, stk. 3.
Baggrunden herfor er at opnå symmetrisk behandling af fastforrentede og
variabelt forrentede aktiver og forpligtelser, herunder de afledte finansielle
instrumenter indgået til sikring af renterisici knyttet hertil. Som følge af
A/S Storebælts særlige karakter er finansstrategi og intern finansiel styring
i relation til finansiering af broprojektet baseret på en porteføljebetragt-
ning uden hensyntagen til, hvorvidt det oprindelige lån er fast eller varia-
belt forrentet.
Efter ledelsens opfattelse ville anvendelse af hovedreglen i årsregnskabs-
loven ikke give et retvisende billede af A/S Storebælts finansielle resultat,
aktiver og passiver samt finansielle stilling.
Ændringen af regnskabspraksis til dagsværdiregulering af alle såvel pri-
mære som afledte finansielle instrumenter er i overensstemmelse med den
seneste internationale udvikling på området, herunder retningslinier anført
i udkast til ajourføring af international regnskabsstandard nr. 39.
Ændring i anvendt regnskabspraksis medfører en negativ påvirkning af
periodens resultat efter skat med 455 mio. kr., et fald i nettogælden i alt pr.
1. januar 2002 på 274 mio. kr., samt en reduktion af egenkapitalen pr. 1.
januar 2002 med 105 mio. kr.
En anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven vurderes at ville have
påvirket resultatet efter skat for året 2002 negativt med 125 mio. kr.,
nettogæld i alt negativt med 250 mio. kr. og egenkapitalen pr. 1. januar
2002 positivt med 50 mio. kr.
Ud over ændring i regnskabspraksis er der i overensstemmelse med ny
årsregnskabslov foretaget tilpasning af benævnelser samt præsentationen
af resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter.
Det har ikke været muligt at tilpasse sammenligningstal samt hoved- og
nøgletal fra tidligere år for så vidt angår principændringerne vedrørende
driftsposter. Der er således kun foretaget tilpasning af finansielle aktiver
og passiver i balancen pr. 31. december 2001.
Resultatopgørelsen
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
side 19/41
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra anlæggene, herunder broafgifter
for vejtrafik samt et fast vederlag for baneforbindelsen. Priserne og bane-
vederlagets størrelse er fastsat af Trafikministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringskriteriet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives line-
ært over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget en
opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider:
e Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperio-
den udgør for disse dele 100 år,
e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives
over levetider på 20-50 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på
10-20 år.
Baneforbindelsen afskrives over en levetid på 100 år. Der er ikke foretaget
en differentiering af afskrivningsperioden, da Banestyrelsen er økonomisk
ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.
Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative IT-systemer og -programmer 0-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 t.kr. omkostningsføres i
anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og
urealiserede kursgevinster og -kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og
transaktioner i fremmed valuta, samt op- og nedskrivninger af finansielle
aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Øresund og Sund & Bælt Partner A/S.
side 20/41
Nettoskatten for de sambeskattede selskaber vil blive fordelt forholdsmæs-
sigt på de overskudsgivende selskaber, og de selskaber, der har opnået en
besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i andre selskaber,
betaler et sambeskatningsbidrag til disse svarende til det anvendte under-
skud gange selskabsskattesatsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt gælder spe-
cielle underskudsfremførselsregler forårsaget af den lange anlægsperiode.
Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat i
en årrække.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resul-
tat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.
Balancen
Vej- og baneforbindelser
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende prin-
cipper:
. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og
kontrakter er aktiveret direkte.
. Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi
af eget arbejde.
. Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige reparations- og vedligeholdelsesarbejder ved-
rørende færdiggjorte vejanlæg vil blive aktiveret og afskrevet over den
forventede økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder vil
blive omkostningsført i takt med omkostningernes afholdelse.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økono-
miske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efter-
følgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt
regnskabspost nedenfor.
Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres
en symmetrisk behandling af lån og afledte finansielle instrumenter.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til trans-
side 21/41
aktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transak-
tionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en
finansiel post.
Værdipapirer og kapitalandele
Børsnoterede værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætnings-
aktiver, måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne ud-
stedte obligationer modregnes i modsvarende obligationslån.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes
individuelt, og der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i
balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for
skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte aconto-
skatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes
at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller
ved modregning i udskudte skatteforpligtelser.
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris
(det modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkost-
ninger. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med
løbende resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kost-
pris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsvær-
dier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender hen-
holdsvis anden gæld. Værdiregulering af alle afledte finansielle instrumen-
ter indregnes i resultatopgørelsen uanset formål med transaktionen.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, om-
regnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens
kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen
eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.
side 22/41
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året samt likvider ved
årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter
den indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsen.
Pengestrømme fra drift udgør resultatopgørelsens likvide poster ekskl.
finansieringsomkostninger reguleret for ændringer i driftskapitalen samt
ikke-kontante poster.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af anlægs-
aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter køb og salg af værdi-
papirer, låneoptagelser og låneindfrielser, nettofinansieringsomkostninger
samt urealiserede kursreguleringer mv. på låneporteføljen.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt let realisable værdi-
papirer med fradrag af kortfristet bankgæld som indgår i koncernens
likviditetsstyring.
Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanaly-
tikerforenings ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”.
De i hoved og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:
e. Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift i procent af omsætnin-
gen.
. Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift i procent af de samlede
aktiver,
. Anlæggenes
afkast: Resultat af ordinær drift i procent af investerin-
gen i vej- og baneforbindelser.
side 23/41
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
RESULTATOPGØRELSE
Note 2002 2001
Indtægter
1 Nettoomsætning 2.585.050 2.435.356
Andre driftsindtægter 1.965 4.238
Indtægter i alt 2.587.015 2.439.594
Omkostninger
3 Andre driftsomkostninger -271.590 -271.389
4 Personaleomkostninger -277 -523
7-12 Afskrivninger af immaterielle og materielle
anlægsaktiver -446.617 -451.366
Omkostninger i alt -718.484 -723.278
Resultat af ordinær drift 1.868.531 1.716.316
Finansielle poster
5 Finansielle indtægter 298.511 568.754
5 Finansielle omkostninger -2.591.601 -2.546.985
Finansielle poster netto -2.293.090 -1.978.231
Resultat før skat -424.559 -261.915
6 Skat 127.368 78.570
Årets resultat -297.191 -183.345
Underskuddet på 297,2 mio. kr. foreslås fremført til næste år.
For de finansielle poster har det ikke været muligt at foretage tilpasning af
sammenligningstallene til de nye regnskabsregler.
Skat er for 2001 korrigeret med en indtægt på 78,6 mio. kr. som følge af
afsættelse af udskudt skat.
side 24/41
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
BALANCE
AKTIVER
Note
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
7 Software
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
8 Vejforbindelse
9 Baneforbindelse
Bygninger
11-12. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
13 Udskudt skat
14 Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
15 Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
DO
CD
DQ
8.253
8.253
16.860.194
16.946.739
47.701
31.073
33.885.707
33.893.960
0
168.522
645.693
7.965.664
304
3.780.683
351.741
9.132.424
43.026.384
RO
DD
mu
847
847
17.113.622
17.126.228
49.894
21.917
34.311.661
34.312.508
1.626
239.998
518.325
7.292.663
279
8.052.891
4.546.302
12.599.193
46.911.701
side 25/41
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31.
BALANCE
PASSIVER
Note
Egenkapital
16. Aktiekapital
17. Overført resultat
Egenkapital i alt
Gældsforpligtelser
DD ID IQ
DD sa AA BA
19
UW)
NR
K
Langfristede gældsforpligtelser
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
Kreditinstitutter
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til tilknyttede virksomheder
Gæld til virksomhedsdeltagere
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser i alt
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Nærtstående parter
DECEMBER (1.000 DKK)
2002 2001
355.000 355.000
-3.809.020 " -3.511.829
-3.454.020 -3.156.829
32.012.324 36.857.473
32.012.324 36.857.473
6.781.730 6.993.865
125.520 17.322
23.308 31.329
91 0
105.629 93.678
7.399.183 6.042.720
32.619 32.143
14.468.080 13.211.057
46.480.404 50.068.530
43.026.384 46.911.701
side 26/41
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
EGENKAPITALOPGØRELSE
Aktiekapital
Overført resultat i alt, primo
Dagsværdiregulering af finansielle poster pr. 31.
december 2001
Beregnet skat af dagsværdiregulering
Udskudt skatteaktiv primo 2001
Årets resultat
Overført resultat ultimo
Egenkapital, ultimo
N
OD
RO
355.000
-3.511.829
0
0
0
-297.191
-3.809.020
-3.454.020
DO
01
|
355.000
-3.524.810
-149.702
44.911
301.117
-183.345
-3.511.829
-3.156.829
side 27/41
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Note
Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,9 mia. kr. pr. 31. december 2002.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Ændring i driftskapital
Regulering for ikke kontante poster
Regulering for selskabsskat
Regulering for øvrige ikke kontante poster
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Investering i vej- og baneanlæg
Nettokøb af andre anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Frit cash flow
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, indskud netto
Låneoptagelse
Nedbringelse af gældsforpligtelser
Afdrag på prioritetsgæld
Nettofinansieringsomkostninger
Ændring i andre finansielle anlægsaktiver
Urealiserede dagsværdi- og kursreguleringer på
lån
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Periodens ændring i likvide beholdninger
Likvide beholdninger primo
Likvide beholdninger ultimo
Likvide beholdninger ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kassebeholdning
Kortfristede bankindskud og commercial papers
Likvide beholdninger i alt ultimo
2002 2001
2.585.050 2.435.356
1.965 4.238
-271.590 -271.389
-277 -523
39.966 -54.865
2.405.114 2.112.817
0 -49
447 1.820
2.405.561 2.114.588
-3.212 -23.177
-25.303 -7.123
-28.515 -30.900
2.377.046 2.083.688
0 203.000
4.259.000 7.689.000
-9.208.084 -7.120.473
0 -1.737
-1.642.592 -1.978.231
670.567 291.023
-650.498 523.684
-6.571.607 -993.734
-4.194.561 1.089.954
4.546.302 3.456.348
351.741 4.546.302
2.142 4.053.669
349.599 492.633
351.741 4.546.302
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af det offentliggjorte årsregnskab.
side 28/41
NOTER (1.000 DKK)
Notel Nettoomsætning
Omsætning vejforbindelse
Omsætning baneforbindelse
Omsætning i alt
Note 2 Andre driftsindtægter
Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af fiberoptik.
Note3 Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indgår vederlag til moderselskab på 92,8 mio. kr.
Revisionshonorar specificeres således:
KPMG C. Jespersen
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
KPMG C. Jespersen
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Note 4 Personaleomkostninger
2002 2001
1.994.450 1.858.056
590.600 577.300
2.585.050 2.435.356
2002
Revision Andet
534 72
85 0
619 72
2001
Revision Andet
316 75
90 0
406 75
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet. Direktion og bestyrelse modtager
vederlag fra moderselskabet.
side 29/41
Note5 Finansielle poster
2002
Finansielle indtægter
Renteindtægter 267.778
Kursreguleringer -564
Øvrige poster 31.297
Finansielle indtægter i alt 298.511
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger -1.754.066
Kursreguleringer -112.436
Dagsværdireguleringer -650.498
Øvrige poster -74.601
Finansielle omkostninger i alt -2.591.601
Finansielle poster netto -2.293.090
RQ
001
138.135
418.061
12.558
568.754
-1.944,881
-576.024
0
-26.080
-2.546.985
-1.978.231
I finansieringsomkostningen indgår i 2002 garantiprovision til den danske stat på 69,7 mio. kr.
Det tilsvarende beløb udgjorde i 2001 62,0 mio. kr.
Note6 Skat
2002
Aktuel skat 0
Udskudt skat -127.368
Skat i alt -127.368
Skat af årets resultat kan forklares således:
Beregnet 30% skat af resultat før skat -127.368
Skatteeffekt af ikke-fradragsberettigede omkostninger 0
I alt -127.368
Effektiv skatteprocent 30 pct.
2001
94.196
-172.766
-78.570
-78.575
-78.570
30 pct.
side 30/41
Note 7 Software
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note 8 Veijforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note9 Baneforbindelse
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
2002 2001
10.621 10.355
7.860 325
-52 -59
18.429 10.621
9,774 9.074
454 750
— -52 -50
10.176 9.774
8.253 847
Direkte Værdi af Finansierings-
aktiverede eget omkostninger 2001
omkostninger arbejde (netto) I alt I alt
12.626.765. 982.201 4.398.938 18.007.904 17.984.727
3.212 0 0 3.212 23.177
12.629.977 982.201 4.398.938 18.011.116 18.007.904
697.229 36.159 160.894 894.282 632.314
200.340 10.331 45.969 256.640 261.968
897.569 46.490 206.863 1.150.922 894.282
11.732.408 935.711 4.192.075 16.860.194 17.113.622
Direkte Værdi af Finansierings-
aktiverede eget omkostninger 2001
omkostninger arbejde (netto) I alt I alt
12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.885 17.948.885
0 0 0 0 0
12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.885 17.948.885
565.957 25.985 230.715 822.657 643.168
123.481 5.670 50.338 179.489 179.489
689.438 31.655 281.053 1.002.146 822.657
11.658.710 535.300 4.752.729 16.946.739 17.126.228
side 31/41
Note 10. Bygninger
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar
Bogført værdi af vurderede bygninger
Note11. Indretning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note 12. Driftsmidler og inventar
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
i alt
2002 2001
57.502 58.620
107 1.041
0 -2.159
57.609 57.502
7.608 5.699
2.300 2.915
0 -1.006
9.908 7.608
47.701 49.894
7.500 7.500
6.653 6.860
2002 2001
5.033 5.033
-4.833 0
200 5.033
4.957 4.917
40 40
-4.833 0
164 4.957
36 76
2002 2001
45.822 41.621
17.336 6.357
-11.094 -2.156
52.064 45.822
23.981 19.275
7.694 6.204
-10.648 -1.498
21.027 23.981
31.037 21.841
31.073 21.917
side 32/41
Note 13 Udskudt skat
Saldo primo
Årets udskudte skat
Skat af dagsværdiregulering af finansielle poster
Andre reguleringer
Saldo ultimo 2001
Udskudt skat vedrører:
Materielle anlægsaktiver
Finansielle poster
Skattemæssige underskud
Værdiregulering af skattemæssigt underskud
I alt
RO
0
DR
518.325
127.368
645.693
-2.037.154
587.159
2.939.888
1.489.893
-844.200
645.693
RQ
001
|
301.117
172.766
44.911
-469
518.325
-2.171.139
721.141
2.812.523
1.362.525
-844.200
518.325
Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er
den regnskabsmæssige værdi af vej- og baneanlæg højere end den skattemæssige værdi.
Note 14 Andre tilgodehavender
Tilgodehavende, rente- og valutaswap
Valutaoptioner, aktiver
Renter
Renter swap
Tilgodehavende finansposter i alt
Øvrige tilgodehavender
Andre tilgodehavender i alt
Note 15 Likvide beholdninger
Indestående i bank og kassebeholdning
Kortfristede bankindskud og commercial papers
Likvide beholdninger i alt
Note 16. Aktiekapital
5000 stk. å nominelt kr. 1.000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio.
1 stk. å nominelt kr. 200 mio.
2002 2001
5.842.704 5.304.222
879.511 1.311.836
799.864 6.319
440.056 656.611
7.962.135 7.278.988
3.529 13.675
7.965.664 7.292.663
2002 2001
2.142 4.053.669
349.599 492.633
351.741 4.546.302
2002 2001
5.000 5.000
150.000 150.000
200.000 200.000
355.000 355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 pct. ejet af den
danske stat.
side 33/41
Note17 Overført resultat 2002 2001
Primo -3.511.829 -3.524.810
Udskudt skatteaktiv primo 2001 0 301.117
Dagsværdiregulering af finansielle poster
pr. 31. december 2001 0 -149.702
Beregnet skat af dagsværdiregulering 0 44.911
Årets resultat — -297.191 -183.345
Ultimo -3.809.020 -3.511.829
side 34/41
AN PSO VEL BE
4 bbS BOG BE
IP/SE SpIS
iplænsgep [1 zosjoysndiogspjær)
Janmnnsunipay [1 præg 30 uejsuone3ygO
STE LSO'LE- 000'£9- €86'SL- OTL'LIS- IPL'ISE OT6'6TT I TO£'67 OTS' STI OTIS 'S8T- tvS'30S'8€- io, puvin
Q 0 0 0 0 0 Tv8 847 0 0 Tv8'8LT- [01 OS
0 0 0 0 0 0 Tv8'84T 0 0 748 '8L7- IplugI<
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jpui> GDS
0 Q 0 0 0 84I 0f6 IS 0 8LI" Ov6 TIS- [OL VI
0 0 0 0 0 84I Ove TIS 0 84I” 0v6ZIS- UPWITI<
0 0 0 0 0 Q 0 0 0 0 Ipu71> avIa
690'Z- 0 08t'8rZ I 6L0'07- EOS 6 ET6 6v LLL PTE LTE OT" ES0'91- SLETTES 'p- [20 SN
89V'ET- 0 0 8SE'61- 0 SLP'SP Itt'r0We 0 SYE'SI- I9E'BET'E- apwu7i<
660'1T 0 T8v 8tc I 17Z- LYS bv Btt'r DTT brl LTE' 01" 8897 f60'ElF I" Jplug]> asn
Er 0 0 0 0 ILP'LT 89€'6€8' I Eb OLV LT BOE GER I" [e10 LAS
0 0 0 0 0 ILV'LT 89€'6E8' 1 0 OLVLT- BOE GERI" IpurI>
Er 0 0 0 0 0 0 Eb 0 0 Mas
C 0 0 0 0 SEL'tI SOL LPY'T C SEL PI" SOL LPY |” I10L JON
0 0 0 0 0 SEL' PI SOL LPY'T 0 SEL'PI- SOL LV I- plug I<
c 0 0 0 0 0 0 T 0 0 Jpugi> HON
S66'9E- 0 S86'P8 I £98'LS- 0 sr ll SSS'616'r 8sI v98'0v IPTYGET'S- 1901. Adf
OPTI '607- 0 0 089'LS- 0 CSPIl POL TE 0 SEL' Or TIP DET'S- Ipwu7I<
StE CLI 0 S86 +81 E8 I" 0 0 60T' El 8SI 671 97 Iptugi> Adf
TEE'rI 0 0 0 0 Cbt 701 DET 90L' vt 9% Tre Tor 660 769'p- 1101 dHO
LEE PI 0 0 0 0 Tet 701 DEv 9OL't 0 Tre Col 660 769'p" upWu7I<
9 0 0 0 0 0 0 9 0 0 1pugl> dd9
Obb'PZT EL 0 t£0' I 086'ETI- 0 137'98 BEG SET 9- tb3'07- SST 987 TeL'tv6 97 [OL ANT
SOVLIT TI 0 0 I6GE'OII- 0 196'Er 798 981 '9- 0 OTE' Lp" EOS '990'9- Ipug]<
[87'LS8- 0 TCO I 68S'E1- 0 OCe Tr v76'0S vt3'0C- SP6'8E- 6LI'848- Jpugr> UNJ
v73'SE6'81- 000'59- S68'bE- ELS'E8T- BLI T0£ EOL'9+6 100'6LS'L- LV S6- I6E'0L- 86196071 IO. AC
POL PLI'SI- 0 T 6L8'S6I- 0 T£6'08 LP6' ET L- 0 LOL'ER" 110'TS8'L- IpWurI<
OC TYL'E- 000'£9- £68 bEt- v69'L8- BLI C0O£ ILL'S98 bS0' St LYY'S6- b6S'97- L81 'vO0T' tr IpurI> MYG
PLETLL'S- 0 L8S'SLP |- STU TE" 0 £69 DEO Lbb't- 060'1 918'8- TOS'0T8- [901 IHO
LLE' LOT + 0 0 STTTE- 0 569 O£0'LbP'E- 0 918'8- TOS'0I8- plug ]<
Lot tlt' I" 0 L8S'SLP' I 0 0 0 0 060'1 0 0 ApWgT> dHO
ig 0 0 0 0 SET L8S'LE SI 8I- 385 LE- 0. aNV
8S7 0 0 0 0 SEI L8S'LE 0 0 vOF'LE- JpugI<
LET 0 0 0 0 0 0 Så 871 udk Ipwur1> anv
Josidedipiæar Bo sur
ru plæg 30 JoBurupjoyaq — sopuoaeyopo3n (921S1144104) -UpaIy [1 pjæ3
pjægopon UOISTAOIJ JouruoJeneA — [orsuewg uapiry SPAM] aorsuvuj apuy safeypedems pæn — Jopmnsumpoarg — ue[1o]ua a3ipjAyg 30 uejsuoye3iqO BJnjeA
BIND SUTIPIT [H pr
OUe STONES TO
8I 310N
Note 19 Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
RO
0
BO
32.012.324
Kortfristede gældsforpligtelser 6.781.730
Gældsforpligtelser i alt til dagsværdi 38.794,054
Nominel værdi — 37.842.306
Langfristet gældsforpligtelse som forfalder mindre
end 5 år fra udløb af regnskabsår 23.303.379
Gældsforpligtelser indeholder obligationslån samt skyldige renter på lån
Note 20 Langfristede gældsforpligtelser
Effektiv 2002
Lån Udløb Fast/variabel rente rente % DKK
Australske Dollar 2021 Fast 2,24% -62.086
Canadiske Dollar 2008 Fast 7,15% -513.118
Schweizerfranc 2004 Fast 4,28% -819.317
Danske Kroner 2003 Fast 6,87% -4.853.306
Danske Kroner 2004 Fast 4,13% -896.584
Danske Kroner 2004 Variabel 3,41% -110.808
Danske Kroner 2005 Fast 6,11% -1.181.679
Danske Kroner 2006 Fast 4,92% -2.337.767
Danske Kroner 2007 Fast 4,45% -956.484
Danske Kroner 2008 Fast 4,97% -506.105
Danske Kroner 2010 Fast 3,55% -486.157
Danske Kroner 2020 Fast 6,25% -577.278
Danske Kroner 2025 Fast 6,30% -220.413
Euro 2003 Fast 8,02% -867.841
Euro 2005 Fast 7,70% -425.217
Euro 2006 Fast 9,81% -804.509
Euro 2007 Fast 9,78% -2.752.973
Euro 2010 Fast 3,91% -1.533.888
Euro 2014 Fast 3,78% -620.087
Euro 2021 Fast 1,45% -63.656
Britiske Pund 2005 Fast 6,26% -2.584.386
Britiske Pund 2009 Fast 6,27% -633.915
Britiske Pund 2011 Variabel 3,79% -1.346.049
Britiske Pund 2025 Variabel 3,81% -230.093
Japanske Yen 2003 Fast 0,41% -62.154
Japanske Yen 2004 Fast 4,63% -836.017
Japanske Yen 2005 Fast 5,66% -134.489
Japanske Yen 2006 Fast 3,98% -639.390
Japanske Yen 2007 Fast 4,51% -433.737
Japanske Yen 2010 Fast 3,58% -289.759
Japanske Yen 2011 Fast 7,71% -81.090
Japanske Yen 2012 Fast 8,19% -251.239
side 36/36
Effektiv 2002
Lån Udløb Fast/variabel rente rente % DKK
Japanske Yen 2013 Fast 6,14% -115.204
Japanske Yen 2015 Fast 2,35% -124.104
Japanske Yen 2016 Fast 2,27% -320.335
Japanske Yen 2017 Fast 2,71% -174.512
Japanske Yen 2018 Fast 8,52% -56,613
Japanske Yen 2019 Fast 10,14% -51.558
Japanske Yen 2020 Fast 6,94% -1.442.797
Japanske Yen 2021 Fast 7,91% -234.389
Japanske Yen 2022 Fast 7,29% -29.228
Norske Kroner 2004 Fast 5,70% -1.154.326
Norske Kroner 2017 Fast 6,14% -508.173
Svenske Kroner 2004 Fast 4,92% -437.510
Svenske Kroner 2007 Fast 5,28% -590.479
Svenske Kroner 2009 Fast 5,22% -838.855
Singapore Dollar 2006 Fast 2,76% -278.842
US-Dollars 2003 Variabel 1,26% -1.414.879
US-Dollars 2004 Fast 4,89% -528.440
US-Dollars 2004 Variabel 1,25% -1.412.684
US-Dollars 2005 Fast 4,74% -308.122
US-Dollars 2005 Variabel 1,24% -423.062
US-Dollars 2016 Fast 1,32% -63.108
US-Dollars 2017 Variabel 7,89% -50.845
US-Dollars 2021 Fast 1,56% -124.398
Langfristede gældsforpligtelser i alt 5,51% -38.794.054
Effektiv rente på porteføljen Eksl. markedsværdiregulering 3,93%
Effektiv rente på porteføljen Inkl. markedsværdiregulering — 5,88%
Langfristede gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Fast
Variabel
Gældsforpligtelserne er incl. skyldige renter på lån
-33.805.634
-4.988.420
-38.794.054
Med henvisning til note 18 skal bemærkes, at selskabet i al væsentlighed alene har nettopositioner
i DKK, EUR og CHF, og at ovenfor anførte positioner i andre valutaer udlignes af modsvarende
swaps.
side 37/37
Note21 Anden gæld
2002 2001
Værdi swap, passiver 5.813.403 4.083.158
Valutaterminer, passiver 75.983 5.864
Skyldige renter, swap 450.405 547.918
Renteoptioner, passiver 879.504 1.300.955
Øvrige renteoptioner, swap 67.315 0
Skyldig garantiprovision 65.000 60.000
Skyldige finansposter 7.351.610 5.997.895
Øvrige gældsforpligtelser 47.573 44.825
Anden gæld i alt 7.399.183 6.042.720
Note 22 Periodeafgrænsningsposter
Under periodeafgrænsningsposter indgår forudbetalte passager.
Note 23. Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter
med udløb frem til 2007, til et samlet beløb af 172,6 mio. kr. Under kontrakterne er der
ved årets afslutning udført arbejde for 19,8 mio. kr.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til
1.894,0 mio. kr. værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs
indgår i resultatopgørelsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, $ 13, er selskabet pålagt i et
nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland
over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs inde-
bærer dette, at selskabet har påtaget sig en forpligtelse, der i henhold til kontrakt forventes
at udgøre ca. 9 mio. kr. om året.
Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter A/S Storebælt
solidarisk med disse selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
side 38/38
Note 24 Nærtstående parter
Nærtstående Hjemsted Tilknytning Transaktioner Omsætning Prisfast- Saldo
parter og andre = sættelse ultimo
driftsposter 2002
Den danske
stat, selskaber
og
institutioner
ejet af denne
Den danske stat 100% ejerskab af Sund Garanti for -69.739 Fastlagt ved -65.000
& Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Udgør
Garantiprovision 0,15 pct. af
den nomi-
nelle gæld
Sund & Bælt København 100 % ejerskab af A/S Varetagelse af A/S -92.833 Kostpris -105.629
Holding A/S Storebælt Storebælts med tillæg
Delvis fælles driftsopgaver for admini-
bestyrelsesmedlemmer stration
Fælles direktion
A/S Øresund København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af 0 Q
Fælles bestyrelsesmed- rådgivning
lemmer.
Fælles direktion
Sund & Bælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af 0 0
Partner A/S Malmø Delvis fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Øresundsbro København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af -6.361 Kostpris -91
Konsortiet Delvis fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles underdirektører
for finans og teknik
Banestyrelsen København Ejet af den danske stat Betalinger for 390.600 Fastsættes af -62.745
benyttelse af Trafik-
baneforbindelsen ministeren
Note 25. Ændring i driftskapital
Ændring i driftskapital udgør regnskabsårets forskydning i de driftsrelaterede status poster
under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.
Primo Ultimo Forskydning
Driftsposter under omsætningsaktiver 255.578 172.854 82.724
Driftsposter under kortfristet gæld -201.976 -209.218 7.242
89.966
side 39/39
BESTYRELSE OG DIREKTION
Bestyrelse
Jens Kampmann (formand)
Direktør i Invest Miljø. Qua denne stilling medlem af en lang række af
gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i
Kriger A/S (formand)
Paustian Holding A/S (formand)
De Smithske A/S (formand)
Al-Gruppen A/S (formand)
J & B Byggeproduktion A/S (næstformand)
V. Fehr & Co. Holding A/S
Group 4 Falck A/S
Michael Pram Rasmussen (næstformand)
Administrerende direktør i Topdanmark A/S og Topdanmark Forsikring
A/S. Qua denne stilling bestyrelsesmedlem i en række interne
Topdanmark selskaber
Bestyrelsesmedlem i
e Bornholmsbrandforsikring A/S (næstformand)
. Dampskibsselskabet af 1912 A/S (næstformand)
. William Demant Holding A/S
Hans Skov Christensen
Administrerende direktør for Dansk Industri
Bestyrelsesmedlem i
. Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommertivoli
. Industripension Holding A/S
Ole Preben Kristensen
Direktør i Fødevareøkonomisk Institut
Bestyrelsesmedlem i
. Institut for miljøvurdering (formand)
. Aarhus Stiftsbogtrykkeriets Fond
side 40/40
Georg Poulsen
Forhenværende forbundsformand.
Bestyrelsesmedlem i
e Bankinvest A/S (formand)
e Aalborg Industries A/S
. Kelsen The International Bakery A/S
. A/S Helsingør Fællesbageri
Inge Thygesen
Kommitteret i Finansministeriet
Bestyrelsesmedlem i
. Københavns Lufthavne A/S
Direktion
Mogens Bundgaard-Nielsen
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i
. Junckers Industrier A/S (formand)
. Post Danmark (næstformand)
e Polaris Management A/S
side 41/41
A/S STØREBÆLT
Vester Søgade 10
DK-1601 København V
TIE. +45 33 93 52 09
Fax +45 33 93 10 25
FF
www. sundogbaeft.d
2
=
æ
3
c
o
(i
ic
WA
a