Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Årsrapport 2003
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 2. april 2004.
Dirigent |
x
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed,
dannet på grundlag af aftalen af 23. marts 1991 mellem
regeringerne i Danmark og Sverige og godkendt af det
danske Folketing og Sveriges Riksdag. Øresundsbro
Konsortiets virksomhedsformål er nærmere fastsat i
regeringsaftalen; formålet er baseret på princippet om,
at Øresundsbro Konsortiet er selvstændigt ansvarlig for
ejerskabet og driften af Øresundsbron.
Øresundsbro Konsortiet ejes i lige forhold af de af staterne
til formålet oprettede selskaber, A/S Øresund og Svensk-
Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB; nævnte selskaber er
desuden ansvarlige for ejerskabet og driften af landtilslut-
ningsanlæggene på de respektive sider af Øresundsbron.
Samvirket mellem selskaberne med hensyn til ejerskabet
af Øresundsbro Konsortiet er reguleret i en konsortieaftale,
der er godkendt af respektive staters regeringer.
Ejerselskaberne hæfter solidarisk for Øresundsbro
Konsortiets forpligtelser.
Når 2003 lægges bag os, kan vi konstatere endnu et
fremgangsrigt år for Øresundsbron. Et år, som blev
præget af et stadig stigende antal rejsende over
Øresund. Der blev foretaget næsten 27 millioner
rejser over sundet — 11,6 over den nordlige og 15,2
millioner over den sydlige del.
Trafikstigningen på Øresundsbron i løbet af året er for
en stor del drevet af folks behov for at bevæge sig
over Øresund for at arbejde eller for at udføre ærinder
itjenesten. Det medfører, at stadig flere af Øresunds-
brons kunder anvender vores rabatterede produkter.
Den gennemsnitlige pris for en overfart i personbil er
derfor faldet i løbet af året.
Mange pendlere kan også glæde sig over de resulta-
ter som Nordisk Råds særlige repræsentant,
Danmarks tidligere statsminister, Poul Schliter kunne
præsentere i slutningen af året. Han afsluttede sin tale
til de nordiske statsministre den 27. oktober med
ordene:
"Arbejdet med fjernelse af grænsehindringer for både
borgere og virksomheder er vigtigt i lyset af den stadig
Endnu et fremgangsrigt år
stigende konkurrence. Hvis de nordiske lande skal
kunne hævde sig i det nye Europa må grænsehindringer
minimeres og det er den offensiv jeg har indledt, Vi har
brug for fortsat konkrete resultater. Vi er begyndt.
Men der er et stykke vej endnu.”
Øresundsbron glæder sig over de resultater offensiven
hidtil har givet og ser frem til den dag, hvor nye resul-
tater kan præsenteres. De er en vigtig del af arbejdet
med at forstærke det økonomiske og kulturelle sam-
arbejde over Øresund. Fra Øresundsbro Konsortiets
side er vi indstillet på at medvirke aktivt i dette arbejde.
Vores ansvar er således at udvikle vores priser og
produkter til gavn for såvel vores langsigtede økonomi
som for regionens udvikling samt gennem samarbejde
at skabe en mere aktiv og heldækkende markedsføring.
København, marts 2004
Sven Landelius
Administrerende direktør
Indhold
Ledelsesberetning
Hovedaktiviteter
Øresundsbron ital 3
En udfordring for Øresundsbron og regionen 4
Øresundsbrons vision: Et nyt kraftcenter 5
Skatteaftalen har gjort livet lettere for pendlerne 6
Kraftig vækst i pendling og erhvervsrejser 7
Stor trafikvækst over Øresund 8
Nye produkter i 2003 og små prisforandringer i 2004 9
Sikrere og nemmere at køre gennem betalingsanlægget 10
Vandrefalken har gratis bolig på Øresundsbron 11
Forhøjet sikkerhedsstatus for jernbanen på Øresundsbron 12
En meget sikker vejforbindelse 13
Medarbejderne er nøglen til fremgang 14
Økonomi
Årets resultat 15
Forventninger til 2004 16
Finansiering
Låntagning 17
Valutarisici 18
Renterisici 19
Kreditrisici 20
Finansresultat 21
Rentabilitet 23
Ledelsespåtegning 25
Revisionspåtegning 26
Hovedtal 27
Anvendt regnskabspraksis 28
Resultatopgørelse 31
Balance 32
Pengestrømsopgørelse 34
Noter 35
HOVED-
AKTIVITETER
Øresundsbron ital
Økonomi (mio. DKK=) År 2003 År 2002
Indtægter 1.021 969
Driftsomkostninger 282 283
Resultat før afskrivninger og finansielle poster 739 686
Finansieringsomkostninger=+ 759 | 822
Afskrivninger 320 320
Resultat”” -340 -456
Dagsværdiregulering +342 553
Årets resultat 2 -1.009
Rentebærende nettogæld 31/127+ 20.069 19.709
Rentebærende nettogæld (dagsværdi) 31/12 20.213 20.444
” Valutakurs ved omregning til SEK 82,02 80,75
=t Eksklusive dagsværdiregulering
Trafikvolumen - vej (antal køretøjer) 3.781.436 3.428.364
Antal BroBizzer (31/12) 126.000 114.000
Gennemsnitspris - personbil (DKK, inkl. moms) 155 159
Broens tilgængelighed 99,9 procent 99,7 procent
Kundetilfredshed
Andel aftalekunder, som var tilfredse med deres Seneste rejse over broen 94 procent 94 procent
Trafiksikkerhed
Alvorlig personskade /10 mio. kørte km siden broen åbnede 0,1 0,15
Omkomne /100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen — jernbane (antal passagerer) 5,7 mio. 5,4 mio.
Antal ansatte (pr. 31/12) 170 163
Kvinder 90 87
Mænd 80 76
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/3
En udfordring
for Øresundsbron og regionen
2003 blev et godt år for Øresundsbron. Efter tre og et
halvt års drift kan Øresundsbro Konsortiet nu stramme
målsætningen for tilbagebetalingen af broens gæld.
Med en forventet fortsat positiv udvikling i trafikind-
tægterne, et fortsat lavt renteniveau og reelt lavere
driftsomkostninger kan Øresundsbro Konsortiet
begynde at betale af på gælden for brobyggeriet
senest i 2008.
Dette er en udfordring ikke blot for Øresundsbron,
men også for regionen. En fortsat positiv trafikud-
vikling er for en stor del afhængig af udviklingen i
Øresundsregionen.
På trods af lavkonjunkturen er vejtrafikken, helt ifølge
prognosen, vokset med 10 procent i 2003. Denne
vækst er væsentligt større end den generelle trafik-
udvikling i Sverige og Danmark og større end trafikud-
viklingen hos konkurrenterne. Tallene viser, at integra-
tionen i Øresundsregionen giver en stor merværdi, og
at den først og fremmest finder sted mellem Malmé
og København.
En vigtig milepæl blev passeret i 2003 med skatte-
aftalen mellem Danmark og Sverige. Aftalen er det
første vigtige skridt i retning af at gøre det lettere for
alle dem, der pendler over sundet mellem bolig og
arbejde. Men der er fortsat meget at gøre før, det
bliver en selvfølge at arbejde, studere, handle eller
more sig på den ene side og bo på den anden side.
For erhvervslivet drejer det sig om at se hele regionen
som ét marked.
A/J/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Derfor er det naturligt for Øresundsbron at medvirke til
udviklingen i regionen ved at fortsætte brobyggeriet
mellem aktørerne i Sverige og Danmark med det lang-
sigtede mål: at Øresundsregionen bliver et nyt kraft-
center — både økonomisk og kulturelt.
Den anden vigtige forudsætning for balance i Øresunds-
bro Konsortiets økonomi er renteudviklingen, Hidtil har
realrenten (renteomkostninger minus inflation) været
lavere end forudset i forbindelse med regerings-
beslutningen. Takket være en høj andel variabelt
forrentede lån har Øresundsbro Konsortiet kunnet
udnytte det kraftige rentefald i 2002 og 2003.
For 2003 er Øresundsbrons resultat før afskrivninger
og finansielle poster 739 mio. DKK, en vækst på
8 procent, sammenlignet med 2002, og stort seti
overensstemmelse med prognosen i årsrapporten for
2002. Resultatet efter finansieringsomkostninger og
afskrivninger, men før dagsværdiregulering (læs mere
om dette på side 21), blev et underskud på 340 mio.
DKK. Efter dagsværdiregulering blev årets resultat et
overskud på 2 mio. DKK.
For 2004 forventer Øresundsbro Konsortiet en vækst
i vejtrafikken på godt 6 procent, men at underskuddet
før valuta- og dagsværdiregulering øges fra-361 til
ca. -370 mio. DKK, på grund af en moderat rente-
stigning i løbet af 2004.
Øresundsbrons vision:
Et nyt kraftcenter
16 kilometer kombineret motorvej og jernbane over
Øresund er en vigtig, men ikke en tilstrækkelig forud-
sætning for at forvandle Skåne og Sjælland til en
dynamisk region i Europa. For at denne vision skal
blive en realitet, kræver det medvirken af alle, der bor
og arbejder i regionen.
Øresundsbron blev bygget for at fremme det økono-
miske og kulturelle samarbejde mellem Danmark og
Sverige, hvilket også er en vigtig forudsætning for
Øresundsbrons økonomiske udvikling. Derfor er det
naturligt for Øresundsbron at arbejde for, at visionen
kan blive til virkelighed; Øresundsregionen skal være
et nyt økonomisk kraftcenter — både kulturelt og øko-
nomisk.
Iløbet af foråret og forsommeren gennemførte
Øresundsbron en omfattende reklamekampagne og
lancerede samtidig et nyt grafisk udtryk og en ny
profil. Formålet var at få svenskere og danskere til at
opdage deres naboland som rejsemål, som marked,
som arbejdsplads eller som hjemland. Med andre ord:
At bygge broer.
Dette brobyggeri har mange forskellige former. I den
daglige kontakt med kunderne. Ved at synliggøre valg-
mulighederne gennem samarbejde med turistorganisa-
tioner i Sverige og Danmark. Via Øresundsbrons
nyhedsbrev og hjemmeside. Ved en mere aktiv
markedsføring over sundet med partnerne inden for
handel, kultur og forlystelsesliv. Og på andre måder,
der gavner Øresundsbrons langsigtede lønsomhed.
Broen, der ville bygge bro
Bar vargalt lsssner, athen
livet orer Sat bv, Hen det unterde den
slligerek se så ener virksembeder Ble
såe bordel deres emisked,
Hare rener tænkt på, hvor minge
markeds mure Lan hente på den
anden side? Eller redarbederr
For et HÅR e 58 falde zen
st kadet avseennårk ng
alt muligt andet fort bual,
fyr krænker
betydelig edmlre?
Del bende de må ferkpe dte,
Det ur fa tand ut eres
livet, der han Gore Hel
prag på Qrvsuidserglenen.
Mraale ban måske travlt med uoget
andet - tænkte hevet, bmeers sole ØR
sed arver (årg usnÅ
FRI GE LA ED 4
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/5
Skatteaftalen har gjort livet lettere
for pendlerne
Skatteaftalen mellem Sverige og Danmark var et længe
savnet politisk initiativ for at fremme integrationen. Det
var første skridt på vejen til at fjerne alle de hindringer,
den enkelte støder på i grænselandet mellem de to
landes skatte- og socialforsikringssystem.
Aftalen slår fast, at man skal beskattes i det land, hvor
man arbejder. Dermed vil Danmark også fremover få
skatteindtægter fra alle pendlere, der bor i Sverige og
arbejder i Danmark, hvilket er langt størstedelen.
Derfor skal den danske stat kompensere svenske
kommuner og landsting for den service, pendlerne får
der, hvor de bor.
Aftalen indebærer, at man fra 1. januar 2004 også i
Danmark kan få fradrag for rejser over Øresundsbron.
Fradraget er fastsat til 50.DKK pr. enkeltrejse med bil
eller motorcykel og 8 DKK pr. enkeltrejse med tog
eller bus.
Dagligt antal pendlere mellem København og Skåne på hverdage
Antallet af jobpendlere fra Sverige til Danmark
opgøres af Lånsarbetsnåmden i Skåne til ca. 6.000.
! dette tal indgår en betydelig andel danske borgere,
som bor i Sverige og arbejder i Danmark. Der er ingen
sikker statistik over hvor mange, der pendler fra bolig
i Danmark til arbejdsplads i Sverige, men tallet er
betydeligt lavere.
Bilpendlingen over Øresundsbron vokser fortsat
hurtigt. Ved årsskiftet var der næsten 1.400 daglige
pendlere. Andelen af bilpendlere til arbejdsplads i
Danmark udgør skønsmæssigt 80 procent af det
totale antal bilpendlere, Denne gruppe får fra års-
skiftet betydelige besparelser takket være det nye
skattefradrag for bilrejser.
Men det kræver en fortsat harmonisering af reglerne
i Danmark og Sverige, før visionen om et fælles
arbejds- og boligmarked bliver til virkelighed.
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000;
0
z
Nov, 1995 Nov. 2000 Nov, 2001
6/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
— SÅ Bil
ii Tog
MH Flyvebåde
Nov. 2002 Nov. 2003
Kraftig vækst i pendling
og erhvervsrejser
Knap 1.400 kører mere eller mindre dagligt i bil over
Øresundsbron mellem bolig og arbejde. Det betyder,
at næsten hver syvende bilist på Øresundsbron er en
pendler.
Det er tydeligt, at både pendling og forretningsrejser
over Øresundsbron er taget til. Antallet af bilpendlere
på broen voksede med 54 procent i 2003, sammen-
lignet med 2002. I forhold til 2001 er det næsten tre
gange så mange pendlere. Erhvervstrafikken, dvs.
aftalekunder med erhvervsabonnement, voksede
med 10 procent. Til sammenligning voksede fritids-
og ferietrafikken i løbet af året med 3,3 procent.
En anden indikator på det øgede erhvervssamkvem
over Øresundsbroen er, at lastbiltrafikken voksede
med 15 procent. Varebiler og autocampere stod også
for et stort plus: 17 procent.
Vækst i trafikken over Øresundsbron i 2003
Trafikvoluminerne levede op til Øresundsbrons
forventninger til året. Alle køretøjsklasser voksede
undtagen busser, som stadig var på niveau med
2002. Rutetrafikken tiltog dog i sidste kvartal 2003
og forventes at fremvise en positiv udvikling i 2004.
Det skal bemærkes, at de største aftalekunder kører
stadig mere. | alle klasser, undtagen bus, øgede de
50 største kunder deres volumen mærkbart.
| alt kørte knap 3,8 millioner køretøjer over Øresunds-
bron. Det er i gennemsnit 10.360 køretøjer pr. døgn
og 10,3 procent flere end foregående år. Antallet af
personbiler i 2003 nåede op på cirka 3,4 millioner
— en vækst på cirka 300.000, eller ti procent.
Varebiler” Lastbiler Lastbiler
Personbiler MC husvogne 9-12 m >12m Busser Totalt
2002" 3.106.318 25.868 73.942 45.315 135.488 41.433 3.428.364
2003 3.418.382 26.881 86.477 47.901 160.501 41.294 3.781.436
Forandring 10,0% 3,9% 17,0% 5,7% 18,5% -0,3% 10,3%
"Tallene er revideret i forhold til Årsrapport 2002.
Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron 2001-2003
16.000
14.000
2001
12.000
mø 2002
10.000 Mm 2003
jan. feb. man apr. maj ' jun.
jul. ' aug. ' sep. okt nov. — dec.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/7
Stor trafikvækst over Øresund
Øresundsbrons andel af biltrafikken over Øresund vok-
sede i løbet af 2003. Det gælder især lastbiltrafikken.
Men også tog- og færgetrafikken fik et opsving, hvil-
ket betyder en vækst i antal rejser totalt set. Næsten
27 millioner mennesker rejste på forskellig måde over
Øresund — omkring tre procent eller cirka 800.000
flere rejsende end i 2002.
Øresundsbrons andel af lastbiltrafikken over Øresund
var på 37 procent — en vækst på fem procentpoint,
sammenlignet med 2002, Markedsandelen af person-
biltrafikken voksede med ét procentpoint til 64 pro-
cent, Andelen af bustrafikken var uforandret, dvs. 54
procent. Øvrig biltrafik over Øresund valgte færgerne
mellem Helsingør og Helsingborg.
Persontrafikken over Øresund 1999-2003 (1.000 passagerer)
I løbet af efteråret skete der en kraftig vækst i person-
biltrafikken over Øresund, som ud over julehandelen
må tilskrives nedsættelsen af de danske spiritusafgif-
ter, der trådte i kraft den 1. oktober. I årets første ni
måneder var væksten i gennemsnit to procent for i
sidste kvartal at stige til ni procent, sammenlignet
med tilsvarende perioder i 2002.
5,7 mio. passagerer rejste med tog over Øresund i
2003, en vækst på 6 procent. Hovedparten rejste
med Øresundstoget, der havde 5,3 mio. passagerer,
en vækst på 11 procent.
1999 2000 2001 2002 2003
Øresundsbron
Bil" 4.756.000 7.987.000 8.848.000 9.468.000
Tog 2.677.000 4.919.000 5.372.000 5.707.000
EC
Dragør-Limhamn" 1.584.000
Flyvebåde Kbh-Malmé 3.616.000 2.000.000 958.000 149.000
Helsingør-Helsingborg” 14,261.000 13.327.000 11.512.000 11.609.000 11.646.000
Total 19.460.000 22.761.000 25.378.000 25.978.000 26.821.000
"Tal er estimeret som det gennemsnitlige antal passagerer pr. køretøj ganget med antal køretøjer og forbundet med en vis usikkerhed.
B/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Nye produkter i 2003
og små prisforandringer i
I første halvår 2003 blev der gennemført en række
pris- og produktændringer, der skulle gøre Øresunds-
brons rabatsystemer enklere og lettere tilgængelige
for kunderne.
10-turskortet, der tidligere kun gjaldt for personbiler,
blev i januar udvidet til også at gælde for motorcykler,
varebiler, mindre lastbiler og minibusser (6—9 meter).
Samtidig introduceredes returbilletten for motorcyk-
ler, personbiler og varebiler etc.
Den 1. april indførtes en ny køretøjsklasse for biler
med campingvogn/trailer og autocampere, som
betyder et prisfald i forhold til kontantprisen på 16
procent. Samtidig indførtes også et 4-turskort for
denne klasse.
En ny weekendbillet med næsten 30 procents rabat i
forhold til kontantprisen blev indført i perioden 25.
april—1. juni. Weekendbilletten vendte tilbage i efter-
året fra 29. august til og med 2, november.
Før sommersæsonen indgik Øresundsbron en aftale
med Scandlines og Storebæltsbroen om et billet-
samarbejde, som indebærer, at man kan købe en
kombinationsbillet, enket eller retur, til henholdsvis
Sådan betalte personbilskunderne i 2002 og 2003
2002
Flerturskort
6%
Pendler
10%
Kontant
39%
Bonus indeholder også brobilletter og Business
2004
Gennemsnitspriser (DKK, inkl. moms) 2003 2002
Personbiler, totalt 155 159
Pendlere/Minipendlere 71 69
BonusPrivat 135 134
BonusErhverv/Business 124 123
Flerturskort 146 139
Kontant (inkl. specialbilletter) 220 221
kombinationen Rødby-Puttgarten og Øresundsbron
eller Øresundsbron og Storebæltsbroen. Dermed
bliver det enklere for kunderne at køre hele vejen fra
Sverige til kontinentet (Europabillet) og fra kontinentet
til Sverige (ØresundTicket). En særlig endagsbillet for
shoppingrejser mellem Sverige og Tyskland blev intro-
duceret i januar 2004.
Fra og med den 1. januar 2004 gælder en ny prisliste
på Øresundsbron. Forandringerne er små, men nød-
vendige for at virksomheden skal kunne kompensere
for den almene prisudvikling.
Prisforhøjelserne varierer for de forskellige produkter
og beløber sig til 2 procent i gennemsnit. Men fordi
flere og flere udnytter rabatterne, forventes den
egentlige prisforhøjelse at blive på 0,7 procent.
2003
Flerturskort
8%
Pendler
14%
Kontant
36%
Bonus indeholder også brobilletter og Business
Kontant indeholder også returbilletter og weekendbilletter
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/9
<<.
Sikrere og nemmere
at køre gennem betalingsanlægget
Øresundsbrons betalings- og toldanlæg på Lernacken
blev forbedret i efteråret, Resultatet er øget sikkerhed
og tilgængelighed for kunderne samt en bedre og sik-
rere arbejdsplads for Øresundsbrons og toldvæse-
nets personale.
Betalingsanlægget blev forsynet med stødabsorber-
ende barrierer ved betalingsbanerne og etrækværk,
der beskytter bygningerne. På toldområdet er der nu
toldbaner og læskærme til toldpersonalet. Toldens
inspektionsplads er blevet udstyret med lysportaler.
Trafikken bliver i god tid før betalingsanlægget delt
omkring en helle, således at kortbetalende kunder
kører på den ene side og kontantbetalende på den
anden side, BroBizz-banen længst til venstre kan efter
behov lukkes med en bom. Hastigheden gennem
betalingsanlægget er ændret til 30 kilometer i timen
for at beskytte personalet samt for at øge trafiksikker-
heden i betalingsanlægget generelt.
10/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
I vinteren 2003/2004 blev der igen konstateret
kabelsvingninger på højbroen. For at modvirke disse
svingninger blev der i begyndelsen af februar 2004
monteret såkaldte stormreb mellem kablerne og
brodækket. Dette er en midlertidig løsning i venten på
en permanent løsning med nye hydrauliske sving-
ningsdæmpere. To kabelpar blev i december 2003
forsynet med disse nye dæmpere for vurdering i løbet
af vinteren.
Virksomhedens forsikringer udløb den 30. juni 2003,
og nye forsikringer er tegnet. Forsikringerne omfatter
tingskade, inklusive driftstab, med en total forsik-
ringssum på to milliarder DKK, ansvarsforsikring på i
alt en milliard DKK samt forsikring for skader forår-
saget ved terrorhandlinger — denne er tegnet sammen
med Storebæltsbroen med dækning på tilsammen
200 millioner EUR.
Vandrefalken har gratis bolig
på Øresundsbron
Også i 2003 har Øresundsbro Konsortiet arbejdet
målbevidst på at overvåge og reducere effekterne på
miljøet. Miljøstyringssystemet garanterer en kontinu-
erlig og systematisk vurdering, der gør det muligt at
minimere miljøeffekterne fra drifts- og vedligeholdel-
sesaktiviteterne. Øresundsbro Konsortiet udgav sin
anden miljørapport i 2002, der gjorde rede for udvik-
lingen af miljøeffekterne og en række konkrete miljø-
mål for 2003.
Desuden følger virksomheden op på den natur, der
vokser frem omkring Øresundsbron, frem for alt på
Peberholm, men også ved landfæsterne og tilgræns-
ende vandområder. I 2003 blev der sat falkekasser
op på et antal bropiller for at øge chancerne for at
tiltrække den sjældne vandrefalk.
Der er gennemført en række undersøgelser i løbet af
året. Disse vedrører bl.a.:
s Bundfauna og sediment i bundrenden ved broen ved
Lernacken
» Miljøfjendtlige emner i overfladevand fra broen
» Effekten af vibrationer og støj på fiskelivet ved broen
s Bevoksning på udvalgte bropiller
2 Fuglekollisioner på højbroen
En fuldstændig opgørelse over miljøarbejdet i 2003
findes i Miljøberetning 2003, der udgives separat i
2004.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/11
7
Som en af de første jernbaneforvaltere i Danmark er
Øresundsbro Konsortiet blevet sikkerhedscertificeret
af Jernbanetilsynet. Certifikatet dokumenterer, at
Øresundsbron opfylder de skærpede krav til sikkerhed,
organisation og ledelse, der kræves, for at infrastruk-
turforvaltere i fremtiden skal få lov til at drive jernbane-
virksomhed.
Det indebærer en række fordele:
2 Det garanterer, at sikkerhedspolicy og tilhørende
procedurer bliver anvendt inden for de områder,
hvor Øresundsbron har identificeret reelle risici.
» Det garanterer, at gældende sikkerhedslovgivning
bliver fulgt.
» Det dokumenterer, at ledelsen for jernbaneinfra-
strukturen er professionel.
I hele 2003 blev der arbejdet meget på at forbedre
Øresundsbrons sikkerhedsregler ved reparations- og
vedligeholdelsesarbejder på og ved siden af sporet.
Formålet er at garantere god sikkerhed, både for
12/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Forhøjet sikkerhedsstatus
for jernbanen på Øresundsbron
dem, der arbejder med jernbanen, og for dem, der
kører i toget over forbindelsen.
Ved hjælp af såkaldte hastighedskontrolbaliser placeret
i sporet er det nu muligt automatisk at overvåge og
regulere hastigheden for tog, der passerer parallelt
med et spor, der er spærret på grund af sporarbejde.
12003 har 57.600 tog/togsæt passeret på Øresunds-
brons jernbane. Det er i gennemsnit 158 tog pr. dag,
heraf 18 godstog. Jernbaneoperatørerne TGOJ Trafik
og Ruhrkohle Hafen overtog fra og med den 15. janu-
ar 2004 IKEA's transporter mellem Ålmhult i Sverige
og Duisburg i Tyskland.
Ud fra et sikkerhedssynspunkt har 2003 været et til-
fredsstillende år. Der er ikke forekommet ulykker eller
ulykkestilfælde på baneforbindelsen. Heller ikke set
fra et trafiksynspunkt er der opstået problemer for
jernbaneoperatørerne, idet forbindelsen har haft en
meget høj tilgængelighed.
En meget sikker vejforbindelse
Øresundsbron er en meget pålidelig forbindelse, man ofte fortsat benytte jernbaneforbindelsen, som
både hvad angår tilgængeligheden og hvad angår er mindre følsom over for vind.
trafiksikkerheden.
Ulykkesfrekvensen ligger på et meget lavt niveau,
I 2003 har broen været helt lukket i cirka 18 timer. lavere end generelt på motorveje i Sverige og
Det skyldtes ulykker (ca. 8 timer), vejret (ca. 4 timer), Danmark. Der er ikke sket trafikulykker med alvorlige
strømafbrydelse (ca. 3 timer) samt få uheld, brand- personskader i året. Siden broen åbnede har der
alarm og tests. Det betyder, at tilgængeligheden har været to trafikulykker med alvorlig personskade.
været 99,9 procent. Når motorvejen er lukket, kan
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/13
dr
Trygge og engagerede medarbejdere er nøglen til
fremgang. Det er især vigtigt for en virksomhed, der
virker i to lande med delvist forskellig lovgivning.
Ambitionen er at følge den lovgivning, der stiller de
højeste krav til arbejdsmiljøet.
Trivselsanalysen, der første gang blev gennemført i
2002, blev fulgt op af en ny enquete i 2003. Trivsels-
analysen indgår i virksomhedens arbejdspladsvurde-
ring, som er lovbestemt i Danmark, og som skal give
et billede af arbejdspladsens status, hvad angår
medarbejdernes fysiske og psykosociale sundhed.
I november 2003 blev der gennemført en ligestillings-
analyse, der skal danne grundlaget for en ligestillings-
plan, som kræves ifølge svensk lov. Formålet er at få
overblik over, hvordan mænd og kvinder behandles på
arbejdspladsen, samt en handlingsplan for eventuelle
forbedringer.
Der blev i 2003 også gennemført en intern proces
med det mål at samle alle medarbejdere bag fælles
værdier og målsætninger i det daglige arbejde. Efter
diskussion i de forskellige afdelinger har ledelsen nu
fastsat de værdier, som Øresundsbro Konsortiet ger-
ne vil have, at kunderne og omverdenen skal forbinde
med virksomheden.
14/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Medarbejderne er nøglen til fremgang
Iøbet af de næste år gennemføres et ledelses-
program for at skabe en fælles opfattelse og et fælles
værdigrundlag hos cheferne. Hensigten er at øge
kommunikationen og tydeligheden i lederskabet samt
at fokusere på virksomhedsplanlægning, organisations-
udvikling og udvikling af medarbejderne.
I december 2003 blev Øresundsbro Konsortiet tildelt
det internationale certificeringsinstitut Lloyd's Register
Quality Assurance (LRQA) ISO 9001-2000 for god
kvalitetsstyring. Certificeringen betyder, at virksom-
hedens kvalitetssystem lever op til de høje krav i den
internationale standard.
Certifikatet indebærer blandt andet, at Øresundsbro
Konsortiet har systematiseret og beskrevet målsæt-
ninger, beslutningsprocesser, samarbejdsformer
og rutiner i og imellem virksomhedens forskellige
afdelinger. Et stort antal medarbejdere deltog i de
besøg og interviews, som LRQA gennemførte i virksom-
heden forud for certificeringen.
Målet med kvalitetssystemet er hovedsagelig at give
hver medarbejder et overblik over de sammenhænge,
i hvilke hans eller hendes arbejde indgår, for der-
igennem at opnå, at de handler konsekvent, undgår
fejl og dermed arbejder mere effektivt.
ØKONOMI
A Budget
Årets 'esu tat Mio. DKK 2003 2002 2001" 2004
Vejtrafikindtægter 598 556 503 638
Øvrige indtægter 423 413. 403. 427
Indtægter i alt 1.021 969 906 1.065
Driftsomkostninger 282 7283 308 282
Resultatet før afskrivninger og finansielle poster ud- Resultat før afskrivninger
gjorde i 2003 739 mio. DKK, hvilket er en forbedring —— 28 finansielle poster 739 686 598 783
på 53 mio. DKK eller 8 procent i forhold til 2002. Afskrivninger 320 320 319 329
Forbedringen er et resultat af en stigning i indtægterne Finansieringsomkostninger
fra vejtrafikken med 42 mia, DKK (7 procent) samt før dagsværdiregulering 759 822 3838 825"
en reduktion i driftsomkostningerne på 1 mio. DKK. Resultat før dagsværdiregulering -340 -456 -559 -371
Resultatet er stort set i overensstemmelse med det Dagsværdiregulering +342 -553
budgetterede. Årets resultat 2 -1.009 -559
”Tallene for 2001 er ikke tilpasset ny regnskabspraksis.
Indtægterne fra vejtrafikken er ca. 6 mio. DKK lavere "Ekskl. valutakursregulering.
end budgetteret, hvilket primært skyldes en svagere med 20 mio. DKK som følge af, at finansierings-
udvikling i ferie- og fritidstrafikken end forventet. For omkostningerne (før dagsværdiregulering) er større
de øvrige markedssegmenter svarer indtjeningen til end resultatet før afskrivninger og finansielle poster.
budgettet eller lidt over. Øvrige indtægter hidrører 12002 og 2001 var denne påvirkning af gælden på
primært fra henholdsvis den danske Banestyrelse og henholdsvis 136 og 240 mio. DKK.
det svenske Banverkets betaling for benyttelse af for-
bindelsens jernbanekapacitet. Denne betaling er fast- — Deter Konsortiets målsætning, at resultatet før
lagt i regeringsaftalen til 300 mio. DKK i 1991-priser, afskrivninger og finansielle poster senest i 2008 skal
svarende til 403 mio. DKK i 2003. være større end finansieringsomkostningerne, såle-
des at driften fra det tidspunkt bidrager positivt til at
De finansielle omkostninger før dagsværdiregulering nedbringe gælden.
udgjorde 759 mio. DKK, hvilket er 94 mio. DKK lavere
end budgetteret, Heri indgår en positiv valutakurs- Den regnskabsmæssigt opgjorte gæld påvirkes her-
regulering på 21 mio. DKK. Dagsværdireguleringen udover af dagsværdireguleringen. Den realiserede del
udgjorde en gevinst på 342 mio. DKK, hvilket primært — af dagsværdireguleringen har direkte likviditetspåvirk-
er en følge af stigende lange renter i 2003. Det sam- ning og påvirker således Konsortiets finansieringsbe-
lede årsresultat udgjorde herefter et underskud på hov i det enkelte år.
340 mio. DKK før dagsværdiregulering og et overskud
på 2 mio. DKK efter dagsværdiregulering. Der er i 2003 realiseret et tab på dagsværdireguleringen
på 256 mio, DKK i forbindelse med førtidsindfrielse af
Årsresultatet før dagsværdiregulering og korrigeret lån og swaps. Dette tab bil blive modsvaret af lavere
for afskrivninger viser, hvorledes Konsortiets gæld renteudgifter ide kommende år og vil derfor ikke
påvirkes af driften. | 2003 er gælden således steget påvirke tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld.
Sådan påvirkes gælden af resultatet
2003 2002 2001”
Resultat før afskrivninger og finansielle poster 739 686 598
Finansieringsomkostninger før dagsværdiregulering 759 822 838
Gældspåvirkning +20 +136 +240
”Tallene for 2001 er ikke tilpasset ny regnskabspraksis.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/15
Gr
Forventninger til 2004
Øresundsbro Konsortiets årsresultat forventes i 2004
at udgøre et underskud på ca. 370 mio. DKK før
valutakurs- og dagsværdiregulering. Dette afspejler
en forventet stigning i resultatet før afskrivninger og
finansielle poster på godt 44 mio. DKK og en stigning
irenteomkostningerne på 45 mio, DKK. Hovedtallene i
budgettet fremgår af tabellen på side 15.
Indtægterne fra vejtrafikken ventes at stige med
40 mio. DKK, svarende til godt 7 procent. Trafik-
mængden ventes at stige med godt 6 procent.
Driftsomkostningerne vil være uforandrede, Heri er
indeholdt engangsudgifter på 6 mio. DKK til garanti-
inspektioner.
16/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Finansieringsomkostningerne før valutakurs- og dags-
værdiregulering forventes at stige med 45 mio. DKK,
hvilket primært skyldes en anden valutafordeling og
en forventning om stigende korte renter i 2004. Der er
i budgettet ikke afsat nogen risikobuffer til valutakurs-
og dagsværdiregulering.
Usikkerheden i budgettet for 2004 er primært knyttet
til indtægterne fra vejtrafikken samt finansierings-
omkostningerne.
FINANSIERING
Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes
af Konsortiet er garanteret af den danske og den sven-
ske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan opnå
vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med
staternes vilkår. Det er en væsentlig del af Konsortiets
finansielle strategi at være så fleksibel som muligt for
at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne.
For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde
en række betingelser for at kunne blive accepteret.
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garan-
terne (Danmarks Nationalbank og Riksgåldkontoret),
dels et resultat af interne krav.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel
gennemføres i valutaer, hvor Konsortiet ikke kan have
valutarisici, jf. side 18. | sådanne tilfælde omlægges
lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer.
Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og Konsortiets valutarisiko.
Konsortiet har i 2003 optaget lån for godt 5 mia. DKK,
som primært er anvendt til indfrielse af eksisterende
lån. Der er optaget lån for 4,2 mia. NOK (ca. 3,9 mia.
DKK). Herudover har Konsortiet for første gang op-
taget lån i AUD (100 mio., svarende til godt 400 mio.
DKK). Begge lån er omlagt til EUR eller DKK,
Et væsentligt element i den finansielle styring er
Konsortiets målsætning om at holde en likviditets-
reserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug.
Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på
tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapital-
markedet midlertidigt er ufavorable. Likviditetsreserven
danner også baggrund for, at Konsortiet kan opkøbe
egne lån i markedet. Dette er med til at sikre et vist
minimum af likviditet i lånene, hvilket alt andet lige øger
investorernes interesse i at placere midler i disse
papirer.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 17
Ar
- z
Valutarisici
Konsortiets valutarisici skyldes, at en del af låneporte-
føljen er denomineret i andre valutaer end DKK og
SEK. Ved opgørelsen af valutarisikoen tages der højde
for swaps og andre finansielle instrumenter, der
anvendes i den finansielle styring. Konsortiet havde
ved årets udgang, foruden DKK og SEK, også EUR i
låneporteføljen.
Gældsporteføljens valutafordeling 31.12.2003
SEK
0,6%
DKK
36%
EUR
63,4%
Øresundsbro Konsortiets nettolåntagning i SEK har
igennem hele 2003 været meget beskeden og udgjor-
de ved årets udgang kun ca.1 procent af nettogæl-
18/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
den. Baggrunden herfor er den lave SEK-kurs i kombi-
nation med de relative høje svenske renter, som har
gjort det ufordelagtigt at have lån i SEK. Efter folkeaf-
stemningen om svensk EMU-medlemskab, der som
bekendt endte med et nej, styrkedes SEK midlertidigt,
men ved udgangen af året var SEK kun steget med
1,6 procent i forhold til DKK.
Garanterne har fastsat, at Konsortiet kun må have
valutaeksponering i DKK, SEK og EUR, hvilket har
betydet, at den hidtil eksisterende CHF-portefølje er
afviklet i løbet af 2003. Afviklingen skete primo april
måned til en kurs på ca. 5,00 mod DKK. CHF-lånene
blev omlagt til EUR, hvor renten er ca. 2 procent høje-
re end i CHF. Historisk set har Konsortiets låntagning i
CHF været klart fordelagtig, når rentebesparelse og
kursudsving betragtes under ét.
Eksponeringen i EUR vurderes i lyset af den stabile
danske fastkurspolitik ikke at repræsentere nogen
større risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil i de
kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne
mellem EUR og DKK.
Renterisic!
Konsortiets renterisici styres aktivt ved brug af swaps
og øvrige finansielle instrumenter, Det er ud fra en
strategisk overvejelse ønskeligt at have en forholdsvis
stor andel af låneporteføljen til variabel forrentning.
Årsagen hertil er, at udviklingen i Konsortiets primære
indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturaf-
hængig, således at en lav økonomisk vækst typisk
betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig
udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i et
vist omfang imødegås ved at have en høj andel af
variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt
fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbe-
tidsspektret. Udviklingen i 2003 er et eksempel på, at
denne sammenhæng faktisk fungerer.
Renterisikoen styres herudover naturligvis også af de
konkrete forventninger til den mere kortsigtede rente-
udvikling. Det historisk set lave renteniveau er i løbet
af 2003 udnyttet til at omlægge en del af gælden til
fast rente med relativt lang løbetid (7—10 år).
Varigheden af Konsortiets gæld er herved forøget fra
ca. 2 år til ca. 3 år.
Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2003
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Indeks/realrente
Variabel rente Fast rente
M Variabel rente heraf rentedækket
Konsortiet har i en årrække søgt at reducere risikoen
ved den variabelt forrentede gæld ved at fastlåse ren-
ten i et givent interval (såkaldte cap/floor- eller collar-
strukturer). I 2003 har det dog ikke været fordelagtigt
at indgå sådanne strukturer. Derimod har selskabet i
årets løb købt cap-afdækninger for ca. 25 procent af
den variabelt forrentede gæld. Det betyder, at udgift-
erne til denne del af gælden i de kommende fem år
højst kan udgøre 4 procent.
Som et resultat af de nye regnskabsprincipper vil
selskabets årsresultater fremover være stærkt påvir-
kede af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering,
som overvejende bestemmes af udviklingen i det
generelle renteniveau, jf. Årsrapport 2002. Som
beskrevet på side 21 kan der i 2003 konstateres en
betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, mens der
i 2002 var et stort tab, Dagsværdireguleringen har
imidlertid ingen reel betydning for projektets økonomi,
herunder tilbagebetalingstiden. Styringen af rentericisi
har derfor til mål at opnå de lavest mulige rente-
omkostninger på længere sigt før dagsværdiregulering,
mens udsving i selve dagsværdireguleringen ikke ind-
går som målparameter,
Det er Konsortiets generelle forventning, at der i løbet
af 2004 vil komme en vis stigning i det generelle rente-
niveau. Denne rentestigning forventes dog kun margi-
nalt at påvirke resultatet før dagsværdiregulering for
2004. I selskabets rentabilitetsberegninger er der
indbygget en forholdsvis stor rentestigning på længere
sigt, jf.side 23.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 189
Ar
Kreditrisici
Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse
af swaps og andre finansielle transaktioner opstår en
kreditrisiko på modparten. Denne risiko styres og
overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der
fastlægger principperne for opgørelse af disse risici
samt et maksimum for, hvor store ricisi der accepteres
på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold
til modpartens rating hos de internationale rating-
bureauer (Moody's, Standard & Poar's og Fitch/IBCA).
Endvidere søges kreditrisici reduceret ved anvendelse
af en hensigtsmæssig aftaledokumentation. Der er i
20/ØRESUNDSBERO KONSORTIET
den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerheds-
stillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter.
Det er Konsortiets målsætning, at sådanne aftaler
skal indgås med samtlige finansielle modparter.
Konsortiets kreditrisici er koncentreret til modparter
med AAA- eller AArating. Nye transaktioner indgås
kun med modparter med mindst AA rating eller
— hvis en CSA-aftale foreligger — A1/A+ rating. Det er
Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige kredit-
tab på finansielle modparter fortsat er meget beskeden.
Finansresultat
Konsortiets finansresultat er nærmere beskrevet i
tabellen. Generelt har de egentlige renteomkostninger
i 2003 været lavere end budgetteret, hvilket primært
kan tilskrives de fortsat faldende korte renter i årets
løb, hvor der var budgetteret med en vis rentestigning.
Valutakursreguleringen har resulteret i en gevinst,
som kan tilskrives faldet i CHF fra ultimo 2002 frem til
afviklingstidspunktet i april 2003. I modsat retning
trækker det, at EUR og SEK i løbet af 2003 er styrket
over for DKK.
Finansresultatet er herudover påvirket af en regnskabs-
teknisk post, dagsværdireguleringen, som i 2003 har
givet en betydelig gevinst i resultatopgørelsen, hvor
der i 2002 var stort tab på denne post.
Finansielle nøgletal
Dagsværdireguleringen er et resultat af den nye års-
regnskabslov, der gælder i Danmark fra 2002. De nye
regler betyder for Konsortiets vedkommende, at alle
lån og finansielle instrumenter vurderes til dagsværdi
(markedsværdi), og at alle forandringer i dagsværdien
i en periode påvirker periodens resultat.
For en nærmere beskrivelse af dagsværdireguleringen
henvises til Årsrapport 2002.
Udsving i dagsværdireguleringen påvirker ikke størrel-
sen af de faktiske rente- og afdragsbetalinger på
gælden og dermed heller ikke tilbagebetalingstiden.
Det er således fortsat gældens størrelse og realrenten
før dagsværdiregulering, der er de afgørende finan-
sielle parametre.
Ultimo 2003 DKK Procent p.a.
Låntagning 2003 5,1 mia.
Samlet bruttolåntagning (dagsværdi) 23,6 mia.
Nettogæld (dagsværdi) 20,2 mia.
Renteomkostninger 780 mio. 3,82
Valutakursregulering +21 mio. -0,10
Dagsværdiregulering +342 mio. -1,68
Samlede finansieringsomkostninger 417 mio. 2,04
Realrente 2003 (før dagsværdiregulering) 1,42
Realrente 1994-2003 (før dagsværdiregulering) 1,96
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/21
Renteudvikling i 2003
Rente
5,0%
4,5%
4,0%
3,5%
3,0%
2,5% on gerne men
2,0%
1,5% ; ; . . ; . . 7 . .
jan. 03 - feb.03 mar.03 apr.03 maj03 jun,.03. jul. 03 aug.03 sep.03 okt.03 nov.03 dec. 03
ml EUR 6 måneder ZZ EURS5 år BE EUR 10 år
22/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales
ved hjælp af indtægterne fra vej- og banetrafikken.
Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i
efteråret 2003 er der sket visse ændringer i forhold til
det, der er beskrevet i Årsrapport 2001 og 2002. De
anvendte trafikscenarier er opdateret i lyset af de
erfaringer, der er opnået i årets løb. Der er herunder
indarbejdet yderligere effekter af, at en stor del af de
kommende års trafikvækst vil ske til rabatterede priser,
hvilket betyder, at gennemsnitsprisen pr. passage er
faldende.
Som følge af den usikkerhed, der er om den fremtidige
trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre alternative
scenarier for den fremtidige trafikudvikling.
» | vækstscenariet er forudsat, at integrationen i
regionen vil tage til i de kommende år, og at både den
danske og svenske økonomi vil være i fremgang.
I vækstscenariet antages den årlige trafikvækst at
falde fra små 10 procent i 2005 til små 3 procent i
2025.
& Middelscenariet er en videreførelse af den nuværende
(positive) udvikling i regionen, samtidig med at den
moderate vækst i de nationale økonomier fortsætter.
Den årlige trafikvækst vil i scenariet falde fra ca.
7 procent i 2005 til 2 procenti 2025.
» | stagnationsscenariet vil integrationsudviklingen
hurtigt aftage, og den økonomiske vækst vil ide
kommende år være lav. Den årlige trafikvækst vil
falde fra ca. 4 procent i 2005 til 1 procent i 2025.
For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de
næste 10—20 år, der vil være afgørende for udviklingen
i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden i disse år
er størst.
Årsagerne til den høje vækst i de førstkommende år
er en generel trafikvækst over Øresund samt en ned-
brydning af barriererne mellem Danmark og Sverige.
Den generelle trafikvækst er et resultat af den tekniske,
økonomiske og demografiske udvikling omkring
Øresund og har historisk set været højere end den
indenlandske trafikvækst i Danmark og Sverige.
Trafikken over Øresund er fortsat på et unaturligt lavt
niveau som følge af barriererne. Disse barrierer for-
ventes i løbet af de følgende 15—25 år at mindskes,
hvilket vil give øget trafik.
Der regnes fortsat med en langsigtet realrente på 4
procent p.a. I lyset af det aktuelle renteniveau er der
tale om en ganske høj realrenteforudsætning, hvilket
først og fremmest skyldes den lange tidshorisont for
beregningerne og den deraf følgende usikkerhed.
For årene frem til 2010 regnes dog med en lavere
realrente, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af den
reduktion af renterisikoen, der er omtalt i afsnittet om
finansiering.
Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets
gæld vil være tilbagebetalt ca. 35 år efter åbningen af
den faste forbindelse. De væsentligste usikkerheder i
beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling
samt realrenten, jf. nedenstående tabel. Konsortiets
økonomi, herunder muligheden for at tilbagebetale
gælden, er imidlertid forholdsvis robust over for
ændringer i beregningsforudsætningerne. Såfremt
lavvækstscenariet skulle blive realiseret, vil der dog
ske en betydelig stigning i tilbagebetalingstiden.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finan-
sieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark) og
SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er moderselskaber
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/23
for Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejerandel på
50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende
i Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt
med en udbyttebetaling fra Konsortiet til moder-
selskaberne for at sikre tilbagebetalingen af land-
anlæggene.
I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er ind-
regnet en udbyttebetaling i overensstemmelse med
de principielle retningslinier herom i konsortialaftalen
mellem de to moderselskaber. Den første udbytte-
betaling forventes at kunne finde sted ca. 25 år efter
åbningen af den faste forbindelse.
Som beregnet vil Øresundsbro Konsortiet komme ud
med underskud i de første driftsår.
Udbyttebetalingernes størrelse og tidsmæssige
placering vil afhænge af Konsortiets økonomi.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil derfor
også påvirke rentabiliteten i moderselskaberne. For
en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne
for landanlæggene henvises til de respektive moder-
selskabers årsrapporter.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om realrente og trafikscenarier
(år fra åbningstidspunktet)
Trafikscenario Realrente
3,0% 3,5 % 4,0% 4,5 %
Vækst 30 år 30 år 31 år 31 år
Middel 36 år 36 år 36 år 37 år
Stagnation 49 år 50 år 51 år 52 år
24/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og
godkendt årsrapporten for 2003 for Øresundsbro
Konsortiet.
Årsrapporten er aflagti overensstemmelse med den
danske årsregnskabslovs bestemmelser for klasse
D-virksomheder og Konsortialaftalen, samt de krav
Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabs-
aflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den
valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så-
ledes at årsrapporten giver et retvisende billede af
Konsortiets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
Bestyrelse
z
am
Jens Kampmann
Formand
COLI
b<cr——gran Ahistråm
2ACAZZ2
Hans Skov Christensen
ae ER sl lw
Permille Sams
31. december 2003 samt af resultatet af Konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret
1. januar—31. december 2003.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens god-
kendelse.
Sven Landelius
Administrerende direktør
CC
lø le
a i | T T 9
Vi se Skogå — |
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 25
Revisionspåtegning
Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet
Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Kon-
sortiet for regnskabsåret 1. januar — 31. december
2003. ik
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten.
Vores ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke
en konklusion om årsrapporten,
Den udførte revision
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
internationale revisionsstandarder, Disse standarder
kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med
henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrap-
porten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af
information, der understøtter de i årsrapporten anførte
beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere
stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabs-
praksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har
udøvet, samt en vurdering af den samlede præsenta-
tion af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den
udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for
vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten er aflagti over-
ensstemmelse med konsortialaftalens krav til regn-
skabsaflæggelsen, og at den giver et retvisende
billede af Konsortiets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2003 samt af resultatet af
Konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regn-
skabsåret 1. januar—31. december 2003.
Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i
henhold til den svenske Aktiebolagslagen 10 kap.
328).
Som anført i ledelsesberetningen på side 24 forventer
Øresundsbro Konsortiet regnskabsmæssige under-
skud i de kommende år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres
ved den danske og den svenske stats garanti for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelses-
beretningen side 17.
København, den 9. marts 2004
Sne.
| Bbetil Forsslungh
ØRN
Mikael Eriksdon
Auktoriserad revisor
PricewaterhouseCoopers AB
26/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Henrik Otbo
Rigsrevisor
Rigsrevisionen
(øn (gud
Lars Andersen
Statsautoriseret revisor
KPMG C. Jespersen
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Hovedtal til regnskab
Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2003.
DKK mio. 19997 2000- 20017” 2002 2003
Nettoomsætning 0 561 894 957 1.007
Eget arbejde (14) (276) Q 0 0
Resultat af ordinær drift 0 254 280 366 419
Finansielle poster før dagsværdiregulering (862) (896) (839) (822) (759)
Dagsværdiregulering Q 0 0 (553) 342
Årets resultat 0 (110) (559) (1.009) 2
Balance 22.881 25.097 26.897 24.799 25.508
Anlæg 17.960 19.412 19.099 18.787 18,514
Øvrige anlægsaktiver 694 651 92 100 85
Egenkapital 50 (60) (607) (1.617) (1.615)
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 468 572 921 1.005 85
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 20.938 23.229 23.675 22.070 23.233
Rentebærende nettogæld
(ekskl. dagsværdiregulering) 19.442 19.452 19.709 20.069
Realrente før dagsværdiregulering 3,6 1,8 1,9 1,7 1,4
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
i pct. af nettoomsætning 70,0 71,7 73,4
For 1999 til 30.06 2000, har der ikke været nogen drift, udgifter er i denne periode aktiveret på anlæg som eget arbejde.
"Det har ikke været muligt at tilpasse resultatopgørelsen og balance til den nye regnskabspraksis for 1999 og 2000.
""Balancetallene er tilpasset ændret regnskabspraksis.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 27
år
Generelt
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2003 er
aflagt i overensstemmelse med den danske årsregn-
skabslovs bestemmelser for klasse D-virksomheder,
danske regnskabsvejledninger samt de krav, Køben-
havns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggel-
se for børsnoterede selskaber. Årsrapporten er til-
passet enkelte bestemmelser affødt af svensk regn-
skabspraksis.
I forbindelse med implementering af den ny årsregn-
skabslov, der trådte i kraft den 1. januar 2002, blev
anvendt regnskabspraksis ændret, således at såvel
primære som afledte finansielle instrumenter måles til
dagsværdi med indregning af værdireguleringer i
resultatopgørelsen.
For lån samt afledte finansielle instrumenter indgået
med henblik på fastlåsning af renten på variabelt for-
rentede aktiver og forpligtelser er den anvendte prak-
sis en afvigelse fra hovedreglen i årsregnskabsloven.
Afvigelsen er foretaget under henvisning til årsregn-
skabslovens 811, stk. 3.
Baggrunden herfor er at opnå symmetrisk behandling
af fastforrentede og variabelt forrentede aktiver og
forpligtelser, herunder de afledte finansielle instrumen-
ter indgået til sikring af renterisici knyttet hertil. Som
følge af Øresundsbro Konsortiets særlige karakter er
finansstrategi og intern finansiel styring i relation til
finansiering af broprojektet baseret på en portefølje-
betragtning uden hensyntagen til, hvorvidt det oprinde-
lige lån er fast eller variabelt forrentet.
Efter ledelsens opfattelse ville anvendelse af hoved-
reglen i årsregnskabsloven ikke give et retvisende
billede af Øresundsbro Konsortiets finansielle resultat,
aktiver og passiver samt finansielle stilling.
28/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Anvendt regnskabspraksis
En anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven
vurderes at ville have påvirket årets resultat positivt
med 97 mio. DKK, nettogæld i alt positivt med 115 mio.
DKK og egenkapitalen pr. 1. januar 2004 positivt med
18 mio. DKK.
Der er foretaget periodisering af alle væsentlige ind-
tægter og omkostninger.
Årsrapporten aflægges i DKK. Alle regnskabstal fore-
ligger ligeledes angivet i SEK omregnet ved valuta-
kursen 82,02 pr. 31. december 2003 (80,75 pr. 31.
december 2002).
Ændringerne i dansk regnskabslovgivning medfører
forskelle i resultat og egenkapital i forhold til svensk
regnskabslovgivning. Der er i note 17 givet oplysning
om disse forskelle.
Resultatopgørelse
Nettoomsætning: Nettoomsætningen omfatter ind-
tægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra Bane-
styrelsen og Banverket for benyttelse af baneforbind-
elsen. Vederlaget for benyttelse af baneforbindelsen
er fastsat i regeringsaftalen mellem Danmark og
Sverige.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes
faktureringsprincippet.
Øvrige indtægter består af indtægter fra benyttelse af
fiberoptik og telefonkabler på broen.
Afskrivninger: Vej- og baneanlæg afskrives lineært
over den forventede levetid. Der er foretaget en op-
deling af anlægget i bestanddele med ensartede
levetider. Opdelingen sker efter følgende principper:
Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner-
ne, som er designet til en minimumslevetid på 100 år.
Afskrivningsperioden for disse dele udgør 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger
afskrives over 25 år.
Software og elektriske installationer afskrives over
10 år.
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Rettigheder afskrives over 20 år, denne afskrivnings-
periode er valgt, idet disse vedrører strømforsyning til
de banetekniske installationer. Afskrivningsperioden
er pr. 1. januar 2002 ændret fra 30 år til 20 år.
Indretning af lejede lokaler, afskrives lejemålenes
løbetid, dog over max. 5 år.
Driftsmidler og inventar over 5 år.
Administrative edb-systemer og programmer max. 5 år.
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end DKK
100.000 udgiftsfører i anskaffelsesåret.
Finansielle poster: Finansielle poster består af rente-
omkostninger- og indtægter fra henholdsvis lån og
placeringer.
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder
renter, realiserede og urealiserede kursgevinster og
kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transak-
tioner i fremmed valuta, samt op- og nedskrivninger af
finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.
Dagsværdiberegningen sker ved en tilbagediskon-
tering af de fremadrettede pengestrømme for samt-
lige finansielle aktiver og passiver. I renter indgår
udelukkende den pålydende rente, samt tillæg og
fradrag vedrørende valutaterminsforretninger,
hvorimod overkurser og underkurser omfattes af
dagsværdireguleringen.
I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen frem til
30. juni 2000 er alle nettofinansieringsomkostninger
aktiveret. Aktivering er sket ved overførsel af periodens
nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen
til aktivposten anlæg.
Skatteforhold: Beskatning af Øresundsbro Konsortiets
resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-
Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB.
Balancen
Vej- og baneanlæg: | anlægsperioden 1992—30. juni
2000 er der foretaget aktivering af omkostninger til
anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter.
Andre direkte eller indirekte omkostninger — herunder
omkostninger til Øresundsbro Konsortiets administra-
tion — har belastet resultatopgørelsen og er ud fra
Øresundsbro Konsortiets formål i byggeperioden
blevet aktiveret som værdi af eget arbejde og indgår i
anlægget.
På tilsvarende vis har nettofinansieringsomkostning-
erne i anlægsperioden belastet resultatopgørelsen og
er aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægs-
summen.
Væsentlige enkeltstående udskiftninger/fremtidige
vedligeholdsarbejder vedrørende forbindelsen vil blive
aktiveret og afskrevet over den forventede økonomiske
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 29
dr
levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder omkost-
ningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Finansielle aktiver og forpligtelser: Aktiver indregnes
i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde Konsortiet, og aktivets
værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsyn-
lige og kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til
kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser
som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsvær-
di, hvorved der sikres en symmetrisk behandling af
lån og afledte finansielle instrumenter.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første
indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakurs-
differencer, der opstår mellem transaktionsdagen og
betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som
en finansiel post.
Værdipapirer: Værdipapirer indregnes under omsæt-
ningsaktiver, måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes
i modsvarende obligationslån.
Tilgodehavender fra salg: Tilgodehavender fra salg
omfatter kundetilgodehavender og mellemværender
med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdi-
ansættes individuelt, og der foretages fornøden ned-
skrivning til imødegåelse af tab.
30/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Obligations- og banklån: Obligatians- og banklån ind-
regnes på optagelsestidspunktet til kostpris (det
modtagne nettoprovenu), efter fradrag af afholdte
transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rente-
sikring måles alle lån til dagsværdi med løbende resul-
tatføring af de tilknyttede værdireguleringer.
Afledte finansielle instrumenter: Afledte finansielle
instrumenter indregnes første gang i balancen til kost-
pris, og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive
og negative dagsværdier af afledte finansielle instru-
menter, indgår i andre tilgodehavender henholdsvis
anden gæld. Værdiregulering af alle afledte finansielle
instrumenter indregnes i resultatopgørelsen uanset
formål med transaktionen.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta:
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i
fremmed valuta, omregnes til balancedagens valuta-
kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen
på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens
opståen eller indregning i seneste årsregnskab ind-
regnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter
og omkostninger.
Pengestrømsopgørelse: Pengestrømsopgørelsen
er udarbejdet i henhold til den danske regnskabsvej-
ledning nummer 11. Opstillingsformen er tilpasset
selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra
driftsaktivitet opstilles efter den indirekte metode.
Finansielle betalinger, netto, medtages under penge-
strømme fra finansieringsaktivitet.
Resultatopgørelse
Årsregnskab 1. januar til 31. december (1.000 DKK/SEK)
2003 2002 2003 2002
Note DKK DKK SEK SEK
indtægter
1 Nettoomsætning 1.007.362 957.431 1.228.191 1.185.672
Andre driftsindtægter 13.225 11.515 16.124 14.261
Indtægter i alt 1.020.587 968.946 1.244.315 1.199.933
Udgifter
2 Andre driftsomkostninger -195.347 -203.600 -238.170 -252.137
3 Personaleomkostninger -86.129 -79,189 -105.010 -98.067
4,5,6 Afskrivninger, materielle og immaterielle anlægsaktiver -320.577 -320.284 -390.852 -396.636
Udgifter i alt -602.053 -603.073 -734.032 -746.840
Resultat af ordinær drift 418.534 365.873 510.283 453.093
Finansielle poster
7 Finansielle indtægter 127.585 157.132 155.554 194.591
7 Finansielle omkostninger 544.574 -1.532.620 -663.952 -1.897.981
Finansielle poster, netto -416.989 -1.375.488 -508.398 -1.703.390
11,17 Årets resultat 1.545 -1.009.615 1.885 -1.250.297
Resultatdisponering:
Resultatet foreslås indregnet i egenkapitalen.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/31
dr
Balance
Årsregnskab 1. januar til 31. december (1.000 DKK/SEK)
Aktiver 2003 2002 2003 2002
Note DKK DKK SEK SEK
Ånlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
4 Rettigheder 73.659 78.123 89.806 96.747
Immaterielle anlægsaktiver i alt 73.659 78.123 89.806 96.747
Materielle anlægsaktiver
6 Vej- og baneanlæg 18.513.964 18.786.994 22.572.499 23.265.627
5 Indretning af lejede lokaler 57 191 70 237
5 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 10.365 22.036 12.638 27,289
Materielle anlægsaktiver i alt 18.524.,386 18.809.221 22.585.207 23.293.153
Anlægsaktiver i alt 18.598.045 18.887.344 22.675.013 23.389.900
Omsæiningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 92.234 38.956 112.451 48.243
16 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 1.610 1.448 1.963 1.793
16 Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere 354 0 432 Q
8, 12 Andre tilgodehavender 3.350.025 3.151.824 4.084.400 3.903.188
Periodeafgrænsningsposter 9,300 9,826 11.339 12.168
Tilgodehavender i alt 3.453.523 3.202.054 4.210.585 3.965.392
9, 12 Likvide beholdninger 3.456.895 2.709.441 4.214.698 3.355.344
Omsætningsaktiver i alt 6.910.418 5,911.495 8.425.283 7.320.736
17 Aktiver i alt 25.508.463 24.798.839 31.100.296 30.710.636
32/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Passiver 2003 2002 2003 2002
Note DKK DKK SEK SEK
11 Egenkapital i alt -1.615.441 -1.616.986 -1.969.570 -2.002.460
Langfristede gældsforpligtelser
12,13,14 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 18,168.234 19.834.472 22.150.980 24.562.813
Langfristede gældsforpligtelser i alt 18.168.234 19.834.472 22.150.980 24.562.813
Kortfristede gældsforpligtelser
12,13,14 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 5,064.840 2.236.093 6.175.128 2.769.156
12 Kreditinstitutter 84.603 1.005.612 103.149 1.245.340
Leverandører af varer og tjenesteydelser 42,417 46.752 51,716 57.897
16 Gæld til tilknyttede virksomheder 247 0 301 0
16 Gæld til virksomhedsdeltagere 764 660 932 817
10,12 Anden gæld 3.745.264 3.275.667 4.566.281 4.056.554
Periodeafgrænsningsposter 17,535 16.569 21.379 20.519
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 8.955.670 6.581.353 10,.918.886 8.150.283
Gældsforpligtelser i alt 27.123.904 26.415.825 33.069.866 32.713.096
17 Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 25.508.463 24.798.839 31.100.296 30.710.636
15 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 33
dr
Pengestrømsopgørelse
(1.000 DKK/SEK)
2003 2002 2003 2002
DKK DKK SEK SEK
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning 1.007.362 957.431 1.228.191 1.185.672
Personaleomkostninger 86.129 -79,189 -105.010 -98.067
Andre driftsomkostninger -195.347 -203.600 -238.170 -252,137
Andre driftsindtægter og tilskud 13.225 11.515 16.124 14.261
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter "49.272 -182.941 60.073 -226.552
Kreditorer og andre gældsforpligtelser -13.893 431.541 -16.939 534,416
675.946 934.757 824.123 1.157.593
Regulering for ikke kontante poster
Andre reguleringer -60 0 -73 0
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 675.886 934.757 824.050 1.157.593
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb-/salg af anlægsaktiver "32.744 -16.568 -39.922 -20.518
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -32.744 "16.568 -39.922 -20.518
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Værdipapirer, netto Q 1.155.819 62.663 1.431.355
Lånoptagelse 5.141.777 1.018.100 6.268.931 1.260.805
Nedbringelse af gældsforpligtelser -4.433.138 2.774.161 5.404.948 -3.435.493
Nettofinansieringsudgifter 634.434 "631.161 -773.511 -781.624
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 74.205 "1.231.403 90.472 -1.524.957
Periodens ændring i likvide beholdninger 717.347 -313.214 874.600 -387.882
Likvide beholdninger, primo 2.709.441 3.022.655 3.355.345 3.783.521
Opskrivning underkurs Commercial papers 34,723 0 42.335 0
Kursregulering 4.616 0 -5.629 0
Kursregulering SEK, primo 0 0 -51.953 (40.295)
Likvide beholdninger, ultimo 3.456.895 2.709.441 4.214.698 3.355.344
Pengestrømme fra hhv. drifts- og finansieringsaktivitet i 2003 kan ikke umiddelbart sammenlignes med tilsvarende for 2002, idet
periodiseringer af renter mv. for finansielle poster i 2002 og tidligere indgik under driftsaktivitet, men for 2003 og fremover indgår
under finansieringsaktivitet.
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne.
34/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Noter
(1.000 DKK/SEK)
Note 1 Nettoomsætning 2003 2002 2003 2002
DKK DKK SEK SEK
Indtægter, vejanlæg 597.524 555.768 728.510 688.257
Indtægter, baneanlæg 403.396 393.102 491.827 486.813
Øvrige indtægter 6.442 8.561 7.855 10,602
1.007.362 957.431 1.228.192 1.185.672
Note 2 Andre driftsomkostninger Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
Revisionshonorar specificeres således:
Rigsrevisionen 68 Q 83 0
Riksrevisionen 63 0 77 0
PricewaterhouseCoopers 962 404 1.173 493
KPMG C. Jespersen 845 816 1.030 995
1.938 1.220 2.363 1.488
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 35
ST
ST
Note 3 Personaleomkostninger 2003 2002 2.003 2002
DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og vederlag 65.452 60.126 79.800 74.459
Pensionsbidrag 6.332 5.511 7.720 6.825
Udgifter til social sikring 11.509 10.633 14.032 13.168
Øvrige personaleomkostninger 2.836 2,919 3.458 3.615
Ialt 86.129 79.189 105.010 98.067
Vederlag til direktion udgør DKK 1.642 / SEK 2.002 (2002: DKK 1.524 / SEK 1.887).
Honorar til bestyrelsen DKK 1,031/ SEK 1.257 (2002: DKK 1.031 / SEK 1.278)
Der har i år 2003 gennemsnitligt været 167 ansatte (2002: 158).
Ved årets udgang var der 170 ansatte (2002: 163), som fordeler sig med 90 kvinder (2002: 87) og 80 mænd (2002: 76).
Note 4 immaterielle anlægsaktiver Rettigheder Rettigheder
DKK SEK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2003 86.934 107.658
Kursregulering, primosaldo 0 -1.667
Saldo pr. 31. december 2003 86.934 105.991
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2003 8.811 10.911
Kursregulering, primosaldo 0 -169
Årets afskrivninger 4.464 5,443
Saldo pr. 31. december 2003 13.275 16.185
Bogført værdi pr. 31. december 2003 73.659 89.806
Bogført værdi pr. 31. december 2002 78.123 96.747
36/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Andre anlæg, Indretning Andre anlæg, Indretning
driftsmateriel af lejede driftsmateriel af lejede
Note 5 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar og inventar lokaler m.v. og inventar — lokaler m.v.
DKK DKK SEK SEK
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2003 62.983 7.496 717.997 9.282
Kursregulering, primosaldo 0 0 -1.209 -144
Primoregulering -31.336 -4.076 -38.205 -4.970
Overført til vej- og baneanlæg 8.624 0 -10.515 0
Årets tilgang 7.023 0 8.563 0
Årets afgang -7.712 -299 -9.403 -365
Saldo pr. 31. december 2003 22.234 3.121 27.228 3.803
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2003 40.947 7.305 50.708 9.045
Kursregulering, primosaldo 0 0 -788 -140
Primoregulering -31.336 -4.076 -38.205 -4.970
Årets afskrivninger 3.335 134 4.066 163
Årets afgang -977 -299 -1.191 -365
Saldo pr. 31. december 2003 11.969 3.064 14.590 3.733
Bogført værdi pr. 31. december 2003 10.365 57 12.638 70
Bogført værdi pr. 31. december 2002 22.036 191 27.289 237
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 37
ag —
ST
Direkte Finansierings-
aktiverede udgifter
Note 6 Vej- og baneanlæg omkostninger netto) lalt
DKK
Anskaffelsessaldo, primo 17.416.277 2.146.479 19.562.756
Overført fra andre anlæg, driftsmateriel og inventar 8.624 0 8.624
Årets tilgang 30.990 0 30.990
Anskaffelsessaldo ultimo 17.455.891 2.146.479 19.602.370
Afskrivninger, primo 701.278 74.484 775.762
Årets afskrivninger 280.777 31.867 312.644
Afskrivninger ultimo 982.055 106.351 1.088.406
Saldo ultimo 16.473.836 2.040.128 18.513.964
SEK
Anskaffelsessaldo, primo 21.568.147 2.658.176 24.226.323
Kursregulering, primosaldo -333.962 -41.159 -375.121
Overført fra andre anlæg, driftsmateriel og inventar 10.515 0 10.515
Årets tilgang 37.783 0 37.783
Anskaffelsessaldo ultimo 21.282.483 2.617.017 723.899.500
Afskrivninger, primo 868.456 92.240 960.696
Kursregulering, primosaldo -13.447 -1,428 -14,875
Årets afskrivninger 342,327 38.853 381.180
Afskrivninger ultimo 1.197.336 129.665 1.327.001
Saldo ultimo 20.085.147 2.487.352 22.572.499
38/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Note 7 Finansielle driftsposter 2003 2002 2003 2002
DKK DKK SEK SEK
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 88.247 113.523 107.593 140.585
Valutakursgevinster, værdipapirer, banker m.v. 4,615 3,157 5,627 3.910
Dagsværdiregulering, aktiver 34.723 40.452 42.334 50.096
Finansielle indtægter i alt 127.585 157.132 155.554 194.591
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -983.217 -999,627 -1.198.753 -1.237.929
Renteindtægter, finansielle instrumenter til afdækning af lån 115.156 128.696 140.401 159.375
Valutakursgevinst, lån 1.108.470 772.251 1.351.462 956.348
Valutakurstab, finansielle instrumenter til afdækning af lån -1.092.103 -840.391 -1.331.508 -1.040.731
Dagsværdiregulering, lån 221.116 635.551 269.588 -787.059
Dagsværdiregulering, finansielle instrumenter til afdækning af lån 86.005 42.002 104.858 52.015
Finansielle omkostninger i alt -544.574 "1.532.620 -663.952 -1.897.981
Finansielle poster, netto -416.989 -1.375.488 -508.398 -1.703.390
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 39
”
Sd
- —
ST
ST
Note 8 Andre tilgodehavender 2003 2002 2003 2002
DKK DKK SEK SEK
Andre tilgodehavender er førdelt som følger:
Værdi swap, aktiver 2,702.442 2.574.956 3.294.858 3.188.800
Renter, swap 400.946 343.001 488.839 424.769
Valutaoptianer, aktiver 194,488 225.546 237.122 279.314
Renteoptioner, aktiver 46.911 5.032 57,195 6.232
Renter placeringer 3.842 2,934 4.684 3.633
Finansielle tilgodehavender 3.348.629 3.151.469 4.082.698 3.902.748
Øvrige tilgodehavender 1.396 355 1.702 440
Andre tilgodehavender i alt 3.350.025 3.151.824 4.084.400 3.903.188
Note 9 Likvide beholdninger
I posten likvide beholdninger indgår commercial papers til en samlet værdi af DKK 2.495.191 / SEK 3.042.173
(2002: DKK 740.793/SEK 917.391).
40/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Note 10 Anden gæld 2003 2002 2003 2002
DKK DKK SEK SEK
Anden gæld er fordelt som følger:
Værdi swap, passiver 2.822.515 2.377.796 3.441.252 2.944.639
Skyldige renter på lån 281.309 221.918 342.976 274.821
Skyldige renter, swap 297.745 305.722 363.016 378.603
Valutaoptioner og swaptioner, passiver 197.773 241.573 241.127 299,162
Renteoptioner, passiver 50.961 42.754 62,132 52.947
Valutaterminer, passiver 50.547 38.708 61.628 47.935
Finansiel gæld i alt 3.700.850 3.228.471 4.512.131 3.998.107
Øvrig gæld 44.414 47.196 54,150 58.447
Anden gæld i alt 3.745.264 3.275.667 4.566.281 4.056.554
Note 11 Egenkapital DKK SEK
Konsortie Overført Egenkapital Egenkapital
kapital resultat ialt ialt
Saldo primo 50.000 -1.666.986 -1.616.986 -2.002.460
Kursregulering, primosaldo 0 0 0 31.006
Årets resultat 0 1.545 1.545 1.884
Saldo ultimo 50.000 -1.665.441 -1.615.441 -1.969.570
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, Danmark, og 50 pct. af
Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. nr. 556432-9083, hjemsted i Malmå, Sverige.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/ 41
Note 12 Nettogæld
Øresundsbro Konsortiets nettogæld pr. 31. december 2003 udgør DKK 20.213.003/SEK 24,643.993
og fordeler sig på følgende valutaer:
Obligationslån Kredit-
og gæld til Skyldige institutter
Valuta kreditinstitutter renter, lån [kortfristet)
GBP 0-12 måneder Q Q -2
Over 12 måneder -3.868.877 -20.964 0
DKK 0-12 måneder 0 -714 65.116
Over 12 måneder -1.232.528 -8.978 0
EUR 0—12 måneder -4.34.671 -16.520 -19.483
Over 12 måneder -1.472.669 -10.506 0
JPY 0-12 måneder -567.045 0 0
Over 12 måneder -1.341.437 17.555 0
NOK 0-12 måneder -1.356.193 -27.585 0
Over 12 måneder -3.908.884 -90.472 Q
AUD Over 12 måneder -437.719 -3.423 0
CHF 0-12 måneder 0 0 0
Over 12 måneder Q 0 Q
SEK 0-12 måneder -2,111.211 -36.806 2
Over 12 måneder 5.564.504 -82.199 Q
USD 0-12 måneder 595.720 -280 0
Over 12 måneder -341.616 -417 0
0-12 måneder -5,064.840 -81.905 84.603
Over 12 måneder -18,168.234 -199.404 0
Valuta i alt . -23.233.074 "281.309 84.603
Indgår i følgende regnskabspost:
Andre tilgodehavender
Anden gæld -281.309
I alt -281.309
Nettogælden kan ikke alene udledes af regnskabet.
42/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Værdi Andre
swap- finansielle Likvide Anden Valuta-
aftaler tilgodehavender beholdninger finansiel gæld terminer m.v. Nettogæld SEK
1.056.824 7.254 1 0 0 1.064.076 1.297,337
2.864.700 37.159 0 -23.449 0 -1.011.430 -1.233.150
-2.350.081 842 164.522 -9,.546 -722.508 -2.982.600 -3.636.430
-3.160.372 22.467 0 -65.757 0 -4,445.168 -5.419.615
-2.028.508 26.122 3.202.525 -43.514 -2.878.530 -2.192.580 -2,673.226
-9.051.168 77.025 0 -176.729 0 -10.634.047 -12,965.188
567.045 378 36 378 122,466 123.257 150.277
1.220.954 14.149 -29.725 0 -118.505 -144.483
1.361.114 22.664 0 0 4 5
3.908.828 90.468 Q 0 -60 -73
437.719 3.423 0 0 Q Q
-387.511 84 459 -9.363 709.586 313.257 381.927
-329,.502 3.009 Q -13.347 0 -339.840 -414,338
1.840.748 63.277 89.259 -5.066 2.420.669 2.260.869 2.756.485
3.267.219 126.416 0 -19.667 0 -2.272.735 -2,770.952
-185.987 1.601 89 -1.424 297.770 -483,952 590.041
847.906 149.849 0 -149.271 0 506.451 617.472
-126.357 122.221 3.456.895 -68.534 -50.547 -1.897.669 2.313.666
6.284 523.966 0 -477.945 0 -18.315.334 -22.330.327
-120.073 646.187 3.456.895 -546.479 "50.547 -20.213.003 -24.643.993
2.702.442 646.187 0 3.348.629 4.082.698
-2.822.515 -546.479 50.547 -3.700.850 -4.512.131
-120.073 646.187 -546.479 -50.547 -352.221 -429.433
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/43
ST
P
Note 13 Gældsforpligtelser, lån 2003 2002 2003 2002
DKK DKK SEK SEK
Obligationslån og gæld til kredtitinstitutter -23.233.074 -22.070,565 -28.326.108 -27.331.969
Skyldige renter, lån -281.309 -221.918 -342.976 -274.821
Gældsforpligtelser, lån i alt -23.514,383 -22.292.483 -28.669.084 -27.606.790
Nominel værdi -22.924.709 -21.530.147 -27.950,.145 -26.662.720
Langfristet gældsforpligtelser som forfalder
< 5 år fra udløb af regnskabsår (regnskabsmæssig værdi). 5.856.518 9.212.917 7.140.354 11.409.185
44/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Note 14 Gældsforpligtelser, lån fordelt på fast og variabel rente
Effektiv rente 2003 2003
Lån Udløb Fast/variabel % DKK SEK
AUD 2008 Fast 5,85 -441.142 537.847
DKK 2005 Fast 5,89 668.373 -814.890
DKK 2020 Fast 6,25 -573.133 -698.773
EUR 2004 Fast 6,35 -390.847 476.526
EUR 2006 Fast 0,47 -130.591 -159,219
EUR 2006 Variabel 2,30 -343.927 -419.321
EUR 2014 Fast 3,60 -1.069.644 -1.304.126
GBP 2009 Variabel 3,84 -494.733 603.186
GBP 2011 Variabel 3,76 -680.386 -829.537
GBP 2021 Variabel 3,82 517.650 631.127
GBP 2025 Variabel 3,79 -2.197.145 -2.678.792
JPY 2004 Fast 4,40 -567.045 691.350
JPY 2009 Fast 2,05 -58.823 -71.717
JPY 2011 Fast 4,95 -131.961 -160.889
JPY 2013 Fast 6,18 -110.615 -134.863
JPY 2014 Fast 5,61 69.753 85.044
JPY 2016 Fast 2,80 -118.056 -143.936
JPY 2018 Fast 6,78 195.443 -238.287
JPY 2019 Fast 3,46 -607.863 -741.116
JPY 2023 Fast 27,58 -36.170 -44.099
JPY 2033 Fast 18,70 4.802 5.854
NOK 2004 Fast 5,99 -1.383.777 -1.687.122
NOK 2008 Fast 6,59 -198.609 -242.147
NOK 2009 Fast 4,98 -186.468 -227.344
NOK 2013 Fast 5,39 -1.887.402 -2,301.148
NOK 2018 Fast 5,02 -1.726.877 -2.105.435
SEK 2004 Fast 6,06 -2,373.479 -2.893.781
SEK 2005 Fast 11,48 -705.782 -860.499
SEK 2006 Fast 5,56 -431.549 -526.152
SEK 2007 Fast 5,03 -1,112.921 -1.356.890
SEK 2008 Fast 5,40 -1.316.906 -1.605.591
SEK 2009 Fast 6,06 -909.174 -1.108.478
SEK 2015 Fast 3,50 -944.905 -1.152.042
USD 2004 Variabel 0,99 -595.999 -726.651
USD 2005 Variabel 1,38 -306.821 -374.080
USD 2010 Fast 7,94 "45.127 -55.019
USD 2011 Fast 0,00 -34.475 -42.032
USD 2011 Variabel 1,25 49.094 59.856
USD 2018 Fast 8,29 4.707 -5.738
Eff. rente på portefølje ekskl. markedsværdi- og valutaregulering 3,81
Eff. rente på portefølje inkl. markedsværdi- og valutaregulering 2,05
Gældsforpligtelser, lån Fast -18.426.814 -22.466.245
Gældsforpligtelser, lån Variabel -5.087.569 -6.202.839
Gældsforpligtelser, lån i alt -23.514.383 -28.669.084
Gældsforpligtelser, lån er inkl. skyldige renter på lån
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/45
MT
Note 15 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2006
til et samlet beløb af DKK 30.731/SEK 37.468. Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for
DKK 24.366/SEK.29.707
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK 2.327.608/
SEK 2.837.855 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
Der er endvidere indgået en valutaoptionsaftale på, at selskabet leverer
SEK 850.000 mod at modtage EUR 100.000 — udløb september 2004
SEK 400.000 mod at modtage DKK 334.000 — udløb marts 2004
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
46/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Note 16 Nærtstående parter
Den danske
stat, selskaber
og institutioner Omsæt- Omsæt- Saldo Saldo
ejet af ning ning Prisfast- ultimo ultimo
denne: Hjemsted Tilknytning Transaktioner DKK SEK sættelse DKK SEK
Sund &Bælt København 100% ejerskab af A/S Øresund — Køb/salg af 3,457 4.215 Kostpris 1.244 1.517
Holding A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg 6.290 7.669 Kostpris -247 -301
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund København 50% ejerskab af Køb/salg 4,265. 5.200 Kostpris 354 432
Øresundsbro Konsortiet af rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banestyrelsen København Ejet af den danske stat Betalinger for — 201.698 245.913 Rege- 21,010 25.616
benyttelse rings-
af jern- bane- aftale
forbindelsen
Sund & Bælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg 1.243 1.515 Kostpris 366 446
Partner A/S Delvist fælles af rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat,
selskaber og
institutioner ejet
af denne:
Svensk- Malmø 50 % ejerskab Drift og vedlige- 230 280 Kostpris -764 -1.095
Danska Delvist fælles hold af jernbane
Brofårbindelsen bestyrelsesmedlemmer på Lernacken
SVEDAB AB
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for 204.878 249.790 Rege- 20.995 25.597
benyttelse af jern- rings-
baneforbindelsen aftale
Leje af fiber-
optikkapacitet.
ØRESUNDSBRO KONSORTIET/47
Note 17 Årsrapport udarbejdet efter svensk lovgivning
Øresundsbro Konsortiets regnskab er udarbejdet efter den danske årsregnskabslov. Såfremt regnskabet udarbejdes efter den
svenske regnskabslovgivning, påvirker dette resultatopgørelsen og balancen som følger:
Årsrapport — Årsrapport — Årsrapport — Årsrapport
Regulering udarbejdet udarbejdet udarbejdet udarbejdet
lfig. tilsvensk eftersvensk efter svensk efter svensk efter svensk
Årsrapport praksis praksis praksis praksis praksis
2003 2003 2003 2002 2003 2002
[1.000 DKK/SEK) DKK DKK DKK DKK SEK SEK
Resultatopgørelse
Resultat af ordinær drift 418.534 0 418.534 365.873 510.283 453.093
Finansielle poster, netto -416.989 -499,161 -916.150 803.064 -1.116.984 -994,507
Periodens resultat 1.545 -499.161 -497.616 -437.191 -606.701 -541.414
Balance pr. 31, december 2003
Aktiver
Anlægsaktiver 18.598.046 783.512 19.381.558 19.531.879 23.630.283 24.188.085
Omsætningsaktiver 6.910.418 -2,726.925 4.183.493 5.100.575 5.100.575 4.077.156
Aktiver i alt 25.508.463 -1.943.413 23.565.050 28.730.858 28.730.858 28.265.241
Passiver
Egenkapital 1.615.441 -44.845 1.570.596 -1.072.980 1.914.894 -1.328.768
Gældsforpligtelser -27.123.904 1.988.258 -25.135.646 23.897.162 -30.645.752 29.594,009
Egenkapital og
gældsforpligtelser ialt -25.508.463 1.943.413 -23.565.050 22.824.182 -28.730.858 28.265.241
AB/ØRESUNDSBRO KONSORTIET
Bestyrelse
Jens Kampmann, formand
Administrerende direktør, Invest Miljø A/S.
Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S,
Paustian Holding A/S, De Smithske A/S
og Al-Gruppen A/S.
Næstformand i J&B Byggeproduktion.
Bestyrelsesmedlem i V. Fehr & Co Holding A/S
og Group 4 Falck A/S.
Jørgen Andersson, næstformand
Generaldirektør, Nåringsdepartementet
Bestyrelsesformand i SVEDAB AB.
Goran Ahlstrom
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB,
Fastighets AB Tornet, Transcom Worldwide SA
og Sydkraft AB.
Bo Bylund
Generaldirektør, Banverket.
Bestyrelsesformand i Botniabanan AB,
EIM (European Rail Infrastructure Managers).
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB, Banverket,
UIC (Union Internationale des Chemin de Fer)
og Stångselnåmnden.
Hans Skov Christensen
Administrerende direktør, Dansk Industri.
Bestyrelsesformand i Kristeligt Dagblad A/S
og BaneDanmark.
Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S
og Industripension Holding A/S.
Bestyrelsesmedlem i A/S Kjøbenhavns Sommer-Tivoli.
Ole Preben Kristensen
Direktør, Plantedirektoratet.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S
og Aarhus Stiftsbogtrykkeriets Fond.
Pernille Sams
Direktør og bestyrelsesmedlem i Pernille Sams
Ejendomsmæglerfirma ApS.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Storebælt og A/S Øresund.
Ingemar Skogé
Generaldirektør, Vågverket.
Bestyrelsesformand i Jenser Technology AB og Max-lab.
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB, Vågverket og Dala Airport AB.
Ledelsesgruppe
Sven Landelius
Administrerende direktør
Bestyrelsesformand, Malmé Hågskola.
Bestyrelsesmedlem i Handelsbanken,
Regionbanken Sådra Sverige.
Jacob Vestergaard
Markedsdirektør
Helle Bech
Underdirektør, Økonomi & Support
Kaj V. Holm
Underdirektør, Finans
Leif J. Vincentsen
Underdirektør, Produktion
Goran Ohlson
Chefjurist