Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

$

X GERT TR nn
OA ÉRAVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

X 19 APR. 2004

VA Ekspeditionen

0 Årsrapport
2003

 

(ex 'DEDS er ét førende, nordeii is de i
København: DFDS blev s RUST sre se BET ave SS EROS LEES KT ASER SEE
Fondsbørs. ; i i
DFDS' rutenetværk omfatter både :kombinerede:passager-
og fragtruter og rene fragtruter: Hertil kommier:egne:
salgsselskaber og havneterminaler kl håndtering sl ragt.

Passageraktiviteterne varetages af. lt ERR FR erisær
rettet mod ferierejsende i egen bil, Mini Cruise-passagerer, grup-
perejser samt:tråansport=-og konferencepassagerer:"

Fragtaktiviteterne varetages af DFDS For Line (ere STØR KE ST ESS T 3:
mod internationale transpert- og: :speditionsvirksomheder samt
producenter af store mængder industrigods,. hvis logistikbehov
omfatter et væsentligt element af- søtransport.

DFDS har. i alt.4.200 Feer ER og KE Lr en flåde Ga
ca. 60 skibe.

O INDHOLDSFOØRTEGNELSE

Plik REED nlR BEER

Vision; strategi og mal Et æEb Eee iedelseshverv

lse E TE DIED OA ELSE:

(se IKT TEE lt:

DEDS' omverden

(ali Lost

DFDS. Seaways beretning

burgere eN KÆRESTE
É BEEN

LE EVEN IE See

Risikofaktorer og miljøz

beretning:

HN:ret EN: KERor: visionspåtegning

(RH S set: SELE SE

ne

g..—Balance…akliver

EET SE SE SS OTTER

KE te REE ES

Bare

STE ERE E TKS,

BEES ET REESE

(As lt SS SE

 

DFDS 2003

  
 
   

DFDS KONCERNEN 2003

 

 
 
 

  
 

 

  

/
/
/
É
i
7 Årets resultat 2003
+ Årets resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser blev
DKK 157 mio., hvilket er en fremgang på 9% i forhold til 20027
"+ Driftsresultatet (EBITA) steg med 10% til DKK 310 mio. i forhold til 20021
Resultatforventning 2004
+ DFDS forventer et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser
i størrelsesordenen DKK 175 mio.
DKK mio %
6.000 10
9
5.000 s
4.000 7
6
3.000 5
4
OMSÆTNING 2,000 ”DRIFTSMARGINAL? 3
1.000 2
1
Sl 0 0
01 02 03
DKK mio
6.000
5.000
%
4.000 7
er ne ge 6
3.000 5
INVESTERET AFKAST AF INVESTERET 4
KAPITAL 2.000 KAPITAL (ROIC) NM. 3
1.000 El 2
1
0 0

 

1) Justeret for nedskrivning af ældre fragtskibe
2) Justeret for poster af ekstraordinær karakter

01 02 03

DFOS STRATEGI

Vision, strategi og mål

DEDS vision

DFDS vil udbygge positionen som a
Forrentningen af den investerede k
tor DFDS” aktionærer.

DFDS' markedsområde og a
Det nordeuropæiske marked for søtransport
gods er udgangspunktet for DFDS" aktiv der
ruter, 22 salgsselskaber, ejerskab og sl 33 skige samt
yderligere beskæftigelse af 28 indcharirede skibe. Derudover
drives syv egne havneterminaler til hånd tering af fragt.

| alt ni ruter kombinerer passager- og fragtskiosfart,
hvilket afspejler den naturlige sammenhæng mellem transport
af både gods og passagerer i mange markedsområder.

Afhængig af forholdet mellem antal passagerer og
fragtenheder anvendes forskellig tonnage lii de kombinerede
ruter. Cruise-terry-skibe anvendes således, når der er en klar
overvægt af oassagerer, og når ruten forbinder attraktive desti-
nationer, der genererer et marked for Min: Cruise-passagerer.
R0o/pax-skibe anvendes, når der ar en ove

an assagerer og
omfatter 21

   
   

BR

  

 

 

ervægt af fragt.

 

passagermarkedet er ferie-
agerer, grupperejser samt

eg kundemålgrupper
bil, Mini Cruise-pass

 

 

aA DEDS' rene fragtruter varieres tonnagen I henhold til

markedets størrelse og kundernes behov for transport af forskellige
lasttyper. mpelvis forudsæiter DFDS AutoLogistics (transport af
nye pers r, chassiser, reservedele mv.) anvendelse af tonnage
mad bildæk, og på det norske marked anvendes er blanding af r0/70-,
lo/lo- og kombinerede sideports-”contsinerskibe på grund af infra-
strukturen og norske Indusirivirksomhedars særlige transportbehov.

De væsentligste kundemålgrunper for DEDS I fragt-
markedet er internationale speditionsvirksomheder og industri-
viksomheder, der oroducerer lunge industrivarer som stål,
papir, oersen- og lastbiler samt aluminium og glastråvarer

 
 

   
    
 

  

 

  
  

 

Selvom passager- og fragtaktiviteterne således har en
række fælles aktiviteter, er passagerruter (cruise-ferry, pax/ro)
og fragtruter (r0/pax, ro/re, er organiseret I to divisioner,
henholdsvis DFDS Seaways og DFDS for Line, som følge
af de forskellige kundemåtgrup per, akilviteterne betjener,

 

 

t førende passager- og fragtrederi i Nordeuropa.
apital skal øges til et niveau, der er tilfredsstillende

DFDS Group Management omtatter koncernledelsen, de cen-
trale stabsfunktioner herunder IT og den tekniske organisation.
Sidstnævnte varetager drift og vedligehold samt miljø- og
sikkerhedsarbejde for både passager- og fragtskibe.

DEDS' strategi
Hovedpunkterne I DFEDS' strategi er:

-»… Fokus på søtransport af passagerer og gods: kombineret
nassager- og fragiskibsfart med én overnatning og fragt-
skibsfart orilmært baseret på r0/ro-liniefart

fa

+. Geografisk fokus: Nordeurop

+ DEDS' markedsposition: skal fortsat styrkes gennem egen
vækst, herunder opstart af nye ruter, og virksomheds-køb,
alliancer

+ Kundekoncepter: inden for passagerområdet tilstræbes en
balance mellem på den ene side koncepter og aktiviteter
om bord og på den anden side kundemålgrupper i marke-
det. Inden for fragtområdet tilstræbes en balance mellem
speditionskunder og industrielle logistikkunder på ruterne.
Tonnageindsatsen på alle ruter vurderes løbende for at

optimere kundeservice og omkosiningseffekiivitet

+. DEDS' flåde: gennemsnitsalder og ejerandel skal over tid
reduceres for at øge produktivitet og feks bilitet samt for at
sænke omkostningsniveauet:
- Passagerflåden: gennemsnitsalder ca, 15 år.
ejerandel ca. 75%
- Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år.
ejerandel ca. 50%

Økonomisk målsætning
Inden for an kortere årrække ønsker DFDS at opnå en gen-
nemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital, der
som minimum svarer til DFDS' beregnede kapitalomkosining
på 6,9% efter skat,

På længere sigt er det DFDS' klare ambition at cpnå et
forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen.

DFDS HOVEDTAL

Hovedtal for DFDS Koncernen

 

 

DKK mio. 2003 2003 2002 2001 2000 1999
iEUR ”

Resultatopgørelse

(korrigeret for forretningsområde solgt i 2000)

Nettoomsætning 5.265 707 4.864 4.309 4.358 4.127

Driftsresultat (EBITA) 310 42 132 325 53 359

Resultat før finansiering 297 40 127 324 -30 345

Resultatopgørelse og balance
(uden korrektion for forretningsområde solgt i 2000)

Resultatopgørelse

 

 

Nettoomsætning 5.265 707 4.864 4.309 15.094 14.985
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 794 107 786 615 1.014 1.215
Avance/tab ved salg af skibe, ejd. og terminaler -15 -2 -5 166 18 0
Driftsresultat (EBITA) 310 42 132 325 329 636
Resultat før finansiering m.v. (EBIT) 297 40 127 324 184 549
Finansiering, netto -139 -19 -132 -32 -141 -214
Ordinært resultat før skat 157 21 -6 29t 47 335
Ordinært resultat efter skat 130 17 330 253 -14 200
Ekstraordinære poster 0 0 -116 0 861 -27
Årets resultat før minoriteter 130 17 213 252 847 173
Resultat til analyseformål 2 131 18 4 237 -7 248
Justeret driftsresultat (EBITA) I 325 44 296 184 413 636
Balance

Anlægsaktiver 5.731 770 5.649 5.279 3.831 8.207
Omsætningsaktiver 1.268 "170 1.378 1,558 3.845 3.917
Aktiver i alt 6.999 940 7.027 6.837 7,676 12.124
Egenkapital 2,528 340 2.623 2.540 4.149 3.397
Minoritetsinteresser 166 22 146 140 2 28
Hensættelser 360 48 187 511 504 739
Langfristet gæld 2.641 355 2,864 2.347 2,209 4.369
Kortfristet gæld 1.304 175 1.207 1.299 812 3.593
Passiver i alt 6.999 940 7.027 6.837 7.676 12.124
Nettorentebærende gæld 2,571 345 2.687 2.268 -åd 4.513
Antal ansatte 4.181 - 4.070 4.187 3.464 12,134
Pengestrømme

Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto 711 96 863 715 1.273 895
Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto 515 69 703 656 1.033 618
Pengestrøm fra investeringsaktivitet -316 -42 -496 -1.839 3.642 -3.007
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -322 "43 -262 -631 -2.957 2.612
Årets pengestrøm -123 -17 -55 "1.814 1,718 223
Udbytte 38 5 53 68 1.763 64
Nøgletal, %

Driftsmarginal 5,9 - 2,7 7,5 2,2 4,2
Afkast af investeret kapital (ROIC) 5,0 - 1,6 3,5 10,8 6,3
Egenkapitalforrentning 4,8 - -0,1 6,9 -0,2 8,5
Soliditet 38,5 - 39,4 39,2 54,1 28,2

Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter,
hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning af sammenligningstallene pr. 31. december 2001.

1 Anvendt eurokuss pr. 31. december 2003: 744,46

2 Resultat til analyseformål beregnes ved at korrigere årets resultat for effekten af ekstraordinære poster og regulering af tidligere års skalter (herunder tilbageførelsen af udskudt skat som følge
af overgangen til tonnagesk >rdningen) i 0! lse med Fir lytikerforeningens anbefalinger.

3 Justeret for nedskrivninger og avance/tab ved salg af skibe, ejendamme og terminaler.

 

Ledelsens beretni re i

 

» Forreniningen 2
forbedret I 2003

af den investerede kapital blev yderligere

» Øget kapacitetsudnyttelse og stabil mængdevækst gav
fremgang inden for fragtområdet. mens et tilbageholdende
rejsemarked medførte lavere indtjening inden for pas-
sagerområdet

målene for fragt-

Tonnagefornyelsen fortsatte I 2003, og I
nået | 2004

flådens sammensætning forventes opi

Resultatudvikling
Årets resultat før skat, akstraordinære poster og minoritetsin-
teresser blev DKK 157 mic. for 2003.

! årsrapporten for 2002 forventedes et resultat før skat,
ekstraordinære poster og minoritetsinteresser I størrelsesorden
DKK 140-150 mic.

Veg udsendelsen af 3. kvartalsmeddelelsen blev
resultatforventningen til 2003 ændret lil el resultat før skat.
ekstraordinære posier og mincritetsintaresser I den øvre ende
at et interval på DKK 115-135 mic, Ændringen var en kon-

ens af salget af PRINCE OF SCANDINAVIA, som Mec-
førte st tab på DKK 25 mio.

Aesultatet blev således bedre enc forventet, idet den
regnskabsmæssige behandling af salget og iiloagechariringen
af to fragtskibe i 2002, i forbindelse med opgørelsen af års-
regnskabet for 2003, ar ændret i Tinansiel leasing. Ændringen
indebærer en positiv resultatpåvirkning på DKK 15 mio., hvilket

iresultatforveniningen or. 3. kvartal 2003.

    

 

ikke var indregnet )
Derudover var aktivitstsniveauet inden for både pas-
sager- og fragtområdet højere end forventet i 4. kvartal 2003,
Årels resulist er filfredsstillande I lyset af markeds-
udviklingen i 2008, hvor aktivhtetsniveaust på passager-
nm ar lavere end oprindeligt forventet, og I forhold til
de & væsentlige fremskridt, der blev ognået mad fornyelsen af
især fragtflåden. Der blev endvidere indgået flere væsentlige,
længerevarende industrielle logistikkontrakter.
Resultatudviklingen i 2003 forbedrede forreniningen af
den investerede kapital! fl et niveau, der dog fortsat er lavere
end DFDS" beregnede kanitalomkosi

 
   

 

 

 
 

    

 

 

Positivt frit cash fiow

DFDS genererede også i 2003 et positivt frit cash flow fra

driften på trods af den igangværende tonnagefornyelse

De samlede brutto-investeringer udgjorde DKK 879 mio,
hvoraf hovedparten vedrørte fornyelsen af flåden.

Det pasitive frie cash flow fra driften på DKK 371 mio
skyldes et stærkt cash flow fra driften før investeringer og et
provenu på lige over DKK 300 mio, ved salg af ældre skibe
i forbindelse med flådefornyelsen.

Det positive frie cash flow styrkede DFDS' finansielle
stilling I 2003 gennem en nedbringelse af den netto-rente-
bærende gæld fra DKK 2,69 mia. ved udgangen. af 2092 til
DKK 2,57 mia. ved udgången af 2003. Forholdet mellem
rentebærende gæld og egenkapital blev forbedret fra 1,24
i 2002 til 1,19 1 20903.

Tættere på økonomisk målsætning
Den investerede kapital | DEDS blev forrentet med 5,0% i

2003, hvilket er 1,9%-point lavere end DEDS' beregnede kapi-
talomkostning på 6,9%. Til sammenligning var forrentningen af

 

den investerede kapital i 2002 4,3% justeret for nedskrivningen
af ældre fragtskibe på DKK 150 mic.

En forrentning af den investerede kapital med 6,9%
ville i 2003 have svaret ti! et driftsresuliat (EBITA) på ca. DKK
430 mio, hvilket kan sammenholdes med det realiserede drifts-
res (EBITA) for 2003 på DKK 310 mio.

 

Tonnagefornyelsen fortsætter

Målet for DEDS' flådestrategi er en moderne, omkosiningsef-
fektiv flåde, der er tilpasset kundernes efterspørgsel efter
pålidelige, miljøvenlige transportydelser herunder sikre, aitrak-
tive sejloplevelser for DFDS" passagerer.

DFDS genererede også i 2003 et positivt
frit cash flow fra driften

 

 

Strategiske flådemål

og udvikling 2001 2002 2003 Mål
Passagerflåde:

Gennemsnitsalder, år 20,6 19,8 19,4 15
Ejerandel, % 100 100 83 75
Fragtflåde:

Gennemsnitsalder, år 13,9 12,5 10,6 10
Ejerandel, % 87 62 51 5Q

 

Siden udmeldingen af rederistrategien i januar 2001,
herunder de strategiske flådemål, er der frem til februar 2004
solgt 18 fragtskibe og tre passagerskibe. Der er kontraheret
fem r0/ro-nybygninger, og to nybyggede ro/pax-skibe er købt.
Derudover er ét større brugt cruise ferry-skib købt og ombyg-
get samt et passagerskib indchartret. Samtidig er ejerandelen
reduceret væsentligt især for fragtflåden.

Inden for fragtområdet indebærer den stabile markeds-
vækst et behov for tonnage med større kapacitet og højere
fart, og inden for dele af passagerområdet indebærer ændrede
markedsvilkår - bortfaldet af det toldfri salg og et øget udbud
af lavpris-flyrejser - en omstilling til tonnage med lavere pas-
sagerkapacitet og højere fragtkapacitet.

 

DFOS LEDELSENS BERETNING

7

 

 

Ved udgangen af 2004 forventes målene for fragt-
flådens sammensætning opnået både med hensyn til gennem-
snitlig alder og ejerandel, I de kommende år vil fragtflådestra-
tegien således være koncentreret om fastholdelse af flådenøgle-
tallene og sikring af en flåde med en kapacitet og en kvalitet,
der lever op til markedsudviklingen, | 2004 og 2005 vil en vigtig
opgave være omdisponering af tonnage i DFDS Tor Lines
rutenet i forbindelse med tilgangen af de fem r0/ro-nybygninger.

Inden for passagerområdet vil arbejdet med opnåelse
af de strategiske flådemål fortsætte i 2004 og de kommende år
blandt andet med fokus på tilgang af yngre ro/pax-tonnage. Også
LISCOs ro/pax-flåde skal yderligere forynges i de kommende år.

Virksomhedskøb styrker markedsposition
DFDS Tor Line overtog den 12. juni 2003 66% af aktierne i den
norske liniefarts-operatør, Lys-Line AS. Købet er en videreud-
vikling af det samarbejde, der blev indledt med købet af 66%
af DFDS Lys-Line Rederi AS i januar 2002.

 

   

  

DKK mio Antal skibe
2.000 70
1.800
60
1.600
1.400 50
1.200 40
1.000
30
CASH FLOW OG 800 |
INVESTERINGER FLÅDESTØRRELSE
n 600 20
400
e 10
200 /
Ål i
El nå i 0 / 0
00 02 03 i of 02 03

mi Cash flow fra driften før

& Nybygninger/skibe til levering
investeringer É m Skibe i drift

m Netto-investeringer ;

DFOS LEDELSENS BERETNING

Lys-Line driver linietart på Nordsøen med ruter meliem
Norge og Tyskland, Holland. Belgien og England. Derudover
drives liniefart til Irland og Spanien samt befragtningsaktivi-
teter til Portugal og Middelhavet. Lys-Lines rutenetværk drives
med omkring 20 10/ic- og sideparts-/containerskibe, hvoraf
hovedparten er på timecharter fra DFDS Lys-Line Rederi. Lys-
Line har en årlig omsætning oå ca. NOK 750 mio.

Aktiskøbet styrker Lys-Linss og DEDS Tor Lines
udviklingsmuligheder i Nordeuropa med særligt fokus på
skabelse af effektive industrielle transportløsninger, hvor der
indgår et væsentligt element af søtransport.

DFDS Tor Line AS I Norge indgik i december 2002
er; aftale mad KST Holging AS om overtagelse af 100% af
aktiekapitalen i KST Shipping AS med virkning pr. 1. januar
2093. KST Shippings forretningsområder er agenturvirksom-
hed, shipping-logistik og tarminaldrift.

 

Flere industrielle logistikkontrakter
På grundlag af DFDS' målrettede indsats for at øge an
af længerevarende Industriel logistikkontrakter blev flere
væsentlige kontrakter indgåe
inden for papirområdet blev der indgået længere-
varende kontrakter med Norske Skog og StoraEnso. DEDS'
samarbejdsaftale med stålproducenten Qutokumpu (Åvesta-
Polarit) blev udvidet og forlænget, og al nyl samarbejde med
Fundia Specia Bar olev indiedt. Det mangeårige samarbejde

tallet

 

 

 

med Valvo Logistics blev ligeledes forlænget, og en ny
længerevarende samarbejdsaftale oplev indgået med BMW.
DEDS' ydelser inden for så upp logistik er malret-

  

ante? af indusirivarer, der kræver specialis-
vest og viden samt et væsentlig! element af
e vigtigste indsaisområder er stål, papir og

stbiler samt aluminium og plastråvarer

 
 
  
 

Medar
Tilpasningen af organisaticnen til DFDS re
markedsforhoidene fortsatte : 2003.

rganisationsudvikling
deristrategi og

beijder- og 0

 

2003 og i begyndelsen af 2904.

Tilpasningen af organisationen til
rederistrategien og markedsforholdene
fortsatte i 2003

For at forenkle DFDS' struktur blev DFDS Seaways
A/S, DFDS Tor Line A/S og DFDS A/S således tusioneret med
DFDS A/S som det fortsættende selskab. Og I forbindelse med
en harmonisering af ledelsesstrukturen | divisionerne imple-
menteredes også i DFDS Seaways en rutechetorganisation.
Detie medførte sammenlægninger af afdelinger og funktioner
på iværs af landegrænser samt en reduktion | antallet af
ansatte primært inden for stabsfunktioner.

Ledetråden for DFDS' organisationsudvikling er at
fremme samarbejde og kompetencedeling blandt medar-
bejderne på tværs af organisationen for at sikre en effektiv
udnyttelse af DFOS' ressourcer. For at fremme det tværgående
samarbejde blev der således i efteråret gennemført at "One
Company”-kursus for alle medarbejdere på DFDS' hovedkontor,

Den nye ledelsesstruktur I DFDS Seaways skal

medvirke til at øge fokus på samspillet mellem den enkelte
medarbejder og kunden. Dette skærper kravene til.den enkelte
medarbejders indsats og vil gradvist føre til forandringer

i ledelses- og samaroejdsformer. For at understølte disse
ændringer pågik også i 2003 ledertræning, som i nødvendig
udstrækning videreføres og udbygges I de kommende år.

 

Der blev gennemført en række større, krævende
projekter I 2003, som ved en særlig indsats af medarbejdere
til søs og i land gennemførtes på meget tilfredsstillende vis.
Flytningen a af DFDS" hovedkontor fra Sankt
Annæ Plads til Kalkbrænderihavnen blev gennemført på
tilredsstillende vis på baggrund af en længere planlæg:
ningstase. Flytningen involverede blandt andet nedpakning og
genetablering af samtlige arbejdspladser, og denne og andre
opgaver blev håndteret planmæssigt og I en positiv ånd med et
minimum af ganer og forstyrrelser af den daglige drift.

En anden stor opgave var indsættelsen af det indchar-
trede skib DUCHESS OF SCANDINAVIA. Skibet blev leveret
til DFDS med en forsinkelse, men ombygningen af skibet,
herunder opfyldelse af sikkerhedskrav til udstyr og uddannelse
af besætningen, blev i kraft af grundig planlægning og forbere-
delse gennemført på meget kort tid.

I 2003 påbegyndtes endvidere implementeringen af et
fælles økonomisystem for DFDS. Implementering af det fælles
økonomisystem i hele Koncernen forventes tilendebragt i løbet
af 2005. I sammenhæng med "One Company”-strategien
påbegyndtes endvidere en forenkling af IT-strukturen samt en
generel harmonisering af de anvendte IT-platforme i Koncernen.

Tilgang af nye skibe og salg af ældre tonnage i henhold
til flådestrategien samt ruteomlægninger har indebåret en del
omplaceringer af medarbejdere til søs. Salget af ældre skibe har
desuden medført en reduktion i antallet af medarbejdere til søs.

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2003 var 4.181,
hvilket på grund af virksomhedskøb var lidt højere end i 2002.

Ny passagerdirektør
Søren Jespersen tiltrådte den 15. februar 2004 som passager-
direktør i DFDS, hvor han efter en overdragelsesperiode vil afløse
direktør Thor Johannesen som ansvarlig for DFDS Seaways.
Søren Jespersen er 46 år og har i en længere årrække
været ansat i SAS-gruppen, de seneste tre år som Senior Vice
President for SAS World Sales, Søren Jespersen har således
en betydelig erfaring inden for forbrugermarkedet (business-to-
consumer), der er DFDS Seaways" primære marked.
Den aktieretlige direktion i DFDS består således
med virkning pr. 15. februar 2004 af foresiddende direktør
Ole Frie, direktør Christian Merrild og passagerdirektør Søren
Jespersen.

Sikkerhed

Om bord på DFDS' skibe fortsætter arbejdet med oprethold-
elsen af kvalitetssikrings- og sikkerhedsstyringssystemet ISM-
koden (International Safety Management) på et højt niveau.

DFDS LEDELSENS BERETNING

9

 

 

Installationen af Voyage Data Recorder ("sort boks”)
på alle pasagerskibe er tilendebragt i overensstemmelse med
internationale krav herom.

I forlængelse af den 11. september 2001 er der ved-
taget en tilføjelse til SOLAS-konventionen (Safety of Life at
Sea), som hører under IMO (International Maritime Organisa-
tion), med det formål at øge sikringsniveauet mad terrorist-
angreb på skibe og havnefaciliteter. Kravene er specificeret i
ISPS-koden (International Ship & Port Facility Security Code).

ISPS-koden skal være implementeret inden den 1. juli
2004 for skibe i international fart samt for havne, som besejles
af international tratik, På grundlag af en detaljeret risikovurde-
ring af hvert enkelt skib/havn skal der udarbejdes en konkret
plan for forholdsregler til imødegåelse af mulige trusler mod
skibet/havnen.

Med hensyn til skibe er arbejdet fremskredent, idet de
nationale søtartsstyrelser, hvis myndighed skibe ejet af DFDS
er underlagt, på et tidligt tidspunkt i forløbet fik det relevante

lovgrundlag udarbejdet.

For havnefaciliteterne vanskeliggøres processen af en
manglende udpegning af de ansvarlige myndigheder og dermed
også af manglende lovgrundlag. Det er dog fortsat DFDS' for-
ventning, at alle skibe og havnefaciliteter kontrolleret af DFDS
vil være certificerede på skæringsdatoen den 1. juli 2004,

Resultatforventning

DFDS forventer at opnå en omsætningsstigning på omkring
6-8% i 2004 på baggrund af et højere aktivitetsniveau og
helårseffekten af købet af Lys-Line.

De samlede netto-investeringer i 2004 skønnes at
ville udgøre omkring DKK 1,0 mia, inklusive investering i r0/
ro-nybygninger fra Flensborg Værft og salget af seks mindre
fragtskibe i begyndelsen af 2004.

Resultatforventningen for 2004 forudsætter, at oliepris-
en og valutakurser med særlig betydning for DFDS (SEK, USD,
NOK, GBP, EUR) forbliver stabile i den resterende del af 2004,

På denne baggrund forventes for 2004 et resultat før
skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelses-
ordenen DKK 175 mio.

DFDS OMVERDEN

DFDS?”

omverden

DFAS' aktiviteter inden for passager- og fragiskiosfart påvirkes
af en række sksterne faktorer, hvoraf de væsentligste vedrører
politiske besluininger herunder ny lovgivning, ændringer I
kenkurrence- og kundeforhold samt den økonomiske konjunk-
turudvikling.

Politiske beslutninger & lovgivning
DFDS' aktiviteter påvirkes fortrinsvis af politiske beslutninger
vedrørende infrastrukturelte forhold I Nordeuropa samt beslut-
ninger rettet mod rederi- og transporisektoren

Foruden politiske instiiutioner er DFDS underlagt
søfartskonventianer udstedt af IMO (International Maritime
Organisation), der inden for FN varetager sø fartssoørgsmål
primært relateret til sikkerhed og miljøforhold.

 

De væsen
betydning or |

 

iligste aktuelie områder, der har, eler kan fa,
SEDs. er kort seskrevet nedenfor.

11 1997

 

ling om svovlindhold | bunker fremlagde

zZ2 og"
es
CD
as
ve
z

 

IMO 8? forslag til begrænsning af svovlindholdet I bunkers, og
i 2002 fremlagde 5! dringer fil et cirektiv herom. Direktivet
omfalier Narse øen og ; Østersøen er således relevant for

 

ædelsesdate | kunne være primo 2006.
hplementeringen af direktivet vil kunne indebære en
ikke uvæsentlig stigning i DEDS' omkostning til bunkers.

 

Vejskat: flere europæiske lande har indført, eller planlægger at
indføre, vejskat for lastbiltrafik. Vejskatter vil alt andet lige fordyre
vejtransport i forhold til sø- og banetransport, og for DEDS for-
ventes vejskaiter at ville påvirke aktivitetsniveauet positivt.

Det var oprindeligt planlagt at indføre en skat for
lastbiltrafik på de tyske motorveje pr. 1. september 2003, men
på grund af omfattende tekniske problemer I forbindelse med
opkrævningssystemet forsinkes indførelsen af vejskalten,
følge en tidsplan offentliggjort i januar 2004 forventes en fore-
løbig version af opkrævningssystemet indført ved udgangen af
2004, og et fuldt udbygget system forventes implementeret
i begyndelsen af 2006.

Pr. 1. januar 2004 indførte Østrig en vejskat for
iastbiltrafik.

Havnedirektiv: EU Kommissionens direktiv vedrørende markeds-
adgang for havnetjenester blev beklageligvis ikke vedtaget i
november 2003. Det vides ikke om forslaget vil blive fremsat
igen på et senere tidspunkt,

Direktivets formål var at forbedre kvaliteten af havn
tjenester ved at øge konkurrencen og dermed fleksibilitet og
ettektivitet samt reducere omkostningsniveauet, Direktivet
understøttede således EUs ønske om at fremme overførelse
af gods fra vej- til søtranspart,

EU-udvidelsen mod øst: udvidelsen forventes at øge samhan-
delen mellem optagelseslandene og de nordeuropæiske lande,
der er DFDS' primære markedsområde. | den sammenhæng er
Polen og de baltiske lande, der ligeledes fungerer som transit-
lande for trafikstrømme til og fra Rusland, de vigtigste lande.
EUs Marco Polo-program: har til formål at afhjælpe flaske-
halse i EUs vejnet ved blandt andet at yde støtte til opstarts-
lasen for kommercielt levedygtige shippingprojekte er, der
medvirke til at flytie gods fra vej- til søtransport.

I modsætning til de fleste andre
rederier, er USD en udgiftsvaluta
for DFDS og ikke en indtægtsvaluta

Markeds- og konkurrenceforhold

Det nordeuropæiske marked for r0o/ro-baseret passager- og
fragtskibsfart er forholdsvist regionalt, idet de fleste hovedsel-
skabers aktiviteter tager udgangspunkt i ét (hjemme)marked.

Inden for passagerskibsfart med én overnatning er de
væsentligste aktiviteter knyttet til trafik mellem på den ene side
Storbritannien, Norge og Sverige og på den anden side Kon-
tinentet. Hertil kommer et stort markedsområde i den nordlige
del af Østersøen med ruter, der forbinder Sverige og Finland.

Den direkte konkurrence fra de øvrige nordeuropæiske
passagerrederier er forholdsvist begrænset inden for DFDS
Seaways' markedsområde. Den højeste grad af direkte konkur-
rence finder sted på det norske marked. Et andet væsentligt
element i konkurrencen på passagermarkedet er indirekte
konkurrence fra alternative rejsedestinationer og transportform-
er som eksempelvis luftfart samt oplevelsestilbud i land i øvrigt.

Strukturen i fragtmarkedet er ligeledes regional, og
flere passagerrederier har også betydelige markedsandele på
fragtmarkedet. De væsentligste trafikstrømme er koncentreret
om Den Engelske Kanal og mellem de skandinaviske lande og
henholdsvis Storbritannien og Kontinentet.

Inden for de regionale markedsområder findes i reglen
flere større rederier samt en række mellemstore og mindre
rederier specialiseret inden for specifikke geografiske områder
eller lasttyper. Det er således primært inden for fragtområdet,
at der fortsat findes et potentiale for konsolidering.

 

3 vigtige trends inden for passagerskibsfart
med en overnatning:

 

+ Internettets betydning som informationskanal og platform for
billetbestilling vokser

+ Markedet for korte ferier er stigende drevet af flere muligheder
og øget velstand

» Ro/pax-konceptet vinder frem

 

3 vigtige trends inden for ro/ro-fragtskibsfart:

 

+ Tonnagen bliver større og hurtigere for at understøtte markedets
behov for kapacitet og frekvens

+ Udsigt til fortsat vækst i fragtmarkedet

+ Initiativer fra EU og vejskatter søger at overføre trafik fra vej-
lil søtransport

 

DFOS OMVERDEN

 

Påvirkning fra konjunkturudvikling

DFDS' geografiske markedsområde er Nordeuropa, og det er
således primært konjunkturudviklingen inden for dette område,
der påvirker DFDS' aktiviteter.

Markedet for passagerskibsfart er dog følsomt over for
begivenheder med globale konsekvenser, der finder sted uden
for Nordeuropa, som for eksempel Irak-krigen, idet sådanne
begivenheder skaber usikkerhed i rejsemarkedet.

Fragtmarkedet er mere stabilt, og tilpasning af indus-
trielle trafikstrømme til ændringer i konjunkturudviklingen sker
over længere perioder og med en vis forsinkelse.

Et vigtigt marked for DFDS er Storbritannien både med
hensyn til passager- og fragtskibsfart, idet Storbritannien ind-
går som destination på et flertal af DFDS' ruter. Andre vigtige
markeder er Norge, Sverige og Danmark. På længere sigt for-
ventes DFOS' aktiviteter i Østersøen, der i høj grad drives af
udviklingen i Rusland, at få stigende betydning.

I modsætning til de fleste andre rederier, er USD en
udgiftsvaluta for DFDS og ikke en indtægtsvaluta. En faldende
dollarkurs er således alt andet lige positivt for DFDS, idet for-
bruget af bunkers afregnes i USD. De fleste af DFDS" hoved-
markeder i Nordeuropa anvender ikke Euroen som betalingsmid-
del, og udsving i de nordeuropæiske valutaer har således fortsat
betydning for DFDS' aktivitetsniveau og indtjening.

Bunkers udgør en væsentlig omkostning for DFDS, og
udsving i olieprisen påvirker derfor udviklingen i omkostnings-
niveauet.

  

DFOosS Koncernens

Fur

 

er

SETT TD 17 aE RE

O Skogn

"Larvik -.

ET:

£ Kristiansånd oc Å 4 RÆDER

b: ER Te Cd

BES: HELST RE
BED ST TT i Fi
SERVE LØNNE
… København SE: SKE
(OD
Esbjerg

| er k i Sassnitz (Mukran)
4! = E: SR i SER

(HT LEEVYE:T E BEL TREN

SEAT ; É i
RRS BLE tulilsige

RESET EUNET YE

Rotterdam

KS UENS

Gent

"DFDS Tor Line
BØ da SVEDE
KELD SER

[RT Toro

ERNE MS Rene

 

14 DFØS SEAWAYS" BERETNING

DFDS Seaways

 

æ Væsentlige begivenheder i 2003
- Vanskeligt rejsemarked
.. Aktivitetsændringer:

- Cuxhaven-Harwich genåbnet i april

- R0/pax-kundekoncept indført på Esbjerg-Harwich juni

— København/Trelleborg-Gdansk indstillet. i november

; Tonnage:

- PRINCE OF SCANDINAVIA — beskæftiget på Amsterdam-
Newcastle — solgt i overensstemmelse, med flådefornyelses-
strategien

= DUKE OF SCANDINAVIA overført fra København/Trelleborg-
Gdansk til Amsterdam-Newcastle som erstatningstonnage

+ Ny rutecheforganisation indført primo 2004

 

Markedsforhold

DFDS Seaways' primære geografiske markedsområder er
Nordsøen og Skagerrak. Inden for dette markedsområde
er de vigtigste kundegrupper ferierejsende i egen bil, Mini

Cruise-passagerer, grupperejser samt transport- og konference-

passagerer.

DFDS Seaways' ydelser er først og fremmest rettet
mod forbrugermarkedet, hvor aktivitetsniveauet påvirkes af
den generelle konjunkturudvikling samt regionale eller globale
begivenheder, der indgår i forbrugeres beslutninger om at
rejse, I 2003 svækkedes rejsemarkedet eksempelvis af Irak-
krigen og udbruddet af SARS i Fjernøsten. Effekten var størst
på markedet før lange ferierejser, men også på kortferiemarke-
det, der er DFDS Seaways' primære markedsområde, var
effekten mærkbar.

Omstillingen af den nordeuropæiske passagerskibsfart
til en markedssituation uden toldfrit salg inden for EU og et
stigende udbud af lavpris-flyrejser er i første omgang ved at
være tilendebragt. De væsentligste generelle ændringer har
været introduktion af tonnage med lavere passagerkapacitet
men højere fragtkapacitet, omstrukturering af rutenetværk
herunder lukning af enkelte ruter, men også åbning af trans-
portorienterede ruter.

Lavpris-flyrejser har øget konkurrencen på rejse-
markedet men samtidig medvirket til at gøre internettet til den
vigtigste informationskanal over for forbrugermarkedet. Antallet
af billetbestillinger via internettet er endvidere i kraftig vækst.
Derudover har det lavere prisniveau udvidet kortferiemarkedet
og generelt skabt mere opmærksomhed omkring de forskellige
muligheder for at tage kortere afbræk i en stresset hverdag.

Som en konsekvens af den stigende anvendelse af
internettet introducerede DFDS Seaways i begyndelsen af
2004 en ny fleksibel prisstrategi på alle ruter med Storbritan-
nien som destination. Prisstrategien belønner passagerer, der
bestiller deres rejse tidligt, mens prisniveauet frem til afgangen
vil være stigende.

DFOS SEAWAYS' BERETNING 15

 

Markedsvæksten for passagerskibsfart med én over-
natning i Nordeuropa har været stagnerende i de sidste par år
på grund af strukturændringer og ovennævnte enkeltstående
begivenheder. I begyndelsen af 2004 har der været tegn på
vækst i rejsemarkedet understøttet af udsigten til højere øko-
nomisk vækst og tiltagende stabilitet. Denne udvikling forventes
at påvirke det nordeuropæiske marked for passagerskibsfart
positivt i 2004,

Ruter og aktiviteter
Den vanskelige markedssituation i 2003 fik størst indvirkning
på DFDS Seaways' vigtigste rute København/Helsingborg-
Oslo. Dette kom især til udtryk i 2, og 3. kvartal, hvor det
traditionelle oversøiske marked blev stærkt reduceret i forhold
til tidligere år. Aktivitetsniveauet på det svenske marked var
ligeledes en del lavere end forventet. Et stærkt norsk rejse-
marked kompenserede imidlertid for en del af tilbagegangen
på de øvrige markeder, om end svækkelsen af den norske
krone i 2003 medførte et lavere indtjeningsniveau. Udviklingen
i såvel aktivitets- som indtjeningsniveauet i 4. kvartal var bedre
end forventet, hvilket er i overensstemmelse med forventnin-
gerne om en generel forbedring af rejsemarkedet i 2004.

| september 2004 planlægges den nye passagerterminal
i København i Mellembassinet i Københavns Havn taget i brug.

Til trods for den generelle markedsudvikling og øget
konkurrence fortsatte fremgangen på Amsterdam-Newcastlie-
ruten i 2003. Ferietrafikken i højsæsonen var noget lavere end
forventet, men dette blev opvejet af en positiv udvikling I Mini
Cruise- og kortferiesegmentet. Derudover var rutens fragt-

 

 

2002 2003

DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvi. 4. kvt. Hele året 1, kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
Nettoomsætning 427 594 751 494 2.266 353 558 804 382 2.097
Driftsresultat (EBITA) -131 81 199 -21 128 -113 50 163 -44 56
Driftsmarginal, % -30,7 13,6 26,5 -4,3 5,6 -32,0 9,0 20,3 -11,5 2,7
Gennemsnitlig investeret kapital — 2.099 2.016 1.950 1.893 1.992 1.834 1.776 1.756 1.703 1.764
Afkast af investeret kapital

(ROIC) p.a., % -17,3 11,2 28,0 -3,0 4,4 -22,9 9,2 35,9 -9,4 2,8
Passagerer, "000 374 471 624 425 1.894 341 514 672 363 1.890

 

 

DBEDS SEAWAYS BERETNING

mængder stigende, hvilket bidrog til at forbedre indtjeningen.
Med indsættelsen af DUKE OF SCANDINAVIA på ruten ultimo
november skete der en mindre reduktion af passagerkapa-
itaten, mens fragtkapaciteten blev øget.
Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten er rettet mod
dels markedet for ferie- og transportpassagerer mellem på den
ene side Sverige og Norge og på den anden side Storbritannien,
dels et Mini Cruise-orienteret marked meilem Gøteborg og
Kristiansand. Ruten opnåede, oå ircds af det svage svenske
reisemarked, fremgang i 2003. idet udviklingen var positiv på
strækningerne Kristiansand-Newcasile og Gøteborg-Kristian-
sand, hvor især det norske marked for rejsende til Gøteborg
i andet halvår af 2003 viste fremgang. Ruteresultatet er dog
fortsat ikke tilfredsstillende.

 

 

 

Cuxhaven-Harwich-ruten blev genåbnet den 17. april
2003 ved indsættelse af dat indcharirede skib DUCHESS OF
SCANDINAVIA, after atruten midlertidigt lukket
siden november 2002 som følge af skibssalg. Rutens udvikling
i ikke forventningerne | 2003 på grund af den mang-
ist deværelse på markedet I nediukningsperioden
kombination mer en genere: ilibagegang i feristrafikken
mellem Kontinentet og S
Københan Tele
i

navge værst

     

 
  
 
 

ruten blev indstillet
5: ssalp. Antallet af oassegerer

 

på ruten sau | 2003 primært som
følge af sr mere or Tu i danske marked, mens
antalist af passagere marked var en del

 

lavere end forvente LEN terspø gs len efter kortferie- og Mini
Cruise-produkter var større end forventet, mens ferie- og
transvortmarkedet skuffede. hvilket betød at den gennem-
snitlige billetoris pr. passager var an del lavere end forventet.
På denne baggrund var rutens indtjeningsudvikling ringere end
forventet I 2003.

Antallet af internetbookinger blev
forøget med 60% i 2003

Efter indstillingen af ruten i november 2003 har DFDS
undersøgt markedet for erstatningstonnage. Eftersom det ikke
har været muligt ai finde velegnet tonnage til ruten, vil ruten
ikke blive genåbnet.

Introduktionen at r0o/pax-skibet DANA SIRENA på
Esbjerg-Harwich-ruten blev godt modtaget af markedet, og
der er nu god overensstemmelse mellem skibets passager-
kapacitet og faciliteterne om bord og rutens kundemålgrupper.
Sommersæsonen var lidt svagere end forventet, mens antallet
af passagerer og indtjeningsniveaust indfriede forventningerne
ide øvrige dele af året. Rutens fragtindtjening var en del
højere end forventet.

Udviklingen for DFDS Canal Tours var tilfredstillende
i 2003, hvor det gode sommervejr var medvirkende til et højt
aktivitetsniveau. Der blev leveret en ny åben båd i foråret 2003
og en ny overdækket båd leveres | foråret 2004.

internetboc king i kraftig vækst

Antallet af internetbookinger | DFDS Seaways blev forøget
med ca. 60% i 2003, således at internetbookinger udgør ca.
10% af det totale antal bookinger. | de kommende år forventes
andelen af internetbookinger fortsat at stige, og for at under-
støtte denne vækst introduceres nye online-booking-faciliteter
og en relancering af DFDS Seaways" hjemmeside | 2004.

Resultatudvikling
Omsætningen reduceredes i 2003 med 8% til DKK 2.097 mio. i
forhold til 2002 på grund af rutsændringer og et svagt rejsemarked,

Esbjerg-Harwich-ruten blev i 4. kvartal 2002 omlagt til
en ro/pax-rute og i den forbindelse overført til DFDS Tor Line,
således at ruten er indeholdt i resultatet for DEDS Tor Line,
Hovedparten af omsætningsnedgangen kan henføres til detie
forhold, således at omsætningen for de øvrige aktiviteter var
på niveau med 2002.

Omsætningen reduceredes af indstillingen af Cuxhaven-
Harwich-ruten fram til aoril 2003 og et lavere aktivitetsniveau
på København/Helsingborg-Oslo-ruten. Disse forhold olev dog
onvejet af København/Trelieborg-Gdansk-ruten, der blev åbnet
i4, kvartal 2002 og indstillet I november 2003, og stigende
cmsætning på Amsierdam-Newcastle-ruten,

Antallet af passagerer var 1,890.200 i 2003, hvilket
var på niveau med 2002 inklusive passagerer fra Esbjerg-Har-
wich-ruten. Eksklusive sperm uren steg antallet af

 

  

PASSAGEARFORDELING
PR. RUTE

passagerer med lige over 2% i 2003 i forhold til 2002. Denne
stigning kan henføres til København/Trelleborg-Gdansk-ruten,
der genererede et højt antal passagerer men til forholdsvis
lave billetpriser.

Driftsresultatet (EBITA) for 2003 blev DKK 56 mio.
Resultatet indeholder en negativ resultatpåvirkning fra særlige
poster på i alt DKK 50 mio., hvoraf DKK 25 mio. består af et
tab vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA til dæk-
ning af fratrædelsesgodtgørelser, et mindre tab ved salg af ski-
bet og andre omkostninger. Det resterende beløb omfatter en
hensættelse angående lejeforpligtigelsen på den tidligere pas-
sagerterminal i Hamborg og nedskrivning af inventar på PEARL
OF SCANDINAVIA samt en indtægt fra opløsning af hensæt-
telsen vedrørende salget af ADMIRAL OF SCANDINAVIA.

Justeret for disse beløb blev driftsresultatet (EBITA) for
2003 DKK 106 mio., hvilket kan sammenholdes med et ligeledes
justeret driftsresuitat (EBITA) på DKK 127 mio. for 2002.

Det lavere resultat skyldes tilbagegang for København/
Helsingborg-Oslo-ruten og et negativt resultat for København/
Trelleborg-Gdansk-ruten. Amsterdam-Newcastle-ruten opnåede
resultatfremgang i perioden.

Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) faldt i
2003 til 2,8% fra 4,4% i 2002. Justeret for tabet vedrørende sal-
get af PRINCE OF SCANDINAVIA var forrentningen 4,1% i 2003.

Resultatforventning

Når der ses bort fra København/Trelleborg-Gdansk-ruten,
forventes et stigende aktivitetsniveau i 2004 i forhold til 2003.
Investeringsniveauet forventes også i 2004 at være lavt, Drifts-
resultatet (EBITA) for 2004 forventes at blive væsentligt højere
end i 2003.

Esbjerg -Harwich 4%

Gåteborg-

| Kristiansand-

Newcastle 13%

[”]
Cuxhaven-
Harwich 5%

Amsterdam - Newcastle 28%

-

København/Trelleborg-Gdansk 8% |

       
 
   

 

L København/Helsingborg-Oslo 42%

DFDS SEAWAYS BERETNING

Vision
Det er DFDS Seaways' vision at være en førende udbyder
af passagerskibstart med én overnatning i Nordeuropa.

Mission

Vi er her for at give vores gæster en fantastisk oplevelse
lusene

Produktkoncepter & kundemålgrupper

Transport
Transportprodukter giver mulighed for at medbringe egen
bil på rejser, hvis formål typisk er besøg af familie og ven-

LERET SET STK e er De TERESE TET TEESTITE

SE

Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret af DFDS
Seaways, og er målrettet mod familier og par, der rejser i
egen bil.

UDSET:

Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved, at de
rejsende sejler ud og hjem med samme skib. Rejsen
inkluderer således typisk to overnatninger om bord, hvor
attraktionen er sejloplevelsen, skibenes mange facili-
teter og landarrangementer på en attraktiv destination.
Kundemålgruppen er bredt sammensat af par og venne-
(etat etter LSE: Hol Tort ler ole ET STØRSTE stort aT ets TA TD
Produktet giver også mulighed for at afholde festarrange-
(lt lte feed IT ser Tel el steel TeR

Konferencer

Konferenceproduktet omfatter møde- og konferencetacili-
teter om bord. Mødeaktiviteterne kan foregå både under
sejlads og under havneophold. Kundemålgrupperne er
virksomheder, organisationer og kursusarrangører.

kf

 

18

DFDS. TES

Kaptajn Freddy Damgård er ikke i tvivt, når man spørger ham
om, hvad han anser. for at være sin vigtigste opgave som
leder: At levere varen til kunderne; sørge for, at de får den
oplevelse og service, som de har betalt for og forventer

-— og gerne nogst ekstra!

 

Åbenhed, synlighed og resnekt

Vejen til målet går gennem medarbejderne, som Freddy Dam-

gaard har ca. 390 af i højsæsonen. Omgangstonen mellem
kaptajnen og medarbejderne ar uformel og præget af gensidig

fesoski:

bejderne kan.stole på deres leder. Jeg stoler fuldt ud på mine

medarb dere, n men det er jo mig, der til syvende og sidst har

opel er vigtigt, at vi har tillid til hinanden, og at medar-

 

Jeg lægger vægt på at fortælle medarbejderne, at
deres individuelle indsais gør en forskel, og at alle funktioner
er vigtige for det samlede resultat, og eg be bevæger mig dagligt
rundt blandt medarbejderne | deres egne arbejdsmiljøer for at
høre, hvordan de har det, opmuntre gem, og for at fornemme
stemningen blandt medarbeiderne og gæslerne ombord, Ved
at lytte til medarbejderne og give dem udviklingsmuligheder
kvitterer de med at vise:større enge agement, større ansvars-
følelse og større arbejdsglæde, og derigennem skabes bedre
resultater”, forklarer kaptajnen

ÅAnsvarsfølelse er at vigtigt begreb for Freddy Dam-
gaard, for. problemer løses bedst af de involverede medarbej-
dere, der ved, at de selv. kan træffe en afgørelse, "Vi arbejder
meget med at give medarbejderne ansvar for at helt område, og
få alle til at gå på tværs af tidligere tiders stive faggrænser”.

 

 

DFDS TEMA 19

 

 

Personalet fordelt på faggrupper i højsæsonen:
Dæk: 16 menige og 3 officerer, Maskinen: 18 menige og 13 officerer; Catering: 124 menige og 11 officerer, Administration: 4 menige og 1 officer

 

DFDS - bedste danske passagerrederi gennem otte år
"Det høje serviceniveau og den personlige opmærksomhed, Fakta om CROWN OF SCANDINAVIA
vi viser kunderne, er en meget vigtig konkurrenceparameter
i DFDS Seaways, og det som adskiller os fra andre rederier, «+ 800 km el-kabler svarende til afstanden mellem
som vi sammenligner os med”, siger Freddy Damgaard. Det er København og Frankfurt TT
en af årsagerne til, at DEDS Seaways for ottende år i træk af « 2 km billedrammer —T
forbrugerne er kåret til Danmarks bedste passagerrederi. + 1,5 km ølslanger TT
… 4 km messinggelændere e— T
Holdarbejde giver resuitater " 1 km bildæk
Freddy Damgaard er bevidst om, at succes afhænger af en + 25.000 kvm dæk svarende til 35 parcelhusgrunde
fælles indsats, og han tøver ikke med at give sit "team” en + Strømforsyning svarende til forbruget i en dansk provinsby
stor del af æren for de resultater, der opnås om bord. ”For den på størrelse med Nexø, Bornholm
bedste - og billigste - reklame for DFDS Seaways er kunder, + 2,500 håndklæder i døgnet
der forlader os med ordene: Det er'ikke sidste gang vi rejser + 20.000 elektriske pærer
med DFDS! Og stamkunder har DFDS mange af”, slutter » 8 elevatorer
Freddy Damgaard. + 125 kg mel bages der brød af hver dag

 

 

 

vægt på synlighed. (et
skibsførerfuriktionen:

 

 

 

Væsentlige begivenheder i 2003

+  Åktivitetsændringer:
— kapacitetsforøgelse på Esbjerg-Harwich ved indsættelse af
r0o/pax-skibet DANA SIRENA
— kapacitetsforøgelse på LISCOs rutenetværk ved indsættelse
af LISCO GLORIA og rokering af tonnage
— ny havneterminal taget I brug i Maasviakte, Rotterdam
+ Virksomhedskøb:
- 66% af det norske operatørselskab Lys-Line AS
— 100% af det norske agenturselskab KST Shipping AS
»" Industrielle logistikkontrakter:
— Norske Skog (papir) — StoraEnso (papir)
-— CQutokumpu (AvestaPolarit) (stål) — Fundia Special Bar (stål)
- BMW (personbiler) — Volvo Logistics (person- og lastbiler mv.)
»… Tonnage:
fem r0/ro-skibe solgt og tilbagechartret
et sideports- og containerskib solgt
første r0/ro-nybygning — ud af en serie på fem — leveret
én r0/pax-nybygning - DANA SIRENA — leveret

k

Markedsforhold

DFDS Tor Lines primære geografiske markedsområder er
Nordsøen og den sydlige del af Østersøen. Inden for dette
markedsområde er de to vigtigste kundegrupper internationale
speditionsselskaber og producenter af tunge industrivarer med
særlige logistikbehov.

Omkring 70% af DFDS Tor Lines transporterede
mængder består fortrinsvis af uledsagede trailere. | Østersøen
er andelen af chaufførledsagede enheder dog fortsat betydeligt
højere end uledsagede trailere, hvilket betinger anvendelse af
ro/pax-tonnage. DFDS Tor Line har indgået en række længere-
varende samarbejdsaftaler med speditionskunderne, der
omfatter enkelte større selskaber med trafikker på en stor del
af DFDS Tor Lines rutenetværk og regionale specialiserede
speditionsselskaber.

Markedsvæksten fra trailersystemet er primært afhæn-
gig af den generelle konjunkturudvikling, idet en høj andel af
forbrugsvarer transporteres i trailersystemet. Erfaringsmæssigt
har den gennemsnitlige markedsvækst oversteget væksten i
BNP med omkring 50%.

DFDS Tor Line udvidede markedsandelen inden for
industrisegmentet i 2003 og begyndelsen af 2004. De vigtigste
kundemålgrupper inden for industriområdet er papir-, stål- og
bilproducenter. Til disse kunder udvikles økonomiske logistik-
systemer, der som hovedregel kræver investering | speciali-
seret transportudstyr, IT-løsninger, dedikerede pakhuse samt
i nogle tilfælde ruteændringer og kapacitetsforøgelser. DFDS
Tor Line indgår således i sådanne industrielle samarbejds-
aftaler som en del af kundens logistikkæde.

Markedsvæksten inden for dette område er drevet
af udviklingen inden for specifikke industrier samt DFDS
Tor Lines evne til at udvikle systemløsninger, der indebærer
væsentlige fordele før industrielle kunder.

DFDS Tor Lines vækstpotentiale er således sam-
mensat af løbende organisk vækst, kapacitetsforøgelser ved
indsættelse af større tonnage, opstart af nye ruter/aktiviteter,
tilgang af større industrikunder og virksomhedskøb.

DFOS TOR LINES BERETNING 21

 

DFDS Tor Line

Rutenetværket består af otte ”broer" i Nordsøen og Østersøen.
Som følge af stigende mængder fra både speditions- og indu-
strielle kunder blev rutenetværkets kapacitet øget i 2003.

På AngloBridge blev den første nybygning fra Flens-
borg Værft indsat i 2003, og i løbet af 2004 indsættes yder-
ligere to nybygninger. De to resterende nybygninger indsættes
på BritanniaBridge. Tilgangen af nybygninger giver mulighed for
at øge kapaciteten på de øvrige ruter ved rokering af tonnage.

 

 

DFDS Tor Line Antal afgange pr. uge i begge retninger

AngloBridge Gøteborg-Immingham/Harwich 20
EuroBridge Gøteborg-Brevik-Gent 12
BritanniaBridge — Esbjerg-Immingham/Harwich 21
ElbeBridge Cuxhaven-immingham/Harwich 10
ShortBridge Rotterdam-immingham 12
BalticBridge Fredericia-København-Klaipeda 8
HansaBridge Riga-Lubeck 8
NorBridge Brevik-Kristiansand-Immingham 4

 

Efter indgåelse af en ny logistikaftale med BMW om
transport af personbiler fra Tyskland til Storbritannien blev ton-
nage med større kapacitet og bildæk indsat på ElbeBridge i
begyndelsen af 2004.

Det engelske marked er centralt for DFDS Tor Line,
idet fem af de otte broer forbinder Storbritannien med Konti-
nentet og Skandinavien. Aktivitetsniveauet var tilfredsstillende,
om end den gradvise udflytning af arbejdspladser i den
engelske industri til oversøiske områder og Kontinentet med
et lavere omkostningsniveau fortsatte i 2003. Det indebar, at
væksten i eksporten var forholdsvis lav, på trods af det engel-
ske punds devaluering over for euroen, mens importen stort
set var uændret. For DFDS Tor Line skaber denne udvikling
på nogle ruter en vis ubalance i trafikkerne, idet import-
mængderne overstiger eksportmængderne.

 

 

 

2002 2003

DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
Nettoomsætning 634 688 616 699 2.637 723 727 885 861 3.196
Driftsresultat (EBITA) " 39 62 39 54 194 68 83 90 45 286
Driftsmarginal, % 6,2 9,0 6,3 7,7 7,4 9,4 11,4 10,2 5,2 8,9
Gennemsnitlig investeret kapital — 3.212 3.445 3.469 3.484 3.360 3.395 3.402 3.599 3.826 3.578
Afkast af investeret kapital

(ROIC) p.a., % 3,3 5,0 -8,9 4,2 0,9 7,2 8,2 9,5 4,5 7,2
Lanemeter, '000 1.783 1.906 1.775 1.967 7.431 2,008 2.126 2.323 2.449 8.905

 

" Justeret for nedskrivning af ældre fragtskibe på DKK 150 mio. i 3. kvt. 2002

DFOS TOR LIMES BERETNI

mr

Bø

st oå trafikken mellem Dan-
2 Danmark af hovedsageligt
g ge forbrugsgoder vejer tungest.
Trafikken mellem Sverige og England er mare balanceret på
grundlag af industrielle mængder i begge retninger.
Den fortsat forholdsvis ave svenske kronekurs har
medvirket til at øge svensk eksport til Kontinentet, og aktivitets-
niveauet var stigende | 2003. Udsigten til indførelse af vejaf-

  
 

Dette forhold er tydeii
mark og England, hvor eksport is

Å
fandbrugsorodukter og langvari
k

   

gifter i Tyskland har endvidere øget interessen hos både spadi-
tions- og Industrikunder for søtransport mellem Skandinavien
og Kontinentet.

| Østerse-området medførte øget frekvens og kapa-
citet oå DFDS Tor Lines ruter en vækst i aktivitetsniveauet oå
det tyske og svenske marked samt de

baltiske markeder, dar

 

var højere end den generelle markedsvækst, Hovedparten af
de transporterede mængder er relateret til samhandel med

Rusland, hvis stabile økonomiske udvikling forventes at ville
fortsætte. Der blev endvidere registreret er: øget samhandel

med republikkerne omering Det Kaspiske Hav og Sortehavet,
De: geografiske markedsområde blev således udvidet I 200
og afhær rgigheden af enkelte 'asityger reduceredes.

Det iitauiske reder:, LISCO, driver med udgangspunkt i Klai-
nede lire r0/oax-ruter. Kapaciteten og serviceniveauet blev øget
ved indsættelsen af r0/oax-skibet LISCO SLORIA i juni 2009
å Klaipeda-Kiel-ruten, hvilket gav mulighed for ligeledes at
øge kapaciteten og serviceniveauet på de io øvrige ruter.
LISCO driver endvidere seks multiourpose-skibe på
aftaler af varierende længde.

 

   

Flere væsentlige industrielle logistik-
kontrakter blev indgået i: 2003/04

 

LISCO Baltic Service Åntal afgange pr. uge i begge retninger

 

Klalpeda-Kiel 12
Klaipeda-Karlshamn 12

 

Klaipeda-Sassnitz 6

Lys-Lnme/DEDS Lys-Line Rederi

Aktiviteterne omfatter DFDS lys-Line Rederi, def driver an
flåde af sideporis- og containerskibe, som alle er udchartret til
operatørselskabet Lys-lins.

 

Lys-Line Antal rundrejser pr. uge

 

Køntinentei/Storbritannien: Oslotjorden-Skogn-
immingham-Tilbury-Rotterdam-Gent-Hamborg
Irland: Oslo-Lysekil-Hundested-Waterford-Drogheda-Beliast 1

cs

Spanien: Oslofjorden-Lysekil-Bilbao i
Portugal: Vestnorge-Lissabon 1
Middelhavet: trampfart na.

Lys-Line indgik i april 2003 en ny transportaftals med den
norske papirproducent, Norske Skog. Aftalen indebar opstart
af en ny rute mellem Skogn, Hamborg og Tilbury i juli 20903.
Havneterminalfaciliteterne er udvidet i Skogn og i DFDS Tor
Lines havneterminal i Rotterdam (Maasvlakte) opføres et
distributionscenter til papir på 10.000 m2 til ibrugtagning i maj
2004. Efterfølgende overføres anløbet | Hamborg til Rotterdam
(Maasvlakte). Aftalen omfatter transport af 700.000 tons papir
a. og ved udgangen af 2003 påbegyndtes en forlængelse af
tre skibe, hvilket vil forøge skibenas kapacitet med 50%,

 

Havneterminaler

DFDS Tor Line driver egne havneterminaler i Esbjerg, Imming-
ham, Rotterdam, Oslo, Brevik, Kristiansand og Skogn (Trong-
heim). Den nye havnetarminal | Rotterdam (Maasvlakte te) fik i
juni 2003 leveret en ny 100 tons mobilcontainerkran og et nyt
papirpakhus på 10.000 m? ar under opførelse tor ibrugtagelse
maj 2904, I forbindelse med en række nye shipping-logistik-
kontrakter er lagerkapatiteten i Immingham øget til 28.000 m2.

| Esbjerg blev en ny passagerterminal indviet i jun! 2003 i
forbindelse med indsættelsen af r0/pax skibet DANA SIRENA.

MÆNGDER PR. OMRÅDE

Omkostningsniveauet på Esbjerg-terminalen er fort-
sat for højt. Der var ultimo 2003 flere overenskomststridige
arbejdsnedlæggelser blandt Esbjerg-terminalens timelønnede
ansatte. De øvrige terminaler har haft en tilfredsstillende
udvikling i aktiviteter og drift.

Resultatudvikling
Omsætningen steg med 21% til DKK 3.196.mio. Over halvde-
len af stigningen i omsætningen skyldes købet af de norske
selskaber, Lys-Line og KST Shipping. Den resterende stigning
består blandt andet af overførelsen af Esbjerg-Harwich-ruten
fra DFDS Seaways til DFDS Tor Line, kapacitetsforøgelser og
forbedret kapacitetsudnyttelse på flere ruter herunder omsæt-
ningsfremgang i LISCO. Disse forhold er afspejlet i stigningen
i antal transporterede lanemeter på 13% eksklusive Lys-Line.
Driftsresultatet (EBITA) for 2003 steg til DKK 286 mio.
fra DKK 194 mio. i 2002 justeret for nedskrivningen af ældre
skibe på DKK 150 mio. Når der endvidere justeres for avance/
tab ved salg af skibe, var driftsresultatet (EBITA) for 2003 på
DKK 296 mio. og DKK 192 mio. for 2002, en stigning på 54%.
Resultatfremgangen kan henføres til fremgang for de
fleste ruter og aktiviteter på grundlag af et højere aktivitetsniveau
og forbedret kapacitetsudnyttelse. Hertil kommer et lavere om-
kostnings- og afskrivningsniveau afledt af salg af skibe.
Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) steg
i 2003 til 7,2% fra 0,9% i 2002. Justeret for nedskrivningen var
forrentningen 4,9% i 2002.

Resultatforventning for 2004
Aktivitetsniveauet forventes at blive en del højere i 2004 end
i 2003 på grund af helårseffekten af købet af Lys-Line og en
skønnet mængdestigning på omkring 5%.

De samlede netta-investeringer forventes at udgøre
omkring DKK 950 mio. i 2004 inklusive investering i ro/ro-
nybygninger fra Flensborg Værft og salget af seks mindre
fragtskibe i begyndelsen af 2004.

Driftsresultatet (EBITA) for 2004 forventes at blive en
del højere end i 2003.

Lys-Line 6% Østersøen
. | (LISCO,
Passagerruter, fragt 3% — BalticBridge,

 
 
 
 
  

HansaBridge)
17%

FOR LINIEFART

Nordsøen Nord
(AngloBridge,
EuroBridge,
Nordsøen Syd (BritanniaBridge, | NorBridge)
ElbeBridge, ShortBridge) 32% 37%

DFOS TOR LINES BERETNING

o

Vision

Det er DFDS Tor Lines vision at være en førende udbyder
af rojro-liniefart og andre shippingrelaterede transportløs-
ninger i Nordeuropa.

Mission

Primært at transportere gods fra ”gate-to-gate" ved at
ST ES SUE SATSE ele SEEST s OS TT Te Es
fektive og innovative transportløsninger og -koncepter, der
minimerer tid og omkostninger i kundens transportkæde.

Produktkoncepter & kundemålgrupper

Trailersystem
Anvendes til at transportere trailere for speditions-
MAE Kro t rer Te

Kassettesystem
Anvendes til at transportere tunge industriprodukter som
stal. metal, papir, plasticgranulat, træ mv.

Løfteenhedssystem

Anvendes til at transportere containere og flats samt
tank- og bulkcontainere for både industri- og speditions-
KISS enlig -Ter sg

Bilsystem
Anvendes til at transportere personbiler, busser, lastbiler
og chassiser for bilproducenter.

FX;

 

 

DFDS tog i september 2003 levering af det første skibien
ny generation af fem højteknologiske ro/ro-fragtskibe med
fire dæk.

”DFDS' investering i en ny generation af r0/ro-skibe skal ses

i sammenhæng med både speditions- og industrikunders behov
før øget kapacitet, fart og frekvens på Nordsøen” forklarer vice-
direktør i DFDS Tor Line Peder Gellert Pedersen, og fortsæt-
ter: "De vigtigste hensyn | udviklingen af skibstypen var
således en kapacitetsforøgelse på omkring 40% I forhold til
den sidste serie af nybygninger, de såkaldte Fincantieri-skibe,
øget servicefart og en reduktion af driftsomkostningerne pr.
transporteret enhed. På samme tid skulle skibets miljøbe-
lastning reduceres”.

  

Skibstypen er efterfølgende udviklet i et tæl sam-
arbejde mellem OFDS' tekniske organisation og Flensborg
Værft, der er et af verdens førende værfter inden for kon-
struktion af ro/re-tragtskibe, og skibet er optimeret for DEDS'
fragtruter på Nordsøen. Med et nyudviklet, enkeliskrue-frem-
drivningsmaskineri på mere end 20.000 KW samt et elegant,
strømlinet undervandsskrog transporterer hvert skib 3.860
lanemeter-gods på effektiv. vis.

DFDS' tekniske direktør, Valdemar Ehlers, har fulgt
nybygningsprojektet fra begyndelsen, og omkring skibenes
tekniske formåen og byggeprocessen udtaler han! ”Servicefarten
er øget til 22,5 knob, og det gør det muligt at reducere sejltiden
mellem Sverige og Siorbritannien med ca. en time. På trods
af den øgede fart og lasteevne medfører skibenes helt nye

 

DFOS TEMA

 

ANONT x Bakers an ren

TOR: LINE

 

25

 

DFDS” tekniske hold bag nybygningerne: (fra venstre)

Valdemar Ehlers, Arne Blåberg, Kristian Dybro, Kurt Krøjgaard

og Jan Høffner

teknologi en reduktion af olieforbruget, og forbrændingen er
også blevet renere, så med de nye skibe er miljøbelastningen
pr. transporteret enhed en del lavere end tidligere.

En vigtig ting i forbindelse med byggeprocessen er en
omhyggelig udvælgelsesproces for de mange forskellige kom-
ponenter, der indgår i skibene, så kvaliteten er i top. Når man
kombinerer det med generelt længere vedligeholdelsesinter-
valler, så bliver driften af skibene billigere. Skibene produceres
under tag hos Flensborg Værft, hvorved en god kvalitet opnås
for svejsearbejde og malingspåføring - det er afgørende for
skibenes levetid”,

De nye skibe sejles af specielt uddannede besætninger,
Som har gennemgået adskillige kurser inden for blandt andet
maskinteknik, simulatortræning og praktisk skibsmanøvrering.

 

 

Fakta om TOR MAGNOLIA

+ Skibslængde: 200 meter

+ 3.900 lanemeter lastkapacitet svarende til 250 trailere

" 4 dæk herunder dobbelte hængedæk til personbiler

+ 1 totakters dieselmotor, 20.070 KW

+ Servicetart: 22,5 knob

+ Første enkelt-propeller-skib med Twist Flow ror i verden

» Besætning: 14 personer (4 navigatører, 4 maskinofficerer,
4 skibsassistenter, 2 cateringpersonale)

 

 

 

LS

6

i

DFDS RISIKOTAKTORER OG MILJØ

Bisikofaktorer

Generelie og særlige drifismæssige risici
| DFDS" aktiviteter anvendes passager- og fragtskibe, terminal-
er og andet driftsudstyr. Anvendelsen af sådanne drifismidler
indebærer sædvanlige driftsmæssige risici forbundet med
disse driftsmidler. Disse risici minimeres gennem overholdelse
af sikkerhedskrav og -rutiner.

Miljø- og sikkerhedsarbejdet tager udgangspunkt i
DFDS' miljø- og sikkerhedspolitik, men påvirkes også af krav
fra offentlige myndigheder og DFDS" kunder. En løbende
skærpelse af disse krav må forventes, hvilket vil kunne påføre
DFDS omkostninger. | det omfang det er muligt forsikres
miljørisici. DFDS deltager i det forberedende lovarbejde gen-
nem brancheorganisationer.

Det lovmæssige grundlag for DEDS' aktiviteter kan
blive ændret af politiske beslutninger, hvilket kan have nega-
tive konsekvenser for DFDS, For nærværende vurderes den
største risiko på længere sigt i så henseende at være et bort-
fald af det toldfri salg I Norge,

inden for fragtområdet er en væsentlig de! af fragt-
grundlaget for nogle få ruter afhængig af en enkelt kunde eller
nogle få kunder. Sådanne kundeforhold sikres ved indgåelse af
længerevarende samarbejdskonirakter.

| forbindelse med den igangværende fornyelse af
DFDS: flåde kan der ved saig af ældre tonnage, afhængig af
markedstorholdene, opstå regnskabsmæssige gevinster eller
tab, der ikke indgår i årets resultatforvenining.

Finansielle risikofaktorer
De væsentligste finansielle risici for DFDS er valuta-, olie-,
rente-, likviditets- og kreditrisici, der alle håndteres af DEDS'
centrale finansafdeling i henhold til finansgolitikker godkendt

af DEDS' bestyrelse, Der er endvidere udarbejdet en finans-
manual, der indeholder alle relevante politikker, rotningstinier og

risikogrænser samt ansvarsfordeling for finansområdet i BEDS.

 

 

  

Valutarisici
Valutarisici opstår, når der ikke er balance mellem indtægter
og udgifter pr. valuta samt i forbindelse med nettoinvesteringer

o
i udenlandske selskaber. DFDS søger aktivt at reducere valu-

 

og miljø

taeksponeringen ved matching af valutaer for aktiver og passiv-
er samt ved indgåelse af terminskontrakter, optioner og swaps.

Omkring 55% af DFDS' omsætning faktureres I uden-
landsk valuta, og de væsentligste netto-indtægtsvalutaer er
SEK, GBP, NOK og EUR. USD er den vigtigste netto-udgifts-
valuta. Op til 95% af de forventede valuta-pengestrømme
kurssikres løbende på baggrund af et rullende cash flow-budget,
der rækker 12 måneder frem. Større investeringer, der fore-
tages i udenlandsk valuta, afdækkes som hovedregel ved kon-
traktindgåelse.

Translationsrisici vedrører omregning af udenlandske
datterselskabers resultater og egenkapitaler til DKK. Disse risici
søges i nogen grad afdækket ved låneoptagelse i datterselska-
hernes lokale valuta, men kurssikres som hovedregel ikke.

Renterisici

Reanterisici opstår ved bevægelser i renteniveauet og forholdet
mellem rentebærende gæld og aktiver. Det er DFEDS' politik, at
40-60% af låneporteføljen skal være fastforrentet. Det historisk
lave renteniveau | maj-juni 2003 blev dog benyttet til at fastlåse
en endnu større del af låneporteføljen, og således var ca. 95%
af låneporteføljen rentesikret ved årets udgang.

Lånsporteføljens fordeling på valutaer sammen-
sættes under hensyntagen til aktivernes, oassivernes og
pangestrømmenes fordeling på valutaer.

Rentebærende pantegæld i skibe udgjorde ultime 2003
DKK 2.787 mio., hvoraf DKK 878 mio. var optaget I uden-
landsk valuta.

DEDS' låneportefølje består overvejende af variabelt
forrentede syndikerede banklån til skibsfinansiering. Finansie-
ring optages til markedsrenten med tillæg af an marginal, der
afspejler DEDS' finansielle styrke. Omlægningen til fast rente
sker ved brug af renteswaps og -optioner. Ultimo 2003 var ca.
61% af tåneportetøljen omlagt til fast rente via renteswaps,
og yderligere 25% af låneporteføljen var tastlåst med renteop-
tioner i niveauet mellem 5-6%, mens 9% af låneportetøljen var
et fastrentelån.

En rentestigning på 1%-point ville med den nuværende
iåneportefølje medføre en merudgift på ca. DKK 7,8 mio. I 2004,

Omkring 55% af DFDS” omsætning
faktureres i udenlandsk valuta

Likviditet

DFDS tilstræber at opretholde et likviditetsberedskab på
minimum DKK 300 mio., hvilket anses for tilstrækkeligt også i
spidsbelastningssituationer. Kapitalfremskaffelse og placering
af overskudslikviditet foretages som udgangspunkt af den cen-
trale finansafdeling. Den likvide beholdning placeres primært

i den korte ende af pengemarkedet samt i obligationer. Depo-
nering foretages kun hos banker med en rating fra Moody's for
betalingsevne på minimum P-1.

Olie
I forbindelse med indkøb af bunkers udgør udsving i olie-
prisen en risiko, Den samlede omkostning til bunkers udgjorde
omkring DKK 450 mio. i 2003. Det er DFDS' politik løbende
at sikre ca. halvdelen af det rullende 12 måneders forventede
forbrug ved brug af optioner eller olieswaps samt prisregule-
ringsaftaler.

Det forventede forbrug af bunkers i 2004 er opgjort til
ca. 470.000 tons, og heraf er ca. 25% sikret ved olieswaps og
36% er sikret ved prisreguleringsaftaler.

 

En stigning i olieprisen på 1% i forhold til prisniveauet
i februar måned 2004 ville medføre en årlig merudgift på ca.
DKK 2,7 mio.

Kreditrisici
DFDS' kreditrisici vedrører primære finansielle aktiver og
afledte finansielle instrumenter. Med henblik på at minimere
disse risici anvendes kun finansielle samarbejdspartnere, der
som minimum oppebærer en kort rating på P-1 fra Moody's.
DFEDS' risici vedrørende debitorer anses ikke for usæd-
vanlige, og der er ikke væsentlige risici knyttet til en enkelt
kunde eller samarbejdspartner.

DFDS RISIKOFAKTORER OG MILJØ 27

 

 

Miljøforhold

Med stigende fokus på miljøet - såvel det eksterne som det
interne herunder arbejdsmiljøet - intensiveres miljøarbejdet
også i DFDS.

Ud over at leve op til lovgivningens krav tager DFDS
fortsat selvstændige initiativer for at reducere den miljøpåvirk-
ning, som det at udføre transportarbejde naturligt medfører.
DFDS har endvidere besluttet at anvende Danmarks Rederi-
forenings anbefalede model for miljøledelse om bord i egne
skibe. Implementering i nybygningerne og en række andre
skibe vil ske i løbet af 2004.

I de fem ro/ro-nybygninger fra Flensborg Værft ud-
styres således alle hjælpemaotorer med katalysatorer for at
nedbringe udslippet af NOx. Hovedmotorerne er tilsvarende
optimeret med henblik på en minimal udledning af NOx, og
udledningen ligger væsentligt under niveauet foreskrevet af
IMO (International Maritime Organisation).

Den løbende beregning og registrering af NOx-, SOx-,
CO- og CO2-partikler foretages i DFDS' "Emission Compila-
tion”-program, hvor emissioner som funktion af det udførte
transportarbejde kan følges.

Efter indsættelsen af de første r0/r0-nybygninger,
udviklet i et samarbejde mellem DFDS og Flensborg Værft, kan
det konstateres, at emissionerne ved transport af for eksempel
en trailer, ved den af kunden ønskede fart, er reduceret med
mere end 30% pr. trailer på grund af optimerede skroglinier og
maskineri samt et forøget lastindtag.

| Lys-Line opnås en lignende effekt i forbindelse med
forlængelsen af LYSVIK, LYSBLINK og LYSBRIS. Forlæn-
gelsen øger lastkapaciteten med mere end 50%, men idet
effektforbruget til fremdrivning ikke øges, reduceres emissions-
niveauet pr. transporteret enhed væsentligt.

Arbejdsmiljøet er et andet vigtigt indsatsområde i
DFDS. I 2003 har der blandt andet været fokus på at reducere
antallet af ”Lost Time Accidents” (LTA), hvilket vil sige uheld
om bord, som medfører, at den uheldsramte er borte fra sit
arbejde i mere end 24 timer. | samarbejde med Søtartens
Arbejdsmiljøråd udarbejdes branchevejledninger, der skal med-
virke til at sikre et arbejdsmiljø, som kan reducere antallet af
sådanne uheld.

Der er i handelsflåden generelt, og dermed også
i DEDS' flåde, fokus på livsstilssygdomme, og DFDS er
aktivt involveret i projektet "Sund kost om bord” iværksat
af Søfartens Arbejdsmiljøråd. Projektets formål er at påvirke
søfarende til livsstilsændringer med henblik på generelt at
reducere livsstilsbetingede lidelser.

faa

2
S

DFDS AKTIONÆRFORHOLB

AÅktionærferheold

 

Aktiekapitalen

DFDS A/S' aktiekapital var uændret DKK 800 mio. i hele 2003.
Aktiekapitalen består af én aktieklasse fordelt på 8.000.090
aktier & nominelt DKK 100 pr. aktie. DEDS-aktien ar noteret på
Københavns Fondsbørs.

Kursudvikling

DEDS-aktien steg med 23% i 2003 til kurs 185. Kurstigningen
var på niveau med udviklingen i DFDS' Peer Group indeks, der
steg med 32% I 2003 ag Københavns Fondsbørs totalindexs
(KAX), der sieg med 30%.

DEDS' Peer Group indeks omfatter følgende selskaber:
Viking Line (finsk cruise ferry-rederi), Finalines (finsk fragtreder!),
PO (engelsk passager- og fragtrederi), Attica Enterprises
(græsk passagerreder:), [rish Continental Group (irsk passager-
og fragtrederi) og Birka Line (svensk cruise ferry-rederi).

Markedsværdien af den samlede aktiekapital var ved
udgangen af 2003 DKK 1,476 mio, Kursværdien af omsætnin-
gen i DEDS-aktien udgjorde DKK 249 mia, i 2093, hvilket var
DA niveau med 2002.

OFDS-aktiens samlede aikast (kursændring plus
udbytte) var 36% I 2003, I oerioden fra den ". januar 2004 til
den 20 februar steg DFDS-aktien med 38% på baggrund af en
betragtelig stigning | aktiens omsætning.

    

 

Aktionærsammensæining

Ved udgangen af 2003 havde DFDS i alt 20,401 navnenoter-
ade aktionærer, som tilsammen ejede 88% af aktiekapitalen.
Vesterhavet A/S er hovedaktionær mad an aktiebesiddelse på

 

Ejerf

Andel af aktiekapital, %

fordeling

 

 

Vesternavet A/S 56,0
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) 7,
Institutionelle og finansielle investorer i ovrigt 3,3
Andre navnencierede aktionærer 15,1
Egne aktier 5,9
ikke navnenoterede aktionærer 12,0
ialt

Udbytte

DEDS' bestyrelse foreslår, at der udbetales et udbytte på DKK
5 pr. aktie å DKK 100 svarende til 5% af aktiekapitalen og 31%
al årets resultat efter skat.

DEDS' udbyttepolitik tager sigte på udlodning af et
årligt udbytte på ca. 30% af åreis resultat efter skat. Det årlige
udbytte fastsættes dog under hensyniagen til DEDS' udviklings-
planer og en tilfredsstillende kapitalstruktur.

Generalforsamiing

DFDS' ordinære generalforsamling afholdes onsdag den 14.
april 2004 kl. 16.00 i Radisson SAS Falconer Hotel &
Conference Center, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg.

Investor relations
Direktør Christian Merrild
Tlf: +45 33 42 32 01

Fax: +45 33 42 32 09
e-mail: cne&dtds.com

IR Manager Søren Brøndholt Nielsen
Tif.: +45 33 42 33 59
Fax: +45 33 42 32 09
e-mail: sbnædfds.com

Finanskalender

Ordinær generalforsamling

14, april 2004 kl. 16.00

Radisson SAS Falconer Hotel & Conference Center
Falkoner Allé 9

2000 Frederiksberg

Udbytte
Udbetaling, ultimo april 2003

Udsendelse af regnskabsmeddelelser
Kvartalsregnskab, 1. kvartal, 28. maj 2004
Halvårsregaskab, 2. kvartal, 26, august 2004
Kvartalsregnskab, 3. kvartal, 25. november 2004

DFDS AKTIONÆRFORHOLD 29

DFDS-aktiens samlede afkast
(kursændring plus udbytte) var 36% i 2003

 

 

 

Aktierelaterede nøgletal Fondsbørsmeddelelser 2003
2003 2002 2001 2000 1999 Dato Meddelelse

Indtjening pr. aktie, DKK 16. na. 30 na. 40 18/3: 1. Årsregnskabsmeddelelse
Udbytte pr. aktie, DKK 5 7 9 38 8 18/3 2. Indkaldelse generalforsamling
Udbytte payout ratio, % 31. n.a. 30 n.a. 20 8/4. 3. Forløb af generalforsamling i DFDS A/S
Direkte afkast, % 27. 5,1 7,4 347 6,7 22/4 4. DFDS A/!S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser
P/E ratio, antal gange 11. na. 4 na. 10 20/5 5. Offentliggørelse af DFDS Koncernens regnskab for
Indre værdi pr. aktie, DKK 316 326 318 519. 4925 1. kvartal 2003
Kurs/Indre værdi (K/1), 12/6 6. DFDS indgår aftale om køb af 66% af aktierne i norske

antal gange 0,58 0,43 0,38 0,57 0,72 Lys-Line AS
Aktiekurs, DKK: 18/6. 7. Insideres handel med DFDS-aktier — nettoopgørelse
Kurs ultimo året 185. 138 122. 108. 120 18/6. 8. DFDSA/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser
Kurs høj 201 148 208 261. 271 25/6 9. DFDS forenkler strukturen
Kurs lav 143 121 93 27 118 28/8 10. DFDS Koncernens halvårsregnskab 2003
Markedsværdi, DKK mio. 1.476 1.107 972 2.371 2.464 5/9 11. Insideres handel med DFDS-aktier — nettoopgørelse
Antal aktier ultimo året, mio. 8 8 8 8 8 30/9 12.DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser

24/10. 13. DFDS sælger passagerskib, rokerer tonnage og
indstiller midlertidigt Polensruten

27// 14, DFDS Koncernens regnskab for 3. kvartal 2003

19/12. 15. Finanskalender 2004 for DFDS A/S (forventet)

23/12. 16. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser

 

 

INDEKSERET KURSUDVIKLING

 

 

 

2003-2004
Indeks Investeringsbanker der følger
200 DFDS-aktien
ore 180
f 160 Alfred Berg, Steven Brooker
| Tlf.: +45 33 96 10 00

 

4 ST 10 E-mail: steven.brookeræalfredberg.dk
” 120
Pno on 0 Danske Equities, Henrik Lund

æn Tlf.: +45 33 64 90 00

80 E-mail: henrik. lundædanskebank.dk
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb

 

Carnegie, Christian Reinholdt

m Peer Group indeks m Københavns Fondbørs Tif.: +45 32 88 02 00
m DFDS totalindeks (KAX) E-mail: creinholdtøcarnegie.dk
250 Kurs, høj/lav DKK mio. 50

 

 

200

150

40

30

 

KURSUDVIKLING OG
OMSÆTNING, 2003 — 100

50 -Ø

& Omsætning, kursværdi

Mm Høj mlav

  

0å 0
JFEFEMAMJJASOND

20

 

 

Begnskabsberetning

 

Anvendt regnskabspraksis
Anvendt ragnskabspraksis | 2603 angående finansiel leasing,
pensionsordninger og valutaregulering af goodwill/badwill er
ændret I forhold til 2002. Ændringerne medtører en forøgelse
af resultatet efter skat på DKK 16 mio. og en forøgelse af
balancesummen med DKK 173 mio. samt en reduktion af
egenkapitalen med DKK 49 mio. Anvendt regnskabspraksis og
ændringerne heri er nærmere beskrevet på side 33 i årsrap-
porten.

  
 

Omsæiningsudvikling
Omsætningen for 2003 steg med 8% ti DKK 5,3 mia.
DKK 4,8 mia. | 2002. Stigningen | omsæt ningen er sammen-
sat af et fald i omsætningen | DFOS Seaways nå 8% og en
omen enng DFDS Tor Line på 21%.

ays reduceredes omsætningen | 2003
halvdelen af nedgangen kan

   

  
 
  
  

  

 

[ inger herunder overførelsen af Esbjerg-
I n til DFDS Tor Line. Den øvrige de! af nedgangen
kar deis henføres til et svagt rajsemarked, der blandt andet

 

de en gennemsni illige billetingtægt pr. passager, dels
) af de væsentligste indtægtsvalutaer for
£ kroner og engelske pund.

orøgedes omsætningen derimod med
igningen så ge es virksom-

af Esbierg-

   

hedskøb og omkring 15% v
i uten fra DFDS Se:

 

 

indtjeningsniveau I DFDS Seav

ways som følge af

F

det svage rejsemarked
en hænde ing IDFOS Tor L
af kapit alomkostninger li

  

1es omkostningsstrukiur, på grund
riftsomkostnir nger |

   
 

 

Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og ferminal-
er udgør et tab på DKK 15 mio. | dette beløb indgår et samlet
tab ved salg af seks ragtskibe på DKK 10 mic. samt et tab på
DKK 25 mio. vedrørende salget af PRINCE OF SCANDINAVIA
til gækning af fratrædels sesgodtgørelser, et mindre tab ved salg
at skibet og andre omkostninger. En hensættelse på DKK 14
mio. relateret til fratrædelsesgodtgørelser I forbindelse med
salget af ADMIRAL OF SCANDINAVIA i 2002 er opløst, og en
hensættelse på DKK 23 mio. angående salget af det tidligere
domicil på Sankt Annæ Plads er ligeledes opløst. Dertil kom-
mer hensættelse af DKK 17 mio. vedrørende |ejsforpligtelsen
på en tidligere passagerterminel i Hamborg,

ÅAiskrivninger

Aiskrivningerne vdo? orde DKK 469 mio. i 2003, hvilket er en
reduktion på 8% | forhold til 2002 justeret for nedskrivningen
at ældre fragtskibe på DKK 150 mio. Udviklingen i afskrivnin-
gerne elerg den igangværende flådefornyelse, hvor antallet
af solgte skibe overstiger tilgangen af nye skibe. En nedskriv-
ning på DKK >>. mio. af hovedsageligt at passagerskibs
inventar påvirker desuden alskrivningerne negativt | 2003.

  

Udviklingen i EBITÅ

Som følge af det lavere afskrivningsniveau steg EBITÅ I 2003
med 10% til DKK 310 mio. fra DKK 282 mio. i 2002 justeret for
nedskrivningen på DKK 150 mio,

Gocdwilubadwill

Afskrivning af goodwill udgjorde DKK 13 mio. og indeholder e en
nedskrivning på DKK 7 mio. af goodwill vedrørende købet af
Latiines SIA.

   

Omiosningen fhanstering. netto, steg | 2003 med 5% ULDKK
39 mic. fra DKK 132 mio. i 2002, Nettorenteudgifierne faldt
med DKK 8 mio. irer forhold id til 2002 blandt andet som følge

af det faldende renieniv

and opvejet

 

 

  

Skat og årets resultat

Resultatet før skat for 2003 blev herefter DKK 157 mic. hvilket
er en forbedring på 9% i forhold til resultatet før skat for 2002
på DKK 143 mio, justeret for nedskrivningen på DKK 150 mio.
og en forbedring på 16% justeret tor avance/iad ved salg 2
skibe, ejendomme og terminaler.

 

Årets skatteomkastning blev DKK 28 mio. svarende til
en skatteprocent på 17,5%.

Årets resultat før minoritetsinteresser blev således
DKK 130 mio. og efter minoritetsinteresser DKK 116 mio.

Balancen og investeret kapital

De samlede aktiver udgjorde DKK 7,00 mia. ved udgangen
af 2003 og var således på niveau med de samlede aktiver på
7,03 mia. i samme periode i 2002.

Ved udgangen af 2003 var den investerede kapital
DKK 5,47 mia., og beregnet som et gennemsnit pr. kvartal var
den investerede kapital DKK 5,54 mia. i 2003. De tilsvarende
tal for 2002 var henholdsvis DKK 5,56 mia. og DKK 5,57 mia.

Skibe udgjorde 94% af den investerede kapital ved
udgangen af 2003. Heraf udgjorde skibe indregnet som finan-
siel leasing 2% eller DKK 136 mio.

Omsætningshastigheden for den gennemsnitlige inves-
terede kapital steg til 0,96 i 2003 fra 0,87 i 2002. Stigningen
afspejler en bedre kapacitetsudnyttelse og en lavere ejerandel
af flåden samt køb af virksomheder med en højere omsætnings-
hastighed end DFDS.

De immaterielle anlægsaktiver blev reduceret i 2003
primært som følge af badwill knyttet til købet af Lys-Line.

Rentebærende gæld og kapitalstruktur
Kort og lang rentebærende gæld udgjorde i alt DKK 3,01 mia.
ved udgangen af 2003. Heraf var DKK 115 mio. relateret til
finansielt leasede skibe. For 2002 var de tilsvarende tal hen-
holdsvis DKK 3,25 mia. og DKK 162 mio.

Forholdet mellem netto-rentebærende gæld og egen-
kapital var 50/50 ultimo 2003. Ved tillæg af minoritetsinteresser
og udskudt skat til egenkapitalen var forholdet 44/56 ultimo 2003.

DFDS Koncernens resultatudvikling pr. kvartal 2002/03

 

Soliditeten var ultimo 2003 38%, hvilket kan sammen-
holdes med en soliditet på 39% ultimo 2002.

Værdiansættelse af skibene

I henhold til årsregnskabsloven foretages en årlig nedskriv-
ningstest af skibe på grundlag af den forventede fremtidige
indtjening. Beregningerne for 2003 viser, at der ikke er behov
for nedskrivning af skibe. Nedskrivningstesten er nærmere
beskrevet under anvendt regnskabspraksis på side 36.

På det åbne marked værdiansættes skibe fortrinsvis
i USD, og svækkelsen af USD i 2003 har reduceret markeds-
værdien af.skibe målt i DKK. DFDS" indtjeningsevne er imidler-
tid upåvirket af denne udvikling, idet DFDS' primære indtjen-
ingsvalutaer er DKK, SEK, NOK, GBP og Euro.

Det vurderes, at den bogførte værdi af DFDS' flåde
ultimo 2003 på DKK 4,79 mia. overstiger flådens markedsværdi
baseret på mægler- og egne vurderinger med et beløb
i størrelsesordenen DKK 400-500 mio.

DFDS' igangværende flådefornyelse vil også i de kom-
mende år indebære salg af skibe, hvilket vil kunne medføre
regnskabsmæssige tab ved afhændelsen.

Egenkapitalens udvikling

Ved udgangen af 2003 var egenkapitalen opgjort til DKK 2.528
mio. efter overførsel af årets resultat på DKK 116 mio. Værdi-
regulering af sikringsinstrumenter og valutakursreguleringer
reducerede egenkapitalen med DKK 33 mio. i 2003. Dertil kom-
mer det foreslåede udbytte for 2003 på DKK 38 mio. Endvidere
medførte en ensretning af regnskabspraksis vedrørende pen-
sionsordninger en reduktion af egenkapitalen med DKK 68 mio.
som følge af indregning af ordningen i Storbritannien i balancen.

 

 

 

2002 2003

DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvi. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt, Hele året
Nettoomsætning 1.050 1.273 1.357 1.184 4.864 1.072 1.277 1.678 1.238 5.265
Driftsresultat (EBITA) -106 138 80 20 132 -55 123 255 -13 310
Driftsmarginal, % -10,1 10,8 5,9 1,7 2,7 5,1 9,6 15,2 -1,1 5,9
Resultat før skat og

ekstraordinære poster -138 89 43 0 -6 -110 83 224 -40 157
Gennemsnitlig investeret kapital — 5.540 5.674 5.606 5.591 5.570 5.508 5.496 5,597 5.564 5,536
Afkast af investeret kapital

(ROIC) p.a., % -5,2 6,7 3,9 1,0 1,6 -3,8 7,4 17,5 -1,2 5,0

 

DFDS REGNSKABSBERETNING 2002 31

32 DFOS PÅTEGNINGER

BDBåtegninger

Ledelsens påtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2003 for DFDS A/S.

Årsrapporten er aflagt | overensstemmelse mad årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger sam de krav, Københavns Fands-
børs | øvrigt stiller til regnskabsaflæggels e for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigismæssig,
således at årsrapporten giver et reivisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver, finansielle stilling samt resultat

 

Årsrapporten indstilles til generalforsål

   
 
 

København, den 16. maris 2004

Direktron

  
    

var Samrén VD lg 7
Formand ØØGA ØS É
SER É fr
Bj IA:
Jif Lagizen Melby
TT Bommene
AX Sørensen"

Ansal pr. 15, februar 2204
” Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i DEDS A/S
Vi har revideret årsrapporten for DFDS A/S for regnskabsåret 1. januar - 31, december 2003,
Selskabets ladelse har ansvaret for årsrapporien. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision
Vi har udført vor revision i ov
udfører revisionen med he:

   
   
 

 

 
  
 
 

å £ høj gråd af af sikkerhed for, at årsr apporten ikke indeholder + væse Sentlg fe felli RF EERROn,
r understøtter dei ars ranponen anf ne beløb og cply ysninger.

   

Konklusion

Det ar vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle
pr. 31. december 2003 sam: af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og Koncernens pengestrømme for

nskabsåret 1, januar - 31. ber 2002 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger.

 

æB

geca

 

København, den 16. marts 2004

Jespersøg PAA ,, lv
nsin fase IDE , É

| LASSE le
er K

lg al

isatt. révisor St alsaut, revisor sep, dut. Feviser

 
 
  

  

 

 

 

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabs-
lovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regn-
skabsvejledninger samt de krav, Københavns Fondsbørs A/S
stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Regnskaberne er aflagt efter samme regnskabspraksis
som sidste år, bortset fra følgende områder:

1. Regnskabspraksis for ydelsesbaserede pensionsordnin-
ger er ensrettet i 2003. For ydelsesbaserede ordninger
foretages aktuarberegning af kapitalværdien af de fremti-
dige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen.
Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag
af markedsværdien af eventuelle aktiver tilknyttet ordnin-
gen medtages i balancen under pensionsforpligtelser. |
2002 var forpligtelser ved pensionsordningen i Storbri-
tannien ikke medregnet som forpligtelse i balancen, idet
løbende bidrag til ordningen blev omkostningsført. Der
har ikke været resultateffekt i 2002 og 2003. Egenkapita-
len pr. 31. december 2003 reduceres med DKK 68,3 mio.
(1. januar 2003: en reduktion med DKK 73,5 mio.).

2. Finansielt leasede aktiver indregnes i balancen til laveste
værdi af handelsværdi eller nutidsværdi af de tilbagedis-
konterede minimumsydelser. Den kapitaliserede rest-
leasingforpligtelse indregnes som en gældsforpligtelse i
balancen, og leasingydelsens rentedel omkostningsføres
iresultatopgørelsen. Finansielt leasede anlægsaktiver
af- og nedskrives efter samme regnskabspraksis som
egne anlægsaktiver dog maksimalt over leasingkontrak-
tens løbetid. I 2002 var charterbetalingerne på finansiel
leasede aktiver indregnet i skibenes driftsomkostninger.
Korrektionen indebærer en forøgelse af resultatet før og
efter skat på henholdsvis DKK 15,3 mio. og DKK 10,2
mio. (2002: en forøgelse med DKK 13,0 mio, og DKK 11,4
mio.). Egenkapitalen pr. 31. december 2003 forøges med
DKK 21,7 mio. (31. december 2002: en forøgelse med
DKK 12,2 mio.) som følge af ændringen.

3. Før at give et mere retvisende billede af valutakursrisikoen
af investeringer i udenlandske virksomheder behand-
les goodwill/badwill som et aktiv/passiv tilhørende den
udenlandske dattervirksomhed, hvortil det kan relateres,
og omregnes til danske kroner til balancedagens kurser.
Goodwillafskrivninger og indtægtsførsel af badwill omreg-
nes til periodens gennemsnitlige kurser, I tidligere år blev
goodwill/badwill omregnet til danske kroner med kursen på
erhvervelsesdagen (historisk kurs). Ændringen indebærer
en forøgelse af resultatet før og efter skat for 2003 med
DKK 1,1 mio. (2002: DKK 0,4 mio,). Egenkapitalen pr. 31.
december 2003 reduceres med DKK 2,7 mio. (31. decem-
ber 2002: en forøgelse med DKK 5,3 mio.) som følge af
ændringen i regnskabspraksis.

Sammenligningstal samt haved- og nøgletal er ændret i over-
ensstemmelse med den nye regnskabspraksis, bortset fra
praksisændring af ydelsesbaserede pensionsardninger, hvor
tilpasning alene er sket fremadrettet (1. januar 2003).

Den akkumulerede virkning af ændringen i anvendt regnskabs-
praksis til årsrapporten for 2003 er en forøgelse af resultatet
før skat for 2003 med DKK 16,4 mio. (2002: en forøgelse med
DKK 12,6 mio.), skatteudgifterne forøges med DKK 5,1 mio.

DFDS REGNSKABSPRAKSIS 33

 

(2002: en forøgelse på DKK 1,6 mio.), således at resultatet
efter skat for 2003 forøges med DKK 11,3 mio. (2002: en for-
øgelse med. DKK 11,0 mio.).

Balancesummen pr. 31. december 2003 forøges med
DKK 172,6 mio. (31. december 2002: DKK 181,3 mio.), mens
egenkapitalen mindskes med DKK 49,3 mio. (31. december
2002: en forøgelse med DKK 17,5 mio.). Herudover forøges
balancesummen med DKK 31,5 mio. og egenkapitalen reduce-
res med DKK 73,5 mio. pr. 1. januar 2003 vedrørende ydelses-
baserede pensionsordninger.

Udover ændring i regnskabspraksis er der gennemført følgende
ændringer i regnskabsopstillingen i resuitatopgørelsen og
balancen:

1. Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og termi-
naler indregnes fremover efter driftsresultatet før afskriv-
ninger, hvor de før har været indregnet under indtægter.

2. Badwill indregnes fremover under immaterielle anlægs-
aktiver, hvor de før har været indregnet under gældstor-
pligtelser.

3. Der er foretaget enkelte mindre reklassificeringer i resut-
tatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen,

Sammenligningstal og hoved- og nøgletal er tilpasset den
ændrede regnskabsopstilling.

De 100% ejede datterselskaber DFDS Seaways A/S
og DFDS Tor Line A/S blev fusioneret med DEDS A/S den 1.
januar 2003 med DFDS A/S som det fortsættende selskab. De
ved fusionen foretagne reguleringer er indarbejdet i åbningsba-
lancen pr. 1. januar 2003 for moderselskabet (DFDS A/S). Ved
fusionen er der ikke foretaget regulering til dagsværdi af aktiver
og forpligtelser i de ophørende selskaber, DFDS Seaways
AJS og DFDS Tor Line A/S, idet sammenlægningsmetoden er
anvendt. Sammenligningstallene for moderselskabet er tilpas-
set som om selskaberne, DFDS A/S, DFDS Seaways A/S og
DFDS Tor Line A/S, havde været sammenlagt for alle regn-
skabsperioder, der indgår i årsrapporten. Fusionen påvirker
ikke koncernregnskabet for 2002 og 2003.

Formuleringerne i anvendt regnskabspraksis er
uddybet og præciseret i 2003. Ændringer i formuleringerne
er således ikke udtryk for ændring i regnskabspraksis udover
ændringer nævnt i ovenstående.

Generelt om indregning

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de
indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af finansielle
aktiver og forpligtelser, der reguleres til dagsværdi eller amor-
tiseret kostpris. I resultatopgørelsen indregnes endvidere
omkostninger, herunder også af- og nedskrivninger, der er
afholdt for at opnå årets indtjening.

Aktiver indregnes'i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Koncernen, og akti-
vets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige
og kan måles pålideligt. Såfremt en forpligtelse ikke kan måles
pålideligt, opføres forpligtelsen under eventualforpligtelser.

NSKABSPRAKSIS

Visse finansialle aktiver og forpligtelser opgøres til
amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effek-
tiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som
oprindelig kostpris med fradrag af afdrag og tillæg/fradrag af

den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostprisen
og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb. Herved torde-
xurstab og -gevinst over løbatiden.
Ved indregning lages hensyn til gevinster, tab og risici,
er fr kon mer, inden årsrapvorten aflægges, og som be-
r afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

 

Koncernregnskabet
Koncermregnskabet omfatter moderselskabet DFDS A/S samt
dattervirksomheder, hvori DFDS A/S direkte eller Indirekte på
balancedagen besidder mere end 50% af stemmerettighederne
oller på arden måde har bestemmende indflydelse. Virksom-
heder, hvori Koncernen besi idder mallem 20% og 50% af stem-
merettighederne og udøver betydelig, men ikke bestemmende
indflydelse, betragtes som associerede virksomheder, jf. over-
sigten aver Koncernens selskaber,

Koncernregnskabet udarbejdes som en sammenlæg-
ning af moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders
reviderede årsregnskaber, der alle ar aflagt i overensstem-
melse med DFDS Koncernens regnskabspraksis.

Ved konsolidaringen foretages eliminering af koncern-
interne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, Interne
mellemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede
fortienester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder.

Koncernens andel i fælles ledede virksomheder ind-
regnes i de enkelte regnskabsposter i koncernregnskabet med
den forholdsmæssige ande! af de fælles ledede virksomheders
indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser (pro rata kon-
solidering).

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den
forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes regnskabs-
mæssige indre værdi på anskaffelsestidspunktet.

Koncernens investeringer i associerede virksomhede
indregnes til den forholdsmæssige andei at indre værdi,

Nyerhvervede nystiftede virksomheder indregnes
i koncernregnskabet fra avertagelsestidspunktet, mens afhæn-
dede eller afviklede virksomheder medtages indtil overdragel-
sestidspunktet, jf. dog nedenfor om konsolidering af solgt forret-
igsområde. Sammenligningsia! korrigeres ikke for virksomhe-
r tilgået ved køb eller fusion eller for solgte virksomheder.

Ved erhvervelse af virksomheder benyttes overtagelses-
metoden, efter hvilken de i de erhvervede virksomheder identifi-
cerede aktiver og forpligtelser måles til dagsværdien på erhver-

selsestidspunktet. - opgørelsen af goo zadwill indregnes
ene til hensættelse til gækning af omkostninger ved besluitede
ni srhvenvede virksomhed,

 

 

 

Så
eller

 

 

    
 

   
  

af gatier somheder og associ ierede virksomheder | opgøres
som forskellen mellem salgssummen afviklingssummen
og regnskebsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspu
inklusive resterende goodwill/badwilt, samt forventede omkost-
ninger til salg eller afvikling.

    
 

 
 

Konsolidering af soigt forretningsområde
Salg af et helt forretningsområde indregnes i koncernregnska-
bet på følgende måde:

Koncernens andel af resultatet I det solgte forreiningsområde
frem til salgstidspunktet indregnes efter eguitymetoden |
”Resuliat af solgt forretningsområde”, Femårsoversigten inde-
holder en pro forma resultatopgørelse, hvor der er korrigeret
for forretningsområde solgt | 2000.

| koncernbalancen og i Koncernens pengestrømsopgeø-
relse konsolideres det solgte forretningsområde frem til over-
dragelsestidspunktet.

Minoritetsinteresser

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regn-
skabsposter 100%. Minoritatsintsressernes forholdsmæssige
andel af dattervirksomhedernes resultat og egenkapital regule-
res årligt og opføres sam særskilte poster under resultatopgø-
relse og balance.

  

Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes i årets
kroner etter transaktionsdagens kurs.

Tilgedehavender og gæld I fremmed valuta omregnes
tildanske kraner efter balancedagens kurser.

Realiserede og urealiserede valutakursgevinster og
-tab indregnes i resultatopgørelsen under finansiering, netto.

Goocdwill/badwill opstået ved køb af udenlandske
dattervirksomheder opfattes som et aktiv tilhørende de uden-
landske dattervirksomheder og omragnes til danske kroner til
balancedagens kurser.

Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuia, omregnes
til kursen på anskaffelsestidspunktet, Fortjeneste eller tab på
sikringstransaktioner relateret lil anskaffelsen af anlægsaktiver
indregnes som en del af anlægsaktivets værdi,

Alle Koncernens udenlandske datter- og associerede
virksomheder ar selvstændige enheder, hvor resultatopgørel-
serne omregnes til danske kroner til gennemsnitlige valutakur-
ser, mens balanceposterne omregnes til balancedagens valuta-
kurser. Kursdilferencer opstået ved omregning af udenlandske
dattervirksomheders egenkapital ved årets begyndelse til
balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatop-
gørelser fra gennemsnitskurser til-balancedagens valutakurser
indregnes direkte på egenkapitalen.

is løb til danske

Resutatonogørelsen

Nettoomsælning
Nettoomsætning ved passagersejlads indregnes i resultat-
opgørelsen på afrejsetidspunktet, mens nettoomsætiningen for
søtransport indregnes i resultatopgøreisen nå tidspunktet for
losning.

Nettoomsætning opgøres eksklusive moms, afgifter og
rabatter afgivet I forbindelse med salget.
Omkostninger
På tidspunktet før indtægtsførelse af passagersejlads og
søtranspørt udgiftstøres de hertil henførbare omkostninger.

Skibenes driftsomkostninger

Skibenes driftsomkostninger omfatter vareforbrug vedrørende
catering, skibenes brændstofforbrug inklusive afdækning heraf
samt omkostninger til vedligeholdelse og forbedring af skibene,
der ikke aktiveres under materielle anlægsaktiver.

Charterhyre
Charterhyre omfatter ydelser på bareboat- og timecharteraftaler.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter gager og lønninger, pensi-
onsbidrag samt omkostninger til social sikring af Koncernens
ansatte. Herudover indgår ydelser til personer, der er pensio-
neret fra Koncernen.

Andre omkostninger ved drift, salg og administration

Andre omkostninger ved drift, salg og administration indeholder
driftsomkostninger ved landbaserede aktiviteter, herunder lea-
sing, leje og vedligeholdelse af driftsmidler. Endvidere indgår
omkostninger ved salg, markedsføring og administration.

Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler
Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe, ejendomme og
terminaler opgøres søm forskellen mellem salgssummen eller
afviklingssummen og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver
på salgstidspunktet, inklusive opsigelsesomkostninger til besæt-
ning på skibet samt øvrige afviklingsomkostninger så som for-
pligtelser til havneafgifter og leje af terminalområde m.v.

Finansiering, netto

Finansiering, netto, indeholder renteindtægter og -omkostninger,
realiserede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende
værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta samt
amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser.

Resultat i dattervirksomheder og associerede virksomheder
I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholds-
mæssige ande! af de enkelte dattervirksomheders resultat før
skat efter eliminering af intern avance/tab og fradrag/tillæg af
afskrivning på goodwill og indregning af badwill. Andel i dat-
tervirksomhedernes skat indregnes i resultatopgørelsen under
Skat af ordinært resultat.

I både moderselskabets og Koncernens resultatopgø-
relse indregnes forholdsmæssig andel af de associerede virk-
somheders resultat før skat i finansiering, netto, mens andel
ide associerede virksomheders skat indregnes under skat af
ordinært resuitat.

Skat af ordinært resultat
DFDS A/S er sambeskattet med en række helejede danske
dattervirksomheder og en udenlandsk dattervirksomhed. Den
aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede
virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld
fordeling med refusion vedrørende skattemæssige underskud).
Koncernens danske samt et norsk rederiselskab indgår
i en tonnageskatteordning, hvor den skattepligtige indkomst
relateret til transport af passagerer og gods opgøres på bag-
grund af den i året anvendte tonnage. Indkomst relateret til
øvrige aktiviteter beskattes efter de almindelige skatteregler.

DFOS REGNSKABSPRAKSIS 35

 

Årets skat, der består af indkomstskat, tonnageskat og
forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egen-
kapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte
på egenkapitalen. Den resultatførte skat henføres til henholds-
vis årets ordinære resultat og årets ekstraordinære resultat.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, der
hidrører fra begivenheder eller transaktioner, som klart afviger
fra Koncernens ordinære drift, og som ikke forventes at være af
tilbagevendende karakter.

Balancen
Immaterielle anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede amortiseringer og nedskrivninger.

Goodwill og badwill

Positive forskelsbeløb (goodwill) eller negative forskelsbe-
løb (badwill) mellem anskaffelsesværdi og dagsværdien af
de identificerede aktiver og forpligtelser, inklusive hensatte
forpligtelser til omstrukturering, indregnes under immaterielle
anlægsaktiver.

Goodwill amortiseres over den vurderede økonomiske
levetid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer
inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives
lineært over afskrivningsperioden, der maksimalt udgør 20 år
og er længst, hvor investeringer har strategisk betydning for
DFDS på grund af investeringens langsigtede indtjeningspo-
tentiale.

Der foretages årligt en nedskrivningstest af goodwill.
Goodwill nedskrives over resultatopgørelsen til genindvindings-
værdi, såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige
værdi. Genindvindingsværdien er nutidsværdien af de forven-
tede fremtidige nettoindbetalinger fra den virksomhed eller
aktivitet, som goodwill er knyttet til (nytteværdi).

Negative forskelsbeløb (badwill), der modsvarer en
forventet ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder,
indtægtsføres i resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige
udvikling realiseres.

Badwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig
udvikling, indregnes i balancen på handelstidspunktet og
indregnes i resultatopgørelsen over ikke-monetære aktivers
levetid.

Positive og negative forskelsbeløb fra erhvervede virk-
somheder kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaf-
felsen, såfremt indregning og opgørelse af de erhvervede
virksomheders nettoaktiver ændres, Alle andre reguleringer
indregnes i resultatopgørelsen.

Den regnskabsmæssige behandling af afhændelse af
forretningsområde, aktiviteter eller virksomheder, hvortil der er
knyttet goodwill eller badwill, er beskrevet i afsnittet om kon-
cernregnskabet.

36

DFOS REGNSKABSPRAKSIS

Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter, der hove
IT-software, indregnes som im
følgende bstingelser er opfvidt:

er udviklingen af
fegs aktiver, såfremt

  
 

Projekterne er klart definerede og identificerbare

» Proiekterne forventes anvendt I Koncernen

+ Den fremtidige indtjening forventes at gække udviklings- og
administrationsomkostningerne

2 Kostprisen kan opgøres pålideligt

Udviklingsprojekter, der ikke oplylder ovenstående betingelser,
indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen.

ÅAktiverede udviklingsprojekter indregnes til kostpris
med fradrag af akkumulerede afskrivninger eller genind-
vindingsværdi, såfremt denne er lavere, | kostprisen indgår
omkostninger til underleverandører, materialer, direkte lønnin-

ger samt indirekte produktionsomkostninger,

Åktiverede udviklingsomkostninger afskrives Iineært

r lærdiggørelsen af udviklingsarbejdet over den periode,
et forventes at frembringe økonomiske fordele for Kon-
fskrivningsperioden udgør sædvanligvis 3-5 år, men
ærlige tilfælde udgøre op lil 10 år.

  
 

 
  
 
 
 
    
 
  
 
  
 

Materielle an æsker

 

med fradrag af

 

inderieverandg-
er samt indirekte
t fra tidspunktet for
rugtagning af af det enke e aktiv indgår i
<ostprisen indgår endvidere tab og gevinst ved

y mm
ansektioner, der er indgået for at sikre værdien af et
ægsaktiv.

   
 
 
 

osiprisen indgår 0 Q ostninger
rer, materialer, Komponenter, dire! kte lønn

 
  
  

 

ipe aktiveres, såfremt ombygningen kan hen-
ikke emedsmæssige, Jevetidsforlængende aller indtje-

 
  
 
 
  
    

ig
sg
iD
in
=
Er m

    

i igeholdel sesarbejde: ing.
i ningsgrundlage! opgøres 8 som kos ;stprisen 180u-
crapværdi, Ji. nedenfor for hver

 

 
 
 
  
 
    

retages årligt en nedskrh
indvindingsvæ ærdi
regnskabsmæ
dien er den højeste værdi
linger Skib bet forventes

 

 

Passagerskibe

Som følge af det varierende slid på bestanddelene i passa-
gerskibene, opdeles kostprisen for.disse skibe i bestanddele
mad lille værdiforringelse, eksempelvis skrog og motorer, og
bestanddele med stor værdiforringelse, eksempelvis dele af
hotel- og cateringområdet.

Ombygninger, der aktiveres jf. det tidligere anførte,
afskrives aver restlevetiden for de bestanddele, ombygningerne
relaterer sig til.

For passagerskibe er scrapværdien for såvel bestand-
dele med lille værdiforringelse som med stor værdiforringelse
sat til. DKK 0.

For passagerskibe afskrives bestanddele med stor
værdiforringelse ovér 10-15 år, mens bestanddele med lille
værdiforringelse afskrives over skibenes restievetid, der fast-
sættes på baggrund af en individuel vurdering af det enkelte
skib, Bestanddele med lille værdiforringelse afskrives over 30-
34 år regnet fra skibets byggeår.

Fragt- og ro/pax skibe

Der foretages ingen opdeling af kostørisen for fragt- og r0/pax
skibe, da værdil forringelsen af bestanddelene på disse skibe
forløber jævnt over skibenes levetid.

Ombygninger, der jf. det tidligere anførte aktiveres,
alskrives over skibenes restlevetid

Scrapværdien beregnes som'en procentdel af skibets
kostpris, hvor procenidelen varierer afhængig af skibets alder
ved anskaffelsen.

Fragt- og 10/pax skibe afskrives lineært over. 25 år
regnet fra skibets byggeår. For skibe, der er ældre end 20 år,
foretages årligt en individuel vurdering af skibenes restlevetid
og scrapværdi, Den maksimale levetid for fragt- og r0/påx skibe
udgør 31 år.

 
 

 
 

 
 

Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver består af ejendomme, termina-
ler samt driftsmidier, inventar og indretning af lejede bygninger.
Driltsmidler med en samlet anskaffelsessum under
DKK 100.000 afskrives fuldt ud I anskaffelsesåret.
Alskrivningsgrundlaget opgøres som kosiprisen redu-
ceret med aktivets forventede scrapværdi på tidspunktet, hvor
aktivet planlægges udtaget af driften. Afskrivning foretages
lineært over aktivernes forventede brugstid.

 

     

      

  

be forvente ede be:

 

Ejendomme 25-50 år
Terminaler m.v 10-40 år
Driftsmaterial og inventar m.v: 4-7 år
Indretning af lejede lokaler max. over lejemålets

 
     
  
  
 
 

;ers end den ' regnskabsmæss Ge Værd.
; tab ved afhændelse af driftsmateriel
de lokaler opgøres som forske
irag af salgsudgift er og:den regn

 

 
 

rå salgstidspunkt et. Fortjeneste eller tab

ved afhændelse af lastudstyr samt driftsmateriel og inventar
m.v. indregnes i resultatopgørelsen under skibenes driftsom-
kostninger eller omkostninger ved drift, salg og administration.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af ejendomme og
terminaler indregnes i resultatopgørelsen under avance/tab ved
salg af skibe, ejendomme og terminaler.

Finansielt leasede aktiver

Finansielt leasede aktiver indregnes i balancen til laveste værdi
af handelsværdi eller nutidsværdi af de tilbagediskonterede
minimumsydelser. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse
indregnes som en gældsforpligtelse i balancen og leasingydel-
sens rentedel omkostningsføres i resultatopgørelsen. Finansielt
leasede anlægsaktiver af- og nedskrives efter samme regn-
skabspraksis som egne anlægsaktiver, dog maksimalt over
leasingkontraktens løbetid.

Finansielle anlægsaktiver

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomhe-
der indregnes i balancen til den forholdsmæssigt ejede andel af
virksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter
moderselskabets regnskabspraksis reguleret for endnu ikke
afskrevet goodwill, ikke indtægtsført badwill samt urealiserede
koncerninterne fortjenester og tab.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder med
negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til. DKK 0,
mens eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder ned-
skrives med koncernvirksomhedernes andel af den negative
værdi. Såfremt andel af den negative indre værdi overstiger til-
godehavender, indregnes det resterende beløb under hensatte
forpligtelser i det omfang, moderselskabet eller andre koncern-
selskaber har afgivet garantier eller andre indeståelser over for
virksomhedens samhandelsparter.

Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder
og associerede virksomheder overføres til egenkapitalens
reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
idet omfang, den regnskabsmæssige værdi overstiger anskaf-
felsesværdien.

Øvrige finansielle anlægsaktiver indregnes til dagsvær-
di. Kan dagsværdien ikke opgøres, opgøres øvrige finansielle
anlægsaktiver til kostpris, da det som følge af arten af de øvri-
ge finansielle anlægsaktiver ikke er muligt at opgøre dagsvær-
dien af enkeltbestanddele eller beregne kapitalværdien.

Varebeholdninger

Varebeholdninger, der omfatter cateringvarer og bunkers, ind-
regnes til kostpris opgjort på grundlag af FIFO-princippet, eller
nettorealisationsværdien hvor denne er lavere.

Tilgodehavender
Tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med fradrag
af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med
fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.
Andre tilgodehavender omfatter beregnede tilgodehavender på
sikringstransaktioner, tilgodehavender på havarier, mellemvæ-
rende for chartrede skibe, beregnede tilgodehavende renter m.v.

DFOS REGNSKABSPRAKSIS 37

Periodeafgrænsningsposter

Posten indeholder omkostninger, der er afholdt senest på
balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år så som
forudbetalt charterhyre m.v.

Værdipapirer
Værdipapirer indregnes til dagsværdi, hvilket for børsnoterede
værdipapirer svarer til kursværdien på balancedagen.

Egenkapital

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet
for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte, som forventes
udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapi-
talen.

Egne aktier

Anskaffelses- og salgssummer for egne aktier indregnes direk-
te i overført overskud under egenkapitalen på anskaftelses-
henholdsvis salgstidspunktet, Gevinster og tab ved salg indreg-
nes således ikke i resultatopgørelsen, ligesom egne aktier ikke
indgår med værdi i balancen, En del af Koncernens egne aktier
anvendes til afdækning af tildelte aktieoptioner.

Aktieoptioner
Tildelte aktieoptioner har en udnyttelseskurs, der svarer til
børskursen på selskabets aktier på etableringstidspunktet, og
alle tildelte aktieoptioner er afdækket af Koncernens behold-
ning af egne aktier. Som følge heraf indregnes omkostning eller
forpligtelse ikke på tildelingstidspunktet eller i forbindelse med
efterfølgende værdiregulering.

Dagsværdien af aktieoptioner oplyst i årsrapporten er
beregnet på baggrund af Black-Scholes model for værdiansæt-
telse af aktieoptioner.

Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes i balancen til dagsværdi.

Pensionsforpligtelser

For ydelsesbaserede ordninger foretages aktuaårberegning af
kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i
henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af
forudsætninger om den fremtidige udvikling i blandt andet løn-
niveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes
alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem
deres hidtidige ansættelse i Koncernen. Den aktuarmæssigt
beregnede kapitalværdi med fradrag af markedsværdien af
eventuelle aktiver knyttet til ordningen medtages i balancen
under pensionsforpligtelser.

Forskellen mellem den forventede udvikling af pensi-
onsforpligtelser og -aktiver og de realiserede værdier betegnes
aktuarmæssige gevinster eller tab. Såfremt de akkumulerede
aktuarmæssige gevinster eller tab overstiger den største
numeriske værdi af åbningsværdierne for regnskabsåret for
10% af pensionsforpligtelserne eller 10% af markedsværdien
af pensionsaktiverne, indregnes det overskydende beløb i
resultatopgørelsen over de omfattede medarbejderes forven-
tede resterende tid, til pensionsudbetalingerne påbegyndes.
Aktuarmæssige gevinster/tab, der ikke overstiger ovennævnte
grænser, indregnes ikke i resultatopgørelsen.

"DFDS REGNSKABSPRAKSIS

Andre hensatie forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser indregnes, når Koncernen som
lølge af en tidligere begivenhed har en reillig eller faktisk for-
Dligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil
medføre at forbrug af selskabets økonomiske ressourcer.

Finansielle gældsforpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter, kreditinstitutter m.v., der forventes
holdt til udløb, indregnes ved låneoptagelse til det modtagne
provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.

| efterfølgende parioder indregnes de finansielle for-
pligtelser til amortiseret kostpris svarende ti den kapitaliserede
værdi ved anvendelse af den effektive rente, således at for-
skelen mellem provenuet og eg nominelle værdi indregnes i
resultatopgørelsen over låneperi

Øvrige gældsforpi telser, . der rf blandt andet omfatter
væ d til leverandører og gæld til tilknyttede virksomheder, ind-

regne es til amortiseret kostpris.

Skat

Årets beregnede indkomst- og tonnageskat indregnes i balan-
cen som skyldig og tilgodehavende aktuel skat, | moderselska-
bet indregnes aktuel skat for de sambeskattede selskaber.

Udskudt skat opgøres af alle midlertidige forskelle mei-
lem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og for-
pliatelser, Der indregnes dog ikke udskudt skat af midiertidige
forskelle vedrørende ikke-skatiemæssigt afskrivningsberettiget
goodwill, der er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at
have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst.

For tonnagebeskattede aktiver ag forpligtigelser ingreg-
nes udskudt skat i det omfang, der forventes at opstå udskudt
skat herpå.

Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi,
hvortil de forventes at bliver anvendt. Der forstages regulering

udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealise-
ede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat opgøres på baggrund at den forventede
anvendelse og afvikling af de enkelte aktiver og forpligtelser
samt på grundlag af de skatteregler og med den skattesais,
der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den
udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. For Danmark
udgør skaiteprocenten 30, mens den for de udenlandske sel-
skaber varierer mellem 15 og 40. Ændring I udskudt skat som
følge af ændring i skattesalser indregnes I resuliatopgøreisen,

af
re
i

 
  
 

Ånden gæld

Anden gæld omfatter gæld | jerunder skyldig løn
og feriepenge, og til det off ikke ale gnet kilde-
skat, merværdiafgift. punktafg oms katier og lignende

 

n
samt skyldige ANSE forbin ndelse med så alg af skibe,
bygn: inger og terminaler, beregnede skyldige renteomkostninger,

ai

   
 

 

  

 

beregnede værgigr af skyldige 5 ansaktioner, skyldige
havariomkostninger sam ber regner > omkostninger for rederi-
driften m.v. Anden gæld omfatter ligeledes eventuelle skyldige

 

omkostninger ved bi aragsbas serede pensionsordninger.
Periodeafgrænsningsposier

Postan indeholder betalinger ver erin dg ået senest på Dalance-
dagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende perioder,

Åtledte finansielle instrumenter
Afledie finansielle instrumenter indregnes første gang I balan-
cen til kostpris og reguleres etterfølgende til dagsværdi. Posi-
tive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter
indgår i henholdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.
Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumen-
ter, der er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring
af dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forplig-
telse, indregnes I resultatopgørelsen sammen med ændringer |
værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.
Ændringer | dagsværdi af afledte finansielle instrumen-
ter, der ar klassificeret som og opfylder betingelserne for sik-
ring af fremtidige aktiver og forpligtelser, indregnes direkte på
egenkapitalen. Indtægter og omkostninger vedrørende sikrings-
transaktioner overføres fra egenkapitalen ved realisation af det
sikrede og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede.
For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder
betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indreg-
nes ændringer | dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.

Segmentoplysninger

Koncernens risici og dermed den interne økonomistyring knyt-
ter sig væsentligst til divisionerne DEDS Seaways og DFDS Tor
Line, hvorfor segmentoplysninger gives herfor. Segmentoplys-
ningerne følger Koncernens regnskabspraksis.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen, der er udarbeidet efter den indirekte
metode, viser Koncernens pengestrømme fra dritts-, investe-
rings- og finansieringsaktivitet for året samt Koncernens likvi-
der ved årets begyndelse ag slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salig af virksomheder
vises separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet.

| pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme
vadrørende købte virksomheder fra anskaffelsestigspunktet,
og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes
frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres med udgangspunkt I
resultat før afskrivninger og finansiering reguleret før ikke-kon-
tante driftsposter, ændring i driftskapitalen, betalte finansielle
og ekstraordinære poster samt betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pangestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i for-
bindelse med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt
køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle anlægs-

aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme f fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger
afledt af ændringer i størrelse eller sammensætning af Koncer-
neris aktiekapital, betalt udbytte samt optagelse af og afdrag på
prioritetsgæld, anden langfristet gæld og kortfristet Dankgæld.

Likvider

Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer.

DFDS REGNSKAB 39

DFDS Koncernens resultatopgørelse

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 Nate Resultatopgørelse 2003 2002
4.014.404 4.159.942 1 Nettoomsætning 5.264.874 4.864.119
Omkostninger
"1.957.542 -1.973.243 Skibenes driftsomkostninger "2.453.728 -2,374,821
-483.248 -605.798 Charterhyre -400.774 -111.068
-624.384 -571.786 2 Personaleomkostninger -1.178.620 -1.160.136
-522.622 -530.044 3,4 Andre omkostninger ved salg og administration -437.665 -431.150
-3.587.796 -3.680.871 Omkostninger i alt -4.470.787 "4.077.175
426.608 479.071 Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 794.087 786.944
-13.953 -315 Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler -14.948 -5.002
9,10 Af- og nedskrivninger
-349.965 -274.725 Skibe -391.771 569.368
-17.251 -15.930 Øvrige anlægsaktiver -77.525 -80.816
367.216 -290.655 Af- og nedskrivninger i alt -469.296 -650.184
45.439 188.101 Driftsresultat (EBITA) 309.843 131.758
28.499 36.962 12 Resultat før skat i tilknyttede virksomheder 0 0
-12.414 -12.364 9 Goodwill/badwill, netto -13.322 -5.485
-78.406 -69.392 5 Finansiering, netto -139.127 -132.057
-16.882 143.307 Resultat før skat og ekstraordinære poster 157.394 -5.784
335.450 -27.607 6 Skat af ordinært resultat -27.607 335.369
318.568 115.700 Årets resultat før ekstraordinære poster og minoriteter 129.787 329.585
-116.471 0 7 Ekstraordinære poster efter skat 0 -116.471
202.097 115.700 Årets resultat før minoritetsinteresser 129.787 213.114
0 Q Minoritetsinteressernes andel af årets resultat -14.087 -11.017
202.097 115.700 DFDS A/S' andel af årets resultat 115.700 202.097

Forslag til resultatdisponering

36.000 40.000 Foreslået udbytte, 5 kr. pr. aktie (2002: 7 kr. pr. aktie)
-3.311 72.365 Udbytte vedrørende egne aktier

149.408 78.065 Overført overskud

202.097 115.700

do. | BFos REGNSKAB

DEDS Koncernens balanse - aktiver

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 

 

 

 

 

Moderselskab Kancern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2603 ole Balance pr. 31. december 2993 2002
Anlægsaktiver
immaterielle anlægsaktiver
228.690 216.325 Goodwill/Badwill 19,524 55.699
4,011 29.034 Software 20.034 4.011
3,159 Igangværende udviklingsprojekter 3.159 13.051
239.518 3 immaterielle anlægsaktiver I alt 42.717 72,761
2,268 2.223 44 740 44.202
8.415 2.366 i 175.149 101.927
3,141,892 2,958.979 Skibe 4.791.698 5.021.075
18.768 34,331 Maskiner, driftsmateriel og inventar 173.888 175.016
160.819 318.971 igangværende anlægsarbejder og forudbetalinger 355.954 183.300
2.328.162 3.323.870 19 Materielle anlægsaktiver i afå 5,541,422 5.525.520
Finansielle anlægsaktiver
ig andele i tilknyttede virksomheder 4
12 odehavender hos tilknyttede virksomheder 0
1 andale i associerede virksomheder 3.955
ii finansielle anlægsaktiver 46.758
Finansielle anlægsaktiver i alt 59.713
Åniægsaktiver I all 5.730.868 5.648.994
Omsæiningsaktiver
58.372 47.515 Vareheholdninger 55.126 65.088
Tilgodehavender
106,567 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 516.020 355.585
260.625 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 o
3.707 Tiigodshavender hos associerede virksomheder 3.707 2.937
45,752 3 Andre tilgodehavender 128.739 345.751
G 17 Udskudt skatteaktiv 67.281 8.118
27.621 60.881 35.251
447,272 Tiigodehavender i af 774.628 747.840
32 22 Værdipapirer 2.299 37
206.859 lå Likvide beholdninger 433.618

 

 

OImsæiningsaktiver i alt

 

 

1.377.908

7.026.502

DFOS REGNSKAB 41

DFDS Koncernens balance - passiver

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 Note Balance pr. 31. december 2003 2002
Egenkapital

800.000 800.000 Aktiekapital 800.000 800.000
519.753 519.753 Overkurs ved aktieemission 519.753 519.753
0 0 Opskrivningshenlæggelser 0 0
0 Q Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 0 0
1.250.579 1.170.206 Overført overskud 1.170.206 1.250.579
52.689 37.635 Foreslået udbytte 37.635 52.689
2.623.021 2,527,594 15 Egenkapital i alt 2.527.594 2.623.021
Q 0 16 Minoritetsinteresser 165.901 146.472

Hensatte forpligtelser

19.874 62.678 17 Udskudt skat 156.787 113.762
15.892 10.434 18 Pensionsforpligtelser 127.108 16.727
41.475 68.637 19 Andre hensatte forpligtelser 76.137 56.445
77.241 141.749 Hensatte forpligtelser i alt 360.032 186.934

Gældsforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser

17.217 0 Prioritetsgæld 0 17.217
1.800.058 1.647.352 Pantegæld i skibe 2.452.528 2.648.807
0 0 Finansielle leasingforpligtelser 92.858 137.297

105.118 32.953 Gæld til tilknyttede selskaber 0 0
Q 228 Anden langfristet gæld 95.893 60.699
1.922.393 1.680.533 22  Langfristede gældsforpligtelser i alt 2.641.279 2.864.020

Kortfristede gældsforpligtelser

30.658 0 Bankgæld 5.567 30.717
134.634 104.271 Leverandører af varer og tjenesteydelser 339.545 295.234
225.609 232.500 22 Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser 362.033 357.906

72,675 73.818 22 Næste års afdrag på langfristet gæld til tilknyttede selskaber 0 0
702.108 709.314 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 Q

0 0 Gæld til associerede selskaber 3.728 11

354 0 Selskabsskat 8.479 18.393
281.282 357.026 23 Anden gæld 522.793 379.484
49.189 11.567 Periodeafgrænsningsposter 61.586 124.710
1.496.509 1.488.496 Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1.303.731 1.206.455
3.418.902 3.169.029 Gældsforpligtelser i alt 3.945.010 4.070.475
6.119.164 5.838.372 Passiver i alt 6.998.537 7.026.902

Pantsætning m.v., se note 10 og 22,

Garantier og kautionsforpligtelser m.v., se note 26.

Kontraktlige forpligtelser og finansielle forretninger, se note 24, 27 og 28.
Nærtstående parter, se note 29.

se == Kornrsern

  

 

 

 

 

 

 

  

 
 

 

 

 

 

 

 

   

  

Overkurs Opskriv-
ÅAktie- ved aktig- ningshen- Cverført Foreslået
DKK 1.000 kapital emission læggelse overskud udbytte i alt
Egenkapital 1/1 2002 266.000 519.753 5.297 1.147.583 67,743 2,540,376
Udlodde 0 Q 0 9 -67,743 67.742
Årets resultat D 0 0 202.097 g 202.097
Foreslået udbylie D 0 2 -56,000 56.000 0
Udbytte, egne aktier Ca 6 o 3,311 -3.31% Q
Tilbageførsel aliserede gevinster
værdipap o Q 5.297 5.297 o o
Valutakursregulering af primoegenkanital
i udenlandske selskaber 0 C o 11.299 0 11.299
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnilskurs 0 c o 1:517 2 1.517
al sikringsinstrumenter 0 Q 9 -64,381 C 94.381
a 0 0 144 0 144
Egenkanital 34/12 2002 800.909 519,753 0 1.259.579 52,689 2.823.021
Ændret regnskabsp gensioner (i ( Q -73.536 io -73.536
Egenkapilal 1/1 2003 809.000 519,753 fi 1.577,043 52,689 2,549,485
Udtoddet udby 0 Q 0 0 32.689
Årels resultat g 0 0 115.706 Q 115.700
Foreslået udbytte 2 ( 9 40.000 40.000 0
Udbytte 0 0 Q 2.365 -2.385 (
9 o U 48,559 i -48.559
G 0 9 859 Q 359
0 a 2 33.448 0 -33.448
0 i 9 2,096 2

 

 

806,000

ta
fan
ar
Fk
TET
tuD
rn
Da
mal
==
Ba
Ca
øn
alt
md
can
Ad
GÆT

Egenkapitalopgørelse - Moderseiskab

DFDS REGNSKAB

 

Reserve for

 

 

 

 

Overkurs nettoopskrivning

Aktie- ved aktie-  Opskrivnings- efter indre Overført Foreslået
DKK 1.000 kapital emission — henlæggelse værdis metode overskud udbytte I alt
Egenkapital 1/1 2002 800.0600 519.753 5.297 218.608 928.975 67.743 2.540.376
Udloddet udbytte 0 0 0 0 0 -67.743 -67.743
Årets resultat 0 0 0 0 202.097 0 202.097
Foreslået udbytte 0 Q 0 0 -56.000 56.000 0
Udbytte, egne aktier 0 0 0 0 3.311 -3.311 0
Tilbageførsel af urealiserede gevinster
værdipapirer 0 0 -5,297 0 5.297 0 0
Reservation for nettoopskrivning 0 0 0 338.488 -338.488 0 0
Valutakursregulering af primoegenkapital
i udenlandske selskaber Q 0 0 0 11.299 0 11.299
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnitskurs 0 0 0 0 1.517 0 1.517
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 0 0 -64.381 0 -64.381
Reguleringer 0 Q 0 0 7144 0 -144
Egenkapital 31/12 2002 800.000 519.753 0 557.096 693.483 52,689 2.623.021
Regulering ved fusion 1/1 2003 0 0 0 -557.096 557.096 0 0
Ændret regnskabspraksis
vedr. pensioner 0 0 0 Q -73.536 Q -73.536
Egenkapital pr. 1/1 2003 800.000 519.753 0 0 1,177.043 52.689 2,549,485
Udloddet udbytte 0 0 0 0 0 -52.689 -52.689
Årets resultat 0 0 0 0 115.700 0 115.700
Foreslået udbytte Q 0 0 0 -40.000 40.000 (
Udbytte, egne aktier 0 0 0 0 2,365 -2,365 0
Reservation for nettoopskrivning 0 0 Q 0 0 Q 0
Valutakursregulering af primoegenkapital
i udenlandske selskaber 0 0 0 Q -48,559 0 -48.559
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-
og gennemsnitskurs 0 0 0 0 -859 0 -859
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 0 0 -33.448 0 "33.448
Reguleringer 0 0 0 Q -2.036 0 -2.036
Egenkapital 31/12 2003 800.000 519.753 0 0 1.170.206 37.635 2.527,594

43

i.

 

  
 

  

  

 
 
 

  

pnævnie kan ikke udledes direkte

 

  

 

 

 

 

Bros REGNSKAB
Koncernens pengestrømsopgørelse
DKK 1.000 Note 2003 2002
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 794.087 786.944
Pengestrøm fra driftsaktivitet
Reguleringer 2.028 17.142
Ændring i driftskapita 8 44.080 61,836
Ændring i hensafte forpligtelser -40.876 -2.437
Pengesirøm fra driftsaktivitet, brutto 711.159 893.485
Rentebetalinger -171,818 -122.828
Betalte skatter -24.275 -37 .2dd
Pengesirøm fra drifisaktivitet, netto 514.966 703.413
Pengesirøm fra investeringsaktivitet
Skibe 20 424.721 -326.192
Ejendomme og terminaler 20 115.633 27.428
Driftsmateriel 20 -31,325 -11.306
Imma -11.875 11.751
Køb af virksor! 25 37.348 -T4,162
Køb af minoritetsinteresser "2,222 -31.088
Associerede virksomheder o 157
3 i regulering af cverdragelsessum for solgte virksomheder 9 74,000
Pengesirom fra investeringsaktivitet | ali "316.362 -496,084
Pengesirem fra finansieringsaktivitst
i andre finansielle -anlægsaktiver -106.182 0
red -gant i skibe 21 -162.252 121.890
dre finansielle len 21 24,516 -33.993
driftskreditter -25,151 -328.6G4
bylt -52.889 87,743
Pengestrøm fra finansteringsaktivitet I alt -321.758 "262.320
Åreis pengestrøm -123,154 -54,391
høldninger og værdipapirer primo året 565.202
aguleringer 4.133
likvide beholdninger og værdipapirer ultime årel 437.815

DFDS NOTER 45

 

 

 

 

Noter
Note 1  Segmentoplysninger
Aktiviteter Resultat før Værdi af
DKK 1.000 Nettoomsætning. finansielle poster anlægsaktiver Forpligtelser
2003
DFDS Seaways 2.097.336 54,851 1.818.982 1.454.887
DFDS Tor Line 3.196.215 274,067 3.913.536 4.054.531
Øvrige 113.226 -32.397 852.604 519.316
Efimineringer -141.903 0 854.254 -1.723.692
DFDS Koncernen i alt 5.264.874 296.521 5.730.868 4.305.042
Resultat før Værdi af
Nettoomsætning. finansielle poster anlægsaktiver Forpligtelser
2002
DFDS Seaways 2.266.433 127.227 2.083.369 2.204.334
DFDS Tor Line 2.637.272 38.728 3.534.610 3.066.585
Øvrige 48.071 -36.104 431.015 938.527
Elimineringer -87.657 -3.578 -400.000 "1.952.017

 

DFDS Koncernen i aft 4.864.119 126.273 5.648.994 4.257.409
Med henvisning til overgangsbekendtgørelsen til årsregnskabsloven er der ikke udarbejdet segmentoplysninger for det sekundære (geografiske) segment.

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000

2002 2003 2003 2002

 

Note 2 Personaleomkostninger

 

574.990 524.994 Gager og lønninger 975.920 1.001.391
29,15Q 29.185 Pensionsbidrag 51.130 43.729
20.244 17.607 Omkostninger til social sikring m.v. 151.570 115.016

624.384 571.786 1.178.620 1.160.136

5.004 5.033 Gager til moderselskabets aktieretlige direktion 5.033 5.004
1.657 1.650 Pensioner til moderselskabets aktieretlige direktion 1.650 1.657
2.000 2.000 Vederlag til moderselskabets bestyrelse 2.000 2.000
1.958 1.870 Gennemsnitligt antal ansatte 4.181 4.070

Der er ikke indgået usædvanlige aftaler med direktionen vedrørende pensions- og fratrædelsesvilkår. Åktieoptionsprogrammer er beskrevet og specificeret
på side 69 i denne rapport.

 

Hoter

Moderselskab Kong
DKK 1,000 DKK 1

2002 2003 2003 2002

(4
&
zØ

od

c
c

 

 

H

Nota 3 Andre omkostninger ved salg og administration

 

 

165.702 Salgsomkosininger, eksterne 189,746 210.899
Salgsamkosininger, interne 0 (sj
Andre omkostninger 247.919 220.251

  

437.665 431,150

Nate 4 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer

 

 

  
 
 

3,361 4,315 Honorar KPMG 8,604 7 Ade
300 682 Honorar Deloitte 715 306
3,206 ser end revision, KPMG 4.829 4.248

37 ser end ravision, Deloitte 406 247

   

 

 

 

     

3,738

92.034

teindtægter fra tilknyttede virksomheder 0
Renteindtægter 25,587
lie indtægter i alf 121,359

Finansielle udgifter

 

         

ad, Valutakurstab 79.753

30. Rentsomkostninger til ilknyttede virksomheder Ø

108 Hentsomkesininger 170.535

(øvrige finansielle omkostninger 2.258

Finansielie udgifter I aft -260.486 -252.558

-78.408 -69,392 »139.127 »132,057

r valutaterminsforreininger m.4, for alle Koncernens
jack-to-back vilkår til datterselsk;

  

DFOS REGNSKAB

 

 

 

Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 2003 2002
Note 6 Skat
I moderselskabet er der ikke betalt dansk skat i 2003, og der vil ikke opstå aktuel dansk skattetilsvar for dette år.
0 0 Aktuel skat -35.369 -13.211
1.198 524 Aktuel sambeskatningsbidrag Q 0
326.943 0 Regulering af udskudt skat ved overgang til tonnageskatteordningen Q 326.943
10.642 -42.926 Udskudt skat 9.399 27.626
-3 -19 Regulering af tidligere års skat 995 6.312
8.971 15.974 Skat i tilknyttede virksomheder 0 0
347,751 -26.447 Årets skat i alt -24.975 347.670
Årets skat kan forklares således:
335.450 -27.607 Skat af ordinært resultat -27.607 335.369
0 0 Skat af ekstraordinært resultat 0 0
335.450 -27.607 Skat af årets resultat -27.607 335.369
12.301 1.160 Skat af egenkapitalbevægelser 2.632 12,301
347.751 -26.447 Årets skat i alt -24.975 347.670
Skat af ordinært resultat kan forklares således:
8.973 -42.992 Skat af resultat før skat og ekstraordinære poster 747.218 5,644
Regulering af beregnet skat i udenlandske tilknyttede
-1.195 6.304 virksomheder i forhold til 30% 6.304 -1.195
Skatteeffekt af: .
13.843 20.729 Regulering i tilknyttede virksomheder 0 0
897 -42,510 Ikke skattepligtige poster -21.719 2,163
326.943 0 Regulering ved overgang til tonnageskat 0 326.943
-14.008 30.881 Tonnageskat 34.031 -4.498
-3 -19 Regulering af skat vedrørende tidligere år 995 6.312
335.450 -27.607 Effektiv skat -27.607 335.369
Note7  Ekstraordinære poster efter skat
-116.471 0 Tab ved virksomhedssalg 0 -116.471
0 Q Skat af ekstraordinære poster 0 0
-116.471 (1 9 -116.471

Den endelige afregning med DSV (De Sammensluttede Vognmænd A/S) vedrørende salget af DFDS Dan Transport blev i februar 2002 indbragt til
voldgift af DSV. Der blev efterfølgende indgået et forlig om afregningen, hvilket medførte en nedregulering af overdragelsessummen på DKK 220 mio.

Efter fradrag af foretagne hensættelser i DFDS indebar forliget en ekstraordinær omkostning for DFDS på DKK 116 mio.

Note 8 Ændringer i driftskapital

 

Ændringer i varebeholdninger 13.849
Ændringer i debitorer -93.763
Ændringer i kreditorer 35.834

Ændringer i driftskapital -44.080

1.579
111.512
751.255

61.836

47

SAMER

"DFDS NOTER

 

 

 
  
  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   

 

    

 

   

 

 

 

 

 

Noter
Mate 9 immaterielle anlægsaktiver

Koncern igangværende
DKK 1.000 Goocdwill Badwill Software udviklingsorojekter
Saido 31/12 2002 169.288 -35.474 18.305 13.051
Ændret regnskabspraksis 5,543 116 G 0
Saldo 1/1 174,331 -35.358 18,305 13,051
Kursregulering 11.447 124 Q 9
andre poster 0 G 19,485 -19.485
Tilgar virksamhedskør 4.493 -15,973 Q o
Årets tilgang Q 0 2,365 9.593

Årets tilgang ved udvanding
af minoritetsinteresser 0 -783 6 a
Åreis algang 0 oa 0 0
Kostpris 31/12 167.877 52.990 20,655 3.159
Saldo 31/12 2002 84,433 1.053 14.294 0
Ændret regnskabspraksis 382 12 o 0
Af- og nedskrivninger 1/1 84.818 »1.047 14.294 Q
Kursreguleringer 730 -3 0 0
Alskrivninger 8.765 0 6.327 0
Nedskrivninger 7.258 0 6 C
Årets indtægtsførse! G -2.698 9 G
Afskrivninger på afgang o C 0 0
Åt- og nedskrivninger 31/12 99,405 "3.742 20,621 0
Aegnskabsmæssig værdi 31/12 68.772 749.248 20.034 3.159
Moderselskab igangværende
DKK 1.00 Goodwill Software udviklingsprøjekter
Saldo 31/12 2002 0 0 0
Tilgang ved fusion 247.287 8.305 13.051
Saldo 1/1 247,287 18.305 13,051
Overført tilfra andre poster 0 19.485 -19.484
Årets tilgang 0 2,865 9.592
Årets afgang 0 G 0
Kosipris 31/12 247.287 40.658 3.159
G 0 G
18.508 14.294 9
åt- og nedskrivninger 1/1 18,598 14,294 Q
Afskrivninger 12,364 6.327 Q
Å er på afgang 0 0 6
Af- og nedskrivninger 3112 30.962 20.621 9
Fegnskabsmæssig værdi 31/12 216.325 20.034 3.159

DFDS NOTER 49

 

 

 

 

 

 

Noter
Note 10 Materielle anlægsaktiver

Igangv. arb.
Koncern Drifts- og forud-
DKK 1.000 Ejendomme Terminaler Skibe midler m.v. betalinger
Saldo 31/12 2002 58.000 211.063 7,149.444 484.273 183.300
Ændring af regnskabspraksis 0 0 164.757 Q 0
Saldo 1/1 58.000 211.063 7.314.201 484.273 183.300
Kursregulering -900 -8.991 -58.383 -16.683 63
Overført til/fra andre poster Q 28.507 533.200 8.593 -568.300
Tilgang vedrørende virksomhedskøb 1.000 0 0 19,281 0
Årets tilgang 2,683 66.385 6.165 51.622 740.891
Årets afgang "1.167 -2,561 -1.031.039 -87.883 0
Kostpris 31/12 59.616 292.403 6.764.144 459.203 355.954
Saldo 31/12 2002 13.798 109.136 2,291.878 309.257 0
Ændring af regnskabspraksis Q Q 1.248 0 Q
Saldo 1/1 13.798 109.136 2.293.126 309.257 0
Kursreguleringer -600 2,611 71.425 -9.424 0
Afskrivninger 1.570 12,642 389.458 56.878 0
Nedskrivninger 108 Q 0 Q 0
Afskrivninger på afgang ' 0 -1.913 "708.713 -71.396 0
Af- og nedskrivninger 31/12 14,876 117.254 1.972.446 285.315 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12 44.740 175.149 4.791.698 173.888 355.954
Heraf finansielle leasingaktiver 0 0 135.653 0 0
Renter indregnet 1/1 29.325 2,827
Årest reguleringer -5.957 3.598
Renter indregnet 31/12 23.368 6.425
Bogført værdi af vurderede danske
ejendomme m.v. 2.223 9.366
Seneste vurdering danske
ejendomme m.v. 5.480 9.650
Bogført værdi af pantsatte aktiver 0 9.366 3,201.652

I igangværende arbejder og forudbetalinger indgår forudbetalinger vedrørende nybygninger med DKK 298 mio.

I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK 1.723 mio., hvoraf DKK 477 mio. vedrører bestanddele med stor
værdiforringelse, mens DKK 1.246 mio. vedrører bestanddele med lille værdiforringelse.

I resultatopgørelsen indgår afskrivningen på skibe med DKK -391,8 mio. Heraf udgør amortisering af gevinst/tab ved sale and lease back
transaktioner DKK -2,3 mio (2002: DKK -0,1 mio.).

 

dk
9
på:
OD
mg

>>>. Notes 19 forisat

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Driftsmidler lgangv.
DKK 1.000 Ejendomme Terminaler Skibe m.v. anlægsarb.
Saldo 31/12 2002 2.979 0 Q 14.693 2,394
Tiigang ved fusion 0 54,109 4.968,231 82.297 158.425
Saldo 1/1 2.979 54,403 4.968.281 76.950 169.819
Overført til/fra andre poster 0 5.081 532.397 5.769 -544,185
Årets tilgang 0 0 C 20.286 702.337
Årets afgang 0 0 -1.001,882 -23.986 o
Kostøris 31/12 2.979 59,190 4.498.735 80.059 318.971
FAR! 2 0 13,508 6
Q 47,695 1.826.388 46.716 Q
Saida 1/1 Til 47,695 1,828,388 60,222 0
Kiskrivninger 45 2.129 274.725 7.429 Q
Afskrivninger på afgang 0 0 561.356 -21,923 0
Åf: og nedskrivninger 31/42 756 49.824 1.539.757 45.728 Q
Regnskabsmæssig værdi 31/12 2.223 2.366 2.958.979 34,331 318.971
Bogført værdi af vurderede danske ejendomme m.v. 2.223 9,366 0
Seneste vurdering danske ejendomme m.v. 5.480 9.650 9
Bogført værdi af salte aktiver Q 9.366 2.872,516

 

| den regnskabsmæssige værdi af skibe og igangværende anlægsaktiver indgår renter med DKK 14 mia, og DKK 6 mio.

 

I den. regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK 1.723 mio., hvoraf DKK 477 mio. vedrører bestanddele med stor værdiforringelse.
mens DKK 1.245 mio. vedrører bestanddele med lille værdiforringelse

Note ii Finansielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

Koncern kapitalandele i Åndre finansielle
DKK 1,000 associerede virksomheder anlægsaktiver
Saldo ti 661 48.504
Kursregulering -B4 7511
Tilgang vedrørende virksomnedskøb 401 o
Årets tilgang G 119,892
Årets afgang 9 19.419
Kosipris 31/12 978 141.466
Saldo 1/1 3.294 -1.746
Kursregulering 36 0
Co og nedreguleringer 0 2.043
Resultat 3.738 0
Udbytte fra associered i "3.092 0
Aeguleringer 31/12 3.675 303

Beguskabsmæssig værdi 31/12 4,953 141.769

Noter

>>> Note 11 fortsat

Note 11 Finansielle anlægsaktiver

DFDS NOTER 51

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Tilgodehavende i Kapitalandele i Andre finansielle
DKK 1.000 tilknyttede selskaber associerede virksomheder anlægsaktiver
Saldo 31/12 2002 400.000 0 10.672
Tilgang ved fusion 749.515 7.417 16.240
Afgang ved fusion -400.000 0 0
Saldo 1/1 749.515 7.417 26.912
Kursregulering 3.070 15 -1.824
Årets tilgang 30.258 0 75.042
Årets afgang -142.057 -3.692 3.611
Kostpris 31/12 640.786 3.740 96.519
Saldo 31/12 2002 0 Q 0
Tilgang ved fusion 0 "3.279 -1.746
Saldo 1/1 0 -3.279 -1.746
Op- og nedreguleringer 0 0 2.022
Afgang 0 4.362 Q
Resultat 0 2,540 0
Udbytte fra associerede virksomheder 0 -3.093 0
Reguleringer 31/12 0 530 276
Regnskabsmæssig værdi 31/12 640.786 4.270 96.795

Meter

Note 12 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

 

DKK 1.000

Kapitalandele i
tiiknytiede virksomheder

 

Saldo 31/12 2002
Tilbageførsel af regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber
Tilgang ved fusion
Afgang ved fusion

Kastpris 1/7

Årets tilgang
Årels afgang

Kosipris 31/12

Saldo 31/12 2002
Tilbageførsel af regulering af nettoopskrivning vedrørende datterselskaber
Tilgang ved fusion
Afgang ved Nusion
Regulering af primo op- og nedskri

   

inger som følge af ændring i regnskabspraksis

Åkkumulerede op- og nedskrivninger VI

Valutakursregulering af tilknyttede virksomheders primoegenkapital
Resultateffekt af forske! mellem ultimo- ag gennemsnitskurs
Resultat før skat i tilknyttede virksomheder

Skat i tilknyttede virksomheder

Udbytte til moderselskabet

Værdiregulering af sikringsinstrumenter indregnet på egenkapitalen
Afgang akkumulerede op- og nedskrivninger

Øvrige reguleringer

 

Ååkkumulerede op- og nedskrivninger 31/12

 

godehavender
aomheder

ing al negativ e«
ation vedrørende t

genkapitai
ilknyttede v

      

Regnskabsmæssig værdi 31/12

lering af nett oopskrivning vedrør

   

de datterselskaber vedrører da datterselskaber, der pr. %. januar 2003 bl

311.3:

375.365
1.094.049
-1.628.72

1.152.027

1,188.107

 

 

-296.333

54.314
859
36.962
15,974
-127,566
"14,124
1,545
-2.098

-443,903

 

37.038
228

831.464

v fusioneret med DEDS A/S

Udover ovenstående kapitalandele i tilknyttede virksomheder, betragter DFDS mellemværende på DKK 205,1 mio. (SEK 250 mio.) sam en del af nettoinvest-

eringen i
U indske selskaber i egenkapitalopgørelsen på side 43.

    
 

Mote 13 Andre tilgodehavender

Idre tilgodehavender for Koncernen forfalder DKK I mio. efter et år (2002: DKK
ret år (2oD2: DKK 0 mio.)

 

"Note 3 Likvide beholdninger

 

 

Dr, 31. december 2003 var likvide b

tilknyttede virksomheder. Valutakursreguleringen udgør DKK 5,8 mio. (2002: i

3 mio.)

og

DKK 0.9 mio.) Beløbet er indeholdt I regui

 

ringen af primoegenkapital i

for moderselskabet forfalder DKK 0 mio.

 

ringer på DKK 0 mio. (2002: DKK 243 mio.) deponeret som sikkerhed for pantegæld i skibe.

DFDS NOTER 53

Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 2003 2002

 

Note 15 Egenkapital

 

Selskabets aktiekapital, der ikke er opdelt i forskellige aktieklasser, er fordelt med 8.000.000 stk. å DKK 100.

Selskabets beholdning af egne aktier

Antal stk. Antal sik.
472.990 472.990 Beholdning 1/1 472.990 472.990
0 0 Årets anskaffelser 0 0
472.990 472.990 Egne aktier 31/12 472.990 472.990
65,457 87.054 kursværdi af egne aktier 31/12 87.054 65.457

På generalforsamlingen i april 2003 fik bestyrelsen bemyndigelse til, indtil generalforsamlingen i 2004, at lade Selskabet erhverve egne aktier inden
for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Selskabets aktiekapital.

Selskabet har ikke erhvervet egne aktier i 2003. Selskabets beholdning af egne aktier udgør pr. 31. december 2003 472.990 stk. svarende til 5,91%
(2002: 5,91%) af Selskabets aktiekapital. Egne aktier er bl.a. opkøbt til afdækning af optionsordning for 25 nuværende og tidligere medarbejdere.

Aktiekapitalen har udviklet sig som følger:

500.000 Aktiekapital 1/1 1998
300.000 Kapitaltilførsel efteråret 1999
800.000 Aktiekapital 31/12

I egenkapitalen indgår kursregulering i datterselskaber med følgende beløb:

7.581 Kursregulering 1/1
-48.559 Valutakursregulering af primoegenkapital i udenfandske datterselskaber
859 Resultatetfekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs
-41.867 Kursregulering 31/12

Note 16 Minoritetsinteresser

 

Minoritetsinteresser 1/1 146.472 139.600
Valutakursregulering 1/1 -8.461 5.550
Andel af årets resultat 14.087 11.017
Tilgang 21.437 48.829
Afgang "2.222 -58.835
Valutakursreguleringer -282 311
Andel af øvrige egenkapitalbevægelser "5.130 0
Minoritetsinteresser 31/12 165.901 146.472

Årets tilgang af minoriteter vedrører hovedsageligt minoriteter i Lys-Line AS.

54 DFDS NOTER

 

Nieter

Moderselskab
DKK 1.000

Koncern

DKK 1,000

 

 

 

 

2002 2003 2003 2002
Note 17 Udskudt skat, netio
Saldo 31/12 2002
Tilgang ved fusion
360.593 19,874 Udskudt skat 1/1 105.646 457.326
Regulering af udskudt skat ved overgang til
-326.943 og ionnageskatteordningen 1/1 2002 o 326.943
-10.642 12,908 Årets udskudte skat 9.399 27.628
-3, 044 ige Regulering vedrørende tidligere år -9.501 2,182
a 9 Tilgang ved virksomhedskeb Q C
a 2 Kursregulering m.v. 2.760 707
19,874 62,678 Udskudt skat 31/12 89.506 105,646
Udskudt skat vedrører
15,617 22.595 Goodwili 22.505 15,617
t: Q Ski 138.758 5.749
-648 go Ejendomme, terminaler og driftsmidler -2.367 -4.122
2.955 1.500 Kansatte forpligtelser 147 -12.302
D o Yærdi af finansielle instrumenter 74,843 -3.388
1.185 Udenlandske datterselskaber 1.185 1.247
49.512 Fremfarbare skattemæssige underskud -36.293 -47.440
0 Ubeskaliede reserver I henhold til national lovgivning -92.218 82,779
99.000 82.926 66.488
62.678 89,506 105.646
Udskudi skat er indregnet i balancen med
o e Udskudt skatteaktiv -67.281 -8.116
19.674 62.678 Udskudt skatteforpligtel 156.787 113.762
16,874 62.678 89,506 105.646

Ved indtræden i i fonnageskalien ini

 
   

12.999 15.862

722
6,180

10,494

 

Kø;
Jan
145
> >

 

15.882 10.434

 

 

: Likke afsat udsk sudt skat på tonnagebeskattede
st en udskudt skat på maksimalt DKK 308 mio. (2002: DKK 319 mio.)

 

 

 

 

DFDS A/S bundet sig til ordningen frem til år 2012. DFDS A/S forventer ikke at udtræde
S A/S udtræder af tonnage-

Note 18  Pensionsforpligtelser

aktiver og forpligtelser. Såfremt DF
g torp

 

 

sg Salc do 31/12 2002

 

Saldo 1/1

 
  

Ændring af regnskabspraksis
gulering

Tilgang fra købte virksomheder, netto

Indregnede omkostninger, nette

Betalte bidrag

Saldo 31/12

i balancen

elser

   
 

Pansionsforpligtelser, netto

16.727

103.955
-7 854
19.705
12.292

18,817

 

127.108

Ag 00
EB
rn

Cd 4
G

127.108

mk
w
1
Sø
a

cy1
OG
so

Doo

I 65 nr
FS
sa 1 4 1 co

i
I

mm i
æ |
mm
J

 

Noter

>>>. Note 18 fortsat

DFDS NOTER 55

Koncernen bidrager til såvel ydelses- som bidragsbaserede pensionsordninger. Størstedelen af pensionsordningerne finansieres gennem årlige præmie-
betalinger til uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensionsforpligtelserne over for medarbejderne. (bidragsbaseret pensionsordninger).
For disse ordninger har Koncernen ingen retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag, uanset finansieringen af disse forsikringsselskaber.
Pensionsbidrag i forbindelse med sådanne ordninger omkostningsføres løbende.

I nogle lande, Storbritannien, Norge og Sverige, har Koncernen pensionsordninger der er ydelsesbaseret, og som indregnes i balancen jf. nedenfor.

Pensionsordningerne i Sverige er en såkaldt pensionsordning med flere virksomheder. På nuværende tidspunkt kan Koncernen ikke få tilstrækkelige

oplysninger til rådighed til at opgøre pensionsørdningerne som

baserede pensionsordninger.

ydelsesbaserede pensionsordninger. Pensionsordningerne er derfor behandlet som bidrags-

I nedenstående er angivet beregning af de ydelsesbaserede ordninger opgjort efter aktuarmæssige metoder sammenholdt med forpligtelser indregnet på

balancen pr. 31. december 2003.

 

Beregningen af forpligtelserne til ydelsesbaserede ordninger nedenfor er baseret på følgende forudsætninger:

 

 

Diskonteringsfaktor 5,5%
Forventet afkast på ordningens aktiver 6,5%
Stigningstakt for sociale udgifter 2,0-3,0%
Fremtidige lønstigninger 2,0-3,0%
Fremtidige pensionsstigninger 2,0-3,0%
Nutidsværdien af afdækkede forpligtelser 440.080
Dagsværdi af ordningens aktiver -298.577
Manglende ekstern afdækning af forpligtelser, netto 141.503
Nutidsværdien af uafdækkede forpligtelser 26.382
Ikke indregnede aktuarmæssige tab -40.777
Pensionsforpligtelser indregnet i balancen 31/12 127.108
Modersefskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 2003 2002
Note 19 Andre hensatte forpligtelser
0 Saldo 31/12 2002
41.475 Tilgang ved fusion
17.542 41.475 Saldo 1/1 56.445 27.437
0 17.000 Overført fra/til andre poster 11.909 0
0 -12,180 Anvendt i året -22,059 -2,437
0 -12.733 Ubenyttede hensatte forpligtelser tilbageført -12.733 0
23.933 35.075 Hensat for året 42.575 31.445
41.475 68.637 Andre hensatte forpligtigelser 31/12 76.137 56.445
Andre hensatte forpligtelser forventes at forfalde som følger:
0 12.235 0-1år 19.735 7.514
25.230 44.844 1-5 år 44.844 32.686
16.245 11.558 Efter 5 år 11.558 16.245
41.475 68.637 76.137 56.445

Af Koncernens hensatte forpligtelser omfatter DKK 51,6 mio. besluttede omkostninger i forbindelse med implementering af Koncernens flådestrategi, og DKK

6,6 mio. vedrører Koncernens andel af planlagte omkostninger i forbindelse med garantireparationer på skibe.

58 DFDS NOTER

 

 

 

 

 

 

 

 

Neter
Koncern
DKK 1.090
2003 2902
Note 20 Nettoinvesteringer i anlægsaktiver
Skibe
investeringer 7268,147 -652,122
Salg 301.428 325.937
Skibe netioinvesteringer, netto "424.721 -326,192
Ejendomme og terminaler
Investeringer -84,354 -47,765
Salg 199,987 20.337
Ejendomme og ferminaler nettoinvesteringer, netio 195,633 27,428
Drifismateriel
Investeringer -57.245 -43.826
Salg 25.920 92.520
Dritismateriel nettoinvesteringer, netio 731.325 "11.306
Mota 21 Ændring I lån og anden finansiel låneoptagelse

Lån med pant i skibe
Aidrag og indfrielse af lån -681.300 -481.890
Optagelse af lan 519,548 360.090
Ændring i lån med pant i skibe, netto "102.252 -121.890
Andre finansielle lån
Afdrag og indfrielse af lån 40.132 33.993
Optagelse aflån 94.648 9
Ændring i finansiel låneoptagelse, netto 24,516 33.993

DEDS NOTER 57

 

 

Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 2003 2002
Note 22 Langfristede gældsforpligtelser
Prioritetsgæld
17,217 0 Langfristet Q 17.217
1.756 0 Kortfristet 0 1.756
18.973 0 Prioritetsgæld i alt 0 18.973
Pantegæld i skibe
1.800.058 1.647.352 Langfristet 2.452.528 2.648.807
223.853 232.500 Kortfristet 334.618 329.307
2.023.911 1.879.852 Pantegæld i skibe i alt 2.787.146 2.978.114
Finansielle leasingforpligtelser
0 0 Langfristet 92.858 137.297
0 0 Kortfristet 22.638 24.970
0 9 Finansielle leasingforpligtelser i alt 115.496 162.267
Gæld til tilknyttede selskaber
105.118 32.953 Langfristet 0 Q
72,675 73.818 Kortfristet 0 (;
177.793 106.771 Gæld til tilknyttede selskaber i alt 0 0
Anden langfristet gæld
(9 228 Langfristet 95.893 60.699
0 0 Kortfristet 4.777 1.873
Q 228 Anden langfristet gæld i alt 100.670 62.572
Gældsforpligtelserne er i balancen indregnet som følger:
1.922.393 1.680.533 Langfristede gældsforpligtelser 2.641.279 2.864.020
298.284 306.318 Kortfristede gældsforpligtelser 362.033 357.906
2.220.677 1.986.851 Gældsforpligtelser i alt 3.003.312 3.221.926
2,245,486 2.016.231 Markedsværdi 3.032.692 3.246.654
2.214.335 1.982.671 Nominel værdi 2.999.132 3.215.503
Langfristede gældsforpligtelser der forfalder efter 5 år
810.107 735.782 efter regnskabsårets udløb 1.106.254 1.232.965
Finansielle leasing forpligtelser der forfalder efter 5 år
0 0 efter regnskabsårets udløb 0 16.434
Gældsforpligtelser i alt der forfalder efter 5 år
810.107 735.782 efter regnskabsårets udløb 1.106.254 1.249.399

Som sikkerhed for pantegæld i skibe er deponeret likvide midler for DKK 0 mio. (2002: DKK 243 mio.)

 

>>>. Noie 22 forisat

Koncernens samlede gæld består af følgende (DKK 1.000)

 

 

 

  

 

 

Lånerente 1 % 9.2. pr. 31/12 Reanskabsmæssig værdi
Vaiula Udg Forrenining 2003 2002 2003 2002
DKK 2008 Fast, inkonvertibel 6,7 6,7 253.587 305.627
DKK 2009-13 variabel ” 3.0 4,1 1,655.402 1.540.000
DKK 2010 Fast - 7,5 6 18.973
EUR 2007-14 Våriabel 2,9 4 åd 196.247 251.498
GBP 2008 Variabel 4,0 42 43.407 47.939
NOK 2008-12 ; 3,7 7,6 289,128 286.937
SEK 2007-10 3,2 4,6 470.045 608.685
USE 2008 7,8 7,8 115,495 162.267
Langtristet gæld inkl, næste års afdrag i alt 3.003.312 3.221.928

Gennemsnitlig lånerente 3.6 5,0

i: Der er indgået en rentesikringsaftale på DKK 710 mio. med en resterende løbetid på 2 år lil sikring af renten med en maksimumsrente på 6%

og en minimumsrente på 5%.
2 Lånet vedrører finansiel leasingforpligtelse.

 

Harudover er renterne på fremtid: ce
med rentesaiser på meliem 5,58% og 5,62%. Swapaftalerne har en løbetid på

  

16-11 år.

 

Åcte 23 Anden gæld

 

ptagelse til finansiering af nybygningerne fra Flensborg Værit på DKK 0,7 mia, sikret ved indgåelse af swapaftaler

 

    

 

 

20.130 18 Pericdiserede renter 24,627
11.425 7 Offentlige myndigheder 43.514
74,525 6 Feriepengeforpligtelser m.v. 119.93
115.832 Ø instrumenter 142.138
50,570 47 192.478
281,282 357,0286 522.793

Note 24 Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansiefle instrumenter

30.851
33.937
103.930
115,832
94.934

379,484

 

Poster i fremmed valuta (DKK 1.000)

Koncernens illgodehavender og gæld or. 31 december 2003 opdelt på valutaer samt afdækket ved valutaterminskontrakter.

Afdækket ved valuta-

 

   

 

 

 

 

Valuta Forfaldstidssunkt Tilgodehavender Gældsforpligtelser terminskonirakter Nettoposition
EUR 0-1 år 329.224 -262.539 148.892 215.577
Over 1 år 5.955 -52.685 o 48.7
USD 0-1 år 41.938 -25.874 43.619 59.577
CO år o "88.898 9 -38.8
GEPr D- 95.763 -73.756 175.640 197.86
av Q -42.323 0 -42,5
NOK Qi 76.223 -363.651 35.364 152,0!
O 0 0 0
SEK G-1 255.256 -218.447 -122.984 -76.1785
Ov g -408.527 Q 408.527
LEE 0- 40.477 -39.575 9 802
Oy: 58 go 0 5e
PLN 0- 5.646 81 6 5.585
DKK Qi 248,888 -2,150.540 ( 1.801.654
5 -155.317 0 155,312
Øvrige 6.397 111 0 5.286
1.245,82 "3.883.424 280.531

 

osilionen ar ekskl. net

I derudove

   
    

investering | udenlandske datterselskaber.
lige fornligtelser vedrørende køb af skibe

 

UR svarende til OKK 1.100 mio.

 

DFOS NOTER 59

Noter

>>>. Note 24 fortsat
Sikring af forventede fremtidige transaktioner (DKK 1.000)

Udskudt indregning i resultatopgørelsen af
gevinster/tab, der forventes realiseret efter balancedagen

 

 

Forventede fremtidige transaktioner Sikringsinstrument Under 1 år Over 1 år
Varekøb og varesalg Valutaterminskontrakt -17.149 -2.202
Renter Renteswaps 1 0 784.257
Renter Rentecollar 715.574 -18.129
Varekøb Olieterminskontrakt 7.802 1.397

-24.921 -103.191

1 Effektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flenborg Værft.
Renterisici (DKK 1.000)
Om Koncernens finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter, afhængig af hvilken dato der

forfalder først.

Revurderings-/forfaldstidspunkt

 

 

Kategori 0-1 år 1-5 år Over5år — Heraf fast forrentet Effektiv rente
Andre finansielle anlægsaktiviteter 141.769 0 0 0 -
Tilgodehavender fra salg . 516.020 0 Q 0 0%
Andre tilgodehavender 126.045 694 Q 0 0%
Kortfristede gældsforpligtelser -941.699 0 0 0 0%
Pantegæld i skibe -2.787.146 0 0 -253.587 3,44%
Anden langfristet gæld -100.670 0 0 0 3,45%
Lånetilsagn » -519,525 -182.475 0 0 0%
Rentecollar 710.100 0 0 0 4,97%
Renteswaps (hovedstol) variabel 1.705.014 0 0 0 2,27%
Renteswaps (hovedstol) fast » 468.000 234.000 0 702.000 5,60%
Renteswaps (hovedstol) fast 0 -703.954 -1.001.060 -1.705.014 4,21%
F alt -682.092 -651.735 -1.001.060 -1.256.601

” Effektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flenborg Værft.

 

 

 

Køb af virksomheder

Matertelle anlægsaktiver

Kapitalandels i associerede virksomheder
Varebeholdninger

Tilgodshavender
Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

Minoritetsinteresser

Negativ udskudt skat, nette
Pensionsforpligielser
Langfristet gæld

Kaortfristet gæld
Selskabsskat

 

 

Overtagne nelloaktiver
g

Goodwill ved køb af virksomheder og aktiviteter
Negativ goodwili

Anskaffelsessum
Heraf likvide beholdninger

Kontant anskaffelsessum

 

Betalinger udskudt til næste år
Betalinger vedrørende tidlige

 

Pengesirøm fra køb af virksomheder

Garantier og kautioner ud
Garantier og kautioner ud

  

2: DKK 2,689,0 mio.) for moderselskabet.
DKK 3.301.,9 mio.) for Koncernen.

Koncernen er pr. 3t.degember 2003 parti hk
økonomisk ud over det i balancen indreg

 

o
na

    

Note 26  Garantier og kautionsforpligtelser mv.

iskellige relssager. Udfaldet af disse retssager pr. 31.

 

Koncern
DKK 1.000
2003 2062
Nate 25 Køb af virksomheder
20.281 -5032,496
-401 Q
1.477 0
-101.731 13,898
0 7
-650 -t.d24
-63.748 -8.553
21.437 40.275
804 o
21.338 2
4,760 353.457
92.078 54,589
2,991 295
-46,488 -78.762
.493 7å 247
15.973 o
-34,008 -153.009
63.748 8.553
29.7af »144,456
-2.290
10.408
37.948

 

december 2003 forventes ikke at påvirke Koncernen

DFDS NOTER 61

 

 

Noter
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2002 2003 2003 2002
Note 27 Kontraktlige forpligtelser
Den beregnede nutidsværdi af kontraktlige forpligtelser m.v. udgør:
128.200 162.325 Leje af bygninger og grunde, løbetid 1-107 år 197.600 159.900
1.511.100 897.119 Kontrahering af nybygninger 934.700 1.511.100
264.100 613.579 Indchartrede skibe 613.600 445.500
Leasing af driftsmateriel bestående af containere, trailere,
1.900 11.892 kraner og kørende materiel, løbetid 1-5 år 27.900 7.100
4.300 16.904 Leasing af andre driftsmidler, løbetid 1-7 år 17.500 5.900
0 Q Leje af havneterminaler, løbetid 11-48 år 750.300 596.800
274.600 17.800 Andre kontraktlige forpligtelser, løbetid 1-5 år 17.800 274.600
2.184.200 1.719.619 2.559.400 3.000.900

Ved beregningen af nutidsværdier er anvendt en diskonteringsfaktor mellem 3,0% - 6,0% p.a. under hensyntagen til de kontraktlige forpligtelsers løbetid
og geografiske placering.

DFDS forpligtede sig i forbindelse med købet af LISCO til at foretage investeringer i AB LISCO Baltic Service på USD 60 mio., hvoraf USD 3 mio. skal ske

ved kontant kapitalforhøjelse inden udgangen af 2004. DFDS' retsforpligtelse pr. 31. december 2003, DKK 17,8 mio. (2002: DKK 106,2 mio.), indgår i andre
kontraktlige forpligtelser. Herudover har DFDS forpligtelser blandt andet vedrørende beskæftigelse af medarbejdere.

Note 28 Finansielle leasingkontrakter

 

De finansielle leasingkontrakter vedrører charteraftaler på skibe. Gælden vedrørende disse aftaler er indregnet i balancen. De fremtidige minimumsbetalinger
og nutidsværdien heraf kan specificeres som følger:

Minimum leasingydelser

0 0 0-1 år 31.618 37,586
0 0 1-5 år 109.752 150.344
0 0 Efter 5 år 0 17.712
0 0 Minimum leasingydelser i alt 141.370 205.642
Finansieringselement -25,874 -43.375
Q 0 I alt 115.496 162.267
Nutidsværdi af betalinger
0 0 0-1 år 29,337 34.874
0 0 1-5 år 86.159 116.090
0 Q Efter 5 år 0 11.303
0 0 I alt 115.496 162.267

De finansielle leasingkontrakter, der er indregnet i regnskabet, vedrører leasing af to skibe, som er leaset indtil 2008. DFDS har option til at forlænge
aftalerne op til yderligere to år. Der foreligger ingen købsret til skibene.

Noter

Note 28  Næristående parter

 

DFDS Koncernens nærtstående parter med bestemmende indflydelse er Vesterhavet A/S, København, der ejer mere end 50% af aktierne i DFDS A/S,
samt JL Fondet; København, da JL Fondet som følge af vedtægtsmæssige bestemmelser har bestemmende indflydelse på Vesterhavet Å'S, Vesterhavet
. Fondeis Bestyrelses- og direktionsmedlemmer er ligeledes nærtstående parter.

 

er samilige selskaber

w ejetafd
edende medarbejdere og disse

iet
et

L Fondet, DEDS' datterselskaber og associerede selskaber if. side 63, samt
personers nærtståen de familiemedlemmer.

 

arter omfatter herude
bestyrelse, direktion, ler

 

ar boriset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, normale bestyrelses- og direktionsvederlag samt de
nedenfor anførte transaktioner ikke i årets løb været gennemført transaktioner med næristående parter.

  
  

 

Vild. Lauritzen handel hovedsageligt relateret til henholdsvis serviceydelser og udchartring af fragtskib 12002).

li ;S har der i 2002 og 2002
Al samhandel

i på markedsmæssige vi

 

 

if nærtstående parter:

 

DKK 1,000 2003 2002

 

na
io
fx

   

Koncernselskaber

DFDS KONCERNSELSKABER

 

 

 

 

Selskab Ejerandel" Land By Valuta Aktiekapital
DFDS Tor Line NV Belgien Gent EUR 62.000
Lys-Line BYBA 66 Belgien Gent EUR 30.987
Rasa Multipurpose Shipping Ltd. 86,9 Cypern Limassol CYP 1.000
Aukse Multipurpose Shipping Ltd. 86,9 Cypern Limassol CYP 1.000
DFDS A/S Danmark København DKK 800.000.000
DFDS Stevedoring A/S Danmark Esbjerg DKK 500.000
DFDS Baltic Line A/S Danmark København DKK 500.000
DFDS Canal Tours A/S Danmark København DKK 1.000.000
DFDS Seaways (Polen) A/S Danmark København DKK 600.000
DFDS Shipping Logistics A/S Danmark København DKK 500.000
DFDS Seaways Ltd. England Harwich GBP 8.050.000
DFDS Tor Line Ltd. England Immingham GBP 2.000.000
Lys-Line UK Lid. 66 England Boston Dack GBP 40.000
DFDS Seaways BV Holland IJmuiden EUR 18.000
DFDS Tor Line BV Holland Rotterdam EUR 23.000
Lys-Line BV 66 Holland Rotterdam EUR 18.151
Lys-Line Ltd. 66 Irland Drogeda EUR 3
Latlines SIA Letland Riga LVL 2.000
AB Lisco Baltic Service 86,9 Litauen Klaipeda LTL 323.907.434
UAB Lisco SL 86,9 Litauen Klaipeda LTL 100.000
Laivyno Technikos Prieziuros Baze 86,9 Litauen Klaipeda LTL 3.300.000
UAB Krantas Travel 86,9 Litauen Klaipeda LTL 658.000
UAB Krantas Shipping 86,9 Litauen Klaipeda LTL 1.850.000
UAB Lisco Crew 86,9 Litauen Klaipeda LTL 110.000
UAB DFDS Tor Line Litauen Vilnius LTL 10.000
DFDS Tor Line AS Norge Oslo NOK 200.000
NorthSea Terminal AS 66 Norge Oslo NOK 1.000.000
DFOS Lys-Line Rederi AS 66 Norge Oslo NOK 24.990.000
Lys-Line AS 66 Norge Lilleaker NOK 1.000.000
DFDS Seaways AS Norge Oslo NOK 12.000.000
KST Shipping AS Norge Kristiansand NOK 1.330.000
KST Terminal AS Norge Kristiansand NOK 100.000
Von Riegen AS Norge Kristiansand NOK 100.000
T. Bess AS 90,5 Norge Mandai NOK 300.000
DFDS Seaways Spålka z.0.0 Polen Gdynia PLZ 50.000
DFDS Tor Line AB Sverige Gøteborg SEK 25.000.000
Stena Tor Line HB Sverige Gøteborg SEK -
DFDS Seaways AB Sverige Gøteborg SEK 2.050.000
Lys-Line Sweden AB 66 Sverige Lysekil SEK 250.000
DFDS (Deutschland) GmbH Tyskland Hamborg EUR 102.000
DFDS Tor Line GmbH Tyskland Cuxhaven EUR 25.000
Lisco Baltic Service GmbH 86,9 Tyskland Kiel EUR 26.000
30 inaktive og holdingselskaber

Associerede selskaber

Westcost offshore Base A/S 50 Danmark Esbjerg DKK 1.000.000
UAB Krantas Forwarding 50 Litauen Klaipeda LTL 100.000
OCT AS 33,3 Norge Oslo NOK 4.200.000
SM Consult 50 Norge Kristiansand NOK 150.000
Containerpartner 5Q Norge Kristiansand NOK 300.000

” Når andet ikke er nævnt er selskaberne 100% ejede

63

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fiådeliste DFDS Koncernen
or. 31.12.2003
Passagerskibe Byggeår BT Pass
Pearl of Scandinavia 1988/70 40.039 2,166
Crown of Scandinavia 1994 35,498 2,110
Queen of Scandinavia 1981;00 34,093 1.756
Princess of Scandinavia 1976/91798 22.528 1.520
Duke of Scancinavia 1978/00 19,589 1.241
Duchess of Scandinavia") 1993/93 349
Ro/pax skibe Byggeår BY P2855,
Dana Sirena 2002/03 22.382 2.404 500
Mermaid HU 1972 "3.730 1.094 93
Fragtskibe (r0/r0) Byggear BY Lane-
meter
2003 — 32.289 3.841
1998 — 24.196 2.772
1999 — 24,196 2.772
Tor Britannia 2000 24,198 2.772
0 18.725 2.308
Tor Anglia : 17,492 2,450
Tor Scandia ”] 1261 33.852 2.
ode iS81 — 33.552 2.
Tor Dania "1; 510 21,491 ;
Tor Belgia UT 21,497
" 21.215 2,
20.155 z
17.066 2,7
nt 14,406 i.
14,374 1.
12.259 i.
12.239 1.
12.189 2,

 

 

 

 

 
 

  

 

Fragiskibe (Iodo)

Byggeår

1984

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skibe til overtagelse Nr, BT Lang-
i 2004/05 meter
Flensburg — Tor Petunia Tee 32.289 3,841
Fiensburg - Tor Primula 723 32.289 3.841
Flensburg Nybygning 724 32.289 3.841
Flensburg Nybygning 725 32,289 3.841
AB LISCØ Baltic Service
Fo/pax skibe ”) Byggeår BT Lane- Pass,
meter
Lisco Gloria 2002 20.140 2.494 302
Kaunas 1989 25,608 1.539 235
Vilnius 1987 22.341 1.539 120
Klaipeda 1987 21.820 1,339 12
Palanga 1979 11,630 1,140 125
Fragtskibe ro/rø Byggeår BT Lang-
meter
Tor Neringa 1975 12,494 1.745
Panevezys 1985 3,894 602
Siauligi 1985 6,894 502
Containerskibe Byggeår GT TEU
Rasa 1998 3.893 353
Åukse 1997 3.893 353
Gediminas 1996 3.097 264
Vytautas 1995 3.097 256
Kestutis 1993 3.272 221
Jogaila 1992 3.988 221

DFDS Lys-Line Rederi AS

 

Sideports- og containerskibe Byggeår

GT TEU 1)

 

Lysvik 1998
Lysbris 1999
Lysblink 2000
Lysfoss 1989/99
Lystind 1990/00
Lys-Skog 1991/98
Lyshav 1985
Lys Carrier ”"") 1994
Lys Clipper ””) 1994
Lys Chris ””) 1993
Auriga ”””) 1996
Åries ””) 1997
Heinrich G. ””) . 1997
Isartal ””) 1989
Atair ””") 1995
Algol ””) 1995
Antares ””) 1995
K-Ocean ””) 1998
Antje Jirgens ””) 1996
Nornews Express ”"") 1987

5.656 112
5.656 112
7.409 160
4.471 56
4.471 56
4.471 56
3.176 38
2,446 176
2,456 176
2,416 197
2.460 176
2,456 176
2.446 176
2.369 144
1.864 82
1,864 82
1.864 82
6.362 700
4.986 532

4.859 7.495 må

 

DFDS Canal Tours A/S

 

 

Turistbåde Byggeår Bådtype Passagerer
Ole Lukøje 2000  Restaurantbåd,

overdækket 133
Klods Hans 1998  Restaurantbåd,

overdækket 133
Gilleleje NB 15 2004 Overdækket 150
Snedronningen 1995 Overdækket 144
Nattergalen 1994 Overdækket 144
Prinsessen på Ærten — 2003 Åben 168
Tinsoldaten 2002 Åben 168
Moster 2001 Åben 168
Svinedrengen 1998 Åben 168
Fyrtøjet 1997 Åben 168
Skorstensfejeren 1996 Åben 168
Hyrdinden 1996 Åben 168
Den Grimme Ælling 1992 Åben 168
Tommelise 1991 Åben 168
Den Lille Havfrue 1989 Åben 168
HMF ill 1949 Åben 120

 

") Ro/pax: Kombineret Ro/Ro og passagerskib

") … Bare-boat (B/B): Leaset tonnage
”) … Indbefragtet tonnage (time-charter)
””). TEU: 20-fods containerenhed

DFOS FLADELISTE 65

Antal år

EJET TONNAGE:
SED EDEN EET 2

Fragt- — Passager-
fladen UETen

PASSAGERFLADENS
Sidste NNE:

ESS ET
”: B/B-charler

FRAGTFLADENS
Fliget SNE

ms Rn ENT.
B/B-charter
BLE SEe HE: 187:

FLADESAMMEN-
SÆTNING

O Passagerskibe
(aleljetete
» Ro/ro
& 10/10 (sideports-
og containerskibe)

 

DFOS LEBDELSESHYERV

 

ektionens ledelseshverv

Direktør ivar Samren, 65 år (Bestyr elses formand)
Øvrige ledelseshverv I danske aktieselskaber:
Bestyrelsesformand!

House of Business Partners A/S, Egmont t Fonden, Egmont Inter-
national Holding A/S, Ejendomsse i

Ejendomsse elskabet Gothersgade 55 Abs

Bestyrelses meder:

Otia Mansted Aktieselskab A/S

   

Kontorchef Ole Adamsen, 52 år (Medarbe ejdervalgt
Øvrige fedelseshverv i danske akti
Bestyrelsesmediem:

Byggekram-Fugiebi

 

 

Christian Merriid, Søren Jespersen
Ole Frie

Kaptain Claus Arnhild, 54 år (Medarbejdervalgt)

Direktør Svend Jakobsen, 68 år (Næstformand)
Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:
Besiyrelsesformand

Lokalbanen A/S

Bestyrelsesmediem:
NTR Holding A/S, Ejendomsaktieselskabet Hermes
Regnskabschef Jill Lauritzen Melby, 4

Direktør Anders Moberg, 53 år (Bestyrelsasmediem)
Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:
Besivrelsesmedlem:

A

Lego A/S, Velux A/S

 

ådm. direktør Ingar Skaug, 57 år (Bes ure ses med em)
Øvrige ledelseshverv i danske akties eselskaber:
Bestyrelsesmedlem:

Lauritzen A/S

åldelingsleder Ib Sørensen, 30 år (Medarbejdervalgt)

 

Foresiddende Direktør Ole Frie, 59 år

 

Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:

Bestyrelsesmedlem:

Scanva Diesel A/S, Eimskip Danmark A/S
Direktør Christian Merrild, 49 år

Passagerdirektør Søren Jes

DFDS LEDELSESHVERV 67

 

   
 

Ole Adamsen

    

Svend Jakobsen, Ivar Samrén,
Anders Moberg

Jill Lauritzen Melby
Ingar Skaug

Claus Arnhild

Ib Sørensen

DFDS CORPORATE GOVERNANCE

Corporate Governance i DFDS

 

Principperne for selskabsledelse i DFDS er i vid udstrækning
betinget af aktieselskabsloven, årsregnskabsioven og børs-
reglerne samt DEDS' vedtægter og forretningsordener. Hertil
kommer interne politikker | gs | det følgende beskrives de
væsentligste forhold relateret til udøvelsen af selskabsledelse
iDEDS.

 

skabsledelse, aktionærer
og generalforsamling
DEDS' vedtægter indeholder ingen stammeretsbegrænsninger,
idet hvert aktiebeløb på DKK 100 one ver ån stemme, og Ingen
aktionærer har således særlige rettigheder.

Dan ordinære generalf afholdes hvert år i

torkøbenhavn inden udgangen al apr måned. Generalfor-
samlingen indkaldes af DEDS' bestyrelse med mindst fjorten
dages og højst fire ugers varsel ved bekendtgørelse | mindst
to landsdækkende dagblade efter bestyrelsens valg.

Ålle navnenoterede aktionærer modtager ligeledes med
ien dages varsel en ndyvese til generalforsamlin-
jande dagsordenen og de væseniligste forslag.
iulde årsrapport er tilgængelig på DEDS' hjemme-
fjorten dage før generalforsamlingen.
hver aktionær har ret til at få et bestemt emne

 

 

 

   

mindst fj

  
 
 
  
 
 
 
 

 

   

beha å generalforsamlingen ved indsendelse af et skrift-
ligt ki senest én måned efter regnskabsårets udløb.

anseralforsamiinger rdenen,

 

 

heliem best lyrelsen | og direkt klonen.
relsen sikrer, at der hvert år udarbejdes en
et budget, og at der udarbejdes måneds-

 

CD

 

 

Bestyrelsen ansætter selskabets direktion, og disposi-
tioner af usædvanlig art siler stor betydning kan kun gennem-
føres af direktionen på grundlag af en særlig bemyndigelse fra
bestyrelsen.

| 2003 blev der afholdt seks bestyrelsesmøder heraf éi
møde over to dage koncentreret om DEDS' overordnede måi
og strategier.

DFDS' bestyrelse består af otte medlemmer, hvoraf tre
medlemmer er valgt af medarbejderne i overenstemmelse med
dansk lovgivning.

De ganeralforsamlingsvalgie medlemmer af besty-
relsen er uafhængige, idet ingen medlemmer tidligere har
været ansat i selskabet eller fungeret som professionel rådgiv-
er for selskabet, ligesom ingen medlemmer har en væsentlig
strategisk interesse i selskabet udover som aktionær,

Af side 56 I denne årsrapport fremgår be sens
ledelseshverv, og af side 69 fremgår antallet af aktier i DFDS
ejet af bestyrelsen. DFDS' bestyrelse aflønnes med ef årligt
vederlag, hvilket fremgår af årsrapportens note 2 på side 45
DEDS har ikke en aktiecptionsordning for bestyrelsen.

Medlemmer af DEDS' bestyrelse vælges. for ét år ad
gangen. Den gennemsnitlige anciennitet for DEDS' bestyrelse
var 4,5 år ved udgangen 2003, og den højeste anciennitet var
13 år, Der var i 2003 tre udenlandske medlemmer af DEDS'
bestyrelse heraf to svenske medlemmer og et norsk mediem

DFDS anvender ikke bestyrelsesudvalg eller komitéer i
bestyrelsesarbejdet.

For DEFDS' direktion og andre ledende medarbejdere
er der etableret en aktieoptionsordning på I alt 239.840 sik.
aktier i DFDS A/S. Ordningen omfatter i alt 25 nuværende og
tidligere medarbejdere, og er nærmere beskrevet i oversigten
på side 69. Bestyrelsens, direktionens og andre ledende
medarbejderes beholdning af DEDS-aktier fremgår af over-

RG

sigten på side 69 i denne årsrapport.

   

  

Forhoidet me erhavet A/S

og DFDS A/ 7

Vesterhavet A/S ejede ved udgangen a af 2093 56% af aktieka-
pitalen i DFDS NS. s politik, at DFDS ledes
selvstændigt af bestyr alen og direkt nen for DFDS A/S,
Politik vedrørende DFDS" køb af
sane aktier

Det er DEDS' politik, at DFDS
periode på fire uger fra offentli
årsrapport.

 

kun kan handle egne aktier i en
iggøralsen af er kvartals- elle

Fr

Flytningen af DFDS” hovedkontor til
Kalkbrænderihavnen blev gennemført
på tilfredsstillende vis i 2003

 

 

 

Ledelsens aktiebesiddelser Antal aktier Kursværdi

ultimo 2003, DKK
Bestyrelsen 2,361 434.424
Direktionen 1.259 231.656
Øvrige insidere 246 45.264
Aktiebesiddelse i alt 3.866 711,344

 

Rapportering og Investor Relations
DFDS tilstræber, at offentliggøre fondsbørsmeddelelser på
dansk og engelsk samtidigt.

Hvert kvartal afholder DFDS et analytikermøde i forbin-

delse med udsendelse af kvartalsmeddelelser. Præsentationen
fra analytikermødet er tilgængelig på DFDS” hjemmeside umid-
delbart efter mødet, ligesom hjemmesiden i øvrigt indeholder
en række Investor Relations-relaterede informationer.

DFDS har udarbejdet en Investor Relations-manual,
der sammenfatter alle retningslinier og politikker knyttet til
afgivelse af information til omverdenen og i særdeleshed til
Københavns Fondsbørs og de finansielle markeder.

DFDS har siden 3. kvartal 2001 udsendt kvartals-
meddelelser.

DFDS' aktieoptionsørdning

DFDS CORPORATE GOVERNANCE 69

 

Økonomistyring og revision

DFDS' økonomistyring bygger på uge-, måneds- og kvar-
talsrapporter, Hver uge rapporteres udviklingen i antal pas-
sagerer og fragtenheder for hele Koncernen. Hertil kommer
ugentlige bøokingrapporter med en tidshorisont på seks
måneder. Hver måned rapporteres resultatudviklingen på
aktivitets-, divisions- og koncernniveau.

Hvert kvartal udarbejdes et koncernregnskab inklusive
en resultatforventning for hele året og en detaljeret besty-
relsesrapport, der gennemgår resultatudviklingen på aktivitets-,
divisions- og koncernniveau. Bestyrelsesrapporten indeholder
endvidere information om den finansielle udvikling og DFDS-
aktien. Alle rapporter sammenholder realiserede tal med hen-
holdsvis budgettal og forventede tal.

! forlængelse af ændringerne i årsregnskabslovens
bestemmelser vedrørende revision, indstilles til generalfor-
samlingen i 2004, at fra og med regnskabsåret 2005 revideres
DFDS' årsrapporter af én statsautoriseret revisor eller revi-
sionsfirma, der vælges af den ordinære generalforsamling for
et år ad gangen.

Risikostyring
DFDS' politikker for styring af driftsmæssige og finansielle
risici er nærmere beskrevet på side 26-27 i denne årsrapport.

DFDS har etableret en aktieoptionsordning for 25 nuværende og tidligere medarbejdere. Optionsordningen omfatter 230.840 stk. aktier i DFDS A/S, heraf
36.270 optioner til kurs 363-443, der kan udnyttes fra 1. marts 2002 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2003, 88.070 optioner

til kurs 144-151, der kan udnyttes fra 1. marts 2004 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2005, 46.500 optioner til kurs 150, der

kan udnyttes fra 1. marts 2005 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2006 samt 60.000 optioner til kurs 162, der kan udnyttes fra
1. marts 2006 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2007.

 

 

Direktion Ledende medarbejdere Øvrige medarbejdere I alt
DKK 1.000 Stk. Dagsværdi Stk.  Dagsværdi Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi
Tildelt i 1999, kurs 363-443 0 0 0 0 36.270 0 36.270 0
Tildelt i 1999, kurs 144-151 23.400 1.005 14.625 628 9.945 427 47.970 2.059
Tildelt i 2001, kurs 144-151 11.800 561 20.800 989 7,500 356 40.100 1.906
Tildelt i 2002, kurs 150 15.000 699 31.500 1.468 0 0 46.500 2,167
Tildelt i 2003, kurs 162 15.000 636 45.000 1.909 0 0 60.000 2.546
I alt 65.200 2,901 111.925 4.994 53.715 783 230.840 8.678

Alle tildelte optioner var uudnyttede pr. 31. december 2003.

Dagsværdien af optionerne pr. 31 december 2003 er beregnet ved brug af Black-Scholes-modellen for værdiansættelse af optioner. Beregningen er baseret
på en volatilitet på 22,3%, et udbytte på DK DKK 6 pr. aktie og en risikofri rente på 4,3%.

70

DFDS DEFINITIONER ØG ORDLISTE

Definitioner og ordliste

Driftsresultat (EBITA)

Driftsmarginal

Driftsresultat efter skat
INGPAT)

Ålkast af investeret
kapital (ROIC)

Beregnet kapital-
omkostning (WACC)

Fesuliat til analvseformål

Egenkapitalforrentning

Sotiditet

indtjening pr. aktie (EPS)

PIE-ratio

Udbytte pr, aktie

Direkte afkast

indre værdi pr. aktie

Kursåndre værdi (K/D

Resuitat efter af- og nedskrivning af materielle
anlægsaktiver

 

Nettcomsætning

 

Dnifisresultat (EBi
kat lusteret for skatteeffekten af Inansiering, netto

 

 

Gensemsn
omsætn in

9 ardejdskapital (ikke-rentebærence
er minus ikke-rentebærende

gsaktiv
ingspa ssiver) plus akkumuleret goodwij! og
nl tal

  
 
  

gsaktiver Minus pensions- og andre

skat INOPAT)

 

x 100

 

nnemsnitlig kapitalomkostningsprocent for egen-
kapital og cæld vægtet i forhold til kapitalstrukturen

 

Årets resultat før minoritetsinteresser sksklusive
regulering af tidligere års skatter og tilbageførelsen af
udskudt skat samt ekstraordinære poster

” TT x 100
pital plus minoritetsinteresser

 

 

 

Årels udbytte

Di

esulig li an alysef ormål

Udbytte

 

TA) plus ekstraordinære poster minus betal-

Ordliste

Direktionen: DEDS' aktieretlige direktion

DFDS Group Management: Koncern-
ledelsen og tilhørende stabsfunktioner

Seliskabei: DFDS A/S

Forretningsområder: Samlet betegnelse
for DEDS' fo hovedforretningsområder:
passager- og fragtskibsfart

Divisioner: DFDS Seaways og
DFDS Tor Lin

Rafra: Roll on/Rcll off: Skibstype hvor
gods køres om bord og fra borde

La/jlo: Lift on/Lift off: Skibstype hvor
gads løftes på og af

Ra/jPax: Kombineret r0/ro-fragtskib og
passagerskib

Sideportsskibe: Skibstype der
lastes/losses via skibets sideport

Lanemeter: En længdemeter | en
banebredde på et skibsdæk

Time/charter: Leje af skib med besætning
for en kortere eller længere periode

Bareboat/charter: Leje af skib uden
besætning for en kortere siler længere
periode

Gate-to-gate: Søtransport inklusive navne-
terminalaktiviteter

Nordeuropa: Norden, Benelux, Stororitan-
nien, Irtand, Tyskland og de baltiske lande

' om DFDS" historie DH IDDE ; |
"DFDS blev: grundlagt i 1866 ved en sammenslutning af datidens tre Største danske dempskibsrederer
på initiativ af C: E: legen. i ;

- Fia begyndelsen v var DFDS engageret i både. inden- og udenrigstart: "Uagangspunktet for. udenrigsfår- oa:
ten var Nordsøen og Østersøen og senere også. Middelhavet, i begyndelsen af 1900- tallet etableredes '
ruter. til USA ( og Sydamerika; NERE EGESES Del ; '

Itakt:med udbredelsen af godstransport til lands; blev låndbaserede. speditions- og logistikaktviteter
en del af DF.DS' forretningsgrundlag, og i 60'erne udvikledes dør-til: dør- konceptet. :

 

BUN Passagerskibsfart mellem New York og Miami baseret etpåe ét eruise- e-ferry-koncept blev indledt i i 1982,
men levede ikke. op til forventningerne og afvikledes i i 1983. T forlængelse: heraf omstruktureredes
DFDS: og aktiviteterne i i Middelhavet Samt ruterne til. USA og Sydamerika b blev afhændet."

 

: DFDS geogratske fokus har heretter været Nordeuropa.

De laridbaserede speditions- og g Iogistikaktiviteter blev udviklet gennem egen vækst og flere større
virksomhedskøb, således at DFDS: Dan Transport i Slutningen, af 90' (erne '8 fremstod som en af de

u i største Hansportvirksomheder I Nordeuropa:

ii Passager. og fragtskibsfarten blev. ligeledes udviklet g gennem. egen Vækst 09; virksomihedskøb
herunder det svenske passager-.og fragtrederi Tor. Ling; i begyndelsen. af 80'erne, det norske frag-

i. trederi North: Sea Lineli slutningen af 90'erne og det: litauiske | .påssager-: og ffågtrederi LISCOi 120010
"Senest'er markedspositionén i i'Norge Udvidet gennem k købet af DFDS Lyst Line Rederi og Lys: Line i GR

DlG henholdsvis 2001 9: 2003.

mn Videre" Udvikling.

SD "FOTO Mogens Carrebye. Mm: fk.

 

Med henblik. ik på. at fokusere. DFDS ressourcer omkring I rederivirksomihed blev DFDS Dån Transport .
É afhændet i i 2000, og i januar: 2001: blev en ny rederistrateg! lanceret; Som udgør grundlaget for. DFDS" :

    

 

 

 

FLS DESIGN: oG PRODUKTION KPTO Fo

JE TRYK-Phøni«- Trykkerier si i le

    

SKE SEERE REE ETERN TE ER
Sundkrogsgade ERE KSSreTe TESTE Ken Te TRES
FEDTET KN ORE rå i
i ELIE LETERRRES LEE PEE KE PER
KSYESEE SKE LEES SEERE EVE GERE PEER LØSES GE ER PE KEE ER
www.dfds.com mm. www:dtdssedways:d Er BIEL E

BESET BUSK salgsselskaber, låkationer og-kontorer er tilgængelige på DFDS: hjemmesi É