Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Årsrapport 2003

 

 

———

males fasæmen

Fremlagt og godkendt på
selskabets orc'nære cune-
ralfo"samling den 2/4 09
Som dirigent

 

28 APR, 2004

Ekspeditionen

3uujoogqsosjop2T

            

 

 

 

 

ig solidt forankret
mslillet af billedhuge:

Kunsteærket Nilen" strækker Sig mod

— symbolet på Vest

     

FRDENNE:
;d. jorden

i

 

 

vision og værdier Millen"

 

ei førgen Pede

 

SER.

HA

ad Øg

12
13
13
16
16

20
20
20
24

21
21

28
28

36
38
38
39
40
46
47
48
50

Ledelsesberetning

Bestyrelse

Leder

Vision, værdier, strategi og målsætning
Vindkraft — en af verdens betydende
energikilder

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Året i hovedtræk

Kunder
Fremtidens vindkrafisystemer øger kravene

Medarbejdere
6.525 medarbejdere — vindkraftens største
videnbank

Social ansvarlighed
En bæredygtig udvikling

Miljøforhold

Vestas møller leveret i 2008 sparer verden for

52,164,000 tons CO,
Generelle markedsforhold
Forventning om yderligere udbygning af
vindkraft
Markedsbeskrivelser ”
Markedet for vindkraft steg igen : 2003
Produktudvikling
Udviklingsarbejdet flytter grænser
Et sikkert og optimalt net interface
Produktion
Nye kernekompetencer worldwide
Begivenheder efter regnskabsårets udløb
Forventninger til fremtiden
Særlige risici .
Aktionær- og børsforhold
Koncernoversigt
Selskabsoplysninger
Ledelseshverv
Regnskabsberetning

54
54
56
57
59
61
61
62
62
63
64
66
67
83
84
85

88
91
92
92

94
97
97
97
98
99
100
101

102
103

Indholdsfortegnelse

Koncern- og årsregnskab

Anvendt regnskabspraksis
Regnskabsgrundlag
Resultatopgørelsen
Balancen
Pengestrømsopgørelse

Resultatopgørelse
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Balance 31. december
Aktiver
Passiver

Egenkapitalopgørelse

Pengestrømsopgørelse for Koncernen

Noter til Koncern- og årsregnskab

Forklaring af nøgletal

Ledelsespåtegning

Revisionspåtegning

Miljøredegørelse

Ledelsens miljøberetning
Præstationer
Livscyklusvurdering af V80-2,0 MW vindmøllen
En vindmølles miljøpåvirkninger fra vugge
ul grav
Indsatsen mod arbejdsulykker giver resultat
Miljø- og arbejdsmiljødata
Input/output 2003
Indirekte påvirkninger
Vestas” miljø- og arbejdsmiljøjindeks
Udvikling i forhold ul 2002
Dataopgørelse 2003
Regnskabsprincipper og anvendte måle- og
opgørelsesmetoder
Revisors erklæring
Omregningsfaktorer og ordforklaringer

Å

£00Z Hoddesssy

 

 

 

   

 

 

 

i.

 

 

7.

 

 

vielsen

 

Preben Hartvis
bent Erik Carlsen, bestyrelsesformand
Forsien Erik Rasmussen

Ib facobsen

Jørgen Huno Rasmussen

Arne Pedersen

Svend Åge D. Andersen

 

vid Thomsen

Markedet for vindkraft voksede med
godt 10% i 2003

Vindmølleindustrien havde endnu et rekordår i 2003.
Med ca. 8.000 MW installeret på verdensplan oplevede vind-
mølleindustrien en vækst på godt 10%. Vestas fortsatte
fremgangen med en markedsandel på 23% på niveau med
2002. Vestas” omsætning steg fra 1.395 mEUR med 19% til
1.653 mEUR.

Vestas leverede 1.812 MW i 2003 mod 1.640 MW i 2002,
en stigning på ca. 10%.

Det tyske marked blev igen det største marked i verden.
Det faldt dog fra 3.250 MW til 2.675 MW i 2003. Alligevel
opnåede Vestas en stigning i markedsandelen med 5%-
point fra 18% til 23%. Dette er meget tilfredsstillende.

USA var påvirket af specielle markedsforhold i 2003. Dette
medførte, at Vestas tabte markedsandel fra 40% til 21%.
Udenfor USA er Vestas” markedsandel steget fra 22% til
23%, og akkumuleret er Vestas? markedsandel uændret 21%.

Den ugunstige udvikling i specielt det britiske pund og
den amerikanske dollar medførte i 2003 en skærpet kon-
kurrencesituation, hvilket understreger væsentligheden i
Vestas” fortsatte fokus på markedsspredning samt yderlige-

re geografisk spredning af produktionen.

Vestas forventer på længere sigt en fortsat kraftig vækst i
vindkraftindustrien som følge af den fortsatte stigende
efterspørgsel efter elektricitet kombineret med en stadig
stigende fokus på konkurrencedygtig, ren og vedvarende

energi.

Onshore markedet vil fortsat drive vindmølleindustrien,
hvor hovedparten af væksten i de kommende år vil komme
fra Europa og Nordamerika samt Indien og Australien.

Offshore markedet forventes at slå igennem på lidt længere
sigt. Inden for den næste fem-års periode forventes offshore
andelen således at udgøre i størrelsesordenen gennemsnit-

ligt 10% af den nyinstallerede kapacitet.

Der forventes en afdæmpet udvikling i verdensmarkedet
for vindkraft i 2004. Markedet i USA forventes at blive
væsentligt mindre end 2003, da Production Tax Credit
(PTC) ordningen ikke blev forlænget ved udgangen af
2003. Markederne uden for USA er mere lovende, og for-
ventes mere end at opveje nedgangen i USA. Vestas for-
venter således en vækst i det totale verdensmarked for
2004 på op til 10%.

Bent Erik Carlsen
Bestyrelsesformand

Leder

Vestas har en god beholdning af ordrer til både onshore
og offshore projekter ved indgangen til 2004.

Omlægningen fra kW- til MW-møller i 2003 medførte til-
pasninger af medarbejderstaben med omkring 200 med-
arbejdere i Danmark. Købet af Windcast Group AS samt
øvrige nyansættelser har alligevel betydet, at det samlede
antal medarbejdere netto er øget med 526 til i alt 6.525.

I december 2003 offentliggjorde Vestas og NEG Micon
planerne for en sammenlægning af de to virksomheder,
og den 5. marts 2004 blev sammenlægningen en realitet.
Hermed er der skabt en virksomhed, som er den absolut
førende globale producent af vindkraftløsninger.

Størrelse, teknologisk viden og udvikling samt finansiel
styrke er basale betingelser for vækst og bibeholdelse af
konkurrencedygtighed på det internationale marked for
vindenergi. Det nye Vestas opfylder disse forudsætninger

for en fortsat succes.

1 2004 forventer den sammenlagte koncern på helårsbasis
en omsætning på 2,7-2,8 mia. EUR. EBIT-margin forventes
at være ca. 7%, inklusive effekten af forventede omkost-
ningssynergier på 14 mEUR, men før integrations- og
restruktureringsomkostninger i forbindelse med sammen-
lægningen. Efter fradrag af integrations- og restrukture-
ringsomkostninger, men før amortisering forventes EBIT-

margin at være ca. 5%.

For den sammenlagte koncern er der fastlagt følgende

langsigtede mål:

+ En global markedsandel på minimum 35% målt på
installeret MW effekt,

+ En resultatgrad før finansielle poster og skat (EBIT-
margin) på 10%,

+ En NettoArbejdsKapital ultimo året på 25-30% af omsæt-

ningen.

Vestas har, med sammenlægningen med NEG Micon,
udbygget sin globale førerposition, og vil med sin styrkede
position og sine kvalificerede og motiverede medarbejdere
være godt forberedt til at tage udfordringerne op i 2004

og årene fremover,

Det er vores overbevisning, at det nye Vestas med en fører-
position på markedet, på teknologien, på viden og know-
how i organisationen og på den finansielle styrke er godt

rustet til den fremtidige konkurrence.

Svend Sigaard

Administrerende direktør

Å

£002 3u1u39aaqsasjopo 7

 

Vindkraft - en af verdens betydende

 

 

S' vision er

 

omtanke at udnytte vinden

       

skabe konku

 

edveug

 

un og vedvarende energi.

     

Vindenergi i fremtiden dække en væsentlig del af ver

dens ene:

 

forsyning og medvirke til en bærec vgtig udvik-

 

hng ul 1 for kommende generationer, Vestas skal være

 

internatonal markedsleder inden for vindl

 

raftsystelner —

værdsat af kunder, aktion

 

medarbejdere og andre

hieressenten”

 

L verden over — I

 

ade på kort og lang

 

 

 

Samtidig forventer Vesta:

 

tanvendelsen af elektrisk energi

bliver bredt ud til flere områder og kominer dermed ul af

   

  

udgøre cen stadi

 

g stigende del af energiforbruget,
Netop konknrrencedygtig ren og vedvarende energi vil
I Yus 8 8
blive cflerspurgt i takt med den stigende miljøbevidsthed
pur8g 8 y

blandt verdens befolkning, Her vil vindkrale komme til af
ad

 

spille en væsentlig rolle, fordi den i dag kan konkurrere

med kul, naturgas, olie og atomkraft, hvis sammenligningen

 

 

forciages ;

 

å lige vilkår. Bliver prisen på forurening og

andre eksterne omkostninger regnet med, bliver vindkraf-

  

tens konkurrencedygtighed endnu bedre.

Vestas vurderer iniidlertid, at konkurrencer

 

 

tighedein vil

 

blive yderligere forbedret, da prisen per kilowatttime fra

et nyetableret vindkrafisystem forventes at falde gennem-

snitligt 3-535% om året. Det betyder på sigt, at prisen på
strøm fra et nyetableret vindkraftsystem vil blive i stand til
at konkurrere med de variable omkostninger for et tradi-
tionelt kraftværk. Vestas har ligeledes en forventning om,
at elektricitet produceret ved vindkraft i fremtiden kan lag-
res via nye teknologier som for eksempel brændselsceller.
Vindkraften vil således ikke være begrænset til udelukkende
at producere elektricitet, men vil kunne konverteres til

miljøvenligt brændstof.

På den baggrund forventer Vestas, at vindkraft vil blive en
af verdens betydende energikilder, og at vindkraftindustrien

vil blive en af verdens betydende industrier.

Værdier

»Vestas” nøgleværdier er troværdighed, omtanke, handle-
kraft og udvikling. Disse værdier er fundamentet for
Vestas” holdninger og virksomhedskultur.”

Det er ingen tilfældighed, at Vestas gennem mere end 20
år har oparbejdet vindkraftindustriens bedste kompetencer.
Konstant stræben efter nye og bedre løsninger tl industriens
bedste er grundlaget for Vestas” udvikling:

Troværdighed og omtanke er selve fundamentet for, at
Vestas kan kontrollere væksten. Det er Vestas” erklærede
mål at være en troværdig partner i enhver henseende. Det
betyder, at kunder, aktionærer, medarbejdere og andre
interessenter oplever, at Vestas holder, hvad Vestas lover.

For Vestas er omtanke en fundamental grundholdning,
hvor de vigtigste nøgleord er sikkerhed og kvalitet.
Sikkerhed skal altid prioriteres højest i det daglige arbejde,
og arbejdsopgaverne skal løses ordentligt, effektivt og
miljøvenligt. En anden vigtig side af omtanke er, at Vestas
medarbejdere behandler hinanden med respekt og er

kundevenlige såvel eksternt som internt.

Handlekraft og udvikling er de kræfter, der er med til at

drive Vestas fremad og nå målene for væksten.

Det betyder, at Vestas ønsker medarbejdere, der har viljen
til vækst og mod på at løse udfordringer, så de planlagte

aktiviteter gennemføres.

En af de væsentligste aktiviteter, der er med til at skabe
værdier, er udvikling. Vestas har altid været kendetegnet
ved at levere løsninger, der sætter standarden for vindmølle-
industrien, Den oparbejdede viden og kompetence skal
udbygges gennem tværgående samarbejde i en organisation,

der er villig til forandring.

Vision, værdier, strategi og målsætning

Ambitionen er, at Vestas gennem visionært udviklings-
arbejde og evnen til nytænkning skal drive udviklingen af
vindkraft — såvel teknisk som kommercielt.

Strategi

»Vestas” strategi er at levere kundetilpassede vindkraftsystemer
baseret på standard vindmøller og standardiserede
optioner, der kan producere den optimale elkvalitet til
den mest konkurrencedygtige pris."

Vestas” hovedaktivitet er udvikling, fremstilling, salg og
servicering af systemer til produktion af elektricitet ved
udnyttelse af vindens energi. Vestas tilbyder produkter, der
spænder fra enkeltmøller til totalleverancer af nøglefærdige

vindkraftsystemer.

Vestas kan som en stærk uafhængig partner yde vejledning
til kunder i forbindelse med projektudvikling, finansiering
og ejerskab af vindmølleprojekter, men deltager ikke direkte
i disse aktiviteter. Vestas er derimod den uafhængige

systemleverandør.

I et voksende marked er Vestas karakteriseret ved en høj
grad af vertikal integration med egenproduktion af de
komponenter, der ikke kan købes eksternt som standard-
komponenter eller i en lettere tilpasset udgave. Ved selv at
producere møllens hoveddele øger Vestas sin fleksibilitet i
produktudviklingen, nedsætter sin afhængighed af leveran-

dører og fastholder sin knowhow på produktionsområdet.

Målsætning

»Vestas” strategiske mål for den ny kombinerede koncern er
at være internationalt førende samt at sikre tilstrækkelig
økonomisk styrke til at fortsætte internationaliseringen.”

For at opfylde det strategiske mål tilstræbes:

e en verdensmarkedandel på minimum 35% målt i MW
installeret effekt

+ en indtjening før finansielle poster og skat (EBIT-mar-
gin) på 10%

+ en NettoArbejdsKapital ultimo året på maksimum

25-30% af omsætningen.

Å

£002Z Sulujosaqsas]jopa]

 

Resultat før finansielle poster og

 

Antal medarbejdere (pr. 31, dec.) Nettoomsætning (mEUR) afskrivninger (EBITDA) (mEUR)
6,300 1.950 260
D000 | L.800 i v-H)
5.500 1.650 | 220

 

    

1.599 200
1.350 I80f
2.000 1.209 150

3,500 1,050

3,000 900

2,500 750

z.000

600

      

1990 200 Pol unne

  

    

1999 2ZODO 200 2009 9043

19909 2000 2001 2092 200

 

 

 

Resultat før finansielle
poster (EBIT) (mEUR) Balancesum (mEUR) Egenkapital (MEUR)

   
  
  
  
 
 
  
  
 

 

300

 

650

 

5,200 600

 

230; 1,100 550
von 1.000: 500
i80/ DOG! 150

IG8 860

700

 
  

600

 
  

300

500

 
 
 

250

400 |

    

200
150
100,

50

   

   

 

 

 

Z000 2001 2602 20093 1900 20900 2007 2099 92003

He —EN

mang

Hoved- og nøgletal for Koncernen

Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal:

 

 

2003 2002 2001 2000 1999
Hovedtal i mEUR”
Resultatopgørelse:
Nettoomsætning 1.653 1.395 1.282 869 634
Bruttoresultat 150 142 192 136 96
Resultat før finansielle poster og
afskrivninger (EBITDA) 142 124 179 122 84
Resultat før finansielle poster (EBIT) 74 74 143 100 69
Resultat efter finansielle poster 53 60 149 120 85
Ordinært resultat før skat 54 60 392 123 92
Årets resultat 36 45 340 81 61
Balance:
Balancesum 1.390 1.269 1.009 642 377
Egenkapital 613 3596 567 243 164
Hensættelser 166 130 97 359 43
Rentebærende passiver 248 265 123 140 43
NettoArbejdsKapital 603 627 319 215 122
Pengestrømme:
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 153 (126) (14) 14 6
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter (119) 3 37 (92) (50)
Årets forskydning i likvide beholdninger
og kortfristet bankgæld 15 (106) 20 (50) (17)
Medarbejdere:
Gennemsnitligt antal medarbejdere 6.394 5.974 4.582 3,282 2.261
Heraf i Danmark 4.138 4.635 3.812 2.772 2.002
Regnskabsrelaterede nøgletal:
Bruttomargin (%) 9,1 10,2 15,0 15,7 15,1
EBITDA (%) 8,6 8,9 13,9 14,0 13,2
Overskudsgrad (EBIT) (%) 4,5 5,3 11,1 11,5 10,9
Afkastningsgrad 1 (%) 5,8 7,3 20,3 21,5 25,4
Afkastningsgrad 2 (ROCE)(%) 8,9 9,8 31,0 43,4 35,3
Soliditetsgrad (%) 44,1 47,0 56,1 37,8 43,4
Forrentning af egenkapitalen (%) 5,9 7,8 84,1 39,8 47,0
Gearing (%) 40,4 44,5 21,6 57,5 26,0
Aktierelaterede nøgletal:
Resultat pr. aktie 0,3 0,4 3,2 0,8 0,6
Vækst i resultat pr. aktie (%) (21,3) (86,7) 319,3 31,9 115,8
Indre værdi pr. aktie 5,8 5,7 5,4 2,3 1,6
Kurs/indre værdi 2,2 1,7 5,7 25,5 11,3
P/E - værdi 38,6 21,9 9,5 76,4 30,1
Pengestrømme fra drift pr. aktie 1,5 (1,2) (0,1) 0,1 0,1
Udbytte pr. aktie 0 0,1 0,2 0,1 0,1
Payout ratio (%) 0 923,5 6,2 17,4 13,8
Børskurs 31. december 13,1 9,4 30,9 59,2 17,7

 

 

 

 

 

 

 

% Resultatopgørelsen for 2003 er omregnet til gennemsnitskursen i 2003: 743,07 og aktiver og passiver er omregnet til kursen ultimo 2003:
144,46. Resultatopgørelse, aktiver og passiver for 1999 - 2002 er omregnet til kursen ultimo 2002: 742,43.

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Der er i første halvår 2000 gennemført et aktiesplit, hvor-
Danske Finansanalytikerforenings vejledning. Der henvi- efter aktiestørrelsen er ændret fra 10 DKK pr. stk. til 1 DKK
ses til afsnittet om forklaring til nøgletal. pr. stk. Aktierelaterede nøgletal samt børskurs pr. 31.

december 1999 er ændret i overensstemmelse hermed.

Å

£00g ZunnasoqsasjopaT]

 

 

 

 

får df

rypten best

få Slet

11

Ledelsesberetning 2003

 

 

Året i hovedtræk

 

2005 1.652 mEUR,

hvilket er en stigning på ca, 19% sammenlignet med 20992,

Koncernens omsætning udejore

 

Af Koncernens omsætning er ca, 98%, svarende til 1.697
mEUR omsat uden for Danmark. Resultatopgørelsen viser
er overskud før fhsansielle poster og skat (EBIT) på

 

IR, hvilket er uændret fra året før, EBYEmargin er

Bl
Ar

 

dos falder fri Efter finansielle poster udgør

 

overskuddet 58 mEUR, hvilket svarer til et fald på 129%.

   

Åreis resultat før skat andrager 54 mE UR — e1 fald på 6 mEUR
ilorhold Ul 2002, På baggrund af nedenstående anse

 

resultat på 36 mE UR for mindre tilfredsstillende

Ved årets begyndelse var Vestas" økonomiske forventninger
til 2

EBIT-margin på ca. 8%.

et omsætning

    

;sniveau på 1,7-1,8 mia. KUR med en

 

 

 

NettoArbejdsKapitlen forvente-

 

des at udgøre ca. i af arets GtOOM SÆR, Den ugun-

 

stige udvikling i specielt der britiske pund o:

   

kanske doli

veg ct Dres på salg gspri iserne,

 

specielt i USA, hvorfor for-

 

w

veniningerne til EBILmai gin blev reduceret til ca, 7% i

maj 2003, jf. fondsbørsmeddelelse nx 9/2003 af 98, maj 200

I forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsinformation
for 3. kvartal 2003 i november 2003 blev den forventede
omsætning justerer til ca. 1,7 mia, EUR, hvilket er i den
udmeldte mtervil på 1,7-1.8 mia.
hvilket

u lavere omsætning samt forvent-

lave ende af det tidli £
EUR, EBIT ma

kunne henføres til

 

     

 

n blev nedjusteret til ca. 5%,

 

ning om en tidligere afshumine af teknologioverførsels-
aftalen med Gamesa Eålice $.A. De potemielle udgifter i
forbindelse med en tidlig afsluuiing på teknologioverfør

selsaltalen med Gamesa E6lica S,Å, vurderedes at svare dl

 

godt 1%-poim. Efterfølgende blev aftalen vedrørende
afslutning af teknolegiover førselsaftalen Indgået og kom-
munikerer ved fondsbørsmeddelelse um, 2379003 af 19,

december 2093.

1 forhold til fondsbørsmeddelelse nr. 29222003 af 28,

 

november 2003, er den realiserede omsætning og EBIT.

 

margin inden for det udmeldte niveau. NettoArbejds-
Kapitalen andrager 36% af årets bDelloomsætning, hvilket

er på det forventede niveau.

Årets investeringer i materielle anlægsaktiver har andraget
85 mEUR, hvilket er under det forventede niveau og i al

væsentlighed skyldes forskydninger til 2004,

I fondsbørsmeddelelse nr, 24/9093 af 19, decem ber 2003
i NEG Micon Å,

Systems A/S er enedes om betingelserne for en sammen
w >

     

oplystes, at bestyrels > og Vestas V

lægning af de to selskaber, jf. særmere herøn i afsnittet

 

»Begivenheder efter regnskabsårets udløb” på side 38.

Koncernens kapitalforhold, selskabsstruktur og certificerings-

forhold har i løbet af 2003 undergået følgende ændringer:

Kapitalforholdene er uændrede,

 

Vestas Wind Systems A/S overtog med vi rkning fra den
. meddelelser
ny. 1572009 af 10. oktober 2009 og nr. 1572003 af 19, august

2005 tl Københavns Fondsbørs

L. april 2003 formelt Windcast Group AS,

 

  

 

samt Årsrapport 2008,
PE
% ejeraf

1977 mEUR

Alle selskaber | Windcast koncernen er herefter 100

Vestas, Den samlede overtagelsespris andrag

 

 

Vestas koncernen har i 2003 etableret et Salgs- og service-

 

selskab I Spanien samt et serviceselskab i Polen.

Vestas Wind Systems ÅA

 

1S 100% ejede datterselskab Ve:
Australian Wind Technology Piv. Lid. blev i sepiember

2003 certificeret cfrer ISO 9001:2000 standarden,

 

Vestas Wind Systems A/S' elektronikfabrik i Århus,

 

Danmark, fik den 7, maj 20038 certificeret kvalitetsstyrings-
systemet efter ISO 9001:2000. ] december 2003 fik elektro-
nikfabrikken ydermere certificeret miljø- og arbejdsmiljø-
ledelsessystemerne efter ISO 14001 og ØHSAS 18001.

 

Vestas Wind Systems A/S

 

 

 

l
Vestas International
i Vestas Central Europe
Vestas Nacelles Vestas Blades . lg og service Salg og service p
; . e britiske øer, Narden se:
lac noOnta Vingeprodu ? , .
Nacellemontage Ingeprodu Østeuropa, Rusland, Asien, Tyskland, Østrig og Benelux

Oceanien og resten af verden

| EN

 

 

Vestas Control Systems

Fremstiling af Vestas Towers & Steel
PT suing en

Tårne og stålkomponenter

 

styringssystemer

 

 

 

 

Vestas Mediterranean
Salg og service
Sydeuropa, Mellemøsten
og Nordafrika

Vestas Americas
Salg og service
Nord- og Sydamerika

 

 

 

 

 

 

Aktiviteterne omkring certificering af miljø- og arbejds-
miljøledelsessystemerne i de udenlandske datterselskaber
fortsatte i 2003. Vestas - Nederland Windtechnologie B.V.
blev således certificeret efter både ISO 14001 og OHSAS
18001 i december 2003. Arbejdet med indførelsen af
miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemerne forventes at fort-
sætte i 2004.

Organisatorisk er Vestas i 2003 blevet ændret til at være
inddelt i fire globale produktionsenheder samt fire regionale
salgs- og serviceenheder, jf. figur 1 på side 12. Produk-
tionsenhederne er henholdsvis naceller, vinger, styring og
overvågning samt tårne og stål. Salgs- og serviceenhederne
er regionalt opdelt på henholdsvis Centraleuropa, Middel-
havet, Amerika og International, hvor sidstnævnte er
ansvarlig for resten af verden. Denne struktur styrker de
entydige kommunikations- og ansvarslinier og er en natur
lig forberedelse til den fortsatte vækst og internationalise-
ring af Vestas.

Året i hovedtræk/Kunder

 

Fremtidens vindkraftsystemer
øger kravene

For Vestas er det vigtigt, at kunderne altid er i fokus og
oplever, at samarbejdet med Vestas er kompetent og pro-
fessionelt til gavn for såvel kunden som for Vestas i hele

møllens levetid.

Vestas er en international Koncern. Det betyder, at Vestas”
kunder har adgang til Vestas” totale viden og knowhow
gennem en verdensomspændende organisation, der står
til rådighed såvel ved rådgivning om køb af nye vindkraft
systemer som ved løsningen af et driftsmæssigt problem

senere i møllens levetid.

Vestas er også en virksomhed med lokal forankring. Ved at
være tættest muligt på kunderne understøttes håndtering
af lokale aspekter bedst muligt som for eksempel krav til
site, krav til nettilslutning samt byggeansøgninger.

Gennem mere end 20 år i industrien har Vestas oplevet en
løbende udvikling i sin kundeportefølje.

I vindkraftindustriens første år var Vestas? kunder hoved-
sageligt private enkeltpersoner, vindmøllelaug og lokale
elværker, Projekterne var typisk enkeltmøller eller vind-
mølleparker med få møller. Teknologien var endnu for
holdsvis ny, og kunderne havde få erfaringer med vind-

møller.

Vindkraft er i dag en industri med en velkendt og gen-
nemprøvet teknologi. Vindkraftprojekterne er blevet meget
større, og projekter i størrelsesordenen 50-100 MW er

almindelige. Disse vindkraftsystemer kan ofte sammen-

13

Å

£00g guiujaaqsosjapa]

En
>

 

 

2 l

tre reiser der FRENSEPPI Nogle åg j, fasl Fyr
Bevar” erklærede mål er cd Hyde den hb rd håner.

 

 

lignes med andre moderne kraftværk le med hensyn

 

produktion og styringsmuligheder

Udviklingen fra enkeltmøllesalg hen imod kapitaltunge,

 

støre vindkralftsystemer betyder, nt Vestas” kundeportefølje

 

også ændrer sig. Fremover bliver der således £erre private

 

møllegjere og mindre devclopere, og flere store elvæ

og energiselskaber,

Indenfor de seneste år ev specielt de muliinatiomale cnergi-
selskaber, der waditauek har været leverandør af fossile

enfor vind-

 

, blevet betydeligt mere

selskabernes interesse for vindkraft er steger i

 

lakt med, 2 vindmølleindustrien er blever en om

 

moden industri med en afprøver teknologi, der både tek-

 

nalogisk og økonomisk er et reelt supplement til fossile

brændstoffer,

aktivitet iiden

 

Vestas ser de støre energiselskabers øged
8 gs
& i

for vindkraft søm et meget lovende signal for vindens

   

muligheder som energikilde, og Vestas forventer, at disse

 

De nye kunder og nye krav vedrørende vindkrafisystemer
betyder ligeledes, at der stilles nve krav til leverandørerne,
Vestas er meget opmærksom på nødvendigheden af at

videreudvikle Koncernen, ikke kun inden for teknik, salg,

brojektgennemførelse og service. nen også på områder
ØZ TI Fa o

 

som I

kapitalstruktur og organisation,

 

Med den globale organisation, Ves

 

; har opbygget gen-

 

nem årene, er Koncernens målsætning at være i stand &]
at yde en professionel og kompetent rådgivning fra idé ul

  

wel onshore som offshore,

 

rdigt vindkraftproickt — :

 

Som verdens førende producent af vindkrafisysiemer er

det Ves

 

erklærede mål at tilbyde den bedste globale

>» tilstedeværelse

 

Service i industrien med den stærkeste le

og den højeste kundetilfredshed.

Det betyder, at kanden skal opleve den hurtigste og mest
effektive support i enhver situation. Denne support skal
sikre Vestas møllernes vdeevne og dermed skabe den

størst mulige værdi for både kunden og Vestas.

For at oplylde målsætningen har Vestas opbygget en service-

 

okale service-

 

rganisation med kunde-servicecentre og

 

enheder over detineste af verden.

Fire regionale centre

De lokale serviceenheder er placerer tættest muligt på
møllerne, Det betyder, at kunderne får den hurtigst mulige

r et behov for service, Det er fire

 

reaktion, hvis der op
regionale kunde-servicecente, der gennem de lokale
serviceenheder har al kontakt ul kunden, Kundeservice-
centrene har de fornødne ressourcer samt kompetencer
til atløse hovedparten af alle henvendelser, øg resterende
opgaver løses i et snævert samarbejde med specialister fra
sslumktion.

de øvrige serviccorganisationer og Vestas” udvikli:

 

Hvert kunde-servicecenter skal sikre, at kunderne kan
komme i kontaktumed Vestas døgnet rundt, så reparation
af møller og fremsendelse al reservedele sker huriigst

muligt,

Kunder 15

 

Vestas forventer, at den kraftige udbygning af serviceorganisationen. fortsætter fremover.

Ansvaret for den overordnede servicepolitik samt koordi-
nering af erfaringsudveksling og viden på tværs af kunde-
centrene ligger centralt i Koncernens servicekonceptfunk-
tion. Her ligger også ansvaret for udvikling af uddannel-
sesprogrammer for montører samt den globale dataop-
samling på alle Vestas møller.

Vestas er meget opmærksom på, at kravene løbende øges
til en velfungerende serviceorganisation. Vestas satser mål-
rettet på at forbedre og udvikle de serviceprodukter, der
tilbydes, og Vestas forventer, at den kraftige udbygning af

serviceorganisationen vil fortsætte fremover.

Fokus på logistik og koordination

I 2002 måtte Vestas desværre konstatere, at der på visse
områder var flaskehalse omkring levering af reservedele
og reparation af hovedkomponenter. Det fik den utilfreds-
stillende konsekvens, at møller ikke blev idriftsat tilstræk-
keligt hurtigt, Serviceorganisationen har haft stor fokus på
logistik og koordination af dette område. Samtidig er der
arbejdet målrettet med at øge reparationskapaciteten hos
underleverandører, hvilket har reduceret problemerne

væsentligt.

Et meget vigtigt værktøj i forbindelse med nedbringelse af
flaskehalsene er den globale systematiske indsamling og
bearbejdning af data fra de mange tusinde Vestas møller.
De opsamlede data danner grundlag for at fastholde en
global viden om møllernes præstationer. Ud over anven-
delsen i forbindelse med fejlanalyser bruges datagrund-
laget endvidere til udvikling af nye konkurrencedygtige
vindmøller og produktforbedringer, som tilbydes til eksi-

sterende møller.

Kundetilfredshed

Høj kundetilfredshed er vigtigt for Vestas. Derfor gennem-
fører Vestas systematisk kundetilfredshedsanalyser, der er
et vigtigt værktøj i kvalitetsstyringssystemets fortløbende
arbejde. I 2003 er der gennemført en kundetilfredsheds-
analyse blandt kunder, der købte møller i 2002.

I kundetilfredshedsanalysen for 2002 blev der peget på
følgende områder, hvor der ifølge undersøgelsen skulle
sættes ekstra ind: Leveringsterminer, rådighedsfaktor
(availability) samt driften af især V80-2,0 MW vindmøller-
ne. Disse områder har fået tilført ekstra ressourcer, og
resultatet af den seneste kundetilfredshedsanalyse viser en
stigende tilfredshed indenfor disse tre områder. Der er
imidlertid andre punkter, hvor kunderne ønsker forbed-
ringer. Blandt andet er der et ønske om større fokus på

træning og uddannelse af kunderne i betjening af Vestas

Å

møllerne.

Kundetilfredshedsanalysen for 2003 giver generelt Vestas
som virksomhed pæne bedømmelser. Vestas” teknologiske
koncept bliver opfattet positivt. Ligeledes er medarbejder-
nes kendskab til produktet med til at fastholde opfattelsen
af, at Vestas er en troværdig partner. Derudover betragter
kunderne Vestas som en virksomhed, der er stabil — også

på lang sigt.

£007 gU1u;949qsos|9p9]

 

 

fjer sr ste
Jer er Nier

6,525 medarbejdere — vindkraftens
største videnbank

 

Produkdonsomlægningen fra KM dl MW-møller i 2003

betøerl, at Vestas måtte mage afsked med omkring 200 med-

   

   

”bejdere 1 Danmark, I forbindelse med samme omlægning

 

blev medarbejderstyrken i Skotland fore

     

   
  

inde, Det var live

 

vr andet produktions

Forankring af vision og værdier

I løbet af de seneste fom år er Vestas kones

   

bejderstab vokset [ra 1,815 Sl 6,525. Med så stor en vækst

 

er det både cen udfordring og

gen nødvendighed at fokusere

as' værdier hos alle medarbeidere, I 2003

  

rt 10 væsentlige aktvieter, der kommunikerer

hele

 

igennem en natarlig videreudvikling, så den matcher

verden over, Denne

 
  

relrac? ærle hale -
yeslas glodaie posi

 

»ntroduktonsforløb, nve

   

lere gennemgår i de første måneder hos Vestas,

Introduktionen sikrer at de ansatte har eL godt kendskab

nl Vestas som virksomhed, samt at Vestas" forventninger til

   

den enkelte medarbejder er tydelig

 

jort.

 

sm Væg

    

For det andet er der internationale medarbejderniagasin

VestasWorld blevet introduceret i 2003, Magasinet er til

  

alle medarbejdere og udgives på italiensk, tysk, engelsk og

 

dansk, VesiasWorld udkommer fire gange å

Målet med disse og andre lignende tiltag er, at alle Vestas

 

medarbejdere verden over har en Gelles forståelse for

 

T.

 

Vestas” visjon. værdier ov holdning

 

 

Overordnet set er viden Vestas" va mUigste middel Ul at

sikre den fremtid

 

ndtjening og skabe langsigtede værdier.

Vindkraftndustrien er præget :

 

ig vækst og samtidig

     

en ekspansiv teknologiudvikling inden for såvel møllekapa

 

iter og effektivitet som produktionsmetoder og -processer.

3

      

Videnressourcerne, der skal fasthølde Ves

 

" position som

 

verdens førende producent af vind vstemer, kan urd-

deles i re typer nøglekompetenger:

? Produkt og produktionsudvikling er den væsentligste

 

kompetence, Det har en helt særlig betydning, at Vestas
fastholder evnen til at være på forkant med den teknolo-
giske udvikling af vindkrafisystemer og den produktions-

FOR

 

ige videreudvikling af mate

 

og effektive

arbejdsprocesser.

s

 
 

Evnen til at opfange markedsudvikli ig og være

 

svullig på

mg

 

kederne er afgørende for at fastholde og udvide den

bøje globale markedsandel.

 

Vestas Skolen medvirker til, at alle medarbejdere verden. over har de
Jornødne kompetencer.

" Kompetencer til at organisere, overføre teknologi og
samarbejde tværgående har en stigende betydning.
Organiseringen af projekter omkring salg, etablering af
mølleprojekter, styring af support samt service og fejlfin-
ding på vindmøller er alle væsentlige nøglekompetencer.

Kommunikation og videndeling

Vestas” organisationsstruktur styrker muligheden for at
udvikle og vedligeholde disse tre typer kompetencer yder
ligere. Koncernen er inddelt i fire regionale salgs- og ser-

viceenheder samt fire globale produktionsenheder.

Organisationen er opbygget, så nøglekompetencer i for-
hold til både viden og knowhow er samlet i de respektive
forretningsenheder. Det faktum, at produktion af hen-
holdsvis naceller, tårne og stålkomponenter, vinger samt
styringssystemer er samlet i hver sin enhed, resulterer i
kortere kommandoveje og dermed hurtigere kommunikation.
Hermed øges fleksibiliteten og muligheden for at opfylde
såvel interne som eksterne kunders krav og ønsker. De
samme fordele omkring hurtig kommunikation og viden-
deling gør sig gældende i de fire regionale salgsenheder.

Da udvikling af konkurrencedygtige produkter er et af de
vigtigste redskaber for udbredelsen af vindkraft, har der
altid været stor fokus på output fra Vestas” centrale udvik-
lingsfunktion. En stor vækst i antallet af medarbejdere
betød, at udviklingsfunktionen i løbet af 2003 blev ændret
fra at være en kombineret linje- og projektorganisation til
at være en ren projektorganisation. Derudover er der
oprettet fire mølleprogrammer, der er kompetencecenter
for de enkelte mølletyper i hele produktets levetid.

Medarbejdere

Hensigten med denne ændring er at øge fokus på de
enkelte produkter. Mølleprogrammerne yder teknisk
support til hele Vestas organisationen.

Uddannelse af medarbejdere

Vestas Skolens arbejde med at oparbejde, fastholde, ved-
ligeholde samt effektivisere medarbejdernes kompetencer
fortsatte i 2003. Vestas Skolen er paraplyen, hvorunder
Vestas? uddannelser udbydes. Uddannelsesforløbene med-
virker til, at alle medarbejdere verden over har de fornødne

kompetencer, som deres job kræver.

12003 gennemførte en række medarbejdere Vestas' Generelle
Lederuddannelse, der blandt andet har til formål at sikre,
at nuværende og kommende ledere kender forventningerne
til dem som en del af Vestas” lederteam. Derudover blev
Vestas” Projektlederuddannelse, der medvirker tl, at
Vestas til enhver tid har kompetence til at håndtere såvel

interne som eksterne projekter over hele verden, etableret.

Nul fejl, nul spild, nul ulykker

Der blev i 2003 igangsat pilotprojekter på vingefabrikkerne
i Danmark med det overordnede mål at sikre nul fejl, nul
spild og nul arbejdsulykker. Projekterne betyder i praksis,
at medarbejderne er organiseret i teams, hvor større invol-
vering af den enkelte medarbejder og dermed et større
ansvar skal medvirke til, at medarbejdernes kompetencer
og viden udnyttes optimalt. De enkelte teams målrettede
fokus på og arbejde med blandt andet kvalitet, miljø og
arbejdsmiljø, uddannelse og træning samt vedligeholdelse
af udstyr skal sikre nul fejl, nul spild og nul ulykker, Når
implementeringen er gennemført i Danmark, forventes
det at blive indført på andre Vestas fabrikker verden over.

I ledelsesberetningens øvrige afsnit vil andre tiltag omkring
videnressourcer være beskrevet. Kompetencer i forhold til
markeder, service, produkt- og produktionsudvikling, kun-

der samt medarbejdere fremgår af disse delafsnit.

17

Å

£00Z Zulujasogsasjopa]

 

 

North Hoyle er startskuddet på et
stort britisk offshore marked

Ud af 18 planlagte offshore projekter i Storbritannien blev
Vestas valgt som leverandør til de 10 første, I 2003 blev
hovedparten, af det første, North Hoyle projektet, beståen-
de af 30 stk, V80-2,0 MW offshore vindmøller, opstille.
2004 blev indledt med offshore prøjekt mummer 10,
Scroby Sands, der ligeledes består af 30 stk. V80-2,0 MW

offshøre vindmøller,

Gennemførelsen af disse to projekter kombineret med de

V

   

rdifulde erfaringer fra etableringen af verdens st

olfshøre vindmøllenark, Horns Rev ud for Danmarks vest-

 

kyst, betyder, at Vestas står stærkt på markedet for olfshore

— såvel i Storbritannien som i resten af verden.

 

 

 

19

Å

£O002 Zuiujasagsasjopa 7

 

tftsyslemer få Pruduktion

Feiteter

En bæredygtig udvikling

Social ansvarlighed

 

ren naturlig del af Vestas" ledelses-

    

filosofi og værdisæ

og Vestas praktiserer el socialt ansvar

både mternt i Koncernen og eksternt i forhold til det

 
 
 

omgivende samfund. Ww ”anske om cn bæredygtig

udvikling

Vestas ansætter og forfremmer since medarbejdere baseret

på kompetencer og kvalifikationer uanset køn, race og

trosretning, Vestas har adskillige nationaliteter ansat, og
i < »

1

 
 

 
 

der arbejdes løbende på ai skabe gode rammer for de ansatte.

  

KL cksempel på indsaisen for at imicegrere medarbejdere er

 

Vestas” deltagelse i pilotprojektet Integration ved egen

   

 

kraft”. Det danske integrationsministerium har finansieret
projektet, der er gennemført på styringsfabrikken i Lem,

Danmark. Projektet indeholder et nyt IT-værktøj, der sætter

 

lyd og billeder på en lang række oplysninger, der tidligere

B

 

v udleveret på skrift, Det

 

sig for eksempel om

unt Informationer am sik-

 
 

arbejdsinstruktioner,

kerhed, arbejdsforhold valitet. Dette værktøj sikrer

 

tillige, atv medarbejdere med Ix stave-vanskeligheder

    

bedre kvalifikationer for at

 

    

kan tilegne sig de nødvendige

løse deres forskellige arhejdsopgaver,

Ves

  
  

fas vil gennem en relevant dialog og et aktivt samarbejde

med forremningspart
8Sp

 

” konstant bestræbe sig på at for-

ke normerne og arbejde

i alle forhøld i relation til

sikkerhed, social ansvarlighed, menneskerettigheder,

 

sundhed på arbejd edet, forretningsetik samt det

ydre om

 

rgt (huder Vestas det undurligt at inddrege hinsyningen til miljø og arhejdsmilg

 

 

Som grundlag for Koncernens standarder og mål anven-
des de rammeaftaler, der er ctableret af internationale
organisationer = som før eksempel FN, ILO og OECD -
vedrørende sikring af etisk ansva rlighed og troværdig

handlemåde. De ansatte i Vesias koncernen vil gennem

   

medlemskab af samarbejds- og sikkerhe dvalg samt i det
daglige arbejde forsøge at fremme de principper, retnings-

linier og procedurer, der er beskrevet i ovennævnte ramme-

 

aftaler, Yderligere information, om disse aflaler kan findes

Te
i

bå www vestas.com under menupunktet Prof

Vestas møller leveret i 2003 sparer
verden for 52.164,000 tons CO,

Vestas påvirker det eksterne miljø, og miljøforhold har

 

indflydelse på Vestas retningsma

 

ige udvikling og på

 

estas, Hensyntagen til miljøet er dybt forankret

 

i Vestas, Ud over at levere vindkrafisystemer Ul produkdon
af vedvarende energi finder Vestas det naturligt at inddrage
hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø i sine udviklings og

driftsaktiviteter,

    

sentlige påvirkninger af det eksterne milj

å [ra Vestas"

produkter omfatter møllernes visuelle indtryk i naturen,

 

 

cmission af lvd fra møller i drift samt ikke-genanvendeligt

   

2003

  

affald fra nedtagne møller, Vestas ha kaget i et
projekt, som har fokuseret på nyttiggørelse af udhærdede

I
kompositmaterialer — specielt i forbindelse m

 

udtjente
møllevinger. Resultatet af dette arbejde betyder, at det nu
er muligt at udnytte energien i kompositmaterialerne,
samtidig med at mængden, der skal deponeres, reduceres

væsentligt.

 

s har leveren 1.812 MW j 2003, som i løbet af deres

designmæssige levetid på 20 år vil være med til ar spare

 

 

Miljøforhoid/Generelle markedsforhold

Meroicinha siten i Portugal består af 3 stk. V80-2,0 MW møller og 1 stk. V90-3,0 M W mølle.

verden for ca. 52.164.000 tons CO, seti forhold til elektri-
citet produceret i Europa, jf. figur 2, idet europæisk elek-
tricitet i gennemsnit udleder 548 gram CO,/KWh.”

Vestas har driftsmæssigt udpeget affald, energi samt syge-
fravær og arbejdsulykker som væsentlige miljø- og arbejds-
miljøforhold. I relation til driftsaktiviteter arbejder Vestas
på at forankre miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet i alle
Koncernens selskaber. Vestas” miljø- og arbejdsmiljøledelses-
system omfatter udvikling, fremstilling og opstilling samt
servicering af møller efter standarderne ISO 14001 og
OHSAS 18001.

Vestas overtog i 2003 Windcast Group AS, I forbindelse
med overtagelsen har Vestas foretaget en række kortlæg-
ninger af miljø- og arbejdsmiljøforhold, og dette arbejde
fortsætter i 2004.

I den supplerende beretning »Miljøredegørelse” på side
88-103 uddybes Vestas” arbejde med miljø- og arbejdsmiljø-
forhold. Endvidere findes yderligere oplysninger på

www.vestas.com under menupunktet »Miljø".

Forventning om yderligere
udbygning af vindkraft

Det er Vestas” forventning, at udbredelsen af vindkraft vil
fortsætte i årene fremover. Det er blandt andet yderligere
forbedring af vindkraftens konkurrencedygtighed kombi-
neret med krav om øget forsyningssikkerhed, der skal gøre

vindkraft til en af verdens betydende energikilder.

 

 

Figur 2:
CO, udledning sparet ved de i 2003
producerede møllers forventede
Tons energiproduktion
50.000.000
40.000.000
30.000.000
20.000.000
10.000.000
Ék | ! | t— År
5 10 15 20

 

Øget fokus på forsyningssikkerhed

I sommeren 2003 blev USA og Canada ramt af et nedbrud
på elektricitetsnettet, som satte store dele af det nordøstlige
Amerika i stå. I Europa blev der sagt, at et så massivt ned-
brud ikke kunne ske der, men tre måneder og tre europæiske
nedbrud senere var det tydeliggjort, at ændringer er
påkrævet for at sikre en stabil leverance af elektricitet. Ned-
brudene har ligeledes vist, hvor sårbare elektricitetssyste-
merne er. Systemerne skal derfor forstærkes, så befolkningen
kan være sikker på at få den nødvendige elektricitet på de
ønskede og nødvendige tidspunkter.

» Beregningen er baseret på »Opdatering af UMIP-databasen £ arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 2002.

21

Å

£002 3uiujeseagsosjoapaT

22

 

 

 

Finansierings-

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

    

 

 

 

 

   

 

 

     
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

| Produktions- omkostninger” Operative Brændstofs- Regulativ
| Teknologi størrelse Opførelsestid — kwh omkostninger omkostninger Co-udslip risike
Kort Lav Lavt Hø Medium Lav
Lang Høj Medium Medium Høj Høj
Lang Medium Lav Nul 7 Høj '
Lang , Meget lavt Nul Nul løj TT
Vind Meget Fa Nul Nul ——— Medium
| Stempelmotor £ Lav Lavi ' Høj Mednan Medium
Bræmncis: ie i Meget høj Medium EH Medium TT
alceller Ny tere Bl Meget Muget høj Meget lave Nul " Lav

   

Kilde: Porcer Ceneratten bvcestment Di Kleetriclly Mark

Sy OBCDZÆESN I

 

   

nske nedbrud b

 

Arsagen til det amer er stadig diskute-
vel, og The Federal Electricity Reliabiliw Council (FERC)

tilladelse Ul efter 2007 a1

 

vil på grund af nedbruddet
pag

indføre en centraliseret overvagning af elektriciletssyste-

   

inet 1 USA, reformering af det amerikanske elewicitets-
SY
været diskuteret, men debatten er indti videre

SAL

blive vedtager, [ Europa er der foreløbig ikke nogen ove;-
s i 8 8

 

system h

    

indstillet, da den nye enerøilov i US stadig mangler at

 

ordnet over

 

'stemer,

 

ing af de forskellige elektricitets:

   

Ovenstående nedbrud øger naturligvis fokus på forsynir

 

 

serhed og dermed den bødvendige udbygning af elek-

      

tricitetsnetet Ved 21 forstærke elektricitetsnetter bliver

 

det lettere af transportere elektricitet over kengere afstande

frem til forbrugerne. Dette øger muligheden for at trans

 

portere vindkraft fra områder med gode vindressourcer til

 

områder med elekti

 

itelsbehov. Dette er positivt for

 

udbygningen af vindkr

 

tr, da manglende muligheder for

 

SF

   

iransporv af elektricitet har værer en af begrænsningerne
Ca: en

 

for etablering af vindkraft i visse dele af verden.

Liberalisering af markedet

En anden vigtig ændring i elektricitetssystemet er udviklingen

mod en liberalisering af markedet, EU er lor eksempel på

 

vel mod ct fuldt liberaliseret elmarked, hvor udbud og

ellerspørgscel vil bestemme priser mv. ÉL fuldt liberaliseret

  

elmarked øger risikoen for, at udbyderne af elektricitet

    

vælger den billigsic og mest kort glede produktionsform.

For al undgå kort

 

lede og uholdbare løsninger ser Vestas

 

en kombination af forskellige former for elproduktion

dt andet vil minimere

 

som den optimale løsning, da det b

i brændstofpriser, påvirk-

 

ninger af miljøet samt dårligere forsvningssikkerhed.

Ovenstående skema viser nogle al de valg, som investorer

sfar overfor i et liberaliseret marked,

»Windkratt 2002 - Ser

serie Percebliori de

  
 
 
 

France”, publiceret af ADL

 
 

,

 

Nation Renewable bien”,

 

Sbomtersorgung - Next Arbeit spoliiter

  
 

 

is 200)3. såde 32.

Som det ses af skemaet har vindkraft nøgle meget attraku-

ve og lave risikokarakteristika. Et vindkraftværk har kørt

 

 

opførelsestid og kan således hurtigt etableres, når der

  

opstår et energibehov, Driftsomkøstningerne er lave c z
svinger ikke med olie- og gaspriserne, da der ikke er nogen
brændselsudgifter, Endvidere udledes ingen CO, og der

er således ingen

 

murening.
Trods det, at vindkraften er både konkurrencedvøtig, ren

og vedvarende, er der stadig en række forhold og betragt-

ninger, der kan bremse opstillingen af vindkraftsystemer.

Befolkningens holdning til vind

Befolkningens holdning Gl vindmøller består ofte af flere

ind-

 

forskellige forhold, herunder hvilken indvirkning
møller har på det område, de opstilles i, energiprodukto-

nens miljøpåvirkning samt pris og forsvningssikkerbed set

 

i forhold 1] fossile brændstoffer som kul, ølje og naturgas.
For aft positionere vind og udbrede kendskabet til vind-
møller generelt er Vestas medlem af lokale og imeruatio-

nale vindkrafioreanisationer.

 

Stor opbakning til vindenergi

Talrige undersøgelser fra forskellige lande viser cn massiv
opbakning til vedvarende energi herunder vindenergi.
Vindkrafisystemer anses af mange mennesker som et
yderst brugbart alternativ til konventione! energi, og der-
for er der i befolkningen en stor støtte til yderligere
udbygning af vindenergi. I Tyskland er ca. 86% af befolk-
ningen positive over for vind >g cen fortsat udbygning af

vindkrafi Støtter ni ud af ti en

 

= [for eksempel Frankrig

 

yderligere udbygning af vindkraftsystemer.” I Australien

my

støder 95% af befolkningen en yderligere udbygning af

vindmøllekåpaciteten,”

  

publiceret if Der Wårisehaftsverband Wøvdkraftavrke, marts 209092.

?— Synovate Janwier. 2003.

sneigiion, september 2U03,

Figur 3:

Er den globale opvarmning og klima-
forandringer alvorlige emner, som kræver
øjeblikkelig handling?

5%

 

88%
EH )a
BE Nej
Ved ikke

Kilde: "Energy: Issues, Options and Technologies”, publiceret af Directorate-
General for Research, European Commission, december 2002.

Bekymring over global opvarmning

Opbakningen skyldes blandt andet befolkningens bekymring
over den globale opvarmning, hvilket fremgår af ovenstå-
ende figur 3, hvor 88% af de adspurgte mennesker i EU
mener, at der straks skal tages initiativer til at imødegå kli-
maændringer. Samme undersøgelse viser, at der er en stor
tiltro til, at vindenergien er konkurrencedygtig, da vedva-
rende energi fremhæves som den mest konkurrencedygti-
ge energikilde i 2050 foran fossile brændstoffer og atom-
kraft.”

Minimering af miljøeffekterne

I forbindelse med opstilling af vindmøller er der stor
fokus på møllernes visuelle indvirkning på omgivelserne
samt påvirkningerne på dyrelivet. Der foretages derfor
meget omfattende undersøgelser af vindmøllernes indvirk-
ning på miljøet for at sikre, at placeringen vil påvirke
naturen og dyrelivet mindst muligt.

Ved offshoreprojekter bliver der i forbindelse med projek-
teringen gennemført en miljøundersøgelse, der foretages
over en længere periode for at få det bedste vurderings-
grundlag. Denne miljøundersøgelse belyser alle relevante
problematikker i forbindelse med opførelsen af en vind-
møllepark, herunder fysiske og biologiske forhold.” Som
eksempel kan nævnes, at miljøundersøgelsen i forbindelse

Generelle markedsforhold

med Scroby Sands offshore vindmølleparken i England
bevirker, at vindmøllerne bliver opstillet, så de forstyrrer

sælerne mindst muligt i deres yngleperiode.?

Efterfølgende iværksættes der miljøovervågningsprogram-
mer, som skal belyse, hvad vindmølleparken rent faktisk
har medført af ændringer med hensyn til dyr og planter.
Her vil der blandt andet være fokus på, om sælerne søger
føde mellem vindmøllerne, ændrer vegetationen og dyre-
livet på bunden sig med videre. Sådan en undersøgelse
gennemføres blandt andet i forbindelse med North Hoyle
offshore parken i England. Undersøgelserne løber i to år
efter installeringen af parken. Således vil miljøundersøgel-
serne omkring North Hoyle projektet strække sig fra 2001-
20052

Tidligere er lignende undersøgelser gennemført blandt
andet på offshore vindmølleparken Tunø Knob, der blev
opført i 1995. Konklusionen var, at opstilling af vindmøl-
lerne ikke har nogen negativ indvirkning på levevilkårene
for de muslinger og fugle, som findes i området.” På
Horns Rev offshore mølleparken er lignende opfølgende
undersøgelser under gennemførelse.

Vind — den uudtømmelige ressource

Vindkraft er et reelt supplement til konventionel energi.
Dette skyldes ikke bare den konkurrencedygtige pris, men
også det faktum, at det faktiske potentiale for vind er
enormt. Med den nuværende teknologi kunne verdens
samlede elektricitetsforbrug dækkes mange gange. Det er
således ikke vindressourcen, der er til hinder for at gøre
vindenergi til en af verdens betydende energikilder.
Herved fremstår vindenergien som et meget væsentligt
potentielt alternativ til el produceret ved hjælp af fossil
brændsel. Endvidere kan vindkraft medvirke til at strække
de kendte fossile ressourcer over en længere årrække og
samtidig hjælpe til med at stabilisere prisen på konventionel

energi.

» ,Energy: Issues, Options and Technologies", publiceret af Directorate-General for Research, European Commission, december 2002.
4 For et eksempel på en miljøundersøgelse henvises til www.hornsrev, dk/miljoeforhøld

> www.offshorewindfarms.co.uk/sites/seroby-sands.himl

» North Hoyle Offshore wind farm — Environmental statement", publiceret af National Wind Power, februar 2002.
» ,Assessing the impact of the Tunø Knob wind park on sea ducks: the influence of food resources", publiceret af Miljø- é? Energiministeriel, Danmarks

Miljøundersøgelser, februar 1999.

23

Å

£00g 3Zuiujeloaqsas|jopo]

i

va

 

Ge

i

  

Vestas anser det for vrecdistisk, at ocindks

 

Vindkraftens andel af verdens
elektricitetsproduktion

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

å
9
]
aar
0
; SER ; ; É - — År
2903 2005 BOOT 2909 2011 20013

  

Vestas bereg

 

lunger er baseret på følgende jorudsæninger:

  
 
 

 

ig vækstrale é vindkraft på en gennemsnukie

y PPrklr

 
 
   

LE Outlook 2002, udgivet af The

en forøgelse & den gennemsnitdi

 

"World Market Undede 1997", budt

marts 2003,

 
 

  

aa World energy autlavk 2UO2Y, jrublicen
laid Mærket Udidate 2002 huld

fnternutemud brere
af BEM Consult ApS

 
   

 

op g
itetspreduktion på 2,67 % i 2000-2010 og

 

 

 

iflens andel af verdens elproduktion wil stige til ca. 36 I løbet af ca. 10 år.

Vækstscenarier for vindkraft

Vindkraft er den energikilde, som har oplever den største
vækst gennem de seneste 10 år med årlige vækstrater på
gennemsnidig mere end 35%2% Vestas mener, at der også

i perioden frem til 2020 vil være en meget høj vækst, da

 

der er en fortsat stigende efterspørgsel efter elektriciter
samtidig med, at der er en stadig stigende fokus på kon-

kurrencedygtig, ren og vedvarende energi, Eftersom vand-

 

kraft har nået sit maksimale potentiale i mange OECD-
lande forventes stigningen i vedvarende energi at komme
hovedsageligt fra vindkraft, da denne energikilde er den

al de vedvarende energikilder, som i dag er den mest kon-

  

kurrencedygtige i forhold til energi fremstillet ved hjælp

af fossil brændsel

 

sur 4 illustrerer Vestas” støre forvenminger til, hvordan
udbygningen af vindkraft vil fortsætte, Ved udgangen af

1

GG

  

2002 dækkede vindkraft ca.

 

erdens samlede pro-

 

duktion af elektricitet)" Vestas anser det for realistisk, at

vindkraftens andel af verdens elproduktion vil stige Ul ca.

 

i løber af ca, 10 år

Dette vil i henhold til prognoser for verdens samlede

   

elforbrug betyde, at en gennemsnitlig årlig vækstrate på

 

i installeret MWvindkraft er realistisk,

sd tif BUM Consult ApS, mirts 1998, Mortal Mlerket Update 2002", publiceret af BUM Consult ApS,

Åsency, 2002,
marts 2063.

 

Ved Sakata Port, Japan, er der opstillet 8 stk. V80-2,0 MW møller.

Kyoto aftalen har en effekt — men deter
ikke nok

Kyoto aftalen forpligter de lande, som underskriver aftalen,
til en fastsat maksimal CO, udledning i forhold til basisåret
1990. Mindst 55 lande, der til sammen stod for mindst
55% af de globale udledninger i 1990, skal underskrive
aftalen, før den kan træde i kraft. Lande som Australien
og USA har tidligere afvist at underskrive aftalen.

Kyoto aftalen har haft en væsentlig betydning for bevidst-
heden omkring CO, udledningens indflydelse på jordens
klimaforandringer og har dannet basis for lovgivning ved-
rørende CO, reduktion i mange lande, ikke mindst i EU.

Kyoto aftalen har således haft en betydelig effekt for
udbredelsen af vedvarende energi, selvom den endnu ikke
er trådt i kraft.

Et af grundprincipperne i Kyoto aftalen er muligheden for
at handle med CO,, således at lande, som udleder mindre
CO, end tilladt, kan sælge deres CO, udledningsoverskud.
Internationale CO, certifikater kan i den forbindelse blive
et effektivt værktøj til at reducere udledningen af drivhus-
gasser under forudsætning af, at CO, certifikaterne har
baggrund i en reel reduktion i CO, udledningen. Denne
reduktion kan for eksempel opstå ved at konvertere et tra-
ditionelt kraftværk til et vindkraftværk.

Generelle markedsforhold

 

Det er dog Vestas” holdning, at Kyoto aftalen og handlen
med CO, ikke er tilstrækkeligt til at løse problemerne i
forholdet mellem den forurenende energiproduktion og
de rene vedvarende, teknologier. For eksempel tages der
ikke hensyn til andre eksterne omkostninger ved den
traditionelle energiproduktion såsom anden forurening,
følgesygdomme og arbejdsulykker.

Det er derfor Vestas” opfattelse, at Kyoto aftalen ikke kan
stå alene. Der er brug for supplerende lovgivning omkring
bæredygtig udvikling med klare ufravigelige mål for væksten
i den rene vedvarende energiproduktion samt en prisfast-
sættelse af andre eksterne omkostninger ud fra princippet
om, at den, der forurener, også skal betale følgeomkost-
ningerne. Derved sikres en fortsat udvikling og effektivise-
ring af de rene, vedvarende energikilder som for eksempel
vindkraft, hvilket er den eneste langsigtede løsning på
problemerne omkring såvel de CO, forårsagede klimafor-
andringer som de andre eksterne problemer ved den

traditionelle energiproduktion.

25

Å

£o00z 3uujosogsosjopo]

26

 

 

Vestas sætter igen standarden

Trods en af de strammeste udsplaner nogensinde lykkedes

det gennem handlekraftigt samarbejde på tværs af Vestas

 

koncernen at klare en af de store udfordringer i 2003 —<

produktion, levering og opstilling af 86 stk. V80-L,8 MW

 

mg

 

ler Gl Evanston i Wvoming, I

Mange medarbejdere bidrog ul, at Koncernen har været i

stand tilat sætte nye

 

indarder og forbedre konkurrence-

dygtigheden på transporisiden, For kun anden gang i

 

Vestas" histørie blev tårne, naceller og vinger transporteret

     

med tog gennem U! rem ul siten beliggende i 9,300

meters højde.

Opstillingsfasen stillede ligeledes nye krav. Normal løftes
en hel røtor med tre vinger, I Evanston ville det på grund
af risiko for høj vind have krævet støre ressourcer omkring
sikring af rotorerne. Derfor valgte Vestas at løfte én vinge
ad gangen. Denne arbejdsform betød, a1 vingenavet skulle

formonteres på nacellen, mens den stød på jorden.

Efter en indkøringsperiøde blev opstllingsmetoden en
succes, Det faktum, at ebarbejde og momentspænding af
nav blev foretaget inden løftet af nacellen. resulterede i en

ensartet høj kvalitet på nacellen.

De 80 stk. V80-1,8 MW møller i Wyoming, USA, blev idriftsat i 2003.

 

27

Å

£00g 3uuyoagsosjapo]

 

 

 

bestes leverede 34 MW GE Suer

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

| Afsætning i MW 2003 2001 2000
Norden 59 82 133
Sverige 34 27 21
Danmark 31 lig
Finland - - -
Norge — då -—
Europa i øvrigt 1,04
Tyskland 513

| Holland lid 32
Storbritannien 94 MM)
[ralien 51 112
Portugal 27 14 4

and 25 i 49
Belsmien ig 1 -
Grækenland 8 I RåD;

nkrig 5 1 i
Slovakiet 3 - -—
Rumænien i - -

| Pulen -— 283 -
Letland — -— -—
o -

; Verden i øvrigt 712 765 184

USA 34 ge
dd 30

16 in Il

45 i 10

Bo - -

B7 15 i

27 - d

vi — -

ikorea 5 1 -
Taiwan - - -
- o() -

Chile - 2 -

[| Marokko - - STE
Verden total 1.812 1.645 805

 

 

 

 

i 2003 og opnåede en markedsandel på ca. 60% på dette marked.

Markedet for vindkraft steg igen i
2003

Verdensmarkedet for vindkraft voksede i 2003 med godt
10% ul ca. 8,000 MW. Væksten er mindre end tidligere
forventet, hvilket primært kan henføres til udviklingen på

det iyske og italienske marked.

Den samlede afsætning af Vestas Teknologi fra Vestas
koncernens selskaber og Vestas" associerede selskab blev
på 1.812 MW, en stigning på ca. 10%, Vestas opnåede en

3%, hvilket er på samme niveau som

  

markedsandel på 22,

2002, Vestas tabte markedsandel i USA, der var påvirket af
1

specielle markedsforhold i 2003, hvorimod markedsandelen

uden for USA steg,

Vestas forventer en afdæmpe! udvikling i verdensmarkedet

 

for vindkraft i 2004, idet markedet i USA forventes at bl
væsentligt mindre end 20098, da Production Tax Credit
(PTC) ordningen ikke blev forlænget ved udgangen af
2003. Til gengæld er udsigterne for markedet uden for

USA meget lovende, hvilket forventes mere end at opveje

 

nedgangen i 1. Vestas forventer således kun en mindre

vækst i det totale verdensmarked for 2004 på op til 10%.

 

Vestas betragter fortsat Sveriøe som et mindre, men meget
5 å

 

stabilt marked. Ve

 

tas leverede 34 MW i 2093 og manife-

sterede igen sin position på dette marked ved at opnå en

 

markedsandel på ca, 60%. En afklaring af den svenske
regerings lovforslag for vedvarende energi betyder, at Vestas
forventer en større fremtidig aktiviter i Sverige — også på

offshore markedet.

 

Afsætning i antal møller

 

1999 2000 2001 2002 2003

Det danske marked var i 2003 præget af, at afregningspri-
serne for møller opstillet efter 31. december 2002 faldt
med mere end 15%. Denne prisreduktion gør, at projekter
i Danmark er meget vanskelige at få finansieret. Dog var
reglerne for udskiftning af møller og dermed muligheden
for opnåelse af skrotningsbeviser medvirkende til, at der
stadig kunne finansieres projekter j Danmark. Denne regel
udløb i 2003, og det betyder, at forventningerne til 2004
er meget begrænsede. Som forventet leverede Vestas i
2003 kun 25 MW på det faldende danske onshore marked,
hvor Vestas opnåede en onshore markedsandel på over
50%. Manglende politiske initiativer på vindenergiområ-
det betyder, at Danmarks førende position indenfor udvik-
ling af bæredygtige energiløsninger fremover risikerer at
blive truet, og at hjemmemarkedet for dansk vindmølle-
industri helt forsvinder.

I Norge forventer Vestas et stigende marked fremover.
Denne forventning er baseret på øget aktivitet hos de
dominerende aktører på markedet. Vestas leverede ikke
møller til Norge i 2003.

Europa i øvrigt

På trods af, at det tyske marked blev reduceret fra ca.
3.250 MW installeret i 2002 til ca. 2.675 MW installeret i
2003, var det også i 2003 det største marked i verden.
Hovedårsagerne til det faldende marked var usikkerhed
omkring revisionen af Tysklands lovgivning for vedvarende
energi (EEG) samt en strammere politik omkring finansie-
ring af vindmølleprojekter.

Selv om markedet i Tyskland faldt i 2003, lykkedes det
Vestas at øge leverancerne til 613 MW. Vestas øgede der-
med markedsandelen på det faldende tyske marked med
ca. 5%-point fra ca. 18% til ca. 23%. Denne positive udvik-
ling skyldes i høj grad V80-2,0 MW møllens konkurrence-
dygtighed.

Markedsbeskrivelser 29

Afsætning i MW

 

 

 

 

1999 2000

2001 2002 2003

Vestas forventer, at Tyskland vil fortsætte som et stærkt
marked i fremtiden. Forventningerne er blandt andet
baseret på, at lovforslaget om revision af EEG ikke ændrer
på de grundlæggende principper i det nuværende afreg-
ningssystem. Dog er den årlige reduktionsrate af basis
kilowatttimeprisen nu foreslået til 2% i stedet for tidligere
1,5%. Endvidere er placeringer i områder med særlig lav
vind ikke længere berettiget til afregningspriser under
EEG lovgivningen. Samtidig foreslås prissystemet forbed-
ret for offshore markedet og vil være gældende for projek-
ter, der bliver etableret frem til 2012 og ikke som nu indtil
2006.

Det nuværende prissystem vil fortsætte indtil lovændrin-
gen er blevet endeligt vedtaget af Forbundsdagen, hvilket
forventes at ville finde sted i første halvdel af 2004. Vestas
forventer, at den nye EEG lovændring vil stabilisere og
styrke det tyske onshore marked og på længere sigt for-
bedre mulighederne for offshore markedet.

Markedet i Holland har haft en positiv udvikling i leverancer
ne. Det er blandt andet en afklaring af afregningspriserne,
der har givet stabilitet i markedet. Dog er beregningsme-
toden for fuldlasttimer uhensigtsmæssig, og det forventes,
at systemet bliver ændret i løbet af 2004. Vestas leverede
114 MW og opnåede dermed en markedsandel på ca. 50%
i Holland.

Siden rammebetingelserne for et stabilt marked i Stor-
britannien blev fastlagt i 2002, er markedet næsten tredoblet.
Ud af de 18 planlagte offshore projekter blev Vestas valgt
som leverandør til de to første, Vestas opstillede i 2003
hovedparten af North Hoyle projektet, bestående af i alt 30
stk. V80-2,0 MW offshore vindmøller. 2004 blev indledt
med offshore projekt nummer to, Scroby Sands, der lige-
ledes består af 30 stk. V80-2,0 MW offshore vindmøller.
Med disse to projekter står Vestas stærkt på markedet for

£00Z Zuuetagqsasjapa] ÅN

offshoremøller i Storbritannien. Vestas mere end fordob-
lede afsætningen til 94 MW til Storbritannien i 2003 og
opnåede en markedsandel på ca. 50%. Vestas har meget

30

 

seskrivel

 

 

 

15 stk, VEELD ØV MW uni:
ul

 

 

Vestas leverede 88 MW til det østrigske marked i 2003 — en firdobling i forhold til 2002.

positive forventninger til dette marked såvel onshore som
offshore, især på grund af den britiske regerings visionære
målsætning om, at 15% af elektricitetsproduktionen skal
komme fra vedvarende energikilder i 2015.

Den 1. januar 2003 blev den såkaldte Okostromverordnung,
en ny reguleringsordning for vedvarende energi, indført j
Østrig. Ordningen betyder, at projekter, der er godkendt
inden udgangen af 2004, er garanteret 7,8 Euro cent per
kilowatttime i en periode på 13 år. Den politiske afklaring
og et ekstraordinært investeringstilskud på 10% gældende
til udgangen af 2003 betød, at det østrigske marked voksede
meget kraftigt i 2003, og der blev installeret ca. 285 MW.
Selv om et stigende antal producenter har leveret vindmøller
i Østrig, lykkedes det for Vestas at levere 88 MW, mere end
en firdobling i forhold til 2002, og opnå en markedsandel
på over 30%. Vestas forventer fremover et stabilt østrigsk

marked.

I Italien kom der først ved slutningen af året en afklaring
omkring forhøjelse af målet for grøn energi, hvilket var
for sent til at få nogen positiv indvirkning på afsætningen
i 2003. Den politiske usikkerhed, der har været siden
2001, betød, at markedet i 2003 blev næsten halveret.
Imidlertid blev der i december 2003 vedtaget en lov i det

italienske parlament, der træder i kraft i begyndelsen af

Markedsbeskrivelser

 

2004. Loven fastsætter en forøgelse af målet for grøn ener-
gi på 0,35%-point om året i perioden fra 2004 til 2007.
Endvidere er bøden for elproducenter, der ikke har grønne
certifikater nok til at opfylde kvoten for grøn energi nu
blevet fastsat til 150% af den gældende grønne certifikat
pris. Med det nuværende mål på 2% grøn energi som
udgangspunkt betyder det, at den installerede kapacitet i
Italien forventes at blive fordoblet frem til år 2007.

Vestas leverancer til Italien blev mere end halveret i 2003
til 51 MW, men Vestas formåede at bevare en meget høj
markedsandel. Sidste kvartal af 2003 viste en betydelig stig-
ning i indgangen af ordrer, og Vestas modtog i december
2003 en ordre på levering af 195 stk. V52-850 KW vindmøl-
ler til det italienske marked, jf. fondsbørsmeddelelse nr.
26/2003 af 19. december 2003. På baggrund af det øgede
aktivitetsniveau sidst på året og den politiske afklaring
omkring målet for grøn energi forventer Vestas, at Italien
igen i 2004 vil blive blandt de større europæiske markeder.

Vestas har positive forventninger til det portugisiske marked.
1 2003 leverede Vestas en række MW-projekter, og en til-
fredsstillende ordrebeholdning for 2004 betyder, at Vestas
har etableret sig med et serviceselskab i Portugal. Det por-
tugisiske marked er voksende og er hovedsageligt drevet
af MW-møller. Lanceringen af V90-3,0 MW møllen har

31

Å

£002 3ZulujaagsasfopeT

gelser mod de belgiske myndigheders procedurcmæssige

behandling af byggetilladelsen, Jf. Vestas” delårsrapport for
1. halvår 2003, Projektet forventes tidl ligst påbegyndt i
2004,

Det græske marked blev næsten halveret i 2003 og levede

dermed ikke op til forventningerne. Problemer omkring

 

dighbedernes behandling af byggetilladelser for; sager

 

fortsat udskvdelser af projekterne og en positiv udvikling i

rst for alvor i 2005. Vestas leverede

 

markedet forventes

8 MW til Grækenland i 2003 og opnåede en markedsandel

 

på ca. 15%,

Generelt set var der fortsat ikke den støre udvikling på det
franske marked i 2003. [midlertid bliver den politiske situ-

alion så småt mere positiv overfor vindkraft. Det nationale

 

mål for installering af vindkraft er således blevet hævet fra
7.000 MW il 10,000 MW installeret i 2010. Vestas forventer,

at den positive politiske udvikling vil bane vejen for en

 

generel vækst i antallet af nye vindmølleproiekter. Vestas

dsstillende lav

 

leverede 5 MW i 2003 og opnåede en uti

markedsandel.

 

 

Polen er fortsat et lovende marked, men der har været for-

sinkelser i 2003, idet der ikke kom en afklaring om reglerne

 

for afregning af vindproduceret elektricitet. Med Polens

 

 

optagelse i EU er det forventningen, at Polen vil blive et
Stort marked for vindkraft fremover. På denne baggrund

har Vestas i 2003 etableret

 

 

med et serviceselskab i Pølen.

   

Tir st, VDS MTV

 

NG.
Fa pstetded

 

Det spanske marked er fortsat et af verdens største markeder,

  
 
  

skabi star interesse, og V8 og Vestas ser gode muligheder for at opnå en gød markeds-
bevist sin konkurrencedygti

leverede 27 MW til Porta g

andel, Derfor har Vestas etableret ct selskab, der skal vare-

 

tage salg og service på det spanske marked. Vestas forventer
andel på ca. 23%, ligeledes at etablere lokal produktion i Spanien i løbet af

2004, Det spanske marked forventes at blive domineret af

  

   

 

 

  

2003 blev etøndt å r på delirske marked, hvor Vestas" afsær MW-maller, og Vestas har støre forvemninger til V90 møllen,
ning i 2003 blev fardablet. Med 95 MW leveret opnåede der passer godt til de spanske vindforhold. Vestas havde
Vestas en markedsandel på ca. 40%, Det var blandt andet ingen leverancer til Spanien i 2003, og de førsie ordrer

er ÅER 5 omkring afr ming af lader stadig vente på Sig. Sammenlægningen af Vestas og
ciektricitet produceret af vindmølle vr, som betød, at en NEG Micon giver Vestas hurtig adgang Ul det, spanske
række projekter, der blev udskudt i 2909. blev realiserer i marked via NEG Micons Organisation i Spanien. På denne
2008, Desuden giver AER 6 mul ghed for installering af baggrund forventer Vestas et øget aktiviteisniveau i
yderligere 280 MW i Irland, Vestas forventer al få en god Spanien i 2004,

 

andet af disse projekter i 2004 og 2005. På denne baggrund

har Vestas positive forventninger Ul detirske marked.

  

 

Belgien er et mindre marked i Benclux-regionen, som

 

Vestas har gode forventninger til, da der blandt andet er 2003 blev et interessant år på det nordamerikanske marked,

 

opstillet mål om, at 6%. af energiproduktionen skal komme hvor tolalmarkedet blev næsten firdobletv i forhold 11 20099
i >h|

    

fra vedvarende energikilder i 2011. Markedet tredobledes i som følge af PTC-ordningens adløb ved udgangen af året.

2003 og Vestas leverede 19 MW i Belgien og opnåede en Vestas afsatte 347 MW til USA — en fordt >bling i forhold ul
mn » za y

markedsandel på ca. 36%, 2002 — og opnåede en markedsande! på ca, 21%, hvilket

som forventet var eL fald i forhol le til 20092 primært som

 

Vestas blev i slutningen af 2099 valgt som leverandør af 50 følge af specielle markedsforhold i 2003. PIG «ordningen

  

    

stk, Vestas V80-2,0 MW ffshore vindmøller til Seanergy udløb ved udgangen af 2003, men Vestas forver nter, aten
offshore vindpai i Belgien, arste fase på 10 ny PTC-ordning bliver vedtaget i foråret 2004, På denne
møller skulle have været idriftsar i sommeren 2003, baggrund forventer Vestas et faldende marked i USA i 2004,

 

Pu

 

jektet er hnidlertid blever udskudt på grund af indsi-

Japan er stadig et stabilt marked, der også i 2003 levede
op til Vestas? forventninger. Vestas leverede således 92 MW,
hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2002. De 92 leve-
rede MW udgør en markedsandel på ca. 33%.

Markedet i Egypten har ligget stille de senere år, men i
2003 sikrede Vestas leverancerne til to projekter på i alt
77 MW (jf. fondsbørsmeddelelse nr. 01/2003 af 28. januar
2003) og opnåede således en meget høj markedsandel.

Indien er et marked, der er inde i en positiv udvikling, og
her fordoblede Vestas afsætningen til 37 MW i 2003 og

opnåede en markedsandel på ca. 15%.

Vestas leverede 46 MW til Canada i 2003 og opnåede derved
en meget høj markedsandel. Vestas fastholdt således sin
førende position på dette marked. Flere canadiske provin-
ser har taget initiativ til at opstille mål for etablering af
vedvarende energi. Blandt andet har Ontario og Quebec
taget initiativer, der involverer opstilling af mere end
1.000 MW i løbet af de næste fem til syv år. Vestas annon-
cerede i december 2003 en ordre på 38 stk. V80-1,8 MW
møller til Vision Quest, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 25/2003
af 12. december 2003. En god ordrebeholdning og stor til-
budsaktivitet betyder, at Vestas har meget positive forvent-
ninger til det canadiske marked i 2004.

Vestas leverede 347 MW til USA i 2003. De 146 MW blev opstillet i High Winds, Californien.

Markedsbeskrivelser

 

Vestas har fortsat store forventninger til vindkraftens
udbredelse og udbygning i Australien. Med levering af
45 MW opnåede Vestas en meget høj markedsandel i
2003. Vestas” fabrik til montage af naceller i Tasmanien
blev indviet i 2003, og fabrikken har produceret de første
V66-1,75 MW-naceller til Hydro Tasmanias projektet, jf
fondsbørsmeddelelse nr. 4/2002 af 7. februar 2002.

Vestas mere end fordoblede leverancerne til Iran i 2003 til
39 MW og opnåede dermed en meget høj markedsandel.
Møllerne er delvist lokalt producerede, og Iran er et af de

markeder, der kan blive interessant på sigt.

I Asien er en række markeder begyndt at vise positive tegn.
Vestas har oplevet en mindre stigning på det kinesiske
marked, hvor Vestas opnåede en markedsandel på ca. 28%
ved at levere 27 MW. Endvidere er der positive tegn på
mulighederne for etablering af vindkraft i Taiwan og
Korea, hvor Vestas leverede 5 MW i 2003.

I New Zealand har Vestas sikret en ordre på levering af
V52-850 kW-møller i 2003/2004, Kunden har tidligere
købt V47-660 kW-møller til et projekt, der har en gennem-
snitlig kapacitetsfaktor på over 50%. Vestas leverede

20 MW og opnåede en meget høj markedsandel i New
Zealand.

33

Å

£002 SuiujotogsoasjopoT"

 

 

Det zmdske marke

 

fer basere ure.

 

Markedet i Sydamerika er stadig meget lille, men flere

 

lande arbejder i øjeblikket med programmer for installe-

 

   

ting af vindkraft, Vestas har is ninger til. ai

 

ue gang i del svdamerikan-

Brasilien kan medvirke Ul 2

 

SØNS

 

ske marked over de næste 10 til fom år. Vestas leverede

 

 

ingen møller i Sydamer

Generelt er Mellomøsten

   

 

g Nordafrika nye og udfordrende

markeder, Der er gode muligheder for tlablering af vind-

 

kraft, men finansieringen af prøjekter samt opnåelse af

diverse ulladelser er 5. På kort

 

I
sigt har Ves I disse markeder.

 

 

 

sal det vil være onshøre

 

Overordnet set forventer Vesta

markedet. der driver vindmøll

 

lustrien, Hovedparten af

væksten vil ide kommende år komme

 

Furopa og Nord-

 

amerika samt Indien og Australien. Herudover er der flere
potentielle støre markeder som Kina, der forventes at blive

betydende.

 

Offshore markedet for vindkraft: forventes først før alvor

at slå igennem på lidt længere sigt, Inden for den næste

fern-års periode forventes ollshore andelen at udgøre i

 

esørdenen uw

  

t 10% af den nyinstallerede

Kkapacielt.

 

fir her feverede Vestes 37 MDA 2003.

Vestas forventer, at antallet af markeder for vindkraft fortsat

vil stige, Vestas forventer ligeledes, at Here af de mindre

 

markeder vil udvikle sig og således bidrage positivt til en
iget markedsspredning, så effekten af det svingende marked
øget markedsspredning, så effekten af det svingende marked

HU

 

SÅ mindskes,

Pa denne baggrund forventes på længere sigt en øgeL sla-

bilket i markedet for vindkraft.

Udviklingsarbeidet flytter grænser

I mere end 20 år har Vestas medvirket Ul at forbedre vind-
kraftens konkurrencedyglighed, Det overordnede mål har
således altid været at reducere kostprisen per produceret

krlenwe

 

time mest muligt I møllens designmæssige levetid.

 

tas” seneste eksempel på forbedringen af vindkraftens
konkurrenceevne er introduktionen af V90-nøllerne, Som
beskrevet i den forrige årsrapport blev der i 2002 opstillet
en række V90-3,0 MW prototyper. Disse møller har gennem-
gået en række verificerende test med tilfredsstllende resul
tat. Det betyder, at Vestas har indledt salget af denne mølle-
type, og serieproduktionen blev indledt i begyndelsen af
2604.

Med udviklingen af V90-3,0 MW møllen bar Vestas igen

hyuet grænserne for, hvad der er muligt inden for vindkraft

Fa

13 stk. V80-2,0 MW møller, opstillet i Reussenkøge, udgjorde det største repowering projekt i Tyskland i 2003.

— både onshore og offshore. Baseret på en kombination af
ny gennemtestet teknologi og den kendte veldokumente-
rede Vestas Teknologi betragtes V90-3,0 MW møllen som
en naturlig videreudvikling af det eksisterende produkt
program.

Intelligent design har resulteret i, at Vestas kan præsentere
et nyt tårnsystem. Ved at anvende magneter til at holde
inventaret fast på tårnvæggen er det muligt at reducere
tårnvægten væsentligt. Sammenlignet med et 80 meter
tårn til en V80-2,0 MW mølle er vægten dermed reduceret
fra cirka 200 ton til omkring 156 ton for et 80 meter tårn
til en V90-mølle, Den lavere vægt betyder, at det er muligt
at reducere omkostningerne på såvel tårnproduktion som

tårntransport.

Vestas har ligeledes udviklet en længere og samtidig lettere
vinge. Kulfiber har flere steder erstattet glasfiber, og det
betyder, at vingen er lettere, selv om den med sine 44 meter
er fem meter længere end Vestas” hidtil længste vinge.

Den lettere vinge kombineret med et mere kompakt design-
koncept af V90-3,0 MW nacellen bidrager til, at vægten af
V90-3,0 MW møllen cirka er på niveau med V80-2,0 MW

møllen. Derved opnås 50% større effekt med samme vægt.

Produktudvikling

 

Stort output i lav vind

I 2003 kunne Vestas præsentere en ny mølletype, som har
gjort det mere fordelagtigt at opstille vindmøller i områder
med lav vind. Der er tale om henholdsvis V90-1,8 MW og

V90-2,0 MW møllerne.

Målet om at forbedre konkurrencedygtigheden for vind-
kraft betyder, at Vestas har udviklet to møller, der kan pro-
ducere op til 25% mere energi sammenlignet med en
V80-2,0 MW mølle.

De to møller kombinerer den gennemtestede og veldoku-
menterede V80-2,0 MW nacelle og den nyudviklede 90
meter rotor. Derudover er det muligt at anvende det nye
og lettere tårn — udviklet til V90-3,0 MW møllen — til disse
møller.

V90-1,8 MW og V90-2,0 MW møllerne, der primært er til

brug for de mellem- og sydeuropæiske lande, vil blive sat i

serieproduktion i 2004.

Et sikkert og optimalt net interface

Vestas har udviklet det unikke VestasGridSupport” system,
der støtter og sikrer det optimale net interface.

35

Å

£002 Zuiuyesogsosjopo]

 

 

fllvesøre, Degmesrh, er der njrstitle ond

    

'stasGridSuppori” omfatrer en række for ge løsninger,

  

der blandt andet omhandler netkoutrøl, nermålinger samt

 

drift under neti

GÅ

Netkontrol sikrer den mest optimale kontrol over såvel

  

den aktive som den reaktive elfokt samt frekvenskontrol.

       

iv elfekt, reaktiv effekt, spæn-

 

; frekvens på højspændingssiden.

Da vindmølleparkernes produktion er nået op på niveay

   

med traditionelle k 5, vokser nelværksoperatørern

 

emer, For al

 

krav til nettilslumingen af større vindkrafig
iødekonung disse krav og holde møllerne pa cinettet

r, har Vestas udviklet

 

 

længst muligt, når svændingen falde

crioder

 

ro sprendingsdyk i kortere

 

 

på grund af nelfejl. Med dette system ilbyder Vestas en

   

løsning, der kan medvirke Gl at spændi kollaps undsås,
fa] i 2y

   

og derved stabiliserer vind mølleparken hele nettet,
VestasGridSupport” løsningerne tilbydes både enkeltvis og

som er pakkeløsning,

 

Vestas Condition Monitoring System (VGMS) er en anden

 

 

idvikling. Med dette system har Vestas forbedret over

vågningen al de vigligste komponenter med roterende

 

dele ; møllens nacelle. Systemet er eL vibrationsbaseret

 

overvågningssystem, som består af en række vibrations«

sensorer, og er en s af møllens styring,

 

Ved hj:

ringen bestemme de enke

lp af signalerne fra vibrationssensørerne kan sty

kan

   

 

unponenters tilstand

 

  

et til områder med leve vind.

stoppe møllen, hvis en komponents tilstand bliver kritisk.

En særlig udviklet fjernovervågningspakke kan tilbydes,

   

således at der bliver muligt al foretage yderligere dybdegå-

ende analvse af slidtage og skader.

 

Det overordnede mål med VC i opdaee eventuelle
E aa

 

begyndende fejl i møllen, Ilerved minimineres den åd,

hvor møllen er ude af drift, Samudig vil VOMS være med

til at reducere omkostningerne til reparation af vigtige

 

komponenter samt forbedre mulighederne for planlæg-

   

ning af vedligehok sarbejdeti møllen,
VEMS eric

foretages i øjeblikket den afshutende systemverifikation på
Cm] , «

 

monteret på knap 100 Vestas møller. Her

parknivenn. VOMS forventes markedsført i løbet af 2004.

Nye kernekompetencer worldwide

Vestas indledie i 2002 forhandlinger om overtagelse af
Windcast Group AS, der er verdens førende leverandør af

AVANe

 

ret støbegods til vindmølleindusteien. Køber af

Windecast blev endeligt gennemfør i 2003.

Dermed har Vestas tilknytiet en virksomhed, der har både

kapacitet og viden til at udvikle og levere sløbevods som
= ma >

  

for eksempel vingenav og maskinfundamenter af høj kvalitet
Da den fortsatte udvikling går i remming af større og mere
eflektive møller, øges betydningen af et optimalt design,
hvor vægten reduceres, Det stiller støre krav til at beherske
den avancerede støbeteknologi, der er en nødvendighed
for at fremstille meget store støbte komponenter i høj ens-
artet kvalitet, Med udviklingen af vingenav og maskinfun-
dament til den nye V90-mølle har Windcast vist, at støberi-

erne er I stand til at levere komponenter, hvor kravene om

 

 

Produktion 37

 

Vestas overlog i 2003 Windcast Group ÅS, der er verdens førende leverandør af avanceret støbegods til vindmølleindustrien,

høj kvalitet og lav vægt er kombineret med ønsket om stor
produktionseffektivitet.

Overtagelsen af Windcast er samtidig et udtryk for, at
Vestas ønsker at have en stabil leverandør og dermed
undgå, at støbte komponenter bliver en flaskehals for den
forventede vækst i årene fremover. Her er Windcasts evne
til at overføre teknologi og knowhow til andre støberier

en vigtig parameter.

Omlægning fra kW- til MW-møller

Verdensmarkedet for vindkraft efterspørger i højere og
højere grad større møller. Derfor har Vestas i løbet af 200%
foretaget tilpasninger af fabrikkerne.

Montage- og tårnfabrikken i Skotland har tidligere forestået
montage af naceller og produktion af tårne til kW-vind-
møller. For at tilpasse produktionskapaciteten blev der i
første halvår 2003 foretaget en omlægning, så der monte-
res naceller og produceres tårne til både kW-vindmøller

og MW-vindmøller på fabrikken i Campbeltown, Skotland.

Det italienske marked har været præget af vanskeligheder
i 2003 på grund af den politiske usikkerhed omkring det
langsigtede mål for grøn energi. Dette har haft indflydelse
på Vestas” montage- og vingefabrik til KW-møller i Taranto,
Italien, hvor aktivitetsniveauet har været væsentligt reduce-
ret. Den seneste politiske udvikling i Italien, som er
beskrevet på side 31, giver Vestas anledning til at forvente
optimal kapacitetsudnyttelse på den italienske fabrik i
2004.

På Tasmanien har Vestas etableret en ny fabrik til montage
af MW-naceller. Fabrikken blev officielt indviet i november
2003, og det forventes, at fabrikken primært skal forsyne
det australske marked. I første omgang er fabrikken dimen-
sioneret til at producere 75-150 møller af MW-størrelsen

om året.

Å

£00g 3Zuuyosogqsasjopo 7

 

Begivenheder efter regnskabsårets

udløb

Vestas Wind Systenis 2

 

5 fremsatte den 19, december
2093 et frivilligt ombytningstilbud til aktionærerne i NEG
Micon A/S om at erhverve samtlige aktier i NEG Micon
A/S mod vederlag i form af nyudstedte aktier i Vestas,

NEG Micons aktionærer blev tilbudt I nvudstedt aktie i

 

Vestas å nom., | DK bver aktie i NEG Micon åÅ nom.

 

lODKK, Før det frivillige flhud vær en række vilkår gæld.
DD ca]
skulle ac:

aktierne og stemmereitighederne i NEG Micon samt al

       

ende, hlya. al V ve mere end 96,

 

nødvendige myndiøhedsøodkendelse: kunne op
De] w in Ce] i

 

Efter forkengelser af den

 

bytningstilbud med-

deltes ved fondsbørsmeddelelse um 06/2004 af 98, februar

 

104, at sammenlægningen mellem Vestas og NEG Micon

vil blive gennemført.

 

as havde ved udløber af tilbudsperioden for det frivillige

 

ud den 4. marts 2004 modtaget ace

 

pt fra akdonærer,

 

der repræsenterede 25,11 klier, svarende tl mere

 
  

end 95

af aktickapitalen og stemmerettighederne i NEG

 

Micon (eksklusi relsen for Vestas har

 

e cane aktier). Best

 

således be

25, 167,61I

 

hatet al forhøje aktiekapitalen med DKK

 

. Svarende ULP5AGZ SIE aktjer i Vestas, mød

vederlag i aktier I NEG Micon, jf. bemyndi;

 

e givet på

den ekstraordinære

soralforsamling i Vestas den

 

mg

SL december 2003,

Vestas har

  

 

ikke

ombytningstilbud til de aktionærer | NEG ålicon, c

 

har accepleret det lige tilbud, Vestas vil endvidere
Snarest pudigt søge al gennemføre lvangsindløsning af de
resterende akter 1 NEG Micon, Vestas vil således foranle-
d

raordinævr generalforsamling med benblik på at beslutte

 

 

det fornødne.

Bestyrelsen for Wi

 

stas bar med virkning fra den 5, marts

2004 besluttet at udnævne Henrik Nørremark til ny direk-

 

Lør I Vestas med titel af økonomidirektør. S

 

itidig udtræ-

der Søren Vedel af direktionen.

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet

væsentlige hændelser, som ikke er omtalt i denne bererming.

Forventninger til fremtiden

Forventningerne til 2004 beskrever efterfølgende udtryk-
kes på baggrund af den sammenlagte koncern på helårs
basis, Sammenlægningen har reguskabsmæssig virkning
fra I. maris 2004,

Vestas har langsigtede forventninger Ul, at udbygningen af

vindkvaft vil fortsætte, og forventer gennemsnitlig
stalleret MW, E 2004 for

vækst på op til 10%,

e årlige

   

mat i

   

vækstrater på over ed:

ventes dog cu mindi

 

 

 

Markedet for vindkraft vil fortsat være meget poli

keligt Der vil således fortsat være risikg for, at fluktuationer

;ALNEG Micon inden for kørt tid indkalder til en eks-

isk påvir-

kan forekomme, idet der også i fremtiden vil være talc om

salg ul flere mindre stabile markedsområder.

Manglende forlængelse af PTC-ordningen ved udgangen
af 2003 har påvirket ordreindgangen fra USA, Når der ses
sort herfra, har ordreindgangen fra de øvrige markeder
været tilfredsstillende og medført en tilfredsstillende
ordrebeholdning ved indgangen ul 2094, Beholdningen af
laste og ubetingede ordrer svarer til ca, 5 måneders gen-
nemsnitlig produktion.

På denne baggrund er forventningerne til de kommende

 

år generelt positive, I 2004 er forventningerne baseret på

laste og ubetingede ordrer, en række betingede ordrer

 

samti fortrinsvis kendte projekter.

Forventningerne til 2004 er uændrede ; forhold til fornds-
børsmeddelse nr, 2479903 al 12. december 2903,

I 2004 forventes :

 

edes en omsætning på 2,7-2,8 mia.

EUR, hvilket skal ses i sammenhæng med s

 

mmenlægnin-
gen af Vestas og NEG Micon. EBITumnargin forventes for
2004 at være ca, 7%, inklusive effekten af forventede
omkostningssynergier på lå MEUR, men før integratiøns-
og struktureringsomkostninger i forbindelse med sam-
menlægningen. Efter fradrag af ntegrations- og restruktu-
reringsomkøosininger, men før amortisering forvenics
EBIT ma

 

Der skal døg bemærkes, at fortsat volatilitet i markeder,
valutakurser og finansicringsforhøld kan have effekt på

vusætning og resultat,

De samlede investeringer i 2004 i materielle anlægsaktiver

forventes at udgøre 140-150 mEUR. NettoArbejdsKapi-

   

talen forventes ved årets udgange at ville udgøre 30-3:
o Hd a

årets nettoomsætning,

Vestas koncernens forretningsmæssige akuviteter indebærer

en række risici, hvorfor prognosen er behæftet med usik-

 

kerhed, if. a5

 

tiltet vedrørende »Særlige

Vestas” resultater er præget af Ssæsonudsving, som generch
kan henføres til ovdrernes prøjektkarakter. Omsætningen

har således historisk været højere i andet halvår end i før-

 

ste halvår, Ledelsen forventer ledes, at 30-35% af den
forventede omsætning i 2004 vil kunne henføres til første

halvår.

Med baggrund beri samt ønsket om en optimal udnyttelse

 

af produktionskapaciteten vil der ske en I ktionsudlig-
ning hen over året. Dette indebærer, at balancen pr. 30, juni

2004 vil være præget af støre varelagre.

Bestyrelsen vil anhefale aktionærerne, at der gennemføres
en kapitalforhøjelse med et provenu i størrelsesørdenen
270 MEUR i: maj/juni 2004, Bestyrelsen vurderer, al et
stærkere kapitalgrundlag, vil kunne hjælbe den sammen-
lagte koncern med at opnå sine strategiske mål, herunder
især at opnå yderligere støre ordrer på både onshøre og
offshore installationer,

Vindmølleprojekter er generelt baseret på en specifik projektfinansiering.

Særlige risici
Generelle risici

Vestas sælger sine produkter på en række geografiske mar-
keder, og sammensætningen af disse markeder kan ændre
sig markant fra år til år, Dette skyldes især, at det globale
marked for vindkraft påvirkes af ændringer i den offentlige
energipolitik og planlægningsspørgsmål samt den mang-
lende energipolitiske stabilitet, som hersker j visse lande.
Derudover betragtes valutakursudsving som en faktor, der
kan medføre markedsforskydninger. Det er imidlertid
Vestas” erfaring, at det som hovedregel er muligt at opfange
relevante politiske tendenser og i et vist omfang forudsige
virkningen heraf og via den stærke markedsspredning for
hindre en væsentlig reduktion i den generelle efterspørgsel.

Vindkraftindustrien generelt og Vestas i særdeleshed er
præget af større kunder, som efterspørger større projekter.
Vestas koncernens omsætning og resultater kan derfor
påvirkes betydeligt af tidspunktet for indgåelse af nye store
ordrer, ligesom vanskelige vejrforhold i forbindelse med
etablering af vindkraftværker kan medføre væsentlige for

sinkelser.

Vindmølleprojekter er generelt baseret på en specifik pro-
jektfinansiering. Udsving i lånerenten på en sådan finan-
siering kan være af afgørende betydning for købers beslut
ning om et projekts gennemførelse.

Det er Vestas” opfattelse, at det er og fortsat vil være vigtigt
at fokusere på produkt og produktionsudvikling for at
fastholde den høje internationale markedsandel. Udvik-
lingsindsatsen er baseret på kendt teknologi, og Vestas har
ikke forventninger om teknologispring i vindkraftindustrien.
Ligeledes er det ledelsens opfattelse, at eventuel indførelse
af ny teknologi i industrien ikke vil skade Vestas" stilling

på markedet.

Særlige risici

 

Patent- og mønsterbeskyttelse m.v. vinder indpas i vind-

kraftindustrien, men det er Vestas” opfattelse, at Koncernen
i fremtidig produktudvikling kan anvende de teknologier,
som er nødvendige for Koncernens fortsatte konkurrence-
dygtighed.

Vestas er en vertikalt integreret vindmølleproducent med
en væsentlig grad af egenproduktion. Dette medfører øget
konkurrencedygtighed, men reduceret tilpasningsevne på
kort sigt, ligesom den høje grad af egenproduktion gør
Vestas til en kapitalintensiv virksomhed med deraf følgende
krav til arbejdskapital og investeringer.

Der anvendes primært større leverandører med et godt
internationalt omdømme til komponenter, som købes eks-
ternt, og det er Koncernens politik at have to eller flere

leverandører af hver komponent.

Garantihensættelser

På trods af generelt velfungerende kvalitetssikringssystemer
; overensstemmelse med ISO 9000 standarden hos såvel
Vestas som Vestas” leverandører er der i forbindelse med
nyudvikling og vækst i volumen en risiko for, at leverede
produkter er behæftede med fejl, som ikke afsløres i de
sædvanlige afprøvningsprocedurer.

Vestas yder normalt en 2-5 årig produktgaranti på nye pro-
dukter. Til afdækning af garantiforpligtelser afsættes i for-
bindelse med hvert salg et beløb, hvis størrelse afhænger

af produkttype og garantiperiodens længde.

Garantihensættelserne har historisk set været tilstrækkelige,
og det er ledelsens vurdering, at hensættelserne ultimo
2003 er tilstrækkelige til afdækningen af de indgåede

garantiforpligtelser.

39

Å

£00Z Zuiuyosaqsosjopa 1]

40

 

 

Valutarisici

Vestas koncernens forretningsmæssige aktiviteter indebærer

 

principielt en række vahuarisi

 

i i forbindelse med køb og

mmed valuta.

 

salg af varer og tjenester i fri

 

Det er Vestas koncernens poliuk al afdække kursrisikoen

 

samtidige med, : ode allale I Fremmed valuta

 

un forpligte

 

. Det er deg sadan, ai der kan er nettoeksponeringen

     

dækkes, Kursrisikoen afdæk-

for hver enkel valuta, der

kes i det væsentlige gennem valutaterminsforretninger «

 

valufaswapaftaler.

Karsregulering af investeringer i dauerselskaber Øg a5850-

 

cierede selskaber I udlandet indregnes direkte i egenkapi-
5 S E

 

talen, Kursrisici, der relaterer stæ hertil, afdækkes ikke,
idet det er Koncernens opfattede, aten løbende kurssikring

af sadanne lumgsiørede investeri

 

r ikke vil være optimal

 

 

set nd fra en si

  

Lrisiko- og omkøstningsmæssig belv gining,

Renterisici

 

mære rer

 

Vestas koncernens pri ierisiko udgøres af rente-

1

     

udsving, c kan påvirke

 

neernens gælds- og Icasingfor-

 

pligwlser. Sivringen af renterisikøen indebærer løbende

 

 

overvågning af løbetid og mi: remterisiko af Koncernens

 

neitogæld., Renterisikoen tilstrebes begrænset ved anven-

 

isielle sikrj instrumenter

 

Kreditrisici

I

 

Vestas koncernen er udsat [or krediuisiko i forbindelse

  

med leverancer til kender i en række lande verden oven

 

Det er dog sådan, at Koncernens tilgodehavender i det

   

væsentlige er uldækket af betalingssikkerheder i form af

 

remburser, banksarander forsikring eller lignende,

 

 

 

Åktier 2003/2002 (%)
50 i
in …
30 BENENE
20 me —
10 Hm fn
bra UN
… 0 bl

 

 

 

 

EJ Dann

  
  
 

KL Damn

 

   

Europa ekskl. Skandi

wnenoterede

 

nm Ulustrer den ; sagrufiske jordeling

   

sf akter.

Åktionær- og børsforhold

  

ilal består af én aktieklasse. Aktierne er

 

Selskabets aktickaj

 

noteret på Københavns Fondsbørs A/S. Ved årers udgang

 

havde selskabet 55,078 navnenoterede aktionærer, der

repræsenterede 78,1% af aktiekapitalen.

En ekstraordinær gencralforsamling i Vestas Wind

 

ystems
A/S den 30. december 2003 bemyndigede bestyrelsen til
at forhøje selskabers aktiekapital med indtil i alt nominel
kr. 46,006,090,00 (40.000.000 stk.) som vederlag for selska-

  

bets erhvervelse af aktier I NEG Micon A/S. IT henhold til
denne bemyndigelse besluttede bestyrelsen den 5. marts
2004 at udstede 25,187. G1E sik. nye aktier svarende til en

udvidelse af aktiekapitalen på ca. 249%,

I henhold til Aktieselskabslovens & 28, sik. a og b, har føl-

 

gende aktionærer meddelt selskabet, at de ejer nere end

   

al aktickapitalen pr. 11. marts 2004;

? Franklin Resources, Inc, Californien. USA (168%)

? Arbejdsmarkedeis Tillægspension (ATP), Hillerød.

 

Danmark (9,5

a

 

& Aktieselskabet Schonw & Co, Aarhus, Danmark (3.1

 

 

Med henblik på at skabe et stærkere kapitalerundlag for
den sammenlagte koncern er det — som beskrevet i ombyt-
ningstilbuddet Gl aktionærerne i NEG Micon A/S og
fondsbørsmeddelelse nr, 2472009 af 192, december 2009 —
blevet besluttet at anbefale aktionærerne i den sammen-
lagte køncern, at der gennemføres en kapitalforhøjelse

med et provenu i størrelsesørdenen 270 mMEUR inden for

 

12 måneder efter, at sammenlægningen er gennemføre,

Vestas” bestyrelse vil stille forslag herom på den ordinære

 

Kursudvikling og omsætning af aktier

Aktionær- og børsforhold

 

Officiel kurs (EUR)

20 TF

 

1/1 1/2 1/3 1/4 1/75 1/6

BR Kursudvikling for Vestas-aktien 2003

  

Antal aktier (1.000 sik.)
+ 7.000

=- 6,500

— 6.000

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

 

500

17/8 1/9 1710 1711 1/12 31/12

Hå Beregnet kursudvikling, såfremt Vestas-aktien havde fulgt udviklingen i KE X-indekset siden 01.01.2003

EH Omsetning af Vestas-aktier (stk. I 2000)

Aktiekursen er i 2003 steget fra 9,42 EUR til 13,07 EUR. Den gennemsnitlige daglige omsætning har i 2003 været ca. 9,5 MEUR sva-
rende til en gennemsnitlig daglig omsætning på 0,7% af den aktuelle markedsværdi. Vestas-aktien er optaget i KFX-indekset, i Morgan
Stanley Capital International (MSCI) Danish, European and World Equity indeks, i Dow Jones Sustainability World Index (DJSIT
World), i Dow Jones STOXX Sustainability indeks (DJSI STOXX), i Standard and Poor's Europe 350 indeks, i FTSE4Good Europe
indeks og i FTSE4Good Corporate Social Responsibility indeks, og Nordic Sustainability Index.

generalforsamling i april 2004. Bestyrelsen forventer, at
kapitalforhøjelsen skal gennemføres i andet kvartal 2004,

I forbindelse med Vestas” børsnotering i 1998 blev der for
første gang udbudt medarbejderaktier i Koncernen. Med-
arbejderne tegnede i alt 1.613.500 stk. aktier, som var
pålagt en 5-årig båndlæggelse. Båndlæggelsesperioden
udløb ved udgangen af 2003.

Med baggrund i sammenlægningen af Vestas og NEG
Micon A/S overvejer bestyrelsen i 2004 at implementere

incitamentsordninger.

Selskabsledelse

Selskabsledelse, defineret som ,det system, som anvendes
til at lede og kontrollere en virksomhed”, er i vidt omfang
indbygget i de krav til bestyrelser, der er fastlagt i den dan-

ske aktieselskabslov.

Vestas Wind Systems A/S har således et to-strenget ledelses-
system, hvori bestyrelsen og direktionen forestår ledelsen
af selskabets anliggender. Bestyrelsen varetager den over-
ordnede ledelse af selskabet herunder ansættelse af direk-
tionen, sikring af en forsvarlig organisation af selskabets
virksomhed, fastlæggelse af selskabets strategi og vurde-
ring af forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab.
Direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet
under iagttagelse af de retningslinier og anvisninger, som

bestyrelsen giver.

Internationalt er der de seneste år nået en høj grad af
konsensus om, hvad der karakteriserer god selskabsledelse.
De internationale initiativer har skabt grundlag for mere
detaljerede og præcise kodeks tilpasset nationale erhvervs-
og virksomhedsledelsesstrukturer. Bestyrelsen i Vestas
Wind Systems A/S har gennemgået selskabets ledelsessy-
stem på baggrund af rapporten »Anbefalinger for god sel-
skabsledeise i Danmark" fra »Nørby-udvalget" — et udvalg
nedsat af Erhvervsministeriet. Bestyrelsen har noteret sig,
at en lang række af udvalgets anbefalinger efterleves i
Vestas Wind Systems A/S.

41

Å

£002 Zuiujalaqsos|opo 7

 

 

en bestar af fem eksterne medlemmer — med bred

 

international erfaring i virksomhedsledelse — valgt af general-

   

forsamlingen for et år ad gangen samt tre medarbejderre-
præsentanter valgt af og blandt selskabets medarbejdere i
overensstemmelse med dansk lovgivning. Der afholdes

ordinært valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen

 

i foråret 2004. Bestyrelsen konstituerer sig med en for-
mand valgt blandt de (em gencralforsamlingsvalgie med-
lemmer. Ingen — hverken tidligere eller nuværende — direk-

fører i selskabet er medlem af bestyrelsen, Pensionsalderen

for bestyrelse og direktion er henholdsvis 67 og 65 år,

 

kabeis vedtægter indeholder ikke en begrænsning på,

hvor mange gange ei medlem kan genvælges til bestyrelsen,

 

Det er bestyrelsens opfattelse, at anciennitet ikke i sig selv

  

er et afgørende kriterium, men al lang anciennitet og der
med stor erfaring i høj grad kan være til fordel for selskabet.

Set ilvset af selskabets tidviklingsforløb og fo venininger

  
  

til fremtidig vækst har kominuiten i bestyrelsessammensæt-

 

ningen været en stør fordel før selskabet, og bestyrelsen

 

vurderer, at der fortsat er behov herf

Fire af de nuværende fem eksterne medlemmer af bestv-
relsen genopstiller til valg til bestyrelsen på selskabets ordi-

nære generalforsamling den 21, april 2004. [b Jacobsen har

  

 

     

i udtræde, Bestyrelsen foreslår, ut Jørn

 

 

Ankær Thomsen (muve de formand for bestyrelsen i

NEG Micon A/S) og Fredily Frandsen (nuværende næst-

 

formand for bestørelsen I NE Micon A/S) indvælres i
Rk i ao

     

Vestas” bestyrelse for al sikre kontinuileten i den kombine-

vede virksomhed,

 

Bestyrelsen har for nuværende ikke valgt en næstformand

(sin midte, Endvidere har bestyrelsen ikke nedsat faste

udvalg eller komiteer. Det Glstræbes, at alle forhandlinger

væsentlige beslutninger træffes — i

 

finder sted — og at

den samlede bestyrelse,

 

Bestyrelsen afbolkder 5-7 møder om året med deltarelse af

direkiionen, Herudover modtager bestyrelsen månedlig

 

en rapportering om selskabers situation fra direktionen,
Ca:

Bestyrelsen har valgt on direktion bestående af hidtil fire

medlemmer, administrerende direktøn økonomidirektør,

 

2

   

 

teknisk d Lør sam

 

salgs- og marketing direktør. Efter
regnskabsårers udløb og i forbindelse med sammenlæg-
1 af vi

alt udvide d

    

win

 

stas og NEG Micon, hær bestyrelsen besluttet

 

S

 

irektionen til seks medlemmer, administreren-
de direktør (Presideru and CEQY, vicec-adlministrerende
direktør (Executive Vice President and Deputy CEO),
økonomidirektør (Executive Vice President and CEO),
teknologidirektør (Executive Vice President and CTO).
produktionsdirektør (Executive Vice President and CPO)

og salgsdirektør (Executive Vice President and CS).

Oplysning om vederlag til bestyrelse øg direktion samt til
delte warrants findes i note 19 j regnskabet, Ledelsens

handel med selskabeis aktier finder kun sted i seks ugers

  
 

  

 

   

perioder efter offendiggørelse af sel å

gø abets hel og h

rapporter. Ved udgangen af 2003 udgjorde best ns
beholdning 86,863 stk. aktier, mens direktionens og øvrige
ledende medarbejderes beholdning udgjorde henholdsvis
[21.050 stk, aktier og 119.066 sik. aktier.

Ledelsens mål er at sikre en høj standard af de interne

 

kontroller, der er baseret på skrevne politikker, busiz

Yocesser og procedurer. Systemer og interne kontroller

I 8 ' s

kan kun tilrettelægges med henblik på at begrænse risiko-
Da 2

en for fejl og bedrageri, men kan ikke fuldstændigt ude-

 

lukke dette. Ehler ledels e har der ikke i dei

 

ns oplatt

 

forløbne år ndikadoner på, at systemer og kontrol
2 DD

 

ler har været ude af kraft.

I forbindelse med sammenlægningen af Vestas og NEG
Micon A/

forsamlingen, at Pricewaterhouse Coopers og KPMG €.

   

har bestyrelsen besluuet at indstille til gen

Jespersen bliver valgt son revisorer for den sammenlagte

køncern.

 

  

Bestyrelsen har tal indstille

 

merclt til hensigt frem g

 

7 af årets nettoresultat.

 

en udbytteprocent på 25-30
Udlodning af udbytte vil døg alåd ske under hensyntagen

til Koncernens planer for vækst og likvidhtetsbehov. Med
henvisning til den planlagte kapitaludvidelse i 2004 indstiller
bestørelsen til selskabets gencralforsamling, at der for året

2003 ikk

  
 

 

"t vigtigt led i Vestas" strategiske mål er at være en trovær-

 

dig partner i alle

 

nmenhænge. Dette indebærer blandt
andet at sikre en reel information om Vestas og vindkraft
industrien, hvilket forventes at kunne opretholde interes-

sen for Vestavaktien på et højt niveau.

Samtidig er målet om fortsatte økonomiske resultater vig-
ugt. Dette forventes opnået ved fokus på Core Business,
markedsmæssig spredning og udvikling af konkurrence-
dygiige produkter, hvilket forventes at give en lortsat vækst

på niveau med markedsvæksten i vindkraftindustrien,

Vestas afholder informationsmøder for pr

 

osse, analytikere
og investorer blandt andet i forbindelse med regnskabs-

rapportering.

Alle meddelelser til Københavns Fondsbørs og det seneste

 
 

års regnskabspræsentationer findes på Vestas” website

www.vestas.com. Her findes også en oversigt over de inve-

steringsbanker, som på analysesiden dækker Vestas-aktien.

For at give alle aktionærer en mulighed for at følge selska-
bets informationsmøder og telefonkonferencer begyndte
Vestas i 2003 at webcaste disse på selskabets hjemmeside.
Hermed får langt flere af selskabets nuværende og poten-
tielle investorer mulighed for at følge eller efterfølgende
at gøre sig bekendt med forløbet af konferencerne.

Det er Vestas” målsætning, at www.vestas.com er en kom-

plet informationskilde for nuværende og potentielle inve-

storer.

Finanskalender

17. marts 2004
17. marts 2004

Offentliggørelse af Årsrapport for 2003

Investor-, analytiker- og pressemøde i
København (inkl. telefonkonference
og webcast)

19. marts 2004 Investor-, analytiker- og pressemøde i

London

93. marts 2004 Investor-, analytiker- og pressemøde i

New York
Indkaldelse til generalforsamling og
udsendelse af Årsrapport for 2003

26. marts 2004

21. april 2004
18. august 2004
18. august 2004

Ordinær generalforsamling
Offentiggørelse af halvårsrapport 2004
Investor-, analytiker- og pressemøde i

København (inkl. telefonkonference
og webcast)

20. august 2004 Investor-, analytiker- og pressemøde i

London

24. august 2004 Investor-, analytiker- og pressemøde i

New York

96. november 2004 Offentliggørelse af information
vedrørende 3. kvartal 2004

26. november 2004 Telefonkonference

Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes den 21. april 2004 kl.
17.00 i Rofi-Centret i Ringkøbing.

Fire af de nuværende fem eksterne medlemmer af besty-
relsen genopstiller til valg til bestyrelsen. Ib Jacobsen har
således valgt at udtræde, Bestyrelsen foreslår, at Jørn
Ankær Thomsen (nuværende formand for bestyrelsen i
NEG Micon A/S) og Freddy Fransen (nuværende næst-
formand for bestyrelsen i NEG Micon A/S) indvælges i
Vestas” bestyrelse for at sikre kontinuiteten i den kombine-

rede virksomhed.

Aktionær- og børsforhold

Bestyrelsen har besluttet, at indstille til generalforsamlingen,
at PricewaterhouseCoopers bliver genvalgt som revisorer
for den sammenlagte Koncern. På baggrund af sammen-
lægningen af Vestas og NEG Micon A/S indstiller bestyrelsen
endvidere at KPMG C. Jespersen indtræder som revisorer for
den sammenlagte Koncern i stedet for Ernst & Young,
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, som fratræder.

Bestyrelsen forventer at fremsætte forslag om bemyndigelse
af selskabet til i tiden inden næste ordinære generalfor-
samling at erhverve egne aktier inden for en samlet pålyd-

ende værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital.

Bestyrelsen forventer endvidere at fremsætte følgende for-
slag til ændring af selskabets vedtægter:

I 8 1, stk. 2 ændres ,Selskabets hjemsted er Ringkøbing
Kommune" til ,Selskabets hjemsted er Randers Kommune".

I 8 3, stk. 1, 2. pkt., vedr. bestyrelsens bemyndigelse til ad
en eller flere gange at forhøje selskabets aktiekapital,
ændres ,Bemyndigelsen gælder for en periode på 5 år,
indtil den 1. januar 2005." til ,,Bemyndigelsen gælder for
en periode på 5 år, indtil den 1. januar 2009...

I 8 3, stk. 5 indsættes ny bestemmelse med følgende ord-
lyd Bestyrelsen er indtil den ordinære generalforsamling
i 2005 bemyndiget til ad en eller flere omgange, at forhøje
selskabets aktiekapital med fortegningsret for selskabets
aktionærer med indtil i alt nominelt kr. 45.000.000,00
(45.000.000 stk. aktier)".

I konsekvens heraf ændres & 3, stk. 5 til 8 3, stk. 6ogi 83,
stk. 5, 1. punktum ændres »For kapitaludvidelser j medfør
af 8 3, stk. 1-4 gælder." til ,For kapitaludvidelser i medfør
af 8 3, stk. 1-5." samt i $ 3, stk. 5, 4. punktum ændres mel
henhold til bemyndigelserne i $ 3, stk. 1-4" til ,… i hen-
hold til bemyndigelserne i 8 3, stk. 1-5",

18 3a, stk, 1 ændres ,Bestyrelsen har udbudt tegningsopti-
oner (warrants) til tegning ad 1 eller flere gange op til
nom. kroner 293.667 aktier." til ,,Bestyrelsen har udbudt
tegningsoptioner (warrants) til tegning ad 1 eller flere
gange op til nom. kroner 170.332 aktier".

8 3a, stk. 2 foreslås ophævet, da tegningsretterne ikke vil
blive udnyttet inden den 1. april 2004, hvor de bortfalder.

43

Å

£002 Zuuoaqsasjopo]

 

 

 

 

 

 

Ar,

 

 

 

03.05.2908

12.05,20083

15,05,2065

09,0,9

 

21,04,2005

 

15.05.2003

28,05,2003

 

0Q5,08,2903

19,0

 

005
04,09,2008

05,09,20G5

 

On

 

2003
92,10,2005
13,11,20085

28,11,2903

 

 

19,12,

 

30,12,2003

05,01,.2004

19,01,2004
30.07.2004

05,02,2004

19.02,2004

 

BOG

 

 

(1

02

 

 

 

 

 

 

 

Ordrer på 117 Vestas V47-660 KW vindmøller ul Egypten

Tidspunkt for årsrapport og informationsmøder

 

Vestas vale

3

 

som turnkev leverandør tj endnu et stort offshore projekt i Storbritannien
Meddelelse vedrørende Årsrapport 20092

Vestas Wind Systems A/S' kvartalsopgørelse aver Insideres besiddelse af Vestas-aktier

5, marts 2003

 

Pr.

Gencralforsamling i Vestas Wind Systems A/S, den 9, april 2003 kl. 17.00

    

er Insideres besiddelse af Vestas-aktie

w
Zz
Z
Z

K
e
K
"
Z
Z

or. 23, april 2003

I

Telefonkonference den 28, maj 2003 kl, 15.00

Kvartalsinformalon -- I. kvartal 2093

 

Vestas modtager endnu en stor ordre på VSO til Å
Vestas hodinøer ef Spor dre til det anstralske marked
vustas modtager ct stor ordre til det anstralske marked

Supplerende information vedrørende leverancer til USA

 

Vestas” kvartalsopgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 2 li 2003

 

Tidspunkt for halvårsrappnort og informationsmøder

 

tpport for 1, halvår 2005 (1. januar - 30, juni 2003)

 

Delår

Vestas modtager tirnkey køntrakter Ul Portugal

 

Meddelelse om ændring i Insideres beholdni ig af Vestas-aktier

Meddelelse om ændring i Insideres beholdning af Vestas-æktier

Offshore-Børrgerwindpark Butendick

 

Vestas” opgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 50. september 20098

Tel

 

fonkonference den 28, november 2003 kl. 15,90

 

 

Kvarts don — 3, kvarual 2003

 

Gamesa og Vestas afslutter teknologioverførselsaftale

Sammenlægning af Vestas Wind Systems og NEG Micon

Vestas modtager en stor ordre til det canadiske marked

Vest:

 

modtager en stor ordre til det italienske marked

S, den 50. december 2008

 

Ekstraordmær gencralforsamling i Vestas Wind Systems Å
KL LG

 

Vestas Wind Systems A/S" kvartalsopgørelse over Insiders besiddelse af Vestas-aktier pr.

[ BL, december 2003

    
 

 

Forlængelse af Vestas” ombytningstilbud til aktionærerne i NEG W

 

g

Pidspunkt for A

 

>porL og mnformationsmøder

 

2003. Mere end 70% har

accepteret Vestas” ombytningstilbud til aktionærerne i NEG Micon

se af år

   

NEG Micon ændrer dato for oifentigg rapport f«
Forlængelse af Vestas" ombyiningstilbud (,Ombytningstilbudet”) til aktionærerne i
NEG Micon til den 4. marts 2004

Sammenlægningen mellem Vestas og NEG Micon vil blive gennemført

 
 

Mere end 95% har accepteret Vestas" frivillige ombytningstilbud (det , Frivillige tilbud"

til akdonærerne i NEG Micon)

 

sigt Ombytningstilbud ul akticenærerne i NEG Micon.

 

 

45

ÅAktionær- og børsforhold

 

Ledel

sesberetning 2003

 

I 2003 blev arbejdet med at etablere 2. del af Woolnorth siten i Australien indledt.

ÅG

Koncernoversigt

Salgs- og serviceselsskab

Vestas Wind Systems A/S

Nom..DKK 105.003.966

er Datterselskaber

Produktionsselskaber

 

Vestas Hellas
; Wind Technology S.A,
| 100%

Vestas France SÅS

Vestas Espaiia S.L.
100%

 

 

Vestas Poland Sp, 7.0.0.
190%

 

Vestas - Australian
Wind Technology Pty. Lid.

 

 

 

 

Wind Technology, Inc.
100% i
i 9 ESSEN …

 

100% ro

| Vestas - Canadian || |

Vestas - Danish Wind Technology A/S
Nom. DKK 30,000.000
100%

 

 

Vestas - Scandinavian Wind Technology A/S
Nom. DKK 5.000.000
100%

 

 

Vestas - International Wind Technology A/S
Nom, DKK 5.000.000

 

Vestas - Australian i
i Production ba Ltd,

| 100%

 

109% 100%
| —

Vestas - New Zealand i

tung Technology Ltd. Vestas - American Wind Technology, Ince.
me | Nom. USD 3.700.000

Beijing Vestas i 100%

Wind Technology Lid. MT

100% [ For —

 

 

Vestas Deutschland GmbH
Nom. EUR 16.873.000
100%

! Vestas Deutschland GmbH |

[— Lauchhammer
100%

 

 

Vestasvind Svenska AB
Nom, SEK 1.000.000
100%

 

 

 

 

Vestas - Nederland Windtechnologie B.V.
Nom. EUR 453,780

100%

 

Windcast Group AS
Nom. NOK 28.366.600
100%

EisengieBerei |
(— Magdeburg GmbH |
100%

Kristiansands

 

 

 

 

IWT - Italian Wind Technology S.r.l.
Nom. EUR 3.000.000
100%

 

 

 

 

 

Vestas - Celtic Wind Technoiogy Ltd.
Nom. GBP 1.500.000
100%

 

 

Wind Power Invest A/S
Nom. DKK 25,000.000
100%

 

 

Vestas Control Systems (UK) Limited
Norm. GBP 90.000
100%

 

 

 

f Jernstøperi AS
100%

100%

Lidkåpings Gjuteri AB
100%

 

 

i
Guldsmedshytte Bruks AB i
|

 

 

 

GEK JURA 957 A/S
Nom. DKK 500.000
100%

 

 

Åssocieret selskab
f Vestas RRB india |
| Nom. INR 56,200.000
49%

 

Selskabsoplysninger

 

CVR-nr.

10403782

 

Selskabet

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vej 5
6950 Ringkøbing
Danmark

 

Bestyrelse

Bent Erik Carlsen, formand

Ib Jacobsen

Arne Pedersen

Jørgen Huno Rasmussen

Torsten Erik Rasmussen

Kim Hvid Thomsen (medarbejdervalgt)
Svend Åge D. Andersen (medarbejdervalgt)
Preben Hartvig Nielsen (medarbejdervalgt)

 

Direktion

Svend Sigaard

Henrik Nørremark
Mogens Filtenborg
Jens Anders Jensen

 

Advokat

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
H.C. Andersens Boulevard 12

1553 København V

Danmark

Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Danmark

Accura Advokataktieselskab
Strandvejen 60

2900 Hellerup

Danmark

 

Revision

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Rønnebærvej I

7400 Herning

Danmark

Ernst & Young

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Tagensvej 86

2200 København N

Danmark

 

 

 

Bank

 

Nordea Bank Danmark A/S
Strandgade 3

0900 København C
Danmark

Dresdner Kleinwort Wasserstein
Riverbank House

2 Swan Lane

London EC4R 3UX
Storbritannien

ING Bank

Bijlmerplein 888

1000 BV Amsterdam-Zuidoost
Holland

The Bank of Tokyo-Mitsubishi, Ltd.
12-15 Finsbury Circus

London EC2M 7BT
Storbritannien

Barclays Bank Plc.
54 Lombard Street
London EC3P 3AH
Storbritannien

 

 

47

Å

£002 3uruesoqsoasjopoT

 

 

Bestyrelsens og direktionens medlemmer har o

 

have følgende lede

 

Bent Erik Carlsen (58 år), formand

I:

 

adt i bestørelsen september 1996,

Direktør, A

 

P, Møller
Formand for bestyrelsen i:

Aktieselskabet Koulunds Fabriker

 

 

Dansk Industri Syndikar Å/S

 

Maersk Air A/S

Mærsk Container Industri AS
Kosti ÅJS

Star AT

BR AE
Medlem af bestyrelsen i:

  

MAJS Em. 2. Svitzer

Dansk &

 

STAK

 

dl A/S

Øidense Staalskibsviorft A/S

 

  

Årne Pedersen (58 år)

 

indtrådt i bestyrelsen april 1993,

 

d for bestyrelsen i:

MMadt Industries

  

 

Arhius V

Medlem af bestvrelsen i

 

Hammerum Stainless -

Muhlhan A/S

   

Petersen & Sørensen Matorværksted Aj

 

Jørgen Huno Rasmussen (51

Indtrådt i bestyrelsen januar 1998,

 

 

Adm. koncerndirektør, FLS Industries ALS tu
Næstformand for bestyrelsen i:

SCIONDBDITU AS

Torsten Erik Rasmu

 

en (59 år)

 

Indirådt i besty isen januar 1998,

Adm. direktør, Morgan Management ApS

 

Formand før bestyrelsen i:
Amadeus Invest A/S

+ FI.
T riu

 

widling Group Å,

 

Best arv Group ;

 

uni-chains

 
 

LOG

   
 

1 eg
” dearske dr

Jeseru dt etleve JO0G jøde danske da

 

 

seshverv i andre danske aktieselskaber.

Næstformand for bestyrelsen i:
A/S Det Østasiatiske Kompagni
Bang & Olufsen A/S
JA A/S (Jørgen Andersen ingeniørfirma A/S)

TIK Development A/S

Medlem af bestyrelsen i:
Bison A/S

A/S

ECCO Sko A/85

Louis Poulsen Holding

Uoloplast

 

 

NatiImmune A/S
Schur International a/s
Vola Holding A/S

Ib Jacobsen (65 år)

Indtrådu i bestyrelsen marts 1998.

Svend Åge D. Andersen (44 år), medarbejdervalgt
koncernrepræsentant

indtrådt i best

 

lsen maj 1996.

Kim Hvid Thomsen (40 år), medarbejdervalgt

selskabsrepræsentant

 

en maj 1996,

Preben Hartvig Nielsen (44 år s medarbeiderval:
S j
selskabsrepræsentiant

Indtrådt i be

 

lyrelsen maj 2901,

 

Svend Sigaard, administrerende direktør (46 år)

  

indtrådt i direkuonen januar 1999,
Formand for bestyrelsen i:

Kvik Højdine A/5
Medlem af bestyrelsen i:

DONG A/S

 

Henrik Nørremark, økonomidirektør (37 år)

Indlrådt I direktionen marts 2004.

Mogens Filtenborg, teknisk direktør (47 år)

Indtrådt i direktionen tovember 1997,

tyrelsen i:
A/S DETF Holding
Medlem af bestyrelsen i:

BIRC Estate A/S

Formand for I

  

 

Jens Anders Jensen, salgs- og marketingdirektør (46 år)

Indtrådt i direkdonen april 2001,

 

Ledelseshverv

 

Ledergruppe

+ 00 NØ pm

endag

9.
10.
11.
12.

Mogens Filtenborg, teknisk direktør

. Jens Axel Birn, Direktør Vestas Towers & Steel

Søren Husted, Direktør Vestas Nacelle

Thorbjørn Rasmussen, Direktør Vestas International
Henrik Nørremark, Direktør Vestas Americas?

Bjarne Sørensen, Direktør Vestas Control Systems
Hans Jørgen Rieks, Direktør Vestas Central Europe
Ole Borup Jacobsen, Direktør Vestas Blades

Paolo Tabarelli de Fatis, Direktør Vestas Mediterranean
Jens Anders Jensen, salgs- og marketingdirektør

Søren Vedel, økonomidirektør”

Svend Sigaard, administrerende direktør

= Efter regnskabsårets udløb, den 5. marts 2004, er Søren Vedel udtrådt af direktionen, og Henrik Nørremark
er indtrådt i direktionen som ny økonomidirektør.

49

Å

£00g 3uiujesegqsasjopo]

50

mes,
SE,

 

Koncernens nettoomsætning er fra 2002 til 2003 steget

med 258 mEUR il 1.653 mEUR (ca. 19%). Omsætnings-

 

 

fremgangen er sket dels på det curopæiske marked, bvor

omsætingen er steget med ca, 10%, medens den på øvri-

 

ge markeder er steget med cz JE segmentoplysnin-

ger under note 20.

Markedsandelen er dog Faldet fra 2196 til 20% i Europa og

  

faldet fra 39% nl 5 på øvrige markeder. Dette kan især

 

 
 

hvorimod markedsandelen udenfor USA

til 236

henføres til USA,

 

er steget fra 290

 

Bruttoresultater or i sanmmne periode steget med 8 mEUR

til 150 mEUR. medens bruttomargin er faldet fra 10,99%

 

Nedenfor er der redegjort for en række forhold, som har
”

 

påvirket brutrøresuli i forhold til forventnin-

 

  

gerne Ul åreL

Volatlitet I valu

 

surser og finansieringsforhold har haft

 

effekt på omsæuliug og bruttøre pecicll det briti-

ske pund og den amerikanske dollar har udviklet sig

     

ugunstigi for Vestas, Deuce bar medført en skærpet kon-
8 S E

 

kurrencesituation og et pres på sul;

priserne, specielt i

  

 

USA, Disse forhold har baft er

 

egativ effekt på brutte-

 

margin med mere end |

 

Ulimo 2008 afsluttedes teknoiogioverførselsaftalen med

Gamesa Eålica S,Å, ØOmkestningerne I forbindelse med

 

 

ar haft en negativ

 

Dom,

Produktionskapaciteten er under fortsat udbygning. I
2003 er påbegyndt montering af naceller på Tasmanien,
ligesom omlægningen af produktionen fra kKW-møller til

MW-møller fortsatie. Opstarl og indkøring ;

 

nve produk-

foder er forbundet med ekstraomkosini vi form alf

   

f.eks, uddannelse og træning med heraf følgende negativ

  

   

indflydelse på bruttomargin. Samme kortsigtede cffel

 

den kraftige udbygning af serviceorganisatlionen.

 

Høje produktionsanikosininger som følge af periodisk

 

manglende sammenhæng mu

 

m produktionskapacite:

 

ætning har ligeledes haft negativ indflydelse på brut

margin.

 

Afholdte udviklingsomkostninger andrager for 2003

 

37 mEUR, hvilket er en stigning I forhold

2002 på 10 mEUR.

  

Udgiisføre udviklingsomk skrivnin-

 

unger inklusive a

ger på kerdiggjorte udviklingsprojekter andrager 23 mE UR

mod 18 mEUR sidste år. Udviklingsomkostningerne er
primært afholdt il udvikling af nve mølletyper herunder

V90, nyt tårnsystem, en længere og samtidig lettere vinge,

og nye overvagnmngss

 

stemer, men også til udvikling af

f.eks. transportkoncepter og vingeværktøjer.

Distributionsomkostninger er steget med 2 mEUR til

  

28 mEUR og administrationsomkostninger med 6 mEUR
til 48 mMEUR, Distributions- og administrationsomkostninger

i 2002.

   

udgør herefter af nettoomsætningen mod 4,9

 

Resultat før finansielle poster er steget med 0,5 mEUR i

 

forhold ul 2002 og andrager 74 MEUR, men er relativt fål-

det fra

 

Stigningen fremkommer som et fald

på ca. 16 mEUR i Europa og en stigning på ca, 17 mMEUR i

 

verden i øvrigt, jf. segmentoplysninger under note 20.
Stigningen er fremkommet som et resultat af den ovenfor
beskrevne stigning i omsætningen med fradrag af relativt

højere produktionsomkostninger og af højere kapacitets-

omkostninger.

 

Efter fradrag af finansielle udgifter med 22 mEUR og ind-
tægtsførsel af I MEUR vedrørende indbetaling på en tidli-
gere nedskrevet fordring andrager resultatet før skat

bå MEUR mod 60 mMEUR sidste år,

 

 

akuver udgør 385 MEUR mod 922 mEUR sidste år.

Stigningen på 63 mEUR er fordelt på immaterielle anlægs-
SnIngen ] 8

aktiver med 24 MEUR og materielle anlægsaktiver med 40

mEUR og ct fald i Anansielle anlægsaktiver med I mEUR.

Stigningen i inmaterielle anlægsaktiver er primært forår-
saget af stigning i posten færdigøjorte udviklingsprøjekter
og udviklingsprojekter under udførelse, men også af stig-

ning i goodwill som følge af købet af Windeast Group AS.

Koncernens omsætning:

 

vækst og produktion af stadig
større møller indebærer et fortsat øget behov før konver-
tering af produktonskapacitet fra kilowattmøller til mega-
wattmøller. Dette nødvendiggør løbende investeringer i
såvel bygninger søm produktionsmaskiner. Hertil kommer

investeringer til løbende effekuvitetsforbedringer.

 

Investeringer i materielle anlægsaktiver beløb sig i 2008

til 85 mEUR mod 118 MEUR året før. I alt blev anvendt

  

-

33 mEUR til produktionsanlæg og maskiner mod sidste

års 68 mEUR og 23 mEUR til andre anlæg, driftsmateriel
og inventar mod 14 mEUR i 2002. Derudover er der fore-
taget investeringer i grunde og bygninger for 14 mEUR,
hvilket er 8 mEUR mindre end i 2002.

Varebeholdninger

Varebeholdninger andrager ved årets udgang 193 mEUR
mod 223 mEUR ultimo 2002 eller et fald på ca. 13,5%.

Tilgodehavender

Tilgodehavender er steget med 90 mEUR og andrager ved
årets slutning 792 mEUR.

Tilgodehavender fra salg er fra 2002 til 2003 steget med

8 mEUR til 341 mEUR. En væsentlig del af debitortilgode-
havenderne er sikrede ved hjælp af bankgaranti eller
anden sikkerhed.

Salgsværdi af ordrer under udførelse udgør 338 mEUR
mod 265 mEUR ultimo 2002.

Garantihensættelser

Årets hensættelser andrager 69 mEUR mod 71 mEUR sidste
år. Garantihensættelser indeholder en forventet refusion
fra leverandører. Den forventede refusion fra leverandører

er indregnet under andre tilgodehavender.

Årets forbrug af garantihensættelser har udgjort 54 mEUR,

hvilket er ca. 11 mEUR mere end sidste år.

Andre hensættelser

Beløbet på 16,8 mEUR er summen af nutidsværdien af
hensættelse til tabsgivende aftaler samt andre kontraktlige

forpligtelser.

Pengestrømsopgørelse

Årets pengestrøm fra driftsaktivitet andrager 153 mEUR
mod negativ 126 mEUR sidste år. NettoArbejdsKapital
(NWC) udgør herefter pr. 31. december 2003 603 mEUR
mod 627 mEUR ved udgangen af 2002, Målt i forhold til
årets nettoomsætning udgør NWC 36,5% mod sidste år
44,9% eller et relativt fald på 8,4%-point. Faldet i arbejds-
kapitalen på 24 mEUR består af et fald i varebeholdninger
på 30 mEUR, stigning i tilgodehavender på 92 mEUR

Regnskabsberetning

samt stigninger i forudbetalinger fra kunder, varekredito-
rer og anden gæld på 86 mEUR.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet er negativ med
119 mEUR mod positiv 3 mEUR i 2002, hvor posten inde-
holdt den modtagne betaling af aktier i Gamesa Edlica S.A.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet er ligeledes negativ
og udgør 20 mEUR, hvorefter årets ændring i likvide be-
holdninger og kortfristet bankgæld netto andrager 15 mEUR.

Balance og egenkapitaludvikling

Koncernens samlede balance udgør pr. 31. december 2003
1.390 mEUR mod 1.269 mEUR pr. 31. december 2002
eller en stigning på 121 mEUR. Egenkapitalen er steget
med 17 mEUR og udgør pr. 31. december 2003 613 mEUR.

Stigningen i egenkapitalen er i det væsentligste forårsaget
af overført overskud med fradrag af betalt udbytte til

aktionærerne,

Soliditetsgraden er som følge af den relativt større balan-
ceudvikling end egenkapitaludvikling faldet fra 47,0% til
44,1% og er således fortsat over de målsatte 35% for

Vestas koncernen.

51

Å

£002 Zulujeosogsos|9p9 7]

 

 

 

i OH ER)? en miurkedse
bovfere tefirid vad Ø

Koncern- og årsregnskab 2003

 

 

 

6

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med

 

len danske

emmelser for k

 
 

 

årsregnskabslovs be

 

dans inska

 

 

iler il rcenskabsaltæ

 

ren international virksomhed og års

   

porten an-

vendes således im mmenhænge, hvorfor den er af

   
 
   
   
  
 

res lil gennemsnitig
gnes til balancedagens

valuta i, opstået ved omreg-

 

ning af egenkapit telse til balance

   
  

15 valutakurser s:

 

i Tesulatopgøret

ms valutakurser,

inparten er anvendt det histo-

  
 
 

 

erlølzgende måles aktiver og fo

pligtelser som beskrevet for KADSDOSE
nedenfor.

siver judregnes i balancen, når det er sandsynligt, at

 

remudige økohomniske fordele vil tilflyde Koncernen,

Teliæi
Cagt.

  

aktivets værdi kan måles på

 

"deter

   

Porpligtelser indregn« uancen, uå sandsynligt,

  

at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Koncernen, og

   

    

orpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

 

Ved indregt tab og

  

   

ing og måling

umkomm

   

æres ,
ægges, og

som be- eller afd "på balance-

  

 

   

    

estas Wind

ssommheder hvori maderselskabet

  

 

direkte eller indirekte besid nm af stremmerettig=

   

derne, eller hvori moderselskabet gennem akticbesid-

  
 

2 eller på arden måde lyar en bestemmende indflydelse.

ssommbeden hvori Koncernen besidder mellem 20% og

 

50% af stemmne

 

ulerne og udøver betydeliv, men

ikke beste

 

tes som associerede

 

rende indfvdelse, betr;

 

koncernoversi

     
 

muheder, i

 

 

& årsrapporten der er anvendt dl brug for Koncernens

eusstemmelse med Køncernens

  
 
  

 

. Koncernens årsrapport er udarbejder på

 

oo0rter for mederselskabet og datervirk-
3

  
 

NULL" Af VDUDH ØL

 

kabsposer af

karakter

CDSAFLer

Ved sammendraget foretages elbnis ering af koncerninterne
Å z

   

si er, merne mellem-

indtægter og omkostainger, aktiebe

 

værender og udbviter samt r' erede øg urcaliserede for

 

tjenester og tab ved transaktioner mellem de konsoliderede
virksomheder
Moderselskabeis kapitalandele i dattervirksomheder udlig-

Des med moderselskabers forholdsmæ af datter-

 

ige undel

 

virksomhedernes handelsværdi af nettøaktiver og forpl
ielser opgjort på det tidspunkt, hvor koncernforhøldet blev

etableret

 

Ved køb af datter r opgøres på anskaffelsestids-

punktet forskellen mellem anskalfelsessummen og den

 

regnskabsmæssige indre værdi i den købte virksomhed,

efter at de enkelte aktiver og forpligtelser er reguleret Ul
dagsværdi (overtagelsesmetøden) og under hensyntagen
til indregning af eventuelle aomstruktureringshensætdlelser
vedrørende den overtagne virksomhed, Resterende posi-

live Torskelsbeløb (goodwill) indregnes i balancen under

 

immaterielle anlægsaktiver som goodwill, der afskrives

lincært i 1

 

relsen over føorve ntct brugstid Ål, dog

højst over 20 år,

 

Goodwill fra erhvervede virksomheder kan som følge af

 

 

2 måling af nettoaktiver reguleres

indtil el år efter anskalfelsestidspunktet.

Mskrivning på goodwill allokeres i køncernregnskabet til
de funki

  

oner, som goodwillen relaterer si;

 

 

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom-

heder indregnes og måles i maderselskabe is årsrapport

eller den indre værdis metode.
É resullatopgørelsen indregnes den forhøldsmæssige ande]

af resultat før skat for året med fradrag af afskrivning af

 

gocdwillunder posterne Indtægter af kapitalandele i

dattervirksombeder $

 

skat” og Indtægter af kapitalan-
dele af associerede virksomheder før skat", mens andel i

skar

 

darervirksombedernres og associerede virksomheder
>

 

medregnes posten ,5elskabssk

 

 

 

den forholdsmæssige cierandel af virksomhedernes re øn

 

skabsing: w moderselskabets

 

ge indre værdi opgjort «

regnskabspraksis med fradrag eller illæg af urcaliserede

 

koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af reste-

1

rende værdi af pos

   

itiv Torskelsværdi (goodwill),

Dattervirksomheder og associerede virksomheder med
10 EUR, og et

ives med mader-

      

negativ vegnskabsmæssig indre værdi måles

Qyentuch ulgodehavende hos disse necdst

   

selskabets andel af den negative indre værdi. Såfremt
moderselskabet har en retlig eller en faktisk forpligtelse til
at dække virksomhedens underbalance, indregnes en hen-

sættelse hertil,

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirk-
somheder og associerede virksomheder henlægges via over-
skudsdisponeringen til en ,,Reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode" under egenkapitalen.

Positive forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af kapi-
talandele i dattervirksomheder og associerede virksomhe-
der opgøres og behandles efter samme metoder som om-
talt under konsolideringspraksis, dog således at eventuelle
forskelsbeløb i moderselskabets balance medregnes under

posten ,Kapitalandele i dattervirksomheder".

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af datter-
virksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen
eller afviklingsprisen og den regnskabsmæssige værdi af
nettoaktiver på salgstidspunktet inklusive ikke afskrevet
goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvik-
ling. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind-
regning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer,
der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på
betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en fi-

nansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i frem-
med valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omreg-
nes til balancedagens valutakurs. Forskelle mellem balan-
cedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i

resultatopgørelsen som en finansiel post.

Ved indregning af udenlandske datter- og associerede virk-
somheder, der er selvstændige enheder, omregnes resultat-
opgørelserne til en gennemsnitlig valutakurs for måneden
og balanceposterne omregnes til balancedagens valuta-
kurser, Valutakursreguleringer, opstået ved omregning af
udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved årets
begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omreg-
ning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balance-

dagens valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i
balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår i periodeafgrænsningsposter under

aktiver henholdsvis forpligtelser.

Anvendt regnskabspraksis 55

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et
indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i
resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af
det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der opfylder kriterierne for sikring af forventede fremtidige
transaktioner vedrørende køb og salg i fremmed valuta
eller rentesikring, indregnes på periodeafgrænsningsposter
og på egenkapitalen under overført resultat. Resulterer
den forventede fremtidige transaktion i indregning af
aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som er udskudt
under egenkapitalen, fra egenkapitalen og indregnes i
kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtelsen.
Beløb, som er udskudt under egenkapitalen, overføres til
resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede påvirker
resultatopgørelsen.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder kri-
terierne for behandling som sikringsinstrumenter, indreg-

nes ændringer i dagsværdi i resultatopgørelsen løbende.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige
udenlandske datter- eller associerede selskaber, indregnes
direkte på egenkapitalen.

Leasing

Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver,
hvor de enkelte koncernvirksomheder har alle væsentlige
risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel
leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivet,
hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, an-
vendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på
anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien
anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonte-
ringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt

leasede aktiver af- og nedskrives som Koncernens øvrige

Å

materielle anlægsaktiver.

Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i
balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens
rentedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen.

Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel
leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing
indregnes i resultatopgørelsen over leasingperioden.

£002 qeysugosae 30 -U499U0Y

im
5

 

   
 
  
    
   
 
 
 

rv, som indgår I i årets resultal, herunder resultat
lle indtæg-
omfang

busierne direkte eller indirekte kan henføres til segmen-

   

terne, Paster, som fordeles både ved direkte og indire

 

 

sproduktionson

        
  

iionsomkostninger” og .adiministrationsomkostninge
stnelle skat og fordelingen af de ikke direkte henførba

ørelsen med

nenict omfanger de

   

anvendes direkte I se mn mentets drift,

and interesser

er,d iledt af

 

vpligtelser omfatter fornligt:

  
   

, hvis der er be- ts drift, herunder leverandører af va meste-

  

 

 

tlorimeget i acon ec. hvis antanden sæld,

   

 

der er betalt &

   
  
    
   
  
 
 

bidskudi skal måles e
metode af alle midk

sl

 

Bestyrelse, direktion og en

 

kke ledende medarbejdere

1. MVP re

 

tprogt

 

Wrogranmmnel

 

m et egenkapitalmstwument og ind

bi &

 

 

Landre po ørelse og balance, Der gives nøteon

 

”
unuhedsovert

 

i programmer, herunder

 

er værdien opgjort efter Black-Scholes modellen

  

Vi unGer

   

fteværdien

 
 
 

 

 

skattenra

 

sige underskud, indregnes med

   
 

        

ovtil ak kunne realiseres, en- omfatter Ulskud til investeringer,

 

ion ved udlignh er my, Filskud Gl forskoim

 

iz indgening eller ved

projek

 

modregning i telser inden for samme

  
 

ngsprøjekter indregnes iv

  
 

ultatopgørels«

   

ancen under udyviklir » således at

modsy r de omkøostni

 

penserer for,

 

"foretages regulering i: wende ure

     

liserede koncerninterne Tilskud Ul investeringer og udviklingsprojckter, der aktiveres,

   

    

modregnes i kostprisen på de aktiver, der vc

udskudt skal mal:s på £

 
 
  
  
    
 

rv og skatte-

ki

> respektive lande,

 

.mar den uds

   

dring I

   

ni ændring knifesaser indre

 

værdien af åreis udførte
teriet, Neltoomsænmgen

e vindkri

   

   

anlæg my, med ullæg

 

der. Oplysninger

s afkast

 
 

værdi under skyldig hensyntagen

&

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger omfatter de omkostninger, der
er medgået for at opnå årets nettoomsætning. I kostprisen
indgår råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte
omkostninger, såsom gager, leje og leasing samt afskrivninger
på produktionsanlæg og goodwill.

Under produktionsomkostninger indregnes tillige forsknings
omkostninger, udviklingsomkostninger, der ikke opfylder
kriterierne for aktivering samt afskrivning på aktiverede
udviklingsomkosininger.

Distributionsomkostninger

I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der
er afholdt til distribution af varer solgt i årets løb samt til
årets gennemførte salgskampagner mv. Herunder indreg-
nes omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillings-
omkostninger samt afskrivninger.

Administrationsomkostninger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger,
der er afholdt i året til ledelse og administration af Kon-
cernen, herunder omkostninger til det administrative per-
sonale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger
samt afskrivninger.

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret
med eventuel scrapværdi og fordeles lineært over aktiver-
nes forventede brugstid, der udgør:

Goodwill 5-20 år
Udviklingsomkostninger 3 år
Bygninger inkl. installationer 25-40 år
Produktionsanlæg og maskiner 3-10 år
Egenproducerede maskinværktøjer og

nyproducerede test- og udstillingsmøller 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-5 år

Afskrivninger indeholder avance og tab ved løbende ud-
skiftning af materielle anlægsaktiver. Nyanskaffelser under
4 tEUR omkostningsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under hen-
holdsvis produktionsomkostninger, distributionsomkost-

ninger samt administrationsomkostninger.

Anvendt regnskabspraksis

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder rente-
indtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab vedrør-
ende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed
valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser,
samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen
mv. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes med
de beløb, der vedrører regnskabsåret.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver

Goodwill

Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske brugs-
tid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden
for de enkelte forretningsområder, Goodwill afskrives line-
ært over afskrivningsperioden, der sædvanligvis udgør 5 år.
Afskrivningsperioden kan dog udgøre en længere årrække,
døg maksimalt 20 år og vil være længst for strategisk er-

hvervede virksomheder med en langsigtet indtjeningsprofil.

Udviklingsprojekter

Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og
afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til
selskabets udviklingsaktiviteter.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificer-
bare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige
ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udvik-
lingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er
hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projek-
tet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt
kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække
produktions-, salgs- og administrationsomkostninger samt

selve udviklingsomkostningerne,

Udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for
indregning i balancen, indregnes som omkostninger i
resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne
afholdes.

Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til genindvind-

ingsværdi, såfremt denne er lavere.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udvik-
lingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske

brugstid. Afskrivningsperioden udgør 3 år.

57

Å

£002 qeysu3ossae 30 -U10DU0Y

é

ca

 

 

 

elle anlægsaktiver måles til kostpris,

 

w bygningers
vedkommende med tlla
kker akku

måles ul kostpr

gere før opskrivning,

   

 

inde

 

ierede af og nedskriv

     

inger. G:

munde.

  

 

Kostprisen omfatter anskalfelsesprisen samt omkosminger

   

ekte fiknytet anskaffelsen /fremstiliug

 

1 Ss7ur?

 

 
 

tjeneste og i sænde! materielle anl

   

 

ver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med [va

 

1 & den e værdi

    

val saløsomkesin vønskabsmæss

       

i Forteneste eller

 

tab indregnes I resul

Isen under afskrivninger

 

   

 

sabsmæs

  

mterielle an!

   

  

om der cer indikation af vsørdifor ingelse udover det, som

 

udtrykkes ved 2 is dene er tilleldet, foretages

 

 

dern

 

Lvels lavere genindvindingsværdi,

  
 

Genindvindie vøsverdlien å i

  

mi, br det c

 
  
 
   
 
 

en og kapitalsærd

  

genindvindingsværdi for detenkelte

 

: gruppe af

iudering kan fasisættes en

andre akiver, hvor

   

gen kapialværdi, da uktivet

 

fremuidige per mme, vurderes

SanEm

   

med den gruppe

 

 

Andre flsrodehavender under Enansiclle anlægsaktiver

anlatter enkelstående tilgodehavender opstået i forbin:

  

delse med salg af vindkrakanlæg Tilgodchavenderne

males ul de

 

    

"tung

  

Beholdnine af selskaber samt deposita måles

 

til dagsværdi

 

 

snit

  

zhøldvinger måles til

   

tpris efler vejet genner

wWante varer, herud

 

meioden. i

  

v langsomt omsættelige

 

varer, nedskrives til netto

 

Jisationspris, hvis denne er lavere,

 

 

MOPS or handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer

 

 

omfatter aaskalfelsespris med ti

 

omtagelsesormn-

kostninger.

Køstpris for fremstillede færdigvarer samt varer under

 

fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjæ
direkt

produktionsomkosini

Ipe maternaler,

Indirekte

 

øn og indirekte proc lukdonsomkostnir

 

er indeholder ndireks erialer

 

   

og løn samt vedligeholdelse af og afsk vning p

 

de i uro-

 
 

ede maskinen fabr iksbygning

 

duktionsprocesseu benytid CI

   

tdlstyr saml om

ledelse,

 

Tilgodehavernider indregnes i balancen Gl amortiseret
a Lej
kostpris eller en lavere netorecalisationsværdi, svarende til

lende værdi med fradrag af individuel. vurderede

 

nedskrivninger til tab på de enkehe tilgodehavender.

 

 
 

  

Saløsværdi af ordrer under udførelse måles til sg ugsværdien

5

 

i Tier
ig

 

det udf

   

arbejde ud fra færdiggøreisesgraden, Fer:

gørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de af-

 

 

holdte kontra ktomkostninger i forhold &l kontraktens for

 

ventede samlede omkesminger. Hvis det er idsynligt, al
de samlede kontraktomkostninger vil overstige de samlede
indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab i

resultatopgørelsen.

Hv

 

æredjen ikke kan opgøres pålideligt, måles salgs

værdien Ul de medgåede omkostninger eller nettørealisati«

 

onsværdien, såfremt denne er lavere,

 

algsværdi ordrer under

 

Forudbetalinger modregr

udlørels

   
 
  

. Madtagne acontobetalinger ud over den ud-

førte andel af kontrakæer opgøres særskilt for hver kontrakt
opføres som modtagne forudbetalinger fra kunder un-

der kortfristede gældsforpligtelser.

Omkosininger i forbindelse med sulgsarl sejde og opnåelse
af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, ai

? afholdes.

 

Periodealgrænsningsposter opført som aktiver omfatter

 

 

afholdte omkostninger vedrørende efte y regn-
skabsår, herunder reguleringer Ul d: igsværdi for afledte

Finansielle i instrumenter med POSIKIV

 

Periodeafgrænsningsposter opført som oP pligtelser ud-

gøres af modtagne bel alinger vedrørende indtægter i de

  

efterfølgende vr sår og veg uleringer til værdi

for afledte finansielle instrumenter med 1 egativ dagsværdi,

Egenkapital og udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tids-
punktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte,
som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post

under egenkapitalen.

Hensættelse til pensionsforpligtelser

Såfremt pensionsforpligtelser vedrørende ydelsesbaserede
pensionsordninger ikke er forsikringsmæssigt dækket, hen-

sættes der hertil.

Ydelsesbaserede pensionsforpligtelser opgøres til nutids-
værdien af de forventede fremtidige pensionsudbetalinger
baseret på en årlig aktuarmæssig beregning. Aktuarmæssige
gevinster eller tab som ikke overstiger 10% af den største
af enten den beregnede pensionsforpligtelse eller dags-
værdien af de opsparede pensionsmidler i forsikringssel-
skab indregnes ikke (korridormetoden).

Garantihensættelser

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter
vurderede garanti- og serviceforpligtelser på leverede vind-
kraftanlæg på baggrund af erfaringerne hermed. Ved ga-
rantiperiodens start hensættes pr. vindmølletype kalkulato-
riske beløb, der nedskrives over garantiperioden. Herud-
over foretages periodisk en individuel vurdering af de en-

kelte hensættelsesbeløb.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes
ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag
af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende
perioder indregnes de finansielle forpligtelser til amortise-
ret kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved an-
vendelse af den effektive rente, således at forskellen mellem
provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultat-

opgørelsen over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitalise-
rede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandø-
rer, tilknyttede og associerede virksomheder samt anden
gæld, måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed

svarer til nominel værdi.

Anden gæld

Anden gæld omfatter skyldig merværdiafgift, løn- og ferie-
pengeforpligtelser, indeholdte personskatter for medarbej-

dere o.l.

Anvendt regnskabspraksis 59

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser Koncernens pengestrømme
for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider
samt Koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke udledes direkte af
årsrapporten som følge af kursomregning af årets primo-
balance til valutakursen ved udgangen af året.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets
resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som
af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i driftska-
pitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt sel-
skabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver
minus kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet
bankgæld ikke indgår.

Pengestrøm til investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter penge-
strømme fra køb og salg af virksomheder på anskaffelses-
eller salgstidspunktet samt køb og salg af immaterielle,

materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer
i størrelse af Koncernens aktiekapital og omkostninger for-
bundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende
gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Å

£002 geysugoasie 30 -U19JUOY

80

 

 

   
   

  

   

De aller, Vestas forenede i

   

200093, sfarever & i for 52.464,000 tons CO,

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Resultatopgørelse

 

 

Moderselskabet Koncernen
2002 2003 2003 2002
mEUR mEUR mEUR mEUR
1.055,2 1.121,1 1,20 Nettoomsætning 1.652,5 1.394,5

991,3

63,9

9,1

24,2

33,3

30,6

41,7
3,2

15,8

29,1

59,7

0,0

59,7

14,6

45,1

10,6

32,1
2,4

45,1

 

 

1.062,1

59,0

9,0

28,3

37,3

41,3
12,4
LE

32,2

53,9

0,0

53,9

18,3

35,6

0,0

(9,1)

44,7

35,6

 

Produktionsomkostninger
Bruttoresultat

Distributionsomkostninger

Administrationsomkostninger
Kapacitetsomkostninger
Resultat før finansielle poster

Resultat af kapitalandele i tilknyttede
virksomheder før skat

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger
Finansielle poster
Resultat efter finansielle poster

Indbetalt på nedskrevet fordring hos
Vestas RRB India Ltd.

Resultat før skat
Selskabsskat
Årets resultat

Forslag til resultatdisponering
Foreslået udbytte for regnskabsåret

Reserve for nettoopskrivning efter den
indre værdis metode

Overført resultat

Årets resultat

 

1.502,1

1504 |

27,8
48,4

FEDE 25 KEE

76,2

74,2

0,0
2,7
24,2
21,5

52,7

1,2

53,9

18,3

35,6

 

1.252,4

142,1

25,8

42,6

68,4

73,7

0,0
2,6
16,6

ST

(14,0)

59,7

0,0

59,7

14,6

45,1

 

 

61

Å

£002 qeysugoassae 30 -U199U0Y

 

Koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

[(<2;

KZ

 

  

2003 200?
mENIR miUR
Færdiggjorte udvi gsprojekter 34,3 258

10,7

Gaodwill

 

Udviklingsprøjekter under udførelse

Inmmaterieile anlægsaktiver

Grunde og bygninger

Prodt

 

tionsanlæg og maskiner
Andre anlæg, drifismateriel og inventar

Maleri

 

ile anlægsaktiver under udførelse

Materielle anlægsaktiver

  

somheder

 

Kapitalandele i tilkuvtede virl

 

Filgodehav
virksomheder

der hos tilknyttede

Kapitalandele i associerede virksomheder

Tilgodehavender hos associerede
somheder

  

virk

Andre uleodchavender

 

Andre værdipapirer, depøsita mv,
Finansielle anlægsaktiver

Ånlægsaktiver

Varebeholdninger

  

Tilgodehavender ira salg

S

 

værdi af or: ”under udførelse

 

Udskudt skatteaktiv

Der

  

Tilsodehavender

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Balance 31. december

 

 

Passiver
Moderselskabet Koncernen
2002 2003 2003 2002
mEUR mEUR mEUR mEUR
14,1 14,1 Aktiekapital 14,1 14,1
40,5 40,4 Overkurs ved emmission 40,4 40,5
. Reserve for nettoopskrivning efter den
105,5 96,1 indre værdis metode 0,0 0,0
425,4 462,7 Overført resultat 558,8 530,9
10,6 0,0 Foreslået udbytte for regnskabsåret 0,0 10,6

596,1

40,2
37,7
0,0

0,0

77,9

58,8
48,8

PEER 2 SÆR

107,6

6,9
2,0
134,1
70,5
38,8
0,0
34,1

RS

286,4

394,0

1.068,0

 

 

613,3

41,1
42,8
16,8

0,0

NT

100,7

52,1

48,9

101,0

7,3
4,3
127,9
123,4
79,2
0,0
31,7

373,8

474,8

1.188,8

 

14
15
16
17

18

18

20

19
20
21
22
23
24

Egenkapital

Udskudt skat
Garantihensættelser
Andre hensættelser
Pensionsforpligtelser

Hensatte forpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter
Kreditinstitutter

Langfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristet gæld
Føorudbetalinger fra kunder

Bankgæld

Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til tilknyttede virksomheder
Selskabsskat

Anden gæld

Kortfristede gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser

Passiver i alt

Medarbejderforhold
Segmentoplysninger

Nærtstående parter

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
Kontraktlige forpligtelser
Eventualforpligtelser

Finansielle instrumenter, renterisici
og kreditrisici

 

613,3

50,1
97,4
16,8

1,2

TD

165,5

Gt

1056

9,0
48,8
133,3
212,4
0,0
3,2

97,1

505,8

611,4

1.390,2

 

 

596,1

44,2
85,4
0,0
0,0

129,6

63,9
48,8

112,7

8,6
38,0
144,2
147,7
0,0
5,5

8

430

542,8

1.268,5

 

 

63

Å

£002 geysu3alsae 30 -U499UOY

&

skt

 

 

 

 

  

gerheder

Aktie-

kaj

 

 

Reserve

efter den
indre værdis

metade

 

 
  

uddbyle

Foreslået

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

mEUR

 

 

 

596,1

(1,6)
(10,63

 

 

Egenkapital 31. december 2008

 

re

Regulerh

udstedelse af:

 

rets resultal

Foreslået udbytte si

 

 

 

 
 
 

741
ER l

0

0,0

 

 

6,0

0,0

Fw

Ha

Gi

 

21,2

 

566,7

 

 

 

 

 

Egenkapitalopgørelse 65

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet
Reserve
Aktie- Overkurs efter den
ved indre værdis Overført Foreslået
kapital emission metode resultat udbytte I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Egenkapital 1. januar 2003 14,1 40,5 105,5 495,4 10,6 596,1
Kursregulering ved omregning
til euro 0,0 (0,1) (0,3) (1,2) 0,0 (1,6)
Betalt udbytte til aktionærer 0,0 0,0 0,0 0,0 (10,6) (10,6)
Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder 0,0 0,0 0,0 (3,1) 0,0 (3,1)
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 (3,1) 0,0 (3,1)
Årets resultat 0,0 0,0 (9,1) 44,7 0,0 35,6
Egenkapital 31. december 2003 14,1 40,4 96,1 462,7 0,0 613,3
Egenkapital 1. januar 2002 14,1 38,7 73,4 419,3 21,2 566,7
Betalt udbytte til aktionærer 0,0 0,0 0,0 0,0 (21,2) (21,2)
Kapitalforhøjelser 0,0 1,8 0,0 0,0 0,0 1,8
Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder 0,0 0,0 0,0 (3,5) 0,0 (3,5)
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 2,3 0,0 2,3
Regulering af skat vedrørende
udstedelse af medarbejderaktier 0,0 0,0 0,0 4,9 0,0 4,9
Årets resultat 0,0 0,0 32,1 13,0 0,0 45,1
Foreslået udbytte til aktionærer 0,0 0,0 0,0 (10,6) 10,6 0,0
Egenkapital 31. december 2002 14,1 40,5 105,5 425,4 10,6 596,1
TT
Aktiekapital 2003 2002 2001 2000 1999 2
stk. Stk. Stk. Stk. sik. 3
ø
3
Antal aktier 1. januar 105.003.966 104.780.861 104.780.861  10.456.057  10.385.350 6
Aktiesplit fra 10 DKK til 1 DKK 94.104.513 n
Virksomhedskøb 70.707 ø
Medarbejderaktier 223.105 220.291 NR
2
5
Antal aktier 31. december 105.003.966 105.003.966 104.780.861 104.780.861  10.456.057 s
oOo
oOo
wd

56

 

 

 

 

 

 

2002
OR

 

 

 

 

 

Yg

Årets restultai

   

JENS SS TOT BISES z €— reguleringer

fra drift før ændring i drifiskapital

    
 

irsmme fra drift før Haansielle poster

kentelnidbetabe

 

livnende

 

Rerteudb

nger

Pengestrømme fra ordinær drift

 

Beral selskabsskal

 

drifisaktivitet

 

Penzestrømme

 

Køb af umma

  
 

Køb 2F maateriel

Køb af øvrige

 

Køb : om hiæel

 

Salg af materielle anlægsaktiver

Salg af fnansielle ;

   

lrææsnktiven

Pengestrømme Fra jovesteringsaktivitet

Kapitalulførsel, nede

    

scberaling af ane væ

 

de gældsforpligtelser

Optagelse

 

istede gældsforpliøtelser

Betalrau

 

 

Pengestrømme fra finaus ingsaktivitet

Ændring i Ekvide beholdninger og kortfristet bankgæld

 

Likvide beholdni

  

ælg 1. januar

  

gang ved virksomhedskøb

 

Likvide beholdninger og kortfristet bankgæld 31. december

" Pengestrømme fra s

 

i firransielle anlægsaktiver

indeholder den i regnskabsåret modtagne betaling

     

 

for salg af aktier I Games:

 

 

 

 

 

(8534

 

(118,5

 

 

 

 

 

 

 

44,0
(21.37

 

 

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2002 2003 2003 2002
mEUR mEUR mEUR mEUR
Nettoomsætning
Norden 72,8 237,0
Europa i øvrigt 1,132,5 863,7

1.055,2

0,0
10,4
4,8
19,9
5,5
0,5
6,8

PS ARE

47,9

45,5
0,4

2,0

47,9

0,2

0,1

0,3

0,5

0,2

0,7

 

1.121,1

0,0
13,6
5,2
25,7
7,8
0,4
5,5

R —

58,2

54,9
1,1

2,2

58,2

0,3
0,1

0 KEE

0,4

0,8

0,1

0,9

 

Verden i øvrigt

Afskrivninger

Afskrivninger på anlægsaktiver med tillæg
af udgiftsførte nyanskaffelser samt avance/
tab ved salg udgør:

Goodwill

Udviklingsprojekter

Bygninger

Produktionsanlæg og maskiner

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Tab/ (avance) ved salg

Nyanskaffelser i øvrigt

og er udgiftsført således:
Produktionsomkostninger
Distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger

Honorar til generalforsamlingsvalgt revisor
Revision:

PricewaterhouseCoopers

Ernst & Young

Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers
Ernst & Young

Honorar til generalforsamlingsvalgt
revisor i alt

 

447,2

1.652,5

1,5
13,7
5,8
35,9
10,8
0,4
6,9

15,0

69,8
1,3
3,9

75,0

0,7
0,3

PEER 0 SAR

1,0

1,0

0,3

2,3

 

293,8

1.394,55

1,1
11,0
5,9
25,4
6,9
0,5
6,8

57,6

52,7
2,0

2,9

57,6

0,4

0,2

0,6

0,7
0,6

 

 

67

Å

£002 qeysu3osae 30 -u499U0Y

 

Maderselskabet

 

Koncernen

 

Yi

   

 

 

 

 

 

  

  

 

 

 

 

   

 

  

 

 

 

 

L. d Resultat af kapitalandele i tlknyitede
virksomheder før skat
Andel af resultat i ulknytede
AAR før skat 04 UG
CMS Bi Ændrmø i iniern avance 0,0 0,6
en Afskrivning af goodwill 0 0.0
LT 00 En 0,0
3 Finansielle indtægter
o 05 Remeindtegter fra tlknvuede virksomheder (11,0 0,0
19 øerige fmansielle indtægter 27 2.6
AE RT
B Finansielle omkostninger
Renteomkostninger til tilknyttede
2,7 virksomheder
Gl eg! Valutakursreguleringer
Øvrige finansielle omkostninger i
— 16,6
7 Selskabsskat
SD Aktuel skat af årets resultat 13,5 Bd

 

 

 

 

 

   

 

  

   

 

 

 

Regulering tidligere

Ændring al udskudt skat

|”
å

Årets skat i alt

 

der fordeler sig således:

 

 

af årets resultat forklares således:

 
 

at før skar

 

zeL skat af årets resul

 

 
  

kke skattepligtige indtægter i øvrigt

 

;sberettigede udgifter i øvrigt

    

H e/ (lavere) skatteprocent i udenland-
ske dattervirksomheder og faste driftssteder

 

 

ST 9,7
18,3 14,6
18,3 14,6

 

— 86 13,3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

8

Immaterielle anlægsaktiver

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet
Udviklings-
Færdiggjorte projekter
udviklings- under
projekter Goodwill udførelse I alt
mEUR mEFUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 47,3 0,0 5,0 52,3
Tilgang ved fusion 3,1 0,0 3,4 6,5
Tilgang 12,7 0,0 14,1 26,8
Overført 8,4 0,0 (8,4) 0,0
Kostpris 31. december 71,5 0,0 14,1 85,6
Afskrivninger 1. januar 23,5 0,0 0,0 23,5
Tilgang ved fusion 1,2 0,0 0,0 1,2
Årets afskrivninger 13,6 0,0 0,0 13,6
Afskrivninger 31. december 38,3 0,0 0,0 38,3
Reguskabsmæssig værdi 31. december 33,2 0,0 14,1 47,3
Afskrives over 3 år 5 år — -
Koncernen
Udviklings-
Færdiggjorte projekter
udviklings- under
projekter Goodwill udførelse I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 50,4 5,3 8,4 64,1
Kursregulering 0,0 (0,1) 0,0 (0,1)
Tilgang virksomhedskøb 0,3 11,2 0,0 11,5
Tilgang 13,7 0,0 14,1 27,8
Overført 8,4 0,0 (8,4) 0,0
Kostpris 31. december 72,8 16,4 14,1 103,3
Afskrivninger 1. januar 24,7 4,1 0,0 28,8
Tilgang virksomhedskøb 0,1 0,1 0,0 0,2
Årets afskrivninger 13,7 1,5 0,0 15,2
Afskrivninger 31. december 38,5 5,7 0,0 44,2
Regnskabsmæssig værdi 31. december 34,3 10,7 14,1 59,1
Afskrives over 3 år 5-20 år — —

 

69

|

£002 geysugasae 30 -U199UOY

nj
>

 

Materielle anlæt

 

Køstpris I

 

Tilgang ved fusion

Tilear

 

Aføangd

   

ØOverloar

 

  
    
 

krivninger f. januar

T

 

anus ved Furs

8

  

krivninger

nber

 

 

igelørte afskriviinger på arcts afg:

 

   

 

 

Andre
anlæg, … Materielle
Produk- clrife ankægsaku-
Grunde og — tonsanlæg  matericløg — ver under
bygninger og maskiner inventar udførelse la
UR mEkUR
122,7 155,6 35,8 15,5 307,6
LD 3,7 HFA
19,0 52,6
(6,0) gå)

  

 

 

 

 

 

 

 

 

160,4 41,5 17,5 353,8

ie: 0,0 0 90 dl
14,6 17,0 0,0 36,9
0,5 9,; 0,6 0,0 3,3
5,2 7,8 0,0 38,7
(0,1) (5,3) 0,0 (10,3
20,3 0,0 118,6

   

 

 

 

2,06 10,6

1,0

 

25-40 år 3-I0år — 3-5år

 

9 Materielle anlægsaktiver (fortsat)

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Andre
anlæg, Materielle
Produk- drifts-  anlægsakti-
Grunde og  tionsanlæg materiel og — ver under
bygninger og maskiner inventar udførelse I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 140,0 187,3 443 15,5 387,1
Kursregulering (0,5) (1,7) (0,4) 0,0 (2,6)
Tilgang ved virksomhedskøb 5,8 16,8 2,1 0,3 25,0
Tilgang 14,4 33,2 22,5 14,9 85,0
Afgang (0,3) (6,1) (6,6) 0,0 (13,0)
Overført 1,6 7,9 3,0 (12,5) 00
Kostpris 31. december 161,0 237,4 64,9 18,2 481,5
Opskrivning i 1989 L4 0,0 0,0 0,0 1,4
Afskrivninger 1. januar 19,1 68,2 20,8 0,0 108,1
Kursregulering (0,2) (0,9) (0,2) 0,0 (1,3)
Tilgang ved virksomhedskøb 2,6 9,6 1,3 0,0 13,5
Årets afskrivninger 5,8 35,7 10,6 0,0 59,1
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (0,2) (4,9) (5,6) 0,0 (10,7)
Overført 0,0 (0,3) 0,3 0,0 0,0
Afskrivninger 31. december 27,1 107,4 27,2 0,0 161,7
Regnskabsmæssig værdi 31. december 135,3 130,0 37,7 18,2 321,2
Heraf indgår finansielt leasede aktiver med 23,4 2,6 10,6 0,0 36,6
Afskrives over 25-40 år 3-10år 3-5år — —
2003
mEUR

Seneste ejendomsvurdering danske ejendomme

Forskel på ejendomsværdi og bogført værdi på nyerhvervede
ejendomme samt ny- og ombygninger, der ikke er omvurderet, udgør

Regnskabsmæssig værdi af udenlandske ejendomme udgør

38,3

39,8

18,4

71

Å

£002 qeysuzgosse 30 -U199UOY

 

 

Tilzodeha-

Kapitalandele vender hos
fulknykede tilknyttede
irksomhed

  

virksomheder

 

 

Kapitalandele
i associerede
sømbeder

værdipapirer,
deposita m.v.

 

 

Rostpris T, Janus

  

 

ang ved h
Filename

Vogne
Alvang

 

Køsipris BÅL. decerrher 66.2 5,3

 

 

 

 

0,0
y 0,0
(SE) 0,0

zøuleringer I, januar

  
  

å

 

vartegulerineer

 

fhage værdi

 

   

    
 

Arcis resuludandele før skat 2,7 0.0
inudele (106460 0.0

 

(5,0
Tuning af goudwil (1,0 (1,0

(0,1) 0

 

Ændring afim

 

 

 

 

 

 

Værdiregulerieger SI, december 96,8 9,0

 

 

Regnskabsmæssig værdi 31. december 162,5 5,3

 

 

Resterende posilvi forskelsbeløb, der

 

indgår i ovenståonde reg nskabsn

 

 

værdi u pr Si. december

 

 

omheder specificeres således:

 

ialandele i ilkorstrede vi

Navn Hjemsted

;, Danmark

 

Vestas -» Danish Wind Technology A

 

Vestas - Benndigcaviun Wind Teochnolk , Danmark

 

Ringkøbing, Danmark

 

Vestas - Internatonal Wind Techno

  

Vestas Control Systoms (LEO Lonited Derby, England

 

Wind Power Invest Å Ringkøbing, Danmark

     

s Devischland Cm: Husum, Tyskland

  
 

ES aner

 
 

n Wind Technology, Inc, Portland, USA

  

stasyinid hvens Falkenberg

7

land Winditechnelogie BM Rheden, Holland

  

VeæRlus - Neder

     

"+ ali Wind Fe manto, ltalien

 

hriclogv lid, Campbekown, Skodand
Krislansand, Norge

SS.

 

Ringkøbing, Danmark

 

irksomheder specificeres således:

Novn Hjemsted

 

ad. New Delhi, Indien

  

tDKK
IDKK
DKK
iDKK
IDKK
(EUR
LUSD
(SEK

tEUR

 

R
IGBP

NOE
IDKK

 

tINR

skabskapital

5,000

90

1.000

454
8,000
300
28,367

5006

elskabskapital

56,206

Siemme- og cjerandel

1006

 

100%
100%
160%
100%
100%

190%

 

Stemme- og ejerandel

 

10 Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen
Tilgodeha-
Kapitalandele vender hos Andre Andre
i associerede associerede tilgode- — værdipapirer,
virksomheder virksomheder havender  deposita m.v. I alt
mEUR mEUR mEUR mFUR mEUR

Kostpris 1. januar 2,7 1,3 2,8 3,0 9,8
Tilgang 0,0 0,0 1,1 0,2 "1,3
Afgang (0,9) (0,5) (1,2) (0,2) (2,8)
Kostpris 31. december 1,8 0,8 2,7 3,0 8,3
Værdireguleringer 1. januar (2,1) (1,1) (1,3) 0,0 (4,5)
Kursregulering 0,0 0,0 0,1 0,0 0,1
Årets nedskrivninger 0,8 0,3 0,0 0,0 1,1
Tilbageførte nedskrivninger 0,0 0,0 (0,2) 0,0 (0,2)
Værdireguleringer 31. december (1,3) (0,8) (1,4) 0,0 (3,5)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 0,5 0,0 1,3 3,0 4,8
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder specificeres således:
Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas RRB India Ltd. New Delhi, Indien tINR 56.200 49,0%
Pecsa, Plantas E&licas De Canarias
Sociedad Ån&nima Las Palmas, Spanien tEUR 1.496 49,8%
BWETAÅ Åssoc. Californien, USA tUSD 5.000 22,5%

73

Å

£002 qgeysugossse 30 -U199U0Y

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen
2002
mELUR
12 Varebeholdninger
61,0 10, Råvarer og hjælpematerialer 70,3 BY
105 Varer under fremsulling 12,3

 

 

 

 

 

 

 

LO

0
(6
(0
0.0

0,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12

peuå:

Fremstillede færdigvarer

Salgsværdi af ordrer under udførelse
Salgsværdi af ordrer under udførelse

Aconio fakturerer på ordrer under udførelse

Tilgodehavender

Heraf forfalder til betaling mere end | år
efter regnskabsårets udløb

Udskudt skat

Saldo 1. januar

Kursregulering

Tilgang ved køb af dattervirksomhed
Udskudt skat vedrørende vahugs-
lerminskontrakter

Årets hensættelse

Saldo 31. december

Udskudt skat vedrører:

 

bumaterielie anlæg

 

Materielle anlægsaktiver
Finansielle anlægsaktiver
Omsælningsaktiver

Anden gæld

 

Hensætcel

Udskudt skatteaktiv

Irmmatericlle anlægsaktiver

 

Materielle anlægsaktiver
Omsætningsaktiver

8
Anden gæld
Hensættelser
Hensættelser

Skattemæssige underskud

Saldo 31. december

Udskudt skat netto

 

 

 

 

 

 

 

 

376,3

(UILG

18,9

 

om
8,7

42

 

 

 

 

 

 

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2002 2003 2003 2002
mEUR mEUR mEUR mMEUR
15  Garantihensættelser
15,5 37,7 Garantihensættelser 1. januar 85,4 63,9
0,0 0,2 Tilgang ved fusion/ virksomhedskøb 0,1 0,0
0,0 0,0 Kursregulering (2,9) (3,9)
(3,4) 0,0 Overført til datterselskaber 0,0 0,0
32,7 10,7 Årets hensættelser 69,0 70,8
(10,7) (5,8) Årets forbrug (54,2) (42,6)
Regulering til tidligere foretagne
3,6 0,0 garantihensættelser 0,0 (2,8)
37,7 42,8 Garantihensættelser 31. december 97,4 85,4
Forfaldstidspunkterne for garanti-
hensættelserne forventes at blive:
21,0 26,1 0-1 år 58,4 50,5
16,7 16,7 1-5 år 39,0 34,9
37,7 42,8 97,4 85,4
16 Andre hensættelser
0,0 0,0 Andre hensættelser 1. januar 0,0 0,0
0,0 16,8 Årets hensættelser 16,8 0,0
0,0 16,8 Andre hensættelser 31. december 16,8 0,0
Forfaldstidspunkterne for andre
hensættelser forventes at blive:
0,0 6,1 0-1 år 6,1 0,0
0,0 10,7 1-5 år 10,7 0,0
0,0 16,8 16,8 0,0
17  Pensionsforpligtelser
Nettopensionsforpligtelse ved køb af
0,0 0,0 virksomhed pr. 31. marts 2003 1,5 0,0
0,0 0,0 Kursregulering (0,1) 0,0
0,0 0,0 Årets hensættelser 0,4 0,0
0,0 0,0 Årets forbrug (0,6) 0,0
Nettopensionsforpligtelse
0,0 0,0 pr. 31. december 1,2 0,0

 

 

Pensionsforpligtelsen er beregnet ud fra
aktuarmæssige forudsætninger, herunder
en diskonteringsfaktor på 6% og forventet
afkast af pensionsmidler på 7%.

 

 

 

 

75

Å

£002 gqeysugassig 30 -U1BJUO0Y

Fenj

en

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskadet Koncernen
903 2003 2902
MEL R MUR mk
18  Langfristede gældsforpligtelser
Gældsforpligtelserne fordeles således:
Realkreditinstitutter:
Lanefristet 55,6

 

 

  

 

  

 

 

  

 

Koncernen og æ

 

 

 

 

KortTistet

 

Realkreditrstitutter i alt BT … 88,
Kreditinstituiter:

Langfristet 59,0 j
Kortfristet AN

Kreditinstitutter i alt

Gældsforphigtelserne er indregnet
suledes i balancen:

 

igfristede gældsforpligtelser

Kordristede-gældsforpligelser

Langfristede gældsforpligtelser, der

forfalder efter 5 år fra reynskabsårets

 

udløb (reg ibsmæssig værdi)

 

 

 

 

 

 

aktiver:

 

 

 

 

 

2003 2002
Regnskabs-
Leasing» mæssig Leasing
ydelse Rente værdi vdelse Rente
mRUR mk mm UR
L8 5,3 5,7 1,9
D.d (1,5 5,6
11,9 21,7 18,1

   

57,6 19,1 38,5 59,1

  

ons- og produktionsbygning

20,6

 

 

 

 

 

 

 

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

Moderselskabet Koncernen
2002 2003 2003 2002
mEUR mEUR mEUR mEUR
19 Medarbejderforhold
Personaleudgifter udgør følgende beløb:

181,1 180,0 Lønninger og gager 266,7 240,0
7,5 8,1 Pensioner 11,4 10,2
1,1 1,2 Vederlag til direktion i moderselskabet 1,2 1,1
0,3 0,3 Vederlag til bestyrelse 0,3 0,3
1,6 1,5 Andre udgifter til social sikring 7,2 3,0

191,6 191,1 286,8 254,6

Gennemsnitligt antal
4.337 4.085 beskæftigede medarbejdere 6.394 5.974

 

 

 

 

 

 

 

19  Medarbejderforhold (fortsat)
Bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere er omfattet af et warrantprogram. Formålet hermed er at sikre fælles
mål hos ledelse, medarbejdere og aktionærer samt at fastholde og tiltrække medarbejdere. Retserhvervelsen er betinget
af, at warranthaveren er ansat i uopsagt stilling eller er bestyrelsesmedlem i Vestas.

Primo 2002 består det eksisterende incitamentsprogram af i alt 286.086 warrants.

I andet halvår 2002 er der tildelt warrants på i alt 132.000 stk. De tildelte warrants kan udnyttes i perioden 1. april 2004 -
1. april 2005 til en kurs på 15,5 EUR pr. aktie. I 2002 udgår 45.160 stk. warrants.

Der er ikke tildelt warrants i 2003, men der udgår 3.500 stk.
De tildelte warrants kan udnyttes i tre perioder, idet 99.464 stk. kan udnyttes i perioden 1. april 2003 - 1. april 2004 til

kurs 62,4 EUR, 141.462 stk. kan udnyttes i perioden 1. april 2004 - Il. december 2004 til kurs 62,4 EUR, mens de
resterende 128.500 stk. kan udnyttes i perioden 1. april 2004 - 1. april 2005 til kurs 15,3 EUR.

 

 

 

Ledende Gns. udnyt- Gns. forventet

Bestyrelse Direktion medarbejdere Ialt — telseskurs restløbetid

Antal Antal Antal Antal EUR År

Udestående pr. 1. januar 2002 21.506 89.418 175.162 286.086 62,4 1,4
Tildelt andet halvår 2002 9.000 32.000 91.000 132.000 15,3
Udgået i 2002 -— 25.806 19,354 45.160 62,4
Udnyttet i 2002 — - — - -

Udestående pr. 31. december 2002 30.506 95.612 246.808 372.926 45,8 1,4
Tildelt 2003 - -— - -— -—
Udgået i 2003 - - 3.500 3.500 15,3
Udnyttet i 2003 - - — - -

Udestående pr. 31. december 2003 30.506 95.612 243.308 369.426 46,0 0,6

 

Å

£00Z gqeysugasag 30 -Uu199U0Y

Mud

19

 

$ Medarhejderforhold (fortsat)

 

Ledende

 

 

 

 

Direktion medarbejdere Ialt

KUR HUR EUR

Markedsværdi pr. 31. december 2002 lå 48 137 199
27 98 261 384

 

 

 

jdestående ultimo pr. tildeling
Uildel: før 200 i

Tildelt første halvår YOGI

 

ilde anc

delt 2093

 

   

rkedsværdien al

 
 

korrige for i

 

   

En markedskurs på

Derudover «

     

forventet restløbedid nå 0,30

20 Segmenioplysninger

koncernen 2903

 

"der fratruxkel en di

af aktiekapitalen, Følgende forudsætninger er anvendt til ber

R. elividende pr. aktie på 0 EUR, volatilitet på

81%

 

198,996
42,000

128.500

569.4926

 

 

 

Resultat før

ning af

 

risikofri rente i interv;

St for hvert År en wa

Dasis af Black-Scholes modellen for værdiansætidise af

 

 
 

 

 

rdien ul
e
12,

kan udnyttes.

 

-9

optioner

10 2003:

     

 

 

 

 

Europa

 

 

 

 

 

NelLo- finansielle
omsælning poster
mMEUR mEUR EUR mPFÆUR
57,1 564,7
Verden i øvrigt væ: 20,4
1,652,5 74,2 385,1 473,7
Koncernen 2002
Resultat før
Nette- finansielle Anlægs- Forplig-
omsæining poster aktiver telser

 

 

ae

 

mEUR

1.100,7
293,8

1.394,5

HUR

Gr

KS

=F
se
JT

mBUR

 

 

 

; og en

21

22

Noter til Koncern- og årsregnskabet 79

Oplysninger om nærtstående parter og transaktioner med disse

Vestas koncernen er opbygget med Vestas Wind Systems A/S som moderselskab tilknyttet en række 100% ejede
datterselskaber og ét associeret selskab. Moderselskabet udvikler og producerer vindmøller. Disse afsættes igennem
de 100% ejede datterselskaber.

Det associerede selskab omfatter Vestas RRB India Ltd. med 49% ejerandel.

Grundlaget for samhandel med det associerede selskab er overførsel af viden om Vestas Teknologi, som gør det associerede
selskab i stand til at producere vindmøller i overensstemmelse med Vestas Teknologien. Denne overførsel foregår i forud-
bestemte faser, hvori Vestas” leverancer til det pågældende associerede selskab løbende reduceres i takt med, at det

associerede selskab selv foretager indkøb og produktion m.v.

Transaktioner mellem Vestas Wind Systems A/S og det associerede selskab omfatter således overførsel af knowhow,
produktionsværktøj samt komponentleverancer, hvor omfanget vil være afhængig af graden af teknologioverførslen.
Der er i tilknytning hertil indgået aftale om betaling af royalty til Vestas Wind Systems A/S.

Herudover omfatter samhandelen med det associerede selskab tillige i mindre omfang assistance fra moderselskabets

service- og udviklingsafdeling.

Samhandelen foregår på markedsvilkår. Af konkurrencemæssige årsager oplyses disse omsætninger ikke, men den

samlede omsætning andrager mindre end 2% af Koncernens samlede omsætning.

Herudover har der ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, samt
normalt ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion eller andre nærtstående parter.

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Moderselskabet

Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve for nominelt mEUR 31,3 i
grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæssige
værdi af disse pantsatte aktiver udgør mEUR 110,6 pr. 31. december 2003. Den samlede prioritetsgæld udgør mEUR 29,8
pr. 31. december 2003. Herudover er der givet pant for nominelt mEUR 4,6 i enkelte af selskabets øvrige materielle
anlægsaktiver, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2003 udgør mEUR 1,9.

Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt mEUR 49,8, der giver pant i ovenstående

ejendomme. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i selskabets besiddelse.

Koncernen

Å

Til sikkerhed for Koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve for nominelt mEUR 36,3 i
grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæssige
værdi af disse pantsatte aktiver udgør mEUR 120,8 pr. 31. december 2003. Den samlede prioritetsgæld udgør mEUR 34,8
pr. 31. december 2003, Herudover er der givet pant for nominelt mEUR 4,66 i enkelte af Koncernens øvrige materielle

anlægsaktiver, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2003 udgør mEUR 1,9.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt mEUR 49,8, der giver pant i ovenstående

ejendomme. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i Koncernens besiddelse.

Til sikkerhed for kreditfaciliteter har Koncernen afgivet transport i likvide beholdninger og omsætningsaktiver i øvrigt
for mEUR 49,5.

£002 qeysugossse 30 -U40JUOY

 

 

atter leasede

 

   

— … De . . 32,2 36,0

iske anlæg i 2QOd til en værd af ca, mEUR Gid.

 

koncernen

2003 2002

 

   
 

  

mi UR
ie operationel leasing omfatter leasede
] É
byeninger samt bil
weninger saj i
Inden for bur NL:

 

 

127,8 133,7

 

Koncernen h ger om leve

  

vare

   

alualforplistels

Moderselskabet

   

le arbejds- og belalmøs

 

arantier DLy, udgør mEUR 10,2,

  
 

 

skabet har afgiver k i kaution for

  

nsierimg ikk

Koncerner

 

Aføijvno u

 

v. udgør mE UR 299,7,

 

  

Koncernen

 

fadbellmansie

  

Noter til Koncern- og årsregnskabet

25 Finansielle instrumenter og renterisici
Moderselskabet og Koncernen

Valutaterminsforretninger, netto salg/køb ()

 

 

Kontrakt- Ikke real.

beløb Værdi til gevinst/ Udskudt
opgjort til — valutakurser tab () pr. resultat- Forfalds-
aftalekurser — pr. 31.12.03 31.12.03 føring ” perioder

mEUR mEUR mEUR mEUR
USD 13,5 12,6 0,9 0,1 jån. 2004-okt. 2006
USD (1,3) (1,3) 0,0 0,0 jan.-marts 2004
NZD (3,3) (3,4) 0,1 0,0 jan. 2004
NZD 3,9 4,2 (0,3) (0,3) juni 2004
SEK (2,2) (2,2) 0,0 0,0 jan. 2004
CAD 2,4 2,4 0,0 0,0 jan. 2004
AUD (5,1) (5,1) 0,0 0,0 jan. 2004
AUD 19,6 21,3 (1,7) (0,8) jan. 2004feb. 2005
GBP 18,2 18,1 0,1 0,1 jan. 2004-okt. 2004
EUR (121,1) (121,1) 0,0 0,0 jan. 2004-okt. 2004

(75,4) (74,5) (0,9) (0,9)

 

Øvrige finansielle instrumenter

Put option tCAD 9.200 (mEUR 5,6, udløb 2004)
Put option tCAD 34.000 (mEUR 20,8, udløb 2004)
Collar, mEUR 30, udløb 2006

IRS, mEUR 20, udløb 2006

IRS, mEUR 40, udløb 2007

IRS, mEUR 50, udløb 2008

IRS, mEUR 50, udløb 2010

Ovenstående finansielle instrumenter er indgået til reduktion af moderselskabets og Koncernens valutakursrisiko på
indgåede ordrer, tilgodehavender og gæld samt til reduktion af Koncernens renterisiko.

Renterisici

I nedenstående oversigt er angivet de aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter vedrørende Koncernens
finansielle forpligtelser.

Revurdering-/ forfaldstidspunkt Heraf fast Effektiv

 

 

<l år 1-5 år >5 år forrentet rente %
mEUR mEUR mEUR mEUR
Gæld til realkreditinstitutter (4,0) (14,4) (41,2) 16,1 3,5%
Kreditinstitutter (5,0) (9,5) (40,4) 14,3 3,0%
Bankgæld (133,3) 0,0 0,0 0,0 2,7%
Leje og operationel leasing (9,9) (40,7) (77,2) 2,8 3,3%
(152,2) (64,6) (158,8) 33,2

 

Kreditrisici

Koncernen modtager i en række tilfælde sikkerhed for salg på kredit, og modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af en
eventuel nødvendig nedskrivning til imødegåelse af tab. Sådanne sikkerheder kan bestå af finansielle garantier m.v.

Koncernens maksimale kreditrisici uden hensyntagen til modtaget sikkerhed andrager 341,1 mEUR.

81

Å

£002 geysugasste 30 -U199U0Y

NE

 

Pengestrømsopgørelse — 1

leringer

 

%

Årets ulskeivn
inklusive 2

 
 
 

Fanlægsaktiver

 

   

fensa Glandre forpli

 

Valutakursrcon

sulering

Finansielle iudemer

Fnansielle ud

 

Skal af årets resulrat

 

elle og matericile anlægs:

 

   

 

   

 

 

 

Pengestrømsoj

cgørelse -—-

 

dring i driftiskapital

  

 

ndring

   

varer og tjenesteydelser,

Je

sunden

 

gu

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

ige omsælmin

 

Mensatle for

 

,

 

cugæld

 

Fin
ng

Kortristet gæld

Nettoaktiver

Goocdwsi

 

 

 

 

 

Anskaffelsessum

 

Forklaring af nøgletal

 

Bruttomargin

Bruttoresultat
x 100

 

Nettoomsætning

 

 

Overskudsgrad før afskrivninger
(EBITDA)

Resultat før finansielle poster og afskrivninger 100
x

 

Nettoomsætning

 

 

Resultat før finansielle poster

 

 

Overskudsgrad (EBIT) x 100
Nettoomsætning
. Resultat før finansielle ter
Afkastningsgrad 1 = mene re x 100

RR
Gennemsnitlige operative aktiver £

 

 

Afkastningsgrad 2 (ROCE)

Resultat før finansielle poster + finansielle indtægter

 

x 100
Gennemsnitlig arbejdende kapital ==

 

 

NettoArbejdsKapital

Varebeholdninger + tilgodehavender — aktiverede skatter —

forudbetalinger — leverandørgæld - anden gæld

 

 

Soliditetsgrad

Egenkapital ultimo
——————— x 100
Samlede aktiver

 

 

Ordinært resultat efter skat

 

 

 

 

 

 

Forrentning af egenkapital x 100
Gennemsnitlig egenkapital
. Ordinært resultat efter skat
Resultat pr. aktie
Gennemsnitligt antal aktier
. . Ændring i resultat pr. aktie
Vækst i resultat pr. aktie nen treer RE x 100

Resultat pr. aktie primo

 

 

Indre værdi pr. aktie

Egenkapital ultimo

Antal aktier ultimo

 

 

Kurs/indre værdi

Børskurs ultimo

 

Indre værdi ultimo

 

 

P/E-værdi

Børskurs ultimo

 

Resultat pr. aktie

 

 

Pengestrømme fra drift pr. aktie

Pengestrømme fra driftsaktivitet
SS

Gennemsnitligt antal aktier

 

 

 

Gearing

Rentebærende passiver ultimo
mx 1000
Egenkapital ultimo

 

 

Udbytte pr. aktie

Udbytteprocent x aktiens pålydende værdi
100

 

 

 

Payout ratio

 

Samlet udbyttebetaling
—————————— x 100
Årets resultat

 

 

x Operative aktiver omfatter aktiver i alt fratrukket likvider samt finansielle anlægsaktiver.
x% Arbejdende kapital omfatter passiver i alt fratrukket ikke rentebærende passiver.

83

Å

£002 qgeysugaste 30 -Uu199U0Y

84

 

   

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2003 for Vestas Wind Systems A,S.

   

"apporten er aflagt f overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav

gi stiller ul regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber, Vi anser den valgte rewnskabs-

 

Københavns Fondsbørs i øvrig

 

praksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarli

. Vi finder endvidere den samlede præ-

 

 

sentaton al

 

apporten rerisende, Årsrapporten giver derfor efter vor opfattelse ct retvisende billede af Koncernens

og moderselskabets aktiver og passiver, der

 

inansielle stilling samt resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter

og Koncernens Dengesirødmmme.

 

Den supplerende beretning omfattende miljøredegørelsen for Vestas Wind Systems A/S giver et retvisende billede inden

for rammerne 2 ]

  

mindeligt anerkendte

 

linjer berfor.

    

Arsrapporten indstilles ul generalforsan ngens godkendelse.

Ringkøbing den 17. marts 2004

  
 
 
 

z Pr
” DS p-7
DEG É

     
 

    

tiltenhov Åens Anders Jensen
gg FAL inders Jenser
Teknisk dir Salgs- og market:

 

Mand

Tog gør Sl Tuna

Fe

U .
1
2

BJargeret
Svend Åge D. Andersen

   

Revisionspåtegning 85

Til aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S:

Vi har revideret årsrapporten for Vestas Wind Systems A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2003. Revisionen
har ikke omfattet den supplerende beretning, Miljøredegørelse 2003, på side 88 - 103.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om
årsrapporten.

Efter aftale med selskabets ledelse har PricewaterhouseCoopers på side 102 afgivet særskilt erklæring på den supplerende
beretning, omfattende Miljøredegørelse 2003.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder, Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger
og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejl-
information. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte
beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de
væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor opfat-
telse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2003 samt af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og Koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2003 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regn-
skabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelsen.

Herning, den 17. marts 2004

PricewaterhouseCoopers

   
 

Statsautoriseret Revisionsintergeg

KAD,

Carsten Gerner

statsautoriseret revisor

Å

 

København, den 17. marts 2004

Ernst & Young

Statsautoriseret Revisionsaktieselsk

oe P (fyn bah
Bent Grønbæk

stalsautori revisor

 

£002 qeysu3alsde 30 -U109U0Y

    

JKE møller

   

F Cemmriws, Wvedes, ev opstillet I8 stå.

Miljøredegørelse 2003

 

88

  
 
 

Ledelsens miljøberetning

Formålet med mil

 
 

øredegørelsen er al rapportere og

 

dokumentere m

   

arbejdsmijjøforhold bos

 

Wind Systems 4/5 samt udvalgte datierselskaber, Milj

 

 

redegørelsen beskriver Vestas” overordnede målsætninger

med miljø- og arbejdsmiljøarbejdet, dataopgørelser, opnåede
ser til iremtiden. Herudover er

resultarer samt forvent

   

 

miljøredegørelsen suppleret med en række artikler om

 

 

Vestas producerer vindkr: stemmer, som producerer ved-

kunder øver hele verden, I 2003 har Vestas

 

varende vnergt 4
leveret L.812 MW, T løber af deres designmæssige levetid på

20 år vil disse vindmøller være med ul

 

it generere ca.

Set i forhold ul den

 
 

952,841,000 MWh vedvarende j.

    

MIcr

 

aitlige elproduktion wopa svarer dette til em

 

lse på ca, 52,162,000 tons CO, idet europæisk

 

udleder 548 gram CO.

 

Vestas! malsæming er, at alle medarbejdere arbejder med

 

isessystemer., På denne måde sikrer

 
 

Koncernen, &

 

8 arbejdsmiljø inddrages I processen

 

fra udvikling, I

ng. salg og opstilling ul servicering

 

af vindkrafis ec. Miljø- og arbejdsmiljøpolitikken er

således gældende for alle aktiviteter i Vestas koncernen.

   

Gennem indførelse af bade n

 

&- og arbejdsmibølede

   

worldwide bliver Vestas I stand ul at s 2 Forbedringer ul

 

al

    

gavn for kunder, aktionærer, medarbejdere, miljøet og

 

andre interessenter,

    

vr OMfadeste "gr

    

sudindgeren Wind "le

 

Fbrlrry - Si

 
  

teødrernev i datenbe
me BREDEN LED og

 

Udover at alle medarbejdere arbejder efter de sanme

CSslas, at alle

   

ledelsessystemer, er det målsætningen hos

 

anlægsområder med over 10 ansatte skal certificeres efter
ISO 14001 og OHSAS 18001. I tråd med målsæwingen er
der positivt, at 71%. af Vestas koncernens ansatte arbejder
på et anlægsområde, der er certificeret efter miljøledelses-
standarden ISO 14001, og 64

arbejder på et anlægsområde, der er certificeret efter

 

ss koncernci 15 ansatte

arbejdsmiljøledelsesstandarden OHSAS 18001, jf. figur 1
på side 89, Vestas vil arbejde for en fortsat udbygning af

miljø- og arbejdsmiljøledelsessvstemet.

Vestas arbejder fortsat mod, at den årlige miljøredegørelse
skal omfatte alle Koncernens anlægsom råder, jf. figur 2 på
side 89, Miljøredegørelsen 2002 var den første, der omfat
tede andre anlægsområder end danske, idet Vestasvind

Svenska AB blev optaget. Det er tlfredsstillende, at udbyg-

 

ningen cer fortsat, så Miljøredegørelsen 2008 også omfatter

 

5" hollandske og italienske datterselskaber, Vestas -

Nederland Windtechnologie B.V, og IWT - Italian Wind

 

Technology Sæl., samu elektronikfabrikken i Århus,

Dammark,

 

Følgende anlægsområder er således omfattet af miljørede-
gørelsen i 2003:
e Varnfabrik - Varde, Danmark

e Maskinfabrik - Lem, Danmark

 

 

e Stwringsfabrik - Lem, Danmark

e Elektrovikfabrik - Århus, Danmark

e Montagelabrik - Viborg, Danmark

e Montagefabrik - Ringkøbing, Danmark

- [WT - Italian Wind Technology Sæl, Italien

e Vingefabrik - Lem, Danmark

rapport fra NOE SETE NR 209132.

ÅJS, bevters - Danish Wind Terhnelogy AZS og Vestas - fnternetionid Wind Tech

 

olem; AS

Figur 1:

Procentdel af Vestas, der er certificeret
(målt i forhold til antal medarbejdere)

7%

; 17%

 

HM ISO 14001 og OHSAS 18001
Ea ISO 14001
Planlagte ISO 14001 certifikater for 2004

i: Ikke certificeret

Figuren afspejler det nuværende billede af Koncernen.

+ Reparationsafdeling - Skjern, Danmark

+ Vingefabrik - Nakskov, Danmark

+ Service og Formbyg - Videbæk, Danmark

+ Vestasvind Svenska AB, Sverige

«+ Vestas - Nederland Windtechnologie B.V., Holland

Målsætninger

Overordnet har Vestas udpeget affald, energi, sygefravær,
arbejdsulykker og miljøforbedringer af produktet som de
væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Som følge af det kvantitative omfang af affaldsmængden
og energiforbruget anses disse som de væsentligste miljø-
forhold i Vestas. Der er derfor målsætninger for nedbring-
else af både energiforbruget og affaldsmængden. På alle
relevante anlægsområder er der opstillet konkrete forbed-

ringsmål indenfor disse miljøområder.

Fokus på sygefravær og arbejdsulykker er et udtryk for, at
Vestas betragter sine medarbejdere som den vigtigste faktor
i arbejdet på at bevare positionen som verdens førende
producent af vindkraftsystemer. I lighed med miljøom-
råderne — affald og energi — har alle relevante anlægsom-
råder sat konkrete mål for at nedbringe sygefravær og
arbejdsulykker.

Miljøforbedring af produktet skal ses som et ønske om på
lang sigt at nedbringe påvirkningen af det ydre miljø samt
at forbedre arbejdsmiljøet. Vestas ønsker at nå denne mål-

sætning ved hele tiden at udvikle mere effektive vindmøller

Ledelsens miljøberetning

Figur 2:

Procentdel af Vestas, der er med i miljørede-
gørelsen (målt i forhold til antal medarbejdere)

13%

 

HH Medtaget i miljøredegørelsen

EH Medtages i 2004

FE

' Ikke medtaget

Figuren afspejler det nuværende billede af Koncernen.

samt ved at indarbejde miljø- og arbejdsmiljømæssige hensyn
i udviklingen af vindmøller.

Ses en vindmølle i et livscyklusperspektiv, er den miljø-
belastning, som finder sted hos Vestas, minimal. Miljø-
belastningen ved udvinding af råvarer har derimod stor
betydning. Specielt er forbruget af stål og andre metaller
væsentligt for den samlede miljøbelastning. Udfordringen
i produktudviklingen er at øge vindmøllens energiproduk-
tion uden væsentligt at forøge materialeforbruget. Dette
gør sig gældende for Vestas' nye produkt V90-3,0 MW, der
vejer ca. det samme som en Vestas V80-2,0 MW men yder

væsentligt mere.

Medarbejderinddragelse

Som den vigtigste ressource inddrages medarbejdere i alle
faser af miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Lige fra identifikation
af miljø- og arbejdsmiljøaspekter til udarbejdelsen af
handlingsplaner og fastsættelsen af mål.

Leverandører

Ligesom Vestas stiller store krav til miljø og arbejdsmiljø
internt i Koncernen, er det naturligt, at hensynet til miljøet
betragtes på lige fod med økonomi og kvalitet, når leveran-
dører til Koncernen udvælges. Derfor forventer Vestas, at
leverandører overholder eksisterende lovgivning og agerer
miljømæssigt forsvarligt. Samtidig skal det understreges, at
Vestas anbefaler, at leverandører lader sig certificere i for-
hold til både kvalitet-, miljø- og arbejdsmiljøstandarder.

89

Å

£O00Z esjesø3opoø lt

 

 

Vestas' miljø- og arbejdsmiljønolitik er:

Vestas udfører miljø- og arbejdsmiljøpolitikken ved:

 

a

løbende al opnå forbedringer inden for miljø og arbejds-

miljø

a

al udvise den fornødne omhu ved udvikling, fremstilling,

   

 

service og boriskaffelse 1 relation til miljø og arbejdsmiljø

a

al inddrage hensyn fl med

 

nidere og omgivelser ved

 

planlægning og udførelse af Vestas" aktiviteter

oa

at kommunikere åbent og ærligt med medarbejdere og

interessenter

ø

at optimere udnyttelsen af ressourcer

w

 

at påvirke

SØ

andører til at levere miljømæssigt forsvarlige

 

produkter og serviceyde

w

at sikre at Vestas” aktiviteter som minimun er i oyverens-

 

stemmelse med den nationale miljø- og arbejdsmiljø-

lovgivning.

 

 

2 at vedligeholde er certificerbart miljø- og arbejdsmihø-
ledelsessestem
s at inddrage hensyn til miljø og arbejdsmiljø I produkt- og

produktionsudvikling

&

at formidle viden om miljø, arbejdsmiljø og sundhedsfrem-
me til medarbejdere og interessenter gennem uddannelse

og information

årligt at udarbejde en miljøredegørelse

»

at måle og dokumentere Vestas" påvirkninger på med-

arbejdere og omgivelser
>

»

at fokusere på råstofhusholdning, substitution og

optimering af processer.

 

 

  

 

Er af de støre resultater på arbejdsmiljøområdet i 200;

 

nedbringelse af arbejdsulykkesfrekvensen. Gennem

målrettet arbej

    

ic er det |

 

odes at opnå en reduktion af

K

 

ulykkesfrekvensen pa . På side 94 findes der en uddyb-

ning heraf,

   

tas overtog i 2005 Wi; st Group ÅS, I forbinde!

 

     

med overtagelsen har Vestas foretaget en

ekke kortlæg-

  

ninger af miljø- og arbejdsmiljøflorhold, og detie arbejde

fortsætter I 2004, Som forventet har Vestas cfie

   
 

rer jord og grundvandsforurening på

é

kaonstater

flere af Windecasts områder, I forbindelse med jord- og

   

   

grundvandsforareningen har V cast i Kristansand, Norge,

   

pligt fl montering af jord- og grundvandsforureningen,

   

Fr tiltag, der er etablerer, er

i ering af metalspåner

 

s' fabrikker ul produktion af net

"+ bevirker, al genanvendelsespracenten af

  

on

  

12003 har Vestas de

get I ei projekt, som har fokuseret

    

på nyttiggør "udhærdede komposiumaterialer — spe-

 

cielt 3 forbindelse med udtjenie møllevinger. Resultatet af

dette arbejde betyder, ai

 

det nu er muligt at udnytte energien i

komposiunaterialerne på ct kraftvarmeværk, samtidig med

 
 

at mængden, der skal deponeres, reduceres væsentligt.

 

tulternativ d

Arbejdet med at udbrede mihjø- og arbeidsmi
su SÅ > VE

 

     

syskernet i Vestas koncernen resulterede i, at flere anlægs-

 

unråder blev ceruficeret i 2005, Datterselskabet Vestas -

 

 

Nederland Windteehnologie BM, Holland og elektronik-
Ce] bin]

  

s certificeret efter
20903.

fabrikken it Arlas, Dammark, blev såled

ISO 11001 og OHSAS I8SO0I i løbet

 

  

 

Miljø- og arbejdsmiljøarbejdet er organiseret i decentrale

Quality, Safety & Environmeni-funktioner (ØSE) i de

 

enkelte forrelningsenheder og en Køoncern OSE-funkdon.
De decentrale ØOSE-funktioners opgave vedrører den dagli-
ge drift med blandt andet optimering og udvikling af

de

   

rede procedurer og instruktioner i espektive
forretningsenheder, Køncern OSF funktionen udvikler og

optimerer det overordnede miljø- og arbejdsmiljøledelses-

 

System samt planlx

  

Cr og

gi rer den fremadrettede og

overordnede strategiske udvikling. På denne måde sikres
æD <d

  

det, at alle arbejder efter de samme principper.

I en stadig voksende organisation sikrer Vestas med denne
g gå

organisering, af kompetencerne er til stede, hvør beslut-

 

 

ningerne trælfes. Fokuseringen på den enkelte forret

s ulden

 

uingsenhed sikrer, ar kompetencerne specialise

enkelte forremingsenhed.,

 

Præstationer

I løbet af 2003 har Vestas afsluttet en række hovedaktivite-
ter, Disse aktiviteter fremgår af nedenstående skema, der

Præstationer

også indeholder de hovedaktiviteter, som Vestas forventer
at afslutte i løbet af de kommende år. Hovedaktiviteterne

er delt op i tre kategorier: system, miljø og arbejdsmiljø.

 

Hovedaktiviteter 2003

lgangværende/kommende opgaver

 

System

Certificering af Vestas - Nederland Windtechnologie B.V. og
elektronikfabrikken i Århus efter ISO 14001 og OHSAS 18001

I løbet af 2003 er Vestas” salgs- og serviceselskab i Holland, Vestas -
Nederland Windtechnologie B.V., og Vestas' elektronikfabrik i Århus,
Danmark, blevet certificeret efter både ISO 14001 og OHSAS 18001.

Materialenegativ liste for Vestas

Vestas har i 2003 udarbejdet lister over forbudte og uønskede stoffer
og materialer for at sikre, at forbudte stoffer og materialer ikke
benyttes samt at brugen af uønskede stoffer og materialer minimeres.
Listerne har været gennem en prøveperiode i udviklingsfunktionen

og er nu klar til en implementering i hele organisationen.

System

Certificering af udvalgte funktioner efter ISO 14001 og OHSAS
18001

Der vil i 2004 blive arbejdet videre på at indføre certificerede miljø-
og arbejdsmiljøledelsessystemer hos Vestas Wind Systems A/S' funk-

tioner.

Udvidelse af Vestas” miljøredegørelse med flere funktioner
Der vil i den kommende tid blive arbejdet videre med den hidtidige

udvidelse af Vestas" miljøredegørelse.

 

Miljø

Genanvendelsesmuligheder for affald

Vestas har i 2003 arbejdet på at finde genanvendelsesmuligheder for

affald. Blandt andet er der for den PE-folie, som beskytter råmaterialet
prepreg fundet en genanvendelsesløsning. Tidligere blev denne folie
sendt til forbrænding. I alt vil ca. 150 tons PE-folie kunne genanvendes

årligt med en produktion svarende til dette års.

Miljøminimumsstandard for møllesites worldwide

For at sikre at mølleprojekter udføres med ens standard i miljømæssig
henseende samt for at anskueliggøre for kunder, hvilke aktiviteter der
altid gennemføres på møllesites, skulle der i 2003 udarbejdes en miljø-
minimumsstandard for møllesites verden over. På nuværende tidspunkt

foreligger minimunsstandarden som et udkast.

Miljø

LCA for V90-3,0 MW

Vestas vil i 2004 udføre en livscyklusvurdering af en V90-3,0 MW.
Livscyklusvurderingen vil blive brugt både til inddragelse af miljøhensyn
i produktudviklingsprocessen, samt til information til kunder og
andre interessenter om V90-3,0 MW møllens miljømæssige præstatio-

ner, heriblandt udarbejdelsen af en energibalance.

Miljøminimumsstandard for møllesites worldwide
I løbet af 2004 vil der blive arbejdet videre med etableringen af en
miljøminimumsstandard. Derudover vil der ske et omfattende arbejde

med implementeringen heraf.

Udfasning af bly i loddeprocesser og elektronikprodukter

Vestas vil i 2004 kortlægge en kommende overgang til brug af blyfri
lodning og blyfri komponenter. I løbet af 2005 vil de identificerede
forhold blive implementeret, så der fra 1. januar 2006 ikke længere
bruges bly til Vestas” elcktronikproduktion, til gavn for såvel arbejds-

miljøet som det eksterne miljø.

 

Arbejdsmiljø

Analyse af arbejdsulykker på maskinfabrikken i Lem, Danmark

I samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik har maskinfabrikken fra
medio 2001 gennemført et projekt, med det formål at optimere regi-
streringen af ulykker og nærved-ulykker samt forbedre sikkerhedskul-
turen. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, omfattende alle
medarbejdere på fabrikken, blev medarbejdernes holdning til ulykkes-
årsager, manglende kommunikation og information i sikkerhedsorga-
nisationen samt manglende medarbejderinvolvering udpeget som
indsatsområder. Der er siden blevet arbejdet aktivt med disse punkter,
og som et resultat heraf er ulykkesfrekvensen reduceret væsentligt fra
101,1 i 2001 til 22,9 i 2003.

Videreførelse af CAF i Vestas Wind Systems A/S regi

CAF-projektet blev afsluttet i år 2003, og vingefabrikkerne er blevet
mange erfaringer rigere. Helt konkret er frekvensen af epoxytilfælde
faldet med 80% på vingefabrikken i Lem siden projektets opstart i
1999.

 

 

Arbejdsmiljø

Analyse af arbejdsulykker på maskinfabrikken i Lem

Projektet afsluttes medio 2004 med en evaluering af sikkerheds-
arbejdet på maskinfabrikken via en spørgeskemaundersøgelse.
Evalueringen sætter maskinfabrikken i stand til at vurdere, hvordan
organisationens holdning til sikkerhed er ændret, og udpege hvilke
indsatsområder, der skal arbejdes videre med fremover for at sikre

den positive udvikling.

Overførsel af erfaringer fra CAF til udenlandske vingefabrikker
Vestas vil i 2004 sikre, at de gode erfaringer, der er skabt i forbindelse
med CAF, bliver implementeret på Vestas” vingefabrikker i Tyskland

og Italien.

 

 

gi

Å

£002 25j0193opo40lNIN

92

 

 

Denani/forbrænding ” Affald

  

Genanvendelse

 

  

Transport

 

  

duede &

  

ter, der sker i en elndmølles To

 

En vindmølles miljønåvirkninger fra
vugge til grav

de med El: i 2003

   

stas har sam

 

1m Engineering

 

 

gennemført en livseyklusvurdering af en vindmølle — en

 

onshore- og en offshore modet al V80-2,0 MW vindmedlen,

Låvse

 

usvurderingen er både en kortlægning og en vur

 

dering alf

 

ce Påv.

 

kbinger på det ydre

 

miljø gennem hele møllens levetid.

  

Vurderingen giver er kvalificeret bud på, hvor de væsent-
SUN Aa

ligste miljøpåvirkning vide enkelte livsfaser.

  

at have ens grundlag. I øn lvscyklusvurderi

 

ig kaldes dete

 

den funktonelle enhed, For denne livscyklusvurdering er
den funktionelle enhed | KWR produceret elektricitet.
Denuc enhed gør der muligt al sammenligne elektricitet
Droducerer på ef Konventonch krafiværk med elektricitet

». To detre ulfælde en Vestas

 

produceret af en vindme

 

VE 2 0 MW vind

 

Lavscyklusvurder

 

sen for onshore og offshore versionen

 

2 MD

   

allen er opdelt i

fra udvinding

2 Procuktionsfasen, der om

 

ger perioden

 

al råvarer GT møllen € vedigproduceret,

ea

Transport til site og opstil

 

 

8 Drift og vedligeholdelse i møllens leve

3

&

Bortskalfelse af møllen.

 

 

Produktion, der dækker over såvel udvinding af råvarer.

underleverandørers produktion som Vestas” egen produk-

 

  
 

Porovevelusuurdering for

12063 dar

aget af Pla Fingincering ÅZS X samarbe

    

ing tf here og kndbuserede vindmølleparker”

   

ornktunerared

 

   

CE er ED

skls fra udvinding af rdaarer ag ressontrerr Gl den ended

> '
p sr Øl

  
 
   

ES CC
Produktion Transport og opstilling Vedvarende energi

bortskaffelse,

 

tion, er den fase, der står for de største påvirkninger på

  

det ydre miljø. Det er især udvindingen af jernmalm til

produkton af stålemner, der på

 

irker miljøet,

Epoxymaterialer, som bruges i vingeprøoduktionen, frem-

 

sulles ved hjælp af råolie og er også medvirkende til, at

produktionsfasen påvirker Miljøet.

Miljømæssigt betyder forbruget af jernmalm og råolie, at
der trækkes på ressourcer, der er begrænsede. Derfor er

udfordringen al minimere forbrugstrækkel.

 

Ser man på hele livscyklusen, er transport- og opstillings-

>

 

fasen mindre væsentlig, I denne livsfase er det energifar-

  

  

i

 

bruget. der udgør den største miljøpåvirkning. Det er

hoved

 

gt brændstof til transport af komponenter til
siten og brugen af brændstof til blandt andet kraner
sten og brugen af brændstof til blandt andet kranei

under selve opstillingen af møllen, der påvirker miljøet.

i driftsfasen er påvirkningerne ligeledes mindre væsentdige
set i forhold ul hele møllens livscyklus. De påvirkninger,

der opstår, stammer fra energiforbrug i forbindelse med

transport af serviccmandskab Ul og fra møllen. Det kan

 

 

være brændstol til bil, båd og helikopter, Samtidig er der
mindre påvirkninger i forbindelse med servicering som

eksempelvis olie ved ølieskift.

Boriskalfelseslasen står, sammen med produktionsfasen,
for størstedelen af miljøpåvirkningerne. Modsat produk-
tionsfasen bidrager bortskalfelsen positivt Gl vindmøllens
samlede miljøpåvirkning, da ca. 88% af vægten på en
V80-2,0 MW onshaore mølle på et 100 meter tårn kan gen-
anvendes. Dette skyldes, at miljøet spares for ekstra ind-
vinding af ikke-fornvbare ressourcer, Miljøbelastningen fra

en vindmølle ville være ca. dobbelt så stor, hvis intet af

 

vindmøllen kunne genanvendes.

« med Vestas. Uddybende bemærkninger og forklaringer han findes i rapport ur.

, udarbejdet af Elsam Engineering AS.

 

Livscyklusvurdering af V80-2,0 MW vindmøllen

 

Naceller og tårne til Vision Quest projektet blev transporteret med skib fra Århus, Danmark til Port of Long View i Portland, USA.

Figur 3:

Energibalance - forbrug kontra produktion
MWh - fra vugge til grav for en Vestas vindmølle

 

160.000

140.000 ra
120.000 LL
100.000 VA

80.000 LC

60.000 SC

40.000 LC

20.000 LS

"Da

,
- 20.000 : ; ' År

T 7 7

10 15 20

 

 

Gt

 

Figuren viser energibalancen for en V80-2,0 MW offshore vindmølle
opstillet på Horns Rev i Nordsøen.

Der er også negative miljøpåvirkninger i bortskaffelses-
fasen. De er imidlertid mindre væsentlige. Miljøpåvirkning-
erne er primært energiforbrug til at nedbryde møllen
samt affald. Energiforbruget stammer blandt andet fra
kraner, lastbiler og skibe, der deltager i at få møllen fjernet
fra siten. Samtidig er der endnu ikke genanvendelses-

muligheder for alle materialer og produkter.

Konklusioner

En af de vigtige konklusioner i Vestas” livscyklusvurdering
er, at forholdet mellem forbruget af materialer til produktion
af en vindmølle og vindmøllens energiproduktion er af-
gørende for vindmøllens miljøpåvirkninger. Derudover er
det afgørende, at der arbejdes målrettet på at øge andelen
af materiale, der kan genanvendes. Jo større genanvendelse
jo mindre miljøbelastning. Samtidig er vurderingen et
godt værktøj for Vestas til at vurdere, hvilke komponenter
der giver de største miljøpåvirkninger, og altså hvor der
skal sættes ind ved fremtidige udviklingsprojekter.

Sammenlignes en Vestas V80-2,0 MW offshore mølle ved
hjælp af livscyklusvurderingen med en tilsvarende vurde-
ring for et kulfyret kraftværk, vil vindmøllen forbruge ca. 8
gram CO, per kWh produceret elektricitet og et kulfyret
kraftværk ca. 826 gram CO,…. Med denne sammenligning
bliver det tydeligt, hvor miljømæssigt overlegen en vind-
mølle er, når hele livscyklusen tages i betragtning. En V80-
2,0 MW offshore vindmølle på Horns Rev i Nordsøen vil i
løbet af 20 år netto producere ca. 156.000 MWh og derved
netto spare miljøet for ca. 129.000 tons CO, sammenlignet

med energiproduktionen på et kulfyret kraftværk.»

Et andet vigtigt resultat fra livscyklusvurderingen er, at der

er lavet en energibalance. En energibalance er en vurdering

+, Global Emission Model for Integrated Systems — version 4.14", publiceret af Oko-institut (Institute of applied ecology), Tyskland, september 2002.
» ,, Global Emission Model for Integrated Systems — version 4.14%, publiceret af Oko-institut (Institute of applied ecology), Tyskland, september 2002,

Beregning: 826 gram CO,/kWh x 156. 000.000 kwh = 129.000 tons.

93

Å

£002 925j94023pa0l [I

 

Fløs Vestas hlr et af de id fjor uvbejdsmi

 

af forholdet mellem vindmøllens energi

 

(orbrug i dens livs-
cykbis sammenboklk med vindmøllens energiproduktion i

YN år, For en V

 

J MW onshore vindmølle er energi-

balancen 7,7 måneder, og før en tilsvarende offshore vind-

 

 

  

mølle er energibakucen $,0 måneder,

 

. figur 3 side 93.

   

Velg af vinding ul energiproduk

til en hær

 

dygtig udvi

 

På Vestas” hjemmeside mywvestas.com under menupunktet

Miljø” kan livscs

 
  

on findes samt em uddvb-

 

g af V80-2.,0 MW vindmøllens energibalance, her

 

 

iblandt en sannnenligning med den tidligere energibaiance

udarbejdet af Vindmelleindustrien og publicerer i Wi

   

 

power Noie ni, 16, [1

indsatsen mod arbejdsulykker
siver resultat

Hos Vestas har et af de overordnede mål for arbejdsmiljøet

     

altid væren al tilbyde en og tryg arbejdsplads, hvor

 

(okus på plankegning, Ulretelæggelse, oplæring og infor

   

nation er vigtige midler til ar skabe en arbejdsplads, hvor

   

zejdsulykker kan unde:

 

901 blev de første anlægsområder certificeret efter

 
 

arbejds miljøstandarden OHSAS 18001, og på nuværeride
tidspunkt er 646

OHS.

al Vestas medarbejdere dækket af et

 

S 1S001 cer

   

De senere års søstemariske behandling og forebyggelse af

arbejdsulskker begynder nu for alvor et slå igennem. Som

 

faltid være ad tilbede en sikker og tryg ar

 

 

 

  

figur 4 på side 95 viser, er Vestas gået fra en ulykkesfre

 

 

ns på &dl,d i 2000 til 39,5 i 2005, Forudsætties at Vestas
havde bibeholdt en ulykkesfrekvens på 51,4 som i 2000,

ville der bave været 64 ulykker mere i løbet af 2003.

Der er overalt I V

 

tas koncernen gjort en stor indsats for
at reducere antallet af arbejdsulykker. Blandt andet har

den sv.

 

ematiske registrering og behandling af ulvkker,

nærved-ulvkker og forebyggende tiltag, indførelse af bered-
skabsøvelser, sikkerhedsrunderinger og prioriteten .sikker-
hed frem for alt” været vigtige for at opnå resuhatet Derud-

over har skemaer til målopfølgning, som viser udviklingen

 

jestas Manden", der

af arbejdsulvkker og opstillingen af,
lykke

en den seneste arbejdsuk

 

 

viser en s

 

iise over forløbet, samt hvør lang tid der

 

  
 

været med til al

På nøgle anlægsområder er Vestas nået s

 

langt ned i antal
ulykker, at der ikke længere er et statistisk grundlag at

arbejde ud fra, hvorfor øget fokus på nærved-ulykker har

fået endnu større betydning.

 

 

Et al de anlægsområder, hvor ulykkesfrekvensen tidligere
lå på et højt niveau, er formhyg i Videbæk. I 2000 lå ulyk-
kesirekvensen således på 153,5. I 2001 faldt ulykkesfrekven-

sen til 87,9 og i 2002 vderlig:

 

>8,65. Ved udgangen af
2005 var ulykkesfrekvensen reduceret til 0 og ved årets
alsluining var det 428 dage siden, der sidst var sker en

arbejdsulykke i formhbyg.

Figur 4:

Ulykkesfrekvens

 

 

2000

2001 2002 2003

 

Figuren viser udviklingen i ulykkesfrekvensen.

Den lave frekvens er et bevis på, at den generelle hold-
ning til sikkerhed og medarbejderinddragelse omkring
forbedringer af sikkerheden de senere år nu begynder at
give de forventede resultater.

Medarbejderinddragelse er et vigtigt værktøj i indsatsen
mod arbejdsulykker. I forbindelse med indførelse af nye
arbejdsrutiner er sikkerhedsorganisationen med i beslut-
ningsprocessen. Det har betydet højere motivation og større
ansvarsfølelse for, at sikkerheden er i orden.

Mere fokus på sikkerhedsudvalget og dets arbejde i formbyg
har øget bevidstheden om, hvor vigtig medarbejdernes
egen og ikke mindst kollegaernes sikkerhed er.

Styringsfabrikken i Lem, Danmark

Den 10. november 2003 var der på styringsfabrikken gået
et år uden anmeldelsespligtige arbejdsulykker. Ved udgangen
af året var det 407 dage siden, der sidst var sket en arbejds-
ulykke. Det positive resultat skyldes blandt andet, at den
generelle holdning til sikkerhed og medarbejderinddragelse

giver resultater.

I 2002 startede styringsfabrikken et projekt med opbygning
af linieproduktion samt indførelse af medstyrende grupper.
I dette forløb har inddragelse af medarbejdere været et
bærende element, og der blev lagt vægt på at skabe en
arbejdsplads med yderligere fokus på medarbejdernes trivsel
og sikkerhed.

Vestasvind Svenska AB, Sverige

Det svenske datterselskab Vestasvind Svenska AB var det
tredje anlægsområde, der kom igennem 2003 uden

arbejdsulykker.

Hovedårsagen til resultatet er, at medarbejderne er meget
opmærksomme på de risici, der er forbundet med at

arbejde med vindmøller.

Indsatsen mod arbejdsulykker giver resultat 95

For at øge bevidstheden er der blandt andet gennemført
kurser i brandslukning og evakuering fra vindmøller.

I 2004 er målet at gennemføre kurser for alle medarbejdere
i serviceafdelingen omkring sikkerhed i forbindelse med
el-arbejde. Disse kurser skal medvirke til, at sikkerheden
bliver forbedret yderligere, og risikoen for arbejdsulykker
bliver formindsket.

Maskinfabrikken i Lem, Danmark

Maskinfabrikken i Lem, er et andet anlægsområde, hvor
antallet af arbejdsulykker er faldet kraftigt de senere år. I
2001 var der en ulykkesfrekvens på 101,1. I 2002 blev ulyk-
kesfrekvensen reduceret til 46,7 og i 2003 yderligere til
22,9%.

De positive resultater er hovedsagelig skabt ved at sætte
fokus på sikkerhed i hele organisationen. Værktøjerne,
der bruges til at sætte fokus på sikkerhed, er oplæring af
nye medarbejdere, sikkerhedsrunderinger, minutiøs regi-
strering af nærved-ulykker og småskader samt test af
beredskabsprocedurer ved øvelser. De fire værktøjer udgør
tilsammen et effektivt registrerings-, overvågnings- og
afprøvningssystem, der giver essentielle input til den aktive
sikkerhedsorganisation, der har haft en stor andel i, at
ulykkesfrekvensen er faldet på maskinfabrikken.

Indgående analyser af nærved-ulykker og småskader giver
et godt udgangspunkt for at sætte ind med forebyggende

tiltag dér, hvor risikoen for en alvorligere arbejdsulykke er
størst. På maskinfabrikken har analysearbejdet betydet, at
der i dag er særlig fokus på fald-, øjen-, snit- og klemskader.

Inddragelse af medarbejderne i sikkerhedsrunderinger er
ligeledes et af de tiltag, der har været med til at gøre en
forskel. Således sikres det, at såvel nye som erfarne medar-

bejdere oplæres i at gennemføre sikkerhedsrundering.

Målet er, at alle fire værktøjer hele tiden skal være med til TT

at fastholde og udbygge organisationens evne til at forudse

og forebygge potentielle ulykker.
=
ea
8
DD
ao
eD
ae
&
=
ØD
ao
>
N
O
Q
GG

SS

 

GM
i

ing»:
indl :

 

 

Mange gange,

Input/output 2003

Nedenstående figur viser de overordnede input og output
for anlægsområderne, som er omfattet af miljøredegørelsen

i 2003. Output vises som de producerede møllers samlede

Organiske-
opløsningsmidler:
20 tons

Energiforbrug til
proces- og rumop-
varmningd:

95.022 MWh

Forbrug af råvarer
og forbrugsstoffer:
81.824 tons

Vandforbrug:
70.503 ms

Arbejdsulykker:
FIVE;

Brændstof til
transport:
1.267 ms

$33)

Affald (inkl,
metalskrot):
13.185 tons

Indirekte påvirkninger

Produktionen hos Vestas giver anledning til nogle indirekte
miljøpåvirkninger. Nedenstående tabel viser de væsentligste

 

Miljø- og arbejdsmiljødata

energiproduktion over den forventede levetid på 20 år.
Detaljerede data for anlægsområderne kan bestilles som
løsark eller findes på www.vestas.com under menupunktet
»Miljø".

Støv:
1 ton

Møllernes anslåede produktion
baseret på en forventet levetid
på 20 år: 98.065.502 MWh»

98.065.502 MWh svarer til
ca. 29.273.000 husstandes årlige
elforbrug - beregnet ud fra
en gennemsnitlig dansk hus-

Spildevand: stands forbrug.”

46.676 ms

 

samt forklarer de effekter, som påvirkningerne giver anled-
ning til. Samtidig forklares også de positive effekter, en
vindmølle er med til at skabe.

 

Indirekte påvirkning

Påvirkningens art

 

Emission — forbrug af energi, dieselolie samt organiske opløsningsmidler giver
anledning til emissioner primært i form af CO, SO, og VOC. Emissioner fra

råvarcleverandører er ligeledes indirekte påvirkninger.

Emissionerne giver især anledning til drivhuseffekt på grund af CO, og VOC

udledningen og syreregn på grund af SO, udledningen.

 

Affald — fremkommer ved produktionen af vindmøller samt hos leverandører,

Generering af volumenaffald beslaglægger landskabsressourcer som følge af

deponering. Farligt affald er affald, som skal behandles på særlig vis.

 

Spildevand — spildevand fra Vestas er primært sanitært spildevand.
Udledninger fra leverandører i prøduktkæden er ligeledes indirekte

påvirkninger.

Udledning af spildevand giver blandt andet anledning tl

næringssaltbelastning samt økotoxicitet.

 

Vedvarende energi — på den positive side skaber vindmøller vedvarende energi
for kunder over hele verden. De producerede vindmøller er således med til
at mindske belastninger, som skyldes konventionel energifremstilling såsom
kulkraft. Miljøfordelene herved overgår langt de effekter, som skabes ved både

direkte og indirekte miljøpåvirkninger.”

 

 

Effektive og konkurrencedygtige alternativer til konventionel
energifremstilling vil være med til at mindske emissioner, som giver anledning
til drivhuseffekt og syreregn, Derudover vil vedvarende energi være med

til relativt at mindske dannelsen af radioaktivt affald fra produktionen af

elektricitet,

 

 

& 69% af elforbruget udgøres af COr-neutral energi.

> Livscyklusvurdering foretaget af Elsam Engineering A/S i samarbejde med Vestas i 2001. Uddybende bemærkninger og forklaringer kan findes i rapport

nr. 01-488 ,Livscyklusvurdering af møller" udarbejdet af Tech-wise A/S.

s1 Tallet skal betragtes som vejledende, da der er tale om en beregnet værdi. Tallet er opgjort på baggrund af produktionen i Danmark, Italien og Tyskland
(Husum). Årsagen til at naceller, som samles i Husum, er medregnet er, at den væsentligste miljøbelastning for disse møller sker på danske anlægsområder

(herunder produktion af vinger og tårne).

” En gennemsnitlig dansk husstand er i »Energistatistik 2002", som er udgivet af den danske energistyrelse, defineret som en husstand på

120 m? og fire personer. Forbrugel er for 2002 oplyst til 3.350 kWh pr. år.

97

Å

£O0Z 2sj9103opLØ NA

98

 

Vestas” miliø- og arbejdsmiljøindeks

 

For at anskueliggøre udviklingen i miljø- og arbejdsmiljø-

 

forholdene indekseres de væsentligste forhøld.

 

2033 bideks 79

REANS øde HO

Ene rgi,

 

proces og 109

Miljøindekset er i den nedenstående figur illustreret som

 

en firkant, hvor basisårei udgøres af 2000.

efraværsprøcent

100

 

rumopvarmning,

 

 

100 Affald og skrot

Ulyvkkesfrekvens

2000 (100)

58 MWh (100) |

 

Energi

Affald og skrot 10.631 tons (100) |

  

spDrørent

Ulykkesfrekvens

|
5,04 (100% |
Bld (1001 i

Huer kant & firkanten symboliserer eg af de væsentlige miljø- eller

      

arbejdsmiljøforhold, ve den af akserne udgøres af de ind

 

Hi
duelle indekslal for henholdsvis nergt, affald, arbejdsulykker og
sygefrævær for imelønnede.

Udvikles et forhold i negativ retn ing, vil delte fremstå som en

nikseforlængelse, hvorimod en wrbedring vil bevirke, al forholdets

  

indekstal vil nærme sis koordinaisxstemets centrum.

2001 (86)
76,782 MWh (80) |

13,089 tons (70)

 

2002 (84)

SY.5T4 MWh (86)

2003 (79)

022 MWh (89)

 

12.826 tons (63) I 19,

 

tons (64)

(90) 1,4% (88)
104) 39,3 (76)

 

Forbedringer af produktet betragtes, som tidligere nævnt, også som
et af de væsentligste miljøforhold hos Vestas. £orbedringerne afspejles
blandt andet i møllernes effektivitet og dermed også i de producerede

mållers anslåede produktion (outprut-tadlet i figuren side 97).

Da sidstnævnte anvende

 

s som nøgletal ved indeksering af energi-
og affaldsmængder, er forbedringer af produktet således indirekte
vist I figuren, Ved at bruge de producerede møllers anslåede energi-

Produktion tages der ydermere hensyn til produktionsændringer.

Udvikling i forhold til 2002

Samlet set er Vestas” miljø- og arbejdsmiljøindeks faldet i
2003. Faldet skyldes primært en positiv udvikling i ulykkes-
frekvensen samt en nedgang i indekstallene for affald og
sygefravær for timelønnede. Det skal i den sammenhæng
dog nævnes, at faldet i affaldsindekset ikke alene skyldes
forbedringer. En del af reduktionen skyldes, at en række
aktiviteter vedrørende flammeskæring på tårnfabrikken i
Varde er blevet lagt ud til underleverandører.

Vestas har i 2003 medtaget miljø- og arbejdsmiljødata for
yderligere tre sites: IWT - Italian Wind Technology S.r.1.,
Italien, Vestas - Nederland Windtechnologie B.V., Holland,
og elektronikfabrikken i Århus, Danmark. De specifikke
miljø- og arbejdsmiljødata for disse sites findes i de respek-
tive anlægsbeskrivelser. Udvidelsen af miljøredegørelsen
betyder en øget præcisering af Vestas" samlede miljø- og
arbejdsmiljøindeks, idet miljø- og arbejdsmiljødata fra en
større del af Vestas koncernen ligger til grund for indeks-

værdierne.

Som tidligere nævnt i miljøredegørelsen er ulykkes-
frekvensen faldet væsentligt i løbet af 2003. Samlet set er
ulykkesfrekvensen faldet med 19% i forhold til 2002. Den
positive udvikling skyldes blandt andet, at der ikke har
været anmeldelsespligtige arbejdsulykker på anlægsom-
råderne styringsfabrikken i Lem, Danmark, formbyg i
Videbæk, Danmark, samt Vestasvind Svenska AB, Sverige i
løbet af 2003. Derudover har tårnfabrikken i Varde,
Danmark, samt maskinfabrikken i Lem, Danmark, begge
oplevet en reduktion i antallet af arbejdsulykker på over
50%. Sygefraværsindekset er faldet beskedent i 2003.

Indekstal øvrige miljøforhold

 

100

 

 

   

 

 

 

 

 

0 ; ;
2003/2002
2003 2002
HR Spildevand 72 69
CO Vandforbrug 109 89
MH Brændstof 79 80
C] Emission til luften 40 40

Figuren viser udviklingen i indekstal for øvrige
miljøforhold. Udviklingen i absolutte tal fremgår af
tabellen på side 100.

Miljø- og arbejdsmiljødata 99

Faldet skyldes primært inddragelsen af IWT - Italian Wind
Technology S.r.1., Italien og Vestas - Nederland
Windtechnologie B.V., Holland, som begge har et meget til-
fredsstillende sygefravær. Derudover har både montagefa-
brikken i Viborg, Danmark, og styringsfabrikken i Lem,
Danmark, haft en tilfredstillende udvikling. På trods af en
reduktion af ulykkesfrekvensen og sygefraværet vil der
også i 2004 blive arbejdet ihærdigt på at fortsætte trenden.

Energiindekset er steget i 2003. Stigningen skyldes primært
udvidelsen af miljøredegørelsen med IWT - Italian Wind
Technology S.1x.l., Italien, og elektronikfabrikken i Århus,
Danmark. På montagefabrikken i Viborg, Danmark, er
energiforbruget desuden steget markant som følge af, at
der i slutningen af 2002 blev taget nye lagerfaciliteter på
ca. 15,500 m2 i brug. Målt i absolutte tal er energiforbruget
faldet på tårnfabrikken i Varde, Danmark, maskinfabrikken
i Lem, Danmark, styringsfabrikken i Lem, Danmark, vinge-
fabrikken i Nakskov, Danmark, reparationsafdelingen i
Skjern, Danmark, og service og formbyg i Videbæk,
Danmark.

Øvrige forhold

Indekstallet for vand er steget væsentligt i 2003. Stigningen
skyldes primært inddragelse af IWT - Italian Wind
Technology S.r.l., Italien hvor der er et betragteligt vand-
forbrug. Vandet bruges overvejende til vanding af græsarealer.

Indekstallet for emission er uændret i forhold til 2002. I
reparationsafdelingen i Skjern, Danmark, er emissionen af
organiske opløsningsmidler faldet væsentligt, fordi repara-
tionsarbejdet af vinger og spinnere, som indebærer omcoat-
ning, er faldet. Modsvarende er IWT - Italian Wind
Technology S.xl., Italien, medtaget, hvor produktion af
møllevinger og kabiner til naceller i polyester bidrager til
en øget emission af organiske opløsningsmidler. På Vestas”
øvrige vingefabrikker anvendes der prepreg i stedet for
polyester i produktionen af vinger.

£002 25191030p2/0[IA

100

 

Dataopgørelse 2003

 

Nedenstænde opgørelser viser de væsentligste :

 

Vestus Wind Systems Å

ilje- og arbejdsmiljørelarerede data, som systematisk indsamles hos

 

Total 2003

Hidtidige

 

ugsområder»

Total 2003

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

: Råvarer og forbrugsstoffer (1) | 77.728% 81.022 81.824
| . Metaller — Gi,113 66,088 66.093
 Olieprodukter 803 895 961
— - Komposiimaierialer 15,268: 13,560 14.157
| ' brodukt N 544 479 613
snergi (MWh) i 87.514 87,471 95.092

- El — i 19.179 46.715 50.38911
Gas i 6,342 9,963 13,413
- Fjernvarme i 27,705 30.410 30.837
- Olie ' 4.297 383 383

 

Brændstof (mi

1.232

1.928

1.267

 

 

Vand (m')

54.500

52.253

70,503

 

Affald og skrot (t)

12.826

12.608

13.185

 

 

» Forbrænding

3,063

3,189

 

- Deponi

2,153

2.542

 

" Genanvendelse

7.392

7.484

 

i Spildevand (ms)

38,035

46.676

 

Emission af støv (i)

 

Emission af organiske opløsningsmidler (t)

20

 

: Volumen af røggasser (1.000 normal må)u

9.816

 

Naboklager (antal)

 

KS

 

 

| Overskridelser af egenkontrolvilkår
! g

 

| Miljøuheld (antal)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

| Arbejdsmiljø Branchetals — Total 2002 Total 2003 Total 2003
Hidtidige
anlægsområder”
T
Ulykker (antal)» NSA | 275 179 208
Ulykkesfrekvens« 41,8 48,5 37,6 39,3
Ulvkkesfravær? 3,7 5,9 4,8 4,8
Sygefravær, timelønnede (%) 5,3 4,5 4,5 dd
| Sygefravær, funktionærer (%) 2,2 1,7 11 1,4

 

 

 

 

 

 

eraf udgøres GV af

   
 
   

msser slam mer f

 
 
 
  

kridedser af e:

 

 

taler for ie sr metedcarvindustrien

mfutter arbejdsut

muser er defbieres som anded ulskkesfri

" lfidtidige ankegsområd

g
mæ

 

er tefererer if

 

  

  

eden er horrigever å farheld (

sfrekversen er definere sam utal cerbejdsttykker pr. 1.000.090 ax

lenørelsen for ZOO? sim

 

g$ stammer fra opgørelser udarbejdet af Dunsk

 

 

 

ir samt tilhørende kor rigerende handlinger er anført under den enkelte anlægs:

vær på mere end én dag ud over tilskudekemstdagen.

be

le arderpsnmråder, som var medtaget, Miljøvedegørelsen, fur 2002,

gr af en korrektion. på tingefubrikken i Lem.

 

skrivelse,

Arhejdsgiverforening for 2002,

 

 

 

 

Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelsesmetoder

Regnskabsprincipper og anvendte
måle- og opgørelsesmetoder

Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelsesme-
toder er uændret i forhold til 2002, bortset fra emission af
støv og spildevand, hvor regnskabsprincipperne er blevet
præciseret som følge af inddragelsen af nye anlægsområder.
Korrektioner i sammenligningsdata er anført i noter,
såfremt det har indflydelse på opfyldelse af mål eller
medfører en væsentlig ændring af den samlede miljø-
påvirkning.

Råvarer og forbrugsstoffer

Råvarer er optaget i redegørelsen på basis af forbrugstræk
fra lager til henholdsvis produktion i første produktions-
led og til servicering af møller, som registreret i virksom-

hedens ordinære registreringssystemer.

Forbrugsstoffer er optaget i redegørelsen på grundlag af
leverandøropgørelser respektive egne fortegnelser om
leverede mængder i regnskabsåret indsamlet decentralt

pr. anlægsområde.

Relevans er fastlagt med udgangspunkt i myndigheds-
godkendelser; efterfulgt af en udvælgelse i relation til
væsentlige forbrugte mængder i forhold til de på anlægs-

områderne gennemførte aktiviteter.

Energi- og vandforbrug

El, gas, fjernvarme og vand er optaget i redegørelsen på
grundlag af forbrugte mængder i henhold til direkte
måleraflæsninger pr. anlægsområde med tilknyttede

administrationer.

Forbrug af el omfatter både ekstern købt el og forbrug
produceret på egne vindmøller.

Olie til opvarmning er optaget i redegørelsen på grundlag
af eksternt indkøb reguleret for primo/ ultimobehold-
ninger, mens brændstof til transport er opgjort på grund-
lag af leverandøropgørelser.

Affald og skrot

Affald er optaget i redegørelsen på grundlag af modtagne
vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gennemført
i regnskabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper, som
er skønnet på basis af abonnementsordning og lastvolumen.
Skrot er optaget i redegørelsen på grundlag af vejesedler
fra skrothandlere indsamlet decentralt pr. anlægsområde.

Emission til luften og spildevand

Emissioner af organiske opløsningsmidler er beregnet på
grundlag af indkøbte mængder af formklargøringsmidler,
coatingmaterialer og acetone samt oplysninger fra leveran-

dører om afdampning under brug i processerne.

Emissioner af støv er baseret på myndighedernes fastlæg-
gelse af, hvilke afkast der skal indgå i de samlede støvemis-
sionsberegninger, estimerede driftstider på de enkelte
anlæg og målinger eller oplysninger fra leverandører om

dimensioner og filtereffektivitet.

Spildevand er opgjort som vandforbrug reduceret med
anvendt vand, som ikke ender som spildevand, eksempel-
vis vand til befugtning, grønne arealer samt andre proces-

ser, hvor forbruget er dokumenteret ved måling.

Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndigheds-
godkendelser og vilkår.

Den samlede røggasvolumen fra afbrændingsprocesser ér
beregnet ud fra forbruget af fyringsolie og naturgas samt

målt eller vurderet iltprocent.

Naboklager
Naboklager er optaget i redegørelsen som det antal kla-
ger, der er modtaget, og som har ført til drifts- eller

indretningsmæssige ændringer.

Overskridelser af egenkontrolvilkår
Overskridelser af egenkontrolvilkår er optaget i redegørel-
sen som de vilkår, hvorom der er krav om måling, og hvor

målingen har vist en overskridelse.

Miljøuheld
Miljøuheld er optaget i redegørelsen som de indtrufne
uheld, hvorom der skal eller er sket anmeldelse til myndig-

hederne.

Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø er opgjort for alle aktiviteter under den

organisatoriske struktur.

Arbejdsulykker er optaget i redegørelsen på grundlag af
registreringer af ulykker, der har forårsaget én dags fravær
eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Ulykkesfravær er defineret som fraværstimer som følge af
arbejdsulykker. Antal arbejdstimer og ulykkesfravær er
beregnet på baggrund af timedagssedler registreret i

lønsystemet.

Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge
af sygdom; eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulyk-
ker, barsel og barnets 1. sygedag. Sygefravær er beregnet
på baggrund af registreringer i lønsystemet ud fra hen-
holdsvis timedagsedler (timelønnede) og fraværsregistre-

ringsskemaer (funktionærer).

101

Å

£002 95121939p940M UN

102

 

 

'estas Win

Til aktionærerne i

Systems A/S:

 

 

 

Vestas Wind 5 har indgået en aftale med
g

PricewaterhouseCoopers om afgiv

  
  
 
 

  

kabets miljøre

ul kontrollere >»

as Wind Svustoms A/S" ledelse har ansvaret for miljø

 

 

redegørelsen. Vort ans r på grundlag af vort arbejde at

 

elsen,

 

ing om vedegø

 

Redegørelsens omfang og formål samt prioritering af miljø-

 

og arbejdsmiljøm

 

ige forhold er fastlagt af ledelsen i

  

Vestas Wind Systems A/S og beskrevet i mi

 

redegørelsen

 

iderne 88-90,

 

 

ar Ulretrelagt og udført vore arbejder i overens

 

 

7 med internationale vevisionsstandarder (ISA 100)

 

med det altalte formål:

e al komrollere med høj grad af sikkerhed, hvorvidt de i
miljøredegørelsen for 2003 på siderne 88-101 anførte
data har sammenkæng til anlægsområdernes aktiviteter
for regnskabsperioden og er dokumenteret samt opøjor
i overensstemmelse med de anførte retningslinjer i

Vest

   

" regnskal sprincipper ov anvendte måle- og opgys-

relsesmetoder,

 
    

 

  

? at vurdere, hvorvidt det interne kontrolsystem vedrørende
rapportering istreringsprocedurer er tilrettelagt
hensigtsmæssigt Ul undersiøtielse af pålidelig information
i miljøredegørelsen for 9%

Vort arbejde har blandt andet ud fra en vurdering af

væsentlighed og risiko omfarter regnskabstekniske analyser,

 

forespørgsler og stikg

   

orøvevis genne ngang af systemer,

 

data og under ende dokumentationsmateria 2, herunder

 

kontrol af om den anvendte regnskabspraksis er fuløt og

é >

   

har sammenhæng med ar

ægsområdernes aktiviteter i
g

 

perioden,

 

Endvidere har vi ved inspekti msbesøg vurderet det interne

 

kontrolsyston med henblik på dets hensigtsmæssighed

    

med fokus på ef de anvendte rapporterir

 

og registreringsprocedurer til understøttelse af et harmo-
niseret og ensartet internationalt grundlag for registrering

og rapportering om mi øforhold.

 

- og arbejdsm

 

Det er vor opfutelse, at de udførte arbejder giver et til-

strækkeligt grundlag for efterfølgende konklusion.

 

 

På >aggrund af vore udførte arbejder kan vi erklære, aL

efter vor opfattelse har de i miljøredegørelsen for 2093 på
siderne 88-101 anførte data sammenhæng til anlægsområ-
dernes aktiviteter for regnskabsperioden og er dokumen-
teret og opgjort i overensstemmelse med de anførte rci-

ningslinjer i Ves

 

nidte

 

s regnskabsprincipper og anv

   

m

mr

åle- og opgørelsesmetoder.
Endvidere er det vor vurdering, at del interne kontrolsystem
vedrørende rapporterings- og registreringsprocedurer er
tilrettelagt hensigtsmæssigt til understøvelse af pålidelig
information i miljøredegørelsen for 2003.
Herning, den 17, maris 20904
PricewaterhouscCoopers

BOR get
É

/ Fu

F: i 9

; i 1 i EL p
Niels Jørgid Todah! ly Birgiue Mogensén

stetsaulor
i

  

  

 

i . i ”
sbrel revisor Slalsætitorisevet 6 ser

PIR
i É
i li
fol!
DEN
KÉ

 

Omregningsfaktorer

 

Ordforklaringer

Bjælke:

Bestanddel af vinge som bestemmer vingens styrke og
stivhed (fremstilles i prepreg).

CNC-bearbejdning:

Computer Numerical Control, Et udtryk for computer-
styret bearbejdning.

COzneutral energi:

Energi som produceres uden nettoudledning af CO...
Egenkontrolvilkår:

Vilkår opstillet af tilsynsmyndighed for måling af støj, lugt,
spildevand eller emission til luft.

Emittere:

Udlede til omgivelserne.

Energibalance:

For en vindmølle er energibalancen et udtryk for hvor
lang tid møllen skal være i drift, inden den har produce-
ret ligeså meget energi som bruges i hele dens livscyklus,
fra udvinding af råvarer til endelig bortskaffelse.
Formklargøringsmidler:

Samlet betegnelse for hjælpestofferne: Formafrens-
ningsmiddel, formforseglingsmiddel og slipmiddel.
Gennemsnitlig dansk husstands forbrug:

En gennemsnitlig dansk husstand er i ,Energistatistik
2003", som er udgivet af den danske energistyrelse, define-
ret som en husstand på 120 m? og fire personer. Forbruget
er for 2002 oplyst til 3.350 kWh pr. år.

Indfæstningsdel:

Rodenden af vingen (fremstilles i prepreg).

ISO 14001:

International standard for miljøledelse

Kapacitetsfaktor:

Et udtryk for det antal timer møllen kører fuldlast på et år.
LCA:

LCA (Life Cycle Assessment) er en redegørelse for et pro-
dukts miljøpåvirkninger i hele dets levetid (vugge til grav
princippet). Livscyklusvurderingen, som er lavet på Vestas
V80-2,0 MW møllen, er udarbejdet på baggrund af UMIP-
metoden (udvikling af miljøvenlige industriprodukter),
som er baseret på ISO 14040. Den omtalte Livscyklus-
vurdering er ikke verificeret af tredjepart.

Omregningsfaktorer og ordforklaringer

Miljøforbedringer af produktet:

Relaterer sig til produktet i form af mere energieffektive
møller samt miljøvurdering af stoffer og materialer, som
indgår i produktet. LCA vil i den sammenhæng indgå som
et arbejdsredskab.

Møllernes anslåede produktion:

Værdi udregnet på basis af en forventet levetid på 20 år og
en kapacitetsfaktor på 30%. Tallet skal betragtes som vej-
ledende, da der er tale om en beregnet værdi. Tallet er
opgjort på baggrund af produktionen i Danmark, Italien
og Tyskland (Husum). Årsagen til at naceller, som samles i
Husum, er medregnet er, at den væsentligste miljøbelast-
ning for disse møller sker på danske anlægsområder (her-
under produktion af vinger og tårne).

Nacelle:

Møllehuset på toppen af tårnet.

Nærved-ulykke:

En ulykke, hvor der ikke sker personskade, men hvor der
sker en pludselig uventet hændelse, der evt. giver anledning
til materiel skade, eller kunne have medført en personskade.
OHSAS 18001:

Standard for arbejdsmiljøledelse (OHSAS = Occupational
Health & Safety Assessment Series).

Prepreg:

Epoxylaminat, som består af glasvæv, der er imprægneret
med epoxy (materialet er forhærdet og fremstår derfor
som et tørt materiale).

Røggas:

Forbrændingsgas fra gas- og oliefyr.

Sanitært spildevand:

Spildevand som stammer fra bad, køkken, almindelig ren-
gøring og lignende.

Sikkerhedsrundering:

Systematisk gennemgang af en afdeling/maskine med det
formål løbende at konstatere sikkerhedsmæssige fejl og
mangler samt udbedre disse.

Sygefravær:

Fraværsprocenten er defineret som antallet af fraværsti-
mer pr. 100 arbejdstimer. Målene for 2003 omhandler kun
fravær på grund af sygdom for timelønnede.

Uønskede stoffer og materialer:

Stoffer omfattet af ,,Effektlisten 2000", orientering fra
Miljøstyrelsen nr. 6/2000, og »Listen over uønskede stof-
fer", orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/2000, samt stoffer
og materialer, som Vestas internt ønsker at afskaffe grun-
det miljø- og/eller arbejdsmiljøgener.

VOC:

Betegnelse for organiske opløsningsmidler (Volatile

Organic Compounds).

103

y

£002 95191939p240 [Al

 
   

F 2005 transporterede Vestes bide zångs

 

rog aveller mod tog til forskellige sites i USA,

105

Miljøredegørelse 2003

 

106

Hovedkontor

Vestas Wind Systems A/S
Smed Sørensens Vi ej5

6950 ) Ringkøbing

Danmark

TlIF, +45 96 75 925 75

Fax +45 97 30 94 36
vestasvestas.com

www. vesfas.com

Region

Vestas International

Smed Sørensens Vej I

6950 Ringkøbing

Danmark

TIE -45 96 75 25 75

Fax +45 97 30 62 95
vestas-internationaldvestas.com

Region

Vestas Mediterranean
Via Åriosto 12

Zona Industriale
74100 Taranto
ftalien

TIL. +39 999 4
Fax +30 099 4 6 3
vestas-mediterrancanØvestas.com

G0GI LI

 

Region

Vestas Americas

111 SW Columbia Sireet,
Suite 480

Portland, OR 97901
DE +11 50
Fax un 593 :
Vestas-umer ica

7 2009
7 2001
Cstas.com

35

  
  

Region

Vestas Central Europe
Otto-Hahn-Str, 2

25813 ITusum

Tyskland

TIE, 149 4841 97

F h: J 4841 071 560

vestas-c centraleur ope er vestas.com

 

Salgs- og serviceselskaber
Vestas Scandinavia

Smed Sørensens Vej I
6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf. tiD 96 75 25 75

Fax +45 97 30 62 64
vestas-scandinaviaGvestas,com

  

Vestas Sverige
Akarevågen 17
511 32 Fålke nberg
Sverig
TIL 446 346 713500

Vax +46 346 713595
vestas-sverigeØvestas,com

 

 

Vestas Poland

ul, Pomorska 61-65
70-812 Szczecin

Polen

Tlf. +48 91 4319519

Fax +48 91 4819588
vestaspolandévestas.com

Salgs- og serviceselskaber

Vestas Italia

Via Årjosto [2

Zona Industriale
74100 Taranto

Italien

TIE. +39 099 4 606111
Fax +39 096 4 606393
vestas-taliaGvestas,com

 

Vestas Espana

Camino de la Zarzuela 1
Åravaca

280283 Madrid

  

Salgs- og serviceselskaber

Vestas US SA

 

. +11 508 327 9900
Fax +1 503 397 92001
Ves (a5-usavestas, com

 

Salgs- og serviceselskaber

Vestas Deutschland
Otc-Hahn-Ser, 9 - 4
2: 5813 s I Tusum

419710
971 360
VOS Use de muschlandévestas.com

 

Vestas Australia

35 Coventry Street, Southbank
Melbourne, Victoria 30096
Australien

Tlf. +61 3 9645 0999

Tax +61 3 9645 0111
vestas-australiaGvestas.com

Vestas Ceitic

P.O. Box 9263
Camphbeltown, Argyll
PA28 GWA

Skotand

Tlf. +44 1586 555 000
Fax +44 1586 555 11
vestas-celticØvestas.com

   

Vestas France

Le Millénium — Båument A
501, rue Denis Papin
34000 Montpellier
Frankrig

TIL +38 4 67 202 999

Fax +33 4 67 207 899
vestas-franceGvestas.com

Vestas Canada

KR No. 5

1475 Concession 5
Kincardine, Ontario N27 9X6
Canada

TIE. +1 519 396 69929

Fax +1 519 396 6158

vestas-canadaGQvestas.com

Vestas Nederland

Dr. Langemeijerweg I a
Posthus 63, 6990 AB Rheden
Holland

Tlf. +31 264971500

Fax +31] 264971555
vestasnederlandévestas.com

 

Vestas New Zealand

P.O. Box 13 681

Wellington

New Zealand

TIE +64 4 477 4419

Fax +64 4 477 4312
vestasncwzcalandØvestas.com

Vestas China

2942, China Merchants Tower,
Jianguo Rd.

Chaoyang District

Beijing 100022

Kina

TIL. +86 10 65667330 31 32
Fax +86 10 65667335
vestas-chinaØvestas.com

Åssocieret selskab

Vestas RBRB India

189, Sukhdev Vihar

New Delhi 110 025
Indien

Ti£, 491 11 26327711
Fax +91 11 26327733
verbØøgndel.globalnerin

Vestas Hellas

150, A. Papandreou Ave.
?x Floor

165 GI] Glyfada, Athens
Grækenland

TIE +30 210 96 46 951
Fax +30 210 96 46 959
vestas-hellasévestas,com