Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
A/S STOREBÆLT
Storebælt
den
Fremlagt og godken t på
ordinære generalfo/samling d. lg a- 0 U
Som dirigent
Peter WenglerJørgensen A/S Storebælt
Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Tel. +45 33 93 52 00
Fax +45 33 93 10 25
Reg. nr. 158 205
CVR nr. 10 63 49 70
www.storebaelt.dk
ERHV AVS- OG SELoRAS
£ ERYS- GG SELSKASSSTYRELSEN
ÅRSRAPPORT FOR 2003 i0 MAJ 2004
CVR nr. 10634970
Han dne
fisbeditionen
Storebælt
Indholdsfortegnelse Side
Ledelsesberetning 3
Ledelsespåtegning 14
Revisionspåtegning 15
Anvendt regnskabspraksis 17
Resultatopgørelse 22
Balance 23
Egenkapitalopgørelse 25
Pengestrømsopgørelse 26
Noter 27
Bestyrelse og direktion 38
side 2/39
Storebælt
LEDELSESBERETNING
SELSKABETS HOVEDAKTIVITETER
Selskabet har til opgave at:
. drive og vedligeholde vejforbindelsen over Storebæltsbroen,
. opkræve betaling fra biltrafikken på Storebæltsbroen,
e opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over baneforbin-
delsen over Storebælt, og
. forvalte og sikre tilbagebetalingen af selskabets gældsportefølje.
ÅRETS RESULTAT
Resultatet af ordinær drift udgør et overskud på 1.961 mio. kr., hvilket er
92 mio. kr. bedre end i 2002. Forbedringen af resultatet opfylder ikke helt
målet for 2003, men er dog tilfredsstillende set i lyset af afmatningen i den
danske økonomi.
Omsætningen fra vejforbindelsen er steget med 3,4 pct. fra 2002 til 2003,
hvoraf 2,3 pct. kan henføres til en stigning i trafikmængden, og resten
skyldes prisstigninger. Lastbiltrafikken over Storebælt er øget med 1,5
pct., personbiltrafikken er øget med 2,5 pct., mens bustrafikken er faldet
med 4 pct. Til sammenligning er landstrafikken steget med 1,4 pct. Der er
redegjort for udviklingen i trafikken i et særskilt afsnit fra side 6.
Omkostningsniveauet er fortsat lavt, og realiseret forbrug er i forhold til
7002 reduceret med 16 mio. kr. til et samlet forbrug på 256 mio. kr.
De samlede finansieringsomkostninger eksklusiv dagsværdireguleringer
udgør 1.401 mio. kr. mod 1.643 mio. kr. i 2002. Budgettet for 2003 udgør
en udgift på 1.827 mio. kr. Finansieringsomkostningen for 2003 kan
inklusive valutakursreguleringer men eksklusive dagsværdireguleringer
opgøres til 3,63 pct. af selskabets nettogæld. Det må betragtes som meget
tilfredsstillende. I forhold til den forventede, langsigtede realrente på 4
pct. p.a. er der tale om et væsentligt bedre resultat, idet realrenten for 2003
kan opgøres til 1,3 pct. p.a. Se i øvrigt afsnittet om finansiering fra side 8.
Resultatet før dagsværdireguleringer og skat udviser et overskud på 560
mio. kr. mod et budgetteret overskud på 148 mio. kr. Resultatet må
betegnes som værende meget tilfredsstillende. I 2002 udgjorde resultatet et
overskud på 225 mio. kr.
Dagsværdireguleringen, der ikke er budgetteret, udgør en indtægt på 430
mio. kr. mod en udgift i 2002 på 650 mio. kr. Årets resultat før skat udgør
et overskud på 990 mio. kr. mod et underskud på 425 mio. kr. i 2002.
side 3/39
Storebælt
Skat af årets resultat udgør en udgift på 297 mio. kr., hvortil kommer en
nettoregulering af udskudt skat svarende til en indtægt på 505 mio. kr.
Samlet udgør årets skat en indtægt på 208 mio. kr.
På baggrund af de seneste beregninger af tidshorisonten for tilbagebetaling
af gælden i A/S Storebælt forventes det, at en større del af de skattemæs-
sige underskud fra tidligere år vil kunne udnyttes inden for tidsfristerne for
underskudsfremførsel. Der er på grundlag heraf foretaget en værdiregule-
ring (opskrivning) på 579 mio. kr. af skatteværdien af de skattemæssige
underskud fra tidligere år. Samtidig er der foretaget en korrektion af ud-
skudt skat pr. 31. december 2002, svarende til en udgift på 74 mio. kr.
Nettoreguleringen af udskudt skat udgør således en indtægt på 505 mio.
kr.
Efter skat udviser årets resultat et overskud på 1.198 mio. kr. mod et
underskud i 2002 på 297 mio. kr.
Resultatet er markant bedre end det i regnskabsmeddelelsen pr. 30.
september 2003 oplyste forventede overskud på 600 mio. kr. Forbedringen
kan henføres til de finansielle omkostninger samt indtægt i forbindelse
med reguleringen af udskudt skat.
Værdien af vej- og baneanlæg er netto reduceret med 438 mio. kr. Der er i
perioden gennemført forbedringer af anlæggene for 4,4 mio. kr. og fore-
taget regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 442 mio. kr.
Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2003 negativ med 2.256
mio. kr. På baggrund af det estimerede driftsresultat for selskabet for-
ventes egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 6 år, regnet
fra ultimo 2003. Selskabets gæld er i 2003 nedbragt med 1,3 mia. kr. og
udgør ultimo 2003 i alt 36,6 mia. kr.
De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Trafikministeriets
fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af baneforbindelsen
samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for A/S Storebælt.
Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til anlægsloven for A/S
Storebælt - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med sel-
skabernes låneoptagelse. Herudover garanterer den danske stat uden særlig
tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabernes øvrige økonomiske
forpligtelser.
Med virkning fra 1. februar 2004 er Leo Larsen ansat som ny administre-
rende direktør for Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebælt og A/S Øre-
sund, idet tidligere administrerende direktør Mogens Bundgaard-Nielsen
gik på pension ved udgangen af januar 2004.
side 4/39
Storebælt
Tabel 1 Hoved- og nøgletal for A/S Storebælt
Realiseret | Realiseret | Realiseret | Realiseret | Realiseret! Budget
Hovedtal, mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Nettoomsætning, vej 1.517 1.711 1.858 1.994 2.061 2.130
Nettoomsætning, bane 552 565 577 591 605 616
Driftsomkostninger -258 -292 -272 -272 -256 -283
Afskrivninger -429 -464 "-451 -447 -452 -464
Resultat af ordinær drift 1.384 1.585 1.716 1.868 1.961 2.051
Finansielle poster før
dagsværdiregulering -2.417 -2.092 -1.978 -1.643 -1.401 -1.650
Resultat før
dagsværdireguleringer -1.033 -506 -262 225 560 401
Dagsværdiregulering 0 0 Q -650 430 0
Resultat før skat -1.033 -506 -262 -425 990 401
Skat 2 3 79 128 208 -120
Årets resultat -1.031 -503 -183 -297 1.198 281
Anlægsinvestering 35.085 34.658 34.240 33.807 33.369 32.986
Obligations- og banklån 38.837 43.027 43.851 38.794 34.753 33.969
Egenkapital -2.667 -3.170 -3.157 -3.454 -2.256 -1.975
Balancesum 36.860 40.526 46.912 43.026 41.561 41.178
Nøgletal, pct.:
Overskudsgrad
(ordinær drift) 66,7 67,8 70,5 72,2 73,4 73,3
Afkastningsgrad
(ordinær drift) 3,7 3,9 3,7 4,3 4,7 5,0
Anlæggenes afkast
(ordinær drift) 3,9 4,6 5,0 5,5 5,9 6,2
Anm.: Hoved- og nøgletal for 1999-2001 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis i
2002. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings
” Anbefalinger og Nøgletal 1997”. Der henvises til definitioner og begreber under
” Anvendt regnskabspraksis”.
PENGESTRØMME
Pengestrømme fra driften udgør 2.292 mio. kr., hvilket er 113 mio. kr.
mindre end i 2002. Ændringen hidrører primært dels fra indtjeningen, der
er øget med ca. 80 mio. kr., dels fra driftskapitalen, som består af omsæt-
ningsaktiver og kortfristet gæld, der er reduceret med ca. 230 mio. kr.
Pengestrømme til investering udgør 9,7 mio. kr. som følge af anskaffelse
af materielle anlægsaktiver.
Finansieringsomkostninger og afdrag på gældsforpligtelser udgør netto ca.
2,6 mia. kr.
Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet med 310 mio. kr., således
at de likvide beholdninger ultimo 2003 udgør 42 mio. kr.
side 5/39
Storebælt
BEGIVENHEDER EFTER STATUSDAGEN
Der er ikke efter årsafslutningen indtruffet hændelser af betydning for
regnskabet for 2003.
FORVENTNINGER TIL 2004
Resultatet før dagsværdiregulering og skat forventes i det kommende år at
udgøre et overskud på ca. 400 mio. kr., hvilket er ca. 160 mio. kr. lavere
end i 2003.
Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes at stige med 5,8 pct. fra
2003 til 2004.
Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 616 mio. kr., der bortset fra
prisregulering fastholdes på uændret niveau.
Omkostningerne inklusive afskrivninger forventes i 2004 at stige med 5,5 pct.
De finansielle poster er ekskl. dagsværdiregulering budgetteret til at ud-
gøre 1.650 mio. kr. i 2004 mod 1.401 mio. kr. i 2003.
Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca. 280 mio. kr.
REGNSKABSAFLÆGGELSE FRA 2005
Moderselskabet, Sund & Bælt Holding A/S, har primo 2003 igangsat
undersøgelser omkring de regnskabsmæssige konsekvenser af anvendelsen
af de internationale regnskabsstandarder — IFRS — fra 2005.
Undersøgelserne er i den afsluttende fase, og det vurderes, at den nuvæ-
rende regnskabspraksis i vid udstrækning svarer til de internationale regn-
skabsregler, der træder i kraft i 2005. Det er selskabets opfattelse, at an-
vendelsen af de internationale regnskabsregler ikke vil have resultatmæs-
sige konsekvenser, men alene at der skal gives yderligere oplysninger og
præciseringer.
TRAFIK
2003 var præget af økonomisk lavkonjunktur i Danmark og dermed lavere
trafikvækst. Knap 8,3 mio. køretøjer passerede Storebæltsbroen i 2003,
hvilket er et gennemsnit på 22.635 pr. døgn og en stigning på 2,3 pct. i
forhold til året før.
side 6/39
Storebælt
Antallet af personbiler på Storebælt er steget med 2,5 pct. i forhold til
2002. Stigningen er lavere end i 2002, hvilket afspejler den særdeles svage
økonomiske vækst, som i særlig grad har betydet svag vækst i erhvervs-
trafikken over broen. 2003 viste dog også, at det fortsat er muligt at til-
trække ny trafik til Storebælt. Sommerperioden var således præget af
relativ høj trafikvækst og af flere trafikrekorder på de store rejsedage i juli.
Lastbiltrafikken har oplevet en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2002 og
har således også stabiliseret sig i forhold til de første driftsår. Dette
markedssegment er ud over den svage samfundsøkonomi præget af
stigende konkurrence fra jernbanetrafikken.
Figur 1 Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark 2003
Bustrafikken er i forhold til sidste år faldet med 4 pct. på trods af en
generel prisreduktion på op imod 20 pct. Generelle prisreduktioner mod-
svares således ikke af tilsvarende stigninger i trafikken på Storebælt.
Prognosen for 2004 opererer med en forventning om 3,7 pct. højere trafik
end i 2003. Stigningen forventes specielt på personbiltrafikken, hvilket
dels skyldes forventningen om bedre konjunkturer i 2004, dels at markeds-
indsatsen kan bidrage til en styrket indtjening.
Ud af den samlede passagertrafik mellem Øst- og Vestdanmark tegner bil-
trafikken over Storebæltsbroen sig for 57 pct. Togtrafikken tegner sig for
28 pct. og færge- og flytrafikken for hhv. 11 og 4 pct.
Broens markedsandel af vejtrafikken mellem Øst- og Vestdanmark
udgjorde for personbiler 86 pct. og 83 pct. for lastbiler i 2003.
side 7/39
Tabel 2 Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt 1998-2004
Storebælt
Prognose
Procent 1998- 1999- 2000- 2001- 2002- 2003-
1999 2000 2001 2002 2003 2004
Personbiler 1) 10 8 3 4 3 3,8
Lastbiler 22 16 6 4 1 3,0
Busser -5 0 0 -5 -4 5,9
I alt 11 9 3 4 2 3,7
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
Tabel 3 Trafik pr. døgn på Storebælt 1998-2004
Prognose
1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
Personbiler 1) 15.180 | 16.720 | 18.040 | 18.535 | 19.350 | 19.830 20.530
Lastbiler 1.700 2.080 | 2.420 | 2.570 2.670 | 2.710 2.780
Busser 110 105 105 105 100 95 100
I alt 16.990 | 18.905 | 20.565 | 21.210 | 22.120 | 22.635 23.410
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
Tabel 4 Storebælts markedsandel for vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark
1999 2000 2001 2002 2003
Personbiler I) 84 % 85% 86 % 87% 86 %
Lastbiler 80 % 84 % 84 % 83 % 83 %
Busser 75 % 76% 77% 76% 75%
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
FINANSIERING
Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt,
er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan
opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår,
også selv om selskabet ikke har en eksplicit rating fra de internationale
kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft
mulighed for at optage de såkaldte genudlån i Nationalbanken, Herved
forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet,
baseret på en konkret statsobligation, og med samme vilkår som
obligationen sælges til markedet.
Genudlånene har i perioder været den mest attraktive lånemulighed for
selskabet, men i det meste af 2003 har der været mere gunstige lånemulig-
heder på kapitalmarkedet. Storebælt har derfor ikke udnyttet denne
mulighed. De alternative lånemuligheder har især været lån udstedt i NOK
og omlagt til DKK eller EUR. A/S Storebælt har i årets løb optaget lån for
6,3 mia. NOK og omlagt til DKK eller EUR.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer,
hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde
omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er
side 8/39
Storebælt
således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og
selskabets valutarisiko.
Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en
målsætning om at holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders
likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på
tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er
ufavorable
Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er deno-
mineret i andre valutaer end DKK. Ved opgørelsen af valutarisikoen tages
der højde for swaps og andre finansielle instrumenter, der anvendes i den
finansielle styring.
Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i
DKK og EUR, hvilket har betydet, at den hidtil eksisterende CHF-porte-
følje er afviklet i løbet af 2003. Afviklingen skete primo april måned til en
kurs på ca. 5,00 mod DKK. CHF-lånene blev omlagt til EUR, hvor renten
er ca. 2 pct. højere end i CHF. Historisk set har selskabets låntagning i
CHF været klart fordelagtig, når rentebesparelse og kursudsving betragtes
undet ét.
Figur 2 A/S Storebælts valutarisici ultimo 2003
Selskabets låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt
mellem EUR og DKK, jf. grafikken. Eksponeringen i EUR vurderes ikke,
grundet den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere nogen større
risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil ide kommende år afhænge af
kurs- og renterelationerne mellem EUR og DKK.
Renterisici
Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle
instrumenter. Ud fra en strategisk overvejelse ønskes at have en forholds-
side 9/39
Storebælt
vis stor andel af låneporteføljen som variabelt forrentet. Årsagen hertil er,
at udviklingen i selskabets primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget
konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk betyder en
lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne
projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af
variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret. Udviklingen i 2003 er
et eksempel på, at denne sammenhæng faktisk fungerer.
Figur 3 A/S Storebælts renterisici ultimo 2003
Variabet HØRER 59%
Fastrente É
Indeks
0 20 40 60
Heraf dækket 10 pct.
Renterisikoen styres herudover også af de konkrete forventninger til den
mere kortsigtede renteudvikling. Det historisk lave renteniveau er i løbet
af 2003 udnyttet til at omlægge en del af gælden til fast rente med relativt
lang løbetid (7-10 år). Varigheden af selskabets gæld er herved forøget fra
ca. 2 år til ca. 2,7 år.
Selskabet har i en årrække søgt at reducere risikoen på den variabelt
forrentede gæld ved at fastlåse renten i et givet interval (såkaldte cap/
floor- eller collar strukturer). Det har dog ikke været fordelagtigt at indgå
sådanne strukturer i 2003. Derimod har selskabet i årets løb købt cap-
afdækninger for ca. 25 pct. af den variabelt forrentede gæld. Det betyder,
at udgifterne til denne del af gælden i de kommende 5 år højst kan udgøre
4 pct.
Som et resultat af ændringen af regnskabspraksis i 2002 vil selskabets års-
resultater fremover være stærkt påvirkede af udsving i den såkaldte dags-
værdiregulering, som overvejende bestemmes af udviklingen i det gene-
relle renteniveau. Som beskrevet andetsteds, kan der i 2003 konstateres en
betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, mens der i 2002 var et stort
tab. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen reel betydning for projek-
tets langsigtede økonomi, herunder tilbagebetalingstiden. Styringen af
renterisici har derfor som formål at opnå de lavest mulige renteomkost-
ninger på længere sigt før dagsværdiregulering, mens udsving i selve
dagsværdireguleringen ikke indgår som målparameter.
side 10/39
Storebælt
Det er A/S Storebælts generelle forventning, at der i løbet af 2004 vil
komme en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestigning
forventes dog kun marginalt at påvirke resultatet før dagsværdiregulering
for 2004. I selskabets langsigtede rentabilitetsberegninger er der indbygget
en forholdsvis stor rentestigning på længere sigt, jf. afsnittet om renta-
bilitet.
Kreditrisici
Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle transaktioner opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fast-
lægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for,
hvor store ricisi, der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte
udmåles i forhold til modpartens rating hos de internationale rating-
bureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA). Endvidere søges
kreditrisici reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumen-
tation. Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerheds-
stillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Det er selskabets
målsætning, at sådanne aftaler skal indgås med samtlige finansielle mod-
parter.
Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-
rating. Nye transaktioner indgås kun med modparter med mindst AA
rating eller — hvis en CSA-aftale foreligger - A1/A+ rating. Det er A/S
Storebælts vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle
modparter fortsat er meget beskeden.
Samlet finansomkostning
Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2003 været lavere end bud-
getteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat faldende renteniveau i
årets løb, hvor der var budgetteret med en vis rentestigning.
Valutakursreguleringen har resulteret i gevinst, som kan tilskrives faldet i
CHF fra ultimo 2002 frem til afviklingstidspunktet i april 2003. I modsat
retning trækker det, at EUR i løbet af 2003 er styrket over for DKK.
I de finansielle poster indgår en regnskabsteknisk post, dagsværdiregule-
ringen, som i 2003 har givet en betydelig gevinst i resultatopgørelsen,
hvor der i 2002 var stort tab på denne post. Dagsværdireguleringen er et
resultat af den nye årsregnskabslov. De nye regler betyder for A/S Store-
bælt, at alle lån og finansielle instrumenter vurderes til dagsværdi (mar-
kedsværdi), og at alle forandringer i dagsværdien i en periode påvirker
periodens resultat.
Dagsværdireguleringen indeholder to principielt forskellige elementer:
Dels dagsværdireguleringer som følge af generelle renteændringer (rente-
side 11/39
Storebælt
betinget dagsværdiregulering), og dels reguleringer der tidligere indgik i
den almindelige renteomkostning (den renteuafhængige dagsværdiregule-
ring).
Dagsværdien afhænger af renten på vurderingstidspunktet. Hvis renten
falder, stiger dagsværdien af et fast forrentet lån på samme måde som
kursværdien af en obligation. Stigningen i dagsværdien afhænger af, hvor
stort rentefaldet har været og af lånets rentebindingstid (varighed). Jo
længere rentebindingstid lånet har, jo mere stiger dagsværdien ved et givet
rentefald.
Da selskabet ikke er långiver men tværtimod låntager med stor nettogæld,
betyder det, at den regnskabsmæssige gældsbyrde varierer i takt med
ændringer i renteniveauet. På grund af det kraftige rentefald i 2002 steg
den regnskabsmæssige gældsbyrde sammenlignet med året før, og denne
rentebetingede stigning indgik i resultatopgørelsen som et tab. I 2003 er de
lange renter steget, hvilket giver sig udslag i en mindsket gældsbyrde og
en gevinst i resultatopgørelsen. Disse udsving i resultatet kan blive betrag-
telige også i årene fremover.
Udsving i dagsværdireguleringen påvirker ikke størrelsen af de faktiske
rente- og afdragsbetalinger på gælden og dermed heller ikke tilbagebeta-
lingstiderne. Det er således fortsat gældens størrelse og realrenten før
rentebetinget dagsværdiregulering, der er de afgørende finansielle para-
metre.
Tabel 5 Finansielle nøgletal for A/S Storebælt, 2003
Kroner Pct. p.a.
Låntagning 2003 7,6 mia.
- heraf genudlån 0 mia.
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 36,5 mia.
Nettogæld (dagsværdi) 36,6 mia.
Renteomkostninger -1.501 mio. 3,90
Valutakursregulering 101 mio. -0,27
Dagsværdiregulering 430 mio. -1,15
Samlet finansomkostning -970 mio. 2,48
RENTABILITET
Rentabilitetsberegningerne er som hidtil gennemført under forudsætning
af, at de gennemsnitlige langsigtede finansomkostninger svarer til 4 pct.
realrente. I lyset af det aktuelle renteniveau er der tale om en ganske høj
realrenteforudsætning, hvilket først og fremmest skyldes den lange tids-
horisont for beregningerne og den deraf følgende usikkerhed. For årene
frem til 2010 regnes dog med en lavere realrente, hvilket bl.a. skal ses på
baggrund af den reduktion af renterisikoen, der er omtalt i afsnittet om
finansiering.
side 12/39
Storebælt
Det er herudover generelt forudsat, at indtægterne fra jernbaneforbindel-
sen samt udgifterne til drift og vedligeholdelse udvikler sig i takt med
forbrugerpriserne.
Udviklingen i 2003 har kun givet anledning til marginale ændringer i den
langsigtede trafikprognose, der ligger til grund for rentabilitetsberegnin-
gerne. Det er som hidtil en meget vigtig forudsætning i beregningerne, at
vejtaksterne for at passere Storebæltsforbindelsen indekseres i takt med
den almindelige inflation.
På baggrund heraf og de ovennævnte forudsætninger om finansomkost-
ningerne kan tilbagebetalingstiden for A/S Storebælt nu beregnes til 25 år
fra åbningstidspunktet, Dette er en betydelig reduktion i forhold til den
tidligere beregnede tilbagebetalingstid på 28 år. Den primære årsag hertil
er forventningerne om lavere finansomkostninger i årene frem til 2010.
De væsentligste usikkerhedsmomenter i selskabets økonomi er fortsat
trafikudviklingen og de fremadrettede finansomkostninger.
side 13/39
Storebælt
PÅTEGNINGER
LEDELSESPÅTEGNING
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten
for 2003 for A/S Storebælt.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte
regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvi-
sende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2003 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2003.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 24. marts 2004
IDirektion
kd
Leo MØNdUN,
Administrerende direktør
Bestyrelse
. j
Jens Kampmann
Formarnid 4
Mn UL BELT Å
Pern ne Sam
GR oulsen Ce
Hans Skov Christensen
dr
Ole Preb DR
Føl hy
side 14/39
Storebælt
REVISIONSPÅTEGNING
Til aktionæren i A/S Storebælt
Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2003.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar er på grund-
lag af vores revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revi-
sionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrappor-
ten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stik-
prøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten
anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen
til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn,
som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation
af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et til-
strækkeligt grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af
selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2003
samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2003 i overensstemmelse med årsregnskabs-
loven, danske regnskabsvejledninger samt de krav, som Københavns
Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selska-
ber.
Supplerende oplysninger
Som anført i ledelsens beretning side 4 er egenkapitalen negativ men for-
ventes retableret inden for 6 år.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for selska-
bets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 4.
side 15/39
Storebælt
København, den 24. marts 2004
KPMG C. Jespersen Grant Thorpign
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab toris DØRE
ars Andersen risti Æløistrup
Stats VÆ Stats riseret revåsor
Bo Haack Christensen enrik Åslund Pedersen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
side 16/39
Storebælt
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Årsrapporten er aflagt efter de samme regnskabsprincipper som ved udar-
bejdelsen af årsrapporten for 2002.
Generelt
Årsrapporten for A/S Storebælt for 2003, der indgår i koncernregnskabet
for Sund & Bælt Holding A/S, er aflagt i overensstemmelse med årsregn-
skabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabs-
vejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
I forbindelse med implementering af ny årsregnskabslov blev anvendt
regnskabspraksis ændret med virkning fra 1. januar 2002, således at såvel
primære som afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med ind-
regning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.
For lån samt afledte finansielle instrumenter indgået med henblik på fast-
låsning af renten på variabelt forrentede aktiver og forpligtelser er den
ændrede praksis en afvigelse fra hovedreglen i årsregnskabsloven. Afvi-
gelsen er foretaget under henvisning til årsregnskabslovens 8 11, stk. 3.
Baggrunden herfor er at opnå symmetrisk behandling af fastforrentede og
variabelt forrentede aktiver og forpligtelser, herunder de afledte finansielle
instrumenter indgået til sikring af renterisici knyttet hertil. Som følge af
A/S Storebælts særlige karakter er finansstrategi og intern finansiel styring
i relation til finansiering af broprojektet baseret på en porteføljebetragt-
ning uden hensyntagen til, hvorvidt det oprindelige lån er fast eller varia-
belt forrentet.
Efter ledelsens opfattelse ville anvendelse af hovedreglen i årsregnskabs-
loven ikke give et retvisende billede af A/S Storebælts finansielle resultat,
aktiver og passiver samt finansielle stilling.
En anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven vurderes at ville have
påvirket resultatet efter skat for året 2003 negativt med 135 mio. kr.,
nettogæld i alt positivt med 270 mio. kr. og egenkapitalen per 1. januar
2003 positivt med 400 mio. kr.
Resultatopgørelsen
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra anlægget, herunder broafgifter
for vejtrafik samt et fast vederlag for baneforbindelsen. Priserne og bane-
side 17/39
Storebælt
vederlagets størrelse er fastsat af Trafikministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringskriteriet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives line-
ært over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget en
opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider:
. Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperio-
den udgør for disse dele 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives
over levetider på 20-50 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på
10-20 år.
Baneforbindelsen afskrives over en levetid på 100 år. Der er ikke foretaget
en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er økonomisk
ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.
Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative IT-systemer og -programmer Q-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 100 t.kr. omkostningsføres i
anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og
urealiserede kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og
transaktioner i fremmed valuta, samt op- og nedskrivninger af finansielle
aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Øresund og Sund & Bælt Partner A/S.
Nettoskatten for de sambeskattede selskaber fordeles forholdsmæssigt på
de overskudsgivende selskaber, og de selskaber, der har opnået en
besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i andre selskaber,
betaler et sambeskatningsbidrag til disse svarende til det anvendte under-
skud gange selskabsskattesatsen.
side 18/39
Storebælt
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt gælder spe-
cielle underskudsfremførselsregler forårsaget af den lange anlægsperiode.
Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat i
en årrække.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resul-
tat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte i egenkapitalen.
Balancen
Vej- og baneforbindelser
I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende prin-
cipper:
. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og
kontrakter er aktiveret direkte.
. Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi
af eget arbejde.
. Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelses-
arbejder vedrørende vejanlæg aktiveres og afskrives over den forventede
økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i
takt med omkostningernes afholdelse.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økono-
miske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efter-
følgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt
regnskabspost nedenfor.
Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres
en symmetrisk behandling af lån og afledte finansielle instrumenter.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til trans-
aktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transak-
tionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en
finansiel post.
side 19/39
Storebælt
Værdipapirer og kapitalandele
Børsnoterede værdipapirer og kapitalandele, indregnet under omsætnings-
aktiver, måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne ud-
stedte obligationer modregnes i modsvarende obligationslån.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes
individuelt, og der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i
balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for
skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte aconto-
skatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes
at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller
ved modregning i udskudte skatteforpligtelser.
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris
(det modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkost-
ninger. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med
løbende resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kost-
pris og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsvær-
dier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre tilgodehavender hen-
holdsvis anden gæld. Værdiregulering af alle afledte finansielle instrumen-
ter indregnes i resultatopgørelsen uanset formål med transaktionen.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta om-
regnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens
kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen
eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.
side 20/39
Storebælt
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året samt likvider ved
årets begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter
den indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsen.
Pengestrømme fra drift udgør resultatopgørelsens likvide poster ekskl.
finansieringsomkostninger reguleret for ændringer i driftskapitalen samt
ikke-kontante poster.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af anlægs-
aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter køb og salg af værdi-
papirer, låneoptagelser og låneindfrielser, nettofinansieringsomkostninger
samt urealiserede kursreguleringer mv. på låneporteføljen.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt let realisable værdi-
papirer med fradrag af kortfristet bankgæld som indgår i koncernens
likviditetsstyring.
Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanaly-
tikerforenings ”Anbefalinger og Nøgletal 1997”,
De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:
Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af investeringen i vej- og baneforbindelser.
side 21/39
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
RESULTATOPGØRELSE
Note 2003 002
Indtægter
] Nettoomsætning 2.665.837 2.585.050
2 Andre driftsindtægter 2.571 1.965
Indtægter i alt 2.668.408 2.587.015
Omkostninger
3 Andre driftsomkostninger -255.310 -271.590
4 Personaleomkostninger -239 -277
7-12. Afskrivninger af immaterielle og materielle
anlægsaktiver -452.222 -446.617
Omkostninger i alt -707.771 -718.484
Resultat af ordinær drift 1.960.637 1.868.531
5 Finansielle poster
Finansielle indtægter 715.815 298.511
Finansielle omkostninger -1.686.337 -2.591.601
Finansielle poster netto -970.522 -2.293.090
Resultat før skat 990.115 -424.559
6 Skat 208.156 127.368
Årets resultat 1.198.271 -297.191
Overskuddet på 1.198 mio. kr. foreslås overført til næste år.
side 22/39
Storebælt
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
BALANCE
AKTIVER
Note 2003 2002
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
7 Software 400 8.253
Immaterielle anlægsaktiver i alt 400 8.253
Materielle anlægsaktiver
8 Vejforbindelse 16.602.023 16,860.194
9 Baneforbindelse 16.767.250 16.946.739
10 Bygninger 45.407 47.701
11-12 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 28.326 31.073
Materielle anlægsaktiver i alt 33.443.006 33.885.707
Anlægsaktiver i alt 33.443.406 33.893.960
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
24 … Tilgodehavende hos virksomhedsdeltager 1.327 0
24 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 212 0
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 184.234 168.522
13 Udskudt skat 853.849 645.693
14 Andre tilgodehavender 7.036.853 7.965.664
Periodeafgrænsningsposter 0 804
Tilgodehavender i alt 3.076.475 3.780.683
15 Likvide beholdninger 41.590 351.741
Omsætningsaktiver i alt 8.118.065 9.132.424
Aktiver i alt 41.561.471 43.026.384
side 23/39
Storebælt
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
BALANCE
PASSIVER
Note 2003 2002
Egenkapital
16 Aktiekapital 355.000 355.000
17 Overført resultat -2.610.749 -3.809.020
Egenkapital i alt -2.255.749 -3.454.020
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
18-20 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 29.283.398 32.012.324
Langfristede gældsforpligtelser i alt 29.283.398 32.012.324
Kortfristede gældsforpligtelser
18-20 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 5.469.399 6.781.730
Kreditinstitutter 82.105 125.520
Leverandører af varer og tjenesteydelser 19.356 23.308
Gæld til tilknyttede virksomheder 0 91
Gæld til virksomhedsdeltagere 0 105.629
21. Anden gæld 8.933.433 7.399.183
22. Periodeafgrænsningsposter 29.529 32.619
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 14.533.822 14.468.080
Gældsforpligtelser i alt 43.817.220 46.480.404
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 41.561.471 43.026.384
23. Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
24. Nærtstående parter
side 24/39
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
EGENKAPITALOPGØRELSE
Aktiekapital
Overført resultat i alt, primo
Årets resultat
Overført resultat ultimo
Egenkapital, ultimo
Storebælt
2003 2002
355.000 355.000
-3.809.020 -3.511.829
1.198.271 . 297.191
-2.610.749 -3.809.020
-2.255.749 -3.454.020
side 25/39
Storebælt
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR — 31. DECEMBER (1.000 DKK)
PENGESTRØMSOPGØRELSE
Note
Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,9 mia. kr. pr. 31. december 2003.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Kreditorer og andre gældsforpligtelser
Regulering for ikke kontante poster
Regulering for øvrige ikke kontante poster
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb/salg af anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Frit cash flow
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Låneoptagelse
Nedbringelse af gældsforpligtelser
Nettofinansieringsomkostninger
Ændring i andre finansielle anlægsaktiver
Urealiserede dagsværdi- og kursreguleringer på
lån
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Periodens ændring i likvide beholdninger
Likvide beholdninger primo
Likvide beholdninger ultimo
Likvide beholdninger ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kassebeholdning
Kortfristede bankindskud og commercial papers
Likvide beholdninger i alt ulfimo
003 2002
2.665.837 2.585.050
2.571 1.965
-255.310 -271.590
-239 -271
-11.063 82.724
-118.146 7.242
2.283.650 2.405.114
3.060 447
2.291.710 2.405.561
-9.728 -28.515
-9.728 -28.515
2.281.982 2.377.046
5.337.000 4.259.000
-9.421.672 -9.208.084
-1.400.645 -1.642.592
2.463.061 670.567
430.123 -650.498
-2.592.133 -6.571.607
-310.151 -4.194.561
351.741 4.546.302
41.590 351.741
41.590 2.142
0 349.599
41.590 351.741
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af den offentliggjorte årsrapport.
side 26/39
NOTER (1.000 DKK)
Note 1 Nettoomsætning
Omsætning vejforbindelse
Omsætning baneforbindelse
Omsætning i alt
Note2 Andre driftsindtægter
Storebælt
Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af fiberoptik.
Note3 Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indgår vederlag til moderselskab på 82,3 mio. kr.
Revisionshonorar specificeres således:
KPMG C. Jespersen
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
KPMG C. Jespersen
Grant Thornton, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Note4 Personaleomkostninger
2003 2002
2.061.037 1.994.450
604.800 590.600
2.665.837 2.585.050
2003
Revision Andet
550 462
100 0
650 462
2002
Revision Andet
534 72
85 0
619 72
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet. Direktion og bestyrelse modtager
vederlag fra moderselskabet.
side 27/39
Note5 Finansielle poster
Finansielle indtægter
Renteindtægter
Kursreguleringer
Dagsværdireguleringer
Øvrige poster
Finansielle indtægter i alt
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger
Kursreguleringer
Dagsværdireguleringer
Øvrige poster
Finansielle omkostninger i alt
Finansielle poster netto
Storebælt
003 002
131.594 267.178
101.280 -564
430.123 0
52.818 31.297
715.815 298.511
-1.640.824 -1.754.066
0 -112.436
0 -650.498
-45.513 -74.601
-1.686.337 -2.591.601
-970.522 -2.293.090
I finansieringsomkostningen indgår for 2003 garantiprovision til den danske stat på 54,3 mio.
kr. Det tilsvarende beløb udgjorde i 2002 57,0 mio. kr.
Note6 Skat
2003 2002
Aktuel skat 0 0
Udskudt skat 208.156 127.368
Skat i alt 208.156 127.368
Skat af årets resultat kan forklares således:
Beregnet 30% skat af resultat før skat -297.035 127.368
Værdiregulering af skattemæssige underskud 579.300 0
Andre reguleringer -74.109 0
I alt 208.156 127.368
Effektiv skatteprocent -21 pct. 30 pct.
side 28/39
Storebælt
2003 2002
Note7 Software
Anskaffelsesværdi primo 18.429 10.621
Årets tilgang 137 7.860
Årets afgang -7.865 -52
Anskaffelsesværdi ultimo 10.701 18.429
Afskrivninger primo 10.176 9,774
Årets tilgang 125 454
Årets afgang 0 -52
Afskrivninger ultimo 10.301 10.176
Saldo ultimo 400 8.253
Note8 Vejforbindelse
Direkte Værdi af Finansierings-
aktiverede eget omkostninger — 2003 2002
omkostninger arbejde (netto) I alt I alt
Anskaffelsesværdi primo 12.629.977 982.201 4.398.938 18.011.116 18.007.904
Årets tilgang 4.368 0 0 4.368 3.212
Anskaffelsesværdi ultimo 12.634.345. 982.201 4.398.938 18.015.484 18.011.116
Afskrivninger primo 897.569 46.490 206.863 1.150.922 894.282
Årets tilgang 206.257 10.328 45.954. 262.539 256.640
Afskrivninger ultimo 1.103.826 56.818 252.817 1.413.461 1.150.922
Saldo ultimo 11.530.519 925.383 4.146.121 16.602.023 16.860.194
Note9 Baneforbindelse
Direkte Værdi af Finansierings-
aktiverede eget omkostninger — 2003 2002
omkostninger arbejde (netto) I alt I alt
Anskaffelsesværdi primo 12.348.148 566.955 5.033.782 17.9438.885 17.948.885
Årets tilgang 0 0 0 0 0
Anskaffelsesværdi ultimo 12.348.148 566.955 5.033.732 17.948.885 17.948.885
Afskrivninger primo 689.438 31.655 281.053 1.002.146 822.657
Årets tilgang 123.481 5.670 50.338 179.489 179.489
Afskrivninger ultimo 812.919 37.325 331.391 1.181.635 1.002.146
Saldo ultimo 11.535.229 529.630 4.702.391 16.767.250 16.946.739
side 29/39
Note 10: Bygninger
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar
Bogført værdi af vurderede bygninger
Note 11 Indretning af lejede lokaler
Anskaffelsesværdi primo
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Note12 Driftsmidler og inventar
Anskaffelsesværdi primo
Årets tilgang
Årets afgang
Anskaffelsesværdi ultimo
Afskrivninger primo
Årets tilgang
Årets afgang
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
ialt
Storebælt
2003 2002
57.609 57.502
il 107
57.620 57.609
9.908 7.608
2.305 2.300
12.213 9.908
45.407 47.701
7.500 7.500
6.343 6.653
2003 2002
200 5.033
0 -4.833
200 200
164 4.957
36 40
0 -4.833
200 164
0 36
2003 2002
52.064 45.822
5.212 17.336
-891 -11.094
56.385 52.064
21.027 23.981
7.128 7.694
-696 -10.648
28.059 21.027
28.326 31.037
28.326 31.073
side 30/39
Storebælt
Note 13 Udskudt skat 2003 2002
Saldo primo 645.693 518.325
Årets udskudte skat -297.035 127.368
Værdiregulering af skattemæsige underskud 579.300 0
Andre reguleringer -74.109 0
Saldo ultimo 853.849 645.693
Udskudt skat vedrører:
Materielle anlægsaktiver -1.975.770 -2.037.154
Finansielle poster 0 587.159
Skattemæssige underskud 3,094.519 2.939.888
1.118.749 1.489.893
Værdiregulering af skattemæssigt underskud -264.900 -844.200
I alt 853.849 645.693
Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er
den regnskabsmæssige værdi af vej- og baneanlæg højere end den skattemæssige værdi.
Note14 Andre tilgodehavender 2003 2002
Tilgodehavende, rente- og valutaswap 5.604.395 5.842.704
Valutaoptioner, aktiver 882.119 879.511
Renter 85.794 799.864
Renter swap 462.689 440.056
Tilgodehavende finansposter i alt 7.034.997 7.962.135
Øvrige tilgodehavender 1.856 3.529
Andre tilgodehavender i alt 7.036.853 7.965.664
Note 15 Likvide beholdninger 2003 2002
Indestående i bank og kassebeholdning 41.590 2.142
Kortfristede bankindskud og commercial papers 0 349.599
Likvide beholdninger i alt 41.590 351.741
Note16 Aktiekapital 003 002
5.000 stk. å nominelt kr. 1.000 5.000 5.000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000 200.000
355.000 355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 pct. ejet af den
danske stat.
Aktiekapitalen er uændret siden 1988.
side 31/39
Storebælt
Note 17 Overført resultat 003 2002
Primo -3.809.020 -3.511.829
Årets resultat 1.198.271 -297.191
Ultimo -2.610.749 -3.809.020
side 32/39
GE/TE IPIS
rat rebælt
TY LOL TSLVE- Ipæasgep [1] 1os[3)8tjdiojspjæn
TY 188 TOP pE- Jonmnsunpan [1 pjæg 3o upjsuonegtq0
LSE LE 6b6' bL9'9E- 008"7S- vE8'EL 8L6'169- 06S'Ib 689'Tov T3C'EE9' I SoV'z8- 916'0SE- 188 10b'pE- [20] puelg
0 0 0 0 0 Q 708'0ve 0 0 708'0bT- [20 GØS
0 0 0 0 0 Q 708 Ove 0 0 708'0pT- upWugI<
0 0 0 0 Q 0 0 0 0 0 IP I > aDs
0 0 0 0 0 STTI TSU'S9S 0 GUL TSUS9S- IO. aVO
0 0 0 0 0 STTI TSUS9S 0 TT TSUS9S- MpPWUTI<
Q 0 0 0 0 0 0 0 0 0 PUT [> avo
690'T- L3VET 0 Lb8"TT- 184'0I- 0 BET'LT LETO1ST 607 LSPTI- TE 8LV'T- Tor SN
89V'ET- 69L'OLL Q I L9E'8- 0 870'be £89'LS 0 90L'8- 90t'SE8- MpuTI<
660'1TT 956'E8L 0 9v8 TT vItT- 0 OTT'e vLSTSTT 607 ISL'E- TO ErS'T- UPU I> asn
Er St 0 0 0 0 206'L4T C8E'198'1 St $06'LT- S8E'198'I- [01 AS
0 0 Q 0 0 0 bre 1 v6b'8Er'I 0 bbE' IT v6b'8Er' I" "Ipu7I<
et St 0 0 0 0 v9S'9 168'Tær Sp v9S'9- 168774 upu7 [> NgJS
T bvE 0 0 0 0 88S'ISI OGS'SOT'L 9 L8S IST E9T'SOVL- 10. MON
0 Tetr 0 0 0 0 86S'96 069'6ST'9 0 £OT'ObI- TIT '6ST'9- IpugI<
Tu TOYS Eb 0 0 Q 0 066'bS 006'St6 91 v8C'II- 006'Sv6- upug]> JON
S66'9E- vLE 0 STI SS 616 0 SYV IT OTE'SLE'b LT OLE'OE POT OCT t- 1401 Adf
OvI'607- £90'9S- 0 ET 887 Tr 0 ETET 083'S9E'E 0 LLL SE TEL OTP E- MP I<
SbUCLI LEb'9S 0 89'SS 69£ Q Zb8'8 0£t'608 LT LOb'8- ZLv 6087 PUT [> Adf
IEC'eI 969 EI 0 Q 0 0 L98'v6 EST vOL'P 9- L98'v6- IS9'06T't OL ddD
LEC'bI TO0C'ET 0 0 0 0 L98'v6 ESE' POT 0 L98'b6- IS9'067't" "Ipu7I<
9 9% Q 0 0 0 0 0 9 0 0 Ipug[> dgn
PPT El TIS'v07'81- 0 0S0'8v0'7- SO TE 6 L06'ES IS Løb 6" GES"0b- 60S'9t" VOL vv 9" [901 ANT
SOULIE TI” TI0'649 TI" 0 8vL'T9 1v8' 16£- 0 LEE'bb 980'981'9- 0 ESt' 9 LIL T9IU9 MpUgI<
I87'LS8- 6Ob'STS'S- 0 B6L'0T TT vol '6€- 6 OLS'6 BTr TY9T' Er SS" 0 95- LY0'E8- upug[> Uun3
v73'SE6'8I- LOS'6Lt'8 I” 008'TS- ILE'8v LTS'b8I" I3C' Ib 69v"08 vT8'SICTI- Ovo'ir 09v'3E- LLULI9'9- ' [90 XT
POL vLUSI- v28'0vS'91- 0 9v0'ER B8SETST- 0 603'EL 091'819'0I- 0 IP6'9E- 078'6T8'5- MpUT7I<
OTUTYL'E- £39'3E6' 1 008'7S- STE'ST GOL TE I8S'It 099'9 v99'L60'I- Ovo' It GIS IT LSv'L8L” Ipu7[> Na
PLETLL'S" 00P'IT 0 SEL'0v0'T DILET- 0 167 vi G6SVE9T'T p78- Tv 8 S89'LEL- [90 JHS
LLYLGTt pE e- Q 0 066'91- Q 96V' PI LeS'8T- Q 0 0 "IpwzI<
Løv'tlt'T- IvLTS 0 SEL'OPO'T 9TL'9- 0 £6 TIV PET I p78- TeT'8- S39' LEL- pugi> dHO
IT ET 0 0 0 0 le 997'0€ et T€- 99T'0€- [0 ANV
867 0 0 0 0 0 IE 99T'0£ 0 1 99T'0£- ApWTI<
LET- eT 0 0 0 0 0 Q et 0 Q upWur[> anv
Jaudedipiæa Janngtysur
7007 €007 AU plæg 3Zo 1agutupjoyaq — sapuaaeyapo3|n Onan (ga1s1y 04) ”UPaD; [1 pjæg
PlæzonaIN pjægonon UOISIAOIJ JoUutuUseln [BA [forsueuyj uapuy SPIANTT offarsueutj sapuy Jofejedems ip1æn — Jamynsumpan — ug[ 129091 a3ipjy sg 30 uejsuonegiggO BInNBA
BIND SUNIP SI [H PræS 30 UgJSu0n EN 4O 81 9)0N
Storebælt
Note 19 Gældsforpligtelser 003 2002
Langfristede gældsforpligtelser 29.283.398 32.012.324
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 5.469.399 6.781.730
Gældsforpligtelser i alt til dagsværdi 34.752.797 38.794.054
Nominel værdi 34.575.103 37.842.306
Langfristet gældsforpligtelse som forfalder mindre
end 5 år fra udløb af regnskabsår 14.615.661 23.303.379
Gældsforpligtelser indeholder obligationslån samt skyldige renter på lån
Note20 Langfristede gældsforpligtelser
. . Effektiv 2003
Lån Udløb Fast/variabel rente rente % DKK
AUD 2021 Fast 7,07 -30.289
Canadiske Dollars 2008 Fast 7,15 -514.048
Canadiske Dollars 2028 Fast 5,45 -52.167
Schweizerfranc 2004 Fast 4,28 -745.713
Danske Kroner 2004 Fast 4,54 -678.214
Danske Kroner 2004 Variabel 2,58 -110.368
Danske Kroner 2005 Fast 6,01 -741.240
Danske Kroner 2006 Fast 3,75 -2.046.283
Danske Kroner 2007 Fast 4,43 -911.151
Danske Kroner 2008 Fast 4,97 -510.447
Danske Kroner 2010 Fast 3,55 -275,577
Danske Kroner 2020 Fast 6,25 -572.970
Danske Kroner 2023 Fast 5,03 -588.192
Danske Kroner 2025 Fast 6,30 -219.228
Euro 2005 Fast 7,70 -412.425
Euro 2006 Fast 9,81 -840.165
Euro 2007 Fast 9,78 -2.880.765
Euro 2010 Fast 3,91 -1.531.192
Euro 2014 Fast 3,78 -612.526
Euro 2021 Fast 4,37 -12.349
Britiske Pund 2005 Fast 6,26 -2.347.586
Britiske Pund 2009 Fast 6,27 -572.184
Britiske Pund 2011 Variabel 3,81 -1.250.765
Britiske Pund 2025 Variabel 3,82 -213.799
Japanske Yen 2004 Fast 4,41 -817.643
Japanske Yen 2005 Fast 5,50 -124.133
Japanske Yen 2006 Fast 3,81 -649.942
Japanske Yen 2007 Fast 5,88 -130.935
Japanske Yen 2010 Fast 2,65 -250.284
Japanske Yen 2010 Variabel 15,18 -17.809
Japanske Yen 2011 Fast 7,09 -68.165
Japanske Yen 2012 Fast 7,60 -209.261
side 34/39
Storebælt
' . Effektiv 2003
Lån Udløb Fast/variabel rente rente % DKK
Japanske Yen 2015 Fast -0,00 -92.949
Japanske Yen 2015 Variabel 15,57 -21.066
Japanske Yen 2016 Fast 2,05 -329.671
Japanske Yen 2017 Fast 3,43 -219.756
Japanske Yen 2018 Fast 11,66 -49.507
Japanske Yen 2018 Variabel -0,00 -7.834
Japanske Yen 2019 Fast 10,01 -55.773
Japanske Yen 2020 Fast 4,73 -723.120
Japanske Yen 2021 Fast 4,70 -388.978
Japanske Yen 2022 Fast 5,35 -20.376
Japanske Yen 2023 Fast 23,49 -31.512
Norske Kroner 2004 Fast 6,12 -957.011
Norske Kroner 2005 Fast -0,00 -165.986
Norske Kroner 2007 Fast 4,63 -1.303.682
Norske Kroner 2008 Fast 5,08 -267.992
Norske Kroner 2009 Fast 5,35 -81.246
Norske Kroner 2013 Fast 5,17 -1.389.988
Norske Kroner 2015 Fast 4,91 -875.351
Norske Kroner 2017 Fast 6,14 -481.534
Norske Kroner 2018 Fast 5,32 -1.731.987
Svenske Kroner 2004 Fast 5,07 -429.333
Svenske Kroner 2007 Fast 5,28 -603.750
Svenske Kroner 2009 Fast 5,22 -855.671
Singapore Dollar 2006 Fast 2,16 -240.733
US-Doltars 2004 Fast 4,86 -453.173
US-Dollars 2004 Variabel 1,01 -1.189.856
US-Dollars 2005 Fast 4,17 -81.210
US-Dollars 2005 Variabel 1,00 -356.338
US-Dollars 2016 Fast 5,09 -6.369
US-Dollars 2017 Fast 0,00 -22.930
US-Dollars 2017 Variabel 1,49 49.475
US-Dollars 2020 Fast 7,86 -405.452
US-Dollars 2021 Fast 5,19 -21.651
US-Dollars 2023 Fast 3,60 -2.672
Langfristede gældsforpligtelser i alt -34.752.797
Effektiv rente på porteføljen Ekskl. markedsværdiregulering 3,90
Effektiv rente på porteføljen Inkl. markedsværdiregulering 2,48
Langfristede gældsforpligtelser Fast . -31.634.437
Langfristede gældsforpligtelser Variabel -3.118.360
Langfristede gældsforpligtelser i alt -34.752.797
Gældsforpligtelserne er inkl. skyldige renter på lån
Med henvisning til note 18 skal bemærkes, at selskabet i al væsentlighed alene har nettopositioner
i DKK og EUR, og at ovenfor anførte positioner i andre valutaer udlignes af modsvarende swaps.
Med henvisning til figur 3 skal bemærkes, at selskabet ved anvendelse af renteswaps har ændret
ovenfor anførte fordeling af gældsforpligtelser mellem fast og variabel rente.
side 35/39
Storebælt
Note 21 Anden gæld
2003 2002
Værdi swap, passiver 7.237.777 5.813.403
Valutaterminer, passiver 11.938 75.983
Skyldige renter, swap 512.495 450.405
Renteoptioner, passiver 882.141 879.504
Øvrige renteoptioner, swap 179.483 67.315
Skyldig garantiprovision 52.800 65.000
Skyldige finansposter 8.376.634 7.351.610
Øvrige gældsforpligtelser 56.799 47.573
Anden gæld i alt 8.933.433 7.399.183
Note22 Periodeafgrænsningsposter
Under periodeafgrænsningsposter indgår forudbetalte passager.
Note23 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter
med udløb frem til 2007, til et samlet beløb af 174 mio. kr. Under kontrakterne er der ved
årets afslutning udført arbejde for 148 mio. kr.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til
7 235 mio. kr. værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i
resultatopgørelsen.
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, $ 13, er selskabet pålagt i et
nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland
over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs inde-
bærer dette, at selskabet har påtaget sig en forpligtelse, der i henhold til kontrakt forventes
at udgøre ca. 9 mio. kr. om året.
Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter A/S Storebælt
solidarisk med disse selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
side 36/39
Storebælt
Note 24 Nærtstående parter
Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne
Omsætning
Nærtstående ogandre — Prisfast- Saldo
parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner driftsposter sættelse ultimo 2003
Den danske stat 100% ejerskab af Sund Garanti for -54.300 Fastlagt ved -52.800
& Bælt Holding A/S selskabets gæld lov. Udgør
Garantiprovision 0,15 pct. af
den nomi-
nelle gæld
Sund & Bælt København 100 % ejerskab af A/S Varetagelse af A/S -82.251 Kostpris 1.327
Holding A/S Storebælt Storebælts med tillæg
Delvis fælles driftsopgaver for admini-
bestyrelsesmedlemmer stration
Fælles direktion
A/S Øresund København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af 0 0
Fælles bestyrelsesmed- rådgivning
lemmer.
Fælles direktion
Sund & Bælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af 0 0
Partner A/S Malmø Delvis fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Øresundsbro København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af -6.223 Kostpris 212
Konsortiet Delvis fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles underdirektører
for finans og teknik
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for 604.800 Fastsættes af -3.584
benyttelse af Trafik-
baneforbindelsen ministeren
side 37/39
BESTYRELSE OG DIREKTION
Bestyrelse
Jens Kampmann (formand)
Direktør i Invest Miljø. Qua denne stilling medlem af en lang række af
gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i |
. Paustian Holding A/S (formand)
. De Smithske A/S (formand)
. AI-Gruppen A/S (formand)
. J & B Byggeproduktion A/S (næstformand)
. V. Febr & Co. Holding A/S
. Group 4 Falck A/S
Hans Skov Christensen (næstformand)
Administrerende direktør for Dansk Industri
Bestyrelsesmedlem i
s Kristeligt Dagblad A/S (formand)
e Banedanmark (formand)
. Industripension Holding A/S (næstformand)
e Aktieselskabet Kjøbenhavns Sommetrtivoli
Ole Preben Kristensen
Direktør i Plantedirektoratet.
Bestyrelsesmedlem i
. Aarhus Stiftsbogtrykkeriets Fond
Pernille Sams
Statsaut. Ejendomsmægler
Bestyrelsesmedlem i
. Pernille Sams ejendomsmæglerfirma ApS
Georg Poulsen
Forhenværende forbundsformand.
Bestyrelsesmedlem i
. Aalborg Industries A/S
. Kelsen The International Bakery A/S
. A/S Helsingør Fællesbageri
Storebælt
side 38/39
Storebælt
Inge Thygesen
Kommitteret i Finansministeriet
Bestyrelsesmedlem i
. Københavns Lufthavne A/S
Direktion
Leo Larsen
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i
. Scandlines AG (udtræder på den ordinære generalforsamling i
april 2004)
side 39/39