Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Æ: : aben HINE | HE Tryg Vesta Group A/S
Tryg Vesta Group EVER Grej Sa
DK-2750 Ballerup
Tlf. +45 70 11 20 20
Fax +45 44 20 67 00
trygvestaetrygvesta.com
www.trygvesta.com
CVR-nr. 26460212
Erhvervs: 09
Selskabsstyrelsen
Årsrapport 2003
Kontaktpersoner:
Koncernchef og adm. direktør Stine Bosse, telefon +45 44 20 30 40
Koncemdirektør Erik Gjellestad, telefon +47 55 17 25 25
Koncermfinansdirektør Morten Håbbe, telefon +45 44 20 30 20
Kommunikationschef Henrik Hougaard, telefon +45 44 20 30 70
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse
Godt på vej mod tilfredsstillende resultater
Året i sammendrag
Fakta om Tryg Vesta Gruppen
Strategisk fundament
Omverdensbillede
Økonomi
Lønsomhed
Kapitalforhold og ratings
Kunder
Kundetilfredshed
Brands
Bankassurance og pensionssalg
Sundhedsforsikring
Ledighedsforsikring
Processer
Indkøb
Kundebetjening og it
Fælles alarmcentral
Medarbejdere
Medarbejdertilfredshed
Kompetenceudvikling
Rummelighed
Ændringer i ledelse og organisation
Riskostyring
Forsikringsrisiko
Markedsrisiko
Investeringspolitik
Operationel risiko
Aktionærforhold
Overskudsdisponering
Egenkapital
Tryg Vesta Gruppens historie
Selskabsstruktur
Hoved- og nøgletal for Tryg Vesta Gruppen
Kommentarer til Tryg Vesta Gruppens regnskab
Hoved- og nøgletal pr. forretningsområde
Dansk skadeforsikring
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
wow mø mm Ao w
12
13
14
14
16
16
17
18
19
19
19
21
22
22
22
23
23
25
25
27
28
28
29
29
29
30
31
33
34
37
39
18. marts 2004
Norsk skadeforsikring
Tryg-Baltica international (TBi)
Finsk skadeforsikring
Polsk skadeforsikring
Estisk skadeforsikring
Afviklingsforretning
Investeringsvirksomhed
Realiserede mål 2003
Fokusområder
Realiserede mål
Forventninger til fremtiden
Strategiske fokusområder
Mål
Ledelsens regnskabspåtegning
Intern revisionspåtegning
Revisionspåtegning
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse, balance og
pengestrømsopgørelse for Tryg Vesta Gruppen
42
45
47
49
51
52
54
58
58
58
59
59
60
62
63
64
65
72
Resultatopgørelse og balance for Tryg Vesta Group
A/S (moderselskab)
Koncernoversigt
Bestyrelse og direktion
Bestyrelse
Direktion
Ordliste
side 3 af 96
86
91
92
92
93
96
Godt på vej mod
tilfredsstillende
resultater
Tryg Vesta Gruppen kan — efter det første fulde år i
Tryg i Danmark smba's ejerskab — vise ganske
betydelige forbedringer af de økonomiske resultater.
Vi nåede de fleste af de mål, vi havde sat os for i
2003, og er godt på vej mod et tilfredsstillende samlet
resultat. Dertil kommer, at vi gennem et grundigt
strategisk arbejde har sat rammerne for yderligere
forbedringer i de kommende år.
Tryg i Danmark smba indskød i sommeren 2003
ekstra kapital i Tryg Vesta Gruppen. Kapitaltilførslen
signalerede opbakning fra ejerselskabet, men stillede
samtidig yderligere krav til gruppens evne til at skabe
et forbedret afkast af den investerede kapital.
Gruppens præmievækst i Danmark og Norge på
henholdsvis 11,2 og 6,3 procent vidner om en høj
grad af trofasthed blandt kunderne, De har på trods af
betydelige præmiestigninger — som følge af en
nødvendig gennemgang af sammenhængen mellem
pris og risiko — bekræftet deres valg af Tryg Vesta
Gruppen. Det kan dels skyldes, at branchen generelt
har hævet præmierne, men også, at kundernes
tilfredshed med vores leverancer er stor — og ifølge
kundemålinger stadigt stigende.
I løbet af 2003 oplevede over en halv million af de
mere end to millioner kunder gruppens
skadebehandling. Oplevet kvalitet og besparelser kan
godt gå hånd i hånd, og gode eksempler herpå er
samlingen af alle gruppens alarmopkald i én
alarmcentral og introduktionen af Tryg Reparation,
hvor bilreparationer styres til udvalgte værksteder, og
kunden får en lånebil stillet til rådighed i
reparationstiden.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Rummelighed på arbejdspladsen og forståelse for
andre kulturer og skikke er en selvfølge for en socialt
ansvarlig virksomhed. Vores integrationsprojekt har
banet vejen for flere medarbejdere med anden etnisk
baggrund.
Forståelse for andre kulturer og måder at arbejde på
er også grundlaget for de kommende års
procesforbedringer og synergier på tværs af
landegrænserne, som skal være med til at realisere
gruppens ambitioner om yderligere
resultatforbedringer. Tryg Vesta Gruppens vurdering
er, at de generelle pristilpasninger begynder at ebbe
ud, bortset fra på personskadeområdet, hvor
forskydningen af opgaver fra offentlig finansiering til
privat forsikring ventes at blive yderligere forstærket
de kommende år. Samtidig vil enkelte erhvervskunder
blive mødt med skærpede vilkår — naturligvis med
tilbud om rådgivning vedrørende risikostyring og
risikominimering.
Som det vil fremgå af denne årsrapport for 2003, har
Tryg Vesta Gruppen en god platform for at opnå
vækst inden for de segmenter og på de markeder,
hvor lønsomheden er god. Vi vil fortsat have fokus på
at levere kvalitet til kunderne, såvel i form af løbende
service og rådgivning som ved god skadebehandling.
Tryg Vesta Gruppen bruger Balanced Scorecard som
overordnet ledelsesværktøj. Dette bidrager i høj grad
til, at alle i gruppen arbejder målrettet og fokuseret i
relation til vores interessenter. Årsrapportens
gennemgang af indsatserne i 2003 er struktureret
efter Balanced Scorecardets fire perspektiver:
Økonomi, Kunder, Processer og Medarbejdere.
God læselyst!
dl
Stine Bosse
Koncernchef
side 4 af 96
Året i sammendrag
Resultatet før skat og ekstraordinære poster er
789 mio. DKK, hvilket er en forbedring på 1.867
mio. DKK i forhold til 2002.
+ Gruppens egenkapitalforrentning før skat er 16,4
procent mod -52,9 procent i 2002.
»… Præmievæksten på de store
skadeforsikringsporteføljer i Danmark og Norge
er henholdsvis 11,2 og 6,3 procent.
+ Det forsikringstekniske resultat er 136 mio. DKK i
2003 mod -851 mio. DKK i 2002.
Præmier f.e.r.
16 -
14,6
Mia. DKK
2000” 2001" 2002" 2003
= Proformatal
Ordinært resultat før skat
1.000 > 789
600 + 411
200 + | 89
Fam
-200
Mio. DKK
-600 -
-1.000 +
-1.078
-1.400 +—— rr ——r re 4
2000” 2001" 2002" 2003
= Proformatal
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
+ Combined ratio er forbedret fra 111,7 i 2002 til
102,8 i 2003.
. Combined ratio for gruppens danske
skadeforsikringsforretning er forbedret fra 105,6 i
2002 til 96,6 i 2003.
«+ Combined ratio for gruppens norske
skadeforsikringsforretning er forbedret fra 110,6 i
2002 til 103,9 i 2003.
…+ Egenkapitalen er i 2003 steget med 1.092 mio.
DKK til 5.360 mio. DKK.
+ Reserverne på især personrelaterede skader er
styrket med 699 mio. DKK svarende til en
belastning af combined ratio på 4,8 procentpoint.
Combined ratio
120 »
110,5 En
| 110 > ; 105,5
og
= 100 >
od
Q
eo
&
90 >
2000" 2001" 2002" 2003
= Proformatal
Egenkapital
6,0 -
5,4
4,0 >
x
ra
O
ø
=
2,0 +
0,0 + led lg Gi SEEg
2000" 2001" 2002" 2003
= Proformatal
side 5 af 96
Fakta om Tryg Vesta
Gruppen
Tryg Vesta Gruppen er den næsistørste udbyder af
skadeforsikring i Norden. Gruppen omfatter Danmarks
største skadeforsikringsselskab Tryg, der har en
markedsandel på lidt over 22 procent, Vesta, der er
tredjestørst i Norge med en markedsandel på omkring
20 procent, genforsikringsselskabet Tryg-Baltica
international, Dansk Kaution og Tryg Polska i Polen.
Gruppen driver også forretning i Estland og har en
hurtigt voksende filial i Finland.
Tryg Vesta Gruppen har et stærkt strategisk
partnerskab med Nordea. Banken sælger Tryg Vesta
Gruppens skadeforsikringsprodukter, mens Tryg Vesta
Gruppen sælger Nordeas liv- og pensionsprodukter.
Nordea Asset Management er desuden Tryg Vesta
Gruppens porteføljemanager. Tryg Vesta Gruppen har
desuden et partnerskab med CSC, som fra 1. juni 2004
varetager gruppens it-drift.
Bruttopræmier 2003 fordelt på forretningsområder
Tryg Vesta Gruppens distributionsstrategi bygger på ét
markedsført brand pr. land med samme produkt, pris og
kvalitet i alle salgskanaler. Gruppen anvender en
multikanal-distributionsstrategi med store kundecentre
og servicecentre eller franchisetagere, egne
assurandører og salg via ejendomsmæglere,
autoforhandlere og Nordeas filialer som de væsentligste
kanaler. Derudover har gruppen aftaler med en række
fagforbund og faggrupper om privatforsikringstilbud til
deres medlemmer, ligesom der findes brancheaftaler
samt aftaler med forsikringsmæglere på
erhvervsmarkedet.
Tryg Vesta Gruppens 4.400 medarbejdere står for
kvalitet, rådgivning og service — både over for den
enkelte privatkunde og over for den store
industrivirksomhed med flere tusinde medarbejdere.
Tryg Vesta Gruppen har omkring to millioner
privatkunder og 250.000 erhvervskunder. Gruppens
årlige præmieindtægter er 17,3 mia. DKK, og
medarbejderne håndterede 650.000 skader og
udbetalte 11 mia. DKK i erstatninger i 2003.
Bruttopræmier 2003 fordelt på produkter
3% 4% .
41%
w Danmark
m Norge
w Finland, Polen og Estland
E Afvikling
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
14% 15%
11%
5%
16%
16%
EH Auto ansvar ut Auto kasko
zu Sø, transport mm. Brand mm. (privat)
w Brand mm. (erhverv) i Arbejdsskade
co Ulykke mM Andre
side 6 af 96
I januar 2004 ændrede Tryg Vesta Gruppen sin interne
organisering for at skabe et bedre fundament for
Norge og et i Danmark — samt ét nordisk fokuseret
forretningsområde for industrimarkedet.
yderligere effektivisering og lønsom vækst. Fremover
baserer gruppen sig på to lokalt fokuserede
forretningsområder for privat- og erhvervskunder — et i
Organisationsdiagram - den nye operationelle struktur
Koncernchef
Stine Bosse
mm 1 i i il
Privat & Erhverv Privat & Næringsliv Industri Koncemfinans HR & Personale,
Danmark Norge Danmark & Norge IT, Procesudvikling og
m = Indkøb
Stig Ellkier-Pedersen Erik Gjellestad Peter Falkenham Morten Hibbe Bjørn Thømt
…Procesanavar . NE
Salgs lir 005 HE salgsdirektør 5 i Lsag Salgs : i Koncerndirektions- K trolli HA & Pi '
Jesper Joensen: Jesper. Joensen: Bente Kirken: Truls:Holm Olsen, Maniniui:. | ae ED Ing . ersonafe
” SDN EL RAR E Nielsen & Martin:Hay Schmidt Jakob Grane Lars Bentsen Møller Bjørn Thømt
Kundeservice 1 | ;Kundeservicedirektør: z |£ Kundeservicedirektør iz "| Kundeservicedirektører DÅB ” 7
Karsten:Kristiansen:| : Jesper Joensen i sr Karsten Kristiansen 54 Truls Holm.Olsen, Marin. Kommunikation Koncermeontreling IT
DER bin ne HE STE SSR: irters BUD Nilsen & Mantin Hay:Schmidt: FH . i:
" ; Sel i 'Y: Henrik Hougaard Espen Strømme Martin Bøge Mikkelsen
Policeadmi i FPolicedirektør 0 2 | Pølicedirektør: — —
Birgitte Kartman Birgitte Kartman Karsten Kristiansen — Koncemjura Koncernconirolling Procesudvikling
i bal Hou si i HA ln Bjarne Lau Pedersen Industri Geir Berge Hansen
u ven rer Petør Brondt
i ads DDK Underwr €
Undérwiking ; 5: Kevin Can:
Oia Kristian. Bakken i Koncermøkonomi Indkøb
er, i Ole Hope
så Bytag ner M sn s TaLZEr moret gg id JEETG rE Fatiha Benali
Skadebehandling:; || Skadedirektør i DS [k Skadedirektør ;
Ane:Jægersborg Lars Bonde Egil. Rolihsim i
Ses ed DEERE Er Koncermnrisiko
(P | .Frc vikling: ditektør. [Pr iktudvi! Ole Hesselager
Keld Holm: Trond -Tepstad Ry DNeR ;Kevin. Carlson:
" ; i 8 Trond Thorsen Koncerninvestering
Torben Jørgensen varlig BR
[i Rejse, Sundhed & Velfærd Enter [1 Dansk Kaution (| res leges: ie
i Per Guldbrandsen Roger Slinning Mads Løgstrup Flemming Christiansen . Tu Procesansvårlig
Tryg Vesta slab
nkassurance Tryg Polska Lil Nordea Vahinkovakuulus
i Flemming S. Pedersen Ih Otto Groegter Flemming S. Pedersen " :
BbevnrøvensbtbesstAtsEtAnESEEDRES ERE DEERE HEDERNE i i
LJ) Nordicum Kindlustus 5
Mikko Saario Datterselskab / filial
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 7 af 96
Strategisk fundament
Selskaberne i Tryg Vesta Gruppen bygger ud over
nyere fælles historie og nordisk særkende på de
samme stærke kompetencer og værdier.
Arbejdet med at slå Tryg Vesta Gruppens identitet fast
tog for alvor fart i starten af 2003, hvor gruppens nye
direktion satte sig et erklæret mål om at gå fra en
samling af selskaber til én gruppe.
Tryg Vesta Gruppens mission
Vi er til for at sikre en stabil og kvalitativ
leverance af tryghed til privatpersoner og
virksomheder.
Missionen udtrykker, hvorfor Tryg Vesta Gruppen
eksisterer, og hvad gruppen beskæftiger sig med. Ordet
stabil signalerer, at gruppen bygger på en langsigtet
strategi, og ordet kvalitativ viser, at det for gruppen
handler om at gøre tingene ordentligt.
Tryg Vesta Gruppens vision
Vi vil opleves som Nordens bedst indtjenende
tryghedsleverandør på de markeder og inden
for de forretningsområder, hvor vi vælger at
være til stede.
Visionen udtrykker, at Tryg Vesta Gruppens nordiske
strategi vil blive stadig tydeligere og viser dermed målet
og retningen for gruppens udvikling. Som
tryghedsleverandør sælger gruppen en samlet
tryghedsleverance, som består af forsikring, rådgivning
og tillægsydelser med det formål at forebygge og
genoprette kundens tryghed i tilfælde af ustabilitet.
Tryg Vesta Gruppen udøver sin forretning decentralt,
men fastsætter fælles strategier, mål og politikker og
har klare ambitioner i forhold til økonomi, kunder,
processer og medarbejdere:
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Økonomi
Det er Tryg Vesta Gruppens ambition at have Nordens
mest lønsomme portefølje i løbet af en treårig periode.
Lønsomhed går forud for vækst, hvis det er nødvendigt
før en stabil indtjening. Samtidig holder gruppen fokus
på, at sammensætningen af kunder fordelt på privat,
erhverv og industri balancerer, så gruppens risici
spredes mest muligt.
Kunder
Det er gruppens ambition at have Nordens højeste
kundeloyalitet. Med udgangspunkt i den enkelte kundes
forventninger og behov skal kunderne løbende tilføres
oplevet værdi og derved bekræftes i valget af Tryg
Vesta Gruppen som tryghedsleverandør.
Processer
Det er gruppens ambition at forbedre produktivitet og
kvalitet ved at automatisere og decentralisere
maksimalt. Processerne tilrettelægges med fokus på
enkelhed, genbrug af data samt mulighederne i
selvbetjening.
Medarbejdere
Det er gruppens ambition at give ledere og
medarbejdere råderum og ansvar og at skabe
rammerne for engagement, dynamik og
kompetenceudvikling. Gruppens samlede viden skal
løbende udvikles gennem fokus på læring og
videndeling, og gruppen lægger vægt på at være en
nordisk arbejdsplads, hvor nordiske værdier bygger bro
og bærer frem.
Herudover har gruppen en ambition om at deltage aktivt
i og præge den offentlige debat, når den retter sig mod
områder, der ligger inden for gruppens eksisterende
eller mulige forretningsområder.
side 8 af 96
Omverdensbillede
Det nordiske marked for skadeforsikring er et marked
drevet af få, store selskaber. Markedet bliver fortsat
mere og mere gennemsigtigt og konkurrencepræget, og
der er i hele Norden tale om et mættet marked for
skadeforsikring.
Markedet har i både 2002 og 2003 været præget af
præmiestigninger. De fleste store selskaber har
gennemført præmieforhøjelser over for både privat- og
erhvervskunder.
For at tiltrække kapital har forsikringsbranchen i endnu
højere grad end tidligere koncentreret sig om at drive
en god forretning. Selskaberne har således valgt at
rette et kraftigere fokus på korrekt teknisk underwriting,
det vil sige på at skabe bedst mulig sammenhæng
mellem præmier og risiko.
Markedsandele i nordisk skadeforsikring
Danmark Norge Finland Sverige
LF Forsikring
ik 29%
42 Topdanmark — Gjensidige Pohjola
17% 30% 22%
Tapiola Folksam
Codan
84 Alm. Brand SpareBank 1 Fennia Trygg-Hansa
12% 10% 9% 18%
Den lokale
Forsikringsgruppe 5%
5
REE.
; É 13%
FS ?
Andre 31% 8%
Kilde: Danske, norske, finske og svenske
forsikringsforeninger; Bruttopræmier 2002 (Norge 2003)
Udviklingen i de direkte tegnende selskaber er blandt
andet drevet af de senere års pres på indtjeningen,
især som følge af rentefald, kurstab på aktier og
stigende priser på genforsikring. Sidstnævnte er
primært en konsekvens af de europæiske storme i
slutningen af 1999 og katastrofen i World Trade Center
i september 2001.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Captive-selskaber
Den øgede fokus på lønsomhed i
forsikringsselskaberne og de efterfølgende forhøjelser
af præmierne har i 2003 fået enkelte store
virksomheder til at overveje at danne egne captive-
selskaber, Ved at danne et captive-selskab bærer
virksomhederne i højere grad deres egen
forsikringsrisiko. Dette kræver imidlertid ganske
betydelig egenkapitalstyrke i virksomheden og gode,
underliggende genforsikringskontrakter.
Forsikringsselskabernes rolle vil overfor disse kunder
ændre karakter fra at være risikobærere til primært at
være administratorer og serviceleverandører.
Mildt vejr
Antallet af skader som følge af ekstraordinære
vejrforhold — storme, oversvømmelser og lignende — har
i 2003 ligget på et niveau under gennemsnittet.
Genforsikringspriserne ligger dog fortsat højt, da
genforsikringsselskabernes vurdering af risici relateret
til vejrlig i Norden grundlæggende er ændret som
konsekvens af tidligere års storme og skybrud.
Fra offentligt til privat
Den velfærdsdebat, der er i gang i Norden og andre
europæiske lande, stiller krav til forsikringsbranchen.
Opgaver forskydes fra offentlig finansiering til privat
forsikring. En tendens, som Tryg Vesta Gruppen hilser
velkommen, da den lægger op til en sund og
spændende udvikling af førsikringsselskaberne. Et
eksempel er ledighedsforsikring, der i 2003 for alvor
dukkede op som et forretningsområde for danske
forsikringsselskaber, ansporet af den øgede ledighed
på arbejdsmarkedet og den oplevede forskel mellem
ansattes lønforhold og satsen på
arbejdsløshedsunderstøttelse.
Ændret fordeling mellem offentlige og private ydelser er
velkomne, men det er bekymrende, når for eksempel
Arbejdsskadestyrelsen i Danmark ændrer praksis med
tilbagevirkende kraft. Ændret retspraksis, der indfører
side 9 af 96
privatisering ”ad bagdøren” uden at give
forsikringsselskaberne en mulighed for ændret
prissætning, er problematisk.
Eksempelvis har Højesteret i Danmark i december 2003
afgjort, at der ved fastsættelsen af et erhvervsevnetab
for en person, der har pådraget sig en arbejdsskade og
derfor er i fleksjob, ikke skal tages hensyn til ydelser,
der hidrører fra fleksjobbet. Hvis praksis herefter bliver,
at Arbejdsskadestyrelsen genoptager og revurderer
tidligere sager, medfører det en ekstra regning til
forsikringsselskaberne, som ikke på forhånd har haft
mulighed for at prissætte ud fra denne risiko.
Tilsvarende har Højesteret i Norge i februar 2004
afgjort, at erhvervssygdomme får udvidet
dækningsomfang i forhold til hidtil, da flere slags
sygdomme kan udløse arbejdsskadeerstatning.
Global fokus på risiko
I de senere år har erhvervsvirksomheder og
forsikringsselskaber verden over sat mere fokus på
risiko. Det skyldes blandt andet frygten for terrorangreb,
ledelsesskandaler og de senere års omfattende uvejr
samt krav om en mere målrettet anvendelse af den
tilstedeværende kapital.
Kapitalforhold
Indtjeningen i skadeforsikringsbranchen har først i det
seneste år vist en bedring, og den svigtende indtjening
gennem de senere år har generelt medført et svagere
kapitalgrundlag i branchen. Hvis branchen fortsat skal
fastholde og tiltrække investorer, som vil indskyde
aktiekapital, kræver det, at selskaberne kan levere
betydeligt forbedrede og stabile afkast.
Ratings
De internationale ratingbureauer giver via deres rating
en bedømmelse af, om selskaberne forventes at være i
stand til at honorere forsikringskundernes og andre
kreditorers krav. Der ses derfor et stigende behov hos
især industrikunder for en rating af
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18, marts 2004
forsikringsselskaberne, og flere industrikunder lader
ratingniveauerne indgå i deres politik for, hvem de må
samarbejde med.
Værdipapirmarkederne
Efter flere år med kraftige fald i aktiekurser og renter
steg aktiemarkedet i 2003 med 16,5 procent i Europa
(MSCI), 26,8 procent i USA (MSCI), 31,2 procent i
Danmark (KBX) og 48,4 procent i Norge (OSEBX).
Starten af 2003 var præget af krigen i Irak, udbruddet af
sygdommen SARS og en række negative nøgletal for
økonomien. Dette fik investorerne til at søge fra de
usikre aktier til de mere sikre obligationer, Samtidig var
erhvervs- og forbrugertilliden lav og arbejdsløsheden
stigende, hvilket medvirkede til, at der blev ført en
meget ekspansiv penge- og finanspolitik i både USA og
Europa.
Omkring midten af året tiltog væksten atter i den
internationale økonomi. Opsvinget er især drevet af en
af de mest ekspansive økonomiske politikker, der er set
i USA, Den har blandt andet bestået af meget lave
renter, skattelettelser og et højt offentligt forbrug i form
af forsvarsudgifter. Det har været understøttet af et
fortsat højt amerikansk privatforbrug, delvist båret af
den største bølge af lånekonverteringer nogensinde.
Krigen i Irak påvirkede de finansielle markeder, men så
snart der var forventning om en hurtig afslutning på
selve krigen, steg aktiemarkederne kraftigt i de
efterfølgende måneder, mens renten fortsatte med at
falde på grund af frygten for deflation. Efter positive
nøgletal for økonomien i juni begyndte renten at stige
for derefter at stabilisere sig.
side 10 af 96
Udvalgte aktieindeks, 2003 Renten på udvalgte toårige statsobligationer, 2003
Procent stigning fra primo 2003
MSCI Europa EU
OSEBX — mmm MSC] USA mmm USA
Da Tryg Vesta Gruppen har en stor del af sin aktivitet Kursen mellem norske og danske kroner i 2003
placeret i Norge, er regnskabet påvirket af udviklingen i
den norske krone sammenholdt med den danske krone. 1,050
Som det ses af grafen, er kursen for NOK faldet med 14
procent i forhold til DKK i løbet af 2003. Det betyder, at i
indtjeningen i Norge, omregnet til danske kroner, alt 1,0004—- hf
andet lige vil vise en faldende tendens på grund af den 0,975
faldende valutakurs. Investeringer i datterselskabsaktier i
i Norge har i al væsentlighed været afdækket i 2003. 950 mn
0,925
0,900
0,875
jan "feb mar ar mej fn jul aug sep okt mv dec
03
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 11 af 96
Økonomi
Tryg Vesta Gruppens lønsomhed har været gruppens
primære fokusområde i hele 2003. Der er i årets løb sat
betydelig fokus på sammenhængen mellem kundernes
pris og risiko samt på gruppens egen effektivitet og
omkostningsudvikling.
Gruppen har ligesom resten af forsikringsbranchen
tydeligt kunnet mærke de skærpede betingelser på
genforsikringsområdet og har været meget opmærksom
på behovet for at styrke sin samlede kapitalbase og
udnytte den optimalt.
Lønsomhed
Erhvervskunder under lup
Som led i arbejdet med at genvinde lønsomheden har
Tryg Vesta Gruppen i 2003 arbejdet målrettet med at
revurdere sammenhængen mellem pris og risiko for
den enkelte erhvervskunde.
Over for nogle erhvervskunder har det været
nødvendigt at sætte ind med betydelige
præmieforhøjelser, og i Danmark var stigningerne over
for industrikunder i gennemsnit cirka 48 procent på
løsøre- og ejendomsforsikringer. På trods af
stigningerne har de fleste kunder valgt at blive i
gruppen.
Som et eksempel på gruppens indsats kan nævnes, at
højrisikoindustri såsom træindustri fik stillet betydeligt
øgede krav til sikring og krav om højere præmier i 2003.
Samtidig trak gruppen sig helt ud af markedet for
forsikring af norske kommuner, der gennem flere år ikke
har været lønsomt.
Lønsomhed er både et spørgsmål om prissætning og
krav om selvrisiko og sikring. Således har mange
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
kunder fået krav om øget sikring og højere selvrisiko i
tillæg til den øgede præmie.
Privatkunder — også krav om lønsomhed
Selv om den mest massive lønsomhedsindsats i årets
løb har været lagt på Tryg Vesta Gruppens
erhvervskunder, har privatkunderne også oplevet
præmiestigninger. Der er gennemført stigninger for
visse produkter på gennemsnitligt 15 procent over for
de private kunder.
Fordeling af bruttopræmier 2003
18. marts 2004
42%
m= Privatkunder i Danmark og Norge
m Erhvervskunder i Danmark og Norge
m Øvrige kunder
Nettopriser til mæglerbetjente erhvervskunder
| 2003 blev der både i Danmark og Norge gjort op med
en årelang tradition for provisionsaflønning til
forsikringsmæglere, der lever af at vejlede
virksomheder, når de skal købe forsikringer.
Hidtil er betalingen til forsikringsmæglere sket i form af
provision fra forsikringsselskaberne. Men i løbet af 2003
gik de fleste store forsikringsselskaber i både Danmark
og Norge over til de såkaldte nettopriser til
mæglerbetjente erhvervskunder, Det betyder, at
erhvervskunder fremover betaler mægleren direkte for
dennes rådgivning og formidling, mens
forsikringsselskabet betales for den egentlige
forsikringsleverance.
side 12 af 96
Tryg Vesta Gruppen var et af de første selskaber, der
valgte at gå over til nettopriser, da det skaber
gennemsigtighed og ensartede betingelser for alle
erhvervskunder, uanset om de betjenes direkte eller via
mægler. Mæglerens uafhængighed er præciseret
gennem den nye betalingsmodel, så for
erhvervskunderne er det fremover tydeligt, at mæglerne
er rådgivere og formidlere, mens Tryg Vesta Gruppen
er forsikringsleverandør. Samtidig står prisen for hver af
de to ydelser klart.
Omkostninger
Tryg Vesta Gruppen har i årets løb haft fokus på
omkostningsudviklingen med en stram styring af
medarbejdernormering og konsulentforbrug.
Organisationen har i perioden brugt betydelige
ressourcer på at give eksisterende kunder
opmærksomhed, både i form af service og
lønsomhedstiltag.
Tryg Vesta Gruppen overtog i maj 2002 Zurichs danske
og norske skadeforsikringsvirksomhed. Arbejdet med at
integrere de nyerhvervede porteføljer og de tidligere
Zurich-medarbejdere blev afsluttet i 2003. Der er
gennem dette arbejde opnået de forventede
omkostningssynergier.
Lønsomhedstiltagene har resulteret i, at
administrationsomkostningerne i 2003 er faldet 206
mio. DKK i forhold til 2002.
Afvikling på Londonmarkedet
Tryg Vesta Gruppen besluttede i september 2003 at
afvikle gruppens forretning på Londonmarkedet. Det
skete, fordi gruppen primært ønsker at koncentrere sig
om nordisk forsikringsforretning og international
genforsikring. Afviklingen forventes at forløbe over 10
år, dog ventes størstedelen af reserverne afviklet over
tre år.
Årsrapport 2003
-= Tryg Vesta Gruppen
Kapitalforhold og ratings
Kapitalforhold
Tryg Vesta Gruppens kapitalforhold blev styrket
væsentligt i løbet af 2003, da gruppens ejer, Tryg i
Danmark smba, besluttede at tilføre aktiekapital og
ansvarlig lånekapital på i alt 1,1 mia. DKK. Den øgede
likviditet blev anvendt til at indfri et banklån på
tilsvarende beløb. Gruppen ændrede samtidig sin
formelle selskabsstruktur for at sikre, at den samlede
kapitalbase udnyttes bedre.
Endelig blev Tryg Vesta Gruppens kapital suppleret
med et lån på 600 mio. DKK for at styrke gruppens
kapitalmæssige fleksibilitet og likviditet yderligere.
Ratings
I juni 2003 meddelte Moody's Investors Service og
Standard & Poor's, at de fastholder deres ratings af
Tryg Forsikring A/S på henholdsvis A3 og BBB(pi).
Ratingselskaberne lagde ved deres beslutninger vægt
på det styrkede kapitalgrundlag og de
forretningsmæssige og organisatoriske forbedringer.
I oktober 2003 meddelte Standard & Poor's, at det
tildelte Vesta Forsikring A/S en BBB(pi)-rating. Hermed
er Vestas rating på linje med moderselskabet Tryg
Forsikring A/S' rating.
I forlængelse af beslutningen om at afvikle forretningen
på Londonmarkedet og baseret på forventninger om
forbedret drift i TBi bekræftede A.M. Best i oktober 2003
sin rating af Tryg-Baltica international fra foråret på A-.
Ratings i Tryg Vesta Gruppen
S&P Moody's
A.M. Best
Tryg BBB (pi)
Vesta BBB(pi)
18. marts 2004
ERR
TBi
side 13 af 96
Kunder
| 2003 skærpede Tryg Vesta Gruppen sit fokus på at
levere tryghedsskabende koncepter frem for at sælge
enkeltstående produkter. For fortsat at have tilfredse og
loyale kunder lægger gruppen vægt på, at kunderne
køber mere end én forsikring og bliver en del af et
koncept med fordelagtige priser og serviceprogrammer.
Konceptkunderne oplever andet og mere end blot et
girokort — også når de ikke har skader.
Porteføljerne af sundhedsforsikringer og
skadeforsikringer solgt gennem Nordeas filialer
voksede kraftigt i 2003, ikke mindst hjulpet af gruppens
stærke brands — Tryg og Vesta — i Danmark og Norge.
Kundetilfredshed
Ligesom i foregående år har Tryg Vesta Gruppen i 2003
spurgt til kundernes oplevelse af deres
forsikringsselskab. Resultaterne af kundemålingerne
anvendes til løbende at sørge for, at der er
Norsk Kundebarometer 2002-2003
overensstemmelse mellem kundernes behov og
gruppens ydelser. Jo mere tilfredse og loyale kunderne
er, jo længere tid bliver de i gruppen, hvilket i sidste
ende bidrager til lønsomheden.
Danske undersøgelser viser, at trofastheden blandt
kunder i større forsikringsselskaber stiger med kundens
anciennitet. Inden for den gruppe af kunder, der har
været i deres forsikringsselskab i under et år, forlader
omkring 18 procent selskabet igen inden for et år, mens
82 procent bliver ved med at være kunder i mindst et år
mere. Blandt kunder, der har været 6-10 år i selskabet,
holder 86 procent fast mindst et år mere, og tallet er
helt oppe på 89 procent blandt kunder, der har været
11-20 år i selskabet.
Disse iagttagelser ligger til grund for Tryg Vesta
Gruppens stærke fokus på eksisterende kunder.
I Norge måles kundetilfredsheden inden for flere
forskellige brancher af Norsk Kundebarometer. I
undersøgelsen gik Vesta frem på tilfredshed i forhold til
2002, men tilbage på loyalitet.
Dansk Kundelndex 2002-2003
847 e 2003
82 1 o 2002
SpareBank 1
80 1 |
78 +
76 7 i Gjensidige
74 >
Loyalitet
68 4
bå 4
64
62
72 7 N
70 4 Vw Vesta
i
62 64 66 68 70 72 74 78 78 80 82 84
Tilfredshed
Norsk Kundebarometer udarbejdes af Institutt for
Markedsføring ved Handelshøyskolen Bi, Norge.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
8417 e 2003
82 o 2002
80
78 1 ALKA
76
bal le Øvrige
E 741
ae
> 721 Alm. Brand
8 D! Topdanmark Tryg
68 1
66 7 Codan
64 7
62
62 64 66 68 70 72 74 76 78 80 82 84
Tilfredshed
Dansk Kundeindex udarbejdes af Handelshøjskolen
i Århus og Center for Ledelse, Danmark.
side 14 af 96
I Danmark undersøger Dansk Kundelndex
kundetilfredsheden blandt kunder i danske
skadeforsikringsselskaber. Undersøgelsen i 2003 viste,
at Tryg blandt de fire største selskaber ligger i toppen,
hvad angår kundetilfredshed og loyalitet. Tryg går frem
på loyalitet, og der er en tendens til en stigende
tilfredshed. Ligesom i bankverdenen har de mindre
selskaber de mest tilfredse og loyale kunder.
Ikke alene har Tryg Vesta Gruppen mange tilfredse og
loyale kunder i Danmark. Løbende undersøgelser af,
hvilket forsikringsselskab danskerne foretrækker at
tegne en forsikring i, viser, at Tryg også generelt har et
godt image i befolkningen. Igennem hele 2003 ligger
Danskernes præference for forsikringsselskab i 2003
Tryg således på en klar førsteplads på listen over
danskernes foretrukne forsikringsselskab.
Tryg Vesta Gruppens målinger er baseret på den
fælleseuropæiske model til måling af kundetilfredshed
EPSI (European Performance Satisfaction Index).
Modellens spørgsmål er standardiserede, så de kan
bruges af alle typer virksomheder, hvilket gør det muligt
at sammenligne resultater med andre
forsikringsselskaber og virksomheder i andre brancher.
%
25 -
20 -
Tryg
NS "TS — — — - Konkurrent 1
15 + N. ON. Pal ==.
== -—
"ROST , Nunnnet TS sem mm Konkurrent 2
No
REE Konkurrent 3
10- ns VEDR MERE seen em mr "me eur anne som TT
Lecce, NE sg ne TT =T 77 — — - —- - Konkurrent 4
hin an TT ” Fe ANDEN grid nm
Rv Mu =Konkurrent 5
5)
12. Konkurrent 6
Kankurrent 7
0 å E I i I I F I T IT I
& & n = Tr = = BB — - w …
3 3 8 8 23 ER 3 3 8 & 3
8 3 -= 7 3 & & & &
9 F—f
2 2 0 8 3
Å z Aa
Kilde: OMD 2003
Årsrapport 2003
18. marts 2004 side 15 af 96
Tryg Vesta Gruppen
Brands
Tryg Vesta Gruppen har i Tryg og Vesta to meget
indarbejdede og stærke brands på
skadeforsikringsområdet.
Vesta gennemførte i sommeren 2003 en stor
profileringskampagne, hvor selskabets varemærke,
”livbøyen”, var helt central. Vesta har et af Norges mest
kendte og respekterede varemærker i den traditionsrige
rød-hvide redningskrans. Siden 1952 har selskabet
uddelt redningskranse, som på en fin måde udtrykker
selve grundtanken i forsikring. Redningskransene har
bidraget til at redde mere end 1.000 mennesker fra at
drukne. | dag hænger der omkring 23.000 Vesta-
redningskranse over hele Norge, og kransen er blevet
et nationalt symbol.
Tryg relancerede i foråret 2003 den seks år gamle, men
velkendte tv-reklame med kyllingen foran dækket. Dette
med så stor succes, at den blandt de mere end 1.000
kampagner, mediebureauet OMD har målt på, blev
placeret blandt de bedste syv procent. I
sammenligningen med kampagner fra
forsikringsselskaber, banker og reaikreditinstitutter, blev
tv-reklamen nummer et.
I løbet af sommeren præsenterede Tryg to helt nye tv-
reklamer med henholdsvis ræven og hønen samt
pindsvinet, der går over en befærdet vej. Også disse tv-
reklamer havde ifølge efterfølgende målinger høj
effektværdi.
Priser til Tryg Vesta Gruppen
Trygs sponsorat af Åh Abe-koncerterne i Danmark blev
i 2003 belønnet med årets pris for business-to-
consumer-sponsorat.
I Polen fik Tryg Polska to priser. Fire produkter blev
udnævnt til markedsledere, og selskabets
assistanceforsikring til bilejere blev hædret som bedste
nye produkt.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
I Norge blev en af Vestas annoncer i dagbladet
Aftenposten i juli kåret som månedens bedste. En
anden Vesta-annonce blev i den regionale
Adresseavisen kåret som månedens bedste i august.
Bankassurance og pensionssalg
Partnerskabet mellem Tryg Vesta Gruppen og Nordea,
hvor Nordea via sine filialer i Danmark, Norge og
Finland sælger gruppens skadeforsikringsprodukter, og
Tryg og Vesta sælger bankens livsforsikrings- og
pensionsprodukter, udvikler sig fortsat positivt.
Bankassurance
Nordeas salg af Tryg Vesta Gruppens
skadeforsikringsprodukter er med en stigning på 17
procent i forhold til 2002 i fortsat kraftig vækst. | 2003
udgjorde bankassurance 5 procent af gruppens
samlede salg af privatforsikringer.
I Danmark, hvor Nordea udbyder samme sortiment af
produkter og koncepter, som Tryg tilbyder via egne
salgskanaler, udgør bankassurance 11 procent, og der
er oparbejdet en portefølje på godt 550 mio. DKK —
tilmed med en meget tilfredsstillende lønsomhed.
Nysalg til privatkunder i Danmark 2003 —
Salgskanaler
18. marts 2004
5%
19% d 24%
11%
31%
EH Assurandører ti Servicecentre
E Andre partnere
side 16 af 96
Nordeas norske filialer begyndte i 2003 at sælge Vestas
forsikringer. I første omgang som et pilotprojekt i
udvalgte filialer — i andet halvår startede indførelsen af
bankassurancekonceptet på landsdækkende plan.
I Finland er salget af forsikringer via Nordea i fortsat
kraftig vækst. Porteføljen i filialen er steget fra 42 mio.
DKK i 2002 til 80 mio. DKK i 2003, fordelt på 32.000
kunder. Tryg etablerede i 2001 filialen i Finland netop
med henblik på at sælge forsikringer via Nordea, som
her har en markedsandel på 40 procent. I slutningen af
marts 2003 blev det potentielle kundegrundlag udvidet
og omfatter nu alle bankens omkring tre millioner
kunder i Finland — i modsætning til ved etableringen i
2001, hvor filialen alene havde adgang til Nordea Bank
Finlands 800.000 såkaldte kernekunder.
Nysalg i Finland (antal policer)
60 -
49,5
36,8
Antal (000)
20 -
0,7
2001 2002 2003
Pensionssalg
Pensionsordninger og livsforsikringer indgår som en
naturlig og væsentlig del af Tryg Vesta Gruppens
samlede produktportefølje. Som tryghedsleverandør
lever gruppen op til kundernes forventninger om at
komme hele vejen rundt om deres behov, også når
drejer sig om personlig sikkerhed i form af
ulykkesforsikring, sundhedsforsikring, liv- og
pensionsforsikring samt forsikring mod kritisk sygdom.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Via fortsat fokus på medarbejderuddannelse og
salgsværktøjer er det gruppens ambition yderligere at
styrke rollen som tryghedsleverandør på livsforsikrings-
og pensionsområdet over for kunderne.
Gruppen leverer i Danmark og Norge en pæn del af
Nordeas totale nysalg på dette område, blandt andet
fordi gruppen benytter sig af sine gode relationer til
kunderne på skadeforsikringsområdet til også at tilbyde
liv- og pensionsprodukterne.
Sundhedsforsikring
Sundhedsforsikringsområdet er fortsat i vækst, og Tryg
Vesta Gruppens kompetencer på området opbygges
løbende. | 2003 blev der iværksat et udviklingsarbejde i
gruppen med det formål at etablere et fælles nordisk
sundhedskoncept for både Tryg og Vesta.
I 2003 præsenterede Tryg Vesta Gruppen i Danmark
tre nye tilvalgsmuligheder til de eksisterende
sundhedsforsikringer. Ved udgangen af 2003 havde
gruppen sundhedsforsikret 15.200 personer.
I Finland begyndte Trygs filial i løbet af 2003 at sælge
sundhedsforsikringer. Sundhedsforsikringer har været
en del af det finske forsikringsmarked i 10-15 år, og
med udvidelsen af produktpaletten, som nu omfatter
stort set alle forsikringsbehov, står den finske forretning
nu yderligere styrket som et alternativ til de øvrige
forsikringsudbydere.
I Norge blev der pr. 1. januar 2003 indført
skattefritagelse for arbejdsgivers betaling af
sundhedsforsikringer til medarbejdere. Skattefritagelsen
indebærer, at den enkelte medarbejder ikke længere
bliver beskattet af sundhedsforsikringen, ligesom
arbejdsgiveren slipper for at betale afgift af
forsikringspræmien. På den baggrund er der fornyet
interesse for sundhedsforsikringer, hvilket også Vesta
mærker.
side 17 af 96
Ledighedsforsikring
Sidst i 2003 kom privat ledighedsforsikring for alvor på
dagsordenen i Danmark. | februar 2004 bevægede Tryg
Vesta Gruppen sig ind på markedet, da Tryg og
arbejdsløshedskassen STA indgik aftale om, at STA's
medlemmer kan tegne ledighedsforsikring som
supplement til dagpenge. Ledighedsforsikringen sikrer
sammen med dagpengene medlemmerne op til 80
procent af deres hidtidige løn i tilfælde af
arbejdsløshed. Aftalen giver samtidig STA's
medlemmer mulighed for at vælge, om de vil supplere
deres ledighedsforsikring med eksempelvis psykologisk
krisehjælp.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 18 af 96
Processer
2003 viste adskillige eksempler på, at Tryg Vesta
Gruppen udnyttede sine synergier på tværs af
landegrænser, særligt på it-fronten samt ved
etableringen af gruppens fælles alarmcentral, der for
alvor kom i gang i starten af 2003. Mere effektive
arbejdsprocesser er til stadighed i fokus, hvilket kan
illustreres ved det forgangne års tiltag inden for indkøb
og elektranisk betjening af kunder.
Indkøb
I foråret 2003 begyndte Tryg Vesta Gruppen at arbejde
hen imod en fælles overordnet indkøbspolitik og en
fælles indkøbsproces.
Tryg Vesta Gruppen ser indkøb som en organisatorisk
proces og et strategisk virkemiddel til at mindske
omkostninger med. At købe godt ind drejer sig i bund
og grund om at styre behov og dermed styre
omkostninger.
For et forsikringsselskab er indkøb andet end
administrativt indkøb i form af kontorartikler og nye
pc'er. Det er i høj grad også indkøb ved skader, såsom
aftaler med håndværkere og bilværksteder om
reparationer eller med rengøringsfirmaer om oprydning
efter brand eller oversvømmelse,
Tryg Vesta Gruppen udbetalte 11 mia. DKK i
erstatninger i 2003, og gruppen har gennem de senere
år især haft fokus på indkøb ved skader, hvilket har
givet betydelige besparelser. I 2001 indledte Vesta et
samarbejde med den norske bilbranche, der giver
fordele og besparelser til både kunder og Vesta i
forbindelse med skader på biler. | marts 2003 lancerede
Tryg en ny aftale med en række bilværksteder i
Danmark. Aftalen hedder Tryg Reparation og giver
blandt andet kunden mulighed for at låne en bil, mens
bilen er på værksted. Den nye aftale er en fordel for alle
tre parter: Kunder, værksteder og Tryg.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Kundebetjening og it
It-synergier
Tryg Vesta Gruppen har stor fokus på at fremdrive
synergier på it-området. Det sker gennem en fælles
organisation for it, der blev dannet i april 2003 på tværs
af gruppens selskaber.
Gruppens omkostninger til it forventes i de kommende
år at blive reduceret gennem forenkling, harmonisering,
standardisering og sanering. Allerede nu bruger
gruppen på flere områder fælles platforme på tværs af
landegrænser, hvilket vil blive væsentligt udbygget i de
kommende år.
Partnerskab med CSC
Tryg Vesta Gruppen indledte i 2003 et partnerskab med
it-virksomheden CSC om outsourcing af gruppens it-
drift. Tryg Vesta Gruppens bevæggrunde for at vælge
ny it-drift-leverandør var især at få reduceret
omkostningerne og forbedret kvaliteten.
Partnerskabet med CSC forventes at forbedre kvalitet,
tilgængelighed, stabilitet og hastighed af Tryg Vesta
Gruppens it-systemer samt at give økonomiske
besparelser på driften.
Gruppen outsourcede fra 1. december 2003 sin it-drift i
Danmark, Finland og Polen til CSC i foreløbig fem år. I
januar 2004 blev det aftalt, at partnerskabet med CSC
bliver udvidet til at omfatte Vesta fra 1. juni 2004, så
CSC herefter står for gruppens samlede it-drift.
Kundebetjening via Siebel
Både i Danmark og Norge bruger Tryg Vesta Gruppen
det mest moderne kundebetjeningssystem på markedet
som fælles platform, nemlig det amerikanske Siebel-
system. Systemet samler kundedata og oplysninger om
kundekontakt og bidrager derved til et øget samarbejde
om kunderne på tværs af organisatoriske enheder,
hvilket i sidste ende højner kvaliteten af
kommunikationen med kunderne.
side 19 af 96
I 2003 indledte Vesta anden fase af implementeringen
af systemet, blandt andet på baggrund af de erfaringer,
Tryg har gjort sig med systemet. | starten af 2004
tilføjes endvidere en bærbar løsning, så der også er
adgang til kundebetjeningssystemet på bærbare pc'er i
forbindelse med kundebesøg. Løsningen har med
succes været brugt i Tryg i et par år.
E-service
Tilgængelighed er et nøgleord for Tryg Vesta Gruppen,
hvilket blandt andet kommer til udtryk i gruppens stærke
fokus på kundeservice i form af e-services.
I Finland udgør e-mail-korrespondance allerede en stor
del af gruppens samlede kommunikation med
kunderne, og hensigten er hér — ligesom i den øvrige
del af gruppen — at udbrede omfanget af e-services.
I Norge var Tryg Vesta Gruppen med fra start, da de
norske banker i starten af 2003 lancerede eFaktura —
elektronisk formidling af regninger. Ved at tilmelde sig
eFaktura modtager kunderne fremover regningerne i
deres netbank i stedet for i deres postkasse.
Tryg Vesta Gruppens norske kunder fik i maj 2003
mulighed for via Vestas hjemmeside at se deres
forsikringer og tilhørende betingelser, ligesom det blev
muligt for kunderne at ændre deres forsikringer via
hjemmesiden. Vesta fik i alt 40.000 e-mails fra kunder i
2003, og antallet af skadeanmeldelser via e-mail steg
næsten 80 procent fra 2002 til 2003.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
Antal e-mails med skadeanmeldelser til Vesta
2003
Gruppens danske kunder har de seneste to år haft
samme mulighed på Trygs hjemmeside. Kunderne kan
søge informationer, anmelde skader og i øvrigt betjene
sig selv på stort set alle tidspunkter af døgnet. Næsten
60.000 kunder var ved årets udgang tilmeldt log på-
ordningen, hvilket næsten er en fordobling på et år.
Cirka 120 kunder logger sig dagligt på hjemmesiden for
at se deres forsikringsoversigter, bestille rødt/grønt kort
til ferieturen med videre. Derudover udarbejdes der
omkring 50.000 prisberegninger på hjemmesiden hver
måned, og cirka 900 brugere beder om at få tilsendt
tilbud.
Antal e-mails til Tryg
18. marts 2004
100 > (7000)
80 »-
60 +
2001 2002 2003
Tryg modtog i 2003 næsten 97.000 e-mails med
skadeanmeldelser, forespørgsler om forsikringstilbud
med mere. Det var en markant stigning på 255 procent i
side 20 af 96
forhold til 2002, hvor Tryg fik lidt under 38.000
henvendelser pr. e-mail.
Fælles marine- og luftfartsafdeling
Tryg Vesta Gruppens kunder inden for marine og luftfart
er af meget forskellig karakter, og det kræver brede
kompetencer at håndtere en både bred og specialiseret
kundekreds. Derfor valgte gruppen i slutningen af 2003
at etablere en fælles marine- og luftfartsafdeling, som
forener kompetencerne på tværs af de to største
selskaber Tryg og Vesta. Kundegruppen alene på
marineområdet udgør et årligt præmievolumen på 230
mio. DKK og omfatter både mindre fiskebåde og meget
store færger i både Danmark og Norge. Marine- og
luftfartsafdelingen består af i alt 22 medarbejdere.
Fælles alarmcentral
Tryg Vesta Gruppen fortsatte i 2003 udbygningen af
den fælles alarmcentral Tryg Alarm i Danmark. Her
sidder medarbejdere og læger hele døgnet klar til at
tage sig af rejse- og sundhedsforsikringskunder, hvis
uheldet er ude. Ud over omsorg er medarbejdernes
kernekompetencer sprog — alle medarbejderne mestrer
således mindst to fremmedsprog.
Netværk er et nøgleord for Tryg Alarm. Således er der
til alarmcentralen knyttet en række eksterne
samarbejdspartnere verden over på blandt andet
transport-, betalingsformidlings- og hospitalsområdet.
Samtidig er der i Tryg Alarms stab en fastansat læge,
ligesom der er tilknyttet syv lægekonsulenter med
forskellige specialer.
Det er ikke blot kunder med rejse- og
sundhedsforsikringer, der kan få hjælp ved at ringe til
Tryg Alarm. Trygs døgnskadevagt er en del af Tryg
Alarm, som således også tager sig af opkald fra danske
forsikringskunder i skadesituationer.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 21 af 96
Medarbejdere
Tryg Vesta Gruppen har i 2003 forstærket arbejdet med
mål og indsatser gennem Balanced Scorecard. Sigtet er
— i alle enheder — at kunne bryde gruppens
overordnede mål ned, så de enkelte medarbejdere ved,
hvad de skal bidrage med, og så der er fuld
gennemsigtighed og dialog om mål- og indsatsarbejdet i
organisationen.
Tryg Vesta Gruppen gjorde i 2003 en stor indsats for at
etablere kompetenceudvikling for både ledere og
medarbejdere, ligesom gruppen gjorde sine visioner om
at være en rummelig arbejdsplads meget synlige og
håndgribelige, da den oprettede en decideret
integrationsuddannelse for personer med anden etnisk
baggrund.
Medarbejdertilfredshed
Hvert år måler Tryg Vesta Gruppen
medarbejdertilfredsheden ud fra filosofien om, at
tilfredse medarbejdere er en forudsætning for at skabe
resultater.
Resultaterne af målingerne samles overordnet i både
Danmark og Norge for på den måde at skabe et
overblik over, hvor man eventuelt kan gøre en samlet
indsats for at forbedre tilfredsheden på ét eller flere
områder. Opfølgningen på resultaterne sker dog først
og fremmest i de lokale afdelinger, hvor lederne i
fællesskab med medarbejderne har ansvaret for at pleje
og vedligeholde resultaterne og skabe grobund for
forbedringer.
I Danmark viste ”klimamålingen” et generelt højt
tilfredshedsniveau. På en skala fra 1 til 5 var det
samlede resultat 4,03.
Vesta opererer ikke på samme måde med et samlet
resultat for sin undersøgelse af
medarbejdertilfredsheden. Grupperet i hovedkategorier
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
ligger Vestas resultater i 2003 dog på niveau med
andre norske selskaber.
Fremadrettet vil målinger af medarbejdertilfredshed "
Tryg Vesta Gruppen blive gennemført efter fælles
metode.
Kompetenceudvikling
Tryg Vesta Gruppen brugte 40 mio. DKK i 2003 på
uddannelse af medarbejdere og startede samtidig et
samarbejde om fælles tiltag på kompetence- og
lederudviklingsområdet.
Lederudvikling
I februar 2004 blev første del af et fælles
lederudviklingsprogram i Tryg Vesta Gruppen en
realitet. Det skal blandt andet bidrage til, at gruppens
værdier forankres i både det daglige arbejde og i fælles
projekter. Lederudviklingsprogrammet vil også have
fokus på team og samarbejde for derigennem at udvikle
gruppens samlede viden og styrke udvekslingen af
ideer og erfaringer,
Tryg Vesta Gruppen udviklede i løbet af 2003 et
lederkursus for sine 210 norske ledere og centrale
fagpersoner. Målsætningen for lederkurserne var blandt
andet at hjælpe lederne til i endnu højere grad at kunne
omsætte strategier til praksis og generelt at øge
ledernes kompetence med fokus på højere
medarbejdertilfredshed, bedre forretningsforståelse,
udvikling af tværgående samarbejde og en fælles kultur
med samme værdier.
Gruppen udviklede i 2003 også lederkurser for alle
ledelsesniveauer i Danmark. Lederudviklingskurser for
mellemledere og mere erfarne ledere har haft fokus på
samarbejde, coaching og procesforbedringer, ligesom
relativt nye ledere har været på kurser tilpasset Trygs
forretning og medarbejdere. Mere end 115 ud af alle
cirka 200 danske ledere har på denne måde været på
lederudviklingskursus i løbet af 2003. For også at sikre
ledelsestalent i fremtiden har Tryg desuden udviklet et
side 22 af 96
talentudviklingsforløb, som en snes potentielle ledere
gennemførte i løbet af året.
Team og samarbejde
Næsten 1.000 ud af Trygs 2.250 medarbejdere har i
løbet af året deltaget i teamudviklingskurser.
Teamtankegangen, som i Tryg har været i fokus i
mange år, blev i 2003 relanceret med tydeligere
definitioner af, hvad der kendetegner et godt team —
herunder hvad der kendetegner en god holdspiller og
en god holdleder.
I løbet af året var 63 procent af Trygs medarbejdere to
dage i en anden afdeling for derigennem at få viden og
forståelse for andre afdelingers arbejdsprocesser.
Ordningen havde samtidig til formål at fremme lysten til
intern jobrotation.
E-learning
Vesta videreudviklede i løbet af 2003 sin
uddannelsesstrategi ved i endnu højere grad at satse
på kurser via e-learning. Hovedformålet er at få en
mere ensartet uddannelse samtidig med, at det giver
væsentlige besparelser, idet medarbejderne i større
udstrækning kan tage uddannelserne på deres egne
kontorpladser i stedet for i traditionelle
undervisningslokaler.
Brugen af kundebetjeningssystemet Siebel i både Tryg
og Vesta giver også mulighed for et tættere samarbejde
om uddannelse i brug af systemet. Allerede høstede
erfaringer i brug af e-learning vil blive delt på tværs af
landegrænserne.
Rummelighed
Tryg Vesta Gruppen ønsker at være en rummelig
arbejdsplads med plads til alle. Gruppen arbejder før at
værdsætte og drage nytte af forskelle som alder, køn,
etnisk baggrund, nationalitet, religion og personlighed.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Nydanskere i Tryg
I Tryg startede 12 nydanskere i marts 2003 på en ny
toårig integrationsuddannelse. Med støtte fra EU og i
samarbejde med kommuner landet over etablerede
Tryg en særlig uddannelse for nydanskere, hvor
deltagerne både lærer om forsikring og om dansk kultur
og sprog.
I 2003 havde 7,4 procent af Trygs nyansatte en anden
etnisk baggrund end dansk, og den totale andel af
medarbejdere med anden etnisk baggrund end dansk
steg fra 1,9 procent i slutningen af 2002 til 2,9 procent i
slutningen af 2003.
Også blandt de elever, der hvert år starter, ønsker Tryg
flere med anden etnisk baggrund end dansk. I 2003
havde to ud af 32 elever en udenlandsk baggrund.
Livsfaser
Rummelighed er også at skabe plads til begge køn og
til medarbejdere i forskellige aldre.
Medarbejderpolitikkerne i både Danmark og Norge er
indrettet efter, at arbejdslivet er præget af forskellige
faser, der giver forskellige behov. Gruppen har brug for
medarbejdere i alle livets faser og forsøger ud fra
ønsket om at leve op til social ansvarlighed at skabe
rammer, der giver alle medarbejdere mulighed for
udvikling og opbakning.
Den samlede udvikling på arbejdsmarkedet med
væsentlig mindre årgange betyder, at Tryg Vesta
Gruppen arbejder målrettet med rekruttering og
fastholdelse. | løbet af de næste fem år mister gruppen
alene i Danmark omkring 400 medarbejdere på grund
af pensionering og efterløn.
Ændringer i ledelse og organisation
Direktion
Koncernledelsen i Tryg Vesta Gruppen består af
koncernchef og adm. direktør Stine Bosse,
side 23 af 96
koncerndirektør og adm. direktør i Vesta Erik
Gjellestad, koncernfinansdirektør Morten Hubbe samt
koncerndirektørerne Peter Falkenham, Stig Ellkier-
Pedersen og Bjørn Thømt.
Stine Bosse blev udnævnt i januar 2003, og Morten
Hubbe i juni 2003.
Intern organisering
Allerede i 2002 etablerede Tryg Vesta Gruppen
tværgående organisationer for genforsikring og
investeringer. ] løbet af 2003 blev de to organisationer
tilrettet og yderligere implementeret på tværs af
gruppen.
I april 2003 oprettede Tryg Vesta Gruppen en fælles
organisation for it. Det skete blandt andet for at
reducere omkostninger og opnå yderligere synergier
inden for gruppen.
Gennem hele 2003 arbejdede gruppen med at ændre
sin fremtidige overordnede organisering. I januar 2004
meddelte Tryg Vesta Gruppen, at den fremover vil
basere sig på to lokalt fokuserede forretningsområder
for privat- og erhvervskunder — ét i Norge og ét i
Danmark. De skal sammen og hver for sig sikre en
målrettet vækst i den lønsomme del af gruppens privat-
og erhvervsportefølje. Derudover vil gruppen basere sig
på ét nordisk fokuseret forretningsområde for
industrimarkedet, der på tværs af Tryg og Vesta skal
sikre en målrettet optimering af industriporteføljen ved
at forbedre sammenhængen mellem pris, risiko og
lønsomhed og således skabe en mere balanceret
portefølje. Endelig opretter gruppen fælles
stabsområder.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 24 af 96
Risikostyring
Risikostyring og ALM (Asset Liability Management)
Tryg Vesta Gruppens samlede finansielle risici kan
opdeles i
- forsikringsrisiko, hørende til den løbende
forsikringsdrift
- markedsrisiko, hørende til investeringsaktiviteterne og
finansieringssiden
- operationel risiko, hørende til den forretningsmæssige
udøvelse.
Disse risici styres gennem den løbende underwriting
(acceptregler, pris og vilkår), ved afdækning gennem
genforsikring, gennem den løbende forvaltning af
investeringsaktiviteterne samt gennem
forretningsgange og politikker. Som grundlag for
risikostyringen arbejder Tryg Vesta Gruppen med at
videreudvikle og implementere en ramme for måling af
den samlede risiko i gruppen; en såkaldt ALM (Asset
Liability Management), hvor fokus på samspillet mellem
aktiver og passiver indrages. Denne ramme for
beskrivelse af gruppens risiko vil danne grundlag for
vurdering af alternative strategier; primært omkring
fremtidig porteføljesammensætning,
genforsikringsstrategi samt overordnet
investeringsstrategi.
Gruppens fortsatte arbejde med måling af risikobaseret
kapital for de enkelte forretningsområder og de deraf
følgende krav til lønsomhed vil ligeledes foregå inden
for denne ALM-ramme.
Forsikringsrisiko
Tryg Vesta Gruppen arbejder systematisk med at
kortlægge forsikringsrisikoen inden for forskellige
forsikringsområder og kundegrupper for at kunne stille
krav til kundesammensætningen og indtjeningen. I
visse tilfælde fører det til en justering af aktiviteterne. |
Norge har Vesta for eksempel i de seneste par år
neddroslet engagementet inden for licensforsikring,
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
som er en type forsikring, som blandt andre piloter kan
tegne, hvis de af helbredsmæssige grunde mister deres
licens til at flyve. Samtidig er Vesta gået helt bort fra at
forsikre kommuner, og i Danmark har Tryg i 2003
skærpet sikringskravene over for en del erhvervskunder
samt indført højere præmier i forbindelse med
brandforsikring af virksomheder i træindustrien.
Tilfældig risiko
Tilfældig risiko er det, der følger af udsving i antallet af
skader og deres størrelse. For et større selskab som
Tryg Vesta Gruppen, der har mange forskellige typer af
kunder og forsikringer, er det normalt kun enkeltstående
storskader samt mange samtidige skader efter storme,
skybrud, pludseligt isslag og lignende, der kan ses
tydeligt på gruppens regnskabsresultat.
Systematisk risiko
Systematisk risiko knytter sig til ændringer i lovgivning,
domstolspraksis, makroøkonomiske og teknologiske
forhold samt ændringer i forsikringskundernes generelle
opførsel. Sådanne udsving vil påvirke flere eller alle
forsikringer på én gang og giver derfor systematiske
udsving i gruppens regnskabsresultat.
Historisk set har især forsikringsområder med
personskader, som er kendetegnet ved, at
erstatningsudbetalingerne strækker sig over en
årrække, været påvirket af systematisk risiko på grund
af ændringer i love og praksis. Dette afspejler sig i Tryg
Vesta Gruppens regnskaber gennem afløbstab og -
gevinster.
Genforsikring
Tryg Vesta Gruppens genforsikring er et væsentligt
instrument til at styre den tilfældige risiko. Gruppen har
et genforsikringsprogram, der dækker naturskader op til
i alt 3,5 mia. DKK med et selvbehold (selvrisiko) pr.
begivenhed på 100 mio. DKK i Danmark, 60 mio. NOK i
Norge og 75 mio. DKK i Polen. Den øvre grænse på 3,5
mia. DKK for dækningen er fastlagt på baggrund af
analyser af porteføljens risikoeksponering og er fastsat
side 25 af 96
ud fra en forventning om, at en skade af denne
størrelse indtræffer sjældnere end én gang i løbet af
100 år.
Tryg Vesta Gruppen analyserer løbende gruppens
samlede genforsikring. Det førte i 2002 til, at
genforsikringen på erhvervskunders bygnings- og
løsøreforsikringer — det såkaldte propertyområde — i
Danmark blev ændret fra proportional til non-
proportional dækning. Overgangen fra proportional til
non-proportional dækning betyder, at kun storskader
over 50 mio. DKK dækkes, og det stiller endnu større
krav til, at gruppen prissætter sine forsikringer korrekt. I
2003 blev genforsikringen af hele marineområdet i Tryg
Vesta Gruppen ligeledes omlagt fra proportional til non-
proportional dækning. Omlægningerne har sammen
med andre tilpasninger betydet en samlet reduktion i
det beløb, gruppen betaler for genforsikring, på omkring
500 mio. DKK pr. år.
Enkeltstående skader eller skadebegivenheder, som
kan påvirke resultatet væsentligt, og som
genforsikringen netop skal begrænse den økonomiske
effekt af, er typisk en omfattende brand eller en meget
voldsom storm. Inden for de seneste 10 år har Tryg
Vesta Gruppens største enkelte storskade været på lidt
under 300 mio. DKK.
Hvis gruppen bliver ramt af en skade på mellem 100
mio. DKK og 300 mio. DKK vil det i 2004 påvirke
combined ratio f.e.r. med mellem 0,5 procentpoint og
0,7 procentpoint, svarende til en negativ effekt på
resultatet på mellem 65 mio. DKK og 95 mio. DKK.
Den største naturskade, der har berørt Tryg Vesta
Gruppen inden for de seneste 10 år, var stormen i
Danmark i december 1999. Her udgjorde skaderne hos
gruppens kunder lidt over 2 mia. DKK. En storm i
Danmark, der giver skader på mellem 600 mio. DKK og
3 mia. DKK, vil i 2004 påvirke gruppens combined ratio
f.e.r. med mellem 1,3 procentpoint og 1,7 procentpoint
svarende til en negativ effekt på resultatet på mellem
185 mio. DKK og 240 mio, DKK.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
En eventuel naturkatastrofe i Norge dækkes af den
norske naturskadepool og belaster derfor ikke Tryg
Vesta Gruppens resultat og combined ratio. I Norge
afregner forsikringsselskaber nemlig slutregningen efter
naturulykker som følge af storm, jordskred,
oversvømmelser og lignende med naturskadepoolen,
som alle forsikringstagere i Norge betaler til via deres
brandforsikring. Den svarer i princippet til den danske
stormflodspool, som dækker stormflodsskader, det vil
sige skader, som skyldes, at havet stiger og forårsager
oversvømmelser, og som alle med brandforsikring
betaler til hvert år.
Genforsikringsselskaber
Det er Tryg Vesta Gruppens politik at samarbejde med
en bred vifte af internationale genforsikringsselskaber
for på denne måde at kontrollere og sprede
kreditrisikoen i genforsikringsprogrammet samt at
undgå afhængighed af enkelte genforsikringsselskaber.
Dette sikres gennem løbende overvågning af og
opfølgning på udviklingen på det internationale
genforsikringsmarked.
Kreditrisikoen styres yderligere gennem gruppens
”security guidelines”, der specificerer, at gruppen i
forhold til korthalet forretning kun samarbejder med
genforsikringsselskaber, der har mindst en BBB-rating
hos Standard & Poor's. For langhalet forretning — der er
kendetegnet ved, at erstatningsudbetalingerne strækker
sig over en årrække — er kravet til
genforsikringsselskaberne, at de mindst har en A-rating
hos Standard & Poor's.
Acceptregler
Ud over genforsikring er acceptregler, tariffer og
individuelle risikovurderinger de instrumenter, Tryg
Vesta Gruppen bruger til at styre forsikringsrisikoen
med, så der opnås den ønskede balance mellem
forskellige typer af risici.
side 26 af 96
Markedsrisiko
Resultatet og egenkapitalen i Tryg Vesta Gruppen
påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder, idet
aktiverne og passiverne løbende værdiansættes til
markedsværdi. Under markedsrisici hører ændringer i
renter, aktiekurser, valutakurser, ejendomspriser samt
kreditrisiko på obligationer, pengemarkedsplaceringer
og lignende. Der er begrænset regnskabsmæssig
renterisiko på hensættelserne, da der kun bruges
diskonterede hensættelser på arbejdsskade.
Varigheden på de samlede forsikringsmæssige
forpligtelser er omkring to år.
Det danske Finanstilsyn har pr. 31. december 2003
indført de såkaldte trafiklys-scenarier for skade- og
genforsikringsselskaber. Trafiklysberegningen har siden
2001 været brugt i livsforsikringsselskaber og
pensionskasser. Formålet er at beregne, hvorledes
basiskapitalen udvikler sig under en række hypotetiske
markedsforløb i form af faldende aktiekurser, ændret
rente med mere. Rødt lys indikerer, at en negativ, men
realistisk, markedsudvikling vil være en alvorlig trussel
Tryg Vesta Gruppens markedsrisiko pr. 31.12.2003
mod selskabets basiskapital. Hvis en mere urealistisk,
men ikke utænkelig, negativ markedsudvikling udgør en
trussel mod basiskapitalen, er selskabet i gult lys. Giver
den meget negative markedsudvikling ikke problemer,
er selskabet i grønt lys. Tryg Vesta Gruppen er ved
udgangen af 2003 i grønt lys og har en overdækning på
1,8 mia. DKK i forhold til guit lys.
Kreditrisiko
Tryg Vesta Gruppen har kreditrisiko på obligationer og
pengemarkedsindskud. Størstedelen af obligationerne
er investeret i realkredit- og statsobligationer, En mindre
del er investeret i virksomhedsobligationer.
Valutakursrisiko
Som udgangspunkt afdækkes risikoen på valuta, både
på investeringer i udenlandske aktier og udenlandske
obligationer. Investeringer i datterselskabsaktier i
udlandet har i al væsentlighed været afdækket i 2003.
Mio. DKK Aktivtype Ændring Resultateffekt før skat
Aktiver Obligationer 0,85% rentestigning -327
Aktier 12% kursfald -281
Ejendomme 8% prisfald -161
Valuta 1%/3% kursfald euro/ikke euro -15
Kreditrisiko Vægtet gns. tab -52
Passiver Hensættelser 0,85% rentestigning 70
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 27 af 96
Investeringspolitik
Tryg Vesta Gruppen har samlet styringen af sine
investeringer i en fælles organisation, der står for
investeringerne på vegne af alle selskaber. Ud fra en
samlet overordnet investeringspolitik udformes der
investeringspolitikker for hvert selskab i gruppen, hvor
der tages hensyn til det enkelte selskabs karakteristika
og de lovgivningsmæssige rammer i det pågældende
land.
De investeringsstrategier, som fastlægges i gruppen,
føres primært ud i livet ved hjælp af eksterne
porteføljemanagementaftaler med Nordea både
vedrørende obligationer, aktier, likvider og til dels
ejendomme. På baggrund af investeringspolitikkerne
varetager gruppen selv styringen af
aktivsammensætningen, fastlæggelse af benchmarks,
rammer for varighed, rammer for geografisk fordeling af
aktiverne, typer og risikoprofil på henholdsvis
obligationer, aktier og ejendomme. Investeringer i
unoterede værdipapirer varetages fuldt ud af gruppen.
Målet med Tryg Vesta Gruppens investeringspolitik er
at maksimere afkastet under hensyntagen til
passivernes sammensætning og varighed samt
selskabets soliditet. Gruppens passiver har samlet set
en varighed på omkring to år, hvilket tilsiger en
aktivsammensætning med vægt på høj sikkerhed, det
vil sige begrænset udsving og høj likviditet.
Obligationsbeholdningen vil derfor fortsat udgøre den
overvejende del af de samlede investeringsaktiver med
fokus på korte obligationer og lav kreditrisiko.
Investeringerne i aktier, obligationer og ejendomme
består af veldiversificerede porteføljer med betydelig
spredning af risikoen.
Salg af ejendomme
Det har været et sigte i Tryg Vesta Gruppens
investeringspolitik at nedbringe den hidtil høje
ejendomsandel. For at optimere kapitalstrukturen solgte
Tryg Vesta Gruppen cirka halvdelen af sine ejendomme
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
i Danmark i december 2003. Den 1,2 mia. DKK store
portefølje af især kontorejendomme blev solgt til
Nordea Liv & Pension.
Operationel risiko
Tryg Vesta Gruppen har i 2003 oprettet en organisation
for sikkerhed, der blandt andet skal sikre, at de
nødvendige sikkerhedspolitikker og tilhørende
forretningsgange bliver implementeret og vedligeholdt. I
november 2003 ansatte gruppen en
koncernsikkerhedschef, der har reference til
koncernfinansdirektøren. I 2004 vil
koncernsikkerhedschefens fokus især være på
gruppens it-sikkerhed, men fremadrettet også på
mange andre områder som for eksempel sikkerhed
relateret til miljøpolitik, arbejdsmiljø og fysisk sikkerhed.
side 28 af 96
Aktionærforhold
Tryg i Danmark smba er eneaktionær i Tryg Vesta
Group A/S.
Overskudsdisponering
Årets resultat er et overskud på 742 mio. DKK. Der
foreslås udbetalt et udbytte på 50 mio. DKK, og det
resterende beløb på 692 mio. DKK foreslås overført til
næste år.
Egenkapital
Pr. 31. december 2003 udgør egenkapitalen 5.360 mio.
DKK og er forøget med 1.092 mio. DKK i 2003.
Forøgelsen er sammensat af årets resultat på 742 mio.
DKK, udbyttebetaling på 50 mio. DKK og en
kapitalforhøjelse på 400 mio. DKK.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 29 af 96
2002 overtager Tryg estiske Nordika Kindlustus'
Tryg Vesta G ru ppens skadeforsikringsvirksomhed, som blev stiftet i 1990,
historie
Senere samme år køber Tryg i Danmark smba Nordeas
skadeforsikringsaktiviteter, og Tryg Vesta Gruppen er
Tryg Vesta Gruppens historie er et resultat af mange en realitet. Gruppen køber samtidig Zurichs danske og
fusioner og opkøb. Længst tilbage går det danske norske skadeforsikringsvirksomhed.
forsikringsselskab Kjøbenhavns Brand, som blev stiftet
ved kongelig anordning af 1731 efter Københavns
brand i 1728. Navnet Tryg så man første gang i 1911.
Vesta er fra 1880, og navnet Vesta er hentet fra den
romerske mytologi. Vesta var gudinden for arneilden og
dermed også for hjemmet og familien.
| 1994 overtager Tryg Winterthurs danske
forsikringsaktiviteter.
I 1995 fusionerer Tryg og Baltica og bliver til Tryg-
Baltica. Navnet bliver i 2001 forenklet til Tryg.
Dansk Kaution, som blev etableret i 1895, bliver en del
af Tryg i 1998. Samme år går Tryg ind på det polske
skadeforsikringsmarked og køber en strategisk
aktiepost i selskabet Energo-Asekuracja, som er fra
1994. Tryg får aktiemajoritet i 2000, og selskabet skifter
i 2002 navn til Tryg Polska.
I 1999 fusionerer Tryg med Danmarks næststørste
bankkoncern, Unidanmark, og Unibanks
forsikringsaktiviteter integreres i Tryg.
Samme år overtager Tryg engelske Colonia Baltica.
Selskabet integreres med Trygs genforsikringsselskab
Tryg-Baltica international. Tilsammen udgør de TBi.
I slutningen af 1999 bliver Vesta, som siden 1989 har
været en del af Skandia, en del af familien. Med til
Vestas historie hører blandt andet en fusion med Æolus
og Bergens Brand i 1962.
I 2000 er Unibank og Tryg med i dannelsen af Nordea.
Et år efter opretter Tryg en filial i Finland, hvorfra der
sælges forsikringer til Nordeas finske bankkunder.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 30 af 96
Selskabsstruktur
Tryg Vesta Group
Tryg Vesta Group A/S
Tryg Forsikring A/S
I
I I I | I i i
(8 i « Nordea DELE NORDICUM DANSK KAUDON Chevanstell Ltd.
Vesta TBi Vahinkovakuutus Uli | ' — (under afvikling)
Vesta Tryg-Baltica Nordea Tryg Polska Nordicum Dansk
Forsikring AS Forsikring, Vahinkovakuutus Towarzystwo Kindlustuse Kautionsforsikrings-
internationalt Ubezpieczen S.A. Eesti AS Aktieselskab
forsikringsselskab A/S
Forenklet juridisk struktur
Tryg
Tryg er Danmarks største skadeforsikringsseliskab med
over en million privat- og erhvervskunder. Tryg har
2.250 medarbejdere og sælger forsikringer gennem
sine egne servicecentre, forsikringsmæglere på
industrimarkedet og det øvre erhvervsmarked samt via
Nordeas filialnet, ligesom Tryg sælger Nordeas
pensionsprodukter.
Læs mere på www.tryg.dk
Vesta
Vesta er Norges tredjestørste skadeforsikringsselskab
med over 600.000 privat- og erhvervskunder, Vesta har
1.460 medarbejdere og sælger farsikringer gennem
sine egne kontorer, et godt udbygget franchisenet,
forsikringsmæglere på industrimarkedet og det øvre
erhvervsmarked samt via Nordeas filialnet, ligesom
Vesta sælger Nordeas pensionsprodukter.
Læs mere på www.vesta.no
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18, marts 2004
Tryg-Baltica international (TBi)
TBi er Tryg Vesta Gruppens specialist i international
genforsikring. Selskabet opererer fra København og
Amsterdam.
Læs mere på www.tbi.dk
Nordea Vahinkovakuutus
Tryg Vesta Gruppens filial i Finland sælger
udelukkende forsikringer til privatkunder, og det sker
gennem Nordeas finske filialer.
Læs mere på www.nordea.fi
Tryg Polska
Gruppens selskab i Polen sælger forsikringer til privat-
og erhvervskunder gennem et landsdækkende net af
filialer, agenter og mæglere.
Læs mere på www.tryg.pl
side 31 af 96
Nordicum Kindlustus
Gruppens estiske selskab fokuserer hovedsageligt på
forsikringer til erhvervslivet, men sælger også
forsikringer til private gennem sine afdelinger i alle
større byer i Estland.
Læs mere på www.nordicum.ee
Dansk Kaution
Dansk Kaution er specialist i garantiforsikringer til
danske virksomheder, der indgår større kontrakter, især
i entreprenørbranchen og den ordreproducerende
industri,
Læs mere på www.danskkaution.dk
Chevanstell Ltd.
Chevanstel! Ltd. består af Tryg Vesta Gruppens
Londonmarkedsforretning, der siden september 2003
har været i afløb.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 32 af 96
Hoved- og nøgletal for Tryg Vesta Gruppen
Mio. DKK
Resultatopgørelse
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed efter
overførsel til forsikringsteknisk virksomhed
Andre ordinære udgifter
Ordinært resultat før skat
Ekstraordinære poster og minoritetsinteresser
Skat
Årets resultat
Afløbsresultat f.e.r.
Balance
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Egenkapital i alt
Aktiver i alt
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Nøgletal fortsættende forretning (ekskl. afvikling)
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Nøgletal opgjort efter en anden metode
Erstatningsprocent, brutto
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier
Skadeforløb
Omkostningsprocent, brutto
Combined ratio efter udgifter til genforsikring
Egenkapitalforrentning
Egenkapitalforrentning før skat
Egenkapitalforrentning efter skat
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
i anvendt regnskabspraksis på side 65-66.
28.01-31.12.
2002 +) 2001 7) 2000 7) 2002 +")
17.002 13.536 11.700 9.197
13.311 11.153 10.031 7.069
899 783 825 449
-11.285 -8.902 -8.366 -5.862
-3.577 -2,869 -2.,719 -1.760
-199 -77 -86 -181
-851 88 -315 -285
-175 1 726 93
-52 0 0 -52
-1.078 89 411 -244
-1.256 7 0 -1.482
243 -45 -78 47
-2.091 51 333 -1.679
-628 -316 -478 -375
21.606 17.673 15.826 21.606
4.268 4.564 4.305 4.268
29.833 24.032 23.575 29.833
84,8 79,8 83,4 82,9
26,9 25,7 27,1 24,9
111,7 105,5 110,5 107,8
83,4 80,1 83,7
25,7 25,3 26,9
109,1 105,4 110,6
77,9 78,3 88,8
6,9 1,5 5,8
84,8 79,8 83,0
24,3 24,5 26,1
109,1 104,3 109,1
-52,9 2,2 8,7
-47,4 1,2 7,0
4.408 4.317 4.264
1) Tryg Vesta Group A/S blev stiftet 28. januar 2002. Datterselskaberne indgår fra 28. juni 2002.
=) Tallene for 2000 - 2002 er proforma, da Tryg Vesta Gruppen blev etableret 28. juni 2002, Se endvidere grundlaget for tallene
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 33 af 96
Kommentarer til Tryg
Vesta Gruppens regnskab
Resultat
Årets resultat før ekstraordinære poster og skat er et
overskud på 789 mio. DKK mod et underskud i 2002 på
1.078 mio. DKK. Det førsikringstekniske resultat er
forbedret med 987 mio. DKK og resultat af
investeringsvirksomhed med 850 mio. DKK.
Regnskabstal for årene 2000-2002 er proformatal.
Forsikringsteknisk resultat
Det forsikringstekniske resultat på 136 mio. DKK er
væsentligt forbedret i forhold til 2002. Forbedringen på
987 mio. DKK er opnået på trods af det faldende
renteniveau i såvel Danmark som Norge, som har
reduceret den forsikringstekniske rente med 258 mio.
DKK.
Forsikringsteknisk resultat
ligget under gennemsnittet. Udviklingen er negativt
påvirket af den faldende forsikringstekniske rente.
Nøgletal
Combined ratio f.e.r.
600 —
439
Mio. DKK
-200 -
' 219
-276 -292
-400 -
Danmark Norge Øvrige — Afviking
w 2002" E= 2003
” Proformatal
Den positive udvikling i det forsikringstekniske resultat
er en konsekvens af de mange lønsomhedstiltag. Dertil
kommer, at vejrligsrelaterede skader og storskader har
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
120 -
i. 1105 4055 111,7 1028
80 >
ol el Fre [ks EN
40 4
ol
of ER
2000" 2001” 2002" 2003
& Omkostningsprocent f.e.r. m Erstatningsprocent f.e.r.
= Proformatal
Sammenlignet med 2002 er combined ratio f.e.r.
forbedret med 8,9 procentpoint. Heraf kan 6,9
procentpoint henføres til erstatningerne og 2,0
procentpoint til omkostningerne.
I Danmark og Norge, som tilsammen udgør 89 procent
af præmierne, er combined ratio reduceret med
henholdsvis 9,0 og 6,7 procentpoint. For begge
forretningsområder er det primært
erstatningsprocenten, som er forbedret.
| 2003 forrentes egenkapitalen før skat med 16,4
procent, mens forrentningen i 2002 var negativ med
52,9 procent.
Præmier
Både i Norge og Danmark er de senere års
præmiestigninger til privat- og erhvervskunder slået
igennem i 2003. Kunderne har altovervejende valgt at
blive i gruppen, samtidig med at tilgangen af nye kunder
har været tilfredsstillende.
side 34 af 96
Gruppens samlede bruttopræmieindtægter udgør
17.333 mio. DKK, hvilket primært består af en vækst på
11,2 procent i Danmark og 6,3 procent i Norge, begge
angivet i lokal valuta. Den lavere vækstrate i Norge
skyldes bevidste fravalg, primært af
kommunesegmentet. Udviklingen i præmieindtægterne
er i øvrigt påvirket af, at Chevanstell Lid. i London i
2003 blev sat i afvikling, og som forventet har en
præmienedgang på cirka 600 mio. DKK. Der forventes
yderligere præmienedgang i Chevanstell Ltd. i 2004.
Præmieindtægter f.e.r. er 9,4 procent højere end i 2002.
Den højere vækst i præmier f.e.r. sammenlignet med
væksten i bruttopræmier skyldes overgang til ændret
genforsikringsprogram, hvorefter gruppen afgiver
mindre præmie til genforsikringsselskaberne.
Erstatninger
Gruppens erstatningsprocent f.e.r. udgør 77,9 og er
faldet 6,9 procentpoint siden 2002. Det er meget
tilfredsstillende og skyldes især, at
erstatningsprocenten for dansk skadeforsikring er faldet
7,9 procentpoint, og at den for norsk skadeforsikring er
faldet 6,6 procentpoint.
indeholdt i den forbedrede erstatningsprocent er
styrkelse af reserverne på tidligere årgange. Dette
gælder primært personskadeområdet og sekundært
udviklingen på afviklingsforretning.
Inkluderet i combined ratio f.e.r, er en styrkelse af
reserverne — såkaldte afløbstab — på 699 mio. DKK i
2003, hvilket påvirker combined ratio med 4,8
procentpoint.
Der er således fortsat afløbstab på gamle
skadeårgange på personskadeområdet i både
Danmark, Norge og Polen. Set over en længere periode
er det en erfaring, at udviklingen inden for disse
områder bærer præg af ”social inflation”, det vil sige
den igangværende forskydning af opgaver fra offentlig
finansiering til privat forsikring. På den baggrund føret
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Tryg Vesta Gruppen generelt en konservativ
reserveringspolitik på disse områder.
Gruppen har, samtidig med resultatforbedringen, øget
sine hensættelser væsentligt for at styrke beredskabet
til fremtidige udgifter til personskader, herunder
arbejdsskade og ulykke. For gruppen som helhed udgør
styrkelser indenfor disse områder godt 450 mio. DKK.
Omkostninger
Gruppens omkostningsprocent f.e.r. udgør 24,9 i 2003,
hvilket er en forbedring på 2,0 procentpoint i forhold til
2002.
Administrationsomkostningerne er faldet med 206 mio.
DKK til 1.885 mio. DKK. Faldet kan henføres til
almindelig tilbageholdenhed med omkostningerne samt
udnyttelse af synergier inden for gruppen.
Omkostningsprocenten er faldet 1,1 procentpoint i
dansk skadeforsikring, og 0,1 procentpoint i norsk
skadeforsikring.
Andre ordinære udgifter
Andre ordinære udgifter består af holdingomkostninger i
Tryg Vesta Group A/S.
Resultat af investeringsvirksomhed
Det samlede resultat af Tryg Vesta Gruppens
investeringsvirksomhed før overførsel! til
forsikringsteknisk rente udgør 1.448 mio. DKK svarende
til et afkast på 6,2 procent for 2003.
Afkastet er påvirket af et positivt afkast på både
obligationer, aktier og ejendomme.
Overførsel til forsikringsteknisk rente i 2003 udgør 773
mio. DKK mod 1.017 mio. DKK i 2002.
Skat
Skat af årets resultat udgør 48 mio. DKK.
side 35 af 96
Den lave skatteudgift skyldes urealiserede
aktiegevinster, som ikke er skattepligtige, en lavere
skatteprocent i Norge samt anvendelse af enkelte
skatteaktiver. Den lave skatteudgift kan ikke forventes
fremover.
Balance
I forhold til 2002 er balancen øget med 1.526 mio. DKK,
de forsikringsmæssige hensættelser med 869 mio. DKK
og egenkapitalen med 1.092 mio. DKK.
Aktiver, forsikringsmæssige hensættelser og
egenkapital (31.12.2003)
40.000 -»
30.000 -
DKK
. 20.000 >
([e]
M
10.000 +
Aktiver Hensættelser Egenkapital
u 2002 Em 2003
På aktivsiden ses stigningen i form af en øget
beholdning af obligationer og tilgodehavender, mens
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
der er et fald i antallet af grunde og bygninger grundet
frasalg af ejendomme.
Udvikling i egenkapitalen i 2003 (mio. DKK)
Egenkapital pr. 1/1-2003 4.268
Kapitalforhøjelse 400
Årets resultat 742
Udbytte -50
Egenkapital pr. 31/12-2003 5.360
Pengestrømme
Pengestrømmene fra driften i 2003 udgør 3.182 mio.
DKK, som primært er anvendt til at øge investeringen i
obligationer. Pengestømme fra finansiering udgør 383
mio. DKK og består af kapitalforhøjelse i Tryg Vesta
Group A/S på 400 mio. DKK, ansvarligt lån på 700 mio.
DKK samt en nedbringelse af gæld til kreditinstitutter på
717 mio. DKK.
side 36 af 96
Hoved- og nøgletal pr. forretningsområde
Mio. DKK 2002) 20017) 2000”)
Gruppen
Bruttopræmieindtægter 17.002 13.536 11.700
Forsikringsteknisk resultat 7851 88 -315
Resultat af investeringsvirksomhed -175 1 726
Andre ordinære udgifter -52 o o
Ordinært resultat før skat -1.078 89 411
Combined ratio 111,7 105,5 110,5
Gruppen - fortsættende forretning
Bruttopræmieindtægter 15.791 12.615 11.162
Forsikringsteknisk resultat -559 105 -321
Resultat af investeringsvirksomhed -170 4 711
Andre ordinære udgifter -52 0 o
Ordinært resultat før skat -781 109 390
Combined ratio 109,1 105,4 110,6
Dansk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 7.411 6.467 6.211
Forsikringsteknisk resultat -64 -49 -233
Resultat af investeringsvirksomhed -128 49 607
Ordinært resultat før skat -192 0 374
Combined ratio 105,6 106,8 111,0
Norsk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 7.111 5.134 4.170
Forsikringsteknisk resultat -276 202 3
Resultat af investeringsvirksomhed -55 -42 78
Ordinært resultat før skat -331 160 81
Combined ratio 110,6 101,6 108,8
TBi
Bruttopræmieindtægter 722 552 426
Forsikringsteknisk resultat -112 -12 -55
Resultat af investeringsvirksomhed 2 -1 0
Ordinært resultat før skat -110 -13 -55
Combined ratio 120,3 110,2 115,5
Finsk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 21 2 -
Forsikringsteknisk resultat -66 -29 -
Resultat af investeringsvirksomhed -1 0 -
Ordinært resultat før skat -67 -29 -
Combined ratio 493,5 1.886,2 -
») Tallene for 2000 - 2002 er proforma, da Tryg Vesta Gruppen blev etableret 28. juni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 37 af 96
Hoved- og nøgletal pr. forretningsområde, fortsat
Mio. DKK 2002") 2001 =) 2000)
Polsk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 496 462 361
Forsikringsteknisk resultat -28 -7 -36
Resultat af investeringsvirksomhed 32 -2 26
Ordinært resultat før skat 4 -9 -10
Combined ratio 111,7 106,3 120,5
Estisk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 41 - -
Forsikringsteknisk resultat -13 - i
Resultat af investeringsvirksomhed 0 - -
Ordinært resultat før skat -13 - -
Combined ratio 136,5 - -
Afviklingsforretning”=
Bruttopræmieindtægter 1.211 921 538
Forsikringsteknisk resuitat -292 -17 6
Resultat af investeringsvirksomhed -5 -3 15
Ordinært resultat før skat -297 -20 21
Combined ratio 149,8 108,3 108,6
Tryg Vesta Group A/S (moderselskab)
Resultat af investeringsvirksomhed (eksklusive
resultat af døtre) -20 - -
Andre ordinære udgifter -52 - -
Ordinært resultat før skat -72 - -
=) Tallene for 2000 - 2002 er proforma, da Tryg Vesta Gruppen blev etableret 28. juni 2002.
”+) Afviklingsforretning indeholder afløb på tværs af den juridiske struktur, herunder Chevanstell Ltd.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 38 af 96
Dansk skadeforsikring
Mio. DKK
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed
Ordinært resultat før skat
Afløbsresultat f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Nøgletal opgjort efter en anden metode
Erstatningsudgifter, brutto
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier
Skadeforløb
Omkostningsprocent, brutto
Combined ratio efter udgifter til genforsikring
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Proforma Proforma Proforma
2002 2001 2000
7.411 6.467 6.211
6.314 5.781 5,729
326 338 392
-5.265 -4.776 -4.829
-1.399 -1.399 -1.528
-40 7 3
-64 -49 -233
-128 49 607
-192 0 374
55 -334 -518
10.396 8.842 8.313
83,4 82,6 84,3
22,2 24,2 26,7
105,6 106,8 111,0
82,2 79,0 90,7
1,7 2,6 -6,2
83,9 81,6 84,5
21,1 23,9 25,9
105,0 105,5 110,4
2,330 2,458 2.552
Resultat
Resultatet før skat for dansk skadeforsikring for 2003 er
832 mio. DKK mod et resultat på -192 mio. DKK i 2002.
Resultatet er sammensat af et resultat af
forsikringsdriften på 439 mio. DKK og et resultat af
investeringsvirksomhed på 393 mio. DKK.
Det forsikringstekniske resultat for 2003 er 439 mio.
DKK mod et underskud i 2002 på 64 mio. DKK. Den
positive udvikling i det forsikringstekniske resultat er en
konsekvens af de mange lønsomhedstiltag. Dertil
kommer, at vejrligsrelaterede skader og storskader har
ligget under gennemsnittet. indeholdt i det tekniske
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
resultat er i øvrigt en opbygning af
udjævningshensættelserne med 34 mio. DKK.
Resultatet er i øvrigt påvirket af en meget lav
forsikringsteknisk rente f.e.r. på 221 mio. DKK i 2003
mod 326 mio. DKK i 2002. Den forsikringstekniske
rentesats for 2003 udgjorde 2,62 procent mod 3,90 i
2002.
Den positive udvikling i det forsikringsmæssige resultat
kommer til udtryk ved en combined ratio f.e.r. på 96,6,
hvilket er en markant forbedring i forhold til 2002, hvor
combined ratio f.e.r. var 105,6.
side 39 af 96
Nøgletal
Combined ratio f.e.r. på privatforsikringsområdet
120 -
10] 198,7
105,7
100 4
90 >
80 SM: ERE ER
2000" 2001” 2002" 2003
= Proformatal
Privatforsikringsområdet har gennem perioden udvist
en fortsat forbedret udvikling mod et tilfredsstillende
niveau i 2003.
Combined ratio f.e.r. på erhvervsforsikringsområdet
130 -+
1204 117,0
ml 114,6 113,7
110 -
100 -
90 +
2000” 2001" 2002" 2003
= Proformatal
I forhold til niveauet i 2002 og årene før er der på
erhvervsforsikringsområdet gennem væsenilige,
målrettede tiltag opnået et markant niveauskift i 2003.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts. 2004
Præmier
Bruttopræmieindtægterne i 2003 udgør 8.242 mio. DKK
mod 7.411 mio. DKK i 2002, svarende til en stigning på
11,2 procent, hvilket er højere end markedet generelt.
Baggrunden for den betydelige stigning i
præmieindtægter kan især tilskrives, at de seneste års
præmiestigninger er slået igennem. |
Præmiestigningerne skal dels ses i sammenhæng med
initiativer til forbedring af lønsomheden, blandt andet i
sammenhæng med lovgivningsmæssige ændringer
vedrørende erstatningsansvarsloven.
I forbindelse med præmiestigningerne har Tryg kunnet
konstatere, at kunderne i altovervejende grad har valgt
fortsat at være forsikret i Tryg. Dette skyldes dels, at
præmiestigningerne især har været rettet mod
erhvervskunderne, hvor der er tætte relationer mellem
kunder og assurandører, dels at selskaberne på det
danske marked generelt forhøjede præmierne på
erhvervskundernes forsikringer i 2003.
På privatforsikringsområdet er der i 2003 foretaget
generelle præmieforhøjelser på indboforsikringerne
med i gennemsnit 14 procent.
Tiltagene på erhvervsforsikringsområdet har især været
rettet mod de større erhvervskunder. Løsøre- ag
ejendomsforsikringer for dette kundesegment er
således i gennemsnit forøget med cirka 48 procent.
Erstatninger
Erstatningsprocenten f.e.r. i 2003 udgør 75,5, hvilket er
en forbedring i forhold til 2002, hvor
erstatningsprocenten udgjorde 83,4. Den markante
forbedring skyldes især de nævnte præmietiltag på
erhvervsmarkedet samt skadebegrænsende tiltag, der
typisk omfatter en forøgelse af kundernes selvrisiko og
sikringsbehov.
Erstatningsniveauet for personskadeområdet er fortsat
ikke tilfredsstillende, hvorfor dette område i 2004 vil
side 40 af 96
være genstand for overvejelser om yderligere
prisjusteringer.
Siden en ny erstatningsansvarslov trådte i kraft i midten
af 2002, er der inden for personskadeområdet arbejdet
målrettet med aktiv skadebehandling. Konkret har dette
betydet, at der er etableret en differentieret og målrettet
styring ved behandling af personskaderne. De
foreløbige erfaringer er gode, og aktiv skadebehandling
vil, alt andet lige, nedbringe skadeudgifterne inden for
dette område.
Erstatningsudviklingen på arbejdsskadeforsikringerne
har ikke været tilfredsstillende, hvorfor det har været
nødvendigt at styrke reserverne betydeligt. Den
negative udvikling har således medført et afløbstab på
150 mio. DKK for dette område. For at genoprette
lønsomheden er der sket præmieforhøjelser for
udvalgte kundesegmenter. Den 1. januar 2004 er en ny
lov omkring arbejdsskader trådt i kraft. Loven udvider
forsikringsdækningen i vidt omfang. Dette vil blandt
andet medføre erstatning for mange rygskader, som
ikke tidligere har været dækket af
arbejdsskadeforsikringen. Lovændringen medfører i sig
selv præmiestigninger på i gennemsnit 55 procent.
Omkostninger
Omkostningsudviklingen for 2003 har været
tilfredsstillende. Omkostningsprocenten f.e.r. i 2003
udgør 21,1, hvilket sammenlignet med 2002 er en
forbedring på 1,1 procentpoint. Forbedringen i
omkostningsniveauet kan dels henføres til de omtalte
præmietiltag, dels til fortsat fokus på at effektivisere de
interne processer. Herudover påvirkes
omkostningsniveauet gunstigt af, at den opkøbte
Zurichforretning er blevet integreret i Tryg, og at der i
den forbindelse er opnået de forventede synergier.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 41 af 96
Norsk skadeforsikring
Mio. DKK
Kurs DKK/NOK, Årets gennemsnit
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed
Ordinært resultat før skat
Afløbsresultat f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., NOK
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Nøgletal opgjort efter en anden metode
Erstatningsudgifter, brutto
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier
Skadeforløb
Omkostningsprocent, brutto
Combined ratio efter udgifter til genforsikring
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Proforma Proforma Proforma
2002 2001 2000
98,46 92,16 917,71
7111 5.134 4.170
5.163 3.818 3.290
469 343 327
-4.404 -2,999 -2.752
-1.304 -881 -825
-200 -79 -37
-276 202 3
-55 -42 78
-331 160 81
-494 46 45
9.030 6.404 5.763
9.193 6.868 6.358
85,3 78,5 83,6
25,3 23,1 25,1
110,6 101,6 108,7
75,8 77,2 86,6
9,2 2,0 4,1
85,0 79,2 82,5
22,6 22,0 24,4
107,6 101,2 106,9
1.374 1.272 1.141
Resultat
Resultatet for norsk skadeforsikring er 358 mio. DKK i
2003 mod et resultat i 2002 på -331 mio. DKK.
Resultatet er sammensat af et resultat af den egentlige
forsikringsdrift på 42 mio. DKK og et resultat af
investeringsvirksomhed på 316 mio. DKK.
Det forsikringstekniske resultat for 2003 er 42 mio. DKK
mod et underskud i 2002 på 276 mio. DKK. Den
resultatmæssige udvikling er generelt tilfredsstillende
og kan primært tilskrives lønsomhedstiltag og ingen
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
egentlige storskader. Udjævningshensættelserne er
forøget med 76 mio. DKK i 2003, hvilket især vedrører
henlæggelse til den norske naturskadepool. Natur-
skadepoolen anvendes hovedsageligt til udjævning af
udgifter i forbindelse med storme ag oversvømmelser.
Det forsikringstekniske resultat er i øvrigt påvirket af det
faldende norske renteniveau udtrykt ved en
forsikringsteknisk rente på 339 mio. DKK, hvilket er 130
mio. DKK lavere end i 2002. Som det er sket på det
danske marked vil et fortsat meget lavt renteniveau, alt
andet lige, medføre behov for lønsomhedsmæssige
tiltag på det norske marked.
side 42 af 96
Den positive udvikling i det forsikringsmæssige resultat
kommer til udtryk ved en combined ratio f.e.r. på 103,9,
hvilket er en markant forbedring i forhold til 2002, hvor
combined ratio f.e.r. udgjorde 110,6. Combined ratio for
2003 eksklusive afløbsresultatet udgør 100,8.
Der er i 2003 foretaget en betydelig styrkelse af
reserverne i den norske forretning. Styrkelsen af
reserverne — såkaldte afløbstab — udgør lidt over 500
mio. DKK, som fortrinsvis kan henføres til
personforsikringsområdet. Dette svarer til en påvirkning
af combined ratio f.e.r. i 2003 på 9,8 procentpoint.
Som det fremgår af første linje i tabellen ovenfor, er
valutakursen for NOK faldet i forhold til. DKK i løbet af
2003, Dette betyder, at indtjeningen i Norge, omregnet
til danske kroner, alt andet lige vil vise en faldende
tendens på grund af den faldende valutakurs.
Nøgletal
Combined ratio f.e.r. på privatforsikringsområdet
Combined ratio f.e.r. på erhvervsforsikringsområdet
110 —
104,0
101,7
100 +
90 >
80 1 Lee RE E
2000” 2001” 2002” 2003
= Proformatal
Privatforsikringsområdet har gennem hele perioden
udvist et tilfredsstillende niveau, som er yderligere
forbedret i 2003.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
140 >
129,4
1304 424,5
120 »
110 >=
100 >
90 -
80 =
2000" 2001” 2002” 2003
” Proformatal
Lønsomheden på erhvervsforsikringsområdet har
generelt været utilfredsstillende, og der er behov for
yderligere væsentlige tiltag de kommende år.
Præmier
Bruttopræmieindtægterne i 2003 udgør 7,161 mio. DKK
mod 7.111 mio. DKK i 2002. Dette dækker imidlertid
over en stigning opgjort i lokal valuta på 6,3 procent.
Væksten skyldes især, at de seneste års
præmiestigninger — primært inden for erhvervsforsikring
— er slået igennem, og at kunderne altovervejende har
valgt at blive i Vesta, samtidig med at tilgangen af nye
kunder har været tilfredsstillende.
Væksten i privatforretningen udgør 6 procent i 2003,
hvorimod der er et fald i industrikundesegmentet på 8
procent og et fald i forretningen med små- og
mellemstore erhvervskunder på 4 procent. Udviklingen
er i overensstemmelse med ønsket om at ændre
sammensætningen af den norske portefølje mod en
større andel af private forsikringer.
Udviklingen på erhvervsforsikringsområdet har desuden
været præget af, at der er arbejdet målrettet med at
revurdere erhvervskundernes forsikringer, og på
side 43 af 96
udvalgte områder er der foretaget betydelige
præmiestigninger. Allerede i 2002 blev der iværksat
væsentlige forhøjelser på virksomheders
arbejdsskadeforsikringer for at forbedre lønsomheden.
Effekten af de iværksatte tiltag vil vise sig yderligere i
2004.
Vesta besluttede i 2002 at trække sig helt ud af
markedet for forsikring af kommuner, der gennem flere
år har påvirket indtjeningen negativt. Dette har været
medvirkende til en nedgang i markedsandelen inden for
norsk arbejdsskadeforsikring fra 26 procent ultimo 2002
til 19 procent ultimo 2003.
Erstatninger
Erstatningsprocenten f.e.r, i 2003 udgør 78,7, hvilket er
en forbedring i forhold til 2002, hvor
erstatningsprocenten udgjorde 85,3.
Udviklingen har været tilfredsstillende på
privatforsikringsområdet og mindre tilfredsstillende på
erhvervsforsikringsområdet på trods af, at Vestas
erhvervskunder igen i år har været forskånet for
storskader.
Medvirkende til det utilfredsstillende forløb inden for
erhvervsforsikringsområdet er, at udviklingen inden for
personforsikringer, som udgør 23 procent af den
samlede portefølje, har haft et utilfredsstillende forløb,
og at det har været nødvendigt at styrke
erstatningsreserverne væsentligt inden for dette
område.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Hovedparten af de forøgede erstatningsreserver
vedrører tidligere skadeårgange, hvilket har resuiteret i
væsentlige afløbstab. I resultatet for 2003 indgår
afløbstab inden for personskadeforsikring med ca. 265
mio. DKK.
Særligt områderne arbejdsskade, sygdom og anden
personskadeforsikring i virksomheder havde et meget
utilfredsstillende forløb i 2003, og '
erstatningsprocenterne for områderne udgør
henholdsvis 130, 166 og 147.
Omkostninger
Omkostningsprocenten for 2003 udgør 25,2, hvilket er
en mindre reduktion i forhold til niveauet på 25,3 i 2002.
Omkostningsprocenten påvirkes, ligesom det var
tilfældet i 2002, af hensættelser til
pensionsforpligtigelser som følge af det lave
renteniveau. I 2003 er der hensat godt 94 mio. DKK til
pensionsforpligtelser til medarbejderne, hvilket svarer til
en engangspåvirkning af omkostningsprocenten med
1,7 procentpoint. Medarbejdere ansat i Vesta er
garanteret en fast månedlig ydelse i pensionsalderen,
hvorfor virksomhedens pensionsindbetalinger til
medarbejderne varierer med renten.
Omkostningerne er modsat påvirket af et gennemført
indkøbsprojekt, der har reduceret
administrationsomkostningerne.
side 44 af 96
Tryg-Baltica international (TBi)
Mio. DKK
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed
Ordinært resultat før skat
Afløbsresultat f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Proforma Proforma Proforma
2002 2001 2000
722 552 426
646 511 374
24 24 23
-506 -369 -303
-271 -194 -129
-5 16 -20
-112 -12 -55
2 -1 0
-110 -13 -55
-20 16 18
667 621 393
78,3 72,2 81,0
42,0 38,0 34,5
120,3 110,2 115,5
32 28 28
Resultat
Resultatet før skat for TBi er 0 DKK, hvilket skal ses i
forhold til et resultat i 2002 på -110 mio. DKK.
Resultatet er endnu ikke tilfredsstillende, men er udtryk
for fokus på lønsomhed frem for tidligere års fokus på
vækst.
Det forsikringstekniske resultat er -10 mio. DKK, hvilket
er en forbedring i forhold til foregående år.
TBi solgte den 31. december 2003 sit 100 procent
ejede datterselskab Chevanstell Ltd., der blev sat i
afløb den 4. september 2003, til Tryg Forsikring A/S. På
denne baggrund indgår tal vedrørende Chevanstell Lid.
ikke under TBi, men under Afviklingsforretning.
Combined ratio f.e.r. udgør 105,8, hvilket er en
forbedring på 14,5 procentpoint i forhold til 2002, hvor
den udgjorde 120,3. Combined ratio er negativt påvirket
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
af betydelige afløbstab vedrørende årgang 2001 og
tidligere og positivt påvirket af forbedret lønsomhed for
årgangene 2002 og 2003.
Præmier
Præmieudviklingen er sammensat af to modsatrettede
tendenser: Præmieindtægterne er reduceret i
overensstemmelse med planerne for
forretningsområdet, idet omfanget af den tegnede
forretning er reduceret, samtidig med at prisniveauet er
steget. Relationen mellem præmie og risiko er således
forbedret betydeligt uanset det faldende absolutte
præmieniveau.
Erstatninger
Erstatningsprocenten f.e.r. udgør 75,6, hvilket er en
forbedring på 2,7 procentpoint sammenholdt med 2002.
Dette kan især tilskrives at Europa, hvor hovedparten af
TBi's forretning geografisk er placeret, har været
side 45 af 96
forskånet for store naturskader. Skarp selektion af den
tegnede forretning er også en væsentlig årsag til den
forbedrede erstatningsudvikling.
Omkostninger
Omkostningsprocenten f.e.r. udgør 30,2, hvilket er en
forbedring sammenholdt med 2002 på 11,8
procentpoint. Omkostningerne er kraftigt påvirket af en
engangsindtægt, der påvirker omkostningsprocenten
positivt med 5,4 procentpoint. Herudover kan
reduktionen i administrationsomkostningerne tilskrives
effekten af det genforsikringssystem, som blev
implementeret i 2002, og som har medført en forøget
effektivitet i administrationen.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 46 af 96
Finsk skadeforsikring
Mio. DKK
Kurs DKK/EUR, Årets gennemsnit
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed
Ordinært resultat før skat
Afløbsresultat f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Proforma Proforma Proforma
2002 2001 2000
743,08 745,74 -
21 2 -
17 2 -
1 O -
-18 -2 -
-66 -29 -
0 0 -
-66 -29 -
-1 0 -
-67 -29 -
0 - -
21 - -
104,3 91,1 -
389,2 1.795,1 -
493,5 1.886,2 .
35 14 -
Resultat
Resultatet før skat for finsk skadeforsikring i 2003 er -49
mio. DKK, hvilket er en forbedring i forhold til 2002, hvor
resultatet var -67 mio. DKK.
Forretningen i Finland er fortsat i opstartsfasen, hvor
det væsentligste mål er at opnå et bæredygtigt
forretningsvolumen. Forretningens resultat kan derfor
ikke sammenlignes med niveauerne i Tryg Vesta
Gruppens norske og danske skadeforsikring, men skal
ses som en investering i overensstemmelse med
gruppens ønske om tilstedeværelse i Norden, hvor der
på sigt forventes at kunne drives en lønsom forretning.
Den finske forretning udvikler sig fortsat positivt, hvilket
blandt andet kommer til udtryk ved et øget
præmievolumen på trods af et uændret
omkostningsniveau.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Præmier
Bruttopræmierne udgør 61 mio. DKK, hvilket er en
tredobling i forhold til 2002, hvor præmieindtægten
udgjorde 21 mio. DKK. Forsikringssalget sker gennem
Nordeas filialer i Finland, som har en markedssandel på
cirka 40 procent af det finske marked for bankydelser.
Der er således et meget betydeligt potentiale for en
yderligere væsentlig stigning i præmieindtægterne.
Produktporteføljen er i årets løb gjort komplet med
blandt andet tilbud om sundhedsforsikringer.
Erstatninger
Erstatningsprocenten f.e.r. for 2003 udgør 78,2 mod
104,3 for 2002, hvilket er en væsentlig forbedring. I -
betragtning af porteføljens alder vurderes niveauet som
tilfredsstillende.
side 47 af 96
Omkostninger
Omkostningsprocenten udgør 103,8 i 2003, hvilket er
en markant reduktion i forhold til 2002, hvor
omkostningsprocenten udgjorde 389,2.
Omkostningsniveauet afspejler, at forretningen i Finland
er i en opstartsfase, hvor der er en stor andel af faste
omkostninger i forhold til det samlede
omkostningsniveau.
Omkostningerne er blandt andet påvirket af væsentlige
afskrivninger på investeringer i et forsikringsteknisk
system. Der er således investeret i et avanceret
forsikringssystem, som kan følge med den fortsatte
udvikling i sammensætningen af kunder og produkter.
Disse omkostninger påvirker omkostningsprocenten
f.e.r. med 29,3 procentpoint.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 48 af 96
Polsk skadeforsikring
Mio. DKK
Kurs DKK/PLN, Årets gennemsnit
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed
Ordinært resultat før skat
Afløbsresultat f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Proforma Proforma Proforma
2002 2001 2000
194,16 204,69 185,59
496 462 361
320 290 212
10 10 9
-205 -181 -157
-153 -126 -99
0 0 -1
-28 -7 -36
32 -2 26
4 -9 -10
0 -11 -3
275 263 198
64,0 62,8 73,8
47,7 43,5 46,7
111,7 106,3 120,5
495 489 494
Resultat
Resultatet før skat for polsk skadeforsikring for 2003 er
-45 mio. DKK, hvilket er en forværring i forhold til 2002,
hvor resultatet udgjorde 4 mio. DKK. Resultatet er
utilfredsstillende og er sammensat af et
forsikringsteknisk resultat på -49 mio. DKK og et
resultat af investeringsvirksomhed på 4 mio. DKK.
Resultatet er påvirket af en bevidst ændring af
porteføljens sammensætning med ønske om større
markedsandel blandt privatkunder.
Præmier
Bruttopræmieindtægterne udgør 491 mio. DKK, hvilket
stort set svarer til niveauet i 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Udviklingen i præmieindtægterne er i øvrigt påvirket af
ændringen mod en større andel af privatkunder i
porteføljen. Fra at have haft en fordeling, hvor andelen
af præmieindtægter fra privatkunder udgjorde cirka 60
procent, udgør denne andel nu cirka 70 procent,
Der er i 2003 gennemført præmiestigninger på
kaskoforsikringer på biler, og der er samtidig truffet
beslutninger om at indstille salget af visse typer af
forsikringer på grund af et dårligt forløb.
Erstatninger
Erstatningsprocenten f.e.r. udgør 69,7 i 2003, hvilket er
en stigning på 5,7 procentpoint. Det kan især henføres
til et dårligere forløb af autoporteføljen, som er
sammensat af et væsentligt dårligere forløb for både
side 49 af 96
kaskoskader og tyveri. Herudover var der en række
større autoskader i udlandet.
For øvrige porteføljeområder svarer erstatningsniveauet
stort set til tidligere års niveauer.
Omkostninger
Omkostningsprocenten for 2003 udgør 49,5, hvilket er
en mindre stigning i forhold til niveauet på 47,7 i 2002.
Niveauet vil i 2004 blive søgt nedbragt gennem øget
anvendelse af mindre omkostningstunge salgskanaler.
Antallet af medarbejdere er i øvrigt forøget i Polen siden
2002, hvilket skal ses i sammenhæng med opbygning
af eget salgskorps, der i stort omfang skal erstatte
agenter.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Implementeringen og udbredelsen af et nyt it-system til
police- og skadeadministration i Tryg Polska har haft
stor fokus i 2003, ligesom der i løbet af året er etableret
elektronisk kommunikation mellem hovedkontoret i
Radom og de 28 filialer.
Herudover er omkostningerne negativt påvirket af en
engangsregulering vedrørende
genforsikringsprovisioner på 16 mio. DKK.
Nyt navn i 2003
Tryg Vesta Gruppens polske skadeforsikringsselskab
skiftede i marts 2003 navn fra Nordea Ubezpieczenia til
Tryg Polska.
side 50 af 96
Estisk skadeforsikring
Mio. DKK
Kurs DKK/EEK, Årets gennemsnit
Bruttopræmieindtægter
Præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Erstatningsudgifter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Ændring i udjævningshensættelser
Forsikringsteknisk resultat
Resultat af investeringsvirksomhed
Ordinært resultat før skat
Afløbsresultat f.e.r.
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden
Proforma Proforma Proforma
2002 2001 2000
47,49 - -
41 - -
81,4 - -
55,1 - -
136,5 - -
82 - …
Resultat
Resultatet før skat for estisk skadeforsikring er -1 mio.
DKK, hvilket er en markant forbedring i forhold til
resultatet i 2002 som var -13 mio DKK. Trods
forbedringen er resultatet ikke tilfredsstillende.
Præmier
Bruttopræmieindtægten udgør 39 mio. DKK, hvilket er
en mindre reduktion på 2 mio. DKK i forhold til 2002.
Præmieudviklingen skal ses i sammenhæng med, at
der er gennemført væsentlige tarifstigninger på
porteføljen, og at udvælgelsen af kunder er forbedret.
Dette har naturligt medført en nettokundeafgang, men
har forbedret lønsomheden i den tilbageværende
portefølje.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Erstatninger
Erstatningsprocenten udgør 67,2, hvilket er en markant
reduktion i forhold til niveauet i 2002 på 81,4. Det
forbedrede niveau skal ses i sammenhæng med de
nævnte tiltag til forbedring af porteføljens lønsomhed.
Omkostninger
Omkostningsprocenten udgør 38,9 i forhold til 55,1 i
2002. Det skyldes hovedsageligt en ændring i estisk
lovgivning, der har nedsat den faste
administrationsudgift på bilforsikringer væsentligt.
Nyt navn i 2004
Tryg Vesta Gruppens selskab i Estland skiftede i januar
2004 navn fra Nordea Kindlustus til Nordicum
Kindlustus.
side 51 af 96
Afviklingsforretning
Proforma Proforma Proforma
Mio. DKK 2002 2001 2000
Bruttopræmieindtægter 1.211 921 538
Præmieindtægter f.e.r. 814 751 426
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 68 68 74
Erstatningsudgifter f.e.r. -857 -575 -325
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -363 -240 -138
Ændring i udjævningshensættelser 46 -21 -31
Forsikringsteknisk resultat -292 -17 6
Resultat af investeringsvirksomhed -5 -3 15
Ordinært resultat før skat -297 -20 21
Afløbsresultat f.e.r. -170 -32 -21
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. 1.197 1.543 1.159
Nøgletai
Erstatningsprocent f.e.r. 105,2 76,3 76,3
Omkostningsprocent f.e.r. 44,6 32,0 32,3
Combined ratio f.e.r. 149,8 108,3 108,6
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 63 55 49
Baggrund Resultat
Tryg Vesta Gruppens afviklingsforretning indeholder Det samlede forsikringstekniske resultat udgør -237
afløb på tværs af den juridiske struktur. Heri indgår mio. DKK, hvilket er 55 mio. DKK bedre end i 2002.
primært Chevanstell Ltd., som har drevet
forsikringsvirksomhed på Londonmarkedet, en stop-loss Chevanstell Ltd.
aftale mellem Chevanstell Ltd. og Tryg Forsikring A/S til
Eft dersk
dækning af afløb i Chevanstell Ltd. fra 1999 og tidligere, er en årrække med underskud valgte Tryg Vesta
Gruppen i september 2003 at sætte selskabet, der nu
en mindre genforsikringsportefølje oprindeligt tegnet af
hedder Chevanstell Ltd., i afvikling.
Baltica Forsikring (Tryg Forsikring), afløb af gamle
pantebrevsgarantier og lignende. Chevanstell Ltd.'s forsikringstekniske resultat er -115
De forsikringsmæsige hensættelser under mio. DKK mod -199 mio. DKK i 200
afviklingsområdet kan i al væsentlighed henvises til
Chevanstell Ltd. ”
Præmieindtægterne f.e.r. er som planlagt mere end
halveret. Efter selskabet er sat i afløb, tegnes der ikke
længere nye kontrakter.
Erstatningsprocenten f.e.r. udgør 93,6 mod 98,2 i 2002,
hvilket fortsat er på et højt niveau.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 52 af 96
Det engelsk-baserede aktuarfirma Tillinghast har
vurderet, at reserverne og erstatningshensættelserne i
alt afspejler de af Tillinghast anbefalede.
Omkostningsprocenten f.e.r. er 9,1 procentpoint højere
end i 2002, hvilket skyldes de lavere præmieindtægter,
idet omkastningerne ikke har kunnet tilpasses den
mindre præmieindtægt.
Resultatet af afviklingen af forretningen i Chevanstell
Ltd. er forbundet med en vis usikkerhed. Der henstår i
moderselskabet Tryg Forsikring A/S en hensættelse på
179 mio. DKK til blandt andet at dække denne
usikkerhed. Herudover er det hensigten, at
hensættelsen skal dække andre ekstraordinære
omkostninger i forbindelse med restruktureringer i Tryg
Vesta Gruppen.
Øvrigt afløb
Det forsikringstekniske resultat af øvrig
afviklingsforretning er -122 mio. DKK sammenlignet
med et resultat på -93 mio. DKK i 2002.
Det negative resultat vedrører primært stop-loss aftalen
mellem Tryg Forsikring A/S og Chevanstell Ltd., som
udgør et tab på 130 mio. DKK.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 53 af 96
Investeringsvirksomhed
investeringsvirksomhed
Resultat Aktiver ultimo
Mio. DKK 2003 2002" 2003 2002
Dansk skadeforsikring 699 278 13.096 10.379
Norsk skadeforsikring 701 463 10.666 10.640
TBi 29 27 815 688
Polsk skadeforsikring 18 41 369 435
Estisk skadeforsikring 1 1 31 27
Chevanstell Ltd. 37 52 962 1.243
I alt 1.485 862 25.939 23.412
Tryg Vesta Group A/S -36 -20 -554 -298
Investeringsvirksomhed i alt 1.448 842 25.385 23.114
Overført til forsikringsteknisk rente -773. -1.017
Resultat af investeringsvirksomhed 675 -175
” Proformatal
Det samlede resultat af Tryg Vesta Gruppens
investeringsvirksomhed før overførsel til
forsikringsteknisk rente udgjorde 1.448 mio. DKK
svarende til et afkast på 6,2 procent for regnskabsåret
2003. Afkastet er påvirket af et positivt afkast på både
obligationer, aktier og ejendomme. Totalafkastet og
afkastet på obligationer er opgjort inklusive gæld i
moderselskabet og alle afkast er opgjort inklusive
valutaafdækning.
Aktivallokering
Som det efterfølgende skema viser, var aktieandelen i
gruppen pr. 31. december 2003 på 9,2 procent mod 8,0
procent pr. 31. december 2002, idet der i 2003 er købt
aktier for 351 mio. DKK. Obligationsandelen er i samme
periode øget fra cirka 77 procent til cirka 83 procent.
Der er i 2003 solgt ejendomme for 1.278 mio. DKK,
hvorefter ejendomsbeholdningen udgør i alt 2,0 mia.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
DKK eller 7,9 procent af de samlede investeringsaktiver
mod 14,6 procent ultimo 2002.
Tryg Vesta Gruppens samlede investeringer pr. 31.
december 2003 var fordelt med cirka 13,9 mia. DKK i
de danske selskaber, cirka 10,7 mia. DKK ide norske
Aktivtyper i investeringsvirksomheden
Mio. DKK 2003 % 2002 %
Obligationer m.v. 21.035 82,9 17.903. 77,5
Aktier 2.341 9,2 1.840 8,0
Ejendomme 2.009 7,9 3.371. 14,6
| alt 25,385 100,0 23,114 100,0
side 54 af 96
selskaber og mindre beløb i Tryg Vesta Gruppens
øvrige selskaber. Nettoinvesteringerne udgjorde cirka
3,3 mia. DKK i 2003.
Tryg Vesta Gruppen — investeringsaktiver, investeringer og afkast
31.12.2003 Investeringsaktiver Afkast Investeringer
Aktier Obliga- Ejen- | alt (nom.) (%) (netto)
Mio. DKK tioner m.v. domme
Danmark 1.883 9,873 1.339 13.096 699 6,1 2.491
Norge 457 9.543 667 10.666 701 6,8 1.097
Tryg-Baltica international 0 815 O 815 29 3,9 118
Polen 1 365 3 369 18 4,5 5
Estland 0 31 0 31 1 2,6 4
Chevanstell 0 962 0 962 37 3,5 -169
| alt 2.341 20.627 2.009 24.977 1.448 3.715
Tryg Vesta Group A/S 0 -554 O -554 -36 "243
I alt, Tryg Vesta Gruppen 2.341. 21.035 2.009 25.385 1.448 6,2 3.302
Afkast (nom.) 328 906 215 1.448
(%) 16,9 4,9 6,9 6,2
Årsrapport 2003
18. marts 2004 side 55 af 96
Tryg Vesta Gruppen
Fordeling af obligationsinvesteringer
Mio. DKK 2003 % 2002 %
Norsk pengemarked, likvider m.v. ” 3.041 14,5 1.496 8,4
Dansk realkredit 6.400 30,4 6.066 33,9
Andre kreditobligationer 1.512 72 2.652 14,8
Statsobligationer og -pengemarked 10.082 47,9 7.689 42,9
l alt 21.035 100,0 17.903 100,0
” Ekskl. statscertifikater i pengemarkedet
Afkastet for den samlede obligationsportefølje i Tryg
Vesta Gruppen inklusive likvider og lån var på 906 mio.
DKK svarende til 4,9 procent for hele 2003, mens
afkastet på obligationsbeholdningen uden likvider i Tryg
var på 5,4 procent og i Vesta på 6,7 procent. Til
sammenligning gav et dansk statsobligationsindeks
med en restløbetid på 1-5 år et afkast på 4,2 procent i
2003.
Andelen af investeringer i pengemarkedet er øget
gennem regnskabsåret, som følge af at Vesta har haft
stor tilgang af nye midler. Det norske pengemarked var
meget attraktivt i starten af året med en rente på lidt
over 6 procent, men på grund af den norske
centralbanks rentesænkninger fra 6,50 procent ultimo
2002 til 2,25 procent ultimo 2003 er
pengemarkedsrenten nu tæt på niveauet i Danmark og
euroområdet.
93 procent af Tryg Vesta Gruppens
obligationsinvesteringer — eller 19,5 mia. DKK — er
placeret i danske realkreditobligationer, det norske
pengemarked og statsobligationer. Den øvrige del er
investeret i andre kreditobligationer med kreditkvalitet
svarende til investment grade. | første halvår blev Trygs
portefølje med østeuropæiske statsobligationer solgt,
både fordi potentialet for yderligere spændindsnævring
af renterne var begrænset og på grund af
valutarisikoen. Porteføljen udgjorde 282 mio. DKK
ultimo 2002. Også Trygs beholdning af pantebreve på
omkring 207 mio. DKK blev solgt i 2003.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Den optionsjusterede varighed inklusive likvider for hele
gruppens obligationsbeholdning var 31. december 2003
på 1,83 år mod 1,85 år 31. december 2002. Den korte
varighed skyldes blandt andet den store vægt på
pengemarkedet i Vesta.
Ejendomme
Investeringsresultatet af ejendomme udgjorde 215 mio.
DKK, hvilket svarer til et samlet afkast på 6,9 procent.
I slutningen af 2003 er ejendomsandelen i Tryg
reduceret med 1,29 mia. DKK, hvilket svarer til en
halvering af den danske ejendomsporitefølje. Andelen
udgør ved udgangen af 2003 i alt 9,6 procent mod 23,5
procent ultimo 2002. Vestas ejendomsandel er i løbet af
årets løb reduceret fra 7,2 procent til 6,3 procent.
Ultimo 2003 var udlejningsprocenten 94,3 procent mod
94,7 procent ultimo 2002 i Tryg og 95,5 procent mod
95,6 procent i Vesta. Der er ikke nævneværdige
ejendomsinvesteringer i gruppens øvrige selskaber.
Porteføljen er veldiversificeret og består af bygninger af
høj kvalitet, typisk ejendomme centralt beliggende i
større byer i Danmark og Norge. Porteføljen indeholder
primært kontorerhverv, men der er også en mindre
andel, der bruges til andet erhverv og til
boligejendomme. Den betydelige reduktion af
ejendomsporteføljen, der er sket i årets løb, har ikke
nævneværdigt påvirket porteføljens karakteristika.
side 56 af 96
Aktier
Hovedparten af aktiebeholdningen findes i dansk og
norsk investeringsvirksomhed, mens der i polsk og
estisk investeringsvirksomhed samt Tryg-Baltica
international stort set ingen aktier er.
Tryg Vesta Gruppens børsnoterede aktieportefølje er i
løbet af året ændret, således at fordelingen mellem
indenlandske aktier (Danmark og Norge) og
udenlandske aktier nu er 25/75 mod 45/55 ved
udgangen af 2002. Desuden er hovedparten af de
udenlandske aktiemandater blevet indekseret i en
amerikansk og en europæisk portefølje, hvor de
tidligere var aktive mandater og forskellige i Danmark
og Norge. De indenlandske aktiemandater er fortsat
aktive, men med reduceret mulighed for at afvige fra
benchmark.
Geografisk fordeling af investeringsaktiverne
unoterede og illikvide aktier. Desuden er udregningen af
afkastet påvirket af store ændringer i aktiebeholdningen
i løbet af året.
Unoterede aktier udgør 226 mio. DKK mad 267 mio.
DKK ultimo 2002, og specielt i Vesta vejer den
unoterede aktieportefølje tungt. Beholdningen søges
løbende nedbragt. Det samlede afkast for unoterede
aktier var -3,9 procent.
Mio. DKK 2003 % 2002 %
Danmark 418. 17,9 601 32,7
Norge 162 6,9 236 12,8
Andre europæiske 831 35,5 696 37,8
Nordamerika 878 37,4 271 14,7
Andet 53 2,3 37 2,0
i alt 2.341. 100,0 1.840. 100,0
Regnskabsåret var et tilfredsstillende år for de
internationale aktiemarkeder med gode kursstigninger
og ekstraordinært godt for det danske og norske
marked. Regnskabsårets samlede investeringsresultat
på aktier udgjorde 328 mio. DKK, hvilket svarer til et
afkast på 16,9 procent.
Danske noterede aktier gav et afkast på 21,4 procent,
mens norske noterede aktier gav et afkast på 24,6
procent. Udenlandsk noterede aktier gav 19,3 procent
afkast. Det totale afkast er negativt påvirket af dårlig
relativ performance på de ikke-indekserede porteføljer
af børsnoterede aktier og utilfredsstillende afkast af
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 57 af 96
Realiserede mål 2003
Fokusområder
I Tryg Vesta Gruppens årsregnskab 2002 fremlagde
gruppen, at den i 2003 ville arbejde konkret med
følgende indsatsområder:
v Outsourcing af it-produktion
v Omkostningsreduktioner
v Skadeindkøb
Et nyt nordisk partnerskab uden for finansområdet
v Etablering af gruppens lederudviklingsprogram
Tryg Vesta Gruppen har stadig et mål om at etablere et
nyt nordisk partnerskab uden for finansområdet. Det
kan både dække over partnerskabsmodeller i
produktkombinationer og distribution i stil med
samarbejdet med Nordea. Det kan også være på
indkøbsområdet. Gruppen har i 2003 haft forskellige
modeller og talt med forskellige potentielle partnere,
men da fokus i 2003 hovedsageligt blev lagt på
gruppens lønsomhed, blev et nyt partnerskab på trods
af målsætningen ikke konkret.
Realiserede mål
Danmark
Tryg Vesta Gruppen forventede ved halvårsregnskabet,
at dansk skadeforsikrings combined ratio f.e.r. ville blive
forbedret med op mod 2 procentpoint i forhold til de
oprindeligt forventede 102 for hele 2003. Ved 3.
kvartals regnskabsaflæggelse forventedes en combined
ratio under 100 ved udgangen af 2003. Combined ratio
for dansk skadeforsikring er 96,9, hvilket lever op til
forventningerne.
Norge
Tryg Vesta Gruppen forventede i årsregnskabet 2002
en combined ratio for norsk skadeforsikring på 106 i
2003. Ved halvårsregnskabsaflæggelsen blev denne
forventning nedjusteret til en smule lavere end de
oprindeligt forventede 106. Combined ratio for norsk
skadeforsikring er 103,9, hvilket er bedre end forventet.
Gruppens ordinære resultat på 789 mio. DKK opfylder
forventningerne om et tilfredsstillende ordinært resultat
før skat for hele 2003.
Ved halvåret nedjusterede gruppen sine forventninger
til det forsikringstekniske resultat på grund af den lavere
forsikringstekniske rente. Gruppens forsikringstekniske
resultat på 136 mio. DKK for 2003 lever op til
forventningerne om et positivt forsikringsteknisk
resultat.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 58 af 96
Forventninger til
fremtiden
Strategiske fokusområder
Tryg Vesta Gruppen vil i 2004 arbejde med seks
strategiske fokusområder. De seks områder skal
medvirke til at realisere virksomhedens samlede
strategi, der er understøttet af et Balanced Scorecard.
Virksomhedens seks strategiske fokusområder er:
…+… Øget lønsomhed
…… Fasthold og udbyg vores nuværende lønsomme
kundebase '
+ Tilpas ressourcerne og udbyg gruppesynergier
+ Optimér industriporteføljen
… Vækst i privat- og erhvervsporteføljen
+ Skab en fælles identitet og etablér fælles værdier
Herudover vil et af indsatsområderne fra 2003 stadig
være i fokus:
+ Et nyt nordisk partnerskab uden for finansområdet
Øget lønsomhed
Med dette strategiske fokusområde vil Tryg Vesta
Gruppen sikre sammenhæng mellem erstatninger og
præmieindtægter og samtidig optimere virksomhedens
omkostninger i forhold til præmieindtægter. Målet er at
reducere virksomhedens combined ratio til dens 2004-
mål ved at identificere og sætte rette pris pr. risiko, yde
en solid og korrekt skadehåndtering, så kunderne
forstår håndteringen og afgørelsen af deres skader,
implementere effektive arbejdsprocesser i hele
virksomheden for at holde
administrationsomkostningerne nede samt sikre en
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
tidlig opmærksomhed og reaktion på forudsigelige
udviklinger.
Fasthold og udbyg vores nuværende lønsomme
kundebase
Dette betyder, at Tryg Vesta Gruppen fortsat skal være
en kundeorienteret virksomhed, der bygger på tætte
forhold til kunderne. Virksomheden fastsætter og måler
løbende kundefastholdelse, -tilfredshed og -Ioyalitet
overalt i virksomheden, og der skal være
serviceprogrammer, der sikrer en god dialog med
kunderne. Mindst 90 procent af kunderne skal forny
deres forsikringer i 2004 og fungere som ambassadører
for selskaberne i virksomheden.
Tilpas ressourcerne og udbyg gruppesynergier
De enkelte selskaber i Tryg Vesta Gruppen skal bringes
tættere sammen, og interaktionen mellem
virksomhedens enheder skal fremmes. Virksomheden
vil samle sine ressourcer for at høste synergier og
skabe endnu bedre resultater i de kommende år til gavn
for aktionærer, kunder og medarbejdere. Virksomheden
vil præcisere de områder, hvor der skal etableres en
sammenhængende organisation, fælles processer,
værdier og politikker, og virksomheden vil bruge
ressourcer på at implementere ny og tidssvarende
teknologi og på at etablere en sammenhængende it-
strategi for hele virksomheden.
Optimér industriporteføljen
Tryg Vesta Gruppen vil forbedre sammenhængen
mellem pris, risiko og egenkapitalforrentning i sin
industriportefølje og vil fortsætte bestræbelserne på at
skabe en portefølje, der overordnet er mere balanceret
end nu. Baseret på en sund risikoanalyse vil
virksomheden se på sin industriforretning og forbedre
sine underwritingpolitikker, så de afspejler det faktiske
kapitalforbrug og skaber endnu bedre sammenhæng
mellem pris og risiko.
side 59 af 96
Vækst i privat- og erhvervsporteføljen
Tryg Vesta Gruppen ser store muligheder for vækst i
den eksisterende lønsomme del af privat- og
erhvervsporteføljen i hele Norden. Virksomheden vil
måirette og udvikle den lønsomme del af porteføljen og
gøre enkeltvarekunder til flervarekunder, virksomheden
vil tiltrække nye kunder gennem en styret proces — og
altid overveje kundelønsomheden — og virksomheden
vil fokusere på at levere tryghedsskabende koncepter
frem for at sælge enkeltstående produkter.
Skab en fælles identitet og etablér fælles værdier
Med dette strategiske fokusområde mener Tryg Vesta
Gruppen, at der skal fokus på at etablere én fælles
identitet og fælles værdier, som skal være en rød tråd i
alt, hvad virksomheden gør over for kunder,
samarbejdspartnere og medarbejdere. Tryg Vesta
Gruppen er en nordisk forsikringsvirksomhed, baseret
på nordiske værdier, og medarbejderne skal se deres
arbejdsplads som én virksomhed. Områder, hvor det er
vigtigt at dele en fælles tilgang, og områder, hvor lokale
forskelle og karakteristika fortsat skal være den
primære styrke, skal præciseres. Mål og politikker skal
etableres centralt — men forretningen skal drives lokalt.
Mål
I årsregnskabet 2002 udtrykte Tryg Vesta Gruppen
forventninger om en combined ratio på 102 i 2004 og
100 i 2005. Disse forventninger var intakte ved
halvårets regnskabsaflæggelse, men ved 3. kvartals
regnskabsaflæggelse gav virksomhedens hidtidige
resultater og det samtidigt øgede fokus på indtjening i
den egentlige forsikringsdrift anledning til at opjustere
disse forventninger.
Baggrunden for det øgede fokus på indtjening var den
faldende rente. Når renten falder, skærpes kravene til
combined ratio for at kunne fastholde forrentningen af
egenkapitalen. På baggrund af det faldende
renteniveau og virksomhedens øvrige tiltag skærpede
virksomheden derfor ved 3. kvartals
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
regnskabsaflæggelse målsætningen for combined ratio
til i nærheden af 100 for 2004 — med sigte mod et
niveau omkring 95 ultimo 2005. En ambitiøs, men
realistisk målsætning.
Disse forventninger er fortsat intakte. For at afspejle de
naturlige udsving i forretningen er målet for 2004 udtrykt
i et interval afgrænset af ”gunstigt forløb” og ”negativt
forløb”. Det tager højde for, at flere udefrakommende
forhold, som Tryg Vesta Gruppen ikke har indflydelse
på, spiller ind på indtjeningen — og dermed på niveauet
for combined ratio. En mild vinter, få storme, få
storskader og trofaste kunder påvirker resultatet i
positiv retning, mens en vinter med skiftende vejr,
mange kraftige storme og mange storskader trækker
den negative vej. Konkret kan det — som i afsnittet om
risikostyring — nævnes, at hvis Tryg Vesta Gruppen
bliver ramt af en skade på mellem 100 mio. DKK ag 300
mio. DKK vil det påvirke combined ratio f.e.r. med
mellem 0,5 procentpoint og 0,7 procentpoint, og
effekten på resultatet vil være mellem 65 mio. DKK og
95 mio. DKK. Mens en storm i Danmark, der giver
skader på mellem 600 mio. DKK og 3 mia. DKK, vil
påvirke gruppens combined ratio f.e.r. med mellem 1,3
procentpoint og 1,7 procentpoint svarende til en negativ
effekt på resultatet på mellem 185 mio. DKK og 240
mio. DKK.
Udsvingene er illustreret i den efterfølgende graf.
side 60 af 96
Combined ratio: Realiseret, mål og scenarier
Investeringsresultatet for 2004 forventes at ligge i
niveauet 300-400 mio. DKK efter overførsel af
forsikringsteknisk rente, svarende til en forrentning af
1157 investeringsaktiverne på 3,8 procent. Forventningen til
110) investeringsresultatet er baseret på en forudsætning om
et afkast på 7,2 procent for aktier, 3,5 procent for
105) obligationer og 6,8 procent for ejendomme for hele
2004.
100 +
Forventningen til det ordinære resultat før skat svarer til
95 - en forrentning af egenkapitalen før skat i 2004 på 13,3
procent.
90 T 7 7 y
2002 2003 2004 2005 Alle forventninger er til 2004 som helhed, og det
— Åealiseret mu Forventning forventes, at der i året vil være kvartalsmæssige
— — Negativt forløb = = = =(unstigt forløb dsvi for ek | beti
Tidligere forventning udsving — for eksempel sæsonbetingede som følge af
vejrlig.
Tryg Vesta Gruppen har som nævnt et mål om en
combined ratio på 100 i 2004. På grund af den
driftsmæssige risiko betyder det en forventet combined
ratio for 2004 i niveauet 98-102.
Forventninger til resultatet for 2004
Realiseret Forventet Gunstigt Negativt
Mio. DKK 2003 2004 forløb forløb
Forsikringsteknisk resultat 136 700 150
Investeringsresultat 675
Ordinært resultat før skat 789
Combined ratio (%) 102,8 98 102
Årsagen til det relativt store spænd i forventningen til
det forsikringstekniske resultat er, at ved en forventet
præmieindtægt f.e.r. på cirka 15 mia. DKK i 2004, vil en
afvigelse på ét procentpoint på combined ratio betyde
et udsving i resultatet på omkring 150 mio. DKK. Tryg
Vesta Gruppen vil i løbet af året holde de realiserede
resultater i forhold til forventninger og mål, og forholde
sig til om eventuelle afvigelser blot skyldes
driftsmæssige udsving eller reelle afvigelser fra
målsætningen.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 61 af 96
Ledelsens
regnskabspåtegning
Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og
bestyrelsen har godkendt årsrapporten for 2003 for
Tryg Vesta Group A/S og Tryg Vesta Gruppen.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om
forsikringsvirksomhed samt Finanstilsynets
bekendtgørelser, Vi anser den valgte regnskabspraksis
for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et
retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet samt
koncernens pengestrømme.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens
godkendelse.
Ballerup, den 17. marts 2004
Morten Hubbe
!Fatifla Benali
estyre!
R.XW
Per Skov
næstformand
Mikael O”Olufsen|
ørø Hesselholt
etøj Wagner Mollerup
Aa
els' Erik Schultz-Petersen
PKGIND
Birthe Petersen
9,0 her dk pe mel GÅ Jørmambn, den 26, am 2ovd
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18, marts 2004 side 62 af 96
Intern revisionspåtegning
Vi har revideret årsrapporten for Tryg Vesta Group A/S
for regnskabsåret 2003.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores
ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en
konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets
bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i
finansielle virksomheder og finansielle koncerner og
efter danske revisionsstandarder. Under revisionen har
vi ud fra væsentlighed og risiko vurderet
forretningsgange, den anvendte regnskabspraksis og
foretagne skøn samt efterprøvet grundlaget for beløb
og øvrige oplysninger i årsrapporten. Det er vores
opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt
grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et
retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2003 samt af resultatet af koncernens og
moderselskabets aktiviteter og af koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 2003 i
overensstemmelse med den danske lovgivnings krav til
regnskabsaflæggelsen.
Ballerup, den 17. marts 2004
Revisionschef
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Supplerende oplysninger
Det fremgår af anvendt regnskabspraksis på side 65-
66, at årsrapporten indeholder proformatal for
regnskabsårene 2000, 2001 og 2002 for koncernen.
Tryg Vesta Group koncernen er etableret den 28. juni
2002 gennem apportindskud af Nordea AB koncernens
skadeforsikringsaktiviteter i Tryg Vesta Group A/S.
Proformatallene repræsenterer således
koncernregnskabstal for en periode, hvor koncernen
ikke eksisterede som en juridisk enhed. Vi henviser til
ledelsens beskrivelse af grundlaget for opgørelsen af
proformatallene.
Vi er enige i ledelsens omtale af proformatallene og
herunder i, at tallene tilfører regnskabet øget
informationsværdi vedrørende den forsikringsmæssige
drift.
side 63 af 96
Revisionspåtegning
Til aktionæren i Tryg Vesta Group A/S
Vi har revideret årsrapporten for Tryg Vesta Group A/S
for regnskabsåret 2003.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores
ansvar er på grundlag af vores revision at udtrykke en
konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver,
at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på
at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke
indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen
omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der
understøtter de i årsrapporten anførte beløb og
oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen
til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de
væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt
vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et
tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
København, den 17. marts 2004
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Øx Møller Olsen
statsautoriseret revisor
Thomas Elsborgzænsen
statsautoriseret revisor
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et
retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2003 samt af resultatet af koncernens og
moderselskabets aktiviteter og koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 2003 i
overensstemmelse med Lov om forsikringsvirksomhed
med tilhørende bekendtgørelser.
Supplerende oplysninger
Det fremgår af anvendt regnskabspraksis på side 65-
66, at årsrapporten indeholder proformatal for
regnskabsårene 2000, 2001 og 2002 for koncernen.
Tryg Vesta Group koncernen er etableret den 28. juni
2002 gennem apportindskud af Nordea AB koncernens
skadeforsikringsaktiviteter i Tryg Vesta Group A/S.
Proformatallene repræsenterer således
koncernregnskabstal for en periode, hvor koncernen
ikke eksisterede som en juridisk enhed. Vi henviser til
ledelsens beskrivelse af grundlaget for opgørelsen af
proformatallene.
Vi er enige i ledelsens omtale af proformatallene og
herunder i, at tallene tilfører regnskabet øget
informationsværdi vedrørende den forsikringsmæssige
drift.
Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Oy
Christian Fløistrup
statsautoriseret revisor
side 64 af 96
Anvendt
regnskabspraksis
Generelt
Koncernregnskabet og årsregnskabet for Tryg Vesta
Group A/S er udarbejdet i overensstemmelse med Lov
om forsikringsvirksomhed samt Finanstilsynets
bekendtgørelser om forsikringsselskabers
koncernregnskaber samt skadeforsikringsselskabers
årsregnskaber.
Moderselskabet Tryg Vesta Group A/S er principielt
omfattet af Årsregnskabslovens bestemmelser. Da
moderselskabets formål er at eje dattervirksomheder,
hvis aktivitet fortrinsvis er forsikringsvirksomhed, er
moderselskabets regnskab aflagt efter lov om
Forsikringsvirksomhed, som er gældende for
koncernregnskabet.
Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedennævnte
forhold uændret i forhold til sidste år.
Regnskabsreglerne, for hvorledes goodwill samt
udviklingsomkostninger og software skal behandles i
regnskabet, er ændret med virkning fra 1. januar 2003.
Goodwill samt udviklingsomkostninger og software,
som er erhvervet efter 1. januar 2003, indregnes og
måles på følgende måde:
Under regnskabsposten ”Immaterielle aktiver” opføres
et eventuelt forskelsbeløb (goodwill) på
erhvervelsestidspunktet mellem kostprisen og andelen
af den erhvervede virksomheds egenkapital opgjort
efter Tryg Vesta Group A/S' koncernregnskabspraksis.
Goodwill afskrives lineært over forventet brugstid.
I regnskabsposten ”Immaterielle aktiver” indgår
aktiverede udviklingsomkostninger og software, som
afskrives lineært over 4 år.
Der er med henvisning til overgangsbestemmelsen i
Skadebekendtgørelsens & 83 stk. 3 vedrørende
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
fremadrettet indregning og måling af goodwill samt
udviklingsomkostninger og software ikke foretaget
tilpasning af sammenligningstallene.
Ovennævnte ændringer i anvendt regnskabspraksis
påvirker ikke årets resultat og egenkapitalen.
Der er i forhold til sidste år foretaget mindre
reklassifikationer i resultatopgørelse og balance.
Reklassifikationerne har ingen effekt på resultat og
egenkapital.
Internationale regnskabsstandarder
Tryg Vesta Gruppen påtænker at implementere de
internationale regnskabsstandarder for
koncernregnskabet pr. 1. januar 2005.
Koncernen har nedsat en arbejdsgruppe, der nærmere
skal analysere effekten på koncernens
regnskabsrapportering efter implementering af de
internationale regnskabsstandarder.
Proforma sammenligningstal
Ledelsesberetningen, hoved- og nøgletalsoversigten,
resultatopgørelsen og noterne indeholder proforma
sammenligningstal for årene 2000, 2001 og 2002 forud
for stiftelsen af Tryg Vesta Group A/S pr. 28. januar
2002 og selskabets efterfølgende erhvervelse af
skadeforsikringsaktiviteten fra Nordea AB pr. 28. juni
2002.
Det er i ovennævnte dele af årsrapporten markeret,
hvor der er tale om proforma sammenligningstal.
Medtagelsen af proforma sammenligningstallene i
årsrapporten er sket ud fra et ønske om at øge
årsrapportens informationsværdi vedrørende den
forsikringstekniske drift i de skadeforsikringsselskaber,
som indgår i Tryg Vesta Gruppen, uanset hvorledes
ejerskabet til disse selskaber tidligere har været.
Proforma sammenligningstallene er fremkommet ved
konsolidering af de selskaber, der indgår i koncernen
side 65 af 96
pr. 31. december 2003, jævnfør koncernoversigten på
side 91.
Til brug for vurdering af proforma
sammenligningstallene skal følgende bemærkes:
Tryg Forsikring A/S og Vesta Forsikring AS indgår i
proformatallene eksklusive disse selskabers liv- og
pensionsforsikringsaktiviteter, som blev drevet i fuldt
ejede datterselskaber.
Tryg Polska SA og Nordicum Kindlustuse Eesti AS
indgår fra det tidspunkt, hvor selskaberne blev
erhvervet af henholdsvis Tryg Forsikring A/S og Nordea
koncernen.
Forsikringsporteføljer, som er erhvervet fra andre
selskaber, eksempelvis Zurichs danske og norske
skadeforsikringsportefølje, indgår fra det tidspunkt, hvor
porteføljen blev erhvervet.
Tryg Ejendomme I A/S, som er afhændet den 31.
december 2003, indgår i proformatallene for hele
perioden.
! tilfælde, hvor anvendt regnskabspraksis er ændret i
perioden, er der ved konsolideringen af de enkelte
selskaber i størst mulig omfang foretaget tilretning af
sammenligningstallene til den gældende
regnskabspraksis. Disse tilretninger har alene en
mindre beløbsmæssig indvirkning på proformatallene.
Koncernregnskabet
Koncernregnskabet omfatter Tryg Vesta Group A/S
(modervirksomheden) og de virksomheder (tilknyttede
virksomheder), som kontrolleres af
modervirksomheden, jævnfør koncernoversigten side
91. Kontrol opnås ved, at modervirksomheden enten
direkte eller indirekte ejer mere end 50 procent af
stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve
eller rent faktisk udøver bestemmende indflydelse.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Minoritetsinteresser
Minoritetsinteressers forholdsmæssige andel af de
konsoliderede dattervirksomheders resultat og
egenkapital opføres særskilt ved opgørelse af
koncernresultat og koncernegenkapital.
Konsolideringsprincipper
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af
regnskaber for modervirksomheden og dens
dattervirksomheder. Udarbejdelse af
koncernregnskabet sker ved sammenlægning af
regnskabsposter af ensartet karakter.
Virksomheder, der aflægger regnskaber efter anden
lovgivning, omarbejdes i overensstemmelse med den
regnskabspraksis, der er gældende for koncernen,
medmindre resultatet af omarbejdelsen er uvæsentlig i
forhold til det retvisende billede.
Ved konsolideringen foretages eliminering af
koncerninterne indtægter og omkostninger, interne
mellemværender og udbytter samt fortjeneste og tab
ved dispositioner mellem de konsoliderede
virksomheder.
Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med
moderselskabets forholdsmæssige andel af
virksomhedernes regnskabsmæssige egenkapital pr.
31. december.
Ved erhvervelse af virksomheder opgøres goodwill på
anskaffelsestidspunktet som forskellen mellem
anskaffelsessummen og andelen i den erhvervede
virksomheds egenkapital opgjort efter Tryg Vesta Group
A/S' koncernregnskabspraksis. Goodwill er tidligere
afskrevet fuldt ud i anskaffelsesåret over
resultatopgørelsen. Fra og med regnskabsåret 2003 vil
goodwill blive aktiveret jævnfør tidligere beskrevet
under afsnittet ”Generelt” i regnskabspraksis.
Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder
indregnes i koncernregnskabet med resultaterne for
side 66 af 96
perioden efter erhvervelsen henholdsvis før
afhændelsen.
Ved afhændelse af dattervirksomheder bliver en
eventuel opgjort avance eller tab indregnet i
resultatopgørelsen under regnskabsposten
”Kursgevinster eller - tab på investeringsaktiver”.
Udenlandsk valuta
Resultater for udenlandske dattervirksomheder
fremkommer efter omregning af resultatopgørelsens
poster til kvartalernes gennemsnitskurser. I
indenlandske virksomheder er indtægter og udgifter i
udenlandsk valuta omregnet til transaktionsdagens
kurs. Balanceposter i udenlandsk valuta måles til
danske kroner efter valutakurserne ved årets slutning.
Alle valutakursgevinster og —tab indregnes i
resultatopgørelsen under regnskabsposten
”Valutakursregulering”.
Koncerninterne transaktioner
Koncerninterne ydelser afregnes på
omkostningsdækkende basis eller på markedsbaserede
vilkår.
Koncerninterne handler med værdipapirer og andre
investeringsaktiver afregnes til markedsværdier.
Resultatopgørelse
Præmieindtægter og erstatningsudgifter vedrørende
skadeforsikring indeholder skadeforsikring samt simple
dødsfaldsdækninger relateret til
skadeforsikringsprodukter, der tegnes af
skadeforsikringsselskaber.
Præmier
Præmieindtægter består af årets forfaldne
bruttopræmier, reguleret for afgivne
genforsikringspræmier og forskydning i
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
præmiehensættelser, svarende til en periodisering efter
forsikringernes risikoperiode.
Forsikringsteknisk rente
Forsikringsteknisk rente er opgjort som et beregnet
renteafkast af de gennemsnitlige farsikringsmæssige
hensættelser. Som rentesats anvendes en rente
svarende til den offentliggjorte effektive
gennemsnitsobligationsrente før beskatning af samtlige
obligationer med restløbetid på under tre år,
Erstatningsudgifter
Erstatningsudgifter indeholder årets betalte
erstatninger, reguleret for ændring i
erstatningshensættelser med fradrag af
genforsikringsandel. Beløb til dækning af udgifter til
bekæmpelse, begrænsning, besigtigelse og vurdering
af skader er indeholdt i regnskabsposten. Endvidere
indgår afløbsresultat vedrørende tidligere år. Den del af
forøgelsen af de forsikringsmæssige hensættelser, der
kan henføres til diskontering, er overført til
farsikringsteknisk rente.
Bonus og præmierabatter
Bonus og præmierabatter vedrører forventede og
tilbagebetalte præmiebeløb, hvor størrelsen af
tilbagebetalingen er afhængig af skadeforløbet, og hvor
kriterierne for udbetaling er fastlagt forud for
regnskabsårets begyndelse eller ved forsikringens
tegning.
Forsikringsmæssige driftsomkostninger
Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter
erhvervelses- og administrationsomkostninger med
fradrag af modtagne genforsikringsprovisioner.
Omkostninger til erhvervelse og fornyelse af
forsikringsbestanden indregnes på tegningstidspunktet.
Administrationsomkostninger periodiseres, så de
omfatter regnskabsåret.
side 67 af 96
Afskrivninger foretages lineært over 3 til 5 år.
Småanskaffelser under 100.000 DKK indregnes fuldt ud
i anskaffelsesåret bortset fra aktiver, der erhverves som
en del af et samlet projekt. Finansielt leasede edb-
anlæg indregnes og afskrives, som om de er købt af
selskabet.
Omkostninger er i brancheregnskabet og mellem
erhvervelses- og administrationsomkostninger fordelt
på basis af estimeret tidsforbrug eller vurderet
omkostningsbelastning.
Overtagen reassurance
De i resultatopgørelsen indeholdte præmier,
erstatninger og provisioner vedrørende overtagen
reassuranceforretning er som hovedregel opgjort på
estimeret og vurderet basis og periodiseret i forhold til
kontrakternes forfald. Provisioner, der vedrører
præmiehensættelserne, er optaget under
periodeafgrænsningsposter.
Investeringsvirksomhed
Indtægter fra tilknyttede virksomheder indeholder
moderselskabets andel af dattervirksomhedernes
ordinære driftsresultat. Valutakursforskelle ved
omregning af udenlandske dattervirksomheders indre
værdi primo året indregnes i regnskabsposten
"Valutakursregulering”.
Indtægter af grunde og bygninger opgjort før
værdiregulering omfatter resultat af ejendomsdrift. I
resultatet fragår udgifter til ejendomsadministration.
Renter og udbytter med videre indeholder
regnskabsårets indtjente renter, modtagne udbytter
med videre. Endvidere indgår udtræksgevinster og -tab
på værdipapirer.
Realiserede og urealiserede kursgevinster og - tab på
investeringsaktiver herunder værdiregulering af grunde
og bygninger indregnes i resultatopgørelsen.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Realiserede og urealiserede gevinster og tab på afledte
finansielle instrumenter indregnes ligeledes i
resultatopgørelsen.
Administrationsomkostninger i forbindelse med
investeringsvirksomhed indeholder omkostninger
forbundet med forvaltning af investeringsaktiver.
Kurtage og provision indgår i investeringsaktivernes
købs- og salgspris.
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster omfatter beløb, der efter deres
karakter er usædvanlige for virksomheden og adskiller
sig klart fra den ordinære drift.
Skat
Regnskabsposten ”Skat” indeholder årets beregnede
danske og udenlandske selskabsskatter samt ændring i
udskudt skat eller skatteaktiv. Skat af årets resultat er
beregnet med udgangspunkt i årets resultat før skat
korrigeret for ikke skattepligtige indtægter og
omkostninger.
Tryg Vesta Group A/S er sambeskattet med Tryg i
Danmark smba og hovedparten af dets
dattervirksomheder. Skat vedrørende den
sambeskattede indkomst indregnes forholdsmæssigt i
de danske sambeskattede selskaber i forhold til
selskabernes overskud. Ændring i udskudte skatter
eller udskudte skatteaktiver indregnes i de selskaber,
der har forpligtelsen eller fordringen.
Balance
immaterielle aktiver
Udviklingsomkostninger og aktiveret software måles til
kostprisen med fradrag af foretagne afskrivninger.
Afskrivningerne fortages lineært over 4 år fra
ibrugtagningstidspunktet.
Goodwill erhvervet efter 1. januar 2003 måles som
forskelsbeløbet på erhvervelsestidspunktet mellem
side 68 af 96
kostprisen og andelen af den erhvervede virksomheds
egenkapital opgjort efter Tryg Vesta Group A/S'
koncernregnskabspraksis. Goodwill afskrives lineært
over forventet brugstid.
investeringsaktiver
Grunde og bygninger
Grunde og bygninger måles til markedsværdi i henhold
til Finanstilsynets retningslinjer. Retningslinjerne
indebærer, at markedsværdien af koncernens grunde
og bygninger fastsættes med udgangspunkt i en
systematisk årlig vurdering af hver enkelt ejendom ud
fra forventede fremtidige driftsafkast og et
forrentningskrav til den enkelte ejendom.
Nybyggeri og igangværende byggerier måles til
anskaffelsesværdien.
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles til
moderselskabets andel af dattervirksomhedernes
regnskabsmæssige egenkapital pr. 31. december
opgjort efter koncernens regnskabspraksis.
Børsnoterede kapitalandele, investeringsforenings-
andele og obligationer med videre
Børsnoterede kapitalandele, investeringsforenings-
andele og obligationer med videre måles til de ved årets
slutning seneste noterede kurser. Unoterede
kapitalandele og fast forrentede udlån med videre
måles til en forsigtigt skønnet markedsværdi ved årets
slutning med udgangspunkt i virksomhedernes senest
foreliggende regnskaber.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter måles til
markedsværdien ved årets slutning. Afledte finansielle
instrumenter anvendes i den udstrækning, de gør det
muligt at forvalte koncernens aktiver og forpligtelser
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
mere effektivt, således at koncernens risiko reduceres
eller kun forøges i mindre omfang.
Genforsikringsdepoter, tilgode
Depoter omfatter tilgodehavende beløb vedrørende
overtagen genforsikring, tilbageholdt af modparterne i
henhold til genforsikringskontrakterne.
Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til pålydende værdi med fradrag
af eventuel nedskrivning til imødegåelse af tab.
Andre aktiver
Driftsmidler
Driftsmidler måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede afskrivninger. Afskrivningerne foretages
lineært over de forventede brugstider, som udgør 3 — 5
år,
Finansielt leasede edb-anlæg behandles, som om de er
købt af selskabet. Leasinggælden indgår under
regnskabsposten ”Anden gæld".
Skatteaktiv
Skatteaktiv omfatter udskudte nettoskatteaktiver opgjort
som 30 procent af nutidsværdien af de midlertidige
positive nettoforskelle mellem skatte- og
regnskabsmæssige værdier med tillæg af
skattemæssige underskud, i det omfang de forventes
modregnet i fremtidig positiv skattepligtig indkomst.
Periodeafgrænsningsposter
Forudbetalte erhvervelsesomkostninger omfatter
hovedsageligt den del af provisionsudgifter til andre
forsikringsselskaber med flere, som vedrører
præmiehensættelserne.
Andre periodeafgrænsningsposter omfatter forudbetalte
omkostninger samt betalte erstatningsudgifter
vedrørende fremtidige cedentafregninger.
side 69 af 96
Udbytte
Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på
tidspunktet for vedtagelsen på generalforsamlingen.
Udbytte som forventes deklareret for året vises i
overskudsdisponeringen.
Forsikringsmæssige hensættelser
Præmiehensættelser omfatter den del af de
præmiebeløb og genforsikringspræmier, der vedrører
efterfølgende regnskabsår.
Erstatningshensættelser omfatter beløb til dækning af
skader, der er indtruffet før balancedagen, uanset om
de er anmeldt. Erstatningshensættelser er opgjort på
grundlag af oplysninger om skadernes størrelse med
tillæg af et erfaringsmæssigt fastsat beløb til dækning af
indtrufne, men endnu ikke anmeldte skader.
Hensættelserne indeholder direkte omkostninger til
bekæmpelse, begrænsning, besigtigelse og vurdering
af skaderne. Hensættelser med lang afviklingstid,
opgjort efter statistiske metoder, diskonteres.
Hensættelser til bonus og præmierabatter er beløb, der
forventes betalt til forsikringstagerne under
hensyntagen til skadeforløbet i regnskabsåret,
Hensættelser for løbende ydelser vedrører lovpligtig
arbejdsskadeforsikring i Danmark, der afvikles ved
løbende udbetalinger. Hensættelserne er opgjort efter
aktuarmæssige principper til nutidsværdi ved
tilbagediskontering af de forventede fremtidige
udbetalinger.
Udjævningshensættelser omfatter beløb, der indregnes
til udjævning af fremtidige erstatningsudgifter for egen
regning på områder, der erfaringsmæssigt viser
udsving.
I kredit- & kautionsforsikring opgøres
udjævningshensættelser efter nærmere regler fastsat af
Finanstilsynet i Danmark. For arbejdsskadeforsikring i
Danmark er udjævningshensættelser beregnet som
forskellen mellem de forsikringsmæssige hensættelser,
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
opgjort med en grundlagsrente på 2,00 procent og 2,75
procent. Udjævningshensættelser omfatter endvidere
den lovpligtige naturskadefond i Vesta, Norge. Reglerne
for etablering og anvendelse af disse
udjævningshensættelser er fastlagt af de enkelte landes
tilsynsmyndigheder.
Andre forsikringsmæssige hensættelser vedrører
hensættelser for ikke afløben risiko. Hensættelsen
omfatter beløb, der, udover præmiehensættelserne og
fremtidige præmierater, er nødvendige for at dække
fremtidige, forventede omkostninger og
erstatningsudgifter på endnu ikke indtrufne skader
indenfor forsikringernes dækningsperiode.
Hensættelser til andre risici og omkostninger
Hensættelser til andre risici og omkostninger omfatter
beløb, der har til hensigt, at dække forpligtelser eller
omkostninger, som kan henføres til dette eller tidligere
regnskabsår, og som på balancetidspunktet er
sandsynlige eller sikre, men er uvisse med hensyn til
deres størrelse eller tidspunktet for deres afholdelse.
Forpligtigelsen vedrørende pensionsordningen i Vesta,
som er en tilsagnsordning, er værdiansat til skønnet
markedsværdi ved anvendelse af norske
forudsætninger om den langsigtede realøkonomi samt
forudsætninger om pension og dødelighed.
Hensættelser til skatter omfatter udskudte
nettoskattebeløb, opgjort som 30 procent af
nutidsværdien af de midlertidige positive nettoforskelle
mellem regnskabs- og skattemæssige værdier, med
fradrag af skattemæssige underskud i det omfang, de
forventes modregnet i fremtidig positiv skattepligtig
indkomst.
Der afsættes ikke udskudt skat af ubeskattede
sikkerhedsfonde. Det forventes ikke, at den fremtidige
udvikling i de forsikringsmæssige hensættelser vil
udløse beskatning af sikkerhedsfondene. De
ubeskattede sikkerhedsfonde er noteoplyst under
egenkapitalen.
side 70 af 96
Genforsikringsdepoter, gæld
Depoter omfatter skyldige beløb vedrørende overtagen
genforsikring, tilbageholdt i henhold til
genforsikringskontrakterne.
Gæld
Gæld måles som hovedregel til pålydende værdi,
Pengestrømsopgørelse
Den anvendte metode er den indirekte metode med
udgangspunkt i præmierne.
Pengestrømsopgørelsen viser årets faktiske ind- og
udbetalinger fordelt på likviditet fremskaffet fra
virksomhedens drift og likviditetsændringer som følge af
køb og salg af investeringsaktiver samt
finansieringsaktiviteter. I posten ”Likvider” indeholdes
kassebeholdninger og anfordringstilgodehavender.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
side 71 af 96
Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse
for Tryg Vesta Gruppen
Resultatopgørelse
Proforma
Mio. DKK 2003 2002 28.01.-31.12.2002 +)
Note
Skadeforsikring
Præmieindtægter
Bruttopræmier 17.053 17.073 7.230
Afgivne genforsikringspræmier -2.552 -3.730 -1.771
Ændring i bruttopræmiehensættelser 336 -11 2.001
Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser -215 39 -357
1. Præmieindtægter f.e.r. 14.622 13.371 7,103
2. Forsikringsteknisk rente f.e.r. 641 899 449
Erstatningsudgifter
Udbetalte bruttoerstatninger -10.967 -11.992 -5,769
Modtaget genforsikringsdækning 1.672 2.528 1.194
Ændring i bruttoerstatningshensættelser -1.808 -1.255 -1.030
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser -256 -583 -269
3. Erstatningsudgifter f.e.r. -11.359 -11.302 -5.874
Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. 15 17 12
Bonus og præmierabatter -56 -60 -34
Forsikringsmæssige driftsomkostninger
Erhvervelsesomkostninger -2.080 -2.038 -1.037
Administrationsomkostninger -1.885 -2.091 -1.044
Erhvervelses- og administrationsomkostninger -3.965 -4.129 -2.081
Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber 339 552 321
4... Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt -3.626 -3.577 -1.760
Ændring i udjævningshensættelser -101 -199 -181
5 Forsikringsteknisk resultat 136 -851 -285
”) Datterselskaber indaår fra 28. iuni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 72 af 96
Resultatopgørelse
Proforma
Mio. DKK 2003 2002 28.01.-31.12.2002 =)
Note
Investeringsvirksomhed
Indtægter af investeringsaktiver
Indtægter fra ej konsolideret virksomhed 0 17 0
Indtægter af grunde og bygninger 193 230 112
6 Renter og udbytter mv. 883 978 541
7 Realiserede gevinster på investeringsaktiver 165 286 60
Indtægter af investeringsaktiver, i alt 1.241 1.511 713
7. Urealiserede gevinster på investeringsaktiver 476 0 0
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver
Administrationsomkostninger i forbindelse med
investeringsvirksomhed -55 -49 -18
Renteudgifter -71 -34 -19
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, i alt 132 -83 -37
7 Urealiserede tab på investeringsaktiver 0 -450 -3
Valutakursregulering -137 -136 -62
Resultat af investeringsvirksomhed før overførsel
til førsikringsteknisk virksomhed 1.448 842 611
2. Forsikringsteknisk rente overført til
forsikringsvirksomhed -773 -1.017 -518
Resultat af investeringsvirksomhed, i alt 675 -175 93
4. Andre ordinære udgifter -22 -52 -52
Ordinært resultat før skat 789 -1.078 -244
8 Ekstraordinære udgifter 0 -1.256 -1.482
Resultat før skat 789 -2.334 -1.726
9 Skat -48 243 47
Årets resultat 741 -2.091 -1.679
Minoritetsinteressers andel af resultatet i 0 0
Tryg Vesta Group's andel af årets resultat 742 -2.091 -1.679
=) Datterselskaber indaår fra 28. iuni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 73 af 96
Balance pr. 31. december
Mio. DKK 2003 2002
Note
Aktiver
10 Immaterielle aktiver 39 -
Investeringsaktiver
11. Grunde og bygninger 2.009 3.371
Andre finansielle investeringsaktiver
12 Kapitalandele 2.323 1.825
Investeringsforeningsandele 18 14
Obligationer 19,968 17.785
Pantesikrede udlån 0 200
Andre udlån 70 73
Indlån i kreditinstitutter 415 291
13. Andre fi ielle investeringsaktiver, i alt 22.794 20.188
Genforsikringsdepoter 142 147
Investeringsaktiver, i alt 24.945 23.706
Tilgodehavender
Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringsforretninger
Forsikringstagere 803 1.098
Forsikringsmæglere 478 764
Tilgodehavender i forbindelse med direkte
forsikringsforretninger, i alt 1.281 1.862
Tilgodehavender hos forsikringsselskaber 1.474 1.358
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Si 0
14 Andre tilgodehavender 1.810 408
Tilgodehavender, i alt 4.616 3.628
Andre aktiver
Driftsmidler 392 468
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender 558 735
15. Skatteaktiv 425 495
Øvrige 9 78
Andre aktiver, i alt 1.384 1.776
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavende renter samt optjent leje 262 282
Forudbetalte erhvervelsesomkostninger 4l 86
Andre periodeafgrænsningsposter 72 355
Periodeafgrænsningsposter, i alt 375 723
Aktiver, i alt 31.359 29.833
Der er registreret aktiver til dækning af de danske selskabers
forsikringsmæssige hensættelser, i alt 16.791 -
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 74 af 96
Balance pr. 31. december
Mio. DKK 2003 2002
Note
Passiver
16. Egenkapital
Aktiekapital 1.700 1.300
Overkurs ved emission 2.968 2.968
Overført overskud 692 0
Egenkapita), i alt 5,360 4.268
Minoritetsinteresser 4 10
Ansvarlig lånekapital 700 0
Forsikringsmæssige hensættelser
Præmiehensættelser
Bruttohensættelser 5.239 5.711
Genforsikringsandel -393 -667
Præmiehensættelser f.e.r. 4.846 5.044
Erstatningshensættelser
17 Bruttohensættelser 18.212 17.836
Genforsikringsandel -3.324 -3.965
Erstatningshensættelser f.e.r. 14.888 13.871
Hensættelser for løbende ydelser i arbejdsskadeforsikringer
Bruttohensættelser 1.159 1.139
18 Hensættelser for løbende ydelser f.e.r. 1.159 1.139
Hensættelse til bonus og præmierabatter f.e.r. 76 64
19. Udjævningshensættelser 1.424 1.438
20 Andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. 82 509
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., i alt 22.475 21.606
Hensættelser til andre risici og omkostninger
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 141 185
21 Andre hensættelser 179 352
Hensættelser til andre risici og omkostninger, i alt 320 537
Genforsikringsdepoter 0 6
Gæld
Gæld i forbindelse med direkte forsikring 391 425
Gæld i forbindelse med genforsikring 520 580
Gæld til kreditinstitutter 656 1.249
Selskabsskat 22 3
Anden gæld 647 953
Udbytte for regnskabsåret 50 0
22 Gæld, i alt 2.286 3,210
Periodeafgrænsningsposter 214 196
Passiver, i alt 31.359 29,833
23. Kapitaldækning
24 Terminsforretninger mv.
25. Eventualforpligtelser
26 Køncerninterne transaktioner
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 75 af 96
Pengestrømsopgørelse
Mio. DKK.
Pengestrømme fra driften
Præmier
Erstatninger
Afgiven forretning
Omkostninger
Ændring i anden gæld og andre tilgodehavender
Pengestrømme fra forsikringsvirksomhed
Renter og udbytter mv.
Skatter og afgifter
Pengestrømme fra driften, i alt
Investeringer
Køb/salg af ejendomme (netto)
Køb/salg af kapitalandele og investeringsforeningsandele (netto)
Køb/salg af obligationer (netto)
Køb/salg af pantsikrede udlån og andre udlån (netto)
Køb/salg af driftsmidler (netto)
Køb af tilknyttede virksomheder
Investeringer, i alt
Finansiering
Kapitalforhøjelser
Ansvarlig lånekapital
Ændring i gæld til kreditinstitutter
Finansiering, i alt
Ændering i likvider, netto
Kursregulering af likvider, primo
Ændring i likvider, brutto
Likvider, primo
Likvider, ultimo
Likvider består af kassebeholdning og anfordringstilgodehavender.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004
2003
17.479
-11.076
-562
-3.542
-254
2.045
1.393
-256
3.182
22
-394
-3.464
210
6
-3.688
400
700
-717
383
-123
-177
735
558
side 76 af 96
Noter
Proforma
Mio. DKK 2003 2002 28.01.-31.12.2002 =)
Præmieindtægter f.e.r.
Direkte forsikring 16.468 16.006 8.671
Indirekte forsikring 921 1.056 561
17.389 17.062 9,232
Afgivne genforsikringspræmier -2.767 -3.691 -2.129
14.622 13.371 7,103
Direkte forsikring fordelt efter risikoens beliggenhed
Danmark 8.114 7.314 3.920
Andre EU-lande 226 279 155
Øvrige lande 8.128 8.413 4.596
16.468 16.006 8.671
Forsikringsteknisk rente f.e.r.
Overført fra investeringsvirksomhed 773 1.017 518
Diskontering -132 -118 -69
641 899 449
Erstatningsudgifter f.e.r.
Direkte forsikring -12.268 -12.524 -6.382
Indirekte forsikring -507 -723 -417
-12.775 -13.247 -6.799
Modtaget genforsikringsdækning 1.416 1.945 925
-11.359 -11.302 -5.874
Afløbsresultat tidligere år f.e.r.
Afløb tidligere år, brutto -1.215 -620 -270
Afløb tidligere år, genforsikringsandel 516 -8 -105
-699 -628 -375
+) Datterselskaber indgår fra 28. juni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen side 77 af 96
18. marts 2004
Noter
Proforma
Mio. DKK 2003 2002 28.01.-31.12.2002 =—)
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.
Provisioner vedrørende direkte forsikringer -655 -527 -219
Andre erhvervelsesomkostninger -1.425 -1.311 -818
Erhvervelsesomkoøstninger i alt -2.080 -2.038 -1.037
Administrationsomkostninger -1.885 -2.091 -1.044
Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto -3.965 -4.129 -2.081
Provisioner mv. fra genforsikringsselskaber 339 552 321
-3.626 -3.577 -1.760
I forsikringsmæssige driftsomkostninger, brutto indgår følgende
personaleudgifter:
Løn "1.657 -1.775 -940
Provision -9 -7 -3
Pension -231 -239 -37
Andre udgifter til social sikring -120 -163 -97
Lønsumsafgifter mv. -07 -118 -55
-2.114 -2.302 -1.132
Gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i året 4.438 4.437 4.437
I administrationsomkostninger indgår honorar til
generalforsamlingsvalgte revisorer:
Deloitte -11,1 -10,8 -3,6
Grant Thornton -0,6 0,0 0,0
KPMG 0,0 -2,2 -0,6
-11,7 -13,0 -4,2
Heraf andre ydelser end revision:
Deloitte -5,0 -4,6 -3,5
KPMG 0,0 -0,5 -0,4
-5,0 -5,1 -3,9
Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.
Andre ordinære udgifter -22 -52 -52
I andre ordinære udgifter indgår holdingomkostninger.
Direktionens løn er afholdt i Tryg Forsikring A/S og
Vesta Forsikring AS og belaster Tryg Vesta Group A/S
via omkostningsfordelingen.
Vederlag til direktion 7 - -
Vederlag til bestyrelse 2 - -
Der er ikke indgået aktiebaserede incitamentsprogrammer med direktionen, men direktionen har i 2003 optjent 2,5 mio. DKK i bonus.
”) Datterselskaber indgår fra 28. iuni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 78 af 96
Noter
Mio.DKK
5 Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher
Ulykkes- AÅrbejds- Sø-,
og syge skade Motor Motor luft.- og
forsikr. forsikr. … Ansvar kasko " transport
2003 2002 55552003" 2002 :::—2003:::: 2002 552003 2002 2003: 2002
Bruttopræmier HL Eo60 1.974: 2.544" 2.973 50793 1.334
Bruttopræmieindtægter 1.987 2.000: 679 2421 2.966. 1385
Bruttoerstatningsudgifter 112.063 -2.0l6i:: i -2.082: 72.070 -888
Ændring i andre forsikrings- DEDE i ble Dug
mæssige hensættelser nr2 Di do Q 0
Bonus øg præmierabatter [DD Do 1-2 -42 -7
Bruttodriftsomkostninger 489 -141 514 -632 -371
Resultat af afgiven forretning : Si es 505 418
Ændring i udjævningshensættelser -5 5 3 66
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 665 85; 53
Forsikringsteknisk resultat -254 | 260 -179
Erstatningsprocent, brutto 100,6 120,8: 70,8 64,4
Omkostningsprocent, brutto 17,4 21,6: 26,9
Brand- og Brand- og Kredit- og
løsøre løsøre kaution Anden
(privat) — (erhverv) . Ansvar … Forsikr.
1552003 2002 52003: 2002 2003: 2002 2003 2002
Bruttopræmier 52.833 26825 2.514 155 764 120 004.437 1.459
Bruttopræmieindtægter 11768 25605 2.563 1140 122 1.478 1.521
Bruttoerstatningsudgifter 11940 -1.948; -1.993 -386 6 1.035 -881
Ændring i andre forsikrings- i ig BE : BLEDz
mæssige hensættelser 0 0: 0= Q 0 5
Bonus og præmierabatter -3 i. 2 5; 0 sa ELO: 0
Bruttodriftsomkostninger -601 -633 -598 -50 =518 -475
Resultat af afgiven forretning . 95 =579. -195 -33; 1539 -275
Ændring i udjævningshensættelser fas -51: ba -189 0 GT -5
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 178: 5174: 123 9 TE 34
Forsikringsteknisk resultat 1172 295 MA DLE Tag -78
Erstatningsprocent, brutto 170,3 162: 462 71,9 193, 54,1: 1238 Sl 704 57,6
Omkostningsprocent, brutto 24,0 23,5 23,2 23,4 223 252001 7303 40,9 35,0 31,3
. I alt
2003: 2002
Bruttopræmier 17.073
Bruttopræmieindtægter 17.062
Bruttoerstatningsudgifter -13.247
Ændring i andre forsikrings-
mæssige hensættelser 17
Bonus og præmierabatter -60
Bruttodriftsømkostninger -4,129
Resultat af afgiven forretning -1.194
Ændring i udjævningshensættelser -199
Forsikringsteknisk rente f.e.r, 899
Forsikringsteknisk resultat 1136 7851
Erstatningsprocent, brutto 73,6: 77,8
Omkostningsprocent, brutto 226 24,3
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 79 af 96
Noter
Proforma
Mio, DKK 2003 2002 28.01.-31.12.2002 =)
6 Renter og udbytter mv.
Udbytte af kapitalandele 52 46 9
Renter af værdipapirer mv. 917 949 542
Kursgevinst ved udtrækning af og afdrag
på værdipapirer mv. -86 -17 -10
883 978 541
7. Realiserede og urealiserede gevinster
og tab på investeringsaktiver
Grunde og bygninger 21 57 51
Kapitalandele, øvrige 252 -889 -447
Børsnoterede obligationer ekskl. indeksobligationer 361 670 455
Pantesikrede udlån 7 Q 0
Andre udlån 0 -2 -2
641 -164 57
Der er fordelt på følgende poster i regnskabet:
Realiserede gevinster/tab på investeringsaktiver (netto) 165 286 60
Urealiserede gevinster/tab på investeringsaktiver (netto) 476 -450 -3
641 -164 57
8 Ekstraordinære udgifter
Goodwill i forbindelse med erhvervelse af dattervirksomheder 0 -956 -1.182
Restrukturerings- og afviklingsomkostninger 0 -300 -300
0 -1.256 -1.482
9 Skat
Skat vedrørende tidligere år 52 10 12
Årets aktuelle skat -29 185 57
Udbytte skat udenlandske aktier -3 -I -1
Ændring i udskudt skatteaktiv -68 49 -21
-48 243 47
Indbetalt aconto skat 250 0 0
") Datterselskaber indaår fra 28. iuni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 80 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002
10 Immaterielle aktiver
Anskaffelsessum
Saldo 1. januar 0 -
Årets tilgang 42 -
Saldo 31. december 42 -
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar 0 -
Årets afskrivninger -3 -
Saldo 31. december -3 -
Bogført værdi 31. december 39 -
11. Grunde og bygninger
Anskaffelsessum
Saldo 1. januar 3.091 0
Valutakursregulering af primo -100 14
Tilgang ved erhvervelse af dattervirksomheder 0 3.032
Årets tilgang 289 45
Årets afgang -1.409 0
Saldo 31. december 1.871 3.091
Opskrivninger
Saldo 1. januar 357 0
Tilgang ved erhvervelse af dattervirksomheder 0 314
Årets opskrivninger 77 50
Tilbageførte opskrivninger -19 -7
Opskrivning afhændede ejendomme -223 Q
Saldø 31. december 192 357
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar -77 0
Tilgang ved erhvervelse af dattervirksomheder 0 -84
Årets nedskrivninger -48 -å
Tilbageførte nedskrivninger 5 8
Nedskrivning på afhændede ejendomme 66 0
Saldo 31. december -54 -77
forts... Bogført værdi 31. december 2.009 3.371
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 81 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002
forts.
11 Bogført værdi fordelt på ejendomstype:
Forretningsejendomme 121 314
Kontorejendomme 1.694 2.798
Produktions- og lagerejendomme 0 44
Boligejendomme 194 215
2.009 3.371
Heraf udgør ejendomme, som selskaberne benytter i sin drift 358 409
Offentlig ejendomsværdi 1.140 2.276
Ikke vurderede ejendomme 6 94
Ved fastsættelsen af ejendommenes markedsværdi er der for hver kategori af ejendomme anvendt
følgende afkastprocenter:
Laveste Gn.snit Højeste
pct. pct. pct.
2003 2003 2003
Tryg / Vesta Tryg / Vesta Tryg / Vesta
Forretningsejendomme 8,00/- 8,00 /- 8,00 /-
Kontorejendomme 6,50 / 8,75 7,25 17,47 8,00 / 21,86
Produktions- og lagerejendomme -!/- -/- - /-
Boligejendomme 5,50 /- 6,07/- 6,50 /-
Alle ejendomme 5,50 / 8,75 7,03 /7,47 8,00 / 21,86
12. Kapitalandele
Bogført værdi 2.323 1.825
Anskaffelsesværdi 2.218 2.113
Aktiebesiddelser på mere end 5% af selskabernes aktiekapital Selskabets Ejerandel
ifølge det senest foreliggende årsregnskab: egenkapital i%
2003 2003
Eidsvåg Fabrikker, Bergen 29 28
Bilskadeinstituttet, Oslo 4 23
Nygårdstangen, Bergen 20 15
Finansnærings huset, Oslo 32 15
Account Data A/S, Frederiksberg 1 14
Forsikringsakademiet A/S, Hørsholm Kommune 31 12
A/S Forsikringens Hus, København 43 12
Moskenes Fiskindustri, Moskenes 3 10
Lofoten Trålerrederi, Stamsund 46 10
Norsk Tillitsmann, Oslo 20 10
Riksheim Henningsvær, Henningsvær -1 IO
Minox Technology, Notodden 1 8
Industrifinans Boligeiendom, Oslo 33 7
Andøy Trafikklag, Andenes 2 6
Privathospitalet Hamlet af 1994 A/S, Frederiksberg 11 6
Norsk Stålpress, Bergen 5 6
Høyteknologisenteret, Bergen 70 6
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 82 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002
13. Andre finansielle investeringsaktiver
Bogført værdi
Kapitalandele 2.323 1.825
Investeringsforeningsandele 18 14
Almindelige obligationer 9.302 6.935
Udenlandske obligationer 10.666 10.850
Pantesikrede udlån 0 200
Andre udlån 70 73
Indlån i kreditinstitutter 415 291
22.794 20.188
Anskaffelsesværdi
Kapitalandele 2.218 2.113
Investeringsforeningsandele 25 27
Obligationer 18.987 17.584
Pantesikrede udlån 0 199
Andre udlån 70 73
Indlån i kreditinstitutter 100 291
21.400 20.285
14. Andre tilgodehavender
I andre tilgodehavender indgår 1,2 mia. DKK vedrørende salg af Tryg Ejendomme I A/S til Nordea
Pension Danmark. livsforsikringsselskab A/S, som er mødtaget 2. januar 2004.
15 Skatteaktiv
Grunde og bygninger 63 69
Obligationer og pantesikrede udlån -59 -2
Driftsmidler og hensættelser mv. 227 240
Andre aktiver 36 24
Gæld 23 15
Skattemæssigt underskud til fremførsel 135 149
425 495
16 Egenkapital
Aktiekapital
Saldo 1. januar 1.300 0
Aktiekapital ved stiftelse 0 1
Kapitalindskud ved apportindskud 0 1.000
Kapitalforhøjelse i året 400 300
Saldo 31. december 1.700 1.300
Aktiekapitalen er fordelt på aktier å 100 kr. eller multipla heraf.
Overkurs ved emission
Saldo 1. januar 2.968 0
Overkurs ved apportindskud 0 4.647
Overført til Overført overskud 0 -1.679
Saldo 31. december 2.968 2.968
Overført overskud
Saldo 1. januar 0 0
Overført jf. resultatdisponering 692 -1.679
Overført fra overkurs ved emission 0 1.679
Saldo 31. december 692 0
Egenkapital, i alt 5,360 4.268
I Vesta Forsikring AS og Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab indgår ubeskattede sikkerhedsfonds-
henlæggelser med henholdsvis 2.026 mio. NOK og 139 mio. DKK i egenkapitalen.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 83 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002
17. Bruttohensættelser
(erstatningshensættelser) 18,212 17.836
Heraf hensættelser, som er beregnet under hensyntagen
til diskontering:
ÅArbejdsskadeforsikring (Danmark) 793 575
Nedsættelse som følge af diskontering 54 46
Afviklingstid 4,3 år 4,3 år
Diskonteringsrente 3,2% 3,5%
Inflation 3,2% 3,5%
Arbejdsskadeforsikring (Norge) 2.393 2.355
Nedsættelse som følge af diskontering 399 407
Afviklingstid 4,2 år 4,8 år
Diskonteringsrente 3,5% 3,5%
Inflation 3,5% 3,5%
18. Hensættelser for løbende ydelser
Arbejdsskadeforsikring 1.159 1.139
Afviklingstid 11,5 år 12,0 år
Diskonteringsrente 2,75% 2,75%
Inflation 0% 0%
19 Udjævningshensættelser
Garantiforsikring 270 270
Arbejdsskadeforsikring 94 79
Storm og større risici 185 166
Udjævningshensættelser vedr. norsk skadeforsikring 869 907
Anden forsikring 6 16
1.424 1.438
20. Andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Livsforsikringshensættelser vedr. indirekte forsikring 1 I
Hensættelser for åbent regnskabsår 0 7
Hensættelser for ikke afløben risiko 81 42
82 50
21. Andre hensættelser
Restrukturerings- og afviklingsomkostninger 179 352
179 352
Der er i året forbrugt 173 mio. DKK, hvoraf 121 mio. DKK vedrører Tryg Forsikring A/S 100% ejede
datterselskab Chevanstell Ltd.
22 Gæld 2.286 3.210
Heraf gæld, der forfalder efter 5 år 0 67
23 Kapitaldækning
Egenkapital ifølge årsrapporten 5.360 4.268
Aktiverede skatteaktiver -6 0
Solvenskrav i tilknyttede virksomheder -2.610 -2.561
Supplerende kapital 700 0
Ansvarlig kapital 3.444 1.707
Vægtede aktiver 3.999 2.318
Solvens ifølge bank- og sparekasseloven $21, stk. I 86% 61%
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 84 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002
24 Terminsforretninger mv.
Terminsforretninger
Markedsværdier
Køb af rentederivater 1.025 3.307
Salg af rentederivater 1.218 715
Køb af fremmed valuta på termin 122 110
Salg af fremmed valuta på termin 5.599 3.455
Uafviklede handler 281 130
Anskaffelsesværdier
Køb af rentederivater 1.026 3.309
Salg af rentederivater 1.212 713
Køb af fremmed valuta på termin 122 109
Salg af fremmed valuta på termin 5,795 3.400
Uafviklede handler 299 130
25. Eventualforpligtelser
Kautions-, garanti-, leje- og leasingforpligtelser mv. udenfor
forsikringsforhold overstiger ikke 425 375
Herudover er der følgende forhold
Tryg Forsikring A/S har indgået en driftsaftale med CSC på 513 mio. DKK for en 5 årige periode.
Tryg Forsikring A/S har en årlig forpligtelse overfor Danica Pension vedrørende leje af hovedkontoret i Ballerup.
Den årlige leje og skatter mv. udgør pt. 74 mio. DKK. Restløbetiden på lejemålet er 22 år.
Tryg Forsikring A/S har indgået købsforpligtelse overfor Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S
vedrørende tilbagekøb af en ejendom i forbindelse med frasalg af datterselskabet Tryg Ejendomme I A/S. Der er
udstedt lejegarantier, hvor den ikke hensatte forpligtelse udgør 33 mio. DKK.
Tryg Ejendomme II/DKE A/S hæfter solidarisk med det delvis spaltede selskab Tryg Ejendomme I A/S for de forpligt-
elser, der er på tidspunktet for spaltningens offenliggørelse, dog højest med beløb svarende til den tilbageførte
værdi på 382 mio. DKK.
Hovedparten af selskaberne i Tryg Vesta Gruppen er sambeskattet med Tryg i Danmark smba og hæfter
solidarisk for betaling af pålignet selskabsskat.
Hovedparten af de danske selskaber indenfor Tryg Vesta Gruppen er fællesregistreret for moms og lønsums-
afgift med Tryg i Danmark smba, og hæfter solidarisk med disse selskaber for betaling af afgifter.
Selskaber i Tryg Vesta Gruppen er part i visse tvister, hvis udfald ikke skønnes at påvirke gruppens
finansielle stilling.
26 Koncerninterne transaktioner
Administrationsvederlag er fastsat på omkostningsdækkende basis.
Selskaberne i Tryg Vesta Gruppen har indgået genforsikringsaftaler og aftaler om forrentning af løbende
mellemværender på markedsbaserede vilkår.
Under regnskabsposten ”Udbetalte bruttoerstatninger” er indtægtsført 50 mio. DKK, som kan henføres til, at
Tryg i Danmark smba (Ejer af Tryg Vesta Group A/S, som er moderselskab for Tryg Forsikring A/S) har
garanteret og dermed vil godtgøre Tryg Forsikring A/S et beløb svarende til et tab, som Tryg Forsikring måtte
lide i forbindelse med én specifik retssag; AON 77.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 85 af 96
Resultatopgørelse og balance for Tryg Vesta Group A/S
(moderselskab)
Resultatopgørelse
Mio. DKK 2003 28.01.-31.12.2002 +)
Note
Investeringsvirksomhed
Indtægter af investeringsaktiver
1 Indtægter fra tilknyttede virksomheder 795 -425
2. Renter og udbytter mv. 43 4
Indtægter af investeringsaktiver, i alt 838 -421
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver
Administrationsomkostninger i forbindelse med
investeringsvirksomhed -10 -3
Renteudgifter -57 -5
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, i alf -67 -7
Valutakursregulering -13 -16
Resultat af investeringsvirksomhed, i alt 758 -445
3. Andre ordinære udgifter -22 -52
Ordinært resultat før skat 736 -497
4 Ekstraordinære udgifter 0 -1.182
Resultat før skat 736 -1.679
5 Skat 6 0
Årets resultat 742 -1,679
=) Datterselskaber indgår fra 28. iuni 2002,
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 86 af 96
Balance pr. 31. december
Mio. DKK 2003 2002
Nate
Aktiver
Investeringer i tilknyttede virksomheder
6 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 5,929 4.584
6 Udlån til tilknyttede virksomheder 600 702
Investeringer i tilknyttede
virksomheder, i alt 6.529 5,286
Andre finansielle investeringsaktiver
Indlån i kreditinstitutter 100 0
Andre fi ielle investeringsaktiver, i alt 100 0
Investeringsaktiver, i alt 6.629 5,286
Tilgodehavender
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 47 92
Andre tilgodehavender Q 1
Tilgodehavender, i alt 47 93
Andre aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender 50 14
7. Udskudt skatteaktiv 6 0
Andre aktiver, i alt 56 14
Aktiver, i alt 6.732 5.393
Passiver
8 Egenkapital
Aktiekapital 1.700 1.300
Overkurs ved emission 2.968 2.968
Overført overskud 692 0
Egenkapital, i alt 5.360 4.268
Ansvarlig lånekapital 700 0
Gæld
Gæld til kreditinstitutter 601 1.100
Anden gæld 21 25
Udbytte for regnskabsåret 50 0
Gæld, i alt 672 1.125
Passiver, i alt 6,732 5,393
9 Kapitaldækning
10 Eventualforpligtelser
11. Koncerninterne transaktioner
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 87 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 28.01.-31.12.2002 =)
Indtægter fra tilknyttede virksomheder
Tryg Forsikring A/S 795 -524
Vesta Forsikring AS - 101
Nordicum Kindlustuse Eesti AS - 2
795 -425
Renter og udbytter mv.
Renter af værdipapirer mv. 43 4
43 4
Andre ordinære udgifter
Administrationsomkostninger -22 «52
-22 -52
Direktionens løn er afholdt i Tryg Forsikring A/S og Vesta Forsikring AS og belastes Tryg Vesta Group A/S via
omkostningsfordelingen.
Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere 0 Q
Vederlag til direktion 5 -
Vederlag til bestyrelse 2 -
I administrationsomkostninger indgår honorar til
generalforsamlingsvalgte revisorer:
Deloitte -1,5 -1,9
Grant Thornton -0,2 0,0
KPMG 0,0 -0,6
-1,7 -2,5
Heraf andre ydelser end revision:
Deloitte -1,0 -1,3
KPMG 0,0 -0,5
-1,0 -1,8
Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.
Ekstraordinære udgifter
Goodwill i forbindelse med erhvervelse af dattervirksomheder 0 -1.182
0 -1.182
Skat
Ændring i udskudt skattaktiv 6 0
6 0
=) Datterselskaber indaår fra 28. iuni 2002.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 88 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002"
6 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Anskuffelsessum
Saldo 1. januar 6.190 0
Valutakursregulering i perioden 0 43
Tilgang ved apportindskud 2.546 5.647
Årets afgang -2.527 0
Kapitalforhøjelse i året 600 500
Saldo 31. december 6.809 6.190
Op- og nedskrivninger
Saldo 1. januar -1.606 0
Nedskrivning ved apportindskud 0 -1.182
Årets resultat i dattervirksomheder 795 -424
Nedskrivninger på afhændede dattervirksomheder -19 0
Udbytte -50 0
Saldo 31. december -880 -1.606
Bogført værdi 31. december 5.929 4.584
Ejerandel Årets Egenkapital
Navn og hjemsted i% resultat 31.12.2003
Tryg Forsikring A/S, Ballerup 100 795 5,929
Selskabet har ydet ansvarligt lån til Tryg Forsikring A/S på 600 mio. DKK.
7. Skatteaktiv
Driftsmidler og hensættelser mv. 6 0
6 0
8 Egenkapital
Aktiekapital
Saldo 1. januar 1.300 0
Aktiekapital ved stiftelse 0 1
Kapitalindskud ved apportindskud 0 1.000
Kapitalforhøjelse 400 300
Saldo 31. december 1.700 1.300
Aktiekapitalen er fordelt på aktier å 100 kr. eller multipla heraf.
Overkurs ved emission
Saldo 1. januar 2.968 0
Overkurs ved apportindskud 0 4.647
Overført til Overført overskud 0 -1.679
Saldo 31. december 2,968 2.968
Overført overskud
Saldo 1. januar 0 0
Overført fra overkurs ved emission 0 1.679
Overført jf. resultatdisponering 692 -1.679
Saldo 31. december 692 0
Egenkapital, i alt 5.360 4.268
I Vesta Forsikring AS og Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab indgår ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser med
henholdsvis 2.026 mio. NOK og 139 mio. DKK i egenkapitalen.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 89 af 96
Noter
Mio. DKK 2003 2002
9 Kapitaldækning
Egenkapital ifølge årsrapporten 5.360 4.268
Aktiverede skatteaktiver -6 0
Solvenskrav i tilknyttede virksomheder -2.610 -2.561
Supplerende kapital 700 0
Ansvarlig kapital 3.444 1.707
Vægtede aktiver 3,999 2.818
Sølvens ifølge bank- og sparekasseloven $21, stk. I 86% 61%
10 Eventualforpligtelser
Selskabet er sambeskattet med Tryg i Danmark smba og hovedparten af dets dattervirksomheder og
hæfter solidarisk med disse selskaber for betaling af pålignet selskabsskat.
Selskabet er fællesregistreret for moms og lønsumsafgift med Tryg i Danmark smba og hovedparten af
dets danske dattervirksomheder og hæfter solidarisk med disse selskaber for betaling af afgifter.
Selskabet er part i visse tvister, hvis udfald ikke skønnes at påvirke selskabets finansielle stilling.
11 Koncerninterne transaktioner
Administrationsvederlag er fastsat på omkostningsdækkende basis.
Selskabet har med koncernselskaber indgået aftaler om forrentning af løbende mellemværender på
markedsbaserede vilkår.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
side 90 af 96
Koncernoversigt
Tryg Vesta Group A/S har følgende datterselskaber:
Årets Selskabs-
resultat Ejerandel kapital Egenkapital
Mio, DKK Hjemsted Land 2003 i% 31.12.2003 31.12.2003
Tryg Vesta Group A/S
Tryg Forsikring A/S Ballerup Danmark 795 100 1.100 5.929
Vesta Forsikring AS Bergen Norge 381 100 Q 2.573
Enter Forsikring Bergen Norge 64 100 44 149
Slettebakksveien Bergen Norge 1 100 6 26
Respons Inkasso Bergen Norge 2 100 0 1
Thunes Vei 2 Bergen Norge 4 100 46 49
Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab Ballerup Danmark 87 100 193 491
ApS SMKK nr. 98 Ballerup Danmark 0 100 0 0
Tryg-Baltica Forsikring, internationalt forsikringsselskab A/S Ballerup Danmark "258 100 850 458
Tryg Forsikring I A/S ") Ballerup Danmark 41 100 160 278
Tryg Forsikring, Rejse og Sundhed A/S ") Ballerup Danmark 10 100 3 69
Tryg Polska Towarzystwo Ubezpieczen S.A. Radom Polen "41 98 190 139
Chevanstel! Ltd. London England -257 100 624 158
Nordicum Kindlustuse Eesti AS Tallinn Estland -1 100 0 9
ApS KBIL 89 nr. 2032 Ballerup Danmark 0 100 0 0
Tryg Ejendomme II /.DKE A/S Ballerup Danmark 0 100 1 381
”) Forventes fusioneret ind i Tryg Forsikring A/S pr. 1. januar 2004.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen 18. marts 2004 side 91 af 96
Bestyrelse og direktion
Bestyrelse
Denne oversigt viser bestyrelsesmedlemmernes
ledelseshverv i danske aktieselskaber, der ikke er 100
procent ejet af Tryg Vesta Gruppen.
Mikael Olufsen, formand
Født 1943
Bestyrelsesformand Danish Cereal Holding A/S,
Bestyrelsesmedlem Egmont International Holding A/S.
Mogens Jacobsen, næstformand
Født 1944
Bestyrelsesmedlem Nordea Pension Danmark,
livsforsikringsselskab A/S.
Per Skov, næstformand
Født 1941
Bestyrelsesformand Utility Development A/S,
Bestyrelsesmedlem Dagrofa A/S, Bestyrelsesmedlem
Denerco Oil A/S, Bestyrelsesmedlem Denerco
Petroleum A/S, Bestyrelsesmedlem DSV, De
Sammensluttede Vognmænd af 13.7.1976 A/S,
Bestyrelsesmedlem Kemp & Lauritzen A/S,
Bestyrelsesmedlem Nordiux A/S, Bestyrelsesmedlem
Privathospitalet Hamlet A/S, Bestyrelsesmedlem
Superfos A/S, Bestyrelsesmedlem Superfos Industries
A/S.
Jørn Wendel Andersen
Født 1951
Bestyrelsesmedlem AF A/S, Bestyrelsesmedlem Arla
Foods Finance A/S, Bestyrelsesmedlem Arla Foods
Holding A/S, Direktør Arla Foods International A/S.
John R. Frederiksen
Født 1948
Bestyrelsesformand A/S Kollektivhuset Hellebo,
Bestyrelsesformand Ejendomsselskabet Norden A/S,
Bestyrelsesformand Ejendomsselskabet Storken A/S,
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Bestyrelsesformand Ejendomsselskabet Uglen A/S,
Bestyrelsesformand Jacob Holm & Sønner A/S,
Bestyrelsesformand Jacob Holm & Sønner Finans A/S,
Bestyrelsesformand Jacob Holm Industries A/S,
Bestyrelsesformand Jacob Holm Industriinvest A/S,
Bestyrelsesformand JHS af 27. februar 1997 A/S,
Bestyrelsesmedlem Danarota Technic A/S,
Bestyrelsesmedlem Dønnerup A/S, Bestyrelsesmedlem
Fortunen A/S, Bestyrelsesmedlem Freja Ejendomme
A/S (Statens Ejendomssalg A/S), Bestyrelsesmedlem
Højgård Ejendomme A/S, Bestyrelsesmedlem
Holdingselskabet Allindemaglegård A/S,
Bestyrelsesmedlem Holdingselskabet Dønnerup Agri
A/S, Bestyrelsesmedlem Oak Property Invest A/S,
Bestyrelsesmedlem RGS 90 Industrimiljø, Stigsnæs
A/S, Bestyrelsesmedlem Råstof og Genanvendelse
Selskabet af 1990 A/S, Bestyrelsesmedlem Sjælsø
Enterprise A/S, Bestyrelsesmediem Sjælsø Gruppen
A/S, Bestyrelsesmedlem RENOFLEX-GRUPPEN A/S,
Direktør Fortunen A/S, Direktør Oak Property Invest
A/S.
Jørn Hesselholt
Født 1944
Direktør Hesselholt Fisk Eksport A/S.
Håkon J. Huseklepp, medarbejderrepræsentant
Født 1955
Jens Lyngbo
Født 1943
Bestyrelsesmedlem Nordea Pension Danmark,
livsforsikringsselskab A/S.
Peter Wagner Mollerup, medarbejderrepræsentant
Født 1966
Birthe Petersen, medarbejderrepræsentant
Født 1949
Niels Erik Schultz-Petersen
Født 1941
Bestyrelsesnæstformand H.A.G. A/S.
side 92 af 96
Direktion
Stine Bosse, koncernchef
Født i 1960
Ansat i Tryg siden 1987
Uddannelse
2002: LinKS, University of Pennsylvania, USA
2001: LinKS, Insead, Frankrig
1997: Knowledge Management, ICBI, London
1990: Dansk Arbejdsgiverforenings lederuddannelse på
Bøgehøj
1987: Cand. jur., Københavns Universitet
Ledelseshverv
Adm. direktør Tryg i Danmark smba, Adm. direktør Tryg
Forsikring A/S, Bestyrelsesformand Tryg Forsikring,
Rejse og Sundhed A/S, Bestyrelsesformand Tryg-
Baltica Forsikring, internationalt forsikringsselskab A/S,
Bestyrelsesformand Vesta Forsikring AS,
Bestyrelsesformand Tryg Forsikring I! A/S,
Bestyrelsesformand ApS KBIL 9 NR. 2032,
Bestyrelsesmedlem Tryg Ejendomme |I/DKE A/S,
Bestyrelsesmedlem Center For Ledelse,
Bestyrelsesmediem Fligger A/S, Bestyrelsesmedlem
Forsikring og Pension.
Tidligere ansættelser
1999-2001: Direktør, Tryg
1995-1999: Personaledirektør, Tryg
1993-1995: Personalechef, Tryg
1991-1993: Souschef for funktionschef med ansvar for
produkt- og konceptudvikling, Skade- og Policeafdeling,
Tryg
1990-1991: Leder af Policeafdeling, Tryg
1988-1990: Leder af Skadeafdeling, Tryg
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Erik Gjellestad, koncerndirektør
Født i 1953
Ansat i Vesta siden 2002
Uddannelse
2001-2002: Lederprogram i Corporate
Entrepreneurship, Babson College, USA
1995: Leadership Development, Henley Management
College, Storbritannien
1976: Civiløkonom, Norges Handelshøyskole
Ledelseshverv
Adm. direktør Vesta Forsikring AS, Direktør Tryg
Forsikring A/S, Bestyrelsesmedlem Tryg Forsikring Il
A/S, Bestyrelsesmedlem Fjord Line AS,
Bestyrelsesmedlem Finansnæringens
Hovedorganisation, Repræsentant Nordea Liv AS.
Tidligere ansættelser
1997-2002: Adm. direktør, Sparebank1 Skadeforsikring
AS
1996-1997: European IT Development Centre Manager,
General Accident plc.
1991-1996: Direktør, Aktiv Forsikring AS
1989-1991: Adm. direktør, NICE AS
1986-1988: Direktør - Forsikringsdrift, Aktiv Forsikring
AS
1981-1986: Produktchef, Markedschef, Souschef,
Storebrand Skadeforsikring AS
1977-1981: Annoncekonsulent, Markedsanalytiker,
Salgschef, Det Beste AS
side 93 af 96
Morten Hibbe, koncernfinansdirektør
Født i 1972
Ansat i Tryg siden 2002
Uddannelse
1996: Cand. merc. finansiering og regnskab,
Handelshøjskolen i København
1994: Bachelor SPRØK, Handelshøjskolen i
København
Ledelseshverv
Direktør Tryg i Danmark smba, Direktør Tryg Forsikring
A/S, Bestyrelsesmedlem Tryg Forsikring II A/S,
Bestyrelsesmedlem Tryg-Baltica Forsikring,
internationalt forsikringsselskab A/S,
Bestyrelsesmedlem Dansk Kautionsforsikrings-
Aktieselskab A/S, Bestyrelsesmedlem Tryg Ejendomme
I/DKE A/S, Bestyrelsesmedlem Vesta Forsikring AS,
Bestyrelsesmedlem Tryg Polska Towarzystwo
Ubezpieczen SA.
Tidligere ansættelser
2002-2003: CFO, Tryg
2001-2002: Nordic CFO, Zurich Nordic
2000-2001: Deputy CFO, Zurich Nordic
1999-2000: Operations Manager — Nordisk
Investeringsafdeling, Zurich Nordic
1997-1999: Financial Analyst, Alm. Brand Forsikring
1991-1997: Controller, Zurich
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Peter Falkenham, koncerndirektør
Født i 1958
Ansat i Tryg siden 2000
Uddannelse
1984: HD (U), Handelshøjskolen i København
1982: Civilingeniør (M), Danmarks Tekniske Universitet
Ledelseshverv
Direktør Tryg Forsikring A/S, Bestyrelsesformand
Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab,
Bestyrelsesformand Tryg Polska Towarzystwo
Ubezpieczen SA, Bestyrelsesformand Nordicum
Kindlustuse Eesti AS, Bestyrelsesformand SafeExIT
A/S, Bestyrelsesmedlem Tryg Ejendomme II/DKE A/S,
Bestyrelsesmedlem Tryg Forsikring II A/S,
Bestyrelsesmedlem Tryg Forsikring, Rejse og Sundhed
A/S, Bestyrelsesmedlem Tryg-Baltica Forsikring,
internationalt forsikringsselskab A/S,
Bestyrelsesmedlem ApS KBIL 9 NR. 2032,
Bestyrelsesmedlem Vesta Forsikring AS,
Bestyrelsesmedlem Solar Holding A/S.
Tidligere ansættelser
1996-2000: Adm. direktør, ABB Energi og Industri A/S
1989-1996: Adm. direktør, ABB Komponent A/S
1988-1989: Adm. direktør, ABB Cylinda A/S
1987-1988: Direktør, Asea Cylinda A/S
1985-1987: Eksportmarketingchef, LK as
1985: Direktionsassistent LK as
1982-1984: Projektleder, Crone og Koch Rådgivende
Ingeniører
side 94 af 96
Stig Ellkier-Pedersen, koncerndirektør
Født i 1947
Ansat i Tryg siden 1999
Uddannelse
2000: Leadership in the Knowledge Society, Insead,
Frankrig
1995: Strategy, Change and Leadership, Insead,
Frankrig
1994-1995: Leadership in Organisations, Insead,
Frankrig
1971: Maskiningeniør (produktionslinjen), Danmarks
Ingeniørakademi
Ledelseshverv
Direktør Tryg Forsikring A/S, Direktør Tryg Forsikring II
A/S, Bestyrelsesmedlem Tryg Forsikring, Rejse og
Sundhed A/S, Bestyrelsesmedlem Forsikringshøjskolen
Rungstedgård A/S, Bestyrelsesmedlem FA,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Tidligere ansættelser
2000-2001: Vicedirektør for forretningsområde Privat,
Service Centre og Bankdistribution, Tryg
1999-2000: Vicedirektør for forretningsområde Privat,
Salg Øst og Bankdistribution, Tryg
1996-1999: Direktør, Livsforsikringsaktieselskabet
Enhjørningen og Skadeforsikringsaktieselskabet
Enhjørningen, Unibank
1994-1996: Direktør, Livsforsikringsaktieselskabet
Enhjørningen, Unibank
1990-1994: Vicedirektør og Leder af Uddannelse og
Ledelsesudvikling, Unibank
1986-1990: Vicedirektør og Personale- og
uddannelseschef, København, Sparekassen SDS
1977-1986: Underdirektør og leder af hovedkontor,
Egnssparekassen Lolland-Falster, Sparekassen SDS
1974-1978: Kontorchef og leder af central
Personaleafdeling, København, Sparekassen SDS
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Bjørn Thømt, koncerndirektør
Født i 1954
Ansat i Vesta siden 1981
Uddannelse
1985: Højere forsikringseksamen,
Forsikringsakademiet, Norge
1979: Civiløkonom, Norges Handelshøyskole
Ledelseshverv
Viceadm. direktør Vesta Forsikring AS, Direktør Tryg
Forsikring A/S, Bestyrelsesformand Enter Forsikring
AS, Bestyrelsesformand Polygon AS,
Bestyrelsesmedlem Finansnæringens Hus,
Bestyrelsesmedlem Norsk Varekrigsfond.
Tidligere ansættelser
2000-2004: Divisionsdirektør, Produkt, Vesta
1994-2002: Divisionsdirektør, Koncerntjenester, Vesta
1988-1994: Divisionsdirektør, Skadeopgørelse, Vesta
1987-1988: Fagdirektør, Næringsliv, Vesta
1985-1987: Produktchef, Brand industri, Vesta
1983-1985: Afdelingschef, Industri Police, Vesta
1981-1983: Skadekonsulent, Vesta
1979-1981: Førstekonsulent, Prisdirektoratet
side 95 af 96
Ordliste
Hoved- og nøgletal for Tryg Vesta Gruppen følger
Bekendtgørelse om skadeforsikringsselskabers
årsregnskaber, | afsnittet Regnskabspraksis er der en
nærmere omtale af posterne i resultatopgørelsen og
balancen.
Bruttopræmieindtægt
udgør reserveregulerede bruttopræmier (indtjent
præmie) fratrukket bonus og præmierabatter.
F.e.r./For egen regning
betyder, at beløbet er opgjort efter fradrag af
genforsikringens andel.
Erstatningsprocent f.e.r.
er forholdet mellem erstatningsudgifter f.e.r. og
præmieindtægter f.e,r.
Erstatningsudgifter f.e.r. x 100
Præmieindtægter f.e.r.
Omkostningsprocent f.e.r.
er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter
f.e.r. og præmieindtægter f.e.r.
Forsikringsmæssige driftsudgifter f.e.r. x 100
Præmieindtægter f.e.r.
Combined ratio f.e.r.
er summen af erstatningsprocenten f.e.r. og
omkostningsprocenten f.e.r.
Årsrapport 2003
Tryg Vesta Gruppen
18. marts 2004
Egenkapitalforrentning i procent
er forholdet mellem årets resultat og årets
gennemsnitlige egenkapital.
Årets resultat x 100
Gns. egenkapital
Nøgletal opgjort efter en anden metode
henviser til, at nøgletallene i Tryg Vesta Gruppens
årsrapport er beregnet efter Finanstilsynets regler, hvor
combined ratio f,e.r. beregnes som summen af
erstatningsprocent f.e.r og omkostningsprocent f.e.r.,
men at nøgletallene også kan beregnes efter en anden
metode, som benyttes nogle steder i den danske
forsikringsbranche. Ved denne anden metode beregnes
combined ratio som summen af
bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningsprocent og
resultatet af afgiven forretning i procent af
bruttopræmierne. Metoden gør det nemmere at se de
reelle omkostninger ved genforsikring.
Dansk skadeforsikring
består af de juridiske selskaber Tryg Forsikring A/S,
Tryg Forsikring II A/S (eksklusive filialen i Finland), Tryg
Rejse og Sundhed samt Dansk Kaution.
Norsk skadeforsikring
består af Vesta Forsikring AS inkl. datterselskaber.
side 96 af 96