Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

 

 

  

a

EKO

20)

80 JU ærrg

BAND

 

 

 

 

Indhold

 

Side
Formandens beretning 3
Hoved- og nøgletal 4
Påtegninger 6
Tivolis bestyrelse og ledelse 8
Sommer i Tivoli 10
Forlystelser 12

14 ”

Musik og underholdning

 

Tivolis lejere 16 pan

kr
SET

Jul i Tivoli 17 En al
msn

Årskort . 18 mr

Tivolis gæster 19

Ledelsesberetning 20

Datter- og associerede virksomheder 27

De grønne sider 28

Corporate Governance 30

Aktionærinformation 32

IFRS 35

Anvendt regnskabspraksis 36

Regnskab 42

 

TIVOLI LJew

nr

    

Generalforsamling

Selskabet afholder ordinær
generalforsamling i Glassalen i Tivoli
den 16. juni kl. 16.00.

 

 

 

 

vor

Freru S

kk Øl) 7 gelilelyt, ord AG rez
Efron dan (€ . fer Zaos

Formandens beretning

 

 

Som formand for Tivolis bestyrelse er det mig en stor for-
"… nøjelse at præsentere denne årsrapport. Særligt fordi der

af mange års intensivt arbejde med fokus på fornyelse og kvalitet.

   

er tale om et resultat, som er fremkommet på baggrund

Gennem de seneste syv år har Tivoli investeret mere end 700 mio.kr.
i nye forlystelser, haveanlæg, renovering af Tivolis vartegn og restau-
ranter. Glassalen og Pantomimeteatret er vendt tilbage til fordums
pragt. Nye forlystelser som Valhalla, Monsunen og Det gyldne Tårn
er skudt op. Orienten og Kina har åbnet "afdelinger" i Tivoli, og have-

anlæggene fremstår grønnere og smukkere end nogensinde.

Tivolis bløde sider er også blevet udviklet — både når det gælder
virksomhedens organisation, og når man kigger på Tivolis kultur- og
oplevelsestilbud. På den kulturelle side har Tivoli satset på udvikling
af f.eks. Fredagsrock, der nu er slået fast som tradition, og i dag er
Danmarks største 'musikfestival'. Pantomimetraditionen har gennem-
gået en synlig udvikling — gamle pantomimer er genopsat, og der er
skabt nye forestillinger til teatret, der i dag præsenterer et varieret
og anmelderrost repertoire. Tivoli har fået sin første Michelin-stjerne
hos The Paul, og Haven kan i dag præsentere en bred vifte af kvali-

tetsspisesteder i alle prisklasser.

Samtidig har Tivolis organisation været igennem en omfattende
omstrukturering. Tivolis succes bygger i meget høj grad på med-
arbejdernes kompetencer og engagement — og med tilpasningen af
organisationens struktur er Tivoli i dag en moderne virksomhed, der
er i stand til at opfange og være på forkant med gæsternes forvent-

ninger til en Tivoli-oplevelse.

 

 

Tivolis største enkeltinvestering i nyere tid er den nye rutschebane,

Dæmonen, der stod klar til sommersæsonen 2004. En så markant

 

fornyelse har naturligvis betydning for Haven — både æstetisk og
imagemæssigt, og som med Tivolis øvrige rutschebaner gennem
årene blev Dæmonen målt og vejet både af Tivolis gæster og i
medierne. De fleste tog gladeligt den nye rutschebane til sig, og '
Dæmonen blev bl.a. kåret som Europas bedste nye forlystelse i

2004 af Italiens største forlystelsesmagasin.

Tivolis næste store investering er af en helt anden karakter — Tivolis
Koncertsal står nu for tur. Koncertsalen udgør en meget stor del af
Københavns musikalske tilbud i sommermånederne, og Tivoli har
med den opbygget en historie og en tradition, som er helt unik i
dansk musikliv. Det store arbejde med Hans Hansens og Frits
Schlegels smukke musikhus påbegyndtes i januar 2005, og når
Koncertsalen genåbner i november 2005, er der investeret ca.

125 mio.kr. i den klassiske musiks tilhørssted i Tivoli.

Tivoli står således med et tilfredsstillende resultat efter et langt og
sejt træk, men også over for en spændende og lovende fremtid,
som byder på mangfoldige muligheder for hele tiden at gøre Tivoli til
en endnu bedre oplevelse og dermed også til en god og sund for-

retning i årene fremover.

Niels Eilschou Holm
Kabinetssekretær, dr. jur.

Bestyrelsesformand

Hoved- og nøgletal

 

 

 

 

 

” Tivoli blev besøgt af 3.346.000 gæster i sommer- Resultat før skat blev et overskud på 47,9 mio.kr., hvilket er en
sæsonen 2004 og af 970.000 gæster under Jul i Tivoli, forbedring på 25,1 mio.kr. i forhold til året før.

+ svarende til en fremgang på henholdsvis 2% og 16%. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der i lighed med
Koncernens omsætning blev 458,8 mio.kr. mod 404,2 mio.kr. 2003/04 udloddes et udbytte for regnskabsåret på 10% af den
året før. nominelle aktiekapital.

Fem års hovedtal 2004/05 2003/04 2002/03 2001/02") 2000/01")
Tivoli Koncernen (12 mdr.) (12 mdr.) (12 mdr.) (6 mdr.) (12 mdr.)
mio.kr.

Omsætning inkl. forpagtere og lejere 814,0 750,5 705,8 145,8 707,6
Omsætning i alt 458,8 404,2 367,8 69,5 365,1
Nettoomsætning 423,8 370,1 341,4 59,9 333,7
Omkostninger før af- og nedskrivninger 347,3 320,8 294,1 108,3 301,3
Resultat før af- og nedskrivninger 111,5 83,4 73,7 -38,8 63,8
Af- og nedskrivninger 60,5 57,6 52,0 23,7 46,8
Resultat af ordinær drift (EBIT) 51,0 25,8 21,7 -62,5 17,0
Finansielle poster, netto 3,1 -3,0 -4,8 -3,7 -7,8
Ordinært resultat før skat 47,9 22,8 16,9 -66,2 9,2
Årets resultat 33,7 16,1 11,4 -46,8 9,4
Anlægsaktiver 548,9 545,0 515,5 517,8 519,4
Omsætningsaktiver 56,7 55,0 61,6 96,0 155,4
Aktiver i alt 605,6 600,0 577,1 613,8 674,8
Aktiekapital (Tivoli A/S) 57,2 57,2 57,2 57,2 57,2
Egenkapital 466,7 438,7 428,2 416,8 469,3
Langfristede gældsforpligtelser - 38,6 40,5 42,4 103,2
Kortfristede gældsforpligtelser 138,9 122,7 108,4 154,6 102,3
Investeret kapital 524,1 533,5 511,8 505,9 495,3
Pengestrøm fra driftsaktivitet 107,9 88,3 60,7 -43,3 45,9
Pengestrøm til investeringsaktivitet -64,4 87,1 -49,7 -292,1 -53,0
Heraf til investering i materielle aktiver -64,4 87,1 -49,7 -22,1 -53,0
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -39,0 2,3 -49,5 6,5 168,5
Pengestrøm i alt 4,5 3,5 -38,5 -71,9 161,4

 

Hoved- og nøgletal

 

Forventninger til 2005/06

Tivoli forventer i regnskabsåret 2005/06 en omsætning i

størrelsesordenen 445-455 mio.kr. med et resultat før skat i
niveauet 35-45 mio.kr.

Begivenheder efter regnskabsårets udløb

Tivoli renoverer frem til november 2005 Koncertsalen. Under
renoveringen vil salen være lukket for Tivolis gæster og vil derfor
ikke have indtægtsgivende aktiviteter i sommersæsonen 2005.
Koncertsalen genåbner den 6. november 2005.

Fem års nøgletal 2004/05 2003/04 2002/03 2001/02”) 2000/01”)
Tivoli Koncernen (12 mdr.) (12 mdr.) (12 mdr.) (6 mdr.) (12 mdr.)
Overskudsgrad (EBIT-margin) 12% 7% 6% -104% 5%
Afkastgrad 9% 4% 4% -11% 3%
Likviditetsgrad 41% 45% 57% 62% 152%
Egenkapitalandel (soliditet) 77% 73% 74% 68% 70%
Afkast af investeret kapital (ROIC) 10% 5% 4% -12% 4%
Egenkapitalens forrentning 7,4% 3,7% 2,7% -10,6% 2,5%

 

Tivoli (moderselskab)

 

Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. 59 28 20 -82 16
Udbytte pr. 100 kr. aktie, kr. 10 10 10 0 10
Børskurs, ultimo, kr. 2.645 1.925 1.250 1.350 1.308
Antal medarbejdere ”"") 461 472 510 306 505

 

") … Sammenligningstallene er tilpasset den i 2002/03 ændrede regnskabspraksis vedrørende behandling af hensatte forpligtelser samt den regnskabsmæssige behandling af foreslået udbytte.

") Omlægningsår (perioden 1. oktober 2001 — 31. marts 2002)

"") Beregning af antal medarbejdere foretages fra 2003/04 efter ATP-metoden. Beregningen er tidligere foretaget med udgangspunkt i antal årsværk. Sammenligningstal er ikke tilrettet.

Påtegninger

 

”

  

 

Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og
godkendt årsrapporten for 2004/05 for Tivoli A/S.

   
  

iCchael d
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabs- Økonomidirektør
loven, danske regnskabsvejledninger og de krav, som Køben-

havns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børs-

noterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for

 
   

hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende Næstformand

IKE ;

Form .
billede af koncernens og moderselskabets aktiver og passiver, L Å Alis: T. , Ø an |]
finansielle stilling pr. 31. marts 2005 samt af resultatet af koncer- Hans Skov Christe Tommy Pedersen
nens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regn- nb” 2 2 Jtr0—
skabsåret 1. april 2004 — 31. marts 2005. Clgue-TexerSchmidt Jens Mortensen

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Påtegninger

 

Revisionspåtegning
Til aktionærerne i Tivoli A/S

Vi har revideret årsrapporten for Tivoli A/S for regnskabsåret
1. april 2004 — 31. marts 2005, der aflægges efter årsregn-
skabsloven, danske regnskabsvejledninger og de krav, som
Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse

for børsnoterede selskaber.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar
er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om

årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger
og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikker-

hed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information,
der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger.
Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen
anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som
ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præ-
sentation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte
revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

 

 

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede
af koncernens og Selskabets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. marts 2005 samt af resultatet af koncernens og
Selskabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regn-
skabsåret 1. april 2004 — 31. marts 2005 i overensstemmelse
med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger.

København, den 31. maj 2005

KPMG C.Jespersen

Statsautoriseret

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret

visionsinteressentskab

Revisionsinteressentskab

 
   

øren Ihogup Sørensen "Carsten Ehlers

Statsautoriserét revisor Statsautoriseret revisor

Tivolis bestyrelse og ledelse

 

 

 

100%-ejede dattervirksomheder.

Bestyrelse

Kabinetssekretær, dr. jur. Niels Eilschou Holm
(formand)

Bestyrelsesmedlem i:

Danske Bank A/S

Adm. direktør Jørgen Tandrup,
Skandinavisk Tobakskompagni A/S
(næstformand)

Bestyrelsesformand i:

Orlik Tobacco Company A/S
Dagrofa a/s

Bestyrelsesmedlem i:

Danisco A/S

Axcel li

Adm. direktør Tommy Pedersen, Chr. Augustinus Fabrikker
Aktieselskab og Augustinus Fonden

Bestyrelsesmedlem i:

Bryggerigruppen A/S (næstformand)

Brock & Michelsen Holding A/S m/datterselskaber (2)
Ejendomsselskabet Jeudan A/S

Flensted Holding A/S m/datterselskab (1)

| henhold til årsregnskabslovens & 107, stk. 1, skal årsberetningen i børsnoterede selskaber indeholde oplysninger om de

ledelseshverv, som Selskabets bestyrelses- og direktionsmedlemmer beklæder i andre danske aktieselskaber, bortset fra

Pharmacosmos Holding A/S m/datterselskaber (4)
Refshaleøens Ejendomsselskab A/S m/datterselskab (1)
Skandinavisk Holding A/S

Skandinavisk Tobakskompagni A/S

Adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri
Bestyrelsesformand i:

Kristeligt Dagblad A/S

Banedanmark

FIH Erhvervsbank A/S

Bestyrelsesmedlem i:

Industripension Holding A/S (næstformand)

Søren Kierkegaard Forskningscenter (næstformand)

Byggeleder C/aus Texel Schmidt
(valgt af Selskabets medarbejdere)
Ingen

Tillidsrepræsentant Jens Mortensen
(valgt af Selskabets medarbejdere)
Ingen

Direktion

Adm. direktør Lars Liebst
Bestyrelsesmedlem i:

A/S Th. Wessel & Vett, Magasin du Nord
Eatertainment A/S

ILLUM Administration ApS
Holdingselskabet ILLUM ApS
Ejendomsselskabet A.C. ILLUM ApS

Økonomidirektør Michael Blønd
Ingen

Tivolis chefgruppe og direktion
Tivolis chefgruppe og direktion består
— set fra venstre på foto ovenfor — af:

Jacob Krogh
Konstitueret chef, Tivoli International

Torben Holme Nielsen
Salg- og marketingdirektør

Tivolis bestyrelse og ledelse

 

Finn Sture Madsen
Afdelingschef, Tivoli Ejendom

Stine Lolk
Kommunikationschef

Lars Liebst
Adm. direktør

Andreas Veilstrup Andersen
Vicedirektør

Michael Blønd
Økonomidirektør

Peter Rose
Underholdningschef

Nikolaj Koppel
Musikchef

Sommer i Tivoli

| nu | Tivoli slog i 2004 sommerdørene op den 16. april
i | og lukkede dem igen den 19. september. De 157

åbningsdage bød på alt mellem himmel og jord, inkl.

” store mængder af regn — faktisk fik Danmark ifølge DM! 60%

mere regn end normalt og 20% mindre sol. Vejret betød, at
aviserne var fyldt med overskrifter som: "Sommeren er aflyst"
og "Den forbandede sommer”. Til sidst gik debatten på vejr-
udsigterne frem for det egentlige vejr, da vejrudsigterne
faktisk er mindst lige så vigtige som selve vejret — i hvert fald

for forlystelses- og turistbranchen.

En væsentlig driver for besøgstallet i 2004 var uden tvivl årets
store nyhed — Dæmonen - og med denne nye superrutsche-
bane som trækplaster fortsatte både danskere og udenland-
ske turister heldigvis med at besøge Haven på trods af vejret.
Det betød, at Tivolis tælleapparater nåede op på 3.346.000
besøgende — det højeste tal i mange år. Med så mange

gæster placerede Tivoli sig igen i 2004 på toppen af den dan-

ske "attraktionshitliste' og på en tredjeplads i det europæiske
forlystelseslandskab, hvor Euro Disney ligger på en suveræn

førsteplads.

Langt størsteparten, nemlig over 70%, af Tivolis gæster er
danskere — primært københavnere, der går i Tivoli af vidt for-
skellige årsager. Et af de allerstørste trækplastre for den

yngre de! af københavnerne er Fredagsrock i Tivoli, som i gen-

nemsnit tiltrækker 20.000 gæster pr. koncert. Den typiske
Fredagsrockgæst er mellem 20 og 40 år, og Fredagsrocken
er på den måde blevet et vigtigt element i bestræbelserne på

 

at fastholde kontakten til den yngre generation. Også jazzen
har fået en stor plads i Haven, og især under Copenhagen
Jazz Festival trækker koncerterne på Plænen mange gæster,

både danske og udenlandske.

Svenskerne går også til rock- og jazzkoncerterne og besøger i
det hele taget Tivoli meget flittigt. | løbet af 2004 besøgte
omkring 500.000 svenskere Tivoli, og vores broderfolk udgør
dermed langt den største udenlandske gruppe. Nord-
mændene ligger på en tredjeplads, så det er afgjort Skandi-
navien, der er Tivolis vigtigste marked. Men også amerikaner-
ne er uundværlige gæster, idet de lægger mange penge pr.
besøg i Haven. | 2004 besøgte 100.000 amerikanere Tivoli.

Den mest opsigtsvækkende gæst fra USA var den daværende
amerikanske udenrigsminister Colin Powell, som i april holdt
sit indtog i Haven for at spise frokost på Divan 2. Med sig
havde ministeren et følge på over 100 personer, bestående af
bl.a. den danske udenrigsminister, danske politikere, diploma-
ter, embedsmænd, personlige sikkerhedsvagter og politifolk

fra tjenester verden over.

Helt så stort et opbud af sikkerhedsvagter kunne selv ikke
Kongehuset mønstre, på trods af at den kongelige familie valgte
at fejre to vigtige begivenheder i Tivoli: H.K.H. Prinsgemalens
70 års fødselsdag og H.K.H. Prinsesse Benediktes 60 års fød-
selsdag. Ved begge lejligheder var familien samlet om fødselarer-
ne, men mens Prinsesse Benediktes fødselsdag var en privat be-
givenhed, fejredes Prins Henrik med manér i Tivolis Koncertsal.

Sommer i Tivoli

 

Her bød festaftenen blandt andet på Københavns Drengekor og
en fødselsdagslagkage, der var så stor, at der skulle hele fire
Tivoli-Gardere til at præsentere den for den glade fødselar. En
anden kongelig begivenhed prægede også den danske som-
mer: brylluppet mellem H.K.H. Kronprinsen og Mary Donald-
son. | anledning af den store dag afholdt Tivoli Kærlighedens
Dage, hvor Haven var pyntet op til den store kærlighed. TV2
sendte live fra bryllupsstudiet i Tivoli hver aften, og på selve
bryllupsdagen kunne vielsen opleves via storskærm på Plænen.

Kærlighedens Dage var blot én i en række af det, Tivoli kalder
mærkedage. En betegnelse, der dækker over festivaler, tema-
dage og meget andet. Blandt andet Hundens Dag, Blomster-
løg Dagen, Musikskolernes Dage og selvfølgelig de Grønland-
ske Dage, der i løbet af de 25 år, dagene er blevet afholdt i
Tivoli, er vokset til at være den kulturbegivenhed i verden, der
samler flest grønlændere på ét sted.

2004 bød som en nyhed på Madfestival i Tivoli. Fem august-
dage, der under overskriften "kvalitet for alle" præsenterede
kulinariske oplevelser, gode danske fødevarer, bondegårdens
dyr, spændende vine og specialbrygget øl. Man kunne f.eks.
være med til at kåre Årets Tivoli-kage, møde Kokkelands-
holdet, klappe grise og malke køer.

Mærkedagene ligger som regel i Tivolis ydersæsoner, og de
er dermed med til at sikre både opmærksomhed og gæster i
de mere stille perioder, fordi dagene byder på nye oplevelser
og nye anledninger til at tage en tur i Tivoli.

Uanset de mange spændende nyheder, gode oplevelser og
masser af traditioner, som Tivoli byder på, er en af de vigtigste
årsager til at besøge Haven ifølge Tivolis gæsteanalyser fra
2004: "den samlede oplevelse" - lysene, blomsterne, musik-
ken, forlystelserne, lydene, duftene, samværet. Med ét ord:
"atmosfæren"! &

 

Fordeling af gæster, sommer 2004

 

(> Entrébilletter

0 Kortholdere (aktionær- og årskort)

(> Anden indgang (kortledsagere, koncertbilletter mv.)

 

 

Omsætning, 2004/05

 

0 Entréindtægter 0 Lejeindtægter

0 Forlystelser mv. 0 Andre driftsindtægter

 

 

 

 

Forlystelser

Tivoli har gennem de seneste syv år haft som strate-
(Ø gi at forny 'forlystelsespakken' med nye forlystelser

ca. hvert andet år. Salget af Tur-Pas og billetter er
en væsentlig indtægtskilde, og for at fastholde forlystelses-
publikummet er det nødvendigt at tænke nyt hele tiden. Siden
1998 har Haven budt velkommen til bl.a. Valhalla, Det gyldne
Tårn, Tempeltårnet, Minen — og den 16. april 2004 ankom
Dæmonen — Tivolis nye superrutschebane. Dæmonen erstat-
tede Slangen, og den var med en pris på 80 mio.kr. Tivolis
største enkeltinvestering i nyere tid — og uden sammenligning
Danmarks dyreste rutschebane.

Med en fart på op til 80 km/t, tre "loops" og en højde på

98 meter er den 600 meter lange rutschebane Danmarks
hurtigste og højeste rigtige 'full circuit roller coaster".
Dæmonen er kun den anden af sin slags i Europa og blev
udviklet i samarbejde med det schweiziske firma Bolliger

& Mabillard. De er kendt som leverandør af verdens absolut
bedste rutschebaner, hvilket betyder støjsvage, sikre, pålide-
lige og frem for alt elegante baner af høj kvalitet med en
uovertruffen gæsteoplevelse.

Modtagelsen var overvældende, og medierne fulgte Dæmonen
fra det første spadestik til den efter otte måneder stod færdig
og klar til gæsterne. En af milepælene undervejs var den

første kørsel med mennesker — her meldte vovehalsen H.K.H.
Prins Henrik sig som 'testkører'. Og Prinsgemalen var yderst

 

tilfreds med turen, hvilket også gjaldt Tivolis medarbejdere og

journalister, der var mødt frem med modet i behold.

I ”rutschebanefanatiker-kredse' glædede man sig også meget
over Tivolis nye rutschebane, og dommen var overvældende
positiv: Dæmonen blev i 2004 kåret som den bedste euro-
pæiske rutschebane i flere forlystelsesmagasiner.

De 1.000.000 gæster, som vovede en tur, var også tilfredse,
og adspurgt svarede 90%, at turen havde været en rigtig god

oplevelse.

Der var dog stemmer, som sang en anden sang i medierne.
De var utilfredse med banens udseende, placering, farve, støj
etc. I det hele taget var de langt fra begejstrede. Det er dog
ikke første gang i Tivolis lange historie, at Tivolis rutschebaner
har forarget dele af offentligheden. I 1843, da Haven åbnede,
stod der en funklende ny 'russisk glidebane' til morskab for
gæsterne. Men pressen reagerede stærkt på det 'sædernes
forfald, der opstod ved, at man bragte sine klæder i uorden
og sig selv i en upassende oprømmet sindstilstand". Desuden
mente man, at folk burde interessere sig for seriøse emner

som politik, snarere end tvivlsomme fornøjelser.

I 1930'erne var den gal igen. Den gamle Bjergrutschebane fra
1914 havde høje tinder, der kunne ses fra Bernstorffsgade —
blandt andet af de gæster, der kom til byen via Hovedbane-
gården. Desuden kunne byens gæster også høre de muntre

Forlystelser

 

skrig fra forlystelseshaven. Man mente ikke, at det var pas-
sende at udstille gøgl og morskab på denne måde. Derfor
byggede man den høje grå mur, som stadig findes ud mod
Bernstorffsgade.

Tinder eller ej — i 2004 fyldte Tivolis berømte Bjergrutsche-
bane 90 år. Den sjove og populære dame er én af verdens
ældste og endnu fungerende trærutschebaner. Hvert år be-
søges den af rutschebanefanatikere fra hele verden, der roser
banen for dens nostalgiske charme og for den "air-time', man
får under turen — altså tiden, hvor man letter fra sædet.

Rutschebanen var ved sin introduktion en mindst lige så
grænseoverskridende oplevelse, som Dæmonen er i dag.
Pressen forudså Rutschebanens popularitet og beskrev bl.a.

turen således:

— I et Kapervognslignende Køretøj kører man opad og
forsvinder i en bælgmørk Tunnel, ved hvis udgang man ser
Byen Tivoli dybt under sine fødder i et pragtfuld Panorama
for atter gennem bælgmørke Gange at stige op efter mod en
snehvid Tinde, hvorfra man som af en usynlig gigantisk
Støvsuger føler sig draget som et vægtløst astmatisk Fnug
ned i et bundløst svælg og ned i et nyt og ned i endnu et, for
atter at stige op mod Højderne. Det er nedrigt, men brillant.
Den nye Rutschebane vil blive et midtpunkt. Den er sikker på
sin Sukces.

En flot forudsigelse, der har holdt stik. Rutschebanen har
gennem alle sine 90 år været Havens mest populære forlys-
telse — også i 2004, hvor 1.300.000 gæster kørte en tur på
den 625 meter lange bane. &

 

Fordeling af kørte gæsteture, 2004

 

6 Den flyvende Kuffert

é Øvrige

 

 

Kørte ture pr. gæst, 2004

3,0

2,5

2,0

15 Sommer
fl Juli Tivoli

1,0

0,5

 

 

 

2003

 

 

 

     
  

14

Musik og underholdning

ekekekekekekekekee

Tivoli er helt sin egen, når det kommer til det kul-
turelle felt — for ingen anden, hverken forlystelses-
park eller kulturinstitution, tilbyder så bredt og

2004 bød på 2 vigtige fødselsdage: Tivoli-Garden fyldte 160 år,
og Pantomimeteatret 130 år. Tivoli-Gardens 160 års fødsels-
dag blev markeret med en festkoncert i Tivolis Koncertsal i
august, hvor Musikkorpset fik besøg af eks-Tivoli-Gardere.
Heriblandt bassisten Chris Minh Doky, saxofonisten Michael
Lington, trompetisten Jeppe Kaas og skuespilleren Nikolaj Lie
Kaas. Et stort finaletableau med alle Tivoli-Gardens 102
medlemmer samt Tivolis egen Prins og Prinsesse afsluttede

festkoncerten.

På Pantomimeteatret blev teatrets 130 års fødselsdag fejret

med åbent hus, så Tivolis gæster kunne opleve teatret indefra.

Det fungerer den dag i dag som for 130 år siden — alle snore-
træk, kulisser og påfuglens hale (fortæppet) trækkes op og
ned med håndkraft. Der skal fem mand til blot for at åbne og
lukke påfuglen. Også 160-året for pantomimetraditionens ind-
tog i Tivoli blev fejret, og i den anledning havde en ny udgave
af den gamle pantomime 'Pjerrot går i søvne' premiere på
Tivolis fødselsdag den 15. august.

Fredagsrockprogrammet bød også i 2004 på rockkoncerter
med danske og udenlandske navne. Årets mest besøgte
Fredagsrockkoncerter var danske Safri Duo og svenske Lisa

mfangsrigt et repertoire. Og så oven i købet helt uden offent-

Ekdahl, og årets mest spektakulære koncert var uden tvivl
DAD, som lukkede og slukkede for sæsonen i Tivoli med et
brag af en koncert på selve lukkedagen. Også på jazzsiden
var der gode navne at hente — sangerinden Dee Dee
Bridgewater, saxofonisten Michael Brecker og multimusikeren
og Brasiliens kulturminister Gilberto Gil, blot for at nævne

nogle af dem.

Det kom til at slå gnister, da Søren Østergaard og Tivoli slog
kræfterne sammen for at genoplive en gammel og hæder-
kronet tradition — Varietéen. Søren Østergaards Tivoli Varieté
bød på artister, orkester og Østergaard på slap line. Med i
Glassalen var Sidse Babett Knudsen og Pernille Højmark.
Varietéen fik en fin modtagelse i pressen, og blandt højde-
punkterne i showet sås russiske Svetlana med remoulade-
allergi, og Bager-Jørgen, som denne gang dansede med
tarteletter.

Tivolis Koncertsal havde mere end 100 arrangementer i løbet
af sæsonen, der spændte fra små Suzuki-violiner til verdens-
stjerner som Gidon Kremer og Krystian Zimerman. Tivolis
Symfoniorkester spillede både filmmusik, ABBA, opera og
musical, og midt i sæsonen havde orkestret, i samarbejde
med Den Kongelige Opera, den store oplevelse for første
gang at spille på Roskilde Festival, hvor 10-15.000 entusias-
tiske tilhørere nød et stort anlagt operaprogram. En af tidens
største musikere, jazzpianisten Keith Jarrett, fik overrakt
Leonie Sonnings Musikpris ved en koncert, som levede op til
alle forventninger — og som blev udsolgt på ganske få timer.

   
  
  
 
  
 

 

I samarbejde med Giancarlo Andretta afholdt Tivoli en meget
vellykket Master Class, der mundede ud i en veloplagt op-
førelse af Rossinis 'Italienerinden i Algier'. Sæsonen sluttede
med en uges balletgæstespil, hvor Alvin Aileys fantastiske
dansere endnu en gang fyldte salen og begejstrede det
københavnske balletpublikum med deres vitalitet, fremragende
dans og utrolige udstråling.

2004 var musikchef Lars Grunths sidste egentlige sæson
efter mere end imponerende 25 år på posten. Stillingen

som musikchef i Tivoli er en betydningsfuld stilling, der
gennem tiderne har været besat af kapaciteter som f.eks.
H.C. Lumbye, der var den allerførste af slagsen og som lagde
grunden til Tivolis musiksjæl. Lars Grunths afløser er den
36-årige Nikolaj Koppel, der ved sin tiltrædelse bebudede, at
han ser det som en af sine fornemste opgaver at løfte Tivolis
Koncertsal ind i en ny tidsalder — med behørig respekt for
salens enestående historie samt blik for den fornyelse, som
ikke bare skal være en naturlig del af Haven, men også for
Tivolis Koncertsal.

Tivolis Koncertsal udgør en meget stor del af Københavns
musikscene i sommermånederne, og med Tivolis Symfoni-
orkester som rygraden i Koncertsalens sommerprogram har
Tivoli opbygget en historie og en tradition, som er helt sin
egen I dansk musikliv. Nu er tiden kommet til, at den klassiske
musik — også i Tivolis Koncertsal — skal ud og vinde det unge
publikum, som repræsenterer fremtiden. Derfor vil Koncert-
salens repertoire i fremtiden fokusere på f.eks. den klassiske

Musik og underholdning

NEAL SL

FØRER KE KE :

er |

G]
nm
w
"
i

musik i forhold til børn og børnefamilier. Desuden er det
ambitionen at åbne salen for nye musikgenrer og nye måder
at bruge salen på.

Disse visioner skal naturligvis også ses i lyset af den store
renovering og ombygning, som Koncertsalen gennemgår i
2005. Tivolis Koncertsal blev bygget i 1956 af Hans Hansen
og Frits Schlegel og var dengang Nordens største og mest
moderne koncertsal. Men tiderne og kravene skifter, og tiden
var kommet til at forbedre forholdene for både musikerne og
især gæsterne. Når den 10 måneder lange byggeperiode er
overstået, kan Tivolis Koncertsal derfor præsentere sig i en
smukkere, større og mere tilgængelig udgave med bl.a. en ny
lounge med tagudsigt, en helt nybygget havefoyer i tre etager
og Danmarks længste saltvandsakvarium — med hajer! Sidst,
men absolut ikke mindst, tilføjes en ny og tiltrængt øvesal på
500 m?, Der kommer ikke til at ske ændringer i salens fine og
berømmede akustik, hvilket sikres af de tilknyttede akustikere,
Arup Acoustics. Den gamle vinterindgang fra Tietgensgade
sløjfes, og al fremtidig adgang til Koncertsalen kommer der-
med til at foregå gennem Haven — også uden for sommer-
sæsonen. Renoveringen sker i samarbejde med NCC,

3 x Nielsen og Birch & Krogboe.

Tivolis Koncertsal genåbner den 6. november med en fest-
koncert til minde om Dronning Ingrid. &

 

 

 

T) Tivolis lejere og forpagtere tæller mere end 50 fast

SIN tilknyttede lejere og 70 'løse' — primært julelejere. |
D Tivoli er der en lang tradition for tætte samarbejds-
partnere i form af lejere, og modellen kendes helt tilbage fra
Tivolis åbning i 1843. Tidligere var f.eks. forlystelser drevet og
ejet af selvstændige forretningsdrivende, som så at sige leje-
de sig ind i Tivoli. | dag er alle kørende forlystelser ejet og
drevet af Tivoli, men de fleste varespil, is- og slikbutikker samt
alle restauranter er drevet på lejebasis. Lejen er omsætnings-
bestemt og varierer, alt efter lejemålet og forretningen.

Den største gruppe både i antal og rent omsætningsmæssigt
er restauratørerne. Der var i 2004 30 spisesteder, fordelt på
20 restauratører. Nyheden på restaurantsiden var restaurant
Valhal, som fik såvel ny forpagter som en ny, flot balkon med
Tivolis bedste udsigt over Plænen. Restauranten fastholdt sit
koncept som Vikingerestaurant, men ændrede menu og priser
i en mere familievenlig retning. Og det viste sig at være en
god idé, for lange køer af familier i Tivolis højsæson talte sit
tydelige sprog om en velkommen tilføjelse blandt Tivolis

restauranter.

Den største nyhed på lejersiden som helhed var, da Tivoli
introducerede Nordeuropas første 'Build-A-Bear'-forretning.
"Build-A-Bear' er et koncept, der har gået sin sejrsgang i USA
og nu også en række andre lande. Det er en butiksform, hvor
børn (og voksne) selv kan 'bygge' deres helt egen bamse, få
den fyldt med skumgummi og give den en lyd, et lille rødt
hjerte og en stregkode, inden den bliver klædt på. Bamsen

bliver så registreret på en børnevenlig computer, og oplys-
ningerne bruges til en 'bamseattest' — en slags dåbsattest for
tøjdyret. Inde i bamsen ligger stregkoden, så bamsens ejer
kan findes igen, hvis bamsen bliver tabt. Butikskædens skaber
Maxine Clark mistede nemlig sin bamse, da hun var barn, og
den oplevelse ønskede hun bestemt ikke, at andre børn skulle

opleve.

Butikken blev en stor succes og har i sit første år solgt mere
end 30.000 bamser. "Build-A-Bear' er et eksempel på en
butik, hvor kunderne ikke kun køber en bamse, men samtidig
får en oplevelse og en historie med hjem. Denne type for-
retningskoncepter vil Tivoli gerne arbejde videre med i sine
planer for udvikling af Havens randområder. &

 

Omsætning lejere og forpagtere, 2004/05

 

0 Is og chokolade

0 Andet

0 Restauranter
0 Fastfood

(> Spil og forlystelser

 

 

 

 

 

I de 5-6 uger, Haven er åben i forbindelse med
Jul i Tivoli, udvides antallet af lejere i Tivoli betrag-

 

 

 

 

 

I teligt, når de 60 julehuse skal fyldes med alt fra
nisser og æbleskiver til varme huer og mjød. At finde frem til
og sammensætte de mange lejere er en stor opgave og en
del af det enorme arbejde, det er at forberede Jul i Tivoli —
med planlægning af scenografi, investeringer, udlejninger,
produktion af forestillinger osv.

Således lå der et års arbejde og planlægning forud for den
12. november, da Tivoli for 11. gang slog dørene op for
endnu en smuk sæson af Jul i Tivoli. Her var garanti for hvid
jul med årets store nyhed — et spektakulært sne- og krystal-
landskab i haveanlægget ved Nimb, hvor de mere end 3.000
farvede pærer blev udskiftet med hvide. Snelandskabet blev til
ved hjælp af 'ægte' sne, produceret af en 'snemaskine' samt
155 sække kunstsne, 1.000 m? kunstsnedække, 20 kg frost-
effektsne og store snekrystaller.

Og hvis tørsten skulle melde sig, kunne gæsterne lægge vej-
en forbi den anden store nyhed — 'Biergarten', en stor ølhal
på Slotspladsen foran H.C. Andersen Slottet. Bygningen er
inspireret af de lette og åbne træpavilloner, der prægede
Haven i slutningen af 1800-tallet. | Biergarten serveres der
blandt andet Tivolis Julebryg — en særlig øl, udviklet og bryg-
get i samarbejde med mikrobryggeriet Bryggeriet Skands.

Julen er børnenes fest — også i Tivoli, der ud over Skøjte-
banen tilbød ikke færre end 26 forlystelser. Det er flere end

Jul i Tivoli

i ke i

om sommeren — med f.eks. en ny og større svingkarrusel,
Nissetoget og Den kinesiske Lygte, der er et nyt forlystelses-
tårn for børn i alle aldre.

| 2004 kunne gæsterne for første gang opleve Tivoli /llumina-
tioner — også om vinteren. Og hvis trangen til juleunderhold-
ning ikke var blevet mættet, bød Glassalen som sædvanlig på
Crazy Christmas Cabaret — i 2004 med titlen "Who Shot the
Sheriff?"

Den klassiske juleballet, Nøddeknækkeren, der produceres i
samarbejde med Det Kongelige Teater, kunne for fjerde gang
opleves i Koncertsalen, som også præsenterede en moderne
udgave af samme forestilling i Aveny-T's hiphop-version. Alle
Tivolis juleforestillinger kørte for fulde huse.

970.000 gæster besøgte Jul i Tivoli 2004, hvilket er besøgs-
rekord. &

 

Fordeling af gæster, Jul i Tivoli 2004

 

0 Entrébilletter

0 Kortholdere (aktionær- og årskort)

0 Anden indgang (kortledsagere, koncertbilletter mv.)

 

 

 

Tivoli har solgt abonnementskort siden 1845, hvor

kortene var underskrevet personligt af Georg

Carstensen, Tivolis grundlægger. Man kunne købe
kort til en herre, en herre med en dame og en herre med to
damer! Senere blev en årskortholder kærligt døbt en abonnine,
fordi man især associerede Tivolis stamgæster med nydelige
ældre damer, der kom for at nyde solen på deres faste bænke.

| dag er indehaverne af et årskort til Tivoli en langt mere varieret
størrelse, hvilket er naturligt, når der sælges over 300.000 års-
kort. Det gjorde Tivoli i 2004, og Haven sprængte dermed alle
rammer for medlemmer af Tivoli Klubben, der siden 1997 har
været navnet på 'loyalitetsprogrammet'.

Udviklingen i antallet af årskortholdere har været kraftigt stigende
gennem de sidste 10 år, og især 2003 og 2004 bød på eksplo-
siv vækst. Således mere end fordobledes antallet af solgte kort
fra 2002 til 2003, da Tivoli valgte at skrue på prisbarometeret og
bl.a. satte prisen ned på et voksen årskort fra 245 kr. til 160 kr.

Medlemmerne af Klubben er lige så forskellige som den danske
befolkning, hvad angår alder og livsførelse, men geografisk domi-
nerer hovedstadsområdet. | gennemsnit besøgte hver årskort-
holder Tivoli 7 gange i 2004, og det store antal årskortholdere
betød, at næsten halvdelen af Tivolis gæster brugte årskort som
entréform i 2004. Det gør Tivoli Klubben til en uhyre vigtig del af
Tivolis forretning, for selvom en gæst med årskort ikke har et lige
så stort forbrug pr. besøg som en "almindelig" gæst, bliver det
samlede forbrug pr. år langt højere for årskortholdere.

 

Et stort antal årskortholdere giver mulighed for at målrette og tilrette-

lægge attraktive kampagner, som det f.eks. sås i sidste del af
sommersæsonen 2004, hvor Tivoli tilbød Tur-Pas for 80 kr. til års-
kortholdere. Det betød, at der blev solgt 67.000 Tur-Pas til årskort-
holderne i løbet af de 5 uger, tilbuddet varede — 31.000 flere end
sidste år.

| 2004 fik Tivoli Klubben en helt ny gruppe medlemmer:
Pressen. Gennem Tivolis historie har medlemmer af Dansk
Journalist Forbund haft gratis adgang til Haven ved forevisning
af forbundets pressekort. Den praksis blev imidlertid stoppet i
2004, og redaktionelle medarbejdere blev tilbudt et særligt Tivoli
Pressekort. Reaktionerne var positive, og 1.300 journalister,
fotografer m.m. fik udstedt det særlige kort. &

 

Tivoli Klubben, antal solgte årskort
300.000 ——>

250.000
200.000
150.000
100.000

50.000

 

Or T 7 T T 7 "
2004 2003 2002 2001 2000 1999 1998 1997 1996

 

 

 

Tivolis gæster

 

"Tivoli er byens fyrtårn', Sådan lød en af overskrift-

OG
BØ V erne i en omfattende rapport, Turisters Kulturforbrug,
NS

udarbejdet af turistorganisationen Wonderful Copen-
hagen i 2004. Analysen af turisternes kulturforbrug i København
belyste, hvad turisterne vil se og opleve, hvad der er vigtigt for
dem, når de holder ferie, og hvad de synes om København.

Ifølge analysen besøger hele 60% af Københavns turister
Tivoli mindst én gang, når de er på ferie i København, hvilket
gør Tivoli til den absolut største turistattraktion og dermed
'byens fyrtårn". Analysen viste også, at man kan dele turister-
ne op i grupper, alt efter hvad de lægger vægt på, når de er
på ferie: "Explorerne', der typisk vil undgå traditionelle turist-
steder og hellere vil på Christiania, "kulturisterne', der elsker
byen for dens museer, 'shopperne', der går i butikker, på café
og på de bedst kendte attraktioner og 'hyggerne', der vil
slappe af sammen med familien. Det er blandt gruppen af
'shoppere', at Tivoli er allermest populær. Her kommer mere
end 66% af gruppen i Tivoli i forbindelse med et besøg i
København. Men selv blandt de turister, der går udenom
traditionelle turiststeder, er det hver anden, der tager en tur

i Haven.

Lige over 25% af Tivolis gæster er udenlandske turister, hvil-
ket svarer til, at over 1 mio. udlændinge besøger Tivoli hvert
år, Over halvdelen af dem er svenskere, og Sverige er derfor
blevet et meget vigtigt marked for Tivoli. Det afspejler, at
Sverige er det eneste land uden for Danmark, hvor Tivoli har
valgt at markedsføre sig direkte på markedet.

| andre lande markedsføres Tivoli via VisitDenmark og
Wonderful Copenhagen.

Også blandt danske turister er Tivoli populær, men største-
delen af Tivolis gæster kommer fra hovedstadsområdet og
resten af Sjælland. Gæster fra Jylland og Fyn udgør under
10% af det samlede besøgstal.

Og hvem beslutter så, at turen skal gå til Tivoli? Tivolis gæste-
analyser 2004 viste, at i over halvdelen af tilfældene var det
en kvinde, der tog beslutningen om et besøg. I 20% af tilfæl-
dene var det en fælles beslutning, og manden bestemte altså
kun i 30% af tilfældene, at turen skulle gå til Tivoli. At Tivoli i
2004 fastholdt sin position som Europas tredjestørste for-
lystelsespark efter Euro Disney og Blackpool Pleasure Beach
i Storbritannien skyldtes altså i overvejende grad de stor-
københavnske kvinder.

Samlet set besøgte 4.316.000 gæster Tivoli i løbet af regn-
skabsåret 2004/05. ø

 

Top 10 over danske turistattraktioner 2004
1. Tivoli 6. BonBon-Land
2. Dyrehavsbakken 7. Louisiana
3. Legoland 8. Djurs Sommerland
4. Københavns Zoo 9. Odense Zoo
5. Faarup Sommerland 10. Aalborg Zoo

 

 

 

20

 

Ledelsesberetning

 

 

Året i hovedtræk
Regnskabsåret 2004/05 bød på det bedste resultat
for Tivoli i nyere tid. Tivoli opnåede således i 2004/05

en betydelig fremgang i såvel omsætning som indtjening i forhold

 

 

 

 

 

 

til tidligere år. Ledelsen ser den pæne resultatfremgang som et
udtryk for, at de seneste års bestræbelser på udvikling af under-
holdningstilbud, forlystelser og serviceniveauet over for Tivolis
gæster er lykkedes. Samtidig har Tivolis omkostningsbase fundet

et fornuftigt niveau.

Besøgstallet i sommersæsonen 2004, der var 7 dage kortere
end sæson 2003, blev 3.346.000 gæster, svarende til en stigning
på ca. 2%. Antallet af gæster, der besøger Haven via årskort,
svarer nu til næsten 50% af det samlede antal besøgende.
Ledelsen ser dette som en bekræftelse af, at den store satsning
på Tivolis årskort, hvor antallet steg fra 232.000 stk. i 2003/04 til
303.000 stk. i 2004/05 (en stigning på 31%), har båret frugt.

Jul i Tivoli blev besøgt af 970.000 gæster (en stigning på 16%),
hvilket var det højeste besøgstal for Jul i Tivoli nogensinde.

Tivolis resultat før skat blev 47,9 mio.kr. mod 22,8 mio.kr. i
2003/04 — svarende til en fremgang på 110%.

Den forbedrede indtjening og et målrettet fokus på driftskapitalen
har styrket cashflowet. Årets pengestrømme fra driften før skat
blev 121,9 mio.kr. mod 88,3 mio.kr. året før. Årets pengestrømme
efter skat blev 107,9 mio.kr. mod 88,3 mio.kr. året før.

Pengestrømme til investeringsaktivitet blev realiseret med 64,4

 

mio.kr., hvoraf den væsentligste investering vedrørte færdig-
gørelsen af Tivolis nye rutschebane ”Dæmonen'. Endvidere er
der i perioden foretaget a conto-betalinger vedrørende ombyg-

ningen af Tivolis Koncertsal.

Koncernens resultat
Omsætningen blev i 2004/05 458,8 mio.kr. mod 404,2 mio.kr.
året før, svarende til en stigning på 14%. Væksten kan primært

henføres til:

e En stigning i besøgstallet

+ En stigning i antallet af klubmedlemmer

« En stigning i antallet af forlystelsesgæster
e En stigning i forbruget pr. gæst

Omkostningerne realiseredes med 407,8 mio.kr., svarende til en
stigning på 29,4 mio.kr. eller til 7,8% i forhold til året før. Stignin-
gen skal ses i sammenhæng med udvidede åbningstider samt
ikke mindst en stigning i afskrivningerne som følge af et fortsat

højt investeringsniveau.

Dattervirksomheden Tivoli International samt den associerede
virksomhed Eatertainment indgår i årsrapporten med et overskud
før skat på 0,3 mio.kr. mod 2,2 mio.kr. året før. Faldet i
indtjeningen kan henføres til Tivoli International med et lavere
aktivitetsniveau i forhold til tidligere.

Resultat før af- og nedskrivninger blev 111,5 mio.kr. mod
83,4 mio.kr. året før. Resultat af ordinær drift blev 51,0 mio.kr.

Ledelsesberetning

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

mod 25,8 mio.kr. året før. De finansielle poster realiseredes netto med Antal gæster :
-3,1 mio.kr., hvorefter det ordinære resultat før skat blev et overskud på 1800000 | Fm tg
47,9 mio.kr. Det er en forbedring på 25,1 mio.kr. i forhold til året før og 3800000 mm ml mune
samtidig lidt bedre end de senest udtrykte forventninger i halvårs- 73000 vi UR ; £ ED sommer
meddelelsen for 2004/05 om et overskud før skat på mellem 35 og 45 1500
mio.kr. Koncernens resultat efter skat blev 33,7 mio.kr. mod 16,1 mio.kr. 190000
året før. moomes zoome  — 200003 — — 2001/02
mak, Nettoomsætnin
Årets pengestrøm fra driftsaktivitet er realiseret med 107,9 mio.kr., hvilket n '
er en fremgang på 19,6 mio.kr. i forhold til året før. Fremgangen skyldes 600
blandt andet et væsentligt bedre driftsresultat i forhold til året før samt en n ER
betydelig forbedring i driftskapitalen, der primært kan henføres til salg af 70 | ;
årskort til sæson 2005. rn i: u BAR Så: fag
. HL : :
200408 200304 —— 2002700 —— 2001/02

Årets investeringsaktiviteter udgør 64,4 mio.kr. mod 87,1 mio.kr. året før.
Tivolis nye rutschebane "'Dæmonen', der blev indviet ved åbningen af Netoomsætning Pr. gæst
sommersæsonen 2004, er blevet vel modtaget af Tivolis gæster og må So mn een
betragtes som en stor succes. Renoveringen af Tivolis Koncertsal er 5 Sommer
påbegyndt i 2004 og inidgår under materielle anlægsaktiver under opfø- 60 nn. ne
relse med 17,4 mio.kr. Endvidere er der i lighed med tidligere investeret i 5 ins SURE
en række større og mindre projekter som et led i den strategiske udvik- ST —— TD
ling, hvis sigte er til stadighed at fremkomme med nye tilbud til Tivolis
gæster samt et generelt løft af Havens kvalitet. mi Investeringsaktiviteter
Koncernens aktiver steg til 605,6 mio.kr. pr. 31. marts 2005 fra 600,0 m Porgestrom
mio.kr. pr. 31. marts 2004. Egenkapitalens andel af balancesummen ag en
(soliditetsgrad) udgør 77%, hvilket er en stigning på 4%-point i forhold til Fl,
året før.

200408 200304 —— 2002703 —— 2001/02

 

 

 

 

21

 

VW

22

 

i
h

hb har efter en årrække, hvor der ikke er betalt selskabsskat,
bom følge af udnyttelse af tidligere års fremførte underskud, nu

betalt a conto-skat med 14,0 mio.kr., og det forventes også, at
der skal betales indkomstskat i det kommende indkomstår.

ZAN NØ positiv skattepligtig indkomst. Selskabet har i regnskabsåret
(Sy

Overkurs ved emission er overført til frie midler (overført resultat)
som følge af ændring i årsregnskabsloven.

Det her aflagte regnskab for regnskabsåret 2004/05 er det
sidste, der aflægges før overgang til IFRS-regnskabspraksis.
Tivoli har hidtil anvendt årsregnskabsloven og danske regnskabs-
vejledninger samt øvrige krav fra Københavns Fondsbørs til børs-
noterede selskabers regnskabsaflæggelse. | fremtiden anvendes
de internationale regnskabsstandarder IFRS sammen med lov-
givningens øvrige krav til børsnoterede selskaber. Der henvises til

afsnittet om IFRS for nærmere omtale af overgangen.

Resultatfordeling

Koncernens resultat efter skat for 2004/05 blev et overskud på
33,7 mio.kr. Bestyrelsen foreslår, at der udloddes et udbytte for
regnskabsåret på 10% af den nominelle aktiekapital, svarende til
5,7 mio.kr. Den resterende del af overskuddet tilgår Selskabets
frie reserver. Det udloddede udbytte skal ses i sammenhæng
med betydelige investeringer i fremtiden, herunder Koncertsalen.

Planer for Havens fremtid

Tivolis mission er at drive en forlystelseshave med bredde, tradition
og kvalitet. Dette skal ske ud fra et historisk udgangspunkt, hvor
nostalgi, fællesskab og romantik er centrale begreber. Tivolis vision

|

FEST SENSE SER TTT EET

iv
Fy

i
ni

ERR VE SSE STETTE

REESE EPE EET ERE
ES SE ST TN ENTER ITE

oma .

er at udvikle og sikre Tivolis største attraktion — nemlig Havens
sjæl, charme og ånd — men samtidig at skabe rammer og tilbud,

der giver Tivoli ny tiltrækningskraft. Det er Tivolis målsætning, at
forandring skal ske med respekt for det oprindelige idégrundlag.
Der skal derfor være en passende balance mellem tradition og
fornyelse, således at Tivoli både kan bevare sin karakter og sit tro-
faste publikum og samtidig være i stand til at tiltrække et nyt.

Tivolis forretningsmodel er kompleks. Dette både fordi Tivoli ikke
har ét, men mange forretningsområder — forlystelser, underhold-
ning, restauranter, m.v. — og fordi Tivoli ikke har én, men mange
målgrupper — børnefamilier, fredagsrockere, de kulturelle og for-
retningsfolk. Denne indtjenings- såvel som omkostningsmæssige
kompleksitet betyder, at der i Tivoli aldrig er tale om enkle kunst-
greb eller lette løsninger, når et problem skal løses eller en kurs

skal sættes.

Det er i dette lys, at Tivolis forandringsproces over de seneste år,
skal ses. En ny kurs er sat. Ikke som følge af få, enkeltstående
initiativer, men derimod af en bred satsning på produktudvikling og
kvalitetsforbedring inden for alle forretningsområder, samt markeds-
føring og målrettet prissætning i forhold til Tivolis vigtigste målgrup-
per. Vendes blikket fremad, så skal den satte kurs holdes, idet
Tivolis indtjeningsgrundlag skal udvikles og udvides i Haven såvel

som uden for Haven.

Anskues denne ambition med udgangspunkt i Tivolis forretnings-
områder, så er et fortsat højt investerings- og aktivitetsniveau
nødvendigt. Helt overordnet skal kvaliteten af Tivolis fysiske miljø

 

løbende hæves, idet Tivoli-oplevetsen som helhed — den ekso-
tiske bygningskultur, haveanlæggene, den fortættede stemning,
iluminationen, m.v. — betinger Tivolis primære indtægtskilde; den

betalte entré.

Nye forlystelser spiller en stadig større rolle som indtjenings-
grundlag for virksomheden. Tivoli skal derfor fortsat også på
dette område være såvel kvalitetsmæssig som teknologisk
markedsleder. Denne ambition skal ikke mindst ses i lyset af, at
Tivolis konkurrenter både i ind- og udland forventes at investere
ganske betydelige beløb i nye aktiviteter ide kommende år,
ligesom gæsternes forventninger til oplevelser og aktiviteter til
stadighed stiger.

Med en nyrenoveret koncertsal vil Tivoli stå stærkere i den skær-
pede konkurrence på et kulturelt marked, der er præget af øget
kapacitet, ambitiøse kulturbyggerier samt store offentlige tilskud.
Koncertsalens opdaterede publikumsfaciliteter kan dog ikke stå
alene — programmet skal tillige adskille sig i forhold til konkurreren-
de sale. | den forbindelse er det væsentligt, at Koncertsalens ho-
vedaktiviteter ligger om sommeren, hvor aktivitetsniveauet på de
øvrige københavnske scener er lavt, ligesom Tivoli, der er uafhæn-
gig af offentlige tilskud, har større frihed i programtilrettelæggelsen.

Virksomheden skal fortsat vedligeholde og udvikle koncepter med
selvstændig tiltrækningskraft, herunder produktioner i Glassalen,

Fredagsrock og underholdning, målrettet mod børn.

Det er ambitionen, at det skal være i Tivoli, at nye og spændende

In
ed

Ledelsesberetning Nes

restaurationskoncepter introduceres i Danmark — såvel inde i

Haven som i Tivolis randområde. Dette kræver, at Tivoli syste-
matisk er på forkant med udviklingen inden for restaurations-
området, ligesom virksomheden fortsat er indstillet på en porte-
føljestyring af eksisterende koncepter.

Tivoli har overtaget franchisen for det internationale madkoncept
"Wagamama' — et restaurationskoncept, der henvender sig til det
unge og moderne publikum, som sætter pris på kvalitet til rimelige
penge. Tivoli vil åbne Danmarks første Wagamama i forbindelse
med ombygningen af Koncertsalen mod Tietgensgade, og det vil
således være det første skridt i Tivolis strategi om at udvikle Tivolis
randområder. Tivoli vil selv forestå driften af restauranten, der for-
ventes at åbne i 1. kvartal 2006.

Der vil fortsat — for at understøtte momentum i indtjeningsvæk-
sten — være fokus på en række beslægtede forretningsområder,
herunder udvikling af Tivolis randområder samt etablering af et
hotel i det nuværende H.C, Andersen Slot ved Rådhuspladsen.
Tivoli har sammen med det New York-baserede arkitektfirma
Diller & Scorfidio iværksat udarbejdelsen af en helhedsplan for
Tivolis randbebyggelse mod Vesterbrogade, Bernstorffsgade og
Tietgensgade. Hensigten er at skabe en bedre udnyttelse af
randbebyggelsen mod byen, således at Tivoli på længere sigt kan
tiltrække nye forpagtere og dermed øge det forretningsmæssige
grundlag, såvel ind mod Haven som ud mod byen.

Der arbejdes fortsat på planerne om etablering af et 5-stjernet
luksushotel på grunden, hvor det nuværende H.C. Andersen Slot

23

Ledelsesberetning

 

 

 

24

 

ligger. På nuværende tidspunkt skønnes det, at der endnu vil gå
nogle år, før konkrete planer vil kunne præsenteres for offentlig-
heden. Såvel et kommende randprojekt som et hotelprojekt vil
være af en sådan karakter, at projekterne i sig selv ikke vil kunne
finansieres via driftens cashflow. Tivoli vil i forbindelse med disse
projekter søge ekstern finansiering — enten i form af realkredit-

finansiering eller finansielle partnerskaber.

Tivoli arbejder fortsat intensivt på en bedre udnyttelse af vare-
mærket "Tivoli". I februar 2005 afsagde Højesteret en principiel
dom, hvor det blev fastslået, at Tivoli er et såkaldt 'velkendt vare-
mærke”, der betyder, at det er beskyttet imod enhver brug, der
kan skade mærkets særpræg og renommé. Det gælder ikke kun
produkter og serviceydelser, der har direkte relation til forlystel-
sesbranchen, men også andre produkter, der ikke kan sælges
med Tivoli-navnet uden tilladelse fra Tivoli. Denne position sikrer
mod misbrug, der kan udvande varemærkets værdi og skal

anvendes til indgåelse af flere licensaftaler.

På sponsorsiden har Tivoli altid stået stærkt. Der er dog et
betydeligt uudnyttet potentiale, hvorfor Tivoli fortsat vil arbejde
på at opdyrke og videreudvikle dette forretningsområde. Et nyt
tiltag er udvikling af en erhvervsklub, der er rettet mod offentlige
og private virksomheder. Disse tilbydes en pakke med et ud-
pluk af Tivoli-produkter så som entré, Tur-Pas, privat klub-
lounge, kulturarrangementer og forkøbsret på premierebilletter. I
tillæg hertil rabat på en række andre produkter. Tivoli Erhvervs-
klub er påbegyndt i 2005 og vil i de kommende år blive udviklet
og udvidet.

Hvis ambitionen om at øge momentum i omsætningsvæksten

anskues med udgangspunkt i Tivolis målgrupper, så arbejder
Tivoli i sin planlægning med en række velafgrænsede segmenter,
hvoraf fire — børnefamilier, fredagsrockere, de kulturelle og forret-
ningsfolk — skal berøres i det følgende. De mange målgrupper
kræver en ganske nøje koordinering og prioritering, men den
brede appel er fortsat en af Tivolis grundsten: Tivoli er for alle og
skal blive ved med at være det.

| forhold til børnefamilierne er det fortsat ledelsens vurdering, at
det er denne målgruppe, der har det største forretningsmæssige
potentiale. Udfordringen i forhold til denne målgruppe er primært
at øge besøgsfrekvensen, hvilket skal ske gennem en udvikling af
Tivolis forlystelsesportefølje, introduktion af nye underholdnings-
koncepter og spisetilbud, målrettet mod børnefamilier samt ikke
mindst en ændret prissætning. Tivoli har til 2005-sæsonen sænket
priserne på entré og Tur-Pas til børn ganske betydeligt, således at
Tivoli nu er Danmarks billigste forlystelsespark for børn.

De seneste års fremgang i besøgstallet for fredagsrockere skal i
endnu højere grad omsættes til en omsætningsvækst, primært
gennem en højere omsætning pr. gæst. Dette skal ske med
platform i Fredagsrock-konceptet, co-produktioner og -markeds-
føring med ungdomsmedier, nye salgsinitiativer samt Tivoli
Klubben.

De kulturelle vil også i de kommende år blive tilgodeset med en
nyrenoveret Koncertsal, der har bedre publikumsfaciliteter, den
mest moderne audiovisuelle teknik, nye restauranter og caféer

Ledelsesberetning

 

 

samt ikke mindst en mere nutidig musikalsk profil, der i bredde
og kunstnerisk tilgang vil adskille sig væsentligt fra blandt andet
Det Kongelige Teater.

Endelig vil Tivoli fortsat fokusere på forretningsfolk ved en målret-
tet markedsføring af de mange møde- og konferencemuligheder,

der ligger i Tivoli. Et af initiativerne vil blandt andet være at videre-

udvikle den nyetablerede Tivoli Erhvervsklub, der er målrettet
mod virksomheder i hovedstadsområdet. | og med at oplevelser
og spisetilbud af høj kvalitet ventes at blive de afgørende konkur-
renceparametre på fremtidens møde- og konferencemarked, vil
Tivoli øge sin styrke ganske betydeligt på dette marked i de
kommende år. Dette understøttes yderligere af en nyrenoveret
Koncertsal, der blandt andet kan anvendes til konferencer mv.

Selvom turister ikke er en særskilt målgruppe, har Tivoli valgt at
fokusere på destinationsmarkedsføring, dog i samarbejde med
transportører, idet Tivoli ikke alene kan løfte denne opgave uden
for nærmarkedet. Herudover ydes naturligvis en stor markeds-
førings- og salgsindsats, når turisterne er ankommet til Køben-
havn. Det er vanskeligt at forudse udviklingen i antallet af inter-
nationale turister, idet det fortsat ser ud til, at væksten i den inter-
nationale turisme går såvel Danmark som destinationen Køben-
havn forbi.

Selvom Tivoli på mange måder er en traditionsbunden virksom-
hed, så er Tivolis forretningsgrundlag placeret i dét erhverv, der i
de kommende år regnes for at have det største vækst- og ind-

tjeningspotentiale inden for danske erhverv — oplevelseserhvervet.

Med dette udgangspunkt er det ledelsens opfattelse, at Tivoli

med et bredt indtjeningsgrundlag, et dynamisk koncept, et stærkt
brand og konstant fornyelse står godt rustet til konkurrencen i
den moderne oplevelsesøkonomi. Det udgør et solidt fundament
for en langsigtet vækst i såvel omsætning som indtjening.

Forventninger til de kommende år

Ledelsen vil i de kommende år søge at fastholde Tivolis tiltræk-
ningskraft, men samtidig fortsætte udviklingen af Tivoli med
henblik på at skabe en kontinuerlig vækst i såvel omsætning
som indtjening. Fokus vil fortsat være rettet mod at øge be-
søgstallet uden for højsæsonen samt at skabe tiltag, der øger
forbruget pr. gæst.

Tivolis markedsføringsmæssige fokus vil i 2005 være rettet mod
salg af årskort, fredagsrockere og børnefamilier. Tivoli vil lægge
tyngden af markedsføringen i Storkøbenhavn, Fyn/trekants-
området og Sydsverige.

Det er målsætningen at fastholde besøgstallet på niveau med
2004. For regnskabsåret 2005/06 forventes en omsætning i
størrelsesordenen 445-455 mio.kr. Resultat før skat forventes at
blive i niveauet 35-45 mio.kr.

Investeringerne i det kommende regnskabsår forventes at blive

ca. 100 mio.kr., hvor ombygningen af Tivolis koncertsal vil være
den største enkeltinvestering.

25

 

så Ledelsesberetning

run lu |
ML i URE RRNAR

 

På baggrund af de senere års stabile fremgang i resultat- turer, der påvirker udviklingen i turismen og forbrug. Foreløbige
b udviklingen er det ledelsens forventning, at et resultat før skat på prognoser vedrørende turisme og forbrug peger dog på en
n 45-55 mio.kr. på længere sigt er realistisk for en virksomhed af positiv, om end beskeden, udvikling i den internationale turisme til
' 7 Tivolis karakter. | en konjunkturfølsom virksomhed som Tivoli vil København. Tivoli forventer endvidere, at den afledte effekt af
. ( : der dog altid være forhold, der ligger uden for ledelsens kontrol skattelettelser og den historisk lave rente ligeledes vil være med
' , og som kan påvirke resultatniveauet i såvel positiv som negativ til at stimulere omsætningen i oplevelseserhvervet i de kommende
” 1) retning. Eksempler herpå er nationale og internationale konjunk- år.

26

Datter- og associerede virksomheder

 

Tivoli International

'wZ
Tivoli International blev stiftet den 27. april 1988 med
Ø DN det formål at sælge knowhow og udvikle Tivoli-parker

i udlandet, hvor Tivolis brand og koncept nyder stor positiv
opmærksomhed. | 1997 blev den første Tivoli-park uden for
København etableret i Kurashiki, Japan. I 2002 blev strategien
for Tivoli International justeret, således at virksomheden fik en
mere fleksibel tilgang til udviklingen af internationale projekter.
Tivoli International vil derfor både kunne udvikle Tivoli-brandede
parker og andre parker, der ikke anvender Tivolis brand og
koncept. Denne mere brede tilgang bygger på 160 års erfaring
med design, udvikling og drift af Tivoli i København.

Tivoli Internationals forretningsmodel omfatter både egen pro-
jektudvikling, salg af konsulentydelser og systemeksport. Tivoli
Internationals konsulentydelser vedrører udvikling og drift af nye
og eksisterende forlystelsesparker, mens projektudviklingen er
relateret til nyetableringer. Endelig omhandler systemeksporten
Jul i Tivoli, der bliver tilbudt til udvalgte byer i Europa.

Tivoli International fortsatte i regnskabsåret udviklingen af projek-
ter, der blev indledt i 2003 og tidligere, herunder især Tyskland
og Polen. | begge tilfælde foregår udviklingen af forlystelses-
parker i samarbejde med lokale partnere. For sidstnævntes ved-
kommende omhandler projektet udviklingen af en ikke-Tivoli
branded forlystelsespark. Projektudvikling i Baltikum er midler-
tidigt sat i bero.

Tivoli International har i det forgangne år solgt konsulentydelser i
Korea, Sverige og Spanien. Konsulentydelserne vedrørte
markeds-, feasibility- og konceptstudier i forbindelse med projek-
terede forlystelsesparker.

Årets resultat blev et underskud på 1,0 mio.kr., sammenholdt
med et overskud 0,6 mio.kr. sidste år.

Tivoli Artist Management

Tivoli Artist Management er fusioneret med Tivoli pr. 1. april
2004, og Selskabets aktivitet —
fortsættes i moderselskabet.

impresariat og kunstneragentur —

Tivoli Museet
Tivoli Museet er likvideret pr. 1. april 2004.

Eatertainment

Eatertainment blev stiftet den 1. marts 2001, som et selskab ejet
50% af Tivoli og 50% af Select Service Partner Denmark, der
er en del af Compass Group PLC — verdens største catering-
og vendingselskab.

Formålet med Selskabet er at drive og udvikle Tivolis egne
cafeterier, fast food-forretninger samt slik- og iskiosker.

Årets resultat blev et overskud før skat på 2,6 mio.kr., sammen-
holdt med et overskud på 1,9 mio.kr. året før.

27

28

 
  
 
 
 
 

De grønne sider

SS reen]

SEES ==

Tivoli har i fem år arbejdet intenst med miljøområdet
som miljøcertificeret virksomhed efter den internationa-
le standard ISO 14001. | 2004 indledte Tivoli en om-
fattende støjkortlægning efter samråd med Miljøkontrollen. Her
kortlagde Carl Bro Acoustica støjen fra Havens forlystelser inkl.
støj fra gæsterne i forlystelserne. Konklusionen på kortlægningen
var, at Tivoli overholder støjgrænserne i miljøgodkendelsen — et
tilfredsstillende resultat på en lang, kostbar og kompliceret
affære. Tivoli kan nu arbejde videre med området på en vel-
dokumenteret baggrund. Det fremtidige arbejde vil som hidtil ske
i tæt dialog med Miljøkontrollen.

El- og energiforbrug

I 2004 steg elforbruget med 2% til 4,3 mio. kWh mod 4,2 mio.
KWh året før. En væsentlig del af stigningen skyldes etable-
ringen af en ny spillehal ud mod Bernstoffsgade. Energifor-
bruget lå på et stabilt leje, trods mange nye energiforbrugende
tiltag og aktiviteter i Haven under Jul i Tivoli, f.eks. øget belys-
ning i Haven, snemaskine ved Nimb, ny restaurant på Slots-
pladsen samt 450.000 ekstra gæsteture i forlystelserne. Årets
mange tiltag på adfærdssiden, øget fokus på kompressorstyring
og udskiftning af Slangen med den mindre energiforbrugende
Dæmonen var dog medvirkende til, at forbruget trods alt blev
holdt på et stabilt leje.

Varme

På varmeområdet faldt det samlede varmeforbrug fra 4 mio.
kWh til 3,85 mio. KWh, svarende til et fald på 4%. Til trods for
et øget varmeforbrug på en lang række områder som ny spille-

 

  

hal, ibrugtagning af en række lokaler til helårsbrug samt ind-
lægning af centralvarme på et par værksteder er det lykkedes
at nedbringe forbruget — primært ved intens årvågenhed på

området.

Vand

Det samlede vandforbrug steg knap 1% til 130.000 m?. Mens
vandforbruget faldt til havevanding og offentlige toiletter, steg for-
bruget til madlavning og rengøring. Her steg især lejernes for-
brug med 19% fra 64.000 kubikmeter til 76.000 kubikmeter. Da
dette forbrug hænger tæt sammen med aktiviteten på restauran-
terne og antallet af gæster, forklarer næsten 140.000 flere gæster
under Jul i Tivoli og pæn øget omsætning hos lejerne stigningen i

vandforbruget.

Rengøring og anden kemi

49% af de rengøringsmidler, der blev anvendt i år, var Svane-
mærkede. Det var nøjagtig den samme andel som sidste år, og
selvom markedet løbende afsøges, og miljømærkede midler
testes, har det ikke været muligt at udvide sortimentet på dette
område. Det er der forskellige årsager til, herunder at Svane-
mærkede midler ikke findes på alle områder, og at rengørings-
kvaliteten ikke har kunnet leve op til vores krav. Den megen
fokus på kemikalier, som blev sat i værk sidste år, fortsættes.
Her ses fortsat minimering af kemikalier fra brugerne, som
f.eks. udfasning af produkter med epoxy eller isocyanater,

som ses i f.eks. fugemasser. Og så er der igen indført
Svanemærket tø-middel til stierne i Haven — og denne gang

med succes.

De grønne sider

 

Affald

På dette område kunne Tivoli konstatere et fald på 2% i den samlede
affaldsmængde, fra 2.073 tons til 2.037 tons på trods af et øget antal
gæster. Endnu en gang kan det ses, at de gode vaner, den løbende infor-
mation og overvågning på dette område giver resultater. Og netop det
faktum, at Tivoli står for indsamlingen af alt affaldet, også fra restauranter-
ne, tillader en tæt og hurtig opfølgning. Årsagen til faldet var, at mængden
af madaffald faldt med 11%, og det selv om den største affaldsfraktion —
dagrenovation — steg med 2%. Alt i alt var genanvendelsesprocenten den
samme som sidste år — 19%.

Trafik

På årsplan lå trafikken på niveau med forrige år med godt 70 biler i Haven
pr. dag i gennemsnit, så på trods af mange nye aktiviteter og tiltag, der ofte
kræver øget kørsel, er det lykkedes at holde trafikken på et stabilt leje. Der
ses dog en lille periodeforskydning i forhold til sidste år, ved at der var
færre biler pr. dag under Jul i Tivoli og tilsvarende flere i efteråret mellem
sommersæsonen og Jul i Tivoli. Fordelingen af små og store biler er som
tidligere: ca. 20 lastbiler og ca. 50 små biler på under 3,5 tons pr. dag.

Tivoli Søen

Det lykkedes desværre heller ikke i 2004 at øge sigtedybden i Søen, så
vores gæster bedre kunne nyde synet af søens mange karper. De 5.000
dammuslinger, der blev sat ud i søen forrige år, viste overraskende ingen
synlig effekt på sigtedybden, og heller ikke de mikroorganismer, der blev
sat ud i tre omgange i løbet af sommeren, gav nogen synlig effekt — på
trods af gode resultater i andre europæiske lande med udsætning af
disse naturligt forekommende mikroorganismer. Tivoli fortsætter i 2005
arbejdet med Tivoli Søen.

 

Fordeling af elforbrug (kwh)

          

 

 

 

 

2.500.000
2.000.000 EJ 2001/02
1.500.000 RE 2002/03
100.000 É CJ 2008/04
500.000 s EJ 2004/05
Belysning — Forlystelser —— Slontet Koncert Spåe Glassalen
i Haven sal haller
Fordeling af vandforbrug (kubikmeter)
150,000
NE 2002/03
100.000 LD 2003/04
fB 2004/05
50.000
o
Forhrug i aft Vanding Off. toiletter Sprngvand, Rengerng.
forlystelser madlavning
my.
Fordeling af affald - gæsterelateret (tons)
1.200
1.000 2001102
HE 2002/03
800
DJ 2003/04
600 BE 2004/05

   

Dag- Msd- — Flasker — Pap Pap: — Glasog — Kompost
tenovabon — atfald porcelæn

 

 

 

Biler i Haven pr. dag — fordelt på aktivitetsperioder gennem året

120 2001/02

  
 
 
   

ME 2002/03
[ 2003/04

2004/05

   

Sommersæson — Julemarked — Lukket efterår — Lukket forår — Gennemenit

 

 

 

29

'

AN
SNE

f

o
1
1
|
i

30

Corporate Governance

Ledelsen af Tivoli-koncernen sker med udgangspunkt

QW

OSED i dansk lovgivning og ledelsespraksis.

EZN

Det er ledelsens opfattelse, at god virksomhedsledelse løbende

bør drøftes af bestyrelse og direktion i forhold til Selskabets kon-
krete situation og strategiske udvikling.

Tivolis ledelse fokuserer på at skabe de økonomiske rammer for
Selskabet, således at det kan være tro mod sit idégrundlag.
Ledelsen lægger endvidere vægt på en langsigtet værdi-
skabelse, baseret på en moderat, men kontinuerlig vækst i ind-
tjeningen.

Aktionærer

Aktiekapitalen i Tivoli A/S består af 571.666 aktier. Aktien
handles i puljer på 10 stk. å 10 kr., hvortil der er 10 stemmer.
Ingen aktier har særlige rettigheder.

Bestyrelsen vurderer løbende, om den information, der tilgår
Selskabets aktionærer, er tilstrækkelig og i overensstemmelse
med god praksis på området.

Interessenter

Direktion og bestyrelse lægger vægt på en bred og åben dialog
med de forskellige grupper af interessenter, bl.a. aktionærer,
medarbejdere, lejere og forpagtere, myndigheder, journalister
m.fl., og ønsker en fortsat udbygning af informationsniveauet
over for disse, bl.a. ved brug af internettet.

 

Generalforsamlingen

Generalforsamlingen er øverste beslutningsorgan for alle Selska-
bets anliggender. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen
med mindst otte dages og højst fire ugers varsel. Med dagsorde-
nen følger fuldmagtsformularer, hvor den enkelte aktionær kan
afgive stemme om hvert enkelt punkt på dagsordenen. På den
ordinære generalforsamling forelægges den finansielle årsrapport.
Alle aktionærer har ret til at deltage i generalforsamlingen og
stille spørgsmål. Ethvert beslutningsforslag, som ønskes fremsat
på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt fremsendes til
bestyrelsen senest 30 dage før generalforsamlingen.

Bestyrelsen
Bestyrelsen består af 6 medlemmer, hvoraf de 2 medlemmer
er medarbejdervalgte i henhold til den danske aktieselskabs-

lovgivning.

De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for
en 4-årig periode med mulighed for genvalg.

Valg af bestyrelsesmedlemmer foretages ved simpelt stemme-
flertal på generalforsamlingen.

Valget af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer sker i
henhold til selskabslovgivningen.

Medlemmet skal fratræde, når dette fylder 70 år. Bestyrelsen
konstituerer sig ved valg blandt sine medlemmer af en formand

og en næstformand.

Corporate Governance

 

Bestyrelsens forretningsorden, der med mellemrum gennem-
gås og revurderes af bestyrelsen, indeholder nærmere retnings-
linjer for bestyrelsens arbejde, herunder formandens og
formandskabets opgaver.

Bestyrelsen afholder møder efter behov, men normalt mindst

fire gange årligt.

Det er bestyrelsens opgave at godkende koncernens over-
ordnede strategier og drøfte spørgsmål af væsentlig eller prin-
cipiel karakter med den øverste daglige ledelse. Herudover
behandler bestyrelsen forhold vedrørende Selskabets kapital-
struktur, budgetter, regnskaber, forretningsudvikling, investe-
ringer, risikostyring m.m.

Bestyrelsen modtager løbende rapporter fra direktionen, der
indeholder de regnskabsmæssige oplysninger, der må anses for
nødvendige for at kunne følge udviklingen i Selskabet.
Formandskabet modtager månedlige rapporter om Selskabets
økonomiske udvikling. Selskabets administrerende direktør og
formandskabet kommunikerer løbende mellem bestyrelses-
møderne.

Bestyrelsen udnævner direktionen, der udgør den øverste dag-

lige ledelse.

Direktionen
Direktionens ansvarsfordeling er fastlagt i direktionens forret-
ningsorden. Forretningsordenen regulerer tillige direktionens

beføjelser og samspillet mellem bestyrelse og direktion,

herunder direktionens pligt til at forelægge konkrete sager for
bestyrelsen i en række forhold.

Aflønningspolitik

Bestyrelsens medlemmer modtager et fast årligt honorar, som
godkendes af generalforsamlingen. Bestyrelsen er ikke omfattet
af options- eller bonusordninger.

Formandskabet fastlægger direktionens gage og incitaments-
programmer. Incitamentsprogrammet består p.t. af en resultat-
baseret bonus.

Risikostyring

En af bestyrelsens kontrolopgaver er at sikre, at der sker en
effektiv risikostyring — herunder at væsentlige risici identificeres,
at der opbygges systemer til risikostyring, samt at der fastlæg-
ges risikopolitik og risikorammer. I Tivoli indgår forhold om
væsentlige risici i den løbende rapportering til bestyrelsen.

Revision

Selskabets generalforsamlingsvalgte revisorer rapporterer
mindst én gang årligt til den samlede bestyrelse i forbindelse
med Selskabets aflæggelse af årsrapport. &

31

 

i;
L

y

N

( Aktionærinformation
L

 

 

vi (SDN Tivoli A/S er noteret på Københavns Fondsbørs. Nøgletal
se 7 KO) i Den 31. marts 2005 udgjorde aktiekapitalen Året 2004/05 var også et godt år for Tivoli-aktien. Afkastet til
NWA 57,2 mio.kr. fordelt på 571.666 aktier å 100 kr. Aktien aktionærerne i form af kursstigning og udbetalt udbytte udgjorde
handles i puljer på 10 stk. å 10 kr., hvortil der er 10 stemmer. 47%. I de seneste tre år har afkastet gennemsnitligt været 38%
Den 31. marts 2005 var kursen 2.645, svarende til en markeds- om året og i de seneste fem år 23% om året.
værdi på 1,5 mia.kr. Den 31. marts 2004 var kursen 1.925, Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske
svarende til en markedsværdi på 1,1 mia.kr. Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005'.
Aktionærer med en navnenoteret aktiepost, pålydende mindst Udbytte
1.000 kr., modtager et adgangskort til Tivoli. Kortet giver fri entré Tivolis resultat efter skat for 2004/05 blev et overskud på
til Tivoli med én ledsager i sommersæsonen og i forbindelse 33,7 mio.kr. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der
med Jul i Tivoli. Retten til adgangskort besluttes af bestyrelsen udloddes et udbytte for regnskabsåret på 10% af den nominelle
for ét år ad gangen. aktiekapital, svarende til 5,7 mio.kr. Den resterende del af over-

skuddet tilgår Selskabets frie reserver.

 

 

 

| Aktie- og udbyttenøglietal 2004/05 2003/04 2002/03 2001/02") 2000/01”) |
Tivoli Koncernen (12 mdr.) (12 mdr.) (12 mdr.) (6 mdr.) (12 mdr.)
Gennemsnitligt antal aktier (1.000 stk.) 571,7 571,7 571,7 571,7 571,7
Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. 59 28 20 -82 16
Cashflow fra driftsaktivitet pr. aktie (CFPS), kr. 189 154 106 -76 80
Vækstrate i % 109% 41% -124% -598% 103%
Indre værdi, ultimo pr. aktie, kr. 816 767 749 729 821
Børskurs, ultimo, kr. 2.645 1.925 1.250 1.350 1.308
Udbytte pr. 100 kr. aktie, kr. 10 10 10 0 10
Payout-ratio i % 17% 36% 50% 0% 61%
Price Earnings-kvote (PE) 45 68 63 -16 80
Price Cash Flow (PCF) 14 12 12 -18 16
Kurs-/indre værdi (Kl) 3,24 2,51 1,67 1,85 1,59

 

") Sammenligningstallene er tilpasset til den i 2002/03 ændrede regnskabspraksis vedrørende behandling af hensatte forpligtelser samt den regnskabsmæssige behandling af foreslået udbytte.
”) Omlægningsår (perioden 1. oktober 2001 — 31. marts 2002)

32

Aktionærinformation

DI7

w”

 

Kursudvikling

Kursen pr. 31. marts 2005 var 2.645 kr. Kursudviklingen i perio-
den 31. marts 2000 — 31. marts 2005 sammenlignet med KFX
kan præsenteres således:

 

— Tivoli

 KFX
É - 350
d" ø

æ DES mg
2200 pr lus vs sa nr
2000 fllgj Un ed kedel

    

 

1.200

1.000
L 31/03/00 34/09/01

 

31/03/02 31/03/03 31/03/04 31/03/05

 

 

I perioden den 2. november 2004 frem til halvårsmeddelelsen
den 22. november 2004 stiger kursen fra 2.000 til 2.200 på
baggrund af 1.000 solgte aktier. Efter halvårsmeddelelsen frem
til den 2. december 2004 stiger kursen fra 2.200 til 2.600 på
baggrund af 1.300 solgte aktier. Til sammenligning har den
gennemsnitlige omsætning i antal aktier pr. måned været 1.960
stk. i perioden 1. april 2004 — 31. marts 2005.

Aktionærer

Pr. 31. marts 2005 var der 16.943 aktionærer i Tivoli. Jf. Sel-
skabets aktiebog fordeler aktiebesiddelser over 5% sig således:

Skandinavisk Tobakskompagni A/S
Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab
Danske Bank A/S

Udsendte fondsbørsmeddelelser
Kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser
Besøgstal, Jul i Tivoli 2004

Besøgstal, november 2004
Halvårsmeddelelse 2004/05
Opjustering af forventet resultat
Kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser
Besøgstal, sommersæsonen 2004
Besøgstal, august 2004

Besøgstal, juli 2004

Navneændring

Kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser
Besøgstal, juni 2004

Forløb af ordinær generalforsamling
Besøgstal, maj 2004

Ændringer i ledelsen
Årsregnskabsmeddelelse 2003/04
Besøgstal, april 2004

Finanskalender 2004/05

Kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser

31,8%
25,4%
5,1%

5. januar 2005

23. december 2004
1. december 2004
22. november 2004
20. oktober 2004
4. oktober 2005
20. september 2004
1. september 2004
2. august 2004

2. august 2004

2. juli 2004

1. juli 2004

15. juni 2004

1. juni 2004

24. maj 2004

19. maj 2004

3, maj 2004

3. maj 2004

2. april 2004

33

 

34

Aktionærinformation

Forventede fondsbørsmeddelelser

Årsregnskabsmeddelelse 2004/05 31. maj 2005
Ordinær generalforsamling 16. juni 2005
Halvårsmeddelelse 2005/06 24. november 2005
Årsregnskabsmeddelelse 2005/06 22. maj 2006
Ordinær generalforsamling 15. juni 2006

Herudover udsendes månedlige opgørelser over besøgstal for
sommersæsonen og Jul i Tivoli samt kvartalsvise opgørelser af
aktiebesiddelser.

Separat fondsbørsmeddelelse forventes udsendt inden den
første halvårsmeddelelse i det nye regnskabsår, omhandlende
overgangen til IFRS. Meddelelsen vil indeholde en beskrivelse af
ændringerne i den anvendte regnskabspraksis og afstemninger

mellem ny og gammel praksis.

Selskabet har indtil videre besluttet ikke at offentliggøre kvartals-

regnskaber.

Investor Relations (IR)
Det er Tivolis IR-politik at videregive væsentlig og rettidig infor-
mation til aktiemarkedet om Selskabets økonomiske og drifts-

mæssige forhold og strategier.

 

På Tivolis hjemmeside www.tivoli.dk findes yderligere informatio-

ner og samtlige offentliggjorte meddelelser.

Forespørgsler vedrørende relationer til investorer og aktiemarke-
det, kan rettes til:

kommunikationschef, Stine Lolk

slætivoli.dk

IR-ansvarlig:

E-mail:

Generalforsamling
Selskabets ordinære generalforsamling vil blive afholdt torsdag
den 16. juni 2005 kl. 16 i Glassalen i Tivoli.

Forslag til generalforsamlingen

Bestyrelsen stiller forslag om, at bestyrelsen i tiden indtil næste
års generalforsamling bemyndiges til inden for 10% af aktie-
kapitalen at lade Selskabet erhverve egne aktier til den på
erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse

på op til 10%.

På valg som revisorer er KPMG C. Jespersen og
PricewaterhouseCoopers. Begge indstilles til genvalg.

IFRS

 

væ. n Tivoli vil i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for

i m… regnskabsåret 2005/06 overgå til de internationale

' regnskabsstandarder (IFRS) og de yderligere danske
oplysningskrav til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selska-
ber, jævnfør de af Københavns Fondsbørs stillede krav til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber og IFRS-bekendt-
gørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven. IFRS imple-
menteres, således at årsrapporten tillige overholder de regn-
skabsstandarder, der er godkendt af den Europæiske Union.

De forventede effekter som følge af overgangen til IFRS er
beskrevet nedenfor. Det skal understreges, at effekterne er
baseret på en foreløbig vurdering af konsekvenserne, samt at de
faktiske konsekvenser af implementeringen af IFRS i 2005/06
kan afvige fra de nuværende forventninger.

Samtidig skal det understreges, at eventuelt nye IFRS-standar-
der og fortolkningsbidrag, vil kunne påvirke overgangen til IFRS
for regnskabsåret 2005/06. Der er dog ikke for nuværende
igangværende projekter, der vurderes at få indvirkning på IFRS
årsrapporten for 2005/06.

Indregning og måling, moderselskabet

Investeringer i dattervirksomheder og associerede virksomheder
måles til kostpris i moderselskabets årsrapport. Som en konse-
kvens heraf indregnes modtagne udbytter i resultatopgørelsen
på deklareringstidspunktet. Tidligere blev disse investeringer ind-

regnet efter indre værdis metode.

Ændringer i regnskabspraksis i henhold til IFRS vil betyde, at
der i balancerne pr. 1. april 2004 henholdsvis 31. marts 2005
tilbageføres værdireguleringer fra indre værdi til kostpris, svaren-
de til 14,7 mio.kr. pr. 1. april 2004 og 12,2 mio.kr. pr. 31. marts
2005. Endvidere tilbageføres andel af årets resultat efter skat i
resultat for 2004/05, svarende til 0,3 mio.kr.

Som følge af disse ændringer vil koncernens og moder-
selskabets resultat efter skat og størrelse af egenkapitalen ikke
længere være sammenfaldende.

Klassifikation og benævnelse af regnskabsposter
Overgangen til IFRS medfører enkelte ændringer i klassifikatio-
nen og benævnelserne af regnskabsposter i forhold til årsregn-
skabslovens skemaopstilling, der hidtil er anvendt:

+ Udskudte skatteaktiver klassificeres under langfristede aktiver, tid-
ligere var de klassificeret under kortfristede (omsætnings-)aktiver.

. Varebeholdninger og likvide beholdninger præsenteres ikke
under egne hovedoverskrifter under kortfristede aktiver, men
klassificeres dog fortsat under kortfristede aktiver.

+ Hensatte forpligtelser præsenteres ikke for sig som særskilte
hovedposter, men klassificeres under langfristede forpligtelser.

+ Leverandørgæld, gæld til dattervirksomheder og anden gæld
præsenteres ikke hver for sig, men som en samlet post under
kortfristede forpligtelser.

De klassifikationsmæssige ændringer vil ikke påvirke resultat og
egenkapital.

35

> >

    

36

eo
Ken

 

Årsrapporten for Tivoli A/S for 2004/05 er aflagt i overens-

stemmelse med årsregnskabslovens bestemmelser for Klasse

D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger samt øvrige

bestemmelser, der er gældende for selskaber, noteret på
Københavns Fondsbørs.

Resultatopgørelsens opstilling er tilpasset i forhold til årsregnskabs-
lovens skemaopstilling for bedre at vise resultatdannelsen.

Årsrapporten er aflagt i DKK.
Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Tivoli A/S samt dattervirk-
somheder, hvori Tivoli A/S har bestemmende indflydelse på virksomhe-
dens finansielle og driftsmæssige politikker for at opnå afkast eller andre
fordele fra dens aktiviteter. Bestemmende indflydelse opnås ved direkte
eller indirekte at eje eller råde over mere end 50% af stemmerettighe-
derne eller på anden måde kontrollere den pågældende virksomhed.
Tivoli A/S og dattervirksomhederne benævnes samlet koncernen.

Tivoli A/S' ejerandel (50%) i den associerede virksomhed Eatertainment
A/S, der er en fællesledet virksomhed, indregnes i koncernregnskabet
ved linje for linje at indregne Tivolis forholdsmæssige andel (prorata) af
aktiver, passiver samt resultatopgørelse. Interne avancer samt andre
koncerninterne transaktioner med fælles ledet virksomhed elimineres for-
holdsmæssigt.

Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af moderselska-
bets og de enkelte dattervirksomheders regnskaber opgjort efter kon-
cernens regnskabspraksis, elimineret for koncerninterne indtægter og
omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og udbytter
samt realiserede og urealiserede fortjenester ved transaktioner mellem

de konsoliderede virksomheder. Urealiserede fortjenester og transaktio-
ner med associerede virksomheder elimineres i forhold til koncernens
ejerandel i virksomheden. Urealiserede tab elimineres på samme måde
som urealiserede fortjenester, i det omfang der ikke er sket værdiforring-
else.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til trans-
aktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem trans-
aktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultat-
opgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster I fremmed valuta
omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balance-
dagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller kursen i den seneste årsrapport indregnes i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

RESULTATOPGØRELSEN

Nettoomsætning

Nettoomsætning omfatter driftsindtægter fra entré til Haven, herunder
indtægter ved salg af klubkort, drift af forlystelser m.v., udlejning af byg-
ninger, lokaler m.v. og salgsindtægter.

Omsætningen fra kontantspil præsenteres efter fradrag af gevinst-
udbetaling samt spilleafgift til staten.

Andre driftsindtægter og -omkostninger

Andre driftsindtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter
i forhold til virksomhedernes aktiviteter, herunder indtjente projekterings-
honorarer, modtagne sponsorater samt fortjeneste ved salg af materielle
anlægsaktiver.

 

Andre driftsomkostninger indeholder regnskabsposter af sekundær
karakter i forhold til virksomhedernes aktiviteter, herunder tab ved salg af

materielle anlægsaktiver.

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede
virksomheder

I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige
andel af de enkelte dattervirksomheders resultat før skat efter fuld
eliminering af intern avance/tab. Andel i dattervirksomhedernes skat ind-
regnes under skat af ordinært resultat.

I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige
andel (prorata) af den associerede virksomheds resultat før skat efter
eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab. Andel i den
associerede virksomhedsskat indregnes under skat af ordinært resultat.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster
og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed
valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser samt tillæg og
godtgørelser under a conto-skatteordningen M.v.

Skat af årets resultat

Tivoli A/S er sambeskattet med de helejede dattervirksomheder. Den
aktuelle selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion
vedrørende skattemæssige underskud). De sambeskattede selskaber
indgår i a conto-skatteordningen.

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt
skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til
årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres
til posteringer direkte i egenkapitalen.

BALANCEN
Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar måles

 

til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte til- ” i
knyttet til anskaffelsen, indtil det tidspunkt hvor aktivet er klar til brug. '
For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte og indirekte

omkostninger til materialer, komponenter, underleverandører og løn.

Tilskud fragår i kostprisen. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i

separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på

de enkelte bestanddele er forskellig.

Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele af et
materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågæl-
dende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige
økonomiske fordele for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de
udskiftede bestanddele ophører med indregning i balancen og overføres
til resultatopgørelsen. Alle omkostninger til almindelig reparation og ved-
ligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Materielle anlægsaktiver afskrives lineært over aktivernes forventede
brugstid, der udgør:

Bygninger 10-30 år
Butikker, boder m.v. 5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 6-20 år

Grunde afskrives ikke.
Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret for scrapværdi.

Specielt kan anføres, at den fysiske levetid for Tivolis forlystelser kan
være væsentlig længere end den underholdningsmæssige levetid.

37

 

38

. Tivoli har valgt at afskrive forlystelserne over den underholdningsmæssi-

ge levetid. Tivoli anvender ikke scrapværdier på forlystelser, da største-
delen af den enkelte forlystelse ikke kan genetableres uden væsentlige
udskiftninger af aktivets bestanddele, hvis den enkelte forlystelse demon-

teres.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres
som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og
den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab
indregnes i resultatopgørelsen under andre driftsindtægter eller andre
driftsomkostninger.

Nedskrivning

Den regnskabsmæssige værdi af materielle anlægsaktiver vurderes løben-
de, mindst én gang årligt, for at afgøre, om der er indikation af værdifor-
ringelse. Når en sådan indikation er til stede, vurderes aktivets genindvin-
dingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af et aktivs dagsværdi
med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi.

Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi
af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger
aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindings-
værdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Det er Tivolis vurdering, at Selskabet kun har én målbar pengestrøms-
frembringende enhed, svarende til den juridiske enhed Tivoli A/S.

Nedskrivninger på materielle anlægsaktiver tilbageføres i det omfang,
der er sket ændringer i de forudsætninger og skøn, der førte til nedskriv-

ningen.

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i
årsrapporten for moderselskabet efter den indre værdis metode.

 

 

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder måles i
balancen til den forholdsmæssige andel af virksomhedernes indre værdi,
opgjort efter modervirksomhedens regnskabspraksis med fradrag eller
tillæg af den forholdsmæssige andel af urealiserede koncerninterne
avancer og tab.

Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og associerede
virksomheder overføres under egenkapitalen til reserve for nettoopskriv-
ning efter den indre værdis metode, i det omfang den regnskabsmæs-

sige værdi overstiger kostprisen.

Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris opgjort efter gennemsnitsmetoden.
Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne

lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjem-
tagelsesomkostninger.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum,
med fradrag af omkostninger, der afholdes for at effektuere salget, og
fastsættes under hensyntagen til omsættelighed, ukurans og udvikling i
forventet salgspris.

Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der nedskrives til imøde-
gåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter afholdte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Anvendt regnskabspraksis Æ

 

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for ved-
tagelse på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet).
Udbytte, som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post
under egenkapitalen.

Nettoopskrivning efter den indre værdis metode

Nettoopskrivning efter den indre værdis metode omfatter modervirksom-
hedens andel i opsparede overskud (nettooverskud, fratrukket udbytte) i
dattervirksomheder og associerede virksomheder, som måles efter den
indre værdis metode med fradrag af eventuelle underskud i disse virk-

somheder.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i
balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret
for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte

a conto-skatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi
af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af poster,
hvor midlertidige forskelle er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at
have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor
opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatnings-
regler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte
anvendelse af aktivet, henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettige-
de skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de for-
ventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme
juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimine-

ringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser, der ser
med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte '
skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge
af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes ved lånopta-
gelse til det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktions-
omkostninger. | efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser til
amortiseret kostpris ved anvendelse af 'den effektive rentes metode',
således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi ind-
regnes I resultatopgørelsen under finansielle omkostninger over låne-
perioden.

Øvrige gældsforpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter mod-
tagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

PENGESTRØMSOPGØRELSE

Pengestrømsopgørelsen er opgjort efter den indirekte metode og tager
udgangspunkt i koncernens og moderselskabets omsætning og omkost-
ninger. Opgørelsen viser pengestrømme, fordelt på drifts-, investerings-
og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider
ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som resultat før skat reguleret
for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital, betalte renter samt
betalt selskabsskat.

39

40

Anvendt regnskabspraksis

Pengestrøm til investeringsaktivitet
Pengestrømme til investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse
med køb og salg af materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse
eller sammensætning af aktiekapital og omkostninger, forbundet her-
med, samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld samt beta-
ling af udbytte til selskabsdeltagere.

Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger.

SEGMENTOPLYSNINGER

Tivoli vurderes ikke at have flere væsentlige segmenter, hverken aktivi-
tetsmæssigt eller geografisk, hvorfor der ikke præsenteres særskilte
segmentoplysninger.

Tivolis gæster kan dog opdeles i målgrupper. De vigtigste målgrupper er:

. Børnefamilier

+ Fredagsrockere
+ De kulturelle

+ Forretningsfolk

Da Tivoli ikke foretager finansielle registreringer, fordelt på målgrupper,
er det ikke muligt at oplyse resultatet af disse målgruppers aktiviteter.

yye asked
da
bs: SA
ng

Br)

 

NØGLETAL
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finans-
analytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005'.

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet
således:

Overskudsgrad (EBIT-margin)
Resultat af ordinær drift x 100
Nettoomsætning

Afkastningsgrad
Resuttat af ordinær drift x 100
Gennemsnitlige operative aktiver

Operative aktiver

Operative aktiver er aktiver i alt, fratrukket
likvide beholdninger og andre rentebærende
aktiver

Likviditetsgrad
Omsætningsaktiver x 100

 

Kortfristede gældforpligtelser

Egenkapitaiandel (soliditet)
Egenkapital ekskl. minoritetsint. ultimo x 100

 

Passiver i alt, ultimo

investeret kapital

Omsætningsaktiver ekskl. udskudte skatteaktiver og
likvide beholdninger

— kortfristede gældsforpligtelser ekskl. kreditinstitutter
+ materielle anlægsaktiver

- andre hensatte forpligtelser

— øvrige langfristede driftsmæssige forpligtelser

Afkast af investeret kapital (ROIC)
EBIT
Gennemsnitlig investeret kapital

 

Resultat til analyseformåt
Årets resultat efter skat

Egenkapitalforrentning
Resultat til analyseformål x 100

 

Gennemsnitlig egenkapital ekskl. minoritetsint.

Earnings Per Share (EPS)
Resultat til analyseformål

 

Gennemsnitligt antal aktier i omløb

Cash Flow Per Share (CFPS)
Pengestrøm fra drift
Gennemsnitligt antal aktier

Vækstrate (g)
( EPS2004/05 ) x100
EPS2003/04

Anvendt regnskabspraksis

 

Indre værdi
Egenkapital ekskl. minoritetsint. ult. S

 

Antal aktier

Udbytte pr. aktie '
Udbytteprocent x aktiens pålydende HE
100

Udbytteprocent
Moderselskabets udbytteprocent

Payout ratio
Udbyttebetaling
Resultat til analyseformål

 

Price Earnings-kvote (PE)
Børskurs
EPS

 

Price Cash Flow (PCF)
Børskurs
CFPS

 

Kurs-/indre værdi (Kl)
Børskurs
Indre værdi

41

Resultatopgørelse 1. april — 31. marts

42

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04
Note
Nettoomsætning
1. Entréindtægter 139,6 115,5 139,6 115,5
2. Forlystelser m.v. 216,2 191,1 194,4 172,0
3 Lejeindtægter 68,0 63,5 70,9 65,9
423,8 370,1 404,9 353,4
4 Andre driftsindtægter 35,0 34,1 34,1 29,8
458,8 404,2 439,0 383,2
Eksterne omkostninger
5 Driftsomkostninger 42,7 38,6 36,3 32,8
6 Vedligeholdelse 26,0 24,3 25,1 23,5
7. Kunstneriske arrangementer 29,5 29,4 29,5 29,4
Ejendomsskatter og forsikringer 16,8 15,4 16,8 15,4
Annoncer og reklamer 23,1 23,3 23,0 23,2
8 Andre eksterne omkostninger 39,6 31,6 37,2 29,3
9 Personaleomkostninger 169,6 158,2 160,6 148,9
10. Af- og nedskrivninger 60,5 57,6 59,2 56,3
407,8 378,4 387,7 358,8
Resultat af ordinær drift 51,0 25,8 51,3 24,4
11. Ordinært resultat før skat i dattervirksomheder - -1,0 1,2
11 Ordinært resultat før skat i associerede virksomheder - - 1,3 1,0
12. Finansielle indtægter 1,8 0,6 1,7 0,6
13 Finansielle omkostninger 4,9 3,6 5,4 4,4
Ordinært resultat før skat 47,9 22,8 47,9 22,8
14 Skat af ordinært resultat -14,2 6,7 -14,2 -6,7
Årets resultat 33,7 16,1 33,7 16,1
Resultat pr. aktie
15 Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. 59,0 28,2
Forslag til resuitatdisponering
Foreslået udbytte, 10% (10%) 5,7 5,7
Henlæggelse til reserve for nettoopskrivning
efter den indre værdis metode 0,3 2,3
Overført resultat 27,7 8,1
33,7 16,1

 

Pengestrømsopgørelse 1. april — 31. marts

 

 

 

 

 

 

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04
Note
Omsætning i alt 458,8 404,2 439,0 383,2
Omkostninger i alt -407,8 -378,4 -387,7 -358,8
Af- og nedskrivninger 60,5 57,6 59,2 56,3
Pengestrøm fra ordinær drift før ændring i driftskapital 111,5 83,4 110,5 80,7
16. Ændring i driftskapital 13,6 8,0 7,0 10,5
Forbrug af pensionsforpligtelser -0,1 -0,1 -0,1 -0,1
Pengestrøm fra ordinær drift før finansielle poster 125,0 91,3 117,4 91,1
Finansielle indtægter 1,8 0,6 1,7 0,6
Finansielle omkostninger -4,9 -3,6 -5,4 -4,4
Pengestrøm fra drift før skat 121,9 88,3 113,7 87,3
Betalt selskabsskat -14,0 - -14,0
Pengestrøm fra driftsaktivitet 107,9 88,3 99,7 87,3
Køb af materielle anlægsaktiver -64,4 87,1 -63,7 87,1
Afgang af finansielle anlægsaktiver - - 5,7
Pengestrøm til investeringsaktivitet -64,4 -87,1 -58,0 87,1

 

Fremmedfinansiering:

 

 

Afdrag på langfristede gældsforpligtelser -40,5 -1,8 -40,5 -1,8
Forøgelse af gæld til kreditinstitutter 7,2 9,8 7,2 9,8
Aktionærerne:

Udbetalt udbytte 5,7 -5,7 5,7 -5,7
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -39,0 2,3 -39,0 2,3
Årets pengestrøm 4,5 3,5 2,7 2,5
Likvider, primo 9,7 6,2 8,0 5,5

 

Likvider, ultimo 14,2 9,7 10,7 8,0

 

 

Balance pr. 31. marts

 

mio.kr. 2005 2004 2005 2004

Note
Aktiver
Anlægsaktiver

17 Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger 427,5 418,4 427,5 418,4
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 90,6 61,0 88,4 58,2
Materielle anlægsaktiver under opførelse og
forudbetalinger for materielle anlægsaktiver 30,8 65,6 30,8 65,6
548,9 545,0 546,7 542,2

 

Finansielle anlægsaktiver

 

 

11. Kapitalandele i dattervirksomheder - - 13,5 20,2
11. Kapitalandele i associerede virksomheder - - 5,5 4,2
- 19,0 24,4

Anlægsaktiver i alt 548,9 545,0 565,7 566,6

 

Omsætningsaktiver
Varebeholdninger
Handelsvarer 4,8 4,2 4,8 4,1

 

Tilgodehavender

 

 

 

18 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 12,4 22,6 12,0 19,7
Tilgodehavende — selskabsskat 0,2 - 0,2 -

21. Udskudte skatteaktiver 8,1 8,5 8,1 8,5
19 Periodeafgrænsningsposter 17,0 10,0 16,5 9,8
37,7 41,1 36,8 38,0

Likvide beholdninger 14,2 9,7 10,7 8,0
Omsætningsaktiver i alt 56,7 55,0 52,3 50,1

 

Aktiver i alt 605,6 600,0 618,0 616,7

 

 

Balance pr. 31. marts

mio.kr. 2005 2004 2005 2004

Note

Passiver

20 Egenkapital

 

Aktiekapital 57,2 57,2 57,2 57,2
Overkurs ved emission - 158,6 - 158,6
Nettoopskrivning efter indre værdis metode 12,2 14,7 12,2 14,7
Overført resultat 391,6 202,5 391,6 202,5
Foreslået udbytte 5,7 5,7 5,7 5,7
Egenkapital i alt 466,7 438,7 466,7 438,7

 

Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
22 Kreditinstitutter - 38,6 - 38,6

 

38,6 - 38,6

 

Kortfristede gældsforpligtelser

 

 

 

22 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtetser - 1,9 - 1,9
Kreditinstitutter 79,7 72,5 79,7 72,5
Leverandørgæld 14,7 11,7 14,1 11,6
Gæld til dattervirksomheder - - 13,1 17,1

23 Anden gæld 17,5 17,6 17,4 17,3

24 Periodeafgrænsningsposter 27,0 19,0 27,0 19,0

138,9 122,7 151,3 139,4
Gældsforpligtelser i alt 138,9 161,3 151,3 178,0
Passiver i alt 605,6 600,0 618,0 616,7

 

25 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelse m.v.
26 Finansielle risici

27 Nærtstående parter

Egenkapital pr. 31. marts

  

Netto-
opskrivning
Koncern i Overkurs i efter Gl i
Falls UT indre værdis Overført Foreslået
mio.kr. kapital emission metode resultat udbytte
Egenkapital pr. 1. april 2003 57,2 158,6 12,4 194,3 5,7 428,2

Egenkapitalbevægelser i 2003/04

 

 

 

 

Uudnyttede tegningsretter 0,1 0,1
Nettogevinster indregnet direkte på egenkapitalen - - - 0,1 - 0,1
Årets resultat 2,3 8,1 5,7 16,1
Totalindkomst i alt - - 2,3 8,2 5,7 16,2
Udloddet udbytte -5,7 -5,7
Egenkapitalbevægelser i alt - - 2,3 8,2 - 10,5
Egenkapital pr. 1. april 2004 57,2 158,6 14,7 202,5 5,7 438,7

 

Egenkapitalbevægelser i 2004/05

 

 

 

Årets resultat 0,3 27,7 5,7 33,7
Totalindkomst i alt - - 0,3 27,7 5,7 33,7

Overførsel -158,6 158,6 -

Tilbageførsel af nettoopskrivning efter den indre

værdis metode i forbindelse med fusion og likvidation -2,8 2,8 -

Udloddet udbytte -5,7 -5,7
Egenkapitalbevægelser i alt - -158,6 -2,5 189,1 - 28,0
Egenkapital pr. 31. marts 2005 57,2 - 12,2 391,6 5,7 466,7

 

Moderselskab

mio.kr.
Egenkapital pr. 1. april 2003 57,2 158,6 12,4 194,3 5,7 428,2

Egenkapitalbevægelser i 2003/04

 

 

 

 

Uudnyttede tegningsretter 0,1 0,1
Nettogevinster, indregnet direkte på egenkapitalen - - . 0,1 - 0,1
Årets resultat 2,3 8,1 5,7 16,1
Totalindkomst i alt - - 2,3 8,2 5,7 16,2
Udloddet udbytte 5,7 -5,7
Egenkapitalbevægelser i aft - - 2,3 8,2 - 10,5
Egenkapital pr. 1. april 2004 57,2 158,6 14,7 202,5 5,7 438,7

 

Egenkapitalbevægelser i 2004/05

 

 

Årets resultat 0,3 27,7 5,7 33,7
Totalindkomst i alt - - 0,3 27,7 5,7 33,7

Overførsel -158,6 158,6 -

Tilbageførsel af nettoopskrivning efter den indre

værdis metode i forbindelse med fusion og likvidation 2,8 2,8 -

Udloddet udbytte -5,7 5,7
Egenkapitalbevægelser i alt - -158,6 -2,5 189,1 - 28,0

 

Egenkapital pr. 31. marts 2005 57,2 - 12,2 391,6 5,7 466,7

 

 

Noter til resultatopgørelse

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04

Entréindtægter

 

 

 

Billetsalg 98,6 87,8 98,6 87,8
Tivoli Klubben 41,0 27,7 41,0 27,7

139,6 115,5 139,6 115,5

2 Forlystelser m.v.

Kørende forlystelser 127,1 110,0 127,1 110,0
Underholdningsspil" 36,5 33,0 36,5 33,0
Forretninger 36,6 32,1 14,8 13,0
Koncertsal m.v. 16,0 16,0 16,0 16,0

216,2 191,1 194,4 172,0

 

" I underholdningsspil indgår følgende:

 

 

 

 

 

Afgiftspligtig nettoomsætning efter gevinstudbetaling 42,7 38,2 42,7 38,2
Spilleafgift -13,7 -12,5 -13,7 -12,5
Varespil m.v. 7,5 7,3 7,5 7,3
Underholdningsspil i alt 36,5 33,0 36,5 33,0
3 Lejeindtægter
Restauranter, selvbetjening og fast food 49,7 46,6 52,6 49,0
Kiosker, forlystelser m.v. 15,8 13,7 15,8 13,7
Udstillinger, serviceaktiviteter m.v. 25 3,2 2,5 3,2
68,0 63,5 70,9 65,9
4. Andre driftsindtægter
Projekteringshonorarer og arbejde for eksterne 9,2 7,9 85 6,0
Sponsorater 11,3 13,2 11,3 13,2
Andet 14,5 13,0 14,3 10,6
35,0 34,1 34,1 29,8

 

5 Driftsomkostninger

 

 

 

 

 

Vareforbrug 15,2 13,4 9,2 8,0
El og varme m.v. 8,3 7,8 8,3 7,8
Driftsomkostninger, Haven 15,7 13,9 15,7 13,9
Andet 3,5 3,5 3,1 3,1
42,7 38,6 36,3 32,8
8 Vedligeholdelse
Terræn 2,9 2,2 2,9 2,2
Bygninger 16,8 16,6 16,8 16,6
Forlystelser 3,4 2,9 3,4 2,9
Andet 2,9 2,6 2,0 1,8
26,0 24,3 25,1 23,5
7 Kunstneriske arrangementer
Tivolis Symfoniorkester 7,7 7,6 7,7 7,6
Honorarer m.v. til kunstnere 11,9 14,1 11,9 14,1
Andet 9,9 7,7 9,9 7,7
29,5 29,4 29,5 29,4

 

8 Andre eksterne omkostninger
Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
KPMG 0,6 0,8 0,6 0,8
PricewaterhouseCoopers 0,2 0,2 0,2 0,2

 

0,8 1,0 0,8 1,0

 

Noter til resultatopgørelse

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04

8 Andre eksterne omkostninger — fortsat

Der kan specificeres således:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Revision
KPMG 0,4 0,5 0,4 0,5
PricewaterhouseCoopers 0,2 0,2 0,2 0,2
Andre revisionsrelaterede ydelser
KPMG 0,1 0,0 0,1 0,0
Skatte- og momsmæssige ydelser
KPMG 0,1 0,1 0,1 0,1
Andet
KPMG 0,0 0,2 0,0 0,2
0,8 1,0 0,8 1,0
9 Personaleomkostninger
Gager og lønninger 155,5 145,2 146,5 136,3
Bidragsbaserede pensionsordninger 7,2 6,6 7,2 6,6
Ydelsesbaserede pensionsordninger, jf. note 23 0,1 0,1 0,1 0,1
Andre omkostninger til social sikring 3,8 3,9 3,8 3,5
Øvrige personaleomkostninger 3,0 2,4 3,0 2,4
169,6 158,2 160,6 148,9
I gager og lønninger er fragået værdi af eget arbejde på
investeringer m.v. med i alt 2,4 6,4 2,4 6,4
I pensioner er indeholdt understøttelse til tidligere ansatte og
tidligere ansattes enker med 0,1 mio.kr. Den kapitaliserede
værdi af ikke-forsikringsafdækkede pensionsforpligtelser udgør
0,5 mio.kr., hvilket er hensat under anden gæld jf. note 23.
Gennemsnitligt antal medarbejdere , 461 472 401 412
Aflønning af bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere
Bestyrelse Gager og lønninger 1,0 0,8 1,0 0,8
Pension 0,0 0,0 0,0 0,0
1,0 0,8 1,0 0,8
Direktion Gager og lønninger 3,5 4,6 3,1 4,2
Bonus 2,2 1,5 2,2 1,5
Pension 0,4 0,5 0,4 0,5
6,1 6,6 5,7 6,2
Ledende medarbejdere Gager og lønninger 4,4 3,7 4,4 3,7
Bonus 0,5 0,5 0,5 0,5
Pension 0,5 0,4 0,5 0,4
5,4 4,6 5,4 4,6
Ud over resultatbaserede bonusprogrammer har Tivoli A/S
ingen andre incitamentsprogrammer, eksempelvis aktieoptions-
programmer eller lignende.
10 Af- og nedskrivninger
Bygninger 30,3 29,7 30,3 29,7
Driftsmidler 26,1 26,3 24,8 25,0
Anlægsaktiver under opførelse 4,1 1,6 4,1 1,6
60,5 57,6 59,2 56,3

 

 

Noter til resultatopgørelse

Moderselskab

mio.kr. 2004/05 2003/04

11. Kapitalandele i datter- og associerede virksomheder

 

 

 

 

Dattervirksomheder

Kostpris pr. 1. april 3,9 3,9
Afgang i forbindelse med fusion og likvidation -2,9 .
Kostpris pr. 31. marts 1,0 3,9
Reguleringer pr. 1. april 16,3 15,5
Tilbageført resultat vedrørende årets afgang i forbindelse

med fusion og likvidation -2,8

Andel af årets resultat før skat -1,0 1,2
Skat af årets resultat - -0,4
Reguleringer pr. 31. marts 12,5 16,3
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. marts 13,5 20,2

 

Associerede virksomheder

 

 

 

 

 

 

 

Kostpris pr. 1. april 5,8 5,8
Kostpris pr. 31. marts 5,8 5,8
Reguleringer pr. 1. april -1,6 -3,1
Regulering vedrørende tidligere år - 0,5
Andet af årets resultat før skat 1,3 1,0
Reguleringer pr. 31. marts -0,3 1,6
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. marts 5,5 4,2
2004/05 2003/04
Hjemsted Ejerandel Egenkapital Ejerandel Egenkapital

Tivoli International A/S København 100% 13,5 100% 14,5
Tivoli Artists Management A/S København - - 100% 4,0
Tivoli Museet A/S København - - 100% 1,7
Eatertainment A/S København 50% 5,5 50% 4,2

19,0 24,4

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04

12. Finansielle indtægter

 

Renter, likvide beholdninger m.v. 1,1 0,3 1,0 0,3
Valutakursavance 0,7 0,3 0,7 0,3
1,8 0,6 1,7 0,6

 

13. Finansielle omkostninger

 

Renter, bank og prioritetsgæld m.v. 0,8 0,9 0,7 0,9
Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder - - 0,6 0,8
Renteomkostninger til associerede virksomheder 2,3 2,5 2,3 2,5
Kurstab 1,8 0,2 1,8 0,2

4,9 3,6 5,4 4,4

 

ES SS EDR SSD DDD DDT DS OSS SD SN NSSS SITES SDR DDR DD DDD DS SSD DDD 0

Noter til resultatopgørelse og pengestrømsopgørelse

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04

14. Skat af ordinært resultat
Årets skat kan opdeles således:
Skat af årets resultat 14,2 6,7 14,2 6,7

 

14,2 6,7 14,2 6,7

 

Skat af årets resultat fremkommer således:

 

Aktuel skat 14,1 - 14,1

Aktuel skat, dattervirksomhed -0,3 - -0,3 -

Udskudt skat 0,4 6,7 0,4 6,7
14,2 6,7 14,2 6,7

 

Skat af ordinært resultat kan forklares således:

 

 

 

Beregnet 30% skat af ordinært resultat før skat 14,4 6,8 14,4 6,8
Skatteeffekt af:
Ikke-fradragsberettigede omkostninger - 0,2 - 0,2
Andre reguleringer -0,2 -0,3 -0,2 -0,3
14,2 6,7 14,2 6,7
Effektiv skatteprocent 30% 29% 30% 29%
mio.kr. 2004/05 2003/04

15 Resultat pr. aktie

 

 

 

 

 

Årets resultat 33,7 16,1

33,7 16,1

Gennemsnitligt antal aktier 571.666 571.666

Gennemsnitligt antal egne aktier o 0

Gennemsnitligt antal aktier i omløb 571.666 571.666

Resultat pr. 100 kr. aktie (EPS), kr. 59,0 28,2
mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04

16. Ændring i driftskapital

 

Ændring i tilgodehavender m.v. 3,3 2,6 0,8 8,5
Ændring i varebeholdninger -0,6 0,9 -0,6 0,9
Ændring i leverandører og anden gæld m.v. 10,9 4,5 6,8 1,1

13,6 8,0 7,0 10,5

 

 

Noter til balance

ESTER
anlægsaktive!
under opførelse

Andre anlæg, og. forudbetaling-
Grunde og Colin EST Sør ESER
mio.kr. 2 bygninger  . .… og inventar ELLE SEE LLC SSR

 

17 Materielle anlægsaktiver

Koncern -— 2004/05

 

 

 

 

Kostpris pr. 1. april 2004 736,2 313,1 67,2
Overført fra aktiver under opførelse 27,3 38,3 -67,2
Tilgang 12,1 17,5 34,1
Tilgang, værdi af eget arbejde - . 2,4
Afgang - -0,3 -

Kostpris pr. 31. marts 2005 775,6 368,6 36,5

Af- og nedskrivninger pr. 1. april 2004 317,8 252,1 1,6
Afskrivninger 30,3 26,1 -
Nedskrivninger - - 4,1
Afgang - -0,2 -

Af- og nedskrivninger pr. 31. marts 2005 348,1 278,0 5,7

Regnskabsmæssig værdi pr. 31, marts 2005 427,5 90,6 30,8

 

Koncern - 2003/04

 

 

 

 

Kostpris pr. 1. april 2003 702,6 297,7 32,7
Overført fra aktiver under opførelse 18,1 10,2 -28,3
Tilgang 15,4 8,3 57,0
Tilgang, værdi af eget arbejde 0,1 0,5 58
Afgang - -3,6 -

Kostpris pr. 31. marts 2004 736,2 313,1 67,2

Af- og nedskrivninger pr. 1. april 2003 288,1 229,4
Afskrivninger 29,7 26,3 -
Nedskrivninger - - 1,6
Afgang - -3,6 -

Af- og nedskrivninger pr. 31. marts 2004 317,8 252,1 1,6

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. marts 2004 418,4 61,0 65,6

 

Moderselskab - 2004/05

 

 

 

Kostpris pr. 1. april 2004 736,2 305,8 67,2
Overført fra aktiver under opførelse 27,3 38,3 -67,2
Tilgang 12,1 16,8 34,1
Tilgang, værdi af eget arbejde - - 2,4
Afgang - -0,3 -

Kostpris pr. 31. marts 2005 775,6 360,6 36,5

Af- og nedskrivninger pr. 1. april 2004 317,8 247,6 1,6
Afskrivninger 30,3 24,8 -
Nedskrivninger ” - 4,1
Afgang - -0,2 -

Af- og nedskrivninger pr. 31. marts 2005 348,1 272,2 5,7

 

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. marts 2005 427,5 88,4 30,8

 

52

Noter til balance

mio.kr.

17 Materielle anlægsaktiver - fortsat

Moderselskab - 2003/04

Kostpris pr. 1. april 2003
Regulering vedrørende tidligere år
Overført fra aktiver under opførelse
Tilgang
Tilgang, værdi af eget arbejde
Afgang

Kostpris pr. 31. marts 2004

Af- og nedskrivninger pr. 1. april 2003
Afskrivninger
Nedskrivninger
Afgang

Af- og nedskrivninger pr. 31. marts 2004

Regnskabsmæssig værdi pr. 31, marts 2004

Materialle
anlægsaktiver
under opførelse
og forudbetaling-
i ESS
anlægsaktiver

Andre anlæg,
driftsmateriel
og inventar

Grunde og
bygninger

  

 

 

 

 

702,6 290,9 32,7

- -0,5 -

18,1 10,2 -28,3

15,4 8,3 57,0

0,1 0,5 5,8

- -3,6 -

736,2 305,8 67,2
288,1 226,2

29,7 25,0 -

- - 1,6

-3,6 -

317,8 247,6 1,6

418,4 58,2 65,6

 

Kontantværdi af vurderede ejendomme pr. 1. oktober 2004 udgør
511,2 mio.kr. (529,3 mio.kr. pr. 1. oktober 2003).

I grunde og bygninger er der tinglyst skadesløsbrev på 160 mio.kr.
som sikkerhed for kreditinstitutter.

 

 

 

 

 

 

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04
18 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Lejedebitorer 5,8 8,8 5,8 8,8
Diverse debitorer 6,6 13,8 6,2 10,9
12,4 22,6 12,0 19,7
Nedskrivninger, indeholdt i ovenstående tilgodehavender,
indregnet under andre eksterne omkostninger -0,7 - -0,7
19 Periodeafgrænsningsposter
Forudbetalte omkostninger vedr:
Sommersæson m.v. 12,3 4,0 11,8 4,0
Ejendomsskatter 2,7 2,7 2,7 2,7
Øvrige 2,0 3,3 2,0 3,1
17,0 10,0 16,5 9,8
mio.kr. 2004/05 2003/04 2002/03 2001/02 2000/01

20 Selskabskapital

 

Aktiekapital

Pr. 1. april 57,2 57,2 57,2 57,2 45,7
Kapitaludvidelse - - - - 11,5
Pr. 31. marts 57,2 57,2 57,2 57,2 57,2

 

Aktiekapitalen består af 571.666 A-aktier å nominelt 100 kr.
ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.

Udbytte

Udlodning af udbytte til Tivoli A/S' aktionærer har ingen skattemæssige konsekvenser for Tivoli A/S.

 

Noter til balance

mio.kr. 2004/05 2003/04 2004/05 2003/04

21 Udskudt skat

 

 

 

Udskudt skat (aktiv) pr. 1. april 8,5 15,2 8,5 15,2
Årets udskudte skat, indregnet i årets resultat -0,4 -6,7 -0,4 -6,7
Udskudt skat (aktiv) pr. 31. marts 8,1 8,5 8,1 8,5
Udskudt skat indregnes med 30% og omfatter:
Materielle anlægsaktiver 5,9 5,7 5,9 5,7
Omsætningsaktiver 2,0 2,0 2,0 2,0
Kortfristede gældsforpligtelser 0,2 0,2 0,2 0,2
Fremførselsberettigede skattemæssige underskud - 0,6 - 0,6
8,1 85 8,1 8,5

 

22 Langfristede gældsforpligtelser
Gæld til kreditinstitutter er indregnet således i balancen:

 

 

 

 

 

Forfald mellem 1 og 5 år - 8,9 - 8,9
Forfald efter 5 år - 29,7 - 29,7
Langfristede gældsforpligtelser - 38,6 - 38,6
Kortfristet del af langfristede gældforpligtelser - 1,9 - 1,9
40,5 - 40,5

Dagsværdi - 42,2 - 42,2

23 Anden gæld

Feriepenge 7,3 12,7 7,3 12,7
Pensionsforpligtelse 0,5 0,6 0,5 0,6
Andet 9,7 4,3 9,6 4,0
17,5 17,6 17,4 17,3

 

24 Periodeafgrænsningsposter
Forudbetalte indtægter vedr:

 

Sponsorater m.v. . 7,6 5,2 7,6 5,2
Tivoli Klubben 10,9 11,8 10,9 11,8
Koncertsal m.v. 8,5 2,0 8,5 2,0

27,0 19,0 27,0 19,0

 

25 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelse m.v.
I grunde og bygninger med en regnskabsmæssig værdi på 427,5 mio.kr. er tinglyst skadesløsbreve på 160 mio.kr. som sikkerhed for kreditinstitutter.
Tivoli A/S er sambeskattet med dattervirksomheden Tivoli International A/S. Selskaberne hæfter solidarisk for den samlede selskabsskat.

 

 

 

 

54

Noter til balance

26

mio.kr.

Finansielle risici

Koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser og renteniveau.

Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig alene mod styring af finansielle risici
vedrørende drift og finansiering.

Vedrørende beskrivelse af anvendt regnskabspraksis og metoder, herunder anvendte indregningskriterier og målingsgrundlag, henvises til omtale under
anvendt regnskabspraksis.

Valutarisici
Tivoli A/S og koncernen har kun begrænsede valutapositioner på eksisterende eller forventede fremtidige finansielle aktiver eller forpligtelser.
Der er derfor ikke foretaget aktiv valutasikring.

Renterisici

Den finansielle position ved regnskabsårets afslutning pr. 31. marts udtrykker positionen på et tidspunkt, hvor der er maksimal belastning på det likvide bered-
skab. Den betydelige variation over året medfører, at der er væsentlige udsving i Tivolis likvide beholdninger/kassekredit. Renteindtægter/-omkostninger i de
enkelte år vil derfor afhænge af udviklingen i den korte rente. Tivoli foretager ikke afdækning af denne renterisiko.

Om koncernens finansielle aktiver og forpligtelser pr. 31. marts 2005 kan angives følgende aftalemæssige revurderings- og forfaldstidspunkter, afhængigt af,
hvilken dato der falder først:

Revurdering-/

 

 

forfaldstidspunkt TEE (Bier
0-1 år UGER rente %
Tilgodehavender 12,4
Likvider 14,2 . 1,9
Kreditinstitutter -79,7 - 2,7
Kortfristede gældsforpligtelser i øvrigt -56,1
Kreditrisici

Koncernen har ingen væsentlige koncentrationer af kreditrisici.

 

27

Nærtstående parter
Tivolis eneste nærtstående part med bestemmende indflydelse omfatter Skandinavisk Tobakskompagni A/S.

Tivolis nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter selskabernes bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere, samt disse personers relaterede
familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førstnævnte personkreds har væsentlige interesser.

Endvidere omfatter de nærtstående parter Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, dattervirksomheder og associerede virksomheder.
Transaktioner med nærtstående parter sker på markedsbaserede vilkår eller omkostningsdækkende basis.

Skandinavisk Tobakskompagni A/S og Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab har i årets løb indgået sponsoraftaler med Tivoli for 1,8 mio.kr.
Der er indgået lejeaftale mellem Tivoli og den associerede virksomhed, Eatertainment. Den årlige leje udgør 5,8 mio.kr.

Der har i øvrigt ikke i 2004/05 været gennemført væsentlige transaktioner med nærtstående parter.

 

|
|
|
|
|
|
l

Fotografer:
Forside: Dæmonen ved fotograf Henrik Stenberg

Stefan Kai Nielsen, Ekko Foto
Lars Bech, Das Biro

Henrik Stenberg

Ireneusz Cyranek

Martin Rosenauer

Bjarne Stæhr

Tim Herre

Polfoto

3x Nielsen

Tivoli

Tekst og design: Tivoli
Grafisk produktion og korrektur: InterText | Mus & Pen
Tryk: PE offset A/S

 

 

Adresse:

Tivoli A/S
Vesterbrogade 3
Postboks 233
1630 København V

Til: 33 151001
Fax: 33 75 03 81

www.tivoli.dk

www, tivoligardens.com

CVR-nr. 10 40 49 16

 

 

 
       

 
 

- væ … (
> w - .
I - rr —
NR
me Nee LT s .
km em se ret] -
7 xo = ne
7 - ” 7 lø =
- 7 . - Lemmer tr
. ” "mer ==
ir mm
- <= " 7 = »—
. -
7 in ram Te meder SM =
- - …=
Fr 8-
z
- -