Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
W
SR . aa
N novo nordisk
| og SLS Bssry
i UVREL SEG
É Mpc 2D0E
kem.
Jeg må videre
i mit liv
Fremskridt inden for
insulinbehandling gør forskellen
Tid til handling
Diabetes er en tikkende
bombe I udviklingslandene
re
Au
Ud i verden
Vejen til vækst
Innovation og ansvar
skaber succes
Q
z
w,
a
3
o
då
BB
9
2
ec
a
=
2
za
k<T
3
2
ø
2
[
Ø
w
oa
3
>
oa
ø
X
a
az
D
3
>
o
<
2?
4
==
RS
Sa
oa
S
3
3
[1
AA
w
%
æ
s
2
3
2
3
oOo
nn”
"
m
z
vi
ao
En
3
S
o
(vej
&
>
mæ
[=n
au
>
[=d
o
32
Ø
oa
4
TD
S
uw
a
BD
nn
>
vw
3
2
5
oe
%
>
ec
a
in
oOo
oOo
øm
=z
DD
&
oa
>
ey
g
z
e
m
>
3
ht
&
2
z
2
>
3
>
PD
z
”
w
rd
>
Q
i
v
2
=
=
=.
ø
oOo
z
aa
3
å
&
=
ao
w
de
oa
ao
”
9
ø
=
=
aA
ag
aa
2
vw
2
m
Ø
9
3
3
ce
3.
3
tv
>
o
3
2
o
vo
ao
Sa
e
mg
3
0.
iD
OY
2
kr
02
12
10
38
41
108
32
34
18
28
36
ÅRSRAPPORT 2004
RAPPORT
Kampen mod diabetes
KAN DIABETES OVERVINDES?
For at vinde kampen mod diabetes må der vises ansvarligt
lederskab og skabes videnskabelige gennembrud. Det hand-
ler om forebyggelse.
JEG MÅ VIDERE I MIT LIV
Diabetes er lige så kompleks og forskelligartet som menne-
skers personlighed og livsstil. Derfor findes der ikke én insu-
linbehandling, som passer alle.
Innovation
20 NÅR TIDEN ER KRITISK
NovoSeven? kan redde liv og forhindre alvorlig invalidi-
tet i mange livstruende situationer. '
26 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPRØJEKTER
Konkurrencedygtige resultater
VEJEN TIL VÆKST
Novo Nordisk svarer på spørgsmål om virksomhedens forret-
ningsstrategi på kort og langt sigt.
ÅRET I HOVEDTAL
FINANSIELLE OG IKKE-FINANSIELLE RESULTATER
Ledelsesberetning, indikatorer for den tredobbelte bundlinje,
finansielle, miljømæssige og sociale hoved- og nøgletal, god
selskabsledelse og risikostyring, det finansielle regnskab
med noter samt ikke-finansielle regnskabsprincipper.
AKTIONÆRINFORMATION
En udfordrende arbejdsplads
GLOBAL EKSPANSION
Med en verdensomspændende salgsorganisation og kunder
overalt i verden er Novo Nordisk godt i gang med at blive
mere international.
ENGAGERET LEDELSE
En strategi for talentudvikling og mangfoldighed understøt-
ter Novo Nordisks fremtidige vækst.
Værdier I praksis
EN BRANCHE UNDER ANGREB
Lægemiddelindustriens etik bliver udfordret på alle områder
lige fra adgang til medicin, medicinpriser og markedsføring til
åbenhed om kliniske undersøgelser.
TID TIL HANDLING
For udviklingslandene er diabetes en tidsindstillet bombe: To
tredjedele af alle fremtidige tilfælde af diabetes ventes at
opstå i denne del af verden.
FORBEREDT PÅ EN LAVEMERGIFREMTID
Klimaforandring er en af de alvorlige miljømæssige udfor-
dringer, menneskeheden står over for. Hvis der ikke sættes
ind nu, kan det også komme til at koste erhvervslivet dyrt.
Forsiden: Andrea Monjarås Taméz fra Mexico ved, at når bare hun passer på
sig selv, kan hun leve som alle andre — selv på skateboard! Andrea har type 1-
diabetes. Læs mere på side 14.
Segmenter: omsætning
mia. kr.
30
25 mm
vækst i resultat af primær
- drift i 2004.
i overskudsgrad
i 2004,
mio. kr. var salget i 2004.
forrentning af investeret
”— kapital (ROIC) i 2004.
cash to earnings i 2004.
Globale udfordringer — globale muligheder
t overvinde diabetes er på én gang det, vi bræn-
der for, og vores forretning. Den ambition er sel-
ve grundlaget for vores virksomhed og for vores
forpligtelse som en ansvarlig virksomhed.
Diabetesepidemien breder sig hastigt overalt i
verden, og vi skal være parate til at sætte ind, når den rammer — og
helst før. Vi vil fortsætte vores arbejde med at udvikle bedre behand-
lingsmuligheder og forske i det allervigtigste, nemlig at finde en kur
mod diabetes. Vi vil også sætte ind på at forebygge diabetes — med
særlig fokus på børn og unge, som jo er vores fremtid.
Novo Nordisk spiller en stadig større rolle i den globale konkurren-
ce om ressourcer, medarbejdere, markedsandele og indflydelse, I
2004 har vi udvidet vores salgsorganisation betydeligt på vigtige
vækstmarkeder. Vi har øget vores aktiviteter, især i USA og udvik-
lingslandene. Vi har foretaget store investeringer i nye produk-
tionsanlæg i Brasilien, Kina og USA med henblik på at opbygge en
global produktion til konkurrencedygtige priser. Og i dag arbejder
over 40% af Novo Nordisks medarbejdere uden for Danmark.
Inden for diabetes har Novo Nordisk det bredeste produktsorti-
ment i branchen, og med godkendelsen og lanceringen af Levemir?
i Europa er vi de første, der kan tilbyde et fuldt sortiment af insulin-
analoger. Inden for blødningsbehandling har vi op-
nået klinisk bevis for, at NovoSeven? kan standse
alvorlige blødninger i forbindelse med traumer
og hjerneblødninger. Og vi er overbevist om, at
vi med vores igangværende forsknings- og
udviklingsprojekter kan spille en vigtig rolle i
opdagelse og udvikling af nye terapeuti-
ske proteiner til behandling af andre al-
vorlige lidelser som kræft og inflamma-
tionssygdomme.
Vi oplever en kraftig salgsfremgang,
som skyldes den stigende efterspørgsel
efter bedre diabetesbehandling, vores
konkurrencedygtige sortiment af patent-
beskyttede nye analoger samt den øgede
anvendelse af NovoSeven? til behand-
ling af bløderpatienter og til eksperimentel
brug.
Men træerne vokser ikke ind i himlen.
Konkurrencen er hårdere end nogensinde,
og sundhedsreformer verden over og især i
Europa påvirker overskudsgraden. Igen i
2004 har valutakursudviklingen været
ugunstig for europæiske virksomheder,
som derfor fortsat har måttet være om-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
kostningsbevidste. Alligevel har vi opnået meget tilfredsstillende
økonomiske resultater for 2004. Derfor skal der lyde en stor tak til
Novo Nordisks medarbejdere for deres engagement og indsats og til
vores samarbejdspartnere over hele verden. Novo Nordisks aktiekurs
steg igen i 2004, og vi glæder os over, at vores aktionærer således er
blevet belønnet for deres støtte.
Novo Nordisk er godt rustet til at møde fremtidens udfordringer.
Vi er førende på områder med store udækkede medicinske behov.
Vi udvider vores forsknings- og produktionsnetværk internationalt.
Det bliver en udfordring at omsætte arbejdspladser i de industriali-
serede lande til job med større videnindhold, samtidig med at vi ska-
ber nye arbejdspladser i udviklingslandene. Vi lancerer en række
nye, patentbeskyttede produkter, og i modsætning til den øvrige
lægemiddelindustri er vi ikke truet af patentudløb i de nærmeste år.
Vi har opnået gode resultater inden for terapeutiske proteiner, og vi
mener, at netop dette område vil byde på betydelige vækstmulig-
heder i fremtiden. Vi ser derfor mange muligheder i globaliseringen.
| et forretningsmiljø præget af skarp konkurrence er det en særlig
udfordring at anlægge et langsigtet og bredt perspektiv. Novo
Nordisk har en flerstrenget strategi for at sikre bedre adgang til
sundhed gennem kapacitetsopbygning, en differentieret prispolitik
over for de fattigste lande samt økonomisk støtte gen-
nem Verdensdiabetesfonden, som nu når ud til
mange millioner mennesker med diabetes. Som et
andet bidrag til øget bæredygtighed går Navo
Nordisk også foran ved at opstille et mål for en
absolut CO2-reduktion i løbet af de næste ti
år. Når mennesker kan overvinde deres
diabetes, så må vi som virksomhed også
formå at gribe de globale udfordringer og
leve op til vores samfundsansvar.
Novo Nordisks Årsrapport 2004 giver en
afvejet præsentation af virksomhedens
økonomiske, sociale og miljømæssige re-
sultater, i år for første gang i én samlet
rapport.
God læselyst! &
kan? Plan
LARS REBIEN SØRENSEN ( (t.v.)
ADMINISTRERENDE DIREKTØR
fad Drnsns
MADS ØVLISEN (t.h.)
BESTYRELSESFORMAND
mennesker døde i 2000 i USA af
domme som følge af fedme, som
med er den næststørste dødsårsa
af alle diabetestilfælde på verdens-
plan skyldes overvægt. I nogle
lande er det hele 90%.
mio. mennesker mentes at have
diabetes i 2003 — to tredjedele af
. mennesker i verden er over-
Jtige eller svært overvægtige,
af alle nye diabetestilfælde blandt af de kinesiske børn mio. dødsfald på ver-
børn i USA og Storbritannien er type med diabetes har densplan i 2002 skyldtes
2 sammenlignet med kun 4% i 1990. type 2-diabetes. kroniske sygdomme.
dem bor i udviklingslandene.
Foto: Scanpix/Corbis
ykelstierne i Shanghai må vige til fordel for nye
motorveje. Fra New York til Månchen og Såo
Paulo fylder folk sig med mad med masser af
fedt, sukker og salt. Moderne bekvemmelig-
heder som husholdningsmaskiner, biler, com-
putere og tv betyder, at folk bevæger sig min-
dre. Der er for få parker og legepladser, fordi
alt efterhånden indrettes efter bilen som det mest almindelige be-
fordringsmiddel.
Den traditionelle vestlige livsstil, som mange mennesker i udvik-
lingslandene efterstræber, udgør en sundhedsrisiko. De kroniske
sygdomme, der kommer af usund levevis, såsom hjertesygdomme
og diabetes, rammer ikke kun ældre, men også mennesker i den er-
hvervsaktive alder over hele verden. Og med det stigende antal
svært overvægtige får børn nu også type 2-diabetes — en sygdom,
der tidligere kun sås hos voksne.
Kroniske sygdomme er nu den hyppigste dødsårsag i verden. Og
udviklingslandene rammes dobbelt hårdt: De skal kæmpe med smit-
somme sygdomme og samtidig håndtere den eksplosive vækst i kro-
niske sygdomme.
Der må gøres noget. Og det kræver, at alle dele af samfundet bli-
ver inddraget. | 2003 etablerede Novo Nordisk og Oxford University
initiativet Oxford Vision 2020. Formålet er at gøre opmærksom på,
at tre risikofaktorer — rygning, kost og mangel på motion — er årsag
til fire kroniske sygdomme: hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kroniske
lungesygdomme og visse former for kræft. Disse fire sygdomme er
årsag til 50% af alle dødsfald på verdensplan. Oxford Vision 2020
arbejder målrettet på at forebygge den globale udbredelse af kro-
niske sygdomme, navnlig i lav- og middelindkomstlande og i de fatti-
gere samfundsgrupper i industrilandene. Hensigten er ikke blot at
forebygge eller forsinke sygdom eller død, men at skabe et grundlag
for en sundere levevis og bedre livskvalitet. Læs mere på
novonordisk.com/annual-report-2004
1 2004 mødtes de godt 50 initiativtagere for anden gang i Oxford,
hvor de vedtog en handlingsplan som første skridt. Blandt medlem-
merne er offentlige myndigheder og sundhedsstyrelser, universite-
ter, virksomheder som Novo Nordisk, Johnson & Johnson, Nestlé og
Unilever samt organisationer som Verdensbanken, Verdenssundheds-
organisationen og Den Internationale Hjerteorganisation.
Medlemmerne har forpligtet sig til at samle dokumentation for, at
der må handles her og nu, samt at iværksætte lokale projekter for at
vise, at forebyggelse nytter. Med holdningskampagner og informa-
tion skal kroniske sygdomme højere op på den politiske dagsorden.
Lægemidler alene gør det ikke
"Det er en stor udfordring, i og med at fedme er et verdensom-
spændende problem, og at vores omgivelser ikke altid indbyder til at
dyrke fitness og motion. Men det er en udfordring, vi er nødt til at
tage op,” siger John Bell, der er Regius Professor of Medicine på
Oxford University og en af drivkræfterne bag Oxford Vision 2020.
Re
)
FOREBYGGELSE AF DIABETES
"Når jeg spørger diabetikere om, hvad de forventer af os, svarer de ikke: 'Jeg vil have
jeres nyeste insulinanalog i et doseringssystem, der kan kommunikere med min tele-
fon. De vil være raske, og de vil gøre alt for, at deres familie og venner undgår syg-
dommen. Så for os er forebyggelse et led i god diabetesbehandling.”
Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør, Novo Nordisk
"Socialt lederskab er lige så vigtigt i kampen mod diabetes som vi-
denskab,” siger professor Bell. ”Diabetes kan ikke bekæmpes med
lægemidler alene. Dertil er problemet for stort, og det rammer hår-
dest i lande, som ikke har ressourcerne til at løfte den enorme opga-
ve, der ligger i at behandle denne sygdom med medicin.”
Dette synspunkt deles af Novo Nordisk, der er en af verdens fø-
rende virksomheder inden for diabetesbehandling, og hvis vision er
at overvinde diabetes. Det kan måske virke modsætningsfyldt for en
virksomhed, som lever af at behandle diabetes. Men ifølge Lars
Rebien Sørensen, administrerende direktør for Novo Nordisk, er vi-
sionen helt i tråd med Novo Nordisks løfte om at være der for sine
kunder — mennesker med diabetes.
"Når jeg spørger diabetikere om, hvad de forventer af os, svarer
de ikke: ”Jeg vil have jeres nyeste insulinanalog i et doseringssystem,
der kan kommunikere med min telefon.” De vil være raske, og de vil
gøre alt for, at deres familie og venner undgår sygdommen. Så for
os er forebyggelse et led i god diabetesbehandling,” siger Lars
Rebien Sørensen.
”Vi tager vores lederskab inden for diabetesbehandling alvorligt,
og det indebærer andet og mere end at sælge produkter. Jeg ville
være uærlig over for mine kunder, hvis jeg kun fokuserede på det,
som vi tjener penge på, og ikke forsøgte at opfylde deres største be-
hov, nemlig at gå ind i kampen mod diabetes,” tilføjer han.
Partnerskaber
"Novo Nordisk har endnu ikke udviklet en forretningsmodel inden
for forebyggelse, eftersom virksomhedens produkter og service-
ydelser først kommer ind i billedet, når sygdommen er konstateret.
Men der er andre, mere indirekte fordele ved at deltage i et initiativ
som Oxford Vision 2020,” siger Lars Rebien Sørensen.
”Som videnbaseret virksomhed ved vi, at type 2-diabetes i det
store hele skyldes faktorer, der kan forebygges. Hvis samfundet be-
væger sig i retning af mere forebyggelse, giver det mening for os at
være med — ikke kun fordi vi har viden om, hvordan man måske kan
udsætte eller forebygge sygdommen, men også fordi vi skal være
opmærksomme på samfundsændringer, der kan påvirke vores akti-
viteter på langt sigt,” siger han. ”Det handler om at vende det, der
kan ses som en risiko, til en mulighed.”
Virksomheden har også arbejdet med forskellige scenarier for at
undersøge, hvad der driver de fremtidige ændringer i den globale
økonomi, inden for ernæring og kultur, sundhed, diabetesbehand-
ling, virksomheders sociale ansvar og markedet. Resultaterne ud-
nyttes i virksomhedens tankegang og fremtidige strategi, så den er
på forkant med samfundsudviklingen. Engagementet i Oxford
Vision 2020 er også en måde at have fingeren på pulsen.
"Jeg mener, at vi på denne måde kan vinde respekt som en sam-
arbejdspartner, der kan arbejde åbent på tværs af de forskellige sek-
torer i samfundet. Jeg mener også, at det gør os mere attraktive som
arbejdsgiver. Unge mennesker ønsker at arbejde for virksomheder,
der tør have en holdning og kæmpe for den,” tilføjer han.
I kraft af sine 30 års erfaring inden for diabetesbehandling har
Novo Nordisk længe samarbejdet med forskellige partnere om at
forbedre diagnosticering og behandling og om den mest avancere-
de forskning for at finde en kur (se side 6). Initiativet til en bevæ-
gelse som Oxford Vision 2020 var et naturligt resultat af dette sam-
arbejde, som bygger på dialog og alliancer.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Det er et fornuftigt argument, mener professor Bell. "Som læge-
middelvirksomhed har I en forpligtelse til at forbedre forholdene på
sundhedsområdet, uanset hvor incitamentet kommer fra. Og hvis
en løsning betyder, at man må ændre på omgivelserne frem for at
fremstille et nyt lægemiddel, bør lægemiddelvirksomhederne støtte
dette, fordi det forbedrer folks sundhed, og det er jo netop formålet
med deres forretning.”
De rette incitamenter
"Både industrien og staten har et incitament til at tænke forebyg-
gelse ind i deres forretningsmodel,” siger professor Bell. ”På grund
af de stigende omkostninger på sundhedsområdet til behandling af
kroniske sygdomme som diabetes og dens følgevirkninger har de
enkelte stater et økonomisk incitament til at fokusere på forebyg-
gelse og samtidig også pligt til at forbedre befolkningernes livskvali-
tet,” siger han.
"Selvfølgelig er det i sidste ende op til den enkelte at træffe sine
valg, men spørgsmålet er, hvordan staten, lægemiddelindustrien og
de øvrige samfundspartnere kan være med til at gøre det let at træf-
fe sunde valg,” siger professor Bell.
"Staten kan tilbyde erhvervslivet og enkeltpersoner økonomiske in-
citamenter til at træffe sundere valg. I mange lande er usunde madva-
rer de billigste og mest tilgængelige, mens frisk frugt og grøntsager
ofte er dyrere. | byplanlægningen kan man tage højde for, at der skal
være flere grønne områder og flere cykelstier,” siger professor Bell.
Budskabet skal ud til børn og unge
Her og nu er børn og unge den gruppe, der vil få størst gavn af en
vellykket forebyggelsesindsats, og derfor skal budskabet ud til dem.
”Hvis man virkelig vil påvirke folkesundheden, skal man sætte ind
over for den næste generation. Den enkelte må investere i et godt
helbred allerede som barn og ung. Hvis helbredet allerede begynder
at svigte i 50-års-alderen, er det meget svært at gøre noget ved det.
Når folk først har haft et hjerteanfald, er de parate til at give
alt, hvad de ejer, for at få bare lidt af deres gode helbred igen,”
siger Lars Rebien Sørensen.
Den advarsel gik rent ind hos den gruppe af unge, der i
september 2004 deltog i Oxford Vision 2020-konferen-
cen i Oxford. Medlemmer af Kikass, der er en velgøren-
de ungdomsgruppe i Storbritannien, fortalte konferen-
cedeltagerne, at børn og unge har brug for en bevægelse
som Oxford Vision 2020 — men den skal tale deres sprog.
”Det nytter ikke at fortælle os, at 400 mio. mennesker vil
dø af diabetes i 2020. Fortæl os, at en ud af 10 af vores ven-
ner vil dø for tidligt på grund af denne frygtelige sygdom,” si-
ger Sarah Jarman, der er studerende ved Surrey Institute of
Art and Design. "Vores generation er parat til en ansvarlig
livsstil, men vi har brug for solid og pålidelig viden for at kun-
ne træffe vores valg,” tilføjer Mark Harris, der er studerende
ved Oxford University.
Men er det så muligt at overvinde diabetes?
" Absolut,” siger Lars Rebien Sørensen, "men forskning
er ikke nok. Jeg tror ikke, vi kan løse vores samfundspro-
blemer med en pille. Der skal mere til. Vi må først få bud-
skabet om risikofaktorerne for type 2-diabetes ud til
børn og unge. Ellers kan vi ikke overvinde diabetes
inden for de næste 20 år.” %
Novo Nordisk Årsrapport 2004
En fitnessinstruktør giver et opmuntrende skub tilen
medarbejder i Novo Nordisks Motionsklub i Bagsværd.
Forebyggelse og
sund livsstil i hverdagen
Viden er nøglen til forebyggelse. Novo Nordisk har længe fo-
kuseret på ikke blot at sælge insulinprodukter og doserings-
systemer, men også at udbrede kendskabet til diabetes.
Indsatsen for uddannelse i både udviklingslande og industri-
aliserede lande er rettet mod behandlere, diabetikere og of-
fentligheden. Her er nogle eksempler:
e | Indien besøgte 318.000 mennesker i 2004 forskellige ud-
stillinger om diabetes sponsoreret af Novo Nordisk.
ø | Kina har Novo Nordisk og det kinesiske sundhedsministe-
rium etableret et projekt, der skal udbrede kendskabet til
diabetes i hele Kina.
e Novo Nordisk gennemfører også programmer i det sydlige
Afrika med det formål at øge kendskabet til diabetes
blandt læger, sygeplejersker og diabetikere (se side 28).
e DAWN, den banebrydende undersøgelse af de psyko-
sociale aspekter af diabetes, som sponsoreres af Novo
Nordisk (se side 14), er blevet udgangspunktet for en ræk-
ke uddannelsesaktiviteter verden over i samarbejde med
andre organisationer.
Ud fra sit kendskab til risikofaktorerne for diabetes har Novo
Nordisk nu også rettet fokus mod medarbejderne. Forebyg-
gelsesprogrammet NovoSund blev iværksat i 2004 i Dan-
mark, hvor 59% af medarbejderne er ansat, men vil senere
henvende sig til alle medarbejdere på globalt plan. Program-
met tilbyder virksomhedsbetalte rygestopkurser og kampag-
ner for mere motion og bedre kost, f.eks. sundere kantine-
mad, virksomhedsbetalte sportsaktiviteter og hjælp til at
nedbringe stress. | et pilotprogram på en af de danske fabrik-
ker kan medarbejderne få testet deres risikofaktorer for dia-
betes og andre kroniske sygdomme og få gode råd om,
hvordan de kan leve sundere.
Novo Nordisk har også iværksat en undersøgelse af med-
arbejdernes sundhedstilstand i Danmark. Den aktuelle sund-
hedstilstand vil blive fulgt over en årrække, og resultaterne
vil blive gjort tilgængelige for dem, der gerne vil skabe en
sundere livsstil på arbejdspladsen.
Ideen er at skabe en kultur og et arbejdsmiljø, der vil un-
derstøtte en sund livsstil, og derved bringe forebyggelse ind i
hverdagen.
FOREBYGGELSE AF DIABETES
Forskere over hele verden arbejder intenst på at overvinde
diabetes, men en kur har de endnu ikke fundet. Alligevel
er der opmuntrende tegn på fremskridt — samtidig med
at avancerede behandlingsmetoder i dag
gør det lettere at leve med diabetes.
Jagten
på en kur
avid Matthews er en uforbederlig optimist. Han
medgiver, at der stadig ikke findes en kur mod dia-
betes selv efter mere end 30 års forskning. Men
samtidig pointerer han, at forskerne nu er tættere
på målet end nogensinde før — at finde en kur, eller
idet mindste noget der vil nærme sig en kur, mod diabetes inden
2015. Og han ved, hvad han taler om. Som professor ved Oxford
University og leder af Oxford Centre for Diabetes, Endocrinology
and Metabolism (OCDEM) befinder han sig i brændpunktet for de
fremskridt, der er sket på diabetesområdet i den sidste halve snes år.
"Jeg mener, man kan betragte diabetes på samme måde som
kræft, dvs. som en sygdom, der bryder ud, men som kan sættes i
bero — på et stadium uden symptomer. Hvis man betragter type 2-
diabetes på den måde, hvordan skal man så definere en kur? Jeg vil
sige, det ville være en behandling, som forhindrer de insulinproduce-
Forskellige kilder til stamceller
Embryonale stamceller (blastocyst)
Befrugtet æg (zygote)
Stamcelleforskningen har givet håb om i fremtiden at kunne behandle type 1-
diabetes ved hjælp af celletransplantation. Novo Nordisks forskningsindsats
inden for dette område har indtil videre været koncentreret om embryonale
stamceller fra mus.
Foster
rende betaceller i at dø og samtidig regulerer blodsukkeret. Patienten
skal måske behandles flere gange for at blive symptomfri, men jeg
mener, det er muligt at udvikle en sådan form for behandling inden
for de næste 15 år. Når det gælder type 1-diabetes, er situationen en
anden; her er det kroppen, som ødelægger betacellerne gennem en
immunreaktion. Det vil sige, at en kur skal sørge for, at der dannes
nye, velfungerende betaceller, f.eks. fra stamceller. Derudover skal der
udvikles lægemidler, som kan standse angrebene på immunsystemet.
Tidlige resultater fra forskellige laboratorier tyder på, at begge dele vil
blive muligt en dag,” siger professor Matthews.
OCDEM giver nogle helt enestående rammer for at realisere disse
muligheder. Centret er etableret som et samarbejde mellem det bri-
tiske sundhedsvæsen (NHS), Oxford University og Novo Nordisk. Det
åbnede i 2003 og er det første diabetescenter i Europa, som kombi-
nerer grundforskning og klinisk forskning med patientbehandling
"Voksne'
Novo Nordisk har deltaget aktivt i de videnskabelige, offentlige og politiske
processer forud for revisionen af komitéloven, patientretsstillingsloven og EU's
direktiv om humane væv og celler. Novo Nordisks politik for bioetik kan ses på
novonordisk.com/annual-report-2004
Novo Nordisk Årsrapport 2004
og medicinsk uddannelse under samme tag. Novo Nordisks investe-
ring i centret beløber sig til 4 mio. britiske pund.
OCDEM står i spidsen for et EU-projekt om såkaldte biomarkører
for diabetes, dvs. molekyler i kroppen, som kan afsløre, hvor
langt sygdommen har udviklet sig hos den enkelte patient,
og fungere som pejlemærker for den optimale behandling.
Stamceller lover godt
I jagten på en kur mod type 1-diabetes fokuserer forskerne
især på indtransplantation af såkaldte ø-celler fra bugspyt-
kirtlen. Ø-celler indeholder de insulinproducerende betacel-
ler, som regulerer blodsukkeret. Sådanne transplantationer
kan i dag kun udføres i begrænset omfang og med begrænset
succes ved hjælp af donorbugspytkirtler. Transplantationspatien-
” ter bliver desuden nødt til at tage immunsuppressive præparater,
som kan have alvorlige bivirkninger. Det skyldes, at type 1-diabetes
er en kronisk autoimmun sygdom, hvor immun-
forsvaret angriber og ødelægger betacellerne.
Imidlertid lover de seneste fremskridt inden
for stamcelleforskningen godt for muligheden
for at skabe en sikker, stabil og bredt tilgænge-
lig kilde til insulinproducerende celler, som kan
anvendes til transplantation. Stamceller er
'tomme' celler, der kan udvikle sig til alle former
for celler, f.eks. ø-celler.
Novo Nordisk er med helt fremme inden for
stamcelleforskningen. Hagedorn Research Insti-
tute, der er en selvstændig grundforskningsen-
hed i Novo Nordisk, er den eneste private virk-
somhed, der indgår i både Beta Cell Biology 4/4 Om 10 års tid er vi
Consortium (støttet af National Institutes of
Health i USA) og Juvenile Diabetes Research
Foundation Centre for Beta Cell Therapy in
Europe. Novo Nordisks investering i stamcelle-
forskning på Hagedorn er på 17 mio. kr.
Samtidig forfølger forskerne mange andre
muligheder, f.eks. brug af genetik, til at vise vej
til nye biologiske molekyler, der kan bruges som
mål for lægemidler, biomarkører, der kan iden-
tificere biologiske tegn på diabetes under ud-
vikling eller tilknyttede komplikationer, og en
kunstig bugspytkirtel — et medicinsk apparat,
der kan registrere blodsukkerniveauer og ud fra det tilføre en pas-
sende mængde insulin.
flere år.”
Nuværende udfordringer
”Når og hvis forskerne finder en kur, vil Novo Nordisk stå stærkt.
Men indtil da har de 194 mio. diabetikere, man mener der er i hele
verden, brug for den bedst mulige behandling for at regulere syg-
dommen og undgå alvorlige komplikationer som f.eks. blindhed,
nerveskader, nyresvigt, hjertesygdomme, slagtilfælde og behand-
lingsrelateret hypoglykæmi, dvs. lavt blodsukker,” siger Novo Nor-
disks koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard Thomsen.
"Det er vores vision at overvinde diabetes, men vi ved ikke, om
det nogensinde vil lykkes for os. Det er dog vigtigt, at vi gør vores
allerbedste for de mange millioner mennesker, der har diabetes,” si-
ger Mads Krogsgaard Thomsen.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
måske derhenne, hvor
diabetes på samme
måde som kræft kan
sættes i bero, måske I
Professor David Matthews, Oxford University
Derfor har Novo Nordisk udviklet det bredeste og mest omfatten-
de sortiment af diabetesprodukter på markedet. ”Der findes ikke
nogen standardiseret diabetesbehandling,” tilføjer han.
Insulinbehandlingen I dag sigter mod at efterligne kroppens egen
præcise regulering af blodsukkeret ved hjælp af bugspytkirtlens in-
sulinproducerende betaceller. Når disse celler mangler, som hos type
1-diabetikere, eller hvis der er for få af dem, som hos type 2-diabeti-
kere, kan insulinanaloger være det bedste alternativ til kroppens
egne mekanismer.
Insulinanaloger er "designerinsulin”, som i kraft af en kemisk æn-
dring eller molekylemodellering får en anden virkningsprofil og der-
for kan efterligne den naturlige insulinudskillelse i kroppen.
Bedre regulering, sundere liv
Der er sket en stor udvikling inden for insulinanaloger i den sidste
halve snes år. Der kom for alvor skub i forskningen i nye og bedre in-
sulinbehandlinger efter offentliggørelsen af de
to skelsættende studier: Diabetes Control and
Complications Trial (DCCT) inden for type 1-
diabetes og UK Prospective Diabetes Study
(UKPDS) inden for type 2-diabetes.
Begge studier viste, at intensiv diabetesbe-
handling er med til at nedbringe komplikationer-
ne med op til 50%, men øger samtidig risikoen
for hypoglykæmi, som er en alvorlig og livstruen-
de tilstand. Desuden ses en vægtforøgelse, hvil-
ket for type 2-diabetikere i forvejen er en medvir-
kende faktor til udvikling af sygdommen.
I 2004 føjede Novo Nordisk Levemir? til sit
produktsortiment. Det er ifølge Mads Krogs-
gaard Thomsen det eneste insulinpræparat i
verden, som ikke medfører vægtforøgelse, og
som er forudsigeligt med hensyn til blodsukker-
reguleringen. Også GLP-1-analogen liraglutide,
der er under udvikling, har indtil videre i kliniske
forsøg vist sig at medføre mindre eller ingen
hypoglykæmi, fordi den er afhængig af mæng-
den af sukker i blodet, og derudover har en
vægtregulerende effekt.
Adskillige undersøgelser har vist, at type 2-
diabetikere ofte med fordel kan begynde en in-
sulinbehandling tidligere end hidtil antaget, fordi
det giver bedre regulering og færre komplikationer. Der kan dog al-
ligevel være udbredt modvilje mod insulinbehandling på grund af
bekymring og frygt for at skulle tage injektioner, som det fremgår af
Novo Nordisk-studiet Diabetes Attitudes, Wishes and Needs
(DAWN) (se side 14). I disse tilfælde kan AERx? insulin Diabetes
Management System (IDMS) til diabetesregulering, som Novo
Nordisk nu gennemfører kliniske studier med, måske virke Moti-
verende, da det giver mulighed for at tage insulin ved inhalation.
”Lederskab handler for os om at søge at opfylde patienternes be-
hov, uanset om det drejer sig om nyskabende insulintyper eller mere
bekvemme doseringssystemer,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
"Og skal vi opfylde vores vision om at overvinde diabetes, så må vi
være parate, den dag en kur kommer nærmere. Derfor ser vi på dia-
betesbehandling i et holistisk perspektiv. Der er ingen enkle svar,
men svarene er inden for rækkevidde.” æ
Novo Nordisk-medarbejdere i Kina og USA.
Novo Nordisk er en bioteknologisk healthcare-virksomhed, som tilstræber at gennem-
føre sine aktiviteter på en økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvarlig måde.
enne forpligtelse til bæredygtig udvikling er for-
ankret i Novo Nordisk Way of Management.
Virksomheden er en af verdens førende inden ' Økonomisk rentabel .
for diabetesbehandling og har branchens bre- Forretningsmæssig vækst, samfunds- og sundhedsøkonomi
deste sortiment af diabetesprodukter — her-
under de mest avancerede systemer til dosering
af insulin. Novo Nordisk har desuden en førende position inden for
andre områder som blødningsbehandling, væksthormonbehandling
og hormonpræparater (HRT). Novo Nordisk fremstiller og markedsfø-
rer farmaceutiske produkter og serviceydelser, som gør en forskel
for patienter, behandlere og samfundet.
Novo Nordisk har hovedkvarter i Danmark, beskæftiger 20.725
medarbejdere, driver virksomhed i 78 lande og sælger sine produk- socialt ansvarlig Miljømæssigt forsvarlig
ter i 179 lande. Medarbejdere, patienter, samfund Miljø, brug af forsøgsdyr, bioetik
DEN TREDOBBELTE BUNDLINJE — ET FORRETNINGSPRINCIP
Førende
i diabetes
Patienter
Ekspansion i
blødningsbehandling
diabetes, besøgte de canadiske
forskere Frederick Banting og
Charles Best, som året før var be-
gyndt at udvinde insulin af bug-
spytkirtler fra kvæg. Ægteparret
rejste hjem til Danmark og grund-
lagde året efter sammen med
H.C. Hagedorn Nordisk Insulin-
laboratorium, som begyndte at
Novo Nordisks solide baggrund inden for dia-
betesbehandling bygger på over 80 års erfaring
inden for dette område. Det hele begyndte i
1922, da nobelpristageren August Krogh sam-
men med hustruen, Marie, som havde type 2-
8 Novo Nordisk Årsrapport 2004
Vision
Novo Nordisks vision udstikker kursen for virksomheden. Den be-
skriver, hvad virksomheden står for, hvordan virksomheden arbejder,
og hvordan dens værdier er styrende i bestræbelserne på at finde
den rette balance mellem medmenneskelighed og konkurrencedyg-
tighed. Visionen er en del af Novo Nordisk Way of Management. Disse
ledelsesprincipper sikrer, at virksomheden i forfølgelsen af sine stra-
tegiske mål tilgodeser økonomiske, miljømæssige, sociale og bio-
etiske hensyn til gavn for interessenterne på langt sigt. Læs mere på
novonordisk.com/about. us
Novo Nordisks vision:
oe Vi vil være verdens førende virksomhed inden for diabetes-
behandling. Vores mål er at overvinde diabetes ved at finde bedre
metoder til forebyggelse, diagnose og behandling. Vi vil arbejde
aktivt for at fremme samarbejdet mellem alle parter i behand-
lingssystemet for derigennem at nå vores fælles mål.
oe Vi tilbyder produkter og service inden for andre områder, hvor vi
kan gøre en forskel. Vores forskning vil føre til opdagelsen af nye,
innovative produkter også uden for diabetes. Vi vil udvikle og
markedsføre sådanne produkter selv, såfremt vi kan gøre det lige
så godt som eller bedre end andre.
e Vi leverer konkurrencedygtige forretningsresultater. Vores fokus
er vores styrke, Vi vil forblive uafhængige og indgå samarbejder,
hvor det tjener forretningens formål og det, vi står for.
e Etjob hos os er aldrig bare et job. Vi vil være der, når vores kunder
har brug for os. Vi vil være innovative og effektive i alt, hvad vi
gør. Vi vil tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere ved at
gøre virksomheden til en udfordrende arbejdsplads.
e Vores værdier afspejles i vores handlinger. At være redelig er det,
der tæller. Vi bestræber os dagligt på at finde den rette balance
mellem medmenneskelighed og konkurrencedygtighed, det korte
og det lange sigt, egeninteresse og hensynet til kolleger og sam-
fund, arbejde og familieliv.
Ejerstruktur
Novo Nordisks aktiekapital er inddelt i A- og B-aktier. A-aktierne ejes
af holdingselskabet Novo A/S, der er 100% ejet af Novo Nordisk
Fonden, en selvejende erhvervsdrivende fond etableret i 1999 med
det formål at administrere Fondens aktiver og investere i biotekvirk-
somheder. Dens formål er at udgøre et stabilt fundament for forret-
nings- og forskningsaktiviteter i Novo Gruppen og at yde støtte til
videnskabelige, humanitære og sociale formål. Hovedparten af
Fondens bevillinger går til læge- og naturvidenskabelige projekter.
fremstille insulin til behandling
af diabetes. To tidligere medar-
bejdere, brødrene Harald og
Thorvald Pedersen, dannede i
1925 deres egen konkurrerende
virksomhed, Novo Terapeutisk
Laboratorium. I 1989 fusione-
rede de to virksomheder til
Novo Nordisk A/S.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Vision
Værdier
Ansvarlige, ambitiøse, ansvarsbevidste, samspil med interessenter,
åbne og ærlige, parate til forandring
Forpligtelser
Økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvar
Fundamentals
Politikker
Metode
Årlig rapportering Balanced Scorecard Faciliteringer
Novo Nordisk Way of
Management
Novo Nordisk Way of Management danner rammen for,
hvordan Novo Nordisk driver forretning. Både internt og
over for eksterne interessenter er disse ledelsesprincipper
fundamentet for virksomhedens forpligtelser og sætter dem
i en forretningsmæssig sammenhæng.
Novo Nordisk Way of Management nævner specifikt for-
pligtelsen til den tredobbelte bundlinje — socialt, miljømæssigt
og økonomisk ansvar — som virksomhedens grundlæggende
forretningsprincip. For at tjene aktionærernes langsigtede
interesser blev vedtægterne ændret i marts 2004, så det
præciseres, at Novo Nordisk vil 'tilstræbe at gennemføre sine
aktiviteter på en økonomisk, miljømæssigt og socialt ansvar-
lig måde”. Læs mere på side 49.
For at sikre en praksis, der lever op til de højeste standar-
der, uanset om disse er lovmæssige eller etiske, globale eller
virksomhedsspecifikke, er der i Novo Nordisk Way of Manage-
ment indbygget opfølgningsmetoder, som skal sikre syste-
matisk og valideret dokumentation for præstationen i for-
hold til virksomhedens værdibaserede ledelsessystem:
e Balanced Scorecard anvendes som et redskab til at forankre
og udbrede virksomhedens mål i hele organisationen. I
Balanced Scorecard defineres Novo Nordisks prioriterede
indsatsområder på kort sigt.
oe Den årlige rapportering gør rede for, i hvilken grad årets mål
er nået, samt strategier, aktiviteter, risikoprofil og nye mål.
e Faciliteringer, som gennemføres af Novo A/S, måler Novo
Nordisks ledelsesmæssige præstation i de enkelte forret-
ningsenheder, gør det lettere at dele erfaringer på tværs af
organisationen og hjælper til at bringe projekter i overens-
stemmelse med forretningsmålene. Facilitatorerne er et
globalt team, hvis medlemmer har lang ledelseserfaring
og stort kendskab til virksomheden. De vurderer, hvor
godt forståelsen af Nova Nordisk Way of Management,
herunder virksomhedens forpligtelse til den tredobbelte
bundlinje, er forankret i organisationen. Dette omfatter
gennemgang af dokumentation, interviews med ledelse
og medarbejdere og indimellem også med eksterne inter-
essenter samt analyser af relevante forretningsprocesser.
Læs mere om Novo Nordisk Way of Management, herunder
de 11 Fundamentals, på novonordisk.com
FORRETNINGSSTRATEGI
For virksomheder, der må navigere i en verden præget af skarp global konkur-
rence, er det en absolut nødvendighed at have en klar strategi for fremtiden.
ovo Nordisks forretningsstrategi tager udgangs-
punkt i den øjeblikkelige situation, men er samtidig
fremadrettet. Ved at arbejde med mulige scenarier
for, hvordan diabetesområdet ser ud om 20 år, sik-
rer Novo Nordisk, at virksomheden er på forkant
med udviklingen og kan træffe de rette valg undervejs. Her fortæller
Kåre Schultz, der er koncerndirektør i Novo Nordisk med ansvar for
Operations, hvad der skal drive virksomhedens fremtidige vækst.
Hvad driver Novo Nordisks vækst på kort sigt?
Strategisk vigtige produkter som insulinanaloger vil fortsat skabe
øget omsætning, efterhånden som folk i stigende grad anerkender
fordelene ved intensiv insulinbehandling i form af bedre behandling
og livskvalitet. Med lanceringen af Levemir? i 2004 kan vi tilbyde en
mere forudsigelig daglig regulering af blodsukkerniveauet end med
konventionelle insulinpræparater og konkurrerende basale
insulinanaloger. Vi forudser, at NovoSeven? i de nye indi-
kationer for traumebehandling og hjerneblødning også = Ree
Vejen til vækst
bliver en vigtig drivkraft for væksten. Vi forventer at opnå endnu
større markedsandele i USA, som i de senere år er blevet vores stør-
ste og hurtigst voksende enkeltmarked. Men vi er også ved at vinde
betydeligt fodfæste på store nye markeder som Kina og
Latinamerika, hvor vi i løbet af de sidste 10 år har opnået en væsent-
lig position som en af de førende virksomheder inden for diabetes-
behandling.
Hvad driver Novo Nordisks vækst på langt sigt?
Vi mener, at salget af insulinanaloger på vigtige markeder fortsat vil
øge vores vækst på langt sigt. Desuden vil nye behandlingskoncep-
ter som inhalerbar insulin (AERx? iDMS), der er under udvikling, give
nye behandlingsmuligheder for det voksende antal mennesker med
type 2-diabetes, som ikke kan opnå en tilfredsstillende blodsukker-
regulering med traditionelle blodsukkersænkende tabletter. Der er
også gode muligheder for langsigtet vækst i de nye indikationer
for NovoSeven?, herunder behandling i forbindelse med hjer-
teoperationer og traumatiske hjerneskader.
Ma VS
Hvad er Novo Nordisks vigtigste nuværende og fremtidige
markeder og hvorfor?
I øjeblikket er Europa vores største marked, og med vores fulde sor-
timent af insulinanaloger forventer vi en fortsat vækst her. USA, der
er verdens største lægemiddelmarked, er et nøglemarked for os. Vi
begyndte at vinde fodfæste på det amerikanske marked for insulin
og væksthormon for nogle få år siden, og vores markedsandel er
kraftigt stigende. Stadig flere amerikanere får diabetes, og mange
ville have stor gavn af forbedret blodsukkerregulering for at undgå
diabetesrelaterede komplikationer. Samtidig er USA det største mar-
ked for de eksisterende og fremtidige anvendelser af NovoSeven?.
På den anden side oplever vi også en betydelig vækst på vigtige
markeder inden for International Operations som følge af det sti-
gende antal diabetikere, der kommer i behandling. Lige nu går halv-
delen af vores samlede produktion af diabetesprodukter til disse
markeder, nemlig Kina, Indien, Korea, Tyrkiet, Taiwan, Brasilien,
Mexico, Egypten, Thailand og Argentina. I Europa og Japan forventes
mere moderat vækst på grund af sundhedsreformer, der bliver mere
og mere almindelige i takt med det stigende pres på det offentlige for
at begrænse udgifterne til sundhedssektoren, Det gør det sværere for
os at forhandle priser, der dækker udgifterne til forskning og udvik-
ling. Salgsvæksten i USA opvejer den mere moderate vækst i Europa.
Hvad er den fremtidige strategi for diabetesbehandling, og
forventer Novo Nordisk at få en fremtrædende rolle inden for
tabletbaserede produkter?
Vi fokuserer fortsat kraftigt på insulin og andre terapeutiske protei-
ner, som er vores kerneprodukter. På diabetesområdet er vores stra-
tegi at levere ikke blot de bedste produkter og doseringssystemer,
men også serviceydelser og undervisning, som gør os til den fore-
trukne partner inden for diabetesbehandling. Med hensyn til tablet-
baserede produkter ønsker vi at opfylde udækkede behov frem for
at komme med småforbedringer til det, der allerede findes. Vi vil
derfor kun fokusere på projekter, hvor vi har et klart forspring. Det
var en af grundene til, at vi i 2004 besluttede at nedlægge udvik-
lingsprojektet vedrørende tabletproduktet balaglitazone, da de
prækliniske resultater ikke tydede på, at balaglitazone ville give til-
strækkelige konkurrencefordele i forhold til lignende produkter på
markedet inden for denne behandlingskategori.
Novo Nordisk har fire terapiområder, men du nævner kun to
af dem som vigtige drivkræfter for forretningen. Hvad er stra-
tegien for væksthormonbehandling og hormonpræparater?
Vi har oplevet en pæn stigning inden for væksthormon i år, bl.a. takket
være virksomhedens strategi om at tilbyde de mest avancerede dose-
ringssystemer til vores flydende væksthormonprodukt Norditropin?
SimpleX»?. Vi har især haft succes med dette produkt på det ameri-
kanske marked, hvor sundhedsmyndighederne (FDA) i 2004 god-
kendte den første engangspen til humant væksthormon, NordiFlexTM,
til langtidsbehandling af børn. Markedet for hormonpræparater er
svækket på grund af negativ medieomtale. Vi mener dog stadig, at
hormonpræparaterne dækker et væsentligt medicinsk behov hos
kvinder med alvorlige gener i forbindelse med overgangsalderen, og
vores produktsortiment opfylder anbefalingerne om at anvende den
lavest mulige dosis.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Kåre Schultz, koncerndirektør, Novo Nordisk.
I har investeret i flere nye produktionsanlæg i år — de fleste i
udlandet. Kan du fortælle lidt om strategien bag disse inve-
steringer?
Et øget aktivitetsniveau uden for Danmark giver os et mere konkur-
rencedygtigt omkostningsgrundlag og en mere afbalanceret ekspo-
nering over for risici som valutaudsving. Det sikrer os også en stærk
tilstedeværelse på vigtige markeder som USA, Brasilien og Kina, og
globalisering af produktionen vil også fortsat være et kernepunkt i
vores fremtidige vækststrategi. I kraft af internationaliseringen af
vores produktionskapacitet kan vi opretholde et konkurrencedyg-
tigt omkostningsniveau, samtidig med at vi opnår en fordelagtig po-
sition i vigtige segmenter og markeder. Men produktionen i
Danmark vil højst sandsynligt fortsat spille en fremtrædende rolle i
vækstskabelsen som en slags "maskinrum' for produktivitetsfrem-
mende foranstaltninger, hvor vi kan forbedre og finjustere produk-
tionen. Vores erfaringer kan derefter bruges globalt.
I oktober nåede det amerikanske datterselskab en omsætning
på 1 mia. dollars, og datterselskabsdirektøren udtalte, at succe-
sen i USA skyldes virksomhedens forretningsprincip — den tre-
dobbelte bundlinje. Kan du forklare det nærmere?
Som udgangspunkt skal man have de rigtige produkter og den rigti-
ge strategi og organisation. Når først det er på plads, er det vigtigt
at tænke i den tredobbelte bundlinje. Vi har beskæftiget os med
diabetesbehandling i over 80 år. For Novo Nordisk er diabetes både
en forretning og en lidenskab. Vi ønsker at gøre mere for at forbe-
dre diabetesbehandling i USA end blot at levere produkter. Ved at
tilbyde serviceydelser og undervisning til diabetikere og behandlere
prøver vi at leve op til vores forpligtelse i forhold til den tredobbelte
bundlinje, hvor socialt og miljømæssigt ansvar er lige så vigtigt som
de økonomiske resultater. Med ca. 17 mio. diabetikere i USA, hvoraf
knap 6 mio. endnu ikke er diagnosticeret, er der tydeligvis et behov
for denne tilgang.
Læs mere på novonordisk.com/annual-report-2004 &
11
DIABETESBEHANDLING
Jeg må
videre
i mit liv
Som mennesker med diabetes kun ved alt for godt, findes
der ikke én simpel insulinbehandling, som passer til alle.
Diabetes er lige så kompleks og forskelligartet som men-
neskers personlighed og livsstil - og det gælder, uanset
om man som Will Cross er'til ekstremsport eller er en aktiv
mor som Beverley Munroe. eee Du
Will Cross på sin NovoLog? Peaks and Poles Challenge. Han har sat sig for at blive den første
diabetiker, der har nået begge poler og besteget verdens højeste bjerge.
12
a Will Cross som niårig fik konstateret diabe-
tes, rådede hans læge ham til at afholde sig fra
hård og krævende fysisk aktivitet. Men det har
han nu aldrig taget sig af. Will Cross, der er in-
spektør på en amerikansk high school i
Pennsylvania, har sat sig for at blive den første
diabetiker, som har været på begge jordens poler og har besteget
verdens højeste bjerge. Han har allerede trekket til både Syd- og
Nordpolen og besteget fem af verdens syv højeste bjergtoppe. Han
gør det for at skaffe penge til diabetesforskning og for at gøre ver-
den opmærksom på, at diabetes ikke behøver at afholde nogen fra
at have et spændende liv.
Novo Nordisk er sponsor for Will Cross' NovoLog? Peaks and
Poles Challenge og leverer den hurtigtvirkende insulin NovoLag?
(NovoRapid? i resten af verden), som han har brug for for at kunne
klare strabadserne. Novo Nordisk betaler desuden hans udgifter
undervejs.
” Jeg vil gennemføre NovoLog? Peaks and Poles Challenge for
at vise verdens mange millioner mennesker med diabetes, at de
ikke behøver at lade sig begrænse af deres sygdom. Jeg vil bevise,
at der ikke findes diabetikere, kun mennesker, der tilfældigvis
har diabetes,” siger han. ”Vi med diabetes har alle muligheder
for at holde sygdommen under kontrol! — og vi kan alt!”
X Samtidig med at Will strider sig frem gennem det barske
N klima i Antarktis og bestiger nogle af verdens højeste bjerge,
” skal han også sørge for at tage de insulininjektioner, som er
nødvendige for at regulere blodsukkeret. Undervejs indta-
ger han 5.000 kalorier om dagen i form af middagsretter, energi-
barer, chokolade og ost samt en masse kaffe, som holder ham
fokuseret og i stand til at modstå kulden og klare sig i de høje luft-
lag. ”Nogle gange må jeg tvinge mig selv til at spise, hvor andre
bjergbestigere bare kan vælge at vente til næste morgen,” for-
tæller han. Da han var på Mount Everest sidste sommer, drak
han fire til seks liter vand om dagen, hvilket er omtrent en liter
mere, end en bjergbestiger med normalt stofskifte har brug for.
Selv om han bliver nødt til at tage hensyn til sin krops særli-
ge fysiologi, fortæller Will Cross, at hans diabetes aldrig har
forhindret ham i at søge fysiske udfordringer.
”Jeg vil gerne inspirere børn. Jeg forventer ikke, at de skal trekke til
Sydpolen, men jeg vil gerne motivere dem til at gå ud og lege, sparke
til en bold og komme med på et fodboldhold,” siger han. ”Jeg har
hele mit liv trodset den almindeligt udbredte fejlopfattelse, at men-
nesker med diabetes skal holde igen med deres fysiske aktivitet.”
Æ en
Farre sell
Kan aldrig planlægge næste dag
Beverley Munroe fra Canada, som har type 2-diabetes, fortæller, at
hun nægtede at tro det, da hun for 10 år siden fik at vide, at hun
havde diabetes, selv om hendes bedstemor også havde det. "Min
bedstemor tog ingen medicin, og hun blev da 92! Jeg tænkte, at
hvis hun havde levet så længe, så kan jeg også! I begyndelsen fik jeg
kun tabletter, men mit blodsukker var stadig for højt. Jeg kunne ikke
planlægge, hvad jeg ville den næste dag, for jeg vidste aldrig, hvor-
. dan jeg ville have det, når jeg vågnede om morgenen. Derfor kunne
jeg aldrig planlægge en rejse ret længe i forvejen.” Det ændrede
sig, da Beverley begyndte at tage insulin.
DIABETESBEHANDLING
"Jeg ville ikke på insulin, for jeg troede, det ville være begyn-
delsen til enden. Det var simpelthen for meget — alt for alvorligt. Så
jeg undgik det, så længe jeg kunne. Set i bakspejlet ville jeg ønske,
jeg ikke havde været så stædig, for nu, hvor jeg tager insulin, har jeg
det bedre end nogensinde. Jeg er altid på farten. Jeg cykler, svøm-
mer, ordner have, går ud med vennerne, laver porcelænsdukker …
Jeg keder mig aldrig,” fortæller hun.
Fordi hun er så aktiv, er hun nødt til regelmæssigt at kontrollere sit
blodsukker og være omhyggelig med, hvad hun spiser. "Selv om jeg
har det rigtig godt, ville jeg ønske, der var en kur mod diabetes, så
børn ikke behøvede at slås med det,” siger hun.
Når mulighederne er begrænsede
Novo Nordisk udbyder ikke hele sortimentet af insulinanaloger over-
alt iverden, da der ikke er tilstrækkeligt lønsomme markeder for dis-
se produkter i alle lande. Novo Nordisk tilbyder dog human insulin i
langt de fleste lande i verden. I 49 af de 50 mindst udviklede lande
(FN's definition) sælger Novo Nordisk human insulin til bedst mulig
pris, dvs. 20% af prisen i den vestlige verden (se side 29).
Efterhånden som markederne og de enkelte lande udvikler sig, og
efterhånden som kendskabet til den bedste diabetesbehandling bli-
ver mere og mere udbredt, vil alle, der har brug for det, forhåbentlig
kunne få adgang til de nyeste fremskridt inden for insulinbehand-
ling. Det ville gøre tilværelsen bare en lille smule nemmere for dem.
Når frygten blokerer for behandling
Da lægen foreslog Ray ka Msenga, som har type 2-diabetes, at han
skulle begynde at tage insulin i stedet for tabletter, blev han dybt
rystet. Efter hans opfattelse var det at skulle tage insulininjektioner
første skridt på vejen til en tidlig død. Han følte skyld og vrede og
14
trak sig tilbage fra sine nærmeste. Til sidst forklarede en af hans ven-
ner — som også var læge — ham stille og roligt, hvorfor lægen havde
anbefalet insulin, og Ray blev klar over, at hans frygt havde været
overdreven.
Ray ka Msenga, tidligere formand for Røde Kors i Sydafrika, me-
ner ikke, at det ville have taget så hårdt på ham, hvis hans egen
læge havde forstået at tackle hans frygt på samme måde.
Og han er ikke alene. DAWN-programmet (Diabetes Attitudes,
Wishes and Needs), som Novo Nordisk tog initiativet til i 2001, viser,
at diabetikere påvirkes følelsesmæssigt og har det psykisk dårligt,
og det er i høj grad en medvirkende årsag til dårligere behandlings-
resultater. Læger og sygeplejersker erkender, at de mangler ressour-
cer til at afdække og tage sig af de mange psykosociale problemer,
og at der er store mangler, hvad angår teambaseret, patientoriente-
ret kommunikation.
DAWN, som er den største undersøgelse nogensinde af sin art på
diabetesområdet, omfattede over 5.400 diabetikere og mere end
3.800 behandlere i 12 lande og blev udført i samarbejde med
International Diabetes Federation (IDF) og en international gruppe
af sagkyndige rådgivere.
Hovedkonklusionen på de mange resultater var, at for at sikre en
mere effektiv diabetesbehandling skal hele behandlingssystemet i
højere grad fokusere på de psykiske og sociale problemer, der knyt-
ter sig til behandling af diabetes. Man skal med andre ord se på
mennesket bag sygdommen.
Det igangværende DAWN-program, som ledes af Novo Nordisk i
samarbejde med IDF og en gruppe sagkyndige rådgivere, er et godt
eksempel på, hvordan parterne med fordel kan lære af hinanden.
Samtidig er det afsæt for en fælles indsats på nationalt, regionalt og
internationalt niveau for at forbedre diabetesbehandlingen ved at
Novo Nordisk har markedets bredeste sortiment af insulinprodukter
og doseringssystemer, herunder et fuldt sortiment af insulinanalo-
ger. De er designet til i højere grad at efterligne kroppens egen fysio-
logiske regulering af blodsukkeret, end det er tilfældet med human
insulin, og giver bedre blodsukkerkontrol i forbindelse med måltider,
mindre risiko for hypoglykæmi og øget bekvemmelighed for alle
diabetikere, uanset type.
Levemir?, som blev lanceret i flere europæiske lande i 2004, er
den nyeste af Novo Nordisks insulinanaloger. Levemir? er en lang-
tidsvirkende insulinanalog, som giver en mere ensartet daglig regu-
lering af blodsukkeret i forhold til traditionelle insulinpræparater.
”Jeg ved, jeg har noget, der hedder diabetes, men det har jeg altid haft! Jeg
tænker ikke særlig meget over det. Jeg gør bare det, jeg skal for at passe på
mig selv,” forklarer Andrea, som har haft type 1-diabetes, siden hun var fire år.
Andrea fortæller sin historie i bogen Young Voices, som skildrer 13 børn og
unge og deres hverdag med diabetes. Læs mere på novonordisk.com
Novo Nordisk Årsrapport 2004
"Jeg vil gerne inspirere børn. Jeg forventer ikke, at de skal trekke til Sydpolen, men jeg
vil gerne motivere dem til at gå ud og lege, sparke til en bold og komme med på et
fodboldhold. Jeg har hele mit liv trodset den almindeligt udbredte fejlopfattelse, at
mennesker med diabetes skal holde igen med deres fysiske aktivitet.” win cross
sørge for øget psykosocial støtte til mennesker med diabetes. På det
andet internationale DAWN-topmøde i 2003, hvor repræsentanter
for 31 lande deltog, blev der udsendt en verdensomspændende op-
fordring til handling på dette område.
IDF publicerede i 2004 DAWN-budskabet i over 140 lande. Det
blev også omtalt I internationale fagskrifter og lægpressen og kom
derved ud til mange millioner mennesker med diabetes, behandlere
og beslutningstagere. I 2004 blev DAWN-opfordringen til handling
samt de tilknyttede værktøjer og strategier anvendt i over 20 lande
til at øge forståelsen for, hvor vigtigt det er at tage hensyn til psyko-
sociale aspekter for at optimere behandlingen. Der var bl.a. tale om
opdatering af nationale retningslinjer for diabetesbehandling, så de
Det er påvist, at Levemir? reducerer fasteblodsukkeret og risikoen
for hypoglykæmi, især om natten, hvilket er en af de store fordele
ved dette lægemiddel. Desuden har undersøgelser vist, at de, der
bruger Levemir?, ikke oplever den uønskede vægtforøgelse, som
ofte er forbundet med traditionelle insulintyper.
En anden af Novo Nordisks insulinanaloger er NovoRapid?
(NovoLog? i USA), som giver bedre blodsukkerregulering omkring
måltider uden øget risiko for hypoglykæmi. Som følge af den
kortere virkningstid optræder hypoglykæmi også mindre
hyppigt på andre tidspunkter, f.eks. om natten. På
grund af den hurtigere indsættende virkning kan
NovoRapid? tages umiddelbart før et måltid. Det be-
tyder større bekvemmelighed og bedre livskvalitet.
Den dobbeltvirkende insulinanalog NovoMix?
30 (NovoLog? Mix 70/30 i USA og NovoRapid?
Mix i Japan) er også mere brugervenlig. | stedet
for to injektioner af henholdsvis hurtigtvirkende
og mellemlangtvirkende insulin kan man tage
begge typer insulin med én injektion.
Brugervenlige og diskrete doseringssystemer
Novo Nordisk Årsrapport 2004
nu tager hensyn til resultaterne af DAWN-undersøgelsen, afhol-
delse af faglige symposier om emnet samt uddannelsesprogrammer
for behandlere.
| alt 33 lande indsendte forslag til, hvem der skulle modtage
DAWN-prisen 2004, der uddeles som en anerkendelse af innovative
projekter, som skal føre DAWN-opfordringen ud i livet.
| 2005 og 2006 vil DAWN rette fokus mod unge menneskers og
etniske minoriteters holdninger, ønsker og behov i forbindelse med
diabetes. Det vil ske i form af ny forskning og dialog, som sigter på
at forbedre sundhedstilstanden og livskvaliteten for disse grupper
og i højere grad skabe mere lige adgang til sundhed.
Læs mere om DAWN på novonordisk.com/annual-report-2004 %
er også en vigtig del af bedre diabetesregulering og bedre livskvali-
tet. Novo Nordisk fremstiller en række systemer til insulinbehand-
ling, bl.a. den brugervenlige engangspen FlexPen?.
Blandt de produkter, Novo Nordisk har under udvikling, kan næv-
nes NovoMix? 50 og 70. Begge er færdigblandede formuleringer af
den hurtigtvirkende insulinanalog insulin aspart. Disse produkter for-
ventes at føre til bedre blodsukkerregulering inden for både type 1-
og type 2-diabetes med blot tre daglige injektioner.
Et andet udviklingsprojekt er GLP-1, eller liraglutide.
GLP-1 er et hormon, som produceres i tarmene. Det
stimulerer bugspytkirtlen til at udskille insulin og gi-
ver desuden hjernen besked om at skrue ned for
appetitten. Novo Nordisks forskere har omdan-
net det naturlige hormon til et lægemiddel ved
at stabilisere det, således at virkningen, der
ellers ville forsvinde inden for et par minutter,
opretholdes i 24 timer. Det betyder, at det
kan tages én gang dagligt ved behandling af
type 2-diabetes. Læs mere på
novonordisk.com/diabetes
15
TD
novo nordis!
SÅ
CORPORATE GOVERNANCE
Kunsten at styre ledelse
Omverdenen siger: Skal vi tro på jer, må I være troværdige. Vil I vinde vores til-
lid, må I vise en klar strategi og ledelsesmæssigt overblik. Og skal vi kunne
træffe beslutninger, må I være åbne omkring forretningsmæssige risici og
muligheder. Derfor arbejder Novo Nordisk aktivt med god selskabsledelse.
orporate Governance er det system, hvormed selska-
ber ledes og kontrolleres,” hedder det i Sir Adrian
Cadburys definition i en rapport fra 1992 om de øko-
nomiske aspekter af god selskabsledelse. Siden da har
debatten bragt nye dimensioner frem. Det danske
Nørby-udvalg kræver ansvarlighed over for interessenterne. Den
amerikanske Sarbanes-Oxley Act har strammet reglerne om regn-
skabsaflæggelse, intern kontrol og revision. Og OECD's seneste ret-
ningslinjer fra 2004 anerkender sammenhængen mellem den over-
ordnede økonomiske dagsorden og et bredere virksomhedsansvar
og kræver indsigt i interessenternes rolle og aktionærrettigheder.
Fællesnævneren er væsentlige principper om gennemsigtighed,
ansvarlighed, åbenhed, integritet og ansvar realiseret gennem en
kombination af lovgivning og selvregulering.
Ud over reglerne
Novo Nordisk overholder generelt de kodekser for god selskabsle-
delse, som er fastlagt af fondsbørserne i København (Nørby-udval-
gets anbefalinger om god selskabsledelse), New York (NYSE
Corporate Governance Standards) og London (Combined Code),
hvor Novo Nordisk er noteret. En detaljeret oversigt kan ses på
novonordisk.com/about us
Novo Nordisk har gennemgået sin forretningspraksis og sammen-
holdt den med de nuværende og kommende krav og har på den
baggrund taget skridt til yderligere forbedringer. Det gælder fire
hovedområder: fra principper til praksis, aktionærrettigheder, besty-
relses- og ledelsesansvar samt risikostyring.
Revisions- og Disclosure-komiteer
| marts 2004 nedsatte bestyrelsen i Novo Nordisk en revisionskomite
med Kurt Anker Nielsen som formand. De to andre medlemmer af
komiteen er Niels Jacobsen og Ulf J. Johansson. De opfylder alle det
amerikanske børstilsyns betingelser for at blive erklæret som uaf-
hængige. Dette tiltag er i tråd med den internationale udvikling og
opfylder kravene i den amerikanske Sarbanes-Oxley Act. Revisions-
komiteen bistår bestyrelsen med at føre tilsyn med bl.a. interne og
eksterne revisorer samt med virksomhedens regnskabsprincipper og
interne kontrolsystemer.
Medarbejderne og andre interessenter, der bliver opmærksomme
på eventuelle forsømmelser eller uregelmæssigheder i forbindelse
med regnskabsaflæggelse, kan anonymt via det såkaldte whistle-
blower-system gøre revisionskomiteen opmærksom på det.
Et andet tiltag til at formalisere interne procedurer er oprettelsen
af en Disclosure-komite i november 2004. Denne ledes af koncern-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
økonomidirektøren og har til opgave at vurdere væsentligheden af
information, træffe afgørelse om, hvilke oplysninger Novo Nordisk
er pligtig til at offentliggøre, og føre tilsyn med udsendelse af fonds-
børsmeddelelser.
Nøglerolle for interessenter
Novo Nordisk hylder princippet om åben og gennemsigtig kommu-
nikation. Uden tilstrækkelig indsigt har virksomhedens interessenter
ringe mulighed for at danne sig et billede af virksomhedens posi-
tion. Derfor indgår Novo Nordisk proaktivt i dialog med kreditvurde-
ringsinstitutter, analytikere, investorer og andre interessenter. For
det første for at imødegå interessenternes bekymringer, tage hen-
syn til forskellige synspunkter og fokusere på forhold, som er væ-
sentlige for virksomhedens evne til at forfølge sin vision. Og for det
andet for åbent og oprigtigt at give udtryk for virksomhedens hold-
ninger og motiver for dens beslutninger. &
Initiativer, der styrker
god selskabsledelse
Novo Nordisks bestyrelse og koncerndirektion tog i 2004
følgende skridt til at sikre, at virksomheden fastholder sin
position som en troværdig virksomhed:
e Fra principper til praksis
Formaliseret whistleblower-funktion etableret i regi af re-
visionskomiteen. Medarbejderne har endvidere mulig-
hed for at gå til Novo Nordisks ombudsmand for at gøre
opmærksom på anliggender af personlig eller organisa-
tionsmæssig art, der er i konflikt med virksomhedens
værdier og grundlæggende ledelsessystemer.
oe Aktionærrettigheder
Lige adgang til information: simultantolkning til engelsk
på generalforsamlingen i marts 2005.
o Bestyrelses- og direktionsansvar
Revisionskomite (bestyrelse), Disclosure-komite (direk-
tion), forbedret information til offentligheden og løben-
de opdatering på novonordisk.com about us
e Risikostyring
Systematisk og integreret risikostyring (se side 56).
17
NYT OM LÆGEMIDDELINDUSTRIEN
Lægemiddelindustrien udfordres på alle områder lige fra adgang til medicin,
medicinpriser og markedsføring til åbenhed om kliniske undersøgelser. I en
tid, hvor kravet om gennemsigtighed bliver stadig stærkere, er det mere
nødvendigt end nogensinde at vinde samfundets tillid.
Branche under angreb:
ægemiddelvirksomheder udvikler og fremstiller læge-
midler og andre sundhedsprodukter til gavn for men-
neskeheden. Heri ligger der et særligt socialt ansvar.
Det er dog en mere og mere udbredt opfattelse, at læ-
gemiddelindustrien ikke bidrager til at afhjælpe de vir-
kelig store problemer på sundhedsområdet,
men i stedet fokuserer alt for meget på egen
lønsomhed. Andre debatemner er virksomhe-
dernes finansiering af offentlig forskning og bi-
drag til efteruddannelse af læger og sygeplejer-
sker, manglende offentlig adgang til kliniske
”| en tid, hvor hele
lægemiddelindustrien
råder af virksomhedernes ansvar. Åbenhed og imødekommenhed
over for interessenter kan skabe grundlag for mere bæredygtige løs-
ninger på vanskelige dilemmaer. Det hjælper desuden virksomhe-
den til at følge de udviklingstendenser, som kan påvirke dens frem-
tidige forretningsaktiviteter.
”Hvis alle de forskellige grupper i sundheds-
sektoren skal have tillid til hinanden, er det vig-
tigt at arbejde ud fra et partnerskabskoncept.
Vi har alle vores egne værdier. Hvis vi hver især
lægger dem frem på bordet, er der måske nog-
le af dem, vi kan være fælles om,” siger Lise
forskningsdata, overdrevne markedsføringsakti-
viteter og upassende politisk indflydelse. Offent-
ligheden, myndighederne og mange andre for-
langer større gennemsigtighed.
”De offentlige myndigheder og ngo'erne har
skærpet tonen, og dem skal vi tage alvorligt. Det
er vigtigt at være åbne og ærlige om vores hold-
ninger og handlinger. Tillid er noget, man skal
gøre sig fortjent til,” siger Lars Rebien Sørensen,
administrerende direktør for Novo Nordisk.
Novo Nordisks forretningsperspektiv
I lyset af den øgede fokus på virksomheders eti-
ske adfærd har bestyrelsen bl.a. besluttet at til-
i den grad er i søge-
lyset, er investorerne
på udkig efter virk-
somheder, der
markerer sig, fordi de
klarer sig godt på det
sociale, miljømæssige
og etiske område.”
Stawvart Ackins
Senioranalytiker hos Lehman Brothers
Kingo, koncerndirektør med ansvar for People,
Reputation and Relations.
Læs mere om Novo Nordisks engagement i
forhold til virksomhedens interessenter på
novonordisk.com/annual-report-2004
Investorer ser efter lederskab
En række store investorer ser i stigende grad på
virksomheders evne til at håndtere ikke-finan-
sielle risici. De er begyndt at vurdere virksom-
hederne ud fra deres strategier for, hvordan de
forholder sig til sociale, miljø- og ledelsesmæs-
sige risici.
"| en tid, hvor hele lægemiddelindustrien i
føje en politik om forretningsetik til det nuvæ-
rende sæt af politikker, og at medarbejderne
gøres bekendt med procedurerne. De eksisterende politikker I Novo
Nordisk Way of Management vil desuden blive gennemgået i 2005
for at sikre, at der i den enkelte politik lægges tilstrækkelig vægt på
forretningsetiske aspekter.
Novo Nordisk deltog desuden i FN's Global Compact-topmøde,
hvor det tiende princip om bekæmpelse af bestikkelse og korrup-
tion blev vedtaget. Novo Nordisk har forpligtet sig til at efterleve
dette princip.
Partnerskaber
Novo Nordisk samarbejder med mange parter inden for vigtige om-
18
den grad er i søgelyset, er investorerne på ud-
kig efter virksomheder, der markerer sig, fordi
de klarer sig godt på det sociale, miljømæssige og etiske område,”
siger Stewart Adkins, senioranalytiker hos Lehman Brothers.
”Investorerne har større tillid til den type virksomheder, fordi de fø-
ler, der er mindre risiko for, at de bliver sagsøgt, eller at de får pro-
blemer i deres forhold til vigtige interessenter. Derved bliver de en
bedre investering på langt sigt.”
Imødegåelse af kritikken
Novo Nordisk har i 2004 selv haft en række sager inde på livet.
Administrerende direktør Lars Rebien Sørensen svarer her dels på
kritikpunkter af generel art og dels på spørgsmål om konkrete sager.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
k
Kritikerne siger, at lægemiddelindustrien ikke gør nok for at
sikre bedre adgang til medicin i udviklingslandene,
Der er ingen tvivl om, at lægemiddelindustrien var længe om at
komme ud af starthullerne for at bidrage til bedre adgang til medi-
cin, men jeg synes, der er mange virksomheder, som gør meget i
dag. Vores tilgang bygger på Verdenssundhedsorganisationen
WHO's prioriteringer for forbedret adgang til medicin (se side 28).
Lægemiddelindustrien bebrejdes for at tilbageholde negative
forsøgsdata fra kliniske undersøgelser og for ikke at offentlig-
gøre alle resultater.
Jeg kan ikke indlade mig i en diskussion om de konkrete sager, der
har udløst debatten, for jeg kender dem ikke godt nok. Men gene-
relt går jeg absolut ind for øget gennemsigtighed i forbindelse med
kliniske undersøgelser — vi kan ikke leve med, at nogle har den op-
fattelse, at lægemiddelindustrien skjuler vigtig information for of-
fentligheden. Vi vil fra og med 2005 offentliggøre resultaterne af
alle vores kliniske undersøgelser for de stoffer, vi markedsfører, i en
offentlig database i overensstemmelse med de principper, lægemid-
delproducenternes sammenslutninger har udarbejdet. Vi vil også
offentliggøre påbegyndelsen af alle nye kliniske undersøgelser i fase
2,3 og 4 i et offentligt register i overensstemmelse med de specifi-
kationer og krav, den internationale komite for medicinske tidsskrif-
ter har opstillet. Endelig vil vi overholde både internationale og
interne etiske standarder for udførelse af kliniske undersøgelser,
ligesom vi forpligter os til at offentliggøre resultaterne af undersø-
gelserne, uanset hvordan de falder ud.
Lægemiddelindustrien anklages for, at lægerne er i lommen
på den, fordi den finansierer det meste af lægernes efterud-
dannelse og sponsorerer de fleste kliniske undersøgelser.
Det ærgrer mig, når lægerne bliver hængt ud som lægemiddel-
industriens marionetter. Sådan ser jeg det ikke. De fleste læger, jeg
kender — og jeg møder mange i kraft af mit arbejde — har en høj
moral; de er ikke i lommen på nogen, og deres første prioritet er
at opfylde deres patienters behov. Når det er sagt, kunne jeg godt
ønske, at der var mere offentlig finansiering både af forskning og
af lægernes efteruddannelse, så lægerne havde flere finansie-
ringsmuligheder at vælge imellem. Det er i alles interesse.
Novo Nordisk er en af flere lægemiddelvirksomheder,
der undersøges for ulovlige aktiviteter i forbindelse
med offentlige licitationer i Brasilien. Det hævdes, at
virksomhederne i ledtog med embedsmænd fra det
brasilianske sundhedsministerium og andre forsøgte
at presse priserne op på ministeriets indkøb, her-
under af insulin.
Novo Nordisk deltager i licitationer i Brasilien, men vi har
fået et internationalt advokatfirma til at foretage en uvildig
undersøgelse, og de har, på grundlag af de tilgængelige oplys-
ninger, konkluderet, at ingen enkeltpersoner i Novo Nordisks dat-
terselskab har gjort noget forkert. Vi støtter derfor vores medarbej-
dere, når de skal forsvare sig i disse sager.
Byen New York har lagt sag an mod 44 lægemiddelvirksomhe-
der, og Novo Nordisk er en af dem. Påstanden i sagen er, at der
blev opkrævet for høje priser for lægemidler i forbindelse
Novo Nordisk Årsrapport 2004
med Medicaid-programmet - den nationale sygesikringsord-
ning for 44 mio. fattige mennesker.
Vi er sammen med de andre virksomheder anklaget for at have sat
kunstigt høje priser på tre produkter, som medførte for høje tilskuds-
betalinger til de apoteker, der har udleveret produkterne. Efter vores
bedste overbevisning har Novo Nordisk beregnet priserne for de på-
gældende produkter korrekt.
Inden for de sidste par år har flere tusind kvinder anlagt sag
mod lægemiddelproducenter og -udbydere for skader, som
angiveligt skyldes brug af hormonpræparater (HRT).
Novo Nordisks amerikanske datterselskab Novo Nordisk Inc. er sam-
men med de fleste andre HRT-producenter part i 16 sager vedrørende
produktansvar. Siden disse sager blev anlagt i juli 2004, er tre sager
mod Novo Nordisk Inc. blevet afvist af domstolene. Novo Nordisks
HRT-produkter ActivellaTM og Vagifem? er blevet solgt og markeds-
ført i USA siden 2000. Indtil juli 2003 var det udelukkende
Pharmacia & Upjohn Corporation (nu Pfizer), der stod for salg og
markedsføring af disse produkter på det amerikanske marked.
Sagerne er indtil videre i den indledende fase, og vi kan derfor ikke
sige mere om dem nu. &
denne mulighed og samtidig sikre,
at produktet udvikles på en an-
Foto: Getty Images
NOVOSEVEN"
e første 60 minutter efter en trafikulykke betegnes af
redningsfolk som "den gyldne time”, fordi det er i dette
tidsrum, lægerne har størst chance for at redde liv.
Men mange mennesker, der har fået traumatiske ska-
der ved et trafikuheld, forbløder, før kirurgerne kan nå
at gribe ind. Hvis blødningerne kunne standses, kunne
det betyde en helt afgørende forskel for de mange mil-
lioner mennesker, der hvert år oplever alvorlige traumer. Hvert år dør omkring
fem mio. mennesker af traumatiske skader opstået ved bilulykker, skudsår,
knivstik eller fald. ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO forventes an-
tallet at stige til 8,4 mio, inden 2010. Det er knap 10% af alle dødsfald i verden.
"De fleste traumedødsfald skyldes blodtab eller de komplikationer, der op-
står, når man forsøger at gribe ind over for disse blodtab,” siger dr. Carl J.
Hauser, professor i kirurgi ved New Jersey Medical School og specialist i be-
handling af svære blødninger.
Han var en af de læger, der på traumekongressen i Munchen (6th World
Congress on Trauma, Shock, Inflammation and Sepsis) i marts 2004 var meget
begejstrede over nyheden om, at rekombinant faktor Vila — som Novo Nordisk
markedsfører under navnet NovoSeven? til blødere med antistoffer — måske har
en fremtid inden for behandlingen af traumepatienter med svære blødninger.
Tidlige resultater fra en klinisk undersøgelse i 2004 vedrørende brug af
NovoSeven? i forbindelse med intracerebral hæmorragi (ICH) — den farligste og
behandlingsmæssigt sværeste form for hjerneblødning — er også lovende.
NovoSeven? er i dag godkendt til behandling af de skønsmæssigt omkring
3.400 blødere med antistoffer i den industrialiserede verden, og i Europa des-
uden til behandling af erhvervet hæmofili og de sjældne blødersygdomme
Glanzmanns trombasteni og faktor VIl-mangel.
Håb for patienter med hjerneblødning
Neurologen dr. Stephan Mayer, som leder en intensivafdeling ved Columbia
University Medical Center i New York, er ofte vidne til de katastrofale følger af
hjerneblødning, som der ikke findes nogen veldokumenteret behandling for.
Hjerneblødning opstår, når et blodkar i hjernen brister, så der løber blod di-
rekte ud i hjernevævet. Undersøgelser viser, at hvert år rammes omkring
250.000 mennesker i Nordamerika, Europa og Japan af ICH.
”Jeg har ofte siddet med ICH-patienter på intensivafdelingen uden at kunne
gøre andet end at se dem langsomt falde hen i koma. Det er, som om de drukner
indvendigt. Det er forfærdeligt at se på,” siger dr. Mayer, som har været den
overordnede forsøgsleder i fase 2-studiet af NovoSeven? til behandling af ICH.
De, der overlever ICH, får flere alvorlige komplikationer end personer, som
overlever andre former for hjerneblødning, bl.a. lammelser, talebesvær og
nedsat mental funktionsevne, Omkring 50% af alle, som får hjerneblødning,
dør inden for 30 dage.
Dr. Mayer har arbejdet med ICH-patienter i 10 år. Resultaterne af fase 2-
studiet, som blev offentliggjort i juni 2004, var bedre, end han havde håbet.
ICH-undersøgelsen viste, at brug af NovoSeven? kan reducere mængden af
blod, som siver ud i hjernen under hjerneblødningen, hvis præparatet gives
inden for fire timer efter blødningens start.
Næste skridt
"Jeg forestillede mig, at hvis vi kunne reducere blødningen lidt, kunne vi måske
forbedre patienternes liv. Men det, vi oplevede, var, at vi reducerede blødningen
og opnåede et helt utroligt fald i de negative følgevirkninger,” fortæller dr. Mayer.
Han oplyser, at dødeligheden ved brug af NovoSeven? faldt med en tredjedel,
og antallet af patienter i forsøget, som overlevede uden efterfølgende invalidi-
tet eller med begrænset invaliditet, blev tredoblet.
Undersøgelsen omfattede omkring 400 patienter i 20 lande over hele verden
21
af alle dødsfald i verden vil
være forårsaget af trauma-
tiske skader inden 2010.
mio. mennesker over hele verden dør
hvert år af traumatiske skader opstået
ved bilulykker, skudsår, knivstik eller fald.
af alle, som får en
hjerneblødning, dør
inden for 30 dage.
blødere i den industrialiserede
verden har antistoffer over for
substitutionsbehandling.
person, professor Ulla Hedner,
og hendes team opdagede
NovoSeven? i 1981.
og er dermed det største ICH-fokuserede kliniske studie med et bio-
farmaceutisk produkt nogensinde.
På baggrund af myndighedshøringer i Europa forventer Novo
Nordisk inden midten af 2005 at indsende ansøgning om markedsfø-
ringstilladelse i Europa for brug af NovoSeven? i forbindelse med ICH.
Novo Nordisks koncernforskningsdirektør, Mads Krogsgaard
Thomsen, fremhæver den langsigtede betydning af dette. ”Jeg tror,
vi vil se mange færre tilfælde af invaliditet og meget lavere dødelig-
hed på langt sigt, når NovoSeven? må bruges til ICH-patienter. Vi står
nu med noget, vi selv ser som et betydeligt gennembrud i behandlin-
gen af en sygdom, der hidtil har været næsten umulig at behandle.”
Traumebehandling, der kan redde liv
"Når det gælder traumer, taler vi om muligheden for at redde tu-
sindvis, måske titusindvis af liv,” siger dr. Hauser.
På grundlag af de kliniske undersøgelser vedrørende indikationen
ikke-penetrerende (stumpe) traumer indsendtes i januar 2005 regi-
streringsansøgning til de europæiske myndigheder for NovoSeven?
til behandling af ikke-penetrerende traumer. ”Vi håber, vi kan få
godkendt NovoSeven? til indikationen ikke-penetrerende traumer i
22
Europa allerede i 2005,” siger Mads Krogsgaard Thomsen.
Traumeundersøgelsen omfattede 283 patienter, som blev be-
handlet på traumecentre rundt om i verden. Samtlige patienter var i
fare for at dø af deres blødninger, og de fik ved lodtrækning enten
NovoSeven? eller placebo som supplement til standardbehandling.
For de patienter, som fik NovoSeven?, viste undersøgelsen, at:
e NovoSeven? reducerede behovet for transfusion af røde blodle-
gemer.
e NovoSeven? kan potentielt begrænse komplikationer som f.eks.
svigt i flere organer og akut lungesvigt.
e Bivirkninger som f.eks. blodprop forekom ikke hyppigere end ved
placebo.
Det er især vigtigt at bemærke, at en massiv blodtransfusion i sig
selv kan udsætte en traumepatient for infektion, svigt i flere organer
og hypotermi (lav legemstemperatur), som hæmmer normal koagu-
lation. Det betyder, at patienten udsættes for mindre risiko, når be-
hovet for blodtransfusion bliver mindre.
Der vil i 2005 blive indledt en undersøgelse af brugen af
NovoSeven? til behandling af traumepatienter i USA.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
nnesker om året i Nordamerika,
”opa og Japan får hjerneblød-
iger.
års forskning gik forud for lanceringen
af NovoSeven? i Europa i 1996.
Afvejning af etiske problemstillinger
Novo Nordisk har foretaget en intern etisk vurdering af NovoSeven?
for at identificere og proaktivt håndtere eventuelle problemstillinger.
"Der er etiske dilemmaer forbundet med ethvert lægemiddel. Det
drejer sig oftest om tilgængelighed og pris, og NovoSeven? er ingen
undtagelse,” siger administrerende direktør Lars Rebien Sørensen.
Hoveddilemmaet i forbindelse med NovoSeven? er, hvordan præ-
paratet skal prissættes i forbindelse med de nye indikationer, så det
kan nå ud til så mange som muligt af dem, der har brug for det — og
samtidig sikre en lønsom og sund forretning.
”Vi har ikke alle svarene endnu, men prisfastsættelse er noget, vi
tager meget alvorligt og vil se nærmere på i forbindelse med de nye
indikationer,” siger Lars Rebien Sørensen. Den potentielle udgift til
brug af NovoSeven? i Europa til behandling af ICH vil formentlig
være 3.000—3.800 euro pr. patient (gennemsnitlig kropsvægt 70 kg),
mens udgiften for traumepatienter vil være 7.500—19.000 euro pr.
patient, alt afhængigt af hvor hurtigt blødningen kan standses.
"Jeg mener, Novo Nordisk har sat en passende pris for NovoSeven?
til brug i forbindelse med katastrofer og redningsaktioner i de indu-
strialiserede lande. Men den prisstruktur vil ikke være holdbar i
udviklingslandene. Hvis der er en prisforskel mellem de rige og de
fattige dele af verden, må det være ud fra en forståelse af, at det er
den industrialiserede verden, der skal betale for forskningen.”
Ifølge dr. Mayer bør man se udgiften til NovoSeven? i forhold til de
samlede læge- og medicinudgifter. Ved helt eller delvist at standse
livstruende blødninger i forbindelse med traumer, operationer eller
ICH kan man f.eks. nedsætte behovet for og dermed udgifterne til
blodtransfusioner eller lægehjælp på hospitaler og traumecentre.
"Desuden kan NovoSeven? måske forhindre invaliditet eller døds-
fald, som er utrolig dyre for samfundet,” tilføjer han.
”Brug af NovoSeven? giver os mulighed for at afværge en kata-
strofe — den efterfølgende forværring, som får patienterne til at for-
bløde eller ende med at være så fysisk og mentalt handicappede, at
de skal tilbringe resten af deres liv på et plejehjem,” siger dr. Mayer.
Hølge statistikker fra den amerikanske sundhedsstyrelse beløber
de nationale omkostninger som følge af produktivitetstab forårsa-
get af hjerneblødninger sig til milliarder af dollars om året, Mange,
som får en hjerneblødning, ender på plejehjem og lignende institu-
tioner, som I USA koster tusindvis af dollars om året. ”Fra et sam-
fundsøkonomisk perspektiv finder vi derfor den potentielle udgift til
brug af NovoSeven? rimelig,” forklarer Lars Rebien Sørensen.
Blødning under operationer
Ud over traumer og ICH er der også kliniske undersøgelser i gang
inden for andre indikationer for NovoSeven?. Nogle af disse om-
handler blødninger under operationer, som kan medføre komplika-
tioner under eller efter operationen, f.eks. hjerteoperationer, rygsøj-
lekirurgi og levertransplantationer samt blødninger i den øvre del af
mave-tarm-kanalen hos patienter med levercirrose (skrumpelever).
Dette er blot nogle få af de områder, hvor NovoSeven? vil kunne
finde anvendelse som verdens første generelle blodstandsende mid-
del til kritiske blødninger. Se novonordisk.com/therapy. areas &
Novo Nordisk Årsrapport 2004
k
Øverst: Elektronmikrografi (scanning) af humane røde blodlegemer.
Røde blodlegemer har ingen kerne og indeholder hæmoglobinpig-
ment. Deres primære funktion er at transportere ilt fra lungerne til
resten af kroppen og kuldioxid fra kroppen tilbage til lungerne, hvor
det udskilles. Nederst: Elektronmikrografi af en hæmostatisk prop.
Røde blodlegemer viklet ind i proteinet fibrin. Proppen dannes, når
blodet kommer i kontakt med en fremmed overflade eller beskadiget
væv, hvorved den forhindrer blødning.
Rekombinant faktor Xill:
stabilisering af blodpropper
En anden interessant ny mulighed inden for hæmostase er
dukket op i forbindelse med ny viden om proteinet rekombi-
nant faktor Xiil (rFXIII), der er indlicenseret fra ZymoGenetics,
Inc. rfXIIl har en kendt virkningsmekanisme med hensyn til
stabilisering af den hæmostatiske prop i koagulations-
processen enten alene eller i kombination med andre be-
handlingsformer.
Med Novo Nordisks førerposition på proteinområdet forven-
tes rFXIIl i første omgang at blive markedsført til behandling
af FXIll-mangel. Men forskellige former for kritiske blødnin-
ger i andre patientgrupper samt kombinationsbehandlinger
med rFXIll og NovoSeven? øger potentialet for rFXIII.
23
Novo Nordisks kræftforskning
godt på vej
Novo Nordisk har indledt kliniske afprøvninger på mennesker af et muligt
middel mod kræft, interleukin-21 (IL-21). Der er tale om et fase 1/2-studie,
der gennemføres i Australien, og som kan blive til en del af et nyt terapi-
område for virksomheden.
Peter Kurtzhals, direktør for Discovery, fortæller: ”Vi kan ikke sige, at vi
har et nyt terapiområde, før vi har et godkendt produkt. Men vi har tidlige-
re meldt ud, at vi har en forskningsstrategi, der skal maksimere værdien af
Nyrecellecarcinom berettiger til denne særlige status på
grund af sygdommens livstruende natur, og fordi den kun ram-
mer relativt få mennesker (3,21 tilfælde pr. 10.000 mennesker
i EU). Hertil kommer, at der i dag er få muligheder for effektiv
behandling.
IL-21's status som 'orphan drug” blev godkendt af Europa-
Kommissionen den 2. september efter anbefaling fra Det
det, vi kan med terapeutiske proteiner. Og hvis det går godt, vil det
naturligt blive et nyt terapiområde.”
Lægemidlet testes på patienter med malignt melanom. I den
vestlige verden diagnosticeres årligt omkring 90.000 nye tilfæl-
de af denne aggressive, livstruende form for hudkræft, og
hvert år dør omkring 15.000 af sygdommen. De kliniske stu-
dier, der begyndte i september 2004, vil omfatte maksimalt
40 personer.
Nyrekræft
En anden mulig indikation for IL-21, Novo
Nordisk vil undersøge, er nyrecellecarcinom,
som er en kræftform, der angriber nyrerne.
Novo Nordisk har søgt om og opnået 'orphan
drug'-status for IL-21 inden for EU. En sådan sta-
tus kan fremskynde udviklingsprocessen og give
virksomheden en række økonomiske og mar-
kedsføringsmæssige fordele. Denne status
gives dog kun til lægemidler, der udvikles til
behandling af alvorlige, sjældne sygdom-
me, for hvilke der ikke kan ventes et større
økonomisk afkast, og hvor der kun fin-
des få andre behandlingsmuligheder.
For mennesker méd vækstforstyrrelser ér deten del af dagligdagen
at tage injektioner af væksthormon. Med. Norditropin NordiFlex?,
verdens første flydende væksthormon i en engangspen, er. be-
handlingen blevet-enklere og mere brugervenlig.
Produktét blev først introduceret af Novo Nordisk i Danmark i
2003.og blev lanceret i Japån:og på flere europæiske markeder i
2004, I 2004 blev:det godkendt af de amerikanske sundhedsmyn-
digheder (FDA), til langtidsbehandling af børn med vækstforstyr-
relser på grund af utilstrækkelig egenproduktion af væksthormon
og til langtidsbehandling af voksne med væksthormonmangel.
Norditropin NordiFlex? ér klar til:brug, uden at man først skal
sætte en ampul i. Andre fordele:
9 Let at anvende = ingen ampuller, ingen blånding (rekonstitution)
e Let at lære — let at undervise i for sundhedspersonalet og let at
lære at bruge for behandlere og patienter
24
Europæiske Lægemiddelagenturs Udvalg for Lægemidler
til Sjældne Sygdomme.
Peter Kurtzhals fortæller, at andre indikationer som
f.eks. kræft i tyk- og endetarm og kræft i æggestok-
kene kan komme på tale, efterhånden som undersø-
gelserne kommer i gang.
Svulsten undertrykkes
IL-21 er et nyt protein, som synes at stimulere im-
munsystemet til at dræbe kræftceller. Proteinet
blev opdaget af forskere i den amerikanske biofar-
maceutiske virksomhed ZymoGenetics, og Novo
Nordisk har forsket nærmere i IL-21 i samarbejde
med dette firma. | marts 2004 udmøntede samar-
bejdet sig i en aftale om udveksling af kliniske
data, så de to virksomheder nu stiller deres forsk-
ningsresultater til rådighed for hinanden, fortæller
projektleder Anita Osborne fra IL-21-teamet i Global
Regulatory Affairs.
Ifølge aftalen har ZymoGenetics retten til den kom-
mercielle udnyttelse af IL-21 i Nordamerika, mens
Novo Nordisk får licens på udnyttelsesrettighe-
derne i resten af verden.
o. Praktisk nulstillingsfunktion
e Engangspen — fremstillet af miljøvenlige materialer, der ved for-
brænding kun frigiver vand og CO2.
Norditropin NordiFlex? bygger på succesproduktet FlexPen? —en-
gangspennen til dosering af insulin.
Novo Nordisk begyndte at fremstille biosyntetisk væksthormon
i 1985. | 1999 introducerede Novo Nordisk et færdigblandet fly-
dende væksthormonprodukt og. et nyt pensystem i Europa og
Japan. Færdigblandet Norditropin? og det tilhørende doseringssy-
stem, .NordiPen?, blev lanceret i USA i-2000, og NordiPenMate?,
som skjuler nålen og automatisk fører den ind i huden ved tryk på
en knap, kom på markedet i 2001.
Læs mere på novonordisk.com/therapy, areas
Novo Nordisk Årsrapport 2004
zø
Afghanske bygningsarbejdere bruger ler til taget på Rabia Balkhi Women's
Hospital i Kabul, Afghanistan.
En kamp for sundheden,
mens krigen raser
I krigshærgede lande er det en udfordring at sikre, at medicin og be-
handling når frem til nødlidende mennesker. Novo Nordisk gør sit
bedste for at hjælpe diabetikere i to krigsramte lande: Afghanistan
og Irak.
Der er skønsmæssigt omkring 917.000 diabetikere i Afghanistan.
De fleste er udiagnosticerede og får ikke behandling. Før at rette op
på denne situation har Verdensdiabetesfonden — en uafhængig
fond stiftet af Novo Nordisk i 2001 — og det afghanske sundheds-
ministerium iværksat et nyt projekt: Diabetes Control and Treatment
Programme for Afghanistan. Ifølge aftalen stilles der 400.000 ame-
rikanske dollars til rådighed, som skal bruges til at renovere og ind-
rette fire diabetescentre i Kabul i løbet af de næste to år.
I juni 2004 arrangerede Novo Nordisk et uddannelsesseminar for
20 afghanske læger, herunder tre embedsmænd fra det afghanske
sundhedsministerium. Et opfølgende arrangement blev afholdt i
november. Novo Nordisk har derudover oprettet den almennyttige
fond Afghan Medical Relief Foundation, som har til formål at bringe
livsvigtig medicin til Afghanistan. Gennem fundraising-aktiviteter vil
fonden skaffe penge til indkøb af livsvigtig medicin, bl.a. insulin,
antibiotika og vacciner, som doneres til hospitaler og diabetescentre
i Kabul og senere, når sikkerheden og infrastrukturen gør det mu-
ligt, i hele landet.
Udbredelsen af diabetes i Irak i dag kendes ikke præcist, men an-
ses for at være et stort problem. | 2003 skønnede International
Diabetes Federation (IDF), at 7,7% af befolkningen har diabetes.
Novo Nordisk har leveret insulin til Irak siden 1972 og har siden
1991 været så godt som eneste leverandør af insulin til det irakiske
folk.
Ud over at imødekomme de irakiske patienters umiddelbare be-
hov sørger Novo Nordisk for uddannelse af irakiske læger og syge-
plejersker i diabetesbehandling. Det sker i samarbejde med den ira-
kiske diabetesforening. Novo Nordisk samarbejder desuden med
det irakiske sundhedsministerium om at etablere et nationalt diabe-
tesprogram med diabetescentre og offentlige klinikker, videre-
uddannelse af læger og sygeplejersker samt patientundervisning.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
”Den uge I TakeAction!-diabetes-
lejren, hvor jeg kom tæt på, hvordan
det er at leve med diabetes, har
fuldstændig ændret min opfattelse.”
Marta Wielondek, Novo Nordisk
Seniorproduktchef Marta Wielondek fra Novo Nordisk Region
Europe troede, hun vidste alt om diabetes efter tre år i virksom-
heden. Men efter en uge i en sommerlejr for børn med diabetes
i Polen som led i virksomhedens TakeAction!-program
har hun indset, hvor meget hun endnu har at lære.
”Den uge i diabeteslejren, hvor jeg kom tæt
på, hvordan det er at leve med diabetes, har
fuldstændig ændret min opfattelse,” siger
hun.
Marta Wielondek er en af 21 medarbej-
dere fra Novo Nordisk Region Europe, der
meldte sig til at arbejde gratis i en sommer-
lejr for børn med diabetes. Ideen var at give
medarbejderne et indblik i, hvordan børn
med diabetes har det, at skabe kontakter til
lokale diabetesforeninger med henblik på et
fremtidigt samarbejde og at tilbyde gratis hjælp til
tilrettelæggerne af sommerlejren.
TakeAction!-programmet, der blev lanceret i 2003, opfordrer
medarbejderne til at sætte individuelle eller fælles aktiviteter i
gang, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Det kan
f.eks. være som frivillig på en diabetesklinik i et udviklingsland,
walkathons, hvor der indsamles penge til indsatsen mod diabe-
tes, eller miljøinitiativer. Læs mere om TakeAction!-program-
met på novonordisk.com/annual-report-2004 k
25
FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSPROJEKTER
Et blilk mod
Diabetesbehandling
Levemir? (insulin detemir)
Indikation Type 1- og type 2-diabetes
Beskrivelse En vægtneutral, opløselig, basal insulinanalog med neu-
tral pH og en unik forlængende virkningsmekanisme, der giver en
jævn og mere forudsigelig virkningsprofil og længere virkningstid
end traditionel NPH-insulin.
Fase Godkendt i EU, Schweiz og Australien. Approvable Letter
modtaget i USA. Fase 3 i Japan.
NovoMix? 50 og 70
Indikation Type 1- og type 2-diabetes
Beskrivelse Færdigblandede formuleringer af den hur-
tigtvirkende insulinanalog insulin aspart. Giver en
kombination af en hurtigt- og mellemlangtvirken-
de insulineffekt (i forholdet 50/50 eller 70/30).
Fase Registreringsansøgning for NovoMix? 50
indsendt i EU og Japan, fase 3 i USA. Registre-
ringsansøgning for NovoMix? 70 indsendt i
EU, fase 3 i USA og Japan.
Liraglutide (NN2211)
Indikation Type 2-diabetes
Beskrivelse Et langtidsvir-
kende derivat af det naturlige
humane hormon GLP-1 til dose-
ring én gang dagligt ved behand-
ling af type 2-diabetes. De hidtidige
forsøg har vist, at stoffets blodsukker-
sænkende virkning er forbundet med lav
eller ingen risiko for hypoglykæmi. Det ven-
tes desuden at have en appetitregulerende og
dermed vægtregulerende virkning. Liraglutide har
muligvis også evne til at regenerere betaceller.
Fase Fase 2
AERx? iIDMS (NN1998)
Indikation Type 1- og type 2-diabetes
Beskrivelse AERx? insulin Diabetes
Management System (IDMS) er et
system til dosering af insulin ved
inhalation. Kan anvendes ved
behandling af såvel type 1-
som type 2-diabetes.
Fase Fase 2
NN344
Indikation Type 1- og type 2-diabetes
Beskrivelse En opløselig, langtidsvirkende human insulinanalog
til behandling af diabetes. Den synes at have lang virkningstid og en
særdeles forudsigelig virkningsprofil.
Fase Fase 1
NN2501
indikation Type 2-diabetes
Beskrivelse Et tabletpræparat til behandling af type 2-diabetes. Hæmmer forhøjet
glukoseproduktion fra leveren.
Fase Fase 1
26 Novo Nordisk Årsrapport 2004
Activelle? lavdosis
Indikation Symptomer på østrogenmangel
hos kvinder mere end ét år efter menopausen.
Forebyggelse af osteoporose (knogleskørhed) hos
postmenopausale kvinder, som har en forøget risi-
ko for knoglebrud, og hvor forebyggende behandling
med andre lægemidler ikke tåles eller er kontraindiceret.
Beskrivelse Et kombineret lavdosispræparat i ultralav-
dosisklassen til kontinuerlig behandling.
Fase Fase 3
NovoSeven?; hjerneblødning
Indikation Akutte blødninger, hjerneblødning
Beskrivelse Fase 2b-studier med NovoSeven? som generelt hæmo-
statikum (blodstandsende middel) til behandling af hjerneblødnin-
ger er afsluttet. Registreringsansøgning i EU ventes indsendt om-
kring midten af 2005. Et yderligere studie vil blive påbegyndt i USA.
Fase ikke relevant
NovoSeven?; traumebehandling
Indikation Akutte blødninger, traumebehandling
Beskrivelse Fase 2-studier med NovoSeven? som generelt hæmosta-
tikum til traumebehandling er afsluttet. Registreringsansøgning for
ikke-penetrerende (stumpe) traumer i EU blev indsendt i januar
2005. Et studie vil blive påbegyndt i USA i 2005.
Fase Ikke relevant
NovoSeven?: variceblødninger
Indikation Akutte blødninger, blødninger i den øvre mave-tarm-
kanal hos cirrosepatienter
Beskrivelse NovoSeven? afprøves som generelt hæmostatikum til
behandling af blødende åreknuder i spiserøret hos patienter med
levercirrose (skrumpelever).
Fase Fase 2
Fra ide til behandling
Vejen fra ide til behandling for et nyt lægemiddel er uhyre kom-
pleks og tidskrævende.
Det anslås, at kun 10 ud af 10.000 ideer i laboratoriet nogen-
sinde når til den fase, hvor de bliver testet på mennesker. Og ud af
disse vil kun én nå ud på markedet. Hele denne proces repræsen-
terer nogle af Novo Nordisks største investeringer, både med hen-
syn til kapital og arbejdskraft.
FASE 1
I fase 1 undersøges et potentielt
nyt lægemiddel i et begrænset
antal frivillige, normalt 10—100,
for optimal dosering og mulige
bivirkninger.
FASE 2
at undersøge dets bivirkninger,
hvordan det virker i kroppen, og
hvordan det påvirker den pågæl-
dende sygdom.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
I fase 2 afprøves et stof med kendt
dosering og bivirkning på et større
antal frivillige, normalt 50—300, for
Biopharmaceuticals
NovoSeven?; hjertekirurgi
Indikation Hjertekirurgi
Beskrivelse NovoSeven? afprøves som generelt hæmostatikum til
behandling af blødninger i forbindelse med hjertekirurgi.
Fase Fase 2
NovoSeven?”: traumatisk hjerneskade
Indikation Akutte blødninger, traumatisk hjerneskade
Beskrivelse Traumatisk hjerneskade (TBI) opstår som følge af en
pludselig påvirkning af kraniet. TBI skyldes hyppigst trafikulykker og
rammer primært yngre mænd.
Fase Eksplorativ fase 2
NovoSeven?: rygsøjlekirurgi
Indikation Kritiske blødninger i forbindelse med operation i rygsøjlen
Beskrivelse NovoSeven? afprøves som generelt hæmostatikum til
behandling af blødninger i forbindelse med rygsøjlekirurgi.
Fase Eksplorativ fase 2
rFXIII
Indikation Blødningsbehandling
Beskrivelse FXIII stabiliserer den hæmostatiske prop i koagulations-
processen og kan derfor, alene eller i kombination med anden
behandling, blive en interessant ny mulighed inden for blødnings-
behandling.
Fase Fase 2 er under planlægning
IL-21
indikation Kræft (malignt melanom)
Beskrivelse Et studie, der afprøver interleukin 21 (IL-21) til behand-
ling af modermærkekræft (malignt melanom).
Fase Fase 1/2
Processen tager typisk 10—13 år fra det indledende arbejde i
laboratoriet, til produktet lanceres på markedet. Jo længere et
projekt er fremme i udviklingsfasen, jo større er tabet, hvis det må
standses på grund af utilsigtede hændelser.
Formålet med et klinisk forsøg er at finde ud af, om et lægemid-
del eller en behandlingsform er sikker og effektiv til behandling af
en given tilstand eller sygdom.
FASE 3
I fase 3 sammenlignes det nye stof
med et almindeligt anvendt læge-
middel med hensyn til sikkerhed og
virkning og omfatter typisk
1.500—4.000 mennesker med den
pågældende sygdom. Hvis fase 3-
resultatet er positivt, indsendes re-
gistreringsansøgning til de forskel-
lige godkendelsesmyndigheder.
FASE 4
I fase 4, der gennemføres, efter at
et lægemiddel er godkendt og
lanceret, evalueres dets langtids-
virkning løbende. Undersøgelserne
omfatter 500—3.000 patienter eller
flere, afhængigt af omfang.
27
af alle diabetikere vil i 2025 k
i områder, hvor adgangen til
sundhed i dag er begrænset.
Tanzania besøgte Clare Rosenfeld Mo oyG
sur lalet, hvor hun mødte en 17-årig dreng, som lige havde fået stillet diagnosen type 1-diabetes.
Tid til handling
For udviklingslandene er diabetes ikke blot et alvorligt problem her og nu. Det
er også en tidsindstillet bombe. To tredjedele af alle tilfælde af diabetes vil være
i denne del af verden, og Novo Nordisk ser det som sit ansvar at handle.
I lare Rosenfeld synes selv, hun er heldig. Den 18-årige
"1 kvinde fra Eugene, Oregon i USA, har haft type 1-dia-
betes, siden hun var syv, men hun har altid haft ad-
; gang til den medicin og den lægehjælp, hun har haft
brug for. På en Novo Nordisk-sponsoreret rundrejse til
virksomhedens projekter i Tanzania, El Salvador og Bangladesh i
2004 gik det op for Clare, der er stifter af International Diabetes
Youth Advocacy Group, at børn og voksne med diabetes sjældent
har adgang til den slags hjælp i udviklingslandene.
"Der er ingen grund til, at mennesker, der ret beset burde leve et
normalt, sundt og produktivt liv, skal dø, når der findes en behand-
ling. Der må gøres noget,” skriver Clare, efter at hun har mødt
28
mange børn, unge og voksne, som kæmper en undertiden forgæ-
ves kamp mod diabetes, fordi de ikke har adgang til behandling.
En vanskelig udfordring
At se verden i en ny sammenhæng kan være noget af en øjenåbner.
For Novo Nordisk har problemet med manglende diabetesbehand-
ling i udviklingslandene længe været indlysende.
Det er en vanskelig udfordring. Lav- og middelindkomstlande har
ofte en utilstrækkelig infrastruktur på sundhedsområdet til at kunne
behandle det voksende antal diabetikere. Manglende opmærksom-
hed på og kendskab til diabetes i alle sektorer er et alvorligt pro-
blem. Mange eksperter mener, at kampen mod diabetes I både ud-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
>. mennesker har fået stillet diag- ud af de 50 mindst udviklede lande aktiviteter under Novo Nordisks læger i otte udviklingslande er blevet
;en diabetes. Omtrent lige så mange køber insulin i henhold til Novo Nordisks National Diabetes Programme uddannet af Novo Nordisk til at
l ikke, at de har sygdommen. prispolitik, der tilbyder bedst mulig pris. er sat i gang i 46 lande. diagnosticere og behandle diabetes.
”Der er ingen grund til, at mennesker, der ret beset burde leve et normalt, sundt og
produktivt liv, skal dø, når der findes en behandling. Der må gøres noget.”
Clare Rosenfeld
viklingslandene og de industrialiserede lande Priser, der er til at betale
kun kan vindes gennem en indsats, der kombi-
nerer øget kendskab, uddannelse og forebyg-
gelse med forbedret adgang til behandling.
”Ved at samarbejde med offentlige myndighe-
der, patientorganisationer og andre partnere om at
forbedre diabetesbehandlingen i de fattige lande
kan vi udnytte vores ekspertise og kompetence på
diabetesområdet til at gøre noget ved nogle af disse
problemstillinger,” siger Lise Kingo, koncerndirektør i
Novo Nordisk. ”Samtidig opnår vi på langt sigt bæredyg-
tige konkurrencefordele som en af de førende virksomhe-
der inden for diabetesbehandling.”
Investorerne bliver stadig mere opmærksomme på virksomhe-
dernes indsats for at dæmme op for truslen mod folkesundhe-
den i udviklingslandene. De frygter, at hvis der ikke handles,
vil virksomhederne miste samfundets tillid, og dermed vil de-
res konkurrenceevne lide skade på både kort og langt sigt.
"Jeg tror faktisk, at investorerne interesserer sig for en
virksomheds samfundsmæssige, etiske og miljømæssige
præstation, fordi det er en strømpil for to ting: ledelseskva-
liteten og risikoprofilen. Hvis en virksomhed reagerer på
disse problemstillinger, vil man sandsynligvis opfatte den
som en mindre risikobetonet investering,” siger Benjamin
Yeoh, der er analytiker i investeringsbanken ABN-AMRO.
Når det gælder bedre adgang til sundhed, er en del af
løsningen at sikre adgang til livsvigtig medicin som in-
sulin til priser, der er til at betale. Novo Nordisk beslut-
tede derfor i 2001 at tilbyde insulinprodukter til det of-
fentlige sundhedsvæsen i de 50 mindst udviklede lande
(FN's definition) til en pris, som højst udgør 20% af den
gennemsnitlige pris i industrilandene i Nordamerika,
Europa og Japan.
1 2004 tilbød Novo Nordisk denne prispolitik i 49 lande og
solgte insulin til i alt 33 af de mindst udviklede lande til denne
eller en lavere pris. | 2003 var tallet 16. I flere tilfælde har myn-
dighederne ikke reageret på tilbuddet. Det kan også skyldes, at
der ikke findes private grossister eller andre samarbejdspartnere,
ligesom krig og politisk uro undertiden gør det umuligt at drive for-
retning.
Desværre findes der ingen garantier for, at Novo Nordisks salgs-
pris afspejles i den endelige pris på insulinen, når den står på apote-
kets hylde. Novo Nordisk samarbejder derfor med myndighederne i
de forskellige lande for at fremme offentlige udbud. Det vil øge
sandsynligheden for, at den lave pris kommer patienterne til gode.
Medicinpriser, der ikke er til at betale, er kun et af de mange pro-
blemer, Clare Rosenfeld oplevede på sin rejse. Et lige så alvorligt
problem var den udbredte mangel på kendskab til diabetes i den
almindelige befolkning, lægernes manglende viden og manglen
på klinikker og udstyr til behandling af diabetes.
”For mig at se er der én indlysende løsning:
samarbejde,” skriver Clare. ”Et samarbej-
Strategi for bedre behandling
Siden 2001 har Novo Nordisk haft en firepunktsstrategi for at skabe
bedre adgang til sundhed i udviklingslandene. Den bygger på de mellem patientforeninger, behandlere,
WHO's fire fokusområder for forbedret adgang til sundhed. myndigheder og lægemiddelvirksomheder
Opbygning af et nationalt sundhedsvæsen og udvikling af natio- kan løse alle problemerne i disse lande. Jeg
nale sygdomsstrategier er centrale punkter i Novo Nordisks National så mange barske ting, men jeg så også potentialet og viljen til at
Diabetes Programme (NDP) -— et initiativ baseret på samarbejde, som gøre en forskel.” Se novonordisk.com/annual-report-2004 as
har til formål at forbedre diabetesbehandlingen over hele verden. I
dag har Novo Nordisks datterselskaber 213 forskellige aktiviteter i
gang i 46 lande, både i den industrialiserede del af verden og i
udviklingslande. Det omfatter bl.a. uddannelse af sygeplejersker, WHO's prioriteter Novo Nordisks indsats
læger og diabetikere, støtte til patientorganisationer, indretning af
diabetesklinikker og samarbejde med myndighederne om udarbej-
delse af nationale diabetesstrategier.
NDP etablerer aktiviteter i otte udviklingslande eller nye vækstøko- Opbygning af national =>
—=
STRATEGIER FOR ADGANG TIL SUNDHED
Udvikling af nationale
sundhedsstrategier
National Diabetes Programme og DAWN
nomier: Indien, Bangladesh, Kina, Costa Rica, El Salvador, Malaysia, —… Sundhedskapacitet
Tanzania og Zambia. Det har ført til, at der er flere, der opsøger —— Bedst mulige priser
diabetesklinikker, flere får behandling, og flere nye tilfælde diagno-
sticeres tidligt, dvs. før de udvikler alvorlige komplikationer. Det an-
slås, at 50—80% af diabetikerne i udviklingslandene er udiag- — Novo Nordisk bygger sin strategi for bedre adgang til diabetesbehandling
nosticerede. på WHO's anbefalinger.
Bedst mulige priser i mindst udviklede lande
Økonomiske tilskud => Verdensdiabetesfonden
Novo Nordisk Årsrapport 2004 29
Ansvarlighed i leverandørkæden
gavner bundlinjen
Samarbejde med leverandører om sociale
og miljømæssige spørgsmål kan være til
gavn for en virksomheds økonomiske bund-
linje. Det viser en model bestilt af Novo
Nordisk, som peger på, at der for begge
parter er fordele for både økonomi og om-
dømme, som gør ansvarlighed i leverandør-
kæden til en god investering.
Modellen konkluderer, at der kan påvises
både direkte og indirekte virkninger, om
end der endnu ikke kan sættes tal på.
ifølge modellen kan effektiv bæredygtig
styring af leverandørkæden påvirke bund-
linjen på to måder: på omkostningssiden og
via omsætningen. De samlede omkostnin-
ger bestemmes derudover af produktions-
og kapitalomkostninger.
Fordelene er bl.a. øget produktkvalitet og
mindre risiko og positiv påvirkning af virk-
somhedens brand. | et bredere perspektiv
giver det også samfundsmæssige fordele,
f.eks. mindre forurening og færre arbejds-
skader og -ulykker. Leverandørerne kan
måle effekten af forbedrede arbejdsmar-
kedsstandarder og bedre miljøledelse i form
Virksomheder må overholde menneskerettighederne — både når
det gælder et sikkert arbejdsmiljø på fabrikker, lige muligheder og
Som ringe i vandet: Novo Nordisk opfordrer sine le-
verandører til at vurdere deres egen leverandørkæde.
af færre udgifter til erstatning, nedsatte for-
ureningsafgifter osv. En anden vigtig fordel
er, at Novo Nordisk opnår et tættere samar-
bejde med sine leverandører samt forbedret
selvjustits og dokumentation over for myn-
dighederne.
Novo Nordisk har haft et omfattende pro-
gram til styring af leverandørkæden siden
2001, hvor virksomheden indførte et krav
om, at leverandørerne skulle udfylde et
spørgeskema til selvevaluering af deres mil-
jømæssige og sociale præstation. Heri ind-
går fair behandling af medarbejderne i for-
bindelse med løn og vederlag, arbejdstid,
børnearbejde, kollektive overenskomster og
andre emner, der er beskrevet i FN's Verdens-
erklæring om Menneskerettigheder og Den
Internationale Arbejdsorganisations kerne-
konventioner.
Programmet, der nu omfatter auditerin-
ger, ventes at dække alle væsentlige ind-
købsområder i 2005.
Novo Nordisk har også udviklet en ny
værktøjskasse som en måde at nå ud til
næste led i leverandørkæden. Den henven-
der sig til virksomhedens leverandører og
andre, der ønsker at arbejde med ansvarlig-
hed i leverandørkæden. Værktøjskassen
findes på suppliertoolbox.novonordisk.com
Læs mere, og se forskningen bag model-
len på novonordisk.com/annual report-2004
med de øvrige medlemmer af BLIHR har Novo Nordisk besluttet at
afprøve normerne i praksis.
medarbejderes grundlæggende arbejdstagerrettigheder. For multi-
nationale virksomheder gælder den forpligtelse over hele verden.
Men hvor langt rækker virksomhedens ansvar? Novo Nordisk
og ni andre virksomheder har med Business Leaders Initiative in
Human Rights (BLIHR) påtaget sig at afgrænse, hvilken rolle virk-
somheder bør tage i forhold til at respektere menneskerettighe-
derne. Det treårige initiativ, der blev lanceret i 2003, har til formål
at fungere som katalysator for at få menneskerettighederne yder-
ligere integreret i virksomhedernes politikker og praksis.
Det første punkt på BLIHR's dagsorden er, at virksomhederne
skal udpege de områder, hvor det er oplagt for dem at sætte ind i
henhold til FN's Normer for transnationale selskabers og andre
virksomheders ansvar for menneskerettigheder. Normerne anbe-
faler, at der indføres globale, bindende standarder og ekstern
overvågning for at sikre, at virksomheder overholder menneske-
rettighederne i alle deres aktiviteter over hele verden.
Novo Nordisk ser FN's Normer som en positiv udfordring for
virksomhedens indsats på menneskerettighedsområdet. Sammen
30
"Gennem vores engagement i BLIKR vil vi kunne udvikle en
operational standard, som kan styrke vores indsats i arbejdet med
menneskerettigheder. Vi ønsker også at bidrage til en større for-
ståelse for virksomhedernes ansvar i forhold til menneskerettighe-
der ved at udveksle erfaringer med andre virksomheder,” siger
Lise Kingo, koncerndirektør med ansvar for People, Reputation
and Relations.
Novo Nordisk har fokuseret på menneskerettigheder siden
1998 som led i virksomhedens forpligtelse til at støtte FN's
Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Novo Nordisk har
også tilsluttet sig FN's Global Compact.
Virksomheden har i sin tilgang til menneskerettigheder fokuse-
ret på de væsentlige interessenter, og det er blevet udmøntet i
projekter om strategiske problemstillinger. Aktuelle fokusområ-
der er retten til sundhed, lige muligheder og mangfoldighed samt
respekt for privatlivets fred.
Læs mere om Novo Nordisks tilgang til menneskerettigheder og
virksomhedens indsats på novonordisk.com/annual-report-2004
Novo Nordisk Årsrapport 2004
k
Novo Nordisk går ind for princippet om at reducere, forbedre og erstatte dyreforsøg
med andre testmetoder.
Novo Nordisk anvender aktivt princippet om 'de tre R'er': redu-
ce, refine, replace, dvs. at virksomheden søger at reducere, for-
bedre og så vidt muligt erstatte dyreforsøg med andre testme-
toder. Novo Nordisk betragter forsøg på levende dyr som et
nødvendigt led i forskning og udvikling af nye lægemidler,
både af videnskabelige og lovbestemte grunde og for at efter-
leve sundhedsmyndighedernes krav. | de seneste 10 år har
Novo Nordisk sat nye standarder for opstaldning, socialisering
og træning af forsøgsdyr og væsentligt reduceret antallet af
dyr, der anvendes til forsøg. På grund af større forskningsaktivi-
tet i de tidlige faser har denne positive udvikling ikke kunnet
fastholdes i 2004, hvor der blev indkøbt 10% flere dyr.
| 2004 har Novo Nordisk dels fået en tilladelse fra de ameri-
kanske sundhedsmyndigheder (FDA) og dels udviklet og fået
godkendt en ny testmetode, som vil gøre det muligt at ned-
bringe antallet af forsøgsdyr yderligere:
ø | fjerde kvartal af 2004 godkendte FDA en reduktion i antal-
let af dyr til test af insulinbaserede produkter, hvorved antal-
let af kaniner, der blev anvendt til denne type forsøg, kunne
nedbringes væsentligt.
e Novo Nordisk har udviklet en helt ny glukagontest, hvor der
anvendes isolerede celler i reagensglasforsøg i stedet for dy-
reforsøg. FDA godkendte denne testmetode i oktober 2003,
og implementeringen af den blev fuldendt i tredje kvartal af
2004. Der anvendes således ikke længere kaniner til disse
forsøg.
Novo Nordisk har forpligtet sig til at undersøge yderligere må-
der til at reducere, forbedre og erstatte dyreforsøg i takt med
den teknologiske udvikling og ny lovgivning på området. Læs
Ål mere på novonordisk.com/annual-report-2004
Lise Holst, Bioethics Management, Novo Nordisk
F—
i
Overgangsalderen kan for nogle kvinder betyde tab af
livskvalitet. Ikke desto mindre er anvendelsen af
hormonpræparater (HRT) faldet, siden undersø-
gelserne Women's Health Initiative (WHI) og
Million Women Study blev offentliggjort i
2002 og 2003. Begge peger på mulige risici
efter langvarig brug af hormonpræparater,
og salget af hormonpræparater er faldet
over hele verden. Den negative omtale har
også fået en række brugere af hormonpræ-
parater til at lægge sag an mod producenter-
ne, heriblandt Novo Nordisk (se side 19).
Novo Nordisk fremstiller lavdosispræpara-
terne Activelle? og Vagifem?. Selv om de to stu-
dier omhandlede hormonpræparater fra andre
virksomheder, var resultaterne interessante for
Novo Nordisk. For eksempel viste begge studier, at
hormonbehandling ikke bør påbegyndes 10 år efter me-
nopausen for at forebygge hjerte-kar-sygdomme. Desværre
fokuserede de ikke på hormonpræparaternes indvirkning på hjerte-
kar-sygdomme hos kvinder tidligt i overgangsalderen, hvor man of-
test begynder at anvende dem. For eksempel havde de fleste af
kvinderne I WHI-studiet for længst lagt overgangsalderen bag sig
og havde ingen gener.
”Disse og andre spørgsmål skal undersøges yderligere,” siger
Camille Lee, funktionschef, Global HRT, Novo Nordisk. ”Men for
mig at se understøtter WHI og andre studier vores holdning:
Kvinder, der har behov for det, bør begynde en hormonbehandling,
så snart de får alvorlige gener i forbindelse med overgangsalderen —
men de bør samtidig anvende præparaterne så kort tid som muligt
og i de lavest mulige doser.”
Forskning offentliggjort i 2004 viser, at hormonpræparater kan
redde liv, hvis de anvendes af kvinder under 60, men at der for ældre
kvinder kan være flere risici end fordele. Det viser resultaterne af 30
kliniske studier, som omfattede over 26.000 kvinder i en undersø-
gelse ledet af dr. Shelley Salpeter ved Santa Clara Valley Medical
Center i Californien. En forskergruppe fra University of California le-
det af dr. Judith L. Turgeon, konstaterede, at resultaterne fra WHI-
studiet, som kun fokuserede på ét produkt, ikke kan anvendes ge-
nerelt om alle former for hormonbehandling, og at mængden af
viden om hormoner og deres funktion er mere end fordoblet i de
sidste 10 år. Denne konklusion gælder for de fleste lægemidler.
Siden offentliggørelsen af WHI og Million Women Study anbefa-
ler de fleste sundhedsmyndigheder at anvende den lavest mulige ef-
fektive dosis til at afhjælpe gener i forbindelse med overgangsalde-
ren. Camille Lee tilføjer: ”Novo Nordisk tilbyder et fuldt sortiment af
lavdosispræparater, og vi har også produkter med endnu lavere do-
sis under udvikling.” (Se side 27).
31
INTERNATIONALISERING
Med kontorer eller datterselskaber i 78
af Novo Nordisks medar-
bejdere er ansat uden for
Danmark.
produkter.
lande, en verdensomspændende
salgsorganisation, en voksende international medarbejderskare og kunder
overalt i verden er Novo Nordisk ikke længere en rent dansk virksomhed.
Alligevel har virksomheden ambitioner om større internationalisering.
ver 99% af vores salg sker i lande uden for
Danmark,” konstaterer koncernøkonomidirektør
Jesper Brandgaard. "Alligevel er det kun 41% af
vores medarbejdere, der arbejder i udlandet. Vi
skal være mere internationale, hvis vi skal opfylde
vores vision og blive ved med at være konkurrencedygtige i den far-
maceutiske industri.”
Markedsstøtte
Det er af afgørende vigtighed at gøre det godt på det amerikanske
marked: Salget i Europa forventes inden for de næste 5—10 år at bli-
ve overhalet af salget i Nordamerika, som dermed bliver Novo
Nordisks største region. For at fremme væksten i USA vil Novo
Nordisk investere 100 mio. amerikanske dollars i en udvidelse af in-
sulinfabrikken i North Carolina, ligesom virksomheden har overført
ansvar for vigtige områder inden for produktudvikling fra det danske
hovedkontor til det amerikanske datterselskab. Der rekrutteres desu-
den flere deltagere fra USA til de globale uddannelsesprogrammer.
Andre tiltag fokuserer på landene i International Operations, hvor
vækstpotentialet generelt anses for at være større end i Europa.
Blandt andet investeres der kraftigt i nye produktionsanlæg i Brasilien
og Kina, og rekrutteringen af medarbejdere forstærkes yderligere.
Omkostninger, risici og innovation
Men internationalisering handler ikke blot om øget salg. "Et øget
aktivitetsniveau uden for Danmark giver Novo Nordisk et mere kon-
kurrencedygtigt omkostningsgrundlag og en mere afbalanceret
32
eksponering over for risic: som valutaudsving,” siger Jesper
Brandgaard. Novo Nordisk har allerede taget skridt til at outsource
produktionen af nåle og plastkomponenter til pensystemerne. Ved
at vælge globale partnere til outsourcing sikrer Novo Nordisk konkur-
rencedygtighed og intern viden fra disse hovedaktører på markedet.
Koncernforskningsdirektør Mads Krogsgaard Thomsen tilføjer, at
internationalisering også potentielt er gavnlig for Novo Nordisks
forsknings- og udviklingsportefølje: ”Vi skal have øget adgang til
den forskning og udvikling, der foregår uden for Danmark. For at
finde de kompetencer, der er nødvendige for den fremtidige udvik-
ling, er det vigtigt, at vi rekrutterer endnu flere nye medarbejdere i
udlandet,” siger han.
Mads Krogsgaard Thomsen er også overbevist om, at Internatio-
nale partnerskaber med andre virksomheder uden for Novo Nordisk
vil få stadig større betydning for forsknings- og udviklingsporteføl-
jen — især på baggrund af virksomhedens øgede fokus på proteiner
uden for de etablerede områder. Gennem aftaler med partnere som
ZymoGenetics, Biostratum, Transition Therapeutics, Innate Pharma
og Neose har Novo Nordisk i øjeblikket otte lovende projekter i gang
vedrørende nye produkter, der er målrettet mod kræft eller inflam-
matoriske sygdomme. I september 2004 havde Novo Nordisk indgå-
et 26 samarbejdsaftaler om forskning og tidlig udvikling, og virk-
somheden er på udkig efter endnu flere.
Nye ansættelsesmønstre
Et område, der har været tidligt i gang med internationaliseringen,
er Product Supply, som omfatter al produktion i Novo Nordisk.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
lande forhandler Novo Nordisks
mio. amerikanske dollars investerer
Novo Nordisk i fabrikken i Montes
Claros i Brasilien.
mio. amerikanske dollars investerer
Novo Nordisk i en udvidelse af insulin-
fabrikken i North Carolina, USA.
job forventer Novo Nordisk at skabe uden
Janmark i løbet af de næste fem år gennem
delse af virksomhedens produktionsanlæg.
mennesker arbejder for Novo
Nordisk overalt i verden (svaren-
de til 20.285 fuldtidsstillinger).
Fabriksudvidelser er allerede i gang i Montes Claros i Brasilien,
Chartres i Frankrig, Tianjin i Kina og Clayton i USA. ”Vi forventer, at
disse udvidelser vil skabe ca. 1.000 nye job uden for Danmark i de
kommende fem år,” fortæller Per Valstorp, direktør for Product
Supply.
Han fortsætter dog: ”Der vil blive skabt nye
job i udlandet, men antallet af medarbejdere i
Danmark vil sandsynligvis falde i den samme
periode. For at være på forkant med de ændre-
de beskæftigelsesmønstre i Danmark har
Product Supply etableret et Job Transfer Centre
i Danmark. Her kan medarbejdere, der rammes
af nedskæringer på fabrikker i Danmark, regi-
strere deres kvalifikationer og ønsker, og cen-
tret kan derefter henvise dem til job og relevant
uddannelse inden for Novo Nordisk.”
” Alternativet ville have været afskedigelser.
Så jeg mener, det er et godt eksempel på virk-
somhedens sociale ansvarlighed,” bemærker
fagforeningsrepræsentant Jan Carstensen, som
repræsenterer ufaglærte og specialarbejdere
på en række danske fabrikker.
Medarbejderstrategi
Ifølge Novo Nordisks virksomhedsfilosofi er Novo Nordisk medarbej-
derne. Medarbejderstrategien understøtter målene om at være en
attraktiv og udfordrende arbejdsplads, der lægger vægt på resultater
og lige muligheder som vejen til udvikling og vækst for den enkelte.
Investering i fremtiden
”Vi skal være mere
internationale, hvis vi
skal opfylde vores
vision og blive ved med
at være konkurrence-
dygtige i den farma-
ceutiske industri.”
Jesper Brandgaard, køncernøkonomi-
direktør, Novo Nordisk
For at forberede sig på den internationale vækst fokuserer medarbej-
derstrategien nu på mobilitet: evnen til at rekruttere og udvikle med-
arbejdere på internationalt plan.
”Vi vil ansætte den bedst kvalificerede til jobbet, uanset hvor ved-
kommende kommer fra. Vi vil også fjerne de geografiske hindringer
for mobilitet,” siger Ginger Gregory, direktør
for People and Organisation i Novo Nordisk.
For at lette denne opgave er den nye enhed
ved at udvikle et globalt system til jobbeskri-
velser, løn og medarbejdervurderinger. Dette
sikrer, at mobiliteten på tværs af Novo Nordisks
driftsenheder på globalt plan bliver meget let-
tere, og at mangfoldigheden øges overalt i or-
ganisationen. Læs mere på novonordisk.com/
annual-report-2004
Opfyldelse af visionen
Konklusionen er klar: Novo Nordisk skal blive
ved med at øge sin tilstedeværelse rundt om i
verden for at opfylde visionen om at være ver-
dens førende virksomhed inden for diabetesbe-
handling.
Jesper Brandgaard opsummerer: "Hvis vi skal opfylde denne vision,
kræver det, at Novo Nordisk er til stede. Til stede der, hvor brugerne
af vores produkter bor og arbejder, til stede i forhold til lovgivere og
andre myndigheder, til stede i forhold til vores forretningspartnere,
universiteterne, investorerne og andre interessenter.”
Kina Novo Nordisk udvider sit produktionsanlæg i Tianjin i Kina. Den nye fabrik
bygges på Novo Nordisks eksisterende grund på 40.000 m7 i Tianjin, som er udpeget
til at være Novo Nordisks primære produktionsbase i Asien og Stillehavsområdet.
Fabrikken, der vil stå færdig i 2006 og skabe over 100 nye arbejdspladser i Kina, skal
levere til både det kinesiske marked og eksportmarkederne.
USA På Novo Nordisks insulinfabrik i Clayton, North Carolina, udvides insulinpå-
fyldningskapaciteten til over det dobbelte, og der opføres anlæg til fremstilling og
pakning af FlexPen? samt administrations- og lagerlokaler. Udvidelsen skaber ca.
200 nye arbejdspladser på fabrikken i Clayton, som dermed kommer op på 600
medarbejdere, når den står helt færdig.
Brasilien En af Novo Nordisks største internationale investeringer er et nyt produk-
tionsanlæg i Montes Claros i Brasilien. Det nye anlæg vil fokusere på formulering,
påfyldning og pakning af forskellige insulinprodukter og forventes at skabe om-
kring 600 nye arbejdspladser.
Novo Nordisk Årsrapport 2004 33
MEDARBEJDERE
nye stillinger blev skabti af Novo Nordisks chefer og af Novo Nordisks medarbejd
Novo Nordisk i 2004. direktører er med i virksom- er kvinder.
hedens talentpuljer.
Engageret
ledelse
En virksomheds samfundsengagement begynder hos medarbejderne. Det
betyder, at virksomheden skal udvikle talent og fremme mangfoldighed, så
medarbejderne lever efter den tredobbelte bundlinje.
elvfølgelig ved jeg, hvad den tredobbelte bundlinje er.
Men i dag har jeg fået den helt ind på livet. Og jeg
ved, hvorfor Novo Nordisk har taget den til sig,” for-
tæller Finn Benned Hansen efter sit besøg i Brasilien
i december 2004 i forbindelse med Lighthouse-
programmet. Lighthouse-programmet er en nyskabende form for
lederudvikling i Novo Nordisk med fokus på virksomhedens nye
generation af ledere.
Under overskriften "Destination Brasilien" samledes 32 af virksom-
hedens topledere i en uge for at få et førstenåndsindblik i de økono-
miske, sociale og miljømæssige vilkår i Brasilien, der er et vigtigt nyt
vækstmarked for virksomheden. Først og fremmest med det formål
at skabe fællesskabsfølelse og lære hinanden bedre at kende, deres
samarbejdsevner og deres forståelse for verden omkring dem.
Administrerende direktør for Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen,
stod i spidsen for rejsen, og på dagsordenen var globale forretnings-
og sundhedsmæssige udfordringer, virksomhedsdrift på nye vækst-
markeder, bæredygtighed som forretningsparameter samt engage-
ret ledelse.
På denne første Lighthouse-rejse strakte "klasseværelset' sig fra
storbymiljøer til regnskoven, og blandt lærerne var lokale virksom-
hedsledere, højt placerede Ministre og repræsentanter for den op-
rindelige befolkning. Rejsen bragte medarbejderne direkte fra deres
relativt bekvemme dagligdag i virksomheden til kernen i dens stra-
tegiske dagsorden: globalisering af virksomheden, adgang til sund-
hed samt håndtering af svære dilemmaer, når virksomheden skal
forfølge sine mål og afveje hensyn til den tredobbelte bundlinje.
Talentudvikling skal have høj prioritet i Novo Nordisk, hvis virk-
somheden skal bevare sin position på et stærkt konkurrencepræget
marked. I marts 2004 etablerede Novo Nordisk et nyt kompetence-
center, Global Talent Development, med henblik på at identificere
34 Novo Nordisk Årsrapport 2004
medarbejderne i Novo Nordisks
lentpuljer er kvinder.
af alle nye stillinger i Novo
Nordisk i 2004 var baseret uden
for Danmark.
”Livslinje'-opgave med Lars Rebien Sørensen, administrerende direktør
for Novo Nordisk.
og udvikle talent overalt i organisationen. Globalt overblik er helt
nødvendigt i en tid præget af global ekspansion.
Talentmassen styres på tværs af hele Novo Nordisk i en række ta-
lentpuljer oprettet i 2003 og 2004 for at give medarbejderne mulig-
hed for at udvikle deres kvalifikationer med henblik på forfremmelse
til næste niveau i organisationen. De får f.eks. mulighed for at dis-
kutere strategiske forretningsspørgsmål med andre ledere, her-
under topledelsen, eller at påtage sig nye udfordrende opgaver, der
har reel indflydelse på virksomheden. Lighthouse-programmet er
blot et af mange talentudviklingstiltag.
Lise Kingo, koncerndirektør med ansvar for People, Reputation
and Relations i Novo Nordisk, siger: ”Det er for tidligt at udtale sig
om, hvordan Lighthouse-programmet vil forme næste generation af
Novo Nordisks ledere. Men vi forventer, at deltagerne får et incita-
ment til at udføre deres job med endnu større engagement og bliver
i stand til at udbrede deres nye indsigt i hele organisationen.”
Mangfoldighedsstrategi
Mangfoldighed er en af de vigtigste faktorer for virksomheder, der
ønsker at tiltrække dygtige medarbejdere. Novo Nordisk driver virk-
somhed i 78 lande og har medarbejdere af mange forskellige natio-
naliteter. For at kunne udnytte medarbejdernes potentiale fuldt ud
er det vigtigt, at alle får lige vilkår. Novo Nordisks strategi for lige
muligheder og mangfoldighed skaber en sund mangfoldighed i or-
ganisationen, som er med til at lette virksomhedens internationali-
sering og sikre fortsat innovation.
Novo Nordisk har gjort mangfoldighed til en integreret del af le-
deruddannelsen og inkorporeret mangfoldighedsmål i virksomhe-
dens ledelsesværktøj, Balanced Scorecard. Det evalueres en gang om
året, hvordan det står til med lige muligheder og mangfoldighed.
På grundlag af denne evaluering begyndte Novo Nordisk i 2004 at
se de første resultater af strategien i organisationen. I Sydafrika øge-
de Novo Nordisk således mangfoldigheden blandt gruppen af læge-
middelkonsulenter, så sammensætningen bedre afspejler lokalsam-
fundet, | USA arbejdes der målrettet på at nå ud til minoriteter, der
Novo Nordisk Årsrapport 2004
år er gennemsnitsancienni-
teten i Novo Nordisk.
af Novø Nordisks ledere er
kvinder.
rammes uforholdsmæssigt hårdt af diabetes. Novo Nordisk i
Brasilien samarbejder med organisationer rettet mod samfunds-
grupper, der er dårligt stillede.
I Danmark arbejder datterselskaberne NNE og NNIT på at forbed-
re deres evne til at tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere i et
stadigt mere mangfoldigt samfund. Begge virksomheder har udvi-
det rekrutteringsgrundlaget ved at fokusere på værdier, der appelle-
rer til forskellige typer ansøgere. NNIT har fundet nye kommunika-
tionskanaler til at nå ud til nye grupper af ansøgere, og der er nu
rekrutteringstest på 80 sprog. | 2004 rekrutterede NNE flere kvinder
end i tidligere år.
Kvinder i lederstillinger
Et andet fokusområde i 2004 var at øge antallet af kvinder i lederstil-
linger på grundlag af en analyse fra 2003. Et af initiativerne var
etableringen af et såkaldt Sounding Board, hvor mænd og kvinder
kan diskutere problemstillinger og koordinere aktiviteter vedrøren-
de kvinder i lederstillinger. Øvrige aktiviteter iværksat i 2004:
eo Oprettelse af kvindenetværk, hvor kvinder, der er identificeret
som ledere, indbydes til at deltage i netværksgrupper om kvinder
i lederstillinger.
e En mentorordning, hvor potentielle kvindelige ledere får mulig-
hed for at få knyttet en direktør til sig som Mentor.
e Gennemgang af systemer til præstationsmåling og identifikation
og forberedelse af afløsere til nøglestillinger med henblik på at
opnå større gennemsigtighed, herunder at se på lederkompeten-
cer ud fra et kønsperspektiv.
"Kvinder støder ofte på uformelle snarere end formelle hindringer
på arbejdspladsen,” siger Kirstine Brown Frandsen, funktionschef i
International Medical Affairs i Novo Nordisk og medlem af Sounding
Board. ”Kvinders måde at arbejde, kommunikere og lede på er ofte
anderledes end mænds, og det er vigtigt at tale åbent om det, så vi
forstår og accepterer forskellene.” Læs mere om lige muligheder og
mangfoldighed på novonordisk.com/annual-report-2004
35
mee Te
tons CO, udledte Novo Nordisk i
på naturgas.
Det er tvingende nødvendigt at sætte samlet ind over for klimaforandringen
nu. Det indebærer både muligheder og udfordringer for Novo Nordisk, der
forbereder sig på en fremtid med begrænset adgang til fossile brændsler.
limaforandring er en af de alvorlige miljømæssige
udfordringer, menneskeheden står over for. Op-
hobning af drivhusgasser i atmosfæren ændrer de
globale klimamønstre og forårsager flere tilfælde
mA af oversvømmelser, storme og tørke, som påvirker
dyrs og planters livsbetingelser, den biologiske mangfoldighed, fø-
dekæderne, samfundsøkonomien og menneskers livsvilkår. Proble-
merne kan kun løses gennem en fælles indsats fra myndigheder,
virksomheder og borgere.
Novo Nordisks miljøstrategi peger på klimaforandring, anven-
delsen af naturressourcer og forureningskontrol som virksomhe-
dens væsentligste udfordringer på langt sigt. I 2004 indgik Novo
Nordisk en aftale med WWF, hvori Novo Nordisk har forpligtet sig til
at nedbringe sine CO,-emissioner. I 2005 vil WWF hjælpe Novo
Nordisk med at definere et mål for absolut CO,-reduktion inden
2014. Aftalen giver desuden Novo Nordisk mulighed for at deltage i
WWE's Climate Savers-program.
"Vi iværksætter en undersøgelse, der skal vise, hvor og hvordan vi
kan nedbringe CO,-emissionerne i forbindelse med produktionen.
Climate Savers-programmet giver os mulighed for at gå et skridt vi-
dere, end reglerne kræver, og gør os velforberedte på en fremtid
med begrænset adgang til fossile brændsler. Det er til gavn for både
virksomheden og miljøet,” siger Per Valstorp, der er direktør for
Product Supply.
To af Novo Nordisks fabrikker i Danmark, nemlig Bagsværd og
36
Hillerød, har energianlæg, der er omfattet af den nye EU-ordning
for handel med emissioner (EU Emission Trading Scheme), der giver
kvotetilladelser til at udlede CO... Fra 1. januar 2005 skal energian-
læg, der overskrider disse kvoter, købe sig til yderligere kvoter. Navo
Nordisks økonomiske risiko vil i ordningens første periode
(2005-2007) være begrænset. Faktisk vil virksomheden her have et
nettooverskud af kvoter.
Videre end effektiv energiudnyttelse
Novo Nordisk har gennem årene formået at effektivisere sin energi-
udnyttelse. Disse initiativer har dog ikke medført en absolut ned-
bringelse af CO,-emissionerne. Derfor er en ny tilgang nødvendig,
som flytter fokus: fra optimering af enkelte produktionsprocesser til
en mere systematisk betragtning, der ser på produktionen som en
helhed. Med denne tilgang vil det være muligt at se på nye metoder
til energibesparelser, som kan føre til væsentligt reducerede CO,-
emissioner, og udnytte synergier mellem forskellige tiltag. Det vil
give flere fordele end ved enkeltinvesteringer. Skal sådanne projek-
ter iværksættes, må der ved investeringen tages højde for såvel de
økonomiske som de miljømæssige fordele, og det vil gøre det mu-
ligt at sætte sig ud over de traditionelle hindringer såsom tilbagebe-
talingstid og ROIC.
Skal emissionerne nedbringes over en 10-årig periode, må der
også nytænkning til i den måde, virksomheden producerer energi
på. 12004 stammede 82% af Novo Nordisks CO,-emissioner fra ind-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
af Novo Nordisks e
2004. produktion er base
ioner GJ energi af Novo Nordisks CO;- forbedring i af Novo Nordisks fabrikker i Dan- af det samlede danske MJ, svarende til 0,11 I benzin,
>rugte Novo Nordisk emissioner stammer fra energieffektivi- mark er omfattet af EU's ordning elforbrug anvendes af er energiforbruget til én
104. indkøbt energi. teten i 2004, for handel med emissioner. Novo Nordisk. FlexPen?engangspen.
købt energi. | 2005 vil virksomheden undersøge, om det er muligt at
indkøbe certificeret el fra vedvarende energikilder, og vil også gå i
dialog med energiselskaberne om deres brændselsvalg og emis-
sionsfaktorer.
Der er både udfordringer og muligheder i på en gang at ekspan-
dere kraftigt og at skulle opnå absolutte reduk-
tioner. Med den forventede stigning i antallet af
mennesker med diabetes er Novo Nordisk nødt
til at udvide produktionen for at kunne følge
med efterspørgslen. Udfordringen ligger i at af-
koble den direkte forbindelse mellem volumen-
forøgelse og energiforbrug og gøre energien
mindre afhængig af fossile brændsler. Novo
Nordisks fokus på implementering af produkti-
vitetsfremmende initiativer som f.eks. CLEANTM
vil afgjort bidrage til denne proces, men en
mere varig afkobling kræver, at Novo Nordisk
tænker videre end effektiv energiudnyttelse.
Det kunne være omlægning til andre brænds-
ler, indkøb af vedvarende energi og endnu stør-
re vægt på miljørigtigt design og udvikling af
processer og produkter.
Genteknologi sparer ressourcer
Novo Nordisk anvender genteknologi og genetisk modificerede or-
ganismer i den biomedicinske forskning og fremstillingen af læge-
midler. Sikker anvendelse af genteknologi kan være til gavn for både
miljøet og bundlinjen. NN2000, Novo Nordisks nye insulinproduk-
tionsproces, der er baseret på genteknologi, giver et fem gange
højere udbytte pr. celle end den eksisterende produktionsproces.
Dette medfører et lavere forbrug af råvarer som sukker, vand og
energi samt mindre affald pr. produceret enhed. For at forbedre sik-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
"Det eneste, der kan
løse det globale
klimaproblem, er en
omlægning af vores
energikilder, så vi på
længere sigt slet ikke
udleder CO.”
Kim Carstensen, WWF Danmark
Klimaforandringen ses allerede i Arktis, og isbjørnene er truet,
kerheden i forbindelse med genteknologi har Novo Nordisk med
NN2000 desuden elimineret gener, der koder for antibiotikaresi-
stens, fra gærcellerne, hvilket nedsætter risikoen for at overføre dis-
se gener til andre organismer. For at opnå en reduktion af CO,-emis-
sionerne kræves det, at virksomheden udvikler lignende processer
for andre produkter.
Effektiviseringen i NN2000-processen kan
ses direkte på bundlinjen. Det er filosofien bag
det miljøøkonomiske regnskab, som Novo
Nordisk anvender til at måle den økonomiske
værdi af naturressourcer og den forretnings-
mæssige og økonomiske værdi af god miljø-
ledelse.
Miljøvenligt produktdesign
Nytænkning i produktdesign indgår også i for-
beredelserne til en fremtid med begrænset ad-
gang til fossile brændsler. Novo Nordisk har
iværksat et projekt, som skal indarbejde miljø-
hensyn i alle faser inden for forskning, udvikling
og større støtteprojekter. | 2004 etableredes et
miljøteam i det område, der udvikler doseringssystemer. De skal ud-
vikle et værktøj til systematisk miljøvurdering af råvarer, komponen-
ter og processer i nært samarbejde med den miljøgruppe, der står
for at indarbejde miljøhensyn i Novo Nordisks strategier for systemer
og emballage.
Den holistiske tilgang til alle processer fra udvikling til bortskaf-
felse samt systematisk udnyttelse af flere forskellige muligheder er
nødvendig for, at Novo Nordisk kan være forberedt på en fremtid
med begrænset adgang til fossile brændsler.
Læs mere på novonordisk.com/annial-report-2004 %
37
in,
ÅRET I HOVEDTAL
Økonomi
Novo Nordisks salg i 2004 blev 29.031 mio. kr.,
en stigning på 11% fra 26.158 mio. kr. i 2003.
Opgjort i lokale valutaer svarer det til en stigning
på 15%. Resultat af primær drift i 2004 steg med
9% i forhold til 2003 til 6.980 mio. kr. Et lavere ni-
veau af indtægter af engangskarakter reducerede over-
skudsgraden for 2004 til 24,0% fra 24,6% i 2003. For-
rentningen af den investerede kapital (ROIC) steg til 21%
i 2004 fra 20% i 2003. Cash to earnings for 2004 steg til
85% fra 80% i 2003. Resultat pr. aktie (udvandet) steg
med 5% i 2004 til 14,83 kr. fra 14,15 kr. Læs mere i ledel-
sens regnskabsberetning på side 41.
Miljø
Novo Nordisk fortsatte med at "producere mere med
mindre' i 2004. Øko-produktivitetsindekset 4
(ØPI), som er et udtryk for evnen til at udnytte $”
ressourcerne effektivt, viste en forbedring på
7% for vand og 8% for energi, og nåede der-
med målene for 2004. Indførelsen af certifi-
ceret miljøledelse i Japan skrider planmæssigt frem.
Læs mere om Novo Nordisks miljøpræstation på
novonordisk.com/annual-report-2004
Medarbejdere
1 2004 skabte Novo Nordisk 1.484 nye fuldtidsstillinger,
hovedsageligt uden for Danmark. Antallet af medarbej-
dere ved udgangen af 2004 er 20.725. Medarbejder-
omsætningen var i 2004 på 7,3%. Frekvensen af ar-
bejdsulykker var på 5,6 pr. million arbejdstimer, mod 5,4 i
2003. Læs mere om Novo Nordisks sociale præstation på
novonordisk.com/annual-report-2004
Segmenter: Geografiske områder: bl
omsætning omsætning små = o
mia.kr maker Tilbageblik på 2004
30 30 i
Produktnyt
o Novo Nordisks langtidsvirkende insulinanalog, Levemir, blev i
årets løb lanceret i Schweiz, Storbritannien, Idland, Danmark,
Svetige, Norge, Finland, Holland, Østrig og Tyskland.
e Norditropin NordiFlex?, verdens første flydende væksthormon i en
engangspen, blev lanceret i Europa og fik FDA-godkendelse i USA.
e NovoSeven? blev i februar godkendt til behandling af faktor Vil-
mangel og Glanzmanns trombasteni.
10
5 / Forskning og udvikling
; = "…… & Resultaterne af et fase 2-studie med NovoSeven? til behandling af
vs FE É 2 ” multitraumepatienter med kritiske blødninger blev offentliggjort i
00 01 02 03 04 00 01 02 03 04 3 marts.
Diabetesbehandling: & Europa 8 e Novo Nordisk offentliggjorde i juni de første resultater fra et fase
& Insulinanaloger & Nordamerika g 2b-studie med NovoSeven?é til behandling af hjerneblødning.
Human insulin og insulinrelaterede & International Operations $ . . . Le , .
produkter Japan & Oceanien g ø Registreringsansøgninger for NovoMix? 50 og 70 blev indsendt til
Antidiabetika i tabletform z det Europæiske Lægemiddelagentur (EMEA) i juli.
Biopharmaceuticals: å . . .
Blødningsbehandling (Novosevene) É e: Novo Nordisk meddelte i oktober, at det var besluttet at iværk-
(5) Væksthormonbehandling 2 sætte et supplerende klinisk studie med liraglutide, den humane
Hormonpræparater (HRT)
ø Øvrigt
38 ' Novo Nordisk Årsrapport 2004
:”Langsigtede finansielle mål defineret og. kommuni
— Vækst i resultat af primær drift (EBIT) p
Overskudsgrad (EBIT-margin) es 25
Forrentning af investeret kapital (ROIC)
GLP-1-analog. Studiet indebærer, at fase 3-studierne. forsinkes
med ca. et år.
Interessenter
e På Oxford Vision 2020-konferencen i september gav Novo Nor-
disk tilsagn om at donére 3 mio. britiske pund til.den globale
kamp mod kroniske sygdomme, herunder diabetes.
Aftaler
e Novo Nordisk indgik i august en licensaftale med Transition
Therapeutics Inc. om udvikling af Islet Neogenesis Therapy til be-
handling af diabetes.
e Novo Nordisk indgik i september en aftale, der har givet virksom-
heden udvidede licensrettigheder til: AERx?-iDMS-programmet
(inhalerbar insulin) fra Aradigm og de fulde udviklings- og
produktionsrettigheder:
e Novo Nordisk og Sumitomo Pharmaceuticals, Co., Ltd. indgik i
september en licensaftale om tabletproduktet repaglinide til be-
handling af type 2-diabetes. Sumitomo skal fremover udvikle og
markedsføre dette produkt i Japan.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
på 25% p.a.
Cash to earnings ratio på 60%
gennemsnitligt over tre år
e Novo Nordisk og Medtronic, verdens førende producent af insulin-
pumper, offentliggjorde i november en aftale om udvikling af
engangsinsulinampuller med den hurtigtvirkende insulinanalog
NovoLog? (NovoRapid? uden for USA) specielt til puMper.
Investeringer
ø | oktober offentliggjordes planer om udvidelse af Novo Nordisks
amerikanske insulinfabrik i Clayton, North Carolina (se side 32).
6 Novo Nordisk offentliggjorde i november planer om en fabriksud-
videlse i Tianjin, Kina (se side 32).
Miljø
e Novo Nordisk har i 2004 haft ta utilsigtede udslip af genmodifice-
rede organismer fra produktionen i Bagsværd. Ingen af disse
uheld medførte skade på mennesker eller miljø.
e Novo Nordisk og WWF indgik en aftale, der skal hjælpe Novo
Nordisk med at nedbringe sine CO,-emissioner over en 10-årig
periode (se side 36).
39
HILDA TAKKER DIG FOR AT GØRE EN FORSKEL
For tre år siden besluttede
Novo Nordisks bestyrelse
og selskabets aktionærer at
oprette en fond til fore-
byggelse og behandling af
diabetes i udviklingslandene.
Dette visionære initiativ
førte til etableringen af
Verdensdiabetesfonden.
I løbet af de første tre år har
vi støttet over 40 projekter, der
øger behandlingsmuligheder,
oplysning, forebyggelse og
uddannelse inden for
diabetesbehandling i nogle
af verdens fattigste lande.
Hilda fra Dar es Salaam i
Tanzania er blot en af mange
millioner af mennesker i
udviklingslandene, hvis liv
påvirkes positivt af vores arbejde.
Vi kan alle være stolte af de
foreløbige resultater.
Vi takker for støtten og fortsætter
vores dedikerede indsats.
WORLD DIABETES FOUNDATION
www.worlddiabetesfoundation.org
LEDELSESBERETNING
Ledelsens regnskabsberetning 2004
i ovo Nordisk opnåede et tilfredsstillende økonomisk
: resultat i 2004 til trods for, at det har været endnu et
i år præget af en ugunstig valutakursudvikling. Ser man
;I. fremad, understøtter den stigende efterspørgsel efter
virksomhedens produkter — navnlig insulinanalogerne og NovoSeven?
— Novo Nordisks forventninger om solid vækst også i 2005.
Forretningsresultat
e Salget i 2004 steg med 15% opgjort i lokale valutaer.
Salget af insulinanaloger steg med 84%.
Salget af NovoSeven? steg med 19%.
Salget i Nordamerika steg med 32%.
e Opgjort i kroner steg salget med 11%.
e Det underliggende resultat af primær drift steg med mere end
20%, og opgjort i kroner steg resultat af primær drift med 9% til
6.980 mio. kr.
e Nettoresultatet steg med 4% til 5.013 mio. kr., og resultat pr.
aktie (udvandet) steg med 5% til 14,83 kr.
e For 2005 forventes en vækst i det underliggende resultat af pri-
mær drift på 15% opgjort i lokale valutaer. Opgjort i kroner ven-
tes resultat af primær drift at stige med ca. 5% som følge af en
væsentlig negativ valutaeffekt og ingen betydende indtægter af
engangskarakter i 2005.
Resultat af primær drift steg med 9% til 6.980 mio. kr. fra 6.422
mio. kr. i 2003 og overgik dermed de resultatforventninger, ledelsen
offentliggjorde tidligere på regnskabsåret — på trods af en mere ud-
fordrende valutasituation end forventet. Det bedre end forventede
resultat skyldes primært bedre driftmæssige resultater i form af
stærkere salgsvækst, et forbedret produktmiks og lavere omkost-
ninger.
Opgjort i lokale valutaer og eksklusive indvirkningen fra indtæg-
ter af engangskarakter steg resultat af primær drift med mere end
20% og overgik således det langsigtede finansielle vækstmål på
15%, som lå til grund før forventningerne til væksten i resultat af
primær drift for 2004.
Det rapporterede salg på 29.031 mio. kr. svarer til en salgsvækst
på 11% i forhold til 26.158 mio. kr. i 2003. Opgjort i lokale valutaer
steg salget med 15%, hvorved den negative påvirkning fra faldende
valutakurser blev på 4 procentpoint.
Overskudsgraden for 2004 blev 24,0% mod 24,6% i 2003. Den
lavere overskudsgrad afspejler dels et lavere niveau for indtægter af
engangskarakter og dels en negativ påvirkning fra faldende valuta-
er. Valutakursudviklingen har påvirket overskudsgraden negativt
med ca. 1 procentpoint.
Novo Nordisk afdækker løbende pengestrømme i de væsentligste
faktureringsvalutaer for at begrænse de kortsigtede negative
virkninger på indtjening og pengestrømme i forbindelse med valu-
takursudsving. Følgelig opvejes de faldende valutakursers negative
indvirkning på resultat af primær drift i stort omfang af valuta-
afdækningsgevinster inkluderet i nettofinans. Ud fra de gældende
Novo Nordisk Årsrapport 2004
valutakurser i begyndelsen af februar 2004 var forventningen, at
der ville blive realiseret en finansiel nettoindtægt på 250 mio. kr., in-
klusive Novo Nordisks andel af resultatet i associerede virksomhe-
der. Som følge af den faldende værdi af den amerikanske dollar og
tilknyttede valutaer udviste de finansielle poster en nettoindtægt på
477 mio. kr. i 2004.
Den effektive skattesats faldt til 33% fra 34% i 2003. Nettoresulta-
tet steg til 5.013 mio. kr., en stigning på 4% i forhold til 4.833 mio.
kr. i 2003. Resultat pr. aktie (udvandet) steg således fra 14,15 kr. til
14,83 kr. i 2004, svarende til en vækst på 5%.
Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) steg til 21% fra
20% i 2003. Da en stor del af Novo Nordisks aktiver er i danske kro-
ner eller euro, er ROIC særdeles følsom over for udsving i valutakur-
serne. Stigningen i ROIC blev realiseret på trods af en fortsat svæk-
kelse af de væsentligste valutaer, navnlig den amerikanske dollar,
som har haft en negativ indvirkning på ROIC på ca. 2 procentpoint.
Cash to earnings for 2004 steg til 85% fra 80% i 2003. Cash to
earnings for 2004 beregnet som et treårigt gennemsnit steg fra
32,3% i 2003 til 59,0% (se side 98). De frie pengestrømme for
2004 forventedes at ligge på omkring 3 mia. kr., men blev realiseret
på et væsentligt højere niveau, nemlig 4,3 mia. kr. Dette afspejler
resultatet for 2004, der blev bedre end forventet, samt en fortsat
reduktion i det gennemsnitlige antal kreditdage for varedebitorer.
Langsigtede finansielle mål
Novo Nordisks langsigtede finansielle mål blev defineret og kommu-
nikeret til aktiemarkedet i 2001. Tabellen herunder viser det rappor-
terede gennemsnitlige resultat for femårsperioden 2000-2004
sammenholdt med de langsigtede finansielle mål:
Finansielt mål Femårigt gennemsnit — Langsigtede
2000-2004 finansielle mål
Vækst i resultat af primær drift p.a. 15% 15%
Overskudsgrad 24% 25%
Forrentning af investeret kapital p.a. 21% 25%
Cash to earnings ratio gennemsnitligt overtreår 54% 60%
Disse mål er valgt for at sikre ledelsens fokus på forretningens
langsigtede vækst, omsætning af resultater til likviditet og en væ-
sentligt øget forrentning af den investerede kapital. Indsatsen for at
opfylde de langsigtede mål understøtter samtidig bestræbelserne
på at levere et konkurrencedygtigt afkast til aktionærerne. Som den
moderate vækst i resultat af primær drift for 2002, 2003 og 2004 vi-
ser, kan valutakursudviklingen få en betydelig indvirkning på den
rapporterede vækst i resultat af primær drift i et givet år. Hvis Novo
Nordisks vigtigste faktureringsvalutaer forbliver på det nuværende
niveau, er det således sandsynligt, at Novo Nordisk heller ikke i 2005
vil kunne leve op til sit mål om 15% vækst i resultat af primær drift.
Novo Nordisk mener dog på baggrund af resultaterne i den løbende
forretning og under forudsætning af relativt stabile valutakurser, at
vækstmålet på 15% er et realistisk mål, som Novo Nordisk de fleste
41
LEDELSESBERETNING
år vil kunne leve op til. Virksomhedens evne til at nå målet i et givet
år vil med andre ord påvirkes af væsentlige ændringer i valutakurser
eller begivenheder af engangskarakter.
Salgsudviklingen fordelt på segmenter
Omsætningen steg med 15% opgjort i lokale valutaer. Væksten
blev realiseret inden for såvel diabetesbehandling som biopharma-
Cceuticals og var primært drevet af strategisk vigtige produkter som
insulinanalogerne NovoRapid? og NovolMix? 30 samt NovoSeven?,
Alle regioner bidrog til salgsvæksten. Nordamerika, som tegner sig
for 26% af den samlede omsætning, var den primære drivkraft for
væksten, men også International Operations, som tegner sig for
17% af den samlede omsætning, viste solide vækstrater.
Diabetesbehandling
Salget af diabetesprodukter steg med 15% opgjort i lokale valutaer
i forhold til 2003 og med 11% opgjort i kroner til 20.533 mio. kr.
Novo Nordisk er fortsat globalt markedsledende inden for diabetes-
behandling (insulin og antidiabetika i tabletform) med en samlet
markedsandel på 20%.
Insulinanaloger, human insulin og insulinrelaterede produkter
Salget af insulinanaloger, human insulin og insulinrelaterede pro-
dukter steg med 14% opgjort i lokale valutaer og med 11% opgjort
i kroner til 18.890 mio. kr. Alle regioner bidrog til væksten opgjort i
såvel lokale valutaer som i kroner.
Novo Nordisk er globalt førende på insulinmarkedet med en mar-
kedsandel på 50% af verdensmarkedet for insulin opgjort i volu-
men, og inden for analogsegmentet fortsætter Novo Nordisk med
at vinde markedsandele og tegner sig nu for knap 30% af verdens-
markedet.
Segmenter: Geografiske områder:
omsætning omsætning
mia. kr. mia. kr.
i . it RK
varmen, sonne SE 2
00 01 02
00 01 02 03 04
aa Éuropa
Nordamerika
& International Operations
Japan & Oceanien
Diabetesbehandling:
& Insulinanaloger
Human insulin og insulinsrelaterede produkter
Antidiabetika i tabletform
Biopharmaceuticals:
Blødningsbehandling (NovoSeven?)
Z) væksthormonbehandling
Hormonpræparater (HRT)
Ø Øvrigt
42
Salget af insulinanaloger steg med 84% opgjort i lokale valutaer
og med 77% opgjort i kroner til 4.507 mio. kr. i 2004. Der blev reali-
seret solide vækstrater i alle regioner, og Nordamerika er fortsat den
primære drivkraft for væksten. Salget af insulinanaloger bidrager til
den samlede vækst opgjort i lokale valutaer med 55% og udgør nu
24% af Novo Nordisks samlede salg af alle insulinprodukter.
Levemir?, Novo Nordisks langtidsvirkende insulinanalog, vinder
fortsat markedsandele i Europa og tegner sig nu for 9% af marke-
det for langtidsvirkende insulinanaloger, mindre end et år efter lan-
cering på det første marked. Fortsat introduktion af Levemir i flere
lande i 2005 ventes at underbygge den solide udvikling, der er set i
den tidlige lanceringsfase.
Europa
Salget i Europa steg med 6% opgjort i såvel lokale valutaer som i
kroner, primært drevet af salget af insulinanaloger, bl.a. Levemir?.
Mens væksten I insulinsalget fortsat er negativt påvirket af reformer
af prisstrukturen for lægemidler i visse lande, var insulinsalget i
Tyskland i fjerde kvartal positivt påvirket af fremskyndede køb på
patientsiden, primært af tilskudsmæssige årsager.
Nordamerika
Salget i Nordamerika steg med 34% opgjort i lokale valutaer i 2004
og med 22% opgjort i kroner. Den solide salgsvækst afspejler en
underliggende markedsvækst og en øget markedsandel. Den øgede
markedsandel skyldes primært en solid markedsindtrængning for
insulinanalogerne NovoLog? og NovoLog? Mix. Novo Nordisk teg-
ner sig nu for mere end en tredjedel af det amerikanske insulinmar-
ked og 20% af analogmarkedet.
| december opnåede Novo Nordisks amerikanske datterselskab
Novo Nordisk Inc. igen en aftale om levering af human insulin til US
Veterans Administration and Department of Defense (VA/DOD),
denne gang også omfattende insulinanaloger i både hætteglas og
doseringssystemer. Den nye kontrakt løber til at begynde med i et år
med mulighed for forlængelse med yderligere fire år efter VA/DoD's
beslutning. VA/DOD anslår værdien af den potentielt femårige
kontrakt til knap 250 mio. amerikanske dollars.
International Operations
Salget inden for International Operations steg med 20% opgjort i
lokale valutaer og med 14% opgjort i kroner. Den primære drivkraft
for væksten er fortsat salget af human insulin, især i Kina, Også in-
sulinanalogerne bidrager fortsat til væksten, navnlig drevet af
Tyrkiet, og Novo Nordisk er fortsat samlet set markedsledende inden
for analogsegmentet på markederne i International Operations.
Japan & Oceanien
Salget i Japan & Oceanien steg med 11% opgjort i lokale valutaer
og med 9% opgjort i kroner. Væksten skyldes primært øget salg af
NovoRapid? og NovoRapid? Mix 30, understøttet af en fortsat kon-
vertering I markedet fra flergangs- til engangsdoseringssystemer.
Novo Nordisk har nu over 80% af markedet for engangsdoserings-
systemer.
Antidiabetika i tabletform
Salget af antidiabetika i tabletform steg inden for alle regioner og i
alt med 21% opgjort i lokale valutaer og med 15% opgjort i kroner
Novo Nordisk Årsrapport 2004
til 1.643 mio. kr. Væksten var primært drevet af Nordamerika, men
også af International Operations.
Biopharmaceuticals
Salget inden for biopharmaceuticals steg med 15% opgjort i lokale va-
lutaer i forhold til 2003 og med 11% opgjort i kroner til 8.498 mio. kr.
NovoSeven?
Salget af NovoSeven? steg med 19% opgjort i lokale valutaer i for-
hold til 2003. Opgjort i kroner steg salget med 13% til 4.359 mio.
kr. Alle regioner bidrog til væksten, idet Nordamerika, Europa og
International Operations dog var de primære drivkræfter. | fjerde
kvartal var salget positivt påvirket af en tidsmæssig forskydning i sal-
get til en række lande i International Operations.
Flere faktorer bidrog til væksten i salget af NovoSeven? i 2004.
Som følge af den veletablerede markedsposition inden for behand-
ling af spontane blødninger hos patienter med medfødt inhibitor-
reaktion knytter hovedparten af væksten inden for inhibitorseg-
mentet sig til behandling af patienter med erhvervet hæmofili og
brug af NovoSeven? i forbindelse med planlagte operationer. Også
markedsføringsgodkendelsen i Europa i første kvartal af 2004 for
brug af NovoSeven? til behandling af blødninger hos patienter med
faktor VIl-mangel og Glanzmanns trombasteni bidrog til væksten.
Behandling af spontane blødninger hos patienter med medfødt in-
hibitorreaktion er fortsat den væsentligste anvendelse. Endvidere
har salget formodentlig også været positivt påvirket af en øget
eksperimentel anvendelse af NovoSeven? på baggrund af data fra
kliniske studier i relation til indikationsudvidelsesprogrammet for
NovoSeven?,
Væksthormonbehandling (Norditropin? og
Norditropin? Simplex?)
Salget af Norditropin? og Norditropin? SimpleXx? produkter steg
med 11% i forhold til 2003 opgjort i lokale valutaer. Opgjort i kroner
steg salget med 9% til 2.317 mio. kr., drevet af Europa og
Nordamerika. Engangsdoseringssystemet NordiFlex7M blev lanceret i
Japan og udvalgte europæiske lande i 2004 samt på det amerikan-
ske marked i januar 2005.
US dollar Japanske yen
Måneder Kurs Måneder Kurs
20 mme 675 20 - - 5,75
-— 5,50
5,25
12/03 3704 6/04 9/04 12/04 12/03 3/04 6/04 9704 12/04
: Afdækning (venstre)
& Kurs (højre)
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Afdækning (venstre)
& Kurs (højre)
IJapan bidrog lanceringen af NordiFlexTM i juli 2004 til den positi-
ve udvikling i Novo Nordisks markedsandel i andet halvår af 2004.
Salget var imidlertid negativt påvirket af myndighedernes reduktion
af tilskudspriserne i april 2004.
Øvrige produkter
Salget af øvrige produkter inden for biopharmaceuticals, primært
hormonpræparater (HRT), steg med 11% opgjort i lokale valutaer
og med 7% opgjort i kroner til 1.822 mio. kr.
Salgsvæksten i 2004 var positivt påvirket af den ændring, der blev
gennemført i juli 2003 i den amerikanske distribution af Novo
Nordisks HRT-produkter, og af den fortsatte markedsindtrængning
for ActivellaT" (et kombinationspræparat med lav dosis af hormo-
ner) samt østrogenproduktet Vagifem? til lokal behandling. Det glo-
bale salg i 2004 var dog negativt påvirket af den generelle nedgang
i HRT-markedet.
Omkostninger, licensindtægter og andre driftsindtægter
Produktionsomkostningerne steg med 9% til 8.050 mio. kr. svaren-
de til en bruttomargin på 72,3%, en stigning fra 71,7% i 2003. Den
positive udvikling som følge af et bedre produktmiks og produktivi-
tetsforbedringer, tilsammen på lidt over 1 procentpoint, blev kun
delvis udlignet af en negativ valutaeffekt.
De samlede ikke-produktionsrelaterede omkostninger steg med
9% til 14.576 mio. kr. Stigningen afspejler især omkostninger i for-
bindelse med salg og distribution, som steg på linje med væksten i
salget. Salgs- og distributionsomkostningerne i 2004 knytter sig
navnlig til aktiviteter i forbindelse med lanceringen af Levemir? i
Europa; udvidelse af den amerikanske salgsstyrke med primær fo-
kus på insulinprodukter, men også i relation til ændringerne på HRT-
området; samt omkostninger i forbindelse med nedskrivning af im-
materielle aktiver i Brasilien.
Som følge af implementeringen af IFRS 2 om "Aktiebaseret veder-
læggelse” har Novo Nordisk i 2004 udgiftsført omkostninger i rela-
tion til aktiebaserede ordninger til et beløb af 104 mio. kr. Den til-
svarende omkostning i de IFRS-baserede opgørelser for 2003 var 76
mio. kr.
De samlede omkostninger i relation til af- og nedskrivninger i
2004 beløb sig til 1.892 mio. kr. mod 1.581 mio. kr. i 2003. Indeholdt
i omkostningerne for 2004 er en engangsomkostning i forbindelse
med nedskrivning af aktiver på 326 mio. kr. mod 178 mio. kr. 1 2003.
De samlede indtægter i relation til licensindtægter og andre
driftsindtægter beløb sig til 575 mio. kr. i 2004 mod 1.036 mio. kr. i
2003. Dette afspejler primært et lavere niveau af indtægter af en-
gangskarakter i 2004.
Nettofinans og skat
De finansielle poster udviste en nettoindtægt på 477 mio. kr. i 2004
mod 954 mio. kr. i 2003 som følge af et lavere niveau af indtægter
fra valutaafdækning i 2004. Valutaafdækningsgevinster, som især
knytter sig til afdækning af den amerikanske dollar, bidrog med 663
mio. kr. mod 1.195 mio. kr. i 2003. Valutaafdækningsgevinster i
fjerde kvartal af 2004 var positivt påvirket af urealiserede indtægter
fra værdiansættelse af valutaoptioner til markedsværdi, primært i
tilknytning til den amerikanske dollar.
43
5
LEDELSESBERETNING
Novo Nordisk har pr. 27. januar 2005 afdækket valutarisikoen på
forventet fremtidig indtjening i dollar, yen og pund henholdsvis 14,
11 og 8 måneder frem i tiden.
Den effektive skattesats for 2004 var 33% mod 34% i 2003. Den
samlede udgiftsførte skat var således 2.444 mio, kr. i 2004.
Investeringer
Nettoinvestering i materielle anlægsaktiver i 2004 blev 3,0 mia. kr.
mod 2,3 mia. kr. i 2003. De væsentligste investeringsprojekter i 2004
var udvidelsen af finrensningskapacitet i forbindelse med Levemir?
samt udvidelse af påfyldningskapaciteten for insulinprodukter, bl.a.
FlexPen?.
Frie pengestrømme og finansielle reserver
Novo Nordisk realiserede frie pengestrømme i 2004 på 4.278 mio.
kr. mod 3.846 mio. kr. i 2003. Dette er højere end tidligere forventet
og skyldes primært en reduktion i det gennemsnitlige antal kredit-
dage for varedebitorer.
Novo Nordisks finansielle reserver ved udgangen af 2004 udgjorde
10,2 mia. kr. mod 11,4 mia. kr. i 2003. De finansielle reserver inklu-
derer uudnyttede garanterede kreditfaciliteter på knap 6,7 mia. kr.
Ikke-finansielle resultater:
initiativer for øget bæredygtighed
Novo Nordisk driver sin virksomhed ud fra principperne i den tre-
dobbelte bundlinje, og det indebærer blandt andet, at en række
vigtige forretningsmål kædes sammen med bæredygtighedsmål.
Ved hjælp af 20 overordnede indikatorer er det muligt at måle præ-
stationen over tid med hensyn til miljømæssige, sociale og sam-
fundsøkonomiske mål. Indikatorerne vedrører seks strategiske om-
råder: værdier i praksis, adgang til sundhed, vores medarbejdere,
vores brug af forsøgsdyr, øko-produktivitet og miljøkrav samt sam-
fundsøkonomisk bidrag. Indikatorerne er formuleret i dialog med
interessenter, mens målemetoder og mål er fastlagt af Novo
Nordisks ledelse. Læs mere om indikatorerne og sammenlignings-
data på side 50—51 og på novonordisk.com/annual-report-2004
Værdier i praksis
Den årlige medarbejderundersøgelse, eVoice, måler systematisk ar-
bejdsklimaet, herunder også organisationens opbakning til og for-
ståelse for ansvarlig forretningspraksis. | 2004 lå gennemsnittet for
besvarelserne på 4,2 — på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det højeste.
Regelmæssige faciliteringer måler overholdelsen af Novo Nordisk
Way of Management. I 2004 er 96% af de identificerede aktions-
punkter gennemført, Resultaterne i forhold til disse indikatorer er
stabile målt over tid og mere end lever op til de opstillede mål.
Novo Nordisks forpligtelse til social og miljømæssig god praksis
gælder hele leverandørkæden. Leverandørerne vurderes med hen-
syn til grundlæggende arbejdstagerrettigheder og miljøledelse.
Som led i Novo Nordisks globale udvidelse af produktionen er nye
leverandører blevet introduceret til virksomheden og dens standar-
der. Før at sikre fortsat fokus på de vigtigste forhold er bagatelgræn-
sen blevet hævet. I 2004 blev leverandører svarende til 20% af vær-
dien af virksomhedens samlede indkøb evalueret. For 72% af disse
44
var de rapporterede forhold tilfredsstillende. I de tilfælde, hvor for-
holdene vurderes som utilfredsstillende, får leverandørerne et brev
fra Novo Nordisk, og hvis det skønnes nødvendigt, udarbejdes der
en handlingsplan. | 2004 blev ni væsentlige leverandører auditeret
efter samme processer som ved Novo Nordisks almindelige kvali-
tetsauditeringer.
Adgang til sundhed
Novo Nordisk bygger sin strategi for forbedret adgang til diabetes-
behandling på de indsatsområder, der er defineret af Verdens-
sundhedsorganisationen (WHO): udarbejdelse af nationale sund-
hedsstrategier, opbygning af nationale sundhedssystemer, bedst
mulige priser og økonomiske tilskud. Novo Nordisk dækker omkring
20% af det globale diabetesmarked og leverer således insulin til
11-13 mio. mennesker. De globale sundhedsprogrammer, som fo-
kuserer på oplysning, undervisning og behandling af diabetes, når
nu ud til mindst 21 mio. mennesker.
Novo Nordisk tilbyder sin differentierede prispolitik til 49 af ver-
dens mindst udviklede lande (LDC-lande). Dette initiativ er blevet
overvåget nøje i 2004 for at sikre, at salgstilbud følges op, og at de
faktiske købspriser i disse lande udgør højst 20% af den gennem-
snitlige pris I industrilandene. Det har medført, at 33 LDC-lande i
2004 valgte at købe insulin i henhold til denne prispolitik, mod 16 i
2003.
Vores medarbejdere
Siden 2003 har indsatsen for at forbedre arbejdsmiljøet været foku-
seret på forebyggelse. Det har bevirket, at frekvensen af ar-
bejdsulykker pr. million arbejdstimer er faldet: fra 8,9 i 2002 til 5,6 i
2004. Beklageligvis har Novo Nordisk haft en dødsulykke i 2004 i
forbindelse med et socialt arrangement for en gruppe medarbejde-
re. Der er indført en række forholdsregler for at sikre, at der tages de
nødvendige sikkerhedshensyn, før sådanne aktiviteter iværksættes.
Medarbejderomsætningen i Novo Nordisk i 2004 var 7,3%, hvilket
er tilfredsstillende i forhold til lægemiddelindustrien som helhed.
Vores brug af forsøgsdyr
Novo Nordisk opstiller mål for at begrænse, effektivisere og erstatte
dyreforsøg og forbedre dyrenes velfærd. På trods af en væsentligt
øget forskningsaktivitet i de tidlige faser, hvor brug af forsøgsdyr er
påkrævet, steg antallet af indkøbte dyr i 2004 således kun med
10% til 47.311 dyr, hvoraf 96% er mus, transgene mus og rotter.
Målet om total afskaffelse af visse typer af dyreforsøg til biologisk
produktkontrol i 2004 har måttet udsættes til 2005. En FDA-god-
kendelse i 2004 har gjort det muligt for Novo Nordisk at opnå en
væsentlig reduktion (ca. 80%) i antallet af dyr anvendt til biologisk
produktkontrol i forbindelse med en af de to tilbageværende test-
metoder. Ved udgangen af 2004 er der allerede opnået en 60% re-
duktion i brugen af kaniner. Implementeringen af en ny glukagon-
test blev fuldført i tredje kvartal af 2004. Denne testmetode
anvender isolerede celler i reagensglasforsøg i stedet for dyreforsøg.
Der anvendes således ikke længere kaniner til disse forsøg.
Øko-produktivitet og miljøkrav
Miljøstrategiplanen for 2003-2008 omfatter otte indsatsområder,
hvoraf klimaforandring er prioriteret højest. Novo Nordisk har for-
pligtet sig til at sætte et mål for en absolut reduktion af virksomhe-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
dens CO.,-emissioner (netto) inden 2014. Året 2004 vil være ud-
gangspunktet i en nærmere vurdering forud for den endelige fast-
sættelse af reduktionsmålet.
1 2004 var Novo Nordisks samlede CO,-emissioner 253.000 tons,
hvilket er en væsentlig stigning i forhold til tidligere år. Det skyldes
to forhold: For det første er emissionsfaktorerne for elektricitet ind-
købt i Danmark steget med ca. 15%. For det andet køber Novo
Nordisk ikke længere grønne certifikater for strøm til Kalundborg-
fabrikken. Novo Nordisk er i gang med en tilbundsgående undersø-
gelse af markedet for vedvarende energi, produktudbud og mulig-
hederne for at købe pålidelig certificeret elektricitet fra vedvarende
energikilder.
Øko-produktiviteten er et mål for evnen til at producere effektivt
med mindst mulig brug af vand og energi. Målene på mellemlangt
sigt for 2001—2005 er en 5% gennemsnitlig årlig forbedring for
vand og en 4% gennemsnitlig årlig forbedring for energi. I 2004 er
der opnået forbedringer på henholdsvis 7% og 8%.
Overholdelse af myndighedskrav er en nøgleindikator for stan-
darderne for miljøledelse på de enkelte fabrikker. I 2004 var der 76
tilfælde af vilkårsoverskridelser, hvilket er en markant forbedring i
forhold til 2003, hvor der var et rekordhøjt antal, nemlig 105.
1 2004 var der 30 tilfælde af utilsigtede udslip mod 20 i 2003. Der
er omgående taget de fornødne forholdsregler for at mindske risi-
koen for fremtidige hændelser, herunder uddannelse af medarbej-
dere. | august 2004 havde Novo Nordisk to utilsigtede udslip af
materialer indeholdende genmodificerede organismer (GMO'er) fra
fabrikken i Bagsværd. De berørte områder blev omgående desinfi-
ceret, og der skete ingen skade på hverken mennesker eller miljø.
Da målet fortsat er ingen overskridelser og ingen utilsigtede ud-
slip, er præstationen på dette område ikke tilfredsstillende. Der er
taget skridt til at forbedre målopfyldelsen.
Samfundsøkonomisk bidrag
Den såkaldte "økonomiske fodsporsmodel' bidrager til en større for-
ståelse af, hvordan Novo Nordisk påvirker samfundet, lokalt og glo-
balt. I rapporterne fra de største fabrikker evalueres og kvantificeres
virksomhedens bidrag til den samfundsøkonomiske vækst. Det om-
fatter bl.a. jobskabelse, skatter til amt og kommune og indkøb i lo-
kalsamfundet.
Videnaktiver
Novo Nordisk er en forskningsbaseret og videnintensiv virksomhed,
der betragter viden som et vigtigt aktiv, der må vurderes nærmere.
Novo Nordisk har en strategisk og systematisk tilgang til viden og
har anlagt en holistisk synsvinkel, som søger at finde balancen
mellem disse tre aspekter: adfærd/kultur, teknologi/kommunikation
og præstation/økonomi.
For at sikre udvikling og rapportering i forhold til Novo Nordisks
videnbase defineres videnaktiver som interessentressourcer (medar-
bejdere, kunder, samarbejder og partnerskaber) og strukturelle res-
sourcer (teknologi og processer).
Novo Nordisks risiko i forhold til patentudløb er væsentligt lavere
end blandt de virksomheder, koncernen sammenligner sig med.
Ingen vigtige patenter udløber inden for de næste fem år. I 2004
havde Novo Nordisk i alt 778 aktive patentfamilier mod 701 i 2003.
To af nøgleelementerne i patentstrategien er at skabe øget op-
mærksomhed omkring patenter internt gennem uddannelse og ud-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
nævnelse af såkaldte "patent champions" i forskningsorganisatio-
nen, og at forbedre styringen af virksomhedens intellektuelle ejen-
domsrettigheder.
Nyt fra forsknings- og udviklingsporteføljen
Diabetesbehandling
Novo Nordisk indsendte i december en revideret NDA-ansøgning
(New Drug Application) for Levemir? til de amerikanske registre-
ringsmyndigheder (FDA). Novo Nordisk forventer at opnå markeds-
føringsgodkendelse i USA omkring midten af 2005 efter endt sags-
behandling hos FDA, som forventes at tage et halvt års tid.
Fase 2b-studiet vedrørende liraglutide blev planmæssigt iværksat
i januar 2005, og Novo Nordisk forventer fortsat at påbegynde det
kliniske fase 3-studie omkring årsskiftet 2005/6.
Novo Nordisk indgik i november en aftale med Medtronic Inc.'s
diabetesdivision om udvikling af verdens første insulincylinder-
ampuller til brug i Medtronics insulinpumpe Paradigm?. Aftalen om-
fatter USA og Puerto Rico. Færdige insulincylinderampuller med
NovoLog? ventes at blive en bekvem behandlingsløsning for bruge-
re af Paradigm? pumpebehandling.
Novo Nordisk har afsluttet omstruktureringsaftalen med Aradigm
Corporation i forbindelse med AERx? insulin Diabetes Management
System (IDMS) og har dermed overtaget de fulde udviklings- og pro-
duktionsrettigheder til dette program pr. 26. januar 2005. Efter op-
fyldelse af de formelle betingelser, herunder godkendelse fra de
amerikanske konkurrencemyndigheder og fra Aradigms aktionæ-
rer, beskæftiger det 100%-ejede datterselskab Novo Nordisk
Delivery Technologies, Inc. nu ca. 130 tidligere Aradigm-medarbej-
dere, der har haft tilknytning til AERx? iIDMS-programmet.
I november iværksatte University of Oxford Diabetes Trials Unit i
samarbejde med Novo Nordisk det såkaldte AT-studie (Treating To
Target in Type 2 Diabetes). Studiet sammenligner sikkerhed og
virkning for tre forskellige insulinbehandlingsmetoder hos patienter
med type 2-diabetes, som ikke har kunnet opnå tilfredsstillende re-
gulering med antidiabetika i tabletform. Målet med dette treårsstu-
die er at skaffe dokumentation og retningslinjer for, hvordan Man
bedst behandler type 2-diabetes med insulin med henblik på at
forebygge langtidskomplikationer og opretholde patienternes livs-
kvalitet. De første resultater fra studiet, som omfatter ca. 700 pa-
tienter, ventes at foreligge i løbet af 2006, og de endelige resultater
ventes i løbet af 2008.
Biopharmaceuticals
Novo Nordisk indsendte registreringsansøgning om tilladelse til at
markedsføre NovoSeven? til brug ved behandling af ikke-penetre-
rende (stumpe) traumer til det Europæiske Lægemiddelagentur i be-
gyndelsen af januar 2005. Der er tale om en supplerende NDA-
ansøgning, og sagsbehandlingen ventes at tage et halvt år. Novo
Nordisk forventer fortsat at iværksætte et traumestudie i USA i an-
det kvartal af 2005. Dette ventes at omfatte ca. 600 patienter med
stumpe og penetrerende traumer.
På baggrund af de seneste drøftelser med FDA forventer Novo
Nordisk at påbegynde et bekræftende klinisk studie i bl.a. USA og
Europa vedrørende brug af NovoSeven? i forbindelse med hjerne-
blødning (ICH) omkring midten af 2005. Dette studie, som vil om-
fatte omkring 450 patienter, ventes at give yderligere klinisk doku-
45
LEDELSESBERETNING
mentation. til registreringsansøgningen til FDA for brug af
NovoSeven? til behandling af hjerneblødning. Novo Nordisk forven-
ter fortsat inden midten af 2005 at kunne indsende ansøgning om
markedsføringstilladelse i Europa for brug af NovoSeven? til be-
handling af hjerneblødning.
| november godkendte det japanske sundhedsministerium
NovoSeven? til behandling af blødningsepisoder hos patienter med
erhvervet hæmofili. I forvejen er NovoSeven? godkendt til behand-
ling af bløderpatienter med medfødt inhibitorreaktion.
Ligeledes i november fik Novo Nordisk markedsføringstilladelse i
USA for Norditropin? til behandling af voksne med alvorlig vækst-
hormonmangel.
Efter analyse af data fra fase 2-studiet vedrørende brug af hu-
mant væksthormon til behandling af komplicerede knoglebrud er
det besluttet at indstille den videre kliniske udvikling. Fase 2-resulta-
terne viste en væsentligt hurtigere heling af knoglebrud, men det
farmakoøkonomiske grundlag for yderligere klinisk udvikling har
vist sig ikke at være til stede. Novo Nordisk vil fortsætte med at ud-
vikle humant væksthormon til andre nye terapeutiske indikationer.
Egenkapital
Egenkapitalen var 26.504 mio. kr. ved udgangen af 2004, svarende
til 70,8% af de samlede aktiver, mod 71,7% ved udgangen af 2003.
Foreslået udbytte
Bestyrelsen vil på generalforsamlingen den 9. marts 2005 foreslå en
9% stigning i udbyttebetalingen til 4,80 kr. pr. aktie a 2 kr. svarende
til en udbytteandel af nettoresultatet på 31,8% mod 30,8% for
regnskabsåret 2003. Der udbetales ikke udbytte på selskabets be-
holdning af egne aktier.
Egne aktier og aktietilbagekøbsprogram
Pr. 28. januar 2005 ejede Novo Nordisk A/S og dets 100%-ejede
datterselskaber 22.585.129 stk, egne B-aktier, svarende til 6,37%
af den samlede aktiekapital. Novo Nordisk har i 2004 købt
6.480.000 stk. B-aktier til en kontantværdi af 2 mia. kr. i overens-
stemmelse med det igangværende aktietilbagekøbsprogram, der
blev offentliggjort i april 2004, Novo Nordisk forventer fortsat at
foretage yderligere køb af B-aktier i 2005 svarende til en kontant-
værdi på 2 mia. kr. De resterende aktier i henhold til det samlede ak-
tietilbagekøbsprogram på 5 mia. kr. vil blive købt i 2006.
Langsigtet aktiebaseret incitamentsordning
Fra og med 2004 deltager Novo Nordisks koncerndirektion og øvri-
ge direktører (26 i alt) i en præstationsbaseret incitamentsordning.
Den indebærer, at der årligt overføres Novo Nordisk B-aktier til en
bonuspulje ved opnåelse af en række forud fastsatte forretnings-
mål. Den årlige overførsel af aktier til bonuspuljen vil maksimalt
være et beløb svarende til otte måneders løn pr. deltager. Aktierne i
bonuspuljen er bundet i tre år, hvorefter de overføres til deltagerne
efter denne treårige bindingsperiode. Baseret på en beregning af
46
den økonomiske værdiskabelse i 2004 samt præstationen for
forsknings- og udviklingsprojekter og væsentlige bæredygtigheds-
projekter har bestyrelsen den 27. januar 2005 godkendt etablerin-
gen af en bonuspulje for 2004 ved allokering af i alt 126.344 stk.
Novo Nordisk B-aktier, svarende til en kontantværdi på 33,7 mio. kr.
Denne allokering svarer til gennemsnitligt syv månedslønninger pr.
deltager.
Revisionskomite
Revisionskomiteen, som bestyrelsen nedsatte i marts 2004, vareta-
ger fortsat på bestyrelsens vegne en række forud fastlagte opgaver,
herunder at føre tilsyn med de interne og eksterne revisorer, regn-
skabsprincipperne og de interne kontrolsystemer samt procedurer
for håndtering af eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen.
Juridiske forhold
Pr. 27. januar 2005 er Novo Nordisks amerikanske datterselskab
Novo Nordisk Inc. sammen med de fleste andre HRT-producenter
part i 16 sager vedrørende produktansvar. Siden disse sager blev an-
lagt i juli 2004, er tre sager mod Novo Nordisk Inc. blevet afvist af
domstolene. Novo Nordisks HRT-produkter ActivellaYM og Vagifem?
er blevet solgt og markedsført i USA siden 2000. Indtil juli 2003 var
det udelukkende Pharmacia & Upjohn Corporation (nu Pfizer), der
stod for salg og markedsføring af disse produkter på det amerikan-
ske marked. Sagerne er indtil videre i den indledende fase, men
Novo Nordisk forventer ikke, at de vil påvirke Novo Nordisks forvent-
ninger til de økonomiske resultater.
I januar 2005 nåede Novo Nordisk, Teva og Savient (tidligere Bio-
Technology General) til enighed om et delvist forlig i forbindelse
med striden om patentrettigheder vedrørende humant væksthor-
mon. | henhold til aftalen har de tre parter givet hinanden kryds-
licens på alle patenter vedrørende det væksthormonaktive stof, En
anke af en District Court-kendelse vedrørende en del af striden fort-
sætter, og det samme gælder en konfliktsag ved U.S. Patent and
Trademark Office. Der oplyses ikke om aftalens finansielle vilkår, men
den finansielle virkning er inkluderet i denne årsrapport.
Forventninger til 2005
Novo Nordisk forventer en vækst i salget på 10—15 procentpoint i
2005 opgjort I lokale valutaer. Denne forventning er baseret på et
forventet stærkt marked for insulinprodukter generelt og fortsat
markedsindtrængning for Novo Nordisks sortiment af insulinanalo-
ger kombineret med et forventet stigende salg af NovoSeven? og
Norditropin? Simple%e?., Som følge af den fortsat udfordrende valuta-
situation, navnlig i forhold til den amerikanske dollar og dertil knyt-
tede valutaer, ventes imidlertid en salgsvækst på omkring 10% op-
gjort I kroner.
Opgjort i lokale valutaer og eksklusive indvirkningen fra indtæg-
ter af engangskarakter ventes væksten i resultat af primær drift for
2005 at leve op til Novo Nordisks langsigtede vækstmål på 15%.
Opgjort i kroner ventes resultat af primær drift at stige med omkring
Novo Nordisk Årsrapport 2004
5% som følge af en væsentlig negativ valutaeffekt og ingen bety-
dende indtægter af engangskarakter i 2005.
Novo Nordisk forventer finansielle nettoomkostninger på 100
mio. kr. som følge af
e en finansiel nettoindtægt på ca. 100 mio. kr. (eksklusive Novo
Nordisks andel af resultatet i associerede virksomheder), der pri-
mært knytter sig til forventet indtjening fra valutaafdæknings-
kontrakter
e en negativ påvirkning fra tab i associerede virksomheder på ca.
200 mio. kr., som primært afspejler Novo Nordisks andel af det
forventede tab i ZymoGenetics, Inc.
Under de gældende danske skatteregler forventer Novo Nordisk en
skattesats på 32%, 1 procentpoint lavere end den realiserede skat-
tesats i 2004.
Novo Nordisks planlagte investeringer i faste anlægsaktiver i 2005
beløber sig til knap 4 mia. kr. og knytter sig primært til fabriksbygge-
ri til fremstilling af Levemir? samt en udvidelse af insulinpåfyldnings-
kapaciteten, I investeringerne indgår desuden køb af anlægsaktiver
fra Aradigm Corporation til et beløb af ca. 300 mio. kr. i forbindelse
med overførsel af AERx? iIDMS-projektet til Novo Nordisk. Af- og
nedskrivninger ventes at blive omkring 1,9 mia. kr., og frie penge-
strømme ventes at blive på over 2 mia. kr.
Alle ovenstående forventninger forudsætter, at valutakurserne
forbliver på det nuværende niveau i 2005. Alt andet lige vil udsving
i kurserne for de væsentligste faktureringsvalutaer påvirke Novo
Nordisks resultat af primær drift for 2005 som vist herunder. &
Faktureringsvaluta — Et 5% udsving i kursen påvirker på årsbasis
Novo Nordisks resultat af primær drift i 2005 med:
USD 280 mio. kr.
JPY 130 mio. kr.
GBP 80 mio. kr.
USD-relaterede 70 mio. kr.
Note: USD-relaterede valutaer omfatter CNY, CAD, ARS, BRL, MXN, CLP, SGD, TWD og INR.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Udsagn om fremtiden
Denne årsrapport indeholder udsagn om fremtiden ('for-
ward-looking statements”) som defineret i den amerikanske
Private Securities Litigation Reform Act af 1995. Disse ud-
sagn omfatter bl.a. forventninger eller prognoser vedrøren-
de begivenheder som introduktion af nye produkter, pro-
duktgodkendelser og økonomiske resultater.
Udsagn om fremtiden er i sagens natur forbundet med ri-
sici, usikkerhedsfaktorer og unøjagtige antagelser. Dette
kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra
de anførte forventninger. Faktorer, der kan påvirke fremti-
dige resultater, er blandt andet rente- og valutasvingninger,
forsinkelser i eller fejlslagne udviklingsprojekter, produk-
tionsproblemer, misligholdelse eller uventet opsigelse af
kontrakter, prisreduktioner dikteret af nationale myndighe-
der eller som følge af markedsdrevne prisnedsættelser på
Novo Nordisks produkter, lancering af konkurrerende pro-
dukter, Novo Nordisks evne til at markedsføre såvel nye som
eksisterende produkter, produktansvarssager og andre rets-
sager, ændring af tilskudsregler og statslige love og dertil
knyttede fortolkninger heraf samt uventede omkostnings-
og udgiftsstigninger.
For en mere udførlig redegørelse for disse og andre risici
og usikkerhedsfaktorer henvises til en række rapporter ind-
sendt af Novo Nordisk til det amerikanske børstilsyn,
Securities and Exchange Commission (SEC), herunder sel-
skabets Form 20-F, som blev indsendt den 27. februar
2004. Der henvises endvidere til artiklen "Risikostyring” på
side 56. Novo Nordisk er ikke forpligtet til at opdatere de
indeholdte udsagn om fremtiden eller til at justere sådanne
udsagn i forhold til aktuelle resultater, medmindre der er
tale om et lovkrav.
47
FINANSIELLE HOVEDTAL OG NØGLETAL
OMSÆTNING 2000 2001 2002 2003 2004 2003-2004 2003 2004
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Ændring Mio. EUR — Mio. EUR
Diabetesbehandling:
Insulinanaloger 142 459 1.187 2.553 4.507 77% 344 606
Human insulin og insulinrelaterede produkter 13.161 14.533 14.651 14.492 14.383 (1%) 1.950 1.933
Antidiabetika i tabletform 1.080 1.392 1.620 1.430 1.643 15% 192 221
Diabetesbehandling omsætning 14.383 16.384 17.458 18.475 20.533 11% 2.486 2.760
Biopharmaceuticals:
Blødningsbehandling (NovoSeven?) 2.252 3.071 3.593 3,843 4.359 13% 517 586
Væksthormonbehandling 2.008 2.055 2.061 2.133 2.317 9% 287 311
Hormonpræparater (HRT) 1.298 1.426 1.333 1,322 1.488 13% 178 200
Øvrig omsætning 544 449 421 385 334 (13%) 52 45
Biopharmaceuticals omsætning 6.102 7.001 7.408 7.683 8.498 11% 1.034 1.142
Samlet omsætning fordelt på segmenter 20.485 23.385 24.866 26.158 29.031 11% 3.520 3.902
Europa 9.093 10.562 10.889 11.697 12.411 6% 1.574 1.668
Nordamerika 4.028 5.167 5.786 6.219 7.478 20% 837 1.005
International Operations 2.869 3.395 4.099 4.227 4.844 15% 569 651
Japan & Oceanien 4.495 4.261 4.092 4.015 4.298 7% 540 578
Samlet omsætning fordelt på geografiske områder 20.485 23.385 24.866 26.158 29.031 11% 3.520 3.902
Priser og volumen/produktmiks 16% 17% 11% 15% 15%
Valuta 11% (3%) (5%) (10%) (4%)
Total udvikling 27% 14% 6% 5% 11%
HOVEDTAL
Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio. kr. Mio, kr. Ændring Mio. EUR Mio. EUR
Resultat af primær drift 4.703 5.410 5.927 6.422 6.980 9% 864 938
Finansielle poster (netto) 181 285 401 954 477 (50%) 129 64
Resultat før skat 4.884 5.695 6.328 7.376 7.457 1% 993 1.002
Årets resultat 3.154 3.620 4.116 4.833 5.013 4% 650 674
Egenkapital 16.620 19.700 22.477 24.776 26.504 7% 3.328 3.563
Aktiver i alt 24.597 28.662 31.612 34.564 37.433 8% 4.643 5.033
Investeringer i mat. anlægsaktiver (netto) 2.123 3.829 3.893 2.273 2.999 32% 305 403
Frie pengestrømme 2.712 186 497 3.846 4.278 11% 517 575
AKTIEDATA
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Ændring EUR EUR
Årets resultat pr. aktie 9,03 10,47 11,87 14,17 14,89 5% 1,90 2,00
Årets resultat pr. aktie udvandet 9,03 10,45 11,85 14,15 14,83 5% 1,90 1,99
Udbytte pr. aktie 2,65 3,35 3,60 4,40 4,80 2% 0,59 0,65
Noteret kurs ultimo for B-aktier 285 342 205 241 299 24% 32 40
NØGLETAL
% % % % % Langsigtede finansielle mål i %
Vækst i resultat af primær drift 32,6 15,0 9,6 8,4 8,7 15
Vækst i resultat af primær drift, treårigt gennemsnit 24,1 22,7 19,1 11,0 8,9
Overskudsgrad (primær drift) 23,0 23,1 23,8 24,6 24,0 25
Forrentning af investeret kapital (ROIC) 22,3 22,7 20,5 19,5 20,6 25
Cash to earnings 86,0 5,1 12,1 79,6 85,3
Cash to earnings, treårigt gennemsnit 66,3 56,2 34,4 32,3 59,0 60
Overskudsgrad (årets resultat) 15,4 15,5 16,6 18,5 17,3
Egenkapitalens forrentning 19,6 19,9 19,5 20,5 19,6
Egenkapitalandel 67,6 68,7 71,1 71,7 70,8
Ændring i markedsværdi 56,2 20,4 (40,4) 15,4 21,9
Hovedtal og aktiedata er omregnet til euro som supplerende information — omregningen er baseret på kursen pr. 31. december 2004 (1 euro = 7,4381 kr.).
48 Novo Nordisk Årsrapport 2004
MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE NØGLETAL
MILJØ 2000 2001 2002 2003 2004
Ressourcer Vandforbrug 1.000 m3 1.429 1.790 2.044 2.621 2.756
Energiforbrug 1.000 GJ 1.732 1.838 2.083 2.299 2.408
Råvarer inkl. emballage 1.000 tons 76 88 93 110 111
Spildevand Volumen 1.000 m3 1.121 1.424 1.714 2.169 2.226
COD Tons 723 830 971 1.187 1.448
Kvælstof Tons 63 86 111 122 121
Fosfor Tons 11 15 17 21 21
Biprodukter (biomasse) Volumen 1.000 m3 141 147 155 181 155
Kvælstof Tons 1.167 1.415 1,649 1.846 1.876
Fosfor Tons 353 423 504 555 530
Affald Affald (total) Tons 10.551 14.866 12.935 21,356 21.855
Ikke-farligt affald Tons - 7.300 7.032 9.370 9.203
Farligt affald Tons -— 7.566 5.903 11.986 12.652
Genanvendelsesprocent af total affaldsmængde % 45 50 41 41 40
Emissioner til luft Organiske opløsningsmidler Tons 78 75 149 1371) 115
Ozonlagsnedbrydende stoffer Kg 1,561 915 1.351 1.047 1.176
CO2 1.000 tons 139 143 149 153 253
SO2 Tons 270 245 162 158 288
NOx Tons 272 251 283 291 452
Miljøeffektpotentialer Drivhuseffekt 1.000 tons CO2-ækv. 142 145 152 155 255
Ozonlagsnedbrydning Kg CFC 11-ækv. 153 41 83 43 60
Forsuring Tons SO2-ækv. 460 421 360 361 604
Eutrofiering Tons NO3-ækv. 1.040 1.291 1.417 1.598 1.803
Øko-produktivitetsindekser ØPI for vand 110 102 116 110 107
(ØPN ØPI for energi 111 114 115 124 108
Overholdelse af miljøkrav Vilkårsoverskridelser af grænseværdier 9 68 30 105 762)
Utilsigtede udslip 2 5 12 20 30
Naboklager 2 32 7 11 12
SOCIAL
Medarbejderstatistik Antal medarbejdere (total)3) 13.752 16,693 18.372 19.241. 20.725
Kvinder % 50,8 50,7 49,7 49,4 49,1
Mænd % 49,2 49,3 50,3 50,6 50,9
Fravær4) % 4,0 3,8 2,7 3,1 3,2
Medarbejderomsætning4) % 10,6 7,7 6,4 7,1 7,3
Arbejdsmiljø Frekvens af arbejdsulykker Pr. mio. arbejdstimer 8,4 8,2 8,9 5,4 5,6
Frekvens af arbejdsbetingede lidelser Pr. mio. arbejdstimer 1,7 2,2 1,1 1,1 1,3
Arbejdsulykker med dødelig udgang - - -— 0 1
Uddannelsesomkostninger Årlige uddannelsesudgifter pr. medarbejders) Kr. 8.393 8.201 8.189 7.518 8.992
ANDET
Indkøb af dyr Antal indkøbte dyr 61.512 55,876 48.128 42.869 47.311
Patentfamilier Antal aktive patentfamilier til dato 526 590 654 701 778
Nye patentfamilier (første ansøgning) 85 107 114 140 145
Miljøomkostninger og Miljøomkostninger Mio. kr. 93,2 129,7 139,1 151,46) 155,3
-investeringer Miljøinvesteringer Mio. kr. 30,1 44,3 14,4 23,0 54,0
som andel af samlede investeringer i materielle aktiver?) % 1,3 1,2 0,4 1,0 1,8
Samfundsøkonomi7) Forskning og udvikling i procent af salg % 16,6 16,6 15,9 15,5 15,0
Samlet selskabsskat i procent af salg % 8,4 8,9 8,9 9,7 8,4
Indkomstskatter Mio. kr. - 1.597 1.853 2.010 2.065
Novo Nordisks andel af Danmarks eksport % 3,4 4,1 4,4 4,4 3,9
1) Rapporteret som 140. Rapporteringsfejl nu rettet.
2) Heri medregnet vilkårsoverskridelser, der er registreret som utilsigtede udslip. To af
disse er utilsigtede udslip af GMO'er.
3) Antal ansatte ved udgangen af 2004. Opgjort i fuldtidsstillinger er tallet 20.285.
4) Tallene for 2002—2004 indbefatter samtlige medarbejdere, mens tallene for 2000-2001
medarbejdere.
6) Rapporteret som 149,8. Rapporteringsfejl nu rettet.
på side 64.
kun omfatter medarbejdere i Danmark og på produktionssteder uden for Danmark.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
5) Den gennemsnitlige investering i uddannelse pr. medarbejder ud fra antallet af
7) Finansielle tal for 2001—2004 er ændret som følge af overgangen til IFRS. Se Note 1
49
INDIKATORER FOR DEN TREDOBBELTE BUNDLINJE
STRATEGISKE OMRÅDER INDIKATORER
Værdier i praksis
To indikatorer viser, hvordan virksomhedens værdier efterleves ifølge Gennemsnit af de adspurgtes svar på spørgsmålet om, hvorvidt sociale og miljø-
medarbejderne. Det måles som led i klimaundersøgelsen, eVoice, som mæssige spørgsmål er vigtige for virksomhedens fremtid.
gennemføres årligt. Svarene i eVoice gives på en skala fra 1 til 5, hvor 5 0 er ” — FE rr
er højest. En indikator viser opfølgning på faciliteringsprocessen. Gennemsnit af de adspurgtes svar på spørgsmålet om, hvorvidt ledelsen i ord og
handling viser, at den lever op til Novo Nordisks værdier.
% opfyldelse af handlingspunkter efter facilitatorernes gennemgang af Novo Nordisk
Way of Management og Novo Nordisks værdier.
Adgang til sundhed
To indikatorer måler fremskridt inden for et af programmerne for global Antal af mindst udviklede lande, hvor Novo Nordisk er til stede.
adgang til sundhed, 'bedst mulige priser" i de 50 mindst udviklede mmm murer mr mr
lande. Antal af mindst udviklede lande, som har valgt at købe insulin i henhold til prispoli-
tikken.
Vores medarbejdere
Fire indikatorer måler status for arbejdsmiljø, medarbejderudvikling og Frekvens af arbejdsulykker.
lige muligheder. Svarene i klimaundersøgelsen, eVoice, gives på en
skala fra 1 til 5, hvor 5 er højest.
Medarbejderomsætning.
Gennemsnit af de adspurgtes svar på spørgsmålet om, hvorvidt deres arbejde giver
dem mulighed for at bruge og udvikle deres kompetencer/kvalifikationer.
Gennemsnit af de adspurgtes svar på spørgsmålet om, hvorvidt mennesker med for-
skellig baggrund har lige muligheder (f.eks. for ansættelse, forfremmelse og uddan-
nelse) i Novo Nordisk, uanset køn, race, holdninger osv.
Vores brug af forsøgsdyr
To indikatorer dokumenterer indsatsen for at nedbringe antallet af for- % af typer dyreforsøg, som er fjernet fra eksterne og interne specifikationer.
søgsdyr og øge deres velfærd.
Opstaidningsforhold for forsøgsdyr, der tager hensyn til dyrenes behov.
Øko-produktivitet og miljøkrav
To miljøindikatorer, øko-produktivitetsindekser (ØPI), er sat ud fra prin- Årlig forbedring af ØPI for vand.
cippet om at producere effektivt med mindst mulig brug af vand og mmm mm mer mer
energi og er en internationalt anerkendt tilgang. Overholdelse af alle Årlig forbedring af ØP! for energi.
lokale miljøkrav og -bestemmelser er virksomhedens politik. Certificering CO isse eee
af fabrikker fremmer denne process. Overholdelse af miljøkrav.
Implementering af ISO 14001,
Samfundsøkonomisk bidrag
Fem økonomiske mål for rapportering til aktionærer og de finansielle Overskudsgrad (primær drift).
markeder tjener som indikatorer for det samfundsøkonomiske bidrag.
Vækst i resultat af primær drift.
Samlet selskabsskat i procent af omsætning
(selskabsskat i resultatopgørelsen/omsætningen).
Forrentning af investeret kapital (ROIC).
Cash to earnings (treårigt gennemsnit).
50 Novo Nordisk Årsrapport 2004
PÅVIRKNINGER 20011) 2002 2003 2004 MÅL FOR 2004-2007
Organisationens støtte til og forståelse af bæredygtig- 4,3 4,1 4,0 4,2?) 23,5
hedsinitiativer
Integration af virksomhedens værdier i alle 3,6 3,5 3,5 3,82) 23,5
beslutninger.
Korrigerende handlinger vedr. værdier efter 90% 95% 99% 96% 80%
faciliteringer.
Adgang til livsvigtig medicin. N/A 30 30 35 Prispolitik i alle mindst udviklede lande.
Mulighed for at betale for livsvigtig medicin. N/A 19 16 333) Prispolitik i alle mindst udviklede lande,
Forøget livskvalitet for medarbejdere, bedre arbejds- 8,2 8,9 5,4 5,6 Fortsat reduktion.
gange og produktivitet samt mindre sygefravær.
Til- og afgang af viden. 7,7 6,4 7,1 7,3 Lavere medarbejderomsætning,
Øget kompetence hos medarbejderne og større 3,8 3,7 3,7 3,89) 23,5
videnkapital i virksomheden.
Større mangfoldighed på arbejdspladsen. 3,9 3,8 3,7 3,89 23,5
Reduktion og erstatning af forsøgsdyr. 18% 64% 73% 82% Total afskaffelse af typer af dyreforsøg
til biologisk produktkontrol inden 2005.5)
Forbedret velfærd for forsøgsdyr. Opstaldnings- Nye opstald.- — Nye dyre- Nye dyre- Fuld implementering af nye Novo Nordisk-
prototyper standarder staldeibrug — stalde i brug standarder for optimal opstaldning.
Effektivt forbrug af vand. 2% 16% 10% 7% Årlig forbedring på 5% 2001—2005.
Effektivt forbrug af energi. 14% 15% 24% 8% Årlig forbedring på 4% 2001-2005.
Overholdelse af vilkår. 68 30 105 76 Ingen overskridelser.
Utilsigtede udslip. 5 12 20 30 Ingen utilsigtede udslip.
Minimeret miljøpåvirkning via reduceret forbrug af System 6 6 0 ISO 14001-certificering af alle fabrikker i
råvarer, vand og energi og færre miljøpåvirkninger beskrevet — fabrikker fabrikker fabrikker 2007. Næste certificering planlagt i
pr. produceret enhed. 2005.
Bidrag til virksomhedens effektivitet og vækst og 23,1% 23,8% 24,6% 24,0% 25%6)
investorers økonomiske formåen.
Bidrag til virksomhedens vækst og investorers 15,0% 9,6% 8,4% 8,7% 15% p.a.8)
økonomiske formåen.
Bidrag til den samfundsøkonomiske formåen. 8,9% 8,9% 9,7% 8,4%
Effektivitet af investeret kapital/bidrag til 22,7% 20,5% 19,5% 20,6% 25% p.a.8)
kapitalgrundlag/investorers økonomiske formåen.
Bidrag til virksomhedens råderum med hensyn til 56,2% 34,4% 32,3% 59,0% 60% gennemsnitligt over tre år.&)
tilgængelig kapital (ressourcer).
1) Sammenlignelige tal for 2000 findes ikke, da dette sæt af indikatorer først er blevet defineret i 2001. 4) Iundersøgelsen indgår 76% af samtlige medarbejdere.
2) lundersøgelsen indgår 21% af samtlige medarbejdere, Populationen er begrænset, eftersom spørgs- 5) Målet er revideret i 2004.
målene ikke var obligatoriske, 6) Mål er langsigtede vækstmål. Finansietle tal for 2001-2004 er ændret som følge af overgangen til IFRS.
3) 12004 blev der indført en margin på +10 af den realiserede salgspris (dvs. 20-22%) i lande Se Note 1 på side 64.
med store valutaudsving. Det skete i tre lande.
Novo Nordisk Årsrapport 2004 51
ØKONOMISK 'FODSPOR'"
Mål for det samfundsøkonomiske bidrag
i. ovo Nordisks forretningsstrategi søger at bidrage til
ul samfundet inden for de områder, hvor virksomheden
"i. har særlig viden og kompetencer. Adgang til sund-
hed, etisk forretningsdrift, leverandørstyring og miljø-
ledelse på alle produktionsanlæg har betydning for de rammer,
inden for hvilke markedet fungerer. "Fodsporsmodellen' og cash-
value-fordelingen på modstående side illustrerer forholdet mellem
Novo Nordisk og virksomhedens økonomiske interessenter og deres
respektive roller i forhold til økonomiske aktiviteter i samfundet.
De økonomiske principper har været retfærdiggjort af markeds-
økonomiens succes, vækst og samfundsmæssig velstand. Økonomisk
vækst og samhandel, kombineret med udenlandske investeringer,
som skaber beskæftigelse, spiller en vigtig rolle i opbygningen af en
infrastruktur globalt. Men sociale indikatorer viser, at velstanden er
ulige fordelt. | fattige samfund er investeringer og skattebidrag kun
én side af ansvarlig virksomhedsdrift. Markedets utilstrækkelighed,
manglende information og fraværet af offentlige instanser hæm-
mer de økonomiske interessent-mekanismer, navnlig i udviklings-
landene. Rapportering om præstationer i henhold til f.eks. Global
Reporting Initiative, i samspil med myndighedsregulering, kan være
en måde at sikre, at markedsøkonomien fungerer for alle.
Direkte og indirekte lokal og global påvirkning
For at påvise Novo Nordisks indirekte påvirkning i Danmark (2004)
er beregnet de arbejdspladser, som indirekte skabes ved Novo
Nordisks virksomhed og medarbejdernes forbrug i og uden for
Danmark. Disse indirekte påvirkninger er beregnet ved at anvende
produktionsmultiplikatorer for lægemiddelindustrien og forbrugs-
multiplikatorer fra Danmarks Statistik. I alt 11.839 direkte arbejds-
pladser i Danmark svarer til 42.673 arbejdspladser andre steder i
verden i leverandørkæden på grund af produktionsbehov og de
danske medarbejderes private forbrug. Værdien af disse arbejds-
pladser i Danmark svarer til 9,9 mia, kr. og 3,9 mia. kr. i indkomst-
skatter.
Indikatorerne for virksomhedens direkte økonomiske og geogra-
fiske påvirkninger kan ses på side 53. Målt på salg er Novo Nordisk
Danmarks 11. største virksomhed. Hovedparten af produktionsap-
paratet, 58% af medarbejderne (målt i fuldtidsstillinger) og 88% af
anlægsaktiverne er i Danmark. Fra 2003 til 2004 steg salget med
11%. 99% af salget skete uden for Danmark: 43% i Europa, 26% i
WIRKNINGER (2004) Arbejdspladser Lønindkomst Skatter
mia. kr. mia. kr.
Direkte virkninger i Danmark 11.839 5,0 2,1
Indirekte: leverandører 17.501 4,1 1,5
Indirekte: medarbejdere 3.476 0,8 0,3
Virkninger i Danmark 32.816 9,9 3,9
Virkninger globalt 42.673 - -
52
Nordamerika, 15% i Japan & Oceanien og 16% i International
Operations. 36% af betalingerne fra kunder går videre til leveran-
dører, som hovedsageligt findes i Danmark. Medarbejderstaben
(fuldtidsstillinger) voksede med 8%, især i Nordamerika (23%),
fulgt af International Operations (19%) og Japan & Oceanien (8%).
34% af værditilvæksten var lønninger, især i den industrialiserede
verden, primært i Danmark. | 2004 udgjorde den samlede selskabs-
skat 8% af salget. I Danmark betales 13% som lokale skatter og
87% som statsskatter. De fleste aktionærer er danske (59%), nord-
amerikanske (25%) eller britiske (13%). Omkring 60% af medarbej-
derne ejer tilsammen 1% af aktierne.
Værdien af viden og investeringer
Virksomhedens største værdi er samfundets forventninger til fremti-
dige produkter og løsninger. Denne værdi stammer fra medarbej-
dernes kompetencer og ekspertise og skaber, om end dette er van-
skeligt at måle, værdi for såvel de enkelte som for samfundet. Et
overslag over den gældende værdi er lønandelen (54%) af værditil-
væksten pr. medarbejder (908.772 kr.). Forskningsudgifter er en be-
tydende faktor for samfundets samlede kompetence og grundlaget
for den innovation, der skal skabe Novo Nordisks fremtidige indtje-
ning. Lønandelen (39%) af F&U indikerer virksomhedens rolle som
kompetenceskabende i samfundet. Investeringsniveauet er et mål
for virksomhedens fremtidige økonomiske ydeevne. I 2004 investe-
rede Novo Nordisk 3 mia. kr. i nye produktionsanlæg i Brasilien,
Kina, Danmark og Frankrig — sammenholdt med 2,3 mia. kr. i 2003.
Samfundsøkonomisk bidrag lokalt og globalt
Omsætningen i 2004 udgjorde 2% af Danmarks BNP — en stigning
fra 1,9% i 2003. I 2004 var virksomhedens bidrag til samfundsøko-
nomisk vækst via værditilvæksten 1,5% af bruttoværditilvæksten
(BVA), 3,9% af Danmarks eksport og 0,5% af beskæftigelsen i
Danmark. I 2004 stod Novo Nordisk for 4,3% af den samlede sel-
skabsskat i Danmark, mens virksomhedens medarbejdere stod for
0,6% af den samlede indkomstskat i Danmark.
Det samfundsøkonomiske bidrag via værdien af produkterne kan
illustreres ved det antal mennesker, som får behandling med Novo
Nordisks lægemidler. Novo Nordisk dækker 20% af markedet for
diabetesbehandling og når med en insulinmarkedsandel på 51% ud
til 11—13 mio. mennesker i hele verden. Af disse er de fleste i den in-
dustrialiserede verden, men Novo Nordisk når også ud til 3—5 mio.
mennesker i udviklingslande, i mange lande som eneste leverandør
af insulin. Forekomsten af diabetes vil stige i fremtiden. Det er derfor
ikke nok at bidrage til adgang til sundhed i udviklingslandene; læge-
midlerne må også være til at betale, og der skal skabes indkomst i de
lokale økonomier for at skabe grundlag for en bæredygtig sund-
hedssektor. I 2004 har Novo Nordisk skabt nye arbejdspladser og
indkomstmuligheder i både Kina (118) og Brasilien (253).
Se indikatorer for sundhed, og læs mere om betydningen af at
skabe arbejdspladser og indkomst i udviklingslandene på
novonordisk.com/annual-report-2004
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Novo Nordisks økonomiske interessentmodel
Modellen viser Novo Nordisk og virksomhedens økonomiske interessenter og det samspil, der skaber samfundsøkonomisk vækst i veludviklede samfund. Når f.eks.
investorer stiller risikovillig kapital til rådighed, så Novo Nordisk kan udvikle nye produkter, er det til gavn for kunder, medarbejdere og leverandører. For kunderne
betyder Novo Nordisks produkter, at de bliver bedre i stand til at bidrage til samfundet. Når medarbejdere, leverandører og investorer bruger deres penge til forbrug
eller investering, bidrager de også til værdiskabelsen i samfundet. Og som borgere i lokalsamfundet og i verdenssamfundet betaler alle aktørerne skatter til den
offentlige sektor til gengæld for serviceydelser. Novo Nordisks initiativer til at fremme bæredygtighed understøtter denne markedsøkonomiske model. Den grønne
cirkel, som forbinder interessenterne, illustrerer samspillet og multiplikatoreffekter.
Investorer/ejere Samfund
Risikovillig kapital til udvikling og frem- 9 Som forretning påvirker Novo Nordisk samfundet i form af iniativer til at fremme bæredyg-
stilling af nye produkter belønnes via tighed, investering, beskæftigelse (42.673 arbejdspladser over hele verden), miljøpåvirk-
dividende og aktiekurser ninger og bidrag til BVA/eksport (2%/3,9% i Danmark).
(20% er private aktionærer).
€£ Omdømmettillid
Velstand >
Novo Nordisk
leverer produkter og livskvalitet til
£ Lønninger kunderne, dividende og udbytte til
Produktivitet > investorerne, indtægter og overskud
til leverandørerne, lønindkomster til
medarbejderne og skatter og afgifter
til den offentlige sektor.
Medarbejdere
Medarbejdernes viden og
produktivitet er en væ-
sentlig del af virksom-
hedens immaterielle
værdi. 42% af med-
arbejderne arbejder
uden for Danmark.
54% af værditilvæk-
sten er lønninger.
€ Jayeys
J3SJaPÅBDIAJBS >
Leverandører
Leverandører nyder godt af
Novo Nordisks placering i deres lokalsamfund og
virksomhedens behov for varige og stabile leverandør-
aftaler globalt. 17.501 arbejdspladser er skabt hos leve-
randører i Danmark og 26.294 globalt.
9 Som lægemiddelvirksomhed tilvejebringer Novo Nordisk viden, forskning og udvikling og
lægemidler (insulin til 11—13 mio, mennesker) og når via øget oplysning, uddannelse, diag-
nose eller behandling af diabetes ud til mindst 21 mio. mennesker.
+ Fortjeneste
Produkter >
Kunder
I samspil med sundheds-
sektoren bidrager Novo
Nordisks produkter til
kundernes sundhed.
Novo Nordisk har 51% af
verdensmarkedet for insulin
og 20% af verdensmarke-
det for diabetesbehandling.
Den offentlige sektor
Interessenter og selskaber betaler skatter og
afgifter, som finansierer samfundets offentlige
aktiviteter. Til gengæld modtager de service-
ydelser. Novo Nordisks skattebetalinger udgør
8% af den samlede selskabsskat i Danmark.
Novo Nordisks medarbejdere i Danmark beta-
ler 0,6% af landets samlede indkomstskatter.
CASH VALUE-FORDELING (2004) Mio. kr. Modtagne betalinger Merværditilvækst
Kunder a: Modtagne betalinger for produkter og serviceydelser 28.754 100%
Leverandører b: Betalinger for materialer, faciliteter og serviceydelser”) 10.320 36%
Virksomhedens
genererede likviditet Merværditilvækst (a minus b) 18.434 100%
Medarbejdere c: Lønninger 9.872 34% 54%
Investorer/ejere d: Dividende og renteudgifter 3.560 13% 19%
Den offentlige sektor e: Skatter og afgifter 2.866 10% 16%
Ledelsen f:: Fremtidig vækst 2.136 7% 11%
1) Betalinger uden for Novo Nordisk. Tallet inkluderer betalinger i form af licensindtægter, realiserede valutagevinster og renteindtægter.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
53
CORPORATE GOVERNANCE
God selskabsledelse på dagsordenen
+ 2004 er der udkommet en række nye nationale og internatio-
nale retningslinjer. | Danmark udsendte Nørby-udvalget II, ned-
; sat af Københavns Fondsbørs, et forslag til en revision af dets
- anbefalinger for god selskabsledelse. Europa-Kommissionen
fortsatte sine initiativer under handlingsplanen for god selskabsle-
delse.
Som dansk selskab, etableret i henhold til dansk lov og med en
primær notering på Københavns Fondsbørs, retter Novo Nordisk sig
langt hen ad vejen efter Nørby-udvalgets og EU's anbefalinger. Som
international virksomhed, noteret på børserne i New York og
London, følger Novo Nordisk den amerikanske Sarbanes-Oxley Act
og vil søge inspiration fra internationalt anerkendte standarder.
Organisation
Novo Nordisk er et aktieselskab. I henhold til lovgivningen har aktio-
nærerne den endelige myndighed over selskabet, og de udøver de-
res ret til at træffe beslutninger vedrørende Novo Nordisk på gene-
ralforsamlingerne. Selskabet har en todelt ledelsesstruktur med en
bestyrelse og en koncerndirektion. Bestyrelsen fører på aktionærer-
nes vegne tilsyn med selskabets aktiviteter og resultater samt dets
ledelse og organisation. Bestyrelsen medvirker ligeledes ved fast-
læggelsen af selskabets strategier. Koncerndirektionen er ansvarlig
for selskabets daglige drift. De to organer er uafhængige af hinan-
den, og ingen personer er medlem af dem begge.
Aktier og stemmerettigheder
Aktiekapitalen i Novo Nordisk er opdelt i A- og B-aktier. A-aktierne,
som alene ejes af Novo Nordisk Fonden gennem Novo A/S, giver ret
til 10 stemmer pr. 1 kr. af A-aktiekapitalen, mens B-aktierne giver ret
til 1 stemme pr. 1 kr. af B-aktiekapitalen. Ifølge Fondens vedtægter
må hverken Novo A/S eller Fonden sælge A-aktierne. A-aktierne re-
præsenterer 15,2% af aktiekapitalen og udgør 64,1% af det samle-
de antal stemmer i selskabet. A-aktierne er unoterede, hvorimod
B-aktierne er noteret på børserne i København og London og på
New York Stock Exchange i form af American Depositary Receipts
(ADR'er). Der er ingen indskrænkninger i B-aktiernes omsættelig-
hed. Novo Nordisk finder den nuværende ejerstruktur hensigts-
mæssig og ønskværdig for selskabets langsigtede udvikling. En æn-
dring af den nuværende stemmeretsdifferentiering er ikke mulig, da
den ville være i strid med Novo Nordisk Fondens vedtægter, som er
godkendt af de danske fondsmyndigheder. Læs mere om aktier på
side 104.
Novo Nordisk Fonden
Fondens formål er at udgøre et stabilt fundament for den erhvervs-
og førskningsmæssige virksomhed, som drives af Novo Nordisk, og
at yde støtte til videnskabelige, humanitære og sociale formål.
Fonden kan i forbindelse med en kapitaludvidelse i Novo Nordisk el-
ler Novo Nordisks fusion med andre selskaber give afkald på sin be-
stemmende indflydelse i Novo Nordisk, hvis det er nødvendigt for at
fastholde og udvikle de erhvervsmæssige og forskningsmæssige ak-
tiviteter i Novo Nordisk som konkurrencedygtig virksomhed på
54
internationalt plan. Fonden skal dog tilstræbe at opretholde en væ-
sentlig indflydelse i Novo Nordisk gennem Novo A/S.
Fonden støtter Novo Nordisk i at nå sin vision, sikre konkurrence-
dygtige økonomiske resultater og overholde chartret for virksomhe-
der i Novo Gruppen. Alle strategiske og operationelle beslutninger
træffes alene af Novo Nordisks bestyrelse og koncerndirektion.
Personsammenfald mellem bestyrelsesposterne sikrer, at Fonden og
Novo Nordisk har en fælles, overordnet vision og strategi.
Generalforsamling
Generalforsamlinger indkaldes med ca. tre ugers varsel. Med
dagsordenen følger fuldmagtsformularer, hvor den enkelte aktio-
nær kan afgive stemme om hvert enkelt punkt på dagsordenen. På
den ordinære generalforsamling godkendes årsrapporten.
Desuden vælger generalforsamlingen 4—10 medlemmer til besty-
relsen samt revisor(er). Alle aktionærer har ret til at stille spørgsmål
på generalforsamlingerne. Ethvert beslutningsforslag, som ønskes
fremsat på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt fremsen-
des til bestyrelsen senest 1. februar i det pågældende år.
Bestyrelsen
Bestyrelsen består i øjeblikket af 10 medlemmer. Syv af disse er valgt
af aktionærerne på generalforsamlingen, mens tre er Novo Nordisk-
medarbejdere fra Danmark, valgt af de danske medarbejdere.
De generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer vælges for
et år ad gangen og kan genvælges. Bestyrelsesmedlemmer skal
udtræde af bestyrelsen ved den første generalforsamling efter det
fyldte 70. år. Formandskabet anbefaler til bestyrelsen, hvorvidt
bestyrelsesmedlemmer bør opstilles til genvalg — bl.a. ud fra en eva-
luering af deres indsats. Bestyrelsen søges sammensat af personer,
der har en sådan indsigt og erfaring, at den samlede bestyrelse på
bedst mulig måde kan varetage aktionærernes og medarbejdernes
interesser med behørig respekt for hensynet til selskabets øvrige
interessenter. Sammen med dagsordenen for generalforsamlingen
udsendes beskrivelser af kandidaterne til bestyrelsen og af deres
kvalifikationer.
Ifølge dansk lovgivning er medarbejderne i Novo Nordisk i
Danmark berettiget til at have et antal repræsentanter i bestyrelsen
svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der væl-
ges af generalforsamlingen. Medarbejderne har således blandt dem
selv valgt tre bestyrelsesmedlemmer, som alle er valgt for fire år i
henhold til den gældende lovgivning. De medarbejdervalgte besty-
relsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter som de med-
lemmer, der er valgt af aktionærerne. Læs mere om de enkelte be-
styrelsesmedlemmer på side 106.
Alle bestyrelsesmedlemmer introduceres til bestyrelsesarbejdet
ved indtrædelse i bestyrelsen og opdaterer løbende deres kompe-
tencer og viden. Bestyrelsen mødes ordinært syv gange om året,
herunder til et strategimøde af to til tre dages varighed. Samtlige
bestyrelsesmedlemmer deltog i alle bestyrelsesmøder i 2004. Ved
hjælp af en fast årskalender sikrer bestyrelsen, at den får behandlet
alle væsentlige opgaver i tide. Koncerndirektørerne deltager I besty-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
relsesmøderne og har taleret, hvilket sikrer, at bestyrelsen holdes til-
strækkeligt orienteret om selskabets drift. Undtaget herfra er
dagsordenspunkter forbeholdt bestyrelsens interne drøftelse.
Koncerndirektørerne giver løbende feedback fra møder med inve-
storer for at sikre, at bestyrelsesmedlemmerne har indsigt i større
aktionærers synspunkter om Novo Nordisk.
Formandskab
Formanden og næstformanden udgør bestyrelsens formandskab.
De udfører en række administrative opgaver, herunder planlægning
af bestyrelsesmøder, for at sikre en balance mellem fastlæggelse af
overordnede strategier og tilsyn med virksomhedens økonomi og le-
delse. Andre opgaver omfatter bl.a. indstilling vedrørende aflønning
af medlemmer af bestyrelse og direktion samt forslag om nye besty-
relsesmedlemmer til valg på generalforsamlingen.
Revisionskomiteen
Bestyrelsen nedsatte i marts 2004 en revisionskomite med tre med-
lemmer. Alle opfylder det uafhængighedskrav, som det amerikan-
ske børstilsyn (SEC) har fastlagt. Et medlem er udpeget som for-
mand, og to medlemmer er udpeget som økonomiske eksperter
(Audit Committee Financial Experts).
Revisionskomiteen bistår bestyrelsen med at føre tilsyn med a) de
eksterne revisorer, b) de interne revisorer, c) proceduren for håndte-
ring af eventuelle uregelmæssigheder i forbindelse med regnskaber,
intern kontrol, revision eller spørgsmål vedrørende regnskabsaflæg-
gelsen (whistleblower-system), d) regnskabsprincipperne og e) de
interne kontrolsystemer.
Koncerndirektionen
Koncerndirektionen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse. Den
består af den administrerende direktør og fem andre koncerndirek-
tører. Bestyrelsen udpeger koncerndirektionen og fastlægger kon-
cerndirektørernes aflønning. Formandskabet er ansvarligt for at
gennemgå koncerndirektørernes indsats.
Som led i Organisational Audit-processen finder formandskabet
potentielle efterfølgere til koncerndirektører og præsenterer navne-
ne på mulige kandidater for bestyrelsen til godkendelse. Medlem-
mer af koncerndirektionen skal træde ud af koncerndirektionen,
når de fylder 62. Læs mere om de enkelte koncerndirektører på
side 107.
Aflønningspolitik
Politik. Formålet med aflønningspolitikken er at tiltrække, fastholde
og motivere bestyrelsesmedlemmer og koncerndirektører.
Bestyrelsesmedlemmer. Hvert bestyrelsesmedlem modtager et fast
årligt vederlag på et konkurrencedygtigt niveau. Formandskabet
indstiller beløbet til bestyrelsen, og det indgår i årsrapporten. Det
samlede beløb, der anvendes til bestyrelsesmedlemmernes veder-
lag, godkendes af generalforsamlingen ved godkendelsen af års-
rapporten. Bestyrelsesmedlemmer får ikke tilbudt aktieoptioner,
tegningsrettigheder eller andre incitamentordninger.
Koncerndirektører. Aflønningen af koncerndirektørerne sammen-
holdes med niveauet i tilsvarende større danske virksomheder med
internationale aktiviteter. Aflønningen bestående af en grundløn,
kontantbonus, pension, ikke-monetære ydelser samt en langsigtet
incitamentordning fastlægges af bestyrelsen med henblik på at si-
Novo Nordisk Årsrapport 2004
kre, at koncerndirektørernes interesser er sammenfaldende med ak-
tionærernes. Læs mere om aflønning i Note 35 på side 87.
Evaluering af bestyrelse og koncerndirektion
Bestyrelsen gennemfører en årlig selvevalueringsproces med hen-
blik på at forbedre bestyrelsens arbejde og resultater og samarbej-
det med koncerndirektionen. Selvevalueringsprocessen ledes af for-
mandskabet, evt. med bistand fra en ekstern konsulent. Ud fra
skriftlige spørgeskemaer vurderes det, om det enkelte bestyrelses-
medlem og den enkelte koncerndirektør deltager aktivt i bestyrel-
sens drøftelser og bidrager med selvstændige holdninger inden for
eksempelvis organisation og ledelse samt økonomisk og operatio-
nel strategi. Det vurderes endvidere, om det enkelte bestyrelses-
medlem er inspirerende, og om arbejdsklimaet fremmer en åben
diskussion under bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen vurderer løbende
- formelt en gang om året — den enkelte koncerndirektørs indsats.
Bestyrelsesformanden har desuden en årlig samtale med hver enkelt
koncerndirektør.
Risikostyring
Koncerndirektionen er ansvarlig for den løbende risikostyring, her-
under kortlægning af risici, vurdering af sandsynlighed og potentiel
indvirkning samt iværksættelse af risikobegrænsende tiltag. Større
risici identificeres systematisk og rapporteres løbende til koncerndi-
rektionen og bestyrelsen. Læs mere om risikostyring på side 56.
Intern kontrol
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for det interne kontrolmiljø
i Novo Nordisk, og revisionskomiteen vurderer, om den interne kon-
trol med regnskabsaflæggelsen er tilstrækkelig. Vurderingen base-
res bl.a. på de rapporter, der er modtaget fra organisationen, den
interne revisionsfunktion og de eksterne revisorer.
Revision
Den ordinære generalforsamling i 2004 valgte to uafhængige revi-
sionsfirmaer, som varetager aktionærernes og offentlighedens
interesser. Bestyrelsen foreslår på den ordinære generalforsamling
2005, at der kun vælges én revisor i overensstemmelse med de æn-
drede krav for børsnoterede danske selskaber. Revisorerne indberet-
ter væsentlige forhold vedrørende f.eks. regnskabsaflæggelse eller
svagheder i det interne kontrolmiljø til bestyrelsen via revisionskomi-
teen samt i revisionsprotokollen. Desuden udarbejdes en mere de-
taljeret ledelsesrapport til koncerndirektionen angående det interne
kontrolmiljø og regnskabsaflæggelse. Revisionskomiteen fører til-
syn med den årlige revisionsproces, som omfatter møder med revi-
sorerne. For at sikre uafhængighed og objektivitet godkender revi-
sionskomiteen på forhånd, hvilke ydelser der kan leveres af det
revisionsfirma, der er hovedrevisor. Hovedrevisor må ikke levere vis-
se ikke-revisionsmæssige ydelser, ligesom den ledende partner fra
og med 2004 udskiftes hvert femte år efter et rotationsprincip.
Novo Nordisks praksis for god selskabsledelse
Novo Nordisk overholder generelt kodekserne for god selskabsle-
delse, som er fastlagt af fondsbørserne i København, New York og
London. Læs mere om Novo Nordisks overholdelse af disse kodekser
og om Novo Nordisks praksis i øvrigt på novonordisk.com it
55
RISIKOSTYRING
Styring af risici
or at udnytte forretningsmuligheder er det nødvendigt
… at kunne styre og begrænse risici effektivt. Novo Nordisk
har nu et formaliseret system for risikostyring og rappor-
tering på plads og kan derfor bedre reagere hurtigt på
begivenheder, der kan få betydelig negativ indvirkning på virksom-
hedens evne til at nå sine kort- og langsigtede mål.
Der er en hårfin balance mellem at tage kalkulerede forretnings-
mæssige risici og være overdrevent forsigtig. Det gælder især for
lægemiddelindustrien, hvor udviklingen fra ide til etablering på
markedet typisk strækker sig over en periode på 10 år eller mere.
For Novo Nordisk handler risikostyring om at identificere og redu-
cere risici til et acceptabelt niveau. Novo Nordisk definerer risiko som
'enhver begivenhed, som vil kunne få en betydelig negativ ind-
virkning på virksomhedens evne til at nå sine mål". Det gælder ikke
blot i forhold til visionen og de langsigtede økonomiske mål, men
også for at beskytte medarbejdere og omdømme. Derfor omhand-
ler risikostyring både finansielle og ikke-finansielle risici. Væsentlige
risici rapporteres systematisk via et samlet, integreret system.
Risikoalarm
Efter Enron-sagen blev det klart, at virksomhederne ikke blot var
nødt til at blive bedre til at informere om forretningsmæssige risici,
men også var nødt til at forbedre deres interne kontrolprocedurer.
Novo Nordisk efterlever generelt gældende nationale og internatio-
nale regler for god selskabsledelse og arbejder desuden på at
forbedre interne processer til at identificere risici, overvåge udvik-
lingstendenser og reagere på mulige nye udfordringer. | 2002 be-
nyttede bestyrelsen og koncerndirektionen imidlertid lejligheden til
proaktivt at inkorporere de nye krav om styring og rapportering af
risici og etablerede en proces for standardisering og optimering af
virksomhedens risikostyringssystem.
Risikorapportering
| dag har Novo Nordisk en samlet, systematisk risikorapportering på
plads, som identificerer og vurderer væsentlige risici ved virksomhe-
Risikostyringsprocessen
Eksempler på risikoområder:
dens aktiviteter. I kvartalsrapporter til koncerndirektionen og besty-
relsen vurderes og kvantificeres både kort- og langsigtede risici ud
fra deres finansielle indvirkning og potentielle skade på virksomhe-
dens omdømme. For hver risikofaktor angives den potentielle
effekt, og der informeres om tiltag for at afbøde virkningen. Det
indpasses i etablerede ledelsesprocesser som f.eks. den årlige strategi-
planlægning, Balanced Scorecards og budgettering.
Novo Nordisk har etableret et Financial Corporate Governance and
Risk Office, som med reference til koncernøkonomidirektøren og i
samarbejde med Legal Corporate Governance og Group Internal
Audit-funktionerne skal implementere kravene i den amerikanske
Sarbanes-Oxley Act og forbedre risikostyringen. Kontoret iværksæt-
ter og konsoliderer rapportering om risici inden for hvert af de fem
områder: forskning og udvikling — produktion, salg og markedsfø-
ring — kvalitet, myndighedsgodkendelse og forretningsudvikling —
finans, jura og it — samt medarbejdere, ansvar og omdømme. Det
sker i form af henvendelse til interne risikointeressenter for at sikre
overvågning, måling og rapportering af risici samt gennemførelse af
tiltag, der kan begrænse eller eliminere de forskellige risici. Desuden
indgår en grundig risikovurdering I alle større projekter.
Risk Management Group
Koncerndirektionen har nedsat en Risk Management Group bestå-
ende af ledende medarbejdere, som repræsenterer alle væsentlige
forretningsområder med reference til koncerndirektionen og besty-
relsen. Gruppen udstikker den overordnede strategi og ser kritisk på
samt analyserer den risiko- og kontrolrapportering, de enkelte for-
retningsområder udarbejder. Den er med til at sikre, at der ikke er
nogen oversete punkter, og at der tages højde for eventuelle tvær-
gående virkninger.
Nuværende risikoprofil
Væsentlige risici kortlægges i hele værdikæden af primære aktivite-
ter lige fra forskning og udvikling over produktion og logistik til salg
og markedsføring. Desuden medtages risici! i relation til støttefunk-
& Bruttorisiko
& Nettorisiko
Koncerndirektion
09 Udvikling af nye lægemidler: strategiske
kandidater under udvikling
Katastrofal
i
& Produktion og kvalitet: utilstrækkelig kapacitet
ø Konkurrence: nye og stærkere konkurrenter | Stor
;…Risk Management Group
i
O Finansielle risici: valutakursudviklingen
ø Forretningsetik: skader på virksomhedens
omdømme
Virkning
Moderat
g
Novo Nordisks risikorapporteringsmatrix opdateres kvar-
talsvist. Der ses i den forbindelse på to dimensioner: Hvor
stør er sandsynligheden for, at en negativ begivenhed ind-
Litle
Organisation
træffer, og hvad er den kalkulerede indvirkning på forret-
ningen. Virkningerne kvantificeres og vurderes som poten-
tielt finansielle tab og skade på virksomhedens omdømme.
56
Lidt li ynlig Meget
Sandsyntighed
Novo Nordisk Årsrapport 2004
tioner som kvalitet, myndighedsgodkendelse og forretningsudvik-
ling, finans, jura, it og medarbejdere. | det efterfølgende gives
eksempler på væsentlige aktuelle risici.
Udvikling af nye lægemidler
Forsinkelser i udviklingen af nye lægemidler eller manglende myn-
dighedsgodkendelse kan få betydelig negativ indvirkning på Novo
Nordisks evne til at fastholde sin førende position på markedet for
diabetesbehandling og til at nå sine langsigtede økonomiske mål.
På den anden side er det nødvendigt at løbe nogle kalkulerede risici
i udviklingen af lægemidler. Statistisk set er der i lægemiddelindu-
strien 45% risiko for, at selv lægemidler, som er nået frem til fase 3 i
det kliniske udviklingsforløb, aldrig vil blive markedsført.
Et eksempel på en sådan risiko er Novo Nordisks investering i ud-
viklingen af det nye system til inhalering af insulin, AERx? iIDMS. For
at begrænse risikoen har Novo Nordisk udvidet sine licensrettighe-
der til AERx? IDMS-systernet fra Aradigm og opnået de fulde udvik-
lings- og produktionsrettigheder. Som led i aftalen overtager Novo
Nordisk det fulde ansvar for den videre udvikling og finansiering af
AER»x? IDMS.
Produktion og kvalitet
Størstedelen af Novo Nordisks produktionskapacitet er samlet på
nogle få fabrikker i Danmark. Det betyder en relativt lille risiko med
hensyn til adgang til kvalificerede medarbejdere, naturkatastrofer
og politisk ustabilitet, men samtidig udgør den geografiske koncen-
tration en potentiel risiko. I risikoplanlægningen indgår forebyggen-
de tiltag, f.eks. supplerende lagerfaciliteter. 12004 har Novo Nordisk
offentliggjort en række planlagte investeringer i fabrikker uden for
Danmark — i USA og Kina. De nye fabrikker vil ikke alene mindske ri-
sikoen I forhold til produktionskapaciteten, men også sikre bedre
adgang til strategiske markeder samt mindre sårbarhed over for va-
lutakursudsving.
Via stikprøver fra interne kvalitetsauditeringer og forskellige
sundhedsmyndigheders inspektioner i 2004 er det konstateret, at
Novo Nordisks produktion generelt overholder de internationale
standarder for god fremstillingspraksis (CGMP). I 2004 foretog de
amerikanske sundhedsmyndigheder (FDA) fire inspektioner hos
Novo Nordisk. Kun en enkelt af dem gav anledning til skriftlige be-
mærkninger. Myndighedsgodkendelse af fabrikker og produkter er
en forudsætning for virksomhedens evne til at levere lægemidler til
markedet på langt sigt. En global strategi for at opnå og fastholde
markedstilladelser vil reducere risiciene på dette område, f.eks. ved
godkendelse af Levemir? og fremtidige indikationer for NovoSevene.
Konkurrence
Diabetesmarkedet er præget af stærk og stigende konkurrence.
Novo Nordisk oplever på den ene side større konkurrence fra nye,
stærke aktører på markedet, men vinder samtidig større mar-
kedsandele på det attraktive amerikanske marked. Dertil kommer,
at myndighederne presser priserne, især i Europa, hvor sundhedsre-
former lægger øget pres på priserne og deraf følgende krav til læge-
middefindustrien om farmakoøkonomiske beregninger.
Sikkerhed, retssager og finansielle risici
Manglende overholdelse af internationale og lokale love og bestem-
melser er også en risikofaktor. Et eksempel er den igangværende
Novo Nordisk Årsrapport 2004
sag med de polske toldmyndigheder, som har hævdet, at lægemid-
delvirksomheder, der har importeret produkter til Polen i perioden
1999-2001, har angivet fejlagtige toldværdier. Sagen omfatter en
række lægemiddelimportører, herunder Novo Nordisk. Et andet
eksempel er den skatterisiko, der er forbundet med fastsættelse og
godkendelse af interne afregningspriser.
Novo Nordisk er part i forskellige retssager, og risici, der knytter
sig til disse, overvåges nøje. Et eksempel er krav om produktansvar i
forbindelse med hormonpræparater (HRT). Pr. 27. januar 2005 er
Novo Nordisks amerikanske datterselskab Novo Nordisk Inc. sammen
med de fleste andre HRT-producenter part i 16 sager vedrørende
produktansvar. Siden disse sager blev anlagt i juli 2004, er tre sager
mod Novo Nordisk Inc. blevet afvist af domstolene (se side 92).
Valutarisiko er den væsentligste finansielle risikofaktor for Novo
Nordisk. Det skyldes, at en stor del af omkostningerne betales i
euro, mens der er tale om en betydelig indtjening i andre valutaer,
primært amerikanske dollars og yen. For at mindske denne risiko
anvendes kurssikringsinstrumenter (se Note 36 på side 90 samt ledel-
sesberetningen på side 41). Som følge af Novo Nordisks globale eks-
pansionsstrategi optages endvidere en større andel af produk-
tionsomkostningerne i fremmede valutaer.
Forretningsetik og medarbejdere
l et stærkt konkurrencepræget forretningsmiljø er det meget vigtigt
at beskytte såvel medarbejdere som omdømme. Novo Nordisk er af-
hængig af sin evne til at tiltrække og fastholde dygtige medarbejde-
re, og denne evne hænger nøje sammen med virksomhedens om-
dømme og interessenternes tillid.
| 2004 blev Novo Nordisks etik anfægtet i flere tilfælde (se side
18). Ingen af disse udgør dog nogen større påvirkning af virksomhe-
dens finansielle mål eller omdømme. Indførelsen af en politik om
forretningsetik og retningslinjer for medarbejderne vil kunne mind-
ske disse risici. Der har ikke været problemer i forhold til væsentlige
ikke-finansielle interessentgrupper, som kunne udgøre en betydelig
risiko for virksomheden. &
Kvantitative og kvalitative
analyser
Vurderingen af risici for økonomiske interessenter omfatter
grundig økonomisk analyse af indtjening, pengestrømme, ba-
lancer og risici vedrørende ikke-balanceførte poster. I mange
tilfælde er denne analyse kvantitativ. Samtidig udføres der
ofte en mere kvalitativ analyse, som fokuserer på andre aspekter
af virksomhedens aktiviteter, bl.a. landeindflydelse, branche-
faktorer, konkurrencedynamik samt virksomhedsledelse og
-politik — hele tiden under hensyntagen til deres indvirkning
på kvaliteten og bæredygtigheden af virksomhedens drifts-
mæssige og økonomiske resultater. Novo Nordisks kvalitative
risikoanalyse tager sigte på at opnå størst mulig shareholder
value og øget gennemsigtighed. Virksomheden erkender
dog, at der på trods af systematisk identifikation, rapporte-
ring, overvågning og begrænsning af risici alligevel kan opstå
uforudsete negative hændelser. Se side 47,
57
ANSVARLIGHED
Rapportering efter globale standarder
: avo Nordisk står til regnskab over for sine interessen-
ter, der har krav på at kende virksomhedens resulta-
ter, og søger derfor at rapportere åbent om såvel for-
retningsmæssige udfordringer som muligheder på
kort og længere sigt. Novo Nordisk har været med til at udvikle og
udbrede nye internationale standarder og retningslinjer og er fort-
sat aktivt engageret i at fremme samfundsansvarlighed og bære-
dygtig udvikling. I 2004 gik Novo Nordisk ind i samarbejdet om at
udvikle en international standard for samfundsansvarlighed under
ISO, den internationale standardiseringsorganisation.
AA1000 Framework
Novo Nordisks ikke-finansielle rapportering følger det såkaldte
AA1000 Framework, en standard, der skal fremme ansvarlighed og
præstation gennem læring og dialog med interessenterne. Heri frem-
hæves, at rapportering skal give et fuldstændigt, nøjagtigt, relevant
og afbalanceret billede af organisationen og dens rolle i samfundet.
Efter bedste overbevisning efterlever denne Årsrapport 2004 disse
krav.
Global Reporting Initiative Guidelines
Novo Nordisk har siden 2002 rapporteret i henhold til Global
Reporting Initiative's (GRI's) Sustainability Reporting Guidelines. Det
er et sæt retningslinjer, som fordrer rapportering i henhold til 11
principper og en liste på 97 indikatorer for bæredygtighed. Der skal
som minimum rapporteres for de 50, som er centrale. På internettet
er en oversigt over alle GRI-indikatorer og Novo Nordisks rapportering
i henhold hertil. Se mere på novonordisk.com/annual-report-2004
Global Compact
Novo Nordisk har tilsluttet sig FN's Global Compact, som skal fremme
gode ledelsesprincipper og læring inden for menneskerettigheder,
arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption. Novo Nordisk
arbejder aktivt for at indarbejde Global Compacts principper i
forretningen og inden for virksomhedens. indflydelsessfære.
Rapportering om handlinger i 2004 for at efterleve Global
Compacts 10 principper, herunder en status (Communication on
Progress) samt præstationsdata afstemt med GRI Guidelines, kan
ses på novonordisk.com/annual-report-2004
Assurance efter AA1000AS
Indholdet i Novo Nordisks årsrapportering for 2004 og de underlig-
gende data er efterprøvet via en assurance i henhold til AA1000
Assurance Standard. Herunder er foretaget en vurdering af Novo
Nordisks rapportering 'i overensstemmelse med" GRI Guidelines og
Global Compact. Se assurance-erklæringen på side 105. %
RAPPORTERING | OVERENSSTEMMELSE MED GLOBAL REPORTING INITIATIVE 2002 SUSTAINABILITY REPORTING GUIDELINES
Sektion Tema Opfyldelse
Vision og strategi 1.1, 1.2 Virksomhedsaktiviteter, rapportomfang, rapportprofil æ
Profil 2.1—2.22 >
Ledelsesstruktur og -systemer 3.1—3.20 Strukturer og processer på bestyrelses- og ledelsesniveau; &
politikker for dialog med interessenter samt ledelsessystemer
GRI-indholdsoversigt 41 &
Præstationsindikatorer 5
Økonomisk præstation EC1-EC13 Direkte virkning på kunder, leverandører, medarbejdere, fjg 3 &/2
investorer og offentlig sektor samt indirekte økonomiske virkninger
Miljømæssig præstation EN1-EN35 Materialer, energi, affald, biodiversitet, udledninger, affald, €2 116 5/5 8/14
leverandører, produkter og ydelser, transport
Social præstation LA1-LA 17 Medarbejdere, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, uddannelse, iy8 8/5 9/4
mangfoldighed og muligheder
HR1—HR14 Menneskerettigheder 2/12 8/2
501-507 Samfund 12 2/1 9/4
PR1—PR11 Produktansvar 62/5 &/6
i Komplet rapporteret/antal indikatorer
58
El Delvis rapporteret/antal indikatorer & ikke rapporteret/antal indikatorer
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Æ
INDHOLDSFORTEGNELSE FOR KONCERNREGNSKABET
Årsrapporten indeholder ikke årsregnskabet for MmMo-
derselskabet, Novo Nordisk A/S. Årsregnskabet for
moderselskabet, Novo Nordisk A/S, er udarbejdet i
en separat publikation, der kan rekvireres ved hen-
vendelse til Novo Nordisk A/S, og som er tilgængeligt
på www.novonordisk.com
Årsregnskabet for moderselskabet, Novo Nordisk
A/S, er en integreret del af den samlede årsrapport.
Den samlede årsrapport inklusive årsregnskabet for
moderselskabet, Novo Nordisk A/S, vil blive sendt til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor en kopi også kan
rekvireres.
Io note 15, side 76, er fordeling af årets resultat inkl.
foreslået udbytte for moderselskabet Novo Nordisk
A/S inkluderet.
Pr. 1. januar 2004 er Novo Nordisks anvendte regn-
skabspraksis ændret i overensstemmelse med kravene
ide internationale regnskabsstandarder (IFRS).
I note 1 — "Ændringer i anvendt regnskabspraksis —
Overgang til IFRS' vises effekten af overgangen til IFRS.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Side
Resultatopgørelse for koncernen 60
Balance for koncernen 61
Pengestrømsopgørelse og finansielle reserver for koncernen 62
Egenkapitalopgørelse for koncernen - 63
Noter — Anvendt regnskabspraksis
1. Ændringer i anvendt regnskabspraksis — Overgang til IFRS 64
2 Anvendt regnskabspraksis 67
3 Ændringer i konsolideringens omfang 71
4 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn 71
Noter — Resultatopgørelse for koncernen
5 Segmentoplysninger 72
6 Omsætning 74
7. Personaleomkostninger 74
8 Af- og nedskrivninger 74
9 Honorar til revisorer 74
10. Licensindtægter og andre driftsindtægter (netto) 74
11. Finansielle indtægter 75
12 Finansielle omkostninger 75
13 Selskabsskat 75
14. Årets resultat pr. aktie 75
15. Fordeling af årets resultat inkl. foreslået udbytte 76
Noter — Balance for koncernen
16 Immaterielle anlægsaktiver 76
17 Materielle anlægsaktiver 77
18 Finansielle anlægsaktiver 78
19 Varebeholdninger 79
20 Varedebitorer 79
21 Andre tilgodehavender 79
22 Værdipapirer 79
23 Aktiekapital 80
24 Langfristede gældsforpligtelser 80
25 Hensættelse til udskudt skat 81
26 Hensættelser til pensioner 82
27 Andre hensatte forpligtelser 83
28 Kortfristede gældsforpligtelser 83
29 Andre gældsforpligtelser
83
Noter — Pengestrømsopgørelse og finansielle reserver for koncernen
30 Andre tilbageførte poster uden likviditetseffekt 84
31 Likviditetseffekt fra salg af dattervirksomheder 84
32 Likviditetseffekt fra køb af dattervirksomheder 84
33 Likvide reserver 84
Noter — Supplerende oplysninger
34 Aktiebaserede vederlæggelsesordninger 85
35 Ledelsens aflønning, aktieoptioner og aktiebeholdninger 87
36 Afledte finansielle instrumenter 90
37 Forpligtelser og eventualposter 92
38 Transaktioner med nærtstående parter 93
39 Afstemning til US GAAP 93
Virksomheder i Novo Nordisk-koncernen 96
Hovedtal 2000-2004 98
Regnskabspraksis for ikke-financielle data 100
Kvartalstal for 2003 og 2004 (ikke revideret) 102
Ledelsens påtegning 103
Revisors påtegninger 104
Ordliste 70
Koncernregnskab 59
RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERNEN
Mio. kr. Note 2004 2003 2002
Omsætning 6 29.031 26.158 24.866
Produktionsomkostninger 7,8 8.050 7.409 6.598
Bruttoresultat 20.981 18.749 18.268
Salgs- og distributionsomkostninger 7,8 8.280 7.451 7.187
Forsknings- og udviklingsomkostninger 7,8 4.352 4.055 3.952
Administrationsomkostninger 7,8,9 1.944 1.857 1.960
Licensindtægter og andre driftsindtægter (netto) 10 575 1.036 758
Resultat af primær drift 6.980 6.422 5.927
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 8, 18 (117) (59) 72
Finansielle indtægter 11 898 1.482 1.046
Finansielle omkostninger 12 304 469 717
Resultat før skat 7.457 7.376 6.328
Selskabsskat 13 2.444 2.543 2.212
Årets resultat 5.013 4.833 4.116
Årets resultat pr. aktie (kr.) 14 14,89 14,17 11,87
Årets resultat pr. aktie udvandet (kr.) 14 14,83 14,15 11,85
60 Koncernregnskab Novo Nordisk Årsrapport 2004
BALANCE FOR KONCERNEN
Mio. kr. Note 31. dec. 2004 31. dec. 2003
AKTIVER
Immaterielle anlægsaktiver 16 314 331
Materielle anlægsaktiver 17 17.559 16.342
Kapitalandele i associerede virksomheder 18 883 1.040
Udskudte skatteaktiver 25 769 579
Øvrige finansielle anlægsaktiver 18 159 80
Anlægsaktiver i alt 19.684 18.372
Varebeholdninger 19 7.163 6.531
Varedebitorer 20 4.062 3.785
Tilgodehavende skat 710 134
Andre tilgodehavender 21 1.855 2.652
Værdipapirer 22 526 1.828
Likvide beholdninger 33 3.433 1.262
Omsætningsaktiver i alt 17.749 16.192
Aktiver i alt 37.433 34.564
PASSIVER
Aktiekapital 23 709 709
Egne aktier (45) (33)
Overkurs ved emission 2.565 2.565
Overført resultat 22.671 20.925
Øvrig totalindkomst 604 610
Egenkapital i alt 26.504 24.776
Langfristede gældsforpligtelser 24 1.188 753
Hensættelse til udskudt skat 25 1.853 1.510
Hensættelse til pensioner 26 250 222
Andre hensatte forpligtelser 27 358 271
Langfristede forpligtelser i alt 3.649 2.756
Kortfristede gældsforpligtelser 28 507 975
Gæld til leverandører 1.061 1.008
Skyldig selskabsskat 631 643
Andre gældsforpligtelser 29 3.721 3.366
Andre hensatte forpligtelser 27 1.360 1.040
Kortfristede forpligtelser i alt 7.280 7.032
Forpligtelser i alt 10.929 9.788
Passiver i alt 37.433 34.564
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Koncernregnskab 61
PENGESTRØMSOPGØRELSE OG FINANSIELLE RESERVER
FOR KONCERNEN
Mio. kr. Note 2004 2003 2002
Årets resultat 5.013 4.833 4.116
Tilbageførsel af poster uden likviditetseffekt:
Selskabsskat 2.444 2.543 2.212
Af- og nedskrivninger 1.892 1.581 1.293
Renteindtægter og renteomkostninger (128) (101) (54)
Andre tilbageførte poster uden likviditetseffekt 30 1.018 365 291
Betalt selskabsskat (2.866) (1.804) (2.266)
Renteindbetalinger og renteudbetalinger (netto) 109 67 120
Pengestrømme før ændring i driftskapital 7.482 7.484 5.712
Ændring i driftskapital:
(StigningYfald i varedebitorer og andre tilgodehavender 211 (721) 312
(Stigning)//fald i varebeholdninger (623) (571) (1.131)
Stigning/(fald) i gæld til leverandører og andre gældsforpligtelser 519 (43) (26)
Pengestrømme fra driftsaktivitet 7.589 6.149 4.867
Investeringer:
Salg af dattervirksomheder 31 - - 52
Køb af dattervirksomheder 32 - 10 (448)
Køb af immaterielle og finansielle anlægsaktiver (312) (40) (81)
Salg af materielle anlægsaktiver 140 185 50
Køb af materielle anlægsaktiver (3.139) (2.458) (3.943)
Nettoændring i omsætningsværdipapirer (over 3 måneder) 1.310 (1.516) 1.085
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (2.001) (3.819) (3.285)
Finansiering:
Nye langfristede lån 505 476 -
Afdrag på langfristede lån (574) (23) (18)
Køb af egne aktier (1.982) (1.619) (386)
Salg af egne aktier 87 15 39
Betalt udbytte (1.488) (1.243) (1.161)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (3.452) (2.394) (1.526)
Nettopengestrømme 2.136 (64) 56
Urealiseret gevinst/(tab) på valuta og værdipapirer, som indgår i likvide reserver (14) (14) (22)
Likviditetsforskydning, netto 2.122 (78) 34
Likvide reserver ved årets begyndelse 841 919 885
Likvide reserver ved årets slutning 33 2.963 841 919
Obligationer med oprindelig udløbstid over 3 måneder 22 508 1.810 301
Uudnyttede garanterede kreditfaciliteter 28 6.694 8.701 7.961
Finansielle reserver ved årets slutning 10.165 11.352 9.181
Frie pengestrømme 4.278 3.846 497
62 Koncernregnskab
Novo Nordisk Årsrapport 2004
EGENKAPITALOPGØRELSE FOR KONCERNEN
Aktie- Egne — Overkurs — Overført | Øvrig totalindkomst I alt
kapital aktier . ved resultat Valuta- Udskudt Øvrige
emission .
kursregu- gevinst/tab regu-
leringer vedr. sikring leringer
af penge-
Mio. kr. strømme
2004
Ved årets begyndelse 709 (33) 2.565 20.925 (79) 513 176 24.776
Valutakursregulering af investeringer i dattervirksomheder 39 39
Udskudt (gevinstYtab vedrørende sikring af pengestrømme
ved årets begyndelse indregnet i resultatopgørelsen for året (513) (513)
Udskudt gevinst(tab) vedrørende sikring af pengestrømme
ved periodens slutning 461 461
Øvrige reguleringer 7 7
Nettoindkomst indregnet direkte i egenkapitalen -— - -— - 39 (52) 7 (6)
Årets resultat 5,013 5.013
Årets indkomst i alt - - - 5.013 39 (52) 7 5,007
Omkostninger ved aktiebaseret vederlæggelse 104 104
Køb af egne aktier (13) (1.969) (1.982)
Salg af egne aktier 1 86 87
Udbytte (1.488) (1.488)
Ved årets slutning 709 (45) 2.565 22.671 (40) 461 183 26.504
Ved årets slutning er foreslået udbytte på 1.594 mio. kr. inkluderet i overført resultat. Der udloddes ikke udbytte på egne aktier,
2003
Ved årets begyndelse 709 (19) 2.565 18.849 (85) 391 67 22.477
Valutakursregulering af investeringer i dattervirksomheder 6 6
Udskudt (gevinstY/tab vedrørende sikring af pengestrømme
ved årets begyndelse indregnet i resultatopgørelsen for året (391) (391)
Udskudt gevinst/(tab) vedrørende sikring af pengestrømme
ved periodens slutning 513 513
Øvrige reguleringer 109 109
Nettoindkonmst indregnet direkte i egenkapitalen -— - - -— 6 122 109 237
Årets resultat 4.833 4.833
Årets indkomst i alt - - - 4.833 6 122 109 5.070
Omkostninger ved aktiebaseret vederlæggelse 76 76
Køb af egne aktier (14) (1.605) (1.619)
Salg af egne aktier - 15 15
Udbytte (1.243) (1.243)
Ved årets slutning 709 (33) 2.565 20.925 (79) 513 176 24.776
Ved årets slutning er foreslået udbytte på 1.488 mio. kr. inkluderet i overført resultat. Der udloddes ikke udbytte på egne aktier.
2002
Ved årets begyndelse 709 (16) 2.565 16.200 -— 116 126 19.700
Valutakursregulering af investeringer i dattervirksomheder (85) (85)
Udskudt (gevinstYtab vedrørende sikring af pengestrømme
ved årets begyndelse indregnet i resultatopgørelsen for året (116) (116)
Udskudt gevinst/(tab) vedrørende sikring af pengestrømme
ved periodens slutning 391 391
Øvrige reguleringer (59) (59)
Nettoindkomst indregnet direkte i egenkapitalen - - - - (85) 275 (59) 131
Årets resultat 4.116 4.116
Årets indkomst i alt - - - 4.116 (85) 275 (59) 4.247
Omkostninger ved aktiebaseret vederlæggelse 38 38
Køb af egne aktier (4) (382) (386)
Salg af egne aktier 1 38 39
Udbytte (1.161) (1.161)
Ved årets slutning 709 (19) 2.565 18.849 (85) 391 67 22.477
Ved årets slutning er foreslået udbytte på 1.243 mio. kr. inkluderet i overført resultat. Der udloddes ikke udbytte på egne aktier,
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Køoncernregnskab 63
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
1) ÆNDRINGER I ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS - GVERGANG TIL IFRS
Pr. 1. januar 2004 er den anvendte regnskabspraksis ændret til at være i
overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder
(IFRS). Overgangsdatoen er 1. januar 2002, og alle sammenligningstal for
2000-2003 er tilpasset. I overensstemmelse med IFRS 1 anvendes alle
standarder og fortolkninger, der er trådt i kraft pr. 31. december 2004.
Følgende standarder med ikrafttrædelsesdato efter 31. december 2004 er
også anvendt:
e IFRS 2 "Aktiebaseret vederlæggelse” (udstedt i februar 2004). IFRS 2 er
anvendt med tilbagevirkende kraft for samtlige tildelinger af med-
arbejderaktier og aktieoptioner i perioden 1997-2004.
e De ændrede standarder IAS 32 "Finansielle instrumenter: oplysning og
præsentation' og IAS 39 'Finansielle instrumenter: indregning og måling”.
ø Alle reviderede standarder i IASBs forbedringsprojekt, dvs. IAS 1, IAS 2,
IAS 8, IAS 10, IAS 16, IAS 17, IAS 21, IAS 24, IAS 27, 1AS 28, IAS 31, IAS 33
og IAS 40.
Standarden IFRS 5 "'Anlægsaktiver bestemt for salg samt ophørende aktivi-
teter”, der træder i kraft med virkning fra 1. januar 2005, er ikke an-
vendt. IFRS 5 vil blive anvendt fra ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2005.
Standarden bliver anvendt fremadrettet og påvirker kun fremtidige trans-
aktioner. Virkningerne af anvendelsen forventes ikke at være betydelige.
Anvendelsen af IFRS resulterer i ændringer i anvendt regnskabspraksis inden
for følgende områder:
3) Regnskabsmæssig behandling af associerede forsknings- og ud-
viklingsvirksomheder - Novo Nordisks andel af resultatet i associerede
forsknings- og udviklingsvirksomheder, herunder tab ved værdifor-
ringelse, indregnes under Resultat af kapitalandele i associerede virk-
somheder og medtages således ikke længere i forsknings- og udvik-
lingsomkostninger. Novo Nordisks kapitalgevinst ved udvanding eller
salg af kapitalandele i forsknings- og udviklingsvirksomheder medtages
ikke længere i Licensindtægter og andre driftsindtægter (netto), men i
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder. Der er foretaget
en mindre ændring af beregningsmetoden for Novo Nordisks andel af
associerede virksomheders resultat .
b) Markedsværdi af valutaoptioner — valutaoptioner til sikring af frem-
tidige pengestrømme måles til markedsværdien på balancedagen. Den
nuværende brug af valutaoptioner opfylder ikke de detaljerede IFRS-
krav til regnskabsmæssig sikring. Værdireguleringer indregnes derfor i
resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller finansielle omkost-
ninger.
c) Aktiebaseret vederlæggelse — | henhold til IFRS 2 'Aktiebaseret
vederlæggelse” bliver dagsværdien af tjenesteydelser fra ansatte, der er
modtaget til gengæld for aktiebaserede vederlæggelsesordninger, om-
kostningsført og fordelt over optjeningsperioden.
d) Hensættelser til pensioner — hensættelser til pensionsforpligtelser og
lignende forpligtelser opgøres i overensstemmelse med IAS 19. Alle
aktuarmæssige gevinster og tab indregnes i balancen pr. 1. januar 2002
i overensstemmelse med IFRS 1.
e) Låneomkostninger — alle renteomkostninger indregnes som omkost-
ning i det regnskabsår, de er afholdt. Renteomkostninger vedrørende
lån til at finansiere opførelsen af større investeringer medtages ikke
længere i aktivernes kostpris.
f) Kontantrabatter — i overensstemmelse med udviklingen i international
praksis klassificeres kontantrabatter nu som fradrag i omsætningen.
Tidligere blev kontantrabatter indregnet som Salgs- og distributions-
omkostninger.
g) Langfristede obligationer — likvide reserver omfatter likvide behold-
ninger samt værdipapirer klassificeret som omsætningsaktiver, som ved
anskaffelsen havde en løbetid på 3 måneder eller derunder. Penge-
strømme fra værdipapirer klassificeret som omsætningsaktiver, som ved
anskaffelsen havde en løbetid på mere end 3 måneder, medtages under
pengestrømme fra investeringsaktivitet.
h) Udskudte skatteaktiver præsenteres som anlægsaktiver og mod-
regnes ikke længere i hensættelser til udskudt skat.
i): Software -— udviklingsomkostninger til software vedrørende større it-
projekter til internt brug indregnes som immaterielle anlægsaktiver i
stedet for som materielle anlægsaktiver.
j) 1 resultatopgørelsen modregnes gevinster og tab på afledte finan-
sielle instrumenter ikke længere i gevinster og tab på de sikrede poster.
Effekten heraf er, at et valutakurstab på 229 mio. kr. i 2003 (510 mio. kr.
i 2002) flyttes fra finansielle indtægter til finansielle omkostninger.
k) Langfristede personaleydelser — Visse langfristede personaleydelser
indregnes som hensatte forpligtelser.
I) Resultat pr. aktie udvandet — beregnes ifølge IAS 33, hvilket giver en
ændring i beregningen af udvandingseffekten.
3
Diverse mindre ændringer som følge af førstegangsanvendelsen af
IFRS.
Ændringerne vedrørende aktiebaseret vederlæggelse, kontantrabatter og
langfristede personaleydelser var ikke medtaget i den ikke-reviderede af-
stemning til IFRS i den finansielle årsrapport for 2003 og fondsbørsmed-
delelserne for de første tre kvartaler af 2004.
For at illustrere effekten af Novo Nordisk-koncernens overgang til IFRS er
der på baggrund af rapporterede tal for 2002 og 2003 i henhold til tidligere
anvendt dansk regnskabspraksis foretaget nedenstående afstemninger til
IFRS.
Bogstaverne 3) til m) i tabellerne nedenfor henviser til beskrivelsen af oven-
nævnte ændringer i anvendt regnskabspraksis som følge af overgangen til
IFRS.
Nøgletal
Vækst i resultat af primær drift
Overskudsgrad, primær drift
Forrentning af investeret kapital (ROIC)
Cash/earnings, treårigt gennemsnit
Årets resultat pr. aktie (DKK)
Årets resultat pr. aktie, udvandet (DKK)
2003 2002
Tidligere regn- Tidligere regn-
skabspraksis IFRS skabspraksis IFRS
6,8% 8,4% 6,5% 9,6%
24,1% 24,6% 23,7% 23,8%
19,1% 19,5% 20,1% 20,5%
32,0% 32,3% 34,9% 34,4%
14,24 14,17 11,81 11,87
14,14 14,15 11,72 11,85
64 Koncernregnskab
Novo Nordisk Årsrapport 2004
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
1 ÆNDRINGER I ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS — OVERGANG TIL JFRS (FORTSAT)
Resultatopgørelse
|. 2003 2002
Tidligere regn- IFRS Tidligere regn- IFRS
Mio. kr. skabspraksis effekt IFRS skabspraksis effekt IFRS
Omsætning 26.541 (383) 26.158 25.187 (321) 24.866
Produktiaonsomkostninger 7.439 (30) 7,409 6.633 (35) 6.598
Bruttoresultat 19.102 (353) 18,749 18,554 (286) 18.268
Salgs- og distributionsomkostninger 7.799 (348) 7.451 7.479 (292) 7.187
Forsknings- og udviklingsomkostninger 4.193 (138) 4.055 4.139 (187) 3.952
Administrationsomkostninger 1.847 10 1.857 1.951 9 1.960
Licensindtægter og andre driftsindtægter (netto) 1,121 (85) 1.036 994 (236) 758
Resultat af primær drift 6.384 38 6.422 5.979 (52) 5.927
Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 12 (71) (59) 27 45 72
Finansielle indtægter 1.214 268 1.482 475 571 1.046
Finansielle omkostninger 227 242 469 181 536 717
Resultat før skat 7.383 (7) 7.376 6.300 28 6.328
Selskabsskat 2,525 18 2.543 2.205 7 2.212
Årets resultat 4.858 (25) 4.833 4.095 21 4.116
Mio. kr. 2003 2002 Mio. kr. 2003 2002
Resultat af primær drift — tidligere regnskabspraksis 6.384 5.979 Årets resultat — tidligere regnskabspraksis 4.858 4.095
a) Regnskabsmæssig behandling af associerede a) Regnskabsmæssig behandling af associerede
forsknings- og udviklingsvirksomheder forsknings- og udviklingsvirksomheder
- omklassifikation af resultatandel 150 194 - forøget resultatandel (9) (9)
— omklassifikation af kapitalgevinst (85) (236) b) Markedsværdi af valutaoptioner 30 50
Cc) Aktiebaseret vederlæggelse (76) (38) Cc) Aktiebaseret vederlæggelse (69) (28)
d) Hensættelser til pensioner 10 (11) d) Hensættelser til pensioner 6 (7)
e) Låneomkostninger — afskrivning 38 38 e) Låneomkostninger — afskrivning 38 38
m) Diverse 1 1 e) Låneomkostninger — afholdte renteomkostninger (10) (14)
7 mm nn m) Diverse (11) (9)
Årets resultat — IFRS 4.833 4.116
Balance
2003 |. 2002
Tidligere regn- IFRS Tidligere regn- IFRS
Mio. kr. skabspraksis effekt IFRS skabspraksis effekt IFRS
immaterielle anlægsaktiver 220 111 331 240 123 363
Materielle anlægsaktiver 16.828 (486) 16.342 16.205 (524) 15.681
Kapitalandele i associerede virksomheder 1.009 31 1.040 1.202 47 1.249
Udskudte skatteaktiver - 579 579 - 559 559
Øvrige finansielle anlægsaktiver 80 - 80 77 2 79
Varebeholdninger 6.531 -— 6.531 5.919 - 5.919
Tilgodehavender 6.636 (65) 6.571 6.115 (91) 6.024
Værdipapirer (omsætningsaktiver) 1.828 - 1.828 315 - 315
Likvide beholdninger 1.262 - 1.262 1.423 - 1.423
Aktiver i alt 34.394 170 34.564 31.496 116 31.612
Egenkapital 25.224 (448) 24.776 22.928 (451) 22.477
Forpligtelser i alt 9.170 618 9.788 8.568 567 9,135
Passiver i alt 34.394 170 34.564 31.496 116 31.612
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Koncernregnskab 65
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
1) ÆNDRINGER I ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS — OVERGANG TIL IERS (FORTSAT)
Balance (fortsat)
1. jan.
Mio. kr. 2003 2002 Mio. kr. 2003 2002 2002
Aktiver i alt — tidligere regnskabspraksis 34.394 31.496 Egenkapital — tidligere
a) Regnskabsmæssig behandling af associerede regnskabspraksis 25.224 22.928 20.137
forsknings- og udviklingsvirksomheder 31 47 3) Regnskabsmæssig behandling
d) Hensættelser til pensioner -— (43) af associerede forsknings- og
e) Låneomkostninger (382) (410) udviklingsvirksomheder 31 47 57
h) Udskudte skatteaktiver 548 559 b) Markedsværdi af valutaoptioner
m) Diverse (27) (37) — effekt af udskudt skat (35) (22) (22)
rn rem TT TT c) Aktiebaseret vederlæggelse
Aktiver i alt — IFRS 34.564 31.612 - udskudt skatteeffekt 100 92 82
d) Hensættelser til pensioner (36) (42) (15)
. . san . Låneomkostninger (268) (287) (297)
Forpligtel - tidl kabsprak 17 8.568 e)
orpligtelser i alt = tidligere regnskabspratsis 9.170 k) Langfristede personaleydelser (211) (211) (211)
h) Udskudte skatteaktiver 548 559 m) Diverse (29) (28) (31)
Ændringer i udskudt skat som følge af de orne tran meeen ner rn nm T
øvrige ændringer i anvendt regnskabspraksis (201) (234) Egenkapital — IFRS 24.776 22.477 19.700
d) Hensættelser til pensioner 52 14
k) Langfristede personaleydelser 211 211
m) Diverse 8 17
Forpligtelser i alt — IFRS 9.788 9.135
Pengestrømsopgørelse
2003 2002
Tidligere regn- IFRS Tidligere regn- IFRS
Mio. kr. skabspraksis effekt IFRS skabspraksis effekt lERS
Pengestrømme fra driftsaktivitet 6.159 (10) 6.149 4.881 (14) 4.867
Pengestrømme fra investeringsaktivitet +) (2.313) (1.506) (3.819) (4.384) 1.099 (3.285)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (2.394) - (2.394) (1.526) - (1.526)
Nettopengestrømme 1.452 (1.516) (64) (1.029) 1.085 56
Likviditetsforskydning, netto 1.435 (1.513) (78) (1.053) 1.087 34
Likvide reserver ved årets begyndelse 1.234 (315) 919 2.287 (1.402) 885
Likvide reserver ved året slutning 2.669 (1.828) 841 1.234 (315) 919
Frie pengestrømme %7) 3.846 -— 3.846 497 -— 497
Mio, kr. 2003 2002 Mio. kr. 2003 2002
Pengestrømme fra driftsaktivitet Likvide reserver ved årets slutning
— tidligere regnskabspraksis 6.159 4.881 — tidligere regnskabspraksis 2.669 1.234
e) Låneomkostninger — effekt af g) Langfristede obligationer — ved årets slutning (1.828) (315)
renteomkostninger på pengestrømmene (10) (14) nn re re TNT mer
Likvide reserver ved årets slutning — IFRS 841 919
Pengestrømme fra driftsaktivitet — IFRS 6.149 4.867
£) Ifølge IFRS er pengestrømme fra investeringer i langfristede obligationer (over 3
. . … måneder) inkluderet i pengestrømme fra investeringsaktivitet. Overskudslikviditet
Pengestrømme fra investeringsaktivitet er primært investeret i inkonverterbare, højt kreditvurderede, likvide obligationer.
— tidligere regnskabspraksis (2.313) (4.384) ++) Subtotalen 'Frie pengestrømme' medtages ikke i pengestrømsopgørelsen i henhold
lå kostni ffekt af til IFRS. Frie pengestrømme er beregnet som summen af pengestrømme fra drifts-
e) neomxos ninger —E ekta aktivitet og fra investeringsaktivitet eksklusiv nettoændring i omsætningsværdi-
renteomkostninger på pengestrømmene 10 14 papirer (over 3 måneder). Frie pengestrømme er derfor ikke påvirket af overgangen
g) Langfristede obligationer (1.513) 1.087 til IFRS.
g) Langfristede obligationer
— urealiserede gevinster og tab (3) (2)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet — IFRS (3.819) (3.285)
66 Koncernregnskab
Novo Nordisk Årsrapport 2004
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
2 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Koncernregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder (IFRS). Koncernregnskabet er udarbejdet med ud-
gangspunkt i det historiske kostprisprincip, med undtagelse af omvurdering
af finansielle aktiver disponible for salg og finansielle aktiver og forpligtelser
(herunder afledte finansielle instrumenter) til dagsværdi via resultatopgø-
relsen.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der
kræves ifølge IFRS, indeholdt i ledelsesberetningen.
KRITISK REGNSKABSPRAKSIS
Novo Nordisks ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de
vigtigste for koncernen.
Konsolidering
Koncernregnskabet omfatter Novo Nordisk A/S (moderselskabet) og de
virksomheder, hvori Novo Nordisk A/S direkte eller indirekte besidder mere
end 50% af stemmeretten eller på anden måde har en bestemmende ind-
flydelse (dattervirksomheder). Novo Nordisk A/S og dattervirksomhederne
benævnes samlet koncernen.
Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor Novo Nordisk-
koncernen ejer mellem 20% og 50% af stemmeretten eller på anden måde
udøver en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse,
betragtes som associerede virksomheder.
Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moder-
selskabet og dattervirksomhederne ved sammenlægning af regnskabs-
poster med ensartet indhold og med efterfølgende eliminering af interne
transaktioner, interne aktiebesiddelser og mellemværender samt urealise-
rede koncerninterne fortjenester og tab. Koncernregnskabet er baseret på
regnskaber udarbejdet i overensstemmelse med den anvendte regnskabs-
praksis for Novo Nordisk-koncernen.
Erhvervelse af nye virksomheder behandles regnskabsmæssigt efter
overtagelsesmetoden. Kostprisen måles til dagsværdien af de overdragne
aktiver og de afholdte og pådragede forpligtelser på overtagelsestids-
punktet med tillæg af omkostninger, der er direkte forbundet med
overtagelsen. identificerbare overtagne aktiver og pådragede forpligtelser
og eventualforpligtelser i forbindelse med en virksomhedssammenslutning
måles ved første indregning til dagsværdien på overtagelsestidspunktet
uanset omfanget af en eventuel Minoritetsinteresse. Eventuelle positive
forskelle mellem kostprisen og dagsværdien af koncernens andel af de
overtagne identificerbare nettoaktiver indregnes som goodwill.
Nyanskaffede og afhændede virksomheder indregnes i resultatopgørel-
sen i den periode, hvor Novo Nordisk har ejet virksomheden. Sammen-
ligningstal reguleres ikke for afhændede eller nyanskaffede virksomheder.
Omsætning og indregning af indtægter
Omsætning udgør dagsværdien af varesalg eksklusive merværdiafgift og
med fradrag af hensættelse til returvarer, rabatter og dekorter,
Hensættelser og periodiseringer vedrørende kunderabatter indregnes i
den periode, hvori omsætning, som de vedrører, er indregnet. Historiske
data er tilgængelige og troværdige, og anvendes til at opgøre reduktionen
i omsætningen,
Indtægter indregnes, når de er realiseret eller er realiserbare og indtjent.
Indtægter betragtes som indtjent, når Novo Nordisk i det væsentlige har ud-
ført, hvad selskabet skal for at blive berettiget til indtægterne.
Indtægter fra salg af varer indregnes, når alle følgende specifikke be-
tingelser er opfyldt:
e Novo Nordisk har til køber overført væsentlige risici og fordele tilknyttet
ejendomsretten til varerne;
e Novo Nordisk bibeholder hverken sit fortsatte ledelsesmæssige engage-
ment, i det omfang der normalt er forbundet med ejendomsret, eller kon-
trollen over de solgte varer;
e indtægtens størrelse kan måles pålideligt;
e det er sandsynligt, at de økonomiske fordele forbundet med trans-
aktionen vil tilgå Novo Nordisk; og
oe omkostninger, som er afholdt eller vil blive afholdt i forbindelse med
transaktionen, kan måles pålideligt.
Disse betingelser er sædvanligvis opfyldt, når produkterne er leveret til
kunderne.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
En pålidelig måling af indtægternes størrelse forudsætter, at der kan fore-
tages troværdige skøn af prisnedslag, rabatter og returvarer.
Licensindtægter indregnes efter periodiseringsprincippet i overensstem-
melse med betingelserne i den givne aftale.
Som hovedregel indtægtsføres salg af immaterielle rettigheder på
salgstidspunktet. Ved salg af immaterielle rettigheder, hvor kontrakten på-
fører koncernen fremtidige forpligtelser, periodiseres indtægten over for-
pligtelsernes løbetid. Ved salg af immaterielle rettigheder, hvor den endelige
retserhvervelse er betinget af fremtidige begivenheder, indtægtsføres be-
løbet ved disse fremtidige begivenheders indtræden.
Indtægter måles til dagsværdien af modtaget eller tilgodehavende veder-
lag.
Forskning og udvikling
Samtlige interne forsknings- og udviklingsomkostninger omkostningsføres
i resultatopgørelsen, når de afholdes. Som følge af en meget lang udvik-
lingsperiode og væsentlige usikkerheder i forbindelse med udvikling af nye
produkter, herunder risici vedrørende kliniske forsøg og godkendelse fra
myndigheder, vurderes det, at koncernens interne udviklingsomkostninger
ikke opfylder kravene til aktivering i IAS 38 'Immaterielle aktiver”. Kriterierne
|IAS 38 for teknisk gennemførlighed anses således ikke for at være opfyldt,
før der er opnået godkendelse fra myndighedernes side.
For erhvervede igangværende forsknings- og udviklingsprojekter fast-
lægges sandsynligheden i aktivets kostpris, og sandsynlighedskriterierne
for indregning anses derfor altid for opfyldt. Da kostprisen for erhvervede
igangværende forsknings- og udviklingsprojekter ofte kan måles pålideligt,
vil sådanne projekter opfylde kriterierne for aktivering. Se endvidere afsnit-
tet "Immaterielle anlægsaktiver" om den regnskabsmæssige behandling af
immaterielle anlægsaktiver.
Materielle anlægsaktiver anvendt til forskning og udvikling aktiveres og
afskrives i henhold til koncernens afskrivningspraksis.
Afledte finansielle instrumenter
Koncernen anvender valutaterminskontrakter og -optioner samt rente-
swaps til sikring af forventede transaktioner i fremmed valuta.
Novo Nordisk anvender regnskabsmæssig sikring i henhold til reglerne i
IAS 39 for valutaterminskontrakter og renteswaps. Ved kontraktens ind-
gåelse klassificerer koncernen hvert enkelt afledt finansielt instrument, der
opfylder definitionen på et sikringsinstrument, som sikring af en specifik,
sikret post, enten: i) et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse (sikring
af dagsværdi), ii) en forventet finansiel transaktion eller fast aftale (sikring
af pengestrømme), eller iii) sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk
enhed.
Alle kontrakter måles ved første indregning til kostprisen og derefter til
dagsværdi på balancedagen. Værdireguleringer på valutaterminskontrakter
og renteswaps, som er klassificeret som sikring af forventede transaktioner
indregnes direkte i egenkapitalen, såfremt sikringen er effektiv. De akku-
mulerede værdireguleringer af disse kontrakter fjernes fra egenkapitalen og
indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller finansielle
omkostninger, når den sikrede transaktion er indregnet i resultatopgørelsen.
Valutaoptioner indregnes første gang til kostpris og efterfølgende om-
vurderet til dagsværdi på balancedagen. Selv om den nuværende brug af
valutaoptioner udgør en effektiv økonomisk sikring i overensstemmelse
med koncernens risikostyringspolitik, opfylder den ikke de detaljerede krav
til anvendelse af regnskabsmæssig sikring i IAS 39, Valutaoptioner ind-
regnes derfor direkte i resultatopgørelsen under Finansielle indtægter (eller
omkostninger).
Valutaterminskontrakter og valutaswaps til sikring af tilgodehavender
og gæld i fremmed valuta måles til dagsværdi på balancedagen. Værdi-
reguleringer indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter eller
finansielle omkostninger, sammen med enhver værdiregulering af det
sikrede aktiv eller passiv vedrørende den sikrede risiko.
Valutaswaps anvendt til sikring af nettoinvesteringer i dattervirksom-
heder måles til dagsværdi på basis af forskellen mellem swapkursen og
balancedagens kurs, og værdireguleringen indregnes i egenkapitalen.
Alle dagsværdier er baseret på priser opgjort til markedsværdi eller
standardmodeller for prisfastsættelse.
Den akkumulerede nettodagsværdi af afledte finansielle instrumenter
indregnes som Andre tilgodehavender, hvis den er positiv, eller Andre for-
pligtelser, hvis den er negativ.
Koncernregnskab 67
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
2 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (FORTSAT)
ØVRIG REGNSKABSPRAKSIS
Omregning af fremmed valuta
Funktionel valuta og præsentationsvaluta
Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse af
den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden
driver virksomhed. Koncernregnskabet præsenteres i danske kroner (DKK),
som er moderselskabets funktionelle valuta og præsentationsvaluta.
Omregning af transaktioner og beløb
Transaktioner i fremmed valuta omregnes til den funktionelle valuta efter
transaktionsdagenes valutakurser. Valutakursgevinster og -tab ved afviklin-
gen af disse transaktioner samt ved omregning af monetære aktiver og
forpligtelser i fremmed valuta til balancedagens valutakurser indregnes i
resultatopgørelsen, undtagen når de udskydes over egenkapitalen, idet de
opfylder betingelserne for sikring af pengestrømme og nettoinvesteringer.
Kursdifferencer opstået ved omregningen af ikke-monetære poster,
såsom aktier til dagsværdi indregnet i resultatopgørelsen, indregnes som
en del af dagsværdigevinsten eller -tabet. Kursdifferencer opstået ved om-
regningen af ikke-monetære poster, såsom aktier klassificeret som finan-
sielle aktiver, der er disponible for salg, indregnes i dagsværdireserven under
egenkapitalen.
Omregning af tilknyttede virksomheder
Regnskaber for udenlandske dattervirksomheder omregnes til danske
kroner ved anvendelse af balancedagens valutakurser for balanceposter og
gennemsnitlige valutakurser for resultatopgørelsens poster.
Alle kursreguleringer er indregnet i resultatopgørelsen bortset fra kurs-
differencer, der opstår ved:
e omregning af dattervirksomhedernes nettoaktiver ved regnskabsårets
begyndelse til balancedagens valutakurser,
e at dattervirksomhedernes resultatopgørelse omregnes til gennemsnit-
lige valutakurser, hvorimod deres balancer omregnes til balancedagens
valutakurser,
& omregning af langfristede koncernmellemværender, der betragtes som et
tillæg til nettoaktiverne i dattervirksomhederne,
& omregning af kapitalandele i associerede virksomheder.
Ovenstående kursdifferencer indregnes som Øvrig totalindkomst under
egenkapitalen.
Segmentoplysninger
Novo Nordisk driver virksomhed over hele verden inden for to forretnings-
segmenter, diabetesbehandling og biopharmaceuticals, som udgør det pri-
mære rapporteringsformat. Oplysninger vedrørende forretningssegmenter
findes i note 5. Inden for forretningssegmenterne har Novo Nordisk flere
områder. Omsætningen vedrørende disse er oplyst i note 6.
Novo Nordisk driver virksomhed i fire geografiske områder: Europa, Nord-
amerika, International Operations samt Japan & Oceanien, som udgør det
sekundære rapporteringsformat. Geografiske segmentoplysninger er inde-
holdt i note 5.
Segmentoplysningerne er udarbejdet i overensstemmelse med kon-
cernens regnskabspraksis.
Licensindtægter og andre driftsindtægter (netto)
Licensindtægter og andre driftsindtægter (netto) består af licensindtægter
og andre driftsindtægter (netto) af sekundær karakter i forhold til kon-
cernens hovedaktiviteter. Endvidere indeholder posten engangsindtægter
(netto) vedrørende salg af immaterielle rettigheder.
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill
Goodwill består af et positivt forskelsbeløb mellem kostpris og dagsværdien
af identificerbare nettoaktiver i det erhvervede selskab. Goodwill ved-
rørende datterselskaber er indregnet under Immaterielle anlægsaktiver.
Goodwill ved erhvervelse af associerede virksomheder indregnes i Kapital-
andele i associerede virksomheder.
Goodwill testes årligt for værdiforringelse og indregnes til historisk kost-
pris med fradrag af akkumulerede tab ved værdiforringelse. Gevinster og
tab ved afhændelse af en enhed inkluderer den regnskabsmæssige værdi
af goodwill vedrørende den afhændede enhed.
68 Koncernregnskab
Goodwill allokeres til pengestrømsfrembringende enheder med henblik
på test for værdiforringelse.
Patenter, licenser og andre immaterielle aktiver
Patenter, licenser og andre immaterielle aktiver indregnes til historisk kost-
pris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og eventuelle tab ved
værdiforringelse.
Afskrivninger foretages lineært over aktivets forventede brugstid (op til
10 år).
Interne udviklingsomkostninger og hermed forbundet software i for-
bindelse med større it-projekter til internt brug aktiveres under Andre im-
materielle anlægsaktiver.
Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver måles til historisk kostpris med fradrag af akku-
mulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen for egenfremstillede aktiver
inkluderer omkostninger, der kan henføres direkte til fremstillingen af
aktiverne. Finansieringsrenter i forbindelse med opførelse af større inve-
steringer omkostningsføres i det regnskabsår, hvor de afholdes.
Grunde afskrives ikke. Afskrivninger foretages lineært over følgende for-
ventede brugstider:
e Bygninger, 12—50 år.
e Produktionsanlæg og maskiner, 5—16 år.
6 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar, 3—16 år.
e Mindre nyanskaffelser under 100.000 kr. samt aktiver med forventet kort
brugstid omkostningsføres i resultatopgørelsen i anskaffelsesåret.
Aktivernes restværdi og brugstid vurderes og reguleres om nødvendigt ved
hver balancedag.
Et aktivs regnskabsmæssige værdi nedskrives straks til genindvindings-
værdien, hvis aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger den anslåede
genindvindingsværdi.
Leasing
Leasing af aktiver, hvor koncernen reelt opnår de fordele og risici, der er for-
bundet med ejerskabet af aktivet, er aktiveret som finansielt leasede aktiver
under Materielle anlægsaktiver og afskrives over den forventede brugstid i
overensstemmelse med de ovenfor anførte afskrivningsperioder. De til-
svarende finansielle leasingforpligtelser er indregnet under forpligtelser.
Leasingomkostninger vedrørende operationel leasing indregnes løbende i
resultatopgørelsen over leasingperioden.
Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder indregnes efter den indre værdis
metode, dvs. til den forholdsmæssige andel af den regnskabsmæssige indre
værdi i disse virksomheder opgjort ved anvendelse af koncernens regn-
skabspraksis.
Goodwill vedrørende associerede virksomheder er indregnet i Kapital-
andele i associerede virksomheder.
Nedskrivning af anlægsaktiver
Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver, inkl. goodwill, testes
for tab ved værdiforringelse, når der er indikation på at den regnskabsmæs-
sige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Goodwill testes endvidere årligt
for værdiforringelse. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb,
hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindings-
værdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi.
Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den
mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare
pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder).
Finansielle aktiver
Koncernen klassificerer sine investeringer i følgende kategorier: 'omsæt-
ningsværdipapirer" (finansielle aktiver til dagsværdi indregnet i resultat-
opgørelsen), "gæld og tilgodehavender”, samt "finansielle anlægsaktiver"
(finansielle aktiver disponible for salg). Klassifikationen afhænger af, til
hvilket formål investeringerne er foretaget. Ledelsen fastsætter klassifika-
tionen af investeringerne ved første indregning og revurderer denne ved
hver balancedag.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
2 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (FORTSAT)
Omsætningsværdipapirer
Omsætningsværdipapirer består af finansielle aktiver indregnet til dags-
værdi via resultatopgørelsen ved første indregning. Aktiver i denne kategori
klassificeres som omsætningsaktiver, hvis de forventes realiseret inden for
12 måneder efter balancedagen.
Udlån og tilgodehavender
Udlån og tilgodehavender er ikke-afledte finansielle aktiver med faste eller
bestemmelige betalinger, som ikke er noteret på et aktivt marked. Udlån
og tilgodehavender indregnes i Varedebitorer og Andre tilgodehavender i
balancen.
Varedebitorer og Andre tilgodehavender indregnes til amortiseret kost-
pris med fradrag af nedskrivninger til imødegåelse af tab på dubiøse
debitorer. Nedskrivninger er baseret på en individuel vurdering af hvert
enkelt tilgodehavende, som også omfatter en vurdering af betalingsrisici
forbundet med de enkelte lande.
Finansielle aktiver disponible for salg
Finansielle aktiver disponible for salg er ikke-afledte finansielle instrumenter,
der enten er klassificeret i denne kategori eller ikke er klassificeret I nogen
anden kategori. De indregnes i Finansielle anlægsaktiver, medmindre ledel-
sen har til hensigt at afhænde investeringen inden for 12 måneder fra
balancedagen.
indregning og måling
Køb og salg af finansielle aktiver indregnes på afregningstidspunktet. Finan-
sielle aktiver indregnes første gang til dagsværdi med tillæg af transaktions-
omkostninger for alle finansielle aktiver, der ikke er indregnet til dagsværdi
via resultatopgørelsen.
Finansielle aktiver fragår, når retten til at modtage pengestrømme fra
investeringen er udløbet eller er blevet overdraget, og koncernen har over-
draget alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten.
Finansielle aktiver disponible for salg og finansielle aktiver til dagsværdi
indregnet via resultatopgørelsen indregnes efterfølgende til dagsværdi. Ud-
lån og tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris i henhold til den
effektive rente-metode.
Realiserede og urealiserede gevinster og tab som følge af ændringer i
dagsværdien af kategorien "omsætningsværdipapirer” indregnes i resultat-
opgørelsen i det regnskabsår, de opstår. Urealiserede gevinster og tab som
følge af ændringer i dagsværdien af værdipapirer, der er klassificeret som
disponible for salg, indregnes i egenkapitalen. Når værdipapirer klassificeret
som disponible for salg sælges eller værdiforringes, indregnes de akku-
mulerede dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen som gevinster og tab
fra værdipapirer.
Dagsværdien af noterede værdipapirer er baseret på aktuelle købskurser.
Hvis der ikke er et aktivt marked for et finansielt aktiv (og for ikke-noterede
værdipapirer) fastsætter koncernen dagsværdien ved hjælp af værdian-
sættelsesmetoder. Disse omfatter anvendelsen af nylige transaktioner på
markedsbaserede vilkår, sammenligning med andre instrumenter, som i al
væsentlighed er tilsvarende, diskonterede pengestrømsanalyser, og model-
ler til prisfastsættelse af optioner, der tilpasses, så de afspejler udstederens
særlige forhold.
Ved hver balancedag vurderer koncernen, om der er en klar indikation af,
at et finansielt aktiv eller en gruppe af finansielle aktiver er værdiforringet.
Ved vurdering af en eventuel værdiforringelse af egenkapitalinstrumenter
klassificeret som disponible for salg, vurderes det, om der er et væsentligt
eller længerevarende fald i dagsværdien af instrumentet til under kostpris.
Hvis der er en sådan indikation for finansielle aktiver disponible for salg,
fjernes det akkumulerede tab — der måles som forskellen mellem kostprisen
og den aktuelle dagsværdi med fradrag af et eventuelt tab ved værdifor-
ringelse af aktivet, som tidligere er indregnet via resultatopgørelsen — fra
egenkapitalen og indregnes i resultatopgørelsen. Tab ved værdiforringelse
indregnet i resultatopgørelsen vedrørende egenkapitalinstrumenter tilbage-
føres ikke over resultatopgørelsen.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Varebeholdninger
Råvarer og hjælpematerialer måles til kostpris opgjort efter FIFO-princippet.
Varer under fremstilling og fremstillede færdigvarer måles til kostpris op-
gjort efter FIFO-princippet. Kostprisen omfatter direkte produktionsomkost-
ninger som råvarer og hjælpematerialer med tillæg af energi og direkte løn
i produktionen samt indirekte produktionsomkostninger som personale-
omkostninger, afskrivninger, vedligeholdelse m.m. De indirekte produk-
tionsomkostninger måles på baggrund af en standardomkostningsmetode,
der gennemgås regelmæssigt for at sikre relevante forudsætninger ved-
rørende kapacitetsudnyttelse, gennemløbstid m.m.
For varebeholdninger, hvor den forventede salgspris med fradrag af even-
tuelle færdiggørelsesomkostninger og omkostninger til at effektuere salget
(nettorealisationsværdien) er lavere end den regnskabsmæssige værdi, fore-
tages nedskrivning med den værdi, hvormed den regnskabsmæssige værdi
overstiger nettorealisationsværdien.
Skat
Selskabsskat i resultatopgørelsen omfatter årets aktuelle skat samt ændring
i hensættelse til udskudt skat.
Udskudt skat hensættes baseret på den balanceorienterede gælds-
metode og omfatter alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssige
og skattemæssige værdier i de enkelte koncernselskabers balancer samt
fremførbare skattemæssige underskud, der kan realiseres. Udskudt skat
hensættes endvidere til dækning af den genbeskatning af skattemæssige
fradragsberettigede underskud i udenlandske dattervirksomheder, der
vurderes at blive aktuel ved den udenlandske dattervirksomheds udtræden
af den danske sambeskatning. Skatteværdien af fremførbare skattemæssige
underskud indgår i opgørelsen af den udskudte skat, såfremt det er sand-
synligt, at disse og andre skattemæssige aktiver vil blive udnyttet i fremtidig
skattepligtig indkomst. Udskudt skat opgøres efter gældende skatteregler
og med den skattesats, der forventes at være gældende, når de midlertidige
forskelle udlignes. Beregningen af udskudte skatter i Danmark er baseret på
en skattesats på 30%.
Skyldig skat/tilgodehavende skat omfatter betalbar skat beregnet med
udgangspunkt i årets forventede skattepligtige indkomst samt eventuel
regulering af tidligere års betalbare skat.
Personaleydelser
Lønninger, bidrag til social sikring, betalt fravær og sygefravær, bonusser
og ikke-monetære ydelser indregnes i det regnskabsår, hvor koncernens
ansatte har udført den tilknyttede arbejdsydelse. Omkostninger vedrørende
koncernens langfristede personaleydelser periodiseres, så de følger arbejds-
ydelserne udført af de pågældende ansatte.
Pensioner
Koncernen har indgået en række ydelsesbaserede og bidragsbaserede pen-
sionsordninger over hele verden.
Omkostningerne for regnskabsåret vedrørende ydelsesbaserede ord-
ninger fastsættes på basis af den fremskrevne akkumulerede enhedsmetode
(projected unit credit-metoden). Omkostningerne afspejler ydelser udført af
de ansatte indtil værdiansættelsesdagen og baseres på aktuarmæssige
forudsætninger, primært vedrørende de diskonteringssatser, der anvendes
til at fastsætte nutidsværdien af ydelserne, de forventede fremtidige løn-
vækstrater samt den forventede langsigtede afkastningsgrad af pensions-
ordningsaktiverne. Diskonteringssatserne baseres på markedsrenterne af
erhvervsobligationer med høj kreditværdighed i de pågældende lande.
Forskelle mellem forudsætninger og faktiske begivenheder samt effekten
af eventuelle ændringer i de aktuarmæssige forudsætninger fordeles over
de ansattes anslåede gennemsnitlige resterende arbejdsliv, hvis disse for-
skelle overstiger en nærmere defineret "korridor" (spænd).
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår fordeles over
den gennemsnitlige periode, indtil ydelserne er blevet sikret.
Pensionsaktiver og -forpligtelser i forskellige ydelsesbaserede ordninger
modregnes ikke, medmindre koncernen har en juridisk ret til at anvende
overskuddet i en pensionsordning til indfrielse af forpligtelser i en anden
pensionsordning. Pensionsaktiver kan kun indregnes i det omfang, kon-
cernen er i stand til at opnå fremtidige økonomiske fordele i form af refusion
fra pensionsordningen eller reduktion af fremtidige ydelser.
Koncernens bidrag til bidragsbaserede pensionsordninger omkostnings-
føres i resultatopgørelsen for det regnskabsår, som de vedrører.
Koncernregnskab 69
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
2 ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS (FORTSAT)
Aktiebaseret vederlæggelse
Koncernen har etableret egenkapitalafregnede, aktiebaserede vederlæg-
gelsesordninger. Dagsværdien af de ydelser, medarbejderne leverer til gen-
gæld for tildeling af optioner eller aktier, indregnes som en omkostning og
fordeles over bindingsperioden.
Det samlede beløb, der omkostningsføres over bindingsperioden, fast-
sættes på baggrund af dagsværdien af de tildelte optioner eller aktier,
eksklusive virkningen af eventuelle ikke-markedsbestemte betingelser
for retserhvervelse. Dagsværdien fastsættes på tildelingstidspunktet. Ikke-
markedsbestemte betingelser for retserhvervelse indgår i antagelserne om
det antal optioner, der forventes at kunne udnyttes. Koncernen revurderer
ved hver balancedag sine skøn over antallet af optioner, der forventes at
kunne udnyttes. Novo Nordisk indregner eventuelle virkninger af revurde-
ringen af oprindelige estimater i resultatopgørelsen med en tilsvarende
regulering i egenkapitalen over den resterende bindingsperiode. Regule-
ringer, der vedrører tidligere år, indregnes i resultatopgørelsen i regule-
ringsåret (”truing-up'-princippet).
Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af tidligere be-
givenheder har en retlig eller faktisk forpligtelse, som vil medføre et sand-
synligt træk på koncernens økonomiske ressourcer, hvis størrelse kan skøn-
nes pålideligt. Hensatte forpligtelser indregnes vedrørende den anslåede
samlede forpligtelse, som forventes at opstå, idet der tages højde for en
eventuel effekt af fremmed valuta og den tidsmæssige værdi af penge.
Hensættelse til returvarer dækker forventede mistede dækningsbidrag
ved efterfølgende returneringer og måles til salgsværdi. Hensættelsen er
opgjort på baggrund af statistiske beregninger på historiske returneringer.
ORDLISTE
Forpligtelser
Forpligtelser måles generelt til amortiseret kostpris medmindre andet spe-
cifikt fremgår andetsteds.
Egne aktier
Egne aktier fragår i egenkapitalen til den nominelle værdi på 2 kr. pr. aktie.
Forskelle mellem dette beløb og det beløb, som er betalt for at erhverve eller
modtaget for at afhænde egne aktier fratrækkes i det overførte resultat.
Udbytte
Udbytte indregnes i den periode, hvor udbyttet er godkendt på generalfor-
samlingen.
Koncernpengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for koncernen er opstillet efter den indirekte me-
tode med udgangspunkt i årets resultat. Koncernens pengestrømsopgørelse
viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt kon-
cernens likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.
Likvide reserver består af likvide beholdninger og værdipapirer med en
oprindelig løbetid på under tre måneder fratrukket kortfristet bankgæid.
Uudnyttede garanterede kreditfaciliteter med en løbetid på mere end ét
år indgår ligeledes i finansielle reserver.
Amerikanske regnskabsprincipper (US GAAP)
Koncernen udarbejder en afstemning af nettoomsætningen, årets resultat,
egenkapitalen og balancen ved anvendelse af de i USA almindeligt
gældende regnskabsprincipper i stedet for de internationale regnskabs-
standarder. US GAAP-afstemningen er vist i note 39.
ADR'er: American Depositary Receipts.
Antal aktier i omløb: Antal aktier i omløb i året er det samlede antal aktier
eksklusiv beholdningen af egne aktier.
Bruttomargin: Bruttoresultat i procent af omsætning.
Cash/earnings: Frie pengestrømme i procent af årets resultat.
Effektiv skatteprocent: Selskabsskat i procent af resultat før skat.
Egenkapitalandel: Egenkapital ultimo i procent af passiver i alt ultimo.
Egenkapitalens forrentning: Årets resultat i procent af gennemsnitlig
egenkapital (summen af egenkapital primo og ultimo divideret med to).
Frie pengestrømme: Summen af pengestrømme fra driftsaktivitet og
pengestrømme fra investeringsaktivitet eksklusive nettoændring i omsæt-
ningsværdipapirer.
Markedsværdi: Samlet antal aktier i omløb ultimo året gange noteret slut-
kurs ultimo året for Novo Nordisks B-aktier på Københavns Fondsbørs.
Noteret kurs ultimo for ADR'er: ADR-noteringen (slutkurs) på New York
Stock Exchange ultimo året.
Noteret kurs ultimo for B-aktier: Den officielle slutkurs på Københavns
Fondsbørs ultimo året for Novo Nordisks B-aktier.
Overskudsgrad (primær drift): Resultat af primær drift i procent af om-
sætningen.
Overskudsgrad (årets resultat): Årets resultat i procent af omsætningen.
70 Koncernregnskab
Price/earnings: Den officielle slutkurs på Københavns Fondsbørs ultimo
året for Novo Nordisks B-aktier divideret med årets resultat pr. aktie.
Resultat af primær drift: Resultat før skat, finansielle poster og resultat
af kapitalandele i associerede virksomheder.
ROIC (forrentning af investeret kapital): Resultat af primær drift efter
skat (effektiv skattesats) i procent af gennemsnitlige varebeholdninger,
tilgodehavender, materielle og immaterielle anlægsaktiver minus ikke-
rentebærende forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser (summen af de på-
gældende aktiver og forpligtelser primo og ultimo divideret med to).
Udbytteandel: Samlet udbytte for året i procent af årets resultat.
Weighted Average Cost of Capital (WACC): WACC angiver, hvor stor
virksomhedens gennemsnitlige kapitalomkostninger er, givet dens kapital-
struktur.
Årets resultat pr. aktie: Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal
udestående aktier.
Årets resultat pr. aktie udvandet: Årets resultat divideret med summen
af det gennemsnitlige antal udestående aktier inkl. udvandingseffekt af
aktieoptioner "in the money" i henhold til IAS 33. Udvandingseffekten af
aktieoptioner ”in the money" beregnes som forskellen mellem:
1) antallet af aktier, der kunne være erhvervet til dagsværdi for provenu fra
udnyttelse af aktieoptionerne, og
2) antallet af aktier, der kunne være udstedt under forudsætning af udnyt-
telse af aktieoptionerne.
Forskellen (udvandingseffekten) tillægges nævneren som udstedelse af
aktier uden modydelse.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
3 ÆNDRING AF KONSOLIDERINGENS OMFANG
Der er ikke sket ændring af konsolideringens omfang i 2004.
12003 erhvervede Novo Nordisk 55% af det algeriske selskab Aldaph SpA
for 0 kr. Der er ingen goodwill forbundet med overtagelsen. Indtil over-
tagelsen af denne aktiepost var Aldaph SpA en associeret virksomhed, hvori
Novo Nordisk ejede 45% af aktiekapitalen.
12002 erhvervede Novo Nordisk Biobrås (Novo Nordisk Produsao Farrna-
céutica Do Brasil), et brasiliansk selskab med aktiviteter inden for diabetes-
behandling. Novo Nordisk Produsao Farmacéutica Do Brasil er medtaget i
konsolideringen fra februar 2002. Novo Nordisk Produsao Farmacéutica Do
Brasil er erhvervet for et kontant beløb på 423 mio. kr. (inklusive trans-
aktionsomkostninger).
I april 2002 afhændede Novo Nordisk Hermedico BV, en hollandsk
engrosforhandler af medicinsk udstyr, for 63 mio. kr.
4 VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE ESTIMATER OG SKØN
Ved udarbejdelsen af årsregnskabet i overensstemmelse med almindeligt
gældende regnskabsprincipper er det nødvendigt, at ledelsen foretager
skøn og opstiller forudsætninger, der påvirker de rapporterede aktiver
og forpligtelser samt oplysninger om eventualaktiver og -forpligtelser på
balancedagen(e) og de rapporterede indtægter og omkostninger for regn-
skabsperioden(erne). Ledelsen baserer sine skøn på historisk erfaring samt
en række andre forudsætninger, der menes at være rimelige under de givne
omstændigheder. Resultatet heraf danner grundlag for at vurdere de rap-
porterede regnskabsmæssige værdier af aktiver og forpligtelser samt de
rapporterede indtægter og omkostninger, som ikke umiddelbart fremgår fra
andet materiale. De faktiske resultater kan afvige fra disse skøn. Novo
Nordisk anser følgende skøn og dertil hørende vurderinger for væsentlige
for udarbejdelsen af koncernregnskabet.
Kunderabatter
Periodiseringer og hensættelser vedrørende kunderabatter indregnes i
samme periode som det hermed forbundne salg. Periodiseringer og hen-
sættelser vedrørende kunderabatter indregnes som en reduktion i omsæt-
ningen og indgår i Andre hensatte forpligtelser og Andre gældsforpligtelser.
Periodiseringerne og hensættelserne er baseret på historiske rabatbe-
talinger. De beregnes på grundlag af en procent af omsætningen for hvert
produkt som defineret i kontrakterne med forskellige kundegrupper.
Faktorer, der komplicerer rabatberegningerne er identifikation af, hvilke
produkter, der er solgt med rabat, hvilke prisbetingelser, der gælder for
kunder eller offentlige myndigheder, samt den anslåede periodemæssige
forskydning, der er mellem salg og afregning af rabatterne.
Novo Nordisk anser de foretagne periodiseringer vedrørende rabatter for
rimelige og hensigtsmæssige ud fra aktuelle oplysninger og forhold. De
faktiske beløb kan imidlertid afvige fra de beløb, der er anslået af ledelsen.
Indirekte produktionsomkostninger
Varer under fremstilling og færdigvarer indregnes til kostpris opgjort efter
FiIFO-princippet. I kostprisen indgår direkte produktionsomkostninger som
råvarer og hjælpematerialer med tillæg af energi og direkte løn i produk-
tionen samt indirekte produktionsomkostninger som personaleomkost-
ninger, afskrivninger, vedligeholdelse m.m.
Indirekte produktionsomkostninger med en regnskabsmæssig værdi på
3.240 mio. kr. pr. 31, december 2004 er opgjort ved en standardomkost-
ningsmetaode, der gennemgås regelmæssigt for at sikre relevante forudsæt-
ninger vedrørende kapacitetsudnyttelse, gennemløbstid og andre relevante
faktorer. Ændringer i beregningsmetoden for indirekte produktionsom-
kostninger inkl. kapacitetsudnyttelsesniveau, gennemløbstid etc. vil kunne
påvirke bruttomarginen og den samlede værdiansættelse af varebehold-
ningerne.
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer
Varedebitorer indregnes til amortiseret kostpris med fradrag af nedskriv-
ninger til imødegåelse af potentielle tab på dubiøse debitorer.
Nova Nordisk foretager nedskrivning til imødegåelse af tab på dubiøse
debitorer for anslåede tab på grund af kundernes efterfølgende manglende
betalingsevne. Såfremt kundernes økonomiske forhold bliver forværret med
forringelse af deres betalingsevne til følge, kan yderligere nedskrivninger
blive nødvendige i fremtidige regnskabsperioder. Ledelsen analyserer speci-
fikt varedebitorer herunder historiske dubiøse debitorer, kundekoncentra-
tioner, kundernes kreditværdighed, aktuelle økonomiske konjunkturer samt
ændringer i kundernes betalingsbetingelser i forbindelse med vurderingen
af, om nedskrivningerne til imødegåelse af tab på dubiøse debitorer er
tilstrækkelige.
På baggrund af faktiske tab i de sidste tre år anses usikkerheden i
forbindelse med nedskrivning til imødegåelse af dubiøse debitorer for be-
grænset. Den regnskabsmæssige værdi af nedskrivninger til imødegåelse af
dubiøse debitorer er 369 mio. kr. pr. 31. december 2004,
Udskudt skat
Ledelsens vurdering kræves ved fastlæggelsen af selskabets hensættelser
til skat, udskudte skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser, samt om-
fanget for indregning af udskudte skatteaktiver. Novo Nordisk indregner
udskudte skatteaktiver, såfremt det er sandsynligt, at der vil være tilstrække-
lig skattepligtig indkomst til stede i fremtiden til udnyttelse af de midler-
tidige forskelle og ikke-anvendte skattemæssige underskud. Ledelsen har
taget den fremtidige skattemæssige indkomst i betragtning ved vurde-
ringen af, om udskudte skatteaktiver vil kunne indregnes. Den regnskabs-
mæssige værdi af udskudte skatteaktiver (netto) og udskudte skattefor-
pligtelser er hhv. 769 mio. kr. og 1.853 mio. kr. pr. 31. december 2004.
Hensættelser og eventualposter
Som led i almindelig forretningspraksis udsteder Novo Nordisk kreditnotaer
vedrørende produkter, der er udløbet, Der foretages derfor hensættelser
vedrørende fremtidige returneringer på baggrund af historiske statistikker
over returneringer af produkter. Mønstret i fremtidige returneringer kan
afvige fra tidligere praksis.
Den regnskabsmæssige værdi af hensættelser til returvarer er 403 mio. kr.
pr. 31. december 2004.
Selskabets ledelse vurderer forpligtelser og eventualposter, samt sand-
synlige udfald af verserende og fremtidige retssager, der afhænger af frem-
tidige begivenheder, som af natur derfor er usikre. Ved afgørelsen af det
sandsynlige udfald af retssager og skatteforhold etc., inddrager ledelsen
vurderinger fra eksterne juridiske rådgivere samt kendte udfald fra rets-
praksis. En detaljeret redegørelse for de væsentligste retstvister, som kon-
cernen er involveret i, findes i note 37.
Koncernregnskab 71
NOTER - RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERNEN
5 SEGMENTOPLYSNINGER
Primært rapporteringsformat — FORRETNINGSSEGMENTER
Pr. 31. december 2004 driver Novo Nordisk-koncernen virksomhed over hele
verden inden for to forretningssegmenter, som udgør det primære rap-
porteringsformat:
Diabetesbehandling:
Forretningssegmentet inkluderer forskning i og udvikling, produktion og
markedsføring af produkter inden for områderne insulin og doseringssyste-
mer samt antidiabetika i tabletform (OAD).
Biopharmaceuticals:
Forretningssegmentet inkluderer forskning i og udvikling, produktion og
markedsføring af produkter inden for områderne blødningsbehandling
(NovoSeven?), væksthormonbehandling, hormonpræparater og andre pro-
dukter.
Segmenterne og områderne er de samme som de segmenter og områder,
der anvendes til intern regnskabsaflæggelse, hvilket muliggør en pålidelig
vurdering af risici og afkast. Der finder ikke samhandel eller andre trans-
aktioner sted mellem forretningssegmenterne. Omkostningsfordelingen
mellem forretningssegmenterne foretages på individuel basis med tillæg af
nogle få, systematisk fordelte indirekte omkostninger. Segmentaktiverne
omfatter aktiver, som er direkte tilknyttet segmentet, herunder imma-
terielle, materielle og finansielle anlægsaktiver, varebeholdninger, varede-
bitører og andre tilgodehavender. Segmentforpligtelser omfatter forpligtel-
ser, som er opstået i forbindelse med segmentets aktiviteter, herunder
hensatte forpligtelser, gæld til leverandører og andre gældsforpligtelser.
Sammenligningstal for 2002 er medtaget, selv om Novo Nordisk kun omfat-
tede et segment i 2002 og tidligere år. Til sammenligningstallene for 2002
er anvendt en fordeling, som er i overensstemmelse med de metoder, der er
anvendt for 2003 og 2004.
FORRETNINGSSEGMENTER
2004 2003 2002
Mio. kr. Diabetesbehandling
Segmentresultat
Omsætning 20.533 18.475 17.458
Ændring i kr. (%) 11,1% 5,8% 6,6%
Ændringer i lokal valuta (%) 14,7% 16,0% -
Resultat af primær drift 3.404 3.142 2.346
Andel af associerede virksomheders resultat (81) (59) (1)
Finansielle indtægter, netto - - -
Resultat før skat - - -
Selskabsskat - - -
Årets resultat - - -
Andre segmentposter
Forsknings- og udviklingsomkostninger 2.932 2.805 3.064
Afskrivninger 1.312 1.125 959
Nedskrivning for værdiforringelse i resultatopgørelsen 320 143 97
Tilgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver, netto 2.652 1,930 3.497
investeringer i associerede virksomheder - - 35
Anlægsaktiver 15.270 14.405 13.793
Aktiver i alt 24.997 23.911 22.747
Forpligtelser i alt 4.788 4.241 4.323
GEOGRAFISKE SEGMENTER 2004 2003 2002 2004 2003 2002
Mio. kr. Europa Nordamerika
Omsætning 12.411 11.697 10.889 7.478 6.219 5.786
Ændring i kr. (%) 6,1% 7,4% 3,1% 20,2% 7,5% 12,0%
Tilgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver, netto 2.831 2.137 3.883 133 63 74
Materielle anlægsaktiver 16.519 15,510 14.777 425 366 425
Aktiver i alt 31.198 29.166 26.266 2.725 2.270 2.423
72 Koncernregnskab
Novo Nordisk Årsrapport 2004
NOTER - RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERNEN
Sekundært rapporteringsformat - GEOGRAFISKE SEGMENTER
Novo Nordisk-koncernen driver virksomhed i fire geografiske områder. Disse
udgør det sekundære rapporteringsformat:
Europa: EU, EFTA
Nordamerika: USA og Canada
Japan & Oceanien: Japan, Australien og New Zealand
International Operations: Alle andre lande
Omsætningen allokeres på de geografiske segmenter på basis af kundens
geografiske placering. Der finder ikke samhandel sted mellem segmenterne.
Aktiver i alt og tilgang af materielle og immaterielle anlægsaktiver er baseret
på aktivernes geografiske placering.
2004 2003 2002 2004 2003 2002 2004 2003 2002
Biopharmaceuticals Fælles/ikke fordelt l alt
8.498 7.683 7.408 - - -— 29.031 26.158 24.866
10,6% 3,7% 5,8% - -— - 11,0% 5,2% 6,3%
15,4% 14,0% - i - - -— 14,9% 15,0% -
3,576 3.280 3.581 - — -— 6.980 6.422 5.927
(25) (12) 46 (11) 12 27 (117) (59) 72
-— — - 594 1.013 329 : 594 1,013 329
: - -— - -— -— -— 7.457 7,376 6,328
| - - - 2.444 2.543 2,212 2.444 2,543 2,212
| - - - - - - 5.013 4,833 4,116
1.420 1.250 888 - - -— 4.352 4.055 3.952
254 278 230 - - - 1.566 1.403 1.189
6 35 7 - - - 326 178 104
583 388 787 - - - 3.235 2.318 4.284
- - -— 18 -— 18 18 -— 53
i 3.185 3.020 3.226 1.229 947 912 19.684 18.372 17.931
| 5.644 5.495 5.519 6.792 5.158 3.346 37.433 34.564 31.612
1.581 1,416 1.362 4.560 4.131 3.450 10.929 9,788 9.135
2004 2003 2002 2004 2003 2002 2004 2003 2002
International Operations Japan & Oceanien l alt
4.844 4.227 4.099 4.298 4.015 4.092 29.031 26.158 24.866
14,6% 3,1% 20,7% i 7,0% (1,9%) (4,0%) 11,0% 5,2% 6,3%
252 83 315 : 19 35 12 3.235 2.318 4.284
376 184 150 : 239 282 329 17.559 16.342 15.681
2.387 2.260 2.086 ; 1.123 868 837 37.433 34.564 31.612
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Koncernregnskab 73
NOTER - RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERNEN
6 OMSÆTNING
8 AF- OG MEDSKRIVNINGER
Mio. kr. 2004 2003 2002
Insulinanaloger 4.507 2.553 1.187
Human insulin og insulinrelateret salg 14.383 14.492 14,651
Antidiabetika i tabletform (OAD) 1.643 1.430 1.620
Diabetesbehandling i alt 20.533 18.475 17,458
Blødningsbehandling (NovoSeven?) 4.359 3.843 3.593
Væksthormonbehandling 2.317 2,133 2.061
Hormonpræparater 1.488 1.322 1.333
Andre produkter 334 385 421
Biopharmaceuticals i alt 8.498 7.683 7.408
Omsætning i alt 29.031 26.158 24.866
7 PERSONALEOMKOSTNINGER
Mio. kr. 2004 2003 2002
Lønninger 8.119 7.657 7.199
Omkostninger til aktiebaseret
vederlæggelse (jævnfør note 34) 104 76 38
Pensioner — bidragsbaserede ordninger 592 516 401
Pensioner — ydelsesbaserede ordninger
(jævnfør note 26) 100 91 90
Andre omkostninger til social sikring 488 483 444
Andre personaleomkostninger 660 554 517
Personaleomkostninger I alt 10.063 9.377 8.689
Indeholdt i resultatopgørelsen
under følgende overskrifter:
Produktionsomkostninger 3.219 2.951 2.636
Salgs- og distributionsomkostninger 2.868 2.756 2.545
Forsknings- og udviklingsomkostninger 1.713 1.516 1.394
Administrationsomkostninger 1.523 1.479 1.458
9.323 8.702 8.033
Indeholdt i balancen som:
Aktiveret løn i forbindelse med opførelse
af bygninger og produktionsanlæg 598 524 482
Forskydning i lønandel indeholdt
i varebeholdninger 142 151 174
Personaleomkostninger i alt 10.063 9.377 8.689
For information om bestyrelsens og koncerndirektionens aflønning henvises
til note 35.
2004 2003 2002
Gennemsnitligt antal fuldtidsstillinger 19.520 18.381 17.073
Antal fuldtidsstillinger ved årets slutning — 20.285 18.756 18.005
74 Koncernregnskab
Mio. kr. 2004 2003 2002
Indeholdt i resultatopgørelsen
under følgende overskrifter:
Produktionsomkostninger 1.322 1.076 810
Salgs- og distributionsomkostninger 226 116 94
Forsknings- og udviklingsomkostninger 218 197 191
Administrationsomkostninger 126 188 130
Resultat af kapitalandele i associerede
virksomheder - 4 68
Af- og nedskrivninger i alt 1.892 1.581 1.293
9 HOMORAR TIL BEVISORER
Mio. kr. 2004 2003 2002
PricewaterhouseCoopers:
Lovpligtig revision 17 15 14
Ydelser i forbindelse med revisionen 5 4 5
Skatterådgivning 18 16 13
Andre ydelser 3 4 14
l alt 43 39 46
Ernst & Young:
Lovpligtig revision 1 1 1
Andre ydelser 3 -— 2
l alt 4 1 3
10 LICENSINDTÆGTER OG ANDRE DRIFTSINDTÆGTER
(NETTO)
Mio, kr. 2004 2003 2002
Licensindtægter og indtægter fra forlig 382 901 559
Nettoindtægter fra serviceydelser inden
for IT, rådgivende ingeniørvirksomhed mv. 58 43 55
Diverse indtægter 135 92 144
Licensindtægter og andre driftsindtægter
(netto) 575 1.036 758
Novo Nordisk Årsrapport 2004
NOTER - RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERNEN
11 FINANSIELLE INDTÆGTER
12 FINANSIELLE OMKOSTNINGER
Mio. kr. 2004 2003 2002 Mio. kr. 2004 2003 2002
Renteindtægter 235 285 164 Renteomkostninger 107 184 110
Kursgevinster på værdipapirer o.lign. Kurstab på værdipapirer o.lign, (netto) 12 - 53
(netto) - 2 -— Valutakurstab 130 229 510
Valutakursgevinster på afledte Andre finansielle omkostninger 55 56 44
finansielle instrumenter (netto) 663 1.195 882 — TO ner
muren mmm ” — — Finansielle omkostninger i alt 304 469 717
Finansielle indtægter i alt 898 1.482 1.046
13 SELSKABSSKAT
Mio. kr. 2004 2003 2002
Aktuel skat af årets resultat 2.293 2.541 2.317
Udskudt skat af årets resultat 125 (17) (185)
Skat af årets resultat 2.418 2.524 2.132
Regulering vedrørende tidligere år (netto) 26 19 80
Selskabsskat i resultatopgørelsen 2.444 2.543 2.212
Skat af egenkapitalposteringer vedrørende aktuel skat - (150) 15
Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskudt skat 8 44 (2)
Skat af egenkapitalposteringer 8 (106) 13
Opgørelse af effektiv skatteprocent:
Selskabsskattesats i Danmark 30,0% 30,0% 30,0%
Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders skattesats i forhold til dansk skattesats (netto) 3,8% 5,7% 5,7%
Ikke-fradragsberettigede omkostninger med fradrag af ikke-skattepligtig indkomst (0,5%) (0,2%) (0,6%)
Diverse (0,5%) (1,0%) (0,1%)
Effektiv skatteprocent 32,8% 34,5% 35,0%
14 ÅRETS RESULTAT PR. AKTIE
2004 2003 2002
Årets resultat mio. kr. 5.013 4.833 4.116
Gennemsnitligt antal aktier i omløb i 1.000 aktier 336.628 341.173 346.685
Udvandingseffekt af optioner i omløb "in the money" i 1.000 aktier 1.482 422 544
Gennemsnitligt antal aktier i omløb inklusive udvandingseffekt af optioner 'in the money" i 1,000 aktier 338.110 341.595 347.229
Årets resultat pr. aktie kr. 14,89 14,17 11,87
Årets resultat pr. aktie udvandet kr. 14,83 14,15 11,85
Novo Nordisk Årsrapport 2004
Koncernregnskab 75
NOTER - RESULTATOPGØRELSE FOR KONCERNEN
15 FORDELING AF ÅRETS RESULTAT INKL. FORESLÅET UDBYTTE
Mio. kr. 2004 2003 2002
Forslag til fordeling af årets resultat i moderselskabet, Novo Nordisk A/S:
Udbytte 1.594 1.488 1.243
Nettoopskrivning efter indre værdis metode 3.377 166 2.688
Overført resultat 35 3.179 185
Årets resultat 5.006 4.833 4.116
Egenkapital i alt i moderselskabet, Novo Nordisk A/S:
Aktiekapital 709 709 709
Overkurs ved emission 2.565 2.565 2.565
Reserve for nettoopskrivning efter indre værdis metode 6.562 3.185 3.019
Overført resultat 16.701 18.396 16.269
Valutakursregulering (40) (79) (85)
Egenkapital i alt 26.497 24.776 22.477
Udbytte pr. aktie 4,80 4,40 3,60
Da årsrapporten for moderselskabet Novo Nordisk A/S er aflagt i overensstemmelse med Årsregnskabsloven, inklusive afskrivning af goodwill, er årets resultat og
egenkapital i 2004 i Novo Nordisk A/S 7 mio, kr. mindre end årets resultat og egenkapital i koncernen.
16 HVIMATERIELLE AMLÆGSAKTIVER
Goodwill Patenter Andre Ialt
og licenser immaterielle
Mio. kr. aktiver
2004
Kostpris ved begyndelsen af 2004 318 8 264 590
Tilgang i året - 170 66 236
Afgang i året - (1) - (1)
Valutakursreguleringer (4) - (3) (7)
Kostpris ved slutningen af 2004 314 177 327 818
Af- og nedskrivninger ved begyndelsen af 2004 103 3 153 259
Afskrivninger i året - 5 56 61
Nedskrivninger for værdiforringelse i året 188 - - 188
Valutakursreguleringer (2) - (2) (4)
Af- og nedskrivninger ved slutningen af 2004 289 8 207 504
Regnskabsmæssig værdi ved slutningen af 2004 25 169 120 314
2003
Kostpris ved begyndelsen af 2003 302 23 263 588
Tilgang i året 8 -— 37 45
Afgang i året - (15) (31) (46)
Valutakursreguleringer 8 -— (5) 3
Kostpris ved slutningen af 2003 318 8 264 590
Af- og nedskrivninger ved begyndelsen af 20