Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

Årsrapport 2004

ro)
sie. ryrelsen

K fr Fu m
| i É la a. ZUES
bt …
ASE Ivy

 

 

  

 

 

LÅN & SPAR BANK

er kåret til
B2B Superbrand 2005 i Danmark
af Superbrands Council

RET

VIDEN

businer to business

MNL: JES CC

NNIT RED

Formand for Superbrands Danmark

 

 

 

 

Bedst til private

 

 

Generalforsamling:

Bankens ordinære generalforsamling afholdes

den 30. marts 2005, kl. 16.30 på

Radisson SAS Scandinavia Hotel,
Amager Boulevard 70, 2300 København S

Afsendte fondsbørsmeddelelser i året 2004

 

23. januar 2004
26. januar 2004
17. februar 2004
3. marts 2004
24. marts 2004

25. marts 2004
28. april 2004

13. august 2004

1. november 2004
2. november 2004
10. november 2004

Lån & Spar Bank A/S — Beholdning af egne aktier

Lån & Spar Bank A/S — Beholidning af egne aktier

Lån & Spar Bank A/S — Årsrapport 2003 for

Lån & Spar Bank A/S — Ordinær generalforsamling i

Lån & Spar Bank A/S — Oplysning på dagens generalforsamling om
driften og kursreguleringsresultatet

Lån & Spar Bank A/S — Forløb af ordinær generalforsamling

Lån & Spar Bank A/S — Kvartalsrapport for 1. kvartal 2004

Lån & Spar Bank A/S — Halvårsrapport for 1. halvår 2004

Lån & Spar Bank A/S — Kvartalsrapport 1. - 3. kvartal 2004 for

Lån & Spar Bank A/S — Ændring i beholdning af egne aktier

Lån & Spar Bank A/S — Finanskalender 2005 for

Finanskalender for 2005

 

24. februar 2005
4. maj 2005

18. august 2005
27. oktober 2005

Lån & Spar Bank A/S — Årsrapport for regnskabsåret 2004
Lån & Spar Bank A/S — Kvartalsrapport for 1. kvartal 2005
Lån & Spar Bank A/S — Halvårsrapport for 2005

Lån & Spar Bank A/S — Kvartalsrapport 1.-3. kvartal 2005

 

Indholdsfortegnelse

 

F: ;
' Annonce i Fædrelandet den 28. oktober 1880 4
i Mission........ . Er EEEEEEEEEEE 5
Vision.......…. eee eee ennen ener 6
Ledelsesberetning:for regnskabsåret 2004,....,.....……. 7
Det finansielle helbred 15
Regnskabsberetning. ............. ss 17
Det strategiske'helbred............. ss, 21
, Risikoområder ..i........ssssssssssseeeeeeeeen 28

i Regnskab: .
i Anvendt regnskabspraksis ...........ss 32
t Resultatopgørelse i sammendrag 2000-2004... 34
! Balance i sammendrag 2000 -2004,............…. 35
; Nøgletal ..... ne 36
i Resultatopgørelse ........ seeren 38
i Balance pr.31.december 2004.,................ 39
i Noter eee seks enn k nere re r rr ren 40
: Pengestrømsopdørelse nens enrreeee 53
' Ledelsens påtegning een vere neee 54
- Revisionens påtegning... ses. 55
1 Forretningsorganisationsplan eur 57
, Ledelsens hverv . å ener rrree 58
: Personkredsen 5... 0 ses 60

i
å

Benn hen mme re

 

 

Bedst til private

 

Annonce i Fædrelandet den 28. oktober 1880

 

Fædrelandet.

Ahorn eigi Kjebeshasn 5 hruncr Sk:
Kjøreahen G Kr 52 Omge Re

1880,

 
 

Kunta, i Brian rr gå Maud Gåde Ni 10 Om Udi

Mark Hur kgn ålen vdggor et NOEL

 

Tor-dagen den 26. Oktober

Kr 251

 

For 3'2 aar siden siftrdvs dr
af en mindre Kreds en Forening
med der Formaud at hjælpe Em
bede og Besullingsnænd, som
uden egen Skyld paa Grund af
Sygdom, Forllyneler 7 tigneærte
Anrsager kom i Pengelorlegenhed,
fra at falde i Hænderne påa
Aagerkade eg derved hemæde en
Nej som gæsten uundganelig foer
til Fordørvelse, i dette Ojemed
summernkod man ved Hjælp af
Understottelse fra førssjelige
velstagende Medborgern et Fond,
af hvilket der tilsae3 Laon ul
Embed> sær Butlilngerænd påa
saadanne Vilkonn, sam passe dl
deres Farhøld og mod en saadan
Rente, at der, efter Fradrag of
Omkostningerne, Detop gives
interessenterne t Fondet en Rente
af pC1. Laanene tistansdog ilde
uden uoje Undrrsogdse af Ved-

Ku Bær
Overtoldinspekter.
F Halbeh,

H. Hind
Telegrafdirektor
H.H. Kojra
Tømrermester,

Landshingmand.

 

kumn vår persunlige Forteld,
øg et Havedhensyn er det, at
faar: gerar ikke ere Forest
som ge ét sadikt, idurbeld
melle: indsæg og Udgifi delåel
ved L:an. Bestyresen ef Fundet
gr ckret.

I za Tid Foreninges har
bostant, har den formentlig ud-
ram negrt Godt, hjulpe Mansa,
som el-r mante vilde vene ges
til Grunde, Nø, da Tiderne cæ
blevne ondna vanskelige for Em
hedens ndene, idet.de have mistet
des Dysidnilleg, som ér I
pjon slev Regning po, rr ma
mange af dem konse tilbage, at
ger strække til for at dækkeden til=
sedeværende Trang, eg man ber
vender åg derfor Ons
den md Opfordring dl ma wotv

 

   

AM, Åkær,
Redaktionsrlkreten
PC flstke
Safprust
A.C. Semi
Kontorchef i Krigmlmeriet
KV Falbe Horsez,
Profesooaz
GM. HalÉsk,

  
 

Foreningen ved at tegne sig for
Andels i dens Grundfond. De ind-
ctkudie Summer blive forrentede
med 4 pCt. p.a., og da Foreniu-
gon hid, uagtet den har udsvet
ca teæmrlig udstrakt Virsomhed,
ikke har tabt en enexe Øre ved
sine Udlaan, og den desuden, de5
ved Gaver, dd vod Opsparing har
erhvervet dig et forholdvis ikke
ubaydeligt Berervefond, tor man
giore ctker Regning paa vedva-
rende ma kunge give den nævne
Rue

Man vil soaledzs kunne føregze
dn, 2 gjøre en gad Gjerning, mad
at fan en Bønte, som under dz
tuværende Forhold er nogenlunde

Andels, lydende paa 109, 200,
Sålreg HK Ke, kunne ugnes hos
ener Uneregrede.

20 jers,
Dr. Phil, Brygger.
A.L Mo
Kommandon,
H.G. Bera,
Overpsnmnester
Kr Sharing,
De Juris, Professor
CH. Sen
Holesseretzagforer

de No Sme,

 

  

 

BESENNEN

 

 

Mission

 

om ent men I nn nn mann mme

Y

Lån & Spar Banks mission eksekveres gennem vores
vision. Vores vision eksekvéres gennem de strategiske
bundgarnspæle MOTIV:

7 Markante samfundsholdninger
"… Originalitet ;

i- Tillid

… Innovation

- Værdi for værdi. :

Vores værdigrundlag er det, der binder mission, vision og
MOTIV sammen. Værdigrundlaget er ekspliciteret gen-
nem et sæt ledelsesværdier, udviklet af bankens ledere,
og et sæt medarbejderværdier, udviklet af alle bankens
medarbejdere.

Ledelsesværdierne (SAMT):

- Sund forretning
- Ansvar

- Mod

- Tillid,

Medarbejderværdierne (TEAM):

- Tillid

- Entusiasme
- Ansvarlighed
- Mod.

grundlag

mn menn mere mn me meen menn

  

Lån & Spars mission er at sikre danske forbrugere gode
priser og ordentlige vilkår i en bank.

Siden 1880 har en kreds af funktionærer, tjeneste-
mænd og akademikere ønsket at sikre sig, at der hele
tiden var en bank på markedspladsen, der tænkte mere
på ordentlige vilkår til kunderne end på profit. Ikke
mindst siden slutningen af 1960'erne, hvor arbejds-
markedets parter aftalte, at danske lønmodtagere kun
kunne få udbetalt deres løn via et pengeinstitut, har fag-
lige organisationer inden for FTF- og AC-området ønsket
et pengeinstitut, der via aktiv medvirken på bankmarke-
det kan sætte standarder for god behandling af private
kunder.

 

Bedst til private

 

Vision

 

Visionen for Lån & Spar Bank er at være den bedste
bank i Danmark for private kunder.
Derudover har vi følgende visioner for vores måde at
drive bank på. Vi ønsker at
- skabe overblik over privatøkonomien for
vores kunder
- stille alle relevante informationer til rådighed for
kunderne, så de kan tilrettelægge en sund
privatøkonomi
- skabe lønsomhed
- bankens basisindtjening efter hensættelser skal
forrente egenkapitalen med min. 2% over renten
på en 10-årig statsobligation. Basisindtjeningen
efter hensættelser opgøres som resultatet før
kursreguleringer af værdipapirer og skat.

Værdigrundlag

Lån & Spar er en dansk bank for private kunder. Vi ud-
byder konkurrencedygtige finansielle serviceydelser efter
et offensivt direkte bankkoncept.

Vi udbyder enkle og overskuelige produkter, der mulig-
gør et valg, så vores kunder selv kan bestemme graden af
service og den dertil hørende pris. Vores gebyrer udfor-
mes som adfærdsregulerende gebyrer, således at vores
kunder har et valg.

Vi ser det som en væsentlig opgave at rådgive vores
kunder om, hvordan de bedst og billigst bruger banken.

Det er vores ambition at opnå en betydelig vækst i
Danmark og en dertil hørende indtjening. Grundlaget
herfor er dygtige og engagerede medarbejdere, en visio-
nær og målrettet ledergruppe, en klar strategi, en åben
og gennemsigtig kommunikation, et relevant teknologisk
niveau og finansiel styrke.

Siden introduktionen i 1990 har vi løbende tilpasset
os den stadig større ændring i forbrugeradfærden med
større åbenhed og gennemsigtighed omkring penge-
institutternes priser og produkter og en deraf følgende
stigende shoppingtendens.

Lån & Spars finansielle ydelser er opbygget afen
række delelementer såsom: Produkter, priser, markeds-.
føring, distributionssystem, kommunikation, virksom-
hedskultur og omkostnings- og indtjeningsbevidsthed.
Lån & Spars priser og produkter kan efterlignes af alle.
Derfor prioriterer ledelsen de øvrige nævnte elementer i
de finansielle ydelser højt.

Det er vores ambition at forene bankens image med
virksomhedskulturen, så det billede, der dannes af ban-
ken, er åbent, ærligt og reelt.

Det er ligeledes en ambition fortsat at skabe sammen-
hæng mellem de holdninger, aktionærerne står for, ud-
viklingen i forbrugeradfærden, og de holdninger banken
står for.

Det indgår i vores målsætning, at vi

- alene beskæftiger os med lønsomme områder

- kun opererer på områder, hvor vi har eller forventer
at kunne få en høj grad af særkompetence

- vokser ved organisk udvikling i takt med
indtjeningen

- satser på udviklingen af vores infrastruktur

- har et højt informationsniveau over for offentlig-
heden, aktionærerne og medarbejderne

- behandler alle aktionærer lige

- har objektive priser

- koncentrerer vores virksomhed inden for området
traditionel! pengeinstitutvirksomhed.

Målsætningen kan nås gennem en bevidst anvendelse af
bankens ressourcer, som er:

- Medarbejdere og ledere

- Samarbejdspartnere

- Viden om udvikling, produktion og markedsføring af

finansielle ydelser
- Finansiel styrke
- Informationsteknologi.

Vi vil fastholde en klar selvstændig identitet, der kan
befæste opfattelsen af os som værende en markeds- og
udviklingsorienteret dansk bank med særkompetence på
området kvalitet i forhold til pris.

Vi vil være en god arbejdsplads, der kan tiltrække og
fastholde de dygtige og engagerede medarbejdere, som
den skærpede nationale og internationale konkurrence
fordrer.

Gennem vores handlinger og resultater vil vi arbejde
for, at banken er attraktiv for kunder og investorer.

Ansvarligheden over for omverdenen sikrer vi ved at
leve bankens samarbejdsmodel ud. Lån & Spar skal
skabe værdier for sine partnere gennem langsigtet op-
bygning og udvikling af et gensidigt tillidsforhold.
Ligeså skal vores partnere skabe værdi for os.

 

 

Ledelsesberetning for regnskabsåret 2004

 

i det følgende vil vi beskrive de vigtigste af de områder,
som har præget banken og dens arbejde i 2004. Det
drejer sig blandt andet om Dankort- debatten, nye in-
novationer i banken og vores markedsføringsaktiviteter,
hvor sponsoreringen af OL på DR og TV2 var et centralt
element.

Debat om Dankort

Istarten af 2004 indgik Dansk Handel og Service,
Érhvervs- og Økonomiministeriet, Forbrugerrådet og
Finansrådet en aftale om videreførelsen af Dankortet.
Aftalen betød blandt andet, at de hidtidige Dankort med
billede i i løbet af 2004 skulle udskiftes med en ny type
kort, som af sikkerhedsmæssige årsager var udstyret
med en chip. Aftalen betød desuden, at alle forretninger
med mere end 5.000 Dankorttransaktioner årligt fra den
1. januar 2005 skulle betale et:gebyr på 50 øre pr. trans-
aktion til deres forretningsbank for at være tilsluttet
Dankortbetalingssystemet. Gebyret på 50 øre fik den
enkelte forretning mulighed for at sende videre til for-
bl "ugeren.

; "Som medlem af Finansrådet bakker vi naturligvis op
om den aftale, der er indgået, Vi ved, det har været svært
at: få en aftale i stand, fordi så mange forskellige interes-
Ser har skullet tilgodeses, men vi mener samtidig også,
det er meget vigtigt — ikke mindst for forbrugerne — at
der blev indgået en aftale, så fremtiden for verdens nok
billigste og mest effektive betalingssystem blev sikret.

"Da udskiftningen af Dankortene startede medio 2004,
blev det imidlertid samtidig indledningen til en større
debat om det manglende billede på de nye chip-kort.

Er] del forbrugere og tilmed flere oppositionspolitikere,
der selv havde været med til at få aftalen vedtaget, øn-
skede billedet tilbage på' Dankortet. Til trods for at
Erhvervs- og Økonomiministeriet hurtigt slog fast, at
der ikke var nogen sikkerhedsmæssige argumenter for at
have foto på kortet, fortsatte debatten sommeren igen-
nem. I Lån & Spar besluttede vi derfor at iværksætte en
undersøgelse af, hvor mange kunder, der i virkeligheden
ønskede billedet tilbage på Dankortet, og hvor meget de
var villige til at betale for det.

Undersøgelsen, som foregik blandt de besøgende på
vores hjemmeside, viste, åt lidt mere end halvdelen af
kuriderne, 51 pct., ønskede et nyt Dankort med foto mod
betaling. Af disse mente 68 pct., at en rimelig pris for et

nyt kort maksimalt var et engangsbeløb på 100 kr.

Når så mange af vores kunder ønskede et Dankort med
foto, måtte vi selvfølgelig tage ønsket alvorligt. Imidler-
tid viste beregninger, at det ville koste mere, end kunder-
ne ville betale, at få genindført billede på Dankortet. På
den baggrund var det klart, at Lån & Spar Bank ikke
alene kunne løfte denne opgave til en pris, der kunne
matche kundernes forventninger. Forudsætningen for at
tilbyde vores kunder et Dankort med foto til en fornuftig
pris var derfor, at alle pengeinstitutter var villige til at
Samarbejde. Finansrådet vil se nærmere på dette i 2005.

Debatten om billede på Dankortet havde kun lige lagt
sig, da debatten om gebyret på 50 øre startede. Debat-
ten tog fart, fordi store dele af detailhandlen valgte at
opkræve gebyret af forbrugerne i forbindelse med hver
enkelt Dankorttransaktion.

1 Lån & Spar har det aldrig været vores ønske, at ge-
byret på 50 øre skulle opkræves hos forbrugeren.

Men vi mener, det er helt rimeligt, at forretningerne er
med til at bære blot en mindre del af udgifterne til drif-
ten af betalingssystemet. Forretningerne har — ligesom |
bankerne — mange fordele ved at modtage Dankortbeta-
linger: De sparer tid til optælling, forsikring og transport
af kontanter og mindsker risikoen for røveri. Bankernes
omkostninger ved Dankortsystemet er ifølge Finans-
rådet ca. 760 mio, kr.om året svarende til ca. 1,25 kr. pr.
transaktion. Hertil kommer, at bankerne gennem årene,
senest i forbindelse med udskiftningen til chipkort, har
afholdt store udviklingsomkostninger. På den baggrund
mener vi, at aftalen om, at forretningerne skal betale 50
øre pr.transaktion, er et fair kompromis.

Prisdatabase

Som det fremgår af vores mission, er det et afgørende
formål med banken, at vi skal medvirke til at fremme
åbenhed og gennemsigtighed, hvad angår bankvilkår.

Vi mener derfor, at det er en selvfølgelighed, at danske
forbrugere skal kunne se, hvad priserne på pengeinsti-
tutternes ydelser udgør, ligesom priserne naturligvis skal
kunne sammenlignes.

Allerede i 2003 gav Lån & Spar Fond således
300.000 kr. til et forprojekt i Forbrugerrådet, der skulle
undersøge mulighederne for at udvikle et anvendeligt
værktøj til sammenligning af priserne i de danske banker,
Samtidig meddelte fonden, at såfremt forprojektet kunne

Bedst til private

 

 

anvise vejen til et anvendeligt værktøj, ville den se vel!-
villigt på en yderligere finansiering på op til 700.000 kr.
tiludvikling af værktøjet.

Bankernes brancheorganisation, Finansrådet, har fra
starten været modstander af etableringen af en database
til sammenligning af priserne i branchen, men itakt med,
at der har været et stigende politisk pres for at få mere

gennemsigtighed, har Finansrådet været nødsaget til at -

samarbejde. Derfor kunne Forbrugerrådet og Finansrå-
det ved indgangen til 2005 meddele, at de havde indgået -
en aftale om opbygningen af en internetbaseret prisda-
tabase, hvor kunderne kan søge på ni modelhusstande og
på de mest udbredte udlåns- og indlånstyper som kasse-
kredit, bil- og boliglån, børneopsparing og lønkonto. Må-
let er at have databasen klar 1. januar 2006.

1 forlængelse af vores arbejde for gennemsigtighed,
var det også med stor tilfredshed, at vi i starten af 2005
kunne konstatere, at Forbrugerrådet og Finansrådet nå-
ede til enighed om en aftale, som betyder, at bankerne
skal udsende en årlig oversigt til kunderne over deres ge-
byrbetalinger. Oversigten vil komme til at omfatte de al-
mindeligste dagligdagsgebyrer, og den kan dermed være
medvirkende til at folk tænker lidt mere over, hvordan
de bruger deres bank, og om den har en fornuftig gebyr-
politik.

Systembankerne

2004 blev på flere måder et vendepunkt i relation til vo-
res Systembanker (læs mere om vores udvikling af sy-
stembankerne på side 22). Tidligt på foråret nåede vi
vores oprindelige mål på 10.000 MasterCard, og ved
slutningen af året er dette antal øget betydeligt. Det blev
også året, hvor mange af vores Systembanker blev bragt
i kommerciel balance, sådan at de fleste af dem nu bidra-
ger til bankens resultat efter flere år med større investe-
ringer i at få dem i gang.

Københavns Lærerforening

Driften af kreditkort som MasterCard påvirkes
meget af kortmængden. Prisen pr. administreret kort
falder meget i takt med at mængden øges. Vi har der-
for i årets løb gjort flere tiltag til at drage nytte af vores
stigende volumen, ligesom vi løbende drøfter mulighe-
der med PBS og SDC om teknologiske tiltag, der kan
bidrage positivt til denne udvikling. Også i 2005 har vi
blikket rettet mod mulige samarbejder, der kan bidrage
til volumen i vores kortportefølje.

I dag kommer tæt på hver anden nye kunde til banken
via vores Systembanker. Det har givet os blod på tanden
til at fortsætte arbejdet med at udbygge vores portefølje
af Systembanker, selvom vi i stigende grad har blikket
rettet mod de få, men gode aftaler. Vi forventer derfor
også i 2005 at kunne introducere nye Systembanker.

1 2004 har vi indgået aftale om 5 nye Systembanker:

Foreningen af Radiografer i Danmark

— Radiografbank

Københavns Kommunes Embedsmandsforening
—- KKE Bank

Dansk Farmaceutforening

— Pharmabank

Københavns Lærerforening

—- KLF Bank

Statstjenestemændenes Centralorganisation II
— COII Bank

  
 
 
 
  

Sl

BREDEN
EGET staa

    
 
 
   
 

HJ Statstjenestemændenes
DO Centraforganisation Ii

3

Lø
ORY

 

RE

 

 

iMarkedsføring |

: Den eksterne kommunikation iLån.& Spar Bank har

i 2004 været et miks'af generel branding og produkt-
;markedsføring. De største brandingaktiviteter har været
:sponsoratet af OL påltv og storytelling.

"OL-sponsoratet

"For 6. gang i træk valgte vi at sponsorere OL på tv. Tid-
ligere har OL-sponsofaterne været med til at øge vores
-kendskabsgrad i befolkningen væsentligt. Det var derfor
:meget interessant forios at blive sponsor igen i forbin-
idelse med legene i Athen. For første gang fik vi en aftale
på plads med både TV2 og DR, så vi blev enesponsor på
begge tv-kanaler. i —

Vores primære mål, med sponsoreringen var at øge
"kendskabet til vores bank, men fordi vi i modsætning til
de øvrige år havde aftalen på plads i så god tid, havde
vi mulighed for at udriytte vores ressourcer optimalt og
gøre OL i Athen til en'event ihele Lån & Spar Bank.

Da det kuner sponsorer af selve OL, som har den lov-
mæssige ret til at markedsføre OL-ringene og andre
OL-relaterede effekter, blev det kreative univers under-

 

c

 
  

   
 

| Allan er ikke noget stort fægtetalent. at spille håndbold,

Til gengæld er han bedst til private,

i gere …

  

 

 

   

Anita kan ikke finde ud af

Til gengæld er hun bedst til private.

 

lagt meget strenge restriktioner, og vores OL.-markeds-
føring blev derfor bygget op omkring overskriften:
Vier ikke så gode til sport.

Til gengæld er vi bedst til private.
Denne løsning gav os mulighed for at underbygge vores
sponsorat med fokus på sportsbegivenhederne, uden at vi
behøvede at nævne OL og gøre brug af de olympiske
ringe. En række medarbejdere stillede op til fotografe-
ring i forskellige sportsgrene under temaet: Vi er ikke
så gode til sport. Til gengæld er vi bedst til private. Pla-
katerne af medarbejderne blev hængt op i rådgivnings-
centrene, og dette gav en god synergi til vores sponsor-
skiltpå TV2 og DR.

I bestræbelserne på at udnytte sponsoratet bedst mu-
ligt lancerede vi et særligt OL-site med en konkurrence,
hvor hovedpræmien var en rejse til en værdi af 75.000
kroner. Det var først og fremmest TV2's hjemmeside, vi
benyttede til at reklamere for konkurrencen.

I løbet af kampagneperioden besøgte 135.810 vores
OL-kampagnesite, og kendskabet til banken var i perio-
den efter OL steget med over 30 %, hvilket har været til-
fredsstillende.

 

 

 

i HS
Anita er ikke noget talent
inden for kugtestød.
Til gengæld er hun bedst

 

   
  
  

 
    
 

 

Martin er rigtig dårlig til at sejte kajak. — LAN S-

  
 

 

Til gengæld er han bedst til private. aN ——

 

 

 

 

Bedst til private

 

 

Elektronisk historiefortælling

Lån & Spar Bank har en unik historie. Det har vi ønsket
at kommunikere til vores kunder og andre interessenter,
fordi vores historie afspejler det, der adskiller os fra an-
dre banker. Blandt andet udspringer det af bankens hi-
storie, at vi er en bank for private, og at vi lægger vægt
på gode priser. For at kommunikere vores historie har vi
blandt andet gjort brug af storytelling. I 2004 fik vi med
anvendelsen af den nyeste teknologi lavet en elektronisk
historiefortælling til vores hjemmeside. Hér kan man i
ord, lyd og billeder — og med Peter Schou som guide — be-
væge sig gennem tiden og få et indtryk af, hvorfor vi er
anderledes end andre banker.

Ud over at ligge på vores egen hjemmeside, har den
elektroniske historiefortælling også været anvendt som
ekstern markedsføring. Blandt andet har den i en længe-
re periode af 2004 været at finde på Jyllands-Postens og
Berlingske Tidendes hjemmesider. Da historiefortællin-
gen er tænkt som en langsigtet brandingaktivitet, er det
vanskeligt umiddelbart at måle markedsføringseffekten,
men da vi har købt os til en del eksponering på nettet, ved
vi, den er blevet set af mange, og at dømme efter kom-
mentarer fra kunderne er det er en god og underholdende
måde at lære banken bedre at kende på.

; Se hele storytellingen på www.Isb.dk

Superbrand

Som et resultat af vores målrettede indsats gennem de
sidste mange år for at markedsføre Lån & Spar Bank
som en holdnings- og værdidrevet bank, er vi blevet ud-
nævnt til Business-to-Business Superbrand 2005, hvilket
betyder, at vi er blevet udpeget til at være et af Danmarks
stærkeste Business-to-Business brands.

Det danske Superbrands Council, der har varetaget
udnævnelsen, består af uafhængige business brand ka-
paciteter fra erhvervslivet, og de har bestemt, at Lån &
Spar Bank hører til i den eksklusive gruppe af virksom-
heder, der kan kalde sig B2B Superbrand 2005, hvilket vi
er meget stolte over,

Udnævnelsen af Lån & Spar Bank til Superbrand er et
signal om, at vi er på rette vej i bestræbelserne på at ska-
be et konsistent brand, hvor der er sammenfald mellem
den kultur, vi har internt i banken og det image, vi har
hos kunderne. Og med et markedsføringsbudget, som er
yderst begrænset i sammenligning med konkurrenternes,
ser vi det samtidig som et udtryk for, at vi anvender vores
ressourcer rigtigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Innovationer

-:
HR
Ø
i

 

 

 

 

Lån & Spar Xtra

I forbindelse med Lån & Spar Banks sponsorering af tv-
udsendelserne fra de Olympiske Lege i Athen, lancerede
vi en ny lønkonto kaldet Lån. & Spar Xtra. Kontoen er fra
starten blevet utroligt godt modtaget af kunderne.

' Kontoen giver en høj forrentning sammenlignet med
andre lønkonti, p.t. 2,5:% p.a., og har tillige tilknyttet en
række andre fordele såsom MasterCard, rejseforsikring,
dækkende hele verden og hele familien og Visa/Dankort
— for blot at nævne nogle. Det koster 50 kr. månedligt at
have kontoen, men indholdet ville koste kunderne betyde-
ligt mere, såfremt ydelserne skulle købes enkeltvis.

Vi forventer, at vi i samarbejde med Medlemsbutikken
A/S i 2. kvartal 2005, vil være i stand til at tilbyde Lån
& Spar Banks Xtra-konto kunder, at.de tillige kan opnå
rabatter ved køb af forskellige livsstilsydelser. Koncep-
tet udvikles i et samarbejde mellem Ingeniørforeningen
i Danmark, Danmarks Jurist- og Økonomforbund samt
Lån & Spar Fond.

Lån & Spar Prioritet

I de senere år har det finansiélle marked været kendeteg-
net ved, at der sker en vis sammensmeltning af realkre-
dit- og bankprodukter. Realkreditinstitutterne tilbyder
ofte lån med variabel rente, og pengeinstitutterne til-
byder lån på realkreditlignende vilkår, for eksempel med
afdragsfrihed og 30 års løbetid.

I august 2003 lancerede vi vores bud på et realkre-
ditlignende lån— Lån & Spar Prioritet. Lånet, der rente-
mæssigt er baseret på 3 måneders ciborrente, ydes som
et 30-årigt lån med afdragsfrihed i 10 år. Til renten læg-
ges et tillæg, afhængig af pantets placering i den faste

  

ejendom. Tillægssatsen er fast i 10 år, hvorimod renten
er variabel.

Til lånet knyttes en indlånskonto, der etableres med
samme rentesats som lånet, Kontoen kan for eksempel
anvendes som Iøn- eller opsparingskonto, og der kan til-
knyttes alle vante faciliteter som Dankort, MasterCard,
internetbank og så videre,

I princippet fungerer de 2 konti som en slags kasse-
kredit, hvor der alene betales rente af det trukne beløb.
Lånet er kendetegnet ved høj fleksibilitet, hvor vores
kunder efter eget valg kan anvende de tilbudte låne-
faciliteter,

Mange såvel nye som eksisterende kunder har set for-
delene ved produktet, der i mange tilfælde kan reducere
kundernes rentebetaling væsentligt.

Efter en lidt forsigtig start har produktet nu vist sin
bæredygtighed, og vi påregner en øget afsætning ogen
større markedsandel i 2005.

Lån & Spar AndelsPrioritet

Den 29. marts 2004 vedtog folketinget en ny lov, der
gør det muligt at pantsætte sin andelsbolig på samme
vilkår, som gælder for almindelige ejerboliger. Tekni-
ske vanskeligheder omkring praktikken med tinglysning
mv. medførte, at loven først trådte i kraft den 1. februar
2005.

I Danmark findes der ca. 180.000 andelsboliger, heraf
alene ca.100.000 i den ældre boligmasse i Storkøben-
havn. Alle andelsbolighavere får nu adgang til de samme
produkter som andre boligejere — dog er det ikke muligt
at opnå finansiering via realkreditinstitutter. De nye pro-
dukter medfører eksempelvis, at unge under uddannelse
får en nemmere indgang til at erhverve en andelsbolig.

Den 1. maj nedsatte vi en hurtigtarbejdende projekt-
gruppe, der ultimo juli afleverede det færdige produkt
— Lån & Spar AndelsPrioritet.

Det nye lån ligner til forveksling den type boliglån, der
tidligere har været forbeholdt de almindelige boligejere.
Der er tale om et 30-årigt lån, som kan gøres afdrags-
frit i 10 år. Den ekstra luft, det giver i økonomien, kan for
eksempel være tiltrængt, mens man læser, og børnene
er små. Vælger man at gøre lånet afdragsfrit, er der mu-
lighed for en lønkonto til samme rente, som betales på
lånet.

11

 

Bedst til private

 

 

Uagtet at foven først trådte i kraft 1. februar 2005,
valgte vi at lancere produktet allerede 1. august 2004
for hurtigst muligt at tilbyde andelshaverne billige lån på
ejerboligvilkår.

Markedet tog pænt imod tilbuddet — og en presse-
meddelelse, som Ritzaus Nyhedsbureau bragte med over-
skriften

"Lån & Spar tyvstarter med billige andelsboliglån”

satte for alvor fart i produktet. Vi fik ganske meget om-
tale af vores andelsboligprodukt. I løbet af en 3 måne-
ders periode udlånte vi et trecifret millionbeløb. En efter-
spørgsel, der langt overgik vores forventninger.

Vi fik således en markant fordel ved at være først med
produktet. En fordel vi også håber at kunne udnytte nu,
hvor andre finansielle aktører har meldt sig på banen.

Til andelsboligforeningerne tilbyder vi afdragsfrie lån
på samme vilkår som prioritetslån til ejerboliger, og me-
dieomtalen har tilsynelådende også smittet af på henven-
delserne fra foreningerne, der har været betydelig. For-
eningerne har ofte betydelig overskudslikviditet, hvilket
gør det oplagt at benytte fordelene ved prioritetsproduk-
tet, for eksempel 10 års afdragsfrihed og samme rente
på indlån som på udlån. Også her forventer vi betydelig
afsætning af bankens prioritetsprodukter.

    
  
    
   
    
    
  

RRS RRS SEES KR

Hat de set min kat? Den et

 
    
 

stribet og hedder Oråmå.3. Babysitter søges i ”/, år.
pia SL sten, teråt vi Par lår 4
De eee Vie & Sven

: Hvem=vil ka" vores (PG

me Ny lov giver andelsbo-

lighavere mulighed for
at låne i friværdien.

. ' Se på isb.dk/andel.

Fl

Afhentningstilbud:
42” plasma-TV
Tilovern efter al feg dar lavet
min egen hjemmebiograf

sæ tue

 
    
      

    

[1 Huadeluftning tilbydes. Og græss
H Ring til Rolf.

     

u

 

Personale
Ikke kun på produktsiden er der sket en del i 2004. Også
på personalesiden er der foregået en del.

Med henblik på at sikre en adskillelse mellem den ud-
førende og den kontrollerende del af bankens centrale
kreditområde, har vi i foråret 2004 udnævnt Søren Lar-
sen til områdedirektør for kreditområdet med reference
til vicedirektør Jesper Schiøler og Dorthe Winkelmann
til chef for Controlling med reference til vicedirektør
Ctaus Sejling.

" Her udover er der i løbet af året foretaget følgende ud-

fiævnelser:

- Bestyrer for Rådgivningscenter Odense, Jan Knud-
sen, er udnævnt til områdedirektør med ansvar for
rådgivningscentrene i Odense, Esbjerg og Kolding.

- Områdechef Peder Bay-Jensen er udnævnt til
områdedirektør med fortsat ansvar for rådgivnings-
centrene i Lyngby, Roskilde og Hillerød.

— Underdirektør Claus Sejling er udnævnt til vice-
direktør med ansvar for bankens Købmandskab.

- Personale- og kommunikationschef Keld Thornæs er
udnævnt til underdirektør med ansvar for bankens
Medarbejdere.

- Områdechef Mikkel Eriksen er udnævnt til område-
direktør med ansvar for Nextbank, Bilfinansiering,
Lån & Spar Salg og Lån & Spar Kontakt.

1

vicedirektør Henrik Juul har valgt at fratræde sin
stilling i banken for at satse sine ressourcer 100%
på at færdiggøre sit ph.d. studie.

Bankens øverste ledelse er herefter adm. direktør
Peter Schou, vicedirektørerne Carsten Colfach,
Jesper Schiøler og Claus Sejling samt underdirektørerne
Kai Lindberg og Keld Thornæs.

I respekt for en afdød medarbejders store og uegen-
nyttige arbejdsindsats for Lån & Spar Bank oprettede vi
i 1997 Heinrich Andersens Rejsestipendium. Hæderen,

 

 

 

"der består af et tilsagn på 50.000 kroner til faglig ud-
dannelse i udlandet, tildeles af bankens samarbejdsud-
valg efter indstilling fra bankens medarbejdere. Medar-
'bejderen, som tildeles: istipendiet, skal repræsentere de
dyder, underdirektør Heinrich Andersen var kendetegnet
ved, nemlig et stort erigagement, fremragende samar-
bejdsegenskaber samt aktiv deltagelse i en fremtidsori-
enteret udvikling af bånkens teknologi og medarbejdere.
Den ottende modtaget af legatet er souschef og medar-
bejdervalgt bestyrelsesmedlem Lisa Seehuusen fra De-
Sot/Udland.

Kompetenceudvikling

I forlængelse af bankéns fokus på excellent kunde-
betjening (se mere herom på side 26) har bankens inter-
ne uddannelse været fokuseret på at skabe et fælles fun-
dament for at yde kunderne en excellent betjening.

Alle bankens kunderådgivere har deltaget på et tre-
dages internatkursus med fokus på kommunikation og
håndtering af kundernes kreditsager. Der er skabt et
fælles fundament for den konkrete rådgivning.

” Alle bankens stabsfunktioner har deltaget i en tre-
dlages intern uddannelse i kommunikation og salg. Stabs-
medarbejderne er blevet undervist og har indgået i di-
verse rollespil til optimiering af dialog, og har fået en stor
forståelse for vigtigheden af excellent kundebetjening i
alle led. i

- For hele tiden at kunne sikre vidensdeling i banken er
der i 2004 uddannet 8' nye instruktører, der skal under-
vise på bankens interne kurser,

. Vi besluttede i år at melde os ind på Finanssektorens
efteruddannelse i Skanderborg. Indmeldelsen er en del
af en strategisk beslutning om at få adgang til den store
multimedie portal, som findes på efteruddannelsescen-
tret. Således har alle bånkens medarbejdere nu adgang
til faglig e-learning 24 timer i i døgnet alle ugens 365
dage. E-learning har mange virkemåder — eksempelvis
som decideret indlæring eller som forberedelse og op-
datering af nyeste viden i forbindelse med kundemøder.
E-learning er blot et af mange tilbud til bankens med-
arbejdere om opkvalificering af bestående kompetencer
såvel internt i banken som på eksterne skoler og efterud-
daåannelsescentre. '

 

Værdipapirområdet

Som et led i fokuseringen på at styrke kundernes handel
på internettet nedsatte vi kurtagen på handel med
danske aktier fra 3/8 % til 1/4 % per 1. april 2004.
Virkningen har været en stigning på 41 % i antallet af
fondshandler for hele 2004 i forhold til året før, mens
værdien af kundernes fondshandler på nettet er steget
med 81 %. Den nedsatte kurtage har begrænset stig-
ningen i bankens kurtageindtægter fra handel på nettet
til 37 %. Samlet set har nedsættelsen af kurtagen på
fondshandel via nettet haft den ønskede virkning om at
fremme kundernes interesse for direkte fondshandel.

I februar sponsorerede vi Dansk Aktionærforenings
udgivelse af aktionærens ordbog, idet vi deler aktionær-
foreningens ønske om at skabe et mere gennemsigtigt
og lettere tilgængeligt marked for privates handel med
aktier.

Som omtalt i tidligere årsrapporter har vi sammen
med en række andre pengeinstitutter i regi af Garanti
Invest udviklet nye investeringsprodukter i form af in-
dekserede obligationer. Disse er kendetegnet ved at være
en variabelt forrentet obligation med et minimumsafkast
og en hovedstolsgaranti. Med andre ord betaler man en
præmie for at sikre sig mod kursfald over en given perio-
de, mens man opretholder muligheden for en gevinst, hvis
det underliggende aktiv opfylder nærmere betingelser.

Vores omsætning af indekserede obligationer fra
Garanti Invest er i 2004 steget med knapt 80 %, hvilket
er en tilfredsstillende udvikling. Danske Andelskassers
Bank har hidtil været eneejer af Garanti Invest, men i
forbindelse med udskillelsen af Garanti Invest som selv-
stændigt aktieselskab, modtog vi ultimo 2004 tilbud fra
Danske Andelskassers Bank om at blive aktionær i sel-
skabet, hvilket vi tog imod.

Vi har fortsat vores gode samarbejde med investe-
ringsforeningen Lån & Spar Rationel Invest og Investe-
ringsinstitutforeningen Lån & Spar MixInvest. Kunderne
har i 2004 vist en øget interesse for investeringsbeviser
fra de 2 foreninger, ligesom der har været øget interesse
for investeringsbeviser fra en række andre udbydere.

Lån & Spar MixInvest introducerede i slutningen af
2003 to nye investeringsbeviser — Otium 2008-PAL og
Otium 2012-PAL — som er skræddersyet til pensions-

13

Bedst til private

 

 

opsparing. med en tidshorisont frem til mellem 2008 og
2012. Investeringsbeviserne har som noget særligt en
løbende tilpasning af risikoen — andel af aktier i forhold
til obligationer — frem mod de pågældende år. Introdukti-
onen blev godt modtaget, og det løbende salg var i 2004
på næsten samme niveau som ved introduktionen.

Teknologi

Som vi omtalte i årsrapporten for 2003 har vi igangsat
en modernisering af de grundlæggende infrastruktur-
dele i bankens IT-platform. Første del bestod af udskift-
ning af styresystem på alle bankens pc-arbejdspladser til
Windows XP. Herefter er der i løbet af 2004 skiftet til et
helt nyt netværk via vores samarbejde med datacentret
SDC, hvor kapaciteten i netværket er blevet ca. 10 gange
større.

Desuden har vi i 2004 påbegyndt planlægningen af
sidste trin i moderniseringen. Det drejer sig om udskift-
ning af alle serverne i banken. Alle rådgivningscentre-
nes servere og en stor del af hovedkontorets servere vil
i 2005 blive konsolideret hos SDC, hvorved både drifts-
sikkerhed og økonomi bliver tilgodeset.

1 2004 er samtlige printere og kopimaskiner i banken
skiftet til moderne multifunktionsmaskiner, som inde-
holder funktioner til kopiering, print, fax og elektronisk
scanning af dokumenter.

Bankens kompetence inden for scoringssystemer er vi-
dereformidlet til samarbejdet i datacentret SDC, hvor vi

Aktieselskabslovens 8 28a

i sommeren 2004 sammen med medarbejdere fra SDC
afsluttede et større projekt omkring opbygning af data-
grundlaget for adfærdsscoring. Denne scoring kan bl.a.
benyttes til analyser af udlånsporteføljen, overtræks-
administration og ikke mindst kreditvurdering.

Som vi omtalte i årsrapporten for 2003, forventede
vi i regi af pengeinstitutterne omkring SDC at træffe
beslutning om udvikling af et nyt kundesystem til brug
i bankerne. Denne beslutning trak lidt ud og er derfor
først effektueret i 2004. Projektet er nu i fuld gang og
vil i første version, som leveres i 2005, give en helt ny
og mere effektiv skærmbilleddialog for medarbejderne
samt en mére rationel sagsstyring. Desuden får de ban-
ker, der som Lån & Spar Bank har et eget kundesystem
kørende ved siden af det store banksystem, mulighed for
at integrere disse systemer i det nye fælles kundesystem
i SDC. Herved får vi mulighed for at servicere vores kun-
der på en bedre og hurtigere måde ved for eksempel pro-
duktion af dokumenter og oprettelse af konti.

På internetfronten har vi sidst på året lanceret en ny
version af vores internetbank, der giver vores kunder en
række nye muligheder. Bankens egen udviklingsafdeling
har i 2004 også forberedt muligheden for, at vores kun-
der kan logge sig på selve bankens hjemmeside Isb.dk og
derved få nye muligheder stillet til rådighed. Denne mu-
lighed for at logge sig på hjemmesiden er igangsat i be-
gyndelsen af 2005 og skal ses som en test af kommende
muligheder forbeholdt kunder i banken.

I henhold til Aktieselskabslovens & 28 a kan det oplyses, at følgende aktionærer har anmeldt at eje 5 % eller mere af

aktiekapitalen i Lån & Spar Bank A/S.

 

 

 

 

 

 

Andele Procent af

aktiekapital

Politiforbundet i Danmark, Særlig Fond, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 KøbenhavnvV — 251.162 9,27 %
Pensionskasser tilknyttet PKA, Tuborg Boulevard, 2900 Hellerup 163.604 6,04 %
LB Koncernen, Farvergade 17, 1463 København K 280.764  %10,36%
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Vendersgade 28,1, 1363 København K 249.439 9,20 %
Lån & Spar Fond, Højbro Plads 9-11, 1200 København K 217.051 8,01 %

 

x) I fondsbørsmeddelelse af den 28. august 2002 meddelte Lån & Spar Bank, at LB koncernens aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank
A/S ændrede sig fra 9,999 % til 10,36 % som følge af kapitalnedsættelsen vedtaget på generalforsamlingen den 19. marts 2002.

 

 

Det finansielle helbred

 

”

Den økonomiske baggrund

Dansk økonomi viste moderat vækst i 2004 med enstig-
ning på2 %iBNPi igennem de første 3 kvartaler. Eks-
porten af varer og tjenester steg igennem årets første

3 kvartaler med 3,7 %, mens importen steg med 7,7
%, hvorfor nettoeksporten af varer og tjenester samlet
dæmpede den i forvejen beskedne indenlandske vækst.
Opgjort eksklusiv lagerændringer voksede BNP med
1,4 %. Som følge af højtidernes placering, og at 2004
var skudår, har der været ca. 2,5 % flere arbejdsdage
end året før, hvilket er af væsentlig betydning for udvik-
lingen i BNP,

Det private og offentlige forbrug steg med 3,7 % hen-
holdsvis 0,1 % igennem de første 3 kvartaler. Samlet bi-
drog stigningerne i forbruget tilenvæksti BNP med 1,8
%-point. Den altovervejende del af væksten i det private
forbrug skete i 3. kvartal, hvor forbruget steg med 1,1 %
i forhold til kvartalet før, trukket af en stigning på 2,5 %
i ikke-varige varer. :

Et fortsat højt og stigende niveau for den effektive
kronekurs, og en afmatning i efterspørgslen på især de
nære eksportmarkederler den væsentligste forklaring
på, at nettoeksporten bidrog negativt til væksten.

På grund af en fortsat beskeden vækst var antallet af
ycdlede arbejdstimer i de'først 3 kvartaler af 2004 blot
0;1 % over niveauet i såmme periode året før. Beskæf-
tigelsen steg i samme période med 0,1 %, hvilket blev
modsvaret af et fald i ledigheden. Situationen på ar-
bejdsmarkedet er således fortsat stram, hvilket også ses
af lønstigningstakten, dér i 3. kvartal 2004 var faldet til
2,3 %,mod 3,6 % i samme kvartal 2003.

For mange erhvervsvirksomheder har 2004 været
kraftigt påvirket af aftagende efterspørgsel og stigende
omkostninger. En klar fremgang i amerikansk økonomi
og. udsigten tilen stigende verdensmarkedshandel har
dog påvirket aktiekurserne positivt i mange selskaber.

Der har været en stigende tendens i pengeinstitut-
ternes udlånsvækst til privatpersoner: Ultimo 2004 var
pengeinstitutternes udlåh til lønmodtagere, pensionister
mv, 22,9 % højere end året før, mens udlånet til hus-
holdninger mv. var 19,6 % højere end året før. Væksten
i udlånet til husholdninger mv. fordeler sig med en vækst
på 25,9 % i udlån til boligformål, 5,9 % i udlån som
forgrugskredit og 27,7% som anden kredit. Fordelt på

løbetider steg udlån på mere end 5 år med 31,8 %,0g
bidrog samtet med 17,1 %-point af den samlede vækst
på 19,6 %.

Væksten i indlån fra lønmodtagere, pensionister mv.
var på 9,2 % år til år ultimo 2004, Netto indlånet fra
lønmodtagere, pensionister mv. i pengeinstitutterne er ul-
timo 2004 samlet faldet med 5,1 % i forhold til året før.
Faldende rente har ført til betydelige konverteringer af
realkreditobligationer, og samtidig har en stigende andel
af boligejerne valgt at tage rentetilpasningslån og/eller
lån med op til 10 års afdragsfrihed frem for det traditio-
nelle realkreditlån. Mod slutningen af 2004 introducere-
des variabelt forrentede realkreditlån med renteloft.

Obligationerne har endnu ikke nået en væsentlig vo-
lumen, men ganske mange låntagere med lån i 6 og 7
% obligationer vil med sikkerhed kunne opnå bespa-
relser ved at omlægge til disse nye lån i løbet af 2005.
Rentetilpasningslån fortsatte med at tage markedsan-
dele og udgjorde ultimo 2004 44,1 % af det samlede
realkreditudlån. interessen for rentetilpasningslån er
primært koncentreret om lån med en løbetid op til et år.
Disse lån udgjorde 57,1 % af alle rentetilpasningslån
ultimo 2004. Realkreditinstitutternes udlån til lønmod-
tagere, pensionister mv. var ultimo 2004 6,2 %o højere
end året før.

Ejendomsmarkedet har oplevet fortsatte prisstignin-
ger. Årsstigningstakten i ejendomspriserne var i 4. kvar-
tal 2004 på 9,2 % og dermed igen klart over niveauet
for inflationen. Den kvartalsvise prisstigningstakt aftog
dog fra 2,7 % i 2. kvartal 2004 til 2,3 % i 4. kvartal. En
lav rente, aftagende frygt for ledighed, stigende brug af
rentetilpasningslån og indførelsen af afdragsfrie lån er
formentlig de vigtigste årsager til denne udvikling.

Siden den 30. juni 2004 har den Amerikanske
Centralbank (FED) strammet pengepolitikken for at til-
passe denne til et højt aktivitetsniveau i amerikansk
økonomi og et fortsat stigende underskud på betalings-
balancen, FED har strammet pengepolitikken i alt fem
gange i 2004 med en samlet rentestigning på 1,25 %-
point fra 1,00 % til 2,25 % ultimo 2004. Den Europæi-
ske Centralbank (ECB) og Nationalbanken har ikke æn-
dret sine renter i 2004.

Udviklingen på kapitalmarkedet har været særdeles
volatil igennem 2004. Aktier er generelt steget betyde-

15

Bedst til private

 

 

ligt, mens obligationsrenten har bevæget sig en del over
året.

Tal fra amerikansk økonomi viste store udsving over
året, men underliggende er der en betydelig vækst og
efterhånden også en faldende ledighed. Tal fra europæisk
økonomi viser først og fremmest en beskeden vækst. Op-
bremsning i ledigheden blev erstattet af stigende ledig-
hed - især i Tyskland.

En fortsat betydelig styrkelse af euroen har dæmpet
spæde tendenser til en konjunkturopgang. Aktiemarke-
derne har dog været trukket af udviklingen i amerikansk
økonomi og stigningerne på de amerikanske aktier.

I USA steg Dow Jones med 8,9 % mens Nasdaq steg
med 6,1 %.1 Europa steg Euro Stoxx 50 indekset med
6,9 %. Det danske aktiemarked klarede sig godt i år
2004 med en stigning i KFX-indekset på 17,3 % og i
totalindekset (KAX) på 21,6 %.

Renterne har svinget meget igennem året på baggrund
af stærkt skiftende forventninger til udviklingen i inter-
national økonomi. Renten på en 2-årig statsobligation
faldt således fra primo til ultimo 2004 fra 2,77 % til
2,56 %. Renten var dog på et tidspunkt af året oppe på
3,02 % henholdsvis nede på 2,25 %. '

Der er en betydelig usikkerhed omkring udsigterne for
europæisk økonomi og udviklingen i den amerikanske
budget- og betalingsbalance. 2005 ser ud til at bliveet år
med en moderat dansk vækst. De private husholdningers
Anansielle situation ventes ikke mærkbart forandret,
mens det primært vil være et spørgsmål om fornyet tiltro
til fremtiden i erhvervslivet og på eksportmarkederne,
der kommer til at afgøre, om investeringsaktiviteten igen
vil rette sig og sammen med en tiltagende nettoeksport
skabe fornyet fremgang.

 

 

Regnskabsberetning

 

Resultatet for 2004

Resultatet i år 2004 er præget af en fortsat udvikling af
Lån & Spars forretnings- og organisationsmodel, et fort-

sat faldende renteniveau samt en fortsat udvikling af

vores systemsalgskoncept med flere systembankaftaler

oc; flere systembankkunder, der også benytter Lån &

Spars øvrige ydelser.

Ligeledes har udviklingen på værdipapirmarkederne,
09 en fortsat tilfredsstillende udvikling i kundernes til-
bagebetalingsevne, været med til at sætte sit præg på
regnskabet. ,

Resultatet før skat udgør 48,1 mio. kr. mod 38,1 mio.
kr. året før. Resultatet før skat giver en forrentning af
egenkapitalen ved årets! begyndelse på 7,7 %.Resulta-
tet efter skat udgør 33,6 mio. kr. mod 29,9 mio. kr. året
før. Årets resultat efter skat. forrenter egenkapitalen ved
åréts begyndelse med 5,4 %.

Set i forhold til resultatet for 2003 er der tale om en
fremgang i resultatet før.skat på 10,0 mio. kr. Ændrin-
gen i årets resultat før skat skyldes et fald i netto rente-
og gebyrindtægter på 6,7 mio, kr., et fald i kursregulerin-
ger på 3,0 mio. kr., et fald i andre ordinære indtægter på
2,6. mio, kr., en stigning i andre omkostninger og afskriv-

ninger på 0,4 mio. kr. og et fald i tab og hensættelser på
debitorer på 22,6 mio. kr.

Basisindtjeningen efter hensættelser udgør 46,9 mio.
kr. mod 31,4 mio. kr. året før. Basisindtjeningen efter
hensættelser opgøres som resultatet før skat og kursre-
guleringer af værdipapirer, Basisindtjeningen forrenter
primo egenkapitalen med 7,5 %. Den 10-årige stats-
obligationsrente var primo 2004 4,46 %, mens den ui-
timo året var 3,84 %.

I meddelelserne til Københavns Fondsbørs om årsrap-
port 2003 og delårsrapporterne for 2004 angav vi resul-
tatforventningerne for 2004 til ”en basisindtjening efter
hensættelser, der forrenter egenkapitalen med 2-3 %
over renten på en 10-årig statsobligation”. Det kan her-
med konstateres, at Lån & Spar har levet op til resultat-
forventningerne.

Set i lyset af det lave renteniveau anser bestyrelsen re-
sultatet for 2004 for værende tilfredsstillende.

Resultatopgørelsen

Netto renteindtægterne er faldet med 11,3 mio. kr. på
basis af et udlån, der er steget 3,2 %,0get indlån der er
steget 3,0 %. Faldet i netto renteindtægterne kan hen-

 

 

Netto rente- og gebyrindtægter

 

Forrentning af egenkapital

Procent
12

 

 

. 10,5 D7

 

9 +

   

7,5 4
É. Nm —
5.

1,5 7

 

Of

2002
2004

oOo W=
oO oOo
oOo oOo
QW QW

Mio. kr.
330

 

320

 

315

310

 

300

 

290

280

 

  
 

273
270 -

260 2

 

250 |

2000
2001
2002
2003
2004

17

 

Bedst til private

 

 

føres til et faldende renteniveau samt bankens introduk-
tion af lavere forrentede udlån. Grundet Lån & Spars
indlånsoverskud på ca. 3 mia. kr.har udviklingen i mar-
kedsrenten væsentlig indflydelse på udviklingen i vores
renteindtægter. .

Trods uændrede gebyrsatser i den pågældende periode
er det lykkedes os at forøge gebyr- og provisionsindtæg-
terne med 3,6 mio. kr., som herefter udgør 64,5 mio: kr.
Væksten kan henføres til et øget forretningsomfang med
vores kunder både på udlåns- og indlånssiden, garanti-
området samt værdipapirhandelsområdet.

Netto rente- og gebyrindtægter udgør herefter 302,1
mio. kr. mod 308,7 mio. kr. året før. Set i lyset af det fal-
dende renteniveau anses faldet i netto rente- og gebyr-
indtægter for værende tilfredsstillende. Trods faldende
renteniveau og dermed også faldende netto rente- og ge-
byrindtægter er basisindtjeningen efter hensættelser
steget med 15,4 mio. kr. i forhold til året før og udgør
herefter 46,9 mio. kr.

Kursreguleringerne er positive med 3,1 mio, kr.moden
gevinst sidste år på 6,1 mio. kr. Kursreguleringerne sam-
mensætter sig med en gevinst på aktier på 19,0 mio. kr.,
et tab på obligationer på 18,0 mio. kr.og en gevinst på
valuta, pantebreve og finansielle instrumenter på
2,1 mio. kr.

Vores egenbeholdning af obligationer har en varighed
på ca. 2 år og har givet et afkast, der svarer til afkastet
af obligationer med denne varighed.

Kundernes interesse for at handle aktier er fortsat
stigende. Vores handelsbeholdning af aktier og investe-
ringsbeviser, med det formål at kunne matche de fleste
kunders handelsønsker, har ultimo året en kursværdi på
omkring 20 mio. kr. Afkastet af vores egenbeholdning af
aktier noteret på Københavns Fondsbørs har været
38,6 %. Det danske aktiemarked har i 2004 klaret sig
godt, idet KFX — indekset steg 17,3 % og totalindekset
KAX steg 21,6 %. I betragtning af sammensætningen af
vores egenbeholdning anses afkastet for tilfredsstillende.

 

Indlånsoverskud

Mio.

 

Indlån

 

ro - Wh nm oe AI

1. halvår 04 -

m
o
Be
«—
2
gg
<=
rå

1. halvår 00
2. halvår 00
1. halvår 01
2. halvår 01
1. halvår 02
2. halvår 02
2. halvår 03
2. halvår 04

Omkostninger i % af netto rente- og gebyrindtægter

Procent
88

 

 

87

86

 

85

84

83 .

82

81 24

 

 

80 2

2000
2001
2004

2002
2003

 

 

Vi har fortsat den konservative og forsigtige investe-
ringspolitik i Lån & Spar. Ved udgangen af 2004 var
vores risiko på egenbeholdningen af obligationer og pan-
tebreve 23,6 mio. kr., beregnet på baggrund af korrige-
rede varigheder ved en.renteændring på 1 %-point, mens
den ved udgangen af 2003 var 26,0 mio. kr.

Andre ordinære indtægter er faldet med 2,6 mio. kr.

i forhold til tilsvarende periode året før og udgør heref-
ter 9,9 mio. kr. Årsagen til faldet kan primært henføres
til, at Lån & Spar i 2003 havde en betydelig indtægt i
forbindelse med salg af vores eget udviklede kreditsco-
reværktøj til Sparekassernes Data Central (SDC) samt
udlejning af medarbejdere til SDC i forbindelse med for-
skellige programmerings- og testopgaver.

Omkostningerne udgør 264,1 mio. kr. mod 262,0 mio.
kr. året før. Ændringen fordeler sig på en stigning i per-
sanaleomkostninger på 3,7 mio, kr. og et fald i øvrige
administrationsomkostninger på 1,6 mio. kr. Stigningen
i personaleomkostninger hidrører i det væsentligste fra
hensatte feriepengeforpligtelser. Hensættelsen blev tid-
ligere opgjort skønsmæssigt på baggrund af bankens
samlede lønudgifter. For 2004 beregnes forpligtelsen for
hver enkelt medarbejder. Den mere nøjagtige metode har

medført en stigning i hensættelsen på 3,3 mio. kr. Det
gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede er reduceret
fra 325 i 2003 til 311 i 2004, hvilket blandt andet skyl-
des et fortsat fokus på effektivisering af vores processer.
Reduktionen af medarbejderantallet er primært sket ved
at undgå genbesættelse af ledige stillinger.

Af- og nedskrivninger på aktiver er faldet med 1,8
mio. kr. til 14,6 mio. kr. Ændringen kan primært henfø-
res til et fald i afskrivninger på maskiner og inventar.

Tab og hensættelser på debitorer viser en tilbagefør-
sel på 11,7 mio. kr. mod en udgift året før på 10,9 mio.
kr. Låntagernes tilbagebetalingsevne har således også i
2004 generelt været meget tilfredsstillende.

Skatten udgør 14,5 mio. kr, mod 8,2 mio. kr. i 2003.

Det indstilles til generalforsamlingen, at der udbetales
udbytte på 7 kr. pr. aktie, hvilket er samme udbyttesats pr.
aktie som året før.

Balancen ultimo 2004
Balancen udgør 7.620 mio. kr. mod 7.455 mio. kr. året
før.

Indlånet udgør 6.322 mio. kr. mod 6.138 mio. kr. året
før, hvilket er en stigning på 3,0 %. Der er 3.790 kunder,

 

Udvikling - indlån

 

Udvikling i ansvarlig kapital

Mio. kr.
640

 

620

 

 

600

580

 

560

 

540

 

520 -

500 >

 

 

480 |

2000
…2001.…
2002
2003
2004

Mia. kr.

 

 

 

 

AW mm z
oOo oOo oOo
oOo oOo oOo
QW QW QW

19

 

Bedst til private

 

 

der har valgt at benytte sig af vores link produkt, Bank
LinkTM, Det samlede indestående i denne ordning udgør
247 mio.kr. Indestående på Bank Link konti medregnes
ikke i vores indlånssaldo.

Udlånet udgør 3.303 mio. kr. mod 3.200 mio. kr. på
samme tidspunkt året før, hvilket svarer til en stigning på
3,2 %.

Egenkapitalen udgjorde ved regnskabsårets begyn-
delse 628,0 mio. kr. Efter hensættelse til udbytte til ak-
tionærerne på 19,0 mio. kr. tilbagestår 14,7 mio. kr.,der
henlægges til egenkapitalen. Vores egenkapital udgør
herefter 642,6 mio. kr. ved årets udgang.

Pr, 31. december 2004 udgør den samlede basiskapi-
tal 622,8 mio. kr. Opgjort efter kapitaldækningsreglerne

er solvensen ved regnskabsårets slutning 13,0 %. Lovens

minimumskrav er 8,0 %. Lån & Spars kapitalgrundlag
er således af en sådan størrelse, der muliggør en fortsat
vækst.

 

Udvikling - udlån

 

Mia, kr.

 

 

3,4
3,3
3,2
3,1
3,0
2,9

2,8 1

 

 

2,7

2000
2001
2002
2003
2004

Pengestrømme

Vores driftsmæssige pengestrømme afspejler en stigning
j indlån på 184,1 mio. kr., en stigning I udlån på 102,5
mio. kr. og en pengestrøm fra resultatposter på 48,3 mio.
kr. Netto er der således en faldende pengebinding fra
driften på 129,9 mio. kr.

Obligationsbeholdningen er forøget med 586,0 mio.
kr., mens aktiebehoidningen er nedbragt med 5,7 mio.
kr. Nettobinding hos kreditinstitutter er mindsket med
492,3 mio. kr.

Samlet er der sket en formindskelse af bankens likvidi-
tet på 10,9 mio. kr.

Internationale regnskabsstandarder 2005 (IFRS/IAS)
Lån & Spars bestyrelse har besluttet, at vi frivilligt sigter
på anvendelse af de nye internationale regnskabsstan-
darder — benævnt som IFRS/IAS. Det betyder, at Lån &
Spar skal aflægge regnskab efter disse nye standarder
fra 1. kvartal 2005.

Det samlede regelsæt er fra myndighedernes side tilve-
jebragt på et meget sent tidspunkt i regnskabsåret. Med
forbehold for at data og modeller således ikke er endeligt
implementeret, skønner vi, at den beløbsmæssige effekt
efter skat af de nye regler for egenkapitalen vil være i
størrelsesordenen -17 til -3 mio. kr. fordelt på følgende
3 poster:

- Tilbageførsel af hensættelser: +21 til +28 mio. kr.

- Fradrag af egne aktier: -12 mio. kr.

- Ændret periodisering af gebyrer og provisioner:
-26 til -19 mio. kr.

Den samlede effekt skal i åbningsbalancen for 2005
bogføres direkte på egenkapitalen uden om resultat-
opgørelsen.

Effekten på kernekapitalen efter fradrag skønnes at
blive i størrelsesordenen -5 til +9 mio. kr., da egne aktier
også i det gældende regelsæt har været fradraget kerne-
kapitalen.

Et mere præcist billede af effekten fra overgangen
vil blive givet i forbindelse med kvartalsrapporten for 1.
kvartal 2005.

 

Det strategiske helbred

 

Hvor det finansielle helbred hovedsageligt tager et bag-
udrettet perspektiv, beskæftiger det strategiske helbred
sig med fremtiden og vores fortsatte udviklingsmulig-
heder. :

Indledningsvis vil vi beskrive konkurrencesituationen,
derefter det helt afgørende fundament for bankens ud-
vikling, nemlig den fortsatte udvikling af Værdigrundlag
og den fortsatte udvikling af forretningsmodellen.

Konkurrencesituationen

Den skærpede konkurrencesituation udvikler sig fortsat.
Konkurrencen mellem banker og realkreditinstitutter
har aldrig tidligere været så hård som netop nu.

Hvor realkreditinstitutterne gennem den seneste haive
sries år har udviklet finansielle ydelser, der mere og mere
matcher bankernes variabelt forrentede udlån — primært
i form af flexlån og pauselån — har bankerne gennem det
seneste år udviklet finansielle serviceydelser, der mere og
mere matcher realkreditinstitutternes udlån — primært i
form af prioritetslån med og uden afdragsfrihed og med
såvel faste som variable: renter.

Vi kan ikke påstå, at udviklingen kommer bag på os.
Når vi ser på den øvrige del af EU-området, er det den
samme udvikling, der har fundet sted. Endvidere har vi
gennem den seneste halve snes år set ”securitization”
vinde frem, således at danske realkreditinstitutters egen-
art bliver udvandet. i

Generelt set er det vores vurdering, at først nu begyn-
de; de finansielle supermarkeder for alvor at agere og
fungere som supermarkeder. De seneste års lovændringer
muliggør nu en væsentligt tættere form for integration
mellem de finansielle serviceydelser.

Vi oplever en fortsat udvikling af bankvæsenet, hvor
bankerne i stigende grad konkurrerer med den øvrige del
af serviceerhvervet om finansielle ydelser til private. Vi
har kaldt det fragmentarisk bankvæsen, hvor begrebet
dækker en stigende deregulering idet omgivne samfund,
og som en følge deraf begynder flere og flere service-
erhverv at udbyde enkeltelementer af de finansielle ser-
viceydelser, ' .

Endvidere ser vi seægmentudbydere entrere markeds-
pladsen. GE Capital har ændret koncept til GE Money
Bank med fokus på dyre forbrugslån med lav sikkerhed.
Samtidig har Citibank meldt sig på det. danske marked
med store forbrugslån tilivelhavende danskere. Begge

løsninger er i stor grad kortbaserede og direkte løsninger
med beskedent indhold af service og rådgivning.

Vi ser samtidig, at de største finansielle koncerner be-
gynder at udbyde pakkeløsninger på tværs af deres fi-
nansielle konglomerater. Eksempelvis pakker hvor enkelt-
ydelser fra samme koncerns bank-, realkredit-, skades-
forsikrings- og livsforsikringsvirksomhed indgår.

Vi vil fortsætte samarbejdet med vores alliancepart-
nere, men vi er opmærksomme på, at konkurrenceudvik-
lingen stifler stigende krav til kompetenceudvikling sam-
men med vores alliancepartnere.

Vi vil ligeledes fortsætte udviklingen af pakkeløsnin-
ger, som vi påbegyndte i 2004 i form af Lån & Spar Xtra-
lønkontoen. Men vi vil også fortsat udbyde alle vores
finansielle serviceydelser som enkeltydelser for at mod-
virke den uigennemsigtighed, som pakkeløsninger også
medfører.

Udvikling af forretningsmodellen

Udviklingen fra 1990 til i dag er sket i forlængelse af
bankens mission og vision. Vi ønskede at opbygge en
landsdækkende iønmodtagerbank med et fuldt udbud af
finansielle serviceydelser.

Vi startede med 6 filialer, der udbød et servicekoncept.
Vi valgte at opbygge særkompetence inden for området
teknologi. I første omgang udbød vi et yderligere koncept
nemlig direkte bankprodukter. Ved hjælp af teknologi
søgte vi effektivitet og rationalitet med deraf følgende
fornuftige priser til de kunder, der efterspurgte det.

Derefter egenudviklede vi de første finansielle rådgiv-
ningsværktøjer til pc, nemlig Servicedisketter, hvor vores
kunder kunne udføre en række finansielle opgaver selv,
for eksempel prissammenligning, budgetter og skattebe-
regninger. Senere udviklede vi cd-rom- og internetversio-
ner under navnet Økonomisk Overblik. Vi har indtil nu ud-
leveret godt 1 million eksemplarer gratis til nuværende
og potentielle kunder.

Egenudviklingen af rådgivningsværktøjer førte til
udviklingen af den første pc bank. Udviklingen skete i
samarbejde med vores datacentral SDC, idet målet var
at stille kundernes data til rådighed online for kunderne
selv.

I forlængelse af vores partnerskabsmodel, hvor såvel
medarbejdere som kunder indgår på lige fod med ak-
tionærer, ledere, leverandører og det omgivne samfund,

21

 

Bedst til private

 

 

ønskede vi også at opbygge særkompetence på området

medarbejderudvikling, med det formål at højne kvalitet i.

rådgivning og betjening af kunderne mest muligt.

Derfor sammenlagde vi de to udbudte koncepter til ét
io midten af 1990'erne, med det ambitiøse mål at tilbyde "
endog meget konkurrencedygtige priser samtidig med en
høj kvalitet,

En anden væsentlig dagsorden på området for sær-
kompetence vedrørende medarbejderudvikling, er ønsket
og nødvendigheden af en — efter bankens størrelse —
meget høj innovationsevne. Med udviklingen i konkurren-
cen mellem finansielle institutioner sammenholdt med en
samfundsudvikling, der har været præget af meget stor
teknologisk udvikling, har det været en tvingende nød-
vendighed, at vores medarbejdere og ledere har været i
stand til hele tiden at skabe nye innovationer. Dette er en
forudsætning, hvis vi skal udleve vores mission og vision.

Med den stigende teknologiske udvikling blev inter-
net mere og mere interessant. I 1998 fandt vi markedet
modent til introduktion af internetbank. Som de første i
Danmark udbød vi dette produkt sammen med vores da-
tacenter SDC og de største interessenter på datacentret.
Udviklingen var kommet for at blive, så den 1. januar
2000 udbød vi den første full-service internetbank i
Danmark, Lån & Spar Nextbank.

For at fastholde vores prisbillighed og kvalitet var det
samtidigt nødvendigt at udvikle interne værktøjer, der på
samme tid kunne effektivisere bankens fremstillingspro-
cesser og højne kvaliteten i bankens udbud af finansielle
serviceydelser.

Til dette brug udviklede vi sammen med Lån & Spar
Fond et kundedatabasesystem, der samtidig kunne styre
alle de bløde kundedata og effektivisere fremstillings-
processen. Systemet blev udviklet sammen med IBM,
men på en måde så banken selv efterfølgende var i stand
til at drive og videreudvikle systemet.

Et par år før havde vi besluttet at udvide vores sær-
kompetence på det teknalogiske område, idet vi fandt
fordele i anvendelse af såkaldte scorings- og/eller data-
miningsværktøjer. Den første anvendelse var udvikling af
applikationsscoring dvs. kreditvurdering på grundlag af
ansøgerens faktiske data. Vores afdeling for Business In-
telligence har siden udviklet modeller til behavioural
scoring dvs. kreditvurdering på grundlag af kundens fak-
tiske økonomiske adfærd på sine konti i banken.

Via vores kundedatabasesystem tildeles hovedparten
af kunderne kreditbevillinger alene baseret på deres hid-
tidige faktiske adfærd.

I løbet af 1990'erne etablerede vi en række rådgiv-
ningscentre med det formål at blive landsdækkende. I
lyset af bankens mission og vision sammenholdt med den
demografiske udvikling i Danmark valgte vi at etablere
rådgivningscentre dér i landet, hvor der var etableret uni-
versiteter.

Efter udbygningen af rådgivningscentrene etablerede
vii 2001 den første systembank, Politibanken. Koncep-
tet blev udviklet sammen med Politiforbundet i Danmark
med flere formål for øje. For det første ville vi øge antal-
let af bankens distributionskanaler, for det andet ville vi
udleve bankens mission og vision, og for det tredje ville vi
geare bankens marketingbudget.

Politiforbundet står for markedsføringen af banken
over for deres medlemmer, mens banken tilbyder en ræk-
ke fordele for forbundets medlemmer, som står i forhold
til de sparede marketingkroner.

Systembankkonceptet blev godt modtaget blandt dan-
ske lønmodtagere, hvorfor vi siden har udvidet konceptet,
således at vi ved udgangen af 2004 i alt udbyder 28
systembanker. De seneste år har vi udvidet samarbejdet
til også at omfatte organisationer uden for ejerkredsen,
for eksempel ÆldreSagen og Team Danmark.

Vi fik samtidig mulighed for at videreudvikle vores
koncept med MassCustomization, således at systemban-
ken først og fremmest er en virtuel bank, der udbydes via
organisationens hjemmeside, mens vores rådgivningscen-
tre også står til rådighed, hvis kunderne måtte ønske det.
Vores kompetence på udvikling af internetbanker nyttig-
gøres ved, at vi customiserer individuelle bank-applika-
tioner til de enkelte organisationer.

Organisationerne har især anvendt systembanktilbud-
det til loyalitetsskabelse over for medlemmerne. Et af
vores tilbud har været et gratis MasterCard, der med
organisationens logo samtidig har været med til at
"hrande” den enkelte organisation.

Samtidig har vi anvendt masseudstedelsen af Master-
Card til at opbygge et yderligere indtjeningsområde. Sel-
ve konceptet matcher fint vores teknologiske kompeten-
cer, herunder datamining- og creditscoringværktøjer.

I forbindelse med introduktionen af nye internatio-

male regnskabsstandarder — IAS — og introduktion af

 

 

 

r.ye solvensregler og risikostyringssystemer, har vi valgt
at videreudvikle vores teknologiske værktøjer, således at
disse kan anvendes til åvanceret styring af bankens kre-
ditrisici. !

' vi indgik i 2004 aftale med bankens datacenter SDC
om at implementere kreditstyringsværktøjerne på data-
centret, således at også centrets øvrige pengeinstitutkun-
der kunne gøre brug af disse, Vi fik til gengæld honoreret
dele af vores udviklingsarbejde samt implementerings-
omkostninger. Begge parter har således ved den frem-
tidige systemudvikling glæde af de fælles værktøjer.

Vores teknologiske kompetence til egenudvikling af
scorekort blev nyttiggjort i samme anledning, idet flere
øvrige pengeinstitutter har valgt at erhverve denne ydel-
se hos os. i

' Udviklingen fra et servicekoncept udbudt via 6 rådgiv-
ningscentre til i dag, hvor forretningskonceptet udbydes
fra 14 rådgivningscentre, 1 kontaktcenter, 1 virtuel bank
oc: 28 systembanker, der tilbyder finansielle serviceydel-
ser via forretningssamarbejdspartnerens hjemmeside

Opbygge særkompetencer inden for
teknologi.
Udvikling af scoringsværktøjer til

samt anvendelse af bankens rådgivningscentre, funge-
rer til vores fulde tilfredshed, hvorfor vi vil videreudvikle
denne distributionsmodel.

Ligeledes vil vi videreudvikle vores kundedatasystem.
Automatiseringen af vores produktionsprocesser vil
ligeledes fortsætte. Netop nu overvejer vi, om udviklin-
gen skal fortsættes ved videreudvikling af bankens eget
system, eller om videreudviklingen skal foregå via et fæl-
les kundedatasystem integreret med det fundamentale
Kernesystem på SDC.

Der er væsentlige sammenhænge mellem forretnings-
model, distributionsmodel og Lån & Spar Banks måde at
organisere sig på. Derfor prioriteres arbejdet med udvik-
ling af organisation og medarbejdere højt.

Udvikling af strategiske drivkræfter og

eksplicitering af værdigrundlaget

12001 startede vi en længerevarende proces, der har til
hensigt at styrke sammenhængen mellem Lån & Spars
vision, image og kultur.

… Private danske forbrugere.

Systembanker inden for ejerkredsen.
Systembanker uden for ejerkredsen

— eksempelvis Team Danmark og ÆldreSagen.

 

Hvem er vores kunder?

 

kreditvurdering af kunder på baggrund
af kundernes faktiske økonomiske
adfærd.

Videreudvikling til at understøtte de
nye internationale regnskabsstandar-
der (IAS).

 

 

 

 

dl Hvordan kommer vi ind på markeder? >>
Z ——]

 

Fra 6 filialer til 15 rådgivningscentre
— Lån & Spar bliver landsdækkende.
Finansielle rådgivningsværktøjer til kunder i form

 

 

Kompetencerne opbygget ved udvikling
af internetbanken nyttiggøres ved at
tilbyde individuelle bankapplikationer

  

til de enkelte organisationer.

Opbygge særkompetencer inden for
medarbejderudvikling.

Høj innovationskraft.

Tilbyder konkurrencedygtige priser og
høj kvalitet.

af Servicedisketter, C.D-rommer og pc bank.
Danmarks første internetbank, som kaldes
”Lån & Spar Nextbank”.

Loyalitetsskabelse i form af Systembankaftaler.
Der er i dag 28 Systembankaftaler.
MassCustomization hvor Systembanker er
virtuelle banker, der udbydes via organisationer-
nes hjemmesider, men hvor Lån & Spars rådgiv-
ningscentre står til rådighed.

23

Bedst til private

 

 

Målet er, at vores image skal afspejle vores vision og
kultur. Jo mere positivt kunderne opfatter Lån & Spar,
des mere oplagt et valg er banken i den situation, hvor de
ønsker at skifte bank.

Processen blev opdelt i forskellige delprocesser, hvor
første delproces var at få identificeret en række strate-
giske drivkræfter, der skulle være med til at operationa-
lisere Lån & Spars vision. Drivkræfterne skulle være
funderet i vores værdigrundlag, herunder det fundament
vi ønskede at basere vores fremtidige udvikling på.

En styregruppe på 9 personer fra Lån & Spars ledelse
arbejdede sig frem til følgende fem drivkræfter:

- Markante samfundsholdninger
Lån & Spar vil vise ægte interesse for
privatøkonomi i et bredt perspektiv.

- Originalitet
Lån & Spar vil levere originale bankløsninger
til de private danskere.

- Tillid
Lån & Spar vil skabe gennemsigtighed i priser og
koncepter.

- Innovation
Lån & Spar vil skabe innovation og understøtte
medarbejdernes arbejde med innovationer.

- Værdi for værdi
Lån & Spar vil skabe værdi for sine kunder ud fra
bankens partnerskabsmodel.

Disse fem drivkræfter blev sammenfattet i overskriften
"MOTIV",

Drivkræfterne fylder rammerne i vores holdnings- og
værdisæt, som på samme tid forener visionen og kultu-
ren. Det er vores vurdering, at vi ikke kan opfylde vores
vision, hvis ikke bevægelsen frem måod visionen baserer
sig på medarbejdernes kompetencer, kvalifikationer, øn-
skede udvikling og kulturen i Lån & Spar. I den sammen-
hæng er det vigtigt, at vi er i stand til at tiltrække, fast-
holde og udvikle vores medarbejdere.

Arbejdet med drivkræfterne blev samtidig startskud-
det til igangsættelsen af forskellige delprojekter, der

hver især skulle være med til at skabe et resultat til det
fælles mål. Et af resultaterne af disse anstrengelser var
indførelsen af trapperenter på udlån. Vi var i sintid den
første bank til at indføre trapperenter på indlån, dvs.
konti hvor rentesatsen bliver bedre i takt med, at indlånet
bliver større. Vi syntes, det var på tide at indføre samme
princip på lån og kreditter, hvor rentesatsen bliver bedre
des større udlån, kunden har .

Anden delproces var herefter at gøre vores værdi-
grundlag eksplicit gennem ledelsesværdier og medarbej-
derværdier.

Lån & Spar har været en værdistyret virksomhed si-
den etableringen i 1880. Ekspliciteringen af værdigrund-
laget var således bloten fortsættelse af arbejdet med
værdistyring, hvor vi ønskede at modernisere måden at
arbejde med værdier på og dermed tilpasse os udviklin-
gen i omgivelserne, hvor det omgivende samfund er blevet
mere og mere individuelt, og hvor kunderne i højere grad
er begyndt at fokusere på holdninger og værdier. Det har
i forhold til tidligere medført, at kunderne i større om-
fang vurderer valg af pengeinstitut ud fra, om pengein-
stituttet understøtter og supporterer de holdninger og
trends, der er i samfundet, og som matcher det, den en-
kelte står for. Det betyder også, at kunderne i større grad
vil stille krav til, at de kender pengeinstituttets holdnin-
ger og værdier. Efter vores opfattelse skyldes denne æn-
dring en udvikling fra industrisamfundet over til videns-
og informationssamfundet, hvilket betyder, at de enkelte
individer i dag har større indblik i flere forskellige om-
råder, samtidig med at den enkelte i større omfang stil-
ler krav til sig selv og sin omverden. Virksomhedens egne
værdier bliver således i højere grad afgørende for dens
evne til at konkurrere.

Tilsvarende gælder for den nye generation af medar-
bejdere, som stiller samme krav som vores kunder. De vil
have lov at udfolde sig med mulighed for at påtage sig et
ansvar og udvise beslutsomhed. Denne mulighed skabes
ien værdidrevet organisation, hvor værdierne netop er
med til at skabe tilfredse, motiverede og selvtillidsfulde
medarbejdere, der skaber empowerment i virksomheden.
Moderniseringen af arbejdet med værdier er således en
væsentlig forudsætning for os med henblik på at kunne
tiltrække, fastholde og udvikle medarbejderne.

Selve processen omkring værdierne blev igangsat i
2002 efter implementeringen af de strategiske drivkræf-

 

 

 

 

 

 

ter. Første skridt i denne proces var udvikling og imple-
;mentering af lederskabsværdier, På et seminar, hvor alle
bankens ledere deltog, udviklede man i forening de leder-
skabsværdier, der skal være bærende for den enkelte le-
ders udvikling og adfærd. Værdierne er:

; - Sund forretning :
…= Ansvar

"- Mod ;
- Tillid. i

ZF.
å

- Disse fire værdier blev sammenfattet i overskriften
YSAMT”. i

; I overensstemmelse. med Lån & Spars kultur blev le-
derskabsværdierne udarbejdet under et tre dages ekster-
natkursus i Nordjylland. Ved outdoor teambuildingøvel-
cer blev relevante temaer sat i perspektiv. Øvelserne blev
gennemført af bankens eksterne konsulenter Zest to Life
under ledelse af Bjarne Petersen og Lars Juulsgaard.

" 12003 igangsatte vi processen omkring implemen-
tering af medarbejderværdier. Processen blev tænkt og
udført som en Bottom Up proces, hvor vi valgte at lade
medarbejderne formulere de fælles værdier, Efter vores
opfattelse er deten anderledes tilgang end hos mange
andre virksomheder, der arbejder med værdier. Her er det
typisk topledelsen, der udarbejder værdierne, hvorefter
medarbejderne involveres i den efterfølgende proces. Vi
valgte vores fremgangsmåde ud fra-et ønske om at skabe
den rette medarbejderihvolvering og det rette medansvar
i brocessen for dermed at skabe gennemslagskraft i hele
organisationen for værdiarbejdet.

+ Efter at alle medarbejdere havde fået mulighed for at
arbejde med værdibegrebet, og derigennem fået mulig-
håéd for at definere sine egne værdier, blev alle bankens
medarbejdere samlet over fire dage på Hotel Frederiks-
dal med henblik på at finde nogle konkrete fælles vær-
dier. Ud fra en form for flodleje model blev medarbejder-

i
i

: mles
x ederne sam

| utter visen

2002

 

2003

ne samlet i forskellige grupper, der efterfølgende skulle
samles for at blive enige om de fælles værdier. Resultatet
af anstrengelserne blev fre værdier, nemlig:

- Tillid

- Entusiasme
- Ansvarlighed
- Mod.

Disse fire værdier blev sammenfattet i overskriften
”TEAM”.

Hen over sommeren 2003 blev der arrangeret vær-
dicaféer, hvor alle medarbejdere havde mulighed for at
møde op rundt omkring i landet for at drøfte værdierne
igen.

Med henblik på at sikre momentum i hele processen
uddannede vi 45 værdiambassadører, der skulle være
med til at gå forrest i implementeringsprocessen. Dette
var en vigtig beslutning i det videre arbejde med værdier
— specielt set i lyset af, at der er tale om en proces, som
ikke har et endeligt defineret mål. Formålet med ambas-
sadørernes arbejde er, at der i alle afdelinger er en per-
son, der sikrer, at værdidebatten er i kog, uden at det er
den daglige ledelse, der nødvendigvis skal gå forrest i
forhold til implementeringen. Ambassadørerne er udsty-
ret med en ”værktøjskasse”, der indeholder forskellige
aktiviteter og redskaber, der kan skabe debat og gøre
arbejdet sjovt, inspirerende og alvorligt. Ambassadø-
rerne, der er en accepteret del af arbejdet med værdierne
blandt alle medarbejderne, kommer jævnligt med input
til hinanden om nye metoder og ideer til, hvordan de hoj-
der momentum i debatten. Det gøres via et fælles mailfo-
rum, hvor alle skriver til alle. Ambassadørerne er samti-
digt blevet bedt om at sikre en nedskrivning af historier i
”værdibøger”.

Det er Lån & Spars værdigrundlag, der binder mission,
vision og MOTIV sammen.

istorier 09
er, fortæller hist
ebatter '

erd
Atle enhed ed værdierne

  

2004

2004

25

 

Bedst til private

 

 

Kundestrategi — excellent kundebetjening

Efter vores udvikling og implementering af strategiske
drivkræfter og ekspliciteringen af værdigrundlaget er
hele fundamentet for at udvikle og implementere vores
kundestrategi ”excellent kundebetjening” til stede. Ex-
cellent kundebetjening har været vores fokusområde i
2004 og vil også være det i de kommende år, således at
processen mod en excellent kundebetjening i hver ene-
ste kundesituation bliver en fuldstændig integreret del af
Lån & Spars kultur.

Målet med alle tiltag i Lån & Spar er i sidste ende ret-
tet mod kunderne. For at differentiere os i endnu højere
grad i forhold til de øvrige pengeinstitutter i betjeningen
af kunderne — og dermed leve op til vores mission om at
sikre danske forbrugere gode priser og ordentlige vilkår
— mener vi, det er helt naturligt at integrere alle vores
delprojekter, med det fælles mål at give kunderne en ex-
cellent betjening.

Efter vores vurdering er en vigtig del af excellent kun-
debetjening hele tiden at kunne tilbyde kunderne attrak-
tive og relevante produkter. Tidligere i denne årsrapport
har vi beskrevet flere af de nye produkttiltag, som vi har
implementeret i 2004, hvorfor vi ikke vil komme nærme-
re ind på dette her. Vi vil dog understrege, at vi fortsat vil
fokusere på at udvikle nye produkter, således at kunderne
hele tiden oplever, at vi har nogle gode tilbud på hylderne.

En anden vigtig parameter i excellent kundebetjening
er at give kunderne en god oplevelse, når de henvender
sig til banken. Derfor har vi også arbejdet med at forbed-
re vores service, således at kunden hver gang oplever en
betjening, der er lidt mere end det forventede. Dette stil-
ler naturligvis store krav til vores organisation og vores
medarbejdere, men som tidligere omtalt har vi netop far
at sikre, at alle bankens medarbejdere altid har fokus på
kunden, foretaget en organisationsjustering, der i endnu
højere grad skaber kundefokus.

Vi arbejder selvfølgelig også på at skabe den gode kun-
deoplevelse på vores hjemmeside, www.isb.dk. Her for-
søger vi i endnu højere grad at skabe det rette forum for
kunden, blandt andet ved at give kunden større mulighed
for at skabe sin egen Lån & Spar hjemmeside.

For at sikre at kunderne hele tiden er i øjenhøjde med
banken, har vi udviklet et Personligt Økonomisk Overblik,
der er en form for ”sundhedsrapport” på kundens økono-

mi. Ligesom der er sundhedsattester på huse og biler,er
det tanken, at man også kan lave sundhedsattest på kun-
dens privatøkonomi ved at sammensætte de forskellige
oplysninger på bil, bolig, pension etc., som banken har fra
kunden. Det Personlige Økonomiske Overblik skal være
med til at give kunden et godt overblik over sin privat-
økonomi. Det er hensigten, at kundens beslutningsgrund-
lag vises, dvs, bankens beregninger af kundens økonomi.
Dette skal blandt andet være med til at sikre, at kunden
træffer det til enhver tid bedste valg. Det er naturligvis
meningen, at kunden får udleveret sit Personlige Økono-
miske Overblik.

Overordnet set er Lån & Spars mål med excellent kun-
debetjening, at:

- Skabe overblikket for kunden vedrørende kundens
privatøkonomi. Dette gøres blandt andet ved at stille
alle retevante informationer til rådighed for kunden,
således at den enkelte kunde kan tilrettelægge en
sund privatøkonomi.

- Komme i kontakt med kunden og efterfølgende leve-
re en individuel, professionel og unik rådgivning med
udgangspunkt i oplysninger om eksempelvis livsstils-
indikatorer og kundens fremtidsudsigter.

- Udvikle differentierede produkter, der kan være med
til at opfylde målet om, at kunden oplever en særlig
rådgivning omkring privatøkonomien.

Ud over at excellent kundebetjening kan opfattes som
en konkurrenceparameter på den finansielle markeds-
plads, så er det også vores opfattelse, at kundestrategien
er fuldstændig i tråd med de offentlige myndigheders
øgede fokus på etiske regler, god skik regler og forbedret
rådgivning inden for den finansielle sektor. Et eksempel
herpå er Finanstilsynets bekendtgørelse om god skik for
finansielle virksomheder, der trådte i kraft den 1. oktober
2003. Reglerne omhandler private kundeforhold og er
bindende, De erstatter Forbrugerombudsmandens hidti-
dige regler på området.

Reglerne i den nye bekendtgørelse er en opstramning
af kravene til de finansielle virksomheders rådgivning
af deres kunder. Hovedkonklusionen i de nye regler er, at

 

 

rådgivningen i endnu højere grad skal tilgodese kundens
interesser og give kunden det bedst mulige grundlag for
æt træffe sin beslutning. Det betyder, at pengeinstitut-
terne skal give tilstrækkelig og relevant information om-
kring produkter, ydelser, priser og vilkår for alternative
produkter etc., og derigennem sikre sig, at kunden for-
står konsekvenserne af de valg, vedkommende træffer.
Rådgivningen skal kunne dokumenteres skriftligt, hvilket
stiller store krav til det materiale, der udleveres til kun-
den. ;

. I Lån & Spar harmonerer denne bekendtgørelse med
ønsket om udvikling og implementering af excellent kun-
debetjening, og ved at implementere excellent kundebe-
tiening er det vores mål at være med til at sætte en stan-
dard for kunderådgivning, som gør, at vi er på forkant
med god skik reglerne.

Forventninger til fremtiden

Vi forventede vanskelige forretningsvilkår i 2004. Det
kom til at holde stik. Visforventer ligeledes vansketige for-
retningsvilkår i 2005. i

Vi forventer fortsat en afdæmpet vækst, stort set
uændret ledighed og et'erhvervsliv præget af beskeden,
om end svagt stigende éfterspørgsel. Internationalt for-
venter vi fortsat afdæmpede konjunkturer. Selvom væk-
sten i USA i 2004 var stigende, noterer vi, at den mang-
lende vækst i euro-området fortsat smitter af på de dan-
ske muligheder,

De umiddelbare signaler primo 2005 med en svagt
stigende dollarkurs vurderer vi som begyndelsen på en
svagt stigende vækst i Europa, der tidligst forventes af få
momentum sidst på året.

I lyset af vores balancesammensætning er en blanding
af det laveste renteniveau nogensinde og fortsat afdæm-
pede konjunkturforhold noget, der kan mærkes på det
økonomiske resultat. Vivil derfor fortsætte vores fokus
på effektivisering samtidig med vækst.

I lyset af den lave rente sammenholdt med rækken af
nye finansielle ydelser som afdragsfrie lån, rentetilpas-
ningslån m.m., forventer vi fortsat stigende ejendomspri-
ser. Vi forventer således, at kundernes tilbagebetalings-
evne vil være på et tilfredsstillende niveau.

Der kan opstå investeringsbehov i 2005, såfremt de
øriskede filialplaceringer i hovedstadsområdet opstår.

Kommunernes lokalplaner er fortsat hindrende for de
ønskede placeringer.

Vi forventer at videreudvikle bankens systembanker i
2005. Især på kortområdet forventer vi større investe-
ringer, Udviklingen i infrastrukturen muliggør bredere og
bedre produktudbud i de kendte kortydelser.

Med udgangspunkt i renteniveauet primo 2005 for-
ventes en basisindtjening efter hensættelser for 2005,
der forrenter egenkapitalen med 2 — 4% over renten på
en 10-årig statsobligation. På grund af bankens store
indlånsoverskud er bankens renteindtægt i væsentligt
omfang afhængig af udviklingen i markedsrenten. Det
er således også på den baggrund, at bankens resultat-
forventninger vurderes i forhold til renten på en 10-årig
statsobligation.

Med baggrund i de strategiske projekter, banken ar-
bejder med hen over de kommende år, forventes en trin-
vis resultatforbedring, således at basisindtjeningen efter
hensættelser for 2006 forrenter egenkapitalen med 4
— 6% over renten på en 10-årig statsobligation. Denne
forventning skal ligeledes ses med udgangspunkt i rente-
niveauet primo 2005.

De nævnte resultatforventninger er behæftet med
større usikkerhed end sædvanligt grundet indførelsen
af IFRS jf. tidligere omtale. I 2004 er vi påbegyndt en
dialog med Finanstilsynet vedr. Basel II reglerne, der
skal gælde fra 2007. Lån & Spar ønsker at anvende den
avancerede metode til opgørelse af kreditrisici.

I lyset af udskiftninger i bankens bestyrelse på sidste
generalforsamling har bankens bestyrelse besluttet at
gennemføre en større strategiudredning. Bankens besty-
relse og ledende medarbejdere har således siden august
2004 gennemført en række strategiworkshops med såvel
internt som eksternt input. Stråtegiudredningen forven-
tes afsluttet i august 2005.

Såvel bankens ledelse som bankens medarbejdere ser
frem til et spændende 2005. Vi er godt rustet til konkur-
rencen også i 2005. Konkurrencedygtige priser og finan-
sielle serviceydelser, et bæredygtigt koncept samt velud-
dannede medarbejdere er et godt fundament for fortsat
udvikling af virksomheden. Den 23. september 2005 kan
Lån & Spar Bank fejre 125 års jubilæum.

27

 

Bedst til private

 

Risikoområder

 

Kurs og renterisiko

Vores politik har været og er fortsat at føre en forsig-
tig investeringspolitik i værdipapirer. Privatpersoner
har gennem de senere år opbygget et betydeligt indlån i
pengeinstitutterne set i forhold til udlånet. Som ren pri-
vatkundebank præger denne udvikling naturligvis også
os, idet vi har en betydelig overskudslikviditet. Vores ind-
lånsoverskud udgør i 2004 ca. 3.019 mio. kr.

Udviklingen på kapitalmarkedet har været særdeles
svingende igennem 2004. Aktier er generelt steget be-
tydeligt, mens obligationsrenten har bevæget sig en del
over året.

I USA steg Dow Jones med 8,9 % mens Nasdaq steg
med 6,1 %.I Europa steg Euro Stoxx 50 indekset med
6,9 %. Det danske aktiemarked klarede sig godt i år
2004 med en stigning i KF X-indekset på 17,3 % ogi
totalindekset (KAX) på 21,6 %.

Renterne har svinget meget igennem året på baggrund
af stærkt skiftende forventninger til udviklingen i inter-
national økonomi. Renten på en 2-årig statsobligation
faldt således fra primo til ultimo 2004 fra 2,77 % til
2,56 %. Renten var dog på et tidspunkt af året oppe på
3,02 % henholdsvis nede på 2,25 %.

Frygten for en international recession var domineren-
de i 1. kvartal og lagde et nedadgående pres på renterne.
Igennem 2. kvartal sås overraskende positive tendenser
fra det europæiske og amerikanske arbejdsmarked, hvil-
ket fik renterne til at stige. Igennem 2. halvår blev det
stadig mere klart, at der var en negativ udvikling på det
europæiske arbejdsmarked, samtidig med at finansie-
ringsbyrden fra den amerikanske budget- og betalings-
balance lagde pres på de amerikanske renter, især efter
præsidentvalget i november. Forskellen mellem den
amerikanske og tyske 10-årige rente steg således med
0,5 % i løbet af 2004, mens USD blev svækket i forhold
til EUR og DKK med ca.8 %.

Siden den 30. juni 2004 har den Amerikanske
Centralbank (FED) strammet pengepolitikken for at til-
passe denne til et højt aktivitetsniveau i amerikansk øko-
nomi og et fortsat stigende underskud på betalingsbalan-
cen. FED har strammet pengepolitikken i alt fem gange
i 2004 med en samlet rentestigning på 1,25 %-point fra
1,00 % til 2,25 % ultimo 2004. Den Europæiske Cen-
tralbank (ECB) og Nationalbanken har ikke ændret sine
renter i 2004.

Vores obligationsbeholdning har som vanligt været
sammensat ud fra en forsigtig og konservativ investe-
ringspolitik.

Størrelsen af, og dermed også risikoen på obligati-
onsbeholdningen, er reduceret, især i perioden omkring
det amerikanske præsidentvalg. Rammerne for vores
placeringsbeholdning i aktier har været uændret igen-
nem året. Obligationsbeholdningen har primært været
baseret på at opnå et renteafkast frem for kursgevinster.
Størrelsen af obligationsbeholdningen er i væsentlig grad
reguleret således, at kursrisikoen ikke overstiger det for-
ventede ordinære driftsresultat. Beholdningen af konver-
tible realkreditobligationer over par blev negativt påvir-
ket af lanceringen af nye variabelt forrentede realkredit-
lån med renteloft medio november 2004.

Usikkerhed på kapitalmarkedet har præget sammen-
sætningen af fondsbeholdningen i retning af en reduce-
ret renterisiko i meget likvide værdipapirer. Afkastet af
vores obligationsbeholdning var i 2004 bedre end både
pengemarkedsplaceringer og et passivt køb af indskuds-
beviser i Nationalbanken. Renterisikoen beregnet på
baggrund af korrigerede varigheder ved en renteændring
på 1 %-point var ultimo år 2004 på ca. 23,6 mio. kr.,
svarende til ca. 3,9 % af vores kernekapital, mod 26,0
mio. kr. ultimo 2003. Det danske aktiemarked klarede sig
godt i år 2004.

Kundernes interesse for at handle aktier er fortsat sti-
gende. Vores beholdning af aktier, som har til formål at
kunne matche de fleste kunders handelsønsker, havde ul-
timo året en kursværdi på omkring 20 mio. kr.

Renteswaps

Vi har i et vist omfang ydet udlån med en fast rente i op
til 10 år. Udlånene ydes typisk i forbindelse med billån og
ejerboligbelåning. For at imødegå det misforhold og den
risiko, der er mellem variabelt forrentede indlån og fast
forrentede udlån, indgår vi såkaldte renteswap-aftaler.
Et renteswap er en aftale om, at to parter bytter rentebe-
talinger, mens der ikke udveksles afdrag.

Kreditrisici

Lån til lønmodtagere
Lån & Spar Banks kreditrisici knytter sig primært til ud-
lån til lønmodtagerkunder.

Det er vores målsætning, at tab og hensættelser, målt i
procent af udlån og garantier, ikke må overstige 0,75%
pr. år set over en årrække. Kundernes tilbagebetalings-
evne har udviklet sig fornuftigt. Der er i 2004 tilbageført
tab og hensættelse for 22,5 mio. kr.

 

 

De principper, der ligger til grund for vores kreditvur-
dering af lønmodtagere, bygger på en vurdering af kun-
dens indkomst- og formueforhold, forventede fremtidige

tilbagebetalingsevne:og økonomisk adfærd. Siden 2002
har vi anvendt eget udviklet system til adfærdsscoring,
'dette anvendes tillige som støtteværktøj til kreditvurde-
'ring af eksisterende kunder. Systemet giver mulighed for
at tildele eksisterendé kunder forhåndstildelte rammer

til kreditgivning. — |

Vores bevillingssystem er opbygget således, at største-
delen af afgørelserne kan træffes i det rådgivningscenter,
kunden har kontakt til, men samtidig på en sådan måde,
at ledelsen opretholder indblik i kvaliteten af nybevilgede
fån og kreditter. '

Tab og hensættelser (netto) på udlån til lønmodtagere,
'målt i forhold til udlånet, er i périoden 2000 til 2004 fal-
det fra 0,17% til -0,37%,

Lån til faglige organisationer

Vi ønsker at tiltrække organisationer og institutionelle
"investorer, der ikke frembyder væsentlige kreditrisici,
'som låntagere. Vi hår aldrig foretaget hensættelser eller
konstateret tab på sådanne engagementer.

Lån til erhvervskunder og spekulative låneaktiviteter
Vi besluttede primo 2001 at udvide lånekonceptet, så-
ledes at ingeniører og ansatte i sundhedssektoren, der
"påbegynder egen virksomhed, også kan betjenes af os, så
længe virksomheden har en relativ beskeden størrelse.
Herudover påtager vi:os ikke risici på traditionelle er-
hvervskunder, ligesom vi ikke påtager os risici ved kun-
ders spekulative låneaktiviteter, Lån & Spar Bank råd-
giver ikke kunder i spekulative forretninger.

'Garantistillelse for pantebreve

Ved garantistillelse for pantebreve anlægger vi en kon-
servativ vurdering af Såvel den enkelte ejendom som af
den enkelte debitor. 2004 var fortsat præget af stigende
éjendomspriser, hvilket har medført en øget pantsikker-
hed og dækning på de nødlidende garanterede pante-
breve. Dette har samtidig betydet et fortsat lavt niveau i
anmeldte og gennemførte tvangsauktioner.

Hensættelsesprincipper
Hensættelsespolitik 3 udlån

Nores tabsrisici på udlån vurderes løbende, og der foreta-
ges hensættelse, så snart vi får en viden, der sandsynlig-

gør, at et lån vil være forbundet med en tabsrisiko. Vi har
i 2004 besluttet, at vi fra 2005, som følge af de nye regn-
skabsregter, vil aflægge regnskab efter de internationale
regler IFRS/IAS. De nye regler får en væsentlig indfly-
delse på måden at hensætte på fremover. Den væsentlig-
ste forskel er, at vi på nuværende tidspunkt kan hensætte
på engagementer, når tabet truer. Men efter 1/1-2005

må vi først hensætte, når det kan sandsyntiggøres, at
kunden ikke kan tilbagebetale sin gæld.

Statistisk hensættelse

Vi har siden åpril 2002 foretaget hensættelser på enga-
gementer under 300.000 kr. ud fraen statistisk hensæt-
telsesmodel baseret på adfærdsscoring. Dette er et led i
en mere langsigtet strategi til imødegåelse af de krav, der
vil følge af Basel II.

Den statistiske hensættelsesmodel er baseret på ud-
tånsporteføljens fordeling på risikoklassificering ved
anvendelse af adfærdsscoring og en statistisk beregnet
sandsynlighed for, at et engagement vil blive nødlidende
inden for 12 måneder.

" De statistiske hensættelser omfatter privatkundeenga-
gementer i Lån & Spar Bank med et udlånsengagement
under 300.000 kr., dog undtaget pantebreve og de indivi-
duelle hensættelser.

De statistiske hensættelser, der er opgjort på dette
grundlag, udgjorde ultimo 2004 24 mio.kr. af en porte-
følje på 1.265 mio. kr.

Individuelle hensættelser

Der foretages individuel hensættelse på udlån over
300.000 kr. og på engagementer overgivet til inkasso.
Tabsrisikoen på engagementer opgøres som gælden re-
duceret med en forsigtigt skønnet værdi af de stillede
sikkerheder og debitorernes mulighed for afvikling.

Hensættelsespolitik — pantebreve

Vi vurderer årligt, om den forventede konjunkturudvik-
ling giver anledning til regulering af de foretagne hen-
sættelser på pantebreve og garantistillelse, Endvidere
hensættes individuelt på pantebreve og garantiforpligtel
ser, hvor der har vist sig en latent risiko.

Afskrivning

Udlån og pantebreve afskrives, så snart debitors mang-
lende betalingsevne er konstateret. Udviklingen i de se-
neste 5 års tab og hensættelser på udlån er gengivet på
de følgende sider.

29

 

Bedst til private

 

 

Afskrivninger og hensættelser for 2000 - 2004 i 1.000 kr.

Opgørelse af årets driftspåvirkning
Nyhensat i året

Tidligere hensat, nu tilbageført

Afskrevet direkte over resultatopgørelsen
Indgået på tidligere afskrevne fordringer
Afskrivninger og hensættelser netto
Årets driftspåvirkning

Driftspåvirkning, udlån

Driftspåvirkning, pantebreve
Driftspåvirkning, garantier

I alt

Årets konstaterede tab |.
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet
Afskrevet direkte over resultatopgørelsen
Årets konstaterede tab

Hensættelseskonto ultimo året

Hensat vedr. udlån

Hensat vedr. pantebreve

Hensat vedr. garantidebitorer

I alt

Bevægelser på hensættelseskonto

Hensat primo på udlån og garantidebitorer
Nyhensat i året

Tidligere hensat, nu tilbageført ”
Tidligere hensat, nu endelig afskrevet

Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer

2000

51.598
43.344
541
6.307
2.490

5.043
-2.600
47
2.490

7.447
541
7.988

89.523
198
5.406
95.127

94.320
51.598
43.344

7.447
95.127

2001

39.828
26.992
383
5.553
7.666

5.761

1.933
7.666

9.567
383
9.950

91.021
170
7.205
98.396

95.127
39.828
26.992

9.567
98.396

2002

69.298
61.497
702
4.094
4.409

3.540
970
-101
4.409

24.662
702
25.364

73.322
1.140
7.073

81.535

98.396
69.298
61.497
24.662
81.535

2003

39.120
20.464
1.180
8.952
10.884

11.828
-251
-693

10.884

21.986
1.180
23.166

71.284
889
6.032
78.205

81.535
39.120
20.464
21.986
78.205

2004

16.172
22.515
957
6.356
-11.742

-12.150
-335
743
-11.742

11.325
957
12.282

53.397
553
6.586
60.536

78.205
16.172
22,515
11.325
60.537

 

 

 

' A-hensættelser ;
; Hensat vedr. udlån |
' Hensat vedr. pantebreve
> Hensat vedr. garantidebitorer
: 1 alt
' B-hensættelser i
; Hensat vedr. udlån
; Hensat vedr. pantebreve
Hensat vedr. garantidebitorer
I alt
. Udlån, pantebreve og garantier før hensættelser
' Udlån
: Pantebreve
Garantier
I alt
” Hensættelsesprocenter | |
Hensat ultimo i pct. vedr. udlån
Hensat ultimo i pct. vedr. pantebreve
Hensat ultimo i pct. vedr. garantier
I alt
"Årets driftspåvirkning i %
Af udlån
Af pantebreve
Af garantier
Af udlån, pantebreve/garantier
"Nulforrentet udlån i 1.000 kr.
Nulforrentet udlån i alt
Hensat på nulforrentet udlån
"Nulforrentet udlån i pct. af udlån

1

2000

53.023
198
3.992
57.213

36.500
0
1.414
37.914

2.972.368
117.088
321.642

3.411.098

3,01%
0,17%
1,68%
2,79%

0,17%
-2,22%
0,01%
0,07%

32.648
32.648
1,10%

A- hensættelser til tab, hvor der er en sandsynliggjort risiko for tab.
B- hensættelser til tab, hvor et tab vurderes uundgåeligt, men hvor størrelsen af tabet endnu ikke kan vurderes fuldt ud.

I Lån & Spar Bank vil engagementer med B-hensættelse som hovedregel være overgivet til den centrale inkassoafdeling,
mens A-hensættelser vil være hensættelser på engagementer, der søges inddrevet i rådgivningscentrene.
Reduktionen i B-hensættelserne i perioden 2001 til 2003 skyldes primært, at banken i 2002 ændrede afskrivningsmetode,
således at afskrivningen foretages på et tidligere tidspunkt.

2001

55.462
170
6.336
61.968

35.559
0

869
36.428

2.931.979
143.279
661.253

3.736.511

3,10%
0,12%
1,09%
2,63%

0,20%
-0,02%
0,29%
0,21%

31.624
31.624
1,08%

2002

58.554
1.140
6.053

65.747

14.768
0
1.020
15.788

3.318.992
152.018
805.206

4.276.216

2,21%
0,75%
0,88%
1,91%

0,11%
0,64%
-0,01%
0,10%

10.936
10.936
0,33%

2003

66.292
889
5.617
72.798

4.992
0

415
5.407

3.159.906
118.488
892.578

4.170.972

2,26%
0,75%
0,68%
1,87%

0,37%
-0,20%
-0,08%

0,26%

0%
0%
0%

2004

51.158
553
6.149
57.860

2.239
0

437
2.676

3.282.862

73.733
1.095.842
4.452.437

1,63%
0,75%
0,60%
1,36%

-0,37%
-0,45%

0,07%
-0,26%

0%
0%
0%

31

Bedst til private

 

Anvendt regnskabspraksis

 

Regnskabet er aflagt efter bestemmelserne i Lov om
Banker og Sparekasser mv., de af Finanstilsynet ud-
sendte bekendtgørelser om regnskabsaflæggelse og
kapitaldækningsregier for pengeinstitutter samt de af
Københavns Fondsbørs fastlagte retningslinier.

Ændring af regnskabspraksis
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til
2003, bortset fra at egenudviklet software nu aktiveres
og afskrives i modsætning til tidligere, hvor omkostnin-
gerne blev straksafskrevet.

I 2004 er der aktiveret ca. 1,4 mio, kr. Resultatet efter
skat samt egenkapitalen er forøget med ca. 1,1 mio. kr.

Renter

Der er foretaget periodisering af renter, således at den
del, der vedrører regnskabsåret, er medtaget i resultatop-
gørelsen.

Mellemværender i fremmed valuta

Méellemværender med udlandet og beholdninger af valu-
taer er optaget til de af Danmarks Nationalbank fast-
satte ultimo kurser.

Mellemværender med kreditinstitutter

Repo- og reverseforretninger med kreditinstitutter be-
handles efter reglerne om ægte salgs- og tilbagekøbs-
forretninger, som et lån med sikkerhed i de omhandlede
papirer.

Værdipapirer
Beholdninger af obligationer og aktier, der er noteret på
Københavns Fondsbørs, er optaget til kurs ”alle hand-
ler” på den sidste børsdag. Ved den regnskabsmæssige
behandling af terminsforretninger er ligeledes anvendt
ovennævnte kurser. Udtrukne obtigationer med forfald 2.
januar er optaget til kurs 100.

Unoterede aktier og obligationer optages til skønnet
dagsværdi.

Finansielle instrumenter
Finansielle instrumenter værdiansættes til markeds-
værdi.

Renteswaps, der anvendes til afdækning af renterisi-
koen på fastforrentede udlån, værdireguleres dog ikke.

Udlån og garantier mv.

Behoidningen af pantebreve er optaget til anskaffelses-
kursen. Hvor værdien i handel og vandel på balanceda-
gen er lavere end købsprisen, er beholdningen nedskrevet
til denne lavere værdi.

Fast forrentede udlån, hvor renterisikoen er afdækket
med renteswaps, værdireguleres ikke. Fast forrentede
udlån, der ikke er afdækket med renteswaps, nedskrives,
således at forrentningen mindst svarer til markedsrenten
for tilsvarende fordringer.

Udestående fordringer er i overensstemmelse med god
regnskabsskik blevet underkastet en kritisk vurdering for
at afdække eventuelle risici for tab, hvorefter de fornød-
ne beløh er hensat og udgiftsført i resultatopgørelsen.
Efter tilsvarende retningslinier er der foretaget hensæt-
telser på garantier mv. opført under ikke-balanceførte
poster.

Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver, herunder købt - og egenudviklet
software, optages til kostpris med fradrag for nedskriv-
ninger og linære afskrivninger i overensstemmelse med
aktivernes levetid.

Egenudviklet software udviklet før 1. januar 2004 er
udgiftsført i afholdelsesåret.

Materielle aktiver
Ejendomme er optaget til anskaffelsesværdi med tillæg
af foretagne ombygninger og forbedringer samt fradrag
af af- og nedskrivninger.

Der er foretaget opskrivninger til vurderede markeds-
værdier, hvis disse afviger væsentligt fra anskaffelses-
værdier. Afskrivningsgrundlaget beregnes som anskaf-

 

 

 

felsesværdi eller en op- eller nedskreven værdi ekskl.
grundværdi, reduceret med skønnet scrapværdi af byg-
ning. Der foretages lineære afskrivninger over 50 år.
Ejendomme, overtaget ved afvikling af engagementer,
optages til forsigtigt skønnede realisationsværdier,

Maskiner og inventar er opført til anskaffelsespriser
mied fradrag af lineære afskrivninger i overensstemmelse
med en individuel vurdering af aktivets levetid.

' Der anvendes følgende afskrivningssatser: Maskiner,
ED B-udstyr mv. åfskrives linært med 33%,ombyaning
af lejede lokaler samt erstatning for opgivelse af lejemål
afskrives over lejemålets restiøbetid, dog maksimalt over
5 år dvs. minimum med 20%. Kontormøbler, ventitati-
onsanlæg og transportmidler afskrives med linært 20%
og kunst med 10%.

Skatter
Skatten er beregnet som 30% af årets regnskabsmæs-
sige resultat reguleret for indtægter og udgifter, der
er den skattepligtige indkomst uvedkommende, samt
forskelle mellem regnskabsmæssige og skattemæs-
sige afskrivninger. Under hensættelsen til udskudt skat
henholdsvis under andre aktiver, opføres den beregnede
udskudte skat, der følger af tidsmæssige forskydnin-
ger i regnskabsmæssig, henholdsvis skattemæssig ind-
tægts/udgiftsførsel. Der afsættes ikke udskudt skat på
anlægsaktier ejet under 3 år, såfremt det er hensigten, at
fastholde ejerskabet mere end 3 år. Den udskudte skat er
beregnet ved en skattesats på 30%. Værdien af et skat-
teaktiv opgøres som det fradrag, der forventes udnyttet
inden for en 3 års periode.

Lån & Spar Bank anvender a conto skattemetoden.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen opstilles efter den indirekte me-
tode, med udgangspunkt i ændringen i driftskapital fra
udlån og indlån samt resultatposter.

Pengestrømsopgørelsen viser bankens pengestrømme
for året opdelt på drifts-, investerings- og finansierings-
aktiviteter, samt hvorledes disse pengestrømme har på-
virket årets likvider.

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres med ud-
gangspunkt i ændringen i driftskapital fra udlån og ind-
lån samt resultatposter.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteten opgøres
som nettoforskydningen i finansielle aktiver, materielle
og immaterielle aktiver samt andre aktiver,

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteten opgøres
som nettoforskydningen i finansielle passiver, betalings-
strømme fra optagelse og tilbagebetaling af efterstillede
kapitalindskud, udbyttebetafing til aktionærer og andre
egenkapitalændringer.

Opstillingen viser nettoforskydninger i balancen, og vil
derfor på nogle punkter ikke give et helt retvisende bil-
lede at de egentlige pengestrømme. Kursreguleringer på
værdipapirer er tillagt beholdningerne, hvorved behold-
ningsforskydningen medtager både realiserede og ureali-
serede tab og gevinster.

33

 

Bedst til private

 

Resultatopgørelse i sammendrag 2000 - 2004

 

 

 

 

 

 

1.000 kr. 2000 2001 2002 2003 2004
Renteindtægter 402.515 436.056 398.049 341.021 308.686
Renteudgifter 185.074 190.610 137.079 90.370 69.383
Netto renteindtægter 217.441 245.446 260.970 250.651 239.303
Udbytte af kapitalandele 9,141 11.220 1.769 3.092 4.149
Gebyrer og provisionsindtægter (netto) 52.034 53.561 58.431 60.938 64.537
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 5.601 5.818 6.100 5.935 5,902
Netto rente- og gebyrindtægter 273.015 304.409 315.070 308.746 302.087
Kursreguleringer 11.855 539 -1.630 6.107 3.076
Andre ordinære indtægter 8.509 9.440 8.337 12.482 9.916
Udgifter til personale og administration 227.067 249.077 257.303 261.979 264.089
Af- og nedskrivninger på materielle aktiver 9.340 14.007 14.066 16.385 14.633
Tab og hensættelser på debitorer 2.490 7.665 4.409 10.884 -11.742
Ordinært resultat før skat 53.846 43.639 45.999 38.087 48.099
Skat 17.762 14.466 12.455 8.165 14.473
Årets resultat 36.084 29.173 33,544 29.922 33.626

 

 

 

Balance i sammendrag 2000 - 2004

 

emne mn emne en nr eee

 

 

 

 

1.000 kr. 2000 2001 2002 2003 2004
Aktiver: i |.

Kassebeholdn. og tilgddeh. i kreditinst. mv. 1.175.490. 1.259.073 1.655.107 2.989.085 2.474.271
Udlån i 2.999.735. 2.984.066 3.396.548 3.200.188 3.302.645
Obligationer mv. ; 2.010.060 2.168.523 1.722.800 925.889 1.511.869
Aktier mv. : 470.280 469.628 295.982 115.771 110.072
Immaterielle aktiver ; 315 210 105 1.899 2.887
Materielle aktiver ; 71.488 82.717 118.139 123.918 119.764
Egne kapitalandele i 30.824 41.667 37.898 32.790 16.942
Andre aktiver og periodeåfgrænsningsposter 167.969 120.398 235.020 65.906 81.061
Aktiver i alt i 6.926.161 7.126.282 7.461.599. 7.455.446. 7.619.511
; i

Passiver: i

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 76.800 42.274 64.337 355.489 343.899
Indlån ; 5.914.053 6.147.090 6.323.626 6.138.208 6.322.302
Andre passiver, periodeafgrærisninger mv. 374.673 347.417 468.643 333.798 310.703
Egenkapital 560.635 589.501 604.993 627.951 642.607
Passiver i alt 6.926.161 7.126.282 7.461.599 7.455.446. 7.619.511
Ikke-balanceførte poster talt 316.236 660.125 801.586 894.067 1.089.256
Gennemsnitligt antal ånsatte 309 342 341 325 311

 

i

35

 

Bedst til private

 

Nøgletal

 

2004

 

Udvalgte nøgletal 2003 2002 2001 2000

Gennemsnitlig antal beskæftigede 311 325 341 342 309

Basisindtjening pr. lønkrone 0,24 0,30 0,37 0,40 0,39

Basisindtjening før hensættelser/

gennemsnitlig egenkapital (pct.) 5,5 6,8 9,0 9,1 8,7

Finanstilsynets nøgletalsmodel
1. Solvensprocent 13,0 11,6 9,9 10,9 11,7
2. Kernekapitalprocent 12,6 11,1 9,5 10,9 11,7
3. Egenkapitalforrentning før skat (pct.) 7,6 6,1 7,7 7,5 9,7
4 Egenkapitalforrentning efter skat (pct.) 5,3 4,8 5,6 5,0 6,5
5  Indtjening pr. omkostningskrone 1,18 1,13 1,16 1,16 1,22
6  Renterisiko (pct.) 3,9 4,6 6,2 8,4 7,7

Valutaposition (pct.) 4,4 5,8 6,1 4,5 2,9
8 Valutarisiko (pct.) 0,0 0,1 0,1 0,1 0,0
9 Udlån plus hensættelser herpå i

forhold til indlån (pct.) 53,1 53,3 54,9 50,0 52,2
10 Overdækning ifølge lovkrav om likviditet 400,2 320,9 254,4 377,6 415,5

(pct.)
11 Summen af store engagementer i

forhold til ansvarlig kapital (pct.) 107,8 130,4 149,6 116,1 82,8
12 Andel af tilgodehavender med nedsat 0,0 0,0 0,3 0,9 1,0

rente (pct.)
13  Hensættelsesprocent |. 1,4 1,9 1,9 2,6 2,8
]4 Årets tabs- og hensættelsesprocent -0,3 0,3 0,1 0,2 0,1
15 Årets udlånsvækst (pct.) 3,2 -5,8 13,8 -0,5 0,1
16 Udiån i forhold til egenkapital 5,1 5,1 5,6 5,1 5,4
17 Årets resultat pr. aktie (kr.) 12,4 11,0 12,2 10,3 12,8
18 Indre værdi pr. aktie 237 232 223 210 200
19 Udbytte pr. aktie (kr.) 7 7 7 0 8
20. Børskurs/årets resultat pr. aktie 24,1 21,0 18,4 20,9 16,5
21  Børskurs/indre værdi pr. aktie 1,26 1,00 1,00 1,03 1,06

 

 

 

 

 

Børskurs, ultimo året

;
3
Z
å
R
$
i
ÅL

 

2004 2003 2002 2001 2000

M Supplerende oplysninger vedr. nøgletal
1 Vægtede poster i alt | 4.776.197 5.033.975 5.680.508 4.999.826 4.537.267
2 Kernekapital efter fradrag 600.794 560.326 540.167 547.244 528.738

3. Ansvarlig kapital og kortfristet

supplerende kapital 622.779 582.311 562.151 547.244 528.738
4 Aktiekapital 271.000 271.000 271.000 280.798 280.798
5 Egenkapital 642.607 627.951 604.993 589.500 561.218
6 Gennemsnitlig egenkapital 635.280 622.475 597.246 575.359 554.195
7 Udlån, primo året 3.200.188 3.396.548 2.984.066 2.999.735 2.997.265
8 Udlån, garantier og hensættelser 4.452.437 4.170.972. 4.276.216 3.736.511 3.411.098
9 Indlån 6.322.302 6.138.208 6.323.626 6.147.090 5.914.053
10 Ordinære omkostninger 266.980 289.248 279.332 270.980 239.055
11 10% kravet i LEV S 152,stk.1 806.616 771.945 765.474 719.083 668.176
12 Gennemsnitlig antal aktier 2.710.000 2.710.000 2.758.990 2.807.980 2.807.980
13 299 232 224 215 211

37

Bedst til private

 

Resultatopgørelse

 

 

 

 

 

 

 

Noter 1.000 kr. 2004 2003
1 Renteindtægter 308.686 341.021
2 Renteudgifter 69.383 90.370

Netto renteindtægter 239.303 250.651
3 Udbytte af kapitalandele 4.149 3.092
Gebyrer og provisionsindtægter 64.537 60.938
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter 5.902 5.935
Netto rente- og gebyrindtægter 302.087 308.746
4 Kursreguleringer 3.076 6.107
5 Andre ordinære indtægter 9.916 12.482
6 Udgifter til personale og administration 264.089 261.979
7 Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver 14.633 16.385
Tab og hensættelser på debitorer -11.742 10.884
Ordinært resultat før skat 48.099 38.087
8,32 Skat 14.473 8.165
Årets resultat 33.626 29.922
Overskudsfordeling
Årets resultat 33.626 29.922
Overførsler fra tidligere år 0 0
I alt til disposition 33.626 29.922
Anvendt til udbytte 18.970 18.970
Hentlagt til egenkapital 14.656 10.952
I alt anvendt 33.626 29.922

 

 

 

Balance pr. 31. december 2004

 

 

 

 

Noter 1.000 kr. 2004 2003
i Aktiver |
' Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender
i hos centralbånker 231.953 242.858
; 9 Tilgodehaverider hos kreditinstitutter og centralbanker 2.242.318 2.746.227
10,11 Udlån ; 3.302.645 3.200.188
112 Obligationer 1.511.869 925.889
; 13 Aktier mv. : 110.072 115.771
' 7 Immaterielle aktiver 2.887 1.899
i 7 Materielle aktiver 119.764 123.918
; Egne kapitalandele 16.942 32.790
' Andre aktiver 81.061 65.906
, Aktiver i alt £ 7.619.511 7.455.446
' Passiver
"14 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 343.899 355.489
115 Indlån ; 6.322.302 6.138.208
; Andre passiver 305.822 330.326
' Periodeafgrænsningsposter 144 119
16  Hensættelser til forpligtelser 4.737 3.353
; Egenkapital: |
; Aktiekapital - 271.000 271.000
' Overkurs ved émission 30.359 30.359
Reserve for egne aktier 16.942 32.790
Opskrivningshenlæggelser . 21.984 21.984
Overført fra tidligere år 287.666 260.866
i Overført af årets resultat 14.656 10.952
17,18 Egenkapital i alt 642.607 627.951
Passiver i alt ; 7.619.511 7.455.446
19 Ikke-balanceførte poster i alt 1.089.256 894.067

 

ener hn mn nn

39

 

Bedst til private

 

Noter

 

 

 

 

 

Underposterne indeholder også kursreguleringer på værdipapirer, der indgår i
pensionspuljerne. Der korrigeres for disse kursreguleringer under posten pensionspuljer.

1.000 kr. 2004 2003
Renteindtægter/terminspræmie
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 58.685 54.822
Udlån 199.421 220.242
Obligationer 52.246 65.562
Afledte finansielle instrumenter i alt -2,845 817
heraf: Valutakontrakter 0 34
Rentekontrakter -2.845 783
Aktiekontrakter 0 0
Andet 1.179 -422
I alt renteindtægter 308.686 341.021
Heraf udgør indtægter af ægte købs- og tilbagekøbsforretninger
" ført under tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 0 0
Renteudgifter
Kreditinstitutter og centralbanker 1.091 1.414
Indlån 68.292 88.956
Andet 0 0
I alt renteudgifter 69.383. 90.370
Heraf udgør renteudgifter af ægte salgs- og tilbagekøbsforretninger
ført under kreditinstitutter og centralbanker 0 0
Udbytte af kapitalandele
Aktier 4.149 3.092
I alt udbytte af aktier og andre kapitalandele 4,149 3.092
Kursreguleringer
Obligationer -17.998  -17.852
Aktier 19.024 37.162
Fastforrentede udlån 100 514
Valuta 1.847 -2.758
Afledte finansielle instrumenter i alt 103 983
heraf: Valutakontrakter 37 1.576
Rentekontrakter 108 -606
Aktiekontrakter -42 13
Andre kontrakter 0 0
I alt kursreguleringer 3.076 18.049
Heraf pensionspuljer 0 11.942
1 alt kursreguiering ekskl. puljepension 3.076 6.107

 

 

 

uns et san rd EEN En en gg nn de nn rn aner

1.000 kr.

 

 

 

2004 2003
5 Andre ordinære indtægter
” Nettodrift af faste ejendomme mv. 6.806 6.767
… Øvrige ordinære indtægter:
:… Udlejning, medarbejdere 1.107 1.586
i Salg af edb-systemer .. 1.234 3.423
i Leasing, medarbejder pc 657 521
Avance ved salg åf anlægsaktiver 112 185
I alt ” 9.916 12.482
6 Udgifter til personale og administration
Lønninger og vederlag til bestyrelse, direktion og repræsentantskab
uocdå " Direktion 2.537 3.328
; Bestyrelse 1.062 1.053
b … i Repræsentantskab 288 300
l alt i 3.887 4.681
Personaleudgifter. |. Lønninger 118.517 114.097
i Pensioner 24.273. 24.236
I alt NE 142.790 138.333
Øvrige administrationsudgifter 117.412 118.965
I alt udgifter til pérsonale og ådministration 264.089 261.979
NE i
7! Immaterielle og måterielle aktiver
Immaterielle aktiver
Årets af- og nedskrivninger på immaterielle aktiver 470 560
Immaterielle aktiver i alt 2.887 1.899
Egenudviklet software,
nøglepenge mv. ; Anskaffelsesværdi primo 2.564 210
i Årets tilgang 1.458 — 2.354
i Anskaffelsesværdi ultimo 4.022 2.564
i Afskrivninger primo 665 105
S Årets afskrivninger 470 560
i Af- og nedskrivninger ultimo 1.135 665
Bogført beholdning ultimo |, 2.887 1.899
Bogført beholdning primo 1.899 105
Materielle aktiver"
Årets af- og nedskrivninger på materielle aktiver 14.163 15.825
119.764 123.918

Materielle aktiver; alt

 

 

41

Bedst til private

 

 

 

1.000 kr. 2004 2003
7 Materielle aktiver (fortsat)

Maskiner og inventar: Anskaffelsesværdi primo 140.633 119.204
Årets tilgang 10.008 21.428
Årets afgang 0 0
Anskaffelsesværdi ultimo 150.641 140.633
Afskrivninger primo 113.733. 99.359
Årets afskrivninger 12.712 14.374
Tilbageførte af- og nedskrivninger 0 0
Af- og nedskrivninger ultimo 126.445 113.733

Bogført beholdning ultimo 24.196 26.900

Bogført værdi primo 26.900 19.845

Grunde og ejendomme: Anskaffelsesværdi primo 87.051 86.875
Årets tilgang 0 176
Årets afgang 0 0
Anskaffelsesværdi ultimo 87.051 87.051
Opskrivninger primo 25.477 725.477
Årets opskrivninger 0 0
Årets tilbageførte opskrivninger 0 0
Opskrivninger ultimo 25.477 25.477
Af- og nedskrivninger primo 15.509 14.058
Årets afskrivninger 1.451 1.451
Årets nedskrivninger 0 0
Tilbageførte af- og nedskrivninger 0 Q
Af- og nedskrivninger ultimo 16.960 15.509
Bogført beholdning ultimo 95.568 97.019
Ejendomme, som instituttet har 95.568. 97.019
erhvervet til eget brug

Ejendomme, som instituttet har overtaget i forbindelse

med engagementer, og som søges afhændet 0 0

Seneste offentlige ejendomsvurdering 76.250 72.630

Ejendomsinteresser i alt 95.568. 97.019

Heraf ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitutvirksomhed 3.369 3.369

Ejendomsinteresser, hvori der ikke drives kreditinstitutvirksom-

hed i procent af instituttets ansvarlige kapital 0,6% 0,6%

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr. 2004 2003
B Skat 5
; Lån & Spar Barik anvender a conto-skattemetoden, og der er betalt a conto 31.918 33.437
: Modtaget overskydende skat og godtgørelse udgør 26.281 10.886
i Beregnet skat af årets resultat 14.076 8.161
: Ændring i udskudt skat 15 -552
i Regulering af tidligere års skat -87 67
;— Afgift af hensættelse 469 489
i Skat ialt ! 14.473 8.165
9 Tilgodehavender hos kreditintitutter og centralbanker
; Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker 2.217.014 1.992.039
2 Tilgodehavender hos kreditinstitutter 25,304 754.188

I alt 2.242.318 2.746.227
; Løbetidsfordeling efter restløbetid
:  Anfordringstilgodehavender 2.231.390 2.024.526
' Til og med 3 måneder 10.928 721.701
& Over 3 måneder og til og med 1 år 0 0
i Over 5 år | 0 0
: I alt 2.242.318 2.746.227
10 Udlån
; På anfordring 11.840 483
£ Til og med 3 måneder 233.535 1.039.053
. Over 3 måneder:og til og med 1 år 328.750 305.591
' Over 1 år og til og med 5 år 1.702.089 1.088.165
i Over5 år 1.026.431 766.896
" Ialt 3.302.645 3.200.188

Renteswap og udeladelse af kursregulering

Renteswap og udeladelse af kursregulering af fast-forrentede udlån.

I posten udlån indgår følgende fastforrentede udlån, som ikke er kursreguleret
Regnskabsmæssig værdi

Købspris :

Markedsværdi "

Nominel værdi

De fastforrentede udlån er afdækket med renteswapkontrakter
Syntetisk hovedstol/nominel værdi

Regnskabsmæssig. værdi

Markedsværdi

49.279. 78.971
49.279. 78.971
48.146 75.577
49.279. 78.971

50.790 87.197

3.984 5.630

 

 

43

Bedst til private

 

 

 

 

 

 

 

1.000 kr. 2004 2003
12 Obligationer
Børsnoterede 1.511.869 925.889
I alt 1.511.869 925.889
Heraf egne obligationer 0 0
13 Aktier
Børsnoterede 40.456 47.254
Andre 69.616 68.517
T alt 110.072 115.771
14 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til centralbanker 197.225 207.826
Gæld til kreditinstitutter 146.674 147.663
Ialt 343.899. 355.489
Løbetidsfordeling efter restløbetid
Anfordringsgæld 296.871 338.250
Til og med 3 måneder 9.741 17.239
Over 1 år og til og med 5 år 37.287 0
I alt 343,899 355.489
15. Indlån
På anfordring 4.960.723 4.818.523
Med opsigelsesvarsel 770 1.778
Tidsindskud 393.804 202.244
Særlige indlånsformer 967.005 1.115.663
T alt 6.322.302 6.138.208
Løbetidsfordeling efter restløbetid
På anfordring 96.398. 159.547
Til og med 3 måneder 4.967.961 4.674.668
Over 3 måneder og til og med 1 år 100.805 79.906
Over 1 år og til og med 5 år 421.924 365.377
Over 5 år 735.214 858.710
I alt 6.322.302 6.138.208
16  Hensættelser til forpligtelser

Hensættelser til pensioner og lign. forpligtelser
Øvrige hensættelser til forpligtelser

I alt

3.370 3.353
1.367 0
4.737 3.353

 

 

 

 

1.000kr

 

 

 

2004 2003
17. Kapitalbevægelser i
; Aktiekapital É Primo 271.000 271.000
i - Ultimo 271.000 271.000
i Overkurs ved emission Primo 30.359 30.359
i ; Ultimo 30.359 30.359
i Reserve for egne aktier Primo 32.790 37.898
i i Anden til-/afgang -15.848  -5.108
; i Ultimo 16.942 32.790
Ø Opskrivningshenlæggelser Primo 21.984 21.984
; i Ultimo 21.984 21.984
' Overført resultat | Primo 271.818 243.752
| ” .. Primoregulering vedrørende praksisændring
i for unoterede aktier 0 12.006
j Overført til/fra reserve for egne aktier 15.848 5,108
; Henlagt af årets resultat 14.656 10.952
i Ultimo 302.322 271.818
” Egenkapital ialt 4 Primo 627.951 604.993
|. ; Til-/afgang 14.656 22.958
; Ultimo 642.607 627.951
3
18 . Solvensopgørelse :
i Kernekapital efter fradrag 600.794. 560.326
: Ansvarlig kapital og:kortfristet supplerende kapital efter fradrag 622,779 582.311
. Vægtede poster uden for handelsbeholdningen 4.256.376 4.534.484
” Vægtede poster med markedsrisiko mv. 519,821 499.303
Vægtede poster i alt 4.776.197 5.033.975
Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt 12,6% 11,1%
Solvensprocent ifølge LEV 8 124, stk. 1 13,0% 11,6%
' i
19 .Garantier og andre forpligtelser
.Ikke-balanceførte poster
»Garantier mv. i
'Finansgarantier — 4 1.046.747. 856.681
Øvrige garantier — i 42.509 35.897
"T alt 1.089.256 892.578
:Andre forpligtelser ;
i 0 1.489

Øvrige forpligtelser

 

 

45

 

Bedst til private

 

 

 

 

1.000 kr. 2004 2003
Noter, hvortil der ikke henvises i regnskabet

20  Basisindtjening
Netto rente- og gebyrindtægter 302.087 308.746
Kursregulering af valuta 1.847 -550
Andre ordinære indtægter 9.916 12.482
Udgifter til personale og administration 264.089 261.979
Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver 14.633 16.385
Basisindtjening før hensættelser 35,126 42.314
Tab og hensættelser på debitorer -11.742 10.884
Basisindtjening efter hensættelser 46.870 31.430
Basisindtjeningen udgør resultatet før kursregulering af
værdipapirer og skat

21  Eventual aktiver og eventualforpligtelser
Lån & Spar Bank har indgået aftale om leje af en kunde-
database med Lån & Spar Fond. Databasen er taget i brug
1. april 2000, og der er betalt leasingydelser med 1.874 1.874

Aftalen udløber i april 2005.

Lån & Spar Bank har indgået længerevarende lejekontrakter,
som fra Lån & Spar Banks side tidligst kan opsiges til
fraflytning hhv. den 1. januar 2016 og den 1. januar 2017.

Lejeforholdene kan fra udlejerens side tidligst opsiges til
fraflytning hhv. den 1. januar 2021 og den 1. januar 2022.
[ 2005 vil der blive betalt 4 mio. kr. for lejemålene

Banken har medarbejderforpligtelser ud over sædvanlige
ansættelsesvilkår på 2,0 mio. kr., der udløses i tilfælde af
alvorlig sygdom eller død.

Lån & Spar Bank har fremsat et tilbagebetalingskrav på moms
og lønsumsafgift. Kravet er gjort gældende som følge af

Told & Skats ændrede beregningsprincipper omkring fradrags-
ret. Der udestår stadig usikkerhed omkring det endelige til-
godehavende. Beløbets endelige størrelse forventes afklaret i
løbet af foråret 2005.

 

 

 

 

 

1.000 kr. 2004 2003
22 Kreditrisici .
Udlån og garantidebitorer fordelt på sektorer og brancher
Offentlige myndigheder 2% 0%
Erhverv: '
Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed 4% 4%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 3% 3%
Øvrige erhverv : 9% 10%
I alt erhverv | 17% 18%
Private 81% 82%
I alt 100% 100%
Bankens långivning er alene ydet til private og foreninger.
Årsagen til at en del er anført som erhverv er, at disse er
registret i Det Centrale Virksomhedsregister med et CVR
nummer. Dette kan fx skyldes bierhverv.
23  Markedstisici
Valutarisiko
Aktiver i fremmed våluta i alt 26.389 32.610
Passiver i fremmed valuta i alt 0 0
Valutakursindikator 1 26.389 32.610
Valutakursindikator 1 i pct. af kernekapital efter fradrag 4,392%  5,820%
Valutakursindikator 2 297 524
Valutakursindikator 2 i pct. af kernekapital efter fradrag 0,050%  0,094%
Renterisiko
Renterisiko på gældsinstrumenter mv. i alt 23.554 26.044
Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko
Valuta:
DKK 23.491 25.862
EUR 194 127
GBP -60 35
CAD -58 7
USD -23 3
NOK -11 3
Øvrige valutaer 21 7

 

47

Bedst til private

 

 

 

1.000 kr. 2004 2003
24  Kreditrisiko på afledte finansielle instrumenter

Positiv markedsværdi (efter modpartsrisiko)

Modpart med risikovægt 0 pct. 0 0

Modpart med risikovægt 20 pct.

Der henvises tif kapitaldækningsbekendtgørelsens & 12 for en
oversigt over modparter tilhørende risikokategorierne

5,702 1.534.261

 

 

 

25  Akkumulerede hensættelser
Hensat ultimo på udlån og garantidebitorer 60.536 78.205
I alt 60.536 78.205
Akkumulerede hensættelser på udlån og garantidebitorer i
procent af udlån og garantier ultimo året 1,4% 1,9%
Tilgodehavender med standset renteberegning udgør ultimo året 0 0
26 Direktion, bestyrelse og repræsentantskab
Størrelsen af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhørende
sikkerhedsstillelser stiftet for nedennævnte ledelsesmedlemmer.
Lån Direktion 0 0
Bestyrelse 2.305 1.874
Repræsentantskab 5.988 5.360
Sikkerhedsstillelser Direktion 0 0
Bestyrelse 1.441 985
Repræsentantskab 3.068 3.166
27  Revisionshonorar
Samlet honorar til de generalforsamlingsvalgte
revisionsvirksomheder, der udfører den lovpligtige revision 1.270 1.079
Heraf andre ydelser end revision 583 382
28 Antal beskæftigede
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret
omregnet til heltidsbeskæftigede 311 325

 

 

 

 

29

"1.000 kr.

” Nærtstående parter :

" Lån & Spar Bank definerer nærtstående parter som bestående af:
' Lån & Spar Fond, som ejer 8,5% af aktiekapitalen i Lån & Spar Bank.
. Lån & Spar Fonds Bestyrelse som udpeges i blandt og af
- Lån & Spar Banks bestyrelse.
Lån & Spar Rationel. Invest A/S, som er et 100% ejet datterselskab af
Lån & Spar Fond. i ”

' Direktion, bestyrelse og repræsentantskab.
I henholdsvis note 21 (om leasingforpligtelser) og note 26 (om
Direktion, bestyrelse og repræsentantskab) er transaktioner
med nærtstående parter beskrevet.
"Mellem banken og Lån & Spar Rationel Invest A/S er der
"indgået aftale om formidling af investeringsforeningsbeviser.
;Aftalen har i året medført en betaling til banken på
Herudover har der kun været transaktioner af uvæsentlig
betydning med de nærtstående parter

2.393 1.311

 

30

31

Finansielle omsætningsaktiver
a. Finansielle omsætningsaktiver værdiansat til markedsværdi

«b. Forskellen mellem købspris på finansielle omsætningsak-
tiver under a og den højere markedsværdi på opgørelses-
tidspunktet '

c. Finansielle omsætningsaktiver, der ikke er værdiansat til
markedsværdi

d. Forskellen mellem købsprisen på finansielle omsætnings-
aktiver under c og den højere markedsværdi på opgørelses-
tidspunktet

Finansielle anlægsaktiver

Øvrige kapitalandele: -

Samlet anskaffelsespris primo
Valutakursregulering |
Tilgang

Afgang å
Samlet anskaffelsespris ultimo

z

1.583.616 1.003.104

3.553 15.085

38.556 42.329

0 0
513 13.362
745 17.135

38.324. 38.556

 

49

 

Bedst til private

 

 

 

1.000 kr. 2004 2004 2003 2003
32 Afstemning af skatteprocent/skatteaktiver

Resultat før skat 48.099 38.087

Beregnet skat med skatteprocent for året 14.430 30,0% 11.426 30%

Skatteeffekt af:

Ikke skattepligtige indtægter/

ikke fradragsberettigede omkostninger -334 -0,7% -196 -0,50%

Afgift af hensættelse 469 1,0% 489 1,3%

Regulering vedrørende ejendomme 225 0,5% 0 -

Regulering vedrørende anlægsaktiver -28 -0,1% -3.759 -9,9%

Skat vedrørende tidligere år -87 -0,2% 126 0,3%

Øvrige reguleringer -202 -0,4% 79 0,2%

Årets effektive skat 14.473 30,3% 8.165  21,4%

Udskudt skatteaktiv er afsat med -161 - -170 -

33

Skatteaktivet vedrører primært midlertidige forskelle på
afskrivningen af immaterielle og materielle anlægsaktiver

Sikkerhedsstillelse

Lån & Spar Bank har foretaget følgende sikkerhedsstillelser.
Overfor Danmarks Nationalbank 500 mio. kr. kursværdi af
obligationer og aktier til sikkerhed for værdipapirafvikling og
kursværdi 114,1 mio. kr. til sikkerhed for intradagovertræk på
foliokonto og clearingsafvikling.

Overfor Euroclear Banks S.A./N.V. kursværdi 7,6 mio. kr.
obligationer til sikkerhed for værdipapirafvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Z
?

2004 2004 2003 2003
34 Afledte finansielle instrumenter
: — Opdelt efter restløbetid Til og med 3 måneder
be Nomine! Markeds-  Nominel Markeds-
i værdi værdi værdi værdi
; i netto netto
:  Valutakontraktet: Terminer/futures, køb 87 -11 755.685  -11.179
: i Terminer/futures, salg 5.468 147 766.265 11.173
i i
E Rentekontrakter: Terminer/futures, køb 26.000 619 13.227 93
. Terminer/futures, salg 20.000 -410 1.251 -11
; | Swaps 0 0 0 0
Over 3 måneder og til og med I] år
Nominel Markeds-  Nominel Markeds-
værdi værdi værdi værdi
netto netto
Valutakontrakter: Terminer/futures, køb 0 0 0 0
Terminer/futures, salg 0 0 0 0
i Rentekontrakter: Terminer/futures, køb 7.622 195 2.222 15
, Swaps 10.000 -163 7.703 197
i ; Over 1 år og til og med 5 år
; Nominel Markeds-  sNominel Markeds-
i i værdi værdi værdi værdi
i i netto netto
i Rentekontrakter: Swaps 34.162. -2.271 18.650 813
Over 5 år
Nominel Markeds-  Nominel Markeds-
værdi værdi værdi værdi
% netto netto
Rentekontrakter: Swaps 16.628 -1.714 60.844 4.620
i I alt
; Nominel Markeds-  Nominel Markeds-
i værdi værdi værdi værdi
i netto netto
Valutakontrakter: Terminer/futures, køb 87 -11 755.685  -11.179
; Terminer/futures, salg 5.468 147 766.265 11.173
. Rentekontrakter: Terminer/futures, køb 33.622 815 15.449 108
i i Terminer/futures, salg 30.000 -573 1.251 -11
i i Swaps 50.790  -3.984 87.197 5.630
; I alt netto markédsværdi - -3.607 - 5.721

51

Bedst til private

 

 

2004 2004 2003 2003

 

34. Afledte finansielle instrumenter

Valutakontrakter:

Rentekontrakter:

I alt

Valutakontrakter:

Rentekontrakter:

I alt

Valutakontrakter:

Rentekontrakter:

I alt

Uafviklede spotforretninger

I alt 2004

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

Valutaforretninger, køb
Valutaforretninger, salg

Markedsværdi

 

Positiv Negativ Positiv Negativ

 

0 11 566 11.745
147 0 11.745 572
815 0 145 36

0 573 0 11

-9.052 5.068 17.042 11.412
-8.090 5.652 29.498 23.776

Gennemsnitlig markedsværdi

 

Positiv Negativ Positiv Negativ

 

3.886 190 3.203 8.285
321 3.969 8.500 3.207

422 22 319 63
33 225 215 22
-2.263 1.267 16.075 16.906
2.399 5.673 28.312 28.483

Markedsværdi af ikke-garanterede
kontrakter

 

Positiv Negativ Positiv Negativ

 

0 11 566 11.745
147 0 11.745 572
815 0 145 36

0 573 0 11

-9.052 5.068 17.042 11.412
-8.090 5.652 29.498 23.776

Nominel Markeds- Markeds- Markeds-
værdi værdi værdi værdi

 

Positiv Negativ Netto
2004 2004 2004 2004

 

Q 0 0 0
1.168 0 1 -1
1.168 0 1 -1

 

 

 

Pengestrømsopgørelse

 

 

1.000 kr. i 2004 2003
Resultatposter: ; |.

"Netto rente- og gebyrindtægter 302.087 308.746
Kursreguleringer netto 3.076 6.107
Andre ordinære indtægter og udgifter 9.916 12.482
Betalte omkostninger -264.089 -261.979
Tab og hensættelser 11.742 -10.884
Skatter -14.473 -8.165
I alt pengestrøm fra resultatposter 48.259 46.307
Driftskapital: i
Ændring i faste udlån til kunder 123.371 -182.608
Ændring i pengemarkedsudlån og pantebreve -44.755 -33.530
Ændring i variable kreditter 23.841 19.778
Ændring i udlån i alt 102.457 -196.360
Ændring i indlån 184.094 -185.418
Likviditetsvirkning af udlån og indlån 81.637 10.942
I alt pengestrøm fra drift 129.896 57.249
Investeringer: Be
Ændring i obligationsbeholdning 585.980 -796.911
Ændring i aktiebeholdning -5.699 -180.211

? Ændring i materielle og immaterielle aktiver 11.467 23.958
Ændring i andre aktivposter -693 -174.222
I alt pengestrøm fra investeringer 591.055 -1.127.386
Finansiering: FEE: NE
Ændring i gæld til kreditinstitutter, netto 492.319 850.083
Ændring i andre passivposter -23.095 -134.845
Udbetalte udbytter fra foregående år -18.970 -18.970
Andre bevægelser på egenkapitalen 0 . 12.006
"I alt pengestrøm fra finansiering 450.254 -991.892
Sammenfatning: ;
Pengestrømme fra drift : 129.896 57.249
Pengestrømme fra investeringer -591.055 1.127.386
Pengestrømme fra finansiering 450.254 -991.892
Ændring i likviditet ; -10.905 192.743
i i 0

.Likvider: Bl
Likvider primo 242.858 50.115
Ændring i likviditet -10.905 192.743

Likvider ultimo. | |. 231.953 242.858

i
å

menn rer mme amme en men ennen IL TT. mmm me me

 

Bedst til private

 

Ledelsens påtegning

 

Bankens ledelse har behandlet og vedtaget årsrappor-
ten, der er aflagt efter den danske lovgivnings krav til
regnskabsaflæggelsen.

Vi anser, at årsrapportens informationer som helhed gi-
ver et retvisende billede af bankens aktiver og passiver,
finansielle stilling, pengestrømme samt resultat.

Foranstående årsrapport indstilles til generalforsamlin-
gens godkendelse.

København, den 24. februar 2005

Direktion

Peter Schou
Adm. direktør

Bestyrelse

Tommy Agerskov Thomsen
(Formand)

Flemming Skov Jensen

Ulrik Salmonsen

Mikkel Eriksen

Anders Bondo Christensen
(1. næstformand)

Connie Kruckow
Ole Weiss

Thomas Kruse

/Claus Sejling
Vicedirektør

Sine Sunesen
(2. næstformand)

Bente Sorgenfrey

Helle Britze

Lisa Seehuusen

 

Revisionens påtegning

 

Intern revision

Vi har revideret årsrapporten for Lån & Spar Bank
A/S før regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004,
der aflægges efter den danske lovgivnings krav til regn-
skabsaflæggelsen.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores
ånsvar er på grundlag af vores révision at udtrykke en
konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision ;

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets
bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finan-
sielle virksomheder og finansielle koncerner og efter
danske revisionsstandarder. Under revisionen har vi ud

fra væsentlighed og risiko vurderet forretningsgange,
den anvendte regnskabspraksis og foretagne skøn samt
efterprøvet grundlaget for beløb og øvrige oplysninger
i årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den udførte
revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores kon-
klusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvi-
sende billede af selskabets aktiver, passiver og finan-
sietle stilling pr. 31. december 2004, samt at resultatet
af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regn-
skabsåret 2004 er i overensstemmelse med den danske
lovgivnings krav til regnskabsaflæggelsen.

København, den 24. februar 2005

Jan Møiniche
Statsautoriseret revisor

Ekstern revision
Til aktionærerne i
Lån & Spar Bank A/S

Vi har revideret årsrapporten for Lån & Spar Bank
A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004,
der aflægges efter den danske lovgivnings krav til regn-
skabsaflæggelsen.

Bankens ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores
ånsvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en
konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med
danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at
vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på
åt opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten

ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen
omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der
understøtter de i årsrapporten anførte beløb og op-
lysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen
til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de
væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vur-
dering af den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at den udførte revision giver et
tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvi-
sende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2004, samt at resultatet af
bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2004 er i overensstem-
melse med den danske lovgivnings krav til regnskabs-
aflæggelsen.

København, den 24. februar 2005

Grant Thornton

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Steen Høedt Thomsen
Statsautoriseret revisor

BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Peter Have Jensen
Statsautoriseret revisor

55

Bedst til private

 

Ledende medarbejdere

 

Ledelsen

Vicedirektør Carsten Colfach
Vicedirektør Jesper Schiøler
Vicedirektør Claus Sejling
Underdirektør Kai Lindberg
Underdirektør Keld Thornæs

Rådgivningscentre

Områdedirektør Peder Bay-Jensen, Lyngby

Områdedirektør Mikkel Eriksen, Nextbank
Områdedirektør Carsten Nygaard, Vesterbro

Områdedirektør Hans Tvede, Nørreport

Områdedirektør Jan Knudsen, Odense

Områdedirektør Kim Stryhn, Århus

Stabsafdelinger

Vicedirektør Carsten Colfach

Vicedirektør Jesper Schiøler

Vicedirektør Claus Sejling

Underdirektør Kai Lindberg

Underdirektør Keld Thornæs

Bestyrer Brian Hansen, Hillerød
Bestyrer Mette Endersen, Roskilde

Bestyrer Karin Andresen, Frederiksberg

Bestyrer Trine Helbrandt, Amager
Bestyrer Allan Andersen, Højbro
Bestyrer Kristian Forman, Østerbro
Bestyrer Claus Christensen, Kolding
Bestyrer Lene Salvesen, Esbjerg

Bestyrer Søren Thomsen, Aalborg

IT driftschef Leon Jensen
Områdechef Peter Mølkjær
Analysechef René Ostenfeld
Internetchef Brian Vilhelmsen
Storkundechef Henrik Ringholm
Områdedirektør Søren Larsen
Kreditchef Karina Nørgaard
Afdelingsleder Henrik Jensen
Regnskabschef Hanne Harck Madsen
Inkassochef Tina Messerschmidt
Depotchef Jan Tolstrup

Controller Dorthe Winkelmann
Udlandschef Claus Fribert
Kapitalforvaltningschef Toni Jensen
Marketingchef Ann Evensen
Logistikchef Jørgen Lund

 

 

Forretningsorganisationsplan

 

Kunder ; Processer

  
  

Lån & Spar Kontakt/Hotline Videncéntre Innovation/Produktudvikling
-ooT--—…

sn I M

 

  

Forretningsudvikling i
TT gys

Salgsorganisering

SES

      
 

Business Intelligence

<a

 
 
 

 
 

I
” Forretning n

 
 

| Teknologirådgivning

   
  
   
 

 
 
  
 
   

Konceptsalg i - Balig 5 Nørreport RE BA eg Systemrådgivning
" 3 Amager Kolding

Kreditkontor
———— ff

Koordination SDC

Østerbro

Storkunde Lån & Spar

 

I
É
I
I
i
Højbro Plads ]
i
1
i
I

 

 

 

p Nextbank d IT-udvikling
si fe Investering |] Likviditet og investering | | elle
- KapitalforValtning
- Pension | Lyngby
Forvaltning Hillerød gemmunikation
== Roskilde

 
 
 
 

  
 
    
 
 
 
 
 
 
  

 
 

I
I
Regnskab
nt Vesterbro ) Logistik
Frederiksberg (———————————
Inkasso IA
—————————— i 1 Århus
Jura i v + Aalborg Marketing
== DN |. «
tt y N
Lån & Spar Supporf | Personale
<= aGg———————————— TEE
Direktionssekretariat : .
. . Hel 4 Uddannelse
Controlling (kreditsekrétariatN 0 rr Ll -

Depot og Udiand Værdistyring

 

 

i

Købmandskab : Medarbejdere

57

 

Bedst til private

 

Ledelsens hverv

 

Bestyrelse

Alle 8 aktionærvalgte bestyrelsesmedlemmer er på valg
hvert år. Genvalg kan finde sted, dog ikke efter det fyldte
70. år.

I betragtning af, at bankens kundegrundlag udgøres af
danske Ignmodtagere, har repræsentantskabet valgt at
indstille bestyrelsesmedlemmer, der normalt er formænd
for danske lønmodtagerorganisationer. Herved sikres,
at bestyrelsen består af personer, der har tæt føling med
danske lønmodtagere, og som løbende er i tæt kontakt
med såvel den politiske som den administrative ledelse i
landet.

Bestyrelsesmedlemmerne har dermed også tæt føling
med den økonomiske udvikling i landet.

Ved valgperioder på 1 år sikres, at det enkelte besty-
relsesmedlem kan udskiftes, hvis det selv eller organisa-
tionens medlemmer ønsker en udskiftning på leder-
posten.

Desuden er konsulenten for Lønmodtagernes Dyrtids-
fond indvalgt i bestyrelsen som repræsentant for de
institutionelle investorer. Derved sikres et medlem med
dyb indsigt i kredit- og kapitalmarkederne samt generel
virksomhedsledelse.

Bestyrelsen afholder møder 6 gange om året samt
efter behov.

I regnskabsåret 2004 er der udbetalt kr. 1.062.000 i
bestyreltseshonorar. Formanden honoreres med
kr. 147.000, næstformænd med kr. 102.000 og be-
styrelsesmedlemmer med kr. 79.000.

 

Bestyrelsens formand:

Tommy Agerskov Thomsen, 59 år

Indvaligt i bestyrelsen den 30.11.1989
Formand for bestyrelsen siden 17.3.1994
Formand for:

Statstjenestemændenes Centralorganisation II
Forretningsudvalgsmedlem i FTF
Næstformand i :

CFU (Centralorganisationernes Forhandlings Udvalg)
Bestyrelsesmedlem i:

Forbrugsforeningen af 1886

Knudemosen A/S

Tjenestemændenes Låneforening

Nordiske Centralorganisationer

SKAF

Bestyrelsens 1. næstformand:
Anders Bondo Christensen, 45 år
Indvalgt i bestyrelsen den 25.3.2003
Formand for:

Danmarks Lærerforening

FTF-K

Lærernes Pension

LPA Holding

FS Design og

A/S Hotel Frederiksdal
Næstformand i:

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Medlem af bestyrelsen i:

FTF

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
Nordiske Lærerorganisationers Samråd
Young Enterprise

Bestyrelsens 2. næstformand:

Sine Sunesen, 37 år

Indvalgt i bestyrelsen den 24.3.2004

Formand for Akademikernes Centralorganisation
Formand for AAK

Medl. af bestyrelsen for ATP

Medli. af bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Medl. af repræsentantskabet for ATP

Bestyrelsesmedlemmer:

Ulrik Salmonsen, 56 år

Indvalgt i bestyrelsen den 24.3.2004
Bestyrelsesformand Dan Kantine Service A/S
Medlem af bestyrelsen i DSB

Connie Kruckow, 51 år

Indvalgt i bestyrelsen den 21.3.2001
Formand for Dansk Sygeplejeråd
Formand for Sundhedskartellet
Næstformand i:

Bauta Forsikring A/S

Hotel Koldingfjord A/S

PKA A/S

Pensionskassen for Sygeplejersker
Forretningsudvalgsmedl. i FTF

 

 

 

UL -

Flemming Skov Jensen, 63 år
Indvalgt i bestyrelsen den 20.3.1990
Rådgiver for LD

Formand for:

Helsingør Fællesbageri A/S
Kalsen Bisca A/S ;

A/S Folkets Hus i Helsingør

Medl. af bestyrelsen for:

Dansk Erhvervsinvestering A/S
Nordsjællands Brødfabrik ApS
Investeringsforeningen SparInvest
Dansk Innovations Investering K/S

Bente Sorgenfrey, 48 år

Indvalgt i bestyrelsen den 24.3,2004

Formand for Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd ;

Næstformand i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Bestyrelsesmedl. i ATP

Bestyrelsesmedl. i RU NA forsikring

Ole Weiss, 57 år

Indvalgt i bestyrelsen den 24.3.2004
Bestyrelsesformand Popermo Forsikring G/S
Forbundskasserer Politiforbundet i Danmark
Bestyrelsesmedl. Rationel Invest A/S (adm.selskabet)
Medl. af kunderepræsentantskabet Forenede Gruppeliv
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer:

Lisa Seehuusen, 40 år, fuldmægtig

Indvalgt i bestyrelsen den 17.3.1998

Helle Britze, 39 år, fuldmægtig
Indvalgt i bestyrelsen den 01.12.2000

Mikkel Eriksen, 38 år, områdedirektør for Nextbank
Indvalgt i bestyrelsen den 19.3.2002
j
Thcmas Kruse, 38 år, investeringsrådgiver
Indvalgt i bestyrelsen den 17.3.1998

Direktion

Administrerende direktør Peter Schou, 55 år
Tiltrådt 1. april 1988

Bankuddannet

HD i Finansiering og Kreditvæsen
Master of Science (Management) fra
University of London

IEMP London Business School
Fellow London Business School
Medlem af bestyrelsen for

SDC Holding A/S

SDC Udvikling A/S

Foreningen SDC og

FDIH (Foreningen for Dansk
Internethandel)

Bestyrelsen har jfr. hhv. Lov om Finansielle Virksomhe-
der 8 80, stk. 1 og stk. 6 godkendt disse hverv.

Ansættelsesvilkår:
Årsløn pr. 1. januar 2005 1.802.988 kr. Fri bil.

Peter Schou kan fratræde, når han fylder 60 år, men skal
fratræde senest, når han fylder 62 år.

Peter Schou er sikret en pension fra sit 60. år på
862.364 kr. (2004 kroner). Til delvis dækning af det
nævnte pensionstilsagn indgår Peter Schous hidtidige
pensionsordninger. Banken har sikret pensionsordnin-
gen ved etablering af en police i et livsforsikringsselskab.
Banken regulerer årligt det indbetalte pensionsbeløb i
forhold til depotrenten. Lån & Spar Bank har indbetalt
det fulde pensionsbeløb. Fremtidigt reguleres det indbe-
talte beløb i forhold til markedsrenteudvikling m.m. Re-
guleringen kan for Lån & Spar Bank betyde udbetaling
eller yderligere indbetaling. Den underliggende pensions-
ordning er en tilsagnspensionsordning. Ved bankens evt.
opsigelse af Peter Schou, skal der gives et varsel på 24
måneder, mens Peter Schou har et opsigelsesvarsel på 6
måneder over for banken. Ved opsigelse fra bankens side
skal der ydes en fratrædelsesgodtgørelse på min. 12 må-
neders løn.

Peter Schou har accepteret en konkurrenceklausul
således, at hvis han opsiger sin stilling, kan banken for-
hindre ham i at arbejde for en konkurrerende virksomhed
i 12 måneder efter fratrædelsen. Ønsker banken dette,
skal der betales et beløb svarende til 12 måneders løn.

59

 

Bedst til private

 

Repræsentantskab

 

Forbundsformand Finn Borch Andersen (formand)
Næstformand Stig Andersen (næstformand)
Forbundsformand Jørn Rise Andersen
Vicepolitikommissær Richardt Andersen
Teknisk direktør Jørn Anker-Svendsen
Forretningsfører Jens Bentsen
Valgkredsformand Else Dankau Christensen
1. næstformand Grete Christensen

Formand Anker Christoffersen

Direktør Klaus Delman

Ingeniør Søren Skibstrup Eriksen
Økonomidirektør Henning Fabricius
Formand Jens Fage-Pedersen
Landsformand Henrik Frimand-Meier
Sekretariatschef Hans Ole Frostholm
Regnskabschef Kirsten Halkier
Hovedkasserer Torben Hansen

Formand Arne Haugaard

Forbundsformand Peter Ibsen

Formand Finn Busse Jensen

Adm. direktør Bjørn Wikkelsøe Jensen
Adm. direktør Erik Nygaard Jespersen
Sekretariatsleder Ivan Jespersen
Fondsdirektør Hasse Jørgensen

Direktør Steen Jørgensen

Direktør Jens Kjærsgaard

Lærer Jon Kowalczyk

Direktør Jens Kragh

Amtskredsformand Karen Buur Kristiansen
2.næstformand Aase Langvad

Formand Gorm Leschley
Sekretariatschef Klaus Lunding
Afdelingschef Jeannette Lynél

Formand Steen G. Martinussen
Vicepolitikommissær Finn Moseholm
Direktør, cand. jur. Svend Emil Nielsen
Direktør Paul Bruniche Olsen
Afdelingschef Kirsten Petersen
Foreningsformand Poul! Emil Hestbæk Poulsen
Forretningsfører Jytte Rasmussen
Formand Isa Rogiid

Formand Gerhard Bredo Simonsen
Lærer Sven-Aage Skyggebjerg
Forbundskasserer Christian Smedegaard
Formand Kirsten Stallknecht

Magister Leif Søndergaard
Økonomidirektør Birgitte Tausen
Formand Kaj Thomsen

Fondskonsulent Ole Valentin-Hjorth
Underdirektør Dorrit Vangto
Foreningsformand Peer Withagen
Formand Mette Worsøe

 

Bestyrelsen

 

Bestyrelsesformand Tommy Agerskov Thomsen
(formand) :

Formand Anders Bondo Christensen

(1. næstformånd) ' ;

Formand Sine Sunesen

(2.næstformand)

Direktør, cand.polit. Flemming Skov Jensen
Formand Connie Kruckow

Formand Ulrik Salmonsen

Formand Bente Sorgenfrey
Vicepolitikommisær Ole Weiss.
Fuldmægtig Helle Britze
(medarbejderrepræsentant) ;
Områdedirektør Mikkel Eriksen
(medarbejderrepræsentant)
Investeringsrådgiver Thomas Kruse
(medarbejderrepræsentant)

Fuldmægtig Lisa Seehuusen .
(medarbejderrepræsentant)

 

Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier.
Bestyrelsens og direktionen inkl. husstand ejer følgende

aktier i Lån & Spar Bank A/S:

Navn Antal for husstanden
1/11- 2004 24/2- 2005

 

Tommy Agerskov Thomsen 700
Anders Bondo Christensen 0
Sine Sunesen 0
Connie Kruckow 0
Flemming Skov Jensen 2.137
Ulrik Salmonsen 0
Bente Sorgenfrey 0
Ole Weiss 22
Mikkel Eriksen 126
Thomas Kruse 28
Lisa Seehuusen 63
Helle Britze 101
Peter Schou 990

700

0

0

0
2.137

22
126
28

63

101
990

 

Den samlede bestyrelses (inklusive nærtstående)

aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S udgør 3.177

stk. å kurs 305, hvilket giver en samlet kursværdi
968.985 kr.

Den samtede direktions (inklusive nærtstående) aktie-
besiddelse i Lån & Spar Bank A/S udgør 990 stk. å kurs

på

305, hvilket giver en samlet kursværdi på 301.950 kr.
Den samlede aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S
hos alle personer (inklusive bestyrelsen og direktionen)
med adgang til intern viden jf. Værdipapirhandelslo-
vens & 34, stk. 4 samt disses nærtstående udgør 8.997

stk. å kurs 305, hvilket giver en samlet kursværdi
2.744.085 kr.

på

61

Bedst til private

 

Lokalråd

 

Esbjerg

Kredsformand Kurt Abildgaard
Næstformand Kurt Bjerre (Formand)
Adjunkt Søren Brinch-Fischer
Platformchef Torben Borup Christensen
Faglærer Mogens Dahlstrøm
Politiassistent Niels Hedeager

Togfører Susanne B.Jensen (Næstformand)
Kontorpakmester Jan Jepsen
Næstformand Jette Krarup
Kontorfuldmægtig Hanne Madsen
Politiassistent Per Bonde Nielsen
Amtskredsformand Anni Pilgaard
Sagsbehandler Nancy Steffensen
Civilingenigr Ole Vilsen

Hillerød

Postvagtmester Jes Hanssen
Sekretariatsleder Erik T. Lauritsen
Amtskredsformand Alice Linning
Foreningsformand Sonny Person (Formand)
Amtskredskasserer Steen Sandager
Amtskredsformand Dorte Steenberg
Direktør Kim Valentin

Kolding

Politiassistent Frede Andersen
Undervisningskonsulent Inger Lis Andresen
Kredsformand Djon Bak

Togfører Karsten Cordtz

Bygningstaksator Herluf Harries

Lektor Søren Peter Iversen
Tillidsrepæsentant John Juhl

Næstformand Jytte Kristensen
Amtskredsformand Birgit Krussel
Seniorsergent Bent Oehlenschlager
Kredsformand Anders Petersen (Næstformand)
Lektor Karsten Wase Petersen
Kriminalassistent Jens Lyrum Sørensen
Politiassistent Søren Wilhardt (Formand)

Odense

Politimester Henrik Andersen

Næstformand Linda Ann Rise

Fuldmægtig Jette Christensen

Faglig sekretær Jan Gregersen

Vicepolitikommissær Hans Illum Hansen (Formand)
Lektor Hans Hansen

Chefpolitiinspektør John Jacobsen

Togfører Stig H. Jensen

Kredsformand Anne-Mette Kæseler Jensen
Kriminalassistent Kurt Bønnelykke Nielsen
Faglærer Kjeld Pedersen

Senijorsergent John Seier Petersen
Amtskredsformand Bo Smith

Amtskredsformand Irma Trebbien (Næstformand)

Roskilde

Kredskasserer Mona Løfvall Britz (Formand)
Formand Jan K. Christiansen

Politiassistent Mogens Heggelund (Næstformand)
Formand Jan Hjort

Næstformand Nils Kristian Håkansson

Major Jørgen Norland Mielby

Ingenigr Kirsten Grahn Nielsen

Aalborg

Politiassistent Povl Munk Christensen
Togbetjent Ole K. Hansen

Formand Arne Haugaard

Næstformand Lene Holmberg Jensen
Chefsergent Lasse Jensen

Kredsformand Bjarne Krogh

Civilingeniør Erik Kvistgård
Politiassistent Børge Nielsen (Næstformand)
Amtskredsformand Claus Pedersen
Skibsfører Poul Erik Sørensen

Magister Claus Holm Sørensen
Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen
Overmekaniker Jan Sørensen
Amtsrådsformand Jytte Wester (Formand)

Århus

Amtskredsformand Birgitte Hilmer Baktoft
Sagsbehandler Knud Dreier

Faglærer Ole Fournais

Fuldmægtig. cand. scient. pol Peter Hansen
Politiassistent Claus Peter Hartmann
Ingeniør Bjarne Hunderup
Forbundsformand Peter Ibsen (Formand)
Postvagtmester Hans Kjærgaard Jensen
(Næstformand)

Amtskredsformand Else Kayser
Chefsergent Steen Madsen

Formand Henrik Mortensen

Politiassistent Bent Møller

Næstformand Gert Petersen
Kredsformand Hans Rechendorff

 

Systembanker

 

Centralforeningen for Stampersonel
csbankenGIsb.dk, www.cs.dk
+ Telefon 3378 1951, CS banken

Danmarks Jurist- og Økonomforbund
» djoefØlsb.dk, www.djoef.dk
, Telefon 3378 1975,

: Dansk Farmaceutforening
: pharmaGisb.dk, www.farmaceutforeningen.dk
, Telefon 3378 1956,.Pharmabank

; Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
: dÅGlsb.dk, www.dfinet.dk
, Telefon 3378 1978, DFL-Banken

, Dansk Jernbaneforbund
djelsb.dk, www.djf.dk
" Telefon 3378 1960,SPOR-Banken

" Dansk Magisterforening
. dmGlsb.dk, www.magister.dk
" Telefon 3378 1952

: Danske Teknisk Lærerforbund
dtleælsb.dk, www.dtl.dk
" Telefon 3378 1965, DTL Bank

" Dansk Told & Skatteforbund
" dtsØlsb.dk, www.dts.nu
" Telefon 3378 1955, DTS-Bank

f

' Den Alm. Danske Lægeforening
: dadleælsb.dk, www.dådinet.dk
! Telefon 3378 1977 :

' Den Danske Dyrlægeforening
" dddelsb.dk, www.ddd.dk
; Telefon 3378 1983

; Forbundet Kommunikation og Sprog

, ksbankelsb.dk, www.kommunikationogsprog.dk
, Telefon 3378 1970, KS Bank

I '
, Foreningen af Radiografer i Danmark

; radiografbankeisb.dk, www.radiograf.dk
; Telefon 3378 1987, Radiografbank

' Forsvarets Civil-Etat
fce&lsb.dk,www.fce.dk
Telefon 3378 1972, FCE Bank

"Gymnasieskolernes Lærerforening
iglelsb.dk, www.gl.org
"Telefon 3378 1979 ”

HK/Post- og Kommunikation
pokogIsb.dk, www.hk.dk/post
Telefon 3378 1954, PoKoBank

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
hodelsb.dk, www.hod.dk
Telefon 3378 1976, OfficersBanken

Ingeniørforeningen i Danmark
idaQisb.dk, www.ida.dk
Telefon 3378 1950, IDA Bank

Jordbrugsakademikerne
jafelsb.dk, www.jordbrugsakademikerne.dk
Telefon 3378 1984

Københavns Kommunes Embedsmandsforening
kkeGIsb.dk, www.kk-e.dk
Telefon 3378 1968, KKE Bank

Københavns Lærerforening
klf-netelsb.dk, www.klf-net.dk
Telefon 3378 1904, KLF Bank

Maskinmestrenes Forening
mmfæélsb.dk, www.mmf.dk
Tetefon 3378 1971, Maskinmestrenes Bank

Politiforbundet i Danmark
politibankenGlsb.dk, www.politiforbund.dk
Telefon 3378 1966, Politibanken

PROSA
prosaQIsb.dk, www.prosa.dk
Telefon 3378 1974, PROSA-Bank

Sammenslutningen af Funktionærer
safuelsb.dk, www.safu.dk
Telefon 3378 1963, SafuBank

Søfartens Ledere
danagIsb.dk, www.dana.dk
Telefon 3378 1969, Navigatørbanken

Team Danmark
tdelsb.dk, www.teamdanmark.dk
Telefon 3378 1985, Guldbanken

Ældre Sagen

aeldresagenGIsb.dk, www.aeldresagen.dk
Telefon 3378 1957, Mediemsbanken

63

 

 

Rådgivningscentre

 

Hovedkontor

Højbro Plads 9-11, 1200 København K
Telefon 3378 2000, Telefax 3378 2305
e-mail: Isbælsb.dk

Amager

Amagerbrogade 52, 2300 København S
Telefon 3266 1600, Telefax 3266 1609
e-mail: amagerGIsb.dk

Esbjerg

Strandbygade 21,6700 Esbjerg
Telefon 7613 4800, Telefax 7613 4809
e-mail: esbjergelsb.dk

Frederiksberg

Gammel Kongevej 146, 2000 Frederiksberg

Telefon 3379 2260, Telefax 3379 2268
e-mail: frederiksberg lsb.dk

Hillerød

Frederiksværksgade 17, 3400 Hillerød
Telefon 4829 7700, Telefax 4829 7709
e-mail: hilleroede lsb.dk

Højbro Plads

Højbro Plads 9-11, 1200 København K
Telefon 3378 2300, Telefax 3378 2309
e-mail: høejbro, pladsØ!sb.dk

Kolding

Buen 2, 6000 Kolding

Telefon 7630 4600, Telefax 7630 4609
e-mail: kolidingeisb.dk

Lyngby

Lyngby Hovedgade 52, 2800 Kgs. Lyngby
Telefon 4520 2600, Telefax 4520 2609
e-mail: lyngbyQIsb.dk

Nørreport

Nørre Voldgade 21, 1011 København K
Telefon 3338 2400, Telefax 3338 2409
e-mail: noerreportGIsb.dk

Odense

Slotsgade 2,5000 Odense C

Telefon 6314 3000, Telefax 6314 3009
e-mail: odenseClsb.dk

Roskilde

Djalma Lunds Gård 9, 4000 Roskilde
Telefon 4631 2900, Telefax 4631 2909
e-mail: roskildeG Isb.dk

Vesterbro

Reventlowsgade 12,1651 København V
Telefon 3378 2200, Telefax 3378 2209
e-mail: vesterbroQisb.dk

Østerbro

Trianglen 4, 2100 København Ø
Telefon 3547 1700, Telefax 3547 1709
e-mail: oesterbroe Isb.dk

Aalborg

Algade 58, 9000 Aalborg

Telefon 9936 4400, Telefax 9936 4409
e-mail: aalborg lsb.dk

Århus

Ryesgade 23,8000 Århus C

Telefon 8932 4500, Telefax 8932 4509
e-mail: aarhusælsb.dk

alt.

Reventiowsgade 12,1651København V
Telefon 7015 4040, Telefax 3378 2206
www.altkort.dk

Lån & Spar NEXTbank
www.nextbank.dk
kontakteæenextbank.dk

Internetadresse:
www.isb.dk
CVR: 13538530