Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
RS LØST TT S
ØRESUNDSBRON"
TIL ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN
ÅRSRAPPORT 2004 Øresundsbro Konsortiet
Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 4. april 2005.
Dirigent: «
Hjemsted: København og Malmø, Sverige
Indregistreringsland: Danmark og Sverige
Øresundsbro Konsortiet
o Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVR-nr: 24 24 67 87
Kalkbrottsgatan 141
Box 4278
SE-203 14 Malmé
Telefon: +46 (0) 40 676 60 00
Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387
infogoeresundsbron.com
www.oeresundsbron.com
Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven
indebærer bl.a. at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt en ansvarlig og
afbalanceret forvaltning af de lån, der er optaget for at finansiere forbindelsen, således at
lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid.
Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund
og Svensk-Danska Brofårbindelsen (SVEDAB AB). SVEDAB AB ejes af den svenske
stat gennem Vågverket og Banverket (50 procent hver). A/S Øresund ejes 100 procent af
Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. Ejerne hæfter solidarisk for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.
Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-
svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortialaftale, der er indgået mellem
SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.
Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro Konsortiet formuleret sin vision,
mission og forretningsidé.
Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt, europæisk kraftcenter. Både kulturelt
og økonomisk.
Vores mission består i dagligt at bygge nye broer - økonomiske, kulturelle og mentale
broer i Øresundsregionen.
Vores forretningsidé er med et klart fokus på service at tilbyde den bedste
transportmulighed over Øresund.
Oov
Vi startede langsomt, men nu går det stærkt
2005 bliver et bemærkelsesværdigt år for Øresundsbron. Vi fejrer snart broens femårs
fødselsdag. 2004 er det første år hvor gælden for opførslen af broen er nedbragt. Og vi
går ind i det nye år med en trafikmængde, som er på højde med forventningerne fra
indvielsesåret, det vil sige 11.800 køretøjer i døgnet.
Dengang mente vi, at tallet ville kunne nås efter en vis indtrængningsperiode, hvor
trafikmønsteret tilpassede sig den nye forbindelse. Nu ved vi, at det tog længere tid.
Samtidig forudså vi en rimelig årlig stigning i trafikken efter den indledende periode. Nu
ved vi, at trafikstigningen har ligget på mellem 10 og 15 procent per år, og starten af
2005 tegner godt.
Vi startede fra et lavere niveau, men derefter er det gået stærkt. Og der er meget, som
tyder på, at også de kommende fem år bliver fremgangsrige.
Vi har skræddersyet et rabatalternativ til det regionale privatmarked - BroPas - som giver
en fast lav pris hele året. Men det er jo ikke rejsen, som er målet. Derfor tilbyder vi
BroPas-kunderne et fordelsprogram med tilbud om oplevelser på den anden side af
Øresund.
Øresundsbron blev bygget for at skabe forudsætninger for et styrket og udbygget kulturelt
og økonomisk samarbejde mellem Sverige og Danmark samt for at skabe forudsætninger
for at udvikle et fælles arbejds- og boligmarked i Øresundsregionen. Integrationen er
altså det primære formål med Øresundsbron, men den er også en forudsætning for
indtjening og økonomisk stabilitet. Derfor er det glædeligt, at integrationshastigheden står
på fuld fart frem, hvilket ikke mindst den drastiske stigning af pendlertrafikken vidner om.
København, marts 2005
Sven Landelius
Administrerende direktør
ou
Øresundsbron i tal
Økonomi (mio. DKK) År 2004 År 2003
Indtægter 1.087 1.021
Driftsomkostninger 269 282
Resultat før afskrivninger og
finansielle poster 818 739
Afskrivninger 322 320
Renteomkostninger 676 780
Resultat før valutakurs- og
dagsværdiregulering -180 -361
Valutakursregulering>” 19 34
Dagsværdiregulering” -466 329
Årets resultat -627 2
Rentebærende nettogæld 31/12 19.860 19.934
Rentebærende nettogæld
(dagsværdi) 31/12 20.546 20.213
Valutakurs ved omregning til
SEK 82,50 82,02
Trafikvolumen vej (antal 4.325 3.781
køretøjer, afrundet til nærmeste
tusindetal)
Antal aftalekunder (31/12, 99 87
afrundet til nærmeste tusindetal)
Gennemsnitspris - personbil
(DKK, inkl. moms) 151 155
Broens tilgængelighed 99,9 procent 99,9 procent
Kundetilfredshed
Antal kunder, som var tilfredse 95 procent 94 procent
med deres seneste rejse over broen
Trafiksikkerhed
Alvorlig personskade /10 mio. kørte km
siden broen åbnede 0,11 0,1
Omkomne /100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen jernbane (antal 6,2 mio. 5,7 mio.
passagerer)
Antal ansatte (pr. 31/12) 168 170
Kvinder 89 90
Mænd 79 80
"Resultateffekt af valutaoptioner indgår i 2004 i posten valutakursregulering, hvor dette
tidligere indgik i dagsværdiregulering. Sammenligningstallene for 2003 er tilpasset hertil,
der er således flyttet 13 mio. DKK fra dagsværdireguleringen til valutakursregulering.
—
Det første seje træk er overstået.
2004 var et vigtigt år for Øresundsbro Konsortiet. Det var det første år, hvor
pengestrømmen fra vejtrafikken blev tilstrækkelig til at kunne reducere den gæld, der
blev opbygget under opførelsesperioden for at finansiere Øresundsbron. De første år efter
indvielsen lånte virksomheden som forudset mere for at betale renterne. Men nu er det
første seje træk overstået, hvilket især skyldes en stærk trafikstigning og lave
renteomkostninger. I 2004 oversteg resultatet før afskrivninger og finansielle poster
renteomkostningerne med 161 mio. DKK og bidrog dermed til at nedbringe nettogælden.
Heraf er dog anvendt 32 mio. DKK til investeringer i løbet af 2004.
2004 bragte også gode nyheder om integrationen og trafikudviklingen. Trafikken steg
med 14 procent, hvilket er en fordobling sammenlignet med det budgetterede.
Forklaringen er, at flere og flere pendler eller foretager forretningsrejser over Øresund, og
at flere og flere ser mulighederne på den anden side af sundet.
Resultatet før afskrivninger og finansielle poster er steget med 11 procent til 818 mio.
DKK, takket være en stigning i vejtrafikindtægterne på 12 procent og en reduktion af
driftsomkostningerne på 4 procent.
Renteomkostningerne udgjorde 676 mio. DKK, hvilket er ca.149 mio. DKK lavere end
budgetteret. Det skyldes dels, at visse højt forrentede lån er afviklet før tid, dels at
renteniveauet har været betydeligt lavere end forventet.
Resultatet efter renteomkostninger og afskrivninger blev et tab på 180 mio. DKK, hvilket
er en forbedring på omkring 50 procent sammenlignet med 2003.
Resultatet påvirkes også af valutakursudsving og ændringer i dagsværdien af
virksomhedens gæld, den såkaldte dagsværdiregulering. Ændringer i dagsværdien
påvirker dog ikke størrelsen af den faktiske betaling af renter og amortiseringer og
dermed heller ikke tilbagebetalingstiden.
Efter valutakurs- og dagsværdiregulering blev årets resultat et tab på 627 mio. DKK.
[2005 forventer Øresundsbro Konsortiet, at indtægterne fra vejtrafikken stiger med ca.
50 mio. DKK, og at underskuddet stiger en smule til ca. 200 mio. DKK før valutakurs- og
dagsværdiregulering, især på grund af højere renteomkostninger. v
DVS
.… men brobygningen fortsætter
Øresundsbrons langsigtede økonomi er stærkt afhængig af udviklingen i
Øresundsregionen. I takt med at flere og flere udnytter rabatmulighederne, falder
gennemsnitsprisen pr. rejse. De faldende gennemsnitspriser skal kompenseres ved et
stigende antal rejser, for at regnestykket skal gå op. Det vil sige, at indtægterne fra
vejtrafikken fortsætter med at stige og med tiden vil generere et positivt resultat.
Trafikmængden over Øresundsbron afhænger delvis af prisniveauet, men frem for alt af
beboerne og virksomhederne i regionen og deres viden om og lyst til at udnytte
mulighederne på den anden side af sundet. Denne lyst hænger tæt sammen med, at det
bliver lettere og tryggere at bo, arbejde og gøre forretninger på den anden side.
Næsten fem år efter Øresundsbrons indvielse er der stadig mange problemer, som
forsinker integrationen mere, end man kunne ønske. Forskellene i de sociale sikringer i
Sverige og Danmark gør det vanskeligt at danne sig et overblik over konsekvenserne ved
at bosætte sig eller tage et job i nabolandet. Virksomheder holder sig tilbage fra at
etablere sig i nabolandet, fordi omkostningerne til etablering og personaleadministration
bliver urimeligt høje.
Der skal klare initiativer til fra politikerne i regionen, for at disse problemer, eller snarere
irritationsmomenter, forsvinder, og for at samarbejdet mellem Skåne og Sjælland kan
intensiveres. Men spørgsmålet er, om nationalstaterne kan tilpasse sig en verden, hvor
samarbejde, også over landegrænsen, er nødvendigt for at få fremgang.
På den svenske side har der i nogle år på forsøgsbasis eksisteret et regionalt organ for
hele Skåne, Region Skåne, som er en klar samarbejdspartner i spørgsmål, som vedrører
hele Øresundsregionen. Meget taler for, at Region Skåne stadig findes med stort set
samme ansvarsområde som i dag, når de ansvarlige myndigheder fremlægger deres
betænkning om forsøgsordningen i 2007.
På den danske side er man på vej til at gennemføre en strukturreform, som deler den
danske del af Øresundsregionen i to regioner, Hovedstadsregionen og Region Sjælland. I
skrivende stund ved ingen, hvordan og med hvilken vægt Øresundsspørgsmålene vil
indgå i denne reform.
Trods integrationsproblemerne findes der allerede et hurtigt voksende bolig- og
arbejdsmarked i Øresundsregionen. Siden Øresundsbrons indvielse er ca. 12.000
danskere flyttet til Skåne, heraf 8.000 til Malm6-området. En stor del beholder deres
arbejde i Danmark og pendler over sundet. Men de fleste pendlere er svenskere, som
arbejder i Danmark. I slutningen af 2004 pendlede ca. 7.000 dagligt over Øresundsbron.
Inden for erhvervslivet er der klare tegn på, at man for alvor begynder at få øjnene op for
den anden side. Især danske virksomheder har været aktive i årets løb med hensyn til
etablering i Sverige.
N
Øresundsbron vil også fremover arbejde aktivt for at øge integrationen — at bygge nye
broer. Dels fordi det er afgørende for virksomhedens økonomi, dels fordi det er derfor,
broen blev bygget.
Yderligere information om trafik og integration findes i publikationen ”Værd at vide om
Øresundsbron”, som udgives samtidig med årsrapporten.
Flytning mallem Skåne og Sjælland 1998-2004
3500
(OF lytnanger fra Sjæikand og serne Ul Skåne
| Fjytrenger fra Skåne til Sjælland
Personet
1008 1909 2000 2001 2002 2005 2004"
Pendire på hverduge mellem København ng Skåne 2000-2004
Rejsemålsfordeling af personbilstrafikken over broen i 2004
Ferie
Erhverv
Fritid og
miniferie
Pendier
or
Hver femte personbil er en pendler
I 2004 steg trafikken over Øresundsbron med 14 procent sammenlignet med 2003,
hvilket er dobbelt så meget som forventet i starten af 2004. Alle køretøjskategorier
udviser en stigning, men det er pendler- og erhvervstrafikken, som er steget mest.
Pendlingen er steget med 45 procent sammenlignet med 2003. I november 2004 havde
Øresundsbron cirka 2.600 daglige pendlere.
Denne trafikstigning betyder også, at flere og flere benytter sig af Øresundsbrons
rabatsystem. At 68 procent af personbilstrafikken nu passerer med en eller anden form for
rabat, understreger Øresundsbrons voksende rolle som regional bro. Indbyggerne i
Øresundsregionen har også lært at udnytte mulighederne på den anden side. Danskerne
benytter sig af de lave boligpriser i Malm&é og den spændende natur i Skåne. Svenskerne
benytter sig af det dynamiske arbejdsmarked og det rige kulturliv i København.
Hertil kommer en række økonomiske faktorer. Både i Sverige og Danmark øges den
økonomiske vækst. Og fra og med den 1. januar 2004 blev det tilladt at fratrække
broafgiften på selvangivelsen, selv for de pendlere fra Sverige, som betaler skat i
Danmark.
Det er altså primært integrationen, som fremmer trafikudviklingen. Fra 2001 til 2004 er
andelen af pendlere øget fra fem til 20 procent. I samme periode er den regionale
fritidstrafik steget med 29 procent.
Den tunge lastbiltrafik er steget med omkring 10 procent sammenlignet med 2003,
hvilket er noget mindre end personbilstrafikken, men over forventningerne i starten af
året. Bustrafikken er steget med godt 41 procent, primært fordi en række faste buslinjer
over Øresundsbron er åbnet i årets løb.
Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron. 2003 og 2004
Varebiler, biler
Personbiler MC m. slæb Lastbiler Busser Total
2003 9.365 74 237 571 IB 10.360
2004 10.678 92 257 630 159 11.816
Vækst 14% 25% 9% 10% 41% 14%
Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron 2001-2004
14.000
12.000 11816
10.360
10.000 9.393
8.085
1.000
6.000
4.000 -
2,000
2003 2004 PVC
01 2002
Hver femte personbil er en pendler
I 2004 steg trafikken over Øresundsbron med 14 procent sammenlignet med 2003,
hvilket er dobbelt så meget som forventet i starten af 2004. Alle køretøjskategorier
udviser en stigning, men det er pendler- og erhvervstrafikken, som er steget mest.
Pendlingen er steget med 45 procent sammenlignet med 2003. I november 2004 havde
Øresundsbron cirka 2.600 daglige pendlere.
Denne trafikstigning betyder også, at flere og flere benytter sig af Øresundsbrons
rabatsystem. At 68 procent af personbiltrafikken nu passerer med en eller anden form for
rabat, understreger Øresundsbrons voksende rolle som regional bro. Indbyggerne i
Øresundsregionen har også lært at udnytte mulighederne på den anden side. Danskerne
benytter sig af de lave boligpriser i Malm&é og den spændende natur i Skåne. Svenskerne
benytter sig af det dynamiske arbejdsmarked og det rige kulturliv i København.
Hertil kommer en række økonomiske faktorer. Både i Sverige og Danmark øges den
økonomiske vækst. Og fra og med den 1. januar 2004 blev det tilladt at fratrække
broafgiften på selvangivelsen, selv for de pendlere fra Sverige, som betaler skat i
Danmark.
Det er altså primært integrationen, som fremmer trafikudviklingen. Fra 2001 til 2004 er
andelen af pendlere øget fra fem til 20 procent. I samme periode er den regionale
fritidstrafik steget med 29 procent.
Den tunge lastbiltrafik er steget med omkring 10 procent sammenlignet med 2003,
hvilket er noget mindre end personbiltrafikken, men over forventningerne i starten af året.
Bustrafikken er steget med godt 41 procent, primært fordi en række faste buslinjer over
Øresundsbron er åbnet i årets løb.
Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron, 2003 og 2004
Varebiler, biler
Personbiler MC m. slæb Lastbiler Busser Total
2003 9.365 74 237 571 113 10.360
2004 10.678 92 257 630 159 11.816
Vækst 14% 25% 9% 10% 41% 14%
Gennemsnitlig daglig trafik over Øresundsbron 2001-2004
14.000
2001 2002 2003 2004 Ov
Persontrafik over Øresund 1999-2004
Persontrafik over Øresund
Øresundsbron, Bil
Øresundsbron, Tog
Øresundsbron total
Dragør-Limhamn
Flyvebåde Kbh.-Skåne
Helsingør-Helsingborg
Øresund total
Note: Der kan være mindre ændringer i tallene i forhold til tidligere år.
DK
1999
1.580.000
3.620.000
14,260,.000
19.460.000
2000
4.760.000
2.680.000
7.430.000
3.010.000
13.330.000
23.770.000
2001
7.990,000
4.920.000
12,910.000
1.060.000
11.510.000
25.480.000
2002
8.850.000
5.370.000
14.220.000
150.000
11.610.000
25.980.000
2003
9.470.000
5.690.000
15,160.000
11.650.000
26.3810.000
2004
10.620.000
6.230.000
16.850.000
11.610,000
28.460.000
Nu kan alle kunder køre over broen til fast lav pris
For at stimulere trafikken og for at imødekomme de regionale kunders ønsker om en fast
lav pris indførtes fra og med den 1. januar 2005 det nye produkt BroPas, som koster 220
DKK i årsafgift og giver adgang til en rabatteret pris i 12 måneder. Prisen i år er 125
DKK per enkeltrejse.
Øresundsbron regner med, at BroPas bliver den dominerende rabataftale på
privatmarkedet. En stor del af de kunder, som tidligere har haft en ØresundBonus-aftale,
har skiftet til den nye BroPas-aftale. Ved årsskiftet var ca. 25.000 kunder gået over til
BroPas, hvilket er langt flere end forventet.
Når man tegner en BroPas-aftale, får man også et BroKort, som giver adgang til gode
tilbud om for eksempel oplevelser, shopping eller overnatning på den anden side af
Øresund.
Formålet med BroKort er sammen med udvalgte partnere at fremme en øget rejseaktivitet
over Øresund. Nogle af de største partnere i Danmark er Tivoli i København,
kunstmuseet Arken og feriebyen Lalandia. I Sverige kan nævnes Hilton Malm, Astrid
Lindgrens Verden og Malmé Opera- og Musikteater.
For at udnytte et tilbud skal kunden blot vise sit BroKort ved rejsemålet. BroKort gives
også til pendlere og Business-kunder.
En anden nyhed er, forbedringer af ØresundBusiness-aftalen, bl. a. en Multi-Brobizz,
som kan anvendes i alle typer af køretøjer, bortset fra busser.
I marts åbnede det nye salgskontor ved betalingsanlægget på Lernacken. Kunderne har
været glade for det nye kontor, som dog ikke har bevirket, at antallet af besøgende er
reduceret på de to andre kontorer på henholdsvis Stortorget i Malm& og Nyropsgade i
København.
Virksomhedens hjemmeside fik i april ny udformning med forbedret service til kunderne.
For privatkunderne findes en inspirationsportal med fakta og tips om oplevelser på den
anden side. Et markedsforum er under opbygning for erhvervskunderne, så de får bedre
mulighed for at udnytte hele markedet i Øresundsregionen.
I august gennemførtes for fjerde gang en undersøgelse af kundernes tilfredshed med
Øresundsbron, som viste, at 95 procent af kunderne var tilfredse med deres seneste rejse.
Der var dog en vis kritik af skiltningen, som bliver afhjulpet, når betalingsanlægget bliver
bygget om.
øv
10
Gennemsgsnitspriser
2004 2003 2002 2001
151 155 159 167
Høj tilgængelighed og få ulykker på motorvejen
Øresundsbron er en meget sikker forbindelse. I 2004 var motorvejen lukket for trafik i
sammenlagt 9,3 timer. Det betyder, at broen var åben 99,9 procent af året. I de tilfælde,
hvor broen var lukket, skyldtes det tekniske fejl, ulykker eller fare herfor samt en
beredskabsøvelse.
For hurtigt at kunne informere kunderne om indskrænkninger i vejtrafikken har
Øresundsbron indført trafikinformation via SMS. Hvis man tilmelder sig denne service,
får man en SMS på sin mobiltelefon, når vejret eller trafikforholdene kræver, at broen
helt eller delvis lukkes for biltrafik. SMS-servicen administreres via hjemmesiden og er
gratis.
Den 6. oktober blev en omfattende beredskabsøvelse gennemført. Ulykkesscenariet var
en stor busulykke i tunnelen. Formålet var at træne kommunikation og samarbejde på
ledelsesniveau mellem de danske og de svenske beredskabsmyndigheder, og øvelsen gav
værdifulde erfaringer, som forbedrer mulighederne for at redde liv ved en eventuel stor
ulykke på Øresundsbron.
I årets løb er der sket én ulykke med alvorlig personskade og tre ulykker uden
personskade. Til trods herfor ligger trafiksikkerheden på et meget højt niveau. Antallet af
ulykker med alvorlig personskade er 0,11 per 10 millioner kørte kilometer siden broens
indvielse. Og der er ikke sket nogen dødsfald i trafikken på Øresundsbron.
2000 2001 2002 2003 2004
Ulykker med alvorlig personskade per 10 mio.
de
kørte km siden broen åbnes 0,36 0,21 0,15! 01 0,11
Ulykker med omkomne per 100 mio. kørte km ol a 0; 0 [y
2000 2001 2002 2003 2004
Antal ulykker med alvorlige personskader 1 1
Antal ulykker uden personskader 2 1 2
ujo
Ulykkesfrekvens og antal ulykker 2000-2004
DY.
11
Næsten 57.000 tog og høj driftsikkerhed på Øresundsbrons jernbane
56.955 tog har passeret Øresundsbron i årets løb, og jernbanens driftsikkerhed har været
høj. Øresundsbro Konsortiet har opfyldt sine målsætninger om jernbanens driftsikkerhed:
+ Totallukning af jernbanen på grund af akutte tekniske fejl må kun ske i højst ti
timer om året.
«+ Togtrafikken må ikke forsinkes på grund af tekniske fejl i mere end 30 minutter
mere end én gang per måned.
Efter ombygningen af neutralsektionens kontaktledningssystem er maksimumhasti gheden
nu øget til 200 kilometer i timen på begge spor. Ombygningen vil medføre visse
ændringer i signalernes placering, som foretages i løbet af sommeren 2005.
Banedanmarks ombygning af sikkerhedssystemet på den danske side og en del af
Øresundstunnelen blev gennemført i perioden 20.-24. maj. Ombygningen krævede
lukning for togtrafikken, men foregik i øvrigt uden komplikationer og har ikke givet
anledning til problemer, hverken for fjernstyringspersonalet eller for lokoførerne.
Antallet af GSM-R-radioantennestationer er fordoblet fra to til fire. Udbygningen giver
nu en mere stabil radiokontakt mellem Banverkets driftstyringscentral og lokoførerne.
I alt har 50.020 passagertog og 6.935 godstog passeret Øresundsbron i løbet af 2004. Med
virkning fra den 15. januar besluttede IKEA-koncernen at nedlægge
togoperatørvirksomheden IKEA Rail AB og overlade transporten til andre togoperatører.
Fra maj måned overtog Raillion transporterne mellem Almhult i Sverige og Duisburg i
Tyskland.
I november indgik virksomheden en aftale med Banverket Produktion om service og
vedligeholdelse af Øresundsbrons jernbane. Aftaleperioden starter den 1. april 2005 og
løber i fem år med mulighed for forlængelse i tre år,
oe
12
Lederuddannelse og ny arbejdsmiljøorganisation
I 2004 påbegyndtes en lederuddannelse for topchefer og mellemledere. Kurset består af
moduler, hvoraf en del har været gennemført i 2004, og en del fortsætter i løbet af foråret
2005. Formålet er at øge kommunikationen og tydeligheden i lederskabet samt at
fokusere på virksomhedsplanlægning, organisationsudvikling og udvikling af
medarbejderne.
Det er Øresundsbro Konsortiets ambition, at arbejdsmiljøet skal holde en meget høj
standard. Både for kontorpersonalet og for de ansatte i betalingsanlægget og på
forbindelsen sikrer interne arbejdsmiljøkurser, at alle er uddannet til at tage vare på deres
eget og kollegernes arbejdsmiljø.
1 2004 indførte Øresundsbro Konsortiet en ny arbejdsmiljøorganisation, som er tilpasset
driftsorganisationen. Organisationen er baseret på princippet om, at de strengeste krav i
dansk og svensk arbejdsmiljølovgivning skal være normgivende. Se også
miljøredegørelsen.
Fra den 1. januar 2004 er samtlige medarbejdere omfattet af en sygeforsikring i
virksomhedsregi. Desuden har medarbejderne fået tilbud om motion og massage samt
helbredskontrol. Medarbejdernes sygefravær i 2004 var 3,7 procent af den totale
arbejdstid.
Øresundsbro Konsortiet blev medlem af arbejdsgiverforeningen Dansk Industri den 1.
juli 2004, og virksomheden er dermed organiseret både i Danmark og Sverige.
DYK
13
Fejl i beton- og stålkonstruktioner kræver garantireparationer
Garantiperioden for tunnel- og brokonstruktionerne udløber i foråret 2005 og for at
garantere, at der ikke findes skjulte fejl eller mangler, gennemføres systematiske
inspektioner af samtlige stål- og betonkonstruktioner. Inspektionerne har påvist en del fejl,
som kræver udbedring i 2005. Reparationerne udføres af broentreprenøren Sundlink
inden for rammerne af den femårige garantiperiode, som gælder for hele anlægget.
Problemet med kabelsvingninger på højbroen ser nu ud til at være løst. Der er udviklet
nye svingningsdæmpere for at forhindre, at kablerne på højbroen får unormale
svingninger ved hård vind i kombination med sne- eller isbelægning. Arbejdet med at
udskifte svingningsdæmperne blev afsluttet af Sundlink i starten af december, og hidtil
har de nye svingningsdæmpere fungeret tilfredsstillende - også under den voldsomme
storm 1 januar 2005.
Øresundsbron har besluttet at ombygge betalingsanlægget og påbegynder dette arbejde i
løbet af 2005 for at få større kapacitet til BroBizz-kunder, bedre skiltning og øget
sikkerhed for personalet. Antallet af BroBizz-baner skal øges fra en til fire i hver retning.
Samtidig afkortes tilkørslen til BroBizz-banerne væsentligt for at sænke hastigheden. Ny
skiltning skal gøre det nemmere for kunderne at orientere sig i betalingsanlægget.
DDV
14
Miljøopgørelser gav positive resultater
Miljøarbejdet i 2004 har båret præg af forberedelserne til den svenske miljødomstols
prøvning af to udestående sager. Øresundsbro Konsortiet ansøgte i juni 2004 om
miljødomstolens tilladelse til at bibeholde Lernackens installationskanal, og ansøgningen
er i efteråret blevet behandlet af forskellige svenske undersøgelsesinstanser, som alle har
stillet sig positive til ansøgningen. Miljødomstolens afgørelse ventes den 22. marts 2005.
Øresundsbro Konsortiet har desuden fulgt Fiskeriverkets afsluttende behandling af de
undersøgelser, som vil ligge til grund for bedømmelsen af en eventuel påvirkning af det
almene fiskeri og behovet for foranstaltninger til opretholdelse af fiskebestanden.
Fiskeriverket skulle oprindelig have afsluttet sin rapport i foråret 2004, men behandlingen
af materialet har været mere ressourcekrævende end ventet, og rapporten lå først færdig i
januar 2005. Materialet vil sammen med Øresundsbro Konsortiets redegørelse blive
indleveret til miljødomstolen den 31. marts 2005.
Øresundsbro Konsortiet har også i 2004 arbejdet målrettet for at overvåge og minimere
påvirkningen af miljøet. Først og fremmest har man sikret, at alle myndighedskrav er
blevet fulgt, og at den nødvendige dokumentation er indleveret til myndighederne. Det
gælder bl.a. krav vedrørende virksomhedens egenkontrol, måling af miljøfremmede
stoffer i overfladevand fra broen og maksimumgrænser for støj fra brofæstet ved
Lernacken.
Herudover har Øresundsbro Konsortiet gennemført en række aktiviteter for at opfylde
virksomhedens egne miljømålsætninger for 2004:
e Overvågning af den natur, som er ved at opstå på den kunstige ø Peberholm. I
2004 indledtes en undersøgele af indvandring af insekter og edderkopper på
Peberholm i samarbejde med Kristianstads Hågskola og Københavns Universitet.
e Videoregistrering og geologisk prøvetagning i Lernackenkanalen i april 2004.
Undersøgelserne viste, at kanalens dyre- og planteliv svarer til de øvrige områder
i Øresund på samme vanddybde, samt at der er sket en vis naturlig udjævning af
kanalens skrænter.
e Registrering af tidligere afgravede områder i Flintrånnan i november 2004.
Registreringen viste, at alle disse områder har et naturligt dyre- og planteliv, som
svarer til de omkringliggende områder, bortset fra den nye sejlrende, hvor de store
skibes gennemsejling virker begrænsende på reetableringen af plante- og dyreliv.
+ Afslutningen af undersøgelsen af etablering af dyr og planter på valgte bropiller,
som blev indledt i 2003. Undersøgelsen bekræfter, at en stor mængde
blåmuslinger nu lever på bropillernes betonoverflade.
Resultat af miljøarbejdet og påvirkningen af miljøet i 2004 beskrives nærmere i
"Miljøredegørelse 2004", der udgives særskilt.
DDV
15
ØKONOMI
Årets resultat
Resultatet før afskrivninger og finansielle poster udgjorde i 2004 818 mio. DKK, hvilket er en
forbedring på 79 mio. DKK eller 11 procent i forhold til 2003. Forbedringen er et resultat af en
stigning i indtægterne fra vejtrafikken med 70 mio. DKK (12 procent) samt en reduktion i
driftsomkostningerne på 13 mio. DKK (4 procent). Resultatet er 35 mio. DKK bedre end
budgetteret.
Indtægterne fra vejtrafikken er ca. 30 mio. DKK højere end budgetteret, hvilket først og fremmest
skyldes, at trafikvæksten er fordoblet i forhold til det budgetterede. Trafikvæksten har været størst
for pendler- og erhvervstrafikken, som kører til rabatterede priser, hvilket betyder, at stigningen i
trafikindtægterne ikke er lige så stor som stigningen i trafikvolumenen. Læs mere på side 8.
Øvrige indtægter hidrører primært fra betalingen fra henholdsvis Banedanmark og det svenske
Banverk for benyttelse af forbindelsens jernbanekapacitet. Denne betaling er i regeringsaftalen
fastlagt til 300 mio. DKK i 1991-priser, svarende til 408 mio. DKK i 2004.
Resultatet er endvidere påvirket af en positiv udvikling i driftsomkostningerne, der var 13 mio.
DKK lavere end budgetteret, blandt andet på grund af mindre omkostninger til
vinterpleje/vintervedligeholdelse af motorvejen.
Renteomkostningerne udgjorde 676 mio. DKK, hvilket er ca. 149 mio. DKK lavere end budgetteret.
Årsagen til den store afvigelse er dels førtidsindfrielse af et antal højtforrentede lån i 2003, hvilket
har reduceret den løbende renteudgift i 2004 med ca. 63 mio. DKK, dels et lavere renteniveau end
forudsat i budgettet.
Mio. DKK 2001 | 2002 ; 2003 | 2004 Budget 2005
Vejtrafikindtægter 503 556 598 668 719
Øvrige indtægter 403 413 423 419 426
Indtægter i alt 906 9691 1.021| 1.087 1.145
Driftsomkostninger 308 283 282 269 285
Resultat før afskrivninger og
finansielle poster 598 686 739 818 860
Afskrivninger 319 320 320 322 323
Renteomkostninger 808 757 780 676 740
Resultat før valutakurs- og
dagsværdiregulering -529 -391 -361 -180 -203
Valutakursregulering” -30 -65 34 19
Dagsværdiregulering” - -553 329 -466
Årets resultat -559 | -1.009 2| -627
£ Resultateffekt af valutaoptioner indgår i 2004 i posten valutakursregulering, hvor dette tidligere
indgik i dagsværdiregulering. Sammenligningstallene for 2003 er tilpasset hertil, der er således
flyttet 13 mio. DKK fra dagsværdireguleringen til valutakursregulering.
o«
16
Valutakursreguleringen udviser en gevinst på 19 mio. DKK, mens dagsværdireguleringen udgjorde
et tab på 466 mio. DKK, primært som følge af de faldende lange renter i løbet af 2004. Det samlede
årsresultat udgjorde et underskud på 180 mio. DKK før valutakurs- og dagsværdiregulering og 627
mio. DKK efter disse poster.
Årsresultatet før dagsværdiregulering og korrigeret for afskrivninger viser, hvordan Øresundsbro
Konsortiets gæld påvirkes af pengestrømmen fra driften. Resultatet før afskrivninger og finansielle
poster oversteg i 2004 renteomkostningerne med 161 mio. DKK og bidrog dermed til at nedbringe
nettogælden. Målsætningen om at reducere gælden opfyldes dermed fire år tidligere end forventet,
jf. Årsrapport 2003, hvilket skyldes en kombination af højere indtægter fra vejtrafikken, lavere
driftsomkostninger og lavere renteomkostninger.
Den regnskabsmæssigt opgjorte gæld påvirkes herudover af dagsværdireguleringen og afholdte
investeringer.
Udviklingen i Øresundsbro Konsortiets økonomi er illustreret i nedenstående fi gurer, der viser
henholdsvis udviklingen i driftsomkostningerne i forhold til vejtrafikindtægterne og i
pengestrømmen fra driften i forhold til finansieringsomkostningerne.
Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2004 (indeks 20012100
TT
[2 Vajindtægter
=8—Driftsurgiftar
Mio DKK
Pengestram fra drift og finansieringsomkastninger 2001-2004 (mio. DKK)
Mio DKK
"200
400
17
Forventninger til 2005
Øresundsbro Konsortiets årsresultat forventes i 2005 at udgøre et underskud på ca. 200 mio. DKK
før valutakurs- og dagsværdiregulering. Dette afspejler en forventet sti gning i driftsresultatet på 42
mio. DKK og en stigning i finansieringsomkostningerne på 64 mio. DKK.
Indtægterne fra vejtrafikken ventes at stige med ca. 50 mio. DKK, svarende til knap 8 procent.
Driftsomkostningerne forventes at stige med 16 mio. DKK, blandt andet som følge af en ekstra
markedsføringsindsats for BroPas-produktet.
Den forventede stigning i renteomkostningerne skyldes primært en forventning om stigende korte
renter i 2005. Der er i budgettet ikke afsat nogen risikobuffer til valutakurs- og
dagsværdiregulering.
Samlet forventer Øresundsbro Konsortiet, at resultatet før afskrivninger og finansielle poster vil
overstige renteomkostningerne med ca. 120 mio. DKK.
Usikkerheden i budgettet for 2005 er primært knyttet til indtægterne fra vejtrafikken samt
finansieringsomkostningerne.
DC
18
FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning
Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker inden for rammer fastsat af selskabets bestyrelse
samt retningslinier fra garanterne (henholdsvis Finansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i
Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finansieringspolicy, dels en årlig finanstrategi,
der blandt andet regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter rammerne for selskabets valuta-
og renteeksponering.
Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige
finansieringsomkostninger for projektet i dets levetid under hensyntagen til et kendt og accepteret
risikoniveau. Selskabet er underlagt de samme typer finansielle risici som andre virksomheder, men
har som følge af projektets karakter en meget lang tidshorisont. Det betyder, at
finansieringsomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod
kortsigtede resultatudsving tillægges mindre betydning.
Nedenfor beskrives selskabets låntagning i 2004 samt de væsentligste finansielle risici.
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er garanteret af den danske
og den svenske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er
sammenlignelige med staternes vilkår. Det er en væsentlig del af Konsortiets finansielle strategi at
være så fleksibel som muligt for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle
lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret.
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanterne, dels et resultat af interne krav.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor Konsortiet ikke kan
have valutarisici, jf. side 19. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de
acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer
og virksomhedens valutarisiko.
Konsortiet har i 2004 optaget lån for godt 5 mia. DKK, som primært er anvendt til indfrielse af
eksisterende lån. Der er optaget lån for 1,3 mia. NOK (ca. 1,2 mia. DKK), som er omlagt til DKK.
Herudover er der optaget indekslån (realrentelån) for ca. 1,8 mia. DKK (se nærmere herom på side
20).
Et væsentligt element i den finansielle styring er, at Konsortiet har en målsætning om at holde en
likviditetsreserve på minimum seks måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at
skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er
ufavorable. Likviditetsreserven danner også baggrund for, at Konsortiet kan opkøbe egne lån i
markedet. Dette er med til at sikre et vist minimum af likviditet i lånene, hvilket alt andet lige øger
investorernes interesse i at placere midler i disse papirer.
Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der
forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2005 er denne refinansiering meget begrænset,
hvorfor der ikke forventes optaget lån i årets løb ud over til finansiering af eventuelle
ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån. v
po N
19
Valutarisici
Konsortiets valutarisici skyldes, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end
DKK og SEK. Ved opgørelsen af valutarisikoen tages der højde for swaps og andre finansielle
instrumenter, der anvendes i den finansielle styring.
Garanterne har fastsat, at Konsortiet kun må have valutaeksponering 1 DKK, SEK og EUR. SEK-
eksponeringen er i årets løb øget fra ca. 1 procent til 8,6 procent af nettogælden, hvilket skal ses på
baggrund af en indsnævring af renteforskellen mellem SEK og EUR samt styrkelsen af SEK i andet
halvår. Samlet betyder det, at SEK var en mere attraktiv lånevaluta ved årets udgang end året før.
Eksponeringen i EUR vurderes i lyset af den stabile danske fastkurspolitik ikke at repræsentere
nogen større risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil ide kommende år afhænge af kurs- og
renterelationerne mellem EUR og DKK.
Gældsporteføljens valutafordeling 31.12.2004 (i procent)
Lagkagefigur: DKK 27,5 procent
SEK. 8,6 procent
EUR 63,9 procent
Gældsporteføljens valutafordeling 31.12.2003 (i procent)
Lagkagefigur: DKK 36,0 procent
SEK. 0,6 procent
EUR 63,4 procent
SX
20
Renterisici
Konsortiets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og andre finansielle instrumenter. Det er ud
fra en strategisk overvejelse ønskeligt at have en forholdsvis stor andel af låneporteføljen som
variabelt forrentet. Årsagen hertil er, at udviklingen i Konsortiets primære indtægtskilde
(vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk betyder en
lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i et vist
omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt
fører til lavere renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.
Konsortiet har endvidere en strategisk interesse i indeksbaserede lån (realrentelån), hvor
renteomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflation.
Årsagen hertil er, at selskabets indtægter i det store og hele kan forventes at følge
inflationsudviklingen, da både vejtakster og jernbaneindtægten normalt indekseres. Indekslån
repræsenterer derfor et meget lavt niveau for den langsigtede risiko i selskabet.
Det har imidlertid i en årrække været vanskeligt at opnå realrentelån på tilstrækkeligt gunstige
vilkår. Især har det været vanskeligt at opnå disse lån med dansk inflationsindeksering, hvorimod
der i SEK i en årrække har eksisteret et velfungerende marked. Det danske marked forbedredes
imidlertid markant i 2004, hvorfor Konsortiets realrenteeksponering øgedes kraftigt til ca. 25
procent af nettogælden. Eksponeringen er tilvejebragt både som egentlige lån og ved hjælp af
swapforretninger, begge med relativt lang løbetid (15-20 år). Den gennemsnitlige realrente på de i
2004 optagne indekslån og —swaps har været på ca. 2,7 procent, hvilket vurderes at være meget
favorabelt i forhold til den langsigtede økonomi.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete
forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling. Det historisk set lave renteniveau er også i
løbet af 2004 udnyttet til at omlægge en del af gælden i Konsortiet fra fast rente med relativ kort
løbetid (2-3 år) til fast rente med relativt lang løbetid (7-10 år). Varigheden af selskabets gæld
(eksklusive indekseksponeringen) er herved forøget fra ca. 2,0 år til ca. 2,6 år.
Konsortiet har i en årrække søgt at reducere risikoen på den variabelt forrentede gæld ved at fastlåse
renten i et givent interval (såkaldte cap/floor- eller collarstrukturer) eller ved direkte køb af
capafdækninger (aftale om maksimal rente på en variabelt forrentet gæld). Det har dog ikke været
fordelagtigt at indgå sådanne transaktioner i 2004. Tidligere års capafdækninger betyder, at renten
på ca. 25 procent af den variabelt forrentede gæld højst kan stige til 4 procent i de kommende ca.
3% år.
Som et resultat af anvendt regnskabspraksis vil selskabets årsresultater være stærkt påvirkede af
udsving i den såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende bestemmes af udviklingen i det
generelle renteniveau. Som beskrevet på side 16 kan der i 2004 konstateres en betydelig negativ
resultatpåvirkning på grund af dagsværdireguleringen, mens der i 2003 var en positiv
resultatpåvirkning. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen reel betydning for virksomhedens
økonomi, herunder tilbagebetalingstiden. Styringen af rentericisi har derfor til formål at opnå de
lavest mulige renteomkostninger på længere sigt før dagsværdiregulering, mens udsving i selve
dagsværdireguleringen ikke indgår som målparameter. ov.
N
21
Det er Konsortiets generelle forventning, at der i løbet af 2005 vil komme en vis stigning i det
generelle renteniveau. Denne rentestigning forventes dog kun marginalt at påvirke resultatet før
dagsværdiregulering for 2005. I selskabes langsigtede rentabilitetsberegninger er der indbygget en
forholdsvis stor rentestigning i de kommende år, jf. afsnittet om rentabilitet.
Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2004 (i procent)
Søjlefigur: … Variabel rente 42,1 procent (heraf rentedækket 15,4 procent)
Fast rente 32,6 procent
Indeks/realrente 25,3 procent
Gældsporteføljens rentefordeling 31.12.2003 (i procent)
Søjlefigur: Variabel rente 46,7 procent (heraf rentedækket 18,1 procent)
Fast rente 38,8 procent
Indeks/realrente 14,5 procent av.
22
Kreditrisici
Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse af swaps og andre finansielle transaktioner.
opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko styres og overvåges løbende i et særligt line- og
limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor
store ricisi der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens rating
hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).
Endvidere søges kreditrisici reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.
Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et
antal modparter. Fra og med den 1. januar 2005 vil selskabet kun indgå swaps og lignende
finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en sådan CSA-aftale. Herved
nedbringes krediteksponeringen ved swaps med videre til et absolut minimum
Konsortiets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA eller AA rating. Nye transaktioner
indgås kun med modparter med mindst AA rating eller — hvis en CSA-aftale foreligger - A1/A+
rating. Det er Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter
fortsat er meget beskeden. v
N
23
Finansresultat
Konsortiets finansresultat er nærmere beskrevet i tabellen. Generelt har de egentli ge
renteomkostninger i 2004 været lavere end budgetteret, hvilket primært kan tilskrives de fortsat lave
korte renter i årets løb, hvor der var budgetteret med en vis rentesti gning.
Valutakursreguleringen har resulteret i en gevinst, som kan primært tilskrives faldet i SEK mod
slutningen af året.
Finansresultatet er herudover påvirket af en regnskabsteknisk post, dagsværdireguleringen, som i
2004 har givet et betydelig negativ resultatpåvirkning, hvor der i 2003 var en stor positiv
resultatpåvirkning på denne post. Dagsværdiregleringen, der er et resultat af den danske
årsregnskabslov, der har været gældende siden 2002, betyder, at alle lån og finansielle instrumenter
vurderes til dagsværdi (markedsværdi), og at alle forandringer i dagsværdien i en periode påvirker
periodens resultat.
Udsving i dagsværdireguleringen påvirker ikke størrelsen af de faktiske betalinger af renter og
afdrag på gælden og dermed heller ikke tilbagebetalingstiden. Det er således fortsat gældens
størrelse og realrenten før dagsværdiregulering, der er de afgørende finansielle parametre.
Finansielle nøgletal
Ultimo 2004 DKK Procent p.a.
Låntagning 2004 5,4 mia.
Samlet bruttooplåning (dagsværdi) 22,7 mia.
Nettogæld (dagsværdi) 20,5 mia.
Renteomkostninger 676 mio. 3,34
Valutakursregulering +19 mio. 0,09
Dagsværdiregulering -466 mio. 2,30
Samlet finansieringsomkostning 1.123 mio. 5,55
Realrente 2004 (før dagsværdiregulering) 1,83
Realrente 1994-2004 (før dagsværdiregulering) 1,94
Renteudviklingen i 2004
EUR renter
STA DK SON VSSN A-fÅ Nyd
” rv ON ØEN —eM EUR
—SY EUR
; på 10Y EUR
Bimmer
cl
2
1,5 ”
30-12. 28-01- 28-02- 28-03- 28-04 — 28-05- 27-06- 27-07 28-08 2500-25-10 24-11. 24-12-
2003 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004 2004
ok
24
Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.
Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i efteråret 2004 er de anvendte trafikscenarier
ajourført i lyset af de erfaringer, der er opnået i årets løb, samt forventningerne til de kommende år.
Der er herunder indarbejdet effekter af introduktionen af det nye BroPas-produkt. Som følge af den
usikkerhed, der er om den fremtidige trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre alternative
scenarier for den fremtidige trafikudvikling.
e | vækstscenariet forudsættes det, at integrationen i regionen vil styrkes i de kommende år, og at
såvel den danske som den svenske økonomi vil være i fremgang. Den årlige trafikvækst antages
at falde fra 13 procent i 2005 til små 3 procent i 2025.
« Middelscenariet er en videreførelse af den nuværende (positive) udvikling i regionen, samtidig
med at den moderate vækst i de nationale økonomier fortsætter. Den årlige trafikvækst vil i
scenariet falde fra cirka 9 procent i 2005 til 2 procent i 2025.
. I stagnationsscenariet vil integrationsudviklingen hurtigt aftage, og den økonomiske vækst vil i
de kommende år være lav. Den årlige trafikvækst vil falde fra cirka 5 procent i 2005 til 1
procent i 2025.
For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der vil være afgørende for
udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i disse år.
Årsagerne til den høje vækst i de førstkommende år er en generel trafikvækst over Øresund samt en
nedbrydning af de økonomiske og kulturelle barrierer mellem Danmark og Sverige. Den generelle
trafikvækst er et resultat af den tekniske, økonomiske og demografiske udvikling i
Øresundsregionen og har historisk set været højere end den indenlandske trafikvækst i Danmark og
Sverige. Trafikken over Øresund er dog fortsat på et unormalt lavt niveau som følge af barriererne.
Disse barrierer forventes i løbet af de følgende 15-25 år at mindskes, hvilket vil give øget trafik.
Der regnes fortsat med en langsigtet realrente på 4 procent p.a. I lyset af det aktuelle renteniveau er
der tale om en ganske høj realrenteforudsætning, hvilket først og fremmest skyldes den lange
tidshorisont for beregningerne og den deraf følgende usikkerhed. For årene frem til 2010 regnes dog
med en lavere realrente, hvilket blandt andet skal ses på baggrund af den reduktion af renterisikoen,
der er omtalt i afsnittet om renterisici.
Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 35 år efter
åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). De væsentligste usikkerheder 1 beregningerne
vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi,
herunder muligheden for at tilbagebetale gælden, er imidlertid forholdsvis robust over for ændringer
i beregningsforudsætningerne. Såfremt stagnationsscenariet skulle blive realiseret, vil der dog ske
en betydelig stigning i tilbagebetalingstiden, omend disse udsving er reduceret i forhold til tidligere.
Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark)
og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er moderselskaber for Øresundsbro Konsortiet, hver med
en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i Øresundsbro Konsortiet, £
>
25
hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling fra Konsortiet til moderselskaberne for at sikre
tilbagebetalingen af landanlæggene.
I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet en udbyttebetaling i overensstemmelse
med de principielle retningslinier herom i konsortialaftalen mellem de to moderselskaber. Den
første udbyttebetaling forventes at kunne finde sted ca. 22 år efter åbningen af den faste forbindelse,
hvilket er tre år tidligere end hidtil antaget. Fremrykningen af udbyttebetalingen er et resultat af den
forbedrede økonomi i Øresundsbro Konsortiet, jf. afsnittet om årets resultat. Som beregnet vil
Øresundsbro Konsortiet i en årerække komme ud med underskud.
Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro Konsortiet
som moderselskaberne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for landanlæggene
henvises til de respektive moderselskabers årsberetninger.
Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om realrente og
trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)
Trafikscenario Realrente
3% 3,5% 4% 4,5% 5%
Vækst 29 29 30 30 31
Middel 34 34 35 35 36
Stagnation 47 48 48 49 51
26
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2004 for
Øresundsbro Konsortiet.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, den danske
årsregnskabslovs bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske
regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til
regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for
hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Konsortiets aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af Konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2004.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 8. marts 2005
CUAU na
Sven Landelius
Administrerende direktør
mr
|
dr
Sd
PÉ
lg
dt
id
BESTYRELSE
JS
SJ i Quo sSmEN
/
/ Jens Kampmann
/ Næstformand
lund
Carstef: Koch 'enning KrusefRetersen
(
Ingefnar Skog& fe
27
Revisionspåtegning
Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet
Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar — 31.
december 2004, der aflægges efter konsortialaftalen, den danske årsregnskabslov, danske
regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til
regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Konsortiets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor
revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder.
Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen med henblik på at opnå
høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i
årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til
den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har
udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores
opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Konsortiets aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af Konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31. december 2004 i
overensstemmelse med konsortialaftalen, den danske årsregnskabslov, danske
regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til
regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den .svenske
Aktiebolagslagen 10 kap. $32).
Som anført i ledelsesberetningen på side 26 forventer Øresundsbro Konsortiet
regnskabsmæssige underskud i et antal år.
Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats
garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 19.
[hill Vi
Henrik Otbo
Rigsrevisor
igy oner
æ d dn r—
7 Cars Andersen
4 ni sø Statsautoriseret revisor
PricewaterhouseCoopers ÅB KPMG C. Jespersen,
Statsautoriseret revisionsinteresentskab
28
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2004 er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen,
den danske årsregnskabslovs bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejledninger
og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede
selskaber. Årsrapporten er tilpasset enkelte bestemmelser affødt af svensk regnskabspraksis.
Såvel primære som afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med indregning af
værdireguleringer i resultatopgørelsen. For lån samt afledte finansielle instrumenter indgået med
henblik på fastlåsning af renten på variabelt forrentede aktiver og forpligtelser er den anvendte praksis,
en afvigelse fra hovedreglen i årsregnskabsloven. Afvigelsen er foretaget under henvisning til
årsregnskabslovens $ 11, stk. 3.
Baggrunden herfor er at opnå symmetrisk behandling af fastforrentede og variabelt forrentede aktiver
og forpligtelser, herunder de afledte finansielle instrumenter indgået til sikring af renterisici knyttet
hertil. Som følge af Øresundsbro Konsortiets særlige karakter er finansstrategi og intern finansiel
styring i relation til finansiering af broprojektet baseret på en porteføljebetragtning uden hensyntagen
til, hvorvidt det oprindelige lån er fast eller variabelt forrentet.
Efter ledelsens opfattelse ville anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven ikke give et retvisende
billede af Øresundsbro Konsortiets finansielle resultat, aktiver og passiver samt finansielle stilling.
En anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven vurderes at ville have påvirket årets resultat positivt
med 72 mio. DKK, nettogæld i alt positivt med 187 mio. DKK og egenkapitalen pr. 1. januar 2005
positivt med 115 mio. DKK.
Der er foretaget periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Årsrapporten aflægges i DKK. Alle regnskabstal foreligger ligeledes angivet i SEK omregnet med
valutakursen 82,50 pr. 31. december 2004 (82,02 pr. 31. december 2003).
Anvendelse af dansk regnskabslovgivning medfører forskelle i resultat og egenkapital i forhold til
svensk regnskabslovgivning. Der er i note 17 givet oplysning om disse forskelle.
Resultatopgørelse
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra vejforbindelsen samt vederlag fra Banedanmark og
Banverket for benyttelse af baneforbindelsen. Vederlaget for benyttelse af baneforbindelsen er fastsat i
regeringsaftalen mellem Danmark og Sverige.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringsprincippet.
29
Øvrige indtægter består af indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen.
Afskrivninger
Vej- og baneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget en opdeling af
anlægget i bestanddele med ensartede levetider. Opdelingen sker efter følgende principper:
Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet til en minimumslevetid på 100
år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør 100 år.
Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over 25 år.
Software og elektriske installationer afskrives over 10 år.
Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Øvrige aktiver afskrives som følger:
Rettigheder afskrives over 20 år. Denne afskrivningsperiode er valgt, idet disse vedrører
strømforsyning til de banetekniske installationer.
Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid dog max. 5 år.
Driftsmidler og inventar over 5 år.
Administrative edb-systemer og programmer max. 5 år.
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end DKK 100.000 omkostningsføres i anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle poster består af renteomkostninger og -indtægter fra henholdsvis lån og placeringer.
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og urealiserede kursgevinster og -
kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta, samt op- og nedskrivninger
af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi. Dagsværdiberegningen sker ved en
tilbagediskontering af de fremadrettede pengestrømme for samtlige finansielle aktiver og passiver. I
renter indgår udelukkende den pålydende rente, samt tillæg og fradrag vedrørende
valutaterminsforretninger, hvorimod overkurser og underkurser omfattes af dagsværdireguleringen.
I anlægsperioden for Øresundsforbindelsen frem til 30. juni 2000 er alle
nettofinansieringsomkostninger aktiveret. Aktivering er sket ved overførsel af periodens
nettofinansieringsomkostninger fra resultatopgørelsen til aktivposten anlæg.
NE
30
Skatteforhold
Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-Danska
Broforbindelsen SVEDAB AB.
Balancen
Vej- og baneanlæg
I anlægsperioden 1992 - 30. juni 2000 er der foretaget aktivering af omkostninger til anlæggene baseret
på indgåede aftaler og kontrakter.
Andre direkte eller indirekte omkostninger - herunder omkostninger til Øresundsbro Konsortiets
administration - har belastet resultatopgørelsen og er ud fra Øresundsbro Konsortiets formål i
byggeperioden blevet aktiveret som værdi af eget arbejde og indgår i anlægget.
På tilsvarende vis har nettofinansieringsomkostningerne i anlægsperioden belastet resultatopgørelsen
og er aktiveret som byggerenter, der indgår i anlægssummen.
Væsentlige enkeltstående udskiftninger vedrørende forbindelsen vil blive aktiveret og afskrevet over
den forventede økonomiske levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med
omkostningernes afholdelse.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og
forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk behandling af
lån og afledte finansielle instrumenter.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens valutakurs.
Kursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen
som en finansiel post.
Værdipapirer
Værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i modsvarende obligationslån.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes individuelt, og der foretages fornøden
nedskrivning til imødegåelse af tab.
NM
31
Obligations- og banklån
Obligations- og banklån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris (det modtagne nettoprovenu),
efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til
dagsværdi med løbende resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris og måles efterfølgende til
dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i andre
tilgodehavender henholdsvis anden gæld. Værdiregulering af alle afledte finansielle instrumenter
indregnes i resultatopgørelsen uanset formål med transaktionen,
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, omregnes til balancedagens
valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller indregning i seneste årsregnskab indregnes i resultatopgørelsen under finansielle
indtægter og omkostninger.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen er udarbejdet i henhold til den danske regnskabsvejledning nummer 11.
Opstillingsformen er tilpasset selskabets særlige aktiviteter. Pengestrømme fra driftsaktivitet opstilles
efter den indirekte metode. Finansielle betalinger, netto, medtages under pengestrømme fra
finansieringsaktivitet.
IFRS
I henhold til direktiver fra det svenske Nåringsdepartementet og det danske Transport- og
energiministerium skal statslige selskaber anvende samme regnskabsprincipper som børsnoterede
selskaber. Øresundsbro Konsortiet skal således fra 2005 anvende de internationale
regnskabsstandarder, IFRS. Øresundsbro Konsortiets regnskabsprincipper er allerede i dag i det store
hele baseret på IFRS standarderne. Dog hersker der usikkerhed omkring det princip som Konsortiet
anvender for regnskabsaflæggelse af de finansielle instrumenter pga. EU midlertidigt har foretaget en
”carve-out” af full fair value option (dagsværdi). Såfremt disse midlertidige ”carve outs” indarbejdes
igen, vil overgangen til IFRS ikke få nogen nævneværdig effekt for Konsortiet. I modsat fald skal
Konsortiet implementere et nyt regnskabsprincip for behandling af finansielle instrumenter, hvorved
nettogæld og egenkapital vil blive påvirke
32
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER (1.000 DKK/SEK)
Resultatopgørelse
Indtægter
Nettoomsætning
Andre driftsindtægter
Indtægter i alt
Omkostninger
Andre driftsomkostninger
Personaleomkostninger
Afskrivninger, materielle og immaterielle anlægsaktiver
Omkostninger i alt
Resultat af ordinær drift
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
Finansielle poster, netto
Årets resultat
Resultatdisponering
Resultatet foreslås indregnet i egenkapitalen.
DV.
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
1.080.037 1.007.362 1.309.136 1.228.191
7.655 13.225 9.279 16.124
1.087.692 1.020.587 1.318.415 1.244.315
-176.798 -195.347 -214.301 -238.170
-92.544 -86.129 -112.174 -105.010
-321.851 -320.577 -390.122 -390.852
-591.193 -602.053 -716.597 -734.032
496.499 418.534 601.818 510.283
135.078 127.585 163.731 155.554
-1.258.754 -544.574 -1.525.763 -663.952
-1.123.676 -416.989 -1.362.031 -508.398
-627.177 1.545 -760.213 1.885
33
nm
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER (1.000 DKK/SEK)
Balance
Aktiver
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
Rettigheder
Immaterielle anlægsaktiver i alt
Materielle anlægsaktiver
Vej- og baneanlæg
Indretning af lejede lokaler
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver i alt
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavender i alt
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger
Omsætningsaktiver i alt
Aktiver i alt
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
69.195 73.659 83.873 89.806
69.195 73.659 83.873 89.806
18.211.677 18.513.964 22.074.760 22.572.499
0 57 0 70
27.680 10.365 33.551 12.638
18.239.357 18.524.386 22.108.311 22.585.207
18.308.552 18.598.045 22.192.184 22.675.013
98.130 92.234 118.946 112.451
809 1.610 981 1.963
0 354 0 432
3.411.266 3.350.025 4.134.868 4.084.400
9.131 9.300 11.068 11.339
3.519.336 3.453.523 4.265.863 4.210.585
2.136.238 3.456.895 2.589.380 4.214.698
5.655.574 6.910.418 6.855.243 8.425.283
23.964.126 25.508.463 29.047.427 31.100.296
OX
34
ÅRSREGNSKAB 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER (1.000 DKK/SEK)
Balance
Passiver
Egenkapital
Egenkapital i alt
Langfristede gældsforpligtelser
12,13,14 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
Langfristede gældsforpligtelser i alt
Kortfristede gældsforpligtelser
12,13,14 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser
12
16
16
10,12
Kreditinstitutter
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Gæld til tilknyttede virksomheder
Gæld til virksomhedsdeltagere
Anden gæld
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser i alt
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt
Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
ØVAS
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
-2.242.618 -1.615.441 -2.718.325 -1.969.570
20.802.443 18.168.234 25.215.082 22.150.980
20.802.443 18.168.234 25.215.082 22.150.980
1.864,621 5.064.840 2.260.146 6.175.128
95,196 84.603 115.389 103.149
62.413 42.417 75.654 51.716
103 247 125 301
1.701 764 2.063 932
3.362.668 3.745.264 4.075.961 4.566.281
17.599 17.535 21.332 21.379
5.404.301 8.955.670 6.550.670 10.918.886
26.206.744 27.123.904 31.765.752 33.069.866
23.964.126 25.508.463 29.047.427 31.100.296
35
PENGESTRØMSOPGØRELSE (1.000 DKK/SEK)
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning
Personaleomkostninger
Andre driftsomkostninger
Andre driftsindtægter og tilskud
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter
Kreditorer og andre gældsforpligtelser
Regulering for ikke kontante poster
Andre reguleringer
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Nettokøb-/salg af anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse
Nedbringelse af gældsforpligtelser
Nettofinansieringsudgifter
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt
Periodens ændring i likvide beholdninger
Likvide beholdninger, primo
Opskrivning underkurs commercial papers
Kursregulering
Kursregulering SEK, primo
Likvide beholdninger, ultimo
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
1.080.037 1.007.362 1.309.136 1.228.191
-92.544 -86.129 -112.174 -105.010
-176.798 -195.347 -214.301 -238.170
7.655 13.225 9.279 16.124
-3.229 -49.272 -3.914 -60.073
7.462 -13.893 9.045 -16.939
822.583 675.946 997.071 824.123
-308 -60 -374 -73
822.275 675.886 996.696 824.050
-32.049 -32.744 -38.847 -39.922
-32.049 -32.744 -38.847 -39.922
5.538.189 5.141.777 6.712.956 6.268.931
-7.012.520 -4.433.138 -8.500.024 -5.404.948
-659.312 -034.434 -799.166 -7173.511
-2.133.643 74.205 -2.586.234 90.472
-1.343.418 717.347 -1.628.385 874.600
3.456.895 2.709.441 4.214.698 3.355.345
21.006 34.723 25.462 42.335
1.755 -4.616 2.127 -5.629
0 0 -24.522 -51.953
2.136.238 3.456.895 2.589.380 4.214.698
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne.
ovL
36
NOTER (1.000 DKK/SEK)
Note 1 Nettoomsætning
Indtægter, vejanlæg
Indtægter, baneanlæg
Øvrige indtægter
Note2 Andre driftsomkostninger
Revisionshonorar specificeres således:
Rigsrevisionen
Riksrevisionen
PricewaterhouseCoopers
KPMG C. Jespersen
Rigsrevisionen
Riksrevisionen
PricewaterhouseCoopers
KPMG C. Jespersen
Note 3 Personaleomkostninger
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og vederlag
Pensionsbidrag
Udgifter til social sikring
Øvrige personaleomkostninger
I alt
Vederlag til direktion udgør DKK 1.730 / SEK 2.097 (2003: DKK 1.642 / SEK 2.002).
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
667.961 597.524 809.649 728.510
407.972 403.396 494.511 491.827
4.104 6.442 4.976 7.855
1.080.037 1.007.362 1.309.136 1.228.192
Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
2004 2004 2004 2004
142 34 172 41
74 0 90 0
843 788 1.022 955
996 871 1.207 1.056
2.055 1.693 2.491 2.052
2003 2003 2003 2003
68 0 83 0
63 0 77 0
962 404 1.173 493
845 816 1.030 995
1.938 1.220 2.363 1.488
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
69.089 65.452 83.744 79.800
7.519 6.332 9.114 7.720
12.173 11.509 14,756 14.032
3.764 2.836 4.562 3.458
92.545 86.129 112.176 105.010
Honorar til bestyrelsen DKK 1.034/ SEK 1.253 (2003: DKK 1.031 / SEK 1.257)
Der har i 2004 gennemsnitligt været 163 ansatte (2003: 167).
Ved årets udgang var der 168 ansatte (2003: 170), som fordeler sig med 89 kvinder (2003: 90) og 79 mænd (2003: 80).
Note4 Immaterielle anlægsaktiver
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2004
Kursregulering, primosaldo
Saldo pr. 31. december 2004
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2004
Kursregulering, primosaldo
Årets afskrivninger
Saldo pr. 31. december 2004
Bogført værdi
Pr. 31. december 2004
Bogført værdi
Pr. 31. december 2003
DKK
Rettigheder
86.934
0
86.934
13.275
4.464
17.739
69.195
73.659
SEK
Rettigheder
105.991
-616
105.375
16.185
-94
5.411
21.502
83.873
89.806
37
1/
Note5 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Anskaffelsessummer
Saldo pr. 1. januar 2004
Kursregulering, primosaldo
Årets tilgang
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2004
Afskrivninger
Saldo pr. 1. januar 2004
Kursregulering, primosaldo
Årets afskrivninger
Årets afgang
Saldo pr. 31. december 2004
Bogført værdi
Pr. 31. december 2004
Bogført værdi
Pr. 31. december 2003
Note6 Vej- og baneanlæg
DKK
Anskaffelsessaldo, primo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo ultimo
Afskrivninger, primo
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
SEK
Anskaffelsessaldo, primo
Kursregulering, primosaldo
Årets tilgang
Anskaffelsessaldo ultimo
Afskrivninger, primo
Kursregulering, primosaldo
Årets afskrivninger
Afskrivninger ultimo
Saldo ultimo
DKK DKK SEK SEK
Andre anlæg, Indretning af Andre anlæg, Indretning af
driftsmateriel og lejede lokaler driftsmateriel — lejede lokaler
inventar m.v. og inventar m.v.
22.334 3.121 27.228 3.803
0 0 -157 -20
21.787 0 26.408 0
-1.777 0 -2.154 0
42.344 3.121 51.325 3.783
11.969 3.064 14.590 3.733
0 0 -83 -19
3.836 57 4.650 70
-1.141 0 -1.383 0
14.664 3.121 17.774 3.783
27.680 0 33.551 0
10.365 57 12.638 70
Direkte aktiverede Finansierings-
omkostninger udgifter (netto) I alt
17.455.891 2.146.479 19.602.370
11.207 Q 11.207
17.467.098 2.146.479 19.613.577
982.055 106.351 1.088.406
281.629 31.865 313.494
1.263.684 138.216 1.401.900
16.203.414 2.008.263 18.211.677
Direkte aktiverede Finansierings-
omkostninger udgifter (netto) Il alt
21.282.483 2.617.017 23.899.500
-123.827 -15.224 -139.051
13.584 0 13.584
21.172.240 2.601.793 23.774.033
1.197.336 129.665 1.327.001
-6.966 -754 -7.720
341.368 38.624 379.992
1.531.739 167.535 1.699.273
19.640.502 2.434.258 22.074.760
De
38
læ
Nøote7 Finansielle driftsposter
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v.
Valutakurseffekt, værdipapirer, banker m.v.
Dagsværdiregulering, aktiver
Finansielle indtægter i alt
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån
Renteindtægter, finansielle instrumenter til afdækning af lån
Valutakurseffekt, lån
Valutakurseffekt, fin. instrumenter til afdækning af lån
Dagsværdiregulering, lån
Dagsværdiregulering, fin. instrumenter til afdækning af lån
Finansielle omkostninger i alt
Finansielle poster, netto
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
98.882 88.247 119.857 107.593
508 4.615 616 5.627
35.688 34.723 43.258 42.334
135.078 127.585 163.731 155.554
-1.127.479 -983.217 -1.366.641 -1.198.753
352.145 115.156 426.844 140.401
-663.505 1.108.470 -804.249 1.351.462
682.291 -1.079.398 827.019 -1.331.508
-448.430 221.116 -543.551 269.588
-53.776 73.300 -65.184 104.858
-1.258.754 -544.574 -1.525.762 -663.952
-1.123.676 -416.989 -1.362.031 -508.398
Resultateffekt af valutaoptioner indgår i 2004 i posten valutakurseffekt, hvor dette tidligere indgik i dagsværdiregulering.
Sammenligningstallene for 2003 er tilpasset hertil, og der er således flyttet DKK 13 mio. fra dagsværdiregulering til valutakursregulering.
Note8 Andre tilgodehavender
Andre tilgodehavender er fordelt som følger:
Værdi swap, aktiver
Renter, swap
Valutaoptioner, aktiver
Renteoptioner, aktiver
Renter placeringer
Finansielle tilgodehavender
Øvrige tilgodehavender
Andre tilgodehavender i alt
Note9 Likvide beholdninger
I posten likvide beholdninger indgår commercial papers til en samlet værdi af DKK 1.417.102 / SEK 1.717.699
(2003: DKK 2.495.191/SEK 3.042.173).
Note 10 Anden gæld
Anden gæld er fordelt som følger:
Værdi swap, passiver
Skyldige renter på lån
Skyldige renter, swap
Valutaoptioner , passiver
Renteoptioner og swaptioner, passiver
Valutaterminer, passiver
Finansiel gæld i alt
Øvrig gæld
Anden gæld i alt
Note 11 Egenkapital
Saldo primo
Kursregulering, primosaldo
Årets resultat
Saldo ultimo
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
2.870.676 2.702.442 3.479.607 3.294.858
363.944 400.946 441.144 488.839
163.802 194.488 198.548 237.122
10.677 46.911 12.942 57.195
2.022 3.842 2.451 4.684
3.411.121 3.348.629 4.134.692 4.082.698
145 1.396 176 1.702
3.411.266 3.350.025 4.134.868 4.084.400
DKK DKK SEK SEK
2004 2003 2004 2003
2.558.583 2.822.515 3.101.313 3.441.252
301.936 281.309 365.983 342.976
264.680 297.745 320.825 363.016
171.285 197.773 207.618 241.127
27.685 50.961 33.557 62.132
7.385 50.547 8.95 I 61.628
3.331.554 3.700.850 4.038.247 4.512.131
31.114 44.414 37.714 54.150
3.362.668 3.745.264 4.075.961 4.566.281
DKK SEK
Konsortie Overført Egenkapital Egenkapital
kapital resultat i alt i alt
50.000 -1.665.441 -1.615.441 -1.969.570
0 0 0 11.460
0 -627.177 -627.177 -760.215
50.000 -2.292.618 -2.242.618 -2.718.325
Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, Danmark, og 50 pct. af
Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, org. nr. 556432-9083, hjemsted i Malmé, Sverige.
om
39
Ov
ma
PSE' OPEL L96'01L'8- 8157958'S- ByS'98 8" L- "(1pzæn issæwsqeysu331)
sysqeysudaL je qøjpn ej Jes >
3apiej1oj wos 13573)3Nd1ojspjæ3 329)s Lyde]
SpI'0S6'LT- tt0'9P1'97- 6OLPIETT- 98 OLS'IT- IpP2æA [BUNUON
f80'699'87- ITU 1P8'47- E8EPIS'ET- — 666'896'77- He 1 uge; 13572334 d10jspjæD
IL TPE €86'S9E- 60£'187- GE TO£- ug[ (127ud1 38 1pjA4S
801 '97E'87- BTTSLE LT PLO LET ET- £90'L9S TT Jonmnsunnpany [9 pjæs 30 ugjstone3gqQ
NS MIS MNXa Nya
£o0T 007 £00z voor
Uk] 13S73)ØtjdJOJSpPJÆL) £I 910N
"aqeysugoas je Ss3pajpn aua[e 2% 1 uEX Uapjæ3on3N
Stb'96 L9S'6L S8E'L- OS 9 7 Ivr'ops 26071€ 7 DEG I0O£- - ne I
LeU8se0ot PSS TELE S8E'L- OS9' £9b- - 7 E8S'8SS"2- 7 9E6'10£- 7 pjæg uapuv
69 PEN, ZU Ile - - - Ivb'OPs SLYOLST - - 1apuaaeyqapo3]n aspuv
usodsgeysu3as 3pu331øj 1 163 puj
TEL POG' PT ESPYPS'OT- — SBE'L- 0S$ 9 BET HENT Ivt'ors 760'TIE 96T'S6- DEG 10 £90'L99'77- He Lem BA
S6O'BEF'ST- 87b'986'07- 0 Tel '81e- 0 187's7s S1T's 0 OPE'967- £rb"708"07- 23p23ugur 7 f 1340
£or'ees SLE'6Er S8E'L- 80S'st- 8796 T S9T'SI 9L8'90£ 961'S6- 96S's- 079'98'I- 13p3u tu 710
Z9V 17 6SP'LI 0 8BvL'6TI- 0 lvTIS1 lær tor 0 07£'81- SEL'8B8E- Japautuw 71 1240
OLLTI 9ES'0l 0 690 TT 61S'0! let STS'087 0 59 97S'087- Iapaugw 7 1-0 asn
DLP EEB'E- LIS TOVE ( 898'8- 0 BIL'BIL PSB IvE'E 0 SST LIL 998'10S'9- Japaugu 7 | 134Q
9617897 TISTITT +9L'969' 1 S00't- 269049 tSo'l 188'96S 097 0 TTU9EL” Iapaugul 2 1-0 as
PLO'ST 989'07- 0 OLG'El- 0 OTTI 9E0' 6! 0 0 0 13pourw 7 | 13409)
089'SI1 9€671 97671 sit 6 sål 0 0 0 0 2apauyur Z 1-0 dHa
0 0 0 0 0 L9S'E L66'9S0'1 0 19$"£- L6C'Y9S0'1- Japautw 7 1340 anv
19- IS 0 0 0 Ovrs'911 199206S'S 0 Ers'9ll- GOL TES'S- Iapaugu 7] 1340
TI- 01- 0 0 t 0 0 tIl 0 0 JapaugWu 7 1-0 NON
p78'L9- btS6'SS- 0 Bø TE 0 T00'et v8L'LP8 0 vLT'8I 195067 JapaupWw 7] 1340
L6L'v9 8sf'es BEL TS 8S£ £ 8Se 0 0 0 0 IopoUEW 2170 Adf
PETISYSI- 89TTIGTI- 0 LIE TEL 0 I87'1S 389 Lb8'0OI- 0 S98 LI 189'906'1- Iapauewu 7 | 1940
90 bLZ- LEU977- £68'198- (JA LES TIE T 87VT LSE LER LUS 869'1- BOS'8TZ- sapaugw 7 1-0 una
SPU8LS't- PSO LLL'E- 0 vr vt 0 69'8 BP TV E- 0 T69'S- Or E19- 13paurw 7] 1340
OLE LES E- B8E' 8PLT- 076 4067 BEL PE Olb'ErL £79'9 O0SSSTE TES LL SPT'E- S9E'619- Japaugwu 71-00 Nya
IP £O0£'T- LSTUSLO'I- 0 Sys LI 0 ST6'6r VI 9IL'T 0 9T3'PE- LSP'GEB'E- 23p2UuPW 71 1340)
DSC LITT 69LPTUIT 0 0 b Je HETEV I 7 0 0 Japaupw 7 1-0 dap
13pu2 aan)
M3S pjæå 13duu -aty3p03 [1] (93951139104) Ur] ”HsUunIpI3TN
ne MMa "AU sous — Pisueuy -p10y43q age sueuy — sdjeye -deas 2aHnynsu 42)021 ID pjæ3 30 ut
tpjæ3onan NE I P1X3093N En|[EA u3pUuV IPIAMTT 3pUuy IPJ2A ”HP31M 381pJANS -suon eq EEN
saeyn[ ea apudjøj gd Bis 13[2p10] 30 76L'706'67 MIS / ESt"94S'0T NYC JØ3pn p007 12941333g
"Lg ud pjrædonau sjauosuoy o1qspunsag
Pjæb0NaN
Ti 310N
Note 14 Gældsforpliptelser, lån fordelt på fast og varialbel rente
Effektiv rente 2004 2004
Lån Udløb Fast/ % DKK SEK
variabel
AUD 2006 Fast 5,68 -630.485 -764.224
AUD 2008 Fast 5,80 -426.375 -516.818
DKK 2005 Fast 2,43 -622.489 -754.532
DKK 2020 Fast 4,25 -619.072 -750.390
EUR 2006 Fast 2,50 -186.191 -225.686
EUR 2005 Fast 2,35 -230.172 -278.996
EUR 2006 Variabel 2,21 -343,164 -415.956
EUR 2013 Variabel 2,19 -221.681 -268.704
EUR 2014 Fast 3,80 -1.178.193 7-1.428.113
EUR 2024 Variabel 3,99 11.308 13.707
GBP 2009 Variabel 4,97 -491.530 -595.794
GBP 2011! Variabel 4,98 -676.781 820.341
GBP 2021 Variabel 5,08 -513.905 -622.915
GBP 2025 Variabel 4,89 -2.183.488 … 2.646.652
JPY 2009 Fast 0,76 -55.669 -67.478
JPY 2011 Fast 1,55 -122.485 -148.467
JPY 2013 Fast 2,45 -111.408 -135.040
JPY 2014 Fast 2,39 -64.944 -78.720
JPY 2016 Fast 2,04 -110.232 -133.615
JPY 2018 Fast 3,31 -194.356 -235.583
JPY 2019 Fast 2,44 -234.693 -284.477
JPY 2023 Fast 6,34 -27.482 -33.312
NOK 2008 Fast 3,31 -205.135 -248.648
NOK 2009 Fast 3,52 -1.120.827 -1.358.578
NOK 2013 Fast 4,19 -2.017.562 -2.445.530
NOK 2018 Fast 4,62 -2.365.728 2.867.549
SEK 2005 Fast 2,22 -736.221 -892.389
SEK 2006 Fast 2,66 -56.791 -68.838
SEK 2007 Fast 2,97 -1.144.489 … -1.387.259
SEK 2008 Fast 3,23 -1.230.902 … -1.492.002
SEK 2009 Fast 3,41 -943.095 71.143.145
SEK 2014 Fast 4,16 -1.023.722 … -1.240.875
SEK 2015 Fast 4,32 -405.684 -491.738
SEK 2020 Fast 4,59 -710.330 -861.006
SEK 2028 Fast 4,84 -1.104.330 … -1.338.582
USD 2005 Variabel 2,59 -281.180 -340.324
USD 2006 Variabel 2,60 -55.143 66.840
USD 2008 Variabel 2,63 -165.302 -200.366
USD 2009 Variabel 2,32 -133.464 -161.775
USD 2010 Fast 4,27 -43.127 -52.275
USD 2011 Fast 4,64 11.891 14.413
USD 2018 Fast 5,23 -4.371 -5,298
Fin. omkostninger for portefølje :
"ekskl. markedsværdi- og valutaregulering 3,34%
"incl. markedsværdi- og valutaregulering 5,57%
Gældsforpligtelser, lån Fast -17.914.669 -21.714.751
Gældsforpligtelser, lån Variabel -5.054.330 -6.126.461
Gældsforpligtelser, lån i alt -22.968.999 -27.841.212
Gældsforpligtelser, lån er inkl. skyldige renter på lån
ov
41
Note 15 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2010
til et samlet beløb af DKK 85.004 / SEK 103.036. Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for
DKK 15.439 / SEK.18.714.
Der er indgået valutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK 1.783.831/
SEK 2.162.220 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i resultatopgørelsen.
Der er endvidere indgået en valutaoptionsaftaler på, at selskabet leverer
SEK 585.000 mod at modtage DKK 483.795 - udløb januar 2005
SEK 520.000 mod at modtage DKK 430.040 - udløb januar 2005
SEK 956.901 mod at modtage EUR 107.000 - udløb februar 2005
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
OD.
42
Note 16 Nærtstående parter
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Omsætning Omsætning Prisfastsættelse Saldo ultimo Saldo ultimo
DKK SEK DKK SEK
Den danske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Sund & Bælt Holding København 100% ejerskab af A/S Køb/salg af 2.467 2.990 Kostpris 454 550
A/S" Øresund rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg 5.688 6.895 Kostpris -103 -125
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund”" København 50 % ejerskab af Køb/salg af 1.422 1.724 Kostpris -15 -18
Øresundsbro Konsortiet — rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for 203.986 247.256 Regeringsaftale 21.363 25.895
benyttelse af jern-
baneforbindelsen
Sund & Bælt Partner A/S København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af 1.170 1.418 Kostpris 356 431
Delvist fælles rådgivning
/ bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab af Drift og vedlige- 236 286 Kostpris -1.686 -2.044
Brofårbindelsen Øresundsbro Konsortiet hold af jernbane på
SVEDAB AB”/%" Delvist fælles Lernacken
bestyrelsesmedlemmer
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for 207.143 251.082 Regeringsaftale 21.241 25.747
benyttelse af jern-
baneforbindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.
+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i.
xx Den minste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i.
Note17 Årsrapport udarbejdet efter svensk lovgivning
Øresundsbro Konsortiets regnskab er udarbejdet efter den danske årsregnskabslov. Såfremt regnskabet udarbejdes efter den svenske
regnskabslovgivning, påvirker dette resultatopgørelsen og balancen som følger:
hg) Årsrapport Årsrapport Årsrapport Årsrapport
Hig. Regulering udarbejdet efter udarbejdet efter udarbejdet efter udarbejdet efter
Årsrapport til svensk praksis svensk praksis svensk praksis svensk praksis svensk praksis
2004 2004 2004 2003 2004 2003
DKK DKK DKK DKK SEK SEK
RESULTATOPGØRELSE
Resultat af ordinær drift 496.499 0 496.499 418.534 601.817 510.283
Finansielle poster, netto -1.123.676 401.503 -722.173 -916.150 -875.361 -1.116.984
Periodens resultat -627.177 401.503 -225.674 -497.616 -273.544 -606.701
BALANCE PR. 31. DECEMBER
AKTIVER
Anlægsaktiver 18.308.552 488.340 18.796.892 19.381.558 22.784.112 23.630.283
Omsætningsaktiver 5.655.574 -2.626.716 3.028.858 4.183.493 3.671.343 5.100.575
Aktiver i alt 23.964.126 -2.138.376 21.825.750 23.565.050 26.455.455 28.730.858
PASSIVER
Egenkapital -2.242.618 446.348 1.796.270 -1.570.596 -2.177.297 -1.914.894
Gældsforpligtelser 26.206.744 -2.584.725 -23.622.020 25.135.646 28.632.754 30.645.752
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 23.964.126 -2.138.376 -21.825.750 23.565.050 26.455.457 28.730.858
ov
43
Hovedtal til regnskab
Hovedtal til regnskab for perioden 1. januar 1999 til 31. december 2004
DKK mio. 1999= 20005 2001%+ 2002 2003 2004
Nettoomsætning 0 561 894 957 1.007 1.080
Eget arbejde (14) (276) 0 0 0 0
Resultat af ordinær drift 0 254 280 366 419 496
Finansielle poster før dagsværdiregulering (862) (896) (839) (822) (746) (657)
Dagsværdiregulering 0 0 0 (553) 329 (466)
Årets resultat 0 (110) (559) (1.009) 2 (627)
Balance 22.881 25.097 26.897 24.799 25.508 23.964
Løtnlæg 17.960 19.412 19.099 18.787 18.514 18.212
Øvrige anlægsaktiver 694 651 92 100 85 97
Investering i materielle anlægsaktiver 3.950 1.610 2 17 31 32
Egenkapital 50 (60) (607) (1.617) (1.615) (2.243)
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 468 572 921 1.005 85 95
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 20.938 23.229 23.675 22.070 23.233 22.667
Rentebærende nettogæld ” - 19.442 19.452 19.647 19.934 19.860
Realrente før dagsværdiregulering 3,6 1,8 1,9 1,7 1,4 1,8
Resultat før afskrivninger og finansielle poster i
pct. af nettoomsætning - - 70,0 71,7 73,4 75,8
For 1998 til 30.06.2000 har der ikke været nogen drift, omkostninger er i denne periode aktiveret på anlæg som eget arbejde.
xDet har ikke været muligt at tilpasse resultatopgørelsen og balance for 1999 og 2000 til den fra 2002 nye regnskabspraksis.
+x Balancetallene er tilpasset ændret regnskabspraksis.
1 Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris. Renter der indgår i perio
deafgrænsningsposter indgår ikke.
ovn
44
Bestyrelse
Jørgen Andersson, formand
Generaldirektør, Nåringsdepartementet.
Bestyrelsesformand i SVEDAB AB, Connect Halland,
Sjåfartsverket og Halmstad Etanolproduktion AB.
Jens Kampmann, næstformand
Administrerende direktør, Invest Miljø A/S.
Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S,
Paustian Holding A/S, De Smithske A/S og Al-Gruppen A/S.
Bestyrelsesmedlem i V. Fehr & Co Holding A/S
og Group 4 Falck A/S.
Gran Ahlstråm
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB, Transcom Worldwide SA,
Sydkraft AB og Viking Telecom AB.
Bo Bylund
Generaldirektør, Banverket.
Bestyrelsesformand i Botniabanan AB.
Bestyrelsesmedlem i EIM (European Rail Infrastructure Managers),
SVEDAB AB, Banverket, UIC (Union Internationale des Chemin
de Fer) og Stångselnåmnden.
Carsten Koch
Administrerende direktør, Danske Invest Administration A/S.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S, FundCollect A/S
og InvesteringsForeningsRådet.
Henning Kruse Petersen
Koncerndirektør i Nykredit A/S.
Bestyrelsesformand i Den Danske Forskningsfond, Center for
Clinical and Basic Research, Nykredit Bank A/S, Nykredit Bank
Hipoteczny og Advizer A/S.
Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S.
Bestyrelsesmedlem i Asgard Ltd, William Michaelsens Legat og
Erhvervsinvest Management A/S.
Pernille Sams
Direktør og bestyrelsesmedlem i Pernille Sams
Ejendomsmæglerfirma ApS.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.
Ingemar Skogå
Generaldirektør, Vågverket.
Bestyrelsesformand i Max-lab.
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB, Vågverket og Dala Airport AB.
ovL
45
Ledelsesgruppe
Sven Landelius
Administrerende direktør
Bestyrelsesformand i Malmé Hågskola.
Bestyrelsesmedlem i Handelsbanken,
Regionbanken Sådra Sverige og LB-Hus AB.
Jacob Vestergaard
Markedsdirektør
Helle Bech
Underdirektør, Økonomi & Support
Kaj V. Holm
Underdirektør, Finans
Géran Ohlson
Chefjurist
efjuris ov
46