Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Årsrapport 2004

eee TR

ÉRHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

2 8 APR. 2005

LIKG

 

 

Fremlagt og godkendt på sel-
skabets ordinære generalfor-
samling den 25. april 2005.

Som dirigent

 

 

 

Ledelsesberetning

Bestyrelse .....2.seseeeesere ere skkr ker kernen 4
Leder ......200eeeeeeeeeseke renere rs krer sk rrren 5
Vision, værdier, strategi og målsætning .............- 6

Vindkraft - en af verdens betydende energikilder
Hoved- og nøgletal for Koncernen ,........02000000 8
Året i hovedtræk .......000seseeeeeeekseksknnrne 12

2004 - et år med store forandringer

og spændende udfordringer
Integrationsproces .......200ssssekksk rr rer rrn 14

Integrationen forløber planmæssigt

Kunder .....s200seeeeeeeerese kk ke rr ere rrergre 15
Global fokus på kunderne
Medarbejdere .........0ssseeeee reeks kr kktnree 18

Vestas organisationen er tilpasset

fremtidens udfordringer

Social ansvarlighed .......220000erereserkrennkne 19
En bæredygtig udvikling
Sikkerhed og miljø ......200eeeeeeskrerek er knnee 20
Sikkerhed på arbejdspladsen har højeste prioritet
Generelle markedsforhold. ........000erueeen eee 24
Behovet for vindkraft vil vokse kraftigt i fremtiden
Markedsbeskrivelser sukker sner rnren 26
God markedsspredning sikrer stigende markedsandel
Produktudvikling ......220sseeeeesekkk ek krrrkee 34
Intensiveret produktudvikling
Produktion og sourcing ....02000eeseuekekenknkee 36
Indkøb og produktion afspejler markedernes krav
Begivenheder efter regnskabsårets udløb ........... 38
Forventninger til fremtiden 22... sek sskkseer 38
Særlige risici ..,.....200sekeseersr ener kk nr rnn 39
Aktionær- og børsforhold ,.......2200ruurskeerere 40
Koncernoversigt .......200ueekerrrekr kk kkrkrnee 46
Selskabsoplysninger ........ssseeeerk ere krenen 47
Ledelseshverv ......2s0erseeeeesese rer r kk rnknkre 48
Regnskabsberetning ......82200ereskkenek kerne 52

Indholdsfortegnelse

Koncern- og årsregnskab

Anvendt regnskabspraksis .......220srekeererkree
Regnskabsgrundlag
Resultatopgørelsen
Balancen
Pengestrømsopgørelse
Resultatopgørelse ........200rekeeerskkrk kk erkrnt
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
Balance 31. december ........0reueeeeskkkerene
Aktiver
Passiver
Egenkapitalopgørelse ........20rreeeerrrrenrnr
Pengestrømsopgørelse for Koncernen ..............
Noter til Koncern- og årsregnskab ........1..11224…
Forklaring af nøgletal .........0000ueeseekrrrree
Ledelsespåtegning .......00s0ekekekkrkt renere

Revisionspåtegning .......2000ueeerekeekrkkkreee

Miljøredegørelse

Ledelsens miljøberetning .......2000seekkrksksnee
Præstationer ........2sreeeeesessr ere rekkkrkrre
Livscyklusvurdering af V90-3,0 MW vindmøllen ......

En vindmølles miljøpåvirkninger fra vugge til grav
Arbejdsmiljø ,.....0suseeeeks nere kr rkeree
Miljø- og arbejdsmiljødata ...........srrrrrkr0

Input/output 2004

Indirekte påvirkninger

Udvikling i forhold til 2003

Dataopgørelse 2004
Regnskabsprincipper og anvendte måle- og
opgørelsesmetoder ........0rekkkkkerrrkreee
Revisors erklæring ......200useeeeseeekk kk rnres

Omregningsfaktorer og ordforklaringer ...........

bO0T SuiujaJagsas|ap31

Bestyrelse

 

 

 

 

 

 

 

(ASSR

 

Bent Erik Carlsen, bestyrelsesformand Arne Pedersen Kim Hvid Thomsen
Svend Åge D. Andersen Jørgen Huno Rasmussen Torsten Erik Rasmussen

Jørn Ankær Thomsen Freddy Frandsen Jesper Søndermark

Stagnerende marked i 2004 afløses
af vækst

Vindkraftindustrien måtte i 2004 konstatere, at verdens-
markedet var stort set uændret med ca. 8.000 MW nyin-
stalleret kapacitet. Dette skyldes primært et fald i leveran-
cerne til Tyskland og USA, som kunne opvejes af stigende

aktiviteter i resten af verden,

På det stagnerende verdensmarked opnåede Vestas med
2.784 MW leveret en stigning på ca. 4% i forhold til 2003,
hvor Vestas leverede 2.667 MW. Vestas fik i 2004 en markeds-
andel på ca. 35%, hvilket er en stigning på ca. 2 procent-
point i forhold til 2003.

Som nævnt ovenfor faldt det tyske marked i 2004. Det er
blandt andet ændret fortolkning af lovgivning og dermed
en mere kompleks godkendelsesproces, der har medført,
at et antal projekter forsinkes. Den sene forlængelse af
PTC-ordningen i USA i oktober 2004 betød, at det ameri-
kanske marked blev reduceret til 389 MW -— eller kun ca.
25% af niveauet i 2003. Samtidig har dollarkursfaldet

medført øget konkurrence på markedet.

Vestas forventer, at stagnationen i 2004 vil blive afløst af
vækst i 2005. Det skyldes blandt andet forlængelsen af
PTC-ordningen kombineret med den positive udvikling på
en række europæiske og asiatiske markeder. Der er dog
fortsat usikkerhed om en række projekter, som er planlagt
i USD-relaterede markeder.

Forventningerne til markedet generelt er grundlaget for,
at Vestas i 2004 traf beslutning om at etablere produktions-
faciliteter i Kina og Nordamerika. Disse planer er helt i tråd
med Vestas" strategi om, at etablering af lokal produktion
af vinndmøllekomponenter i videst muligt omfang skal
medvirke til at reducere produktions- og transportomkost-
ningerne og dermed forbedre vindkraftens konkurrence-
dygtighed.

I 2004 blev Vestas desværre ramt af to tragiske arbejdsulyk-
ker med dødelig udgang. De to ulykker har øget fokus
yderligere på medarbejdernes sikkerhed.

Bent Erik Carlsen
Bestyrelsesformand

Leder EH

Sammenlægningen af NEG Micon og Vestas var en stor
begivenhed i 2004, som har skabt vindkraftindustriens
førende producent, der både på teknologi, på viden i
organisationen og på den finansielle side er godt rustet til
den skærpede konkurrence, som helt sikkert vil præge
fremtiden. Det er vores overbevisning, at integrationen af
de to organisationer er forløbet godt i 2004. Der er natur-
ligvis fortsat en række systemer, der skal samkøres i løbet
af 2005 og 2006, men overordnet set er Vestas organisatio-
nen på plads og i fuld gang med at videreudvikle og pro-
ducere konkurrencedygtige produkter, opstille møller ver-
den over samt rådgive og vejlede kunder på bedst mulig

vis.

Det er også Vestas" opfattelse, at den hurtige lancering af
et fælles konkurrencedygtigt og kundetilpasset produkt-
program har givet gode resultater. Det nye produktprogram
betyder, at Vestas i endnu højere grad kan tilbyde kunderne
den optimale mølletype til lavvinds-, middelvinds- og høj-

vindsplaceringer - på både onshore og offshore sites.

Produktprogrammet er genstand for en kontinuerlig til-
pasning og videreudvikling i forhold til markedets krav og
Vestas' mål om øget konkurrencedygtighed. Her har
Vestas med en væsentlig styrkelse af teknologiorganisation-
en et godt udgangspunkt for at sikre den fornødne frem-
drift og produktudvikling af fremtidens vindkraftsystemer.

Koncernens langsigtede mål er fortsat:

+ en verdensmarkedsandel på minimum 35% målt på MW
installeret effekt,

+ en indtjening før finansielle poster og skat (EBIT-margin)
på minimum 10%,

” en nettoarbejdskapital ultimo året på maksimum 25-30%

af omsætningen.

Med et konkurrencedygtigt produktprogram samt en
kvalificeret og motiveret medarbejderstab er Vestas godt
rustet til at nå den forventede omsætning på 3,0-3,2 mia.
EUR og en EBIT-margin på ca. 4% i 2005.

Svend Sigaard
Administrerende direktør

007 Su1ujaJagqsasJjop3"

16] Vision, værdier, strategi og målsætning

 

Kunstværket , Viljen” strækker sig mod himlen, men er samtidig solidt for-
ankret på jorden — symbolet på Vestas" vision og værdier. , Viljen” er skabt
af billedhugger Jørgen Pedersen.

Vindkraft - en af verdens betydende
energikilder

Vision

»Vestas' vision er med kvalitet og omtanke at udnytte vinden
til at skabe konkurrencedygtig ren og vedvarende energi.
Vindenergi vil i fremtiden dække en væsentlig del af verdens
energiforsyning og medvirke til en bæredygtig udvikling
til gavn for kommende generationer. Vestas skal være
international markedsleder inden for vindkraftsystemer —
værdsat af kunder, aktionærer, medarbejdere og andre

interessenter.”

Vestas har en klar forventning om, at behovet for energi

vil stige væsentligt verden over — både på kørt og lang sigt.
Samtidig forventer Vestas, at brugen af elektrisk energi bliver
bredt ud til flere anvendelsesområder og dermed kommer

til at udgøre en stadig stigende del af energiforbruget.

Netop konkurrencedygtig ren og vedvarende energi vil
blive efterspurgt i takt med den stigende miljøbevidsthed
blandt verdens befolkning. Her vil vindkraft komme til at
spille en væsentlig rolle, fordi den i dag kan konkurrere
med kul, naturgas, olie og atomkraft, hvis sammenligningen
foretages på lige vilkår. Bliver prisen på forurening og
andre eksterne omkostninger regnet med, vil vindkraftens
konkurrencedygtighed blive endnu bedre.

Vestas vurderer imidlertid, at konkurrencedygtigheden vil
blive yderligere forbedret, da prisen per kilowatt-time fra et
nyetableret vindkraftsystem forventes at falde gennemsnit-
ligt 3-5% om året. Det betyder på sigt, at prisen på strøm
fra et nyetableret vindkraftsystem vil blive i stand til at
konkurrere med de variable omkostninger for et traditio-
nelt kraftværk. Vestas har ligeledes en forventning om, at
elektricitet produceret ved vindkraft i fremtiden kan lagres
via nye teknologier som for eksempel brændselsceller. Vind-
kraften vil således ikke være begrænset til udelukkende at
producere elektricitet, men vil kunne konverteres til miljø-

venligt brændstof.

På den baggrund forventer Vestas, at vindkraft i stigende
omfang vil bidrage til den globale energiforsyning, og at
vindkraftindustrien vil blive én af verdens betydende indu-

strier.

Værdier

»Vestas' nøgleværdier er troværdighed, omtanke, handle-
kraft og udvikling. Disse værdier er fundamentet for

Vestas' holdninger og virksomhedskultur."

Troværdighed og omtanke er selve fundamentet for
Vestas” vækst.

Vestas skal være en troværdig partner i enhver henseende.
Det betyder, at kunder, aktionærer, medarbejdere og andre

interessenter skal opleve, at Vestas holder, hvad Vestas lover.

Omtanke er en fundamental grundholdning hos Vestas.
Sikkerhed, kvalitet og effektivitet er nøgleord i det daglige
arbejde, Sikkerhed har altid første prioritet, og alle arbejds-
opgaver skal løses ordentligt, effektivt og med respekt for

miljøet.

Vestas skal være kendt for kvalitet, effektivitet og konkur-
rencedygtige produkter.

Handlekraft og udvikling er de drivende kræfter, der skal
sikre, at Vestas når de fastsatte mål.

Vestas ønsker medarbejdere, for hvem engagement og
ansvarlighed er væsentlige værdier — medarbejdere, som
har viljen til vækst og modet til at påtage sig de udfordrin-
ger, der ligger i at yde sit bedste til gavn for kunder og til
gavn for Vestas.

Udvikling er en af de væsentligste værdiskabende aktiviteter.
Vestas har gennem mere end 25 år i vindkraftindustrien
oparbejdet industriens bedste kompetencer. Konstant
stræben efter nye og bedre løsninger til gavn for kunderne
er selve grundlaget for Vestas' udvikling og vækst.

Vision, værdier, strategi og målsætning

 

 

Vestas" hovedkontor 1 Randers, Danmark.

Viden og kompetencer skal udbygges gennem fortsat udvik-
ling af medarbejdere og tværgående samarbejde i en orga-

nisation, der har viljen til forandring.

Vestas skal gennem visionært udviklingsarbejde og nytænk-
ning fortsat drive udviklingen af vindkraft — såvel teknisk

som kommercielt.

Strategi

»Vestas' strategi er at levere kundetilpassede vindkraftsyste-
mer baseret på standard vindmøller og standardiserede
optioner, der kan producere den optimale elkvalitet til

den mest konkurrencedygtige pris."

Vestas" hovedaktivitet er udvikling, fremstilling, salg og
servicering af systemer til produktion af elektricitet ved
udnyttelse af vindens energi. Vestas tilbyder produkter,
der spænder fra enkeltmøller til totalleverancer af nøgle-

færdige vindkraftsystemer.

Vestas kan som en stærk uafhængig partner yde vejledning
til kunder i forbindelse med projektudvikling, finansiering
og ejerskab af vindmølleprojekter, men deltager ikke direkte
i disse aktiviteter. Vestas er derimod den uafhængige

systemleverandør.

I et voksende marked er Vestas karakteriseret ved en høj

grad af vertikal integration med egenproduktion af de

komponenter, der ikke kan købes eksternt som standard-
komponenter eller i en lettere tilpasset udgave. Ved selv at
producere møllens hoveddele øger Vestas sin fleksibilitet i
produktudviklingen, nedsætter sin afhængighed af leveran-
dører og fastholder sin knowhow på produktionsområdet.
Samtidig er det en del af Vestas' strategi, at produktion og
sourcing sker så tæt på markedet som muligt, hvilket lige-

ledes vil reducere afhængigheden af forskellige valutaer.

Målsætning

»Vestas' strategiske mål er at være internationalt førende
samt at sikre tilstrækkelig økonomisk styrke til at fortsætte

internationaliseringen.”
For at opfylde det strategiske mål tilstræbes:

" en verdensmarkedsandel på minimum 35% målt på MW
installeret effekt,

+ en indtjening før finansielle poster og skat (EBIT-margin)
på minimum 10%,

+ en nettoarbejdskapital ultimo året på maksimum 25-30%

af omsætningen.

 

002 3u103313qS535j3p21

ER Hoved- og nøgletal for Koncernen

Resultat før finansielle poster og
Antal medarbejdere (pr. 31. dec.) Nettoomsætning (mEUR) afskrivninger (EBITDA) (MEUR)

10,500
9.750
9.000
8.250
7.500
6.750
6.000
5.250
4.500
3.750
3.000
2.250
1.500

750

2.800
2.600
2.400
2.200
2.000
1.800
1.600
1.400
1.200
1.000

800

600

400

200

  

2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004

Resultat før finansielle
poster (EBIT) (mEUR) Balancesum (mEUR) Egenkapital (mMEUR)

3.500
3.250
3.000
2.750
2.500
2.250
2.000
1.750
1.500
1.250
1.000

750

500

250

1.400
1.300
1.200
1,100
1.000
900
800
700
600
500
400
300
200
100

   

2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004 2000 2001 2002 2003 2004

Set over en 5-årig periode kan Koncernens udvikling beskrives ved følgende hoved- og nøgletal:

Hoved- og nøgletal for Koncernen EN

 

 

 

 

 

 

 

 

2003 2002 2001 2000
Hovedtal i mEUR
Resultatopgørelse:
Netzoomsætning 1.653 1.395 1.282 869
Bruttoresultat 150 142 192 136
Resultat før finansielle poster og
afskrivninger (EBITDA) 142 124 179 122
Resuitat før finansielle poster (EBIT) 74 74 143 100
Resultat efter finansielle poster 53 60 149 120
Ordinært resultat før skat 54 60 392 123
Årets resultat 36 45 340 81
Balance:
Balancesum 1.390 1.269 1.009 642
Egenkapital 613 596 567 243
Hensættelser 166 130 97 59
Rentebærende passiver 248 265 123 140
NettoArbejdsKapital 603 627 519 215
Pengestrømme:
Pengestrømme fra driftsaktiviteter 153 (126) (14) 14
Pengestrømme fra investeringsaktiviteter (119) 3 37 (92)
Årets forskydning i likvide beholdninger
og kortfristet bankgæld 15 (106) 20 (50)
Medarbejdere:
Gennemsnitligt antal medarbejdere 6.394 5.974 4.582 3.282
Heraf i Danmark 4.138 4.635 3.812 2.772
Regnskabsrelaterede nøgletal:
Bruttomargin (%) 9,1 10,2 15,0 15,7
EBITDA (%) 8,6 8,9 13,9 14,0
Overskudsgrad (EBIT) (%) 4,5 5,3 11,1 11,5
Afkastningsgrad 1 (%) 5,8 7,3 20,3 21,5
Afkastningsgrad 2 (ROCE) (%) 8,9 9,8 31,0 43,4
Søliditetsgrad (%) 44,1 47,0 56,1 37,8
Forrentning af egenkapitalen (%) 5,9 7,8 84,1 39,8
Gearing (%) 40,4 44,5 21,6 57,5
Aktierelaterede nøgletal:
Resultat pr. aktie 0,3 0,4 3,2 0,8
Vækst i resultat pr. aktie (%) (21,3) (86,7) 319,3 31,9
Indre værdi pr. aktie 5,8 5,7 5,4 2,3
Kurs/indre værdi 2,2 1,7 5,7 25,5
P/E - værdi 38,6 21,9 9,5 76,4
Perigestrømme fra drift pr. aktie 1,5 (1,2) (0,1) 0,1
Udbytte pr. aktie 0 0,1 0,2 0,1
Payout ratio (%) 0 23,5 6,2 17,4
Børskurs 31. december 13,1 9,4 30,9 59,2

 

 

Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (1997-vejled-

ning). Der henvises til afsnittet om forklaring til nøgletal. Der er ikke foretaget tilpasning af sammenligningstallene
for 2000-2003 i forbindelse med sammenlægningen med NEG Micon A/S.

v002 3u1u1243qS3SJ3p317

 

Kina - et marked med stort
potentiale

Ifølge Internationai Energy Agency (IEA) er Kina i dag
verdens næststørste økonomi, og det forventes, at Kina i
2030 er verdens største økonomi. Med årlige vækstrater på

omkring 8-10% forventes Kinas andel af verdens samlede

energiforbrug at stige til 16% i 2030.

Den kraftige økonomiske vækst har hidtil blandt andet
resulteret i mangel på elektricitet. Denne mangel kan blive
en hæmsko for fortsat økonomisk vækst i landet.

I februar 2005 godkendte den kinesiske regering en ny lov
rettet mod tilskyndelse til anvendelse af vedvarende energi.
Målsætningen er at skabe en juridisk struktur for udnyttelse
af landets kapacitet af vedvarende energi. Loven indebærer,

 

at forbrugerne bærer en del af omkostningen ved anven-
delse af vedvarende energi, mens elværkerne pålægges at
købe el produceret fra vedvarende energikilder. Den
udmeldte målsætning på 120.000 MW i 2020 svarer til, at
12% af energiforsyningen i 2020 kommer fra vedvarende
energikilder. Vestas forventer, at vindkraft vil udgøre en
betydelig andel af denne vækst.

 

Billederne nedenfor er fra Kang Ping, Liaoning, hvor
Vestas i 2003 opstillede 12 stk. V52-850 kW møller.

 

-
mp
a
ø
un
”
Mm
ag
ø
=
m
-
2
3

va
N
o
o
Å

Året i hovedtræk

 

 

Medarbejderne er en vigtig ressource for Vestas, og derfor har sikkerhed første prioritet for alle medarbejdere i alle arbejdssituationer.

2004 - et år med store forandringer
og spændende udfordringer

Sammenholdt med 2003 er Koncernens resultatopgørelse
for 2004 og balance pr. 31. december 2004 i væsentlig grad
påvirket af sammenlægningen af Vestas og NEG Micon.
Sammenlægningen har som omtalt nedenfor skabt en
stærkere positioneret virksomhed, men har også medført
de engangsomkostninger og driftsforstyrrelser, som en
sammenlægning af to globale koncerner naturligt giver

anledning til.

Ved årets begyndelse og den da forestående sammenlæg-
ning var der megen ekstern opmærksomhed på, om den
sammenlagte virksomhed ville formå at holde fokus på
ordreindgangen og dermed omsætningen, som i forvejen
var betragtet som ambitiøs set i forhold til et stagnerende
verdensmarked.

Derfor er det meget tilfredsstillende, at Koncernen i sam-
menlægningsåret har formået at opnå den forventede
omsætning og endog at øge markedsandelen med 2 pro-
centpoint. Således udgjorde Koncernens omsætning i
2004 2.561 mEUR, hvoraf ca. 66%, svarende til 1.687
mEUR, er realiseret i andet halvår af 2004. Af Koncernens
omsætning er 34% omsat udenfor Europa. Årets resultat
udgør -39 mEUR, og er påvirket af engangsomkostninger
med 153 mEUR. Årets resultat er ikke tilfredsstillende.

NEG Micon A/S indgår i Koncernens regnskab for 2004
med 10 månders drift, da sammenlægningen har regn-
skabsmæssig virkning fra 1. marts 2004. Den realiserede
omsætning på helårsbasis er 2.633 mEUR.

Med henblik på at muliggøre en sammenligning med
Koncernens forventninger, der har været udtrykt på bag-

grund af den sammenlagte koncerns drift på helårsbasis,
følger nedenfor ureviderede proforma sammendrag af
resultatopgørelse og nøgletal for den sammenlagte kon-
cern for 2004 på helårsbasis. De oplyste balancetal er fra
Koncernens balance pr. 31. december 2004.

(mEUR) 2004 2003
(urevideret) — (urevideret)
Proforma resultatopgørelse:
Nettoomsætning 2.633 2.361
Bruttoresultat 270 163
EBITA før engangsomkostninger 146 28
Engangsomkostninger 153 0
Resultat før finansielle poster (EBIT) -25 28
Balance pr. 31. december:
Balancesum 2.924 2.216
Egenkapital 1.251 828
Hensættelser 214 228

Proforma nøgletal:
Overskudsgrad (EBITA) (%)” 5,6 1,2
Overskudsgrad (EBIT) (%)” (0,3) 1,2

Grundet sammenlægningen og de dermed forbundne om-
kostninger, valgte Koncernen allerede ved regnskabsaflæg-
gelsen for 2003 at måle forventningerne til 2004 ikke alene
på EBIT men også på EBITA før engangsomkostninger.

Ved årets begyndelse var Vestas' økonomiske forventninger
til 2004 et omsætningsniveau på 2,7-2,8 mia. EUR med en
EBITA-margin” på ca. 7%. Nettoarbejdskapitalen forven-
tedes at udgøre ca. 30-35% af årets nettoomsætning. Som
meddelt i Vestas' prospekt af 12. maj 2004 var det forventet,
at den amerikanske Production Tax Credit (PTC) ordning
ville blive forlænget i løbet af sommeren 2004, og der var i

” EBITA-margin inklusive omkostningssynergier, men før engangs-, integrations- og omstruktureringsomkostninger samt amortisering af goodwill i

forbindelse med sammenlægningen med NEG Micon.

2 EBIT-margin før amortisering af goodwill i forbindelse med sammenlægningen med NEG Micon.

Åretihovedræk — BE

Figur I: Vestas Wind Systems A/S

acelleprodukt on

(VestasiMediterraneaniwestfAysl |VestasiMediterranesn)

Seere
( 3SUllehavsomre s0 ude tk

 

 

Vestas" organisation er inddelt i fire globale produktionsenheder og seks regionale salgs- og serviceenheder.

Koncernens forventninger til 2004 indeholdt leverancer
på godt 150 MW, der blev betegnet som PTC-afhængige.
PTC-ordningen blev imidlertid ikke forlænget i sommeren
2004. Derfor reducerede Vestas i august 2004 forventning-
erne til omsætningen for 2004 til ca. 2,6 mia. EUR og for-
ventningerne til EBITA-margin” til 6%, jf. fondsbørsmed-
deleise nr. 32/2004 af 9. august 2004.

Koncernen realiserede den målsatte EBITA-margin” på
trods af udfordringerne ved sammenlægningen og de der-
af følgende driftsforstyrrelser samt sæsonfordelingen af

omsætningen og de deraf følgende krav til planlægning.

Engangsomkostningerne udgør ca. 153 mEUR, hvoraf 38
mEUR vedrører Horns Rev projektet og 115 mEUR inte-
grations- og restruktureringsomkostninger i forbindelse

med sammenlægningen.

Horns Rev projektet er nu afsluttet, men der udestår fort-
sat forhandlinger mellem parterne i projektet.

Integrations- og restruktureringsomkostningerne omfatter

følgende:

" Omkostninger i forbindelse med fratrædelse af med-
arbejdere, lukning af kontorer og ophør af indgåede
agentaftaler m.v. til et samlet beløb af 31 mEUR.

+ Omkostninger ved omstrukturering af selskabsstruktur
og tilpasning af interne arbejdsrutiner samt tilhørende
systemer med et samlet beløb på 60 mEUR.

+ Omklassificering af mindre avance end forventet på
salgskontrakter indgået i NEG Micon forud for sammen-
lægningen. Beløbet udgør 24 mEUR.

Opgørelse af integrations- og restruktureringsomkostninger
er en sum af direkte registrerede omkostninger samt et

skøn over afholdte interne omkostninger.

Goodwill ved sammenlægningen med NEG Micon A/S er
pr. 31. december 2004 opgjort til 286 mEUR mod tidlige-
re forventet og udmeldt i størrelsesordenen 200-230
mEUR. Den forøgede goodwill omfatter foretagne revur-
deringer af aktiver og forpligtelser på sammenlægnings-
tidspunktet bl.a. på baggrund af ændrede markedsstrategi-

er og produktprogram m.v.

Årets netto investeringer i materielle anlægsaktiver har
andraget 80 mEUR, hvilket er under det forventede
niveau. Dette skyldes i al væsentlighed forskydninger til
2005.

I marts 2004 blev sammenlægningen af Vestas og NEG
Micon en realitet. Dermed skabtes verdens ubestridte leder
i vindkraftindustrien med en markedsandel på ca. 35%.
Baggrunden før sammenlægningen var et ønske om at
skabe en koncern med en størrelse, der giver mulighed
for at udnytte vækstmulighederne på markedet for vind-
kraft, især ved offshore-projekter og store onshore-projek-
ter. Desuden vil udnyttelsen af det bedste inden for tekno-
logi, design og produktionsteknik fra de to virksomheder
medvirke til at forbedre vindkraftværkernes konkurrence-
dygtighed og dermed bidrage til, at Vestas opnår sine stra-

tegiske målsætninger.

I maj/juni 2004 gennemførte Vestas en kapitalforhøjelse
med et nettoprovenu på 283 mEUR. Forhøjelsen blev gen-
nemført som en fortegningsemission for eksisterende aktio-
nærer, og Vestas kunne den 11. juni 2004 informere om,

at emissionen var fuldtegnet, jf. fondsbørsmeddelelse nr.

002 3U1U)91dgS3S|9p2]

Året i hovedtræk/Integrationsproces

 

 

 

 

V82-1,5 MW vindmølle opstillet i Pollenfeld, Tyskland.

25/2004. Dermed var målet om at styrke Koncernens kapi-
talgrundlag nået.

En af de opgaver, der var stor fokus på i 2004, var arbejdet
med at forbedre driften af Horns Rev offshore vindmølle-
parken. Undersøgelser viste, at en række komponenter ikke
levede op til forventningerne. Derfor besluttede Vestas i
samråd med ejeren af vindkraftværket, Elsam A/S, at alle
80 naceller og 240 vinger skulle tages på land. Her blev
der gennemført en række forbedringer, og ved udgangen
af november 2004 var de 80 stk. V80-2,0 MW offshore møl-
ler atter idriftsat. Erfaringerne fra arbejdet har været dyre,
men samtidig har de været værdifulde for Vestas, der kan
anvende erfaringerne i implementeringen af nye offshore
projekter og i design og fremstilling af nye produkter samt

i installations- og serviceprocedurer.

På trods af et stort pres og stramme tidsfrister på Horns Rev
blev der fokuseret på kravet om at prioritere sikkerhed i
hele processen, og det er meget tilfredsstillende, at projek-
tet blev gennemført uden alvorlige arbejdsskader. Desværre
blev 2004 også et år med to tragiske hændelser, da to med-
arbejdere omkom i forbindelse med udførelse af deres
arbejdsopgaver. På baggrund af disse hændelser har Vestas
koncernens ledelse indskærpet, at sikkerhed har første
prioritet for alle medarbejdere i alle arbejdssituationer.

I forbindelse med godkendelsen af Vestas' Årsrapport 2003
blev der udpeget to nye medlemmer af direktionen i Vestas.

Torben Bjerre-Madsen (tidligere adm. direktør i NEG
Micon) blev udpeget som vice-administrerende direktør
og Knud Andersen (tidligere produktionsdirektør i NEG
Micon) blev udpeget som produktionsdirektør i den sam-
menlagte koncern, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 09/2004 af
17. marts 2004.

I efteråret blev to ændringer i Vestas" direktion offentlig-
gjort. Ved udgangen af september 2004 fratrådte vice-
administrerende direktør Torben Bjerre-Madsen. I oktober
2004 meddelte administrerende direktør Svend Sigaard, at
han efter 18 år hos Vestas havde besluttet, at det var tiden,
hvor der skulle nye kræfter til. Svend Sigaard fratræder
den 1. maj 2005 og afløses af Ditlev Engel, der kommer fra
Hempel A/S, jf. nærmere herom i afsnittet ,Begivenheder
efter regnskabsårets udløb" på side 38.

Vestas' organisation er inddelt i globale produktionsenhe-
der og regionale salgs- og serviceenheder. Efter sammen-
lægningen af Vestas og NEG Micon er der fire produktions-
enheder og seks salgs- og serviceenheder, jf. figur 1, side
13. Denne struktur sikrer entydige kommunikations- og

ansvarslinier.

integrationen forløber planmæssigt

Sammenlægningen af Vestas og NEG Micon blev påbegyndt
i marts 2004. De fastsatte mål og planer er stort set realise-
ret i løbet af 2004, og en stor del af integrationsaktiviteterne
er afsluttet i 2004.

Umiddelbart efter sammenlægningen af de to virksomheder
blev den organisatoriske og juridiske selskabsstruktur fast-
lagt med blandt andet beslutningen om opdeling i fire
globale produktionsenheder og seks regionale salgs- og
serviceenheder. Derudover blev organiseringen af de cen-
trale teknologi-, finans- og stabsfunktioner fastlagt. Impie-
menteringen af organisations- og selskabsstrukturen er i

store træk gennemført.

integrationen fortsætter i 2005

I løbet af andet kvartal 2004 blev Vestas' produktprogram
fastlagt - for så vidt angår produkter, der markedsføres i
øjeblikket samt produkter under udvikling. Nuværende og
fremtidige produkter bygger på fælles styrker fra NEG
Micon og Vestas, hvilket forventes at styrke virksomhedens
markedsposition.

Integrationsprocessen er i løbet af 2004 gennemført ved
hjælp af en række medarbejdergrupper etableret på tværs
af de enkelte enheder og funktioner. De enkelte grupper
har arbejdet med specifikke integrationsopgaver, for
eksempel selskabsstruktur, rapporteringssystemer, corpo-
rate identity og opnåelse af synergier inden for specifikke
områder.

Integrationen af de administrative systemer vil fortsætte i
2005. Blandt andet skal det fælles IT-system implemente-

v

i
i

RR!
LØ

RAV 757 TER
MRS //N STONE
Fy EST

SL ( rr
Fe

Kunder ET

 

Et af de store projekter i Tyskland i 2004 var opstillingen af 31 stk. V90-2,0 MW vindmøller. der udgør Porep projektet i Brandenburg.

res world wide. Processen er i gang og forventes at være
endeligt afsluttet i 2006.

Synergier som følge af
sammenlægningen

Et væsentligt rationale for sammenlægningen af NEG
Micon og Vestas var målet om at opnå betydelige omkost-

ningssynergier,

En stor del af de planlagte synergier forventes at komme

fra indkøbs- og produktionsområdet, herunder særligt for-

bedrede indkøbsaftaler som følge af det øgede volumen. I
den forbindelse har Vestas været i dialog med alle større
leverandører og indgået nye samarbejdsaftaler, der lever
op til Vestas' forventninger til besparelser.

Øvrige planlagte synergier er ligeledes realiseret, således
at de samlede synergier udgør de forventede 14 mEUR i
2004. I 2005 forventer Vestas fortsat at opnå omkostnings-
synergier på 47 mEUR. Synergierne forventes primært
opnået inden for indkøb og produktion. I 2006 forventes
den fulde effekt af sammenlægningen med synergier på
67 mEUR.

Global fokus på kunderne

Elværker og energiselskaber udgør en stadig stigende

andel af Vestas' kundeportefølje. Samtidig bliver

vindkraftprojekterne meget større og udgør ofte egentlige
kraftværker både med hensyn til produktionskapacitet og

styringsmuligheder.

Det er blandt andet ovenstående udvikling, der ligger til

grund for, at Vestas og NEG Micon i marts 2004 forenede
kræfterne for at stå bedst muligt rustet til at honorere de
ændrede behov og krav, der stilles til industriens førende

leverandør af vindkraftsystemer.

Positiv modtagelse

Umiddelbart efter den endelige godkendelse af sammen-
lægningen i marts 2004, afholdtes messen og konferencen
Globalt Windpower 2004 arrangeret af American Wind
Energy Association (AWEA) i Chicago, USA. Her oplevede
Vestas, at kunder og andre interessenter i vindkraftindu-

strien tog positivt imod den sammenlagte koncern.

Det er også Vestas" opfattelse, at den hurtige lancering af
et fælles konkurrencedygtigt og kundetilpasset produkt-
program har givet gode resultater. Det nye produktpro-
gram betyder, at Vestas i endnu højere grad kan tilbyde
kunderne den optimale mølletype til lavvinds-, middel-
vinds- og højvindsplaceringer - på både onshore og off-
shore sites.

Produktprogrammet er genstand for en kontinuerlig til-

pasning og videreudvikling i forhold til markedets krav og

7007 Suuja1aqsas|ap37

Kunder

 

ERE

 

NM48-750 kW vindmøller opstillet på Fyn i Danmark.

Vestas” mål for øget konkurrencedygtighed. Her har Kon-
cernen med en væsentlig styrkelse af teknologiorganisatio-
nen samt et stærkt kapitalgrundlag muligheden for og
evnen til at sikre en fremdrift og produktudvikling, der

skaber værdi for kunderne.

Lokal tilstedeværelse

For Vestas er tæt kontakt til kunden en vigtig parameter.
Det er således vigtigt, at Vestas” totale viden er til rådighed
på rette tid og sted, uanset om det er i forbindelse med
rådgivning ved køb af nye vindkraftsystemer, afklaring af
problemstillinger ved gennemførelsen af projekter eller
den løbende service og vedligeholdelse i møllens levetid.
Denne kontakt opretholdes på globalt plan via lokal til-

stedeværelse.

Denne tilstedeværelse er blandt andet illustreret ved
Vestas" salgs- og serviceorganisation, der består af seks
regionalt opdelte enheder, som har ansvar og kompetence
i relation til salg, projektgennemførelse og service i hver
sit geografiske område. Under de regionale salgs- og ser-
viceenheder findes lokale enheder, der fungerer som ser-
vicecentre med ansvar for den daglige kontakt til kunden.
Derved opnås klare og entydige kommunikations- og
ansvarslinier og sikring af den lokale tilstedeværelse.

 

Fokus på service

Som verdens førende producent af vindkraftsystemer er
det Vestas' mål at tilbyde den bedste globale service i
industrien med den stærkeste lokale tilstedeværelse og
derved opnå den højeste kundetilfredshed.

Vestas arbejder derfor konstant med udvikling af nye
servicekoncepter, der kan forbedre Vestas møllernes drift
og dermed skabe den størst mulige værdi for både kunden
og Vestas.

Et vigtigt redskab i dette arbejde er overvågningscentret,
der online følger møllernes drift 24 timer i døgnet.
Dermed er overvågningscentret medvirkende til, at Vestas
kan reagere hurtigt og kvalificeret og sikre, at møllerne
har den højest mulige rådighedsfaktor.

Et andet fokusområde er udviklingen af et nyt globalt ser-
vicekoncept, hvor kunderne tilbydes en garanti for møl-
lens rådighedsfaktor (availability) i en længere årrække ud
over den normale garantiperiode. Dette vil medvirke til at
kunden får større sikkerhed for, at den planlagte indtje-
ning realiseres og vil dermed også bidrage til større sikker-
hed i forbindelse med projektfinansiering. Dette koncept
forventes introduceret i løbet af 2005.

Kunder

 

Blandt leverancerne til Spanien i 2004 var der 10 stk. NM82-1,5 MW vindmøller til Las Lomas projektet i Granada regionen.

Kundetilfredshed

Det er vigtigt for Vestas at have en høj kundetilfredshed.

Derfor gennemfører Vestas systematisk kundetilfredsheds-

analyser, som er et vigtigt værktøj i det fortløbende arbej-
de med kvalitetsforbedringer i hele Koncernen. I 2004 er
der gennemført en kundetilfredshedsanalyse blandt kun-
der, der har købt Vestas vindmøller og/eller NEG Micon
vindmøller i 2003.

Undersøgelsen viser, at kunderne generelt er mindre til-
fredse end året i forvejen. I den seneste undersøgelse

erklærer 61% af kunderne sig enten meget tilfredse eller
tilfredse. Det tilsvarende tal for den forrige undersøgelse

var på 71% meget tilfredse eller tilfredse kunder.” På

trods af kritikken betragtes Vestas dog stadig som en stabil

virksomhed — også på langt sigt. Vestas' teknologiske kon-

cept får pæne bedømmelser, og endvidere er der generelt

tilfredshed med medarbejdernes kendskab til produkter-

ne.

Vestas finder resultatet af undersøgelsen utilfredsstillende.

Der er behov for forbedringer i relation til Vestas' fokus
på kunderne og opfølgningen i dagligdagen, således at
indgåede aftaler opfyldes til tiden og lever op til kunder-

nes forventninger.

Endvidere er der behov for forbedringer i forhold til møl-
lernes rådighedsfaktor (availability) - et område der har
meget stor fokus hos Vestas. Som et naturligt led i arbej-
det med at forbedre møllernes drift og rådighedsfaktor
følger Vestas driften på mere end 5.000 nyere møller i 660
kW-størrelsen og opefter. Der er i 2004 igangsat en række
initiativer til forbedring af møllernes rådighedsfaktor, og
en positiv effekt heraf er allerede målbar. Den positive
effekt forventes afspejlet i kommende kundetilfredsheds-

analyser.

Der er desuden igangsat forskellige andre aktiviteter på

områder, hvor kunderne har påpeget, at der bør ske for-
bedringer, og Vestas forventer at se resultaterne af disse

tiltag i løbet af 2005.

3 Den forrige kundetilfredshedsanalyse omfattede kun kunder. der havde købt Vestas vindmøller.

7002 Su1ujaagqsas|ap 31]

Fm Medarbejdere

 

 

I forbindelse med sammenlægningen af Vestas og NEG Micon har Vestas sikret sig vækst i virksomhedens samlede viden, herunder viden om teknologi,
produktion, markeder og service.

Vestas organisationen er tilpasset
fremtidens udfordringer

Siden sammenlægningen af Vestas og NEG Micon har
organisationen gennemgået en tilpasning, så den er godt
rustet til at imødekomme og løse de udfordringer, Vestas

står overfor,

I forbindelse med denne tilpasning måtte Vestas i foråret
2004 tage afsked med ca. 475 medarbejdere. Afskedigel-
serne skal ses som et udtryk for, at en række dobbeltfunk-

tioner blev slået sammen til én.

Ved udgangen af 2004 var Vestas koncernens medarbej-
derstab på 9.594 personer, hvilket er en stigning på 302
medarbejdere i forhold til udgangen af 2003. Stigningen i
antallet af medarbejdere er et udtryk for, at aktiviteterne i
Koncernen er øget i 2004, herunder særligt inden for salg

og service.

Decentral uddannelse en økonomisk
gevinst

Et af initiativerne på medarbejdersiden i 2004 var etable-
ringen af et mobilt uddannelses- og træningscenter for
medarbejderne på vingefabrikkerne. Centret, der består af
fire mobile kontorenheder med undervisningslokaler og
-udstyr, har været opstillet ved vingefabrikken i Lauch-
hammer, Tyskland, og vingefabrikken i Nakskov,
Danmark.

Træningscentret sikrer, at medarbejderne får den korrek-
te oplæring til at kunne producere vinger af den rigtige
kvalitet. Samtidig betyder decentraliseringen, at medarbej-
derne får undervisningen lokalt og dermed undgår at
være bortrejst i uger eller måneder,

Vækst i viden

Viden er en forudsætning for, at Vestas kan fastholde og
udvikle sin førende position på markedet for vindkraft,
der er kendetegnet ved en ekspansiv teknologisk udvikling
inden for såvel kapacitet som effektivitet samt høje vækst-

rater.

I forbindelse med sammenlægningen af Vestas og NEG
Micon har Vestas sikret sig vækst i virksomhedens samlede
viden, herunder viden om teknologi, produktion, markeder
og service. Fire af de væsentligste områder, hvor viden og

udvikling er af vital betydning.

Udvikling af konkurrencedygtige produkter er af stor
betydning for Vestas' konkurrencekraft og den generelle
udbredelse af vindkraft. Vestas er godt rustet til denne
opgave og har vindkraftindustriens største ressourcer i

form af kompetente medarbejdere i teknologifunktionen.

Stor viden, markedskendskab samt evnen til profilering af
virksomheden og dens produkter er væsentlige kompeten-
cer, der bidrager til at forbedre Vestas' høje markedsandel
på markedet for vindkraft. Gennem lokal tilstedeværelse på
globalt plan har Vestas et godt udgangspunkt for at følge
de forskellige markeders udvikling og på den baggrund
stille den bedst mulige ekspertise til rådighed for kunderne.
Lokal tilstedeværelse er ligeledes vigtig på serviceområdet.
Ved at være til stede lokalt sikrer Vestas, at kunderne får
den hurtigste og mest kvalificerede service og vedlighol-

delse af deres vindkraftsystemer,

Konstant forbedring af produktionsprocesser og arbejds-
metoder er med til at forbedre effektivitet og kvalitet.
Vestas har i 2004 arbejdet med indførelse af nye arbejds-
metoder. Blandt andet er en stor del af medarbejderne i
Vestas” vingefabrikker således organiseret i teams. I områ-
der, hvor denne arbejdsform er indført, har det ud over
bedre kvalitet og højere effektivitet også medført bedre

trivsel blandt medarbejderne.

Øget fokus på kvalitet

I 2004 var nøgleordet for medarbejderne integration. På
tværs af hele organisationen er der foregået et stort arbejde
med at få integrationen af medarbejderne i de to organi-
sationer på plads. Arbejdet har givet gode resultater, men
der skal i 2005 fortsat arbejdes for at opnå yderligere for-
bedringer.

Sideløbende med integrationsprojekterne vil der i 2005
blive sat øget fokus på, at kvalitetssikrings- og kvalitetssty-
ringssystemerne bliver fuldt ud implementeret i alle dele
af Vestas koncernen. Med ét fælles sæt af systemer imple-
meriteret er det forventningen at opnå en mere ensartet
produktkvalitet i hele Koncernen. Den forøgede fokus på
kvalitet i hele organisationen og i alle forretningsgange vil
medvirke til, at Vestas' kunder får en høj og ensartet pro-
duktkvalitet.

Medarbejdere/Social ansvarlighed Bo

En bæredygtig udvikling

Social ansvarlighed er en naturlig del af Vestas' ledelses-
filosofi og værdisæt, og Vestas praktiserer et socialt ansvar
både internt i Koncernen og eksternt i forhold til det om-
givende samfund. Vestas' ønske om en bæredygtig udvik-
ling for virksomheden indbefatter både et socialt ansvar,

et miljømæssigt ansvar og økonomisk rentabilitet.

Vestas ansætter og forfremmer sine medarbejdere baseret
på kompetencer og kvalifikationer uanset nationalitet,
køn, race og trosretning, og der arbejdes løbende på at

skabe gode rammer for de ansatte.

Et resultat af sammenlægningen af Vestas og NEG Micon
var, at medarbejderstaben i foråret 2004 blev reduceret med
i alt ca. 475 medarbejdere fordelt på ca. 325 funktionærer
og knapt 150 timelønnede. Reduktionerne skete primært i
Danmark og Tyskland og var fordelt på alle områder
inden for produktudvikling, salg, produktion og admini-

strative funktioner.

I forbindelse med afskedigelserne gav Vestas mulighed for,
at alle berørte medarbejdere fik den nødvendige støtte, så
denne proces blev gennemført bedst muligt i situationen.
Ledere, der skulle afskedige medarbejdere, blev tilbudt et
kursus i håndtering af opsigelser. Medarbejdere, der stod
over for en afskedigelse, blev tilbudt en 2-dages uddannel!-
se i generel jobsøgning. Efterfølgende blev der gennem-
ført individuel rådgivning til den enkelte medarbejders

jobsøgning.

Vestas vil gennem en relevant dialog og et aktivt samarbej-
de med forretningspartnere konstant bestræbe sig på at
forbedre forståelsen for at forstærke normerne og arbejde
for en kontinuerlig forbedring i alle forhold i relation til
sikkerhed, social ansvarlighed, menneskerettigheder,
sundhed på arbejdsmarkedet, forretningsetik samt det

ydre miljø.

Som grundlag for Koncernens standarder og mål anvendes
de rammeaftaler, der er etableret af internationale organi-
sationer - som FN, ILO og OECD - vedrørende sikring af
etisk ansvarlighed og troværdig handlemåde. De ansatte i
Vestas koncernen vil gennem arbejdet i samarbejds- og
sikkerhedsudvalg samt i det daglige arbejde forsøge at
fremme de principper, retningslinier og procedurer, der
er beskrevet i ovennævnte rammeaftaler. Yderligere infor-
mation om disse aftaler kan findes på www.vestas.com under

menupunktet , Profil",

Vestas har hidtil ikke ydet væsentlig økonomisk støtte eller
bidrag til sociale programmer uden for Koncernen. Med
virkning fra 2005 vil Vestas donere et årligt beløb til Røde
Kors.

7002 Su1u331agqs3s;ap3]

Sikkerhed og miljø

 

 

I Raheen Barr, Irland, har Vestas opstillet 22 stk. V52-850 kW vindmøller.

Sikkerhed på arbejdspladsen har
højeste prioritet

Vestas" aktiviteter og produkter påvirker det eksterne miljø
og arbejdsmiljøet, herunder sikkerheden. Desuden har
miljø- og arbejdsmiljøforhold indflydelse på Vestas" forret-
ningsmæssige udvikling og på driften af Vestas. Hensyntagen
til miljøet og arbejdsmiljøet er dybt forankret i Vestas. Ud
over at levere vindkraftsystemer til produktion af vedvaren-
de energi finder Vestas det naturligt at inddrage hensyn-
tagen til miljø og arbejdsmiljø i sine udviklings- og drifts-

aktiviteter.

Vestas har driftsmæssigt udpeget affald, energi samt syge-
fravær og arbejdsulykker som væsentlige miljø- og arbejds-
miljøforhold. I relation til driftsaktiviteter arbejder Vestas
på at forankre miljø- og arbejdsmiljøledelsessystemet i alle
Koncernens selskaber. Vestas' miljø- og arbejdsmiljøledel-
sessystem omfatter udvikling, fremstilling og opstilling
samt servicering af vindkraftsystemer efter standarderne
ISO 14001 og OHSAS 18001.

Vestas har i 2004 afsluttet en kortlægning af miljø- og
arbejdsmiljøforhold hos Koncernens støberier. Resultatet
af kortlægningen vil indgå i det løbende arbejde med at
forbedre Koncernens miljø- og arbejdsmiljøforhold.

Vestas har altid prioriteret sikkerhed på arbejdspladsen
meget højt, og der har gennem årene været arbejdet mål-
rettet for at forbedre sikkerheden i alle aspekter af med-
arbejdernes dagligdag.

Sikkerhed i første række

I 2004 blev Vestas ramt af to tragiske arbejdsulykker med
dødelig udgang. Vestas” ledelse hverken kan eller vil
acceptere, at medarbejdernes sikkerhed er i fare, og de to
ulykker har øget fokus yderligere på medarbejdernes sik-
kerhed. Årsagen til hændelserne er blevet undersøgt, og
det er på baggrund heraf konkluderet, at produktet og
dokumentationsmaterialet for opgavens udførelse lever op
til gældende krav. Begge ulykker er sket, fordi sikkerheds-
reglerne blev tilsidesat, og ledelsen har derfor indskærpet
over for medarbejderne, at alle sikkerhedsforskrifter skal
overholdes.

Hos Vestas kommer sikkerhed i første række, hvilket frem-
går af Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik. Hele Vestas
organisationen har naturligvis været påvirket af hændelser-
ne, og der er igangsat en række tiltag for at sikre, at lig-
nende ulykker ikke vil gentage sig. Eksempelvis er der
opbygget et nyt uddannelsesprogram i sikkerhed, der skal
gennemføres af alle medarbejdere, der arbejder i og ved

installerede møller.

uVestas-manden" et udbredt værktøj

I Vestas registreres både nærved-ulykker og arbejdsulykker,
og med deltagelse af ledelse og medarbejdere udarbejdes
korrigerende handlinger for alle indrapporterede hændel-

ser for at forebygge arbejdsulykker.

»Vestas-manden” er et udbredt værktøj på anlægsområder
rundt om i verden. ,Vestas-manden" fortæller i billede og
tekst om den seneste arbejdsulykke samt angiver, hvor
lang tid der er gået, siden arbejdsulykken indtraf. Herved
sikres det blandt andet, at viden om den seneste hændelse
informeres til alle medarbejdere på anlægsområdet, og at
bevidstheden om risici ved arbejdet øges. I den forbindelse
kan det nævnes, at det ved udgangen af 2004 var 793 dage
siden afdelingen formbyg i Videbæk, Danmark, havde
registreret en arbejdsulykke.

Et andet tiltag for at forbedre sikkerheden er projektet
»Nul ulykker, nul fejl, nul spild", der blev igangsat på vinge-
fabrikkerne i Danmark i 2003. Læs mere om dette i

»Miljøredegørelsen" på side 92.

Vindmøller påvirker positivt

Væsentlige påvirkninger af det eksterne miljø fra Vestas'
produkter omfatter det visuelle indtryk af møllerne i natu-
ren, emission af lyd fra møller i drift samt ikke-genanven-
deligt affald fra nedtagne møller. Det skal dog understre-
ges, at den væsentligste påvirkning af det eksterne miljø er
den mængde vedvarende energi, som vindmøller produce-

rer.

I løbet af den designmæssige levetid på 20 år vil en V90-3,0
MW offshore vindmølle eksempelvis generere 35 gange så
meget energi, som der forbruges i hele møllens livscyklus.
Vestas har leveret 2.784 MW i 2004. Disse møllers årlige el-
produktion svarer til ca. 2,1 million danske husstandes årlige
el-forbrug.” Den årlige el-produktion fra de leverede møl-
ler svarer til en besparelse på ca. 4.009.000 tons CO, set i
forhold til elektricitet produceret i Europa, idet europæisk
elektricitet i gennemsnit udleder 548 gram CO,/kWnh.?

Som et led i Kyoto-aftalen har EU vedtaget et direktiv, som
pålægger de enkelte medlemslande gradvist at reducere
udledningen af CO,. Udvalgte virksomheder i medlems-
landene har fået tildelt en mængde CO, kvoter, som de
maksimalt må udlede. Ønsker virksomhederne at udlede
mere eller mindre CO,, end de har kvoter til, kan disse
handles via de elektroniske kvoteregistre. Set over møllernes
designmæssige levetid på 20 år vil møllernes el-produktion
svare til en besparelse på ca. 80.187.000 tons CO,

Den danske regering har i løbet af 2004 indgået handler
med CO,-kreditter, hvor I tons CO, er handlet mellem 4,7

Sikkerhed og miljø

bun LEE menn

 

 

 

”Vestas-manden” fortæller i billede og tekst om den seneste arbejdsulykke
samt angiver, hvor lang tid der er gået, siden arbejdsulykken indtraf.
Således er ”Vestas-manden” et udbredt værktøj til at øge bevidstheden om
Tisici ved arbejdet.

EUR og 6,6 EUR.9 80,187.000 tons CO, vil således kunne
indbringe mellem 377 mEUR og 529 mEUR til Vestas"
kunder i ren handel med CO,kreditter.

Overskrider de af EU udvalgte virksomheder deres kvote,
vil de i perioden 2005-2007 få tildelt en bøde på 40 EUR
per ton CO,. Bøden vil fra 1. januar 2008 være på 100
EUR per ton CO, udledt ud over den tildelte kvote. Dette
svarer til ca. 3,2 mia. EUR ved en bødestørrelse på 40 EUR
og ca. 8,0 mia. EUR ved en bødestørrelse på 100 EUR set i
forhold til den CO, besparelse de af Vestas leverede møl-

ler i 2004 repræsenterer i deres designmæssige levetid.”

I den supplerende beretning ,Miljøredegørelse” på side
92-107 uddybes Vestas' arbejde med miljø- og arbejdsmiljø-
forhold. Endvidere findes yderligere oplysninger på

www.vestas.com under menupunktet ,Miljø".

9% I ,Energistatistik 2003", som er udgivet af Energistyrelsen, er elforbruget for en gennemsnitlig dansk husstand eksklusive el til opvarmning oplyst til

3.430 kWh per år.

9 Beregningen er baseret på .Opdatering af UMIP-databasen”, arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 27, 2002.
9 ,Danmark indgår ny kontrakt om køb af CO. -kreditter”, pressemeddelelse fra Miljøministeriet, april 2004. Omregningsfaktor 1 EUR = 7,4381.DKK.

7) Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003.

b002 Suiuja413qs35;ap3]

Alternativ transportløsning på
Rhinen

Møllerne bliver større og større, og det samme gør trans-
porterne til mølle sites rundt om i verden. Transport ad
landevej indebærer en række ulemper. Dels kan de være

til gene for den øvrige trafik, dels kan myndighedernes

 

behandlingstid for opnåelse af køretilladelse være lang, og
endelig belaster landevejstransport i et vist omfang miljøet.

Én af de store udfordringer er at finde alternativer til lan-
devejstransport gennem Europa. Hele Centraleuropa har
et meget veludviklet net af floder, og derfor afprøvede

Vestas i 2004 flodtransport i forbindelse med levering af 2
stk. V66-1,75 MW vindmøller til et projekt i Schweiz.

 

Gode strømforhold og få bølgepåvirkninger betød, at
sejladsen fra forbundsstaten Slesvig-Holsten, Tyskland, til

Basel, Schweiz, forløb planmæssigt.

Vestas betragter flodtransport som et godt alternativ til
traditionelle transportformer. Flere faktorer spiller imid-

lertid ind, når det skal vurderes, om flodtransport er den

mest rentable løsning. Møllesiten skal ligge tæt på anløbs-
stedet, så unødig lang transport fra havnen til site undgås.
Samtidig skal transporttiden med ind i overvejelserne, da
prammene sejler relativt langsomt, og en rute på vandet

er ofte længere end på vejnettet.

 

 

-
nm
a
a
mM
mp
vi
eo
f
=
m
Lad
2,
5

va
Ng
o
S
A

Generelle markedsforhold

 

 

Nishime siten — bestående af 15 stk. V80-2,0 MW vindmøller — var et af de store projekter, som Vestas leverede i Japan i 2004.

Behovet for vindkraft vil vokse
kraftigt i fremtiden

International Energy Agency (IEA) forudser i sin seneste
rapport ,World Energy Outlook 2004" om verdens energi-
situation, at det globale energiforbrug vokser i takt med
den globale økonomi. Med en konstant vækst i verdens-
økonomien sker der ligeledes en vækst i energiforbruget,
der forventes at stige med ca, 60% fra 2002 til 2030.

Det er IEA's forventning, at elektricitetens andel af den
samlede energiproduktion er kraftigt stigende, således at
produktion af elektricitet i perioden 2002-2030 vil blive
fordoblet svarende til en gennemsnitlig årlig vækst på 2,5%.
Elektricitetsforbrugets andel af verdens samlede energifor-
brug forventes således at udgøre 20% i 2030.

I samme periode vil vindkraftens andel af den samlede
elektricitetsproduktion stige kraftigt fra 0,3% i 2002 til 3%
i 2030 svarende til en stigning i produktionen på over
1.600%.

IEA forventer således, at vindkraften vinder markedsandele
inden for elektricitetsproduktion samtidig med, at elektri-
citetens andel af den samlede energiproduktion er kraftigt
stigende. Det betyder, at vindkraft vil opleve en betydelig
kraftigere vækst end andre områder inden for energipro-
duktion.

Vestas er enig i, at elforbruget vil stige, og at vindkraftens
andel vil stige kraftigt. Vestas finder det positivt, at IEA
har ændret sin vurdering af vindkraftens fremtidige andel
af elforbruget. Forventningen til vindkraftens andel af
elforbruget i 2020 er således tredoblet i forhold til IEA's
rapport ,World Energy Outlook 2002",

Vestas anser dog stadig IEA's forudsigelser som værende
konservative, Set i lyset af det stigende behov for elektricitet,
den fortsatte udvikling af vindkraftsystemernes effektivitet

og forbedring af vindkraftens generelle konkurrencedyg-
tighed anser Vestas det for realistisk, at vindkraften vil
komme til at udgøre ca. 5% af den globale elproduktion i
løbet af de kommende 10 år.

Nye vækstcentre

Den internationale efterspørgsel efter energi ændrer sig
geografisk. Markederne i Vesteuropa, Nordamerika og
Japan vil procentvis aftage en mindre del af verdens energi,

. og nye nationer som Indien og specielt Kina vil gradvist

blive mere betydende jf. figur 2 side 25.

Ifølge IEA er Kina i dag verdens næststørste økonomi, og
det forventes, at Kina i 2030 er verdens største økonomi.
Med årlige vækstrater på omkring 8-10% forventes Kinas
andel af verdens samlede energiforbrug at stige til 16% i
2030. Den kraftige økonomiske vækst har hidtil blandt
andet resulteret i mangel på elektricitet i visse områder.

.. Denne mangel kan blive en hæmsko for fortsat økonomisk

vækst i landet.

Den kinesiske regering er i færd med at vedtage love, der
skal afhjælpe elektricitetsmanglen og samtidig fremme
etableringen af vedvarende energi. Målsætningen er at
øge landets kapacitet af vedvarende energi til 60.000 MW i
2010 og 120.000 MW i 2020.

.. Vestas anser det for meget vigtigt, at Kina som verdens

potentielt største fremtidige energiforbruger nu arbejder
på at vedtage klare regelsæt for anvendelse af vedvarende
energi, Samme tendens ses i en række andre lande i Asien
så som Indien, Korea, Taiwan og Filippinerne.

Vestas forventer, at dette vil medvirke til en betydelig
øgning af vindkraftens udbredelse, og at disse lande vil
øge målsætningerne for anvendelse af vedvarende energi,

. efterhånden som erfaringerne med vindkraft udbygges.

? , Status of China's Renewable energy development and utilization promotion law — summer 2004”, publiceret af Azure International Technology &

Development (Beijing) Limited, juli 2004.

Figur 2:

Elektricitetsproduktion fordelt
%| på geografisk område

 

1971 2002 2010 2020 2030

EH Nordamerika Åsien

Europa CO Øvrige verden

Kilde. ,World Energy Outlook 2004", publiceret af International Energy
Agency (IEA), oktober 2004.

Kyoto-aftalen er ratificeret

Det øgede forbrug af energi i verden har ud over et res-

sourcemæssigt perspektiv også et miljømæssigt perspektiv.
Afbrænding af større mængder konventionelle brændstof-
fer giver øget udledning af luftforurening. Kyoto-aftalen er
som den første store klimaaftale for udledning af drivhus-
gasser banebrydende, fordi den er bindende. Det betyder
blandt andet, at de lande, der har ratificeret aftalen, har

skrevet under på, at de fremtidige udledninger af drivhus-

gasser begrænses. Desuden har aftalen medvirket til at

sprede budskabet om drivhusgassernes indflydelse på klima-

ændringer samtidig med, at der er kommet øget fokus på

vedvarende energi.

For at Kyoto-aftalen kan træde i kraft, skal mindst 55 lande
med en samlet udledning på mindst 55% af den i aftalen
fastsatte udledning tilslutte sig aftalen. Med Ruslands rati-
ficering i 2004 trådte aftalen i kraft den 16. februar 2005

og lang tids usikkerhed om, hvorvidt aftalen ville blive rati-

ficeret, er tilendebragt.

Kyoto-aftalen er inddelt i to faser. I den første fase, der
omhandler perioden 2008-2012, har landene forpligtiget
sig til at reducere deres udledninger af drivhusgasser efter
en fordelingsnøgle.” De enkelte lande har forskellige mål,

og som udgangspunkt skal lande med et højt bruttonational-

produkt (BNP) reducere udledningerne forholdsvist mere
end andre lande. Af de 15 EU-lande er kun Frankrig,
Sverige, Tyskland og Storbritannien i dag inden for de mål,
der er sat, hvorfor der forestår et betydeligt arbejde for de
resterende 11 lande for at leve op til forpligtigelserne'9
Den anden fase af Kyoto-aftalen, der omhandler årene

efter 2012, er endnu ikke fastlagt.

9 ,Framework Convention on Climate Change”, publiceret af FN, marts 1998.

Generelle markedsforhold

Selv om Kyoto-aftalen er trådt i kraft, er det efter Vestas'
opfattelse vigtigt at få specielt store energiforbrugende
nationer som USA og Kina, der ikke har tiltrådt Kyoto-
aftalen, med i en aftale om begrænsning af udledningen

af drivhusgasser.

Vedvarende energi på dagsordenen i
Bonn

»The International Conference for Renewable Energies

- rene wables 2004" arrangeret af Deutsche Gesellschaft fir
Technische Zusammenarbeit (GTZ) GmbH og Deutsche
Energie-Agentur GmbH i samarbejde med Bundesmini-
sterium fir Wirtschaft und Arbeit blev afholdt 1.-4. juni
2004 i Bonn, Tyskland. Formålet med konferencen var at

fremme anvendelsen af vedvarende energi.

På konferencen i Bonn fokuserede Vestas' koncernchef
Svend Sigaard i sit indlæg på nødvendigheden af yderlige-
re udbygning af vedvarende energi samt faste mål for ved-
varende energi. Svend Sigaards tale er tilgængelig på
www.vestas.com under menupunktet ,Profil/artikelarkiv”,
Målsætningen for konferencen i Bonn var at opnå en afta-
le om præcise mål for vedvarende energi. Målsætningen
blev desværre ikke opfyldt, men der blev etableret en
arbejdsgruppe, hvor vindkraftindustrien er repræsenteret
ved branceforeningen European Wind Energy Association
(EWEA). Blandt arbejdsgruppens opgaver er at etablere et
internationalt politisk netværk til udbredelse af vedvaren-
de energi. Dette netværk er tiltænkt en nøglerolle i udbre-

delsen af regionale politikker for vedvarende energi.

Vind- og vandkraft er en god
kombination

Én af vindkraftens svagheder er, at vindkraftværker ikke
producerer jævnt el-output, fordi produktionen er afhængig
af, om vinden blæser. Svagheden kan dog imødegås ved at
kombinere vindkraft med andre vedvarende (eller kon-

ventionelle) energikilder.

Specielt vind- og vandkraft er en god kombination. Begge
teknologier er gennemtestede og driftsikre, og kombinati-

onen af vind- og vandkraft udnytter ressourcerne optimalt.

Når vinden blæser, kan produktionen fra vandkraft redu-
ceres, og vindens overskudsstrøm lagres således i vand-
kraftværkets vandreservoir, Omvendt når der er lidt vind,
kan produktionen fra vandkraft sættes op. Herved opnås
en stabil produktion af elektricitet samtidig med, at el-pro-

duktionen er forureningsfri.

/W EU15 greenhouse gas emissions decline years of increase”, publiceret af European Energy Agency (EEA), juli 2004.

7002 Bu1u)j33aqsos;japa]

Generelle markedsforhold /Markedsbeskrivelse

Netstyring ved hjælp af vindmøller

At producere elektricitet er andet og mere end blot at
sende kapacitet ud på nettet. Styring af netdriften bliver
en stadig vigtigere parameter specielt i et land som
Danmark, hvor ca. 20% af det årlige elektricitetsforbrug
dækkes af vindkraft.

Vestas har derfor udviklet en række løsninger under pro-
duktnavnet VestasGridSupport” til blandt andet at opti-
mere netstyringen. Med disse løsninger kan vindmøllerne
blandt andet håndtere mindre netfejl, hvor strømmen falder
ud, uden vindmøllerne skal genstartes manuelt. Herved
kan vindmøllerne forbedre netstabiliteten og være i stand
til at påbegynde produktionen umiddelbart efter et net-
nedbrud.

Et eksempel på vindmøller, som aktivt bliver brugt i netsty-
ring, er de 80 stk. V80-2,0 MW offshore vindmøller, der er
opstillet på Horns Rev ud for Danmarks vestkyst. Dette vind-
kraftværk bliver af ejeren, energivirksomheden Elsam A/S,
brugt til at styre efterspørgsels- og produktionsudsving,

når den ansvarlige for distribution af elektricitet anmoder

om, at produktionen af elektricitet reguleres.

Elsam A/S benytter vindmøller til denne styring, fordi der
langt hurtigere kan reguleres op og ned for et vindkraft-
værks produktion modsat for eksempel produktion på et
kulkraftværk. Disse reguleringsmuligheder øger el-produ-
centens fleksibilitet. Med de planlagte udvidelser af off-
shore vindkraftværkerne ud for de danske kyster vil mulig-
heden for netstyring blive styrket yderligere, da en større
mængde elektricitet produceret fra vindkraft kan indgå

som en aktiv del af netstyringen.

Konkurrencedygtig pris

Én af de vigtigste parametre for vindkraftens succes er
kostprisen per produceret kilowatt-time. Vindkraft er i dag
én af de former for vedvarende energi, der er mest kon-
kurrencedygtig. Som det fremgår af figur 3, har kostprisen
per kilowatt-time været konstant faldende gennem de
seneste 25 år, og i dag ligger kostprisen per kilowatt-time
på lidt under 3 eurocent på et moderne vindkraftværk.

Denne kostpris kan konkurrere med kostprisen på energi
produceret på de fleste nyopførte konventionelle kraftvær-
ker. Medregnes omkostninger til blandt andet forurening
og andre eksterne omkostninger, er vindkraft yderligere
konkurrencedygtig. Især kul har betydelige eksterne omkost-
ninger, som af EU er estimeret til mellem 2-10 eurocent
per kilowatt-time.'” For naturgas estimeres de eksterne

omkostninger til at udgøre 1-4 eurocent per kilowatt-time.

1) External Costs”", publiceret af EU-kommissionen, januar 2003.
72 Forventet 3-59 årligt fald i kWh-prisen på vindenergi.

Figur 3:

Kostprisudvikling for vindenergi

pr. kWh

År

 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

Historisk g Forudsætninger '”

Kilde: Vestas" beregninger er baseret på følgende forudsætninger:

20-årig afskrivning lineært, 6% kalkulationsrente, udgifter til service og
vedligehold er sat til 0,007 EUR per kWh, Iluftmassefylde 1,225 kg/nr,
gennemsnitlig vindhastighed på 5,4 m/s i 10 meters højde.

Vindkraft er således én af de absolut billigste måder at
producere elektricitet på, hvis kostprisen på produktion af
en kilowatt-time tillægges prisen på den forurening M.v.,
der er forbundet med at producere én kilowatt-time.

God markedsspredning sikrer
stigende markedsandel

Verdensmarkedet for vindkraft blev i 2004 på knapt 8.000
MW, hvilket er et lille fald i forhold til 2003. Denne udvik-
ling skyldes primært et fald i Tyskland og USA kompense-
ret af en stigning i resten af verden. Det tyske marked var
præget af en mere kompleks miljøgodkendelsesproces, og
markedet i USA var præget af en meget sen forlængelse af
den amerikanske Production Tax Credit (PTC) ordning.

Den samlede afsætning af Vestas Teknologi fra Vestas kon-
cernens selskaber og Vestas' associerede selskaber blev på
2.784 MW, en stigning på ca. 4% i forhold til 2003. Vestas
opnåede en global markedsandel på ca. 35%, hvilket er en
stigning på ca. 2 procentpoint i forhold til 2003.'3

Vestas forventer en kraftig vækst i verdensmarkedet for
vindkraft i 2005. Forlængelsen af PTC-ordningen samt den
positive udvikling på en række europæiske og asiatiske
markeder vil mere end opveje udviklingen på det tyske
marked. Vestas forventer således en vækst i det totale ver-
densmarked i 2005 på mere end 20%.

13 Vestas” afsætningstal og markedsandele indeholdt i nærværende afsnit er udtrykt på baggrund af den sammenlagte køncerns drift på helårsbasis.

Afsætning i MW!

3.000
2.700
2,400
2.100
1.800
1.500
1.200

900

600

300

 

2000 2001 2002 2003 2004

Afsætning i antal møller!

 

2000 2001 2002 2003 2004

Norden

Vestas leverede 33 MW til det svenske marked i 2004, hvilket
er et fald på 13 MW i forhold til 2003. Dermed opnåede
Vestas i 2004 en markedsandel på ca. 60%, hvilket er et
fald i forhold til 2003, hvor Vestas havde en meget høj

markedsandel. Det svenske marked for vindkraft har fun-

det et stabilt leje og indførelsen af grønne certifikater har ”

forbedret mulighederne for planlægning og finansiering
af vindmølleprojekter væsentligt. Denne udvikling samt
stigende afregningspriser på elektricitet fra vedvarende
energi giver Vestas positive forventninger til det svenske
marked i 2005.

I Danmark leverede Vestas 3 MW på et marked, hvor der
kun blev leveret i alt 7 MW, Den danske regering har

imidlertid besluttet fortsat at satse på udbygning af vind-
kraft. Der skal således opføres to nye offshore vindmølle-
parker på hver 200 MW, som forventes installeret i 2007-

2008. Samtidig er et nyt udskiftningsprogram med en sam-

let installeret kapacitet på 350 MW landbaserede møller

Markedsbeskrivelser

 

Afsætning i MW! 2004 2003 2002 2001 2000

 

 
  
    
  
 
 
   
  
   
  
 
 
   
  
  
   
  
 
   
  
  
  
   
  
 
   
  
    
  
  
   
     

Norden Så0å|  83| 462| 158| 383
Sverige 46 33 50 27
Danmark 37 427 104 356
Finland - 2 - -
Norge - - 4 -

Europa i øvrigt 1,529 | 1.531 | 1.388 786

Tyskland 831 852 823 415
Spanien 201 178 239 55
Italicn 51 146 161 113
Holland 144 152 40 37

Storbritannien 113 47 48 48

Østrig 96 24 1 7
Portugal 32 12 14 6
Grækenland 8 58 21 49
Frankrig 9 14 1 7
Irland 25 13 4 49
Belgien 14 4 1 -
Kroatien - - - -
Litauen - - - -
Schweiz - - 2 -
Slovakiet 3 - - -
Polen 1 30 23 -
Rumænien 1 - - -
Letland - 1 - -

Verden i øvrigt 1.055 677 974 244

 

 

 

 

 

 

Indien 171 91 37 20
Australien 45 119 1 10
Canada 46 92 48 11
Ncw Zealand 20 - - -
USA 493 290 758 94
Kina 59 17 20 24
Japan 97 42 87 45
Sydkorea 8 4 l l
Iran 39 15 - -
Egypten 54 - - -
Taiwan - 4 - 3
Cuba - - - -
Forenede Årabiske

Emirater - - - -
Jamaica 21 - - -
Argentina 2 1 - -
Sydafrika - 2 - -
Costa Rica - - 20 -
Chile - - 2 -
Marokko - - - 36
Verden total 2.784 2.667 2.670 2.520 1.413

 

 

 

sat i gang, hvor mindre og ikke tidssvarende møller skal
skiftes ud med færre, men mere effektive møller. Fuldt
udbygget vil vindkraft herefter levere 259% af det samlede
danske elektricitetsforbrug. På den baggrund forventer
Vestas, at aktiviteterne vil vokse på det danske marked i
2005 og årene fremover.

79 Vestas" afsætningstal er udtrykt på baggrund af den sammenlagte koncerns drift på helårsbasis.

002 Su1uja1ogqsasjapal

Markedsbeskrivelser

 

V80-2,0 MW vindmeller opstillet ved Lemvig, Danmark.

Europa i øvrigt

I 2004 faldt det tyske marked med over 600 MW, men på
trods af dette fald var Vestas i stand til at fastholde sin posi-
tion på det tyske marked, der igen blev Vestas" absolut
største marked. Vestas leverede 665 MW og opnåede en
markedsandel på ca. 33% i 2004, en stigning på ca. 2 pro-
centpoint i forhold til 2003. I Tyskland har den ændrede
fortolkning af Bundesimmissionsschutzgesetz (Federal
Emission Control Act) medført, at et antal projekter for-
sinkes, da godkendelsesprocessen er blevet mere kompleks
og tager længere tid. På baggrund af forsinkelserne og
presset på installationskapaciteten i fjerde kvartal 2004
blev en række projekter udsat til første kvartal 2005. Som
følge af den årlige reduktion i afregningspriserne i henhold
til Tysklands lovgivning for vedvarende energi (EEG) falder
lønsomheden i de projekter, der udskydes til 2005, og dette
kan føre til udskydelse eller annullering af enkelte projek-

ter.

Vestas forventer, at Tyskland vil fortsætte som et stort mar-
ked i 2005 - dog på et lavere niveau end i 2004. Det tyske
marked forventes at vise vækst igen i 2006-2007, hvor plan-
lagte offshore projekter forventes realiseret.

 

I 2004 realiserede Vestas sine positive forventninger til det
spanske marked. Totalmarkedet i Spanien blev på niveau
med det tyske marked, og Vestas formåede at øge markeds-
andelen på det kraftigt stigende marked med ca. I procent-
point til ca. 16%. Vestas leverede 316 MW i Spanien i 2004
- en stigning på 57%. I 2005 forventes det, at især V90
møllen, der er velegnet til såvel lav-, middel- som højvinds-
placeringer, vil vise sin konkurrencedygtighed. Disse for-
ventninger underbygges således også af større ordrer mod-
taget i fjerde kvartal 2004 til levering i 2005, jf. henholds-
vis fondsbørsmeddelelse nr. 38/2004 af 15. oktober og

nr. 48/2004 af 29. december 2004. Vestas forventer, at det
spanske marked vil fortsætte som et stort og stabilt mar-
ked, og Vestas forventer ligeledes en fortsat udbygning af
sin position på dette marked.

Det italienske marked voksede kraftigt i 2004. Denne
udvikling skyldes den politiske afklaring omkring de lang-
sigtede mål for vedvarende energi, samt at ny lovgivning
omkring reorganisering og liberalisering af el-markedet
påvirker markedet i positiv retning. Vestas modtog i 2004
store ordrer i Italien, jf. henholdsvis fondsbørsmeddelelse
nr. 24/2004 af 19. maj 2004 og nr. 41/2004 af 28. oktober
2004, og mere end firedoblede leverancerne til 234 MW.

 

Markedsbeskrivelser

 

 

 

Blandt projekterne i Tyskland i 2004 var Friedrich-Wilhelm-Ltibke-Koog, der består af 16 stk. V80-2,0 MW vindmøller. Det tyske marked for vindkraft for-
ventes at fortsætte som et stort marked i 2005 — dog på et lavere niveau end i 2004. Markedet forventes at vise vækst igen 1 2006-2007.

Vestas fastholdt dermed sin førende position i Italien.
Markedsandelen blev på ca. 66% — et fald på ca. 1 procent-
point. Vestas forventer en fortsat stabil udvikling på det
italienske marked. Dog har myndighedsbehandlingen på
Sardinien bevirket, at en del projekter midlertidigt forsinkes.

Markedet i Holland faldt i 2004, men Vestas øgede sine
leverancer til 166 MW, og markedsandelen steg dermed til
over 80%. Øget aktivitet omkring udskiftning af ældre
møller med mere effektive møller onshøre, større fokus
på etablering af offshore vindmølleparker kombineret
med den hollandske regerings mål om installering af
1.500 MW i 2010 betyder, at Vestas fortsat har positive for-

ventninger til det hollandske marked.

Det britiske marked voksede mindre end forventet i 2004.
Mange projekter har fået byggetilladelser, men er endnu
ikke blevet realiseret. En ny planiægningspolitik for vedva-
rende energi (PPS22) blev vedtaget i august 2004. PPS22
pålægger planlægningsmyndighederne at understøtte frem
for restriktivt at forhindre udviklingen af vedvarende energi.
Denne planlægningspolitik kombineret med det vækst-
potentiale i markedet, der følger af Renewable Obligation
Certificate (ROC) med en målsætning om 10% vedvarende

energi i 2010 og 15% i 2015, medfører, at forventningerne
til markedet i Storbritannien fortsat er meget positive.
Vestas leverede 114 MW, hvilket er på niveau med 2003,
men markedsandelen faldt til ca. 52%. Faldet i markeds-
andel skyldes, at leverancerne til onshøre projekter i 2004
er faldet, hvorimod Vestas fortsat har en meget høj markeds-
andel offshøre. Med introduktionen af V90 møllen forven-
ter Vestas at vinde markedsandele igen i 2005, hvor Vestas
blandt andet skal levere V90-3,0 MW møllier til Barrow off-
shore vindmølleprojekt, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 29/2004
af 23. juli 2004, og til Kentish Flats offshore vindmøllepro-
jektet, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 45/2004 af 26. novem-
ber 2004. Projekterne er på 90 MW hver.

I Østrig har regeringen nedjusteret støtten til vedvarende
energi, og et udbudssystem er under planlægning som
afløser for den nuværende støtteordning. Som følge heraf
faldt det østrigske marked i 2004, og usikkerheden omkring
de fremtidige afregningsregler forventes også fremover at
påvirke markedet i negativ retning. Vestas leverede 68 MW
i 2004 - en halvering i forhold til 2003. Vestas' markeds-
andel blev ca. 35%, hvilket er en stigning på ca. 1 procent-

point.

v007 Bujujalaqsasjap31]

Markedsbeskrivelser

 

På det britiske marked har Vestas en meget høj markedsandel offshore. Denne markedsandel er blandt andet opnået ved levering af i alt 60 stk. V80-2,0
MW offshore vindmøller til projekterne Scroby Sands og North Hoyle. På billedet ses vindmøller ved Scroby Sands ca. 3 km ud for Great Yarmouth 1 Norfolk
på Englands østkyst.

Det portugisiske marked blev fordoblet i 2004. Vestas" sam-
lede afsætning på markedet steg med 41%, men markeds-
andelen faldt ca. 10 procentpoint til ca. 20%. Vestas' V90
mølle har allerede vist sin konkurrencedygtighed på dette
marked, hvor Vestas har fået store ordrer, jf. henholdsvis
fondsbørsmeddelelse nr. 27/2004 af 1. juli og nr. 47/2004
af 20. december 2004. Vestas forventer en fortsat positiv
udvikling på det portugisiske marked i 2005 blandt andet
på baggrund af de portugisiske myndigheders langsigtede
planlægning for vedvarende energi.

ÅAfsætningen på det græske marked levede op til forvent-
ningerne i 2004, og Vestas leverede 43 MW — en seksdob-
ling i forhold til 2003. Markedsandelen blev på ca. 70%
mod ca. 16% i 2003. Markedet er imidlertid stadig præget
af forsinkelser omkring finansiering af projekter og opnå-
else af byggetilladelser, hvilket betyder, at projekter stadig
udskydes fra det ene år til det andet. Vestas forventer en
stabil udvikling på det græske marked.

Det franske marked voksede kraftigt i 2004. Vestas leverede
38 MW - en firedobling i forhold til 2003 og øgede markeds-
andelen med ca. 11 procentpoint til ca. 28%. Den franske
regering har et mål om installering af 10.000 MW vedva-

rende energi inden udgangen af 2010. Den fremtidige
markedsudvikling for vindkraft afhænger dog af hvilke
politiske initiativer, der tages for at opfylde målsætningen.

Det irske marked blev i 2004 næsten fordoblet. Vestas leve-
rede 36 MW, hvilket er en stigning på 44%. Markeds-
andelen faldt til ca. 29% primært som følge af forsinkelse i
leveringen af et enkelt stort projekt. Irland oplever et skifte
fra små- og mellemstore projekter til større projekter.
Markedet er præget af strenge krav til nettilslutningen af
vindmøller, og manglende netkapacitet er fortsat den stør-
ste begrænsning for væksten. Vestas forventer dog fortsat
høj vækst på dette marked omend fra et lavt niveau.

Vestas betragter stadig Polen som et lovende marked. Med
landets optagelse i EU er det forventningen, at det polske
marked for vindkraft vil udvikle sig positivt. Disse forvent-
ninger blev indfriet i slutningen af 2004, hvor Vestas modtog
ordre på levering af 25 stk. V80-2,0 MW vindmøller i 2005,
jf. fondsbørsmeddelelse nr. 49/2004 af 30. december 2004.

Vestas har i 2004 endvidere leveret møller til Belgien,
Kroatien, Litauen og Schweiz — på henholdsvis 12, 6, 5 og

4 MW. Flere af de nye EU medlemslande samt ansøger-

Markedsbeskrivelser

 

Serra do Amendoa II projektet i Macao, Portugal, består af V82-1,65 MW vindmeller.

nationer viser øget interesse for vindenergi, og Vestas har
gode forventninger til, at disse markeder vil medvirke til,

at det europæiske marked vil vokse fremover,

Verden i øvrigt

Indien var ét af de markeder, der voksede mest i 2004, og
forventningerne til det indiske marked er fortsat høje.
Vestas” leverancer steg med ca. 41% til 241 MW, og Indien
blev dermed Vestas" største marked uden for Europa. Vestas
opnåede en markedsandel på ca, 30% - et fald i forhold
til 2003, hvilket primært skyldes periodeforskydninger i leve-
rancerne. Markedet udvikler sig i disse år fra at være skat-
tedrevet til at være energidrevet, hvor de primære investo-
rer er uafhængige el-producenter og elværker. I tillæg her-
til er der indført en tilskudsordning, hvorefter tekstilvirk-
somheder får refunderet 50% af finansieringsomkostnin-
gerne ved investering i vindkraft. På denne baggrund for-
venter Vestas, at Indien vil være et af de markeder, der

udvikler sig mest positivt på kort sigt.

Vestas har i 2004 opnået store ordrer i Australien, som
klart understreger Vestas' stærke position på markedet, jf.
henholdsvis fondsbørsmeddelelse nr. 28/2004 af 7. juli og

nr. 34/2004 af 30. august 2004. Det australske marked
voksede kraftigt i 2004, og Vestas leverede 188 MW - en
firedobling i forhold til 2003. Vestas fastholdt dermed en
meget høj markedsandel i Australien. På kort sigt er for-
ventningerne til det australske marked positive, mens der
på længere sigt fortsat er usikkerhed om udviklingen, idet
målet for vedvarende energi i Mandatory Renewable Energy
Target (MRET) ikke er blevet forlænget eller hævet. Det
er dog Vestas' forventning, at de politiske initiativer på
statsligt og regionalt niveau vil sikre, at Australien også på
længere sigt vil være et betydeligt marked.

I Canada er udviklingen fortsat positiv. De statslige og
regionale initiativer for vedvarende energi støtter fortsat
en stabil vækst. Vestas sikrede sig flere støre ordrer i
Canada i løbet af andet halvår 2004, jf. henholdsvis fonds-
børsmeddelelse nr. 31/2004 af 6. august, nr. 36/2004 af 27.
september, nr. 39/2004 af 18. oktober og nr. 43/2004 af
16. november 2004. Disse ordrer - til levering i 2004-2005
- på til sammen mere end 350 MW bekræfter Vestas'
konkurrencemæssige position på det canadiske marked.
Vestas leverede 112 MW til Canada i 2004, hvilket er en
stigning på 143%, og Vestas opnåede en markedsandel på
ca. 75%.

7002 3u1Uu1243qS23S]|3pP31

Markedsbeskrivelser

 

 

ER NET

 

Opstillingen af 46 stk. V66-1,75 MW vindmeller ved Lake Bonney, Australien medvirkede til, at Vestas med 188 MW firedoblede leverancerne til det
australske marked og dermed fastholdt en meget høj markedsandel i 2004. Det er Vestas' forventning, at politiske initiativer på statsligt og regionalt niveau

vil sikre, at Australien også på længere sigt vil være et betydeligt marked.

I New Zealand femdoblede Vestas afsætningen til i alt 107
MW, og Vestas opnåede dermed en meget høj markedsan-
del. Vestas forventer, at dette marked med sit store vind-
potentiale vil fortsætte sin positive udvikling, og Vestas for-
venter at fastholde en høj markedsandel.

Production Tax Credit (PTC) ordningen i USA blev i
oktober 2004 forlænget til udgangen af december 2005.
På baggrund af den sene forlængelse af PTC-ordningen
blev det amerikanske marked i 2004 reduceret til 389 MW
- en fjerdedel af niveauet i 2003. Vestas leverede 92 MW
— et fald på 81%. Generelt har markedsforholdene i USA
været vanskelige i 2004, Det kraftige fald i markedsstørrel-
sen og dollarkursfaldet har medført meget hård priskon-
kurrence på markedet. På denne baggrund er det tilfreds-
stillende, at Vestas har været i stand til at opnå en markeds-
andel på ca. 24%.

Industriens forventninger indikerer, at der i 2005 vil blive
installeret 2.000 MW vindkraft i USA, hvilket i givet fald vil
medføre et rekordår på det amerikanske marked. Den
svækkede dollarkurs kombineret med stigende stålpriser
medfører imidlertid, at prisen på projekter nu stiger, hvilket
sætter lønsomheden i projekterne under pres. På denne
baggrund forventer Vestas, at nogle af de planlagte pro-
jekter ikke vil blive gennemført, hvilket vil medføre risiko
for, at markedet udvikler sig langsommere, end industri-

ens estimater indikerer.

. Det kinesiske marked steg kraftigt i 2004. Vestas leverede

75 MW, hvilket er en stigning på ca. 27%, og opnåede en
markedsandel på ca. 38%. Den kinesiske regering har
godkendt en ny lov rettet mod tilskyndelse til anvendelse
af vedvarende energi, Målsætningen er at øge landets
kapacitet af vedvarende energi til 60.000 MW i 2010 og
120.000 MW i 2020. Loven indebærer, at forbrugerne
bærer en del af omkøstningen ved anvendelse af vedvaren-
de energi, mens elværkerne pålægges at købe el produce-
ret fra vedvarende energikilder. Målsætningen om 120.000
MW svarer til, at 12% af energiforsyningen i 2020 kommer
fra vedvarende energikilder. Vestas forventer, at vindkraft
vil udgøre en betydelig andel af denne vækst. Vestas' posi-
tive forventninger til det kinesiske marked blev bekræftet
ved udgangen af 2004, hvor Vestas blev valgt som leveran-
dør af 50 stk. V80-2,0 MW vindmøller til Jiangsu provin-
sen, jf. fondsbørsmeddelelse nr. 50/2004 af 31. december
2004.

" Det japanske marked blev mindre i 2004 primært på grund

af periodeforskydninger i projekter. Vestas leverede 74 MW
- et fald på ca, 24% og opnåede en markedsandel på ca.
28% - et fald på ca. 7 procentpoint. Det japanske marked
er kendetegnet ved, at der er forskydninger fra år til år,
men med en stabil langsigtet vækst på et moderat niveau.
Vestas forventer, at denne udvikling fortsætter.

Markedsbeskrivelser

 

Med ieverancer på i alt 107 MW femdoblede Vestas afsætningen i New Zealand og opnåede en meget høj markedsandel i 2004. Blandt leverancerne var 55
stk. NM72-1,65 MW vindmøller til Ta Apiti projektet. Vestas forventer, at New Zealand med sit store vindpotentiale vil fortsætte sin positive udvikling.

I en række lande er bevidstheden om og interessen for
vindkraft øget i de senere år. Vestas leverede således 47 MW
i Sydkorea, 28 MW i Iran og 23 MW i Egypten. Herudover
har Vestas installeret 4 MW i Taiwan, 4 MW i Cuba samt I
MW i De Forende Arabiske Emirater.

Markedet i Sydamerika er stadig meget lille, men flere lande
arbejder i øjeblikket med programmer for installering af

vindkraft. Vestas har især store forventninger til, at Brasilien
kan medvirke til at sætte gang i det sydamerikanske marked

over de næste to til fem år.

Generelt er Mellemøsten og Nordafrika nye og udfordren-
de markeder. Der er gode muligheder for etablering af
vindkraft, men finansieringen af projekter samt opnåelse
af diverse tilladelser er en lang og vanskelig proces. På kort
sigt har Vestas derfor begrænsede forventninger til disse

markeder.

Generel markedsudvikling

Overordnet set forventer Vestas, at det vil være onshore
markedet, der driver vindmølleindustrien. Hovedparten af
væksten vil ide kommende år komme fra Europa, Nord-
amerika samt Indien, Kina og Australien. Herudover er
der flere potentielt store markeder specielt i Asien, der
kan blive betydende.

Offshore markedet for vindkraft forventes først for alvor at
slå igennem på lidt længere sigt. Inden for den næste fem-
års periode forventes offshore andelen at udgøre i størrel-
sesordenen gennemsnitligt 10% af den nyinstallerede
kapacitet, primært fokuseret i farvandene omkring De

Britiske Øer og Nordeuropa.

Vestas forventer, at antallet af markeder for vindkraft fort-
sat vil stige. Vestas forventer ligeledes, at flere af de mindre
markeder vil udvikle sig og således bidrage positivt til en

fortsat øget markedsspredning, så effekten af det svingende
marked i USA mindskes. På denne baggrund forventes på

længere sigt en øget stabilitet i markedet for vindkraft.

På baggrund af blandt andet stigningen i antallet af mar-
keder for vindkraft har Vestas været medinitiativtager til
stiftelsen af Global Wind Energy Council (GWEC), der
skal fungere som paraplyorganisation for de eksisterende
nationale og regionale brancheorganisationer. GWEC skal
sikre, at vindkraftindustrien er repræsenteret på lige fod
med andre industrier inden for energisektoren i alle glo-

bale organer og fora, som har energi på dagsordenen.

p002 Su1u3813qSs2s|3p217

Produktudvikling

 

EET ERE RENEE:

 

 

E-

E bt
E i
E |

 

Vestas har lagt en ambitiøs produktudviklingsplan, som skal sikre og udbygge Vestas' markedsposition. På billederne ses V100-3,0 MW (tv.) og NM1104.2 MW
(videreudvikles til V120-4,5 MW) vindmøller — de nyeste mølletyper i Vestas" produktprogram.

 

 

Figur 4:  Vestas' produktprogram

KW > V52

2,0 MW > V80
V82
V90

3,0 MW > V90
V100

4,5 MW > V120

 

 

Intensiveret produktudvikling

Ved sammenlægningen af Vestas og NEG Micon blev der
skabt en stærk teknologiorganisation i Vestas. Én af de
første væsentlige opgaver var at fastlægge det fremtidige

produktprogram. Dette blev gennemført via en koncentre-

ret proces, hvor de eksisterende og førstkommende nye
produkter blev vurderet efter en lang række kriterier, så-
ledes at de mest konkurrencedygtige produkter blev valgt
som de fortsættende. Figur 4 viser produktprogrammet.

Efter sammenlægningen er der lagt en ambitiøs produkt-
udviklingsplan, som skal sikre og udbygge Vestas" markeds-
position. Overskriften i den nye produktudviklingsplan er

fortsat at udvikle vindkraftsystemer, der kan producere
den optimale elkvalitet til den mest konkurrencedygtige
pris under hensyntagen til sikkerhed og kvalitet.

Et meget vigtigt redskab i produktudviklingsprocessen er
integreret produktudvikling. Formålet med processen er
at benytte alle til rådighed værende kompetencer i forbin-
delse med produktudviklingen og sikre, at slutproduktet
bliver optimalt såvel i produktionsfasen som under opstil-

ling og i driftsfasen.

V120-4,5 MW er fremtidens
offshore mølle

V120-4,5 MW er den første mølle, der er en reel integration
af den sammenlagte koncerns teknologier. Denne mølle
er først og fremmest udviklet til placering offshore.

Den forbedrede konkurrencedygtighed er blandt andet
opnået ved at benytte lettere vinger. Derudover er en mere
intelligent styring medvirkende til, at lasterne på hele
møllen reduceres. Det betyder, at det er muligt at benytte
mindre materiale til at producere tårnet. Samtidig vil
materialeforbruget til fundament også blive reduceret og
dermed medvirke til at forbedre møllens konkurrencedyg-
tighed.

Produktudvikling

 

Kombinationen af træ/kulfiber-epoxykonceptet og Vestas' geometriske profiler har et betydeligt potentiale for design og produktion af omkostningseffektive
vinger.

V100-3,0 MW til lav- og
middelvindsplaceringer

V100-3,0 MW mølien er en planlagt videreudvikling af
V90-3.0 MW møllen, der med sin specielle konstruktion,
hvor hovedakslen er erstattet af et stort ringleje, udgør et
teknologisk stort skridt fremad for Vestas. V100-3,0 MW
møllen er baseret på samme teknologiske platform som
V90-3,0 MW møllen, og med V100-3,0 MW møllen er Vestas"
produktprogram udvidet med en særdeles konkurrence-
dygtig 3,0 MW mølle til lav- og middelvindsplaceringer

- såvel onshøore som offshore.

Best practice bag valg af teknologier

Foruden valg af det fremtidige produktprogram er der efter
best practice princippet truffet en række valg omkring
fremtidens teknologi.

På vingesiden fokuseres der på at videreudvikle træ/kul-
fiber-epoxykonceptet med brug af Vestas' geometriske
profiler. Denne kombination har et betydeligt potentiale
for design og produktion af omkostningseffektive vinger til
det nuværende program og vinger til fremtidens vindmøl-

ler. Det er blandt andet dette koncept, der skal anvendes i

forbindelse med produktionen af 59 meter vingerne til
V120-4,5 MW møllen.

Tårndesignet skal optimeres på baggrund af de nyudvik-
linger, der er implementeret i tårnene til V90-3,0 MW
møllen. Et vigtigt element i denne nyudvikling er det
patenterede magnetsystem, som ud over at fastholde de
indre dele af tårnet giver mulighed for at designe lettere
tårne, da der ikke længere skal svejses direkte på tårnsvøbet.
Med dette tiltag reduceres lasterne på fundamentet, og

dermed reduceres omkostningerne til stål.

Med hensyn til styresystemerne samt fjernstyrings- og over-
vågningssystemerne er det besluttet, at de fremtidige syste-
mer og design vil bestå af et kombineret koncept af hen-
holdsvis Vestas' og NEG Micons hidtidige systemer.

Ovenstående eksempler vil alle være med til at styrke
Vestas' førerposition på markedet for vindkraft og sikre

fremtidig konkurrencedygtighed.

002 5u1Uj919gqS35;3p3]

Produktion og sourcing

Indkøb og produktion afspejler
markedernes krav

En del af Vestas" strategi er at reducere omkostningerne i
forbindelse med produktion af vindmøller og dermed for-
bedre vindkraftens konkurrencedygtighed. Én af metoder-
ne til at optimere omkostningerne er etablering af lokal
produktion af vindmøllekomponenter i det omfang, det

giver lavere samlede omkostninger.

Vestas" mål er at udvide på produktionssiden i takt med, at
markederne for vindkraft udvikler sig i en stabil og positiv
retning. Det betyder, at beslutninger om etablering af lokal-
produktion blandt andet bygger på vurderinger af et mar-
keds eller en regions potentiale.

Ét af de områder, der viser vækst, er Australien. Derfor
besluttede Vestas i 2004 at etablere en vingefabrik i Port-
land i Victoria-regionen til fremstilling af vinger til MW
møller. Fabrikken forventes idriftsat i andet halvår 2005
og vil indledningsvis få en årlig kapacitet på 150-200 MW.

Derudover har Vestas truffet principiel beslutning om
etablering af lokal produktion i Kina og Nordamerika.

I Kina vil Vestas i 2005 påbegynde etableringen af en vinge-
fabrik på østkysten, som ligger centralt i forhold til hvor
det kinesiske marked for vindenergi forventes at udvikle
sig. Herudover er der gode muligheder for udskibning til
andre asiatiske markeder. Fabrikken forventes idriftsat i
første halvdel af 2006.

I Nordamerika er Vestas i færd med at gennemføre detal-
jerede studier. På baggrund af disse studier vil Vestas etab-
lere lokal fremstilling af vinger i andet halvår 2006. Dette
sker i forlængelse af den tårnfremstilling, som allerede fin-
der sted hos leverandører i Nordamerika, og som et led i
at bringe produktionen tættere på de kommende marke-
der for blandt andet her igennem at balancere salg og pro-
duktion i USD.

I både Kina og i Nordamerika vil Vestas afstemme udbyg-
ningen af fabrikkerne til markedets udvikling. Fuldt udbyg-
gede kan begge fabrikker opnå en kapacitet på ca. 1.000
MW.

Vestas” investeringer i de nævnte tre nye produktionsen-
heder forventes at udgøre i størrelsesordenen 80-100 mEUR
i 2005 og 2006. Etableringen af de tre fabrikker er en
udbygning af den eksisterende kapacitet og forventes der-
for ikke at få væsentlig indflydelse på nuværende fabrikker
i Europa.

I forbindelse med kombinationen af NEG Micon og Vestas

har koncernen oplevet en særdeles positiv udvikling på

det spanske marked og denne udvikling følges nu op med
yderligere produktion i Spanien. Det er således i 2005
besluttet at ophøre med nacellefremstilling i Randers,
Danmark og udvide produktionen i Vivero/Galicien i
Spanien.

Global sourcing

" Indkøb af komponenter hos eksterne leverandører udgør

en stor omkostning for Vestas. Derfor er der løbende fokus
på at opnå de mest optimale indkøbspriser i samarbejde
med de mest konkurrencedygtige samarbejdspartnere på
globalt plan.

Én af de vigtigste faktorer omkring priser på råvarer er
valutakurser. For at være mindst mulig afhængig af en
specifik valuta arbejder Vestas løbende på at globalisere

" sin sourcing. Herunder er der igangsat tiltag med henblik

på at etablere indkøbsfunktioner i flere dele af verden.

Specielt i USA og Kina er undersøgelserne af muligheder
for lokale indkøb blevet intensiveret ved etablering af lokale
indkøbsorganisationer i regi af de globale produktions-
enheder for naceller og tårne. Vestas forventer, at etable-
ringen af egen produktion i Nordamerika og Kina vil øge
udbyttet af de igangværende forhandlinger med under-
leverandører omkring indkøb i andre valutaer end euro.
Denne udvikling er helt naturlig, og en række af Vestas"
strategisk vigtige leverandører etablerer sig således også

flere steder verden over.

Tilpasning af produktionsfaciliteter

I bestræbelserne på at optimere og videreudvikle konkur-
rencemæssige fordele inden for styresystemer er det beslut-
tet at opbygge et kompetencecenter i Hammel, Danmark,
hvor det primære formål er at arbejde med integreret pro-
duktudvikling og design til produktion i tæt samarbejde
med Teknologi og Production Engineering.

Herved sikres, at de nyeste produktionsteknikker tages i
anvendelse, inden produkterne efter prototype, O-serie og
produktionsmodning teknologioverføres til de øvrige
fabrikker. Disse fabrikker er optimeret til fleksibel volumen-
produktion med korte gennemløbstider efter et liniepro-
duktionskoncept, hvor medarbejderne arbejder i produk-
tionsteams. Denne organisering sikrer en høj grad af inte-
gration i udviklingsprocessen samtidig med en høj udnyt-
telsesgrad og effektivitet på fabrikkerne.

I vingeproduktionen i 2004 er der sket en fortsat udbyg-
ning af produktionskapaciteten samt opstart af vingepro-
duktion på baggrund af træ/kulfiber-epoxy konceptet.

 

Produktion og sourcing

 

De stigende stålpriser har en negativ indflydelse på kostprisen per kWh og på Vestas" indtjening, men relativt set skulle Vestas” konkurrencedygtighed forbed-
res, idet vægten på Vestas' møller i forhold til MW-kapazcitet er den laveste i industrien.

På Vestas' navfabrik i Skagen, Danmark, udføres en del af
Koncernens navproduktion i et integreret produktions-
setup. En række kompetencer er samlet, således at fabrik-
ken behersker alle processer for produktion af nav.

Samtidig er gennemløbstiden for et nav produceret på

fabrikken kortere end i produktioner med spredte kompe-

tencer,

I 2004 er nacellefabrikken i Taranto, Italien, blevet opgra-
deret til kompetencecenter for Vestas' montage af kW-
naceller, Dermed får fabrikken blandt andet ansvaret for

udviklingen af produktionsprocesser.

Produktionen af 3,0 MW naceller i Ringkøbing, Danmark,
er omlagt til liniemontage. Denne produktionsform har
med succes været anvendt i mere end et år på 2,0 MW
nacellemontagen i Viborg, Danmark. Liniemontage giver

kortere gennemløbstider og derved større fleksibilitet i for-

hold til kunderne. Liniemontage giver desuden forbedret
ergonomi og dermed også arbejdsmiljø. På denne bag-
grund forventes konceptet overført til øvrige nacelle-
fabrikker.

I 2004 har der været fortsat fokus på produktion og sour-
cing af tårne, som er blevet forstærket af de stigende priser

på stål og transport, Målet er at sikre, at de kompetencer

og knowhow, der er i Vestas' egne tårnfabrikker, udnyttes
optimalt ved sourcing af tårne og relaterede produkter

over hele verden.

Stålpriser steg markant

Da stå) er en væsentlig bestanddel i Vestas' produktion af
møllekomponenter, har de markante prisstigninger på stål

i 2004 også betydet højere indkøbspriser for Vestas i 2005.

De stigende stålpriser har en negativ indflydelse på kost-
prisen per kWh og på Vestas" indtjening, men relativt set
skulle Vestas' konkurrencedygtighed forbedres, idet væg-
ten på Vestas” møller i forhold til MW-kapacitet er den

laveste i industrien.

p007 Suiujasaqsasjap3]

Begivenheder efter regnskabsårets
udløb

Vestas oplyste ved fondsbørsmeddelelse nr. 40/2004 af
25. oktober 2004, at administrerende direktør i Vestas
Wind Systems A/S, Svend Sigaard har meddelt bestyrelsen,
at han ønsker at fratræde sin stilling efter generalforsam-
lingen den 25. april 2005 — senest den 1. juni 2005.

Samtidig meddelte bestyrelsen, at den har udnævnt Ditlev
Engel til ny administrerende direktør i selskabet fra samme
tidspunkt. Ditlev Engel kommer fra Hempel A/S, hvor

han har været ansat i 20 år og i de seneste 4 12 år i stilling-

en som administrerende direktør.

Ditlev Engel vil tiltræde stillingen som administrerende
direktør for Vestas Wind Systems A/S den 1. maj 2005.
Ditlev Engel har dog allerede fra den 1. marts haft mulig-
hed for at sætte sig ind i virksomhedens strategi, forret-
ningsprocesser og organisation, herunder stifte bekendt-
skab med flere af Koncernens forretningsenheder, jf.
fondsbørsmeddelelse nr. 02/2005 af 21. januar 2005.

I februar og marts 2005 har Vestas modtaget ordrer på
levering og idriftsættelse af i alt 234 stk. V80-1,8 MW vind-
møller til projekter i USA, jf. henholdsvis fondsbørsmed-
delelse nr. 04/2005 af 28. februar, nr. 05/2005 af 3. marts
og nr. 06/2005 af 15. marts 2005. Vindkraftværkerne vil
blive idriftsat inden den 31. december 2005.

Herudover er der efter balancedagen ikke indtruffet væsent-
lige hændelser, som ikke er omtalt i denne beretning.

Forventninger til fremtiden

Vestas har langsigtede forventninger til, at udbygningen af
vindkraft vil fortsætte, og forventer gennemsnitlige årlige
vækstrater på over 25% målt i installeret MW,

Markedet for vindkraft vil fortsat være meget politisk påvir-
keligt. Der vil således fortsat være risiko for, at fluktuationer
kan forekomme, idet der også i fremtiden vil være tale om
salg til flere mindre stabile markedsområder. I 2005 for-
venter Vestas en vækst i det totale verdensmarked på mere
end 20%.

Forlængelsen af PTC-ordning samt den positive udvikling
på en række europæiske og asiatiske markeder har medført
en tilfredsstillende ordrebeholdning ved indgangen til
2005. Beholdningen af faste og ubetingede ordrer svarer

til ca. 5 måneders gennemsnitlig produktion.

Forventningerne til 2005 er baseret på faste og ubetingede
ordrer, herunder leverancer til de i februar og marts
annoncerede projekter til det amerikanske marked, en
række betingede ordrer samt fortrinsvis kendte projekter,

Forventningerne til 2005 er uændrede i forhold til fonds-
børsmeddelse nr. 07/2005 af 21. marts 2005. I 2005 for-

Begivenheder efter regnskabsårets udløb/Forventninger til fremtiden

ventes således en omsætning på 3,0-3,2 mia. EUR, EBIT-
margin forventes for 2005 at være ca. 4%. Det skal dog
bemærkes, at fortsat volatilitet i markeder, valutakurser og
finansieringsforhold kan have effekt på omsætning og

resultat.

De samlede investeringer i 2005 i materielle anlægsaktiver
forventes at udgøre 160-170 mEUR. Nettoarbejdskapitalen
forventes ved årets udgang at ville udgøre 30-35% af årets

nettoomsætning.

Ledelsen forventer, at Koncernens eksisterende kredit- og
garantifaciliteter er tilstrækkelige til at sikre Koncernens
drift i 2005. Som et led i Koncernens finansieringsstrategi
overvejes det fortsat i løbet af 2005 at udvide Koncernens
kreditrammer til også at omfatte yderligere langsigtede

finansieringsformer.

Vestas koncernens forretningsmæssige aktiviteter indebærer
en række risici, hvorfor prognosen er behæftet med usikker-
hed, jf. afsnittet vedrørende ,Særlige risici”.

Vestas” resultater er præget af sæsonudsving, som generelt
kan henføres til ordrernes projektkarakter. Omsætningen
har således historisk været højere i andet halvår end i
første halvår. Ledelsen forventer således, at 30-35% af den
forventede omsætning i 2005 vil kunne henføres til første
halvår.

Med baggrund heri samt ønsket om en optimal udnyttelse
af produktionskapaciteten vil der ske en produktionsudlig-
ning hen over året. Dette indebærer, at balancen pr. 30. juni

2005 vil være præget af store varelagre.

Ovennævnte prognose for 2005 er baseret på Koncernens
nuværende regnskabsprincipper. Vestas forventer i forbind-
else med offentliggørelsen af regnskabsmeddelelsen for
første halvår 2005 at informere om effekten af de nye regn-
skabsprincipper (IFRS) på resultat, finansielle stilling m.v.

Særlige risici

Generelle risici

Vestas sælger sine produkter på en række geografiske mar-
keder, og sammensætningen af disse markeder kan ændre
sig markant fra år til år, Dette skyldes især, at det globale
marked for vindkraft påvirkes af ændringer i den offentlige
energipolitik og planlægningsspørgsmål samt den mang-
lende energipolitiske stabilitet, som hersker i visse lande.
Derudover betragtes valutakursudsving som en faktor, der
kan medføre markedsforskydninger. Det er imidlertid Vestas'
erfaring, at det som hovedregel er muligt at opfange rele-
vante politiske tendenser og i et vist omfang forudsige
virkningen heraf og via den stærke markedsspredning for-
hindre en væsentlig reduktion i den generelle efterspørgsel.

Vindkraftindustrien generelt og Vestas i særdeleshed er
præget af større kunder, som efterspørger større projekter,

herunder offshore vindkraftanlæg. Vestas koncernens
omsætning, resultater og pengestrømme kan derfor på-
virkes betydeligt af tidspunktet for indgåelse af nye store
ordrer, ligesom vanskelige vejrforhold m.v. i forbindelse
med etablering af vindkraftværker kan medføre væsentlige

forsinkelser.

Endvidere stiller en fortsat øget aktivitet samt sæsonud-
sving fortsat krav til effektiv produktions- og projektstyring
med henblik på at undgå forsinkelser m.v., og heraf afled-

te omkostninger samt pengebindinger i arbejdskapital.

Vind mølleprojekter er generelt baseret på en specifik pro-
jektfinansiering. Udsving i lånerenten på en sådan finan-
siering kan være af afgørende betydning for købers beslut-

ning om et projekts gennemførelse.

Det er Vestas" opfattelse, at det er og fortsat vil være vigtigt
at fokusere på produkt- og produktionsudvikling for at
fastholde den høje internationale markedsandel. Udvik-
lingsindsatsen er baseret på kendt teknologi, og Vestas har
ikke forventninger om teknologispring i vindkraftindustrien.
Ligeledes er det ledelsens opfattelse, at eventuel indførelse
af ny teknologi i industrien ikke vil skade Vestas' stilling

på markedet.

Patent- og mønsterbeskyttelse m.v. vinder indpas i vind-
kraftindustrien, men det er Vestas' opfattelse, at Koncern-
en i fremtidig produktudvikling kan anvende de teknolo-
gier, som er nødvendige for Koncernens fortsatte konkur-
rencedygtighed.

Vestas er en vertikalt integreret vindmølleproducent med
en væsentlig grad af egenproduktion. Dette medfører øget
konkurrencedygtighed, men reduceret tilpasningsevne på
kort sigt, ligesom den høje grad af egenproduktion gør
Vestas til en kapitalintensiv virksomhed med deraf følgende

krav til arbejdskapital og investeringer.

Der anvendes primært større leverandører med et godt
internationalt omdømme til komponenter, som købes
eksternt, og det er Koncernens politik at have to eller

flere leverandører af hver komponent.

Koncernen har en risiko for, at der sker udsving i prisen
på råvarer, f.eks. stål, kobber og kompositmaterialer, hvil-
ket kan påvirke Koncernens resultat og pengestrømme
væsentligt. Koncernen søger at afbøde disse risici ved lang-

sigtet samarbejde og prisaftaler med leverandører.

Opnåelse af planlagte fremtidige synergier inden for sær-
ligt indkøb og produktion stiller endvidere fortsat krav til
en effektiv implementering af sammenlægningen med
NEG Micon.

Garantihensættelser

På trods af de velfungerende kvalitetssikringssystemer i

overensstemmelse med ISO 9000 standarden hos såvel

Særlige risici EJ

Vestas som Vestas" leverandører er der i forbindelse med
nyudvikling og vækst i volumen en risiko for, at leverede
produkter er behæftede med fejl, som ikke afsløres ved

sædvanlige afprøvningsprocedurer.

Vestas yder normalt en 2-5 årig produktgaranti på nye pro-
dukter. Til afdækning af garantiforpligtelser afsættes i for-
bindelse med hvert salg et beløb, hvis størrelse afhænger
af produkttype og garantiperiodens længde. Efterfølgende
foretages periodisk måling på baggrund af en samlet vur-

dering af hensættelsesbehovet.

Herudover tilbyder Vestas på nogle markeder længereva-
rende service- og garantipakker med løbetid på typisk 10-
15 år. Pakkerne har varierende indhold, men indeholder
sædvanligvis en betaling fra kunden på et beløb per pro-
duceret kilowatt-time i aftalens løbetid. Disse pakker

påvirker ikke generelt garantihensættelserne, idet Vestas
afhængigt af pakkernes indhold har afdækket garantirisi-

koen forsikringsmæssigt.

Finansielle risici

Valutarisici

Vestas koncernens forretningsmæssige aktiviteter indebærer
principielt en række valutarisici i forbindelse med køb og

salg af varer og tjenester i fremmed valuta.

Det er Vestas koncernens politik at afdække kursrisikoen
samtidig med, at en forpligtende aftale i fremmed valuta
indgås. Det er dog sådan, at det kun er nettoeksponeringen
for hver enkelt valuta, der afdækkes. Kursrisikoen afdæk-
kes i det væsentlige gennem valutaterminsforretninger og

valutaswapaftaler.

Kursregulering af investeringer i datterselskaber og asso-
cierede selskaber i udlandet indregnes direkte i egenkapi-
talen. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes ikke,
idet det er Koncernens opfattelse, at en løbende kurssik-
ring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være
optimal set ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig

betragtning.

Renterisici

Vestas koncernens primære renterisiko udgøres af rente-
udsving, der kan påvirke Koncernens gælds- og leasingfor-
pligtelser. Styringen af renterisikoen indebærer løbende
overvågning af løbetid og maksimal renterisiko af Koncern-
ens nettogæld. Renterisikoen tilstræbes begrænset ved

anvendelse af finansielle sikringsinstrumenter.

POOZ 3u1u)933qS3S19p 23]

Særlige risici/Aktionær- og børsforhold

Kreditrisici

Vestas koncernen er udsat for kreditrisiko i forbindelse
med leverancer til kunder i en række lande verden over.
Det er dog sådan, at Koncernens tilgodehavender i det
væsentlige er afdækket af betalingssikkerheder i form af
remburser, bankgarantier, kreditforsikring, ejendomsfor-
behold eller lignende.

Aktionær- og børsforhold

Selskabets aktiekapital består af én aktieklasse. Aktierne er
noteret på Københavns Fondsbørs A/S. Ved årets udgang
havde selskabet 87.803 navnenoterede aktionærer, der

repræsenterede 92,2% af aktiekapitalen.

Antallet af navnenoterede aktionærer er øget ca. 60% fra
udgangen af 2003 til udgangen af 2004. Denne forøgelse
skal blandt andet ses i sammenhæng med forhøjelsen af
selskabets aktiekapital på 26.179.414 DKK svarende til
26.179.414 aktier, der blev anvendt som vederlag for sel-
skabets erhvervelse af aktier i NEG Micon A/S.

Med henblik på at skabe et stærkere kapitalgrundlag for
den sammenlagte koncern blev der endvidere gennemført
en kapitalforhøjelse med et provenu på ca. 283 mEUR i
maj/juni 2004. Selskabets aktiekapital er således i løbet af
2004 udvidet med i alt 69.907.207 svarende til 66,5%.

I henhold til Aktieselskabslovens & 28, stk. a og b, har følg-
ende aktionærer meddelt selskabet, at de ejer mere end
5% af aktiekapitalen:

- Franklin Resources, Inc., Californien, USA (19,98% pr.
8. marts 2005)

- Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Hillerød,
Danmark (6,40% pr. 7. marts 2005)

- Aktieselskabet Schouw & Co., Aarhus, Danmark (5,09%
pr. 7. marts 2005)

Med baggrund i sammenlægningen af Vestas og NEG
Micon samt ændringerne i koncernledelsens sammensæt-
ning overvejer bestyrelsen i 2005 at implementere incita-

mentsordninger.

Selskabsledelse

Selskabsledelse, defineret som ,det system, som anvendes
til at lede og kontrollere en virksomhed", er i vidt omfang
indbygget i de krav til bestyrelser, der er fastlagt i den
danske aktieselskabslov. Vestas Wind Systems A/S har
således et to-strenget ledelsessystem, hvori bestyrelsen og
direktionen forestår ledelsen af selskabets anliggender.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet
herunder ansættelse af direktionen, sikring af en forsvarlig
organisation af selskabets virksomhed, fastlæggelse af sel-
skabets strategi og vurdering af forsvarligheden af selskab-
ets kapitalberedskab. Direktionen varetager den daglige
ledelse af selskabet under iagttagelse af de retningslinier

og anvisninger, som bestyrelsen giver.

Figur 5:

Aktier 2004/2003 (%)

 

2004 2003

El Danmark 53% | 47%
DJ Skandinavien ekskl. Danmark 4% 3%
IO Europa ekskl. Skandinavien 13% | 20%
CJ Øvrige 22% 8%
C ikke navnenoterede 8% | 22%

 

Figuren illustrerer den geografiske fordeling af aktier.

Internationalt er der de seneste år nået en høj grad af
konsensus om, hvad der karakteriserer god selskabsledelse.
De internationale initiativer har skabt grundlag for mere
detaljerede og præcise kodeks tilpasset nationale erhvervs-
og virksomhedsledelsesstrukturer. Bestyrelsen i Vestas Wind
Systems A/S har gennemgået selskabets ledelsessystem på
baggrund af rapporten ,,Anbefalinger for god selskabsled-
else i Danmark" fra ,Nørby-udvalget” — et udvalg nedsat af
Økonomi- og Erhvervsministeriet. Bestyrelsen har noteret
sig, at en lang række af udvalgets anbefalinger efterleves i
Vestas Wind Systems A/S.

Bestyrelsen består af seks eksterne medlemmer — med bred
international erfaring i virksomhedsledelse — valgt af gene-
ralforsamlingen for et år ad gangen samt tre medarbejder-
repræsentanter valgt af og blandt Koncernens medarbejdere
i overensstemmelse med dansk lovgivning. Selskabets ved-
tægter indeholder ikke en begrænsning på, hvor mange
gange et medlem kan genvælges til bestyrelsen. Det er
bestyrelsens opfattelse, at anciennitet ikke i sig selv er et
afgørende kriterium, men at lang anciennitet og dermed
stor erfaring i høj grad kan være til fordel for selskabet.
Set i lyset af selskabets udviklingsforløb, herunder senest
den gennemførte sammenlægning af Vestas og NEG Micon
i 2004, og forventninger til fremtidig vækst har kontinuitet
i bestyrelsessammensætningen været en stor fordel for sel-
skabet og bestyrelsen vurderer, at der fortsat er behov her-
for. De nuværende seks eksterne medlemmer af bestyrelsen
genopstiller til valg til bestyrelsen på selskabets ordinære
generalforsamling den 25. april 2005.

Bestyrelsen har noteret sig den generelle trend på fonds-
børserne, hvor det anbefales at aflægge kvartalsregnska-
ber. Med baggrund i virksomhedens projektorienterede
karakter, som kan give anledning til store kortperiodiske
udsving, fastholdes beslutningen om ikke at offentliggøre
kvartalsregnskaber. Vestas Wind Systems A/S vil i lighed

med de seneste år fortsat informere kvartalsvis om den

generelle markedssituation m.v.

Yderligere information om Vestas Wind Systems A/S'
ledelsessystem kan findes på www.vestas.com under menu-
punktet ”Investor Relations / Corporate Governance”,

Kursudvikting og omsætning af aktier

Aktionær- og børsforhold

 

Officiel kurs (EUR)

20 +

 

dJ

1/1 1/2 1/3 1/4 1/5 1/6

i] Kursudvikling for Vestas-aktien 2004

 

 

Antal aktier (1.000 stk.) L 12.500

+ 12.000
+ 11,500
+ 11.000
+ 10.500
+ 10.000
-+ 9.500
+ 9.000
8.500
8.000
7.500
7.000
6.500
6.000

5,500

 

5.009

4.500

4.000

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

 

500

1/8 1/9 1/10 1/4 1/12 31/12

EB Beregnet kursudvikling, såfremt Vestas-aktien havde fulgt udviklingen i KFX-indekset siden 1. januar 2004

EH Omsætning af Vestas-aktier (stk. 1.000)

Aktiekursen er i 2004 faldet fra 11,72 EUR til 8,77 EUR, Den gennemsnitlige daglige omsætning har i 2004 været ca. 11,7 mEUR svarende til en gen-

nemsnitlig daglig omsætning på ca. 0,8% af den aktuelle markedsværdi. Vestas-aktien er optaget i KFX-indekset, i indeksene Morgan Stanley Capital
International (MSCI) Denmark -, Europe - og World Index, i Dow Jones Sustainability World Indexes (DJSI World), i Dow Jones STOXX Sustainability

Indexes (DJSI STOXX), i indeksene Standard & Poor's Europe 350 - og Global 1200 Index, i FTSEAGøod Europe - og Global Index, i Nordic

Sustainability Index og i Oko-Aktien-Index nx-25.
Riskostyring

Vestas arbejder struktureret med styring af en lang række

af de risici, som selskabet er eksponeret for.

Organisatorisk er der etableret en risikostyringsorganisa-
tion, der refererer til selskabets koncernjuridiske afdeling.
På koncernplan arbejdes der med udvikling og vedligehol-
delse af generelle risikostyringsværktøjer, herunder risiko-
politik, forsikringsprogrammer, og risikorapportering.
Koncernens centrale risikostyringsfunktion understøttes af
et netværk af medarbejdere, der i de enkelte forretnings-
enheder har det lokale ansvar for implementering af og
rapportering om risikostyringsopgaver. Risikostyringsorga-
nisationen understøttes derudover af samarbejde med for-

skeliige eksterne rådgivere.

Risikostyringsorganisationen arbejder med mange forskel-
lige typer af risici, herunder risici, der er forsikringsbare,

og selskabet har på koncernplan etableret et forsikrings-

program, der omfatter de risikoeksponeringer, der er sæd-
vanlige for Koncernens aktivitet, herunder produktansvar,
tingsskade, driftstab, projektgennemførelse, samt trans-
port og opstilling af vindkraftværker. Koncernen har end-
videre tegnet forsikringer, der dækker bygninger, løsøre
og lager, maskiner, driftstab, arbejdsskade og andre forsik-
ringer, der er lovpligtige, eller som på anden måde anses
for hensigtsmæssige. Efter ledelsens opfattelse er denne
dækning tilstrækkelig til at imødegå alle væsentlige krav.

Parallelt med risikostyringsorganisationen arbejder Vestas'
koncernomspændende kvalitetssikringsorganisation med
stadig forbedring af og kontrol med produkter og proces-
ser. Kvalitetssikringsorganisationen ledes af en koncern-
funktion, der refererer til den administrerende direktør.
Endelig er der i salgsorganisationen etableret en central
funktion, hvis primære opgave er at opsamle information
om alle slags produktreklamationer og viden om løsninger
på de enkelte reklamationstyper.

7002 Su1ujasaqsasjap27y

ÅAktionær- og børsforhold

Vestas tilstræber endvidere i høj grad at reducere risikoen
for fejl gennem de generelle samarbejdsstrukturer, som er
etableret på mange områder i virksomheden. Dette gælder
eksempelvis selskabets organisering af teams i produktionen,
hvor erfaringer fra pilotprojekter har vist, at denne samar-
bejdsform blandt andet øger kvaliteten af slutproduktet.

Ledelsens mål er at sikre en høj standard af de interne
kontroller, der er baseret på skrevne politikker, forretnings-
processer og procedurer. Systemer og interne kontroller
kan kun tilrettelægges med henblik på at begrænse risikoen
for fejl og bedrageri, men kan ikke fuldstændigt udelukke
dette, Efter ledelsens opfattelse har der ikke i det forløbne
år været indikationer på, at systemer og kontroller har
været ude af kraft.

Udbyttepolitik

Bestyrelsen har generelt til hensigt fremtidigt at indstille
en udbytteprocent på 25-30% af årets nettoresultat. Udlod-
ning af udbytte vil dog altid ske under hensyntagen til
Koncernens planer for vækst og likviditetsbehov. Med
henvisning til den gennemførte kapitaludvidelse i 2004
indstiller bestyrelsen til selskabets generalforsamling, at
der for året 2004 ikke udbetales udbytte.

Investor relations politik

Et vigtigt led 1 Vestas' strategiske mål er at være en trovær-
dig partner i alle sammenhænge. Dette indebærer blandt
andet at sikre rettidig og faktuel information om Vestas og
vindkraftindustrien. Desuden tilstræber Vestas at være syn-
lig og tilgængelig for blandt andre nuværende og poten-
tielle investorer, hvilket forventes at kunne opretholde
interessen for Vestas-aktien på et højt niveau.

Samtidig er målet om fortsatte økonomiske resultater vig-
tigt. Dette forventes opnået ved fokus på Core Business,
markedsmæssig spredning og udvikling af konkurrence-
dygtige produkter, hvilket forventes at give en fortsat vækst
på niveau med markedsvæksten i vindkraftindustrien.

Vestas afholder informationsmøder for presse, analytikere
og investorer blandt andet i forbindelse med regnskabs-
rapportering.

Det er Vestas' målsætning, at www.vestas.com er en kom-
plet informationskilde for nuværende og potentielle inve-
storer., På selskabets hjemmeside findes blandt andet alle
meddelelser til Københavns Fondsbørs og det seneste års
regnskabspræsentationer samt diverse publikationer som
eksempelvis produktbrochurer og kundemagasinet
»VestasGlobal". Her findes også en oversigt over de inve-

steringsbanker, som på analysesiden dækker Vestas-aktien.

For at give alle aktionærer en mulighed for at følge selska-
bets informationsmøder og telefonkonferencer webcastes
disse på selskabets hjemmeside. Hermed får langt flere af
selskabets nuværende og potentielle investorer mulighed
for at følge eller efterfølgende at gøre sig bekendt med
forløbet af konferencerne.

Finanskalender

30. marts 2005 Offentliggørelse af Årsrapport for
2004

30. marts 2005 Investor-, analytiker- og pressemøde i
København (inkl. telefonkonference
og webcast)

31. marts 2005 Investor-, analytiker- og pressemøde i
London

4. april 2005 Investor-, analytiker- og pressemøde i
New York

8. april 2005 Indkaldelse til generalforsamling og
udsendelse af Årsrapport for 2004

25. april 2005 Ordinær generalforsamling

26. maj 2005 Offentliggørelse af information vedrø-
rende første kvartal 2005
26. maj 2005 Telefonkonference

25. august 2005 Offentliggørelse af halvårsrapport

2005

25. august 2005 Investor-, analytiker- og pressemøde i

København (inkl. telefonkonference

og webcast)

29. august 2005 Investor-, analytiker- og pressemøde i

London

31. august 2005 Investor-, analytiker- og pressemøde i

New York

24. november 2005 Offentliggørelse af information vedrø-
rende tredje kvartal 2005

24. november 2005 Telefonkonference

Generalforsamling

Ordinær generalforsamling afholdes den 25. april 2005
kl. 17.00 i Randershallen i Randers, Danmark.

Bestyrelsen forventer at fremsætte forslag om bemyndigel-
se af selskabet til i tiden inden næste ordinære generalfor-
samling at erhverve egne aktier inden for en samlet pålyd-
ende værdi af i alt 10% af selskabets aktiekapital.

Bestyrelsen forventer endvidere at fremsætte følgende for-
slag til ændring af selskabets vedtægter:

8 3, stk. 4 foreslås ophævet, da bemyndigelsen til erhverv-
else af aktier i NEG Micon A/S kun var gældende frem til
den 31. december 2004, og $ 3, stk. 5 foreslås ophævet,
idet bestyrelsens bemyndigelse til forhøjelse af selskabets
aktiekapital er udnyttet. I konsekvens heraf ændres $ 3,

. stk. 6 til 8 3, stk. 4 og i 8 3, stk. 6, 1. punktum ændres ,For

kapitaludvidelser i medfør af & 3, stk. 1-5 gælder …" til
»For kapitaludvidelser i medfør af $ 3, stk. 1-3 gælder …"
samt i & 3, stk. 6, 4. punktum ændres ,… i henhold til
bemyndigelse i 8 3, stk. 1-5" til ,… i henhold til bemyndig-
elserne i 8 3, stk. 1-3".

$ 3a foreslås ophævet, da tegningsretterne ikke er blevet
udnyttet inden 1. december 2004, hvor de bortfaldt.

S 3b foreslås ophævet, da tegningsretterne ikke vil blive
udnyttet inden 1. april 2005, hvor de bortfalder.

 

 

Ved udgangen af 2004 var Vestas koncernens medarbejderstab på 9.594 personer, hvilket er en stigning på 302 medarbejdere i forhold til udgangen af
2003. Ovenstående billeder er fra Vestas" forskellige produktionsenheder.

v00Z Su1uj31aqsaSs4/3p37

Aktionær- og børsforhold

Børsmeddelelser udsendt 1. januar 2004 til 30. marts 2005

 

Dato Nr.

05.01.2004 & 01  b Vestas Wind Systems A/S' kvartalsopgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr.
31. december 2003

19.01.2004  p 02 fb Forlængelse af Vestas' ombytningstilbud til aktionærerne i NEG Micon

30.01.2004 p 03. p» Tidspunkt for årsrapport og informationsmøder

05.02.2004 P 04. 2» NEG Micon ændrer dato for offentliggørelse af årsrapport for 2003. Mere end 70 % har
accepteret Vestas' ombytningstilbud til aktionærerne i NEG Micon

19.02.2004 p 05 2 Forlængelse af Vestas' ombytningstilbud (”Ombytningstilbuddet”) til aktionærerne i
NEG Micon til den 4. marts 2004

23.02.2004 » 06 p Sammenlægning mellem Vestas og NEG Micon vil blive gennemført

05.03.2004 pp 07 bb Mere end 95 % har accepteret Vestas' frivillige ombytningstilbud (det ”Frivillige tilbud”)
til aktionærerne i NEG Micon

12.03.2004 p 08 F Pligtmæssigt ombytningstilbud til aktionærerne i NEG Micon

17.03.2004 p 09  f Meddelelse vedrørende Årsrapport 2003

17.03.2004 2 10. bp Vestas modtager stor ordre til Australien

31.03.2004 f 11 » Valg af selskabsrepræsentanter til bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S

02.04.2004 p 12 bb Vestas' kvartalsopgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 31. marts 2004

14.04.2004 p 13 » De engelske konkurrencemyndigheder godkender sammenlægningen af Vestas Wind
Systems A/S og NEG Micon A/S

14.04.2004 p 14. p NEG Micon Å/S' beholdning af egne aktier er afhændet

15.04.2004 f 15 | Meddelelse om ændring i Insideres beholdning af Vestas-aktier

20.04.2004 p 16  f Valg af koncernrepræsentant til bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S

21.04.2004 » 17  p Resultat af Vestas" pligtmæssige ombytningstilbud (det ”Pligtmæssige tilbud”) til
aktionærerne i NEG Micon

21.04.2004 pp 18. bp Generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S, den 21. april 2004 kl. 17.00

22.04.2004 pp 19 p Meddelelse om ændring i Insideres beholdning af Vestas-aktier

27.04.2004 p 20  f Påkrav om tvangsindløsning af aktier i NEG Micon A/S

30.04.2004 bp 21  b Vestas' opgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 28. april 2004

30.04.2004 bp 22  b Vestas modtager stor ordre på V90 vindmøller til det tyske marked

11.05.2004  p 23. kb Vestas offentliggør prospekt i forbindelse med fortegningsemission

19.05.2004 pp 24 b Vestas modtager store ordrer på det italienske marked

11.06.2004  » 25 bp Fortegningsemission i Vestas fuldtegnet

14.06.2004 » 26. bp Vestas' opgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 11. juni 2004

01.07.2004 pp 27 bp Vestas modtager ordrer i Portugal og Grækenland

07.07.2004  p 28 k Vestas modtager ordre i Australien og etablerer vingefabrik

23.07.2004 p 29  p Vestas valgt som leverandør af 90 MW offshore vindmølleprojekt i England

04.08.2004 30 P Tidspunkt for halvårsrapport og informationsmøder

06.08.2004 » 31 b Vestas modtager ordre på V80-1,8 MW vindmøller i Canada

09.08.2004 p 32. k Ordre i USA men nedjustering af forventningerne til 2004

18.08.2004 p 33. k Delårsrapport for 1. halvår 2004 (1. januar - 30. juni 2004)

30.08.2004  P 34. b Vestas modtager stor ordre i Australien

24.09.2004 bp 35 >

 

 

Ændring i Vestas Wind Systems A/S' direktion

ÅAktionær- og børsforhold

 

Dato Nr.
27.09.2004 36 Vestas får ordre på levering af yderligere 25 stk. V80-1,8 MW vindmøller i Canada
01.10.2004 37 Vestas” opgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 29. september 2004
15.10.2004 38 Vestas modtager store ordrer i Spanien
18.10.2004 39 Vestas modtager ordre på et 150 MW vindkraftanlæg i Canada
25.10.2004 40 Ændring i Vestas' direktion
28.10.2004 41 Vestas modtager stor ordre til det italienske marked
11.11.2004 42 Telefonkonference den 26. november 2004 kl. 15.00
16.11.2004 43 Vestas modtager stor ordre i Canada
19.11.2004 44 Vestas modtager ordre på 36 stk. V82 vindmøller i Nebraska, USA
26.11.2004 45 Kvartalsinformation - 3. kvartal 2004
03.12.2004 46 Vestas modtager store ordrer i Spanien
20.12.2004 47 Stor portugisisk ordre på V90-3,0 MW vindmøller
29.12.2004 48 Vestas modtager ordre på 27 stk. V90-1,8 MW vindmøller i Spanien
30.12.2004 49 Vestas valgt som leverandør til Polens største vindkraftanlæg
31.12.2004 50 Vestas modtager stor ordre til Kina og etablerer lokal vingefabrik
04.01.2005 01 Vestas' kvartalsopgørelse over Insideres besiddelse af Vestas-aktier pr. 1. januar 2005
21.01.2005 02 Supplerende information vedrørende direktørskiftet i Vestas Wind Systems A/S
28.01.2005 03 Tidspunkt for Årsrapport og informationsmøder
28.02.2005 04 Vestas modtager ordre på 67 stk. V80-1,8 MW vindmøller til Texas, USA
03.03.2005 05 Vestas modtager ordre på 84 stk. V80-1,8 MW vindmøller til udvidelse af et projekt i
Oklahoma, USA
15.03.2005 06 Vestas modtager endnu en stor ordre på V80-1,8 MW vindmøller i USA
21.03.2005 07 Vestas justerer forventningerne til 2004 og 2005

7002 Su1uj313qS3S;3p317

Koncernoversigt

Produktionsenheder

> Vestas Nacelles A/S
(Nom. DKK 343.000.000)

Vestas Machining A/S

Vestas Assembly A/S
Vestas Nacelles Italia S.r.L.
Vestas Nacelles Australia Pty. Ltd.
Vestas Nacelles Spain $.A.

Windcast Group AS
Guldsmedshyttan Bruks AB
Lidkøping Sjuteri AB
Eissengiesserei Magdeburg GmbH
Kristiansand Jernstøperi AS
Valle Madelverksted AS

p Vestas Blades A/S
(Nom. DKK 91.000.000)

Vestas Blades Deutschland GmbH
Vestas Blades Italia S.r.l.

Vestas Blades UK Ltd.

Vestas Blades Australia Pty. Ltd.

> Vestas Control Systems A/S
(Nom. DKK 11.000.000)
Vestas Control Systems Spain S.L.

p Vestas Towers A/S
(Nom. DKK 55.000.000)

 

Koncernoversigt

Vestas Wind Systems A/S

(Nom. DKK 174.911.173)

Salgs- og serviceenheder

p Vestas Americas A/S
(Nom. DKK 41.000.000)

Vestas Mexico S.Å.
Vestas Brasil Ltda.
Vestas Årgentina S.ÅA.

> Vestas Central Europe A/S
(Nom. DKK 57.000.000)

Vestas Deutschland GmbH

NEG Micon Holland B.V.

> Vestas Northern Europe A/S
(Nom. DKK 14.000.000)

Vestas - Celtic Wind Technology Ltd.

Vestas - Scandinavian
Wind Technology A/S

Vestas Svenska AB

Vestas Poland Sp.z.0.0.

p Vestas Asia Pacific A/S
(Nom. DKK 33.000.000)

Vestas - Australian
Wind Technology Pty. Ltd.

Vestas New Zealand
Wind Technology Ltd.

Vestas Japan KK
Vestas China Ltd.
Vestas - Danish Wind Technology A/S

b Vestas Mediterranean East A/S
(Nom. DKK 14.000.000)

Vestas - Italian Wind Technology S.r.å.
Vestas Hellas S.A.

Vestas Mediterranean West A/S
(Nom. DKK 49.100.000)

Vestas Eélica SAU
Vestas France SAS

Vestas Por - Servicos de Technologia
Eélica Lda.

 

Vestas - American Wind Technology, Inc.
Vestas - Canadian Wind Technology, Inc.

Vestas - Nederland Windtechnologte B.V.

øvrige datterselskaber og
associerede virksomheder

” NEG Micon A/S
(Nom. DKK 267.110.270)

NEG Micon India Ltd.

Global Renewable Energy
Partners A/S (GREP)

NEG Micon Holding Company Ltd.
NEG Micon UK Ltd.
Aerolaminates Ltd.

Thorfinn ”A” Lid.

>” Wind Power Invest A/S
(Nom. DKK 25.000.000)

” Vestas RRB India Ltd.
(Nom. DKK 56.200.000) (49%)

> Vestas Technology UK Limited
(Nom. GBP 90.000)

 

Seliskabsoplysninger

Selskabsoplysninger

CVR-nr.

Selskabet

Bestyrelse

Direktion

Advokat

Revision

Bank

 

10 40 37 82

Vestas Wind Systems A/S
Alsvej 21

8900 Randers

Danmark

Bent Erik Carlsen, formand

Arne Pedersen

Kim Hvid Thomsen (medarbejdervalgt)

Svend Åge Damgaard Andersen (medarbejdervalgt)
Jørgen Huno Rasmussen

Torsten Erik Rasmussen

Jørn Ankær Thomsen

Freddy Frandsen

Jesper Søndermark (medarbejdervalgt)

Svend Sigaard, administrerende direktør (CEO)
Henrik Nørremark, økonomidirektør (CFO)
Mogens Filtenborg, teknologidirektør (CTO)
Jens Anders Jensen, salgsdirektør (CSO)

Knud Andersen. produktionsdirektør (CPO)

GORRISSEN FEDERSPIEL KIERKEGAARD
H.C. Andersens Boulevard 12

1553 København V

Danmark

Kromann Reumert
Sundkrogsgade 5
2100 København Ø
Danmark

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Rønnebærvej I

7400 Herning

Danmark

KPMG C Jespersen

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Værkmestergade 25

8100 Århus C

Danmark

Nordea Bank Danmark A/S
Strandgade 3

0900 København C
Danmark

Dresdner Kleinwort Wasserstein
Riverbank House

2 Swan Lane

London EC4R 3UX

Storbritanien

Societé Generale

29, Boulevard Haussmann
75009 Paris

Frankrig

The Bank of Tokyo-Mitsubishi, Ltd.
12-15 Finsbury Circus

London EC2M 7BT

Storbritanien

Barclays Bank Plc.
54 Lombard Street
London EC3P 3AH
Storbritanien

v00 Su1ujo1aqsas;3p3]

Ledelseshverv

 

re
Dee

Vestas har i 2004 opnået store ordrer i Australien, som klart understreger Vestas" stærke position på markedet. Det australske marked voksede kraftigt i
2004, og Vestas leverede 188 MW. På billedet ses Woolnorth siten i Tasmanien, Australien.

Bestyrelsens og direktionens medlemmer har oplyst at

have følgende ledelseshverv i andre danske og udenland-

ske selskaber og organisationer.

Bestyrelse

 

Bent Erik Carlsen (59 år), formand
Direktør, A. P. Møller
Indtrådt i bestyrelsen september 1996.

Formand for bestyrelsen i:
- A/S Em. Z. Svitzer
- Aktieselskabet Roulunds Fabriker
- Balti ES Ltd., Estland
- Dansk Industri Syndikat A/S
- Maersk Air A/S
» Maersk Aircraft A/S
- Maersk Container Industri, Kina
- Mærsk Container Industri AS
- Norfolk Holding B.V., Holland
» Rosti A/S
- Rotrex A/S
- Roulunds Holding A/S
- Star Air A/S
Medlem af bestyrelsen i:
- Dansk Supermarked A/S

 

 

Arne Pedersen (59 år)
Adm. koncerndirektør, SIPCO Surface Protection Inc.

” Indtrådt i bestyrelsen april 1995.

Formand for bestyrelsen i:
- Bladt Industries A/S
- Brancheforeningen Danske Maritime
- DanTruck-Heden A/S
» DiviTech A/S
+ K.P, Komponenter A/S
+ Muhlhan Surface Protection International
GmbH, Tyskland
- P,N.E. Steel A/S
- Århus Værft A/S
Medlem af bestyrelsen i:
- Dansk Industries hovedbestyrelse
- Hammerum Stainless A/S
- Petersen og Sørensen Motorværksted A/S
+ Muhlhan A/S
Øvrige tillidshverv:
- Formand for Industriens Branchearbejds-
miljøråd

 

 

Kim Hvid Thomsen (41 år)
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant
Indtrådt i bestyrelsen maj 1996.

Næstformand for bestyrelsen i:

- Metal Skjern-Ringkøbing
Medlem af bestyrelsen i:

- Skjern Tekniske Skole

 

 

Svend Åge D. Andersen (45 år)
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant
Indtrådt i bestyrelsen maj 1996.

 

Ledelseshverv E

 

Jørgen Huno Rasmussen (52 år)
Adm, koncerndirektør, FLSmidth & Co. A/S
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Formand for bestyrelsen i!

- Aktieselskabet af 1. januar 1990

- FFE Invest A/S

- FFE Minerals Corporation, USA

- FLS Plast A/S

- FLSmidth Airtech A/S

- FLSmidth Inc., USA

- FLSmidth Ltd., Indien

- FLSmidth Materials Handling A/S
Næstformand for bestyrelsen i:

- Dansk Eternit Holding A/S

- Scion-DTU A/S
Medlem af bestyrelsen/repræsentantskabet i:

. Dan Indian Holding ApS

- FLS miljø a/s

- FLS Real Estate A/S

- Industriens Arbejdsgivere i København

- Tryg i Danmark smba

 

 

Torsten Erik Rasmussen (60 år)
Adm. direktør, Morgan Management ApS
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Formand for bestyrelsen i:
- Amadeus Invest A/S
- Bekaert Handling Group A/S
- Best Buy Group A/S
- uni-chains A/S
Næstformand for bestyrelsen i:
- A/S Det Østasiatiske Kompagni
- Bang & Olufsen A/S
- JAT A/S
. TK Development A/S
Medlem af bestyrelsen i:
- Acadia Pharmaceuticals Inc., USA
- Arvid Nilsson A/S
- Bison A/S
- Coloplast A/S
- ECCO Sko A/S
- JAI Group Holding ApS
- Louis Poulsen El-Teknik A/S
- Louis Poulsen Holding A/S
- Louis Poulsen Lighting A/S
- NatImmune A/S
» Oase Outdoor ApS
» Outdoor Holding A/S
- Scandinavian International Management
Institute (SIMI) Fonden
- Schur International A/S
- TKD Nordeuropa A/S
- Uni-Chains Holding A/S
- Vola A/S
- Vola Holding A/S

 

Jørn Ankær Thomsen (59 år)

'Advokat og partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel
Kierkegaard, direktør for Galten Midtpunkt A/S
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Formand for bestyrelsen i:
- Aida A/S
- Aktieselskabet af 26. november 1984
- Aktieselskabet Schouw & Co.
- Bodilsen A/S
- Bodilsen Holding A/S
. Carlsen Byggecenter Løgten A/S
- Carlsen Supermarked Løgten A/S
» Danish Industrial Equipment A/S
- Dansk Biogas Technology A/S
- Danske Invest Administration A/S
- DB 2001 A/S
- Fibertex A/S
» E.M.J. A/S
- Frima Vafler A/S
- GAM Holding A/S
- Ghana Impex A/S
- Givesco A/S
- Investeringsforeningen BG Invest
- Investeringsforeningen Danske Institutional
. Investeringsforeningen Danske Invest
- Investeringsforeningen Danske Invest
Almen Bolig
- Investeringsforeningen Danske Invest Select
- Investeringsforeningen Profil Invest
- K.E. Mathiasen A/S
- Krone Erhvervsinvestering A/S
- Krone Kapital A/S
. Martin Professional A/S
- Ortopædisk Hospital Århus A/S
- Pipeline Biotech A/S
- Placeringsforeningen BG Invest
- Scanad Udviklingsbureau A/S
- Schouw Finans A/S
- Schouw Leasing A/S
- Specialforeningen Danske Invest
- Specialforeningen Danske Invest Institutional
- Søndergård Give A/S
. Th. C. Carlsen Løgten A/S
- TV-Holding A/S
Næstformand for bestyrelsen i:
- A/S P. Grene
- Elopak Denmark A/S
Medlem af bestyrelsen i:
- ASM Foods AB
. Carletti A/S
- Dansk Chokoladefabrik A/S
. DBC International A/S
- GEK Holding A/S
- GFKJURA 883 A/S
. Valor Denmark A/S

 

7002 Su1u3338qs3S;jap 21

IE] Ledelseshverv

 

Freddy Frandsen (60 år)
Adm. direktør, Aalborg Industries A/S
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Formand for bestyrelsen i:

- Aalborg Industries B.V., Holland

- Aalborg Industries K.K., Japan

- Aalborg Industries Ltd, Hong Kong

- Aalborg Industries Ltd, Kina

" Aalborg Industries Ltd, Sydkorea

- Aalborg Industries S.A., Brasilien

- Provinsindustriens Arbejdsgiverforening

- PT Aalborg Industries, Indonesien
Næstformand for bestyrelsen i:

+ Hans Følsgaard A/S

- Hans Følsgaard Fonden

- Aalborg Universitet
Medlem af bestyrelsen i:

- Dansk Industries Hovedbestyrelse

" Industriens Pensionsforsikring A/S

- IndustriPension Holding A/S

- Svejsemaskinefabrikken Migatronic A/S
Øvrige tillidshverv:

- Formand for Dansk Industries Afsætnings-

politisk Udvalg
- Medlem af Dansk Industries Forretningsudvalg

Direktion

 

Svend Sigaard (47 år)
Administrerende direktør (CEO)
Indtrådt i direktionen januar 1992.

Formand for bestyrelsen i:
- Club 8 Company A/S
- Denka Holding A/S
- Kvik Holding A/S
Medlem af bestyrelsen i:
- DONG A/S

 

 

Henrik Nørremark (38 år)
Økonomidirektør (CFO)
Indtrådt i direktionen marts 2004.

 

 

Mogens Filtenborg (48 år)
Teknologidirektør (CTO)
Indtrådt i direktionen november 1997.

Medlem af bestyrelsen i:
- BIRC-Estate A/S
- Dansk Industries hovedbestyrelse

 

 

Jesper Søndermark (42 år)
medarbejdervalgt selskabsrepræsentant
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

 

Jens Anders Jensen (47 år)
Salgsdirektør (CSO)
Indtrådt i direktionen april 2001.

Formand for bestyrelsen i:
- Vindmølleindustrien

 

 

Knud Andersen (49 år)
Produktionsdirektør (CPO)
Indtrådt i direktionen marts 2004.

Medlem af bestyrelsen i:
- Dansk Industri Østjylland
- Flonidan Gas Division A/S
- Scandinavian Brake Systems A/S

 

Ledergruppe

 

sgøomnmgSsmMBPFæÆNR

Fe men ere rd re re
mm wn == O

Tom Carbone, Adm. direktør Vestas Americas A/S

Søren Husted, Adm. direktør Vestas Nacelles A/S

Mogens Filtenborg, Koncerndirektør, icknologi

Jens Anders Jensen, Koncerndirektør, salg

Svend Sigaard, Koncernchef

Henrik Nørremark, Koncerndirektør, økonomi

Knud Andersen, Koncerndirektør, produktion

Paolo Tabarelli de Fatis, Adm. direktør Vestas Mediterranean East A/S
Tom Krøjgaard Pedersen, Adm. direktør Vestas Northern Europe A/S
Ebbe Funk, Adm. direktør Vestas Mediterranean West A/S

Bjarne Ravn Sørensen, Adm. direktør Vestas Control Systems A/S
Thorbjørn Rasmussen, Adm, direktør Vestas Åsia Pacific A/S

Søren Haimø Kristensen, Adm. direktør Vestas Towers A/S

Ole Borup Jacobsen, Adm, direktør Vestas Blades A/S

Hans Jørn Rieks, Adm. direktør Vestas Central Europe A/S

 

002 SujujaJagqsas|ap231]

Regnskabsberetning

I Koncernens regnskab for 2004 indgår NEG Micon A/S
med 10 måneder som følge af sammenlægningen af Vestas
og NEG Micon. Der gøres derfor opmærksom på, at sam-
menligningen til 2003 således i væsentlig grad er påvirket
heraf. Urevideret proforma sammendrag af Koncernens
drift på helårsbasis forefindes under året i hovedtræk.

Nettoomsætning

Koncernens nettoomsætning er fra 2003 til 2004 steget
med 908 mEUR til 2.561 mEUR (ca. 55%). Omsætnings-
fremgangen er både sket på det europæiske marked, hvor
omsætningen er steget med 490 mEUR eller ca. 41%, og
på øvrige markeder, hvor omsætningen er steget med 419
mEUR eller ca. 94%. Af omsætningen vedrører 1.687 mEUR
andet halvår af 2004.

Bruttoresultat

Bruttoresultatet er i samme periode faldet med 29 mEUR
til 121 mEUR, medens bruttomargin er faldet fra 9,1% til
4,7%.

Nedenfor er der redegjort for en række forhold, som har
påvirket bruttoresultatet negativt i forhold til forventning-
erne til året.

Bruttoresultatet og bruttomarginen har i betydeligt omfang
været påvirket af de driftsforstyrrelser, som er opstået i for-
bindelse med sammenlægningen og den heraf følgende
integration og restrukturering. Den store omsætning i
andet halvår af 2004 har således været gennemført med
en nysammensat organisation, hvilket har haft en negativ
afsmittende virkning på bruttomarginen.

Der har været betydelige projektoverskridelser herunder
Horns Rev, som har belastet bruttoresultatet med 38 mEUR.
Derimod har hovedparten af de realiserede synergier på
14 mEUR forbedret bruttoresultatet, da hovedparten er
opnået indenfor indkøb og produktion.

Produktionsomkostningerne har været relativt høje. Dette
skyldes blandt andet periodisk manglende sammenhæng
mellem produktionskapacitet og afsætning og deraf følg-
ende større omstillingsomkostninger. Koncernens ønske
om at honorere indgåede forpligtelser fra før sammenlæg-
ningen har ligeledes bidraget til, at der i 2004 har været
opretholdt et komplet produktprogram fra såvel Vestas
som NEG Micon, hvilket ligeledes har været kraftigt
medvirkende til relativt høje produktionsomkostninger, og
dermed en negativ indflydelse på bruttomargin.

Afholdte udviklingsomkostninger før regulering vedrørende
aktivering og afskrivning udgør 58 mEUR, hvilket er en

stigning på 21 mEUR i forhold til 2003. Udviklingsom-

kostningerne er primært afholdt dels til udvikling af nye
mølletyper herunder V100 og V120 og dels yderligere
optimering af V80. Endelig dækker en del af omkostning-
erne over udvikling af f.eks. transportkoncepter og vinge-
værktøjer. Koncernens udgiftsførte udviklingsomkost-
ninger udgør 50 mEUR mod 23 mEUR i 2003.

. Distributionsomkostninger er steget med 14 mEUR til 42

mEUR og administrationsomkostninger med 39 mEUR til
87 mEUR. Distributions- og administrationsomkostninger

udgør herefter 5,1% af nettoomsætningen mod 4,6% i 2003,
hvilket i al væsentlighed skyldes, at omkostningerne inde-

holder integrations- og omstruktureringsomkostninger.

Resultat før finansielle poster (EBIT)

.… Resultat før finansielle poster er faldet med 83 mEUR i

forhold til 2003 og er negativ med 9 mEUR, og er relativt
faldet fra 4,5% til negativ 0,4%. Faldet fremkommer som
et fald på ca. 62 mEUR i Europa og et fald på ca, 21 mEUR

i verden i øvrigt.

Faldet er fremkommet som et resultat af den ovenfor
beskrevne stigning i omsætningen med fradrag af engangs-

omkostninger, relativt højere produktionsomkostninger

. Samt højere kapacitetsomkostninger, som i væsentlig om-

fang er affødt af sammenlægningen og de deraf følgende
driftsforstyrelser.

Årets resultat før skat

Efter fradrag af finansielle udgifter med 41 mEUR er
resultatet før skat negativt med 50 mEUR mod et positivt
resultat på 54 mEUR sidste år.

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver udgør 930 mEUR mod 385 mEUR sidste år.
Stigningen på 545 mEUR er fordelt på immaterielle anlægs-
aktiver med 390 mEUR, materielle anlægsaktiver med 148
mEUR og finansielle anlægsaktiver med 7 mEUR.

Stigningen i immaterielle anlægsaktiver er primært forår-

saget af stigning i goodwill som følge af købet af NEG

Micon A/S, men også af stigning i posten færdiggjorte
udviklingsprojekter og udviklingsprojekter under udførelse.

Koncernens omsætningsvækst og produktion af stadig
større møller indebærer et fortsat øget behov for konver-
tering af produktionskapacitet fra kilowattmøller til mega-
wattmøller. Dette nødvendiggør løbende investeringer i

såvel bygninger som produktionsmaskiner. Hertil kommer

investeringer til løbende effektivitetsforbedringer.

Stigningen i materielle anlægsaktiver kan dog i væsentlig
grad henføres til købet af NEG Micon A/S, idet nettotil-
gangen ved købet andrager 150 mEUR. Herudover har
investeringer (netto) i materielle anlægsaktiver i 2004
andraget 80 mEUR mod 82 mEUR året før. I alt blev netto
anvendt 22 mEUR til andre anlæg, driftsmateriel og inven-
tar mod ligeledes 22 mEUR i 2003 og 21 mEUR til grunde
og bygninger, hvilket er 5 mEUR mere end i 2003. Netto-
investering i produktionsanlæg og maskiner andrager 28
mEUR mod sidste års 31 mEUR.

Varebeholdninger

Varebeholdninger andrager ved årets udgang 436 mEUR
mod 193 mEUR ultimo 2003 eller en stigning på 243 mEUR,
hvoraf 172 mEUR vedrører råvarer og hjælpematerialer.

Tilgodehavender

Tilgodehavender er steget med 573 mEUR og andrager
ved årets slutning 1.365 mEUR.

Salgsværdi af ordrer under udførelse udgør 585 mEUR mod
338 mEUR ultimo 2003 eller en stigning på 247 mEUR.

Tilgodehavender fra salg er fra 2003 til 2004 steget med
167 mEUR til 508 mEUR. En væsentlig del af debitortil-
godehavenderne er sikrede ved hjælp af bankgaranti, rem-

burs, kreditforsikring, ejendomsforbehold eller lignende.

Endelig udgør andre tilgodehavender 158 mEUR mod 81
mMEUR sidste år.

Garantihensættelser

Årets hensættelser andrager 106 mEUR mod 69 mEUR
sidste år. Garantihensættelser indeholder en forventet
refusion fra leverandører. Den forventede refusion fra

leverandører er indregnet under andre tilgodehavender.

Årets forbrug af garantihensættelser har udgjort 121 mEUR,
hvilket er ca. 67 mEUR mere end sidste år.

Pengestrømsopgørelse

Årets pengestrøm fra driftsaktivitet er negativ og andrager
30 mEUR mod positiv 153 mEUR sidste år, s
NettoArbejdsKapital (NWC) udgør herefter pr. 31. decem-
ber 2004 853 mEUR mod 603 mEUR ved udgangen af
2003. Målt i forhold til årets nettoomsætning udgør NWC
33,3% mod sidste år 36,5% eller et relativt fald på 3,2%-
point. Stigningen i arbejdskapitalen på 250 mEUR består
af er stigning i varebeholdninger på 243 mEUR, stigning i

Regnskabsberetning

tilgodehavender på 508 mEUR samt stigninger i forudbe-
talinger fra kunder, varekreditorer og anden gæld på 501
mEUR.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet er negativ med 529
mEUR mod negativ 119 mEUR i 2003, hvoraf den væsent-
ligste forskydning skyldes køb af virksomhed med en stig-
ning på 398 mEUR.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet er bl.a. som følge
af kapitalforhøjelse på 671 mEUR i 2004 positiv og udgør
845 mEUR.

Balance og egenkapitaludvikling

Koncernens samlede balance udgør pr. 31. december 2004
2.924 mEUR mod 1.390 mEUR pr. 31. december 2003
eller en stigning på 1.534 mEUR. Egenkapitalen er steget
med 638 mEUR og udgør pr. 31. december 2004 1.251
mEUR.

Stigningen i egenkapitalen er i det væsentligste forårsaget
af den i 2004 gennemførte kapitalforhøjelse i forbindelse

med køb af virksomhed samt aktieemission.

Soliditetsgraden er på trods af den relativt store balance-
udvikling alene faldet fra 44,1% til 42,8% og er således
fortsat over de målsatte 35% for Vestas koncernen.

007 Su1038%3gS3S|3p3)7

37 stk. V66-1,75 MW vindmøller opstiilet på Woolnorth siten i Tasmanien, Australien

 

 

Koncern-

og årsregnskab 2004

Anvendt regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med den danske
årsregnskabslovs bestemmelser for klasse D-virksomheder,
gældende danske regnskabsvejledninger samt de krav
Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse
for børsnoterede selskaber.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til

2003.

Vestas er en international virksomhed og årsrapporten
anvendes således i mange sammenhænge, hvorfor den er
aflagt i EUR. Resultatopgørelsen omregnes til gennemsnitlig
valutakurs og balanceposterne omregnes til balancedagens
valutakurser. Valutakursreguleringer, opstået ved omregning
af egenkapitalen ved årets begyndelse til balancedagens valuta-
kurser samt ved omregning af resultatopgørelsen fra gen-
nemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes

direkte på egenkapitalen.

Generelt om indregning og måling

Som udgangspunkt for Årsrapporten er anvendt det histo-
riske kostprisprincip. Efterfølgende måles aktiver og for-
pligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost

nedenfor.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Koncernen, og
aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Koncernen, og
forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab
og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og
som be- eller afkræfter forhold, der eksisterer på balance-

dagen.

Konsolideringspraksis

Årsrapporten omfatter moderselskabet, Vestas Wind
Systems A/S, samt virksomheder, hvori moderselskabet
direkte eller indirekte besidder flertallet af stemmerettig-
hederne, eller hvori moderselskabet gennem aktiebesiddelse
eller på anden måde har en bestemmende indflydelse.
Virksomheder, hvori Koncernen besidder mellem 20% og
50% af stemmerettighederne og udøver betydelig, men
ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede

virksomheder, jf. koncernoversigten.

De årsrapporter, der er anvendt til brug for Koncernens
årsrapport, er aflagt i overensstemmelse med Koncernens
regnskabspraksis. Koncernens årsrapport er udarbejdet på
grundlag af årsrapporter for moderselskabet og dattervirk-

somhederne som et sammendrag af regnskabsposter af

ensartet karakter.

Ved sammendraget foretages eliminering af koncerninterne

indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mel-
lemværender og udbytter samt realiserede og urealiserede
fortjenester og tab ved transaktioner mellem de konsolide-

rede virksomheder.

Selskaber eller projekter, der er etableret i joint ventures

med fælles ledelse, pro rata konsolideres.

Nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder indreg-
nes i den konsoliderede resultatopgørelse fra anskaffelses-
tidspunktet eller frem til afståelsestidspunktet. Sammen-
ligningstal korrigeres ikke for nyerhvervede, solgte eller
afviklede virksomheder.

Ved køb af dattervirksomheder opgøres på anskaffelses-
tidspunktet forskellen mellem anskaffelsessummen og den
regnskabsmæssige indre værdi i den købte virksomhed,
efter at de enkelte aktiver og forpligtelser er reguleret til
dagsværdi (overtagelsesmetoden) og under hensyntagen
til indregning af eventuelle omstruktureringshensættelser
vedrørende den overtagne virksomhed. Resterende positive
forskelsbeløb (goodwill) indregnes i balancen under
immaterielle anlægsaktiver som goodwill, der afskrives
lineært i resultatopgørelsen over forventet brugstid, dog
højst over 20 år.

Goodwill fra erhvervede virksomheder kan som følge af
ændring i indregning og måling af nettoaktiver reguleres
indtil et år efter anskaffelsestidspunktet.

Afskrivning på goodwill allokeres i koncernregnskabet til
de funktioner, som goodwillen relaterer sig til.

Minoritetsinteresser

Ved opgørelse af koncernresultat og koncernegenkapital
anføres den del af dattervirksomhedens resultat og egen-
kapital, der kan henføres til minoritetsinteresser, som sær-
skilte poster i resultatopgørelse og balance. Minoritets-
interesser indregnes på grundlag af omvurderingen af
aktiver og forpligtelser til dagsværdi på tidspunktet for
erhvervelse af dattervirksomheder.

Ved efterfølgende ændring i minoritetsinteresser medtages
den ændrede andel i resultatet fra tidspunktet for ændring-

en.

Kapitalandele i dattervirksomheder
og associerede virksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom-
heder indregnes og måles i moderselskabets årsrapport

efter den indre værdis metode.

I resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel
af resultat før skat for året med fradrag af afskrivning af
goodwill under posterne ,Indtægter af kapitalandele i datter-
virksomheder før skat” og ,Indtægter af kapitalandele af
associerede virksomheder før skat”, mens andel i datter-
virksomhedernes og associerede virksomheders skat med-

regnes i posten ,Selskabsskat".

I balancen indregnes under posten ,Kapitalandele i datter-
virksomheder" og ,Kapitalandele i associerede virksomhe-
der" den forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes
regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter moderselskabets
regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede
koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af resterende

værdi af positiv forskelsværdi (goodwill).

Dattervirksomheder og associerede virksomheder med
negativ regnskabsmæssig indre værdi måles til 0 EUR, og
et eventuelt tilgodehavende hos disse nedskrives med
moderselskabets andel af den negative indre værdi.
Såfremt moderselskabet har en retlig eller en faktisk for-
pligtelse til at dække virksomhedens underbalance, ind-

regnes en hensættelse hertil.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i datter-
virksomheder og associerede virksomheder henlægges via
overskudsdisponeringen til en ,Reserve for nettoopskriv-

ning efter den indre værdis metode” under egenkapitalen.

Positive forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af
kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksom-
heder opgøres og behandles efter samme metoder som
omtalt under konsolideringspraksis, dog således at even-
tuelle forskelsbeløb i moderselskabets balance medregnes

under posten ,Kapitalandele i dattervirksomheder"”.

Fortjeneste elier tab ved afhændelse eller afvikling af datter-
virksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen
eller afviklingsprisen og den regnskabsmæssige værdi af
nettoaktiver på salgstidspunktet inklusive ikke afskrevet
goodwill! samt forventede omkostninger til salg eller afvik-

ling. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første ind-
regning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer,
der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på
betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en

finansiel post.

Tiigodehavender, gæld og andre monetære poster i frem-
med valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omreg-
nes til balancedagens valutakurs. Forskelle mellem balance-
dagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes i resul-

tatopgørelsen som en finansiel post.

Anvendt regnskabspraksis

Ved indregning af udenlandske datter- og associerede
virksomheder, der er selvstændige enheder, omregnes
resultatopgørelserne til en gennemsnitlig valutakurs for
måneden og balanceposterne omregnes til balancedagens
valutakurser. Valutakursreguleringer, opstået ved omreg-
ning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved
årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved
omregning af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til
balancedagens valutakurser, indregnes direkte på egen-

kapitalen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i
balancen til kostpris og måles efterfølgende til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår i periodeafgrænsningsposter under

aktiver henholdsvis forpligtelser.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et ind-
regnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i
resultatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af

det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der opfylder kriterierne for sikring af forventede fremtidige
transaktioner vedrørende køb og salg i fremmed valuta

-— eller rentesikring, indregnes på periodeafgrænsnings-
poster og på egenkapitalen under overført resultat.
Resulterer den forventede fremtidige transaktion i indreg-
ning af aktiver eller forpligtelser, overføres beløb, som er
udskudt under egenkapitalen, fra egenkapitalen og ind-
regnes i kostprisen for henholdsvis aktivet eller forpligtel-
sen. Beløb, som er udskudt under egenkapitalen, overfø-
res til resultatopgørelsen i den periode, hvor det sikrede

påvirker resultatopgørelsen.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder kri-
terierne for behandling som sikringsinstrumenter, indreg-

nes ændringer i dagsværdi i resultatopgørelsen løbende.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter,

som anvendes til sikring af nettoinvesteringer i selvstændige

. udenlandske datter- eller associerede selskaber, indregnes

direkte på egenkapitalen.

Leasing

Leasingkontrakter vedrørende materielle anlægsaktiver,
hvor de enkelte koncernvirksomheder har alle væsentlige
risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel
leasing), indregnes i balancen til dagsværdi af leasingaktivet,
hvis denne findes. Alternativt, og hvis denne er lavere, an-
vendes nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser på
anskaffelsestidspunktet. Ved beregning af nutidsværdien

p00Z geysusassse 30 -U13JU0%

Ånvendt regnskabspraksis

anvendes leasingaftalens interne rentefod som diskonte-
ringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne. Finansielt
leasede aktiver af- og nedskrives som Koncernens øvrige

materielle anlægsaktiver.

Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes i
balancen som en gældsforpligtelse, og leasingydelsens ren-

tedel omkostningsføres løbende i resultatopgørelsen.

Alle øvrige leasingkontrakter betragtes som operationel
leasing. Ydelser i forbindelse med operationel leasing ind-
regnes i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Selskabsskat og udskudt skat

Koncernen er delvist sambeskattet med deraf følgende
solidarisk hæftelse for de sambeskattede selskabers skatte-
betaling. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten

omkostningsføres i moderselskabet.

Skat af årets resultat, som består af årets aktuelle skat og
årets udskudte skat, indregnes i resultatopgørelsen med
den del, der kan henføres til årets resultat og direkte på
egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer
direkte på egenkapitalen. En eventuel andel af den resul-
tatførte skat, der knytter sig til årets ekstraordinære resul-
tat, henføres hertil, mens den resterende del henføres til

årets ordinære resultat.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat
indregnes i balancen som tilgodehavende, hvis der er
betalt for meget i acontoskat og som gældsforpligtelse,
hvis der er betalt for lidt i acontoskat.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gælds-
metode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs-
mæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige for-
skelle vedrørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget
goodwill samt andre poster, hvor midlertidige forskelle

- bortset fra virksomhedsovertagelser - er opstået på
anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat
eller skattepligtig indkomst.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af frem-
førselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med
den værdi, hvortil aktivet forventes at kunne realiseres,
enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved
modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme

juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende urea-
liserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skatte-
satser i de respektive lande, der med balancedagens lovgiv-
ning vil være gældende, når den udskudte skat forventes

udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge
af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen.

Segmentoplysninger

Der gives oplysninger på geografiske markeder. Oplysning-
er om geografiske markeder er baseret på Koncernens

afkast og risici samt ud fra den interne økonomistyring.

For de poster, som indgår i årets resultat, herunder resul-
tatandele af associerede virksomheder og finansielle ind-
tægter og omkostninger, foretages fordeling i det omfang
posterne direkte eller indirekte kan henføres til segmen-
terne. Poster, som fordeles både ved direkte og indirekte
opgørelse, omfatter ,produktionsomkostninger"”, ,distribu-
tionsomkostninger" og ,administrationsomkostninger”.
Fordelingen af de ikke direkte henførbare poster sker ud
fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra segmentets træk på

nøgleressourcer.

Aktiver i segmentet omfatter de aktiver, som anvendes
direkte i segmentets drift, herunder immaterielle anlægsak-
tiver, materielle anlægsaktiver, kapitalinteresser i associere-

de virksomheder samt omsætningsaktiver.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af
segmentets drift, herunder leverandører af varer og tjeneste-

ydelser samt anden gæld.

Incitamentsprogrammer

Bestyrelse, direktion og en række ledende medarbejdere
er omfattet af et warrantprogram. Warrantprogrammet
opfattes som et egenkapitalinstrument og indregnes derfor
ikke i resultatopgørelse og balance. Der gives noteoplys-
ninger om de væsentligste vilkår i programmet, herunder

værdien opgjort efter Black-Scholes modellen.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud omfatter tilskud til investeringer, forsk-
nings- og udviklingsprojekter m.v. Tilskud til forsknings-
og udviklingsprojekter indregnes i resultatopgørelsen eller
balancen under udviklingsomkostninger, således at de

modsvarer de omkostninger, de kompenserer for.

Tilskud til investeringer og udviklingsprøjekter, der aktiveres,
modregnes i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning

Nettoomsætningen svarer til salgsværdien af årets udførte
arbejder efter produktionskriteriet, Nettoomsætningen
omfatter solgte og leverede vindkraftanlæg m.v. med tillæg
af forskydning i salgsværdien af ordrer under udførelse,

der måles til vurderet salgsværdi under skyldig hensyntagen

til ordrernes vurderede færdiggørelsesgrad.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger omfatter de omkostninger, der
er medgået for at opnå årets nettoomsætning. I kostprisen
indgår råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte
omkostninger, såsom gager, leje og leasing samt afskrivning-

er på produktionsanlæg og goodwill.

Under produktionsomkostninger indregnes tillige forsk-
ningsomkostninger, udviklingsøomkostninger, der ikke
opfylder kriterierne for aktivering samt afskrivning på

aktiverede udviklingsomkostninger.

Distributionsomkostninger

I distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der
er afholdt til distribution af varer solgt i årets løb samt til
årets gennemførte salgskampagner m.v. Herunder indregnes
omkostninger til salgspersonale, reklame- og udstillings-

omkostninger samt afskrivninger.

Administrationsomkostninger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger,
der er afholdt i året til ledelse og administration af
Koncernen, herunder omkostninger til det administrative
personale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger

samt afskrivninger.

Afskrivninger

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostpris reduceret
med eventuel scrapværdi og fordeles lineært over aktiver-

nes forventede brugstid, der udgør:

Goodwill 5-20 år
Patenter 5-10 år
Udviklingsomkostninger 3-5 år
Software 5 år
Bygninger inkl. installationer 25-40 år
Indretning af lejede lokaler 5-10 år
Produktionsanlæg og maskiner 3-10 år

Egenproducerede maskinværktøjer og

nyproducerede test- og udstillingsmøller 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3-5 år
Producerende vindmøller i datter-

og associerede virksomheder 10-20 år

Afskrivninger indeholder avance og tab ved løbende
udskiftning af materielle anlægsaktiver. Nyanskaffelser
under 4 tEUR omkostningsføres fuldt ud i anskaffelsesåret.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under hen-
holdsvis produktionsomkostninger, distributionsomkost-

ninger samt administrationsomkostninger.

Anvendt regnskabspraksis

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder rente-
indtægter og -omkostninger, kursgevinster og -tab ved-
rørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed
valuta, amortisering af finansielle aktiver og forpligtelser,
samt tillæg og godtgørelser under acontoskatteordningen
m.v. Finansielle indtægter og omkostninger indregnes

med de beløb, der vedrører regnskabsåret.

Balancen
Immaterielle anlægsaktiver
Goodwill

Goodwill afskrives over den vurderede økonomiske brugs-
tid, der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer
inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives
lineært over afskrivningsperioden, der sædvanligvis udgør
5 år. Afskrivningsperioden kan dog udgøre en længere
årrække, døg maksimalt 20 år og vil være længst for strate-
gisk erhvervede virksomheder med en langsigtet indtje-

ningsprofil.

Software

Software afskrives over den vurderede økonomiske brugstid,
der fastlægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden
for de enkelte forretningsområder. Software afskrives lineært

over afskrivningsperioden, der sædvanligvis udgør 5 år.

Udviklingsprojekter

Udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, gager og
afskrivninger, der direkte og indirekte kan henføres til sel-

skabets udviklingsaktiviteter.

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificer-
bare, og hvor den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige
ressourcer og et potentielt fremtidigt marked eller udvik-
lingsmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er
hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projek-
tet, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt
kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig
sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække
produktions-, salgs- og administrationsomkostninger samt

selve udviklingsomkostningerne.

Udviklingsomkostninger, der ikke opfylder kriterierne for
indregning i balancen, indregnes som omkostninger i
resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne
afholdes.

Aktiverede udviklingsomkostninger måles til kostpris med
fradrag af akkumulerede afskrivninger eller til genindvin-

dingsværdi, såfremt denne er lavere.

7007 qe4suåassig 50 -u13>U0y

Anvendt regnskabspraksis

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udvik-
lingsomkostninger lineært over den vurderede økonomiske

brugstid. Afskrivningsperioden udgør 3-5 år.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris, og for bygningers
vedkommende med tillæg af tidligere foretaget opskrivning,
fratrukket akkumulerede af- og nedskrivninger. Grunde
måles til kostpris. Der afskrives ikke på grunde.

Køstprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger
direkte tilknyttet anskaffelsen/fremstillingen samt klargø-
ring. Egenfremstillet produktionsudstyr tillægges tillige
indirekte omkostninger til materialer, komponenter,

underleverandører og lønforbrug.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsak-
tiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fra-
drag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi
på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resul-
tatopgørelsen under afskrivninger.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af såvel immaterielle som
materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre,
om der er indikation af værdiforringelse udover det, som
udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfældet, foretages
der nedskrivning til aktivets lavere genindvindingsværdi.
Genindvindingsværdien for aktivet opgøres som den højeste
værdi af nettosalgsprisen og kapitalværdien. Er det ikke
muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte
aktiv, vurderes aktiverne samlet i den mindste gruppe af.
aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en

pålidelig genindvindingsværdi.

Goodwill, software, udviklingsomkostninger og andre aktiver,
hvor det ikke er muligt at opgøre nogen kapitalværdi, da

aktivet i sig selv ikke genererer fremtidige pengestrømme,
vurderes for nedskrivningsbehov sammen med den gruppe

af aktiver, hvortil de kan henføres.

Langfristede tilgodehavender

Andre tilgodehavender under finansielle anlægsaktiver
omfatter enkeltstående tilgodehavender opstået i forbindelse
med salg af vindkraftanlæg. Tilgodehavenderne måles til
dagsværdi.

Andre værdipapirer, deposita mv.
Beholdning af aktier i andre selskaber samt deposita måles
til dagsværdi.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennem-
snitmetoden. Ukurante varer, herunder langsomt omsæt-
telige varer, nedskrives til nettorealisationspris, hvis denne

er lavere.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer
omfatter anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesom-
kostninger.

Kostpris for fremstillede færdigvarer samt varer under
fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpematerialer,
direkte løn og indirekte produktionsomkostninger.
Indirekte produktionsomkostninger indeholder indirekte
materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning
på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriks-
bygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadmini-
stration og ledelse.

Tilgodehavender

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kost-
pris eller en lavere nettorealisationsværdi, svarende til
pålydende værdi med fradrag af individuelt vurderede
nedskrivninger til tab på de enkelte tilgodehavender.

Salgsværdi af ordrer under udførelse

Salgsværdi af ordrer under udførelse måles til salgsværdien
af det udførte arbejde ud fra færdiggørelsesgraden.
Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af
de afholdte kontraktomkostninger i forhold til kontrak-
tens forventede omkostninger. Hvis det er sandsynligt, at
de samlede kontraktomkostninger vil overstige de samlede
indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab i

resultatopgørelsen.

Forudbetalinger modregnes i salgsværdi af ordrer under
udførelse. Modtagne acontobetalinger ud over den udførte
andel af kontrakter opgøres særskilt for hver kontrakt og
opføres som modtagne forudbetalinger fra kunder under

kortfristede gældsforpligtelser.

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse
af kontrakter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at
de afholdes.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter
afholdte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
år, herunder reguleringer til dagsværdi for afledte finan-

sielle instrumenter med positiv dagsværdi.

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser udgøres
af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efter-
følgende regnskabsår og reguleringer til dagsværdi for

afledte finansielle instrumenter med negativ dagsværdi.

Egenkapital og udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tids-
punktet for vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte,
som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post

under egenkapitalen.

Hensættelse til pensionsforpligtelser

Såfremt pensionsforpligtelser vedrørende ydelsesbaserede
pensionsordninger ikke er forsikringsmæssigt dækket,

hensættes der hertil.

Garantihensættelser

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter
vurderede garanti- og serviceforpligtelser på leverede vind-
kraftanlæg på baggrund af erfaringerne hermed. Ved
garantiperiodens start hensættes pr. vindmølletype kalku-
latoriske beløb. Efterfølgende foretages periodisk måling på

baggrund af en samlet vurdering af hensættelsesbehovet.

Andre hensættelser

Andre hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen
som følge af en tidligere begivenhed har en retlig eller
faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at indfrielse af
forpligtelsen vil medføre et forbrug af selskabets økonomis-

ke ressourcer,

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter indregnes

ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter fradrag

af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende peri-

oder indregnes de finansielle forpligtelser til amortiseret
kostpris, svarende til den kapitaliserede værdi ved anven-
delse af den effektive rente, således at forskellen mellem
provenuet og den nominelle værdi indregnes i resultatop-

gørelsen over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitalisere-

de restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter.

Andre gældsforpligtelser, som omfatter gæld til leverandører,
tilknyttede og associerede virksomheder samt anden gæld,
måles til amortiseret kostpris, der i al væsentlighed svarer

til nominel værdi.

Anden gæld

Anden gæld omfatter skyldig merværdiafgift, løn- og ferie-
pengeforpligtelser, indeholdte personskatter for medarbej-
dere o.l.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser Koncernens pengestrømme
for året fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og
finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider
samt Koncernens likvider ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømsopgørelsens tal kan ikke udledes direkte af

årsrappørten.

Pengestrøm fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets

resultatet reguleret for ikke kontante resultatposter som

Anvendt regnskabspraksis el

af- og nedskrivninger, hensættelser samt ændring i drifts-
kapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og betalt
selskabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver
minus kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet
bankgæld ikke indgår.

Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter penge-
strømme fra køb og salg af virksomheder på anskaffelses-
eller salgstidspunktet samt køb og salg af immaterielle,

materielle og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer
i størrelse af Koncernens aktiekapital og omkostninger for-
bundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebæ-

rende gæld samt betaling af udbytte til selskabsdeltagere.

Overgang til internationale
regnskabsstandarder

Vestas skal fra 2005 aflægge koncernregnskab i overens-
stemmelse med de internationale regnskabsstandarder
(IFRS).

Der er påbegyndt en vurdering af konsekvenserne af over-
gangen til IFRS. Konsekvensen af overgang til IFRS kan
være væsentlige, herunder i relation til indregning og
måling samt præsentation og oplysning. Årbejdet med vur-
dering af konsekvenserne er ikke endeligt afsluttet. Vestas
forventer derfor først i forbindelse med offentliggørelsen
af regnskabsmeddelelsen for første halvår 2005 at informe-
re om effekten af de nye regnskabsprincipper på resultat,

finansielle stilling m.v.

Alle, Vestas fremtidsudmeldinger er som følge af ovenståen-

de baseret på koncernens nuværende regnskabsprincipper.

7002 qeysusasse 50 -U13DU0)

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Resultatopgørelse gl

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
12211 38,9 UREN ett Gomsæmning] 2.561,2 1,652,5
1.062,1 159,8 2 Predutioremkesmger 2.440,7 1.502,1
59,0 (120,9) HBruttoresultat! 120,5 150,4
9,0 4,7 Distributionsomkostming ene 42,1 27,8
28,3 33,5 87,5 48,4
37,3 38,2 HKapacitetsomkostningen 129,6 76,2
21,7 (159,1) Resultatsførdfinansiellejpostern 9,1 74,2
Bas apitalandele muren
41,3 105,2 vinksomhederførs kat 0,0 0,0
i RESENS SR
0,0 0,0 vinksomhederførgskat (0,1) 0,0
12,4 35,2 kbinansielletindtægten 10,4 2,7
21,5 32,8 Arsen eEEn 50,9 24,2
32,2 107,6 (Einansiellejposten 40,6 21,5
53,9 (51,5) SHE ESS SÅ (49,7) 52,7
DD andtrnet forditag es
0,0 0,0 ren FEl 0,0 1,2
53,9 (51,5) HEResulradføriskat (49,7) 53,9
18,3 12,3 11,8 18,3
35,6 (39,2) iArecstresultadFørsminorite (sinteress era (37,9) 35,6
0,0 0,0 HMimoritetsinteressersfarctele, É (1.3) 0,0
35,6 39,2 (Åretsfresultali 39,2 35,6
(Forslagstilfresultatdisponering
(9,1) 80,1 indrekvændisimetodej
447 (119,3) Lesultar
35,6 39,2 (Aretstresultat

 

 

 

 

 

 

 

vO0z qeysusassig 30 -U123U0y

Balance 31. december

 

 

Aktiver
Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
33,2 38,1 54,6 34,3
0,0 18,4 308,4 10,7
0,0 0,0 0,9 0,0
14,1 85,4 85,4 141

47,3

115,4
82,2
21,4

17,6

236,6

162,5

5,3
0,5

0,0
0,0
2,8

em

171,1

455,0

TNT

122,9

6,0
261,6

276,3

0,1
60,1
4,l
0,0
1,6

609,8
1,1

733,8

1.188,8

 

 

141,9

125,0
10,6
11,9

5,4
152,9
1.159,2

0,0
0,5

0,0
0,0
2,4

11621 |
1.456,9

1,0

2,3
0,0

406,7

0,0
70,8
1,0
0,0
14,1

de
494,9
108,3

62

2.0611 —

 

 

 

449,3

215,0
155,0
88,3
10,6

468,9
0,0

0,0
2,8

0,6
4,5
4,0

930,1

436,0

507,9
585,3

0,0

0,0
157,5
13,3
75,1

25,6
1.364,7
192,7

1.993,4

2.923,5

 

59,1

135,3
130,0
37,7

18,2
321,2
0,0

0,0
0,5

0,0
1,3
3,0

4,8

385,1

193,1

341,1
337,5

0,0

7,3
80,6
8,4
14,9

1,8

7916

20,4

1.005,1

1.390,2

 

 

Balance 31. december ga

 

 

 

 

Passiver

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
14,1 23,5 23,5 14,1
40,4 0,0 0,0 40,4
96,1 176,2 0,0 0,0
462,7 1.051,0 1.227,2 558,8
0,0 0,0 0,0 0,0
613,3 1.250,7 [Egenkapital KERNER 1.250,7 613,3
41,1 3,2 RYES kud rs Ka RENEE: i. 25,8 50,1
42,8 0,0 68 i 167,0 97,4
16,8 19,7 HEtAncdrelhensættelsen il 19,7 16,8
0,0 0,0 'kensionsfogpligtelsen É Ek i 1,2 1,2
100,7 22,9 Killensattesforpligtelsen Eee 213,7 165,5
52,1 89,5 BRO ale dkr Ens tre ES FAREN 92,9 55,6
48,9 353,3 HKeditinstittitten ie 379,5 50,0
101,0 442,8 ” É 472,4 105,6
73 22,9 ASKO sende latente friste NE ÆT 31,2 9,0
4,3 0,0 RiGrudbetalingerdfgalkun de RENEE 226,4 48,8
127,9 0,0 fBankgæld! i E; 78,7 133,3
123,4 18,1 iBeverandonerdafsvaremogitjenestevdelsen 403,6 212,4
79,2 283,0 HCældtilktiknyttedeicksomheden 0,0 0,0
0,0 0,0 gSelskabsska tdl Bluie 17,4 5,2
31,7 20,7 E i i 229,4 97,1
373,8 344,7 i 'gældsforpligtelser . 986,7 505,8
474,8 787,5 Gældsforpligtelser, En 1.459,1 611,4
1.188,8 2.061,1 (Bassiverdira tEE | 2.923,5 1.390,2

 

 

 

 

'Seg mente pIysMIng En

 

 

 

7002 qeXsusoassse Z0 -U13D>U0Y

| 66 | Egenkapitalopgørelse

 

 

 

 

Koncernen
Reserve
Overkurs efter den
Aktie- ved indre værdis Overført Foreslået
kapital emission metode resultat udbytte I ait
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR

Egenkapital 1. januar 2004 14,1 40,4 0,0 558,8 0,0 613,3
Valutakursregulering vedrørende
omregning til euro 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5
Kapitalforhøjelse, køb af virksomhed 3,5 384,1 0,0 0,0 0,0 387,6
Kapitalforhøjelse, kontant 5,9 277,3 0,0 0,0 0,0 283,2
Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder 0,0 0,0 0,0 (2,0) 0,0 (2,0)
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 7,3 0,0 7,3
Årets resultat 0,0 0,0 0,0 (39,2) 0,0 (39,2)
Overførsel 0,0 (701,8) 0,0 701,8 0,0 0,0
Egenkapital 31. december 2004 23,5 0,0 0,0 1.227,2 0,0 1.250,7
Egenkapital 1. januar 2003 14,1 40,5 0,0 530,9 10,6 596,1
Valutakursregulering vedrørende
omregning til euro 0,0 (0,1) 0,0 (1,5) 0,0 (1,6)
Betalt udbytte til aktionærer 0,0 0,0 0,0 0,0 (10,6) (10,6)
Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder 0,0 0,0 0,0 (3,1) 0,0 (3,1)
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 (3,1) 0,0 (3,1)
Årets resultat 0,0 0,0 0,0 35,6 0,0 35,6
Egenkapital 31. december 2003 14,1 40,4 0,0 558,8 0,0 613,3

 

I henhold til ændret lovgivning er overkurs ved emission overført til Overført resultat pr. 31. december 2004,

Egenkapitalopgørelse

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet
Reserve
Overkurs efter den
Aktie- ved indre værdis Overført Foreslået
kapital emission metode resultat udbytte I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Egenkapital 1. januar 2004 14,1 40,4 96,1 462,7 0,0 613,3
Valutakursregulering vedrørende
omregning til euro 0,0 0,0 0,0 0,5 0,0 0,5
Kapitalforhøjelse, køb af virksomhed 3,5 384,1 0,0 0,0 0,0 387,6
Kapitalforhøjelse, kontant 5,9 277,3 0,0 0,0 0,0 283,2
Valutakursregulering vedrørende
selvstændige udenlandske enheder 0,0 0,0 0,0 (2,0) 0,0 (2,0)
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 7,3 0,0 7,3
Årets resultat 0,0 0,0 80,1 (119,3) 0,0 (39,2)
Overførsel 0,0 (701,8) 0,0 701,8 0,0 0,0
Egenkapital 31. december 2004 23,5 0,0 176,2 1.051,0 0,0 1.250,7
Egenkapital 1. januar 2003 14,1 40,5 105,5 425,4 10,6 596,1
Valutakursregulering vedrørende
omregnring til euro 0,0 (0,1) (0,3) (1,2) 0,0 (1,6)
Betalt udbytte til aktionærer 0,0 0,0 0,0 0,0 (10,6) (10,6)
Valutakursregulering vedrørende '
selvstændige udenlandske enheder 0,0 0,0 0,0 (3,1) 0,0 (3,1)
Dagsværdireguleringer
ført via egenkapitalen 0,0 0,0 0,0 (3,1) 0,0 (3,1)
Årets resultat 0,0 0,0 (9,1) 44,7 0,0 35,6
Egenkapital 31. december 2003 14,1 40,4 96,1 462,7 0,0 613,3
I henhold til ændret lovgivning er overkurs ved emission overført til Overført resultat pr. 31. december 2004.
Aktiekapital 2004 2003 2002 2001 2000
Stk. Sek. Sek. Sk. Stk.
Antal aktier 1. januar 105.003.966 105.003.966 104.780.861 104.780,861  10.456.057
Aktiesplit fra 10 DKK til 1 DKK 94.104,513
Kapitalforhøjelse, køb af virksomhed 26.179.414
Kapitalforhøjelse, kontant 43.727.793
Medarbejderaktier 223.105 220.291
Antal aktier 31. december 174.911.173 105.003.966 105.003.966 104.780.861 104.780.861

 

] marts 2004 udstedte selskabet 26.179.414 nye aktier ved overtagelsen af NEG Micon A/S og efterfølgende i maj 43.727.793 nye aktier ved rettet emis-
sion. De samlede omkostninger ved aktieudvidelserne udgjorde 26,9 mEUR og omfatter honorarer til banker, advokater og revisorer mv. Omkostningerne er

modregnet i overkurs ved emission.

v002 qe4susa.ss:g 30 -UI3DUOy

Pengestrømsopgørelse for Koncernen

 

2004

mEUR

2003

mEUR

 

 

 

 

 

(39,2)

150,1

110,9
89,9
21,0

10,4
(50,9)

(19,5)
10,3
29,8

(38,7)
(88,6)
(1,2)
(410,8)
9,0
17

emner

(528,6)
670,8

(152,0)
326,2

0,0

845,0

286,6

(112,9)
(59,7)

114,0

 

35,6

136,3

171,9
11,2
183,1

2,7
(24,1)

161,7

(8,6)
153,1

(27,8)
(85,0)
(1,3)
(12,7)
1,7

6,6

(118,5)
0,0
(14,4)

5,4
(10,6)

19,6
15,0

(122,8)
(5,1)

(112,9)

 

 

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
i i 55,6 72,8
… Boropo i orig 1.639,6 1.132,5
” Verden i one" 866,0 447,2
1.121,1 38,9 2.561,2 1.652,5
É ANGERS VSSE
FRRrDEERRNENEGE:
Hmecitillæpgfafgudgiftsfønte mr
KEsamtfavancedtablvedisalgfudgørg
0,0 0,8 cd | En 17,2 15
0,0 0,0 Bale So ftware] | 1,5 0,0
13,6 15,3 NH rr ikling: prejeker 30,5 13,7
5,2 5,0 Bygningen Dr 9,1 5,8
25,7 3,9 i honmmnre æg SDS 37,3 35,9
7,8 4,9 i (åndrefanlæsiduitismaterielloefinve Drag 32,3 10,8
0,4 (0,3) ED ENO RRERE ace i (0,9) 0,4
5,5 2,2 ÆNyanskaffelseriføvsigt 18,1 6.9
58,2 31,8 He HEE 145,1 75,0
Kro sfedomkostninesføndsåledes
54,9 26,7 i 123,3 69,8
1,1 0,0 urene É 5,9 1,3
22 51 i cOStNIn 15,9 3,9
58,2 31,8 145,1 75,0
at ES
ae i
0,3 0,4 (Bricewaterhouse Goope rs 1,2 0,7
0,0 0,1 1. KØNG C. Jepersen: 0,8 0,0
0,1 0,0 Ban & ung 0,0 0,3
0,4 0,5 2,0 1,0
rene de regendrevis orale
0,8 1,7 Bricewaterhouse&oopers 1,9 1,0
0,0 0,8 HENEN CIGSJESpersen! 1,0 0,0
0,1 0,0 Enns &ÆY OG ung 0,0 0,3
0,9 2,5 i 2,9 1,3
BB rronorardti] generalforsamlingsvalgt
i3 | 30 frevisordifalt 449 23

 

 

 

 

 

 

7002 qe4susassg 50 -U33DU0OyY

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

Moderselskabet Koncernen

2003 2004 2004 2003
mBUR mEUR mEUR mEUR
42,8 127,8 0,0 0,0
(0,1) (10,7) 0,0 0,0
(1,4) (11.9) 0,0 0,0
41,3 105,2 0,0 0,0
0,0 0,0 0,1 0,0

0 | 0 on) | 0

10,5 23,8 0,0 0,0
0,0 8,2 0,0 0,0
1,9 3,2 10,4 2,7

12,4

2,7
1,9
16,9

13,5
1,1

37

18,3

18,3

18,3

(6,1)

 

 

35,2

9,6
0,0
23,2

25,6
0,3
(38,2)

12,3

12,3

12,3

(3,1)

 

 

 

10,4

0,0
11,6
39,3

50,9

25,6
0,3
(37,7)

11,8

11,8

11,8

10,3

 

 

2,7

0,0
4,7
19,5

24,2

13,5
1,1
3,7

ss

18,3

18,3

18,3

8,6

 

 

9

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
Brggn der ef orn mme 30,0% 30,0%
Resulecimetafdskatgtraltidligerejag 0,0% 2,1%
KSkatreefre ke er É
4,0% (0,8)%
(9,0)% 0,6%
ikkelfradragsberettigede 0,0% 0,1%
iiløjeref(tavere)skatteprocentgijudenland ej
(Skeldatterirksomhededogifasteldrifissteder … (10% ft 20%
24,0 34,0
Immaterielle anlægsaktiver
Moderselskabet
Udviklings-
Færdiggjorte projekter
udviklings- under
projekter Goodwill Software udførelse I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 71,5 0,0 0,0 14,1 85,6
Tilgang ved virksomhedskøb 0,0 19,2 0,0 0,0 19,2
Tilgang 20,2 0,0 0,0 71,3 91,5
Kostpris 31. december 91,7 19,2 0,0 85,4 196,3
Afskrivninger 1. januar 38,3 0,0 0,0 0,0 38,3
Årets afskrivninger 15,3 0,8 0,0 0,0 16,1
Afskrivninger 31. december 53,6 0,8 0,0 0,0 54,4
Regnskaåbsmæssig værdi 31. december 38,1 18,4 0,0 85,4 141,9
Afskrives over 3-5 år 5-20 år 5 år — —

 

v002 qe4sudassse 50 -U13>U0y

10

Noter til Koncern- og årsregnskabet

Immaterielle anlægsaktiver (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Udviklings-
Færdiggjorte projekter
udviklings- under
projekter Goodwill Software udførelse I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 72,8 16,4 0,0 14,1 103,3
Kursregulering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Tilgang ved virksomhedskøb 68,2 329,4 8,4 37,0 443,0
Tilgang 0,5 0,0 0,1 38,3 38,9
Afgang 0,0 (0,1) (0,1) 0,0 (0,2)
Overført 4,0 0,0 0,0 (4,0) 00
Kostpris 31. december 145,5 345,7 8,4 85,4 585,0
Afskrivninger 1. januar 38,5 5,7 0,0 0,0 44,2
Kursregulering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Tilgang ved virksomhedskøb 21,9 14,4 6,1 0,0 42,4
Årets afskrivninger 30,5 17,2 1,5 0,0 49,2
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0,0 0,0 (0,1) 0,0 (0,1)
Afskrivninger 31. december 90,9 37,3 7,5 0,0 135,7
Regnskabsmæssig værdi 31. december 54,6 308,4 0,9 85,4 449,3
Afskrives over 3-5 år 5-20 år 5 år -— -
Materielle anlægsaktiver
Moderselskabet Andre
anlæg, Materielle
Produk- drifts- — anlægsakti-
Grunde og tionsanlæg materielog ver under
bygninger og maskiner inventar udførelse I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 134,3 160,4 41,5 17,6 353,8
Tilgang 10,5 6,3 4,1 0,0 20,9
Afgang 0,0 (0,1) (2,0) (0,8) (2,9)
Afgang ved koncernintern omstrukturering 0,0 (150,0) (18,1) (7,4) (175,5)
Overført 1,6 3,3 (0,9) (4,0) 0,0
Kostpris 31. december 146,4 19,9 24,6 5,4 196,3
Opskrivning i 1989 1,4 0,0 0,0 0,0 1,4
Afskrivninger 1. januar 20,3 78,2 20,1 0,0 118,6
Årets afskrivninger 5,0 3,9 5,0 0,0 13,9
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0,0 (0,2) (2,0) 0,0 (4,9)
Tilbageførte afskrivninger på afgang
ved koncernintern omstrukturering 0,0 (73,5) (12,0) 0,0 (82,8)
Overført (2,5) 0,9 1,6 0,0 0,0
Afskrivninger 31. december 22,8 9,3 12,7 0,0 44,8
Regnskabsmæssig værdi 31. december . 125,0 10,6 11,9 5,4 152,9
Heraf indgår finansielt leasede aktiver med 22,4 0,0 6,5 0,0 28,9
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år - -

 

Noter til Koncern- og årsregnskabet

10 Materielle anlægsaktiver (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernen Andre
anlæg, Materielle
Produk- drifts-  anlægsakti-
Grunde og tionsanlæg materiel og ver under
bygninger og maskiner inventar udførelse l alt
mEUR " mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 161,0 237,4 64,9 18,2 481,5
Kursregulering (1,7) (5,2) (0,7) 0,0 (7,6)
Tilgang ved virksomhedskøb 77,9 47,9 94,9 2,5 223,2
Tilgang 20,7 34,6 24,8 8,5 88,6
Afgang 0,0 (26,3) (16,0) 0,0 (42,3)
Overført 0,0 (10 29,6 (18,6) (0,1)
Kostpris 31. december 257,9 ; 277,3 197,5 10,6 743,3
Opskrivning i 1989 1,4 0,0 0,0 0,0 1,4
Afskrivninger 1. januar 27,1 107,4 27,2 0,0 161,7
Kursregulering (0,3) (3,4) (0,5) 0,0 (4,2)
Tilgang ved virksomhedskøb 8,4 9,6 54,9 0,0 72,9
Årets afskrivninger 9,1 37,3 32,3 0,0 78,7
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0,0 (19,8) (13,5) 0,0 (33,3)
Overført 00 . " (8,8) 8,8 0,0 0,0
Afskrivninger 31. december 44,3 122,3 109,2 0,0 275,8
Regnskabsmæssig værdi 31. december 215,0 155,0 88,3 10,6 468,9
Heraf indgår finansielt leasede aktiver med 27,2 3,6 10,9 0,0 41,7
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år - -
2004
mEUR
Seneste ejendomsvurdering danske ejendomme 83,1
Forskel på ejendomsværdi og bogført værdi på nyerhvervede
ejendomme samt ny- og ombygninger, der ikke er omvurderet, udgør 12,2
Regnskabsmæssig værdi af udenlandske ejendomme udgør 45,9

v002 qe4su3assse 30 -U13>U0)

Noter til Koncern- og årsregnskabet

Finansielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskabet
Tilgodeha-
Kapitalandele vender hos Kapitalandele Andre
i tilknyttede tilknyttede i associerede værdipapirer,
virksomheder virksomheder virksomheder  deposita m.v. I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR

Kostpris 1. januar 66,2 5,3 0,7 2,8 75,0
Tilgang ved virksomhedskøb 391,6 0,0 0,0 0,0 391,6
Tilgang 524,2 0,0 0,0 0,0 524,2
Afgang 0,0 (5,3) 00 (0,4) (5,7)
Kostpris 31. december 982,0 0,0 0,7 2,4 985,1
Værdireguleringer 1. januar 96,3 0,0 (0,2) 0,0 96,1
Valutakursreguleringer (2.0) 0,0 0,0 0,0 (2,0)
Tilbageførte værdireguleringer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Årets resultatandele før skat 127,8 0,0 0,0 0,0 117,8
Skat af resultatandele (7,2) 0,0 0,0 0,0 (7,2)
Udbytte (15,1) 0,0 0,0 0,0 (15,1)
Afskrivning af goodwill (11,9) 0,0 0,0 0,0 (2,7)
Ændring af intern avance (10,7) 0,0 0,0 0,0 (10,7)
Værdireguleringer 31. december 177,2 0,0 (0,2) 0,0 177,0
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1.159,2 0,0 0,5 2,4 1.162,1
Resterende positivt forskelsbeløb, der
indgår i ovenstående regnskabsmæssige
værdi udgør pr. 31. december 274,5
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder specificeres således:
Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas Americas A/S Randers, Danmark tDKK 41.000 100%
Vestas Central Europe A/S Randers, Danmark tDKK 57.000 100%
Vestas Northern Europe A/S Randers, Danmark 1DKK 14.000 100%
Vestas Asia Pacific A/S Randers, Danmark tDKK 33.000 100%
Vestas Mediterranean East A/S Randers, Danmark tDKK 14.000 100%
Vestas Mediterranean West A/S Randers, Danmark tDKK 49.100 100%
Vestas Nacelles A/S Randers, Danmark tDKK 343.000 100%
Vestas Blades A/S Randers, Danmark tDKK 91.000 100%
Vestas Control Systems A/S Randers, Danmark tDKK 11.000 100%
Vestas Towers A/S Randers, Danmark tDKK 55.000 100%
NEG Micon A/S Randers, Danmark tDKK 267.110 100%
Wind Power Invest A/S Ringkøbing, Danmark tDKK 25.000 100%
Vestas Technology UK Limited Isle of Wight, England tGBP 90 100%
Vestas 1 A/S (uden aktivitet) Randers, Danmark tDKK 500 100%
Vestas 2 A/S (uden aktivitet) Randers, Danmark tDKK 500 100%
Vestas 3 A/S (uden aktivitet) Randers, Danmark tDKK 500 100%
Vestas 4 A/S (uden aktivitet) Randers, Danmark tDKK 500 100%
Kapitalandele i associerede virksomheder specificeres således:
Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas RRB India Ltd. New Delhi, Indien tINR 56.200 49%

Noter til Koncern- og årsregnskabet

11 Finansielle anlægsaktiver (fortsat)

 

 

 

 

 

Koncernen
Tilgodeha-
Kapitalandele vender hos Andre Andre
i associerede associerede tilgode- værdipapirer,

virksomheder virksomheder havender  deposita m.v. I alt
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
Kostpris 1. januar 1,8 0,8 2,7 3,0 8,3
Kursregulering 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Tilgang ved virksomhedskøb 2,7 0,6 3,4 1,7 8,4
Tilgang 0,2 0,0 0,8 0,2 1,2
Afgang 0,0 0,0 (0,8) (0,9) (1.7)
Kostpris 31. december 4,7 1,4 6,1 4,0 16,2
Værdireguleringer 1. januar (1,3) (0,8) (1,4) 0,0 (3,5)
Kursregulering (0,1) 0,0 0,0 0,0 (0,1)
Tilgang ved virksomhedskøb (0,3) 0,0 0,0 0,0 (0,3)
Renter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Årets nedskrivninger (0,2) 0,0 (0,2) 0,0 (0,4)
Tilbageførte nedskrivninger 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Værdireguleringer 31. december (1,9) (0,8) (1,6) 0,0 (4,3)
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2,8 0,6 4,5 4,0 11,9

 

Kapitalaridele i associerede virksomheder specificeres således:

 

Navn Hjemsted Selskabskapital Stemme- og ejerandel
Vestas REB India Ltd. New Delhi, Indien tINR 56.200 49,0%
Pecsa, Plantas E licas De

Canarias Sociedad An nima Las Palmas, Spanien tEUR 1.496 49,8%
Planta E lica Europea S.A. Tarifa, Spanien tEUR 1,199 44,0%
BWETA Assoc. Californien, USA tUSD 5.000 22,5%
Windco, LLC Californien, USA tUSD 39 38,0%
Åltamont Infrastructure Company, LLC Californien, USA tUSD - 38,0%

Følgende virksomheder prorata konsolideres:

 

Green Ridge Power LLC Californien, USA tUSD 2.891 50,0%
Green Ridge Services LLC Californien, USA tUSD 1.596 50,0%
Windpower Partners 1992, L.P. Californien, USA tUSD - 50,0%
Windpower Partners 1991-2, L.P. Californien, USA tUSD - 50,0%

7002 qexysusassie 30 -U13D>U0y

     

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR

 

10,4
28,8
83,7

0,0

ea

122,9

261,6

0,0

261,6

23,5

 

40,2
0,0
0,0
0,0

(1,3)
2,2

um E

14,1
(0,7)
(0,2)
28,0
(0,1)
0,0

 

41,1

0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0

 

0,0

41,1

 

 

0,0
0,1
0,9
0,0

DE

1,0

0,0

0,0

41,2

0,0
(21,7)

0,0

3,2
(19,5)

3,2

3,2
0,0
0,0
0,0
0,0
0.0

 

3,2

 

0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0

 

 

 

 

242,4
77,2
112,5

3,9

4360

810,5
(225,2)

585,3

33,4

50,2
(0,1)
0,0
3,0

3,3
0,0
0,0
22,5
0,0
0,0

 

1,4
0,0
17,3
0,0
27,5
28,9

75,1

49,3

 

70,3
33,9
88,9

0,0

 

193,1

514,9
177,4

337,5

23,5

 

44,2
0,6
0,0

(1,3)

(1,3)

7,9

50,1

14,0
(1,5)
(0,2)
37,4
(0,1)

0,5
50,1

0,1
0,6
1,2
0,5
5,8
6,7

 

 

 

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
37,7 42,8 EKGazantinensættelserkldjanuarg 97,4 85,4
0,2 0,0 orme vinksomhedskøbj 86,3 0,1
0,0 0,0 (1,5) (2,9)
0,0 (42,8) EPS VARE reen 0,0 0,0
10,7 0,0 (Aretsjhensættelsen SE 105,8 69,0
(5,8) 0.0 [Ace stFonb ug] Ha …(121.0) (54,2)
42,8 0,0 CarantihensættelserssJdecem be rRReR 167,0 97,4
kornfaldstidspunkternelforgarantig
(hensættelserneji ogventesfatiblivet
26,1 0,0 (Gaard 103,5 58,4
16,7 0,0 .dæ 59,5 39,0
0,0 0,0 (STårg 4,0 0,0
44,8 0,0 me 167,0 97,4
(Andrejhensættelseri .
0,0 16,8 (Andrejhensættelse løj anu are 16,8 0,0
16,8 44,9 Aresihensættelsen 44,9 16,8
0,0 (36,9) i klles (36,9) 0,0
Re EN
BO 50) (5,0) 0,0
168 | 197 (Andrejhensættelserg3lødece mberåll HH 197 | 168
ikonfaldstidspunkterneforandre)
(hensættelserforventesfatb live egl
6,1 7,4 i 7,4 6,1
10,7 12,3 12,3 10,7
16,8 19,7 19,7 16,8
ØERensionsfonpligtelsen i
0,0 0,0 ÆIVettopensionsfonpligtelseRl BÆR 1,2 0,0
É SERENE sy edb
0,0 0,0 (virksom he dip rask frelse En 0,0 1,5
0,0 0,0 SE Kunscegt ke 0,0 (0,1)
0,0 0,0 - Ares homemoker 0,0 0,4
0,0 0,0 (Asersfonbrugi : 0,0 (0,6)
Jettopensionsforpligtelse
0,0 0,0 ipråslldecember 1,2 1,2

 

 

bose mes eden]
Boesen nm NR ErtNDed henundern
fnr reen Me VEDR SR SEES
(afkasttatgpensionsmidle rn AR n/on

 

 

 

 

vYO0Z geysudassig 30 -U12DU0y

Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

Nioderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
52,1 89,5 92,9 55,6
2,6 6,5 8,7 4l

54,7

48,9

47

101,0

7,3

108,3

81,3

96,0

353,3
16,4

369,7

442,8
22,9

LL SÆDER

465,7

99,7

101,6

379,5
22,5

ed

402,0

472,4

31,2

503,6

101,1

59,7

50,0

4,9

54,9

105,6

9,0

114,6

81,3

 

 

 

 

 

 

 

 

19  Langfristede gældsforpligtelser (fortsat)

Forpligtelser fra finansiel leasing:

Af langfristede gældsforpligtelser vedrører følgende finansielt leasede aktiver:

 

 

 

Moderselskabet
2004 2003
Regnskabs- Regnskabs-
Leasing- mæssig Leasing- mæssig
ydelse Rente værdi ydelse Rente værdi
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
0-1 år 4,6 0,9 3,7 71 1,8 5,3
1-5 år 9,8 2,8 7,1 16,9 5,4 11,5
5 år 28,3 7,7 20,6 33,6 11,9 21,7
42,7 11,4 31,4 57,6 19,1 38,5

 

Vejet effektiv rentesats pr. balancedagen 2,9% 3,1%

Noter til Koncern- og årsregnskabet

19  Langfristede gældsforpligtelser (fortsat)

Koncernen

 

 

 

 

2004 2003
Regnskabs- Regnskabs-
Leasing- mæssig Leasing- mæssig
ydelse Rente værdi ydelse Rente værdi
mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR mEUR
0-1 år 8,9 1,6 7,3 7,1 1,8 5,3
1-5 år 18,8 3,7 15,1 16,9 5,4 11,5
5 år 28,8 7,7 21,1 33,6 11,9 21,7
56,5 13,0 43,5 57,6 19,1 38,5
Vejet effektiv rentesats pr. balancedagen 3,2% 31%

Moderselskabets og Koncernens finansielle leasingaftaler vedrører i det væsentligste administrations- og produktions-
bygninger, servicebiler og edb-udstyr.

 

 

 

Moderselskabet Koncernen
2003 2004 2004 2003
mEUR mEUR mEUR mEUR
ERR SEERE
er sonal udeittertidgonfe gende
180,0 26,6 Lemargr gør . 359,5 266,7
8,1 0,0 ER . BÆK; 13,7 11,4
1,2 2,9 iVederlagttilidinektionfimoderselsKabe 2,9 12
0,3 0,3 Vederlagitilbestyre Is SN 0,3 0,3
1,5 0,3 (Andnefudeifterdtilisocialfsikringi 21,8 72
191,1 30,1 398,2 286,8
formerne
4.085 479 9.449 6.394

 

 

 

 

 

 

 

v002 qe4susaJsse 30 -U33JU 04

EJ Noter til Koncern- og årsregnskabet

20 Medarbejderforhold
Bestyrelsen, direktionen og ledende medarbejdere er omfattet af et warrantprogram. Formålet hermed er at sikre fælles
mål hos ledelse, medarbejdere og aktionærer samt at fastholde og tiltrække medarbejdere. Retserhvervelsen er betinget
af, at warranthaveren er ansat i uopsagt stilling eller er bestyreisesmediem i Vestas.
Primo 2003 bestod det eksisterende incitamentsprogram af i alt 372.926 warrants.

Der er ikke tildelt warrants i 2003, men der udgår 3.500 stk. Der er ikke tildelt warrants i 2004, men der udgår 259.426 stk.

De resterende 110.000 stk. warrants fra tildelingen andet halvår 2002 kan udnyttes i perioden 1. april 2004 - 1. april
2005 til kurs 15,3 EUR.

 

 

Ledende Gns. udnyt- Gns. forventet

Bestyrelse Direktion medarbejdere I alt telseskurs restløbetid

Antal Antal Antal Antal EUR År

Udestående pr. 1. januar 2003 30.506 95,612 246.808 372.926 45,8 1,4
Tildelt 2003 - - - - -
Udgået i 2003 - - 3.500 3.500 15,3
Udnyttet i 2003 - - - - -

Udestående pr. 31. december 2003 30.506 95.612 243.308 369.426 46,0 0,6

Tildelt 2004 - - -
Udgået 2004 22.506 68,112 168.808 259.426 59,1
Udnyttet 2004 - - - - -

 

 

 

 

Udestående pr. 31. december 2004 8.000 27.500 74.500 110.000 15,3 0,3
Ledende
Bestyrelse Direktion medarbejdere I alt
tEUR (EUR (EUR tEUR
Markedsværdi pr. 31. december 2003 27 96 261 384
Markedsværdi pr. 31. december 2004 Q 0 0 0

 

Udestående ultimo pr. tildeling
Tildelt andet halvår 2002 110.000

110.000

Markedsværdien af warrantprogrammet er beregnet på basis af Black-Scholes modellen for værdiansættelse af optioner
korrigeret for ,udvanding” af aktiekapitalen. Følgende forudsætninger er anvendt til beregning af værdien ultimo 2004:
En markedskurs på 8,8 EUR, dividende pr. aktie på 0 EUR, volatilitet på 35%, risikofri rente på 2,1% og en forventet
restløbetid på 0,3 år.

21

22

Noter til Koncern- og årsregnskabet El

Segmentoplysninger
Koncernen 2004

Resultat før

 

 

Netto- finansielle Segment- Segment-

omsætning poster aktiver forpligtelser

mEUR mEUR mEUR mEUR

Europa 1.695,2 (4,9) 2.010,6 872,4
Verden i øvrigt 866,0 (4,1) 195,8 174,8
2.561,2 (9,1) 2.206,4 1.047,2

 

Koncernen 2003

Resultat før

 

 

Netto- finansielle Segment- Segment-

omsætning poster aktiver forpligtelser

mEUR mEUR mEUR mEUR

Europa 1.205,3 57,1 979,2 427,5
Verden i øvrigt 447,2 17,1 166,9 46,2
1.652,5 74,2 1.146,1 473,7

 

Nærtstående parter

Vestas koncernen er opbygget med Vestas Wind Systems A/S som moderselskab tilknyttet en række 100% ejede datter-
selskaber og associerede selskaber. Datterselskaberne er organiseret i 4 globale produktionsenheder og 6 regionale salgs-
og serviceenheder, Moderselskabet udvikler vindmøller, der produceres i de globale produktionsenheder og afsættes

igennem de regionale salgs- og serviceenheder,

Samhandlen inden for Koncernen mellem selskaberne omfatter således køb og salg af delelementer til vindmøller

(naceller, tårne, vinger, styringer m.v.) og hermed beslægtede aktiviteter i form af assistance vedrørende service M.v.

De associerede selskaber omfatter Vestas RRB India Ltd. med 49% ejerandel samt en række selskaber med drift af vind-

møller som hovedformål.

Grundlaget for samhandel med det associerede selskab Vestas RRB India Ltd. er tidligere overførsel af viden om Vestas
Teknologi samt salg af delkomponenter, som gør det associerede selskab i stand til at producere vindmøller i overens-
stemmelse med Vestas Teknologien.

Herudover omfatter samhandelen med Vestas RRB India Ltd. tillige i mindre omfang assistance fra moderselskabets
udviklingsafdeling og assistance i form af service m.v. Samhandelen foregår på markedsvilkår. Af konkurrencemæssige
årsager oplyses disse omsætninger ikke, men den samlede omsætning andrager mindre end 2% af Koncernens samlede

omsætning.

Herudover har der ikke i årets løb bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, samt

normalt ledelsesvederlag, været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion eller andre nærtstående parter.

v00z qeysusassseg 50 -U43DU 04

23

24

Noter til Koncern- og årsregnskabet

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

Moderselskabet

Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve for nominelt 31,3 mEUR i
grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæssige
værdi af disse pantsatte aktiver udgør 102,6 mEUR pr. 31. december 2004. Den samlede prioritetsgæld udgør 96,0 mEUR
pr. 31. december 2004.

Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt 49,9 mEUR, der giver pant i ovenstående
ejendomme. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i selskabets besiddelse.

Koncernen

Til sikkerhed for Koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve for nominelt 77,2 mEUR i
grunde og bygninger, tekniske anlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Den regnskabsmæssige
værdi af disse pantsatte aktiver udgør 151,2 mEUR pr. 31. december 2004. Den samlede prioritetsgæld udgør 101,6 mEUR
pr. 31. december 2004. Herudover er der givet pant for nominelt 4,6 mEUR i enkelte af Koncernens øvrige materielle
anlægsaktiver, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2004 udgør 1,4 mEUR.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve på i alt 49,9 mEUR, der giver pant i ovenstående

ejendomme. Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i Koncernens besiddelse.

Til sikkerhed for kreditfaciliteter har Koncernen afgivet transport i likvide beholdninger og omsætningsaktiver i øvrigt
for 38,6 mEUR.

Kontraktlige forpligtelser

Moderselskabet
2004 2003
mEUR mEUR
Leasingforpligtelisen vedrørende operationel leasing omfatter leasede
bygninger og forfalder: ”
Inden for I år 4,3 4,1
Mellem I og 5 år ' 18,1 17,7
Efter 5 år 5,7 10,4

 

28,1 32,2

 

24

25

Noter til Koncern- og årsregnskabet

Kontraktlige forpligtelser (fortsat)

Koncernen

 

2004 2003
mEUR mEUR
Leasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing omfatter leasede
bygninger samt biler og forfalder:
Inden for 1 år 12,7 9,9
Mellem 1 og 5 år 42,0 40,7
Efter 5 år ' 41,7 77,2
96,4 127,8

 

Koncernen har indgået kontrakter om levering af tekniske anlæg i 2005 til en værdi af ca. 6,8 mEUR.

Eventualforpligtelser

Moderselskabet
Afgivne arbejds- og betalingsgarantier m.v. udgør 171,3 mEUR.

Herudover har moderselskabet som led i sædvanlig drift stillet arbejdsgarantier i forbindelse med projektleverancer i
dattervirksomheder.

Selskabet har afgivet kaution for tilknyttede virksomheders bankgæld max. 84,2 mEUR samt afgivet kaution for låne-
finansiering og sikkerhedsstillelser i vindkraftprojekter for 0,6 mEUR.

Koncernen

Afgivne arbejds- og betalingsgarantier m.v. udgør 759,7 mEUR.

Koncernen har afgivet kaution for lånefinansiering og sikkerhedsstillelser i vindkraftprojekter for 0,6 mEUR.

7002 qe4su3assseg 30 -U13DU0)4

26

Noter til Koncern- og årsregnskabet

Finansielle instrumenter, renterisici og kreditrisici
Moderselskabet og Koncernen

Valutaterminsforretninger, netto salg/køb ()

 

 

Kontrakt- Ikke real.

beløb Værdi til gevinst/ Udskudt
opgjort til valutakurser tab () pr. resultat- Forfalds-
aftalekurser pr. 31.12.04 31.12.04 føring perioder

mEUR mEUR mEUR mEUR
USD (33,7) (33,7) 0,0 0,0 jan. - juli 2005
USD 204,9 197,2 7,7 2,2. jan. 2005 - nov. 2006
SEK (6,7) (6,7) 0,0 0,0 Jan. 2005
SEK 3,3 3,3 0,0 0,0 jan. - marts 2005
NOK 13,3 13,3 0,0 0,0 jan. 2005
CAD (6,1) (6,1) 0,0 0,0 jan. 2005
CAD 1135 - 108,1 5,4 5,4. feb. 2005 - april 2006
AUD 76,6 77,0 (0,4) (0,2) jan. 2005 - feb. 2006
GBP 164,2 160,9 3,3 3,3 jan. - nov. 2005
EUR (690,8) (690,8) 0,0 0,0 jan. 2005 - nov. 2006
INR 31,6 31,4 0,2 0,2 feb. - aug. 2005
DKK 222,1 222,2 (0,1) 0,0 jan. 2005

92,2 76,1 16,1 10,9

 

vrige finansielle instrumenter

Der er endvidere til afdækning af valutarisici indgået valuta put-optioner med et kontraktbeløb på 287,8 mUSD
(211,6 mEUR) med udløb i 2005. Dagsværdien er positiv med 1,3 mEUR.

Med henblik på at reducere Koncernens renterisiko på variabelt forrentede lån er der indgået renteswaps, hvorved variable
rentebetalinger konverteres til faste rentebetalinger. Den beregningsmæssige hovedstol udgør 174,2 mEUR og udløber
således:

2006-2008: tEUR 110.000

2010-2012: tEUR 52.821

2018-2022: tEUR 11.377

Endvidere er der indgået en rentecollar med beregningsmæssig hovedstol på 30,0 mEUR med udløb i 2006.

Dagsværdien pr. 31. december 2004 er negativ med 5,2 mEUR. Heraf er 2,5 mEUR indregnet i egenkapitalen.

Ovenstående finansielle instrumenter er indgået til reduktion af moderselskabets og Koncernens valutakursrisiko på ind-

gåede ordrer, tilgodehavender og gæld samt til reduktion af Koncernens renterisiko.

26

27

Noter til Koncern- og årsregnskabet

Finansielle instrumenter/renterisici og kreditrisici (fortsat)

Renterisici

I] nedenstående oversigt er angivet de aftalemæssige revurderings- og indfrielsestidspunkter vedrørende Koncernens

finansielle forpligtelser.

Revurdering-/ forfaldstidspunkt

 

 

Heraf fast Effektiv
lår. 1-5 år 5 år forrentet rente %
mEUR mEUR mEUR mEUR
Gæld til realkreditinstitutter (8,7) (33,0) (59,9) 14,9 3,7%
Kreditinstitutter (22,5) (338,3) (41,2) 31,8 2,9%
Bankgæld (78,7) 0,0 0,0 0,0 2,8%
Leje og operationel leasing (12,7) (42,0) (41,7) 0,0 3,3%
46,7

(122,6) (413,3) (142,8)

 

Kreditrisici

Koncernen modtager i en række tilfælde sikkerhed for salg på kredit, og modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af en

eventuel nødvendig nedskrivning til imødegåelse af tab. Sådanne sikkerheder kan bestå af finansielle garantier m.v.

Koncernens maksimale kreditrisici uden hensyntagen til modtaget sikkerhed andrager 1.475,9 mEUR.

Pengestrømsopgørelse - reguleringer

 

2004 2003
mEUR mEUR
Årets af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle anlægs-

aktiver inklusive avance og tab ved salg af anlægsaktiver 127,1 68,1
Andel af associerede virksomheders resultat før skat 0,1 0,0
Hensat til garantier, netto ' (15,2) 14,8
Hensat, til pensionsforpligtelser 0,0 (0,2)
Hensat til andre forpligtelser 2,9 16,8
Minoritetsinteresser 1,3 0,0
Valutakursreguleringer 5,2 (2,9)
Finansielle indtægter (10.4) (2,7)
Finansielle omkostninger 50,9 24,1
Selskabsskat (11,8) 18,3
150,1 136,3

 

v00Z qey4suZassg 30 -U13>U0)

28

29

30

[86 | Noter til Koncern- og årsregnskabet

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse - ændring i driftskapital
2004 2003
mEUR mEUR
Ændring i varebeholdninger (13,6) 35,9
Ændring i tilgodehavender (248,2) (97,6)
Ændring i leverandører af varer og tjenesteydelser,
forudbetalinger fra kunder og anden gæld 171,9 72,9
(89,9) 11,2
Køb af virksomhed
2004 2003
mEUR mEUR
Anlægsaktiver 283,8 11,7
Likvide beholdninger 31,0 1,1
Øvrige omsætningsaktiver 540,0 13,5
Hensatte forpligtelser (89,3) (2,2)
Langfristet gæld (214,6) (8,6)
Kortfristet gæld (426,5) (13,9)
Nettoaktiver 124,4 1,6
Goodwill 286,4 11,1
Anskaffelsessum 410,8 12,7
Likvide beholdninger
2004 2003
mEUR mEUR
Sikringskonti 56,5 0,0
Øvrige likvide beholdninger 136,2 20,4
192,7 20,4

 

 

Bruttomargin

 

 

Overskudsgrad før afskrivninger
(EBITDA)

 

 

Overskudsgrad (EBIT)

 

 

Afkastningsgrad I

 

 

Afkastningsgrad 2 (ROCE)

 

 

NettoArbejdsKapital

 

 

Soliditetsgrad

 

 

Forrentning af egenkapital

 

 

Resultat pr. aktie

 

 

Vækst i resultat pr. aktie

 

 

Indre værdi pr. aktie

 

 

Kurs/indre værdi

 

 

P/E-værdi

 

 

Pengestrømme fra drift pr. aktie

 

 

Gearing

 

 

Udbytte pr. aktie

 

 

 

Payout ratio

 

 

Forklaring af nøgletal

Bruttoresultat
100

 

Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster og afskrivninger

 

100
Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster 100
Nettoomsætning

Resultat før finansielle poster 100

Gennemsnitlige operative aktiver

Resultat før finansielle poster + finansielle indtægter

 

100

Gennemsnitlig arbejdende kapital

Varebcholdninger + tilgodehavender - aktiverede skatter -

forudbetalinger - leverandørgæld - anden gæld

Egenkapital ultimo
—— 100
Samlede aktiver

Ordinært resultat efter skat 100
Gennemsnitlig egenkapital

Ordinært resultat efter skat

 

Gennemsnitligt antal aktier

Ændring i resultat pr. aktie
————————— 100

Resultat pr. aktie primo

Egenkapital ultimo

 

Antal aktier ultimo

Børskurs ultimo

Indre værdi ultimo

Børskurs ultimo

Resultat pr. aktie

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Gennemsnitligt anial aktier

Rentebærende passiver ultimo

 

100
Egenkapital ultimo

Udbytteprocent x aktiens pålydende værdi
100

 

Samlet udbyttebetaling
- 100

 

Årets resultat

Operative aktiver omfatter aktiver i alt fratrukket likvider samt finansielle anlægsaktiver.
Arbejdende kapital omfatter passiver i alt fratrukket ikke rentebærende passiver.

7002 qe4susasssg 30 -U13DJUOY

El Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2004 for Vestas Wind Systems A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav
Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabs-
praksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige. Vi finder endvidere den samlede præ-
sentation af årsrapporten retvisende. Årsrapporten giver derfor efter vor opfattelse et retvisende billede af Koncernens
og moderselskabets aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet af Koncernens og moderselskabets aktivite-

ter og Koncernens pengestrømme.

Den supplerende beretning omfattende miljøredegørelsen for Vestas Wind Systems A/S giver et retvisende billede inden

for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer herfor.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse,

Randers den 30. marts 2005

  

konomidirektør (( Teknologidirekår (CTO)

0) n
Jens Anders ense "Il ndersen

Salgsdirektør (CSO) Produktionsdirektør (CPO)

  
  

 

Å ederSe Kim Hvid Thomsen

Trine ig; 2, Jooredernen

nd Åge D. Andersen

  

uno Rasmussen

 
 
  

 
  

—

   

Rasmussen Jørn Ankær Thoynsen

Freddy Frandsen ss]
re

Torsten Eri

Revisionspåtegning EJ

Til aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S

Vi har revideret årsrapporten for Vestas Wind Systems A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004, der aflægges
efter årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Revisionen har ikke omfattet proforma regnskabstal og den supplerende
beretning, Miljøredegørelse 2004, side 92-107.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på,grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion

om årsrapporten.

Efter aftale med selskabets ledelse har PricewaterhouseCoopers udført gennemgang af den supplerende beretning,
Miljøredegørelse 2004, og har afgivet særskilt erklæring herom på side 106.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelæg-
ger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig
fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte
beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de
væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor

opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og selskabets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af Koncernens og selskabets aktiviteter og Koncernens pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledning-

er og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Herning, den 30. marts 2005

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

MEV, GÅ EM
odahl

Carsten Gerner Niels Jørge

Statsaut. revisor Stå tjrevisor

Århus, den 30. marts 2005

KPMG C.Jespersen

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
laus

onfeldt

  
 

Statsaut. jé Statsaut. revisor

vOOZ qexsu3assse 20 -U13>U0)%

 

 

 

46 stk, V66-1,75 MW vindmøller opstillet på Lake Bonney siten, Australien

 

 

 

Miljøredegørelse 2004

Ledelsens miljøberetning

 

Et af de projekter, Vestas har gennemført på det australske marked, er opstillingen af 46 stk. V66-1,75 MW vindmøller ved Lake Bonney søen i nærheden af
byen Mount Gambier i det sydlige Australien.

Ledelsens miljøberetning

Formålet med miljøredegørelsen er at rapportere og
dokumentere miljø- og arbejdsmiljøforhold hos Vestas
Wind Systems A/S. Miljøredegørelsen beskriver Vestas'
overordnede målsætninger med miljø- og arbejdsmiljøar-
bejdet. Dataopgørelse og opnåede resultater for 2004 præ-
senteres, og udvalgte områder uddybes i artikler om Vestas.
Derudover beskrives forventninger til fremtiden inden for
miljø og arbejdsmiljø.

Miljø- og arbejdsmiljøpolitikken
gælder alle aktiviteter

Vestas udvikler og fremstiller vindkraftsystemer, der pro-
ducerer vedvarende energi til forbrugere over hele verden.
Vestas har leveret 2.784 MW i 2004. Disse møllers årlige el-
produktion svarer til ca. 2,1 million danske husstandes årlige
el-forbrug.” Den årlige el-produktion fra de leverede møl-
ler svarer til en besparelse på ca. 4.009.000 tons CO, set i
forhold til elektricitet produceret i Europa, idet europæisk
elektricitet i gennemsnit udleder 548 gram CO,/kWh.?

Vestas” miljø- og arbejdsmiljøpolitik er revideret i 2004. De
væsentligste ændringer består i præciseringer af, at sikkerhed
har første prioritet og, at Vestas' globale aktiviteter så vidt
muligt skal være i overensstemmelse med dansk miljø- og
arbejdsmiljølovgivning som standard, dog under hensynta-
gen til nationale regler og kulturelle forskelle.

Miljø- og arbejdsmiljøpolitikken er gældende for alle akti-
viteter i Vestas koncernen, og det er Vestas' målsætning, at
alle medarbejdere arbejder med og efter det samme miljø-
og arbejdsmiljøledelsessystem. På denne måde sikrer
Koncernen, at miljø og arbejdsmiljø inddrages i processen
fra udvikling, fremstilling, salg og opstilling til servicering af
vindkraftsystemerne og derved medvirker til at skabe for-
bedringer til gavn for kunder, aktionærer, medarbejdere,

andre interessenter og miljøet.

Andelen af ansatte, der arbejder på et anlægsområde, som
er certificeret og medtaget i miljøredegørelsen, faldt i for-
bindelse med sammenlægningen med NEG Micon A/S.
Dette skyldes, at NEG Micon ikke havde certificerede miljø-
og arbejdsmiljøledelsessystemer samt miljørapportering i
samme udstrækning som Vestas, jf, figur 1 på side 93. '

Det er fortsat Vestas' målsætning, at alle Vestas aktiviteter
skal certificeres efter miljø- og arbejdsmiljøledelse standard-
erne ISO 14001 og OHSAS 18001. I tråd med målsætningen
er det tilfredsstillende, at yderligere 9% (svarende til 878 af
Vestas koncernens ansatte) arbejder på et anlægsområde, der
er certificeret efter ISO 14001, og yderligere 11% (svarende
til 1.065 af de ansatte) arbejder på et anlægsområde, der er
certificeret efter OHSAS 18001, jf. figur 2 og 3 på side 93.

Vestas arbejder fortsat mod, at den årlige miljøredegørelse
skal omfatte alle Koncernens anlægsområder, jf. figur 4 på
side 93. Det er således tilfredsstillende, at udbygningen er
fortsat, så miljøredegørelsen 2004 er udvidet med 16%

1 I ,Energistatisitk 2003", som er udgivet af Energistyrelsen, er elforbruget for en gennemsnitlig dansk husstand eksklusive el til opvarmning oplyst til

3,430 kWh pr. år.

2 Beregningen er baseret på ,Opdatering af UMIP-databasen”, arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 27, 2002.

 

 

Figur I: Før sammen- Efter sammen- Pr, 31.
lægningen lægningen december
() () 2004 ( )
ISO 14001 p | 71 48 57
OHSAS 18001 hk 64 40 51
Medtaget i miljø- 68 45 61
redegørelsen

 

 

 

 

Figuren viser udviklingen i omfanget af ISO 14001 og OHSAS 18001
certifikater samt miljøredegørelsen i 2004.

svarende til 1.608 medarbejdere. De nye anlægsområder
er nacellefabrikkerne i Galicien, Spanien, og Wynyard,
Australien, tårn- og nacellefabrikken i Campbeltown,
Skotland, vingefabrikken i Lauchhammer, Tyskland, samt
salgs- og serviceenheden i Husum, Tyskland. Nedenfor er
de anlægsområder, som er omfattet af miljøredegørelsen

2004, vist med angivelse af optagelsesår.

2000 Vestas Towers - Varde, Danmark
Vestas Nacelles - Viborg, Danmark
Vestas Nacelles — Ringkøbing, Danmark
Vestas Nacelles - Lem, Danmark
Vestas Blades - Lem, Danmark
Vestas Blades — Nakskov, Danmark
Vestas Blades — Skjern, Danmark
Vestas Control Systems - Lem, Danmark
Vestas Northern Europe og Vestas Blades -
Videbæk, Danmark
2002 Vestas Northern Europe - Falkenberg, Sverige
2003 Vestas Control Systems - Århus, Danmark
Vestas Mediterranean East, Vestas Blades og
Vestas Nacelles —- Taranto, Italien
Vestas Central Europe - Rheden, Holland
2004 Vestas Nacelles - Galicia, Spanien
Vestas Nacelles —- Wynyard, Australien
Vestas Towers og Vestas Nacelles —
Campbeltown, Skotland
Vestas Blades - Lauchhammer, Tyskland
Vestas Central Europe - Husum, Tyskland

Detaljeret information om miljø og arbejdsmiljø for de
enkelte anlægsområder, der er med i miljøredegørelsen,
findes på separate anlægsbeskrivelser. Anlægsbeskrivelserne
samt ander information om miljø og arbejdsmiljø kan

findes på www.vestas.com under menupunktet ,Miljø”.

Målsætninger

Overordnet har Vestas udpeget affald, energi, sygefravær,
arbejdsulykker og miljøforbedringer af produktet som de
væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold. Udviklingen i de
enkelte forhold følges løbende på alle relevante anlægs-
områder. På baggrund af dette arbejde bliver væsentlige

Ledelsens miljøberetning

Figur 2:

Procentde! af Vestas, der er ISO 14001
certificeret (målt i forhold til antal
medarbejdere)

€

ISO 14001
ISO 14001 certificeret i 2004
Planlagte ISO 14001 certifikationer i 2005

9%

 

OD 8

Ikke certificeret

 

Figur 3:

Procentdel af Vestas, der er OHSAS 18001

certificeret (målt i forhold til antal

medarbejdere)

OHSAS 18001
OHSAS 18001 certificeret i 2004
Planlagte OHSAS 18001 certifikationer i 2005

11%

   

40%

41%

GROOM

Ikke certificeret

 

"Figur 4:

Procentdel af Vestas, der er omfattet af
miljøredegørelsen (målt i forhold til antal
medarbejdere)

16%

   

45% 18%

20%
El Medtaget i miljøredegørelsen

CO Medtaget i 2004
Planlagt medtaget i 2005

CO Ikke medtaget

7002 2Sj210323p310(11W

Ledelsens miljøberetning

 

Vestas' miljø- og arbejdsmiljøpolitik er:

 

 

Vestas udfører miljø- og arbejdsmiljøpolitikken ved:

 

 

indsatsområder udpeget, og der er på alle relevante anlægs-
områder opstillet konkrete forbedringsmål.

Affaldsmængden og energiforbruget anses som væsentlige
miljøforhold på grund af de kvantitative omfang. Derfor
er det målsætningen at nedbringe såvel energiforbruget
som affaldsmængden. Endvidere ønsker Vestas at bidrage
til udbredelsen af vedvarende energi ved indkøb af vedva-
rende energi til egne aktiviteter, I 2004 udgjorde vedva-
rende energi 52% af Vestas' samlede energiforbrug.

Fokus på sygefravær og arbejdsulykker er et udtryk for, at
Vestas betragter sine medarbejdere som den vigtigste res-
source i arbejdet på at bevare positionen som verdens
førende leverandør af vindkraftsystemer.

Miljøforbedring af produktet skal ses som et ønske om på
langt sigt at nedbringe påvirkningen af det ydre miljø samt
at forbedre arbejdsmiljøet. Vestas ønsker at nå denne mål-
sætning ved hele tiden at udvikle mere effektive vindmøller
samt ved at indarbejde miljø- og arbejdsmiljømæssige hen-
syn i udviklingen af vindmøller. Dette gøres ved at se vind-
møllen i et livscyklusperspektiv under produktudviklings-
processen, hvor valg af teknologi blandt andet træffes på
baggrund af de miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger, der er
i alle faser af vindmøllens livscyklus.

Medarbejderinvolvering

Som den vigtigste ressource involveres medarbejdere i alle
faser af miljø- og arbejdsmiljøarbejdet. Lige fra identifika-
tion af miljø- og arbejdsmiljøaspekter til udarbejdelse af

handlingsplaner og fastsættelse af mål. Et af redskaberne i
dette arbejde er integreret produktudvikling, hvor medar-
bejdere på tværs af organisationen deltager i udviklingen af
vindkraftsystemerne for at sikre, at miljø- og arbejdsmiljø-

hensyn indgår i vurderingen af de enkelte løsningsforslag

sammen med øvrige beslutningsparametre.

Vestas er en international koncern, og involvering af med-
arbejdere sker under hensyntagen hertil. Lokale forhold
som kultur og lovgivning gør, at metoder til medarbejder-
involvering i vid udstrækning fastsættes lokalt. '

Leverandører

Vestas stiller store krav til miljø og arbejdsmiljø internt i
Koncernen, og det er derfor naturligt, at hensynet til miljøet
og arbejdsmiljøet også vurderes, når leverandører til Kon-
cernen vælges. Vestas forventer, at leverandører overholder
eksisterende lovgivning og agerer ansvarligt med hensyn
til miljø og arbejdsmiljø. Samtidig skal det understreges, at
Vestas anbefaler, at leverandører lader sig certificere i for-
hold til både kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøledelsesstan-
darder.

Udvalgte leverandører er desuden kontraktligt forpligtiget
til at overholde fastlagte etiske internationale regelsæt
samt Vestas” kemikalie- og materialenegativliste. Kemikalie-
og materialenegativlisten kan findes på www.vestas.com

under menupunktet ,, Miljø".

Hændelser

I 2004 blev Vestas ramt af to tragiske arbejdsulykker med
dødelig udgang. Vestas' ledelse hverken kan eller vil
acceptere, at medarbejdernes sikkerhed er i fare, og de to
ulykker har øget fokus yderligere på medarbejdernes sik-
kerhed. Årsagen til hændelserne er undersøgt, og det er på
baggrund heraf konkluderet, at produktet og dokumenta-
tionsmaterialet for arbejdets udførelse lever op til gældende
krav, Begge ulykker skete, fordi sikkerhedsreglerne blev
tilsidesat, og ledelsen har derfor indskærpet over for med-
arbejderne, at alle sikkerhedsforskrifter skal overholdes,
og at sikkerhed kommer i første række, som det ligeledes
fremgår af Vestas" miljø- og arbejdsmiljøpolitik.

Hele Vestas organisationen har naturligvis været påvirket
af hændelserne, og der er igangsat en række tiltag for at
sikre, at lignende ulykker ikke vil gentage sig. Eksempelvis
er der opbygget et nyt uddannelsesprogram i sikkerhed,
der skal gennemføres af alle medarbejdere, der arbejder i
og ved installerede møller,

Resultater i 2004

Udviklingen i sygefravær for 2004 viser, at det betaler sig
at arbejde systematisk med miljø- og arbejdsmiljøledelse,

idet sygefraværet er reduceret med 20% (fra 4,4% til 3,5%)
fra 2003 til 2004,

Årbejdet med at kortlægge miljø- og arbejdsmiljøpåvirk-
ninger i støberigruppen Windcast Group AS fortsatte i
2004. På baggrund af kortlægningen blev de registrerede
forhold vurderet og prioriteret, og der er blandt andet
indført handlingsplaner for forbedring af arbejdsmiljøet.
Endvidere er handlingsplaner for reduktion af ekstern støj

samt emissioner igangsat.

Vestas har i 2004 gennemført en livscyklusvurdering af
V90-3,0 MW møllen. Livscyklusvurderingen viser blandt
andet de positive resultater af produktudviklingen, idet
Vestas med V90-3,0 MW møllen har forbedret energibalan-
cen yderligere. Energibalancen er et udtryk for den tid,
det tager vindmøllen at producere den samme mængde
energi, som forbruges i hele dens livscyklus. Det vil sige
fra udvinding af råvarer til den endelige bortskaffelse.
Energibalancen for en V90-3,0 MW offshore mølle er,
sammenlignet med energibalancen for en V80-2,0 MW off-
shore mølle, forbedret til 6,8 måneder fra 9,0 måneder.
Dette resultat understreger, at Vestas lever op til målet om
at udvikle møller, der også miljømæssigt bliver mere optima-
le. Livscyklusvurderingerne for V90-3,0 MW og V80-2,0 MW
er begge udarbejdet efter principperne i ISO 14040-14043.

Vestas har siden 2003 deltaget i et projekt, som har foku-
seret på nyttiggørelse af udhærdede kompositmaterialer
primært i forbindelse med udtjente vindmøllevinger. I
2003 blev det muligt at udnytte energien i kompositmate-
rialerne på er kraftvarmeværk, samtidig med at mængden,
der skal deponeres, reduceres. I 2004 er der arbejdet videre
med neddelings- og behandlingsteknikker, der skal gøre
det muligt at nedbryde kompositmaterialerne i ensartede
materialetyper, da der er flere genanvendelsesmuligheder
for ensartede materialer. Status er, at der er udviklet tek-
niske løsninger både for neddeling og efterfølgende gen-
anvendelse af dele af materialerne, men løsningerne skal
videreudvikles for at blive kommercielt konkurrencedygtige.
Dette arbejde vil fortsætte i 2005.

Det er tilfredsstillende at kunne meddele, at arbejdet med
at udbygge certificerede miljø- og arbejdsmiljøledelses-

systemer fortsatte i 2004. Styringsfabrikken i Hammel, Dan-
mark, blev således arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS

18001 standarden, mens salgs- og serviceenheden i Husum,
Tyskland, blev arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001
standarden og miljøcertificeret efter ISO 14001 standarden.

Miljø- og arbejdsmiljøledelse hos
Vestas

Vestas arbejder systematisk med forbedring af miljø- og
arbejdsmiljøaspekter i processen fra udvikling, fremstilling,
salg og opstilling til servicering af vindkraftsystemer.

Målsætningen er, at alle medarbejdere i Vestas arbejder
med og efter de samme ledelsessystemer inden for miljø
og arbejdsmiljø. Gennem implementering af et globalt

ledelsessystem er Vestas i stand til at skabe forbedringer til

 

Ledelsens miljøberetning ER

Strategi
og politik

SETE ETT STE

Figuren viser opbygningen af ledelsessysternet i Vestas.

gavn for kunder, aktionærer, medarbejdere, miljøet og

andre interessenter.

Ledelsessystemet er opbygget omkring en overordnet strategi
for miljø og arbejdsmiljø, der konkretiseres i en miljø- og
arbejdsmiljøpolitik, som er gældende for hele Vestas kon-
cernen. Der er opstillet en række overordnede krav til
arbejdet med miljø og arbejdsmiljø, som ligeledes er inte-
greret i Vestas' procesmodel. Det daglige arbejde er
beskrevet i en række forretningsprocedurer og instruktioner,
som understøttes af forskellige hjælpeværktøjer. Vestas"
procesmodel er opbygget, så kravene i både kvalitets-, miljø-
og arbejdsmiljøstandarderne ISO 9001, ISO 14001 og
OHSAS 18001 som minimum efterleves. Eksempelvis skal
der rapporteres om væsentlige miljø- og arbejdsmiljøfor-
hold med faste intervaller. Rapporteringen er et værktøj
for Vestas' ledelse til at følge op på alle væsentlige miljø- og
arbejdsmiljøforhold for hele Koncernen. Ledelsessystemet

er illustreret i figur 5.

En række af Vestas' aktiviteter er certificeret efter ISO 9001,
ISO 14001 og/eller OHSAS 18001. Herved dokumenteres,
at kravene i Vestas' procesmodel og dermed de enkelte
ledelsesstandarder efterleves. Biandt andet kan det doku-
menteres, at der arbejdes struktureret efter en ledelses-
cyklus, hvor miljø og arbejdsmiljø årligt kortlægges og
prioriteres. Efterfølgende udfærdiges handlingsplaner,
som synliggøres for hele organisationen. Endeligt fastsæt-
tes overordnede mål for hele området, og der udføres
audits, hvor både egnethed og effektivitet af ledelsessyste-

merne vurderes.

Ansvaret for miljø- og arbejdsmiljøforhold følger organisa-
tionsstrukturen i Vestas. Til at opsamle, udnytte og sprede
viden og erfaringer er der i hver forretningsenhed samt i

Vestas" stab oprettet miljø- og arbejdsmiljøfunktioner.

vOOT 25131033pa10l 1

Præstationer

Præstationer 2004

 

Hovedaktiviteter

Igangværende og kommende opgaver

 

System

Certificering af udvalgte funktioner efter IS 14001 og  HSAS 18001
Vestas Control Systems i Hammel, Danmark blev certificeret i hen-
hold til OHSAS 18001, og salgs- og serviceenheden Vestas Central
Europe, Husum, Tyskland blev certificeret i henhold til ISO 14001 og
OHSAS 18001.

Udvidelse af Vestas' miljøredegørelse med flere funktioner
Miljøredegørelsen er udvidet med fem nye anlægsområder: Vestas
Towers og Vestas Nacelles - Campbeltown I Skotland, Vestas
Nacelles - Galicien i Spanien, Vestas Nacelles - Wynyard i Australien
samt Vestas Blades - Lauchhammer og Vestas Central Eurape -
Husum i Tyskland.

System

Certificering af udvalgte organisatoriske enheder efter IS
HSAS 18001

14001 og

Å Vestas vil fortsat systematisere arbejdet med miljø og arbejdsmiljø ved

indførelse af certificerede ledelsessystemer for alle Vestas' aktiviteter.
Målet for 2005 er, at ISO 14001 certifikatet omfatter yderligere 12% af
organisationen og OHSAS 18001 certifikatet omfatter yderligere 8%.

Udvidelse af Vestas' miljøredegørelse med flere organisatoriske
enheder

Arbejdet med at udvide miljøredegørelsen med flere organisatoriske
enheder fortsætter. Der er udarbejdet en handlingsplan for udvidelsen
af miljøredegørelsen, som omfatter alle Vestas' aktiviteter. Målet for 2005
er, at Miljøredegørelsen omfatter yderligere 13% af organisationen.

 

Miljø og Arbejdsmiljø

LCA for V90-3,0 MW vindmøllen

Vestas har gennemført en livscyklusvurdering af en V90-3,0 MW vind-
mølle, Vurderingen afdækker, hvor de væsentligste potentielle miljø-
påvirkninger ligger i de enkelte faser af møllens livscyklus. Denne vur-
dering kan anvendes som et beslutningsværktøj i produktudviklingen til
valg af produktionsteknologi samt til at foretage en miljømæssig sam-
menligning af produkter og teknologier.

Minimumsstandard for møllesites world wide

Vestas har udarbejdet en intern standard for håndtering af kvalitet-,
miljø- og sikkerhedsaspekter i forbindelse med salgsprojekter.
Standarden bygger på relevant lovgivning og eksterne standarder.
Der er udvalgt et pilotprojekt, hvor implementering af standarden
afprøves.

Udfasning af bly 1 loddeprocesser og elektronikprødukter

Vestas har i 2004 gennemført en kortlægning af brugen af bly i lodde-
processen og komponenter. Vindmøller er ikke omfattet af reglerne i
RoHS-direktivet som visse andre produkter indeholdende elektronik.
Alligevel er det besluttet, at alle nye konstruktioner skal baseres på
blyfri komponenter, og udarbejdelsen af en handlingsplan for over-
gangen til blyfrie komponenter er igangsat. '

Analyse af arbejdsulykker på maskinfabrikken i Lem, Danmark

Den gennemførte undersøgelse havde til formål at optimere registre
ringen af ulykker og nærvedulykker samt forbedre sikkerhedsniveauet.
Ved den afsluttende spørgeskemaundersøgelse gav medarbejderne
udtryk for, at projektet har bidraget til; øget fokus på sikkerhed, højere
informationsniveau om sikkerhed samt bedre viden om sikkerhed.
Projektet viste dog også, at der fortsat er behov for at arbejde med
holdninger til registrering af nærvedulykker samt årsager til ulykker.

verførsel af erfaringer fra CAF til udenlandske vingefabrikker
De gode resultater og erfaringer fra arbejdsmiljøprojektet CAF, der
blandt andet havde til formål at nedbringe epoxytilfælde hos medar-
bejderne på vingefabrikkerne i Danmark, er ved at blive viderebragt
til vingefabrikkerne i henholdsvis Tyskland og Italien. En afledt effekt
af projektet er substitution af en række epoxy- og isocyanatholdige
produkter i Danmark. Denne substitution er ligeledes gennemført på
Vestas" udenlandske vingefabrikker.

 

 

 

 

Miljø og Arbejdsmiljø

LCA

Vestas vil fortsætte arbejdet med at udarbejde livscyklusvurderinger
for hele produktprogrammet, og der vil i 2005 blive udarbejdet en livs-
cyklusvurdering af V82-1,65 MW møllen. Resultatet af vurderingerne
vil blive anvendt til inddragelse af miljø- og arbejdsmiljøforhold i
udviklingsprocessen samt til udarbejdelse af miljøinformation for
Vestas" produkter.

af bly i loddeprocesser og elek kpi
Der vili 2005 blive vedtaget en handlingsplan for overgangen til blyfri
komponenter, således at der fra den 1. juli 2006 ikke indgår blyholdige
komponenter i Vestas' elektronikprodukter. Af kvalitetsmæssige
årsager vil blyholdig lodning blive anvendt, indtil et blyfrit alternativ
er veldokumenteret indenfor Vestas” anvendelsesamråde.

Udfasni: duk

Systematisk inddragelse af miljø og arbejdsmiljø i produktudvikling
Vestas vil fortsat systematisere arbejdet med at inddrage miljø og
arbejdsmiljø i udvikling af nye produkter. Konkret vil vurdering af
miljø- og arbejdsmiljøaspekter blive implementeret i Vestas projekt-
model for udvikling.

Udfasning af problematiske stoffer og materialer i vingeproduktionen
Vestas vil fortsat systematisere arbejdet med udfasning af problemati-
ske stoffer og materialer i henhold til Vestas" miljø- og arbejdsmiljø-
politik samt materlalenegativliste. Specifikt vi] der blive udarbejdet en
handlingsplan for udfasning af bly og giftige stoffer i vingeproduktion.

verførsel af erfaringer fra CAF til udenlandske vingefabrikker
Vestas vil i 2005 afslutte overførslen af erfaringerne fra CAF projektet,
som blandt andet omhandler arbejdet med epaxy, til vingefabrikkerne
i Tyskland, Italien og England.

 

 

Mål for anlægsområder for 2004

Opnåede
mål

Mål for anlægsområder for 2005

 

Miljømål

I alt har Vestas opstillet 27 miljømål for 2004, Detaljeret information
om disse kan findes på de enkelte anlægsbeskrivelser. Graden af
målopfyldelse har ikke været tilfredsstillende.

Arbejdsmiljømål

I alt har Vestas opstillet 22 arbejdsmiljømål for 2004. Detaljeret infor-
mation om disse kan findes på de enkelte anlægsbeskrivelser. Graden
af målopfyldelse har ikke været tilfredsstillende.

 

 

 

 

Miljømål
I alt har Vestas opstillet 25 miljømåt for 2005. Detaljeret information
om disse kan findes på de enkelte anlægsbeskrivelser.

Årbejdsmiljømål
I alt har Vestas opstillet 39 arbejdsmiljømål for 2005. Detaljeret infor-
mation om disse kan findes på de enkelte anlægsbeskrivelser.

 

 

Miljøredegørelse 2004

Vestas forventer, at Indien er et af de markeder, som udvikler sig mest positivt på kort sigt. I 2004 steg Vestas" leverancer til det indiske marked med ca.

41% til 241 MW, og dermed blev Indien Vestas' største marked uden for Europa. Ovenstående billeder er fra tre forskellige projekter etableret i Indien, med
henholdsvis NM48-750 kW, NM54-950 kW og NM82-1,65 MW vindmøller.

 

v00Z 23531033 p330(11Ww

Livscyklusvurdering af V90-3,0 MW vindmøllen

 

Deponi/forbrænding

Genanvendelse

6
|

    

Affald

mm

sg » ll ——… MR gm

Råvarer og resourcer Leverandører Transport

Produktion Transport og opstilling Vedvarende energi

Figuren viser de overordnede aktiviteter, der sker i en vindmølles livscyklus fra udvinding af råvarer og resourcer til den endelige bortskaffelse.

En vindmølles miljøpåvirkninger fra
vugge til grav

Vestas har i 2004 gennemført en livscyklusvurdering (LCA)
af en V90-3,0 MW vindmølle. Vurderingen er udført både
for vindmøller opstillet på land (onshore) og til havs (off-
shore). '

Livscyklusvurderingen er såvel en kortlægning som en vur-
dering af vindmøllens potentielle påvirkninger på det ydre
miljø gennem hele møllens levetid.

Vurderingen giver et kvalificeret bud på, hvor de væsentlig-
ste miljøpåvirkninger ligger i de enkelte faser af møllens
livscyklus. En livscyklusvurdering kan blandt andet anven-
des som et beslutningsværktøj i produktudviklingen, til
valg af produktionsteknologi samt til at foretage en miljø-
mæssig sammenligning af produkter.

For at kunne sammenligne to produkter er det nødvendigt
at have et sammenligneligt grundlag. I en livscyklusvurde-
ring kaldes dette den funktionelle enhed. For livscyklus-
vurderingen af V90-3,0 MW vindmøllen er den funktionelle
enhed 1 kWh produceret elektricitet. Denne enhed gør
det muligt at sammenligne elektricitet produceret på et
konventionelt kraftværk med elektricitet produceret af en

vindmølle.

Tidligere har Vestas gennemført en livscyklusvurdering på
en V80-2,0 MW vindmølle, og det er derfor muligt at sam-
menligne miljøpræstationen mellem de to mølletyper og
dermed også udviklingsresultatet fra V80-2,0 MW møllen
til V90-3,0 MW møllen.

Miljepåvirkninger i livscyklusen

Livscyklusvurderingen for V90-3,0 MW møllen er opdelt i

fire faser:

   

Figur 7: .
Energibalance - forbrug kontra

MWn produktion - fra vugge til grav

300.000
250

År

10 15 20

— V80-2,0 MW offshore — V90-3,0 MW offshore

Figuren viser netto-elektricitetsproduktionen for V90-3,0 MW og V80-2,0
MW offshore vindmøller. Samtidig ses energibalancen og energibalancens
betydning for mellernes nettoproduktion.

+ produktionsfasen, der omfatter perioden fra indvinding
af råvarer til vindmøllen er færdigproduceret

+ transport af vindmølledele samt opstilling af vindmøllen

+ drift og vedligeholdelse i vindmøllens designmæssige
levetid på 20 år

+ bortskaffelse af vindmøllen.

Produktionsfasen dækker over udvinding af råvarer, under-
leverandørers produktion samt Vestas" egenproduktion.
Denne fase står for de væsentligste påvirkninger på det
ydre miljø. Det er primært udvindingen af jernmalm til
produktion af stålemner samt støbningen af disse emner,
der påvirker miljøet. Epoxymaterialer, som bruges i vinge-
produktionen, fremstilles ved hjælp af råolie og er også
medvirkende til, at produktionsfasen påvirker miljøet. Miljø-
mæssigt betyder forbruget af jernmalm og råolie, at der
trækkes på ressourcer, der er begrænsede. Derfor er
udfordringen at minimere trækket og samtidig optimere
udbyttet af ressourcerne, se figur 8, side 99.

Livscyklusvurdering af V90-3,0 MW vindmøllen El

 

Meroicinha projektet i Portugal består af I stk. V90-3,0 MW vindmølle og 3 stk. V80-2,0 MW vindmøller.

Ser man på hele livscyklusen, er transport- og opstillings-
fasen mindre væsentlig. I denne fase er det energiforbruget,
der udgør den største miljøpåvirkning. Det er hovedsageligt
brændstof til transport af komponenter til opstillingsstedet
og brugen af brændstof til blandt andet kraner under selve

opstillingen af vindmøllen, der påvirker miljøet.

I driftsfasen er påvirkningerne ligeledes mindre væsentlige
set i forhold til hele vindmøllens livscyklus. De påvirknin-
ger, der opstår, stammer fra energiforbrug i forbindelse
med transport af servicemandskab til og fra vindmøllen.
Det kan være brændstof til bil, båd og helikopter. Samtidig
er der mindre påvirkninger i forbindelse med servicering

som eksempelvis olieskift,

Bortskaffelsesfasen består både af nedtagning, opdeling og
endelig bortskaffelse af vindmøllen. Da ca. 80% af en
V90-3,0 MW offshore vindmølle på et 80 meter tårn kan
genanvendes, betyder det, at miljøet spares for udvinding
af nyt materiale. Denne besparelse godskrives i LCA'en og
bevirker, at vindmøllens samlede miljøpåvirkning mind-
skes væsentligt, jf. figur 8.

Der er også negative miljøpåvirkninger i bortskaffelsesfasen,
dog i begrænset omfang. Blandt andet er der endnu ikke
fundet genarivendelse for en række materialer og produkter.
Det handler om forskellige kompositmaterialer som for
eksempel møllevinger, kabiner til naceller samt spinneren,
som sidder rundt om vingenavet, men modsat tidligere er
det nu muligt at udnytte energien i kompositmaterialer ved
afbrænding. Samtidig forbruges energi i forbindelse med
nedtagningen til kraner, skibe og lastbiler.

Figur 8:

 

V90-3,0 MW opstillet: ffshore nshore

 

Samlede energi — OÅ  8098MWn | 4.311 MWn

forbrug

Produktionsfasen p | 12.255 MWh 7.795 MWn
Transport: og kb 477 MWn 74 MWn
opstillingsfasen

Driftsfasen >> 117 MWn 14 MWh
Bortskaffelsesfasen pp  -4.751 MWh -3.572 MWh

 

 

 

Figuren viser forbruget af energi under hele V90-3,0 MW møllens livscyk-
lus fordelt på de fire faser. Til sammenligning forventes offshore vindmøllen
at producere 284.600 MWh og onshore vindmøllen 157.800 MWh i deres
designmæssige levetid på 20 år.

Konklusioner

En af de vigtige konklusioner i Vestas" livscyklusvurdering
er, at forholdet mellem forbruget af materialer til produk-
tion af en vindmølle og vindmøllens energiproduktion er

afgørende for vindmøllens miljøpåvirkninger.

Derudover er det afgørende, at der arbejdes målrettet på
at øge andelen af materiale, der kan genanvendes. Jo større
genanvendelse jo mindre miljøbelastning. Vægten på en
V90-3,0 MW vindmølle er væsentligt optimeret i forhold til
V80-2,0 MW. Blandt andet vejer nacellen og vingerne cirka
det samme, mens tårnet vejer væsentligt mindre. Samtidig
producerer en V90-3,0 MW vindmølle mere elektricitet
end en V80-2,0 MW vindmølle.

vO00Z 35j21083p3 0] 1W

Livscyklusvurdering af V90-3,0 MW vindmøllen/ Arbejdsmiljø

Figur 9%:

900
800

gram CO,/kWh

 

OD Vestas V90-3,0 MW affshaore mølle ….... 5 gram
EO Vestas V80-2,0 MW offshore mølle …...... 8 gram
CO Gasfyret kraftværk ...ecsrssssmsrnener 467 gram
EB Kulfyret kraftværk screen 826 gram

Figuren viser livscyklusvurderingen af en Vestas V90-3,0 MW offshore
vindmølle sammenlignet med en tilsvarende vurdering afen V80-2,0 MW
offshore vindmølle samt et gasfyret og et kulfyret kraftværk.”

Ved sammenligning med konventionelt produceret el bliver
det tydeligt, hvor miljømæssig fordelagtig vindmøller
generelt er, selv om hele livscyklusen tages i betragtning.

Det betyder, at en V90-3,0 MW offshore vindmølle med en
god placering i løbet af 20 år vil producere 284.600 MWh og
derved netto spare miljøet for ca. 233.657 tons CO, sam-
menlignet med energiproduktion på et kulfyret kraftværk,
jf. figur 9.

Et andet vigtigt resultat fra livscyklusvurderingen er energi-
balancen, der er en vurdering af forholdet mellem pro-
duktets energiforbrug og energiydelse gennem hele dets
livscyklus. For en V90-3,0 MW vindmølle opstillet på land
er energibalancen 6,6 måneder, og for en tilsvarende off-
shore vindmølle er energibalancen 6,8 måneder. Dette er
en forbedring på ca. 2,2 måneder i forhold til V80-2,0 MW
offshore vindmøllen, jf. figur 7 side 98.

Livscyklusvurderingerne for V90-3,0 MW og V80-2,0 MW
vindmøllerne er tilgængelige på Vestas' hjemmeside

www.vestas.com under menupunktet , Miljø”.

Arbejdsmiljø

Hensynet til arbejdsmiljø er med i
alle faser

Vestas har altid haft stor fokus på miljø og arbejdsmiljø,
og det er naturligt at begge forhold betragtes i en livs-
cyklussammenhæng.

Allerede i de indledende faser af udviklingen af nye mølle-
typer inddrages arbejdsmiljøforhold i forbindelse med
produktion, transport, installation og servicering af møllen
som en naturlig del af udviklingsprocessen. Projektgrup-
perne, der arbejder med udvikling af fremtidens vindmøller,
er sammensat på tværs af hele organisationen, Det betyder,
at for eksempel servicemontører og medarbejdere fra Vestas'
produktionsfaciliteter deltager i udviklingen af vindmøllen.
Fordelen ved dette er, at de erfaringer, produktionsmed-
arbejdere og servicemontører har opnået omkring arbejds-
miljø, bliver inddraget i udviklingen af nye vindmøller.

I det følgende beskrives nogle af de arbejdsmiljømæssige
aktiviteter, der indgår i et konkret projekt - North Hoyle
offshore vindmølleparken bestående af 30 stk. V80-2,0 MW

møller, som er etableret i 2004.

Systematisk forbedring af
arbejdsmiljø

Fremstilling af vinger var for år tilbage et traditionelt
håndværk, men på baggrund af de mange års erfaringer
med vingeproduktion, har Vestas udviklet udstyr, som kan
håndtere de mest belastende operationer. På vingefabrik-
ken i Lem, Danmark, produceres indfæstningsdele til vin-
ger fuldautomatisk, og der er installeret en robot, som
limer de 90 ståldørne, der er i en vinge til V80-2,0 MW

møllen, fast i vingen.

Ét af de seneste tiltag på arbejdsmiljøområdet er indførelse
af medstyrende grupper på vingefabrikkerne i Lem og
Nakskov, Danmark, hvor hvert medlem af gruppen bliver
ansvarlig for eksempelvis systematisk forbedring af arbejds-
miljø, miljø og kvalitet. Indførelsen af medstyrende grup-
per anses som en væsentlig faktor i forbedringen af
arbejdsmiljøet, idet der eksempelvis er registreret et fald
på 22% i ulykkesfrekvensen (fra 44,2 til 34,3) fra 2003 til
2004 og et fald på 25% i sygefraværet (fra 5,1% til 3,8%) i
samme periode på vingefabrikken i Lem, Danmark.

Omlægning fra traditionel standpladsmontage til linie-
montage er igangsat på udvalgte nacellefabrikker. Denne
ændring betyder, at det er muligt at indrette standpladsen
til mere specifikke montageopgaver, hvilket forventes at
forbedre de arbejdsmiljømæssige forhold. Etableringen af
liniemontage har endvidere gjort det muligt at udvikle spe-
cialiseret udstyr til enkelte opgaver med det resultat, at
eksempelvis tunge løft undgås ved forskellige operationer.
Blandt andet skal der installeres lifte, som løfter komponen-
terne op i en højde, hvor medarbejderne kan udføre deres
opgaver på en ergonomisk rigtig måde. Konceptet for ind-
førelse af liniemontage skal overføres fra nacellefabrikken
i Viborg, Danmark, til andre nacellefabrikker.

» Global Emission Model for Integrated Systems-version 4.14", publiceret af Oko-institut (Institute of applied ecology), Tyskland, september 2002.

 

 

Offshore vindmølleparken North Hoyle bestående af 30 stk. V80-2,0 MW vindmøller er etableret ca. 7 kilometer fra nordkysten af Wales, Storbritannien.

Særligt uddannelsesprogram

Da de forskellige møllekomponenter til North Hoyle off-
shore vindmølleparken var produceret og transporteret ud
til siten, gik arbejdet med opstilling og idriftsættelse af
vindmøllerne i gang. Vestas har haft mange medarbejdere
involveret i Gette arbejde. Selv om arbejdet udføres uden
for Vestas' adresser, er der den samme fokus på arbejds-

miljø i denne fase.

Da opstilling af vindmøller offshore er forbundet med

andre risici end opstilling af vindmøller på land, har Vestas

lavet et særligt offshore uddannelsesprogram. Uddannelses-

programmet omfatter en gennemgående teoretisk uddan-
nelse og praktisk træning i sikkerhed og i de risici, der er

ved at arbejcle med opstilling af vindmøller offshore.

I selve opstillingsfasen på North Hoyle var indmelding af
nærved-ulykker indført. Det betød, at nærved-ulykker blev
registreret og undersøgt. Disse registreringer er et vigtigt
værktøj i arbejdet med helt at undgå arbejdsulykker. For
at fastholde den nødvendige og ønskede fokus på sikker-
heden blev cler løbende holdt informationsmøder for der-
med at reducere risikoen for uheld og ulykker. Resultatet
for North Hoyle har været, at der, i løbet af de 713 dage
arbejdet stocl på, blev indmeldt 7 nærved-ulykker og 2

arbejdsulykker med fravær.

Arbejdsmiljø 23

 

Det er en lang række aktiviteter og tiltag, der har givet
gode resultater. Via ledelsessystemer er der en høj grad af
systematik omkring arbejdet med arbejdsmiljø. Desuden
har der været meget fokus på træning og uddannelse af
medarbejdere på alle niveauer.

Stor fokus på sikkerhed

Det er Vestas" holdning, at arbejdsulykker er uacceptable
og skaber utryghed blandt medarbejderne. Selv om
projektet på North Hoyle viser, at Vestas er nået langt på
arbejdsmiljøområdet, vil der fortsat være fokus på områ-

det fremover.

Årbejdet med at implementere ledelsessystemer i Koncern-
en vil fortsætte. Samtidig er det et mål at forbedre dialogen
med såvel kunder, myndigheder, aktionærer som medar-
bejdere omkring de forskellige interessenters forventnin-
ger til Vestas. Kun gennem dialog kan Vestas være på for-
kant med udviklingen og dermed sikre, at nuværende og
fremtidige vindmøller bliver udviklet, produceret, trans-

porteret, opstillet og serviceret under hensyntagen til gæld-

ende krav til arbejdsmiljø.

FO0Z 25/21053p310/1W

er. Miljø- og arbejdsmiljødata

Input/output 2004

Nedenstående figur viser de overordnede input og output
for anlægsområderne, som er omfattet af miljøredegørelsen
i 2004. Output vises som de leverede møllers samlede

Figur 10: Organiske
opløsningsmidler:
B 2004 (63 e)

Energiforbrug:? EJ 2003 (20 t)
O 2000 (27 t)

EM 2004 (121.212 MWh)
CO 2003 (95.022 MWh)
OG 2000 (54.863 MWh)

 

Forbrug af råvarer og

 

forbrugsstoffer:
Em 2004 (110.812 t)
CO 2003 (81.824 t)
O 2000 (77.816 t)
AYEENTs Fa
Vandforbrug: Ai bejdsulykker
VALLE
EM] 2004 (96.911 m') = sb
U 2003 (70.503 m”) = søens
E 2000 (34.236 m')

Brændstof til

 

transport:

E 2004 (2.948 m”)

OC 2003 (1.267 m”)

C 2000 (825 m) Affald (inkl. metalskrot):
EH 2004 (16.407 +)
OC 2003 (13.185 t)
ET 2000 (10.631 «)

Indirekte påvirkninger

Produktionen hos Vestas giver anledning til nogle indirek-
te miljøpåvirkninger. Nedenstående tabel viser de væsent-

(319)
(208)
NAV

 

energiproduktion over den forventede designmæssige
levetid på 20 år. Detaljerede data for anlægsområderne
kan bestilles som anlægsbeskrivelser eller findes på

www.vestas.com under menupunktet ,Miljø",

Støv:

ml 2004 Qt)
CO 2003 (1+)
O 2000 Qt)

ou
vo

Møllernes anslåede produk-
tion baseret på en forventet
levetid på 20 år: 146.327.000
MWh.”

oC)

146.327.000 MWh svarer til
ca. 42,661.000 hustandes
årlige elforbrug beregnet ud
fra en gennemsnitlig dansk
husstands forbrug.”

v

Spildevand:

 

Sl 2004 (64.157 m')
OD 2003 (46.676 m')
O 2000 (34.236 m?)

ligste samt forklarer de effekter, som påvirkningerne giver
anledning til. Samtidig forklares også de positive effekter,

en vindmølle er med til at skabe.

 

Indirekte påvirkning

Påvirkningens art

 

Emission - forbrug af energi, dieselolie samt organiske opløsningsmidler giver
anledning til emissioner primært i form af CO,, SO, og VOC. Emisstoner fra

råvareleverandører er ligeledes indirekte påvirkninger,

Emissionerne giver især anledning til drivhuseffekt på grund af CO, og VOC
udledningen og syreregn på grund af SO, udledningen.

 

Affald - fremkommer ved produktionen af vindmøller samt hos leverandører,

Generering af volumenaffald bestaglægger landskabsressourcer som følge af

deponering. Farligt affald er affald, som skal behandles på særlig vis.

 

Spildevand - spildevand fra Vestas er primært sanitært spildevand. Udled-

ninger fra leverandører i produktkæden er ligeledes Indirekte påvirkninger.

   

 

 

Udledning af spildevand giver blandt andet anledning til næringssalt

belastning samt økotoxicitet.

 

 

 

& Heraf udgøres 52% af vedvarende energi.

1 Værdi beregnet på baggrund af en forventet levetid på 20 år og en kapacitetsfaktor på 3096. Tallet skal betragtes som vejledende, da der er tale om en

beregning på baggrund af et estimat.

& I ,Energistatistik 2003", som er udgivet Energistyrelsen, er elforbruget for en gennemsnitlig dansk husstand eksklusive el til opvarmning oplyst til 3.430

kWh pr. år.

9 Livscyklusvurdering foretaget af Vestas i 2004. Uddybende bemærkninger og forklaringer kan findes i rapporten «Life cycle assessment of offshore and
onshore wind power plants based on Vestas V90-3,0 MW turbines”, marts 2005.

Udvikling i forhold til 2003

Miljøredegørelsen 2004 er udvidet med fem anlægsområ-
der, hvilket har resulteret i, at de totale opgjorte mængder
og antal ulykker er steget. De fem nye anlægsområder er
Vestas Blades i Lauchhammer, Tyskland; Vestas Central
Europe i Husum, Tyskland; Vestas Nacelles i Galicia,
Spanien; Vestas Nacelles i Wynyard Australien samt Vestas
Nacelles og Vestas Towers i Campbeltown, Skotland.

De specifikke miljø- og arbejdsmiljødata for de enkelte
anlægsområder findes i de respektive anlægsbeskrivelser.
Anlægsbeskrivelserne kan findes på www.vestas.com under

menupunktet , Miljø".

Råvareforbruget er steget i 2004. Ud over inkludering af
især vingefabrikken i Lauchhammer, Tyskland, og tårnfa-
brikken i Campbeltown, Skotland, som traditionelt har res-
sourcetunge processer, skyldes stigningen et øget stålfor-
brug på tårnfabrikken i Varde, Danmark. Det øgede stål
forbrug i Varde skyldes både en øget produktion af tårne,

samt at den gennemsnitlige vægt på tårne er steget.

Det samlede energiforbrug er steget i 2004. Dette skyldes
inkluderingen af primært vingefabrikken i Lauchhammer,
Tyskland, som har energitunge processer og i mindre
udstrækning nacelle- og tårnfabrikken i Campbeltown,
Skotland, og salgs- og serviceenheden i Husum, Tyskland.
Sammenlignes energiforbruget fra de anlægsområder, der
rapporterede i 2003, med deres energiforbrug for 2004, er
det samlede energiforbrug faldet med 6%. Faldet stammer
primært fra anlægsområdet i Videbæk, Danmark, nacellefa-
brikken i Viborg, Danmark, samt vingefabrikken i Nakskov,
Danmark. På anlægsområdet i Videbæk er der opnået en
væsentlig energibesparelse blandt andet ved optimering via
CTS anlægget, med eksempelvis temperatursænkning i
weekenden, hvor der ikke sker produktion. På nacellefabrik-
ken i Viborg, Danmark skyldes faldet ligeledes optimering
via CTS anlægget. På vingefabrikken i Nakskov skyldes fal-
det en mindre produktion i 2004 i forhold til 2003.

Brændstofforbruget er steget med 132%. Stigningen skyl-
des primært inddragelsen af salgs- og serviceenheden i
Husum, Tyskland, som på nuværende tidspunkt er den

største salgs- og serviceenhed i Vestas.

Inddragelsen af tårnfabrikken i Campbeltown, Skotland,
har medvirket til, at emission af organiske opløsningsmid-
ler samt støv er steget fra 2003 til 2004. På tårnfabrikken i
Campbeltown udledes organiske opløsningsmidler ved
overfladebehandling af tårne.

Ulykkesfrekvensen er totalt set steget fra 2003 til 2004. Den
væsentligste kilde til stigningen skyldes Vestas Mediterranean
East, Vestas Blades og Vestas Nacelles - Taranto, Italien,
hvor der er sket en stigning på 42 ulykker i forhold til

Miljø- og arbejdsmiljødata

Figur 11:
Sygefraværsprocent

   

2000 2001 2002 2003 2004

Udvikling i sygefraværsprocent for timelønnede medarbejdere.

2003 svarende til en stigning i ulykkesfrekvensen på 87%.
I Vestas Northern Europe i Videbæk, Danmark, er der
sket en stigning på 19 ulykker i forhold til 2003 svarende
til en stigning på 49% i ulykkesfrekvensen. Der er dog
også anlægsområder, der har reduceret ulykkesfrekvensen
lokalt. Eksempelvis har vingefabrikkerne i Lem og
Nakskov, Danmark ved indførelsen af projektet ”nul ulyk-
ker, nul fejl, nul spild” og medstyrende grupper haft den
positive effekt, at det samlede antal ulykker er faldet med
30 ulykker svarende til en reduktion i ulykkesfrekvensen
på 39%. Denne samlede udvikling er ikke tilfredsstillende,
og der vil fortsat være fokus på systematisk arbejdsmiljøle-
delse. Blandt andet arbejdes der med en global udveksling

af erfaringer vedrørende sikkerhed.

Sygefraværet for timelønnede medarbejdere er faldet
væsentligt i 2004, hvilket er yderst positivt. Den positive
effekt kan henledes til det systematiske arbejde med arbejds-
miljøledelse på lang sigt, hvilket understøttes af udviklin-
gen i sygefraværsprocenten, jf. figur 11. På vingefabrikker-
ne i Danmark har indførelsen af projektet ”nul ulykker,
nul fejl, nul spild” og medstyrende grupper haft en bety-
delig effekt. Sygefraværet i Nakskov, Danmark er faldet
med 46% fra 6,7% i 2003 til 3,6% i 2004 og i Lem,
Danmark med 25% fra 5,1% til 3,8% i samme periode.

vOOT 235j21053p210(|iw

104 Dataopgørelse 2004

Dataopgørelse 2004

Nedenstående opgørelser viser de væsentligste miljø- og arbejdsmiljørelaterede data, som systematisk indsamles hos
Vestas Wind Systems A/S.

Miljø Total 2003 Total 2004 Total 2004
Hidtige anlægs-
områder!”
Råvarer og forbrugsstoffer (t)
- Metaller
- Olieprodukter
- Kompositmaterialer
- Øvrige produkter
Energi (MWh)
- El
- Gas
- Fjernvarme
- Olie
Brændstof (m?)
Vand (m')
Affald og skrot (t)
- Forbrænding
- Deponi
- Genanvendelse
Spildevand (m')
Emission af støv (t)

Emission af organiske opløsningsmidler (t)

Volumen af røggasser (1.000 normal m/)”

Naboklager (antal)
verskridelser af egenkontrolvilkår »

Miljøuheld (antal)

Arbejdsmiljø Branchetals! Total 2003 Total 2004 Total 2004
Hidtige anlægs-
områder!”
Ulykker (antal)?
Ulykkesfrekvens?
Ulykkesfravær ? 3,7

Sygefravær, timelønnede ( ) 4,2

Sygefravær, funktionærer ( ) 1,9

 

» Hidtidige anlægsområder refererer til de anlægsømråder, som var medtaget i Miljøredegørelsen for 2003.

3 Heraf udgøres 529% af vedvarende energi.

3 Røggasser stammer fra gas- og oliefyr, som primært anvendes til opvarmning af bygninger.

9 Beskrivelse af overskridelser af egenkontrolvilkår samt tilhørende korrigerende handlinger er anført under den enkelte anlægsbeskrivelse.
3 Branchetal er for jern- og metalvareindustrien og stammer fra opgørelser udarbejdet af Dansk Arbejdsgiverforening for 2003.

9 Opgørelsen omfatter arbejdsulykker, som medfører et fravær på mere end n dag ud over tilskadekomstdagen.

1 Ulykkesfrekvensen er defineret som antal arbejdsulykker pr. 1.000.000 arbejdstimer.

9 Ulykkesfravær er defineret som antal ulykkesfraværstimer pr. 1.000 arbejdstimer.

Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelsesmetoder

Regnskabsprincipper og anvendte
måle- og opgørelsesmetoder

Regnskabsprincipper og anvendte måle- og opgørelses-
metoder er uændret i forhold til 2003 bortset fra affald og
skrot, hvor måle- og opgørelsesmetoder er blevet præciseret
som følge af inddragelsen af nye anlægsområder. Korrek-
tioner i samrnenligningsdata er anført i noter, såfremt det
har indflydelse på opfyldelse af mål eller medfører en
væsentlig ændring af den samlede miljøpåvirkning.

Råvarer og forbrugsstoffer

Råvarer er optaget i redegørelsen på basis af forbrugstræk
fra lager til henholdsvis produktion i første produktionsled
og til servicering af møller, som registreret i virksomhedens

ordinære registreringssystemer.

Forbrugsstoffer er optaget i redegørelsen på grundlag af
leverandøropgørelser respektive egne fortegnelser om
leverede mængder i regnskabsåret indsamlet decentralt

pr. anlægsområde.

Relevans er fastlagt med udgangspunkt i myndighedsgod-
kendelser; efterfulgt af en udvælgelse i relation til væsentlige
forbrugte mængder i forhold til de på anlægsområderne

gennemførte aktiviteter.

Energi- og vandforbrug

El, gas, fjernvarme og vand er optaget i redegørelsen på
grundlag af forbrugte mængder i henhold til direkte måler-
aflæsninger pr. anlægsområde med tilknyttede administra-

tioner.

Forbrug af el omfatter både ekstern købt el og forbrug

produceret på egne vindmøller.

Olie til opvarmning er optaget i redegørelsen på grundlag
af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimobeholdninger,
mens brændstof til transport er opgjort på grundlag af

leverandøropgørelser.

Affald og skrot

Affald er optaget i redegørelsen på grundlag af modtagne
vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gennemført
i regnskabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper og
ikke væsentlige mængder, som er skønnet på basis af
abonnementsordning og lastvolumen. Skrot er optaget i
redegørelsen på grundlag af vejesedler fra skrothandlere
indsamlet decentralt pr. anlægsområde.

Emission til luften og spildevand
Emissioner af organiske opløsningsmidler er beregnet på

grundlag af indkøbte mængder af formklargøringsmidler,

coatingmaterialer og acetone samt oplysninger fra leveran-

dører om afdampning under brug i processerne.

Emissioner af støv er baseret på myndighedernes fastlæg-
gelse af, hvilke afkast der skal indgå i de samlede støvemis-
sionsberegninger, estimerede driftstider på de enkelte
anlæg og målinger eller oplysninger fra leverandører om

dimensioner og filtereffektivitet.

Spildevand er opgjort som vandforbrug reduceret med
anvendt vand, som ikke ender som spildevand, eksempelvis
vand til befugtning, grønne arealer samt andre processer,

hvor forbruget er dokumenteret ved måling.

Væsentlighed er fastlagt med udgangspunkt i myndigheds-
godkendelser og vilkår.

Den samlede røggasvolumen fra afbrændingsprocesser er
beregnet ud fra forbruget af fyringsolie og naturgas samt

målt eller vurderet iltprocent.

Naboklager
Naboklager er optaget i redegørelsen som det antal klager,
der er modtaget, og som har ført til drifts- eller indretnings-

mæssige ændringer.

verskridelser af egenkontrolvilkår
Overskridelser af egenkontrolvilkår er optaget i redegørelsen
som de vilkår, hvorom der er krav om måling, og hvor

målingen har vist en overskridelse.

Miljøuheld
Miljøuheld er optaget i redegørelsen som de indtrufne
uheld, hvorom der skal eller er sket anmeldelse til myndig-

hederne.

Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljø er opgjort for alle aktiviteter under den orga-

nisatoriske struktur.

Årbejdsulykker er optaget i redegørelsen på grundlag af
registreringer af ulykker, der har forårsaget én dags fravær

eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Ulykkesfravær er defineret som fraværstimer som følge af
arbejdsulykker. Antal arbejdstimer og ulykkesfravær er
beregnet på baggrund af timedagssedler registreret i løn-
systemet, i

Sygefravæistimer er defineret som fraværstimer som følge
af sygdom: eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker,
barsel og barnets 1. sygedag. Sygefravær er beregnet på
baggrund af registreringer i lønsystemet ud fra henholdsvis
timedagsédler (timelønnede) og fraværsregistreringsske-
maer (funktionærer).

v002 25131033p3.0/NWw

Revisors erklæring

 

RL

[Ree et

 

 

 

 

Omregningsfaktorer

1 GW succeer 1.000 MW
1 MWh sussccsccucsesersrerrresr ener een 1.000 kWh

 

Ordforklaringer

Bjælke:

Bestanddel af vinge som bestemmer vingens styrke og
stivhed (fremstilles af prepreg).

CNC-bearbejdning:

CNC (Computer Numerical Control). Et udtryk for
computerstyret bearbejdning.

Designmæssige levetid:

Den designmæssige levetid er fastsat til 20 år.
Egenkontrolvilkår:

Vilkår opstillet af tilsynsmyndighed for måling af støj, lugt,
spildevand, eller emission til luft.

Energibalance:

For en vindmølle er energibalance et udtryk for, hvor lang
tid møllen skal være i drift, inden den har produceret
ligeså meget energi som bruges i hele dens livscyklus fra
udvinding af råvarer til endelig bortskaffelse.

Epoxy:

Epoxy er en hærdeplast, som kan findes i mange forskellige
former. Typisk består epoxy af flere komponenter i flyd-
ende form, som efter sammenblanding med hærder bliver
en fast plast. Hærdningen foregår typisk under brug af
varme.

Forbrugsstoffer:

Kemikalier og materialer som benyttes i produktionspro-
cesser

Formklaringsmidler:

Samlet betegnelse for hjælpestofferne:
Formafrensningsmiddel, formforseglingsmiddel og slip-
middel.

GAP-analyse:

Identifikation af forskellen (gabet) mellem nuværende
praksis for miljø- og arbejdsmiljø og internt opstillede
Vestas krav.

Indfæstningsdel:

Rodende af vinge (fremstilles i prepreg).

IS 9001:

International standard for Kvalitetsstyringsystemer.

IS 14001:

International standard for miljøledelse.

IS 14040-43:

International standard for Miljøledelse, Livscyklusvurdering.
Kapacitetsfaktor:

Et udtryk for det antal timer møllen kører fuldlast på et år.
LCA:

LCA (Life Cycle Assesment) er en redegørelse for et pro-
dukts miljøpåvirkninger i hele produktets levetid (vugge

til grav princippet). Livscyklusvurderingen, som er lavet på

Omregningsfaktorer og ordforklaringer

baggrund af UMIP-metoden (Udvikling af miljøvenlige
industriprodukter), er baseret på ISO 14040-43, I Vestas
anvendes LCA som en arbejdsmetode til miljøforbedring
af produktet.
Materialenegativliste:
Liste indeholdende stoffer og materialer, som enten ikke
må bruges på Vestas' produkter, samt stoffer og materia-
ler, som kun må bruges i begrænset omfang.
Miljøforbedringer af produktet:
For vindmøller relaterer miljøforbedringer sig til mere
energieffektive møller samt miljøvurdering af stoffer og
materialer, der indgår i produktet.
Møllens anslåede produktion:
Værdi beregnet på baggrund af en forventet levetid på
20 år og en kapacitetsfaktor på 30%. Tallet skal betragtes
som vejledende, da der er tale om en beregning på bag-
grund af et estimat.
Nacelle:
Møllehuset på toppen af tårnet.
Nærved-ulykke:
En ulykke, hvor der ikke sker personskade, men hvor der
er sket en utilsigtet hændelse, der giver anledning til
materiel skade, eller som kunne have medført en person-
skade.

HSAS 18001:
Standard for arbejdsmiljøledelse (OHSAS = Occupational

Health & Safety Assessment Series).

Prepreg:

Epoxylaminat, som består af glasvæv, der er imprægneret
med epoxy. Produktet er forhærdet og fremstår derfor
som et tørt materiale.

Røggas:

Forbrændingsgas fra gas- og oliefyr.

Sanitært spildevand:

Spildevand, der stammer fra bad, køkken, almindelig ren-
gøring og lignende.

Sikkerhedsrundering:

Systematisk gennemgang af en afdeling/maskine med det
formål løbende at konstatere sikkerhedsmæssige fejl og
mangler samt udbedre disse.

Sygefraværsprocent:

Fraværsprocenten er defineret som antallet af fraværs-
timer pr. 100 arbejdstimer.

Uønskede stoffer og materialer:

Stoffer som er omfattet af "Effektlisten 2000” orientering
fra Miljøstyrelsen nr. 6/2000 og ”Listen over uønskede
stoffer”, orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9/2000 samt
stoffer og materialer, som Véstas internt ønsker at afskaffe
grundet miljø- og arbejdsmiljøgener.

Vedvarende energi:

CO, neutralt energi produceret via afbrænding af biomas-
se i form af træ, halm og biogas, affaldsforbrænding, vind-
kraft, varmepumper, solvarmeanlæg og jordvarme.

V C:

VOC (Volatile Organic Compounds). Betegnelse for
flygtige organiske kemikalier.

7007 25121053p210(1!W

Stor fokus på sikkerhed, miljø og
arbejdsmiljø

Miljø- og arbejdsmiljøforhold, herunder medarbejdernes
sikkerhed, har indflydelse på Vestas' forretningsmæssige
udvikling og på driften af Vestas, og blandt andet derfor
er hensyntagen til miljøet og arbejdsmiljøet dybt forankret

 

i Vestas. Ud over at levere vindkraftsystemer til produktion
af vedvarende energi finder Vestas det naturligt at inddrage
hensyntagen til miljø og arbejdsmiljø i sine udviklings- og
driftsaktiviteter.

Vestas har altid prioriteret sikkerhed på arbejdspladsen

meget højt, og der har gennem årene været arbejdet mål-

 

rettet for at forbedre sikkerheden i alle aspekter af med-
arbejdernes dagligdag. Et af værktøjerne til at forbedre
sikkerheden og undgå arbejdsulykker er registreringen af
såvel arbejdsulykker som nærved-ulykker. På grundlag af

de registrerede hændelser udarbejdes korrigerende

handlinger for at forebygge arbejdsulykker.

 

 

 

 

 

 

 

007 35j91083p30(1NW

Hovedkontor

Vestas Wind Systems A/S
Alsvej 21

8900 Randers

Danmark

Tlf. +45 97 30 00 00
Fax +45 97 30 00 01

vestase vestas.com
www.vestas.com

 

Salgsenheder

Vestas Northern Europe
Herningvej 5-7

6920 Videbæk

Danmark

Tif. +45 97 30 00 00
Fax +45 97 30 22 73

vestas-northerneuropeGvestas.com
www.vestas.com

Vestas Mediterranean East
Via Åriosto 12

Zona Industriale

74100 Taranto

Italien

Tlf. +39 099 4606 111
Fax +39 099 4606 301

vestas-mediterraneaneast& vestas.com
www.vestas.com

Vestas Central Europe
Otto-Hahn-Str. 2 - 4

25813 Husum

Tyskland

Tlf. +49 4841 9710
Fax +49 4841 971 360

vestas-centraleurope& vestas.com
www.vestas.com

Vestas Asia Pacific
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf. +45 97 30 00 00
Fax +45 97 30 62 50

vestas-asiapacificØvestas.com
www.vestas.com

Vestas Mediterranean West
Can Rabia, 3-5. Edificio B 4" planta.
Sarria Forum

08017 Barcelona

Spanien

Tlf. +34 902 41 98 00
Fax +34 932 41 40 80

vestas-mediterraneanwest&vestas.com
www.vestas.com

Vestas Americas

111 SW Columbia Street
Suite 480

Portland, OR 97201
USA

Tlf. +1 503 327 2000
Fax +1 503 327 2001

vestas-americasØvestas.com
www.vestas.com

 

Produktionsenheder

Vestas Nacelles
Smed Sørensens Vej 3
6950 Ringkøbing
Danmark

Tlf. +45 97 30 00 00
Fax +45 97 30 65 67

vestas-nacellesØvestas.com
www.vestas.com

Vestas Blades
Smed Hansens Vej 19
6940 Lem

Danmark

Tlf. +45 97 30 00 00
Fax +45 97 30 66 23

vestas-bladesØvestas.com
www.vestas.com

Vestas Control Systems
Frankrigsvej 15

8450 Hammel

Danmark |

Tlf. +45 97 30 86 00
Fax +45 97 30 86 01

vestas-controlsystemsEvestas.com

www.vestas.com

Vestas Towers
Alsvej 21

8900 Randers
Danmark -

Tlf. +45 97 30 00 00
Fax +45 97 30 56 10

vestas-towersØvestas.com
www.vestas.com