Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
Storebælt
ERHVERVS.
ao Bis
G FSL SKA BSSTYREL sy
13 MAJ 2995
A/S Storebælt Ekspeditionen
Årsrapport 2004
Fremlagt og godkendt gå den. — ER
ordinære generalforsafåling d. CS g 2% $
Som dirigent .
Peter Wengler-Jørgensen
CVR-nr. 10634970
Indhold
Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletal
Påtegninger
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter
Bestyrelse og direktion
Finansiel ordbog
21
22
25
30
31
33
34
35
46
47
Storebælt
2/48
Storebælt
Beretning
Storebælts hovedaktiviteter
A/S Storebælt har til opgave at:
+ drive og vedligeholde vejforbindelsen over Storebæltsbroen
«+ opkræve betaling fra biltrafikken på Storebæltsbroen
… opkræve betaling af Banedanmark for råderetten over
baneforbindelsen over Storebælt
s… forvalte og sikre tilbagebetalingen af A/S Storebælts gældsportefølje
Årets resultat
Resultatet af ordinær drift udgør et overskud på 2.095 mio. kr., hvilket er
135 mio. kr. bedre end i 2003. Det opnåede resultat er 39 mio. kr. bedre end
forventet og betragtes som meget tilfredsstillende.
Omsætningen fra vejforbindelsen er steget med 6,6 pct. fra 2003 til 2004,
hvoraf knap 5 pct. kan henføres til en stigning i trafikmængden, og resten
skyldes prisstigninger, Lastbiltrafikken over Storebælt er øget med godt 5
pct., personbiltrafikken er øget med knap 5 pct. og bustrafikken er øget med
godt 2 pct. Til sammenligning er landstrafikken steget med 1,5 pct. Der er
redegjort for udviklingen i afsnittet om trafik på Storebælt.
Omkostningsniveauet er fortsat lavt, og realiseret forbrug er i forhold til 2003
øget med 18 mio. kr. til et samlet forbrug på 273 mio. kr.
De samlede finansieringsomkostninger eksklusiv dagsværdireguleringer
udgør 1.447 mio. kr. mod 1.401 mio. kr. i 2003. Budgettet for 2004 viste en
omkostning på 1.650 mio. kr.
Renteomkostningérne for 2004 kan inkfusive valutakursreguleringer, men
eksklusive dagsværdireguleringer opgøres til 3,85 pct. af selskabets
nettogæld. Det må betragtes som meget tilfredsstillende. I forhold til den
forventede, langsigtede realrente på 4 pct. p.a. er der tale om et væsentligt
bedre resultat, idet realrenten for 2004 kan opgøres til 2,42 pct. p.a. Sei '
øvrigt afsnittet om finansiering.
Resultatet før dagsværdireguleringer og skat udviser et overskud på 648 mio,
kr. mod et budgetteret overskud på 406 mio. kr. I 2003 udgjorde resultatet
et overskud på 560 mio. kr.
3748
Storebælt
Dagsværdireguleringen, der ikke er budgetteret, udgør en omkostning på 831
mio. kr. mod en indtægt i 2003 på 430 mio. kr. Årets resultat før skat udgør
et underskud på 183 mio. kr. mod et overskud på-990 mio. kr. i 2003.
Efter skat udviser årets resultat et underskud på 706 mio. kr. mod et
overskud i 2003 på 1.198 mio. kr.
Skat af årets resultat udgør en indtægt på 55 mio. kr., hvortil kommer en
omkostning til nettoregulering af udskudt skat på 579 mio. kr. samt en
indtægt vedr. andre reguleringer på 1-mio. kr. Samlet udgør årets skat en
omkostning på 523 mio. kr.
Som følge af en forventning om kommende takstnedsættelser og overtagelse
af det økonomiske ansvar for baneforbindelsens vedligeholdelse og reinveste-
ringer på Storebælt regnes der med lavere indtjening. Det medfører, at
tidshorisonten for tilbagebetaling af gælden ] A/S Storebælt øges. Dette
medfører endvidere, at en større andel af de skattemæssige underskud fra
tidligere år ikke vil kunne udnyttes inden for tidsfristerne for underskuds-
fremførsel. Der er på grundlag heraf foretaget en værdiregulering (neds-
krivning) på 579 mio. kr. af skatteværdien af de skattemæssige underskud
fra tidligere år,
Resultatet før dagsværdiregulering er forbedret med 23 mio, kr. i forhold til
det forventede resultat for året, oplyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30.
september 2004. Resultatet efter skat er imidlertid markant lavere end det
forventede overskud på 200 mio. kr., som ligeledes blev oplyst i regnskabs-
meddelelsen pr. 30. september 2004. Afvigelsen kan henføres dels til
ændring i dagsværdiregulering, dels til regulering af afsættelse af udskudt
skat, der er en følge af de foreslåede takstændringer samt til overtagelsen af
økonomiske forpligtelser vedrørende vedligeholdelse og reinvesteringer af
baneforbindelsen.
Værdien af vej- og baneanlæg er netto reduceret med 411 mio. kr. Der er i
perioden gennemført forbedringer af antæggene for 26 mio. kr., og foretaget
regnskabsmæssige afskrivninger på i alt 437 mio. kr,
Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31. december 2004 negativ med 2.962
mio, kr. På baggrund af de fremtidige estimerede driftsresultater forventes
egenkapitalen reetableret inden for en tidshorisont på 15 år, regnet fra
ultimo 2004. Selskabets gæld før dagsværdiregulering er | 2004 nedbragt
med 1,4 mia. kr. og udgør ultimo 2004 i alt 34,7 mia. kr.
De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af Transport- og
Energiministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark for anvendelsen af
baneforbindelsen samt på grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for A/S
Storebælt.
Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til anlægsloven for A/S
Storebælt - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
4/48
Storebælt
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbindelse med
selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer den dånske stat uden særlig
tilkendegivelse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomiske
forpligtelser.
Pengestrømme
Pengestrømme fra driften udgør 2,491 mio. kr., hvilket er ca. 199 mio. kr.
bedre end i 2003, Det er primært den øgede omsætning, der er årsag til
stigningen.
Pengestrømme til investering udgør ca. 42 mio. kr. som følge af anskaffelse
af materielle anlægsaktiver.
Det frie cashflow fremkommer på basis af drift fratrukket anlægsinveste-
ringer og udtrykker selskabets evne til at generere likviditet til finansiering af
rente og afdrag på selskabets gældsforpligtelser. Høj trafikvækst, stabil
omkostningsudvikling og lave investeringer er de væsentligste parametre til,
at det frie cashflow er forbedret med 167 mia. kr. fra 2003 tit 2004.
Under finansieringsaktiviteter indgår renteudgifterne, låneoptagelse og afdrag
på gældsforpligtelsen, som i A/S Storebælt udgør ca. 1,4 mia. kr.
Samlet er selskabets likvide beholdninger forøget med 4.139 mio. kr.,
således at de likvide beholdninger ultimo 2004 Udgør 4,181 mio. kr.
Begivenheder efter statusdag
I slutningen af 2004 blev der fra politisk side fremsat forslag om en genere!
nedsættelse af taksterne på Storebælt. Drøftelserne mellem de politiske
forligspartier (V, K og S) ventes afsluttet i løbet af foråret, og de nye priser
ventes gennemført i løbet af 2005.
Regeringen har foreslået at:
+ Taksterne for personbiler og lastbiler nedsættes med hhv. ca. 20 og ca.
10 pct. Samtidig indføres en række nye rabatprodukter for både
privatkunder og erhvervskunder.
…… A/S Storebælt fra 1. januar 2006 pålægges at overtage det økonomiske
ansvar for vedligeholdelse og reinvesteringer på Storebælts banefor-
bindelse. Banedanmark har hidtil haft ansvar herfor.
De langsigtede konsekvenser heraf er der redegjort for | afsnittet om
rentabilitet.
S/ 48
Storebælt
Forventninger til 2005
Resultatet før dagsværdireguleringer og skat forventes i det kommende år at
udgøre et underskud på 13 mio. kr., hvilket er ca. 660 mio. kr. ringere end i
2004.
Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes at falde med ca. 9 pct. fra
2004 til 2005. I forventningerne til trafikindtægterne indgår en forventet
vækst i trafikken på ca. 7 pct., hvoraf ca. 4 pct. kan henføres til den
generelle nedsættelse af taksterne. Den gennemsnitlige nedsættelse af
taksterne udgør godt 20 pct.
Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 626 mio. kr., der bortset fra
prisregulering fastholdes på uændret niveau.
Driftsomkostningerne vil være på niveau med 2004, men afskrivningerne
vedrørende baneforbindelsen over Storebælt vil øges med ca. 400 mio. kr.
som følge af A/S Storebælts overtagelse af ansvaret for reinvesteringerne.
Renteomkostningerne er eksklusiv dagsværdiregulering budgetteret til at
udgøre ca. 1.420 mio. kr. i 2005 mod 1.447 mio. kr. i 2004,
Resultatet efter skat forventes at udgøre et underskud på 9 mio. kr.
Regnskabsaflæggelse fra 2005
I henhold til direktiv fra det danske Transport- og Energiministerium skal
statslige selskaber anvende samme regnskabsprincipper som børsnoterede
selskaber. A/S Storebælt skai således fra 2005 anvende de internationale
regnskabsstandarder, IFRS. A/S Storebælts regnskabsprincipper er allerede i
dag i det store hele baseret på IFRS standarderne. Dog hersker der
usikkerhed omkring det princip, som selskabet anvender for
regnskabsaftæggelse af de finansielie instrumenter, pga. at EU midlertidigt
har foretaget en 'carve-cut' af dagsværdi (fult fair value option). Såfremt
disse midlertidige ”carve outs” indarbejdes igen, vii overgangen til IFRS ikke
få nogen nævneværdig effekt for A/S Storebælt for opgørelse af resultat og
egenkapital. I modsat fald skal A/S Storebælt implementere et nyt
regnskabsprincip for behandling af finansielle instrumenter, hvorved
nettogæld og egenkapital vil blive påvirket.
Trafik
2004 var markedsmæssigt et godt år, hvor væksten i biltrafikken igen tog
fart efter et 2003 med meget lav vækst. 8,7 mio. køretøjer passerede
Storebælt i 2004, hvilket svarer til et gennemsnit på 23.680 biler pr. døgn.
Samlet steg biltrafikken over Storebælt med knap 4 pct., hvilket er over
1.000 flere biler hvert døgn. Trafikvæksten er for både personbiler og
lastbiler større end forventet.
6/48
Storebælt
Markedsandele for passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark
EH Bro 57 pct. BlFærger 11 pct. BI Tog 28 pct. 8 Fly 4 pct
Personbiltrafikken er i 2004 steget med knap 5 pct. således at der nu i
gennemsnit passerer 20.734 hvert døgn. Den pæne vækst er realiseret på
trods af en vejrmæssig meget dårlig sommer, som fik en del danskere tit at
udskifte ferien i hjemlandet med rejser sydpå. På trods heraf blev der sat
rekord i antal biler på de store rejsedage i juli, Den 26. november passerede
bilist nr. 50 mio. broen siden den åbnede i 1998.
I 2004 introducerede Storebælt en betydelig udvidelse af selskabets
rabatprodukter. Fra midten af juni har kunderne kunnet købe Dagsbillet alle
lørdage og søndage (undtagen juli) samt Aftenbillet alle ugens dage. Denne
øgede adgang til billetter med rabat er en del af forklaringen på den pæne
trafikudvikling i 2004. En anden del af forklaringen er en bedring i den
økonomiske vækst i løbet af 2004.
Lastbiltrafikkens vækst udgjorde godt 5 pct. i 2004, og der er således også
her tale om et fornyet spring i væksten, Virksomhederne finder fortsat nye
måder at udnytte den faste forbindelse på, ligesom den økonomiske vækst i
2004 har bidraget til fornyet fremgang i lastbiltrafikken.
Bustrafikken steg i 2004 med godt 2 pct., hvilket er mindre end forventet.
Den lavere vækst skyldes formentlig en hårdere konkurrence fra
togtrafikken.
I 2005 ventes en reduktion af priserne at medføre en stigning i personbil-
trafikken over Storebælt på ca. 7 pct.
Storebæltsbroens markedsandel af den samlede passagertrafik mellem Øst-
og Vestdanmark udgør for biltrafikken 57 pct. og for togtrafikken 28 pct.
Herudover tegner færge- og flytrafikken sig for henholdsvis 11 og 4 pct.
86 pct. af personbilerne og 84 pct. af lastbilerne mellem Øst- og Vest-
danmark valgte broen i 2004.
7 f 48
Storebælt
Årlig trafikvækst på Storebælt
Prognose
Procent 2000-2001 2001-2902 2002-2003 2003-2004 2004-2005
Personbiler 1) 2,7 4,4 2,5 4,65 7,9
Lastbiler 6,2 3,9 1,4 5,3 3,1
Busser 0,0 4,8 4,0 2,1 3,6
I alt 3,2 4,3 2.3 4,6 7,3
Note 1) Inkl, varebiler, campingvogne og motorcykler
Trafik pr. døgn på Storebælt
Prognose
2000 2001 2002 2003 2004 2005
Personbtler 1) 18.040 18.535 19.350 19.828 20.734 22.424
Lastbiler 2.420 2.570 2,670 2.706 2.848 2.944
Busser 105 105 100 96 98 102
kalt 20,565 21.210 22.120 22.630 23.680 25.470
Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler
Storebælts markedsandel i pct. for vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark
2000 2001 2002 2003 2004
Personbiler 1) 85 86 87 86 86
Lastbiler 84 84 83 83 84
Busser 76 77 76 75 74
Note 1) Ink], varebiler, campingvogne og motorcykler
Finansiering
Finansforvaltningen i A/S Storebælt sker indenfor rammer, fastsat af
selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministeriet. Bestyrelsen
fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der
bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter rammer for selskabets
valuta- og renteeksponering.
Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest
mulige finansomkostninger for projektet over dets levetid under hensyntagen
til et kendt og accepteret risikoniveau. Selskabet er underlagt de samme
typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af
projektets karakter en meget lang tidshorisont. Det betyder, at finansom-
kostninger og finansielle risici vurderes | et langsigtet perspektiv, hvorimod
kortsigtede resultatudsving tillægges mindre betydning.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2004 samt de væsentligste
finansielle risici, '
Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt er
garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan opnå
8/48
Storebælt
vilkår i kapitaimarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også
selvom selskabet ikke har en eksplicit rating fra de internationale
kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mulighed
for at optage de såkaldte genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et
direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret på en
konkret statsobligation, og med samme vilkår som obligationen sælges til i
markedet.
Genudlånene har i perioder været den mest attraktive lånemulighed for
selskabet, men i det meste af 2004 har der været mere gunstige låne-
muligheder på kapitalmarkedet. Lånene, der løber til 2024, blev via swaps
omlagt til indeksvilkår, jf. nedenfor om rentebinding. A/S Storebælt har
optaget lån for i alt ca. 8,1 mia. kr. i 2004, De vigtigste Iånemarkeder har her
været indeksbaserede lån (jf. nedenfor) og NOK-markedet (valutarisikoen
elimineres jf. afsnit om valutarisici).
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer,
hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde
omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er
således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og
selskabets valutarisiko.
Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en
målsætning om at holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders
likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på
tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er
ufavorable. Ved udgangen af 2004 var målsætningen m.h.t. likviditets-
reserven opfyidt.
Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af,
hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I
2005 er denne refinansiering relativt begrænset, hvorfor der dette år kun
forventes optaget lån for ca. 1,5 mia, kr. De takstændringer, der blev
foreslået i januar 2005, har kun marginal betydning for A/S Storebælts
Jånebehov i 2005.
Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af iåneporteføljen er
denomineret i andre valutaer end DKK. Ved opgørelsen af valutarisikoen
tages der højde for swaps og andre finansielle instrumenter, der anvendes i .
den finansielle styring.
Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i
DKK og EUR.
Selskabets låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt
mellem EUR og DKK, jf. grafikken. Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i
lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere nogen større
9/48
Storebælt
risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil ide kommende år afhænge af
kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer.
.A/S Storebælts valutarisici ultimo 2004
EJ DKK 47 pct. EUR 53 pct.
Renterisici
Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle
instrumenter, Ud fra en strategisk overvejelse ønskes at have en forholdsvis
stor andel af låneporteføljen som variabelt forrentet. Årsagen hertil er, at
udviklingen i selskabets primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget
konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk betyder en
lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling | indtægterne. Denne
projektrisiko kan i'et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af
variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter,
navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.
Selskabet har endvidere en strategisk interesse i indeksbaserede lån, hvor
renteomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af
den generelle inflation. Årsagen hertil er, at selskabets indtægter i det store
og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både takster og
jernbaneindtægt normalt indekseres. Indekslån repræsenterer derfor en
meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.
I en årrække har det imidlertid været vanskeligt for selskabet at opnå
indekserede jån på vilkår, der vurderedes at være tilstrækkeligt favorable.
Især har det været vanskeligt at opnå disse lån med dansk inflations-
indeksering. Dette forhold ændredes imidlertid markant i 2004, hvorfor
selskabets eksponering øgedes kraftigt til ca. 25 pct. af nettogælden i A/S
Storebælt. Eksponeringen er tilvejebragt både som egentlige lån og ved
hjælp af swapforretninger, begge med relativt lang løbetid (15-25 år). Den
gennemsnitlige realrente på de i 2004 optagne indekslån og -swaps har
været på ca. 2,8 pct., hvilket vurderes at være meget favorabelt i forhold til
den langsigtede økonomi i projektet.
Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis
også af de konkrete forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling.
Det historisk set lave renteniveau er også i løbet af 2004 udnyttet til at
omlægge en del af gælden i A/S Storebælt fra fast rente med relativ kort
løbetid (2-3 år) til fast rente med relativt lang løbetid (7-10 år). Varigheden
af selskabets gæld (eksklusive indekseksponeringen) er herved forøget fra
ca. 2,2 år til ca. 2,8 år.
10748
Storebælt
Seiskabet har i en årrække søgt at reducere risikoen på den variabelt
forrentede gæld ved at fastlåse renten i et givet interval (såkaldte cap/floor-
eller collar strukturer) eller ved direkte køb af cap-afdækninger (aftale om
maksimal rente på et variabelt forrentet gæld). Det har dog ikke været
fordelagtigt at indgå sådanne transaktioner i 2004. Tidligere års cap-
afdækninger betyder, at renten på ca. 25 pct. af den variabelt forrentede
gæld højst kan stige til 4 pct. i de kommende ca. 3% år.
Som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden
2002, vil selskabets årsresultater være stærkt påvirkede af udsving | den
såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende bestemmes af udviklingen i
det generelle renteniveau. Som beskrevet andetsteds, kan der i 2004
konstateres et betydeligt tab på dagsværdireguleringen, mens der i 2003 var
en stor gevinst. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen reel betydning
for projektets økonomi, herunder tilbagebetalingstiden. Styringen af
rentericisi har derfor som formåt at opnå de lavest mulige renteomkostninger
på længere sigt før dagsværdiregulering, mens udsving i selve dagsværdi-
reguleringen ikke indgår som målparameter.
Det er A/S Storebælts generelle forventning, at der i løbet af 2005 vil komme
en vis stigning i det generelte renteniveau. Denne rentestigning forventes dog
kun marginalt at påvirke resultatet før dagsværdiregulering for 2005, I
selskabets langsigtede rentabilitetsberegninger er der indbygget en
forholdsvis stor rentestigning i de kommende år, jf. afsnittet om rentabilitet.
AJS Storebælt - renterisici ultimo 2004
' | i |
Marlabel
Fast rente
a
heraf afdækket 13%
Kreditrisici
Ved placering af overskudslikviditet, og ved indgåelse af swaps og andre
finansielle transaktioner, opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger
principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store
risici, der accepteres på en enkelt modpart, Sidstnævnte udmåles i forhold til
modpartens rating hos de internationale ratingbureauer (Moody 75, Standard
& Poor”s og Fitch/IBCA). Endvidere søges kreditrisici reduceret ved anvendel-
117 48
Storebælt
se af en hensigtsmæssigt aftaledokumentation. Der er i den forbindelse
indgået særlige aftaler om sikkerhedstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et
antal modparter. Fra og med 1. januar 2005 vil selskabet kun indgå swaps og
lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en
sådan CSA-aftale, Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps mv. til
et absolut minimum.
Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-
rating. Det er A/S Storebælts vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på
finansielle modparter fortsat er meget beskeden.
Samlet finansomkostning
Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2004 været lavere end
budgetteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat lave renteniveau i årets
løb, hvor der var budgetteret med en vis rentestigning.
Valutakursreguleringen er meget beskeden, hvilket er et naturligt resultat af,
at selskabet kun har valutaeksponering I EUR og DKK.
Finansresultatet er herudover påvirket af en regnskabsteknisk post,
dagsværdireguleringen, som i 2004 har givet en betydelig negativ
resultatpåvirkning, hvor der i 2003 var en positiv effekt.
Dagsværdireguleringen er et resultat af Årsregnskabsloven, der gælder I
Danmark fra 2002. Reglerne betyder for A/S Storebæit, at alle lån og
finansielle instrumenter vurderes til dagsværdi (markedsværdi), og at alle
forandringer i dagsværdien i en periode påvirker periodens resultat. |
For en nærmere beskrivelse af dagsværdireguleringen henvises til finansiel
ordbog.
Udsving i dagsværdireguleringen påvirker ikke størrelsen af de faktiske
rente- og afdragsbetalinger på gælden, og dermed heller ikke
tilbagebetalingstiden. Det er således fortsat gældens størrelse og reatrenten
før dagsværdireguleringen, der er de afgørende finansielle parametre.
A/S Storebælt - finansielle nøgletal 2004
Kroner Pct. p.a
Låntagning 2004 8,1 mia,
- heraf genudlån 0,0 mia.
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 39,5 mia.
Nettogæld (dagsværdi) 36,5 mia,
Renteomkostninger -1,432 mio, 3,79
Valutakursregulering -15 mio. 0,06
Dagsværdiregulering -831 mio. 2,28
Samlet finansomkostning -2.278 mlo, 6,13
12/48
Storebælt
Rentabilitet
Rentabilitetsberegningerne er som hidtil gennemført under forudsætning af,
at de gennemsnitlige finansomkostninger på længere sigt svarer til en
realrente på 4 pct. I lyset af det aktuelle renteniveau er der tale om en
ganske høj realrenteforudsætning, hvilket først og fremmest skyldes den
lange tidshorisont for beregningerne og den deraf følgende usikkerhed. For
årene frem til 2010 regnes dog med en lavere realrente, hvilket bl.a. skal ses
på baggrund af den reduktion af renterisikoen, der er omtalt i afsnittet om
finansiering.
I rentabilitetsberegningerne indgår det som en helt central forudsætning, at
vejtaksterne for at passere den faste forbindelse løbende indekseres | takt
med den almindelige inflation. Det er herudover forudsat, at indtægterne fra
jernbaneforbindelsen samt omkostningerne til drift og vedligeholdelse
ligeledes udvikler sig i takt med inflationen.
Skatteministeren har den 2. marts 2005 fremsat lovforslag (L121) om
ændring af sejskabsskatteloven og visse andre skattelove.
Lovforslaget indeholder dels en nedsættelse af seliskabsskatteprocenten fra
30 til 28 pct., dels en ændring af sambeskatningsreglerne.
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det have følgende konsekvenser for
selskabet:
+. Nedsættelse af skatteprocenten vil reducere værdien af skatteaktivet
+ Ændringerne i sambeskatningsreglerne vil medføre, at A/S Storebælt
vil kunne anvende en større andel af uudnyttede skattemæssige
underskud fra tidligere år end hidtil forudsat.
Effekten på tilbagebetalingstiderne er anført nedenfor.
I 2005 ventes indgået et politisk forlig om lavere takster og øgede rabatter
på Storebæltsforbindelsen.
Den umiddelbare effekt af takstændringen skønnes på nuværende tidspunkt
at udgøre et indtægtstab på ca. 300 mio. kr. pr. år (2005-niveau). I dette
skøn er der indregnet en stigning i trafikken som følge af de lavere takster.
Hertil kommer omkostningerne til vedligeholdelse og reinvestering i
Storebæltsforbindelsens jernbanedel, der tidligere påhvilede Banedanmark.
Samlet skønnes det, at A/S Storebælts cash flow forringes med i gennemsnit
600 mio. kr. pr. år.
Den umiddelbare effekt heraf er, at den beregnede tilbagebetalingstid for
gælden i A/S Storebælt øges fra 25 år til 33 år, regnet fra åbningen af
vejforbindelsen i 1998. I beregningen anvendes de ovenfor nævnte
13/48
forudsætninger om realrente mv. I de kommende 8-10 år vil selskabets gæld"
kun falde marginalt. '
De væsentligste usikkerhedselementer i selskabets økonomi er fortsat
udviklingen i trafikindtægterne og de fremadrettede finansomkostninger. Det '
må særligt påpeges, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med at
skønne over den trafikstigning, der kommer som et resultat af
takstnedsættelserne og de øgede rabatter. Den langsigtede trafikprognose er
således pt. mere usikker end det har været tilfældet | de seneste år,
Der er ligeledes nogen usikkerhed forbundet med omfanget og den
tidsmæssige placering af reinvesteringerne i Storebælts banede]. En
nærmere analyse heraf gennemføres i de kommende måneder.
Vedtages lovforslag L121, vil tilbagebetalingstiden i A/S Storebælt blive
reduceret med ca. 1 år til 32 år.
Samfund og miljø
Siden Storebæltsbroen åbnede i 1998 er der sket en fordobling af trafikken
mellem det østlige og det vestlige Danmark. Alene på Storebælt er antallet af
biler næsten tre gange større end i færgernes tid.
På trods heraf udgør den faste forbindelse en samfundsmæssig gevinst, når
det gælder miljø og energiforbrug.
Omlægning af trafikken mellem Øst- og Vestdanmark fra energitunge
transportformer som fly og færge til mindre energitunge former som biler og
tog har medført en lavere udledning af CO2.
Samtidig har omlægningen resulteret i en væsentlig energibesparelse for
trafikken mellem det østlige og det vestlige Danmark. I løbet af 2005
overstiger denne besparelse i energiforbruget al den energi, der biev anvendt
til at bygge den faste forbindelse.
Energiforbruget for anlægsarbejderne kan dermed siges at være afskrevet.
Herefter vil der være et betydeligt energioverskud i hele øst-vest trafikken i
forhold til en situation uden fast forbindelse over Storebælt.
Energiforbrug
En omfattende analyse fra 1997 dokumenterede en stor energimæssig
gevinst ved den faste Storebæltsforbindelse. Analysen sammenligner den
daværende eksisterende trafik mellem Øst- og Vestdanmark med den
forventede trafik efter åbningen af broen.
Seks år efter åbningen af forbindelsen er analysen i 2004 blevet ajourført
baseret på den faktiske trafikudvikling mellem Øst- og Vestdanmark og på
den forventede trafik uden fast forbindelse over Storebælt.
347 48
Storebælt
På trods af en kraftig stigning i trafikken over Storebælt'er den samfunds-
mæssige energigevinst bevaret, hvilket skyldes en fortsat tilpasning af fly og
færger til den øgede konkurrencesituation fra biler og tog.
Hvis den nuværende samfærdsel mellem Øst- og Vestdanmark i dag skulle
foregå med de oprindelige og energitunge transportformer som fly og færge,
ville det kræve over dobbelt så meget energi, som i dag anvendes i øst- vest-
trafikkorridoren med den faste forbindelse.
Samfundsmæssig miljøgevinst med Storebæltsforbindelsen
Uden fast Med fast Besparelse med
Beregnet for 2004 forbindel. forbindelse forbindel:
Energiforbrug 17,0 PJ 14,8 PJ 2,2 PJ
Udledning af COz 1,222 mio. tons 1.078 mio. tons 144.000 tons
En PJ (Peta Joule) svarer til ca. 25 mio. liter brændstof og den samlede besparelse er således 55
mio. liter brændstof pr år med dagens trafik. Dette er en betydelig energibesparelse på ca. 13
procent af øst-vesttrafikken.
Besparelse i energiforbrug 2004. I alt 2,2 PJ
g
y
3
s
sg Hu mse mars mener hamre ref mennere
Sø Mindre energiforbrug SR Mere energiforbrug
Energibesparelsen i øst- vesttrafikken er i 2004 på 2,2 PJ i forhold til fortsat færgefart.
Energiregnskab
(PI)
"20 STER HET FEE SER TER RET SD ROSE HEGER REE
Den energimæssige tilbagebetalingstid for enecgien till at bygge forbindelsen er med energi-
besparelsen I øst- vesttrafikken og den årilge energi til drift og vedligeholdelse beregnet til knap
syv år.
15/48
Storebælt
Ved udgangen af 2005 vil der således være et positivt energiregnskab for
etableringen af Storebæltsforbindelsen og driften af forbindelsen. Den årlige
energibesparelse svårer til, at knap 10.000 personbiler ekstra dagligt kan
køre over forbindelsen, før energioverskuddet er nul.
Sikkerhed
Sikkerhed ved udførelse af arbejde på broen er helt centralt i den daglige
drift. Effektive afspærringer, god varsling, aktiv vejdrift samt bekæmpelse af
glatføre og tydelig skiltning tit trafikanter har bevirket, at der i 2004 har
været færre uheld i relation til arbejder på anlægget.
Dertil har omlægning af-vediigeholdsarbejde fra nat- til dagtimer medført
øget synlighed, større arbejdskvalitet og større tryghed hos vedligeholds-
personalet samt høj trafiksikkerhed.
Frekvensen for trafikuheld er opgjort til 0,27 uheld pr. 10 mio. kørte km.
Målsætningen er at ligge under frekvensen for trafikuheld med alvorlig
personskade, som er på 0,38 uheld pr. 10 mio. kørte km for almindelige
motorveje i Danmark. Resultatmålet er således opfyldt for forbindelsen, på
trods af særlige forhold sammenlignet med almindelige motorveje.
Arbejdsmiljø
Sund & Bælt arbejder målrettet med at opretholde et sundt og sikkert
arbejdsmiljø for både medarbejdere og samarbejdsparter. Målet er fortsat nul
arbejdsulykker. ' .
Fokus har i 2004 været på fortsat forebyggelse gennem uddannelse af egne
ansatte og medarbejdere hos samarbejdsparter. Mere end 350 personer har
således været igennem et obligatorisk arbejdsmiljø- og sikkerhedskursus, der
giver adgang til at arbejde på anlægget.
Der har i 2004 igen været gennemført ArbejdsPladsVurderinger (APV) for
kontorarbejdspladserne og for arbejde på selve anlægget. På baggrund af
APV'erne er der gennemført forbedringer, herunder bl.a. ombygninger af
ventilationsanlæg og indførelse af hæve-/sænkeborde.
Arbejdsmitjøindsatsen har vist sig tilfredsstillende med en uheldsfrekvens på
9,7 ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer. Dette er lavt I forhold til statistikken for
tilsvarende arbejde indenfor DA-området med en uheldsfrekvens på 33,1 for
bygge og anlæg.
Sygefraværet blandt Sund & Bælts personale er på 2,3 pct,, hvilket svarer til
funktionærer indenfor DA-området,
Det grønne regnskab
Der er i 2004 gennemført ét væsentligt renoveringsarbejde på
Storebæltsforbindelsen:
16/ 48
Storebælt |
+ Renovering af betonlag på Østbroens to ankerblokke. Hertil er der
anvendt 1.580 ton beton og 44.000 liter diesel samt genanvendt 650
ton betonskærver fra renoveringen til beskyttelse af ankerblokøerne
mod erosion fra strøm og bølger i Storebælt.
Ud af det samlede energiforbrug til drift og vedligehold af anlæggene udgør
el-forbruget 67 pct., 18 pct. går til brændstof og 15 pct. går til opvarmning.
Samlet er der i 2004 anvendt 3,4 mio, kwh. til ef-forbrug.
Det grønne regnskab for 2004 er det senest udarbejdede regnskab siden
2001.
El-forbrug til drift og vedligehold af anlæg (i 1000 kwh)
2090
1508
1008
500
1999 22000 2001 2004
Andet inkluderer forbrug på Materielgård, Vester Søgade nr. 10, Sprogø, tre
radarstationer til skibsovervågningen, Halsskov pumpestation og oppumpning
af grundvand til Lejsø.
Det samlede energiforbrug til drift og vedligeholdelse i 2004 er på 18,2 TJ
(Tera Joule) eller svarende til 0,5 mio, liter brændstof.
Sund & Bælt er i 2004 blevet medlem af Elsparefondens A-klub for
herigennem yderligere at styrke indsatsen for fortsatte energibesparelser,
17 7 48
Storebælt
Forbrug af ressourcer til renovering, drift og vedligeholdelse af anlæg
Ressourcemængder Indekseret. 1999 svarer tll 100.
160
140
100
8n
49
20
Energi Bistørnbeksem, pelse
51999 2000 82001 % 2004
Bekæmpelse af glatføre er meget afhængig af vejrliget i løbet af vinteren.
Siden begyndelsen af 2004 er der anvendt almindelig vejsalt til
glatførebekæmpelse. Tidligere blev der anvendt CMA og aviform (bl.a. kendt
fra lufthavne). Forsøg har vist, at vejsalt ikke er mere aggressiv overfor
brokonstruktionen end de tidligere anvendte stoffer. Anvendelse af vejsalt er
miljømæssigt mere fordelagtig, da det ikke som de andre stoffer har en
gødningseffekt i vandmiljøet. Samlet er der anvendt 441 tons vejsalt i 2004. .
Storebælt har i sæsonen 2003-2004 i gennemsnit anvendt 0,88 kg salt pr.
må vejbelægning. Landets amter har i samme periode anvendt 1,26 kg salt
pr. m? vejbetægning. I forhold til antallet af udkald til bekæmpelse af glatføre
ligger Storebælt på et niveau svarende til middel. Dette viser, at Storebælt
har en meget effektiv glatførebekæmpelse med en fornuftig indsats af
ressourcer.
Genbrug og afskaffelse af affald (ton)
309
50
20
i Ha.
torhrænd eg faspplæds Spre tiheNand ng
2 1999 22000 H2001 ” 2004
Srenhrus
18/48
Affaldsmængderne er angivet for den almindelige drift og vedligeholdelse.
Der er en meget klar tendens til, at mere af affaldet genanvendes og
betydeligt mindre mængder går til losseplads. Der er således gjort en stor
indsats for at sortere affaldet. Den samlede mængde affald i 2004 er på 138
tons.
Der har ikke i 2004 været miljøuheld knyttet til driften af Storebælts-
forbindelsen. Det er forsat Storebælts mål at reducere ressourceforbruget
yderligere.
Naturpleje på Sprogø
Sprogø er et unikt naturområde med sjældne planter og dyr. I samarbejde
med miljømyndighederne er det lykkedes at bevare den særprægede natur
og gennem en målrettet indsats at forbedre forholdene for ynglende og
rastende fugle. Samtidigt er det lykkedes at sikre trafikanterne en visuel
oplevelse ved passage af Sprogø.
Den bedste naturpleje af øen er en kombineret afgræsning med får og
kreaturer. I 2004 har 70 får og 45 kreaturer inkl. lam og kalve afgræsset
arealerne, Endvidere gennemføres der udtynding af buske og træfældning for
at fastholde optimale betingelser for dyr og fugle.
Naturplejen af øen fremmer en udvikling af overdrev. Dette sker bl.a. ved, at
der ikke tilføres gødning til græsarealerne, Det betyder, at dyreholdet på de
nordlige græsarealer er blevet reduceret betydeligt. Den oprindelige del af
Sprogø har i årtier været udlagt som overdrev.
Miljøprogrammet for Sprogø i 26004 indeholder bi.a. undersøgelse af tudser,
insekter, biller, sommerfugle, planter og ynglende og rastende fugle på
Sprogø. Dette arbejde gennemføres i samarbejde med biologer med særlig
interesse inden for de enkelte fagområder.
Siden midten af 1990'erne er antallet af ynglende og rastende fugle mere
end fordoblet. Der har tidligere været ternekolonier på Sprogø, og det er en
af årsagerne til, at øen ligger i et såkaldt Ramsar-område, dvs. et område
der er internationalt betydningsfuldt i forhold til vandfugle.
Sent i ynglesæsonen blev der etableret en splitternekoloni på ca. 75 par på
østrevet, men koionien gik desværre til grunde i løbet af et par uger. Det
giver dog forhåbninger om, at der igen kommer ternekotonier på Sprogø.
Der er fundet en rovbiile og en brodbilie, som ikke er fundet noget andet sted
i Danmark. Der er fundet 8 arter, der er på 'rødlisten' fra 1997, I alt er der
fundet 305 arter af biller.
Fyrbakken på Sprogø er fredet, og Nationalmuseet har gennemført
udgravninger for nærmere at tidsbestemme fæstningsværket, der daterer sig
tilbage til Kong Valdemars tid. Det er Nationalmuseets intention at restaurere
den gamle fæstningsmur,
19/48
Storebælt
Med guide er det muligt at komme til Sprogø og opleve øens særegne natur.
Der er dog visse begrænsninger i fuglenes ynglesæson. Ture til Sprogø
arrangeres af turistbureauerne i Korsør og Nyborg, og turene er som regel
særdeles eftertragtede.
20 / 48
Storebælt
Hoved- og nøgletal for A/S Storebælt
Realiseret Realiseret Realiseret Realiseret Realiseret
Hovedtal, mio. kr. 2000 2001 2002 2003 2004
Nettoomsætning, vej 1.771 1.858 1,994 2.061 2.197
Nettoomsætning, bane 565 577 591 605 615
Driftsomkostninger -292 "272 -272 -256 -273
Afskrivninger -464 -451 -447 -452 -446
Resultat af ordinær drift 1.585 1.716 1.868 1.961 2.095
Finansietle poster før
dagsværdirequlering -2,092 -1.978 -1.643 -1.401 -1.447
Resultat før
dagsværdirequleringer -506 -262 225 560 648
Dagsværdiregulering 0 0 -650 430 -831
Resultat før skat -506 -262 -425 990 -183
Skat 3 79 128 208 -523
Årets resultat -503 -183 -297 1.198 -706
Anlægsinvestering 34.658 34,240 33.807 33,369 32.959
Øbiigations- og banktån 43.026 43.851 38.794 34.753 39.469
Nettogæld (dagsværdi) 36.800 36.600 37.957 36.635 36.460
Egenkapital -3.179 -3.157 "3.454 -2.256 -2.962
Balancesum 49.526 46.912 43.026 41.561 44,543
Nøgletal, pct.:
Overskudsgrad (ordinær drift) 67,8 70,5 72,2 73,4 74,4
Afkastningsgrad (ordinær drift) 3,8 3,7 4,3 4,7 4,7
anlæggenes afkast (ordinær drift) 4,6 5,0 5,5 5,9 6,3
Anm.: Hoved- og nøgletal for 2000-2001 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis i 2002. Nøgletallene er
beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalinger og Nøgleta) 2004", Der henvises til definitioner
og begreber under "Anvendt regnskabspraksis”.
21/48
Storebælt
Påtegninger
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten
for 2004 for A/S Storebælt.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til
regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte
regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et
retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2004 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 29. marts 2005
(29 (at
Leo Larsen, Administrerende direktør
Bestyrelse .
aen sem
. Jens Kampmann, Formand
Henning Kruse Petersen, Næstformand
rg OL Frc
Carsteh Koch
22/48
Storebælt
Revisionspåtegning
Til aktionæren i A/S Storebælt
Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2004, der aflægges efter årsregnskabsloven, danske
regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller
til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag
af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.
Den udførte revision
Vi har udført vor revision i overensstemmelse med internationale
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten
ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis
undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb
og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen
anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har
udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det
er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for
vor konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion .
Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af
resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1.
januar - 31. december 2004 I overensstemmelse med årsregnskabsloven,
danske regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i
øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
23 / 48
(dn -
Storebælt
Supplerende oplysninger
Som anført i ledelsens beretning side 4, er egenkapitalen negativ men
forventes reetableret inden for 15 år.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for selskabets
forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 4.
København, den 29. marts 2005
KPMG C.Jespersen Grant Thornton
Statsautoriseret Statsautoriseret
Revisionsinteressentskab ision
Lars Andersen hristi
Statsamtoriseret revisor Statsgåtoriseret reYisor
DD Shøod: (FØR hllæj
en Jund Pe
o Haack Christensen
Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor
24 / 48
Storebælt
Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten er aflagt efter de samme regnskabsprincipper som ved
udarbejdelsen af årsrapporten for 2003.
Generelt
Årsrapporten for A/S Storebælt for 2004, der indgår i koncernregnskabet for
Sund & Bælt Holding A/S, er aflagt i overensstemmelse med
årsregnskabslovens bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske
regnskabsvejledninger samt de krav Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til
regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
I forbindelse med implementering af ny årsregnskabslov blev anvendt
regnskabspraksis ændret med virkning fra 1. januar 2002, således at såvel
primære som afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med
indregning af værdireguleringer i resultatopgørelsen.
For lån samt afledte finansielle instrumenter indgået med henblik på
fastlåsning af renten på variabelt forrentede aktiver og forpligtelser er den
ændrede praksis en afvigelse fra hovedreglen i årsregnskabsloven. Afvigelsen
er foretaget under henvisning til årsregnskabslovens & 11, stk. 3.
Baggrunden herfor er at opnå symmetrisk behandling af fastforrentede og
variabelt forrentede aktiver og forpligtelser, herunder de afledte finansielle
instrumenter indgået til sikring af renterisici knyttet hertil. Som følge af A/S
Storebælts særlige karakter er finansstrategi og intern finansiel styring i
relation til finansiering af broprojektet baseret på en porteføljebetragtning
uden hensyntagen til, hvorvidt det oprindelige lån er fast eller variabelt
forrentet.
Efter ledelsens opfattelse ville anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven
ikke give et retvisende billede af A/S Storebælts finansielle resultat, aktiver
og passiver samt finansielle stilling.
En anvendelse af hovedreglen i årsregnskabsloven vurderes at ville have
påvirket resultatet efter skat for året 2004 positivt med 446 mio. kr.,
nedbringelse af nettogæld med 925 mio. kr. og egenkapitalen per 31.
december 2004 positivt med 1.094 mio, kr.
Resultatopgørelsen
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Nettoomsætning
Nettoomsætningen omfatter indtægter fra anlæggene, herunder broafgifter
25 / 48
Storebælt
for vejtrafik samt et fast vederlag for baneforbindelsen. Priserne og
banevederlagets størrelse er fastsat af Transport- og Energiministeren.
Ved opgørelse af nettoomsætningen anvendes faktureringskriteriet.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og baneforbindelserne er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives
lineært over den forventede levetid. For vejforbindelsen er der foretaget en
opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider:
…… Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er
designet efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperioden
udgør for disse dele 100 år.
«+. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over
levetider på 20-50 år.
s. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10-20
år.
Baneforbindelserne afskrives over en levetid på 100 år, Der er ikke foretaget
en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedanmark er økonomisk
ansvarlig for disse anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.
Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. "5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative IT-systemer og -programmer 0-5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Aktiver med anskaffelsessum på mindre end 1060 t.kr. omkostningsføres i
anskaffelsesåret.
Finansielle poster
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, realiserede og
urealiserede kursgevinster og kurstab vedrørende værdipapirer, gæld og
transaktioner i fremmed valuta, samt op- og nedskrivninger af finansielle
aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.
Skatteforhold
Selskabet er sambeskattet med moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S,
A/S Øresund og Sund & Bælt Partner A/S.
Nettoskatten for de sambeskattede selskaber vil blive fordelt forholdsmæssigt
på de overskudsgivende selskaber, og de selskaber, der har opnået en
besparelse ved anvendelse af skattemæssige underskud i andre selskaber,
26/7 48
Storebælt
betaler et sambeskatningsbidrag til disse svarende til det anvendte
underskud gange selskabsskattesatsen.
I henhold til lov om antæg af fast forbindelse over Storebælt gælder specielle
underskudsfremførselsregler forårsaget af de lange anlægsperioder.
Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat I en
årrække.
Årets skat, der består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets
resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til
posteringer direkte i egenkapitalen.
Balancen
Vej- og baneforbindelser |.
I anlægsperloden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:
… Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og
kontrakter er aktiveret direkte.
«+ Andre direkte eljer indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af
eget arbejde.
s… Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder
vedrørende vejanlæg aktiveres og afskrives over den forventede økonomiske
levetid. Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med
omkostningernes afholdelse.
Finansielle aktiver og forpligteiser
Aktiver indregnes i batancen, når det er sandsynligt, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.
Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles
pålideligt.
Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende
måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost
nedenfor,
Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en
symmetrisk behandling af lån og afledte finansielle instrumenter.
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til
transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem
27/48
Storebælt |
transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en
finansiel post.
Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne udstedte obligationer
modregnes i modsvarende obligationslån.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender
med betalingskortselskaber. Tilgodehavender værdiansættes individuelt, og
der foretages fornøden nedskrivning til imødegåelse af tab.
Selskabsskat og udskudt skat
Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktue! skat indregnes i
" obalancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for
skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser.
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at
blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved
modregning i udskudte skatteforpligtelser.
Obligations- og banklån ”
Obligations- og banklån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris (det
modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.
Uanset omfanget af rentesikring måles alle lån til dagsværdi med løbende
resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer.
Afledte finansielle instrumenter
Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til kostpris,
og måles efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af
afledte finansielle Instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis
anden gæld. Værdiregulering af alle afledte finansielle instrumenter
indregnes i resultatopgørelsen uanset formål med transaktionen.
Tilgodehavender og gæld i udenlandsk valuta
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta
omregnes til balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens
kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen
eller indregning i seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.
28/48
Storebælt
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme for året samt likvider ved årets
begyndelse og slutning. Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den
indirekte metode med udgangspunkt i resultatopgørelsen,
Pengestrømme fra drift udgør resultatopgørelsens likvide poster ekskl.
finansjeringsomkostninger reguleret for ændringer i driftskapitalen samt ikke-
kontante poster.
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af ånlægs-
aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter køb og salg af værdi-
papirer, jåneoptagelser og låneindfrielser, nettofinansleringsomkostninger
samt urealiserede kursreguleringer mv. på låneporteføljen.
Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt let realisable værdipapirer
med fradrag af kortfristet bankgæid som indgår i koncernens likviditets-
styring.
Nøgletal!
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanaly-
tikerforenings ”Anbefalinger og Nøgletal 2004”.
De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:
Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af investeringen i vej- og baneforbindelser.
29/48
Storebælt
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december
(1.000 DKK)
Note 2004 2003
Indtægter
1 Nettoomsætning 2.812.416 2.665.837
2 Andre driftsindtægter 2.496 2.571
Indtægter | alt 2.814.912 2.668.408
Omkostninger
Andre driftsomkostninger -273.125 -255,310
Personaleomkostninger -212 -239
Afskrivning af immaterielle og
7-12 materielle anfægsaktiver -445.386 -952.222
Omkostninger i alt -719.723 207.771
Resultat af ordinær drift 2.095.189 1.960.637
5 Finansielle poster
Finansielle indtægter 103.551 715.815
Finansielle omkostninger "2.381.777 -1,686.337
Finansielle poster netto -2.278.226 -=970.522
Resuitat før skat "183.037 990.115
6 Skat 522.730 208.156
Årets resultat -705.767 1.198.271
Underskuddet på 705,8 mio. kr. foreslås overført til næste år
30/48
Storebælt
Balance 31. december (1.000 DKK)
Aktiver
Note 2004 2003
Anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver
7 Software 2,410 400
Immaterlelle anlægsaktiver i alt 2,430 4009
Materielle anlægsaktiver
Vejforbindelse 16.370.714 16.602.023
Baneforbindelse 16.587.761 16.767.250
10 Bygninger 43.984 45.407
11-12 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 34.454 28.326
Materielle anlægsaktiver i alt 33.036.913 33.443.006
Anlægsaktiver i alt 33.039.323 33.443.406
Omsætningsaktiver
Tilgodehavender
24 Tilgodehavender hos virksomhedsdeltager 0 1.327
Tilgodehavender hos tilknyttede
24 virksomheder 103 212
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 258.427 184.234
13 Udskudt skat 409.459 853.849
14 Andre tligodehavender 5.654.910 7.036.853
Tilgodehavender i alt 7.322.899 8.076.475
15,18 Likvide beholdninger 4.180.627 41.590
Omsætningsaktiver i alt 11.503.526 8.118.065
Aktiver i alt 44.542.849 41.561.471
31/48
Storebælt
Balance 31. december (1.000 DKK)
Passiver
Note 2004 2003
Egenkapital
16 Aktiekapital 355.000 355.000
17 Overført resukat -3.316,516 -2.610.749
Egenkapitat i alt -2.961.516 -2.255.749
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
18-20 Obligatlonsiån og gæld Ul kreditinstitutter 35.418.530 29.283.398
Langfristede gældsforpilgtelser i alt 35,4138,530 29.283.393
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
18-20 gældsforpligtelser - 4.050.775 5.469.399
18 Kreditinstitutter 88.737 82.105
Leverandører af varer og tjenesteydelser 31,535 19.356
24 Gæld til virksomhedsdeltager 87.584 0
21 Anden gæld 7.797.052 8.933.433
22 Periodeafgrænsningsposter 30.152 29.529
Kortfristede gældsforpligtelser | alt 12.085.835 14.533.822
Gæjldsforpligtelser i alt 47.504.365 43.817.220
Egenkapital og gældsforpligtelser I alt 44.542.849 431.561.471
23 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
24 Nærtstående parter
32 7 48
Storebælt
Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK)
Overført
Aktiekapital resultat I alt
Saldo pr. 1. januar 2003 355.0082 ”3.809.020 -3.454.020
Årets resultat o 1.198.271 1.198.271
Saldo pr. 31, december 2003 355.009 »2.610.749 -2.255.749
Overført
Aktiekapital resultat £ alt
Saldo pr. 1. januar 2004 355.000 -2.610.749 -2.255.749
Årets resultat 0 -705.767 -705.767
Saldo pr. 31. december 2004 355.000 -3.316.516 -2.961.516
33/48
Storebælt
Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)
2804 2003
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Nettoomsætning 2.812.416 2.665.837
Andre driftsindtægter 2.496 2.571
Andre driftsomkostninger -273.125 -255.310
Personaleomkostninger -212 -239
Sambeskatningsbidrag 373 0
Tilgødehavender og perlodeafgrænsningsposter -72.757 11.063
Kreditorer og andre gældsforpligtelser 21,673 -118.146
2.490.864 2.283.650
Regulering for ikke kontante poster
Regulering for øvrige ikke kontante poster o 8.060
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 2.490.864 2.291.710
Pengestrørame fra investeringsaktivitet
Nettokøb/salg af anlægsaktiver 42.303 -9.728
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -42.363 »3.728
Frit cash flow 2.448,561 -2.281.982
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Låneoptagelse 7.264.000 5.337.000
Nedbringelse af gældsforpligtelser og ændring | finansielle
aktiver/passiver -4.126.504 -6.528.488
Nettoflnansleringsudgifter ekskl. dagsværdiregutering -1.447.020 -1.400.645
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet I alt 1.690.476 -2.592.133
Periodens ændring i likvide beholdninger 4.139.037 -310.351
Likvide beholdninger primo i 41.590 351.741
Likvide beholdninger ultimo 4.180.627 41.590
Likvide beholdninger ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kassebeholdning 14,476 41,590
Kortfristede bankindskud og commercial papers 4.166.151 0
Likvide beholdninger i alt ultimo 4.180.627 41.590
Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,6 mia. kr. pr. 31. december 2004.
Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af den offentliggjorte
årsrapport.
34 7 48
Storebælt
Noter (1.000 DKK)
Note 1 Nettoomsætning
2004 2003
Omsætning vejforbindelse 2.196.816 2.061.037
Omsætning baneforbindelse 615.600 604.800
Nettoomsætning i alt 2.812.416 2.665.837
Note 2 Andre driftsindtægter
Andre driftsindtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af fiberoptik.
Note 3 Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger Indgår vederlag til moderselskabet på 98,0 mio. kr.
2004
Revision Andet
Revisjonshonorar specificeres således:
KPMG C.Jespersen 581 430
Grant Thornton 125 0
Revisionshonorar i alt 706 - 430
2003
Revision Andet
Revisionshonorar specificeres således: '
KPMG C.Jespersen 5509 462
Grant Thomton 1002 2
Revisionshonorar i alt 650 462
Note 4 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger,
Ud over direktionen er der ingen ansatte | selskabet. Direktion og bestyrelse modtager vederlag fra
moderselskabet.
357 48
Note 5 Finansielle poster
2004 2003
Finansielle indtægter
Renteindtægter 53.939 131.594
Kursreguleringer 2 101.280
Dagsværdireguleringer 49.586 430.123
Øvrige poster 24 52.818
Finansielle indtægter i alt 103.551 715.815
Finansielle omkostninger .
Renteomkostninger 1.427.598 -1.640.824
Kursreguleringer "15.054 0
Dagsværdireguleringer -880,792 0
Øvrige poster -58.333 -45,513
Finansielle omkostninger i alt -2.381.777 -1.686.337
Finansielle poster netto «2.278.226 -=970.522
I finansieringsomkostningen indgår | 2004 provision til den danske stat på 58,3 mio. kr. Det
tilsvarende beløb udgjorde I 2003 54,3 mio. kr.
Note 6 Skat
2004 2003
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) "78.340 0
Udskudt skat -444.390 208.156
Skat i alt -522.730 208.156
Skat af årets resultat kan forklares således:
Beregnet 30 pct. af resultat før skat 54,911 "297.035
Værdiregulering af skattemæssige underskud -579.100 579.300
Andre reguleringer 1.459 74.109
Ialt -522.730 208.156
Effektiv skatteprocent -286 pct. -21 pct.
Storebælt
36 / 48
Note 7 Software
Storebælt
2004 2003
Anskaffelsesværdi primo 10.701 18,429
Årets tilgang 2.132 137
Årets afgang -2.705 -7.965
Anskaffelsesværdi ultimo 10.128 10.701
Afskrivninger primo 10.301 10.176
Årets tilgang 122 125
Årets afgang -2.705 0
Afskrivninger ultimo
7.718 10.301
Saldo ultimo
2.410 400
Note 8 Vejforbindelse
Divekte Værdi Finanslerings-
aktiverede af eget omkostninger
omkostalnger arbejde (netto) 2004 2003
Anskaffelsesværdi primo 12.634.345 982.201 4.398.938 18.015,484 18.011.116
Årets tilgang 25.895 o a 25,895 4.368
Anskaffelsesværdi ultimo 12.660.240 982.201 4.398.938 13.041.379 18.015.484
” Afskrivninger primo 1.103.826 56.818 252.817 1.413.461 1.159.922
Årets afskrivninger 200.938 10.323 45.943 257.204 262.539
Afskrivninger ultimo 1.304.764 67.141 298.760 1.670.665 1.413.461
Saldo ultimo 11.355.476 915.060 4.100.178 16.370.714 16.602.023
Note 9 Baneforbindelse
' Direkte Værdi Finansierings-
aktiverede af eget omkostninger
omkostninger arbejde (netto) 2004 2003
Anskaffelsesværdi primo 12.348.148 566.955 5.033.782 17.948,.885 17.948.885
Årets tilgang g 9 0 0 0
Anskaffelsesværdi ultimo 12.348.148 566.955 5.033.782 17.948,885 17.948.885
Afskrivninger primo 812.919 37.325 331.391 1.181.635 1,002.146
Årets afskrivninger 123.481 5,670 50.338 179.489 179.489
Afskrivninger ultimo 936.400 42.995 381,729 1.361.124 1.181.635
Saldo ultimo 11.411.748 523.9609 4.652.053 16.587.761 16.767.250
37/48
Storebælt
Note 10 Bygninger
2004 2003
Anskaffelsesværdi primo 57.620 57.609
Årets tilgang 884 11
Anskaflfelsesværdi ultimo 58.504 57,620
Afskrivninger primo 12,213 9.908
Årets tilgang 2.307 2.305
Afskrivninger ultimo 14,520 12.213
Saldo ultimo 43.984 45.907
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar 7,500 7.500
Bogført værdi for vurderede bygninger 6.023 6.343
Note 11 Indretning af lejede lokaler
2004 2003
Anskaffelsesværdi primo 200 200
Anskaffelsesværdi ultimo 200 200
Afskrivninger primo 200 164
Årets tilgang " 0. 36
Afskrivninger ultimo 200 200
Saldo ultimo a o
Note 12 Driftsmidler og inventar
' 2004 2003
Anskaffelsesværdi primo 56.385 52.064
Årets tilgang 13.392 5.212
Årets afgang -1.796 -891
Anskaffelsesværdi ultimo 67.981 56.385
Afskrivninger primo 28.059 21.027
Årets tilgang 7.264 7.728
Årets afgang -1.796 -696
Afskrivninger ultimo ; 33.527 28.059
Saldo ultimo 34.454 28.326
Indretning af lejede lokaler, driftsmidler og inventar i alt 34.454 28.326
38/48
Storebælt
Note 13 Udskudt skat
2004 2003
Saldo primo 853.849 645.693
Årets udskudte skat 133.732 -297,.035
Værdiregulering af skattemæssige underskud -579.100 579.300
Andre reguleringer 978 -74.109
Saldo ultimo 409.459 853.849
Udskudt skat vedrører:
Materlelle anlægsaktiver -1.839.222 "1.975.770
Skattemæssige underskud i 3.092.681 3.094.519
1.253.459 1.118.749
Værdiregulering af skattemæssigt underskud 844.000 -264.900
I alt 409.459 853.849
Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansleringsomkostningerne i anlægsperloden er den
regnskabsmæssige værdi af vej- og baneanlæg højere end den skattemæssige værdi.
Note 14 Andre tilgodehavender
2004 2003
Værdi swap, aktiver 5.504.282 5,604.395
Valutaoptioner, aktiver 479.692 882.119
Renter placeringer 17.105 85.794
Renter swap 652.551 462.689
Tilgodehavende finansposter i aft 6.653.630 7.034.997
Øvrige tilgodehavender 1.280 1.856
Andre tilgodehavender i alt 6.654.910 7.036.853
Note 15 Likvide beholdninger
2004 2003
Indestående I bank og kassebeholdning 14.476 41.590
Kortfristede bankindskud og commerclal papers 4.166.151 o
Likvide beholdninger i alt 4.180.627 41.590
39 / 48
Storebælt
Note 16 Aktiekapital
2094 2003
5000 stk. å nominelt kr. 1.000 5.000 5.000
1 stk, å nominelt kr. 156 mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000 200.000
355.000 355.000
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100% ejet af den danske
stat.
Aktiekapitalen er uændret siden 1988.
Note 17 Overført resultat
2004 2003
Primo -2.610.749 -3.809.020
Årets resultat -705.767 1.198.271
Ultimo -3.316.516 -2.610.749
407 48
Note 18 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter
"… Storebælt
Obligations Kredit-
- lån og insti- Andre
gæld til tutter Værdi finansielle Likvide Anden Valuta-
kredit- Skyldige (kort- swap- tilgode- behold- finansiet — terminer Nettogæld Nettogæld
Valuta institutter renter lån fristede) aftaler havender ninger gæld mv. Provision 2004 2003
AUD<12 mdr. 0 -3.789 30 D 3.789 Q 0 Q Q 30 23
>12 mdr. 31.189 -20.570 0 - 31.189 24.656 0 4.082 0 9 4 0
AUD Total 31.188 -24.359 30 31.189 28.445 o -4.082 0 0 34 23
CHF<12 mår. o 0 8,441 -2.700 12.462 OD -14.059 Q 0 4.144 52.741
>12 mdr, o op 0 718.256 2.622 0 23.838 0 0 19.472 31.341
CHF Total 0 Q 8.941 "20.956 15.084 0 | -17.897 0 o -15.328 21.400
DKK<12 mdr. -692.385 6.470 -83.469 -2.,510,415 27.529 2.112.685 -54.948 23,418 -56.816 1.240.871 1.938.683
>12 mdr. 3.991.829 -29.885 O -10.6563.241 52.125 Ø -122.702 4.535 0 -15.750.997 —16.540.824
DKK Total "5.684.214 36.355 -83.469 -13.173.656 79.654 2.112.685 -177.650 27.953 756.816 -16.991,868 -18.479.507
EUR<12 mår -377.747 716.729 -13.390 -1.171.283 17.072 2.067.942. -10.911 -56.078 0 438.876 -5.525.499
>12 mdr. -11,724.167 -168.077 0 -7.636.864 43.066 0 -439.988 12.570 0 . -19.913.460 -12.579.012
EDR Total 712.101.914 -184,805 -13.3930 -8.803.147 60.138 2.067.942 -450.899 -43.508 0 -19.474.584 =18.204.511
GBP<12 mdr. "2.215.367 "76.236 -6 2.432.548 76.708 o 0 9 0 217.647 -6
>12 mdr, 2.000.974 -19.185 0 1.798.185 18.712 o 0 0 oa 203.262 13.702
GBP Total 4.216.341 795.421 -& 4.230.733 95.420 o 9 0 D 14.385 13.696
JPY<12 mår. -110.082 1.217 4 111.895 743 D -1.262 52,718 Q 55.233 56,437
>32 mdr. -2.959.618 34.608 0 2.905.489 2,653 0 -38.314 -21 o 55.203 56.063
IPY Total "3.069.700 35.825 4 3.017.384 3.396 0 739.576 52,697 9 30 374
NOK< 122 mdr. 7149,661 Q 21 149,661 o a 0 ØB o 21 43.622
>12 mdr. -9.438,311 "260.775 Q 9.438.321 260.775 9 0 o ao 10 -43.278
NOK Total -3.587.972 -260.775 21 5.587.982 260.775 9 o 0 0 31 344
SEX<12 mdr. oa o 46 o o 0 Q o o 46 45
>12 mdr, 1.622.012 721.469 0 1.622.012 21.469 a Q 9 9 0 0
SEK Total -1.622.012 -21.469 46 1.622.012 21.469 0 o 9 9 46 45
USD<12 mdr. 403.209 -317 "414 9B7.412 12.643 o "8.017 -20.903 op 67.195 783.956
>12 mdr. -1.307,461 63.052 Q 1.251.563 74.311 0 -15.387 oc 0 60.026 -770.769
USD Total 1.710.670 63.369 2414 1.738.975 86.954 0 -23.404 -20.903 0 7.169 13.187
CAD<12 mdr. 0 o D 0 o o Q 0 0 0 0
>12 mdr. 558.233 "1.216 0 558.233 1.216 2 0 0 a 0 oa
CAD Total -558,233 71.216 0 558.233 1.216 o oa aq o 0 oa
SGD<12 mdr. 0 (3) Q oa & a 0 0 o 0 Q
>12 mdr. "235.215 0 0 235.115 0 Q 0 Q ao Qg D
SGD Total 235.115 ag aa 235.115 0 o 0 o oa Q oa
Grand Total -38.817.360 -651.945 -88.737 -981.136 852.551 4.180.627 -713.508 16.239 -56.816 -36.460.085 -36.634.949
Obligationslån mv. 738.817.360
Kort-/langfristede
gældsforpilgtelser mv. -39.469,305
41/48
Storebælt
Note 19 Gældsforpligtelser
2004 2003
Langfristede gældsforpligtelser -35.418.530 -29.283.398
Kortfristet del af langfristede gælfdsforpligtelser -4.050,775 -5,469.399
Gældsforpligtelser I alt til dagsværdi =39.469.305 -34.752.797
Nominel værdi -37.614,178 -34.575,103
Langfristet gældsforpligtelse som forfalder mindre end 5
år fra udløb af regnskabsår -14.045.776 -14.615.661
Gældsforpligtelser Indeholder obligationslån samt skyldige renter på lån.
Note 20 Langfristede gældsforpligtelser
Lån Udløb Fast/varlabel Effektiv rente pct. DKK
AUD 2021 Fast 6,01 -31.250
CAD 2008 Fast 3,79 -506.521
CAD 2028 Fast 5,44 -52.922
DKK 2005 Fast 2,41 -698.6465
DKK . 2006 Fast 2,74 -1.879.793
DKK 2007 Fast 2,97 -215.024
DKK 2008 Fast 3,11 -522.243
DKK 2010 Fast 3,44 -168.152
DKK 2020 Fast 4,25 -619.065
DKK 2023 Fast 4,49 -674,188
DKK 2025 Fast 4,47 -243.189
EUR 2010 Fast 3,33 -1.619,877
EUR 2014 Føst 3,75 -667.255
EUR 2019 Fast 4,10 -5.695,531
EUR 2021 Fast 4,37 "14.057
FRE 2006 Fast 2,55 -871.9292
FRE 2007 Fast 2,73 -3.013.553
GBP 2005 Fast . 4,96 -2.291.575
GBP 2009 Fast 4,94 -564.297
GBP 2011 Variabel 4,98 -1.243.583
GBP 2025 Varlabel 4,59 -212.255
JPY 2005 Fast 0,54 -112.005
JPY 2006 Fast 0,33 -603,458
IPY 2007 Fast 0,64 -122.170
JPY 2010 Fast 1,15 -251.365
JPY 2011 Fast 1,97 -63.854
JPY 2012 Fast 2,22 "194.777
JPY 2015 Fast 1,59 -106.228
JPY 2016 Fast 1,94 -310.219
IPY 2017 Fast 2,35 -63.243
42 / 48
Storebælt
Lån Udløb Fast/variabel Effektiv rente pct. DKK
JPY 2018 Variabel 2,71 -118.165
JPY 2029 Fast 4,43 -54,445
JPY 2020 Fast 3,37 -705.141
JPY 2021 Fast 3,40 -368.577
JPY 2022 Fast 6,01 -18.944
JPY 2023 Fast 6,34 -23.816
LUF 2005 Fast 2,24 -394,464
NOK 2005 Fast 2,02 -149.659
NOK 2097 Fast 2,87 -1.366.628
NOK 2008 Fast 3,15 -755.341
NOK 2009 Fast 3,43 1.047.443
NOK 2013 Fast 4,20 -1.488.755
NOK 2014 Fast 4,29 -479.386
NOK 2015 Fast 4,41 "1.922.409
. NOK 2016 Fast 4,50 -230.222
NOK 2017 Fast 4,54 -521.487
NOK 2018 Fast 4,59 -1.886.700
SEK 2006 Fast 2,54 "126.831
SEK 2007 Fast 2,97 -619.904
SEK 2009 Fast 3,51 "896.726
SGD 2006 Fast 1,62 "235.113
USD 2005 Variabel 2,59 "403.519
USD 2011 Fast 4,34 -539.899
Usp 2012 Fast 4,48 -550.286
UuspD 2016 Fast 5,10 -6.138
USD 2017 Varlabel 5,30 22.175
USD 2020 Fast 5,09 "224.870
USD 2021 Fast 5,52 -21.148
USD 2023 Fast 5,59 -2.631
-39.469.,305
Effektiv rente på porteføljen ekskl. markedsværdiregulering 3,79 pct.
Effektiv rente på porteføljen inkl. markedsværdiregulering 6,13 pct.
Langfristede gældsforpligtelser Fast -37,513.959
Langfristede gældsforpligtelser Variabel 1.955.346
Langfristede gældsforpligtelser i alt -39.469,305
Med henvisning til note 19 skal bemærkes, at selskabet I al væsentlighed alene har nettopositioner i
DKK og EUR, og ovenstående positioner | andre valutaer udlignes af modsvarende sWwaps,
Med henvisning til figur under renterisic! side 1t skal bemærkes, at selskabet ved anvendelse af
renteswaps har ændret ovenfor anførte fordeling af gældsforpligtelser mellem fast og variabel rente.
43 / 48
Storebælt
Note 21 Anden gæld
2094 ' 20093
Værdi swap, passiver 6.485.418 7.237.777
Valutaterminer, passiver 845 11.938
Skyldige renter, swap 578.500 512.495
Renteoptioner, passiver 979.713 882.141
Øvrige renteoptioner, passiver 135.008 179.483
Skyldig garantiprovision 56.816 52.800
Skyldige finansposter 7.736.300 8.876.634
Øvrige gældsforpligtetser i 60.752 56.799
Anden gæld i alt ' 7.797.052 8.933.433
Note 22 Periodeafgrænsningsposter
Under periodeafgrænsningsposter Indgår forudbetalte passager.
Note 23 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vediigeholdelseskontrakter med udløb
frem til 2099, til et samlet beløb af 155 mio. kr. Under kontrakterne er der ved årets afslutning
udført arbejde for 256 mio. kr.
Der er indgået vajutaterminsforretninger til sikring af finansielle transaktioner svarende til DKK
120.600.994 værdiansat til terminskursen. Kursregulering til balancedagens kurs indgår i
resultatopgørelsen,
I henhold til lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, & 13, er selskabet pålagt i et
nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over
Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at
selskabet har påtaget sig en forpligtelse, 1 henhold til kontrakt, der I 2005 forventes at udgøre en
omkostning på 2,3 mio. kr.
Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter A/S Storebælt soildarisk
med disse selskaber for skat af sambeskatningsindkomsten.
Selskabet har Ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
44 / 48
Note 24 Nærtstående parter
"Storebælt
Omsætning Saldo
Nærtstående og andre Pris- uftima
arter Hjemsted Tilknytnin Transaktioner driftsposter fastsættelse 2004
Den danske stat, selskaber
og institutioner ejet af denne
Den danske stat 100% ejerskab af Garanti for sel- -58.333 Fastingt ved flov. Q
Sund 8& Bælt København
Holding A/S
A/S Øresund København
Sund & Bælt — København
Partner A/S
Øresundsbso — København
Konsortiet Malmø
Banedanmark København
AJS Storebælt via
Sund & Bælt Holding
A/S
100 % ejerskab af
AJS Storebælt
Delvis fælles bestyrej-
sesmedlemmer
Fælles direktion
Søsterselskab
Søsterselskab
Tilknyttet virksomhed
Delvis fælles bestyre! -
sesmedlemmer
Fælles underdirektør
for finans og teknik
Ejet af den danske stat
skabets gæld
Garantiprovision
Varetagelse af
A/S Storebælts
driftsopgaver
Sambeskat-
ningsbidrag
Køb/salg af rådgiv-
ning
Sambeskat-
ningsbidrag
Køb/sag af rådgiv-
ning
Sambeskat-
ningsbidrag
Køb/salg af rådgiv-
ning
Betalinger før be-
nyttelse af bane-
forbindelsen
Udgør 0,15 pct. af
den nominelle gæld
798.008 Kostpris med -8.157
tillæg for
administration
Køstpiis
0 Kostpris 79.696
"78.713 Kostpris
0 Kostpris 269
Kostpris
-5,668 Kostpris 103
615.600 Fastsættes af 3.004
TFransport- og
Energiministeren
45 / 48
Bestyrelse og direktion
Bestyrelse
Jens Kampmann (formand)
Direktør i Invest Miljø
Qua denne stilling medlem af en lang
række af gruppens bestyrelser
Bestyrelsesmedlem i
- Paustian Holding A/S (formand)
- De Smithske A/S (formand)
- AI-Gruppen A/S (formand)
- Falck A/S
Henning Kruse Petersen
(næstformand)
Koncerndirektør i Nykredit A/S
Bestyrelsesmedlem i
- Nykredit Bank (formand)
- Nykredit Bank Hipoteczny (formand)
- Advizer A/S (formand)
- Den Danske Forskningsfond (formand)
- William H. Michaelsens Legat
- Asgard Ltd.
- Erhvervsinvest Management A/S
Storebælt
Carsten Koch
Administrerende direktør i Danske Invest
Administration A/S
Bestyrelsesmedlem i
- InvesteringsForeningsRådet
- FundCollect A/S
Pernille Sams
Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.
Bestyrelsesmedlem i
- Pernille Sams ejendomsmægterfirma Aps
Georg Poulsen
Forhenværende forbundsformand
Bestyrelsesmedlem i
- Aalborg Industries A/S
- A/S Helsingør Fællesbageri
Direktion
Leo Larsen
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i
- RenHold A/S (næstformand)
-ØRGS90 A/S |
Formand for Det Rådgivende Udvalg for
Fødevareforskning under
Fødevareministeriet og Ministeriet for
Familie- og Forbrugeranliggender
46/48
Storebælt
Finansiel ordbog
swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank.
Eksempelvis kan virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en
variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en renteswap. I en valutaswap
byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.
denomineret
… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente,
der er relateret til et beløb i DKK.
cap/floor struktur
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye
Rentemax lån til boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal
betale. Har man indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund
under renten, der skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).
collar struktur
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret
ved salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget
man kan komme til at betale, Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald
under floor-niveauet.
cap-afdækninger
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod
betaling af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På
boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede
tån.
dagsværdiregulering
Et regnskabsprincip i årsregnskabsloven, hvorefter man ved regnskabsaftæggelsen
fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den
værdi, de på det givne tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden "
mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med
renteniveauet,
AAA- eller AA-rating
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der
udtrykker deres kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der
udtrykker virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt.
Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA er det bedste, AA det
47 7; 48
næstbedste og så videre, Den danske stat, der garanterer for Storebælts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.
realrente
Den nominelle rente minus inflationen,
48748