Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Årsrapport 2004 TrygVesta

 

adel red ER

 

 

Vores vision er, at vi vilvære Nordens ledende
tryghedsleverandør på de markeder og inden for de

forretningsområder, hvor vi vælger at være til stede.

Vi mener, at vi har en betydende rolle i samfundet og
for de mennesker og virksomheder, vi betjener.

Vi skaber stabilitet og forudseenhed for den enkelte
og for fællesskabet, fordi forsikring modvirker og
afbøder konsekvenserne, når naturkræfter og
mennesker forvandler sig fra venner og hjælpere til

fjender og ødelæggere.

trivsel trussel

Vandet er livets grundlag. Ørkner springer i blomst, når
de strejfes af regnens kraft. Den buldrende fos kan
tæmmes, og dens energi kan udnyttes til menneskets
fordel.

  
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 

Men skybrud og oversvømmelser kan ramme med
enorm og uforudsigelig kraft, der forvandler vandet fra
ven til fjende. Vandet har kraft i alle dets former. I den
kristne bibel er kæmpehagl blandt de store plager.

Så meget som vi værdsætter vandet,
så meget kræver det vores respekt
og ydmyghed.

 

 

fantastisk

 

 

 

 

Intelligens, kommunikation og evnen til at opfinde og
forme gør mennesket til jordens mest succesrige
skabning. Vi overraskes hele tiden over vores evne til at
udvikle nye ideer.

Menneskets hjerne - der findes ikke nogen større natur-
kraft. På godt og på ondt. Mennesket er nemlig den
eneste skabning, der evner at være bevidst grusom.

Sund fornuft fortæller os, at der er stor forskel på tanke
og omtanke.

At beherske ilden er måske den største kunst i
menneskehedens historie. Ilden varmer. ilden giver lys.
liden er en vigtig forbundsfælle.

Men ilden kan nedbryde værdier og visioner, som det
har taget årtier at drømme og bygge. ildens blinde,
fortærende kraft har derfor været frygtet lige så længe,
vi har kendt dens styrke.

illden ildens mægtige kraft ville civilisation, udvikling

elstand ikke være mulig.

 

 

 

stærksårbar

Mennesket bruger længere tid end noget andet væsen
på jorden til at træne kroppen. Der går nemt et år, før et
barn kan stå selv og tøvende vakle hen i et par udbredte
arme.

Dag for dag og år for år træner og udvikler vi kroppen
som redskab. Et fingergreb. Et skridt, Et nænsomt
strøg, et kraftfuldt stød.

Kroppen er en stærk maskine, men ikke usårlig. Knæk.
Vrid. Pludselig vender hjælpeløsheden tilbage.

 

 

 

Men vinden er også lunefuld og magtfuld. Brisen bliver
til storm, Stormen bliver til orkan. Alt kan blive kastet
omkring. i

 

 

re
de

5…, ledelsens beretning

 

Forord. sussie 2
Året der gik. ss 3
Omverdensbillede ss ss, 6
Strategi og mål ss ss ss 10
Kunder ss ss ss 14
Processer ss ss, 20
Medarbejdere. ss ss 24
Økonomi ss ss ss 26
Finansielle forventninger til 2005... ss 32
Risikostyring. ss ss ss 34
Hoved- og nøgletal for TrygVesta ss 42
Kommentarer til TrygVestas resultat... 43
Privat & Erhverv Danmark. 48
Privat & Næringsliv Norge... ss 52
Industri... ss ss ss. 56
Finsk skadeforsikring ss 60
Øvrig forretning... ss ss, 62
Investeringsvirksomhed ss 64
Regnskab

Ledelsespåtegning ss 70
Intern revisionspåtegning ss 71
Revisionspåtegning. ss 72
Anvendt regnskabspraksis ss 73
Nye regnskabsregler fra 2005 ss 79
Hoved- og nøgletal opdelt på geografiske områder... 82
Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta 86
Resultatopgørelse og balance for TrygVesta A/S (moderselska Bb)... 102
Koncernoversigt ss 107
Finanskalender... ss ss 107
Vesta Forsikring AS ss, 108
Fakta om TrygVesta

Fakta om TrygVesta... ss 109
TrygVestas historie ss 110
Selskabsstruktur ses 111
Corporate Governance ss 112
Bestyrelse og direktion... ss 115

Ordliste. ss ss ss 120

Ledelsens beretning Forord

Fokus på nordiske kunder

Trygvestas fornemmeste opgave er at levere tryghed til vores
to millioner kunder i Norden. Både når vi vejleder om forsikring,
pension og forebyggelse af skader, og når vi betjener kunder,
der har været udsat for en skade. Vi investerer løbende i endnu
bedre service og udvikling, så vi kan blive ved med at give
kunderne en god og tryg oplevelse, hver gang de eri kontakt
med os. Og de skal høre fra os flere gange om året — også
uden for skadesituationen.

Vores medarbejdere er fundamentet for, at vi kan være kunder-
nes foretrukne tryghedsleverandør. Derfor er det vigtigt for os
at sørge for, at TrygVesta til stadighed er en attraktiv arbejds-
plads. Vi investerer i uddannelse og træning og synliggør den

enkeltes muligheder for udvikling i en stor, nordisk organisation.

Vores medarbejdere mærker de mange ændringer, der er sket
i løbet af det seneste år. De finder selvværd og stolthed over de
resultater, de har været med til at skabe. Men samtidig ved vi,
at de mange forandringer påvirker medarbejdernes hverdag
betydeligt. Der er brug for at bearbejde og konsolidere for-

andringerne, så alle får sjælen med.

Gennem 2004 har vi skabt rum til nye investeringer ved at høste
fordelene af vores første bølge af nordiske synergier. Vi har
etableret fælles stabe, skadeindkøb, genforsikring og it-drift.

i dag står TrygVesta med et godt kapitalgrundlag, genoprettet
lønsomhed og en stærk strategisk platform. Vi bevæger os på
anden bølge af nordiske synergier, som vi sikrer os gennem
fortsat effektivisering og besparelser i vores organisation. Og
vi er på vej ind itredje bølge, som vi indleder ved at styrke vores
service og salgskraft over for kunderne.

I året, der er gået, har vi skåret væsentligt ned i vores omkost-
ninger. Vi har forbedret vores industriforretning markant. Vi
har solgt tre selskaber for at sætte fokus på vores kerneforret-
ning: direkte nordisk forsikring. Vi har lagt grundstenen til fæl-
les identitet og værdier i koncernen. Og vi har for alvor taget
hul på at tilbyde produkter gennem koncepter med udgangs-
punkt i kundernes livsfaser.

Vi har god grund til at være glade for vores resultater. Vi har
nået meget på kort tid, og vi har en præcis strategi for, hvad vi
vil nu: vi skal holde fokus på vores nordiske kunder og udvikle
os gennem pleje af medarbejderne og deres muligheder.

Vi vil kendes på de resultater, vi skaber, og ikke på strategien
bag. Balanced Scorecard er vores vigtigste værktøj til at virkelig-
gøre vores strategi og sikre bæredygtighed i resultatskabelsen.
Samtidig gøres strategien konkret og målbar, og alle med-
arbejdere kan se deres egne og hele koncernens mål.

God læselyst!

   

ed
Stine Bosse
Koncernchef

 

ON Bd oo

2.000
1,500
1.000

500

-500

-1.000

Året der gik

PRÆMIER F.E.R.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mia.DKK
2000" 2001" 2002" 2003 2004
ORDINÆRT RESULTAT FØR SKAT
Mio.DKK
-774.
2000" 2001" 2002" 2003 2004

" Tallene for 2000, 2001 og 2002 er proforma, da TrygVesta blev

etableret den 28. juni 2002.

Se i øvrigt afsnittet Hoved- og nøgletal for TrygVesta.

COMBINED RATIO F.E,R.

115 %
110,3

 

109,2

 

 

2000” 2001" 2002" 2003 2004

EGENKAPITAL

 

Mia.DKK

 

 

 

2000" 2001" 2002 2003 2004
31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec. 31. dec.

Ledelsens beretning Året der gik

Året der gik

Finansielle resultater 2004

TrygVesta fik i 2004 en markant resultatmæssig fremgang
med et ordinært resultat før skat på 1.947 mio. DKK mod
1.045 mio..DKK i 2003.

Fremgangen er båret af den primære forretning.
Forsikringsdriften leverede i 2004 et teknisk resultat på
1.456 mio. DKK, en stigning på lidt under 1.100 mio.

DKK i forhold til året før.

Fremgangen er kommet hurtigere og kraftigere end
forventet. Combined ratio f.e.r. på 93,1 og forrentningen
af egenkapitalen på 33,9 procent før skat ligger betydeligt
bedre end koncernens langsigtede målsætning om, at
egenkapitalen skal forrentes med 18-20 procent.

Der er en god balance i koncernens indtjening. Forsikrings-
teknisk resultat er 722 mio. DKK i den norske forretning og
790 mio. DKK i den danske forretning.

De tre primære forretningsområder har alle haft betydelig
resultatmæssig fremgang i 2004. Combined ratio f.e.r. er
93,4 i Privat & Erhverv Danmark, 84,3 i Privat & Næringsliv
Norge og 97,1 i den nordiske industriforretning.
Resultatet afspejler, at omkostningsprocenten er forbedret
med 2,1 point ved en reduktion af de nominelle driftsom-
kostninger med 225 mio. DKK, samt at erstatningsprocenten
er reduceret 5,7 point på trods af betydelige styrkelser af
reserverinden for personskade samt effekten fra fyrværkeri-
branden i Kolding i Danmark og flodbølgen i Asien.
TrygVestas finske forretning har i 2004 leveret en præmie-
vækst på næsten 60 procent og har på bare tre år opbygget
en markedsandel på over 1,5 procent af det finske privat-
marked,

+ Forretningen er med salget af selskaberne i Polen og
Estland samt genforsikringsselskabet TBi blevet yderligere
fokuseret i løbet af 2004. De solgte virksomheder har i
perioden 2002-2004 leveret et samlet ordinært resultat
før skat på -172 mio. DKK, og salget forventes at forbedre
koncernens langsigtede indtjening.

+ TrygVesta foreslår, at der udbetales et udbytte på
650 mio. DKK.

+ TrygVesta vurderer, at combined ratio f.e.r. i 2005 villigge
i niveauet 92-96 med en forventning om 94 og et ordinært
resultat før skat på 1.600 mio..DKK.

Begivenheder i første kvartal 2004

TrygVesta organiserer sig nordisk og indfører fælles stabs-
områder på tværs af landegrænserne, to lokalt fokuserede
forretningsområder for privat- og erhvervskunder — éti
Norge og ét i Danmark — samt ét nordisk fokuseret forret-
ningsområde for industrimarkedet.

TrygVesta sætter sin værdiproces i gang og vælger navnet
"TrygVesta” frem for "Tryg Vesta Gruppen”.
Partnerskabet med CSC om it-drift udvides til at omfatte
TrygVesta i Norge.

TrygVesta lancerer tre nye koncepter i Danmark: Tryg Ung,
Tryg Senior og Tryg Firma.

TrygVesta bevæger sig ind på markedet for ledigheds-
forsikringer i Danmark.

Begivenheder i andet kvartal 2004

Standard & Poor's og Moody's tildeler TrygVesta gode
ratings, der bekræfter TrygVestas fornyede styrke.

Dansk Kaution får samme gode rating af Standard & Poor's.
TrygVesta styrker reserverne på arbejdsskadeområdet i
Danmark med 175 mio..DKK som følge af "fleksdommen”
fra Højesteret. På området for arbejdsskade og erhvervs-
sygdomme i Norge styrker vi reserverne med 135 mio. DKK.

Begivenheder i tredje kvartal 2004

.

TrygVesta etablerer fælles intranet og fælles medarbejder-
blad på tværs af landegrænser.

Begivenheder i fjerde kvartal 2004

.

TrygVesta sælger sit genforsikringsselskab TBi.
Følgeskader efter fyrværkeribrand i Kolding i Danmark
koster TrygVesta 100 mio. DKK.

TrygVesta sælger sit polske selskab.

TrygVesta sælger sit estiske selskab.

Skader på danske og norske turister og deres bagage
efter flodbølgen i Asien koster TrygVesta 28 mio. DKK
efter indregning af genforsikringsselskabernes andel.

Begivenheder i starten af 2005

.

Skader efter en landsdækkende storm i Danmark den

8. januar ventes at betyde udbetalinger på mellem 750
mio. DKK og 1 mia..DKK til TrygVestas kunder. Efter
genforsikring koster stormen TrygVesta 100 mio. DKK
samt 50-70 mio. DKK til fornyet genforsikring.

TrygVesta begynder at sælge ledighedsforsikringer på
individuel basis i Danmark.

Trygvestas værdiproces udmønter sig i fælles formulerede
værdier for både medarbejdere og kunder.

TrygVesta udbygger sundhedsforsikringsområdet i Norge.

Ledelsens beretning Omverdensbillede

Omverdensbillede

Stabile nordiske forsikringsmarkeder

De nordiske markeder for skadeforsikring har stabiliseret sig
i 2004 efter store og nødvendige præmiestigninger i 2002
og 2003. Branchens lønsomhed er nu fornuftig efter en lang
årrække med uholdbar lav lønsomhed, især ved forsikring af
industrikunder.

Udviklingen på de internationale forsikringsmarkeder har vist
et meget moderat prispres i andet halvår 2004. Ikke mindst de
store naturkatastrofer i 2004 har kostet amerikanske og inter-
nationale forsikringsselskaber dyrt. Det har hjulpet branchen
til at fastholde fokus på lønsomhed og har dermed dæmpet
risikoen for priskonkurrence i Norden. Vi ser i øjeblikket ingen
tegn på væsentlige ændringer i lønsomheden i det danske,
norske oq finske marked i 2005 og 2006.

Forsikringsbranchen har historisk haft meget svingende ind-
tjening på forsikringsdriften, En del skyldes selvfølgelig de
årlige udsving i skadeomfanget. Herudover har der været fler-
årige perioder med en ringe lønsomhed som følge af kraftig
priskonkurrence, Og disse perioder er afløst af perioder, hvor
selskaberne har genoprettet indtjeningen ved kraftige pris-
stigninger. Historisk set giver cykliske forløb anledning til
ængstelse for nedgang i indtjeningen. Rationalet synes at
være, at den genvundne indtjening kunne friste nogle for-
sikringsselskaber til at øge markedsandele på bekostning af
lønsomhed.

25

20

MARKEDSANDELE I
NORDISK FORSIKRING, 2003

 

 

 

e352A DAN
uepo)
Jebuis4essojsue]
abipisualn
wewuepdoj
Wes jog

ejolyog

puerg wiv
ejoldej

i 4veqaeds

Kilde: Finansielle myndigheder og brancheorganisationer

TrygVesta mener, at risikoen for dette er reduceret betydeligt
ved, at branchen har sat væsentlig mere fokus på risikostyring
og forrentning af kapitalen. Efter mange år med indtjening
væsentligt under investorernes afkastkrav, bør fokus på kapital
og risiko holde branchens opmærksomhed på den mere fang-
sigtede indtjening.

De senere år er risikostyring rykket markant op på agendaen
hos forsikringsselskaber. Holdningen til risiko er gået i retningen
af mere aktiv håndtering og forebyggelse. Det har medvirket
til at ændre kulturen i selskaberne, så der i højere grad fokuseres
på lønsomhed. Desuden er renteniveauet betydeligt lavere
end for eksempel for fem år siden. Dette tvinger selskaberne til
at holde et sundere forhold mellem præmier og erstatninger
end for bare få år siden. TrygVesta forventer, at der også i frem-
tiden vil være udsving i lønsomheden i forsikring. Derimod er
der grund til at være optimistisk med hensyn til indtjeningen
de kommende år, og der er basis for at tro på, at branchen
generelt ønsker at halde stabil indtjening.

Priskonkurrence ad bagdøren?

Markedet bevæger sig i øjeblikket mod anvendelse af flere
tariferingskriterier, og kunderne bliver derved skarpere inddelt
irisikoklasser, Det er bekymrende, når større dele af markedet
forventer at øge indtjeningen ved at indføre flere tariferings-
kriterier. Afhængigt af hvor offensivt forsikringsselskaberne vil
anvende de nye kriterier, er der risiko for, at det reelt er pris-
konkurrence ad bagdøren.

50
40
30

UDVALGTE AKTIEINDEKS, 2004

 

 

nd

ir

, SON rest
nr

 

NAR Kr
år NAT

 

Jan Feb Mar Apr Maj jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

An OSEBX, Norge MSCI, Europa

in KBX, Danmark — p. MSCI, USA

Offentlig og privat forsikring

Velfærdsdebatten fortsatte i 2004 i Norden og andre europæiske
lande og udfordrer blandt andet forsikringsbranchen. Forsik-
ring bidrager allerede til velfærden i Danmark, og indtil videre
er næsten 300.000 danskere omfattet af en form for privat sund-
hedsforsikring. Øget privat velstand har allerede givet grobund
for nye forsikringsbehov. For eksempel ledighedsforsikring og
sundhedsforsikring. Det ses ofte, at virksomheder sikrer med-
arbejdergrupper i tilfælde af sygdom, og i Norge er sundheds-
og ledighedsforsikringer på vej på markedet. Både i Danmark
og Norge understøtter forsikringsbranchen opgaver, der
supplerer traditionelle offentlige områder. TrygVesta ser det
som et vækstområde, og vi vil deltage aktivt i udviklingen af

vores rolle i samfundet.

Risikostyring rykker op på agendaen

Der er stor global fokus på risiko, ag risikostyring er rykket has-
tigt opad på agendaen i store og mellemstore virksomheder
de seneste år. For virksomheder er det ikke kun et spørgsmål
om at afdække risikoen for brand, terror, ledelsesskandaler
og voldsomt uvejr. Det handler også om at professionalisere
tilgangen til risiko med henblik på at danne et bedre overblik
over omkostningerne og derved mindske risikoen for uheld.
Som direkte konsekvens skærpes industrikundernes krav til
forsikringsselskabernes betalingsevne. Det sætter fokus på
forsikringsselskabernes kreditrating, der vurderes ud fra en
analyse af det enkelte forsikringsselskabs kapitalstyrke, stra-
tegi, ledelse, lønsomhed og risikostyring med mere,

RENTEN PÅ UDVALGTE TOÅRIGE
STATSOBLIGATIONER, 2004

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1,00

 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun jul Aug Sep Okt Nov Dec
hr Norge [.. Eurozonen
(rss Danmark hy USA

Forsikring mod terror

Terroraktiviteter iverden medfører, at TrygVesta løber en risiko
for at lide et betydeligt tab i tilfælde af en omfattende ter-
roraktion udført i Danmark eller Norge. I afsnittet Risikostyring
findes en redegørelse om TrygVestas genforsikring af terror-
risikoen.

TrygVesta mener, der er tre gode grunde til at etablere en
statsgaranti for effekten af store terrorbegivenheder: Terror
formodes at være politisk motiveret. Terrorrisikoen er umulig
at afdække tilstrækkeligt i genforsikringsmarkedet. Endelig har
arbejdsgrupper under henholdsvis Finansnæringens Hoved-
organisasjon i Norge og den danske brancheorganisation For-
sikring & Pension opstillet scenarier, der viser, at terrorangreb
kunne betyde et tab af hele egenkapitalen ide norske hen-
holdsvis danske forsikringsselskaber. Forsikring & Pension er

i dialog med den danske regering om problematikken, og
Finansnæringens Hovedorganisasjon har været i dialog med
den norske.

Værdipapirmarkederne

Starten af 2004 var præget af høj økonomisk vækst, men også
af en række dårlige ledighedstal i USA og tvivl om opsvingets
bæredygtighed. Faktorerne var med til at lægge en dæmper
på de finansielle markeder og gav anledning til rentefald i både
USA og Europa, som det fremgår af grafen. Usikkerheden efter
bombesprængningerne i Madrid den 11. marts 2004 og spe-
kulationer i en kommende rentenedsættelse fra ECB medvir-
kede også til de faldende renter i første kvartal.

Ledelsens beretning Omverdensbillede

I starten af foråret begyndte markedet igen at fokusere på et
mere positivt vækstscenarie for verdensøkonomien, Samtidig
blev nøgletallene for både industrien og detailhandlen stær-
kere, og det ændrede fokus fra deflationsfrygt til et inflations-
scenarie med pæn økonomisk vækst. Dette skabte forventninger
om en strammere pengepolitik i USA, og renteforhøjelsen,
som var den første i fire år, kom i juni 2004.

Sidste halvdel af 2004 var præget af et højt aktivitetsniveau i
USA med stigende renter sidst på året og pænt stigende aktie-
kurser. Det smittede af på de europæiske aktier, mens den
økonomiske aktivitet i Europa fortsat var lav med svagt faldende
renter, Specielt den høje eurokurs skabte bekymring blandt
europæiske virksomheder. Det norske aktiemarked steg kraftigt
blandt andet som følge af en høj oliepris, mens den store stigning
idet danske aktieindeks var præget af et godt afkast ide små
og mellemstore aktier samt gode selskabsspecifikke nyheder.

Nyt syn på forsikring

og forebyggelse efter storbrand
Paul Edvin Bersaas, Haugesund
Kunde i TrygVesta, Norge

- Du får en mere nuanceret opfattelse af forsikringer, når du
har været igennem sådan en oplevelse, Før havde vi tendens til
at spare på dækning og vilkår for at få den månedlige præmie
så lav som muligt. Det gør vi ikke mere.

Paul Edvin Bersaas, direktør i Haugesund Ventilasjon Service i
Norge, oplevede i 2003 noget nær det værste, man kan
komme ud for som virksomhedsejer. Der opstod brand i en
privatbolig, som stødte op til virksomheden, og branden
spredte sig eksplosivt til Paul Edvin Bersaas virksomhed.

— Alle 40.000 kvadratmeter brændte ned til grunden, og vi
mistede alt: maskiner, varer, inventar, men værst af alt også
alle vores data og de backups vi havde. Det føltes som et le-
vende mareridt. Men der kom lynhurtigt en sagsbehandler ned
fra Vesta i Bergen og hjalp med at danne et overblik, hvilket
hjalp meget i de første dage, fortæller Paul Edvin Bersaas.

Paul Edvin Bersaas er efter omstændighederne godt tilfreds
med bistanden fra Vesta.

- I sådan en sag vil hver part selvfølgelig forsøge at maksimere
resultatet bedst muligt for sig selv. Som kunde er du interesse-
ret i størst mulig dækning, og forsikringsselskabet vil forsøge

  

    

Egersund Arendal

Kristiansand
.

at begrænse udbetalingen, indenfor rimelighedens grænser,
selvfølgelig. I vores dialog med Vesta blev der givet og taget
lidt fra begge parters vedkommende, men vi endte med et
resultat, som alle kunne være tilfredse med, siger Paul Edvin
Bersaas.

I dag er Haugesund Ventilasjon Service tilbage på start set
samme niveau som før branden. Virksomheden bor i en ny
bygning, som er udstyret med moderne brandsikringsanlæg,
og backup-procedurerne er blevet strammet op.

— Alle ved, at det er vigtigt at sikre sig mod brand og lignende,
men alligevel glemmer" man ofte at gøre noget ved det. De
færreste tænker nok også på at spørge deres forsikringssel-
skab om råd og vejledning, men faktisk har vi jo fælles interes-
ser på det punkt: at forebygge og minimere risikoen for brand,
og — skulle skaden ske alligevel — at begrænse skadernes om-

fang mest muligt, påpeger Paul Edvin Bersaas.

 
   
   
 

Ledelsens beretning Strategi og mål

Strategi og mål.

TrygVestas strategi for 2004-2006 blev fastlagt i 2003 og eri
sit hele uændret. Ingen begivenheder i 2004 i omverdenen
eller internt har givet anledning til ændringer af strategien.
Resultaterne af initiativerne i 2003 og 2004 er kommet hurtigere
og kraftigere end forventet og har givet os mulighed for at
investere mere i en langsigtet forbedring af koncernens kunde-
service. Det har betydet få justeringer i vores strategiske fokus-
områder for 2005.

Vi bevarer fokus på lønsomhed i 2005, men retter samtidig et
skarpere blik på at skabe vækst og udvikling i forretningen.

Vi har høstet fordelene af første bølge af nordiske synergier
gennem fælles stabe, skadeindkøb, genforsikring og it-drift
og står i dag med tilstrækkelig kapital, genoprettet lønsomhed
og en stærk strategisk platform. Vi høster udbyttet af anden
bølge af nordiske synergier gennem effektivisering og bespar-

Initiativer i 2004

Trygvesta nåede meget i 2004. De vigtigste initiativer var:

+ Ny nordisk organisation etableret og første bølge af nordiske
synergier godt igang

+ Fælles funktion for indkøb — herunder skadeindkøb -
etableret

-» Fælles genforsikringsprogram trådt i kraft

+ Genforsikringsselskabet TBi solgt

10

elser i især stabsfunktioner, parallelt med at vi foretager nye

investeringer i vækst og udvikling. Læs mere om første, anden
og tredje bølge af nordiske synergier i afsnittet Økonomi. Med
initiativerne i 2005 tager vi hul på næste fase af vores strategiske

transformation.

TrygVestas strategiske fokusområder for 2005 er:
+. Fokus på direkte nordisk forsikring

+ Blik for eksisterende kunder

+ Vækst i privat- og erhvervsporteføljen

+ Tilpasse resurser og realisere koncernsynergier
«+ Optimere industriporteføljen

+ Fælles identitet og værdier

De strategiske fokusområder gennemgås kort herefter og
uddybes i de fire efterfølgende afsnit: Kunder, Processer,
Medarbejdere og Økonomi.

+ Selskaber i Polen og Estland solgt

+ Interaktiv rating hos S&P og Moody's (A- og A3)
+ Ledighedsforsikring lanceret i Danmark

+ Nye koncepter og serviceprogrammer udviklet
+ Fælles medarbejderundersøgelse gennemført

+ Værdiproces begyndt

Fra genopretning til udvikling

2002

|
|

» TrygVesta dannes
» Tilførsel af kapital
+ Underskud på 1,7 mia.

2003

-» Præmietiltag og fravalg
af ulønsomme
segmenter

2004

» Fokus på direkte nordisk
forsikring
+ Ny nordisk organisation

2005

|
|

+ Kundevendte aktiviteter
+ 2. bølge af nordiske
synergier

DKK før skat

Fokus på direkte nordisk forsikring

TrygVestas kerneforretning skal fortsat styrkes. I oktober 2004
blev genforsikringsselskabet TBi solgt, og i december blev også
de polske og estiske selskaber solgt. Det betyder, at vi fremover
udelukkende koncentrerer os om vores nordiske kunder. Vi dæk-
ker kundernes behov for tryghed gennem skadeforsikring og liv-
og pensionsprodukter i samarbejde med vores partner Nordea.

Blik for eksisterende kunder — med fokus på koncepter
Behovene for at sikre sig selv, familien og virksomheden ændrer
sig med tiden. TrygVesta vil imødekomme kundernes behov
ved at samle produkter og servicefordele i koncepter, der retter
sig mod livsfaser og kundegrupper.

Samtidig investerer vi i større kundenærhed også uden for
skadesituationen. Gennem serviceprogrammer sikrer vi
løbende, at kunden er rigtigt forsikret.

Vi vil parallelt udvikle vores skadebehandling, så vi i højere
grad leverer løsninger end blot økonomisk kompensation.

Mere end otte ud af ti privat- og erhvervskunder fornyede
deres forsikringer hos os i 2004. Det er i underkanten i forhold
til vores langsigtede mål om, at ni ud af ti kunder skal forny.
De kommende års øgede kundefokus vil støtte realiseringen
af dette mål.

+ 1. bølge af nordiske
synergier

Vækst i privat- og erhvervsporteføljen
Væksten skal fortsætte i 2005. Vi tror på, at endnu flere danske,
norske og finske kunder gerne vil tegne deres forsikringer hos os.

Vi forventer på sigt at vinde markedsandele ved at kombinere
vores koncepter med stærke distributionskanaler, Salget skal
styrkes, både gennem Nordea-samarbejdet og gennem vores
øvrige salgskanaler.

Vores fokus på lønsomhed er uændret, og salgsudviklingen i
Finland viser netop, at vi kan vokse uden brug af priskonkur-
rence. Vores ambition er, at markedsandelen på sigt vokser
fra 22 til 25 procent i Danmark, fra 19 til 21 procent i Norge
og i Finland fra over 1,5 procent af det finske privatmarked
til 8 procent frem mod 2010.

TrygVestas fokus på direkte forsikring i Norden førte i 2004

til interesse for det svenske forsikringsselskab Trygg-Hansa,
som i en periode var til salg. TrygVesta overvejer nu alternative
modeller for placering på det svenske marked.

Tilpasse resurser og realisere koncernsynergier

Med organisationsændringen i 2004 er fundamentet nu på plads
tilat nå de strategiske mål, vi har sat os foride kommende år, Vi
har etableret to lokalt fokuserede forretningsområder - Privat
& Erhverv i Danmark og Privat & Næringsliv i Norge — samt ét
nordisk fokuseret forretningsområde for norske og danske industri-
kunder, og vi har skabt fællesnordiske stabe,

11

Ledelsens beretning Strategi og mål

| 2004 er de samlede omkostninger reduceret med 225 mio.
DKK, og ser man bort fra frasolgte aktiviteter, er det samlede
antal medarbejdere reduceret med 29.

Samtidig har vi identificeret yderligere besparelsesområder,
som vil realiseres i 2005 — primært i stabe, men også i detre
forretningsområder. Det skaber rum for betydelige investerin-
ger i medarbejderudvikling, it, kundeservice og salgskraft. Be-
sparelserne og investeringerne sikrer og befæster vores posi-
tion målt på combined ratio og bidrager til en betydelig
konkurrencekraft.

Balanced Scorecard i TrygVesta

TrygVesta har siden 1999 brugt Balanced Scorecard (BSC)
som vores vigtigste værktøj til at virkeliggøre strategien,

Med BSC omsætter vi strategiens generelle målsætninger til
konkrete indsatser og resultater på områderne: økonomi,
kunder, processer og medarbejdere.

BSC hjælper os med at sikre, at der hele tiden er en sammen-
hæng mellem strategiens overordnede mål og de indsatser,
som skal gennemføres overalt i virksomheden, BSC gør
strategien konkret og målbar og hjælper den enkelte med-
arbejder til at prioritere sin dagligdag i tråd med koncernens
og områdets overordnede fokus.

12

Optimere industriporteføljen

Udviklingen i Trygvestas industriforretning gav en markant
forbedret lønsomhed på området i 2004. I 2005 vil vi gennem-
føre en række aktiviteter for at cementere lønsomheden.

Vi vil styrke risikorådgivningen af vores industrikunder ved at
bruge og udvikle vores stærke kompetencer inden for risiko-
styring. Tættere relationer til kunderne skal gøre os tilen aktiv
medspiller i virksomhedernes løbende arbejde med at profes-
sionalisere deres risikostyring. Vores ambition om at være en
attraktiv partner på risikostyringsområdet gælder både eksi-
sterende og nye kunder.

Alle i TrygVesta skal kende de mål, som er sat for koncernen
og for deres eget område. Vi tror på, at vi bliver bedre til at
føre strategien ud i livet, hvis alle medarbejdere bidrager til
at fastsætte de aktiviteter, der skal til, for at vi når vores mål.

2004 har været præget af arbejdet med at udbrede en fælles
BSC-tilgang for den nyetablerede koncern. Arbejdet med BSC
har i 2004 også drejet sig om at gøre de enkelte BSC'er til-
gængelige for alle koncernens medarbejdere på vores fælles
intranet. Vi ønsker størst mulig åbenhed om vores mål og
gennemsigtighed i vores aktiviteter.

TrygVestas værdisætninger

Vi skaber tryghed, fordi:

+ Vi møder mennesker med respekt, åbenhed og tillid

+ Vi viser initiativ, deler viden og tager ansvar

+ Vi leverer løsninger kendetegnet ved kvalitet og enkelhed
+ Vi skaber bæredygtige resultater

Fælles identitet og værdier

At skabe fælles identitet og værdier på tværs af landegrænser
er en væsentlig forudsætning for, at vores nordiske integration
og strategi fortsat vil lykkes, 2004 var præget af arbejdet med
TrygVestas værdiproces, hvor flere hundrede danske, norske
og finske kunder og medarbejdere blev spurgt om deres ople-
velse af de værdier, der i dag præger vores koncern. I starten af
2005 viste værdiarbejdet sig konkret i form af fælles formulerede
værdier, der retter sig mod alle koncernens interessenter.

Realiserede tal for udvalgte BSC-målepunkter for TrygVesta

 

2004 2003 2002 2001
Kundeperspektiv, privatkunder (indeks)
Fornyelsesprocent 101 100 102 100
Kundeloyalitet 109 106 101 100
Andel kunder med konceptaftale 106 102 98 100
Procesperspektiv (indeks)
Portefølje (nominelle priser) pr. fuldtidsansat 129 124 116 100
Kundetilfredshed i skadebehandlingen 104 102 100 100
Medarbejderperspektiv (indeks)
Medarbejdertilfredshed 105 102 101 100
Økonomisk perspektiv
Egenkapitalfarrentning efter skat (%) 24,5 15,4 -47,4 1,2
Combined ratio f.e,r. 93,1 100,9 109,2 105,4
Omkostningsprocent brutto 21,2 22,4 23,6 24,3

13

Ledelsens beretning Kunder

Kunder

Trygvestas ambition er at have Nordens højeste kundeloyalitet.

Et af TrygVestas strategiske fokusområder i 2004 var at fast-
holde og udbygge den nuværende lønsomme kundebase. Der
er nu skabt lønsomhed. Derfor er vores fremadrettede strate-
giske fokusområde at have blik for eksisterende kunder samt
vokse i privat- og erhvervsporteføjlen. Målet er, at ni ud af ti

kunder fornyer deres forsikringer.

Fra kundetilfredshedsundersøgelser ved vi, at kunder med
mere end én forsikring i selskabet er mere loyale end kunder
med kun én forsikring. Blandt andet derfor udbygger vi løbende
koncepttankegangen, hvor kunder får både kontante og
trygge fordele mod at samle deres forsikringer i selskabet.
Læs mere i dette afsnit, som også handler om det positive

udbytte af vores partnerskab med Nordea.

Koncepter

Et af TrygVestas kendetegn som tryghedsleverandør er
koncepter, der retter sig mod kundernes behov. Vi vil møde
kunderne med en samlet forsikringspakke af produkter,
servicegarantier og tilknyttede ydelser.

Over 280.000 danskere har allerede valgt Tryg Familie, som
blev lanceret i 1998. Yderligere to livsfaseorienterede koncepter
for privatkunderne kom til i 2004, da TrygVesta præsenterede
Tryg Ung og Tryg Senior.

14

66
64
62
60
58
56
54
52
50

ANDELEN AF DANSKE KUNDER MED
MERE END ÉN FORSIKRING

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Trygs mangeårige fokus på koncepter har fået stadig flere danske
kunder tilat tegne mere end én forsikring i selskabet

12004 kom også kundekonceptet Tryg Firma, som er målrettet

mindre virksomheder.

Vi supplerer koncepterne med aftaler som Tryg Reparation og
Tryg Bygning, hvor vi samarbejder med udvalgte autoværksteder,
kloakmestre og VVS-firmaer, Aftalerne betyder, at kunder i
skadesituationen får betydelig bedre service, samtidig med at
TrygVesta får lavere skadeudgifter, og reparatørerne får højere
omsætning.

I løbet af 2005 introducerer TrygVesta nye koncepter i Norge,
hvilket blandt andet indebærer et nyt prissystern. | videreud-
viklingen af koncepttankegangen trækkes der naturligvis på
erfaringer fra både det danske og norske marked.

TrygVesta har stærke brands på den danske og norske mar-
kedsplads, som er opbygget gennem mange år. Vi vil derfor
ikke bare fastholde brandingen i Danmark af Tryg og af Vesta
i Norge, men vil fremover også positionere mærkerne endnu
stærkere, ligesom de værdier, der ligger i brand”'ene, vil

blive fælles.

Tryg- og Vesta-brand”'ene vil være synlige på markedspladserne,
hvorimod TrygVesta som mærkenavn bruges som koncern-
betegnelse og med tiden også vil blive brugt over for industri-
kunder.

TrygVestas kundekoncepter

Kunder, der samler deres forsikringer i TrygVesta, får både
trygge og kontante fordele,

Vesta Avtalen er et tilbud til kunder med mindst tre forsikringer,
Ud over kontante fordele er kunderne dækket af underforsikrings-
garanti, ligesom de kan få psykologisk krisehjælp samt få stillet
en lejebil til rådighed i op til ti dage, hvis deres skaderamte biler
kaskoforsikret i Vesta.

Tryg Ung er for kunder under 29 år uden hus eller fritidshus.
Ud over kontante fordele får kunderne køreteknisk kursus,
antivirusprogrammer, gratis psykologisk krisehjælp og
socialrådgiverservice,

TrygVesta-koncernens brands

tj
TrygVesta Vesta

Tryg

 

Tryg Familie er et tilbud til kunder mellem 29 og 59 år, I tillæg
tilde kontante fordele på blandt andet forsikringer og privat-
alarm er Tryg Familie-kunder også omfattet af gratis psykologisk
krisehjælp og underforsikringsgaranti, ligesom de har mulighed
for at tegne en bilforsikring, hvor. de mod en lidt højere selvrisiko
er sikret, at prisen ikke stiger efter en skade.

Tryg Senior er kontante og trygge fordele til kunder, der er fyldt
50 år, blandt andet helbredstjek til favørpris og dækning ved
tricktyveri.

Tryg Firma er et specielt tilbud til mindre firmaer med udgangs-
punkt i deres særlige behov far forsikring, rådgivning ag service,
Ud over økonomiske fordele på forsikringer af person-, vare- og
lastbiler får virksomhederne blandt andet en særlig sikkerheds-
pakke til favorabel pris. Pakken sikrer service og redningshjælp
inden for en række vigtige områder.

(TEN
(AN

enter )

Forsikring

Ledelsens beretning Kunder

Partnerskab med Nordea

Partnerskabet med Nordea giver TrygVesta mulighed for at
tilbyde kunderne livs- og pensionsforsikringer. Samtidig kan
Nordeas kunder via bankerne i Danmark, Norge og Finland
købe TrygVestas skadeforsikringer.

Nordeas salg af vores skadeforsikringsprodukter er med en
stigning på 11 procent i 2004 i forhold til 2003 fortsat i pæn
vækst. i 2004 udgjorde bankdistribution 11 procent af Tryg-
Vestas samlede nysalg til privatkunder.

I Finland etablerede vi i 2001 en filial for at sælge forsikringer
gennem Nordea, som her har en markedsandel på 40 procent
på bankmarkedet for privatkunder. Salget af forsikringereri
fortsat kraftig vækst, og nysalget steg i 2004 med 30 procent
til 64.500 forsikringer, mens bruttopræmieindtægterne steg
næsten 60 procent. 5 procent af salget skete via Solo-torvet,
Nordeas elektroniske markedsplads på internettet. | 2004
resulterede samarbejdet i, at TrygVesta opnåede en markeds-
andel på over 1,5 procent.

Trygvestas samarbejde med Nordea er mest modent i Danmark.
Efter mange års arbejde med bankdistribution er der stadig et
højt og tilfredsstillende nysalg på lidt under 50.000 forsikringer
svarende til 18 procent af TrygVestas samlede nysalg i Danmark
i 2004. Det har bidraget til, at den samlede bestand fortsat er
vokset i 2004.

Nordeas norske filialer begyndte i 2003 at sælge TrygVestas
norske forsikringer, og bankdistribution udgør nu 3 procent
af vores salg til norske privatkunder. Potentialet er stadig
meget stort.

16

PARTNERSKAB MED NORDEA PÅ DISTRIBUTION I NORDEN

Skadeforsikringsprodukter

CON

3 = TrygVesta Nordea? ZZ

RS

Livsforsikringsprodukter

Markedet udvides

Samtidig med at velfærdsdebatten føres i Norden og andre
europæiske lande, sker der løbende en udvidelse af markedet,
og TrygVesta arbejder med at imødekomme de nye behov,
der måtte opstå. Et konkret eksempel er ledighedsfarsikringer,
som for alvor dukkede op som et forretningsområde for
forsikringsselskaberne i 2003 og 2004.

I Danmark lancerede Trygvesta således ledighedsforsikringer i
starten af 2004. | løbet af året fik medlemmerne af syv arbejdsløs-
hedskasser mulighed for at tegne en ledighedsforsikring som
supplement til dagpengesystemet, Interessen for den nye
forsikringstype har været stor siden introduktionen 1. april
2004. 1 januar 2005 begyndte vi i Danmark desuden at sælge
ledighedsforsikringer, der ikke forudsætter medlemskab af
bestemte arbejdsløshedskasser.

Trygvesta udbygger sundhedsforsikringsområdet i Norge
12005, ligesom den norske branche har introduceret ledig-
hedsforsikringer.

130.000
120.000
110.000
100.000
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000

NYSALG AF POLICER GENNEM
BANKDISTRIBUTION

 

T2Z300T —— Antal

 

111.000

 

296.0900

 

 

 

 

 

2002 2003 2004

Forsikrer hellere bilen end børnene

len undersøgelse af, hvad nordmænd er mest optaget af at
forsikre, kommer børn helt ned på en femteplads — efter huset,
bilen, deres indbo og der selv. Selv om hele 72 procent af befolk-
ningen kender til forsikringsselskabernes børneforsikringer,

er det kun 37 procent af de adspurgte, som har overvejet at
forsikre deres egne børn.

Blandt dem har kun en mindre andel faktisk tegnet børneforsik-
ringen. i Norge er der således 900.000 børn, som ikke er godt
nok forsikret.

Ja tak til røgalarm

Over 52.000 kunder takkede ja og bestilte en røgalarm, da
TrygVesta i slutningen af november 2004 sendte brev til godt
215.000 danske konceptkunder med tilbud om en godkendt
røgalarm, Som tryghedsleverandør ønsker TrygVesta at hjælpe
kunderne med at forebygge skader og betalte derfor både
røgalarm og forsendelse.

NYSALG AF POLICER GENNEM
BANKDISTRIBUTION FORDELT
PÅ MARKEDER, 2004

 

238

53

 

 

BE Danmark 3 Norge Finland

t undersøgelsen, som analysebureauet Norstat foretog for Vesta
i 2004, blev forældrene spurgt, hvad de helst vil forsikre,

Svarene er:

1. Bolig/hus/villa 68%
2. Bil 66%
3. Hjemfindba 53%
4. Personfulykke 48%
5. Børn 24%
6. Rejse/fritid 13%
7. Hytte/fritidsbolig 11%
8.Båd 9%
9. Hund 4%
10. Cykel o.l. 3%

17

Ledelsens beretning Kunder

Kundetilfredshed

Hvert år spørger vi kunderne om deres oplevelse af TrygVesta.
Resultaterne af undersøgelserne bliver brugt til løbende at
sørge for, at der er overensstemmelse mellem kundernes
behov og koncernens ydelser. jo mere tilfredse og loyale
kunderne er, jo længere tid bliver de i koncernen, hvilket i
sidste ende bidrager til lønsomheden.

Trygvestas undersøgelser bygger på den fælleseuropæiske
model til måling af kundetilfredshed EPSI (European Perfor-
mance Satisfaction Index). Modellens spørgsmål er standard-
iserede, så de kan bruges af alle typer virksomheder, hvilket
gør det muligt at sammenligne resultater med andre forsik-
ringsselskaber og virksomheder i andre brancher.

Blandt de fire største forsikringsselskaber i Danmark ligger
Tryg i toppen, hvad angår kundetilfredshed og loyalitet.
Loyaliteten er uændret, mens tilfredsheden viger en smule i
forhold til 2003. Vi har taget fat om udfordringen ved at give
rådgivning af kunderne et ekstra løft. Undersøgelsen, som er
foretaget af Dansk Kundeindex, viser også, at de mindre sel-
skaber har de mest tilfredse og loyale kunder — et fænomen,

som også kendes i bankverdenen.

i Norge er det første gang, undersøgelsen bygger på den fælles-
europæiske EPSI-model. Derfor kan der ikke vises en udvikling

i forhold til tidligere år. Årets undersøgelse viser, at Vesta i
sammenligningen med vores norske konkurrenter har en ud-
fordring med hensyn til kundetilfredshed og -loyalitet. Forvent-
ningen er, at den kommende tids stærkere positionering af
Trygvestas brands i både Danmark og Norge samt videreudvik-
lingen af koncernens koncepttankegang på det norske marked
vil bidrage til et nødvendigt løft.

18

78

Loyalitet

62

78

Loyalitet

TILFREDSHED OG LOYALITET
I DANMARK 2003-2004

 

 

 

 

Konkurrent 3 M EPSI
=
Konkurrent 4
Konkurrent 2 MØN IM Tryg
Konkurrent 1 ål
=
62 Tilfredshed 78
EH 2003 MH 2004
TILFREDSHED OG LOYALITET
I NORGE 2004
EPSI
WE Konkurrent 2
EH Konkurrent 1
Vesta
ål konkurrent 3
62 Tilfredshed 78

Kilde: Dansk Kundeindex og EPS! Norway

Hvis resultaterne for Danmark og Norge sammenlignes,
skal man være opmærksom på, at de kan være påvirket
af holdningsmæssige og kulturelle forskelle ide to lande.

Halvanden tons såmaskine over foden
Mogens Povlsen og Kaj Brødsgaard, Ørbæk
Kunder i TrygVesta, Danmark

— Det er ærgerligt, når sådan en ulykke sker — kunne vi bare få
lov til at lave det om. En trøst i situationen er dog, at vi havde
vores forsikringer i orden, og de var ajourført. Tænk, hvis ikke
de havde været det … fortæller landmand Mogens Povlsen.

Mogens Povlsen og hans ven og kollega igennem mange år,
Kaj Brødsgaard, er i gang med at reparere en såmaskine om
formiddagen den 16. september 2004. Da de vil sænke så-
maskinen, er der knas med donkraften, og den halvanden ton
tunge såmaskine kvaser ned over Kaj Brødsgaards ene fod.

— Det gjorde vildt ondt. Normalt, når sådan noget sker, går
man i chok, men det gjorde simpelthen så ondt. Da vi fik løftet
såmaskinen igen og fik støvlen af, kunne vi se, at det stod galt
til, siger Kaj Brødsgaard.

Kaj Brødsgaard, som aldrig har haft en arbejdsskade i sine 45
år som erhvervsaktiv, fik to åbne brud på fodrodsknoglerne og
blev efterfølgende opereret og syet og har i fire måneder haft
metalstifter i sin fod.

Mogens Povlsen og Kaj Brødsgaard er ikke i tvivl, når de skal
vurdere hele sagsbehandlingen hos Tryg:

   

  

Ørbæk &

Svendborg .

  

- Der gik 14 dage, tror jeg, fra skaden indtraf, til der var
kommet en afklaring på alting fra Tryg. Vi fik en sober
behandling. Kaj fik foreløbig erstatning for svie og smerte
samt tabt arbejdsfortjeneste, Det dækkede min ansvars- og
arbejdsskadeforsikring. Det var dejligt, at der ikke blev behov
for at gå rettens vej — man kunne sagtens have forstillet sig, at
der kunne have været meget tovtrækkeri, så det var vidunder-
ligt, at der kom en så hurtig afgørelse, fortæller Mogens
Povlsen.

- Ud fra skadeanmeldelsen og lægeerklæringen er alt gået af
sig selv. Man hører så meget om, hvor besværligt det kan
være, men vi har ikke behøvet at slås med Tryg om noget,
fortæller Kaj Brødsgaard.

 
  
 
 
   

19

Ledelsens beretning Processer

Processer

Trygvestas ambition er at forbedre produktivitet og kvalitet
ved løbende at automatisere og decentralisere. I 2004 varet
af vores strategiske fokusområder at tilpasse resurserne og

udbygge synergier i koncernen.

Dette afsnit fokuserer på vores nordiske integration og udnyt-
telse af synergier samt på vores arbejdsprocesser, især i skade-

situationen.

Nordisk integration

I forlængelse af vores nordiske strategi ændrede vi i starten af
2004 vores organisering for at skabe et bedre fundament for
yderligere effektivisering og lønsom vækst. TrygVesta har nu
fælles stabsfunktioner, to lokalt fokuserede forretningsom-
råder for privat- og erhvervskunder i henholdsvis Danmark og
Norge samt ét nordisk fokuseret forretningsområde for industri-
markedet i Danmark og Norge. Virksomheder med over 50
ansatte eller over 500.000.DKK i årlig præmie samt garanti-
forsikringskunder hører til forretningsområdet Industri.

Vi har taget initiativer til at bringe omkostningerne yderligere
ned og høste effekten af den næste bølge af nordiske synergier.
Eksempler herpå er investeringer i fælles og moderne it-systemer.
Ligeledes har vi internt sat stor fokus på at effektivisere arbejds-
processer ud fra "best practice”, det vil sige, at den bedste
metode i enten Danmark eller Norge bliver den fremtidige
metode i begge lande.

Best practice — Fælles undersøgelse blandt medarbejderne
1 2004 deltog alle Trygvestas medarbejdere som altid i en årlig
tilfredshedsundersøgelse. For første gang var spørgerammen
helt ens i Danmark og Norge, og det var den hidtidige norske

20

model, der blev indført i hele koncernen. Læs om undersøgel-

sens resultater i afsnittet Medarbejdere.

Best practice - Underwriting guidelines

Allie norske medarbejdere har via intranettet adgang til udfør-
lige retningslinjer for indtegning. Den hurtige elektroniske ad-
gang gør det nemmere at give et korrekt tilbud på en forsikring
til en kunde, og sikrer, at prisen stemmer overens med kundens
risiko. TrygVesta arbejder på at overføre erfaringerne til øvrige
forretningsområder som et led i harmoniseringen af koncer-

nens operationelle risikostyring.

Nordiske it-synergier

På it-fronten arbejder vi også målrettet med at skabe nordiske
synergier. Efter outsourcingen til CSC, som siden den 1. juni
2004 har stået for vores samlede it-drift i koncernen, har vi
som planlagt nået væsentlige resultater. Resultaterne kan
mærkes på omkostningssiden, men de er også synlige i kvali-
teten af vores it i form af øget tilgængelighed og hastighed.
Som da vi i Danmark i 2004 skiftede til nyeste version af
Windows-styresystem på alle arbejdspladser, samtidig med at
vi reducerede kraftigt i det samlede antal af it-produkter.

På basis af TrygVestas fælles it-strategi arbejder vi målrettet mod
fælles udvikling og fælles it-systemer, hvor det giver mening. I
efteråret 2004 fik vi fælles intranet. Og vi forberedte, at vii som-
meren 2005 går over på et fælles SAP-økonomistyringssystem.

Allerede nu oplever vi synergier ved at anvende samme system-
pakke som kundebetjeningssystem både i Norge og Danmark.
Systemerne understøtter kommunikationen på tværs af afde-

linger og funktioner, så alle medarbejdere, der betjener kunder

i TrygVesta, har direkte adgang til ajourførte oplysninger.
Gennem kundebetjeningssystemerne er der også adgang til
at se kundens produkter samt dokumentationen af dialogen
med kunden. Det giver et godt udgangspunkt for en god dialog
og effektiv servicering af kunden. Som planlagt i gennemførelsen
af it-strategien integreres systemerne gradvist, hvilket giver
udviklingssynergi og er med til at holde omkostningerne nede:
it-medarbejdere med de samme kompetencer arbejder sam-
men om løsningen af fælles problemstillinger i Danmark og
Norge, og erfaringer med nye løsninger i det ene land over-
føres til det andet land.

Skadebehandling

Målinger viser, at kunder, der har haft en skade, er mere tilfredse
end kunder, der ikke har oplevet skader. Samtidig er det i skade-
situationen, at TrygVesta for alvor skal vise sig som trygheds-
leverandør. Mange års fokus på og fortsat udvikling af god og
kyndig skadebehandling har gjort det naturligt for TrygVestas
medarbejdere at holde fokus på kundens situation, når en
skade opstår. Det har gjort, at kundernes tilfredshed med
vores skadebehandling er steget de senere år, jf. BSC-måle-
punkterne i afsnittet Strategi og mål.

Skadeindkøb

TrygVesta har gennem de seneste år haft fokus på indkøb i
forbindelse med skader, og ad den vej har vi sparet over
100 mio..DKK alene i 2004.

12003 lancerede vi i Danmark Tryg Reparation, hvor kunder
kan få repareret deres bilskader på et af de værksteder, vi
samarbejder med, | 2004 fulgte Tryg Bygning i Danmark. Med
denne service kan kunder med kloakskader få udbedret deres
skader af en af de kloakmestre, som TrygVesta har et særligt
samarbejde med - til fordel for både kunden, TrygVesta og
kloakmestrene. Servicen blev i januar 2005 udvidet til at
omfatte VVS-firmaer.

I Norge har TrygVesta arbejdet med indkøb i forbindelse med
bilskader siden 2001. Konceptet bygger på aftaler med ud-
valgte mærkeværksteder, hvor kunderne får repareret deres
biler mod, at TrygVesta får reparationen billigere end på andre
værksteder.

TrygVesta er ved at udvikle en lignende service på løsøre-
området i Norge. Her vil en kunde med en skadet eller bort-
kommet ting blive tilbudt at købe et nyt produkt via en udvalgt
leverandør. Fordelen er klar for alle: Produkterne vil være til
fordelagtige priser for kunden, leverandøren får flere kunder,
og TrygVesta yder en god service og opnår en god pris.

I efteråret 2004 blev den nye service i første omgang indført
med fokus på rejseskader, hvor kunden har mistet mobiltele-
fon, pc, kamera eller videokamera. Senere vil den blive bredt
ud til langt flere områder. Med tiden skal den overføres til
Danmark, ligesom Tryg Bygning skal overføres til Norge.

21

Ledelsens beretning Processer

Mere effektiv betjening af kunderne

Kundeservice og effektivisering er nøgleord bag en ny proces
til behandling af skadeanmeldelser på biler, som TrygVesta
indfører i Danmark i løbet af 2005. Processen og it-systemet
bagved understøtter dialogen mellem medarbejderen og
kunden. Medarbejderen guides via it-værktøjet gennem
spørgsmål, når en kunde ringer ind med en skade på sin bil.
Det giver medarbejderen plads til at koncentrere sig mere om
kunden. it-værktøjet sørger også helt automatisk for al skriftlig
korrespondance såvel til kunden som til vidner, politi og andre
involverede forsikringsselskaber. Opkrævning af selvrisiko
samt et afsluttende brev til kunden er også automatiseret.

Systemet er så effektivt, at 40 procent af alle sager med bil-
skader ventes at være afsluttet efter første telefonsamtale
med kunden. På længere sigt åbner systemet for en større
grad af selvbetjening, når kunderne anmelder skader.

Begrænser driftstab på museum

Da Nordsømuseet i Hirtshals i Danmark brød i brand i december
2003, sendte TrygVesta øjeblikkelig medarbejdere til stedet.
TrygVesta havde både forsikret bygninger, løsøre og drifts-
tab, og det var vigtigt hurtigt at få et overblik over skadernes
omfang og gøre alt, hvad der var muligt, for at begrænse
skaderne yderligere.

Begrænsningen af driftstabet strakte sig over hele 2004 og

fortsætter til september 2005. TrygVesta og Nordsømuseet satte
i fællesskab markedsføringsaktiviteter i gang, såsom annoncer
om museet i aviser og i lokalsamfundet. Målet var at bibeholde

22

1.200
1.000
800
600
400

200

TRYGVESTA ALARM 2003-2004

 

Antal
alarmsager

 

 

 

Jan Feb Mar Apr Maj fun Jul Aug Sep Okt Nav Dec

; 2003 EH 2004

Antailet af sager i alarmcentralen vokser. Både fordi kunderne
bruger alarmcentralen mere, og fordi psykulog- og sundhedssager
iføbet af de senere år er blevet en del af alanmcentralens opgaver.

TrygVesta Alarm

Siden 2002 har TrygVesta haft fælles alarmcentral. Den er
åben døgnet rundt for opkald fra både danske, norske og fin-
ske kunder med rejseforsikring. Derudover hjælper TrygVesta
Alarm danske kunder, der har brug for psykologisk krisehjælp
eller ønsker at benytte deres sundhedsforsikring. Aften, nat og
weekend er alarmcentralen desuden døgnskadevagt for dan-
ske kunder, der i skadesituationer kan ringe ind og få hjælp,

hvis taget blæser af, eller kælderen bliver oversvømmet.

De katastrofale følger efter flodbølgen i Asien den 26. december
2004 gav travlhed på alarmcentralen. Normalt er deri gennem-
snit 150 opkald i døgnet, men i dagene efter flodbølgen blev
mængden af opkald fordoblet. Medarbejderne arbejdede 12-14
timer i træk i dagevis, og TrygVestas kriseteam med psykologer
og læger rejste ud til de nødstedte i de ramte områder.

opmærksomheden på museet og sikre et pænt besøgstal.
Antallet af besøgende lå i sommeren 2004 på 50 procent af det
normale — på trods af nedsatte entrépriser. Når museets store
Oceanarie efter planen genåbner i sommeren 2005, ventes det,
at besøgstallet igen kommer op på normalt niveau.

Branden på Nordsømuseet kostede i alt TrygVesta omkring
100 mio. DKK, hvoraf 20 mio. DKK er driftstab, primært som
følge af dalende besøgstal. Bygningsskaderne beløber sig til
57 mio..DKK, løsøreskaderne til 22 mio, DKK og indfangning
af nye fisk til 1 mio.DKK.

110.000 opkald på én dag

Den voldsomme storm, der ramte Danmark lørdag den 8. januar
2005, ramte også TrygVestas telefoner. TrygVesta satte øjeblikke-
ligt sit katastrofeberedskab i værk og mangedoblede antallet af
medarbejdere ved telefonerne i Danmark. Alene om mandagen
fik TrygVesta 110.000 opkald på telefonerne - det samlede
antal for hele december 2004 var 120.000.

Medarbejdere fra alle afdelinger var på telefonerne, vikarer blev
ansat og pensionerede medarbejdere gav en hånd med. Kunde-
betjeningssystemet og teamworket stod sin prøve, Og bestod:
Fem dage efter stormen var 30.000 skader oprettet i systemet.
Der var ikke længere kø ved telefonerne og ingen ventetid på at
få svar på e-mails,

Konsekvenserne efter stormen er ikke endeligt opgjort, men vi
vurderer, at i alt 46.000 kunder blevramt. I januar ventede vi, at
stormen ville betyde udbetalinger på mellem 750 mio. DKK og
1 mia,.DKK til vores kunder, Vi forventer nu at ligge i den lave
ende af dette estimat.

Antal 7000 60

REGISTREREDE SKADER EFTER
STORMEN I DANMARK 8. JANUAR 2005
(AKKUMULERET)

 

 

 

 

 

 

 

600 Mio.DKK

50 500

40 - . 400

30 . 300

20 200

10 100

0 0

9. jan 10. jan 11. jan 12. jan 13. jan 14, jan 17. jan 18. jan 19. jan
hr Antal skader hp Vurdering af skadernes omfang ”

"På baggrund af den første vurdering af skadeomfanget efter
første kontakt med kunden

Vurderingen baserer sig på daglige målinger af, hvor mange
skader der er anlagt i it-systemet, og hvor hurtigt de kommer
ind, Vi ser også på den første vurdering af skadens omfang,
Som vores rutinerede skadebehandlere typisk foretager ved før-
ste samtale med kunden. Se et udsnit af målingerne i figuren.
Endelig sammenholdes disse registreringer med lignende
erfaringer fra tidligere storme og erfaringerne med skadebe-
handiernes første estimat for erstatningsudgiften i forhold

til den erstatning, vores kunde modtager til slut.

Efter genfarsikring forventes stormen at koste TrygVesta 100
mio. DKK samt 50-70 mia. .DKK til fornyet genforsikring. Tallene
liggerlangt fra decemberorkanen i 1999, hvor TrygVesta registre-
rede lidt over 80.000 skader for i alt 2,1 mia. DKK.

23

Ledelsens beretning Medarbejdere

Medarbejdere

Trygvestas ambition er at være en attraktiv arbejdsplads, som
giver råderum og ansvar og sætter fokus på læring og viden-
deling. På medarbejderområdet var vores strategiske fokus-
område i 2004 at skabe en fælles identitet og etablere fælles
værdier. Fokusområdet er uændret i 2005, og værdiprocessen,

som vi satte i gang i 2004, fortsætter med uformindsket styrke.

I dette afsnit beskriver vi vores indsatser for at skabe fælles
identitet og værdier, herunder de foreløbige resultater af værdi-
processen. Samtidig fortæller vi om, hvordan TrygVesta vil
være en attraktiv arbejdsplads anno 2005.

Fælles identitet og værdier

TrygVesta ændrede i begyndelsen af 2004 sin overordnede
organisering for i højere grad at kunne agere som én virksom-
hed. Som en naturlig forlængelse af den organisatoriske,
ledelses- og forretningsmæssige integration satte koncernen
kort tid efter en værdiproces i gang.

19 danske og norske medarbejdere blev udpeget som værdi-
spejdere. Deres opgave var — via interviews med i alt 200 kolleger
i Danmark, Norge og Finland — at finde og dokumentere levende
eksempler på, hvordan værdier og leveregler kommer til udtryk
i forskellige selskaber, afdelinger og funktioner. Værdispejderne
har efterfølgende deltaget i det videre arbejde med at forene
Trygs og Vestas mission, vision, værdier og leveregler og på

den måde formulere et fælles grundlag for koncernen.

24

Medarbejderne bor i vores brands

Som led i værdiprocessen er positionen af TrygVestas brands
blevet nærmere analyseret, blandt andet for at øge vores ind-
sigt i kundernes behov og deres opfattelse af forsikring.

Resultaterne viste, at både Tryg og Vesta er stærke brands med
solide traditioner. Det er gennem medarbejderne, kunderne op-
lever brandet, og derfor koncentrerer vi nu indsatsen om at efter-
leve vores nye værdier og positionere Tryg- og Vesta-brand'ene
endnu stærkere. Det gør vi blandt andet via et omfattende

salgs- og servicetræningsprogram i hele koncernen i 2005.

Ledere i førandringsproces

For at hjælpe forandrings- og integrationsprocessen havde
Trygvestas øverste ledelsesgruppe i hele 2004 mulighed for at
sparre med en personlig coach. Coachingen har gjort lederne
dygtigere til at træffe beslutninger. Ledernes egen afklaring er
i sådan en proces vigtig for at kunne få medarbejderne med sig.

Lederne i TrygVesta har været og er fortsat en af de primære
drivkræfter i udformning og implementering af løsninger på
tværs af organisationen. jævnlige ledersamlinger på tværs af
Danmark og Norge har bidraget til at styrke samarbejdet og
videndelingen internt. Også vores ledelsesudviklingsprogram-
mer sætter fokus på værdier. Den store udfordring er, at Tryg-
Vestas ledere skal være med til at sikre den nødvendige balance
mellem gode resultater og godt, men travlt arbejdsmiljø.
Stresshåndtering er også på dagsordenen i TrygVesta.

Derudover har stormøder for alle medarbejdere i både Danmark
og Norge givet koncerndirektionen lejlighed til at møde alle
medarbejdere direkte før at præsentere koncernens mål, am-
bitioner og resultater. I et stort selskab som vores med mange
kommunikationskanaler er det vigtigt med en direkte kontakt
mellem ledelse og medarbejdere. Stormøderne blev desuden
- som led i værdiprocessen — brugt som afsæt for en synlig-
gørelse af TrygVestas interessenter — kunder, medarbejdere,
ejere, politikere, finansanalytikere, partnere og leverandører,
som alle relaterer sig til TrygVestas værdier,

Fælles interne medier

Med lanceringen af både et fælles intranet og et fælles med-
arbejderblad blev det efter sommeren 2004 ekstra synligt for
de fleste danske og norske medarbejdere, at vi nu er én koncern.
Formålet med de fælles medier er at forbedre rammerne for
den interne kommunikation i TrygVesta. Begge medier har
naturligvis fokuseret på værdiarbejdet, så alle medarbejdere
løbende har kunnet følge med i og deltage i processen.

Stor arbejdsglæde, højt tempo — og plads til familien
Arbejdsmiljøet blev sat under lup i den første fælles under-
søgelse af medarbejdertilfredsheden i TrygVesta i 2004, Under-
søgelsen viste, at vores medarbejdere generelt er glade for at
være ansat i koncernen, Arbejdsglæden er stor, og medarbej-
dernes kendskab og forventninger til deres egen rolle i organi-
sationen ligger pænt, særligt set i lyset af de relativt store
organisationsændringer først på året, Undersøgelsen viste

desuden tendenser til et højt arbejdstempo og en stor arbejds-
mængde. Som andre virksomheder har vi en konstant udfor-
dring i at forholde os til fænomener som stress og belastning i
en tid med store krav og højt forandringstempo. Vi ønsker, at
der skal være balance mellem arbejds- og familieliv, og ansporer
koncernens ledere og medarbejdere til løbende at drøfte for-
delingen af arbejdet og at håndtere for eksempel spidsbelast-
ninger gennem god planlægning.

Det høje forandringstempo er kommet for at blive. For en
attraktiv arbejdsplads gælder det om at give ledere og medar-
bejdere redskaber og teknikker til at håndtere forandringerne,
Blandt andet via løbende uddannelse og dygtiggørelse af
medarbejderne. Vi afsætter hvert år derfor et anseeligt beløb
til videreuddannelse og betragter dette som en investering i
fremtiden.

25

Ledelsens beretning Økonomi

Økonomi

TrygVestas ambition er at få Nordens mest lønsomme porte-
følje i løbet af tre-femn år. Også i 2004 var lønsomhed vores
primære strategiske fokusområde. Et centralt mål var at redu-
cere combined ratio til 100 i 2004. Målet er nået, og hedder
nu 94 for 2005.

Dette afsnit koncentrerer sig både om kundernes lønsomhed,
omkostningsbesparelser, effekten af vores strategiske fokuse-
ring samt vores kreditværdighed vurderet af ratingbureauerne.
Vores strategiske fokusområde om at sætte fokus på direkte
nordisk skadeforsikring berøres også her.

Lønsomhed

Det kraftige rentefald de seneste fem år har sænket forsikrings-
selskabernes finansindtægter og har tvunget branchen til en
sund, øget fokus på forretningens egen lønsomhed. | TrygVesta
har de seneste års indsats for at forbedre lønsomheden båret
frugt: forsikringsdriften er blevet rentabel.

| arbejdet med at opstille økonomiske mål for forretningsom-
råderne benytter vi beregninger fra vores finansielle Asset
Liability Management-model, som er omtalt i afsnittet Risiko-
styring. Med modellen tager vi højde for både forretnings-
områdernes og produkternes forskellige karakteristika (for
eksempel risiko for støre udsving, genforsikring samt omkost-
ninger til distribution og administration), når vi fastlægger
økonomiske målsætninger. På den måde sikrer vi, at relevante
aktiviteter sættes i værk inden for de rigtige produkt- og kunde-
områder. Brugen af modellen er et eksempel på, hvordan vi i
stigende grad søger at bruge overvejelser baseret på gennem-

arbejdede finansielle modeller. Både til overordnet styring af

26

2.000
1.500
1.000

500

500

-1.000
-1.500
"2.000

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT
1 TRYGVESTA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio..DKK
1.456
705 376
——=288— I
-558
2000 2001 2002 2003 2004

koncernen og som basis for konkrete tiltag over for de enkelte
produkter og hermed også den enkelte kunde.

Markant bedre industriforretning

Trygvestas industriforretning blev markant forbedret i løbet
af 2003 og 2004. Siden 2003 har vi arbejdet målrettet med

at revurdere sammenhængen mellem pris og risiko for den
enkelte industrikunde. Mange kunder fik i 2003 forhøjet deres
præmie, samtidig med at TrygVesta stillede krav om øget
sikring og højere selvrisiko. De fleste industrikunder valgte

på trods af ændringerne at blive i TrygVesta.

Store præmiestigninger på arbejdsskadeforsikring

En undtagelse til det positive billede er de norske industri- og
erhvervskunders forsikringer mod arbejdsskade og erhvervs-
sygdom. Her er lønsomheden endnu ikke genoprettet. Om-
rådet er præget af en stigende hyppighed af allergirelaterede
sygdomme samt af lungesygdomme som følge af støv og
giftstoffer i arbejdsmiljøet.

TrygVesta startede i sommeren 2004 et "personskadeprojekt”
i Norge før at forbedre lønsomheden på arbejdsskade- og
erhvervssygdomsområderne. Projektet løber på tværs af for-
retningsområderne for industrikunder og erhvervskunder og
trækker samtidig på erfaring og viden fra kollegerne i Danmark,
der tidligere har gjort en tilsvarende indsats.

Arbejdsskadeområdet er i det hele taget et område, vi har haft
stigende fokus på i de senere år. Udgifterne til arbejdsskader er
svære at forudsige: der kan komme krav om erstatning længe

efter, at en forsikring er udløbet, og gamle sager udvikler sig

ofte mod forsikringsselskabernes forventninger på grund af nye
domme og ændringer i praksis. Dette er en uhensigtsmæssig
udvikling, som har betydelige økonomiske konsekvenser for
forsikringsbranchen, da det er umuligt at forudse ændringer
med tilbagevirkende kraft. Derfor har TrygVesta sammen med
resten af forsikringsbranchen et stærkt ønske om at få frem-
synet og fremadrettet lovgivning.

For at få balance på området har TrygVesta både i Danmark og
Norge gennemført væsentlige præmiestigninger på arbejds-
skadeforsikringer gennem de senere år. Nogle kunder har undret
sig over, at præmierne er steget, samtidig med at antallet af
skader er faldet. Forklaringen er, at præmierne skal harmonere
med udgifterne til erstatninger, ikke med antallet af skader, og
erstatningsudgifterne er steget betydeligt, idet gennemsnits-
erstatningerne er fordoblet på de seneste fem år.

Fordoblingen skyldes især den nye danske lov om arbejds-
skade, som trådte i kraft den 1. januar 2004. Loven gør, at flere
skader end før skal dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Kon-
sekvensen var, at præmierne for kunder på den danske mar-
kedsplads steg mere end 50 procent i gennemsnit i 2004,
alene som følge af lovændringen.

TrygVesta og størstedelen af de andre danske forsikringssel-
skaber er fra den 1. januar 2005 gået over til at bruge et nytindeks,
når priserne på arbejdsskadeforsikringer i Danmark skal regu-
leres, Det har vi gjort for så vidt muligt at undgå fremtidige
ekstraordinære præmiestigninger som følge af ændringer i
Arbejdsskadestyrelsens praksis og afgørelser ved domstolene.
Det nye såkaldt "sociale inflationsindeks” offentliggøres af

Antal 40
35
30

UDVIKLINGEN | ARBEJDSSKADEFORSIKRING
I TRYGVESTA I DANMARK

 

300 Mio. DKK
275
250
225
200
175
150
125
100

 

 

 

 

1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

dn Skader pr. år pr. 1.000 personer
in Gennemsnitlig skade (indeks 100=1996)

brancheforeningen Forsikring & Pension. indekset regulerer
præmierne ud fra udviklingen i lønnen i den private sektor,
udviklingen idet gennemsnitlige erhvervsevnetab tilkendt
af Arbejdsskadestyrelsen samt udviklingen i Arbejdsskade-
styrelsens tilkendelsespraksis. Den nye metode betyder, at
præmierne i 2005 stiger med 7,95 procent, hvorimod det
almindelige lønindeks kun ville medføre en stigning på
3,34 procent.

12005 vil TrygVesta gøre mere for at forebygge personskader.
Det vil ske gennem en tættere dialog med erhvervs- og industri-
kunder med arbejdsskadeforsikring om, hvordan de sikrer deres
medarbejdere gennem aktivt arbejdsmiljøarbejde, sygepolitik
og lignende.

Fokus på regres giver resultater

TrygVesta har det seneste år styrket sin indsats for at søge
regres — i Norge blandt andet ved at ansætte medarbejdere,
der udelukkende beskæftiger sig med regres. Indsatsen har
givet gode økonomiske resultater.

Regres betyder, at TrygVesta beder den, som er ansvarlig for
skaden, om at refundere TrygVestas erstatningsudgift. Skyldes
en brand i et stråtækt hus - forsikret hos TrygVesta — for eksem-
pel, at en håndværker har arbejdet med åben ild i nærheden,
skal håndværkerens ansvarsforsikringsselskab eller håndværke-
ren selv betale. Ikke TrygVesta. Vores aktive indsats på regres-
området placerer med andre ord ansvaret for en skade dér,
hvor det rettelig hører hjemme. Indsatsen har en præventiv
virkning, og den styrker lønsomheden.

27

Ledelsens beretning Økonomi

Erstatninger bragt ned i Danmark

På privat- og erhvervskundeområdet i Danmark har TrygVesta
gennem de seneste års systematiske indsats bragt størrelsen
af en gennemsnitlig erstatningsudbetaling væsentligt ned
uden at slække på kvaliteten.

Tryg Reparation har en del af æren for de lavere gennemsnits-
skader. Aftalen betyder, at kunder med bilskader får særlig
service på bilværkstedet, samtidig med at TrygVesta betaler
mindre for reparationerne. Ved introduktionen af sådanne nye
metoder følger vi erstatningsopgørelserne nøje, og i løbet af
2004 er størrelsen af den gennemsnitlige bilskade blandt vores
danske kunder reduceret fra 13.200 DKK til 12.900.DKK. Tryg-
Vesta har årligt en udgift på omkring 1,2 mia. DKK til bilskader

iDanmark.

Ulykkesforsikringer i Danmark

Trygvestas ulykkesforsikringer i Danmark har gennem flere år
haft en negativ balance mellem præmieindtægter og erstat-
ningsudbetalinger. Derfor varslede vi i sommeren 2004 præmie-
stigninger på omkring 25 procent i gennemsnit på de danske
privatkunders ulykkesforsikringer. Som noget nyt fikden
enkelte kunde dog mulighed for at undgå en del af præmie-
stigningen ved at sige ja til at indskrænke forsikringens dækning,
så den først dækker ved varigt mén på otte procent mod før
ved fem procent.

For at sikre kunderne mest mulig tryghed anbefalede vi imid-
lertid kunderne at holde fast i fem procent-grænsen, hvilket
eksempelvis betyder, at kunderne også kan få erstatning ved
mindre skader så som forvridninger eller brud på knæ, ryg og
fødder samt ved tab af en fingers yderstykke.

28

15.000
14.500
14.000
13.500
13.000
12.500

12.000

STØRRELSEN AF DEN GENNEMSNITLIGE
BILSKADE BLANDT TRYGVESTAS DANSKE
KUNDER 2002-2004

 

DKK

 

 

 

 

 

 

Jan Apr Jul Okt
2003 2003 2003 2003

Jan Apr Jul Okt
2004 2004 2004 2004

Indtil nu har under én procent af kunderne valgt at skifte fra
fem procents- til otte procents-grænsen.

Omkostninger

TrygVesta har i 2004 arbejdet intenst med at identificere yder-
ligere besparelser og reducere omkostninger. Både i stabene
og forretningsområderne er der på den baggrund fundet be-
tydelige besparelser. Resultaterne har allerede vist sig ved, at
Trygvestas omkostningsprocent er reduceret med 2,1 pointi
løbet af 2004. Effekten vil slå endnu tydeligere igennem i
årene, der kommer.

Faldet i omkostninger kan desuden tilskrives effekten af første
bølge af nordiske synergier, fælles it-outsourcing samt effekti-
viseringer i distributionen, herunder reduktion i antal lokale
kontorer i Danmark, De samlede omkostninger er reduceret
med 225 mio. DKK i 2004. Vi har endvidere reduceret antallet
af ansatte med 29 ved at undlade at genbesætte ledige stillinger
samt ved at lægge vægt på at kunne tilbyde medarbejdere
stillinger andre steder i organisationen. Koncernens frasolgte
aktiviteter har herudover reduceret det samlede antal med-
arbejdere med 629.

Vi er nu igang med at høste fordelene af anden bølge af nordi-
ske synergier gennem effektiviseringer og besparelser i især
stabsfunktioner. Besparelserne skal ses som middel til at
styrke og holde fast i TrygVestas gode forretningsmæssige og
økonomiske resultater. Samtidig fremrykker vi tredje bølge af
nordiske synergier, som vi er på vej ind i ved at investere dele
af besparelserne i øget salgskraft over for kunderne samt i
medarbejderudvikling og it.

Mindre portoudgifter i Norge

TrygVesta gennemgik i 2004 de produkter og tjenester, kon-
cernen køber af postvæsenet i Norge, og omlagde en del af
sine breve til såkaldt "massepost” frem for "kilopost”. Herved
sparer vi flere millioner kroner om året, Samtidig indebærer it-
driftsaftalen med CSC, at alle norske forsikringsaftaler nu prin-
tes i København, hvilket giver yderligere besparelser.

Kompetencer samles på centrale kundecentre

Da privat- og erhvervskunder i stigende grad alene ønsker hurtig
ag god service pr. telefon eller via elektroniske medier, samler
vi vores kompetencer i fem centrale kundecentre i Danmark
og tre i Norge, suppleret med lokale kontorer. Nogle af de
hidtidige kontorer lægges sammen, hvorved flere medarbejdere
samles, Kunderne oplever en bedre tilgængelighed, da sårbar-
heden ved sygdom, kurser og ferie bliver mindre, og det øger
bemandingen ved telefonerne.

I Danmark har vi i løbet af 2004 og begyndelsen af 2005 lagt
sidste hånd på sammenlægningen af lokale kontorer. Det var
afrundingen på den distributionsstrategi, som blev sat i værk i
2000, og som har haft stor indflydelse på TrygVestas omkost-

ningsbesparelser.

I Norge gennemførte vi i starten af 2004 en organisations-
ændring i salgsorganisationen. Den nye organisering indebærer
en regional struktur, der giver en bedre fordeling mellem de
forskellige norske salgskanaler: sælgere, franchiseforretning,
Nordeas filialer og bilforhandlere. Ændringen af organisatio-
nen har allerede vist resultater, da der har været en positiv

kundetilgang.

Fokus på nordisk forretning

12004 solgte TrygVesta sit genforsikringsselskab TBi, sit polske
selskab Tryg Polska samt sit estiske selskab Nordicum Kindlustus,
hvilket er i tråd med koncernens strategi om at koncentrere sig
om sit kerneområde: direkte nordisk forsikring. De tre selskaber
har fra 2002 til 2004 haft et ordinært resultat før skat på -172 mio.
DKK. Frasalgene afslutter TrygVestas strategiske tilpasning,

så vi nu helt og holdent kan hellige os den nordiske markeds-
plads. På sigt er det naturligt for TrygVesta også at være til
stede i Sverige, og vi overvejer modeller for placering på det

svenske marked.

Rating - mere end blot to trin op
En god rating er vigtig for TrygVesta. Mæglere og industrikunder
forventer, at vi har en rating, og det giver os samtidig lettere

"og billigere adgang til kapital. Derfor var det med tilfredshed,

at vii 2004 oplevede, at vores ratings blev forbedret. Hos
Standard & Poor's (S&P) blev ratingen øget to trin, og den er
endda baseret på S&P's kendskab til ikke-offentliggjort materiale
fra TrygVesta-koncernen og er dermed betydelig bedre funderet
end tidligere ratings.

S&P tildelte i maj 2004 ratingen A- med stable outlook til både
Tryg og Vesta. I juni 2004 gav Moody's Investors Service
(Moody's) ratingen A3 med stable outlook til Vesta og fastholdt
Trygs rating A3 med stable outlook. Alle ratings er såkaldte
"interaktive” ratings, der baserer sig på, at ratingbureauerne
har fået adgang til at vurdere TrygVestas finansielle styrke,
risikostyring, topledelse og fremtidsudsigter gennem en
omfattende undersøgelse.

29

Ledelsens beretning Økonomi

Begge ratingselskaber lagde ved deres beslutninger vægt på,
at koncernen stadig er på vej fremad: TrygVesta har en bedre
lønsomhed, tjener flere penge end tidligere, har en forbedret
risikostyring og har styrket sit kapitalgrundlag gennem posi-

tive ledelsesbeslutninger.

Forud for de interaktive ratings havde både Tryg og Vesta
ratingen BBB(pi) hos S&P, og hos Moody's var Trygs rating
også A3 i 2003. Begge ratings var såkaldte "pi-ratings”, som
er baseret på offentlig tilgængelig information.

I maj 2004 fik TrygVestas garantiforsikringsselskab Dansk
Kaution desuden ratingen A- med stable outlook af S&P.
Ratingen er primært baseret på Dansk Kautions stærke mar-
kedsposition, kapitalisering og gode driftsresultater gennem
en årrække.

30

 

Ratings i TrygVesta
S&P Moody's
Tryg A- A3
Vesta A- A3
Dansk Kaution A-

På sporet af fælles værdier
Lisbeth Sjursen og Bent Lundorf, Bergen og Lyngby
Medarbejdere i TrygVesta

TrygVestas værdier er formuleret efter en omfattende værdi-
proces i hele koncernen. 19 værdispejdere har gennem 2004
været på sporet af værdier og leveregler i både Tryg og Vesta.
Processen har gjort det tydeligt, at Tryg og Vesta har mange
ligheder i deres måder at tænke og handle på. En af de 19
værdispejdere er Lisbeth Sjursen. Hun arbejder i afdelingen
Markedsstøtte i Bergen i Norge:

— Jeg er positivt overrasket over den oprigtighed, ærlighed og
interesse, mine kolleger har deltaget med — både i form af for-
tællinger af meget personlig karakter og i form af velbegrundet
stolthed og kritik, siger Lisbeth Sjursen.

Værdiprocessen har også afdækket, hvor der er svagheder og
behov for at udvikle organisationen videre. Et af områderne er
usikkerhed, der følger af de stigende krav fra omverdenen og
behovet for løbende at blive bedre og mere effektiv.

Den danske løsøretaksator Bent Lundorf er en af medarbej-
derne i TrygVesta, som har mærket den øgede travlhed. Gen-
nem de senere år er opgaven med at taksere de mindre skader
givet til skadeservicefirmaer. TrygVestas egne taksatorer har
derfor mulighed for at gå i dybden med de større sager.

  

lyngby

 
   
 

København &

 

— Koncernens penge er givet langt bedre ud på at lade os bruge
vores uddannelse og resurser på de komplicerede sager. Samtidig
synes vi jo også, at disse opgaver er langt mere spændende og
udfordrende. Til gengæld er vi blevet færre taksatorer. Det kan til
tider godt give stress, fortæller Bent Lundorf.

Lisbeth Sjursen præsenterede værdispejdernes rapport for
ledelsen i slutningen af 2004.

— Vi betragter os som medarbejdernes talerør. Værdierne skal
være synlige i lederskabet i det daglige, og de problemer med
blandt andet stress, som vi har fundet, skal der gøres noget

ved, mener hun.

12005 og frem får Lisbeth Sjursen og de øvrige værdispejdere
tilbud om at blive værdicoaches. Værdicoachene skal med-
virke til at forankre de nye

   
 
 
 
 
 

værdier i koncernen.

  

31

Ledelsens beretning Finansielle forventninger til 2005

Finansielle forventninger til 2005

TrygVesta forventer igen i 2005 at levere et finansielt resultat på
et højt niveau med en forventet lav combined ratio og en egen-
kapitalforrentning på et attraktivt niveau på cirka 25 procent før
skat. Koncernen forventer et ordinært resultat før skat på 1.600
mio..DKK for hele året 2005 i forhold til et tilsvarende resultat i
2004 på 1.947 mio. DKK. Forventningen bygger på et uændret
renteniveau og stabile aktiemarkeder i forhold til ultimo 2004.

TrygVesta vurderer, at combined ratio f.e.r. i 2005 vil ligge i
niveauet 92-96 med en forventning om 94 i forhold til den
realiserede 93,1 i 2004. Forventningen for 2005 forudsætter
et normalt skadeforløb for TrygVesta.

Stormen i Danmark den 8. januar 2005 ligger inden for rammerne
af et års normale skadeforløb og er indeholdt i forventningerne,
om end den forøger risikoen for en samlet større stormudgift i
2005 end i et normalt år.

TrygVestas strategiske tiltag i 2003 og 2004 har haft hurtigere
og kraftigere effekt end ventet ved indgangen til 2004. Vi fast-
holder imidlertid vores program for at høste fordelene af anden
bølge af nordiske synergier gennem effektiviseringer og be-
sparelser, Samtidig fremrykker vi investeringer i kundevendte
tiltag, som indgår i den tredje bølge af nordiske synergier.

Forventninger til resultat for 2005

Investeringsresultatet er resultatet af investeringsvirksomhed
efter overførsel af forsikringsteknisk rente. Forventningerne
til investeringsresultatet er baseret på en forudsætning om et
afkast på 7,0 procent p.a. for aktier, 2,9 procent p.a. på obli-

gationer og 7,1 procent p.a. for ejendomme.

Overgangen til nye regnskabsprincipper fra 2005 vil indebære,
at ændringer i renten påvirker både det forsikringstekniske
resultat og investeringsafkastet — i hver sin retning. Dette er i
modsætning til hidtil, hvor det alene har påvirket investerings-

resultatet.

Foruden erstatningshensættelserne og aktivporteføljen påvirkes
TrygVestas pensionsforpligtelse i Norge også af renteudsving.
Regnskabsmæssigt føres ændringer i denne som en omkost-
ning, hvorfor en rentestigning på 1 procentpoint vil medføre
et fald i combined ratio f.e.r. på 0,7 point.

I afsnittet Risikostyring har vi uddybet risikostyringsdelen af
den operationelle og finansielle følsomhed. I afsnittet Nye
regnskabsregler fra 2005 omtales den ændrede rentefølsom-
hed. På næste side uddyber vi baggrunden for de finansielle
forventninger til 2005.

Realiseret Realiseret Forventet  Gunstigt Negativt

 

Mio.DKK 2003 2004 2005 forløb — forløb
Forsikringsteknisk resultat 376 1.456 1.325 1.600 1.000
Investeringsresultat 685 517 300
Ordinært resultat før skat 1.045 1.947 1,600
Combined ratio f.e.r. 100,9 93,1 94 92 96

32

TRYGVESTAS BRUTTOPRÆMIEINDTÆGTER
FOR KERNEAKTIVITETER OG AKTIVITETER
SOLGT I 2004

 

 

 

HE TrygVesta t Frasolgte aktiviteter, 2004

De fortsættende aktiviteter i TrygVesta havde i 2004 brutto-
præmieindtægter på 15.281 mio. DKK.

Uddybning af de finansielle forventninger til 2005

De finansielle forventninger til 2005 baserer sig blandt andet på
koncernens porteføljemodel. Denne model benytter historiske
data til at prognosticere udviklingen i erstatningsprocent,
herunder sandsynlige udsvingsfaktorer som skadefrekvens på
privatmarkedet, gennemsnitlige udgifter pr. skade, storskade-

frekvens samt omfanget af katastrofe- og stormbegivenheder.

forhold til et normalår var 2004 påvirket af følgende:

+ Storskader på niveau

"… Storm- og vejrligsudgifter på niveau

+» Skadefrekvens på massemarkedet markant bedre

+ Forløb på property- og ansvarsforsikringer i forretnings-
området Industri bedre

+ Personskadeudgifter dårligere

Disse effekter har sammenlagt påvirket combined ratio f.e.r. i
2004 positivt med 2 point i forhold til et normalår.

Forventningen til en combined ratio f.e.r. på 94 i 2005 afspejler
derfor et skærpet indtjeningskrav og indeholder en række
forhold, som vil forbedre resultaterne.

Følgende bidrager særlig positivt til forventningerne til 2005:

+ Frasalg af selskaberne i Polen og Estland samt genforsik-
ringsselskabet TBi

+ Anden bølge af nordiske omkostningssynergier

+ Forbedring af forholdet mellem pris og risiko på person-
området i forretningsområdet Industri

115

110

105

100

95

90

REALISERET OG FORVENTET
COMBINED RATIO F.E,R.

 

 

 

 

 

 

%
05,2
100,9
931
mm ——— 94
2002 2003 2004 2005
hr Realiseret hk Forventet
Rn Negativt Gunstigt

Frasalget af aktiviteterne i Polen og Estland samt af TBi vil isoleret
set reducere combined ratio med 0,6 point i forhold til et normal-
niveau for perioden 2002-2004, hvor de tre virksomheder har
bidraget til det samlede ordinære resultat før skat med -172 mio.
DKK. Præmien for disse indgik iregnskabet med 1.035 mio.DKK
brutto i 2004.

Anden bølge af nordiske omkostningssynergier vil påvirke
resultatet positivt i såvel 2005 som 2006 og har samtidigt
muliggjort en række investeringer i kundevendte tiltag. Samlet
set forventes det at reducere koncernens omkostningsprocent
med cirka 1 point i forhold til 2004. Herudover vil overgangen
til at aflægge regnskab efter IFRS-standarder flytte blandt andet
interne skadebehandlingsudgifter fra omkostningsprocent til
erstatningsprocent, hvilket yderligere vilreducere omkostnings-
procenten med cirka 3 point, men forøge erstatningsprocenten
tilsvarende.

Der er i løbet af efteråret 2004 gennemført en række tiltag til
yderligere at forbedre lønsomheden af personskadeområderne
i den norske industriforretning, hvilket forventes at få en positiv
effekt på koncernens combined ratio i 2005.

Combined ratio f.e.r. - realiseret, forventning og følsomhed
De samlede forventninger samt sandsynlige udsving er illustreret
i figuren og det samlede sandsynlige udsving i combined

ratio f.e,r. opgøres til intervallet 92-96,

33

Ledelsens beretning Risikostyring

Risikostyring

For TrygVesta er risikostyring naturligt en fundamental del af
forretningsgrundlaget, og kompetence inden for dette område
et vigtigt succeskriterium. Risikostyring er af stor betydning.
Ikke blot for TrygVesta selv, men også for koncernens ejer,
tilsynsmyndigheder og i særdeleshed for TrygVestas kunder.
Når kunder vælger at forsikre sig hos TrygVesta, sker det i tillid
til, at TrygVesta er i stand til at opfylde sine forpligtelser af
enhver art, hvad enten det drejer sig om erstatninger for en
nedbrændt industriejendom eller skader som følge af en storm.

En kompetent risikostyring er fundamentet for denne tillid.

Risikostyring for en forsikringsvirksomhed består af stillingtagen
til en lang række risikotyper, som berører forskellige dele af
virksomhedens aktiviteter (se faktaboks). For de finansielle
risikotyper arbejder TrygVesta målrettet med at udbygge
metoder til måling og styring, specielt inden for områderne
hensættelser, investering og genforsikring. For de operationelle
risikotyper er fokus på styring gennem en sammenhængende
struktur af politikker, forretningsgange og retningslinjer.

Risikotyper

Finansielle risici

Forsikringsrisiko Præmierisiko

Hensættelsesrisiko

Renterisiko
Markedsrisiko
Valutarisiko

Investeringsrisiko

Inflationsrisiko

Trygvestas målrettede arbejde med risikostyring sker med
udgangspunkt i ambitionen om at drive en lønsom forsikrings-
forretning og samtidig leve op til målsætningen om at være
den foretrukne tryghedsleverandør. Samtidig er arbejdet med
risikostyring også med til at forberede TrygVesta på nye og
skærpede krav fra omverdenen til, hvordan et forsikringsselskab
bør drives. Det drejer sig her primært om tilsynsmyndighederne
og de internationale ratingbureauer, der i stigende grad har
fokus på risikostyring. Denne udvikling vil forstærkes i de kom-
mende år. Dels på grund af arbejdet med nye EU-solvensregler
for forsikringsselskaber (Solvency 2), dels på grund af den
øgede internationalisering af forsikringsmarkederne. Der er
ikke tvivl om, at grundlaget for en succesrig forsikringsforretning

i fremtiden i endnu højere grad vil afhænge af selskabernes
evne til at planlægge, overvåge og styre deres risici,

Operationelle risici Strategiske risici

IT-nedbrud
Kriminalitet

Markedsvilkår
Ændret lovgivning
Fejl i processer

Eksempler på risikotyper inden for de tre hovedområder Finansielle, Operationelle og Strategiske risici

34

TrygVestas politikker
Risikotype

Forsikringsrisiko

Investeringsrisika
Operationel! risiko
Strategisk risiko

Struktur i risikostyringen

12004 var en vigtig del af implementeringen af TrygVestas
tværnordiske organisation at harmonisere de forskellige
elementer i koncernens risikostyring.

Ansvaret for den overordnede finansielle og operationelle
risikostyring er samlet under koncernfinansdirektøren. Dette
omfatter risikostyring relateret til TrygVestas investeringsvirk-
somhed, styring og overvågning af operationel risiko, tarif-
analyse, hensættelser, Asset Liability Management og gen-
forsikring. Der arbejdes desuden sammen med forretnings-
områderne om at sikre udvikling, koordinering og harmoni-
sering af risikostyringen på tværs i koncernen.

Politik

Underwriting og acceptpolitik

Hensættelsespolitik

Reassurance- og Securitypolitik (genforsikringspolitik)
Skadepolitik

Investeringspolitik

Sikkerhedspolitikker

Forretningsstrategi

Den forretningsmæssige del af risikostyringen foregår dagligt
ide enkelte forretningsområder i forbindelse med tegning af
forsikringer, udbetaling af erstatninger og individuel under-
writing af store industrikunder, Styringen af disse risici sker
primært gennem tariffer, politikker, forretningsgange og
struktureret opfølgning.

TrygVesta har i løbet af 2004 arbejdet målrettet med at fast-
lægge en struktur for risikostyringen og implementere den i

organisationen.

Strukturen er baseret på en række overordnede politikker, der
er fastlagt af bestyrelsen. Politikkerne lægger rammerne for,
under hvilke forhold TrygVesta overtager risici, Der er politik-
ker for de væsentligste områder af Trygvestas forretning, som
dækker forskellige risikotyper.

35

Ledelsens beretning Risikostyring

De overordnede politikker suppleres med detaljerede guide-
lines og forretningsgange udarbejdet i de enkelte forretnings-
og stabsområder. For at sikre implementeringen af de over-
ordnede politikker i forretningsområderne er der nedsat en
række komiteer. Komiteerne er sammensat, så de sikrer
koordinering på tværs i koncernen, og de godkender om
nødvendigt forretningsområdernes implementering af den
tilhørende overordnede politik, Komiteerne rapporterer til
koncernledelsen og kan også fungere som rådgivende organ
for denne i forbindelse med spørgsmål inden for den enkelte
komites arbejdsområde.

For at sikre at Trygvestas medarbejdere kender koncernens
overordnede politikker er der oprettet et "Politik- og Strategi-
rum” på koncernens intranet med information om de enkelte
politikker. Alle norske medarbejdere har desuden via intranettet
adgang til udførlige retningslinjer for tegning af enkeltprodukter.
TrygVesta arbejder på at overføre erfaringerne til øvrige for-
retningsområder som et led i harmoniseringen af koncernens

operationelle risikostyring.

Forsikringsrisiko

Det væsentligste risikoelement for TrygVesta er risikoen
forbundet med forsikringsdriften. En afgørende faktor i be-
stræbelserne på at styre forsikringsrisikoen er analyser af
risikoen på de forskellige forsikringstyper.

Forsikringsrisikoen i forbindelse med tegning af policer vurderes
typisk via tariffer baseret på statistiske analyser af risikotypen.

Ansvaret for at udarbejde tarifanalyser er placeret i TrygVestas

tværnordiske analysefunktion.

36

Når forsikringstiden er gået, knytter forsikringsrisikoen sig til
erstatningshensættelserne — også kaldet reserverne - der af-
sættes til at dække fremtidige betalinger på allerede indtrufne
skader. Eksempelvis arbejdsskader, der konstateres mange år
efter, at policen er tegnet. Hvis TrygVestas hensættelser til
erstatninger viser sig for små og må opjusteres, opstår der et
afløbstab. Områder med meget lang afviklingstid er specielt
udsatte for afløbstab, og især områder, der indeholder person-
skader, har historisk vist sig at være særdeles risikofyldte.
Denne risiko forstærkes af, at en ændring i erstatningsbilledet
flere år efter at forsikringen er tegnet, må forventes at påvirke
alle skader, der er sket i den mellemliggende periode, og der
kan således opbygges et stort præmiemæssigt efterslæb. Kor-
rekte hensættelser og overvågning af udviklingen er derfor et

afgørende element i sikringen af en lønsom forsikringsforretning.

TrygVestas hensættelsespolitik definerer rammerne for styringen
af forsikringsrisikoen knyttet til erstatningshensættelserne.
Hensættelsespolitikken fastlægger, at TrygVesta reserverer
efter en praksis, så der på ethvert tidspunkt forventes en større
sandsynlighed for afløbsgevinster end afløbstab. Den faktiske
beregning og overvågning sker i TrygVestas hensættelses-
afdeling, der har ansvaret for TrygVestas hensættelser i både
Norge og Danmark. Til opgørelse af erstatningshensættelserne
bruges dels en række statistiske metoder, dels vurderinger
baseret på forretningsområdernes viden. Koordineringen på
tværs i organisationen sikres gennem en reservekomite med
repræsentanter for skadebehandlingen og hensættelses-
afdelingen, således at ændrede forhold hurtigt kan registreres.
Den tætte opfølgning på udviklingen i erstatningsforløbet sikrer,
at TrygVesta kan reagere hurtigt, når risikobilledet ændrer sig,
eksempelvis på personskadeområdet.

ASSET LIABILITY MANAGEMENT-MODEL

Resultat
Farsikringsresultat Investeringsresultat

Genforsikring
Ejendomsafkast

Obligationsafkast

Aktieafkast

Storskader

—|5 |—
—
—

—

Småskader

Skematisk billede af TrygVestas ALM-mødel. De enkelte clementer
computersimuleres mange tusinde gange, og gør det muligt at måle
den samlede effekt af eksempelvis ændringer i investeringsstrategi,
forretningssammensætning eller genforsikring.

Asset Liability Management

Før en finansiel koncern som TrygVesta opstår en del af den
finansielle risiko i forholdet mellem koncernens forpligtelser
og de aktiver, der er til rådighed til at dække dem, Et eksempel
er renterisiko, der for tiden næsten udelukkende påvirker værdien
af investeringer i rentebærende papirer som obligationer. I for-
bindelse med overgang til IFRS-regnskabsstandarder fra 2005
vil erstatningshensættelserne, som følge af forøget diskontering,
i højere grad også påvirkes af udsving i renten, og samspillet
mellem aktiver og passiver vil i større omfang afspejles i regn-
skabet. Styring af renterisiko og andre risikotyper, der går på
tværs af balancen, kaldes "Asset Liability Managernent” (ALM).

For at understøtte denne del af risikostyringen har TrygVesta
gennem flere år arbejdet målrettet med at udvikle en finansiel
ALM-model, der kan beregne risikoen i forskellige dele af vores
aktiviteter og anskueliggøre konsekvenserne,

12004 er arbejdet med den finansielle ALM-model blevet
systematiseret yderligere. Modellen er udbygget, så den
omfatter hele koncernen, og den beskriver både risikoen på
Trygvestas investeringsaktiver og forsikringsforpligtelser.

Vi har i løbet af året brugt ALM-modellen i forbindelse med

en række væsentlige elementer i TrygVestas planlægning og

risikostyring:

+ risikobaseret allokering af kapital som udgangspunkt for
lønsomhedsvurderinger, tarifjusteringer og budgetlægning

+ beregning af TrygVestas interne risikoudjævning og deraf
følgende beregning af et mål for størrelsen af TrygVestas
egenregning i forbindelse med genforsikring

+ vurdering af risikoen for at TrygVestas rating påvirkes i
forbindelse med alternative investeringsstrategier.

ALM-modellen er et vigtigt instrument i TrygVestas interne
risikostyring, og den sikrer, at konsekvensberegninger fore-
tages i en fælles beregningsmæssig ramme.

Udviklingen af ALM-modellen fortsætter i 2005. Det er hensigten,
at den også skal bruges til at vurdere konsekvenserne ved
mere langsigtede strategiske beslutninger.

Genforsikring

TrygVestas afdeling for genforsikring er med til at styrke den
analyse- og modelbaserede understøttelse af indkøbet af
genforsikring.

Genforsikringsafdelingens opgave er at sikre, at TrygVesta opnår
størst mulig synergi i forbindelse med placeringen af koncernens
genforsikring. Det betyder, at genforsikringsprogrammet i
videst mulig omfang tilrettelægges som fælleskontrakter, der
omfatter hele koncernen, og at disse vurderes og analyseres

på koncernniveau.

Rammerne for genforsikringsafdelingens arbejde fastlægges
en gang om året i TrygVestas "Reassurance- og Securitypolitik”,
der godkendes af TrygVestas bestyrelse. Den praktiske tilrette-
læggelse af TrygVestas genforsikring foregår i tæt samarbejde
med forretningsområderne. Læs i øvrigt teksten om risikostyring
i afsnittet Corporate Governance.

37

Ledelsens beretning Risikostyring

Flere fælleskontrakter

Igennem de seneste par år er stadig flere af Tryg og Vestas
genforsikringskontrakter lagt sammen til fælles kontrakter.

I den forbindelse er der opnået synergier i størrelsesordenen
40 mio. DKK årligt. 12003 omlagde TrygVesta sin genfor-
sikring fra proportionale til non-proportionale kontrakter.
Omlægningen har takket være en sundere bruttoforretning
givet en besparelse på 30 mio. DKK i 2003 og en yderligere
besparelse på 140 mio. DKK i 2004.

Naturskader

TrygVesta har købt fælles genforsikring for naturskader, der
også dækker den del af norske naturskader, der ikke er dækket
af Norsk Naturskade Pool. Der dækkes skader op til 3,5 mia.
DKK med en selvrisiko på 100 mio. DKK i Danmark og 70 mio.
NOK i Norge. Dækningen er fastlagt på baggrund af den risiko,
porteføljen eksponeres for. Risikoeksponeringen er analyseret
ved hjælp af markedsbaserede simulationsmodeller og er fast-
sat ud fra en forventning om, at en skade på mere end 3,5 mia.
DKK indtræffer sjældnere end én gang i løbet af 100 år. I tilfælde
af en terrorbegivenhed i Danmark eller Norge dækker den fælles
genforsikring for naturskader og terrorbegivenheder på op til
1,5 mia. DKK på bygning-, løsøre- og driftstabspolicer (de så-
kaldte property-forsikringer) med en samlet forsikringssum på
op til 370 mio. DKK.

Property

TrygVesta har endvidere fælles genforsikring for industri- og
erhvervskundernes propertyforsikringer. Her dækkes skader
op til 800 mio, DKK med en selvrisiko på 50 mio..DKK pr.
enkeltskade, dog 100 mio. DKK for første skade. Dækningen

38

STANDARD & POOR'S

 

Det internationale kreditvurderingsbureau Standard & Poor's
tildeler låntagere karakterer efter deres evne til at honorere
sine forpligtelser. Vurderingen udtrykkes i en rating, der gives
efter følgende skala:

AAA Extremely strong
AA Very strong

Å Strang

BBB Good

BB Marginal

B Weak

Cc Very weak

BBB er den laveste karakter, der anses som "sikker".
Skalaen bruges både til vurdering af obligationer udstedt
af stater, banker med videre samt af forsikringsselskaber
og genforsikringsselskaber. Karaktererne kan gradueres
yderligere ved at tilføje + eller — til bogstavskombinationen.

Standard and Poor's benytter som et element i deres
vurdering af forsikringsselskaber en offentlig tilgængelig
beregningsmodet, der måler selskabets kapital i forhold
til dets risikoprofil.

 

omfatter også enkeltstående skader som følge af terror-
begivenheder. TrygVesta køber enkeltvis dækning (fakultativ
genforsikring) for risici større end 800 mio. DKK.

Ulykke- og arbejdsskade

Endelig har TrygVesta etableret fælles genforsikring for katastrofe-
begivenheder på sine ulykke- og arbejdsskadeforsikringer. |
begyndelsen af 2004 foretog vi en revurdering af de scenarier
— såkaldt Realistic Disaster Scenarios - der ligger til grund for
dækningen, så de også kom til at omfatte terrorsituationer.,
Som en konsekvens af dette arbejde øgedes Trygvestas dækning
pr. begivenhed fra 350 mio. DKK til 1.000 mio. DKK. TrygVestas
selvrisiko var her 20 mio. DKK i 2004 og er fra 2005 øget til 50
mio..DKK, Fra og med 2005 er dækningen yderligere øget til
1.500 mio..DKK, og vi vurderer, at det vil være vanskeligt at
købe yderligere kapacitet i genforsikringsmarkedet med fuld
terrordækning.

Krav til kreditvurdering

I forbindelse med placeringen af genforsikringskontrakter har
TrygVesta en kreditrisiko på de genforsikringsselskaber, der
indgås aftaler med. Denne risiko styres gennem TrygVestas
Reassurance- og Securitypolitik, som fastlægger de minimums-
krav til kreditvurdering, der skal være opfyldt, før en genforsik-
ringsaftale indgås. I henhold til politikken skal TrygVestas
genforsikringsselskaber mindst have en Standard & Poor's
BBB-rating eller tilsvarende, for at vi vil genforsikre forretning
med en afviklingstid på mindre end eller lig med 2,5 år. For

at genforsikre forretning med en afviklingstid på over 2,5 år
skal selskaberne mindst have en Standard & Poor's A-rating

eller tilsvarende.

Investeringsrisici
Styringen af investeringsaktiviteterne er samlet i afdelingen
Koncerninvestering, der er ansvarlig for investeringerne på

vegne af alle selskaber i TrygVesta.

Koncerninvestering udarbejder, ud fra en samlet overordnet
investeringspolitik, investeringspolitikker for hvert selskab i
koncernen. Udarbejdelsen sker under hensyntagen til det en-
kelte selskabs karakteristika og de lovgivningsmæssige ram-
mer, selskabet opererer under.

På baggrund af investeringspolitikkerne fastlægger Koncern-
investering operationelle rammer for aktivsammensætningen,
herunder rammer for aktivtyper, varighed, geografisk forde-
ling og risikoprofil på henholdsvis obligationer, aktier og ejen-
domme, Hovedparten af TrygVestas investeringsportefølje
forvaltes herefter af eksterne porteføljeforvaltere.

Målet med investeringspolitikken er at maksimere afkastet un-
der hensyntagen til passivernes sammensætning og varighed
samt koncernens risikoprofil, soliditet og rating. TrygVestas
passiver har samlet set en varighed på omkring to år. Dette til-
siger en aktivsammensætning med vægt på høj sikkerhed og
likviditet, Som følge heraf vil likvide børsnoterede obligationer
med lav kreditrisiko og lav varighed fortsat udgøre den langt
overvejende del af investeringsporteføljen.

Kreditrisikoen på TrygVestas obligationsinvesteringer er be-
grænset. Hovedparten af porteføljen består af realkredit og
statsobligationer, som har ratings på AAA eller tilsvarende hos
de førende kreditvurderingsbureauer. Kun en mindre del af
porteføljen består af virksomhedsobligationer.

4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1,500
1.000

500

TRYGVESTAS UDVIKLING
I OVERDÆKNING PÅ RØDT OG GULT LYS

 

Mio..DKK

 

 

 

 

 

ME Rødt lys

2 Gult lys

Grafen viser udviklingen i overdækning i forhold til Finanstilsynets
trafiklysmåling. Overdækningen er steget gennem 2004 takket
være, at TrygVestas indtjening i stor udstrækning er investeret i
investeringsaktiver med lav risiko

Via investeringer i værdipapirer uden for Danmark og Norge
har TrygVesta en valutakursrisiko., Som hovedregel afdækkes
denne risiko både på investeringer i udenlandske aktier og
udenlandske obligationer. Investeringer i datterselskabsaktier
uden før Danmark har været afdækket i 2004.

Idet aktiverne løbende værdiansættes til markedsværdi, påvirkes
TrygVestas investeringsportefølje af udsving i renter, aktiekurser,
valutakurser og ejendomspriser.

Som nævnt i afsnittet om Asset Liability Management betyder
en rentestigning, at værdien af TrygVestas obligationsportefølje
falder, mens værdien af TrygVestas forpligtelser kun falderi
den udstrækning, de er diskonterede. Da det på nuværende
tidspunkt kun er hensættelser til Arbejdsskade i henholdsvis
Danmark og Norge, der er diskonterede, vilen rentestigning
lede til et regnskabsmæssigt tab for TrygVesta. Som nævnt vil
overgangen til IFRS-regnskabsstandard medføre øget diskon-
tering af erstatningshensættelserne, og regnskabspåvirkningen

af en renteændring vil derfor blive reduceret i fremtiden.

Finanstilsynets trafiklys

Som rettesnor for måling af skadeselskabernes investeringsrisiko,
herunder renterisiko, indførte det danske Finanstilsyn pr. 31.
december 2003 det såkaldte trafiklys. Det skal afspejle selskab-
ernes evne til at modstå en række hypotetiske markedsforløb i
form af eksempelvis faldende aktiekurser og ændret rente,

For at være i grønt lys skal selskabets basiskapital dække både
trafiklysscenariet og selskabets solvenskrav, der beregnes i for-
hold til forsikringsrisikoen, TrygVesta er pr. 31. december 2004
i grønt lys og har en overdækning på 3 mia..DKK i forhold til
gult lys og 3,6 mia..DKK i forhold til rødt lys.

39

Ledelsens beretning Risikostyring

Udnyttelsen af risikokapaciteten i henhold til gult lys er på 38
procent. Det vil sige, at investeringsrisikoen kan mere end for- e
dobles uden at komme ud af det grønne lys.

Overdækningen afspejler således den lave risiko i TrygVestas
investeringsportefølje. Den viser også, at koncernens akkumule-

rede overskud kun i mindre grad er allokeret til aktieinvesteringer.

Trygvestas risikorammestyring er baseret på Finanstilsynets
realistiske scenarie (rødt lys). Opgjort på denne måde er inve-
steringsrisikoen pr. 31. december 2004 som vist i tabellen "In-
vesteringsrisiko”.

Hvis alle de nævnte negative påvirkninger skete samtidig, ville

den samlede resultatmæssige effekt være 1.004 mio, DKK eller

16 procent af TrygVestas egenkapital ultimo 2004. Tilsammen- e
ligning ville effekten svare til en forværring af combined ratio

f.e.r. på 6,7 point.

Rødt lys

Negativ, men realistisk udvikling truer selskabets
sølvens

+ Rentestigning 0,7-1,0%

+ Aktiekursfald 12%

+ Ejendomsprisfald 8%

- Tab på valuta og kredit

Gult lys

Urealistisk, men ikke utænkelig udvikling truer
selskabets solvens

+ Rentestigning 1-1,5%

» Aktiekursfald 30%

+ Ejendomsprisfald 12%

+ Tab på valuta og kredit

Grønt lys
Urealistisk, men ikke utænkelig udvikling truer
ikke selskabets solvens

 

 

iInvesteringsrisiko
Aktivtype Påvirkning Resultateffekt mio. DKK
Obligationer 0,7-1,0% rentestigning 279
Aktier 12% kursfald 378
Ejendomme 8% prisfald 172
Valuta Value at Risk 11
Kreditrisiko Vægtet tab 164
Sum 1.004

 

40

Naturligt at banken sælger forsikringer
Seija Korre og Taina Kujanen, Helsinki
Kunde i TrygVesta, Finland og bankrådgiver i Nordea

- For mig er det naturligt og ligetil at snakke forsikringer med
min bankrådgiver, fordi hun kender mig så godt, og jeg føler
mig tryg ved, at hun tager sig af det, siger Seija Korre, som bor
i Helsinki.

For et par år siden fandt Seija Korre ud af, at hun kunne forsikre
sig igennem sin bank, da hun havde et møde med sin bank-
rådgiver, Taina Kujanen. Seija Korre er glad for, at hun tog imod
tilbudet om at blive forsikret af TrygVesta via Nordea i Finland.

— Det er dejligt, at Taina Kujanen tager sig af både mine forsik-
ringer og bankbehov. Det er nemt, at man har alle de vigtige
ting samlet ét sted. Det virker også naturligt, at banken sælger
forsikringer.

Forsikringerne fik Seija Korre brug for så sent som i sommer, da
hun var i sommerhus i Kirkkonummi - 50 km vest for Helsinki.

På en varm sommerdag trak det op til et alvorligt uvejr, som

ER

lahti e

” Forssa — Hyvinkaa
4

Turku Salo Porvoo,

o»

Z O Helsinki ve
DD æ

Hango

udløste et tordenvejr, Et lyn slog ned i hendes hus og startede
en brand. Hus, sauna og bil blev slemt beskadiget, men heldig-
vis kom ingen noget til.

— Jeg var meget forskrækket og bekymret og vidste ikke, hvad
jeg skulle gøre. Da jeg ringede og fortalte om skaderne til
TrygVestas finske afdeling, Nordea Vahinkovakuutus, beroligede
de mig og gav mig gode råd.

 

41

Ledelsens beretning Hoved- og nøgletal for TrygVesta

Hoved- og nøgletal for TrygVesta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4, kvt. 4, kvt.
Mio. DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Bruttopræmieindtægter 3.954 4.209 16,308 16.702 15,792 12.620 11.152
Bruttoerstatningsudgifter -2.846 -3.178 -11.020 -11.940 -12.334 -9.782 -9.801
Bruttoomkostninger -829 -936 -3.462 "3.745 -3.732 -3.063 -2.891
Resultat af bruttoforretning 279 95 1.826 1.017 -274 -225 -1.540
Resultat af afgiven forretning -133 -204 -814 -1.135 -871 -329 552
Præmieindtægter f.er. 3.570 3,672 14.525 14.190 12.497 10.402 9.599
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 129 143 537 595 832 715 755
Erstatningsudgifter f.e.r. -2.661 -2.918 -10.296 -10.866 -10.422 -8.327 -8.014
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -763 -863 -3.217 -3.442 -3.220 -2.629 -2,573
Ændring i udjævningshensættelser 2 42 -93 -101 -245 -56 -55
Forsikringsteknisk resultat 277 76 1.456 376 -558 105 -288
Resultat af investeringsvirksomhed efter
overførsel til forsikringsteknisk virksomhed 314 192 517 685 -170 4 711
Andre ordinære indtægter 41 31 121 115 127 121 122
Andre ordinære udgifter -48 -41 -147 -131 -173 -121 -122
Ordinært resultat før skat 584 258 1,947 1.045 -774 109 423
Ekstraordinære poster og minoritetsinteresser 0 0 0 1 -1.256 7 0
Skat -152 110 -485 -87 213 -43 -83
Periodens resultat fortsættende aktiviteter 432 368 1.462 959 -1.817 73 340
Resultat af ophørte aktiviteter -17 -84 -55 -217 -274 -22 -7
Periodens resultat 415 284 1.407 742 -2.091 51 333
Afløbsresultat f.e.r. 3 -516 -458 -283 -457
Balance
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. 23.467 22.475 21.606 17.673 15,826
Egenkapital i alt 6.117 5,360 4.268 4.564 4.305
Aktiver i alt 33.553 31.337 29.833 24.032 23.575
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.e.r. 74,5 79,5 70,9 76,6 83,4 80,1 83,5
Omkostningsprocent f.e.r. 21,4 23,5 22,2 24,3 25,8 25,3 26,8
Combined ratio f.e.r. 95,9 103,0 93,1 100,9 109,2 105,4 110,3
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 72,0 75,4 67,6 71,5 78,1 77,5 87,9
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 3,4 4,9 5,0 6,8 5,5 2,6 -5,0
Skadeforløb 75,4 80,3 72,6 78,3 83,6 80,1 82,9
Omkostningsprocent brutto 21,0 22,2 21,2 22,4 23,6 24,3 25,9
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 96,4 102,5 93,8 100,7 107,2 104,4 108,8
Egenkapitalførrentning p.a.
Egenkapitalforrentning før skat og ophørte aktiviteter 33,9 21,7 -46,0 2,6 8,9
Egenkapitalforrentning efter skat ag ophørte aktiviteter 24,5 15,4 -47,4 1,2 7,0
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 3.762 4.420 4.411 4.316 4.264

42

2.000
1.500
1.000

500

-500
-1.000

FORSIKRINGSTEKNISK RESULTAT

 

Mio..DKK
1.456

 

105

-558

 

2000 2001 2002 2003 2004

Kommentarer til TrygVestas resultat

TrygVesta fik i 2004 en markant resultatmæssig fremgang
med et ordinært resultat før skat på 1.947 mio. DKK ogen
forrentning af egenkapitalen på 33,9 procent før skat og
24,5 procent efter skat.

Den markante forbedring i resultatet fremkommer især gennem
en betydelig forbedring af den primære drift, hvor forsikrings-
driften leverede en fremgang på 1.080 mio..DKK i forhold til
2003 og på 2.014 mio. DKK i forhold til 2002, hvilket afspejler
en forbedring i det forsikringstekniske resultat inden for alle
forretningsområder i TrygVesta.

TrygVesta har med en målrettet indsats siden koncernens
etablering i 2002 reduceret combined ratio med 16,1 point
fra 109,2 i 2002 til 93,1 i 2004.

Derer nu skabt en god balance i koncernens indtjening, idet
der i 2004 er opnået et teknisk resultat på 790 mio. DKK i den
danske forretning og et tilsvarende resultat i den norske del af
forretningen på 722 mio..DKK.

Som i 2003 hidrører den største del af indtjeningen fra
forretningsområderne Privat & Erhverv i Danmark samt Privat
& Næringsliv i Norge med et teknisk resultat på henholdsvis
604 mio..DKK og 662 mio. DKK. Men også forretningsområdet
Industri har fortsat den positive udvikling fra 2003 og har i
2004 leveret et teknisk resultat på 246 mio, DKK, på trods af
såvel storskader som betydelige styrkelser af reserverne på
personskadeområdet.

115

COMBINED RATIO F,E.R.

 

110,3

109,2

 

2000 2001 2002 2003 2004

TrygVesta har i 2004 solgt aktiviteterne i Polen og Estland samt
genforsikringsaktiviteterne, som blev drevet gennem selskabet
Tryg-Baltica International (TBi). Resultatet af disse aktiviteter
indgår i den ordinære forsikringsvirksomhed til salgstidspunktet.
I perioden 2002-2004 har disse frasolgte virksomheder givet
et ordinært resultat på i alt-172 mio, DKK. Den samlede effekt
af frasalget indgår positivt i resultat af investeringsvirksomhed
med i alt 63 mio..DKK i 2004, mens restruktu rerings- og af-
viklingshensættelsen på 179 mio. DKK, der resterede ultimo
2003, er anvendt fuldt ud.

Højere nettopræmieindtægter generelt

og markant vækst i Finland

Væksten i præmieindtægter inden for TrygVestas tre primære
forretningsområder er 3,4 procent. Det er sammensat af en
vækst i Privat & Erhverv Danmark på 5,6 procent og i Privat &
Næringsliv Norge på 2,1 procent samt et lidt lavere niveau i
forretningsområdet Industri end i 2003. Det skal bemærkes,
at væksten i Privat & Næringsliv Norge er opgjort i lokal valuta.
Herudover påvirkes præmieudviklingen i Industri af overgan-
gen til nettopriser inden for mæglerbetjent forretning, hvilket
har reduceret præmieindtægten med cirka 160 mio. DKK Sva-
rende til lidt over 3 procent i industriforretningen.

Samtidig har TrygVesta i 2004 opnået en markant vækst i
selskabets finske filial, hvor bruttopræmieindtægten er vokset
med cirka 60 procent til 97 mio..DKK. Siden indgangen på det
finske marked i 2001 er det således lykkedes at opnå over 1,5
procent markedsandel ultimo 2004 på det finske marked for
privatforsikringer, Nordea Bank Finland, som er Trygvestas pri-
mære distributionskanal på det finske marked, haren markeds-
andel på cirka 40 procent på privatmarkedet, hvorfor potentialet
for en fortsættelse af denne vækst er betydelig.

43

Ledelsens beretning Kommentarer til TrygVvestas resultat

De samlede præmieindtægter er desuden påvirket af, at Tryg-
Vesta i 2004 har solgt sin genforsikringsforretning samt sin
forretning i Polen og Estland, da præmieindtægterne fra de
frasolgte aktiviteter kun indgår indtil salgstidspunktet. Samlet
set har salget af øvrige aktiviteter påvirket bruttopræmieind-
tægten negativt med 190 mio. DKK,

Omlægning af koncernens genforsikringsprogrammer samt
etablering af fællesnordisk indkøb af genforsikring har reduce-
ret genforsikringspræmien fra 2.512 mio. DKK i 2003 til 1.783
mio..DKK i 2004, og det forventes at reducere genforsikrings-
præmien yderligere i 2005.

Lønsomhed er genskabt i den primære forretning
Det forsikringstekniske resultat på 1.456 mio. DKK i 2004 eri
høj grad resultatet af de senere års indsats for at sikre en sundere

sammenhæng mellem risiko og pris.

På massernarkedet (Privat & Erhverv Danmark og Privat & Nærings-
liv Norge) blev der gennemført generelle prisjusteringer i løbet af
2003 inden for indbo- og villaforsikring. | 2004 er der arbejdet
aktivt med at reducere skadeomkostningerne og forbedre den
samlede leverance til kunderne ved for eksempel at indgå aftaler
med autoværksteder og håndværkere. Det har samlet medført
lavere gennemsnitsskader og har givet kunderne leverancefor-
bedringer i form af for eksempel lånebil i reparation sperioden
samt garanti for en ordentlig håndværksmæssig kvalitet ved
udbedring af bygningsskader.

44

PRÆMIEINDTÆGTER F.E.R. FORDELT
PÅ FORRETNINGSOMRÅDER I 2004

 

22

26

 

 

M Privat & Erhverv Danmark Industri

i Privat & Næringsliv Norge MH Øvrige

På industrimarkedet blev der i løbet af 2002 og 2003 gennem-
ført generelle prisjusteringer særligt inden for property- og
personskadeforsikring, mens justeringerne i løbet af 2004 har
været færre og haft mere individuel karakter. Prisjusteringerne
samt en mere aktiv risikorådgivning af kunderne har på property-
området båret frugt, og området viser nu igen en positiv løn-
somhed. På personskadeområdet er resultaterne præget af,
at gennemsnitserstatningerne på de seneste fem år er fordoblet,
hvorfor området på trods af en faldende skadefrekvens fortsat
ikke viser en positiv lønsomhed. Etableringen af det såkaldte
sociale inflationsindeks i Danmark i 2005 vil imidlertid bidrage
til at sikre, at også dette produktområde bliver lønsomt.

| løbet af 2003 og 2004 har koncernen desuden fokuseret på
omkostninger og iværksat en række målrettede besparelser
og effektiviseringer såvel i stabsfunktioner som i de enkelte
forretningsområder. Dette har bidraget væsentligt til den for-
bedrede lønsomhed i 2004 og vil fortsætte med at bidrage til
forbedringer i løbet af 2005 og 2006.

Erstatninger bragt ned på trods af store hensættelser
TrygVestas erstatningsprocent f.e.r. er igen i 2004 reduceret
væsentligt og er nu på 70,9. Det er 5,7 point lavere end i
2003, hvilket primært kan tilskrives de senere års indsats for
at sikre en sundere sammenhæng mellem risiko og pris, som

beskrevet ovenfor,

STORSKADER

Mia. DKK

 

 

 

 

 

 

 

2000 2001 2002 2003 2004
- - Normalår
i Norge MH Danmark

Men erstatningerne har i 2004 også været præget af en række
negative påvirkninger som fyrværkeriulykken i Kolding i Dan-
mark og flodbølgen i Asien, der tilsammen påvirker TrygVestas
erstatninger med 128 mio..DKK f.e,r, og forøger combined ratio
med 0,9 point. Den danske højesterets fleksdom og udvidelsen
af sygdomsbegrebet for arbejdsskade i Norge har tilsammen
påvirket erstatningerne negativt med 265 mio. DKK. Endelig
har TrygVesta haft storskader for i alt 412 mio..DKK i 2004,
hvilket er 140 mio. DKK højere end året før.

På den positive side bidrager især den generelt underliggende
forbedring, som har præget 2003 og 2004. Men særligt på
massemarkederne har erstatningerne i 2004 været begunstiget
af en lavere skadefrekvens end i et normalår, særligt på villa-
forsikring i Norge og bilforsikring i Danmark.

På massemarkederne har bedre risikoselektion, bedre sikring
og forøgede selvrisici samt generelt mildere vintre betydet en
lavere erstatningsprocent. Disse markeder har generelt vist en
faldende skadefrekvens over de senere år. Skadefrekvensen for
villaforsikring i Norge i perioden fra 2000 til 2004 har udviklet
sig fra indeks 100 til indeks 77 og vidner om en frekvensudvik-
ling, der er særdeles lav i 2004 i forhold til et normalår.

De absolutte erstatningsudgifter f.e.r. er opgjort til 10.296
mio..DKK, og det er et fald på 570 mio..DKK i forhold til i 2003.

250

200

150

100

50

  

BRUTTO KATASTROFE- OG STORMSKADE-
UDGIFTER, INCL. NATURSKADEPOOL

E NORGE

Mio.DKK

 

 

 

[

2000 2001

2002

2003 2004 2005

ER Fyrværkeriulykken i Kolding — I Stormen 8/1 2005 (forventet)
i Katastrofer og storme i Norge, naturskadepool —— Normalår

HM Katastrofer og storme i Danmark, ekskl. afløb fra orkan 1999

Omkostningsprocent bedre via effektivisering og synergier
TrygVesta har i løbet af 2003 og 2004 arbejdet målrettet med at
reducere omkostningerne såvel på kort sigt som på længere sigt.

På kort sigt er de faktiske omkostninger i løbet af 2004 reduceret
med 225 mio..DKK i forhold til 2003, ligesom omkostnings-
procenten er reduceret fra 24,3 i 2003 til 22,2 i 2004.

66 procent af de samlede omkostninger udgøres af personale-
relaterede udgifter, hvorfor overenskomstmæssige lønstig-
ninger isoleret set skulle forøge omkostningerne i 2004 med
72 mio. DKK.

I stedet har TrygVesta reduceret omkostningsniveauet kvartal
for kvartal det seneste år, således at de samlede omkostninger
for 2004 er reduceret med netto 225 mio..DKK.

Besparelserne er opnået igennem første bølge af fællesnordiske
synergier, hvor særligt sammenlægningen af koncernens
stabe, herunder fælles it-indkøb og outsourcing af it-drift
har haft en betydelig effekt. Desuden har effektiviseringer i
distributionsnettet samt skærpet fokus på omkostnings-
forbruget bredt i organisationen bidraget til det reducerede
omkostningsniveau.

Omkostningsreduktionen er foregået uden større ned-
bemandingsprogrammer.

45

Ledelsens beretning Kommentarer til TrygVestas resultat

Mio. DKK 880

På længere sigt forventer TrygVesta at reducere omkostnings-
niveauet yderligere. Dette vil fortsat være et fokusområde, og
der er i 2004 lagt grundlaget for yderligere effektivisering af
vores stabsfunktioner, samt en fortsat fokusering på proces-
forbedringer i de enkelte forretningsområder. Dette vil bidrage
til en fortsat reduktion af omkostningsprocenten i løbet af
2005 og 2006, hvor anden bølge af koncernens nordiske

synergier realiseres.

Investeringsvirksomhed

Resultatet af investeringsvirksomhed før overførsel til forsikrings-
teknisk resultat, men efter afholdelse af omkostninger, udgøri
alt 1.192 mio..DKK, hvilket sammenholdt med 2003 er en
reduktion på 226 mio. DKK.

Resultatet er påvirket positivt af kursgevinster på såvel aktier
som obligationer, men i betydeligt mindre omfang end i

2003. Resultatet er kun i mindre omfang påvirket af de solgte
selskaber i Polen og Estland samt af salget af Tryg-Baltica inter-
national. Den hensættelse til restrukturering af koncernen på
179 mio. DKK, som resterede ultimo 2003, er anvendt efter
hensigten, hvorfor resultat af investeringsvirksomhed alene er

påvirket af frasalget med en nettogevinst på 63 mio..DKK.

Det opnåede resultat svarer til et afkast af investeringsaktiverne
før salg af dattervirksomheder på 4,7 procent, hvilket er 0,2
point over TrygVestas benchmark. I fjerde kvartal har navnlig
aktierne haft en meget positiv udvikling, hvilket samlet set
forøger det opnåede afkast for hele året.

46

860
840
820
800
780
760
740
720

FAKTISKE OMKOSTNINGER PR. KVARTAL

 

 

 

21
| 20,5
20

4.kvartat
2004

3.kvartal
2004

2. kvartal
2004

1.kvartal
2004

4. kvartal
2003

EH Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r.

hr Omkostningsprocent f.e.r.

Overførsel til forsikringsteknisk rente udgør 537 mio. DKK i
2004 mod 595 mio..DKK i 2003. Den mindre overførsel skyldes
det generelt lavere renteniveau i 2004 sammenholdt med 2003.

Skat

Skat af årets resultat udgør 485 mio. DKK mod 87 mio. DKK i
2003. Den effektive skatteprocent er 25 mod 6 i 2003. Stig-
ningen i skatteprocenten skyldes, at den i 2003 var påvirket af
skattemæssige fremførbare underskud fra tidligere år til mod-
regning i årets skattepligtige indkomst og af ikke-skattepligtige

urealiserede aktiegevinster.

Af den udgiftsførte skat vedrører 289 mio..DKK aktuel skat,
mens 174 mio. DKK er en reduktion af TrygVestas skatteaktiv.

Andre ordinære indtægter og udgifter

Andre ordinære indtægter og udgifter netto udgør -26 mio.
DKK mod -16 mio. DKK i 2003. Beløbet består hovedsageligt
af holdingomkostninger i TrygVesta og af provisionsindtægt
med fradrag af dertil forbundne omkostninger ved salg og
formidling af liv- og pensionsprodukter for Nordea.

Ophørte aktiviteter

Resultat af ophørte aktiviteter er opgjort til -55 mio. DKK, og
det er en forbedring i forhold til 2003 på 162 mio. DKK, hvor
aktiviteterne i England blev sat i afløb. Forbedringen skyldes
primært en øget fokuseret afvikling.

18
16
14
12
10

ON Aa

AFKASTPROCENT 2004 TRYGVESTA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec
br. Aktier hy talt
Ejendomme hp Obligationer
Balance

TrygVestas balance er øget fra 31.337 mio..DKK i 2003 til
33.553 mio..DKK i 2004. På passivsiden sammensættes balancen
af en egenkapital på 6.117 mio. DKK og forsikringsmæssige
hensættelser på 23.467 mio. DKK,

De forsikringsmæssige hensættelser er øget med i alt 992 mio.
DKK sammenholdt med 2003 og medfører, at TrygVestas
reserveprocent nu udgør 106,9 mod 104,5 i 2003. På aktiv-
siden ses stigningen i form af øgede investeringer i aktier og
obligationer.

Egenkapitalen er i 2004 blevet forrentet med 33,9 procent før
skat og ophørte aktiviteter mød 21,7 procent i 2003.

Aktionærforhold
Tryg i Danmark smba er eneaktionær i TrygVesta A/S.

Overskudsdisponering

Årets resultat er et overskud på 1.407 mio. DKK. Der foreslås
udbetalt et udbytte på 650 mio. DKK, og det resterende beløb
på 757 mio..DKK foreslås overført til næste år.

Egenkapital

Pr. 31. december 2004 udgør egenkapitalen 6.117 mia. DKK
og er således forøget med 757 mio, DKK svarende til årets
resultat med fradrag af udbytte.

BALANCE

 

 

Aktiver

MH 2003

Hensættelser

i 2004

 

Egenkapital

Mio.DKK

47

Ledelsens beretning Privat & Erhverv Danmark

Privat & Erhverv Danmark

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. kvt. 4. kvt.

Mio. DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Bruttopræmieindtægter 1.529 1.448 5.977 5.660 5.191 4.666 4.487
Bruttoerstatningsudgifter -1.245 1.060 -4.257 -4.194 -4.070 -3.843 -4.025
Bruttoomkostninger -277 -337 -1.235 -1.287 -1.194 -1.183 -1.241
Resultat af bruttoforretning 7 51 485 179 -73 -360 -779
Resultat af afgiven forretning -22 -39 -99 -167 -180 -10 198
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 42 41 164 147 219 233 274
Ændring i udjævningshensættelser 66 -5 54 -39 19 14 15
Førsikringsteknisk resultat 93 48 604 120 -15 -123 -292
Nøgletal f.er.

Erstatningsprocent f.e.r. 82,7 75,2 72,5 76,3 81,2 82,7 85,1
Omkostningsprocent f.e.r. 18,3 24,0 20,9 23,5 24,1 25,6 28,1
Combined ratio f.e.r, 101,0 99,2 93,4 99,8 105,3 108,3 113,2
Nøgletal brutto

Erstatningsprocent brutto 81,4 73,2 71,2 74,1 78,4 82,4 89,7
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 1,4 2,7 1,7 3,0 3,5 0,2 -4,4
Skadeforløb 82,8 75,9 72,9 77,1 81,9 82,6 85,3
Omkostningsprocent brutto 18,1 23,3 20,7 22,7 23,0 25,4 27,7
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 100,9 99,2 93,6 99,8 104,9 108,0 113,0

 

Det forsikringstekniske resultat for Privat & Erhverv Danmark

er forbedret markant i løbet af 2004, og på trods af begiven-

heder som fyrværkeriulykken i Kolding og flodbølgen i Asien er

det lykkedes at forbedre det forsikringstekniske resultat med

484 mio..DKK til 604 mio. DKK for 2004.

Resultatudviklingen er påvirket positivt af de generelle
prisjusteringer i 2003 på familieforsikring samt i 2004 på
ulykkesforsikringer. I 2004 er det især lykkedes at forbedre
kundens oplevede kvalitet i skadesituationen og samtidig

48

reducere de gennemsnitlige erstatningsudgifter ved at
gennemføre projekter for skadeindkøb som for eksempel

Tryg Reparation og Tryg Bygning.

Samtidig har der i dette forretningsområde været arbejdet

systematisk med at reducere omkostningerne til især distribution
og policeudstedelse, ligesom der i 2004 er iværksat initiativer,
der ide kommende år vil reducere antallet af administrations-

omkostninger til skadebehandling.

COMBINED RATIO F,E.R,

 

T73,2 %

 

 

2000 2001 2002 2003 2004

Markedsandele fastholdt

TrygVesta har på dette forretningsområde opnået en vækst
i bruttopræmieindtægter på 5,6 procent i forhold til 2003,
hvoraf indeksreguleringer udgør cirka 2,5 procent, hvilket er
tilfredsstillende på et konkurrencebetonet marked.

Særligt er det tilfredsstillende, at salget gennem Nordeas filialer
igen i 2004 har leveret en betydelig nettovækst, ligesom salget
af gruppeforsikringer har været meget tilfredsstillende, Det er
iløbet af 2004 lykkedes at forøge forretningsomfanget med
de enkelte kunder, så en kunde i højere grad har samlet sine
forsikringer ét sted. Dette kan tilskrives en målrettet indsats
for at dække hele kundens behov med koncepter tilpasset til

den enkeltes livsfase.

På privatforsikringsområdet har TrygVesta i 2004 introduceret
et nyt produkt - ledighedsforsikring — som er blevet godt
modtaget af kunderne.

Den 1. januar 2004 trådte en ny lov om arbejdsskader i kraft.
Loven udvider forsikringsdækningen i vidt omfang, hvilket har
medført øgede erstatningsudgifter. Der er blandt andet ind-
ført erstatning for rygskader, som ikke tidligere har været
dækket af arbejdsskadeforsikringen. Lovændringen har med-
ført væsentlige præmiestigninger på i gennemsnit 50 procent.

Combined ratio f.e.r. forbedret 6,4 point

Den markante forbedring i det forsikringstekniske resultat
kommer til udtryk ved en combined ratio f.e.r, i 2004 på 93,4,
hvilket er en forbedring på 6,4 point i forhold til 2003. Siden
2000 er combined ratio f.e,r, reduceret fra 113,2 til 93,4, hvilket
er sket gennem en aktiv indsats for at nedbringe både erstat-

nings- og omkostningsniveauet.

Erstatningsprocent flot forbedret
Erstatningsprocenten er reduceret med 3,8 point i forhold til
2003 og udgør 72,5 i 2004,

Denne forbedring er opnået på trods af, at skader efter fyrværkeri-
branden i Kolding i november 2004 påvirker resultatet negativt
med lidt over 100 mio..DKK før udjævning. Det er især områ-
derne villa- og indboforsikring, som påvirkes, Branden påvirker
erstatningsprocenten med i alt cirka 1,5 point.

Skaderne efter flodbølgen i Asien i december 2004 påvirker
resultatet negativt med 15 mio. DKK på forretningsområdet
Privat & Erhverv Danmark. Beløbet reduceres gennem genfor-
sikringsaftaler, og effekten på resultatet er derfor i niveauet

8 mio. DKK.

Når det på trods af ovenstående begivenheder er lykkedes at
reducere den samlede erstatningsprocent, skyldes det blandt

andet, at Tryg Reparation og Tryg Bygning er indført.

Desuden har Privat & Erhverv Danmark i 2004 oplevet en fort-
sættelse af den positive udvikling i skadefrekvensen på bil- og
villaforsikringer. Skadefrekvensen for villaforsikringer oplevede
en betydelig stigning i 2002, mens niveauet for 2004 er tilbage
på et mere normalt niveau. Frekvensen på bilforsikringer har
været faldende i de senere år og er i 2004 lavere end forventet.

Erstatningsudviklingen på arbejdsskade- og ulykkesforsikring
harikke været tilfredsstillende i 2004. Derfor har det været nød-
vendigt at styrke reserverne. Den negative udvikling har således
medført reservestyrkelser på 175 mio. DKK på de to områder.
Den utilfredsstillende udvikling på arbejdsskadeforsikring skyl-
des blandt andet afløbstab, som følge af Højesterets

49

 

Ledelsens beretning Privat & Erhverv Danmark

såkaldte ”fleksdom”, som præciserer, at der ikke må foretages
modregning i erstatningsudbetaling ved fleksjob.

1 2004 er der i øvrigt anvendt udjævningsreserver i forbindelse
med fyrværkeribranden i Kolding og henlagt udjævningshen-
sættelser som følge af gunstigt vejrlig.

Omkostningsprocent godt forbedret
Omkostningsudviklingen har været meget tilfredsstillende,
idet omkostningsprocenten f.e.r. er reduceret med 2,6 point
i forhold til 2003 og nu udgør 20,9.

Det er særligt de senere års fokus på distributionsomkostnin-
gerne, der har båret frugt, ligesom der i 2004 blev lagt et
fundament for fremtidige besparelser på omkostninger ved
skadebehandling. 1 Privat & Erhverv Danmark er der de senere år
gennemført et omfattende projekt for ”Decentralt Orienteret
Policeudstedelse” (DOP), hvorved processen for tilbudsgivning
og policeudstedelse er effektiviseret betydeligt, og kvalitets-
niveauet samtidig er forbedret.

Dette har været nøje planlagt, og det har derfor været muligt
at reducere bemandingen primært gennem naturlig afgang,
således at besparelserne er opnået uden væsentlige afskedigelser.

DOP-projektet følges i løbet af 2005 op med en effektivisering
af processen for skadebehandling, startende med området for
bilskader hvor mængden af sager er særdeles høj, og korre-
spondancen er betydelig.

50

Eksplosioner og ild i Kolding
Henning Holluf Nielsen, Svendborg
Taksator i TrygVesta, Danmark

Da N.P. Johnsens Fyrværkerifabrik i Kolding i Danmark brændte
og sprang i luften i november 2004, ramte det omkring 275 af
Trygs privatkunder, Mange mistede deres hjem på få timer, og
det vil vare langt ind i 2005, før alle huse er repareret eller

genopbygget.

Umiddelbart efter ulykken oprettede Tryg et beredskabscen-
ter på skadecenteret i Kolding. Åbningstiden blev udvidet til
sent om aftenen og i weekenden, Trygs taksatorer opholdt sig
også på den skole, der var opsamlingssted for de ramte, og
gav her kunderne råd og vejledning. Samtidig fik alle ramte
kunder adgang til psykologisk krisehjælp, og de fik suspende-
ret deres selvrisiko og bonustab på de skader, der opstod i
forbindelse med ulykken.

løbet af den efterfølgende uge drog over 20 taksatorer fra
Fyn og Jylland fra hus tilhus og vurderede skadernes omfang.
En af dem var taksator Henning Holluf Nielsen, der normalt
arbejder i Svendborg. Det varen udfordring at møde så mange

kunder i krise:

 

   

Fredericia

Kolding

-— Mine kolleger og jeg fik en opdatering i psykologisk krise-
hjælp, så vi var forberedt på at møde kunderne. Vi blev gjort
opmærksomme på, at når vi møder folk, der har det dårligt,
kan ting, vi siger, blive opfattet anderledes end normalt.
Samtidig lærte vi, hvordan vi som kolleger kunne hjælpe
hinanden med at få tankerne ud af hovedet igen, når

arbejdsdagen var slut.

Alt i alt resulterede Kolding-ulykken i omkring 550 skader
hos Tryg-kunder, og det kostede TrygVesta 100 mio. DKK

i erstatninger.

  

51

Ledelsens beretning Privat & Næringsliv Norge

Privat & Næringsliv Norge

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. kut. 4. kvt.

Mio. DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Kurs DKK/NOK, Kvartalets / Årets gennemsnit 90,71 90,80 88,79 93,68 98,46 92,16 91,71
Bruttopræmieindtægter 1.088 1,111 4.421 4.553 4.211 3.103 2.811
Bruttoerstatningsudgifter -641 -682 -2.615 -3.275 -3.032 -2.465 -2.012
Bruttoomkostninger -325 -277 -1.106 -1.123 -1.136 -810 -801
Resultat af bruttoforretning 122 152 700 155 43 -172 -2
Resultat af afgiven forretning -20 -16 -86 -93 -228 240 125
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 33 45 140 204 263 197 198
Ændring i udjævningshensættelser -20 -19 -92 -57 -140 -55 -26
Forsikringsteknisk resultat 115 162 662 209 -62 210 295
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.e.r. 57,9 62,0 58,4 72,1 77,4 70,6 65,9
Omkostningsprocent f.e.r. 31,5 24,6 25,9 26,3 27,9 26,7 28,9
Combined ratio f.e.r. 89,4 86,6 84,3 98,4 105,3 97,3 94,8
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 58,9 61,4 59,1 71,9 72,0 79,4 71,6
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 1,8 1,4 1,9 2,0 5,4 -7,7 -4,4
Skadeforløb 60,7 62,8 61,0 73,9 77,4 71,7 67,2
Omkostningsprocent brutto 29,9 24,9 25,0 24,7 27,0 26,1 28,5
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 90,6 87,7 86,0 98,6 104,4 97,8 95,7

Det forsikringstekniske resultat for Privat & Næringsliv Norge Resultatet for dette forretningsområde har generelt været på

er forbedret med 453 mio. DKK i forhold til 2003, og afspejler et tilfredsstillende niveau gennem de seneste fem år. Forbed-

en combined ratio f.e.r. på 84,3 og et særdeles lønsomt masse- ringerne i løbet af 2003 og 2004 er meget tilfredsstillende og

marked i Norge. kan tilskrives prisjusteringer særligt inden for villa- og bilforsikring

12003, forbedret risikoselektion, forbedret skadeindkøb samt
en usædvanlig lav skadefrekvens på villaforsikring i Norge i 2004,

52

115
110
105
100

90
85
80

COMBINED RATIO F,E.R.

 

%

 

105,3

 

94,8

2000 2001 2002 2003 2004

Det norske marked er påvirket af geografiske og vejrmæssige
forhold, hvilket betyder, at især villaskader og skader forår-
saget af vand påvirker resultatet meget forskelligt fra år til år,
12004 har vejrliget været meget gunstigt, samtidig med at
omfanget af større brandskader inden for villaområdet har
været lavt,

Der er foretaget markante hensættelser til udjævning, som
relaterer sig til resultatet af naturskadepoolen i Norge. Natur-
skadepoolen anvendes primært til udjævning af udgifter i
forbindelse med storme og oversvømmelser.

Det forsikringstekniske resultat er påvirket af det faldende
norske renteniveau udtrykt ved en forsikringsteknisk rente
f.e.r. på 140 mio. DKK i 2004 mod 204 mio..DKK i 2003.

Moderat præmievækst

Bruttopræmieindtægterne i 2004 er 4.421 mio. DKK. Opgjort i
lokal valuta er det en stigning på 2,1 procent i forhold til 2003,
hvilket er lidt lavere end det målsatte, Dette afspejler et år, hvor
forholdet mellem nytegning og afgang var utilfredsstillende i
første halvår og forbedret i andet halvår efter etableringen af
den nye organisering i salgsorganisationen.

Udvikling i bruttopræmierne er sammensat af de seneste års
præmiestigninger, en tilfredsstillende salgsudvikling, men
også en større bevægelse blandt kunderne end forventet, Denne
udvikling gør sig især gældende for privatkundemarkedet og
skal ses i sammenhæng med den meget tilfredsstillende løn-
somhed på et konkurrencebetonet marked.

Combined ratio f.e.r. forbedret 14,1 point

Den positive udvikling i det forsikringstekniske resultat kommer
til udtryk ved en combined ratio f.e.r. på 84,3. Det er en markant
forbedring på 14,1 point i forhold til 2003 og er som nævnt
påvirket af en skadefrekvens for villaforsikring, der ikke kan
forventes at fortsætte uændret ide kommende år.

Valutakursen for NOK er faldet i forhold til. DKK i 2004. Det
betyder, at indtjeningen i Norge, omregnet til danske kroner,
alt andet lige vil vise en faldende tendens. Valutakurspåvirk-
ningen i 2004 påvirker resultatet negativt med cirka 36 mio.
DKK sammenlignet med 2003.

Erstatningsprocent markant forbedret
Erstatningsprocenten f.e.r, i 2004 er 58,4, og det er en forbed-
ring på 13,7 point i forhold til 2003.

Den markante forbedring skyldes et generelt godt erstatnings-
forløb for de enkelte områder, og specielt inden for bil- og villa-
forsikring har erstatningsforløbet været positivt. På bilforsikring
har vi efter betydelige stigninger i skadefrekvensen i løbet af
2002 og 2003 oplevet et fald i 2004, hvilket har påvirket erstat-
ningsprocenten positivt. På villaforsikring har der de senere år
været en tendens til faldende skadefrekvens, men at skadefre-
kvensen for villaforsikring i 2004 kun udgør indeks 77 i forhold
til indeks 100 i år 2000, er usædvanligt lavt og er påvirket af et
gunstigt vejrlig og betydelig færre villabrande end i et normalår.

For Privat & Næringsliv Norge har flodbølgen i Asien i december
2004 betydet anmeldte skader for 28 mio. NOK, Ligesom i
Danmark er erstatningerne i Norge omfattet af genforsikring,
og egenandelen er i niveauet 12 mio, NOK.

53

Ledelsens beretning Privat & Næringsliv Norge

Udviklingen for erhvervskundeområdet er generelt tilfredsstil-
lende og er sammensat af et mindre tilfredsstillende forløb for
personskadeområdet og et meget tilfredsstillende forløb for
øvrige områder.

Omkostningerne på vej nedad
Omkostningsprocenten f.e.r. i 2004 er 25,9, og det er 0,4 point
bedre end i 2003.

Privat & Næringsliv Norge er påvirket positivt af første bølge af
omkostningssynergier, hvor særligt stabene har reduceret om-
kostningerne i forhold til 2003.

I fjerde kvartal 2004 er omkostningerne negativt påvirket af en
engangseffekt ved harmonisering af afskrivningsprincipper i
koncernen.

I de kommende år vil omkostningsprocenten på dette forret-
ningsområde påvirkes positivt af anden bølge af de nordiske
synergier, ligesom erfaringerne med ”Decentralt Orienteret
Policeudstedelse”, som har reduceret distributionsomkostning-
erne i Danmark betydeligt, vil finde anvendelse i Norge og
bidrage til en reduktion af omkostningsniveauet.

54

Hurtig hjælp da flodbølgen ramte
Gunhild Horn, Tønsberg
Kunderådgiver i TrygVesta, Norge

— Hotellet lå 200 meter fra stranden, så selv om det var helt
fladt, så vi ikke, da bølgerne kom. Folk kom stormende fra alle
kanter, mens vi sad og spiste morgenmad udendørs. Vandet
nåede en meter op på hotellets væg, men der var så høj en
grundmur, at vandet ikke kom ind i hotellet. Så vi slap fra

katastrofen uden en skramme.

Gunhild Horn fra Vestas kontor i Tønsberg var på juleferie ved
Patong Beach på Phuket i Thailand. De var to voksne, to døtre
på 13 og 18 samt en veninde på 18.

- Vi vågnede af jordskælvet, men tænkte ikke videre over det,
Nogen sagde, at der var sprunget en bombe på stranden.
Senere hørte vi om en keæmpebølge. Reaktionerne på hotellet
var meget forskellige. Nogle badede i et svømmebassin, som
ikke blev berørt, og fortsatte som om intet var sket. Andre
forsynede sig i baren, da de skræmte ansatte forsvandt.

- Vi var blandt de første, som blev evakueret op i bjergene med
lastbiler. Her kom lokalbefolkningen med mad og vandtil os, og
de tilbød os at overnatte. Heldigvis havde jeg fået min mobil-
telefon med, Jeg ringede til TrygVesta Alarm, og de gav mig både
aktuelle nyheder og en beroligende bekræftelse på, at de ville
tage sig af alt det praktiske og dække omkostningerne, så vi

 

Oslo
Drammen +

 
 
  
  
 
  

Tønsberg Moss

Skien«

Arendal
.
Kristisnsand

ON

kunne komme hjem hurtigst muligt. Netop da var det, hvad vi
behøvede mest. Rejseselskabet bidrog ikke med noget. Vi har
virkelig erfaret, at en god rejseforsikring er guld værd.

— Til trods for, at ferien jo blev brutalt afbrudt, var vi blandt de
heldige, Vi fik al bagage, billetter og pas med os, og efter et
par dage kunne vi komme tilbage til Norge, Omfanget af
tragedien er stadig svært at fatte.

l alt 277 danske og norske Trygvesta-kunder blev berørt af
katastrofen. Skader på danske og norske turister og deres
bagage efter flodbølgen i Asien koster TrygVesta 28 mio..DKK
efter indregning af genforsikringsselskabernes andel.

TrygFonden donerede i starten af januar 2005 i alt 500.000
DKK til ofrene for katastrofen. Samtidig samlede TrygVestas
medarbejdere over 40.000. DKK ind.
Pengene blev overrakt

til Røde Kors.

 
 
 
  
 

55

Ledelsens beretning Industri

 

 

 

 

 

 

 

 

Industri
4. kvt. 4. kvt.

Mio. DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Kurs DKK/NOK, Kvartalets / Årets gennemsnit 90,71 90,80 88,79 93,68 98,46 92,16 91,71
Bruttopræmieindtægter 1.212 1,290 4.786 5.190 5.120 3.832 3.069
Bruttoerstatningsudgifter -859 -1.077 -3.417 -3.555 -4.368 -2.810 -3.125
Bruttoomkostninger -165 -215 -689 -873 -846 -681 -573
Resultat af bruttoforretning 188 -2 680 762 -94 341 -629
Resultat af afgiven forretning 7102 -128 -570 -801 "363 -495 201
Forsikringsteknisk rente f.e.r, 46 40 190 209 314 251 251
Ændring i udjævningshensættelser -44 52 -54 -15 -119 -31 -23
Forsikringsteknisk resultat 88 -38 246 155 -262 66 -200
Nøgletal f.e.r.

Erstatningsprocent f.e.r. 78,8 96,5 81,9 82,5 96,2 88,0 100,0
Omkostningsprocent f.e.r. 12,5 17,3 15,2 18,6 18,2 17,8 19,0
Combined ratio f.e.r. 91,3 113,8 97,1 101,1 114,4 105,8 119,0
Nøgletal brutto

Erstatningsprocent brutto 70,9 83,5 71,4 68,5 85,3 73,3 101,8
Afgiven forretning i procent i forhald til bruttopræmier 8,4 9,9 11,9 15,4 7,1 12,9 -6,5
Skadeforløb 79,3 93,4 83,3 83,9 92,4 86,2 95,3
Omkostningsprocent brutto 13,6 16,7 14,4 16,8 16,5 17,8 18,7
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 92,9 110,1 97,7 100,7 108,9 104,0 114,0

 

Det nordiske forretningsområde Industri har i 2004 fortsat den
positive udvikling fra 2003. Det forsikringstekniske resultat er
forbedret med 91 mio..DKK til 246 mio. DKK i 2004 på trods af
en stigning i storskadeudgifterne på 140 mio..DKK og betyde-
lige udgifter til personskadeområdet som følge af en højeste-
retsdom i Danmark og udvidelse af sygdomsbegrebet i Norge.

56

Udviklingen er tilfredsstillende og skyldes i høj grad de bety-
delige generelle prisjusteringer, som blev iværksat i både 2002
og 2003. Disse prisjusteringer var nødvendige for at sikre løn-
somheden på dette marked, som i årene 2000 og 2001 havde
en meget utilfredsstillende underliggende lønsomhed. Juste-
ringerne har gjort det muligt for TrygVesta i 2004 at bruge
langt flere kræfter på den risikoforebyggende dialog med den
enkelte kunde — et område som også vil være i fokus i 2005.

125
120
115
110
105
100

95

20

COMBINED RATIO F.E,R.

 

z

119,0

 

114,4

 

 

105,8

 

101,17

2000 2001 2002 2003 2004

Der er fortsat behov for mindre prisjusteringer inden for især
personskadeområdet i Norge, for at industriforretningen lever
op til TrygVestas interne målsætninger. Men den norske indu-
striforretning har vist en hastig forbedring i løbet af især andet
halvår af 2004 og bidrager nu positivt til det forsikringstekniske
resultat,

Resultatet er i forhold til 2003 påvirket af de faldende renteri
såvel Danmark som Norge udtrykt ved en forsikringsteknisk
rente f.e.r. på 190 mio. DKK i 2004 mod 209 mio. DKK i 2003.

Lavere præmieindtægter, ulønsomme kunder valgt fra
Bruttopræmieindtægterne udgør 4.786 mio. DKK, og det er et
fald på 7,8 procent i forhold til 2003. Her bidrager udviklingen
ivalutakursen negativt med 120 mio. DKK, svarende til cirka
2,5 procentpoint.

Den negative udvikling i bruttopræmierne relaterer sig blandt
andet til, at TrygVesta har indført nettoprisafregning for mæg-
lerbetjente erhvervskunder, hvilket har reduceret præmieind-
tægten med cirka 160 mio. DKK. Når der korrigeres for på-
virkningen fra valutakursen og overgang til nettopriser for
mæglerbetjente kunder, er bruttopræmieindtægterne reduce-
ret med lidt over 120 mio. DKK, hvilket i væsentligt omfang
kan henføres til, at deri den norske del af forretningen har
været et bevidst fravalg af ulønsomme kunder. Der er desuden
enkelte kunder, specielt inden for den mæglerbetjente del af
porteføljen, der har valgt at forlade TrygVesta.

Som nævnt tidligere steg arbejdsskadepræmierne i Danmark
alene med 50 procent i gennemsnit i 2004 som følge af ny

lovgivning.

Alt i alt er industriforretningen blevet meget mere lønsom, om
end indtjeningen på dette område endnu ikke er fuldt på højde
med indtjeningen på massemarkederne i Danmark og Norge.

Combined ratio f,e.r. forbedret 4,0 point

Den positive udvikling i det forsikringsmæssige resultat
kommer til udtryk ved en combined ratio f.e.r. på 97,1, hvilket
er en forbedring på 4,0 point i forhold til 2003. Industriom-
rådet er i øvrigt påvirket af store udsving i resultaterne år for år.
Dette er helt naturligt på et marked, hvor enkelte storskader
kan påvirke resultatet væsentligt i de enkelte år. Den underlig-
gende forretning har fra 2002 været inde i en forbedret udvik-
ling. Det mindre tilfredsstillende niveau i 2002 kan henføres til
betydelige storskader i netop dette år.

Erstatningsprocent på niveau med 2003
Erstatningsprocenten f.e.r. er 81,9, hvilket er en forbedring på
0,6 point i forhold til 2003.

Erstatningsprocenten er sammensat af et generelt godt erstat-
ningsforløb for traditionel industriforsikring — property-, ansvar-,
bil- og transportforsikring med videre. Derimod er erstatnings-
niveauet for marineområdet og personskadeområdet fortsat
ikke tilfredsstillende.

På marineområdet har der været flere storskader end i et normalt
år. TrygVesta vurderer, at det ikke er udtryk for en udviklings-
tendens, men ser det som enkeltstående skadebegivenheder.
Specielt to storskader, der tilsammen tegner sig for erstatninger
på cirka 100 mio. DKK, har påvirket resultatet negativt: skibet
Panam Serena, der eksploderede i januar 2004 nær Sardinien,
og sandsugeren Thor, som sank i september 2004 efter en

påsejling.

57

 

Ledelsens beretning Industri

Ligesom i 2003 er skadereserverne for tidligere årgange bety-
deligt styrket. Særligt har fleksdommen i Danmark og udvidel-
sen af sygdomsbegrebet for arbejdsskade i Norge medført en
forøgelse af reserverne på 265 mio. DKK. Herudover har udvik-
lingen inden for personskadeområdet generelt ikke været
tilfredsstillende.

TrygVesta har endvidere været ramt af en storskade inden for
propertyforsikring: en brand på en dansk limtræsfabrik i stør-
relsesordenen 100 mio.DKK. Denne indgår 100 procent i
combined ratio, men har ikke i nævneværdig grad indflydelse
på det tekniske resultat, idet en del af skaden er dækket via
udjævningshensættelserne.

Ændret afregning til mæglere reducerer omkostninger
Omkostningsprocenten f.e.r. er 15,2, hvilket er en forbedring
på 3,4 point i forhold til 2003.

Den positive udvikling i omkostningsprocenten skyldes primært
lavere absolutte omkostninger i 2004 sammenlignet med 2003
som følge af blandt andet de ændrede afregningsprincipper

til mæglere samt generel tilbageholdenhed i omkostnings-
forbruget. I øvrigt er industriområdet karakteriseret ved et
betydeligt lavere omkostningsniveau end i de forretnings-
områder, der betjener massemarkederne.

58

Lang venten i telefonkø, da flammerne tog alt
Familien Stokke, Oslo
Kunder i TrygVesta, Norge

Den 1. april 2004 brændte familien Stokkes hus. Branden var
eksplosiv, og familien måtte redde sig ud i hast. Huset blev så
ødelagt af brand, røg, sod og vand, at det ikke var til at redde,
Det var lige før påske, og familiens hytte i det norske fjeld blev
det første tilholdssted. Familiemedlemmerne trøstede sig
med, at "vi bor meget dårligere, men er lige så mange, som vi
plejer at være”, Nu borde ien midlertidig bolig i Oslo, ikke
langt fra brandtomten.

- Den første dag efter branden var Vesta ikke i høj kurs hos os.
Vi havde ikke andet tøj end det, vi gik og stod i, og da vi fra
mobiltelefonen ringede til Vesta for at melde brand og bede
om hjælp, fik vi at vide, at vi var nummer 14 i køen. Vi lagde
besked, men der blev ikke ringet tilbage. Da vi endelig kom
igennem, var medarbejderne gået til frokost, fortæller norske
Kjell Torgeir Stokke,

Efter den uheldige start forbedrede kontakten sig. Kjell Torgeir
Stokke sendte til sidst et brev til Vesta med tak for en
"forbilledlig” behandling, efter at have mødt "forståelse og
rolig, velment kundebehandling.”

— Huset fra 1947 var mit barndomshjem, og familiens sjæl sad
ivæggene, fortæller Kjell Torgeir Stokke. Det var meget svært

Oslo
"

Drammen +

 
     

Skien g Moss

Arendal
.

Kristigfsand

  

at gå gennem 12 ødelagte rum. Takket være et udmærket ar-
bejde af skadeservicefirmaet Polygon, som Vesta hyrede, kan
nogle få klenodier heldigvis restaureres.

— Selve skadeopgørelsen er som toppen af et isbjerg. Under
overfladen ligger der meget bekymring og gnaver, man er ked
af alt det, man har mistet og er urolig for, hvordan det vil gå.
Derfor var det en lettelse at opleve, at vi ikke mødte Vesta som
modpart, men som partner i samme sag, lige så interesseret
som os i at finde gode løsninger.

— Vi måtte høre på mange skrækhistorier om, hvor vanskeligt
forsikringsselskabet ville være, og det var en af grundene til, at
vi valgte at hyre en advokat, Men det, vi ventede ville blive en
lang kamp med et modvilligt forsikringsselskab, løste sig på
bedste måde, siger Kjell Torgeir Stokke,

  
  
   

59

Ledelsens beretning Finsk skadeforsikring

Finsk skadeforsikring

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. kvt. 4. kvt,
Mio.DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Kurs DKK/EUR, Kvartalets / Årets gennemsnit 743,43 743,30 743,99 742,92 743,08 745,74
Bruttopræmieindtægter 28 19 97 61 21 2 -
Bruttoerstatningsudgifter -17 -13 -66 -47 -18 -1 -
Bruttoomkostninger -21 -16 -78 -63 -66 -29 -
Resultat af bruttoforretning -10 -10 -47 -49 -63 -28 -
Resultat af afgiven forretning 1 1 0 0 -4 -1 -
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 1 0 2 1 1 0 -
Ændring i udjævningshensættelser 0 0 0 Q 0 0
Forsikringsteknisk resultat -8 -9 -45 -48 -66 -29 -
Nøgletal
Erstatningsprocent f.e.r. 63,2 70,4 68,6 78,2 104,3 91,1 -
Omkostningsprocent f.er. 71,0 81,0 80,0 103,8 389,2 1.795,1 -
Combined ratio f.e.r. 134,2 151,4 148,6 182,0 493,5 1.886,2 -
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 63,1 69,9 68,5 77,5 84,8 91,1 -
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 0,2 0,8 0,2 1,0 18,7 0,0 -
Skadeforløb 63,3 70,7 68,7 78,5 103,5 91,1 -
Omkostningsprocent brutto 70,9 80,3 79,8 102,8 316,3 1.795,1 -
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 134,2 151,0 148,5 181,3 419,8 1.886,2

 

60

Markant vækst og resultat som forventet

TrygVestas finske forretning, Nordea Vahinkovakuutus, opnåede
i 2004 en vækst i bruttopræmieindtægter på næsten 60 procent,
svarende til en præmieindtægt på 97 mio. DKK, sammenlignet
med en præmieindtægt på blot 2 mio. DKK i 2001.

Væksten skyldes især et styrket samarbejde med Nordea, som
varetager salget af forsikringerne gennem sine filialer og sin
internetportal Solotorvet.

Salget af nye forsikringer har udviklet sig tilfredsstillende i 2004.
Der er solgt 64,500 forsikringer i 2004, hvilket er 30 procent
flere end i 2003. Nordea har en markedsandel på cirka 40
procent af det finske marked for bankydelser. Der er således
fortsat et væsentligt potentiale for yderligere salg.

Det forsikringstekniske resultat på -45 mio. DKK svarer til det
forventede, og resultaterne for den finske forretning skal be-
tragtes som en investering. Derfor er det særdeles positivt, at
væksten i forretningsomfanget i løbet af den korte årrække,
selskabet har eksisteret, er i overensstemmelse med de lagte
planer. Markedsandelen på det finske privatmarked udgør nu

over 1,5 procent.

Combined ratio f.e.r. er forbedret med 33,4 point siden 2003.

Bankkunder er gode forsikringskunder
Erstatningspracenten f.e.r. på 68,6 er flot forbedret med 9,6
point i forhold til 2003. Det er bemærkelsesværdigt i betragt-
ning af porteføljens størrelse og alder. Det underbygger, at en
bankkunde, der køber en forsikring, typisk har et tilfredsstil-
lende erstatningsforløb.

Omkostningsprocent markant forbedret
Omkostningsprocenten f,e,r. på 80,0 er reduceret med 23,8
point i forhold til 2003. Den positive udvikling skyldes primært
stigningen i præmieindtægterne,

De absolutte omkostninger er steget cirka 20 procent i forhold
til 2003. Det skyldes hovedsageligt stigende provisioner i takt
med øget salg samt omkostninger til videreudvikling af it-
systemer, der understøtter forretningens udvikling. Stigningen
i omkostningerne hænger desuden sammen med, at den finske
forretning stadig er i en startfase, hvor der er væsentlige afskriv-
ninger på tidligere investeringer i et forsikringsteknisk it-system.
Afskrivningerne udgør 26 procent af omkostningerne.

61

Ledelsens beretning Øvrig forretning

Øvrig forretning

Afviklingsforretning
TrygVestas afviklingsaktiviteter består primært af koncernens
helejede datterselskab i England, Chevanstell Ltd.

Resultatet af afviklingsforretningen er et forsikringsteknisk
underskud på 54 mio. DKK sammenholdt med et underskud i
2003 på 246 mio. DKK.

Bruttopræmierne på afviklingsforretningen er som ventet
faldet til 30 mio. DKK fra 631 mio. DKK i 2003.

Afviklingen af forretningen er i 2004 forløbet som ventet, men
der er fortsat en vis usikkerhed forbundet med afviklingen. Der
eri alt afsat en reserve på 346 mio. DKK i moderselskabet til

dækning af denne usikkerhed. 1 2003 var reserven 383 mio. DKK.

TrygVesta arbejder på, at Chevanstell Ltd. kan indgå et såkaldt
"Solvent Scheme of Arrangement” i slutningen af 2005. Det vil
betyde, at den endelige afslutning af forretningen i Chevanstel!
Ltd. fremskyndes. Denne såkaldte kummutering baserer sig på
en aftale mellem Chevanstell Ltd. og dets kreditorer, som dog
kræver rettens godkendelse i England.

62

Frasolgte aktiviteter

Som et led i TrygVestas fokuserede nordiske strategi solgte
koncernen i efteråret 2004 aktiviteterne i genforsikringssel-
skabet Tryg-Baltica International (TBi) samt i skadeforsikrings-
selskaberne Tryg Polska i Polen og Nordicum Kindlustus i Estland.

Det forsikringstekniske resultat af de frasolgte aktiviteter
udgør i alt -11 mio. DKK mod -60 mio. DKK i 2003.

I resultatet indgår TBi med resultat indtil 30. september 2004
på i alt 17 mio. DKK mod -10 mio. DKK i 2003. Det polske selskab
indgår med resultat indtil 30. november 2004 på -26 mio. DKK
mod -49 mio..DKK i 2003, og det estiske selskab indgår med
resultat indtil 17, december 2004 på -2 mio. DKK mod -1 mio.
DKK i 2003.

Nøgletal for aktiviteterne i TBi, Polen og Estland kan ses i

afsnittet Hoved- og nøgletal opdelt på geografiske områder.

Finansiel kommunikation på niveau
med de børsnoterede selskaber

Per Grønborg, København
Aktieanalytiker i Alfred Berg ABN AMRO

Selv om man ikke er et børsnoteret selskab, kan man godt
opføre sig som et, I hvert fald når det gælder kvaliteten af den
finansielle kommunikation. Aktieanalytiker Per Grønborg fra
investeringsbanken Alfred Berg ÅBN AMRO er tilfreds med
kommunikationsniveauet fra TrygVesta til det finansielle
marked:

- Hvis TrygVesta var et børsnoteret selskab, ville det ligge
rigtig pænt i feltet, når det gælder kommunikation til de

finansielle markeder, mener Per Grønborg.

— Det paradoksale er faktisk, at kommunikationsniveauet er
langt bedre i dag, end dengang virksomheden var del af et
børsnoteret selskab. Som analytiker efterspørger man altid
flere og mere detaljerede oplysninger. Men i TrygVestas til-
fælde erjeg faktisk ganske godt tilfreds. Specielt er det et stort
plus, at TrygVesta oplyser segmentopdelte og landespecifikke
tal. Mange af konkurrenterne har tendens til at gå den mod-
satte vej.

Per Grønborg har respekt for TrygVestas markante økonomiske
fremgang:

   

København

- TrygVesta har først og fremmest været utrolig dygtig til at
strømline organisationen og effektivisere. Men man må ikke
glemme, at markedet har været præget af aftagende konkur-
rence, fordi flere af de udenlandske konkurrenter har valgt at
trække sig fra det nordiske marked. Og så har det været nogle
år med usædvanlig godt vejr.

I fremtiden er der særligt to udfordringer, som bliver afgø-
rende for TrygVesta, vurderer Per Grønborg: at fastholde den
opnåede forbedring af driften og at få en afklaring på ejer-

situationen:

- Skal man fortsætte med at have en gensidigt baseret ejer-
struktur, eller skal man gå børsvejen? I forhold til for nogle år
siden er det i hvert fald ikke længere

   
   
   
   

behovet for ekstra kapital, der
vejer tungest i spørgsmålet
omen mulig børsnotering,
vurderer Per Grønborg.

  

63

Ledelsens beretning Investeringsvirksomhed

Investeringsvirksomhed

TrygVestas samlede afkast på investeringer i 2004 før overførsel

til forsikringsteknisk rente og før andre finansielle indtægter
og omkostninger udgjorde 1.244 mio..DKK svarende til 4,7
procent. Afkastet er påvirket af et positivt afkast på både
obligationer, aktier og ejendomme.

 

 

 

 

 

Resultat Aktiver ultimo

Mio.DKK 2004 2003 2004 2003
Danmark 797 902 16.248 12.492
Norge 396 677 12.563 10.497
Tryg-Baltica International 23 28 0 581
Polen 24 18 0 369
Estland 0 1 0 30
Trygvesta AfS 4 0 109 150
lalt 1.244 1,626 28.920 24.119
Andre finansielle indtægter og omkostninger -52 -208

Investeringsvirksomhed i alt 1,192 1.418

Overført til forsikringsteknisk rente -675 -733

Resultat af investeringsvirksomhed 517 685

Ophørte aktiviteter -11 -10 745 878

 

64

Aktivallokering

TrygVesta har gennem hele året fastholdt en høj andel af værdi- Nettoinvesteringerne udgjorde cirka 5,6 mia..DKK i 2004.
papirerne i obligationer med høj likviditet af hensyn til sikkerheden De solgte aktiviteter Tryg-Baltica International og Tryg Polska
og kreditvurderingen. Gennem 2004 voksede aktiebeholdningen reducerer isoleret set balancen med cirka 900 mio..DKK.

med 820 mio. DKK som følge af nettoinvesteringer, frasalg af
virksomheder og stigende aktiekurser. Det har ikke givet an-
ledning til væsentlige forskydninger i aktivfordelingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktivfordeling
2004 2003
Mio. DKK %  Mio.DKK %
Aktier 3.161 10,9 2.341 9,7
Obligationer, m.v. 23.759 82,2 19.769 82,0
Ejendomme 2.000 6,9 2.009 8,3
I alt 28.920 100,0 24.119 100,0
Investeringsaktiver, 31. december 2004

Obligationer Ejen- Afkast Afkast Investeringer
Mio. DKK Aktier mv. domme Valt (nom.) (%) (netto)
Danmark 2,557 12,373 1,318 16.248 797 5,7 3.520
Norge 590 11.291 682 12,563 396 3,5 1.836
Tryg-Baltica International 0 0 0 0 23 3,3 206
Polen 0 Q 0 0 24 6,4 51
Tryg Vesta A/S 14 95 0 109 4 -40
l alt 3,161 23.759 2.000 28.920 1.244 4,7 5,573
Andre finansielle indtægter
og omkostninger -52
l alt 1,192
Ophørte aktiviteter 0 745 0 745 27 3,4 -110
Afkast (nom.) 406 692 146 1.244
Afkast (%) 15,9 3,2 7,8 4,7

65

Ledelsens beretning Investeringsvirksomhed

 

Obligationer 2004 2003

Mio. DKK %  Mio.DKK %
Danske obligationer 11.886 50,0 9,762 49,4
Norske obligationer og pengemarked 10.371 43,7 8.473 42,8
Andre obligationer 1.502 6,3 1.534 7,8

 

lalt

23.759 100,0 19.769 100,0

 

Obligationer

Afkastet for den samlede obligationsportefølje i TrygVesta in-
klusive likvider var på 692 mio. DKK svarende til 3,2 procent
for hele 2004, mens afkastet på obligationsbeholdningen i de
danske selskaber var på 3,5 procent, og afkastet i Vesta var på
2,6 procent. Til sammenligning gav et dansk statsobligations-
indeks med en restløbetid på 1-3 år et afkast på 3,2 procent i
2004.

96 procent af TrygVestas obligationsinvesteringer - eller 22,9
mia. DKK - er placeret i danske realkreditobligationer, det nor-
ske pengemarked og statsobligationer. Den øvrige del er inve-
steret i andre kreditobligationer primært med kreditkvalitet
svarende til investment grade. High yield- og emerging mar-
kets-obligationer udgør under 1 procent af den samlede be-
holdning.

Den optionsjusterede varighed inklusive likvider for hele kon-
cernens obligationsbeholdning var pr. 31. december 2004 på
1,3 år mod 1,8 år pr. 31. december 2003. Den korte varighed
skyldes blandt andet den store vægt på pengemarkedet i
Vesta samt en forventning om højere renter i løbet af året,

66

Ejendomme

Investeringsresultatet af ejendomme udgjorde 146 mio. DKK,
hvilket svarer til at samlet afkast på 7,8 procent. Koncernen
har i 2004 solgt for 50 mio. DKK ejendomme. Ultimo 2004 var
udlejningsprocenten på 95,6 procent mod 95,5 procent ul-
timo 2003.

Porteføljen er veldiversificeret og består af bygninger af høj

kvalitet, typisk ejendomme centralt beliggende i større byer i
Danmark og Norge. Porteføljen indeholder primært kontorer-
hverv, men også en mindre andel andet erhverv og boligejen-

domme,

 

 

 

Aktier, geografisk fordeling 2004 2003

Mio.DKK % Mio.DKK %
Danmark 419 13,3 418 17,9
Norge 200 6,3 162 6,9
Andre europæiske 1.223 38,7 831 35,5
Nordamerika 1.197 37,8 877 37,5
Andet 122 3,9 53 2,2
I alt 3,161 100,0 2.341 100,0

Aktier

TrygVestas børsnoterede aktieportefølje er i høj grad diversifi-
ceret. Dels er andelen af indenlandske børsnoterede aktier i
Danmark og Norge meget lav: 31. december 2004 udgjorde de
cirka 15 procent af den børsnoterede aktiebeholdning. Dels er
de udenfandske aktiemandater placeret i porteføljer med lav
"tracking error” — det vil sige, at porteføljeafkastet forventes
meget tæt på benchmarkafkastet. TrygVesta vil fortsat have
en diversificeret international aktieportefølje for at reducere
risikoen på enkeltmarkeder og enkeltvirksomheder. I både
Danmark og Norge fylder de fem største virksomheder cirka
55 procent af indekset, mens de fem største poster i Tryg-
Vestas samlede aktiebeholdning udgør 9,3 procent.

Regnskabsårets samlede investeringsresultat på aktier ud-
gjorde 406 mio. DKK, hvilket svarer til et afkast på 15,9 pro-
cent. Det gode afkast var båret af fornuftige afkast på de store
internationale aktiemarkeder og ekstraordinært store afkast
på det danske og norske aktiemarked. Danske aktier gav et af-
kast på 22,5 procent, mens norske aktier gav et afkast på ikke
mindre end 39,2 procent. Til sammenligning gav det danske
KBX-indeks 23,2 procent og det norske OSEBX indeks 38,5
procent. Udenlandske aktier i øvrigt gav 14,3 procent i afkast.
MSCI Europa henholdsvis USA gav til sammenligning et afkast
på 12,2 procent henholdsvis 10,1 procent. Unoterede aktier
udgør ved udgangen af 2004 i alt 159 mio. DKK, og beholdningen
søges løbende nedbragt.

67

 

Regnskab Ledelsespåtegning

Ledelsespåtegning

Bestyrelsen og direktionen har dags dato behandlet og bestyrelsen har godkendt årsrapporten for 2004 for TrygVesta A/S og
TrygVesta-koncernen. |

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Lov om forsikringsvirksomhed samt Finanstilsynets bekendtgørelser. Vi anser den
valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets
aktiver og passiver, finansielle stilling og resultatet samt koncernens pengestrømme.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Ballerup, den 1. marts 2005

CE SÅS

Stine Bosse Morten Hiibbe d

Erik Gjel

 
   

 

Bestyrelse

|. ÆT
Mikael Olufsen Mogens Jafobsen CJÅR

   

Per Skov
formand næstformand næstformand
nR. Frederiksen rn Hesselholt

 
        

Åen Un Sd CO
åkon ]. Huseklepp Jens Lyngbo 7 >

(medarbejderrepræsentant)

(

medarbejderrepræsentant)

DIN fnHGR) 2 Ku den 7. april 2005

Birthe Petersen iels Erik Schultz-Petersen

Dirigent: m 2
medarbejderrepræsentant <
| ) P ) Ex TEE

Eva Christensen

KE KT Godkendt på Selskabets generalforsamling
K

70

Regnskab Intern revisionspåtegning

Intern revisionspåtegning

Vi har revideret årsrapporten for TrygVesta A/S for regnskabs-
året 2004, der aflægges efter Lov om forsikringsvirksomhed.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar
er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om
årsrapporten.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendt-
gørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksom-
heder og finansielle koncerner og efter danske revisions-
standarder, Under revisionen har vi ud fra væsentlighed og
risiko vurderet forretningsgange, den anvendte regnskabs-
praksis og foretagne skøn samt efterprøvet grundlaget for
beløb og øvrige oplysninger i årsrapporten. Det er vores
opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt

grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende bil-
lede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31, december 2004 samt af resultatet af
koncernens og moderselskabets aktiviteter og af koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 2004 i overensstemmelse
med Lov om forsikringsvirksomhed.

Supplerende oplysninger

Det fremgår af afsnittet Anvendt regnskabspraksis på side 73,
at årsrapporten indeholder proformatal for regnskabsårene
2000, 2001 og 2002 for koncernen. TrygVesta-koncernen er
etableret den 28. juni 2002 gennem apportindskud af Nordea
AB koncernens skadeforsikringsaktiviteter i TrygVesta A/S.

Proformatallene repræsenterer således en periode, hvor kon-
cernen ikke eksisterede som en juridisk enhed. Vi henviser til
ledelsens beskrivelse af grundlaget for opgørelsen af profor-

matallene.

Vi er enige med ledelsens omtale af proformatallene og her-
under i, at tallene tilfører regnskabet øget informationsværdi

vedrørende den forsikringsmæssige drift.

Ballerup, den 1, marts 2005

N

Gert Stubkjær
Revisionschef

71

Regnskab Revisionspåtegning

Revisionspåtegning

Til aktionæren i TrygVesta AfS
Vi har revideret årsrapporten for TrygVesta A/S for regnskabs-
året 2004, der aflægges efter Lov om forsikringsvirksomhed.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vores ansvar
er på grundlag af vores revision at udtrykke en konklusion om

årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelæg-
ger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af
sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejl-
information. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af
information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb
og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til
den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige
skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede
præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at den
udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vores

konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Deloitte

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

le ie ler Olsen )

Statsautoriseret revisor

bo
sr

Thomas Elsborg Jerisen

Statsautoriseret revisor

72

 
 
   

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2004 samt af resultatet af
koncernens og moderselskabets aktiviteter og koncernens
pengestrømme for regnskabsåret 2004 i overensstemmelse

med Lov om forsikringsvirksomhed.

Supplerende oplysninger

Det fremgår af afsnittet Anvendt regnskabspraksis på side 73,
at årsrapporten indeholder proformatal for regnskabsårene
2000, 2001 og 2002 for koncernen. TrygVesta-koncernen er
etableret den 28. juni 2002 gennem apportindskud af Nordea
AB koncernens skadeforsikringsaktiviteter i TrygVesta A/S.

Proformatallene repræsenterer således en periode, hvor kon-
cernen ikke eksisterede som en juridisk enhed. Vi henviser til
ledelsens beskrivelse af grundlaget for opgørelsen af profor-

matallene.
Vier enige med ledelsens omtale af proformatallene og her-
under i, at tallene tilfører regnskabet øget informationsværdi

vedrørende den forsikringsmæssige drift.

København, den 1. marts 2005

Grant Thornton
Ramos Resonans?

Christian Fibåstrup

Statsautoriseret revisor

Regnskab Anvendt regnskabspraksis

Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Koncernregnskabet og årsrapporten for TrygVesta A/S er udar-
bejdet i overensstemmelse med Lov om forsikringsvirksomhed
samt Finanstilsynets bekendtgørelser om forsikringsselskabers
koncernregnskaber samt skadeforsikringsselskabers årsregn-
skaber.

Moøderselskabet TrygVesta A/S er principielt omfattet af Års-
regnskabslovens bestemmelser. Da moderselskabets formål er
at eje dattervirksomheder, hvis aktivitet fortrinsvis er forsik-
ringsvirksomhed, er moderselskabets regnskab aflagt efter
Lov om forsikringsvirksomhed, som er gældende for koncern-
regnskabet.

Anvendt regnskabspraksis er bortset fra nedennævnte forhold
uændret i forhold til sidste år.

TrygVesta har valgt at præsentere ophørte aktiviteter i hen-
hold til IFRS 5 i årsrapporten for 2004. Hovedindholdet i IFRS 5
er, at ophørte aktiviteter vises som en særskilt post i resultat-
opgørelsen, som suppleres med en regnskabsnote med oplys-
ninger om de ophørte aktiviteter. Balanceposterne vedrørende
de ophørte aktiviteter indregnes uændret i de respektive poster.
Sammenligningstallene inklusive femårsoversigten er tilrettet

i overensstemmelse hermed.

Under ophørte aktiviteter i resultatopgørelsen indgår resultat
efter skat af TrygVestas afviklingsforretning. Afviklingsforret-
ningen omfatter den 100 procent ejede dattervirksomhed
Chevanstell Ltd. UK samt gammel afløbsforretning i Tryg
Forsikring A/S.

Ovennævnte ændring i anvendt regnskabspraksis påvirker ikke
årets resultat og egenkapitalen. Combined ratio f.e.r. i 2004
og 2003 er forbedret med henholdsvis 0,6 og 1,9 point.

Der er i forhold til sidste år foretaget mindre reklassifikationer i
resultatopgørelse og balance, Disse reklassifikationer har in-
gen effekt på resultat og egenkapital.

Proforma sammenligningstal

Ledelsesberetningen, hoved- og nøgletalsoversigten, inde-
holder proforma sammenligningstal for årene 2000, 2001 og
2002 forud for stiftelsen af TrygVesta A/S pr. 28. januar 2002
og selskabets efterfølgende erhvervelse af skadeforsikrings-
aktiviteten fra Nordea AB pr. 28. juni 2002.

Det er i ovennævnte dele af årsrapporten markeret, hvor der
er tale om proforma sammenligningstal. Medtagelsen af pro-
forma sammenligningstallene i årsrapporten er sket ud fra et
ønske om at øge årsrapportens informationsværdi vedrørende
den forsikringstekniske drift i de skadeforsikringsselskaber,
som indgår i TrygVesta uanset, hvorledes ejerskabet til disse
selskaber tidligere har været.

Proforma sammenligningstallene er fremkommet ved konsoli-
dering af de selskaber, der indgik i koncernen pr. 31. december
2003.

Til brug for vurdering af proforma sammenligningstallene skal
følgende bemærkes:

Tryg Forsikring A/S og Vesta Forsikring AS indgår i proforma-
tallene eksklusive disse selskabers liv- og pensionsforsikrings-
aktiviteter, som blev drevet i fuldt ejede datterselskaber.

Forsikringsporteføljer, som er erhvervet fra andre selskaber,
eksempelvis Zurichs danske og norske skadeforsikringsporte-
følje, indgår fra det tidspunkt, hvor porteføljen blev erhvervet.

Tryg Ejendomme I A/S, som blev afhændet den 31. december
2003, indgår i proformatallene for hele perioden.

Tryg-Baltica Forsikring, internationalt forsikringsselskab A/S
indgår i proformatallene for hele perioden frem til afhændel-
sesdagen den 6. oktober 2004.

Tryg Polska SA og Nordicum Kindlustuse Eesti AS indgår fra det
tidspunkt, hvor selskaberne blev erhvervet af henholdsvis Tryg
Forsikring A/S og Nordea koncernen og frem til afhændelses-
dagen henholdsvis den 1. december og 17. december 2004.

73

Regnskab Anvendt regnskabspraksis

i tilfælde, hvor anvendt regnskabspraksis er ændret i perioden,
er der ved konsolideringen af de enkelte selskaber i størst mu-
lig omfang foretaget tilretning af sammenligningstallene til
den gældende regnskabspraksis. Disse tilretninger har alene
en mindre beløbsmæssig indvirkning på proformatallene.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter TrygVesta A/S (modervirksom-
heden) og de virksomheder (tilknyttede virksomheder),
som kontrolleres af modervirksomheden, jævnfør afsnittet
Koncernoversigten. Kontrol opnås ved, at modervirksomhe-
den enten direkte eller indirekte ejer mere end 50 procent af
stemmerettighederne eller på anden måde kan udøve eller
rent faktisk udøver bestemmende indflydelse.

Minoritetsinteresser

Minoritetsinteressers forholdsmæssige andel af de konsolide-
rede dattervirksomheders resultat og egenkapital opføres
særskilt ved opgørelse af koncernresultat og koncernegen-
kapital.

Konsolideringsprincipper

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for
modervirksomheden og dens dattervirksomheder. Udarbej-
delse af koncernregnskabet sker ved sammenlægning af regn-
skabsposter af ensartet karakter.

Virksomheder, der aflægger regnskaber efter anden lovgiv-
ning, omarbejdes i overensstemmelse med den regnskabs-
praksis, der er gældende for koncernen, medmindre resultatet
af omarbejdelsen er uvæsentlig i forhold til det retvisende
billede.

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne
indtægter og omkostninger, interne mellemværender og ud-
bytter samt fortjeneste og tab ved dispositioner mellem de
konsoliderede virksomheder.

74

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med modersel-
skabets forholdsmæssige andel af virksomhedernes regn-
skabsmæssige egenkapital pr. 31. december.

Ved erhvervelse af virksomheder opgøres goodwill på anskaf-
felsestidspunktet som forskellen mellem anskaffelsessummen
og andelen i den erhvervede virksomheds egenkapital opgjort
efter TrygVesta A/S” koncernregnskabspraksis. Et eventuelt
forskelsbeløb (goodwill) indregnes under regnskabsposten
"Immaterielle aktiver” og afskrives lineært over forventet
brugstid.

Nyerhvervede eller afhændede dattervirksomheder indregnes
i koncernregnskabet med resultaterne for perioden efter er-
hvervelsen henholdsvis før afhændelsen.

Ved afhændelse af dattervirksomheder bliver en eventuel op-
gjort avance eller tab indregnet i resultatopgørelsen under
regnskabsposten "Kursgevinster eller - tab på investerings-

aktiver”,

Udenlandsk valuta

Resultater for udenlandske dattervirksomheder fremkommer
efter omregning af resultatopgørelsens poster til kvartalernes
gennemsnitskurser. I indenlandske virksomheder er indtægter
og udgifter i udenlandsk valuta omregnet til transaktions-
dagens kurs. Balanceposter i udenlandsk valuta måles til dan-
ske kroner efter valutakurserne ved årets slutning.

Alle valutakursgevinster og -tab indregnes i resultatopgørel-
sen under regnskabsposten "Valutakursrequlering”.

Koncerninterne transaktioner
Koncerninterne ydelser afregnes på omkostningsdækkende

basis eller på markedsbaserede vilkår.

Koncerninterne handler med værdipapirer og andre investe-
ringsaktiver afregnes til markedsværdier.

Resultatopgørelse

Præmieindtægter og erstatningsudgifter indeholder skade-
forsikring samt simple dødsfaldsdækninger (Gruppelivi
Norge) relateret til skadeforsikringsprodukter, der tegnes af
skadeforsikringsselskaber.

Præmier

Præmieindtægter består af årets forfaldne bruttopræmier, re-
guleret for afgivne genforsikringspræmier og forskydning i
præmiehensættelser, svarende til en periodisering efter forsik-
ringernes risikoperiode.

Forsikringsteknisk rente

Forsikringsteknisk rente er opgjort som et beregnet renteaf-
kast af de gennemsnitlige forsikringsmæssige hensættelser.
Som rentesats anvendes en rente svarende til den offentlig-
gjorte effektive gennemsnitsobligationsrente før beskatning
af samtlige obligationer med restløbetid på under tre år.

Erstatningsudgifter

Erstatningsudgifter indeholder årets betalte erstatninger, re-
guleret for ændring i erstatningshensættelser med fradrag af
genforsikringsandel. Beløb til dækning af udgifter til bekæm-
pelse, begrænsning, besigtigelse og vurdering af skader er in-
deholdt iregnskabsposten. Endvidere indgår afløbsresultat
vedrørende tidligere år. Den del af forøgelsen af de forsikrings-
mæssige hensættelser, der kan henføres til diskontering, er
overført til forsikringsteknisk rente.

Bonus og præmierabatter

Bonus og præmierabatter vedrører forventede og tilbage-
betalte præmiebeløb, hvor størrelsen af tilbagebetalingen er
afhængig af skadeforløbet, og hvor kriterierne for udbetaling
er fastlagt forud for regnskabsårets begyndelse eller ved for-

sikringens tegning.

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

Forsikringsmæssige driftsomkostninger omfatter erhvervel-
ses- og administrationsomkostninger med fradrag af mod-
tagne genforsikringsprovisioner. Omkostninger til erhvervelse
og fornyelse af forsikringsbestanden indregnes på tegnings-
tidspunktet. Administrationsomkostninger periodiseres, så de

omfatter regnskabsåret.

Afskrivninger foretages lineært over 3 til 5 år. Småanskaffelser
under 100.000 DKK indregnes fuldt ud i anskaffelsesåret bort-
set fra aktiver, der erhverves som en del af et samlet projekt.
Finansielt leasede edb-anlæg indregnes og afskrives, som om
de er købt af selskabet.

Omkostninger er i brancheregnskabet og mellem erhvervel-
ses- og administrationsomkostninger fordelt på basis af esti-
meret tidsforbrug eller vurderet omkostningsbelastning.

Overtagen reassurance

De i resultatopgørelsen indeholdte præmier, erstatninger og
provisioner vedrørende overtagen reassuranceforretning er
som hovedregel opgjort på estimeret og vurderet basis og pe-
riodiseret i forhold til kontrakternes forfald. Provisioner, der
vedrører præmiehensættelserne, er optaget under periode-

afgrænsningsposter.

Investeringsvirksomhed

Indtægter fra tilknyttede virksomheder indeholder modersel-
skabets andel af dattervirksomhedernes ordinære driftsresul-
tat før skat. Skat vedrørende tilknyttede virksomheder indgår
under regnskabsposten "Skat”. Valutakursforskelle ved om-
regning af udenlandske dattervirksomheders indre værdi
primo året indregnes i regnskabsposten "Valutakursregulering”.

Indtægter fra associerede virksomheder indeholder modersel-
skabets andel af associerede virksomheders ordinære drifts-

resultat.

Indtægter af grunde og bygninger opgjort før værdiregulering
omfatter resultat af ejendomsdrift. I resultatet fragår udgifter
til ejendomsadministration.

Renter og udbytter med videre indeholder regnskabsårets ind-
tjente renter, modtagne udbytter med videre. Endvidere ind-
går udtræksgevinster og -tab på værdipapirer.

Realiserede og urealiserede kursgevinster og - tab på investe-

ringsaktiver herunder værdiregulering af grunde og bygninger

indregnes i resultatopgørelsen.

75

Regnskab Anvendt regnskabspraksis

Realiserede og urealiserede gevinster og tab på afledte finan-
sielle instrumenter indregnes ligeledes i resultatopgørelsen.

Administrationsomkostninger i forbindelse med investerings-
virksomhed indeholder omkostninger forbundet med forvalt-
ning af investeringsaktiver. Kurtage og provision indgår i inve-

steringsaktivernes købs- og salgspris.

Andre ordinære poster

Andre poster omfatter moderselskabets administrationsom-
kostninger samt indtægter og udgifter, der fremkommer i for-
bindelse med salg af produkter for Nordea Liv og Pension.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster omfatter beløb, der efter deres karakter
er usædvanlige for virksomheden og adskiller sig klart fra den
ordinære drift.

Skat

Regnskabsposten "Skat” indeholder årets beregnede danske
og udenlandske selskabsskatter samt ændring i udskudt skat
eller skatteaktiv. Skat af årets resultat er beregnet med ud-
gangspunkt i årets resultat før skat korrigeret for ikke skatte-
pligtige indtægter og omkostninger. Skat vedrørende ophørte
aktiviteter indgår under regnskabsposten "Ophørte aktiviteter”.

TrygVesta A/S er sambeskattet med Tryg i Danmark smba og
hovedparten af dets dattervirksomheder. Skat vedrørende den
sambeskattede indkomst indregnes forholdsmæssigt i de dan-
ske sambeskattede selskaber i forhold til selskabernes over-
skud. Ændring i udskudte skatter eller udskudte skatteaktiver
indregnes i de selskaber, der har forpligtelsen eller fordringen.

Ophørte aktiviteter

Ophørte aktiviteter indeholder moderselskabets andel af
resultat efter skat af TrygVestas afviklingsforretning. Afvik-
lingsforretningen omfatter resultat i den 100 procent ejede
dattervirksomhed Chevanstell Ltd. UK samt gammel afløbs-
forretning i Tryg Forsikring A/S.

76

Balance

Immaterielle aktiver

Udviklingsomkostninger og aktiveret software måles til kost-
prisen med fradrag af foretagne afskrivninger. Afskrivningerne
foretages lineært over fire år fra ibrugtagningstidspunktet.

Goodwill erhvervet efter 1, januar 2003 måles som forskelsbe-
løbet på erhvervelsestidspunktet mellem kostprisen og ande-
len af den erhvervede virksomheds egenkapital opgjort efter
Trygvesta A/S” koncernregnskabspraksis. Goodwill afskrives
lineært over forventet brugstid.

Investeringsaktiver

Grunde og bygninger

Grunde og bygninger måles til markedsværdi i henhold til
Finanstilsynets retningslinjer. Retningslinjerne indebærer, at
markedsværdien af koncernens grunde og bygninger fastsæt-
tes med udgangspunkt i en systematisk årlig vurdering af hver
enkelt ejendom ud fra forventede fremtidige driftsafkast og et
forrentningskrav til den enkelte ejendom.

Nybyggeri og igangværende byggerier måles til anskaffelses-

værdien.

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

Kapitalandele i tilknyttede virksomheder måles til modersel-
skabets andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige

egenkapital pr, 31. december opgjort efter koncernens regn-
skabspraksis.

Kapitalandele i associerede virksomheder
Kapitalandele i associerede virksomheder måles til modersel-
skabets andel af associerede virksomhedernes regnskabsmæs-

sige egenkapital pr. 31. december.

Børsnoterede kapitalandele,

investeringsforeningsandele og obligationer med videre
Børsnoterede kapitalandele, investeringsforeningsandele og
obligationer med videre måles til de ved årets slutning seneste
noterede kurser. Unoterede kapitalandele og fast forrentede
udlån med videre måfes til en forsigtigt skønnet markedsværdi
ved årets slutning med udgangspunkt i virksomhedernes
senest foreliggende regnskaber.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles til markedsværdien ved
årets slutning. Afledte finansielle instrumenter anvendes i den
udstrækning, de gør det muligt at forvalte koncernens aktiver
og forpligtelser mere effektivt, således at koncernens risiko
reduceres eller kun forøges i mindre omfang.

Genforsikringsdepoter, tilgode

Depoter omfatter tilgodehavende beløb vedrørende overta-
gen genforsikring, tilbageholdt af modparterne i henhold til
genforsikringskontrakterne.

Tilgodehavender
Tilgodehavender måles til pålydende værdi med fradrag af
eventuel nedskrivning til imødegåelse af tab.

Andre aktiver

Driftsmidler

Driftsmidler måles til kostpris med fradrag af akkumulerede
afskrivninger. Afskrivningerne foretages lineært over de for-

ventede brugstider, som udgør tre til fem år.

Finansielt leasede edb-anlæg behandles, som om de er købt
af selskabet. Leasinggælden indgår under regnskabsposten
"Anden gæld”.

Skatteaktiv

Skatteaktiv omfatter udskudte nettoskatteaktiver opgjort som
30 procent af nutidsværdien af de midlertidige positive netto-
forskelle mellem skatte- og regnskabsmæssige værdier med
tillæg af skattemæssige underskud, i det omfang de forventes
modregnet i fremtidig positiv skattepligtig indkomst.

Periodeafgrænsningsposter

Andre periodeafgrænsningsposter omfatter forudbetalte om-
kostninger. Forudbetalte erhvervelsesomkostninger omfatter
hovedsageligt den del af provisionsudgifter til andre forsik-
ringsselskaber med flere, som vedrører præmiehensættelserne.

Udbytte
Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunkt-
et for vedtagelsen på generalforsamlingen. Udbytte som for-

ventes deklareret for året vises i overskudsdisponeringen.

Forsikringsmæssige hensættelser

Præmiehensættelser omfatter den del af de præmiebeløb og
genforsikringspræmier, der vedrører efterfølgende regn-
skabsår.

Erstatningshensættelser omfatter beløb til dækning af skader,
der er indtruffet før balancedagen, uanset om de er anmeldt.
Erstatningshensættelser er opgjort på grundlag af oplysninger
om skadernes størrelse med tillæg af et erfaringsmæssigt fast-
sat beløb til dækning af indtrufne, men endnu ikke anmeldte
skader. Hensættelserne indeholder direkte omkostninger til
bekæmpelse, begrænsning, besigtigelse og vurdering af
skaderne, Hensættelser med lang afviklingstid, opgjort efter
statistiske metoder, diskonteres.

77

Regnskab Anvendt regnskabspraksis

Hensættelser for løbende ydelser vedrører lovpligtig arbejds-
skadeforsikring i Danmark, der afvikles ved løbende udbe-
talinger. Hensættelserne er opgjort efter fastrentemetoden til
nutidsværdi ved tilbagediskontering af de forventede frem-
tidige udbetalinger.

Hensættelser til bonus og præmierabatter er beløb, der for-
ventes betalt til forsikringstagerne under hensyntagen til
skadeforløbet i regnskabsåret.

Udjævningshensættelser omfatter beløb, der indregnes til ud-
jævning af fremtidige erstatningsudgifter for egen regning på

områder, der erfaringsmæssigt viser udsving.

I kredit- og kautionsforsikring opgøres udjævningshensættel-
ser efter regler fastsat af Finanstilsynet i Danmark. For arbejds-
skadeforsikring i Danmark er udjævningshensættelser bereg-
net som forskellen mellem de forsikringsmæssige hensættel-
ser, opgjort med en grundlagsrente på 2,00 procent og 2,75
procent. Udjævningshensættelser omfatter endvidere den lov-
pligtige naturskadefond i Vesta Forsikring AS, Norge. Reglerne
for etablering og anvendelse af disse udjævningshensættelser

er fastlagt af de enkelte landes tilsynsmyndigheder.

Andre forsikringsmæssige hensættelser vedrører hensættelser
for ikke afløben risiko, Hensættelsen omfatter beløb, der, ud-
over præmiehensættelserne og fremtidige præmierater, er
nødvendige for at dække fremtidige, forventede omkost-
ninger og erstatningsudgifter på endnu ikke indtrufne skader
inden for forsikringernes dækningsperiode.

Hensættelser til andre risici og omkostninger

Hensættelser til andre risici og omkostninger omfatter beløb,
der har til hensigt at dække forpligtelser eller omkostninger,
som kan henføres til dette eller tidligere regnskabsår, og som
på balancetidspunktet er sandsynlige eller sikre, men er uvisse
med hensyn til deres størrelse eller tidspunktet for deres
afholdelse.

78

Forpligtelsen vedrørende pensionsordningen i Vesta Forsikring
AS, som er en tilsagnsordning, er værdiansat til skønnet mar-
kedsværdi ved anvendelse af norske forudsætninger om den
langsigtede realøkonomi samt forudsætninger om pension og
dødelighed.

Hensættelser til skatter omfatter udskudte nettoskattebeløb
opgjort som 30 procent af nutidsværdien af de midlertidige
positive nettoforskelle mellem regnskabs- og skattemæssige
værdier, med fradrag af skattemæssige underskud i det om-
fang, de forventes modregnet i fremtidig positiv skattepligtig
indkomst.

Der afsættes ikke udskudt skat af ubeskattede sikkerheds-
fonde. Det forventes ikke, at den fremtidige udvikling i de for-
sikringsmæssige hensættelser vil udløse beskatning af sikker-
hedsfondene. De ubeskattede sikkerhedsfonde med videre er
oplysti en note til egenkapitalen.

Genforsikringsdepoter, gæld

Depoter omfatter skyldige beløb vedrørende overtagen
genforsikring, tilbageholdt i henhold til genforsikrings-
kontrakterne.

Gæld
Gæld måles som hovedregel til pålydende værdi.

Pengestrømsopgørelse
Den anvendte metode er den direkte metode med udgangs-
punkt i præmierne.

Pengestrømsopgørelsen viser årets faktiske ind- og udbe-
talinger fordelt på likviditet fremskaffet fra virksomhedens
drift og likviditetsændringer som følge af køb og salg af inve-
steringsaktiver samt finansieringsaktiviteter. I posten
"Likvider” indeholdes kassebeholdninger og anfordrings-
tilgodehavender.

Regnskab Nye regnskabsregier fra 2005

Nye regnskabsregler fra 2005

TrygVesta har i 2004 gennemført en proces med henblik på fra
1. januar 2005 at følge de internationale regnskabsstandarder
(IFRS).

Fra 2005 skal alle børsnoterede selskaber i EU aflægge kon-
cernregnskab i overensstemmelse med IFRS-standarder (IAS-
standarder). Den finansielle sektor i Danmark har hidtil skullet
følge et særligt regelsæt udarbejdet af Finanstilsynet.

Baggrunden for at aflægge regnskab efter IFRS er et ønske om
at medvirke til større gennemsigtighed i markedet: hovedpar-
ten af Trygvestas konkurrenter er børsnoterede selskaber og
skal derfor aflægge regnskab efter IFRS. TrygVesta har des-
uden et ønske om, at ratingbureauer, banker og øvrige interes-
sentgrupper ligestiller koncernen med øvrige internationale

finansielle virksomheder.

For at komme EU's krav til børsnoterede selskabers regnskabs-
aflæggelse i møde udsendte Finanstilsynet i 2004 nye regn-
skabsregler for de finansielle virksomheder i Danmark — for-
enelige med IFRS.

Regelsættet fra Finanstilsynet begrænser en række af valgmu-
lighederne under IFRS. Desuden er oplysningskravene mindre
omfattende, og enkelte områder i regelsættet er ikke IFRS-for-
enelige. På få områder går bekendtgørelsen dog længere end
IFRS's nuværende fase 1.

Dele af regelsættet foreligger stadiq i udkast, og ændringer
kan forventes indtil udgangen af 2005. Endvidere er der fortsat
usikkerhed forbundet med fortolkning af enkelte allerede ud-

sendte standarder.

TrygVesta har således besluttet at give de ekstra oplysninger,
som er påkrævet i IFRS, hvilket vil højne detaljeringsniveauet
vedrørende udvalgte poster.

Den manglende IFRS-forenelighed vedrører navnlig opstilling
af resultatopgørelse og balancen, hvor TrygVesta indtil videre
har valgt at følge Finanstilsynets bekendtgørelse.

Ved overgangen til IFRS vil den nuværende regnskabspraksis
blive ændret på en række områder, dels hvad angår indregning
og måling, dels hvad angår præsentation i års- og delårsrapporter.

Egenkapitalafstemning

Nedenfor er udarbejdet en opgørelse af åbningsbalance for
egenkapitalen pr. 1. januar 2005 opgjort efter de IFRS-stan-
darder, der er vedtaget pr. 31. december 2004.

 

 

Mia. DKK
Egenkapital 31. december 2004 6,1
Udjævningshensættelser inkl. naturskadepoo! 1,4
Erstatningshensættelser
Diskontering 0,7
Skadebehandlingsomkostninger -0,4
Pensionsforpligtelser -0,3
Udbytte 0,7
Andre forhold, herunder personaleydelser etc. -0,2
Skat af IFRS-ændringer inkl. sikkerhedsafsætninger -1,1
Egenkapital 1. januar 2005 6,9

 

79

Regnskab Nye regnskabsregler for 2005

Kommentarer til egenkapitalafstemningen:

Udjævningshensættelser

Udjævningshensættelser har hidtil omfattet beløb til udjæv-

ning af fremtidige erstatningsudgifter for egen regning på

områder, hvor disse erfaringsmæssigt viser udsving. I Tryg-

Vesta omfatter udjævningshensættelsen

« naturskadepool i Norge

+ udjævningshensættelser vedrørende kredit- og kautions-
forretning opgjort efter nærmere regler fastsat af Finans-
tilsynet

+ forskel mellem de forsikringsmæssige hensættelser inden
for arbejdsskade i Danmark opgjort med en grundlagsrente
på henholdsvis 2,00 procent og 2,75 procent

+ storm-ogq storskadeudjævning.

I henhold til IFRS tillades udjævningshensættelser ikke, hvorfor
nuværende udjævningshensættelse opløses. Udjævningshen-
sættelsen vedrørende forskellen i grundlagsrenten overføres
til erstatningshensættelser, mens udjævningshensættelser
vedrørende naturskadepoolen, kredit og kaution og storm- og
storskadeudjævningshensættelse overføres til egenkapital
med fradrag af udskudt skat.

Erstatningshensættelser

Diskontering

Erstatningshensættelser for egen regning skal diskonteres,
hvis diskonteringen er af væsentlig størrelse. Diskonteringen

vil reducere erstatningshensættelsen.
I forvejen diskonteres hensættelser vedrørende arbejdsskade,
men herudover er det besluttet at diskontere samtlige erstat-

ningshensættelser.

Navnlig brancherne autoansvar, erhvervsansvar og ulykke har

størst effekt af diskonteringen.

80

Skadebehandlingsomkostninger

Erstatningshensættelserne skal fremover indeholde en hen-
sættelse til dækning af direkte og indirekte omkostninger i for-
bindelse med afviklingen af erstatningshensættelsen. Hidtil er
disse beløb blevet omkostningsført ved forbrug.

Pensionsforpligtelse

I TrygVestas regnskab har hidtil indgået en forpligtelse vedrø-
rende pensionsordningen i Vesta Forsikring AS. Ordningen er
en tilsagnsordning og er hidtil blevet målt til skønnet markeds-
værdi baseret på forudsætninger om den langsigtede realøko-
nomiske udvikling. I henhold til IFRS skal forpligtelsen nu op-
gøres til markedsværdi baseret på balancedagens gældende
økonomiske faktorer.

Udbytte
i henhold til IFRS fragår udbytte først egenkapitalen på udbe-
talingstidspunktet.

Personaleydelser

Der skal etableres hensættelser til langsigtede personaleydel-
ser som for eksempel jubilæumsgratiale og godtgørelse ved
pensionering. Disse er hidtil blevet omkostningsført ved beta-
ling.

Udskudt skat

I TrygvVesta-koncernens regnskab indgår ubeskattede sikker-
hedsafsætninger i Norge og i mindre omfang ubeskattede sik-
kerhedsfondshenlæggelser i Danmark, af hvilke der ikke hidtil
har været afsat udskudt skat.

Sikkerhedsafsætninger og sikkerhedsfonde vil alene komme til
beskatning, hvis hele eller dele af forsikringsbestanden over-
drages eller sælges.

Der er usikkerhed forbundet med vurderingen af, om der skal
afsættes udskudt skat heraf. Imidlertid har TrygVesta besluttet
at afsætte udskudt skat af såvel sikkerhedsafsætninger som
sikkerhedsfondshenlæggelser.

Ihenhold til IFRS må hensættelser til udskudt skat og skatteak-
tiver ikke opgøres på diskonteret basis. TrygVestas skatteaktiv
har hidtil i henhold til nuværende regnskabsregler været op-
gjort på diskonteret basis. Ved overgangen til IFRS vil skatte-
aktivet blive korrigeret for de indregnede diskonteringseffekter.

Direkte og indirekte skadebehandlings-

omkostninger overføres til erstatningsudgifter
Erstatningsudgifterne skal fremover også indeholde direkte og
indirekte skadebehandlingsomkostninger — i modsætning til
tidligere, hvor alene taksatoromkostninger var indeholdt.

Beregnet husleje af egne ejendomme

Beregnet leje af egne ejendomme, som anvendes i driften skal
ikke længere opgøres. TrygVesta ejer enkelte domiciler i Dan-
mark, som vedrører den decentrale organisation, og domicil-
ejendommen i Norge, og omkostningsprocenten vil derfor
fremover reduceres med den beregnede leje.

81

Regnskab Haved- ag nøgletal opdelt på geografiske områder

Hoved- og nøgletal opdelt på geografiske områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. kvt. 4. kvt.
Mio, DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Koncernen
Bruttopræmieindtægter 3.954 4.209 16.308 16.702 15.792 12.620 11.152
Forsikringsteknisk resultat 277 76 1.456 376 -558 105 -288
Resultat af investeringsvirksomhed 314 192 517 685 -170 4 711
Andre ordinære indtægter 41 31 121 115 127 121 122
Andre ordinære udgifter -48 -41 -147 -131 -173 -121 -122
Ordinært resultat før skat 584 258 1,947 1.045 -774 109 423
Nøgletal! f.e.r.
Erstatningsprocent f.e.r. 74,5 79,5 70,9 76,6 83,4 80,1 83,5
Omkostningsprocent f.e.r. 21,4 23,5 22,2 24,3 25,8 25,3 26,8
Combined ratio f.e.r. 95,9 103,0 93,1 100,9 109,2 105,4 110,3
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 72,0 75,4 67,5 71,5 78,1 77,5 87,9
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 3,4 4,9 5,0 6,8 5,5 2,6 -5,0
Skadeforløb 75,4 80,3 72,6 78,3 83,6 80,1 82,9
Omkostningsprocent brutto 21,0 22,2 21,2 22,4 23,6 24,3 25,9
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 96,4 102,5 93,8 100,7 107,2 104,4 108,8
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 3.762 4.420 4.411 4.316 4.264
Dansk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 2.128 2,104 8.570 8.242 7.411 6.467 6.197
Forsikringsteknisk resultat 69 134 790 443 -61 -49 -200
Resultat af investeringsvirksomhed 264 147 450 393 -128 49 607
Andre ordinære indtægter 26 17 76 71 78 92 95
Andre ordinære udgifter -23 -16 -71 -68 -74 -92 -95
Ordinært resultat før skat 336 282 1.245 839 -185 0 407
Nøgletal f.e,r.
Erstatningsprocent f.e.r. 84,1 717,4 74,3 75,4 83,3 82,6 83,9
Omkostningsprocent f.e.r. 17,1 21,4 19,4 21,2 22,2 24,2 26,6
Combined ratio f.e.r. 101,2 98,8 93,7 96,6 105,5 106,8 110,5
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 81,7 73,2 71,6 70,4 82,0 80,5 89,6
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 2,0 4,7 3,5 6,1 1,6 1,6 -5,7
Skadeforløb 83,7 77,9 75,1 76,5 83,6 82,1 83,9
Omkostningsprocent brutto 17,4 21,0 19,0 20,4 21,1 23,9 25,8
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 101,1 98,9 94,1 96,9 104,7 106,0 109,7
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 2.223 2.248 2.330 2.458 2.552

82

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. kvt. 4. kvt.
Mio.DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Norsk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 1,701 1.745 6.614 7.161 7.111 5,134 4,170
Føorsikringsteknisk resultat 227 38 722 41 -278 202 3
Resultat af investeringsvirksomhed 59 68 94 316 -55 -42 78
Andre ordinære indtægter 15 14 45 44 49 29 27
Andre ordinære udgifter -15 -13 -44 -42 -47 -29 -27
Ordinært resultat før skat 286 107 817 359 -331 160 81
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.e.r. 61,3 76,9 66,1 78,7 85,3 78,5 83,7
Omkostningsprocent f.e.r. 25,0 23,5 22,9 25,2 25,3 23,1 25,1
Combined ratio f.e.r. 86,3 100,4 89,0 103,9 110,6 101,6 108,8
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 59,1 73,1 62,7 72,9 75,8 76,1 86,6
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 6,0 5,1 6,9 7,8 9,2 3,1 -4,1
Skadeforløb 65,1 78,2 69,6 80,7 85,0 79,2 82,5
Omkostningsprocent brutto 23,4 22,1 21,2 22,4 22,6 22,0 24,4
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 88,5 100,3 90,8 103,1 107,6 101,2 106,9
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 1,454 1.460 1.374 1.272 1.141
Finsk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 28 19 97 61 21 2 -
Forsikringsteknisk resultat -8 -g -45 -48 -66 -29 -
Resultat af investeringsvirksomhed -1 0 -2 -1 -1 0 -
Ordinært resultat før skat -9 -g -47 -49 -67 -29 -
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.e.r. 63,2 70,4 68,6 78,2 104,3 91,1 -
Omkostningsprocent f.e.r. 71,0 81,0 80,0 103,8 389,2 1.795,1 -
Combined ratio f,e,r. 134,2 151,4 148,6 182,0 493,5 1,886,2 -
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 63,1 69,9 68,5 77,5 84,8 91,1 -
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 0,2 0,8 0,2 1,0 18,7 0,0 -
Skadeforløb 63,3 70,7 68,7 78,5 103,5 91,1
Omkostningsprocent brutto 70,9 80,3 79,8 102,8 316,3 1.795,1 -
Combined ratio efter udgifter til. genforsikring 134,2 151,0 148,5 181,3 419,8 1.886,2
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 51 42 35 14 -

83

Regnskab Hoved- og nøgletal opdelt på geografiske områder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4, kvt. 4. kvt.
Mio. DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
TBi
Bruttopræmieindtægter - 218 526 716 722 552 426
Forsikringsteknisk resultat - -61 17 -10 -112 -12 -55
Resultat af investeringsvirksomhed - -8 7 10 2 -1 0
Ordinært resultat før skat - -69 24 (9) -110 -13 -55
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.e,r. - 116,8 69,3 75,6 78,3 72,2 81,0
Omkostningsprocent f.e.r. - 22,8 30,4 30,2 42,0 38,0 34,5
Combined ratio f.e.r. - 139,6 99,7 105,8 120,3 110,2 115,5
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto - 115,0 60,6 72,9 70,7 71,0 90,1
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier - 0,8 9,0 4,9 9,8 5,8 7,5
Skadeforløb - 115,8 69,6 77,8 80,5 76,8 82,6
Omkostningspracent brutto - 21,3 30,1 27,5 37,6 26,8 31,1
Combined ratio efter udgifter til genforsikring - 137,1 99,7 105,3 118,1 103,6 113,7
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 0 30 32 28 28
Polsk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 98 118 473 491 496 462 361
Forsikringsteknisk resultat -9 -26 -26 -49 -28 -7 -36
Resultat af investeringsvirksomhed 0 -8 -3 4 32 -2 26
Ordinært resultat før skat -9 -34 -29 -45 4 -9 -10
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.e.r. 75,0 82,2 70,4 69,7 64,0 62,8 73,8
Omkostningsprocent f.e.r. 41,9 58,7 42,2 49,5 47,7 43,5 46,7
Combined ratio f.e.r. 116,9 140,9 112,6 119,2 111,7 106,3 120,5
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 85,1 75,3 69,8 65,2 61,2 59,4 70,7
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier -9,2 17,6 1,9 9,3 6,5 7,7 1,4
Skadeforløb 75,9 92,9 71,7 74,5 67,7 67,1 72,1
Omkostningsprocent brutto 39,6 36,0 38,8 38,3 39,8 36,9 39,9
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 115,5 128,9 110,5 112,8 107,5 104,0 112,0
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 0 523 495 489 494

84

 

 

 

 

 

 

4. kvt. 4. kvt.
Mio.DKK 2004 2003 2004 2003 2002 2001 2000
Estisk skadeforsikring
Bruttopræmieindtægter 7 10 36 39 41 - -
Forsikringsteknisk resultat -2 0 -2 -1 -13 - -
Resultat af investeringsvirksomhed 0 0 0 0 0 - -
Ordinært resultat før skat -2 0 -2 -1 -13 - -
Nøgletal f.e.r.
Erstatningsprocent f.er. 71,7 78,1 56,5 67,2 81,4 - -
Omkostningsprocent f.e.r. 74,7 40,6 49,2 38,9 55,1 - -
Combined ratio f.e.r. 146,4 118,7 105,7 106,1 136,5 - -
Nøgletal brutto
Erstatningsprocent brutto 67,3 79,7 54,0 73,2 90,8 - -
Afgiven forretning i procent i forhold til bruttopræmier 13,0 -1,0 12,6 -4,2 8,7 - -
Skadefarløb 80,3 78,7 66,6 69,0 82,1 - -
Omkostningsprocent brutto 45,9 37,3 37,0 36,4 51,3 - -
Combined ratio efter udgifter til genforsikring 126,2 116,0 103,6 105,4 133,4 - -
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 0 76 82 - -
TrygVesta A/S (moderselskab)
Resultat af investeringsvirksomhed
(eksklusive resultat af døtre) -8 -7 -29 -37 -20 - -
Andre ordinære udgifter -10 -12 -32 -22 -52 - -
Ordinært resultat før skat -18 -19 61 -59 -72 - -
Afviklingsforretning
Bruttopræmieindtægter -19 125 30 631 1.211 921 552
Forsikringsteknisk resultat 5 -107 -54 -246 -299 -17 -27
Resultat af investeringsvirksomhed -17 -9 -11 -10 -5 -4 15
Ordinært resultat før skat -12 -116 -65 -256 -304 -21 -12
Antal fuldtidsmedarbejdere ultimo perioden 34 41 63 55 49

85

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

 

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse
Mio.DKK 2004 2003
Note
Skadeforsikring
Præmieindtægter
Bruttopræmier 16.274 16.613
Afgivne genforsikringspræmier -1.697 -2.375
Ændring i bruttopræmiehensættelser 185 145
Ændring i genforsikringsandel af præmiehensættelser -86 -137
1. Præmieindtægter f.err. 14.676 14.246
2. Forsikringsteknisk rente f.err. 537 595
Erstatningsudgifter
Udbetalte bruttoerstatninger -9.493 -10.531
Modtaget genforsikringsdækning 929 1.716
Ændring i bruttoerstatningshensættelser -1.502 -1.424
Ændring i genforsikringsandel af erstatningshensættelser -205 -642
3. Erstatningsudgifter f.e.r. -10.271 -10.881
Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. -25 15
Bonus og præmierabatter -151 -56

 

Forsikringsmæssige driftsomkostninger

 

 

 

 

Erhvervelsesomkostninger -1.701 -1.936
Administrationsomkostninger -1.761 -1.809
Erhvervelses- og administrationsomkostninger -3.462 -3.745
Provisioner og gevinstandele fra genforsikringsselskaber 245 303
4. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r., i alt -3.217 -3.442
Ændring i udjævningshensættelser -93 -101
5. Forsikringsteknisk resultat 1.456 376

 

86

 

Resultatopgørelse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2004 2003
Note
Investeringsvirksomhed
Indtægter af investeringsaktiver
12. Indtægter fra associerede virksomheder 0 0
indtægter af grunde og bygninger 115 193
6 Renter og udbytter mv. 828 822
7. Realiserede gevinster på investeringsaktiver 143 176
Indtægter af investeringsaktiver, i alt 1.086 1.191
7 Urealiserede gevinster på investeringsaktiver 240 489
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver
Administrationsomkostninger i forbindelse med
investeringsvirksomhed -52 -53
Renteudgifter -74 -70
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, i alt -126 -123
Valutakursregulering -8 -139
Resultat af investeringsvirksomhed før overførsel
til forsikringsteknisk virksomhed 1.192 1.418
2. Forsikringsteknisk rente overført til
forsikringsvirksomhed -675 -733
Resultat af investeringsvirksomhed, i alt 517 685
4. Andre ordinære poster -26 -16
Resultat før skat 1.947 1.045
8 Skat -485 -87
Resultat af fortsættende aktiviteter 1.462 958
9 Resultat af ophørte aktiviteter -55 -217
Årets resultat 1.407 741
Minoritetsinteressers andel af resultatet 0 1
TrygVesta andel af årets resultat 1.407 742

 

87

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

Balance pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio.DKK 2004 2003
Note

Aktiver

10. Immaterielle aktiver 112 119
Investeringsaktiver

11. Grunde og bygninger 2.000 2.009
Investeringer i associerede virksomheder

12. Kapitalandele i associerede virksomheder 28 14
Investeringer i associerede virksomheder, i alt 28 14
Andre finansielle investeringsaktiver

13. Kapitalandele 3.104 2.309
Investeringsforeningsandele 246 18
Obligationer 23.951 19,968
Andre udlån 0 70
Indlån i kreditinstitutter 116 415

14. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 27.417 22.780
Genforsikringsdepoter 28 142
Investeringsaktiver, i alt 29.473 24.945
Tilgodehavender
Tilgodehavender i forbindelse med direkte forsikringsforretninger
Forsikringstagere 817 931
Forsikringsmæglere 119 350
Tilgodehavender i forbindelse med direkte
forsikringsforretninger, i alt 936 1.281
Tilgodehavender hos forsikringsselskaber 960 1,474
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 51
Andre tilgodehavender 708 1.788
Tilgodehavender, i alt 2.604 4.594
Andre aktiver
Driftsmidler 173 312
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender 490 558

15. Skatteaktiv 251 425
Øvrige 9 9
Andre aktiver, i alt 923 1.304
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavende renter samt optjent leje 383 262
Forudbetalte erhvervelsesomkostninger 0 41
Andre periodeafgrænsningsposter 58 72
Periodeafgrænsningsposter, i alt 441 375
Aktiver, i alt 33.553 31.337

 

88

Balance pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mic. DKK 2004 2003
Note

Passiver

16 Egenkapital
Aktiekapital 1.700 1.700
Overkurs ved emission 0 2.968
Overført overskud 4.417 692
Egenkapital, ialt 6.117 5.360
Minoritetsinteresser 0 4
Ansvarlig lånekapital 700 700
Forsikringsmæssige hensættelser
Præmiehensættelser
Bruttohensættelser 4.989 5.239
Genforsikringsandel -212 -393
Præmiehensættelser f.e.r. 4.777 4.846
Erstatningshensættelser

17 Bruttohensættelser 18.611 17.975
Genforsikringsandel -2.920 -3.087
Erstatningshensættelser f.e.r. 15.691 14,888
Hensættelser for løbende ydelser i arbejdsskadeforsikringer
Bruttohensættelser 1.267 1.159

18  Hensættelser for løbende ydelser f.e.r. 1.267 1.159
Hensættelse til bonus og præmierabatter f.e.r. 153 76

19. Udjævningshensættelser 1.530 1.424

20. Andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r. 49 82
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r., i alt 23.467 22.475
Hensættelser til andre risici og omkostninger
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 169 141

21. Andre hensættelser 0 179
Hensættelser til andre risici og omkostninger, i alt 169 320
Cæld
Gæld i forbindelse med direkte forsikring 367 391
Gæld i forbindelse med genforsikring 485 520
Gæld til kreditinstitutter 609 656
Gæld til tilknyttede virksomheder 37 0
Selskabsskat 95 Q
Anden gæld 607 647
Udbytte for regnskabsåret 650 50

22 Gæld, ialt 2.850 2.264
Periodeafgrænsningsposter 250 214
Passiver, i alt 33.553 31.337

23. Kapitaldækning

24. Terminsforretninger mv.

25 Eventualforpligtelser

26  Koncerninterne transaktioner 89

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Pengestrømsopgørelse

Mio. DKK 2004 2003
Pengestrømme fra driften

Præmier 17.076 16.804
Erstatninger -9,513 -10.423
Afgiven forretning -708 -582
Omkostninger -3.121 -3.223
Ændring i anden gæld og andre tilgodehavender 1.518 -320
Pengestrømme fra forsikringsvirksomhed 5.252 2.256
Renter og udbytter mv. 792 1.346
Skatter ag afgifter -611 -256
Andre ordinære poster -26 -16
Pengestrømme fra driften, i alt 5,407 3.330
Investeringer

Køb/salg af ejendomme (netto) 69 22
Køb/salg af kapitalandele og investeringsforeningsandele (netto) -7V0 -394
Køb/salg af obligationer (netto) -5.276 -3.672
Køb/salg af pantsikrede udlån og andre udlån (netto) 70 210
Køb/salg af driftsmidler (netto) -81 -56
Køb/salg af tilknyttede virksomheder 517 -6
Køb/salg af associerede virksomheder -14 0
Investeringer, i alt -5,425 -3.896
Finansiering

Kapitalforhøjelser 0 400
Ansvarlig lånekapital 0 700
Udbetalt udbytte -50 0
Ændring i gæld til kreditinstitutter 91 -703
Finansiering, i alt 41 397
Ændring i likvider, netto 23 -169
Kursregulering af likvider, primo -11 -54
Afgang ved salg af tilknyttede virksomheder -5 0
Ændring i likvider, brutto 7 -223
Likvider, primo 558 735
Likvider, ultimo 565 512
Ophørte aktiviteter

Pengestrømme fra driften, i alt -257 -148
investeringer, i alt 87 208
Finansiering, i alt 95 -14
Ændring i likvider, netto -75 46
Kursregutlering af likvider, primo 0 0
Ændring i likvider, brutto -75 46
Likvider, primo 0 0
Likvider, ultimo -75 46

 

Likvider består af kassebeholdning og anfordringstilgodehavender.

20

Noter

Mio. DKK 2004 2003

 

1. Præmieindtægter f.e.r.

 

 

Direkte forsikring 15,887 15.992
Indirekte forsikring 572 766
16.459 16.758
Afgivne genforsikringspræmier -1.783 -2.512
14.676 14.246

 

Direkte forsikring fordelt efter risikoens beliggenhed

 

Danmark 8,546 8.110
Andre EU-lande 659 115
Øvrige lande 6.682 7.767

15.887 15.992

 

2. Forsikringsteknisk rente f.e,r.

 

 

Overført fra investeringsvirksomhed 675 733
Diskontering -128 -132
547 601
Førsikringsteknisk rente vedr. ophørte aktiviteter -10 -6
537 595

 

3. Erstatningsudgifter f.e.r.

 

 

Direkte forsikring -10.636 -11.390
Indirekte forsikring -359 -565
-10.995 -11.955
Modtaget genforsikringsdækning 724 1.074
"10.271 -10.881

 

Afløbsresultat tidligere år f.e.r.

 

Afløb tidligere år, brutto 169 -589
Afløb tidligere år, genforsikringsandel -166 73
3 -516

 

91

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter
Mio. DKK 2004 2003
4. Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e,r.
Provisioner vedrørende direkte forsikringer -360 -543
Andre erhvervelsesomkostninger -1,341 -1.393
Erhvervelsesomkostninger i alt -1.701 -1.936
Administrationsomkostninger -1.761 -1.809
Forsikringsmæssige driftsomkostninger brutto -3.462 -3.745
Provisioner mv, fra genforsikringsselskaber 245 303
-3.217 -3.442
I forsikringsmæssige driftsomkostninger, brutto indgår følgende personaleudgifter:
Løn -1.634 -1.626
Provision -10 -9
Pension -277 -330
Andre udgifter til social sikring -119 -117
Lønsumsafgifter mv. -92 -97
-2.132 -2.179
Iregnskabsposten pension indgår regulering af pensionskorridor i Vesta Forsikring AS.
Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i året 4.396 4.438
I administrationsomkostninger indgår honorar til generalforsamfingsvalgte revisorer:
Deloitte -12,2 -11,6
Grant Thornton -0,9 -1,0
-13,1 -12,6
Heraf andre ydelser end revision:
Deloitte -7,4 -4,3
-7,4 -4,3
Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.
Andre ordinære poster
Andre ordinære indtægter 121 115
Andre ordinære udgifter -147 -131
-26 -16
I andre ordinære poster indgår holdingomkostninger samt indtægter og udgifter i forbindelse med salg af produkter for Nordea Liv og Pension,
Direktionens løn er afholdt i Tryg Forsikring A/S og Vesta Forsikring AS og belaster TrygVesta A/S via omkostningsfordelingen.
Vederlag til direktion 10 7
Vederlag til bestyrelse 3 2

 

92

Der er ikke indgået aktiebaserede incitamentsprogrammer med direktionen.

 

Noter

Mio.DKK

 

5. Forsikringsteknisk resultat f.e.r. fordelt på brancher

 

 

 

 

 

 

 

Ulykkes- Arbejds- Sø,
og syge- skade Motor Motor luft og
forsikring ” forsikring ansvar kasko transport
2004 2003 2004 2003 2004 2003 2004 2003 2004 2003

Bruttopræmier 1.949 1.936 961 806 2.546 2.597 3.043 3.079 556 610
Bruttopræmieindtægter 1,989 1.946 963 789 2.601 2,679 3.112 3.081 576 643
Bruttoerstatningsudgifter -1.901 -2.036 -1.219 -897 -2.240 -2,477 -1.649 -1.798 -333 -355
Ændring i andre forsikrings-
mæssige hensættelser 6 -2 -1 0 -30 10 0 0 0 Q
Bonus og præmierabatter -6 -3 0 0 -9 -2 -65 -38 -11 -3
Bruttodriftsomkostninger -403 -477 -121 -109 -568 -514 592 -608 -109  -127
Resultat af afgiven forretning 5 -2 13 -30 -22 -35 -6 -8 -53  -118
Ændring i udjævningshensættelser 0 Q -25 -15 7 -1 5 -1 4 -1
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 104 109 1 12 149 152 50 62 39 14
Forsikringsteknisk resultat -206 -465 -389 -250 -112 -188 855 690 113 53

Brand- og Brand- og Kredit- og

løsøre løsøre kaution Anden
(privat) (erhverv) Ansvar forsikring forsikring
2004 2003 2004 2003 2004 2003 2004 2003 2004 2003

Bruttopræmier 2.928 2.833 2.386 2.675 707 764 135 130 1.063 1.182
Bruttopræmieindtægter 2.925 2.768 2.507 2.728 736 802 134 132 916 1.190
Bruttoerstatningsudgifter -1.701 -1.940 -1.200 -1.260 -362 -593 -2 10 -388 -609
Ændring i andre forsikrings-
mæssige hensættelser 0 0 0 0 0 0 0 7 0 0
Bonus og præmierabatter -22 -8 3 -2 -40 0 0 0 -1 0
Bruttodriftsomkostninger -643 -664 -586 -634 -166 -179 -37 -40 -237  -393
Resultat af afgiven forretning -53 -71 -425 -579 -82 -97 -26 -36 -165  -159
Ændring i udjævningshensættelser 74 8 -8 -3 -17 -20 0 0 -133 -68
Faorsikringsteknisk rente f.e.r. 66 78 54 74 40 45 6 7 28 42
Forsikringsteknisk resultat 646 171 345 324 109 -42 75 80 20 3

 

1)I branchen Ulykkes- og sygeforsikring indgår 1-årige gruppelivsforsikringer vedr. Vesta Forsikring AS jf, ovenstående

93

 

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

 

 

 

 

Noter
Mio.DKK
Norsk Gruppeliv ”
Ialt 1-årige forsikringer
2004 2003 2004 2003
Bruttopræmier 16.274 16,612 754 642
Bruttopræmieindtægter 16.459 16,758 728 618
Bruttoerstatningsudgifter -10.995 -11.955 -660 -508
Ændring i andre forsikrings-
mæssige hensættelser -25 15 0 0
Bonus og præmierabatter -151 -56 0 0
Bruttodriftsomkostninger -3.462 -3.745 -160 -140
Resultat af afgiven forretning -814 -1.135 -1 -10
Ændring i udjævningshensættelser -93 -101 0 0
Farsikringsteknisk rente f.e.r. 537 595 0 0
Forsikringsteknisk resultat 1.456 376 -93 -40

 

1) I branchen Ulykkes- og sygeforsikring indgår 1-årige gruppelivsforsikringer vedr, Vesta Forsikring AS jf. ovenstående

94

Noter

Mio. DKK 2004 2003

 

6 Renter og udbytter mv.

 

Udbytte af kapitalandele 85 52
Renter af værdipapirer mv. 791 856
Kursgevinst ved udtrækning af og afdrag på værdipapirer mv. -48 -86

828 822

 

7. Realiserede og urealiserede gevinster
og tab på investeringsaktiver

 

Grunde og bygninger 31 21
Kapitalandele, øvrige 329 252
Børsnoterede obligationer eksklusiv indeksobligationer -40 385
Pantesikrede udlån 0 7
Salg af dattervirksomheder 63 0

383 665

 

Der er fordelt på følgende poster i regnskabet:

 

 

 

 

Realiserede gevinsterftab på investeringsaktiver (netto) 143 176
Urealiserede gevinsterftab på investeringsaktiver (netto) 240 489

383 665

8 Skat

Skat vedrørende tidligere år -24 13
Årets aktuelle skat -233 -29
Udbytteskat udenlandske aktier 6 -3
Ændring i udskudt skatteaktiv -222 -68

"485 -87
indbetalt acontoskat 410 250

 

9. Resultat af ophørte aktiviteter

 

 

 

 

Præmier f.e.r. 25 376
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 37 46
Erstatningsudgifter f.e.r. -79 -479
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -43 -189
Ændring i udjævningshensættelser 6 9
Resultat af forsikringsvirksomhed f.e.r. -54 -246
Resultat af investeringsvirksomhed -11 -10
Ordinært resultat før skat -65 -256
Skat 10 39

-55 -217
Forsikringsmæssige hensættelser f.e.r, 929 1,211

 

95

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse far TrygVesta

Noter

Mio. DKK 2004 2003

 

10. Immaterielle aktiver

 

Anskaffelsessum

Saldo 1. januar 142 99
Valutakursregulering 1 0
Årets tilgang 14 43
Saldo 31. december 157 142

 

Af- og nedskrivninger

 

 

Saldo 1. januar -23 -19
Årets afskrivninger -22 -4
Saldo 31. december -45 -23
Bogført værdi 31. december 112 119

 

11. Grunde og bygninger
Anskaffelsessum

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saldo 1. januar 1,871 3.091
Valutakursregulering af primo 14 -100
Årets tilgang 39 289
Årets afgang -75 -1.409
Saldo 31. december 1.849 1,871
Opskrivninger
Saldo 1. januar 192 357
Årets opskrivninger 38 77
Tilbageførte opskrivninger -16 -19
Opskrivning af afhændede ejendomme -11 -223
Saldo 31. december | 203 192
Af- og nedskrivninger
Saldo 1. januar -54 -77
Årets nedskrivninger 0 -48
Tilbageførte nedskrivninger 2 5
Nedskrivning på afhændede ejendomme 0 66
Saldo 31. december -52 -54
Bogført værdi 31. december 2.000 2.009
Bogført værdi fordelt på ejendomstype:
Forretningsejendomme 120 121
Kontorejendomme 1.677 1.694
Boligejendomme 203 194
2.000 2.009
Heraf udgør ejendomme, som selskaberne benytter i sin drift 263 358
Seneste offentlige ejendomsvurdering 1.170 1.140
Ikke vurderede ejendomme 7 6

 

96

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio.DKK 2004 2003
Ved fastsættelsen af ejendommenes markedsværdi er der for hver
kategori af ejendomme anvendt følgende afkastprocenter: Laveste Gennemsnit — Højeste
pct. pct. pct.
2004 2004 2004
Tryg | Vesta Tryg/ Vesta Tryg | Vesta
Forretningsejendomme 8,00/ 8,00 / 8,00 /
Kontorejendomme 7,00/-10,01 7,63/9,57  8,50/45,19
Boligejendomme 5,50 f 6,08 / 6,50/
Alle ejendomme 7,00/-10,01 7,61/9,57  8,50/45,19
12. Kapitalandele i associerede virksomheder
Anskaffelsessum
Saldo 1. januar 0 0
Årets tilgang 14 0
Saldo 31. december 14 0
Opskrivninger til indre værdi
Saldo 1. januar 14 14
Årets opskrivninger 0 0
Saldo 31. december 14 14
Bogført værdi 31. december 28 14
Der er i året overført kapitalandele i associerede virksomheder fra unoterede aktier.
Aktiebesiddelser i associerede virksomheder ifølge det senest foreliggende årsregnskab: Egenkapital Ejerandel i%
2004 2004
Nordisk Flyforsikring A/S, København, Forsikring
Selskabet er stiftet ultimo 2004 50 28
Bilskadeinstituttet, Oslo, Ejendom 4 30
Eidsvåg Fabrikker, Bergen, Ejendom 31 28
13. Kapitalandele
Bogført værdi 3.104 2.309
Anskaffelsesværdi 2.884 2.218
Aktiebesiddelser på mere end 5% af selskabernes Selskabets egenkapital Ejerandel i %
aktiekapital ifølge det senest foreliggende årsregnskab: 2004 2004
Account Data A/S, Frederiksberg 1 14
Førsikringsakademiet A/S, Hørsholm Kommune 32 12
AJS Forsikringens Hus, København 42 12
Finansnærings huset, Oslo 36 15
Privathospitalet Hamlet af 1994 A/S, Frederiksberg 24 6
Lofoten Trålerrederi, Stamsund 45 10
Riksheim Henningsvær, Henningsvær -1 10
Minox Technology, Notodden -4 8
Høyteknologisenteret, Bergen 94 8

97

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

Noter

Mio.DKK 2004 2003

 

14. Andre finansielle investeringsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bogført værdi
Kapitalandele 3.104 2.309
Investeringsforeningsandele 246 18
Obligationer 23.951 19.968
Andre udlån 0 70
indlån i kreditinstitutter 116 415
27.417 22.780
Anskaffelsesværdi
Kapitalandele 2.884 2.218
Investeringsforeningsandele 225 25
Obligationer 23.856 18.987
Andre udlån 0 70
Indlån i kreditinstitutter 0 100
26.965 21.400
15. Skatteaktiv
Grunde og bygninger 43 63
Obligationer og pantesikrede udlån -20 -59
Driftsmidler og hensættelser mv. 141 227
Andre aktiver 9 36
Gæld 78 23
Skattemæssigt underskud til fremførsel 0 135
251 425
16. Egenkapital
Aktiekapital
Saldo 1. januar 1,700 1,300
Kapitalforhøjelse i året 0 400
Saldo 31. december 1.700 1.700
Aktiekapitalen er fordelt på aktier å 100. DKK eller multipla heraf.
Overkurs ved emission
Saldo 1. januar 2.968 2.968
Overført til Overført overskud -2.968 0
Saldo 31. december 0 2.968
Overført overskud
Saldo 1. januar 692 0
Overført fra Overkurs ved emission 2.968 0
Overført jf. resultatdisponering 757 692
Saldo 31. december 4.417 692
Egenkapital, i alt 6.117 5.360

 

I Vesta Forsikring AS og Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab indgår ubeskattede sikkerhedsfonds-
henlæggelser med henholdsvis 2.104 mio. NOK og 139 mio. DKK i egenkapitalen.

98

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2004 2003
17. Bruttohensættelser (erstatningshensættelser) 18.611 17.975
Heraf hensættelser, som er beregnet under hensyntagen
til diskontering:
Arbejdsskadeforsikring (Danmark) 1.146 793
Nedsættelse som følge af diskontering 107 54
Afviklingstid 4,1 år 4,3 år
Diskonteringsrente 2,2% 3,2%
Inflation 2,2% 3,2%
Arbejdsskadeforsikring (Norge) 2.586 2.393
Nedsættelse som følge af diskontering 366 399
Afviklingstid 44 år 4,2 år
Diskonteringsrente 3,0% 3,5%
Inflation 4,0% 4,0%
18. Hensættelser for løbende ydelser
Arbejdsskadeforsikring 1.267 1.159
Afviklingstid 11,3 år 11,5 år
Diskonteringsrente 2,75% 2,75%
Inflation 0% 0%
19. Udjævningshensættelser
Garantiforsikring 270 270
Arbejdsskadeforsikring 119 94
Storm og større risici 120 185
Udjævningshensættelser vedr. norsk skadeforsikring 1.021 869
Anden forsikring 0 6
1.530 1.424
20. Andre forsikringsmæssige hensættelser f.e.r.
Livsforsikringshensættelser vedr. indirekte forsikring 0 1
Hensættelser for åbent regnskabsår 1 0
Hensættelser for ikke afløben risiko 48 81
49 82
21. Andre hensættelser
Restrukturerings- og afviklingsomkostninger 179
0 179
Der er i året forbrugt 179 mio. DKK af hensættelsen i forbindelse med salg af datterselskaberne
Tryg-Baltica Forsikring, internationalt forsikringsselskab A/S og Nordicum Kindlustuse Eesti AS.
22 Gæld 2.850 2.264
Heraf gæld, der forfalder efter 5 år 0 0

 

99

 

Regnskab Resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse for TrygVesta

Noter

Mio. DKK 2004 2003

 

23. Kapitaldækning

 

 

 

Egenkapital ifølge årsrapporten 6.117 5,360
Aktiverede skatteaktiver -3 -6
Solvenskrav i tilknyttede virksomheder -2,447 -2.610
Supplerende kapital 700 700
Ansvarlig kapital 4.367 3,444
Vægtede aktiver 5.545 3.999
Sølvens 79% 86%

 

24. Terminsforretninger mv.
Terminsforretninger

 

Markedsværdier

Køb af rentederivater 2.583 1,025
Salg af rentederivater 0 1.218
Køb af fremmed valuta på termin 9 122
Salg af fremmed valuta på termin 6.959 5.599
Uafviklede handler 1.322 281
Anskaffelsesværdier

Køb af rentederivater 2.590 1.026
Salg af rentederivater 0 1.212
Køb af fremmed valuta på termin 9 122
Salg af fremmed valuta på termin 6.974 5.795
Uafviklede handler 1.322 299

 

25  Eventualforpligtelser
Kautions-, garanti-, leje- og leasingforpligtelser mv, udenfor
forsikringsforhold overstiger ikke 325 425

 

Herudover er der følgende forhold
Tryg Forsikring A/S og Vesta Forsikring AS har indgået en driftsaftale med CSC på 634 mia. DKK for en 4 - 5-årig periode.

Tryq Forsikring A/S har en årlig forpligtelse over for Danica Pension vedrørende leje af hovedkontoret i Ballerup.
Den årlige leje og skatter mv, udgør pt. 79 mio. DKK, Restløbetiden på lejemålet er 21 år.

Tryg Ejendomme A/S hæfter solidarisk med det fraspaltede selskab Nordea Pension Danmark, ejendomsselskab IV A/S,
for de forpligtelser, der var på tidspunktet for spaltningens offentliggørelse, dog højst med beløb svarende til den
tilbageførte værdi 382 mio. DKK.

Hovedparten af selskaberne i TrygVesta er sambeskattet med Tryg i Danmark smba og hæfter solidarisk for betaling af pålignet selskabsskat.

Hovedparten af de danske selskaber inden for TrygVesta er fællesregistreret for moms og lønsums-
afgift med Tryg i Danmark smba, og hæfter solidarisk med disse selskaber for betaling af afgifter,

Selskaber i TrygVesta er part i visse tvister, hvis udfald ikke skønnes at påvirke gruppens finansielle stilling.

100

 

Noter

Mio. DKK

 

26 Koncerninterne transaktioner
Administrationsvederlag er fastsat på omkostningsdækkende basis.

Selskaberne i TrygVesta har indgået genforsikringsaftaler og aftaler om forrentning af løbende
mellemværender på markedsbaserede vilkår.

1 2004 er der under regnskabsposten "Udbetalte bruttoerstatninger” indtægtsført 8 mio. DKK, som kan henføres
til, at Tryg i Danmark smba (ejer af TrygVesta A/S, som er moderselskab for Tryg Forsikring A/S) har

garanteret og dermed vil godtgøre Tryg Forsikring AfS et beløb svarende til et tab, som Tryg Forsikring måtte
lide i forbindelse med én specifik retssag; AON 77. I 2003 var det tilsvarende beløb 50 mio..DKK.

AON 77 er hermed afsluttet.

101

Regnskab Resultatopgørelse og balance for TrygVesta A/S (moderselskab)

Resultatopgørelse og balance for TrygVesta A/S (moderselskab)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatopgørelse
Mio. DKK 2004 2003
Note
Investeringsvirksomhed
Indtægter af investeringsaktiver
Indtægter fra tilknyttede virksomheder 2.009 1.104
2. Renter og udbytter mv. 38 43
Indtægter af investeringsaktiver, i alt 2.047 1.147
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver
Administrationsomkostninger i forbindelse med
investeringsvirksomhed -3 -10
Renteudgifter -64 -57
Udgifter i tilknytning til investeringsaktiver, I alt -67 -67
Urealiserede tab på investeringsaktiver -1 0
Valutakursregulering 0 -12
Resultat af investeringsvirksomhed, i alt 1.979 1.068
3. Andre ordinære udgifter -32 -22
Resultat før skat 1.947 1.046
4. Skat -485 -87
Resultat af fortsættende aktiviteter 1.462 959
5. Resultat af ophørte aktiviteter -55 -217
Årets resultat 1.407 742

 

102

 

Balance pr. 31. december

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2004 2003
Note
Aktiver
Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder
6 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder 6.625 5.771
6  Kapitalandele i tilknyttet virksomhed vedrørende ophørte aktiviteter 125 158
6 Udlån til tilknyttede virksomheder 600 600
7 Kapitalandele i associeret virksomhed 14 0
Investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder, i alt 7.364 6.529
Andre finansielle investeringsaktiver
Obligationer 92 0
indlån i kreditinstitutter 0 100
8. Andre finansielle investeringsaktiver, i alt 92 100
Investeringsaktiver, i alt 7.456 6.629
Tilgodehavender
Tilgødehavender hos tilknyttede virksomheder 617 48
Tilgodehavender, i alt 617 48
Andre aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender 1 50
9 Udskudt skatteaktiv 3 5
Andre aktiver, i alt 4 55
Periodeafgrænsningsposter
Tilgodehavende renter samt optjent leje 2 0
Periodeafgrænsningsposter, i alt 2 0
Aktiver, ialt 8.079 6.732
Passiver
10 Egenkapital
Aktiekapital 1.700 1.700
Overkurs ved emission 0 2.968
Overført overskud 4.417 692
Egenkapital, i alt 6.117 5.360
Ansvarlig lånekapital 700 700
Gæld
Gæld til kreditinstitutter 601 601
Anden gæld 11 21
Udbytte før regnskabsåret 650 50
Gæld, ialt 1.262 672
Passiver, i alt 8.079 6.732
11. Kapitaldækning
12. Eventualforpligtelser
13. Koncerninterne transaktioner 103

 

Regnskab Resultatopgørelse og balance for TrygVesta A/S (moderselskab)

 

 

 

 

 

 

 

Noter
Mio.DKK 2004 2003
Note
1. Indtægter fra tilknyttede virksomheder
Tryg Forsikring A/S 2.009 1.104
Resultat før skat af fortsættende aktiviteter 2.009 1.104
Skat i dattervirksomhed -483 -92
Resultat af ophørte aktiviteter efter skat -55 -217
1.471 795
2. Renter og udbytter mv.
Renter af værdipapirer mv. 38 43
38 43
3. Andre ordinære udgifter
Administrationsomkostninger -32 -22
-32 -22

 

Direktionens løn er afholdt i Tryg Forsikring A/S og Vesta Forsikring AS og belastes TrygVesta A/S via omkostningsfordelingen.

Gennemsnitligt antal fuldtidsansatte medarbejdere 0 Q
Vederlag til direktion 8 5
Vederlag til bestyrelse 3 2

 

I administrationsomkostninger indgår honorar til generalforsamlings valgte revisorer:

 

Deloitte -3,3 -2,1
Grant Thornton -0,2 -0,3
-3,5 -2,4

 

Heraf andre ydelser end revision:
Deloitte -2,7 -1,0

 

-2,7 -1,0

 

Der er herudover afholdt udgifter til koncernens interne revision.

 

 

 

 

 

4. Skat
Ændring i udskudt skatteaktiv -2 5
Skat i dattervirksomheder -483 -92
-485 -87

5. Resultat af ophørte aktiviteter

Præmier f.e.r. 25 376
Forsikringsteknisk rente f.e.r. 37 46
Erstatningsudgifter f.e.r. -79 -479
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -43 -189
Ændring i andre forsikringsmæssige hensættelser 6 0
Resultat af forsikringsvirksomhed f.e.r. -54 -246
Resultat af investeringsvirksøomhed -11 -10
Ordinært resultat før skat -65 -256
Skat 10 39
-55 -217

 

104

 

Noter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2004 2003
Note
6 Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Anskaffelsessum
Saldo 1. januar 6.809 6.190
Tilgang ved apportindskud 0 2.546
Årets afgang 0 -2.527
Kapitalforhøjelse i året 0 600
Saido 31. december 6.809 6.809
Op- og nedskrivninger
Saldo 1. januar -880 -1.606
Årets resultat i dattervirksomheder 1.471 795
Nedskrivninger på afhændede dattervirksomheder 0 -19
Udbytte -650 -50
Saldo 31. december -59 -880
Bogført værdi 31. december 6.750 5.929
Ejerandel Årets Egen-
Navn og hjemsted i% resultat kapital
Tryg Forsikring A/S, Ballerup 100 1,471 6.750
Selskabet har ydet ansvarligt lån til Tryg Forsikring A/S på 600 mio. DKK.
7. Kapitalandele i associeret virksomhed
Anskaffelsessum
Saldo 1. januar 0 0
Årets tilgang 14 0
Saldo 31. december 14 0
Bogført værdi 31. december 14 0
Aktiebesiddelser i associeret virksomhed Egen Kapital Ejerandel i%
ifølge det senest foreliggende årsregnskab: 2004 2004
Nordisk Flyforsikring A/S, København, Forsikring
Selskabet er stiftet ultimo 2004 50 28
8. Andre finansielle investeringsaktiver
Bogført værdi
Obligationer 92 0
92 0
Anskaffelsesværdi
Obligationer 94 0
94 0
9  Skatteaktiv
Driftsmidler og hensættelser mv. 5
3 5

 

105

Regnskab Resultatopgørelse og balance for TrygVesta A/S (moderselskab)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Noter
Mio. DKK 2004 2003
Note
10. Egenkapital
Aktiekapital
Saldo 1. januar 1.700 1.300
Kapitalforhøjelse 0 400
Saldo 31. december 1.700 1.700
Aktiekapitalen er fordelt på aktier å 100 kr. eller multipla heraf.
Overkurs ved emission
Saldo 1. januar 2.968 2.968
Overført til Overført overskud . -2.968 0
Saldo 31. december 0 2.968
Overført overskud
Saldo 1. januar 692 0
Overført fra Overkurs ved emission 2.968 0
Overført jf. resultatdisponering 757 692
Saldo 31. december 4.417 692
Egenkapital, i alt 6.117 5,360
I Vesta Forsikring AS og Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab indgår ubeskattede sikkerhedsfondshenlæggelser med
henholdsvis 2.104 mio, NOK og 139 mio. DKK i egenkapitalen.
11. Kapitaldækning
Egenkapital ifølge årsrapporten 6.117 5.360
Aktiverede skatteaktiver -3 -6
Salvenskrav i tilknyttede virksomheder -2.447 -2.610
Supplerende kapital 700 700
Ansvarlig kapital 4.367 3.444
Vægtede aktiver 5,545 3.999
Solvens 79% 86%
12. Eventualforpligtelser
Selskabet er sambeskattet med Tryg i Danmark smba og hovedparten af dets dattervirksomheder og hæfter solidarisk med disse selskaber for betaling
af pålignet selskabsskat.
Selskabet er fællesregistreret for moms og lønsumsafgift med Tryg i Danmark smba og hovedparten af dets danske dattervirksomheder og hæfter
solidarisk med disse selskaber for betaling af afgifter.
Selskabet er part i visse tvister, hvis udfald ikke skønnes at påvirke selskabets finansielle stilling.
13. Koncerninterne transaktioner

106

Administrationsvederlag er fastsat på omkostningsdækkende basis.

Selskabet har med koncernselskaber indgået aftaler om forrentning af løbende mellemværender på markedsbaserede vilkår.

 

» Regnskab Koncernaoversigt

Koncernoversigt

TrygVesta A/S har følgende datterselskaber

 

Årets Selskabs-
resultat — Ejerandel kapital Egenkapital
Mio. DKK Hjemsted Land 2004 i% 31.12.2004 31.12.2004
Tryg Forsikring A/S Ballerup Danmark 1,471 100 1.100 6.750
Vesta Forsikring AS Bergen Norge 624 100 779 3.074
Enter Forsikring AS Bergen Norge 53 100 50 169
Slettebakksveien AS Bergen Norge 0 100 7 29
Respons Inkasso AS Bergen Norge 2 100 Q 1
Thunes Vei 2 AS Bergen Norge 5 100 52 55
Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab Ballerup Danmark 73 100 193 408
ApS SMEK nr. 98 Ballerup Danmark 0 100 0 0
Chevanstell Ltd. London England -32 100 619 125
ApS KBIL 9 nr. 2032 Ballerup Danmark 0 100 0 0
Tryg Ejendomme A/S Ballerup Danmark 22 100 1 460
TrygVesta IT A/S Ballerup Danmark 0 100 1 1
Fusioner
Tryg Forsikring II A/S og Tryg Forsikring, Rejse og Sundhed A/S er
pr. 1. januar 2004 fusioneret ind i Tryg Forsikring A/S.
Frasolgte selskaber i årets løb
Tryg-Baltica Forsikring, internationalt forsikringsselskab AJS
(sølgt pr. 30. september 2004) Ballerup Danmark 17 100 0 0
Tryg Polska Towarzystno Ubezpieczenia S.ÅA.
(soigt pr. 1. december 2004) Radom Polen -28 100 0 0
Nordicum Kindlustuse Eesti AS (solgt pr. 17. december 2004) Tallinn Estland 0 100 0 0
Finanskalender
Regnskab 1. kvartal 2005: 18. maj 2005

Regnskab 1.-2. kvartal 2005:
Regnskab 1.-3. kvartal 2005:

25. august 2005
16. november 2005

107

Regnskab Vesta Forsikring AS

Vesta Forsikring AS

 

 

 

 

 

 

4. kvt. 4. kvt.

Mio, NOK 2004 2003 2004 2003
Bruttopræmier 1.472 1.553 7.422 7.681

Præmieindtægter f.e.r. 1.578 1.575 6.157 6.001

Netto finansindtægter 127 144 419 713
Erstatningsudgifter f.e.r. -981 -1.346 -4.133 -4.892
Forsikringsmæssige driftsomkostninger f.e.r. -371 -382 -1.336 -1.377
Driftsresultat 353 -9 1.107 445
Sikkerhedsafsætninger mv. ") -37 -34 -231 -249
Ordinært resultat før skat 316 -43 876 196
Balance

Forsikringstekniske afsætninger 13.203 12.470
Egenkapital i alt 1,383 936
Aktiver i alt 16.029 14.431

Nøgletal

Erstatningsprocent f.e.r. 62,2 85,5 67,1 81,5
Omkostningsprocent f.e.r. 23,5 24,2 21,7 22,9
Combined ratio f.e.r. 85,7 109,7 88,8 104,4

 

") Beløbet består af sikkerheds-, genforsikrings- og administrationshensættelser samt naturskade- og garantifonde,

Ovenstående opstilling viser resultat, nøgletal og udvalgte balanceposter for Vesta Forsikring AS - Koncern.

Tallene er opgjort efter norsk regnskabspraksis, som svarer til den praksis, der fremgår af Vesta Forsikring AS”

årsrapport for 2004.

108

 

Fakta om TrygVesta Fakta om TrygVesta

Fakta om TrygVesta

Trygvesta er den næststørste udbyder af skadeforsikring i
Norden. Koncernen omfatter Danmarks største skadeforsik-
ringsselskab Tryg, der har en markedsandel på lidt over 22
procent, Vesta, der er tredjestørst i Norge med en markeds-
andel på omkring 19 procent, garantiforsikringsselskabet
Dansk Kaution samt en hurtigt voksende filial i Finland.

TrygVesta har et stærkt strategisk partnerskab med Nordea.
Banken sælger TrygVestas skadeforsikringsprodukter, mens
TrygVesta sælger Nordeas liv- og pensionsprodukter. Nordea
Asset Management er desuden Trygvestas porteføljemanager.
Derudover har TrygVesta et partnerskab med CSC, som vare-
tager koncernens it-drift,

TrygVestas distributionsstrategi bygger på ét markedsført
brand pr. land med samme produkt, pris og kvalitet i alle salgs-
kanaler. Koncernen anvender en multikanal-distributionsstra-
tegi, hvor de væsentligste kanaler er store kundecentre, ser-
vicecentre eller franchisetagere, egne assurandører og salg via
ejendomsmæglere, autoforhandlere og Nordeas filialer.
Derudover har TrygVesta aftaler med en række fagforbund og
faggrupper om privatforsikringstilbud til deres medlemmer,
ligesom der findes brancheaftaler samt aftaler med forsikrings

mæglere på erhvervsmarkedet.

Trygvestas omkring 3.800 medarbejdere står for kvalitet, råd-
givning og service — både over for den enkelte privatkunde og
over for den store industrivirksomhed med flere tusinde med-

arbejdere.

TrygVesta har omkring to millioner kunder. Koncernens årlige
præmieindtægter er 16,3 mia. DKK, og medarbejderne hånd-
terede over 500.000 skader og udbetalte 11 mia. DKK i erstat-
ninger i 2004.

BRUTTOPRÆMIEINDTÆGTER FORDELT
PÅ FORRETNINGSOMRÅDER I 2004

22

 

29

 

 

M Privat & Erhverv Danmark Industri

3 Privat & Næringsliv Norge — Øvrige

BRUTTOPRÆMIEINDTÆGTER FORDELT
PÅ PRODUKTER I 2004

 

22

 

 

BE Bilansvar Al Sø, transport m.m. Brand m.m. (Erhverv)
M Ulykke i Bilkasko Brand m.m. (Privat)
E3 Arbejdsskade Øvrige

109

Fakta om TrygVesta TrygVestas historie

TrygVestas historie

TrygVesta er et resultat af mange fusioner og opkøb. Længst
tilbage går det danske forsikringsselskab Kjøbenhavns Brand,
som blev stiftet ved kongelig anordning af 1731 efter Køben-
havns brand i 1728. Navnet Tryg så man første gang i 1911.

Vesta er fra 1880, og navnet Vesta er hentet fra den romerske
mytologi. Vesta var gudinden for arneilden og dermed også
for hjemmet og familien.

11994 overtager Tryg Winterthurs danske forsikringsaktiviteter.

1 1995 fusionerer Tryg og Baltica og bliver til Tryg-Baltica.
Navnet bliver i 2001 forenklet til Tryg.

Dansk Kaution, som blev etableret i 1895, bliver en del af Tryg i
1998. Samme år går Tryg ind på det polske skadeforsikrings-
marked og køber en strategisk aktiepost i selskabet Energo-
Asekuracja, som er fra 1994. Tryg får aktiemajoritet i 2000,

og selskabet skifter i 2002 navn til Tryq Polska.

! 1999 fusionerer Tryg med Danmarks næststørste bankkon-
cern, Unidanmark, og Unibanks forsikringsaktiviteter integre-
res i Tryg.

Samme år overtager Tryg engelske Colonia Baltica. Selskabet
integreres med Trygs genforsikringsselskab Tryg-Baltica Inter-
national. Tilsammen udgør de TBi.

! slutningen af 1999 bliver Vesta, som siden 1989 var en del af
Skandia, en del af familien, Med til Vestas historie hører blandt
andet en fusion med Æolus og Bergens Brand i 1962, køb af
Cornhilis norske virksomhed i 1997 og køb af Aktiv Forsikring i
1998. I 2001 overtog Vesta den norske virksomhed Allianz.

Vesta etablerede i 1991 datterselskabet Dial, som i 2000
skiftede navn til Enter, Enter er et helejet datterselskab af
Vesta, der sælger forsikringer gennem udvalgte samarbejds-
partnere, for eksempel bilforhandlere.

110

I 2000 er Unibank og Tryg med i dannelsen af Nordea. Et år
efter opretter Tryg en filial i Finland, hvorfra der sælges forsik-
ringer til Nordeas finske bankkunder.

I 2002 overtager Tryg estiske Nordicum Kindlustus” skadefor-
sikringsvirksomhed, som blev stiftet i 1990.

Senere samme år køber Tryg i Danmark smba Nordeas skade-
forsikringsaktiviteter, og TrygVesta er en realitet. Koncernen
køber samtidig Zurichs danske og norske skadeforsikrings-
virksomhed.

1 2004 sælger TrygVesta genforsikringsselskabet TBi, det pol-
ske selskab Tryg Polska og det estiske selskab Nordicum Kind-
lustus. De tre tiltag er i tråd med TrygvVestas strategi om at
koncentrere sig om direkte nordisk skadefarsikring.

Fakta om TrygVesta Selskabsstruktur

Selskabsstruktur

Tryg
Tryg er Danmarks største skadeforsikringsselskab. Tryg har

omkring 2.230 medarbejdere og sælger forsikringer gennem
sine egne servicecentre, forsikringsmæglere på industrimarke-
det og det øvre erhvervsmarked samt via Nordeas filialnet,
ligesom Tryg sælger Nordeas pensionsprodukter.

Læs mere på www.tryg.dk.

Vesta |.

Vesta er Norges tredjestørste skadeforsikringsselskab, Vesta
har omkring 1.450 medarbejdere og sælger forsikringer gen-
nem egne kontorer, et godt udbygget franchisenet, forsik-
ringsmæglere på industrimarkedet og det øvre erhvervsmar-
ked samt via Nordeas filialnet, ligesom Vesta sælger Nordeas
pensionsprodukter.

Læs mere på www.vesta.no.

Nordea Vahinkovakuutus
TrygVestas filial i Finland sælger udelukkende forsikringer til
privatkunder, og det sker gennem Nordeas finske filialer.

Læs mere på www.nordea.fi.

Dansk Kaution

Dansk Kaution er specialist i garantiforsikringer til danske virk-
somheder, der indgår større kontrakter, især i entreprenør
branchen og den ordreproducerende industri.

Læs mere på www.danskkaution.dk.

Enter

Enter er et helejet datterselskab af Vesta, som distribuerer for-
sikringer gennem udvalgte samarbejdspartnere, for eksempel
bilforhandlere,

Læs mere på www.enter-forsikring.no.

SELSKABSSTRUKTUR

Tryg i Danmark smba
TrygVesta A/S
Tryg Forsikring A/S

TT US Dansk Kautionsforsikrings-
/ Nordea Y Aktieselskab

"… Vahinkovakuutus i

   
   
   

 

  
   

 
 

Vesta Forsikring AS
Datterselskaber bl,a.
Enter Forsikring AS

TrygVesta-koncernen er her afbildet i en forenklet juridisk struktur.
Tryg Forsikring A/S' datterselskaber TrygVesta IT A/S, Tryg Ejendomme A/S
og afviklingsforretningen Chevanstell Ltd. er udeladt.

Selskaber solgt i 2004:

Tryg-Baltica International (TBi)

TrygVestas genforsikringsselskab blev i oktober 2004 solgt til
Sirius International, et selskab i White Mountains Insurance
Group, Ltd. Overdragelsen ventes endeligt afsluttet senest

1. august 2005,

Tryg Polska

Trygvestas polske selskab blev i december 2004 solgt til HDI
International, et selskab i Talanx-gruppen. Aftalen er betinget
af sædvanlige myndighedsgodkendelser, som ventes at være
på plads i løbet af første kvartal 2005.

Nordicum Kindlustus

TrygVestas estiske selskab blev i december 2004 solgt til den
australske forsikringskoncern QBE International. Aftalen er be-
tinget af sædvanlige myndighedsgodkendelser, som ventes at
være på plads i løbet af første kvartal 2005.

111

Fakta om TrygVesta Corporate Governance

Corporate Governance

Ejerforhold
TrygVesta AfS og dermed TrygVesta-koncernen ejes af Tryg i
Danmark smba, herefter benævnt Tryg i Danmark.

Tryg i Danmarks hovedformål er at eje aktier i selskaber, som
driver forsikringsvirksomhed eller anden virksomhed, der er
tilladt i henhold til lovgivningen om finansiel virksomhed, Des-
uden har Tryg i Danmark bl.a. til formål at yde støtte til aktivi-
teter og virksomhed, der er til gavn for danske forsikrings-

tagere. Dette formål udøves under navnet TrygFonden.

Tryg i Danmark er et selskab med begrænset ansvar registreret
i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Selskabets medlemmer er de
til enhver tid værende danske forsikringstagere i Tryg Farsik-
ring A/S og visse af Nordea Pension Danmarks (tidligere Trygs)
livsforsikringsselskaber.

Repræsentantskabet er smba'ets øverste myndighed, og Tryg i
Danmarks bestyrelse vælges af og blandt repræsentanterne.
Bestyrelsen forestår den overordnede ledelse af Tryg i Dan-
marks anliggender, herunder udøver stemmeretten på aktier,
som selskabet ejer. Dog forelægges forhold af væsentlig stra-
tegisk betydning for TrygVesta-repræsentantskabet, inden be-
styrelsen udøver stemmeretten på aktierne i TrygVesta A/S.
TrygVestas årsrapport gennemgås ligeledes for repræsentant-
skabet, inden bestyrelsen på generalforsamlingen i TrygVesta

AJS tager stilling til godkendelse af årsrapporten.

Som ejer af TrygVesta har Tryg i Danmark en særlig interesse i
at sikre forsikringsvirksomhedens udvikling. Tryg i Danmark
driver ikke selv forsikringsvirksomhed, men understøtter Tryg-
Vesta ved at stille kapital til rådighed og gennem bestyrelses-

repræsentation.

112

 

TrygVestas ledelsesforhold

I januar 2004 besluttede bestyrelsen for Tryg i Danmark at for-
enkle de overordnede ledelsesforhold og sikre et entydigt
samspil mellem bestyrelser og direktioner i koncernens
selskaber. Det skete ved at etablere et fuldt personsammen-
fald mellem smba-bestyrelsen og de generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer i TrygVesta A/S. Endvidere etablere-
des et gennemgående formandskab i bestyrelserne. I alt har
TrygVesta A/S p.t. otte generalforsamlingsvalgte bestyrelses-
medlemmer, hvortil kommer tre repræsentanter for forsik-
ringsvirksomhedens medarbejdere.

TrygVesta-koncernen blev dannet i 2002 ved Tryg i Danmarks
køb af Nordeas skadeforsikringsvirksomhed. I Trygvestas før-
ste år brugte bestyrelsen megen ledelseskraft på at definere
og implementere TrygVestas forretningsstrategi.

12004 har bestyrelsen også fokuseret på emner i relation til
Corporate Governance, Bestyrelsen har på et to-dages seminar
gennemgået "Rapport om god selskabsledelse i Danmark”,
der er udarbejdet af Fondsbørsens Komité for god selskabs-
ledelse i december 2003.

Bestyrelsen har således taget stilling til komitéens enkelte
anbefalinger og vurderet disses relevans for TrygVesta.

Komitéens anbefalinger falder i otte hovedområder:

1. Aktionærernes roller og samspil med selskabsledelsen
2. Interessenternes roller og betydning for selskabet

3. Åbenhed og gennemsigtighed

4. Bestyrelsens opgaver og ansvar

5. Bestyrelsens sammensætning

6. Aflønning af bestyrelse og direktion

7. Risikostyring

8. Revision

Bestyrelsen har stort set kunnet tilslutte sig komitéens anbefa-
linger til god selskabsledelse, hvilket blandt andet afspejler sig
ide oplysninger, der er indarbejdet i nærværende årsrapport.

På en række områder lever TrygVesta allerede op til anbefa-
lingerne, mens der på visse områder pågår drøftelser og er
igangsat initiativer med henblik på at implementere anbefa-

lingerne.

Endelig er der et enkelt område, hvor bestyrelsen finder, at
TrygVestas forhold gør det hensigtsmæssigt at afvige herfra.
Det drejer sig om bestyrelsens størrelse, hvor antallet af gene-
ralforsamlingsvalgte medlemmer afspejler Tryg i Danmarks
eneejerskab og ønsket om at have et fuldt personsammenfald
i bestyrelserne.

Endvidere kan noteres, at bestyrelsen har overvejet, hvorvidt
der skal etableres et revisionsudvalg, men ikke finder, at der
for nuværende bør etableres et sådant, da bestyrelsen føler sig
komfortabel ved den interne og eksterne revisions gennem-

gang og diskussion med hele bestyrelsen.

Til de enkelte hovedområder har bestyrelsen følgende særlige

bemærkninger:

1. Aktionærernes roller og samspil med selskabsledelsen
Tryg i Danmark er eneaktionær i TrygVesta A/S.

Som stor finansiel koncern og dermed en virksomhed med et
væsentligt samfundsmæssigt ansvar har TrygVesta valgt at til-
rettelægge en åben kommunikationspolitik. TrygVesta kom-
munikerer generelt som et børsnoteret selskab og gør her ak-
tivt brug af koncernens hjemmesider på internettet,

TrygVestas vedtægter indeholder ikke bestemmelser, der inde-

bærer stemmeretsdifferentiering eller andre særregler.

2. Interessenternes roller og betydning for selskabet
Hensynet til interessenterne udmønter bestyrelsen i Tryg-
Vestas værdigrundlag, strategiske grundlag og kontrol af kon-
cernens balanced scorecard, herunder gennemsyn af Tryg-
Vesta-koncernens målepunkter på kunder, processer,
medarbejdere og økonomi. I de enkelte dimensioner har be-
styrelsen hvor relevant vedtaget politikker og udformet ret-

ningslinier for koncernens virksomhed. Det gælder eksempel-
vis de traditionelle risikoområder. Herudover har koncernen
udarbejdet politikker på områder som skadebehandling, kun-
debetjening, indkøb og HR mv.

| årets løb har TrygVesta udarbejdet en compliancepo litik på
konkurrenceretsområdet. Nye relevante politikområder vurde-
res løbende og for de gældende følges op blandt andet gen-
nem systematiske kunde- og medarbejdermålinger, der også

indgår i koncernens balanced scorecard.

TrygVesta rapporterer am samspillet med interessenterne
blandt andet i koncernens årsrapport og gennem den løbende
eksterne og interne dialog.

3. Åbenhed og gennemsigtighed

TrygVesta tilrettelægger den eksterne og interne finansielle
kommunikation svarende til vilkårene for et børsnoteret sel-
skab, og den kvartalsvise rapportering sker i overensstem-
melse med fondsbørsens regler. Den indeholder finansiel rap-
portering på væsentlige forretningsområder og geografiske
skæringer og følger op på koncernens strategiske fokusområ-
der. De kvartalsvise rapporter offentliggøres på dansk og en-
gelsk, og i tillæg udarbejdes årsrapporten på norsk. Tilsva-
rende afholder koncerndirektionen regelmæssige møder med

interesserede analytikere m.fl.

Som for de børsnoterede selskaber overgår TrygVesta fra og
med 2005 til at rapportere i henhold til IFRS-reglerne.

4. Bestyrelsens opgaver og ansvar

Bestyrelsen varetager den overordnede strategiske ledelse og
den finansielle og ledelsesmæssige kontrol af TrygvVesta-kon-
cernen. Det sker gennem en mål- og rammestyring, der blandt
andet tager udgangspunkt i regelmæssig og systematisk drøf-
telse af selskabets politikker inden for de relevante hovedom-
råder samt efterfølgende opfølgning herpå.

Der henvises i øvrigt til årsrapportens omtale af selskabets for-

retningsmæssige styring og opfølgning.

113

Fakta om TrygVesta Corporate Governance

Bestyrelsens arbejde er fastlagt i en forretningsorden, som
konkretiserer arbejdet og formandens og formandskabets
særlige opgaver.

I 2004 holdt bestyrelsen for TrygVesta A/S ni møder samt et
to-dages seminar, Indholdet i bestyrelsesmøderne følger de
begivenheder og temaer, der optager TrygVesta, hvorved det
sikres, at bestyrelsen over året kommer alle relevante emner
igennem, Bestyrelsen holder seks ordinære møder i 2005 og

mødes eventuelt derudover efter behov.

5. Bestyrelsens sammensætning

Bestyrelsen består p.t. af otte generalforsamlingsvalgte besty-
relsesmedlemmer, der alle også har sæde i Tryg i Danmarks
bestyrelse, Herudover er medarbejderne repræsenteret med

tre medlemmer.

I den aktuelle situation, hvor Tryg i Danmark er eneaktionær i
TrygVesta, er der interessesammenfald mellem Tryg i Dan-
mark og TrygVesta, og bestyrelsen finder derfor personsam-
menfaldet hensigtsmæssigt. Tilsvarende afspejler antallet af
medlemmer bestyrelsernes samlede kompetencebehov i de to
juridiske enheder.

Medarbejderrepræsentationen i TrygVestas bestyrelse omfat-
terto danske og en norsk medarbejder. TrygVesta er et dansk
registreret selskab, men da køncernen også driver en betydelig
virksomhed i Norge, er der indgået aftale med medarbejder-
nes organisationer om at sikre medarbejderrepræsentation fra

begge lande.

TrygVestas bestyrelse er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted.

114

Bestyrelsen har ikke nedsat permanente underudvalg eller
komitéer.

Bestyrelsen gennemfører en årlig selvevaluering af bestyrel-
sens og direktionens arbejde samt en evaluering af arbejdet og
effektiviteten i samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen.

6. Aflønning af bestyrelse og direktion
Der henvises til årsrapportens omtale herom. TrygVesta er et
unoteret selskab med kun én aktionær, og aflønningen af

bestyrelse ag direktion er ikke aktierelateret.

7. Risikostyring

Som forsikringskoncern under offentligt tilsyn og løbende
overvågning af ratingbureauer er risikostyringen i TrygVesta
professionelt tilrettelagt og overvåges i alle relevante dimen-
sioner.

På områder som investering, genforsikring, underwriting og
acceptpolitik, it-sikkerhed, it-beredskab og egne forsikrings-
forhold styres risikoen gennem regelmæssige drøftelser af
politikker med efterfølgende opfølgning herpå.

Risikoen opgøres og styres centralt på koncernniveau for alle

koncernens selskaber.

8. Revision

TrygVesta er som finansielt holdingselskab underlagt Finans-
tilsynets regler. TrygVesta har derfor også en intern revision
omfattende såvel selskabet, forsikringsvirksomheden som
Tryg i Danmark,

Bestyrelsen får regelmæssigt forelagt protokollater fra den valgte
og den interne revision og tager stilling hertil.

TTT

Fakta om TrygVesta Bestyrelse og direktion

Bestyrelse og direktion

Bestyrelsen for TrygVesta A/S består af otte generalforsam-
lingsvalgte bestyrelsesmedlemmer og tre medarbejderrepræ-
sentanter. Koncernledelsen i TrygVesta består af fem medlem-
mer, heraf udgør tre direktionen for holdingselskabet
Trygvesta A/S, mens alle fem er i direktionen for det operative
selskab Tryg Forsikring A/S.

12004 holdt bestyrelsen for TrygVesta A/S ni møder samt et
to-dages seminar. Indholdet i bestyrelsesmøderne følger de
begivenheder og temaer, der optager TrygVesta, hvorved det
sikres, at bestyrelsen over året kommer alle relevante emner
igennem. Bestyrelsen holder seks ordinære møder i 2005 og

mødes eventuelt derudover efter behov.

Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

At have medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelsen har
været praksis i både danske og norske selskaber i cirka 30 år og
er nedskrevet i den danske aktieselskabslov og den norske for-
sikringsvirksomhedslov. Formålet er at give medarbejderne

mere indflydelse på og indsigt i selskabets ledelse.

INorge siger loven, at en tredjedel af medlemmerne inklusive
suppleanter skal vælges af og blandt de ansatte, mens den
danske lov siger, at halvdelen af de øvrige bestyrelsesmedlem-
mer, dog minimum to, samt et tilsvarende antal suppleanter
skal vælges blandt de ansatte.

De tre medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for TrygVesta
AJS består af to fra Tryg Forsikring A/S og en fra Vesta Førsik-
ring AS. Baggrunden for denne sammensætning er en aftale
med personaleforeningerne i TrygVesta om, at de to medar-
bejdervalgte mediemmer af bestyrelsen for Tryg Forsikring
A/S og det ene af de to medarbejdervalgte medlemmer af
bestyrelsen for Vesta Forsikring AS har ret til at blive udpeget
som medlemmer af bestyrelsen for TrygVesta A/S.

Direktionens og bestyrelsens aflønning

De fem direktører i TrygVestas koncernledelse bliver aflønnet
med en fast løn samt en variabel løn, der maksimalt kan ud-
gøre tre måneders løn og er direkte afhængig af koncernens
resultatudvikling. Finansdirektørens variable løn er i langt min-
dre grad end de øvrige direktionsmedlemmers løn hægtet op
på resultatudvikling, men afhænger mere af koncernens inve-
steringsresultat og løbende projekters gennemførelse. Des-
uden har direktionsmedlemmerne en pensionsordning, hvor
TrygVesta sætter et beløb på 25 procent af lønnen ind på en
pensionsopsparing. Herudover har direktionsmedlemmerne
fri bil. Et direktionsmedlem har 12 måneders opsigelse og 12
måneders fratrædelsesgodtgørelse, koncernchefen har dog 18
måneders opsigelse og 12 måneders fratrædelsesgodtgørelse.

De 11 medlemmer af bestyrelsen for TrygVesta A/S får et fast
årligt honorar, hvor størrelsen af de almindelige medlemmers
honorar er ens, mens de to næstformænds er 75 procent
større og formandens er 150 procent større. I bestyrelsens
honorering indgår ikke variabel løn, bilordning og fratrædelses-

ordning.

115

Fakta om TrygVesta Bestyrelse og direktion

Bestyrelsesmedlemmer

Denne oversigt viser bestyrelsesmedlemmerne
i TrygVesta A/S” øvrige ledelseshverv.

Mikael Olufsen, formand, født 1943
Bestyrelsesformand for

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S

- Malaplast Co. Ltd. Bangkok
Bestyrelsesnæstformand for

- Gigtforeningen i Danmark

- Egmont Fonden

- Egmont International Holding A/S
Bestyrelsesmedlem for

- Britisk Import Union

- Danmark-Amerika Fondet

- Toptex PLC Borino, Bulgarien

- BH] GARANT s.r.0., Tjekkiet

- BH] FARUTEX Sp.Z0.0., Polen
Præsidiemedlem i

- WWF Verdensnaturfonden
Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

- Gigtforeningen i Danmark

Mogens Jacobsen, næstformand, født 1944
Bestyrelsesformand for

- Rodskovgård Aps
Bestyrelsesnæstformand for

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S

Bestyrelsesmediem i

- Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S
Direktøri

- Rodskov Svineproduktion Aps
Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

116

Per Skov, næstformand, født 1941
Bestyrelsesformand for

- Utility Development A/S
Bestyrelsesnæstformand for

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S
Bestyrelsesmediem i

- Dagrofa A/S

- Denerco Oil A/S

- Denerco Petroleum A/S

- DSV, De Sammensluttede Vognmænd af 13.7.1976 AJS
- Kemp & Lauritzen A/S

- Nordlux A/S

- Privathospitalet Hamlet A/S

- Superfas A/S

- Superfos Industries A/S
Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

Medlem af

- Likvidationsudvalget DAC Smba

Jørn Wendel Andersen, født 1951
Bestyrelsesformand for

- Arla Foods AB

- Arla Foods Finance A/S
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S
Bestyrelsesmedlem i og direktør i
- AF A/S

- Arla Foods Holding A/S
Direktør i

- Arla Foods International A/S
Koncernøkonomidirektør i

- Arla Foods amba

Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

 

John R. Frederiksen, født 1948
Bestyrelsesformand for

- AfS Kollektivhuset Hellebo

- Ejendomsselskabet Storken A/S

- Ejendomsselskabet Uglen A/S

- Jacob Holm & Sønner A/S

- Jacob Holm Industriinvest A/S

-RenHold AfS

- SBS Rådgivning A/S

- SBS Byfornyelse Smba

- Sjælsø Enterprise A/S

- Sjælsø Gruppen A/S

Bestyrelsesmedlem i

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S

- Danarota Technic A/S

- Dønnerup AfS

- Fortunen A/S

- Freja Ejendomme A/S (Statens Ejendomssalq A/S)
- Højgård Ejendomme A/S

- Holdingselskabet Allindemaglegård A/S

- Holdingselskabet Dønnerup Agri A/S

- Oak Property Invest A/S

- Renholdningsselskabet af 1898

- Råstof og Genanvendelse Selskabet af 1990 A/S
- RENOFLEX-GRUPPEN A/S

- C.W. Obel Ejendomme A/S

- C.W. Obel Projekt A/S

- Ejendomsaktieselskabet Helleholm

- Insight Foundation Property Trust Limited, (Guernsey)
- Insight Foundation Property Limited, (Guernsey)
Direktør i

- Fortunen A/S

- Oak Property invest A/S

Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

Formand for

- Ejendomsforeningen Danmark

Jørn Hesselholt, født 1944
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S
Direktør i

- Hesselholt Fisk Eksport A/S
Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

Håkon J. Huseklepp, medarbejderrepræsentant, født 1955
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg Forsikring A/S

- Vesta Forsikring AS

- Finansforbundet i Vesta

- Finansforbundet i Norge

Ordfører i repræsentatskabet

- Sogn og Fjordane Bustadbyggelag

Jens Lyngbo, født 1943
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S

- Nordea Pension Danmark, livsforsikringsselskab A/S
- NMI Marketing International Aps
- K/S Dania Trans, Norge

Adm. direktør for

- D.D.P. Fællesindkøbs-Forening
Direktør i

-NMI Marketing international Aps
Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

117

Fakta om TrygVesta Bestyrelse og direktion

Peter Wagner Mollerup,
medarbejderrepræsentant, født 1966
Bestyrelsesformand for

- Assurandør og Forsikringskredsen
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg Forsikring A/S

- Finansforbundets hovedbestyrelse
-W&P Aps

Direktør i

- W&P Aps

Birthe Petersen, medarbejderrepræsentant, født 1949
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg Forsikring AfS

Hovedbestyrelsesmedlem i

- DFL (Danske Forsikringsfunktionærers Landsforbund)

Niels Erik Schultz-Petersen, født 1941
Bestyrelsesmedlem i

- Tryg i Danmark smba

- Tryg Forsikring A/S

Repræsentant i

- Tryg i Danmark smba

118

 

Direktionsmedlemmer

Koncernledelsen i TrygVesta består af koncernchef og adm.

direktør Stine Bosse, koncernfinansdirektør Morten Hibbe,
koncerndirektør og adm. direktør for Vesta Erik Gjellestad
samt koncerndirektørerne Stig Elikier-Pedersen og Peter
Falkenham.

Ændring i koncernledelsen
Antallet af direktører i koncernledelsen i TrygVesta blev i
januar 2005 reduceret fra seks til fem, | den anledning fra-

trådte koncerndirektør Bjørn Thømt sin stilling i koncernen.

Funktionen som viceadministrerende direktør i Vesta bort-

faldt, hvorfor Bjørn Thømt også fratrådte sin stilling i Vesta.

Stine Bosse, koncernchef, født 1960
Adm. direktør for

- Tryg i Danmark smba

- TrygVesta A/S

- Tryg Forsikring A/S
Bestyrelsesformand for
- Vesta Forsikring AS

- ApS KBILO NR. 2032

- Tryg Ejendomme A/S

- TrygVesta IT AfS
Bestyrelsesmedlem i

- Fligger A/S

-TDC A/S

- Forsikring og Pension
Medlem af

- Velfærdskommissionen

Morten Hibbe, koncernfinansdirektør, født 1972
Direktør i

- Tryg i Danmark smba

- TrygVesta A/S

- Tryg Forsikring A/S
Bestyrelsesnæstformand for

- TrygVesta IT A/S

- Tryg Polska Towarzystwo Ubezpieczen SA
Bestyrelsesmedlem i

- Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab

- Tryg Ejendomme A/S

- Vesta Forsikring AS

- Nordicum Kindlustuse Eesti ÅS

Erik Gjellestad, koncerndirektør, født 1953
Adm. direktør for

- Vesta Forsikring AS

Direktør i

- TrygVesta A/S

- Tryg Forsikring A/S
Bestyrelsesmedlem i

- Høyteknologisenteret AS

- Teknoholmen AS

- Fjord Line AS

- Finansnæringens Hovedorganisasjon
Repræsentantskabsmedlem i

- Nordea Liv AS

Stig Ellkier-Pedersen, koncerndirektør, født 1947
Direktør i

- Tryq Forsikring A/S

Bestyrelsesmedlem i

- Forsikringshøjskolen Rungstedgård A/S

- FA, Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Peter Falkenham, koncerndirektør, født 1958
Direktør i

- Tryg Forsikring A/S

Bestyrelsesformand for

- Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab

- Tryg Polska Towarzystwo Ubezpieczen SA

- Nordicum Kindlustuse Eesti AS

- Safe€xIT A/S

Bestyrelsesmedlem i

- Tryg Ejendomme A/S

- ApS KBILYNR. 2032

- Nordisk Flyforsikring A/S

- Vesta Forsikring AS

- Solar Holding A/S

- Aktieselskabet Nordisk Solar Compagni A/S
- Glunz & Jensen A/S

119

Ordliste

Hoved- og nøgletal for TrygVesta følger Bekendtgørelse om
skadeforsikringsselskabers årsregnskaber. I afsnittet Regn-
skabspraksis er der en nærmere omtale af posterne i resultat-
opgørelsen og balancen.

Bruttopræmieindtægt
udgør reserveregulerede bruttopræmier (indtjent præmie)
fratrukket bonus og præmierabatter.

F.e.r./For egen regning
betyder, at beløbet er opgjort efter fradrag af genforsikringens
andel.

Erstatningsprocent f.e.r.
er forholdet mellem erstatningsudgifter f.e.r. og
præmieindtægter f.e.r.

Erstatningsudgifter f.e.r. x 100
Præmieindtægter f.e.r.

Omkostningsprocent f.e.r.
er forholdet mellem forsikringsmæssige driftsudgifter f.e.r. og
præmieindtægter f.e.r.

Forsikringsmæssige driftsudgifter f.e.r. x 100
Præmieindtægter f.e.r.

 

Combined ratio f.e.r.
er summen af erstatningsprocenten f.e.r. og omkostnings-
procenten f.e,r.

Reserveprocent
er erstatningshensættelser f.e.r. i forhold til præmieindtægter
fer.

Egenkapitalforrentning i procent
er forholdet mellem årets resultat og årets gennemsnitlige
egenkapital.

Årets resultat x 100
Gns. egenkapital

120

 

Nøgletal brutto

henviser til, at nøgletallene i TrygVestas årsrapport er bereg-
net efter Finanstilsynets regler, hvor combined ratio f.e.r. be-
regnes sam summen af erstatningsprocent f.e.r og omkost-
ningsprocent f.e.r., men at nøgletallene også kan beregnes
brutto. Ved bruttometoden beregnes combined ratio som
summen af bruttoerstatningsprocent, bruttoomkostningspro-
cent og resultatet af afgiven forretning i procent af bruttopræ-
mierne. Metoden gør det nemmere at se de reelle omkostnin-
ger ved genforsikring.

Dansk skadeforsikring
består af de juridiske selskaber Tryg Forsikring A/S (eksklusive
filialen i Finland) og Dansk Kaution.

Norsk skadeforsikring
består af Vesta Forsikring AS inkl. datterselskaber.