Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

ÅRSRAPPORT 2004

 

 

[897

14

18

20

24

26

28

30

32

Indholdsfortegnelse
Rutekort og aktiviteter
DFDS 2004

Hovedtal DFDS Koncernen
Forord

Vision, strategi og mål
Ledelsens beretning
DFDS' omverden

DFDS Seaways” beretning
Tema - DFDS Seaways
DFDS Tor Line beretning
Tema - DFDS Tor Line
Risikofaktorer og miljøberetning
Aktionærforhold
Regnskabsberetning

Overgang til IFRS

Kort om DFDS

33

34

39

40

41

ag

åd

45

63

64

66

Påtegninger

Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance, aktiver

Balance, passiver
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter

Seliskabsoversigt
Flådeliste

Ledelseshverv

Corporate Governance i DFDS
Definitioner og ordliste

DFDS' historie

DFDS er et førende, nordeuropæisk linierederi med hovedkontor i København.

DFDS rutenetværk omfatter både kombinerede passager- og fragtruter og rene fragtruter.
Hertil kommer egne salgsselskaber og havneterminaler til håndtering af fragt.

Passageraktiviteterne varetages af DFDS Seaways og er især rettet mod Mini Cruise-passagerer,
ferierejsende i egen bil, grupperejser samt transport- og konferencepassagerer.

Fragtaktiviteterne varetages af DFDS Tor Line og er især rettet mod internationale transport-
og speditionsvirksomheder samt producenter af store mængder industrigods, hvis logistikbehov

omfatter et væsentligt element af søtransport.

DFDS har i alt ca. 4.000 medarbejdere og beskæftiger en flåde på ca. 66 skibe.

DFDS blev stiftet i 1866 og er noteret på Københavns Fondsbørs.

OMSÆTNING PR. DIVISION

DFDS Tor Line 66%

Å I Se DFDS Seaways 34%
H Å

i i X

É Å i

fi . ;

i Hf

Sy gi
We ugf

DFDS Seaways

Ruter:
København/Helsingborg-Oslo
Amsterdam-Newcastle
Gøteborg-Kristiansand-Newcastle
Cuxhaven-Harwich
Esbjerg-Harwich

Havneterminaler:
DFDS Terminalen, København

DFDS Canal Tours
DFDS Tor Line

DFDS Tor Line

Ruter:

AngloBridge (Gøteborg-Immingham/Harwich)
EuroBridge (Gøteborg-Brevik-Ghent)
BritanniaBridge (Esbjerg-Immingham/Harwich)
ElbeBridge (Cuxhaven-Immingham/Harwich)
ShortBridge (Rotterdam-Immingham)
BelgoBridge (Zeebrugge-Immingham)
NorBridge (Brevik-Kristiansand-Immingham)
PolBridge (Gdansk-Klaipeda)

BalticBridge (Fredericia-København-Klaipeda)
HansaBridge (Lubeck-Riga/Ventspils)

Havneterminaler:

DFDS Scandic Terminal, Esbjerg

DFDS Tor Terminal, Maasvlakte (Rotterdam)
DFDS Nordic Terminal, Immingham

North Shields, Newcastle

Northsea Terminal, Brevik

KST Terminal, Kristiansand

Skogn Terminal, Skogn (Trondheim)

OCT, Oslo

Klaipeda Terminal, Klaipeda

LISCO

Ruter:

Klaipeda-Kiel
Klaipeda-Karlshamn
Klaipeda-Sassnitz

Trampaktiviteter

Lys-Line

Ruteområder:
Norge-Storbritannien
Norge-Kontinentet
Norge-Spanien/Portugal

Trampaktiviteter

 

Belfast —

  

Drogheda € =

 

 

 

Cork i

 

 

 

7 KE Tilbury y ( ”Zeebru:
IL SEP em
Spanien/ j Cy
Portugal/ i SW
Middelhavet UN
al VW y mr
i Å ,
% VW i
K

  
 
 

w ”
fg ' O Skogn
/ Å
f ;
/ |
i !
SEN
7
pr]
j
(
AN /
N
N
. N
; Lysekil ' Ø mo

i Gøteborg

 
   
 

Karlshamn .
2 Helsingborg

 
 

ø København

o

I mn
) … Se j
is —=— DJ -" . am
are > Sassnitz (Mukran)
SD Cuxhaven"K> NM | Libeck | V

Bremerhaven O

.

 
 
  

 

 

 

 

 

 

   

 
  

S

Hamborg ; SS

PS Amsterdam (Kdmuiden)
/ w /

 

 

=O Rotterdam (Mååsvlakte) N i
mn og A
RR i i!
igge Sy; N '
it nm —
i ; TT i ”= Bl NE :
i F" ” Ta morr am men mr CT !
V i |
| R ; DFDS Tor Line DFDS Seaways R
Bør i sæ Lys-Line ==a=m==… LISCO LØ
O DFDS Tor Line havneterminal
ae DFDS Seaways havneterminal '
MEE |
! !

DEDS 2004

Fremgang inden for både passager- og fragtområdet
Omsætningen steg med 9% til DKK 5.723 mio.

Årets resultat før skat steg med 28% til DKK 201 mio.

AFKAST AF INVESTERET KAPITAL (ROIC) DFDS-AKTIEN, SAMLET AFKAST
% %

(0

2001 2002 2003 2004 2001 2002 2003 2004

 

ODD + SN WA Ø &Ø Nx

BYTES) AGGYG

DEDS Koncernens hovedtal

DKK mio. 2000 2001 2002 2003 2004 2004
[EUR "

Resultatopgørelse
(korrigeret tor forretningsområde salgt i 2000)

Nettoomsætning 4.358 4.309 4.864 5.265 5.723 769
Driftsresultat (€BITA) 53 325 132 310 393 53
Resultat før finansiering m.v. (EBIT) -30 324 127 297 390 52

Resultatopgørelse og balance
(uden korrektion for forretningsområde solgt i 2000)

Resultatopgørelse

 

 

 

Nettoomsætning 15.094 4.309 4,864 5.265 5,723 769
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 1.014 615 786 794 839 113
i Avance ved salg af skibe, ejendomme og terminaler 18 166 -5 -15 20 3
Driftsresultat (EBITA) 329 325 132 310 393 53
Resultat før finansiering m.v. (EBIT) 184 324 127 297 390 52
Finansiering, netto -141 -32 -132 -139 -188 -25
Ordinært resultat før skat 47 291 -6 157 201 27
Ordinært resultat efter skat -14 253 330 130 192 26
Ekstraordinære poster 861 0 -116 0 0 0
Årets resultat før minoriteter 847 252 213 130 192 26
Resultat til analyseformål -7 236 -15 117 165 22
Justeret driftsresultat (EBITA) » 413 184 296 325 373 so
Balance
Anlægsaktiver 3.831 5.279 5,649 5.798 6.825 918
Omsætningsaktiver 3.845 1.558 1.378 1.201 1.080 145
Aktiver i alt 7.676 6.837 7.027 6.999 7.905 1.063
Egenkapital 4.149 2.540 2.623 2.528 2,552 343
Minoritetsinteresser 2 140 146 166 155 21
Hensættelser 504 511 187 360 324 44
Langfristet gæld 2.209 2.347 2.864 2,641 3,346 450
Kortfristet gæld 812 1.299 1.207 1.304 1,528 205
Passiver i alt 7.676 6.837 7.027 6.999 7.905 1.063
Nettorentebærende gæld -42 2.119 2.585 2.529 3.557 478
Antal ansatte 3.464 4.187 4.070 4.108 4.026 -
Pengestrømme
Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto 1.273 715 863 711 737 99
Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto 1.033 656 703 515 549 74
Pengestrøm fra investeringsaktivitet 3.642 -1.839 -496 -316 -1.398 -188
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet -2.957 -631 -262 -322 697 94
Årets pengestrøm 1.718 -1.814 -55 -123 -152 -20
Udbytte 1.763 68 53 38 53 7
Nøgletal, %
Driftsmarginal 2,2 7,5 2,7 5,9 6,9 -
Afkast af investeret kapital (ROIC) 10,8 3,5 1,6 5,0 6,0 -
Egenkapitalforrentning -0,2 7,1 -0,6 4,5 6,5 -
Egenkapitalandel 54,1 39,2 39,4 38,5 34,2 -

Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med ændring i regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis i 2002 og 2003
vedrørende afledte finansielle instrumenter, hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning
af sammenligningstallene pr. 31. december 2001.

1) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2004: 743,81
2) Justeret for nedskrivninger og avancer ved salig af skibe, ejendomme og terminaler.

 

Vi nåede langt i 2004. Men vi skal videre…

Det økonomiske mål, vi opstillede for 2004 i begyndelsen af
året, blev nået, og lidt til.

Resultatet er skabt på baggrund af en kvalificeret indsats fra
DFDS' ledelse og medarbejdere. Derudover havde DFDS i
2004, om ikke medvind, så i hvert fald ingen særlig modvind
fra en mere rolig omverden. Dette har især været en fordel for
DFDS' passageraktiviteter.

Vi vil | 2005, og de kommende år, arbejde videre med at
udvikle både passager- og fragtaktiviteterne herunder styrke
integrationen mellem disse områder i DFDS. En fortsat for-
bedring af DFDS' indtjeningsniveau er ligeledes et højt priori-
teret mål.

I 2004 etablerede vi nogle meget væsentlige platforme for
den videre udvikling af DFDS.

Inden for DFDS Tor Line blev leveringen af de første fem af
seks ro0/ro-nybygninger afsluttet. Den samlede investering

 

ide seks skibe udgør lidt over to milliarder kroner. Med denne
investering råder DFDS over tilstrækkelig kapacitet til at fort-
sætte udbygningen af markedspositionen i Nordeuropa i de
kommende år. Samtidig har DFDS demonstreret sit langsigtede
engagement over for speditions- og industrikunder i markedet.

2004 var det første fulde driftsår for det norske operatørsel-
skab Lys-Line, og sammen med købet af det litauiske rederi
LISCO i 2001 er fragtområdet nu mere bredt funderet end tid-
ligere med en ledende markedsposition på Nordsøen og en
god markedsposition i den sydlige del af Østersøen. Inden for
begge selskabers markedsområder er der fortsat mange
muligheder for at skabe yderligere vækst.

Inden for DFDS Seaways tiltrådte i forsommeren 2004 en ny
ledelse med Søren Jespersen i spidsen. Hans vigtigste opga-
ve i 2004 var at opdatere strategien og herunder skabe en ny
markedsføringsplatform, der i højere grad end tidligere kom-
munikerer den høje kvalitet af oplevelserne om bord på vore
cruise-ferry skibe. For at understøtte den nye platform blev
tre skibe ombygget og opgraderet for mere end DKK 100
mio. i begyndelsen af 2005,

I bestyrelsen og direktionen ser vi frem til et 2005, hvor de
strategier og platforme, der blev skabt i 2004, vil vise deres
værdi for DFDS.

Ole Frie
Foresiddende direktør

Ivar Samrén
Bestyrelsesformand

by 50 "FR Syg

Vision, strategi og mål

DFDS vil udbygge positionen som et førende passager og fragtreder: 1 Nordeuropa.

Forrentnungen af den investerede kapital skai øges tl et niveau,

for DFDS" aktionærer

Visionen afspejler på den ene side de mange muligheder, der
eksisterer for at fortsætte den langsigtede udbygning af
DFDS" markedsposition.

På den anden side afspejler visionen, at DFDS" indtje-
ningsniveau løbende skal forbedres, hvilket er væsentligt for
den videre udvikling af DFDS.

Den centrale opgave i de kommende år vil således
fortsat være at balancere en langsigtet og kontrolleret udbyg-
ning af markedspositionen med en forbedring af indtjenings-
niveauet.

DFDS' markedsområde og aktiviteter

Det nordeuropæiske marked for passagerskibsfart med én
overnatning og ro/ro-baseret fragtskibsfart er det primære
udgangspunkt for DFDS' aktiviteter, der inden for visse
markeder suppleres af 10/l0-baseret fragtskibsfart.

DFDS' værdikæde omfatter fire hovedaktivitetsområder:

Skibsdrift
Saigs- Havne-

Chartering . Ruter
agenturer terminaler

Køb/salg

Ved udgangen af 2004 drev DFDS i alt 23 ruter, hvoraf 10
ruter kombinerer passager- og fragtskibsfart. Dette afspejler
den naturlige sammenhæng mellem transport af såvel gods
som passagerer i mange markedsområder.

(5 SBTANLIE E

dei er tilfredsstillende

De kombinerede ruter anvender forskellige typer af
tonnage afhængig af forholdet mellem antal passagerer og
fragtenheder i markedet.

Cruise-ferry-skibe anvendes, når der er en klar over-
vægt af passagerer, og når ruten forbinder destinationer med
et stort befolkningsunderlag, som genererer et marked for
MiniCruise-passagerer. R0/pax-skibe anvendes, når der er en
overvægt af fragt i forhold til passagerer.

De væsentligste kundemålgrupper i passagermarkedet
er MiniCruise-passagerer, ferierejsende med egen bil, gruppe-
rejser samt transport- og konferencepassagerer.

På DFDS' fragtruter disponeres tonnage i henhold
til markedets størrelse og kundernes behov for transport af
forskellige lasttyper. Eksempelvis forudsætter transport af nye
personbiler anvendelse af tonnage med bildæk, og på det
norske marked anvendes en blanding af ro/ro- og 10/lo-ton-
nage på grund af infrastrukturen og norske industrivirksom-
heders særlige transportbehov.

 

 

Der er to overordnede kundemålgrupper i fragtmarke-
det: Internationale speditionsvirksomheder og industrivirksom-
heder, der producerer tunge industrivarer som stål, papir samt
person- og lastbiler.

Selvom passager- og fragtaktiviteterne har en række
fælles aktiviteter, er passagerruter (cruise-ferry, pax/ro) og
fragtruter (r0/pax, r0/ro, 10/l0) organiseret i to divisioner, hen-
holdsvis DFDS Seaways og DFDS Tor Line. Opdelingen afspej-
ler de forskellige kundemålgrupper, aktiviteterne betjener.

DFDS Group Management omfatter koncernledelsen,
de centrale stabsfunktioner herunder IT og den tekniske
organisation. Sidstnævnte varetager drift og vedligehold samt
miljø- og sikkerhedsarbejde for både passager- og fragtskibe.

DFDS' strategi
Hovedpunkterne i DEDS' strategi er:

2 Fokus på søtransport af passagerer og gods: kombine-

ret passager- og fragtskibsfart med én overnatning og

fragtskibsfart primært baseret på r0/ro- og 10/10-liniefart

Geografisk fokus: Nordeuropa

2 DFDS' markedsposition: den langsigtede udbygning af
markeds-positionen skal ske gennem egen vækst, herun-
der åbning af nye ruter, og virksomhedskøb/alliancer. Mel-
lemstore og mindre virksomhedskøb foretrækkes

o

 

Aktiviteter Cruise ferry Pax/ro Ro/pax
Antal skibe/

terminaler 5 1 7
Antal ruter 3 1 6

2 Kundekoncepter: sammenhængen mellem kundernes
behov og DFDS' kundekoncepter vurderes løbende. Inden
for fragtområdet er blandt andet pålidelighed, frekvens og
kapacitet samt effektive IT-systemer vigtige succeskriterier.
Inden for passagerområdet er sammenhængen mellem kun-
dernes forventninger og oplevelserne om bord på skibene
central. Disponering af tonnage på alle ruter vurderes løben-
de for at optimere kundeservice og omkostningseffektivitet

e DFDS' flåde: gennemsnitsalderen og ejerandelen for både
passager- og fragtflåden var ultimo 2004 på niveau med
målsætningerne. For at fastholde flådens produktivitet og
fleksibilitet fremover er målene for gennemsnitsalder og eje-
randel uændret:

9 Passagerflåden: gennemsnitsalder ca. 20 år,
ejerandel ca. 80%

2 Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år,
ejerandel ca. 50%

Økonomisk målsætning
Inden for en kortere årrække er det DFDS” mål at opnå en
gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital,
der som minimum svarer til DFDS” nu beregnede kapitalom-
kostning på 6,4% efter skat.
På længere sigt er det DFDS' klare ambition at opnå
et forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen.
DFDS' kapitalomkostning var i 2003 beregnet til 6,9%.
Reduktionen af kapitalomkostningen i 2004 skyldes primært
det faldende renteniveau, der reducerer både den risikofrie
rente og DFDS' lånerente i beregningen. Dertil kommer en
justering af kapitalstrukturen.

Ro/ro Lo/lo Trampfart Havneterminaler
23 8 22 10
9 4 na. na.

 

Ledelsens beretning

e Markedspositionen på Nordsøen styrket gennem ro/re-
nybygningsprogrammet

2 Resultatfremgang i DEDS Seaways på baggrund af
omstrukturering af aktivileter

o Fortsat fremgang | afkast af investeret kapital (ROIC)

2 De strategiske mål for flådens sammensætning blev
opnået i 2004

Resuitatudvikling

Årets resultat før skat for 2004 blev DKK 201 mio., en frem-
gang på 28% i forhold til 2003. Omsætningen for 2004 steg
med 9% til DKK 5.723 mio.

I årsrapporten for 2003 forventedes et resultat før skat
i størrelsesordenen DKK 175 mio. og en omsætningsvækst
på 6-8% for 2004. I 3. kvartalsrapporten blev resultatforvent-
ningen øget til et resultat før skat i størrelsesordenen DKK
190 mio., og forventningen til omsætningsvæksten blev øget
til 8-10%.

Udviklingen i såvel resultatet som omsætningen indfri-
ede således forventningerne i 2004.

DFDS Seaways opnåede i 2004 god resultatfremgang,
som kan henføres til den omstrukturering af aktiviteterne, der
er gennemført i de sidste tre år. Omstruktureringen har omfat-
tet salg af tre passagerskibe og lukning af Polens-ruten samt
rokering af tonnage og organisatoriske ændringer. Rejsemar-
kedet blev stabiliseret i 2004, men konkurrenceniveauet er
fortsat højt, og derfor blev kundefokus styrket i løbet af året
gennem ændringer i markedsstrategien.

DFDS Tor Line opnåede ligeledes resuttatfremgang i
2004, der var præget af indfasning af tre r0o/ro-nybygninger,
opstart af nye aktiviteter og logistikkontrakter samt en skærpet
konkurrencesituation inden for dele af rutenetværket. Både
LISCO og Lys-Line opnåede god resultatfremgang i 2004.

Investeringer i fremtiden

DFDS styrkede markedspositionen væsentligt med investerin-
ger på i alt DKK 1,4 mia. i 2004.

BES YR DERE INKE

DFDS Tor Line har fra slutningen af 2003 frem til
begyndelsen af 2005 gennemført et omfattende investerings-
program med levering af fem ro0/ro-nybygninger, hvoraf tre af
nybygningerne blev leveret i 2004.

Tilgangen af nybygningerne, og rokering af tonnage i
øvrigt, har øget kapaciteten i rutenetværket væsentligt, hvilket
har styrket markedspositionen, og i de kommende år vil den
offensive satsning på at udbygge samarbejdet med transport- og
speditionsvirksomheder og industrielle logistikkunder fortsætte.

Også LISCOs markedposition blev forstærket i det
voksende marked i Østersøen ved købet af ro/pax-skibet
LISCO PATRIA.

I begyndelsen af 2005 investeredes i DFDS Seaways
mere end DKK 100 mio. i opgraderingen af tre cruise ferry-skibe.

Økonomisk målsætning
Den første fase af DFDS" økonomiske målsætning indebærer
opnåelse af en forrentning af den investerede kapital svarende
til DFDS" kapitalomkostning. I lyset af blandt andet det falden-
de renteniveau blev beregningen af DFDS" kapitalomkostning
revideret ved udgangen af 2004.

Den investerede kapital i DFDS blev forrentet med
6,0% i 2004, hvilket kan sammenholdes med den reviderede
kapitalomkostning på 6,4%. Kapitalomkostningen på 6,4%
svarer til et driftsresultat (EBITA) på omkring DKK 430 mio.,
hvilket er DKK 37 mio. mere end DFDS' realiserede driftsre-
sultat (EBITA) på DKK 393 mio. i 2004.

I 2003 udgjorde samme forskel omkring DKK 120 mio.,
og der er således sket en forbedring på omkring DKK 83 mio.
i 2004.

 

 

Strategiske flådemål

og udvikling 2001 2002 2003 2004 Mål
Passagerflåde:

Gennemsnitsalder, år 20,6 19,8 19,4 20,4 20
Ejerandet, % 100 100 83 83 80
Fragtflåde:

Gennemsnitsalder, år 13,9 12,5 10,6 9,1 10
Ejerandel, % 87 62 51 43 50
Tonnage

De strategiske mål for flådens alder og ejerandel, formuleret
primo 2001, blev opnået i 2004.

Målene for passagerflåden blev revideret i 2004, idet
gennemgsnitsalderen blev øget fra 15 år til 20 år, og ejeran-
delen blev øget fra 75% til 80%. Ændringerne afspejler en
revurdering af behovet for at forynge passagerflåden, idet der
fortsat er mulighed for løbende at opgradere tonnagen til et
tilfredsstillende kvalitetsniveau. Dette indebærer også økono-
miske fordele. De reviderede målsætninger er endvidere på
niveau med sammenlignelige rederier.

Inden for fragtområdet var den væsentligste begiven-
hed i 2004 leveringen af tre r0/ro-nybygninger, ud af en serie
på i alt seks skibe, fra Flensborg Værft i henholdsvis februar,
maj og september. Den femte nybygning blev leveret i januar

 

2005, og således er alle skibe i den oprindelige serie på fem
skibe leveret rettidigt.

Levering af den sjette nybygning er planlagt til juni
2006. DFDS har en option på bygning af en syvende nybyg-
ning, som ved udnyttelse af optionen kan leveres omkring
august 2008.

Udover investering i den femte og sjette nybygning
forventes ingen nye kontraheringer af fragtskibe i perioden
2005-07.

Passagerflåden bestod ved udgangen af 2004 af
seks skibe, hvoraf et skib er indchartret. Der er, på nær
Amsterdam-Newcastle-ruten, god overensstemmelse mellem
ruternes behov og flådens sammensætning. På Amsterdam-
Newcastle-ruten er der, inden for nogle år, behov for at øge
kapaciteten ved at udskifte et skib for dels at udnytte marke-
dets potentiale bedre, dels at skabe bedre overensstemmelse
mellem kapaciteten og ombordfaciliteterne på de to skibe,
der besejler ruten.

Investeringer i passagerflåden forventes således at
omfatte opgradering af øvrig tonnage samt salg og køb af
et passagerskib i perioden 2005-07.

Medarbejder- og organisationsudvikling

Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2004 var
4.026, hvilket var 2% færre end i 2003. Hovedårsagen til
reduktionen af antallet af medarbejdere er salget af et pas-
sagerskib i november 2003. Derimod har købet af Lys-Line
medio 2003 øget det gennemsnitlige antal medarbejdere i
2004, ligesom antallet af medabejdere i LISCO steg i 2004
som følge af et højere aktivitetsniveau.

DFDS' medarbejder- og organisationsudvikling bygger
på et samspil mellem politikker og initiativer, der går på tværs
af Koncernen, og aktiviteter målrettet mod lokale behov.

] 2004 blev den interne kommunikation omkring
DFDS' mål og strategier øget igennem afholdelse af flere
præsentationer for medabejdere på både hovedkontoret og i
datterselskaberne. Der blev endvidere indført faste møder for

 

alle medarbejdere på hovedkontoret, hvor ledelsen gennem-
går kvartalets resultatudvikling.

For alle officerer til søs blev der afholdt seminarer lige-
ledes om strategier, mål og resultatudvikling samt fagligt rele-
vante emner målrettet mod denne gruppe af medarbejdere.

For at understøtte DFDS' udvikling i Østeuropa blev
der indledt en serie på fire seminarer i Litauen, hvoraf to blev
afholdt i efteråret 2004 og to afholdes i foråret 2005, med
deltagelse af alle medarbejdere involveret i DFDS" aktiviteter
i Østeuropa.

I andet halvår af 2004 blev DFDS Seaways" strategi
revideret. Et centralt element i strategien er medarbejderud-
vikling og -involvering, idet levering af et højt serviceniveau,
der indfrier kundernes forventninger, er en forudsætning for
DFDS Seaways" konkurrencedygtighed.

Den interne kommunikation af strategien omfattede
road shows i efteråret 2004, hvor samtlige medarbejdere i
DFDS Seaways blev præsenteret for strategien og samtidig
fik mulighed for at bidrage med ideer og forslag til forbedringer.
Hertil kommer gennemførelse af flere seminarer for DFDS
Seaways" ledelse, hvor der blev skabt koncensus om strate-
giens mål og værdier.

I forbindelse med opgraderingen af tre passagerskibe
deltog samtlige medarbejdere på skibene i kurser omkring
kundeservice, og der er tilrettelagt en løbende uddannelse af
alle kategorier af medarbejdere ombord for at sikre et fortsat
højt serviceniveau.

DFDS KONCERNEN — EBITA PR. KVARTAL
DKK mio.

EH —… C3 em 0
|| i
-100
1, kvt. 2, kvt. 3, kvt, 4. kvt.

OD 2002 O 2003 Ea 2004

BT SS fer ge

For at sikre at alle medarbejdere overholder den kon-
kurrenceretlige lovgivning blev der udarbejdet en "Compliance
Manual” i 2004 og efterfølgende afholdt seminarer for med-
arbejdere, hvis arbejde har berøring med konkurrenceretlige
forhold.

Også i forbindelse med indfasningen af ro/ro-nybyg-
ningerne har der været afholdt en række kurser for at opgra-
dere besætningernes færdigheder til de særlige krav, som
ro/ro-nybygningerne stiller.

Implementeringen af et fælles økonomisystem blev
indledt i 2003 og forventes færdiggjort primo 2006.

Ny koncern- og passagerdirektør
Søren Jespersen tiltrådte den 15. februar 2004 som koncern-
og passagerdirektør i DFDS, hvor han afløste direktør Thor
Johannesen som ansvarlig for DFDS Seaways pr. 1. juni 2004.
Søren Jespersen er 47 år og har i en længere årrække
været ansat i SAS-gruppen, de seneste tre år som Senior
Vice President for SAS Worid Sales.
DFDS' direktion består herefter af foresiddende direk-
tør Ole Frie, økonomidirektør Christian Merrild og direktør
Søren Jespersen.

Sikkerhed

! kølvandet på de tragiske begivenheder den 11. september
2001 blev ISPS-koden (International Ship & Port Facility Secu-
rity Code) vedtaget i IMO (International Maritime Organization).

DFDS KONCERNEN - OMSÆTNINGSHASTIGHED,
INVESTERET KAPITAL

 

DKK mio. Antal gange

7.000 1,0
6.000 TT 0,9
0,8
5.000 — 0,7
4.000 0,6
0,5
3.000 0,4
2.000 0,3
0,2

1.000
0,1
Cc 0,0

2001 2002 2003 2004

DD. Omsætning O Gennemsnitlig investeret kapitat

EH Omsætningshastighed, investeret kapital

Koden har til formål at styrke sikkerheden for skibe og havne.
Koden opstiller modeller for sikkerhedsvurdering og forbere-
delse af handlingsplaner for forskellige trusselsniveauer.

DFDS implementerede ISPS-koden pr. 1. juli 2004,
som foreskrevet, og opnåede fuld certificering. Dette arbejde
krævede ekstra ressourcer i forhold til det løbende arbejde
med ISM-koden (International Safety Management System)
for at opretholde et konstant højt sikkerhedsniveau.

I forbindelse med implementeringen af ISPS-koden
blev der anvendt ensartede skabeloner til risikovurdering, der
er grundlaget for ISPS-handlingsplaner, på tværs af DFDS
Koncernen, således at ekspertise oparbejdet centralt blev
udnyttet på tværs af hele flåden. Hele DFDS' flåde var såle-
des certificeret i god tid før tidsfristen i juli.

DFDS har altid prioriteret sikkerhed højt, og derfor har
der i mange år foreligget planer for skibenes sikkerhed ("Ship
Security Plans”), som i vid udstrækning følger ISPS-koden.
Dette var en fordel i arbejdet med implementeringen af koden
og reducerede også de nødvendige investeringer i opfyldelse
af koden. Et uddannelsesprogram, med deltagelse af mere
end 200 officerer og 1.500 ansatte til søs, blev gennemført
som en de! af implementeringen.

Den samlede omkostning forbundet med implemente-
ringen af ISPS var omkring DKK 10 mio. i 2004.

Resultatforventning 2005

DFDS forventer at opnå en samlet omsætningsvækst på 6-
8% i 2005 på baggrund af vækst inden for både passager-
og fragtområdet,.

DFDS KONCERNEN - FRIT CASH FLOW FRA DRIFTEN
DKK mio.
600
— 400
| 200
Q
-200
-400
-600
-800
-1.000
-1.200
-1.400

 

2001 2002 2003 2004

De samlede investeringer forventes at ville udgøre
omkring DKK 500 mio. i 2005. Heraf vedrører omkring DKK
300 mio. den femte og sjette r0/ro-nybygning, og omkring
DKK 100 mio. vedrører opgradering af tre passagerskibe.

DFDS havde ved udgangen af 2004 afdækket lige
over 40% af olieforbruget for 2005 gennem finansielle instru-
menter og lidt over en trediedel af forbruget gennem bun-
kersklausuler. Hovedparten af Koncernens forventede pen-
gestrømme for 2005 i USD, der er en netto-udgiftsvaluta for
DFDS, er afdækket. De finansielle risici, der kan påvirke resul-
tatforventningen for 2005, er således primært udsving i bety-
dende indtægtsvalutaer (SEK, GBP, NOK og EUR) og udsving
i olieprisen relateret til den udækkede del af olieforbruget.

DFDS Seaways" driftsresultat (EBITA) forventes at
stige med omkring 10-15%, mens DFDS Tor Lines driftsresul-
tat forventes at stige med omkring 5-10%. Der forventes en
mindre stigning i de ikke-allokerede poster.

For hele Koncernen forventes et resultat før skat
i størrelsesordenen DKK 225 mio. for 2005.

Resultatforventningen er opgjort i henhold til IFRS-
reglerne, der vil være gældende fra og med 2005. Resuitat-
forventningen kan sammenholdes med et resultat før skat
på DKK 201 mio. for 2004 ligeledes opgjort i henhold til IFRS-
reglerne jævnfør afsnittet om "Overgang til IFRS” på side 32.

DFDS KONCERNEN - UDVIKLING I KAPITALSTRUKTUR

|
|

%-andel af kapital
100

90
80

| 3

 

60
50
40
30
20
10

mm

2001 2002 2003 2004

Ø Egenkapital, minoritetsinteresser og udskudt skat

EH Nettorentebærende gæld

Ba RE rn NE f

DEDS' omverden

DFDS' aktiviteter påvirkes af en række eksterne faktorer,
hvoraf de væsentligste vedrører politiske beslutninger herun-
der ny lovgivning, ændringer i konkurrence- og kundeforhold
samt den økonomiske konjunkturudvikling.

Politiske beslutninger og lovgivning

DFDS' aktiviteter påvirkes fortrinsvis af politiske beslutninger
vedrørende infrastrukturelle forhold i Nordeuropa samt beslut-
ninger rettet mod rederi- og transportsektoren. Foruden politi-
ske institutioner er DFDS underlagt søfartskonventioner
udstedt af IMO (International Maritime Organisation), der
inden for FN varetager søfartsspørgsmål primært relateret til
sikkerhed og miljøforhold.

De vigtigste aktuelle områder, der har, eller kan få betydning
for DFDS, er:

Lovgivning om svovlindhold i bunkers: i 1997 fremlagde
IMO et forslag til begrænsning af svovlindholdet i bunkers, og
i 2002 fremlagde EU ændringer til et direktiv herom. Direktivet
omfatter Nordsøen og Østersøen og er således relevant for
DFDS og alle øvrige rederier i området. Direktivet træder i
kraft pr. 19. maj 2006 for Østersøen og Kattegat, mens ikraft-
trædelsesdatoen er et år senere for Nordsøen.

Regional markedsstruktur
Regioner i Nordeuopa for r0/ro-baseret
passager- og fragtskibsfart og DFDS"

Implementeringen af direktivet vil kunne indebære en
vis stigning i DFDS' omkostning til bunkers afhængig af pris-
sætningen på de lavsvovinoldige produkter.

Vejskat: en vejskat for lastbiltrafik på de tyske motor-
veje blev efter nogen forsinkelse indført primo 2005, og
en lignende vejskat blev indført primo 2004 i Østrig, mens
Schweiz allerede i 2001 indførte en vejskat. Flere europæiske
lande planlægger at indføre vejskat for lastbiltrafik i perioden
2006-08. Vejskatter vil, alt andet lige, fordyre vejtransport i
forhold til sø- og banetransport, og for DFDS forventes vej-
skatter derfor at få en positiv indvirkning på aktivitetsniveauet.

Havnedirektiv: EU Kommissionens direktiv vedrøren-
de markedsadgang for havnetjenester blev beklageligvis ikke
vedtaget i november 2003, men blev fremsat på ny i 2004.
Det er fortsat uafklaret, om direktivet vil blive vedtaget.

Direktivets formål er at forbedre kvaliteten af havnetje-
nester ved at øge konkurrencen, og dermed fleksibilitet og
effektivitet, samt reducere omkostningsniveauet. Direktivet
understøtter således EUs mål om at fremme søtransport.

EU-udvidelsen mod øst: det kan allerede nu konstate-
res, at udvidelsen medvirker til at øge samhandelen mellem Øst-
og Centraleuropa og de nordeuropæiske lande, hvilket er DFDS'
primære markedsområde. Den øgede samhandel forventes at
bidrage til mere balancerede trafikstrømme i regionen.

Østersøen - Nord

£
|
|

 

 

 

 

 

 

 

placering
Nordsøen — Nord 17 | orme ” i
Skagerrak ! | søen Syd |
(Øst/vest-gående
Kattegat | trafikker) |
DFDS DFDS
mu meeen, DFDS
Irske Hav KEE ng i (USCO)
Øster øen + Syd
(Nord/syd-gående |
i | trafikker) |
| FSU EPE EEG t i
| DFDS Nordsøen - Syd | i !
| (Lys-Line) "
DFDS !
u
mm | i
Spanien/ Den Engelske TI Den Engelske
Portugal/ Kanal -— Vest Kanal
Middelhavet |
. |
DFDS j
(Lys-Line) — mmm mr
Vv

EN ANDELE

3 VIGTIGE TRENDS INDEN FOR PASSAGERSKIBSFART MED ÉN OVERNATNING:
s internettets betydning som informationskanal og platform for billetbestilling vokser fortsat

& Markedet for korte ferier er sugende drevet af flere muligheder og øget velstand

» Ro/paz-koncepter og mere rendyrkede cruise-koncøpter vinder frem

3 VIGTIGE TRENDS INDEN FOR RO/RO-FRAGTSKIBSFART:
+ Tonnagen bliver større og hurtigere for at understøtte markedets behov for kapacitet og frakvens

» Fortsat vækst I fragtmarkedet

& initiativer fra EU og vejskatter understøtter vækst inden for short sea shipping

Det forventes endvidere, at udflytningen af løntunge
industriers produktionsanlæg til Øst- og Centraleuropa vil
fortsætte, hvilket også vil påvirke de fremtidige trafikstrtømme
positivt.

Statsstøtte: EUs Marco Polo-program kan yde støtte
i opstartsfasen til kommercielt levedygtige shipping-projekter.
Short sea shipping blev desuden i 2004 en del af EU's infra-
strukturprogram TEN (Trans Europæiske Netværk), som råder
over meget betydelige midler.

Begge programmer har til formål at afhjælpe flaske-
halse i EUs vejnet og flytte gods fra vej- til søtransport. Disse
formål støtter DFDS, men der er en reel risiko for at forvride
konkurrencen i markedet gennem disse støtteordninger.

Markeds- og konkurrenceforhold

Det nordeuropæiske marked for ro/ro-baseret passager- og
fragtskibsfart er karakteriseret ved en regional markedsstruk-
tur. Således er de fleste rederiers aktiviteter koncentreret om

NORDEUROPÆISKE RO/RO-BASEREDE PASSAGER- OG FRAGTREDERIER
OMSÆTNING 2003

EUR mio.
g ' n x n
2 SS SOS 8 08 3 8 Øg 8
S z= 2 z = FE £ U <=
ao G & æg cs gø &
p w = FH 2 u we
å é 2 åg >
i g ad S
E E£
E
[sa]

Viking Line ]

Note: Der er kun medtaget rederier, hvor r0/ro-baseret omsætning er oplyst.

én region. En håndfuld større rederier, heriblandt DFDS, ope-
rerer inden for flere regioner i Nordeuropa.

Væksten i passagermarkedet er generelt beskeden i
de fleste regioner som følge af øget konkurrence fra luftfarten
og ændringer i afgiftssatserne i land for visse varegrupper.
For at imødegå denne udvikling fokuseres i stigende grad på
to forskellige koncepter: På den ene side mere rendyrkede
cruise-koncepter gennem opgradering af oplevelserne om
bord på eksisterende tonnage eller gennem introduktion af ny
tonnage, og på den anden side ro/pax-koncepter, der i større
udstrækning kombinerer transport af passagerer og fragt.

Væksten i fragtmarkedet er tæt knyttet til væksten
i aktivitetsniveauet i de nordeuropæiske økonomier, hvor
udviklingen i de seneste år har været positiv. Denne udvik-
ling forventes at fortsætte i de kommende år. Øst-vestgående
trafikstrømme relateret til Rusland har øget væksten i dele af
Østersø-området, mens væksten i Nordsø-området er noget
lavere. Dette mønster forventes at fortsætte i de kommende år.

1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400

200

 

 

Scandlines (TTT 1
Color Line |
Silja Line mn
Norfolkline ]
Finnlines — 71
oss RENE
Stena Line —
PO Ferries |
oOo

 

 

 

 

 

VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER I 2004/05

+ Nytænkning af strategien i forhold til ændringer i markedsforhold
+ Mennesker og kultur:

9 Søren Jespersen ny passagerdirektør pr. 1. juni 2004

0 Rutecheforganisation videreudviklet

0 Road shows i hele organisatinnen om ny strategi

Kommunikation & salg:

0 Kundesegmentanalyser gennemført på alle markeder

2 Ny markedsføringsplatform udviklet og implementeret primo 2005
0 Internet-bookinger stigende - ny hjemmeside lanceret maj 2004

.

Aktivitetsændringer
2 Opgradering af ombordkencepter på Oslo-rutens to skibe, januar 2005

9 Tilpasning at sejlplanon på Gøteborg-rutøn, november 2004. Opgradering af ombordkoncepter januar 2005
9 Handlingsplan udarbejdet for Cuxhaven-ruten

 

O Sammenlægniny af det danske og svenske salgsagentur under én ledelse

 

Markedsforhold

DFDS Seaways' primære geografiske markedsområder er
Nordsøen og Skagerrak. De vigtigste kundegrupper er Mini
Cruise-passagerer, ferierejsende med egen bil, grupperejser
samt transport- og konferencepassagerer.

Rejsemarkedet var gennemgående stabilt i 2004 i
fraværet af større udefrakommende begivenheder, der har
præget markedet i de seneste år. Markedsudviklingen blev
understøttet af pæn økonomisk vækst i Nordeuropa med
undtagelse af Tyskland, hvor markedet fortsat er stagnerende.

Tendensen til senere booking af rejser fortsatte i 2004,
og blandt andet for at imødegå denne udvikling introducerede
DFDS Seaways i begyndelsen af 2004 en ny prisstrategi på
alle ruter med Storbritannien som destination. Prisstrategien
baserer sig på en efterspørgselsstyret dynamisk prismodel for
hver enkelt afgang, som tillige kan skelne mellem afgange,
som erfaringsmæssigt er enten svage eller hurtigt udsolgte.

Lavpris-flyrejser har ændret prisstrukturen i rejsemar-
kedet, men samtidig øget rejsehyppigheden, og internettet er
blevet den vigtigste informationskanal over for forbrugermar-
kedet. Antallet af billetbestillinger via internettet er således
i kraftig vækst, også for DFDS Seaways.

Den øgede opmærksomhed omkring de forskellige
muligheder for at tage kortere afbræk i en stresset hverdag
og den generelt stigende interesse for cruise-ferier og oplevel-
ser understøtter DFDS Seaways' MiniCruise-koncepter.

Væksten i markedet for passagerskibsfart med én
overnatning i Nordeuropa forventes i de kommende år at blive
moderat, men det forudses samtidig, at ombordoplevelsen
generelt vil blive opgraderet, i særdeleshed på cruise-ferry-
skibe, hvilket vil skabe højere værdi for passagererne og mMoti-
vere en højere indtjening pr. passager.

2003

DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt
Nettoomsætning 353 558 697
Drittsresultat (EBITA) -113 50 163
Driftsmarginal, % -32,0 9,0 23,4
Gennemsnitlig investeret kapital 1.803 1.745 1.741
Afkast af investeret kapital

(ROIC) p.a., % -23,3 9,4 36,3
Passagerer, "000 330 496 636

Strategien fokuseres

I andet halvår af 2004 udarbejdede DFDS Seaways en ny
strategi på baggrund af de væsentlige ændringer, der er sket i
markedsbetingelserne i de seneste år.

Hovedformålet med den nye strategi er at øge løn-
somheden på baggrund af en dybtgående forståelse af
dagens og fremtidens kundebehov samt en øget differentie-
ring af DFDS Seaways' produkt. Det indebærer blandt andet:

— større vægt på oplevelserne om bord på skibene, mindre
vægt på destination og pris

-— målrettet og detaljeret segmentering af nuværende og
potentielle kunder

- udvikling af ombord-koncepter målrettet mod udvalgte
segmenter

- ny markedsføringsplatform, som skal dels forstærke kom-
munikationen omkring kvaliteten af oplevelserne og servi-
cen ombord, dels appellere til udvalgte segmenter

- målretning af salgsarbejdet over for specifikke segmenter
i markedet

- aktiv involvering af medarbejderne i virksomhedens
udvikling

- en stærkere mål- og resultatstyring i alle dele af organisati-
onen med mere vægt på lønsomhed og mindre vægt på
volumen

Kundesegmentanalyser blev gennemført på alle markeder i
andet halvår af 2004. Formålet med analyserne var at opnå
større viden, om såvel hvem der rejser med DFDS Seaways,
som hvem der ikke rejser med DFDS Seaways, og hvorfor. De
forskellige segMenters forventninger til oplevelser om bord på
skibene blev også kortlagt og prioriteret efter deres betydning
for købsbeslutningen.

2004
4. kvt. Hele året 1. kvt 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
489 2.097 336 536 643 419 1.934
-44 56 -106 71 183 -28 120
-9,0 2,7 -31,5 13,2 28,5 -6,7 6,2
1.701 1.746 1.599 1.546 1.543 1.548 1,565
-9,4 2,9 -26,5 16,7 45,5 -6,7 7,2
428 1.890 297 471 565 360 1.693

 

ES AAVS DAI LUR

På baggrund af segmentanalyserne blev den nye mar-
kedsføringsplatform og de nye ombord-koncepter udviklet.
Den nye markedsføringspiatform fokuserer på kommunikation
af ombordoplevelsen, herunder den høje kvalitet af udbudet af
aktiviteter, og skal i højere grad appellere til både eksisterende
og nye kunder, der efterspørger høj kvalitet og god service.

For at indfri kundernes forventninger og understøtte
den nye markedsføringsplatform investeredes i begyndelsen
af 2005 mere end DKK 100 mio. i opgradering af ombord-
koncepterne på ruterne København/Helsingborg-Oslo og
Gøteborg-Kristiansand-Newcastle.

Den nye markedsføringsplatform blev introduceret på
alle markeder primo 2005 med særlig fokus på det danske,
svenske og norske marked.

På baggrund af erfaringerne fra implementeringen af
nye ombord-koncepter på Oslo- og Gøteborg-ruten vil tonna-
gen på de øvrige ruter blive revurderet.

Ruter og aktiviteter

Resultatet for København/Helsingborg-Oslo-ruten blev for-
bedret i 2004 på baggrund af en stabilisering af markedsfor-
holdene og et lavere omkostningsniveau. Rutens vigtigste
marked er Norge, hvor aktivitetsniveauet var højt, især i årets
tre første kvartater.

Den nye passagerterminal i København, DFDS Termina-
len, blev taget i brug i september 2004 og har i alle kommer-
cielle henseender indfriet forventningerne. Der blev i 4. kvartal
2004 indgået en længerevarende aftale med Polferries om anløb
af terminalen med virkning fra medio januar 2005. Herudover
servicerer terminalen også DFDS Tor Lines rute BalticBridge.

Resultatet for Amsterdam-Newcastle-ruten blev forbed-
ret væsentligt i 2004, Rutens vigtigste marked er England, hvor
der igennem hele året var solid efterspørgsel understøttet af
fortsat fremgang for fragtmængderne. Også udviklingen på det
hollandske marked var tilfredsstillende, især i 3. kvartal.

Såvel aktivitets- som indtjeningsniveauet var på niveau
med 2003 for Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten. For-
uden en opgradering af rutens ombordkoncepter primo 2005
blev sejfplanen ændret i november 2004, hvilket blandt andet
vil give mulighed for at videreudvikle rutens MiniCruise-kon-
cept mellem Gøteborg og Kristiansand. Disse ændringer for-
ventes at føre til en forbedring af resultatniveauet i 2005.

Resultatudviklingen på Cuxhaven-Harwich-ruten var
ikke tilfredsstillende i 2004 som følge af et fortsat svagt tysk
rejsemarked, Antallet af transportpassagerer var således en
del lavere end forventet, ligesom fragtmængderne skuffede.

8. SER WAVR finit puder

I 4. kvartal 2004 blev der udarbejdet en handlingsplan for at
forbedre rutens indtjening fra 2005.

Resultatudviklingen for passagerdelen af ro/pax-ruten
Esbjerg-Harwich var tilfredsstillende på grundlag af god over-
ensstemmelse mellem rutekonceptet og efterspørgslen fra
både det danske og engelske marked.

Udviklingen for DFDS Canal Tours var tilfredstillende
i 2004, idet det gode vejr i hovedparten af 3. kvartal kom-
penserede for et ringe 2. kvartal, hvor vejret var dårligt. Der-
udover blev sæsonen forlænget ved brug af lukkede både,
hvilket bidrog positivt til udviklingen.

Internetbooking i kraftig vækst

Væksten i antallet af bookinger via internettet fortsatte i 2004.
Internetbookinger udgjorde i gennemsnit ca. 15% af det tota-
le antal bookinger i forhold til ca. 10% i 2003.

Det er DFDS Seaways” målsætning, at andelen af book-
inger via internettet skal udgøre omkring 50% af det samlede
antal bookinger i 2007. Flere markeder er godt på vej til at nå
målsætningen, eksempelvis det hollandske marked, hvor ande-
len af internetbookinger nåede op på 30% i 2004.

Resultatudvikling

Omsætningen for de fortsættende aktiviteter i DFDS Seaways
var i 2004 2% lavere end i 2003. Inklusive ikke-fortsættende
aktiviteter reduceredes omsætningen med 8% til DKK 1.934
mio. i forhold til 2003 på grund af lukningen af Polens-ruten i
november 2003.

 

 

Antallet af passagerer for de fortsættende aktiviteter var
1.692.500 i 2004, hvilket var 2% færre end i 2003. Nedgangen
i antal passagerer afspejler en reduktion af kapaciteten på de
fortsættende ruter, særligt på Amsterdam-Newcastle-ruten.
Salget af PRINCE OF SCANDINAVIA i 2003 medførte rokering
af tonnage herunder en udvidet dokning, der reducerede såvel
passagerkapaciteten som antallet af afgange på denne rute.

Driftsresultatet (EBITA) for 2004 blev DKK 120 mio.,
en stigning på DKK 64 mio. sammenlignet med 2003.

Resultatfremgangen afspejler den omstrukturering af
aktiviteterne, der er gennemført i de sidste tre år. Som følge
af omstruktureringer er driftsresultaterne (EBITA) for 2003 og
2004 ikke umiddelbart sammenlignelige. Driftsresultatet (EBI-
TA) for 2003 indeholdt således en negativ resultatpåvirkning
fra særlige poster på DKK 50 mio., mens driftsresultatet for
2004 indeholder særlige poster med en samlet negativ resul-
tatpåvirkning på DKK 5 mio.

Eksklusive særlige poster er driftsresultatet (EBITA) for
2004 forbedret med DKK 19 mio. eller 18% i forhold til 2003.
Resultatfremgangen skyldes resultatforbedringer på flere ruter
og generel tilbageholdenhed på omkostningssiden.

! forlængelse af den nye strategi er der i 2004 gen-
nemført flere fremadrettede kommercielle tiltag, der forventes
at ville påvirke resultatudviklingen positivt i 2005.

Forrentningen af den investerede kapital (ROIC) blev
forbedret i 2004 til 7,2% fra 2,9% i 2003.

Lo]

 

 

PASSAGERFORDELING PR. RUTE

Amsterdam-Newcastie 28%
Esbjerg-Harwich 6%
Gøteborg-Kristiansand-Newcastle 14%
Cuxhaven-Harwich 7%

København/Helsingborg-Oslo 45%

VISION

Det er DFDS Seaways' vision at være en
førende udbyder af passagerskibsfart med én
overnatning Ii Nordeuropa.

MISSION

Vi er her for at give vores gæster en fantastisk
oplevelse I maritime omgivelser.

PRODUKTKONCEPTER & KUNDEMÅLGRUPPER

Transport

Transportprodukter giver mulighed for at med-
bringe egen bil på rejser, hvis formål typisk er
besøg hos familie og venner, forretningsrejser
og individuelle ferlearrangementer.

Ferie

Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret
af DFDS Seaways, og er målrettet mod familier
og par, der rejser i egen bil.

Min! Cruise

Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved,
at de rejsende sejler ud og hjem med samme
skib. Rejsen inkluderer således typisk to
overnatninger om bord, hvor attraktionen er
sejloplevelsen, skibenes mange faciliteter og
landarrangementer på en attraktiv destination.
Kundemålgruppen er bredt sammensat af par
og vennegrupper i alle aldre samt børnefamill-
er i ferieperioderne. Produktet giver også
mulighed for at afholde festarrangementer

for større grupper ombord.

Konferencer

Konferenceproduktet omfatter møde- og kon-
ferencetaciliteter ombord. Mødeaktiviteterne
kan foregå både under sejlads og under hav-
neophold. Kundemålgrupperne er virksomheder,
organisationer og kursusarrangører.

FBE SEAVAVS BER SNUKKG

Bi

 

Vi nåede langt i 2004, Men vi skal videre

 

David Steensen, RE
Overtjener CROWN"ØF SCAN

æn  STANAVS URGA

————

 

Service, service, service

På København/Helsingborg-Oslo-ruten - DFDS Seaways'
mest frekventerede rute — er der primo februar 2005 afsluttet
et gennemgribende ombygningsprojekt på PEARL OF SCAN-
DINAVIA og CROWN OF SCANDINAVIA. Også PRINCESS OF
SCANDINAVIA på Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten er
blevet moderniseret. Samtidig er der investeret ekstraordinært
i uddannelse af skibenes besætninger. Alt i alt en investering
på mere end DKK 100 mio. Nøgleordene har været Oplevel-
ser og Service med vægt på at skabe en markant maritim
atmosfære.

"På baggrund af den moderne forbrugers høje kvalitetskrav
og tidens trend i retning af et "oplevelsessamfund" betragter
vi vores investering som en fremtidssikring af DFDS Seaways'
forretningsområde for Mini-cruises og Mini-ferier,” siger kon-
cerndirektør Søren Jespersen. Og tilføjer: "Det gælder både
vores investering i skibene og medarbejderne ombord, Vi
lever af tilfredse kunder, og derfor skal både hardware og
software være tip-top”.

 

Conference manager på CROWN OF SCANDINAVIA, Poul-Christian
Jensen, synes, han har fået meget ud at kurset. ”Vi har blandt andet
lært, at det er gæsterne, der gør os en tjeneste ved at give os lov til
at betjene dem - ikke omvendt. Når man angriber opgaverne fra den
vinkel, giver det en meget større arbejdsglæde.”

Medarbejderne gør forskellen

Er de ydre rammer helt i top, lader kundebetjeningen intet
efter. DFDS Seaways har altid været velkendt for sin gode
kundeservice og er otte år i træk blevet kåret til Danmarks
bedste passagerrederi. Men vi hviler ikke på laurbærrene i
DFDS Seaways.

Tæt på 700 medarbejdere, lige fra terminalarbejder til
kaptajn, har siden starten af januar 2005 deltaget i intensive
kurser med temaet "kunden i centrum”,

Uddannelsen, som har krævet et højt deltagerenga-
gement, har taget udgangspunkt i deltagernes egne ideer til
forbedringer, og målet har været at skabe topmotiverede med-
arbejdere, som er villige til at yde det lille ekstra, som får kun-
derne til at føle sig betydningsfulde og får dem til at vende til-
bage. Medarbejderne tager større medansvar og får til gengæld
bekræftet, at de gør en forskel. Kurserne i kundepsykologi,
kommunikation og meget andet er en god del af deres ballast.

 

 

 

 

"Det, at alle skibets besætnings-medlemmer har gennemgået samme
træning, giver dem større følelse af fællesskab og medansvar,
således at alle bakker hinanden op på tværs af afdelinger og fag-
grænser. Vi har simpelthen lært også at servicere hinanden. Det giv-
er et mere gnidningsløst samarbejde og resulterer i en mere ensartet
service over for kunderne,” siger Karsten Sittrup Jeppesen, kaptajn
på PEARL OF SCANDINAVIA

ITS SBALAYES umma

 

 

VÆSENTLIGE BEGIVENHEDER it 2004/05

2 Aktivitetsændringer:
o kapacitetsforøgelse på AngloBridge ved indsættelse af tre rofro-nybygninger (heraf én primo 20058)
92 kapacitetsforøgelse på EuroBridge ved indsættelse af to rofro-nybygninger
9 kapacitetstorøgelse på LISCOs rutenetværk ved indsættelse af LISCO PATRIA og rokering af tonnage
OC ny rute åbnet mellem Libeck, Tyskland og Ventspils. Letland

e Virksomhedskøb:
0 første fulde driftsår for det norske operatørselskab Lys-Line AS, hvoraf 66% blev købt medio 2003

& industrielle logistikkontrakter:
9 ny transportaftale indgået med AssiDomån Cartonboard
2 ny treårig transportaftale med Saab Automobile
9 ny treådrig transportaftale med Hydro Aluminium
9 opstart af transportaftale mod 8MW
0 opstart af transportaftale med StoraEnso

« Tonnage:
S tre rofro-nybygninger leveret I 2004 fra Flensborg Værft samt én primo 2005
2 ro/pax-skib - LISCO PATRIA - købt i maj 2004
2 tø mindre ro/ro-sklbe solgt primo 2004
w fire sideports- og containerskibe solgt og tilbagechartret primo 2004

 

vi mins FØR JAG BA RER |

Markedsforhold

DFDS Tor Lines primære geografiske markedsområde

er landene omkring Nordsøen og den sydlige del af Øster-
søen. Hertil kommer aktiviteter i Irland, Spanien, Portugal
og Middelhavet.

Den underliggende vækst i Østersø-området var også
i 2004 ganske høj, drevet af fortsat vækst i Rusland samt
Øst- og Centraleuropa. | den sydlige del af Nordsøen var
markedet også præget af forholdsvis høj vækst på baggrund
af stigende mængder fra Øst- og Centraleuropa, mens der
var begrænset vækst i den nordlige del af Nordsøen.

De to vigtigste kundegrupper for DFDS Tor Line er inter-
nationale speditionsselskaber og producenter af tunge industri-
varer med særlige logistikbehov, der omfatter søtransport.

Omkring 70% af de transporterede mængder består
af trailere, og DFDS Tor Line har indgået en række længere-
varende samarbejdsaftaler med speditionsselskaber. Enkelte
større selskaber har trafikker på en stor del af DFDS Tor Lines
rutenetværk. Markedsvæksten fra trailersystemet er afhængig
af den generelle konjunkturudvikling, idet en høj ande! af for-
brugsvarer transporteres i dette system.

Inden for industriområdet er de vigtigste kundemål-
grupper papir-, stål- og bilproducenter. Til disse kunder
udvikles målrettede logistiksystemer, der som regel kræ-
ver investering i specialiseret transportudstyr, IT-løsninger,
dedikerede pakhuse samt i nogle tilfælde ruteændringer og
kapacitetsforøgelser. Længerevarende kontrakter er således
en forudsætning for indgåelse af sådanne industrielle samar-
bejdsaftaler, hvor DFDS Tor Line fungerer som en del af kun-
dens logistikkæde.

DFDS Tor Line udvidede i 2004 markedsandeten inden
for industrisegmentet, hvor der fortsat er mange muligheder
for at indgå som samarbejdspartner med industrien.

 

2003

DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.
Nettoomsætning 723 727 885
Driftsresultat (EBITA) 70 84 91
Driftsmarginal, % 9,7 11,6 10,3
Gennemsnitlig investeret kapital 3.385 3.386 3.585
Afkast af investeret kapital

(ROIC) p.a., % 7,4 8,1 9,6
Lanemeter, "000 2.008 2.126 2,323

Efterspørgslen efter ro/ro-tonnage var stigende igen-
nem 2004, men dette påvirkede ikke DFDS Tor Line i nævne-
værdig grad, idet tilgangen af fire ro/ro-nybygninger sikrede
tilstrækkelig kapacitet i rutenetværket.

DFDS Tor Line

Resultatudviklingen i 2004 for "broerne” på Nordsøen og
Østersøen var omtrent på niveau med 2003. Året var præget
af indfasningen af tre r0/ro-nybygninger på AngloBridge,
opstart af nye aktiviteter og en skærpelse af konkurrencesitu-
ationen på Nordsøen.

DFDS Tor Line Antal afgange pr. uge i begge retninger

AngloBridge

Gøteborg-Immingham/Harwich 20
EuroBridge Gøteborg-Brevik-Gent 14
BritanniaBridge Esbpjerg-Immingham/Harwich 18-20
ElbeBridge Cuxhaven-Immingham/Harwich 10-12
ShortBridge Rotterdam-Immingham 12
BelgoBridge" Zeebrugge-Immingham 12
PolBridge Gdansk-Klaipeda 2
BalticBridge Fredericia-København-Klaipeda 8
HansaBridge Riga/Ventspils-Lubeck 6
NorBridge Brevik-Kristiansand-Immingham 4

” BelgoBridge åbnede 4. januar 2005

Indsættelsen af tre ro/ro-nybygninger på AngloBridge
har øget kapaciteten og servicefarten, hvilket har forbedret
sejlplanen og serviceniveauet over for kunderne. Ruten er nu
kapacitetsmæssigt rustet til at håndtere 800.000 tons papir

2004
4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
861 3.196 869 950 1.000 996 3,815
41 286 67 105 85 59 316
4,8 8,9 7,7 11,1 8,5 5,9 8,3
3.788 3.556 4.012 4.492 4.882 4.991 4.561
4,5 7,2 6,7 8,5 6,6 4,4 6,4
2.449 8.906 2.445 2.476 2.429 2.570 9.920
— — k -

 

BES ET MES mr Re

BR

|

1

|

årligt fra StoraEnso-aftalen, med opstart medio 2005. I forbin-
delse med aftalen etableres anløb i Tilbury i stedet for Harwich.

Kapaciteten på EuroBridge er ligeledes øget ved
indsættelse af to r0/ro-nybygninger for at håndtere stigende
mængder. | 2004 har både øgede mængder fra bilproducen-
ter og omlægninger relateret til den tyske vejskat bidraget til
væksten.

Rokering af større tonnage fra AngloBridge har øget
fart og kapacitet på BritanniaBridge, hvor der særligt i andet
halvår var stigende mængder, hvilket i et vist omfang tilskrives
omlægninger på grund af den tyske vejskat.

I begyndelsen af året indledtes iogistikaftalen med
BMW, hvilket har medført en betydelig forøgelse af mæng-
derne på ElbeBridge, hvor også mængder fra Central- og
Sydeuropa er stigende.

I Østersø-området var væksten høj også i 2004 som
følge af dels lageropbygning forud for EU-udvidelsen den 1.
maj 2004, dels fortsat underliggende høj vækst i den russiske
økonomi samt flere centraleuropæiske lande. Konkurrencen
fra landtransport via Polen tiltog, efter liberaliseringen af tran-
sitreglerne i kølvandet på EU-udvidelsen, for BalticBridge og
HansaBridge, der begge sejler langs kysten mellem Baltikum
og Kontinentet.

LISCO

Resultatudviklingen for det litauiske rederi LISCO var tilfreds-
stillende i 2004. Aktivitetsniveauet var højt i 1. halvår som følge
af lageropbygning forud for EU-udvidelsen jævnfør ovenfor.

|! andet halvår var aktivitetsniveauet noget lavere, men dog
fortsat højere end i 2003. Konkurrencen fra landtransport via

LISCO Baltic Service Antal afgange pr. uge i begge retninger

Klaipeda-Kiel 12
Klalpeda-Karlshamn 12
Klaipeda-Sassnitz 6

Polen tiltog for de to ruter, der sejler langs kysten mellem Bal-
tikum og Kontinentet.

Kapaciteten i LISCOs rutenetværk blev øget i 2004
gennem købet af r0/pax-skibet LISCO PATRIA og rokering af
tonnage i øvrigt. To mindre r0/r0-skibe blev solgt i begyndel-
sen af året.

Ari 8 GR RENS RE ren

Foruden tre ro/pax-ruter opererede LISCO otte mul-
tipurpose-skibe på trampmarkedet.

Lys-Line

Resultatudviklingen for Lys-Line var tilfredsstillende i 2004.
Aktivitetsniveauet på Nordsøen var lidt lavere end forventet på
grund af lidt lavere papirmængder, men dette blev kompense-

Lys-Line Antal rundrejser pr. uge

Kontinentet/Storbritannien: Oslofjorden-Skogn-

Immingham-Tilbury-Rotterdam-Gent-Hamborg 4
Irland: Oslo-Lysekil/(Dundee)-Belfast-Drogheda/Cork/Esbjerg 1
Spanien: Oslofjorden-Lysekil-Bilbao 1
Portugal: Vestnorge-Lissabon 1
Middelhavet: Trampfart na.

ret af fremgang inden for de øvrige områder herunder især
trampaktiviteterne, der beskæftigede 14 skibe i fart mellem
Nordeuropa og Spanien/Portugal/Middelhavet.

Markedspositionen inden for Shipping Logistics blev
styrket ved en forlængelse af StoraEnso-kontrakten på Irland
og Spanien samt en udvidet langtidsaftale med Hydro Alumi-
nium. Hertil kom en ny kontrakt med AssiDomån Cartonboard
vedrørende transport af 50.000 tons papir mellem Sverige og
Storbritannien

Containeraktiviteterne på Nordsøen blev primo januar
2005 udvidet ved indsættelse af nybygningen LYSBOX og
sejlplanen justeret, Der er lejet og indsat 400 nye 45-fods
containere, hvilket forventes at øge konkurrenceevnen.

For at kunne håndtere øgede mængder fra Norske
Skog-aftalen, indgået i 2003, blev tre skibe forlænget i 2004,
hvilket forøgede hvert skibs kapacitet med 50%. Endvidere
blev fire sideports- og containerskibe solgt og tilbagechartret
i begyndelsen af året.

Havneterminaler

DFDS Tor Line driver egne havneterminaler i blandt andet

Esbjerg, Immingham og Rotterdam. Hertil kommer driften

af fragtaktiviteterne i DFDS Seaways” havneterminal, DFDS

Terminalen, i København, der åbnede i september 2004.
DFDS og ABP (Associated British Ports) indgik i

februar 2004 en aftale om etablering af en ny havneterminal

eee —ne—————n…

med tre ramper i Immingham, hvorved DFDS Nordic Terminals
samlede areal øges med 200.000 m? til 600.000 mZ, Termi-
nalen etableres uden for havnens sluser og kan håndtere tre
ro/ro-skibe samtidigt, hvilket vil forbedre sejlplanerne og servi-
ceniveauet samt spare omkostninger. Aftaleperioden er 25 år
og DFDS' andel af investeringen i udvidelsen udgør omkring
DKK 70 mio. Terminaten forventes at være klar til brug senest
medio 2006.

2004 var det første fulde driftsår for Maasvlakte-termi-
nalen i Rotterdam. Terminalen betjener ruter og udfører logi-
stikopgaver for DFDS Tor Line og Lys-Line samt tredieparts-
kunder. Krankapaciteten blev udvidet i løbet af året, og i 2005
tilsluttes terminalen jernbanenettet.

Alle DFDS' havneterminaler er terrorsikret i henhold
til ISPS-koden, der trådte i kraft i juli 2004.

Udviklingen for havneterminalerne har som helhed
været tilfredsstillende.

Resultatudvikling

Omsætningen i DFDS Tor Line steg med 19% til DKK 3.815
mio., hvilket først og fremmest kan henføres til helårseffekten
af købet af operatørselskabet Lys-Line medio 2003. Dertil
kommer vækst i LISCO, især i 1. halvår på grund af lagerop-
bygning i forbindelse med EU-udvidelsen, og vækst i DFDS
Tor Lines rutenetværk. Antallet af transporterede lanemeter
steg med i alt 11%.

Driftsresultatet (EBITA) for 2004 steg til DKK 316 mio,
fra DKK 286 mio. i 2003, en fremgang på 10%. Driftsresutta-
tet (E€BITA) for DFDS Tor Lines rutenetværk på Nordsøen var
omtrent på niveau med 2003. Indsættelsen af ny tonnage har
øget kapitalomkostningerne og opstartsomkostninger relateret
til nye aktiviteter reducerede ligeledes resultatet. Dertil kom-
mer øget konkurrence i nogle områder. Årets resultatfrem-
gang er således primært relateret til LISCO og helårseffekten
af tilgangen af Lys-Line. | begge sefskaber har udviklingen for
tramp-aktiviteterne været positiv.

Nybygningsprogrammet er den primære årsag til stig-
ningen i den gennemsnitlige investerede kapital på 28% til
DKK 4.561 mio, i 2004. Årets forrentning af den investerede
kapital (ROIC) blev som en konsekvens af det omfattende
investeringsprogram reduceret til 6,4% fra 7,2% i 2003.

MÆNGDER PR. OMRÅDE FOR LINIEFART

Passagerruter, fragt 8%
f————————. Lys-Line 12%

Østersøen 15%
(LISCO, BalticBridge,
HansaBridge, PolBridge)

Nordsøen Nord 34%
(AngloBridge, EuroBridge,
NorBridge)

Nordsøen Syd 31%
(BritanniaBridge,
ElbeBridge, ShortBridge)

VISION

Det er DFDS Tor Lines vision at være en
førende udbyder af ro/ro- og 10/10-liniefart og
andre shippingrelaterede transportløsninger i
Nordeuropa.

MISSION

Primært at transportere gods fra "gate-to-gate”
ved at tilbyde højfrekvente, pålidelige, fleksi-
ble, omkostningseffektive og innovative trans-
portløsninger og -koncepter, der minimerer tid
og omkostninger i kundens transportkæde.

KUNDEMÅLGRUPPER OG PRODUKTKONCEPTER

Trailersystem
Frekvent og pålidelig transport af uledsagede
og ledsagede trailere for speditionskunder

Løfteenhedssystem

Transport af containere og fliats samt tank- og
bulkcontainere for både industri- og speditions-
virksomheder.

Industriel logistik

Logistikløsninger udviklet i samarbejde med
kunden og trediepartsunderleverandører som
f.eks. jernbaneselskaber

Kassettesystem

Transport af tunge industriprodukter som stål,
metal, papir, plasticgranulat, træ mv. for indu-
strikunder

Bilsystem

Transport af personbiler, busser, lastbiler
og chassiser for bilproducenter.
Special-/projektlast

Transport af særlig last

 

 

 

 

rn SIE RAS

DFDS AUTOLOGISTICS UDVIKLER INNOVATIVE LØSNINGER,

DER GIVER AUTOMØBILINDUSTRIEN:
& Leveringssikkerhed

2 Kortere lead- time

2 Mindre fagerbinding

2 Færre skader

e Bedre IT opfølgning

DFDS Autologistics
DFDS Tor Lines rutenetværk håndterede i 2004 ca. 300.000
biler, en fordobling på bare to år.

Automobilindustrien i Europa benævnes ofte som
"Europas motor”, og med et årligt salg på næsten 15 millioner
biler er automobilindustrien en sværvægter i europæisk indu-
stri. Det er samtidig en industri med nogle helt særlige logi-
stikbehov, hvor kapacitet til at håndtere meget store mæng-
der af biler, som en del af producenternes logistikkæde, stiller
store krav til rederier inden for europæisk short sea shipping.
Tonnage af høj kvalitet, hyppige afgange og pålidelighed er
blandt andet afgørende for industriens valg af logistikpartner.

DFDS Tor Lines ro/ro-baserede rutenetværk i Nord-
og Østeuropa er netop velegnet til at håndtere store mæng-
der af biler, og for nogle år siden blev ”AutoLogistics” et
separat brand og produkt i DFDS Tor Lines satsning på at
øge antallet af transporterede biler.

Væksten inden for DFDS AutoLogistics understøttes af
de fem ro/ro-nybygninger leveret fra Flensborg Værft; Hvert skib
kan transportere ca. 500 biler på særlige hængedæk. En del af
den øvrige ro/ro-flåde er ligeledes indrettet med hængedæk.

DFDS AutoLogistics servicerer i dag mange af bilpro-
ducenterne på det europæiske marked herunder producenter
af entreprenør- og landbrugsmaskiner. En anden kundegrup-

pe er oversøiske bilrederier, hvor DFDS AutoLogistics fungerer
som feederrederi i Nordeuropa.

Lederen af DFDS AutoLogistics, salgsdirektør Peer
Nørgaard, giver her sin opskrift på konceptets succes: "Det
er en win-win-situation for kunden og DFDS. Vi har omkring
160 afgange om ugen i vores rutenetværk, og derfor kan vi
på mange ruter tilbyde daglige afgange, hvilket industrien
ikke altid har været forvænt med. Kunden kan komme med
både små og store antal biler dagligt, da vi har mulighed for
at optimere lastsammensætningen i forhold til de forskellige
kundetypers tidspræferencer”.

Peer Nørgaard ser store muligheder for DFDS Auto-
Logistics: "Vi skønner, at der hvert år sælges omkring 2,7 mil-
lioner biler på de markeder, som DFDS Tor Lines "motorveje
til søs" dækker. Et af de områder, vi på længere sigt tror vil
vise den største vækst, er Østeuropa med et befolkningsun-
derlag på omkring 300 mio. og høj økonomisk vækst. Der er
fortsat mange muligheder for at optimere bilproducenternes
logistik ved at øge brugen af søtransport - og det fører vi en
proaktiv dialog med både industrien og oversøiske rederier
om. Indførelsen af vejskatter taler også for øget anvendelse
af søtransport. Så for 2005 forventer vi en vækst i DFDS
AutoLogistics' mængder på omkring 10% og en stigende
vækst i de kommende år”.

 

Repræsentanter fra DFDS” Team AutoLogistics: Gani Fetnaci, Peer
Nørgaard, Sys Gram og Sean Potter

Cuxhaven: Personbiler afventer afskibning til UK

TYR HER nåle udd

 

oe

i |)
Eee

Risikofaktorer og miljø

Generelle og særlige driftsmæssige risici

I DFDS' aktiviteter anvendes passager- og fragtskibe, termi-
naler og andet driftsudstyr. Anvendelsen af sådanne driftsmid-
ler indebærer sædvanlige driftsmæssige risici forbundet med
disse driftsmidler. Disse risici minimeres gennem overholdelse
af sikkerhedskrav og -rutiner.

Miljø- og sikkerhedsarbejdet tager udgangspunkt
i DFDS' miljø- og sikkerhedspolitik og påvirkes desuden af
krav fra offentlige myndigheder og DFDS' kunder. En løbende
skærpelse af disse krav må forventes, hvilket vil kunne øge
DFDS' omkostningsniveau. | det omfang, det er muligt, for-
sikres miljørisici. DFDS deltager i det forberedende lovarbejde
gennem brancheorganisationer.

Det lovmæssige grundlag for DFDS' aktiviteter kan bli-
ve ændret af politiske beslutninger, hvilket kan have negative
konsekvenser for DFDS, For nærværende vurderes den stør-
ste risiko på længere sigt i så henseende at være et bortfald
af det toldfri salg i Norge, hvilket tidligst skønnes at kunne
blive aktuelt i 2008-10.

Inden for fragtområdet er en væsentlig del af fragt-
grundlaget for nogle få ruter afhængig af nogle få kunder.
Sådanne kundeforhold sikres ved indgåelse af længereva-
rende samarbejdskontrakter.

I forbindelse med den løbende udskiftning og forny-
else af DFDS' flåde kan der ved salg af ældre tonnage opstå
regnskabsmæssige gevinster eller tab, der ikke indgår i årets
resultatforventning.

Finansielle risikofaktorer

De væsentligste finansielle risici for DFDS er valuta-, olie-, ren-
te-, likviditets- og kreditrisici, der alle håndteres af DFDS" cen-
trale finansafdeling i henhold til politikker godkendt af DFDS'
bestyrelse. Der er endvidere udarbejdet en finansmanual, der
indeholder alle retevante politikker, retningslinier og risikogræn-
ser samt ansvarsfordeling for finansområdet i DFDS.

Valutarisici
Valutarisici opstår, når der ikke er overensstemmelse mellem
indtægter og udgifter pr. valuta samt i forbindelse med netto-

investeringer i udenlandske selskaber. DFDS søger aktivt at
reducere valutaeksponeringen ved matching af valutaer samt
ved indgåelse af terminskontrakter, optioner og swaps.

Omkring 57% af DFDS' omsætning faktureres i frem-
med valuta, og de væsentligste netto-indtægtsvalutaer er
SEK, NOK, EUR og GBP. USD er den væsentligste netto-
udgiftsvaluta.

Omkring 95% af de forventede valutapengestrømme
i svenske og norske kroner er afdækket for 2005, mens
omkring 50% af eksponeringen i GBP er afdækket. Det sta-
bile kursforhold mellem DKK og EUR forventes at fortsætte
i 2005, og eksponeringen i EUR er derfor ikke afdækket. Deri-
mod er hele DFDS" eksponering over for USD afdækket for
2005, ligesom hele eksponeringen i USD for 1. kvartal 2006
er afdækket. Endvidere er alle gældende charter-kontrakter
i USD afdækket frem til 2008.

DFDS' samlede valutarisici i 2005 er således meget
begrænsede.

Translationsrisici vedrører omregning af udenlandske
datterselskabers resultater og egenkapitaler til DKK. Disse risici
søges i nogen grad afdækket ved låneoptagelse i datterselska-
bernes lokale valuta, men kurssikres som hovedregel ikke.

Renterisici
Renterisici opstår ved bevægelser i renteniveauet og ved
ændringer i forholdet mellem rentebærende gæld og aktiver.

DFDS' politik for styring af renterisici er, som udgangs-
punkt, at mindst 50% af låneporteføljen skal være fastforren-
tet. Som følge af det historisk lave renteniveau er andelen af
fastforrentede lån øget, således at den fastforrentede andel
udgjorde 86% ved udgangen af 2004.

Låneporteføljen udgjorde ultimo 2004 DKK 3,6 mia.
og havde en gennemsnitlig løbetid på omkring 3,4 år. Låne-
porteføljen består for det meste af variabelt forrentede syn-
dikerede banklån til skibsfinansiering. Finansiering optages til
markedsrenten med tillæg af en marginal, der afspejler DEDS'
finansielle styrke. Omkring DKK 900 mio. af låneporteføljen er
optaget i udenlandsk valuta, primært SEK og EUR.

Omlægning til fast rente sker ved brug af renteswaps
og renteoptioner. Ultimo 2004 var ca. 62% af låneporteføljen
omlagt til fast rente via renteswaps, ca. 20% var fastlåst via
optioner og 4% var fastrentelån.

I 2005 vil den fastforrentede andel af låneporteføljen
være på niveau med 2004 og en rentestigning på 1%-point vil
indebære en merudgift på omkring DKK 5 mio. i 2005.

Likviditet

DFDS tilstræber at opretholde et likviditetsberedskab på mini-
mum DKK 300 mio., hvilket anses for tilstrækkeligt i spidsbe-
lastningssituationer. Kapitalfremskaffelse og placering af over-
skudstikviditet foretages som udgangspunkt af den centrale
finansafdeling. Den likvide beholdning placeres primært i den
korte ende af pengemarkedet samt i obligationer. Deponering
foretages kun hos banker med en rating fra Moody's for beta-
lingsevne på minimum P-1.

Olie

I forbindelse med indkøb af bunkers udgør udsving i oliepri-
sen en risiko. Den samlede omkostning til bunkers udgjorde
omkring DKK 500 mio. i 2004.

Som udgangspunkt er det DFDS" politik løbende at
sikre ca. 50% af det rullende 12 måneders forventede forbrug
ved sikringstransaktioner og bunkersklausuler i fragtaftaler.

I 2005 forventes et forbrug af bunkers på ca. 455.000
tons, hvilket er en reduktion på ca. 3% i forhold til 2004 som
følge af skibssalg og et lavere forbrug på ro/ro-nybygnin-
gerne. Omkring 43% af forbruget er sikret ved olieswaps, og
omkring 36% er sikret ved bunkersklausuler.

For det resterende udækkede forbrug på ca. 95.000
tons, vil en prisstigning på 1%, i forhold til prisniveauet primo
marts 2005, indebære en meromkostning på ca. DKK 1,0
mio. i 2005.

Kreditrisici
DFDS' kreditrisici vedrører primære finansielle aktiver og
afledte finansielle instrumenter. Med henblik på at minimere
disse risici anvendes kun finansielle samarbejdspartnere, der
som minimum oppebærer en kort rating på P-1 fra Moody's.
DFDS' risici vedrørende debitorer anses ikke for
usædvanlige, og der er ikke væsentlige risici knyttet til en
enkelt kunde eller samarbejdspartner.

Miljøforhold

DFDS' miljøarbejde tilrettelægges i henhold til gældende mil-
Jølovgivning herunder IMOs (International Maritime Organisati-
on) søfartskonventioner samt kundernes forventninger.

Ud over at leve op til lovgivningens krav tager DFDS
også selvstændige initiativer for at reducere den mMiljøpåvirk-
ning, som transportarbejde indebærer. | 2004 blev miljøle-
delsessystemet EMS (Environmental Management System)
udbygget til et niveau svarende til miljøsystemet indeholdt i
ISO 14001 (international miljøstandard).

| januar 2005 blev det femte moderne ro0/ro-skib fra
Flensborg Værft sat i drift. Disse skibe har erstattet ældre
tonnage og har reduceret energiforbruget med omkring 30%
pr. transporteret enhed. Hertil kommer lavere emissioner.

Passagerskibene CROWN OF SCANDINAVIA og
PEARL OF SCANDINAVIA fik installeret katalysatorer i 2004,
Dermed opfyldes ikke blot ovennævnte internationale krav,
men endnu lavere emissioner opnås under hensyntagen til
disse skibes tilstedeværelse i by- og havneområder.

På DANA SIRENA blev der installeret særlige oliefor-
brugsmålere og andet forsøgsudstyr for at måle virkningen af
miljø- og besparelsesmæssige tiltag på skibet. Der er blandt
andet installeret frekvensstyring til søvandskølepumperne og
PLC lysstyringssystemer samt måling af trim for at sikre bedre
fremdrivningsforhold og intensiveret overvågning af indstilling
af maskineri. Olieforbrugsmålinger vil blive foretaget i hele flå-
den og med udgangspunkt i erfaringerne fra dette skib igang-
sættes flere miljøforbedrende tiltag.

Reduktion af støj er også et miljøforbedrende tiltag,
som har DFDS' bevågenhed. Der blev blandt andet installeret
særligt lyddæmpende foranstaltninger for såvel hjælpemotorer
som ventilatorer om bord på Oslo-bådene i forbindelse med
dokningen af disse skibe i januar 2005.

Hensynet til havmiljøet har høj prioritet og hele DFDS
flåden har i dag certifikater, som bekræfter, at skibenes bund-
malinger (antifoulings) er tinfrie.

Arbejdsmiljøet er også et væsentligt indsatsområde.
DEDS' store fokus på sikkerhed har således også haft en
positiv virkning på arbejdsmiljøet ombord, og det fremgår af
undersøgelser om bord på skibene, at arbejdsmiljøet for den
enkelte medarbejder, uanset stilling, er blevet tilgodeset og
forbedret.

For at reducere livsstilssygdomme til søs fortsatte
DFDS i 2004 samarbejdet med Søfartens Arbejdsmiljøråd om
projektet "Sund kost ombord”. I kombination med god fysisk
aktivitet danner dette et godt grundlag for trivsel såvel på
arbejde som i fritiden.

 

Aktionærforhold

Aktiekapitalen

DFDS A/S' aktiekapital var uændret DKK 800 mio. i hele
2004. Aktiekapitalen består af én aktieklasse fordelt på
8.000.000 aktier å nominelt DKK 100 pr. aktie. DFDS-aktien
er noteret på Københavns Fondsbørs.

Kursudvikling
DFDS-aktien steg med 54% til kurs 285 i 2004. Til sammen-
ligning faldt DFDS" Peer Group indeks med 2% i 2004, mens
Københavns Fondsbørs totalindeks (KAX) steg med 22%.
DFDS' Peer Group indeks omfatter følgende selskaber:
Viking Line (finsk cruise ferry-rederi), Finnlines (finsk fragtrederi),
P&O (engelsk passager- og fragtrederi), Attica Enterprises
(græsk passagerrederi), Irish Continental Group (irsk passager-
og fragtrederi) og Birka Line (svensk cruise ferry og fragtrederi).
Markedsværdien af DFDS' aktiekapital var DKK 2,276
mio. ved udgangen af 2004. Kursværdien af omsætningen i
DFDS-aktien udgjorde DKK 730 mio. i 2004, hvilket er mere
end en tredobling i forhold til omsætningen i 2003.
DFDS-aktiens samlede afkast (kursændring plus
udbytte) var 57% i 2004,

Aktionærsammensætning

Ved udgangen af 2004 havde DFDS i alt 20.017 navnenotere-
de aktionærer, hvis samlede ejerande! af aktiekapitalen var
87%. Vesterhavet A/S er hovedaktionær med en aktiebesid-
delse på 56,0% af den samlede aktiekapital. Herudover ejer
DFDS A/S 5,4% af den samlede aktiekapital.

Udbytte
DFDS' udbyttepolitik tager sigte på udlodning af et årligt
udbytte på ca. 30% af årets resultat efter skat. Det årlige

Analytikere der følger DFDS-aktien

Alfred Berg, Dansk Aktie Analyse,

ts

Philip Christensen,

Tlf.: +45 33 96 10 00
E-mail: philip.christensen
Galfredberg.dk

Carnegie,

Christian Reinholdt

Tif,: +45 32 88 02 00

E-mail: creinholdtæøcarnegie.dk

Danske Securities,
Henrik Lund

Tif,: +45 33 64 90 00
E-mail: henrik.lunde
danskesecurities.com

"3 ANER OS dø)

Kalle Huhdanmåki
Tif.: +45 32 96 09 60
E-mail: khædanskaktieanalyse.dk

Enskilda Securities,
Steven Brooker

Tif.: +45 36 97 70 00
E-mail: steven,
brookerGenskilda.dk

HSH Gudme & Raaschou,
Stig Frederiksen

Tif.: +45 33 44 90 00
E-mail: sfræhshgudme.dk

EEG Eee EEEEEEEEEEEEEnnnn..

Ejerfordeling, ultimo 2004 Andel af aktiekapital, %

Vesterhavet A/S 56,0
ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension) 3,6
Institutionelle og finansielle investorer i øvrigt 6,9
Andre navnenoterede aktionærer 15,1
Egne aktier 5,4
Ikke navnenoterede aktionærer 13,0
I alt 100,0

udbytte fastsættes dog under hensyntagen til DEDS' udvik-
lingsplaner og en tilfredsstillende kapitalstruktur.

DFDS" bestyrelse foreslår, at der udbetales et udbytte
på DKK 7 pr. aktie å DKK 100 svarende til 7% af aktiekapita-
len og 34% af årets resultat efter skat.

Generalforsamling

DFDS' ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 12.
april 2005 kl. 16.00 i Radisson SAS Falconer Center, Falkoner
Allé 9, 2000 Frederiksberg.

Investor relations
Økonomidirektør Chr. Merrild
Tlf.: +45 33 42 32 01

Fax: +45 33 42 32 09

e-mafil: cmeØdfds.com

IR Manager Søren Brøndholt Nielsen
Tlf,: +45 33 42 33 59
Fax: +45 33 42 32 09
e-mail: sbnødfds.com

Finanskalender

Ordinær generalforsamling
12. april 2005 kl. 16.00
Radisson SAS Falconer Center
Falkoner Allé 9

2000 Frederiksberg

Udbytte
Udbetaling, ultimo. april 2005

Udsendelse af regnskabsmeddelelser
Kvartalsregnskab, 1. kvartal, 24. maj 2005
Halvårsregnskab, 2. kvartal, 25. august 2005
Kvartalsregnskab, 3. kvartal, 25. november 2005

KURSUDVIKLING, 2004/2005
DKK (kursudvikling vist relativt til DFDS-aktien)

350
300
Fall 250
-”
ss "æradiddl
LN srt Ten
ene FT "dl
i. NØD EE Fake
nl 4 nen, re TND
sl rn” 200
150
100
jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec jan feb
2004 2005
Q Københavns Fondsbørs, KAX CO DFDS mM Peer Group indeks
Peer Group Indeks (Attica Enterprises, P&O, Viking Line, Irish Continental Group, Finnlines, Birka Line).
Fondsbørsmeddelelser 2004 Aktierelaterede nøgletal
Dato Meddelelse 2000 2001 2002 2003 2004
2/2. 1. Ny passagerdirektør i DFDS Resultat pr. aktie (EPS), DKK na. 30 na. 15 21
16/3. 2. Årsregnskabsmeddelelse Udbytte pr. aktie, DKK 38 9 7 5 7
16/3. 3. Indkaldelse til ordinær generalforsamling Udbytte payout ratio, % na. 31 na. 34 34
18/3. 4, Insideres handel med DFDS-aktier Direkte afkast, % 34,7 7,4 5,1 2,7 2,5
13/4. 5. Insideres handel med DFDS-aktier P/E ratio, antal gange na. 4 na. 13 14
14/4. 6... Forløb af ordinær generalforsamling i DFDS A/S Indre værdi pr. aktie, DKK 519 318 326 316 319
19/4. 7... DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser Kurs/Indre værdi (K/1),
17/5. 8... Ændringer til finanskalender 2004 for DFDS A/S antal gange 0,57 0,38 0,43 0,58 0,89
27/5. 9. Offentliggørelse af DFDS Koncernens regnskab for
1. kvartal 2004 Aktiekurs, DKK:
24/6. 10. Insideres handel med DFDS-aktier Kurs ultimo året 108 122 138 185 285
30/6 11. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser Kurs høj 261 208 148 201 285
27/8. 12. DFDS Koncernens halvårsregnskab 2004 Kurs lav 27 93 121 143 185
31/8. 13. Insideres handel med DFDS-aktier Markedsværdi, DKK mio. 2.371 972. 1.107 1.476. 2.276
13/9 14. Insideres handel med DFDS-aktier Antal aktier ultimo året, mio, 8 8 8 8 8
16/9 15. Insideres handel med DFDS-aktier -- meme re ——— ———
28/9 16. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktiebesiddelser
26/11. 17. DFDS Koncernens regnskab for 3. kvartal 2004
30/11. 18. Insideres handel med DFDS-aktier
6/12. 19. Insideres handel med DFDS-aktier
16/12. 20. Finanskalender 2005 for DFDS A/S (forventet)
29/12 21. DFDS A/S - kvartalsvis opgørelse af aktisbesiddelser
men AM ERE as DIG

 

Regnskabsberetning

Omsætningsudvikling
Omsætningen for 2004 steg med 9% til DKK 5.723 mio. fra
DKK 5.265 mio. i 2003.

Omsætning

DKK mio. 2003 2004 Ændring, %
DFDS Seaways 2.097 1.934 -8
DFDS Tor Line 3.196 3.815 19
Elimineringer mv. -28 -26 na.
DFDS Koncernen 5.265 5.723 9

DFDS Seaways' omsætning var 8% lavere i 2004 end i 2003,

primært som følge af lukningen af Polens-ruten i november 2003.

Omsætningen for de fortsættende aktiviteter i 2004
var 2% lavere som følge af 2% færre passagerer og en
reduktion af kursen for NOK, der er DFDS Seaways' vigtigste
netto-indtægtsvaluta.

DFDS Tor Lines omsætning steg i 2004 med 19% på
baggrund af virksomhedskøb, kapacitetsudvidelser og sti-
gende mængder.

Helårseffekten af købet af Lys-Line medio 2003 og
købet af KST Logistics primo 2004 forøgede omsætningen
med i alt 13% i 2004. Den resterende omsætningsstigning
vedrører øget aktivitet på grundlag af blandt andet mar-
kedsvækst særligt i Østersøområdet, kapacitetsudvidelser og
tilgang af industrielle logistikkontrakter.

Antallet af transporterede lanemeter fragt steg med
11% i 2004, mens rateniveauet generelt var vigende.

Udviklingen i EBITDA
Driftsresultatet før afskrivninger (EBITDA) for 2004 blev DKK
839 mio., en stigning på 6%.

EBITDA-margin reduceredes i 2004 til 14,7% fra
15,1% i 2003. DFDS Seaways" opnåede en mindre forbed-
ring af EBITDA-margin i 2004 som følge af et lavere omkost-
ningsniveau. DFDS Tor Lines EBITDA-margin reduceredes
i 2004 blandt andet på grund af en forøgelse af andelen af
indchartret tonnage og købet af Lys-Line og KST Logistics,
hvis omkostningsstruktur indebærer en højere andel af drifts-
omkostninger og en mindre andel af kapitalomkostninger end
for DFDS Tor Line i øvrigt.

  

sk 2 RSTGNSKA marts vene

Avancer/tab ved salg af aktiver

Avancen på DKK 20 mio. består hovedsageligt af tilbageførsel
af hensættelser vedrørende tidligere salg af skibe og omstruk-
turering af aktiviteter. Hertil kommer mindre avancer ved salg
af skibe og ejendomme.

Afskrivninger
De samlede afskrivninger i 2004 udgjorde DKK 465 mio., en
reduktion på DKK 4 mio. i forhold til 2003.

Afskrivningerne på passagerskibe var i 2004 væsent-
ligt lavere som følge af salget af et passagerskib i november
2003 og en øget afskrivning på DKK 22 mio. af et passager-
skibs inventar i 2003. De lavere afskrivninger på passager-
skibe blev stort set opvejet af øgede afskrivninger som følge
af tilgangen af tre r0/ro-nybygninger i 2004 samt tilgangen af
én ro/ro-nybygning i september 2003.

Udviklingen i EBITA

Koncernens driftsresultat (EBITA) steg i 2004 med 27% til
DKK 393 mio. EBITA-margin blev i 2004 forbedret til 6,9% fra
5,9% i 2003. Eksklusive ikke-sammenlignelige poster var EBI-
TA-margin for 2004 på niveau med sidste år.

Driftsresuitat (EBITA)

 

 

DKK mio. 2003 2004 Ændring, %
DFDS Seaways 106 125 18
DFDS Tor Line 296 312 5
Ikke-fordelte poster -37 -48 -28
Ikke-sammeniignelige poster — -55 4 na.
DFØS Koncernen 310 393 27

Resuitatfremgangen var størst i DFDS Seaways, hvor
de seneste års omstrukturering af aktiviteterne fik resultatef-
fekt i 2004. De ikke-sammenlignelige poster i 2003 vedrører
således hovedsageligt DFDS Seaways.

DFDS Tor Line opnåede ligeledes resultatfremgang
i 2004, der i øvrigt var præget af tilgangen af r0/ro-nybygnin-
ger, opstart af nye aktiviteter og en skærpelse af konkurren-
cesituationen i visse områder.

Finansiering

Finansiering, netto, udgjorde en omkostning i 2004 på DKK
188 mio., en stigning på DKK 49 mio. i forhold til 2003, hvor-
af DKK 17 mio. vedrører omkostninger til omlægning af et lån.
Den resterende stigning i omkostningen til finansiering, netto,
er primært relateret til stigningen i den gennemsnitlige netto-
rentebærende gæld på 21% i 2004,

Skat og årets resultat
Resultatet før skat for 2004 blev herefter DKK 201 mio., en
forbedring på 28% i forhold til resultatet før skat for 2003 på
DKK 157 mio.

Der er afsat en skatteomkostning på DKK 9 mio.
i 2004. Skatteomkostningen er positivt påvirket af netto-regu-
leringer af skat vedrørende tidligere år på i alt DKK 9 mio.
Justeret for skat vedrørende tidligere år var skatteomkostnin-
gen DKK 18 mio. svarende til en skatteprocent på 9%.

Årets resultat efter skat og før minoritetsinteresser blev
således DKK 192 mio. og efter minoritetsintereser DKK 174 mio.

Balance, investeringer og investeret kapital
Balancesummen steg i 2004 med DKK 906 mio., eller 13%,
til DKK 7.905 mio.

Stigningen i balancesummen er afledt af årets netto-
investeringer på i alt DKK 1.398 mio., hvoraf DKK 1.269 mio.
er relateret til investering i r0/ro-nybygninger og købet af r0o/pax-
skibet LISCO PATRIA.

Den investerede kapital var DKK 6.459 mio. ultimo
2004, og beregnet som et gennemsnit pr. kvartal, var den
investerede kapital DKK 6.065 mio. i 2004. Stigningen i den
gennemsnitlige investerede kapital i forhold til 2003 var 10%.

Skibe udgjorde 90% af den investerede kapital ved
udgangen af 2004, heraf udgjorde skibe indregnet som finan-
siel leasing DKK 208 mio.

Omsætningshastigheden for den gennemsnitlige inve-
sterede kapital reduceredes i 2004 til 0,94 fra 0,96 i 2003.
Den lidt lavere omsætningshastighed skyldes tilgangen af
ro/ro-nybygninger modvirket af køb af virksomheder med en
lavere kapitalintensitet og dermed en højere omsætningsha-
stighed end for DFDS i øvrigt.

Rentebærende gæld og kapitalstruktur

Rentebærende gæld steg i 2004 med DKK 769 mio., eller
26%, til DKK 3.778 mio. Beregnet som et gennemsnit pr.
kvartal var den gennemsnitlige rentebærende gæld DKK
3,459 mio. i 2004, en stigning på 16% i forhold til 2003.

2003

DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt.
Nettoomsætning 1.072 1.277 1,571
Driftsresultat (EBITA) -53 125 256
Driftsmarginal, % -5,0 9,8 16,3
Resultat før skat -106 87 228
Gennemsnitlig investeret kapital 5.468 5.449 5,568
Afkast af investeret kapital

(ROIC) p.a., % -3,8 7,4 17,6

Forholdet mellem på den ene side egenkapital inklusi-
ve minoritetsinteresser og udskudt skat og på den anden side
netto-rentebærende gæld var 45/55 ultimo 2004.

Egenkapitalandeten ultimo året reduceredes i 2004 til
34% fra 38% i 2003 på grund af dels det høje investeringsni-
veau i 2004, dels en negativ værdiregulering af sikringsinstru-
menter og valutakursreguleringer.

Værdiansættelse af skibe
! henhold til årsregnskabsloven foretages en årlig nedskriv-
ningstest af skibe på grundlag af den forventede fremtidige
indtjening. Beregningerne for 2004 viser, at der ikke er behov
for nedskrivning af skibe. Nedskrivningstesten er nærmere
beskrevet under anvendt regnskabspraksis på side 37.

På det åbne marked værdiansættes skibe fortrinsvis
i USD, men i stigende grad nu også i EUR. Markedet for
ro/ro-tonnage har generelt været stigende i 2004, hvilket har
mere end kompenseret for nedgangen i USD.

Markedsværdien af DFDS' flåde er ultimo 2004,
opgjort med udgangspunkt i mæglervurderinger, højere end
den bogførte værdi på DKK 5,8 mia.

Egenkapitalens udvikling

Egenkapitalen udgjorde DKK 2,552 mio. ultimo 2004, en stig-
ning på DKK 24 mio. i forhold til samme periode sidste år. De
væsentligste bevægelser i egenkapitalen var overførsel af
årets resultat på DKK 174 mio. og værdiregulering af sikrings-
instrumenter og valutakursreguleringer, der reducerede egen-
kapitalen med DKK 120 mio., samt udloddet udbytte for 2003
på DKK 38 mio.

 

2004

4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året
1.345 5.265 1.198 1.477 1.636 1.412 5,723
-18 310 -46 164 258 17 393
-1,3 5,9 -3,8 11,1 15,7 1,2 6,9
-52 157 -94 116 220 -41 201
5.525 5.495 5,556 6.000 6.377 6.461 6.065
-1,2 5,0 -3,3 9,9 15,5 1,0 6,0

 

 

Overgang til IFRS

Overgang til IFRS i 2005.
Den 1. januar 2005 ændres anvendt regnskabspraksis i henhold til
IFRS (International Financial Reporting Standards), hvilket vil medføre
ændringer inden for en række områder.

Den regnskabsmæssige effekt af overgangen til IFRS er vist
i tabellen ovenfor. Tallene er udarbejdet i overensstemmelse med de
særlige overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser, der er beskrevet
i standarderne.

De væsentligste ændringer vedrører følgende områder:

Goodwill/Negativ goodwill (badwill): DFDS koncernen vil
anvende IFRS 3 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2004. Good-
will amortiseres således ikke efter den 1. januar 2004, i modsætning
til tidligere, hvor goodwill blev afskrevet over den forventede økonomi-
ske levetid.

For virksomhedssammenslutninger gennemført før den 1.
januar 2004 vil undtagelsesbestemmelserne i IFRS 1 blive anvendt.
Den regnskabsmæssige værdi af goodwill, opgjort efter nuværende
regnskabspraksis, vil blive anvendt som ny kostpris for goodwill i
åbningsbalancen opgjort efter IFRS. Ved overgangen til IFRS pr. 1.
januar 2004 overstiger genindvindingsværdien den regnskabsmæssige
værdi af goodwill. .

Negativ goodwill opstået efter den 1. januar 2004 indtægts-
føres pr. overtagelsesdagen. Tidligere blev negativ goodwill indregnet i
resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseredes.

Aktieoptionsordninger: For egenkapitalafregnede ordninger
opgøres dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes som løn-
omkostning i resultatopgørelsen over perioden, hvor retten til optio-
nerne erhverves.

For kontantafregnede ordninger opgøres afregningsforpligtel-
sen pr. 1. januar 2004. Afregningsforpligtelsen opgøres efterfølgende på
hver balancedag samt ved endelig afregning. Værdiændringer indreg-
nes i resultatopgørelsen som personaleomkostninger. Hidtil er der ikke
foretaget indregning af omkostninger for aktiebaseret vederlæggelse.

Pensionsforpligtelser: Den fulde forpligtelse opgjort efter IAS
19 indregnes i åbningsbalancen pr. 1. januar 2004 i henhold til und-
tagelsesbestemmelsen i IFRS 1. Effekten består af ikke-indregnede
aktuarmæssige gevinster/tab vedrørende ydelsesbaserede pensions-
ordninger.

Koncernregnskab: Skærpede regler vedrørende koncern-
regnskab medfører, at DFDS" pensionskasse fremover vil indgå i kon-
cernregnskabet.

Virksomhedssammenslutninger: Ved virksomhedssam-
menslutninger foretaget efter den 1. januar 2004 aktiveres immate-
rielle anlægsaktiver, som ikke har været aktiveret i den overtagede
virksomhed, hvis de opfylder kriterierne i IFRS 3. Eventualforpligtelser
indregnes som forpligtelse opgjort på baggrund af sandsynligheden

Forventet effekt af overgang til IFRS

2004
DKK mio. Nuværende IFRS IFRS
praksis effekt

Driftsresultat (EBITA) 393 -18 375
Resultat før skat 201 0 201
Balancesum pr. 1. januar 6.999 246 7.245
Balancesum pr. 31. december 7.905 276 8.181
Egenkapital pr. 1. januar 2,528 162 2.690
Egenkapital pr. 31. december 2.552 197 2.749

for betalingen. Der indregnes ikke forpligtelse til omstruktureringsom-
kostninger som følge af virksomhedsovertagelsen.

Materielle anlægsaktiver: Omkostninger i tillæg til anskaffel-
sessummen på anlægsaktiver, herunder større inspektioner og udskift-
ning af dele af aktiver, aktiveres i henhold til IAS 16. På nuværende
tidspunkt omkostningsføres sådanne omkostninger. Der foretages
tilpasning af sammenligningstallene for 2004.

Scrapværdien og aktivernes forventede brugstid revurderes
årligt. Såfremt scrapværdien overstiger aktivets regnskabsmæssige
værdi, ophører afskrivning. Ændringer i scrapværdier og brugstid
behandles som ændring af regnskabsmæssige skøn i henhold til IAS 8.

Minoritetsinteresser: Minoritetsinteressers andel af dattervirk-
somhedernes resultat og egenkapital vil fremover indgå som en integre-
ret del af årets resultat og egenkapital. Hidtil er minoritetsinteressernes
andel af resultatet fratrukket før moderselskabets andel i koncernresulta-
tet, mens minoritetsinteressernes andel af egenkapitalen er vist som en
særskilt post.

Finansielle instrumenter: IAS 32 og IAS 39, vedrørende
regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter, træder i kraft
pr. 1. januar 2005. DFDS har dog i løbet af 2004 foretaget tilpasninger
af såvel eksisterende som nye finansielle instrumenter herunder udar-
bejdet dokumentation til opfyldelse af en sikringstransaktion. Der vil
således ikke være en effekt på egenkapitalen pr. 1. januar 2005.

Dattervirksomheder og associerede virksomheder: DFDS
A/S' kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder
opgøres til kostpris. Hidtil er kapitalandele opgjort efter den indre værdis
metode. I bafancerne pr. 1. januar 2004 henholdsvis 31. december 2004
vil værdireguleringer fra kostpris til indre værdi inklusive regnskabsmæs-
sig værdi af goodwill og negativ gOOdwill blive tilbageført. ! resultatet for
2004 tilbageføres andel af årets resultat efter skat samt amortisering/ind-
tægtsførsel af goodwill og negativ goodwill.

Udbytter fra dattervirksomheder og associerede virksom-
heder: Fra og med 2004 indregnes udbytter fra dattervirksomheder
og associerede virksomheder i moderselskabets resultatopgørelse
under finansielle indtægter.

Reklassifikationer: Overgangen til IFRS vil medføre en række
mindre reklassifikationer i resultatopgørelsen, balancen og penge-
strømsopgørelsen.

Åbningsbalance og sammenligningstal: | henhold til IFRS 1
vil åbningsbalancen pr. 1. januar 2004 og sammenligningstal for 2004
blive udarbejdet i overensstemmelse med IFRS/IAS. Åbningsbalancen
udarbejdes som om disse standarder og fortolkningsbidrag altid
havde været anvendt bortset fra de særlige overgangs- og ikrafttræ-
delsesbestemmelser, der er beskrevet i standarderne.

Påtegninger

Ledelsens påtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2004 for DFDS A/S.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger samt de krav, som Københavns Fondsbørs

i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrappor-
ten giver et retvisende billede af Kopcernens og moderselskabets aktiver, forpligtelser, finansielle stilling, resultat samt pengestrømme.

    

Årsrapporten indstilles til generalforkåmlingens godkendelse.

København, den 15. marts 2005

1247 LEGAT

   

Christian Merril ør: sen
Foreste direktør Direktør ifgktør
Beslor ES"
Ivar eee) bsen
Formand Næstformand
j / Bohr elm
Oberg " ] tr rdelner

" Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer

Revisionspåtegning

Til aktionærerne i DFDS A/S

Vi har revideret årsrapporten for DFDS A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2004, der aflægges efter årsregnskabsloven
danske regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.
Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisio-
nen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter stikprøvevis
undersøgelse af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den
af ledelsen anvendte regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt vurdering af den samlede præsentation af års-
rapporten. Det er vor opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.

31. december 2004 samt af resultatet af Koncernens og moderselskabets aktiviteter og Koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2004 i overensstemmelse med årsregnskabsloven, danske regnskabsvejledninger og de krav, som Københavns Fondsbørs i øvrigt
stiller til regnskabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

København, den 15. marts 2005

KPMG C. Jespergen
St Revisionti
Se pg 'seret Rev
Kurt
Stetsaut revisor atsaut. regsor

  
   

Statsaut. revisor

 

PÅTSBSNNGER ag |

 

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabslovens
bestemmelser for klasse D-virksomheder, danske regnskabsvejled-
ninger samt de krav, som Københavns Fondsbørs A/S stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Regnskaberne er aflagt efter samme regnskabspraksis
som sidste år.

Der er gennemført ændringer i regnskabsopstillingen i balan-
cen vedrørende udskudte skatteaktiver, som fremover indregnes
som finansielle anfægsaktiver, hvor de før har været indregnet under
omsætningsaktiver.

Sammenligningstal og hoved- og nøgletal! er tilpasset den
ændrede regnskabsopstilling.

Generelt om indregning

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes,

herunder indregnes værdireguleringer af finansielle aktiver og forplig-
telser, der reguleres til dagsværdi eller amortiseret kostpris. | resultat-
opgørelsen indregnes endvidere omkostninger, herunder også af- og
nedskrivninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at frem-
tidige økonomiske fordele vil tilfliyde Koncernen, og aktivets værdi kan
måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og
kan måles pålideligt. Såfremt en forpligtelse ikke kan måles pålideligt,
opføres forpligtelsen under eventualforpligtelser.

Ved første indregning opgøres aktiver og forpligtelser til kost-
pris. Efterfølgende opgøres aktiver og forpligtelser som beskrevet for
hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Visse finansielle aktiver og forpligtelser opgøres til amortiseret kost-
pris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden.
Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af
afdrag og tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskel-
len mellem kostprisen og det nominelle beløb, der forfalder ved udløb.
Herved fordeles kurstab og -gevinst over løbetiden.

Ved indregning tages hensyn til gevinster, tab og risici, der
fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Koncernregnskabet

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet DFDS A/S samt datter-
virksomheder, hvori DFDS A/S direkte eller indirekte på balancedagen
besidder mere end 50% af stemmerettighederne eller på anden måde
har bestemmende indflydelse. Virksomheder, hvori Koncernen besid-
der mellem 20% og 50% af stemmerettighederne og udøver betyde-
lig, men ikke bestemmende indflydelse, betragtes som associerede
virksomheder, jf. oversigten over Koncernens selskaber.

Koncernregnskabet udarbejdes som en sammenlægning af
moderselskabets og de enkelte dattervirksomheders reviderede års-
regnskaber, der alle er aflagt i overensstemmelse med DFDS Koncer-
nens regnskabspraksis.

Ved konsolideringen foretages eliminering af koncerninterne
indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender
og udbytter samt realiserede og urealiserede fortjenester og tab ved
transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Koncernens andel i fælles ledede virksomheder indregnes
i de enkelte regnskabsposter i koncernregnskabet med den forholds-
mæssige andel af de fælles ledede virksomheders indtægter, omkost-
ninger, aktiver og forpligtelser (pro rata konsolidering).

Kapitalandele i dattervirksomheder udlignes med den forholdsmæs-
sige andel af dattervirksomhedernes regnskabsmæssige indre værdi
på anskaffelsestidspunktet.

Koncernens investeringer i associerede virksomheder indreg-
nes til den forholdsmæssige andel af indre værdi.

Nyerhvervede eller nystiftede virksomheder indregnes i kon-
cernregnskabet fra overtagelsestidspunktet, mens afhændede eller
afviklede virksomheder medtages indtil overdragelsestidspunktet, jf.
dog nedenfor om konsolidering af solgt forretningsområde. Sammen-
tigningstal korrigeres ikke for virksomheder tilgået ved køb eller fusion
eller for solgte virksomheder.

Ved erhvervelse af virksomheder benyttes overtagelsesme-
toden, efter hvilken de i de erhvervede virksomheders identificerede
aktiver og forpligtelser måles til dagsværdien på erhvervelsestidspunk-
tet. I opgørelsen af goodwill/badwill indregnes alene til hensættelse til
dækning af omkostninger ved besluttede og offentliggjorte omstruktu-
reringer i den erhvervede virksomhed.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af datter-
virksomheder og associerede virksomheder opgøres som forskellen
mellem salgssummen eller afviklingssummen og regnskabsmæssig
værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive resterende good-
will/badwill, samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.

Konsolidering af solgt forretningsområde
Salg af et helt forretningsområde indregnes i koncernregnskabet på
følgende måde:

Koncernens andel af resultatet i det solgte forretningsområde frem

til salgstidspunktet indregnes efter equitymetoden i "Resultat af solgt

forretningsområde”. Femårsoversigten indeholder en pro forma resul-

tatopgørelse, hvor der er korrigeret for forretningsområde solgt i 2000.
I koncernbalancen og i Koncernens pengestrømsopgørelse kon-

solideres det solgte forretningsområde frem til overdragelsestidspunktet.

Minoritetsinteresser

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabs-
poster 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af
dattervirksomhedernes resultat og egenkapital reguleres årligt og
opføres som særskilte poster under resultatopgørelse og balance.

Omregning af fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes i årets løb til danske kroner
efter transaktionsdagens kurs.

Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta omregnes
til danske kroner efter balancedagens kurser.

Realiserede og urealiserede valutakursgevinster og -tab
indregnes i resultatopgørelsen under finansiering, netto.

Goodwill/badwili opstået ved køb af udenlandske dattervirk-
somheder opfattes som et aktiv tilhørende de udenlandske dattervirk-
somheder og omregnes til danske kroner til bafancedagens kurser.

Anlægsaktiver, der er købt i fremmed valuta, omregnes til
kursen på anskaffelsestidspunktet. Fortjeneste eller tab på sikrings-
transaktioner relateret til anskaffelsen af anlægsaktiver indregnes som
en det af anlægsaktivets værdi.

Alle Koncernens udenlandske datter- og associerede virksom-
heder er selvstændige enheder, hvor resultatopgørelserne omregnes til
danske kroner til gennemsnitlige valutakurser, mens balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurser. Kursdifferencer opstået
ved omregning af udenlandske dattervirksomheders egenkapital ved
årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning
af resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens valuta-
kurser indregnes direkte på egenkapitalen.

 

Resultatopgørelsen

Nettoomsætning
Nettoomsætning ved passagersejlads indregnes i resultatopgørelsen
på afrejsetidspunktet, mens nettoomsætningen for søtransport indreg-
nes i resultatopgørelsen på tidspunktet for losning.

Nettoomsætning opgøres eksklusive moms, afgifter og rabat-
ter afgivet i forbindelse med salget.

Omkostninger
På tidspunktet for indtægtsførelse af passagersejlads og søtransport
udgiftstøres de hertil henførbare omkostninger.

Skibenes driftsomkostninger

Skibenes driftsomkostninger omfatter vareforbrug vedrørende cate-
ring, skibenes brændstofforbrug inklusive afdækning heraf samt
omkostninger til vedligeholdelse og forbedring af skibene, der ikke
aktiveres under materielle anlægsaktiver.

Charterhyre
Charterhyre omfatter ydelser på bareboat- og timecharteraftaler.

Personaleomkostninger

Personaleomkostninger omfatter gager og lønninger, pensionsbidrag
samt omkostninger til social sikring af Koncernens ansatte. Herudover
indgår ydelser til personer, der er pensioneret fra Koncernen.

Andre omkostninger ved drift, salg og administration

Andre omkostninger ved drift, salg og administration indeholder drifts-
omkostninger ved landbaserede aktiviteter, herunder leasing, leje og
vedligeholdelse af driftsmidler. Endvidere indgår omkostninger ved
salg, markedsføring og administration.

Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler
Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe, ejendomme og terminaler
opgøres som forskellen mellem salgssummen eller afviklingssum-
men og regnskabsmæssig værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet,
inklusive opsigelsesomkostninger til besætning på skibet samt øvrige
afviklingsomkostninger så som forpligtelser til havneafgifter og leje af
terminalområde m.v.

Finansiering, netto

Finansiering, netto, indeholder renteindtægter og -omkostninger, reali-
serede og urealiserede kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer,
gæld og transaktioner i fremmed valuta samt amortisering af finan-
sielle aktiver og forpligtelser.

Resultat i dattervirksomheder og

associerede virksomheder

I moderselskabets resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige
andet af de enkelte dattervirksomheders resultat før skat efter elimi-
nering af intern avance/tab og fradrag/tillæg af afskrivning på goodwill
og indregning af badwill. Andel i dattervirksomhedernes skat indreg-
nes i resultatopgørelsen under skat af ordinært resultat.

I både moderselskabets og Koncernens resultatopgørelse
indregnes forholdsmæssig andel af de associerede virksomheders
resultat før skat i finansiering, netto, mens andel i de associerede
virksomheders skat indregnes under skat af ordinært resultat.

Skat af ordinært resultat
DFDS A/S er sambeskattet med en række helejede danske datter-
virksomheder og en udenlandsk dattervirksomhed. Den aktuelle sel-

skabsskat fordeles mellem de sambeskattede virksomheder i forhold
til disses skattepligtige indkomster (fuld fordeling med refusion vedrø-
rende skattemæssige underskud).

Koncernens danske samt et norsk rederiselskab indgår i en
tonnageskatteordning, hvor den skattepligtige indkomst relateret til
transport af passagerer og gods opgøres på baggrund af den i året
anvendte tonnage. Indkomst relateret til øvrige aktiviteter beskattes
efter de atmindelige skatteregler.

Årets skat, der består af indkomstskat, tonnageskat og for-
skydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del,
der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med
den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.
Den resultatførte skat henføres til henholdsvis årets ordinære resultat
og årets ekstraordinære resultat.

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster indeholder indtægter og udgifter, der hidrører fra
begivenheder eller transaktioner, som klart afviger fra Koncernens ordi-
nære drift, og som ikke forventes at være af tilbagevendende karakter.

Balancen

Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumule-
rede amortiseringer og nedskrivninger.

Goocdwill og badwill (Negativ goodwill)

Positive forskelsbeløb (goodwill) eller negative forskelsbetøb (badwill)
mellem anskaffelsesværdi og dagsværdien af de identificerede aktiver
og forpligtelser, inklusive hensatte forpligtelser til omstrukturering, ind-
regnes under immaterielle anlægsaktiver.

Goodwill amortiseres over den vurderede økonomiske leve-
tid, der fasttægges på baggrund af ledelsens erfaringer inden for de
enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives lineært over afskriv-
ningsperioden, der maksimalt udgør 20 år og er længst, hvor investe-
ringer har strategisk betydning for DFDS på grund af investeringens
langsigtede indtjeningspotentiale.

Negative forskelsbeløb (badwill), der modsvarer en forventet
ugunstig udvikling i de pågældende virksomheder, indtægtsføres i
resultatopgørelsen i takt med, at den ugunstige udvikling realiseres.

Badwill, der ikke relaterer sig til forventet ugunstig udvikling,
indregnes i balancen på handelstidspunktet og indregnes i resultatop-
gørelsen over ikke-monetære aktivers levetid.

Positive og negative forskelsbeløb fra erhvervede virksomhe-
der kan reguleres indtil udgangen af året efter anskaffelsen, såfremt
indregning og opgørelse af de erhvervede virksomheders nettoaktiver
ændres. Alle andre reguleringer indregnes i resultatopgørelsen.

Den regnskabsmæssige behandling af afhændelse af forretningsom-
råde, aktiviteter eller virksomheder, hvortil der er knyttet goodwill eller
badwill, er beskrevet i afsnittet om koncernregnskabet.

Udviklingsprojekter

Udviklingsprojekter, der hovedsageligt vedrører udviklingen af IT-soft-
ware, indregnes som immaterielle anlægsaktiver, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:

+ Projekterne er klart definerede og identificerbare

+ Projekterne forventes anvendt i Koncernen

+ Den fremtidige indtjening forventes at dække udviklings-
og administrationsomkostningerne

. Kostprisen kan opgøres pålideligt

 

  

PA VINEN

825)

Udviklingsprojekter, der ikke opfylder ovenstående betingelser, indreg-
nes som omkostninger i resultatopgørelsen.

Aktiverede udviklingsprojekter indregnes til kostpris med fra-
drag af akkumulerede afskrivninger eller genindvindingsværdi, såfremt
denne er lavere, i kostprisen indgår omkostninger til underleverandører,
materialer, direkte lønninger samt indirekte produktionsomkostninger.

ÅAktiverede udviklingsomkostninger afskrives lineært efter fær-
diggørelsen af udviklingsarbejdet over den periode, hvor det forventes
at frembringe økonomiske fordele for Koncernen. Afskrivningsperioden
udgør sædvanligvis 3-5 år, men kan i særlige tilfælde udgøre op til 10 år.

Materielle anlægsaktiver
Materielle anlægsaktiver indregnes til kostpris med fradrag af akkumu-
lerede af- og nedskrivninger.

I kostprisen indgår omkostninger til underteverandører, mate-
rialer, komponenter, direkte lønninger samt indirekte produktionsom-
kostninger. Renter afholdt fra tidspunktet for betaling og indtil iorug-
tagning af det enkelte aktiv indgår i kostprisen. | kostprisen indgår
endvidere tab og gevinst ved sikringstransaktioner, der er indgået for
at sikre værdien af et materielt anlægsaktiv.

Skibe

Ombygning af skibe aktiveres, såfremt ombygningen kan henføres til
sikkerhedsmæssige, levetidsforlængende eller indtjeningsfordedrende
foranstaltninger.

Udgifter til øvrige forbedringer og vedligeholdelse af skibene
udgiftsføres ved afholdelsen, herunder de almindelige vedtigeholdel-
sesarbejder, der udføres under dokning.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen reduceret med
skibets forventede scrapværdi, jf. nedenfor for hver af skibstyperne.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af skibe opgøres som for-
skellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste og tab ved
afhændelse af skibe indregnes i resultatopgørelsen i linien avance/tab
ved salg af skibe, ejendomme og terminaler.

Passagerskibe
Som følge af det varierende slid på bestanddelene i passagerskibene,
opdeles kostprisen for disse skibe i bestanddele med lille værdiforrin-
gelse, eksempelvis skrog og motorer, og bestanddele med stor værdi-
forringelse, eksempelvis dele af hotel- og cateringområdet.
Ombygninger, der aktiveres jf. det tidligere anførte, afskrives
over restlevetiden for de bestanddele ombygningerne relaterer sig til.
For passagerskibe er scrapværdien for såvel bestanddele
med lille værdiforringelse som med stor værdiforringelse sat til DKK 0.
For passagerskibe afskrives bestanddele med stor værdifor-
ringelse over 10-15 år, mens bestanddele med lille værdiforringelse
afskrives over skibenes restlevetid, der fastsættes på baggrund af en
individuel vurdering af det enkelte skib. Bestanddele med lille værdi-
forringetse afskrives over 30-34 år regnet fra skibets byggeår.

Fragt- og ro/pax skibe
Der foretages ingen opdeling af kostprisen for fragt- og r0/pax skibe,
da værdiforringelsen af bestanddelene på disse skibe forløber jævnt
over skibenes levetid.

Ombygninger, der jf. det tidligere anførte aktiveres, afskrives
over skibenes restlevetid

Scrapværdien beregnes som en procentdel af skibets kostpris,
hvor procentdelen varierer afhængig af skibets alder ved anskaffelsen.

Fragt- og r0/pax-skibe afskrives lineært over 25 år regnet fra
skibets byggeår. For skibe, der er ældre end 20 år, foretages årligt en

barn MESVSELNMSE RNRSKS

individuel vurdering af skibenes restievetid og scrapværdi. Den maksi-
male levetid for fragt- og r0/pax skibe udgør 31 år.

Øvrige materielle anlægsaktiver
Øvrige materielle anlægsaktiver består af ejendomme, terminaler
samt driftsmidler, inventar og indretning af lejede bygninger.

Driftsmidler med en samlet anskaffelsessum under DKK
100.000 afskrives fuldt ud i anskaffelsesåret.

Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen reduceret
med aktivets forventede scrapværdi på tidspunktet, hvor aktivet pian-
lægges udtaget af driften. Afskrivning foretages lineært over aktiver-
nes forventede brugstid.

De forventede brugstider er:

Ejendomme

25-50 år
Terminaler m.v. 10-40 år
Driftsmateriel og inventar m.v. 4-7 år

Indretning af lejede lokaler max. over lejemålets løbetid

Øvrige materielle anlægsaktiver nedskrives til genindvindingsværdi,
såfremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af driftsmateriel, inventar
og indretning af lejede lokaler opgøres som forskellen mellem salgs-
prisen med fradrag af salgsudgifter og den regnskabsmæssige værdi
på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab ved afhændelse af lastudstyr
samt driftsmateriel og inventar M.v. indregnes i resultatopgøretsen
under skibenes driftsomkostninger eller omkostninger ved drift, salg
og administration.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af ejendomme og termina-
ler indregnes i resultatopgørelsen under avance/tab ved salg af skibe,
ejendomme og terminaler.

Finansielt leasede aktiver

Finansielt leasede aktiver indregnes i balancen til laveste værdi af
handelsværdi eller nutidsværdi af de tilbagediskonterede minimums-
ydelser. Den kapitaliserede restleasingforpligtelse indregnes som en
gældsforpligtelse i balancen og leasingydelsens rentedel omkostnings-
føres i resultatopgørelsen. Finansielt leasede anlægsaktiver af- og
nedskrives efter samme regnskabspraksis som egne anlægsaktiver,
dog maksimalt over leasingkontraktens løbetid.

Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder ind-
regnes i balancen til den forholdsmæssigt ejede andel af virksomhe-
dernes regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter moderselskabets
regnskabspraksis reguleret for endnu ikke afskrevet goodwill, ikke ind-
tægtsført badwill samt urealiserede koncerninterne fortjenester og tab.
Dattervirksomheder og associerede virksomheder med
negativ regnskabsmæssig indre værdi indregnes til DKK 0, mens
eventuelt tilgodehavende hos disse virksomheder nedskrives med
koncernvirksomhedernes andel af den negative værdi. Såfremt andel
af den negative indre værdi overstiger tilgodehavender, indregnes det
resterende beløb under hensatte forpligtelser i det omfang, modersel-
skabet eller andre koncernselskaber har afgivet garantier eller andre
indeståelser over for virksomhedens samhandelsparter.

Nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder og
associerede virksomheder overføres til egenkapitalens reserve for net-
toopskrivning efter den indre værdis metode i det omfang, den regn-
skabsmæssige værdi overstiger anskaffelsesværdien.

Øvrige finansielle aniægsaktiver indregnes til dagsværdi. Kan
dagsværdien ikke opgøres, opgøres øvrige finansielle anlægsaktiver
til kostpris, da det som følge af arten af de øvrige finansielle anlægs-
aktiver ikke er muligt at opgøre dagsværdien af enkeltbestanddele
eller beregne kapitalværdien.

Nedskrivning

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle, materielle og finansielle
anlægsaktiver vurderes løbende, mindst en gang årligt, for at afgøre,
om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til
stede, vurderes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien
er den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdien. Nyt-
teværdien beregnes som en tilbagediskontering af de forventede frem-
tidige nettoindbetalinger aktivet forventes at generere fra den laveste
pengestrømsfrembringende enhed aktivet er tilknyttet.

Der foretages minimum en årlig nedskrivningstest (nytteværdibe-
regning) af skibene. Den enkelte rute betragtes som den laveste
pengestrømsfrembringende enhed. | enkelte tilfælde betragtes flere
ruter tilsammen som den laveste pengestrømsfrembringende enhed.
De fremtidige forventede nettoindbetalinger for den enkelte rute ailo-
keres til det enkelte skib ud fra skibets kapacitet i forhold til rutens
kapacitet samt den forventede sejlplan for skibet på Koncernens rute-
net i skibets forventede restlevetid i Koncernen.

For skibe, der forventes afhændet, er genindvindingsværdien identisk
med skibets nettosalgsværdi.

Varebeholdninger

Varebeholdninger, der omfatter cateringvarer, indregnes til kostpris
opgjort på baggrund af gennemanitspriser, eller nettorealisations-
værdien hvor denne er lavere. Varebeholdninger, der omfatter bun-
kers, indregnes til kostpris opgjort på grundlag af FIFO-princippet,
eller nettorealisationsværdien hvor denne er lavere,

Tilgodehavender
Tilgodehavender indregnes til amortiseret kostpris med fradrag
af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab.

Andre tilgodehavender

Andre tilgodenavender indregnes til amortiseret kostpris med fradrag
af nedskrivninger til imødegåelse af forventede tab. Andre tilgodeha-
vender omfatter beregnede tilgodehavender på sikringstransaktioner,
tilgodehavender på havarier, mellemværender for chartrede skibe,
beregnede tilgodehavende renter m.v.

Periodeafgrænsningsposter

Posten indeholder omkostninger, der er afholdt senest på balance-
dagen, men som vedrører de efterfølgende år så som forudbetalt
charterhyre m.v.

Værdipapirer
Værdipapirer indregnes til dagsværdi, hvilket for børsnoterede værdi-
papirer svarer til kursværdien på balancedagen.

Egenkapital

Udbytte

Foreslået udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for
vedtagelse på generalforsamlingen. Udbytte, som forventes udbetait
for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Egne aktier

Anskaffelses- og salgssummer for egne aktier indregnes direkte i
overført overskud under egenkapitalen på anskaffelses- henholdsvis
salgstidspunktet. Gevinster og tab ved salg indregnes således ikke i
resultatopgørelsen, ligesom egne aktier ikke indgår med værdi i balan-
cen. En del af Koncernens egne aktier anvendes til afdækning

af tildelte aktieoptioner.

Aktieoptioner
Tildelte aktieoptioner har en udnyttelseskurs, der svarer til børskursen
på selskabets aktier på etableringstidspunktet, og alle tildelte aktie-
optioner er afdækket af Koncernens beholdning af egne aktier. Som
følge heraf indregnes omkostning eller forpligtelse ikke på tildelings-
tidspunktet eller i forbindelse med efterfølgende værdireguiering.
Dagsværdien af aktieoptioner oplyst i årsrapporten er beregnet
på baggrund af Black-Scholes modet for værdiansættelse af aktieoptioner.

Hensatte forpligtelser
Hensatte forpligtelser indregnes i balancen til dagsværdi.

Pensionsforpligtelser

For ydelsesbaserede ordninger foretages aktuarberegning af kapital-
værdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til
ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger
om den fremtidige udvikling i blandt andet lønniveau, rente, inflation
og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de
ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i Koncer-
nen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag af mar-
kedsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen medtages

i balancen under pensionsforpligtelser.

Forskellen mellem den forventede udvikling af pensionsfor-
pligteiser og -aktiver og de realiserede værdier betegnes aktuarmæs-
sige gevinster eller tab. Såfremt de akkumulerede aktuarmæssige
gevinster eller tab overstiger den største numeriske værdi af åbnings-
værdierne for regnskabsåret for 10% af pensionsforpligtelserne eller
10% af markedsværdien af pensionsaktiverne, indregnes det oversky-
dende beløb i resultatopgørelsen over de omfattede medarbejderes
forventede resterende tid, til pensionsudbetalingerne påbegyndes.
Aktuarmæssige gevinster/tab, der ikke overstiger ovennævnte græn-
ser, indregnes ikke i resultatopgørelsen.

Andre hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser indregnes, når Koncernen som følge af
en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det
er sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af
selskabets økonomiske ressourcer.

Finansielle gældsforpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter, kreditinstitutter m.v., der forventes holdt
til udløb, indregnes ved låneoptagelse til det modtagne provenu efter
fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.
I efterfølgende perioder indregnes de finansielle forpligtelser
til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anven-

1 IR SR BASE RAKSREG

 

delse af den effektive rente, således at forskellen mellem provenuet og
den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen over låneperioden.

Øvrige gældsforpligtelser, der blandt andet omfatter gæld til
leverandører og gæld tit tilknyttede virksomheder, indregnes til amorti-
seret kostpris.

Skat

Årets beregnede indkomst- og tonnageskat indregnes i balancen som
skyldig og tilgodehavende aktuel skat. I moderselskabet indregnes
aktuel skat for de sambeskattede selskaber.

Udskudt skat opgøres af alle midlertidige forskelle meltem
regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser.
Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle ved-
rørende ikke-skattemæssigt afskrivningsberettiget goodwill, der er
opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat
eller skattepligtig indkomst.

For tonnagebeskattede aktiver og forpligtigelser indregnes
udskudt skat i det omfang, der forventes at opstå udskudt skat herpå.

Udskudte skatteaktiver indregnes med den værdi, hvortil de
forventes at bliver anvendt. Der foretages regulering af udskudt skat
vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne
avancer og tab.

Udskudt skat opgøres på baggrund af den forventede anven-
delse og afvikling af de enkelte aktiver og forpligtelser samt på grund-
lag af de skatteregler og med den skattesats, der med balancedagens
lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst
som aktuel! skat. For Danmark udgør skatteprocenten 30, mens skatte-
procenten for de udenlandske selskaber varierer mellem 0% og 45%.
Ændring i udskudt skat som følge af ændring i skattesatser indregnes
i resultatopgørelsen.

Anden gæld

Anden gæld omfatter gæld til personale herunder skyldig løn og
feriepenge, og til det offentlige såsom ikke-afregnet kildeskat, mer-
værdiafgift, punktafgifter, ejendomsskatter og lignende samt skyldige
omkostninger i forbindelse med salg af skibe, bygninger og terminaler,
beregnede skyldige renteomkostninger, beregnede værdier af skyldige
sikringstransaktioner, skyldige havariomkostninger samt beregnede
omkostninger for rederidriften m.v. Anden gæld omfatter ligeledes even-
tuelle skyldige omkostninger ved bidragsbaserede pensionsordninger.

Periodeafgrænsningsposter
Posten indeholder betalinger, der er indgået senest på balancedagen,
men som vedrører indtægter i de efterfølgende perioder.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes første gang i balancen til
kostpris og reguleres efterfølgende til dagsværdi. Positive og negative
dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i henholdsvis
andre tilgodehavender og anden gæld.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der
er klassificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien
af et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resul-
tatopgørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv
eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klas-
sificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige aktiver
og forpligtelser, indregnes direkte på egenkapitalen. Indtægter og

 

omkostninger vedrørende sikringstransaktioner overføres fra egen-
kapitalen ved realisation af det sikrede og indregnes i samme regn-
skabspost som det sikrede.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betin-
gelserne for behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændrin-
ger i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen.

Segmentoplysninger

Koncernens risici og dermed den interne økonomistyring knytter sig
væsentligst til divisionerne DFDS Seaways og DFDS Tor Line, hvorfor
de primære segmentoplysninger gives herfor. Som udgangspunkt har
Koncernen et sammenhængende rutenetværk, hvor ruterne under-
støtter hinanden i internationalt farvand. Det kan dog anføres, at der
er en vis form for koncentrering i Tor Line divisionen i Østersøen for
ruter ejet af dattersefskabet LISCO samt i Oslofjorden for ruter ejet af
Lys-Line samt øvrige farvande. Denne koncentrering er dog til en vis
grad præget af, at de to datterselskaber Lys-Line og LISCO fungerer
som selvstændige principialer med eget rutenet. Som det sekundære
segment foretages en tilpasset geografisk opdeling fordelt på hen-
holdsvis Nordsøen, Skagerrak m.v., Østersøen (LISCO) og Oslofjorden
(Lys-Line). Opdelingen følger Koncernens regnskabspraksis.

Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen, der er udarbejdet efter den indirekte
metode, viser Koncernens pengestrømme fra drifts-, investerings-
og finansieringsaktivitet for året samt Koncernens likvider ved årets
begyndelse og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises
separat under pengestrømme fra investeringsaktivitet.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrøren-
de købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet, og pengestrømme
vedrørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres med udgangspunkt i resultat
før afskrivninger og finansiering reguleret for ikke-kontante driftsposter,
ændring i driftskapitalen, betalte finansielle og ekstraordinære poster
samt betalt selskabsskat.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter betaling i forbindelse
med køb og salg af virksomheder og aktiviteter samt køb og salg af
immaterielle, materielle og finansielie anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter betalinger aftedt af
ændringer i størrelse eller sammensætning af Koncernens aktiekapital,
betalt udbytte samt optagelse af og afdrag på prioritetsgæld, anden
langfristet gæld og kortfristet bankgæld.

Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer.

DFDS Koncernens resultatopgørelse

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 Note Resultatopgørelse 2003 2004
4.159.942 4.079.938 1 Nettoomsætning 5.264.874 5.722.892
Omkostninger
-1.973.243 -2.014.173 Skibenes driftsomkostninger -2.453.728 -2,813.061
-605,798 -579.069 Charterhyre -400.774 -502.645
-571.786 -538.045 2 Personaleomkostninger -1.178.620 -1.163.127
-530.044 -491.961 3,4 Andre omkostninger ved drift, salg og administration "437.665 -405.350
-3.680.871 -3.623.248 Omkostninger i alt -4.470.787 -4.884,183
479.071 456.690 Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 794.087 838.709
-315 22,314 Avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler -14.948 19.972
8,9 Af- og nedskrivninger
-274.725 -259.623 Skibe -391.771 -390.388
-15.930 -16.933 Øvrige anlægsaktiver -77.525 -74.813
-290.655 -276.556 Af- og nedskrivninger i alt -469.296 -465.201
188.101 202.448 Dritftsresultat (EBITA) 309.843 393.480
36.962 90.595 11 Resultat før skat i tilknyttede virksomheder o 0
-12.364 -12.363 8 Goodwill/badwill, netto -13.322 -3.793
-69.392 -103.821 5 Finansiering, netto -139,127 -188.463
143.307 176.859 Resultat før skat 157.394 201.224
-27.607 -2,710 6 Skat af ordinært resultat -27.607 -8.778
115.700 174.149 Årets resultat før minoritetsinteresser 129.787 192.446
0 0 Minoritetsinteressernes andel af årets resultat -14.087 -18.297
115.700 174.149 DFDS A/S' andel af årets resultat 115.700 174.149

Forslag til resultatdisponering

40.000 56.000 Foreslået udbytte 7 kr. pr. aktie (2003: 5 kr. pr. aktie)
-2.365 -3.034 Udbytte vedrørende egne aktier
78.065 121.183 Overført overskud

115.700 174.149

 

DFEDS Koncernens balance — aktiver

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 Note Balance pr. 31. december 2003 2004
Anlægsaktiver
immaterielle anlægsaktiver
216.325 203.962 Goodwill/Badwill 19.524 12.508
20.034 28.257 Software 20.034 28.257
3.159 1.230 igangværende udviklingsprojekter 3.159 1.230
239.518 233.449 8 immaterielle anlægsaktiver 42.717 41.995
Materielle anlægsaktiver
2.223 2.180 Ejendomme 44.740 52.637
9.366 22.691 Terminaler 175.149 223.622
2.958.979 3.736.463 Skibe 4.791.698 5,826.006
34.331 51.567 Maskiner, driftsmateriel og inventar 173.888 167.347
318.971 315.084 Igangværende anlægsarbejder og forudbetalinger 355,954 325.220
3.323.870 4.127.985 9 Materielle anlægsaktiver 5.541,429 6.594.832
Finansielle anlægsaktiver
831.464 903.764 11 Kapitatandele i tilknyttede virksomheder 0 0
640.786 627.932 10 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder Q 0
4.270 3.833 10 Kapitalandele I associerede virksomheder 4.953 17.247
96.795 73.280 10 Andre finansielle anlægsaktiver 141.769 103.204
0 0 15 Udskudt skatteaktiv 67.281 67.577
1.573.315 1.608.809 Finansielle anlægsaktiver 214.003 188.028
5.136.703 5.970.243 Anlægsaktiver i alt 5.798.149 6.824.855
Omsætningsaktiver
47,515 48.935 Varebeholdninger 55.126 57.079
Tilgodehavender
109.567 96.555 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 516.020 543.732
260.625 270.317 Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder 0 0
3.707 0 Tilgodehavender høs associerede virksomheder 3.707 2.200
45.752 46.480 12 Andre tilgodehavender 126.739 104.713
27.621 42.818 Periodeafgrænsingsposter 60.881 84.776
447.272 456.170 Tilgodehavender 707.347 735.421
23 66 Værdipapirer 2.299 2.340
206.859 10.605 20 Likvide beholdninger 435.616 285.276
701.669 515.776 Omsætningsaktiver i alt 1.200.388 1.080.116
5.838.372 6.486.019 Aktiver i alt 6.998.537 7.904.971
. NE RESENS

DFDS Koncernens balance — passiver

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 Note Balance pr. 31. december 2003 2004
Egenkapital

800.000 800.000 Aktiekapital 800.000 800.000
519.753 0 Overkurs ved aktieemission 519,753 0
0 0 Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 0 0
1.170.206 1.699.121 Overført overskud 1.170.206 1.699.121
37.635 52,966 Foreslået udbytte 37.635 52.966
2.527.594 2.552.087 13 Egenkapital 2.527.594 2.552.087
0 0 14 Minoritetsinteresser 165.901 154.855

Hensatte forpligtelser

62.678 888 15 Udskudt skat 156.787 160.113
10.434 11.410 16 Pensionsforpligtelser 127.108 123.499
68.637 40.674 17 Andre hensatte forpligtelser 76.137 40.674
141.749 52.972 Hensatte forpligtelser 360.032 324.2886

Gældsforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser

1.647.352 2.275.779 Pantegæld i skibe 2,452,528 3.062.197

0 o Finansielle leasingforpligtelser 92.858 156.431

32.953 0 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 0

228 0 Anden langfristet gæld 95.893 127.082

1.680.533 2.275.779 20 Langfristede gældsforpligtelser 2.641.279 3.345.710
Kortfristede gældsforpligtelser

0 15.727 Bankgæld 5,567 30.762

104.271 128.585 Leverandører af varer og tjenesteydelser 339.545 325.438

232.500 250.783 20 Næste års afdrag på langfristede gældsforpligtelser 362.033 401.072

73.818 33.258 20 Næste års afdrag på langfristet gæld til tilknyttede virksomheder 0 0

709.314 672.817 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 0

0 o Gæld til associerede virksomheder 3.728 Q

0 0 Selskabsskat 8.479 11.072

357.026 477.498 21 Anden gæld 522.793 650.446

11.567 26.513 Periodeafgrænsningsposter 61.586 109.243

1.488.496 1.605.181 Kortfristede gældsforpligtelser 1.303.731 1.528.033

3.169.029 3.880.960 Gældsforpligtelser i alt 3.945.010 4.873.743

5.838.372 6.486.019 Passiver i alt 6.998.537 7.904.971

Pantsætning M.v., se note 9 og 20.

Garantler og kautionsforpligtelser m.v., se note 24.
Kontraktlige forpligtelser m.v., se note 22 og 25.
Nærtstående parter, se note 26.

 

Egenkapitalopgørelse — Koncern

 

 

 

 

Overkurs
ved aktie- Overført Foreslået
DKK 1.000 Aktiekapital emission overskud udbytte l alt
Egenkapital pr. 1/1 2003 800.000 519.753 1.177.043 52.689 2.549.485
Udloddet udbytte 0 0 0 -52.689 -52.689
Årets resultat 0 0 115.700 0 115.700
Foreslået udbytte 0 0 -40.000 40.000 0
Udbytte, egne aktier 0 0 2.365 -2.365 0
Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske selskaber 0 0 -48.559 0 -48.559
Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs Q 0 -859 0 -859
Værdiregulering af sikringsinstrumenter o 0 -33.448 0 -33.448
Reguleringer 0 o -2.036 Q -2.036
Egenkapital pr. 31/12 2003 800.000 519.753 1.170.206 37.635 2.527.594
Udloddet udbytte 0 Q o -37.718 -37.718
Regulering udbytte 2003 0 o -83 83 0
Årets resultat 0 0 174.149 0 174.149
Foreslået udbytte Q 0 -56.000 56.000 0
Udbytte, egne aktier 0 Q 3.034 -3.034 0
Salg af egne aktier ved udnyttelse af aktieoptioner 0 Q 5,847 0 5.847
Valutakursregutering af primoegenkapital I udenlandske selskaber 0 0 1.446 0 1.446
Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs 0 0 199 o 199
Overførsel af overkurs ved aktieemission til frie reserver 0 -519.753 519.753 Q 0
Værdiregulering af sikringsinstrumenter 0 0 -119.833 0 -119.833
Reguleringer 0 0 403 0 403
Egenkapital pr. 31/12 2004 800.000 0 1.699.121 52.966 2.552.087

 

AIERSKAD

Eee

Egenkapitalopgørelse — Moderselskab

 

 

 

 

Reserve for
netto-
Overkurs — opskrivning
Aktie- ved aktie- efter indre Overført Foreslået

DKK 1.000 kapital emission værdis metode overskud udbytte I alt
Egenkapital pr. 1/1 2003 800.000 519.753 0 1.177.043 52.689 2.549.485
Udloddet udbytte 0 o 0 0 -52.689 -52.689
Årets resultat 0 0 0 115.700 0 115.700
Foreslået udbytte o 0 0 -40.000 40.000 0
Udbytte, egne aktier 0 0 O 2.365 -2,365 o
Reservation for nettoopskrivning 0 Q 0 o o 0
Valutakursregulering af primoegenkapital

i udenlandske selskaber (8; 0 Q -48.559 0 -48.559
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-

og gennemsnitskurs 0 0 0 -859 0 -859
Værdiregulering af sikringsinstrumenter (9) 0 0 -33.448 0 -33.448
Reguleringer 0 0 0 -2.036 O -2.036
Egenkapital pr. 31/12 2003 800.000 519.753 0 1.170.206 37.635 2.527.594
Udloddet udbytte 0 0 0 o -37.718 -37.718
Regulering udbytte 2003 0 (9) 0 -83 83 o
Årets resultat 0 0 Q 174.149 0 174.149
Foreslået udbytte 0 0 0 -56.000 56.000 0
Udbytte, egne aktier 0 0 0 3.034 -3.034 0
Salg af egne aktier ved udnyttelse af aktieoptioner 0 (8) 0 5.847 0 5,847
Reservation for nettoopskrivning 0 0 0 (8; 0 0
Valutakursregulering af primoegenkapital

i udenlandske selskaber 0 0 0 1.446 0 1.446
Resultateffekt af forskel mellem ultimo-

og gennemsnitskurs 0 0 o 199 0 199
Overførsel af overkurs ved aktieemission

til frie reserver 0 -519.753 0 519.753 0 0
Værdiregulering af sikringsinstrumenter Q 0 Q -119.833 Q -119.,833
Reguleringer 0 0 0 403 Q 403
Egenkapital pr. 31/12 2004 800.000 0 0 1.699.121 52.966 2.552.087

ØS STS AR ss |

«GG == ===

Koncernens pengestrømsopgørelse

 

DKK 1.000 Note 2003 2004
Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) 794.087 838.709
Pengestrøm fra driftsaktivitet

Andre likvide poster fra driftsresultat 2.028 -52.353
Ændring i driftskapital 7 -44.080 -25.603
Ændring i hensatte forpligtelser -40.876 -24.100
Pengestrøm fra driftsaktivitet, brutto 711.159 736.653
Rentebetalinger -171.918 -175,851
Betalte skatter "24.275 -11.980
Pengestrøm fra driftsaktivitet, netto 514.966 548.822
Pengestrøm fra investeringsaktivitet

Skibe 18 -424,721 -1.268.766
Ejendomme og terminaler 18 115.633 -60.886
Driftsmateriel 18 -31.325 -42.646
Immaterielle anlægsaktiver -11.675 -11.207
Køb af virksomheder 23 37.948 12.005
Køb af minoritetsinteresser -2.222 -17.845
Associerede virksomheder 0 -8,544
Pengestrøm fra investeringsaktivitet i alt -316.362 -1.397.889
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet

Ændring i andre finansielle anlægsaktiver -106.182 47.440
Ændring i lån med pant i skibe 19 -162.252 625.138
Ændring i andre finansielle lån 19 24.516 36.998
Forskydning i driftskreditter -25.151 25.195
Betalt udbytte -52.689 -37.718
Pengestrøm fra finansieringsaktivitet i alt -321.758 697.053
Årets pengestrøm -123.154 -152.014
Likvide beholdninger og værdipapirer primo året 565.202 437.915
Kursreguleringer -4,133 1.715

Likvide beholdninger og værdipapirer ultimo året

Ovennævnte kan ikke udledes direkte af resultatopgørelse og balance.

437.915

287.616

Noter

Note 1 Segmentoplysninger

 

Aktiviteter
DKK 1.000

2003

OFDS Seaways
DFDS Tor Line
Øvrige
Eliminering

DFDS Koncernen i alt

2004

DFDS Seaways
DFDS Tor Line
Øvrige
Eliminering

DFDS Koncernen i alt

 

 

Resuitat før Værdi af
Nettoomsætning . finansielle poster aktiver Forpligtelser
2,097,336 54,850 1.967.430 1.342.818
3.196.215 274.068 4.676.943 2.690.290
113.226 -32.397 354.164 271.934
-141.903
5.264.874 296.521 6.998.537 4.305.042
Resultat før Værdi af

Nettoomsætning

finansielle poster

aktiver Forpligtelser

 

 

1.934.001 119.586 1.833.674 1.391.932
3.814.918 312.782 5.929.470 3.489.231
125.017 -42.681 141.827 292,647

-151.044
5.722.892 389.687 7.904.971 5.173.810
2003 2004

Nettoomsætning fordelt på geografiske segmenter

er

 

 

 

Nordsøen, Skagerrak m.v. 4.312.731 4.278.065
Østersøen 403.001 478.407
Oslofjorden 577.819 992.447
Øvrige 113.226 125.017
Eliminering -141.903 -151,044
DFDS Koncernen i alt 5.264.874 5.722.892

Der henvises til anvendt regnskabspraksis for forklaring til opdelingen mellem det primære segment (aktiviteter)

og den tilpassede opstilling for det sekundære segment (geografisk).
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004
Note 2 Personaleomkostninger

486.267 453.888 Gager og lønninger 975.920 947.528
29.185 32,124 Pensionsbidrag 51.130 47.794
56.334 52.033 Omkostninger til soclal sikring M.v. 151.570 167.805
571.786 538.045 Personaleomkostninger i alt 1.178.620 1.163.127
5.033 7.464 Gager til moderselskabets aktieretlige direktion 5.033 7.464
1.650 2.213 Pensioner til moderselskabets aktieretlige direktion 1.650 2.213
0 3,673 Værdi af udnyttede aktieoptioner, aktieretlige direktion 0 3.673
2.000 2.000 Vederlag til moderselskabets bestyrelse 2.000 2.000
1.870 1.725 Gennemsnitligt antal ansatte 4.108 4.026

Den 15/2-2004 blev den aktieretlige direktion udvidet fra to til tre medlemmer.

Der er ikke indgået usædvanlige aftaler med direktionen vedrørende pensions- og fratrædelsesvilkår.
Aktieoptionsprogrammer er beskrevet og specificeret på side 69 i denne rapport.

Enna (ADV

FEER

Noter

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004
Note 3 Andre omkostninger ved salg og administration
165.702 152.806 Salgsomkostninger, eksterne 189.746 186.850
238.548 226.121 Salgsomkostninger, interne 0 Q
125.794 113.034 Andre omkostninger 247.919 218.500
530.044 491.961 Andre omkostninger ved salg og administration | alt 437.665 405.350
Note 4 Honorar til generalforsamlingsvalgte revisorer
4.315 3.287 Honorar KPMG 8.604 7.906
682 1,474 Honorar Deloitte 715 1.474
3.208 2.227 Heraf andre ydelser end revision, KPMG 4.829 4.053
373 1.164 Heraf andre ydelser end revision, Deloitte 406 1.164
Note 5. Finansiering, netto
Finansielle indtægter
3.690 1,413 Andel af resultat i associerede virksomheder M.v., netto 3.738 1.761
34.672 44,991 Valutakursgevinster 92.034 101.015
47.318 42.757 Renteindtægter fra tilknyttede virksomheder 0 Q
17.845 20.956 Renteindtægter 25.587 19,661
103.525 110.117 Finansielle indtægter i alt 121.359 122.437
Finansielle udgifter
734.921 -31.718 Valutakurstab -87.211 "82.976
-30.603 -23,425 Renteomkostninger til tilknyttede virksomheder 0 0
-106.059 -155.130 Renteomkostninger -170.608 -220.065
-1.334 -3.665 Øvrige finansielle omkostninger -2.667 -7.859
-172.917 -213.938 Finansielle udgifter i alt -260.486 -310.900
"69.392 -103.821 Finansiering, netto -139.127 -188.463

Valutakursgevinst og -tab i DFDS A/S vedrører selskabets bruttoforretninger, idet DFDS A/S indgår valutaterminsforretninger m.v. for alle Koncernens
selskaber. Forretninger, der indgås for datterselskaber, overføres på back-to-back vilkår til datterselskaberne.

Noter

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004
Note 6 Skat
I moderselskabet er der ikke betalt dansk skat i 2004, og der vil ikke opstå aktuel dansk skattetilsvar for dette år.
0 0 Aktuel skat -35.369 -13.163
524 1.200 Aktuelt sambeskatningsbidrag Q O
-42.926 0 Udskudt skat 9.399 -4.796
-19 61.495 Regulering af tidligere års skat 995 -961
15,974 -75.493 Skat i tilknyttede virksomheder Q 0
-26.447 -12.798 Årets skat i alt -24.975 -18.920
Årets skat kan forklares således:
-27.607 -2,710 Skat af ordinært resultat -27.607 -8.778
0 0 Skat af ekstraordinært resultat Q Q
-27.607 -2.,710 Skat af årets resultat -27.607 -8.778
1,160 -10.088 Skat af egenkapitalbevægelser 2.632 -10.142
-26.447 -12.798 Årets skat i alt -24.975 "18.920
Skat af ordinært resultat kan forklares således:
143.307 176.859 Resultat før skat 157.394 201.224
36.963 90.595 Heraf resuitat før skat i tilknyttede virksomheder 0 0
106.344 86.264 Resultat før skat ekskl. tilknyttede virksomheder 157.394 201.224
-31.903 -25.879 30% skat af resultat før skat -47.218 -60,367
Regulering af beregnet skat i udenlandske tilknyttede
0 0 virksomheder i forhold til 30% 6.304 15,858
Skatteeffekt af:
-42.540 -15 Ikke skattepligtige poster -21.719 -7.460
0 -3.976 Skatteaktiv, ikke indregnet 0 -3.976
30.881 31.070 Tonnageskat 34.031 38.040
-19 71.583 Regulering af skat vedrørende tidligere år 995 9.127
-43.581 72.783 Effektiv skat -27.607 -8.778
15.974 -75.493 Effektiv skat I tilknyttede virksomheder 0 0
-27.607 -2.710 Effektiv skat i alt -27.607 -8.778
Note 7 Ændring I driftskapital
Ændring i varebeholdninger 13.849 -1.953
Ændring i debitorer -93.763 -997
Ændring i kreditorer 35.834 -22.653
Ændring i driftskapital -44.080 -25.603
mn GYL 2 |

|
EGB Een

Noter

Note 8 immaterielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncern igangværende
DKK 1.000 Goodwill Badwill Software udviklingsprojekter
Saldo 1/1 167.877 -52,990 40.655 3.159
Valutakursregulering 1.937 -296 0 0
Overført til/fra andre poster 0 0 11.335 -11.335
Årets tilgang 10.409 -14.447 1.802 9.424
Årets afgang 0 0 0 -18
Kostpris 31/12 180.223 -67.733 53.792 1.230
Saldo 1/1 99.105 -3.742 20.621 0
Valutakursregulering 788 38 0 0
Afskrivninger 7.665 0 4.914 Q
Nedskrivninger 54 0 0 0
Årets indtægtsførsel 0 -3.926 0 0
Afskrivninger på afgang 0 0 o 0
Af- og nedskrivninger 31/12 107.612 -7.630 25.535 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12 72.611 -60.103 28.257 1.230
Moderselskab Igangværende
DKK 1.000 Goodwill Software udviklingsprojekter
Saldo 1/1 247,287 40.655 3.159
Overført til/fra andre poster 0 11.335 -11.335
Årets tilgang 0 1.802 9.424
Årets afgang 0 0 -18
Kostpris 31/12 247.287 53.792 1.230
Saldo 1/1 30.962 20.621 0
Afskrivninger 12.363 4,914 0
Afskrivninger på afgang 0 0 0
Af- og nedskrivninger 31/12 43.325 25.535 Q
Regnskabsmæssig værdi 31/12 203.962 28.257 1.230

 

Noter

Note 9 Materielle anlægsaktiver

 

 

 

 

 

Igangv. arb.
Koncern Drifts- og forud-
DKK 1.000 Ejendomme Terminaler Skibe midler m.v. betalinger
Saldo 1/1 60.470 292.403 6.764.144 459.203 355.954
Valutakursregulering -41 -1.175 14.021 220 480
Overført til/fra andre poster 0 22.654 809.506 5.303 -837.463
Tilgang vedrørende virksomhedskøb i 0 0 0 674 0
Årets tilgang 16.429 43.203 755.427 52.503 806.249
Årets afgang -7.373 -14.293 -175.732 -53,438 0
Kostpris 31/12 69.485 342.792 8.167.366 464.465 325.220
Saldo 1/1 15.730 117.254 1.972.446 285.315 0
Valutakursregulering -180 -626 2,789 -368 Q
Afskrivninger 1.853 16.793 391.300 51,253 o
Afskrivninger på afgang -555 -14.251 -25.175 -39.082 0
Af- og nedskrivninger 31/12 16.848 119.170 2.341.360 297.118 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12 52.637 223.622 5.826.006 167.347 325.220
Heraf finansielt leasede aktiver 0 0 207.757 (8) 0
Renter indregnet i kostprisen 1/1 27.285 6.425
Årets reguleringer 8.361 -2,631
Renter indregnet i kostprisen 31/12 35.646 3.794
Regnskabsmæssig værdi af vurderede
danske ejendomme m.v. 2.180 9.132
Seneste vurdering danske ejendomme m.v. 5.210 5.550
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 0 0 5.142.790

I igangværende arbejder og forudbetalinger indgår forudbetalinger vedrørende nybygninger med DKK 90 mio. (2003: DKK 298 mio.)

I den regnskabsmæssige værdi af skibe indgår passagerskibe med DKK 1,555 mio. (2003: DKK 1.723 mio.), hvoraf DKK 395 mio. (2003: DKK 477 mio.)
vedrører bestanddele med stor værdiforringelse, mens DKK 1.160 mio. (2003: DKK 1.246 mio.) vedrører bestanddele med lille værdiforringelse.

I resultatopgørelsen indgår afskrivninger på skibe med DKK -390 mio. (2003: DKK -392 mio.) Heraf udgør amortisering af gevinst/tab ved sale and lease

back transaktioner DKK 0,9 mio. (2003: DKK -2,3 mio.)

  

w Gorm

Noter

>>> Note 9 fortsat

 

 

 

 

Igangv. arb.
Moderselskab Drifts- og forud-
DKK 1.000 Ejendomme Terminaler Skibe midler m.v. betalinger
Saldo 1/1 2.979 59,190 4.498.736 80.059 318.971
Overført til/fra andre poster 0 15,670 776.541 5.303 -797.514
Årets tilgang 0 0 260.845 21.942 1.170.357
Årets afgang Q -14.293 -10.725 -5.165 -376.730
Kostpris 31/12 2.979 60.587 5.525,397 102.139 315.084
Saldo 1/1 756 49.824 1.539.757 45.728 o
Afskrivninger 43 2.303 259.623 9.673 0
Afskrivninger på afgang 0 "14,251 -10.446 -4.829 Q
Af- og nedskrivninger 31/12 799 37,876 1.788.934 50.572 0
Regnskabsmæssig værdi 31/12 2.180 22.691 3.736.463 51.567 315.084
Renter indregnet i kostprisen 1/1 15.774 6.425
Årets reguleringer 8.296 -2.631
Renter indregnet i kostprisen 31/12 24.070 3.794

Regnskabsmæssig værdi af vurderede danske

ejendomme m.v. 2.180 9.132
Seneste vurdering danske ejendomme m.v, 5.210 5.550
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 0 0 3.411.843

I igangværende arbejder og forudbetalinger indgår forudbetalinger vedrørende nybygninger med DKK 90 mio. (2003: DKK 298 mio.)

I den regnskabsmæssige værdi af skibe Indgår passagerskibe med DKK 1.555 mio. (2003: DKK 1.723 mio.), hvoraf DKK 395 mio. (2003: DKK 477 mio.)
vedrører bestanddele med stor værdiforringelse, mens DKK 1.160 mio. (2003: DKK 1.246 mio) vedrører bestanddele med lille værdiforringelse.

Note 10. Finansielle anlægsaktiver

 

 

 

Koncern Kapitalandele i Andre finansielle
DKK 1.000 associerede virksomheder anlægsaktiver
Saldo 1/1 2.593 139.259
Valutakursregulering 40 -1.560
Årets tilgang 12,259 189
Årets afgang -203 -41.476
Kostpris 31/12 14.689 96.412
Saldo 1/1 2.360 2,510
Valutakursregulering -56 o
Op- og nedreguleringer 0 4.282
Afgang 558 o
Resultat 1.761 0
Udbytte fra associerede virksomheder -2.065 0
Reguleringer 31/12 2.558 6.792
Regnskabsmæssig værdi 31/12 17.247 103.204
Cm RØSTER

md

Noter

Note 10. Finansielle anlægsaktiver

 

 

 

 

Moderselskab Tilgodehavende i Kapitalandele i Andre finansielle
DKK 1.000 tilknyttede selskaber associerede virksomheder anlægsaktiver
Saldo 1/1 640.786 500 94.312
Valutakursregulering 4.374 Q -95
Årets tilgang 22.000 0 189
Årets afgang -39.228 0 -27.891
Kostpris 31/12 627.932 500 66.515
Saldo 1/1 o 3.770 2.483
Op- og nedreguleringer 0 0 4.282
Resultat 0 1,413 0
Udbytte fra associerede virksomheder 0 -1.850 Q
Reguleringer 31/12 0 3.333 6.765
Regnskabsmæssig værdi 31/12 627.932 3.833 73.280

Note 11. Kapitalandele i tilknyttede virksomheder

 

Kapitalandele i

 

DKK 1.000 tilknyttede virksomheder
Saldo 1/1 1.188.101
Årets tilgang 51,585
Kostpris 31/12 1.239.686
Akkumutlerede op- og nedskrivninger 1/1 -443.903
Valutakursregulering af tilknyttede virksomheders primoegenkapital 479
Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs 199
Resultat før skat i tilknyttede virksomheder 90.595
Skat i tilknyttede virksomheder -75.493
Udbytte til moderselskabet -5.958
Værdiregulering af sikringsinstrumenter indregnet på egenkapitalen 2.360
Øvrige reguleringer 404
Akkumulerede op- og nedskrivninger 31/12 -431.317
Modregning af negativ egenkapital i tilgodehavender 95.395
Regnskabsmæssig værdi 31/12 903.764

Udover ovenstående kapitalandele I tilknyttede virksomheder, betragter DFDS mellemværende på DKK 206,3 mio. som en del af nettoinvesteringen
I tilknyttede virksomheder. Valutakursreguleringen udgør DKK 1,2 mio. (2003: DKK 5,8 mio.). Beløbet er indeholdt i reguleringen af primoegenkapital

i udenlandske selskaber i egenkapitalopgørelsen på side 43.

Note 12 Andre tilgodehavender

 

Af andre tilgodehavender tor Koncernen forfalder DKK 16,1 mio. efter et år (2003: DKK 8,8 mio.). For moderselskabet forfalder DKK 14,6 mio, efter et år
(2003: DKK 8,1 mlo.).

 

Noter

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000

2003 2004 2003 2004

 

Note 13 Egenkapital

 

Selskabets aktiekapital, der ikke er opdelt i forskellige aktieklasser, er fordelt med 8.000.000 stk. å DKK 100.

Selskabets beholdning af egne aktier

Antal stk. Antal stk.
472.990 472.990 Beholdning 1/1 472.990 472.990
0 -39.495 Årets afståelser 0 -39.495
472.990 433.495 Egne aktier i alt 31/12 472.990 433.495
87.054 122.987 Kursværdi af egne aktier 31/12 87.054 122.987

På generalforsamlingen i april 2004 fik bestyrelsen bemyndigelse til - indtil generalforsamlingen i 2005 - at lade Selskabet erhverve egne aktier inden
for en samlet pålydende værdi af i alt 10% af Selskabets aktiekapital.

Selskabet har ikke erhvervet egne aktier i 2004. Selskabets beholdning af egne aktier udgør pr. 31. december 2004 433.495 stk. svarende til 5,42%
(2003: 5,91%) af Selskabets aktiekapital. Egne aktier er bl.a. opkøbt til afdækning af optionsordninger for 21 nuværende og tidligere medarbejdere.

Aktiekapitalen har udviklet sig som følger:

500.000 Aktiekapital 1/1 1999
300.000 Kapitaltilførsel efteråret 1999
800.000 Aktiekapital 31/12 2004

! egenkapitalen indgår valutakursregulering i datterselskaber med følgende beløb:

7.551 -41.867 Valutakursregulering 1/1
-48.559 1,446 Valutakursregulering af primoegenkapital i udenlandske datterselskaber
-859 199 Resultateffekt af forskel mellem ultimo- og gennemsnitskurs
-41.867 -40.222 Valutakursregulering 31/12

Note 14 Minoritetsinteresser

 

Saldo 1/1 146,472 165.901
Valutakursregulering af primoegenkapital -8.461 1.501
Andel af årets resultat 14.087 18.297
Tilgang 21.437 0
Afgang -2.222 -33.625
Valutakursreguleringer af årets resultat -282 163
Andel af øvrige egenkapitalbevægelser -5,130 2.618
Minoritetsinteresser 31/12 165.901 154.855

Noter

 

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004
Note 15 Udskudt skat
19.874 62.678 Saldo 1/1 105.646 89.506
42.926 -295 Årets udskudte skat -9.399 4.796
-122 -61.495 Regulering vedrørende tidligere år -9.501 961
0 0 Valutakursregulering 2.760 -2.727
62.678 888 Udskudt skat 31/12, netto 89.506 92.536
Udskudt skat vedrører:
22.505 0 Goodwill -42.124 Q
o 0 Skibe 138.758 143.552
0 0 Ejendomme, terminaler og driftsmidier -2,367 -3,871
-1,.500 0 Hensatte forpligtelser -29.403 -30.049
0 0 Værdi af finansielle instrumenter -4.843 -5.028
1.185 888 Udenlandske datterselskaber 1.185 888
-49.512 0 Fremførbare skattemæssige underskud -56.293 -7.452
90.000 Q Andet 84.593 -5.504
62.678 888 89.506 92.536
Udskudt skat er indregnet i balancen med:
0 0 Udskudt skatteaktiv -67.281 -67.577
62.678 888 Udskudt skatteforpligtelse 156.787 160.113
62.678 888 Udskudt skat 31/12, netto 89.506 92.536

Ved indtræden i tonnageskatteordningen har DFDS A/S bundet sig til ordningen frem til år 2012. DFDS A/S forventer ikke at udtræde af ordningen, og
der er som følge heraf ikke afsat udskudt skat på tonnagebeskattede aktiver og forpligtelser. Såfremt DFDS A/S udtræder af tonnageskatteordningen,
kan der blive udløst en udskudt skat på maksimalt DKK 354 mio. (2003: DKK 308 mio.).

Note 16 Pensionsforpligtelser

 

15,892

722
-6.180

10.434

10,434

10.434

10.434

3.242
-2.266

11.410

11.410

11.410

Saldo 1/1

Ændring af regnskabspraksis
Valutakursregulering

Tilgang fra købte virksomheder, netto
Indregnede omkostninger, netto
Betalte bidrag

Pensionsforpligtelser 31/12

Beløb i balancen:

Forpligtelser
Aktiver

Pensionsforpligtelser 31/12

16.727
105.055
-7.854
19.705
12.292
-18,817

127.108

129.841
-2,733

127.108

127.108
0

-405

0

9.161
-12.365

123.499

127.305
-3.806

123.499

1, RENE

Noter

>>>. Note 16 fortsat

Koncernen bidrager til såvel ydelses- som bidragsbaserede pensionsordninger. Størstedelen af pensionsordningerne finansieres gennem årlige præmie-
betalinger til uafhængige forsikringsselskaber, som er ansvarlige for pensionsforpligtelserne over for medarbejderne (bidragsbaserede pensionsordnin-
ger). For disse ordninger har Koncernen ingen retlig eller faktisk forpligtelse til at betale yderligere bidrag, uanset finansieringen af disse forsikringssel-
skaber. Pensionsbidrag i forbindelse med sådanne ordninger omkostningsføres løbende.

I nogle lande, Storbritannien, Norge og Sverige, har Koncernen pensionsordninger, der er ydelsesbaserede, og som indregnes i balancen jf. nedenfor.
Pensionsordningerne i Sverige er såkaldte pensionsordninger med flere virksomheder. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få tilstrækkelige
oplysninger til rådighed til at opgøre pensionsordningerne som ydelsesbaserede pensionsordninger. Pensionsordningerne er derfor behandlet som
bidragsbaserede pensionsordninger. Indbetaite bidrag udgør DKK 7,0 mio. i 2004 (2003: 7,7 mio.).

Der er forstaget en tilpasning af sammenligningstallene for 2003 vedrørende pensionsordninger i Storbritannien som følge af ufuldstændige oplysninger
modtaget sidste år. Tilpasningen har alene effekt på sammenligningstallene i noten og påvirker således ikke drift, balancen eller egenkapital.

Nedenfor er angivet beregningen af de ydelsesbaserede ordninger opgjort efter aktuarmæssige metoder sammenholdt med forpligtelser indregnet på
balancen pr. 31. december 2004.

Beregningen af forpligtelserne til ydelsesbaserede ordninger Koncern
nedenfor er baseret på følgende forudsætninger: DKK 1.000
2003 2004
Diskonteringsfaktor 5,5% 5,0 - 5,4%
Forventet afkast på ordningens aktiver 6,5% 5,4 - 6,3%
Stigningstakt for sociale udgifter 2,0 - 3,0% 2,9 - 3,0%
Fremtidige lønstigninger 2,0 - 3,0% 3,0%
Fremtidige pensionsstigninger 2,0 - 3,0% 2,5%
Nutidsværdien af afdækkede forpligtelser -476.054 -534,293
Dagsværdi af ordningens aktiver 297.868 319.815
Manglende ekstern afdækning af forpligtelser, netto -178.186 -214.478
Nutidsværdien af uafdækkede forpligtelser -26.382 -27.740
Ikke indregnet aktuarmæssige tab 77.460 118.719
Pensionsforpligtelser indregnet I balancen 31/12 -127.108 "123.499
Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004

 

Note 17 Andre hensatte forpligtelser

 

41.475 68.637 Saldo 1/1 56.445 76.137
17.000 0 Overført fra/til andre poster 11.909 0
-12.180 -18.293 Anvendt i året -22.059 -23.405
-12.733 -12.670 Ubenyttede hensatte forpligtelser tilbageført -12.733 -15.058
35.075 3.000 Hensat for året 42.575 3.000
68.637 40.674 Andre hensatte forpligtelser 31/12 76.137 40.674

Andre hensatte forpligtelser forventes at forfalde som følger:

12.235 4.529 0-1år 19.735 4.529
44.844 30.230 1-5år 44.844 30.230
11.558 5.915 Efter 5 år 11.558 5.915
68.637 40.674 Andre hensatte forptigtelser 31/12 76.137 40.674

Af Koncernens hensatte forpligtelser omfatter DKK 33,7 mio. (2003: DKK 51,6 mio.) besluttede omkostninger i forbindelse med implementering af Kon-
cernens flådestrategi, og DKK 0,0 mio. (2003: DKK 6,6 mio.) vedrører Koncernens andel af planlagte omkostninger i forbindelse med garantireparationer.
Af moderselskabets hensatte forpligtelser omfatter DKK 33,7 mio. (2003: DKK 51,6 mio.) besluttede omkostninger i forbindelse med implementering af moder-
selskabets flådestrategi, og DKK 0,0 mio. (2003: DKK 6,6 mio.) vedrører moderselskabets andet af planlagte omkostninger i forbindelse med garantireparationer.

 

Noter

 

 

 

 

Koncern
DKK 1.000
2003 2004
Note 18. Nettoinvestering i anlægsaktiver
Skibe
Investeringer -726.147 -1.431.452
Salg 301.426 162.686
Skibsinvesteringer, netto -424.721 -1.268.766
Ejendomme og terminaler
Investeringer -84,354 -65.534
Salg 199.987 4.648
Ejendomme og terminatinvesteringer, netto 115.633 -60.886
Driftsmateriel
Investeringer -57.245 -57,719
Salg 25.920 15,073
Driftsmateriel investeringer, netto -31.325 42.646
Note 198 Ændring i lån og anden finansiel låneoptagelse
Lån med pant i skibe
Afdrag og indfrielse af lån -681.800 -606.400
Optagelse af lån 519.548 1.231.538
Ændring i lån med pant i skibe, netto -162.252 625.138
Andre finansielle lån
Afdrag og indfrielse af lån -40.132 -7.631
Optagelse af lån 64.648 44.629
Ændring i finansiel låneoptagelse, netto 24.516 36.998
Mr YET Tse

Noter

 

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004
Note 20 Langfristede gældsforpligtelser
Pantegæld i skibe
1.647.352 2.275.779 Langtfristet 2.452.528 3.062.197
232.500 250.783 Kortfristet 334,618 358.172
1.879.852 2.526.562 Pantegæld i skibe i alt 2.787.146 3.420.369
Finansielle leasingforpligtelser
0 0 Langfristet 92.858 156.431
0 Q Kortfristet 22.638 32.709
0 0 Finansielle leasingforpligtelser i alt 115.496 189.140
Gæld til tilknyttede selskaber
32.953 0 Langtristet 0 0
73.818 33.258 Kortfristet 0 o
106.771 33.258 Gæld til tilknyttede selskaber i alt 0 0
Anden langfristet gæld
228 o Langfristet 95.893 127.082
0 o Kortfristet 4.777 10.191
228 0 Anden langfritstet gæld | alt 100.670 137.273
Gældsforpligtelserne er i balancen indregnet som følger:
1.680.533 2.275.779 Langfristede gældsforpligtelser 2.641.279 3.345.710
306.318 284.041 Kortfristede gældsforpligtelser 362.033 401.072
1.986.851 2.559.820 Gældsforpligtelser i alt 3.003.312 3.746.782
Langfristede gældsforpligtelser der forfalder efter 5 år
735.782 1.038.835 efter regnskabsårets udløb 1.106.254 1.345.583
Finansielle leasingforpligtelser der forfalder efter 5 år
0 0 efter regnskabsårets udløb 0 26.113
Gældsforpligtelser i alt der forfalder efter 5 år
735.782 1.038,835 efter regnskabsårets udløb 1.106.254 1.371.696

Som sikkerhed for pantegæld i skibe har Koncernen deponeret likvide midler for DKK 17 mio. (2003: DKK 16 mio.). Tilsvarende har moderselskabet deponeret
likvide midler for DKK 0 mio. (2003: DKK 0 mio.) Der henvises til note 9 vedrørende øvrige pantsatte aktiver.

Koncernens samlede gæld består af følgende (DKK 1.000)

 

 

Lånerente i % p.a. pr. 31/12 Nominel hovedstol Markedsværdi
Udløb”? Forrentning 2003 2004 2003 2004 2003 2004
<1 år Fast/Variabel - - 0 0 o 0
1-5 år Varlabel 2,6 - 7,8 2,5 - 3,0 636.631 1.178.266 637.715 1.178.266
1-5år Fast 8,6 - 253.587 0 279.713 0
> 5 år Variabel 2,7 - 3,4 2,7-3,1 2.113.094 2.428.667 2.111.992 2,428.622
> 5 år Fast - 4,7 0 139.849 0 151.096
Koncernens langfristede gæld inkl. næste års afdrag I alt 3.003.312 3.746.782 3.029.420 3.757.984
Moderselskabets langfristede gæld inkt. næste års afdrag i alt 1.986.851 2.559.820 1.905.977 2.526.562

Koncernen har rentesikret 85,7% af den variable forrentede del af låneporteføljen til en fast rente på mellem 2,9 og 5,9% p.a.
1 Lånene er inddelt efter endelig udløbsdato og ikke ydelsernes forfaldstorløb.

en

SKE orisy

Noter

>>>. Note 20 fortsat

Nominel hovedstol

 

Valutafordeling 2003 2004
DKK 1.908.986 2.609,136
EUR 196.250 407.712
SEK 470.045 410.917
NOK 269.276 187.694
GBP 42.323 41.976
USD 115.496 88.610
LTL 936 737
Langfristet gæld inkl. næste års afdrag i alt 3.003.312 3.746.782
Modersetskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004

 

Note 21 Anden gæld

 

19.916 23.577 Periodiserede renter 24,627 30,592
2.637 4.384 Offentlige myndigheder 43.614 42.780
82.066 74.056 Feriepengeforpligtelser m.v. 119.938 104.906
117.960 192.675 Finansielle instrumenter 142.138 261.974
134,447 182.806 Øvrige 192.476 210.194
357.026 477.498 Anden gæld i alt 522.793 650.446

Note 22 Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter

 

Poster | fremmed valuta (DKK 1.000)
Koncernens tilgodehavender og gæld pr. 31. december 2004 opdelt på valutaer samt afdækning ved valutaterminskontrakter.

Afdækket ved valuta-

 

 

Valuta Forfaldstidspunkt Tilgodehavender  Gældsforpligtelser terminskontrakter Nettoposition
EUR 0-1 år 299.397 -218.295 67.687 148.789
Over 1 år 5.147 -298.275 0 -293.128
USD 0-1 år 19.862 -49.165 0 -29.303
Over 1 år 11.388 -66.999 0 -55.611
GBP 0-1 år 116.056 -90.513 134.427 159.970
Over 1 år 0 -41.976 0 -41.976
NOK 0-1 år 194,614 -108.677 23.009 108.946
Over 1 år 0 -169.303 0 -169.303
SEK 0-1 år 187.775 -162.138 -41.250 -15,613
Over 1 år 0 -349.039 0 -349.039
LTL Q-1 år 29.688 -32.296 0 -2.608
Over 1 år 151 -347 0 -196
PLN 0-1 år 891 -26 0 865
DKK 0-1 år 166.946 -3.033.206 o -2.866.260
Over 1 år 0 -142,544 0 -142,544
Øvrige 0-1 år 1.365 -1.700 0 -335
1.033.280 -4.764.499 183.873

Nettopositionen er ekskl. nettoinvestering i udenlandske datterselskaber.
Koncernen har derudover kontraktlige forpligtelser vedrørende køb af skibe i EUR svarende til DKK 511 mio.

 

fe

Noter

>>>. Note 22 fortsat

Sikring af forventede fremtidige transaktioner (DKK 1.000)

Udskudt indregning I resultatopgørelsen af
gevinster/tab, der forventes realiseret efter balancedagen

 

Forventede fremtidige transaktioner Sikringsinstrument Under 1 år Over 1 år
Varekøb og varesalg Valutaterminskontrakt -52,226 -3.440
Renter Renteswaps Q -175.706
Renter Rentecollar Q -26.891
Varekøb Olieterminskontrakt 73.711 0

-55.937 -206.037

Renterisici (DKK 1.000)

Revurderings-/forfaldstidspunkt

 

Kategori 0-1 år 1-5 år Over 5 år Effektiv rente
Andre finansielle anlægsaktiver 103.204 4,3%
Tilgodehavender fra salg 543.732 0%
Andre tilgodehavender 88.621 16.092 0%
Likvide beholdninger 285.276 2%
Kortfristede gældsforpligtelser -1,006.646 0%
Pantegæld | skibe” -3.280.520 -139.849 2,5% - 6,2%
Anden langfristet gæld -137.273 3,1% - 5,4%
Lånetilsagn? -234.319 -304.070 0%
Rentecollars" -712.500 5,0%
Renteswap (hovedstol), variable, (renter modtages)" 2.195.532 2,2% - 4,6%
Renteswap (hovedstol), fast, (renter betales)” -259.469 -1.936.063 2,6% - 5,9%
Renteswap, start januar 2005 (hovedstol), fast, (renter betales) -234.000 5,6%

” Pantegæld i skibe er afdækket via renteswap og rentecollars.

2 Effektueres i forbindelse med levering af nybygninger fra Flensborg Værft.

Noter

 

 

Koncern
DKK 1.000
2003 2004
Note 23 Køb af virksomheder

Materielle anlægsaktiver -20.281 -674
Kapitalandele i associerede virksomheder -401 Q
Varebeholdninger 71.477 0
Tilgodehavender -101.731 -47.886
Værdipapirer -650 0
Likvide beholdninger -63.748 -17.840
Minoritetsinteresser 21.437 0
Negativ udskudt skat, netto -804 0
Pensionsforpligtelser 21.338 0
Langfristet gæld 4.760 0
Kortfristet gæld 92.078 70.201
Selskabsskat 2.991 -1.586
Overtagne nettoaktiver -46.488 2.215
Goodwili ved køb af virksomheder og aktiviteter -4,493 -10.340
Badwill 16.973 0
Anskaffelsessum -34.008 -8.125
Heraf likvide beholdninger 63.748 17.840
Kontant anskaffelsessum 29.740 9.715
Betatinger udskudt til næste år -2.290 0
Betalinger vedrørende tidligere år 10.498 2.290
Pengestrøm fra køb af virksomheder 37.948 12.005

Note 24 Garantier og kautionsforpligtelser m.v.

 

Garantier og kautioner udgør DKK 669,5 mio. (2003: DKK 720,2 mio.) for Koncernen.
Garantier og kautioner udgør DKK 899,8 mio. (2003: DKK 744,3 mio.) for moderselskabet.

Koncernen og moderselskabet er pr. 31. december 2004 part i forskellige retssager. Udfaldet af disse retssager pr. 31. december 2004
forventes ikke at påvirke Koncernen økonomisk ud over det I balancen indregnede.

 

Noter

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000

2003 2004 2003 2004

 

Note 25  Kontraktlige forpligtelser

 

757.444 250.515 Kontrahering af nybygninger, løbetid 0-1 år 757.444 250.515
163.781 260.631 Kontrahering af nybygninger, løbetid 1-5 år 163.781 260.631

17.800 39.316 Andre kontraktlige forpligtelser, løbetid 0-1 år 17.800 39.316
939.025 550.462 939.025 550.462

DFDS forpligtede sig I forbindelse med købet af Lisco til at foretage investeringer i Lisco på USD 60 mio. DFDS' restforpligtelse pr. 31. december 2004
udgør DKK 0 mio. (2003: DKK 17,8 mio.).

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000

2003 2004 2003 2004

 

Operatlonelle leasingkontrakter

 

Minimum teasingydelser

Ejendomme
18.832 19.904 Inden for 1 år 28.641 28.254
75.328 83.855 Fra 1 til 5 år 107.086 111.546
88.668 84.306 Eftør 5 år 94.045 85.346
182.828 188.065 Ejendomme i alt 229.772 225.146
Terminaler
0 8.631 Inden for 1 år 15,514 20.883
o 36.738 Fra 1 til 5 år 59.482 90.808
0 171.320 Efter 5 år 213.661 351.824
0 216.689 Terminaler i alt 288.657 463.513
Skibe
513.405 555.390 inden for 1 år 202.137 329.749
419.367 584,233 Fra 1 til 5 år 225.668 298.924
0 0 Efter 5 år 0 0
932.772 1.139.623 Skibe i alt 427.805 628.673
Driftsmidler
8.672 7.818 Inden for 1 år 16.528 17.335
21.767 12.031 Fra 1 til 5 år 42.506 36.080
0 0 Efter 5 år 0 393
30.439 19.849 Driftsmidler | alt 59.034 53.808
I alt
540.909 591.743 Inden for 1 år 262.820 396.221
516.462 716.857 Fra 1 til 5 år 434.742 537.356
88.668 255.626 Efter 5 år 307.706 437.563
1.146.039 1.564.226 Minimum leasingydelser i alt 1.005.268 1.371.140

De opgjorte forpligtelser er ikke tilbagediskonterede. Operationelle leasing- og lejeomkostninger indregnet i resultatopgørelsen udgør i 2004
for Koncernen DKK 501,7 mio. (2003: DKK 461,7 mio.) og for moderselskabet DKK 607,9 mio. (2003: DKK 620,9 mio.)

 

Noter

>>>. Note 25 fortsat

Moderselskabet og Koncernen har indgået finansielle leasingaftaler på skibe. Gælden vedrørende disse aftaler er indregnet i balancen.
De fremtidige minimumsbetalinger og nutidsværdien heraf kan specificeres således:

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
DKK 1.000 DKK 1.000
2003 2004 2003 2004
Finansielle leasingkontrakter
Minimum leasingydelser
O o Inden for 1 år 31.618 49.872
0 0 Fra 1 til 5 år 109.752 171.282
0 o Efter 5 år 0 21.634
0 0 Minimum leasingydelser i alt 141.370 242.788
0 0 Finansieringselement -25.874 -53.648
0 0 | alt 115.496 189.140
Nutidsværdi af leasingydelser
0 o Inden for 1 år 29.337 45.619
0 0 Fra 1 til 5 år 86.159 129.735
o 0 Efter 5 år (9) 13.786
0 0 I alt 115.496 189.140

De finansielle leasingkontrakter indregnet i regnskabet vedrører leasing af to skibe, som er leaset indtil 2008 og tre skibe, som er leaset indtil 2010.
DFDS har option til at forlænge aftalerne op til yderligere henholdsvis to til fire år. Der foreligger ingen købsret til skibene.

CT Ask. GDP fa

Noter

Note 26 Nærtstående parter

 

DFDS Koncernens nærtstående parter med bestemmende indflydelse er Vesterhavet A/S, København, der ejer mere end 50% af aktierne i DFDS A/S,
samt JL Fondet, København, da JL Fondet som følge af vedtægtsmæssige bestemmelser har bestemmende indflydelse på Vesterhavet A/S. Vesterhavet
A/S og JL Fondets bestyrelses- og direktionsmedlemmer er ligeledes nærtstående parter.

Nærtstående parter omfatter herudover samtlige selskaber ejet af JL Fondet, DFDS” datterselskaber og associerede selskaber jf. side 63,
samt selskabernes bestyrelse, direktion, ledende medarbejdere og disse personers nærtstående familiemedlemmer.

Der har bortset fra koncerninterne transaktioner, der er elimineret i koncernregnskabet, normale bestyrelses- og direktionsvederlag,
samt de nedenfor anførte transaktioner ikke i årets løb været gennemført transaktioner med nærtstående parter.
Til J. Lauritzen A/S har der i 2003 og 2004 været samhandel hovedsageligt relateret til serviceydelser. Al samhandel foregår på markedsmæssige vilkår.

Salg af ydelser til nærtstående parter:

DKK 1.000 2003 2004

 

J. Lauritzen A/S 2.914 1.496

 

Selskabsoversigt

Selskab Ejerande!l"
DFDS Tor Line NV

Lys-Line BVBA 66
Rasa Multipurpose Shipping Ltd. 91,8
Aukse Multipurpose Shipping Ltd. 91,8

DFDS A/S

DFDS Stevedoring A/S
DFDS Baltic Line A/S
DFDS Canal Tours A/S
DFDS Seaways (Polen) A/S
DFDS Logistics A/S

DFDS Seaways Ltd,

DFDS Tor Line Plc.
Lys-Line UK Ltd. 66
DFDS Seaways BV

DFDS Tor Line BV

Lys-Line BV 66
Lys-Line Pic. 66
Latlines SIA

DFDS Tor Line SIA

AB Lisco Baltic Service 91,8
UAB Lisco SL 91,8
Laivyno Technikos Prieziuros Baze 91,8
UAB Krantas Travel 91,8
UAB Krantas Shipping 91,8
UAB Lisco Crew 91,8

UAB DFDS Tor Line
DFDS Tor Line AS

NorthSea Terminal AS 66
DFDS Lys-Line Rederi AS 66
Lys-Line AS 66

DFDS Seaways AS

KST Shipping AS

KST Terminal AS

Von Riegen AS

KST Logistics AS

DFDS Tor Line Spélka 2.0.0.

DFDS Tor Line AB

DFDS Seaways AB

Lys-Line Sweden AB 66
DFDS (Deutschland) GmMOH

DFDS Tor Line GmbH

Lisco Baltic Service GmbH 91,8

25 inaktive- og holdingselskaber

Associarede selskaber

Westcoast offshore Base A/S 50
UAB Krantas Forwarding 50
OCT AS 33,3
SM Consult AS 50
Containerpartner AS 50

” Når andet ikke er nævnt er selskaberne 100% ejede

Land
Belgien
Belgien
Cypern
Cypern

Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
Danmark
England
England
England
Holland
Holland
Holland

Irland
Letland
Letland
Litauen
Litauen
Litauen
Litauen
Litauen
Litauen
Litauen

Norge
Norge
Norge
Norge
Norge
Norge
Norge
Norge
Norge
Polen
Sverige
Sverige
Sverige
Tyskland
Tyskland
Tyskland

Danmark
Litauen
Norge
Norge
Norge

By

Gent

Gent
Limassol
Limassol
København
Esbjerg
København
København
København
København
Harwich
Immingham
Boston Dock
IJmuiden
Rotterdam
Rotterdam
Drogeda
Riga

Riga
Klaipeda
Klaipeda
Klaipeda
Klaipeda
Klaipeda
Klaipeda
Vilnius

Oslo

Oslo

Oslo
Lilleaker
Oslo
Kristiansand
Kristiansand
Kristiansand
Kristiansand
Gdansk
Gøteborg
Gøteborg
Lysekil
Hamborg
Cuxhaven
Kiel

Esbjerg
Klaipeda
Oslo
Kristiansand
Kristiansand

Valuta — Aktiekapital
EUR 62.000
EUR 30.987
CYP 1.000
CYP 1.000
DKK — 800.000.000
DKK 502.000
DKK 501.000
DKK 1.000.000
DKK 601.000
DKK 501.000
GBP 8.050.000
GBP 25.500.000
GBP 40.000
EUR 18.000
EUR 23.000
EUR 18.151
EUR 3

LVL 67.000
LVL 10.000
LTL 332.547,.434
LTL 100.000
LTL 3.300.000
LTL 400.000
LTL 1.850.000
LTL 110.000
LTL 10.000
NOK 200.000
NOK 1.000.000
NOK 24.990.000
NOK 1.000.000
NOK 12.000.000
NOK 1.330.000
NOK 100.000
NOK 100.000
NOK 420.000
PLZ 50.000
SEK 25.000.000
SEK 2.050.000
SEK 250.000
EUR 102.000
EUR 25.000
EUR 26.000
DKK 1.000.000
LTL 100.000
NOK 4.200.000
NOK 150.000
NOK 300.000

I Ser SKAVSOVR LISE

Flådeliste

pr. 31.12.2004

DFDS Seaways

 

 

Passagerskibe Byggeår
Pearl of Scandinavia 1989/01
Crown of Scandinavia 1994
Queen of Scandinavia 1981/00
Princess of Scandinavla 1976/91/98
Duke of Scandinavia 1978/00
Duchess of Scandinavia") 1993/03
DFDS Tor Line

Ro/pax skibe ”) Byggeår BT
Dana Sirena 2002/03 22.382
Mermaid ii ”") 1972 13.730
Fragtskibe (ro/ro) Byggeår
Tor Magnolia 2003
Tor Petunia 2004
Tor Primula 2004
Tor Begonia 2004
Tor Selandia 1998
Tor Suecia 1999
Tor Britannia 2000
Tor Futura 1996/00
Tor Anglia 1977/89
Tor Scandia "") 1981
Tor Flandria ””) 1981
Tor Dania ”””) 1978/95
Tor Belgia ”””) 1978/94
Tor Minerva ”””) 1978/99
Tor Humbria ”"”) 1978
Tor Maxima ”””) 1978/95
Tor Baltica ""”) 1977/86
Tor Hollandla ”"") 1973/77
Tor Cimbria ”””) 1986
Stena Shipper"””) 1979
Tango""”) 1984

BT

40.039
35,498
34.093
22.528
19.589
16.794

Pass.
2.166
2,110
1.756
1.620
1.241

840

Lane-

meter

2.494
1.094

BT

32.289
32.289
32,289
32.289
24.196
24,196
24.196
18.725
17.492
33.652
33.652
21.491
21,491
21.215
20,165
17.068
14,374
12.259
12.189
12.337

9.983

Pass.

600
93

Lane-
meter

3.841
3.841
3.841
3.841
2.772
2,772
2.772
2.308
2.450
2.600
2,600
2.562
2.562
2,070
2,128
2.723
1.866
1.650
2.026
1.848
1,089

 

 

Lane-
meter

3.841

3,841

204
235
120

54
126

Lane-
meter

1.745

BT TEU m)

Skibe til overtagelse Nr. BT
i 2005/06
Flensburg — Tor Freesia 725 32.289
Flensburg nybygning 730 32.289
AB LISCO Baltic Service
Ro/pax skibe ") Byggeår BT Lane-
meter
Lisco Gloria 2002 20.140 2,494
Lisco Patria 1991 18.332 1.800
Kaunas 1989 25.606 1.539
Vilnius 1987 22.341 1.539
Klalpeda 1987 21.890 1.539
Palanga 1979 11.630 1.140
Fragtskibe ro/ro Byggeår BT
Tor Neringa 1975 12.494
Trampskibe Byggeår
Rasa 1998 3.893
Aukse 1997 3.893
Gediminas 1996 3.097
Vytautas 1995 3.097
Kestutis 1993 3.972
Jogaila 1992 3.988
Neptun ""”) 1998 2.039
Sea Mersey ”"") 1990 1,552

353
353
264
256
221
221
154

78

DFDS Lys-Line Rederi AS

Sideports-/ container- og trampskibe Byggeår BT TEU=")
Lysvik 1998/04 7.409 160
Lysbris 1999/04 7.409 160
Lysblink 2000/03 7.409 160
Lysfoss ”"”) 1989/99 4.471 56
Lystind "””) 1990/00 4.471 56
Lys-Skog ”"”) 1991/98 4,471 56
Lyshav ””) 1985 3.176 38
Lys Carrier "”") 1994 2.446 176
Lys Clipper "””) 1994 2.456 176
Lys Chris ””) 1993 2.416 197
Lys Box""") 2004 6.901 750
Heinz Schepers "””) 1993 3.992 509
Auriga ””) 1996 2.460 176
Aries """) 1997 2.456 176
Marnediep "”") 1999 3.621 323
Ulrike G. """) 2002 2.994 297
Katharina D. ”"”) 1991 2.450 180
Heinrich G. ”"”) 1997 2.446 176
Isartal "””) 1989 2.369 144
Atair "””) 1995 1.864 82
Algol ”"”) 1995 1.864 82
Antares ”””) 1995 1.864 82
DFDS Canal Tours A/S
Turistbåde Byggeår Bådtype Passagerer
Ole Lukøje 2000  Restaurantbåd,

overdækket 132
Klods Hans 1998  Restaurantbåd,

overdækket 132
H.C. Andersen 2004 Overdækket 150
Snedronningen 1995 Overdækket 144
Nattergalen 1994 Overdækket 144
Prinsessen på Ærten 2003 Åben 168
Tinsoldaten 2002 Åben 168
Moster 2001 Åben 168
Svinedrengen 1998 Åben 168
Fyrtøjet 1997 Åben 168
Skorstensfejeren 1996 Åben 168
Hyrdinden 1996 Åben 168
Den Grimme Ælling 1992 Åben 168
Tommelise 1991 Åben 168
Den Lille Havfrue 1989 Åben 168
HMF Ill 1949 Åben 120

" Ro/pax: Kombineret ro/ro og passagerskib

"”) … Indbefragtet tonnage (bare/baat)
" … Indbefragtet tonnage (time/charter)
TEU: 20-fods containerenhed

EJET TONNAGE: GENNEMSNITLIG ALDER

Antal år

 

 

 

 

Passagerflåden

——

—
[——

IN

25

20

9,1

 

Fragttlåden

PASSAGERFLÅDENS EJERFORDELING

B/B-charter 17%

Ejet tonnage 83%

FRAGTFLÅDENS EJERFORDELING

Ejet tonnage 44%

B/B-charter 3%

T/C-charter 53%

FLÅDESAMMENSÆTNING

Passagerskibe 9%

Ro/pax 12%

Ro/ro 33%

Lo/lo 46%
(sideports-/ container- og trampskibe)

LOVERS IE se by

 

Ledelseshverv

 

Anders Svend Jill Lauritzen Ivar Christian Ole
Moberg Jakobsen Melby Samrén Merrild Frie

Bestyrelsens og direktionens ledelseshverv Kontorchef Ole Adamsen, 63 år (Medarbejdervalgt)
i danske aktieselskaber pr. 31. december 2004 Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:

Bestyrelsesmedlem:
Direktør Ivar Samrén, 66 år (Bestyrelsesformand) + Byggekram-Fuglebjerg Tømmerhandel A/S
Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: + EKM Holding A/S
Bestyrelsesformand:
+ House of Business Partners A/S Kaptajn Claus Arnhild, 55 år (Medarbejdervalgt)
+ Egmont Fonden
+ Egmont International Holding A/S Direktør Anders Moberg, 54 år (Bestyrelsesmedlem)
Bestyrelsesmedlem: Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:
+ Otto Mønsted Aktieselskab A/S Bestyrelsesmedlem:
+ Københavns Lufthavne A/S (Næstformand) . Lego A/S

. Velux A/S
Direktør Svend Jakobsen, 69 år (Næstformand)
Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber: Regnskabschef Jill Lauritzen Melby, 46 år (Bestyrelsesmedlem)
Bestyrelsesformand:
+ Lokalbanen A/S Afdelingsleder Ib Sørensen, 40 år (Medarbejdervalgt)
Bestyrelsesmedlem:

+ Ejendomsaktieselskabet Hermes

 

 

KEN Ea

Søren Claus Ib Ole
Jespersen Arnhild Sørensen Adamsen

Adm. direktør ingar Skaug, 58 år (Bestyrelsesmedlem)
Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:
Bestyrelsesmedlem:

e J Lauritzen A/S

(Ej til stede ved fotografering)

Koncerndirektion, aktieretlig
Foresiddende Direktør Ole Frie, 60 år
Øvrige ledelseshverv i danske aktieselskaber:
Bestyrelsesmedlem:

+ Eimskip Danmark A/S

Direktør Christian Merrild, 50 år

Direktør Søren Jespersen, 47 år

i, VEBEASESEYGEHY

Corporate Governance i DFDS

Principperne for selskabsledelse i DFDS er i vid udstrækning
betinget af aktieselskabsloven, årsregnskabsloven og børs-
reglerne samt DFDS' vedtægter og forretningsordener. Hertil
kommer interne politikker i øvrigt. | det følgende beskrives de
væsentligste forhold relateret til udøvelsen af selskabsledelse i
DFDS.

Selskabsledelse, aktionærer og generalforsamling
DFDS" vedtægter indeholder ingen stemmeretsbegrænsnin-
ger, idet hvert aktiebeløb på DKK 100 giver én stemme, og
ingen aktionærer har således særlige rettigheder.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i
Storkøbenhavn inden udgangen af april måned. Generalfor-
samlingen indkaldes af DFDS' bestyrelse med mindst fjorten
dages og højst fire ugers varsel ved bekendtgørelse i mindst
to landsdækkende dagblade efter bestyrelsens valg.

Alle navnenoterede aktionærer modtager ligeledes med
mindst fjorten dages varsel en indbydelse til generalforsamlin-
gen indeholdende dagsordenen og de væsentligste forslag.

Den fulde årsrapport er tilgængelig på DFDS' hjemme-
side mindst fjorten dage før generalforsamlingen.

Enhver aktionær har ret til at få et bestemt emne
behandlet på generalforsamlingen ved indsendelse af et skrift-
ligt krav herom senest én måned efter regnskabsårets udløb.
Otte dage før generalforsamlingen fremlægges dagsordenen,
de fuldstændige forslag og årsrapporten til eftersyn på DFDS'
hovedkontor.

Et webcast af DFDS' ordinære generalforsamling er
tilgængelig fra DFDS" hjemmeside.

Bestyrelse og direktion

DFEDS' forretningsorden for bestyrelsen foreskriver, at besty-
relsen og direktionen sammen forestår ledelsen af selskabet,
og herunder sørger for en forsvarlig organisation af selskabet.

Den daglige ledelse af selskabet varetages af direktio-
nen i henhold til DEDS" forretningsorden for direktionen, der
beskriver opgave- og arbejdsfordelingen mellem bestyrelsen
og direktionen samt forretningsgange, bemyndigelser og
instrukser mellem bestyrelsen og direktionen.

Bestyrelsen sikrer, at der hvert år udarbejdes en stra-
tegiplan og et budget, og at der udarbejdes måneds- og
kvartalsrapporter.

Bestyrelsen ansætter selskabets direktion, og disposi-
tioner af usædvanlig art eller stor betydning kan kun gennem-
føres af direktionen på grundlag af en særlig bemyndigelse fra
bestyrelsen. Der afholdes i øvrigt regelmæssigt møder mellem
bestyrelsens formandskab og direktionen.

BØrn NRA

I 2004 blev der afholdt ni bestyrelsesmøder heraf ét
møde over to dage koncentreret om DFDS' overordnede mål
og strategier.

DFDS' bestyrelse består af otte medlemmer, hvoraf
tre medlemmer er valgt af medarbejderne i overensstemmelse
med dansk lovgivning.

De generalforsamlingsvalgte medlemmer af bestyrel-
sen er uafhængige, idet ingen medlemmer tidligere har været
ansat i selskabet eller fungeret som professionel rådgiver for
selskabet, ligesom ingen medlemmer har en væsentlig strate-
gisk interesse i selskabet udover som aktionær.

Af side 66 i denne årsrapport fremgår bestyrelsens
ledelseshverv. DFDS" bestyrelse aflønnes med et årligt veder-
lag, hvilket fremgår af årsrapportens note 2 på side 45.

Medlemmer af DFDS' bestyrelse vælges for ét år ad
gangen. Den gennemsnitlige anciennitet for DFDS” bestyrelse
var 5,5 år ved udgangen 2004, og den højeste anciennitet var
14 år. Der var i 2004 tre udenlandske medlemmer af DFDS"
bestyrelse heraf to svenske medlemmer og et norsk medlem.

DFDS anvender ikke bestyrelsesudvalg eller komitéer
i bestyrelsesarbejdet.

For DFDS' direktion og andre ledende medarbejdere er
der etableret en aktieoptionsordning på i alt 154.600 stk. aktier
iDFEDS A/S. Ordningen omfatter i alt 21 nuværende og tidligere
medarbejdere, og er nærmere beskrevet i oversigten på side
69, DFDS har ikke en aktieoptionsordning for bestyrelsen.

Bestyrelsens, direktionens og andre ledende medar-
bejderes beholdning af DFDS-aktier fremgår af oversigten
på side 69 i denne årsrapport.

Forholdet mellem Vesterhavet A/S og DFDS A/S
Vesterhavet A/S ejede ved udgangen af 2004 56% af aktieka-
pitalen i DFDS A/S. Det er Vesterhavets politik, at DFDS ledes
selvstændigt af bestyrelsen og direktionen for DFDS A/S.

Politik vedrørende DFDS' køb af egne aktier

Det er DFDS' politik, at DFDS kun kan handle egne aktier i en
periode på fire uger fra offentliggørelsen af en kvartals- eller
årsrapport.

Rapportering og Investor Relations
DFDS tilstræber at offentliggøre fondsbørsmeddelelser på
dansk og engelsk samtidigt.

Hvert kvartal afholder DFDS et analytikermøde i forbin-
delse med udsendelse af kvartalsmeddelelser. Præsentatio-
nen fra analytikermødet er tilgængelig på DFDS" hjemmeside
(www.dfds.com) umiddelbart efter mødet, ligesom hjemmesi-

sesrapport, der gennemgår resultatudviklingen på aktivitets-,
Ledelsens Antal Kursværdi divisions- og koncernniveau. Bestyrelsesrapporten indeholder
aktiebesiddelser aktier … ultimo 2004,DKK endvidere information om den finansielle udvikling og DFDS-
aktien. Alle rapporter sammenholder realiserede tal med hen-

Bestyrelsen 2.361 434.424 holdsvis budgettal og forventede tal.

Direktionen 1.259 231.656 I forlængelse af ændringerne i årsregnskabslovens

Øvrige insidere 246 45.264 bestemmelser vedrørende revision, blev det vedtaget på
mee RR: - generalforsamlingen i 2004, at fra og med regnskabsåret

Aktlebesiddelse i alt 3.866 711.344 2005 revideres DFDS' årsrapporter af én statsautoriseret

ram eee me meeen en na en en mee revisor eller revisionsfirma, der vælges af den ordinære
generalforsamling for et år ad gangen.
Der afholdes jævnligt møder mellem DFDS" bestyrelse
den i øvrigt indeholder en række Investor Relations-relaterede og revisorer.
informationer.

DFDS har udarbejdet en Investor Relations-manual, Konkurrenceretlige forhold

der sammenfatter alle retningslinier og politikker knyttet til For at sikre, at DFDS til enhver tid overholder de konkurren-
afgivelse af information til omverdenen og i særdeleshed til ceretlige regler, såvel de overordnede EU regler som de loka-
Københavns Fondsbørs og de finansielle markeder. le, blev der udarbejdet en "Compliance Manual” i 2004, som
DFDS har siden 3. kvartal 2001 udsendt kvartalsmeddelelser. fremover vil blive løbende opdateret.

Manualen er distribueret til alle medarbejdere i DFDS,
Økonomistyring og revision hvis arbejde kan have berøring med konkurrenceretlige for-
DFDS' økonomistyring bygger på uge-, måneds- og kvartals- hold. Derudover blev der afholdt to seminarer om konkur-
rapporter. Hver uge rapporteres udviklingen i antal passagerer renceret i Gøteborg og København i 2004. Der vil også i 2005
og fragtenheder for hele Koncernen. Hertil kommer ugentlige blive gennemført flere seminarer.
bookingrapporter med en tidshorisont på seks måneder. Hver
måned rapporteres resultatudviklingen på aktivitets-, divisi- Risikostyring
ons- og koncernniveau. DFDS' politikker for styring af driftsmæssige og finansielle risici

Hvert kvartal udarbejdes et koncernregnskab inklusive er nærmere beskrevet på side 26-27 i denne årsrapport.
en resultatforventning for hele året og en detaljeret bestyrel-

DFDS' aktieoptioner

DFOS har aktieoptionsordninger for 21 medarbejdere. Optionsordningerne omfatter 154.600 aktier i DFDS A/S, heraf 1.600 optioner til kurs 144-151, der
kan udnyttes frem til fire uger efter offentliggørelsen af årsrapporten for 2005, 37.000 optioner til kurs 150, der kan udnyttes fra 1. marts 2005 og frem til
fire uger efter offentliggøretsen af årsrapporten for 2006, 50.000 optioner til kurs 162, der kan udnyttes fra 1. marts 2006 og frem til fire uger efter offentlig-

gørelsen af årsrapporten for 2007 samt 66.000 optioner til kurs 264, der kan udnyttes fra 1. marts 2007 og frem til fire uger efter offentliggørelsen af års-
rapporten for 2008.

 

 

 

Ledende

Direktion medarbejdere I alt
DKK 1.000 Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi Stk. Dagsværdi
Tildelt i 2001, kurs 144-151 - - 1.600 223 1.600 223
Tildelt i 2002, kurs 150 15.000 1.995 22.000 2.925 37.000 4.920
Tildelt i 2003, kurs 162 15.000 1.827 35.000 4.264 50.000 6.091
Tildelt i 2004, kurs 264 22.500 1.350 43.500 2,611 66.000 3.961
I aft 52,500 5.172 102.100 10.023 154,600 15.195

me een ed nn eee en 0 — -

I 2004 er udnyttet 65.825 stk. optioner til en vejet gennemsnitlig børskurs pr. aktie på DKK 249. Herudover er 76.415 enten udgået eller udløbet i 2004.
For udestående optioner pr. 31. december 2004 udgør den gennemsnitlige restløbetid 3,4 år.

Dagsværdien af optionerne pr. 31. december 2004 er beregnet ved brug af Black-Scholes-modelien for værdiansættelse af optioner. Beregningen er
baseret på en volatilitet på 22,0%, et udbytte på DKK 6 pr. aktie og en risikofri rente på 3,1%.

Nu COVER ANNNGE

 

Definitioner og ordliste

Driftsresultat før
afskrivninger (EBITDA)
Driftsresultat (EBITA)

Driftsmarginal

Driftsresultat efter skat
(NOPAT)

Investeret kapital!

Afkast af investeret
kapital (ROIC)

Beregnet kapital-
omkostning (WACC)

Resultat til analyseformål

Frit cash flow fra driften

Egenkapitalforrentning

Egenkapitalandel

Resultat pr. aktie (EPS)

P/E-ratio

Udbytte pr. aktie

Udbytte payout ratio

Direkte afkast

Indre værdi pr. aktie

Kurs/indre værdi (K/i)

LS Ra RE NORGE

Resultat før af- og nedskrivning af materielle
anlægsaktiver

Resultat efter af- og nedskrivning af materielle
anlægsaktiver

Driftsresultat (EBITA) x 100
Omsætning

Driftsresultat (EBITA) plus ekstraordinære poster minus
periodens betalbare skat justeret for skatteeffekten af
finansiering, netto

Gennemsnitlig arbejdskapital (ikke-rentebærende omsæt-
ningsaktiver minus ikke-rentebærende omsætningspassiver)
plus akkumuleret goodwill og materielle anlægsaktiver
minus pensions- og andre hensættelser

Driftsresultat efter skat (NOPAT)
Rom X 100

Gennemsnitlig investeret kapital

Gennemsnitlig kapitatomkostningsprocent for egenkapital
og gæld vægtet i forhold til kapitalstrukturen

Årets resultat efter minoritetsinteresser eksklusive regule-
ring af tidligere års skatter og tilbageførelsen af udskudt
skat samt ekstraordinære poster

Pengestrøm fra driftsaktivitet eksklusive rentebetalinger
minus pengestrøm fra investeringsaktivitet

Resultat til analyseformål
mm Xx 100
Gennemsnitlig egenkapital
Egenkapital plus Minoritetsinteresser
og rr X 100
Aktiver i alt

Resultat til analyseformål

Aktiekurs ultimo året
Resultat pr. aktie (EPS)

Årets udbytte
Antal aktier ultimo året

Årets udbytte
Resultat til analyseformål

Udbytte pr. aktie
Aktiekurs ultimo året

Egenkapital ultimo året
Antal aktier ultimo året

Aktiekurs uitimo året
Indre værdi pr. aktie ultimo året

Ordliste

Direktionen: DFDS' aktieretlige
direktion

DFDS Group Management: Koncern-
ledelsen og tilhørende stabsfunktioner

Selskabet: DFDS A/S

Forretningsområder: Samiet beteg-
nelse for DFDS" to hovedforretningsom-
råder: passager- og fragtskibsfart

Divisioner: DFDS Seaways og
DFDS Tor Line

Ro/ro: Roll on/Roll off: Skibstype hvor
gods køres om bord og fra borde

Lo/lo: Lift on/Lift off: Skibstype hvor
gods løftes på og af

Ro/Pax: Kombineret ro/ro-fragtskib og
passagerskib

Sideportsskibe: Skibstype der
lastes/losses via skibets sideport

Lanemeter: En længdemeter i en
banebredde på et skibsdæk

Time/charter: Leje af skib med
besætning for en kortere eller længere
periode

Bareboat/charter: Leje af skib uden
besætning for en kortere eller længere
periode

Gate-to-gate: Søtransport inklusive
havneterminalaktiviteter

Nordeuropa: Norden, Benelux, Storbri-
tannien, Irland, Tyskland og de baltiske
lande

 

 

Om DFDS' historie

DFDS blev grundlagt i 1866 ved en sammenslutning af
datidens tre største danske dampskibsrederier på initia-
tiv af C.F, Tietgen.

Fra begyndelsen var DFDS engageret i både inden- og
udenrigsfart. Udgangspunktet for udenrigsfarten var
Nordsøen og Østersøen og senere også Middelhavet.
I begyndelsen af 1900-tallet etableredes ruter til USA
og Sydamerika. '

I takt med udbredelsen af godstransport til lands, blev
landbaserede speditions- og logistikaktiviteter en del af
DFDS' forretningsgrundlag, og i 60'erne udvikledes dør-
til-dør-konceptet.

Passagerskibsfart mellem New York og Miami baseret
på et cruise-ferry-koncept blev indledt i 1982, men
levede ikke op til forventningerne og afvikledes i 1983.

I forlængelse heraf omstruktureredes DFDS og aktivite-
terne i Middelhavet samt ruterne til USA og Sydamerika
blev afhændet.

DFDS' geografiske fokus har herefter været Nordeuropa.

De landbaserede speditions- og logistikaktiviteter blev
udviklet gennem egen vækst og flere større virksom-
hedskøb, således at DFDS Dan Transport i slutningen
af 90'erne fremstod som en af de største transportvirk-
somheder i Nordeuropa.

Passager- og fragtskibsfarten blev ligeledes udviklet
gennem egen vækst og virksomhedskøb herunder det
svenske passager- og fragtrederi Tor Line i begyndelsen
af 80'erne, det norske fragtrederi North Sea Line i slut-
ningen af 90'erne og det litauiske passager- og fragtre-
deri LISCO i 2001. Derudover blev markedspositionen

i Norge udvidet gennem købet af DFDS Lys-Line Rederi
og Lys-Line i henholdsvis 2001 og 2003.

Med henblik på at fokusere DFDS” ressourcer omkring
rederivirksomhed blev DFDS Dan Transport afhændet i
2000, og i januar 2001 blev en ny rederistrategi udarbej-
det. Rederistrategien udgør grundlaget for DFDS' videre
udvikling.

v002 iHOddVHSHvV SG4Q

54 DFDS A/S - Sundkrogsgade 11 - 2100 København ø VS i
£ Tlf: +45 33 42 33 42 Fax. +45 33 42 33 41 www.dfds. (felis 5 FA

52 DFDS' salgsselskaber, lokationer og kontorer er tilgængelige Hog hjemmesider.