Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

Til Erhvervs-

På selskabets Ordinære Seneralforsamling
april 2006
STD
2
ALLAN TIMM
Cvokat

 

 

 

 

 

 

 

re

FACinri

MAJ UT TU

bro Konsortiet

0"

Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og
drive Øresundsbron. Opgaven indebærer blandt andet
at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag Samt en
ansvarlig og afbalanceret forvaltning af de lån, der

er optaget for at finansiere forbindelsen, således at
lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid.

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksom-
hed, som ejes ligeligt af A/S Øresund og Svensk-
Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. SVEDAB AB ejes
af den svenske stat gennem Vågverket og Banverket
(50 procent hver). A/S Øresund ejes 100 procent af
Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den dan-
ske stat. Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro
Konsortiets forpligtelser,

Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål
er nærmere beskrevet i den dansk-svenske rege-
ringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der
er indgået mellem SVEDAB AB og A/S Øresund, og
Som er godkendt af begge lande.

Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro
Konsortiet formuleret sin VISION, sin Mission og sin
forretningside:

Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt,
europæisk kraftcenter, Både kulturelt og økonomisk.

Vores mission består i dagligt at bygge nye broer -
økonomiske, kulturelle 08 mentale broer i Øresunds-
regionen.

Vores forretningside er med et klart fokus på service
at tilbyde den bedste transportmulighed over Øresund

 

 

Trafikudviklingen er et spejlbillede
af udviklingen i regionen

Øresundsbron udviser fortsat en meget stærk trafik- Vi vil i samarbejde med de offentlige informations-

udvikling i 2005. Bag den kraftige fremgang iden kontorer i Danmark og Sverige sætte fokus på mulig-
samlede trafik gemmer sig en udjævning af trafikken hederne for bolig, arbejde, erhvervssamarbejde og
gennem året. Den lange ferietrafik i sommermåne- investeringer på den anden side af Øresund.
derne vokser beskedent, mens den regionale trafik
i resten af året vokser drastisk. Denne tendens fort Desværre er øresundsspørgsmålene havnet langt
satte I januar 2006 med en trafikvækst på 17 pro- nede på den politiske dagsorden i både Danmark og
cent trods svære vejrforhold. Sverige. På kort sigt er det naturligvis godt med den
tiltagende integration og trafikvækst, som vi ser for
Kurven for trafikudviklingen afspejler udviklingen i øjeblikket. Men skal vi udnytte det potentiale, der er
Øresundsregionen. Det fælles bolig- Og arbejdsmar- i Øresundsregionen, så skal vi have visioner, og der
ked fremtræder stadig tydeligere, 08 viser sigien skal især være et engagement og en politisk handle-

vækst i pendlertrafikken på 43 procent. Og i 2006 vil kraft på tværs af landegrænsen.
vi satse endnu mere på at bidrage til udviklingen af
det regionale marked rundt om Øresund. Sven Landelius, administrerende direktør,

C

Indhold

Ledelsesberetning

Hovedaktiviteter

Øresundsbron i tal 4
Stabil høj trafikvækst og lave finansieringsomkostninger 5
En hverdag på begge sider af sundet 6
Øresundsbrons markedsandele vokser mest for lastbiltrafikken 7
Øresundsbron er en sikker og pålidelig forbindelse 8
Investeringer i bedre kundeservice 9
Reparationer garanterer Øresundsbrons kvalitet 10
Forbedret sikkerhed på Øresundsbrons jernbaneforbindelse 10
Det stiller store krav at agere i et grænseområde 11
Undersøgelse om skader på fiskeriet har domineret miljøarbejdet 12
Økonomi
Årets resultat 13
Forventninger til 2006 15
Finansiering
Finanspolicy og låntagning 16
Finansielle risici 17
Samlet finansieringsomkostning 18
Rentabilitet 19
Hovedtal til regnskab 20
Resultatopgørelse 21
Balance 22
Egenkapitalopgørelse 24
Pengestrømsopgørelse 24
Noter 26
Ledelsespåtegning 60
Revisionspåtegning 61
Finansiel ordbog 62
Styrelse og ledelsesgruppe 63

Ø

 

HOVEDAKTIVITETER

Øresundsbron I tal

Økonomi (mio. DKK) År 2005 År 2004
Indtægter 1.154 1.087
Driftsomkostninger 276 269
Resultat før afskrivninger og finansielle poster 878 818
Afskrivninger ” . 322 322
Nettofinansieringsomkostninger 67 676
Resultat før værdiregulering -141 -180
Værdiregulering -402 -447
Årets resultat -543 -627
Rentebærende nettogæld per 31/12 (ekskl. dagsværdiregulering)” 19.760 19.860
Nettogæld (dagsværdi) per 31/12 20.801 20.546
Valutakurs ved omregning til SEK 79,46 82,50
Trafikvolumen vej (antal køretøjer i tusind) 4,965 4.325
Antal aftalekunder (per 31/12, afrundet til tusinder) 142 99
Gennemsnitspris personbil (DKK inkl moms) 145 151
Broens tilgængelighed 99,9 procent 99,9 procent
Kundetilfredshed

Andel af kunder, som var tilfredse med deres seneste rejse over broen 95 procent 95 procent
Trafiksikkerhed

Alvorlig personskade /10 mio. kørte km, siden broen åbnede 0,09 0,11
Omkomne /100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen jernbane (antal passagerer) 6,6 mio. 6,2 mio.
Antal medarbejdere (per 31/12) 163 168
Kvinder 87 89
Mænd 76 79
Sygefravær i procent af total arbejdstid 4,8 procent 3,7 procent

”Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris. Renter, der indgår i periodeafgrænsningsposter,
indgår ikke.

A/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

h C/)

nansieringsomkostninger

Øresundsbro Konsortiets regnskab for 2005 er
præget af en stabil høj trafikvækst og lave finansie-
ringsomkostninger. Resultatet før værdiregulering
blev et underskud på 141 mio. DKK, en forbedring

på 22 procent.
Ligesom i 2004 faldt virksomhedens gæld. Resulta-
tet før afskrivninger og finansielle poster oversteg
nettofinansieringsomkostningerne med 181 mio. DKK
og bidrog dermed til at reducere gælden med lige så
meget. Når der herudover tages højde for den likvidi-
tetsmæssige effekt af investeringerne og omlægning
af låneporteføljen, er den rentebærende nettogæld
før værdiregulering reduceret med 100 mio. DKK i
forhold til 2004. Den opgjorte gæld påvirkes des-
uden af værdireguleringen.

Det rene driftsresultat voksede med 7 procent til
878 mio. DKK takket være en vækst i vejtrafikind-
tægterne. Vejtrafikken voksede med 15 procent
takket være en vellykket introduktion af BroPass

og en fortsat stærk vækst i pendlingen og erhvervs-
trafikken. Vejtrafikindtægterne vokser dog ikke lige
så meget som trafikvolumenen, hvilket skyldes, at

Gennemsnitspriser for personbiler 2001-2005

tabil høj trafikvækst og lave

et stigende antal kunder kører til rabatterede priser,
en effekt, som har været særligt tydelig, hvad angår
lastbiltrafikken.

Gennemsnitsprisen for personbiler er i perioden
2001 til 2005 faldet fra 167 til 145 DKK, inklusive
moms. Denne udvikling er en væsentlig del af Øre-
sundsbrons langsigtede Strategi: at udvikle det regi-
onale marked så meget som muligt. På langt sigt er
Øresundsbrons økonomi helt afhængig af, at integra-
tionen mellem Sverige og Danmark har fremgang.

Øresundsbro Konsortiets resultat for 2006 ventes
at blive et underskud med cirka 130 mio. DKK før
værdiregulering. Driftsresultatet forventes at vokse
med cirka 60 mio. DKK, Samtidig med at nettofinan-
sieringsomkostningerne forventes at øge med cirka
50 mio. DKK.

 

2001
167

DKK inkl. moms

2002
159

2003
155

2004
151

2005
145

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/5

 

 

 

En hverdag på begge sider af sundet

Den hurtigt voksende trafik på Øresundsbron er
blandt andet resultatet af, at flere mennesker i Øre-
sundsregionen tilbringer deres hverdag på begge si-
der af Øresund. | november 2005 pendlede cirka
9,200 personer dagligt over Øresundsbron med tog
og bil. Lægger man dem, der pendler et par gange
om ugen, til, stiger tallet til cirka 12.500.

At etablere et fælles bolig- og arbejdsmarked i Øre-

sundsregionen er en af grundtankerne bag Øresunds-

bron og en vigtig forudsætning for Øresundsregio-
nens fremgang og Øresundsbrons langsigtede
lønsomhed. Derfor vil Øresundsbron i 2006 yderlige-
re forstærke indsatsen for at vise mulighederne for
at søge bolig og arbejde på den anden side.

Svenskerne udnytter i første omgang det fælles
arbejdsmarked, som gør det muligt at bo i Sverige
og pendle til et bedre betalt eller mere interessant
job i Danmark. Danskerne drager fordel af det fælles
boligmarked, som betyder, at man kan anskaffe sig
en billigere og bedre bolig i Malmé og alligevel behol-
de sit job i Danmark.

I begge tilfælde bliver resultatet en øget pendling
over Øresund og en bedre privatøkonomi for pendler-
ne. En analyse, som Øresundsbrons analyseafdeling
har foretaget i samarbejde med revisionsfirmaet
KPMG og Nordea viser, at en dansk gennemsnitsfa-
milie tjener 9.700 SEK om måneden ved at flytte til
Sverige og beholde deres job i Danmark. En svensk
gennemsnitsfamilie tjener 3.200 SEK om måneden
på at pendle til deres job i Danmark.

6/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Erhvervslivet har øget aktiviteten over sundet med
50 procent siden år 2001, hvis man bruger antallet
af erhvervsrejser over Øresundsbron som mål. I
2005 foretog erhvervslivet 838.000 rejser over bro-
en med personbil og varebil, hvilket er en vækst på
10 procent siden 2004. Det er især de mange nye
virksomhedskunder, som har bidraget til den positive
udvikling.

Det enkelte individ møder dog stadig mange hindrin-
ger i Øresundsregionen. Det fremgår af en interview-
undersøgelse, som Øresundsbron gennemførte i maj
2005 med 1.000 privatkunder og 1.000 erhvervs-
kunder. At de administrative grænseproblemer bliver
løst, er i kundernes øjne vigtigere end nogensinde.
Forskelle i sprog, kultur og ledelsesstil udgør ikke
lige så store hindringer for integration som forskelle-
ne i skatte- og pensionsregler.

Personbil over Øresundsbron 2005

Ferie
11%

    
  

TT Erhverv
N. 28%

X

Miniferie
13%

Fritid
23% Pendling

25%

g

Øre

Trafikudviklingen i 2005 har overgået forventningerne,
og Øresundsbron har for fjerde år i træk en trafik-
vækst på over 10 procent. Der er flere forklaringer.
Integrationen af arbejds- og boligmarkedet i Øre-
Sundsregionen udvikies positivt. Den økonomiske
udvikling er stærk både i Danmark og Sverige.

Og Øresundsbrons priser og produkter er i højere
grad tilpasset markedet.

I begyndelsen af 2005 indførtes BroPas som blev en
salgssucces. Ved årsskiftet havde cirka 70.000 pri-
vatpersoner en BroPas-aftale, som giver en fast lav
pris for privatpersoner hele året. Heraf er 35.000
helt nye aftaler, hvilket er den største tilgang af nye
kunder, siden Øresundsbron åbnede. BroPas har
medført en vækst i trafikken med privataftaler med
42 procent og har dermed medvirket til en vækst i
fritidstrafikken i 2005 med cirka 8 procent.

Pendlingen fortsætter med at vokse hastigt, hvilket
er resultatet af, at flere og flere udnytter det fælles
bolig- og arbejdsmarked i regionen. Pendlertrafikken
med bil er vokset med 43 procent.

sundsbrons markedsandele vokser

Erhvervstrafikken har også bidraget stærkt til trafik-
væksten. Siden 2004 er erhvervstrafikken (med
personbiler og varebiler) vokset med 10 procent.
75 procent af erhvervskunderne har indgået aftale om
ØresundBusiness, som giver mulighed for at anvende
flere forskellige typer køretøjer inden for samme aftale.

Lastbilerne er den køretøjskategori, der er vokset
mest (+17 procent) i 2005. Markedsandelen for last-
biler lå i 2005 på 42 procent, en vækst på 4 procent-
point sammenlignet med 2004. Det betyder, at Øre-
sundsbron nærmer sig målet, at få mindst 50
procent af lastbiltrafikken på Øresund.

Markedsandelen for personbiler voksede med 4,4
procentpoint til 69,6 procent. I alt havde Øresunds-
bron i 2005 en markedsandel på 67,2 procent af bil-
trafikken over Øresund, hvilket er en vækst med 4,3
procentpoint.

Også jernbanetrafikken over broen fortsætter med at
vokse. Antallet af passagerer er i 2005 vokset med 6
procent til 6,6 mio.

Gennemsnitlig daglig biltrafik over Øresundsbron 2004 og 2005

 

 

 

 

 

 

 

Personbiler etc. Busser Lastbiler Trafik totalt
Trafik 2005 12.710 155 737 13.602
Trafik 2004 11.027 159 630 11.816
Stigning 15% -3% 17% 15%
Persontrafik over Øresund 1999-2005 (afrundede tal)
1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Øresundsbron, bil 4.760.000 7.990.000 8.850.000 9.470.000  10.620.000  11.680.000
Øresundsbron, tog 2.680.000 4.920.000 5.370.000 5.690.000 6.230.000 6.620.000
Øresundsbron, i alt 7.440.000 12.910.000  14.220.000 15.160.000  16.850.000  18.300.000
Dragør-Limhamn 1.580.000 - -
Flyvebåd København-Skåne 3.620.000 — 3.010.000 1.060.000 150.000 - - .
Helsingør-Helsingborg 14.260.000  13.330.000  11.510.000 11.610.000 11.650.000  11.610.000  11.040.000
Øresund ialt 19.460.000 23.780.000 25.480.000 25.980.000 26.810.000 28.460.000 29.340.000

Ø

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/7

 

 

 

Øresundsbron er en sikker og pålidelig forbindelse

Statistikken siden indvielsen i år 2000 viser, at
Øresundsbron er en meget sikker og tilgængelig
motorvej.

Sammeniignet med motorveje i Sverige og i Danmark
har Øresundsbron en betydeligt højere trafiksikker-
hed. En måde at måle trafiksikkerheden på er antallet
af trafikulykker med alvorligt tilskadekomne per

10 millioner kørte kilometer. Danske motorveje lå

i 2004 på 0,30 per år, mens Øresundsbron samme
år lå på 0,11 regnet fra indvielsen. En tilsvarende be-
regning for svenske motorveje viser tallet 0,17.

Totalt set er der sket 24 trafikulykker på Øresunds-
bron, hvis man fraregner tre hændelser med røg

i tunnelen. Røg i tunnelen fører altid til fuld rednings-
indsats (niveau 3) fra både Danmark og Sverige,

men i samtlige tilfælde viste det sig heldigvis at være
falsk alarm.

Det længste trafikstop skete den 8-9. januar 2005,
da orkanen Gudrun tvang Øresundsbron til at holde
lukket i knap ti timer. Ulykker og stærk vind er de
almindeligste årsager til, at Øresundsbron må lukke
for trafik. Totalt set har broen været lukket i knap
85 timer siden indvielsen. | 2005 var broen lukket
sammenlagt i knap 16 timer, hvilket giver en
tilgængelighed på 99,9 procent.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulykkesfrekvens 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Ulykker med alvorlig personskade per 10 mio.
kørte km. siden broen åbnede 0,36 0,21 0,15 0,10 0,11 0,09
Trafikstop på Øresundsbron 2000-2005
Årsag Ulykke Vind Teknik Andet
2000 Antal gange - - 1
Tid (timer) - - 1,00 -
2001 Antal gange 1 4 - 1 (øvelse)
Tid (timer) 2,00 9,89 - 2,85
2002 Antal gange 3 4 - 4(test)
Tid (timer) 3,82 17,86 - 6,36
2003 Antal gange 6 1 2 1 (test)
Tid (timer) 7,85 4,28 3,55 0,25
2004 Antal gange 3 - 3 1 (øvelse)
Tid (timer) 3,63 - 2,65 2,75
2005 Antal gange 5 1 2. 1 (isnedfald)
Tid (timer) 4,25 10,33 0,28 1,30
Totalt Antal gange 18 10 8 8
Tid (timer) 21,55 42,36 7,48 13,51

 

8/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Øg

Mis

IV

esteringer i bedre kundeservice

Øresundsbron har for femte år gennemført en under-
søgelse af kundetilfredsheden med serviceniveauet.
95 procent af kunderne var enten tilfredse eller me-
get tilfredse med deres seneste tur over Øresunds-
bron, hvilket er det samme resultat som i 2004. Men
kundeservice skal hele tiden forbedres, og det kræ-
ver nye investeringer.

I foråret 2006 indfører Øresundsbron derfor et nyt it-
system til kundehåndtering, herunder salg, markeds-
føring og registrering af brooverfarter. Det nye Sy-
stem giver mulighed for at forbedre kundeservicen
med en endnu sikrere og smidigere databehandling

og mange nye funktioner, for eksempel flere mulighe-

der for kundeselvbetjening.

I november 2005 påbegyndtes en omfattende om-
bygning af betalingsanlægget. Antallet af BroBizz-ba-
ner til personbiler bliver fordoblet fra to til fire i hver
retning, hvilket øger kapaciteten i betalingsanlægget.
Samtidig hæves sikkerheden, fordi afstanden mellem

aflæsningen af BroBizzen og bommen bliver væsent-
ligt kortere. Dermed dæmpes hastigheden og sikker-
heden forbedres for såvel Øresundsbrons kunder
som for personalet i betalingsanlægget.

Øresundsbron har også taget beslutning om yderlige-
re investeringer for at øge tilgængeligheden og sik-
kerheden for kunderne:

Der skal bygges et reservekraftværk på Peberholm
for at garantere vejdriften og sikre længere tid til en
eventuel evakuering af jernbanetunnelen, hvis strøm-
men afbrydes i både Danmark og Sverige. Dette ske-
te den 23. september 2003 og førte til, at al trafik
stod stille i godt tre timer.

Øresundsbrons overvågningssystem (Scada) skal
moderniseres, så det bliver nemmere at betjene for
trafiklederne, Disse investeringer vil hovedsagelig bli-
ve gennemført i 7006. >

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/9

 

 

Reparationer garanterer
Øresundsbrons kvalitet

Entreprenørerne, som byggede Øresundsbron, har
afgivet en kvalitetsgaranti, hvilket betyder, at fejl

og mangler, som opdages inden for garantiperioden
(to-fem år) fra aflevering, vil blive udbedret.
Anlægsafdelingens arbejde har foruden planlagt ved-
ligeholdelse været rettet mod at afslutte inspektio-
nerne inden garantiperiodens udløb i 2005 samt at
gennemføre indledende garantiarbejder.

Forbedret sikkerhed på

Broentreprenøren Sundlink indledte i begyndelsen

af maj 2005 en række reparationer på Øresundsbron
inden for rammen af garantiperioden. Arbejdet
betyder blandt andet, at der er monteret stilladser
på pylonerne til kontrol og reparation af kablernes
øverste befæstninger.

Garantiinspektionerne har også vist rustskader på
broens jernbanedæk og mangler i tunnelens sprink-
lersystem. Garantireparationerne forventes at blive
afsluttet i 2006.

Øresundsbrons jernbaneforbindelse

Øresundsbro Konsortiet har ansvaret for, at jernbane-

forbindelsen over Øresundsbron har et højt sikker-
hedsniveau og en høj tilgængelighed. | 2005 blev
jernbaneforbindelsen passeret af 49.613 persontog
og 6.950 godstog, hvilket omtrent er på niveau
med 2004.

| årets løb har Konsortiets jernbaneafdeling
opnået målsætningen for tilgængelighed:

e Højst 10 timers sammenlagt totallukning af jernba-
nen på grund af akutte tekniske fejl i anlægget.

+ Højst én anlægsfejl per måned, som forsinker
trafikken i mere end 30 minutter per tilfælde.

Der er ikke indtruffet alvorlige sikkerhedsfejl i 2005.

Der var 12 sikkerhedshændelser, der klassificeres
som ”ikke alvorlige”, i løbet af året, hvilket er et fald

10/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

på 80 procent sammenlignet med 2004. Forbedringen
skyldes blandt andet en omfattende videreuddannelse
i sikkerhedsplanlægning og en hurtig opfølgning på
aktuelle hændelser.

På opfordring fra beredskabsmyndighederne har Øre-
sundsbro Konsortiet ændret evakueringsstrategien
for jernbanen i Øresundstunnelen. Fra halvårsskiftet
7006 sker evakuering af tog i en nødsituation til den
sydlige motorvejstunnel i stedet for til den modsatte
jernbanetunnel, sådan som det er nu.

Fra den 1. april 2005 overtog Banverket Produktion
service og vedligeholdelse af Øresundsbrons jernba-
neforbindelse. I forbindelse med overtagelsen har
konsortiet ledet en omfattende sikkerhedsuddannel-
se af Banverkets personale, og overtagelsen er forlø-
bet uden problemer.

G

Øresundsbro Konsortiet er en virksomhed i Øre-
sundsregionen, hvis medarbejdere fra såvel Danmark
som Sverige arbejder på arbejdspladser i Køben-
havn, Lernacken i Malmå og på selve forbindelsen.
De to iandes forskellige systemer, hvad angår skatter
og sociale ydelser, får stor indflydelse på det daglige
virke.

Personale- og lønpolitikken er baseret på, at vi følger
arbejdsmarkedets love, regler, aftaler og praksis i
henholdsvis Danmark og Sverige, og at startlønnen
for de forskellige jobfunktioner fastsættes med ud-
gangspunkt i lønniveauet i henholdsvis Storkøben-
havn og Sydsverige.

En vigtig del af Øresundsbrons personalepolitik er at
opfordre til indflydelse og medbestemmelse og der-
med medvirke til udviklingen af virksomheden og
dens organisation. Det sker dagligt gennem samspil-
let mellem chefer og medarbejdere samt via samar-
bejdsforummet Kontaktgruppen. Formålet med Kon-
taktgruppen er at skabe gode forudsætninger for
denne indflydelse.

En omfattende analyse af lønstrukturen i virksomhe-
den og en ny lønpoiitik, der fastiægger principperne
for den fremtidige lønfastsættelse, blev udarbejdet i
2005. Lønpolitikken skal skabe tydelighed omkring
Øresundsbro Konsortiets lønfastsættelse både i for-
hold til omverdenen, og til hvordan man definerer løn
for funktion og indsats. I lønpolitikken integreres virk-
somhedens fælles værdier, således at de kan om-
sættes og indeholdes i fremtidige lønforhandlinger.

Det stiller store krav at agere i et grænseområde

På arbejdsmiljøområdet udnytter man, at to kulturer
forenes i Øresundsbro Konsortiet; de to landes lov-
givning smelter sammen og stiller samme høje krav
på begge sider af landegrænsen. Resultatet er, at
der kun er få arbejdsskader og intet sygefravær di-
rekte relateret til arbejdsskader. I 2005 var persona-
lets sygefravær 4,8 procent af den totale arbejdstid,
hvilket er noget højere end i 2004 (3,7 procent). Ud-
viklingen skyldes at der i 2005 har været flere lang-
tidssygemeldte end i 2004.

Øresundsbrons ledelsesfilosofi er baseret på en åben
og tillidsfuld virksomhedskultur med respekt for
mangfoldighed og forskellighed. Filosofien er resulta-
tet af et chefsudviklingsprogram, som blev gennem-
ført i 2005, for ledere med henblik på at udvikle sit
lederskab og at skabe forudsætninger for det gode
samarbejde.

Øresundsbron har ambitioner om, at medarbejdernes
trivsel og motivation skal være god. Gennem den
jævnligt tilbagevendende trivselsanalyse sikres det,
at virksomhedskulturen udvikles i den rigtige retning.
Resultatet af analysen skal inspirere alle til en stadig
stræben efter læring og forbedring.

ØRESUNDSBRO KONSØRTIET/11

 

 

 

| 2005 har miljøarbejdet været præget af to spørgs-
mål, som er behandlet af den svenske Miljødomstol.
Spørgsmålet om Lernackens installationskanal blev
afsluttet i marts 2005 med, at Miljødomstolen gav
Øresundsbro Konsortiet tilladelse til at bibeholde kana-
len, som er udgravet på havbunden ud for Lernacken.

Fiskeriverket sluttede i april de undersøgelser, som
skal udgøre grundlaget for vurdering af eventuelle
skader for fiskeriet generelt (det allmånna fisket),

og kom i slutningen af måneden med sin vurdering.
Fiskeriverket mener, at Øresundsbron kan have påvir-
ket indvandringen af glasål til Østersøen, torskefore-
komsten i Østersøen samt lokale forhold i Øresund.

Som kompensation for eventuelle skader foreslog
Fiskeriverket at pålægge Øresundsbro Konsortiet dels
en årlig fiskeafgift på 1 mio. SEK i alt, dels udsætning
over fire år af 10 mio. glasål, som har været i karan-
tæne. På forespørgsel fra Miljødomstolen omstødte
Fiskeriverket i oktober forslaget om en fiskeafgift ved
at sænke deres vurdering af den potentielle skadepå-
virkning af torskebestanden i Østersøen fra 910.000
SEK til 355.000 SEK.

Efter nærmere granskning af Fiskeriverkets materiale
i samarbejde med Institut for Vand og Miljø (DH1),
Danmarks Fiskeriundersøgelser og Lunds Tekniska
Hågskola sendte Øresundsbro Konsortiet i december
sin endelige udtalelse til Miljødomstolen.

Konsortiets bedømmelse er, at de foreliggende resul-
tater ikke viser skader på det generelle fiskeri, hvorfor
krav om afgifter og andre tiltag bestrides. Miljødom-
stolen ventes i første halvdel af 2006 endelig at afgø-
re spørgsmålet efter almindelig sagsbehandling.

12/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Undersøgelse om skader på fiskeriet har
domineret miljøarbejdet

Også i 2005 har Øresundsbro Konsortiet arbejdet
målrettet med at overvåge og mindske miljøeffekter-
ne. Først og fremmest for at sikre, at alle myndig-
hedskrav bliver overholdt. Det gælder blandt andet
krav til virksomhedens egenkontrol og måling af mil-
jøfremmede emner i afløbsvand fra broen og af mak-
simal støj fra brofæstet ved Lernacken.

Desuden har Øresundsbro Konsortiet gennemført en
række aktiviteter for at opfylde virksomhedens egne
miljømål for 2005, som er formuleret i Øresunds-
brons miljøberetning. Dette arbejde omfatter blandt
andet:

« Overvågning af den natur, som udvikles på Peber-
holm. 1 2005 inventeredes planter, ynglefugle,
insekter og edderkopper.

+. Videoinventering og geologisk prøvetagning idet
tidligere opgravede område rundt om Øresunds-
bron. Undersøgelsen viste, at bundens dyre- og
planteliv svarer til øvrige områder i Øresund på
samme vanddybde og ikke længere kan genken-
des som områder udsat for fysiske indgreb.

« Videoinventering af beskyttelsesøerne rundt om
de midterste bropiller. Inventeringen viste, at der
er etableret et naturligt dyre- og planteliv. Q

ØKONOMI

Årets resultat

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster
udgjorde i 2005 878 mio. DKK, hvilket er en frem-
gang på 60 mio. DKK eller 7 procent i forhold til
2004. Fremgangen er hovedsagelig et resultat af en
stigning i indtægterne fra vejtrafikken med 61 mio.
DKK (9 procent). Resultatet er 18 mio. DKK bedre
end budgetteret.

Indtægterne fra vejtrafikken er cirka 10 mio. DKK
højere end budgetteret og kommer primært fra
person- og varebiler. Trafikvæksten har atter været
størst for pendler- og erhvervstrafikken, som kører
til rabatterede priser, hvilket betyder, at stigningen
i trafikindtægterne ikke er lige så stor som stignin-
gen i trafikvolumenen.

Jernbaneindtægterne er betalingen fra henholdsvis
Banedanmark og det svenske Banverket for benyttelse
af forbindelsens jernbanekapacitet. Denne betaling
er i regeringsaftalen fastlagt til 300 mio. DKK i 1991-
priser, svarende til 412 mio. DKK j 2005. Øvrige ind-
tægter er hovedsagelig betaling for benyttelse af for-
bindelsens fiberoptiske kabler og mobiltelefonisystem.

Resultatet er endvidere påvirket af en positiv udvik-
ling i driftsomkostningerne, der var 9 mio. DKK
lavere end budgetteret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget
Mio. DKK 2001 2002 2003 2004 2005 2006
Vejtrafikindtægter 503 556 598 668 729 784
Jernbaneindtægter 384 393 403 408 412 420
Øvrige indtægter 20 20 11 13 16
Indtægter i alt 906 969 1.021 1.087 1.154 1.220
Driftsomkostninger 308 283 282 269 276 280
Resultat før afskrivninger og finansielle poster 598 686 739 818 878 940
Afskrivninger 320 320 322 322 331
Nettofinansieringsomkostninger 808 757 780 676 697 740
Resultat før værdiregulering -529 -391 -361 -180 -141 -130
Værdiregulering -618 363 -447 -402

Årets resultat 7559  -1.009 2 -627 -543

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/13

 

 

Nettofinansieringsomkostningerne udgjorde 697 mio.
DKK, hvilket er 43 mio. DKK lavere end budgetteret.
Årsagen kan primært tilskrives et lavere renteniveau
end forudsat i budgettet, idet den ventede rentefor-
højelse fra Den Europæiske Centralbank først kom ul-
timo året.

Værdireguleringen består af en valutakursgevinst på
19 mio. DKK og en dagsværdiregulering på -421 mio.
DKK. Dagsværdireguleringen er en regnskabsmæssig
post, som ikke i sig selv har nogen indflydelse på virk-
somhedens tilbagebetalingsevne. Det samlede årsre-
sultat udgjorde et underskud på 141 mio. DKK før
værdiregulering og -543 mio. DKK efter denne post.

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster over-
steg i 2005 nettofinansieringsomkostningerne med
181 mio. DKK og bidrog dermed til at nedbringe net-

Pengestrøm fra drift og nettofinansieringsomkostninger
2001-2005 (mio. DKK)

togælden. Reduktionen af gælden, som indledtes sid-
ste år, fortsætter dermed som følge af højere ind-
tægter fra vejtrafikken, lavere driftsomkostninger og
fortsat lave nettofinansieringsomkostninger. Når der
herudover tages højde for den likviditetsmæssige ef-
fekt af investeringerne og omlægning af låneporteføl-
jen, er den rentebærende nettogæld før værdiregule-
ring reduceret med 100 mio. DKK i forhold til 2004.

Den regnskabsmæssigt opgjorte gæld påvirkes herud-
over af værdireguleringen.

Udviklingen i Øresundsbro Konsortiets økonomi er il-
lustreret i nedenstående figurer, der viser henholds-
vis udviklingen i driftsomkostningerne i forhold til vej-
trafikindtægterne og i pengestrømmen fra driften i
forhold til nettofinansieringsomkostningerne.

Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2005
(indeks 2001=100)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1000 160

800 TTT 140 ————
600 120 —————

400 100 re
200 80

o — —e ——— Sr

-200 — 40

-400 20

600 - LL : ;
800 ——— 2001 2002 2003 2004 2005
-1000

2001 2002 2003 2004 2005

— Driftresultat før afskrivninger
=> Nettostrøm
Nettofinansieringsomkostninger Q

14/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

— Vejindtægter => Driftsomkostninger

Forventninger til 2006

De kommende år forudses en generelt positiv øko-
nomisk udvikling med en noget mindre ekspansiv

økonomisk politik og gradvist stigende diskontorenter.

Hovedscenariet for Europa og Sverige/Danmark er
stabil vækst med fortsat lav inflation.

For Øresundsbro Konsortiet venter et år med fortsat
fokus på udviklingen af det regionale marked og på
behovet for øgede vejindtægter samt på kundeser-
vice, sikkerhed og tilgængelighed. Sammen med en
effektiv daglig drift og finansforvaltning skal dette
sikre vejen til næste resultatmål — at senest i 2010
udvise et positivt resultat før værdiregulering.

Øresundsbro Konsortiets årsresultat forventes i
2006 at udgøre et underskud på cirka 130 mio. DKK

før værdiregulering. Dette afspejler en forventet stig-

ning i driftsresultatet på cirka 60 mio. DKK og en
stigning i finansieringsomkostningerne i samme stør-
relsesorden.

Indtægterne fra vejtrafikken ventes at stige med cirka
55 mio. DKK, svarende til knap 8 procent. Driftsom-
kostningerne forventes at stige med 4 mio. DKK.

Den forventede stigning i nettofinansieringsomkostning-
erne skyldes primært en forventning om stigende kor-
te renter i 2006. Der er i budgettet ikke indeholdt
værdiregulering.

Samlet forventer Øresundsbro Konsortiet, at resulta-
tet før afskrivninger og finansielle poster vil overstige
nettofinansieringsomkostningerne med cirka 200
mio. DKK.

Usikkerheden i budgettet for 2006 er primært knyttet
til indtægterne fra vejtrafikken samt finansieringsom-

kostningerne. Ø

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/15

 

 

 

FINANSIERING

Finanspolicy og låntagning

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker
inden for rammer fastsat af selskabets bestyrelse

samt retningslinier fra garanterne (henholdsvis Finans-

ministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i Sverige).
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finans-
policy, dels en årlig finansstrategi, der blandt andet
regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter
rammer for selskabets valuta- og renteeksponering.
Målsætninger med mere er nærmere beskrevet i
note 19.

Alle lån og andre finansielle instrumenter, der anven-
des af Øresundsbro Konsortiet, er garanteret solida-
risk af den danske og den svenske stat.

Gældsporteføljens valutafordeling 31/12 2005

SEK
0,2%

 

Re EUR
vw.  69,4%

Gældsporteføljens valutafordeling 31/12 2004

SEK
8,6%

 

EUR
63,9%

16/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Konsortiet har i 2005 kun optaget nye lån i forbindelse
med tilbagekøb af eksisterende lån i markedet. Sel-
skabet udstedte således et lån på 230 mio. USD til
finansiering af tilbagekøb af fire udstedelser i SEK
(for i alt nominelt 1,8 mia. SEK). Transaktionen betød
dels en rentebesparelse for selskabet, dels en løbe-
tidsforlængelse i forhold til de oprindelige lån.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år
bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der for-
falder på tidligere optagne lån (refinansiering). | 2006
er denne refinansiering relativt begrænset, hvorfor
der i 2006 kun forventes optaget lån for cirka 0,5
mia. DKK i selskabet ud over eventuelle ekstraor-
dinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Gæidsporteføljens rentefordeling 31/12 2005

 

 

 

 

60%

50% L

40% -

30% 7

20% >

CE

0% - |

Variabel rente Fast rente Indeks/realrente
rentedækket

Gældsporteføljens rentefordeling 31/12 2004

60%
50%
40%
30%
20%
10%

   

Variabel rente Fast rente Indeks/realrente

… rentedækket 6

Finansielle risic;

Garanterne har fastsat, at selskabet kun må have
valutaeksponering i DKK, SEK og EUR. Selskabets
SEK-eksponering, der primo 2005 udgjorde knap

9 procent, blev nedbragt til O i forbindelse med valu-
taens svækkelse hen over sommeren som følge af
Riksbankens beslutning om at nedsætte den svenske
diskontorente med 0,5 procent i juni, Selskabet for-
venter, at SEK på sigt vil blive styrket igen, i hvilket
tilfælde SEK-eksponeringen vil blive genetableret.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af
Swaps og andre finansielle instrumenter. En nærmere
beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i
note 19.

Konsortiet har over de sidste par år dels øget varig-
heden af porteføljen og dels opbygget en realrente-
eksponering på 25 procent af nettogælden. Som
følge heraf er følsomheden over for fremtidige rente-
stigninger reduceret væsentligt.

Konsortiet omlagde i 2005 en del af sin realrente-
eksponering, der var indekseret til fransk inflation

— optaget i en periode, hvor det ikke var muligt at
opnå realrenteeksponering i DKK — til dansk inflation.
Omlægningen betød endvidere en løbetidsforlængelse,
hvor konsortiet betaler en favorabel realrente på
under 2 procent. Herefter er al selskabets realrente-
eksponering relateret til dansk og svensk inflation.

! forbindelse med udløb af eksisterende cap-afdæk-
ninger (aftale om maksimal rente på en gæld med
variabel rente) har selskabet indgået nye afdæknin-
ger på væsentligt lavere renteniveauer, således at
13 procent af den variabelt forrentede gæld nu er
maksimeret til 3,25 procent i de næste 5 år. Samlet
er 41 procent af den variabelt forrentede gæld for
nærværende afdækket med caps.

Det er Konsortiets forventning, at der i løbet af 2006
vil komme en vis stigning i det generelle renteniveau.
Denne rentestigning vil til en vis grad påvirke selska-
bets resultat før værdiforandring for 2006.

Principperne for styring af finansielle kreditrisici er
nærmere beskrevet i note 19.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter
med AAA- eller AA-rating. Det er Konsortiets vurde-
ring, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle
modparter er meget beskeden.

Fra og med den 1. januar 2005 kan selskabet kun
indgå swaps og lignende finansielle transaktioner
med modparter, hvor der foreligger en særlig aftale
om sikkerhedsstillelse (CSA-aftale). Herved nedbrin-
ges krediteksponeringen ved Swaps med mere til et
absolut minimum.

Ø

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/17

 

 

 

Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere
beskrevet i nedenstående tabel. Generelt har de
egentlige renteomkostninger i 2005 været lavere end
budgetteret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat

Finansielle nøgletal ultimo 2005

Samlet finansieringsomkostning

lave renteniveau i årets løb, hvor der var budgetteret
med en vis rentestigning (ECB forhøjede den korte
rente med 0,25 procent primo december, hvilket ikke
har nået at påvirke årets resultat).

 

 

 

 

Mio. DKK Procent p.a.
Låntagning 2005 1.436
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 21.685
Nettogæld (dagsværdi) 20.801
Nettofinansieringsomkostninger 697 3,54
Værdiregulering -402 2,05
Samlet finansomkostning 1.099 5,60
Realrente 2005 (før værdiregulering) 1,4
Reairente 1994-2005 (før værdiregulering) 1,9

Renteudviklingen i 2005

4,0% EEN

 

3,5%

 

 

3,0%

2,5%

 

 

 

2,0%

 

 

 

 

T —7

mg TTT Y T T T T T
jan, 05 — feb. 05 mar.05  apr.05 maj. 05 jun. 05 jul. 05 — aug. 05 sep. 05 okt. 05 nov. 05 dec. 05

EUR 10 år — FUR 5 år — EUR 6 måneder Øg

18/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales
ved hjælp af indtægterne fra vej- og banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigte-
de reairente, der bruges til rentabilitetsberegningerne,
fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige real-
rente på 4 procent blev fastsat i 1994 på baggrund
af de dengang gældende renteforhold. Fra og med
2006 vil den langsigtede rentabilitet blive beregnet
på basis af en realrente på 3,5 procent.

Beslutningen om at sænke den interne realrente
er primært baseret på følgende forhold:

+ Udviklingen i markedsrenterne
siden midten af 90'erne;

+ Konsortiets faktiske finansierings-
omkostninger i dets levetid;

+ Gældsporteføljens aktuelle sammen-
sætning og forventninger til de
fremtidige realrenteomkostninger.

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne
i efteråret 2005 er de anvendte trafikscenarier ajour-
ført i lyset af de erfaringer, der er opnået i årets løb,
Samt forventningerne til de kommende år. Som følge
af den usikkerhed, der er om den fremtidige trafikud-
vikling, arbejder konsortiet med tre alternative sce-
narier for den fremtidige trafikudvikling, jf. note 20.

Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets
gæld vil være tilbagebetalt 35 år efter åbningen af
den faste forbindelse (middelscenariet). Dette er
uforandret i forhold til prognosen fra 2004, men
dækker over en række modsatrettede effekter.
Nedsættelsen af realrenten til 3,5 procent giver
isoleret set en nedsættelse af tilbagebetalingstiden
med cirka to år, som dog blandt andet opvejes af,
at reinvesteringerne i de kommende år nu forventes
at blive højere end hidtil antaget.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrø-
rer den langsigtede trafikudvikling samt realrenten,
jf. tabellen. Konsortiets økonomi, herunder mulighe-
den for at tilbagebetale gælden, er imidlertid for-
holdsvis robust over for ændringer i beregningsforud-
sætningerne. Såfremt stagnationsscenariet skulle
blive realiseret, vil der dog ske en betydelig stigning i
tilbagebetalingstiden, omend disse udsving er redu-
ceret i forhold til tidligere,

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger
om realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningstidspunktet i 2000)

 

 

 

Trafikscenario Realrente

2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 29 30 30 31 31
Middel 34 34 35 35 36
Stagnation 47 48 48 49 7

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/19

 

 

Hovedtal til regnskab

Hovedtal til årsrapporten for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2005

 

DKK mio. 2001" 2002 2003 2004 2005
Driftsindtægter ” 894 957 1.007 1.088 1.154
Resultat af ordinær drift 280 366 419 496 556
Finansielle poster før dagsværdiregulering (839) (822) (746) (676) (697)
Værdireguleringer, netto 0 (553) 329 (447) (402)
Årets resultat (559) (1.009) 2 (627) (543)
Balance 26.897 24.799 25.508 23.411 21.330
Anlæg 19.099 18.787 18.514 18.281 17.967
Øvrige anlægsaktiver 92 100 85 28 68
Investering i materielle anlægsaktiver 2 17 31 32 50
Egenkapital (607) (1.617) (1.615) (2.243) (2.786)
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 921 1.005 85 95 140
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 23.675 22.070 23.233 22.809 21.685
Rentebærende nettogæld (ekskl. dagsværdiregulering) ?” 19.452 19.647 19.934 19.860 19.760
Realrente før dagsværdiregulering 1,9 1,7 1,4 1,8 1,4
Resultat før afskrivninger og finansielle poster i

procent af driftsindtægter Y 70,0 71,7 73,4 75,2 76,0

= Balancetallene er tilpasset den fra 2002 ændrede regnskabspraksis.
Hovedtallene for 2001-2003 er ikke tilpasset IFRS. Der henvises til note 1 for uddybning heraf.

1) For 2001-2003 er nettoomsætning oplyst.

2) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris. Renter, der indgår i periodeafgrænsningsposter,
indgår ikke.

3) For 2001-2003 er resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af nettoomsætning tg

20/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

esultatopgørelse
1. januar til 31. december (1.000 DKK/SEK)
DKK DKK SEK SEK

Note 2005 2004 2005 2004
Indtægter

5 Driftsindtægter 1.154.370 1.087,692 1.452.769 1.318,415
indtægter i alt 1.154.370 1.087.692 1.452.769 1.318.415
Omkostninger

6 Andre driftsomkostninger -183.245 -176.798 -230.613 -214.301

7, 25 Personaleomkostninger -93.280 -92.544 -117.391 -112,175

8-9 Afskrivninger, materielle anlægsaktiver -322.124 -321.851 -405.391 -390.122
Omkostninger i alt "598.649 -591.193 -753.395 -716.598
Resultat af primær drift 555.721 496.499 699.374 601.817
Finansielle poster

10 Finansielle indtægter 17.769 25.953 22.362 31.458

10 Finansielle omkostninger -715.140 -701.924 -899.999 850.817

10 Værdireguleringer, netto -401.448 -447.705 505.221 -542.672
Finansielle poster, i alt -1,098.819 -1.123.676 -1.382.858 -1.362.031

Årets resultat -543.098 -627.177 -683.484 -760.214

Fordeles således
Virksomhedsdeltagere -543.098 -627.177 -683.484 -760.214

 

 

 

 

Resu iltatdisponering:
Resultatet foreslås indregnet i egenkapitalen. Ø

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/21

 

Balance

1. januar til 31. december (1.000 DKK/SEK)

Aktiver DKK DKK SEK SEK
Note 2005 2004 2005 2004
Langfristede aktiver

Materielle anlægsaktiver

8 Vej- og baneanlæg 17.967.454 18.280.872 22.611.949 22.158.633
g Indretning af lejede lokaler 0 0 0 0
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 68.329 27.680 85.991 33.551

         

      

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Materielle anlægsaktiver i alt 18.035.783 18.308.552 22.697.940 22.192.184
Langfristede aktiver i alt 18.035.783 18.308.552 22.697.940  22.192.184
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender

11 Tilgodehavender 96.941 99.083 122.000 120.102
12, 16, 18 Derivater, aktiver 1.818.523 2.491.582 2.288.601 3.020.099
13, 16 Periodeafgrænsningsposter 412.871 375.097 519.597 454.663
Tilgodehavender i alt 2.328.335 2.965.762 2.930.198 3.594.864
14, 16 Likvide beholdninger 966.081 2.136.238 1.215.808 2.589.380
Kortfristede aktiver i alt 3.294.416 5.102.000 4.146.006 6.184.244
Aktiver i alt 21.330.200 23.410.552 26.843.946 28.376.428

 

 

 

 

 

 

 

 

 

22/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

  

et mr

Ar rer

Passiver DKK DKK SEK SEK

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 2005 2004 2005 2004
Egenkapital

15 Konsortiekapital 50.000 50.000 62.925 60.606
Overført resultat -2.835.716 -2.292,618 -3.568.735 -2.778.931
Egenkapital i alt -2.785.716 -2.242.618 -3.505.810 -2.718.325

Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser

16, 17,22. Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 20.299.776 21.172.947 25.547.163 25.664.178
Langfristede gældsforpligtelser i alt 20.299.776 21.172.947 25.547.163 25.664.178

Kortfristede gældsforpligtelser

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

16, 17,22. Kortfristet del af langfristede Bældsforpligtelser 1.385.520 1.636.113 1.743.671 1.983.167
16 Kreditinstitutter 140.307 95.196 176.575 115.389
23 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 118.711 95.332 149.397 115.556
14, 16, 17. Derivater, passiver 1.549.402 2.069.366 1.949.915 2.508.322
16, 24 Periodeafgrænsningsposter 622.200 584.215 783.035 708.139
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 3.816.149 4.480.225 4.802.593 5.430.573
Gældsforpligtelser i alt 24.115.916  25.653.170 30.349.756  31.094.751
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 21.330.200  23.410.552 26.843.946  28.376.428
28 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
29 Nærtstående parter

1-4, 19-21 Noter uden henvisning

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/23

 

Egenkapitalopgørelse

1. januar til 31. december (1.000 DKK/SEK)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2005 2004 2005 2004
15 Egenkapital
Konsortiekapital 50.000 50.000 62.925 60.606
Overført resultat primo -2.292.618 -1.665.441 -2.778.931 -2.030.176
Årets resultat -543.098 627.177 -683.484 160.214
Kursregulering primosaldo 0 0 -106.320 11.459
Effekt af ændringer i anvendt regnskabspraksis Q 0 0 0
Overført resultat ultimo -2.835.716 -2.292.618 -3.568.735 -2.778.931
Egenkapital i alt ultimo -2.785.716 -2.242.618 -3.505.810 -2.718.325

Note 2005 2004 2005 2004

DKK DKK SEK SEK

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før skat -543.098 -627.177 -683.484 -760.214
Regulering for ikke kontante poster

8-9 Afskrivninger 322.124 321.851 405.391 390.122

27 Andre driftsposter, netto 36 -308 45 -374

10 Finansielle omkostninger 697.371 675.971 877.638 819.359

10 Værdiregulering 401.448 447.705 505.220 542.672
Pengestrøm fra primær drift før ændring af 877.881 818.042 1.104.810 991.565
driftskapital

26 Ændring i driftskapital 15.808 4.233 19.894 5.131
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 893.689 822.275 1.124.704 996.696
Pengestrømme fra investeringsaktivitet

8-9 Køb af materielle anlægsaktiver -50.269 -32.994 -63.263 -39.993

27 Salg af materielle anlægsaktiver 878 945 1.105 1.146
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -49.391 -32.049 -62.158 -38.847
Frit cashflow 844.298 790.226 1.062.546 957.849

24/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

é

Note 2005 2004 2005 2004
mm il
DKK DKK SEK SEK

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Låneoptagelse

Nedbringelse af gæidsforpiigteiser

Renteindtægter, modtaget
Renteomkostninger, betalt

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt

Periodens ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger, primo
Kursregulering, netto
Kursregulering, primosaldo

1.435.980

-1.

-2.758.086

14.206
-745.142

-2.053.042

208.744

2.041.042

Likvide beholdninger, ultimo

Likvide beholdninger ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kasse

Kortfristede indskud

Værdipapirer, løbetid under 3 måneder
14 Likvide beholdninger i alt, ultimo

Kreditinstitutter

   

Pengestrømsopgørelsen kan ikke ale

14 Likvide beholdninger, netto

  

ne udledes af anskaberne 2

6.524
0
825.774

172.224
488.639
305.218
966.081
-140.307
825.774

     

5.540.134
6.754.256
64.364
967.977
-2.117.735

-1.327.509

3.372.292
73.741

0
2.041.042

136.487
582.649
1.417.102
2.136.238
795.196
2.041.042

 
    

1.807.173 6.715.314
-3.471.037 8.186.977
17.878 78.017

"937.757 -1.173.305
-2.583.743 -2.566.951

-1.521.197 -1.609.102

2.473.991 4.111.549
8.210 -4.535
94.649 -23.921

1.039.233 2.473.991

216.743 165.439
614.950 706.242
384.115 1.717.699
1.215.808 2.589.380
-176.575 -115.389

 
   

1.039.233 2.473.991

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/25

 

Noter til årsrapport

(1.000 DKK/SEK)

Note 1. Ændringer i anvendt regnskabspraksis
Per 1. januar 2005 er den anvendte regnskabsprak-
sis ændret i overensstemmelse med kravene i de in-
ternationale regnskabsstandarder (IFRS) som god-

(HELE SZ,

| 2005 har Øresundsbro Konsortiet anvendt følgende
IFRS der er relevant for konsortiets virksomhed; IAS
1, lAS 7-8, IAS 10, IAS 14, IAS 16-21, IAS 23-24, AS
32, IAS 36-37, |AS 39, Ved overgangen er anvendt
IFRS 1 om førstegangsanvendelse af IFRS.

Sammenligningstal for 2004 er tilpasset de nye regn-

skabsstandarder. Ændring af IAS 39 ”Finansielle in-
strumenter: Indregning og måling”, som giver mulig-
hed for at anvende dagsværdiprincippet, er anvendt

før ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2006. IFRS 7 Op-

Resultatopgørelse Tidligere praksis Reklassifikation 2004 (IFRS)
Indtægter

Nettoomsætning 1.080.037 7.655 1.087.692
Andre driftsindtægter 7.655 1.655 0
Indtægter i alt 1.087.692 0 1.087.692
Omkostninger

Andre driftsomkostninger 176.798 -176.798
Personaleomkostninger -92.544 -92.544
Af- og nedskrivninger -321.851 -321.851
Omkostninger i alt -591.193 0 -591.193
Resultat af primær drift 496.499 0 496.499
Finansielle poster

Finansielle indtægter 135.078 -109.125 25.953
Finansielle omkostninger 1.258.754 556.830 -701.924
Værdireguleringer, netto -447.705 -447.705
Finansielle poster, netto -1.123.676 0 -1.123.676
Årets resultat -627.177 0 -627.177

26/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

lysninger om Finansielle instrumenter og ændring til
IAS 1 vedrørende oplysninger oM egenkapital gælder
for regnskabsår, der påbegyndes 1. januar 2007 el-
ler senere. Implementering af standarden får ikke
indvikling på indregningen og måling af finansielle in-
strumenter. Baseret på de gældende IFRS-standarder
har ændringen fra de historisk anvendte danske regn-
skabsprincipper til IFRS-regnskabsregler ikke betydet
nogen ændringer i egenkapitalen. Ændringen har dog
medført omklassificeringer mellem andre balancepo-
ster. Omklassifikationer vedrører hovedsageligt sam-
mensatte finansielle instrumenter (IAS 32, 39) Videre
er vedhængende rente omklassificeret til periodeaf-
grænsningsposter.

Den regnskabsmæssige effekt af overgangen til IFRS
er anført i nedenstående skema:

Ø

Aktiver Tidligere praksis Reklassifikation 2004 (IFRS)
Langfristede aktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Rettigheder 69.195 -69.195 0
Immaterielle anlægsaktiver i alt 69.195 -£9.195 0

Materielle anlægsaktiver

Vej- og baneanlæg 18.211.677 69.195 18.280.872
Indretning af lejede lokaler 0 0
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 27.680 27.680
Materielle anlægsaktiver i alt 18.239.357 69.195 18.308.552
Langfristede aktiver i alt 18.308.552 0 18.308.552

Kortfristede aktiver
Tilgodehavender

Tilgodehavender 98.939 144 99.083
Finansielte aktiver 3.411.266 -919.684 2.491.582
Periodeafgrænsningsposter 9.131 365.966 375.097
Tilgodehavende i alt 3.519.336 -553.574 2.965.762
Likvide midler 2.136.238 2.136.238
Kortfristede aktiver i alt 5.655.574 -553.574 5.102.000
Aktiver i alt 23.964.126 -553.574 23.410.552
Passiver

Egenkapital -2.242.618 -2.242.618
Egenkapital i alt -2.242.618 -2.242.618

Langfristet gæld
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 20.802.443 370.504 21.172.947
Langfristet gæld i alt 20.802.443 370.504 21.172.947

Kortfristet gæld

Kortfristet del af langfristet gæld 1.864.621 -228.508 1.636.113
Kreditinstitutter 95.196 95.196
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 64,217 31.116 95.333
Finansielle passiver 3.362.668 1.293.302 2.069.366
Periodeafgrænsningsposter 17.599 566.616 584,215

Kortfristet gæld i alt 5.404.301 -924.078 4.480.223

Gæld i aft 26.206.744 -553.574 25.653.170
Passiver i alt 23.964.126 -553.574 23.410.552

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/27

 

Konsortiet har siden 2002 værdiansat alle finansielle
aktiver og forpligtelser til dagsværdi i overensstem-
melse med den danske årsregnskabslov med en afvi-
gelse fra hovedreglen under henvisning til årsregn-
skabslovens 811 stk. 3. Alle dagsværdireguleringer er
ført over resultatopgørelsen. Ved overgangen til IFRS
har selskabet fortsat denne praksis med henvisning til
IAS 29 afsnit 9 nunkt ii. Se også note 2, generelt.

Konsortiet har fortsat medtaget alle finansielle beta-
linger under pengestrømme fra finansieringsaktivitet.
IFRS har dog medført reklassifikationer mellem
linjerne under pengestrøm fra finansieringsaktivitet.
Realiserede over-/underkurser er blevet reklassicice-
ret fra ”nedbringelse af gældsforpligtelser” til ”rente-
omkostninger, betalt”. Der er ikke andre væsentlige
forskelle mellem pengestrømsopgørelsen præsente-
ret under IFRS og den hidtidige præsentation under
dansk regnskabsregulering.

Hoved- og nøgletal for 2001-2003 er ikke tilpasset

28/ØRESUNDSBRO KONSØORTIET

IFRS regnskabspraksis. De reklassifikationer, der vil
være nødvendige, såfremt sammenligningstal i hoved-
og nøgletalsoversigten for 2001-2003 skulle omarbej-
des til IFRS, svarer til de reklassifikationer, der er
foretaget til åbningsbalancen den 1. januar 2005, jf.
omtalen ovenfor. Den beløbsmæssige effekt i årene
2001-2003 afviger dog fra de viste tal for 2004.

Årsrapporten har tidiigere separat angivet resultatop-
gørelse og balance aflagt efter svensk regnskabsprak-
sis. Anvendelse af IFRS medfører fremover forskelle i
forhold til svensk regnskabslovgivning for juridiske
personer. Ud over reklassifikationer påvirkes egenka-
pitalen for Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB
efter svensk regnskabspraksis primo 2005 positivt
med 50 procent af 446.348. DKK (1.000 DKK). Dette
beløb vedrører akkumulerede værdireguleringer der
ikke tidligere har været bogført

Note 2. Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2005 er
aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, In-
ternational Financial Reporting Standards i (IFRS) som
godkendt af EU samt danske og svenske oplysnings-
krav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er
fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til
årsregnskabsloven samt af Københavns Fondbørs.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelses-
værdier med undtagelse af derivater og andre finan-
stelle instrumenter, finansielle aktiver og gæld, som
er vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen.

Konsortiet har valgt at udnytte den såkaldte Fair Va-
lue Option i IFRS-reglerne. Det betyder, at samtlige fi-
nansielle transaktioner — lån, placeringer og derivater
— måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien
indgår i resultatopgørelsen. Dette princip er anvendt
fra og med regnskabsåret 2002, og IFRS-reglerne
medfører således ingen ændring på dette punkt.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at kon-
sortiet konsekvent anlægger en porteføljebetragt-
ning i forbindelse med finansforvaltningen. Det bety-
der, at der i styringen af den finansielle markedsrisiko
ikke skelnes mellem for eksempel lån og derivater,
men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair Value Optionen er efter konsortiets opfattelse
det eneste af de under IFRS-reglerne tilladte pricip-
per, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige
principper alle medfører uhensigtsmæssige asymme-
trier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængig
af om eksponeringen er etableret i form af lån eller
ved anvendelse af derivater.

Årsrapporten aflægges i DKK, og alle beløb angives,
hvis intet andet er oplyst, i tusinde kroner. Alle regn-
skabstal oplyses ligeledes i SEK omregnet til balan-

cedagens valutakurs, 79,46 per 31. december 2005
(82,50 per 31. december 2004).

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af

de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også inde-
holdt i ledelsesberetningen. e

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/29

 

 

 

Vigtigste regnskabspraksis

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå konsortiet,
og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser
indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at frem-
tidige økonomiske fordele vil fragå konsortiet, og for-

pligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første ind-

regning måles aktiver og forpligtelser til kostpris.
Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som be-
skrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster,

tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten af-

lægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksi-
sterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med,
at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,
herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte
forpligtelser, indregnes i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtel-
ser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatop-
gørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændre-
de regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har
været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tilli-
gel resultatopgørelsen.

Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af
vej- og jernbaneforbindelserne. Indtægter måles
eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse
med salget. Indtægter fra vejforbindelserne omfatter

J30/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

passageafgifter, der betales ved passage af
anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte
ture. Indtægter fra jernbaneforbindelserne omfatter
vederlag fra Banedanmark/Banverket for benyttelse
af jernbaneanlæggene.

For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes
taksterne af Øresundsbro Konsortiets bestyrelse.
For Banverkets/Banedanmarks anvendelse af
Øresundsbroen er vederlagets størrelse fastsat i
regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark
og Sverige.

Øvrige driftsindtægter indeholder regnskabsposter
af sekundær karakter i forhold til virksomhedens
fiberoptik og telefonkabler på broen. I øvrige
driftsindtægter indgår også koncerninterne indtæg-
ter vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Materielle og finansielle anlægsaktiver testes for tab
ved værdiforringelse, når der er tegn på, at den
regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genind-
vindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med
det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige
værdi overstiger genindvindingsværdien, det vil sige
den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller
nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det
forventede fremtidige cashflow ifølge en diskonte-
ringsfaktor før skat, som afspejler markedets
aktuelle afkast. Med henblik på vurdering af værdifor-
ringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af
aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare
pengestrømme (pengestrømsfrembringende
enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes iresultatopgørelsen.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renter, kursgevinster og
tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner
i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede
gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instru-
menter samt op- og nedskrivninger af finansielle akti-
ver og passiver opgjort til dagsværdi.

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres
på handelsdagen.

Finansielle omkostninger til finansiering af anlægsak-
tiver under opførelse indregnes i kostprisen for akti-
verne.

Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt,
at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå konsortiet,
og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsyn-

lige og kan måles pålideligt. Ved første indregning må-

les aktiver og forpligtelser til kostpris (det modtagne
nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktions-
omkostninger. Uanset omfanget af rentesikring måles
alle aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende
resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer. De-
rivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier indgår i hhv. finan-
sielle aktiver og finansielle passiver, og modregnes

(netting) af positive og negative værdier foretages ale-

ne, når virksomheden har ret til og intention om at af-
regne flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af ak-

tuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættel-
sesmetoder.

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsvær-
di, hvorved der sikres en symmetrisk behandling af
lån og afledte finansielle instrumenter.

Lån med forfald >1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede

gældsportefølge og redovises derfor i balancen un-
der henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris,
der svarer til nutidsværdi af modtagne nettoprovenu
efter fradrag af afhoidte transaktionsomkostninger.
Alle lån er klassificeret som finansielle aktiver og pas-
siver indregnet i resultatopgørelsen og måles efter-
følgende til dagsværdi. Værdiregulering indregnes lø-
bende i resultatopgørelsen.

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med
den diskonteringsrente, der vurderes værende til-

tiet som låntager.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første
indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakurs-dif-
ferencer, der opstår mellem transaktionsdagen og
betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som
en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i
udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs.
Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på
tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opstå-
en eller kursen på foregående balancedag regnskabs-
føres i resultatopgørelsen under finansielle poster.
Valutakursomregning af finansielle aktiver og passi-
ver indregnet i værdiregulering og valutakursomreg-
ning af debitorer, kreditorer med videre indgår i finan-
sielle omkostninger.

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker
hos henholdsvis A/S Øresund og Svensk-Danska
Brofårbindelsen SVEDAB AB.

Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultat-
opgørelse og balance, >

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/31

 

 

 

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

| andre driftsomkostninger indgår omkostninger, der
vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift
af Øresundsbroen. Det omfatter blandt andet om-
kostninger til drift og vedligeholdelse af tekniske an-
læg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand,
kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkost-
ninger til medarbejdere, direktion og bestyrelse. De
samlede omkostninger omfatter direkte lønomkost-
ninger, pensionsbetalinger, kursusomkostninger og
andre direkte personalerelaterede omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den peri-
ode, som arbejdet er udført. Det samme gælder ud-

gifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørel-
se og lignende omkostninger.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et
aktiv, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomi-
ske fordele vil tilgå virksomheden, og aktivets værdi
kan måles pålideligt.

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første
indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter an-
skaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet
anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til
brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris
med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Værdien af anlæggene er i anlægsperioden opgjort
efter følgende principper:

+ Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede
aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.

+ Andre direkte eller indirekte omkostninger er akti-
veret som værdi af eget arbejde.

+ Nettofinansieringsomkostninger er aktiveret som
byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/
vedligeholdelsesarbejder vedrørende det samlede

32/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den
forventede brugstid. Løbende vedligeholdelsesarbej-
der omkostningsføres i takt med omkostningernes
afholdelse.

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbe-
gyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæg-
get taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den
forventede levetid. For vej og jernbaneforbindeisen i
Øresundsbro Konsortiet er der foretaget en opdeling
af anlægget i bestanddele med ensartede levetider:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktio-
nerne, som er designet efter en minimumslevetid
på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse
dele 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægnin-
ger afskrives over levetider på 25 år.

e Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
& Koblingsstationer afskrives over 20 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over
levetider på 10 år.

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgø-
res til kostpris reduceret med eventuelle nedskrivnin-
ger, afskrives lineært over aktivernes forventede
brugstid, der udgør:

 

 

 

Bygninger til brug for drift 25 år
Indretning af lejede lokaler,

lejemålenes løbetid, dog maksimum 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år

 

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som
særskilt post.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen
til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle
nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaf-
felsestidpunktet og revurderes årligt. Overstiger
scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, op-
hører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle
anlægsaktiver opgøres som forskellen mellem salgs-
prisen med fradrag af salgsomkostninger og den
regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet.
Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen
under henholdsvis øvrige indtægter og andre drifts-
omkostninger.

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsæt-
ningsaktiver og måles til dagsværdi på balanceda-
gen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i
tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehaven-
der og mellemværender med betalingskortselskaber.
Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under
aktiver, omfatter vedhængende renter vedrørende ak-
tiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgen-
de regnskabsår.

Likvide midler

Likvide midler omfatter livide beholdninger samt værdi-
papirer med en restløbetid, på anskaffelsestidspunktet,
under tre måneder, som uden hindring kan omsættes til
likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige
risici for værdiændringer.

Pensionsforpligtelser

Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende afta-
ler med hovedparten af de ansatte. For danske ansatte
er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske an-
satte er der etableret en pensionsordning i Alecta, der
p.t. behandles som bidragsbaseret, se note 7.

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensions-
ordninger medtages i resultatopgørelsen i den periode,
de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i ba-
lancen under leverandørgæld og andre gældsforpligtel-
ser, Eventuelle forudbetalte indbetalinger medtages i
balancen under periodeafgrænsningsposter, aktiver.

Valutaforhold
Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har der-

for to ligelydende valutaer. For Øresundsbro Konsorti-
et er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen
bestemt til DKK. I forbindelse med regnskabsaflæg-
gelse omregnes også til SEK, (med undtagelse af vis-
se finansielle noter), med udgangspunkt i rapporte-
ringsvalutaen DKK. Dette sker ved at anvende
ultimokursen på SEK.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første
indregning til den funktionelle valuta efter transakti-
onsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der op-
står mellem transaktionsdagens kurs og kursen på
betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter eller omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i
fremmed valuta omregnes til balancedagens
valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og
kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller
gældens opståen eller kursen i den seneste årsrap-
port indregnes i resultatopgørelsen under finansielle
indtægter og omkostninger.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under for-
pligtelser, omfatter periodiserede renter og modtag-
ne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgen-
de år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for konsortiet er opstillet ef-
ter den indirekte metode med udgangspunkt i poster-
ne i årets resultatopgørelse. Konsortiets penge-
strømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets
forskydning i likvide beholdninger samt konsortiets li-
kvide beholdninger ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets
resultat reguleret for ikkelikvide resultatposter, betal-
te finansielle poster samt ændring i driftskapitalen.
Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balance-
poster under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb
og salg af immaterielle, materielle samt finansielle
anlægsaktiver. Ø

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/33

 

 

 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter
låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter.
Likvide beholdninger består af likvide midler og vær-
dipapirer, med en restløbetid, på anskaffelsestids-
punktet, under tre måneder, med fradrag af kortfri-
stet bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår
ikke i pengestrømsopgørelsen.

Note 3. Væsentlige regnskabsmæssige
estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af
visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvor-
ledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af
disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn,
der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foreta-
ges blandt andet ved opgørelsen af af- og nedskriv-
ninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsvær-
di for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelser er baseret på
en vurdering af anlægget hovedbestanddele og deres
levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig
påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for
pengestrømme og tilbagebetalingstiden. For visse fi-
nansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af for-
vented fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væ-
sentligt skøn, se note 20, rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske
forudsætninger har konsortiet estimeret følgende væ-
sentlige parametre, der indgår i beregningerne:

34/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Tilbagebetalingstid:

e Realrenteforudsætninger
« Renteudvikling

e Trafikvækst

e Inflation

+ Reinvesteringer

+ Driftsomkostninger

Nedskrivningsbeniov (impairment test):

e Diskonteringsrente

e Trafikvækst

e Inflation

+ Kapitalafkastkrav

+ Terminalværdi

+ Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
+ Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

e Driftsomkostninger

Note 4. Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards
(IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, ud-
gifter, aktiver og passiver med mere per segment.

En segmentopdeling af resultatopgørelse og balance
foretages med henblik på opdeling af indtjening, ind-
tjeningsgrundlag og risici. Øresundsbro Konsortiet
har ét segment; Øresundsbroen. Indtægter fra forbin-
delsen er dog af to typer, se note 5, driftsindtægter.

Note 5. Driftsindtægter
Driftsintægter omfatter indtægter for benyttelse

af vej- og jernbaneanlæg samt andre driftsindtægter.

Indtægter fra vejforbindelserne omfatter passage-
afgifter, der betales ved passage af anlægget, samt
indtægter fra saig af forudbetalte ture. Indtægter
fra jernbaneforbindelserne omfatter vederlag fra
Banedanmark/Banverket for benyttelse af jernbane-

anlægget.

Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af
sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktivi-
teter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik
og telefonkabler på broen. I øvrige indtægter indgår
også koncerninterne indtægter vedrørende fordeling
af fælles omkostninger.

 

 

DKK DKK SEK SEK

2005 2004 2005 2004

Indtægter, vejanlæg 728.673 667.961 917.031 809.649
Indtægter, baneanlæg 412.166 407.972 518.708 494.511
Øvrige indtægter 13.531 11.759 17.030 14.255
Driftsindtægter i alt 1.154.370 1.087.692 1.452.769 1.318.415

Note 6. Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkost-
ninger, som vedrører den tekniske, trafikale

og kommercielle drift af Øresundsbroen.

Revisionshonorar 2005 specificeres:

Dette omhandler eksempelvist drift og vedligeholdel-
se af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger,

forsikringer, ekstern bistand, it- og lokaleomkostnin-
ger og kontorholdsudgifter.

 

 

 

 

 

 

Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 110 0 138 0
Riksrevisionen 43 0 54 0
PricewaterhouseCoopers 1.034 930 1.301 1.170
KPMG C.Jespersen 909 1.011 1.144 1.273
2.096 1.941 2.637 2.443

Revisionshonorar 2004 specificeres:
Revision Andet Revision Andet
DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 142 34 172 41
Riksrevisionen 74 Q 90 0
PricewaterhouseCoopers 843 788 1.022 955
KPMG C.Jespersen 996 871 1.207 1.056
2.055 1.693 2.491 2.052

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/35

 

 

 

Note 7. Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår de samlede omkost

ninger til medarbejdere, ledelse og bestyrelse. Perso-

naleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger,
pensionsindbetalinger, uddannelse og andre direkte
personaleomkostninger. Ud over indbetalinger til bi-

dragsbaserede pensionsordninger er der ingen pensi-

onsforpligtelser i konsortiet.

For den administrerende direktør og den øverste
ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra selskabets
side indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse
svarende til 12 måneders løn eksklusive pension,
heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst,
som oppebæres i perioden.

For øvrige medarbejdere findes ingen særlige vilkår.

Pensionsordning i Alecta er ifølge Redovisningsrådets
Akutgrupp i Sverige en ydelsesbaseret pensionsord-
ning, der omfatter flere arbejdsgivere. For 2004 og
2005 har konsortiet ikke kunnet få den information,
der gør det muligt at indregne denne pensionsordning
som ydelsesbaseret. Pensionsordningen ITP, der sik-
res gennem en forsikring i Alecta, opgøres derfor som
bidragsbaseret pensionsordning. Afgifterne til Alecta
tor 2005 udgør 1,9 mio. DKK/2,4 mio. SEK, (2004:
1,9 mio DKK/2,3 mio. SEK). Alectas overskud kan for-
deles til forsikringstagerne og/eller de forsikrede. Ulti-
mo 2005 var Alectas overskud i form af det kollektive
konsolideringsniveau 128,5 procent, (2004: 128 pro-
cent). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver opgjort i procent
af forsikringsforpligtelserne beregnet ifølge Alectas
forsikringstekniske beregningsparametre. Disse er
ikke i overensstemmelse med RR 29 i Sverige.

 

 

DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2005 2004 2005 2004
Lønninger og vederlag 68.917 69.089 86.731 83.743
Pensionsbidrag 7.832 7.519 9.856 9,114
Udgifter til social sikring 12.436 12.173 15.650 14.756
Øvrige personaleomkostninger 4.096 3.763 5.154 4.562

93.280 92.544 117.391 112.175

Der har i gennemsnit været 160 ansatte i 2005 (2004: 163).

Ved årets udgang var der 163 ansatte (2004: 168), som fordeler sig med 87 kvinder (2004: 89) og 76 mænd (2004: 79).

36/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Note 8. Vej- og baneanlæg Mekaniske installationer, autoværn og vejbelæg-

Vej- og jernbaneanlæg afskrives lineært over den for- ninger afskrives over en levetid på 25 år.
ventede levetid. Der er foretaget opdeling af anlæg-

gene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelin- + Jernbaneforbindelsens tekniske installationer af-
gen er foretaget efter følgende principner: skrives over en levetid på 25 år,

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktio- — + Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.
ner, som er konstrueret til en levetid på mindst
100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør + Programmer og elektriske installationer afskrives
derfor 100 år. over en levetid på 10 år.

Direkte Finansierings-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

aktiverede udgifter

DKK omkostninger (netto) talt
Anskaffelsessaldo, per 1. januar 2005 17.554.032 2.146.479 19.700.511
Årets tilgang 5.048 0 5.048
Anskaffelsessaldo per 31. december 2005 17.559.080 2.146.479 19.705.559
Afskrivninger, per 1. januar 2005 1.281.423 138.216 1.419.639
Årets afskrivninger 286.598 31.867 318.465
Afskrivninger per 31. december 2005 1.568.021 170.083 1.738.104
Saldo per 31. december 2005 15.991.059 1.976.396 17.967.455
SEK

Anskaffelsessaldo, per 1. januar 2005 21.277.615 2.601.793 23.879.408
Kursregulering, primosaldo 814.044 99.540 913.584
Årets tilgang 6.353 (9) 6.353
Anskaffelsessaldo, per 31. december 2005 22.098.012 2.701.333  24.799.345
Afskrivninger, per 1. januar 2005 1.553.241 167.535 1.720.776
Kursregulering, primosaldo 59.423 6.409 65.832
Årets afskrivninger 360.683 40.104 400.787
Afskrivninger, per 31. december 2005 1.973.347 214.048 2.187.395
Saldo, per 31. december 2005 20.124.665 2.487.285  22.611.949

 

I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige, "Taxeringsvårdet” for disse er nul.

ke

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/37

 

 

Note 9. Andre anlæg,

 

 

 

 

 

 

 

driftsmateriel og inventar Bygninger til brug for drift 25 år
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som OpgøØ- indretning af lejede lokaler,
res til kostpris reduceret med eventuelle nedskrivnin- — lejemålenes løbetid, dog maksimum 5 år
ger, afskrives lineært over aktivernes forventede le- Driftsmidlier og inventar 5 år
vetid, der udgør: Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
DKK DKK SEK SEK
Andre anlæg, Indretning Andre anlæg Indretning
driftsmateriel af lejede driftsmateriel af lejede
Anskaffeisessummer og inventar lokaler m.v. og inventar lokaler m.v.
Saldo per 1. januar 2005 42.344 3.121 51.325 3.783
Kursregulering, primosaldo 0 0 1.965 145
Årets tilgang 45.221 0 56.910 0
Årets afgang -4.371 0 -5.500 0
Saldo per 31. december 2005 83.194 3.121 104.700 3.928

Afskrivninger

 

 

Saldo per 1. januar 2005 14.664 3.121 17.774 3.783
Kursregulering, primosaldo 0 0 681 145
Årets afskrivninger 3.658 0 4.604 0
Årets afgang -3.457 0 -4.350 0
Saldo per 31. december 2005 14.865 3.121 18.709 3.928
Bogført værdi per 31. december 2005 68.329 0 85.991 0
Bogført værdi per 31. december 2004 27.680 0 33.551 0

38/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Note 10. Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger om-

fatter udelukkende den nominelle rente, hvorimod
overkurser og underkurser indgår i værdiregulerin-
gen. Værdireguleringer indeholder realiserede og

urealiserede gevinster og tab ved daågsværdireguie-
r

ring for poster, der vurderes til dagsværdi over resul-

tatopgørelsen inklusive realiserede og urealiserede

valutakursgevinster og tab vedrørende værdipapirer,
gæld og derivater. Beregning af dagsværdi sker ved
tilbagediskontering af fremtidige cashflow for samtli-

ge finansielle aktiver og passiver.

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
2005 2004 2005 2004
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 17.769 25.953 22.362 31.458
Finansielle indtægter i alt 17.769 25.953 22.362 31.458
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -996.171 -1.052.804 -1.253.676 -1.276.125
Renteindtægter, derivater 285.268 350.907 359.009 425.341
Øvrige finansielle poster, netto -4.237 -27 -5.332 -33
Finansielle omkostninger i alt -715.140 -701.924 -899.999 -850.817
Nettofinansieringsomkostninger -697.371 -675.971 -877.637 -819.359
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 21.818 34,594 27.458 41.932
-Lån 780.140 -1.110.813 -981.802 -1.346.440
- Valuta- og renteswaps 326.967 628.298 411.486 761.573
- Renteoptioner 10.239 -12.972 12.886 -15,723
- Valutaoptioner 19.667 13.188 24.751 15.985
Værdireguleringer, netto -401.448 -447.705 -505.221 -542.672
Finansielle poster, i alt -1.098.819 -1.123.676 -1.382.857 -1.362.031

 

Note 11. Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra
kunder og mellemværende med kortselskaber. Kort-
selskaberne repræsenterer 10,3 procent af totale til-
gode-havender fra salg per 31. december 2005. Per
31. december 2005 indgik der i de samlede kunde-
tilgodehavender på 95,7 mio. DKK en reservation for
usikre tilgodehavender med 0,6 mio. DKK (2004: 0,7

mio. DKK), hvilket dermed udgør den maksimale eks-
ponering for den beregnede risiko for kundetab. Den
bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer
dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også tilgodehavender hos
tilknyttede virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

DKK DKK SEK SEK

2005 2004 2005 2004

Fra salg og tjensteydelser 95.719 98.130 120.462 118.946
Tilknyttede virksomheder 1.161 809 1.461 981
Virksomhedsdeltagere 0 0 0 0
Andre tilgodehavender 61 144 77 175
Tilgodehavender i alt 96.941 99.083 122.000 120.102

ØÆ

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/39

 

 

 

Note 12. Derivater

 

DKK DKK DKK DKK

2005 2005 2004 2004

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi Aktiver Passiver Aktiver Passiver
indregnet i resultatopgørelsen

Renteswaps 423.359 -954.305 712.177 -598.507

Valutaswaps 1.311.814 -573.868 1.692.301 -1.393.279

Strukturerede swaps 55.405 -13.529 76.160 -34.589

Valutaterminer 12.872 2,677 2.320 -9. 765

Renteoptioner 15.073 -5.024 8.564 -25.743

Valutaoptioner 0 0 0 -7.483

 

Derivater i alt

1.818.523 -1.549.402 2.491.582 -2.069.366

 

SEK SEK SEK SEK

2005 2005 2004 2004

Finansielle aktiver og passiver til Aktiver Passiver Aktiver Passiver
dagsværdi indregnet i resultatopgørelsen

Renteswaps 532.795 -1.200.988 863.245 -725.463

Valutaswaps 1.650.911 -722.210 2.051.273 -1.688.823

Strukturerede swaps 69.727 -17.026 92.315 -41.926

Valutaterminer 16.199 -3.369 2.885 -11.836

Renteoptioner 18.969 -6.323 10.381 -31.204

Valutaoptioner 0 0 0 -9.070

 

Derivater i alt

Swapaftaler med særlige vilkår, herunder specielle
indfrielsesvilkår eller vilkår for de løbende ydelser, er
karakteriseret som strukturerede swaps i modsæt-
ning til almindelige renteswaps og valutaswaps.

De strukturerede swaps afdækker et lån med tilsva-
rende karakteristika, således at sluteksponering mod-
svarer libor-baseret finansiering på almindelige vilkår.

Det er primært dual currency swaps, der er indeholdt
under strukturerede swaps, og hertil kan være tilknyt
tet optioner på rentebetalingerne, herunder eksem-
pelvis et maksimum for hvad renten kan udgøre. Dual
currency lån og swaps er kendetegnet ved at rente
og afdrag foretages i forskellig valuta. De finansielle
betalingsstrømme, der modtages på dual currency

40/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

2.288.601 -1.949.916 3.020.099 -2.508.322

swaps modsvarer eksakt betingelserne for det under-
liggende lån, mens der i swapaftalen betales variabel

rente baseret på libor inklusiv et fradrag, der afspejler
Øresundsbro Konsortiets høje kreditværdighed.

Renteoptioner indeholder hovedsagligt renteafdæk-
ning (med købte caps) af den andel af nettogælden,
der er variabelt forrentet, hvor der afholdes en præ-
miebetaling for den købte afdækning i forbindelse
med indgåelse af transaktionen.

Endvidere er i renteoptioner indeholdt en solgt beta-
ler swaption på nominelt EUR 50 mio. indgået i til-
knytning med en renteswap, hvor der betales fast
rente, der såfremt den bliver effektiv reducerer løbe-
tiden med 3 år til eg

Note 13. Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver,
omfatter vedhængende renter vedrørende aktiver og
betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regn-
skabsår.

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
2005 2004 2005 2004
Periodiserede renter:
Renteswaps 86.466 72.795 108.817 88.236
Valutaswaps 287.747 265.642 362.130 321.990
Strukturerede swaps 26.066 25.507 32.804 30.918
Deposits og værdipapirer 566 2.022 712 2.451
Periodiserede renter i alt 400.845 365.966 504.463 443.595
Forudbetalt lokaleleje 2.329 2.591 2.931 3.141
Forudbetalte forsikringspræmier 5.376 4.837 6.765 5.863
Øvrige forudbetalte omkostninger 4.321 1.703 5.438 2,064
Periodeafgrænsningsposter i ait 412.871 375.097 519.597 454.663
Note 14. Likvide beholdninger
DKK DKK SEK SEK
2005 2004 2005 2004
Likvide beholdninger 172.224 136.581 216.743 165.556
Bank deposits 488.612 582.553 614.916 706.125
Værdipapirer, løbetid under 3 måneder 305.245 1.417.102 384.149 1.717.699
Likvide beholdninger i alt 966.081 2.136.236 1.215.808 2.589.380
Kreditinstitutter -140.307 -95.196 -176.575 -115.389
Likvide beholdninger ifølge pengestrømsopgørelse 825.774 2.041.040 1.039.233 2.473.991
Effektiv rente, procent (årsgennemsnit) 2,04 2,20 2,04 2,20

Note 15. Egenkapital
Konsortiekapitalen ejes med 50 procent af A/S Øresund, reg. nr. 203167, hjemsted i København, Danmark, og
50 procent af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. nr. 556432-9083, hjemsted i Malm&, Sverige.

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/41

 

Note 16. Nettogæld
Øresundsbro Konsortiets nettogæld, (dagsværdi), per 31.

december 2005 udgør DKK 20.800.979 / SEK 26.177.927 og fordeler sig på følgende valutaer:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Valuta Obligationslån Skyldige Kredit Værdi Andre
og gæld til renter institutter swap finansielle til-
kreditinstitutter lån (kortfristet) aftaler godehavender
GBP 0-12 måneder 0 -3 -114 1.811.690 14.229
Over 12 måneder -3.984.837 -34.329 0 2.257.531 20.100
DKK G-12 måneder 0 -22 139,362 0 84
Over 12 måneder -642.275 -5.642 0 -3.766.059 8.745
EUR 0-12 måneder -577.363 -2.128 0 -2.439.234 3.868
Over 12 måneder -1.641.451 -16.631 0 -9.319.642 48.946
JPY 0-12 måneder 0 0 0 0 228
Over 12 måneder -966.380 17.461 0 939.868 289
NOK 0-12 måneder 0 0 -27 0 0
Over 12 måneder -5.836.373 -120.677 0 5.980.844 120.673
AUD 0-12 måneder -691.871 -314 -40 692.311 314
Over 12 måneder -461.079 -3.575 0 466.027 3.575
CHF 0-12 måneder Q 0 0 0 0
Over 12 måneder 0 Q 0 1.820 12.208
SEK 0-12 måneder 52.929 -528 -9 53.315 4.460
Over 12 måneder -4.949.961 -82.752 0 1.678.101 109.407
USD 0-12 måneder -63.356 -82 -755 56.745 3.084
Over 12 måneder -1.817.419 -32.949 0 1.835.556 50.636
0-12 måneder -1.385.520 -3.147 -140.307 174.828 26.267
Over 12 måneder -20.299.775 -279.094 0 74.047 374.578
Valuta i alt -21.685.295 -282.242 -140.307 248.874 400.845
Omregnet til SEK -27.290.834 -355.200 -176.575 313.207 504.461
Indgår i følgende regnskabspost:
Derivater, aktiver 1.790.576
Derivater, passiver -1.541.702
I alt 248.874
Periodeafgrænsning, aktiv 400.845
Periodeafgrænsning, passiv -282.242
I alt -282.242 400.845

Påløbne renter er i tabellen anført med samme forfaldstid som det underliggende instrument. I balancen indgår påløbne renter
som en periodeafgrænsningspost under henholdsvis kortfristede aktiver og kortfristede gældsforpligtelser. 6

42/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anden Valuta

Likvide finansiel Rente terminer Nettogæld Nettogæld
beholdninger gæld optioner mA. 2005 2004
3 0 0 0 1.825.805 1.124.769
0 0 0 0 -1.741.535 -1.075.257
127.843 0 0 -2.007.943 -2.019.470 -2.748.388
0 -32.842 160 0 "4.437.913 -3.777.054
326.591 -12.567 0 -804.797 -3.505.630 2.371
0 -201.186 9.889 0 -11.120.076 -13.140.776
28 228 0 53.707 54.191 53.458
0 -17.593 0 0 -26.354 -55.954
4 0 0 0 -23 -10
0 0 0 0 144.466 -51
0 0 0 0 400 0
0 0 0 0 4.948 0
2 0 0 7.529 7.531 12.936
0 -13.821 0 Q 208 -20.686
511.607 -3.485 0 2.773.635 3.286.065 2.212.811
0 -33.574 () 0 -3.278.779 -3.162.617
4 -2.857 0 -11.936 -19.154 10.536
0 -11.485 0 0 24.339 17.459
966.081 -18.681 0 10.195 -370.285 668.483
0 -310.499 10.049 0 -20.430.694 -21.214.936
966.081 -329.180 10.049 10.195 -20.800.979 -20.546.454
1.215.808 -414.271 12.647 12.830 -26.177.927 -24.904.792
SEK
15.073 12.872 1.818.523 2.288.599
-5,024 -2.677 -1.549.402 -1.949.916
10.049 10.195 269.121 326.204
400.845 504.461
-329.180 -611.422 -769.471

-329.180 -210.577

285010)

 

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/43

 

 

Note 17. Derivater og lån fordelt på løbetid og rente

 

 

 

 

Effektiv Beløb til Beløb til Effektiv Beløb til Beløb til
rente, % nom. værdi dagsværdi rente, % nom. værdi dagsværdi
Lån 2005 2005 2005 2004 2004 2004
Fast rente
0-1 år 5,24 -912.350 -980.884 2,36 -1.353.920 -1.355.586
1-2 år 2,79 -635.680 -659.526 4,90 -811.721 -876.338
2-3 år 5,22 -640,9090 -662.355 2,97 -1.072.500 -1.128.479
3-4 år 3,47 -1.969.471 -2.039.765 4,98 -1.677.050 -1.774.195
4-5 år 4,89 -1.517.784 -1.484.886 3,38 -1.960.501 -2.058.930
5-10 år 3,78 -2.894.157 -3.236.108 4,02 -3.008.993 -3.315.816
10-15 år 3,91 -3.388.973 -3.740.295 4,21 -2.7198.982 -2.924.876
15-20 år 5,80 58.812 -52.462 4,36 -781.348 -889.308
>20 år 0 0 0,38 -52.741 -65.043
i alt 3,97 -12.027.217  -12.856.281 4,06  -13.517.756  -14.388.571
Real rente
2-3 år 3,15 51.742 -54.562 0 0
3-4 år 0 0 3,32 -51.873 -57.398
4-5 år 0 0 0 0
5-10 år 3,47 -1.382.579 -1.625.674 3,80 -1.013.073 -1,169.803
10-15 år 3,79 -575.759 -747.488 4,32 -360.913 -404.667
15-20 år 0 0 4,59 -594.182 -708.360
>20 år 3,92 -948.624 -1.237.964 4,84 -978.978 -1.101.488
i alt 3,74 -2.958.704 -3.665.688 4,46 -2.999.019 -3.441.716
Variabel rente
Q-1 år 2,85 -404.445 -404.636 2,59 -280.160 -280.526
1-2 år Q 0 2,26 -394.855 -396.131
2-3 år 4,71 -192.038 -190.935 0 0
3-4 år 4,71 -668.359 -663.956 2,63 -166.029 -164.756
4-5 år 0 0 4,50 -628.793 -623.674
5-10 år 4,15 -926.865 -919.058 4,03 -855.649 -847.199
15-20 år 4,15 -3.054.306 -2.984.741 4,07 -524.695 -501.458
>20 år 0 0 4,89 -2.203.719 -2.165.029
i alt 4,12 5.246.013 -5.163.326 3,88 -5.053.900 -4.978.773
Lån i alt 3,90  -20.231.934  -21.685.295 4,17 -21.570.675  -22.809.060

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi

har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) væ-

ret påvirket af ændringer i Øresundsbro Konsortiets
kreditværdighed, der som følge af den solidariske
garanti fra den danske og svenske stat har opret-

holdt den højest opnåelige rating (AAA) fra kreditvur-
deringsbureauet Standard and Poors.

44/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Forskellen mellem den i noten anførte dagsværdi og
nominelle værdi afspejler forskellen mellem indreg-
ning til dagsværdi og den kontraktlige forpligtigelse

ved udløb.
Ø

 

 

 

Nettogælid til nominelle beløb 31. december 2005

Lån Rente- Valuta- og Beløb til Beløb til

swaps strukturerede nom. værdi dagsværdi

Fast rente swaps i alt i alt
0-1 år -912.350 -446.138 912.350 -446.138 18.923
1-2 år -635.680 -428.920 379.009 -685.591 -386.251
2-3 år -649.990 -378.902 -184.378 -1.213.270 -914,517
3-4 år -1.969.471 117.800 1.104.059 -747,612 -848.002
4-5 år -1.517.784 -809.372 1.517.784 -809.372 -111.677
5-10 år -2.894.157 -3.479,175 2.894.157 -3.479.175 -748,568
10-15 år -3.388.973 500.000 2.888.973 0 -233.447
15-20 år -58.812 0 58.812 0 2.257
Beløb til nominel værdi i alt -12.027.217 "4.924.707 9.570.766 -7.381.158 -3.259.138
Beløb til dagsværdi i alt -12.856.281 -784.293 10.381.436 -3.259.138
Real rente
1-2 år 0 -39.253 0 -39.253 -56.419
2-3 år -51.742 0 0 -51.742 -54.562
5-10 år -1.382.579 -387.115 0 -1.769.694 -1.947.954
10-15 år -575.759 -522.235 0 -1.097.994 -1.036.307
15-20 år 0 -1.007.168 0 -1.007.168 -1.081.387
>20 år -948.624 0 0 -948.624 -1.237.963
Beløb til nominel værdi i alt -2.958.704 -1.955.771 0 -4.914.475 -5.414.592
Beløb til dagsværdi i alt -3.665.688 -1.748.904 0 -5.414.592
Variabel rente
0-1 år -404,445 446.138 -804.047 -762.354 -1.191.760
1-2 år 0 293.128 -483.605 -190.477 -478.267
2-3 år -192.038 378.902 228.779 415.643 71,134
3-4 år -668.359 -117.800 -1.065.669 -1.851.828 -1.770.258
4-5 år 0 809.372 -1.508.398 -699.026 -1.388.905
5-10 år -926.865 3.813.832 -2.991.720 -104.753 -2.947.350
10-15 år 0 22.235 -2.782.375 -2.760.140 -2.781.561
15-20 år -3.054.306 1.007.168 -63.243 -2.110.380 -2.275.724
Beløb til nominel værdi i alt -5.246.013 6.652.975 -9.470.278 -8.063.316  -12.762.691
Beløb til dagsværdi i alt -5.163.326 2.002.251 -9.601.616 -12.762.691
Beløb til nominel værdi i alt -20.231.934 -227.503 100.488  -20.358.949
Beløb til dagsværdi i alt -21.685.295 -530.946 779.820 -21.436.421

.

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/45

w

 

 

 

 

 

Nettogæld til nominelle beløb 31. december 2004

Lån Rente- Valuta- og Beløb til Beløb til

swaps strukturerede nom. værdi dagsværdi

Fast rente swaps ialt ialt
0-1 år -1.353.920 828.540 40.681 -484.699 -730.754
1-2 år 811.721 -816.703 817.612 -810.812 -41.007
2-3 år -1.072.500 -445.330 857.010 -660.820 -351.653
3-4 år -1.677.050 -380.482 847.178 -1.210.354 -920.318
4-5 år -1.960.501 145.717 1.054.902 -745,882 -017,043
5-10 år -3.008.993 -3.468.324 3.008.993 -3.468.324 -924.414
10-15 år -2.798.983 0 2.798.982 -1 0
15-20 år -781.347 500.000 58.204 -223.143 -479.864
>20 år -52.741 0 52.741 0 0
Beløb til nominel værdi i alt -13.517.756 -3.632.582 9.546.303 -7.604.035 -4.365.053
Beløb til dagsværdi i alt -14.388.571 -99.781 10.123.299 -4.365.053
Real rente
2-3 år 0 -40.930 0 -40.930 -66.520
3-4 år -51.873 0 0 -51.873 -57.398
5-10 år -1.013.073 -434.390 0 -1.447.463 -1.623.482
10-15 år -360.913 -520.667 Q -881.580 -691.766
15-20 år -594.182 -1.004.144 0 -1.598.326 -1.355.149
>20 år -978.978 0 0 -978.978 -1.101.488
Beløb til nominel værdi i alt -2.999.019 -2.000.131 0 -4.999.150 -4.895.803
Beløb til dagsværdi i alt -3.441.717 -1.454.086 0 -4.895.803
Variabel rente
Q-1 år -280.160 -464.496 -182.049 -926.705 -592.600
1-2 år -394.855 816.704 -868.290 -446.441 -1.227.991
2-3 år 0 306.225 -916.780 -610.555 -894.158
3-4 år -166.029 380.482 -838.059 -623.606 -976.860
4-5 år -628.793 -149.717 -1.128.991 -1.907.501 -1.760.883
5-10 år -855.649 3.849.013 -3.149.354 -155.990 -2.748.078
10-15 år 0 520.667 -2.710.587 -2.189.920 -2.433.913
15-20 år -524.695 504.144 -63.053 -83.604 -238.133
>20 år -2.203.719 0 -57.303 -2.261.022 -2.220.974
Beløb til nominel værdi i alt -5.053.900 5.763.022 -9.914.466 -9.205.344  -13.093.590
Beløb til dagsværdi i alt -4.978.772 1.667.537 -9.782.355 -13.093.590
Beløb til nominel værdi i alt -21.570.675 130.309 -368.163  -21.808.529
Beløb til dagsværdi i alt -22.809.060 113.670 340.944 -22.354.446

46/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Ø

Note 18. Fordeling af gæld og finansielle instru-
menter med eksponering for renterisiko

I denne note er anført rentebindingstid på nettogæl-
den. I opgørelsen af nettogælden på rentebindingstid
indgår den nominelle værdi af lån og afledte finansielle
instrumenter på udløbstidspunkt eller tidspunkt for
næste rentetilpasning, når denne indtræder forud her-
for. Endvidere er anført dagsværdi på nettogælden og
effektive renter. Rentebindingstiden viser renterisiko
på nettogælden, herunder for hvilken periode renten
er fastsat og i sammenhæng hermed den effektive

rente opgjort ud fra de fremtidige pengestrømme på
nettogælden og indregning i balancen. Andelen af net-
togælden, der forfalder inden for det kommende år,
er eksponeret overfor pengestrømsrisiko, heraf er 39
procent afdækket med renteoptioner, Varigheden af
nettogæiden udtrykker den gennemsnitiige rentebin-
dingstid og udgør 5,3 år, heraf 2,4 år på den nominel-
le gæld og 12,4 år på realrentegælden. Varigheden
angiver kursfølsomheden på nettogælden opgjort til
dagsværdi, og denne udgør DKK 10m (BPV) med et
parallelskift i rentekurven på 1 basispunkt.

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/47

 

 

 

 

 

 

 

 

Effektiv Beløb til Beløb til Effektiv Beløb til Beløb til
rente, % nom. værdi dagsværdi rente, % nom. værdi dagsværdi
2005 2005 2005 2004 2004 2004
Nominel rente
Lån
0-1 år 4,71 -6.158.362 -6.144.211 3,13 -6.407,820 -6.334.358
1-2 år 2,79 -635.680 -659.526 4,90 811.721 -876.338
2-3 år 5,22 -649.990 -662.355 2,97 -1.072.500 -1.128.479
3-4 år 3,47 -1.969.471 -2.039.7$5 4,98 -1.677.050 -1.774,195
4-5 år 4,89 -1.517.784 -1.484.886 3,38 -1.960.501 -2.058.930
>5 år 3,89 -6.341.943 -7.028.865 4,15 -6.642.064 -7,195.043
ialt 3,97  -17.273.230  -18.019.608 4,06  -18.571.656  -19.367.344
Renteswaps
0-1 år 0,46 6.206.837 1.982.493 1,76 6.591.562 2.254.256
1-2 år 2,57 -428.920 -132.920 2,58 -816.703 -41.007
2-3 år 1,88 -378.902 -43.474 2,82 -445.330 -132.587
3-4 år 3,41 117.800 62.655 1,76 -380.482 -52.712
4-5 år 3,22 -809.372 -129.027 4,53 149.717 68.820
>5 år 3,18 -2.979.175 -521.769 3,43 -2.968.324 -529.015
i alt 3,13 1.728.268 1.217.958 3,32 2.130.440 1.567.756
Valutaswaps
0-1 år -1,71 -8.118.460 -8.165.390 1,35 -9.284.242 -9.201.932
1-2 år 2,65 379.009 406.195 4,90 817.612 876.338
2-3 år -8,36 -184.377 -208.688 3,01 857.010 909.413
3-4 år 3,68 1.104.059 1.129.108 4,09 847.178 906.589
4-5 år 4,89 1.517.784 1.502.235 3,39 1.064.902 1.073.068
>5 år 3,95 5.391.040 6.074.483 4,20 5.325.036 5.735.898
i alt 4,15 89.055 737.944 4,19 -372.504 299.373
Strukturerede swaps
0-1 år 3,18 -439.468 -454.517 1,99 -589.543 -542.310
>5 år 3,44 450.903 496.393 3,61 593.886 583.881
i alt 3,45 11.435 41.876 3,73 4.343 41.571
Øvrige derivater
0-1 år -205.212 11.094 -457.482 -22.466
1-2 år -1.213 -739 371.894 -1.417
2-3 år 0 2.098 0 1.064
3-4 år 142 -1 0 7.500
4-5 år 0 12.814 0 -343
>5 år 212.333 -5.023 77.868 -16.385
i alt 6.050 20.243 -7.720 -32.047
Likvide midler
0-1 år 2,04 794.560 794.311 2,20 2.005.919 2.001.477
i alt 2,04 794.560 794.311 2,20 2.005.919 2.001.477
Nominel rente i alt 3,25  -14.643.862  -15.207.275 3,44  -14.811.178 13488217

48/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Effektiv Beløb til Beløb til Effektiv Beløb til Beløb til

 

 

 

 

rente, % nom. værdi dagsværdi rente, % nom. værdi dagsværdi
2005 2005 2005 2004 2004 2004

Real rente
Lån
2-3 år 3,15 -51.742 -54,562 Q 0
3-4 år 0 0 3,32 -51.873 -57.398
>5 år 3,74 -2.906.962 -3.611.126 4,47 -2.947.146 -3.384.318
i alt 3,74 -2.958.704 -3.665.688 4,46 -2.999.019 -3.441.717
Renteswaps
1-2 år -39.253 -56.419 0 0
2-3 år (9 0 2,82 -40.930 -66.520
>5 år 3,82 -1.916.518 -1.692.486 4,22 -1.959.201 -1.387.556
i alt 3,82 -1.955.771 -1.748.904 4,15 -2.000.131 -1.454.086
Real rente i alt 3,78 -4.914.475 -5.414.593 4,34 -4.999.150 -4.895.803
Nettogæld i alt
0-1 år 2,84 -7.920.105 -11.976.219 2,48 -8.141.606 -11.845.333
1-2 år 2,81 -726.057 -443.408 2,58 -438.918 -42,424
2-3 år 3,11 -1.265.011 -966.981 2,53 -701.750 -417.109
3-4 år 3,17 -747.470 -848.002 1,27 -1.262.227 -970.216
4-5 år 3,22 -809.372 -98.863 3,16 -745.882 -917.387
>5 år 3,64 -8.090.322 -6.288.394 4,09 -8.519.945 -6.192.548
ialt 3,57 -19.558.337  -20.621.868 3,97  -19.810.328  -20.385.016

Som angivet nedenfor i note 19, anvendes Swaps og øvrige finansielle instrumenter til aktivt at styre den samlede gældsportefølge.
Swaps og øvrige finansielle instrumenter indgår derfor i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver og kortfristede PS)

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/49

 

 

 

Note 19. Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker in-

den for rammer fastsat af selskabets bestyrelse
samt retningslinier fra garanterne (henholdsvis Fi-
nansministeriet i Danmark og Riksgåldskontoret i
Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet
finanspolicy og dels en åriig finansstrategi, der
blandt andet regulerer det enkelte års lånoptagelse
og sætter rammer for selskabets valuta- og rente-
eksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen
er at opnå de lavest mulige finansomkostninger for
projektet over hele dets levetid under hensynstagen

til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoni-

veau. Selskabet er underlagt de samme typer finan-

sielle risici som andre virksomheder, men har som føl-

ge af projektets karakter en meget lang tidshorisont.
Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risi-
ci vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kort-
sigtede resultatudsving tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i
2005 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anven-
des af Øresundsbro Konsortiet, er garanteret solida-
risk af den danske og den svenske stat. Det betyder,
at selskabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarke-
det, der er sammenlignelige med staternes vilkår,
hvilket også afspejles af selskabets rating fra det in-
ternationale kreditvurderingsbureau Standard &
Poors, der er den højest opnåelige (AAA).

Det er en væsentlig del af konsortiets finansielle stra-

tegi at være så fleksibel som muligt for at kunne ud-

nytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle låne-

typer og derivater gælder imidlertid, at de skal
opfylde en række betingelser for at kunne blive ac-
cepteret. Disse betingelser er dels et resultat af krav
fra garanterne, dels et resultat af interne krav.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gen-
nemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valu-
tarisici, jf. nedenfor. | sådanne tilfælde omlægges låne-

ne ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der

SO/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

er således ingen direkte sammenhæng mellem de op-
rindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Øresundsbro Konsortiet har etableret låneprogram-
mer rettet mod det europæiske og svenske obligati-
onsmarked, herunder Euro Medium Term Notes med
en maksimal låneramme på USD 3 mia. og Swedish
Medium Term Notes på SEK 10 mia. Der kan løbende
foretages obligationsudstedelser på baggrund af
standardiseret dokumentation indenfor de gældende
lånerammer.

Konsortiet har i 2005 kun optaget nye lån i forbindel-
se med tilbagekøb af eksisterende lån i markedet.
Selskabet udstedte således et lån på 230 mio. USD
til finansiering af tilbagekøb af fire udstedelser i SEK
(for nominelt i alt 1,8 mia. SEK). Transaktionen betød
dels en fremtidig rentebesparelse for selskabet, dels
en løbetidsforlængelse i forhold til de oprindelige lån.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at
selskabet har en målsætning om at holde en likvidi-
tetsreserve på minimum seks måneders likviditets-
forbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle opta-
ge lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i
kapitalmarkedet er midlertidigt ufavorable. Ved ud-
gangen af 2005 var målsætningen med hensyn til li-
kviditetsreserven opfyldt for selskabet.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år
bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der for-
falder på tidligere optagne lån (refinansiering). | 2006
er denne refinansiering relativt begrænset, hvorfor
der i 2006 kun forventes optaget lån for cirka 0,5
mia. DKK i selskabet ud over eventuelle ekstraordi-
nære tilbagekøb af eksisterende lån.

Risikoeksponering

Øresundsbro Konsortiet er udsat for risikoekspone-
ring relateret til finansielle instrumenter såsom likvi-
de midler, kundetilgodehavender, obligationslån og
gæld til kreditinstitutter, leverandørgæld og derivatin-
strumenter. Risici relateret til disse instrumenter er
primært:

Valutarisici
e Renterisici
+ Kreditrisici
+ Likviditetsrisici

Ø

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/50

Disse risici overvåges og kontrolleres inden for de af
bestyrelsen fastsatte rammer og efter retningslinier
fra de statslige garanter (Finansministeriet/Dan-
marks Nationalbank og Riksgåldskontoret).

Vaiutarisici

Konsortiets valutarisici relaterer sig til, at en del af
låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end
DKK og SEK. Ved opgørelse af valutarisikoen tages
der højde for swaps og andre finansielle instrumen-
ter, der anvendes i den finansielle styring, samt likvi-
ditetsplaceringer.

Garanterne har fastsat, at selskabet kun må have va-
lutaeksponering i SEK og EUR. Selskabets SEK-eks-
ponering, der udgjorde knap 9 procent. ved årets
indgang, blev nedbragt til O procent i forbindelse
med valutaens svækkelse hen over sommeren som
følge af Riksbankens beslutning om at nedsætte dis-
kontorenten med 0,5 procent. i juni. Selskabet for-
venter, at SEK på sigt styrkes igen, i hvilket tilfælde
SEK-eksponeringen vil blive genetableret.

Set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik vurde-

res eksponeringen i EUR ikke at repræsentere nogen
større risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil ide
kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne
mellem de to valutaer.

Renterisici

Konsortiets finansieringsomkostninger er foruden

den generelle renteudvikling afhængig af, hvordan
porteføljen er fordelt mellem fast, variabel og real-
renteeksponering samt valutakursudviklingen.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af
swaps og andre finansielle instrumenter. Ud fra en
strategisk overvejelse ønskes at have en forholdsvis
stor andel af låneporteføljen som variabelt forrentet.
Årsagen hertil er, at udviklingen i konsortiets primære
indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunktur-
afhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk
betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig
udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i et
vist omfang imødegås ved at have en høj andel af
variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur nor-
malt fører til lavere renter, navnlig i den korte ende
af løbetidsspektret.

Konsortiet har endvidere en strategisk interesse i in-
deksbaserede lån, hvor renteomkostningen består af
en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den
generelle inflation. Årsagen hertil er, at selskabets
indtægter i det store og hele kan forventes at følge
inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneind-
tægter normalt indekseres. Indekslån repræsenterer
derfor en meget lav risiko for den langsigtede projekt-
risiko i selskabet.

Som nævnt i årsrapporten for 2004 har konsortiet
over de sidste par år opbygget en realrenteekspone-
ring på 25 procent. af nettogælden. Eksponeringen
er tilvejebragt både som egentlige lån og ved hjælp
af swapforretninger, begge med relativt lang løbetid
(15-25 år). Optimalt set skulle denne realrenteeks-
ponering være relateret til dansk og svensk inflation,
idet selskabets indtægter er relateret til de to landes
økonomier. Konsortiet omlagde derfor i 2005 en del
af sin realrenteeksponering, der var indekseret til
fransk inflation — optaget i en periode, hvor det ikke
var muligt at opnå realrenteeksponering i DKK

— til dansk inflation. Omlægningen betød endvidere
en løbetidsforlængelse, hvor konsortiet betaler en
favorabel realrente på under 2 procent. Herefter er
al selskabets realrenteeksponering relateret til dansk
og svensk inflation.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres
renterisikoen naturligvis også af de konkrete forvent-
ninger til den mere kortsigtede renteudvikling. Sel-
skabet har således også i 2005 udnyttet de fortsat
meget lave renter til at øge den fastforrentede andel
af gælden med godt 2 procent.

Herudover har konsortiet i en årrække søgt at redu-
cere risikoen på den variabelt forrentede gæld ved at
fastlåse renten i et givet interval (såkaldte cap-floor-
eller collar-strukturer) eller ved direkte køb af cap-
afdækninger (aftale om maksimal rente på en varia-
belt forrentet gæld). | forbindelse med udløb af
eksisterende cap-afdækninger har selskabet således
indgået nye afdækninger på væsentlig lavere renteni-
veauer (ca. 13 procent af den variabelt forrentede
gæld er nu maksimeret til 3,25 procent i de næste 5
år). Samlet er ca. 41 procent af den variabelt forren-
tede gæld for nærværende afdækket med caps.

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/51

Som et resultat af de regnskabsprincipper, der

har været gældende siden 2002, vil selskabets
årsresultat være stærkt påvirket af udsving i den
såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende
bestemmes af udviklingen i det generelle rente-
niveau. Som beskrevet andetsteds, kan der i 2005
konstateres et betydeligt tab på dagsværdiregulerin-
gen, hvilket også var tilfældet i 2004. Dagsværdiregu-
leringen har imidlertid ingen betydning for selskabets
langsigtede økonomi, herunder tilbagebetalingstiden.
Styringen af rentericisi har til formål at opnå de lavest
mulige renteomkostninger på længere sigt.

Det er konsortiets generelle forventning, at der i
løbet af 2006 vil komme en vis stigning i det generelle
renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis grad på-
virke selskabets resultatet før dagsværdiregulering
for 2006. I selskabets langsigtede rentabilitetsbereg-
ning er der indbygget en forholdsvis stor rentestig-
ning ide kommende år, jf. afsnittet om rentabilitet.

Kreditrisici

Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse
af swaps og andre finansielle transaktioner opstår en
kreditrisiko på modparten. Denne risiko styres

og overvåges løbende i et særligt line- og limit
system, der fastlægger principperne for opgørelse af
disse risici samt et maksimum for, hvor store risici
der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte
udmåles i forhold til modpartens rating hos de inter-
nationale ratingbureauer (Moody's, Standard &
Poor's og Fitch/IBCA). Endvidere søges kreditrisici
reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig af-
taledokumentation.

Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om
sikkerhedstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal
modparter. Fra og med den 1. januar 2005 har sel-
skabet kun indgået swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, hvor der foreligger en
sådan CSA-aftale. Herved nedbringes kreditekspone-
ringen ved swaps med videre til et absolut minimum.

Selskabets kreditrisici er hovedsagligt koncentreret til
modparter med AAA- eller AA-rating. Det er konsor-
tiets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på
finansielle modparter fortsat er meget beskeden.

Kreditrisiko fordelt på ratingkategori per 31. december 2005

 

 

 

Total modpartseksponering Sikkerheds-

(dagsværdi, mio DKK) stillelse

Placeringer Derivater Derivater mio. DKK

Rating uden netting med netting (derivater)
AAA 305 463 243

AA 489 1.284 842 229
A 0 110 77

i alt 794 1.858 1.162 229

Bruttoeksponering over før modpartsrisiko opgjort til dagsværdi er anført uden hensyntagen til netting - aftale med modparten i
overenstemmelse med regnskabsstandard IAS 32. Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting opgjort til
dagsværdi samt sikkerhedsstillelse modtaget på collateral-aftaler.

Der er indgået sikkerhedsstille'sesaftaler med 13 ud af 26 modparter, heraf udgør eksponering på modparter uden sikkerhedsstil-
lelsesaftale 834 mio. DKK opgjort brutto (536 mio DKK). Eksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftale udgør 1.024
mio. DKK opgjort brutto (netto 627 mio. DKK) og der er modtaget sikkerhedstillelse på 229 mio. DKK.

Den største eksponering på en enkelt modpart udgør 304 mio. DKK opgjort brutto (netto 236 mio. keg

52/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Likviditetsrisiko
Konsortiet kan qua den solidariske garanti fra den
danske og svenske stat opnå lånevilkår på de inter-

nationale kapitalmarkeder, der kan sammenlignes

med staternes egen låntagning. Herudover har sel-
skabet en poiitik om at holde en likviditetsreserve,
svarende til minimum seks måneders likviditetsfor-
brug, hvilket reducerer risikoen for at skulle optage

lån på ufavorable vilkår.

Samlet finansomkostning

Konsortiets finansomkostninger er nærmere beskre-
vet i tabellen på side 18. Generelt har de egentlige
renteomkostninger i 2005 været lavere end budget-
teret, hvilket primært kan tilskrives det fortsat lave
renteniveau i årets løb, hvor der var budgetteret med
en vis rentestigning (ECB forhøjede den korte rente
med 0,25 procent primo december, hvilket ikke har
nået at påvirke årets resultat).

Valutakursreguleringen er som sidste år positiv, men re-

lativ beskeden og skyldes primært den svækkede SEK.

Finansresultatet er herudover påvirket af en regn-
skabsteknisk post, dagsværdireguleringen, som i
2005 har givet en betydelig negativ resultatpåvirk-
ning, ligesom det var tilfældet i 2004. Dagsværdire-
guleringen er et resultat af årsregnskabsloven, der
har været gældende i Danmark siden 2002. Reglerne
betyder, at alle lån og finansielle instrumenter vurde-
res til dagsværdi (markedsværdi), og at alle foran-
dringer i dagsværdien i en periode påvirker perio-
dens resultat.

For en nærmere beskrivelse af dagsværdiregulerin-
gen henvises til finansiel ordbog.

Udsving i dagsværdireguleringen påvirker ikke stør-
relsen af de faktiske rente- og afdragsbetalinger på
gælden og dermed heller ikke tilbagebetalingstiden.
Det er således fortsat gældens størrelse og realren-
ten (før værdireguleringen), der er afgørende for sel-
skabets langsigtede økonomiske VRE 7

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/53

 

Note 20. Rentabilitet
Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales
ved hjælp af indtægterne fra vej- og banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigte-
de realrente, der bruges til rentabilitetsberegninger-
ne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige
realrente på 4 procent blev fastsat i 1994 på bag-
grund af de da gældende rentetorhold. Fra og med
2006 vil de langsigtede rentabilitetsberegninger blive
beregnet på basis af en realrente på 3,5 procent.

Beslutningen om at sænke den interne realrente er
primært baseret på følgende forhold:

e Udviklingen i markedsrenterne siden midten af
90'erne;

 Konsortiets faktiske finansieringsomkostninger i
dets levetid;

. Gældsporteføljens aktuelle sammensætning og for-
ventninger til den fremtidige realrenteomkostning.

Både den nominelle rente og realrenten er faldet
markant siden midten af 90'erne, hvor den interne re-
alrente på 4 procent blev fastlagt (primo 2006 ligger
de europæiske realrenter for alle løbetider under 2
procent). En af de vigtigste forklaringer på dette ren-
tefald er, at inflationsforventningerne nu ligger på et
helt andet niveau end midt i 90'erne, hvorfor investo-
rernes risikopræmie på længere løbetider er reduce-
ret markant. Også fremadrettet tyder meget på, at
den globale økonomi er kommet ind i et nyt regime,
hvor lav inflation er det primære fokusområde i de
fleste økonomier. Så selv om meget tyder på, at så-
vel nominelle som reale renter vil stige i de kommen-
de år, er der intet der tilsiger, at vi skal tilbage til ni-
veauet fra starten af 90'erne.

Den faktisk realiserede realrente i konsortiet i de sid-
ste 10 år ligger i underkanten af 2 procent — altså
halvdelen af den hidtidige budgetterede realrente på
4 procent.

54/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Endelig er der - som beskrevet i de seneste årsrap-
porter — sket en markant omlægning af porteføljen i
de seneste år, hen mod en større andel fastforrentet
og realrentebaseret gæld. Specielt sidstnævnte, der
udgør cirka 25 procent af nettogælden og har en me-
get lang gennemsnitlig løbetid, har reduceret selska-
bets sårbarhed over for fremtidige rentestigninger.
Simuleringer på den konkrete portefølje under for-
skeiiige rentescenarier viser endvidere, at sandsyn-
ligheden for, at selskabet skulle realisere en realren-
te over 3,5 procent er meget lille.

Som det også har været tilfældet under den gamle
realrenteforudsætning, vil rentabilitetsberegningerne
afspejle de aktuelle renteforhold, således at der sker
en gradvis tilpasning af realrenten frem til 2010,
hvorefter den flader ud — nu på et niveau på 3,5 pro-
cent

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i
efteråret 2005 er de anvendte trafikscenarier ajour-
ført i lyset af de erfaringer, der er opnået i årets løb,
samt forventningerne til de kommende år. Som følge
af den usikkerhed, der er om den fremtidige trafikud-
vikling, arbejder konsortiet med tre alternative sce-
narier for den fremtidige trafikudvikling.

e | vækstscenariet forudsættes det, at integrationen I
regionen vil styrkes i de kommende år, og at såvel
den danske som den svenske økonomi vil være i
fremgang. Den årlige trafikvækst antages at falde
fra 12 procent i 2006 til små 3 procent i 2025.

e Middelscenariet er en videreførelse af den nuvæ-
rende (positive) udvikling i regionen, samtidig med
at den moderate vækst i de nationale økonomier
fortsætter. Den årlige trafikvækst vil i scenariet fal-
de fra knap 10 procent i 2006 til 2 procent i 2025.

« | stagnationsscenariet vil integrationsudviklingen
hurtigt aftage, og den økonomiske vækst vil i de
kommende år være lav. Den årlige trafikvækst vil
falde fra cirka 7 procent i 2006 til 1 procent i
2025.

6

For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de
næste 10-20 år, der vil være afgørende for udviklin-
gen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er
størst I disse år.

til den høje vækst i de førstkommende år
er en generel trafikvækst over Øresund samt en ned-
brydning af de økonomiske og kulturelle barrierer
mellem Danmark og Sverige. Den generelle trafik-
vækst er et resultat af den tekniske, økonomiske og
demografiske udvikling i Øresundsregionen og har hi-
storisk set været højere end den indenlandske trafik-
vækst i Danmark og Sverige.

Det er herefter konsortiets forventning, at selskabets
gæld vil være tilbagebetalt cirka 35 år efter åbningen
af den faste forbindelse (middelscenariet). Dette er
uforandret i forhold til prognosen fra sidste år, men
dækker over en række modsatrettede effekter. Ned-
sættelsen af realrenten til 3,5 procent. giver isoleret
set en nedsættelse af tilbagebetalingstiden med cir-
ka 2 år, som dog blandt andet opvejes af, at reinve-
steringerne i de kommende år nu forventes at blive
højere end hidtil antaget.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrø-
rer den langsigtede trafikudvikling samt realrenten,
jf. tabellen. Konsortiets økonomi, herunder mulighe-
den for at tilbagebetale gælden, er imidlertid for-

holdsvis robust over for ændringer i beregningsforud-

sætningerne. Såfremt stagnationsscenariet skulle
blive realiseret, vil der dog ske en betydelig stigning i
tilbagebetalingstiden, omend disse udsving er redu-
ceret i forhold til tidligere.

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finan-
sieret af henholdsvis A/S Øresund (Danmark) og
SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er moderselska-
ber for Øresundsbro Konsortiet, hver med en ejeran-
de! på 50 procent, Indtægterne skabes næsten ude-
lukkende i Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er
nødvendigt med en udbyttebetaling fra konsortiet til
moderselskaberne for at sikre tilbagebetalingen af
landanlæggene.

I tilbagebetalingstiden for konsortiets gæld er indreg-
net en udbyttebetaling i overensstemmelse med de
principielle retningslinier herom i konsortialaftalen
mellem de to moderselskaber. Den første udhyttebe-
taling forventes at kunne finde sted cirka 20 år efter
åbningen af den faste forbindelse, hvilket er to år tid-
ligere end hidtil antaget. Fremrykningen af udbytte-
betalingen er et resultat af den forbedrede økonomi i
Øresundsbro Konsortiet samt den ændrede realren-
teforudsætning, jf. afsnittet om årets resultat. Som
beregnet vil Øresundsbro Konsortiet i en årrække
komme ud med underskud.

Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke
rentabiliteten i såvel Øresundsbro Konsortiet som
moderselskaberne. For en nærmere gennemgang af
tilbagebetalingstiderne for landanlæggene henvises
til de respektive moderselskabers årsberetninger.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om realrente og trafikscenarier

(år fra åbningstidspunktet i år 2000)

 

Trafikscenario Realrente

2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 29 30 30 31 31
Middel 34 34 35 35 36
Stagnation 47 48 48 49

2

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/55

 

 

Note 21. Finansielle instrumenter

Finansielle instrumenter defineres i overensstemmel-
se med IAS 32. For yderligere information henvises
til følgende noter til årsrapporten: I note 2, regn-
skabspraksis, oplyses den vedtagne regnskabsprak-
sis. | note 19, finansiel risikostyring, redegøres der
for konsortiets risiko - og finanspolicy generelt

og mere detaljeret vedrørende konsortiets vigtigste
finansielle instrumenter. I note 11 beskrives kunde-
tilgodehavender og kreditrisici i tilknytning til disse.

| note 22 beskrives konsortiets vigtigste rentedærende
finansielle instrumenter med udgangspunkt i primære
vilkår, der anses relevante, herunder renteekspone-
ring og dagsværdi ultimo året.

Note 22. Rentebærende gæld fordelt på finansieringskilder

Långfristige gældsforpligtelser:

Euro Medium term notes

Svensk Medium term notes

Euro Medium term notes, inflation linked
Svensk Medium term notes, inflation linked
Medium term notes, dual currency
Obligationer, øvrige

Lån fra European Investment Bank
Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristige gældsforpligtelser:
Kreditinstitutter

Euro Medium term notes

Svensk Medium term notes
Obligationer, øvrige

Lån fra European investment Bank

2005 2004 2005 2004
DKK DKK SEK SEK

9.859.752 9.699.071 12.408.448 11.756.450
1.634.644 2.612.975 2.057.191 3.167.242
1.212.932 1.169.803 1.526.469 1.417.943
2.452.756 2.271.914 3.086.781 2.753.835

953.579 1.037.050 1.200.074 1.257.030

201.275 542.677 253.303 657.790
3.984.837 3.839.457 5.014.897 4.653.887

20.299.775  21.172.947 25.547.163  25.664.178

140.307 95.196 176.576 115.389
991.312 109.953 1.247.561 133.276
52.929 0 66.611 0
341.279 1.355.586 429.497 1.643.135
0 170.574 0 206.756

 

Kortfristede gældsforpligtelser i alt
Gældsforpligtelser, lån i alt

Euro MTN program i har et maksimum på 3 mia. USD.
Svensk MTN program i har et maksimum på 10 mia. SEK.

Dual currency lån har særlige karakteristika for indfri-
else og betaling af de løbende ydelser, herunder fore-
tages afdrag og rentebetalinger i forskellig valuta.

Dual currency lånene er afdækket med en strukture-
ret swap jf. beskrivelse i note 12, således at de mod-

56/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

1.525.827 1.731.309 1.920.245 2.098.556

21.825.602  22.904.256 27.467.407 27.762.734

tagne betalinger på swappen eksakt modsvarer betin-
gelserne på det underliggende dual currency lån, og
den endelige eksponering er variabel libor-baseret fi-
nansiering med et fradrag for Øresundsbro Konsor-
tiets høje kreditværdighed. G

Note 23. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser fordeles:

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK

2005 2004 2005 2004
Leverandørgæld 84,718 62.414 106.617 75.654
Tilknyttede virksomheder 33 104 42 126
Virksomhedsdeltagere 1.093 1.701 1.375 2.062
Anden gæld 32.867 31.114 41.363 37.714
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser i alt 118.711 95.333 149.397 115.556
Note 24. Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter periodiserede renter
og modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

DKK DKK SEK SEK

2005 2004 2005 2004
Periodiserede renter:
Lån 282.242 301.936 355.200 365.983
Renteswaps 169.213 126.509 212.954 153.344
Valutaswaps 143.387 113.679 180.451 137.793
Strukturerede swaps 16.580 18.927 20.866 22.942
Renteoptioner Q 5.565 0 6.745
Periodiserede renter i alt 611.422 566.616 769.471 686.807
Depositum 7.149 11.512 8.997 13.954
Forudbetalte flerturskort 833 3.215 1.048 3.897
Øvrige 2.796 2.872 3.519 3.481
Periodeafgrænsningsposter i alt 622.200 584.215 783.035 708.139

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/57

 

 

 

Note 25. Bestyrelsens og direktionens aflønning

Ikke monetære

 

 

 

 

 

 

 

 

 

For 2005 Fast løn Pensioner ydelser l alt
Sven Landelius DKK 1.226/SEK 1.543 DKK 495/SEK 623 0 DKK 1.721/SEK 2.166
For 2004
Sven Landelius DKK 1.235/SEK 1.497 DKK 495/SEK 600 0 DKK 1.730/SEK 2.097
Vederlag til bestyrelsen:
For 2005 Vederlag For 2004 Vederlag
Jørgen Andersson (formand) SEK 237 Jårgen Andersson (formand) SEK 236
Jens Kampmann (næstformand) DKK 237 Jens Kampmann (næstformand) DKK 236
Øvrige svenske bestyrelsesmedlemmer i alt SEK 355 Øvrige svenske bestyrelsesmedlemmer i alt SEK 354
Øvrige danske bestyrelsesmedlemmer i alt DKK 355 Øvrige danske bestyrelsesmedlemmer i alt DKK 354
I alt, omregnet til DKK DKK 1.061 Ialt, omregnet til DKK DKK 1.074
Der forefinder hverken incitamentsaflønning eller bonusordning for direktion og bestyrelse.
Note 26. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK

2005 2004 2005 2004
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -791 -3.229 -945 -3.914
Kreditorer og andre gældsforpligtelser og periodeafgrænsningsposter — 16.559 7.462 20.839 9.045
I alt 15.808 4.233 19.894 5.131
Note 27. Salg af materielle anlægsaktiver

DKK DKK SEK SEK

2005 2004 2005 2004
Bogført værdi 914 637 1.150 7172
Gevinst/tab ved salg -36 308 -45 374
Pengestrøm fra salg af materielle anlægsaktiver 878 945 1.105 1.146

 

Note 28. Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2010 til et samlet
beløb af DKK 71.325/SEK 89.762. Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for DKK 54.024/SEK 67.988.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser. Øg

$8/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 29. Nærtstående parter
Nærtstående | Hjemsted | Tilknytning Transaktioner! Omsætning " Prisfast- Saldo ultimo
parter DKK SEK sættelse DKK SEK
Den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne:
100% ejerskab af A/S
Øresund. Delvist fælles
Sund & Bælt bestyrelsesmedlemmer Køb/salg
Holding A/S" København | Fælles finansdirektør af rådgivning | 2.531 13.185 Kostpris | 704 886
Tilknyttet virksomhed
Delvist fælles bestyrelses- | Køb/salg
A/S Storebælt | København | medlemmer af rådgivning | 6.579 |8.280 Kostpris | -33 -41
50% ejerskab af
Øresundsbro Konsortiet
Delvist fælles bestyrelses- | Køb/salg
A/S Øresund"” | København | medlemmer af rådgivning | 1.645. | 2.070 Kostpris  |0 0
Betalinger for
benyttelse af
Ejet af den jernbane- Regerings-
Banedanmark | København | danske stat forbindelsen | 206.083!259.354 f aftale 21.467 | 27.016
Tilknyttet virksomhed
Sund & Bælt Delvist fælles bestyrelses- | Køb/salg
Partner A/S København | medlemmer af rådgivning | 1.246 11.568 Kostpris | 384 483
Tilknyttet virksomhed.
Femern Delvis fælles bestyrelses- | Køb/salg
Bælt A/S København | medlemmer af rådgivning | 183 230 Kostpris 173 92
Den svenske stat, selskaber og institutioner ejet af denne: — — —
Svensk-Danska 50% ejerskab Drift og vedlige-
Broforbindelsen Delvist fælles bestyrelses- | hold af jernbane
SVEDAB AB"/""| Malmø medlemmer på Lernacken | 256 322 Kostpris |-1.093 |-1.376
Betalinger for
benyttelse af
jernbane-
forbindelsen
Leje af fiber- Regerings-
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat |! optikkapacitet.| 211.507 |266.180 | aftale EN | 19.422 | 24.442

 

 

 

 

 

” Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i.

"" Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår 6

 

 

ØRESUNDSBRO KONSORTIET759

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og et retvisende billede af Øresundsbro Konsortiets

godkendt årsrapporten for 2005 for Øresundsbro aktiver, forpligtelser og finansielle stilling per 31.

Konsortiet. december 2005 samt af resultatet af konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med januar — 31. december 2005.

konsortialaftalen, International Financial Reporting

Standards som godkendt af EU samt danske og Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens

svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnote- — godkendelse.
rede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis
for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver København, den 14. marts 2006

Direktion

ru laser

Sven Landelius
Administrerende direktør

 

Bestyrelse

 

Jens DD

Næstformand

   

Gøran Ahlstråm

arsten Koch

Pernille Sams

 

60/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

Revisionspåtegning

Til ejerne af Øresundsbro Konsortiet

Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Kon-
sortiet for regnskabsåret 2005, der aflægges efter
konsortialaftalen, International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske
og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten,
Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke
en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i overensstemmelse med in-
ternationale revisionsstandarder. Disse standarder
kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen
med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at
årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformati-
on. Revisionen omfatter stikprøvevis undersøgelse af
information, der understøtter de i årsrapporten an-
førte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter end-
videre stillingtagen til den af ledelsen anvendte regn-
skabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen
har udøvet, samt vurdering af den samlede præsen-
tation af årsrapporten. Det er vor opfattelse, at den
udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for
vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvi-
sende billede af Øresundsbro Konsortiets aktiver,
passiver og finansielle stilling per 31. december 2005
samt af resultatet af Øresundsbro Konsortiets aktivi-
teter og pengestrømme for regnskabsåret 2005 i
overensstemmelse med konsortialaftalen, Internatio-
nal Financial Reporting Standards som godkendt af
EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i
henhold til den svenske Aktiebolagslagen 9 kap.
835).

Som anført i note 20 på side 54 forventer Øresunds-
bro Konsortiet regnskabsmæssige underskud i et an-
tal år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres
ved den danske og den svenske stats garanti for Øre-
sundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberet-
ningen side 16.

København, den 14. marts 2006

 

 

>

Bertil
Auktoriserad revisor

rsslundh

Riksrevisionen

 

Auktåfiserad revisor
PricewaterhouseCoopers AB

VÆRT E

Henrik Otbo
Rigsrevisor
Rigsrevisionen

(og (dd

Lars Andersen
Statsautoriseret revisor
KPMG C. Jespersen
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/61

 

 

 

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter

— typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis kan
virksomheden optage et lån med fast rente og her-
efter indgå en swap med banken, hvorunder virksom-
heden modtager en tilsvarende fast rente og betaler
en variabel rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den
variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en rente-
swap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap
og en valutaswap.

denomineret
… udstedt i … En obligation kan være udstedt (deno-
mineret) i EUR, men have en rente, der er relateret til
et beløb i DKK.

cap/floor-struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som
det for eksempel er tilfældet på de nye rentemaxlån
til boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under
den rente, man skal betale. Har man indgået en cap/
floor-struktur, har man altså lagt loft over og en bund
under renten, der skal betales (renten kan kun svinge
inden for et interval).

collar-struktur

Et andet ord for en cap/floor-struktur. En zero-cost
collar er for eksempel køb af et cap finansieret ved
salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der så-
ledes en grænse for, hvor meget man kan komme til
at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et even-
tuelt rentefald under floor-niveauet.

62/ØRESUNDSBRO KONSORTIET

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på
den variabelt forrentede gæld mod betaling af en
præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast
for hele perioden. På boligmarkedet svarer det til de
nye garantilån som alternativ til flexlån og fastforren-
tede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip i årsregnskabsloven, hvorefter
man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien
af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsvær-
di) — altså den værdi, de på det givne tidspunkt har i
markedet, hvis de skulle købes/sælges. | perioden
mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet vil
denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virk-
somheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en
lang rating, der udtrykker virksomhedens evne til at
betale sine forpligtelser på kort henholdsvis lang
sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en skala,
hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så vi-
dere. Den danske og den svenske stat, der garante-
rer for konsortiets forpligtelser, har den bedste kre-
ditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard &
Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus atonen >

Bestyrelse

Jørgen Andersson, formand

Generaldirektør, Nåringsdepartementet.

Bestyrelsesformand i SVEDAB AB, Connect Halland, Sjåfartsverket,
Halmstad Etanolproduktion AB og Sydvåstkapital AB.

Bestyraelsemedlem i Nordisk industrikraft AB.

Jens Kampmann, næstformand

Administrerende direktør, Invest Miljø A/S.

Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S,

Paustian Holding A/S, De Smithske A/S, AlGruppen A/S og HMK
Industri A/S.

Bestyrelsesmedlem i V. Fehr & Co Holding A/S og DONG A/S.

Goran Ahlstråm
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB, E. ON Everige AB og Viking
Telecom AB.

Bo Bylund

Generaldirektør, Arbetsmarknadsstyrelsen (til og med 7, august
2005 generaldirektør, Banverket).

Bestyrelsesformand i Botniabanan AB.

Bestyrelisesmedlem i Arbetsmarknadsstyrelsen og SVEDAB AB.

Carsten Koch

Administrerende direktør, Danske Invest Administration A/S.
Bestyrelsesmediem i Sund & Bælt Holding A/S, FundCollect A/S
og InvesteringsForeningsRådet.

Henning Kruse Petersen

Koncerndirektør i Nykredit Holding A/S og Nykredit Realkredit A/S.
Bestyrelsesformand i Den Danske Forskningsfond, Center for Clinical
and Basic Research, Nykredit Bank A/S, Nykredit Bank Hipoteczny
Advizer A/S og LeasiT A/S.

Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Asgard Ltd.
Bestyretsesmedlem i William Michaelsens Legat og Erhvervsinvest
Management A/S.

Pernille Sams

Direktør og bestyrelsesmedlem i Pernille Sams
Ejendomsmæglerfirma ApS.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Ingemar Skogå

Generaldirektør, Vågverket.

Bestyrelsesformand i Maxdab.

Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og Dala Airport AB.

Ledelsesgruppe

Sven Landelius

Administrerende direktør
Bestyrelsesformand i Malmå Høgskola.
Bestyrelsesmedlem i Handelsbanken,
Regionbanken Sådra Sverige og LB-Hus AB.

Jacob Vestergaard
Markedsdirektør
Bestyrelsesmedlem i Øresund Logistics og DI Hovedstaden.

Helle Bech
Underdirektør, Økonomi & Support

Kaj V. Holm
Underdirektør, Finans
Næstformand i Finansbanken A/S.

Bengt Hergart
Produktionschef 60

ØRESUNDSBRO KONSORTIET/63

 

 

 

 

 

 

64/ØRESUNDSBRO KONSORTIET