Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

  
 
   
   

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRBLSEN

-7 APR, 2006

Ekspeditionen

 

 

 

" Arsrasport 2005

SINE TIE
Surid=>=BSM

 

 

 

 

alance
olier
finansiel lord bog]

(99)

z

 

 

 

S898E8 ERE

 

 

 

 

 

 

 

 

Storebælts hovedaktiviteter

AJS Storebælt har til opgave at:

drive og vedligeholde vejforbindelsen på
Storebæltsbroen

opkræve betaling fra bilister på
Storebæltsbroen

e vedligeholde Storebælts jernbaneforbindelse
e drive og vedligeholde havneanlæg i Odden og

Ebeltoft

opkræve betaling af Banedanmark for
råderetten over baneanlægget over
Storebælt

forvalte og sikre tilbagebetalingen af A/S
Storebælts gældsportefølje.

 

 

 

 

02 Årsrapport

 

 

 

Årets resultat

Resultatet af ordinær drift udgør et overskud

på 1.640 mio. kr., hvilket er 455 mio. kr. lavere
end i 2004. Ændringen kan primært henføres til
øgede afskrivninger på 400 mio. kr. Det opnåede
resultat er 120 mio. kr. bedre end forventet og
betragtes som tilfredsstillende.

Omsætningen fra vejforbindelsen er fra 2004 til
2005 faldet med 65 mio. kr. svarende til 3 pct.
Den faldende omsætning skyldes lavere priser
gennemført hhv. 14. juni (generel
takstnedsættelse) og 1. september 2005 (nye
rabatprodukter).

Den samlede trafikvækst har for året udgjort 7,4
pet. i forhold til 2005, men denne har imidlertid
ikke kompenseret for effekten af
takstnedsættelsen, og det reelle tab i
omsætningen siden takstnedsættelsen er i
størrelsesordenen 120 mio. kr. På årsniveau
udgør tabet ca. 300 mio. kr.

Driftsomkostningerne er på niveau med
omkostningerne i 2004 og udgør i alt 273 mio. kr.
Afskrivningerne udgør 841 mio. kr. og er ca. 400
mio. kr. højere end i 2004.

A!S Storebælt har i henhold til Lov om Sund &
Bælt Holding A/S med virkning fra 1. marts 2006
overtaget ansvaret for vedligehold og
reinvesteringer vedrørende

jembaneforbindelsen fra Banedanmark. Hidtil er
det samlede jernbaneanlæg blevet afskrevet
lineært over 100 år. I konsekvens af
overtagelsen af ansvaret for reinvesteringerne
er den foventede levetid for anlægget blevet
revurderet.

De samtede finansieringsomkostninger eksklusiv

finansielle værdireguleringer udgør 1.321 mio. kr.

mod 1.404 mio.kr. i 2004. Budgettet for
2005 viste en omkostning på 1.334 mio. kr.

Renteomkostningerne for 2005 kan eksklusive
værdireguleringer opgøres til 3,7 pct. af
selskabets nettogæld. Det må betragtes som
tilfredsstillende. I forhold til den forventede,
langsigtede realrente på 3,5 pct. p.a. er der tale
om et væsentligt bedre resultat, idet realrenten
for 2005 kan opgøres til 1,8 pct. p.a.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og
skat udviser et overskud på 319 mio. kr. mod et
budgetteret overskud på 185 mio. kr. I 2004
udgjorde resultatet et overskud på 691 mio. kr.

Finansielle værdireguleringer udgør

en omkostning på 441 mio. kr., der omfatter dels
dagsværdireguleringer på 374 mio. kr., dels
valutakursreguleringer på 67 mio. kr. I 2004
udgjorde værdireguleringer 874 mio. kr. Årets
resultat før skat udgør et underskud på 122 mio.

kr. mod et underskud på 183 mio. kr. i 2004. Efter
skat udviser årets resultat et overskud på 673
mio. kr. mod et underskud i 2004 på 706 mio. kr.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 34
mio, kr. og hertil kommer en indtægt på 788 mio.
kr. vedrørende regulering af udskudt skat samt
effekten af nedsættelse af selskabsskatten fra
30 til 28 pct., som reducerer værdien af udskudt
skat med 27 mio. kr. Samlet udgør årets skat

en indtægt på 795 mio. kr. Reguleringen af
udskudt skat er en konsekvens af ændringerne
af selskabsskatteloven, som blev gennemført i
foråret 2005. Lovændringen medfører, at en
større andel af selskabets optjente
skattemæssige underskud under de givne
økonomiske forudsætninger vil kunne anvendes.

Resultatet før finansielle værdireguleringer er
forbedret med ca. 70 mio. kr. i forhold til det
forventede resultat for året, oplyst i
regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2005.
Resultatet efter skat er imidlertid markant bedre
end det forventede overskud på 300 mio. kr.,
som ligeledes blev oplyst i
regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2005.
Afvigelsen skyldes primært, at
dagsværdireguleringen efter skat er ca. 320 mio
kr. lavere end budgetteret.

Værdien af vej- og baneanlæg er netto
reduceret med 800 mio. kr. Der er i perioden

 

 

 

 

 

 

gennemført forbedringer af anlæggene for 29
mio. kr. og foretaget regnskabsmæssige
afskrivninger på i alt 829 mio. kr.

Selskabet har ultimo 2005 købt Mols-Linien A/S'
havneanlæg i Odden og Ebeltoft til en samlet pris
på 226,5 mio. kr.

Egenkapitalen i A/S Storebælt er pr. 31.
december 2005 negativ med 2.289 mio. kr. På
baggrund af de fremtidige estimerede
driftsresultater forventes egenkapitalen
reetableret inden for en tidshorisont på 10 år,
regnet fra ultimo 2005. Selskabets gæld er i
2005 nedbragt med 700 mio. kr. og udgør ultimo
2005 i alt 36,1 mia. kr.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på
grundlag af Transport- og Energiministeriets
fastlagte vederlag fra Banedanmark for
anvendelsen af baneforbindelsen samt på
grundlag af trafikprognoser for vejtrafikken for
AIS Storebælt.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold
til Lov om Sund & Bælt Holding A/S - mod en
garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt
garanti for renter og afdrag samt andre løbende
forpligtelser i forbindelse med selskabets
låneoptagelse. Herudover garanterer den
danske stat uden særlig tilkendegivelse i det
enkelte tilfælde for selskabets øvrige økono-
miske forpligtelser.

 

 

 

 

 

04 Årsrapport

 

 

 

  
  

Pengestrømme

Pengestrømme fra driften udgør 2.422 mio. kr.,
hvilket er 69 mio. kr. mindre end i 2004. Det er
primært ændringer i omsætning og kreditorer.

Pengestrømme til investering udgør 277 mio. kr.
primært som følge af køb af havne samt
anskaffelse af andre materielle anlægsaktiver.

Det frie cashflow fremkommer på basis af drift
fratrukket anlægsinvesteringer og udtrykker
selskabets evne til at generere likviditet til
finansiering af rente og afdrag på selskabets
gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår
renteudgifter, værdireguleringer, låneoptagelse,
fdrag på gældsforpligtelsen og forskydninger i

kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet
med 2.469 mio. kr., således at de likvide
beholdninger ultimo 2005 udgør 1.712 mio. kr.

værdien af derivater, som i alt udgør ca. 4,6 mia.

Begivenheder efter statusdagen Forventninger til 2006

Den 1. marts 2006 er ansvaret for vedligehold
og reinvesteringer vedrørende baneforbindelsen
på Storebælt formelt overdraget fra
Banedanmark til A/S Storebælt. Som et led i
overdragelsen vil den årlige vederlagsbetaling
fra Banedanmark blive øget med 58,8 mio. kr.

Den 23. marts 2006 er der indgået aftale mellem
Vejdirektoratet og A/S Storebælt om køb af
færgehavnene i Spodsbjerg og Tårs.
Købesummen udgør 22 mio. kr., og havnene
overtages pr. 1. maj 2006.

Herudover er der ikke efter årsafslutningen
indtruffet hændelser af betydning for
årsrapporten for 2005.

Resultatet før værdireguleringer og skat
forventes i det kommende år at udgøre et
overskud på ca. 100 mio. kr., hvilket er ca.
219 mio. kr. lavere end i 2005.

Trafikindtægterne fra vejforbindelsen forventes
at falde med knap 6 pct. fra 2005 til 2006, som
følge af takstnedsættelserne i 2005. I
forventningerne til trafikindtægterne indgår en
forventet vækst i trafikken på ca. 5 pct.

Hertil kommer vederlag fra Banedanmark på 679
mio. kr., der er øget med 58,8 mio. kr., primært
som følge af overtagelsen af driftsansvaret for
banedelen.

Driftsomkostningerne vil stige med ca. 100 mio.
kr. som følge af overtagelsen af ansvaret for
vedligehold af banedelen, vedligehold af ny-
tilkøbte havne samt tilskud til færgeruten
Spodsbjerg-Tårs. Øvrige omkostninger, der
knytter sig til selskabets hidtidige basisaktivitet,
vil være på et uændret niveau. Afskrivningerne
vil være på niveau med 2005.

Renteomkostningerne er eksklusiv
værdiregulering budgetteret til at udgøre ca.
1.360 mio. kr. i 2006 mod 1.319 mio. kr. i 2005.

Resultatet efter skat forventes at udgøre et
overskud på ca. 75 mio. kr.

 

 

ec]

 

 

 

 

Trafik - Storebælt

2005 var et år med betydelige ændringer i
trafikbilledet på Storebælt. | forhold til 2004
krydsede 1.755 flere biler hver dag broen,
hvilket er den største tilvækst i biltrafikken på et
enkelt år siden broens åbning. I alt passerede
knap 9,3 mio. biler broen i 2005, hvilket svarer til
en stigning i trafikken på 7,4 pet. i forhold til
2004. Til Sammenligning udgjorde væksten i den
nationale vejtrafik 1 pct. i samme periode (Kilde:
Vejdirektoratet). Trafikvæksten på Storebælt er
ekstraordinær stor for både personbiler og
lastbiler.

Den 14. juni 2005 nedsattes prisen for at
passere Storebælt med 20 pct. for personbiler
og med 5 pct. for lastbiler og busser som et led i
en politisk aftale om Storebælt. Den generelle
prisnedsættelse blev fra 1. september 2005
suppleret af en Weekendbillet med yderligere
12,5 pct. rabat til personbiler. Samtidig indførtes
der rabat til handicappede, der passerer broen
med en BroBizz.

I de syv måneder af 2005, som
prisnedsættelsen har været gældende,
vurderes nedsættelsen i sig selv at have givet
anledning til en trafikvækst for personbiler på 6
pct. i forhold til samme periode året før. Salget af
Weekendbilletter har udgjort godt 10.000 billetter
pr. weekend og har givet anledning til en
ekstraordinær høj trafikvækst.

Færgerne nord og syd for Storebælt har mistet
mindre trafik end ventet som følge af de lavere
priser på broen. Det tyder på, at en stor del af
væksten på Storebælt kan tilskrives ny trafik,
Samtidig smitter den samlede vækst i markedet
for trafik mellem det østlige og vestlige Danmark
også af på færgerne.

Personbiltrafikken er i 2005 steget med knap 8
pct. Trafikvæksten har ligget over forventningen,
hvilket specielt skyldes, at trafikanterne har taget
hurtigere imod de lavere priser end forventet.
Den højere trafik gav sig bl.a. udslag i, at der
blev slået flere trafikrekorder i 2005. Søndag den
31. juli blev således den hidtil største rejsedag
over Storebælt med 41.474 biler.

Lastbiltrafikkens vækst udgjorde i 2005 godt 6
pct., hvilket også var højere end forventningen.
Stigningen er særlig bemærkelsesværdig, idet
prisnedsættelsen for disse køretøjer kun
udgjorde 5 pct. Der er tegn på, at den
arbejdsdeling mellem virksomhederne i Øst- og
Vestdanmark, som den faste forbindelse har
givet mulighed for, fortsætter med uformindsket
styrke. Det giver, sammen med en god
økonomisk vækst i Danmark, anledning til øget
godstrafik.

Selskabet forventer, at den pæne trafikudvikling
kan fortsætte i 2006. Det skyldes bl.a., at
prisnedsættelsen først slår fuldt igennem efter

 

en tilvænningsperiode hos trafikanterne. Samlet
set forventes en stigning på 5 pct. i 2006, hvitket
er markant over udviklingen i den almindelige
danske vejtrafik,

Storebæltsbroens markedsandel af
passagertrafikken mellem Øst- og Vestdanmark
udgjorde 59 pct., mens tog- og flytrafikken står
for hhv. 27 og 4 pct. og færgetrafikken for 10
pct.

88 pct. af personbilerne og 84 pct. af lastbilerne
mellem Øst- og Vestdanmark krydsede broen i
2005.

Årlig trafikvækst i pct. på Storebælt

Prognose
2001- 2002- 2003- 2004- 2005-
Procent 2002 2003 2004 2005 2006

 

il
> 'sonbiler 44 25 46 76 57
Lastbier — 39 14 53 63 0,0
Busser 48 -40 2,1 0,0 7,1
| alt 43 23 46 74 50

 

Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og
motorcykler

 

 

 

 

NTR

É Markedsanidele'for SET
i EEN EEG SET

Ea Bro (vej) 59 pct.
Færger 10 pct.

O Tog 27 pct.

EH Fly 4 pct.

HSG Øst- og Vestdanmark

 
 

2001

 
 

Prognose
2002 2003 2004 2005 2006

 

Personbiler 1) 18,535

Lastbiler 2.570
Busser 105
I alt 21.210

19.350 19.828 20.734 22.310. 23.575
2.670 2.706 2.848 3.027 3.022
100 96 98 98 105
22.120 22.630 23.680 25.435 26.702

 

Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og motorcykler

 

 

 

 

 

 

 

06 Årsrapport

 

REY AD

 

anse saf for rå vt:

 

fur mr stk me DE

 

Storebælts markedsandel i pct. for
vejtrafik mellem Øst- og Vestdanmark

2001 2002 2003 2004 2005

 

Personbiler 1) 86 87 86 86 88
Lastbiler 84 83 83 84 84
Busser 77 76 75 74 73

 

Note 1) Inkl. varebiler, campingvogne og
motorcykler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering

Finansforvaltningen i A/S Storebælt sker inden
for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse
Samt retningstinier fra Finansministeriet.
Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet
finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der
bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og
sætter rammer for selskabets valuta- og
renteeksponering. Målsætninger mv. er nærmere
beskrevet i noterne.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der
anvendes af A/S Storebælt, er garanteret af den
danske stat. Det betyder, at selskabet generelt
kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er
Sammenlignelige med statens vilkår, også selvom
selskabet ikke har en eksplicit rating fra de
internationale kreditvurderingsbureauer.
Herudover har selskabet siden 2002 haft
mulighed for at optage de Såkaldte genudlån hos
staten.

I 2005 blev godt 25 pct. af det relativt beskedne
lånebehov på i alt 2 mia. kr. dækket via genudlån.
Øvrige lånetransaktioner kom primært fra det
svenske marked for realrenteobligationer
(swappet til variabelt forrentede EUR) og NOK-
markedet.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte
år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag
der forfalder på tidligere optagne lån

(refinansiering). I 2006 forventes der optaget lån
for ca. 5 mia. kr, Hertil kommer finansiering af
eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af
eksisterende lån.

Valutarisici
Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun
må have valutaeksponering i DKK og EUR.
Selskabets låneporteføljer er ved årets udgang
nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to valutaer,
jf. grafikken.

Renterisici

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af
SwWaps og øvrige finansielle instrumenter, En
nærmere beskrivelse af den overordnede
rentestrategi findes i noterne.

Selskabet har over de sidste par år dels øget
varigheden af porteføljen samt opbygget en
realrenteeksponering på 25 pct. af nettogælden.
Som følge heraf er følsomheden over for
fremtidige rentestigninger reduceret væsentligt.

Selskabet omlagde i 2005 en del af sin
realrenteeksponering, der var indekseret til
fransk inflation — optaget i en periode, hvor det
ikke var muligt, at opnå realrenteeksponering i
DKK — til dansk inflation. Omlægningen betød
endvidere en løbetidsforlængelse, hvor
selskabet betaler en favorabel realrente på

under 2 pct. Herefter er al realrenteeksponering
udelukkende relateret til dansk inflation.

I forbindelse med udløb af eksisterende cap-
afdækninger har selskabet indgået nye
afdækninger på væsentlig lavere renteniveauer,
således at knapt 15 pct. af den variabelt
forrentede gæld er maksimeret til 3,25 pct. i de
næste 5 år, Samlet er ca. 45 pct. af den
variabelt forrentede gæld for nærværende
afdækket med caps.

Det er selskabets generelle forventning, at der i
løbet af 2006 vil komme en vis stigning i det
generelle renteniveau. Denne rentestigning vil til
en vis grad påvirke selskabets resultat før
værdiregulering for 2006.

Kreditrisici
Principperne for styring af finansielle kreditrisici
er nærmere beskrevet i noterne.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til
modparter med AAA- eller AA-rating. Det er A/S
Storebælts vurdering, at risikoen for egentlige
kredittab på finansielle modparter er meget
beskeden.

Fra og med 1. januar 2005 kan selskabet kun
indgå swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, hvor der foreligger
en særlig aftale om sikkerhedsstillelse (CSA-

 

 

  

BSN MESSE te 2005; ;
ED ni KEEL ELAN TERE] Mk FEMTEN ni

 

DKK 42 pct.
EUR 58 pct.

GE

i SEE SETE Ll

   

 

 

 

 

 

[
Variabel 3334
Fast rente 359
Realrente 2 ,
— j ! !
U% 10% 20% 30% 40% 509

C heraf afdækket ca. 45%

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

08 Årsrapport

 

 

 

 

aftale). Herved nedbringes krediteksponeringen
ved swaps mv. til et absolut minimum.

Samlet finansomkostning

Selskabets finansomkostninger er nærmere
beskrevet i tabellen. Generelt har de egentlige
renteomkostninger i 2005 været lavere end
budgetteret, hvilket primært kan tilskrives det
fortsat lave renteniveau i årets løb, hvor der var
budgetteret med en vis rentestigning (ECB
forhøjede den korte rente med 0,25 pct. primo
december, hvilket ikke har nået at påvirke årets
resultat).

Finansielle nøgletal 2005
Kroner Pct. p.a.

 

Låntagning 2005 2,0 mia.
- heraf genudlån 0,5 mia.
Samtet bruttogæld

(dagsværdi) 37,3 mia.

Nettogæld (dagsværdi) 36,1 mia.

 

 

Renteomkostninger -1.321 mio. 3,70
Værdiregulering -441 mio. 1,28
Samlet

finansomkostning -1.762 mio. 4,98

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Rentabilitet

Selskabet besiuttede i 2005 at sænke den
langsigtede realrente, der bruges til
rentabilitetsberegningerne, fra og med
regnskabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4
pct. blev fastsat i midten af 1990'erne på
baggrund af de da gældende renteforhold. Fra
og med 2006 vil de langsigtede
rentabilitetsberegninger blive beregnet på basis
af en realrente på 3,5 pct.

Beslutningen om at sænke den interne realrente
er primært baseret på følgende forhold:

e Udviklingen i markedsrenterne siden midten af
1990'erne

e Selskabets faktiske
finansieringsomkostninger i projektets levetid

. Gældsporteføljens aktuelle sammensætning
og forventninger til den fremtidige
realrenteomkostning

I rentabilitetsberegningerne indgår det endvidere
som en central forudsætning, at vejtaksterne
løbende indekseres i takt med den almindelige
inflation.

Som tidligere omtalt blev det i 2005 besluttet at
nedsætte taksterne på vejforbindelsen over
Storebælt. Endvidere blev ansvaret for teknisk
drift og vedligeholdelse samt reinvesteringer i
jernbaneforbindelsen overført fra Banedanmark
til A/S Storebælt.

Det er herefter A/S Storebælts forventning, at
selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 30 år
efter åbningen af vejdelen, dvs. i 2028. I dette
skøn er indregnet effekten af såvel de
reducerede indtægter fra vejdelen som de
øgede omkostninger til jembanen og den lavere
realrente. Trafikudviklingen efter
takstnedsættelsen har udviklet sig lidt bedre end
selskabets forventninger hertil, hvilket betyder,
at ca. halvdelen af takstnedsættelsen
finansieres via øget trafik.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne
vedrører den langsigtede trafikudvikling samt
realrenten. Endvidere er der fortsat en vis
usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig
placering af reinvesteringerne i
jernbaneforbindelsen.

 

 

 

 

 

10 Årsrapport

 

 

 

Miljø

Arbejdsmiljø

| 2005 blev der sat yderligere fokus på
arbejdsmiljøet ved at sætte et miljømål for, at
arbejdsmiljøet skulle certificeres.

Der er lagt en stor arbejdsindsats i at få
arbejdsmiljøet yderligere struktureret samt i
gennemførelse af den interne uddannelse af
medarbejdere. BVO! gennemførte verifikationen i
september og i december modtog
koncernselskaberne arbejdsmiljøcertifikat efter
den internationale standard DS/OHSAS 18001
for arbejdsmiljøledelse.

Storebæltsforbindelsen er den første bro i
verden, hvor arbejdsmiljøet ved drift og
vedligehold gennemføres i henhold til kravene i
denne internationale standard.

Med certificeringen og med regelmæssige audits
sikres, at arbejdsmiljøledelsen fungerer efter
hensigten, og at det afdækkes, hvor der er
forbedringsmuligheder.

Den store fokus på arbejdsmiljøområdet har igen
i 2005 medført meget få arbejdsulykker under
drift og vedligehold af forbindelsen. De senere
års positive udvikling er således fortsat med en
ulykkesfrekvens i 2005 på 6,1 ulykker pr. 1 mio.
arbejdstimer. Tilsvarende arbejder under Dansk

Arbejdsgiverforening (bygge- og anlægs-
virksomhed) har en ulykkesfrekvens på godt 30
ulykker pr. 1 mio. arbejdstimer.

Trafiksikkerhed

Påsejlingen af Vestbroen har sammen med flere
vedligeholdsaktiviteter i 2005 resulteret i flere og
længerevarende trafikreguleringer end tidligere.

På trods af flere trafikreguleringer er
trafiksikkerheden dog stor, idet der i 2005 kun
har været to trafikulykker med personskade. Det
er det laveste antal ulykker siden åbningen af
Storebæltsforbindelsen i 1998 til trods for, at
trafikken i denne periode er steget med ca. 60
pct.

Det samlede trafikarbejde på
Storebæltsforbindelsen (antal køretøjer x
vejlængde) er på 200,5 mio. km, hvilket giver en
uheldsfrekvens på 0,01 ulykker pr 1 mio. kørte
km.

Frekvensen for trafikuheld med personskade på
de øvrige motorveje i Danmark er opgjort til 0,03,
og målsætningen om at ligge under dette tal er
således opfyldt.

Naturpleje på Sprogø

Den største del af Sprogø består i dag af 10.000
år gammelt moræneler, som er opgravet fra
havbunden ved anlægget af den faste

forbindelse. Moræneleret har ligget uberørt
under Storebælt siden den sidste istid. Der er
derfor fra biologer med specialer indenfor
planter og dyrelivet stor interesse for at
undersøge, hvad der indvandrer af planter og
dyr til Sprogø. | hæftet ”Natur og Trafik på
Sprogø” fra 2005 er de særlige naturforhold og
observationer beskrevet.

Naturplejen har siden åbningen af forbindelsen
hovedsageligt bestået af nedgræsning med får
og kreaturer på de åbne arealer, samt med
mellemrum, manuel fjernelse af nye træer og "
buske samt oprensning af vandhuller. Denne
plejeform, uden anvendelse af gødning,
tilgodeser forekomsten af overdrev og fremmer
dermed et rigt fugleliv.

En af de mest synlige effekter for trafikanterne
af en god naturpleje på Sprogø er antallet af
rastende og ynglende fugle. Den nordatlantiske
alkefugl teist er tidligere set raste på Sprogø. |
ynglesæsonen 2005 er der registreret 5
ynglende par. Tidligere skulle man være heldig
for at se ynglende edderfugle på Sprogø — i

2005 er der registreret ca. 100 ynglende par. 26

par grågæs har ynglet på øen, hvilket er
betydeligt flere end tidligere.

Det grønne regnskab
Det grønne regnskab omfatter både daglig drift
og vedligehold samt eventuelle ændringer og

 

 

 

Ser er Nes eee as Se LSI TTS GI LSAES

  

 

 

 

25
160
z0 NA 140
120
5 N CNN
i 100
N LL OA BA

io

 

a

/

Vw nm
S 3

 

200% 2302 2093 2004

Ulykkesfrekvens pr. 1 mio. arbejdstimer

200% Enerpiforbrug

sete tre EUS res ES Tse drift og vedligeholdelse af anlæg

Cilatforrhekæmr pelse

   

Bfta!d

Ressourcemængder indekseret. 2001 svarende til 100

 

 

 

renoveringer af Storebælts anlæg. Ændringer
og renoveringer er dog ikke indeholdt i de viste
grafer, da disse miljødata kan variere betydeligt
fra det ene år til det andet.

I figurer og vurderinger indgår miljødata fra
årene 2001, 2004 og 2005. Det grønne regnskab
er ikke udarbejdet for årene 2002 og 2003.

Ressourceforbrug 2005

Energi 20,4 Ty"
Salt til glatføre 995 tons
Papirmaterialer 11 tons

Affald 137 tons

" Én TJ svarer til ca. 28.000 liter brændstof.

Ud af det samlede energiforbrug til drift og
vedligehold af anlæggene udgør el-forbruget
knap 70 pct. med

administrationsbygningen, betalingsanlægget
Samt Østbroen som de væsentligste forbrugere.
Samlet er der i 2005 anvendt 3,8 mio. kWh.
Emissioner fra elforbruget er klart reduceret på
grund af op til 20 pct. anvendelse af vedvarende
energi.

Affaldsmængderne er opgjort for den
almindelige drift og vedligehold. Der er dog ikke
Produceret væsentlig affald ved ændring af
anlæg og renovering af anlæg. Der er en klar
tendens til, at mere af affaldet genanvendes og

 

  

j
kr
ma

  

EUT

 

ran

LIN

sentacer Væstbres Øst rn

    
 

 

Andet: Materielgård, signalskilte, Vester Søgade 10, tre radarstationer til

og
sindet Genhrug

mindre mængder går til losseplads. Der er
således gjort en betydelig indsats for at sortere
affaldet Samtidigt med, at der produceres mindre
affald. Af affaldsmængden på 137 tons går 32
pct. til genbrug, 64 pct. til forbrænding og kun
3,4 pct. går til deponering på losseplads. Dette
er under halvdelen af regeringens målsætning
vedrørende deponering af affald.

Der har ikke i 2005 været miljøuheld knyttet til
driften af Storebælts anlæg.

Der henvises til Miljøredegørelsen for 2005 for
yderligere og mere detaljeret information
vedrørende det grønne regnskab og miljøforhold
i øvrigt.

 
 

Mm 2001 En
O 2004
2005

skibsovervågning, Halsskov pumpestation og oppumpning af grundvand til Lejsø

Forbrænding

   
 

fm] ned
Lrsseplads Spemalbrhandsry

 

 

 

2001
(2004
2005

 

12 Årsrapport

Hoved- og nøgletal for AlS Storebælt

    
 
 
   

Nettoomsætning, vej 1.858 1.994 2.061 2.197 2.132
Nettoomsætning, bane 577 591 605 615 619
Driftsomkostninger -272 -272 -256 -273 -273
Afskrivninger 451 447 -452 -446 -841
Resultat af ordinær drift 1.716 1.868 1.961 2.095 1.640
Finansielle poster før værdiregulering -1.978 -1.643 -1.401 -1.404 -1.321
Resultat før værdireguleringer -262 225 560 691 319
Værdireguieringer neto 0 -650 430 -874 -441
Resultat før skat -262 425 990 -183 -122
Skat 79 128 208 -523 795
Årets resultat -183 -297 1.198 -706 673
Anlægsinvestering 34.240 33.807 33.369 32.959 32.387
Obligations- og banklån 43.851 38.794 34.753 38.890 37.321
Nettogæld (dagsværdi) 36.600 37.957 36.635 36.460 36.135
Egenkapital -3.157 -3.454 -2.256 -2.962 -2.289
Balancesum 46.912 43.026 41.561 42.437 40.211
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (ordinær drift) 70,5 72,2 73,4 74,4 59,6
Afkastningsgrad (ordinær drift) 3,7 4,3 4,7 4,9 4,1
Anlæggenes afkast (ordinær drift) 5,0 55 5,9 6,3 5,1

Anm.: Hoved- og nøgletal for 2001-2003 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet efter Den Danske
Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Der henvises til defintioner og begreber i note 2 Anvendt regnskabspraksis.

 

 

 

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2005 (1.000 DKK)

 

 

 

 

 

 

| Note

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BENN 2005 2004
Deer mr eee emmer een OT mme
HR Indtægter REE ]
5  Nettoomsætning 2.754.303 2.814.912
[— Indtægter i alt — ' — " 2.754.303 2.814.912 |
| Omkostninger BEER
6. Andre driftsomkostninger -272.825 -273.125
7 Personaleomkostninger -135 -212
10 11 12 13
14 15 16 Afskrivning af immaterielle og materielle an! ægsaktiver -840.891 446.386
Fo TT omkostninger Tan HENNE ser me —]
1 BEEN Resultat af ordinær drift HENNE —— 7840482 2095100 |]
8. Finansielle poster
Finansielle indtægter 44.050 53.939
Finansielte omkostninger -1.364.749 -1.457.678
Værdireguleringer netto 441.405 -874.487
” -1.762.104 -2.278.226 ]

 

Resultat før skat

[ Finansielle poster netto

 

-121.652 -183.037

 

 

 

 

9 Skat

794.543 -522.730

 

 

 

 

 

 

i Årets resultat

 

672.891 -705.767

 

 

 

Overskudet på 672,9 mio. kr. foreslås overført til næste år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

14 Årsrapport

Balance 31. december 2005 (1.000 DKK) Aktiver

 

 

— Note

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2005 2004
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver
10 Software 5.268 2.410
Nm immaterielle aktiver i alt 5.268 2.410 |
Materielle aktiver
11. Vejforbindeise 16.142.068 16.370.714
12. Baneforbindelse 16.015.974 16.587.761
13. Havneanlæg 228.830 Q
14. Grunde og bygninger 41.643 43.984
15 16 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 41.230 34.454
LL Materielle aktiver i alt 32.469.745 33.036.913 |
Andre langfristede aktiver
17 Udskudt skat 1.204.002 409.459
— Andre langfristede aktiver i alt 1.204.002 409.459 |
| Langfristede aktiver i alt 33.679.015 33.448.782 |
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
18 24  Tilgodehavender 875.647 911.757
19 24 25 Derivater 3.944.079 3.895.593
20  Periodeafgrænsningsposter 181 605
E Tilgodehavender i alt 4.819.907 4.807.955 |
— 21 24 Likvide beholdninger 1.711.698 4.180.627 |
rn Kortfristede aktiver i alt 6.531.605 8.988.582 |
| Aktiver i alt 40.210.620 42.437.364 |

 

 

 

at renere

Balance 31. december 2005 (1.000 DKK) Passiver

|

—

22

EEN

Note .

Egenkapital

Aktiekapital

355.000

romere eee eee

' 2005
mm RE EEN RR

 

355.000
-3.316.516

2.961.516 |

23 Overført resultat -2.643.625
mere BEREGNER eee SE RR
Egenkapital i alt -2.288.625

24 25 26 28

(7

24 25 26 28
24

24 31

19 24 25

Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser

 

. 32

rer mee

 

 

 

 

 

 

 

Gældsforpligtelser i alt

re

JERNES

33
34
35
1 2 34
26 27 29 30

 

 

 

 

33.619.115 34.929.589
33.619.115 34.929.589 .

Kortfristet del af langfristede g ældsforpligtelser 3.701.935 3.960.425
Kreditinstitutter 74.405 88.737
Leverandører og andre 9 ældsforpligtelser 1.314.330 1.410.107
Derivater 3.763.905 4.979.870
Periodeafgrænsningsposter 25.555 30,152
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 8.880.130 10.469.291

Tr 42.499245  45.398.880

 

 

 

Egenkapital og gældsforpligtelser i alt
Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser
Nærtstående parter

Begivenheder efter statusdagen

Noter uden henvisning

40.210.620  42.437.364. |

7

 

16 Årsrapport

Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK)

   
  

Overført
Aktiekapital resultat
er

 
 
    

 

Saldo pr. 1. januar 2004 355.000 -2.610.749 -2.255.749
Årets resultat 0 -705.767 -705.767

Saldo pr. 31. december 2004 — 355.000 -3.316.516 -2.961.516 |
TT ere er ere

 

 

 

 

 
   
  

Overført
orm, oo ; ne en i Aktiekapital resultat

 

    

 

355.000 -3.316.519 2,961. 51K
Årets resultat 0 672.891 672.891

EL Saldo pr. 31. december 2005 355.000 12,643.625 -2.288.625 J

Saldo pr. 1. januar 2005

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

17

Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)

 

 

 

[noe RR NT
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før skat -121.652 -183.037
Finansieringsudgifter netto 1.762.104 2.278.226

Regulering for ikke kontante poster

 

 

 

 

 

10 11 12
13 14 15 16. Af- og nedskrivninger 840.891 446.386
Regnskabsmæssige tab vedr. anlægsaktiver 54 0
Skat (/ 373
L Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital — 2.481.397 2.541.948 ]

 

 

 

 

 

Ændring i driftskapital
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 36.110 -72.757
Kreditorer og andre gældsforpligtelser -95.777 21.673

r Pengestrømme fra driftsaktivitet I alt TT ST 2.421.730 2.490.864 |

 

 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Køb af havne -228.870 0
Bruttokøb af andre anlægsaktiver 47.765 42.303
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -276.635 "42.303 —]
DD Frit cash flow 2.145.095 2.448.561 |

 

 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Låneoptagelse 1.993.000 7.264.000
Nedbringelse af gældsforpligtelser netto -5.286.326 4.169.785
Nettofinansieringsomkostninger -1.320.699 -1.403.739
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt 4.614.025 1.690.476
[| Periodens ændring i likvide beholdninger -2.468.930 4.139.037 ]
Likvide beholdninger primo 4.180.627 41.590
or ; ” ARN Ko
Likvide beholdninger ultimo 1.711.697 4.180.627
mee ST REDER |
Likvide beholdninger ultimo sammensættes således:
Indestående i bank og kassebeholdning 52.007 14.476
Værdipapirer og kortfristede indskud 1.659.691 4.166.151
ENE ENN
21. Likvide beholdninger i alt ultimo 1.711.698 4.180.627 ;

 

 

 

 

 

 

 

Uudnyttede trækningsrettigheder udgør 1,7 mia. kr. pr. 31. december 2005.

Pengestrømsopgørelsen kan ikke udledes alene af den offentliggjorte årsrapport.

 

 

 

 

 

 

 

18 Årsrapport

Note 1 Ændringer i regnskabspraksis

Pr. 1. januar 2005 er den anvendte regnskabspraksis ændret i overensstemmelse med kravene i de internationale regnskabsstandarder (IFRS)
som godkendt af EU. Ved overgangen er anvendt IFRS 1 om f ørstegangsanvendelse af IFRS. Sammenligningstal for 2004 er tilpasset de nye
regnskabsstandarder. Ændring af |AS 39 Finansielle instrumenter: Indregning og m åling, som giver mulighed for at anvende dagsv ærdiprincippet,
er anvendt før ikrafttrædelsesdatoen 1. januar 2006. Implementering af standarden f år ikke indvirkning på indregningen og måling af finansielle
instrumenter. Ændringen fra den historisk anvendte danske regnskabspraksis til IFRS har ikke betydet nogen ændringer i egenkapitalen.
Ændringen har dog medført omklassificeringer mellem andre balanceposter. Omklassifikationer vedr ører hovedsageligt sammensatte finansielle
instrumenter (IAS 32, 39).

Den regnskabsmæssige effekt af overgangen til IFRS for 2004 er anført i nedenstående skema:

   
    
  

  

2004

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere. Reklassifi- Ken
praksis kation IFRS |]
indtægter
Nettoomsætning 2.812.416 2.496 2.814.912
Andre driftsindtægter 2.496 -2.496 Q
[Indtægter i alt 2.814.912 0 2.814.912 |
Omkostninger
Andre driftsomkostninger -273.125 - -273.125
Personaleomkostninger ' -212 - -212
Afskrivning af immaterielle og materielle anlægsaktiver -446.386 - -446.386
Omkostninger i alt 719.723 0 719.723 |
I Resultat af ordinær drift 2.095.189 0 2.095.189 |
Finansielle poster
Finansielle indtægter 103.551 49.612 53.939
Finansielle omkostninger -2.381.777 924.099 -1.457.678
Værdireguleringer netto 0 -874.487 -874.487
[ Finansielle poster netto -2.278.226 0 -2.278.226 |
[ Resultat før skat -183.037 0 183.037 |
Skat -522.730 - -522.730
Årets resultat 705.767 0 705.767 |

 

 

 

 

 

 

 

Langfristede aktiver i

Immaterielle aktiver
Software 2.410 - 2.410
[immaterielle aktiver I alt 2.410 0 2410 |

Materielle aktiver

 

Vejforbindelse 16.370.714 - 16.370.714
Baneforbindelse 16.587.761 - 16.587.761
Grunde og bygninger 43.984 - 43.984
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 34.454 - 34.454

ME Materielle aktiver i alt 33.036.913 0 33.036.913 |

 

Andre langfristede aktiver
Udskudt skat 0 409.459 409.459
El Andre langfristede aktiver i alt 0 409.459 409.459 |

 

| Langfristede aktiver i alt | 33.039.323 409.459 33.448.782 |

 

 

 

 

 

 

 

 

19

HENNE me
Kortfristede  —— —————————————— <J
ENE

Tilgodehavender

Tilgodehavender fra tilknyttede virksomheder 103 -103 0
Tilgodehavender fra Salg og tjenesteydelesr 258.427 653.330 911.757
Udskudt skat 409.459 409.459 0
Finansielle aktiver 6.654.919 6.654.919 0
Derivater 0 3.895.593 3.895.593

 

eee ER sm

Periodeafgrænsningsposter 0 605 605
FEENNENENEN er eee
| Tilgodehavender i alt 7.322.899 -2.514.944 4.807.955

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Likvide beholdninger 4.180.627 - 4.180.627
Kortfristede aktiver i alt 11.503.526 -2.514.944 8.988.582
RES» 72514944 Frk — ]

ENE NNENE ne
| Aktiver i alt 44.542.849 -2.105.485 42.437.364
TRY EE] at NER

Egenkapital

Aktiekapital 355.000 - 355.000

 

  

Overført resultat -3.316.516

-2.961.516

- -3.316.516

   
    
  

    

Egenkapital i alt

      
 

Gældsforpligtelser

Langfristede gældsforpligtelser

Obligationstån og gæld til kreditinstitutter 35,418.530 —488.941 34.929.589
Langfristede gældsforpligtelser i alt 35.418.530 -488.941 34.929.589 ]
eee mmm St em RRS I

Kortfristede gældsforpligtelser

Kortfristet del af langfristede 9 ældsforpligtelser 4.050.775 -90.350 3.960.425
Kreditinstitutter 88.737 - 88.737
Leverandører af varer og tjenesteydelser 31.535 1.378.572 1.410.107
Gæld til virksomhedsdeltager 87.584 -87.584 0
Derivater 7.797.052 -2.817.182 4.979.870

 
  

Periodeafgrænsningsposter 30.152 - 30.152
rr istede Gæld sea TT RE

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 12.085.835 -1.616.544 10.469.2941
l TT KENN EEN STN E544 10.469291 |]
1 Gældstorp hat og eee

Gældsforpligtelser i alt 47.504.365 -2.105.485 45.398.880

Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 44.542.849 -2.105.485 42.437.364

afsnit 9 punkt ii. Se ogs å note 2, generelt.

—mEEEEE

 

 

20 Årsrapport

Note 2 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen
udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier, med undtagelse
af derivater og andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld
vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS-
reglerne. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner — lån, placeringer
og derivater — måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår i
resultatopgørelsen. Dette princip er anvendt fra og med regnskabsåret 2002,
og IFRS-reglerne medfører således ingen ændring i resultatet på dette
punkt.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent
anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen. Det
betyder, at der i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes
mellem fx lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede
eksponering.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under
IERS-reglerne tilladte principper, der reflekterer denne anskuelse, idet de
øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem
ellers identiske eksponeringer, afhængig af om eksponeringen er etableret i
form af lån eller ved anvendelse af derivater.

Årsrapporten er aflagt i DKK. Alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i
tusinde danske kr.

Vigtigste regnskabspraksis

A/S Storebælts ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de
vigtigste:

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles
pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi
kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til
kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for
hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der
fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter
forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de tilfører selskabet
økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets
indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser,
indregnes i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til
dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige
skøn, og som tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes
tillige i resultatopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Nettoomsætning
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne
leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.

Nettoomsætningen måles eksk!. moms, afgifter og rabatter i forbingerse
med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold
til virksomhedens aktiviteter, herunder leje for anvendelse af havneanlæg
og indtægter fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler på broen.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved

v ærdiforringelse, når der er indikation for, at den regnskabsmæssige værdi
muligvis ikke kan genindvindes, Et tab ved værdiforringelse indregnes med
det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger
genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris
eller nytteværdi. Nytteværdien opgøres som nutidsværdien af det
forventede fremtidige cashflow med anvendelse af en diskonteringsfaktor
før skat, som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på
vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af
aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme
(pengestrømsfrembringende enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af
Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datterselskaber indgår i
sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i
koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt, hvor de udgår fra
konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for
sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af
selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af
sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i forhold til
disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med
skattemæssigt underskud sambeskatningsbidrag fra selskaber, der har
kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt
overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt
skat - herunder som følge af ændring i skattesats og værdiregulering af
udskudte skatteaktiver - indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan
henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan
henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over
for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt med betaling af
sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende Sambeskatningsbidrag indregnes i balancen
under mellemværender med tilknyttede virksomheder.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle metiem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan
foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis
afvikling af forpligtelsen,

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede
skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med
den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat
af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser
inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne efimineringer
af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -
tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta.
Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte
finansielle instrumenter samt op- og nedskrivninger af finansielle aktiver og
passiver opgjort til dagsværdi.

" Finansielle omkostninger til finansiering af anlægsaktiver under opførelse
indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser
Transaktioner med finansielle aktiver og forpligtelser indregnes fra
handelsdagen.

Ved første indregning på handelsdagen måles finansielle aktiver og
forpligtelser til kostpris (det modtagne nettoprovenu) efter fradrag af
afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring måles
alle aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resultatføring af de
tilknyttede værdireguleringer, hvorved der sikres en Symmetrisk behandting
af lån og afledte finansielle instrumenter, Derivater indregnes og måles i
balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier indgår i hhv.
finansielle aktiver og finansielle passiver, og modregning (netting) af
positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til
og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata
Samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Lån med forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld. Derivater
anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og regnskabsføres
derfor i balancen under hhv. kortfristede aktiver eller passiver.

Alle lån er klassificeret som finansielle aktiver og passiver indregnet i
balancen og måles efterfølgende til dagsværdi. Værdiregulering indregnes
løbende i resultatopgørelsen.

 

21

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente,
der vurderes værende tilgængelig på balancedagen for A/S Storebælt som
låntager.

Valutaomregning

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transak-
tionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktions-
dagen og betalingsdagen, indregnes i resuitatopgørelsen som en finansiel
post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta
omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og
kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller
kursen på foregående balancedag regnskabsføres i resultatopgørelsen under
finansielle poster. Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver
indregnet i værdiregulering og valutakursomregning af debitorer, kreditorer
med videre indgår i finansielle omkostninger.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indgår omkostninger, der vedrører den tekniske,
trafikale og kommercielle drift af Storebæltsbroen. Det omfatter bl.a.
omkostninger til drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring,
forsikring, IT, ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Immaterielie anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til
kostpris. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med fradrag af
foretagne af- og nedskrivninger.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til
kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
Efterfølgende måles anlægsaktiverne til kostpris med fradrag af foretagne
af- og nedskrivninger.

Værdien af vej- og baneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter
følgende principper:

- Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er
aktiveret direkte.

- Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget
arbejde.

- Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes
Som separate bestanddele og afskrives over den forventede brugstid.
Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med
omkostningernes afholdelse.

 

 

 

 

 

 

22 Årsrapport

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at
byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives line-
ært over den forventede levetid. For vej- og baneforbindelsen er der
foretaget en opdeling af anlæggene i bestanddele med ensartede levetider:

- Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet
efter en minimumslevetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse
dele 100 år.

- Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over
tevetider nå 20-50 år.

- Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over 25 år.

- Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:

Administrative IT-systemer og -programmer 0-5 år
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Scrapværdien er under hensyntagen til de forventede levetider fastsat til 0
kr.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres
som forskelien mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og
den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab
indregnes i resultatopgørelsen under andre indtægter henholdsvis andre
driftsomkostninger.

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer, indregnet under omsætningsaktiver, måles til
dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne udstedte obligationer
modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationer.

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages
nedskrivning til imødegåelse af tab.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes
modtaget.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte
bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan
omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelige risici for
v ærdiændringer.

Tilgodehavender og gæld i fremmed valuta
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den
funktionelle valuta efter transaktionsdagens valutakurs.

Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen
på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter
eller omkostninger.

Tilgodehavender og forpligtelser i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskelien mellem balancedagens kurs og
kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller
kursen i den seneste årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under
finansielle indtægter og omkostninger.

Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnei under forpligtsiser, omfatter
modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode
med udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Selskabets
pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i
likvide reserver samt selskabets likvide reserver ved årets begyndelse og
slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for
ikke likvide resultatposter, betalte finansielle poster, beregnede
selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de
driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg
af materielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på
gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide reguleringer af
selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i
pengestrømsopgørelsen.

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske
Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af omsætningen.

Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i
procent af de samlede aktiver.

Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i

procent af investeringen i vej- og baneforbindelser.

Afkastningsgrad:

Anlæggenes
afkast:

øm 7

 

 

 

 

23

Note 3 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og
forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker
værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er
væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages blandt andet ved opgørelse
af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelser er baseret på en vurdering af
anlægget i hovedbestanddele og deres levetid. En forandring heri vil
medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for
pengestrømme og tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og
forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af
dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt
skøn, se note 29 Rentabilitet.

I 2005 er A/S Storebælt i henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S blevet
pålagt at overtage omkostningerne til vedligehold og reinvesteringer
vedrørende jernbaneforbindelsen fra Banedanmark. Hidtil er det samlede
anlæg blevet afskrevet lineært over 100 år, Anlægget afskrives nu over den
forventede levetid, og der er i denne sammenhæng foretaget en opdeling af
anlægget i bestanddele med ensartede levetider.

Den ændrede afskrivningstakt har medført en stigning i de årlige
afskrivninger på ca. 400 mio. kr.

Note 4 Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards IAS 14 (IFRS) skal der
[ gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. per
) segment. En segmentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages
med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har
selskabet estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i
beregningerne (se også note 2):

Tilbagebetalingstid:

- Realrenteforudsætininger
- Renteudvikling

- Trafikvækst

- Inflation

- Reinvesteringer

- Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

- Diskonteringsrente

- Trafikvækst

- Inflation

- Kapitalafkastkrav

- Terminalværdi

- Beta

- Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
- Driftsomkostninger

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en sådan opdeling af
selskabets resultatopgørelse og balance, idet en betydelig andel af de
nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke meningsfyldt kan
fordeles på segmenter. Der er således ikke udarbejdet en fordeling på
segmenter. Se også note 5 Nettoomsætning.

 

 

 

24 Årsrapport

Note 5 Nettoomsætning

Nettoomsætningen omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne. Nettoomsætningen måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i
forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelserne omfatter takster, der opkræves kontant ved passage af anlægget eller efterfølgende
fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Forudbetalte ture indt ægtsføres i takt med at de forbruges. Indt ægter fra baneforbindelserne
omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af baneani æggene.

Taksterne og banevederlaget fastsættes af Transport- og Energiministeren.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

 

 

   

 

 

 

 

 

Omsætning vejforbindelse 2.131.915 2.196.816
Omsætning baneforbindelse 619.300 615.600
Andre indtægter 3.089 2.496

[  Nettoomsætning i alt 2.754.304 2.814.912 |

 

Note 6 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indg år omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Storeb æltsbroen. Dette
omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske anl æg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern bistand, IT og
lokaleomkostninger og kontorholdsudgifter. I andre driftsomkostninger indg år endvidere vederlag til moderselskabet på 91 mio. kr.

   

his
Revisionshonorar specificeres således:

 

 

 

KPMG C.Jespersen 566 353
Grant Thornton 135 0 |
[ Revisionshonorar i alt 701 353 j |

 

 

Revisionshonorar specificeres således:

 

KPMG C.Jespersen 581 430
Grant Thormton 125 0
L Revisionshonorar I alt 706 430 |

 

Note 7 Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet. Direktion og bestyrelse modtager vederlag i moderselskabet, som betales via administrationsvederlag.

 

 

Note 8 Finansielle poster

25

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle rente, hvorimod overkurser og underkurser indg åri
værdireguleringen. Værdireguleringer indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsv ærdiregulering af poster, der vurderes til
dagsværdi over resultatopgørelsen samt realiserede og urealiserede valutakursgevinster og tab vedr ørende værdipapirer, gæld og derivater.
Beregning af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige cashflow for Samtlige finansielle aktiver og passiver.

 

 

 

 

 
 

Finansielle indtægter

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 44.050 53,939

LL. Finansielle indtægter i alt 44.050 53.939 |
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -1.439,.216 -1.587.426
Renteindtægter, derivater 127.494 187.996
Øvrige finansielle poster, netto -53.027 -58.248
Finansielle omkostninger i alt — rr -1.364.749 4.457.678

— Nettofinansieringsomkostninger TTT -1.320.699 -1.403.739 |
Værdireguleringer netto
- Værdipapirer 18.581 50.069
- Lån -650.621 -981.122
- Valuta- og renteswaps 229.315 128.425
- Renteoptioner 27.837 -24.415
- Valutaoptioner -66.517 47.444

|  Værdireguleringer netto 441.405 874.487 |

| H Finansielle poster i alt -1.762.104 -2.278.226 —]

 

I værdireguleringer netto indgår valutakursreguleringer med -67 mio. kr. (2004; -47 mio. kr.)

I finansieringsomkostninger indgår i 2005 provision til den danske stat p å 53,5 mio. kr. Det tilsvarende beløb udgjorde i 2004 58,3 mio. kr.

Note 9 Skat

  

Aktuel skat (Sambeskatningsbidrag)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udskudt skat 794.543 -444.390
Skat i alt 794.543 -522.730
Skat af årets resultat kan forklares således:

Beregnet 28 pct. af resultat før skat 34.063 54.911
Ændret skatteprocent fra 30 pct. til 28 pct. -27.297 0
Værdiregulering af skattemæssige underskud 787.733 -579.100
Andre reguleringer 44 1.459

| talt 794.543 -522.730 |

Effektiv skatteprocent 653 pct. 286 pct.

 

 

 

 

26 Årsrapport

Note 10 Software

Administrative edb-systemer og -programmer afskrives over maks. 5 år.

' ” ” Sk — TET 2005 2004

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 10.128 10.701
Årets tilgang 3.682 2.132
Årets afgang -6.905 -2.705
Anskaffelsesværdi ultimo 6.905 10.128 |
Afskrivninger primo 7.718 10.301
Årets tilgang 824 122
Årets afgang -6.905 -2.705
[ — Afskrivninger ultimo 1637 7718 |

 

 

[saldo ultimo 5.268 2410 |

Note 11 Vejforbindelse

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling af anl æggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen
er foretaget efter følgende principper:

- Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en levetid på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

- Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 20-50 år.

- Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10-20 år.

 

    

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 12.660.240 982.201 4.398.938 18.041.379 18.015.484

 

 

 

 

Årets tilgang 29.347 0 0 29.347 25.895
Anskaffelsesværdi ultimo 12.689.587 982.201 4.398.938 18.070.726 18.041.379 I
Afskrivninger primo 1.304.764 67.141 298.760 1.670.665 1.413.461
Årets tilgang 201.728 10.324 45.941 257.993 257.204

L Afskrivninger ultimo 1.506.492 77.465 344.701 1.928.658 1.670.665 |

 

FE Saldo ultimo 11.183.095 904.736 4.054.237 16.142.068 16.370.714 |

 

 

 

27

Note 12 Baneforbindelse

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede levetid. Der er foretaget opdeling af an! æggene i bestanddele med forskellig levetid.
Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

- Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en levetid p å mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele
udgør derfor 100 år.

- Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over 25 år.

- Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10-20 år.

 

 

 

    

 

 

     

 

 

 

 

 

 

E FRR; arve: i Fi
Anskaffelsesværdi primo 12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.885 17.948.885
Anskaffelsesværdi ultimo 12.348.148 566.955 5.033.782 17.948.885 17.948.885
Afskrivninger primo 936.400 42.995 381.729 1.361.124 1.181.635
Årets tilgang 390.965 18.304 162.518 571.787 179.489

| Afskrivninger ultimo 1.327.365 61.299 544.247 1.932.911 1.361.124 |
| Saldo ultimo 11.020.783 505.656 4.489.535 16.015.974 16.587.761 og

 

Note 13 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives over den forventede levetid på 25 år.

 

tilgan 228.870
|  Anskaffelsesværdi ultimo 228.870 |]

 

 
  

Årets tilgang 40
E Afskrivninger ultimo 40

 

| saldo ultimo 228.830 |

 

 

28 Årsrapport

Note 14 Grunde og bygninger

Bygninger afskrives over den forventede levetid på 25 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo

Årets tilgang
I Anskaffelsesværdi ultimo

 

 

 

 

 

 

Afskrivninger primo 14.520 12.213
Årets tilgang 2.341 2.307
[Afskrivninger ultimo 16.861 14.520 |
F Saldo ultimo 41.643 43.984 |
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar . 7.500 7.500
Bogført værdi for vurderede bygninger 6.548 6.023

Note 15 Andre anlæg, indretning af lejede lokaler

indretning af lejede lokaler afskrives over lejeaftalens | øbetid, dog maks. 5 år.

 

Anskaffelsesværdi primo

Årets tilgang ' 144

 

 

 

0
ml Anskaffelsesværdi ultimo 344 200 | .
Afskrivninger primo 200 200
Årets tilgang 2 0
L Afskrivninger ultimo 202 200 |

 

 

[saldo ultimo 142

 

 

Note 16 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Maskiner og inventar afskrives over 5 år.

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo

 

 

 

 

29

     

56.385

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets tilgang 14.592 13.392
Årets afgang -1.633 -1.796
[  Anskaffelsesværdi ultimo 80.940 67.981 |
Afskrivninger primo 33.527 28.059
Årets tilgang 7.904 7.264
Årets afgang -1.579 -1.796
L Afskrivninger ultimo 39.852 33.527 I
' - Tr er en ene FENDER
Saldo ultimo 41.088 34.454 |
| Indretning af lejede lokaler, driftsmidler og inventar i ait — 41.230 34.454 |

 

 

 

 

Note 17 Udskudt skat

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Saldo primo 409.459 853.849
Årets udskudte skat 34.063 133.732
Ændring af skatteprocent fra 30 pct. til 28 pct. -27.297 0
Værdiregulering af skattemæssige underskud 787.733 -579.100
Andre reguleringer 44 978

[ saldo ultimo 1.204.002 409.459
Udskudt skat vedrører:

Materielle anlægsaktiver -1.480.838 -1.839.222
Skattemæssige underskud 2.684.840 3.092.681
[— —— 1.204.002 1.253.459 |
Værdiregulering af skattemæssige underskud 0 -844.000
[tan 1.204.002 409.459 |

 

 

    

 

 

-1.839.222

 

 

 

 

 

 

 

 

Anlægsaktiver 136.548 -1.480.837
Opsparede underskud 3.094.519 -1.838 3.092.681 407.841 2.684.840

— 1.118.749 134.710 1.253.459 ——— 49457 1.204.002
Værdiregulering af skattemæssige underskud -264.900 -579.100 -844.000 8400 0
alt 853.849 — — -444.390 — 409.459 794.543 — 1.204.002 |

 

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi af vej- og

baneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

I henhold til Lov om Sund & 8 ælt Holding A/S gælder specielle underskudsfremførselsregier for A/S Storebælt forårsaget af de lange

anlægsperioder. Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at Svare skat i en årrække.

 

 

 

30

Årsrapport

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehav!
Kortselskaberne repræsenterer 18% af totale tilgodehavender fra s
samlede kundetilgodehavender på 252 mio. kr. reservation ti
tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare v ærdi.

Tilgodehavender omfatter også tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og

ender fra kunder og mellemv ær!
alg pr. den 31. december 2005. Pr. den
I tab på usikre tilgodehavender med 3,7 mio.

andre tilgodehavender.

ende med betalingskortselskaber.
31. december 2005 indgik der i de
kr. Den bogf ørte værdi af

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ske ir magt 159004 : "|
Fra salg og tjenesteydelser 251.543 258.427
Tilknyttede virksomheder 23.996 103
Vedhængende renter 594.443 652.552
Andre tilgodehavender 5.665 675
ml Tilgodehavender i alt 875.647 911.757 |
Vedhængende renter:
Renteswaps 128.484 107.982
Valutaswaps 407.836 476.426
Strukturerede swaps 58.123 63.151
Deposits og værdipapirer 0 4.993
[— vedhængende renter i alt 594.443 652.552

 

 

 

31

Note 19 Derivater

 

 

 

 

 

Ek | 2005" 2005, 2004 2004 ]
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Renteswaps 1.021.213 -1.175.690 950.086 -845.224
Valutaswaps 2.828.819 -2.371.881 2.831.074 -3.790.985
Strukturerede swaps 63.940 -127.876 94.813 -205.293
Valutaterminer 0 -1.046 2.516 -3.360
Renteoptioner 28.095 -87.412 17.104 -135.008
Valutaoptioner 2.012 0 0 0

| Derivater i alt 3.944.079 -3.763.905 3.895.593 -4.979.870 |
Passiver -3.763.905 -4.979,870

| | Derivater netto 180.174 1.084.277 |]

 

Swapaftaler med særlige vilkår, herunder specielle indfrielsesvilkår eller vilkår for de løbende ydelser, er karakteriseret som strukturerede swaps i
modsætning til almindelige rentswaps og valutaswaps.

De strukturerede swaps afd ækker et lån med tilsvarende karakteristika, således at sluteksponering modsvarer libor-baseret finansiering på
almindelige vilkår,

Det er primært dual curency swaps, der er indeholdt under strukturerede swaps, og hertil kan v ære tilknyttet optioner på rentebetalingerne,
herunder eksempelvis et maksimum for hvad renten kan udg øre. Dual currency lån og swaps er kendetegnet ved at rente og afdrag foretages i
forskellig valuta. De finansielle betalingsstrømme, der modtages på dual currency swaps, modsvarer eksakt betingelserne for det underligende
lån, mens der i swapaftalen betales variabel rente baseret p å libor inklusiv et fradrag, der afspejler selskabets h øje kreditværdighed.

Renteoptioner indeholder hovedsageligt renteafd ækning (med købte caps) af den andel af nettog ælden, der er variabelt forrentet, hvor der
afholdes en præmiebetaling for den købte afdækning i forbindelse med indg åelse af transaktionen.

Under renteoptioner er endvidere indeholdt solgte swaptioner p å nominelt 425 mio. EUR indg ået i tilknytning med renteswaps, hvor der betales
fast rente, der såfremt de bliver effektive reducerer tøbetiden med 3 år for nominelt 275 mio. EUR og 5 år for nominelt 150 mio. EUR.

Endvidere er indeholdt solgte modtager swaptioner p å nominelt 99,2 mio. EUR indgået i tilknytning med renteswaps, hvor der betales fast rente,
der såfremt de bliver effektive reducerer løbetiden med 3 år for nominelt 20,5 mio, EUR og 5 år for nominelt 78,7 mio. EUR.

Note 20 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedr ørende efterfølgende regnskabsår.

 

 

 
   

 

i ” TT 2005 2004 |
RBR EEENNENE RENDE . i . - Fe
Forudbetalte omkostninger 181 605

 

HH Periodeafgrænsningsposter i alt 18 605 |]

 

 

 

 

32 Årsrapport

Note 21 Likvide beholdninger

 

   

 

 

 

 

; . 2005 ul
Likvide beholdninger 53.885
Bank deposits 942.646 2.474.032
Værdipapirer, løbetid under 3 måneder 715.167 1.696.068
Likvide beholdninger i alt 1.711.698 4.180.627
Effektiv rente, pct. (årsgennemsnit) 2,47 2,22
Alan OM Albttabanital
INVIAC CZ ARUICNaAapIGN

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & B ælt Holding A/S, København, som er 100% ejet af den danske stat.

Aktiekapitalen er uændret siden 1988.

    

 

 

   

 

 

200 700
5.000 5.000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000 200.000
FE 355.000 355.000
Note 23 Overført resultat

  

Primo -3.316.516 -2.610.749
Årets resultat 672.891 -705.767
[ | ultimo -2.643.625 3.316.516 |

 

 

 

33

Note 24 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AUD<1 år 0 0 0 0 0 0 0 42 0 0 42 30
>1 år 25.997 102  -26.024 102 0 0 0 0 0 0 -27 4
AUD Total 25.997 -102 — -26.024 102 0 0 0 42 0 0 15 34
CAD<1 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
>1 år 657.024  -1.465 — 658.806 0 -317 0 0 0 0 0 0
CAD Total 657.024 -1.465 658.806 0 -317 0 0 0 0 0 0 0
CHF<1 år 0 0 0 0 0 0 0 31 0 0 31 4.114
>1 år 0 0 -12.652 3.746 -6.662 0 0 0 0 0 -15.568 — -19.472
ICHF Total 0 0 -12.652 3.746 6662 0 0 31 0 0 -15.537  -15.358
DKK<tår — -1.812.155 — -2.477. -1.914.474 19.827 -22.463 0 578.213  -78.673 0 -53.529 -3.285.731 -1.240.871
>1 år 3.606.747 -27.772. -8.653.895 266.062  -44.082 904 0 0 0 0 -12.065.530 -15.750.997
DKK Total -5.418.902  -30.249 -10.568.369 — 285.889 Æ$6545 904 578.213  -78.673 0 -53.529 -15.351.261 -16.991.868
EUR<1 år -896.827 0 -748.110 7.096  -11.328 0 1.133.485 7.836 -54.729 0 -562.577 438.876
>1 år 711.334.108 -162.187 -8.545.733 — 196.096 -321.315  -60.224 0 0 0 0 -20.227.468 -19.913.460
[EUR Total -12.230.935. -162.187 -9.293,843 203.192 -332.643  —60.221 1.133.485 7.836 -54.729 0 -20.790.045 -19.474.584
GBP<1 år -2.129 0. 1.306.255 0 -2.991 0 0 6 0 0 1.301.129 217.647
>1 år -2.074.732  -19.411 — 814.966 0 8.115 0 0 0 0 0 -1.287.292  -203.262
(GBP Total — -2.076.861 19.411 2121 227 0 -11.106 0 0 6 0 0 13.837 14.385
JPY< 1 år -585.660  -14.2468 605.455 2.039 — -7.485 0 0 -101 53.683 0 53.685 55.233
>1 år -2.834.400  -41.973 2.867.790 9.121 -53.641 0 0 0 0 0 -53.103 — -55.203
BPY Total — -3.420.060 56.219 3.473.245 11.160 1.126 0 0 -101 53,683 0 582 30
NOK<1 år 0 0 0 0 0 0 0 -12 0 0 12 21
>1 år -9.813.476  -270.023 10.136.142 0 -52.638 0 0 0 0 0 5 10
INOK Total — -9.813.476  -270.023 10.136 142 0 -52.638 0 0 -12 0 0 7 31
SEK<1 år -125.656 0 126.939 0 — -1.283 0 0 76 0 0 76 46
>1 år -1.231.033  -10.133 1.250.995 862 — -10.699 0 0 0 0 0 Et: 0
[SEK Total — -1.356,689  -10.133 7,377 934 862 — -11.982 0 0 76 0 0 68 46
SGD<1 år -270.888 0 272.085 0 -1.198 0 0 0 0 0 1 0
(SGD Total -270.888 0 272.085 0 -1.198 0 0 0 0 0 Er do
USD<1 år -8.620 0 291.073 18.297 — -9.298 0 0 — -3.598 0 0 287.854 67.195
>1 år -2.093.592  -16.331 1.810.919 71.195 — -52,226 0 0 0 0 0 -280.035 — -60.026
[USD Total — -2102,212 46.331 2701 992 89.492 -61.524 0 0 -3.598 0 0 r8g 7769
Total -37.321.050 -566.120  .240.537 594.443 -605.741 — -59.317 1.711.698 72405 21.046 53.520 -36.134.530 36.480115
Indgår i følgende regnskabspost:

Derivater aktiver 3.915.984 28.095 3.944.079 3.895.593
Derivater passiver -3.675.447 -87.412 -1.046 -3.763.905 -4.979.870
Fart 240.537 0 0 -59.317 FE 0 -1.046 0 | 180.174 -1.084.277]
Tilgodehavender 594.443 594.443 652.552
Leverandører og andre

gældsforpligtelser -566.120 605.741 -1.171.861. -1.230.236
[alt -566.120 0 594.443 -605.741 0 0 090 0 0 0  -577.418  -577.684
<12 mdr. -3.701.935  -16.723 — —60.777 47.259 -56.046 0 1.711.698  -74.405  -1.046 -53.529 -2.205.504 — -457.679
>12mdr.  -33.619.115 -549.397 — 301.314 — 547.184 -549.695 — -59.317 0 0 0 0 -33.929.026 -36.002.436

 

I alt -37.321.050  -566.120 240.537 594.443 -605.741 -59.317 1.711.698 -74.405 71.046. -53.529 -36.134.530 -36.460.115

 

 

 

 

 

 

34 Årsrapport

Note 25 Lån og derivater fordelt på løbetid og rente

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast rente

0-1 år 2,54% -3.701.873 -3.701.937 3,70% -3.589.763 -3.632.958
1-2 år 2,96% -6.068.194 -6.034.357 2,29% -3.728.388 -3.712.971
2-3 år 3,68% -1.774.660 -1.839.043 2,79% -6.032.127 -5.985.146
34 år 4.40% -2.506.656 -2.532.165 3,34% -1.657.310 -1.749.466
4-5 år 2,64% -717.967 -753.994 3,76% -2.328.691 -2.443.912
5-10 år 4,20% -5.259.312 -5.459.837 3,95% -3.366.541 -3.494.379
10-15 år 3,80% -4.168.279 -4.686.460 4,30% -4.686.187 -4.953.429
15-20 år 3,86% -1.686.382 -1.486.217 3,96% -2.888.770 -2.639.681
> 20 år ' 4,66% -62.511 -69.124 4,69% -301.895 -286.800

L I alt 3,85% -25.945.834 -26.563.134 3,86% -28.579.672 -28.898.742 |

Real rente

0-1 år - - - - - -
1-2 år ' - - - - - -
2-3 år - - - - . -
3-4 år - - - - - -
4-5 år 3,23% -1.521.983 -1.720.264 - - -
5-10 år 3,39% -559.172 -672.753 3,48% -2.098.309 -2.425.495
10-15 år 3,63% -5.530.129 -6.591.474 4,10% -4.971.426 -5,567.184
15-20 år - - - - - .
> 20 år - - - - . -

Em I alt 3,58% -7.611.284 -8.984.491 3,99% -7.069.735 -7.992.679 I

 

Variabel rente
0-1 år -

 

 

 

- - 2,56% -328.056 -327.467
1-2 år - - - - - -
2-3 år - ' - - - - -
34 år - - - - - -
4-5 år - - - - - -
5-10 år 1,95% -1.511.209 -1.494.941 4,98% -1.249.614 -1.237.770
10-15 år 1,91% -64.453 -58.762 1,73% -168.771 -163.656
15-20 år 4,72% -225.546 -219.722 - - -
> 20 år - - - 4,59% -217.413 -211.785
L I alt 1,94% -1.801.208 -1.773.425 2,02% -1.963.854 -1.940.678 |
| Lån ialt 3,74% -35.358.326 -37.321.050 3,88% -37.613.261 -38.832.099 |

 

Indregning af finansielle forpligtelser til dagsv ærdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuteret) v æret påvirket af ændringer i A/S Storebælts
kreditværdighed, der som følge af den udstedte garanti fra den danske stat har opretholdt en h øj kreditværdighed.

Forskellen mellem den i noten anførte dagsværdi og nominelle værdi afspejler forskellen mellem indregning til dagsv ærdi og den kontraktlige
forpligtigelse ved udløb. '

 

 

35

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast rente

0-1 år -3.701.873 955.644 1.491.376 -1.254.853 -1.811.823

1-2 år -6.068.195 1.029.032 2.767.148 -2.272.015 -1.547.198

2-3 år -1.774.660 565.323 174.331 -1.035.006 -1.583.069

3-4 år -2.506.656 -293.862 2.506.350 -294.168 -42.223

4-5 år -717.967 -1.512,.610 105.174 -2.125.403 817.774

5-10 år -5.259.312 -7.646.490 5.259.312 -7.646.490 -1.747.783
10-15 år -4.168.279 500.000 3.614.568 -53.711 -291.644
15-20 år -1.686.382 1.093.960 520.997 -71.425 -548.248

> 20 år 62.511 - 62.511 - -
Beløb til nominel værdi i alt -25.945.835 -5,309.003 16.501.767 -14,753.071 -8.390.032 |
Beløb til dagsværdi i alt 26.563.134 1.533.255 16.639.847 - -8.390.032 |
Real rente

0-1 år - -200.000 - -200.000 -6.866

1-2 år - - - - -

2-3 år - - - - -

3-4 år - - - - .

4-5 år -1.521.983 - - -1.521.983 -1.665.283

5-10 år -559,172 -360.936 -920.108 -897.202
10-15 år -5.530.129 -877.170 290.244 -6.117.055 -6.637.557
15-20 år - - - - -898.756

> 20 år - - - - -
Beløb til nominel værdi i alt -7.611.284 -1.438.106 290.244 8.759.146 -10.105.664 |
Beløb til dagsværdi i alt -8.984.491 -1.540.318 419.145 - -10.105.664 ;
Variabel rente

0-1 år - -652.082 -1.640.302 -2.292.384 -1.943.887

1-2 år - -793.809 -2.670.093 -3.463.902 -4.243.419

2-3 år - -565.323 -146.754 -712.077 -182.679

34 år - 293.862 -2.517.941 -2.224.079 -2.472.496

4-5 år - 1.512.610 -257.947 1.254.663 -51,626

5-10 år -1.511.209 7.992.703 -5.227.873 1.253.621 4.889.805
10-15 år -64.453 369.369 -4.170.856 -3.865.940 -4.060.685
15-20 år -225.546 -1.093.960 -651.779 -1.971.285 687.662

> 20 år - - -53.716 -53.716 -52.693
Beløb til nominel værdi i alt -1.801.208 7.063.370 717.337.261 -12.075.099. …… 718.584.952 |
Beløb til dagsværdi i alt -1.773.425 -145.536 — + 6.665.991 7 718.584.952 i
Nettogæld til nominel værdi I alt -35.358.327 316.261 == -545250  -35,587.316 TT
Nettogæld til dagsværdi i alt -37.321.050 -152.598 393.001 - -37.082.391 ]

 

 

 

36 Årsrapport

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast rente
0-1 år -3.589.763 302.396 2.018.667 -1.268.700 -1.449.091
1-2 år -3.728.388 230.920 1.500.290 -1.997.178 -1.893.629
2-3 år 6.032.127 1.026.831 2.737.743 -2.267.553 -1.574.074
3-4 år -1.657.310 565.323 58.386 -1.033.601 -1.526.664
4-5 år -2.328.690 -295.087 2.330.494 -293.283 13.693
5-10 år -3.366.541 -8.442.918 3.255.785 -8.553.674 -2.151.294
10-15 år 4.686.187 - 4.633.446 -52.741 97.850
15-20 år -2.888.770 1.480.000 1.408.770 - -617.544
> 20 år .… -301.895 178.575 51.895 -71.425 -62.090
| Beløb til nominel! værdi i alt -28.579.671 4.953.960 17.995.476 -15.538.155 -9.162.843
F Beløb til dagsværdi i alt -28.898.741 1.309.460 18.426.438 -9.162.843
Real rente
0-1 år - - - - -
1-2 år - -200.000 - -200.000 -18.501
2-3 år - - - - -
34 år - - - - -
4-5 år - - - - -
5-10 år -2.098.309 -396.602 - -2.494.911 -2.759.842
10-15 år 4.971.426 -885.417 -225.816 -6.082.659 -6.300.674
15-20 år - - - - -
> 20 år - - - - -
| | Betøb til nominel værdi i alt -7.069.735 -1.482.019 -225.816 -8.777.570 -9.079.017
L Beløb til dagsværdi i alt -7.992.679 -844.579 -241.759 - -9.079.017
Variabel rente
0-1 år -328.056 -302.396 -2.615.081 -3.245.533 -3.064.545
1-2 år - 160.006 -1.763.678 -1.603.672 -1.916.544
2-3 år - -661.344 -2.575.996 -3.237.340 4.015.585
34 år - -565.323 -224.765 "790.088 -324.722
4-5 år - 295.087 -2.302.104 -2.007.017 -2.314.988
5-10 år -1.249.613 8.821.587 -3.613.047 3.958.927 -2.574.395
10-15 år -168.771 881.453 4.686.373 -3.973.691 —4.531.812
15-20 år - -1.480.000 -1.642.849 -3.122.849 -2.437.287
> 20 år -217.413 -178.575 -53.554 -449.542 -375.890
É Beløb til nominel værdi i alt -1.963.853 6.970.495 -19.477.447 -14.470.805 -21.555.768
| Beløb til dagsværdi i alt -1.940.678 -360.019 -19.255.071 - -21.555.768
| Nettogæld til nominel værdi i alt -37.613.259 534.516 -1.707.787 -38.786.530 -
| Nettogæld til dagsværdi i alt -38.832.098 104.862 -1.070.392 - -39.797.628

 

 

37

Note 26 Fordeling af lån og derivater med eksponering for renterisiko

I denne note er anført rentebindingstid på nettogælden. I opgørelsen af nettogælden på rentebindingstid indgår den nominelle værdi af lån og
afledte finansielle instrumenter på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud herfor. Endvidere er anført
dagsværdi på nettogælden og effektive renter. Rentebindingstiden viser renterisiko på nettogælden, herunder for hvilken periode renten er fastsat
og i sammenhæng hermed den effektive rente opgjort ud fra de fremtidige pengestr ømme på nettogælden og indregning i balancen. Andelen af
nettogælden, der forfalder inden for det kommende år, er eksponeret over for pengestr ømsrisiko, heraf er 47 pct. afd ækket med renteoptioner.
Varigheden af nettogælden udtrykker den gennemsnitlige rentebindingstid og udg ør 5,0 år, heraf 2,7 år på den nominelle gæld og 10,8 år på
realrentegælden. Varigheden angiver kursfølsomheden på nettogælden opgjort til dagsv ærdi, og denne udgør 18 mio. kr. (BPV) med et parallelskift i
rentekurven på 1 basis punkt.

 

 

 

mn un Beløb til
SR EHfektiv 00 0n

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

miner Beløb til
rente, pet 2 0 værdi - i dagsvære i | an
aa 004 2004
Lån
0-1 år 2,26% -5.503.082 5.475.226 2,84% -5.553.616 5.573.637
1-2 år 2,96% 6.068.194 6.034.357 2,29% -3.728.388 -3.712.971
2-3 år 3,68% -1.774.660 -1.839.043 2,79% 6.032.127 5.985.146
34 år 4,40% -2.506.656 -2.532.165 3,34% -1.657.309 1.749.466
4-5 år 2,64% -717.967 -753.994 3,76% -2.328.691 2.443.912
>5 år 3,96% — -11.176.483 — -11.701.638 4,13% —— -11.243.393 -11.374.288
| rar 3,82% —  -27.747.042 -28.336.423 3,83% — — -30.543.524 -30.839.420
Renteswaps
0-1 år 1,89% 8.019.014 751.256 1,06% 7.272.891 -314,861
1-2 år 2,99% 1.029.032 1.750.952 2,75% 230.920 839.232
2-3 år 3,13% 565.323 59.188 2,79% 1.026.831 1.665.078
34 år 2,03% -293.862 -40.177 3,01% 565.323 112.538
4-5 år 3,39% 1.512.610 185.017 1,96% -295.087 51.545
>5 år 3,05% 6.052.530 -948.482 3,25% 6.784.343 1.301.002
[| talt 3,18% 1.754.367 1.387.720 3,38% —— — 2.016.535 949.440 |
Valutaswaps
0-1 år 5,72% — -14.594.842 — -14.392,604 -0,39% ——— -15.465.356 —— -15.600.274
1-2 år 3,02% 2.659.726 2.619.954 0,66% 804.414 841.869
2-3 år 8,45% 174.331 196.785 2,83% 2.632.261 2.622.169
3-4 år 4,24% 2.506.350 2.530.118 10,12% 58.386 110.264
4-5 år - - - 3,60% 2.330.494 2.509.150
>5 år 3,94% 8.625.388 9.083.539 4,06% 8.263.819 8.798.669
| Tatt 3,94% 629.047 37.792 3,93% 1.375.982 718.153 |
Strukturerede swaps
0-1 år 2,22% -1.251.043 -1.280.335 3,33% -1.993.424 -1.516,088
1-2 år 0,59% 107.422 116.253 2,70% 695.876 138.240
2-3 år - - - 0,64% 105.482 123.824
3-4 år - - - - - -
4-5 år 1,51% 105.174 121.238 - - -
>5 år 4,47% 832.000 978.908 4,25% 1.086.076 1.143.544
me mmm 2064eT 763930 — 401% — 105990 —— 410.480 |]

 

 

 

 

 

 

 

38 Årsrapport

Øvrige derivater

 

 

 

 

 

0-1 år -1.618.224 -21.223 - -3.095.261 -14.155

1-2 år - 491 - 743.789 -2.834

2-3 år - 3.867 - - 2.792

3-4 år - - - - 14.313

4-5 år -86.858 23.737 - - -

>5 år 1.703.175 -67.235 - 2.349.870 -118.863
[| art 71.907 -60.363 - -1.602 118.747 |

Likvide midler

0-1 år 2,47% 1.658.996 1.657.812 2,22% 4.178.230 4.170.100
[var 2,47% 1.658.996 1.657.812 222% 4.178.230 4.170.100 |
| Nominel rente i alt -25.171.080 -25.377.398 4,14% 725,832.333 -26.667.260 |

 

 

Lån

0-1 år -
1-2 år -
2-3 år -
3-4 år 3,23%
>5 år 3,61%

-1.521.983
-6.089.301

-1.720.264
-7.264.227

3,99%

-7.069.735

-7.992.679

 

En I alt 3,58%

-7.611.284

8.984.491

3,99%

-7.069.735

-7.992.679 |

 

Renteswaps

0-1 år 2,76%
1-2 år -
2-3 år -
3-4 år -
4-5 år 3,11%
>5 år 3,91%

-200.000

-1.238.106

-6.866

54.980
-1.588.433

3,95%

-200.000

-1.282.019

-826.078

 

L 1 alt 3,90%

-1.438.106

-1.540.319

3,91%

-1.482.019

-844.578 |

 

Valutaswaps

0-1 år -
1-2 år -
2-3 år -
3-4 år -
4-5 år -
>5 år 3,86%

290.244

419.145

3,73%

-225.816

-241.759

 

L I alt 3,86%

290.244

419.145

3,73%

-225.816

-241.759 |

 

 

| Real rente i alt 3,50%

-8.759.146

-10.105.665

3,97%

-8.777.570

-9.079.016 |

 

 

Nettogæld i alt

39

 

0-1 år 3,44% -13.489.180 -18.767.186 3,65% -14.656.536 -18.848.915
1-2 år 3,04% -2.272.014 -1.546.707 2,63% -1.453.389 -1.914.964
2-3 år 3,15% -1.035.006 -1.579.202 2,87% -2.267.553 -1.571.283
34 år 3,13% -294.168 -42.223 3,09% -1.033.600 -1.512.351
4-5 år 3,22% -3.734.245 -2.459.320 4,42% -293.284 13.693
> 5år 3,55% -13.105.614 -11.088.424 3,82% -14.905.541 -11.912.456
| | Nettogæld i alt 3,50% -33.930.227 -35.483.062 3,74% -34.609.903 -35.746.276 |

 

Som angivet i note 27 anvendes swaps og øvrige finansielle instrumenter til aktivt at styre den samlede gældsportefølge. Swaps og øvrige
finansielle instrumener indgår derfor i balancen under henholdsvis kortfristede aktiver og kortfristede passiver.

 

 

40 Årsrapport

Note 27 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i A/S Storebælt sker inden for rammer, fastsat af
selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministeriet. Bestyrelsen
fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi,
der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter rammer for
selskabets valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest
mulige finansomkostninger for projekterne over deres levetid under
nensyniagen iii ei acceptabel og af bastyrsisen anorkendt risikonivean.
Selskabet er underlagt de samme typer af finansielle risici som andre
virksomheder, men har som følge af projekternes karakter en meget lang
tidshorisont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici
vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resultatudsving
tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2005 samt de væsentligste
finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af A/S Storebælt
er garanteret af den danske stat. Det betyder, at selskabet generelt kan
opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår,
også selvom selskabet ikke har en eksplicit rating fra de internationale
kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mulighed
for at optage de såkaldte genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et
direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til selskabet, baseret på
en konkret statsobligation, og med samme vilkår som obligationen sælges til
i markedet.

Fordelagtigheden af disse genudlån i forhold til selskabets øvrige
lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder hænger tæt sammen
med det såkaldte swapspænd — altså forskellen mellem renten på (de
fastforrentede) statsobligationer og renten i swapmarkedet på tilsvarende
løbetider.

Specielt i første halvdel af 2005 var det muligt for selskabet at optage mere
fordelagtige lån på kapitalmarkederne end via genudlån. Til gengæld blev
swapspændet udvidet i 2. halvår, således at genudlån blev mere attraktive.
Selskabet endte således op med at låne godt 25 pct. af det relativt
beskedne lånebehov på i alt 2 mia. kr. via genudlån. Øvrige
lånetransaktioner kom primært fra det svenske marked for
realrenteobligationer (men swappet til variabelt forrentede EUR) og NOK-
markedet.

Det er en væsentlig del af selskabets finansielle strategi at være så
fleksibel som muligt, for at kunne udnytte udviklingen på
kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde
en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse betingelser er dels
et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af interne krav.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer,
hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde
omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er
således ingen direkte sammenhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og
selskabets valutarisiko.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en
målsætning om at holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders

likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på
tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er
ufavorable. Ved udgangen af 2005 var målsætningen m.h.t.
likviditetsreserven opfyldt.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af,
hvor store afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I
2006 forventes optaget lån for knap 5 mia. kr. Hertil kommer finansiering af
eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

A/S Storebælt er udsat for risikoeksponering relateret til finansielle
instrumenter såsom likvide midler, kundetilgodehavender, obligationslån og
gæld til kreditinstitutter, leverandørgæld og derivatinstrumenter. Risici
relateret til disse instrumenter er primært:

"» Valutarisici

- Renterisici
- Kreditrisici
- Likviditetsrisici

Disse risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte
rammer og efter retningslinier fra Finansministeriet/Danmarks Nationalbank.

Valutarisici

Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er
denomineret i andre valutaer end DKK. Ved opgørelsen af valutarisikoen
tages der højde for swaps og andre finansielle instrumenter, der anvendes i
den finansielle styring, samt likviditetsplaceringer.

Finansministeriet har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i
DKK og EUR. Selskabets låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde
ligeligt fordelt mellem EUR og DKK.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske
fastkurspolitik, at repræsentere nogen større risiko. Andelen af EUR i
låneporteføljen vil i de kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne
mellem de to valutaer. '

Renterisici

Selskabets finansieringsomkostninger er, foruden den generelle
renteudvikling, afhængig af hvordan porteføljen er fordelt mellem fast,
variabel og realrente eksponering, samt valutakursudviklingen.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle
instrumenter. Ud fra en strategisk overvejelse ønskes at have en
forholdsvis stor ande! af låneporteføljen som variabelt forrentet. Årsagen
hertil er, at udviklingen i selskabets primære indtægtskilde (vejtrafikken) er
meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk
betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne.
Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel
af variabelt forrentede lån, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i indeksbaserede lån, hvor
renteomkostningen består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger

 

 

af den generelle inflation. Årsagen hertil er, at selskabets indtægter i det
store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da både takster
og jernbaneindtægt på Storebæltsforbindelsen normalt indekseres. Indekslån
repræsenterer derfor en meget tav risiko for den langsigtede projektrisiko i
selskabet.

Som nævnt i årsrapporten for 2004 har selskabet over de sidste par år
opbygget en realrenteeksponering på 25 pct. af nettogælden. Eksponeringen
er tilvejebragt både som egentlige lån og ved hjælp af swapforretninger,
begge med relativt lang løbetid (15-25 år). Optimalt set skulle denne
realrenteeksponering være relateret til dansk inflation, A/S Storebælt
omlagde derfor i 2005 en del af sin realrenteeksponering, der var indekseret
til fransk inflation — optaget i en periode, hvor det ikke var muligt, at opnå
realrenteeksponering iDKK -— til dansk inflation. Omlægningen betød
endvidere en løbetidsforlængelse, hvor A/S Storebælt betaler en favorabel
realrente på under 2 pet. Herefter er selskabets realrenteeksponering
udelukkende relateret til dansk inflation.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis
også af de konkrete forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling.
Selskabet har således også i 2005 udnyttet de fortsat meget lave renter til
at øge den fastforrentede andel af gælden med godt 2 pct.

Herudover har selskabet i en årrække søgt at reducere risikoen på den
variabelt forrentede gæld ved at fastlåse renten i et givet interval (såkaldte
cap/floor- eller collar strukturer) eller ved direkte køb af Cap-afdækninger
(aftale om maksimal rente på en variabelt forrentet gæld). | forbindelse med
udløb af eksisterende cap-afdækninger har selskabet således indgået nye
afdækninger på væsentlig lavere renteniveauer (knap 15 pct. af den
variabelt forrentede gæld er nu maksimeret til 3,25 pct. i de næste 5 år).
Samlet er 45 pct. af den variabelt forrentede gæld i A/S Storebælt for
nærværende afdækket med Caps.

Som et resultat af regnskabspraksis, der har været anvendt siden 2002, vil
selskabets årsresultater være stærkt påvirkede af udsving i den såkaldte
dagsværdiregulering, Som overvejende bestemmes af udviklingen i det
generelle renteniveau. Som beskrevet andetsteds, kan der i 2005
konstateres et betydeligt tab på dagsværdireguleringen, hvilket også var
tilfældet i 2004. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for
projekternes økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af
rentericisi har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på
længere sigt.

Det er selskabets generelle forventning, at der i løbet af 2006 vil komme en
vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis
grad påvirke selskabets resultatet før dagsværdiregulering for 2006. I
selskabets langsigtede rentabilitetsberegninger er der indbygget en
forholdsvis stor rentestigning i de kommende år, jf. note 29 Rentabilitet.

Kreditrisici

Ved placering af overskudslikviditet og ved indgåelse af SWwaps og andre
finansielle transaktioner opstår en kreditrisiko på modparten. Denne risiko
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der
fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for,
hvor støre risici, der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte
udmåles i forhold til modpartens rating hos de internationale ratingbureauer
(Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA). Endvidere Søges kreditrisici
reduceret ved anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation.

Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse
(såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1, januar 2005

41

har selskabet kun indgået swaps og lignende finansielle transaktioner med
modparter, hvor der foreligger en sådan CSA-aftale. Herved nedbringes
krediteksponeringen ved Swaps mv. til et absolut minimum.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-
rating. Det er selskabets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på
finansielle modparter fortsat er meget beskeden.

Kreditrisiko fordelt på antal modparter og rating kategori 31.
december 2005

Total mødpartseksponering

 

 

(dagsværdi,

mio. kr.) Sikkerheds-
stillelse
. . Derivater Derivater mio. kr.

Rating Placeringer i . .
uden netting — med netting (derivater)
AAA 715 46 13 0
AA 945 1.883 1.163 654
A 0 466 402 297
Total 1.660 2.395 1,578 951

Bruttoeksponering overfor modpartsrisiko opgjort til dagsværdi er anført
uden hensyntagen til netting aftale med modparten i overenstemmelse med
regnskabsstandard IAS 32.

Til Sammenligning er anført nettoeksponering inkl. netting opgjort til
dagsværdi samt sikkerhedsstillelse modtaget på collateral aftaler.

Der er indgået sikkerhedsstilielsesaftaler med 14 ud af 28 modparter, heraf
udgør eksponering på modparter uden Ssikkerhedsstillelsesaftale 704 mio. kr.
opgjort brutto (netto 396 mio. kr.).

Eksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftale udgør 1.692 mio,
kr. opgjort brutto (netto 1.182 mio. kr.), og der er modtaget sikkerhedstillelse
på 951 mio. kr.

Den største eksponering på en enkelt modpart udgør 424 mio. kr. opgjort
brutto (netto 379 mio. kr.).

Likviditetsrisiko

Selskabet kan, qua garantien fra den danske stat, opnå lånevilkår på de
internationale kapitalmarkeder, der kan sammenlignes med statens egen
låntagning. Herudover har selskabet en politik om, at holde en
likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug,
hvilket reducerer risikoen for, at skulle optage lån på ufavorable vilkår.

Samlet finansomkostning

Selskabets finansomkostninger er nærmere beskrevet i tabellen i afsnittet
"Finansiering" i ledelsesberetningen. Generelt har de egentlige
renteomkostninger i 2005 været lavere end budgetteret, hvilket primært kan
tilskrives det fortsat lave renteniveau i årets løb, hvor der var budgetteret
med en vis rentestigning (€CB forhøjede den korte rente med 0,25 pct.
primo december, hvilket ikke har nået at påvirke årets resultat).

 

 

 

 

 

 

42 Årsrapport

Finansresultatet er herudover påvirket af en regnskabsteknisk post,
dagsværdireguleringen, som i 2005 har givet en betydelig negativ
resultatpåvirkning, ligesom det var tilfældet i 2004.

For en nærmere beskrivelse af dagsværdireguleringen henvises til Finansiel
ordbog.

Udsving i dagsværdireguleringen påvirker ikke størrelsen af de faktiske '
rente- og afdragsbetalinger på gælden og dermed heller ikke
tilbagebetalingstiden. Det er således fortsat gældens størrelse og realrenten

før dagsværdireguleringen, der er afgørende for seiskabeis langsigtede
økonomiske udvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

43

Note 28 Obligationslån og gæld fordelt på finansieringskilder

 

 

I  ———— BERNER es
Langfristede gældsforpligtelser
Euro Medium term notes 13.647,124 13.561.416
Euro Medium term notes inflation linked 8.984.491 7.992.679
Medium term notes, dual currency 2.373.579 2.840.304
Genudlån 1.560,100 1.069.282
Obligationer, øvrige 4.391.189 6.958.586

Lån fra European Investment Bank 2.662.632 2.507.322

| Langfristede gældsforpligtelser i alt 33.619.115 34.929.589
eee SST 229589 |

 

 

 

 

 

 

[ nn eee E 2004 |
Kortfristede gældsforpligtelser
Kreditinstitutter 135
Euro Medium term notes 530.444 238.025
Medium term notes, dual currency 531.827 109.435
Obligationer, øvrige 2.639.529 1.070.131
Lån fra European Investment Bank 2.542.834
HE Kortfristede gældsforpligtelser i alt RENEE KEE CERES ER
|  sældforpligtelser TIGRE |. HENNE 37.321050 38890014 NE

 

 

 

 

 

 

Euro MTN program har et maksimum på 5 mia. USD.

forskellig valuta.

Dual currency lånene er afdækket med en struktureret swap jf. beskrivelse i note 19, s åledes at de modtagne betalinger på Swappen eksakt
modsvarer betingelserne på det underliggende dual currency | ån, og den endelige eksponering er variabel libor -baseret finansiering med et fradrag
før selskabets høje kreditværdighed.

 

44 Årsrapport

Note 29 Rentabilitet

Selskabets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til rentabilitetsberegningerne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige
realrente på 4 pct. blev fastsat i midten af 1990'erne på baggrund af de da gældende renteforhold. Fra og med 2006 vil de langsigtede
rentabilitetsberegninger blive beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct.

Beslutningen om at sænke den interne realrente er primært baseret på følgende forhold:

- Udviklingen i markedsrenterne siden midten af 1990'erne
- Sciskabets faktiske finansieringsomkostninger i projektets levetid
- Gældsporteføljens aktuelle sammensætning og forventninger iii den fremtidige realrenteomkostning

I rentabilitetsberegningerne indgår det som en central forudsætning, at vejtaksterne løbende indekseres i takt med den almindelige inflation.

Som tidligere omtalt blev det i 2005 besluttet at nedsætte taksterne på vejforbindelsen. Endvidere blev ansvaret for teknisk drift og vedligeholdelse samt
reinvesteringer i jernbaneforbindelsen overført fra Banedanmark til A/S Storebælt.

Det er herefter A/S Storebælts forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 30 år efter åbningen af vejdelen, dvs. i 2028. I dette skøn er
indregnet effekten af såvel de reducerede indtægter fra vejdelen som de øgede udgifter til jernbanen og den lavere realrente. Trafikudviklingen efter
takstnedsættelsen har udviklet sig lidt bedre end selskabets forventninger hertil, hvilket betyder, at ca. halvdelen af takstnedsættelsen finansieres via øget
trafik.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten. Endvidere er der fortsat en vis usikkerhed knyttet til
størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneforbindelsen.

Note 30 Finansielle instrumenter

Finansielle instrumenter defineres i overensstemmelse med IAS 32. For yderligere information henvises til følgende noter til årsrapporten: | note 2 Anvendt
regnskabspraksis oplyses den vedtagne regnskabspraksis. I note 27 Finansiel risikostyring, redegøres der for selskabets risiko - og finanspolicy generelt og
mere detaljeret vedrørende selskabets vigtigste finansielle instrumenter. I note 26 beskrives selskabets vigtigste rentebærende finansielle instrumenter med
udgangspunkt i primære vilkår, der anses relevante, herunder renteeksponering og dagsværdi ultimo året.

Note 31 Leverandører og andre

45

gældsforpligtelser

 

 

1 TT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ENN i Bee 2005 2004.
Leverandører 34.378 31.535
Tilknyttede virksomheder 0 87.584
Depositum 0 Q
Skyldig provision 53.529 Q
Periodiserede renter 1.171.861 1.230.236
Anden gæld 54,562 60.752
L Leverandører og andre gældsforpligtelser i alt NNE —— 0 1.314.330 1410707]
Periodiserede renter:
Lån 566.120 651.736
Renteswaps 388.168 329.972
Valutaswaps 170.905 197.467
Strukturerede swaps 46.668 48.421
Renteoptioner 0 2.640
[  Periodiserede renter I alt ar — 1.230.236. |
Note 32 Periodeafgrænsningsposter
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedr ørende indtægter i de efterfølgende år.
2005 2004 ]
Forudbetalte flerturskort 25.555 30.152
| Periodeafgrænsningsposter i alt 25.555 !

30.152

 

Note 33 Kontraktlige forpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2009, til et samlet restbel øb af 161 mio. kr.
Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for 231 mio. kr.

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilf ærgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland over
Kattegat og mellem Spodsbjerg og T års. For ruten mellem Spodsbjerg og T års indebærer dette, at selskabet har påtaget sig en forpligtelse frem til 2011, i
henhold til kontrakt, der i 2006 forventes at udg øre en omkostning på 5,3 mio. kr.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvri
Sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

ge selskaber hæfter A/S Storebælt solidarisk med disse selskaber for skat af

 

 

 

46 Årsrapport

Note 34 Nærtstående parter

 

 

   
   

"parter kl ED Tepjelnsted "Tilknytning

Omsætning

og andre driftsposter

Tilgodehavender!/
gæld '

 

 

Ultimo 2005; Uitimo 2004

 

 

Transaktioner 2005 2004
Den danske stat, selskaber
og institutioner ejet af denne
Den danske stat 100% ejerskab af Garanti for sel- -53.529 -58.333 53.592 Q
AJS Storehælt via skabets gæld
Sund & Bælt Holding Garantiprovision
A/S
Sund & Bælt København 100 % ejerskab af Varetagelse af -91.002 -98.002 24.150 -8.157
Holding A/S A/S Storebælt A/S Storebælts
Delvis fælles bestyrel-  driftsopgaver
sesmedlemmer
Fælles direktion
A/S Øresund København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af rådgiv- 0 0 0 -79.696
ning
Sund & Bælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af rådgiv- -150 0 -188 269
Partner A/S ning
Øresundsbro København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af rådgiv- -6.579 -5.668 34 103
Konsortiet Malmø Delvis fælles bestyrel- ning
sesmedliemmer
. Fælles underdirektør
for finans
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for be- 619.300 615.000 65.798 3.004

Note 35 Begivenheder efter statusdagen

Se afsnit under ledelsesberetningen.

nyttelse af bane-

forbindelsen

 

 

k

47

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2005 for A/S Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysningkrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2005 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2005.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
København, den 28. marts 2006

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelse

Jens Kampmann
Formand

Henning Kruse Petersen
Næstformand

Carsten Koch

Pernille Sams

 

 

 

 

48 Årsrapport

Revisionspåtegning

Til aktionæren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regnskabsåret 2005, der aflægges efter International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og yderligere danske oplysningkrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Selskabets ledelse har ansvaret for årsrapporten. Vort ansvar er på grundlag af vor revision at udtrykke en konklusion om årsrapporten.

Den udførte revision

Vi har udført vor revision i vverensstammolse med internatianale revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi tilrettelægger og udfører revisionen
med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen omfatter siikprøvevis undersøge!s

srsøgd!se
af information, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og oplysninger. Revisionen omfatter endvidere stillingtagen til den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis og til de væsentlige skøn, som ledelsen har udøvet, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vor
opfattelse, at den udførte revision giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2005 samt af
resultatet af Selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2005 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som
godkendt af EU og yderligere danske oplysningkrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysninger
Som anført i ledelsens beretning i afsnittet "Årets resultat" er egenkapitalen negativ men forventes reetableret inden for 10 år.
Selskabets fortsatte drift er sikret ved den danske stats garanti for selskabets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen i afsnittet "Årets resultat”.

København, den 28. marts 2006

KPMG C.Jespersen Grant Thornton

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Lars Andersen Em Christian Fløistrup

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

Bo Haack Christensen Henrik Aslund Pedersen

Statsautoriseret revisor Statsautoriseret revisor

 

 

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Jens Kampmann (formand) Carsten Koch

Direktør i Invest Miljø. Qua denne stilling medlem Administrerende direktør i Danske Invest
af en lang række af gruppens bestyrelser Administration A/S

Bestyrelsesmedlem i Bestyrelsesmedlem i

- Paustian Holding A/S (formand) - InvesteringsForeningsRådet

- De Smithske A/S (formand) - FundColltect A/S

- Al-Gruppen A/S (formand)
- HMK Holding (formand)
- DONG A/S

Cand. Jur.
Henning Kruse Petersen (næstformand)
Koncerndirektør i Nykredit A/S

Bestyrelsesmediem i Aps
- Nykredit Bank A/S (formand)

- Nykredit Bank Hipoteczny S.A.(formand)

- LeasIT A/S (formand)

- Advizer A/S (formand)

- Den Danske Forskningsfond (formand)

- Asgard Ltd. (næstformand)

- William H. Michaelsens Legat

- Erhvervsinvest Management A/S

- JNSFA Holding A/S

Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler,

Bestyrelsesmedlem i
- Pernille Sams ejendomsmæglerfirma

49

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

- Sund & Bælt Partner A/S (formand)
- Femern Bælt A/S (formand)

- RenHold A/S (næstformand)

- RGS 90 A/S

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
under Fødevareministeriet og Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender

 

 

50 Årsrapport

 

 

 

Finansiei ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter -
typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis
kan virksomheden optage et lån med fast rente
og herefter indgå en swap med banken,
hvorunder virksomheden modtager en
tilsvarende fast rente og betaler en variabel
rente +/- et tillæg. Netto vil virksomheden
således have en forpligtelse til at betale den
variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i
to forskellige valutaer. Man kan også kombinere
en renteswap og en valutaswap.

denomineret

… udstedt i … En obligation kan være udstedt
(denomineret) i EUR, men have en rente, der er
relateret til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale
(som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån
til boligejere). Tilsvarende er et floor en bund
under den rente, man skal betale. Har man
indgået en cap/floor struktur, har man altså lagt
loft over og en bund under renten, der skal
betales (renten kan kun svinge inden for et
interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-
cost collar er fx køb af et cap finansieret ved
salg af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er
der således en grænse for, hvor meget man kan
komme til at betale. Til gengæld får man ikke
glæde af et eventuelt rentefald under floor-
niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger
på den variabelt forrentede gæld, mod betaling
af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse
renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til
flexlån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved
regnskabsaflæggelsen fastsætter værdien af
aktiver/passiver til deres markedsværdi
(dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle
købes/sælges. | perioden mellem optagelse og
indfrielse af aktivet/passivet vil denne
dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver
virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker
deres kreditværdighed. Typisk kan man fåen
kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine
forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen -
eller karakteren - er inddelt i en skala, hvor AAA
er det bedste, AA det næstbedste og så videre.
Den danske stat, der garanterer for Storebælts-
og Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den
bedste kreditværdighed AAA, De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og
Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.