Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

ERHVERVS- OG SELSKØSSSTYRELSEN

25 APR. 2997

Ekspeditionen

 

Storebælt

SERENE

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

2

 

 

Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse

msopgøreise

Ledelsespåtegninger
De uafhængige revisorers påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

12
13
14
16
i7
18
43
44
46
47

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 3

 

 

Året i hovedtræk

Trafik

Biltrafikken på Storebælt steg i 2005 med knap 9 pct. I
forhold til året før. Væksten svarer til niveauet i broens
første år, I alt passerede 10,1 mio. biler broen, mens 7,95
mio. passagerer kørte med tog over Storebælt.

Økonomi

Resuitatet er ca, 125 mio. kr. bedre end budgetteret. Re-
suitatet er positivt påvirket af mere biltrafik end ventet og
lavere omkostninger end budgetteret. Til gengæld har et
højere renteniveau medført større renteomkostninger end
forventet. Resultatet før finansielle værdireguleringer og
skat udgør et overskud på 228 mio. kr., mens resultatet
efter skat udgør et overskud på 1.207 mia. kr. Resultatet
efter skat er påvirket af indtægtsførte værdireguleringer på
1.043 mio, kr.

Finans

Årets økonomiske resultat betyder, at selskabet i 2006 har
afviklet mere gæld end ventet. Selskabet har i årets løb
afdraget 1.275 mio. kr. Fra og med 2006 bygges langsig-
tede rentabilitetsberegninger på basis af en realrente på
3,5 pct. Det forventes herefter, at gælden for selskabet vil
være tilbagebetalt i 2025.

 

 

2.138 mio. kr. er selskabets omsætning fra vejforbindel-
sen over Storebælt,

 

 

 

125 mio. kr. er selskabets resultat bedre end budgetteret.

 

 

 

1.275 mio, kr. er i 2006 afdraget på selskabets netto-
gæld, der ved udgangen af 2006 var på 33,5 mia. kr.

 

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 4

 

 

Trafik

2006 har trafikmæssigt været et fremgangsrigt år på Sto-
rebælt. 10,1 mio. biler kørte over broen, svarende til en
vækst på 8,6 pct. i forhold til 2005. Den ekstraordinære
vækst på Storebælt understreges af, at trafikken på lands-
plan er vokset med 2,4 pct. (Kilde: Vejdirektoratet, no-
vember 2006). '

På trods af den kraftige stigning har trafikken over broen
og gennem betalingsanlægget ikke givet anledning til væ-
sentlige ventetider - end ikke i sommerens store rejse-
weekender, Se mere herom side 8.

Personbiltrafikken er i 2006 steget 8,6 pct. i forhold til
2005. Væksten er ca. 3 pct. point større end forventet og
har været stærk fra både privat- og erhvervssegmentet.
Men specielt privattrafik I weekenden er steget kraftigt
som følge af den nye Weekendbillet.

Togtrafikken over Storebælt voksede i 2006 med 1,8 pct.
til i alt 7,95 mio, passagerer.

For lastbiltrafikken udgjorde væksten i 2006 8,9 pct., hvil-
ket er et resultat af den betydelige aktivitet i dansk øko-
nomi.

Det er værd at bemærke, at trafikvæksten på Storebælts-
broen er sket uden at trafikken på færgeruterne mellem
Øst- og Vestdanmark er faldet. Både Spodsbjerg-Tårs og
Mols-Linien melder således om stigende trafik på deres
ruter.

Fremgangen i øst- vesttrafikken har dog været størst over
Storebælt, som derfor har haft en stigende markedsandel i
2006. 89 pct. af personbilerne og 85 pct. af lastbilerne
mellem Øst- og Vestdanmark benyttede Storebæltsforbin-
delsen,

Omsætningen på Storebælts vejforbindelse var i 2006 på
2.138 mio. kr. svarende til en fremgang på 0,3 pct. i for-
hold til 2005.

Der forventes en lavere trafikvækst i 2007,|Det skyldes, at
effekten af prisnedsættelsen i 2005 nu er siået fuldt igen-
nem, ligesom effekter af det økonomiske opsving og lavere
brændstofpriser vurderes at være mindre i 2007 end det
har været tilfældet for 2006. Samlet set forventes en tra-

fikstigning på 4,4 pct. 1 2007, hvilket fortsat er betydeligt
over udviklingen i den nationale vejtrafik. Fordelt på trafik-
typer udgør den forventede stigning i 2007 4,5 pct. for
personbiler, 4,0 pct. for lastbiler og 3,0 pct. for busser.

Årlig trafikvækst i pct.

2003-2004 2004-2005 2085-2006
seeren rr nm nnere remmen SEES SBS LVU 2OBor 2000

 

Personbiler 4.6% 7,6% RA
Lastbiler 5,3% 6,3% 8,9%
Busser 2,1% 0,0% 3,8%
I alt 4,6% 7,4% 8,6%

Trafik pr. døgn

 

 

2004 2005 2006
Personbiler 20.734 22.318 24.226
Lastbiler 2.848 3.027 3.297
Busser 98 90 94
Ialt 23.680 25,434 27.617
Trafik - indtægtsfordeling
1%
37% ED
& Personbiler
W Lastbiter
Busser

   

” 62%

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 5

 

 

Økonomi

Resultatmæssigt har 2006 været et godt år, idet resultatet
er 125 mio kr, bedre end budgetteret, Resultatet før finan-
sielle værdireguleringer og skat udgør således et overskud
på ca. 225 mio. kr. mod forventet 100 mio. kr. Forbedrin-
den af resultatet hidrører fra højere indtjening og lavere
omkostninger.

Omsætningen fra vejforbindelsen er 127 mio. kr. større

end budgetteret og er i forhold til 2005 steget med 0,3 pct.

På trods af en trafikvækst på Storebælt på 8,6 pct. kan
væksten i indtjeningen ikke følge samme takt på grund af
den generelle takstnedsættelse i juni 2005.

Driftsmæssigt har året været kendetegnet ved en række
nye aktiviteter. A/S Storebælt har således overtaget an-
svaret for vedligehold og reinvesteringer for Storebælts
jernbaneforbindelse fra Banedanmark, og har foruden
færgehavnene i Ebeltoft og Odden også købt havnene i
Spodsbjerg og Tårs. Det øgede antal aktiviteter har hævet
det generelle omkostningsniveau, men bortses fra effekten
af de nye aktiviteter har omkostningsniveauet været holdt
på niveau med tidligere år. Omkostningerne udgør i 2006
365 mio. kr. mod 273 mio. kr. i 2005.

Renteomkostningerne har i 2006 været påvirket af et sti-
gende renteniveau og udgør 1.393 mio. kr., hvilket er 72
mio, kr. større end i 2005.

Finansielle værdireguleringer udgør | 2006 en indtægt på
1.448 mio. kr. Værdireguleringen består dels af valuta-
kursreguleringer på netto 18 mio. kr., dels af dagsværdire-
guleringer af de finansielle aktiver og passiver på i alt
1,430 mio. kr. Dagsværdireguleringen er en regnskabstek-
nisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for kon-
cernens gæld.

Skat af årets resultat udgør en omkostning på 469 mio. kr.

Selskabets resultat efter skat udgør et overskud på 1.207
mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er ca.
25 mio. kr. bedre end det forventede resultat for året op-
lyst i regnskabsmeddelelsen pr, 30. september 2006. Afvi-
gelsen skyldes lavere omkostninger end forventet.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31, december 2006 nega-
tiv med 1.081 mio. kr.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes
egenkapitalen retableret inden for en tidshorisont på 3 år,
regnet fra ultimo 2006.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af
Transport- og Energiministeriets fastlagte vederlag fra
Banedanmark for anvendelsen af jernbaneforbindelsen
samt på grundlag af trafikprognoser.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov
om Sund & Bælt Holding A/S for datterselskabet A/S Sto-
rebælt - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder sær-
skilt garanti for renter og afdrag samt anére løbende for-
pligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse. Her-
udover garanterer den danske stat uden særlig tilkendegi-
velse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomi-
ske forpligtelser.

Pengestrømme fra driften udgør 2,631 mio. kr,, hvilket er
209 mio, kr. mere end i 2005. Det er primært ændringer i
kreditorer, der er årsag til forbedringen.

Pengestrømme til investering udgør 74 mio. kr. primært
som følge af køb af havne samt anskaffelse af andre mate-
rielle aktiver.

Det frie cashfiow fremkommer på basis af drift fratrukket
anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, afdrag
og renteomkostninger, som netto udgør ca. 400 mio. kr,

Samlet er selskabets likvide beholdninger steget med
2.159 mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo
2006 udgør 3.871 mio. kr.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 6

 

 

Finans

Gældsafviklingen i 2006 har været større end forventet.
Når der ses bort fra dagsværdireguleringen, er nettogæl-
den samlet set afdraget med 1,275 mio. kr.

2006 har som forventet været præget af stigende renter.
De korte renter er steget med ca. 1,2 pct., mens de lange
renter er steget ca. 0,8 pct. Rentestigningen har resulteret
i realiserede renteomkostninger over niveauet for 2005.

Samtidig betyder de stiaende renter, at dagsværdiregule-
ringen er positiv og dermed medvirkende til et væsentligt
forbedret resultat. Selvom dagsværdireguleringen er en
regnskabsteknisk post betyder det positive resultat, at
tidligere års skattemæssige underskud kan udnyttes. Som
følge heraf er dagsværdireguleringen med til at forbedre
det skattemæssige resultat for koncernen.

 

 

33,5 mia. kr. var nettogælden for selskabet ved udgangen
af 2006. '

 

 

Finansstrategi

Målsætningen er at føre en aktiv og samlet finansforvalt-
ning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres
de finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og
EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås ved brug af
swaps og øvrige finansielle instrumenter.

Selskabet har i 2006 udelukkende optaget lån gennem
genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har været de
mest gunstige gennem hele året.

Selskabet har over de sidste par år dels øget den gennem-
snitlige løbetid (dvs. varighed) af porteføljen, dels opbyg-
get en realrenteeksponering på 25 pct. af nettogælden.
Som følge heraf er følsomheden over for fremtidige rente-
stigninger reduceret væsentligt.

Endvidere har selskabet over de senere år afdækket en del
af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af
caps, hvor der lægges et loft over den rente, som selska-
bet kan komme til at betale på den variabelt forrentede del
af gælden.

Rentabilitet

En række nye aktiviteter i selskabet har medført et stigen-
de omkostningsniveau, såvel på kort som på lidt længere
sigt, Rentabiliteten - altså den forventede tid det tager at
tilbagebetale gælden under givne forudsætninger om trafik,
renter m.m. - er specielt følsom overfor de langsigtede
omkostninger i forbindelse med selskabets overtagelse af
vedligehold af jernbanen, jf. side 9.

2006 var det første hele driftsår efter den generelle takst-
nedsættelse i sommeren 2005, og siden da har trafikudvik-
lingen været særdeles tilfredsstillende.

Samlet set har selskabet været i stand til at forkorte tilba-
gebetalingstiden med ca. 3 år, således at selskabet nu
forventes at være gældfrit ca, 27 år efter åbningen, altså i
2025. h

I nedenstående figur ses den forventede udvikling i gælden
med de fremskrivninger omkring trafik, renter m.m., der
ligger i rentabilitetsberegningerne. Gælden ligger fortsat på
et højt niveau efter knap ti års drift, men specielt de sene-
re år er gælden blevet reduceret.

Gældsudvikling

2005
2008
2010
2012
2014
| 2016
2018
2020
2022
; 2024

-5.000 |
-10.000
"15.000 -
-20.000
725.090 - gnavere TT
-30.000 . je

-35.000

40.000

Finansielle nøgletal 2006

 

 

Kroner Pct. p.a.
Låntagning 2006 6,8 mia.
- heraf genudlån 6,8 mia,
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 37,2 mia.
Nettogæld (dagsværdi) 33,5 mia.
Renteomkostninger -1.393 mio. 4,0
Værdiregulering 1.448 mio. 4,3

 

Samiet finansomkostning 55 mio, -0,3

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 7

 

 

Begivenheder efter statusdagen

Skatteministeriet har den 1. februar 2007 fremlagt forslag
til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skatte-
love. Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om en generel
nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 28 til 22 pct. og
beskæring af fradragsretten for renteomkostninger.

Gennemføres lovforslaget i den nu kendte udformning vil
det have konsekvenser, dels for værdiansættelsen af kon-
cernens skatteaktiver, dels generelt i form af forlængede
tilbagebetalingstider for selskabernes gæld.

Ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen til 22 pct. vil
selskabets samlede skatteaktiver pr, 31. december 2006
skulle nedskrives med ca, 160 mio, kr. til 575 mio, kr.

Effekten ved en samtidig nedsættelse af selskabsskattesat-
sen og en reduktion af fradragsretten for renteomkostnin-

ger vurderes at medføre en forøgelse af tilbagebetalingsti-
den for selskabets gæld med 1 år,

Forventninger til 2007

Det kommende år forventes en fortsat positiv økonomisk
udvikling I Danmark med en stabil vækst og en iav inflation,
Den økonomiske vækst forventes dog gradvis afdæmpet
blandt andet som følge af fortsat stigende pengemarkeds-
renter og et presset arbejdsmarked.

For selskabet forventes resultatet før finansielle værdiregu-
leringer og skat at udgøre et overskud på ca. 400 mio. kr.

Omsætningen forventes øget fra 2,9 mia. kr. til 3,0 mia.
kr., hvoraf vejindtægten fra udgør 2,3 mia. kr. Stigningen i
vejindtægten forventes at udgøre 110 mio. kr. med en
bagvedliggende trafikvækst på 4,4 pct.

Omkostningerne forventes øget med ca. 50 mio. kr, til i alt
ca. 420 mio. kr. Stigningen kan henføres til de nye aktivi-
teter vedrørende jernbane og færgehavne som fortsat
udbygges samt øgede driftsomkostninger i forbindelse med
stigningen i trafik og kunder.

Afskrivninger på Storebælts jernbaneanlæg reduceres i
2007 med ca. 130 mio. kr. Bestanddele med 10 års brugs-
tid færdigafskrives i 2007 og medfører den ovennævnte
reduktion på ca. 130 mio kr.

Renteniveauet forventes at stige som følge af fortsat sti-

gende korte renter. Netto renteomkostningerne forventes i
2007 at stige med ca. 40 mio, kr, til i alt ca. 1,430 mio. kr.
I budgettet er ikke indeholdt finansielle værdireguleringer.

Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca.
280 mio, kr. .

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 8

 

 

Vej

Mere end 10 mio, biler passerede i 2006 den faste forbin-
delse over Storebælt, og antallet af rejsende samt mæng-
den af gods er stadigt stigende.

Forbindeisens store samfundsmæssige betydning stiller
krav om, at trafikanterne oplever hurtig, fleksibel og sikker
transport over broen.

Selskabet tilrettelægger derfor løbende drift og vedligehold
af vejforbindelsen og betalingsanlægget i forhold til trafi-
kanternes adfærd.

Således blev betalingsanlægget i juni 2006 udvidet med to
ekstra baner for at sikre en smidig afvikling af sommerfe-
rietrafikken.

 

 

44.610 biler den 25. august er trafikrekord for et enkelt
døgn på Storebælt

 

 

Kundebetjening i fokus
Der er gennemført flere initiativer for at optimere beta-
lingsanlæggets kapacitet I perioder med spidsbelastning.

Foruden ekstra bemanding i de travle timer er der indført
nye, hurtigere rutiner for køb af rabatbilletter, og samtidig
har der været betydeligt fokus på at sælge flere BroBizz-
abonnementer for at lette trafikafviklingen.

Gennem kampagner er der i årets løb skabt 26.000 nye
BroBizz-kunder, således at det samlede antal BroBizz'er på
Storebælt udgjorde 221.000 stk, ved udgangen af 2006.

Endelig er der iværksat en række initiativer, som i løbet af
de kommende år skal gøre det endnu nemmere at være
kunde på Storebælt, bl.a. ved større grad af selvbetjening
via internettet,

Forbedret information ;

Den 20. og 21, januar 2006 var Storebælts vejforbindelse
udsat for den hidtil længstvarende lukning for trafik i beg»
ge retninger. Årsagen var kraftig overisning af Østbroens
kabler med risiko for nedfaldende is. Broen var lukket
næsten et døgn, fra fredag eftermiddag ved 15-tiden til
lørdag ved 13-tiden.

Som en konsekvens af denne episode har selskabet gen-
nemført en række forbedringer af information og service i
forbindelse med iukninger af forbindelsen. Bl.a. tilstræbes
det via samarbejde med DMI at udsende forvarsel i god tid
forud for en lukning som følge af vejrlig,

Er broen lukket i mere end en halv time aktiveres en sær-
lig kriseside på www.storebaelt.dk, Desuden vil Storebælts
reception og kundeservice være ekstraordinært bemandet,
og der vil være løbende kontakt til færgeselskaber og DSB.
Der er også etableret et tæt samspil med de reaianale
radiostationer, som udsender trafikmeldinger.

Moderniseret VTS
Forsvarskommandoen har i 2006 afsluttet opgaven med
modernisering af det VTS-system, der overvåger skibstra-
fikken i Storebælt. Det nye VTS-system er taget i brug af
Søværnets Operative Kommando, som bemander VTS-
centeret i Korsør. Søfartsstyrelsen overvejer at udvide
dækningsområdet for VTS-systemet med henblik på at
forebygge miljøkatastrofer. Der er dog endnu ikke indledt
forhandlinger herom.

Hovedtat, t.kr.

 

Vej
Driftsindtægter 2.140.505
Driftsomkostninger -200,.358
Afskrivninger 266.879
Resultat af ordinær drift 1.673.268
Finansielle poster "541.554
Resultat før dagsværdiregulering 1.131.714

 

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 9

Jernbane

Den 1. marts 2006 overtog A/S Storebælt ansvaret for Hovedtal, t.kr.

vedligehold og reinvesteringer i jernbanen over Storebælt. Jernbane

Indtil da varetog Banedanmark denne opgave gt stort , Driftsindtægter 695.918

jde sikrede, at overdragelsen foregik på bedst muli

forarbejde en sat 9 ØK p g Driftsomkostninger "126.277
. Afskrivninger -592.826

Der er indgået en samarbejdsaftale imellem parterne, som . . i

regulerer og koordinerer det fremtidige samspil. Banedan- Resultat af ordinær drift 23.185

mark har fortsat ansvaret for den trafikale drift og for Finansielle poster 7823.618.

jernbanesikkerheden på strækningen. Resultat før dagsværdiregulering -846.802

 

For at kunne løse opgaverne på jernbanen har selskabet
etableret en baneteknisk afdeling, som fortsat er under
opbygning.

Storebælts jernbane omfatter en ca. 25 km døbbelsporet
strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør, Det tekni-
ske anlæg er døgnovervåget fra en central på Korsør stati-
on,

Selskabets tekniske drift og vedligehold af jernbanestræk-
ningen medvirker til at sikre høj trafiksikkerhed samt regu-
laritet og fremkommelighed på den vigtigste fjernbane-
strækning i Danmark meliem Århus og København.

Brand i tunnelen

Den 6. juni opstod der brand i tunnelen under Storebælt,
da tre medarbejdere fra Banedanmark var undervejs med
en trolley fra Sjælland til Fyn.

Som følge af branden var den nordlige tunnel lukket i ca. 4
døgn. Togtrafikken kunne dog afvikles næsten normalt
gennem den sydlige tunnel.

En nærmere analyse af tunnelens betonkonstruktion på
skadestedet viste, at branden kun havde medført småska-
der uden betydning for sikkerheden i tunnelen.

 

 

 

"A/S Storebælt Årsrapport — 10

 

 

 

Havne og færgeruter Hovedtal, t.kr,
. Havne Færger
Selskabet har i løbet af 2006 involveret sig yderligere i den mm
7,219 0
danske indenrigsfærgefart. Efter forhandlinger med Mols- Driftsindtægter 17.21
Linien i 2005 købte selskabet havnene i Odden og Ebeltoft Driftsomkostninger "7.225 15,045
med overtagelse den 29. december 2005. Herefter indled- Afskrivninger -7.801 0
tes forhandlinger med Vejdirektoratet om overtagelse af |
2193 -15.045
havnene I Spodsbjerg og Tårs, som blev overtaget I maj Resultat af ordinær drift 2
2006. Finansielle poster 79.614 0
Resultat før dagsværdiregulering -7.421 -15.045

 

Interessen i havnene relaterer sig tit forpligtelsen i lovgiv-
ningen omkring Storebæltsforbindeisen. Transport- og
Energiministeren kan således pålægge selskabet at sikre
besejling mellem landsdelene nord og syd for Storebælt,
hvis færgeruterne her ikke kan drives på almindelige for-
retningsmæssige vilkår.

Netop denne forpligtelse betød, at selskabet i foråret 2006
indgik aftale med Scandlines Sydfynske om underskuds-
dækning for driften af ruten Spodsbjerg - Tårs for perioden
2006-2011. Aftalen blev indgået efter en forudgående
udbudsrunde.

Havnene er også strategisk vigtige, fordi de indgår i det
beredskab, som er under etablering for at sikre alternative
overfartsmuligheder for trafikanterne I tilfælde af, at den
faste forbindelse over Storebælt må lukke i længere tid.

Konsekvenser af langvarige afbrydelser af vej og/eller
jernbaneforbindelsen over Storebælt er analyseret, og
planer for alternative transportmuligheder opstillet i et
samarbejde med bl.a, Transport- og Energiministeriet.

Sammen med rederierne på de to færgeruter er der igang-
sat en sårbarhedsvurdering af de fire havne med henblik
på etablering af havnesikringsplaner.

Teknisk drift og vedligehold samt reinvesteringer i havne-
områderne bliver forvaltet af selskabet, der fremover mod-
tager havneafgifter fra rederierne.

I Spodsbjerg og Tårs færgehavne er der i 2006 gennemført
etablering af nye færgelejer til Ro-Ro færger. Formålet
hermed er at tilvejebringe lige konkurrencevilkår for de
bydende rederier ved udbud af færgesejladsen. Desuden
vil de nye færgelejer kunne benyttes til udskibning af gods.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

11

 

 

Miljø og sikkerhed

Selskabet vil bidrage til at opfylde de mål, som samfundet
stiller på miljøområdet. Derfor er miljøledelse en integreret
del af selskabets kvalitetsstyring. Det er med til at sikre, at
selskabet gennemfører sine aktiviteter under størst mulig
hensyn til virkningen på det omgivende miljø.

I årets løb har det været en stor opgave at integrere de
mange nye banetekniske medarbejdere og deres opgaver i
ledelsessystemet.

Selskabet er igennem Sund & Bælt certificeret efter den
internationale standard OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 87:2005. Bl.a. på denne baggrund er
det lykkedes at fastholde et sikkert arbejdsmiljø også i
2006.

I 2006 har der været to trafikulykker med personskade på
Storebæltsforbindelsen. Samlet set det laveste antal ulyk-
ker med personskade siden åbningen af broen i 1998.

Selskabets forbrug af ressourcer, fx el, gas og vand er
nogenlunde stabilt fra år til år. Forbruget af tømidler er i
2006 en del lavere end i 2005 pga. den milde vinter
2006/2007. Med hensyn til affald går en fortsat stigende
andel til genanvendelse.

Der har ikke været uheld med miljømæssig konsekvens
knyttet til drift og vedligehold af selskabets anlæg i 2006.

Den aktive naturforvaltning på Sprogø er fortsat i 2006,
således at øen fortsat fremstår som et unikt naturområde,
der samtidig giver trafikanterne en god visuel oplevelse,
når de passerer Storebælt.

 

 

Sund & Bælts Miljøredegørelse 2006 giver detaljerede
informationer om miljøindsatsen i selskabet.

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 12

Hoved- og nøgletal
5 BEDRE Ree

Driftsindtægter
Driftsomkostninger

   

 

Afskrivninger

Resultat af ordinær drift

Finansielle poster før værdiregulering -1.643 -1.401 +1,404 -1.321 -1.394
Resultat før værdiregylering 225 560 691 319 228
Værdireguleringer netto 7650 430 "874 "441 1.448
Resultat før skat -425 990 -183 -122 1.676
Skat 128 208 -523 795 -469
Årets resultat -297 1.198 -706 673 1.207
Anlægsinvestering 33.807 33.369 32.959 32.387 31.594
Obiigations- og banklån 38.794 34.753 38.890 ' 37.321 35.994
Nettogæld (dagsværdi!) 37.957 36.635 36.460 36.135 33.525
Egenkapital : "3.454 -2.256 -2.962 -2.289 -1.081
Balancesum 43.026 41.561 42.437 40.211 38.553
Nøgletal, pct,;

Overskudsgrad (ordinær drift) 72,2 73,4 74,4 59,6 56,8
Afkastningsgrad (ordinær drift) 4,3 4,7 4,9 4,1 4,2
Anlæggenes afkast (ordinær drift) 5,5 5,9 6,3 5,1 5,1

Anrm.: Hoved- og nøgletal for 2002-2003 er ikke tilpasset den i 2005 ændrede regnskabspraksis. Nøgietallene er beregnet
efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005”, Der henvises til definitioner og begreber i note i
Anvendt regnskabspraksis.

 

 

 

 

A/S Storebælt

Resuiltatopgørelse 1. januar — 31. dece

 

Sy

EYE: KOGER £
Klar

 

mber 2006 (1.000 DKK)

RISE ER ERE nb rs ar:

Årsrapport — 13

   

fle yes
s:

05

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VR PSR
4 Driftsindtægter 2.853.638 2.754.303
| Indtægter I alt 2.853,638 2.754.303 |
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger -364.604 -272.825
Personaleomkostninger ”213 -135
89 10 ii
i2 13. 14 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -867.165 -840.89i
| Omkostninger i alt -1.231.982 -1.113.851 |
| Resultat af ordinær drift 1.621.656 1.640.452 |
16 Finanslelle poster
Finansielle indtægter 97.226 44.050
Finansielle omkostninger -1.490.494 -1.364,749
Værdiregulering, netto 1.448.098 -441.405
| Finansielle poster i alt 54.830. -1.762.204 |
| Resultat før skat 1.676.486 -121.652 |
7 Skat -469,357 794.543
| Årets resultat 1.207.129 672.891 |

 

Overskudet på 1.207,1 mio, kr. foreslås overført til næste år.

 

 

 

 

A/S Storebælt ' Årsrapport 14

Balance 31. december 2006 ( 1.000 DKK) A Aktiver

DE

SERRA SET ESSKERRES TE

    

Langfilstede aktiver

 

Immaterielie aktiver
8 Software 10.380 5.268
| Immaterielle aktiver i alt 10.380 5.268 |

 

Materielle aktiver

 

9 Vejanlæg 15.901,435  16.142.068
10 Jernbaneanlæg ' 15,434.327 16.015.974
11 Havneanlæg 258.046 228.830
12 Grunde og bygninger 39.303 41.643
13 14 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 38.333 41.230
| Materielle aktiver i alt 31,671,444  32,469.745 |

 

Andre langfristede aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

15 Udskudt skat 731.453 1.204.002
| Andre langfristede aktiver I alt 733.453 1.204.002 |
| Langfristede aktiver i alt 32,413.277. 33.679015 |
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
17 Tilgodehavender 849.531 875.647
18 Derivater 1.419.197 3.944.079
13 Periodeafgrænsningsposter . 353 181
| Tilgodehavender I alt 2,269,081 4.819.907 |
| 20 Likvide beholdninger 3.871.119 1.711.698 ]
| Kortfristede aktiver i alt 6.140.200 6.531,605 |

 

 

| Aktiver i alt 38,553.477  40.210.620 ]

 

 

 

 

A/S Storebælt

Balance 31. december 2006 (1.000 DKK) Passiver

Årsrapport

i5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egenkapital
21 Aktiekapital 355.000 355.000
22 Overført resultat -1,436,496  -2.643.625
Egenkapital 1 alt -1.081.496  -2.288.625
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
24 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 29.967.808  33.619.115
Langfristede gældsforpligtelser i ait 29,.967.808 33.619.115
Kortfristede gældsforpligtelser
24 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 6.025.921 3.701.935
Kreditinstitutter |. 0 74.405
26 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 1,424,843 1.314.330
18 Derivater 2.188.336 3.763.905
27 Periodeafgrænsningsposter 28.065 25,555
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt 9.667.165 8.880.130
| Gældsforpligtelser i alt 39,634,973  42,499.245
| Egenkapital og gældsforpligtelser i att 38.553.477 40.210.620
28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
29 Nærtstående parter
30 Begivenheder efter statusdagen
123
23 25 31 Noter uden henvisning

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 16

     

  

      
 

  

Saldo pr. 1. januar 2005

2

-2.961.516

SST NEr

355.000  -3.316.516

 

 

 

Årets resultat 0 672.891 672.891
Saldo pr. 31. december 2005 355,006  -2.643.625  -2.288.625 |
Saldo pr. 1. januar 2006 355.000  -2.643.625  -2.288.625
Årets resultat 0 1.207.129 1.207.129

 

Saldo pr. 31. december 2006 355,000  -1.436.496  -1.081.496

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 17

Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)

spre gg DE BR RUUD UK KS Rees nens
i SE DE SET ESGEEE eg

"Pengestrømme f fra driftsaktivitet

  
  

         

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat før skat 1.676.486 "121.652
Reguleringer
89 10 11
i2 13 14 Af- og nedskrivninger 867.165 840.891
7 Sambeskatningsbidrag 3,192 0
16 Finansieringsomkostninger, netto 1.393.268 1.320.699
16 Værdiregulering, netto 71,448.098 441.405
Regulering for øvrige ikke kontante poster . 5 54
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.492.018 2.481.397 )
Ændring i driftskapital .
17. 19 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -17.164 36.110
26 27 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 56,059 "95.777
| Pengestrømme fra drifteaktivitst I alt 2,530,913 2.421.730 |
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
11 Tilgang havne -37,014 -228.870
89 10
i2 13 14 Køb af materielle aktiver -36.967 747.765
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet I alt »Z3.981 -276.635 ]
| Frit cashflow 2.456.932 2.145.095 |
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 6.766.000 1.993.000
Nedbringelse af gæidsforpligtelser "5.832.878 -5.388,992
Renteindtægter, modtaget 73.445 65.358
Renteomkostninger, betalt -1.304.078 "1.283.390
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt "297.511  -4.614.024 ]
| Periodens ændring I Hkvide beholdninger …… 2.459.421 -2.468,920 |
Likvide beholdninger prime 1.711.698 4.180.627
| Likvide beholdninger ultimo 3.871.119 1.711.698 |
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 132.095 52.007
Værdipapirer og aftalekonti 3.739.023 1.659,691
20 Likvide beholdninger i alt ultimo 3.871.119 1.711.698 ]

 

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

 

 

 

 

A/S Storebælt . Årsrapport 18

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er
fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2005. I pengestrømsopgørelsen
er pengestrømme fra finansieringsaktivitet tilpasset. Opgørelsen viser årets betalte og modtagne renter, Tidligere blev skyldi-
ge og tilgodehavende renter indregnet under hhv. renteomkostninger og renteindtægter.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier, med undtagelse af derivater og andre finansielle instrumenter,
finansielle aktiver og gæld vurderet tit dagsværdi via resultatopgørelsen.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS, Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner - lån,
placeringer og derivater + måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår I resultatopgørelsen.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen. Det betyder, at der i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem fx lån og derivater,
men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte principper, der reflekterer denne ansku-
else, idet de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt
af om eksponeringen er etableret i form af lån eller ved anvendelse af derivater.

Årsrapporten er aflagt i.DKK. Alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i tusinde danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen.

Ny regnskabsregulering
I 2006 er følgende ajourførte IFRS-standarder trådt i kraft; IAS 19, JAS 21 og IAS 39.

Ændringerne har ikke påvirket regnskabet for selskabet.

Vigtigste regnskabspraksis

Selskabets ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de vigtigste for selskabet:

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi
kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes I balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå
selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt, Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, Efter-
følgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor,

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måies til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen,

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget.

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 19

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter
fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler,

Nedskrivning af aktiver .

Materielle, finansielle og immaterielle aktiver testes for tab ved værdiforringelse, når der er indikation for, at den regnskabs-
mæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets regn-
skabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi.
Nytteværdien opgøres som nutidsværdien af det forventede fremtidige cashfiow med anvendelse af en diskonteringsfaktor før
skat, som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringeise grupperes aktiverne i den
mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datter-
selskaber indgår i Ssambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det
tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne,

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud ti! nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets Sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
og værdiregulering af udskudte skatteaktiver - indregnes I resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat,
og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitafen.

Aktuel skat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i
takt med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende Sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der,

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af aile midlertidige førskelie mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. I.de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige

beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme Juridiske skatteenhed og jurisdiktion,

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktio-
ner i fremmed vafuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter samt op-
og nedskrivninger af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.
Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå selskabet, og aktivets værdi
kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er Sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtel-
sens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning på handelsdagen måles finansielle aktiver og forpligtelser til kostpris

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 20

(det modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring måles alle
aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resuitatføring af de tilknyttede værdireguleringer. Derivater indregnes og
måles I balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier indgår i hhv. finansielle aktiver og finansielle passiver, og
modregning (netting) af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne
flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk behandling af lån og afledte finan-
sielle instrumenter.

Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris, der svarer til nutidsværdi af modtagne nettoprovenu efter fradrag af
afholdte transaktionsomkostninger. Lån med forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld. Derivater anvendes aktivt til at
styre den samlede gældsportefølje og regnskabsføres derfor i balancen under hhv. kortfristede aktiver eller passiver.

Alle lån er klassificeret som finansielle aktiver og passiver indregnet i balancen og måles efterfølgende til dagsværdi. Værdi-
regulering indregnes løbende i resuitatopgørelsen.

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente, der vurderes værende tilgængelig på balanceda-
gen for selskabet som låntager.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilnodehavender, næld on andre monetære noster i udeniandsk valuta amrannasg til halancedanans kure, Eorekellen mallem

BEER FS Vo BUSSE 3 UOSTNØNGSK VSSE SINTSGNRESS nn USIONCOGOGSNS KGIS, FOISKUGEN MS mm

balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering og valutakursornregning af debitorer, kre-
ditorer med videre indgår i finansielle omkostninger,

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Store-

bæltsbroen. Det omhandler bl.a. omkostninger til drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, IT,
ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger,

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Zmmaterielie aktiver

Immaterielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt,

Immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Materielle aktiver

Materielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virk-
somheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger,

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

» Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
+ Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
. Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 21

Væsentlige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den
forventede brugstid. Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse,

Afskrivninger .
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug.
”Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af
anlæggene i bestanddele med ensartede brugstider:

+ Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år, Afskriv-
ningsperioden udgør for disse dele 100 år.

… Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år,

e Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over 25 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:

Administrative IT-systemer og - programmer 0-5 år
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Driftsmidler og inventar 5 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger. Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnkabsmæssigt skøn.

Scrapværdien er under hensyntagen til de forventede brugstider fastsat til 0 kr.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet, Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under
andre indtægter henholdsvis andre driftsomkostninger,

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også
vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
£
år,

Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på

anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år,

Pengestrømsopgørejlsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resuktatop-

gøreltse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 22

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide resultatposter, betalte finansielle poster,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld,

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansleringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger
består af likvide midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kort-
fristet bankgæld.

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".

De i hoved- og nøgletaisoversigten anførte nøgletal er beregnet således;

Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.

Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.

Anlæggenes afkast: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbane-
forbindelser.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser,

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget I hovedbestanddele og deres brugstid, En
forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebeta-
lingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi,
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 25 Rentabilitet,

 

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre
der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

» Realrenteforudsætninger
e Renteudvikling

» Trafikvækst

e Inflation

. Reinvesteringer

+ Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

» Diskonteringsrente

+» Trafikvækst i
. Inflation '

» Kapitalafkastkrav

+ Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 23

Note 3 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 14 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment. En seg-
mentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en fuldstændig opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance,
idet en betydelig andel af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke meningsfyldt kan fordeles på segmenter,

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdeles i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen.

Note 4 Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg.
Indtægterne måles ekskl. moms, afgifter og rabatter I forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster,
der opkræves kontant ved passage af anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture.
Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med at de forbruges. Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Bane-
danmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af Transport- og Energiministeren.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik og telefonkabler.

    

   

Indtægter fra vejanlæg 2.138.182 2.131.915

 

Indtægter fra jernbaneanlæg . 695.200 619.300
Indtægter fra havneanlæg 17.200 0
Andre indtægter 3,056 3.089

L Indtægter i alt ' 2.853.638 2.754.304. |

 

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Store-
bæftsbroen, Dette omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikrin-
ger, ekstern bistand, IT, lokaleomkostninger og kontorholdsomkostninger. 1 andre driftsomkostninger indgår endvidere ve-
dertag til moderselskabet på Gi mio. kr.

   

bvisionsHohorarfor-200

  

KPMG CJJespersen 646 222

 

Grant Thornton Å 135 0
Revionshanorarer i alt 781 222 |

 

 

Grant Thornton 135 o

| Revionshonorarer i alt 701 353 I]

 

  

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 24

Note 6 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

   

Note 7 Skat
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 3.192 0
Udskudt skat ' 472.549 794.543

 

| Skat | alt -469.357 794.543 |

Skat af årets resultat sammensættes således;

 

 

Beregnet 28 pct. skat af årets resultat "469.415 34.063
Ændret skatteprocent fra 30 pct. til 28 pct. 6 "27.297
Værdiregulering af udskudt skatteaktiv 6 787.733
Andre regulerinaer 59 44
T alt -469.357 794.543 j
Effektiv skatteprocent 28 pct, 653 pct.

Note 8 Software

Administrative edb-systemer og "programmer afskrives over maks. 5 år,

    

Anskaffelsesværdi primo

 

 

 

 

Årets tilgang 3.682
Året afgang -6.905
Anskaffelsesværdi ultimo 6.905 |
Afskrivninger primo 7.718
Årets tilgang 824
Året afgan -6.905

| Afskrivninger ultimo 1,637

 

 

Saldo ultimo 10.380 5,268 ]

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 25

Note 9 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig
brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-
rioden for disse dele udgør derfor 100 år,

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år,

2 Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

(

   

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo . 18.070.726  18.041.379
Årets tilgang 20,287 Q 0 20.287 29,347

| Anskaffelsesværdi ultimo 12,709.874 982.201  u4.398.938 18.091,013 18.070.726 |
Afskrivninger primo i 1.506.492 77.465 344.701 1.928.658 1.670.665
Årets tilgang 204.656 10.323 45,941 260.920 257.993

| Afskrivninger uitimo ' 1,711.148 87.788 390.642 2.189.578 = 1.928.658 |

L Saldo ultimo 10.998,726 894,413 4.008.296 15,901,435  16,142.068 |

 

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med
forskellig brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

e Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-
rioden for disse dele udgør derfor 100 år.

. Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

2 Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

     

               

Anskaffelsesværdi primo 12.348,148 566.955 5.033.782  17.948,885  17.948.885

 

 

 

Årets tilgang 5,512 0 0 5,512 0

| Anskaffelsesværdi ultimo ' 12.353.660 566.955  5,033,782  17,954,397  17.948,885 |
Afskrivninger primo . 1.327.365 61.299 544.247 1.932.911 1.361.124
Årets tilgang ' 406.336 18.304 162.519 587,159 571.787

| Afskrivninger ultimo 1.733.701 79.603 706.756 2.520.070 1.932.911 |

 

 

| Saldo ultimo 10,619.959 487.352 4.327.016 15.434.327  16.015.974 |

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 26

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives over den forventede brugstid på 25 år.

Nynne ner søerne

SSR le
SEED:

ERR SSR IE

Anskaffelsesværdi primo

       
 

 

 

 

 

 

 

Årets tilgang. 37.014 228.870
Aniskaffelsesværdi ultimo 265,884 228.870 |
Afskrivninger primo 40 Q
Årets tilgang 7.798 40
Afskrivninger ultimo 7.838 40 |
Saldo ultimo 258.046 228.830 |

Note 12 Grunde og bygninger

Bygninger afskrives over den forventede brugstid på 25 år.

    

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi prima 58,504 58,504
Årets tilgang 0 0
Året afgang 0 0

| Anskaffelsesværdi ultimo 58,504 58.504 |
Afskrivninger primo 16.861 14.520
Årets tilgang 2.340 2.341
Afskrivninger ultimo 19.201 16.861 |

| Saldo uitimo 39,303 41.643 !
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar i 10.600 7.500

Bogført værdi for vurderede bygninger 6.193 6.548

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 27

Note 13 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år,

  

Ans

 

 

 

 

 

 

Årets tilgang 96 144
Året afgang 0 9
Anskaffelsesværdi ultimo 440 344 |
Afskrivninger primo 202 200
Årets tilgang 41 2
Året afgang 0 Q

| Afskrivninger ultimo 243 202 |
Saldo ultimo 197 142 |

 

Note 14 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Maskiner og inventar afskrives over 5 år,

 
   
    

       

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo . 80.940 67,981
Årets tilgang 4.451 14.592
Året afgang -4.295 -1.633
Anskaffelsesværdi ultimo . ' 80.796 80.940 ]
Afskrivninger primo 39.852 33.527
Årets tilgang 7.098 7.904
Året afgang -4,290 -1.579
Afskrivninger ultimo 42.660 39,852 |

 

 

Saldo ultimo 38,136 41.088 |

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 28

Note 15 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne I anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
af vej- og jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

I henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S gælder specielle underskudsfremførselsregler for selskabet forårsaget af de
lange anlægsperioder, Fremførselsreglerne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat i en årrække.

  
      

   

 

 

: | BOE.
Saldo primo 1.204.002 409.459
Årets udskudte skat -472.549 34.063
Ændret skatteprocent fra 30 pct. til 28 pct. 0 -27.297
Værdiregulering af udskudt skatteaktiv 0 787.733
Andre reguleringer . 0 44
| Saldo ultimo 731.453 1.204.002 |

Udskudt skat vedrører: '

Materielle aktiver -1.237.697  -1.480.838
Skattemæssige underskud 1.969.150 2.684.840

 

| I alt 731.453 1.204.002 |

Forskelle i årets løb

 

 

Aktiver "1.839.222 358.384  -1,480.838 243.141 -1.237.697
Opsparede underskud 3.092.681 -407,841 2.684.840 -715.690 1,969,150
| Y ait 1.253,459 49.457 1.204.002 472.549 731.453 |

 

 

Værdiregulering af udskudt skatteaktiv -844.000 844,000 0 0 0
I alt 409.459 794.543 1.204.002 -A7 2.549 731.453 |

 

 

 

 

A/S Storebælt ' Årsrapport — 29:

Note 16 Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle rente, hvorimod overkurser og under-
kurser indgår i værdireguieringen. Værdireguleringer indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsværdi-
regulering for poster der vurderes til dagsværdi over resultatopgørelsen inklusive realiserede og urealiserede valutakursge-
vinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. Beregning af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige
cashflow for samtlige finansielle aktiver og passiver.

 
   

Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 97.226 44.050
| Finansielle indtægter | alt 97.225 44.050 |

Finansielle omkøstninger

 

 

 

 

 

Renteomkostninger, lån -1.550.944  -1,439.216
Renteindtægter, finansielle instrumenter . 58.982 127.494
Øvrige finansielle poster, netto 1.468 "53.027
L Finansielle omkostninger i alt . -1.490.494 1.364.749 |
| Nettofinansieringsomkostninger 1.393.268  -1.320,.699 I

 

Værdireguleringer, netto

 

 

 

- Værdipapirer 2.230 18.581

-tån 2.371,436 -650.621

- Valuta- og renteswaps -946.733 229.315

- Renteoptioner . 18.202 27.837

- Vaflutaoptioner 2.963 66.517

Værdireguleringer netto 1,448.098 441.405 |
| Finanslelie poster i alt 54,830 -1,762.104 |

 

I renteomkostninger indgår provision til den danske stat på 54,3 mio, kr. (I 2005 udgjorde provision 53,5 mio. kr.)

Selskabet indregner finansielle aktiver og forpligtigelser til dagsværdi gennem resultatet, og det indebærer, at nettofinansie-
ringsomkostningerne opgøres på baggrund af de periodiserende kuponrenter samt kendte inflationsopskrivninger, mens

amortisering af over-/underkurser og præmier samt fremtidige inflationsopskrivninger implicit indgår i opgørelsen af værdire-
guleringer. .

I opgørelsen af de løbende nettorenteomkostninger forbundet med finanstering af broen er det hensigtsmæssigt at skelne
mellem omkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning af resultatet samt finansielle omkostninger, der indregnes som
værdireguleringer afledt af udviklingen i de'generelle markedsrenter.

I noten reformuleres de finansielle poster i resultatopgørelsen, og over-/underkurser samt præmier indregnes her på bag-
grund af amortiseret kost princippet, Amortiseringen bliver henregnet til periodens nettofinansieringsomkostninger, og perio-
dens værdireguleringer opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer, De samlede finansielle poster er uforandret
sammenholdt med resultatopgørelsen, men fordelingen mellem de anførte resultatposter er ændret.

 

 

 

 

A/S Storebælt ” Årsrapport — 30

   
      

IEA EASSSSIN USR Sa nu ve veteran BR EE ENN leo ret
& ax; | z

      

BRSKKr Dr
SR KASS

RAT SSA me SN en TÆKES

 
  

z

sag es ie
56, GE eg

ra
i re
Nettofinansleringsomkostninger jf. resultatopgørelse -1.393,3 -1.320,7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Amortisering af over-/underkurser mv, 10,4 "63,5
| Justeret nettofinansieringsomkostninger 10,4 »1.382,9 -63,5 -1.384,2 |
Terminstillæg "4,1 1,3
Værdireguferinger valuta 19,5 "66,5
Amortisering af valutaoptionspræmier 3,2 0,0
Justeret nettofinansieringsomkostninger Inkl. valuta 18,6 »1.364,3 -65,2 -1.449,4 |
Værdireguleringer realiseret -43,2 -48,6
Total justeret nettofinansleringsomkostnin: -43,2 -1.407,5 -48,6 -1.498,0 J
Værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse 1,448,1 "441,4
justeringer 14,2 177,3
| Justeret værdireguleringer netto 14,2 1.462,3 177,3 "264,1 |
| Finansielle poster i alt 54,8 -1.762.1 |

 

Note 17 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortsel-
skaber. Betalingskortselskaberne repræsenterer ca. 26 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2006. Pr.
den 31. december 2006 indgik der i de samlede kundetilgodehavender på 196 mio. kr. reservation for usikre tilgodehavender
med 2,8 mio, kr., hvilket dermed udgør den maksimale eksponering for den beregnede risiko for kundetab. Den bogførte
værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og
andre tilgodehavender.

         

Fra salg og tjenesteydelser 196.074 251.543

 

 

Tilknyttede virksomheder 0 23.996
Virksomhedsdeltagere 3.286 0
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 23) 637.551 594.443
Andre tilgodehavender 12.620 5.665

I alt 849,531 875.647 I
Vedhængende renter:

Renteswaps , 194.441 128.484
Valutaswaps 419.332 465.959

 

Deposits og værdipapirer 23.778 Q
[ Vedhængende renter i alt 637.551 594.443 l

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 31

Note 18 Derivater

     
 

 
           

 

AN mn ry ag
j SOS RGS RER PEST SEERE SER ER BESS NS RRS NS
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i Aktiver Passiver Aktiver
resultatopgørelsen -
Renteswaps 555.0985 -407.600 1.085.153 "1.303.566
Valutaswaps 804.806  -1.661.876 2.828.819 "2.371.881
Valutaterminer 2.692 -13.696 0 "1.046
Renteoptioner 56.614 "104.471 28.095 "87.412
Valutaoptioner |] =693 2.012 0
L Derivater I alt 1.419.197 -2.188,336 3.944.079 -3.763.905 |

 

Note 19 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår,

    

Forudbetalte omkostninger ” 353 181
Periodeafgrænsningsposter i alt 353 181 |

Note 20 Likvide beholdninger

    

65.
53.885

    

Likvide beholdninger 132.096

 

 

Aftalekonti 3.739.023 942.646
Værdipapirer, iøbetid under 3 måneder Q 715.167

| Likvide beholdninger i alt ' 3.871.119 1.711.698 |
Effektiv rente, pct, (årsgennemsnit) 3,77 2,47

Note 21 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat.

 
 
 

 

SØS EESEESS) 3008:
5000 stk, å nominelt kr. 1000 5.000 5,000
1 stk. å nominelt kr. 150 mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000 200.000
Aktiekapital i alt 355.000 355,0900 |

 

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen,

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 32

Note 22 Overført resultat

SER
BERG
FREEr

    
   

 
     

  

RE PS ELDER NE NESS

-3,316.516
Årets resultat ” 1.207.129 672.891

| overført resultat ultimo -1.436.496  -2.643.625 |

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

 

33

 

 

 

 

 

 

 

Likvide beholdninger 150.400 3.720.719 0 3.871.119

Obligationstån

ret ter -10.538.069 -9.831.465 -15.624,195  -35.993.729

Valuta- og renteswaps -7.662.790 "8.549.616 15,502,821 -709.585

Valutaterminer 1.134.732 -1.266.218 120.482 11.004

Renteoptioner -49.606 1,749 o 47,857

Valutaoptioner "338 "355 0 "693

Periodiserede renter -443.222 "144.010 -4,042 "591.274

Provision (indgår i note 26) 0 42.000 0 42.000
| I alt (note 17, 18, 20, 23, 26) -17,408,893 -16.111.196 24.934  -33,525.023

Øvrige valutaer

udgøres af: USD JPY NOK GBP AUD SEK CAD CHF I alt

Obtigationslån

og gæld til

kreditinstitutter "1.895.090 -2.190.233 -9.044,.846 -788.073 37.402 -1.229.498 "513.857 0 -15,624.195

Valuta- oq

renteswaps 1.825.998 2.144.036 9.044.851 792.125 "37.422 1.229.489 513.857 "10.113 15.502.821

Valutaterminer 72.989 47.493 0 0 Q 0 LY; Q 120.482

Periodiserede

renter -2.575 -312 0 0 Q 0 0 1.455 -4.042

X alt 1.322 984 S 4.052 120 -10 0 711.268 4,934

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:

Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt

Valuta- og renteswaps 1.359.891 -2.069.476 -709.585

Valutaterminer 2.692 -13.696 711.004

Renteoptioner 56,614 -104.471 47.857

Valutaoptjoner 9 -693 693
| 3 alt (note 18) 1.419.197 2.188.336. »769.139

Tilgode-

Periodiserede renter i havender Anden gæld I alt

Lån 0 "547.327 "547.327

Valuta- og renteswaps 613.773 -681.498 -67.725

Deposits og værdipapirer 23.778 0 23.778

I alt (note 17, 26) 637.951 1.228.825 594.274 |

 

Nettogælden er 32.720 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole,
forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi,

se ved udløb.

og der er således en akkumuleret forsket på 805 mio. kr.
hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigel-

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af

ændringer i selskabets kreditværdighed

hed.

, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 34

Note 24 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministe-
riet, Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års i
låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta- og renteeksponering,

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige finansomkostninger for projektet over hele
dets brugstid under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de
samme typer af finansielle risic] som andre virksomheder, men har som følge af projektets karakter en meget lang tidshori-
sont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resul-
tatudsving tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2006 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sel-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer, Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på'vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges tit i markedet.

Den relative fordelagtighed af genudiån i forhold til selskabets øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder
hænger tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og renten i
swapmarkedet med samme restløbetid. Igennem hele 2006 har swapspændet medført, at det har været særdeles attraktivt
at optage geniudlån i Nationalbanken, og hele liånebehovet i 2006 på 6,8 mia. kr. er dækket med denne finansieringskilde,

Det er en væsentlig del af selskabets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig for at kunne udnytte udviklingen på
kapitalmarkederne. For aile lånetyper gælder imidlertid, at de skat opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret,
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af Interne krav.

De anvendte fånetyper kan have et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a. tånetyper med mulighed for førtidig indfrielse,
dual currency lån og constant maturity lån mv., men i henhold til retningslinierne fra garanten samt finanspolitikken så af-
dækkes sådanne lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid er gængse og
accepterede lånetyper,

Selskabet har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 5 mia. USD, hvoraf 3,3 mia, USD er udnyttet, og der er således en ledig kreditramme på 1,7 mia. USD.

Der indgår ikke særlige vilkår i Iånedokumentationen.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. ne-
denfor, I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på mini-
mum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle iå-
nevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable, Ved udgangen af 2006 var målsætningen m.h.t, likviditetsreserven
opfyldt for selskabet, |

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere op-
tagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2007 udgør refinansieringen omkring 6,0 mia. DKK brutto, men med
indregning af driftslikviditeten er nettolånebehovet begrænset til 2,0 mia. DKK, foruden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb
af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende finansiering af broanlægget, herunder
udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumen-
ter, placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og leverandørgæld. Risici relateret til
disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

2 Valutarisici
. Renterisici

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 35

e Kreditrisici
» Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer og efter retningslinier fra Finansmini-
steriet/Danmarks Nationalbank.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen. I opgø-
relsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2006 og 2005

 

 

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -16.134 DKK "15.339
EUR -17.387 EUR "20.790
Øvrige -4 Øvrige 7
I alt 2006 -33.525 I alt 2005 ” -36.123

DKK
EUR 48,1%

51,9% I: EUR

57,5%

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i. DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere nogen større risiko. An-
delen af EUR i låneporteføljen vil i de kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer, Selskabets

låneportefølje er ved årets Udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at
være meget begrænset,

Valutakursfølsomheden udgør 870 mio. DKK i 2006 (1.039 mio, DKK i 2005) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i valutaer
forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de
valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

Renterisici

Selskabets finansieringsomkostninger indebærer eksponering over for renterisici, idet den løbende låntagning til refinansie-
ring af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra drift og investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet
gæld, foretages til markedsrenter, der ikke er kendt på forhånd, Foruden den generelle usikkerhed knyttet til renteudviklin-
gen er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen er sammensat mellem fast og variabelt forrentet
nominel gæld og realrentegæld. Desuden fastlægger gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter,

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en kortere tidshorisont skal have genfor-
handiet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at indebære højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabi-
liteten i de løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne ofte øges i takt med en
længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer stigende markedsrenter for længere løbetid, og valget af
gældsfordeling er derfor en afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 36

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og renteusikkerhed på gælden også på-
virket af sammenhængene mellem indtægter og finansieringsomkostninger, Det indebærer, at en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem indtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risikoprofil, når indtægter og finan-
slieringsomkostninger vurderes | sammenhæng.

Vartabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den generelle økonomiske vækst, når denne
er drevet af efterspøgsel, idet pengepolitikken ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når den
økonomiske vækst er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden som variabelt forrentet gæld.
Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav
økonomisk vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne, Denne projektrisiko kan i
et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast realrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen hertil er, at indtægterne i det store og hele kan forventes at følge
inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Indeksiån repræsenterer derfor en meget lav
risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Selskabet har ikke ændret på andelen af realrentegæld i 2006.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete forventninger til den mere
kortsigtede renteudvikling. I 2006 har selskabet forlænget varigheden af den nominelle andel af gælden, primært ved om-
lægning fra variabel til fastforrentet gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor selskabet har solgt retten til på
et fremtidigt tidspunkt at indgå en swap, hvorunder der betales fast rente og modtages variabel rente.

Endvidere har selskabet over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af caps (hvor
der lægges et loft over den rente, som selskabet kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden). En del
af disse caps er blevet effektive i 2006 i forbindelse med den europæiske centralbanks forhøjelse af styrerenterne.

Som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, vil selskabets årsresultat være stærkt påvir-
ket af udsving I den såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau.
Som beskrevet andetsteds, kan der i 2006 konstateres en betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, i modsætning til de to
foregående år. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstider-
ne, Styringen af rentericisi har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

Det er selskabets forventning, at der i løbet af 2007 vil komme en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestig-
ning vil til en vis grad påvirke selskabets resultat før værdiregulering for 2007,

Rentebindingstid opgjort i nominelle ho (mio. kr.)

 
 
 
 

 

 
   

3,739 0 9 0 Q 0 3.739 3.871

 

 

Likvide beholdninger

Obligationsgæld og lån —6.301  -1.696  -2,386  -2.242 -1.323 -21.526 »35,475 -36.735
Renteswaps 4.072 565 "284  -1.573 700 "3.424 56 7104
Valutaswaps "12,254 96 2.377 92 623 7.904 -1.162 -673
Øvrige derivater -2.436 0 0 1.525 920 -20 "li -58
Kreditinstitutter 132 0 0 0 0 Q 132 174

Nm Nettogæld 213.048  -1.035 7294  »2.197 928 =17.067 732.720 -33.525 ]

Heraf realrenteinstrumenter: |.

Realrentegæld ' 0 0 Qg  -1.549 0 -5,794 77.344 "8.235
Realrenteswaps 0 0 0 0 0 -1.293 -1.293 71.443

 

Realrenteinstrumenter i alt 0 0 0 -1.549 0 -7.087 "8.636 =9.678 ]

 

 

 

 

A/S Storebæit

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)
Rentebindingstid

Nettogæld

heraf realfrenteinstrumenter

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi
tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud herfor,

Selskabet anvender finansielle instrumenter med henblik

Årsrapport 37

5-10år  10-15år 10-20 år
79.596 -7.388 -82
-1.188 "5,888 -10

> 20 år
0
(t]

(hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller

på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel
gæld og realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps samt rentegarantier.

I rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel forrentet gæld, idet renten skal tilpasses i
den kommende periode. Rentebindingen anvendes som et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den

kommende periode er dermed eksponeret over for rente

ændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt eller ren-

tetilpasning i den kommende regnskabsperiøde, og hertil skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.

Den fastforrentede rentebinding er primært fordelt på løbetider ud over 5 år med overvæ

realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år.

Rente

 

Strike 4,0 pct. 3 mdr, CIBOR

-708

"565

 
      

0

gt I det 5-10 årige interval, mens

 

71.273

 

0 Q 0
Strike 4.0 pct. 3 mdr. EURIBOR "272. -2.982 0 0 0 Q "3.254
Strike 3.25 pct. 3 mdr. EURIBOR 0 Q Q -1.864 9 o -1.864
| Rentegarantier i alt -980  -3.548 Q 1.864 a o 6,392 ]

 

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 49 pct. i 2006 (47 pct. i 2005) af den variable
gældsfordeling, og med det aktuelle renteniveau forventes rentegarantierne at blive effektive i den kommende regnskabspe-

riode.

Rentefordeling

   

 

 

 

bg ir ik ehteferdellg be ns. BESES RER 7
39,9 Variabef rente 39,9
33,7 Fast rente 34,4
26,4 Real rente 25,8
L 100,0 I alt 109,0 j

 

surabdrnE
Rentefordeling inkl. rentegarantiar

 

Variabel I -

 

" Fast rente SRREEER

poor '

0% 10% 20%

 

40%

ÅL

30%

 

Heraf afdækket

 

 

 

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier

 

Variabel

 

Fast rente ARR

få

  

 

0% 10% 20% 30% — 40%

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 38

Effektive renter fordelt på rentebind
nar æ SINDEDE eD

JERES i
Fee
Å SEESSETSEE RAE

DKK 4,0 4,4 4,3 75,0

 
       
   

 

EUR 3,5 4,2 0,0 25,0
| I alt 4,6 4,2 4,3 100,0

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 75,0 pct. Over for renter i DKK og 25,0 pct. i EUR. For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

De effektive renter er beregnet som dagsværdien i forhold til de kontraktlige renter og afdrag/hovedstole på forfaldstidspunk-
terne. Den effektive rente modsvarer dermed de aktuelle markedsrenter.

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive afdækning med rentegarantier vil en
rentestigning på 1,0 pct. point medføre øgede finansieringsomkostninger på 16,7 mio. DKK, når denne har haft gennemsfag
på nettogælden. Omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære 51,3 mio. DKK lavere finansieringsomkostninger, og forskellen
henføres til afdækning med rentegarantier, .

Varighed

    
  

  
 

Varighed nominelle renter 3,1 -7,å "23.847
Varighed realrente 10,2 -9,7 -9.678
| Varighed total ' 5,1 17,1 "33,525 |

Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med ibp

 

Når markedsrenterne ændres påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslag og risiko
størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid, Det skyldes diskonteringseffekten, ag modsvarer den alternativomkost-
ning eller gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle mar-
kedsrenter,

Varigheden angiver den gennemsnitlige reritebindingstid på nettogælden. En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogælden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker
også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Selskabets varighed udgjorde 5,1 år ultimo 2006, heraf 3,1 år på den nominelle gæld og 10,2 år på realrentegælden. Kursføl-
Somheden kan opgøres til 17,1 mio. DKK på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med ibp, og det vil
medføre en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med ibp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici .

Kreditrisici er defineret som risikoen for at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder sine betalingsforpligtigel-
ser, Eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle in-
strumenter, der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et
maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart, Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens rating
hos-de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici. Der er i
den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med i.
januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en så-
dan CSA-aftale, Herved nedbringes krediteksponeringen ved Swaps mv, til et absolut minimum.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-rating. Det er selskabets vurdering, at risikoen for
egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat er meget beskeden. '

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 39

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

Total modpartseksponering
(markedsværdi, mio. DKK)

 

 

Rating Placeringer Derivater uden netting Derivater med netting Sikkerhed i mio. DKK Antal modparter
AAA 80 - - 2
BA 2.629 1.124 657 419 10
A 1.133 235 162 28 2
I alt 3.762 1.440 819 447 14

Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hens'
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til
negative markedsværdier for Modparter,

Der er indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 14 ud af 25 modparter,
hedsstillelsesaftaler 486 mio. DKK opgjort brutto (234 mio. DKK netto
stillelsesaftaler udgør 874 mio. DKK opgjort brutto (586 mio. DKK net!
lelse. Den største eksponering på en enkelt modpart udgør 335 mio,

eksponering er afdækket med aftale om sikkerhedsstillelse.

Likviditetericikn

Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko,
om at opretholde en likviditetsreserve svarende til
risikoen for at skulle optage lån på ufavorable vilkå

'yntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

og heraf udgør eksponering på modparter uden sikker-
). Modpartseksponering på modparter med sikkerheds-
to), og der er modtaget 447 mio. DKK i sikkerhedsstitl-
DKK opgjort brutto (312 mio. DKK netto), og denne

qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
minimum 6 måneders likviditetsforbrug, hvilket medvirker til at reducere
r, grundet midlertidige omstændigheder.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

 

Forfaldstidspunkt Gæld Derivat forpligtigelser Derivat tilgodehavende Netto likviditet
0-1 år 76.026 -6.324 6,325 -6.025
1-2 år -1,700 -2.253 2.142 -1.811
2-3 år -2.386 "5,371 5,292 -2.465
3-4 år -2.244 -1.023 822 "2.445
4-5 år 1,323 -728 680 1.374
5-10 år -7.628 -5.833 5.282 -8.179
>10 år 714.167 -5.648 5.519 -14.296
Nominel værdi -35.475 -27.179 26.063 736.591
Dagsværdi -35.993 -26.978 26.257 "36.714

 

I opgørelsen af likviditetsudviklingen er gælden samt forpligtigelser og tilgodehavender på fi
nominel værdi og modsvarer således den kontraktlige forpligtigelse ved udløb. Låneoptagels:
og likviditetsrisikoen er derfor begrænset.

over forfaldstidspunkterne,

nansielle derivater opgjort til
en er relativt jævnt fordelt hen-

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 40

Note 25 Rentabilitet
Selskabets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til rentabilitetsberegningerne, fra og med regn-
skabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4 pct. blev fastsat i midten af 1990'erne på baggrund af de da gældende rentefor-
hold. Fra og med 2006 vil de langsigtede rentabilitetsberegninger blive beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct, I øvrigt
henvises til forrige års beretning, hvor baggrunden for sænkningen af den anvendte realrente er beskrevet.

En række nye aktiviteter i selskabet har medført et stigende omkostningsniveau, såvel på kort som på lidt Jængere sigt, Ren-
tabititeten - altså den forventede tid det tager at tilbagebetale gælden under givne forudsætninger om trafik, renter m.m. -
er specielt følsom overfor de langsigtede omkostninger i forbindelse med Storebælts overtagelse af jernbanen.

2006 var det første hele år efter den generelle takstnedsættelse i sommeren 2005, og siden da har trafikudviklingen være
særdeles tilfredsstillende.

Samlet set har selskabet været I stand til at forkorte tilbagebetalingstiden i forhold til 2005 med ca. 3 år, således at selskabet
nu forventes at være gældfrit ca. 27 år efter åbningen, altså i 2025.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten. Endvidere er der
fortsat en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbaneforbindetsen.

Note 26 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

  

    
 

83.888 "34.378

 

 

 

Leverandører
Tilknyttede virksomheder i 5 Q
Skyldig provision 42.000 S3.529
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 23) 1.228.825 1,171.861
Anden gæld 70.125 54.562
I alt 1.424.843 1.314.330 |
Periadiserede renter
Lån . 547.327 566,120
Renteswaps 425.882 434.836
Valutaswaps 255.616 170.905

| Periodiserede renter i alt i 1.228.825 1.171.861 |

 

Note 27 Periodeafgrænsningsposter

ver edeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år.

      
 

28.065 25.555
Periodeafgrænsningsposter j alt 28.065 25,555 !

Forudbetalte indtægter

 

    

 

 

 

A/S Storebælt | Årsrapport 41

Note 28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 201 1, til et sam-
let restbeløb af 137 mio. kr. Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde for 117 mio. kr.

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem
Sjælland og Jylland over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at
selskabet har påtaget sig en forpligtelse frem til 2011, i henhold tif kontrakt, der i 2007 forventes at udgøre en omkostning
på 9 mio. kr.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

Note 29 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne.

     

Garanti for selskabets  Fastlagt ved lov, Udgør
Sund & Bælt Holding — gæld. Garantiprovision. 0,15 pct. af nominelle

A/S gæld
Sund & Sælt Bolding København 100% ejerskab af A/S Varetagelse af Kostpris med tillæg for
A/S Storebælt driftsopgaver administration
Sambeskatningsbidrag Kostpris
Sund & Bælt Partner København Tilknyttet virksomhed Køb af rådgivning Markedspris
A/S
Øresundsbro Konsortiet København 1 Malmø Tilknyttet virksomhed. Køb af Finansforvaltning Markedspris
| Delvis fælles
bestyrelsesmedtemmer.
Fælles underdirektør for
finans.
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Fastsættes af Transport
benyttelse af og Energiministeren
jernbaneforbindelsen

 
     

Garantiprovision -54,300 -53,529 1 54300 53,529

Sund & Bælt Holding — Varetagelse af -97.443 "91.002 3.286 24.150
A/S dattersejskabets i

driftsopgaver

Sambeskatningsbidrag 3.192 0 0 0
Sund & Bælt Partner — Køb af rådgivning -624 -150 -40 -188
A/S
Øresundsbro Konsortiet Køb af finansforvaltning "6.447 -6.579 34 34
Banedanmark Betalinger for 648.789 619.300 37.534 65.798

benyttelse af
jernbaneforbindelsen

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 42

Note 30 Begivenheder efter statusdagen

Se afsnit under ledelsesberetningen.

Note 31 Ny regnskabsregulering

Følgende nye standarder og fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med udarbejdelse
af årsrapporten for 2006; IFRS 7 og 8 samt IFRIC 7-12. Af disse er IFRS 8 og IFRIC 10-12 endnu ikke godkendt af EU.

De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af selskabets resul-

tat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2007, 2008 og 2009, hvor de træ-
der i kraft.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

43

 

 

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2006 for selskabet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Internatio-
nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningkrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,

Så h brnen fm be tll 3 RE
således at årsrapporten giver et retvisende billede af sei-

skabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de-
cember 2006 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2006,

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se,

København, den 22. marts 2007

Direktion

ø

i |,
bs

Administrerende direktør

 

 

Jens Kampmann

 

A/S Storebælt

Årsrapport 44

 

 

De uafhængige revisorers påtegning

Til aktionæren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december 2006 omfattende le-
delsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter. Årsrapporten aflægges efter International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede

selskaber,

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar
omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og
aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-
skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne. ”

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrappor-
ten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revi-
sion i overensstemmelse med internationale revisionsstan-
darder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske
krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik
på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten,
De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-
under vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-
gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbej-
delse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisen-
de billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,

der er passende efter omstændighederne, men ikke med
det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 45

 

 

selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-
praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-
skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold,

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2006 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -
31, december 2006 i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber,

Supplerende oplysninger

Som anført i ledelsens beretning i afsnittet "Økonomi" er
egenkapitalen negativ men forventes retableret inden for 3
o

ar,

Selskabets fortsatte drift garanteres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser, jf, ledelsesberetningen i
afsnittet "Økonomi". i

København, den 22. marts 2007

KPMG C.Jespersen

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Borups Allé 177

2000 Frederiksberg

rr A øn TT
NÆS ULM
Lars Andersen

Statsautoriseret revisor

D hbod (27

Bo Haack Christensen
Statsautoriseret revisor

Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45

2100 København ø
Z j
p

  

EMEA i
Christian SER

Statsautoriseret fevisor

Statsautoriseret revisor

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 46

 

 

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Jens Kampmann (formand)
Direktør

Bestyrelsesmediem i

+ De Smithske A/S (formand)

+ Al-Gruppen A/S (formand)

HMK Holding (formand)

Dalum Papir A/S (formand)
Øresundsbro Konsortiet (formand)
DONG Energy A/S

e £ &? +»

Henning Kruse Petersen (næstformand
Koncerndirektør i Nykredit A/S ;

Bestyrelsesmedlem i

+ Den Danske Forskningsfond (formand)

+ Nykredit Bank A/S (formand)

e Advizer A/S (formand)

» LeasIT A/S (formand)

+ Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
+ Socle du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Asgard Ltd. (næstformand)

William H. Michaelsens Legat

East Asiatic Company A/S

Scandinavian Private Equity A/S
Øresundsbro Konsortiet

BP & BB 8% €&€ &e

Carsten Koch
Administrerende direktør i Danske Invest Administration
A/S

Bestyrelsesmediem i
e InvesteringsForeningsRådet (formand)
+ Øresundsbro Konsortiet

Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Bestyrelsesmedlem i i
» Pernille Sams ejendomsmæglerfirma Aps
+ Øresundsbro Konsortiet

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

+ Sund & Bælt Partner A/S (formand)
+ Femern Bælt A/S (formand)

e RenHold A/S (næstformand)

» ØGS 90 A/S (til oktober 2006)

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
under Fødevareministeriet og Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender,

 

 

A/S 'Storebælt

Årsrapport 47

 

 

Finansiel ordbog

swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg.
Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en

så: Fe arb habit mmm i km Pa als mtit
renteswap. Ten valutaswap b DYLLES VELGUNGEr i tG fOrSKEuIr

ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret

… udstedt I … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) I EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.

cap/floor struktur '

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale, Har man indgået en cap/floor struktur,
har man altså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur, En zero-cost collar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale. Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
vartlabelt forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden.
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede iån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværd!) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I

perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vit denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre. Den danske stat, der garanterer for Storehælts- oa
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.