Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

 

RØRER
Så SS KØ

ES
SN
Se

 

Øresund
rr NRA

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport

2

 

 

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsens påtegning

De uafhængige revisorers påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

10
li
13
14
15
37
38
40

41

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 3

 

Året i hovedtræk

Økonomi

Resultatet af ordinær drift er på niveau med 2005, men
renteomkostningerne er på grund af et højere renteniveau
og stigende gæld øget med ca, 25 mio. kr. Resultatet før
indregning af andet i fælles ledet virksomhed, finansielle

værdireguleringer og skat udgør et underskud på 388 mio.

kr., mens resultatet efter skat udgør et overskud på 489
mio. kr, Resultatet efter skat er påvirket af indtægtsførte
værdireguleringer på 559 mio. kr., heraf 245 mio. kr. fra
Øresundsbro Konsortiet og en indtægt på 251 mio. kr.
vedrørende regulering af udskudt skat.

Finans

Årets økonomiske resultat betyder, at gælden i selskabet i
årets løb er steget med ca. 315 mio. kr. Fra og med 2006
bygges langsigtede rentabilitetsberegninger på basis af en
realrente på 3,5 pct. Det forventes herefter, at gælden for
selskabet vil være tilbagebetalt i 2047.

 

 

I Øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdiregulerin-
ger forbedret med ca. 30 mio. kr. I forhold til 2005.

 

 

 

315 mio. kr. er selskabets nettogæld steget med i 2006,
der ved udgangen af 2006 var på 9,4 mia. kr.

 

 

 

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 4

 

 

Økonomi

Resultatmæssigt har 2006 været på niveau med 2005.
Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat udgør
således et underskud på 388 mio. kr.

Driftsindtægterne udgør 91 mio. kr. og består af vederlag
fra Banedanmark for brug af jernbaneforbindelsen. Drifts-
omkostningerne udgør ca. 23 mio. kr.

Renteomkostningerne har i 2006 været påvirket af et sti-
gende renteniveau, og udgør 410 mio. kr., hvilket er 25
mio. kr, større end i 2005,

Finansielle værdireguleringer udgør i 2006 en indtægt på
435 mio, kr. Værdireguleringen består dels af valutakurs-
reguleringer på netto 3 mio. kr., dels af dagsværdiregule-
ringer af de finansielle aktiver og passiver på i ali 432 mio.
kr. Dagsværdireguleringen er en regnskabsteknisk post,
der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for selskabets gæld,

Resulitatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en ind-
tægt på 285 mio. kr. hvori er indeholdt dagsværdiregule-
ringer på i alt 341 mio. kr. Resultatet før dagsværdiregule-
ringer er ca. 30 mio. kr. bedre end i 2005 og er påvirket af
en stigning i trafikindtægter på knap 13 pct., og en mod-
svarende knap så stor stigning i renteudgifterne.

Skat af årets resultat udgør en omkostning på 93 mio. kr.
Hertil kommer en indtægt vedrørende en regulering af
udskudt skat på 25i mio. kr. Reguleringen kan henføres til,
at optjente skattemæssige underskud under de givne øko-
nomiske forudsætninger nu viser sig fuldt ud at kunne
udnyttes inden for de givne tidsfrister for fremførsel af
underskud. På denne baggrund indtægtsføres 25i mio, kr.,
som hidtil ikke har været aktiveret.

Resultat efter skat udgør et overskud på 489 mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er på
niveau med det forventede resultat for året, som oplyst i
regnskabsmeddelelsen pr. 30, september 2006.

Egenkapitalen er pr. 31. december 2006 negativ med
3.059 mio, kr. Selskabets negative egenkapital forventes
øget i en længere årrække.

På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet
samt Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen

retableret inden for en tidshorisont på 33 år, regnet fra
ultimo 2006.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundiag af
Transport- og Energiministeriets fastlagte vederlag fra
Banedanmark for anvendelsen af jernbaneforbindelsen
samt på grundlag af trafikprognoser for Øresundsbro Kon-
sortiet, som indregnes med 50 pct. svarende til ejerande-
len,

Det skal hemærkes, at den danska stat i henhold til Lov
om Sund & Bælt Holding A/S for datterselskabet A/S Øre-
sund - mod en garantiprovision på 0,15 pct. - yder sær-
skilt garanti for renter og afdrag samt andre løbende for-
pligtelser i forbindelse med selskabets låneoptagelse. Her-
udover garanterer den danske stat uden særlig tilkendeg!-
velse i det enkelte tilfælde for selskabets øvrige økonomi-
ske forpligtelser. Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres
solidarisk af den danske og den svenske stat.

Pengestrømme fra driften udgør 47 mio. kr., hvilket er ca.
78 mio. kr. mindre end i 2005. Det er primært forskydning
i tilgodehavender og leverandørgæld, der er årsag til faldet.

Pengestrømme til investering udgør ca. 0,5 mio. kr. som
følge af anskaffelse af materielle aktiver.

Det frie cashflow fremkommer på basis af drift fratrukket
anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, rente-
omkostninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto
udgør en omkostning på 1.552 mio. kr. Renteomkostninger
dækkes primært ved optagelse af lån.

Samlet er selskabets likvide midler reduceret med 1.504
mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2006
udgør 76 mio. kr.

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 5

 

 

Finans

Gældsudviklingen i 2006 har været som forventet. Når der
ses bort fra dagsværdireguleringen, er nettogælden samiet
set steget med ca. 315 mio. kr. i 2006.

2006 har som forventet været præget af stigende renter,
De korte renter er steget med ca. 1,2 pct., mens de lange
renter er steget ca. 0,8 pct. Rentestigningen har resulteret
i realiserede renteomkostninger over niveauet for 2005.

Samtidig betyder de stigende renter, at dagsværdiregule-
ringen er positiv og dermed medvirkende til et væsentligt
forbedret resultat. Selvom dagsværdireguleringen er en
regnskabsteknisk post betyder det positive resultat, at
tidligere års skattemæssige underskud kan udnyttes, Som
følge heraf er dagsværdireguleringen med til at forbedre
det skattemæssige resultat for koncernen.

 

 

9,4 mia. kr. var nettogælden for selskabet ved udgangen
af 2006.

 

 

Finansstrategi

Målsætningen er at føre en aktiv og samlet finansforvalt-
ning, der minimerer de langsigtede finansomkostninger
under hensyn til finansielle risici. Blandt andet minimeres
de finansielle risici ved kun at have eksponering i DKK og
EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås ved brug af
swaps og øvrige finansielle instrumenter,

Selskabet har i 2006 udelukkende optaget lån gennem
genudiån via Nationalbanken, idet disse lån har været de
mest gunstige gennem hele året.

Selskabet har over de sidste par år dels øget den gennem-
snitlige løbetid (dvs. varighed) af porteføljen, dels opbyg-
get en realrenteeksponering af på 33 pct, Som følge heraf
er følsomheden over for fremtidige rentestigninger reduce-
ret væsentligt.

Endvidere har selskabet over de senere år afdækket en del
af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af
Caps, hvor der lægges et loft over den rente, som selska-
bet kan komme til at betale på den variabelt forrentede del
af gælden.

Rentabilitet
Investeringer i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbage-

betales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderet-
ten over Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra
Øresundsbro Konsortiet, hvor selskabet ejer 50 pct.

Endvidere vil selskabet som følge af sambeskatningen med
koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel.

Det økonomiske resultat i Øresundsbro Konsortiet betyder,
at selskabet forventes at kunne udbetale udbytte 3 år
tidligere end hidtil forventet, dvs. omkring 2017.

Samlet set betyder de positive resultater i såvel A/S Store-
bælt, som i Øresundsbro Konsortiet, at den forventede
tilbagebetalingstid for selskabet nu kan beregnes til 49 år
efter åbningen, altså i 2047. Selskabet er dog forsat meget
følsomt over for ændringer i økonomien i de to ovennævn-
te selskaber,

Nedenfor ses den forventede udvikling i selskabets gæld.

Gældsudvikling

1000 . i
24 RUL Friii +R ET EU, .

| /

5,000 - /
-8.000 :

DW, É
mooe ON ;
DW
4.000 - me TS

77.000 -

Finansielle nøgletal 2006

 

 

 

Kroner Pct. p.3.
Låntagning 2006 1,8 mia.
» heraf genudlån 1,8 mia.
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 9,5 mia.
Nettogæld (dagsværdi) 9,4 mia.
Renteomkostninger -384 mio. 4,1
Værdiregulering 435 mio. -4,8
Samlet finansomkostning 51 mio. -0,7

 

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 6

 

 

Begivenheder efter statusdagen

Skatteministeriet har den 1, februar 2007 fremlagt forslag
til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skatte-
lave. Lovforslaget indeholder bl.a. forslag om en generel
nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 28 til 22 pct. og
beskæring af fradragsretten for renteomkostninger.

Gennemføres lovforslaget i den nu kendte udformning, vil
det have konsekvenser, dels for værdiansættelsen af kon-
SEE øge i ms mm oem nm sf

Cernens sKåttsaktiver, åeis generelt i form af foriængede
tilbagebetalingstider for selskabernes gæld.

Ved en nedsættelse af selskabsskattesatsen til 22 pct. vil
selskabets samlede skatteaktiver pr. 31. december 2006
skulle nedskrives med ca. 240 mio, kr. til ca. 890 mio. kr,

Effekten ved en samtidig nedsættelse af selskabsskattesat-
sen og en reduktion af fradragsretten for renteomkostnin-

ger vurderes at medføre en forøgelse af tilbagebetalingsti-
den for selskabets gæld med 1 år.

Forventninger til 2007

Det kommende år forventes en fortsat positiv økonomisk
udvikling i Danmark med en stabil vækst og en lav inflation.
Den økonomiske vækst forventes dog gradvis afdæmpet
blandt andet som følge af fortsat stigende pengemarkeds-
renter og et presset arbejdsmarked.

Før selskabet forventes resultatet før finansielle værdiregu-
leringer og skat at udgøre et underskud på ca. 450 mio. kr.
Hertii kommer andei af underskud på ca. 60 mio. kr. fra
Øresundsbro Konsortiet.

Driftsindtægter, driftsomkostninger og afskrivninger for-
ventes på niveau med 2006.

Renteniveauet forventes at stige som følge af fortsat sti-
gende korte renter. Netto renteomkostningerne forventes i
2007 at stige med 40 mio. kr. til i alt 425 mio. kr. I bud-
gettet er ikke indeholdt finansielle værdireguleringer.

Resultatet efter skat forventes at udgøre et underskud på
ca, 350 mio, kr.

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 7

 

 

er

Vej

Øresundsmotorvejen er koncernens mest trafikerede vej-
strækning. Den kraftige vækst i Ørestaden, aktiviterne i
lufthavnen og den stigende trafik over Øresundsbron er
blandt årsagerne til, at trafikvæksten på Øresundsmotor-
vejen i 2006 var på ca. 6 pct, På de travleste dage passe-
rer godt 81.000 biler pr. døgn på den mest trafikerede del
af strækningen.

i Frnvkindalge rand
ndtægter i forbindelse me

i a aiiften af vejen,
og der ventes først udbyttebetaling fra Øresundsbro Kon-
sortiet fra 2017.

Hovedtal, t.kr.

 

 

 

 

 

Vej

Driftsindtægter 1.329

Driftsomkostninger -20.343

Afskrivninger 718.519

Resultat af ordinær drift -37.532

Finansielle poster -121.628

Resultat før dagsværdiregulering -159.160

Trafikstigning i pet,

2006 2905

Øresundsbron 16,2% 15,1%
Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen

2006 2005

Vest for Englandsvej 58.078 54,886

Øst for Englandsvej 42.803 40.012

Jernbane

Selskabet modtager som ejer vederlag fra Banedanmark
for brugen af jernbanen på Øresund landanlæg. Derudover
har selskabet ingen forpligtelser hvad angår drift og vedli-
gehold af denne jernbanestrækning, der varetages af Ba-
nedanmark.

Hovedtal, t.kr.

 

Jernbane
Driftsindtægter 91.400
Driftsomkostninger -4.358
Afskrivninger -56.282
Resultat af ordinær drift 30.760
Finansielle poster "259.953
Resultat før dagsværdiregulering "229.193

 

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 8

 

 

Øresundsbro Konsortiet

Vejtrafikken på Øresundsbron voksede i 2006 med 16 pct.
til gennemsnitlig ca. 15.800 køretøjer i døgnet.

Også jernbanetrafikken over Øresund steg kraftigt, og i
årets løb steg persontrafikken med tog for første gang
hurtigere end vejtrafikken, Antallet af togpassagerer steg
med 17 pct. til 7,8 millioner.

os . ,
På baggrund af trafikudviklingen p >

Øresundsbro Konsortiet revideret den trafikprognose, der
ligger til grund for virksomhedens langsigtede økonomiske
beregninger.

—
ui

Den nye prognose betyder, at den forventede tilbagebeta-
lingstid for Øresundsbro Konsortiets gæld reduceres fra 35
til 33 år, regnet fra broens indvielse i 2000.

 

Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro
Kensortiets årsrapport eller på www.oeresundsbron.com

 

 

 

Selskabet ejer 50 pct. af Øresundsbro Konsortiet, der står
for driften af Øresundsbron.

 

 

Hovedtal, t,kr.

2006
Driftsindtægter 1.251.284
Driftsomkostninger -280.871
Afskrivninger "324.225
Resultat af ordinær drift 646.188
Finansielle poster -758.600

Resultat før dagsværdiregulering -112.412

 

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 9

Hoved- og nøgleta

ovedtal Mm

     
    

Driftsindtægter 86 88 89 91 93
Driftsomkostninger 26 -17 -27 -22 -23
Afskrivninger -74 -75 -75 -7S 7-74
Resultat af ordinær drift -14 -4 713 -& -4
Finansielle poster før værdiregulering -353 -356 -344 7372 -385
Resultat før værdiregulering -367 -360 -357 -378 -388
Værdireguleringer netto -154 125 -203 7160 435
Resultat ii fælles ledet virksomhed (Øresundsbro 505 i -313 Ti 285 +
Resultat før skat -52i -235 -873 -809 330
Skat 308 7 303 484 158
Årets resultat -718 -227 -570 -325 489
Anlægsinvestering 6.695 6.612 6.516 6.442 6.367
Obligations- og banklån 8.642 8.849 10.846 11.162 9,537
Nettogæld (dagsværdi) 8.659 8.721 9.174 9.567 9.434
Egenkapital -2.425 -2,652 -3.222 "3.522 "3.059
Balancesum 9.047 8.507 10,443 10.460 8.332
Nøgletal, pct.:

Overskudsgrad (ordinær drift) -16,3 -6,2 "15,8 -7,8 ”5,4
Afkastningsgrad (ordinær drift) -0,2 »0,å -0,1 -0,1 0,0
Anlæggenes afkast (ordinær drift) -0,2 "0,1 -0,2 "0,1 -0,1

Anm.: Hoved- og nøgletal for 2002-2003 er ikke tilpasset den i 2005 ændrede regnskabspraksis. Nøgletallene er beregnet

efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005". Der henvises til definitioner og begreber i note 2
Anvendt regnskabspraksis.

£ I resultat fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2006 en indtægt på 341 mio, kr. vedr. værdireguleringer, Resuitatet før
værdireguleringer udgør et underskud på 56 mio, kr.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 10

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2006 (1.000 DKK)

   

5 — Driftsindtægter | 92.729 90.800

 

| Indtægter I alt 92.729 90.800

 

Omkostninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6 Andre driftsomkostninger -22.837 -22.190
Personaleomkostninger 0 0
g 10 Afskrivninger af materielle aktiver -74.801 -74.764
| Omkostninger i alt -97,638  -96.954 |
| Resultat af ordinær drift -4,909 6.154 |
13 Finansielle poster
Finansielle indtægter 25.892 14.870
Finansielle omkostninger 410.460 "386.878
Værdiregulering, netto 435.325 "159.572
| Finansielle poster i alt 50,757 -53%.580 |
| Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat 45.848 -537.734 |
i1 Resultatandel i fælles ledet virksomhed 284,650 "271.549
| Resultat før skat 330.498 "809.283 ]
8 Skat 158.353 484.315
| Årets resultat 488.851 -324,968 |

 

Overskudet på 488,9 mio, kr. foreslås overført til næste år,

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 11

Balance 31. december 2006 (1.000 DKK) Aktiver

     

Langfristede aktiver

 

Materielle aktiver
9 Vejanlæg 1.536.726 1.559.342
10 Jernbaneanlæg 4.830.121 4.882.757
Materielle aktiver i alt 6.366.847 6.442.099

 

Andre langfristede aktiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12 Udskudt skat 1.129.713 971,457
li Kapitalandele i fælles ledet virksomhed 0 Q
| Andre langfristede aktiver I alt 1.129.713. 971.457 |
| Langfristede aktiver i alt 7.496.560 7.413.556 |
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
14 Tilgodehavender 138.019 132.344
15 Derivater 621.988 1.308.345
16 Periodeafgrænsningsposter 2 1.029
| Tilgodehavender i alt 760.009 1.441.718 |
| 17 Likvide beholdninger 75.562 1.579.840 |
| Kortfristede aktiver i alt 835571 3.021.558 |

 

 

| Aktiver i alt 8.332.131  10.435.114 |

 

 

 

 

A/S Øresund

Balance 31. december 2006 (1.000 DKK) Passiver

 

een

Årsrapport 12

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

e:
Egenkapital
18 Aktiekapital 5.000 5.000
19 Overført resuftat "3.063.594  -3.552,445
| Egenkapital I alt -3.058,594  -3.547.445 |
| 11 Hensatte forpligtelser 1.108.208 1.392.858 |
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
2i Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 7.642.227 9.341.454
Langfristede gældsforpligtelser i alt 7.642.227 9.341.454
Kortfristede gældsforpligtelser
21 Kortfristet det af langfristede gældsforpligtelser 1.894.928 1.820.837
23 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 255.528 273.838
is Derivater 489.834 1.153,572
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt 2.640.290 3.248.247 |
| Gældsforpligtelser I aft 10.282517 12.589.701 |
| Egenkapital, hensættelser og gældsforpligtelser i alt 8.332.132 10.435.114 |
24 Kontraktuelie forpligtelser, eventualforpligteiser og sikkerhedsstillelser
25 Nærtstående parter
26 Begivenheder efter statusdagen
1 234
20 22 27 Noter uden henvisning

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 13

Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK)

tra
Eg

  
 

 

 

Saldo pr. 1, januar 2005 5.000  -3.227,477  -3.222.477
Årets resultat 0 "324.968 "324.968
Saldo pr. 31. december 2005 5.000  -3.552.445  -3.547,445 |
Saldo pr. 1. januar 2006 5.000 -3.552,445  -3,547.445
Årets resultat 0 488.851 488.851

 

Saldo pr. 31. december 2006 5.000  -3.063.594  -3.058.594

 

 

 

 

A/S Øresund

Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)

Årsrapport — 14

 

Pengestrømme fra driftsaktivitet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultat før skat 330.498 7809,283
Reguleringer
9 10 Af- og nedskrivninger 74.801 74.764
11 Resultat fælles ledet virksomhed -284.650 271.549
8 Sambeskatningsbidrag 97 4.284
13 Finansieringsamkostninger, netto 384.568 372.008
13 Værdiregulering, netto -435.325 159.572
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 69.989 72.894
Ændring i driftskapital
14 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter 5.687 104.436
23 Leverandørgæld og andre gæidsforpligtelser "4,974 "52.266
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 70.702 125.064
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
9 Køb af materielle aktiver 451 -579
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt 451 -579 |
| Frit cashflow 71.153. 124.485 |
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.753.000 1.475.000
Nedbringelse af gældsforpligteiser -2.949.932 "1.481.729
Renteindtægter, modtaget 26.318 23.565
Renteomkostninger, betalt -404.817 -309,.045
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt "1.575.431 -292.209
| Periodens ændring I likvide beholdninger -1,504,278 -167.724 |
Likvide beholdninger primo 1.579.840 1.747.564
| 17 Likvide beholdninger ultimo 75.562 1.579.840 |
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 75,562 11.091
Værdipapirer 0 1.568.749
17 Likvide beholdninger i aft ultimo 75562 1.579.840

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 15

Note 1 Ændring i konsolidering
I overensstemmelse med IAS 28 ændres metoden til indregning af Øresundsbro Konsortiet i selskabets Årsrapport.

Tidligere blev Øresundsbro Konsortiet indregnet ved pro rata sammenlægning af ensartede poster linie for linie, Fra og med
2006 indregnes 50 pct, af Øresundsbro Konsortiets resultat som en særskilt linie i resultatopgørelsen, I balancen foretages
der reservation under passiver pga. den negative egenkapital i Øresundsbro Konsortiet, Tallene fremgår af årsrapporten for
2005.

Note 2 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Yderligere danske oplysningskrav til årrapporter er
fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2005. I pengestrømsopgørelsen
er pengestrømme fra finansieringsaktivitet tilpasset. Opgørelsen viser årets betalte og modtagne renter. Tidligere biev skyldi-
ge og tilgodehavende renter indregnet under hhv. renteomkostninger og renteindtægter,

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier, med undtagelse af derivater og andre finansielle instrumenter,

finanslelie aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner - lån,
placeringer og derivater - måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår i resultatopgørelsen.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen. Det betyder, at der i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem fx lån og derivater,
men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte principper, der reflekterer denne ansku-
else, idet de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt
af om eksponeringen er etableret i form af lån eller ved anvendelse af derivater,

Årsrapporten er aflagt i DKK. Alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i tusinde danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen.

Ny regnskabsregulering
I 2006 er følgende ajourførte IFRS-standarder trådt i kraft: IAS 19, IAS 2i og IAS 39.

Ændringerne har ikke påvirket regnskabet for selskabet.

Vigtigste regnskabspraksis

Selskabets ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de vigtigste for selskabet:

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi
kan måles pålideligt, Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå
selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris, Efter-
følgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor,

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aftægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
hinger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
i resultatopgørelsen.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 16

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et associeret selskab i forhold til ejerandelen med 50 pct., idet der er
tale om en fælles ledet virksomhed.

Driftsindtægter .
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af aktiver

Materielle og finansielle aktiver testes for tab ved værdiforringelse, når der er indikation for at den regnskabsmæssige værdi
muligvis ikke kan genindvindes, Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige
værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi, Nytteværdien
opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cashfiow med anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat som af-
spejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste grup-
pe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen,

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens selskaber. Datterselskaber
indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt,
hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold tif disses skattepligtige indkomster, I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
og værdiregulering af udskudte skatteaktliver - indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til Srets resultat
og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

,

Aktuel skat og udskudt skat

Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i
takt med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midierltidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser, I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige
beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab,

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 17

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktio-
ner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter samt op-
og nedskrivninger af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi,

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen,
Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.
Finansielle aktiver og forpligtelser

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå konsortiet, og aktivets værdi
kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtel-
sens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning på handelsdagen måles finansielle aktiver og forpligtelser til kostpris
(det modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring måles alle
aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer. Derivater indregnes og
måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier indgår i hhv. finansielle aktiver og finansielle passiver, og
modregning (netting) af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne
flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Finansielle aktiver

er ligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk behandiing af lån og afledte finan-
sielle instrumenter,
Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris, der svarer til nutidsværdi af modtagne nettoprovenu efter fradrag af
afholdte transaktionsomkostninger, Lån med forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld. Derivater anvendes aktivt til at
styre den samlede gældsportefølje og regnskabsføres derfor i balancen under hhv. kortfristede aktiver eller passiver,

Alle lån er klassificeret som finansielle aktiver og passiver indregnet i balancen og måles efterfølgende til dagsværdi. Værdi-
regulering indregnes løbende i resultatopgørelsen,

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente, der vurderes værende tilgængelig på balanceda-
gen for selskabet som låntager,

Valutaomregning

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem
balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger,

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering og valutakursomregning af debitorer, kre-
ditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af anlæggene.
Det omhandler bl.a. omkostninger til drift og vedligeholdelse af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.

Materielle aktiver

Materielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virk-
somheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger,

Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 18

… Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
+ Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
+  Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives
over den forventede brugstid, Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger '
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug.
Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid,

For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør derfor 100 år.

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

&… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

Jernbaneforbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da
Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives som følger:

Driftsmidler og inventar 5 år
Bygninger til bruq for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger. Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnkabsmæssigt skøn.

Scrapværdien er under hensyntagen til de forventede brugstider fastsat til 0 kr.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under
andre driftsindtægter henholdsvis omkostninger.

Kapitalandele i fælles ledet virksomhed
Kapitalandele i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity metoden.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra saig
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender
omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår,

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
oe

ar,

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på

anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 19

Pengestrømsopgørelsen | .
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatop-
gørelse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide resuitatposter, betalte finansielle poster,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide
reguleringer af selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen,

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet I overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgietal 2005".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i pracent af investeringen i vej- og jernhane-

forbindelser.

Note 3 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele og deres brugstid. En
forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebeta-
lingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi,
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 22 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre
der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

«  Realrenteførudsætninger
+. Renteudvikling

»  Trafikvækst

&«… Inflation

s… Reinvesteringer

s  Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

Diskonteringsrente

Trafikvækst

inflation

Kapitalafkastkrav

Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
+ Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko

…  Driftsomkostninger

& »£ & od »

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 20

Note 4 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 14 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment, En seg-
mentaopdeling af resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en sådan opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance, idet en
betydelig andel af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdeles i primære aktiviteter, Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen,

Note 5 Driftsindtægter

Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget. Jernbaneveder-
laget fastsættes af Transport- og Energiministeren, Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.

Andre indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og safg af antennekapacitet.

   

Indtægter fra jernbaneanlæg 91.400 89,500

 

Andre indtægter 1,329 1.300
7
] Indtægter i alt 92.729 909.800 |

 

Note 6 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligeholdelse af anlæg, finansforvaltning samt
vederlag til moderselskabet på 6 mio. kr.

     

eVionshenorarer-for:2006 specificeres 'såled udd: DIG: ok. "Andet:
KPMG C.Jespersen 368 210

 

Grant Thornton 125 0
Revionshonorarer i alt 493 210 |

 

      

dvarer 03005 Spetifeeres Således. 0

   

KPMG C.Jespersen 406 288

 

Grant Thornton 119 Q
| Revionshonorarer i alt 525 288 |

 

Note 7 Personaleomkostninger
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

 

 

 

A/S Øresund

Note 8 Skat

Mud:

Årsrapport 2i

 
 

 

 

 

 

 

Aktue! skat (sambeskatningsbidrag) 97 4.284
Udskudt skat 158.256 480.031
Skat i alt 158.353 484.315 |
Skat af årets resultat sammensættes således:

Beregnet 28 pct. skat af årets resultat -92.540 226.599
Ændret skatteprocent fra 30 pct. til 28 pct. 6 -32.754
Værdiregulering af udskudt skatteaktiv 250.880 290.453
Andre reguleringer 13 17

I alt 158.353 484.315
Effektiv skatteprocent -47,9 pct. 59,8 pct.

Note 0 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig
brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør derfor 100 år.
€ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

 

Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

  

1.553.206

  

164.950

 

1.731.915

 

1.731.336

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 13.759

Årets tilgang 856 o 0 856 579
Modtagne erstatninger -1.307 0 0 -1.307 0
Året afgang Q 0 0 Q 0
Anskaffeisesværdi ultimo 1.552.755 13,759 164.950 1.731.464 1.731.915 |
Afskrivninger primo 158.277 1.100 13.196 172.573 150,446
Årets tilgang 20,376 139 1.650 22,165 22.127
Afskrivninger ultimo 178.653 1.239 14.846 194.738 172.573 |
Saldo ultimo 1.374,102 12.520 150.104 1.536.726 1.559,342 |

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 22

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid på 100 år.

   

Anskaffetsesværdi primo 4.776.195

 

 

 

 

 

0 487.428 5.263.623 5.263.623
Årets tilgang 0 0 0 0 0
Året afgang 0 o 0 0 0
| Anskaffelsesværdi uitima 4.776.195 0 487.428 5.263.623  5.263,623 |
Afskrivninger primo 345.527 0 35.339 380.866 328.230
Årets tilgang 47.762 0 4.874 52.636 52.636
| Afskrivninger ultimo 393.289 o 40.213 433.502 380,866 |
| Saldo ultimo 4.382.906 o 447.215 4.830.121 4.882.757 |

 

Note 11 Kapitalandele Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiet har hjemsted Vester Søgade 10 og Kalkbrottsgatan 141, Box 4278, SE-20314 Malmå, Sverige. Akti-
ver udgør 20,7 mia, kr., og egenkapitalen er negativ med 2.216 mio. kr. ultimo 2006.

     

Værdi af kapitalandele primo -1.392.858 -1.121.307

 

 

 

 

 

Andel af årets resultat 284.650 -271.551

| Kapitalandele ultimo -1:108.208  -1,.392.858 |
Overført til hensættelser primo 1.392.858 1.121.307
Årets overførsel -284.650 271.551

| Overført til hensættelser ultimo 1.108.208  1,392,858

| Værdi af kapitalandeie ultimo 0 a |

 

Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et overskud på 569 mio, kr.

     

Konfristede aktiver 2.909 3.924

Langfristede aktiver 17,787 18.036
Egenkapilat "2.216 -2.786
Kortfristede forpligtelser 2,904 3.816
Langfristede forpligtelser 20.008 20.300
Driftsindtægler 1.251 1.154
Driftsornkostninger og afskrivninger 605 -599
Finansielle poster -759 7697
Værdiregulering 682 -401

Resultat 569 7543

 

 

 

 

A/S Øresund

Note 12 Udskudt skat

my.

 

Årsrapport — 23

 
 

 

 

 

 

 

Saldo primo 971.457 491.426
Årets udskudte skat -92.601 226.599
Ændret skatteprocent fra 30 pct. til 28 pct. 0 -32.754
Værdiregulering af udskudt skatteaktiv 250,880 220.453
Andre reguleringer 23 4.267
| Saldo ultimo 1.129.713 971.457
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver -261.995 -283.382
Hensatte forpligtelser -231.580 "277.413
Skattemæssige underskud 1.623.288 1.783.132
| Ealt 1.129,713 1.222.337
Værdireguiering af udskudt skatteaktiv Q -250,880
| I alt 1,129,713 971.457

 

Forskelle i årest løb

  

 

     

 

 

 

os 005 rel 2006 0
Aktiver 55,349 -338.731 "283.387 21.392 -261.995
Hensatte forpligtelser -162.858 -114.555 -277.413 45.833 "231.580
Opsparede underskud 1.178.935 604.202 1.783.137 -159,849 1.623.288
| I alt 1.071.426 150,916 1.222.337 -92.624 1.129.713
Værdiregulering af skattemæssige underskud -580.000 329.120 -250.880 250.880 Q
| Ialt 491.426 480.036 971,457 158.256  1.129,713

 

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansierin
af vej- og jernbaneforbindelser højere end den skattem

I henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S gælder s
lange anlægsperioder. Fremførselsreglerne medfører,

gsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
æssige værdi.

pecielle underskudsfremførselsregler for selskabet forårsaget af de
at selskabet ikke kommer til at svare skat i en årrække,

 

       

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 24

Note 13 Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle rente, hvorimod overkurser og under-
kurser indgår i værdireguleringen. Værdireguleringer indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsværdi-
regulering for poster der vurderes til dagsværdi over resultatopgørelsen inklusive realiserede og urealiserede valutakursge-
vinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. Beregning af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige
cashflow for samtlige finansielle aktiver og passiver,

 
   

Finanslelle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 25.892 14.870
Finansielle indtægter i alt 25.892 14.870 |

Finansielle omkostninger

 

 

 

 

 

 

 

Renteomkostninger, lån -527.695 -499.413
Renteindtægter, finansielle instrumenter 117.138 128.786
Øvrige finansielle poster, netto 97 "16.251
| Finansielle omkostninger i alt 410.460 -386.878 |
| Nettafinansierinnsomkostninser "384.568 "372.008 ]
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 373 8.402
- Lån 725.153 -13.340
- Valuta- og renteswaps "293.632 -146.321
- Renteoptioner 2.358 5,631
- Valutaoptioner 1.073 -13.944
I Værdireguleringer netto 435.325 -159,572 I
| Finansielle poster i alt 50.757 "531.580 |

 

I renteomkostninger, lån indgår provision til den danske stat med 13,4 mio, kr. (16,1 mio. kr. i 2005).

Selskabet indregner finansielle aktiver og forpligtigelser til dagsværdi gennem resultatet, og det indebærer, at nettofinansie-
ringsomkostningerne opgøres på baggrund af de periodiserende kuponrenter samt kendte inflationsopskrivninger, mens
amorlisering af over-/underkurser og præmier samt fremtidige inflationsopskrivninger implicit indgår i opgørelsen af værdire-
guleringer.

I opgørelsen af de løbende nettorenteomkostninger forbundet med finansiering af broen er det hensigtsmæssigt at skelne
mellem omkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning af resultatet samt finansielle omkostninger, der indregnes som
værdireguleringer afledt af udviklingen i de generelle markedsrenter.

IE noten reformuleres de finansielle poster i resultatopgørelsen, og over-/underkurser samt præmier indregnes her på bag-
grund af amortiseret kost princippet. Amortiseringen bliver henregnet til periodens nettofinansieringsomkostninger, og perio-
dens værdireguleringer opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer. De samlede finansielle poster er uforandret
sammenholdt med resultatopgørelsen, men fordelingen mellem de anførte resultatposter er ændret.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 25

 

Nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgørelse "384,6 -372,0

 

 

 

 

 

 

 

Amortisering af over-/underkurser mv. 24,1 24,5

Justeret nettofinansieringsomkostninger 24,1 "360,5 24,5 "347,5 |
Terminstillæg 1,9 0,0
Værdireguleringer valuta 3,8 713,4

Amortisering af valutaoptionspræmier 1,3 0,0

Justeret nettofinansieringsomkostninger inkl. valuta 6,8 353,7 -13,4 -360,9 |
Værdireguleringer realiseret 29,0 35,1

Total justeret nettofinansieringsomkostning 29,0 324,7 35,1 -325,8 |
Værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse 435,3 -159,6
Justeringer -59,9 46,2

Justeret værdireguleringer netto 759,9 375,4 "46,2 -205,8 |

 

 

| ]
i me
Ek Finansielle ngster t aft |

50,8 531,6

FE SEIS:S 28! SS PUSNG

Note 14 Tilgodehavender

Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer den forventede realiserbare værdi.

  
  

06

 
   

Fra salg og tjenesteydelser 1.126 9%5
Virksomhedsdeltagere 100 5.567
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 20) 136,080 125.745
Andre tilgodehavender 713 67

 

I alt 138.019 332.344 |

Vedhængende renter:

Renteswaps 55.767

36,637
Valutaswaps 79.959 89,108
Deposits og værdipapirer 354 0

 

Vedhængende renter j alt 136.080 125.745 |

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 26

Note 15 Derivater

 
  

         

 

Finansielie aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i Aktiver Passiver Aktiver
resultatopgørelsen

Renteswaps 133.799 -338.592 135.876 "586.694
Valutaswaps 471.072 -126.971 1.164.392 -552.111l
Renteoptioner 17.117 -24.271 8.077 14.767
Derivater I alt 621.988 -489.834 1.308,345 1.153.572

 

Note 16 Periodeafgrænsningsposter

 

Forudbetalte omkostninger 2 1.029

Periodeafgrænsningsposter i alt 2 1.029

Note 17 Likvide beholdninger

  
    

11.091

 

Likvide beholdninger

 

 

Værdipapirer, løbetid under 3 måneder 0 | 1.568.749
Likvide beholdninger i alt 75,562 1.579.840 |
Effektiv rente, pct. (årsgennemsnit) 3,48 2,52

Note 18 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregn-
skabet for Sund & Bælt Holding A/S.

Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. å nominelt kr, 100.

Aktiekapitalen er uændret siden 1992.

     

50.000 stk. å nominelt kr, 100 5.000 5.000
| Aktiekapital i alt 5,000 5.000 ]

Note 19 Overført resultat

  

 
 
 

Overført resultat primo "3.552.445 "3.227.477

Årets resultat 488.851 -324.968
Overført resultat ultimo "3.063.594  -3.552.445

 

 

 

 

A/S Øresund

Note 20 Nettogæld

 

Årsrapport 27

 
 

 

 

 

 

 

 

 

Likvide beholdninger 0 75.562 0 75.562
Obligationslån
og gæld til
kreditinstitutter "500.115 -6.571.801 "2.465.239 "9.537.155
Valuta- og renteswaps "3.612.769 1.284.511 2.467.566 139.308
Renteoptioner -10.026 2.872 0 »7.454
Periodiserede renter 759.827 -39.383 "28 "99,238
Provision (indgår i note 23) Q -4.905 9 -4.905
I alt (note 14, 15, 17, 20, 23) =4,182.737 5.253.144 2.299 9.433.582 |
Øvrige valutaer udgøres af: JPY USD NOK GBP I alt
Obligationslån
og gæld til
kreditinstitutter -221.058 »143.834 -1,810.179 -290.168 -2.465.239
Valuta- og
renteswaps 221.058 143.815 1.810.200 292.493 2.467.566
Periodiserede
renter U 28 o 0 28
I alt a "27 21 2.325 2.299
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Vøluta- og renteswaps 604,871 -465.563 139.398
Renteoptioner 17.117 24.271 7.154
I alt (note 15) 621.988 -489.834 132.154 |
Tilgode- Anden

Periodiserede renter havender gæld 3 alt
lån 0 -112.394 -112.394
Valuta» og renteswaps 135.726 122.924 12.802
Deposits og værdipapirer 354 0 354

| 1 alt (note 14, 23) 136.080 -235,318 -99.238 I]

 

 

Nettogælden er 9.158 mio, kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 276 mio. kr. i
forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, og det afspejler forskel mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse
ved udløb.

indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af
ændringer i selskabets kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-
hed. .

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 28

Note 21 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministe-
riet, Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a, regulerer det enkelte års
låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige finansomkostninger for projektet over hele
dets brugstid under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveay. Selskabet er underlagt de
samme typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projektets karakter en meget lang tidshori-
Sont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resul-
tatudsving tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2006 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sei-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.

Den relative fordelagtighed af genudlån i forhold til selskabets øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder
hænger tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og renten i
swapmarkedet med samme restiøbetid. igennem hele 2006 har swapspændet medført, at det har været særdeles attraktivt
at optage genudlån i Nationalbanken, og hele lånebehovet i 2006 på 1,8 mia. kr. er dækket med denne finansieringskilde,

Det er en væsentlig del af selskabets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig, for at kunne udnytte udviklingen på
kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser før at kunne blive accepteret.
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af interne krav.

De anvendte lånetyper kan have et struktureret indhold, heribiandt indgår bl.a. lånetyper med mulighed for førtidig indfrielse,
dual currency lån og constant maturity lån mv., men i henhold til retningslinierne fra garanten samt finanspolitikken så af-
dækkes sådanne lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid er gængse og
accepterede lånetyper.

Selskabet har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 500 mio. USD, hvoraf 450 mio. USD er udnyttet, og der er således en ledig kreditramme på 50 mio.
USD.

Der indgår ikke særlige vilkår i Iånedokumentationen.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. ne-
denfør. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige Iånevalutaer ag selskabets valutarisiko.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på mini-
mum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle |å-
nevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable, Ved udgangen af 2006 var målsætningen m.h.t. likviditetsreserven
opfyldt for selskabet.

Omfanget af selskabets låntagning idet enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere op-
tagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2007 udgør refinansieringen omkring 1,8 mia. kr. brutto, men med ind-
regning af driftslikviditeten er nettolånebehovet 2,1 mia. kr., foruden eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende
lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende finansiering af broantægget, herunder
udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumen-
ter, placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og leverandørgæld. Risici relateret til
disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 29

Valutarisici
Renterisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer og efter retningslinier fra Finansmini-
steriet/Danmarks Nationalbank.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen, I opgø-
relsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle instrumenter, der anvendes I den finansielle styring af nettogælden.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2006 og 2005.

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK - 5.256 DKK -4.630
EUR - 4.180 EUR "4,939
Øvrige 2 Øvrige 8

 

 

I alt 2006 79,434 I-alt 2005 -9,562

EUR

DKK 51,6%
55,7%

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR,

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere nogen større risiko, An-
delen af EUR i låneporteføljen vil i de kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. Selskabets
låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at
være meget begrænset.

Valutakursfølsomheden udgør 209 mio. DKK i 2006 (247 mio. DKK i 2005) ved en kursændring på +/- 5,0 pct, i valutaer
forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de
valutaer, hvori selskabet har eksponeringer,

Renterisici

Selskabets finansieringsomkostninger indebærer eksponering over for renterisici, idet den løbende låntagning til refinansie-
ring af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra drift og investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet
gæld foretages til markedsrenter, der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til renteudviklingen

er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen er sammensat mellem fast og variabelt forrentet no-
minel gæld og realrentegæld. Desuden fastlægger gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden,

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af Swaps og øvrige finansielle instrumenter,

Varlabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en kortere tidshorisont skal have genfor-
handlet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at indebære højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabi-
liteten i de løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne ofte øges i takt med en

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 30

længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer stigende markedsrenter for længere løbetid, og valget af
gældsfordeling er derfor en afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og renteusikkerhed på gælden også på-
virket af sammenhængene mellem indtægter og finansieringsomkostninger, Det indebærer, at en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem indtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risikoprofil, når indtægter og finan-
sleringsomkostninger vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og reafrentegæld har typisk en positiv samvariation med den generelle økonomiske vækst, når denne
er drevet af efterspøgsel, idet pengepolitikken ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når den
økonomiske vækst er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden som variabelt forrentet gæld.
Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) igennem ejerskabet af Øresundsbro Konsortiet er
meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig
udvikling i indtægterne, Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentet
gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navniig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast realrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen hertil er, at indtægterne i det store og hele kan forventes at følge
inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres, Indekslån repræsenterer derfor en meget lav
risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Selskabet har ikke ændret på andelen af realrentegæld i 2006.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete forventninger til den mere
kortsigtede renteudvikling. I 2006 har selskabet fastholdt varigheden af den nominelle andet af gælden, primært ved omlæg-
ning fra variabel til fastforrentet gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor selskabet har solgt retten til på et
fremtidigt tidspunkt at indgå en swap, hvorunder der betales fast rente og modtages variabel rente.

Endvidere har selskabet over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af caps (hvor
der lægges et loft over den rente, som selskabet kan komme til at betale på den variabelt forrentede dei af gælden). En del
af disse caps er blevet effektive i 2006 i forbindelse med den europæiske centralbanks forhøjelse af styrerenterne,

Som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, vil selskabets årsresultat være stærkt påvir-
ket af udsving i den såkaldte dagsværdireguilering, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau.
Som beskrevet andetsteds, kan der i 2006 konstateres en betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, i modsætning til de to
foregående år, Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstider-
ne, Styringen af rentericisi har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

Det er selskabets forventning, at der i løbet af 2007 vil komme en vis stigning i det generelle renteniveau. Denne rentestig-
ning vil til en vis grad påvirke selskabets resultat før værdiregulering for 2007.

Rentebindingstid opgjort i nominelie hovedstole (mio. kr.)

  
   

 

vRentebindingstid

  

Likvide beholdninger 55 0 Q Q 0 0 55 55

 

Obligationsgæld og lån -2.466 -500 0 -152 -600 -5,3S1 -9.068 -9,655
Renteswaps 2.437 314 -256 -298 600 -2.855 -58 -186
Valutaswaps 73.340 0 0 152 0 3.081 -107 338
Øvrige derivater -50Q1 0 138 o 368 -5 Q -7
Kreditinstitutter 21 0 9 Q 0 Q 2i 21
Nettogæld 3.794 7186 "118 -298 368 +5.130 "9.358 79.434 1

 

Heraf realrenteinstrumenter:

Realrenteswaps 0 o 0 0 Q -2.786 "2.786 -1.994
Realrenteinstrumenter i alt Q o 0 0 0 -”2.786 -2.786 =1.994 ]

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport 31

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)

Rentebindingstid 5-10år  10-i5år 10-20 år > 20 år
Nettogæld -2.470 -150 -1.717 -793
heraf realrenteinstrumenter -576 0 71.417 -793

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller
tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud herfor.

Selskabet anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel
gæld og realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps samt rentegarantier.

I rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel forrentet gæld, idet renten skal tilpasses i
den kommende periode, Rentebindingen anvendes som et udtryk for risikoen på pengestrømmene, Pengestrømmene i den
kommende periode er dermed eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt eller ren-
tetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.

Den fastforrentede rentebinding er primært fordelt på løbetider ud over 5 år med overvægt i det 5-10 årige interval, mens
realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år,

Rent

  

ntier (mio, kr.)

 
   

   
  

   

Strike 4.0 pct. 3 mdr, CIBOR -250 -500 -750

 

0 0 0 0
Strike 4,0 pct. 3 mdr. EURIBOR 0 -746 0 0 0 0 -746
Strike 3.25 pct. 3 mdr. EURIBOR 0 Q 0 -485 0 Q -485
| Rentegarantier I ajt 7250 -1,246 0 "485 0 0 -1,980

 

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 52 pct. i 2006 (64 pct. i 2005) af den variable

gældsfordeling, og med det aktuelle renteniveau forventes rentegarantierne at blive effektive i den kommende regnskabspe-
riode.

   

”Rektehordeiag i

41,4 Variabel rente
28,2 Fast rente
30,4 Real rente

 

100,0 I alt

 

 

 

 

 

A/S Øresund ' Årsrapport 32

Rentefordeling

 

 

   

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier E — Rentefordeling inkl. rentegarantier
Variabel Variabel
Fast rente Fast rente
Realrente i Realrente
0% 10% 20% 30% 40% 0% 10% 20% 30% 40%

 

 

 

 

Heraf afdækket

Effektive renter fordelt på rentebinding og rentevaluta

   
      

 

DKK 4,1 4,4 4,3 82,2
EUR 3,8 4,2 0,0 17,8
I alt 4,0 4,3 4,3 100,0

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 82,2 pct. over for renter i DKK og 17,8 pct. i EUR, For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

De effektive renter er beregnet som dagsværdien i forhold til de kontraktlige renter og afdrag/havedstole på forfaldstidspunk-
terne. Den effektive rente modsvarer dermed de aktuelle markedsrenter.

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive afdækning med rentegarantier vil en
rentestigning på 1,0 pct. point medføre øgede finansieringsomkostninger på 5,7 mio. DKK, når denne har haft gennemslag på
nettogælden, Omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære 15,7 mio. DKK lavere finansieringsomkostninger, og forskellen
henføres til afdækning med rentegarantier.

Varighed

 
     

værdi

  

 

Varighed nominelle renter 3,2 -2,1 -7.435
Varighed reairente 11,5 -3,4 "1.994
Varighed total 5,8 75,5 -9.430 |

 

i) Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1bp

Når markedsrenterne ændres påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslag og risiko
størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten og modsvarer den alternativomkost-

ning eller -gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle mar-
kedsrenter.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 33

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogælden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker
også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Selskabets varighed udgjorde 5,8 år ultimo 2006, heraf 3,2 år på den nominelle gæld og 11,5 år på realrentegælden. Kursføl-
somheden kan opgøres til 5,5 mio. DKK på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og det vil med-
føre en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med ibp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici er defineret som risikoen for at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder sine betalingsforpligtigel-
ser, Eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle In-
strumenter, der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et
maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens rating
hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledøokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici. Der er i
den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1,
januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en så-
dan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps mv. til et absolut minimum,

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eiler AA-rating. Det er selskabets vurdering, at risikoen for

, |. » . SR mm R
egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat er meget beskeden.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

Total modpartseksponering
(markedsværdi, mio. DKK)

 

 

Rating Placeringer Derivater uden netting Derivater med netting Sikkerhed i mio. DKK Antal modparter
AAA - 26 il - 6
AA S5 613 489 494 10
A . - - - .
1 alt 55 639 500 494 16

Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til Sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
negative markedsværdier for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

Der er indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med ii ud af 16 modparter, og heraf udgør eksponering på modparter uden sikker-
hedsstillelsesaftaler 15 mio, DKK opgjort brutto (15 mio, DKK netto). Modpartseksponering på modparter med sikkerhedsstil-
lelsesaftaler udgør 624 mio. DKK opgjort brutto (485 mio. DKK netto), og der er modtaget 494 mio. DKK i sikkerhedsstillelse.
Den største eksponering på en enkelt modpart udgør 484 mio, DKK opgjort brutto (472 mio. DKK netto), og denne ekspone-

ring er afdækket med aftale om sikkerhedsstillelse.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 34

Likviditetsrisiko

Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
om at opretholde en likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug, hvilket medvirker til at reducere
risikoen for, at skulle optage lån på ufavorable vilkår, grundet midlertidige omstændigheder.

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater

 

Derivat
Forfaldstidspunkt Gæld Derivat forpligtigelser tilgodehavende Netto likviditet
0-1 år -1.895 -367 363 -1.899
1-2 år -468 - - -468
2-3 år . - - .
3-4 år -152 -612 576 -187
4-5 år -600 - . - -600
5-10 år ” -3.502 -2.749 2.669 73.581
>10 år -2.451 -1.601 1.555 -2.498
Nominel værdi 9.068 -5,329 5.163 "9.234
Dagsværdi -9,538 -5.372 5.511 -9,399

I opgørelsen af likviditetsudviklingen er gælden samt forpligtigelser og tilgodehavender på finansielle derivater opgjort til
nominel værdi og modsvarer således den kontraktlige forpligtigelse ved udløb. Låneoptagelsen indebærer ikke nogle utilsigte-
de koncentrationer henover forfaldstidspunkterne, og likviditetsrisikoen er derfor begrænset,

Note Z2 Rentabilitet
Investeringen i Øresundsforbindeisens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over
Øresundsbanen, dels ved en Udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor selskabet ejer 50 pct.

Endvidere vil selskabet som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel.

Det økonomiske resuitat i Øresundsbro Konsortiet betyder, at selskabet forventes at kunne udbetale udbytte 3 år tidligere
end hidtil forventet, dvs. omkring 2017.

Samlet set betyder de positive resultater i såvel A/S Storebælt, som i Øresundsbro Konsortiet, at den forventede tilbagebeta-
lingstid for selskabet nu kan beregnes til 47 år. Selskabet er dog forsat meget følsomt overfor ændringer i økonomien i de to
ovennævnte selskaber.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 35

Note 23 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

FG

     
 
  

Leverandører 1.320

 

 

 

Skyldig provision 4.906 16.481
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 20) 235.318 248.654
Anden gæld 13.985 5.344

I alt 255.528 273.838. |
Periodiserede renter:

Lån 112.394 145.930
Renteswaps 88.345 78.229
Valutaswaps 34.579 24,495
Periodiserede renter i alt 235,318 248.654

 

Note 24 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2007, til et
samlet restbeløb af 2,0 mio. kr. Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 12,5 mio. kr.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

 

 

 

 

A/S Øresund Årsrapport — 36

Note 25 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne,

 
  

nSg

SPAND

100% ejerskab via Garanti for selskabets dk , igør

  

Sund & Bælt Holding — gæld. Garantiprovision. 0,15 pct. af nominelle
A/S gæld
Sund & Bælt Holding — København 100% ejerskab af A/S Varetagelse af Kostpris med tillæg for
A/S Øresund driftsopgaver administration
Sund & Bælt Partner København Tilknyttet virksomhed Køb af rådgivning Kostpris
A/S
Sambeskatningsbidrag  Kostpris
Øresundsbro Konsortiet København Malmø 50% ejet fælles ledet Køb af finansforvaltning Kostpris
virksomhed
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Fastsættes af Transport:

benyttelse af og Energiministeren
baneforbindelserne i

Den danske stat Garantiprovision

 

Sund & Bælt Holding — Varetagelse af ”b.41l 988 -3 5,320
A/S datterselskabets

driftsopgaver
Sund & Bælt Partner — Rådgivning 0 0 102 247
A/S

Sambeskatningsbidrag 102 247 0 0
Øresundsbro Konsortiet Finansforvaltning -1.522 -1.626 0 0
Banedanmark Betalinger for 94.014 192,541 873 936

benyttelse af

jernbaneforbindelsen

Note 26 Begivenheder efter statusdagen

Se afsnit under ledelsesberetningen.

Note 27 Ny regnskabsregulering

Følgende nye standarder og fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gældende i forbindelse med udarbejdelse
af årsrapporten for 2006: IFRS 7 og 8 samt IFRIC 7-12. Af disse er IFRS 8 og IFRIC 10-12 endnu ikke godkendt af EU,

De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af selskabets resul-

tat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2007, 2008 og 2009, hvor de træ-
der i kraft.

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport

37

 

 

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2006 for selskabet.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Internati-
onal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af sel-
skabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 3i. de-

cember 2006 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2006.

Årsrapporten indstilles til generafforsamlingens godkendel-
se.

København, den 22. marts 2007

"Direktion

(27 (Inger

Leo Larsen
Administrerende direktør

«

 
   

i
z
i

i
Fa

É

 

 

EÉstyrelse

Fa N

Jens Kampman
Formand

Øg ned ms n uordoninnsn Ø

Henning Kruse
Næstformand

gl aen

Pernille Sams

mr

RE es dg FN
kd men nd] Ålen Nun Ng,

n

    

Petersen

Fr

"
tu

 

 

A/S Øresund

Årsrapport — 38

 

 

De uafhængige revisorers påtegning

Til aktionæren i A/S Øresund

Vi har revideret årsrapporten for A/S Øresund for regn-
skabsåret i. januar - 31. december 2006 omfattende le-
delsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter. Årsrapporten affægges efter International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Ledelsens ansvar før årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar
omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og
aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-
skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrappor-
ten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revi-
sion i overensstemmelse med internationale revisionsstan-
darder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske
krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik
på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke
indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten,
De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-
under vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-
gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbej-
delse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisen-
de billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,

der er passende efter omstændighederne, men ikke med
det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 39

 

 

selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-
praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-
skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2006 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1, januar -
31. december 2006 i overensstemmelse med international
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Supplerende oplysninger

Som anført i ledelsens beretning i afsnittet "Økonomi"
medfører det akkumuierede driftsunderskud pr. 3i. de-
cember 2006 og de kommende års driftsunderskud som
forventet, at selskabets egenkapital vil være negativ i en
længere årrække.

Selskabets fortsatte drift garanteres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser og for Øresundsbro
Konsortiets vedkommende tillige den svenske stats garanti,
jf. ledelsesberetningen i afsnittet "Økonomi".

Som anført i ledelsens beretning i afsnittet ”Finans” udgør
tilbagebetalingstiden i A/S Øreund 47 år under de opstille-
de forudsætninger.

København, den 22, marts 2007

KPMG C.Jespersen

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Borups Allé 177

2000 Frederiksberg

09
Lars Andersen
Statsautoriseret revisor

Å had FE

Bo Haack Christensen
Statsautoriseret revisor

Grant Thornton

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45

2100 København ø

VD

[ÅL
Christian | Fløistryp
Statsa utoriseretf revisor

enrik ASlund LØ

Statsautoriseret revisor

  

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport — 40

 

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Jens Kampmann (formand)
Direktør

Bestyrelsesmedlem i
De Smithske A/S (formand)

A!-Gruppen A/S (formand)

HMK Holding (formand)

Dalum Papir A/S (formand)
Øresundsbro Konsortiet (formand)
DONG Energy A/S

&Ø 9» 8 60 ? &

Henning Kruse Petersen (næstformand)
Koncerndirektør i Nykredit A/S

Bestyrelsesmedlem i

Den Danske Forskningsfond (formand)
Nykredit Bank A/S (formand)

Advizer A/S (formand)

LeasIT A/S (formand)

Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
Socle du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Åsgard Ltd. (næstformand)

William H. Michaelsens Legat

East Asiatic Company A/S

Scandinavian Private Equity A/S
Øresundsbro Konsortiet

2 0 8& & & & 09 8& 0» & €&€ 5»

Carsten Koch
Administrerende direktør i Danske Invest Administration
A/S

Bestyrelsesmedlem i
…  InvesteringsFøreningsRådet (formand)
»… Øresundsbro Konsortiet

Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand, Jur.

Bestyrelsesmedlem Ii
2». Pernille Sams ejendomsmæglerfirma Aps
…… Øresundsbro Konsortiet

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

-… Sund & Bælt Partner A/S (formand)
+ Femern Bælt A/S (formand)
Renkold A/S (næstformand)

RGS 90 A/S (til oktober 2006)

Formand for Det Rådgivende Udvaig for Fødevareforskning
under Fødevareministeriet og Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender.

 

 

 

A/S Øresund

Årsrapport 41

 

 

Finansiel ordbog

swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +f- et tillæg.
Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap,

denomineret

… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) i EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et foft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale, Har man indgået en cap/floor struktur,
har man altså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/fioor struktur. En zero-cost colfar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale, Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
variabelt forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden.
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaftæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I

perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre, Den danske stat, der garanterer for Storebælts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.