Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

 

ÅRSRAPPORT

2006

LAN SPAR"
Ad DR

 

 

 

2006

 

vi

hin SUN

banes
SAR GSSTYRSL SER

2 É MiRe opr

 

Eee FERBVS- gå 5

je

TIL BANKENS INTERESSENTER

GHA

Velkommen til Lån & Spar Banks årsrapport for 2006

Forretningsåret 2006 blev ikke et helt normalt driftsår for os. 1 forlængelse af, at ledelsen i 2005 afsluttede et læn-
gerevarende strategiarbejde, blev 2006 præget af implementering af den nye strategiplan. Desuden har året været
præget af de store forandringer, ikke mindst på det administrative område, som det danske bankvæsen generelt gen-
nemlever i disse år.

Vi har valgt at tage udfordringerne op. I en periode, hvor vi er blevet begravet i bureaukrati på grund af EU-harmoni-
sering, globalisering og yderligere tiltag på den hjemlige politiske arena, har vi insisteret på samtidig også at videre-
udvikle vores forretning.

Vi har forsøgt at anvende vores ressourcer på innovationsområdet til at nyttiggøre de bureaukratiske tiltag i et frem-
adrettet forretningsmæssigt perspektiv. Det har kostet mange investeringer, hvilket ses på vores driftsresultat, men vi
er overbeviste om, at investeringerne kommer hjem igen — med rentes rente.

Driftsresultatet for 2006 blev et overskud før skat på 40,2 mio. kr. Basisindtjeningen steg for 4. år i træk og ud-
gjorde i 2006 51,4 mio. kr. Det er fortsat vores ambition at øge basisindtjeningen. Vi har realiseret en meget tilfreds-
stillende udlånsvækst og haft en markant tilgang af nye kunder. Set i lyset af de væsentlige investeringer i nyt for-
retningsområde — herunder vores etablering i Sverige — og det væsentlige tab på fondsbeholdningen af obligationer,
anser vi resultatet som værende tilfredsstillende.

I løbet af året har vi for alvor fået et gennembrud på udlånssiden. Årsagen er først og fremmest, at kunderne har af-
taget vores prioritetsprodukter i en grad, vi ikke har set tidligere.

Satsningen med at udvikle et nyt forretningsområde i banken — kortområdet — er vi også tilfredse med. Det var dri-
stigt, men vi kan glæde os over, at vores tiltag er lykkedes, så det nye område i dag er fuldt implementeret. Resultatet
er blandt andet, at vi i sidste del af året fik 25.000 nye MasterCard-kunder via vores samarbejde med LIC (Lærer-
nes Indkøbscentral).

På teknologifronten er vi kommet langt i udviklingen af avancerede værktøjer, der skal anvendes dels til styring af
vores kapitaldækningsbehov, dels til effektivisering af vores kreditvurderingsprocesser og dels som et element i den
fremadrettede markedsføring.

Disse ting beskrives alle mere detaljeret i årsrapporten. På side 25 under Kundefokus har vi beskrevet de væsent-
ligste fokusområder i forhold til vores kunder. På side 28 under Medarbejderfokus har vi beskrevet de væsentligste
områder vedrørende arbejdet med udvikling af vores medarbejdere. Endelig har vi på side 30 under Aktionærfokus
beskrevet de væsentligste fokusområder for vores aktionærer.

I en stakeholderdrevet virksomhed som vores har også arbejdet med de mere bløde værdier stor betydning. Derfor
har vi afslutningsvis beskrevet vores fortsatte arbejde med Corporate Governance.

God læselyst.

 

2006

Indholdsfortegnelse

Mission, vision og værdigrundlag. .........200r0er00e 4 Regnskab 2006 .....00e0eneeeensenese rn enenes 35
Hoved- og nøgletal 2002-2006 .......0000erereeeee 6 Ledelsens påtegning.........220rereereerseereee 65
Regnskabsberetning. ........02000reeere reen net 7 Den interne revisors påtegning .........rrrrrre4… 66
Ledelsesberetning .........22eeeeeerenrnkkee 11 De uafhængige revisorers påtegning................ 67
Kundefokus ......00seereerereesere eneret 25 Ledelsens hverv........020rereereeereererrrere 68
Medarbejderfokus .......2200eeeeeeerenereenee 28 Repræsentantskab. .......000eneneeeeee kr eknkke 71
Aktionærfokus .......020eeeseeee ennen eskesnes 30 Lokalråd ....2000eeneeneeeeeeees keen eee esene 72
God selskabsledelse ......2200seeeeeenen ere nnnee 32 Loyalitetsbanker ......00seenneeeneneen ek enee 73

2006

MISSION, VISION OG VÆRDIGRUNDLAG

 

 

Mission
Lån & Spar Banks mission er at sikre danske forbrugere gode
priser og ordentlige vilkår i en bank.

Siden 1880 har en kreds af funktionærer, tjenestemænd og
akademikere ønsket at sikre sig, at der hele tiden var en bank
på markedspladsen, der tænkte mere på ordentlige vilkår

til kunderne end på profit. Ikke mindst siden slutningen af
1960'erne, hvor arbejdsmarkedets parter aftalte, at danske
lønmodtagere kun kunne få udbetalt deres løn via et penge-
institut, har faglige organisationer inden for tjenestemands-,
FTF- og AC-området ønsket et pengeinstitut, der via aktiv
medvirken på bankmarkedet kan sætte standarder for god be-
handling af private kunder.

 

vr Sager und

 

Vision

 

ere Tr LI en urne md

 

e Originalitet
+ Tillid
. Innovation

 

. Værdi for værdi.

Visionen for Lån & Spar Bank er at være den bedste bank i Danmark for

private kunder. Derudover har vi følgende visioner for vores måde at drive
bank på. Vi ønsker at:

+ skabe overblik over privatøkonomien for vores kunder

+ stille alle relevante informationer til rådighed for kunderne,
så de kan tilrettelægge en sund privatøkonomi

+ skabe lønsomhed

+ bankens basisindtjening skal forrente egenkapitalen med p.t. 4-6 %
over renten på en 10-årig statsobligation. Basisindtjeningen opgøres
som resultat før skat, eksklusiv kursreguleringer på værdipapirer.

Vores vision eksekveres gennem de strategiske bundgarnspæle (MOTIV):
+ Markante samfundsholdninger

 

 

rr sn ar ne dt isens Hende ker SET SID ra

USE ELSE ST ASE SDS SSD SEES

sei ert te at sigte eet St,

- é
mr BTN ET

 

 

en Skulle de låne, var de henvist til det sorte lånemarked. Derfor besluttede en kreds af funktionærer,

ren en en ent ; . ; .
ERE, SE en tjenestemænd og akademikere at lave en bank, ”med det formaal at hjælpe Embeds- og Bestil-
ed rs SED lingsmænd, som uden egen Skyld kom i Pengeforlegenhed — fra at falde i Hænderne på Aagerkarle
REE NERE enn . .

er Sen EN enern og derved betræde en Vej, som næsten uundgåelig fører til Fordærvelse”.

SR museer"

EN eee sene Bane

x . ….
mn en anken Banken blev stiftet i 1880 som Laane- og Spareforeningen for Embeds- og Bestillingsmænd. I dag
herre så meds

Stiftelsen: I sidste del af 1800-tallet kunne almindelige mennesker ikke gå i banken og låne penge.

er den kendt som Lån & Spar Bank. Den var fra starten en anderledes bank, Målet var ikke at tjene
penge, men at sikre gode vilkår for den almindelige dansker.

 

 

Værdigrundlag
Lån & Spar Bank er en dansk og skandinavisk bank for private kunder. Vi udbyder konkurrencedygtige finansielle ser-
viceydelser efter et offensivt direkte bankkoncept.

Vi vil fastholde en klar selvstændig identitet, der kan befæste opfattelsen af os som værende en markeds- og udvik-
lingsorienteret bank med særkompetence på området kvalitet i forhold til pris.

Vi udbyder enkle og overskuelige produkter, som udbydes på en måde, som gør det muligt for vores kunder selv at be-
stemme graden af service og den dertil hørende pris. Vores gebyrer udformes som adfærdsregulerende gebyrer, så
vores kunder kan træffe et valg. Desuden ser vi det som en væsentlig opgave at rådgive kunderne om, hvordan de
bedst og billigst bruger banken.

Det er vores ambition at opnå en betydelig vækst og en dertil hørende indtjening. Grundlaget for det er dygtige og
engagerede medarbejdere, en visionær og målrettet ledergruppe, en klar strategi, en åben og gennemsigtig kom-
munikation, et relevant teknologisk niveau og finansiel styrke.

Vi ønsker at skabe overensstemmelse mellem bankens image og virksomhedskultur, så det billede, der dannes af ban-
ken, er åbent, ærligt og reelt, Det er ligeledes vores ambition at skabe sammenhæng mellem de holdninger,
aktionærerne står for, og de holdninger banken står for.

Vi vil gennem vores handlinger og resultater arbejde for at være attraktiv for kunder og investorer. Samtidig vil vi
være en god arbejdsplads, der kan tiltrække og fastholde de dygtige og engagerede medarbejdere, som den
skærpede nationale og internationale konkurrence fordrer.

Det indgår i vores målsætning, at vi

+ alene beskæftiger os med lønsomme områder

+ vokser ved organisk udvikling i takt med indtjeningen
+ satser på udviklingen af vores infrastruktur

 

rr Å

on

SEE SE re er NR VAREN

REE ERE NEEEENNNSNPPVEVENErEE

ONES,

nede dr

  

rer

 

 

É
et har et højt informationsniveau over for offentligheden, aktionærerne og medarbejderne j
+ behandler alle aktionærer lige bå
+ har objektive priser Ål
+ koncentrerer vores virksomhed inden for området traditionel pengeinstitutvirksomhed. £

Y
Vores værdigrundlag er det, der binder mission, vision og MOTIV sammen. Værdigrundlaget er ekspliciteret i
gennem et sæt ledelsesværdier, udviklet af bankens ledere, og et sæt medarbejderværdier, udviklet af alle bankens k
medarbejdere. i
Ledelsesværdierne (SAMT): Medarbejderværdierne (TEAM): i
Sund forretning — Ansvar — Mod — Tillid. Tillid — Entusiasme — Ansvarlighed — Mod. ;

 

 

 

 

 

2006

 

 

 

HOVED- OG NØGLETAL 2002 - 2006

 

(1.000 kr.) 2006 2005 2004 =2003 =2002
Netto rente- og gebyrindtægter 321.561 308.405 301.177 308.746 315.070
Kursreguleringer -9.292 13.660 -593 6.107 -1.630
Udgifter til personale og administration 289.269 263.544 258.752 261.979 257.303
Nedskrivninger på udlån mv. -19.968 2.500 233 10.884 4.409
Resultat af kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder -274 0 0 0 0
Resultat før skat 40.237 55.426 31.545 38.087 45.999
Årets resultat 31.290 42.951 21.762 29.922 33.544
Kassebeholdning og tilgodehavender i kreditinstitutter mv. 928.555. 2.655.085 2.474.271. 2.989.085 1.655.107
Udlån 4.319.681 3.593.209 3.308.449 3.200.188 3.396.548
Obligationer og aktier 2.840.344 1.470.579 1.622.215 1.041.660 2.018.782
Aktiver i alt 8.364.438. 7.944.089 7.612.243 7.455.446. 7.461.599
Indlån 6.812.875 6.720.134 6.322.302 6.138.208 6.323.626
Egenkapital i alt 693.635 681.454 653.189 627.951 604.993
Gennemsnitligt antal ansatte 341 316 311 325 341

Finanstilsynets nøgletalsmodel

Solvensprocent 11,8 13,3 13,5 11,6 9,9
Kernekapitalprocent 11,2 12,4 13,1 11,1 9,5
Egenkapitalforrentning før skat (%) 5,9 8,3 4,9 6,1 7,7
Egenkapitalforrentning efter skat (%) 4,6 6,4 3,4 4,8 5,6
Indtjening pr. omkostningskrone 1,1 1,2 1,1 1,1 1,2
Renterisiko (%) 4,4 4,7 3,9 4,6 6,2
Valutaposition (%) 4,2 6,0 4,2 5,8 6,1
Valutarisiko (%) 0,0 0,1 0,0 0,1 0,1
Udlån i forhold til indlån (%) 63,7 53,8 52,7 53,3 54,9
Udlån i forhold til egenkapital 6,2 5,3 5,1 5,1 5,6
Årets udlånsvækst (%) 20,2 8,6 2,8 -5,8 13,8
Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet (%) 202,0 342,4 403,1 320,9 254,4
Summen af store engagementer (%) 118,3 98,7 107,8 130,4 149,6
Årets nedskrivningsprocent -0,3 0,1 0,0 0,3 0,1
Årets resultat pr. aktie (kr.) 12,2 16,4 8,3 11,0 12,2
Indre værdi pr. aktie (kr.) 270,4 264,5 246,2 231,7 223,2
Udbytte pr. aktie (kr.) 7,0 7,0 7,0 7,0 7,0
Børskurs/årets resultat pr. aktie 37,1 21,0 36,0 21,1 18,4
Børskurs/indre værdi pr. aktie 1,7 1,3 1,2 1,0 1,0

x) Hoved- og nøgletal for 2002 - 2003 er ikke tilpasset overgangen til regnskabsaflæggelse efter IFRS.

 

2006

REGNSKABSBERETNING

Resumé

Lån & Spar Bank har som følge af en øget kundeaktivitet på
låne- og investeringsmarkedet haft en udlånsvækst på 20,2 %.
Banken har i 2006 realiseret en basisindtjening på 51,4 mio. kr.
mod 46,4 mio. kr. i 2005. Basisindtjeningen opgøres som resul-
tat før skat eksklusiv kursreguleringer. Basisindtjeningen forren-
ter egenkapitalen primo med 7,5 %.

Basisindtjening
Mio. kr.

 

60

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2002 2003 ( 2005 2006

Resultatet efter skat udgør 31,3 mio. kr. mod 43,0 mio. kr. året
før. Resultatet før skat udgør 40,2 mio. kr. mod 55,4 mio. kr.i
2005. Årets resultat før skat forrenter egenkapitalen med

5,9 %.

Det faldende resultat skyldes tab på bankens obligationsbehold-
ning i 1. halvår samt stigende omkostninger. De stigende om-
kostninger er et resultat af vores investeringer i udvikling af et
nyt forretningsområde — kortområdet. Målet er, at vores forret-
ningsmodel udvikles mod en sammenkobling af finansielle ser-
viceydelser i bred forstand. På kortområdet betyder det, at vi via
nationale og internationale infrastrukturer sammenkobler ud-
bud af kortydelser, bankydelser og fordelsydelser. Udviklingen af
det nye forretningsområde har medført en tilgang på 25.000 nye
kunder i de 2 sidste måneder af 2006.

På grund af stigende rente i 1. halvår 2006 har vi genereret et
kurstab på 9,3 mio. kr.

I det samlede resultat indgår engangsindtægter ved aktivering
af tidligere afskrevne fordringer, ændrede regnskabsmæssige

  

skøn vedrørende nedskrivninger på udlån samt refusion af moms
og lønsumsafgift for tidligere år.

Trods den meget tilfredsstillende udlånsvækst er nettorente-
indtægterne faldet i forhold til 2005. Den primære årsag hertil
er en ændret produktsammensætning samt øget konkurrence på
det finansielle marked.

Ved fremlæggelsen af årsrapporten for 2005 samt delårs-
rapporterne for 2006 oplystes en forventning til basisindtje-
ningen for 2006, der forrenter egenkapitalen med 4-6 % over
renten på en 10-årig statsobligation. Forventningen tager ud-
gangspunkt i renteniveauet primo 2005, som på daværende
tidspunkt udgjorde 3,8 %. Årsagen til, at vi har valgt at tage ud-
gangspunkt i renteniveauet primo 2005 er, at vi allerede ved of-
fentliggørelsen af årsrapporten for 2004, den 24. februar 2005,
offentliggjorde resultatforventningerne til 2006.

Den oplyste resultatforventning har ligeledes været kriteriet
far tildeling af aktieoptionsordninger til bankens medarbejdere.
Som anført ovenfor udgør basisindtjeningen 51,4 mio. kr., sva-
rende til en forrentning af egenkapitalen på 7,5 %, hvilket bety-
der, at incitamentsordningen ikke bliver udløst for 2006.

Resultatopgørelsen

Netto rente- og gebyrindtægterne er steget 4,3 % i forhold til
2005 og udgør herefter 321,6 mio. kr. Stigningen er sammensat
af et fald i netto renteindtægterne på 2,4 % og en stigning i net-
to gebyrindtægterne på 24,9 %.

Netto indtægter
Mio. kr.

280

210

140

70

   

 
 

   

2002 2003 2004 2005 2006

BEN Netto gebyrindtægter BME Netto renteindtægter Netto rente- og gebyrindtægter

 

2006

 

 

 

 

2006

REGNSKABSBERETNING

De faldende netto renteindtægter skyldes, at væksten i udlåner
koncentreret inden for pantsikrede boligfinansieringsprodukter
som Lån & Spar Prioritet og Lån & Spar Andels Prioritet, hvor
rentemarginalen er lav.

Fremgangen i gebyrindtægterne kan bl.a. tilskrives transak-
tionsgebyrer som følge af kundernes øgede anvendelse af
MasterCard og Lån & Spar Xtra-kort samt kundernes øgede in-
teresse for investering i investeringsforeningsbeviser.

På grund af stigende rente har vi i 2006 realiseret et kurstab

på obligationsbeholdningen på 19,9 mio. kr. Ved udgangen af 1.
halvår 2006 udgjorde kurstabet 27,1 mio. kr. Med forventning
om fortsat stigende renter hen over 2006, og dermed risiko for
yderligere kurstab, omlagde vi i 2. kvartal 2006 en væsentlig del
af obligationsbeholdningen til kortere obligationer og skatkam-
merbeviser og har dermed måttet realisere et kurstab i 1. halvår.
Ved omlægningen blev varigheden på vores egenbeholdning af
obligationer reduceret til ca. 1 år mod normalt 2-3 år. Reduk-
tionen i varighed har givet et afkast, der er bedre end afkastet

af obligationer med en varighed på 2-3 år. Som følge af positive
kursgevinster på bankens aktiebeholdning er det samlede kurs-
tab reduceret til 9,3 mio. kr.

Det danske aktiemarked har i 2006 klaret sig godt, bl.a.er
OMXC20-indekset steget 12,2 %. Afkastet af vores beholdning
af aktier noteret på Københavns Fondsbørs har været på niveau
med OMXC20-indekset.

Vi har fortsat en konservativ og forsigtig investeringspolitik. Ved
udgangen af 2006 var renterisikoen på egenbeholdningen af obli-
gationer og pantebreve 26,3 mio. kr. Renterisikoen beregnes på
baggrund af korrigerede varigheder ved en renteændring på 1
procentpoint. Ved udgangen af 2005 var renterisikoen 28,0 mio.
kr.

Andre driftsindtægter udgør 10,2 mio. kr. mod 4,8 mio.kr. i
2005. Stigningen kan henføres til refusion af moms og lønsums-
afgift fra SKAT. Vi har i 2004 fremsat et tilbagebetalingskrav

på moms og lønsumsafgift på 10,8 mio. kr. Sagen er ikke ende-
ligt afgjort, men SKAT har anerkendt at tilbagebetale i alt 6,2
mio. kr., som indgår i regnskabet for 2006.

Udgifter til personale og administration udgør 289,3 mio. kr.
mod 263,5 mio. kr. i 2005. Stigningen skyldes primært stigende
løn- og IT-udgifter samt etablering af bankaktiviteter i Sverige.
Medarbejderstaben er øget fra 316 i 2005 til 341 i 2006, hvil-
ket bl.a. skyldes øgede ressourcer til implementering og lance-
ring af nyt kredit-, betalings- og rabatkort samt aktiviteter i for-
bindelse med forberedelse af nye kapitaldækningsregler — Basel
I.

Øvrige administrationsudgifter er steget med 8,2 % primært på
grund af øgede IT-udgifter. Bl.a har vi, som følge af øget kunde-
volumen, haft stigende IT-udgifter.

Omkostninger, indtægter og 0/I - nøgle
Mio. kr. %

 

100

   

 

 

 

2006
HH Omkostninger i procent

2002 2003 2004 2005
FE Indtægter

rærd Omkostninger

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver er
steget fra 5,4 mio. kr. i 2005 til 12,7 mio. kr.i 2006. Stigningen
skyldes tidligere års aktivering af egenudviklet software bl.a. i
forbindelse med udviklingen af nyt kredit-, betalings- og rabat-
kort og udvikling af nyt inkassosystem. Ligeledes var afskriv-
ningerne i 2005 positivt påvirket af en tilbageførsel af tidligere
foretagne nedskrivninger på bankens domicilejendomme på 6,1
mio. kr.

 

Nedskrivningerne på udlån mv. er positive med 20,0 mio. kr. i
2006 mod -2,5 mio. kr.i 2005. I dette beløb indgår en engangs-
indtægt på 11,1 mio. kr. som følge af aktivering af fordringer på
kunder, som tidligere er afskrevet. Af indtægten på de 11,1 mio.
kr. kan 4,5 mio. kr. henføres til inkassodebitorerne for 2005. Når
vi ikke indregnede dette beløb allerede i 2005, skyldtes det, at vi
ikke havde de fornødne data ultimo 2005, som kunne danne
grundlag for at foretage en kvalificeret opgørelse af værdien, Vi
har i 2006 skiftet IT-system i Inkassoafdelingen, og det har her-
efter været muligt at foretage en kvalificeret beregning af vær-
dien for såvel 2005 som 2006 i overensstemmelse med reglerne
IIFRS 1.

Nedskrivningerne er endvidere positivt påvirket af væsentlige
tilbageførelser af tidligere foretagne nedskrivninger. Dette skyl-
des dels, at et enkelt produkt har været for forsigtigt vurderet
grundet manglende historik på produktet ved scoring og dels den
fortsat meget tilfredsstillende udvikling på kundernes tilbagebe-
talingsevne.

Skatten udgør 8,9 mio. kr.mod 12,5 mio. kr.i 2005.

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at der udbetales
udbytte på 7 kr. pr. aktie eller i alt 19,0 mio. kr., svarende til
60,6 % af vores resultat efter skat.

Balance

Ultimo 2006 udgør balancen 8.364,4 mio. kr. mod
7.944,1 mio. kr.i 2005.

I forhold til ultimo 2005 er udlånet steget med 726,5 mio. kr.,
svarende til en vækst på 20,2 % i 2006. Stigningen kan til-
skrives boligfinansieringsprodukter, som er steget med ca. 80 %
i forhold til 2005.

Indlån udgør 6.812,9 mio.kr og er på niveau med 2005, hvor
indlånet udgjorde 6.720,1 mio. kr.

Udlån og indlån

Mio. kr.
8.000 7 7 - SE JT og POSE
1 er ddr

 

  
     
   
 

 

 

 

Den relativt høje udlånsvækst kontra det uændrede indlånsni-
veau betyder, at vores indlånsoverskud er faldende, hvilket har en
positiv effekt på den samlede rentemarginal.

Egenkapitalen udgør 693,6 mio. kr. ved udgangen af året mod
681,5 mio. kr.ultimo 2005.

Egenkapital og forrentning af egenkapital

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

800 Mio. kr. % 10
F SYES
syddddt
600 =="
8
400 4
6
200 =
2002 200 2006

Egenkapital

—+H— Forrentning af egenkapital

Pr. 31. december 2006 udgør solvensen 11,8 %. Lovens mini-
mumskrav er 8,0 %.

Pengestrømsopgørelse

Vores likviditet er i 2006 mindsket med 1.726,5 mio. kr., hvilket
skyldes ændringer i driftsaktiviteterne, herunder at indlånsover-
skuddet er faldet, samt at en større del af likviditeten er placeret
i obligationer.

 

 
 

2006

 

 

 

 

LEDELSESBERETNING

Den finansielle markedsplads

Med gode konjunkturer, gode indtjeningsforhold, lav arbejdsløs-
hed og fortsat lave renter blev konkurrencen mellem de finan-
sielle virksomheder skærpet yderligere i 2006.

Forretningsomfanget i den finansielle sektor er vokset voldsomt,
hvilket blandt andet skyldes stigende ejendomspriser. Efter en
årrække med stigende priser er ejendomspriserne dog begyndt
at stagnere i sidste del af året.

Den lave rente har betydet væsentlig flere finansielle produkter
på værdipapirområdet. Den lave rente betyder også en stigning

i risikovilligheden. Derfor har vi også på dette område set en
stigning i forretningsomfanget. Især handel med inden- og uden-
landske værdipapirer har taget et opsving de senere år. Banker-
nes konkurrence på dette område er intensiveret. I 2006 nåede
konkurrencen nye højder, da en række markedsdeltagere udbød
gratis dansk aktiehandel, lavere priser på udenlandsk aktie-
handel og ingen depotgebyrer. Baggrunden var den gamle super-
markedsstrategi, hvor udbyderne satser på, at de nye kunder ud
over det gode tilbud også vil handle andre varer i butikken.

Efter en række gode år har en væsentlig del af lokale og regio-
nale pengeinstitutter ekspanderet deres filialnet.

Den stadigt stigende konkurrence har også medført stærkere
priskonkurrence. Af Nationalbankens rentestatistik fra novem-
ber 2006 fremgår det, at pengeinstitutternes rentemarginal for
husholdningerne er faldet fra 5,5 % til 4,5 % i perioden fra 1.
kvartal 2005 til 3. kvartal 2006. Årsagen til det betydelige fald
irentemarginalen til private kunder skal primært findes i penge-
institutternes udbud af prioritetslån. Med de stigende friværdier
kan husholdninger med fast ejendom stort set dække alle låne-
behov ved optagelse af prioritetslån. Til disse lån er der knyttet
en indlånskonto, der bærer samme rente som prioritetslånet. På
den måde opnår kunderne væsentligt højere indlånsrenter end
tidligere. Det er således også kraftigt stigende indlånsrenter, der
er årsag til rentemarginalens fald.

Ved at integrere flere egenskaber i det enkelte finansielle pro-
dukt opnår pengeinstitutterne stigende konkurrencekraft i for-

hold til den øvrige finansielle sektor, herunder realkreditinsti-
tutter og forsikringsselskaber. Da der samtidig sker en stigende
sammensmeltning af de finansielle ydelser, er pengeinstitutter-
nes konkurrenter i dag reelt resten af den finansielle sektor.

Desværre har den stigende konkurrence ikke medført en større
gennemsigtighed i prissætningen. Trods alle gode intentioner
ved etableringen af Prisdatabasen www.pengepriser.dk, der blev
etableret i et samarbejde mellem Forbrugerrådet og pengein-
stitutternes brancheorganisation, Finansrådet, er det fortsat
relativt få banker, der ønsker en reel gennemsigtighed i prissæt-
ningen. Fra Forbrugerrådets og Finansrådets side er der blevet
strammet op et par gange, for at opnå en korrekt database.

Globaliseringen sætter sit tydelige præg på hele den finansielle
sektor. Gennem deregulering ønsker myndighederne at åbne for
større konkurrence på tværs af landegrænser. Inden for EU-om-
rådet foregår dette ved en harmonisering af regler og markeds-
forhold. I en sektor som den finansielle, der i forvejen er præget
af omfattende regulering, betyder det, at bureaukratiet i de en-
kelte virksomheder er voldsomt stigende. Siden 2004 er næsten
samtlige love og bekendtgørelser, der regulerer den finansielle
sektor, blevet ændret. Det er langt fra slut endnu. Frem til år
2010 er vi på nuværende tidspunkt vidende om, at mindst 40
direktiver skal implementeres i medlemslandene med deraf føl-
gende nye love, regler og bestemmelser.

Stigningen i bureaukratiet har nu nået et omfang, hvor det på-
virker konkurrencesituationen blandt de finansielle institutioner
i Danmark. Danmark er blandt andet kendetegnet ved at have
et relativt stort antal lokale pengeinstitutter. Antallet har væ-
ret væsentligt større, men på grund af lavkonjunkturer og bran-
cheglidning de senere år, er sektoren konsolideret væsentligt.
Bureaukratiet er allerede nu så stort, at 10 pengeinstitutter i
2006 kastede håndklædet i ringen og valgte at fusionere, da de
ikke så sig i stand til at videreudvikle deres virksomhed i det nye
bureaukratiske regime. Størrelse får således i stigende grad be-
tydning.

De enkelte institutters konkurrencekraft vil fremover også af-
hænge af, om de er i stand til at tilpasse sig det bureaukratiske

 

2006

11

 

 

 

2006

 

12

LEDELSESBERETNING

regime ved en offensiv tilgang til løsningen. Ved indførsel af de
nye Basel-regler søger man at sikre, at den enkelte banks kapital
står i fornuftigt forhold til de risici, den påtager sig. Det gælder
operationelle risici samt kredit- og markedsrisici. På det kredit-
mæssige område har den enkelte bank mulighed for at tilpasse
sig på forskellige niveauer. I Lån & Spar Bank har vi valgt at til-
passe os de kreditmæssige risici på det højeste niveau, fordi vi
har nogle særlige forudsætninger på dette område. Vi har såle-
des valgt at anvende den avancerede metode, hvor vi ved hjælp
af matematiske og statistiske modeller estimerer vores risiko for
tab. Samtidig anvendes avancerede databaseværktøjer, der er i
stand til at uddrage logiske sammenhænge i vores data. Værk-
tøjerne kan anvendes I en række sammenhænge, blandt andet til
effektiviserings- og rationaliseringsbestræbelser. Som eksempel
kan nævnes, at vi anvender værktøjet til at kreditvurdere ud fra
historiske data og erfaringer. Relevant anvendelse af moderne
teknologiske værktøjer får således en væsentlig indflydelse på
konkurrencekraften fremover.

I kølvandet på markedsøkonomiens udbredelse i de seneste årti-
er, har vi også set grådigheden holde sit indtog. Som vanligt med
de største økonomier først. Efter de værste uhyrligheder er fulgt
en lovmæssig regulering, der har forsøgt at styre virksomheders
og enkeltpersoners adfærd. Hvor mange virksomheder i sintid
var stiftet ud fra en overbevisning om at udrette specifikke sam-
fundsnyttige opgaver, har vi set et kapitalmarked, hvor mantraet
i stor udstrækning alene var profit. Hvor mange banker var stif-
tet ud fra ønsket om at fremme det lokale samfund, blev formå-
let med banken alene at skabe profit til ejerne.

Nu har vi med glæde set de første spirer til nye tider. Midt i en
tid, hvor kapitalfondene har gjort deres indtog, og hvor det
handler om at få størst mulig fortjeneste ud af de tilkøbte kon-
cerner, har vi globalt set et stigende antal virksomheder, der med
succes har holdt fast i et etisk og værdiskabende grundlag. Der
har naturligvis også været lønsomhedsmål, men etikken og vær-
dierne kommer i første række. Vi har også set forbrugere, der i
stigende grad vælger virksomheder fra, hvor de føler, at profit-
motivet fylder for meget i forhold til etik og værdisæt.

I Lån & Spar Bank føler vi os godt rustet også på denne front.
Som en stakeholderdrevet virksomhed, der ønsker at opfylde alle
sine interessenters behov på samme tid, er det vores opfattelse,
at vores konkurrencekraft er stor — også på dette område.

Det strategiske fundament

i det følgende vil vi beskrive de overordnede strategiske linjer i
vores arbejde, herunder vores strategi og visioner på de vigtigste
privatøkonomiske områder. Senere i ledelsesberetningen følger
en nærmere beskrivelse af udviklingen og begivenhederne på de
enkelte områder i 2006.

Bestyrelsen og den daglige ledelse afsluttede i starten af 2006
længere tids arbejde med at fastlægge det strategiske funda-
ment, som skal være grundlaget for Lån & Spar Banks virke i de
kommende år.

Der har været tale om en meget tilbundsgående proces, som har
forløbet over ca. 117 år, delt op i en afklarende fase, en opbyg-
gende fase og en beslutningsfase. I den første fase blev der skabt
et komplet overblik over, hvor banken står i dag, hvordan dener
opbygget samt hele historien bag opbygningen og udviklingen af
banken. I den opbyggende fase blev der arbejdet med strategiske
modeller med henblik på at analysere og vurdere banken i rela-
tion til sine omgivelser: Dvs. markedet, interessenterne, de tekno-
logiske muligheder og det omgivende samfund. På baggrund af
disse to faser var bestyrelsen godt klædt på til at træffe de stra-
tegiske beslutninger om bankens fremtidige virke.

Overordnet blev det besluttet at fortsætte bankens udvikling i
forlængelse af de overordnede linjer, der hidtil har kendetegnet
banken. Vores vision og mission er således uændret.

Vores målgruppe er også fortsat lønmodtagere — i Danmark og

i Skandinavien. Vi ønsker at differentiere os på markedet via en
kundestrategi, der handler om at yde excellent kundebetjening.
Det være sig både på det funktionelle plan — i form af nye kon-
kurrencedygtige produkter — samt ikke mindst på det emotionel-
le plan — i form af en unik serviceoplevelse.

 

Servicedisketter: Ved informationsteknologiens spæde begyndelse i starten af 1990'erne var Lån & Spar
den første bank til at udvikle elektroniske rådgivningsværktøjer. Der var i første omgang tale om program-
mer til budgetlægning, skatteberegning samt rente- og gebyrsammenligning — alle programmer udvik-

let af bankens egne medarbejdere. Fra 1993 til 1996 blev programmerne udleveret på såkaldte service-
disketter. Herefter blev de lagt på cd-rom. Siden de første servicedisketter så dagens lys, har Lån & Spar
udleveret mere end 1 million servicedisketter og cd-rommer til danskerne. Efter årtusindskiftet har pro-

grammerne kunnet downloades gratis fra bankens hjemmeside.

Ejerskabet bag banken giver os et stærkt strategisk fundament

i bestræbelserne på at leve op til vores mission. Via ejerkredsen
har vi mulighed for at indgå partnerskaber, som betyder, at vi kan
segmentere meget skarpt blandt nye kunder. Resultatet er, at vi
generelt henvender os til en meget homogen kundegruppe, hvil-
ket både giver færre risici og på sigt også færre omkostninger —
fx giver det os optimale betingelser for at benytte scoringsværk-
tøjer i vores kreditvurdering af kunderne (læs mere i afsnittet
om Basel II). interessenterne bag banken giver os således unikke
forudsætninger for at stille konkurrencedygtige priser og i det
hele taget at målrette vores indsats over for kunderne.

På baggrund af strategiprocessen står det klart, at vi ønsker
at videreudvikle vores forretningsmodel på tre overordnede om-
råder:

+ Kort- og loyalitetsbankområdet
+ Boligområdet
. Investerings- og pensionsområdet.

På kort- og loyalitetsbankområdet vil vi fortsætte den udvikling,
som har ligget til grund for vores loyalitetsbankkoncept. I de se-
nere år er en stadig større del af vores kundetilgang kommet via
vores loyalitetsbanker. Alene den kundetilgang, vi har formået
at skabe via vores samarbejde med Lærernes Indkøbscentral
(LIC), har været så massiv, at der er tale om en unik case i bran-
chen.

Helt centralt for vores arbejde på loyalitetsbankområdet har
været de tilbud, vi har stillet til rådighed for loyalitetsbankerne
på kortområdet. Vi har de senere år foretaget massive investe-
ringer på kortområdet. De har resulteret i udviklingen af et unikt
kort, der kan bruges nationalt såvel som internationalt, både
som kredit-, betalings- og rabatkort. Med disse teknologiske in-
novationer har vi fremover mange muligheder for at udbygge vo-
res forretningsmodel med flere cases på kortområdet. Innovatio-
nerne på kortområdet har således også været den direkte anled-
ning til, at vi er begyndt at ekspandere vores forretningsområde
og se yderligere forretningspotentiale uden for landets grænser —
i første omgang på det svenske marked.

Forudsætningerne for, at vi kan fortsætte vores hidtidige frem-
gang på kortområdet, er blandt andet, at vi kan fastholde de
gode erfaringer med at få kortholderne til at lægge flere af de-
res bankforretninger hos os. Herudover skal vi løbende formå at
tilpasse organisationen og strømline vores processer, så de kan
matche den store volumen i kortudstedelserne.

På boligområdet har ny lovgivning de senere år gjort, at vi op-
lever en stadig større konvergens og dermed også konkurrence
bankerne og realkreditinstitutterne imellem. Realkreditinstitut-
terne har gennem den seneste halve snes år udviklet finansielle
ydelser, der mere og mere matcher bankernes variabelt forren-
tede udlån — primært i form af flexlån og pauselån. Pengeinsti-
tutterne på den anden side har gennem de to seneste år udviklet
finansielle serviceydelser, der mere og mere matcher realkredit-
institutternes udlån — primært i form af Prioritetslån med og
uden afdragsfrihed og med såvel faste som variable renter.

I Lån & Spar er vi naturligt nok sårbare over for denne udvik-
ling, idet vi, modsat vores større og væsentlige konkurrenter,
ikke er koncernforbundne med et realkreditinstitut. Ikke desto
mindre mener vi, at det via gode partnerskaber med eksempelvis
BRFkredit er lykkedes os at skabe nogle muligheder for vores
kunder på boligområdet, som er lig de muligheder, vores konkur-
renter kan tilbyde. Vores samarbejde med BRFkredit er meget
veletableret, og til trods for konkurrencesituationen mener vi,
det er en gevinst for begge parter.

Vi er løbende opmærksomme på, hvilke strategiske alliancer, der
vil kunne tilføre værdi til vores forretning og sikre det nødven-
dige produktudbud til vores kunder.

Investerings- og pensionsområdet er et område i stærk vækst.
Det skyldes blandt andet betydelige formuer fra stigende priser
på fast ejendom samt skattebegunstiget opsparing i private og
arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger. Desuden har også
generelle velstandsstigninger og demografiske forskydninger gi-
vet øget interesse for placering af formuer.

 

2006

13

 

 

 

2006

14

LEDELSESBERETNING

På pensionsområdet har den offentlige debat om velfærdsom-
rådet bidraget til øget interesse for supplerende opsparing, og
senest har en ny lov om fordeling af rate- og kapitalpensioner

i tilfælde af skilsmisse rettet manges fokus mod pensionsom-
rådet. Derfor er pension og pensionsopsparing ved at flytte sig
fra at være et kompliceret lavinteresseområde til at være et fo-
kuspunkt for mange. Lovgivningskrav samt et stort udvalg af
forskellige pensionsordninger medvirker dog fortsat til, at pen-
sionsområdet på mange måder er uigennemsigtigt for private
bankkunder.

Vi mærker dagligt i vores møde med kunderne, at stadig flere
får fokus på pension. Men selvom det er et område med øget be-
vågenhed, er det også fortsat et område, som mange danskere
undlader at beskæftige sig med ud fra en fejlagtig antagelse om,
at de er godt nok dækket ind og sparer rigeligt op til den tredje
alder. Derfor rummer pensionsområdet store muligheder for,

via en proaktiv rådgivningsindsats, at yde kunderne en excellent
kundebetjening. Tilmed er det et område, hvor vi har gode mu-
ligheder for at udbygge vores forretningsomfang med kunderne.
Forudsætningerne for at kunne gøre det er blandt andet, at vi
kan tilbyde en komplet produktpalette og til enhvertider i stand
til at give kunderne en ordentlig rådgivning på pensionsområdet.
Derfor ønsker vi at udbygge vores produkter og kompetencer på
området, således at vores kunder oplever os som det naturlige
valg til levering af investerings- og pensionsprodukter og råd-
givning om disse. Vi ønsker med rådgivning og selvbetjenings-
værktøjer at medvirke til, at den enkelte kunde opnår et større
overblik over sin egen situation, egne pensionsordninger, og egne
muligheder.

I forlængelse af strategiplanen har vi i løbet af 2006 ændret på
vores organisationsopbygning, så organisationen bedre bliver i
stand til at håndtere de udfordringer, vi står overfor på de enkel-
te forretningsområder.

Lønsomhed og prissætning

På baggrund af strategiplanen ligger det også fast, at vi fortsat
skal have fokus på lønsomhed. I praksis betyder det flere ting.

På den ene side betyder det, at vi internt til stadighed søger at
skabe bevidsthed om effektivisering og rationalisering af ban-
kens omkostninger. Denne øvelse har været i gang i et par år og
fortsætter ide kommende. På den anden side betyder det også
øget fokus på vækst. Vi har gennem de senere år til stadighed
søgt at opkvalificere vores kundevendte medarbejderes kompe-
tencer med hensyn til at afsætte vores produkter. Vi sigter mod
at opbygge en kultur, hvor vores medarbejdere har det som mål
at afsætte det til kunderne, de har behov for — hverken mere eller
mindre — dog naturligvis uden at gå på kompromis med etikken i
vores rådgivning.

Op gennem 1990'erne såvel som i det nye årtusinde har Lån &
Spar Bank været at finde blandt landets absolut billigste ban-
ker. I dag må vi dog erkende, at vi befinder os i et marked, hvor
der altid vilvære konkurrenter, som underbyder markedet på en-
kelt-produkter i kortere perioder for at tiltrække sig kundernes
gunst, og hvor bankernes prissætning samtidig er så uigennem-
skuelig, at vores lave priser ikke altid giver os den tiltænkte kon-
kurrencefordel. På den baggrund er det ikke blot lave priser, men
derimod kombinationen af gode priser og excellent kundebetje-
ning, der skal gøre os i stand til at udleve vores vision og mission
fremover.

Med baggrund i vores mission om at tilbyde ordentlige vilkår, har
vi len årrække hyldet et princip om objektive priser. Det vil sige,
at det altid fremgår af vores prisliste, hvilken pris en given kunde
er berettiget til, og at det ikke er muligt at forhandle om priser-
ne. Samtidig sigter vi så vidt muligt mod brugerbetaling på vores
ydelser, forstået på den måde, at det er de kunder, der benytter
sig af vores forskellige tilbud — fx personlig rådgivning i vores
rådgivningscentre — som også er dem, der betaler for dem.

Loyalitetsbanker

Siden 2001 har vi som en væsentlig distributionskanal haft

de såkaldte loyalitetsbanker (tidligere også kaldet systemban-
ker). Med storbankernes enorme marketingbudgetter er vi som
en mindre aktør på markedet nødsaget til at tage alternative
metoder i brug for at skabe den nødvendige synlighed på mar-

 

 

15

2006

LEDELSESBERETNING

kedet. Loyalitetsbankerne er vores væsentligste tiltag i bestræ-
belserne på at skabe denne synlighed — et tiltag, som foreløbig er
lykkedes efter hensigten.

Vi har i dag mere end 30 loyalitetsbanker. Der er tale om såkald-
te co-brandede banker, som etableres i samarbejde med forskel-
lige organisationer og foreninger. Den overordnede aftale går ud
på, at organisationens medlemmer tilbydes rabat på udvalgte
bankprodukter, mod at organisationen til gengæld stiller mar-
kedsføring til rådighed over for sine medlemmer. Samarbejdet er
således med til at øge medlemmernes loyalitet over for organisa-
tionen, samtidig med at det giver os en tilgang af nye kunder.

Omdrejningspunktet i aftalen er et gratis MasterCard eller
Visakort med mulighed for tilkøb af en rejseforsikring. Herud-
over får medlemmerne rabat på låneetablering, når de skal låne
penge. De forretningsmæssige muligheder i loyalitetsbankat-
talerne ligger dels i, at kunderne udnytter mulighederne for at
trække på den tilknyttede MasterCard-kredit og dels i mulighe-
den for, at kunderne hen ad vejen vælger at lægge flere af deres
bankforretninger hos os.

På loyalitetsbankfronten var 2006 i høj grad præget af opstar-
ten af vores aftale med LIC (Lærernes Indkøbscentral). Med
sine 175.000 medlemmer i Danmark og 115.000 i Sverige, er
LIC den hidtil største organisation, vi har startet en loyalitets-
bank med. Essensen af aftalen er, at LIC's hidtidige medlems-
kort fremover bliver et kombineret medlems-, rabat- og kredit-
kort, drevet af Lån & Spar Bank.

Aftalen med LIC blev startet op den 1. november 2006, og ved
årsskiftet havde mere end 25.000 L.IC-medlemmer taget imod
tilbuddet om det nye LIC MasterCard. Forventningen er at ud-
stede 60.000 LIC-kort inden den 1.oktober 2007.

Vi har i 2006 desuden indgået aftale om etablering af følgende
nye loyalitetsbanker:

. Farmakonom Bank (Farmakonomforeningen)
«+ Fængselsforbundsbank (Dansk Fængselsforbund)
. Sprogforbundsbanken ( Politiets sprogforbund).

Innovation på kortområdet

Som nævnt tidligere er kortområdet et af vores strategiske
fokusområder. Det hænger blandt andet sammen med, at om-
drejningspunktet for vores loyalitetsbankaftaler er et gratis
MasterCard til organisationernes medlemmer.

At kortområdet er et strategisk fokusområde betyder blandt an-
det, at vi de sidste par år har vendt en stor del af bankens inno-
vative ressourcer imod dette område. Op gennem 1990'erne har
vi trin for trin opbygget en tradition for strategisk innovation,
som gør, at vores kultur og organisation i dag er gearet til at om-
stille sig hurtigt, når vi ønsker at udvikle os i en bestemt retning.
Det er blandt andet denne innovative kraft, der i løbet af årene
har gjort det muligt for os at være de første i branchen med tek-
nologiske nyskabelser som elektroniske servicedisketter med
økonomiprogrammer (1992), realtime online banking (1994),
den første internetbank (1998) og loyalitetsbanker (2001).

Over de seneste 11%4-2 år — forud for opstarten af vores sam-
arbejde med LIC — er mange af vores innovative ressourcer altså
brugt på at gennemføre en række IT-mæssige udviklinger på
kortområdet. Det er lykkedes os via nationale og internationale
infrastrukturer at udvikle en kortløsning, der sammenkobler
udbud af kortydelser, bankydelser og andre applikationer som

fx fordelsydelser. Udviklingsarbejdet er blandt andet foregået

i samarbejde med PBS og Sparekassernes Datacenter (SDC).
Det mundede i 2006 ud i, at vi blev klar med følgende forret-
ningsmæssige muligheder:

e Udstedelse af et kreditkort med
en revolverende kreditfacilitet

. Elektronisk kortansøgning signeret med
bankernes digitale signatur Net-ID

+ Automatisk opsamling af rabatter på
et kombineret medlems-, rabat- og kreditkort

+ Online adgang til at følge transaktioner og
rabatter via internetbanken

+ Mulighed for forskellige applikationer på kortet,
alt efter samarbejdspartneres behov.

 

Politibanken: En sommerdag i år 2000 blev Lån & Spars administrerende direktør Peter Schou invi-
teret til en middag i Nyhavn med bankens daværende bestyrelsesformand, Tommy Agerskov Thomsen.
Tommy Agerskov Thomsen var formand for Politiforbundet i Danmark, og han havde besøg af direk-
tøren for politiforbundet på New Zealand. På New Zealand havde de etableret en række finansielle
tilbud til politifolkene, og Tommy Agerskov Thomsen mente, at Lån & Spar måske kunne lære noget
af den new zealandske model.

Sammen udtænkte Peter Schou og Tommy Agerskov Thomsen konceptet for loyalitetsbankerne, og
efter en sondering hos andre organisationer og foreninger, der kunne være interesseret i ordningen,
stod det klart, at ideen ville slå an. Den første loyalitetsbank, Politibanken, blev en realitet i 2001.

onen
oe
OMME one NV

SLY

 

16

Ikke mindst tilvejebringelsen af den teknologi, som har gjort det
muligt for os at samle et medlemskort, et rabatkort og et kredit-
kort i ét og samme kort, er unik. Så vidt vides er kortet det første
af sin art i verden, og vi har store forventninger til udnyttelsen af
den teknologi, der ligger bag kortet. I princippet er det muligt at
indbygge alle mulige funktioner i det samme kort, og det kan gø-
res brugbart verden over. Fx vil det være muligt at imødekomme
en udenlandsk detailhandelskæde, der måtte ønske at etablere
et loyalitetsprogram med rabatter, særlige fordele, lotterier eller
andet. Når den nye kortteknologi er færdig-implementeret i LIC,
bliver FOM den næste organisation, der får sit eget kort med
indbygget specialfunktion.

Aktiviteter i Sverige

Som en del af aftalen med LIC i Danmark blev det besluttet, at
aftalen omkring det co-brandede MasterCard også skal virke i
Sverige.

På denne baggrund har vi i længere tid overvejet, om der var
grundlag for at udvide aftalen om kortudstedelse med et deci-
deret loyalitetsbankkoncept på den anden side af Øresund. Ef-
ter grundige analyser valgte vi i foråret 2006 at indgå et sam-
arbejde med Sparbanken Finn, byggende på vores hidtidige
loyalitetsbankkoncept. Konceptet i Sverige indeholder, ligesom

i Danmark, et co-branded MasterCard og en internetbank til di-
verse medlemsorganisationer.

At det blev Sparbanken Finn, der blev vores samarbejdspartner

i Sverige, er ingen tilfældighed. Der har i mange år været en tæt
dialog mellem direktionerne i de to banker, og med Sparbanken
Finns størrelse og forretningsprincipper var det et naturligt valg.
Kort fortalt er Sparbanken Finn Sveriges største uafhængige
Sparbank, grundlagt i 1833. Banken har i dag 19 filialer i det
sydlige Sverige, hvor de over 300 medarbejdere betjener om-
kring 145.000 privatkunder og 11.000 erhvervskunder.

Med vores erfaringer med loyalitetsbanker på det danske mar-
ked og Sparbanken Finns viden om det svenske marked har vi
opnået et stærkt strategisk partnerskab, der kan sælge koncep-
tet til svenske organisationer og deres medlemmer. Undersøgel-
ser viser, at størstedelen af de svenske bankkunder benytter in-
ternetbank og samtidig udtrykker interesse for konceptet. Men
også medlemsorganisationer viser stor interesse for konceptet,
og de første indledende kontakter er allerede skabt.

Navnet på den nye fælles bank er Konceptbanken, og markeds-
området er hele Sverige. De tætteste konkurrenter er andre in-
ternetbanker som Skandiabanken og ikke mindst ICA Bank,
der er drevet af supermarkedskæden ICA. Den første kunde i
Konceptbanken er naturligvis LIC.

Samarbejdet indebærer, at begge banker som ligeværdige
partnere i et 50/50 joint venture skal lancere Konceptbanken

i Sverige. Organisatorisk drives Konceptbanken som en del af
Sparbanken Finn, men adskilt fra bankens øvrige enheder. Målet
er, at Konceptbanken inden for fem år skal have mindst 50.000
kunder, formentlig fordelt på flere organisationer. Det er planen,
at Koncepthbanken inden for 2-3 år skal være en selvstændig
bank.

Konceptbanken bygger på enkelhed i kommunikation, prissæt-
ning og produktudbud samt en prissætning, der er konkurrence-
dygtig, hvis ikke den billigste i Sverige. Ud over internetbank om-
fatter produktudbudet følgende:

+ Co-branded MasterCard som det,
der i dag tilbydes i loyalitetsbankerne

+ Etlånmeden fordelagtig rente

+ Boliglån

» En indlånskonto til både løn og opsparing
med mulighed for Visakort

e Individuel pensionsopsparing (IPS)

e Investeringsfonde

. Telefonsupport.

 

2006

17

2006

18

LEDELSESBERETNING

Investerings- og pensionsområdet

Vi har de senere år mærket en stor interesse for investering i
værdipapirer. I takt med, at ikke mindst boligejerne er blevet
mere formuende, fornemmer vi også et øget fokus på at opnå den
bedst mulige forrentning. Hertil kommer, at de senere års store
kursstigninger på aktiemarkederne uden tvivl i sig selv har virket
stimulerende på danskernes investeringslyst. Til trods for disse
generelle tendenser har også forårets markante kursfald på
aktiemarkederne sat sit præg på 2006.

Igen i 2006 har kunderne i stor stil aftaget de såkaldte garanti-
produkter, som vi udbyder i samarbejde med Garanti Invest. Ob-
ligationerne er kendetegnet ved at have en begrænset risiko, idet
de altid indløses til minimum kurs 100 ved udløb, men de rum-
mer samtidig muligheden for gevinst, hvis det bagvedliggende
aktiv — fx aktier eller valuta — udvikler sig positivt.

Som noget nyt er vi begyndt at tilbyde investeringspakker, hvor
vores kunder via en investeringskredit får mulighed for at fler-
doble og dermed geare deres investeringer. Pakkerne er forud-
defineret, så kunden selv indskyder en del af den samlede inve-
stering og den resterende del finansieres af banken. Med en øget
investering stiger naturligvis også den risiko, kunden løber. Ud
over at vi naturligvis sikrer os, at kundens økonomi kan bære
den pågældende risiko, lægger vi derfor også stor vægt på altid
at rådgive kunden grundigt om den risiko, der følger med at købe
en sådan investeringspakke, Desuden er det væsentligt, at vi i in-
vesteringspakkerne har indbygget et stop-loss-princip, som sig-
ter mod, at kunden maksimalt risikerer at tabe sit eget indskud.
Dette princip betyder samtidig, at vi ikke løber en væsentlig kre-
ditrisiko ved at udbyde investeringspakkerne.

Den generelt stigende interesse for investering har resulteret ien
egentlig priskrig på handel med værdipapirer. Derfor har vi også
i flere omgange valgt at sænke vores priser. Det har imidlertid
undret os, at priskrigen udelukkende har omhandlet handel med
aktier, da vi har svært ved at se argumenterne for en lavere pris
på aktiehandel end på handel med andre værdipapirer. Derfor
valgte vi i starten af 2006 at nedsætte minimumskurtagen til 45
kr. for handel med både danske aktier, investeringsbeviser og —
som de første — også obligationer i vores internetbank. Vi benyt-

tede dog samtidig lejligheden til at understrege, at selvom

vi fortsat ønsker at være blandt de billigste på markedet, ønsker
vi på intet tidspunkt at sænke priserne så meget, at vi sætter
penge til.

På pensionsområdet har vi i 2006 stoppet samarbejdet med
vores hidtidige forsikringsudbyder, Aktiva Forsikring. Samarbej-
det er stoppet i en positiv ånd, fordi vi på sigt ønsker at arbejde i
forskellige retninger. Efter grundige undersøgelser af markedet
er valget af ny samarbejdspartner i stedet faldet på AP Pension.
Valget af AP Pension skyldes først og fremmest, at vi med deres
produkter får mulighed for at tilbyde vores kunder yderst kon-
kurrencedygtige priser og betingelser på gruppelivsforsikringer.
Herudover har det været væsentligt, at AP Pension kan stille
gode, brugervenlige rådgivningsprogrammer til rådighed for
vores rådgivere, samt at deres produktionssystemer uden videre
kan integreres med systemerne hos vores dataleverandør, SDC.

Boligområdet

Som tidligere beskrevet er markedet for boligfinansiering kon-
stant i udvikling. Antallet af produkter er stigende, kompleksi-
teten øges, og boligejernes valgmuligheder bliver flere og flere.
Hertil kommer, at også holdningerne til de forskellige låneformer
løbende forandrer sig. Alt i alt stiller boligområdet således kon-
stant krav til vores omstillingsparathed og evne til at give kun-
derne en ordentlig rådgivning.

Boligejerne har i 2006 taget vores Prioritetslån til sig i en grad,
vi ikke har set tidligere. Ud over at vi gør meget for at markeds-
føre denne låneform, hænger interessen for Prioritetsproduk-
terne utvivlsomt også sammen med det lave renteniveau. Hertil
kommer, at boligejerne med de senere års stigende boligpriser er
blevet stadig mere velhavende og dermed også mere villige til at
belåne deres friværdier.

I løbet af året har vi ændret på reglerne for Lån & Spar Priori-
tet, så det er blevet muligt for endnu flere at få glæde af denne
låneform. Hvor man tidligere skulle låne minimum 200.000

kr. for at få Lån & Spar Prioritet, er grænsen nu ændret til
100.000 kr. Tidligere har det desuden ikke været muligt at få

 

 

 

in Dank skal æt give mig en god service, og jeg
skcalikunnekommelikontakt Tem, når jeg har brug
orldetøDetedogsavigtigtgmedfenfondentlig) internethank,
vanen hurtigt og let kan ånde all informationer men
let er vel noget alle'banker'hari dag?”

ilja Nielsen, R

    

 

 

 

 

19

 

 

 

2006

20

LEDELSESBERETNING

lånet, hvis man i forvejen havde andre lån med pant i mere end
40 % af boligens værdi. Den grænse har vi også fjernet.

Vi mærker ikke kun en stigende interesse for Lån & Spar Priori-
tet fra ejere af parcelhuse og lejligheder, men i særdeleshed også
fra sommerhusejere. Og netop sommerhusejerne har vi forbedret
mulighederne for i 2006, idet vi — som en af få banker —er be-
gyndt at tilbyde op til 80 % belåning i sommerhuse.

12007 forventer vi, at blandt andet en E U-liberalisering på bo-
ligfinansiering vil sætte gang i udviklingen af nye produkter. Der
åbnes op for, at banker kan udstede en ny type obligationer — co-
vered bonds, eller på dansk SDO'er (særligt dækkede obligatio-
ner). Denne liberalisering vil gøre op med realkredittens man-

geårige monopol på ejendomsfinansiering via obligationsudste-
delse, og det vil betyde mere direkte konkurrence mod realkre-

dittens nuværende kerneforretning. I Lån & Spar Bank ønsker

vi at være en del af denne udvikling, således at vores position på
markedet for ejendomsfinansiering bliver endnu mere markant.

Andelsboligmarkedet har — ligesom ejerboligmarkedet — oplevet
store værdistigninger de seneste år. Med værdistigningerne er
også andelshavernes behov for nem adgang til finansiering af an-
delsboligen vokset. I starten af 2005 trådte en ny lov i kraft, som
gør det muligt for andelshavere at pantsætte deres bolig og der-
med belåne den på vilkår, som ligner dem, der gælder for almin-
delige ejerboliger. I Lån & Spar Bank valgte vi imidlertid at lan-
cere det nye produkt — Lån & Spar AndelsPrioritet — for andels-
haverne allerede et halvt år før, loven gav mulighed for at optage
lån med pant i andelsboliger. Ved at være først med produktet fik
vi en markant konkurrencefordel og dermed en position i marke-

det, som gør, at vi den dag i dag har en markedsandel på andels-
boliglån, der er markant større, end vores størrelse tilsiger.

For at holde denne position i markedet gjorde vi i løbet af 2006
vores prissætning på AndelsPrioritet endnu skarpere ved at ind-
føre trapperenter. Desuden udgav vi i efteråret et særnummer af
vores kundeblad Råderum, hvor temaet var andelsboliger. I bla-
det præsenterede vi blandt andet en stor undersøgelse af andels-
boligfolket og den særlige andelskultur, foretaget i samarbejde
med Institut for Konjunkturanalyse. Ud over at blive sendt til
vores eksisterende kunder, blev bladet også husstandsomdelkt til
10.000 andelsboliger i Storkøbenhavn.

Basel II

Basel II er en betegnelse for det nye regelsæt, der kommer tilat
gælde i forbindelse med fastsættelsen af salvensbehovet for fi-
nansielle virksomheder i fremtiden. Det nye regelsæt vil blandt
andet regulere omfanget af den kapital, vi skal sætte til side,
hver gang vi låner penge ud. Det implementeres trinvist, således
at den fulde effekt først opnås fra 2010.

I modsætning til tidligere skal vores risiko fremover opdeles i tre
typer: kreditrisiko, markedsrisiko og operationel risiko. For hver
type risiko er der forskellige niveauer for, hvordan risikoen opgø-
res. Jo mere avanceret en metode, der anvendes, desto lavere må
solvensbehovet forventes at blive.

Når det gælder markedsrisiko, har vi i Lån & Spar Bank valgt
at forfølge standardniveauet, mens vi på området for operatio-
nel risiko har valgt at forfølge basisniveauet. Til gengæld har

” Jeg lægger vægt på, at banken klarer alt det praktiske
for mig, så jeg ikke selv skal bekymre mig så meget om

pengesagerne i det daglige.”

Rune Fredericia, Hoffmann A/S

 

vi besluttet at søge Finanstilsynet om tilladelse til at anvende
den avancerede metode på området for kreditrisiko. Med den
avancerede metode på kreditrisiko vil vi anvende scoremodeller
(statistiske og matematiske modeller baseret på vores data om
kunderne) til at beregne kundernes risici. Samtidig skal vi have
opbygget en organisation og nogle processer, som til stadighed
vurderer modellernes evne til at beregne risikoen korrekt, og
som sikrer, at modellerne anvendes, som de skal.

Når det overhovedet er realistisk for os at gennemføre den avan-
cerede metode — som ellers kun gennemføres af de største finan-
sielle koncerner — skyldes det, at vi som ren privatkundebank

har en meget homogen kundegruppe og dermed et mere enkelt
udgangspunkt for at praktisere scoring. Der er ingen tvivl om, at
valget af den avancerede metode har været en dyr løsning for os
her og nu. Til gengæld er vi overbeviste om, at det er en investe-
ring, som nemt tjener sig hjem på grund af de konkurrencemæs-
sige fordele, vi opnår på længere sigt. Vi vil få væsentlig fordel af
vores viden på området i forbindelse med styring af vores kapi-
taldækningsbehov og effektivisering af vores kreditvurderings-
processer. Fx forventer vi allerede i 2007 at få reduceret kredit-
behandlingstid m.m. for en gennemsnitlig lånesag fra ca. 3 timer
til ca. 15 minutter. Herudover vil vi også få en fordel i den frem-
adrettede markedsføring, idet vi med en endnu bedre udnyttelse
af vores viden om kunderne også kan gøre vores markedsføring
mere målrettet og dermed relevant for den enkelte kunde. Vi har
i 2006 anvendt værktøjet til at indføre nye kundesegmenterings-
modeller.

Statistisk beregning af kundernes risici er på ingen måde et nyt
område for os. Faktisk startede det allerede i 1997, hvor vi be-
gyndte arbejdet med en mere simpel form for scoring af lånean-
Søgninger. Siden har vi løbende styrket vores afdeling for Busi-
ness Intelligence med henblik på at udnytte den viden, vi har om
kunderne, til scoring på baggrund af kundernes adfærd. Det er
således en mangeårig opbygning af kompetencer på dette om-
råde, som er grundlaget for vores Basel II-ansøgning. Vores vi-
den på området har i øvrigt resulteret i, at vi via SDC har været i
stand til at sælge løsninger til scoring af kunderne til flere andre
banker i SDC-samarbejdet.

Basel II-projektet implementeres endeligt hos os i starten af
2007. Herefter forventer vi at skulle gennemføre en parallelrap-
portering på kreditrisiko (parallelt mellem den avancerede me-
tode og den tidligere metode) frem til medio 2008, hvor vi for-
venter at få den endelige godkendelse til den avancerede metode
fra Finanstilsynet.

OL-sponsorat på TV2

Det er efterhånden næsten blevet en tradition for os at sponsere
OL-transmissionerne på tv. Vi har været sponsor for transmis-
sionerne siden 1992, Kun de olympiske lege i Sydney var uden
sponsorskilt fra Lån & Spar Bank, og alle gange har det været
med stort udbytte. Vinter-OL i Torino var ingen undtagelse.

På grund af ny lovgivning var det i forbindelse med OL i Torino

for første gang muligt at lave et såkaldt produktsponsorat. Vores

formål med sponsoratet var derfor, ud over at vedligeholde det
generelle kendskab til Lån & Spar Bank, at brande Lån & Spar
Xtra-kortet — et kort med tilhørende lønkonto, hvor kunden for
75 kroner om måneden får en række fordele uden ekstra beta-
ling. Ud over selve de små reklamespots før og efter alle OL-ud-
sendelserne valgte vi også at have en egentlig reklamefilm med
ireklamepauserne. Her havde vi mulighed for at kommunikere
flere detaljer om, hvad Xtra-kontoen indeholder.

Uhjulpet kendskab - pengeinstitutter

Yo

100
90
80
70
60
50
40
30
20
10

0 Nu
Danske Nordea BG Lån & Spar Alm. Brand Skandia Jyske

Bank Bank Bank Bank Bank Bank
CT Prætest BER Posttest BE Respondenter, der har set 16 min,+ pr. dag
Kilde: Wilke Markedsanalyse 2006

Sydbank

Som det ses af figuren, bevirkede sponsoratet og reklamefilmen,
at det generelle kendskab til Lån & Spar Bank steg fraca.21%
før OL til ca.50 % efter OL. Dermed kom vores kendskab på ni-
veau med kendskabet til landets tredje største bank, BG Bank.

Også kendskabet til Xtra-kortet fik et ordentligt løft. Direkte ad-

spurgt om, hvilke af en række navngivne kort de kendte, var der
før OL kun 3 %, der kendte Lån & Spar Xtra-kortet. Efter OL
var det tal steget til 19 %. For folk, der havde set OL mere end
16 minutter om dagen, svarede hele 28 %, at de kendte vores

kort. Alt i alt mener vi derfor, at pengene til OL-sponsoratet end-

nu en gang var godt givet ud.

Uhjulpet kendskab - kreditkort
%

  

 

100

 

 

90

 

80
70
60
50

40 ”

30
20
10 —

 

0
MasterCard Maestro Lån & Spar Visa

Xtra-kortet

[TO Prætest BEM Posttest BE Respondenter, der har set 16 min.+ pr. dag

Kilde: Wilke Markedsanalyse 2006

Eurocard  VisaElectron

 

21

 

 

LEDELSESBERETNING

Lån & Spar Banks mærkeværdi

De seneste 5 år har vi fået gennemført en såkaldt BAV-analyse.
Brand Asset Valuator. I analysen, som gennemføres af media-
edge:cia, bliver 600 respondenter i alderen 35-54 år bedt om at
vurdere 800 forskellige mærker. Analysen viser os, hvor brandet
Lån & Spar Bank ligger, dels målt på vitalitet, i form af særpræg
og relevans for kunden, dels målt i styrke, i form af anseelse og
dominans i forbrugerens bevidsthed.

Den overordnede konklusion på BAV-analysen fra 2006 er, at
det stadig er svært både at bygge og vedligeholde mærker i
bankbranchen. Og der er i øvrigt intet, der tyder på, at det frem-
over bliver lettere at brande en finansiel virksomhed. Det skyldes
blandt andet manglen på prisgennemsigtighed, et mudret penge-
marked med mange alternative kreditudbydere, en til tider ophe-
det gebyrdiskussion samt de store overskud, der generelt præger
branchen i disse år.

Hele markedet har ifølge analysen mistet terræn i kernemål-
gruppen. Vi er dog stadig den bank, der vurderes til at have det
suverænt største særpræg, hvilket gør os til markedets næst-
mest vitale bank. Mens vi er gået tilbage på andre parametre i

Mærkeværdier

 

100

NH Basisbanken

HE Lån & Spar Bank

 

50
EJ Skandiabanken

Mærke Vitalitet

Nykredit Bank. |
Mi Jyske Bank

MI SEB ER Nordea

EH Sydbank | BG Bank
HH Danske Bank

 

 

 

 

0 50 100
Kilde: mediaedge:cia Mærke styrke

undersøgelsen, er vi gået frem på værdien ”God værdi for pen-
gene”, hvilket qua vores mission er vigtigt for os. Generelt under-
bygger analysen således, at vi fortsat skal fokusere på at kvalifi-
cere og udbygge vores kendskab i befolkningen.

Generationsskifte

Lån & Spar Banks administrerende direktør gennem 19 år,
Peter Schou, annoncerede i 2006, at han vil træde tilbage efter
aflæggelsen af årets regnskab, I stedet er administrerende
direktør for Skandinaviska Enskilda Banken A/S i Danmark,
John Christiansen, 42, ansat som ny administrerende direktør

i Lån & Spar Bank. John Christiansen tiltræder som admini-
strerende direktør den 28. februar 2007. Bankens direktion
består fortsat også af bankdirektørerne Claus Sejling og
Jesper Schiøler.

Forventninger til fremtiden

2006 medførte en betydeligt skærpet konkurrence i hele den
finansielle sektor. Pengeinstitutternes forventede gode 2006-
regnskaber skyldes således ikke manglende konkurrence, men
et meget højt aktivitetsniveau fra det stigende antal velhavende
danskere.

Den skærpede konkurrence kombineret med de senere års væ-
sentligt forøgede bureaukratisering er årsag til, at der på ny er
påbegyndt en konsolidering af hele den finansielle sektor. Hvor
mindre og mellemstore danske pengeinstitutter tidligere har
kunnet afbøde omfattende bureaukratiske tiltag ved at løse dem
i fællesskab, fx på IT-området, er bureaukratiseringen nu ret-
tet mod den enkelte virksomhed. Som beskrevet tidligere i denne
årsrapport vil EU-harmoniseringer og Basel II-regler stille gan-
ske store krav til det enkelte pengeinstitut. Det handler for den
enkelte virksomhed derfor meget om at opnå en størrelse, der
kan berettige til at foretage de investeringer, som er nødvendige
for at leve op til de nye bureaukratiske tiltag.

Renten fortsatte i 2006 med forsigtige stigninger afledt af na-
tionalbankernes ønske om fortsat at styre udviklingen i infla-

 

2006

22

tionen. Ved indgangen til 2007 er den generelle forventning, at
der i årets løb vil finde mindre rentestigninger sted. Meget vil af-
hænge af den økonomiske udvikling i USA. De senere års vækst
er drevet herfra. I begyndelsen af 2007 er de større europæiske
økonomier begyndt at vise forsigtige tegn på en bedring. Lån &
Spar Banks afhængighed af rentens højde er aftaget i 2006. Vi
har realiseret en større udlånsstigning, så placeringen i obligati-
oner er mindsket. Vi forventer en fortsat stigning i bankens udlån
og dermed et fortsat fald i afhængigheden af obligationsrenter.

I forbindelse med harmoniseringen inden for EU er politikerne
nu nået til boligområdet, et område hvor Danmark adskiller sig
markant fra resten af EU. Det danske realkreditsystem findes
ikke i andre EU-lande, hvorfor vi kan forvente en ændring af
hele boligfinansieringsområdet i de kommende år. Realkreditin-
stitutterne har været vidende om dette i lang tid, hvorfor de i de
seneste 20 år har udviklet finansielle ydelser, der i stigende grad
nærmer sig den europæiske konformitet. De tider, hvor realkre-
ditten udbød fastrenteprodukter, og bankerne udbød variabelt
forrentede produkter, er efterhånden forbi. Realkreditten har
udviklet lån, der efterhånden minder meget om variabelt forren-
tede lån, mens bankerne er gået den modsatte vej og i stigende
omfang har udbudt lån, der minder om fastrentelån. I forbin-
delse med harmoniseringen har politikerne meddelt, at de i som-
meren 2007 vil vedtage en lovgivning, der åbner mulighed for, at
bankerne kan udbyde SDO'er (Særligt Dækkede Obligationer).
Vi forventer således, at sammensmeltningen mellem bank- og
realkreditydelser afsluttes i løbet af de kommende år. Dette åb-
ner op for en væsentlig volumenmæssig udvidelse af bankernes
forretningsområde.

I Lån & Spar Bank vil vores ressourcer fortsat være fokuseret
på implementering af den nu et år gamle strategiske plan. Vi for-
venter i 2007 at afslutte de investeringer, vi i 2005 påbegyndte

i henholdsvis et nyt kortområde og udvikling af nye avancerede
business-intelligence-værktøjer.

I slutningen af 2006 igangsatte vi Konceptbanken i Sverige som
et 50/50 joint venture med Sparbanken Finn. Konceptbanken
er kommet godt i gang, og vi vil i 2007 afsætte ressourcer til at

indgå loyalitetsbankaftaler på det svenske marked. Vi vil sam-
tidig afsøge mulighederne for et lignende samarbejde i Norge.

Vi har i begyndelsen af 2007 igangsat den internationale funk-
tionalitet af vores nye LIC-kort. Der udestår endnu noget udvik-
ling og enkelte følgeinvesteringer. I første halvår 2007 forventer
vi at implementere et lignende kort til FDM-medlemmer. Vi for-
venter senest i starten af 2008 at lancere yderligere et kort med
en større spiller på det danske marked.

I december 2006 afleverede vi vores ansøgning til Finanstil-
synet om kapitaldækning af kreditrisici efter den avancerede
metode, som beskrevet i afsnittet om Basel II. Vi forventer at
skulle udvikle vores modeller yderligere i 2007, blandt andet
efter Finanstilsynets anvisninger. Vi forventer ligeledes at udvikle
yderligere væsentlig forretningsmæssig funktionalitet med de
samme værktøjer inden for det afsætningsmæssige område.

Excellent kundebetjening står fortsat højt på vores dagsorden.

I 2007 implementerer vi nye og forbedrede rådgivningsværk-
tøjer på pensionsområdet. Ligeledes vil investeringsområdet
have stor bevågenhed. Med den stigende konkurrence de finan-
sielle institutioner imellem vil der blive pres på lønsomheden.

Vi er godt rustet til konkurrencen også i det kommende år. Vores
kræfter vil primært blive anvendt til konsolidering af allerede
iværksatte aktiviteter, ikke mindst excellent kundebetjening.

I 2007 forventer vi fortsat at holde fokus på effektivisering og
rationalisering samtidig med vækst. Vi forventer en basisindtje-
ning for 2007 i niveauet 45-50 mio. kr. På grund af vores store
indlånsoverskud, er vores renteindtægt i væsentligt omfang af-
hængig af udviklingen i markedsrenten. Ændringer i markeds-
renten hen over året kan således have betydelig indflydelse på
vores resultatforventning.

Vi forventer, at de igangsatte aktiviteter på kortområdet såvel
som på boligfinansieringsområdet vil understøtte vores ønske
om den nødvendige vækst i forretningsomfanget. Når vi både i
2005 og 2006 har investeret i nye forretningsområder, er det for
at sikre lønsomheden på lang sigt. I 2007 vil vi i stigende grad
også have fokus på lønsomhed på kort sigt.

 

2006

23

også me. Fee af” |

SNS FE SENSE NES

 

KUNDEFOKUS

I det følgende vil vi beskrive, hvordan vores kundefokus kommer
til udtryk i måden, vi driver bank på. Blandt andet vil vi komme
ind på, hvad vi gør, når det drejer sig om servicering af kunderne i
vores rådgivningscentre og via elektroniske kanaler.

Bedst til private

At Lån & Spar Bank kun er for private kunder — det vil sige løn-
modtagere — bunder i vores grundlæggende mission. De lønmod-
tagerorganisationer, som udgør størstedelen af vores ejerkreds,
ønsker, at der på bankmarkedet findes en bank, som er garant for
gode priser og ordentlige vilkår for de danske lønmodtagere. Det
er baggrunden for, at vi hidtil har afholdt os fra at servicere er-
hvervskunder.

Vores fokus på privatkunder giver os blandt andet den fordel, at
vi populært sagt ikke skal varetage både købmandens og køb-
mandens kunders interesser, som det er tilfældet i andre banker.

Prisdatabase på nettet

Missionen med Lån & Spar Bank strækker sig ud over de tilbud,
vi har til de kunder, der vælger at lægge deres bankforretninger
lige netop hos os. Formålet med vores virke er i høj grad at påvir-
ke den generelle udvikling i den finansielle branche i en retning,
der er til fordel for danske lønmodtagere over en bred kam. Det
er baggrunden for, at vi i løbet af 1990'erne såvel som i starten
af det nye årtusinde har taget aktivt del i den offentlige debat,
når vi har ment, der var behov for at tale forbrugernes sag.

En af vores mærkesager de senere år har været åbenhed om
bankernes priser. Derfor har vi i det forgangne år blandet os en
del i debatten om den nye prisdatabase — pengepriser.dk — som
Finansrådet og Forbrugerrådet åbnede i januar 2006. Vi me-
ner som udgangspunkt, at det er glædeligt, at Forbrugerrådet
og Finansrådet efter års tovtrækkerier har fået en database op
at stå, som har til formål at sammenligne bankernes priser. Des-
værre har vi været skuffede over at konstatere, at databasen
ikke i praksis kan bruges til sammenligning af bankpriserne, da
den ikke giver et reelt billede. Årsagen til det er først og frem-
mest, at mange banker lægger noget andet ind i prisdatabasen

end det, de tilbyder kunderne i den virkelige verden. Det, der fra
de fieste bankers side skiltes med i databasen, er de priser, som
de ifølge deres prisliste har mulighed for at tilbyde, altså ikke
de faktiske priser. Hertil kommer, at mange banker i databasens
første levetid har lagt prisløsninger ind, som det slet ikke er mu-
ligt for kunderne at få i banken i en tilsvarende virkelig situation.
Finansrådet har været opmærksomme på indberetningsproble-
merne og har løbende søgt at skabe forbedringer ved at lægge
pres på de banker, der ikke indberetter som foreskrevet. Senest
har vi med glæde konstateret, at Finansrådet er parat til at de-
aktivere de banker, der forsøger at omgå indberetningskravene.

Excellent kundebetjening

Mantraet for den måde, vi ønsker at betjene vores kunder på,
har vi valgt at kalde excellent kundebetjening. Det er et begreb,
som vi søger at inkorporere i alt, hvad vi foretager os, lige fra
produktudvikling og udvikling af homebanking-løsninger til ud-
dannelse af vores medarbejdere og rådgivningen af den enkelte
kunde om dennes privatøkonomi. Vi søger med andre ord også i
videst muligt omfang at indtænke kunderne i de dele af vores or-
ganisation, der ikke har den direkte kundekontakt. Kunder ska!
tænkes ind i alt, hvad vi foretager os — også i vores stabsafdelin-
ger.

De tre hovedelementer i excellent kundebetjening, som vi har be-
sluttet at leve op til, er følgende:

+ At skabe overblik for vores kunder over deres
privatøkonomi. Vi vil stille alle relevante informationer
til rådighed for kunderne, således at de selv kan
tilrettelægge en sund privatøkonomi.

. At komme i kontakt med kunderne og efterfølgende
levere en individuel, professionel og unik rådgivning
med udgangspunkt i oplysninger om eksempelvis
livsstilsindikatorer og kundens fremtidsudsigter.

. At udvikle differentierede produkter, der kan være
med til at opfylde målet om, at vores kunder oplever
en særlig rådgivning omkring privatøkonomien.

 

2006

25

2006

26

KUNDEFOKUS

Som det fremgår af disse hovedelementer, handler det om hele
tiden at kunne tilbyde kunderne attraktive og relevante bank-
ydelser samtidig med, at vi altid giver kunderne en god oplevelse,
når de henvender sig til banken. På den baggrund arbejder vi
fortsat på en række områder med at forbedre vores service, så-
ledes at kunden hver gang optever en betjening, der er mere end
det forventede.

Privat Økonomisk Overblik

Et af de steder, hvor vores kundefokus har spillet en helt central
rolle, er i udviklingen og praktiseringen af vores rådgivnings-
produkt, Privat Økonomisk Overblik. Privat Økonomisk Overblik
er en rapport, som giver en status på de forskellige dele af en
kundes privatøkonomi og desuden giver anbefalinger til, hvor-
dan kunden kan tilrettelægge sin økonomi anderledes for at få
opfyldt sine krav og ønsker til tilværelsen. Ud over at give kun-
derne en god oplevelse — og i mange tilfælde en forbedret privat-
økonomi — sikrer vi med Privat Økonomisk Overblik, at kunderne
modtager rådgivning om alle de privatøkonomiske områder, som
er relevante for dem. Siden vi lancerede Privat Økonomisk Over-
blik i 2005 har mere end 1.500 kunder modtaget en rapport om
deres økonomi.

Kundetilfredshedsundersøgelse

I bestræbelserne på at imødekomme vores kunders behov og til
enhver tid yde dem en excellent service tager vi løbende tempe-
raturen på vores kunders holdning til banken. Det sker fx via un-
dersøgelser på vores hjemmeside og via undersøgelser af vores
kunders oplevelser, som foretages direkte i forlængelse af råd-
givningsmøder i banken. Den mest omfattende viden om vores
kunders holdninger får vi imidlertid fra en kundeundersøgelse,
som foretages i samarbejde med Gallup. Undersøgelsen blev
sidste gang foretaget i efteråret 2005, og det generelle billede
ved den lejlighed var, at kunderne er tilfredse med os som bank.
Dog fremgik det af undersøgelsen, at vi kan blive bedre til at give
kunderne relevante tilbud om vores forskellige produkter. Som
følge af undersøgelsen har vi iværksat forskellige initiativer, der

skal styrke vores kommunikation med kunderne. Således håber
vi at se de første resultater af disse initiativer, når vi næste gang
gennemfører undersøgelsen.

Gå-hjem-møder

Kunder i Lån & Spar Bank kan modtage rådgivning om deres
privatøkonomi på en række forskellige måder, alt efter deres be-
hov. Ud over at kunderne kan ”rådgive sig selv” via vores hjem-
meside, og at det er muligt at komme til individuelle rådgivnings-
møder i banken, vælger mange kunder også at deltage i såkaldte
gå-hjem-møder om forskellige privatøkonomiske temaer. Et gå-
hjem-møde er typisk et møde af et par timers varighed, hvor man
sammen med andre kunder med samme interesse får et indblik

i et givent privatøkonomisk tema — det være sig pension, inve-
stering eller boligfinansiering — og samtidig har mulighed for at
stille spørgsmål til bankens medarbejdere. I 2006 har vi sam-
let holdt gå-hjem-møde for mere end 1.000 nye og eksisterende
kunder i banken. Det er muligt at tilmelde sig møderne via hjem-
mesiden eller i vores rådgivningscentre.

E-business

Innovation er et nøglebegreb i Lån & Spar Bank. Over årene har
vi formået at udvikle koncepter, produkter og serviceydelser, som
har gjort, at vi ofte er blevet betegnet som innovative. At vi foku-
serer på innovation er en strategisk beslutning. Vi er ikke lokale
som lokalbankerne, vi har heller ikke de store bankers udbredte,
fysiske distributionsnet. Derfor må vi finde andre måder at dif-
ferentiere os på.

En af de måder, vi ønsker at differentiere os på i de kommende
år, er ved at udnytte de teknologiske muligheder, der findes i dag,
til at kommunikere bedre med vores kunder og yde en mere ex-
cellent kundebetjening. Vi har valgt at kalde dette fokusområde
for E-business. Konkret betyder det eksempelvis, at vi i højere
grad ønsker at udnytte mulighederne for at kommunikere med
vores kunder via internet, e-mail og SMS. Vi kan allerede nu se,
at brugen af disse medier — naturligvis kun i det omfang kunder-

 

ne er interesserede i det — gør vores dialog med kunderne langt
mere smidig, hvilket igen gør det lettere for os at hjælpe dem
med deres privatøkonomiske behov.

På internettet har vi konkrete planer om at sammensmelte vores
hjemmeside og vores internetbank. Det vil betyde, at vores kun-
der via ét log-on både får adgang til at se kontobevægelser og
foretage transaktioner, som det er normalt i internetbanken, men
samtidig fx også kan få praktiske oplysninger om, hvem der er
deres rådgiver, og hvorvidt rådgiveren er ledig. For de kunder, der
ønsker det, vil vi desuden stille information og funktionalitet til
rådighed på hjemmesiden, som gør det langt nemmere at råd-
give sig selv. Det kan både give kunderne den tilstrækkelige viden
til efterfølgende også at betjene sig selv via nettet, eller det kan
klæde dem bedre på til efterfølgende at få personlig rådgivning i
et af vores rådgivningscentre. Ønsker kunderne at klare hele pro-
cessen via nettet, vil vi ved hjælp af net-ID også gøre det muligt
for dem at modtage og underskrive lånedokumenter og lignende
dokumenter elektronisk.

Med sammenlægningen af hjemmesiden og internetbanken får
vi en ny, unik mulighed for at informere den enkelte kunde om de
produkter og tilbud, som vi mener er relevante for kunden på et-
hvert givent tidspunkt. Det er både en fordel for kunden, som bli-
ver bedre oplyst om sine privatøkonomiske muligheder, og for os,
fordi vi får bedre muligheder for at markedsføre vores produkter.

Nye rådgivningscentre

Efter i 2005 at have udvidet vores aktiviteter på Frederiksberg
ved at flytte vores eksisterende rådgivningscenter til større loka-
ler på GI. Kongevej 121, har vi i år valgt at udvide aktiviteterne

i området yderligere ved at åbne et helt nyt rådgivningscenter

— Rådgivningscenter Falkoner — på Rolighedsvej ved Hostrups
Have. I begge tilfælde har vi haft et ønske om at skabe de nød-
vendige fysiske rammer for at kunne give vores kunder en or-
dentlig rådgivning. Hertil kommer, at det nye rådgivningscenter
på Frederiksberg naturligvis har til formål at fortsætte den store
kundetilgang, vi har haft på Frederiksberg, siden vi første gang
åbnede et rådgivningscenter her i år 2000.

Det nye Rådgivningscenter
Falkoner åbnede i juli 2006
og er hurtigt blevet velbesøgt
af kunderne.

 
 
 
  

 

 

som IE" pre benkkunde lægger jeg gexeret vægt på
k:bhvetehandtettinesaimadekommendedojseriøsts omen
EP hankkunde.”

 
    

guest k T

 

 

 

2006

28

MEDARBEJDERFOKUS

I kampen om at tiltrække og fastholde de dygtigste medarbej-
dere i den finansielle branche, arbejder vi for tiden med en vision,
der har titlen ”Danmarks bedste finansielle arbejdsplads”. På
den baggrund forventer vi i de kommende år at iværksætte flere
tiltag, som skal medvirke til at gøre Lån & Spar Bank mere at-
traktiv som arbejdsplads. Når det overhovedet er realistisk for
os at tale om Danmarks bedste finansielle arbejdsplads, skyldes
det, at vi også i de foregående år har haft meget fokus på med-
arbejderne.

Medarbejderudvikling

Personlig udvikling er i dag en vigtig parameter i kampen om de
dygtige medarbejdere, og samtidig er det også fra bankens syns-
punkt vigtigt løbende at udvikle medarbejderne til at møde de
udfordringer, de stilles over for i dagligdagen.

For andet år i træk har alle medarbejdere i vores rådgivnings-
centre som led i vores program for Kvalitetssikret Medarbejder-
udvikling (KMU) gennemgået en selvvurdering af deres kom-
petencer på områderne bolig, kredit, pension og investering. Ud
fra de krav, vi stiller til de enkelte medarbejderprofiler, er det
dermed muligt at måle, hvordan kompetencerne udvikler sig. I
år er det første år, hvor vi kan kigge på en udvikling fra sidste
års selvvurderinger, og resultatet er positivt. På alle fire områ-
der har bankens medarbejdere udviklet sig i positiv retning, dog
er der fortsat nogle specifikke områder, som skal løftes i den
kommende tid. KMU benyttes tillige som værktøj ved den årlige
medarbejderudviklingssamtale, hvor der blandt andet drøftes
kompetenceudvikling. Alle medarbejdere har efter medarbejder-
udviklingssamtalen en personlig udviklings- og uddannelsesplan
for det kommende år.

Somen del af de forskellige uddannelsestilbud, vi stiller til rådig-
hed for medarbejderne, har alle medarbejdere adgang til e-lear-
ning 24 timer i døgnet via Finanssektorens Uddannelsescenters
store multimedieportal. Medarbejderne kan fx vælge at bruge
portalen i forbindelse med decideret indlæring eller til en kon-
kret faglig opdatering i forbindelse med et kundemøde.

Lederudvikling

Det er vores opfattelse, at den generelle udvikling i samfundet er
med til at stille nye og skærpede krav til en moderne leder. Der-
for er ledernes rolle i Lån & Spar Bank selvsagt vigtig. Vi mener,
at fremtidens leder skal formå at kunne skabe lønsom foran-
dring — det vil sige at kommunikere, motivere, og derved sikre
fremdrift, udfordring og tryghed på en og samme tid for medar-
bejderen.

I forlængelse af det har vi skabt et lederuddannelsesprogram,
som kan videreudvikle på de kompetencer, der i dag er blandt
vores ledere, og som kan skabe en fælles ramme og forståelse
for vores værdier samt et fælles sprog omkring ledelse. Pro-
grammet indeholder en obligatorisk del for alle ledere, som
blandt andet indeholder discipliner som samtaleteknik, konfiikt-
løsning og værdibaseret ledelse. Herudover tilbyder vi et indi-
vidueit uddanneisesprograrm, hvor den enkelte leder seiv kan
sammensætte et uddannelsesprogram i forhold til sine forud-
sætninger, sit organisatoriske niveau og sin faglige placering i
organisationen.

I bestræbelserne på at tiltrække og fastholde ikke mindst de
ambitiøse medarbejdere arbejder vi for tiden også på forskellige
tiltag, der skal være med til at synliggøre de karriereveje, vi kan
tilbyde i banken. Målet er at opkvalificere vores dialog med den
enkelte medarbejder om karrieremulighederne. Helt konkret har
vi blandt andet indført en ny titelstruktur, som — ud over at sende
et mere retvisende signal til kunderne — også giver et mere klart
billede af de avancementmuligheder, der findes for den enkelte.

Værdibaseret ledelse

Som et led i arbejdet med at give kunderne den bedst mulige be-
tjening, er det vigtigt for os, at vores medarbejdere — ikke mindst
dem, som har den daglige kontakt med kunderne — har så frie
rammer som muligt at arbejde under, så de i videst muligt om-
fang kan træffe beslutninger på egen hånd. Fx ønsker vi, at vores
rådgivere i videst muligt omfang selv er i stand til at bevilge kun-
derne lån, så kunderne kan få et hurtigt svar.

 

Det er baggrunden for, at vi i en årrække har arbejdet med vær-
dibaseret ledelse. Processen startede for alvor i 2002, hvor
samtlige medarbejdere var med til at fastlægge bankens medar-
bejderværdier. Det er disse værdier, som i videst muligt omfang
erstatter de interne regler, der er blevet opstillet for medarbej-
derne | årenes løb. Når reglerne forsvinder giver det den enkelte
medarbejder langt større råderum og mulighed for at træffe
selvstændige beslutninger, hvilket vi er overbeviste om også med-
fører større medarbejdertilfredshed.

Arbejdet med den værdibaserede ledelse er en lang proces, hvor
vi løbende skal være bevidste om, hvad der kan gøres for at
fremme den ønskede måde at arbejde på. Vi er dog overbeviste
om, at den værdibaserede ledelsesform passer sammen med ud-
viklingen hos vores kunder og medarbejdere. Både medarbejdere
og kunder er blevet mere individorienterede i de senere år, og der
lægges meget vægt på at blive behandlet på en individuel og pro-
fessionel måde. Værdibaseret ledelse hænger således tæt sam-
men med excellent kundebetjening — faktisk ser vi det som en
forudsætning for excellent kundebetjening.

Fokus på stress

Stress er generelt ikke noget stort problem i Lån & Spar Bank,
men når det forekommer, tager vi det meget alvorligt. Som virk-
somhed mener vi, at det er vores ansvar at planlægge arbejdet,
så det ikke medfører unødvendig travlhed for den enkelte, samt
at sikre, at de nødvendige rammer og redskaber er til stede til
både at forebygge stress og tage hånd om det, når det forekom-
mer, Med afsæt i en medarbejdertilfredshedsundersøgelse fra
2005 har vi derfor i det forgangne år iværksat en række mulig-
heder for at imødekomme og undgå stress. Vi har undervist
bankens ledere i stress og håndteringen af det blandt medarbej-
derne, ligesom alle medarbejdere har været indbudt til foredrag
om stress. Herudover har vi tilbudt alle medarbejdere at benytte
Stressbarometeret, som er et IT-baseret værktøj til registre-
ring og forebyggelse af stress. Stressbarometer består af en
stresstest, en pop-up til daglig registrering af det oplevede stress-
niveau og en stresskurve. Ca. 60% af bankens medarbejdere har
benyttet muligheden for at teste sig selv for stress, og efterføl-
gende inddatere oplysningerne om stress til Stressbarometeret.

Incitamentsordning

I bestræbelserne på at fastholde medarbejderne har vi udar-
bejdet en incitamentsmodel, der giver medarbejderne en mulig-
hed for at erhverve bankens aktier til favørkurs. Ordningen er
resultatafhængig. Det betyder, at hvis vi når de økonomiske re-
sultatforventninger, der på forhånd er meldt ud til Københavns
Fondsbørs, får hver enkelt medarbejder mulighed for at erhverve
et antal af bankens aktier til kurs 100.

Var bankens resultatforventninger blevet nået i 2006, ville en-
hver fuldtidsansat medarbejder have fået tilbudt aktieoptioner
svarende til en gevinst på ca. 10.000 kr. Tilsvarende kan med-
arbejderne opnå en gevinst på ca. 20.000 kr. for 2007 og ca.
20.000 kr. for 2008, hvis de udmeldte resultatforventninger hol-
der i de kommende år.

Andre goder

Som medarbejder i Lån & Spar Bank har man en række goder,
som vi tror på er med til at højne den generelle medarbejdertil-
fredshed. Af eksempler kan nævnes tilbud om medarbejderbred-
bånd og mulighed for at deltage i forskellige interessemæssige
fællesskaber i bankens personaleforening. Herudover gennem-
førte vii 2006 eksempelvis en ”sundhedsmåned”, hvor medar-
bejderne kunne deltage i forskellige events — alle med det formål
at fremme sundheden blandt medarbejderne.

Banken stiller også tre ferieboliger til rådighed for medarbej-
derne. I forbindelse med vores 100-års jubilæum i 1980 købte
banken en lejlighed i Strasbourg og overdragede brugsretten til
medarbejderne. Efter omdannelsen til Lån & Spar Bank A/S i
1990 belønnede ledelsen igen medarbejderne med en feriebolig,
denne gang på den jyske vestkyst. Endelig købte banken i 2002
en ejendom i Sverige, som i dag anvendes til både teambuilding,
ledertræningsaktiviteter og feriebolig for medarbejderne. Admi-
nistrationen af sommerhusene, herunder lodtrækning og tilde-
ling af ledige uger, varetages af et sommerhusudvalg bestående

af tre medarbejdere, som udpeges af bankens samarbejdsudvalg.

 

År 1993: Lån & Spar udviklede i 1993 et program, hvor kunderne kunne stille spørgsmål til ban-
ken via en modemforbindelse. Programmet var sådan udformet, at alle de øvrige kunder også kunne
følge dialogen. Med datidens dos-programmering var det ikke den mest fantastiske designløsning

-— men den virkede.

I 2006 opstod et ”nyt” fænomen på internettet, kaldet ”blogs”. At blogge vil sige, at man på sin
egen hjemmeside argumenterer for sine holdninger og giver plads til dialog og debat med øvrige in-
teressenter. Ingen fandt på at kalde det ”blogs”, da det blev indført i Lån & Spar i 1993.

 

29

2006

30

AKTIONÆRFOKUS

Lån & Spar Bank adskiller sig fra de fleste øvrige banker, da vi
ikke har traditionelle erhvervskunder. Vi er primært en bank for
private kunder. Det betyder på den ene side, at vi har en meget
homogen kundegruppe, og at vi ikke har de samme forretnings-
mæssige risici som andre banker. På den anden side betyder det
dog også, at vi ikke har mulighed for at skabe det samme afkast
til vores aktionærer som andre banker.

Ikke desto mindre har vi en ambition om løbende at skabe et
større afkast til aktionærerne. De seneste år har vi således hæ-
vet vores økonomiske mål fra, at basisindtjeningen tidligere
skulle forrente egenkapitalen med 2-4 % over renten på en 10-
årig statsobligation, til at forrentningen i dag skal være 4-6 %
over renten på en 10-årig statsobligation.

Da Lån & Spar Bank i 1994 blev noteret på Københavns Fonds-
børs, ønskede bankens hidtidige ejerkreds at sikre sig en fortsat
afgørende indflydelse på bankens udvikling. På den baggrund
indgik en række faglige organisationer og institutionelle investo-
rer en aktionæroverenskomst, som dels betyder, at de samlet set
har aktiemajoriteten i banken, og som dels betyder, at de har for-
pligtet sig til fremover kun at afsætte bankens aktier inden for
denne kreds af aktionærer. Ud over de aktionærer, som indgår i
aktionæroverenskomsten, udgøres bankens ejere primært af pri-
vate aktionærer. Bankens ejerforhold beskrives yderligere under
"God Selskabsledelse”.

Årets resultat pr. aktie

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. kr. Kr.
50
40
30 >
20 fn
107 sår" ment 5
vade” TT, forte BBB i
0 H fr Re rå i de 0
2002 2003 2004 2005 2006

CE Årets resuttat —E— Årets resultat pr. aktie

Under hensyntagen til god virksomhedsetik afholder vi os af
princip fra at rådgive om vores egen aktie. Af samme grund vil

vi i det følgende blot redegøre for den udvikling, som aktien har
gennemgået de senere år, ligesom vi vil redegøre for udbetalt ud-
bytte i tidligere år.

Kursudvikling
Kurs

NR: ” ””

Lade

300

200

100

 

0
2002 2003 2004 2005 2006
LSB OMXC20
Udviklingen i bankens aktie set i forhold til udviklingen i OMX-C20-indekset.

 

 

Udbytte

De seneste 4 år har bankens aktionærer hvert år fået udbetalt et
udbytte på 7 kr. pr. aktie. For 2006 indstilles der ligeledes til ge-
neralforsamlingen, at der udbetales et udbytte på 7 kr. pr. aktie.

Generalforsamling

Bankens ordinære generalforsamling afholdes den 19. marts
2007, kl. 16.30 på Radisson SAS Scandinavia Hotel, Amager
Boulevard 70, 2300 København S.

 

Børsinformation

 

30. januar 2006
14. februar 2006
28. februar 2006

1. marts 2006
2. marts 2006
3. marts 2006

28. marts 2006

5, april 2006
27. april 2006
21. juni 2006
21. juni 2006

16. august 2006

17. august 2006
19. september 2006

6. oktober 2006

26. oktober 2006
7.november 2006
30. november 2006

Afsendte fondsbørsmeddelelser for Lån & Spar Bank 2006

Ændring i bestyrelsen

Internt arbejdspapir offentliggjort ved en fejl
Årsrapport 2005

Lån & Spar Bank ejerforhold

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Incitamentsordning

Forløb af ordinær generalforsamling
Indgåelse af samarbejde

Kvartalsrapport 1. kvartal 2006
Generationsskifte i den daglige ledelse
Incitamentsordning

Lån & Spar Bank ejerforhold
Halvårsrapport 2006

Lån & Spar Bank ejerforhold
Finanskalender 2007

Kvartalsrapport 3. kvartal 2006
Indstilling af efterforskning
Generationsskifte

 

27.februar 2007
19. marts 2007
10. maj 2007

16. august 2007
1. november 2007

 

Finanskalender for Lån & Spar Bank 2007
Årsrapport 2006

Ordinær generalforsamling
Kvartalsrapport 1. kvartal 2007
Halvårsrapport 2007
Kvartalsrapport 3. kvartal 2007

ne

DSR NE Een ER DN ST

 

 

 

2006

31

2006

32

GOD SELSKABSLEDELSE

God selskabsledelse og virksomhedsetik er de senere år blevet
et stadig vigtigere parameter, når offentligheden, investorer og
kunder vurderer en virksomhed. Derfor lægger vi vægt på at in-
formere åbent omkring disse forhold.

God selskabsledelse (Corporate Governance) vedrører vores mål
og de overordnede principper og strukturer, der regulerer sam-
spillet mellem vores ledelsesorganer, aktionærerne og vores øv-
rige interessenter, Ud over at følge reglerne i aktieselskabsloven,
lov om finansiel virksomhed og vores vedtægter, lægger vi også
stor vægt på at efterleve Københavns Fondsbørs anbefalinger
for god selskabsledelse. På vores hjemmeside findes en punkt-
for-punkt beskrivelse af, hvordan disse efterleves. I det følgende
giver vi en mere generel beskrivelse af vores ejerforhold, ledel-
sesstruktur mv.

Ejerforhold

Majoriteten af bankens aktiekapital ejes af en række faglige or-
ganisationer og institutionelle investorer, som har indgået en ak-
tionæroverenskomst, hvor de blandt andet forpligter sig til ikke
at afhænde aktier uden for denne aktionærkreds. Blandt den
store gruppe af organisationer og institutionelle investorer er
der enighed om bankens mission, hvilket betyder, at aktionærer,
svarende til ca. 70 % af bankens aktiekapital stemmer sammen.
Bankens aktionærer udgøres desuden af private investorer.

Kapitalforhold

I] forbindelse med ”Corporate Governance” anbefales det også,
at vi benytter årsrapporten til at redegøre for væsentlige kapi-
talforhold. Ultimo 2006 udgjorde vores basiskapital efter fra-
drag 632,5 mio.kr. Solvensprocenten udgjorde 11,8 %. Som
følge af de gældende regler for kapitaldækning har vi siden 1.
januar 2005 løbende opgjort vores solvensbehov og indberettet
dette til Finanstilsynet hvert kvartal. Vores faktiske solvens har i
2006 været 1,8-2,6 procentpoint højere end vores egentlige sol-
vensbehov. Det skyldes et ønske om at have den nødvendige kapi-
tal til implementering af de strategiske cases.

Bestyrelsen

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabets an-
liggender. Det er blandt andet bestyrelsens opgave at udfærdige
skriftlige retningslinier for bankens væsentligste aktivitetsområ-
der, samt at definere arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og di-
rektionen. Bestyrelsen afholder møder seks gange om året samt
efter behov.

Bestyrelsens otte aktionærvalgte medlemmer vælges af repræ-
sentantskabet, som også udpeger formanden og de to næstfor-
mænd. Herudover består bestyrelsen af fire medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer. Alle otte aktionærvalgte bestyrelses-
medlemmer er på valg hvert år. Genvalg kan finde sted, dog ikke
efter det fyldte 70. år. Ved valgperioder på et år sikres det, at det
enkelte bestyrelsesmedlem kan udskiftes, hvis medlemmet selv
eller organisationens medlemmer ønsker en udskiftning på le-
derposten.

Da bankens kundegrundlag udgøres af danske lønmodtagere,
vælger repræsentantskabet at indstille bestyrelsesmedlemmer,
der normalt er formænd for de danske lønmodtagerorganisatio-
ner, som indgår i aktionæroverenskomsten. Herved sikres det, at
bestyrelsen består af personer, som har tæt føling med danske
lønmodtagere, og som løbende er i tæt kontakt med den politi-
ske og administrative ledelse i landet og naturligt følger landets
økonomiske udvikling. Konsulenten for Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond er indvalgt i bestyrelsen som repræsentant for de insti-
tutionelle investorer. Derved sikres det, at der i bestyrelsen findes
et medlem med dyb indsigt i kredit- og kapitalmarkederne samt
generel virksomhedsledelse.

Bestyrelsen gennemfører mindst en gang om året en selvevaålue-
ringsproces med henblik på at optimere sit arbejde og samarbej-
det med direktionen. Denne proces ledes af bestyrelsesforman-
den, som ud fra nogle konkrete spørgsmål sørger for, at hvert
enkelt medlem får mulighed for at evaluere sin egen indsats,
samarbejdet i bestyrelsen samt samarbejdet mellem bestyrelsen
og direktionen i året, der er gået. Ligeledes drøftes kompetence-

 

udvikling i bestyrelsen, herunder den enkeltes bidrag til udvikling
af banken.

Aflønningen af bestyrelsen foregår ved et fast årligt honorar,
som reguleres med DA's årlige lønstigningstakst. Aflønningen
differentieres efter opgaver og ansvar, således at formanden
modtager et større beløb end næstformændene, der igen modta-
ger et større beløb end de øvrige bestyrelsesmedlemmer. Besty-
relsen kan ikke indgå i incitamentsordninger.

Repræsentantskabet

Repræsentantskabet har overordnet til opgave at føre tilsyn
med bestyrelsens og direktionens arbejde. Repræsentantskabet
består af 45-60 medlemmer, hvoraf minimum to medlemmer
skal repræsentere aktionærer, som ikke er organisationer eller
virksomheder med tilknytning til banken. Repræsentantskabets
medlemmer vælges af den ordinære generalforsamling for et år
ad gangen. I praksis foregår valget til repræsentantskabet i de
fleste tilfælde ved, at større aktionærgrupper indgår valgfor-
bund om ønskede kandidater.

Direktionen

Direktionen ansættes af bankens bestyrelse. Direktionen vare-
tager den daglige ledelse og har ansvaret for, at banken lever op
til sine vedtægter, gældende lovgivning og de forskrifter, besty-
relsen angiver. Direktionen deltager normalt i bestyrelsens og re-
præsentantskabets møder, men har ingen stemmeret.

Bestyrelsen vurderer løbende den enkelte bankdirektørs arbejde,
og bestyrelsesformanden har minimum en gang om året en sam-
tale med hver enkelt bankdirektør.

Aflønningen af direktionen afspejler de opgaver og det ansvar,
der varetages. Aflønningen består af en fast årsløn, der er på
niveau med markedslønningerne og et pensionsbidrag, der be-
regnes som en procentsats af den faste løn. Eksisterende til-
sagnspensionsordninger bibeholdes i sin oprindelige udformning.

Vederlaget reguleres løbende med den procentvise stigning, der
enten konstateres på højeste løntrin i overenskomsten på finans-
området mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Fi-
nansforbundet, eller der konstateres på højeste trin i tilsvarende
afløsende kollektive overenskomst.

Ud over de overenskomstfastsatte lønninger går vi ind for min-
dre belønninger og opmuntringer, der tilskynder til udvikling af
banken. For at sikre værdiskabelsen i banken har vi indført inci-
tamentsprogrammer for bankens direktion, ledergruppe og øv-
rige medarbejdere. Incitamentsordningen er nærmere beskrevet
under ”Medarbejderfokus” og i note 39.

Lokalråd

I alle vores rådgivningscentre uden for hovedstadsområdet har
vi et lokalråd. Lokalrådets medlemmer har overordnet til op-
gave at støtte bankens udvikling. Det er blandt andet målet, at de
enkelte lokalrådsmedlemmer skal hjælpe med at udbrede kend-
skabet til banken i lokalområdet, samt at videreformidle opfat-
telsen af banken i lokalområdet til rådgivningscenterets leder.

Hvert lokalråd består af mellem 7 og 14 medlemmer, som er re-
præsentanter for organisationer, som er en del af aktionærkred-
sen. Medlemmerne vælges af bestyrelsen for et år ad gangen, og
rådet udpeger selv en formand og en næstformand. Der afholdes
lokalrådsmøder minimum 4 gange om året, ligesom der holdes
en årlig konference, hvor alle lokalrådsmedlemmer mødes.

Information

I vores vision har vi en meget åben informations- og kommuni-
kationspolitik over for vores interessentskabskreds. Visionen ef-
terleves blandt andet ved hjælp af elektroniske medier. Som en
dansk privatkundebank, der primært henvender sig til danske
kunder og danske investorer, har vi valgt at offentliggørelse af
årsrapport, fondsbørsmeddelelser og anden information alene
sker på dansk.

 

2006

33

2006

34

GOD SELSKABSLEDELSE

God virksomhedsetik og ikke finansiel rapportering
Netværket for god virksomhedsetik og ikke-finansiel rapporte-
ring (NVIR) er et forum for danske virksomheder og institutio-
nelle investorer, der har interesse i at debattere og etablere en
fælles holdning i relation til virksomhedsetik og rapportering af
ikke-finansielle forhold i virksomheden. I Lån & Spar Bank har
vi arbejdet med det etiske og sociale ansvar og har løbende rap-
porteret udviklingen i vores årsrapporter. Blandt andet har det
været vigtigt for os at skabe etik i rådgivningen af vores kunder.
Derfor glæder det os at have haft mulighed for at bidrage i for-
bindelse med udarbejdelsen af NVIR's anbefalinger. I NVIR's
anbefalinger hedder det blandt andet:

”Deter NVIR's opfattelse, at det væsentlige er, at den enkelte
virksomhed identificerer sine egne specifikke etiske dilemmaer
og kommunikerer, hvordan den vil forholde sig til risici, samt
hvordan interessenternes forventninger har indvirkning på stra-
tegien og driften af virksomheden og dermed værdiskabelsen.”

NVIR har opstillet et sæt anbefalinger for, hvordan en virksom-
hed kan gennemgå en proces med identifikation, prioritering,

håndtering og rapportering. Anbefalingerne fra NVIR fokuserer
på følgende områder:

+ Markedsadfærd

e Miljø

+ Medarbejdere

+ Menneskerettigheder
+ Samfundsansvar

+ Governance.

Disse områder har vi taget stilling til og prioriteret ud fra vores
interessenters forventninger. Yderligere oplysninger fremgår af
vores hjemmeside, www.lsb.dk , hvor vi konkret har taget stilling
tilden af NVIR udarbejdede bruttoliste. Vi vil løbende opdatere
bruttolisten med relevante tiltag inden for området.

Ud over NVIR's egentlige anbefalinger foregår der løbende dis-
kussioner om andre etiske og ikke-finansielle emner i regi af
NVIR. I løbet af 2006 er blandt andet emner som det stigende
antal stressede medarbejdere og den generelle kamp om ar-
bejdskraften blevet diskuteret. Disse emner har vi beskrevet
nærmere under ”Medarbejderfokus”.

 

REGNSKAB 2006

Selskab

Lån & Spar Bank A/S
Højbro Plads 9-11
DK-1200 København K
CVR-nr.: 13 53 85 30

Hjemsted: Københavns Kommune

Indholdsfortegnelse

Resultatopgørelse for 2006

Balance pr. 31. december 2006

Pengestrømsopgørelse for 2006

Egenkapitalforklaring for 2006

Noter -
1

Noter -
2
3
4
5

Noter -
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16

Noter -
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32

Noter -
33
34

Noter -
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48

Anvendt regnskabspraksis
Anvendt regnskabspraksis

Risikostyring

Strategi for risikostyringen
Kreditrisiko

Markedsrisiko
Likviditetsrisiko

Resultatopgørelse

Renteindtægter

Renteudgifter

Udbytte af kapitalandele

Gebyrer og provisionsindtægter

Kursreguleringer

Andre driftsindtægter

Udgifter til personale og administration

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
Nedskrivninger på udlån mv.

Skat

Årets resultat pr. aktie/Årets resultat pr. aktie udvandet

Balance

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Udlån

Obligationer

Aktier

Kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder
Immaterielle og materielle aktiver

Udskudte skatteaktiver

Midlertidigt overtagne aktiver

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

Indlån

Midlertidigt overtagne forpligtelser
Pensionsordninger

Hensættelser til tab på garantier

Hensættelser til tab på uudnyttet kredit
Aktiekapital

Opskrivningshenlæggelser

Pengestrømsopgørelse
Andre poster uden likviditetseffekt
Ændring i driftskapital

Supplerende oplysninger
Basisindtjening
Solvensopgørelse
Revisionshonorar

Ledelsens aflønning mv.
Aktiebaserede incitamentsordninger
Garantier

Eventualaktiver og -forpligtelser
Lejeforpligtelser
Sikkerhedsstillelser

Joint ventures

Nærtstående parter
Aktieselskabslovens & 28a
Indberetning til Finanstilsynet
Afledte finansielle instrumenter

Side

36
37
38
39

40

43
43
45
46

47
47
47
47
47
47
48
48
48
48
49

49
49
49
50
50
51
52
52
52
52
52
53
55
55
55
55

55
55

56
56
56
57
59
60
60
60
60
61
61
61
61
62

35

 

 

36

RESULTATOPGØRELSE FOR 2006

 

| Note (1.000 kr.)

10
11
12
13
14
21

15

16
16

Renteindtægter
Renteudgifter
Netto renteindtægter

Udbytte af kapitalandele

Gebyrer og provisionsindtægter
Afgivne gebyrer og provisionsudgifter
Netto rente- og gebyrindtægter

Kursreguleringer

Andre driftsindtægter

Udgifter til personale og administration

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
Nedskrivninger på udlån mv.

Resultat af kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder
Resultat før skat

Skat
Årets resultat

Årets resultat pr. aktie (kr.)
Årets resultat pr. aktie udvandet (kr.)

2006

| 355.143
| 126.506
| 228.637

5.095
98.042
10.213

321.561

-9.292

10.199

289.269
12.656
-19.968
-274
40.237

8.947
1 31.290

12,2
12,2

2005 |

pre enn em es

i
i
!

313.242
78.881
234.361

3.728
77.220
6.904
308.405

13.660
4.800
263.544
5.395
2.500

0
55.426

12.475
42.951

16,4
16,4

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2006

 

 

Note (1.000 kr.) 2006
Aktiver
Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker 35.334
17. Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker 893.221
18. Udlån 4.319.681
19. Obligationer 2.736.418
20. Aktier 103.926
21 Kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder 9.944 |
22. Afståelsesrettigheder 486
22. Egenudviklet software 14.555
22. Domicilejendomme 129.415
22 Øvrige materielle aktiver 19.804
Aktuelle skatteaktiver 268
23. Udskudte skatteaktiver 17.202
24. Midlertidigt overtagne aktiver 0
Periodeafgrænsningsposter 984
Andre aktiver 83.200
Aktiver i alt 8.364.438
Passiver
25 Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 766.745
26 Indlån 6.812.875
27. Midlertidigt overtagne forpligtelser 0
Periodeafgrænsningsposter 223
Andre gældsforpligtelser 82.277
Gældsforpligtelser i alt 7.662.120
28  Hensættelser til pensionsordninger 2.771
29 Hensættelser til tab på garantier 0
30 Hensættelser til tab på uudnyttet kredit 5.912
Hensatte forpligtelser i alt 8.683
31 Aktiekapital 271.000
32. Opskrivningshenlæggelser ) 42.473
Overført resultat 380.162
Egenkapital i alt 693.635
Passiver i alt 8.364.438

 

| 2005

40.156
2.614.929
3.593.209
1.351.099

119.480
0

957
6.779
128.522

16.288

11.077

13.480

450
1.346

46.317

7.944.089

254.847
6.720.134
244

182
279.368
7.254.775

3.369

586
3.905
7.860

271.000

42.590
367.864
681.454

7.944.089

 

37

 

 

 

38

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2006

 

[ Note (1.000 kr.)

33

34

Årets resultat før skat

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
Andre poster uden likviditetseffekt

Betalte skatter

Ændring i driftskapital

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder
Køb af immaterielle aktiver

Køb af materielle aktiver

Salg af immaterielle aktiver

Salg af materielle aktiver

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Køb af egne aktier

Salg af egne aktier

Udbetalt udbytte

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Likviditetsforskydning, netto

Likvider, primo

Likvider, ultimo

Likvider, ultimo

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
I alt

2006

40.237

12.656
1.731
-971
-1.723.542

' 11,669.889

-10.218
-9.901
-14.452
220

0

-34.368 ;

-40.006

35.709

-17.976

-22.273

-1.726.530

2.655.085

928.555

35.334
893.221

928.555

-16.287
185.654
230.142

-5.605
-2,495
0

90
-8.010

-77.069

54.358

-18.607

-41.318

180.814

2.474.271

2.655.085

40.156

2.614.929
2.655.085

EGENKAPITALFORKLARING FOR 2006

 

 

 

 

Note (1.000 kr.) .
Opskriv-

Overkurs ved ningshen- Overført Egenkapital
Aktiekapital emission læggelser resultat ialt

2006
Egenkapital, primo 271.000 0 42.590 367.864 681.454
Incitamentsordning 0 0 0 2.275 2.275
Skatteeffekt af egenkapitalbevægelser 0 0 -117 1.006 889
Indregnet direkte på egenkapitalen i alt 0 0 -117 3.281 3.164
Årets resultat 0 0 0 31.290 31.290
Nettoindtægter i alt 0 0 -117 34.571 34.454
Køb af egne aktier 0 0 0 -40.006 -40.006
Salg af egne aktier 0 0 0 35.709 35.709
Udbetalt udbytte 0 0 0 -18.970 -18.970
Udbytte af egne aktier 0 0 0 994 994
Øvrige bevægelser i alt 0 0 0 -22.273 -22.273
Egenkapital, ultimo 271.000 0 42.473 380.162 693.635

Foreslået udbytte ved årets udgang på 7 kr. pr. aktie er indeholdt i overført resultat med 18.970 t.kr.

2005

Egenkapital, primo 271.000 30.359
Opskrivning af domicilejendomme 0 0
Skatteeffekt af egenkapitalbevægelser 0 0
Indregnet direkte på egenkapitalen i alt 0 0
Årets resultat 0 0
Nettoindtægter i alt 0 0
Ophævning af overkursfond 0 -30.359
Køb af egne aktier 0 0
Salg af egne aktier 0 0
Udbetalt udbytte 0 0
Udbytte af egne aktier 0 0
Øvrige bevægelser i alt 0 -30.359
Egenkapital, ultimo 271.000 0

21.984
27.236
6.630

20.606

20.606

DOOSG O O

42.590

329.846

0
6.026
6.026

42.951
48.977

30.359
-77.069
54.358
-18.970
363
-10.959

367.864

653.189

27.236
-604
26.632
42.951
69.583

0
-77.069
54.358
-18.970
363
-41.318

681.454

Foreslået udbytte ved årets udgang på 7 kr. pr. aktie er indeholdt i overført resultat med 18.970 t.kr.

 

40

NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

 

1. Anvendt regnskabspraksis
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Interna-
tional Financial Reporting Standards (IFRS), som god-
kendt af EU, og yderligere danske oplysningskrav til års-
rapporter for børsnoterede finansielle selskaber. De yder-
ligere danske oplysningskrav til årsrapporten er fastlagt
i IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder, ud-
stedt i henhold til lov om finansiel virksomhed samt af Kø-
benhavns Fondsbørs.

Følgende IFRS-standarder, udstedt med ikrafttrædelse
1. januar 2007,er endnu ikke taget i anvendelse:

«+ Ændring af [AS 1 Præsentation af årsregnskaber
— oplysninger om kapitalforhold
+ IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger

Anvendelse af disse standarder vil ikke have indvirkning på
fremtidige årsrapporter, bortset fra yderligere oplysninger
om kapitalforhold og finansielle instrumenter.

Øvrige nye standarder og fortolkningsbidrag, som endnu
ikke er trådt i kraft, forventes ikke at have indvirkning på
fremtidige årsrapporter.

Ændring af anvendt regnskabspraksis

Renter af udlån og indlån, som indgår i en rentepulje, ind-
regnes brutto som henholdsvis renteindtægter og rente-
udgifter. Tidligere blev renter af sådanne udlån og indlån
indregnet netto. Ændringen er foretaget for at give mere
relevant information om renteindtægter og renteudgifter i
forhold til bankens udlån og indlån. Ændringen har forøget
renteindtægter og renteudgifter for 2006 med 23.488 t.kr.
og for 2005 med 8.550 t.kr. Sammenligningstat samt ho-
ved- og nøgletal er tilpasset den ændrede regnskabsprak-
sis.

Herudover er årsrapporten aflagt efter samme regnskabs-
praksis som sidste år.

Generelt

Indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidli-
gere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske
fordele vil tilflyde banken, at aktivernes værdi kan måles
pålideligt, samt at aktiverne er under bankens kontrol.

Forpligtelser indregnes i balancen, når banken som følge af
en tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtel-

se, og det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
fragå banken, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

1 resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de
indtjenes, mens omkostninger indregnes med de beløb, der
vedrører regnskabsåret.

Segmentoplysninger
Lån & Spar Banks aktiviteter omfatter i al væsentlighed

"bankforretninger med danske privatkunder. Det er derfor

ikke relevant at foretage en forretningsmæssig eller geogra-
fisk opdeling af aktiviteterne i delsegmenter med forskellig
risiko og indtjening.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i anden valuta end danske kroner omregnes
ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Monetære
poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balanceda-
gen, omregnes til balancedagens kurs. Valutakursregulerin-
ger, der opstår ved afregning eller ved omregning til balance-
dagens kurs, indregnes i resultatopgørelsen under kursregu-
leringer.

Regnskabsmæssige estimater og skøn

Opgørelse af den regnskabsmæssige værdi af visse akti-
ver og forpligtelser er forbundet med estimater og skøn. De
fremtidige resultater vil derfor blive påvirket, i det omfang
de faktiske forhold viser sig at afvige fra tidligere estimater
og skøn. De væsentligste estimater og skøn vedrører ned-
skrivninger på udlån, hensættelse til tab på garantier og
uudnyttede tilsagn om kredit samt fastsættelse af dagsvær-
dien for unoterede aktier.

Resultatopgørelse

Renter, gebyrer og provisioner

Renteindtægter og renteudgifter omfatter rentebetalinger
samt gebyrer og provisioner mv. i forbindelse med aftaler om
lån. Renteindtægter og renteudgifter periodiseres over lå-
nets løbetid.

Renteindtægter på udlån, som er fuldt eller delvist nedskre-
vet, indtægtsføres alene med et beløb, svarende til den effek-
tive rente af det nedskrevne udlån.

Gebyrer og provisioner for løbende ydelser periodiseres over
løbetiden. Øvrige gebyrer og provisioner indregnes, når ser-
viceydelsen er udført.

 

Udgifter til personale og administration

Udgifter til personale omfatter løn og gager, pensioner samt
andre sociale udgifter til bankens personale. Udgifter til ad-
ministration omfatter udgifter til IT, markedsføring, kontor-
holdsomkostninger og øvrige udgifter forbundet med drift af
banken.

Balance

Generelt for finansielle aktiver og forpligtelser

Finansielle aktiver og forpligtelser indregnes på afregnings-
tidspunktet. Ved første indregning måles finansielle akti-

ver og finansielle forpligtelser til dagsværdi med fradrag af
transaktionsomkostninger. Efterfølgende måles finansielle
aktiver til dagsværdi og finansielle forpligtelser til amortise-
ret kostpris.

Udlån

Ved første indregning måles udlån til dagsværdi med fra-
drag for lånegebyrer og provisioner. Efterfølgende måles
udlån til amortiseret kostpris. Fastforrentede udlån, hvor
renterisikoen reduceres af indgåede renteswaps, måles til
dagsværdi. Herved opnås en ensartet behandling af de af-
dækkede udlån og de afdækkende renteswaps. På balance-
dagen vurderes, om der er objektiv indikation for, at udlåner
værdiforringede. For betydelige udlån foretages en individu-
el vurdering. For øvrige udlån samt individuelt vurderede ud-
lån, hvorpå der ikke nedskrives, foretages vurderingen grup-
pevis baseret på en risikoklassificering efter bankens kre-
ditscoremodel. Ved objektiv indikation på værdiforringelse
nedskrives den regnskabsmæssige værdi til nutidsværdien
af de forventede fremtidige betalinger. Udlån afskrives, når
tabet er endeligt konstateret.

Obligationer og aktier

Obligationer og aktier, der handles på aktive markeder, må-
les til dagsværdi. Dagsværdien opgøres på baggrund af luk-
kekursen på balancedagen. For unoterede aktier opgøres
dagsværdien ved anvendelse af almindeligt accepterede
værdiansættelsesmodeller. Obligationer, som banken har til
hensigt og mulighed for at holde til udløb, måles efter første
indregning til amortiseret kostpris.

Kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder
Kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder omfatter
bankens kapitalandele i virksomheder, hvor den bestemmen-
de indflydelse er delt med andre. Kapitalandelene indregnes
efter den indre værdis metode. Dette indebærer, at kapital-
andelene måles til den forholdsmæssige andel af virksom-

hedernes opgjorte regnskabsmæssige værdi med tillæg af
den regnskabsmæssige værdi af goodwill.

Goodwill er positive forskelsbeløb mellem kostpris for
overtagne kapitalandele og bankens andel af dagsværdien
af de identificerbare aktiver og forpligtelser på overtagel-
sestidspunktet. Goodwill testes årligt for værdiforringelse
og nedskrives til en eventuelt lavere værdi.

1 resultatopgørelsen indregnes den forholdsmæssige andel
af virksomhedernes regnskabsmæssige resultat efter skat
med fradrag af en eventuel nedskrivning af goodwill.

Fælles kontrollerede aktiviteter

Fælles kontrollerede aktiviteter omfatter bankens delta-
gelse i aktiviteter, hvor den bestemmende indflydelse ved
kontrakt er delt med andre.

De aktiver, som banken kontrollerer, og de forpligtelser, som
banken påtager sig, indregnes i balancen under de regn-
skabsposter, som det enkelte aktiv eller den enkelte forplig-
telse tilhører. I resultatopgørelsen indregnes de omkostnin-
ger, som banken afholder til fælles kontrollerede aktivite-
ter, og bankens andel af indtægter fra fælles kontrollerede
aktiviteter.

Renteswaps

Renteswaps, der indgås til afdækning af renterisikoen på
fastforrentede udlån, måles til dagsværdi. Indgåede ren-
teswaps opfylder ikke betingelserne for behandling som
sikringsinstrumenter (hedge accounting). Ændringen i
dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen under kursre-
guleringer,

Immaterielle aktiver

Egenudviklet software indregnes på baggrund af afholdte
udviklingsomkostninger med fradrag af foretagne af- og
nedskrivninger. Afskrivninger foretages lineært over den
forventede brugstid, der sædvanligvis udgør 3-6 år. Egen-
udviklet software udviklet før 1. januar 2004 er udgiftsført
i afholdelsesåret.

Afståelsesrettigheder måles til kostpris med fradrag af
foretagne af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages
lineært over den forventede brugstid, der sædvanligvis ud-
gør 5 år.

Materielle aktiver

Domicilejendomme er ejendomme, hvorfra der drives bank-
virksomhed, eller som på anden måde indgår i den primære

41

 

42

NOTER - ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS

 

1.

Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

drift. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi, som
er dagsværdien på omvurderingstidspunktet med fradrag
af efterfølgende afskrivninger og tab ved værdiforringelse.
Afskrivninger foretages lineært over den forventede brugs-
tid, der sædvanligvis udgør 50 år. Afskrivningsgrundlaget
er omvurderet værdi med fradrag af forventet restværdi
efter afsluttet brugstid. Der afskrives ikke på grunde.

Fald i den omvurderede værdi indregnes i resultatopgø-
relsen, med mindre faldet modsvarer en værdistigning, der
tidligere er indregnet direkte på egenkapitalen. Stigninger
indregnes direkte på egenkapitalen under opskrivningshen-
læggelser. Opskrivninger, der modsvarer en tidligere foreta-
gen nedskrivning på samme ejendom, indregnes i resultat-
opgørelsen.

Øvrige materielle aktiver måles til kostpris med fradrag af
foretagne af- og nedskrivninger. Afskrivninger foretages
lineært over den forventede brugstid, der sædvanligvis ud-
gør 3-10 år.

Pensionsforpligtelser

Ved bidragsbaserede ordninger foretages afdækning i pen-
sionsselskaber. For ydelsesbaserede ordninger indregnes
kapitalværdien af de fremtidige ydelser som en hensat for-
pligtelse. Der foretages årligt en aktuarmæssig opgørelse
af kapitalværdien. Årets regulering af kapitalværdien ind-
regnes i resultatopgørelsen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser måles som det bedste skøn over de
omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at af-
vikle forpligtelserne.

Udbytte

Forslag til udbytte for regnskabsåret indregnes under
egenkapitalen på balancedagen og som en gældsforpligtel-
se på tidspunktet for vedtagelse på generalforsamlingen.

Egne aktier
Køb og salg af egne aktier samt udbytte fra disse indregnes
direkte på egenkapitalen under overført overskud.

Aktiebaseret aflønning

Bankens direktion, ledergruppe og øvrige medarbejdere

er fra 2006 omfattet af en incitamentsordning, hvor de
tilbydes aktieoptioner på køb af Lån & Spar Bank aktier.
Dagsværdien af ordningen på tildelingstidspunktet udgifts-
føres i takt med optjeningen og modposteres på egenkapi-
talen. På udnyttelsestidspunktet indregnes medarbejdernes
betaling som en stigning i egenkapitalen.

mmm mmm

Direktion og ledende medarbejdere var i 2005 omfattet af et
aktiebaseret bonusprogram. Udbetalingen af bonus var be-
tinget af, at de fastsatte indtjeningsmål for året blev opnået,
og at den udbetalte bonus efter skat blev anvendt til køb af
aktier i Lån & Spar Bank. Udgifter til bonus indregnes, når
det er sandsyntigt, at de fastsatte indtjeningsmål for året op-
nås.

Skat

Årets skat består af årets aktuelle skat og ændring af ud-
skudt skat. Den del, der henføres til årets resultat, indregnes
i resultatopgørelsen, mens den del, der kan henføres til po-
steringer direkte på egenkapitalen, indregnes på egenkapita-
len.

Aktuelle skatteaktiver og aktuelle skatteforpligtelser indreg-
nes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skatteplig-
tige indkomst, reguleret for betalt acontoskat.

Udskudt skat indregnes af alle midlertidige forskelle mellem
regnskabsmæssige og skattemæssige værdier af aktiver og
forpligtelser.

Udskudt skat opgøres på grundlag af gældende skattesatser
og afspejler den måde, som banken på balancedagen forven-
ter at genindvinde eller afvikle den regnskabsmæssige værdi
af sine aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver ind-
regnes i balancen med den værdi, hvortil aktivet forventes at
kunne realiseres.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen præsenteres efter den indirekte me-
tode og viser pengestrømme for året, fordelt på drifts-, in-
vesterings- og finansieringsaktivitet samt likvider ved årets
begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktiviteter. opgøres som driftsresul-
tatet, reguleret for ikke-kontante driftsposter og ændring i
driftskapital.

Pengestrømme fra investeringsaktiviteter omfatter køb og
salg af immaterielle og materielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktiviteter omfatter ændrin-
ger i aktiekapital samt udbetaling af udbytte.

Likvider omfatter kassebeholdning og anfordringstilgode-
havender hos centralbanker, tilgodehavender hos kreditinsti-
tutter og centralbanker samt obligationsbeholdninger med
løbetid på under 3 måneder fra tidspunktet for anskaffelsen.

NOTER - RISIKOSTYRING

 

 

2. Strategi før risikostyringen
Lån & Spar Banks strategi for risikostyring er fastlagt af bankens bestyrelse. Bestyrelsen har vedtaget, at banken skal føre
en forsigtig politik i forbindelse med udlån og investering.

Risikostyringen varetages af bankens Compliance-afdeling. Lån & Spar Bank er eksponeret for forskellige risikotyper.
De vigtigste risikotyper for banken er:

- Kreditrisiko: Risiko for tab som følge af, at modparter helt eller delvist misligholder deres betalingsforpligtelser.
- Markedsrisiko: Risiko for tab som følge af, at markedsværdien af bankens aktiver og forpligtelser ændrer sig på grund af
ændringer i markedsforholdene.

3. Kreditrisiko
Når Lån & Spar Bank foretager udlån eller stiller garanti, påtager banken sig en risiko for, at kunden ikke er i stand til
at tilbagebetale sine forpligtelser, når de forfalder. Styringen af kreditrisikoen er en central del af bankens drift. Bankens
kreditrisiko knytter sig primært til udlån til privatkunder. Banken ønsker herudover at tiltrække organisationer og institu-
tionelle investorer, der ikke frembyder væsentlige kreditrisici som låntagere. Lån & Spar Bank besluttede i starten af 2001
at udvide lånekonceptet, således at ingeniører og ansatte i sundhedssektoren, der påbegynder egen virksomhed, også kan
betjenes af banken, så længe virksomheden har en relativ beskeden størrelse. Herudover påtager Lån & Spar Bank sig
normalt ikke risici på traditionelle erhvervskunder.

Kreditrisiko, branchefordelt: 2006 2005
Offentlig myndighed 0% 0%
Erhverv:

Handel, restaurations- og hotelvirksomhed 1% 1%
Kredit- og finansieringsvirksomhed samt forsikringsvirksomhed 3% 4%
Ejendomsadministration og -handel, forretningsservice 4% 4%
Øvrige erhverv 8% 8%
Erhverv i alt 16% 17%
Private 84% 83%
I alt 100% 100%

Kreditvurdering

Kreditvurderingen af lønmodtagere bygger på en vurdering af kundens indkomst- og formueforhold, forventede fremtidige
tilbagebetalingsevne og økonomiske adfærd. Siden 2002 har banken anvendt et egenudviklet system til adfærdsscoring.
Systemet anvendes tillige som støtteværktøj til kreditvurdering af eksisterende kunder. Systemet giver mulighed for at
tildele eksisterende kunder forhåndstildelte rammer til kreditgivning. Bevillingssystemet er opbygget således, at størstedelen
af afgørelserne kan træffes i det rådgivningscenter, kunden har kontakt til, men samtidig på en sådan måde, at ledetsen
opretholder indblik i kvaliteten af nybevilgede lån og kreditter.

Koncentrationsrisiko
Som led i styringen af kreditrisikoen er der fastsat regler for størrelsen af det samlede engagement med enkeltkunder.
Risikoen for væsentlige tab, som følge af tab på enkeltkunder, er herved begrænset.

43

 

44

NOTER - RISIKOSTYRING

 

(1.000 kr.)

3. Kreditrisiko (fortsat)

Nedskrivninger

For en beskrivelse af bankens principper for nedskrivning på udlån, hensættelse til tab på garantier og uudnyttet kredit

henvises til beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis.

Oversigt over nedskrivninger på udlån samt hensættelser til tab på garantier og uudnyttet kredit:

 

Individuelle  Gruppevise Nedskriv-
nedskriv- nedskriv- ninger
ninger ninger ialt
2006
Udlån
Nedskrivninger, primo 4.310 20.884 25.194
Årets nedskrivninger 7.547 7.484 15.031
Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger 7.358 15.481 22.839
Nedskrivninger, ultimo 4.499 12.887 17.386
Udlån, hvorpå der er foretaget nedskrivninger 5,985 2.217.870 2.223.855
Garantier og uudnyttet kredit
Hensættelser, primo 0 4.491 4.491
Årets hensættelser 0 2.751 2.751
Tilbageførsel af tidligere foretagne hensættelser 0 1.330 1.330
Hensættelser, ultimo 0 5.912 5.912
Garantier og uudnyttet kredit, hvorpå der er hensat til tab 0 726.293 726.293
2005
Udlån
Nedskrivninger, primo 4.480 17.102 21.582
Årets nedskrivninger 8.315 8.842 17.157
Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger 8.485 5.060 13.545
Nedskrivninger, ultimo 4.310 20.884 25.194
Udlån, hvorpå der er foretaget nedskrivninger 5,634. 3.612.769 3.618.403
Garantier og uudnyttet kredit
Hensættelser, primo 0 3.722 3.722
Årets hensættelser 0 1.014 1.014
Tilbageførsel af tidligere foretagne hensættelser 0 245 245
Hensættelser, ultimo 0 4.491 4.491
Garantier og uudnyttet kredit, hvorpå der er hensat til tab 0. 1.509.648  1.509,648

 

… 2.000 kr)

Markedsrisiko
4.1 Renterisiko
Ændring i nutidsværdien af fastforrentede fordringer ved ændring i markedsrenten.

Banken er, primært som følge af investeringer i obligationer, eksponeret for kurstab ved en rentestigning. Oversigten viser
bankens renterisiko ved en rentestigning på 1 procentpoint.

Renterisiko opdelt på instituttets valutaer med størst renterisiko:

Valuta 2006 2005
DKK 25.996 27.599
EUR 335 431
GBP 9 22
USD -80 -71
SEK 8 0
NOK 6 11
Øvrige valutaer 15 19
Renterisiko på gældsinstrumenter mv. i alt 26.289 28.011

Rentetilpasningstidspunktet for finansielle aktiver og forpligtelser afviger ikke væsentligt fra det kontraktlige udløbstidspunkt,
jf. løbetidsfordelingen i note 5, Likviditetsrisiko.

Banken har et betydeligt indlånsoverskud. Et fald i renteniveauet har som følge heraf en negativ effekt på nettorente-
indtægterne.

Banken har i et begrænset omfang ydet udlån med fast rente i op til 10 år. Udlånene ydes typisk til finansiering af bil og ejer-
bolig. For at imødegå det misforhold og den risiko, der er mellem variabelt forrentede indlån og fastforrentede udlån, indgår
banken i begrænset omfang renteswaps. Afdækningen tilpasses i takt med ændringen i porteføljen af fastforrentede udlån

og pantebreve. Indgåede renteswaps opfylder ikke betingelserne for behandling som sikringsinstrumenter (hedgeaccounting).
Ændringen i dagsværdien indregnes derfor i resultatopgørelsen under kursreguleringer.

4.2 Valutarisiko
Risikoen for værdiændring, i fx udenlandske obligationer, ved ændring i valutakurser.

Bankens aktiviteter omfatter primært bankforretninger med danske privatkunder, og da investeringerne hovedsageligt placeres
i danske obligationer, er banken kun i begrænset omfang eksponeret for udsving i udenlandsk valuta. Oversigten viser bankens
valutaeksponering på aktiver og forpligtelser.

2006 2005
Aktiver i fremmed valuta i alt 25.163 35.985
Forpligtelser i fremmed valuta i alt Q 0
Valutakursindikator 1 25.163 35.985
Valutakursindikator 1 i procent af kernekapital efter fradrag 4,2% 6,0%
Valutakursindikator 2 277 574
Valutakursindikator 2 i procent af kernekapital efter fradrag 0,0% 0,1%

4.3 Aktierisiko
Risikoen for, at markedsværdien af en portefølje af aktier ændres.

Banken foretager kun i begrænset omfang investering i aktier. Bankens handelsbeholdning omfatter primært aktier i
OMX C20-indekset. Aktier i anlægsbeholdningen omfatter primært aktier i selskaber inden for finanssektoren.

 

NOTER - RISIKOSTYRING

 

(1.000 kr.)

5. Likviditetsrisiko
Som en del af bankens primære aktivitet udlånes eller investeres indlån, som modtages fra kunderne. For at opnå en tilfreds-
stillende rentemarginal har bankens udlån og investeringer almindeligvis en løbetid, der er længere end for modtagne
indlån. Banken påtager sig herved en risiko for ikke at kunne tilbagebetale modtagne indlån, når de forfalder. En større
forskel i løbetiden øger således bankens indtjeningsmuligheder, men øger tillige bankens likviditetsrisiko. Ledelsens mål for
likviditetsstyringen er, at banken til enhver tid kan indfri sine forpligtelser, når de forfalder. Figuren viser |øbetidsfordelingen af
bankens aktiver og forpligtelser.

 

Anfordring 0-3 mdr. 3-12 mdr. 1-5 år Over 5 år I alt
2006
Aktiver
Kassebeholdning og anfaordrings-
tilgodehavender hos centralbanker 35.334 0 0 0 0 35.334
Tilgodehavender hos kreditinstitutter og
centralbanker 17.325 875.896 0 0 0 893.221
Udlån 481.808 282.647 290.992 793.515 2.470.719 4.319.681
Obligationer 0 2.168.522 28.925 265.767 273.204 2.736.418
Aktier 0 30.753 0 0 73.173 103.926
Kapitalandeie i fælles kontrollerede
virksomheder 0 0 0 0 9.944 9.944
Afståelsesrettigheder 0 0 0 Q 486 486
Egenudviklet software 0 0 Q O 14.555 14.555
Domicilejendomme 0 0 0 0 129.415 129.415
Øvrige materielle aktiver 0 0 0 0 19.804 19.804
Aktuelle skatteaktiver 0 0 268 0 0 268
Udskudte skatteaktiver 0 0 2.882 14.320 0 17.202
Periodeafgrænsningsposter 0 638 346 0 0 984
Andre aktiver 0 79.631 3.569 0 0 83.200
Aktiver i alt 534.467 3.438.087 326.982 1.073.602 2.991.300 8.364.438
Forpligtelser
Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 450.745 316.000 0 0 0 766.745
Indlån 427.006. 5.288.017 113.844 377.330 606.678 6.812.875
Periodeafgrænsningsposter 0 223 0 0 0 223
Andre gældsforpligtelser 0 79.825 559 1.893 0 82.277
Hensættelser til pensionsordninger 0 138 412 2.200 21 2.771
Hensættelser til tab på uudnyttet kredit 659 387 398 1.086 3.382 5.912
Forpligtelser i alt 878.410 5.684.590 115.213 382.509 610.081 7.670.803
Likviditetsforskel -343.943 -2.246.503 211.769 691.093 2.381.219 693.635
2005
Aktiver i alt 77.035. 3.775.893 356.835 1.262.312 2.472.014. 7.944.089
Forpligtelser i alt 386.296 5.661.248 122.199 413.448 679.444. 7.262.635
Likviditetsforskel -309.261 -1.885.355 234.636 848.864 1.792.570 681.454

Løbetidsfordelingen er baseret på den kontraktlige løbetid for de enkelte aktiver og forpligtelser.

NOTER - RESULTATOPGØRELSE

 

10

11

(2.000 kr)

Renteindtægter

Tilgodehavender hos kreditinstititutter og centralbanker
Udlån

Obligationer, handelsbeholdning

Obligationer, hold-til-udiøb

Renteswaps

Øvrige renteindtægter

I alt

Renteudgifter

Kreditinstitutter og centralbanker
Indlån

I alt

Udbytte af kapitalandele
Udbytte, handelsbeholdning
Udbytte, investeringsaktiver
I alt

Gebyrer og provisionsindtægter
Værdipapirhandel og depoter
Betalingsformidling

Lånesagsgebyrer

Garantiprovision

Øvrige gebyrer og provisionsindtægter
I alt

Kursreguleringer

Obligationer, handelsbeholdning
Aktier, handelsbeholdning
Aktier, investeringsaktiver
Fastforrentede udlån

Valuta

Afledte finansielle instrumenter
I alt

Andre driftsindtægter

Udlejning af lokaler

Udlejning af medarbejdere

Salg af kreditscoresystemer mv.

Tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift tidligere år
Leasing af medarbejder-pc'ere

Avance ved salg af immaterielle og materielle aktiver
Øvrige driftsindtægter

I alt

Boe

50.036
235.461
31.638
36.743
38
1.227
355.143

3.173
123.333
126.506

2.608
2.487
5.095

39.627
18.560

6.075
11.210
22.570
98.042

-19.879
4.288
5.120

-1.147
1.570
756
-9.292

494
1.059
1.660
6.150

181

220

435

10.199

2005 |

51.098
200.904
63.229
0

-3.259
1.270
313.242

1.286
77.595
78.881

1.483
2.245
3.728

29.192
11.107
6.370
9.991
20.560
77.220

-9.100
14.408
3.947
-2.496
4.645
2.256
13.660

922
1.442
1.114

5%
42
684
4.800

47

 

48

NOTER - RESULTATOPGØRELSE

 

12

13

14

15

(1.000 kr.)

Udgifter til personale og administration
Personaleudgifter

Lønninger

Pensioner

Social sikring

I alt

Øvrige administrationsudgifter
Kontorartikler mv.

Porto og fragt

IT-udgifter

Undervisning

Reklameudgifter

Øvrige administrationsudgifter
I alt

Udgifter til personale og administration i alt

Antal beskæftigede
Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver
Afskrivninger på afståelsesrettigheder

Afskrivninger på egenudviklet software

Afskrivninger på domicilejendomme

Tilbageførte nedskrivninger på domicilejendomme
Afskrivninger på øvrige materielle aktiver

I alt

Nedskrivninger på udlån mv.

Årets nedskrivninger

Tilbageførsel af tidligere foretagne nedskrivninger
Realiserede tab

Indgået på tidligere afskrevne fordringer

I alt

Skat

Aktuel skat af årets resultat
Udskudt skat af årets resultat
Skat af årets resultat

Reguleringer vedrørende tidligere år
Afgift af nedskrivninger
Skat i resultatopgørelsen

Aktuel skat af egenkapitalbevægelser
Udskudt skat af egenkapitalbevægelser
Skat af egenkapitalbevægelser

2006

138.014
16.040
13.903

167.957

4.033
7.275
51.655
3.887
10.430
44.032
121.312

289.269

341

471
2.125
357

9.703
12.656

17.782
20.233
670
18.187
-19.968

7.612
1.796
9.408

-461
8.947
4.271

-5.160
-889

— 2005

125.911
13.608
11.869

151.388

4.287
7.109
44.712
4.938
12.424
38.686
112.156

263.544

316

472
284
348
-6.066
10.357
5.395

18.171
8.346
603
7.928
2.500

20.916
-8.536
12.380

132
12.475

1.791
-1.187
604

kede

NOTER - BALANCE

 

RE 2006 2005 |
15 Skat (fortsat)
Opgørelse af effektiv skatteprocent:
Selskabsskatteprocent 28,0% 28,0%
Ikke-skattepligtig indkomst med fradrag af ikke-fradragsberettigede omkostninger -4,6% -2,4%
Ændring i regnskabsmæssig skøn vedrørende måling af skatteaktiv 0,0% -3,7%
Ændring i selskabsskatteprocent fra 30% til 28% 0,0% 0,5%
Reguleringer vedrørende tidligere år -1,1% -0,1%
Afgift af nedskrivninger 0,0% 0,2%
Effektiv skatteprocent 22,3% 22,5%
16 Årets resultat pr. aktie/Årets resultat pr. aktie udvandet
Årets resultat (tusinde kr.) 31.290 42.951
Gennemsnitlig antal aktier (tusinde stk.) 2.571 2.615
Årets resultat pr. aktie (kr.) 12,2 16,4
Udvandingseffekt 0 0
Årets resultat pr. aktie udvandet (kr.) 12,2 16,4
17 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker
Tilgodehavender hos centralbanker 650.052 2.415.746
Tilgodehavender hos kreditinstitutter 243.169 199.183
I alt 893.221 2.614.929
18 Udlån
Kreditter 533.702 473.282
Almindelige udlån 1.426.262. 1.546.512
Markedsrentekreditter 328.453 353.448
Prioritetslån 2.012.110 1.073.329
Øvrige 19.154 146.638
I alt 4.319.681 3.593.209
Dagsværdien af udlån udgør 4.351.110 3.623.970
19 Obligationer
Statsobfigationer, handelsbeholdning 19.999 223.837
Statsobligationer, hold-til-udløb 747.933 0
Realkreditobligationer, handelsbeholdning 961.074. 1.126.467
Realkreditobligationer, hold-til-udløb 1.000.000 0
Øvrige obligationer, handelsbeholdning 7.412 795
I alt 2.736.418 1.351.099
Dagsværdien af obligationer udgør 2.736.055 1.351.099

49

 

50

NOTER - BALANCE

 

—

20

21

(1.000 kr.)

Aktier

Omsætningsaktier, handelsbeholdning
Anlægsaktier, investeringsaktiver

I alt

Kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder
Kostpris, primo

Tilgang i året

Kostpris, ultimo

Reguleringer, primo
Andel af årets resultat efter skat
Requleringer, ultimo

Regnskabsmæssig værdi, ultimo
Regnskabsmæssig værdi, primo

Bankens ande! af aktiver, gældsforpligtelser, indtægter og udgifter samt årets resultat i fælles

kontrolterede virksomheder:

Resultatopgørelse

Indtægter
Udgifter
Årets resultat

Balance

Aktiver i alt
Gældsforpligtelser
Egenkapital
Passiver i alt
Eventualforpligtelser

Leasingforpligtelser
I alt

2006 |

30.754
73.172
103.926

10.218
10.218

-274

-274

9.944

1.776
2.050
-274

3.418

1.168
2.250
3.418

167
167

2005

49.888
69.592
119.480

Kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder omfatter investeringsforvaltningsselskabet Invest Administration A/S
(tidligere Rationel Invest A/S). Virksomheden ejes i fællesskab med Alm. Brand Bank A/S med en ejerandel på 50 procent til

hver ejer.

I den regnskabsmæssige værdi indgår erhvervet goodwill med 7.693 t.kr. Der er foretaget en værdiforringelsestest baseret
på en opgørelse af investeringens nytteværdi. Forventede fremtidige pengestrømme omfatter pengestrømme i selskabet og
pengestrømme i banken relateret til investeringen. Som følge af en forholdsvis enkel forretningsmodel i selskabet, er det
fundet rimeligt at opstille budgetter/fremskrivninger for en 6-årig periode (budgetperioden). Ved opgørelsen er anvendt en

diskonteringssats på 13,35 % og en årlig vækst efter budgetperioden på 1,75 %.

Værdiforringelsestesten har ikke vist behov for nedskrivning af den indregnede goodwill.

 

00k

22 Immaterielle og materielle aktiver

 

Øvrige
Afståelses- Egenudviklet Domicil materielle
rettigheder software ejendomme aktiver

2006
Kostpris, primo 2.564 7.063 87.051 148.814
Tilgang i året, internt oparbejdet 0 5.075 0 0
Tilgang i året, anskaffet separat 0 4.826 1.250 13.219
Afgang i året -210 0 0 -94.803
Kostpris, ultimo 2.354 16.964 88.301 67.230
Opskrivninger, primo 0 0 46.103 Q
Opskrivninger, ultimo 0 0 46.103 0
Af- og nedskrivninger, primo 1.607 284 4.632 132.526
Årets afskrivninger 471 2.125 357 9.703
Tilbageførte afskrivninger -210 0 0 -94.803
Af- og nedskrivninger, ultimo 1.868 2.409 4.989 47.426
Regnskabsmæssig værdi, ultimo 486 14.555 129.415 19.804
Regnskabsmæssig værdi, primo 957 6.779 128.522 16.288

2005
Kostpris, primo 2.564 1.458 87.051 150.641
Tilgang i året, internt oparbejdet 0 4.980 0 0
Tilgang i året, anskaffet separat 0 625 0 2.495
Afgang i året 0 0 0 -4,322
Kostpris, ultimo 2.564 7.063 87.051 148.814
Opskrivninger, primo 0 0 25.477 0
Årets opskrivninger 0 0 27.236 0
Afskrivninger foretaget indtil revurderingstidspunktet Q 0 -6.610 0
Opskrivninger, ultimo 0 0 46.103 0
Af- og nedskrivninger, primo 1.135 Q 16.960 126.445
Årets afskrivninger 472 284 348 10.357
Tilbageførte afskrivninger 0 0 0 4.276
Afskrivninger foretaget indtil revurderingstidspunktet 0 0 -6.610 0
Tilbageførte nedskrivninger 0 0 -6.066 0
Af- og nedskrivninger, ultimo 1.607 284 4.632 132.526
Regnskabsmæssig værdi, ultimo 957 6.779 128.522 16.288
Regnskabsmæssig værdi, primo 1.429 1.458 95.568 24.196

Omvurdering af domicilejendomme, herunder restværdi, foretages med en hyppighed, der sikrer, at den regnskabsmæssige
værdi ikke afviger væsentligt fra dagsværdien. Fastsættelse af dagsværdien baseres på afkastmetoden og opgøres med
assistance fra eksterne eksperter. Der er senest foretaget omvurdering i 4. kvartal 2005.

Den regnskabsmæssige værdi af domicilejendomme opgjort efter kostprismodellen (kostpris med fradrag for efterfølgende af-
og nedskrivninger) udgør 74.234 t.kr. (2005: 75.309 t.kr.).

 

52

NOTER - BALANCE

 

23

24

25

26

27

(1.000 kr.)

Udskudte skatteaktiver

Udskudte skatteaktiver, primo

Udskudt skat af årets resultat
Reguleringer vedrørende tidligere år
Udskudt skat af egenkapitalbevægelser
Udskudte skatteaktiver, ultimo

Fordeling af udskudte skatteaktiver og -forpligtelser på balanceposter:

Udlån

Obligationer

Immaterielle aktiver
Domicilejendomme

Øvrige materielle aktiver
Hensatte forpligtelser

Andre gældsforpligtelser
Egenkapitalen (egne aktier)
Udskudte skatteaktiver, ultimo

Midlertidigt overtagne aktiver
Ejendom overtaget ved tvangsauktion som følge af et nødlidende engagement
I alt

Ejendommen er solgt i 2006. Det samiede tab for ejendommen udgør 137 t.kr., som
er indregnet under nedskrivning på udlån mv.

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Gæld til centralbanker

Gæld til kreditinstitutter

I alt

Indlån

Almindeligt indlån
Tidsindskud

Særlige indlånsformer
I ait

Midlertidigt overtagne forpligtelser

Prioritetsforpligtelse for ejendom overtaget ved tvangsauktion som følge af et
nødlidende engagement.

I alt

Prioritetsforpligtelsen er indfriet kontant i 2006.

2006

13.480
-1.796
358
5.160
17.202

8.800
-102
-3.929
-10.240
2.988
680

19.005
17.202

316.000
450.745
766.745

5.639.141
381.377
792.357

6.812.875

2005

3.757
8.536

1.187
13.480

8.040

-1.790
-10.123
3.301
943
215
12.894
13.480

450
450

0
254.847
254.847

5.491.968
341.124
887.042

6.720.134

244
244

 

28

000 kE)

Pensionsordninger
Bankens medarbejdere er omfattet af bidragsbaserede pensionsordninger, hvor banken betaler et
løbende bidrag til uafhængige pensionsselskaber.

Udgifter til bidragsbaserede pensionsordninger

Over for adm. direktør Peter Schou og en tidligere sparekassedirektør har banken indgået
ydelsesbaserede pensionsordninger. Dette indebærer, at banken er forpligtet til at betale en bestemt
årlig ydelse ved pensionering, Banken bærer derfor - i modsætning til de bidragsbaserede ordninger
- risikoen med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed mv.

Indregnede omkostninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsforpligtelser:

Årets pensionsomkostninger

Renter af forpligtelse

Forventet afkast af ordningens aktiver

Indregnede aktuarmæssige gevinster og tab for året
Omkostninger vedrørende ydelsesbaserede pensionsforpligtelser
Regulering af pensionsforpligtelser vedrørende tidligere år
Indregnet under udgifter til personale og administration

Indregnede pensionsforpligtelser:

Nutidsværdi af afdækkede pensionsforpligtelser
Dagsværdi af pensionsordningernes aktiver
Overdækning af afdækkede pensionsydelser
Nutidsværdi af uafdækkede pensionsforpligtelser
Underdækning, netto

Indregnet i balancen:

Pensionsaktiver, indregnet under andre aktiver
Pensionsforpligtelser, indregnet under hensættelser til pensionsordninger
I alt

Aktuarmæssige forudsætninger:
Diskonteringsfaktor

Forventet afkast af pensionsordningernes aktiver

Lønreguleringssats
Pensionsreguleringssats

2006  — 2005,

16.974 13.609

809 -
595 -
-708 -
-684 -
12 -
-946 -
-934 -

14.742 -
-15.085 -
-343 -

2.771 -

2.428 -

343 -
-2,771 -
-2.428 .

4,10% -
5,18% -
2,00% -
2,00% -

53

 

54

NOTER - BALANCE

 

28

 

(1.000 kr) | 2006 2005
Pensionsordninger (fortsat)
Årets ændringer i pensionsforpligtelserne:
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser, primo 17.245 -
Årets pensionsomkostninger 809 -
Renteomkostninger 595 -
Aktuarmæssige gevinster og tab -684 -
Udbetalte pensionsydelser -452 -
Nutidsværdi af pensionsforpligtelse, ultimo 17.513 -
Årets ændringer i pensionsordningernes aktiver:
Dagsværdi af pensionsordningernes aktiver, primo 13.677 -
Forventet afkast af pensionsordningernes aktiver 708 -
Bidrag fra arbejdsgiver 700 -
Dagsværdi af pensionsordningernes aktiver, ultimo 15.085 -
Sammensætning af pensionsordningernes aktiver:
Aktier 3.519 -
Obligationer 10.277 -
Fast ejendom 679 -
Andre aktiver 610 -
I alt 15.085 -
Ingen af pensionsordningernes aktiver har tilknytning til banken i form af fx egne aktier.
Akkumuterede aktuarmæssige gevinster og tab, indregnet i resultatopgørelsen (gevinst) 684 -
Faktisk afkast af pensionsordningernes aktiver 708 -
Aktiverne er placeret i puljer i forskellige pensionsselskaber. Det forventede afkast af
pensionsaktiverne er fastlagt med udgangspunkt i pensionsselskabernes udmeldte kontorente.
Historisk sammensætning af pensionsforpligtelser og -aktiver:

2006 2005 2004
Nutidsværdi af pensionsforpligtelser 17.513 3.369 3.370
Dagsværdi af pensionsordningernes aktiver -15.085 0 0
Underdækning 2.428 3.369 3.370
Erfaringsmæssige reguleringer af pensionsforpligtelserne 0 0 0
Erfaringsmæssige reguleringer af pensionsordningernes aktiver 0 0 0

Banken forventer at indbetale 300 t.kr. til pensionsordningerne | 2007.

NOTER - PENGESTRØMSOPGØRELSE

2.000)

29

30

31

32

33

34

Hensættelser til tab på garantier
Posten vedrører hensættelser til tab på garantier.

Hensættelser til tab på garantier, primo
Tilgang

Afgang

Hensættelser til tab på garantier, ultimo

Hensættelser til tab på uudnyttet kredit
Posten vedrører hensættelser til tab på den uudnyttede del af kundernes kreditter.

Hensættelser til tab på uudnyttet kredit, primo
Tilgang

Afgang

Hensættelser til tab på uudnyttet kredit, ultimo

Aktiekapital

Aktiekapitalen består af 2.710.000 aktier å 100 kr. (2005: 2.710.000 aktier). Alle aktier er fuldt
indbetalt og har samme rettigheder. Lån & Spar Bank køber og sælger egne aktier som led i sin
forpligtelse til at stille købs- og salgskurs på Københavns Fondsbørs (Market maker).

Beholdning af egne aktier:

Antal egne aktier, primo
Køb i året
Salg i året
Antal egne aktier, ultimo

Opskrivningshenlæggelser

Opskrivningsheniæggelser omfatter reserve for opskrivning af domicilejendomme og er opgjort som
foretagne opskrivninger, fratrukket udskudt skat på opskrivningerne. Opskrivningshenlæggelserne
kan ikke udloddes som udbytte.

Andre poster uden likviditetseffekt

Avance/tab ved salg af immaterielle og materielle aktiver
Udgifter til aktiebaseret incitamentsordning

Resultat af kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder
Regulering af pensionsforpligtelse

I alt

Ændring i driftskapital

Udlån

Obligationer

Aktier

Øvrige aktiver

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker
Indlån

Øvrige forpligtelser

I alt

… 2006

586
258
-844

3.905
2.493

-486
5.912

133.481

94.405
-83.071
144.815

-220
2.275
274
-598
1.731

-726.472
-1.385.319
15.554
-36.071
511.898
92.741
-195.873
-1.723.542

… 2005 |

341
315

586

3.381
699
-175
3.905

56.616
256.121
-179.256
133.481

-284.760
160.921
-9.285
15.196
-89.052
397.832
-5.198
185.654

55

56

NOTER - SUPPLERENDE OPLYSNINGER

 

35

36

37

(1.000 kr.)

Basisindtjening

Netto rente- og gebyrindtægter

Kursregulering af valuta

Andre driftsindtægter

Udgifter til personale og administration

Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver
Basisindtjening før nedskrivninger

Nedskrivninger på udlån mv.
Basisindtjening

Basisindtjeningen udgør resultatet før skat eksklusiv kursregulering af værdipapirer og resultat af

kapitalandele i fælles kontrollerede virksomheder.

Solvensopgørelse
Egenkapital
Opskrivningshenlæggelser
Kernekapital

Foreslået udbytte
Immaterielle aktiver
Udskudte skatteaktiver
Fradrag i kernekapital i alt

Kernekapital efter fradrag

Opskrivningshenlæggelser
Basiskapital før fradrag

Kapitalandele i fælles kontrollede virksomheder
Basiskapital efter fradrag (minimum 5 mio. EUR jf. Lov om finansiel virksomhed)

Vægtede poster udenfor handelsbeholdningen
Vægtede poster med markedsrisiko mv.
Vægtede poster i alt

Kernekapitalprocent

Solvensprocent (minimum 8% jf. Lov om finansiel virksomhed)

Kernekapitalprocent og solvensprocent for 2005 er reguleret med -0,4 procentpoint
vedrørende foreslået udbytte.

Revisionshonorar

Honorar vedrørende ordinær revision
Andre ydelser end revision

I alt

2006

321.561
1.570
10.199
289.269
12.656
31.405

19.968
51.373

693.635
-42.473
651.162

-18.970
-15.041
-17.202
-51.213

599.949

42.473
642.422

-9.944
632.478

4.924.180
451.226
5.375.406

11,2%

11,8%

938
649
1.587

2005

308.405
4.645
4.800

263.544
5.395

48.911

-2.500
46.411

681.454
42.590
638.864

-18.970

-7.736
-13.480
-40.186

598.678

42.590
641.268

0
641.268

4.368.342
455.987
4.824.329

12,4%

13,3%

747
393
1.140

 

00k — REE 2006 | 2005 |

38 Ledelsens aflønning mv.

Bestyrelsens aflønning

Vederlaget til bestyrelsen er et fast årligt honorar, som reguleres med DA's årlige lønstigningstakst.
For 2006 er formandens honorar 156 t.kr., næstformændenes honorarer er 108 t.kr., og for øvrige
bestyrelsesmedlemmer udgør honoraret 84 t.kr.

Formanden 156 151
Næstformænd 216 210
Øvrige bestyrelsesmedlemmer 752 732
I alt 1.124 1.093

Direktionens aflønning
Aflønningen af direktionen er baseret på en fast løn. Herudover er direktionen omfattet af bankens
incitamentsordning jf. note 39, Aktiebaserede incitamentsordninger.

 

Ikke-

monetære Aflønning
2006 Fast løn Bonus Pension ydelser i alt
Peter Schou 2.113 0 700 118 2.931
Jesper Schiøler 1.320 0 171 3 1.494
Claus Sejling 1.320 0 171 3 1.494
I alt 4.753 0 1.042 124 5.919
2005
Peter Schou 2.056 245 0 65 2.366
Jesper Schiøler” 319 245 42 3 609
Claus Sejling” 319 245 42 3 609
I alt 2.694 735 84 71 3.584

"Indgår i direktionen fra 1. oktober 2005

Direktionens pensions- og fratrædelsesvilkår

Adm. direktør Peter Schou meddelte i 2006, at han fratræder som adm. direktør i banken i 2007 efter fremlæggelsen af
årsregnskabet. Indtil udgangen af juni 2007 står Peter Schou til rådighed for banken på uændrede vilkår. Fra sin endelige
fratræden og indtil pensionering er Peter Schou sikret et årligt vederlag på 1.118 t.kr. Den kapitaliserede værdi heraf udgør
2.800 t.kr., som er udgiftsført i 2006.

Peter Schou er omfattet af en ydelsesbaseret pensionsordning, som sikrer ham en årlig pension på 937 t.kr. (2006 kroner),
fra han fylder 60 år. Til delvis dækning af pensionsforpligtelsen indgår Peter Schous hidtidige pensionsordninger. Banken
afdækker pensionsforpligtelsen ved indbetalinger til et livsforsikringsselskab. Der er i 2006 indbetalt 700 t.kr. til afdækning
af pensionsforpligtelsen (2005: 0 t.kr.) En aktuarmæssig beregning pr. 31. december 2006 viser, at dagsværdien af
pensionsordningens aktiver overstiger nutidsværdien af pensionsforpligtelsen med 348 t.kr. (overdækning). Der henvises i
øvrigt til note 28, Pensionsordninger.

Bankdirektørerne Jesper Schiøler og Claus Sejling er omfattet af en bidragsbaseret pensionsordning, hvor banken betaler et
pensionsbidrag på 13,5 % af det pensionsgivende vederlag.

Jesper Schiøler og Claus Sejling kan fratræde med to måneders varsel, og skal fratræde senest, når de fylder 65 år. Ved
bankens eventuelle opsigelse af Jesper Schiøler og Claus Sejling, skal der gives et varsel på 9 måneder, og de skal ydes en
fratrædelsesgodtgørelse på minimum 7 måneders løn.

Jesper Schiøler og Claus Sejling har accepteret en konkurrenceklausul, så hvis de opsiger deres stilling, kan banken forhindre
dem i at arbejde for en konkurrerende virksomhed i-6 måneder efter fratrædelsen. Ønsker banken dette, skal der udbetales et
beløb svarende til 12 måneders løn.

57

58

NOTER - SUPPLERENDE OPLYSNINGER

 

38

(1.000 kr.)

Ledelsens aflønning mv. (fortsat)
Lån tit direktion, bestyrelse og nærtstående parter
Størrelse af lån, pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelse:

Direktion

Lån, garantier mv.

Sikkerhed stillet for ovenstående lån, garantier mv.
Blanco

Bestyrelse

Lån, garantier mv.

Sikkerhed stillet for ovenstående lån, garantier mv.
Blanco

Ovenstående er opgjort i overensstemmelse med Lov om finansiel virksomhed & 78.

Engagementer med medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er bevilget på
personalevilkår, der følger mindsterenten. Engagementer med direktion og
bestyrelsesmedlemmer er bevilget på almindelige kundevilkår.

Bestyrelsens og direktionens beholdning af aktier (husstanden)
Anders Bondo Christensen

Sine Sunesen

Peter Ibsen

Flemming Skov Jensen

Connie Kruckow

Ulrik Salmonsen

Bente Sorgenfrey

Tommy Agerskov Thomsen

Lars Weber Andersen (Indgår i bestyrelsen fra den 27. marts 2006)
Helle Britze

Preben Dessau (Indgår i bestyrelsen fra den 27. marts 2006)
Mikkel Eriksen (Udtrådt af bestyrelsen fra den 27. marts 2006)
Thomas Kruse (Udtrådt af bestyrelsen fra den 27. marts 2006)
Lisa Seehuusen (Udtrådt af bestyrelsen fra den 27. marts 2006)
Palle Tipsmark (Indgår i bestyrelsen fra den 27. marts 2006)
Peter Schou

Jesper Schiøler

Claus Sejling

2006

3.059
1.656
1.403

101

93
2.200
815
565

2005 .

339
309
30

3.482
1.661
1.821

1.394

101

126
28

63
1.200
563
313

Den samlede bestyrelses (inklusive nærtståendes) aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S udgør 3.767 stk. å kurs 453, hvilket

giver en samlet kursværdi på 1.706 t.kr. (2005: 1.328 t.kr.).

Den samlede direktions (inklusive nærtståendes) aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S udgør 3.580 stk. å kurs 453, hvilket

giver en samlet kursværdi på 1.622 t.kr. (2005: 716 t.kr.).

Den samlede aktiebesiddelse i Lån & Spar Bank A/S hos alle personer (inklusiv bestyrelse og direktion), omfattet af Værdi-
papirhandelslovens & 28a, udgør 13.183 stk. å kurs 453, hvilket giver en samlet kursværdi på 5.972 t.kr. (2005: 3.540 t.kr.).

 

 

11.000 kr)

eee me me HENNE J

39 Aktiebaserede incitamentsordninger
Banken etablerede 21. juni 2006 et incitamentsprogram bestående af aktieoptioner. Udmålingen er baseret på bankens
udmeldte resultatforventning for regnskabsårene 2006, 2007 og 2008.

Aktieoptionerne giver ret til at købe aktier i Lån & Spar Bank A/S til kurs 100 (udnyttelseskursen). Forudsat at
medarbejderen er ansat ved udgangen af 2008, kan retten udnyttes fra dagen efter generalforsamlingens godkendelse af
årsrapporten for 2008 og syv år herefter.

Antallet af aktieoptioner opgøres for hvert af de tre regnskabsår ud fra et beregningsgrundlag og kursen på Lån & Spar
Bank-aktien ved udgangen af regnskabsåret. Er resultatforventningen for regnskabsåret opnået, opgøres antallet af
medarbejderens aktieoptioner for regnskabsåret som beregningsgrundlaget, divideret med forskellen mellem kursen på
Lån & Spar Bank-aktien ved udgangen af regnskabsåret og udnyttelseskursen.

For direktionen samt under- og vicedirektører udgør beregningsgrundlaget 125 t.kr. for hvert af de tre år. For øvrige ledende
medarbejdere udgør beregningsgrundlaget 63 t.kr for hvert af de tre år. For øvrige medarbejdere udgør beregningsgrundlaget
10 t.kr. i 2006 og 20 t.kr. i 2007 og 2008.

Dagsværdien af aktieoptionsordningerne på tildelingstidspunktet opgøres ud fra en udbyttekorrigeret Black & Scholes model
med følgende forudsætninger: Aktiekurs 353. Udbytte 7 kr. pr. år. Risikofri rente 3,31-4,20 % (SWAP-renten). Gennemsnitlig
udnyttelsestidspunkt 6,3 år. Volatilitet 8,4 % (baseret på den historiske volatilitet).

Aktieoptioner”:

 

Øvrige
Under- og ledende Øvrige
vice- medarbej- medarbej-
2006 Direktion direktører dere dere I alt
Antal tildelt 4.447 5.929 7.411 62.451 80.238
Udnyttet 0 0 0 0 0
Fortabt -2.471 -1.976 -3.458 -17.391 -25.296
Ændring som følge af ændring i aktiekurs -560 -1.120 -1.120 -12.765 -15.565
Antal, ultimo 1.416 2.833 2.833 32.295 39.377
Dagsværdi af tildelte aktieoptioner på
tildelingstidspunktet 1.030 1.373 1.543 11.030 14.976
Under udgifter til personale er i regnskabsåret indregnet 92 183 206 1.794 2.275

= Antal tildelte og fortabte aktieoptioner i året er beregnet på grundlag af aktiekursen på tildelingstidspunktet. Antal
aktieoptioner ultimo er beregnet på grundlag af aktiekursen ultimo 2006.

Det aktiebaserede bonusprogram for 2005 blev etableret således, at direktion og ledende medarbejdere blev tildelt
bonus under forudsætning af, at beløbet, efter fratrukket skat, blev anvendt til køb af aktier i Lån & Spar Bank A/S. Det
tildelte beløb svarer til den kursgevinst, lederen ville oppebære ved at købe for henholdsvis 100 t.kr. (direktion, under- og
vicedirektører) og 50 t.kr. (ledende medarbejdere) aktier i Lån & Spar Bank A/S til kurs 100.

 

Antal ledere Aktie-

omfattet af Antal aktier baseret
2005 programmet å 100 kr. Kursforskel bonus
Direktion 3 1.000 245 735
Under- og vicedirektører 4 1.000 245 980
Øvrige ledende medarbejdere …… 11 500 245 1.348
I alt 18 3.063

 

 

 

60

NOTER - SUPPLERENDE OPLYSNINGER

40

41

42

43

 

(1.000 kr.) FEE | | — — 2006 — 2005
Garantier
Finansgarantier 83.829 2.183
Tabsgarantier for realkreditudlån 1.050.960 939.661
Tinglysnings- og konverteringsgarantier 329.712 548.048
Øvrige garantier 53.192 110.376
I alt 1.517.693 1.600.268

Eventualaktiver og -forpligtelser
Banken har medarbejderforpligtelser ud over sædvanlige ansættelsesvilkår, der udløses i tilfælde af
alvorlig sygdom eller død. Forpligtelserne udgør maksimalt 3.412 t.kr. (2005: 3.683 t.kr.).

Banken er over for Sparbanken Finn AB forpligtet til at deltage i finansiering af driften af
Konceptbanken. Banken har ikke deltaget i finansieringen i 2006.

Lejeforpligtelser

Lån & Spar Bank har indgået 4 længerevarende lejekontrakter, som fra Lån & Spar Banks side
tidligst kan opsiges til fraflytning henholdsvis den 1. august 2009, 1. november 2013, 1. januar
2016 og 1. januar 2017.

I indeværende regnskabsperiode er der vedrørende nævnte lejeforpligtelser betalt leje med i alt
4.821 t.kr. (2005: 4.122 t.kr.).

Lejeforpligtelser inden for følgende perioder fra balancedagen:

Otillår 5.812 4.472
ltil 5 år 20.061 18.428
Over 5 år 21.303 30.328
Fremtidige lejeforpligtelser i alt 47.176 53.228

Lejeforholdene kan fra udlejerens side tidligst opsiges til fraflytning henholdsvis 1. august 2013,
1. november 2015, 1. januar 2021 og 1. januar 2022.

Sikkerhedsstillelser
Lån & Spar Bank har foretaget følgende sikkerhedsstillelser:

Over for Danmarks Nationalbank stilles for 500 mio. kr. kursværdi af obligationer og aktier til sikkerhed for værdipapir-
afvikling. Sikkerhedsretsaftalen vedrører et af bankens egenbeholdningsdepoter, der ved regnskabsperiodens afslutning havde
en kursværdi på 1.748 mio. kr. Samme depot stilles ligeledes til sikkerhed for modtagne deposit, hvilket ved udgangen af 2006
udgjorde 316 mio. kr.

Over for Danmarks Nationalbank stilles yderligere for 125 mio. kr. obligationer til sikkerhed for intradagovertræk på folio-
konto og clearingsafvikling. Ved regnskabsperiodens afslutning var kursværdien 125 mio. kr.

Over for Euroclear Banks S.A./N.V. stilles for 1 mio. EUR obtigationer til sikkerhed for værdipapirafvikling. Ved regn-
skabsperiodens afslutning var kursværdien 7,4 mio. kr.

 

45

46

47

BR

Joint ventures
Lån & Spar Bank deltager i følgende joint ventures:

Ejerandel Andre deltagere
Fælles kontrollerede virksomheder:
Invest Administration A/S (tidligere Rationel Invest A/S) 50 % Alm. Brand Bank A/S
Fælles kontrollerede aktiviteter:
Konceptbanken 50 % Sparbanken Finn AB, Sverige

Invest Administration A/S (tidligere Rationel Invest A/S) er et investeringsforvaltningsselskab. Der henvises i øvrigt til note
21, Kapitalandele i fælles kontroltede virksomheder.

Konceptbanken er en afdeling af Sparbanken Finn AB. Aktiviteten omfatter udstedelse af co-branded MasterCard og en
internetbank.

Nærtstående parter
Lån & Spar Bank definerer nærtstående parter som bestående af:

- Lån & Spar Banks direktion og bestyrelse.

- Lån & Spar Fond, som ejer 8,01% af aktiekapitalen i Lån & Spar Bank A/S.

- Lån & Spar Fonds bestyrelse, som udpeges iblandt og af Lån & Spar Banks bestyrelse.

- Invest Administration A/S (tidligere Rationel Invest A/S), hvor banken ejer 50% af aktiekapitalen.
- Konceptbanken, som er en fælles kontrolleret aktivitet.

Transaktioner med direktion og bestyrelse er beskrevet i note 38, Ledelsens aflønning mv.

Banken har i 2006 købt Invest Administration A/S (tidligere Rationel Invest A/S) af Lån & Spar Fond for 10.000 t.kr.,
svarende til markedsprisen.

Herudover har der kun været transaktioner af uvæsentlig betydning med de nærtstående parter.

Aktieselskabslovens & 28a
I henhold til Aktieselskabslovens & 28a kan det oplyses, at følgende aktionærer har anmeldt at eje 5 % eller
mere af aktiekapitalen i Lån & Spar Bank A/S:

Antal Procent af
aktier aktiekapital

Politiforbundet i Danmark, Særlig fond, H.C. Andersens Boulevard 38, 1553 København V. 251.161 9,27 %
Pensionskasser tilknyttet PKA, Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup. 163.604 6,04 %
LB Koncernen, Farvergade 17, 1463 København K. 280.764 =10,36 %
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Vendersgade 28, 1363 København K. 179.439 6,62 %
Lån & Spar Fond, Højbro Plads 9-11, 1200 København K. 217.051 8,01 %

=) I fondsbørsmeddelelse af den 28. august 2002 meddelte Lån & Spar Bank, at LB Koncernens aktiebesiddelse i
Lån & Spar Bank A/S ændrede sig fra 9,999% til 10,36%, som følge af kapitalnedsættelsen vedtaget på
generalforsamlingen den 19. marts 2002.

Indberetning til Finanstilsynet
Der er ikke forskelsbeløb mellem årets resultat og egenkapital og de tilsvarende beløb, som er indberettet til Finanstilsynet.

61

NOTER - SUPPLERENDE OPLYSNINGER

 

48

(1.000 kr.)

Afledte finansielle instrumenter

Opdelt efter restløbetid

0-3 mdr.
Valutakontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

3-12 mdr.
Valutakontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

1-5 år
Rentekontrakter:
Swaps

Over 5 år
Rentekontrakter:
Swaps

I alt
Valutakontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

I alt netto markedsværdi

 

2006 2006 2005 2005
Markeds- Markeds-

Nominel værdi Nominel værdi
værdi netto værdi netto

0 0 Q 0

4.246 8 0 0
1.236.587 -48 35.855 386
338.132 72 28.662 -179
Q 0 0 Q

0 0 0 0

0 0 0 0

(9) 0 1.758 21

0 O 0 0

1.619 -9 0 0
9.663 -210 17.118 -765

0 0 0 0

0 0 0 0

4.246 8 O 0
1.236.587 -48 37.613 407
339.751 63 28.662 -179
11.282 -219 17.118 -765
. -204 - 7537

 

.…$1.000 kr)

Markedsværdi
Valutakontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

I alt

Gennemsnitlig markedsværdi
Valutakontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg

Rentekontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

I alt

Markedsværdi af ikke-garanterede kontrakter
Valutakontrakter:

Terminer/futures, køb

Terminer/futures, salg

Rentekontrakter:
Terminer/futures, køb
Terminer/futures, salg
Swaps

I alt

 

2006 2006 2005 2005
Positiv Negativ Positiv Negativ
0 0 0 0

8 0 0 0
151 199 424 17
85 13 42 221
702 921 947 1.711
938 1.133 1.413 1.949
0 0 0

10 0 0
231 6.096 479 24
335 259 37 167
882 1.325 2.912 5.781
1.448 7.680 3.428 5.972
0 0 Q 0

8 0 0 0
151 199 424 17
85 13 42 221
702 921 947 1.711
938 1.133 1.413 1.949

63

64

 

NS UT IEL "I FUE USS TR ETT E

bankrådgiver, også selvom jeg primært har kontakt med
EUS ETT DE ED TS prøvet. a at have en É
bankrådgiver, som jeg ikke brød mig (LD UDE ILLER mmm TR
KLEE skifte-bank.” li

Fa me

olkelie

Stigyersén, FLISE
i

 

LEDELSENS PÅTEGNING

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2006 for Lån & Spar Bank A/S.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards, som godkendt af EU, og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber. Vi anser den valgte regnskabs-
praksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af bankens aktiver, passiver og finansielle
stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af bankens aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 2006.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 27. februar 2007

Direktionen

Peter Schou
Adm. bankdirektør

Bestyrelse

Anders Bondo Christensen

(Formand)

Flemming Skov Jensen

Bente Sorgenfrey

Helle Britze

Jesper Schiøler
Bankdirektør

Sine Sunesen
(1. næstformand)

Connie Kruckow

Tommy Agerskov Thomsen

Preben Dessau

Claus Sejling
Bankdirektør

Peter Ibsen
(2.næstformand)

Ulrik Salmonsen

Lars Weber Andersen

Palle Tipsmark

 

2006

65

 

2006

66

DEN INTERNE REVISORS PÅTEGNING

Vi har revideret årsrapporten for Lån & Spar Bank A/S for
regnskabsåret 2006. Regnskabet afiægges efter International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU. Årsrap-
porten aflægges herudover i overensstemmelse med yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede finan-
sielle selskaber.

Den udførte revision

Revisionen er udført på grundlag af Finanstilsynets bekendtgø-
relse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder
mv. samt finansielle koncerner og efter danske revisionsstandar-
der. Disse standarder kræver, at vi planlægger og udfører revi-
sionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års-
rapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen
er endvidere udført i henhold til den arbejdsdeling, der er aftalt
med ekstern revision.

Revisionen har omfattet vurdering af etablerede forretningsgan-
ge og interne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagte
risikostyring, der er rettet mod rapporteringsprocesser og væ-
sentlige forretningsmæssige risici. Ud fra væsentlighed og risiko
har vi endvidere stikprøvevis efterprøvet grundlaget for beløb og
øvrige oplysninger i årsrapporten, herunder undersøgelse af in-
formation, der understøtter de i årsrapporten anførte beløb og
oplysninger.

Revisionen har omfattet stillingtagen til den anvendte regn-
skabspraksis, og til de regnskabsmæssige skøn, der er udøvet af
ledelsen.

Det er vores opfattelse, at den udførte revision er tilstrækkelig
og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at de etablerede forretningsgange og in-
terne kontroller, herunder den af ledelsen tilrettelagt risikosty-
ring, der er rettet mod bankens rapporteringsprocesser og væ-
sentlige forretningsmæssige risici, fungerer tilfredsstillende.

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende bil-
lede af bankens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2006 samt af resultatet af bankens aktiver og penge-
strømme for regnskabsåret 2006 i overensstemmelse med Inter-
national Financial Reporting Standards som godkendt af EU, i
overensstemmelse med |ov om finansiel virksomhed, samt i øv-
rigt i overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

København, den 27. februar 2007

Jan Møiniche
Revisionschef

 

DE UAFHÆNGIGE REVISORERS PÅTEGNING

Til aktionærerne i Lån & Spar Bank A/S

Vi har revideret årsrapporten for Lån & Spar Bank A/S for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006, omfattende le-
delsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis,
resultatopgørelse, balance, egenkapitalforklaring, pengestrøms-
opgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU ogyderli-
gere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede h-
nansielle selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrap-
port, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med In-
ternational Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsno-
terede finansielle selskaber. Dette ansvar omfatter udformning,
implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er
relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver
et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om
fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og an-
vendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af
regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på
grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overens-
stemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder
kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at
årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for

de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte
handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderin-
gen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uan-
set om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risiko-
vurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante
for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der
giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisions-
handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke
med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af
selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stil-
lingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er
passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er
rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af års-
rapporten.

Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstræk-
keligt og egnet som grundlag for vor konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende bil-
lede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2006 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006
i overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysnings-
krav til årsrapporter for børsnoterede finansielle selskaber.

København, den 27. februar 2007

Grant Thornton
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Steen Høedt Thomsen
statsautoriseret revisor

BDO ScanRevision
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Peter Have Jensen
statsautoriseret revisor

 

67

68

 

LEDELSENS HVERV

 

 

Bestyrelsens formand:

Anders Bondo Christensen, 47 år.
Indvalgt i bestyrelsen 25.03.2003
Formand for bestyrelsen siden 27.03.2006

Formand for:

Danmarks Lærerforening

Lærernes Centralorganisation

Stats- og Kommunalt Ansattes Forhand-
lingsfællesskab (SKAF)

FTFE-K

Lærernes Pension

LPA Holding

FS Design

A/S Hotel Frederiksdal

Næstformand i:
Dansk Skolemuseum

Bestyrelsesmedlem i:

FTF

Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte

Nordiske Lærerorganisationers Samråd
Young Enterprise

Bestyrelsens 1. næstformand:
Sine Sunesen, 39 år.
Indvalgt i bestyrelsen 24.03.2004

Formand for:
Akademikernes Centralorganisation
Akademikernes A-kasse (AAK)

Bestyrelsesmedlem i:

ATP

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Medlem af repræsentantskabet for ATP

Bestyrelsens 2. næstformand:
Peter Ibsen, 56 år.
Indvalgt i bestyrelsen 30.03.2005

Formand for:

Politiforbundet i Danmark
Statstjenestemændenes Central-
organisation II (CO II) (fra 08.11.2006)

Medtem af forretningsudvalget i Statstje-
nestemændenes Centralorganisation II
(CO ID) (indtil 08.11.2006)
Bestyrelsessuppleant i Popermo
Forsikring G/S

 

 

 

 

Flemming Skov Jensen, 65 år.
Indvalgt i bestyrelsen 20.03.1990

Formand for:
Helsingør Fællesbageri A/S
A/S Folkets Hus i Helsingør

Næstformand i:
DCI A/S

Bestyrelsesmedlem i:

Dansk Erhvervsinvestering A/S
Nordsjællands Brødfabrik ApS
Investeringsforeningen Sparinvest
Dansk Innovations Investering K/S
Kelsen Bisca A/S

Connie Kruckow, 53 år.
Indvalgt i bestyrelsen 21.03.2001

Formand for:
Dansk Sygeplejeråd
Sundhedskartellet

Næstformand i:

Bauta Forsikring A/S

Hotel Koldingfjord A/S

PKA A/S

Pensionskassen for Sygeplejersker
Forretningsudvalgsmedlem i FTF

Bestyrelsesmedlem i:
CO II Hovedbestyrelse

Ulrik Salmonsen, 58 år.
Indvalgt i bestyrelsen 24.03.2004

Forbundsformand i:
Dansk Jernbaneforbund

Bestyrelsesformand i:

Dan Kantine Service A/S

Dan Ejendomsservice A/S
Forsikringsagenturforeningen

Bestyrelsesmediem i:
DSB

 

 

Bente Sorgenfrey, 50 år.
Indvalgt i bestyrelsen 24.03.2004

Formand for:
FTF

Næstformand i:
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Fåmandsforeningen LD

Bestyrelsesmedlem i:

ATP

RUNA forsikring

Medlem af PFA's Kunderåd

Tommy Agerskov Thomsen, 61 år.
Indvalgt i bestyrelsen 30.11.1989

Formand for:

Statstjenestemændenes Central-
organisation II (CO IN) (indtil 09.11.2006)
Nordiske Centralorganisationer (indtil
15.06.2006)

Forretningsudvalgsmedlem i FTF (indtil
15.11.2006)

Næstformand i:

CFU (Centralorganisationernes
Forhandlings Udvalg) (indtil 09.11.2006)
Stats- og Kommunalt Ansattes For-
handlingsfællesskab (SKAF) (indtil
09.11.2006)

Bestyrelsesmedlem i:
Forbrugsforeningen af 1886
Knudemosen A/S

Tjenestemændenes Låneforening
PFA Pension, Forsikringsaktieselskab
PFA Holding A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

Lars Weber Andersen, 35 år.
Indvalgt i bestyrelsen 27.03.2006
Medarbejdervalgt

Helle Britze, 41 år.
Indvalgt i bestyrelsen 01.12.2000
Medarbejdervalgt

Preben Dessau, 60 år.
Indvalgt i bestyrelsen 27.03.2006
Medarbejdervalgt

Palle Tipsmark, 46 år.
Indvalgt i bestyrelsen 27.03.2006
Medarbejdervalgt

 

2006

69

 

 

LEDELSENS HVERV

 

2006

70

Adm. direktør Peter Schou, 57 år
Tiltrådt 01.04.1988

Bankuddannet

HD i Finansiering og Kreditvæsen fra Han-
delshøjskolen i Århus

Master of Science (Management) fra Uni-
versity of London

IEMP London Business School

Fellow London Business Schoo!

Bestyrelsesmedlem for:
SDC Holding A/S
SDC Udvikling A/S

Bestyrelsen har jf. Lov om Finansiel Virk-
somhed & 80 godkendt disse hverv. End-
videre har bestyrelsen i 2006 godkendt del-
tagelse i:

Innovationsrådets gruppe vedr. Ledelse
Innovationsrådets gruppe vedr. Innovation
Governance

 

 

Bankdirektør Jesper Schiøler, 39 år
Tiltrådt 01.11.1990

Udnævnt til bankdirektør 01.10.2005.
Bankuddannet

HD i Afsætning fra CBS

Executive MBA fra Scandinavian
International Management

Institute (SIMI)

Bestyrelsesmedlem i:
Medlemsbutikken A/S

Bankdirektør Claus Sejling, 40 år
Tiltrådt 01.08.1991

Udnævnt til bankdirektør 01..10.2005
Bankuddannet

HD i Finansiering og Kreditvæsen fra CBS
Executive MBA i forandringsledelse fra
Handelshøjskolen i Aarhus og

Syddansk Universitet

NVIR — Netværket for virksomhedsetik og
ikke finansiel rapportering

 

REPRÆSENTANTSKAB

Forbundsformand Finn Borch Andersen (formand)
Næstformand Stig Andersen (næstformand)
Formand Anker Christoffersen

Magister Leif Søndergaard

Formand Jens Fage-Pedersen
Forbundskasserer Christian Smedegaard
Adm. direktør Jørn Anker-Svendsen
Formand Isa Rogild

Vicedirektør Dorrit Vanglo

Adm. direktør Bjørn Wikkelsøe Jensen
Økonomidirektør Birgitte Tausen
Forbundskasserer Ole Weiss

Formand Mette Worsøe

Direktør Steen Jørgensen
Finansdirektør Hasse Jørgensen

Steen G. Martinussen

Direktør Paul Bruniche Olsen

Formand Finn Busse Jensen
Landsformand Henrik Frimand-Meier
Fondskonsulent Ole Valentin-Hjorth
Forhandlingssekretær Jens Bendtsen
Forbundsformand Jørn Rise Andersen
Vicepolitikommissær Richardt Andersen
Forbundshovedkasserer Torben Hansen
Adm. direktør Erik Nygaard Jespersen
Formand Kirsten Stallknecht

Næstformand Peer Withagen

Næstformand Aase Langvad

Direktør Jens Kjærsgaard

Sekretariatsleder Ivan Jespersen

Direktør Klaus Delman

Formand Gorm Leschley

Sekretariatschef Hans Ole Frostholm

Direktør Jens Kragh

Foreningsformand Poul Emil Hestbæk Poulsen
1. næstformand Grete Christensen
Amtskredsformand Karen Buur Kristiansen
Økonomichef Kirsten Halkier

Ingeniør Jørgen Schaumburg

Formand Kim Simonsen

Næstformand Steen Madsen
Forhandlingsudvalgsmedlem Helge Frost Nielsen
Forhandlingsudvalgsmedlem Hans Illum Hansen
Direktør Anne Mette Toftegaard

Lærer Lotte Lange

Regnskabschef Bente Ystrøm

Personale- og administrationschef Marianne Heide
Formand Jan Hjort

Forretningsfører Jytte Osbæck Rasmussen
Afdelingschef Kirsten Petersen

Lærer Sven-Aage Skyggebjerg

 

2006

71

 

LOKALRÅD

Esbjerg Lokalråd

Næstformand Kurt Bjerre (formand)
Togfører Susanne B. Jensen (næstformand)
Civilingeniør Ole Vilsen

Faglærer Mogens Dahlstrøm
Platformchef Torben Borup Christensen
Politiassistent Niels Hedeager

Adjunkt Søren Brinch-Fischer
Sagsbehandler Nancy Steffensen
Kontorfuldmægtig Hanne Madsen
Amtskredsformand Anni Pilgaard
Kredsformand Kurt Abildgaard
Politiassistent Søren Laulund
Næstformand Helle Mehlsen

Postbud Allan Christensen

Hillerød Lokalråd

Foreningsformand Sonny Person (formand)
Amtskredskasserer Steen Sandager
Amtskredsformand Alice Linning
Postvagtmester Jess Hansen

2. næstformand Dorte Steenberg
Sekretariatsleder Erik T. Lauridsen
Vicekommunaldirektør Christian von Benzon

Kolding Lokalråd

Formand Søren Wilhardt (formand)
Kredsformand Anders Petersen (næstformand)
Amtskredsformand Birgitte Krussel
Politiassistent Frede Andersen

Lektor Karsten Wase Petersen

Togfører Karsten Cordtz

Lektor Søren Peter Iversen
Tillidsrepæsentant John Juhl
Seniorsergent Bent Qehlenschlager
Undervisningskonsulent Inger Lis Andresen
Næstformand Jytte Margrethe Kristensen
Regionschef Karsten Hansen

Næstformand Rikke Vagn-Hansen
Overassistent Birgit Mortensen

Odense Lokalråd

Formand Hans Illum Hansen (formand)
Amtskredsformand Irma Trebbien (næstformand)
Kriminalassistent Kurt Bønnelykke Nielsen
Chefpolitiinspektør John Jacobsen
Næstformand Linda Ann Rise
Kredsformand Anne-Mette Kæseler Jensen
Togfører Stig H. Jensen

Lektor Hans Hansen

Amtskredsformand Bo Smith
Seniorsergent John Seier Petersen
Overassistent Jette Christensen
Politimester Henrik Andersen

Faglærer Kjeld Pedersen

Formand Jørgen Ebbesen

Roskilde Lokalråd
Kredskasserer Mona Løfvali Britz (formand)

Politiassistent Mogens Heggelund (næstformand)

Ingeniør Kirsten Grahn Nielsen
Stationsbetjent Jan K. Christiansen
Major Jørgen Norland Mielby
Formand Jan Hjort

Sygeplejerske Nils Kristian Håkansson

Aalborg Lokalråd

Amtskredsformand Jytte Wester (formand)
Politiassistent Børge Nielsen (næstformand)
Kredsformand Bjarne Krogh

Skibsfører Poul Erik Sørensen

Tidl. formand Arne Haugaard

Togbetjent Ole K. Hansen
Amtskredsformand Claus Pedersen
Politiassistent Povl Munk Christensen
Civilingeniør Erik Kvistgård
Kommandørkaptajn Chris T. Sørensen
Næstformand Lene Holmberg Jensen
Chefsergent Lasse Kurt Jensen
Overmekaniker Jan Sørensen

Susanne Flydtkjær

Aarhus Lokalråd

Formand Claus Peter Hartmann (formand)
Postvagtmester Hans Kjærgaard Jensen
(næstformand)

Politiassistent Bent Møller

Næstformand Steen Madsen

Formand Henrik Horup

Kredsformand Hans Rechendorff
Næstformand Gert Petersen
Amtskredsformand Else Kayser Nielsen
Sagsbehandler Knud Dreier

Ingeniør Bjarne Hunderup

Faglærer Ole Fournais

Fuldmægtig. cand. scient. pol Peter Hansen
Formand Gordon Ørskov Madsen
Kriminalassistent Niels Ole Bach

 

2006

72

LOYALITETSBANKER

Centralforeningen for Stampersonel, CS banken
csbanken&Isb.dk, www.csbanken.dk, telefon 3378 1951

Danmarks Jurist- og Økonomforbund
djoefelsb.dk, www.djoeffordelsbanken.dk, telefon 3378 1975

Dansk Jernbaneforbund, SPOR-Banken
djelsb.dk, www.sporbanken.dk, telefon 3378 1960

Dansk Sygeplejeråd, DSR Bank
dsrelsb.dk, www.dsrbank.dk, telefon 3378 1927

Dansk Teknisk Lærerforbund, DTL Bank
dtieéælsb.dk, www.dtlbank.dk , telefon 3378 1965

Dansk Told & Skatteforbund, DTS-Bank
dtsØlsb.dk, www.dtsbank.dk, telefon 3378 1955

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, DFL-Banken
dÅelsb.dk, www.dfl.dk, telefon 3378 1978

Den Danske Dyrlægeforening
dddeélsb.dk, www.dddfordelsbanken.dk, telefon 3378 1983

DM-fagforening for højtuddannede, DM Bank
dmélsb.dk, www.dmbank.dk, telefon 3378 1952

Forbundet Kommunikation og Sprog, KS Bank
ksbankelsb.dk, www.ksbank.dk, telefon 3378 1970

Forenede Danske Motorejere
fdmelsb.dk, www.Isb.dk, telefon 3378 1903

Foreningen af Radiografer i Danmark, Radiografbank
radiografbankelsb.dk, www.radiografbank.dk, telefon 3378 1987

Forsvarets Civil-Etat, FCE Bank
fce&Isb.dk, www.fcebank.dk, telefon 3378 1972

Gymnasieskolernes Lærerforening
gielsb.dk, www.glfordelsbanken.dk, telefon 3378 1979

HK/Post & Kommunikation, PoKoBank
pokoGeIsb.dk, www.pokobank.dk, telefon 3378 1954

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, OfficersBanken
hodelsb.dk, www.officersbanken.dk, telefon 3378 1976

Ingeniørforeningen i Danmark, IDA Bank
idaelsb.dk, www.idabank.dk, telefon 3378 1950

Jordbrugsakademikerne
jafelsb.dk, www.jafordelsbanken.dk, telefon 3378 1984

Københavns Kommunes Embedsmandsforening, KKE Bank
kkeGIsb.dk, www.kkebank.dk, telefon 3378 1968

Københavns Lærerforening, KLF Bank
klf-netelsb.dk, www.klfbank.dk, telefon 3378 1904

LIC — Lærernes Indkøbscentral, LIC Bank
licelsb.dk, www.licbank.dk, telefon 3378 1925

Lægeforeningen
dadlelsb.dk, www.dadlfordelsbanken.dk, telefon 3378 1977

Lærerstuderendes Landskreds
llelsb.dk, www.Ilfordelsbanken.dk, telefon 3378 1967

Maskinmestrenes Forening, Maskinmestrenes Bank
mmfeæelsb.dk, www.maskinmestrenesbank.dk, telefon 3378 1971

Pharmadanmark, Pharmabank
PharmaClsb.dk, www.pharmabank.dk, telefon 3378 1956

Politiforbundet, Politibanken
politibanken&lsb.dk, www. politibanken.dk, telefon 3378 1966

PROSA,PROSA-Bank
prosa&Isb.dk, www.prosabank.dk, telefon 3378 1974

Sammenslutningen af Funktionærer, SafuBank
safuelsb.dk, www.safubank.dk, telefon 3378 1963

Statstjenestemændenes Centralorganisation II, CO II Bank
coiielsb.dk, www.coiibank.dk, telefon 3378 1906

Søfartens Ledere, Søfartens Bank
slælsb.dk, www.soefartensbank.dk, telefon 3378 1969

Ældre Sagen, Medlemsbanken
aeldresagen&lsb.dk, www.medlemsbanken.dk, telefon 3378 1957

 

73

RÅDGIVNINGSCENTRE

Hovedkontor

Højbro Plads 9-11, 1200 København K
Telefon 3378 2000, Telefax 3378 2309
E-mail: Isbelsb.dk

CVR: 13 53 85 30

Amager

Amagerbrogade 52, 2300 København S
Telefon 3266 1600, Telefax 3266 1609
E-mail: amager&lsb.dk

Filialchef Michael Østervig

Esbjerg

Strandbygade 21, 6700 Esbjerg
Telefon 7613 4800, Telefax 7613 4809
E-mail: esbjergelsb.dk

Filialchef Lene Salvesen

Falkoner

Rolighedsvej 6, 1958 Frederiksberg C
Telefon 3815 5000, Telefax 3815 5009
E-mail: falkonere&ælsb.dk

Filialchef Jens Christensen

Frederiksberg
GI. Kongevej 121, 1850 Frederiksberg C
Telefon 3821 7100, Telefax 3821 7109
E-mail: frederiksbergelsb.dk
Filialchef Karin Andresen

1
Hillerød
Frederiksværksgade 17, 3400 Hillerød
Telefon 4829 7700, Telefax 48297709
E-mail: hilleroedelsb.dk
Filialchef Martin B. Pedersen

Højbro Plads

Højbro Plads 9-11, 1200 København K
Telefon 3378 2300, Telefax 3378 23 09
E-mail: hoejbroéIsb.dk

Filialdirektør Jan Tolstrup

Kolding

Buen 2, 6000 Kolding

Telefon 7630 4600, Telefax 7630 46.09
E-mail: koldingelsb.dk

Områdedirektør Jan Knudsen

Lyngby

Lyngby Hovedgade 52, 2800 Kgs. Lymgby
Telefon 4520 2600, Telefax 4520 2609
E-mail: lyngby&Isb.dk

Filialchef Torben Andersen

Nørreport

Nørre Voldgade 21, 1358 København K
Telefon 3338 2400, Telefax 3338 2409
E-mail: noerreportelsb.dk

Filialdirektør Niels Lundorff

Odense

Slotsgade 2, 5000 Odense C

Telefon 6314 3000, Telefax 6314 3009
E-mail: odense&isb.dk

Områdedirektør Jan Knudsen

Roskilde

Djalma Lunds Gård 9, 4000 Roskilde
Telefon 4631 2900, Telefax 4631 2909
E-mail: roskildeelsb.dk

Filialdirektør Mette Endersen

Vesterbro

Reventlowsgade 12, 1651 København V
Telefon 3378 2200, Telefax 3378 2209
E-mail: vesterbro Isb.dk

Filialchef Trine Helbrandt

Østerbro

Trianglen 4, 2100 København Ø

Telefon 3547 1700, Telefax 3547 1709
E-mail: oesterbrog isb.dk

Filialchef Kristian Forman

Aalborg

Algade 58, 9000 Aalborg

Telefon 9936 4400, Telefax 9936 4409
E-mail: aalborgelsb.dk

Fitialdirektør Jesper Strandquist

Århus

Ryesgade 23, 8000 Århus C

Telefon 8932 4500, Telefax 8932 4509
E-mail: aarhus&lsb.dk
Områdedirektør Kim Stryhn

Lån & Spar Nextbank
www.nextbank.dk

Telefon 7010 2701, Telefax 3398 2709
E-mail: kontakteænextbank.dk
E-businesschef Jesper-Max Larsen

Internetadresse:
www.lsb.dk

 

Fe
LARS
BANK