Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

EVERT w RT NS

SND ØRESUNDSBRON:
FFVRELSEN

29
d APR 2007

Til: Erhvervs- og Selskabsst VMA

ÅRSRAPPORT 2006 Øresundsbro Konsortiet

Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 2. april 2007.

Dirigent:

 

Øresundsbro Konsortiet

o Vester Søgade 10
DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVR-nr: 24 24 67 87

0 Kalkbrottsgatan 141
Box 4278
SE-203 14 Malm&

Hjemsted: København og Malmø, Sverige Telefon: +46 (0) 40 676 60 00

Indregistreringsland: Danmark og Sverige Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387

infogQoeresundsbron.com

www.oeresundsbron.com

 

Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven
indebærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt en ansvarlig og
afbalanceret forvaltning af de lån, der er optaget for at finansiere forbindelsen, således at
lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid.

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund
og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. SVEDAB AB ejes af den svenske stat
gennem Vågverket og Banverket (50 procent hver). A/S Øresund ejes 100 procent af
Sund og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. Ejerne hæfter solidarisk for
Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.

Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-
svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der er indgået mellem
SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.

Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro Konsortiet formuleret sin vision, sin
mission og sin forretningsidé:

Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt, europæisk kraftcenter. Både kulturelt
og økonomisk.

Vores mission består i dagligt at bygge nye broer - økonomiske, kulturelle og mentale
broer i Øresundsregionen.

Vores forretningsidé er med et klart fokus på service at tilbyde den bedste
transportmulighed over Øresund. ZZ

 

 

Øresunds-visionen er ved at blive virkeliggjort

Trafikudviklingen på Øresundsbron oversteg også i 2006 de forventninger, vi havde
inden årets start. Stigningen blev på 16 pct for vejtrafikkens vedkommende og 17 pct for
togene. Baggrunden for den flotte vækst er i begge tilfælde den samme: Der er ved at
udvikle sig et fælles arbejds- og boligmarked i Øresundsregionen, hvilket præcist var et
af hovedformålene med at bygge Øresundsbroen. En vision er ved at blive virkeliggjort.

Denne trend er langt hen ad vejen drevet af den generelle økonomiske udvikling på de to
sider af sundet. Manglen på arbejdskraft i københavnsområdet og en fortsat ganske høj
(omend faldende) arbejdsløshed i Skåne, har gjort det attraktiv for mange svenskere at
søge job i København. Samtidig gør de lavere boligpriser det attraktivt for mange danske
at skifte adressen i Hovedstadsregionen ud med én i Malmé eller omegn. Dette har også
betydet, at integrationen i Øresundsregionen er kommet højere op på den politiske
dagsorden, selvom der her fortsat er en del udeståender at råde bod på.

I Øresundsbron hilser vi denne udvikling meget velkommen, og vi vil også i de
kommende år gøre vort til, at den fortsætter til gavn for borgerne på begge sider af
sundet. Udviklingen stiller imidlertid også krav til os: I takt med, at stadig flere
mennesker er afhængige af Øresundsbron for at komme til og fra deres daglige arbejde,
øges kravene til sikkerhed, tilgængelighed og en god service til vore kunder. Den
udfordring er vi naturligvis klar til at tage op.

Også økonomisk har 2006 været et positivt år for Øresundsbron, og vi har i årets løb
kunnet opjustere vores trafikprognose og dermed vore forventede indtægter for de
kommende år. Det har bl.a. haft den konsekvens, at vi nu kan reducere den forventede
tilbagebetalingstid for vores gæld til 33 år mod hidtil 35 år. Det er naturligvis meget
positivt, men 33 år er dog stadig en ganske lang periode, hvorfor vi også i de kommende
år skal skabe forbedringer i vore økonomiske resultater. 7

Kaj V. Holm
Konst. administrerende direktør

 

Indhold
Ledelsesberetning

HOVEDAKTIVITETER
Øresundsbron i tal
Øget trafik gav stærkt resultat trods højere renter
Regionens succes er afgørende for Øresundsbron
Bolig- og arbejdsmarked i fokus
Ny prognose: 35.000 biler om dagen i år 2020
Vejtrafikken voksede med 16 procent
Få ulykker og høj tilgængelighed
Kunder og medarbejdere i centrum

NØ 00 ION IA ÅR

10
11

Nødstrøm garanterer vejforbindelsen ved totalt strømafbrud 12

Afgørelse i 2007 om skader på fiskeriet

ØKONOMI
Årets resultat
Forventninger til 2007

FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning
Finansielle risici
Samlet finansieringsomkostning
Rentabilitet

Hovedtal til regnskab
Resultatopgørelse

Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter til årsrapport
Ledelsespåtegning
Revisionspåtegning
Bestyrelse og ledelsesgruppe
Finansiel ordbog

13

14
17

18
20
21
22

23
24
25
27
28
29
61
62
64
66

 

HOVEDAKTIVITETER

Øresundsbron i tal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi (mio. DKK) År 2006 År 2005
Vejtrafikindtægter 820 729
Øvrige indtægter 431 425
Driftsomkostninger 281 276
Resultat før afskrivninger og

finansielle poster 970 878
Afskrivninger 324 322
Nettofinansieringsomkostninger 759 697
Resultat før værdiregulering -113 -141
Værdiregulering, netto 682 -402
Årets resultat 569 -543
Rentebærende nettogæld per

31/12 eksklusive

værdiregulering” 19.686 19.760
Rentebærende nettogæld

(dagsværdi) per 31/12 19.793 20.801
Valutakurs ved omregning til

SEK 82,47 79,46
Trafikvolumen vej (antal

køretøjer per dag) 15.802 13.602
Antal aftalekunder (per 31/12,

afrundet) 160.000 142.000
Gennemsnitspris personbil

(DKK inklusive moms) 141 145
Broens tilgængelighed 99,9 procent 99,9 procent
Kundetilfredshed

Andel af kunder som var tilfredse 95 procent 95 procent
med deres seneste tur over broen

Trafiksikkerhed

Alvorlig personskade per 10 mio. kørte

km siden broen åbnede 0,07 0,09
Omkomne per 100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen jernbane (antal 7,8 mio. 6,6 mio.
passagerer)

Antal medarbejdere (per 31/12) 173 163
Kvinder 97 87
Mænd 76 76
Sygefravær 4,8 procent 4,8 procent

i procent af total arbejdstid

 

 

 

+ Rentebærende nettogæld består af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.

Renter, som indgår i periodeafgrænsningsposter, indgår ikke heri. 7

 

 

Øget trafik gav stærkt resultat trods højere renter

I 2006 fik Øresundsbron meget kraftig hjælp af udviklingen på bolig— og
arbejdsmarkedet i Øresundsregionen. Danskere, der er flyttet til Sverige og har beholdt
deres job i Danmark, og svenskere, der søger til det overophedede danske arbejdsmarked,
har skabt en kraftig vækst i pendlingen. Det har bidraget til en trafikvækst på 16 procent
og en stigning i vejtrafikindtægterne på 91 mio. DKK.

På den anden side er Øresundsbrons nettofinansieringsomkostninger steget med 62 mio.
DKK sammenlignet med 2005. Denne stigning er dog noget mindre end stigningen i det
generelle renteniveau i Europa, idet en del af virksomhedens gæld er garderet mod
renteforhøjelser.

Resultatet blev et underskud på 113 mio. DKK før værdiregulering, hvilket er en
forbedring på 28 mio. DKK sammenlignet med 2005.

Ligesom i 2005 faldt virksomhedens gæld. Resultatet før afskrivninger og finansielle
poster oversteg nettofinansieringsomkostningerne med 211 mio. DKK og bidrog dermed
til at nedbringe gælden før værdiregulering. Når der herudover tages højde for den
likviditetsmæssige effekt af investeringer og omlægning af låneporteføljen, er den
rentebærende nettogæld før værdiregulering reduceret med 74 mio. DKK, sammenlignet
med 2005. Den opgjorte gæld påvirkes desuden af værdireguleringen.

Øresundsbron har på baggrund af den hurtige trafikudvikling revideret den
trafikprognose, der ligger til grund for virksomhedens langsigtede økonomiske
beregninger. Den nye prognose betyder, at den forventede tilbagebetalingstid for
Øresundsbrons gæld reduceres fra 35 til 33 år efter broens åbning.

Den 31. oktober 2006 sluttede Sven Landelius som administrerende direktør for
Øresundsbro Konsortiet efter at have ledet virksomheden med succes både i byggefasen
og i den indledende driftsfase. Han efterfølges den 1. februar 2007 af Caroline Ullman-
Hammer. I perioden 1. november 2006 — 31. januar 2007 er Kaj V. Holm, underdirektør
Finans, konstitueret administrerende direktør.

Øresundsbrons resultat for 2007 ventes at blive et underskud på cirka 120 mio. DKK før

værdiregulering. Driftsresultatet forventes at blive forbedret med cirka 90 mio. DKK,
samtidig med at nettofinansieringsomkostningerne forventes at øges med 75 mio. DKK.

Gennemsnitspris for personbiler 2001-2006

 

 

2001

2002

2003

2004

2005

2006

 

 

DKK, inkl. moms

 

167

 

159

 

155

 

151

 

145

 

 

 

141
BD

 

Regionens succes er afgørende for Øresundsbron

Øresundsbron blev bygget for at styrke det økonomiske og kulturelle samarbejde mellem
Danmark og Sverige. Udviklingen i Øresundsregionen er derfor en hjertesag for
Øresundsbro Konsortiet. Men regionens succes er også afgørende for Øresundsbrons
langsigtede økonomi, da en fortsat god indtjening kun kan opnås gennem øget
bevægelighed over Øresund, især regional trafik såsom pendling og erhvervstrafik.

Der er altså mindst to gode grunde til, at Øresundsbron arbejder for at styrke
Øresundsregionen. Derfor satser virksomheden aktivt på at markedsføre mulighederne i
en integreret Øresundsregion:

e Det fælles arbejdsmarked kan skabe balance mellem den relativt høje
arbejdsløshed i Skåne og den akutte mangel på arbejdskraft i Danmark.

e Det fælles boligmarked kan aflaste det overophedede boligmarked i
københavnsområdet ved, at danskere søger til Skåne, hvor det er muligt at få en
bolig til mer rimeligere priser.

e Øresundsregionen giver virksomheder et hjemmemarked, der omfatter 3,6
millioner forbrugere og 220.000 virksomheder i Danmark og Sverige.

På kort sigt kan man konstatere, at det er ubalancerne, der skaber bevægeligheden. Den
dybere integration, som er mere vidtrækkende end, at danskerne bliver ”økonomiske
flygtninge” i Sverige, og at svenskerne bliver ”gæstearbejdere” i Danmark, er en
langsigtet proces, der vokser frem, når to kulturer og to økonomier krydsbefrugtes.

Men den proces fører også til konfrontationer. Ifølge skatteaftalen mellem Sverige og
Danmark betaler Danmark hvert år en del af de skattepenge tilbage, som pendlerne
betaler i Danmark. I slutningen af 2006 krævede Malmås borgmester Ilmar Reepalu, at
skatteaftalen blev revet i stykker for at få en mere retfærdig fordeling af pendlernes
penge. Baggrunden er den drastiske vækst i antallet af pendlere mellem Malmé og
København, som fører til, at flere og flere betaler skat i Danmark samtidig med, at de bor
og modtager sociale ydelser i Malm&.

Det er viktigt at tage de nødvendige initiativer til at opnå en langsigtet løsning af
skattespørgsmålene, således at der opnås tryghed for de medborgere, der dagligt bevæger
sig over sundet.

Desuden er der stadig et stort antal barrierer for integrationsprocessen, hvilket
Øresundsbron har påpeget i flere rapporter og i sit informationsarbejde. Disse
forhindringer kan kun undgås, hvis der gøres alvor af de erklærede ambitioner om at gøre
det lettere for de borgere, der har en hverdag på begge sider af landegrænsen 7%

 

Bolig- og arbejdsmarked i fokus

Øresundsbron har udviklet en regional strategi, der som en slags katalysator skal støtte
regionens udvikling. I 2006 har der især været fokus på bolig- og arbejdsmarkedet i
regionen.

Analyser, undersøgelser, nyhedsformidling, deltagelse på messer, opbygning af
kampagnesider på nettet og målrettet markedsføring har skabt interesse for mulighederne
på den anden side af Øresund.

For at gøre det nemmere for danskere at flytte over sundet lancerede Øresundsbron i
foråret www.flyttilsverige.nu, som indeholder fakta om flytning og fortæller om andres
erfaringer. Denne webside blev en stor succes med totalt 535.000 sidevisninger (cirka
72.000 besøgende) i årets løb. I 2006 voksede den danske indvandring til Skåne til en
nettoindflytning på cirka 3.000 personer.

I løbet af efteråret blev www.jobbidanmark.nu introduceret for svenskere, der vil søge
job i Danmark. Kampagnen fandt sted samtidig med, at Danmark nåede sit laveste
ledighedsniveau i moderne tid og har akut mangel på arbejdskraft, og samtidig med at
Skåne stadig har mange arbejdsløse. I året havde websiden 93.000 sidevisninger (cirka
15.000 besøgende).

Det fælles marked for erhvervslivet har et stort potentiale, som kun er udnyttet delvist.
Derfor har Øresundsbron oprettet to websider til virksomheder, der vil prøve deres vinger
på den anden side af sundet. Websiderne blev lanceret i juni, især ved hjælp af en avis til
20.000 danske og svenske virksomheder om forretningsmulighederne på den anden side
af sundet. www.danskamojligheter.nu henvender sig til svenske virksomheder (totalt
38.000 sidevisninger eller cirka 10.000 besøgende), og www.svenskemuligheder.nu
henvender sig til danske virksomheder (totalt 65.000 sidevisninger eller cirka 17.000
besøgende).

I projektet med at sætte fokus på forskellige aspekter af det fælles marked i
Øresundsregionen har Øresundsbron samarbejdet med andre øresundsaktører, for
eksempel arbejdsgiverorganisationer i Danmark og Øresunddirekt.

Øresundsbrons rolle som omdrejningspunkt i Øresundsregionen fremgår også af de
mange film, som bliver indspillet med broen som location. I 2006 har Øresundsbron
medvirket i en række filmprojekter:

e National Geographics dokumentarfilm om Øresundsbron i serien Megabridges.

e En film i serien Globe Trekker produceret af Discovery Channel i Europa og PBS
i USA.

e Den danske spillefilm Til døden os skiller med Paprika Steen som instruktør.

e Et afsnit i den danske tv-serie Anna Pihl instrueret af Mikkel Nørgaard. DØ

 

Ny prognose: 35.000 biler om dagen i 2020

Øresundsbron har revideret den langsigtede trafikprognose, som ligger til grund for
virksomhedens planlægning. Alt tyder nu på, at trafikken vokser hurtigere end ventet. I
2020 forventes antallet af biler per døgn at være oppe på cirka 35.000 eller cirka 20
procent mere end i den hidtidige prognose.

Den vigtigste årsag hertil er det mere og mere integrerede bolig- og arbejdsmarked, der
medfører, at pendlingen mellem Sverige og Danmark stiger hurtigere end ventet. I 2006
pendlede 14.000 personer dagligt over sundet, hvilket er 33 procent mere end i 2005. I de
kommende fire år ventes dette tal at vokse med 62 procent til 23.000 pendlere. Derefter
aftager stigningstakten noget frem til 2020, hvor cirka 40.000 forventes at være
sundpendlere.

Dette scenario dækker over store forandringer på arbejdsmarkedet i Øresundsregionen.
12 procent af de beskæftigede der bor i det sydvestlige Skåne vil arbejde i København og
omegn, og 45 procent heraf er danskere, der er flyttet til Malm&. Det er betydeligt flere,
end man hidtil har troet.

Antallet af danskere, der flytter til Skåne, ventes at kulminere i 2006 med en
nettotilflytning på cirka 3.000 personer. I 2005 var den danske nettotilflytning til Skåne
på godt 1.500. Flere undersøgelser viser, at cirka 70 procent af danskerne, der flytter til
Malmå, vælger at beholde deres job i Danmark. Det betyder, at de mange flyttelæs over
sundet vil bidrage kraftigt til den fremtidige pendling.

I 2006 overhalede den virkelige trafikudvikling den trafikprognose, der blev udarbejdet
før Øresundsbrons indvielse i 2000. Trafikken startede på et lavere niveau end prognosen,
men er vokset betydeligt hurtigere. For årene 2007-2025 forudses en trafikvækst, som
langsomt falder fra 11 til 2 procent om året (middelscenariet). Det betyder cirka 35.000
biler i døgnet og 1,9 milliarder DKK (inflationsjusterede priser) i vejtrafikindtægter i
2020.

Den nye langsigtede trafikprognose betyder, at den forventede tilbagebetalingstid for
Øresundsbrons gæld reduceres fra 35 til 33 år efter broens indvielse. Tidspunktet for
mulig udbetaling til moderselskaberne SVEDAB AB og A/S Øresund fremrykkes fra år
2020 til 2017.

Prognose: Antal pendlere i døgnet på Øresundsbron

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bil Tog Totalt
2006 5.000 9.000 14.000
2010 10.000 13.000 23.000
2020 18.000 22.000 40.000

 

Antallet af pendlere er beregnet som antallet af personpendlerrejser per år, divideret med 4

 

 

Vejtrafikken voksede med 16 procent

Vejtrafikken på Øresundsbron voksede i 2006 med 16 procent til i gennemsnit cirka
15.800 køretøjer i døgnet. Tendensen fra de seneste år fortsætter. Det er den regionale
trafik, der driver trafikudviklingen. Pendlertrafikken voksede med 43 procent,
sammenlignet med 2005, og totalt pendler 14.000 personer nu over Øresundsbron dagligt.

Privat- og erhvervskunder med aftale i personbil voksede med henholdsvis 18 og 12
procent. Ved årsskiftet havde Øresundsbron cirka 140.000 private aftalekunder og 20.000
erhvervskunder med aftale. Tilsammen står de for mere end 70 procent af trafikken på
Øresundsbron. Ferietrafikken er til gengæld kun øget med et par procent. Her indgår de
kunder, der rejser sjældent og som ikke har rabatter.

Vejtrafikken på Øresundsbron i 2005 og 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personbiler | Lastbiler | Busser | Totalt
etc.”
Trafik per dag 2005 12.710 737 155 13.602
Trafik per dag 2006 14.807 840 156 15.802
Ændring +16,5% +14% - +16,2%
Markedsandel 2005 70% 42% 67% 67%
Markedsandel 2006”> 73% 45% 68% 71%

 

 

= Personbiler omfatter også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.
+% Data for færgerne for december er delvist estimeret.

I 2006 voksede passagertrafikken med tog på Øresundsbron for første gang mere end
vejtrafikken. Antallet af passagerer steg med 17 procent til 7,8 millioner.

Cirka 47.500 passagertog og cirka 6.900 godstog benyttede jernbaneforbindelsen i årets
løb.

Persontrafik over Øresund 1999-2006

 

 

 

1999 2001 2003 2005 2006
Øresundsbron, Bil - 7.990.000 9.470.000  11.680.000  13.180.000
Øresundsbron, Tog - 4.920.000 5.690.000 6.620.000 7.760.000
Flyvebådene, København-
Skåne 3.620.000 1.060.000  - - -
Dragør-Limhamn 1.580.000 - - - -
Helsingør-Helsingborg 14.260.000 11.510.000  11.650.000  11.040.000  10.670.000
Øresund total 19.460.000 25.480.000 26.810.000 29.330.000 31.610.000

 

Note: Data for færgerne for december 2006 er delvist estimeret. IK.

 

Få ulykker og høj tilgænglighed

Øresundsbron har også i 2006 haft meget få ulykker, og tilgængeligheden er fortsat høj
for både motorvej og jernbane. Målsætningen om, at Øresundsbron skal være sikrere end
tilsvarende motorvej og jernbane i Sverige og Danmark, er blevet indfriet i 2006. På
motorvejen er der kun sket tre ulykker med alvorlig personskade til følge siden broen
åbnede, ingen heraf har fundet sted i 2006. Antallet af sikkerhedsmæssige hændelser på
jernbanen er dalet fra 30 i 2001 til 18 i 2006, og ingen heraf er klassificeret som alvorlig.
Strategien er at arbejde forebyggende og at være drivende i beredskabsarbejdet.

Driftssikkerheden for jernbanen over Øresund er meget høj og har ligget over
målsætningen på 95 procent (passagertog) i 2006, men Øresundsbron arbejder på at øge
den yderligere. I sommeren 2006 var der mange togforsinkelser på grund af problemer
med fugt i tunnelen. Øresundsbron har derfor besluttet at udskifte en vigtig del af
sikkerhedssytemet i jernbanetunnelen, som har vist sig at være alt for følsomt over for
fugt. Det bliver derfor skiftet ud med et mere pålideligt system, der sikrer en stabil
togdrift. Det nye system er et såkaldt akseltællersystem, der forventes at blive taget i drift
i løbet af foråret 2007. Systemet kan testes og implementeres parallelt med det
nuværende system.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ulykkesfrekvens 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006
Ulykker med alvorlig personskade per 10
mio. kørte kilometer siden broen åbnede 0,36 10,21 10,15 |0,10 10,11 | 0,09 | 0,07
Stop for vejtrafikken på Øresundsbron 2000-2006
Årsag Ulykke Vind Teknik Andet
2000 Antal gange - - 1 -
Tid (timer) - - 1,00 -
2001 Antal gange 1 4 - 1(øvelse)
Tid (timer) 2,00 9,89 - 2,85
2002 Antal gange 3 4 - A(test)
Tid (timer) 3,82 17,86 - 6,36
2003 Antal gange 6 1 2 1(test)
Tid (timer) 7,85 4,28 3,55 0,25
2004 Antal gange 3 - 3 1(øvelse)
Tid (timer) 3,63 - 2,65 2,75
2005 Antal gange 5 1 2| 1(isnedfald)
Tid (timer) 4,25 10,33 0,28 1,30
2006 Antal gange 1 - 3 | 3(isnedfald)
Tid (timer) 0,58 - 1,02 6,88
Totalt Antal gange 19 10 11 11
Tid (timer) 22,13 42,36 8,50

 

 

 

 

 

 

20,39
Bl

10

 

 

 

Kunder og medarbejdere i centrum

Det er vigtigt for en servicevirksomhed at tilpasse sin virksomhed til kundernes behov og
at give medarbejderne forudsætninger for at kunne møde kunderne på en professionel
måde. Øresundsbron har i årets løb taget flere vigtige skridt for at leve op til
virksomhedens forretningsidé — at være det bedste transportalternativ over Øresund med
den bedste service.

Et nyt it-system til al kundehåndtering, salg, markedsføring og registrering af
bropassager blev indført i begyndelsen af maj. Overgangen skete i fuld drift og uden
ophold i trafikken. Overgangen har desværre medført problemer for nogle kunder, men
fejlene er blevet rettet efterhånden. Det nye system giver en sikrere og mere smidig
databehandling og mange nye funktioner, for eksempel større mulighed for selvbetjening,
som introduceres i foråret 2007.

Betalingsanlægget er blevet bygget om for at klare det hurtigt voksende antal af
aftalekunder. Der er nu seks BroBizz-baner i hver retning, fire til personbiler og to til
lastbiler og busser. Samtidig er skiltningen blevet forbedret, således at kunderne lettere
kan finde den rigtige kørebane ved indkørslen til betalingsanlægget.

Selv med disse tekniske forbedringer er det imidlertid det personlige møde, der er
afgørende for kundernes opfattelse af Øresundsbron. Derfor har virksomheden påbegyndt
et udviklingsprojekt, ”Mennesket i Centrum”, der har til formål at øge medarbejdernes
motivation og uddelegere ansvaret langt ud i organisationen. Alle medarbejderne har
deltaget i en inspirationsdag med temaet mennesket i centrum, og der er nedsat en
projektgruppe for at lytte, se og foreslå forandringer, der kan forbedre hverdagen for
såvel kunder som medarbejdere. I december begyndte videreuddannelsen af de
medarbejdere, der har mest kontakt med kunderne.

Den sjette undersøgelse af kundernes tilfredshed med servicen på Øresundsbron blev
gennemført i efteråret. Kunderne kunne svare på spørgsmål om brooverfarten,
informationen fra Øresundsbron, kontakten med kundeservice, og om de forstår priser og
aftaler. 93 procent af alle kunder var tilfredse med kundeforholdet. 95 procent af alle
kunder var tilfredse med deres seneste tur over broen, hvilket er samme resultat som i
2005 og 2004.

De mange kommentarer i undersøgelsen tyder dog på, at der er ting, der kan forbedres,
for eksempel en mere fleksibel pendleraftale, en sikrere håndtering af fakturaerne og, at
BroBizz og Brokort altid skal fungere i betalingsanlægget. En ny fleksibel pendleraftale
bliver indført fra og med 1. marts 2007. Aftalen har to prisniveauer og indebærer, at man
kører enkeltrejserne 17-50 (det typiske pendlerinterval) i en kalendermåned til en meget
lav pris og øvrige rejser til samme pris som BroPas-kunderne.gfg

11

 

Nødstrøm garanterer vejforbindelsen ved totalt strømafbrud

Øresundsbron har i årets løb indgået aftale om at bygge et nødstrømsanlæg på Peberholm,
der tages i drift i august 2007. Anlægget gør det muligt at holde vejforbindelsen åben,
også ved et totalt strømafbrud i både Sverige og Danmark.

Telekommunikationen på Øresundsbron er blevet forbedret, så den danske del af
forbindelsen nu også dækker 3G-telefoni og de svenske redningsmyndigheders nye
radiosystem RAKEL.

Arbejdet med at rette de fejl og mangler, der er konstateret under entreprenørernes
femårige garantiperiode, er kommet et stort skridt videre i 2006. Problemet med
svingende kabler er nu under kontrol. Der er udført reparationer af mindre betonskader,
og forbedring af rustbeskyttelsen på stålkonstruktionerne er gennemført i foråret og
sommeren. Brandslukningssystemet i tunnelen er blevet delvist udskiftet.

Der er dog stadig en del at udrette i 2007. Arbejdet med at undersøge andre

defekter såsom korrosion på vægpanelerne i tunnelen og lejerne mellem broen og
bropillerne fortsætter i 2007. Afhængig af resultatet af disse undersøgelser kan det også i
2007 blive aktuelt med længerevarende afspærringer på forbindelsen. gr

12

 

Afgørelse i 2007 om skader på fiskeriet

Miljédomstolen i Sverige ventes i 2007 at tage beslutning om eventuelle skader på det
generelle fiskeri på grund af Øresundsbron. Øresundsbron har afvist det svenske
Fiskeriverkets krav om blandt andet en årlig fiskeafgift på 355.000 SEK - uden
tidsbegrænsning, for potentielle skader på torsken i Østersøen samt krav om udsætning af
glasål i fire år.

Fiskeriverket kom i maj 2006 med et svar i sagen, hvor man fastholder sit tidligere krav.
Miljødomstolen besluttede på den baggrund, at Øresundsbro Konsortiets bedømmelse
skulle underbygges af en sagkyndig, som for eksempel kunne være Fiskeriverkets
modstykke i Danmark: Danmarks Fiskeriundersøgelser. Deres bedømmelse blev færdig i
september og bekræftede Øresundsbro Konsortiets bedømmelse. Virksomheden
fastholder derfor, at der ikke er sket nogen skader på fiskeriet på grund af Øresundsbron.
Det betyder, at Miljådomstolen tidligst kan tage en beslutning i begyndelsen af 2007.

Samtidig har en række enkelte fiskere fremsat krav om erstatning for uforudset skade på
erhvervsfiskeriet dels på grund af ændrede strømforhold i Øresund, dels på grund af
reduceret åle- og sildefiskeri. Miljédomstolen har i første omgang afvist et antal fiskere

som ikke erstatningsberettigede, men dette er anket til Miljåéverdomstolen. Først efter
Miljéoverdomstolens beslutning kan sagen om uforudset skade fortsætte i

Miljådomstolen med den kreds af fiskere, der er godkendt som erstatningsberettigede.
Udfaldet i Miljådomstolen er afhængigt af afgørelsen om skader på det generelle fiskeri.77

13

 

 

ØKONOMI

Årets resultat

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster udgjorde i 2006 970 mio. DKK, hvilket
er en forbedring på 92 mio. DKK eller 10 procent i forhold til 2005. Forbedringen er
hovedsagelig et resultat af en stigning i indtægterne fra vejtrafikken med 91 mio. DKK
(12 procent). Resultatet er 30 mio. DKK bedre end budgetteret.

Indtægterne fra vejtrafikken er 36 mio. DKK højere end budgetteret og kommer primært
fra person- og lastbiler. Trafikvæksten har atter været størst for pendler- og
erhvervstrafikken, som også har de største rabatter, hvilket betyder, at stigningen i
trafikindtægterne ikke er lige så stor som stigningen i trafikvolumenen.

Jernbaneindtægterne er betalingen fra henholdsvis Banedanmark og det svenske
Banverket for benyttelse af forbindelsens jernbanekapacitet. Denne betaling er i
regeringsaftalen fastlagt til 300 mio. DKK i 1991-priser, svarende til 421 mio. DKK i
2006. Øvrige indtægter er hovedsagelig betaling for benyttelse af forbindelsens
fiberoptiske kabler og mobiltelefonisystem.

Udviklingen i driftsomkostningerne er relativt stabil, på trods af volumenstigningen for
vejtrafikken.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2002 | 2003! 2004! 2005 | 2006 Budget
2007

Vejtrafikindtægter 5536| 598| 668| 729| 820 912
Jernbaneindtægter 393 403 408 412| 421 429
Øvrige indtægter 20 20 11 13 10 11
Indtægter i alt 969 | 1.021 | 1.087 | 1.154 | 1.251 1.352
Driftsomkostninger 283| 282| 269| 276| 281 294
Resultat før afskrivninger og
finansielle poster 686 739 818 878| 970 1.058
Afskrivninger 320| 320| 322| 322| 324 340
Nettofinansieringsomkostninger 757 780 676 697 | 759 835
Resultat før værdiregulering

-391 | -361| -180| -141! -113 -117
Værdiregulering, netto —6018| 363) -447| -402| 682
Årets resultat -1.009 2| -627| -543| 569 4

 

14

 

Nettofinansieringsomkostningerne udgjorde 759 mio. DKK, hvilket er 19 mio. DKK
højere end budgetteret. Årsagen kan primært tilskrives et højere renteniveau end forudsat
i budgettet, idet de ventede renteforhøjelser fra Den Europæiske Centralbank kom
hurtigere og var kraftigere end forventet.

Værdireguleringen består af en valutakursgevinst på 5 mio. DKK og en
dagsværdiregulering på +677 mio. DKK. Dagsværdireguleringen er en regnskabsmæssig
post, som ikke i sig selv har nogen indflydelse på selskabets tilbagebetalingsevne.

Det samlede årsresultat udgjorde et underskud på 113 mio. DKK før værdiregulering og
en gevinst på 569 mio. DKK efter denne post.

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster oversteg i 2006 nettofinansierings-
omkostningerne med 211 mio. DKK og bidrog dermed til at nedbringe nettogælden.
Reduceringen af gælden, som indledtes i 2004, fortsætter dermed som følge af de højere
indtægter fra vejtrafikken, stabile driftsomkostninger og fortsat relativt lave
renteomkostninger. Når der herudover tages højde for den likviditetsmæssige effekt af
investeringerne och omlægning af låneporteføljen, er den rentebærende nettogæld før
værdiregulering reduceret med 74 mio. DKK i forhold til 2005.

Udviklingen i Øresundsbro Konsortiets økonomi er illustreret i nedenstående figurer, der
viser henholdsvis udviklingen i driftsomkostningerne i forhold til vejtrafikindtægterne og

i pengestrømmen fra driften i forhold til nettofinansieringsomkostningerne.

Pengestrøm fra drift og nettofinansieringsomkostninger 2001-2006 (mio. DKK)

 

Pengestrøm fra drift og nettofinansieringsomkostninger 2001-2006

1200
1000
800 +
600 HER
400 f

200

 

—- Driftsresultat før afskrivninger og
finansielle poster

—— Nettofinansieringsomkostninger

2200 Nettopengestrøm

400 Ø
s00 AR
200 fg i
-1000 ende SR rer BROR
2001 2002 — 2003

 

 

 

         

2004 2005 2006

 

 

 

15

 

Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2006 (indeks 2001=100)

 

Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2006 (indeks
2001 = 100)

180 -mmm
160 +
140 +
120 £

 

100 + — Vejtrafikindtægter

 

 

—- Driftsomkostninger

 

 

2001 2002 2003 2004 2005 2006

 

 

 

16

 

Forventninger til 2007

De kommende år forudses en fortsat positiv økonomisk udvikling i regionen, men med en
gradvis afdæmpning af den økonomiske vækst, blandt andet som følge af fortsat stigende
pengemarkedsrenter og et presset arbejdsmarked. Hovedscenariet for Europa og
Sverige/Danmark er stabil vækst med fortsat lav inflation.

For Øresundsbro Konsortiet venter et år med fortsat fokus på udviklingen af det regionale
marked og på behovet for øgede vejtrafikindtægter samt på kundeservice, sikkerhed og
tilgængelighed. Sammen med en effektiv daglig drift og finansforvaltning skal dette sikre
vejen til næste resultatmål: senest i 2010 udvise et positivt resultat før værdiregulering.

Øresundsbro Konsortiets årsresultat forventes i 2007 at udgøre et underskud på cirka 120
mio. DKK før værdiregulering. Dette afspejler en forventet stigning i driftsresultatet på
cirka 90 mio. DKK og en stigning i nettofinansieringsomkostningerne på cirka 75 mio.
DKK.

Indtægterne fra vejtrafikken ventes at stige med 92 mio. DKK svarende til 11 procent.
Driftsomkostningerne forventes øget med 13 mio. DKK.

Den forventede stigning i nettofinansieringsomkostningerne skyldes primært en
forventning om fortsat stigende korte renter også i 2007. Der er i budgettet ikke afsat
nogen risikobuffer til værdiregulering.

Samlet forventer Øresundsbro Konsortiet, at resultatet før afskrivninger og finansielle
poster vil overstige nettofinansieringsomkostningerne med cirka 220 mio. DKK og
dermed bidrage til en fortsat gældsnedbringelse.

Usikkerheden i budgettet for 2007 er primært knyttet til indtægterne fra vejtrafikken samt
nettofinansieringsomkostningerne.

17

 

FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker inden for rammer fastsat af selskabets
bestyrelse samt retningslinjer fra garanterne (henholdsvis Finansministeriet i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy, dels
en årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter
rammerne for selskabets valuta- og renteeksponering. Målsætninger med mere er
nærmere beskrevet i note 16.

Alle lån og andre finansielle instrumenter, der anvendes af Øresundsbro Konsortiet, er
garanteret solidarisk af den danske og den svenske stat.

Konsortiet har i 2006 førtidsindfriet to lån i Den Europæiske Investeringsbank (EIB),
hvorved den samlede låneramme for året blev på knap 3.500 mio. DKK. Selskabet har
optaget fire nye lån, fordelt på fem transaktioner, dels et 5-årigt USD-lån på i alt 225
mio., dels tre 14-årige SEK-lån på henholdsvis 1.310 mio., 600 mio. og 600 mio.

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store
afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2007 er denne
refinansiering relativt begrænset, hvorfor der i 2007 kun forventes optaget lån for cirka
0,5 mia. DKK ud over eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Gældsporteføljens valutafordeling 31/12 Gældsporteføljens valutafordeling 31/1 20
2006 2005

SER

  

18

 

Gældsporteføljens rentefordeling inkl. rentegarantier 31/12 2006 og 31/12 2005

 

Gældsporteføljens rentefordeling inkl.
rentegarantier 31/12 2006

Variabel

Fast rente

  

Realrente

     

 

 

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%

 

(Gråt felt) = Afdækket

 

Gældsporteføljens rentefordeling inkl.
rentegarantier 31/12 2005

 
 
   

Fast rente

Realrente

    

 

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%

 

 

 

(Gråt felt) = Afdækket

 

Finansielle risici

Garanterne har fastsat, at selskabet kun må have valutaeksponering i DKK, SEK og EUR.
Selskabets SEK-eksponering, der i løbet af 2005 blev elimineret i forbindelse med
valutaens svækkelse, er igennem 2006 blevet genetableret i takt med, at SEK atter er
blevet styrket og udgjorde ved årets slutning 14,3 procent.

Sigtepunktet for selskabets eksponering i SEK er en andel omkring 15 procent, svarende
til Konsortiets langsigtede økonomiske exponering i svenske kroner. Det skal i den
anledning bemærkes, at basispriserne for passage af broen fastsættes i DKK og herefter
omregnes til SEK. Endvidere afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og andre finansielle instrumenter.
En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi findes i note 16.

Konsortiet har over de sidste par år dels øget varigheden af porteføljen og dels opbygget
en realrenteeksponering på 25 procent af nettogælden. Som følge heraf er følsomheden
over for fremtidige rentestigninger reduceret væsentligt.

Endvidere har Konsortiet over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede
andel af gælden ved køb af caps (hvor der lægges et loft over den rente, som selskabet
kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden). En del af disse caps er
blevet effektive i 2006 i forbindelse med den europæiske centralbanks forhøjelse af
styrerenterne.

Herudover har selskabet forlænget varigheden af den nominelle andel af gælden, primært
ved omlægning fra variabel til fastforrentet gæld. Sigtepunktet for selskabets varighed for
så vidt angår den nominelle andel af gælden, ligger på tre år, og ved årets afslutning var
denne tre år.

Det er Konsortiets forventning, at der i løbet af 2007 vil ske en vis stigning i det generelle
renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis grad påvirke selskabets resultat før
værdiregulering for 2007.

Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 16.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-rating. Det er
Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter er
meget beskeden.

Fra og med den 1. januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle
transaktioner med modparter, hvor der foreligger en særlig aftale om sikkerhedsstillelse
(CSA-aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps med mere til et absolut

minimum. SSL

20

 

 

Samlet finansieringsomkostning

Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i nedenstående tabel.
Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2006 været lidt højere end budgetteret,

hvilket primært kan tilskrives rækken af renteforhøjelser fra ECB, der kom lidt hurtigere
og var større end forventet.

Finansielle nøgletal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ultimo 2006 Mio. DKK Procent p.a.
Låntagning 2006 3.346

Bruttogæld (dagsværdi) 21.012

Nettogæld (dagsværdi) 20.029
Nettofinansieringsomkostninger 759 3,91
Værdiregulering, netto +682 +3,51
Samlet finansieringsomkostning 71 0,40
Realrente 2006 (før værdiregulering) 1,8
Realrente 1994-2006 (før værdiregulering) 1,9

 

 

Grafik: Renteudviklingen i 2006

Renteudvikling 2006

410 £
3,90 F

3,70

 

dj (———6M Euribor
ml |——5 års swaprente
10 års swaprente

3,50

Rente

 

 

3,30

 

2,70

 

     

2006
2006 Å

  

Ho 0 lO OD OD DH DO ro

SS8S388388388823883382 88888888

NI N MON WAN N ANA AA N ON NNA N

SANNA S SSSNSSKNSSSSSSASNSSSSNSEKSS SR

Goo dd & mæ L EG LwWw Si cc SS ES ø u WwW Bd wd oo ø

2d33SBESSEE3SSSS3R28E3S33E23?
ad na BR eN mm Eee 305%

SSS88EE EL LgSdgSgYS3SESSSEE SE & 8
SKR oe ST dØrSN N N gg 2 å 2? 2 2 3å &
see 2 & så
Sgt S TERESE EE
i mo Mk om oo
dg &

9
og
) Å decembel

21

 

Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til
rentabilitetsberegningerne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4
procent blev fastsat i 1994 på baggrund af de dengang gældende renteforhold. Fra og med
2006 beregnes den langsigtede rentabilitet på basis af en realrente på 3,5 procent.

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i efteråret 2006 er de anvendte
trafikscenarier ajourført i lyset af de erfaringer, der er opnået i årets løb, samt
forventningerne til de kommende år. Som følge af den usikkerhed, der er om den
fremtidige trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre alternative scenarier for den
fremtidige trafikudvikling, jf. note 17.

Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt 33 år
efter åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Dette er en forbedring på to år i
forhold til prognosen fra 2005 og kan primært tilskrives det nye scenario for
trafikudviklingen.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling
samt realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi, herunder muligheden for at
tilbagebetale gælden, er imidlertid forholdsvis robust over for ændringer i
beregningsforudsætningerne. Såfremt stagnationsscenariet skulle blive realiseret, vil der
dog ske en betydelig stigning i tilbagebetalingstiden, omend disse udsving er reduceret i
forhold til tidligere.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningstidspunktet i 2000)

 

 

 

 

 

 

Trafikscenario Realrente

2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%0
Vækst 27 28 28 28 29
Middel 32 32 33 33 34
Stagnation 39 40 40 41 41

 

 

 

 

 

 

 

PL

22

 

Hovedtal til regnskab
Hovedtal til årsrapporten for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2006

 

DKK mio. 2001= 2002 2003 2004 2005 2006
Driftsindtægter ” 894 957 1.007 1.088 1.154 1.251
Resultat af ordinær drift 280 366 419 496 556 646
Nettofinansieringsomkostninger (839) (822) (746) (676) (697) (759)
Værdireguleringer, netto 0 (553) 329 (447) (402) 682
Årets resultat (559) (1.009) 2 (627) (543) 569
Balance 26.897 24.799 25.508 23.411 21.330 20.697
Anlæg 19.099 18.787 18.514 18.281 17.967 17.703
Øvrige anlægsaktiver 92 100 85 28 68 84
Investering i materielle anlægsaktiver 2 17 31 32 50 76
Egenkapital (607) (1.617) (1.615) (2.243) (2.786) (2.216)
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 921 1.005 85 95 140 0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 23.675 22.070 23.233 22.809 21.685. 20.676
Rentebærende nettogæld (ekskl. dagsværdiregulering ” 19.452 19.647 19.934 19.860 19.760 19.686
Realrente før dagsværdiregulering 1,9 1,7 1,4 1,8 1,4 1,8
Resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent

af driftsindtægter ” 70,0 71,7 73,4 75,2 76,0 77,6

 

+ Balancetallene er tilpasset den fra 2002 ændrede regnskabspraksis.
Hovedtalen for 2001-2003 er ikke tilpasset IFRS.

1) For 2001-2003 er nettoomsætning oplyst.

2) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris. Renter der indgår i hhv. Andre
tilgodehavender og Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser indgår ikke.

3) For 2001-2003 er resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af nettoomsætning oplys 47

 

23

 

Resultatopgørelse
1. januar til 31. december (1.000.000 DKK/SEK)

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2006 2005 2006 2005
Indtægter
4. Driftsindtægter 1.251,3 1.154,4 1.517,3 1.452,8
Indtægter i alt 1.251,3 1.154,4 1.517,3 1.452,8
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -180,7 -183,2 -219,1 -230,6
7 Personaleomkostninger -100,2 -93,3 -121,5 -117,4
8,9 Afskrivninger, materielle anlægsaktiver -324,2 -322,1 -393,1 -405,4
Omkostninger i alt -605,1 -598,6 -733,7 -753,4
Resultat af primær drift 646,2 555,7 783,6 699,4
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 34,2 17,8 41,5 22,4
10 Finansielle omkostninger -792,8 -715,1 -961,3 -900,0
10  Værdireguleringer, netto 681,7 -401,4 826,6 -505,2
Finansielle poster, i alt -76,9 -1.098,8 -93,2 -1.382,9
Årets resultat 569,3 -543,1 690,4 -683,5
Fordeles således
Virksomhedsdeltagere 569,3 -543,1 690,4 -683,5
Resultatdisponering:

Resultatet foreslås overført til Overført resultat. Pr

24

 

Balance
1. januar til 31. december (1.000.000 DKK/SEK)

 

 

 

 

 

Aktiver DKK DKK SEK SEK
Note 2006 2005 2006 2005
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 17,703,1 17.967,5 21.466,1 22.611,9
9 Indretning af lejede lokaler 0,0 0,0 0,0 0,0
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 84,3 68,3 102,2 86,0
Materielle anlægsaktiver i alt 17.787,4 18.035,8 21.568,3 22.697,9
Langfristede aktiver i alt 17.787,4 18.035,8 21.568,3 22.697,9
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11 Tilgodehavender 580,6 509,8 704,0 641,6
12,15 Derivater, aktiver 1.278,7 1.818,5 1.550,5 2.288,6
Tilgodehavender i alt 1.859,3 2.328,3 2.254,5 2.930,2
13,15 Likvide beholdninger 1.049,9 966,1 1.273,1 1.215,8
Kortfristede aktiver i alt 2.909,2 3.294,4 3.527,6 4.146,0
Aktiver i alt 20.696,6 21.330,2 25.095,9

 

REE

25

 

Balance
1. januar til 31. december (1.000.000 DKK/SEK)

 

 

 

 

Passiver DKK DKK SEK SEK
Note 2006 2005 2006 2005
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 60,6 62,9
14 Overført resultat -2.266,4 -2.835,7 -2.748,1 -3.568,7
Egenkapital i alt -2.216,4 -2.785,7 -2.687,5 -3.505,8
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 20.008,2 20.299,8 24.261,2 25.547,2
Langfristede gældsforpligtelser i alt 20.008,2 20.299,8 24.261,2 25.547,2

Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede

 

 

15 gældsforpligtelser 667,7 1.385,5 809,5 1.743,7
Kreditinstitutter 0,0 140,3 0,0 176,6

18 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 794,4 740,9 963,3 932,4
12,15. Derivater, passiver 1.442,7 1.549,4 1.749,4 1.949,9
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 2.904,8 3.816,1 3.522,2 4.802,6
Gældsforpligtelser i alt 22.913,0 24.115,9 27.783,4 30.349,8
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 20.696,6 21.330,2 25.095,9 26.843,9

 

22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter

1-3 NE
16,17,19 Noter uden henvisning Øl

26

 

Egenkapitalopgørelse
1. januar til 31. december (1.000.000 DKK/SEK)

 

 

 

 

 

DKK SEK
Konsortie- Overført Egen- Konsortie- Overført Egen-
kapital ” kapital
kapital resultat i alt kapital resultat i alt
Note

Saldo per 1. januar 2005 50,0 -2.292,6 -2.242,6 60,6 -2.778,9 -2.718,3
Årets resultat - -543,1 -543,1 - -683,5 -683,5
Kursregulering primosaldo - - - 2,3 -106,3 -104,0
0,0 -543,1 -543,1 2,3 -789,8 -787,5
Udbytte relateret til 2005 - - - - - -
14 Saldo per 31. december 2005 50,0 -2.835,7 -2.785,7 62,9 -3.568,7 -3.505,8
Saldo per 1. januar 2006 50,0  -2.835,7 -2.785,7 62,9 -3.568,7 -3.505,8
Årets resultat - 569,3 569,3 - 690,4 690,4
Kursregulering primosaldo - - - -2,3 130,3 128,0
0,0 569,3 569,3 -2,3 820,7 818,4
Udbytte relateret til 2006 - - - - - -

14 Saldo per 31. december 2006 50,0 -2.266,4 -2.216,4 60,6  -2.748,1

27

2687327

 

Note

8,9
21
10
10

20

8,9

13

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet
Årets resultat

Reguleringer

Afskrivninger

Andre driftsposter, netto
Nettofinansieringsomkostninger
Værdiregulering

Pengestrøm fra primær drift før ændring
af driftskapital

Ændring i driftskapital
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt

Pengestrømme fra investeringsaktivitet
Køb af materielle anlægsaktiver

Salg af materielle anlægsaktiver
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt

Sum før pengestrømme fra finansierings-
aktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse

Nedbringelse af gældsforpligtelser
Renteindtægter, modtaget

Renteomkostninger, betalt

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt

Periodens ændring i likvide beholdninger

Likvide beholdninger, primo
Kursregulering, netto
Kursregulering SEK, primo
Likvide beholdninger, ultimo

2006
DKK

569,3

324,2
-0,3
758,6
-681,7
970,1

-43,3
926,8

-76,3
0,7
-75,6

851,2

3.346,1
-3.368,6
33,3
-652,8
-642,0

209,2

825,8
14,9
0,0
1.049,9

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskaberne 7

2005
DKK

-543,1

322,1

0,0
697,4
401,4
877,9

15,8
893,7

-50,3
0,9
-49,4

844,3

1.436,0
-2.758,1
14,2
-745,1
-2.053,0

-1.208,7

2.041,0
-6,5

0,0
825,8

2006 2005
SEK SEK
690,4 -683,5
393,1 405,4
-0,4 0,0
919,8 877,6
-826,6 505,2

1.176,3 1.104,8

-52,5 19,9
1.123,8 1.124,7

-92,4 -63,3
0,8 1,1
-91,6 -62,2

1.032,2 1.062,5

4.057,4 1.807,2
-4.084,6 — -3.471,0
40,4 17,9
-191,6 -937,8
-778,4  -2.583,7

253,8  -1.521,2
1.039,2 2.474,0
18,0 -8,2

-37,9 94,6
1.273,1 1.039,2

28

 

 

Noter til årsrapport
(1.000.000 DKK/SEK)

Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2006 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af
EU samt danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.
Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen
udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondbørs.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i
Årsrapport 2005. Vedhængende renter vedrørende lån og finansielle instrumenter er
omklassificeret og indgår i hhv. Tilgodehavender og Leverandørgæld og andre
gældsforpligtelser.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre afledte finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi
via resultatopgørelsen.

Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS-reglerne. Det
betyder, at samtlige finansielle transaktioner — lån, placeringer og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår i resultatopgørelsen.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen. Det betyder, at der ikke i
styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån og derivater,
men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte pricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle medfører
uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om
eksponeringen er etableret i form af lån eller ved anvendelse af derivater.

Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i millioner

kroner. Alle regnskabstal er endvidere angivet i SEK omregnet til balancedagens
valutakurs, 82,47 pr. 31 december 2006 (79,46 pr. 31. december 2005).

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge
IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen. 727

29

 

Vigtigste regnskabspraksis

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i
balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og
forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for
hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer,
inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på
balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sansynligt at de tilfører
selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,
herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i
resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi,
indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjensteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er
tegn på at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved
værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi
overstiger genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris
eller nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige
cashflow ifølge en diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkast.
Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe
af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme
(pengestrømsfrembringende enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen. OG

30

 

 

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld
og transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede og urealiserede
gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter samt op- og nedskrivninger
af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Finansielle omkostninger til finansiering af anlægsaktiver under opførelse indregnes i
kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilgå konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved
første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris (det modtagne nettoprovenu)
efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring
måles alle aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resultatføring af de
tilknyttede værdireguleringer. Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af derivater indgår i henholdsvis finansielle aktiver og
finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative værdier foretages
alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte
værdiansættelsesmetoder.

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk
behandling af lån og afledte finansielle instrumenter.

Lån med forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i
balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris, der svarer til nutidsværdi af modtagne
nettoprovenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Alle lån er klassificeret
som finansielle aktiver og passiver indregnet i resultatopgørelsen og måles efterfølgende
til nutidsværdi. Værdiregulering indregnes løbende i resultatopgørelsen.

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente, der vurderes
værende tilgængelig på balancedagen for Øresundsbro Konsortiet som låntager og

31

 

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens
kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagen og betalingsdagen,
indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til
balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag
regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle poster. Valutakursomregning på
finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering og valutakursomregning af
debitorer, kreditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og
Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB.

Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.
Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale
og kommersielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til
drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand,
kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger,
pensionsbetalinger, kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede
omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det
samme gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende
omkostninger.

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles

pålideligt. -AØ

32

 

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen
indtil den tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:

e Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er
aktiveret direkte.

e Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget
arbejde.

e Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende
det samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid.
Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes
afholdelse.

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er
afsluttet og anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid.
For vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen i Øresundsbro Konsortiet er der
foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede levetider:

e Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimums levetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider
på 25 år.

Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Koblingsstationer afskrives over 20 år.
Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med
eventuelle nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der
udgør:

Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år

Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år

Administrative it-systemer og —programmer afskrives over 0-5 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres
med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og
revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører

afskrivning. Pl

33

 

Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller
scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i
regnskabsmæssigt skøn.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen
mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis
øvrige indtægter og andre driftsomkostninger.

Værdipapirer

Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og
måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i
tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide midler

Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, og som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydlige risici for værdiændringer.

Pensionsforpligtelser

Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte.
For danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret For svenske ansatte er der
etableret en pensionsordning i Alecta, der p.t. behandles som bidragsbaseret, se note 7.

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i
resultatopgørelsen i den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i
balancen under leverandørgæld og andre gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte
indbetalinger medtages i balancen under tilgodehavender.

Valutaforhold

Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til

DKK. I forbindelse med regnskabsaflæggelse vises også i SEK, (med undtagelse af vissey

34

 

 

finansielle noter), med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Omregningen til
SEK sker ved at anvende ultimokursen på SEK.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle

valuta efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle indtægter eller omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på
tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste
årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse
viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt konsortiets
likvide beholdninger ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen
omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle
og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt

finansieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med
en restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

ØL

35

 

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves
skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og
forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen,
foretages bl.a. ved opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning
af dagsværdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig
påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og
tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af
forventet fremtidig inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning af
tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 16, finansiel risikostyring.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har konsortiet
estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid
e  Realrenteforudsætninger
e Renteudvikling
e  Trafikvækst
e Inflation
e  Reinvesteringer
e  Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
e  Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger

Note 3. Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der gives oplysninger om
indtægter, omkostninger, aktiver og passiver m.m, per segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening,
indtjeningsgrundlag og risici. Øresundsbro Konsortiets har ét segment; Øresundsbroen.
Indtægter fra forbindelsen er dog af to typer, se note 4, driftsindtægter 7

36

 

Note 4. Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre

driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelserne omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra
jernbaneforbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark/Banverket for benyttelse af

jernbaneanlæggene.

For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Banverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets

størrelse fastsat i regeringsaftalen af den 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.

Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til
virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og
telefonkabler på broen. I øvrige indtægter indgår også koncerninterne indtægter

vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

 

 

DKK DKK SEK SEK

2006 2005 2006 2005

Indtægter, vejanlæg 820,5 728,7 994,9 917,1
Indtægter, baneanlæg 420,9 412,2 510,4 518,7
Øvrige indtægter 9,9 13,5 12,0 17,0
1.251,3 1.154,4 1.517,3 1.452,8

Note 5. Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger som vedrører sig til den tekniske,
trafikale og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvist drift
og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer,

ekstern bistand, it-, og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.

Revisionshonorar 2006 specificeres således:

 

 

 

 

Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 33 0 40 0
Riksrevisionen 126 0 153 0
PricewaterhouseCoopers 1.268 469 1.537 569
KPMG C. Jespersen 1.045 764 1.267 926
2.472 1.233 2.997 1.495
Revisionshonorar 2005 specificeres således:
Revision Andet Revision Andet
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 110 0 138 0
Riksrevisionen 43 0 54 0
PricewaterhouseCoopers 1.034 930 1.301 1.170
KPMG C. Jespersen 909 1.011 1.144 1.273
2.096 1.941 2.637

RG

37

 

 

Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK
Konsortiet leaser ejendomme under operationelle leasingkontrakter.

2006 2006 2005 2005

DKK SEK DKK SEK
I resultatopgørelsen er indregnet følgende
vedrørende operationel leasing 3.840 4.656 4.116 5.180
Opsigeligheden for operationelle leasingydelser er
som følger:
0-1 år 3.840 4.656 4.116 5.180
1-5 år - - - -
> 5 år - - - -

 

3.840 4.656 4.116 5.180

Note 7. Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsindbetalinger, uddannelse og andre
direkte personaleomkostninger.

Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i Sverige er
dækket gennem en forsikring i Alecta. Med henvisning til en erklæring fra Redovisningsrådets
Akutgrupp, URA 42, er dette en ydelsesbaseret pensionsordning, der omfatter flere arbejdsgivere. For
regnskabsåret 2006 har Konsortiet ikke kunnet få den information der gør det muligt at indregne denne
pension som ydelsesbaseret. Pensionsordningen ITP, der sikres gennem en forsikring i Alecta
indregnes derfor som en bidragsbaseret pensionsordning. Årets bidrag til pensionsforsikringer der er
indgået i Alecta udgør 2,1 DKK/2,6 SEK (1,9 MDKK/2,4 MSEK). Alectas overskud kan fordeles til
forsikringstagerne og/eller de forsikrede. Ultimo 2006 var Alectas overskud i form af den det
kollektive konsolideringsniveau 141,1 %" (128,5). Det kollektive konsolideringsniveau består af
markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af forsikringsforpligtelserne beregnet
ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre. Disse er ikke i overensstemmelse med IAS 19.

Ultimo september 2006, seneste tilgængelige oplysning.

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2006 2005 2006 2005
Lønninger og vederlag 74.448 68.917 90.273 86.731
Pensionsbidrag 7.813 7.832 9.474 9.856
Udgifter til social sikring 13.512 12.436 16.384 15.650
Øvrige personaleomkostninger 4.368 4.096 5.296 5.154

 

100.141 93.280 121.427 117.391

Der har i 2006 gennemsnitligt været 168 ansatte (2005: 160).
Ved årets udgang var der 173 ansatte (2005: 163), som fordeler sig med 97 kvinder (2005: 87) og 76 mænd (2005: 76).

Ål

38

 

Note 8. Vej- og baneanlæg

Vej- og jernbaneanlæg afskrives liniært over den forventede levetid. Der er foretaget

opdeling af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter

følgende principper:

e Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid
på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25
år.

e Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.

e Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.

. Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.

 

 

 

 

 

 

Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK
Finman- Finan-
Direkte  sierings- Direkte  sierings-
aktiverede omkostn. aktiverede omkostn.
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Anskaffelsessaldo, per 1. januar
2005 17.554,0 2.146,5. 19.700,5 21.277,6 2.601,8  23.879,4
Kursregulering, primosaldo - - - 814,0 99,5 913,6
Årets tilgang 5,1 0,0 5,1 6,4 0,0 6,4
Saldo per 31. december 2005 17.559,1 2.146,5. 19.705,6 22.098,0 2.701,3  24.799,3
Saldo, per 1. januar 2006 17.559,1 2.146,5. 19.705,6 22.098,0 2.701,3  24.799,3
Kursregulering, primosaldo - - - -806,5 -98,6 -905,1
Årets tilgang 55,1 0,0 55,1 66,9 0,0 66,9
Saldo per 31. december 2006 17.614,2 2.146,5  19.760,7 21.358,4 2.602,7 23.961,1
Afskrivninger, per 1. januar 2005 1.281,4 138,2 1.419,6 1.553,2 167,5 1.720,8
Kursregulering, primosaldo - - - 59,4 6,4 65,8
Årets afskrivninger 286,6 31,9 318,5 360,7 40,1 400,8
Afskrivninger per 31. december
2005 1.568,0 170,1 1.738,1 1.973,3 214,0 2.187,4
Afskrivninger, per 1. januar 2006 1.568,0 170,1 1.738,1 1.973,3 214,0 2.187,4
Kursregulering, primosaldo - - - -71,9 -7,8 -79,8
Årets afskrivninger 287,6 31,9 319,5 348,7 38,7 387,4
Afskrivninger per 31. december
2006 1.855,6 202,0 2.057,6 2.250,1 244,9 2.495,0
Saldo per 31. december 2005 15.991,1 1.976,4  17.967,5 20.124,7 2.487,3 22.612,00
Saldo per 31. december 2006 15.758,6 1.944,5. 17.703,1 19.108,3 2.357,8  21.466,1

I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige. Beskatningsgrundlaget for disse er 57/0

39

 

Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med
eventuelle nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der

udgør:
Bygninger til brug for drift

25 år

Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år

Driftsmidler og inventar
Administrative it-systemer og -programmer

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK
Andre anlæg,
driftsmateriel

Anskaffelsessummer og inventar

Saldo per 1. januar 2005 42.344

Kursregulering, primosaldo

Årets tilgang 45.221

Årets afgang -4.371

Saldo per 31. december 2005 83.194

Saldo per 1. januar 2006 83.194

Kursregulering, primosaldo

Årets tilgang 21.095

Årets afgang -1.406

Saldo per 31. december 2006 102.883

Afskrivninger

Saldo per 1. januar 2005 14.664

Kursregulering, primosaldo

Årets afskrivninger 3.658

Årets afgang -3.457

Saldo per 31. december 2005 14.865

Saldo per 1. januar 2006 14.865

Kursregulering, primosaldo

Årets afskrivninger 4.770

Årets afgang -1.013

Saldo per 31. december 2006 18.622

Bogført værdi per 31. december 2005 68.329

Bogført værdi per 31. december 2006 84.261

5 år
0-5 år

DKK
Indretning
af lejede
lokaler m.v.

3.121

3.121

3.121

3.121

3.121

3.121

3.121

3.121

SEK SEK
Andre anlæg, Indretning
driftsmateriel af lejede

oginventar lokaler m.v.

51.325
1.965
56.910
-5.501
104.700

104.700
-3.822
25.579
-1.705
124.752

17.774
681
4.604
-4.350
18.709

18.709
-684
5.784
-1.228
22.581

85.991
102.171

40

3.783
145

3.928

3.928

-144

3.784

3.783
145

3.928

3.928

-144

3.784

g"

 

Note 10. Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle
rente, hvorimod overkurser og underkurser indgår i værdireguleringen. Værdireguleringer
indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsværdiregulering for poster
der vurderes til dagsværdi over resultatopgørelsen inklusive realiserede og urealiserede
valutakursgevinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. Beregning af
dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige cashflow for samtlige finansielle
aktiver og passiver.

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2005 2006 2005
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 34.227 17.769 41.502 22.362
Finansielle indtægter i alt 34.227 17.769 41.502 22.362
Finansielle omkostninger
Renteudgifter, lån -1.001.002  -996.171 -1.213.777  -1.253.676
Renteindtægter, finansielle instrumenter 205.808 285.268 249.555 359.009
Øvrige finansielle poster, netto 2.401 -4.237 2.911 -5.332
Finansielle omkostninger i alt -792.793 -715.140  -961.311 -899.999
Nettofinansieringsomkostninger -758.566. -697.371 -919.809  -877.637
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 5.492 21.818 6.659 27.458
- Lån 997.230  -780.140 1.209.203 -981.802
- Valuta- og renteswaps -372.217 326.967  -451.336 411.486
- Renteoptioner 19.951 10.239 24.192 12.886
- Valutaoptioner 31.223 19.667 37.860 24.751
Værdireguleringer netto 681.679 -401.448 826.578 -505.221
Finansielle poster, i alt -76.887 -1.098.819 -93.231  -1.382.857

 

Øresundsbro Konsortiet indregner finansielle aktiver og forpligtigelser til dagsværdi
gennem resultatet, og det indebærer, at nettofinansieringsomkostningerne opgøres på
baggrund af de periodiserende kuponrenter samt kendte inflationsopskrivninger, mens
amortisering af over/underkurser og præmier samt fremtidige inflationsopskrivninger
implicit indgår i opgørelsen af værdireguleringer.

I opgørelsen af de løbende nettorenteudgifter forbundet med finansiering af broen er det
hensigtsmæssigt at skelne mellem omkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning
af resultatet samt finansielle omkostninger, der indregnes som værdireguleringer afledt af
udviklingen i de generelle markedsrenter. LØ

41

 

I noten reformuleres de finansielle poster i resultatopgørelsen, og over/underkurser samt
præmier indregnes her på baggrund af amortiseret kost princippet. Amortiseringen bliver
henregnet til periodens nettofinansieringsomkostninger, og periodens værdireguleringer
opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer. De samlede finansielle poster er
uforandret sammenholdt med resultatopgørelsen, men fordelingen mellem de anførte
resultatposter er ændret.

 

 

 

 

 

Reformulering af de finansielle poster 2006 2005
Nettofinansieringsomkostninger fra resultatet -758,6 -697,4
Amortisering af over/underkurser mv. 24,7 3,8

Justeret nettofinansieringsomkostninger 24,7 -733,8 3,8 -693,6
Terminstillæg 15,2 9,4
Værdireguleringer valuta -43,5 -6,9

Amortisering valutaoptionspræmier 37,9 17,5

Justeret nettofinansieringsomkostninger inkl. 9,6 -724,2 20,0 -673,6
valuta

Værdireguleringer realiseret 4,6 -90,5

Total justeret nettofinansieringsomkostning 4,6 -719,5 -90,5 -764,1
Værdireguleringer netto fra resultatet 681,7 -401,4
Justeringer -39,0 66,7

Justeret værdireguleringer netto -39,0 642,7 66,7 -334,8
Finansielle poster i alt -76,9 -1.098,8

 

I 2005 tilbagekøbte Øresundsbro Konsortiet obligationer for nominelt SEK 1,8 mia., og i
den forbindelse blev der realiseret et kurstab på DKK 90,5 mio. i sammenhæng med den
efterfølgende annullering af obligationerne. I tilknytning til tilbagekøbet blev der indgået
en assetswap med henblik på at fastholde uændret eksponering, og på swapaftalen er der
en tilsvarende urealiseret kursgevinst, der løbende indregnes i årene fremover til udløb.

Forskellen mellem de justerede nettofinansieringsomkostninger i 2005 og 2006 udgør
DKK -40,2 mio., hvilket henføres til et generelt stigende renteniveau. Be

42

 

Note 11. Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.
Kortselskaberne repræsenterer 9,2 % af totale tilgodehavender fra salg pr den 31. december

2006. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender indenfor

tilgodehavender fra kunder.

Per 31. december 2006 indgik der i de samlede kundetilgodehavender på 121,3 mio. DKK en
reservation for usikre tilgodehavender på 1,9 mio. DKK (2005: 0,6 mio. DKK), hvilket
dermed udgør den maksimale eksponering for den beregnede risiko for kundetab. Den
bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte

omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede

virksomheder og andre tilgodehavender.

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2005 2006 2005
Fra salg og tjensteydelser 121.774 95.719 147.658 120.462
Tilknyttede virksomheder 1.253 1.161 1.519 1.461
Periodiserede renter fin. Instrumenter (se note 15) 442.269 400.845 536.278 504.463
Forudbetalt omkostninger 13.111 12.026 15.899 15.134
Andre tilgodehavender 2.177 61 2.640 77
580.584 509.812 703.994 641.597
Note 12. Derivater

DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2006 2005 2005
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi Aktiver Passiver Aktiver Passiver

er indregnet i resultatopgørelsen
Renteswaps 232.024 -409.457 423.359 -954.305
Valutaswaps 998.766 -1.012.103 1.367.219 -587.397
Valutaterminer 17.409 -6.385 12.872 -2.677
Renteoptioner 30.496 -6.930 15,073 -5.024
Valutaoptioner 0 -7.845 0 0
Derivater i alt 1.278.695 -1.442.720 1.818.523 -1.549.402
SEK SEK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2006 2005 2005
Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi Aktiver Passiver Aktiver Passiver

er indregnet i resultaotpgørelsen
Renteswaps 281.344 -496.492 532.7935 -1.200.988
Valutaswaps 1.211.066 -1.227.238 1.720.638 -739.236
Valutaterminer 21.109 -7.742 16.199 -3.369
Renteoptioner 36.978 -8.403 18.969 -6.323
Valutaoptioner 0 -9.513 0 0

Derivater i alt 1.550.497 -1.749.388 2.288.601 TOV

43

 

Note 13. Likvide beholdninger

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2005 2006 2005
Likvide beholdninger 69.888 172.224 84.744 216.743
Aftalekonti 980.028 488.612 1.188.344 614.916
Værdipapirer, løbetid under 3 måneder 0 305.245 0 384.149
Likvide beholdninger i alt 1.049.916 966.081 1.273.088 1.215.808
Kreditinstitutter 0 -140.307 0 -176.575
Likvide beholdninger iflg.
pengestrømsopgørelse 1.049.916 825.774 1.273.088 1.039.233
Effektiv rente, procent (årsgennemsnit) 3,54 2,04 3,54 2,04

Note 14. Egenkapital

 

Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. Af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København, Danmark, og 50 pct. Af

Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malmå, Sverige.

Note 15. Nettogæld

 

 

 

 

Nettogæld
Øvrige omregnet
Nettogæld fordelt på
valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide beholdninger 575,5 106,8 364,5 3,1 1.049,9 1.273,1
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -1.581,4 -593,1 -7.149,4  -11.351,9  -20.675,9  -25.070,7
Valuta- og renteswaps -11.668,2 -3.692,4 3.794,4 11.375,4 -190,8 -231,4
Valutaterminer -751,9 22,5 760,1 -19,7 11,0 13,4
Renteoptioner 23,5 0,1 0,0 0,0 23,6 28,6
Valutaoptioner 0,0 0,0 -7,8 0,0 -7,8 -9,5
Periodiserede renter -204,4 -33,1 -7,8 6,1 -239,2 -290,0
-13.606,9 -4.189,2 -2.246,0 12,9 -20.029,2  -24.286,5
Øvrige valutaer udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF I alt
Likvide beholdninger 0,0 0,0 1,8 0,0 0,0 1,3 3,1
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -5.338,5 -1.885,6 -2.897,4 -439,4 -791,0 0,0 -11.351,9
Valuta- og renteswaps 5.338,4 1.895,2 2.967,8 439,4 743,0 -8,4 11.375,4
Valutaterminer 0,0 0,0 -66,5 0,0 46,8 0,0 -19,7
Periodiserede renter -0,1 0,0 8,5 0,0 -0,7 -1,6 6,1
-0,2 9,6 14,2 0,0 -1,9 -8,7

44

22

 

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,

 

 

 

 

aktiver passiver I alt

Valuta- og renteswaps 1.230,8 -1.421,6 -190,8
Renteoptioner 30,5 -6,9 23,6
Valutaterminer 17,4 -6,4 11,0
Valutaoptioner 0 -7,8 -7,8
1.278,7 -1.442,7 -164,0

Tilgode- Anden

Periodiserede renter havender gæld I alt
Lån 0 -290,9 -290,9
Valuta- og renteswaps 442,3 -390,6 51,7
Øvrige derivater 0 0 0,0
Deposits og værdipapirer 0 0 0,0
442,3 -681,5 -239,2

Nettogælden er DKK 19.373 mio. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en
akkumuleret forskel på DKK 657 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, og
det afspejler forskel mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort
akkumuleret) været påvirket af ændringer i Øresundsbro Konsortiets kreditværdighed, der
som følge af den solidariske garanti fra den danske og svenske stat har opretholdt den
højest opnåelige rating (AAA) fra kreditvurderingsbureauet Standard & Poors.

Note 16 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker inden for rammer, fastsat af selskabets
bestyrelse samt retningslinier fra garanterne (henholdsvis Finansministeriet i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og
dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter
rammer for selskabets valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige
finansomkostninger for projektet over hele dets levetid under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de samme
typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projektets
karakter en meget lang tidshorisont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle
risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resultatudsving tillægges

mindre betydning. 70

45

 

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2006 samt de væsentligste finansielle
risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Øresundsbro Konsortiet er
garanteret solidarisk af den danske og den svenske stat. Det betyder, at selskabet generelt
kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes vilkår, hvilket
også afspejles af selskabets rating fra det internationale kreditvurderingsbureau Standard
& Poors, der er den højest opnåelige (AAA).

Det er en væsentlig del af Konsortiets finansielle strategi, at være så fleksibel som mulig,
for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder
imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse
betingelser er dels et resultat af krav fra garanterne, dels et resultat af interne krav fastlagt
i selskabets finanspolitik.

De anvendte lånetyper kan have et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a. lånetyper
med mulighed for førtidig indfrielse, dual currency lån og constant maturity lån mv., men
i henhold til retningslinierne fra garanterne samt finanspolitikken, så afdækkes sådanne
lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid
er gænge og accepterede lånetyper.

Konsortiet har etableret standardiserede MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på
to for selskabet væsentlige lånemarkeder, herunder det europæiske lånemarked med en
låneramme på USD 3 mia. (EMTN låneprogram), hvoraf USD 1,9 mia. er udnyttet, og et
låneprogram særligt rettet mod det svenske marked (Svensk MTN låneprogram) med en
samlet låneramme på SEK 10 mia., og heraf er udnyttet SEK 6,7 mia.

Der indgår ikke særlige vilkår i lånedokumentationen, der jævnfør IFRS 7 kræver omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet
ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Konsortiet har i 2006 førtidsindfriet to lån i den Europæiske Investeringsbank (EIB),
hvorved den samlede låneramme for året kan opgøres til knap DKK 3,5 mia. Selskabet
har optaget fire nye lån, fordelt på fem transaktioner. Dels et 5-årigt USD-lån på i alt 225
mio., dels tre 14-årige SEK-lån på henholdsvis 1.310 mio., 600 mio. og 600 mio.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at
holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres
risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i
kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Ved udgangen af 2006 var målsætningen
m.h.t. likviditetsreserven opfyldt for selskabet pp

46

 

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store
afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2007 er refinansieringen
relativt begrænset, ud over eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Øresundsbro Konsortiet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til
den løbende finansiering af broanlægget, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån
til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumenter,
placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og
leverandørgæld. Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

Valutarisici
Renterisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen fastsatte rammer og
efter retningslinier fra de statslige garanter (Finansministeriet/Danmarks Nationalbank og
Riksgåldskontoret).

Valutarisici

Konsortiets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre
valutaer end basisvalutaen. I opgørelsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle
instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2006 og 2005

 

 

 

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -4.160 DKK -6.358
EUR -13.013 EUR -14.449
SEK -2.873 SEK -41
Øvrige 17 Øvrige 47
I alt 20.029 I alt sk 20.801 Å:

SEK

 

0.2%

   

EUR
69,3%

Valutaeksponeringen er opgjort inklusiv deltaværdien af solgte valutaoptioner i
SEK/EUR, hvilket påvirker valutafordelingen med DKK 667 mio. Deltaværdien
udtrykker den ækvivalente eksponering, såfremt valutaoptionen skulle afdækkes.

Garanterne har fastlagt, at selskabet kun kan have valutaeksponering i DKK, SEK og
EUR.

Selskabets SEK-eksponering, der i løbet af 2005 blev elimineret i forbindelse med
valutaens svækkelse, er igennem 2006 blevet genetableret i takt med, at SEK atter er
blevet styrket og udgjorde ved årets slutning 14,3 pct.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil i de kommende år
afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer.

Valutakursrisikoen vurderes generelt at være meget begrænset, herunder indgår SEK i
valutafordelingen med henblik på at opnå en økonomisk afdækning forbundet med
driftsindtægter og -omkostninger denomineret i SEK, og EUR antages som sagt at have
en ganske stabil kursrelation som følge af fastkurspolitikken.

Valutakursfølsomheden udgør DKK 793 mio. i 2006 (DKK 722 mio. i 2005) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er
alene et mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer,
hvori Konsortiet har eksponeringer.

Renterisici

Konsortiets finansieringsomkostninger indebærer eksponering overfor renterisici, idet
den løbende låntagning til refinansiering af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra
drift og investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet gæld foretages til
markedsrenter, der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til
renteudviklingen er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen
er sammensat mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld. Desuden
fastlægger gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden indenfor en
kortere tidshorisont skal have genforhandlet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at
indebære højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de
løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne
ofte øges i takt med en længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer
stigende markedsrenter for længere løbetid, og valget af gældsfordeling er derfor en
afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og renteusikkerhed på gælden også påvirket af sammenhængene mellem Bi

48

 

indtægter og finansieringsomkostninger. Det indebærer, at en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem indtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere
risikoprofil, når indtægter og finansieringsomkostninger vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den
generelle økonomiske vækst, når denne er drevet af efterspøgsel, idet pengepolitikken
ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når den
økonmiske vækst er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af
nettogælden som variabelt forrentet gæld. Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære
indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk
vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne.
Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt
forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte
ende af løbetidsspektret.

Konsortiet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen
består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen
hertil er, at indtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da
både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Indekslån repræsenterer derfor en
meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Konsortiet har ikke ændret på andelen af realrentegæld i 2006.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de
konkrete forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling. I 2006 har selskabet
forlænget varigheden af den nominelle andel af gælden, primært ved omlægning fra
variabel til fastforrentet gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor
selskabet har solgt retten til på et fremtidigt tidspunkt at indgå en swap, hvorunder der
betales fast rente og modtages variabel rente. Sigtepunktet for selskabets varighed for så
vidt angår den nominelle andel af gælden ligger på 3 år i 2006.

Endvidere har Konsortiet over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede
andel af gælden ved køb af caps (hvor der lægges et loft over den rente, som selskabet
kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden). En del af disse caps er
blevet effektive i 2006 i forbindelse med den europæiske centralbanks forhøjelse af
styrerenterne.

Som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, vil
selskabets årsresultat være stærkt påvirket af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering,
som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Som beskrevet
andetsteds, kan der i 2006 konstateres en betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, i
modsætning til de to foregående år. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen

betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af

rentericisi har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sg ry

49

 

Det er Konsortiets forventning, at der i løbet af 2007 vil komme en vis stigning i det
generelle renteniveau. Denne rentestigning vil til en vis grad påvirke selskabets resultat
før værdiforandring for 2007.

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i. DKK mio. 2006

 

 

Nom. Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 978 - - - - - 978
Obligationsgæld og lån -3.325 -681 -1.958 -1.359 -1.321  -11.145  -19.789  -20.966
Renteswaps 7.606 -366 148 -809 -840 -5.977 -239
Valutaswaps -11.545 -218 1.063 1.359 1.321 7.619 -402
Øvrige derivater -264 - 2717 - - -3 10
Kreditinstitutter 70 - - - - - 70
Nettogæld -6.481 -1.266 -470 -809 -840 -9.507  -19.373  -20.029

Heraf realrenteinstrumenter:
Realrentegæld - - -53 -

-3.027 -3.079 -3.620

Realrenteswaps - - - - -234 -1.637 -1.871 -1.511

Realrente instr. I alt

'

'

1
nm
1%

'

Rentebindingstid > Sår 5-10år 10-15år 10-20år > 20 år
Nettogæld -6.373 -1.128 -1.007 -999
Heraf realrente instr. -1.530 -1.128 -1.007 -099

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominel værdi (hovedstolen)
fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder
forud herfor.

Konsortiet anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen
mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld, herunder primært
rente- og valutaswaps samt rentegarantier.

I rentebindingen henregnes eksponering indenfor det kommende år som variabel forrentet
gæld, idet renten skal tilpasses i den kommende periode. Rentebindingen anvendes som
et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den kommende periode er
dermed eksponeret overfor renteændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt
eller rentetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så indregnes den
effektive afdækning med rentegarantier.

Den fastforrentede rentebinding er nogenlunde ligeligt fordelt mellem 1-5 år og 5-10 år,
mens realrentegælden overvejende har løbetider udover 10 år.

50

-234 -4.664 4.950 -5.131

 

Rentegarantier fordelt på effektive aftalerenter og referencerenter i. DKK mio. 2006

 

 

Løbetid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år >5 år Total
3-mdr. CIBOR 4,00% 396 - - - - - 396
3-mdr. EURIBOR 4,00% - 1.864 - - - - 1.864
3-mdr. EURIBOR 3,25% - - - 1.007 - - 1.007
Rentegarantiet i alt 396 1.864 - 1.007 - - 3.266

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 50 procent i
2006 (41 procent i 2005) af den variable gældsfordeling, og med det aktuelle renteniveau,
forventes rentegarantierne at blive effektive i den kommende regnskabsperiode.

Rentefordeling 2006 og 2005

 

 

 

 

 

 

Rentefordeling 2006 Procent Rentefordeling 2005 Procent
Variabel rente 33,5 Variabel rente 40,4
Fast rente 41,0 Fast rente 34,4
Real rente 25,5 Real rente 25,2
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier

Variabel K

 

Fast rente Fast rente

Realrente Realrente

  

 

 

+——

0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0% 0.0% 10.0% 20.0% 30.0% 40.0%

 

 

 

 

Effektive renter i procent fordelt på rentebinding og rentevaluta 2006

 

 

 

Rentevaluta Variabel rente Fast rente Real rente Nettogæld Procentandel

DKK 3,9 4,3 4,3 4,3 36,7
EUR 3,8 4,2 - 4,2 54,2
SEK 3,3 - 4,4 4,4 9,1
I alt 3,8 4,2 4,3 4,3 100,0

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 54,2 procent overfor renter i EUR, 36,7
procent i DKK og 9,1 procent i SEK, For så vidt angår realrentegælden er 59,1 procent
eksponeret overfor det danske forbrugerprisindeks (CPI) og 40,9 procent følger det
svenske KPI indeks.

De effektive renter er beregnet som dagsværdien i forhold til de kontraktlige renter og

afdrag/hovedstole på forfaldstidspunkterne. Den effektive rente modsvarer dermed de
aktuelle markedsrenter. dn

51

 

På baggrund viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive
afdækning med rentegarantier vil en rentestigning på 1,0 procent point medføre øget
finansieringsomkostninger på DKK 19,7m, når denne har haft gennemslag på
nettogælden. Omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære DKK 54,5m lavere
finansieringsomkostninger, og forskellen henføres til afdækning med rentegarantier.

Varighed og kursfølsomhed på nettogælden

 

 

2006 2005

Varighed BPV”  Dagsværdi Varighed BPV” Dagsværdi
Nominel gæld 3,0 4,3 14.898 2,4 3,6 15.379
Realrente gæld 11,6 6,5 5.131 12,4 7,4 5.422
Nettogæld 5,4 10,8 20.029 5,3 11,0 20.801

 

D Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1bp

Når markedsrenterne ændres påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden,
og her er gennemslag og risiko størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det
skyldes diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller gevinst, der
er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de
aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed
indebærer en lav risiko med hensyn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel
af nettogælden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på
nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Konsortiets varighed udgjorde 5,4 år ultimo 2006, heraf 3,0 år på den nominelle gæld og
11,6 år på realrentegælden. Kursfølsomheden kan opgøres til DKK 10,8m på den totale
nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1bp, og det vil medføre en positiv
dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund
af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici er defineret som risikoen for at der opstår tab som følge af, at en modpart
ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser. Eksponering overfor kreditrisici opstår i
forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle instrumenter,
der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på
finansielle modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der
fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store
risici, der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens
rating hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at

reducere Konsortiets kreditrisici. Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om
sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1. januar Je

52

 

2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter,
hvor der foreligger en sådan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen ved
swaps mv. til et absolut minimum.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-rating. Det er
Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat

er meget beskeden.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

 

 

 

 

 

 

Rating Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
(markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Placeringer Derivater uden | Derivater med
netting netting
AAA - 153 21 - 6
AA 979 1.056 731 507 15
Å - 174 140 - 5
I alt 979 " 1.383 892 507 24

 

 

 

 

 

 

 

 

Ifølge IFRS regnskabsstandarderne skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de
etablerede netting aftaler med modparterne, og således opgøres kreditrisikoen som
bruttoeksponeringen. Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af
positive og negative markedsværdier for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende,
samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

Der er indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 13 ud af 24 modparter, og heraf udgør
eksponering på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler MDKK 481 opgjort brutto
(MDKK 266 netto). Modpartseksponering på modparter med sikkerhedsstillelsesaftaler
udgør MDKK 902 opgjort brutto (MDKK 626 netto), og der er modtaget MDKK 507 i
sikkerhedsstillelse. Den største eksponering på en enkelt modpart udgør MDKK 246
opgjort brutto (MDKK 241 netto).

Likviditetsrisiko

Konsortiet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua den solidariske garanti fra den
danske og svenske stat, og herudover har selskabet en politik om, at opretholde en
likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater
Forfaldstidspunkt Derivat Derivat

Gæld forpligtigelser tilgodehavende Netto likviditet
0-lår -660 -3.980 3.690 -950
1-2år -853 4.627 4.616 -864
2-3år -2.621 -2.790 2.766 -2.645
3-4år -1.359 -2.165 2.025 -1.499
4-5Sår -2.038 -2.161 2.086 -2.112
5-10år -4.532 -3.273 3.120 -4.685
>10år -7.126 -4.373 4.934 -7.665
Nominel værdi -19.789 -23.869 23.237 -20.420

| Dagsværdi -20.676 -23.662 23.482 -20.856 po

53

 

I opgørelsen af likviditetsudviklingen er gælden samt forpligtigelser og tilgodehavender
på finansielle derivater opgjort til nominel værdi, og modsvarer således den kontraktlige
forpligtigelse ved udløb. Låneoptagelsen er relativt jævnt fordelt henover
forfaldstidspunkterne, og likviditetsrisikoen er derfor begrænset.

Note 17. Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005, at sænke den langsigtede realrente, der bruges til
rentabilitetsberegningerne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4
pct. blev fastsat i 1994 på baggrund af de da gældende renteforhold. Fra og med 2006 er
de langsigtede rentabilitetsberegninger blevet beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct.

I øvrigt henvises til sidste års beretning, hvor baggrunden for sænkningen af den
anvendte realrente er beskrevet.

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i efteråret 2006 er de anvendte
trafikscenarier ajourført i lyset af de meget positive erfaringer, der er opnået i årets løb,
samt forventningerne til de kommende år. Som følge af den usikkerhed, der er om den
fremtidige trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre alternative scenarier for den
fremtidige trafikudvikling.

e | vækstscenariet forudsættes det, at integrationen i regionen vil styrkes i de
kommende år, og at såvel den danske som den svenske økonomi vil være i fremgang.
Den årlige trafikvækst antages at falde fra 14 procent i 2007 til små 3 procent i 2020.

e Middelscenariet er en videreførelse af den nuværende (positive) udvikling i regionen,
samtidig med at den moderate vækst i de nationale økonomier fortsætter. Den årlige
trafikvækst vil i scenariet falde fra 11 procent i 2007 til 2 procent i 2020.

e I stagnationsscenariet vil integrationsudviklingen hurtigt aftage, og den økonomiske
vækst vil ide kommende år være lav. Den årlige trafikvækst vil falde fra cirka 8
procent i 2007 til godt 1 procent i 2020.

For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der vil være afgørende
for udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i disse år.

Årsagerne til den høje vækst i de førstkommende år er en generel trafikvækst over
Øresund samt en nedbrydning af de økonomiske og kulturelle barrierer mellem Danmark
og Sverige. Den generelle trafikvækst er et resultat af den tekniske, økonomiske og
demografiske udvikling i Øresundsregionen og har historisk set været højere end den
indenlandske trafikvækst i Danmark og Sverige.

Det er især udviklingen i pendlingstrafikken, der har ført til oprevidering af prognosen fra

efteråret 2005. Bl.a. er antallet af danskere, der flytter til Sverige, men fortsætter med at
arbejde i Danmark, steget markant. Da det således primært er i segmenter med Hd

54

 

rabatterede produkter, at trafikvæksten er opjusteret, vil indtjeningsprognosen ikke stige
tilsvarende, idet gennemsnitsprisen forventes at falde.

Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 33 år
efter åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Dette er en forbedring på 2 åri
forhold til prognosen fra 2005 og kan primært tilskrives det nye scenario for
trafikudviklingen

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling
samt realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi, herunder muligheden for at
tilbagebetale gælden, er imidlertid forholdsvis robust overfor ændringer i
beregningsforudsætningerne. Såfremt stagnationsscenariet skulle blive realiseret, vil der
dog ske en betydelig stigning i tilbagebetalingstiden, om end disse udsving er reduceret i
forhold til tidligere.

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er moderselskaber for Øresundsbro
Konsortiet, hver med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende
i Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling fra
Konsortiet til moderselskaberne for at sikre tilbagebetalingen af landanlæggene.

I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet en udbyttebetaling i
overensstemmelse med de principielle retningslinier herom i konsortialaftalen mellem de
to moderselskaber. Den første udbyttebetaling forventes at kunne finde sted ca. 17 år
efter åbningen af den faste forbindelse, hvilket er godt tre år tidligere end hidtil antaget.
Fremrykningen af udbyttebetalingen er et resultat af den forbedrede økonomi i
Øresundsbro Konsortiet samt den ændrede realrenteforudsætning, jf. afsnittet om årets
resultat. Som beregnet vil Øresundsbro Konsortiet endnu i nogle år fremvise underskud.

Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som moderselskaberne. For en nærmere gennemgang af
tilbagebetalingstiderne for landanlæggene henvises til de respektive moderselskabers
årsberetninger.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)

 

 

 

 

 

 

Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5%
Vækst 27 28 28 28 209
Middel 32 32 33 33 34
| Stagnation 39 40 40 41 41

 

 

 

 

 

 

 

 

Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

 

 

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2005 2006 2005
Leverandørgæld 40.481 84.718 49.086 106.617
Tilknyttede virksomheder 43 33 52 42
Virksomhedsdeltagere 1.206 1.093 1.463 1.375
Anden gæld 57.868 32.867 70.169 41.363
Periodiserede renter fin. instrumenter (se note 15) 681.444 611.422 826.293 769.471
Depositum 7.882 7.149 9.557 8.997
Forudbetalte flerturskort 5.193 833 6.296 1.048
Øvrige periodafgrænsningsposter 298 2.796 361 3.519
794.415 740.911 963.277 932.432

Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning

Principper

Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i
alt MDKK 1,086 hvoraf MDKK/MSEK 0,239 tilgår hhv. bestyrelsesformand og
næstformand, og den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer.
Aflønning af administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn. Den
øvrige direktion består af fire personer, der sammen med den administrerende direktør
udgør Konsortiets øverste ledelse.

Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for Bestyrelse, Administrerende
direktør eller den øvrige direktion.

Fratrædelsegodtgørelse

For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders
løn eksklusiv pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres
i perioden.

Fastlæggelses- og beslutningsproces

Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
Bestyrelsen. Aflønning til den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør
efter samråd med bestyrelsens formand og næstformand. PD

56

 

Gage m.v

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2006 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Sven Landelius” DKK 2,3/SEK 2,8 DKK 0,8/SEK 1,0 0 DKK 3,1/SEK 3,8
Øvrig direktion (4 personer)” DKK 4,4/SEK 5,3 DKK 0,5/SEK 0,6 0 DKK 4,9/SEK 5,9
D Heri indgår gage frem til 31. juli 2007 med i alt DKK 1,3/ SEK 1,5.
2) Heri indgår gage til konst. adm. dir. Kaj V. Holm i perioden nov.-dec med i alt DKK 0,2/ SEK 0,3.
2005 Fast løn Pensioner Øvrigt i alt
Sven Landelius DKK 1,2/SEK 1,5 DKK 0,5/SEK 0,6 0 DKK 1,7/SEK 2,1
Øvrig direktion (4 pers.) DKK 3,7/SEK 4,7 DKK 0,3/SEK 0,4 0 DKK 4,0/SEK 5,1
Honorar til Bestyrelsen
2006 2005
Jens Kampmann (ordf.) DKK 0,239 Jørgen Andersson (ordf) SEK 0,237
Jårgen Andersson (vice ordf) SEK 0,239 Jens Kampmann (vice ordf) DKK 0,237
Gåran Ahlstråm SEK 0,120 Gåran Ahlstråm SEK 0,118
Sven Bårstrom SEK 0,120 Bo Bylund SEK 0,118
Ingemar Skog& SEK 0,120 Ingemar Skog& SEK 0,118
Carsten Koch DKK 0,120 Carsten Koch DKK 0,118
Henning Kruse Petersen DKK 0,120 Henning Kruse Petersen DKK 0,118
Pernille Sams DKK 0,120 Pernille Sams DKK 0,118
I alt omregnet til DKK DKK 1,086 DKK 1,061
Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion
Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse 7 1 8
Administrerende direktør og øvrig
direktion 4 1 5
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2005 2006 2005
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -26.822 -751 -32.523 -945
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -16.518 16.559 -20.029 20.839
-43.340 15.808  -52.552 19.894
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2006 2005 2006 2005
Bogført værdi 393 914 477 1.150
Gevinst/tab ved salg 290 -36 352 -45
Pengestrøm fra salg af materielle anlægsaktiver 683 878 828 1.105 Ø

S7

 

 

Note 22. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2010
til et samlet nettobeløb af MDKK 117,7 / MSEK 142,7. Restforpligtelsen ved periodens udgang beløber sig til
MDKK 64,0/ MSEK 77,6.

Selskabet har solgt valutaoptioner med seneste udløbsdato 1. marts 2007.

hvor selskabet forpligter sig til at modtage EUR og sælge SEK for nominelt MSEK 1.357,3 til en

Gennemsnitlig strikekurs på 9,05 SEK/EUR, såfremt de bliver effektive. Markedsværdien udgør MDKK -7,8.
Selskabet har modtaget præmieindtægter på MDKK 6,1 for de solgte valutaoptioner.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

Der pågår en retssag i Miljédomstolen i Sverige, forholdet er nærmere omtalt i beretningen. gb

58

 

Note 23. Nærtstående parter

 

 

 

 

Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner Pris-
Fastsættelse
Den danske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Sund & Bælt Holding København 100% ejerskab af A/S Øresund — Køb/salg af Kostpris
A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København Tilknyttet virksomhed Køb/salg rådgivning Kostpris
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund København 50 % ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris
Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbane-
forbindelsen
Sund & Bælt Partner København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Femern Bælt A/S København Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og vedligehold  Kostpris
Brof&rbindelsen Delvist fælles af jernbane på
SVEDAB AB bestyrelsesmedlemmer Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regeringsaf-
benyttelse af tale
jernbane-
forbindelsen
Leje af fiber-

optikkapacitet. kx

59

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
31. december 31. december
Indtægter Beskrivelse 2006 2005 2006 2005
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.400 1.645 0 0
Svedab Vedligehold 237 256 0 0
Virksomhedsdeltagere i alt 1.637 1.901 0 0
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 2.795 2.531 910 704
A/S Storebælt Rådgivning 7.189 6.579 0 -33
Banedanmark Benyttelse af 210.468 206.083 21.924 21.467
e jernbaneforbindelse
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 1.228 1.246 384 384
Femern Bælt A/S Rådgivning 39 183 27 73
Banverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 210.468 206.083 21.924 19.422
” Leje af fiberoptik 2.657 5.424 0 0
Tilknyttede virksomheder i alt 434.844 428.129 45.169 42.017
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
31. december 31. december
Omkostninger Beskrivelse 2006 2005 2006 2005
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 117 116 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 1.206 1.088 -1.206 -1.093
Virksomhedsdeltagere i alt 1.323 1.204 -1.206 -1.093
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 1.256 1.842 -9 -275
A/S Storebælt 0 0 0 0
Banedanmark 0 0 0 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 26 0 -33 0
Banverket Vedligehold 6.158 9.326 17 -3.176
Femern Bælt A/S 0 0 0 0
Tilknyttede virksomheder i alt 7.440 11.168 -25

60

-3.45 Dø

 

 

PÅTEGNINGER
LEDELSESPÅTEGNING

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2006 for
Øresundsbro Konsortiet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for
hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Øresundsbro
Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af
resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31.
december 2006.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 23. januar 2007

Direktion

Kaj V. (I
Konst. administrerende direktør

 

Bestyrelse pe Pp—TY

l[)
UL DAS PA em
Jens Kampmann ersson

Formand

  

61

 

DEN UAFHÆNGIGE REVISIORS PÅTEGNING

Til ejerne af Øresundsbro Konsoritet

Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2006, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter. Årsrapporten aflægges
efter konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til
årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning,
implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde
og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation,
uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er
rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder.
Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke in-
deholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger,
der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering,
herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om
fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af en
årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme
revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at
udtrykke en konklusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision
omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er
passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en
vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som
grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af konsortiets aktiver,

 

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2006 samt af resultatet af konsortiets Le

62

 

aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2006 i
overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber.

Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den svenske
Aktiebolagslagen 9 kap. 835)

Som anført i note 17 på side 55 forventer Øresundsbro Konsortiet regnskabsmæssige
underskud i et antal år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats
garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 18.

København, den 23. januar 2007

Dr VAR MØLLE

  
 

Bertil Forsslundh Henrik Otbo
Auktoriserad revisor Rigsrevisor
Riksrevisionen Rigsrevisionen
Lars Andersen
serad revisor Statsautoriseret revisor
PricéwaterhouseCoopers AB KPMG C. Jespersen

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

63

 

Bestyrelse og ledelsesgruppe

Bestyrelse

Jens Kampmann, formand

Direktør

Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S, De Smithske A/S, AI-Gruppen A/S,
HØMK Industri A/S og Dalum Papir A/S.

Bestyrelsesmedlem i DONG Energy A/S.

Jørgen Andersson, næstformand

Fhv. statsråd, Nåringsdepartementet.

Bestyrelsesformand i SVEDAB AB, Connect Sydvåst, Sjåfartsverket,

Nordisk Etanolproduktion AB og Sydvåstkapital AB.

Bestyrelsesmedlem i Nordisk Industrikraft AB, Connect Sverige og Concordia Bus.

Goran Ahlstråm
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og E.ON Sverige AB.

Sven Bårstrom

Stedfortrædende generaldirektør, Banverket.

Bestyrelsesformand i A-Banan Projekt AB og Tunnelpersonalen i Malm& AB.
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og suppleant I Botniabanan AB.

Carsten Koch

Administrerende direktør, Danske Invest Administration A/S.
Bestyrelsesformand i InvesteringsForeningsRådet
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Henning Kruse Petersen

Koncerndirektør i Nykredit A/S.

Bestyrelsesformand i Den Danske Forskningsfond, Center for Clinical

and Basic Research, Nykredit Bank A/S, Advizer K/S, LeasIT A/S og Socle du Monde
ApS.

Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Asgard Ltd.

Bestyrelsesmedlem i Villiam Michaelsens Legat, Erhvervsinvest Management A/S, The
Asiatic Company Ltd. A/S og Scandinavia Private Equity A/S.

Pernille Sams
Direktør og bestyrelsesmedlem i Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Ingemar Skog&

Generaldirektør, Vågverket.

Bestyrelsesformand i Max-lab.

Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og Dala Airport AB. IJ

64

 

Ledelsesgruppe

Sven Landelius

Administrerende direktør (til og med 31. oktober 2006)

Bestyrelsesformand i Malm& Hågskola.

Bestyrelsesmedlem i Handelsbanken, Regionbanken Sådra Sverige, og LB-Hus AB.

Kaj V. Holm

Underdirektør, Finans, konstitueret administrerende direktør 1. november 2006 — 31.
januar 2007

Næstformand i Finansbanken A/S.

Jacob Vestergaard

Markedsdirektør

Bestyrelsesformand i Øresund Logistics.
Bestyrelsesmedlem i DI Hovedstaden.

Helle Bech
Underdirektør, Økonomi & Support

Bengt Hergart
Produktionschef Ze

65

 

Finansiel ordbog

SWwapsS
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis
kan virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto
vil virksomheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette
kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også
kombinere en renteswap og en valutaswap.

denomineret
… udstedt i… En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er
relateret til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten
kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg
af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme
til at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling
af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip i årsregnskabsloven, hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter
værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse
af aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne
til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat,
der garanterer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen. de

66