Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

SS IØT SS

ØRESUNDSBRON'

Til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

z
sea
ere FEE

RHVERVS- og SELSKABSSTYRELSEN

25 APR. 2008

 

Ekspeditionen

 

   

irsrapport 2007

Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiet

Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling
O Vester Søgade 10

den, Z. æfir / ZWÉ DK-1601 København V
Telefon: +45 33 41 60 00
Telefax: +45 33 41 61 02
CVR-nr: 24 24 67 87

Dirigent
0 Kalkbrottsgatan 141
— Box 4278
SE-203 14 Malm&
CT Telefon: +46 (0) 40 676 60 00

Telefax: +46 (0) 40 676 65 80
Org-nr.: 946001-3387

infogoeresundsbron.com

www.oeresundsbron.com

RIO TS

ØRESUNDSBRON'

Øresundsbro Konsortiet

Øresundsbro Konsortiets hovedopgave er at eje og drive Øresundsbron. Opgaven inde-
bærer blandt andet at sikre et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag samt en ansvarlig og af-
balanceret forvaltning af de lån, der er optaget for at finansiere forbindelsen, således at
lånene kan tilbagebetales inden for en rimelig tid.

Øresundsbro Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed, som ejes ligeligt af A/S Øresund
og Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB. A/S Øresund ejes 100 procent af Sund
og Bælt Holding A/S, som igen ejes af den danske stat. SVEDAB AB ejes af den svenske
stat.

Ejerne hæfter solidarisk for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser.
Ejerforholdene og Øresundsbro Konsortiets formål er nærmere beskrevet i den dansk-
svenske regeringsaftale fra 1991 samt i den konsortieaftale, der er indgået mellem

SVEDAB AB og A/S Øresund, og som er godkendt af begge lande.

Med regeringsaftalen som grundlag har Øresundsbro Konsortiet formuleret sin vision, sin
mission og sin forretningsidé:

.« Vores vision er, at Øresundsregionen bliver et nyt, europæisk kraftcenter. Både
kulturelt og økonomisk.

. Vores mission består i dagligt at bygge nye broer - økonomiske, kulturelle og mentale
broer i Øresundsregionen.

. Vores forretningsidé er med et klart fokus på service at tilbyde den bedste transport-
mulighed over Øresund.

 

 

SLOTT S

ØRESUNDSBRON'

Indhold
Årsberetning
Side
HOVEDAKTIVITETER
Øresundsbron i tal 3
Udsigt til positivt resultat i 2008 4
At bygge nye broer hver dag 5
Øget fokus på kundeservice 6
Rekordår for trafikken på Øresundsbron 7
Øget pendling kan føre til kapacitetsproblemer i myldretiden 8
En sikker forbindelse 9
Teknik og miljø 10
ØKONOMI
Årets resultat 11
Forventninger til 2008 14
FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning 15
Finansielle risici 17
Samlet finansieringsomkostning 19
Rentabilitet 20
Hovedtal til regnskabet 21
Resultatopgørelse 22
Balance 23
Egenkapitalopgørelse 25
Pengestrømsopgørelse 26
Noter til årsregnskabet 27
Ledelsespåtegning 64
Revisorspåtegning 65
Bestyrelse og ledelsesgruppe 67
Finansiel ordbog 69

 

 

HOVEDAKTIVITETER

Øresundsbron i tal

RR JUØT TS

ØRESUNDSBRON"'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi (mio. DKK) År 2007 År 2006
Vejtrafikindtægter 934 820
Øvrige indtægter 445 431
Driftsomkostninger 304 281
Resultat før afskrivninger og

finansielle poster 1.075 970
Afskrivninger 337 324
Nettofinansieringsomkostninger 827 759
Resultat før værdiregulering -89 -113
Værdiregulering, netto 607 682
Årets resultat 518 569
Rentebærende nettogæld 31/12

ekskl. værdiregulering” 19.240 19.686
Rentebærende nettogæld (dagsværdi)

31/12 18.982 19.793
Valutakurs ved omregning til SEK 78,92 82,47
Trafikvolumen vej

(antal køretøjer per dag) 18.482 15.802
Antal aftalekunder (31/12, afrundet) 175.000 156.000
Gennemsnitspris personbil

(DKK inkl. moms) 138 140
Broens tilgængelighed 99,7 procent 99,9 procent
Andel kunder, som var tilfredse

med deres seneste tur over broen 94 procent 95 procent
Alvorlig personskade per 10 mio.

kørte km siden broens åbning 0,09 0,07
Omkomne per 100 mio. kørte km 0 0
Trafikvolumen jernbane

(antal passagerer) 9,7 mio. 7,8 mio.
Antal medarbejdere (31/12) 181 173
Kvinder 99 97
Mænd 82 76
Sygefravær i procent af total 4,6 procent 4,8 procent

arbejdstid

 

x… Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.

Renter, som indgår i periodeafgrænsningsposter, indgår ikke heri.

 

 

 

 

OT TTS

ØRESUNDSBRON:

Udsigt til positivt resultat i 2008

Øresundsbrons resultat forbedres fortsat. I 2008 forventer selskabet således at komme ud
med det første positive resultat før værdiregulering. Den nye langsigtede trafikprognose,
som blev udarbejdet i november 2007, betyder, at den forventede tilbagebetalingstid for

Øresundsbro Konsortiets gæld forkortes fra 33 år til 30 år.

Resultatet for 2007 blev et underskud på 89 mio. DKK før værdiregulering, hvilket er en
forbedring på 24 mio. DKK i forhold til 2006.

Biltrafikken over Øresundsbron voksede i 2007 med 17 procent sammenlignet med 2006.
Gennemsnittet var cirka 18.500 biler i døgnet. Samtidig voksede antallet af togpassagerer
på Øresundsbron med 25 procent til 9,7 mio.

Pendlingen er motoren i trafikudviklingen. Andelen af pendlere er nu på 36 procent af
personbiltrafikken. Pendlertrafikken fremmes af, at danskerne fortsat flytter til Sverige i
omtrent samme omfang som i 2006. Samtidig er antallet af svenskere, som har fået
arbejde i Danmark, næsten fordoblet til 6.700.

Vejtrafikindtægterne voksede med 14 procent til 934 mio. DKK samtidig med, at drifts-
omkostningerne voksede med 8 procent til 304 mio. DKK. Driftsresultatet blev et over-
skud på 1.075 mio. DKK før afskrivninger og finansielle poster.

Renteomkostningerne voksede som en følge af stigningen i det generelle europæiske
renteniveau. Hele renteforhøjelsen er dog ikke slået igennem på resultatet, idet en del af
Øresundsbrons gæld er rentesikret på et lavere niveau. Nettofinansieringsomkostningerne
voksede med 9 procent til 827 mio. DKK.

Valutakursreguleringen udgjorde en gevinst på 127 mio. DKK. Gevinsten skyldes især
den faldende svenske krone. Dagsværdireguleringen af virksomhedens gæld udgjorde en
gevinst på 480 mio. DKK. Sammenlagt betyder dette, at periodens resultat blev et over-
skud på 518 mio. DKK efter værdiregulering.

Dagsværdireguleringen er en regnskabsmæssig post, som ikke i sig selv påvirker
virksomhedens tilbagebetalingsevne.

For 2008 forventer Øresundsbro Konsortiet et positivt resultat før valutakurs- og
dagsværdiregulering.

 

 

 

ALLSØTT TS

ØRESUNDSBRON

At bygge nye broer hver dag

Det er Øresundsbrons mission dagligt at bygge nye økonomiske, kulturelle og mentale
broer i Øresundsregionen. I praksis sker det ved at give borgerne gode vilkår for at rejse
over sundet for at arbejde, studere, bo, holde fri, møde venner, lave forretning, handle
med mere, Men det sker også ved at øge kendskabet til den anden side og ved at
præsentere mulighederne.

Rabatsystemet for privatkunder indebærer i dag - forenklet sagt - at pendlerne i gennem-
snit betaler en fjerdedel af den fulde pris, og at øvrige aftalekunder betaler halv pris. Den
fulde pris betales stort set kun af kunder, som kører en eller to gange om året, det vil sige
hovedsagelig kunder, som ikke bor i regionen. Det har dels medført en vækst i pendler-
trafikken, dels en sænkning af den gennemsnitlige pris, som kunderne betaler. Antallet af
pendlere i bil er vokset fra 700 i 2001 til omkring 7.200 i 2007. Gennemsnitsprisen for en
personbil er faldet fra 167 DKK i 2001 til 138 DKK i 2007.

Dynamikken i Øresundsregionen er afgørende for Øresundsbrons langsigtede økonomi,
idet en fortsat stærk indtjening kun kan opnås via en øget bevægelighed over Øresund,
især regional trafik som pendling og erhvervstrafik. Derfor satser konsortiet aktivt på at
markedsføre mulighederne i en integreret Øresundsregion.

Øresundsbrons integrationsbarometer (fra september 2007) viser, at integrationen i
Øresundsregionen i alt er vokset med 334 procent siden år 2000 — heraf med 20 procent i
det seneste år. Barometeret er en måde at måle integrationen på inden for erhvervslivet og
på arbejdsmarkedet. Det er baseret på hverdagstrafikken på Øresundsbron i pendlings-
tidsrummet mellem klokken 7 og 9 om morgenen.

Fra november 2000 til november 2007 er pendlingen over Øresundsbron vokset fra 2.800
til næsten 18.000 om dagen. Desuden pendler 1.500-2.000 mellem Helsingborg og
Helsingør. I ni ud af ti tilfælde går pendlingen fra boligen i Sverige til jobbet i Danmark.

 

 

LØ TT S

ØRESUNDSBRON'

Øget fokus på kundeservice

Den hurtige trafikvækst og det voksende antal aftalekunder betyder, at Øresundsbron skal
øge anstrengelserne for at forbedre og effektivisere servicen til kunderne. Øresundsbron
havde ved årsskiftet cirka 175.000 aftalekunder, og myldretidstrafikken på hverdags-
morgener (kl. 7-8) og hverdagsaftener (kl. 16-17) var på 1.500-2.000 biler i timen.

Det stiller blandt andet følgende krav til organisationen:

+ Hurtigere og enklere rutiner til administration af aftaler, fakturering og kundekontakter.
+ Mere smidig behandling af kunderne i betalingsanlægget.

+ Mere præcis planlægning af vedligeholdsarbejder, der begrænser fremkommeligheden.
« Bedre information om trafikrestriktioner.

+ Sikkerhedstankegangen skal formidles til kunderne.

De fysiske forudsætninger for en bedre kundeservice er til stede i dag. Et nyt it-system til
al kundehåndtering er taget i brug. Selvbetjening via internettet introduceres i januar
2008. Et nyt trafikinformationssystem gør det muligt at informere hurtigere via internet,
sms, e-mail og telefon, men træfsikkerheden i systemet skal forbedres yderligere. Det nye
nødstrømsanlæg på Peberholm bliver færdigt i første halvår 2008 og vil gøre det muligt at
holde vejforbindelsen åben - også under et totalt strømafbrud i både Sverige og Danmark.

I løbet af foråret har Øresundsbron gennemført et stort uddannelsesprogram for alle
medarbejdere med direkte og indirekte kundekontakt, som har til formål at øge
medarbejdernes motivation og at delegere ansvaret langt ud i organisationen. Målet er, at
kunderne skal få en god service så hurtigt som muligt.

En ny fleksibel pendleraftale blev indført den 1. marts 2007. Aftalen har to prisniveauer
og betyder, at man kører enkeltrejserne 17-50 (det typiske pendlerinterval) i løbet af en
kalendermåned til en meget lav pris og de øvrige rejser til samme pris som BroPas-
kunderne. Desuden kan pendlerne låne deres Brokort ud for passage til BroPas-pris.

Den årlige undersøgelse af kundernes tilfredshed med servicen på Øresundsbron blev
gennemført i efteråret. Blandt aftalekunderne var ni ud af ti tilfredse med kundeforholdet.
Den mindst tilfredse gruppe aftalekunder er pendlerne, syv ud af ti siger dog, at de er
tilfredse eller meget tilfredse. De mest tilfredse kunder er dem, der betaler kontant.

 

 

RO TOS

ØRESUNDSBRON'

Rekordår for trafikken på Øresundsbron

Trafikken på Øresundsbron er aldrig vokset så meget som i 2007. Biltrafikken voksede
med 17 procent sammenlignet med 2006, og antallet af rejsende med tog voksede med
cirka 25 procent. Drivkraften i trafikudviklingen er især pendlerne, som nu udgør næsten
18.000 med bil og tog.

Biltrafikken i 2007 var på 18.500 køretøjer om dagen i gennemsnit. Personbiler (+17,6
procent) er den kategori, der er vokset mest. Bustrafikken havde en lille tilbagegang (-3,3
procent), og lastbiltrafikken voksede med 10,3 procent.

Antallet af bilpendlere på Øresundsbron er vokset med 38 procent til omkring 7.000 i
2007. Det betyder, at 36 procent af alle trafikanter nu er pendlere.

Togtrafikken er i de seneste to år vokset hurtigere end biltrafikken. I 2007 var væksten på
hele 25 procent, til 9,7 millioner passagerer. 14,8 mio. passerede Øresundsbron i bil eller
bus. I gennemsnit rejste 67.000 personer over broen dagligt med tog eller bil.

Totalt har omkring 130 mio. rejsende passeret Øresundsbron siden indvielsen. 62 procent
har rejst med bil, og 38 procent med tog.

Vejtrafikken på Øresundsbron i 2006 og 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Personbiler Lastbiler Busser Totalt
Trafik pr. dag 2006 14.801 841 159 15.801
Trafik pr. dag 2007 17.402 927 153 18.482
Ændring +17,6 +10,3% -3,3% +17%
Markedsandel 2006 73% 45% 68% 71%
Markedsandel 2007 76% 45% 67% 73%
+ Personbiler omfatter også varebiler, personbiler med anhænger samt motorcykler.
Persontrafik over Øresund (mio. personer)
1999 2001 2003 2005 2006 2007
Øresundsbron, bil - 8,0 9,5 11,7 13,3 14,8
Øresundsbron, tog - 4,9 5,7 6,6 7,8 9,7
Flyvebådene,
København-Skåne 3,6 1,1 - - - -
Dragør-Limhamn 1,6 - - - - -
Helsingør-Helsingborg 14,3 11,5 11,6 11,0 10,7 11,0
Øresund total 19,5 25,5 26,8 29,3 31,8 35,5

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CL]

ØRESUNDSBRON'

Øget pendling kan føre til kapacitetsproblemer i myldretiden

I de kommende ti år forventes trafikken over Øresund at vokse til 39.000 køretøjer i
døgnet. Og i 2025 forventes tallet steget til 49.000. Det fremgår af Øresundsbrons nye
langsigtede trafikprognose. Læs mere om Øresundsbrons tre trafikscenarier i note 17.

Integrationen i Øresundsregionen og især pendlingen vil også fremover være den største
drivkraft for trafikudviklingen over Øresundsbron. Arbejds- og uddannelsespendlingen
overgår alle forventninger. I 2025 venter Øresundsbron, at 56.000 personer vil pendle
dagligt over broen med bil og tog, det vil sige tre gange så mange som i dag.

Pendlingen over Øresundsbron er meget ensrettet, idet 92 procent af pendlerne bor i
Malmé-området og arbejder i København. Allerede omkring 2012 kan der opstå
flaskehalsproblemer på motorvejene i retning mod Danmark med mere end 4.000 biler i
timen mellem kl. 8 og 9. Og om cirka ti år bliver der trængsel fra kl. 6 til kl. 9 om
morgenen med cirka 11.000 biler. Trængslen bliver mindre om eftermiddagen mod
Sverige, idet eftermiddagstrafikken er spredt over flere timer.

Hovedparten af trafikken fortsætter mod Københavns centrum og arbejdspladserne rundt
om København. Derfor kræver trafikvæksten en forbedring af infrastrukturen i både |
Malmé og Storkøbenhavn.

Øresundsbron har også udarbejdet en prognose for togtrafikken mellem København og
Malmé med fokus på pendlingen. Inden for ti år forventes en fordobling af pendlingen.
Antallet af togpassagerer på Øresundsbron forventes at vokse fra i alt 26.000 om dagen i
2007 til 51.000 i 2025.

Jernbaneforbindelsen over Øresund oplever allerede flaskehalsproblemer i myldretids-
trafikken, især på grund af den øgede pendling. Pladsproblemerne på togene vil blive
værre i de kommende år, og det kræver flere tog og flere afgange. Når Citytunnelen i
Malmåé bliver færdig i 2011, bliver situationen bedre, men det er ikke tilstrækkeligt på
langt sigt. Der skete en vis forbedring fra årsskiftet 2007/2008, da Øresundstoget
begyndte at køre med timinutters drift mellem Svågertorp og Nivå i myldretiden.

 

Øresundsbrons kapacitet til jernbanetrafik udgør ikke nogen begrænsning. Ved optimal
driftsplanlægning (ingen godstog i myldretiden) kan 15-17 tog i timen passere Øresunds-
bron i hver retning. Men hvis ikke jernbanekapaciteten bliver udbygget, vil der opstå
kapacitetsproblemer ved Københavns Lufthavn, på Sådra Stambanan i Skåne og på

" jernbanelinjerne i det centrale København.

RC IØTT TS

ØRESUNDSBRON'

En sikker forbindelse

Øresundsbron har også i 2007 haft meget få ulykker, og tilgængeligheden er fortsat høj
både for motorvejen og jernbanen.

Tilgængeligheden på Øresundsbrons motorvej var på 99,7 procent i 2007. Motorvejen har
været helt lukket for trafik i sammenlagt 27,2 timer. Ulykkesfrekvensen ligger fortsat på
et lavt niveau. Der er sket ti ulykker i perioden, heraf to med alvorlig personskade.
Antallet af ulykker med alvorlig personskade per 10 mio. kørte kilometer siden
Øresundsbron åbnede er så lavt som 0,09.

Høje hastigheder på motorvejen er dog en sikkerhedsrisiko, som vokser i takt med trafik-
væksten. Problemet er størst i tunnelen, hvor den maksimale hastighed af sikkerheds-
hensyn er sat til 90 km i timen. Da politikontroller ikke stopper fartsynderne, ansøgte
Øresundsbro Konsortiet i begyndelsen af året om tilladelse til at opsætte permanente
hastighedskameraer i tunnelen, men Københavns Politi sagde nej. Øresundsbro
Konsortiet fortsætter dog anstrengelserne med at forbedre hastighedsovervågningen i
tunnelen og med at højne trafikdisciplinen blandt kunderne.

For at forbedre punktligheden i togtrafikken mellem Malmé og København indgik
Øresundsbro Konsortiet i maj 2007 en samarbejdsaftale med Banedanmark, Banverket og
samtlige togoperatører. Formålet er at håndtere alle de tværfunktionelle spørgsmål, der
dukker op, når man driver togtrafik over en national grænse. Målet er, at alle tog skal
ankomme og afgå ifølge en fastlagt køreplan.

Problemer med fugt i tunnelen var skyld i mange togforsinkelser i sommeren 2006.
Øresundsbron har derfor udskiftet en vigtig del af sikkerhedssystemet i tunnelen, som har
vist sig at være følsomt over for fugt. Det nye system er et såkaldt akseltællersystem, som
blev taget i brug i efteråret 2007.

Ulykkesfrekvens på motorvejen
2003 2004 2005 2006 2007

 

Ulykker med alvorlig personskade per 10
mio. kørte kilometer siden broen åbnede

 

 

 

 

 

0,10 0,11 0,09 0,07 0,09

 

Vejtrafikstop (antal timer) på Øresundsbron 2003-2007

 

 

 

 

 

 

 

Trafikulykke | Kraftig vind Teknisk fejl Anden årsag Totalt
2003 7,85 4,28 3,55 (test) 0,25 15,93
2004 3,63 - 2,65 (øvelse) 2,75 9,03
2005 4,25 10,33 0,28 (isnedfald) 1,30 16,16
2006 0,58 - 1,02 (isnedfald) 6,88 8,48
2007 7,32 7,00 2,46 (test) 10,42 27,20
Totalt 23,63 21,61 9,96 21,60 76,80

 

 

 

 

 

 

 

 

 

RC LØØTTOS

ØRESUNDSBRON'

Teknik og miljø

Der er lagt et stort arbejde i at udbedre de mangler, der er konstateret på Øresundsbron
efter byggeperioden, og som normalt hører ind under entreprenørens garantiforpligtelser.
Disse garantiarbejder er helt afsluttet i tunnelen og for en stor del også på resten af
forbindelsen. Inspektionerne af broen har vist, at der er mangler i rustbeskyttelsen af
brolejerne mellem broen og bropillerne. Disse mangler kræver reparationsarbejder, som
kan betyde indskrænkninger i motorvejs- og togtrafikken.

I 2006 blev belysningen i tunnelen udskiftet til et mere energibesparende system. Det har
sammen med andre energibesparende tiltag resulteret i en samlet energibesparelse på 15
procent i 2007 sammenlignet med 2006.

Fiskeriverket i Sverige hævder, at Øresundsbron har medført skader på fiskeriet, blandt
andet en kraftig nedgang i indvandringen af ål i byggeperioden og en nedsat reproduktion
af torsk til Østersøen. Under forhandlingen ved Miljådomstolen i Våxjå den 23. marts
2007 foreslog Fiskeriverket derfor kompenserende initiativer og en fiskeafgift af
betydeligt omfang.

I dommen afviser Miljådomstolen Fiskeriverkets påstande. Øresundsbro Konsortiet og i
Fiskeriverket er dog enige om, at det ikke kan udelukkes, at ål reagerer på lys, som falder
direkte på vandoverfladen, og er derfor blevet enige om, at motorvejsbelysningen skal
afskærmes. Dommen er dog anket af det svenske ”kammarkollegiet” til Milj&overdom-
stolen.

 

10

AR OØTTTS

ØRESUNDSBRON'

ØKONOMI

Årets resultat

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster udgjorde i 2007 1.075 mio. DKK,
hvilket er en forbedring på 105 mio. DKK svarende til 10 procent sammenlignet med
2006. Forbedringen er især resultatet af en stigning i indtægterne fra vejtrafikken.
Resultatet er 17 mio. DKK bedre end budgetteret.

Indtægterne fra vejtrafikken er 22 mio. DKK højere end budgetteret. Væksten i trafikken
har igen været størst for pendler- og erhvervstrafikken, som har de største rabatter,
hvilket betyder, at væksten i trafikindtægterne ikke er lige så stor som væksten i trafik-
volumen.

Indtægterne fra jernbanen er Banedanmarks og det svenske Banverkets betaling for at
anvende forbindelsens jernbanekapacitet. Denne betaling er i regeringsaftalen fastlagt til i
alt 300 mio. DKK i 1991-priser, hvilket svarer til 429 mio. DKK i 2007. De øvrige ind-
tægter er især betaling for udnyttelse af forbindelsens fiberoptiske kabler og mobiltele-
fonisystem.

Resultatet for de fem seneste fem år fremgår af nedenstående tabel:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK 2003 | 2004| 2005| 2006 | 2007
Vejtrafikindtægter 598 668 729 820 934
Jernbaneindtægter 403 408 412 421 429
Øvrige indtægter 20 11 13 10 16
Indtægter i alt 1.021 | 1.087 | 1.154| 1.251! 1.379
Driftsomkostninger 282 269 276 281 304
Resultat før

afskrivninger og

finansielle poster 739 818 878 970 1.075
Afskrivninger 320 322 322 324 337
Nettofinansierings-

omkostninger 780 676 697 759 827
Resultat før

værdiregulering -361| -180| -141| -113 -89
Værdiregulering,

dagsværdieffekt netto 19 6 21 5 127
Værdiregulering,

valutakurseffekt netto 344| -453| -423 677 480
Årets resultat 2| -627| -543! 569!) 518

 

 

 

 

 

 

Driftsomkostningerne er vokset med 8 procent til 304 mio. DKK, hvoraf cirka 6 mio. er
omkostninger til miljødomstolsforhandlingen i 2007 og til garantiarbejder.

11

 

 

RØST SS

ØRESUNDSBRON'

Driftsomkostningerne stiger hovedsagelig på grund af øget trafikvolumen, men de stiger
langsommere end trafikken, fordi virksomheden hele tiden bliver mere effektiv.

Renteomkostningerne steg i 2007 som et resultat af stigningen i det generelle renteniveau
i Europa. Hele renteforhøjelsen er dog ikke slået igennem i resultatet, idet en del af
Øresundsbrons gæld er rentesikret på et lavere niveau. Nettofinansieringsomkostningerne
steg til 827 mio. DKK, hvilket er 68 mio. DKK højere end i 2006.

Værdireguleringen består af en valutakursgevinst på 127 mio. DKK, og en dagsværdi-
regulering på +480 mio. DKK. Dagsværdireguleringen er en regnskabsmæssig post, som
ikke i sig selv har nogen indflydelse på selskabets tilbagebetalingsevne.

Det samlede årsresultat udgjorde et underskud på 89 mio. DKK før værdiregulering,
hvilket er på niveau med prognosen for året og 28 mio. DKK bedre end budgetteret. Efter
værdiregulering udgjorde det samlede års resultat et overskud på 518 mio. DKK.

Resultatet før afskrivninger og finansielle poster oversteg i 2007 nettofinansierings-
omkostningerne med 247 mio. DKK, og bidrog dermed til at nedbringe nettogælden.
Med hensyn til effekten på likviditeten af investeringer og omlægning af låneporteføljen
er den rentebærende nettogæld før værdiregulering faldet med 446 mio. DKK sammen-
lignet med 2006.

Udviklingen af Konsortiets økonomi illustreres i nedenstående figurer, som viser udvik-

lingen i driftsomkostningerne i forhold til vejtrafikindtægterne, og pengestrømmen fra
driften i forhold til nettofinansieringsomkostningerne.

12

 

 

AR JUØTTS

ØRESUNDSBRON:

 

Vejtrafikindtægter og driftsomkostninger 2001-2007
(indeks 2001 = 100)

 

 

 

 

 

—- Vejtrafikindtægter
— Driftsomkostninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0 > il ; SÅ … - Og ” i KERNEN ;
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

 

 

 

Pengestrøm fra drift og nettofinansieringsomkostninger 2001-2007
(mio. DKK)

1200
1000
800
600
400
200

 

— Driftsresultat før afskrivninger og
finansielle poster

— Nettofinansieringsomkostninger
-200 Nettopengestrøm
400
-600
-800 +
-1000 + É . <=

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

 

 

 

   

im

 

 

 

 

Der er ikke indtruffet væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang

13

 

 

RR RØØTTOS

ØRESUNDSBRON'

Forventninger til 2008

For 2008 forudses en fortsat god økonomisk udvikling i Sverige, selv om Konjunktur-
instituttet ventes at nedjustere væksten til cirka 3 procent. I Danmark regner de fleste
konjunkturbedømmere med en hurtig opbremsning af økonomien og risiko for over-
ophedning.

Renteudviklingen i 2008 i såvel EMU-landene som i Danmark og Sverige er meget
usikker, hvilket især skyldes den kreditkrise, der begyndte i sommeren 2007, og hvis
effekt og varighed er meget usikker. I budgettet for 2008 forudsættes, at de korte renter
vil falde noget sammenlignet med udgangen af 2007, og at de lange renter vil være stort
set uforandrede. Se også afsnittet om renteforventninger herunder.

For Øresundsbro Konsortiet venter et år med fokus på kundeservice, effektivitet,
sikkerhed og tilgængelighed samt på udviklingen af det regionale marked og behovet for
øgede vejtrafikindtægter. På denne baggrund forventes et beskedent positivt resultat før
værdiregulering i 2008.

Indtægterne og vejtrafikken forventes at stige med mellem 12 og 15 procent.
Driftsomkostningerne forventes at forblive stort set uændrede.

Nettofinansieringsomkostningerne forventes at stige, hvilket hovedsagelig skyldes, at
stigningen i renterne i 2007 ikke får fuldt gennemslag i finansieringsomkostningerne før i
2008.

Usikkerheden i forventningerne til 2008 er primært knyttet til indtægterne fra
vejtrafikken samt nettofinansieringsomkostningerne. Miljddverdomstolens dom om
Øresundsbrons eventuelle påvirkning af fiskeriet kan også medføre øgede omkostninger.

14

 

AA JUØTTTS

ØRESUNDSBRON'

FINANSIERING
Finanspolicy og låntagning

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet foregår inden for rammer, som er fastsat af
selskabets bestyrelse, samt af retningslinjer fra garanterne (Finansministeriet i Danmark
og Riksgåldskontoret i Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy,
dels en årlig finansstrategi, der blandt andet regulerer det enkelte års låntagning og sætter
grænser for selskabets valuta- og renteeksponering.

Målsætninger med mere er nærmere beskrevet i note 16.

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Konsortiet, er solidarisk
garanterede af den danske og den svenske stat.

Øresundsbrons lånebehov varierer i de enkelte år især i takt med behovet for refinan-
siering af tidligere optagne lån med forfald i det aktuelle år. I 2007 var lånebehovet kun
500 mio. DKK, som blev dækket med et enkelt lån. I 2008 er lånebehovet på cirka 2,4
milliarder DKK. Lånebehovet dækkes på kapitalmarkedet med solidarisk garanti fra den
danske og den svenske stat.

Gældsporteføljens valutafordeling 31.12.2007

SEK
0,9%

 

Gældsporteføljens valutafordeling 31.12.2006

 

15

 

 

 

 

Gældsporteføljens rentefordeling inkl. rentegarantier
31.12.2007

Variabel RR

Fast rente

 

Realrente

 

T T T 7

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%

 

 

Afdækket: 46%

 

 

Gældsporteføljens rentefordeling inkl.
rentegarantier 31.12.2006

Variabel

 

 

Fast rente

Realrente

 

0,0% 10,0% 20,0% 30,0% 40,0%

 

 

Afdækket: 50%

RØG TS

ØRESUNDSBRON'

16

 

 

AR UØTTTS

ØRESUNDSBRON!

Finansielle risici

Garanterne har bestemt, at Øresundsbro Konsortiet kun må have valutaeksponering i
DKK, SEK og EUR. Eksponeringen i SEK, som ved udgangen af 2006 udgjorde knap 15
procent — hvilket svarer til selskabets sigtepunkt i SEK — varierede i 2007 i intervallet
mellem 0 og 15 procent og lå ved udgangen af 2007 på cirka 1 procent som følge af den
stærkt svækkede svenske krone i fjerde kvartal 2007.

Sigtepunktet for eksponeringen i SEK er som nævnt en andel på omkring 15 procent,
hvilket svarer til Konsortiets langsigtede økonomiske eksponering i SEK, Det skal derfor
understreges, at basisprisen for passage over broen fastsættes i DKK og derefter
omregnes til SEK. Desuden afregnes indtægterne fra jernbanen også i DKK,

Selskabets renterisici styres aktivt gennem anvendelse af swaps og andre finansielle
instrumenter. En nærmere beskrivelse af den overordnede rentestrategi fremgår af note
16.

Konsortiet har i årene 2003-2006 dels øget varigheden (durationen) af porteføljen, dels
skabt en realrenteeksponering på 25 procent af nettogælden. Som et resultat heraf er
følsomheden over for rentestigninger betydeligt reduceret. I 2007 er der ikke sket nogen
større forandringer i låneporteføljens renteeksponering. Sigtepunktet for selskabets varig-
hed af den nominelle del af gælden ligger på 3,2 år, og ved årets slutning var den på 3,2
år.

Konsortiet har også i de seneste år sikret en del af den variabelt forrentede andel af
gælden gennem køb af caps (som lægger et loft over den rente, selskabet kan komme til
at betale på den variabelt forrentede del af gælden). Denne rentesikring har haft effekt i
2007.

Renteudviklingen i første halvår 2007 blev helt som forventet, da Den Europæiske
Centralbank hævede den officielle rente med 0,5 procentpoint som følge af en fortsat god
vækst i Europa og stigende inflationsforventninger. Men krisen på det amerikanske bolig-
lånemarked i andet halvår spredte sig efterhånden til de internationale pengemarkeder og
førte til mangel på likviditet og kraftigt stigende udlånsrenter mellem bankerne, hvorfor
Den Europæiske Centralbank afbrød renteforhøjelserne.

Konsortiet er derfor blevet påvirket af de stigende pengemarkedsrenter på den variable
del af gælden, men effekten er som nævnt reduceret væsentligt gennem selskabets rente-

sikringer.

Principperne for styring af finansielle kreditrisici er nærmere beskrevet i note 16.

17

 

 

LØS

ØRESUNDSBRON'

Konsortiets kreditrisici er koncentreret på modparter med AAA- eller AA-rating. Det er
Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige tab på finansielle modparter fortsat er
meget beskeden.

Fra og med den 1. januar 2005 har selskabet kun kunnet indgå swaps og lignende finan-
sielle transaktioner med modparter, som er bundet af en særskilt aftale om sikkerheds-
stillelse (CSA-aftale). Dermed nedbringes krediteksponeringen ved swaps etc. til et
absolut minimum.

18

 

 

RR LUGT TT S

ØRESUNDSBRON'

Samlet finansieringsomkostning

Konsortiets finansieringsomkostninger er nærmere beskrevet i nedenstående tabel.
Generelt har de egentlige renteomkostninger i 2007 været lidt lavere end budgette-

ret, men højere end i 2006 som følge af renteforhøjelserne fra Den Europæiske Central-
bank. Som nævnt i note 16 har Konsortiets rentesikringer dog begrænset effekten af disse
renteforhøjelser. Endvidere har Konsortiet nydt godt af en lidt lavere inflation i Danmark
og Sverige end budgetteret, hvilket påvirker omkostningerne i forbindelse med selskabets
realrentegæld.

Finansielle nøgletal, ultimo 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mio. DKK Procent per år
Låntagning 2007 500
Bruttogæld (dagsværdi) 19.356
Nettogæld (dagsværdi) 19.230
Nettofinansieringsomkostninger 827 4,32
Værdiregulering, dagsværdieffekt, netto +480 +2,53
Værdiregulering, valutakurseffekt, netto +127 +0,64
Finansieringsomkostninger totalt 220 1,15
Realrente 2007 (før værdiregulering) 2,3
Realrente 1994-2007 (før værdiregulering) 1,9
Renteudvikling 2007

5,50

5,00

sam PR SKA]

4,00

re
3,50
3,00

i S s s s S
SS SN NRA

d

10 i AA RT i aa
SS SS SS SS SS SS SS SSS SS
FLE SE SE SE ST SE SR AE UR ET Ro

SEES SES SS RS

FRR EN RSS RER NT RR RE

v
"EUR SMONTHS —EURSYEARS  ——— EUR 10YEARS |

KA
> då
%s |

%
&
72

 

19

 

RØST S

ØRESUNDSBRON'

Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
jernbanetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrenteforudsætning, der bruges til
rentabilitetsberegningerne. Den hidtidige realrente på 4 procent blev fastsat i 1994 på
baggrund af de dengang gældende renteforhold. Fra og med 2006 beregnes den lang-
sigtede rentabilitet på basis af en realrente på 3,5 procent.

På grund af usikkerheden om den fremtidige trafikudvikling arbejder Konsortiet med tre
alternative scenarier for den fremtidige trafikudvikling, som fremgår af note 17.

På denne baggrund (middelscenariet) er det Konsortiets vurdering, at selskabets gæld skal
være tilbagebetalt 30 år efter åbningen af den faste forbindelse. Det er tre år tidligere end
i prognosen, der blev udarbejdet for et år siden. Samtidig fremrykkes det forventede
tidspunkt for udbytte til moderselskaberne fra 2017 til 2014.

De vigtigste usikkerhedsfaktorer i beregningerne er den langsigtede trafikudvikling og
realrenten (se tabellen). Konsortiets økonomi, blandt andet muligheden for at tilbage-
betale gælden, er imidlertid forholdsvis robust over for ændringer i beregningsforud-
sætningerne. Hvis stagnationsscenariet bliver til virkelighed, vil tilbagebetalingstiden dog
blive længere, selv om disse svingninger er reduceret i forhold til tidligere.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger for
realrente og trafikscenarier (antal år fra åbningen i 2000).

 

 

 

 

 

Realrente
Trafikscenario 2.5% 3.0% 3.5% 4.0% 4.5%
e Vækst 26 26 27 27 27
+ Middel 29 29 30 30 30
" Stagnation 36 36 37 37 37

 

 

 

 

 

20

 

Hovedtal til regnskab

Hovedtal til årsrapporten for perioden 1.

RS IØTTS

ØRESUNDSBRON"

januar 2003 til 31. december 2007

 

 

DKK mio. 2003 2004 2005 2006 2007
Driftsindtægter ” 1.007 1.088 1.154 1.251 1.379
Resultat af ordinær drift 419 496 556 646 738
Nettofinansieringsomkostninger (746) (676) (697) (759) (827)
Værdireguleringer, netto 329 (447) (402) 682 607
Årets resultat 2 (627) (543) 569 518
Balance 25.508 23.411 21.330 20.697 19.426
Anlæg 18.514 18.281 17.967. 17.703. 17.417
Øvrige anlægsaktiver 85 28 68 84 94
Investering i materielle anlægsaktiver 31 32 50 76 62
Egenkapital (1.615) (2.243) (2.786) (2.216) (1.698)
Kreditinstitutter (kortfristet gæld) 85 95 140 0 0
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 23.233 22.809 21.685 20.676 18.928
Rentebærende nettogæld (ekskl. 19.934 19.860 19.760 19.686 19.240
dagsværdiregulering) ?)
Realrente før dagsværdiregulering 1,4 1,8 1,4 1,8 2,3
Resultat før afskrivninger og finansielle poster
i procent af driftsindtægter » 73,4 75,2 76,0 71,6 77,9
Hovedtallene for 2003 er ikke tilpasset IFRS.
1) For 2003 er nettoomsætning oplyst.
2) Rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver og passiver opgjort til amortiseret kostpris.
Renter, der indgår i hhv. Andre tilgodehavender og Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser,
indgår ikke.
3) For 2003 er resultat før afskrivninger og finansielle poster i procent af nettoomsætning oplyst.

21

 

Resultatopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

ARJLLØTTS

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2007 2006 2007 2006
Indtægter
4 Driftsindtægter 1.378,7 1.251,3 1.747,0 1.517,3
Indtægter i alt 1.378,7 1.251,3 1.747,0 1.517,3
Omkostninger
5,6. Andre driftsomkostninger -198,1 -180,7 -251,1 -219,1
7 Personaleomkostninger -106,1 -100,2 -134,4 -121,5
Afskrivninger, materielle
8,9 anlægsaktiver -336,6 -324,2 -426,5 -393,1
Omkostninger i alt -640,8 -605,1 -812,0 -733,7
Resultat af primær drift 737,9 646,2 935,0 783,6
Finansielle poster
10 Finansielle indtægter 33,6 34,2 42,6 41,5
10 Finansielle omkostninger -860,7 -792,8 -1.090,5 -961,3
10 Værdireguleringer, netto 607,5 681,7 769,6 826,6
Finansielle poster, i alt -219,7 -76,9 -278,3 -93,3
Årets resultat 518,3 569,3 656,7 690,4
Fordeles således
Resultatet foreslås overført til
overført resultat 518,3 569,3 656,7 690,4

22

 

Balance

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

AR LUØTTTS

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Aktiver 2007 2006 2007 2006
Langfristede aktiver
Materielle anlægsaktiver
8 Vej- og baneanlæg 17.417,2. 17.703,11. 22.069,4  21.466,1
9 Indretning af lejede lokaler 0,0 0,0 0,0 0,0
9 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 94,2 84,3 119,4 102,2
Materielle anlægsaktiver i alt 17.511,4  17.787,4 22.188,88 21.568,3
Langfristede aktiver i alt 17.5114  17.787,4  22.188,8 21.568,3
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
11 Tilgodehavender 594,4 580,6 753,2 704,0
12,15 Derivater, aktiver 1.022,5 1.278,7 1.295,5 1.550,5
Tilgodehavender i alt 1.616,9  1.859,3  2.048,7 2.254,5
13,15. Likvide beholdninger 298,1 1.049,9 377,8. 1.273,1
Kortfristede aktiver i alt 1.915,0 2.909,2  2.426,5 3.527,6
Aktiver i alt 19.426,4 20.696,6 24.615,3  25.095,9

 

23

 

 

 

Balance

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

RR TØ TOS

ØRESUNDSBRON'?

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note Passiver 2007 2006 2007 2006
Egenkapital
14 Konsortiekapital 50,0 50,0 63,4 60,6
14 Overført resultat -1.748,1 -2.266,4  -2.215,1  -2.748,1
Egenkapital i alt -1.698,1  -2.216,4  -2.151,7  -2.687,5
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
15 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 18.093,9  20.008,2  22.926,9  24.261,2
Langfristede gældsforpligtelser i alt 18.093,9  20.008,2  22.926,9  24.261,2
Kortfristede gældsforpligtelser
Kortfristet del af langfristede
15 gældsforpligtelser 834,2 667,7 1.057,1 809,5
Leverandørgæld og andre
18 gældsforpligtelser 823,0 794,4 1.042,8 963,3
12,15 Derivater, passiver 1.373,4 1.442,7 1.740,2 1.749,4
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 3.030,6  2.904,8  3.840,1 3.522,2
Gældsforpligtelser i alt 21.124,5  22.913,0 26.767,0 27.783,4
Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 19.426,4 20.696,6  24.615,3  25.095,9

 

22 Eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
23 Nærtstående parter

1-3,16 Noter uden henvisning

17,19 Noter uden henvisning

24

 

 

Egenkapitalopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

RC I$ØOT TS

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

 

Note DKK SEK
Konsortie- Overført Egenka- Konsortie- Overført Egenkapi-
kapital resultat pital i alt kapital resultat tal i alt
Saldo per 1. januar 2006 50,0 -2.835,7  -2.785,7 62,9  -3.568,7 -3.505,8
Årets resultat - 569,3 569,3 - 690,4 690,4
Kursregulering primosaldo - - - -2,3 130,3 128,0
0,0 569,3 569,3 -2,3 820,7 818,4
14 Saldo per 31. dec. 2006 50,0  -2.266,4  -2.216,4 60,6  -2.748,1 -2.687,5
Saldo per 1. januar 2007 50,0  -2.266,4  -2.216,4 60,6  -2.748,1 -2.687,5
Årets resultat - 518,3 518,3 - 656,7 656,7
Kursregulering primosaldo - - - 2,8 -123,7 -120,9
0,0 518,3 518,3 2,8 533,0 535,8
14 Saldo per 31. dec. 2007 50,0 -1.748,1 -1.698,1 63,4 -2.215,1 -2.151,7

 

 

25

 

 

Pengestrømsopgørelse

1. januar til 31. december (DKK/SEK mio.)

RØST S

ØRESUNDSBRON"

 

 

 

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Note 2007 2006 2007 2006
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Årets resultat 518,3 569,3 656,7 690,4
Reguleringer
8,9 Afskrivninger 336,6 324,2 426,5 393,1
21. Andre driftsposter, netto -0,1 -0,3 -0,1 -0,4
10 Finansielle omkostninger 827,1 758,6 1.047,9 919,8
10. Værdiregulering, netto -607,5 -681,7 -769,6 -826,6
Pengestrøm fra primær drift før ændring 1.074,4 970,1 1.361,4 1.176,3
i driftskapitalen
20. Ændring i driftskapital 3,4 -43,3 4,3 -52,5
Pengestrøm fra driftsaktivitet i alt 1.077,8 926,8 1.365,7 1.123,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
8,9 Køb af materielle anlægsaktiver -61,5 -76,3 -78,0 -92,4
9 Salg af materielle anlægsaktiver 1,0 0,7 1,3 0,8
Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -60,5 -75,6 -76,7 -91,6
Sum før pengestrømme fra
finansieringsaktivitet 1.017,3 851,2 1.289,0 1.032,2
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 0,0 3.346,1 0,0 4.057,4
Nedbringelse af gældsforpligtelser -841,7 -3.368,6  -1.066,5  -4.084,6
Renteindtægter, modtaget 27,4 33,3 34,6 40,4
Renteomkostninger, betalt -948,8 -652,8  -1.202,2 -791,6
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet ialt  -1.763,1 -642,0. -2.234,1 -778,4
Periodens ændring i likvide beholdninger -745,8 209,2 -945,1 253,8
Likvide beholdninger, primo 1.049,9 825,8 1.273,1 1.039,2
Kursregulering, netto -6,0 14,9 -7,6 18,0
Kursregulering SEK, primo - - 57,4 -37,9
13: Likvide beholdninger, ultimo 298,1 1.049,9 377,8 1.273,1

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

26

 

 

 

RC L0ØTOS

ØRESUNDSBRON'

Noter til årsrapporten
(DKK/SEK mio.)

Note 1. Anvendt regnskabspraksis
GENERELT

Årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for 2007 er aflagt i overensstemmelse med
konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af
EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen
udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

IASB har udsendt følgende nye eller ajourførte regnskabsstandarder og fortolknings-
bidrag, der endnu ikke er trådt i kraft: IAS 1, IAS 23, IAS 27, IFRS 2, IFRS 3 og IFRS 8
samt IFRIC 11-14. Regnskabsstandarderne og fortolkningsbidragene vil blive implemen-
teret, når de træder i kraft, men forventes ikke at få betydning for konsortiets regnskabs-
aflæggelse.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i
Årsrapport 2006.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier med undtagelse af derivater og
andre finansielle instrumenter, finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via
resultatopgørelsen.

Konsortiet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS-reglerne. Det
betyder, at samtlige finansielle transaktioner — lån, placeringer og derivater — måles til
dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår i resultatopgørelsen.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at Konsortiet konsekvent anlægger en
porteføljebetragtning i forbindelse med finansforvaltningen. Det betyder, at der ikke i
styringen af den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån og derivater,
men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair Value optionen er efter Konsortiets opfattelse det eneste af de under IFRS-reglerne
tilladte pricipper, der reflekterer denne anskuelse, idet de øvrige principper alle medfører
uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske eksponeringer, afhængigt af om
eksponeringen er etableret i form af lån eller ved anvendelse af derivater.

27

 

RS ØTOS

ØRESUNDSBRON'

Årsrapporten aflægges i DKK og alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i millioner
kroner. Alle regnskabstal er endvidere angivet i SEK omregnet til balancedagens valuta-
kurs, 78,92 pr. 31. december 2007 (82,47 pr. 31. december 2006).

Der er ikke indtruffet væsentlige hændelser efter regnskabsårets udgang.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge
IFRS, også indeholdt i ledelsesberetningen.

Vigtigste regnskabspraksis

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde Konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i
balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå Konsortiet,
og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og for-
pligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver
enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer,
inden årsrapporten aflægges, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på
balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med at det er sansynligt at de tilfører
selskabet økonomiske fordele. Omkostninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening,
herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes i
resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi,
indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn og som
tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Driftsindtægter

Indtægter fra salg af tjensteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt
indtægter kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.
Indtægter måles eksklusive moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Materielle og finansielle anlægsaktiver, testes for tab ved værdiforringelse, når der er
tegn på, at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved
værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi
overstiger genindvindingsværdien, det vil sige den højeste værdi af aktivets nettosalgspris

28

 

 

RT S

ØRESUNDSBRON'

eller nytteværdi. Nytteværdien udgør nutidsværdien af det forventede fremtidige cash-
flow ifølge en diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkast. Med
henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af
aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrem-
bringende enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld
og transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede og urealiserede
gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter samt op- og nedskrivninger
af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Finansielle omkostninger til finansiering af anlægsaktiver under opførelse indregnes i
kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilgå konsortiet, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved
første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris (det modtagne nettoprovenu)
efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring
måles alle aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resultatføring af de
tilknyttede værdireguleringer. Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi.
Positive og negative dagsværdier af derivater indgår i henholdsvis finansielle aktiver og
finansielle passiver, og modregning (netting) af positive og negative værdier foretages
alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte
værdiansættelsesmetoder.

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk
behandling af lån og afledte finansielle instrumenter.

Lån med forfald > 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje og indgår derfor i

balancen under henholdsvis kortfristede aktiver eller passiver.

Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris, der svarer til nutidsværdi af modtagne
nettoprovenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Alle lån er klassificeret

29

 

 

RS LUØTTTS

ØRESUNDSBRON'

som finansielle aktiver og passiver indregnet i resultatopgørelsen og måles efterfølgende
til nutidsværdi. Værdiregulering indregnes løbende i resultatopgørelsen.

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente, der vurderes
værende tilgængelig på balancedagen for Øresundsbro Konsortiet som låntager.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens
kurs. Valutakursdifferencer, der opstår mellem transaktionsdagen og betalingsdagen,
indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til
balancedagens kurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for
tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balancedag regnskabs-
føres i resultatopgørelsen under finansielle poster. Valutakursomregning på finansielle
aktiver og passiver indregnet i værdiregulering og valutakursomregning af debitorer,
kreditorer m..v. indgår i finansielle omkostninger.

 

Skatteforhold

Beskatning af Øresundsbro Konsortiets resultat sker hos henholdsvis A/S Øresund og
Svensk-Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB.

Der indregnes derfor ikke skat i konsortiets resultatopgørelse og balance.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale
og kommersielle drift af Øresundsbroen. Det omhandler blandt andet omkostninger til
drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, it, ekstern bistand,
kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, direktion og
bestyrelse. De samlede omkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensions-
betalinger, kursusomkostninger og andre direkte personalerelaterede omkostninger.

Personaleomkostninger omkostningsføres i den periode som arbejdet er udført. Det

samme gælder udgifter til lønrelaterede skatter, optjent feriegodtgørelse og lignende
omkostninger.

30

 

RR LOØTTTS

ØRESUNDSBRON'

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at
fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets værdi kan måles
pålideligt.

Materielle anlægsaktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen
indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles anlægsaktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

I anlægsperioden er værdien af anlæggene opgjort efter følgende principper:

. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er
aktiveret direkte.

e Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget
arbejde.

e Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder vedrørende
det samlede anlæg i Øresundsbro Konsortiet afskrives over den forventede levetid.
Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes
afholdelse.

Afskrivninger på vej- og baneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er
afsluttet og anlægget taget i brug. Anlægget afskrives lineært over den forventede levetid.
For vejforbindelsen samt for jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af
anlægget i bestanddele med ensartede levetider:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktionerne, som er designet efter en
minimums levetid på 100 år. Afskrivningsperioden udgør for disse dele 100 år.

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over levetider
på 25 år.

Banetekniske installationer afskrives over 25 år.
Koblingsstationer afskrives over 20 år.
. Software og elektriske installationer afskrives over levetider på 10 år.

Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres som kostpris reduceret med
eventuelle nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der
udgør:

Bygninger til brug for drift afskrives over 25 år

Indretning af lejede lokaler afskrives over lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
Driftsmidler og inventar afskrives over 5 år

Administrative it-systemer og —programmer afskrives over 0-5 år

31

 

RT S

ØRESUNDSBRON'

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som særskilt post.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres
med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og
revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører
afskrivning.

Afskrivningsmetode og levetid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig
ændring i forhold eller forventninger. Ved ændring i afskrivningsperioden eller
scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet som en ændring i
regnskabsmæssigt skøn.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle anlægsaktiver opgøres som forskellen
mellem salgsprisen med fradrag af salgsomkostninger og den regnskabsmæssige værdi på
salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis
øvrige indtægter og andre driftsomkostninger.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og

måles til dagsværdi på balancedagen. Beholdninger af egne obligationer modregnes i
tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris.

Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellemværender med
betalingskortselskaber. Der er foretaget nedskrivning til imødegåelse af tab.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Likvide midler

Likvide midler omfatter likvide beholdninger samt værdipapirer med en restløbetid, på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide
beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydlige risici for værdiændringer.

Pensionsforpligtelser

Konsortiet har indgået pensionsaftaler og lignende aftaler med hovedparten af de ansatte.
For danske ansatte er pensionsordningen bidragsbaseret. For svenske ansatte er der eta-
bleret en pensionsordning i Alecta, der p.t. behandles som bidragsbaseret, se note 7.

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger medtages i resultatop-
gørelsen i den periode, de optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under
leverandørgæld og andre gældsforpligtelser. Eventuelle forudbetalte indbetalinger med-
tages i balancen under tilgodehavender.

32

 

 

RØST S

ØRESUNDSBRON'

Valutaforhold

Konsortiet er en dansk-svensk virksomhed og har derfor to ligelydende valutaer. For
Øresundsbro Konsortiet er den funktionelle valuta og rapporteringsvalutaen fastsat til
DKK. I forbindelse med regnskabsaflæggelse vises også SEK, (med undtagelse af visse
finansielle noter), med udgangspunkt i rapporteringsvalutaen DKK. Omregningen til
SEK sker ved at anvende ultimokursen på SEK.

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den funktionelle
valuta efter transaktionsdagens valutakurs. Valutakursdifferenser, der opstår mellem
transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen
under finansielle indtægter eller omkostninger.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på
tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen i den seneste
årsrapport indregnes i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for konsortiet er opstillet efter den indirekte metode med
udgangspunkt i posterne i årets resultatopgørelse. Konsortiets pengestrømsopgørelse
viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide beholdninger samt konsortiets
likvide beholdninger ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide
resultatposter, betalte finansielle poster samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen
omfatter de driftsrelaterede balanceposter under omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle
og finansielle anlægsaktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finan-
sieringsposter. Likvide beholdninger består af likvide midler og værdipapirer, med en
restløbetid, på anskaffelsestidspunktet, under tre måneder, med fradrag af kortfristet
bankgæld. Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Note 2. Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves
skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og for-
pligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages
bl.a. ved opgørelsen af af- og nedskrivninger af vej- og baneanlæg og beregning af dags-
værdi for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og baneforbindelsen er baseret på en vurdering af anlæggenes
hovedbestanddele og deres levetid. En forandring her i, vil medføre en væsentlig

33

 

 

 


 

RC TØTS

ØRESUNDSBRON'

påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømmene og tilbage-
betalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn over forventet
fremtidig inflation ved beregningen af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for
gælden er et væsentligt skøn, se note 16, finansiel risikostyring.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har konsortiet
estimeret følgende væsentlige parametre der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid

e  Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
e  Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger

Note 3. Segmentoplysninger

Ifølge International Financial Reporting Standards (IFRS) skal der gives oplysninger om
indtægter, omkostninger, aktiver og passiver m.m, per segment. En segmentopdeling af
resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening,
indtjeningsgrundlag og risici. Øresundsbro Konsortiets har ét segment; Øresundsbroen.
Indtægter fra forbindelsen er dog af to typer, se note 4, driftsindtægter.

Note 4. Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneanlæg samt andre
driftsindtægter. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter passageafgifter, der betales ved
passage af anlægget, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture. Indtægter fra jernbane-
forbindelserne omfatter vederlag fra Banedanmark/Banverket for benyttelse af jernbane-
anlægget.

34

 

 

RØST SS

ØRESUNDSBRON!'

For passage af Øresundsbrons vejanlæg fastsættes taksterne af Øresundsbro Konsortiets
bestyrelse. For Banverkets/Banedanmarks anvendelse af Øresundsbroen er vederlagets
størrelse fastsat i regeringsaftalen af 23. marts 1991 mellem Danmark og Sverige.

Øvrige indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til
virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter fra benyttelse af fiberoptik og
telefonkabler på broen. I øvrige indtægter indgår også koncerninterne indtægter
vedrørende fordeling af fælles omkostninger.

DKK 2007 DKK 2006 SEK 2007 SEK 2006

 

 

Indtægter, vejanlæg 934,0 820,5 1.183,5 994,9
Indtægter, baneanlæg 428,6 420,9 543,0 510,4
Øvrige indtægter 16,1 9,9 20,5 12,0

1.378,7 1.251,3 1.747,0 1.517,3

Note 5. Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske, tra-
fikale og kommercielle drift af Øresundsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og
vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikringer, ekstern
bistand, it- og lokaleomkostninger, revisionshonorar og kontorholdsudgifter.

Revisionshonorar 2007 specificeres således:

 

 

Revision Andet Revision Andet

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 25 0 32 0
Riksrevisionen 81 0 103 0
PricewaterhouseCoopers 893 260 1.131 329
KPMG C.Jespersen 883 509 1.119 645
1.882 769 2.385 974

Revisionshonorar 2006 specificeres således:

 

 

Revision Andet Revision Andet

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Rigsrevisionen 33 0 40 0
Riksrevisionen 126 0 153 0
PricewaterhouseCoopers 1.268 469 1.537 569
KPMG C.Jespersen 1.045 764 1.267 926
2.472 1.233 2.997 1.495

35

 

 

RS LOØTTTS

ØRESUNDSBRON'

Note 6. Operationel leasing
Beløb i 1.000 DKK/SEK

Konsortiet leaser lokaler under operationelle leasingkontrakter.

 

2007 2007 2006 2006
DKK SEK DKK SEK
I resultatopgørelsen er indregnet følgende
vedrørende operationel leasing 3.935 4.986 3.840 4.656
Opsigeligheden for operationelle
leasingydelser er som følger:
0-1 år 3.914 4.959 3.840 4.656
1-5 år 0 0 0 0
> 5 år 0 0 0 0

 

3.914 4.959 3.840 4.656

Note 7. Personaleomkostninger

I personaleomkostninger indgår de samlede omkostninger til medarbejdere, ledelse og
bestyrelse. Personaleomkostninger omfatter direkte lønomkostninger, pensionsind-
betalinger, uddannelse og andre direkte personaleomkostninger.

Konsortiets forpligtelser vedrørende alderspension og familiepension for tjenestemænd i
Sverige er dækket gennem en forsikring i Alecta. Med henvisning til en erklæring fra
Redovisningsrådets Akutgrupp, URA 42, er dette en ydelsesbaseret pensionsordning, der
omfatter flere arbejdsgivere. For regnskabsåret 2007 har Konsortiet ikke kunnet få den
information der gør det muligt at indregne denne pension som ydelsesbaseret. Pensions-
ordningen ITP, der sikres gennem en forsikring i Alecta indregnes derfor som en bidrags-
baseret pensionsordning. Årets bidrag til pensionsforsikringer der er indgået i Alecta udgør
DKK 2,1 mio./SEK 2,7 mio. (DKK 2,1 mio./SEK 2,6 mio.). Alectas overskud kan fordeles
til forsikringstagerne og/eller de forsikrede. Ultimo 2007 var Alectas overskud i form af
den det kollektive konsolideringsniveau 164 %" (143,1). Det kollektive konsoliderings-
niveau består af markedsværdien af Alectas aktiver og passiver opgjort i procent af
forsikringsforpligtelserne beregnet ifølge Alectas forsikringsmæssige beregningsparametre.
Disse er ikke i overensstemmelse med IAS 19.

Ultimo september 2007, seneste tilgængelige oplysning.

36

 

 

 

RR LØTTS

ØRESUNDSBRON'

 

Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK SEK SEK
Personaleomkostninger specificeres således: 2007 2006 2007 2006
Lønninger og vederlag 77.820 74.448 98.608 90.273
Pensionsbidrag 8.520 7,813 10.796 9.474
Udgifter til social sikring 15.694 13.512 19.886 16.384
Øvrige personaleomkostninger 4.016 4.368 5.089 5.296

 

106.051 100.141 134.378 121.427
Der har i 2007 gennemsnitligt været 179 ansatte (2006: 168).

Ved årets udgang var der 181 ansatte (2006: 173), som fordeler sig med
oOo . 99 kvinder (2006: 97)
e 82 mænd (2006: 76).

37

 

RISØ TS

ØRESUNDSBRON"

Note 8. Vej- og baneanlæg

Vej- og jernbaneanlæg afskrives liniært over den forventede levetid. Der er foretaget
opdeling af anlæggene i bestanddele med forskellig levetid. Fordelingen er foretaget efter
følgende principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, der er konstrueret til en levetid
på mindst 100 år. Afskrivningsperioden for disse dele udgør derfor 100 år.

e Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en levetid på 25
år.

e Jernbaneforbindelsens tekniske installationer afskrives over en levetid på 25 år.
Koblingsstationer afskrives over en levetid på 20 år.

& Programmer og elektriske installationer afskrives over en levetid på 10 år.

 

 

 

 

 

O Beløb i mio. DKK/SEK DKK SEK
Finan- Finan-
Direkte sierings- Direkte  sierings-
aktiverede udgifter aktiverede udgifter
Anskaffelsesummer omkostn. (netto) I alt omkostn. (netto) I alt
Anskaffelsessaldo per 1. jan. 2006 17.559,11 2.146,5. 19.705,6 22.098,0 2.701,3  24.799,3
Kursregulering, primosaldo - - - -806,5 -98,6 -905,1
Årets tilgang 55,1 0,0 55,1 66,9 0,0 66,9
Saldo per 31. december 2006 17.614,2. 2.146,5  19.760,7 21.358,4 2.602,7  23.961,1
Saldo per 1. januar 2007 17.614,2 2.146,5. 19.760,7 21.358,4 2.602,7 23.961,1
Kursregulering, primosaldo - - - 960,6 1171. 1.077,7
Årets tilgang 36,7 0,0 36,7 46,5 0,0 46,5
Saldo per 31. december 2007 17.650,9  2.146,5  19.797,4 22.365,5 2.719,8 25.085,3
Afskrivninger per 1. januar 2006 1.568,0 170,1 1.738,1 1.973,3 214,0 2.187,4
Kursregulering, primosaldo - - - -71,9 -7,8 -79,8
. Årets afskrivninger 287,6 31,9 319,5 348,7 38,7 387,4
Afskrivninger per 31. dec. 2006 1.855,6 202,0. 2.057,6 2.250,1 244,9 2.495,0
Afskrivninger per 1. januar 2007 1.855,6 202,0. 2.057,6 2.250,1 244,9 2.495,0
Kursregulering, primosaldo - - - 101,1 11,0 112,1
Årets afskrivninger 290,7 31,9 322,6 368,3 40,4 408,8
Afskrivninger per 31. dec. 2007 2.146,3 233,9 2.380,2 2.719,5 296,3 3.015,9
Saldo per 31. december 2006 15.758,66. 1.944,55. 17.703,1 19.108,3 2.357,8 21.466,1
Saldo per 31. december 2007 15.504,6 1.912,66 17.417,2 19.645,9 2.423,5  22.069,4

I vej- og baneanlæg indgår bygninger i Sverige. Beskatningsgrundlaget for disse er nul.

38

 

 

 

Note 9. Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Afskrivningsgrundlaget på øvrige aktiver, som opgøres til kostpris reduceret med
eventuelle nedskrivninger, afskrives lineært over aktivernes forventede levetid, der

RT S

udgør:

e Bygninger til brug for drift 25 år
e Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog max. 5 år
e Driftsmidler og inventar 5 år
e Administrative it-systemer og -programmer 0-5 år
Beløb i 1.000 DKK/SEK DKK DKK

Andre anlæg,

Indretning af

driftsmateriel lejede lokaler

ØRESUNDSBRON'

SEK SEK
Andre anlæg, Indretning af
driftsmateriel lejede lokaler

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsessummer og inventar m.v. og inventar m.v.
Saldo per 1. januar 2006 83.194 3.121 104.700 3.928
Kursregulering, primosaldo -3.822 -144
Årets tilgang 21.095 25.579

Årets afgang -1.406 -1.705

Saldo per 31. december 2006 102.883 3.121 124.752 3.784
Saldo per 1. januar 2007 102.883 3.121 124.752 3.784
Kursregulering, primosaldo 5.613 171
Årets tilgang 24.812 31.439

Årets afgang -2.130 -2.699

Saldo per 31. december 2007 125.565 3.121 159.105 3.955
Afskrivninger

Saldo per 1. januar 2006 14.865 3.121 18.709 3.928
Kursregulering, primosaldo -684 -144
Årets afskrivninger 4.770 5.784

Årets afgang -1.013 -1.228

Saldo per 31. december 2006 18.622 3.121 22.582 3.784
Saldo per 1. januar 2007 18.622 3.121 22.582 3.784
Kursregulering, primosaldo 1.014 171
Årets afskrivninger 13.962 17.691

Årets afgang -1.213 -1.537

Saldo per 31. december 2007 31.371 3.121 39.750 3.955
Bogført værdi pr. 31. december 2006 84.261 0 102.171 0
Bogført værdi pr. 31. december 2007 94.194 0 119.355 0

 

39

RR I$ØT TS

ØRESUNDSBRON"

Note 10. Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle
rente, hvorimod overkurser og underkurser indgår i værdireguleringen. Værdireguleringer
poster der vurderes til dagsværdi over resultatopgørelsen inklusive realiserede og urea-
liserede valutakursgevinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. Bereg-
ning af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige cash flow for samtlige finan-
sielle aktiver og passiver.

Øresundsbro Konsortiet indregner finansielle aktiver og forpligtigelser til dagsværdi over
resultatopgørelsen, og det indebærer, at nettofinansieringsomkostningerne opgøres på
baggrund af de periodiserende kuponrenter samt kendte inflationsopskrivninger, mens
amortisering af over/underkurser og præmier samt fremtidige inflationsopskrivninger
implicit indgår i opgørelsen af værdireguleringer.

I opgørelsen af de løbende nettorenteudgifter forbundet med finansiering af broen er det
hensigtsmæssigt at skelne mellem omkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning
af resultatet samt finansielle omkostninger, der indregnes som værdireguleringer afledt af
udviklingen i de generelle markedsrenter.

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006

Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 33.581 34.227 42.551 41.502

Finansielle indtægter i alt 33.581 34.227 42.551 41.502

 

 

Finansielle omkostninger

 

Renteudgifter, lån -1.003.583 -1.001.002 -1.271.546. -1.213.777
Renteindtægter, finansielle instrumenter 149.776 205.808 189.782 249.555
Øvrige finansielle poster, netto -6.879 2.401 -8.716 2.911
Finansielle omkostninger i alt -860.686  -792.793 -1.090.480  -961.311
Nettofinansieringsomkostninger -827.105  -758.566 -1.047.929  -919.809

Værdireguleringer, netto

 

 

- Værdipapirer -3.282 5.492 -4.159 6.659
- Lån 1.037.974 997.230 1.315.123. 1.209.203
- Valuta- og renteswaps -431.263  -372.217 -546.456  -451.336
- Renteoptioner -41.602 19.951 -52.714 24.192
- Valutaoptioner 45.626 31.223 57.813 37.860
Værdireguleringer netto 607.453 681.679 769.607 826.578
Finansielle poster, i alt -219.652 -76.887  -278.322 -93.231

 

40

 

 

RØST S

ØRESUNDSBRON'

I noten reformuleres de finansielle poster i resultatopgørelsen, og over/underkurser samt
præmier indregnes her på baggrund af amortiseret kost princippet. Amortiseringen bliver
henregnet til periodens nettofinansieringsomkostninger, og periodens værdireguleringer
opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer. De samlede finansielle poster er
uforandret sammenholdt med resultatopgørelsen men fordelingen mellem de anførte
resultatposter er ændret.

 

 

 

 

 

Reførmulering af de finansielle poster 2007 2006
Nettofinansieringsomkostninger fra resultatet -827,0 -758,6
Amortisering over/underkurser mv. 33,9 24,7
Justeret nettofinansieringsomkostninger 33,9 -793,1 24,7 -733,8
Terminstillæg 7,2 15,2
Værdireguleringer valuta 73,8 -43,5
Amortisering valutaoptionspræmier 48,7 37,9
Justeret nettofinansieringsomkostninger inkl. valuta 129,7 -663,4 9,6 -724,2
Værdireguleringer realiseret 3,1 4,6
Total justeret nettofinansieringsomkostning 3,1 -660,3 4,6 -719,5
Værdireguleringer netto fra resultatet 607,5 681,7
Justeringer -166,7 -39,0
Justeret værdireguleringer netto -164,0 440,8 -39,0 642,7
Finansielle poster i alt -219,6 -76,9

 

Forskellen mellem de justerede renteudgifter i 2006 og 2007 udgør DKK 59,3 mio., hvil-
ket kan henføres til et generelt stigende renteniveau.

41

 

 

 

 

O

RL TS

ØRESUNDSBRON'

Note 11. Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter tilgodehavender fra kunder og mellemværende med kortselskaber.
Kortselskaberne repræsenterer 7,6 % af de totale tilgodehavender fra salg pr. den 31.
december 2007. Det findes ikke nogen væsentlige koncentrationer af tilgodehavender
indenfor tilgodehavender fra kunder.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår samt tilgodehavender hos tilknyttede
virksomheder og andre tilgodehavender.

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Fra salg og tjensteydelser 129.540 121.774 164.141 147.658
Tilknyttede virksomheder 832 1.253 1.054 1.519
Periodiserede renter fin. instrumenter 448.734 442.269 568.594 536.278
Forudbetalte omkostninger 14.610 13.112 18.512 15.899
Andre tilgodehavender 702 2.178 890 2.640

 

594.418 580.584 753.191 703.994

Kreditkvaliteten på tilgodehavender fra salg og tjensteydelser kan illustreres med
følgende tabel:

 

Tilgodehavender fra salg og tjensteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Mellmværende kortselskaber 9.800 11.172 12.418 13.547
Kreditvurderede erhvervskunder 97.761 82.246 123.874 99.728
Ej kreditvurderede erhvervskunder 12.959 10.102 16.420 12.249
Ej kreditvurderede privatkunder 9.020 18.254 11.429 22.134

 

129.540 121.774 164.141 147.658

Følgende tabel illustrerer fordelingen forfaldne/ikke forfaldne tilgodehavender fra salg og
tjensteydelser.

 

Tilgodehavender fra salg og tjensteydelser DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Mellemværende kortselskaber 9.800 11.172 12.418 13.547
Tilgodehavender,

ikke forfaldne eller nedskrevne 36.429 44.591 46.159 54,069
Tilgodehavender,

forfaldne men ikke nedskrevne 84.931 67.878 107.617 82.306
Nedskrevne tilgodehavender 0 0 0 0
Reservation usikre tilgodehavender -1.620 -1.867 -2.053 -2.264

 

129.540 121.774. 164.141 147.658

42

 

JLUØTTTS

ØRESUNDSBRON"

Nedenfor vises en aldersanalyse af forfaldne, men ikke nedskrevne tilgodehavender fra

 

 

salg og tjensteydelser:

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Mindre end 1 måned 74.683 63.481 94.632 76.974
1-3 måneder 10.248 4.397 12.985 5.332
3-6 måneder 0 0 0 0
6-12 måneder 0 0 0 0
Mer end 12 måneder 0 0 0 0
84.931 67.878. 107.617 82.306

Reservation for usikre tilgodehavender sker efter en skabelon baseret på kreditkvalitet og

 

 

 

 

 

 

O alder. Nedenfor specificeres hensættelse til reservation for usikre tilgodehavender.
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Reservation per 1. januar 1.867 632 2.366 766
Kontaterede tab i året -2.679 -560 -3.395 -679
Konstaterede tab udover
reservation/tilbageført uudnyttet beløb 799 -85 1.012 -103
Reservation for usikre tilgodehavender 1.620 1.867 2.053 2.264
Valutakursdifferenser 13 13 17 16
Reservation per 31. december 1.620 1.867 2.053 2.264
Note 12. Derivater
DKK DKK DKK DKK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2007 2006 2006
Finansielle aktiver og Passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultaopgørelsen
Renteswaps 395.075 -90.489 232.024 -409.457
OoO Valutaswaps 587.228  -1.246.851 998.766 -1.012.103
Valutaterminer 6.173 -22.550 17.409 -6.385
Renteoptioner 31.323 0 30.496 -6.930
Valutaoptioner 2.629 -13.480 0 -7.845
Derivater i alt 1.022.428  -1.373.370 1.278.695  -1.442.719
SEK SEK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2007 2006 2006
Finansielle aktiver 08 passiver til dags- Aktiver Passiver Aktiver Passiver
værdi er indregnet i resultaopgørelsen
Renteswaps 500.602 -114.659 281.344 -496.492
Valutaswaps 744.080  -1.579.892 1.211.066  -1.227.238
Valutaterminer 7.822 -28.573 21.109 -7.742
Renteoptioner 39.690 0 36.978 -8.403
Valutaoptioner 3.331 -17.081 0 -9.513
Derivater i alt 1.295.525  -1.740.205 1.550.497  -1.749.388

43

 

 

RR IØ TS

ØRESUNDSBRON"'

Note 13. Likvide beholdninger

 

 

 

DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Likvide beholdninger 171.723 69.888 217.591 84.744
Aftalekonti 126.409 980.028 160.174 1.188.344
Værdipapirer, løbetid under 3 måneder 0 0 0 0
Likvide beholdninger i alt 298.132 1.049.916 377.765 1.273.088
Kreditinstitutter 0 0 0 0
Likvide beholdninger iflg.
pengestrømsopgørelse 298.132 1.049.916 377.765 1.273.088

Note 14. Egenkapital

Konsortiekapitalen ejes med 50 pct. af A/S Øresund, reg. Nr. 203167, hjemsted i København, Danmark,
og 50 pct. af Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB, org. Nr. 556432-9083, hjemsted i Malmd,

Sverige.

Ejerne opretter koncernregnskab.

Der henvises til note 16, Finansiel risikostyring, for information om Konsortiets mål, politik og metoder

for forvaltning af kapital og til note 17, Rentabilitet, for yderligere information om egenkapitalens
reetablering

44

 

 

Note 15. Nettogæld

RIO TS

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

 

Nettogæld
Øvrige omregnet
Nettogæld fordelt
på valuta EUR DKK SEK valutaer Nettogæld til SEK
Likvide
beholdninger 20,6 179,7 70,7 27,2 298,1 377,8
Obligationslån og
gæld til -
kreditinstitutter -1.556,7 -557,8. -5.960,1 10.853,5  -18.928,1 -23.984,0
Valuta- og -
renteswaps 11.114,1  -3.324,0 3.252,1  10.830,9 -355,0 -449,8
Valutaterminer -1.482,0 0,0 1.458,0 3,2 -20,8 -26,4
Renteoptioner 35,7 0,0 0,0 0,0 35,7 45,2
Valutaoptioner -13,4 0,0 2,5 0,0 -10,9 -13,8
Periodiserede renter -202,0 -40,0 4,6 -2,6 -249,2 -315,8
14.311,9  -3.742,1  -1.181,3 5,2 -19.230,1 -24.366,8
Øvrige valutaer
udgøres af: NOK GBP USD AUD JPY CHF i alt
Likvide
beholdninger 0,0 0,2 26,3 0,0 0,0 0,8 27,2
Obligationslån og
gæld -
tilreditinstitutter -5.346,5. -1.724,5. -2.671,3 -439,8 -671,4 0,0 10.853,5
Valuta- og
renteswaps 5.346,5 1.733,6  2.687,7 439,8 626,6 -3,3  10.830,9
Valutaterminer 0,0 0,0 41,6 0,0 44,8 0,0 3,2
Periodiserede renter 0,0 0,0 0,2 0,0 -1,2 -1,5 -2,6
-0,1 9,3 1,3 0,0 -1,2 4,1 5,2

45

 

 

RIO T SS

ØRESUNDSBRON'

Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

 

 

Derivater, Derivater,
aktiver passiver i alt
Valuta- og renteswaps 982,3 -1.337,3 -355,0
Renteoptioner 31,3 0,0 31,3
Valutaterminer 6,2 -22,6 -16,4
Valutaoptioner 2,7 -13,5 -10,8
1.022,5 -1.373,4 -350,9

Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender — gæld i alt
Lån - -276,9 -276,9
Valuta- og renteswaps 448,7 -421,0 27,7
Øvrige derivater 0 0 0,0
Deposits og værdipapirer 0 - 0,0
448,7 -697,9 -249,2

Nettogælden er DKK 19.040 mio. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en
akkumuleret forskel på DKK 190 mio. i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, og
det afspejler forskel mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort
akkumuleret) været påvirket af ændringer i Øresundsbro Konsortiets kreditværdighed, der
som følge af den solidariske garanti fra den danske og svenske stat har opretholdt den
højest opnåelige rating (AAA) fra kreditvurderingsbureauet Standard & Poors.

Note 16. Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i Øresundsbro Konsortiet sker inden for rammer, fastsat af selskabets
bestyrelse samt retningslinier fra garanterne (henholdsvis Finansministeriet i Danmark og
Riksgåldskontoret i Sverige). Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og
dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års låneoptagelse og sætter
rammer for selskabets valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige
finansomkostninger for projektet over hele dets levetid under hensynstagen til et
acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de samme
typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projektets
karakter en meget lang tidshorisont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle
risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resultatudsving tillægges
mindre betydning.

46

 

 

RL ØTOS

ØRESUNDSBRON'

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2007 samt de væsentligste finansielle
risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af Øresundsbro Konsortiet er
garanteret solidarisk af den danske og den svenske stat. Det betyder, at selskabet generelt
kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med staternes vilkår, hvilket
også afspejles af selskabets rating fra det internationale kreditvurderingsbureau Standard
& Poors, der er den højest opnåelige (AAA).

Det er en væsentlig del af Konsortiets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig,
for at kunne udnytte udviklingen på kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder
imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret. Disse
betingelser er dels et resultat af krav fra garanterne, dels et resultat af interne krav fastlagt
i selskabets finanspolitik.

De anvendte lånetyper kan have et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a. lånetyper
med mulighed for førtidig indfrielse, dual currency lån og constant maturity lån mv., men
i henhold til retningslinierne fra garanterne samt finanspolitikken, så afdækkes sådanne
lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid
er gængse og accepterede lånetyper.

Konsortiet har etableret standardiserede MTN (Medium Term Note) låneprogrammer på
to for selskabet væsentlige lånemarkeder, herunder det europæiske lånemarked med en
låneramme på USD 3 mia. (EMTN låneprogram), hvoraf USD 2,0 mia. er udnyttet, og et
låneprogram særligt rettet mod det svenske marked (Svensk MTN låneprogram) med en
samlet låneramme på SEK 10 mia., og heraf er udnyttet SEK 5,9 mia.

Der indgår ikke særlige vilkår i lånedokumentationen, der jævnfør IFRS 7 kræver omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet
ikke kan have valutarisici, jf. nedenfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af
swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sammenhæng mellem de
oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

For 2007 var lånebehovet på beskedne DKK 500 mio., hvilket blev dækket med et enkelt
lån på SEK 600 mio.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at
holde en likviditetsreserve på minimum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres
risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lånevilkår i kapital-
markedet midlertidigt er ufavorable. Ved udgangen af 2007 var målsætningen m.h.t.
likviditetsreserven opfyldt for selskabet.

47

 

RC L0ؔTOS

ØRESUNDSBRON'

Omfanget af selskabets låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store
afdrag der forfalder på tidligere optagne lån (refinansiering). I 2008 forventes selskabet at
skulle låne ca. DKK 2,4 mia., ud over eventuelle ekstraordinære tilbagekøb af eksiste-
rende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Øresundsbro Konsortiet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til
den løbende finansiering af broanlægget, herunder udstedelse af obligationsgæld og lån
til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumenter,
placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og
leverandørgæld. Risici relateret til disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

Valutarisici
Renterisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres indenfor de af bestyrelsen fastsatte rammer og
efter retningslinier fra de statslige garanter (Finansministeriet/Danmarks Nationalbank og
Riksgåldskontoret).

Valutarisici

Konsortiets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre
valutaer end basisvalutaen. I opgørelsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle
instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.

Valutaeksponering opgjort til dagsværdi i DKK mio. 2007 og 2006

 

 

 

 

Valuta Dagsværdi Valuta Dagsværdi
DKK -3.742 DKK -4.160
EUR -15.326 EUR -13.013
SEK -167 SEK -2.873
Øvrige 5 Øvrige 17
I alt -19.230 I alt -20.029

 

 

 

 

 

 

48

 

 

 

 

ETT]

ØRESUNDSBRON'

Valutaeksponeringen er opgjort inklusiv deltaværdien af solgte valutaoptioner i
SEK/EUR, hvilket reducerer SEK andelen med DKK 1,0 mia. Deltaværdien udtrykker
den ækvivalente eksponering, såfremt valutaoptionen skulle afdækkes.

Garanterne har fastlagt, at selskabet kun kan have valutaeksponering i DKK, SEK og
EUR.

Selskabets SEK-eksponering, der ved udgangen af 2006 udgjorde knap 15 pct. — svarende
til selskabets benchmark i SEK — har gennem 2007 svinget i intervallet mellem 0 pct. og
15 pct. og lå ved udgangen af 2007 på ca. 1 pct., som følge af den stærkt svækkede
svenske krone i 4. kvartal 2007.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at
repræsentere nogen større risiko. Andelen af EUR i låneporteføljen vil i de kommende år
afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer.

Valutakursrisikoen vurderes generelt at være meget begrænset, herunder indgår SEK i
valutafordelingen med henblik på at opnå en økonomisk afdækning forbundet med
driftsindtægter og -omkostninger denomineret i SEK, og EUR antages som sagt at have
en ganske stabil kursrelation som følge af fastkurspolitikken.

Valutakursfølsomheden udgør DKK 774 mio. i 2007 (DKK 793 mio. i 2006) ved en
kursændring på +/- 5,0 procent i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er
alene et mål for følsomheden, og udtrykker ikke den forventede volatilitet i de valutaer,
hvori Konsortiet har eksponeringer.

Renterisici

Konsortiets finansieringsomkostninger indebærer eksponering overfor renterisici, idet
den løbende låntagning til refinansiering af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra
drift og investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet gæld foretages til
markedsrenter, der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til
renteudviklingen er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen
er sammensat mellem fast og variabelt forrentet nominel gæld og realrentegæld. Desuden
fastlægger gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en
kortere tidshorisont skal have genforhandlet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at
indebære højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de
løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne
ofte øges i takt med en længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer
stigende markedsrenter for længere løbetid, og valget af gældsfordeling er derfor en
afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

49

 

 

RR IØ TS

ØRESUNDSBRON'

Øresundsbro Konsortiets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansierings-
omkostninger og renteusikkerhed på gælden også påvirket af sammenhængene mellem
indtægter og finansieringsomkostninger. Det indebærer, at en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem indtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere
risikoprofil, når indtægter og finansieringsomkostninger vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den
generelle økonomiske vækst, når denne er drevet af efterspørgsel, idet pengepolitikken
ofte vil rgere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når den økonomiske
vækst er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af netto-
gælden som variabelt forrentet gæld. Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære
indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav økonomisk
vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne.
Denne projektrisiko kan i et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt
forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere renter, navnlig i den korte
ende af løbetidsspektret.

Konsortiet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen
består af en fast realrente plus et tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen
hertil er, at indtægterne i det store og hele kan forventes at følge inflationsudviklingen, da
både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Indekslån repræsenterer derfor en
meget lav risiko for den langsigtede proj ektrisiko i selskabet.

Konsortiet har ikke ændret på andelen af realrentegæld siden 2005.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at
sikre lavest mulige finansieringsomkostninger inden for et af bestyrelsen accepteret
risikoniveau, har selskabet etableret et benchmark for gældsporteføljens rentefordeling og
varigheden på den nominelle gæld.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gælds-
styringen, og indebærer, at selskabet sigter mod at have en realrentegældsandel på 25 pct.
og en varighed på den nominelle gæld på 3,2 år. I sammenhæng med etableringen af
benchmark er der fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Økonomiske modelberegninger, der estimerer udfaldsrummet og den forventede
resultatudvikling af selskabets aktiver og passiver opgjort i pengestrømme fra drifts-
indtægter og renteudgifter, indgår i grundlaget for fastlæggelsen af benchmark og
afvejningen af forventet renteomkostninger og risiko.

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de

konkrete forventninger til den mere kortsigtede renteudvikling. I 2007 har selskabet i
mindre udstrækning forlænget varigheden af den nominelle andel af gælden, primært ved

50

 

 

 

| i

ØRESUNDSBRON'

omlægning fra variabel til fastforrentet gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swap-
tioner, hvor selskabet har solgt retten til på et fremtidigt tidspunkt at indgå en swap,
hvorunder der betales fast rente og modtages variabel rente. Sigtepunktet for selskabets
varighed, for så vidt angår den nominelle andel af gælden, ligger på 3,2 år i 2007 og det
var netop, hvad varigheden var ved årets udgang.

Endvidere har konsortiet over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede
andel af gælden ved køb af caps (hvor der lægges et loft over den rente, som selskaberne
kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden). Stort set alle disse
caps er blevet effektive i 2007 i forbindelse med Den Europæiske Centralbanks forhøjelse
af styrerenterne og likviditetskrisen på pengemarkedet i 2. halvår.

Som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, vil se-
skabets årsresultat være stærkt påvirket af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering,
som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Som beskrevet
andetsteds, kan der i 2007 konstateres en betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, i
lighed med det foregående år. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for
selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af rentericisi har som
formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

Det er selskabets forventning, at pengemarkedsrenterne i Europa vil falde i 2008, fra det
meget høje niveau i 4. kvartal 2007 — der var påvirket af likviditetskrisen på penge-
markedet som følge af krisen på det amerikanske boligmarked. De lange renter forventes
at forblive omkring det nuværende niveau.

51

 

ØRESUNDSBRON"'

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole i.DKK mio. 2007

 

 

Nom. Dags-
Rentebindingstid 0-1 år 1-2 år 2-3 år 3-4 år 4-5 år > 5 år værdi værdi
Likvide beholdninger 125 0 0 0 0 0 125 126
Obligationsgæld og lån -3.153  -1.956  -1.218  -1.187 0  -10.998 -18.512  -19.202
Renteswaps 10.244 113 -810 -797 -1.118  -7.685 -53 225
Valutaswaps -11.758 1.096 1.218 1.187 0 7.503 -754 -559
Øvrige derivater -1.822 6 0 0 335 1.463 -18 8
Kreditinstitutter 172 0 0 0 0 0 172 172
Nettogæld -6.192 -741 -809 -797 783. -9.717 -19.040 -19.230

Heraf realrenteinstrumenter:

 

 

 

Realrentegæld -52 0 0 0 0  -2.995  -3.047  -3.453
Realrenteswaps 0 0 0 -193 0 -1.629  -1.822 -1.365
Realrente instr. ialt -52 0 0 -193 0  -4.624  -4.869  -4.818
Rentebindingstid > Sår 5-10år 10-1sår 10-20år > 20 år
Nettogæld 6.618  -1.115  -1.007 -977
Heraf realrente instr. -1.526  -1.115 -1.007 -977

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen)
fordelt på udløbstidspunkt eller tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder
forud herfor.

Konsortiet anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen
mellem variabelt og fast forrentet nominel gæld og realrentegæld, herunder primært
rente- og valutaswaps samt rentegarantier.

I rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel forren-
tet gæld, idet renten skal tilpasses i den kommende periode. Rentebindingen anvendes
som et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den kommende
periode er dermed eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten har
udløbstidspunkt eller rentetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så

indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.

Den fastforrentede rentebinding er nogenlunde ligeligt fordelt mellem 1-5 år og 5-10 år,
mens realrentegælden overvejende har løbetider udover 10 år.

Rentegarantier fordelt på effektive aftalerenter og referencerenter i.DKK mio. 2007

 

 

 

 

Løbetid 0-lår 1-2år 2-3år 3-4 år 4-5år  >5 år Total
3-mdr. EURIBOR 4,00% 1.864 0 0 0 0 0 1.864
3-mdr. EURIBOR 3,25% 0 0 1.007 0 0 0 1.007
Rentegarantier i alt 1.864 0 1.007 0 0 0 2.871

52

 

 

 

 

ØRESUNDSBRON"

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 46 pct. i 2007
(50 pct. i 2006) af den variable gældsfordeling. En del af denne afdækning vil bortfalde i
løbet af 2008, men Konsortiet har besluttet ikke at erstatte disse rentegarantier, idet
niveauet ikke findes attraktivt set i forhold til selskabets overordnede renteforventninger
for 2008 (jf. ovenfor).

Rentefordeling 2007 og 2006

 

 

 

 

 

 

Rentefordeling 2007 Procent Rentefordeling 2006 Procent
Variabel rente 32,3 Variabel rente 33,5
Fast rente 42,1 Fast rente 41,0
Real rente 25,6 Real rente 25,5
I alt 100,0 I alt 100,0
Rentefordeling inkl. rentegarantier Rentefordeling inkl. rentegarantier

 

vaiæe [TT ET

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fast rente Fast rente
Fedrente Fedrente
0.0% 100% 70% 30.0% 400% 0.0% 100% 70% 300% 40.0%

—

Afdækket 46% Afdækket 50%

Rentebinding fordelt på rentevaluta 2007 Rentebinding fordelt på rentevaluta 2006
Rentevaluta Procentandel Rentevaluta Procentandel
DKK 35,2 DKK 36,7
EUR 60,4 EUR 54,2
SEK 4,4 SEK 9,1
I alt 100,0 I alt 100,0

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 60,4 procent overfor renter i EUR, 35,2
procent i DKK og 4,4 procent i SEK. For så vidt angår realrentegælden er 59,3 procent

eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI) og 40,7 procent følger det sven-
ske KPI indeks.

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive
afdækning med rentegarantier vil en rentestigning på 1,0 procent point medføre øget
finansieringsomkostninger på DKK 32,9 mio., når denne har haft gennemslag på netto-
gælden. Omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære DKK 35,9 mio. lavere finansie-
ringsomkostninger, og forskellen henføres til afdækning med rentegarantier.

53

 

ØRESUNDSBRON"

Varighed og kursfølsomhed på nettogælden

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2007 2006
Varighed BPV”  Dagsværdi | Varighed BPV”  Dagsværdi
Nominel gæld 3,2 4,4 14.412 3,0 4,3 14.898
Realrente gæld 11,0 5,6 4.818 11,6 6,5 5.131
Nettogæld 5,2 10,0 19.230 5,4 10,8 20.029

 

D Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1bp

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af netto-
gælden, og her er gennemslag og risiko størst på den fastforrentede gæld med lang
løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkostning eller
gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finan-
siering til de aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed
indebærer en lav risiko med hensyn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel
af nettogælden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker også kursfølsomheden på
nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Konsortiets varighed udgjorde 5,2 år ultimo 2007, heraf 3,2 år på den nominelle gæld og
11,0 år på realrentegælden. Kursfølsomheden kan opgøres til DKK 10,0 mio. på den
totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med Ibp, og det vil medføre en
positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund
af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici er defineret som risikoen for, at der opstår tab som følge af, aten modpart
ikke opfylder sine betalingsforpligtigelser. Eksponering over for kreditrisici opstår i
forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle instrumenter,
der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på
finansielle modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der
fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store
risici, der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåles i forhold til modpartens
rating hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at redu-
cere Konsortiets kreditrisici. Der er i den forbindelse indgået særlige aftaler om sikker-
hedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1. januar 2005
kan selskabet kun indgå swaps og li gnende finansielle transaktioner med modparter, hvor

54

 

SS IØTT

ØRESUNDSBRON"

der foreligger en sådan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps
mv. til et absolut minimum.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-rating. Det er
Konsortiets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat

 

 

 

 

 

er meget beskeden.
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet
Total modpartseksponering Sikkerhed i Antal
Rating (markedsværdi, MDKK) MDKK modparter
Derivater | Derivater med
Placeringer uden netting netting
AAA 0 142 2 0 2
AA 126 810 331 175 10
ÅA 0 103 103 0 1
I alt 126 1.055 436 175 13

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ifølge IFRS regnskabsstandarderne ska
etablerede netting aftaler med modparterne, 0
bruttoeksponeringen. Til sammenligning er an
positive og negative markedsværdier for modpa
samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

Der er indgået sikkerhedsstille
ponering på modparter uden si
(DKK 170 mio. netto). Modpart
aftaler udgør DKK 692 mio.
DKK 175 mio. i sikkerhedssti

opgjort brutto
llelse. Den største eksponering på en

1 kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de

g således opgøres kreditrisikoen som

DKK 145 mio. opgjort brutto (DKK 66 mio. netto).

ført nettoeksponering inklusiv netting af
rter, hvor der henstår et tilgodehavende,

Isesaftaler med 14 ud af 21 modparter, og heraf udgør eks-
kkerhedsstillelsesaftaler DKK 363 mio. opgjort brutto
seksponering på modparter med sikkerhedsstillelses-
(DKK 266 mio. netto), og der er modtaget
enkelt modpart udgør

55

 

 

ØRESUNDSBRON”

Likviditetsrisiko
Konsortiet har en meget begrænset likviditetsrisiko qua den solidariske garanti fra den
danske og svenske stat, og herudover har selskabet en politik om at opretholde en

likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug.

Forfaldstidspunkt for hovedstole og rentebetalinger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forfaldstidspunkt 0-lår 1-2år 2-3år 3-4år 4-5Sår >Sår Total
Hovedstole

Gæld -833 -2.559 -1.218 -1.842 0 | -11.827 | -18.279
Derivat forpligtigelser -9,681 -2.1768 -2.179 -2.015 0 -7.610 | -24.253
Derivat tilgodehavende 9.620 2.693 1.801 1.800 3 7.547 23.464
Aktiver 125 0 0 0 0 0 125
Hovedstole i alt -769 -2.634 -1.596 -2.057 3| -11.890 | -18.943
Rentebetalinger

Gæld -889 -822 -713 -640 -576 -4.584 -8.224
Derivat forpligtigelser -919 -673 -579 -464 -392 -2.011 -5,038
Derivat tilgodehavende 1.005 771 645 537 485 2.155 5.604
Aktiver 2 0 0 0 0 0 2
Rentebetalinger i alt -801 -718 -647 -567 -483 -4.440 -7.656

 

 

 

 

 

 

 

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld, forpligtigelser og tilgodehavender på
finansielle derivater samt aktiver med afdrag og hovedstole på forfaldstidspunktet.
Rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fastforrentede fordringer og med implicitte
forwardrenter på den variabelt forrentede nettogæld. Rentebetalingerne opgøres på den
aktuelle nettogæld, og der indgår hverken refinansiering af nettogælden eller påvirkning
fra driftslikviditeten jf. IFRS 7.

Forfaldstidspunkterne på nettogælden er relativt jævnt fordelt over løbetiden, så likvidi-
tetsrisikoen er derfor begrænset.

Note 17. Rentabilitet

Øresundsbro Konsortiets gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og
banetrafikken.

Selskabet besluttede i 2005 at sænke den langsigtede realrente, der bruges til rentabili-
tetsberegningerne, fra og med regnskabsåret 2006. Den hidtidige realrente på 4 pct. blev
fastsat i 1994 på baggrund af de da gældende renteforhold. Fra og med 2006 er de
langsigtede rentabilitetsberegninger blevet beregnet på basis af en realrente på 3,5 pct.

I øvrigt henvises til beretningen fra 2005, hvor baggrunden for sænkningen af den
anvendte realrente er beskrevet.

56

 

 

 

! |

ØRESUNDSBRON'

Ved opdateringen af beregningsforudsætningerne i efteråret 2007 er de anvendte
trafikscenarier ajourført i lyset af de meget positive erfaringer, der er opnået i årets løb,
samt forventningerne til de kommende år. Som følge af den usikkerhed, der er om den
fremtidige trafikudvikling, arbejder Konsortiet med tre alternative scenarier for den
fremtidige trafikudvikling.

e I vækstscenariet forudsættes det, at integrationen i regionen vil styrkes i de
kommende år, og at såvel den danske som den svenske økonomi vil være i fremgang.
Den årlige trafikvækst antages at falde fra 17 procent i 2008 til knap 4 procent i 2020,
hvorefter kapacitetsgrænsen på broen gradvist vil gøre yderligere vækst vanskelig.

e Middelscenariet er en videreførelse af den nuværende (positive) udvikling i regionen,
samtidig med at den moderate vækst i de nationale økonomier fortsætter. Den årlige
trafikvækst vil i scenariet falde fra 14 procent i 2008 til 2 procent i 2025.

« I stagnationsscenariet vil integrationsudviklingen hurtigt aftage, og den økonomiske
vækst vil i de kommende år være lav. Den årlige trafikvækst vil falde fra cirka 11
procent i 2008 til 1,5 procent i2025.

For alle tre scenarier er det specielt udviklingen de næste 10-20 år, der vil være afgørende
for udviklingen i Øresundsbrons rentabilitet, da rentebyrden er størst i disse år.

Årsagerne til den høje vækst i de førstkommende år er en generel trafikvækst over
Øresund samt en nedbrydning af de økonomiske og kulturelle barrierer mellem Danmark
og Sverige. Den generelle trafikvækst er et resultat af den tekniske, økonomiske og

demografiske udvikling 1 Øresundsregionen og har historisk set været højere end den
indenlandske trafikvækst i Danmark og Sverige.

Det er især udviklingen i pendlingstrafikken, der har ført til oprevidering af prognosen fra
efteråret 2006. Bl.a. er antallet af danskere, der flytter til Sverige, men fortsætter med at
arbejde i Danmark, steget markant. Samtidig betyder det stigende pres på arbejds-
markedet i Danmark, at et stort antal svenskere søger arbejde på den anden side af broen.
Da det således primært er i segmenter med rabatterede produkter, at trafikvæksten er
opjusteret, vil indtjeningsprognosen ikke stige tilsvarende, idet gennemsnitsprisen
forventes at falde.

Det er herefter Konsortiets forventning, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt ca. 30 år
efter åbningen af den faste forbindelse (middelscenariet). Dette er en forbedring på 3 år i
forhold til prognosen fra 2006 og kan primært tilskrives det nye scenario for trafikudvik-
lingen

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling
samt realrenten, jf. tabellen. Konsortiets økonomi og heraf afledte evne til at tilbagebetale
gælden, er robust over for ændringer i beregningsforudsætningerne, og selv i stagnations-
scenariet vil gældsafviklingen kunne finde sted inden for 37 år. Usikkerheden er blevet
mindre sammenholdt med tidligere prognoser.

S7

 

 

 

ØRESUNDSBRON'?

Øresundsforbindelsens landanlæg er bygget og finansieret af henholdsvis A/S Øresund
(Danmark) og SVEDAB AB (Sverige), der samtidig er ejere af Øresundsbro Konsortiet,
hver med en ejerandel på 50 procent. Indtægterne skabes næsten udelukkende i
Øresundsbro Konsortiet, hvorfor det er nødvendigt med en udbyttebetaling fra Konsortiet
til ejerne for at sikre tilbagebetalingen af landanlæggene.

I tilbagebetalingstiden for Konsortiets gæld er indregnet en udbyttebetaling i overens-

stemmelse med de principielle retningslinier herom i konsortialaftalen mellem de to ejere.

Den første udbyttebetaling forventes at kunne finde sted ca. 14 år efter åbningen af den
faste forbindelse, hvilket er godt tre år tidligere end hidtil antaget. Fremrykningen af
udbyttebetalingen er et resultat af den forbedrede økonomi i Øresundsbro Konsortiet.
Øresundsbro Konsortiet vil endnu i nogle år fremvise akkumulerede underskud.

Ændringer i beregningsforudsætningerne vil påvirke rentabiliteten i såvel Øresundsbro
Konsortiet som ejerne. For en nærmere gennemgang af tilbagebetalingstiderne for land-
anlæggene henvises til de respektive ejeres årsberetninger.

Tilbagebetalingstider for Øresundsbro Konsortiet under alternative forudsætninger om
realrente og trafikscenarier (år fra åbningstidspunktet i år 2000)

 

 

 

 

 

 

Trafikscenario Realrente
2,5% 3,0% 3,5% 4,0% 4,5% |
Vækst 26 26 27 27 27
Middel 29 29 30 30 30
Stagnation 36 36 37 37 37

 

 

 

 

 

 

 

Note 18. Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser

 

 

 

 

 

DKK DKK SEK SEK

Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Leverandørgæld 49.857 40.481 63.174 49.086
Tilknyttede virksomheder 40 43 51 52
Virksomhedsdeltagere 1.141 1.206 1.446 1.463
Anden gæld 61.105 57.868 71.427 70.169
Periodiserede renter fin. instrumenter 697.887 681.444 884.297 826.293
Depositum 9.485 7.882 12.018 9.557
Forudbetalte flerturskort 3.212 5,193 4.070 6.296
Øvrige periodafgrænsningsposter 295 298 374 361
823.022 794.415. 1.042.857 963.277

58

 

ØRESUNDSBRON'?

Note 19. Bestyrelsens og direktionens aflønning

Principper

Honorar til bestyrelsens formandskab og til den øvrige bestyrelse fastlægges af
generalforsamlingen. Indtil næste ordinære generalforsamling udgør bestyrelseshonorar i
alt DKK 1,142 mio. hvoraf DKK/SEK 0,240 mio. tilgår hhv. bestyrelsesformand og
næstformand, og den resterende del fordeles lige mellem bestyrelsens øvrige medlemmer.
Aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion udgøres af en fast løn.
Den øvrige direktion består af fire personer, der sammen med den administrerende
direktør udgør Konsortiets øverste ledelse.

Principperne for aflønning af den administrerende direktør og den øvrige direktion
foreslås uændret i 2008.

Der er ingen bonusordning eller incitamentsprogram for bestyrelse, administrerende
direktør eller den øvrige direktion.

Fratrædelsegodtgørelse

For den administrerende direktør og den øverste ledelse er der i tilfælde af opsigelse fra
selskabets side, indgået aftale om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 12 måneders
løn eksklusiv pension, heri modregnes eventuel løn eller anden indkomst som oppebæres
i perioden.

Fastlæggelses- og beslutningsproces

Der er ikke etableret en separat komite til fastlæggelse af lønning af den administrerende
direktør og øvrige direktion. Aflønning af den administrerende direktør er besluttet af
bestyrelsen. Aflønning af den øvrige direktion er fastlagt af den administrerende direktør
efter samråd med bestyrelsens formand og næstformand.

 

Gage mv.
2007 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Caroline Ullman-Hammer DKK 1,1/SEK 1,4 DKK 0,4/SEK 0,5 0 DKK 1,5/SEK 1,9
Øvrig direktion (4 personer) DKK 4,6/SEK 5,8 DKK 0,5/SEK 0,6 0 DKK 5,1/SEK 6,4
2006 Fast løn Pensioner Øvrigt I alt
Sven Landelius?” DKK 2,3/SEK 2,8. DKK 0,8/SEK 1,0 0 DKK 3,1/SEK 3,8
Øvrig direktion (4 personer)” DKK 4,4/SEK 5,3 DKK 0,5/SEK 0,6 0 DKK 4,9/SEK 5,9

D Heri indgår gage frem til 31. juli 2007 medi alt DKK 1,3/SEK 1,5.
2?) Heri indgår gage til konst. adm. dir. Kaj V. Holm i perioden nov.-dec. med i alt DKK 0,2/SEK 0,3.

59

 

 

 

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

Honorar til Bestyrelsen 2007 2006

Jens Kampmann (formand) DKK 0,240 Jens Kampmann (formand) DKK 0,239
Jårgen Andersson (næstformand til 23/5 2007) SEK 0,120 Jørgen Andersson (næstform.) SEK 0,239
Karin Starrin (næstformand fra 23/5 2007) SEK 0,146

Gåran Ahlstråm (til 23/5 2007) SEK 0,060 Gøran Ahlstråm SEK 0,120
Sven Bårstrom (til 23/5 2007) SEK 0,060 Sven Bårstråm SEK 0,120
Ingemar Skogé SEK 0,120 Ingemar Skogå SEK 0,120
Carsten Koch DKK 0,120 Carsten Koch DKK 0,120
Henning Kruse Petersen DKK 0,120 Henning Kruse Petersen DKK 0,120
Pernille Sams DKK 0,120 Pernille Sams DKK 0,120
Elisabet Annell (fra 23/5 2007) SEK 0,073

Lars Christiansson (fra 23/5 2007) SEK 0,073

I alt omregnet til DKK DKK 1,142 DKK 1,086

Sammensætning af mænd og kvinder i bestyrelse og direktion

 

 

 

 

 

 

Mænd Kvinder I alt
Bestyrelse 5 3 8
Administrerende direktør og øvrig direktion 3 2 5
Note 20. Ændring i driftskapital
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -8.918 -26.822 -11.300 -32.523
Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 12.296 -16.518 15.580 -20.029
3.378 -43.340 4.280 -52.552
Note 21. Salg af materielle anlægsaktiver
DKK DKK SEK SEK
Beløb i 1.000 DKK/SEK 2007 2006 2007 2006
Bogført værdi 918 393 1.135 4717
Gevinst/tab ved salg 102 290 126 352
Pengestrøm fra salg af materielle
anlægsaktiver 1.020 683 1.261 828

60

 

 

 

ØRESUNDSBRON'

Note 22. Kontraktlige forpligtelser og eventualforpligtelser

Selskabets eventualforpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til 2016

til et samlet nettobeløb af DKK 130,3 mio. / SEK 165,1 mio.. Restforpligtelsen ved periodens udgang beløber
sig til DKK 59,8 mio./ SEK 75,8 mio.

 

61

 

 

Note 23. Nærtstående parter

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

 

8 . . . ; Pris-
Nærtstående parter Hjemsted Tilknytning Transaktioner — Fastsættelse
Den danske stat,
selskaber og institu-
tioner ejet af denne:
Sund & Bælt København —= 100% ejerskab af A/S Øresund Køb/salg af Kostpris
Holding A/S Delvist fælles bestyrelsesmed- rådgivning
lemmer
Fælles finansdirektør
A/S Storebælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
A/S Øresund” København — 50 % ejerskab af Øresundsbro Køb/salg af Kostpris
Konsortiet rådgivning
Delvist fælles
bestyrelsesmedlemmer
Banedanmark København — Ejet af den danske stat Betalinger for Regerings-
benyttelse af aftale
jernbane-
forbindelsen
Sund & Bælt København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Partner A/S Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Femern Bælt A/S København — Tilknyttet virksomhed Køb/salg af Kostpris
Delvist fælles rådgivning
bestyrelsesmedlemmer
Den svenske stat,
selskaber og
institutioner ejet af
denne:
Svensk-Danska Malmø 50 % ejerskab Drift og Kostpris
Broforbindelsen Delvist fælles vedligehold af
SVEDAB ABY bestyrelsesmedlemmer jernbane på
Lernacken
Banverket Borlånge Indgår i den svenske stat Betalinger for Regeringsaf-
benyttelse af tale
jernbanefor-
bindelsen
Leje af fiber-
optikkapacitet.

+ Den største koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i
<% Den mindste koncern Øresundsbro Konsortiet indgår i

62

 

ØRESUNDSBRON'

 

 

 

 

 

 

 

 

Beløb i 1.000 DKK Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Indtægter Beskrivelse 2007 2006 31.12 2007 31.12.2006
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Rådgivning 1.728 1.400 0 0
Svedab Vedligehold 240 237 73 0
Virksomhedsdeltagere i alt 1.968 1.637 73 0
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 2.150 2.795 533 910
A/S Storebælt Rådgivning 6.915 7.189 0 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 1.237 1.228 384 384
Femern Bælt A/S Rådgivning 47 39 25 27
Banedanmark Benyttelse af
& jernbaneforbindelse 214.280 210.468 22.321 21.924
Banverket Benyttelse af
” jernbaneforbindelse 214.280 210.468 22.321 21.924
” Leje af fiberoptik 941 2.657 0 0
Tilknyttede virksomheder i alt 439.850 434.844 45.584 45.169
Beløb Beløb Balance pr. Balance pr.
Omkostninger Beskrivelse 2007 2006 31.12.2007 31.12.2006
Virksomhedsdeltagere
A/S Øresund Vedligehold 0 117 0 0
Svedab Lønskat i Sverige 1.214 1.206 -1.214 -1.206
Virksomhedsdeltagere i alt 1.214 1.323 -1.214 -1.206
Tilknyttede virksomheder
Sund & Bælt Holding A/S Rådgivning 1.153 1.256 -111 -9
A/S Storebælt 2.183 0 -40 0
Sund & Bælt Partner A/S Rådgivning 100 26 0 -33
Femern Bælt A/S 0 0 0 0
Banedanmark 0 0 0 0
Banverket Vedligehold 15.084 6.158 -1.239 17
Tilknyttede virksomheder i alt 18.520 7.440 -1.390 -25

63

 

 

 

ØRESUNDSBRON'

PÅTEGNINGER
Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2007 for
Øresundsbro Konsortiet.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for
hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af Øresundsbro
Konsortiets aktiver, forpligtelser og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af

oOo resultatet af konsortiets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar — 31.
december 2007.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 29. januar 2008

   
  
   

 

j f i KV
Å Jens Kamp Karin Stågrin N

Formand æstformand

Ånedcaphusset
SER

AI

  

ernille Sams

64

 

 

 

RR ILØTT

ØRESUNDSBRON"?

Den uafhængige revisors påtegning

Til ejerne af Øresundsbro Konsoritet

Vi har revideret årsrapporten for Øresundsbro Konsortiet for regnskabsåret 1. januar - 31.
december 2007, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, og noter. Årsrapporten aflægges
efter konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som godkendt af EU
og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende
billede i overensstemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til års-
rapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning, implementering
og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om
fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigts-
mæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter
omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision.
Vi har udført vores revision i overensstemmelse med internationale revisionsstandarder.
Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revi-
sionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder
væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger,
der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-
under vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejl-
informationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er relevante for konsortiets udarbejdelse og aflæggelse af en års-
rapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en kon-
klusion om effektiviteten af konsortiets interne kontrol. En revision omfatter endvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af
ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede
præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som
grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

65

 

RC T.Ø$Ø TS

ØRESUNDSBRON'

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af konsortiets aktiver,
passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2007 samt af resultatet af konsortiets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 i overens-
stemmelse med konsortialaftalen, International Financial Reporting Standards som god-
kendt af EU og yderligere danske og svenske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Supplerende oplysninger (svarende til oplysninger i henhold til den svenske
Aktiebolagslagen 9 kap. $35)

Som anført i note 17 på side 58 forventer Øresundsbro Konsortiet akkumulerede
regnskabsmæssige underskud i et antal år.

Øresundsbro Konsortiets fortsatte drift garanteres ved den danske og den svenske stats
garanti for Øresundsbro Konsortiets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen side 15.

København, den 29. januar 2008

Bertil Forsslundh
Auktoriserad revisor Rigsrevisor
Riksrevisionen Rigsrevisionen

   

Auktoriserad rev
PricewaterhouseCoopers AB

 

66

 

 

RS LOØTTS

ØRESUNDSBRON"

Bestyrelse

Jens Kampmann, formand

Direktør

Bestyrelsesformand i Sund & Bælt Holding A/S, De Smithske A/S, AlI-Gruppen A/S,
Frydenholm Holding A/S, Dalum Holding A/S og Special Waste Systems A/S.
Bestyrelsesmedlem i DONG Energy A/S og Aarhus Universitet.

Karin Starrin, næstformand (fra 23/5 2007)

Generaldirektør, Tullverket

Bestyrelsesformand i Svensk-Danska Brofårbindelsen SVEDAB AB og Lånsfoårsåkringar
Halland.

Næstformand i Arbetsgivarverket.

Bestyrelsesmedlem i Jordbruksverket og Hallands Akademi.

Elisabet Annell (fra 23/5 2007)

Fhv. direktør

Bestyrelsesmedlem i Svensk-Danska Broférbindelsen SVEDAB AB, Catella AB, Axel
Johnson International AB, Skandia Liv AB, Lantmånnen ek får, TradeDoubler AB,
Teligent AB, JM AB og Atria Scandinavia AB.

Lars Christiansson (fra 23/5 2007)
Administrerende direktør, Svensk-Danska Brof&rbindelsen SVEDAB AB
Bestyrelsesmedlem i Svenska Dagbladet AB.

Carsten Koch

Administrerende direktør, Danske Invest Administration A/S.

Bestyrelsesformand i InvesteringsForeningsRådet og Arealudviklingsselskabet I/S.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Henning Kruse Petersen

Bestyrelsesformand i Advizer A/S, Den Danske Forskningsfond, Socié du Monde,
Erhvervsinvest Management A/S, Scandinavia Private Equity Partners A/S, ØK-EAC,
BPT Asset Management A/S og Boxer A/S

Næstformand i Sund & Bælt Holding A/S og Asgard Ltd.

Bestyrelsesmedlem i William Michaelsens Legat, JNSFA Holding, Scandinavian Private
Equity A/S og C. W. Obel A/S.

Pernille Sams
Direktør og bestyrelsesmedlem, Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma ApS.
Bestyrelsesmedlem i Sund & Bælt Holding A/S.

Ingemar Skogå

Generaldirektør, Vågverket.

Bestyrelsesformand i Max-lab.

Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og Dala Airport AB.

67

 

RC TØTOS .

ØRESUNDSBRON'

Bestyrelsesmedlemmer til 23/5 2007

Jårgen Andersson, næstformand

Fhv. statsråd, Nåringsdepartementet.

Bestyrelsesformand i SVEDAB AB, Connect Syd, Sjåfartsverket,

Nordisk Etanolproduktion AB og Sydvåstkapital AB.

Bestyrelsemedlem i Nordisk Industrikraft AB, Connect Sverige og Concordia Bus.

Goran Ahlstréom
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og E.ON Sverige AB (til 7/5 2007).

Sven Bårstråm

Stedfortrædende generaldirektør, Banverket.

Bestyrelsesformand i A-Banan Projekt AB og Tunnelpersonalen i Malm& AB.
Bestyrelsesmedlem i SVEDAB AB og suppleant i Botniabanan AB.

Ledelsesgruppe

Caroline Ullman-Hammer
Administrerende direktør (fra 1/2 2007)
Bestyrelsesmedlem i Stena Fastigheter AB og Citytunnelprojeket.

Helle Bech
Økonomidirektør

Bengt Hergart
Driftsdirektør

Kaj V. Holm

Finansdirektør

Konstitueret administrerende direktør (til 31/1 2007)
Næstformand i Finansbanken A/S.

Jacob Vestergaard

Markedsdirektør

Bestyrelsesformand i Øresund Logistics.

Bestyrelsesmedlem i DI Hovedstaden og Øresund Science Region.

68

 

 

RR L0ØTT NS

ØRESUNDSBRON!

Finansiel ordbog

Swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en virksomhed og en bank. Eksempelvis
kan virksomheden optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap med banken, hvorunder
virksomheden modtager en tilsvarende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg. Netto
vil virksomheden således have en forpligtelse til at betale den variable rente +/- tillægget. Dette
kaldes en renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskellige valutaer. Man kan også
kombinere en renteswap og en valutaswap.

 

denomineret
… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomineret) i EUR, men have en rente, der er
relateret til et beløb i DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det fx er tilfældet på de nye Rentemax lån til
boligejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente, man skal betale. Har man indgået en
cap/floor struktur, har man altså lagt loft over og en bund under renten, der skal betales (renten
kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar er fx køb af et cap finansieret ved salg
af et floor. Hvis markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor meget man kan komme
til at betale. Til gengæld får man ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den variabelt forrentede gæld, mod betaling
af en præmie. Kan ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden. På boligmarkedet
svarer det til de nye garantilån, som alternativ til flexlån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip i henhold til IFRS , hvorefter man ved regnskabsaflæggelsen fastsætter
værdien af aktiver/passiver til deres markedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I perioden mellem optagelse og indfrielse
af aktivet/passivet vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomheder en såkaldt rating, der udtrykker deres
kreditværdighed. Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker virksomhedens evne
til at betale sine forpligtelser på kort hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så videre. Den danske og den svenske stat,
der garanterer for Konsortiets forpligtelser, har den bedste kreditværdighed AAA. De største
kreditvurderingsbureauer er Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen.

69