Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

Vestas Wind Systems A/S
CVR-nr.: 10 40 37 82
Regnskabsår: 2007

Fremlagt og godkendt på selskabets ordinære
generalforsamling den 2. april 2008.

Som dirigent:

 

Adyokat Klaus Søgaard
Gorrissen Federspiel Kierkegaard

 

 

Vestas årsrapport 2007

No. 1 in Modern Energy

Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
Overblik

Ledelsesberetning
Selskabsledelse

Koncernregnskab

ikke-finansielle forhold

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Aktionær- og børsforhold

Selskabsoplysninger
Indeks

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

No. 1 in Modern Energy

 

| No, 1 in Modern Energy
i
004 | Vestas årsrapport 2007

 

 

 

 

Vindkraft er i dag en konkurrencedygtig og forudsigelig energiform,
der giver mulighed for at etablere stor kapacitet hurtigt og lokalt og
uden at påvirke miljøet negativt, hverken med CO--udledning, med
atomaffald eller ved at forbruge store mængder vand. Med andre
ord lever vindkraft op til alle de krav, der stilles til moderne energi.

Derfor ser vi hos Vestas ved indgangen til 2008 et enormt poten-
tiale for vindkraft. Men vi ser også, at det vil kræve en målrettet
indsats på mange niveauer at indfri dette potentiale og realisere
de ambitioner, vi har for fremtiden. Yderligere fokus på uddannelse
i hele koncernen, rekruttering af tusindvis af nye medarbejdere,
flere og mere effektive fabrikker, mere driftsikre vindkraftværker
og en væsentligt styrket lønsomhed er nogle af de vigtigste
forudsætninger, der tilsammen skal sikre, at Vestas bliver verdens
stærkeste energibrand — en ambition vi også understreger ved at
præsentere os for vores omverden som 'No. 1 in Modern Energy'.

Det resultat opnår man ikke fra den ene dag til den anden, men vi
har taget mange skridt i den rigtige retning i 2007. En EBIT-margin
på godt 9 pct. og en nettoarbejdskapital på EUR (68) mio. viser,
at forretningen Vestas i dag er væsentligt sundere end for bare
to år siden. Forbedringerne skyldes både interne forbedringer i
virksomheden og bedre priser og vilkår.

Men selvom vi har overskud på bundlinjen, er det vigtigt at under-
strege, at vi hos Vestas ikke forveksler gode tider med god ledelse.
Vi er klar over, at der på en lang række områder skal ske markante
forbedringer. Ikke mindst fordi kravene til os helt naturligt stiger i takt
med, at vindkraft bliver en mere og mere central del af elforsyningen
i mange lande, og flere udbydere melder sig på markedet.
Konkurrencen øges markant i de kommende år, og Vestas skal ikke
kun udvikle de mest effektive møller, men skal også være den mest
effektive producent af vindkraftværker.

Fra gode intentioner til konkret handling

2007 viste, at vindkraft i dag står som et særdeles stærkt supple-
ment til de konventionelle energikilder som olie og gas. Der blev
således i løbet af året truffet en række vigtige og visionære beslut-
ninger, der giver mulighed for, at vindkraft for alvor bliver en del
af verdens energiforsyning. Men langsigtede visioner er ikke nok.
En ambition for, hvor man ønsker at være i 2020 eller 2030, skal
følges op med detaljeret lovgivning, og Vestas vil i årene fremover
arbejde på, at det bliver en realitet. For populært sagt er de gode
intentioner om vindkraft ikke meget værd, hvis man ikke er i stand
til at finde steder, hvor møllerne kan placeres.

Fra en til ti pct. — en stor udfordring

Hos Vestas arbejder vi for, at vindkraft i 2020 skal dække mindst ti
pct. af verdens elforbrug — mod blot en pct. i dag. Det er en realistisk
ambition, men den kræver meget mere end politisk opbakning. Ikke
kun Vestas, men hele branchen må og skal løfte sig til et langt højere
niveau, både hvad angår kapacitet, kvalitet og professionalisme.

De massive investeringer, vi foretager i Vestas i disse år, skal støtte
den udvikling. Vi opfører nye fabrikker og branchens mest avan-
cerede faciliteter til udvikling og test af vores produkter, så vi sikrer
den driftsikkerhed, der er afgørende for væksten. Men først og

fremmest investerer vi i vores medarbejdere, for som vi siger i
Vestas — 'Mennesker før megawatt'.

Med det udgangspunkt vil vi i de kommende år satse massivt på
at rekruttere tusindvis af nye kolleger og udvikle kompetencerne
hos de flere end 15.000 medarbejdere, der med viljestyrke og
engagement har bragt Vestas frem til den førerposition, vi har i dag.
Vi arbejder samtidig intenst på at forbedre sikkerheden i alt, hvad vi
gør. Selvom vi stadig oplever, at medarbejdere kommer til skade,
viser resultaterne af den fokuserede indsats sig løbende, og i 2007
har vi reduceret ulykkesfrekvensen med 13 pct. Vores indsats på
området er dog ikke afsluttet, før vi helt undgår ulykker — for som vi
konstaterer med vores mission: 'Failure is not an option'.

Vores fokus på området understreges af, at forbedret sikkerhed
er blandt kriterierne for udbetaling i det bonusprogram, som hele
Vestas fra 2008 er omfattet af — så gode resultater for Vestas også
kan mærkes hos den enkelte.

Kvalitet — en forudsætning for vækst

Også i 2007 oplevede Vestas, at en af de største forhindringer for
vækst, udvikling og øget lønsomhed er svigtende kvalitet på en
række komponenter til møllerne — og en alt for ustabil leverance-
situation. Begge dele koster ikke alene Vestas, men hele supply
chain mange penge hver eneste dag. Vi ved også fra den tætte
dialog med vores kunder, at der er to områder, hvor der kræves
forbedringer: Møllernes driftsikkerhed og vores service. Derfor er
det bydende nødvendigt, at vi retter op på situationen i en fart.

Som markedsleder har vi taget konsekvensen. I 2008 stiller vi
håndfaste krav til vores leverandører — både de eksterne og vores
egne fabrikker — om, at de skal levere på 4 Sigma-niveau, både
hvad angår leveringsdygtighed og kvalitet. Det kræver massive for-
bedringer af kompetencer og præstationer mange steder — men det
er ganske enkelt et krav, hvis vindkraft skal realisere sit potentiale.
Vi bruger også mange kræfter på at standardisere og opgradere
vores serviceydelser og kommunikationen forbundet hermed. Målet
er det samme: En markant forbedret kundeloyalitet.

Præcis som 2007 bliver 2008 et år, hvor vi får 'Vestas-travlt'. Travlt
med at udvide forretningen betragteligt — til en omsætning på EUR
5,7 mia. — samtidig med, at vi øger lønsomheden. EBIT-margin og
nettoarbejdskapital kommer fortsat før markedsandel. Vi er over-
beviste om, at vi allerede nu står godt rustet til at løse opgaven — og
dermed understrege Vestas" position som No. 1 in Modern Energy.

 
 

Ditlev Engel

  

No. 1 in Modern Energy
Vestas årsrapport 2007 005

 

 

Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

mio. EUR

Hovedtal

Resultatopgørelse

Omsætning

Bruttoresultat

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA)
Resultat af primær drift (EBIT)

Resultat af finansielle poster

Resultat før skat

Årets resultat

Balance

Balancesum

Egenkapital

Hensatte forpligtelser

Gennemsnitlig rentebærende position (netto)
Nettoarbejdskapital (NWC)

Investeringer i materielle anlægsaktiver

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld

Medarbejdere
Gennemsnitligt antal medarbejdere
Antal medarbejdere ultimo

Nøgletal

Regnskabsrelaterede nøgletal?”
Bruttomargin (%)

EBITDA (%)

Overskudsgrad (EBIT) (%)

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%)
Soliditetsgrad (%)

Forrentning af egenkapitalen (%)

Gearing (%)

Aktierelaterede nøgletal?

Resultat pr. aktie

indre værdi pr. aktie

Kurs / indre værdi

P / E-værdi

Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie
Udbytte pr. aktie

Payout ratio (%)

Børskurs 31. december (EUR)
Gennemsnitligt antal aktier

Antal aktier ved periodens udløb

2007

4.861
825
579
443

443
291

4.296
1.516
305
179

(68)
265

701

(317)
(54)
330

13.820
15.305

17,0
11,9
9,1
30,9
35,3
21,0

9,9

1,6

8,2

9,0

47,1

3,8

0,0

0,0

74,0
185.204.103
185.204.103

2006

3.854
461
328
201

(40)
161
111

3.654
1.262
265
(299)
122
153

598
(144)
(101)
353

11.334
12.309

12,0
8,5
5,2

11,9

34,5

10,0

13,8

0,6

6,8

4,7

52,8

3,2

0,0

0,0

32,0
182.722.520
185.204.103

2005

3.583
84

(116)

(42)
(158)
(192)

3.085
962
239

(560)
498
95

148
(137)
(46)
(35)

10.300
10.618

24
0,3
(3,2)
(13,2)
31,2
(18,1)
51,2

(1,1)

5,5

2,5

(12,7)

0,8

0,0

0,0

13,9
174.911.173
174.911.173

2004

2.363

120

64
(49)
(41)
(89)
(61)

2.881
1.162
181
(625)
686
89

(30)
(201)
458
227

9.449
9.594

5,1

5,0
(2,1)
(3,8)
40,3
(6,9)
50,1

(0,5)

6,6

1,3

(18,2)

(0,2)

0,0

0,0

8,8
150.815.322
174.911.173

2003"

1.653
150
142

74
(22)
54
36

1.390
613
166

(236)
603
85

153
(119)
(19)

6.394
6.525

9,1
8,6
4,5
8,1
4411
5,9
40,4

0,3

5,8

2,2

38,6

1,5

0,0

0,0

13,1
105.003.966
105.003.966

1 Hoved- og nøgletal for 2003 er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis, ligesom de ikke indeholder tallene for NEG Micon A/S, og svarer dermed
til de hoved- og nøgletal, der fremgår af årsrapporten for 2004. Arten af korrektioner, der vil være nødvendige, såfremt sammenligningstal i hoved- og
nøgletalsoversigten for 2003 skulle omarbejdes til IFRS, svarer til de korrektioner, der er foretaget til åbningsbalancen 1. januar 2004.

2) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2007-vejledning), jf. note 1 til koncernregnskabet.

006 Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
Vestas årsrapport 2007

 

 

 

Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

Mål 2008 2007 2006 2005 2004 2003
Hovedtal”
Produkter
MW leveret 4.502 4.239 3.185 2.784 2.667
Ressourceudnyttelse
Forbrug af metaller (tons)” 170.505 164.413 143.170 90.732 66.093
Forbrug af øvrige råvarer mv. (tons) 111.541 93.983 82.592 20.080 15.731
Forbrug af energi (MWh) 372.037 330.106 227.907 121.212 95.022
- heraf vedvarende elektricitet (MWh) 138.035 124.841 118.603 35.805 34.768
Affaldsbortskaffelse)
Bortskaffelse af affaldsmængde (tons) 89.643 82.739 67.313 16.407 13.185
- heraf genanvendelse (tons) 28.422 27.593 17.266 9.279 7.484
Emissioner
Udledning af CO; (tons) 32.798 28.396 18.406 [/B9 1/B9
Arbejdsmiljø
Ulykker (antal) 534 525 472 319 208
- heraf dødsulykker (antal) 0 1 Q 2 0
Lokalsamfundet
Miljøuheld (antal) 15 7 4 5 Q
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) 5 6 5 1
Naboklager (antal) 185 26 5 2 0
Nøgletal”
Produkter
CO--besparelse af de leverede MW (millioner tons CO2) 129 122 92 80 77
Årlig COz-besparelse af de leverede MW (millioner tons CO;) 6 6 5 4 4
Ressourceudnyttelse
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) 66 68 75 52 69
Arbejdsmiljø
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer 15 31,6 36,5 46,7 42,5 39,3
- ulykkesfrekvens i salgsenhederne 36,4 41,8 60,7 48,9 26,3
- ulykkesfrekvens i produktionsenhederne 29,3 34,2 42,6 39,8 42,4
Sygefravær for timelønnede (%) 2,5 3,6 3,2 4,1 3,5 4,4
Sygefravær for funktionærer (%) 1,4 1,5 1,5 1,6 1,4
Ledelsessystem
ISO 14001 (%) 100 80 76 75 57 71
OHSAS 18001 (%) 100 84 77 63 51 64

1 Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 98. Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen,
se side 96.

2) Metaller udgør en stor andel af Vestas” produkt og er den væsentligste årsag til Vestas” negative miljøpåvirkninger.

3 Mængden af affald, herunder den mængde affald der sendes til genanvendelse, betragtes som en vigtig indikator for, hvordan Vestas påvirker miljøet.

4) Ikke beregnet for det pågældende år (1/B).

Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen 007
Vestas årsrapport 2007

 

 

Overblik

Koncernens udvikling i 2007

Vestas oplevede i 2007 en markant fremgang i omsætningen på 26
pct. til EUR 4.861 mio. Det primære resultat, EBIT, blev et overskud
på EUR 443 mio., svarende til en overskudsgrad, EBIT-margin, på
9,1 pct., en fremgang fra 5,2 pct. i 2006.

Den forbedrede indtjening skyldes forbedrede priser og vilkår samt
styrkede interne processer og flow i produktionen. Uregelmæssige
leverancer og svigtende komponentkvalitet påvirker imidlertid stadig
Vestas' resultat i negativ retning.

Koncernens nettoarbejdskapital var ved udgangen af 2007 på EUR
(68) mio., svarende til (1) pct. af årsomsætningen. Det lave niveau
skyldes forudbetalinger fra kunder.

Omsætning

Europa var igen i 2007 Vestas' største marked og tegnede sig for
54 pct. af omsætningen (2.505 MW), Nord- og Sydamerika tegnede
sig for 29 pct. (1.543 MW) og Asien/Oceanien for 17 pct. (926 MW).
I forhold til fordelingen i 2006 har den største vækst fundet sted
på det amerikanske marked, hvor politiske initiativer i en række
delstater støtter vindenergiens rolle i det samlede energimiks.

Ordrebeholdning

Vestas” ordrebeholdning udvikler sig fortsat positivt og er øget fra
EUR 4,0 mia. ved årets begyndelse til EUR 4,8 mia. ultimo 2007.
Ordrebeholdningen fordeler sig på en bred kundeportefølje, 227
kunder. Fordelt på hovedmarkederne tegner Europa sig for 49 pct.
af ordrebeholdningen (2.170 MW), Nord- og Sydamerika for 40 pct.
(1.775 MW) og Asien/Oceanien for 11 pct. (470 MW).

Medarbejdere

Efter princippet 'Mennesker før megawatt' har Vestas i 2007 øget
antallet af medarbejdere markant for at sikre et højt, professionelt
niveau i hele organisationen, før forretningsomfanget øges. Vestas
havde således ved udgangen af 2007 15.305 medarbejdere, en
vækst på 2.996 medarbejdere i forhold til udgangen af 2006. Vestas
havde ved udgangen af 2007 12.017 medarbejdere i Europa, 1.022
medarbejdere i Nord- og Sydamerika og 2.266 medarbejdere i
Asien/Oceanien.

Investeringer

Vestas arbejder for, at vindkraft dækker mindst 10 pct. af verdens
samlede elektricitetsforbrug i 2020. Opfyidelsen af denne ambition
svarer til en årlig vækst i den samlede installerede kapacitet på
20-25 pct.

For at fastholde sin førerposition foretog Vestas derfor i 2007 mas-
sive investeringer i nye udviklings- og produktionsfaciliteter i Europa,
USA og Asien. Den samlede investering i materielle anlægsaktiver
beløb sig i 2007 til EUR 265 mio., det højeste niveau nogensinde.
Vestas' udvidelse af produktionsfaciliteterne i USA og Kina vil
øge koncernens omkostninger uden for euro-zonen og mindske
følsomheden over for udsving i eksempelvis USD i forhold til EUR.

Garantihensættelser

Vestas hensatte i 2007 EUR 242 mio. til garantier. Det svarer til ca.
5 pct. af årsomsætningen og er som forventet, men stærkt utilfreds-
stillende. Vestas har igangsat en række initiativer, der skal øge kom-
ponentkvaliteten i hele supply chain, og etablerer desuden branchens

mest avancerede faciliteter til test af møller og komponenter. På

 

5.000

4.500

4.000

3.500

3.000

2,500

2.000

1.500

1.000

500

   

+ w
o o
S s
N AA

| Overblik
| Vestas årsrapport 2007

008

450
400
350
300
250
200
150

100

50
; E
(50)

(100)

  

(150)

2003
2004
2005
2006
2007

 

 

længere sigt forventer Vestas, at denne indsats vil reducere behovet
for garantihensættelser.

Vestas-aktien

Vestas-aktien var i 2007 blandt de 15 mest omsatte aktier i OMX
Nordic 40-indekset og den mest omsatte på OMX Den Nordiske
Børs København. Siden november 2007 har Vestas-aktien udgjort
mere end 20 pct. af aktieomsætningen på OMX Den Nordiske Børs
København.

Ejerkreds
Ved udgangen af 2007 ejede udenlandske investorer anslået 65
pct. af selskabet mod anslået 55 pct. ultimo 2006.

Udbytte

Bestyrelsen har generelt til hensigt at udbetale 25-30 pct. af årets
resultat som udbytte. Udlodning af udbytte vil dog altid ske under
hensyntagen til koncernens vækstplaner og likviditetsbehov samt
ønsket om at have en egenkapitalandel på mindst 40 pct.

Som meddelt i delårsrapport for tredje kvartal 2007 indstiller be-
styrelsen til selskabets generalforsamling, at der ikke udbetales
udbytte for 2007.

 

Fjerde kvartal 2007

Omsætningen nåede EUR 1.884 mio., hvilket var over forvent-
ning. EBiT-marginen steg til 12,3 pct., hvilket skyldes en bedre
ordreafvikling end ventet. I alt blev 1.784 MW afskibet, hvoraf
Europa tegnede sig for 1.088 MW (EUR 1.051 mio.), Nord- og Syd-
amerika for 275 MW (EUR 539 mio.) og Asien/Oceanien for 421
MW (EUR 294 mio.).

Pengestrømme fra driften blev EUR 551 mio., og nettoinveste-
ringerne beløb sig til EUR 109 mio. De frie pengestrømme steg

til EUR 439 mio.

Driften er fortsat påvirket af uregelmæssige komponentleverancer.

 

 

Q4 Q4 Helår Helår
mio. EUR 2007” 2006” 2007 2006
Resultatopgørelse
Omsætning 1.884 1.397 4.861 3.854
EBIT 231 127 443 201
EBIT-margin (%) 12,3 9,1 9,1 5,2
Årets resultat 157 87 291 111
Nettoarbejdskapital (68) 122 (68) 122
Nettoarbejdskapital (%) - - (1) 3

1 Tallene for Q4 2006 og Q4 2007 er ureviderede.

 

16.000

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

 

2005 ER
2006
2007

bol
m +
S ao
Sa s
N NA

Omsætning (mio. EUR) ca. 5.700
EBIT-margin (%) 10-12
Finansielle poster, netto (mio. EUR) 0
Skatteprocent (%) 28
Nettoarbejdskapital (%) maks. 15
Investeringer

- materielle aktiver (mio. EUR) 500
- immaterielle aktiver (mio. EUR) 120

Overblik
Vestas årsrapport 2007 009

 

Ledelsesberetning

Ledelsesberetning
No. 1 in Modern Energy
Ledelsesfokus
Forretningsudvikling
Miljø og arbejdsmiljø
Risikostyring
Vestas” finansielle udvikling
Forventninger til 2008
Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning

Selskabsledelse
Organisation
Vederlag
”Følg-eller-forklar'-princippet

 

 

Ledelsesberetning

No. 1 in Modern Energy

Vind er en vedvarende, ren, forudsigelig og konkurrencedygtig
energikilde. Vindkraft gør det muligt at etablere stor kapacitet
hurtigt og medvirker til at sikre energimæssig uafhængighed. Med
andre ord lever vindkraft på alle måder op til de krav, der stilles til
fremtidens energiforsyning.

Vestas har altid været førende i branchen såvel teknologisk som
målt på markedsandel, og Vestas agter at forblive markedsleder.
Det er på denne baggrund, at Vestas siden august 2007 har præ-
senteret sig som No. 1 in Modern Energy".

Denne nye positionering af Vestas signalerer en ny selvopfattelse,
hvor Vestas som den førende producent i industrien påtager sig
ansvaret for at udbrede kendskabet til de muligheder og fordele,
vindenergi tilbyder. Derfor indledte Vestas i 2007 en international
informationskampagne, der skal præsentere de uomtvistelige fordele,
vindenergi besidder i forhold til andre energikilder og sætte vindkraft
øverst på den globale energidagsorden. Samtidig er positioneringen
en understregning af Vestas' fortsatte ambition om at gå forrest i
arbejdet med at hæve professionalismen i hele industrien.

Siden foråret 2005 har Vestas fulgt den strategiske handlingsplan
The Will to Win”, der fokuserer på forbedring af indtjeningen og
optimering af interne processer. Introduktionen af No. 1 in Modern
Energy markerer således samtidig et skift i fokus fra forbedring af
de interne processer til ekstern profilering og vækst.

Introduktionen af No. 1 in Modern Energy ændrer imidlertid ikke pri-
oriteringen af Vestas' finansielle og økonomiske mål:

1. EBIT-margin
2. Nettoarbejdskapital
3. Markedsandel.

EBIT-margin

Den faldende indtjening, der kendetegnede årene frem til 2005, er
nu afløst af markant resultatmæssig fremgang. Resultatet af primær
drift, EBIT, blev i 2007 et overskud på EUR 443 mio., svarende til
en EBIT-margin på 9,1 pct. EBIT-marginen var i 2006 5,2 pct. Frem-
gangen skyldes bedre priser og betingelser samt forbedret flow i
egenproduktionen. Uregelmæssige leverancer og svigtende kom-
ponentkvalitet koster dog stadig Vestas og underleverandørerne
mange penge.

Nettoarbejdskapital
Nettoarbejdskapitalen udgjorde ved årets udgang EUR (68) mio.,
svarende til (1) pct. af årsomsætningen. Nettoarbejdskapitalen er

1” NDRC: 'China's Climate Change Programme'. Beijing, juni 2007.

Ledelsesberetning
Vestas årsrapport 2007

012

lav som følge af forudbetalinger fra kunder og på et lavere niveau
end realiseret i de første kvartaler af 2007 til trods for opbygningen
af sikkerhedslagre. Disse er etableret for at stabilisere flowet i
produktionen og mindske tabet forårsaget af ustabile leverancer.
Nettoarbejdskapitalen vil imidlertid kunne udvise store udsving som
følge af forstyrrelser i produktion og opstilling af møller samt supply
onty-ordrernes stigende andel af det samlede salg.

Markedsandel

Vestas er verdens største producent af vindkraftsystemer og har
ved udgangen af 2007 i alt installeret flere end 35.000 vindmøller
i 63 lande. Desuden er Vestas blandt de største leverandører på
alle større markeder og er således ikke afhængig af udviklingen
på enkeltmarkeder. Vestas anslår, at der i 2007 blev installeret om-
kring 20.000 MW vindenergi på verdensplan; en stigning på 33 pct.
i forhold tit året før.

I 2007 opnåede Vestas en global markedsandel på omkring 23 pct.,
skønnet af Vestas, mod 28 pct. i 2006. Markedsandelen er beregnet
på baggrund af de 4.502 MW, der var leveret til kunderne ved årets
udgang. Faldet i markedsandel skyldes nye kinesiske aktører og
en stigning i igangværende arbejder.

Vision

Vestas' vision, "Vind, Olie og Gas”, afspejler Vestas' ambition om
at gøre vind til en energikilde på lige fod med fossile brændstoffer
som olie og gas og er således udgangspunktet for positioneringen
af Vestas som No. 1 in Modern Energy. Som markedsleder påtager
Vestas sig ansvaret for at styrke vindkraften i det samlede energi-
miks som en vedvarende, ren, forudsigelig og konkurrencedygtig
energikilde, der kan supplere olie og gas. Vindenergi giver mulighed
for at udvide kapaciteten uden at øge udledningen af drivhusgasser
og forbruget af ferskvand, uden at pumpe CO; ned i undergrunden
og uden at efterlade farligt atomaffald. Ingen energikilde kan i dag
matche vindkraft.

En række skelsættende politiske beslutninger — truffet i 2007 —
støtter opfyldelsen af denne ambition. EU-landene fastsatte i
marts det bindende mål, at 20 pct. af EU's samlede energiforbrug i
2020 skal dækkes af vedvarende energi. I Kina offentliggjorde den
Nationale Udviklings- og Reformkommission (NDRC) i juni 2007 et
nationalt klimaprogram og en plan for udviklingen af vedvarende
energi, som skal udgøre 10 pct. af det samlede energiforbrug i Kina
i 2010 og 15 pct. i 20207

Endelig er der også på verdens største marked for vindenergi,
USA, truffet beslutninger, der støtter etableringen af vindenergi.
Over halvdelen af de amerikanske stater har således vedtaget lokal

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

MW
Europa
Spanien 551
Tyskland 419
Italien 378
Holland 156
Frankrig 139
Storbritannien 114
Irland 61
Sverige 59
Grækenland 56
Tyrkiet 41
Polen 39
Litauen 16
Østrig 14
Bulgarien 14
Portugal 14
Danmark 8
Tjekkiet 6
Ungarn 2
Total Europa 2.087
Nord- og Sydamerika
USA 1.288
Canada 110
Chile 18
Total Nord- og Sydamerika 1.416
Asien/Oceanien
Kina 458
New Zealand 151
Indien 150
Japan 97
Australien 75
Sydkorea 38
Taiwan 30
Total Asien/Oceanien 999
Total verden 4.502

 

MW-fordeling

EH Europa
Bl Nord- og Sydamerika
EH Asien/Oceanien

 

lovgivning, der vil øge vindenergis andel af den samlede energi-
produktion. Et nationalt tiltag afventes fortsat.

Der er imidlertid nu behov for detaljeret lovgivning og planlægning,
der kan sikre rammerne for den store vækst, der kræver investe-
ringer i såvel kapacitet som kompetencer. Disse investeringer er
nødvendige, for at de langsigtede mål kan nås, og vindenergi kan
realisere sit fulde potentiale. EU-Kommissionens udspil fra 23. januar
2008 er et skridt på vejen. Vestas arbejder for, at vindkraft vil tegne
sig for mindst 10 pct. af verdens elforbrug i 2020. Andelen eri dag 1
pct., og den installerede kapacitet vil således stige fra knap 100.000
MW ved udgangen af 2007 til mindst 1.000.000 MW i 2020.

Mission

'Failure is not an option” lyder Vestas” mission, der er udtryk for
den holdning, som skal gennemsyre hele organisationen og danne
grundlaget for opfyldelsen af Vestas" vision. Missionen medfører,
at Vestas ikke opererer med udtrykket ”godt nok' og altid følger
op på fejl for at optimere koncernens arbejdsprocesser, sikkerhed
og produkter. Vestas” introduktion af kvalitetssystemet Six Sigma
er et udtryk for denne kontinuerlige indsats, der skal understøtte
Vestas” målsætning om med høje kvalitetskrav til både egen og
leverandørers produktion altid at være en pålidelig samarbejds-
partner og producent af driftsikre vindkraftværker.

Et væsentligt højere kvalitetsniveau i hele supply chain er en forud-
sætning for, at Vestas kan nå sine langsigtede mål, og vindkraft
kan realisere sit potentiale. Missionen er også udtryk for Vestas'
øgede fokusering på risikostyring. En klar politik om at indregne
alle eventuelle risici i beslutningsgrundlaget eliminerer de fejl, der
kan undgås, og gør Vestas i stand til at træffe hurtige og præcise
beslutninger baseret på fakta.

Viljen

Skulpturen Viljen, der er opstillet ved en række af Vestas lokationer,
er det billedlige udtryk for Vestas” værdigrundlag, idet den strækker
sig mod himlen, men samtidig er solidt forankret på jorden. Vestas"
drivkraft er koncernens medarbejdere, der med viljestyrke og vi-
sioner har sikret Vestas' såvel teknologiske som markedsmæssige
førerposition i industrien.

Vestas vil fremme en kultur, der giver plads til selvstændigt initiativ,
og som støtter medarbejdernes udvikling og samarbejdet på tværs
af organisationen. Samtidig er pålidelighed et helt centralt begreb
i Vestas, som altid ønsker at leve op til det, der loves, at være en
omhyggelig og seriøs partner og at prioritere sikkerhed, kvalitet og
omtanke højt i alle sammenhænge.

Ledelsesfokus

Sikkerhed

I forlængelse af Vestas' mission, Failure is not an option, hverken
kan eller vil Vestas” ledelse acceptere, at medarbejdernes sikkerhed
bringes i fare under arbejdets udførelse. Denne klare holdning be-
tyder, at der arbejdes målrettet med at skabe en sikkerhedskultur,
hvor ulykker undgås, og hvor sikkerhed tænkes ind som det første
i alle sammenhænge.

Vestas har opstillet klare mål for sikkerheden på kort og lang sigt.
For 2008 er målet at reducere ulykkesfrekvensen til 15 — målt som
antal ulykker, der medfører mere end en fraværsdag pr. en million
arbejdstimer.

I 2007 har initiativerne inden for træning, dokumentation, teknologi-
udvikling og arbejdsmiljøledelse resulteret i et fald i den samlede
ulykkesfrekvens til 31,6. Resultatet lever dog ikke op til Vestas" am-
bitioner på området. For Vestas” produktionsenheder var ulykkesfre-
kvensen 29,3 i 2007 mod 34,2 i 2006, mens koncernens salgs- og
serviceenheder reducerede ulykkesfrekvensen fra 41,8 i 2006 til
36,4 i 2007.

Ledelsesberetning
Vestas årsrapport 2007 013

 

 

 

Vestas” ledelse finder det stærkt utilfredsstillende, at der i løbet
af et år således stadig er 534 medarbejdere, der kommer ud for
en ulykke. Det langsigtede mål er at nå en ulykkesfrekvens på 5 i
2012. Det endelige mål er at undgå ulykker.

For at accelerere forbedringsprocessen yderligere har Vestas
intensiveret indsatsen på sikkerhedsområdet i 2007. For at under-
strege prioriteringen af sikkerheden og fremme en god sikker-
hedskultur blandt alle medarbejdere, har bestyrelsen i Vestas
besluttet at lade udbetalingen fra Vestas' globale bonusordning
være reguleret blandt andet af forbedringer i ulykkesfrekvensen.

Vestas anser det som ledelsens ansvar at støtte og udvikle sik-
kerhedskulturen. I 2007 etableredes en sikkerhedsuddannelse
for ledere i salgs- og serviceenhederne samt Vestas Technology
R&D. 76 medarbejdere, herunder Vestas" direktion, har gennemført
uddannelsen i 2007. I 2008 forventes yderligere 540 ledende med-
arbejdere at gennemføre uddannelsen for dermed at forankre hen-
synet til sikkerheden på alle niveauer i organisationen.

Vestas har ligeledes intensiveret træningen for alle servicemontører
i sikkerhedsmæssig forsvarlig adfærd, førstehjælp, brandslukning,
nedfiring og højderedning. Træningen er i 2007 gennemført for
2.226 servicemontører og vil fremadrettet være et obligatorisk krav
for alle servicemontører, inden der gives tilladelse til at arbejde på
en møllesite. Træningen vil ligeledes være adgangsgivende for den
mølletekniske uddannelse for servicemontørerne.

Foruden de sikkerhedsspecifikke uddannelser har Vestas også
systematiseret og forbedret koncernens tekniske kurser for service-
montører, og Vestas' tekniske træning er i 2007 som verdens første
uddannelse for servicemontører blevet certificeret i henhold til
standarden 'Scope of Approval for Training Systems and Training
Programs in Wind Energy Industry", der er baseret på internationalt
anerkendte standarder, inklusiv ISO 9001/2000. Foruden at højne
kvaliteten af arbejdet medvirker en høj teknisk kompetence til at
reducere risikoen for menneskelige fejl, der kan føre til ulykker.

Endelig arbejder Vestas målrettet med forbedring af teknisk doku-
mentation på såvel produkter som processer.

Den positive udvikling bekræfter Vestas i, at det er de rigtige initi-
ativer, der er igangsat.

12 Must-Win-Battles

For at sikre optimal ledelsesfokus på de tiltag, der har størst
indflydelse på Vestas' fortsatte udvikling, har Vestas i efteråret
2007 identificeret 12 'Must-Win-Battles”, Gennemførelsen af disse
er forudsætningen for, at Vestas kan nå sine ambitiøse vækst-
og lønsomhedsmål på længere sigt, og de omfatter blandt andet
et styrket kundefokus, forbedret produktkvalitet samt optimeret
medarbejderrekruttering og -udvikling. De 12 tiltag har derfor,
sammen med koncernens finansielle og økonomiske mål, Vestas-
regeringens højeste prioritet i 2008.

Løbende forbedringer

Et højt professionelt niveau og driftsikre produkter er afgørende for,
at Vestas og branchen kan realisere vindenergiens fulde potentiale.

Ledelsesberetning
014 Vestas årsrapport 2007

Som markedsleder arbejder Vestas derfor på at øge produktions-
kapacitet, kvalitet og dermed lønsomhed i hele supply chain.

Vestas intensiverede i 2007 arbejdet med kvalitets- og procesfor-
bedringssystemet Six Sigma i hele organisationen. Denne indsats
udspringer af behovet for at arbejde systematisk med kvalitets-
forbedringer af leverede komponenter og reducere omkostningerne
forbundet med svigtende kvalitet.

Arbejdet med Six Sigma sigter mod at minimere variansen i processer
og produkter og sikre et højt, ensartet kvalitetsniveau i alle kompo-
nenter. Et højere Sigma-niveau i hele forsyningskæden forbedrer
samtidig muligheden for at identificere fejl tidligt i produktions-
processen og dermed på sigt reducere garantiomkostningerne.

Vestas forventer, at samtlige eksterne leverandører såvel som Vestas'
egne produktions- og serviceenheder senest ved udgangen af 2008
skal nå et performanceniveau målt på kvalitet og leveringsevne
svarende til 4 Sigma. Massive kvalitetsforbedringer er nødvendige
for at nå hertil og dermed fremme konkurrenceevnen, når flere
konkurrenter melder sig på det voksende vindkraftmarked.

For at støtte og accelerere udviklingen hos koncernens leveran-
dører er Vestas i færd med at kortlægge det nuværende Sigma-
niveau blandt en række strategiske leverandører. Vestas vil aktivt
medvirke til at implementere de nødvendige forbedringer i tæt sam-
arbejde med sine leverandører. Vestas” mission Failure is not an
option er Six Sigma.

Kundedialog

En klar forbedring af kundeloyaliteten er en forudsætning for, at
Vestas kan fastholde sin førende position i branchen i de kom-
mende år. Derfor igangsatte Vestas i 2005 processen "Dialogue
for Development', der gennem omfattende loyalitetsanalyser og
efterfølgende tæt opfølgning skal forbedre dialogen og samarbejdet
mellem Vestas og den enkelte kunde.

På baggrund af analysen fra 2007 er kundernes input omsat til
handling gennem en række konkrete forbedringsprojekter, der
understøttes af flere af de 12 Must-Win-Battles.

Den seneste analyse er gennemført i januar 2008 og inkluderer
1.400 personer mod 900 i den foregående måling. Desuden om-
fatter analysen for første gang svarpersoner hos kunder, der har
forhandlet med Vestas uden at indgå kontrakt. Denne udvidelse
skal give et mere nuanceret billede af kundernes vurdering af
Vestas.

Ved beregningen af Vestas” kundeloyalitetsindeks i den seneste
undersøgelse er det gennemsnitligt antal leverede MW i de
enkelte forretningsenheder gennem de seneste tre år anvendt
som stemmevægt. Ved opgørelsen i 2007 var kundernes stemmer
uvægtet. Den ændrede beregning har medført, at indekset i den
seneste analyse blev 46 mod 40 ved den hidtidige metode. Ved den
nye metode blev indekset fra 2007 48 mod tidligere oplyst 44.

Resultatet er meget utilfredsstillende, specielt set i lyset af de mange
igangsatte initiativer.

 

 

 

 

Prioritering af kundeloyaliteten understreges af, at indekset for
kundeloyaliteten er det næsthøjest vægtede kriterium for udbeta-
ling i det globale bonusprogram for hele Vestas i 2008. Kunde-
loyaliteten var ligeledes blandt kriterierne for udbetaling af bonus
til Vestas' ledende medarbejdere for 2007.

Vestas” ambitioner for kundeloyaliteten afspejler sig i målsætningen
for de kommende års resultater. Målet for næste analyse er et
indeks på 60.

Leverandørdialog

En højere grad af rettidig levering og forbedret komponentkvalitet
i hele supply chain er en forudsætning for Vestas” og branchens
fortsatte positive udvikling. Samtidig stiller den eksplosive vækst
i vindenergibranchen krav om en massiv udvidelse af kapaciteten
hos underleverandørerne.

For at imødegå disse udfordringer har Vestas i 2007 intensiveret
indsatsen for at styrke partnerskaberne med sine leverandører og
standardisere Vestas' tilgang til disse. Til dette formål har Vestas
igangsat projektet ”Supplier Loyalty”. Projektet har en række
paralleller til kundeloyalitetsprogrammet Dialogue for Develop-
ment og tager udgangspunkt i tilbundsgående interviews med
leverandører, der her har mulighed for at udpege de områder, hvor
de mener, der er behov for forbedring af samarbejdet med Vestas.
En række indsatsområder defineres, hvorefter der for hver leverandør
implementeres en handlingsplan, der skal styrke partnerskabet og
de økonomiske resultater for begge parter. Ændringer hos Vestas
er lige så påkrævede som hos leverandørerne.

Vestas har desuden i 2007 introduceret et 'Supplier Scorecard',
der giver mulighed for at måle Vestas” leverandørers præstationer
regelmæssigt og ensartet på en række nøgleindikatorer, KPPI'er:
kvalitet, rettidig levering, leveringsomfang, service og priser. En
tæt og konsekvent månedlig opfølgning på disse parametre giver
Vestas et systematisk grundlag for i samarbejde med den enkelte
leverandør at identificere problemområder og udbedre disse.
Vestas stiller således Six Sigma-ekspertise til rådighed for måling
af leverandørernes proceskapabilitet.

Endelig søger Vestas at sikre kontinuiteten og styrke muligheden
for vækst ved at indgå langsigtede rammeaftaler med en række af
koncernens leverandører. Industriens underleverandører er begyndt
at foretage de nødvendige investeringer ved eksempelvis at følge
Vestas til Kina og etablere produktion der. Denne udvikling støttes
af Vestas” indkøbskontor i Shanghai, Kina, hvis hovedopgave er
at etablere en asiatisk leverandørbase med et markant lavere
omkostningsniveau end i Europa.

Der er imidlertid fortsat voldsomt pres på hele supply chain, og
Vestas vurderer, at det vil tage nogie år, før vindkraftindustrien kan
imødekomme efterspørgslen.

Udjævning af afskibning og omsætning

Vestas oplever stadig store, fordyrende udsving i omsætning og
aktivitet mellem årets kvartaler. Omsætningen i første kvartal af
2007 udgjorde således 16 pct. af årsomsætningen, mens fjerde
kvartal tegnede sig for 39 pct. af årsomsætningen. Målt på afskib-

ning var fordelingen på første og fjerde kvartai henholdsvis 17 og
36 pct., mens andet og tredje kvartal var lige store. Fordeiingen
medfører et uhensigtsmæssigt højt aktivitetsniveau i årets sidste
måneder og en for lav kapacitetsudnyttelse i årets første måneder,
hvilket bremser fremgangen i lønsomheden. Vestas arbejder inten-
sivt på at skabe et forbedret flow i produktion og levering gennem
året. Den skæve fordeling skyldes ustabile leverancer fra under-
leverandører, hvorimod det førhen var kundernes leveringsønsker,
der var årsag til ubalancen. En jævn aktivitet over året vil alt andet
lige øge Vestas” overskud betydeligt. I 2008 ventes omsætningen i
andet halvår at blive relativt større end i andet halvår 2007,

Fælles ERP-system
Vestas igangsatte i 2006 et omfattende forandringsprojekt, der inte-
grerer en række systemer i ét ERP-system (Enterprise Resource
Planning-system). Det valgte system, SAP, implementeres i alle
Vestas” salgs- og serviceenheder samt koncernstabsfunktioner og
Vestas Technology R&D.

Systemet skal sikre hurtig, effektiv og uhindret udveksling af informa-
tion om koncernens kerneprocesser og dermed støtte en kultur, hvor
alle beslutninger træffes på baggrund af pålidelige og præcise fakta.
Desuden vil et fælles system optimere kontrollen med alle dele af
forretningen, så den dynamik og ansvarsfølelse, der normalt kende-
tegner en mindre virksomhed, fastholdes i Vestas trods væksten.
Forbedret gennemsigtighed og overblik vil desuden forbedre mulig-
heden for at indkredse ineffektive procedurer og forbedre arbejds-
processer og således styrke indtjeningen yderligere.

Vestas Business Academy spiller en nøglerolle i forbindelse med
den massive uddannelse af flere end 6.000 medarbejdere i mere
end 20 lande, hvilket er afgørende for implementeringens succes.

SAP er i 2007 implementeret i Vestas Offshore, Vestas Technology
R&D og Vestas” koncernstabsfunktioner. Vestas' produktionsen-
heder vil fortsat benytte systemet MAPICS.

Group Government Relations

Group Government Relations forestår dialogen med politikere,
embedsmænd, interesseorganisationer og NGO'er i hele verden
og hjælper med rådgivning og informationer om vindenergi og
dens potentiale på konkrete markeder, herunder ikke mindst de
nødvendige regulatoriske rammer.

Afdelingen har medarbejdere i Danmark og USA. I 2008 forventer
Vestas at ansætte Government Relations-medarbejdere i Kina,
Indien, Australien og Spanien for at intensivere kontakten til det lokale
politiske miljø.

| 2007 var der som følge af klimadebatten stor politisk interesse
for vindkraft og Vestas. Koncernen afholdt således møder med og
var værter for regeringschefer, ministre og viceministre fra bl.a.
Brasilien, Bulgarien, Finland, Kina, Kroatien, Malta, Mongoliet og
Ukraine. Vestas har også haft møder med amerikanske senatorer
samt andre ledende politikere og embedsmænd. Desuden var
Vestas i april 2007 værter for en række miljøministre fra ASEM
(Asia-Europe Meeting).

Ledelsesberetning
Vestas årsrapport 2007

015

 

 

Forretningsudvikling

Medarbejderudvikling og rekruttering

Vestas arbejder ud fra princippet 'Mennesker før megawatt', der be-
tyder, at Vestas ansætter og uddanner nye medarbejdere, før forret-
ningsomfanget øges. Dette princip følges for at sikre en høj grad af
professionalisme og fejlfri eksekvering overalt i organisationen.

Vestas oplevede således i 2007 en markant vækst i antallet af med-
arbejdere, fra 12.309 medarbejdere ved årets begyndelse til 15.305
medarbejdere ved årets udgang. Denne udvikling forventes at
fortsætte, så Vestas ved udgangen af 2008 beskæftiger ca. 18.000
medarbejdere, heraf ca. 13.700 i Europa, 1.700 i Nordamerika og

2.600 i Asien/Oceanien. Vestas har medarbejdere på flere end 50
lokationer i mere end 20 lande.

 

Nord- og
Syd- Asien/
Europa  amerika Oceanien Total

 

 

Produktionsenheder 7.394 49 1.091 8,534
Salgsenheder 3.072 973 1.133 5,178
Udvikling 810 0 42 852
Øvrige 741 Q 0 741
Total 12.017 1.022 2.266 15.305

 

Medarbejderfordeling

& Produktionsenheder
EH Salgsenheder
EH Udvikling

Øvrige

 

Væksten i medarbejderantallet stiller store krav tif rekruttering, intro-
duktion, integration, fastholdelse og udvikling af medarbejdere, og
Vestas People & Culture igangsatte derfor i 2007 en række globale
initiativer til sikring af ensartede processer og et højt professio-
nelt niveau i dette arbejde. Vestas benytter blandt andet detal-
jerede medarbejderprognoser for at fastlægge behovet for kom-
petencer og ekspertise i den enkelte forretningsenhed og afdeling
ide kommende måneder og år. Prognoserne medvirker til at sikre
rettidig rekruttering af de bedste kandidater og undgå flaskehalse.

For at udbrede kendskabet til de udviklings- og karrieremuligheder
Vestas kan tilbyde, intensiveredes Vestas” employer branding-
initiativer i 2007 både globalt og lokalt. Ønsket om at positionere
Vestas over for potentielle medarbejdere internationalt er en af
årsagerne til, at Vestas siden november 2006 har præsenteret sine
regnskaber i London.

Uddannelse og træning af medarbejdere er et centralt indsats-
område, der skal sikre, at et højt kompetenceniveau fastholdes og
udbygges overalt i koncernen, så Vestas altid matcher de krav, de
stadig mere professionelle kunder stiller. En grundig introduktion af
alle medarbejdere er første trin i udviklingen. Desuden blev fokus i
2007 især rettet mod videreudvikling af ledertræningsprogrammer
samt uddannelse på alle niveauer i kvalitetssystemet Six Sigma.
Udviklingen af disse programmer vil fortsætte i 2008. Endelig

016 ) Ledelsesberetning
| Vestas årsrapport 2007

arbejder Vestas målrettet med støtte til og udvikling af medarbejdere
som rekrutteringsgrundlag til ledende stillinger i fremtiden. Intern
rekruttering vægtes højt.

Vestas arbejder kontinuerligt på at forbedre virksomheden som en
attraktiv arbejdsplads og har således gennemført en omfattende
medarbejdertilfredshedsundersøgelse blandt samtlige koncernens
medarbejdere i november 2007. På alle sammenlignelige punkter
er resultatet i den seneste undersøgelse på niveau med eiler en
forbedring i forhold til resultatet i en lignende undersøgelse gennem-
ført i 2006. Undersøgelsens resultater viser imidlertid, at der stadig
er behov for markante forbedringer på en række områder, og
resultaterne vil danne baggrund for en række prioriterede indsatser
på såvel koncern-, forretningsenheds- og afdelingsniveau. Effektiv
kommunikation på alle niveauer er en forudsætning for succes.

For at belønne og styrke en resultatorienteret virksomhedskultur er
hele Vestas pr. 1. januar 2008 omfattet af et bonusprogram, hvor
der kan udløses bonus på typisk 3-8 pct. af grundlønnen. Udbeta-
lingen af bonus og størrelsen heraf afhænger dels af Vestas'
samlede resultater, herunder EBIT-margin, nettoarbejdskapital,
markedsandel og kundeloyalitet, dels af resultaterne i den enkelte
medarbejders forretningsenhed, herunder produktionsstabilitet og
ulykkesfrekvens. Første gang, der kan udbetales bonus, er efter
generalforsamlingens godkendelse af regnskabet for 2008.

Videnressourcer

Det er afgørende for Vestas som højteknologisk virksomhed at iden-
tificere og udvikle koncernens videnressourcer, herunder viden om
kunder, sikring af patenter, rekruttering og udvikling af teknologi, per-
formance og kompetencer. I 2007 er igangsat projekter, der skal sikre
forbedret videndeling med kunder, leverandører og andre interne og
eksterne samarbejdspartnere. Desuden har Vestas etableret pro-
cesser, der skal forbedre videndeling mellem medarbejdere, og
som løbende skal følge op på en række målepunkter for Vestas'
videnressourcer.

Patenter

Vestas foretager store investeringer på udviklingsområdet og
ønsker på den baggrund at beskytte koncernens intellektuelle
ejendomsret. I 2007 er dette arbejde yderligere intensiveret, mest
synligt udmøntet i et markant øget antal patentansøgninger i forhold
til 2006. Denne udvikling forventes at fortsætte ide kommende år.
Beskyttelsen af Vestas” ophavsret anses for at være en væsentlig
forudsætning for koncernens driftsmæssige frihed og muligheder
for forretningsudvikling på lang sigt.

Udviklingsfaciliteter

Den teknologiske førerposition i branchen er altafgørende for, at
Vestas kan fastholde og udbygge sin position som No. 1 in Modern
Energy. Vestas er som teknologivirksomhed i en årrække gået
forrest i udviklingen af avancerede vindenergisystemer og fore-
tager i disse år massive investeringer i faciliteter, der skal danne
rammerne for udviklingen af endnu mere driftssikre og konkurrence-
dygtige produkter.

I Århus opføres det største udviklingscenter i vindenergiindustrien.
Centret vil skabe et unikt innovationsmiljø og give optimale be-

 

 

 

Geografisk placering af Vestas” nuværende og planlagte produktionsanlæg

Vestas Blades:

Vestas Control Systems:
Vestas Nacelles:

Vestas Towers:

Danmark, Kina og Spanien.

Danmark, Storbritannien og USA.

 

Danmark, Italien, Kina, Spanien, Storbritannien, Tyskland og USA.

Danmark, Indien, !talien, Kina, Norge, Spanien, Sverige og Tyskland.

 

tingelser for et tæt samarbejde med leverandører og partnere
om fremtidens teknologier. Omkring 500 medarbejdere vil være
beskæftiget i udviklingscentret, der forventes taget i brug i tredje
kvartal 2008. I 2007 blev et nyt udviklingscenter i Singapore indviet.
Dette center vil, når det er fuldt udbygget i 2009, beskæftige ca. 150
medarbejdere. Desuden har Vestas Technology R&D i 2007 åbnet
et kontor i Chennai, Indien, der bidrager til udviklingsarbejdet, og
som forventes at beskæftige 60 medarbejdere i løbet af 2009.

I november 2007 meddelte Vestas, at et nyt forsknings- og udvik-
lingscenter vil blive etableret i USA. Forskningscentret vil være
operationelt i 2009 og vil beskæftige op mod 80 medarbejdere, når
det er fuldt udbygget i 2010. Centret skal forbedre Vestas' adgang
til førende specialister i USA og sikre, at Vestas driver den tek-
nologiske udvikling på alle hovedmarkeder.

Vestas har i 2007 intensiveret samarbejdet med verdens førende
forsknings- og uddannelsesinstitutioner inden for vindenergi og
etablerede således et udviklingskontor på Forskningscenter Risø/
DTU. Kontoret er en integreret del af Vestas Technology R&D og
beskæftiger sig hovedsageligt med forskning og udvikling inden for
aeroelasticitet, aerodynamik og siting.

Vestas modtog i 2007 en bevilling fra Højteknologifonden til forsk-
ning, der skal forbedre vindmøllevingers evne til at operere i
turbulens. Forskningen vil tage udgangspunkt i fugles unikke evne
til at hænge stille i luften selv under svære turbulente vindforhold
ved konstant at justere vingerne.

Endelig indledte Vestas i 2007 et strategisk forskningsprogram med
Aalborg Universitet med titlen Vestas Power Programme, der er det
mest omfattende samarbejde mellem en vindmølleproducent og

et universitet til dato. Programmet vil de kommende fem år styrke
forskning og udvikling inden for effektelektroniske komponenter og
systemer til brug i vindkraftindustrien, herunder til energilagring.

Vestas Technology R&D forventer ved udgangen af 2008 at beskæf-
tige næsten 1.000 medarbejdere.

Nye produktionsanlæg

I 2007 åbnede Vestas en række fabrikker for at imødekomme den
kraftigt stigende efterspørgsel og optimere logistikken på hoved-
markederne. | august indviede Vestas to fabrikker i Tianjin, Kina; en
nacelle- og navmontagefabrik samt en generatorfabrik, begge med
en årskapacitet på 350 enheder. Desuden gennemførte Vestas i
2007 en udvidelse af den eksisterende vingefabrik i Tianjin, så den
fra juli 2007 har haft en samlet årskapacitet på 1.200 vinger.

I februar og marts 2007 meddelte Vestas, at to nye vingefabrikker vil
blive opført i henholdsvis Daimiel, Castilla-La Mancha, Spanien og i
Windsor, Colorado, USA. Fabrikken i Daimiel forventes at stå færdig
i juli 2008 og vil have en årskapacitet på 1.200 vinger. Endnu inden
fabrikken i Windsor stod færdig i begyndelsen af 2008, annoncerede
Vestas, at fabrikken ville blive udvidet. Inklusiv udvidelse vil fabrikken
have en årskapacitet på 1.800 vinger. Endelig annoncerede Vestas i
november 2007, at koncernen planlægger at etablere tårnproduktion
i USA samt at opføre en maskinfabrik, en fabrik til produktion af
styrepaneler og et støberi i Kina.

Vestas' igangværende byggerier i Spanien, USA, Kina og Danmark
vil på årsbasis øge kapaciteten med cirka 1.500 møller elier 3.000
MW fra fjerde kvartal 2008 i forhold til 2006. Foruden etablering af
nye produktionsfaciliteter foretog Vestas i 2007 en række udvidelser
af eksisterende produktionsanlæg.

Ledelsesberetning
Vestas årsrapport 2007

017

 

 

 

I alt beløb investeringer i materielle aktiver sig til EUR 265 mio.
i 2007. | 2008 forventer Vestas, at investeringer i materielle
aktiver vil udgøre EUR 500 mio. Stigningen i investeringerne
skyldes blandt andet etableringen af tårnproduktion i USA samt
produktionsfaciliteter i Kina. Med virkning fra primo 2010 vil disse
nye anlæg indgå i en kapacitetsudvidelse på mere end 2.500 MW
sammenholdt med den interne kapacitet primo 2009.

Lukning af produktionsanlæg

Vingefabrikken i Portland, Australien, blev nedlagt med virkning fra
udgangen af 2007. Beslutningen blev truffet, da fabrikkens begræn-
sede størrelse umuliggjorde en tilfredsstillende lønsomhed, og da
markedsudsigterne under den nu tidligere australske regering ikke
berettigede en udvidelse af kapaciteten.

Effektivisering

Øget effektivisering i Vestas” produktionsenheder er vigtig for
den fortsatte fremgang i koncernens lønsomhed. Vestas arbejder
systematisk med produktionssystemer, herunder Lean og TPM, der
er baseret på en høj grad af medarbejderindflydelse på arbejdets
tilfrettelæggelse, og som kontinuerligt forbedrer arbejdsgange og
processer i produktionen.

Vestas Nacelles blev i 2007 tildelt Dansk Industris Produktivitets-
pris for arbejdet med at forbedre produktiviteten, øge medarbejder-
tilfredsheden og mindske sygefraværet. På Vestas Nacelles'
montage- og generatorfabrikker har indførelsen af flowbaseret
og taktstyret produktion efter Lean-principperne resulteret i en
væsentlig reduktion af gennemløbstiden i produktionen og derved
øget fabrikkernes kapacitet.

Vestas Blades har siden 2003 anvendt produktionssystemet TPM,
og har i 2007 formået at fastholde den fremgang i effektivitet, som
har kendetegnet de foregående år. Fremadrettet vil TPM-systemet
blive implementeret på samtlige nye fabrikker i Vestas Blades. Ved
indførelse af TPM er det erfaringen, at produktiviteten kan øges med
op til 30 pct. Vestas" kapacitet vil imidlertid i en årrække overstige
leverandørernes kapacitet, så der vil fortsat være en anselig intern
overskudskapacitet, når årsproduktionen betragtes under ét.

Vestas igangsatte i 2007 en række initiativer, der har som formål at
udbrede best practise til samtlige fabrikker, blandt andet gennem
oprettelsen af et globalt kompetencecenter for Lean, TPM og Six
Sigma, der skal understøtte den lokale implementering og koor-
dinere indsatsen i hele Vestas.

Fremadrettet arbejdes der globalt i Vestas på at styrke den stærke
forandrings- og forbedringskultur. I 2008 vil der især blive fokuseret
på øget medarbejderinvolvering.

Service

Service skal være en større del af Vestas' samlede forretning. Vestas
arbejder med kontinuerlige forbedringer og med standardisering
af koncernens globale serviceprodukter for at sikre ensartet, god
driftskontrol og risikostyring af vindkraftværkerne. implementeringen

af et fælles ERP-system i alle koncernens salgs- og serviceenheder
vil understøtte denne udvikling. Service udgjorde under 10 pct. af
omsætningen i 2007.

Miljø og arbejdsmiljø

Vestas har udpeget en række ikke-finansielle hoved- og nøgletal,
der er relevante for forståelsen af Vestas" udvikling, resultat og finan-
sielle stilling. Status på disse hovedtal følges tæt, og for relevante
nøgletal er der opstillet mål. Grundlaget, som de væsentligste hoved-
og nøgletal bygger på, samt kommentering på udviklingen kan findes
på side 96.

CO,

Som verdens førende vindmølleproducent arbejder Vestas til stadig-
hed på at gøre produkter og produktionsmetoder så miljøvenlige som
muligt. Elektricitet udgør langt den største del af Vestas' samlede
interne energiforbrug, i alt 56 pct. i 2007. Det interne energiforbrug
omfatter desuden fjernvarme, gas, olie og brændstof, herunder diesel
og benzin. Vestas ønsker at bidrage til udbredelsen af vedvarende
energi ved indkøb af elektricitet fra vedvarende energikilder til egne
aktiviteter. | 2007 udgjorde elektricitet fra vedvarende energikilder
66 pct. af Vestas' samlede elektricitetsforbrug.

Vestas støtter desuden udviklingen af andre teknologier, der kan
bidrage til udnyttelsen af vindkraftens potentiale, herunder brint-
teknologi, der giver mulighed for at lagre overskudsproduktion af
elektricitet fra vindmøller. Vestas Nacelles i Ringkøbing deltager i
et projekt, der har som målsætning at udvikle og afprøve forskellige
mindre køretøjer drevet af brint, herunder gaffeltrucks til brug i
Vestas' produktionsenheder.

Miljø

Vindenergi har en række klare, miljømæssige fordele i forhold til
andre energikilder. Selve produktionen af elektricitet fra vindmøller
udleder ingen CO-> og forbruger ikke vand.

Som ved enhver anden industriel produktion er der en miljømæssig
påvirkning, som for eksempel udledning af CO> i forbindelse med
fremstilling, transport, opstilling, vedligeholdelse og nedtagning.
Den samlede udledning af COz udgør 5-8 gram pr. kWh elektricitet
leveret til transmissionsnettet, hvilket understreger vindkraftens
miljømæssige fordele sammenlignet med eksempelvis kulkraft, der
udleder mere end 100 gange så meget CO> pr. kWh.”

Vindenergi gør det dermed muligt at møde et stadigt stigende globalt
energibehov og samtidig bremse de dramatiske klimaforandringer,
drivhuseffekten forårsager ved at levere konkurrencedygtig og ren
elektricitet fra en uudtømmelig, lokal og gratis energikilde.

En V90-3,0 MW onshore-vindmølle vil i løbet af sin forventede
designmæssige ievetid på 20 år spare miljøet for ca. 129.000 tons
CO; set i forhold til elektricitet fra et moderne kulfyret kraftværk.
Det svarer tilden mængde CO», som 10.500 personer i den indu-
strialiserede verden i gennemsnit udleder på et år Samme mølle-
type genererer 35 gange så meget energi i sin levetid, som der

2 Et moderne kulifyret kraftværk udleder 826 g COz/kWh. Oko-institut (Institute for Applied Ecology): 'Global Emission Model for Integrated Systems - version 4.3',

Tyskland, 2006.

2 Det samlede gennemsnit for en borger i den industrialiserede verden (Annex-1 lande til Kyoto-protokollen) er angivet til 12,2 tons CO» pr. borger i 2003.

UNFCCC:'KEY GHG DATA'. Bonn, 2005.

| Ledelsesberetning
018 Vestas årsrapport 2007

 

 

 

forbruges til produktion, transport, installation, drift og nedtagning
af møllen, der er energineutral efter syv måneder.

Vestas har gennemført omfattende livscykliusvurderinger som doku-
mentation for vindmøllernes miljømæssige påvirkninger for mølle-
typerne V82-1,65 MW, V80-2,0 MW og V90-3,0 MW. Erfaringerne
fra vurderingerne bruges i udviklingen af nye produkter og i dialo-
gen med kunder og andre interessenter. Yderligere informationer
om livscyklusvurderinger, se www.vestas.com / Om Vestas / Bære-
dygtighed.

Forbruget af metaller er Vestas' væsentligste negative påvirkning af
miljøet, se 'Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncerner”, side
7. Påvirkningerne stammer primært fra de processer, hvor malm op-
arbejdes, og metaller udvindes. Gennem teknologioptimering søger
Vestas at udvikle mere effektive møller for blandt andet at skabe
en bedre balance mellem forbruget af metaller og produktionen af
MW pr. mølle.

Endvidere udgør ikke-genanvendeligt affald en væsentlig miljø-
påvirkning. Vestas” møller har imidlertid en høj genanvendelses-
procent, idet eksempelvis over 80 pct. af en V90-3,0 MW-mølle
kan genanvendes, hovedsageligt ved indsamling og omsmeltning
af metaller. De dele af møllen, der i nogle lande ikke genanvendes,
omfatter blandt andet glasfiber, elektronik og plast.

Andre miljøpåvirkninger omfatter det visuelle indtryk af vindmøller
i naturen, lyd fra vindmøller i drift samt påvirkning af dyr og plan-
teliv. Med omhyggelig planlægning af placeringen af vindmøller
reduceres disse påvirkninger væsentligt.

Ledelsessystemer for miljø og arbejdsmiljø

Vestas arbejder systematisk med at forbedre miljø- og arbejdsmiljø-
forholdene i koncernen, og indførelsen af miljø- og arbejdsmiljø-
ledelse ses som et vigtigt værktøj i denne forbindelse. Vestas" mål
er, at alle Vestas-enheder skal certificeres efter standarderne for
miljø- og arbejdsmiljøledelse ISO 14001 og OHSAS 18001 senest
ved udgangen af 2008. Ved udgangen af 2007 var 80 pct. af Vestas
(set i forhold til antal ansatte) certificeret i henhold til ISO 14001,
og 84 pct. (set i forhold til antal ansatte) var certificeret i henhold
til OHSAS 18001.

Social ansvarlighed

Vestas ønsker at skabe en bæredygtig virksomhed med gode
relationer til interessenterne og en tilfredsstillende lønsomhed.
Social ansvarlighed er således en integreret del af Vestas" ledelses-
filosofi og værdisæt.

Vestas ansætter og forfremmer sine medarbejdere baseret på kom-
petencer og kvalifikationer, uden skelen til nationalitet, køn, race
eller trosretning. Desuden søger Vestas gennem samarbejde med
forretningspartnere at udbrede kendskabet til og forståelsen for
Vestas' normer, så forholdene i hele værdikæden kan forbedres i
relation til sikkerhed, menneskerettigheder, sundhed på arbejds-
markedet, forretningsetik og miljø. For at forstærke denne indsats
har Vestas i 2007 på koncernniveau oprettet en funktion, der er
dedikeret til arbejdet med social ansvarlighed.

Som international virksomhed med et skandinavisk udgangspunkt
ønsker Vestas, at koncernens aktiviteter alle steder i verden ikke
alene lever op til den lokale lovgivning, men også til Vestas' skan-
dinaviske standarder indenfor sikkerhed og miljø. Denne holdning
betyder, at Vestas i en række lande stiller højere krav, end lokal lov-
givning foreskriver.

Koncernens standarder og mål bygger på rammeaftaler om etisk
forsvarlig og troværdig handlemåde, der er etableret af internationale
organisationer som FN, ILO og OECD. Vestas arbejder løbende på
at udbrede forståelsen for disse standarder og mål og den betydning,
disse har for Vestas” medarbejdere, et arbejde, der skal sikre en ens-
artet og ansvarlig adfærd på tværs af organisationen.

For at sikre at information ikke bliver undertrykt eller skjult, etable-
rede Vestas i 2007 en whistleblower-funktion, der giver alle med-
arbejdere let adgang til at rapportere eventuelle pligtforsømmelser,
ulovligheder eller forhold, der strider mod Vestas' politikker og
retningslinjer, eksempelvis sikkerhedsregler eller diskrimination.
Funktionen bidrager dermed til at sikre, at Vestas altid agerer på
en etisk forsvarlig måde.

Risikostyring

Vestas har i 2007 rettet yderligere fokus på risikostyring inden for
de kritiske forretningsprocesser. Intern rapportering af koncernens
væsentligste risici er en del af Vestas” ledelsesinformation.

Group Finance & Operations yder support til hele koncernen og
arbejder proaktivt med at forankre risikoledelse, herunder sikre
systematisk identifikation og håndtering af alle relevante risici i
hele organisationen.

Der er blandt andet etableret et program målrettet mod at reducere
risici i relation tilden operationelle drift i produktionsenhederne.
Endvidere er der etableret et globalt forsikringsprogram, der ud
over de lovpligtige forsikringer omfatter forsikringer, som ud fra et
forretningsmæssigt synspunkt vurderes som hensigtsmæssige.

Leverandørrisici

Vestas har på baggrund af tidligere problemer med nogle ieveran-
dører lagt stor vægt på strømlining og forbedring af forholdet til sine
leverandører, da det svageste led i kæden har stor indflydelse på
såvel kapacitet som kvalitet i hele supply chain. En række initiativer
er igangsat, herunder kvalitetskrav til alle leverandører, der senest
ved udgangen af 2008 forventes at nå 4 Sigma, både hvad angår
komponentkvalitet og krav om rettidig levering.

Den forventede vækst i de kommende år sætter uændret supply
chain under massivt pres. Vestas forsøger at reducere denne
risiko ved at indgå langsigtede rammeaftaler og opdyrke nye sam-
arbejdspartnere, der har de fornødne tekniske kompetencer og am-
bitioner. Desuden indgår Vestas i tætte partnerskaber, der betyder,
at Vestas allokerer ressourcer til udvikling af leverandører, så disse
vil kunne leve op til de stillede krav til kvalitet og leveringsdygtig-
hed. Det er Vestas” målsætning at have mindst to leverandører af
alle strategiske komponenter, hvilket i dag er tilfældet med ganske
få undtagelser.

Ledelsesberetning
Vestas årsrapport 2007 019

 

 

Vestas har i dag en række aftaler, der kan bringes til ophør, i tilfælde
af at ejerforholdene og kontrollen med selskabet ændrer sig.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har medført
store garantihensættelser, og koncernen arbejder målrettet på at for-
bedre robustheden i Vestas' produkter. Internt er fokus i forbindelse
med både produktion og udvikling rettet mod at forbedre kvaliteten
og driftssikkerheden i møllernes komponenter.

I første kvartal! 2007 indstillede Vestas midiertidigt salget af V90-3,0
MW offshore-møllen på grund af gearkasseproblemer. Møllen vil igen
fra 1. maj 2008 blive frigivet til salg offshore. Endvidere er det besluttet,
at V90-1,8 MW-vindmøllen nu også vil blive markedsført i USA.

Koncernen har indledt en tættere dialog med en række underleve-
randører af komponenter for i højere grad at få indflydelse på leve-
randørernes produktionsproces og derigennem opnå en højere
kvalitet af komponenter og dermed det færdige produkt.

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkost-
ninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes konkurrence-
evne og forbedre leverandørernes indtjening.

Leveringssikkerhed er i vindenergibranchen en uhyre vigtig kon-
kurrenceparameter, og det er blandt andet på denne baggrund, at
Vestas investerer i udrulning af SAP til salgsenhederne til sikring
af en tidssvarende it-infrastruktur, der kan understøtte den stadig
mere komplekse forretningsstruktur.

Salgsrisici

Kontraktvilkår i alle større vindkraftprojekter, herunder priser, krav
vedrørende leveringer og logistik samt garantier, gennemgås af
Vestas' Contract Review Board, hvor direktionen er repræsenteret.
I tæt samarbejde med Vestas” salgsenheder har Contract Review
Board siden foråret 2005 sikret væsentligt bedre vilkår for Vestas.

Som en konsekvens af Vestas" ændrede risikoprofil steg supply only-
ordrernes andel af omsætningen til 30 pct. i 2007 fra 20 pct. i 2006.
Supply only-ordrernes andel forventes at stige yderligere i 2008.
I henhold til disse ordrer er Vestas kun ansvarlig for at levere
møllerne, ikke for opstilling, fundamenter og øvrig infrastruktur, som
kan være forbundet med store, ukendte risici. Det understreges, at
Vestas ikke har præference for supply only-ordrer, men blot ønsker
en tilfredsstillende balance mellem pris og risici.

Det er en del af Vestas' strategi at opbygge tætte kundeforhold gen-
nem et højt innovations- og serviceniveau i bred forstand. Vestas
ønsker ikke at være afhængig af enkelte kunder eller markeder,
selvom det på kort sigt vilie kunne øge indtjeningen. Omsætningen
i 2007 fordelte sig på 272 kunder. Fremadrettet vil konsolideringen
blandt Vestas' kunder medføre, at spredningen mindskes.

Valutarisici

Vestas' aktiviteter indebærer en række valutarisici i forbindelse med
køb og salg af varer og tjenester i andre valutaer end EUR. Det er
Vestas' politik at afdække kursrisikoen, når der indgås en forpligtende
aftale i fremmed valuta. Det gælder dog kun nettoeksponeringen

Ledelsesberetning
020 Vestas årsrapport 2007

for hver enkelt valuta. Kursrisikoen bliver hovedsageligt afdækket
gennem valutaterminsforretninger. Kursregulering af investeringer i
datterselskaber og associerede selskaber i udlandet bliver indregnet
direkte i egenkapitalen.

Det er Vestas” opfattelse, at en løbende kurssikring af disse lang-
sigtede investeringer ikke er optimal set i forhold til de samlede
risici og omkostninger. | 2008 udvider Vestas yderligere koncernens
produktionsanlæg i Kina og etablerer vingeproduktion i USA, hvor
der også planlægges produktion af tårne. Disse produktions-
faciliteter vil forøge koncernens omkostninger uden for euro-zonen.
Kombineret med en højere grad af sourcing fra lande, hvis valuta ikke
er knyttet til EUR, skal disse tiltag sikre en bedre valutarisk balance
mellem indtægter og udgifter. På længere sigt skal denne udvikling
gøre Vestas mindre følsom over for udsving i eksempelvis USD i
forhold til EUR. i dag er hovedparten af Vestas' produktionsenheder
og underleverandører placeret i euro-zonen. Omsætningen uden
for euro-zonen udgjorde 42 pct. af den samlede omsætning i 2007,
mod 36 pct. i 2006.

Renterisici

Vestas" primære renterisiko udgøres af udsving i renter, der kan på-
virke koncernens gælds- og leasingforpligtelser. Styringen af rente-
risikoen betyder, at løbetid og maksimal renterisiko af koncernens
nettogæld bliver overvåget. Vestas begrænser renterisikoen ved
hjælp af finansielle sikringsinstrumenter. Den gennemsnitlige netto-
rentebærende position var i 2007 EUR 179 mio., mod EUR (299)
mio. i 2006.

Skatterisici

Vestas har en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik. På basis af de
brede internationale produktions- og salgsplatforme vedligeholder
Vestas løbende et retvisende transfer-pricing-system, baseret på
OECD's retningslinjer og lokal lovgivning. Transfer-pricing vil dog
altid kunne udfordres på grund af lokale myndigheders fortolkning
af internationale retningslinier.

Kreditrisici

Vestas er udsat for en kreditrisiko, når der leveres produkter til kunder
i visse lande. Udviklingen i kundeporteføljen mod en større andel af
større, internationale virksomheder vil mindske denne risiko. Kon-
cernens tilgodehavender er ofte afdækket af betalingssikkerheder.

Brugen af finansielle instrumenter indebærer en risiko for, at modpar-
ten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Koncernen
minimerer denne risiko ved kun at bruge finansielle institutioner med
en høj kreditværdighed. Endvidere har Vestas interne rammer for,
hvor stort et indestående koncernen må have i én bank.

Likviditetsrisici

Vestas-koncernens finansafdeling har til opgave at sikre, at
der altid eksisterer et tilstrækkeligt likviditetsberedskab ved en
kombination af likviditetsstyring og ikke-garanterede og garan-
terede kreditfaciliteter. Koncernen styrer sin likviditetsrisiko gen-
nem cash-pool-systemer i forskellige valutaer samt med korte
kassekreditfaciliteter i en række finansielle institutioner. Vestas har
idag de fornødne midler til at finansiere den organiske vækst.

 

 

 

Råvarerisici

For at minimere den potentielle påvirkning og begrænse risici i for-
bindelse med udsving i prisen på blandt andet stål og kobber har
Vestas indgået langsigtede aftaler med faste priser for en del af kon-
cernens behov. I tilfælde hvor det er muligt, benytter Vestas desuden
hedging, specifikt i forbindelse med indkøb af kobber og nikkel.

Vestas” finansielle udvikling

Aktivitet

[2007 afskibede Vestas vindkraftsystemer med en samlet effekt
på 4.974 MW, en fremgang på 661 MW eller 15 pct. i forhold til
2006. I alt 2.752 møller blev afskibet, heraf 1.526 møller med en
effekt på 2 MW eller derover.

Ordrebeholdningen udviklede sig i 2007 positivt, og nettobehold-
ningen af faste og ubetingede ordrer var ved udgangen af året EUR
4,8 mia. (4.415 MW), en vækst på 20 pct. i forhold til udgangen af
2006. Ordrebehoidningen ultimo 2007 fordeler sig på 227 kunder.

Resultatopgørelse

Omsætning

Koncernens omsætning i 2007 var EUR 4.861 mio., en stigning på
EUR 1.007 mio. eller 26 pct. i forhold til 2006. Energiselskaber og
elværkskunder tegnede sig for 41 pct. af omsætningen i 2007.

 

 

 

mio. EUR
Europa 2.633
Nord- og Sydamerika 1.420
Asien/Oceanien 808
Total 4.861

 

Omsætningsfordeling
I Europa
EH Nord- og Sydamerika

HE Asien/Oceanien

 

Bruttoresultat

Bruttoresultatet for koncernen udgjorde i 2007 EUR 825 mio. mod
EUR 461 mio. i 2006. Resultatet svarer til en bruttomargin på 17,0
pct. og er en klar forbedring i forhold til 2006, hvor marginen var
12,0 pct. Fremgangen kan henføres til forbedrede priser og vilkår
samt bedre internt flow i produktionen. Samspillet med leve-
randørerne er forbedret, men der er stadig store problemer for
mange leverandørers vedkommende, hvilket koster alle dele af
supply chain mange penge.

Resultat af primær drift

Resultatet af primær drift, EBIT, blev et overskud på EUR 443 mio.,
en fremgang på EUR 242 mio. i forhold til 2006. Resultatet svarer
til en EBIT-margin på 9,1 pct. mod 5,2 pct. i 2006.

Finansielle poster og skat
Finansielle poster er faldet fra en nettoomkostning på EUR 40 mio.
i 2006 til en nettoomkostning på mindre end EUR 1 mio. i 2007.

Skat af årets resultat udgjorde EUR 152 mio. Årets effektive skatte-
sats for koncernen er således 34 pct. Det høje niveau skyldes ned-
sættelsen af den danske selskabsskat, der har reduceret værdien af
Vestas” skatteaktiver. Udskudte skatteaktiver udgør ved udgangen af
2007 EUR 154 mio. De nærmere skattemæssige forhold er be-
skrevet i noterne 11, 17 og 22 til koncernregnskabet.

Balance

Vestas havde ultimo 2007 en balance på EUR 4.296 mio. sammen-
lignet med EUR 3.654 mio. ved udgangen af 2006. Stigningen skyl-
des det øgede aktivitetsniveau. En effektiv udnyttelse af balancen
vægtes højt, og det er derfor tilfredsstillende, at afkastet på den
investerede kapital steg til 30,9 pct. i 2007 fra 11,9 pct. i 2006.

Langfristede aktiver

Ved udgangen af 2007 udgjorde koncernens langfristede aktiver
EUR 1.313 mio. mod EUR 1.152 mio. ultimo 2006. Stigningen kan
primært henføres til investeringerne i produktionsanlæg.

Varebeholdninger

Ved årets udgang udgjorde varebeholdninger EUR 1.107 mio., en
stigning på EUR 227 mio. i forhold til ultimo 2006. Stigningen skyldes
blandt andet ønsket om sikkerhedslagre, der skal sikre en mere
jævn produktion uafhængigt af uregelmæssige leverancer. Omkost-
ningerne ved ekstra lagre er mindre end tabet ved produktionsstop.

Tilgodehavender fra salg
Ultimo 2007 udgjorde tilgodehavender fra salg EUR 660 mio. mod
EUR 711 mio. ved udgangen af 2006, et fald på EUR 51 mio.

Entreprisekontrakter

Betegnelsen entreprisekontrakter dækker projekter, der er under
installation, men hvor projektet ikke endeligt er overdraget til
kunden. Disse udgjorde netto EUR (750) mio. ved udgangen af
2007, en ændring på EUR (232) mio. i forhold til udgangen af 2006,
hvor entreprisekontrakter udgjorde EUR (518) mio.

Hensatte forpligtelser

12007 hensatte Vestas EUR 242 mio. til garantier, svarende til ca. 5
pct. af årsomsætningen. Niveauet er som forventet, men er fortsat
stærkt utilfredsstillende. Vestas hensætter alle omkostninger i
forbindelse med reparation af møller, og en potentiel refusion fra
underleverandører modregnes ikke, medmindre der foreligger en
skriftlig aftale med underleverandøren her om. Garantihensættel-
serne dækker eventuelle omkostninger til udbedring og andre om-
kostninger i forhold til specifikke aftaler.

Vestas forventer at hensætte 3-5 pct. af årsomsætningen til garanti-
arbejder i 2008. Der er tale om skøn, og de realiserede omkostninger
kan derfor afvige betydeligt herfra, da mange løsninger afhænger
af leverancer af komponenter fra en presset industri. Komponenter
er ofte en knap ressource, og garantiarbejderne kan af den årsag
lægge beslag på komponenter, der ellers ville være anvendt i nye

Ledelsesberetning
Vestas årsrapport 2007 021

 

 

møller. Derfor kan reparationernes påvirkning af Vestas' samlede
lønsomhed overstige de umiddelbare omkostninger.

På længere sigt forventer Vestas en reduktion i behovet for garanti-
hensættelser, i takt med at komponentkvaliteten øges i hele supply
chain, og Vestas implementerer branchens mest avancerede test-
og afprøvningsfaciliteter.

Egenkapitaludvikling
Vestas egenkapital udgjorde ved udgangen af 2007 EUR 1.516
mio. mod EUR 1.262 mio. ultimo 2006.

Vestas har i regnskabsåret erhvervet 597.971 egne aktier med en
nominel værdi på DKK 597.971 til en værdi på EUR 30 mio.

Vestas har som langsigtet mål, at egenkapitalandelen skal være
mindst 40 pct.

Pengestrømme og investeringer

Vestas opnåede i 2007 en positiv pengestrøm fra driften på EUR
701 mio. sammenlignet med EUR 598 mio. i 2006. Denne udvikling
skyldes den højere overskudsgrad og forudbetalinger fra kunder.

Pengestrømme før ændringer i arbejdskapitalen steg med EUR
289 mio. til EUR 511 mio. mod EUR 222 mio. i 2006 og afspejler
stigningen i overskudsgraden.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde EUR (317) mio.
Årets vigtigste investeringer vedrørte Vestas Nacelies' og Vestas
Blades' nye nacelle- og vingefabrikker samt Vestas Control Systems'
og Vestas Technology R&D's nye faciliteter i Danmark.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde EUR (54) mio. og
kan henføres til erhvervelse af egne aktier og tilbagebetaling af lang-
fristede gældsforpligtelser.

Forventninger til 2008

Vestas forventer på baggrund af fortsat stor efterspørgsel, forbedret
samspil med underleverandørerne og styrkede interne processer,
at den forbedring i lønsomheden, som Vestas oplevede i 2007, vil
fortsætte i 2008.

I 2008 forventer Vestas en omsætning på ca. EUR 5,7 mia. — en
stigning på 17 pct. i forhold til 2007 — og en EBIT-margin på 10-12
pet. mod 9,1 pct. i 2007. Omsætningen forventes i andet halvår at
blive relativt større end i andet halvår 2007. Markedsandelen for-
ventes at stige til ca. 25 pct. Finansielle poster forventes at udgøre
EUR 0. Skattesatsen forventes at være ca. 28 pct.

Koncernen forventer, at investeringer i materielle anlægsaktiver
vil beløbe sig til EUR 500 mio., mens investeringer i immaterielle
anlægsaktiver ventes at udgøre EUR 120 mio.

Nettoarbejdskapitalen forventes at udgøre maksimalt 15 pct. af
årsomsætningen ved udgangen af året mod (1) pct. ultimo 2007.

En række risici kan få indflydelse på årets resultat. Disse risici
omfatter blandt andet yderligere garantihensættelser, verserende

l
Ledelsesberetning
022 |

| Vestas årsrapport 2007

patenttvister, der ventes endeligt afgjort i 2008, prisudviklingen på
råvarer og transport samt kursudviklingen på en række valutaer i
forhold til EUR. Endelig betyder den pressede leverancesituation,
at Vestas i 2008 fortsat forventer lange og fordyrende leveringstider
på op til 15 måneder på en række komponenter.

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets
afslutning

Ordrer

Vestas har i 2008 offentliggjort større ordrer om levering af møller
med en samlet kapacitet på mere end 600 MW. Vestas' selskabs-
og pressemeddelelser vedrørende disse ordrer findes på www.
vestas.com.

Retssager

i januar 2008 udsendte Vestas en status på patentstridigheder med
Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben i forbindelse med, at Distrikts-
retten i Haag, Holtand, gav Vestas medhold. To patenter blev
fundet ugyldige, mens et tredje patent vil blive behandlet i februar
2008 og forventes afgjort senere på året. Se note 38 til koncern-
regnskabet.

Meddelelse om forventet årsresultat

Vestas offentliggjorde i februar 2008 en meddelelse om det for-
ventede resultat for 2007. Meddelelsen indeholdt bl.a. informationer
om omsætning, EBIT-margin og nettoarbejdskapital.

I meddetfelsen opjusterede Vestas forventningerne til omsætningen
i 2007 fra EUR 4,5 mia. til EUR 4,85 mia. Forventninger til årets
EBIT-margin blev opjusteret fra ca. 8 pct. til ca. 9 pct., mens for-
ventningerne til nettoarbejdskapitalen blev ændret til (1) pct.

 

 

 

 

 

 

 

Selskabsledelse

Selskabsledelse, eller corporate governance, refererer til den struk-
tur og beslutningsproces, som ejerne af en virksomhed benytter til
direkte eller indirekte ledelse af virksomheden.

I Vestas forholder bestyrelsen og direktionen sig løbende til prin-
cipperne for god selskabsledelse under hensyntagen til gældende
lovgivning, praksis og anbefalinger. | vurderingen indgår blandt
andet en gennemgang af selskabets idégrundlag, forretnings-
processer, forretningsmæssige målsætninger, organisation, forhold
til interessenter, risici samt udøvelse af kontrol.

Det er Vestas” opfattelse, at en åben og direkte information til ejerne
og kapitalmarkedet bidrager til effektiv beslutningstagning og giver
overblik over Vestas" aktiviteter.

Organisation

Vestas Wind Systems A/S er et dansk aktieselskab. Grundlaget for
ledelsen af selskabet og koncernen er forankret i selskabets ved-
tægter, den danske aktieselskabslov og andre gældende danske
love og regler.

Vedtægterne indeholder ikke særlige bestemmelser vedr. ændrin-
ger af disse, og det er således aktieselskabslovens sædvanlige
bestemmelser herom i 88 78 og 79, der er gældende. Vestas'
vedtægter kan downloades fra www.vestas.com / Investor.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er Vestas Wind Systems A/S' øverste ledel-
sesorgan og er den højeste myndighed i alle selskabets anliggender
inden for de rammer, som er fastsat i dansk lovgivning og selskabets
vedtægter.

Generalforsamlingen består af alle aktionærer i selskabet. Generalfor-
samlingen afholdes mindst en gang om året, og indkaldelse sker med
mindst otte dages og højst fire ugers varsel, jf. vedtægternes & 4.

Vestas Wind Systems A/S' generalforsamling afholdes i Region Midt-
jylland eller i Storkøbenhavn, jf. vedtægternes 8 4. I 2008 afholdes
den ordinære generalforsamling den 2. april kl. 14.00 i Musikhuset
Aarhus, og indkaldelse vil blive udsendt til de navnenoterede aktio-
nærer den 10. marts 2008.

Enhver aktionær har ret til at få et emne behandlet på den ordinære
generalforsamling, såfremt aktionæren skriftligt fremsætter begæring
herom over for bestyrelsen inden to måneder efter regnskabsårets
udløb, jf. vedtægternes 8 4.

Selskabets aktiekapital er på DKK 185.204.103,00 og svarer til
185.204.103 aktier. Hver aktie giver én stemme, og ingen aktier
har særlige rettigheder, jf. vedtægternes & 6.

| selskabsledelse
024 | Vestas årsrapport 2007

Oplysninger om selskabets kapitalstruktur, ejerforhold mv. findes i
afsnittet 'Aktionær- og børsforhold” på side 115.

Bestyrelse
I forbindelse med den ordinære generalforsamling vælges en bestyr-
else og selskabets revisor(er).

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet, her-
under ansættelse af direktionen, sikring af en forsvarlig organisation
af selskabets virksomhed, fastlæggelse af selskabets strategi,
vurdering af forsvarligheden af selskabets kapitalberedskab samt
fastlæggelse af retningslinjerne for og udøvelse af kontrol med
direktionens arbejde.

Bestyrelsen består af syv generalforsamlingsvalgte mediemmer
med bred international erfaring i virksomhedsledeise. Bestyrelses-
medlemmerne er valgt for et år ad gangen.

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmediemmer kan indstilles til
valg af aktionærerne eller af bestyrelsen. Ved indstilling af besty-
relseskandidater tilstræber bestyrelsen, at kandidaterne tilsammen
repræsenterer den nødvendige brancheindsigt og de forretnings-
mæssige og finansielle kompetencer, som er nødvendige for,
at bestyrelsen kan varetage sine opgaver på den bedst mulige
måde. Bestyrelsen ser ikke et umiddelbart behov for ændringer i
bestyretsens sammensætning.

I overensstemmelse med dansk lovgivning vælges et antal med-
arbejderrepræsentanter for en fireårig periode. Ordinært valg blandt
koncernens danske medarbejdere har fundet sted i december 2007.
Sussie Dvinge Agerbo og Kim Hvid Thomsen blev genvalgt, og efter
generalforsamlingen den 2. april 2008 indtræder Elly Smedegaard
og Michael Lisbjerg som nyvalgte medarbejderrepræsentanter, og
Svend Åge D. Andersen udtræder af bestyrelsen.

Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne betragtes som uafhængige
af selskabet. Et af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmed-
lemmer, Jørn Ankær Thomsen, er tilknyttet en af de advokatvirk-
somheder, som er rådgiver for selskabet. Endvidere er medarbejder-
repræsentanterne ikke at betragte som uafhængige, idet de er ansat
i Vestas-koncernen.

Bestyrelsen har i 2007 afholdt i alt otte møder samt et tre-dages
strategiseminar, alle med deltagelse af samtlige bestyrelses-
medlemmer.

Bestyrelsesudvalg

Vestas har nedsat tre faste bestyrelsesudvaig, som har til formål at
forberede beslutninger og indstillinger til behandling i den samlede
bestyrelse.

 

 

 

 

 

Udvalgene har ikke selvstændig beslutningskompetence, men refe-
rerer og indstiller til den samlede bestyrelse.

Teknikudvalget har til opgave at støtte bestyrelsen i vurderingen
af tekniske spørgsmål, IPR-strategi og produktudviklingsplaner.
Derudover støtter teknikudvalget ligeledes bestyrelsen i spørgs-
mål vedrørende produktion, herunder løbende tilpasning af Vestas"
produktionskapacitet. Vederlagsudvalget har til opgave at støtte
bestyrelsen i vurderinger vedrørende løn og vederlag. Revisions-
udvalgets opgave består i at støtte bestyrelsen i vurderinger og
kontrol vedrørende revision, regnskabspraksis, interne kontrol-
systemer, økonomisk rapportering, procedurer for behandling af
klager vedrørende regnskab og revision og behovet for en intern
revisionsfunktion.

Hvert af de tre udvaig består af tre medlemmer, som vælges for et år
ad gangen af og blandt bestyrelsesmediemmerne. Formanden for de
enkelte udvalg udpeges af bestyrelsen for et år ad gangen, og valget
gennemføres som hovedregel på bestyrelsesmødet, som afholdes
umiddelbart efter generalforsamlingen. Udvalgene afholder mindst
fire møder om året. Andre ledelsesmedlemmer kan ligeledes deltage
i disse møder efter anmodning fra udvalget.

De tre bestyrelsesudvalg har i løbet af 2007 afholdt henholdsvis
syv (teknikudvalget), fire (vederlagsudvalget) og seks (revisions-
udvalget) møder.

Direktion

Direktionen består af Ditlev Engel, koncernchef (CEO) og Henrik
Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO), der har ansvaret for den
daglige ledelse af selskabet under iagttagelse af de retningslinjer
og anvisninger, som bestyrelsen giver. Direktionen har endvidere til
opgave at fremlægge forslag til selskabets overordnede målsætning,
strategier og handlingsplaner samt forslag til hovedlinjerne i drifts-,
investerings-, finansierings- og likviditetsbudgetter for bestyrelsen.

Forretningsenheder

Vestas-koncernen har 12 forretningsenheder, som alle refererer
direkte til direktionen i Vestas. Direktørerne for de enkelte forret-
ningsenheder har ansvaret for den overordnede og daglige ledelse
af deres respektive ansvarsområder.

12007 blev der udnævnt to nye direktører — Klaus Steen Mortensen for
Vestas Northern Europe og Juan Araluce for Vestas Mediterranean.

De enkelte forretningsenheder har en bestyrelse, hvis formål er at
sikre samarbejdet på tværs af koncernen. Bestyrelserne har tre til
syv medlemmer, som bl.a. består af direktionen i Vestas og et antal
medarbejdere i de forretningsenheder, hvor medarbejderne har valgt
at gøre brug af deres ret til at vælge medarbejderrepræsentanter.

Vestas-regering
Vestas-regeringen består af direktionen samt direktørerne for de
12 forretningsenheder.

Vestas-regeringen afholder ugentlige telefonkonferencer og mødes
hvert kvartal til regeringsmøder. Regeringen koordinerer produk-
tion og salg samt prioriterer udviklingsindsatsen, så koncernen

Generalforsamlin

SES

 

 
   

» Bent Erik Carlsen, formand

- Torsten Erik Rasmussen, næstformand
- Arne Pedersen

- Freddy Frandsen

-» Jørgen Huno Rasmussen

- Jørn Ankær Thomsen

-» Kim Hvid Thomsen

- Kurt Anker Nielsen

- Sussie Dvinge Agerbo

- Svend Åge D. Andersen

 
   

Teknikudvalg
- Freddy Frandsen, formand

» Arne Pedersen
- Kim Hvid Thomsen

Vederlagsudvalg

- Bent Erik Carlsen, formand

- Jørn Ankær Thomsen

- Torsten Erik Rasmussen
Revisionsudvalg

» Kurt Anker Nielsen, formand
- Arne Pedersen

-» Freddy Frandsen

 

- Ditlev Engel, koncernchef (CEO)
- Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO)

 
   

- Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore

- Bjarne Ravn Sørensen, Vestas Control Systems
- Finn Strøm Madsen, Vestas Technology R&D

- Hans Jørn Rieks, Vestas Central Europe

- Jens Søby, Vestas Americas

- Juan Araluce, Vestas Mediterranean

- Klaus Steen Mortensen, Vestas Northern Europe
-. Knud Bjarne Hansen, Vestas Towers

- Ole Borup Jakobsen, Vestas Blades

- Roald Steen Jakobsen, Vestas People & Cuiture
- Søren Husted, Vestas Nacelles

- Thorbjørn N. Rasmussen, Vestas Asia Pacific

 

- Vestas-regeringen består af direktionen og direktørerne
for de 12 forretningsenheder.

 

"+ Henrik Hald Hellmuth, Group Treasury

- Jan Pilgaard, Group Finance & Operations

-». Jørgen Peter Nielsen, Contract Review

- Peter Brun, Group Government Relations

- Peter Wenzel Kruse, Group Communications
- Robert Paul Fritz, Vestas Excellence

- Torben Bonde, Group IT

Selskabsledelse
Vestas årsrapport 2007 025

 

 

Vestas
Asia Pacific

 

Vestas
Technology R&D

 

 

 

 

Vestas
People & Culture

 

 

 

Vestas
Blades

 

Vestas

Nacelles

 

 

  

Vestas
Control Systems

Vestas” organisationsstruktur

 

CJ Salgsenheder
0 Produktionsenheder
OQ Øvrige forretningsenheder

Vestas Wind Systems A/S

 

Vestas
Towers

Vestas
Offshore

 

Vestas
Northern Europe

Vestas
Central Europe

Vestas

 

Mediterranean

 

Vestas
Americas

 

kan gennemføre den strategi, som bestyrelsen i samarbejde med
direktionen fastlægger.

Koncernstabsfunktioner

De syv Senior Vice Presidents for koncernstabsfunktionerne i Vestas
refererer alle direkte til direktionen i Vestas og har ansvaret for den
overordnede og daglige ledelse inden for deres respektive ansvars-
områder.

Profiler

Profiler af de enkelte medlemmer af bestyrelsen, direktionen og
Vestas-regeringen samt en beskrivelse af den danske ordning ved-
rørende medarbejderrepræsentanter kan findes på www.vestas.com /
Investor.

Vederlag

Vestas er en global koncern med hjemsted i Skandinavien, hvilket
afspejles i aflønnings- og vederiagsprincipperne for direktionen, ad-
ministrerende direktører, direktører og andre ledende medarbejdere.
Aflønnings- og vederlagsprincipperne er baseret på Mercer's Inter-
national Position Evaluation System, og Mercer Reward Surveys
anvendes som benchmark. For alle andre medarbejdergrupper
anvendes lokalt baserede statistikker som basis for koncernens af-
lønnings- og vederlagsstandard. Formålet med at ensrette aflønnings-
og vederlagssystemet er at sikre konkurrencedygtige lønpakker for
alle medarbejdere på alle Vestas” lokationer over hele verden.

Yderligere optysninger om bestyrelsens og direktionens vederlag,
incitamentsprogrammer og aktiebeholdninger fremgår nedenfor og
af note 6 og 33 til koncernregnskabet, side 59 og 77.

Vederlag til bestyrelsen

Bestyrelsens medlemmer honoreres med et fast årligt beløb for
det løbende bestyrelsesarbejde. Det tilstræbes, at honoreringen af
bestyrelsen svarer til niveauet i sammenlignelige selskaber.

For 2007 er der udbetalt EUR 0,7 mio. i bestyrelseshonorar inkl.
honorar til de bestyrelsesmedlemmer, som er medlem af et af bestyr-
elsesudvalgene. Der er ikke udbetalt særlige honorarer.

Selskabsledeise
Vestas årsrapport 2007

026

Bestyrelsen er ikke omfattet af incitamentsprogrammer (aktieop-
tionsprogrammer, bonusaflønning eller lignende) eller Vestas" pen-
sionsordning og vil ved en eventuel overtagelse ikke modtage nogen
kompensation.

Vederlag til direktionen

For 2007 er der totalt udbetalt EUR 1,6 mio. i vederlag samt omkost-
ningsført EUR 0,8 mio. i aktiebaseret aflønning til direktionen, jf.
note 6 til koncernregnskabet, side 59.

Direktionens vederlag vurderes at være i overensstemmelse med
forholdene i sammenlignelige selskaber. Vedrørende direktionens
honorar henvises i øvrigt til afsnittet 'Anbefaling om åbenhed om
vederlag', side 27.

Direktionens ansættelseskontrakter indeholder sædvanlige opsi-
gelsesvarsler for direktører i danske selskaber. Ved opsigelse i for-
bindelse med at stemmemajoriteten i selskabet skifter ejer, eller
selskabet bliver opløst ved fusion eller spaltning, modtager direk-
tionen ingen kompensation, dog ændres opsigelsesvarslet fra 24
til 36 måneder.

Incitamentsprogram
For direktionen og udvalgte ledende medarbejdere er der etableret
aktieoptionsprogrammer omfattende regnskabsårene 2006 til 2009.

2006-incitamentsprogrammet

1 2006 blev det besluttet at etablere et incitamentsprogram for
direktionen og udvalgte ledende medarbejdere i koncernen. Ord-
ningen er baseret på optioner, der giver deltagerne ret til at købe
aktier fra selskabets beholdning af egne aktier, og tildelingen af
optioner sker på baggrund af de for koncernen opnåede resultater i
2007. Der blev ikke tildelt optioner i 2006. Der vil blive tildelt 56.448
optioner for 2007 med en værdi pr. 31. december 2007 på i alt EUR
3 mio., jf. note 33 til koncernregnskabet, side 77.

Nyt incitamentsprogram
I 2007 blev det besluttet at etablere et nyt incitamentsprogram for
direktionen og udvalgte ledende medarbejdere i koncernen. Den

 

 

 

 

 

samlede værdi af optionsordningen, der omfatter årene 2007, 2008
og 2009, udgjorde på etableringstidspunktet EUR 12 mio. beregnet
ud fra Black-Scholes modellen. Udnyttelseskursen er fastsat til DKK
380,50, hvilket svarer til lukkekursen den 15. maj 2007.

Nærmere detaljer om vilkårene fremgår af selskabsmeddelelse nr.
22/2007 og 33/2007.

”Følg-eller-forklar'”-princippet

Vestas-aktien er noteret på OMX Den Nordiske Børs København.
Vestas følger derfor de regler, som gælder for selskaber registreret
på OMX Den Nordiske Børs København, som blandt andet inde-
holder et nationalt kodeks for god selskabsledelse.

I henhold til & 36 i ”Oplysningsforpligtelser for udstedere af aktier
på OMX Den Nordiske Børs København” skal danske selskaber
redegøre for, hvorledes de forholder sig til 'Anbefalingerne for god
selskabsledelse" ud fra ”følg-eller-forklar'-princippet.

Anbefalingerne præciserer, at det er lige så legitimt at forklare sig
som at følge en konkret anbefaling, idet det væsentligste er, at der
skabes gennemsigtighed i selskabernes ledelsesforhold.

Anbefalingerne er opdelt i otte hovedafsnit, og på www.vestas.com
/investor er det muligt at finde yderligere informationer om, hvordan
Vestas forholder sig til de enkelte anbefalinger.

Bestyrelsen har gennemgået anbefalingerne og har følgende
forklaringer til afvigelserne herfra:

Anbefaling om antallet af bestyrelsesposter

Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig indgår i en
direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder mere end tre menige be-
styrelsesposter eller én formandspost og én menig bestyrelsespost i
selskaber, der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder.

Blandt Vestas' bestyrelsesmedlemmer er der ingen medlemmer, der
indgår i en direktion i et aktivt selskab og samtidig beklæder mere
end tre menige bestyrelsesposter eller én formandspost og én menig
bestyrelsespost i selskaber, der ikke er en del af koncernen.

Det er bestyrelsens vurdering, at det enkelte bestyrelsesmedlem
selv er i stand til på forsvarlig vis at foretage en afvejning af med-
lemmets tid til bestyrelsesarbejde og antallet af poster, således at
antallet af poster ikke har negativ indflydelse på kvaliteten af besty-
relsesarbejdet i Vestas.

Anbefaling om evalueringsprocedure for bestyrelsen
Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages én gang
årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden, eventuelt med ind-
dragelse af ekstern bistand, at resultatet drøftes i den samlede besty-
relse, og at der i årsrapporten oplyses om fremgangsmåden ved
bestyrelsens selvevaluering.

Bestyrelsen har en evalueringsprocedure, der sikrer, at bestyrelsen
årligt får lejlighed til at bedømme arbejdsformen og resultatet af
bestyrelsens og de enkelte deltageres indsats. Evalueringen fore-
stås af formanden, og resultatet drøftes i den samlede bestyrelse.

Formandskabet og den administrerende direktør evaluerer besty-
relsens arbejde og samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen
en gang årligt.

Anbefaling om vederlagspolitik

Det anbefales, at selskabets rapportering om vederlagspolitikken
indeholder en redegørelse for, hvordan vederlagspolitikken er gen-
nemført i det foregående regnskabsår, i det indeværende regnskabs-
år, samt hvordan den påtænkes fulgt i det følgende regnskabsår.

Det anbefales, at selskabets vederlagspolitik omtales i formandens
beretning på selskabets generalforsamling, og at bestyrelsens
vederlag for det indeværende regnskabsår fremlægges til godken-
delse på den generalforsamling, hvor årsrapporten for det foregå-
ende år forelægges til godkendelse.

Selskabets vederlagspolitik afspejler aktionærernes og selskabets
interesser og tager højde for eventuelle specifikke forhold, her-
under de opgaver og det ansvar, der varetages. Endvidere er veder-
lagspolitikken med til at fremme langsigtede mål til varetagelse af
selskabets interesser.

Bestyrelsens vederlag fremlægges til godkendelse bagudrettet som
en integreret del af årsrapporten, jf. aktieselskabsloven.

Det er bestyrelsens vurdering, at de i årsrapporten indeholdte
oplysninger om vederlag og fremgangsmåden for generalforsam-
lingens godkendelse af bestyrelsens vederlag udgør en rimelig
balance mellem behovet for åbenhed om bestyrelsens og direk-
tionens vederlag og behovet for at sikre fortroligheden om indivi-
duelle medlemmers aflønningsforhold. Selskabets årsrapport vil
på denne baggrund ikke indeholde en detaljeret redegørelse for
vederlagspolitikken og principperne for individuel aflønning.

Anbefaling om åbenhed om vederlag

Det anbefales, at der i årsrapporten gives oplysninger om størrelsen
af henholdsvis de enkelte bestyrelsesmedlemmers og de enkelte
direktionsmedlemmers samlede specificerede vederlag og andre
fordele af væsentlig art, som ledelsesmedlemmet modtager fra
selskabet og andre selskaber i samme koncern.

Oplysning om det samlede vederlag til henholdsvis bestyrelse og
direktion oplyses i note 6 til koncernregnskabet, side 59. Bestyrelsen
finder denne information tilstrækkelig til, at aktionærerne kan vur-
dere aflønningsniveauet for både bestyrelse og direktion. Selska-
bets årsrapport vil på denne baggrund ikke indeholde oplysninger
om de enkelte medlemmers aflønningsforhold.

Oplysninger om ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger
samt ændringer heri i løbet af året fremgår af note 33 til koncern-
regnskabet, side 77.

Selskabsledelse
Vestas årsrapport 2007 027

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vestas Wind Systems A/S" bestyrelse

Første række fra venstre: Bent Erik Carlsen (formand), Torsten Erik Rasmussen (næstformand), Arne Pedersen, Freddy Frandsen og Jørgen Huno Rasmussen.
Anden række fra venstre: Jørn Ankær Thomsen, Kim Hvid Thomsen, Kurt Anker Nielsen, Sussie Dvinge Agerbo og Svend Åge D. Andersen.

 

 

Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Bestyrelsens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer samt
følgende ledeiseshverv i andre danske og udenlandske selskaber og

organisationer.

 

Group Executive Vice President,
A.P. Møller-Mærsk, Danmark 2002 -.
Indtrådt i bestyrelsen september 1996.

 

Kompetencer

Uddannelse

1972 HD i afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København,
Danmark

1978 HD i regnskabsvæsen, Handelshøjskolen i København,
Danmark

- Diverse managementkurser INSEAD, Danmark

Tidligere ansættelser

1969-1972 Salgschef i Colon Emballage A/S, Danmark

1972-1979 Adm. direktør i Eurocard Danmark A/S, Danmark
1979-1981 Adm. direktør i Winther & Heide Eftf. A/S, Danmark
1981-1983 Ansat ved Europa-direktionen i Air Liquide, Frankrig
1983-1988 Adm. direktør i Aktieselskabet Dansk Ilt- & Brintfabrik, Danmark
1988-1990 Adm. direktør i Fro Saldatura S.A., Italien

1990-1992 Adm. direktør i LAir Liquide Belge sa-nv, Belgien
1992-1999 Adm. direktør i Hede Nielsen A/S, Danmark

1999-2002 Adm. direktør i Air Liquide, Scandinavien, Danmark

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: A/S Maersk Aviation Holding (Danmark),
Aktieselskabet Roulunds Fabriker (Danmark), Dansk Industri Syndikat A/S
(Danmark), Maersk Container Industri (Kina), Mærsk Container Industri A/S
(Danmark), Norfolk Holding B.V. (Holland), Rosti A/S (Danmark), Rotrex
A/S (Danmark), Roulunds Holding A/S (Danmark), Star Air A/S (Danmark)
og Svitzer A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Dansk Supermarked A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Ejendomsselskabet Roulunds A/S (Danmark),
F. Salling A/S (Danmark), F. Salling Holding A/S (Danmark) og Martinair

Holland N.V. (Holland).

Uafhængighed

 

Administrerende direktør & CEO,
Morgan Management ApS, Danmark 1997 -.

Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Kompetencer

 

Uddannelse

1961-1964 Handelsuddannelse, Dalhoff Larsen & Horneman A/S,
Danmark

1964-1966 Værnepligt, Kgl. Livgarde, Danmark og hjemsendt som
premierløjtnant (R) i 1967

1972 MBA, IMEDE, Lausanne, Schweiz
1985 International Senior Managers” Program, Harvard Business
School, USA

Tidligere ansættelser

1967-1971. Afdelingschef og senere direktør, Northern Soft- &
Hardwood Co. Ltd., Congo

1973 Direktionsassistent, LEGO System A/S, Danmark

1973-1975 Økonomidirektør, LEGOLAND A/S, Danmark

1975-1977. Logistikchef, LEGO System A/S, Danmark

1977 Underdirektør, logistik, LEGO System A/S, Danmark

1978-1980 Adm. direktør & CEO, LEGO Overseas A/S, Danmark

1981-1997 Direktør og medlem af Group Management, LEGO A/S,
Danmark

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: Amadeus Management A/S (Danmark), Ball
ApS (Danmark), CPD Invest ApS (Danmark) og EVO Management A/S
(Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: A/S Det Østasiatiske Kompagni (Danmark),
JAI A/S (Danmark) og TK Development A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals A/S (Danmark), Acadia
Pharmaceuticals Inc. (USA), Arvid Nilsson A/S (Danmark), Coloplast A/S
(Danmark), ECCO (Thailand) Co. Ltd. (Thailand), ECCO (Xiamen) Co. Ltd.
(Kina), ECCO Sko A/S (Danmark), ECCO Slovakia a.s. (Slovakiet), Ecco'let
Portugal (Portugal), JAI Aviation ApS (Danmark), JAI Group Holding ApS
(Danmark), Morgan Invest ApS (Danmark), Natimmune A/S (Danmark),
Oase Outdoors ApS (Danmark), Outdoor Holding A/S (Danmark), PT
ECCO Indonesia (Indonesien), Schur international A/S (Danmark), Vola
AIS (Danmark) og Vola Holding A/S (Danmark).

Uafhængighed

 

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.”

 

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

” Komitéen for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed findes på www.vestas.com / Investor.

| selskabsledelse
|
030 i Vestas årsrapport 2007

 

 

 

 

Administrerende direktør,
Homasit A/S (Danmark) 2008-.
Indtrådt i bestyrelsen april 1995.

Kompetencer

 

Uddannelse

1967 Maskinarbejder fra Assens Sukkerfabrik A/S, Danmark

1971 Produktionsingeniør fra Odense Teknikum, Danmark

1976 HD i organisation og virksomhedsledelse fra
Handelshøjskolen i Århus, Danmark

Tidligere ansættelser

1972-1973 Planlægningsleder i Århus Bogtrykkerie A/S, Danmark
1973-1977 Projektchef i Novopan Træindustri A/S, Danmark
1977-1980 Produktionschef i Joran Bor A/S, Danmark

1980-1985 Adm. direktør i Svendborg Avis A/S - Fyns Amtsavis, Danmark
1985-1993 Adm. direktør i Nordfab A/S, Danmark

1993-1998 Adm. direktør i Århus Flydedok A/S, Danmark

1998-2004 Adm. direktør i Bladt Industries A/S, Danmark

2004-2007 Adm. koncerndirektør i SIPCO Surface Protection Inc., USA

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: AROS Maritime ApS (Danmark), AROS Maritime
A/S (Danmark), DanTruck-Heden A/S (Danmark), DanTruck-Heden Lifttruck
A/S (Danmark), DTH Holding ApS (Danmark), EMH og P&S DOK og Leasing
Aktieselskab (Danmark), Formard Mould A/S (Danmark), Marstal Værft A/S
(Danmark), Nettotruck A/S (Danmark), Petersen og Sørensen Motorværk-
sted A/S (Danmark) og Petersen og Sørensen Reparationsværksted A/S
(Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: DanTruck-Heden Danmark A/S (Danmark), Devitech
ApS (Danmark), Muehlhan A/S (Danmark), Muehlhan Norway AS (Norge) og
Targit A/S (Danmark).

Øvrige tillidshverv: Formand for Brancheforeningen Danske Maritime
(Danmark), formand for industriens Branchearbejdsmiljøråd (Danmark),
medlem af CESA - Den europæiske værftsforening (Belgien) og medlem
af Dansk industris Hovedbestyrelse (Danmark).

Uafhængighed

 

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

 
   

Direktør.
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Kompetencer

 

Uddannelse
1967 Svagstrømsingeniør, Århus Teknikum, Danmark
- Diverse management kurser INSEAD, Danmark

Tidligere ansættelser

1967-1973. ingeniør i industriafdelingen i Bruun & Sørensen A/S, Danmark
1973-1987 Divisionsdirektør i Skako A/S, Danmark

1987-1989 Adm. direktør i Kverneland-Danmark A/S, Danmark
1989-1993 Adm. direktør i Pedershaab A/S, Danmark

1993-2005 Adm. direktør i Aalborg Industries A/S, Danmark

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: FRF Invest ApS (Danmark) og Hans Følsgaard
A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. november 1998 (Danmark),
Anpartsselskabet af 8. februar 2005 (Danmark), Hans Følsgaard A/S
(Danmark), Odense Staalskibsværft A/S (Danmark), Polaris Invest II ApS
(Danmark), Polaris Management A/S (Danmark) og Svejsemaskinfabrikken
Migatronic A/S (Danmark).

Øvrige tillidshverv: Formand for den almennyttige fond: Utzon Foundation
(Danmark), medlem af Det Nationale Fødevareforum, Videnskabsministeriet
(Danmark), medlem af Følsgaard Fonden (Danmark) og medlem af
Nordsøen Forskerpark/Ocenarium (Danmark).

Uafhængighed

 

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Selskabsledelse
Vestas årsrapport 2007

031

 

 

 
 

Administrerende koncerndirektør,
FLSmidth & Co. A/S, Danmark 2004 -.
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

 

 

Advokat og partner,

Gorrissen Federspiel Kierkegaard, Danmark 1976 -.
Indtrådt i bestyrelsen april 2004,

 

Kompetencer Kompetencer

Uddannelse Uddannelse

1976 Civilingeniør, byggelinien, Danmarks Tekniske Højskole, 1970 Cand.jur. fra Københavns Universitet, Danmark
Danmark

1977 HD i organisation, Handelshøjskolen i København, Danmark Tidligere ansættelse

1980 Lich.tech., Danmarks Tekniske Højskole, Danmark 1970-1974 Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig, Danmark og

Tidligere ansættelser

1979-1982 Projektleder i A. Jespersen & Søn A/S, Danmark

1982-1983 Leder af erhvervsbyggeri i Chr. Islef & Co. A/S, Danmark

1983-1986 Afdelingsleder i H. Hoffmann & Sønner A/S, Danmark

1986-1988 Udlandsdirektør i H. Hoffmann & Sønner A/S, Danmark

1988-2003 Adm. direktør i Hoffmann A/S, Danmark

2000-2003 Direktør og medlem af Group Management i Veidekke ASA,
Norge

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. januar 1990 (Danmark),
FFE Invest A/S (Danmark), FFE Minerals Corporation (USA), FLS miljø A/S
(Danmark), FLS Plast A/S (Danmark), FLSmidth Airtech A/S (Danmark),
FLSmidth Inc. (USA), FLSmidth Ltd. (Indien), FLSmidth Materials Handling
AIS (Danmark), FLSmidth Minerais Holding ApS (Danmark), FLSmidth Rusland
Holding A/S (Danmark) og SLF Romer XV ApS (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Dansk Eternit Holding A/S (Danmark) og
Scion DTU A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Dan Indian Holding ApS (Danmark) og FLSmidth
Dorr-Oliver Eimco Denmark ApS (Danmark).

Øvrige tillidserhverv: Medlem af repræsentantskabet for Industriens
Arbejdsgivere i København (Danmark) og medlem af repræsentantskabet

for Tryg i Danmark smba (Danmark).

Uafhængighed

 

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

Selskabsledelse
032 Vestas årsrapport 2007

advokat i 1974

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet af 26. novem-
ber 1984 (Danmark), Aktieselskabet Schouw & Co. (Danmark), Carlsen
Byggecenter Løgten A/S (Danmark), Carlsen Supermarked Løgten A/S
(Danmark), Danish Industrial Equipment A/S (Danmark), Danske invest
Administration A/S (Danmark), DB 2001 A/S (Danmark), F.M.J. A/S
(Danmark), Fibertex A/S (Danmark), Frima Vafler A/S (Danmark), Fåmands-
foreningen Danske Invest (Danmark), GAM Holding A/S (Danmark), Ghana
Impex A/S (Danmark), Givesco A/S (Danmark), Holdingselskabet af 25.
november 1972 A/S (Danmark), Investeringsforeningen Danske invest
(Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig (Danmark),
Investeringsforeningen Danske Invest Select (Danmark), Investerings-
foreningen Profil Invest (Danmark), K.E. Mathiasen A/S (Danmark), Kildebjerg
Ry A/S (Danmark), Krone Erhvervsinvestering A/S (Danmark), Krone Kapital
AIS (Danmark), Løgten Midt A/S (Danmark), Martin Professional A/S
(Danmark), Ortopædisk Hospital Aarhus A/S (Danmark), Pipeline Biotech
AS (Danmark), Placeringsforeningen BG Invest (Danmark), Schouw Finans
AIS (Danmark), Specialforeningen Danske Invest (Danmark), Søndergaard
Give A/S (Danmark) og Th. C. Carlsen, Løgten A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: A/S P. Grene (Danmark), ASM Foods AB
(Sverige), Biomar A/S (Danmark), Biomar Holding A/S (Danmark), Carletti
A/S (Danmark), Dan Cake A/S (Danmark), GFK Holding ApS (Danmark),
GFKJURA 883 A/S (Danmark), Givesco Bakery A/S (Danmark), Krone
Kapital I A/S (Danmark), Krone Kapital II A/S (Danmark) og Krone Kapitai
HA/S (Danmark).

Øvrige tillidshverv: Medlem af Jens Eskildsen og Hustru Mary Antonie
Eskildsen Mindefond (Danmark), medlem af Købmand TH. C. Carisens

Mindefond (Danmark) og medlem af Otto Mønsteds Kollegium i (Danmark).

Uafhængighed

 

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængig-
hed, grundet tilknytning til en af de advokatvirksomheder, som er rådgiver

for selskabet.

 

 

 

 

 
   

Fæliestillidsmand,
Vestas Nacelles A/S, Danmark 1996 -.
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant.
Indtrådt i bestyrelsen maj 1996.

Kompetencer

 

Uddannelse
1984 Industritekniker, Danmark

Tidligere ansættelser
1981-1984. I lære som industritekniker, Tim Maskinfabrik, Danmark

1986 Industritekniker, K. P. Komponenter, Danmark

Ledelseshverv

 

Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-Ringkøbing (Danmark).

Mediem af bestyrelsen i: Skjern Tekniske Skole (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Lifecycle Pharma A/S (Danmark), Novo Nordisk
A/S (Danmark), StatoilHydro ASA (Norge) og ZymoGenetics Inc. (USA).

Øvrige tillidshverv: Formand for LifeCycle Pharma's revisionsudvalg
(Danmark), formand for Novo Nordisk A/S' revisionsudvalg (Danmark),
formand for StatoilHydro ASA's revisionsudvalg (Norge), formand for Zymo-
Genetics Inc.'s revisionsudvalg (USA) og medlem af Novo Nordisk Fonden
(Danmark).

Uafhængighed

 

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.

 
   

IT-medarbejder,

Vestas Wind Systems A/S, Danmark 1990 -.
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant.
indtrådt i bestyrelsen november 2005.

 

 

 

Uafhængighed Kompetencer
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed, Uddannelse
grundet ansættelse i Vestas. 1989 Højere Handelseksamen, Danmark, og kontorassistent i 1992
1995 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent fag, engelsk,
Danmark
1997 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent fag, tysk,
Direktør. Danmark
Indtrådt i bestyrelsen april 2006. 2003 IT-administrator, Ringkøbing Handelsskole/Vestjysk

 

Kompetencer

Uddannelse

1972 Cand.merc., Handelshøjskolen i København, Danmark
Tidligere ansættelser £

1972-1973 Økonom i Carisberg A/S, Danmark

1973-1974  Management-konsulent i Booz, Allen and Hamilton of
Scandinavia, Danmark

1974-1977. Økonom i Novo Industri A/S, Danmark

1977-1984 Chef for strategiplanlægningsafdelingen i Novo Industri A/S,
Danmark

1984-1985 Direktør for strategiplanlægning og kommunikation i Novo
Industri A/S, Danmark

1985-1989 Økonomidirektør i Novo Industri A/S, Danmark

1989-2000 Koncernøkonomidirektør i Novo Nordisk A/S, Danmark

1996-2000 Viceadministrerende direktør i Novo Nordisk A/S, Danmark

2000-2003 Adm. direktør i Novo A/S, Danmark

Ledelseshverv

 

Formand for bestyrelsen i: Reliance A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Novozymes A/S (Danmark).

Handelsskole Skjern, Danmark

Uafhængighed

 

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed,

grundet ansættelse i Vestas.

 

Pedel,
Vestas Wind Systems A/S, Danmark 1983 -.
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant.

Indtrådt i bestyrelsen maj 1996 og udtræder pr. 2. april 2008.

Kompetencer

 

Uddannelse

1979 Automekaniker, Danmark

Tidligere ansættelse
1977-1980 Ansat hos BP Service, Danmark
1980-1983 Ansat hos Scarlet Møbler, Danmark

Uafhængighed

 

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed,
grundet ansættelse i Vestas.

Selskabsledelse
Vestas årsrapport 2007

033

 

 

 

Vestas Wind Systems A/S' direktion

Fra venstre: Ditlev Engel, koncernchef (CEO) og Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO).

 

 

 

Direktionens kompetencer og ledelseshverv

Direktionens medlemmer har oplyst at have følgende kompetencer samt
følgende ledelseshverv i andre danske og udenlandske selskaber og

organisationer.

 

Koncernchef (CEO).
Vestas Wind Systems A/S, Danmark 2005-.
Indtrådt i direktionen maj 2005.

Kompetencer

 

Uddannelse

1990 HD i regnskabsvæsen og økonomistyring, Handelshøjskolen
i København, Danmark

1997 General Management Program - INSEAD, Frankrig

Tidligere ansættelser

1990-1992 Vicedirektør i Hempel Hong Kong Ltd., Hong Kong
1992-1995 Vicedirektør i Hempel Hai Hong Ltd., Hong Kong
1995-1997 Adm. direktør i Hempel Norge A/S, Danmark
1997-1999 Adm. direktør i Hempel Hai Hong Ltd., Kina
1999-2000 Executive Vice President i Hempel A/S, Danmark
2000-2005 Koncernchef i Hempel A/S, Danmark

Ledelseshverv

 

Medlem af bestyrelsen i: Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark).

Øvrige tillidshverv: Mediem af Erhvervspolitisk Udvalg i Dansk Industri,

(Danmark) og medlem af repræsentantskabet for Topdanmark (Danmark).

 
   

Koncernøkonomidirektør (CFO).
Vestas Wind Systems A/S, Danmark 1993-.
Indtrådt i direktionen marts 2004.

Kompetencer

 

Uddannelse
1991 HD i regnskabsvæsen, Handelshøjskolen i Herning,
Danmark

Tidligere ansættelser

1986-1991 Revisor i Krøyer Pedersen, Danmark

1991-1993 Controller i Wind Turbine Maintenance Corporation,
Danmark

1993-1994 Controller i Vestas Wind Systems A/S, Danmark

1994-1995 Controller i Vestas - American Wind Technology, Inc.,
Danmark

1995-1999 Chefcontroller i Vestas Wind Systems A/S, Danmark

1999-2004 Adm. direktør i Vestas - American Wind Technology, Inc., USA

Selskabsledelse
Vestas årsrapport 2007

035

 

 

 

 

 

 

 

 

Direktører for koncernens forretningsenheder

Første række fra venstre: Anders Søe-Jensen (Vestas Offshore), Bjarne Ravn Sørensen (Vestas Control Systems), Finn Strøm Madsen (Vestas Technology R&D),
Hans Jørn Rieks (Vestas Central Europe), Jens Søby (Vestas Americas) og Juan Araluce (Vestas Mediterranean).

Anden række fra venstre: Klaus Steen Mortensen (Vestas Northern Europe), Knud Bjarne Hansen (Vestas Towers), Ole Borup Jakobsen (Vestas Blades),

Roald Steen Jakobsen (Vestas People & Culture), Søren Husted (Vestas Nacelles) og Thorbjørn N. Rasmussen (Vestas Asia Pacific).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Koncernregnskab
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter til koncernregnskabet
Virksomheder i koncernen
Ledelsens påtegning
De uafhængige revisorers påtegning

<
gl
x
vw
Ss
D
o
pg
==
==
(7
o
c
o
x

 

 

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

mio. EUR Note 2007 2006
Omsætning 3,4 4.861 3.854
Produktionsomkostninger 5,6 (4.036) (3.393)
Bruttoresultat 825 461
Forsknings- og udviklingsomkostninger 5,6,7 (124) (93)
Salgs- og distributionsomkostninger 5,6 (99) (70)
Administrationsomkostninger 5,6 (159) (113)
Andre driftsindtægter 8 Q 16
Resultat af primær drift 443 201
Andel af resultat i associerede virksomheder 15 0 Q
Finansielle indtægter 9 19 10
Finansielle omkostninger 10 (19) (50)
Resultat før skat 443 161
Selskabsskat 11 (152) (50)
Årets resultat 291 111

Fordeles således:

 

Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S 291 111
Minoritetsinteresser 0 0
CE REN
Resultat pr. aktie (EPS) 12 p=
Årets resultat pr. aktie (EUR) 1,58 0,61 z
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet 1,57 0,61 2
=
=
fj
vw
Q
=
o
Na
I
Koncernregnskab | 041

Vestas årsrapport 2007

Balance 31. december for koncernen - Aktiver

mio. EUR

Goodwill

Færdiggjorte udviklingsprojekter
Software

Udviklingsprojekter under udførelse
immaterielle aktiver i alt

Grunde og bygninger
Produktionsanlæg og maskiner

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle aktiver under udførelse
Materielle aktiver i alt

Kapitalandele i associerede virksomheder
Andre tilgodehavender

Udskudt skat

Andre langfristede aktiver i alt

Langfristede aktiver i alt

Varebeholdninger
Tilgodehavender fra salg
Entreprisekontrakter
Andre tilgodehavender
Seiskabsskat

Likvide beholdninger
Kortfristede aktiver i alt

Aktiver i alt

Koncernregnskab
042 :… Vestas årsrapport 2007

Note

13

14

15
21
17

105
507

261
143
116
118

3
154
168

1.313
1107
260
157
35
764
2.983

4.296

2006

320
69

81
478

230
128
99
33
490

22
162
184

1.152

880
711
329
123
14
445
2.502

3.654

 

 

 

 

Balance 31. december for koncernen - Egenkapital og forpligtelser

mio. EUR

Aktiekapital

Øvrige reserver

Overført resultat

Aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S' andel af egenkapital
Minoritetsinteresser

Egenkapital i alt

Udskudt skat

Hensatte forpligtelser
Pensionsforpligtelser
Finansielle gældsforpligtelser
Langfristede forpligtelser i alt

Forudbetalinger fra kunder
Entreprisekontrakter
Leverandørgæld

Hensatte forpligtelser
Finansielle gældsforpligtelser
Andre gældsforpligtelser
Selskabsskat

Kortfristede forpligtelser i alt

Forpligtelser i alt

Egenkapital og forpligtelser i alt

Note

23

24
25
26

20

24
26
27
22

2007

25

(3)
1.494
1.516

1.516

107

125
237

82
1.010
889
193
25
271
73
2.543

2.780

4.296

Vestas årsrapport 2007

2006
25

1.231
1.262

1.262

99

163
268

79
847
807
160

11
188

32

2.124

2.392

3.654

Koncernregnskab |
| 043

<Q
Sl
x
i
c
(=
(3
==
c
ie
(7
(3;
=
ie
Ka

 

Egenkapitalopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

mio. EUR 2007

Øvrige reserver

Reserve for == Reserve for

 

 

 

 

 

 

valutakurs-  pengestrøms- — Overført Minoritets-
Aktiekapital regulering afdækning resultat I alt interesser I alt

Egenkapital 1. januar 25 3 3 1.231 1.262 0 1.262
Valutakursregulering vedrørende omregning

til EUR 0 0 0 0 0 Q 0
Valutakursregulering vedrørende

udenlandske enheder 0 (10) 0 Q (10) 0 (10)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer

af afdækningsinstrumenter,

overført til resultatopgørelsen

(produktionsomkostninger) 0 0 (3) 0 (3) 0 (3)
Dagsværdireguleringer af afdæknings

instrumenter 0 0 4 0 4 0 4
Skat af egenkapitalbevægelser 0 Q 0 (1) (1) 0 (1)
Nettogevinster indregnet direkte på

egenkapitalen 0 (10) 1 (1) (10) 0 (10)
Årets resultat 0 0 o 291 291 0 291
Totalindkomst i alt 0 (10) 1 290 281 0 281
Kapitalforhøjelse 0 o 0 0 0 0 0
Omkostninger ved kapitalforhøjelse 0 0 0 0 oa 0 a
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 3 3 0 3
Erhvervelse af egne aktier 0 0 0 (30) (30) 0 (30)
Øvrige egenkapitaibevægelser 0 0 0 (27) (27) 0 (27)
Egenkapital 31. december 25 (7) 4 1.494 1.516 0 1.516

 

I overført resultat er indeholdt overkurs ved emission på EUR 702 mio., der som følge af ændringer i den danske aktieselskabslov ikke længere skal
bindes på en særskilt reserve.

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse side 107 for angivelse af, hvilke reserver der er disponible til udlodning. Resultatdisponering
fremgår af moderselskabets regnskab side 105.

Koncernregnskab
044 Vestas årsrapport 2007

 

 

Egenkapitalopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

mio. EUR 2006

Øvrige reserver

Reserve for Reserve for

 

 

 

 

 

 

 

valutakurs-  pengestrøms- Overført Minoritets-
Aktiekapital regulering afdækning resultat talt interesser I alt

Egenkapital 1. januar 23 6 (5) 938 962 (| 962
Valutakursregulering vedrørende omregning

til EUR Q 0 0 1 1 0 1
Valutakursregulering vedrørende

udenlandske enheder 0 (3) 0 0 (3) 0 (3)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer

af afdækningsinstrumenter,

overført til resultatopgørelsen

(produktionsomkostninger) 0 0 8 0 8 0 8
Dagsværdireguleringer af

afdækningsinstrumenter 0 0 3 0 3 0 3
Skat af egenkapitalbevægelser 0 0 (3) 0 (3) 0 (3)
Nettogevinster indregnet direkte på

egenkapitalen 0 (3) 8 1 6 0 6
Årets resultat 0 0 0 111 111 0 111
Totalindkomst i alt Q (3) 8 112 117 0 117
Kapitalforhøjelse 2 0 0 190 192 0 192
Omkostninger ved kapitalforhøjelse 0 0 0 (6) (6) Q (6) 2
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 0 0 0 0 z
Erhvervelse af egne aktier 0 0 0 (3) (3) 0 (3) a
Øvrige egenkapitalbevægelser 2 0 0 181 183 0 183 =

g

Egenkapital 31. december 25 3 3 1.231 1.262 0 1.262 c

I overført resultat er indeholdt overkurs ved emission på EUR 702 mio., der som følge af ændringer i den danske aktieselskabslov ikke længere skal

bindes på en særskilt reserve.

 

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

| 045

Pengestrømsopgørelse 1. januar - 31. december for koncernen

mio. EUR Note

Årets resultat

Reguleringer for ikke-kontante poster 28
Renteindbetalinger

Renteudbetalinger

Betalt selskabsskat

Pengestrømme fra drift før ændring i driftskapital

Ændring i driftskapital 29
Pengestrømme fra driftsaktivitet

Køb af immaterielle aktiver

Køb af materielle aktiver

Køb af andre langfristede aktiver

Køb af virksomhed 30
Salg af materielle aktiver

Salg af andre langfristede aktiver

Salg af virksomheder 30
Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Kapitalforhøjelse

Erhvervelse af egne aktier

Tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser
Optagelse af langfristede gætldsforpligtelser
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld

Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1. januar
Kursregulering af likvider
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæid 31. december

Beløbet kan specificeres således:

Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning

Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning 31
Likvide beholdninger i alt

Kortfristet bankgæld 26

Koncernregnskab
046 i Vestas årsrapport 2007

2097

291

19
(19)
(128)

511

190

€2)
(265)

317)

(20)
(24)

(4

443
(10)

750
14

764
(1)

783

2006

111

(35)
(153)
(7)

20

30
(144)

186

(3)

(291)

(101)

353

90

443

407

38
445

(2)
443

 

 

Oversigt over noter til koncernregnskabet

 

Note Side
1. Anvendt regnskabspraksis for koncernen. 2... sees een enes enke nekne 048
2 Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn... eee eee e enker eserss 056
3 Segmentoplysninger . 2.222 eee ene k kernen 058
4 Omsætning 2.222 een ken krrrkne 059
5. Af- og nedskrivninger 2... eee reen nere revers 059
6 Personaleomkostninger. 2.22 eee k ener nen 059
7. Forsknings- og udviklingsomkostninger ......2 ses een ennen kk e kernen 060
8 Andre driftsindtægter .. ss seerne 060
9 Finansielle indtægter 2.2... seere ene k eur nes 060
10. Finansielle omkostninger. . ss ss eee reen enken ereee 060
11. Selskabsskat 2 2.222 n eee kkk res enes 060
12. Resultat pr. aktie (EPS) 2... ss seerne eee enker ene 061
13. Immaterielle aktiver , 2... ss sneen reen een rknenne 062
14 Materielle aktiver . 2.22 ses eee eee eee kreeres ree 064
15  Kapitalandele i associerede virksomheder ......22 sees rrrkenre 065
16. Interesser i fælles ledede virksomheder. ......2 see eee ennen ennen keen nens erevrs 065
17 Udskudt skat 22.222 seerne renee keen ne 066
18 Varebeholdninger . 2... 222 sees eneret erne 066
19 Tilgodehavender fra salg. ss seerne ennen nens ess 067
20 Entreprisekontrakter . 2... eee enke ken ere nen 067
21 Andre tilgodehavender 2.2.2 erne rrresnne 067
22 Selskabsskat 2.22 ssse eee ennen nn kernens 068
23 Aktiekapital 2... 2.222 sas ener k nen k uren nen 068
24 Hensatte forpligtelser . .. 2.2... sees eee een kerne eevsrrsenne 069
25 Pensionsforpligtelser. 2... eee erne k ere en 071 r=l
26 Finansielle gældsforpligtelser 2.2... seen rne 073 rå
27 Andre gældsforpligtelser. 2... seere ene eee keg ener kge 074 g
28 Regulering for ikke-kontante poster... ss ses eee eee enker eekkee 074 =
29 Ændring i nettoarbejdskapital .. 2... sas eee erne kkne 074 -
30 Køb og salg af virksomheder. ...... 222 se eee eee een enkes enee 075 Na
31 Likvider beholdninger . 2.2 seek enken kk 076
32 Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer. . 2.222 rsneresn 076
33 Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger. ........220 sees eee ennen ennen keen nens kk esnnnne 077
34 Transaktioner med nærtstående parter 2.2... 22 eee eee eeee 079
35 Offentlige tilskud 2... sees ennen nunne 079
36 Pantsætninger og sikkerhedsstillelser . 2... senere enken nes essensen 080
37 Kontraktlige forpligtelser. . 2... seeren enknn 080
38 Eventualforpligtelser . 2... 2.22 sees eee enker nkenekke ss esssnen 081
39 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring . 2.2... ses eee eee enker ennen 081
40 Efterfølgende begivenheder. 2... een rer vrnne 088
41 Ny regnskabsregulering . 22222 seeren eee kerne 089

Koncernregnskab ]
Vestas årsrapport 2007 i 047

Noter til koncernregnskabet

Anvendt regnskabspraksis for koncernen
Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske
Union og overholder tillige International Financial Reporting Standards
(IFRS) udstedt af IASB.

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med
årsregnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. OMX
Den Nordiske Børs Københavns oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber, årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen
udstedt i henhoid til årsregnskabsloven.

Præsentationen af balancen for koncernen er ændret, således at
forudbetalinger fra kunder relaterende til entreprisekontrakter nu føres i
linjen 'Entreprisekontrakter' under forpligtelser i balancen, mod tidligere
"Forudbetalinger fra kunder". For 2007 betyder dette at EUR 1.010 mio.
(2006: EUR 847 mio.) er flyttet.

Endvidere er EUR 12 mio. (2006: EUR 11 mio.) flyttet fra værdipapirer til
andre tilgodehavender, da beløbene relatere sig hertil.

Årets resultat og egenkapitalen er uændret som følge af ovenstående
reklassifikationer.

Grundlag for udarbejdelse
Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset fra

afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring.

Langfristede aktiver og grupper af aktiver bestemt for salg måles til
den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi før den ændrede
klassifikation eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt

konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.
Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til det foregående år.
Årsrapporten præsenteres i mio. EUR.

Implementering af nye regnskabsstandarder
Vestas-koncernen har med virkning fra 1. januar 2007 implementeret
IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger, IAS 1 (ajourført 2005)
Præsentation af årsregnskaber og IAS 32 (ajourført 2005) Finansielle
instrumenter: Præsentation. Endvidere har Vestas-koncernen implemen-
teret IFRIC 7-10.

De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket
indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således
uændret i forhold til sidste år. De nye standarder medfører alene ændringer

ide afgivne noteoplysninger. Sammenligningstal i noterne er tilpasset.

De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ingen effekt på
resultat pr. aktie og udvandet resultat pr. aktie.

Beskrivelse af nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er

indeholdt i note 41 til koncernregnskabet.

Koncernregnskab
048 å
Vestas årsrapport 2007

Koncernregnskabet og virksomheds-
sammenslutninger

Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselskabet)
og de virksomheder, hvori Vestas Wind Systems A/S direkte eller indirekte
besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde har kontrol
(dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og dattervirksomhederne

benævnes samlet koncernen.

Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen ejer
mellem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver en
betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse, betragtes
som associerede virksomheder.

Som joint ventures betragtes alle virksomheder og projekter, hvori koncernen
i fællesskab med én eller flere andre parter har kontrol over de driftmæssige
og finansielle forhold. Joint ventures pro rata konsolideres.

En oversigt over koncernselskaber fremgår af siderne 90-91.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moder-
selskabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabsposter
af ensartet indhold og med efterfølgende eliminering af koncerninterne
indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne mellemværender og
udbytter samt urealiserede fortjenester og tab ved transaktioner mellem de
konsoliderede virksomheder. Ved pro rata konsolidering sammenlægges
koncernens andel af indtægter, omkostninger, aktiver og forpligtelser
på en linje-for-linje basis med tilsvarende poster i koncernregnskabet.
Urealiserede gevinster ved salg til/køb fra joint ventures elimineres
forholdsmæssigt.

Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overens-

stemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen.

Erhvervelse af nye virksomheder behandies regnskabsmæssigt efter
overtagelsesmetoden. Kostprisen måles som det betalte vederlag med
tillæg af dagsværdien af udstedte egenkapitalinstrumenter med tillæg af
omkostninger, der kan henføres direkte til købet. Identificerbare aktiver,
forpligtelser og eventualforpligtelser, der er henholdsvis erhvervet og
overtaget i en virksomhedssammenslutning, måles ved første indregning til
dagsværdi på anskaffelsestidspunktet. Eventuelle positive forskelle mellem
kostprisen og dagsværdien af koncernens andel af de identificerbare
erhvervede nettoaktiver indregnes som goodwill.

Nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den
konsoliderede resultatopgørelse fra anskaffelsestidspunktet eller
frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Sammenligningstal
i relation til resultatopgørelsen tilpasses dog i forbindelse med ophørte
aktiviteter.

Goodwill fra erhvervede virksomheder kan som følge af ændring i måling
af nettoaktiver reguleres indtil et år efter anskaffelsestidspunktet, når
goodwill ved første indregning er opgjort på et foreløbigt grundlag. Herefter
reguleres goodwill alene som følge af ændringer i skøn over betingede
købsvederlag og realisation af erhvervede virksomheders udskudte
skatteaktiver, der ikke blev indregnet på overtagelsestidspunktet.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksomheder
opgøres som forskellen mellem salgsprisen eller afviklingsprisen og den
regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet, inklusive

 

 

 

Noter til koncernregnskabet

goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling. Fortjeneste
eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabsposter
fuldt ud. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af egenkapitalen i
dattervirksomheder, der ikke ejes fuldt ud, indgår som en del af koncernens
resultat henholdsvis egenkapital, men vises særskilt i forbindelse med
resultatopgørelsen henholdsvis inden for koncernegenkapitalen.

Omregning af fremmed valuta

Funktionel valuta og præsentationsvaluta

Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anvendelse
af den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori enheden
driver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner i andre valutaer end
den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed valuta. Moderselskabets
funktionelle valuta er danske kroner (DKK), men af hensyn til koncernens

internationale relationer er koncernregnskabet præsenteret i euro (EUR).

Omregning til præsentationsvaluta

Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på
balancedagen gældende EUR-kurs. Resultatopgørelsen omregnes
til transaktionsdagens kurs. Som transaktionsdagens kurs anvendes
gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det omfang dette ikke giver et

væsentligt anderledes billede.

Omregning af transaktioner og beløb

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den
funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der
opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen,
indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som
ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs.
Forskelle mellem balancedagens kurs og transaktionsdagens kurs indregnes

i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller omkostninger.

Omregning af tilknyttede virksomheder

Ved indregning i koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med en
funktionel valuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta omregnes
resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balanceposterne
omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktionsdagens kurs
anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det omfang dette
ikke giver et væsentligt anderledes billede. Kursforskelle, opstået ved
omregning af udenlandske virksomheders egenkapital ved årets begyndelse
til balancedagens valutakurser samt ved omregning af resultatopgørelser fra
transaktionsdagens kurs til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i

egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder,
der anses for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende
virksomhed, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen. Til-
svarende indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab på den
del af lån og afledte finansielle instrumenter, der er indgået til kurssikring af
nettoinvesteringen i udenlandske virksomheder med en anden funktionel
valuta end koncernens præsentationsvaluta, og som effektivt sikrer mod
tilsvarende valutakursgevinster/-tab på nettoinvestering i virksomheden,

direkte i egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder
med en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta

omregnes andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen

af egenkapitalen inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valuta-
kurser. Kursdifferencer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske
associerede virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balance-
dagens valutakurser samt ved omregning af andelen af årets resultat fra
gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i

egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbage-
betaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen,
indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er
indregnet direkte i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, i resultatop-

gørelsen samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til
dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld,
og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når
virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter netto.

Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af

markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klassificeret
som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et indregnet aktiv
eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resultatopgørelsen sammen
med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse
for så vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale,
bortset fra valutakurssikring, behandles som sikring af dagsværdien af
et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse.

Ændringer i den del af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der er
klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige betalings-
strømme, og som effektivt sikrer ændringer i værdien af det sikrede, ind-
regnes i egenkapitalen. Når den sikrede transaktion realiseres, overføres
gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstransaktioner fra egenkapitalen
og indregnes i samme regnskabspost som det sikrede. Ved sikring af provenu
fra fremtidige lånoptagelser overføres gevinst eller tab vedrørende sikrings-

transaktioner dog fra egenkapitalen over lånets løbetid.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anvendes
til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske datter- eller associerede
virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i disse
virksomheder, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen

under en særskilt reserve for valutakursregulering.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for
behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi

løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Segmentoplysninger

Koncernens primære segment er det geografiske. Koncernen har kun
en aktivitet, nemlig produktion, salg og service af vindmøller og vind-
kraftværker, og de sekundære segmentoplysninger fremgår derfor direkte
af koncernens resultatopgørelse, balance og pengestrømsopgørelse.

'

Koncernregnskab i;
Vestas årsrapport 2007 i 049

Te;
ul
<
2
fj
(=jj
v
=—
=
==
(7
o
(=
SÅ

kd

 

Noter til koncernregnskabet

Oplysninger om geografiske segmenter følger koncernens afkast- og
risikoprofil samt den ledelsesmæssige og interne økonomistyring. Oplys-
ningerne følger den geografiske placering af kunderne.

Indtægter og omkostninger, som indgår i årets resultat, fordeles, i det
omfang de direkte eller indirekte kan henføres til segmenterne på et på-
lideligt grundlag. Omkostninger, som fordeles både ved direkte og indirekte
opgørelse, omfatter produktionsomkostninger, forsknings- og udviklings-
omkostninger, salgs- og distributionsomkostninger og administrations-
omkostninger.

Fordelingen af de ikke-direkte henførbare indtægter og omkostninger sker ud

fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra segmentets træk på nøgleressourcer.

Langfristede aktiver i segmentet omfatter de langfristede aktiver, som
anvendes direkte i segmentets drift, herunder immaterielle og materielle
aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder.

Kortfristede aktiver i segmentet omfatter de kortfristede aktiver, som
anvendes direkte i segmentets drift, herunder varebeholdninger, tilgode-

havender fra salg, andre tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter.

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af segmentets drift,
herunder leverandørgæld samt andre gældsforpligtelser.

Ikke-allokerede poster omfatter primært indtægter og omkostninger ved-
rørende koncernens administrative funktioner, finansielle indtægter og

omkostninger og selskabsskat samt dertil knyttede aktiver og forpligtelser.

Aktiebaseret vederlæggelse
Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for tildelte

optioner måles til dagsværdien af optionerne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner, der tildeles medarbejdere, måles
dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen
under personaleomkostninger over perioden, hvor den endelige ret til
optionerne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil indregnes
direkte i egenkapitalen.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over antallet
af optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efterfølgende
justeres for ændringer i skønnet over antallet af optioner, således at den
samlede indregning er baseret på det faktiske antal.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en
optionsprismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages der hensyn til

de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Offentlige tilskud
Offentlige tilskud omfatter tilskud til investeringer, forsknings- og udvik-
lingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når der er sandsynlig sikkerhed for,

at de vil blive modtaget.

Tilskud til investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modregnes
i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til. Øvrige tilskud indregnes i
resultatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de modsvarer
de omkostninger, de kompenserer for.

Koncernregnskab
050 Vestas årsrapport 2007

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af
efterfølgende service samt salig af reservedele.

Entreprisekontrakter om levering af større vindkraftværker med en høj
grad af individuel tilpasning indregnes i omsætningen i takt med op-
førelsen, baseret på de enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad (pro-
duktionsmetoden, turnkey og supply and installation projekter). Når
resultatet af en entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes
omsætningen kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang
det er sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Salg af enkeltmøller
og mindre vindkraftværker baseret på standardløsninger (supply-only
projekter) samt salg af reservedele indregnes i resultatopgørelsen, såfremt
risikoovergang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt
indtægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.

Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og for-
tængede garantier vedrørende solgte vindmøller og vindkraftværker,
indregnes i resultatopgørelsen over aftaleperioden i takt med levering af
de aftalte serviceydelser.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger, herunder garantiomkostninger, omfatter de
omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning. I kostprisen
indgår råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte omkostninger,

såsom gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.
Endvidere indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter udviklingsomkostninger,
der ikke opfylder kriterierne for aktivering, samt af- og nedskrivning på
aktiverede udviklingsomkostninger.

Salgs- og distributionsomkostninger

I salgs- og distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er af-
holdt til salg og distribution af varer solgt i årets løb samt til årets gennem-
førte salgskampagner mv. Herunder indregnes omkostninger til salgsper-

sonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskrivninger.

Administrationsomkostninger

Fadministrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året
til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger til det
administrative personale, ledelsen, kontorlokaler og kontoromkostninger
samt afskrivninger.

Andre driftsindtægter og -omkostninger
Andre driftsindtægter og -omkostninger indeholder regnskabsposter af
sekundær karakter i forhold til koncernens aktiviteter.

Andel af resultat i associerede virksomheder
I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel af
de associerede virksomheders resultat efter minoritetsandele og skat og

efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab.

Finansielle indtægter og omkostninger
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og
-tab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, gæld og transaktioner

i fremmed valuta, afskrivninger af finansielle aktiver og forpligtelser,

 

 

 

 

 

Noter til koncernregnskabet

herunder finansielle leasingforpligtelser, samt tillæg og godtgørelser under

acontoskatteordningen mv.

Den ineffektive del af sikringsaktiviteter indgår i finansielle indtægter og
udgifter.

Selskabsskat

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets
resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til
posteringer direkte i egenkapitalen.

I det omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skatte-
pligtig indkomst i Danmark eller i udlandet som følge af aktiebaserede
vederlagsordninger, indregnes skatteeffekten af ordningerne under skat
af årets resultat. Såfremt det samlede skattemæssige fradrag overstiger
den samlede regnskabsmæssige omkostning, indregnes skatteeffekten
af det overskydende fradrag dog direkte i egenkapitalen.

Balancen

immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efterfølgende
måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede nedskrivninger. Der
foretages ikke amortisering af goodwill.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens penge-
strømsfrembringende enheder på overtagelsestidspunktet. Fastiæggelsen
af pengestrømsfrembringende enheder følger den ledelsesmæssige
struktur og interne økonomistyring. Ledelsen vurderer, at det laveste niveau
for pengestrømsfrembringende enheder, hvortil den regnskabsmæssige
værdi af goodwill kan allokeres, er koncernens geografiske segmenter,

jf. afsnittet 'Segmentoplysninger'.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang
årligt for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver i
den pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og
nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den

regnskabsmæssige værdi er højere.

Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af
de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller
aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), som goodwill er knyttet til.
Alternativt opgøres genindvindingsværdien som dagsværdien fratrukket
omkostninger til salg. Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat

linje i resultatopgørelsen.

Udviklingsprojekter og software

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den
tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt fremtidigt
marked eller anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det
er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende projektet, indregnes
som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og
der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening eller netto-
salgsprisen kan dække produktions-, salgs- og distributions-, administra-
tions- og forsknings- og udviklingsomkostninger. Øvrige udviklingsomkost-
ninger indregnes i resultatopgørelsen efterhånden som omkostningerne
afholdes.

Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af
akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostninger
omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan henføres
til selskabets udviklingsaktiviteter.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter
lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden
udgør tre til fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle

nedskrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse
testes minimum én gang årligt for værdiforringelse og nedskrives til
genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabs-
mæssige værdi overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige
nettopengestrømme fra udviklingsprojektet.

Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprojekter måles til kostpris
med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter og licenser
afskrives over patent- eller aftaleperioden, udviklingsprojektets levetid eller
den forventede brugstid, såfremt denne er kortere. Afskrivningsgrundlaget

reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskriv-
ninger. I kostprisen indgår såvel direkte interne og eksterne omkostninger.
Software afskrives lineært over fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres

med eventuelle nedskrivninger.

Låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår de er
afholdt.

immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid afskrives dog ikke, men

testes årligt for værdiforringelse.

Materielle aktiver
Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,
driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akkumulerede

af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte
tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug.
For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til
materialer, komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges
skønnede omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt
reetabiering, i det omfang de indregnes som en hensat forpligtelse.
Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives

hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af aktiv-
ernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimumsleasing-
ydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasingaftalens interne

rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet værdi for denne.

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af et materielt
aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når
det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele
for koncernen. Den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede bestanddele
ophører med indregning i balancen og overføres til resultatopgørelsen. Alle
andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes
i resultatopgørelsen ved afholdelsen.

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007 |

051

2
S
<
vi
c
[y]
(7
==
c
in
v
o
c
(<A
hd

 

Noter til koncernregnskabet

Låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår, de
er afholdt.

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid,

der udgør:
Bygninger inkl. installationer. ....................... 25-40 år
Produktionsaniæg og maskiner. ...................... 3-10 år

Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede test

og udstillingsMmøller. senere 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar .................. 3-5 år
Producerende vindmøller i associerede virksomheder ...... 10-20 år

Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi
og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes
på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien
aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes
virkningen for afskrivninger fremadrettet, som en ændring i regnskabs-
mæssigt skøn.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis produk-
tions-, forsknings- og udviklings-, salgs- og distributions- samt administra-
tionsomkostninger i det omfang, afskrivninger ikke indgår i kostprisen for
egenfremstillede aktiver.

Leasing
Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og operationelle
leasingforpligtelser.

En leasingaftale klassificeres som finansiel, når den i al væsentlighed
overfører risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre
leasingaftaler klassificeres som operationelle.

Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og afskrives
over den forventede brugstid i overensstemmelse med de ovenfor anførte
afskrivningsperioder. De tilsvarende finansielle leasingforpligtelser er
indregnet under forpligtelser. Leasingomkostninger vedrørende operationel

leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen over leasingperioden.

Værdiforringelse af aktiver
Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt for
værdiforringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret. Udviklings-

projekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdiforringelse.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse
sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrembringende
enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genindvindingsværdi
over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæssige værdi er højere.
Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af de
forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller aktivitet
(pengestrømsfrembringende enhed), som goodwill er knyttet til. Nedskrivning

af goodwill indregnes på en separat linje i resuitatopgørelsen.

Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare underskud vurderes årligt
og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet
i fremtidige perioder.

:… Koncernregnskab
052 Vestas årsrapport 2007

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes årligt
for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indi-
kation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvind-
ingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede
afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Kapitalværdien beregnes som
nutidsværdien af forventede fremtidige pengestrømme fra aktivet eller den
pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet er en del af.

Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige værdi
af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed overstiger
aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds genindvindingsværdi.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis
produktions-, forsknings- og udviklings-, salgs- og distributions- samt
administrationsomkostninger. Nedskrivning af goodwill indeholdes i en
særskilt linje i resultatopgørelsen.

Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre
aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsætninger
og skøn, der førte til nedskrivningen.

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabs-
mæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet ville

have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været nedskrevet.

Kapitalandele i associerede virksomheder

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den forholds-
mæssige andel af virksomhedernes indre værdi opgjort efter koncernens
regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig andel af
urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af regnskabs-
mæssig værdi af goodwill.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi
måles til EUR 0. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forpligtelse
til at dække den associerede virksomheds underbalance, indregnes denne
under forpligtelser.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret

kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden.
Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne
lavere værdi.

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter

anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer, hjælpe-
materialer, løn og produktionsomkostninger, der kan henføres til frem-
stillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til fremstillingen,
indeholder materialer og løn samt vedligeholdelse af og afskrivning på de
i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriksbygninger og udstyr
samt omkostninger til fabriksadministration og produktionsledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgssum
med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der afholdes
for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til omsætte-
lighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

 

 

Noter til koncernregnskabet

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning

til imødegåelse af tab.

Entreprisekontrakter

Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraftværker
med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey og supply and installation
projekter).

Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde
ud fra færdiggørelsesgraden med fradrag af acontofaktureringer og
forventede tab. Entreprisekontrakter er kendetegnet ved, at de leverede
vindkraftværker indeholder en høj grad af individualisering. Færdig-
gørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte kontrakt-
omkostninger i forhold til kontraktens forventede samlede omkostninger.
Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkostninger vil overstige
de samlede indtægter på en kontrakt, indregnes det forventede tab straks
som en omkostning i resultatopgørelsen.

Egenfremstillede komponenter indregnes i entreprisekontrakter i takt med,
at de indgår i specifikke opførelser af vindkraftværker.

Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en entre-
prisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning indregnes
det forventede tab på entreprisekontrakter straks som en omkostning og
en forpligtelse.

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde overstiger
acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgodehavender.
Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede tab overstiger

salgsværdien, indregnes under forpligtelser.

Omkostninger i forbindelse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter

indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.

Andre tilgodehavende
Øvrige tilgodehavender måles til amortiseret kostpris. Der foretages
nedskrivning til imødegåelse af tab.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte om-
kostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Egenkapital

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier ind-
regnes direkte i overført resultat i egenkapitalen. Kapitalnedsættelse ved
annullering af egne aktier reducerer aktiekapitalen med et beløb svarende

til kapitalandelenes nominelle værdi.

Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier i Vestas
Wind Systems A/S i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner eller
medarbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse på den
ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte, som forventes
udbetalt for året, vises som en særskilt post under egenkapitalen.

Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstidspunktet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregulering i koncernregnskabet omfatter kurs-
differencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virk-
somheder fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentations-
valuta (EUR).

Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes valutakurs-

reguleringerne i resultatopgørelsen.

Reserve for pengestrømsafdækning

Reserve for pengestrømsafdækning i koncernregnskabet omfatter kurs-
gevinst/-tab ved dagsværdiregulering af valutasikringsaftaler vedrørende
fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter i forbindelse med
råvarekøb.

Endvidere indregnes her dagsværdireguleringer af på balancedagen ude-
stående renteswaps indgået til afdækning af renterisiko på variabelt for-
rentede lån.

Seliskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i
balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat
af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle
midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af
aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige
forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og
kontorejendomme samt andre poster, hvor midlertidige forskelle bortset fra
virksomhedsovertagelser er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have
effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde hvor opgørelse
af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles
udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet
henholdsvis afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførseisberettigede
skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede aktiver med
den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat
af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser

inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimine-

ringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser i de
respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være gældende,
når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt
skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen
bortset fra poster, der føres direkte på egenkapitalen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en tidligere
begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at
indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af koncernens økonomiske

ressourcer.

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

053

Hz
s
eo
(4
p=
3-1)
Kl
==
FRR ==
i
2.09
Q
==
Ge
x

 

Noter til koncernregnskabet

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb, hvor-
med forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der foretages diskontering,
når det er relevant.

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter vurderede garanti-
hensættelse på leverede vindmøller og vindkraftværker på baggrund af erfa-
ringerne hermed. Ved garantiperiodens start hensættes pr. vindmølletype kal-
kulatoriske beløb, der nedskrives over garantiperioden i takt med afholdelsen
af omkostninger til garantisager. Efterfølgende foretages periodisk måling
på baggrund af en samlet vurdering af hensættelsesbehovet.

Omkostninger til omstruktureringer indregnes som forpligtelser, når en
detaljeret, formel plan for omstruktureringen er offentliggjort senest på
balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtag-
else af virksomheder indregnes hensættelser til omstruktureringer i
den overtagne virksomhed alene i beregningen af goodwill, når der på
overtagelsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne
virksomhed.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrakter,
når de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre end
de uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten (tabsgivende
kontrakter). Forventede tab på entreprisekontrakter indregnes dog i
værdien af entreprisekontrakter.

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor kon-
cernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige pensions-
selskaber, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de optjenes,
og skyldige indbetalinger medtages i balancen under andre gælds-
forpligtelser.

For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning
af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til
ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om
den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed.
Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent
ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt
beregnede kapitalværdi med fradrag af dagsværdien af eventuelle aktiver
knyttet til ordningen medtages i balancen under pensionsforpligtelser i
henhold til korridormetoden.

I resultatopgørelsen indregnes årets pensionsomkostning baseret på de
aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyndelse.
Endvidere indregnes en andel af de akkumulerede aktuarmæssige
gevinster eller tab ved regnskabsårets begyndelse, såfremt de overstiger
den største numeriske værdi af 10 pct. af pensionsforpligtelserne eller af
10 pct. af dagsværdien af pensionsaktiverne. Beløbet indregnes i resultat-
opgørelsen over de omfattede medarbejderes forventede gennemsnitlige
resterende arbejdstid i virksomheden. Den ikke-indregnede del af aktuar-
mæssige gevinster/tab noteoplyses. I forbindelse med over-gangen til
IFRS er akkumulerede aktuarmæssige gevinster og tab fuldt ud indregnet

i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005.

Ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i
virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede
kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske
omkostninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået
ret til den ændrede ydelse. | modsat fald indregnes de i resultatopgørelsen

over den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse.

Koncernregnskab
054 Vestas årsraj
pport 2007

Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene i det
omfang, det modsvarer ikke-indregnede aktuarmæssige tab, fremtidige
tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede fremtidige
indbetalinger til ordningen.

Andre langfristede personaleydelser indregnes tilsvarende ved anvendelse
af aktuarmæssig opgørelse, men uden anvendelse af korridormetoden.
Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således straks i resultat-
opgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter blandt
andet jubilæumsgratialer.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsværdien af
det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger.
I efterfølgende perioder måles de finansielie forpligtelser til amortiseret
kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode, således at
forskellen mellem provenuet og den nomineile værdi indregnes i resultat-

opgørelsen under finansielle omkostninger over låneperioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasing-

forpligtelse på finansielle leasingkontrakter, målt til amortiseret kostpris.
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kostpris
og omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men endnu ikke
leverede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger vedrørende
service på leverede vindmøller eller vindkraftværker.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser måles til kostpris og
udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende
regnskabsår.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året fordelt
på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet for året,
årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets begyndelse
og slutning.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte
virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme vedrørende

solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat reguleret
for ikke-kontante resultatposter som af- og nedskrivninger, hensættelser
samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og -udbetalinger og
betalt selskabsskat. Driftskapitalen omfatter omsætningsaktiver minus
kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet bankgæld ikke indgår.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra køb
og salg af virksomheder samt køb og salg af immaterielle-, materielle- og
andre langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksom-

heder vises separat.

Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide trans-

aktioner.

 

 

 

Noter til koncernregnskabet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse
eller sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger for-
bundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld, køb
og salg af egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.

Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som

betaling af renter og afdrag på gæld.

Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger og kortfristet bankgæld.

Ordliste
Regnskabsrelaterede nøgletal

Bruttomargin (%): Bruttoresultat i procent af omsætning.

Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%): Resultat af primær drift
efter skat (effektiv skattesats) i procent af gennemsnitlige materielle og
immaterielle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus ikke-

rentebærende forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser.

Forrentning af egenkapitalen (%): Årets resultat efter skat divideret med
gennemsnitlig egenkapital.

Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital

ultimo.
Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA): Resultat før afskrivninger,
andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster og skat i

procent af omsætning.

Overskudsgrad (EBIT): Resultat før andel af resultat i associerede virk-

somheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.
Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver i alt.
Aktierelaterede nøgletal

Indre værdi pr. aktie: Egenkapital ultimo divideret med antal aktier

ultimo.

Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på OMX Den Nordiske
Børs København divideret med indre værdi ultimo.

P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på OMX Den Nordiske Børs

København divideret med årets resultat pr. aktie.

Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divi-

deret med gennemsnitligt antal aktier.
Payout ratio: Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat.
Udbytte pr. aktie: Udbytteprocent gange aktiens pålydende værdi.

Resultat pr. aktie (EPS): Årets resultat divideret med gennemsnitligt antal
udestående aktier.

Terminologi i anvendt regnskabspraksis
IFRS: International Financial Reporting Standards

1AS: International Accounting Standards

IASB: International Accounting Standards Board

IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Committee/
Standing Interpretations Committee

 

Koncernregnskab

Koncernregnskab |
Vestas årsrapport 2007 i 055

Noter til koncernregnskabet

Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

Ved udarbejdelsen af Vestas' årsrapport foretager ledelsen en række
regnskabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for
indregning og måling af gruppens aktiver og forpligtelser. De væsentligste
regnskabsmæssige vurderinger og skøn fremgår nedenfor. Koncernens
regnskabspraksis er detaljeret beskrevet i note 1 til koncernregnskabet.

Væsentlige vurderinger

Anvendelse af produktionsmetoden

Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger i forbind-
else med indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk i høj grad er
individuelt tilpasset (turnkey og supply-and-installation projekter), ind-
regnes omsætningen vedrørende projekter under udførelse i henhold tii
produktionskriteriet, svarende til salgsværdien af det udførte arbejde ud fra
færdiggørelsesgraden. Såfremt projekterne ikke kvalificerer til indregning i
henhold til produktionskriteriet (supply-only-projekter), indregnes den samlede
omsætning først på det tidspunkt, hvor der sker risikoovergang til køber.

Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncer-
nens indregning af omsætning og dermed indtjening i forhold til det
forventede.

Væsentlige skøn

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og for-
pligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige
begivenheder.

De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som
ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens
natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige
eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan
opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som
kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse skøn. Særlige risici for
Vestas-koncernen er omtalt i ledelsesberetningen, side 20, og i noterne til
koncernregnskabet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af
ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på grund

af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Garantihensættelser

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl,
funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbindelse med ikke-
planlagte driftsstop, løber normatt i to år fra møllens levering. | visse tilfælde
ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke

garantivilkår er for kunden en del af det individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens ser-
viceydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under forudbetalinger
fra kunder. Der henvises til side 20 i ledelsesberetningen for yderligere

omtale af Vestas' garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte
møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelsestidspunktet
har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller
solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover
skal understreges, at kompleksiteten i visse af de konstaterede typefejl
mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ
retning påvirket af faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedrings-

omkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

Koncernregnskab
056 Vestas årsrapport 2007

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 25-30 pct. at vedrøre
reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefejl mv. Heri
indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere år solgte møller, kom-
mercielle forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de på-
gældende typefejl.

Samlet er der i 2007 foretaget garantihensættelser på EUR 242 mio.
svarende til ca. 5 pct. af koncernens omsætning.

For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede produkt-
risici, se ledelsesberetningen side 20 samt note 24 til koncernregnskabet.

Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige
forhandlinger med underleverandører om kompensation. Kompensationen
fra underleverandører kan indregnes, når der er indgået skriftlig aftale
med leverandøren.

Den regnskabsmæssige værdi af garantihensættelser udgør pr. 31.
december 2007 EUR 232 mio. (2006: EUR 205 mio.).

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvor-
ledes de dele af virksomheden (pengestrømsfrembringende enheder),
som knytter sig hertil, vil være i stand til at generere tilstrækkelige positive
nettopengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien af goodwill, vare-
mærker med ikke-definerbar levetid samt øvrige nettoaktiver i den pågæld-
ende virksomhed.

Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budgetter
og forretningsplaner for de kommende fem år og fremskrivninger for
efterfølgende år. Væsentlige parametre er omsætningsudvikling, over-
skudsgrad, fremtidige anlægsinvesteringer samt vækstforventninger for
årene efter. Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er
baseret på konkrete fremtidige forretningsmæssige tiltag, hvori risici ide
væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige forventede
frie pengestrømme. Fremskrivninger efter de kommende fem år er baseret
på generelle forventninger og risici.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien
er før skat og afspejler den risikofrie rente med tillæg af specifikke risici
ide enkelte geografiske segmenter. | de anvendte pengestrømme er
indarbejdet effekt af de fremtidige risici knyttet hertil, hvorfor sådanne

risici ikke er tillagt i de anvendte diskonteringssatser.

For en beskrivelse af værdiforringelsestest for immaterielle aktiver
henvises til note 13 til koncernregnskabet.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør pr. 31. december 2007
EUR 320 mio. (2006: EUR 320 mio.).

Udviklingsprojekter

Færdiggjorte udviklingsprojekter gennemgås årligt for indikatorer for ned-
skrivningsbehov. Såfremt et nedskrivningsbehov bliver identificeret foretages
en nedskrivningstest for de enkelte udviklingsprojekter. For igangværende
udviklingsprojekter foretages der årligt en egentlig nedskrivningstest. Ned-
skrivningstesten udarbejdes på baggrund af forskellige faktorer, herunder
projektets anvendelse i fremtiden, nutidsværdien af den forventede frem-

tidige indtjening samt rente og risici.

 

 

 

Noter til koncernregnskabet

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter udgør pr. 31.
december 2007 EUR 153 mio. (2006: EUR 150 mio.).

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris fratrukket tab ved værdi-
forringelse, som følge af manglende betalingsevne. Skøn over tab foretages
på baggrund af kundernes betalingsevne, historiske oplysninger om
betalingsmønstre og dubiøse tilgodehavender samt kundekoncentrationer,
kundernes kreditværdighed og modtagne sikkerheder samt økonomiske
konjunkturer i selskabets afsætningskanaler. Foretagne skøn opdateres,

såfremt debitorens betalingsevne ændres.

Det skønnes, at de foretagne nedskrivninger er tilstrækkelige til dækning
af tab. Den økonomiske usikkerhed, der knytter sig til nedskrivning
til imødegåelse af tab på dubiøse tilgodehavender, anses for at være
begrænset.

Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender udgør pr. 31. december
2007 EUR 1.090 mio. (2006: EUR 1.185 mio.).

Udskudt skat

Vestas-koncernen indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatte-
værdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, såfremt
ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en overskuelig
fremtid gennem en fremtidig positiv skattepligtig indkomst. Vurdering
foretages årligt og baseres på budgetter og forretningsplaner for de
kommende år, herunder planlagte forretningsmæssige tiltag.

Værdien af indregnede udskudte skatteaktiver udgør EUR 154 mio.
(2006: EUR 162 mio.), hvoraf EUR 20 mio. (2006: EUR 31 mio.) relaterer
til fremførbare underskud. Af de fremførbare underskud forventes mindre
end EUR 20 mio. realiseret inden for 12 måneder, og mindre end EUR
1 mio. forventes realiseret senere end 12 måneder efter balancedagen.
Værdien af ikke-indregnede skatteaktiver (primært skattemæssige
underskud til fremførsel) udgør i alt EUR 38 mio. (2006: EUR 42 mio.),

som ikke forventes udnyttet inden for en overskuelig fremtid.

For en yderligere beskrivelse af gruppens skatteaktiver henvises til note
17 til koncernregnskabet.

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

057

Fe;
ul
=<
2
fj
(2
v
mn
=
=
v
o
=
=
ig

 

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

3 Segmentoplysninger

Geografisk - primært segment 2007

Nord- og
Europa Sydamerika Asien/Oceanien ikke fordelt Valt

Segmentresultatopgørelse

 

 

 

 

 

 

 

Omsætning 2.633 1.420 808 0 4.861
Resultat af primær drift 194 161 88 0 443
Andel af resultat i associerede virksomheder 0 0 0 0 0
Finansielle poster (netto) - - - 0 0
Resultat før skat - - - - 443
Selskabsskat - - - (152) (152)
Årets resultat - - - - 291
Andre segmentposter
Afskrivninger 83 20 10 0 113
Nedskrivninger (indregnet i resulitatopgørelsen) 25 0 0 0 25
Hensættelse til garanti 131 71 40 0 242
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 255 57 35 0 347
Langfristede aktiver i alt 898 143 105 167 1.313
Aktiver i alt 2.114 708 507 967 4.296
Forpligtelser i alt 1.387 743 354 296 2.780
Geografisk placering af aktiver i alt 3.265 498 533 - 4.296
Geografisk placering af tilgang af materielle og

immaterielle aktiver 264 40 43 - 347
Der er ingen væsentlig omsætning mellem segmenterne. Der er ikke andre væsentlige ikke-likviditetskrævende transaktioner i
regnskabsåret.

2006
Nord- og
Europa Sydamerika Asien/Oceanien Ikke fordelt i alt

Segmentresultatopgørelse
Omsætning 2.184 849 821 0 3.854
Resultat af primær drift 94 73 34 0 201
Andel af resultat i associerede virksomheder 0 Q 0 0 0
Finansielle poster (netto) - - - (40) (40)
Resuitat før skat - - - - 161
Selskabsskat - - - (50) (50)
Årets resultat - - - - 111
Andre segmentposter
Afskrivninger 88 18 13 Q 119
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) 0 0 4 0 4
Hensættelse til garanti 97 38 37 0 172
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 134 23 31 0 188
Langfristede aktiver i alt 780 88 100 184 1.152
Aktiver i alt 2.006 483 526 639 3.654
Forpligtelser i alt 1.294 497 335 266 2.392
Geografisk placering af aktiver i alt 2.825 357 472 - 3.654
Geografisk placering af tilgang af materielle og

immaterielle aktiver 144 19 25 - 188
058 Koncernregnskab

Vestas årsrapport 2007

 

 

 

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Omsætning 2007 2006
Salg af vindmøller og vindkraftværker 4.497 3.577
Salg af service 298 214
Andet 66 63
4.861 3.854
Salg af vindmøller og vindkraftværker specificeres således:
Omsætning ved brug af produktionskriteriet 3.039 2.858
Omsætning ved brug af faktureringskriteriet 1.458 719
4.497 3.577

Af- og nedskrivninger

Af- og nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således:

Afskrivninger, immaterielle aktiver 29 33
Nedskrivninger, immaterielle aktiver 24 0
Afskrivninger, materielle aktiver 84 86
Nedskrivninger, materielle aktiver 1 4
138 123
- og er omkostningsført således:
Produktionsomkostninger 62 68
Forsknings- og udviklingsomkostninger 58 37
Salgs- og distributionsomkostninger 7 3
Administrationsomkostninger 11 15
138 123

Årets nedskrivninger relaterer sig i al væsentlighed til igangværende udviklingsprojekter, hvor dele af teknologien
ikke forventes anvendt i fremtidige vindmøller, som det tidligere var forventet.

Personaleomkostninger

fo]
SI
z
2
<
(2
vo
bs
=
=
(7
Q
==
o
bra

Personaleomkostninger specificeres således:

 

Lønninger og gager mv. 596 492
Aktiebaseret aflønning 3 0
Pensionsordninger 31 23
Andre udgifter til social sikring 46 41
676 556
Heraf til:
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar 1 1
1 1
Direktion
Lønninger og gager mv. 2 2
Aktiebaseret aflønning 1
3 2
Andre ledende medarbejdere (Vestas-regeringen)
Lønninger og gager mv. 3 4
Aktiebaseret aflønning 2 0
Pensionsordninger 0 0
5 4
Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af pensionsordninger.
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 13.820 11.334
Antal medarbejdere, ultimo 15.305 12.309

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

; 059

 

10

11

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Årets omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger specificeres således:
Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger

Aktiverede udviklingsprojekter

Afskrivninger på udviklingsprojekter

Nedskrivninger på udviklingsprojekter

Andre driftsindtægter

Salg af virksomheder

Finansielle indtægter

Indlån og tilgodehavender:

- Renteindtægter

- Øvrige finansielle indtægter

Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning

Finansielle omkostninger

Valutakursreguleringer

Finansielle forpligtelser, som ikke måles til dagsværdi:

- Renteomkostninger

- Øvrige finansielle omkostninger

Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning
ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning

Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser

Selskabsskat

Aktuel skat af årets resultat

Udskudt skat af årets resultat

Skat af årets resultat

Ændring i selskabsskatteprocent
Regulering vedrørende tidligere år (netto)

Selskabsskat i resultatopgørelsen

Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskudt skat
Skat af egenkapitalposteringer

Årets skat i alt

Opgørelse af effektiv skatteprocent:

Selskabsskattesats i Danmark

Regulering vedrørende tidligere år

Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders skattesats i forhold til dansk skattesats (netto)
Ikke-fradragsberettigede omkostninger

Ikke-skattepligtige indtægter

Reservation vedrørende fremførbare underskud

Ændring i selskabsskatteprocent

Andet

An

Effektiv skatteprocent

Koncernregnskab
060 Vestas årsrapport 2007

2007

127

(53)
26
24

124

14

19

19

145

150
12
(10)
152

153

25%
2%)
9%
0%
0%
(1%)
3%
0%

34%

2006

88
(27)
32

93

16

OG wW WN

50

76
(31)
45

50

53

28%
3%
8%
0%
0%

(10%)
0%
2%

31%

 

 

 

11

12

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Selskabsskat (fortsat)

Vestas Wind Systems A/S er sambeskattet med alle koncernens danske dattervirksomheder. Den aktuelle danske
selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. Selskaber,
der anvender skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet
svarende til skatteværdien af de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud anvendes
af andre selskaber, modtager sambeskatningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede
underskud (fuld fordeling). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

Resultat pr. aktie (EPS)

Årets resultat
Minoritetsinteressers andel af koncern resultatet
Vestas koncernens andel af årets resultat

Gennemsnitligt antal aktier

Gennemsnitligt antal egne aktier

Gennemsnitligt antal aktier i omløb

Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt
Udvandet gennemsnitligt antal aktier i omløb

Resultat pr. aktie (EPS)
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D)

1,58
1,57

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

0,61
0,61

2007 2006

291 111

0 0

291 111
185.204.103 182.722.520
(505.959) (68.263)
184,698.144 182.654.257
467.316 52.373

185.165.460 182.706.630

061

 

Koncernregnskab

 

13

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Immaterielle aktiver

Kostpris 1. januar
Valutakursreguleringer
Tilgang

Afgang

Overført

Kostpris 31. december

Afskrivninger og nedskrivninger 1. januar
Valutakursreguleringer

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang
Afskrivninger og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december
Heraf internt opbyggede aktiver

Afskrives over

Kostpris 1. januar
Valutakursreguleringer
Tilgang

Afgang

Afgang ved virksomhedssalg
Overført

Kostpris 31. december

Afskrivninger og nedskrivninger 1. januar
Valutakursreguleringer

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang

Afskrivninger og nedskrivninger 31. december
Regnskabsmæssig værdi 31. december
Heraf internt opbyggede aktiver

Afskrives over

Koncernregnskab
062 s
Vestas årsrapport 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2007
Færdiggjorte Udviklings-
udviklings- projekter under
Goodwill projekter Software udførelse lalt
320 197 11 81 609
1 0 0 1
0 29 53 82
0 0 (24) (24)
5 0 (5) 0
320 203 40 105 668
0 128 3 0 131
0 1 0 0 1
0 26 3 0 29
0 0 0 24 24
0 0 0 (24) (24)
0 155 6 0 161
320 48 34 105 507
0 47 31 105 183
3-5 år 5 år
2006
Færdiggjorte Udviklings-
udviklings- projekter under
Goodwill projekter Software udførelse I alt
322 186 3 65 576
0 0 0 0 0
0 0 8 27 35
0 0 0 0
(2) 0 0 0 (2)
0 11 0 (11) 0
320 197 11 81 609
0 96 2 0 98
0 0 0 0 Q
0 32 1 0 33
0 0 0 0 0
0 0 0 0 0
0 128 3 0 131
320 69 8 81 478
0 68 5 81 154
3-5 år 5 år

 

 

 

13

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Immaterielle aktiver (fortsat)

Goodwill

Ledelsen har pr. 31. december 2007 afsluttet en værdiforringelsestest
af den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Værdiforringelsestesten er
foretaget i fjerde kvartal på basis af de af direktionen og bestyrelsen
godkendte budgetter og forretningsplaner samt øvrige forudsætninger
med de efter IAS 36 fornødne tilpasninger.

Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwill i Vestas-koncernen
er fremkommet i forbindelse med fusionen mellem Vestas Wind Systems A/S
og NEG Micon A/S i 2004, hvor Vestas overtog NEG Micon A/S.

Med henblik på værdiforringelsestesten er den regnskabsmæssige værdi
af goodwill pr. 1. januar 2004 med tillæg af goodwill fra efterfølgende
overtagelser fordelt på de pengestrømsfrembringende enheder Europa, Nord-
og Sydamerika og Asien/Oceanien. Pr. 31. december 2007 udgør goodwill i
de tre enheder henholdsvis EUR 229 mio., EUR 84 mio. og EUR 7 mio.

Ved værdiforringelsestesten for pengestrømsfrembringende enheder
sammenholdes genindvindningsværdien (nytteværdien), der er opgjort
som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige penge-
strømme, med den regnskabsmæssige værdi af de enkelte pengestrøms-
frembringende enheder.

Forventede fremtidige pengestrømme baseres på budgetter og forret-
ningsplaner for de kommende fem år.

For alle segmenterne er de væsentligste parametre omsætning, EBIT,
pengebindinger i arbejdskapital, igangværende og kontraherede investe-

ringer i materielle aktiver samt vækstforudsætninger.

Væksten i omsætningen fra 2006 til 2007 udgjorde 26 pct., og i perioden
2003-2006 udgjorde den i gennemsnit 33 pct. pr. år.

Vækstraten anvendt i værdiforringelsestesten for årene efter 2008 er 3
pct., der dog af forsigtighedshensyn er væsentligt lavere end den for-
ventede vækstrate.

Den 31. december 2007 udgjorde arbejdskapitalen (1) pct. af årets omsæt-
ning. I perioden 2003-2006 bevægede arbejdskapitalen i pct. af omsætningen
sig fra 36 til 3 pct. Det er Vestas' vurdering, at arbejdskapitalen i fremtiden
maksimalt vil udgøre 15 pct., hvilket er anvendt i værdiforringelsestesten.

Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på
Vestas' nuværende, igangværende samt kontraherede investeringer, hvori
risici ide væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige
forventede pengestrømme. De første fem år er baseret på den af ledelsen
godkendte strategi 'No. 1 in Modern Energy". Fremskrivninger for år seks og
fremefter er baseret på generelle forventninger til markedet samt risici.

Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til generelle
vækstforventninger i de pågældende segmenter.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsværdien
er før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske seg-
menter. | de anvendte pengestrømme er der indarbejdet effekt af de frem-
tidige risici knyttet hertil, hvorfor sådanne risici ikke er tillagt i de anvendte

diskonteringssatser.

Diskonteringssatser Vækst i terminal

før skat (%) perioden (%)
2007 2006 2007 2006
Europa 16,8 13,1 2,5 3,0
Nord- og Sydamerika 16,6 13,1 2,5 3,0
Asien/Oceanien 17,8 13,1 2,5 3,0

Det er ledelsens vurdering, at sandsynlige ændringer i de grundlæggende
forudsætninger ikke vil medføre, at den regnskabsmæssige værdi af

goodwill vil overstige genindvindingsværdien i nogle af segmenterne.

Udviklingsprojekter

Indregnede færdiggjorte udviklingsprojekter og udviklingsprojekter under
udførelse omfatter udvikling og test af nye vindmøller. De nye vindmøller
forventes at medføre konkurrencefordele og dermed en styrkelse af

koncernens markedsposition.

Der er i regnskabsåret nedskrevet EUR 24 mio. på igangværende udvik-
lingsprojekter.

Nedskrivningen på igangværende udviklingsprojekter relaterer sig i al
væsentlighed til projekter, hvor dele af teknologien ikke forventes anvendt
i produktionen af fremtidige vindmøller, som det tidligere var forventet.
Nedskrivningen er beregnet ved en særskilt nedskrivningstest for hvert
enkelt udviklingsprojekt.

Værdien af de indregnede udviklingsprojekter er sammenholdt med
den forventede afsætning af de enkelte vindmølletyper. Dette har ikke
givet anledning til yderligere værdiregulering af den indregnede værdi af
udviklingsprojekter.

Software

Software omfatter omkostninger ved erhvervelse af softwarelicenser
og egenudvikling. Værdien af det indregnede software er sammenholdt
med den forventede nytteværdi. Der er ikke identificeret indikatorer på

værdiforringelse.

Koncernregnskab |
|
Vestas årsrapport 2007 063

 

Koncernregnskab

14

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Materielle aktiver

Kostpris 1. januar
Valutakursreguleringer
Tilgang

Afgang

Overført

Kostpris 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar
Valutakursreguleringer

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang
Overført

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Heraf finansielt leasede aktiver

Afskrives over

Kostpris 1. januar
Valutakursreguleringer
Tilgang

Afgang

Afgang ved virksomhedssalg
Overført

Kostpris 31. december

Af- og nedskrivninger 1. januar

Valutakursreguleringer

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang ved
virksomhedssalg

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang

Overført

Af- og nedskrivninger 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Heraf finansielt leasede aktiver

Afskrives over

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

064

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2007
Produktions- Andre anlæg, Materielle
Grunde anlæg og driftsmateriel anlægsaktiver
og bygninger maskiner og inventar under udførelse 1 alt
290 276 156 33 755
(3) (1) (3) (1) (8)
43 41 65 116 265
(9) (25) (31) 0 (65)
9 15 6 (30) 0
330 306 193 118 947
60 148 57 0 265
(1 (1) (1) 0 Q)
12 28 44 0 84
1 0 0 0 1
(3) (12) (23) 0 (38)
0 0 0 0 0
69 163 77 Q 309
261 143 116 118 638
20 1 7 0 28
25-40 år 3-10 år 3-5 år
2006
Produktions- Andre anlæg, Materielle
Grunde aniæg og driftsmateriel anlægsaktiver
og bygninger maskiner og inventar under udførelse I alt
263 302 144 15 724
0 (4) (2) 0 (6)
26 30 59 38 153
(1) (25) (47) (3) (76)
0 (38) (2) 0 (40)
2 11 4 (17) 0
290 276 156 33 755
47 162 48 0 257
0 (2) (1) 0 (3)
11 32 43 Q 86
3 0 1 0 4
0 (27) (1) 0 (28)
(1) (19) (31) 0 (51)
0 2 (2) 0 0
60 148 57 0 265
230 128 99 33 490
21 2 8 0 31
25-40 år 3-10 år 3-5 år

 

 

 

 

15

16

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Kapitalandele i associerede virksomheder

Kostpris 1. januar
Valutakursreguleringer
Tilgang

Afgang

Afgang ved virksomhedssalg
Kostpris 31. december

Værdireguleringer 1. januar
Valutakursreguleringer

Andel af resultat

Udbytte

Afgang

Værdireguleringer 31. december

Regnskabsmæssig værdi 31. december

Regnskabsoplysninger i sammendrag vedrørende associerede virksomheder ejet pr. 31. december:
Omsætning

Årets resultat i associerede virksomheder

Aktiver i alt

Forpligtelser i alt

For en liste over Vestas-koncernens associerede virksomheder henvises til "Virksomheder i koncernen' på siderne
90-91.

Interesser i fælles ledede virksomheder

Vestas-koncernen havde indtil december 2006 50 pct. interesse i fire amerikanske, fælles ledede virksomheder
(joint ventures), som blev pro-rata konsolideret.

Resultatopgørelse
Omsætning
Omkostninger
Årets resultat

Balance

Aktiver
Langfristede aktiver
Kortfristede aktiver

Forpligtelser
Kortfristede forpligtelser

Nettoaktiver

Der er ikke nogen eventualforpligtelser relateret til afhændelsen af de tidligere interesser i fælles ledede virksom-
heder.

2007 2006

2 4

0

1

(1) (1)

0 (1)

2 2

(2) (2)

0 0

0 0

0 0

1 0

(1) (2)

1 0

1

0

5 12

2 5

0 8

0 (5)

0 3

0

0

0 0
0
0

0 0

Koncernregnskab |

Vestas årsrapport 2007

065

   

ener

17

18

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Udskudt skat

Udskudt skat 1. januar (netto)
Valutakursreguleringer

Regulering vedrørende virksomhedssalg
Udskudt skat på årets resultat
Regulering vedrørende tidligere år
Ændring i selskabsskatteprocent

Skat af egenkapitalposteringer

Udskudt skat 31. december (netto)

Skatteværdi af fremførbare underskud (netto)

immaterielle aktiver

Materielle aktiver

Hensatte forpligtelser

Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning
Kortfristede aktiver

Udskudte skatteaktiver

Immaterielle aktiver

Materielie aktiver

Kortfristede aktiver

Hensatte forpligtelser

Andet

Hensættelser til udskudt skat

Udskudt skatteaktiv 31. december (netto)

Der foretages ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet indtjening i dattervirksomheder, da

koncernen selv er i stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.

Såfremt indtjeningen blev udloddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR 13 mio. for 2007 (2006: EUR 6 mio.).

Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkomst, som
sandsynligvis vil blive realiseret i fremtiden. Vurderingen er blandt andet foretaget under hensyntagen til seneste
års udnyttelse af fremførbare underskud samt forventninger til de kommende år. Der er tidsbegrænsninger på
nogle af de fremførbare underskud, EUR 6 mio. (2006: EUR 6 mio.), men de forventes at kunne bruges inden for
den fastsatte tidsramme. Udskudte skatteaktiver med et samlet beløb på EUR 38 mio. (2006: EUR 42 mio.) er ikke

indregnet i balancen, da der ikke vurderes at være den fornødne sikkerhed for udnyttelse heraf.

Af de samlede skattemæssige underskud, der er indeholdt i det udskudte skatteaktiv, vedrører EUR 0 mio. (2006: EUR
0 mio.) Danmark. Af de ikke aktiverede fremførbare skattemæssige underskud vedrører EUR 0 mio. (2006: EUR 0 mio.)

Danmark.

Varebeholdninger

Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremstilling
Fremstillede færdigvarer
Forudbetaling for varer

Årets vareforbrug der indgår i produktionsomkostninger
Regnskabsmæssig værdi af varebeholdninger indregnet til nettorealisationsværdi
Årets nedskrivning af varebeholdninger

Årets tilbageførte nedskrivninger

Årets tilbageførte nedskrivninger relateres til varer solgt til en højere værdi end den nedskrevne.

Koncernregnskab
066 Vestas årsrapport 2007

2007

159
4)

6)

14
(12)

an
151

20
10
42
70
28)
40
154

151

540
257
310

1.107
2.460

31
23

2006

31
17
48
66
(35)
35
162

WIO O OW oOo

159

429
211
232

880

2.065

38
40

 

 

RE gg

 

19

20

21

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg

Nedskrivninger, der er indeholdt i ovenstående tilgodehavender, har udviklet sig som følger:
Nedskrivninger 1. januar

Årets nedskrivning

Realiseret i året

Titbageført

Nedskrivninger 31. december

Samtlige tilgodehavender fra salg forventes modtaget inden for 12 måneder.

Aldersfordelingen af tilgodehavender fra salg, som ikke er nedskrevet, kan specificeres således:
Ikke forfalden

0-60 dage

61-120 dage

121-180 dage

Mere end 180 dage

Af de samlede nedskrivninger på EUR 6 mio. (2006: EUR 19 mio.) relaterer EUR 6 mio. (2006: EUR 19 mio.) til virk-

somheder under konkursbehandling, mens den resterende del relaterer sig til virksomheder i betalingsstandsning.
Tilgodehavender fra salg vedrører i al overvejende grad virksomheder inden for energisektoren. Kreditrisikoen rela-
teret til tilgodehavender er derfor afhængig af udviklingen i denne sektor. Vestas har ikke større enkelte debitorer,
og debitorerne er ikke koncentreret i enkelte lande.

Entreprisekontrakter

Salgsværdi af entreprisekontrakter

Acontofaktureringer

- der indregnes således:
Entreprisekontrakter (aktiver)
Entreprisekontrakter (forpligtelser)

Tilbageholdte betalinger

Samtlige tilgodehavender vedrørende entreprisekontrakter forventes modtaget inden for 12 måneder.

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter
Øvrige tilgodehavender

Heraf:
0-1 år
>1år

Andre tilgodehavender anført ovenfor består i al væsentlighed af tilgodehavende moms, forsikringer og krav mod

leverandører.

2007

660

19

(12)
4)

557
68
33

660

1.494
(2.244)
(750)

260
(1.010)
(750)

18

20
150
170

157
13
170

2006

711

609
58
44

711

991
(1.509)
(518)

329
(847)
(518)

15

19
126
145

123
22
145

Koncernregnskab |

Vestas årsrapport 2007 ;

Fe
ø
ks
va
(
[=
v
mn
ej
==
w
o
=
oOo
x

 

22

23

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

 

Selskabsskat 2007 2006
Selskabsskat 1. januar (18) (31)
Valutakursreguleringer (3) (2)
Årets aktuelle skat (145) (76)
Betalt seiskabsskat i året 128 91
Selskabsskat 31. december (38) (18)
Selskabsskat (aktiver) 35 14
Selskabsskat (forpligtelser) (73) (32)
(38) (18)
Aktiekapital
Aktiekapitalen består af 185.204.103 aktier å DKK 1,00 185.204.103 185.204.103
Antal aktier 1. januar 185.204.103 174.911.173
Kapitaludvidelse Q 10.292.930
Anta! aktier 31. december 185.204.103 185.204.103
Udestående aktier 184.467.710 185.065,681
Egne aktier 736.393 138.422
Antal aktier 31. december 185.204.103 185.204.103
Udover kapitaludvidelsen i 2006 er aktiekapitalen udvidet med 69.907.207 aktier å DKK 1,00 i 2004. Bortset herfra
har aktiekapitalen været uændret i perioden 2003-2007.
Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.
Antal aktier Nominel værdi (DKK) % af aktiekapital
2007 2007 2006 2007 2006
Antal egne aktier 1. januar 138.422 138.422 0 0,1 0,0
Køb 597.971 597.971 138.422 0,4 0,1
Antal egne aktier 31. december 736.393 736.393 138.422 0,5 0,1

 

Bestyrelsen er af generalforsamlingen bemyndiget til at lade Vestas Wind Systems A/S erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i

alt 10 pct. af selskabets aktiekapital i tiden indtil næste ordinære generalforsamling den 2. april 2008.

Vestas Wind Systems A/S har i 2007 erhvervet egne aktier, nominelt tDKK 569 og tDKK 28 til henholdsvis kurs DKK 378,54 og DKK 357,90, svarende

til en købssum på EUR 30 mio.

Egne aktier erhverves med henblik på anvendelse til koncernens aktieoptionsprogrammer.

Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

Der er ikke udbetalt udbytte i 2007 og 2006 vedrørende regnskabsårene 2006 og 2005.

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

068

 

 

 

24

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Hensatte forpligtelser

Garantihensættelser

Garantihensættelser 1. januar

Valutakursreguleringer

Årets hensættelser

Årets forbrug af garantihensættelser

Regulering vedrørende ændring i diskontering af hensættelsen
Garantihensættelser 31. december

Forfaldstidspunkterne for garantihensættelserne forventes at blive:
0-1 år
> 1 år

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle
økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. | visse tilfælde
ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det
individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti
indgår under forudbetalinger fra kunder, Der henvises til side 20 i ledelsesberetningen og note 2 til koncernregnskabet
for yderligere omtale af Vestas” garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor
Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt
i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af
de konstaterede typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af
faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 25-30 pct. at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over
hensættelser til typefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte møller, kommercielle
forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har medført store garantihensættelser, og koncernen arbejder
målrettet på at forbedre robustheden i Vestas' produkter. Internt er fokus i forbindelse med både produktion og udvikling
rettet mod at forbedre kvaliteten og driftssikkerheden i møllernes komponenter. I første kvartal 2007 indstillede Vestas
midlertidigt salget af V90-3,0 MW offshore-møllen på grund af gearkasseprobilemer. Møllen vil igen fra 1. maj 2008 blive
frigivet til salg offshore. Endvidere er det besluttet, at V90-1,8 MW-vindmøllen nu også vil blive markedsført i USA.

Koncernen har ligeledes indledt en tættere dialog med en række underleverandører af komponenter for i højere
grad at få indflydelse på leverandørernes produktionsproces og derigennem opnå en højere kvalitet af komponenter

og dermed det færdige produkt.

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas” garantiomkostninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes

konkurrenceevne og forbedre leverandørernes indtjening.

2007

205

(1)
242
(214)

232

154

78
232

Vestas årsrapport 2007

2006

221

172
(188)

205
139

66
205

Koncernregnskab

| 069

a
s
E"-
2
<
SL
5
=S
=
ken
(7
o
=
SÅ
ba

 

24 Hensatte forpligtelser (fortsat)

Andre hensatte forpligtelser

Andre hensatte forpligtelser 1. januar
Valutakursreguleringer

Årets andre hensatte forpligtelser

Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser 31. december

Andre hensatte forpligtelser omfatter kompensation vedrørende indgåede aftaler om køb af mølledele, som ikke
forventes opfyldt i henhold til de kontraktlige definerede rammer samt hensættelse til tabsgivende kontrakter.

Forpligtelserne er opgjort efter ledelsens bedste skøn og forventes afviklet senest i 2012.

Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:
0-1 år

>1 år

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser i alt forventes at blive:
0-1 år

> 1 år

Koncernregnskab
070 Vestas årsrapport 2007

2007

54
(mn

35

(20)

39
29
68

193
107

2006

14

42
(2)
54

21
33
54

160
99
259

 

 

 

25

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Pensionsforpligtelser

Vestas-koncernens virksomheder har forskellige pensions- og fratrædelsesordninger, som er tilpasset arbejds-
markedsforholdene i de enkelte lande. Ca. 99 pct. af koncernens pensionsomkostninger vedrører bidragsbaserede
ordninger, som ikke forpligter virksomheden ud over de indbetalte bidrag.

De øvrige ordninger er ydelsesbaserede, hvoraf der til hovedparten er tilknyttet aktiver i selvstændige pensionsfonde.
De ydelsesbaserede ordninger sikrer typisk de omfattede medarbejdere en pension baseret på slutløn.

I bidragsbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at indbetale et bestemt bidrag (fx et fast beløb
eller en fast procentdel af lønnen). I en bidragsbaseret ordning har koncernen ikke risikoen med hensyn til den
fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet.

lydelsesbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at betale en bestemt ydelse (fx en alderspension
som et fast beløb eller en fast procent af slutlønnen). I en ydelsesbaseret ordning bærer koncernen risikoen med
hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet.

Danske virksomheders pensionsforpligtelser er forsikringsmæssigt afdækket. Visse udenlandske virksomheder
er ligeledes forsikringsmæssigt afdækket. Udenlandske virksomheder, der ikke er eller kun delvist er afdækket
forsikringsmæssigt (ydelsesbaserede ordninger), opgør forpligtelsen aktuarmæssigt til nutidsværdi på balance-
tidspunktet. Disse pensionsordninger afdækkes helt eller delvist i pensionsfonde for medarbejderne. I koncern-
regnskabet er der under forpligtetser indregnet EUR 2 mio. (2006: EUR 3 mio.) vedrørende koncernens forpligtelser
over for nuværende og tidligere medarbejdere efter fradrag af de til ordningerne knyttede aktiver.

I resultatopgørelsen for koncernen er der indregnet følgende:
Bidragsbaserede ordninger
Ydelsesbaserede ordninger

Omkostningen er indregnet i følgende regnskabsposter:
Produktionsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Salgsomkostninger

Administrationsomkostninger

Nutidsværdi af afdækkede ydelsesbaserede ordninger
Nutidsværdi af uafdækkede ydelsesbaserede ordninger
Nutidsværdi af ydelsesbaserede ordninger

Dagsværdi af ordningens aktiver

Underdækning

ikke-indregnede aktuarmæssige gevinster
Nettoforpligtelse indregnet i balancen

Udvikling i nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse:

Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 1. januar
Valutakursreguleringer

Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelser

Aktuarmæssige gevinster/(tab)

Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår

Udbetalte pensioner

Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 31. december

2007 2006

30 21
1 2
31 23
18 15
2

31 23
(8) (8)
(2) (3)
(10) (11)
8 7
(2) (4)
0 1
(2) (3)
1 9
0 0
0 3
0 0
0 0
0 0
(nm (mn
10 11

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

071

Fe;
Si
x
2
bg
(24
v
mn
=
w
(7
o
c
o
kd

 

25

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

 

 

 

 

Pensionsforpligtelser (fortsat) 2007 2006
Udvikling i dagsværdi af pensionsaktiver:
Pensionsaktiver 1. januar 7 7
Valutakursreguleringer 0 0
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 0
Aktuarmæssige gevinster/(tab) 1 1
Indbetalt af Vestas koncernen 0 0
Udbetalte pensioner 0 (1)
Pensionsaktiver 31. december 8 7
Pensionsomkostninger indregnet i resultatopgørelsen:
Pensionsomkostninger vedrørende aktuelle regnskabsår 1 2
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelse 0 0
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 0
Indregnet aktuarmæssig gevinst/(tab) for året 0 0
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår 0 0
Tab ved nedskæringer og indfrielser 0 Q
Indregnet for ydelsesbaserede ordninger i alt 1 2
Pensionsaktiver sammensætter sig således:
Europæiske aktier 2 2
Europæiske obligationer 4 4
Likvider 2 1
8 7

Afkast af pensionsaktiver:
Forventet afkast på ordningernes aktiver 0 0
Faktisk afkast på ordningernes aktiver 1 1
Aktuarmæssige gevinst på ordningernes aktiver 1 1
Koncernen forventer at indbetale under EUR 1 mio. til den ydelsesbaserede pensionsordning i 2008.
Forudsætningerne for de aktuarmæssige beregninger, pr. balancedagen, kan gennemsnitligt oplyses som følger:
Diskonteringsfaktor (%) 4,7 4,5
Forventet afkast af pensionsmidler (%) 5,7 5,5
Forventet lønstigningstakt (%) 3,5 2,5
Forventet stigning i pension (%) 2,0 2,0
Forventet afkast på ordningens aktiver er fastsat på grundlag af aktivernes sammensætning og generelle
forventninger til den økonomiske udvikling.

2007 2006 2005 2004 2003
Aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser (10) (11) (10) - -
Pensionsaktiver 8 7 7 - -
Underdækning (2) (4) (3) - -
Erfaringsændringer til forpligtelserne 0 0 - -
Erfaringsændringer til pensionsaktiverne 0 0 - -

 

Der er ingen begrænsninger på værdien af pensionsaktiver, som Vestas kan investere i for at møde pensionsforpligtelserne. Pensionsaktiverne indeholder

ingen Vestas aktier, tilgodehavender hos Vestas eller ejendomme, der er lejet af Vestas. Alle relevante forudsætninger vedrørende den aktuarmæssige

beregning er eksklusiv omkostninger, som ikke er relevant.

Koncernregnskab
072 Vestas årsrapport 2007

 

 

 

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Finansielle gældsforpligtelser 2007 2006
Finansielle gældsforpligtelser er indregnet således i balancen:

Kortfristede forpligtelser

Bankgæld 1 2

Gæld til realkreditinstitutter 8

Gæld til kreditinstitutter 16 3
25 11

Langfristede forpligtelser

Gæld tit realkreditinstitutter 54 66
Gæld til kreditinstitutter 71 97

125 163
1-5 år 79 97
> 5 år 46 66
Finansielle gældsforpligtelser i alt 150 174
Dagsværdi 150 174
Nominel værdi 150 174

Det er koncernens politik at forsøge at sikre en passende udvikling i de økonomiske nøgletal bl.a. med henblik på at

opretholde koncernens kreditvurdering samt overholde aftalte minimumskrav i koncernens finansieringsaftaler.

Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af aftalte betalingsstriømme med anvendelse af en aktuel markedsbaseret

rente.

Fe:
ø
x
Ca
fj
(2
v
==
=
==
(7
K2)
==
SÅ
x

Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indgår således i gæld til realkreditinstitutter samt kreditinstitutter:

 

 

 

2007 2006
Minimums- Regniskabs- Minimums- Regnskabs-
leasingydelse Rente mæssig værdi leasingydelse Rente mæssig værdi
0-1 år 4 1 3 5 2 3
1-5 år 16 6 10 13 5 8
>5år 32 12 20 34 12 22
52 19 33 52 19 33
Vejet effektiv rentesats pr.
31. december (%) 6,3 4,9

Dagsværdien af finansielle leasingforpligtelser er EUR 33 mio. (2006: EUR 33 mio.).

Koncernens finansielle leasingaftaler vedrører i det væsentligste administrations- og produktionsbygninger og servicebiler. De væsentligste forpligtelser
omfatter bygninger i Danmark, der løber i op til 20 år fra balancetidspunktet. Koncernen har ret til erhvervelse af ejendommene i 2009 og 2017, og ellers
kan aftalerne forlænges frem til 2027.

Aftalerne medfører ingen restriktioner i relation til anden låneoptagelse eller udbytte.

Koncernregnskab i:
; : 073
Vestas årsrapport 2007

27

28

29

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Andre gældsforpligtelser

Skyldige personaleomkostninger
Skyldige skatter og afgifter
Periodeafgrænsningsposter
Anden gæld

Regulering for ikke-kontante poster

Årets afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, inkl. avance og tab ved salg af langfristede aktiver
Andel af resultat i associerede virksomheder
Hensat til garantier (netto)

Hensat til pensionsforpligtelser

Hensat til andre hensatte forpligtelser
Valutakursreguleringer

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Skat af årets resultat

Fortjeneste ved salg af virksomheder
Omkostninger til aktiebaseret vederlag

Øvrige reguleringer

Ændring i nettoarbejdskapital

Ændring i varebeholdninger
Ændring i tilgodehavender

Ændring i forudbetalinger fra kunder
Ændring i leverandørgæld

Ændring i andre gældsforpligtelser

Koncernregnskab
074 å
Vestas årsrapport 2007

2007

68
105
25
73
271

(27)
86
166

83
190

2006

41
82
14
51

188

128

(14)

41
12
(10)
50
50
(16)

242

(182)
(21)
437
288
(146)
376

 

 

 

 

30

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Køb og salg af virksomheder

Salg af virksomheder
Langfristede aktiver
Kortfristede aktiver
Langfristede forpligtelser
Kortfristede forpligtelser
Nettoværdi

Goodwill

Total nettoværdi
Fortjeneste ved salg af virksomhed
Total salgsværdi
Likvider

Netto salgsværdi

Vestas solgte i december 2006 koncernens interesser i fire fælles ledede virksomheder samt en mindre datter-

virksomhed. Samtlige solgte virksomheders aktiviteter består af drift af vindkraftværker. Den totale salgsværdi på

EUR 36 mio. blev erlagt kontant.

Køb af virksomheder

Langfristede aktiver i alt

Tilgodehavender fra salg
Likvide beholdninger
Øvrige kortfristede aktiver
Kortfristede aktiver i alt

Langfristede forpligtelser i alt

Leverandørgæld
Andre gældsforpligtelser
Kortfristede forpligtelser i alt

Nettoaktiver

Goodwill

Anskaffelsessum i alt

Heraf likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld
Kontant anskaffelsessum

Vederlæggelse i aktier

Netto kontant anskaffelsessum

2007 2006
Regnskabs- Regnskabs-
mæssig værdi mæssig værdi

før afhændelse før afhændelse

 

 

 

 

 

 

0 13
0 8
0 (1)
0 (2)
0 18
0 2
0 20
0 16
0 36
0 (6)
0 30
2007 2006
Regnskabs- Regnskabs-
mæssig værdi mæssig værdi
Dagsværdi før overtagelse Dagsværdi før overtagelse
0 0 0 0
1 1 0 0
1 1 0 0
3 3 0 0
5 5 0 0
0 0 0 0
(2) (2) 0
(2) (2) 0
(4) (4) 0
1 1 0 0
0 0
1 0
(1) 0
0 0
0 0
0 0

Vestas Asia Pacific A/S overtog den 10. marts 2007 81,5 pct. ejerandel i Vestas Wind Technology Japan Co. Ltd. Købesummen for selskabet udgjorde EUR

0 mio. Det overtagne selskabs resultateffekt på Vestas' regnskab udgør mindre end EUR 1 mio. Såfremt selskabet havde været ejet i hele regnskabsåret

ville påvirkningen ligeledes have været mindre end EUR 1 mio., mens omsætningen ville have været forøget med mindre end EUR 1 mio.

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

075

Te;
gø
x
mm
fy
(ol
Ka)
==
c
ng
(7
Q
c
S

kd

 

31

32

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Likvide beholdninger 2007 2006

Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning, EUR 14 mio. (2006: EUR 38 mio.) består primært af forudbetalinger

fra kunder vedrørende projekter, og beløbene frigives i takt med, at de kontraktuelle betingelser herfor opfyldes.

Honorarer til generaliforsamlingsvalgte revisorer

Revision:
PricewaterhouseCoopers 3
KPMG
4
Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers 1
KPMG 0
1
5

Koncernregnskab
076 Vestas årsrapport 2007

 

 

 

 

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger 2007 2006

Ledelsens optionsprogram
Der blev i 2006 etableret et aktieoptionsprogram for direktionen, Vestas-regeringen og andre udvalgte ledende

medarbejdere, i alt 20 personer i koncernen. Tildelingen af optioner sker på baggrund af opnåelsen af specificerede
mål for 2006 og 2007. Markedsværdien på etableringstidspunktet udgjorde EUR 3 mio. beregnet efter Black-

Scholes modellen.

I 2007 blev der indført et nyt optionsprogram med de samme deltagere som i 2006. Ordningen omfatter 380.080
optioner, der pr. 15. maj 2007 var fastsat til en markedsværdi på EUR 12 mio. (Black-Scholes) over en femårig
periode. Heraf udstedes 155.102 optioner til direktionen, med en markedsværdi på EUR 3 mio.

Deltagerne kan udnytte optionerne i bestemte perioder og vælge at købe aktier i selskabet til den fastsatte
udnyttelseskurs for ordningen. Udnyttelse af optionerne kan kun ske i de perioder, hvor ledende medarbejdere
i henhold til koncernens interne regler kan handle selskabets aktier, dvs. i de fire uger der følger efter selskabs-

meddelelsen vedrørende henholdsvis årsrapporten og kvartalsrapporter.

Tildelingen af optioner finder sted i forbindelse med bestyrelsens godkendelse af den endelige årsrapport for hver
periode. Der er ikke sket fortabelse eller udløb af optioner i 2007.

Aktiekurserne og udnyttelseskurserne er baseret på lukkekurserne den 15. april 2006 og 15. maj 2007, for henholdsvis
2006 og 2007 programmerne, indhentet fra Bloomberg Financial Markets. Den risikofrie rente er estimeret som den
effektive rente på en dansk statsobligation med samme løbetid som optionerne, i dette tilfælde to-, fem-, seks- og
syvårige obligationer. Den fremtidige volatilitet, dvs. udsving i aktiens totalafkast, er beregnet på baggrund af histo-
riske ugentlige lukkekurser i en periode på to og tre år, for henholdsvis 2006 og 2007 programmerne.

2006-program
Målene blev ikke nået i 2006, og der blev således ikke tildelt optioner for 2006. Målene for 2007 blev nået, og der vil

blive tildelt 56.448 optioner for 2007 med en værdi på EUR 1 mio. på tildelingstidspunktet. Deltagerne i ordningen
fortaber retten til optionerne, såfremt de bringer ansættelsen til ophør inden udløbet af optjeningsperioden. Option-
erne kan udnyttes mellem to og fire år, efter at de er tildelt. Optioner tildelt i 2007 kan udnyttes fra 2010 til 2012.

Fe;
lv
x
vw
(=
DO
vw
-—
c
=
(37
ax
=
Sa
bd

2007-program
Deltagerne i 2007, 2008 og 2009 tildeles optioner med en samlet værdi svarende til 60 pct. af årslønnen for 2006,

såfremt de fortsat er ansat på det tidspunkt, hvor bestyrelsen godkender årsrapporten for de respektive år. Der blev
tildelt 207.952 optioner i 2007, og der resterer således 189.002 og 183.126 optioner for henholdsvis 2008 og 2009.

 

Deltagerne i ordningen fortaber retten til optionerne i en tranche, såfremt de bringer ansættelsen til ophør inden
en treårig optjeningsperiode. Dette gælder for hver af de tre trancher. Optionerne kan udnyttes inden for to år
efter udgangen af en treårig periode fra tildelingstidspunktet. Udnyttelse kan kun ske, hvis deltagerne ikke selv
har opsagt ansættelsesforholdet på udnyttelsestidspunktet. Optioner tildelt i 2007 kan udnyttes fra 2010 til 2012.
Deltagerne skal i en treårig periode efter udnyttelsen af optionerne besidde aktier svarende til 50 pct. af den gevinst

efter skat, som opnås ved udnyttelsen.

Dagsværdien på tildelingstidspunkter er beregnet ud fra Black-Scholes modellen for værdiansættelse af optioner

korrigeret for udvanding af aktiekapitalen, baseret på følgende forudsætninger:

2007 2006
2007-program 2006-program 2006-program

Børskurs ved tildelingen (DKK) 380,5 167,0 167,0
Volatilitet (%) 44 54 54
Udnyttelseskurs (DKK) 380,5 147,6 142,0
Risikofri rente for optioner (%) 4,3 3,8 3,7
Årligt udbytte pr. aktie (%) 0 0 0
År til udløb 5 5 5

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

077

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger (fortsat)
Tildelingstidspunktet 31. december

 

 

 

 

 

Koncern- Øvrige ledende Udnyttelses- … Dagsværdi Dagsværdi Dagsværdi
direktion medarbejdere  Antalialt — pris pr. option — pr. option valt i alt
stk. stk. stk. DKK DKK tEUR tEUR
Udestående 1. januar 2006
Tildelt 2006-program 27.562 82.738 110.300 142,0 86 1.272 -
Bortfaldet (27.562) (82.738) (110.300) 142,0 86 (1.272) -
Udnyttet 0 0 0 - - -
Udløbet 0 0 0 - - -
Udestående 1. januar 2007
Tildelt 2006-program 26.538 79.662 106.200 147,6 89 1.268 6.187
Tildelt 2007-program 155.102 424.978 580.080 380,5 152-165 12.311 24.869
Bortfaldet 2006-program (10.160) (39.592) (49.752) 147,6 89 (594) (2.898)
Udnyttet 0 0 0 - - -
Udløbet 0 0 0 - - -
Udestående 31. december 2007 171.480 465.048 636.528 12.985 28.158
Antal optioner der kan udnyttes
31. december 2006 0 0 0
Antal optioner der kan udnyttes
31. december 2007 0 0 0

 

Gennemsnitlig tilbageværende løbetid for optioner, der er udestående 31. december 2007 er fem år (2006:
fem år).

Der er ikke udnyttet optioner i perioden.
Ledelsens beholdning af Vestas-aktier
De interne regler vedrørende bestyrelsens, direktionens og visse medarbejderes handel med Vestas-aktier tillader kun handel i de fire uger, der følger

efter offentliggørelse af årsrapporten og kvartalsrapporterne.

Beholdning Beholdning Markeds-
1. januar Købt i året Sølgti året 31. december værdi” tEUR

Bestyrelsen

 

 

 

Bent Erik Carlsen 98.120 - - 98.120 7.264
Torsten Erik Rasmussen 3.837 - - 3.837 284
Arne Pedersen 2.960 - - 2.960 219
Freddy Frandsen 403 3.250 - 3.653 270
Jørgen Huno Rasmussen 500 - - 500 37
Jørn Ankær Thomsen 229.500 - - 229.500 16.990
Kim Hvid Thomsen 2.563 - 100 2.463 182
Kurt Anker Nielsen 1.300 300 - 1.600 118
Sussie Dvinge Agerbo 1.772 - - 1.772 131
Svend Åge D. Andersen 2.892 - 292 2.600 192
343.847 3.550 392 347.005 25.687

Direktionen
Ditlev Engel 224 - - 224 17
Henrik Nørremark 3.213 - - 3.213 238
3.437 - - 3.437 255

 

" Beregning af markedsværdien ved årets slutning er baseret på den aktiekurs, der var noteret på OMX Den Nordiske Børs København ved
årets udgang (DKK 552,00).

Koncernregnskab
078 Vestas årsrapport 2007

 

 

34

35

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Transaktioner med nærtstående parter

Vestas Wind Systems A/S har ingen aktionærer med bestemmende indflydelse.

Vestas Wind Systems A/S' nærtstående parter omfatter selskabets bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere
(Vestas-regeringen) samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere
selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser.

Transaktioner med bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere
Transaktioner med direktionen består udelukkende af normalt ledeisesvederlag samt transaktioner anført nedenfor,

se note 6 til koncernregnskabet.

Der har i regnskabsåret været følgende transaktioner med medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ledende
medarbejdere:

Køb af sædvanlige advokatydelser på markedsvilkår for EUR 2,1 mio. (2006: EUR 1,6 mio.) fra advokatfirmaet
Gorrissen Federspiel Kierkegaard, hvor Jørn Ankær Thomsen er partner. Udestående gæld til advokatfirmaet
Gorrissen Federspiel Kierkegaard udgjorde pr. 31. december 2007 EUR 0,3 mio. (2006: EUR 0,1 mio.)

Syv personer (2006: syv), som er omfattet af definitionen på nærtstående parter, har direkte eller indirekte hel eller
delvis ejerskab af vindmøller, hvorpå et selskab i Vestas-koncernen foretager servicearbejder. Disse transaktioner
foregår på markedsvilkår og har samlet udgjort EUR 0,5 mio, i 2007 (2006: EUR 0,4 mio.). Udestående køb fra
nærtstående parter hos Vestas-koncernen udgjorde pr. 31. december 2007 mindre end EUR 0,1 mio. (2006: mindre
end EUR 0,1 mio.).

Der har i regnskabsåret ikke været andre transaktioner med medlemmer af bestyrelsen og direktionen for Vestas
Wind Systems A/S eller andre ledende medarbejdere i Vestas-koncernen.

Ingen bestyrelsesmedlemmer har i 2007 været ansat i koncernen med undtagelse af de medarbejdervalgte bestyrelses-
medlemmer.

Transaktioner med associerede og fælles ledede virksomheder
Endvidere omfatter de nærtstående parter de associerede virksomheder, hvor Vestas Wind Systems A/S har

betydelig indflydelse.

Vestas-koncernen har ikke længere fælles ledede virksomheder, jf. note 16 til koncernregnskabet.

Associerede virksomheder og Vestas-koncernens ejerandel heri fremgår af koncernoversigten på siderne
90-91.

Vestas-koncernen har solgt vinger og komponenter i perioden 1. januar - 5. september 2006 til den tidligere associ-
erede virksomhed Vestas RRB India Ltd. til en værdi af EUR 19 mio.

Mellemværender med associerede virksomheder omfatter almindelige forretningsmellemværender vedrørende
køb og salg af varer og tjenesteydelser. Mellemværender er uforrentede og indgås på samhandelsbetingelser
svarende til koncernens øvrige kunder og leverandører.

Offentlige tilskud

Koncernen har modtaget en række offentlige tilskud, hvoraf under EUR 1 mio. er modregnet i afholdte omkostninger
(2006: EUR 1 mio.), og EUR 2 mio. er modregnet i kostprisen for langfristede aktiver (2006: EUR 4 mio.).

2007

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

2006

079

oa
Si
x
2
<
=D
Kaj
==
==
==
w
Q
c
SE
ig

 

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 2007 2006

Til sikkerhed for koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve i grunde og bygninger,
produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Der er givet pant i enkelte af kon-
cernens øvrige materielle aktiver.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve, der giver pant i ovenstående ejendomme.

 

Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i koncernens besiddelse.

Til sikkerhed for kreditfaciliteter har koncernen afgivet transport i likvide beholdninger og kortfristede aktiver i øvrigt.

Samlet prioritetsgæld 62 72 É
Ejerpantebreve og skadesløsbreve
Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve 74 74 É

Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 193 161

Øvrig pant i aktiver

Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve 0 5
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 0 0
Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i koncernens besiddelse 52 52

Sikkerhed for kreditfaciliteter
Transport i likvide beholdninger og kortfristede finansielle aktiver 86 82
Regnskabsmæssig værdi 86 82

Den regnskabsmæssige værdi af sikkerhedsstillelser pr. 31. december kan specificeres således:

Remburser 2 2
Bankgarantier 471 546
473 548

Kontraktlige forpligtelser

Minimumsleasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing forfalder:

0-1 år 20 22
1-5 år 46 56
>5år 62 38

Operationelle leasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger og biler. Den væsent-
ligste forpligtelse omfatter bygninger i Tyskland, der løber i op til 25 år fra balancetidspunktet. Aftalerne medfører
ingen restriktioner i relation til anden låneoptagning eller dividende.

Operationelle leasingaftaler omfatter blandt andet leasing af bygninger med købsoptioner i 2008. Der er ingen
forlængelsesmuligheder indbygget i aftalerne.

Omkostningsførte leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler udgør EUR 11 mio. i 2007 (2006: EUR
22 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af produktionsanlæg i 2007 til en værdi af EUR 74
mio. (2006: EUR 11 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af komponenter til produktionen til levering i 2008 og
fremefter til en samlet værdi af EUR 1.745 mio. (2006: EUR 1.659 mio.).

 

Koncernregnskab
080
Vestas årsrapport 2007

 

38

39

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Eventualforpligtelser

Verserende retssager
Det tyske selskab Enercon GmbH/hr. Aloys Wobben har i 2005, 2006 og 2007 udtaget stævninger mod Vestas,

hvor de påstår, at Vestas krænker Enercon GmbH/hr. Aloys Wobbens patenter inden for området nettilslutning i
England & Skotland, Holland, Canada og Irland.

England & Skotland

Den 14. november 2007 gav den engelske High Court Vestas medhold. Alle patentkrav (med undtagelse af to) i
de fire patenter vedrørende nettilslutning blev fundet ugyldige. Yderligere fastslog retten, at selv om patenterne
havde været gyldige, krænker Vestas' teknologi ikke patenterne. Enercon GmbH/hr. Aloys Wobben har anket
dommen til Court of Appeal.

Holland
Den 16. januar 2008 gav Distriktsretten i Haag Vestas medhoid. To patenter vedrørende nettilslutning blev fundet
ugyldige. Et tredje nettilslutningspatent vil blive behandlet i Distriktsretten i Haag i februar 2008 og forventes først

afgjort senere på året.

Canada og Irland
Enercon GmbH/hr. Aloys Wobben har endvidere indledt retssager i relation til nettilslutningspatenter i Canada og
Irland. Afgørelserne forventes tidligst i slutningen af 2008.

Andre verserende retssager
Herudover er Vestas part i andre retssager. Det er dog ledelsens opfattelse, at afgørelserne og fortsættelserne af

disse retssager samt ovennævnte forhold vedrørende patenter ikke vil have en væsentlig indflydelse på Vestas-

koncernens finansielle stilling.

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring

Koncernens politik for styring af finansielle risici
Vestas-koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser,

renteniveau og råvarepriser. Ledelsen identificerer omfanget og koncentrationen af risici og igangsætter politikker til
at adressere dem igennem den løbende gennemgang af forretningen. Herudover er koncernen udsat for kredit- og
likviditetsrisici. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle

styring retter sig således alene mod styring eller eliminering af finansielle risici vedrørende drift og finansiering.

Koncernens politik for styring af finansielle risici er uændret i forhold til sidste år, med undtagelse af afdækning af
kobber og nikkel som beskrives nedenfor. Den bogførte værdi af de finansielle instrumenter tilsvarer tilnærmelsesvis

deres dagsværdi.

Kreditrisici
Koncernens kreditrisiko er primært relateret til tiigodehavender og bankindeståender samt afledte finansielle

instrumenter.

Kreditrisici relateret til tilgodehavender opstår, når Vestas foretager salg, som ikke er forudbetalt. Det er Vestas”
politik at afdække betalingsusikkerheder i form af remburser, bankgarantier, kreditforsikring, ejendomsforbehold

og lignende. Modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af en eventuel nedskrivning til imødegåelse af tab.

Vestas' kunders kreditværdighed undersøges i forbindelse med kontraktindgåelse. I de tilfælde, der ikke stilles
betalingssikkerhed, eller hvor kunden ikke har en betryggende kredit rating fra S&P, Moody's eller Fitch, foretages
en yderligere detaljeret gennemgang af kundens kreditværdighed inden kontraktunderskrivelsen.

84 pct. (2006: 86 pct.) af Vestas” kunder har ikke overskredet betalingsbetingelserne pr. 31. december 2007.
Historisk har Vestas” kunder betalt inden for den aftalte betalingsfrist. Tilgodehavender fra salg, der er overforfaldne
med 180 dage, er uvæsentlige.

Vestas sælger vindmøller og vindkraftværker til virksomheder, der er veletablerede på nationale og internationale
markeder. Disse virksomheder anses for at være anerkendte virksomheder. Alle Vestas' udestående tilgodehavender

fra salg er fra anerkendte virksomheder.

Værdien af likvider med rådighedsbegrænsning pr. 31. december 2007 udgør EUR 14 mio. (2006: EUR 38 mio.).

2007 2006

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

081

<
ø
x
2
(=j
fy
v
s
c
==
o
Q
(=
o
bra

 

39

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat) 2007 2006

Kreditrisici relateret til bankindeståender, samt afledte finansielle instrumenter opstår som følge af usikkerhed om,
hvorvidt modparten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Koncernen minimerer denne risiko ved kun
at bruge finansielle institutioner med en høj kreditværdighed, til køb og salg af finansielle instrumenter. Endvidere
har Vestas interne rammer for, hvor stort et tilgodehavende koncernen må have i én bank.

Vestas” politik vedrørende placeringer af midler i banker er, at bankerne skal have en langfristet kredit rating fra
enten S&P, Moody's eller Fitch, som minimum udgør:

Credit Rating Agency Rating
S&P A
Moody's A2
Fitch A

De væsentligste banker Vestas anvender er:
Nordea Bank Danmark A/S

Dresdner Kleinworth Ltd.

Société Générale

Banco Espafiol de Crédito

Vestas anvender to af de ovenstående banker ved køb og salg af finansielle instrumenter.

Ingen bankindeståender eller afledte finansielle instrumenter er overforfaldne eller nedskrevne som følge af mod-
partens manglende betalingsevne. Der har historisk ikke været tab relateret til bankindeståender samt afledte

finansielle instrumenter som følge af manglende betalingsevne hos modparten.

Den maksimale kreditrisiko uden hensyn til modtagne sikkerheder for tilgodehavende fra salg 660 711
Den maksimale kreditrisiko relateret til bankindeståender, værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter 778 451
Den maksimale kreditrisiko relateret til entreprisekontrakter og øvrige tilgodehavender 396 449

1.834 1.611

Likviditetsrisici

Likviditetsrisiko er risikoen for, at Vestas ikke er i stand til løbende at opfylde sine forpligtelser som følge af manglende
evne til at realisere aktiver eller opnå tilstrækkelig finansiering. Koncernen sikrer, at der opretholdes en stærk
likviditet, således at de finansielle forpligtelser løbende kan opfyldes under både normale forhold og under særlig
belastning. De indførte likviditetsstyringsprocedurer, se ledelsesberetning side 21, har forbedret koncernens gæld-
sætningsgrad væsentligt i forhold til 2006, og der opretholdes et tilstrækkeligt likvidt beredskab til at opfylde for-
ventede driftsmæssige og finansielle forpligtelser samt til at afholde uforudsete driftsudgifter.

Der vit dog i sagens natur ikke være sikkerhed for, at Vestas altid vil være i stand til at opretholde kreditvurderingen eller

overholde minimumskravene i finansieringsaftalerne. Er det tilfældet, kan det få en negativ effekt på koncernen.

Koncernregnskab
082 Vestas årsrapport 2007

 

 

 

39

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Nedenstående tabel viser den tidsmæssige placering af pengestrømme forbundet med finansielle forpligtelser og sikrings-

instrumenter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2007
Regnskabs- Penge-
mæssig værdi  Dagsværdi <1år 1-5 år Over 5 år strømme i alt
Målt til amortiseret kostpris (lån og andre forpligtelser)
Gæld til realkreditinstitutter 62 62 8 33 41 82
Gæld til kreditinstitutter 87 87 16 59 39 114
Bankgæld 1 1 1 0 1
Leverandørgæld 889 889 889 0 889
Andre gældsforpligtelser 241 241 241 0 241
1.280 1.280 1.155 92 80 1.327
Afledte finansielle instrumenter anvendt til regnskabsmæssig afdækning
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede forpligtelser 1 1 3 5 2 10
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 4 4 4 1 0 5
Dagsværdisikring 0 Q 0 Q 0 0
5 5 7 6 2 15
Finansielle forpligtelser i alt 1.285 1.285 1.162 98 82 1.342
Målt til amortiseret kostpris (indlån og andre tilgodehavender)
Tilgodehavender fra salg 660 660 660 Q 0 660
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender 396 396 383 13 0 396
Likvide beholdninger 764 764 764 0 0 764
1.820 1.820 1.807 13 0 1.820
Afledte finansielle instrumenter anvendt til regnskabsmæssig afdækning
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede aktiver 1 1 3 6 2 11
Valutasikringsaftaler: '
Pengestrømssikring 9 9 7 2 0
Dagsværdisikring 0 0
14 14 14 8 2 24
Finansielle aktiver i alt 1.834 1.834 1.821 21 2 1.844
Koncernregnskab | 083

Vestas årsrapport 2007 |

«
s
x
(2
(=
ao
(3
—
E
==
(m
Q
=
e
x

 

39

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Nedenstående tabel viser den tidsmæssige placering af pengestrømme forbundet med finansielle forpligtelser og sikringsinstrumenter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2006
Regnskabs- Pengestrømme
mæssig værdi Dagsværdi <1år 1-5 år Over 5 år i alt

Målt til amortiseret kostpris (lån og andre forpligtelser)
Gæld til realkreditinstitutter 72 72 6 39 47 92
Gæld til kreditinstitutter 100 100 3 74 59 136
Bankgæld 2 2 2 Q 0 2
Leverandørgæld 808 808 808 Q 0 808
Andre gældsforpligtelser 173 173 173 Q Q 173

1.155 1.155 992 113 106 1.211
Afledte finansielle instrumenter anvendt til regnskabsmæssig afdækning
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede forpligtelser 1 1 4 8 2 14
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 0 0 0 0 0 0
Dagsværdisikring 0 0 0 0 0 0

1 1 4 8 2 14

Finansielle forpligtelser i alt 1.156 1.156 996 121 108 1.225
Målt til amortiseret kostpris (indlån og andre tilgodehavender)
Tilgodehavender fra salg 711 711 711 0 0 711
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender 449 449 427 22 0 449
Likvide beholdninger 445 445 445 0 0 445

1.605 1.605 1.583 22 0 1.605
Afledte finansielle instrumenter anvendt til regnskabsmæssig afdækning
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede aktiver 1 1 4 7 1 12
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 4 4 4 0 0 4
Dagsværdisikring 1 1 1 0 0

6 6 9 7 1 17

Finansielle aktiver i alt 1.611 1.611 1.592 29 1 1.622

 

Pengestrømme for både de sikrede aktiver og forpligtelser samt sikringsinstrumentet føres i resultatopgørelse i samme periode.
For betalingsstrømme vedrørende operationelle leasingaftaler henvises til note 37 til koncernregnskabet.

Værdien af afledte finansielle instrumenter er i balancen indeholdt i henholdsvis andre tilgodehavender og andre gældsforpligtelser.

Dagsværdi af finansielle forpligtelser og finansielle aktiver opgøres som udgangspunkt efter diskonterede pengestrømsmodeller med udgangspunkt i
de på balancedagen gældende markedsrenter og kreditforhold.

Markedsrisici

For Vestas består markedsrisici relateret til finansielle instrumenter af: valutarisici, renterisici samt råvareprisrisici.

Valutarisici

Koncernens forretningsmæssige aktiviteter indebærer en række valutarisici i forbindelse med køb og salg af varer og tjenester i fremmed valuta.

Det er koncernens politik at afdække kursrisikoen samtidig med, at en forpligtende aftale i fremmed valuta indgås. Kun nettoeksponeringen for hver

enkelt valuta afdækkes. Kursrisikoen afdækkes i det væsentlige gennem valutaterminskontrakter og valutaswapaftaler.

Kursregulering af investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i udlandet med en anden funktionel valuta end moderselskabet indregnes direkte
i egenkapitalen. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet det er koncernens opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede

investeringer ikke vil være optimal set ud fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning.

Koncernregnskab
084 a
Vestas årsrapport 2007

 

 

 

 

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat) 2007 2006

De isolerede effekter af de af ledelsen vurderede sandsynlige ændringer (10 pct.) i valutakurser pr. 31. december
over for EUR kan specificeres således:

USD:

Egenkapital 1

Årets resultat 3

CAD:

Egenkapital 6

Årets resultat 0

GBP:

Egenkapital 3 1
Årets resultat 0 0

De valutaer, der har væsentlig indflydelse på egenkapital og resultatopgørelse, er specificeret ovenfor.

Ovenstående analyse er baseret på en forudsætning om, at alle øvrige variable, i særdeleshed renten, forbliver kon-
stant. Forventningerne er baseret på for tiden tilgængelige markedsdata.

Et tilsvarende fald i valutakursen for ovenstående valutaer vil have den samme effekt med modsat fortegn for både
egenkapital og resultatopgørelse. Forskellene mellem effekterne for 2007 og 2006 skyldes alene forskelle i de nominelle
beløb i de enkelte valutaer.

 

 

 

 

 

an
eg
Valutasikringsaftaler vedrørende fremtidige transaktioner (pengestrømssikring) Få
Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter for koncernen pr. 31. december anvendes til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring Z
af fremtidige transaktioner: 3
fil
[=
o
ag
2007 2006
Akkumuleret Akkumuleret
Beregnings- kursgevinst/tab Beregnings- kursgevinst/tab
mæssig indregnet i Dagsværdi Restløbetid mæssig indregnet i Dagsværdi Restløbetid
hovedstol” egenkapitalen af hovedstol (mdr.) op til hovedstol” egenkapitalen af hovedstol (mdr.) op til
USD 336 8 328 27 150 4 146 12 |
SEK 35 1 34 13 26 0 26 10 i
CAD 116 2) 118 22 19 0 19 12 i
GBP 1 0 1 1 0 0 0 |
EUR (487) 0 (487) 27 (193) 0 (193) 11 i
DKK (1) 0 (1 9 (1) 0 (1) 10 |
0 7 (7) 1 4 (3) I
i

” Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er salg af den pågældende valuta, og negative hovedstole er køb.

 

Koncernens sikrede transaktioner vedrørende fremtidige pengestrømme dækker primært netto pengestrømme uden for euro-baserede lande, primært i
amerikanske og canadiske dollar samt svenske kroner (USD, CAD og SEK), med modværdi i danske kroner (DKK) og euro (EUR).

,

Koncernregnskab i;
Vestas årsrapport 2007 : 085

 

39

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Valutasikringsaftaler vedrørende aktiver og forpligtelser (dagsværdisikring)
Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter pr. 31. december for koncernen anvendes til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring

af aktiver og forpligtelser indregnet i balancen:

 

 

2007 2006
Akkumuleret Akkumuleret
Beregnings- kursgevinst/tab Beregnings- kursgevinst/tab
mæssig indregnet i Dagsværdi Restløbetid mæssig indregnet i Dagsværdi Restløbetid
hovedstol” egenkapitalen af hovedstol (mdr.) op til hovedstol” egenkapitalen af hovedstol (mdr.) op til
USD 30 3 27 7 3 0 3 4
CAD - - - - 12 1 11 1
AUD 24 2 22 1 - - - -
EUR (54) 0 (54) 4 (15) 0 (15) 4
DKK - - - - - - - -
0 5 (5) Q 1 (1)

 

 

” Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er salg af den pågældende valuta, og negative hovedstole er køb.

Årets gevinster/(tab) på afledte finansielle instrumenter, som anvendes til afdækning af dagsværdi udgjorde EUR 0 mio. (2006: EUR 8 mio.)
Årets dagsværdiregulering som skyldes udsving i den afdækkede risiko på afdækkede instrumenter udgjorde EUR 0 mio. (2006: EUR 0 mio.)

Vestas-koncernens afdækkede transaktioner relaterende til dagsværdiafdækning af tilgodehavender uden for euro-baserede lande, hovedsageligt i USD
og AUD med en modværdi i EUR.

Alle ændringer i dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen.

Råvareprisrisici 2007 2006
Til produktionen af vindmøller anvender Vestas blandt andet kobber og nikkel. Såfremt risici for ændringer i priserne

på disse råmaterialer ikke overføres til kunden, er Vestas' bruttofortjeneste pr. mølle afhængig af udviklingen i
kobber- og nikkelpriserne. For at afdække denne risiko indgår Vestas terminskontrakter om køb af kobber og nikkel
til en fast pris på et tidspunkt, som svarer til tidspunktet, hvor Vestas køber råmaterialerne. Disse kontrakter indgås
med pengeinstitutter og kontantafregnes med disse.

Vestas-koncernen sikrer 80 pct. af værdien af forventet indkøb af kobber og nikkel til brug for produktionen af vind-
møller ved hjælp af sikringskontrakter.

Dagsværdien af den på balancedagen udestående afdækning af råvarerisici til afdækning af prisen på nikkel og
kobber udgør EUR (2) mio. (2006: EUR 0 mio.) og er indregnet i egenkapitalen.

De isolerede effekter, stigning eller fald i priskurven for kobber og nikkel med 10 pct. kan specificeres således:

Stigning på 10 pct.
Egenkapital 2
Årets resultat

Fald på 10 pct.
Egenkapital (2) (2)
Årets resultat 0 (2)

Afdækningen af kobber og nikkel er vurderet til at være en effektiv pengestrømsafdækning. Ændringer i værdien af
disse indeholdes i egenkapitalopgørelsen. Følsomhedsanalyserne er lavet under forudsætning af, at øvrige forhold

holdes konstant. Vestas foretog ikke de ovennævnte afdækninger i 2006.

Forskelle mellem 2006 og 2007 skyldes alene forskelle mellem indkøbet af kobber og nikkel i årene, samt at
indkøbene i 2006 ikke var afdækkede.

Koncernregnskab
086 Vestas årsrapport 2007

 

 

 

39

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat) 2007 2006
Renterisici
Koncernens renterisiko udgøres af renteudsving, der kan påvirke koncernens pengestrømme relateret til rente ind- og
udbetalinger samt dagsværdien af finansielle instrumenter. Koncernen afdækker risikoen relateret til ændrede penge-
strømme på nettogældsforpligtelser. Det er koncernens politik at afdække denne risiko på koncernens lån. Afdæk-
ningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.
Følsomhedsanalyse for renterisici
Vestas forventer, at renteniveauet i euro-zonen vil blive påvirket af ændringer i USA. Baseret på trends i USA forventer
Vestas, at renteniveauet i euro-zonen kan ændres med op til 1 procentpoint begge veje. En stigning eller et fald i
renteniveauet på 1 procentpoint vil have den følgende effekt på egenkapitalen og resultatopgørelsen.
Stigning på 1 procentpoint
Egenkapital 9 7
Resultat 8 6
Fald på 1 procentpoint
Egenkapital (9) (7)
Resultat (8) (6)
Om koncernens rentebærende finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurderings-
eller forfaldstidspunkter afhængigt af, hvilken dato der falder først. Forskelle mellem 2006 og 2007 skyldes alene
forskellene i de rentebærende forpligtelser og aktiver.
2007
Revurderings-/forfaldstidspunkt Heraf fast
<1år 1-5 år >5år l att forrentet Effektiv rente (%)
Finansielle forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter 8 28 26 62 26 5,3
Kreditinstitutter 16 51 20 87 15 4,9
Bankgæld 1 0 0 1 0 4,9
25 79 46 150 41
Finansielle aktiver
Tilgodehavender fra salg 660 Q 0 660 Q
660 0 0 660 0
2006
Revurderings-/forfaldstidspunkt Heraf fast
<lår 1-5 år >5år I alt forrentet Effektiv rente (%)
Finansielle forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter 6 34 32 72 26 4,8
Kreditinstitutter 3 63 34 100 15 4,5
Bankgæld 2 Q 0 2 0 4,5
11 97 66 174 41
Finansielle aktiver
Tilgodehavender fra salg 711 0 0 711 0
711 0 0 711 0
De effektive rentesatser er opgjort pr. balancedagen.
Koncernregnskab i 087

Vestas årsrapport 2007 4;

 

<a
si

x
ml
=
i
o
sa
fa
L=
o
Q
=
Se

kd

 

 

39

40

Noter til koncernregnskabet (mio. EUR)

Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring (fortsat)

Rentesikringsaftaler (pengestrømssikring)
Det er koncernens politik at afdække alle renterisici på koncernens lån. Afdækningen foretages normalt ved

indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.

Dagsværdien af den på balancedagen udestående renteswap indgået til afdækning af renterisiko på variabelt for-
rentede lån udgør EUR 1 mio. (2006: (1) mio.) og er indregnet i egenkapitalen. Hovedstolen på indgåede renteswaps
udgør EUR 11 mio. (2006: EUR 13 mio.).

Kapitalstyring

I forbindelse med kapitalstyring er det koncernens mål at skabe den nødvendige ro til at gennemføre det strategiske
udviklingsarbejde og at kunne opnå et konkurrencedygtigt afkast til virksomhedens aktionærer. Det er samtidig et
mål at reducere kapitalomkostningerne.

Bestyrelsen har generelt til hensigt at udbetale 25-30 pct. af årets resultat som udbytte. Udlodning af udbytte vil dog
altid ske under hensyntagen til koncernens planer for vækst og likviditetsbehov.

Koncernens muligheder for at bevare eller ændre kapitalstrukturen består i at regulere udbytte, tilbagekøbe aktier,
udstede nye aktier, optage ny gæld eller ændre omfanget af finansiering fra modtagne forudbetalinger og leve-
randørkreditter, eller sælge aktiver for at reducere gælden.

Koncernen vurderer kapitalen på baggrund af soliditetsgraden, som beregnes i overensstemmelse med Den Danske
Finansanalytikerforenings vejledning. Det er Vestas” langsigtede mål at have en soliditetsgrad (egenkapitalandel)
på mindst 40 pct.

Efterfølgende begivenheder

Ordrer
Vestas har i 2008 offentliggjort større ordrer om levering af møller med en samlet kapacitet på mere end 600 MW.
Vestas' selskabs- og pressemeddelelser vedrørende disse ordrer findes på www.vestas.com.

Retssager

I januar 2008 udsendte Vestas en status på patentstridigheder med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben i forbindelse
med, at Distriktsretten i Haag, Holland, gav Vestas medhold. To patenter blev fundet ugyldige, mens et tredje patent
vil blive behandlet i februar 2008 og forventes afgjort senere på året. Se note 38 til koncernregnskabet.

Meddelelse om forventet årsresultat
Vestas offentliggjorde i februar 2008 en meddelelse om det forventede resultat for 2007. Meddelelsen indeholdt

bl.a. informationer om omsætning, EBIT-margin og nettoarbejdskapital.

I meddelelsen opjusterede Vestas forventningerne til omsætningen i 2007 fra EUR 4,5 mia. til EUR 4,85 mia. Forvent-
ninger til årets EBIT-margin blev opjusteret fra ca. 8 pct. til ca. 9 pct., mens forventningerne til nettoarbejdskapitalen
blev ændret til (1) pct.

088 Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

2007

2006

 

 

 

41

Noter til koncernregnskabet

Ny regnskabsregulering

Følgende EU-godkendte standarder, ændringer til eksisterende standarder
samt fortolkninger, som er relevante for koncernregnskabet for Vestas
træder i kraft for regnskabsåret 2007:

IFRS 7 om oplysninger om finansielle instrumenter, herunder finansielle
risici samt ændringen til IAS 1 om oplysning af kapitalforhold, træder i
kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2007 eller senere. Imple-
mentering af denne får ikke indvirkning på indregning og måling, men
alene for årsrapportens noteoplysninger.

IFRIC 7 vedrørende anvendelse af ”Restatement Approach” i henhold til IAS
29 Fortolkningen vedrører regnskabsaflæggelse i hyperinflationsøkonomier
og træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. marts 2006 eller
senere. Selskabet driver ikke aktivitet i hyperinflationsøkonomier, og

fortolkningen er derfor ikke relevant for selskabet.

IFRIC 8 vedrørende omfanget af IFRS 2. Fortolkningen vedrører værdi-
ansættelse af aktiebaseret aflønning til ikke-medarbejdere i tilfælde, hvor
der ikke specifikt kan identificeres modtagne varer eller ydelser. Fortolk-
ningen træder i kraft pr. 1. maj 2006 eller senere. Selskabet har ikke og
forventer ikke at foretage tildelinger af aktier mv., hvor der ikke specifikt

kan identificeres medtagne varer eller tjenesteydelser.

IFRIC 9 vedrørende revurdering af indbyggede afledte finansielle instru-
menter. Fortolkningen præciserer tidspunktet for, hvornår virksomheden
bliver part i kontrakten. Fortolkningen træder i kraft for regnskabsåret, der
påbegyndes 1. juni 2006 eller senere. Fortolkningen forventes ikke at have
væsentlig effekt for Vestas.

IFRIC 10, som angiver, at en nedskrivning i en delårsrapport af goodwill og
egenkapitalinstrumenter, som måles til kostpris elier nedskrivninger over
resultatopgørelsen af egenkapitalinstrumenter, der er disponible for salg,
ikke må tilbageføres. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Vestas"

hidtidige praksis og har derfor ingen betydning.

IFRIC 11, om regnskabsmæssig behandling af aktiebaseret aflønning i kon-
cernforhold, angiver, hvordan aktiebaseret aflønning skal behandles i en
dattervirksomheds egen IFRS-årsrapport. Den regnskabsmæssige behand-
ling afhænger af, om det er moderselskabet eller datterselskabet, der er
forpligtet til at aflevere aktiver til datterselskabets medarbejdere.

Nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkninger,
som er relevante for Vestas og endnu ikke anvendes:
IFRS 8, som kræver fastlæggelse af segmenter og segmentoplysninger ud
fra ledelsens interne rapportering, hvilket er en ændring af den nuværende
IAS 14 om segmentoplysninger, der kræver fastlæggelse ud fra afkast
og risiko, samt at oplysningerne baseres på forretningsområder og
geografiske områder. Implementeringen af IFRS 8 får ikke indvirkning
på indregning og måling, men kan alene få betydning for årsrapportens

noteoplysninger om segmenter.

Følgende standarder og fortolkningsbidrag, som ikke er godkendt af EU og
endnu ikke trådt i kraft, er ikke taget i anvendelse før ikrafttrædelsesdatoen:

Ændringer til AS 1 om præsentation af koncernregnskabet ændres således,
at balancen skal have tre års sammenligningstal ved praksisændringer,
samt at egenkapitalopgørelsens opgørelse af totalindkomst skal indgå
enten sammen med resultatopgørelse i en opgørelse eller som en separat

opgørelse.

Ændringer til IAS 23 om låneomkostninger, som medfører, at låneomkost-

ninger skal indgå i kostprisen for aktiver med en længere produktionstid.

Ændringer til IAS 27 om koncernregnskabet, hvorefter et negativt resultat
henføres forholdsmæssigt til minoritetsandelen, og ændringer i ejerandelen
i et datterselskab behandles som en egenkapitaltransaktion, så længe

kontrollen i dattervirksomheden bevares.

Ændringer til IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger. Ændringen af
IFRS 3 har en lang række andre konsekvenser ved køb af virksomheder.
Det vil blandt andet være muligt at beregne goodwill af minoritetsinteressen
(fremover den ikke-kontrollerende andel), og betingede vederlag skal altid
indregnes til dagsværdien. Ændringer i betingede vederlag, som ligger efter
maksimalt 12 måneder, skal indregnes i resultatopgørelsen. Transaktions-
omkostninger må ikke indgår i kostprisen for erhvervede virksomheder.
Kostprisen vil også skulle indeholde dagsværdien af kapitalandele i den

nye dattervirksomhed, som besiddes før overtagelsen.

iIFRIC 12 beskriver regnskabsmæssig behandling af koncessionsaftaler.
Fortolkningsbidraget er p.t. ikke relevant for Vestas.

IFRIC 13, som behandler kundeloyalitetsprogrammer. Vestas har hidtil ikke
anvendt sådanne programmer og fortolkningen har derfor ingen betydning

for koncernen.

IFRIC 14 som vedrører de begrænsninger, der efter (AS 19, er ved indreg-
ning af nettoaktiver på afdækkede pensionsordninger.

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

| 089

2
NS
x
(
<
[2]
o
bd
c
—
(mm
o
c
Ge
Ka

 

Virksomheder i koncernen”

 

Modervirksomhed

 

 

 

Vestas Wind Systems A/S Randers, Danmark IDKK 185.204 -
Produktionsenheder

Vestas Nacelles A/S Randers, Danmark IDKK 343.000 100%
Vestas Machining A/S Randers, Danmark IDKK 52.000 100%
Vestas Assembly A/S Randers, Danmark IDKK 300.000 100%
Vestas Nacelles Italia S.r.l. Taranto, Italien tEUR 16.423 100%
Vestas Nacelles Deutschland GmbH Lubeck, Tyskland tEUR 25 100%
Vestas Nacelles Spain S.A. Viveirø, Spanien tEUR 601 100%
Vestas Castings Magdeburg GmbH Magdeburg, Tyskland tEUR 260 100%
Vestas Castings Group AS Kristiansand, Norge INOK 40.000 100%
Vestas Castings Guldsmedshyttan AB Guldsmedshyttan, Sverige ISEK 11.000 100%
Vestas Castings Kristiansand AS Kristiansand, Norge INOK 10.500 100%
Valle Modelverksted AS Kristiansand, Norge tNOK 350 100%
Vestas Blades A/S Randers, Danmark DKK 91.000 100%
Vestas Blades Deutschland GmbH Lauchhammer, Tyskland tEUR 26 100%
Vestas Blades Italia S.r.l. Taranto, Italien tEUR 21.364 100%
Vestas Blades UK Ltd. Isle of Wight, England tGBP 44.000 100%
Vestas Blades Australia Pty. Ltd. Portland (VIC), Australien tAUD 16.000 100%
Vestas Wind Technology (China) Co. Ltd. Tianjin, Kina tCNY 191.636 100%
Vestas Blades America Inc. Windsor (COL), USA tUSD 12.000 100%
Vestas Blades Spain S.L.U. Madrid, Spanien tEUR 18.000 100%
Vestas Control Systems A/S Randers, Danmark IDKK 11.000 100%
Vestas Control Systems Spain S.L.U. Oivega, Spanien tEUR 384 100%
Vestas Towers A/S Randers, Danmark IDKK 55.000 100%
Vestas Torres Spain S.L.U. Zaragoza, Spanien tEUR 500 100%
Salgs- og serviceenheder

Vestas Americas A/S Randers, Danmark iDKK 50.000 100%
Vestas - American Wind Technology Inc. Portland (OR), USA tUSD 105.856 100%
Vestas - Canadian Wind Technology inc. Kincardine (ON), Canada tCAD 92.010 100%
Vestas Central Europe A/S Randers, Danmark IDKK 57.000 100%
Vestas Deutschland GmbH Husum, Tyskland tEUR 16.873 100%
Vestas Services GmbH Husum, Tyskland tEUR 25 100%
Vestas Benelux B.V. Rheden, Holland tEUR 1.362 100%
Vestas Osterreich GmbH Moosbierbau, Østrig tEUR 7,035 100%
Vestas Czechia s.r.0. Olivova, Tjekkiet CZK 200 100%
Vestas Hungary Kft. Budapest, Ungarn tFT 500 100%
Vestas Bulgaria EOOD Sofia, Bulgarien tLEVA 5 100%
Vestas CEU Romania S.R.L Buresti, Rumænien tLEI 8 100%
Vestas Central Europe Zagreb d.0.0 Zagreb, Kroatien tHRK 20 100%

" Selskaber af uvæsentlig interesse er udeladt af oversigten.

Koncernregnskab
090 Vestas årsrapport 2007

 

 

Virksomheder i koncernen

 

Salgs- og serviceenheder (fortsat)

 

 

 

Vestas Northern Europe A/S Randers, Danmark IDKK 75.000 100%
Vestas - Celtic Wind Technology Ltd. Warrington, Engiand tGBP 8.200 100%
Vestasvind Svenska AB Falkenberg, Sverige tSEK 1.000 100%
Vestas Poland Sp.Z.0.0. Szczecin, Polen tPLN 435 100%
NEG Micon UK Ltd. Cheltenham, England tGBP 4.000 100%
Vestas Asia Pacific A/S Randers, Danmark IDKK 33.000 100%
Vestas Asia Pacific Wind Technology Pte. Ltd. Singapore, Singapore tSGD 1.000 100%
Vestas - Australian Wind Technology Pty. Ltd. Melbourne, Australien tAUD 15.000 100%
Vestas Korea Wind Technology Corp. Seoul, Sydkorea tKRW 500.000 100%
Vestas New Zealand Wind Technology Ltd. Wellington, New Zealand tNZD 100 100%
Vestas Taiwan Ltd. Tapei City, Taiwan INT 500 100%
Vestas Wind Technology (Beijing) Co. Ltd. Beijing, Kina tCNY 8.171 100%
Vestas - Danish Wind Technology A/S Ringkøbing, Danmark tDKK 30.000 100%
Vestas Wind Technology India Pvt Limited Chennai, Indien tINR 100.000 100%
Vestas Wind Technology Japan Co. Åtd. Tokyo, Japan tJPY 110.000 82%
Vestas Mediterranean A/S Randers, Danmark IDKK 50.000 100%
Vestas Italia S.r.l. Taranto, Italien tEUR 3.000 100%
Vestas Hellas Wind Technology S.A. Athen, Grækenland tEUR 510 100%
Vestas Eolica SAU Barcelona, Spanien tEUR 13.180 100%
Vestas France SAS Montpellier, Frankrig tEUR 5.040 100%
VestasPor Servigcos de Tecnologia Eblica Lda. Maia, Portugal tEUR 6.000 100%
Vestas Mexico S.A. de C.V. Condesa, Mexico tUSD 15 100%
Vestas do Brasil Ltda. Rio de Janeiro, Brasilien tUSD 3 100%
Vestas Argentina S.A. Buenos Aires, Argentina tUSD 22 100%
Vestas Offshore A/S Randers, Danmark IDKK 20.000 100%
Vestas Offshore Applications B.V. ljmuiden, Holland tEUR 18 100%
Vestas Offshore UK Lid. Warrington, England tGBP 3.000 100%
Øvrige datterselskaber og associerede virksomheder

NEG Micon A/S Randers, Danmark IDKK 267.110 100%
Wind Power Invest A/S Ringkøbing, Danmark tDKK 25.000 100%
Vestas Technology (UK) Limited Isle of Wight, England IGBP 90 100%
Vestas Technology R&D Singapore Pte. Ltd. Singapore, Singapore tSGD 1.500 100%
Vestas Technology R&D Chennai Pte. Ltd. Chennai, Indien tINR 40.000 100%
GREP A/S Randers, Danmark IDKK 12.000 100%
Vindkompaniet Svenska AB Falkenberg, Sverige tSEK 1.824 100%
GREP USA Inc. Californien, USA tUSD 2.001 100%
GREP Wind Power Inc. Californien, USA tUSD 1.100 100%
Pecsa, Plantas Eolicas De Canarias Sociedad Andnima Las Palmas, Spanien tEUR 1.496 49,8% ?
Planta E6lica Europea S.A. Tarifa, Spanien tEUR 1.442 44,0% 2
Windco, LLC Californien, USA tUSD 39 38,0% %

2 Associerede virksomheder.

Koncernregnskab |

Vestas årsrapport 2007

 

' 091

Ko;
z
kva
ra
ba
[7]
o
-
=
rn
(7
oa
=
O

x

 

Ledelsens påtegning

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt års-
rapporten for 2007 for Vestas Wind Systems A/S.

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som er godkendt af EU, og årsregn-
skabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med års-
regnskabsloven.

Årsrapporten er herudover udarbejdet i overensstemmelse med yder-
ligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede sel-
skaber. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens
og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2007 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets
aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 2007.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

Randers, den 27. februar 2008

Direktion

 

 

Koncørnchef (CEO)

    

fl ybr,

Torsten Erik Rasmussen A

Næstformand

   
 

uno Rasmussen

MD Z

Kurt Anker Nielsen

 

Koncernregnskab
092 Vestas årsrapport 2007

Formand

PetdeFfSe

 

ørn Ankær Thomsen

Des N)

Sussie Dvinge A

Henrik Nørremark

Koncernøkonomidirektør (CFO)

Freddy Frandsen

LA bor

Kim Hvid Thomsen

dutrry Ӯ pe Fvoaplere

Svend Åge D. Andersen

i Ed < lo

 

 

De uafhængige revisorers påtegning

Til aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S

Vi har revideret årsrapporten for Vestas Wind Systems A/S for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007, omfattende ledelses-
påtegning, ledelsesberetning, selskabsledelse, finansielle hoved-
og nøgletal for koncernen og aktionær- og børsforhold, samt
resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrøms-
opgørelse, og noter til koncernregnskabet samt årsregnskabet
for moderselskabet. Koncernregnskabet aflægges efter Inter-
national Financial Reporting Standards som godkendt af EU, og
årsregnskabet for moderselskabet aflægges efter den danske års-
regnskabslov. Årsrapporten aflægges herudover i overensstem-
melse med yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber.

Revisionen har ikke omfattet 'Ikke-finansielle hoved- og nøgletal
for koncernen' og 'Ikke-finansielle forhold" på siderne 7 og 96-98,
hvorom der er afgivet særskilt erklæring på side 99.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport,
der for koncernregnskabet giver et retvisende billede i overens-
stemmelse med Internationa! Financial Reporting Standards
som godkendt af EU, for regnskabet for moderselskabet giver et
retvisende billede i overensstemmelse med den danske årsregn-
skabslov, og i øvrigt i overensstemmelse med yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette
ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinfor-
mation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl
samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstæn-
dighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grund-
lag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse
med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever
op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik

København, den 27. februar 2008

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Ce

Carsten Gerner

 

statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder
væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de
betøb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte hand-
linger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af
risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om
fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurde-
ringen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for sel-
skabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et
retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,
der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål
at udtrykke en konklusion om effektiviteten af selskabets interne
kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af
ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen
udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af
den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrække-
ligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af
koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december
2007 samt af resultatet af koncernens aktiviteter og pengestrømme
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards som god-
kendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber.

Det er endvidere vor opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr.
31. december 2007 samt af resultatet af moderselskabets aktiviteter
for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2007 i overensstemmelse
med den danske årsregnskabslov.

Århus, den 27. februar 2008

KPMG C.Jespersen
Statsautoriseret Revisionsinteressentskab

Torben Ahle Pedersen
statsautoriseret revisor

 

Koncernregnskab
Vestas årsrapport 2007

| 093

E=
S
e-
n
ag
(=
v
der
c
bd
(7
Q
=
o

Ka

 

 

ERE EET SAT DE

CCTS SGOT EG ikke-finansielle hov:
Regnskabspraksis i

alle osse bsslnned ondes

 

3
o
<
ER
(==
HS
k>
Kl
n
=
J
[==
==

z
o
4
=

 

 

Ikke-finansielle forhold

Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal
for koncernen

De specifikke ikke-finansielie hoved- og nøgletal samt udviklings-
data for de enkelte anlægsområder findes i de respektive anlægs-
beskrivelser. Anlægsbeskrivelserne redegør for de væsentligste
processer på det enkelte anlægsområde samt miljø- og arbejdsmiljø-
aspekter for området. Endvidere beskrives de initiativer for 2007,
som anlægsområdet har gennemført inden for miljø og arbejds-
miljø. Desuden følges der op på fastsatte mål. Anlægsbeskriv-
elserne findes på www.vestas.com / Om Vestas / Bæredygtighed /
Redegørelser.

Produkter

Vindenergi er en naturlig del af elforsyningen, da den kan sikre, at
verdens stigende energiforbrug kan blive dækket, uden at udled-
ningen af drivhusgasser stiger tilsvarende. De møller, Vestas leve-
rer, betragtes som væsentlige for Vestas” ikke-finansielle forhold, da
besparelsen af CO,, set i forhold til konventionelt produceret elek-
tricitet, udgør den største påvirkning. I 2007 leverede Vestas 4.502
MW, hvilket er en forøgelse på 6 pct. i forhold til 2006. De leverede
møliers årlige elproduktion svarer til ca. 2.900.000 EU-husstandes
årlige elforbrug? Møllernes årlige elproduktion sparer miljøet for
en udledning på godt 6 mio. tons CO> i forhold til konventionel
elproduktion. Produktion af elektricitet i Europa udleder i gennemsnit
546 gram COz/kWh2 Til sammenligning udleder en V82-1,65 MW
onshore-vindmølle 6,6 gram CO-/kWh.

I løbet af møllernes forventede designmæssige levetid på 20 år vil
møllernes elproduktion svare til en besparelse på ca. 129 mio. tons
udledt COz. Det svarer til ca. 10 pct. af Tysklands CO-2-udledning
120032

Ressourceudnyttelse

Forbruget af energi til Vestas' egne aktiviteter er udpeget som et
vigtigt nøgletal på grund af det væsentlige omfang. Forbruget af
energi er steget fra indeks 100 i 2006 til indeks 103 i 2007. Det
øgede energiforbrug skyldes hovedsageligt en stigning i energi-
forbruget på Vestas” støberi i Kristiansand, Norge samt vinge-
fabrikkerne i Lem og Tianjin, Kina.

Andelen af Vestas” forbrug af elektricitet, der er fremstillet ved
hjælp af vedvarende energi, faldt fra 68 pct. i 2006 til 66 pct. i
2007. Reduktionen skyldes primært udvidelsen af nye rappor-
teringsenheder, hvis forholdsmæssige forbrug af elektricitet fra
vedvarende energikilder er lavere end de hidtil rapporterende

enheders forbrug, samt en nedgang i andelen af vedvarende elek-
tricitet på Vestas” støberi i Lidkåping i Sverige. Det er fortsat Vestas'
politik at bidrage til udbredelsen af vedvarende energi ved indkøb
af vedvarende elektricitet til egne aktiviteter.

Affald og emissioner

Affaldsmængden er steget fra indeks 100 i 2006 til 102 i 2007.
Stigning i affaldsmængden kommer primært fra Vestas støberier
i Kristiansand, Norge og Lidkøping, Sverige samt Vingefabrikken
iLem.

Vestas' direkte udledning af CO, er steget fra indeks 100 i 2006
til 109 i 2007. Stigningen skyldes et øget forbrug af brændstof og
gas primært på Vestas' vingefabrikker på Isle of Wight, England og
Tianjin, Kina samt Vestas' nyopstartede montage fabrik i Tianjin.

Arbejdsmiljø

Vestas” massive fokus på sikkerhed har resulteret i en reduktion i
ulykkesfrekvensen på 13 pct. i 2007. Ulykkesfrekvensen er reduceret
fra 36,5 i 2006 til 31,6 i 2007, og reduktionen kan henføres til både
Vestas” fabrikker og salgs- og serviceenheder.

Trods en reduktion på 32 pct. af ulykkesfrekvensen de seneste to
år er en frekvens på 31,6 fortsat uacceptabel, og fokus på området
vil forblive massivt de kommende år.

Sygefravær er samlet set øget med 5 pct. i 2007. Det betyder, at
Vestas i 2007 i alt har haft ca. 750.000 timers fravær på grund af
sygdom, hvilket svarer til 390 fuldtidsstillinger årligt.

Sygefraværet for timelønnede medarbejdere er øget fra 3,2 pct. i
2006 til 3,6 pct. i 2007. Sygefraværet for funktionærer er reduceret
fra 1,5 pct. i 2006 til 1,4 pct. i 2007. Samiet set var niveauet for
sygefravær over det fastsatte mål på 2,8 pct. for 2007. Forøgelsen
af sygefraværet for timelønnede medarbejdere er utilfredsstillende,
og der vil fortsat være fokus på reduktion af sygefraværet.

Lokalsamfundet

Som produktionsvirksomhed anser Vestas det for vigtigt at være i tæt
dialog med relevante interessenter, blandt andet naboer og beboere
i lokalsamfund, hvor Vestas” møller produceres, transporteres og
installeres. Formålet er at afstemme omverdenens forventning til
Vestas" virkelighed og mindske generne ved Vestas' aktiviteter.
Vestas modtog i 2007 15 naboklager mod 26 naboklager i 2006.
Hovedparten af klagerne omhandlede støjgener fra eksempelvis

" En EU-husstand brugte i gennemsnit 4.000 kWh elektricitet i 2005, baseret på statistikker fra EUROSTAT, 2007.
” PE Europe GmbH: 'GaBi 4 - Software and Database for Life Cycle Engineering', Stuttgart, 2005.
” Den samlede udledning af CO» i Tyskland i 2003 var 1.017 millioner tons COz. UNFCCC:'KEY GHG DATA', Bonn, 2005.

Ikke-finansielle forhold
096 Vestas årsrapport 2007

 

 

 

Ulykkesfrekvens

Sygefravær 104

Affald og skrot 102

Miljø- og arbejdsmiljøindeks
Figuren illustrerer udviklingen i de væsentligste miljø- og arbejdsmiljøforhold hos Vestas. Basisåret er 2006, som dermed udgør indeks 100. 2006 er valgt som indeks
100, idet det er det første år, hvor alle enheder er inkluderet i rapporten. En forbedring af miljø- og arbejdsmiljøforhoidet vil bevirke, at indekstallene vil nærme sig
koordinatsystemets centrum. COz-emission, energi samt affald og skrot er indekseret i forhold til leveret MW.

 

Vedvarende elektricitet

103

109

CO2-emission

106
EH 2006

Energi RE 2007

 

 

2007 2006

2007 indeks 2006 indeks
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer 31,6 87 36,5 100
Vedvarende elektricitet (%) 66 103 68 100
CO2z-emission (tons) 32.798 109 28.396 100
Energi (MWh) 372.037 106 330.106 100
Affald og skrot (tons) 89.643 102 82.739 100
Sygefravær (%) 2,8 104 2,7 100

 

kørsel, ventilationsanlæg og produktionsstøj grundet åbne porte.
Derudover er der indgivet klager omhandlende lugt- og støvforhold
samt sikkerhed.

Alle naboklager bliver behandlet af Vestas i dialog med interessen-
terne. Myndighederne bliver involveret, hvis klagen omhandler
lovmæssige forpligtelser.

Ledelsessystem

Vestas arbejder systematisk med forbedring af miljø- og arbejds-
miljøforhold. Indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse ses som et

vigtigt værktøj i denne forbindelse. Vestas har en målsætning om, at
alle Vestas-aktiviteter skal certificeres efter miljø- og arbejdsmiljø-
ledelsesstandarderne ISO 14001 og OHSAS 18001 ved udgangen af
2008. Derfor er det tilfredsstillende, at yderligere 7 procentpoint (set
i forhold til antal medarbejdere) arbejder på et anlægsområde, der
er certificeret efter OHSAS 18001, og at yderligere 4 procentpoint
arbejder på et anlægsområde, der er certificeret i henhold ISO 14001.
Samlet set er 80 pct. certificeret i henhold til ISO 14001, og 84 pct.
er certificeret i henhold til OHSAS 18001 ved udgangen af 2007.
Koncernpolitikken for nye anlægsområder er, at de senest efter seks
måneder skal være klar til certificering.

Ikke-finansielle forhold
Vestas årsrapport 2007

| 097

Ikke-finansielle forhold

 

 

Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved-

og nøgletal for koncernen

Alle Vestas' 100 procent ejede selskaber er omfattet af rapporte-
ringen. Der anvendes de samme måle- og opgørelsesmetoder på
alle Vestas' anlæg.

Leverede MW

Leverede MW er opgjort som den installerede effekt af de vindmøller,
der er overdraget til kunden i regnskabsperioden.

CO,-besparelse af de leverede MW

CO-2-besparelsen er beregnet på grundlag af en kapacitetsfaktor
på 30 pct. for de leverede MW, en forventet levetid på 20 år for de
leverede MW og en standardfaktor for den gennemsnitlige udledning
af CO» i Europa for elektricitet på 546 gram COz/kWh.

Metaller og øvrige råvarer mv.

Metaller og øvrige råvarer er opgjort på basis af forbrugstræk fra lager
til henholdsvis produktion i første produktionsled og til servicering
af møller, som registreret i virksomhedens ordinære registrerings-
systemer. Forbrugsstoffer er opgjort på grundiag af decentrale for-
tegnelser over leverede mængder i regnskabsåret pr. anlægsområde.
Relevans fastlægges med udgangspunkt i koncernens sektorvurdering
af væsentlige miljøpåvirkninger, efterfulgt af en udvælgelse i relation til
forbrugte mængder i forhold til de på anlægsområderne gennemførte
aktiviteter.

Energiforbrug

El, gas og fjernvarme er målt på grundlag af forbrugte mængder
i henhold til direkte måleraflæsninger pr. anlægsområde med til-
knyttede administrationer. Forbrug af el omfatter både eksternt købt
el og forbrug produceret på egne vindmøller. Olie til opvarmning er
opgjort på grundlag af eksternt indkøb reguleret for primo/ultimo-
beholdninger, mens brændstof til transport er opgjort med ud-
gangspunkt i leverandøropgørelser. Elektricitet fra vedvarende
energikilder er beregnet på grundlag af leverandøroplysninger.

Affald

Affald og herunder affald til genanvendelse er opgjort på grundlag
af modtagne vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer gen-
nemført i regnskabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper og
ikke væsentlige mængder, som er skønnet på basis af abonne-
mentsordning og lastvolumen.

Udledning af CO,

Udledning af COz er beregnet på grundlag af opgjorte mængder
brændstof til egne transportmidler og det direkte forbrug af olie og
gas samt ved anvendelse af aktuelle standardfaktorer offentliggjort
af Energistyrelsen i Danmark.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er målt for alle aktiviteter under den organisatoriske
struktur. Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af registreringer af
ulykker, der har medført mere end én fraværsdag ud over tilskade-
komstdagen. Ulykkesfrekvens er defineret som antal arbejdsulykker
pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er målt på baggrund af

Ikke-finansielle forhold
098 ;
Vestas årsrapport 2007

timedagssedler registreret i lønsystemerne og normeret arbejdstid for
funktionærer. Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som
følge af sygdom, eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker,
barsel og barnets første sygedag. Sygefravær er målt på baggrund
af registreringer i lønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedlier
(timelønnede) og fraværsregistreringsskemaer (funktionærer).

Naboklager

Naboklager er opgjort som det antal klager, der er modtaget, og
som har ført til drifts- eller indretningsmæssige ændringer på de
respektive anlægsområder.

Overskridelser af egenkontrolvilkår

Overskridelser af egenkontrolvilkår er opgjort som de vilkår, hvorom
der er krav om måling, og hvor målingen har vist en overskridelse.

Miljøuheld

Miljøuheld er opgjort som de indtrufne uheld, hvorom der skal eller
er sket anmeldelse til myndighederne.

Ledelsessystem

Procentdel af Vestas, der er certificeret efter henholdsvis ISO 14001
og OHSAS 18001, er opgjort i forhold til antal medarbejdere tilknyttet
de certificerede afdelinger.

 

 

 

 

 

 

Den uafhængige revisors erklæring om ikke-
finansielle hoved- og nøgletal for 2007

Vi har foretaget en vurdering af Vestas Wind Systems A/S' ikke-finan-
sielle hoved- og nøgletal for 2007, på side 7, i årsrapport 2007.

Kriterier for udarbejdelse af rapportering om
ikke-finansielle forhold

På siderne 18-19 og 96-97 i årsrapport 2007 er oplyst om ledelsens
begrundelse for valg af de ikke-finansielle hoved og nøgletal, der er
valgt relevante at integrere i årsrapporten side 7. De ikke-finansielle
data er indarbejdet i årsrapport 2007 efter den på side 98 beskrevne
anvendte regnskabspraksis for rapportering om ikke-finansielle
hoved- og nøgletal.

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af årsrapporten om
ikke-finansielle forhold og ikke-finansielle hoved- og nøgletal. Vores
ansvar er på grundlag af vores vurdering at udtrykke en konklusion
om rapporteringen om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Det udførte arbejde
Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse med
den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre erklærings-

opgaver med sikkerhed end revision eller review af historiske
finansielle oplysninger) med det formål at opnå høj grad af sikkerhed
for, at de på side 7 oplyste data er opgjort i overensstemmelse med
de anførte kriterier for udarbejdelse af rapporteringen om ikke-
finansielle hoved- og nøgletal.

Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko om-
fattet regnskabstekniske analyser, forespørgsler og stikprøvevis
test af systemer, data og underliggende dokumentationsmateriale,
herunder kontrol af, om de anførte retningslinjer for måling og op-
gørelse af data er fulgt. Vi har vurderet det interne registrerings- og
rapporteringssystems hensigtsmæssighed som grundlag for ensartet
registrering og rapportering af de ikke finansielle miljø- og arbejds-
miljødata.

Konklusion

Efter vores opfattelse er de ikke-finansielle hoved- og nøgletal, der er
integreret på side 7 i årsrapporten 2007, opgjort i overensstemmelse
med de anførte kriterier.

København, 27. februar 2008

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

arsen
statsautoriseret revisor

E i w Lo
Birgitte M sen
statsautoriseret revisor

ikke-finansielle forhold i
Vestas årsrapport 2007 099

3
(=
<
==
fa
£
2
cz
w
'=
(g
(=
[fas

p
(D
4
x

 

Hi

Es ET g

 

 

 

 

 

Vestas Wind Systems A/S

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Noter til årsregnskabet

Aktionær- og børsforhold
Kapitalstruktur
Ejerforhold
Investor Relations
Ordinær generalforsamling
Selskabsmeddelelser

Selskabsoplysninger

Indeks

n
5-3
n
=
>
BA
n
Es
(73)
o.
k=
==
r=
Forn
==

 

 

 

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

Anvendt regnskabspraksis for

Vestas Wind Systems A/S

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske års-
regnskabslovs (ÅRL) bestemmelser for klasse D-virksomheder og
de krav, OMX Den Nordiske Børs København i øvrigt stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Vestas Wind Systems A/S' funktionelle valuta er danske kroner
(DKK), men af hensyn til koncernens internationale relationer er
årsregnskabet præsenteret i euro (EUR).

For anvendt regnskabspraksis henvises der til note 1 til koncern-
regnskabet på side 48. Posternes benævnelse i moderselskabets
årsregnskabet svarer til ÅRL bestemmelser, men indholdsmæssigt
svarer de til anvendt regnskabspraksis ifølge IFRS. Der henvises
til afsnittet ”Terminologi' nedenfor for en beskrivelse af væsentlige
forskelle i posternes benævnelse mellem ÅRL og IFRS.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Moderselskabets regnskabspraksis afviger dog fra koncernens på
følgende punkter:

Kapitalandele i dattervirksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles i moder-
selskabets årsregnskab efter den indre værdis metode.

Ved køb af dattervirksomheder opgøres på anskaffelsestidspunktet
forskellen mellem anskaffelsessum og den regnskabsmæssige
indre værdi i den købte virksomhed, efter at de enkelte aktiver og
forpligtelser er reguleret til dagsværdi (overtagelsesmetoden) og
under hensyntagen til indregning af eventuelle omstrukturerings-
hensættelser vedrørende den overtagne virksomhed.

Positive forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af kapital-
andele i dattervirksomheder medregnes under posten, 'Kapital-
andele i dattervirksomheder”. I resultatopgørelsen indregnes den
forholdsmæssige andel af resultat før skat for året med fradrag af
afskrivning af goodwill under posten 'Resultat af kapitalandele i
dattervirksomheder før skat”, mens andel i dattervirksomhedernes
skat medregnes i posten ”Selskabsskat'.

I balancen indregnes under posten ”Kapitalandele i dattervirksom-
heder” den forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes regn-
skabsmæssige indre værdi opgjort efter moderselskabets regn-
skabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede koncerninterne
avancer eller tab og med tillæg af resterende værdi af positiv for-
skelsværdi (goodwill).

104 Arsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig værdi måles
til EUR 0, og et eventuelt tilgodehavende hos disse nedskrives
med moderselskabets ande! af den negative indre værdi. Såfremt
moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække
virksomhedens underbalance, indregnes en hensættelse hertil.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksomheder
henlægges via overskudsdisponeringen til en 'Reserve efter den
indre værdis metode' under egenkapitalen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirk-
somheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen eller afvik-
lingsprisen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på
salgstidspunktet inklusive goodwill samt forventede omkostninger
til salg eller afvikling. Fortjeneste eller tab indregnes i resuitatop-
gørelsen.

Goodwill

Goodwill indregnes under posten "Goodwill' eller i posten 'Kapital-
andele i dattervirksomheder'” og afskrives over den vurderede øko-
nomiske brugstid, der fastlægges på baggrund af ledelsens er-
faringer inden for de enkelte forretningsområder. Goodwill afskrives
lineært over afskrivningsperioden, der udgør op til 20 år, og vil
være længst for strategisk erhvervede virksomheder med en lang-
sigtet indtjeningsprofil.

Terminologi

Nettoomsætning (ÅRL) = omsætning (IFRS)

Anlægsaktiver (ÅRL) = langfristede aktiver (IFRS)
Omsætningsaktiver (ÅRL) = kortfristede aktiver (IFRS)
Hensatte forpligtelser (ÅRL) = langfristede henholdsvis kortfrist-
ede forpligtelser (IFRS)

Langfristede gældsforpligtelser (ÅRL) = langfristede forplig-
telser (IFRS)

Kortfristede gældsforpligtelser (ÅRL) = kortfristede forpligtelser
(IFRS)

 

 

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december for Vestas Wind Systems A/S

mio. EUR
Nettoomsætning

Produktionsomkostninger
Bruttoresultat

Salgs- og distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger
Resultat af ordinær primær drift

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder før skat
Finansielle indtægter og omkostninger (netto)
Resultat før skat

Selskabsskat
Årets resultat

Forslag til resultatdisponering:

Reserve for opskrivning efter den indre værdis metode
Overført resultat

Udbytte

Årets resultat

Note

2,3

2007 2006
406 232
(466) (256)

(60) (24)
0 2)
(140) (101)
(200) (127)
576 221
51 51
427 145
(152) (50)
275 95
287. 96
(12) (1)
0 0
275 95

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

105

n
sd
bs
n
E
ø
=
Kl
el
n
k=j
=
n—
Hæ=
mg
==
(va

 

Balance 31. december for Vestas Wind Systems A/S - Aktiver og passiver

 

 

mio. EUR Note 2007 2006
immaterielle anlægsaktiver 7 199 248
Materielle anlægsaktiver 8 207 148
Kapitalandele i dattervirksomheder 9 1.551 1.272
Anlægsaktiver i alt 1.957 1.668
Varebeholdninger 10 14 6
Tilgodehavender hos dattervirksomheder 1.076 680
Andre tilgodehavender 11 39 34
Selskabsskat 6 0
Udskudt skat 12 57 22
Tilgodehavender i alt 1.178 736
Likvide beholdninger 503 305
Omsætningsaktiver i alt 1.695 1.047
Aktiver i alt 3.652 2.715
É
Aktiekapital 25 25
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 495 218
Overført resultat 931 970
Egenkapital i alt 1.451 1.213
Garantihensættelser 13 164 166
Andre hensatte forpligtelser 14 12 13
Hensatte forpligtelser i alt 176 179
Gæld til realkreditinstitutter 15 50 55
Gæld til kreditinstitutter 15 63 77
Langfristede gældsforpligtelser i alt 113 132
Kortfristet del af gæld til realkredit- og kreditinstitutter 15 6 6
Leverandører af varer og tjenesteydelser 38 30
Gæld til dattervirksomheder 1.840 1.128
Anden gæld 28 27
Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1.912 1.191
Gældsforpligtelser i alt 2.025 1.323
Passiver i alt 3.652 2.715
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 16
Kontraktlige forpligtelser 17
Eventualforpligtelser 18
Transaktioner med nærtstående parter 19
Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter 20
Efterfølgende begivenheder 21
106 Arsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

Vestas årsrapport 2007

 

 

Egenkapitalopgørelse 1. januar - 31. december for Vestas Wind Systems A/S

mio. EUR

Egenkapital 1. januar

Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR

Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder

Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter,
indregning i resultatopgørelsen

Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter
Aktiebaseret aflønning

Skat af egenkapitalbevægelser

Årets resultat

Kapitalforhøjelse

Omkostninger ved kapitalforhøjelse

Erhvervelse af egne aktier

Egenkapital 31. december

Egenkapital 1. januar

Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR

Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder

Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter,
indregning i resultatopgørelsen

Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter

Skat af egenkapitalbevægelser

Årets resultat

Kapitalforhøjelse

Omkostninger ved kapitalforhøjelse

Erhvervelse af egne aktier

Egenkapital 31. december

 

 

 

2007
Reserve
efter den indre
Aktiekapital værdis metode Overført resultat l alt
25 218 970 1.213
0 0 0 0
0 (10) 0 (10)
0 0 (3) (3)
Q Q 4 4
0 0 3 3
0 0 (1) (1)
0 287 (12) 275
0 0 0 0
0 0 Q 0
0 (30) (30)
25 495 931 1.451
2006
Reserve
efter den indre
Aktiekapital værdis metode Overført resultat l alt
23 125 781 929
0 0 1 1
0 (3) 0 (3)
0 0 8 8
0 0 3 3
0 0 (3) (3)
0 96 (1) 95
2 0 190 192
0 0 (6) (6)
0 0 (3) (3)
25 218 970 1.213

 

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S 107
Vestas årsrapport 2007

(2
b= 4
(ud
=
n
2
"7
ES
n
7
=
al
vi
hg
ba
—B—

 

 

Noter til årsregnskabet for Vestas Wind Systems A/S (mio. EUR)

Nettoomsætning

Moderselskabets omsætning består af management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber
i koncernen.

Personaleomkostninger
Personaleomkostninger udgør følgende beløb:

Lønninger og gager
Pensionsbidrag
Andre udgifter til social sikring

For information vedrørende vederlag til direktion og bestyrelse i moderselskabet henvises til note 6 til koncern-
regnskabet. Pensionsordninger i moderselskabet består udelukkende af bidragsbaserede ordninger, og selskabet
bærer derfor ikke den aktuarmæssige og investeringsmæssige risiko. For aktiebaserede vederlæggelsesordninger
henvises til note 33 til koncernregnskabet.

Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere

Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer

Revision:
PricewaterhouseCoopers
KPMG C.Jespersen

Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers
KPMG C.Jespersen

Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder før skat

Andel af resultat i dattervirksomheder
Ændring i intern avance
Regulering af goodwill ved afhændelse

Afskrivning af goodwill

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter fra dattervirksomheder
Finansielle omkostninger til dattervirksomheder
Valutakursreguleringer

Øvrige finansielle indtægter

Øvrige finansielle omkostninger

108 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

2007

&lo 8

1,284

519
71

(14)
576

88
(37)

11
(14)
S1

2006

70

74

951

336
(99)
(2)
(14)

221

70
(1)

(26)

51

 

 

 

Noter til årsregnskabet for Vestas Wind Systems A/S (mio. EUR)

 

 

 

 

 

 

Selskabsskat 2007 2006

Aktuel skat af årets resultat 0 2

Udskudt skat af årets resultat (37) (37)

Skat af resultat af kapitalandele i dattervirksomheder 202 87

Ændring i selskabsskatteprocent 3 Q

Regulering vedrørende tidligere år (netto) (16) (2)

Selskabsskat i resultatopgørelsen 152 50

Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskudt skat 1 3

Skat af egenkapitalposteringer 1

Årets skat i alt 153 53

Immaterielle anlægsaktiver 2007

Udviklings-
Udviklings- projekter under
projekter Goodwill Software udførelse Falt

Kostpris 1. januar 255 19 5 81 360

Tilgang 0 0 26 54 80

Afgang 0 0 0 (24) (24)

Overført 5 0 0 (5) 0

Kostpris 31. december 260 19 31 106 416

Afskrivninger 1. januar 109 3 0 0 112

Årets afskrivninger 103 1 1 105

Årets nedskrivninger Q 0 0 24 24

Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0 0 Q (24) (24)

Afskrivninger 31. december 212 4 1 Q 217

Regnskabsmæssig værdi 31. december 48 15 30 106 199

Afskrives over 3-5 år 5-20 år 3-5 år
24
if
CH
=
bl
CGN
==
(7)

-—7—
=
=z
ek
rl
Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S 109

Vestas årsrapport 2007

 

Noter til årsregnskabet for Vestas Wind Systems A/S (mio. EUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

8 Materielle anlægsaktiver 2007
Produktions- Andre anlæg, Materielle
Grunde og anlæg og driftsmateriel og anlægsaktiver
bygninger maskiner inventar under udførelse ! alt
Kostpris 1. januar 159 14 11 12 196
Tilgang 45 2 4 26 77
Afgang (6) (4) 0 0 (10)
Overført 1 9 0 (10) 0
Kostpris 31. december 199 21 15 28 263
Afskrivninger 1. januar 34 9 5 0 48
Årets afskrivninger 6 4 3 0 13
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (2) (3) 0 Q (5)
Afskrivninger 31. december 38 10 8 Q 56
Regnskabsmæssig værdi 31. december 161 11 7 28 207
Heraf indgår finansielt leasede aktiver med: 20 0 0 Q 20
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år
Samlet ejendomsværdi af selskabets ejendomme til seneste offentlige vurdering udgør EUR 93 mio.
9 Kapitalandele i dattervirksomheder 2007

Kostpris 1. januar 1.053
Valutakursreguleringer ved omregning til EUR 1
Tilgang 1
Afgang 0
Kostpris 31. december 1.055
Værdireguleringer 1. januar 219
Valutakursreguleringer (10)
Årets resultatandele før skat 519
Skat af resultatandele (202)
Udbytte (87)
Afgang 0
Afskrivning af goodwill (14)
Ændring af intern avance 71
Værdireguleringer 31. december 496
Regnskabsmæssig værdi 31. december 1.551
Resterende positivt forskelsbeløb, der indgår i ovenstående regnskabsmæssige værdi, udgør pr. 31. december 228

Virksomhederne i Vestas-koncernen er angivet på siderne 90-91 i koncernregnskabet.

110 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

 

 

 

10

11

12

13

Noter til årsregnskabet for Vestas Wind Systems A/S (mio. EUR)

Varebeholdninger

Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremstilling
Fremstillede færdigvarer

Tilgodehavender

Regnskabsmæssig værdi af tilgodehavender svarer tilnærmelsesvis til dagsværdi.

Udskudt skat

Udskudt skat 1. januar

Udskudt skat på årets resultat

Skat af egenkapitalposteringer
Ændring i selskabsskatteprocent
Regulering vedrørende tidligere år
Udskudt skat 31. december (netto)

Garantihensættelser

Garantihensættelser 1. januar

Årets hensættelser

Årets forbrug af garantihensættelser
Garantihensættelser 31. december

Forfaldstidspunkterne for garantihensættelser forventes at blive:
0-1 år
1-5 år

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle
økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse tilfælde
ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det
individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti
indgår under forudbetalinger fra kunder. Der henvises til side 20 i ledelsesberetningen og note 2 til koncern-
regnskabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor
Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt i
tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal det understreges, at kompleksiteten i visse af
de konstaterede typefeji mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af

faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

2007

14

14

22

37
(1)
8)

57

166
179
(181)
164

131
33
164

2006

ad JO OS oOo

37
(3)

(28)
22

136
177
(147)
166

112
54
166

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

111

n
dd
<a

nm
=
(ol
2
Ce
ej
(77)
k-33
—
al
(
[vuj
s
g
pm

 

 

14

15

Noter til årsregnskabet for Vestas Wind Systems A/S (mio. EUR)

 

Andre hensatte forpligtelser 2007 2006
Andre hensatte forpligtelser 1. januar 13 6
Årets andre hensatte forpligtelser 2 7
Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser (3) 0
Andre hensatte forpligtelser 31. december 12 13
Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:
0-1 år 6
> 1 år 6
12 13
Langfristede gældsforpiigtelser
Kortfristet de! af langfristede gældsforpligtelser fordeles således:
Gæld til realkreditinstitutter 5 5
Gæld til kreditinstitutter 1 1
6 6
Langfristede forpligtelser fordeler sig således:
1-5 år 67 81
> 5 år 46 51
113 132
Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indgår således i gæld til realkredit- og kreditinstitutter:
2007 2006
Regnskabs- Regnskabs-
Leasingydelse Rente mæssig værdi Leasingydelse Rente mæssig værdi
0-1 år 2 1 1 2 1 1
1-5 år 9 6 3 7 4 3
>5 år 32 12 20 33 13 20
43 19 24 42 18 24

 

Moderselskabets finansielle leasingaftaler vedrører administrations- og produktionsbygninger.

112 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

 

 

 

 

16

17

18

19

20

21

Noter til årsregnskabet for Vestas Wind Systems A/S (mio. EUR)

Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 2007

Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve i grunde og bygninger,
produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmaterie! og inventar.

Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve, der giver pant i ovenstående ejendomme.
Disse ejerpantebreve og skadesiøsbreve er alle i selskabets besiddelse.

Samlet prioritetsgæld 55

Ejerpantebreve og skadesløsbreve vedr. selskabets prioritetsgæld:

Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve 58
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 141
Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i selskabets besiddelse 48

Kontraktlige forpligtelser

Leasingforpligteisen vedrørende operationel leasing forfalder:

0-1 år 1
1-5 år 1
> 5 år 0

Operationelle leasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger, biler og kontorinventar.
De væsentligste forpligtelser omfatter bygninger.
Eventualforpligtelser

Afgivne arbejds- og betalingsgarantier 390
Kaution for dattervirksomheders bankgæld 30

Herudover stiller moderselskabet arbejdsgarantier i forbindelse med projektieverancer i dattervirksomheder samt
dattervirksomheders garantiforpligtelser over for kunder.

Selskabet indgår i sambeskatning med danske dattervirksomheder og hæfter som administrationsselskab for de
sambeskattede dattervirksomheders skatteforpligtelser.

For verserende retssager henvises til note 38 til koncernregnskabet.

Transaktioner med nærtstående parter

For transaktioner med nærtstående parter henvises til note 34 til koncernregnskabet.

Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter

For anvendelse af afledte finansielle instrumenter samt risici- og kapitalstyring henvises til note 39 til koncern-
regnskabet.

Efterfølgende begivenheder

For efterfølgende begivenheder henvises til note 40 til koncernregnskabet.

2006

61

38
104

42

428
54

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
Vestas årsrapport 2007

113

øn
<a
un
=
$
£
77
Sd
nm
5=
=
==
mm
hd
s
dj
p—

 


 

 

Aktionær- og børsforhold

Kapitalstruktur

Vestas Wind Systems A/S' aktier er noteret på OMX Den Nordiske
Børs København under symbolet VWS. Aktiekapitalen er på DKK
185.204.103,00 (185.204.103 stk. aktier) og består af én aktie-
klasse. Hver aktie har én stemme og er frit omsættelig.

Aktieomsætning

Omsætningen af Vestas-aktier beløb sig i 2007 til DKK 178 mia.
(EUR 24 mia.), og Vestas-aktien blev dermed blandt de 15 mest
handlede aktier i OMX Nordic 40-indekset og den mest handlede
aktie på OMX Den Nordiske Børs København.

Kursudvikling

Aktien sluttede året i kurs DKK 552,00, hvilket svarer til en mar-
kedsværdi på DKK 102 mia. (EUR 14 mia.). I løbet af 2007 steg
kursen på Vestas-aktien med 131 pct.

Bestyrelsens bemyndigelser
Vestas” vedtægter indeholder tre bemyndigelser til Vestas' bestyrelse
vedrørende udvidelse af selskabets kapital, jf. vedtægternes 8 3.

For bemyndigelserne gælder det, at de nye aktier skal lyde på navn
og være noteret i selskabets aktiebog. Aktierne er omsætnings-
papirer og skal i øvrigt i enhver henseende være stillet som hidtidige
aktier, herunder med hensyn til indløselighed og indskrænkninger i
omsættelighed. De nye aktier giver ret til udbytte fra det tidspunkt,
bestyrelsen bestemmer, dog senest fra det regnskabsår, der følger
efter kapitalforhøjelsen.

I øvrigt fastsætter bestyrelsen de nærmere vilkår for de tegnings-
optioner og kapitalforhøjeiser, der udstedes og gennemføres i hen-
hold til bemyndigelserne i vedtægternes & 3, stk. 1-3.

Kapitaludvidelse

Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med
hensyn til tid og vilkår forhøjes ad én eller flere gange med indtil i
alt nominelt DKK 18.500.000,00 (18.500.000 stk. aktier). Bemyndi-
gelsen gælder indtil 1. januar 2011 og kan af generalforsamlingen
forlænges i én eller flere perioder på indtil fem år.

Forhøjelsen kan ske såvel ved kontant indbetaling som på anden
måde. Forhøjelsen kan ske uden fortegningsret for selskabets eksi-
sterende aktionærer, såfremt dette sker til markedskurs eller som
vederlag for selskabets overtagelse af en bestående virksomhed
eller bestemte formueværdier til en værdi, der modsvarer de
udstedte aktiers værdi. I andre tilfælde end nævnt ovenfor har
selskabets hidtidige aktionærer ret til forholdsmæssig tegning af
nye aktier.

Medarbejderaktier

Bestyrelsen er indtil 1. januar 2011 endvidere bemyndiget til ad
én eller flere gange og uden fortegningsret for de eksisterende
aktionærer at forhøje selskabets aktiekapital med indtil i alt nominelt
DKK 1.776.895,00 (1.776.895 stk. aktier) i forbindelse med, at de
nye aktier tilbydes medarbejderne i selskabet og i selskaber, der
er koncernforbundne med selskabet.

De nye aktier udstedes til en tegningskurs, der fastsættes af besty-
relsen, eventuelt til favørkurs.

Tegningsoptioner

Bestyrelsen er indtil 1. januar 2011 endvidere bemyndiget til ad
én eller flere gange og uden fortegningsret for de eksisterende
aktionærer at udstede tegningsoptioner (warrants) for indtil i
alt nominelt DKK 368.000,00 (368.000 stk. aktier) til ledende
medarbejdere og/eller bestyrelsesmedlemmer i selskabet og i
selskaber, der er koncernforbundne med selskabet. Bestyrelsen
må dog højst tildeles tegningsoptioner til tegning af nominelt
DKK 41.000,00 (41.000 stk. aktier). Der betales intet vederlag for
tegningsoptionernes tildeling.

Aktieindeks
Vestas-aktien indgår blandt andet i følgende større indeks:
Dow Jones STOXX 600 Large Index
OMX Nordic 40-indekset (OMXN40)
OMX København 20-indekset (OMXC20)
FTSE4Good Index Series
Standard & Poor's EuroPlus Index, Europe 350 Index og
Global 1200 Index
Standard & Poor's Global Thematic Indices.

Ejerforhold

Ved årets udgang havde Vestas 77.124 navnenoterede aktionærer,
som tilsammen repræsenterede 166.561.609 aktier, svarende til
ca. 90 pct. af Vestas' aktiekapital. Ca. 70 pct. af Vestas' navne-
noterede kapital var ved årets udgang ejet af selskabets 50 største
aktionærer, inklusive depotbanker.

På baggrund af tilgængelige informationer pr. 31. december 2007
skønnes omkring 65 pct. af hele Vestas' aktiekapital inkl. de ikke-
navnenoterede aktier at være ejet af aktionærer i udlandet.

Aktionær- og børsforhold
Vestas årsrapport 2007

115

n
<=
n
=
3
2
ed
Fa
7
5-2
==
=
n
jul
kx
n
tå
>

 

 

 

2007 2006 2005 2004

 

Internationale aktionærer 58 48 46 39
Danske aktionærer 31 42 47 53
ikke-navnenoterede aktier 11 10 7 8

 

Fordeling af aktiekapital 2007

EB Internationale aktionærer
Æ Danske aktionærer

EH ikke-navnenoterede aktier

 

Storaktionær

Vestas" største aktionær er pr. 26. februar 2008 Fidelity Interna-
tional, USA som ejer mere end 5 pct. af aktiekapitalen (oplyst i
henhold til aktieselskabsloven & 28, stk. a og b).

Selskabets besiddelse af egne aktier

Vestas har en beholdning af egne aktier på 736.393 aktier, som er
købt i 2006 og 2007. Formålet med erhvervelsen af disse aktier er
afdækning af Vestas" aktieoptionsprogram for ledende medarbejdere,
jf. selskabsmeddelelse nr. 22/2007.

Siden selskabets etablering har bestyrelsen hvert år på den ordinære
generalforsamling fået bemyndigelse fra aktionærerne til i tiden indtil
næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne
aktier inden for en samlet pålydende værdi på i alt 10 pct. af sel-
skabets til enhver tid værende aktiekapital, jf. aktieselskabslovens &
48. Bestyrelsen vil ligeledes på generalforsamlingen i 2008 anmode
aktionærerne om en sådan bemyndigelse.

Ledelsens besiddelse af Vestas-aktier

Pr. 31. december 2007 ejede Vestas' bestyrelsesmedlemmer i alt
347.005 Vestas-aktier, og Vestas” direktion 3.437 Vestas-aktier, som
pr. 31. december 2007 tilsammen repræsenterede en markedsværdi
på EUR 26 mio., se note 33 til koncernregnskabet, side 77.

Vestas" bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmer er regi-
streret på Vestas" insiderliste. De har som hovedregel således kun
mulighed for at handle Vestas-aktier i en periode på fire uger efter
offentliggørelse af regnskabsmeddelelser eller andre tilsvarende
finansielle meddelelser. Deres eventuelle aktiehandler er underlagt
indberetningspligt, og en oversigt over årets indberetninger kan
findes på www.vestas.com / Investor.

Investor Relations

Det er Vestas” investor relations- og kommunikationspolitik at sikre
rettidig, fyldestgørende og samtidig information om koncernen,
og Vestas tilstræber at være synlig og tilgængelig for nuværende
og potentielle aktionærer, investorer og interessenter under hen-
syntagen til lovgivningsmæssige krav og med udgangspunkt i
corporate governance-standarder.

116 Aktionær- og børsforhold
Vestas årsrapport 2007

En nærmere beskrivelse af Vestas' investor relations- og kommu-
nikationspolitik findes på www.vestas.com / Investor.

Investor relations-aktiviteter

Vestas fører en løbende dialog med selskabets eksisterende og
potentielle aktionærer samt selskabets analytikere. Kontakten vare-
tages i det daglige af Vestas' Investor Relations-afdeling gennem
møder, telefonsamtaler, en informativ hjemmeside og skriftlige hen-
vendelser via irgvestas.co