Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

109063 49%6

w” ERHVERVS- OG
OS PZ US ZY SELSKABSSTYRELSEN

29 APR. 2008
LW

 

Storebælt

ar E

2 242720 Z>XSGENN.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

2

 

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitatopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

De uafhængige revisorers påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

14
15
16
18
19
20
45
46
48
49

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

3

 

Året i hovedtræk

Trafik

Biltrafikken på Storebælt steg i 2007 med knap 7 pct. i
forhold til året før. Væksten har været næsten dobbeit så
stor som den generelle biltrafikvækst i Danmark. I alt
passerede 10,7 mio. biler broen, mens ca. 8,1 mio. passa-
gerer kørte med tog over Storebælt.

Økonomi

Resultatet før værdireguleringer og skat er 318 mio. kr.
bedre end i 2006. Resultatet er positivt påvirket af en
meromsætning på knap 7 pct. og lavere afskrivninger.
Omkostningerne har været svagt stigende i 2007 svarende
til 4 pct., ligesom det stigende renteniveau også har påvir-
ket resultatet negativt. Resultatet før finansielle værdire-
guleringer og skat udgør et overskud på 546 mio, kr.,
mens resultatet efter skat udgør et overskud på 1.001 mio.
kr. Resultatet efter skat er påvirket af indtægtsførte værdi-
reguleringer på 670 mio. kr. og en udgift vedrørende regu-
lering af udskudt skatteaktiv på 78 mio. kr. som følge af
nedsættelsen af skatteprocenten fra 28 til 25 pct.

Finans

Årets økonomiske resultat betyder, at selskabet i 2007 har
afviklet mere gæld end ventet. Selskabet har i årets løb
afåraget 1.058 mio. kr. Den forbedrede indtjening har
reduceret tilbagebetalingstiden med 1 år, og det forventes
herefter, at selskabets gæld vil være tilbagebetalt i 2024,

 

 

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør
2.331 mio. kr.

 

 

 

Selskabets resuitat er 318 mio. kr. bedre end i 2006.

 

 

 

I 2007 er der afdraget 1.058 mio. kr, på A/S Storebælts
gæld, der ved udgangen af 2007 udgør 31,5 mia. kr.

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 4

 

Trafik

Trafikvæksten har også i 2007 ligget på et højt niveau.
10,7 mio. biler passerede Storebælt svarende til en vækst
på 6,6 pct. i forhold til 2006. Fremgangen sættes i relief af
den generelle trafikvækst i Danmark, der i 2007 var på 3,2
pct. (Kilde: Vejdirektoratet).

I 2007 gennemførtes hen over sommeren en målrettet
BroBizz-kampagne rettet mod fritidskunder. Målet med
kampagnen var dels at stimulere personbilmarkedet gene-
relt, dels igennem en større BroBizz-bestand at medvirke
til at øge betalingsanlæggets kapacitet og dermed undgå
ventetider, bl.a. i forbindelse med sommerferiens travle
perioder.

Kampagnen betød, at BroBizz-bestanden øgedes med
60.000 BroBizz'er, De nye BroBizz'er tegnede sig samlet
for knap 340.000 passager alene fra marts til november
2007 og indfriede dermed ønsket om en større BroBizz-
andel i sommertrafikken. Den samlede BroBizz-bestand
udgør ved årets udgang 294.000.

Personbiltrafikken steg i 2007 med 6,6 pct. i forhold til
2006, hvilket er 4,2 pct. point mere end forventet. Medvir-
kende til den pæne vækst er effekterne af den målrettede
BroBizz-strategi.

Antallet af lastbiler steg i 2007 med 6,9 pct., hvor især
første halvår bidrog til væksten. Forklaringen skal findes i
den generelle økonomiske udvikling i Danmark og Europa.

Igen i 2007 er det værd at bemærke, at den pæne trafik-
mæssige udvikling på Storebælt er sket, uden at trafikken
på færgeruterne har oplevet en nedgang. Således har både
Mols-Linien og Spodsbjerg-Tårs oplevet vækst i forhold til
2006.

Omsætningen på Storebælts vejforbindelse var i 2007 på
2.331 mio. kr. svarende til en fremgang på 9,0 pct. i for-
hold til 2006.

Der forventes en lavere trafikvækst i 2008, som følge af
dels prisniveauet for brændstof dels forventningerne til den
økonomiske udvikling generelt. Samlet forventes en stig-
ning i trafikken på ca. 4,5 pct.

Antallet af togpassagerer, der passerede Storebælt, ud-
gjorde i 2007 ca. 8,1 mio. - en stigning på 1,6 pct.

Årlig trafikvækst i pct.
2006-2007 2005-2006 2004-2005

 

Personbiler 6,6 8,6 7,6
Lastbiler 6,9 8,9 6,3
Busser "6,3 3,8 0,0
I alt 6,6 8,6 7,4

Trafik pr. døgn

 

 

2007 2006 2005
Personbiler 25.817 24.226 22.318
Lastbiler 3.524 3,297 3.027
Busser 88 94 90
I alt 29.429 27.617 25,434

Trafik - indtægtsfordeling

1%
37% |

u Personbiler
mM Lastbiler

& Busser
62%

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 5

 

Økonomi

Resultatet for 2007 har været meget tilfredsstiftende, idet
resultatet er 316 mio. kr. bedre end i 2006 og 146 mio. kr.
bedre end budgetteret, Resuttatet før finansielle værdire-
guleringer og skat udgør således et overskud på ca. 546
mio, kr. mod forventet 400 mio. kr. Forbedringen af resul-
tatet hidrører fra højere indtjening og lavere afskrivninger,

Omsætningen fra vejforbindelsen er 193 Mio. kr. større

end budgetteret og er i forhold til 2006 steget med 9,0 pct.

Trafikvæksten på Storebælt har været 6,6 pct.

Omkostningsniveauet har fortsat været påvirket af aktivi-
teterne vedrørende jernbane- og havnedrift, Omkostnin-
gerne udgør 380 mio. kr. i 2007 mod 365 mio. kr. i 2006.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2007 været påvir-
ket af et stigende renteniveau og udgør 1.391 mio. kr.,
hvilket er på niveau med 2006. Dette skal ses i lyset af, at
gælden er nedbragt med ca. 1 mia. kr, i 2007.

Finansielie værdireguleringer udgør i 2007 en indtægt på
893 mio. kr. Værdireguleringen består dels af en indtægt
vedrørende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver
og passiver på i alt 901 mio. kr., dels af en udgift til valu-
takursreguleringer på netto 8 mio. kr. Dagsværdiregulerin-
gen er en regnskabsteknisk post, der ikke påvirker tilbage-
betalingstiden for koncernens gæid.

Skat af årets resultat udgør en omkostning på 360 mio. kr.
Hertil kommer en udgift vedrørende en regulering af ud-
skudt skatteaktiv på 78 mio. kr. som følge af nedsættelsen
af skatteprocenten fra 28 til 25 pct.

Selskabets resultat efter skat udgør et overskud på 1.001
mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er ca.
25 mio. kr. bedre end det forventede resultat for året op-
lyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2007. Afvi-
gelsen skyldes primært lavere omkostninger end forventet.

Egenkapitalen i selskabet er pr. 31. december 2007 nega-
tiv med 81 mio. kr.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes
egenkapitalen retableret inden for det kommende år.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af

Transportministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark
for anvendelsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag
af trafikprognoser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov
om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Storebælt - mod en
garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbin-
delse med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer
den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkeite
tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.

Pengestrømme fra driften udgør 2.505 mio, kr., hvilket er
på niveau med 2006.

Pengestrømme til investering udgør 90 mio. kr. primært
som følge af anskaffelser vedrørende vej- og jernbanean-
læg samt anskaffelse af andre materielle aktiver.

Det frie cashfiow fremkommer på basis af drift fratrukket
anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, afdrag
og renteomkostninger, som netto udgør 5.782 mio. kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger faldet med 3.368
mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2007
udgør 503 mio, kr.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 6

 

Finans

Gældsafviklingen i 2007 har været større end forventet,
Når der ses bort fra dagsværdireguleringen, er nettogæl-
den faldet med 1,058 mio. kr. i 2007.

2007 har som forventet været præget af stigende renter.
De korte renter er steget med knap 1 pct., mens de lange
renter er steget med knap 0,5 pct. Specielt 2. halvår var
præget af megen uro på pengemarkederne som følge af
tillidskrisen, der opstod i kølvandet på problemerne i den
amerikanske boligsektor (den såkaldte ”subprime-krise”).
For A/S Storebælt har rentestigningen resulteret i realise-
rede renteomkostninger over niveauet for 2006,

Samtidig betyder de stigende renter, at dagsværdiregute-
ringen er positiv og dermed medvirker til at forbedre det
finansielle resultat. Selvom dagsværdireguleringen er en
regnskabsteknisk post, betyder det positive resultat, at
tidligere års skattemæssige underskud kan udnyttes. Som
følge heraf er dagsværdireguleringen med til at forbedre
det skattemæssige resultat for koncernen.

bet kan komme til at betale på den variabelt forrentede del
af gælden.

Finansielle nøgletal 2007

 

 

 

Mio. kr. Pct. p.a.
Låntagning 2007 1.500
- heraf genudiån 1.500
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 31.982
Nettogæld (dagsværdi) 31.526
Renteomkostninger -1.341 4,15
Værdiregu!ering 893 2,76
Samlet finansomkostning -448 1,39

 

 

 

Nettogælden udgjorde 31,5 mia. kr. for A/S Storebælt ved
udgangen af 2007.

 

 

Finansstrategi

A/S Storebælts målsætning er at føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansom-
kostninger under hensyn til finansielle risici, Blandt andet
minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering
i DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås
ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumen-
ter.

A/S Storebælt har i 2007 udelukkende optaget lån gennem
genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har været de
mest gunstige gennem hele året.

Selskabet har over de sidste par år dels øget den gennem-
snitlige løbetid (dvs. varighed) af porteføljen, dels opbyg-
get en realrenteeksponering af nettogælden på 27 pct.
Som følge heraf er følsomheden over for fremtidige rente-
stigninger reduceret væsentligt.

Endvidere har selskabet over de senere år afdækket en del
af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af
caps, hvor der lægges et loft over den rente, som selska-

Rentabilitet
A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af ind-
tægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

Den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at sel-
skabet samlet har været i stand til at forkorte tilbagebeta-
lingstiden i forhold til 2006 med ca. 1 år, således at sel-
skabet nu forventes at være gældfrit ca. 26 år efter åbnin-
gen, altså i 2024,

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabili-
teten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt real-
renten, som er fastsat til 3,5 pct. Endvidere er der fortsat
en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig place-
ring af reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld (mio. kr.)

 

N oo -t latj nm Ps an wd mn un
oOo O mt vw Fr rd rl N ns W
oOo O o oOo oOo Q oOo oOo oo oOo
NH nd n W nn nn WN [al nn nN
75,000 -
710.000 ;
715.000 -
"20.000 -
-25.000
-30.000 -
735.000 -

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 7

 

Begivenheder efter statusdagen

Der er ikke efter statusdagen indtruffet hændelser af be-
tydning for årsrapporten for 2007.

Forventninger til 2008

I det kommende år forventes den økonomiske vækst at
aftage, dels som følge af udviklingen i international øko-
nomi og de finansielle markeder og dels som følge af kapa-
citetsproblemer i dansk økonomi. En lavere vækst fører
traditionelt til en vis afdæmpning i trafikudviklingen, især
for så vidt angår erhvervstrafikken, hvilket også forventes
at slå igennem på trafikken over Storebælt.

Usikkerheden på de finansielle markeder gør det meget
vanskeligt at vurdere renteudviklingen i det kommende år.
Der forventes en vis normalisering af især de korte renter i
forhold tit situationen ved årsskiftet,

For selskabet forventes resultatet før finansielle værdiregu-
leringer og skat at udgøre et overskud på 630 mio. kr.

Omsætningen i selskabet forventes øget fra 3,1 mia. kr. til
3,2 mia. kr., hvoraf vejindtægten fra Storebælt udgør 2,4
mia. kr. Stigningen i vejindtægten forventes at udgøre 110
mio. kr. med en bagvedliggende trafikvækst på 4,5 pct.

Omkostningerne forventes øget med ca. 70 mio, kr. til i ait
450 mio. kr. Stigningen kan henføres til øgede driftsom-
kostninger i forbindelse med stigningen i trafik og kunder,

Afskrivninger på Storebælts jernbaneanlæg reduceres i
2008 med ca. 100 mio. kr. som følge af, at bestanddele
med 10 års brugstid er færdigafskrevet i 2007.

Netto renteomkostningerne forventes i 2008 at stige med
ca, 70 mio, kr. til i alt ca. 1.460 mio. kr. I budgettet er
ikke indeholdt finansielle værdireguleringer,

Resultatet efter skat forventes at udgøre et overskud på ca.
480 mio. kr.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 8

 

Vej

Kunder

Knap 10,7 mio. biler passerede i 2007 den faste forbindel-
se over Storebælt, og antallet af rejsende samt mængden
af gods er stadigt stigende.

Forbindelsens store samfundsmæssige betydning stiller
krav om, at trafikanterne oplever hurtig, fleksibel! og sikker
transport over broen.

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ven-
tetid ved passage af betalingsanilægget, og derfor pågår
der løbende et arbejde med at tilpasse kapaciteten, så
trafikken kan afvikles uproblematisk også på de mest trafi-
kerede tidspunkter. Selskabet har netop igangsat et stra-

tegiarbejde, der skal dække den kommende 10-års periode.

I 2007 er der også sket forbedringer i betalingsanlægget.
Dels er der gennemført funktionalitetsforbedringer af soft-
waren i banerne, dels er der foretaget udbygning af Bro-
Bizz-banerne, således at der er fire BroBizz-baner i hver
retning.

 

 

45.405 biler den 12. august 2007 er trafikrekord for et
enkelt døgn på Storebælt

 

 

En væsentlig faktor i indsatsen for at øge betalingsanlæg-
gets kapacitet er at øge andelen af kunder, der anvender
BroBizz. Som tidligere omtalt er bestanden af BroBizz'er
øget bl.a. ved en kampagne, der gennemførtes op til som-
meren. Uitimo 2007 udgør bestanden 294.000 - en for-
øgelse på 73.000 i forhold til 2006.

Effekten heraf har været en stigning fra 42 pct. til 47 pct, i
andelen af passager, hvor der anvendes en BroBizz som
betalingsmiddel.

Vedligeholdelse

Det er selskabets strategi at minimere de samlede langsig-
tede udgifter til vedligehold og til reinvesteringer. Det er
endvidere strategien at minimere risici baseret på forebyg-
gende vedligeholdsindsats og på brug af opdateret viden
om anlæggenes tilstand bl.a. opnået gennem inspektioner.

Der er i årets løb gennemført generaleftersyn af Østbroens
pyloner under anvendelse af såkaldte alpinister. Metoden

har vist sig særdeles velegnet og resultatet af inspektionen
har vist at konstruktionens tilstand er helt tilfredsstillende.

Storebælts outsourcing strategi bygger på, at opgaver

uden for selskabets kerneprocesser outsources ud fra vur-
dering af kundehensyn, risici og økonomi samt for at opnå
fleksibilitet og adgang til specialistviden og særlig teknologi.
Som resultat heraf er der i 2007 indgået nye husrådgiver-
aftaler inden for fagområderne beton, stål, elinstallationer
og overvågningsanlæg. Endvidere er der indgået en fælles
vedligeholdsentreprise på de mekaniske og elektriske an-
læg på vej- og jernbaneforbindelsen, med varighed på op
til fire år.

Tilgangen af nye aktiviteter og stigende trafik samt ønsket
om effektivisering af driften gennem samling af ressour-
cerne på færre adresser har medført behov for udvidelse af
A/S Storebælts faciliteter i Halsskov. Der er i 2007 indgået
aftale om udvidelse af administrationsbygningen i Halsskov
med 1.750 m? kontor og mødelokaler. Udvidelsen vil stå
færdig i foråret 2009. Der er endvidere indgået aftale om
udvidelse af materielgården i Halsskov med en bygning på
1.200 m?, Formålet har været at samle værksteds- og
lagerfaciliteter for vej- og jernbaneområdet på en lokalitet
med nem adgang til anlægget og med møde- og velfærds-
rum for selskabets drifts- og vedligeholdsentreprenører.
Udvidelsen af materielgården vil stå færdig i efteråret 2008.

Hovedtal, t.kr.

 

Vej 2007 2006
Driftsindtægter 2.332.528 2.140.505
Driftsomkostninger -214,880 -200.358
Afskrivninger -272.395 "266.879
Resultat af primær drift 1.845.253 1.673.268
Finansielle poster -547.116 "541.554
Resultat før finansielle værdireguleringer 1.298.137 1.131.714

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

9

 

VTS

Dækningsområdet for Storebælts VTS-system er fra 1.
oktober udvidet mod nord, således at Hatter Barn fremover
er inkluderet i skibstrafikovervågningen. Formålet har
været at forebygge grundstødninger og skibskollisioner i
dette område gennem sejladsvejledning. På baggrund
heraf er der i 2007 indledt forhandlinger med Forsvaret om
fremtidigt ejerskab og forvaltning af VTS-systemet, der nu
har to formål. Dels at forebygge påsejling af den faste
forbindelse og dels at servicere skibstrafikken i Storebælt
og dermed bl.a. forebygge miljøkatastrofer fra grundstød-
ninger og skibskollisioner.

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 10

Jernbane

10 års-jubilæet for jernbanens indvielse blev fejret den 1. Hovedtal, t.kr.

juni. Siden indvielsen har mere end 75 mio. passagerer

rejst med tog over Storebælt. I de ti år togforbindelsen Jernbane 2007 2006

over Storebælt har eksisteret, har væksten i antallet af Driftsindtægter 696.577 695.918

togpassagerer været konstant, og er steget fra ca. 4,5 | |.

mio. passagerer i 1996 til ca. 8,1 mio. passagerer i 2007. Driftsomkostninger 7130,378  -126.276
Afskrivninger -453.582 -592.826

Storebælts jernbane omfatter en ca. 25 km dobbeltsporet kat af pri i 26 4

strækning inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. Resultat af primær drift 112.617 "23.18
Finansielle poster -832.859 -823.618

A/S Storebælts tekniske drift og vedligehold af jernbane- Resultat før finansielle værdireguleringer -720.242 "846.802

strækningen medvirker til at sikre høj trafiksikkerhed samt
regularitet og fremkommelighed på den vigtigste fjernba-
nestrækning i Danmark mellem Århus og København. De
tekniske anlæg i tunnelen døgnovervåges fra en central
overvågningscentral.

Høj regularitet og stor fremkommelighed er sammen med
høj jernbanesikkerhed centrale målsætninger for jernbane-
aktiviteterne. Drift og vedligehold på Storebælts jernbane-
strækning er i 2007 blevet optimeret, og det har resulteret
i et mere effektivt vedligehold og mindre gener for togtra-
fikken.

Der er i 2007 gennemført vask af tunnelens konstruktioner
og efterfølgende generaleftersyn af særligt udvalgte, kriti-
ske områder. Tilstanden af konstruktionerne var her som
forventet god.

Storebælt har i 2007 gennemført en række reinvesteringer
på de jernbanetekniske anlæg for at sikre, at funktionalitet
og sikkerhed fortsat er helt i top.

 

 

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 11
Havne og færgeruter
A/S Storebælt ejer i dag fire færgehavne nord og syd for
Storebæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebel- Hovedtal, t.kr.
toft samt Spodsbjerg og Taars.
6 0 Havne 2007 2006

Havnene drives på almindelige, forretningsmæssige vilkår, ——
hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, Driftsindtægter 19,015 17.219
drift og vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S Driftsomkostninger -6.243 -7,225
og Langelandstrafikken A/S kunder hos A/S Storebælt. Afskrivninger -8.727 27.801
Der er løbende drøftelser med andre interesserede brugere Resultat af primær drift 4.045 2,193
af havnene. Det sker for at maksimere samfundets nytte af Finansielle poster -9.719 -9,614
havnene til andre formål end færgefart. Det kunne eksem- . ; k .

. 3 - ou: . Resultat før finansielle værdireguleringer -5,674 -7.421
pelvis dreje sig om ud- og indskibning af gods, som i dag
må transporteres over lange distancer på landevejene.
A/S Storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lov om Færger 2007 2006
færgefart ligger en forpligtelse for A/S Storebæit til at sikre Driftsindtægter 0 0
besejlingen på de pågældende ruter, såfremt dette ikke Driftsomkostninger 29.031 115.045
kan ske på almindelige forretningsmæssige vilkår. For —
ruten Spodsbjerg-Tårs har A/S Storebælt således en aftale Afskrivninger 0 0
med Langelandstrafikken A/S om underskudsdækning og Resultat af primær drift -9.031 -15.045
drift for perioden 2006-2011. Finansielle poster 0 0
Havnene er ligeledes strategisk vigtige for selskabet, fordi Resultat før finansielle værdireguleringer -9.03i1 15,045

de indgår i det beredskab, som er etableret for at sikre
alternative overfartsmuligheder for trafikanterne, hvis der
opstår en afbrydelse af den faste forbindelse over Store-
bæit.

Der er i årets løb sammen med færgerederierne og politiet
gennemført sårbarhedsvurderinger af havnene i Odden,
Ebeltoft, Spodsbjerg og Tårs, som krævet i den nye be-
kendtgørelse fra Kystdirektoratet. Vurderingerne har dan-
net grundlag for udarbejdelse af havnesikringsplaner.

For at tilgodese optimale forhold for kunderne har A/S
Storebælt som havneejer sammen med Mols-Linien A/S
gennemført fornyelse af billetteringsanlægget i Odden
Havn.

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport — 12

 

Miljø og sikkerhed

A/S Storebælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og
jernbaneanlæggene effektivt, Endvidere er det en grund-
læggende værdi og holdning i A/S Storebælt at vise ansvar
for de samfundsmæssige og de miljø- og klimamæssige
påvirkninger, som A/S Storebælts aktiviteter giver anled-
ning til.

Også betydningen af klimaændringer indgik i vurderinger-
ne, då Storebæltsforbindelsen blev projekteret i slutningen
af 1980'erne. Der blev således taget højde for, at vand-
standen i Storebælt kunne stige med en halv meter inden
for de kommende hundrede år på grund af disse klimaæn-
dringer,

A/S Storebælt har siden 1999 rapporteret på de miljø- og
klimamæssige konsekvenser af A/S Storebælts egne akti-
viteter samt af brugernes aktiviteter (vej- og jernbane-
transport) i form af energiforbrug og emissioner til omgi-
velserne. Selvom der er sket en kraftig stigning i øst-
vesttrafikken, så er der forsat en stor besparelse i energi-
forbruget og emissioner til atmosfæren, Denne besparelse
skyldes primært, at de kraftigt energiforbrugende færger
er nedlagt.

1 2007 har A/S Storebælt sonderet mulighederne for på
kommerciel basis at etablere et mindre antal vindmøller
nord for Sprogø, som kan stå færdige ved udgangen af
2009. Energien fra møllerne skal mindst svare til det sam-
lede energiforbrug til drift og vedligehold af A/S Storebælts
anlæg eller svarende til 12 mio. kWh i 2007. Anlæggelsen
af disse møller er i tråd med regeringens klimastrategi,
hvor vedvarende energi ska! forøges til at udgøre mere end
30 pct. af Danmarks energiforbrug i 2025, og heraf skal
vindenergien udgøre den væsentligste del.

I samarbejde med Slagelse Kommune, Friluftsrådet og
Skov- og Naturstyrelsen planlægges etableret en naturra-
steplads ved Halsskov tæt ved betalingsanlægget. Det
samlede areal udgør 9 ha. Det er hensigten at skabe en
attraktion til glæde for de lokale beboere, og for trafikan-
terne, som ved ophold på rastepladsen kan få en behage-
ligt afbrydelse af rejsen og en stimulering til den videre
færd, der kan medvirke til øget trafiksikkerhed.

Under byggeriet af Storebæltsforbindelsen blev der afgra-
vet ca. 38 mio. tons havbundsmaterialer fra bunden af

Storebælt. Materialet blev bl.a. anvendt til at udvide
Sprogø ca. 1 km? på revene omkring øen. Temaet i miljø-
redegørelsen for 2007 er det mangfoldige liv under vand-
overfladen på revene. Der er i efteråret 2007 gennemført
marinbiotogiske undersøgelser i farvandet omkring Sprogø
og Halsskov Rev. Resultaterne viser bl.a., at der som følge
af naturlige påvirkninger (bl.a. fra søstjerner) er en stor
variation over årene i bl.a. forekomsten af muslinger om-
kring Sprogø; men at der alligevel er en vis robusthed over
tid og sted. Undersøgelserne viser også, at der på Vestbro-
ens piller er skabt et naturligt rev af blåmuslinger (20-30
tons på en enkelt pille), som sender afkom ud i det kraftigt
strømmende vand, hvorved de spredes til større dele af
Storebælt,

Arbejdsmiljøet for ansatte og entreprenører beskæftiget på
anlæggene er til stadighed i fokus i Sund & Bælt. Store-
bæltsforbindelsen er en potentielt farlig arbejdsplads. De
ansatte arbejder på alle tider af døgnet på vejen, på jern-
banen og i betalingsanlægget. Der arbejdes i højden og
under vandoverfladen. Sikkerhedskulturen er et centralt
element i arbejdsmiljøindsatsen og har vist, at det er mu-
ligt at bringe antallet af arbejdsulykker ned.

I 2007 var der 2 trafikulykker med personskade på motor-
vejen over Storebælt. Dette er uændret i forhold til 2005
og 2006 og ca. en sjettedel af tilsvarende uheld på de
øvrige motorveje i Danmark.

 

 

Sund & Bælts Miljøredegørelse 2007 giver detaljerede
informationer om miljøindsatsen i årets løb, se
www.sundogbaelt.dk.

 

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

13

 

God selskabsledelse

A/S Storebælt er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S.
Den danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund
& Bælt Holding A/S den endelige myndighed over selskabet
inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og
udøver sit ejerskab i overensstemmelse med de retningsli-
nier, der er givet i publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og
direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er
medlem af begge organer.

A/S Storebælt tilstræber, at selskabet ledes efter princip-
per, der til enhver tid lever op til god skik for selskabsle-
delse.

A/S Storebælt opfylder Fondsbørsens anbefalinger fra
oktober 2005 vedrørende corporate governance med føl-
gende undtagelser:

I forbindelse med bestyrelsesmediemmernes vaig til
bestyrelsen foretager aktionæren en vurdering af de
nødvendige kompetencer, som bestyrelsen samiet set
skal besidde.

Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antal-
let af bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må va-
retage. Dette indgår i aktionærens overvejelser i for-
bindelse med nyvalg.

Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens
det er bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af di-
rektionens aflønning.

Der er ikke nedsat bestyrelsesudvalg.

 

 

 

A/S Storebælt

Hoved- og nøgletal

 

Driftsindtægter
Driftsomkostninger
Afskrivninger

Resultat af primær drift

Finansielle poster før værdiregulering

Resultat før værdiregulering
Værdireguleringer netto
Resultat før skat

Skat

Årets resultat
Anlægsinvestering
Obligations- og banklån
Nettogæld (dagsværdi)
Egenkapital

Balancesum

Nøgletal, pct.:
Overskudsgrad (primær drift)
Afkastningsgrad (primær drift)

Anlæggenes afkast (primær drift)

2.669
"256
-452

1.961

71.401

560
430
990
208
1.198
33.369
34.753
36.635
-2.256
41.561

73,4
47
5,9

2.814
-273
7446

2.095

1.404

691
"874
-183
-523
-706

32.959
38.890
36.460
72.962
42.437

74,4
4,9
6,3

2.754
-273
-841

1.649

-1.321

319
-441
-122

795

673

32.387
37.321
36.135
-2.289
40.211

59,6
4,1
5,1

Årsrapport

2.854
"365
"867

1.622

"1.394

228
1.448
1.676

-469
1.207
31.594
35.994
33.484
71.081
38.553

56,8
4,2
5,1

3.050
7380
-734

1.936

71.391

546
893
1.439
-438
1.001
30.922
30.470
31.526

34.243

63,4

5,6
6,2

Anm.: Hoved- og nøgletal for 2003 er ikke tilpasset den i 2005 ændrede regnskabspraksis, Nøgletallene er beregnet efter
Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005", Der henvises til definitioner og begreber i note 1

Anvendt regnskabspraksis.

14

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 15

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2007 (1.000 DKK)

 

4 Driftsindtægter 3.050,210 2.853.638

 

| Indtægter i alt 3.050.210 2.853.638 |

 

Omkostninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

5 Andre driftsomkostninger -379.616 -364.604
6 Personaleomkostninger -202 -213
89 10 11
12 13 14 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver -733.937 -867.165
| Omkostninger i alt -1.113.755  -1.231.982 |
| Resultat af ordinær drift 1.936.455 1.621.656 |
16 Finansielle poster
Finansielle indtægter 78.969 97.226
Finansielle omkostninger -1.469,513 -1.490.494
Værdiregulering, netto 893.307 1.448.098
| Finansielle poster i alt -497,237 54.830 |
| Resultat før skat 1.439.218 1.676.486 |
7 Skat -438.291 -469.357
| Årets resultat 1.000,927 1.207.129 |

 

Resultatdisponering:

Overskudet på 1.000,9 mio. kr. forestås overført til næste år.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 16

Balance 31. december 2007 (1.000 DKK) Aktiver

 

Langfristede aktiver

Immaterielle aktiver
8 Software 12.932 10.380
Immaterielle aktiver i alt 12.932 10.380

 

 

Materielle aktiver

 

9 Vejanlæg 15.660.135  15.901.435

10 Jernbaneanlæg 15.010.014  15.434.327
1i Havneanlæg 252.102 258.046
12 Grunde og bygninger 46.668 39.303
13. 14. Andre anlæg, driftsmaterie!l og inventar 56.162 38.333
Materielle aktiver i alt 31,025.081 31.671.,444

 

Andre langfristede aktiver

 

 

 

15 Udskudt skat 289.722 731.453
| Andre langfristede aktiver i alt 289.722 731.453 |
| Langfristede aktiver i alt 31.327.735 32.413.277 |

 

Kortfristede aktiver

Tilgodehavender

 

 

 

 

 

17 Tilgodehavender 981.440 849.531
18 Derivater 1.429.434 1,419.197
19 Periodeafgrænsningsposter 1.070 353
| Tilgodehavender i alt 2.411.944 2.269.081 |
| 20 Likvide beholdninger 503.452  3,871.119 |
| Kortfristede aktiver i alt 2.915.396 6.140.200 |

 

 

| Aktiver i alt 34,243.131 38.553.477 ]

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 17

Balance 31. december 2007 (1.000 DKK) Passiver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egenkapital
21 Aktiekapital 355.000 355.000
22 Overført resultat "435.569 -1,436.496
Egenkapital i alt "80.569  -1.081.496
Gældsforpligtelser
Langfristede gæildsforpligtelser
23 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 28.713.680  29.967.808
Langfristede gældsforpligtelser i alt 28.713.680 29.967.808
Kortfristede gældsforpligtelser
23 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 1.756.271 6.025.921
26 Leverandører og andre gældsforpligtelser 1.413.148 1.424.843
18 Derivater 2.412.259 2.188.336
27 Periodeafgrænsningsposter 28.342 28.065
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt 5.610.020 9.667.165 |
| Gældsforpligtelser i alt 34.323.699 39.634.973 |
| Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 34.243.131 38.553,477 |
28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualføorpligtelser og sikkerhedsstillelser
29 Nærtstående parter
30 Begivenheder efter statusdagen
i 23

24 25

Noter uden henvisning

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 18

Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK)

 

 

 

Saldo pr. 1. januar 2006 355.000  -2.643.625  -2.288.625
Årets resultat 0 1.207.129 1.207.129
Saldo pr. 31. december 2006 355.000  -1.436.496 -1.081.496 |
Saldo pr. 1. januar 2007 355.000 -1.436.496  -1.081.496
Årets resultat 0 1.000.927 1.000.927

 

Saldø pr. 3i. december 2007 355.000 -435.569 -80.569 |

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 19

Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)

 

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Resultat før skat 1.439.218 1.676.486

Reguleringer

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

89 10 11
12 13 14  Af- og nedskrivninger 733.937 867.165
7 Sambeskatningsbidrag 3.440 3.192
16  Finansieringsomkostninger, netto 1.390.544 1.393.268
16  Værdiregulering, netto -893.307 -1.448.098
Regulering for øvrige ikke kontante poster 70 5
| Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.673.902 2.492.018
Ændring i driftskapital
17 19 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -112.861 "17.164
26 27 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser -16.984 56.059
| Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 2.544.057 2.530.913
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
11 Tilgang havne 0 -37.014
89 10
12 13 14 Køb af materielle aktiver "90.196 -36.967
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -90.196 -73.981 |
| Frit cashflow 2.453.861 2.456.932 |
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
Lånoptagelse 1.500.000 6.766.000
Nedbringelse af gældsforptigtelser -6.067.735 -5,832.878
Renteindtægter, modtaget 92.890 73.445
Renteomkostninger, betalt "1.346.683 "1.304.078
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -5,821.528 "297.511 |
| Periodens ændring i likvide beholdninger -3.367.667 2.159.421 |
Likvide beholdninger primo 3.871.119 1.711.698
| Likvide beholdninger ultimo 503.452  3.871,119 |
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 253.452 132.096
Værdipapirer og aftalekonti 250.000 3.739.023
20 Likvide beholdninger i alt ultimo 503.452 3.871.119

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 20

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er
fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2006.

Årsrapporten er baseret på historiske anskaffelsesværdier, med undtagelse af derivater og andre finansielle instrumenter,
finansielle aktiver og gæld vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IFRS-regierne. Det betyder, at samtlige finansielle transakti-
oner - lån, placeringer og derivater - måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indgår I resultatopgørelsen.

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen. Det betyder, at der i styringen af den finansielle markedsrisiko ikke skelnes mellem fx lån og derivater,
men alene fokuseres på den samlede eksponering.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte principper, der reflekterer denne ansku-
else, idet de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem etiers identiske eksponeringer, afhængigt
af om eksponeringen er etableret i form af lån eller ved anvendelse af derivater.

Årsrapporten er aflagt i DKK. Alle beløb angives hvis intet andet er oplyst i tusinde danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen.

Ny regnskabsregulering

Med virkning fra 1. januar 2007 har selskabet implementeret IFRS 7 Finansielle instrumenter: Oplysninger samt IAS 1 (ajour-
ført 2005) Præsentation af årsregnskaber og IAS 32 (ajourført 2005) Finansielle instrumenter: Præsentation. Endvidere har
selskabet implementeret IFRIC 7-10.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gælden-
de i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2007: IAS 1, 23 og 27, IFRS 2, 3 og 8 samt IFRIC 11-14. Af disse er
kun IFRS 8 og IFRIC 11 godkendt af EU. De nye standarder og fortolkningsbidrag vil blive implementeret, når de træder i
kraft.

De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt-
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2008, 2009 og
2010, hvor de træder i kraft.

Vigtigste regnskabspraksis

Selskabets ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de vigtigste for selskabet:

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde selskabet, og aktivets værdi
kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes I balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå
selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efter-
følgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele, Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
iresultatopgøreilsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 21

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter
fra benyttelse af fiberoptik og telefonkabler.

Nedskrivning af aktiver

Materielle, finansielle og immaterielle aktiver testes for tab ved værdiforringelse, når der er indikation for, at den regnskabs-
mæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indregnes med det beløb, hvormed aktivets regn-
skabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs, den højeste værdi af aktivets nettosalgspris eller nytteværdi.
Nytteværdien opgøres som nutidsværdien af det forventede fremtidige cashfiow med anvendelse af en diskonteringsfaktor før
skat, som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af værdiforringelse grupperes aktiverne i den
mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrømme (pengestrømsfrembringende enheder).

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Seiskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber. Datter-
selskaber indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det
tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alie
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
- indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der
kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabets hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt
med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige
beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle indtægter og omkostninger

Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevinster og -tab vedrørende værdipapirer, gæld og transaktio-
ner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab vedrørende afledte finansielle instrumenter samt op-
og nedskrivninger af finansielle aktiver og passiver opgjort til dagsværdi.

Transaktioner med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 22

Finansielle aktiver og forpligtelser
Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilgå selskabet, og aktivets værdi
kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtel-
sens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning på handelsdagen måles finansielle aktiver og forpligtelser til kostpris
(det modtagne nettoprovenu) efter fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. Uanset omfanget af rentesikring måles alle
aktiver og forpligtelser til dagsværdi med løbende resultatføring af de tilknyttede værdireguleringer. Derivater indregnes og
måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier indgår i hhv. finansielle aktiver og finansielle passiver, og
modregning (netting) af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne
flere finansielle instrumenter netto.

Dagsværdier for derivater opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Finansielle aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, hvorved der sikres en symmetrisk behandling af lån og afledte finan-
sielle instrumenter,

Lån med forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld. Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsportefølje
og regnskabsføres derfor i balancen under hhv. kortfristede aktiver eller passiver,

Lån indregnes på optagelsestidspunktet til kostpris, der svarer til nutidsværdi af modtagne nettoprovenu efter fradrag af
afholdte transaktionsomkostninger. Alle lån er klassificeret som finansielle aktiver og passiver indregnet i balancen og måles
efterfølgende til dagsværdi. Værdiregulering indregnes løbende i resultatopgørelsen,

Dagsværdi for lån beregnes som nutidsværdi med den diskonteringsrente, der vurderes værende tilgængelig på balanceda-
gen for selskabet som låntager.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem
balancedagens kurs og kursen på tidspunktet før tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering og valutakursomregning af debitorer, kre-
ditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Store-
bæltsbroen. Det omhandler bl.a. omkostninger til drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, IT,
ekstern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde
virksomheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Materielle aktiver
Materielle aktiver indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virk-
somheden, og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

 

 

 

 

A/S Storebælt ' Årsrapport — 23

+ Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte,
. Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde,
« Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives over den
forventede brugstid. Løbende vedligeholdelsesarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug,
Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af
anlæggene i bestanddele med ensartede brugstider:

+ Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år. Afskriv-
ningsperioden udgør for disse dele 100 år,

« Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.

+ Jernbaneforbindelsens tekniske instalfationer afskrives over 25 år.

. Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative IT-systemer og - programmer 0-5 år
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Driftsmidier og inventar 5 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger. Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnkabsmæssigt skøn.

Scrapværdien er under hensyntagen til de forventede brugstider fastsat til 0 kr.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under
andre indtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra salg

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og meltem-
værender med betalingskortseiskaber. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også
vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver

Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
2

år.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføt-
gende år.

 

 

 

A/S Storebælt . Årsrapport — 24

Pengestrømsopgørelsen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatop-
gørelse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat reguleret for ikke likvide resultatposter, betalte finansielle poster,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger
består af likvide midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kort-
fristet bankgæld.

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter I procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbane-

forbindelser.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele og deres brugstid. En
forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebeta-
lingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 25 Rentabilitet.

Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre
der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

+ Realrenteforudsætninger
+» Renteudvikling

+ Trafikvækst

+ Inflation

«+ Reinvesteringer

… Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

Diskonteringsrente

Trafikvækst

Inflation

Kapitalafkastkrav

Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generef markedsrisiko
Driftsomkostninger

e +

é 2 &e €«

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 25

Note 3 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 14 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment, En seg-
mentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en fuldstændig opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance,
idet en betydelig andel af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke meningsfyldt kan fordeles på segmenter.

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelisen kan opdeles i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen.

Note 4 Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg.
Indtægterne måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster,
der opkræves kontant ved passage af anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture.
Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges. Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Bane-
danmark for benyttelse af jernbaneanlægget,

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af Transportministeren.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik,

 

Indtægter fra vejanlæg 2.331.012 2.138.182

 

Indtægter fra jernbaneanlæg 695.600 695.200
Indtægter fra havneanlæg 18.995 17.200
Andre indtægter 4.603 3.056
| Indtægter i alt 3.050.210 2.853.638

 

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Store-
bæltsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedligehofdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikrin-
ger, ekstern bistand, IT, lokaleomkostninger og kontorholdsomkostninger. I andre driftsomkostninger indgår endvidere ve-
derlag til moderselskabet på 107 mio. kr.

 

 

KPMG C.Jespersen 646 125
Grant Thornton 100 15
| Revionshonorarer i alt 746 140

 

 

KPMG C.Jespersen 646 222
Grant Thornton 98 12

Revionshonøorarer fé alt 744 234

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 26

Note 6 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

Note 7 Skat

  
   

Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 3.440 3,192

 

Udskudt skat 441.731 -472.549
Skat i alt "438.291 -469.357

 

Skat af årets resultat sammensættes således:

 

 

Beregnet 25 pct. skat af årets resultat -359.805 -469,416
Ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. -78.370 0
Andre reguleringer 7116 59
I alt -438.291 -469.357
Effektiv skatteprocent 30,5 pct. 28 pct.

Note 8 Software

Administrative edb-systemer og -programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, der maksimalt udgør 5 år.

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 13.628 6.905
Årets tilgang 7.177 6.921
Årets afgang -757 -198
Anskaffelsesværdi ultimo 20.048 13.628
Afskrivninger primo 3.248 1.637
Årets tilgang 4.625 1.809
Årets afgang -757 -198
| Afskrivninger ultimo 7.116 3.248 ]

 

 

| Saldo ultimo 12.932 10.380 |

 

 

 

A/S Storebælt ' Årsrapport — 27

Note 9 Vejanlæg

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig
brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

«+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-
rioden for disse dele udgør derfor 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.

+ Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

   

   

 

 

 

 

 

nge pjl
Anskaffelsesværdi primo 12.709.874 982.201 4.398.938  18.091.013  18.070.726
Årets tilgang 21.324 Q o 21.324 20.287
| Anskaffelsesværdi ultimo 12.731.198 982.201 4.398.938 18.112.337 18.091.013 |
Afskrivninger primo 1.711.148 87,788 390.642 2.189.578 1.928.658
Årets tilgang 206.847 10.268 45,509 262.624 260.920
| Afskrivninger ultimo 1.917.995 98.056 436.151 2.452.202 2.189,578 |
| Saldo ultimo 10.813.203 884.145 3.962.787  15.660.135  15.901.435 |

 

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med
forskellig brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-
rioden for disse dele udgør derfor 100 år.

« Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.

. Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

       

 

 

 

ni SME MM . å
Anskaffelsesværdi primo 12.353,660 566.955 5.033.782 17.954,397 17.948.885
Årets tilgang 22.372 0 0 22.372 5.512
Anskaffelsesværdi ultimo 12.376.032 566.955 5.033.782 17.976.769 17.954.397 |
Afskrivninger primo 1.733.701 79.603 706.766 2.520.070 1.932,911
Årets tilgang 307.550 14.084 125.051 446.685 587.159
Afskrivninger ultimo 2.041.251 93.687 831.817 2.966.755 2.520.070 ]

 

 

| Saldo ultimo 10.334,781 473.268 4.201.965 15.010.014 15.434.,327 |

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 28

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år.

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 265.884 228.870
Årets tilgang 2.749 37.014

| Anskaffelsesværdi ultimo 268.633 265.884 |
Afskrivninger primo 7.838 40
Årets tilgang 8,693 7.798

| Afskrivninger ultimo 16.531 7.838 J

| Saldo ultimo 252.102 258.046 |

 

Note 12 Grunde og bygninger

Bygninger afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år,

 

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 58,504 58.504
Årets tilgang 10.014 0
Årets afgang 0 0

] Anskaffelsesværdi ultimo 68.518 58.504 |
Afskrivninger primo 19.20i 16.861
Årets tilgang 2.649 2.340

| Afskrivninger ultimo 21.850 19.201 |

| Saldo ultimo 46.668 39.303 |
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar 15.450 10.600

Bogført værdi for vurderede bygninger 12.161 6.193

 

 

 

A/S Storebælt

Note 13 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

Årsrapport — 29

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 440 344
Årets tilgang 0 96
Årets afgang -199 0
Anskaffelsesværdi ultimo 241 440 |
Afskrivninger primo 243 202
Årets tilgang 50 41
Årets afgang -199 0

| Afskrivninger ultimo 94 243 |

| Saldo ultimo 147 197 |

 

Note 14 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Maskiner og inventar afskrives lineært over den forventede brugstid på 5 år.

 

 

 

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 80.796 80.940
Årets tilgang 26.560 4.151
Årets afgang -26.199 -4.295
Anskaffelsesværdi ultimo 81.157 80.796
Afskrivninger primo 42.660 39,852
Årets tilgang 8.611 7.098
Årets afgang -26.129 -4.290

| Afskrivninger ultimo 25.142 42.660 |

| Saldo ultimo 56,015 38.136 |

| Saldo andre anlæg ultimo, note 13 og 14 56.162 38.333 |

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 30

Note 15 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
af vej- og jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

I henhold til Lov om Sund & Bælt Holding A/S gælder specielle underskudsfremførselsregler for selskabet forårsaget af de
lange anlægsperioder. Fremførselsregierne medfører, at selskabet ikke kommer til at svare skat i en årrække.

 
   

Saldo primo 731.453 1.204.002

 

 

 

Årets udskudte skat -363.361 -472.549
Ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. -78.370 0
Saldo ultimo 289.722 731.453 |
Udskudt skat vedrører:

Materielle aktiver -921.371 "1.237.697
Skattemæssige underskud 1.211.093 1,969,159

IX alt 289.722 731.453

 

Forskelle i årets løb

   

20 : É 2007.
Aktiver -1.480.838 243.141 -1.237.697 316.326 -921.371
Skattemæssige underskud 2.684.840 -715.690 1.969.150 -758.057 1.211.093

 

I alt 1.204.002 -=472.549 731.453 -441.731 289.722

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 31

Note 16 Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle rente, hvorimod overkurser og under-
kurser indgår i værdireguleringen. Værdireguleringer indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsværdi-
regulering for poster der vurderes til dagsværdi over resultatopgøreisen inklusive realiserede og urealiserede valutakursge-
vinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. Beregning af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige
cashfiow for samtlige finansielle aktiver og passiver.

 

Finansielle indtægter

Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 78.969 97.226
Finansielle indtægter i alt 78.969 97.226

Finansielle omkostninger

 

 

 

Renteomkostninger, lån -1.589.078  -1.550.944
Renteindtægter, finansielle instrumenter 117.877 58.982
Øvrige finansielle poster, netto 1.688 1,468
| Finansielle omkostninger i alt -1.469.513 -1.490.494 |
| Nettofinansieringsomkostninger -1,390.544  -1.393.268 |

 

Værdireguleringer, netto

 

 

 

- Værdipapirer 16 2.230

- Lån 1.090.506 2.371.436

- Valuta- og renteswaps -123.098 -946.733

- Renteoptioner -76,852 18.202

- Valutaoptioner 2.735 2.963
| Værdireguleringer netto 893.307 1.448.098 |
| Finansielle poster i alt -=497.237 54.830 |

 

I renteomkostninger indgår provision til den danske stat på 48,8 mio. kr. (I 2006 udgjorde provision 54,3 mio. kr.)

Selskabet indregner finansielle aktiver og forpligtelser til dagsværdi over resultatopgørelsen, og det indebærer, at nettofinan-
sieringsomkostningerne opgøres på baggrund af de periodiserende kuponrenter samt kendte inflationsopskrivninger, mens
amortisering af over-/underkurser og præmier samt fremtidige inflationsopskrivninger implicit indgår i opgørelsen af værdire-
guleringer.

I opgørelsen af de løbende nettorenteomkostninger forbundet med finansiering af broen er det hensigtsmæssigt at skelne
mellem omkostninger, der har en likviditetsmæssig påvirkning af resultatet samt finansielle omkostninger, der indregnes som
værdireguleringer afledt af udviklingen i de generelle markedsrenter.

I noten reformuleres de finansielle poster i resultatopgørelsen, og over-/underkurser samt præmier indregnes her på bag-
grund af amortiseret kost princippet. Amortiseringen bliver henregnet til periodens nettofinansieringsomkostninger, og perio-
dens værdireguleringer opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer. De samlede finansielle poster er uforandret
sammenholdt med resultatopgørelsen, men fordelingen meliem de anførte resultatposter er ændret.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 32

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgørelse "1.390,5 -1.393,3
Amortisering af over-/underkurser mv. -49,1 10,4
Justeret nettofinansieringsomkostning -49,1 -1.439,6 10,4 -1,382,9
Terminstillæg 0,4 -4,1
Værdireguleringer valuta -10,4 19,5
Amortisering af valutaoptionspræmier 2,5 3,2

| Justeret nettofinansieringsomkostning inkl. valuta -7,5 -1.447,1 18,6 -1.364,3 |
Værdireguleringer realiseret -42,1 -43,2

| Total justeret nettofinansieringsomkostning -42,1 -1.489,2 743,2 -1.407,5 ]
Værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse 893,3 1.448,1
Justeringer 98,7 14,2

| Justeret værdiregulering netto 98,7 992,0 14,2 1.462,3 |

| Finansielle poster i alt 497,2 54,8 ]

 

Note 17 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortse!-
skaber. Betalingskortselskabet repræsenterer ca. 18 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2007. Pr.
den 31. december 2007 indgik der i de samlede kundetilgodehavender på 300 mio. kr. reservation for usikre tilgodehavender
med 3,5 mio. kr., hvilket dermed udgør den beregnede risiko for kundetab. Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsen-
terer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og
andre tilgodehavender,

 

 

Fra salg og tjenesteydelser 300.061 196.074
Virksomhedsdeltagere 20,118 3.286
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 23) 657.315 637,551
Andre tilgodehavender 3.946 12.620
I alt 981.440 849.531

 

Vedhængende renter:

Renteswaps 240.175 194.441
Valutaswaps 407.456 419.332
Strukturede swaps 7,836 0
Deposits og værdipapirer 1,848 23.778

 

Vedhængende renter i alt 657.315 637.551 |

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 33

Note 18 Derivater

 

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i

 

resultatopgørelsen Aktiver Passiver Aktiver Passiver
Renteswaps 662.210 -730.284 555.085 -407.600
Valutaswaps 712.010 -1.670.492 804.806 -1.661.875
Valutaterminer 1.226 711.203 2.692 -13.696
Renteopticner 53.988 0 56.614 "104.471
Valutaoptioner 0 -280 0 -693
Derivater i alt 1.429.434  -2.412.259 1.419.197  -2.188.336

 

Note 19 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

 

Forudbetalte omkostninger 1.070 353

Periodeafgrænsningsposter i alt 1070 353

Note 20 Likvide beholdninger

 

 

Likvide beholdninger 253.452 132.096
Aftalekonti 250.000 3.739.023
Likvide beholdninger i alt 503.452 3.871.119

 

Effektiv rente, pct. (årsgennemsnit) 4,30 3,77

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 34

Note 21 Aktiekapital

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i
koncernregnskabet for Sund & Bælt Holding A/S.

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

 

 

 

5.000 stk, å nominelt kr. 1.000 5.000 5,000
i stk. å nominelt kr. 150 Mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominelt kr. 200 mio. 200.000 200.000
Aktiekapital i alt 355.000 355.000 |
Kapitalstyring

Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger,
kreditfaciliteter og egenkapital.

Note 22 Overført resultat

   

Overført resultat primo -1.436.496 -2.643.625
Årets resultat 1.000.927 1.207.129
Overført resultat ultimo -435.569  -1.436.496

 

 

 

A/S Storebælt

Note 23 Nettogæld

Årsrapport 35

 

 

 

 

 

 

 

 

Likvide beholdninger 0 503.452 Q 503.452
Obtigationslån og gæld til
kreditinstitutter -7.154.833  -10.003.991 -13,311.127  -30,.469.951
Valuta- og renteswaps -7.181.725 6.964.393  13.119.562 -1.026.556
Valutaterminer -1,276.127 1.067.553 198.596 "9,978
Renteoptioner 53.988 0 0 53.988
Valutaoptioner -222 "58 0 -280
Periodiserede renter "414.290 -148.004 -14.782 -577.076
I alt (note 17, 18, 20, 23, 26) "15.973.210 -15.545.441 =»7.751 -31.526.402
Øvrige valutaer udgøres af: SGØ USD JPY NOK GBP AUD SEK CAD CHF I alt
Obligationslån og gæld til
kreditinstitutter -25 -1.742.499 -2.020.039 -7.779.127  -712.472 49.037 -577.516 "528.761 276. -13.311.127
Valuta- og renteswaps 0 1,594,190 1.978.421 7.779.091 716.469 "48.997 577.837 528,760 -6.208 13.119.562
Valutaterminer 0 153.748 44.848 0 0 0 0 0 0 198.596
Periodiserede renter 0.1 213.376 7309 0 0 0 Q 0 11.097 14.782
| I aft -25 -7.938 2.921 -37 3.997 40 321 0 -7.029 -7.751 ]
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,

aktiver passiver I alt
Valuta- og renteswaps 1.374.220 -2.400.776 -1.026.556
Valutaterminer 1.226 711.203 "9.978
Renteoptioner 53.988 0 53.988
Valutaoptioner 0 -280 -280
I alt (note 18) 1.429.434  -2.412.259 -982.825 |

Tiigode-

Periodiserede renter havender Anden gæld XY att
Lån 0 -540.813 -540.813
Valuta- og renteswaps 647.631 -693.578 "45.947
Strukturerede 7.836 0 7.836
Deposits og værdipapirer 1.848 0 1.848
I alt (note 17, 26) 657.315 -1.234.391 "577.076

 

Nettogælden er 32.720 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 805 mio. kr. i
forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigel-

se ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuieret) været påvirket af
ændringer i selskabets kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-

hed.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 36

Note 24 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse samt retningslinier fra Finansministe-
riet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års
låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige finansomkostninger for projektet over hele
dets brugstid under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de sam-
me typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projektets karakter en meget lang tidshorisont.
Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resultatud-
sving tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2007 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sel-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer. Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.

Den relative fordelagtighed af genudlån i forhold til A/S Storebælt øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarke-
der hænger tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og ren-
ten i swvapmarkedet med samme restløbetid, Igennem hele 2007 har swapspændet medført, at det har været særdeles at-
traktivt at optage genudlån i Nationalbanken, og hele det relativt beskedne lånebehov i 2007 på 1,5 mia. kr. (6,8 mia. i
2006) er dækket via denne finansieringskilde (ligesom det var tilfældet i 2006).

Det er en væsentlig del af selskabets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig for at kunne udnytte udviklingen på
kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret,
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af interne krav.

De anvendte lånetyper kan have et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a. iånetyper med mulighed for førtidig indfrielse,
dual currency lån og constant maturity lån mv., men i henhold til retningslinierne fra garanten samt finanspolitikken, så af-
dækkes sådanne lånetyper i sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid er gængse og
accepterede iånetyper.

A/S Storebælt har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 5 mia. USD (5 mia. i 2006), hvoraf 3 mia. USD (3,3 mia. i 2006) er udnyttet, og der er således en ledig
låneramme på 2 mia. USD (1,7 mia. i 2006).

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. ne-
denfor. I sådanne tilfælde omiægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på mini-
mum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lå-
nevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Ved udgangen af 2007 var målsætningen mht. likviditetsreserven op-
fyldt for selskabet.

Omfanget af A/S Storebælts låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere
optagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2008 udgør refinansieringen omkring 1,8 mia. kr. brutto (6,0 mia i
2006), og det forventede nettolånebehov forventes at udgøre omkring 2,3 mia. kr. (2,0 mia. i 2006) foruden eventuelle eks-
traordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende finansiering af broanlægget, herunder
udstedelse af obligationsgæid og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumen-
ter, placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og leverandørgæld. Risici relateret til
disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

+ Valutarisici
+ Renterisici

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 37

+ Kreditrisici
+ Likviditetsrisici
Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer og efter retningslinier fra Finansmini-

steriet/Danmarks Nationalbank,

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af Iåneporteføljen er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen. I opgø-
relsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.

A/S Storebælts valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2007 og 2006

Valutaeksponering 2007 Valutaeksponering 2006

 
  

DKK -15.301 DKK -16.093

 

EUR -16.217 EUR -17.387
Øvrige -8 Øvrige 74
I alt 2007 -31.526 I alt 2006 -33,484

 

DKK
EUR 48,1%

51,9%

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR.

Eksponeringen i EUR vurderes ikke, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik, at repræsentere nogen større risiko. An-
delen af EUR i låneporteføljen vil i de kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. Selskabets
låneportefølje er ved årets udgang nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at
være meget begrænset.

Valutakursfølsomheden for A/S Storebælt udgør 811 mio. kr. i 2007 (870 mio. kr. i 2006) ved en kursændring på +/- 5,0 pct.
i valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede
volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

Renterisici

Selskabets finansieringsomkostninger indebærer eksponering over for renterisici, idet den løbende låntagning til refinansie-
ring af gældsfordringer, der har udløb, likviditet fra drift og investeringer samt fastsættelse af renten på variabelt forrentet
gæld foretages til markedsrenter, der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til renteudviklingen
er finansieringsomkostningerne påvirket af, hvordan gældsfordelingen er sammensat mellem fast og variabelt forrentet no-
minel gæld og realrentegæld. Desuden fastlægger gældsfordelingen løbetiden og valutafordelingen på gælden.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter,

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en kortere tidshorisont skal have genfor-
handlet markedsrenten, hvilket typisk vurderes at indebære højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabi-
liteten i de løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne ofte øges i takt med en

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 38

længere løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer stigende markedsrenter for længere løbetid, og valget af
gældsfordeling er derfor en afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansieringsomkostninger og renteusikkerhed på gælden også på-
virket af sammenhængene mellem indtægter og finansieringsomkostninger. Det indebærer, at en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem indtægter og finansieringsomkostninger kan have en lavere risikoprofil, når indtægter og finan-
sieringsomkostninger vurderes i sammenhæng.

Variabeit forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den generelle økonomiske vækst, når denne
er drevet af efterspørgsel, idet pengepolitikken ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når
den økonomiske vækst er høj, og omvendt.

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden som variabelt forrentet gæld.
Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav
økonomisk vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i
et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast realrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelie inflation. Årsagen hertil er, at indtægterne i det store og hele kan forventes at følge
inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Indekslån repræsenterer derfor en meget lav
risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest Mulige finansieringsom-
kostninger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har sefskabet etableret et benchmark for gældsporteføljens
rentefordeling og varigheden på den nominelle gæld.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen og indebærer, at selskabet
sigter mod at have en realrente gældsandel på 25 pct. og en varighed på den nominelle gæld på 3,2 år. I sammenhæng med
etablereringen af benchmark er der fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Økonomiske modeiberegninger, der estimerer udfaldsrummet og den forventede resultatudvikling af selskabets aktiver og
passiver opgjort i pengestømme fra driftsindtægter og renteudgifter, indgår i grundlaget for fastlæggelsen af benchmark og
afvejningen af forventet renteudgift og risiko.

Selskabet har ikke aktivt ændret på andelen af realrentegæld de seneste to år,

Ud over ovennævnte strategiske elementer styres renterisikoen naturligvis også af de konkrete forventninger til den mere
kortsigtede renteudvikling. I 2007 har selskabet i mindre grad forlænget varigheden af den nominelle andel af gælden, pri-
mært ved omlægning fra variabel til fastforrentet gæld, samt ved salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor selskabet har
solgt retten til på et fremtidigt tidspunkt at indgå en swap, hvorunder der betales fast rente og modtages variabel rente,

Endvidere har selskabet over de senere år afdækket en del af den variabelt forrentede andel af gælden ved køb af caps (hvor
der lægges et loft over den rente, som selskabet kan komme til at betale på den variabelt forrentede del af gælden). Stort
set alle disse caps er blevet effektive i 2007 i forbindelse med den europæiske centralbanks forhøjelse af styrerenterne og
likviditetskrisen på pengemarkedet i 2. halvår.

Som et resultat af de regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, vil selskabets årsresultat være stærkt påvir-
ket af udsving i den såkaldte dagsværdiregulering, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau.
Som beskrevet andetsteds, kan der i 2007 konstateres en betydelig gevinst på dagsværdireguleringen, i lighed med det fore-
gående år. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne.
Styringen af rentericisi har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på længere sigt.

Det er selskabets forventning, at pengemarkedsrenterne i Europa vil falde i 2008, fra det meget høje niveau i 4. kvartal 2007
- der var påvirket af likviditetskrisen på pengemarkedet, som følge af krisen på det amerikanske boligmarked. De lange ren-
ter forventes at forblive omkring det nuværende niveau.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 39

    

Likvide beholdninger 450 0 0 0 o Q 450 452

 

Obligationsgæld og lån -1.996  -2.283  -2.248  -1.261 -669 -22.493 -30,950 -31.015
Renteswaps 6.662 275. -1.580 700 -783 -4.749 -25 -156
Valutaswaps "12.061 2,264 87 561 669 7.300 71.180 7917
Øvrige derivater "4.421 0 0 0 2.948 1.463 -10 53
Kreditinstitutter 53 0 0 0 0 0 53 53

| Nettogæld "11.313 7294 -3.741 o 2.165 718.479 731.662 31.530 |

 

Heraf realrenteinstrumenter:

 

Realrentegæld 0 Q -1.566 0 0 -5.878 -7.444 -7.934
Realrenteswaps 0 0 -5 0 -37 71.196 -1.238 -1.335
| Realrenteinstrumenter i alt o 0. -1.571 o -37 -7.074 -8.682 -9.269

 

ntebindi

   

Nettogæld -12,597 -5,811 -71 0

heraf realrenteinstrumenter -1.263 "5.811 0 0

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller
tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud herfor.

Selskabet anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel
gæld og realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps samt rentegarantier,

I rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel forrentet gæld, idet renten skal tilpasses i
den kommende periode. Rentebindingen anvendes som et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den
kommende periode er dermed eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt eller ren-
tetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier.

Den fastforrentede rentebinding er primært fordelt på løbetider ud over 5 år med overvægt i det 5-10 årige interval, mens
realrentegælden overvejende har løbetider ud over 10 år.

  
 

Rentegarantier (mio. kr.)
RE SEDAN

La:

 

 

Strike 4.0 pct. 3 mdr. CIBOR Q 0 0 0 0 0 0
Strike 4.0 pct. 3 mdr. EURIBOR -2.983 0 0 o 0 0 -2.983
Strike 3.25 pct. 3 mdr. EURIBOR Q 0 -1.864 0 o 0 71.864
| Rentegarantier i alt -2.983 0 -1.864 o o o -4.847

 

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 43 pct, i 2007 (49 pct. i 2006) af den variable
gældsfordeling. En del af denne afdækning vil bortfalde i løbet af 2008, men selskabet har besluttet ikke at erstatte disse
rentegarantier p.t., idet niveauet ikke findes attraktivt set i forhold til selskabets overordnede renteforventninger for 2008 (jf.
ovenfor).

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 40

Rentefordeling

 

35,7 Variabel rente 39,9

 

36,9 Fast rente 33,7
27,4 Real rente 26,4
| 100,0 I alt 190,0

 

 

 

 

Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2007 Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2006

i
3

Variabel Variabel

 

Fast rente Fast rente

Realrente Realrente

 

 

r r Tr r

 

F T F

0% 10% 20% 30% 40% 0% 10% 20% 30% 40%

mener een nn. rn
EHeraf afdækket | | BHeraf afdækket :

 

 

 

 

 

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 76,6 pct. over for renter i DKK og 23,4 pct. i EUR. For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive afdækning med rentegarantier vil en
rentestigning på 1,0 pct. point medføre øgede finansieringsomkostninger på 42,7 mio. kr., når denne har haft gennemslag på
nettogælden. Omvendt vil et tilsvarende rentefald indebære 47,4 mio. kr. lavere finansieringsomkostninger, og forskellen
henføres til afdækning med rentegarantier,

Varighed

 

 

3,2 7,2 -22.257 Nominel gæld 3,1 -7,å -23.806
9,5 8,5 -9,269 Realrente gæld 10,2 9,7 -9,678
| 5,1 15,7 31.526 Nettogæld 5,1 »17,1 »33.484 |

 

Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med ibp.

Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslag og risiko
størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten, og modsvarer den alternativomkost-
ning eller gevinst der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med finansiering til de aktuelle mar-
kedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogælden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker
også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

Selskabets varighed udgjorde 5,0 år ultimo 2007, heraf 3,2 år på den nominelle gæld og 9,5 år på realrentegælden. Kursføl-
somheden kan opgøres til 15,7 mio. kr. på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med ibp, og det vil med-
føre en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1bp, og omvendt.

 

 

 

A/S Storebælt . | Årsrapport 41

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici er defineret som risikoen for at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder sine betalingsforpligtigel-
ser, Eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af finansielle in-
strumenter, der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kreditrisikoen på finansielle modparter
styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne for opgørelse af disse risici samt et
maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmåies i forhold til modpartens rating
hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici. Der er i
den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1.
januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en så-
dan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen ved swaps mv. til et absolut minimum.

Selskabets kreditrisici er koncentreret til modparter med AAA- eller AA-rating. Det er selskabets vurdering, at risikoen for
egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat er meget beskeden.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet

 

 

AAA ( 24 0 0 2
AA 151 1.205 804 435 11
A 301 164 164 0 1
| 1art 452 1.393 968 435 14

 

Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
negative markedsværdier for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

Der er indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 14 ud af 25 modparter, og heraf udgør eksponering på modparter uden sikker-
hedsstillelsesaftaler 414 mio. kr. opgjort brutto (276 mio. kr. netto). Modpartseksponering på modparter med sikkerhedsstil-
lelsesaftaler udgør 979 mio. kr. opgjort brutto (692 mio. kr. netto), og der er modtaget 435 mio. kr. i sikkerhedsstillelse. Den
største eksponering på en enkelt modpart udgør 472 mio. kr. opgjort brutto (392 mio. kr. netto), og denne eksponering er
afdækket med aftale om sikkerhedsstillelse,

Likviditetsrisiko

Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
om at opretholde en likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug, hvilket medvirker til at reducere
risikoen for, at skulle optage lån på ufavorable vilkår, grundet midlertidige omstændigheder.

 

 

 

A/S Storebælt . Årsrapport 42

 

 

Hovedstole

Gæld 71.750 -2.283 -2.092 -1.261 669 -22,.450 -30.505
Derivat forpligtigelser -6.071 "5.151 -1.009 -664 -862 -8.144 -21.901
Derivat tilgodehavende 5.950 5.053 751 S61 714 7.732 20.761
Aktiver 450 0 o 0 Q Q 450
Hovedstole i alt -1.421 -2.381 -2.,350 -1.364 -»817 -22.862 -31.195

 

Rentebetalinger

 

Gæld "1.288 -1.150 ”1.310 7965 -907 76.401 -12,021
Derivat forpligtigelser -1.001 -843 7668 "616 -588 -3.265 -6.981
Derivat tilgodehavende 1.188 984 847 684 640 2.393 6.736
Aktiver 2 0 0 0 0 0 2
Rentebetalinger i alt -1.099 1.009 -1,131 -897 "855 »7.273 12.264 |

 

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld og aktiver samt forpligtelser og tilgodehavender på finansielle derivater
med afdrag og hovedstole på forfaldstidspunktet. Rentebetalinger indgår på de aftaite vilkår for fast forrentede fordringer og
med implicitte forwardrenter på variabelt forrentede fordringer. Rentebetalingerne opgøres på den aktuelle nettogæld, og der
indgår hvenken refinansiering af nettogælden eller påvirkning fra driftslikviditeten jf. IFRS 7.

Forfaldstidspunkterne på nettogælden er relativt jævnt fordelt over løbetiden, så likviditetsrisikoen er derfor begrænset.

Note 25 Rentabilitet

A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

Den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at selskabet samlet set har været i stand til at forkorte tilbagebetalingsti-
den i forhold til 2006 med ca. 1 år, således at selskabet nu forventes at være gældfrit ca. 26 år efter åbningen, altså i 2024.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som er fastsat til 3,5
pct. Endvidere er der fortsat en vis usikkerhed knyttet til størrelse og tidsmæssig placering af reinvesteringerne i jernbanean-
lægget.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 43

Note 26 Leverandører og andre gældsforpligtelser

  
     

Leverandører 70.773 83.888

 

Tilknyttede virksomheder 0 5
Skyldig provision 48.233 42.000
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 23) 1,234,391 1.228.825
Anden gæld 59,751 70.125

| I alt 1.413.148 1.424.843 |

 

Periodiserede renter

 

Lån 540.813 547.327
Renteswaps 437.917 425.882
Valutaswaps 255,661 255,616
Periodiserede renter i alt 1.234.391 1.228.825

 

Note 27 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år.

 

Forudbetalte indtægter 28.342 28,065

Periodeafgrænsningsposter i alt 28.342 28.065

Note 28 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forpligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdeiseskontrakter med udløb frem til
2012, til et samlet restbeløb af 285 mio. kr. (137 mio. i 2006). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde
for 78 mio. kr. (117 mio, i 2006).

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem
Sjælland og Jylland over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at
selskabet har påtaget sig en forpligtelse frem til 2011, der i 2008 forventes at udgøre en omkostning på 9 mio. kr.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.

 

 

 

A/S Storebælt | Årsrapport — 44

Note 29 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne.

 

 

Den danske stat København 100% ejerskab via Garanti for selskabets  Fastlagt ved lov. Udgør
Sund & Bælt Holding gæld. Garantiprovision. 0,15 pct. af nominelle
A/S gæld

Sund & Bælt Rolding København 100% ejerskab af A/S Varetagelse af Kostpris med tiliæg for

A/S Storebælt driftsopgaver administration

Sambeskatningsbidrag Kostpris

Sund & Bælt Partner København Tilknyttet virksomhed Køb af rådgivning Markedspris

A/S

Øresundsbro Konsortiet København / Malmø Tilknyttet virksomhed. Køb af finansforvaltning Kostpris
Delvis fælles

bestyrelsesmedlemmer,
Fælles finansdirektør

Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Fastsættes af Transport-
benyttelse af ministeren
jernbanefaorbindelsen

 

Den danske stat Garantiprovision -48.804 -»54,300 -48.233 -54.300
Sund & Bælt Holding Varetagelse af -106.580 -97.443 20.117 3.286
AJS datterselskabets

driftsopgaver

Sambeskatningsbidrag 3.440 3.192 0 0
Sund & Bælt Partner Køb af rådgivning -873 "624 -191 -40
A/S
Øresundsbro Konsortiet Køb af finansforvaltning -6.966 -6.447 -2.332 34
Banedanmark Betalinger for 695.600 648.789 55.880 37.534

benyttelse af
jernbaneforbindelsen

Note 30 Begivenheder efter statusdagen

Der er ikke efter statusdagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2007.

 

 

 

A/S Storebælt . Årsrapport — 45

 

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2007 for A/S Storebælt.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Internatio-
nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningkrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af sel-
skabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de-
cember 2007 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2007.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se.

København, den 31. marts 2008

  

Direktion
Leo Larsen " Jens Kampmann
Administrerende direktør Formand

Henning Kruse Petersen
Næstformand

fælled på dyner nude

Ø tnraf fer tina ng DLL

   
   

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

46

 

De uafhængige revisorers påtegning

Til aktionæren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december 2007 omfattende le-
delsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter. Årsrapporten aflægges efter International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar
omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og
aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-
skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrappor-
ten på grundlag af vores revision, Vi har udført vores revi-
sion i overensstemmelse med danske og internationale
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever
op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen
med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års-
rapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten.
De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-
under vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-
gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er relevante for selskabets udarbej-
delse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisen-
de billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 47

 

der er passende efter omstændighederne, men ikke med
det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af
selskabets interne kontrol, En revision omfatter andvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-
praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-
skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2007 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2007 i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Supplerende oplysninger

Som anført i ledelsens beretning i afsnittet ”Økaonomi" er
egenkapitalen negativ men forventes retableret i det kom-
mende år.

Selskabets fortsatte drift garanteres ved den danske stats
garanti for selskabets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen i
afsnittet "Økonomi".

København, den 31. marts 2008

KPMG C. Jespersen

Statsautoriseret Revisionsinteressentskab
Borups Allé 177

2000 Frederiksberg

      
 
 

lemming Brokhattingen
Statsautgriseret ravis!

u
kr piseret revisor

Grant Thornton

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Stockholmsgade 45

2100 København Ø

C2/ F. Jakobsen

Statsautoriseret revisor

LØ

 

[/Aenrik Aslund Pedersen

Statsautoriseret revisor

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 48

 

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Jens Kampmann (formand)
Direktør

Bestyrelsesmedlem i

De Smithske A/S (formand)

Special Waste Systems A/S (formand)
Al-Gruppen A/S (formand)

Dalum Holding A/S (formand)
Øresundsbro Konsortiet (formand)
Frydenholm Holding A/S (formand)
Sund & Bælt Holding A/S (formand)
A/S Øresund (formand)

DONG Energy A/S

Århus Universitet

Henning Kruse Petersen (næstformand)

Bestyrelsesmedlem i

 €& & €&€ & 8 & &e & & & & & & eee

Den Danske Forskningsfond (formand)
Advizer A/S (formand)

Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
Socié du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
East Asiatic Company A/S (formand)

BPT Asset Management A/S (formand)
Boxer A/S (formand)

Asgard Ltd. (næstformand)

Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)
A/S Øresund (næstformand)

William H. Michaelsens Legat

Scandinavian Private Equity A/S
Øresundsbro Konsortiet

INSFA Holding

C.W. Obel A/S

Carsten Koch
Administrerende direktør i Danske Invest Administration
A/S

Bestyrelsesmedlem i

« InvesteringsForeningsRådet (formand)
Arealudviklingsselskabet I/S (formand)
Øresundsbro Konsortiet

Sund & Bælt Holding A/S

A/S Øresund

Formand for Skattekommissionen

Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Bestyrelsesmedlem i

Pernille Sams ejendomsmæglerfirma Aps
Øresundsbro Konsortiet

Sund & Bælt Holding A/S

A/S Øresund

es &e

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmediem i

« Sund & Bælt Partner A/S (formand)
…+ Femern Bælt A/S (formand)

. RenHold A/S (næstformand)

. Renoflex A/S

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
under Fødevareministeriet

Formand for Det Nationale Fødevareforum under Viden-
skabsministeriet

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport — 49

 

Finansiel ordbog

swaps

Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg.
Netto vif virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret

… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) i EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale. Har man indgået en cap/floor struktur,
har man altså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor. Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale. Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
variabelt forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ tit at låse renten fast for hele perioden.
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I

perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre, Den danske stat, der garanterer for Storebælts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.

realrente
Den nominelle rente minus inflationen,

 

 

 

 

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur

 

 

 

 

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur