Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

200.

ÅRSRAPPO

 

TOPSIL

 

TOPSIL
I PROFIL.

 

å

i

| LEDELSENS BERETNING Mee merne

— re rn eee TTTTTT

Topsil blev grundlagt af Haldor Topsøe i 1958, oghari 50 år koncentreret sig om produk-
tion og salg af monokrystallinsk silicium af meget høj kvalitet til halvlederindustrien. Topsils
silicium produceres efter to forskellige metoder, henholdsvis float zone (FZ) og czochralski
(CZ) metoderne, og afsættes på et nichemarked til producenter af kritiske høj- og mel-
lemspændingskomponenter til elektronikindustrien. Komponenterne anvendes blandt
andet til styring og distribution af stærk- og mellemstrømi energiforsyningsnettet, i vind-
mølleanlæg og i energibesparende motorstyringer til industri- og transportsektoren.

Koncernen har igennemsnit 140 ansatte, omsatte i 2008 for 289 mio. kr. og havdeen
overskudsgrad på 22%.

Topsil indtager en stærk position som én af kun fem betydende FZ siliciumproducenter
på verdensmarkedet. Markedet for CZ silicium er derimod kendetegnet ved et stort antal
udbydere. Totalt set omsatte halvledermarkedet i 2007 på globalt plan for ca. 72 mia. kr.,
hvoraf omsætningen på Topsils nichemarked, det diskrete marked, udgjorde ca. 16%. Top-
sils marked for komponenter til stærk- og mellemspænding udviser solid vækst, som følge
af den globale udbygning af energiinfrastrukturelle løsninger, og det forventes derfor, at
de seneste års høje årlige vækstrater på 10-20% vil fortsætte.

Målsætninger

Med udgangspunkt i en gunstig markedsudvikling og et solidt forretningsgrundlag, der de
seneste år er blevet væsentligt styrket gennem indgåelse af langvarige råvarekontrakter
og løbende indførelse af produktionsoptimerende tiltag, vil Topsil gennem en offensiv,
vækstorienteret og målrettet strategi vedvarende søge at udbygge sin konkurrencemæs=
sige position inden for produktion af silicium til det diskrete marked.

Koncernen vil opbygge en produktionskapacitet, der itakt med stigende efterspørgsel
kan skaleres til en omsætning på 1 mia. kr., og dermed skabe basis for at intensivere væk-
sten betydeligt. Samtidig vil målsætningen være at sikre en langsigtet overskudsgrad for
koncernen på ca. 20% på EBIT-niveau.

Forventninger til 2009

Den gunstige udvikling med stigende efterspørgsel! og højere priser på FZ silicium forven=
tes at fortsætte i 2009 til trods for den verdensøkonomiske recession. Markedet for CZ
silicium er derimod væsentligt påvirket af den makroøkonomiske situation, og der forven-
tes en væsentlig nedgang | efterspørgslen i dette område.

Topsil har sikret sig den fornødne mængde råvarer til at imødekomme den stigende
efterspørgsel efter FZ silicium I 2009. På produktionssiden vil Topsil udvide sin kapacitet
på det eksisterende anlæg i Frederikssundved at indføre kontinuerlig drift (24 timer i døg-
net, syv dage om ugen).

Topsil har igangsat en om= og restrukturering af det nyerhvervede polske dattersel-
skab Cemat Silicon S.A., der omfatter omlægning af salg, produkter og produktion, og vil
resultere i en betydelig reduktion i antal medarbejdere.

Koncernen forventes i 2009 samlet at realisere en nettoomsætning i størrelsesor-
den 430-450 mio. kr., en overskudsgrad på 18%,
65-75 mio. kr.

og et resultat før skat | niveauet

— "Udvikling de seneste fem år EH

NETTOOMSÆTNING OG VÆKST

er

mean em mm uuemmeenernr

kr.

300.00050 TTT

 

 

 

 

 
  
   

— 60.000-———
… 40.000-———— —

 

 

 

 

 

 

 

 

5 års hovedtal, tkr.
Nettoomsætning

Resultat af primær drift (EBIT)
Resultat af finansielle poster

    
 

Investeret kapital [.. 260.454 73.702 30.717 30.262 45.711
Nettoarbejdskapital (NWC) 62.509 32.489 5.872 18.510 35.429
Egenkapital | 249.246 149.327 111.079 50.253 62.974
Balancesum ( 503.875 216.847 179.827 112.284 115,672
Investeringer i materielle aktiver 8.058 7.372 4.534 8.603 375
Nettorentebærende gæld 35.922 (89.976) (70.734) 17.149 24.025
Cash Earnings | 54,063 56.941 44.075 (2.598) 14,444
Gennemsnitlig antal fuldtidsansatte — 140 73 64 76 84
Antal aktier, aktuelt (t.stk) | 403.392 398.823 393.150 262.100 262.100
Antal aktier, udvandet (t.stk) 408.823 409.972 408.150 266.032 262.100
Nøgletal ST

Overskudsgrad (%) — 22,2 27,0 22,8 (5,5) 3,4
Afkast af investeret kapital (%) | 38,4 99,8 110,2 (18,6) 8,5
Egenkapitalens forrentning (%) | 23,0 26,7 34,9 (24,7) 1,7

Finansiel gearing

 

Nettoomsætning/ Investeret kapital
DE TY / NVEsteret kaj

 

 

 

 
 
   

289.

 

 

2007
193.231

  

402

   
   
 

mm

 

 

 

 

EEN me
mm …

2006  — 2005 2004
147.503 129.592 115.657
33.593 (7.080) 3.899
(4.359) (1.033) (2.810)

 

 

  

(0,60) (0,64) 0,34 0,38
8 18 gg —R

, , 2,5
RT 28

Hovedtal og nøgletal for 2004-2008 er udarbejdet i Overensstemmelse med IFRS,

Jf. beskrivelsen i note 1, anvendt regnskabspraksis.

LEDELSENS BERETNING
z&&&&…&(—.

 

 

 

 

LEDELSENS BERETNING

(Coal eT sg) Hoved- og nøgletal

(omslag) Topsil i profil
3. Hovedbegivenheder i polet
5 — Topsils vækstgrundlag er sikret
6 Det nye Topsil
ORE SENGE ES EPA US
12. Regnskabsmæssigt resultat 1 2008
14 Særlige risici
ENNS SS EEG regnskabsårets afslutning
15 Forventninger til 2009
17 Forretningsgrundlag
38  Koncernoversigt
39 Medarbejdere
eN KOS AELEE
40 Corporate Governance
42 Aktionærforhold
PRES GS: ose sNElallale Es
45  Ledelsespåtegning
46 Den uafhængige revisors påtegning

REGNSKAB
47 Resultatopgørelse
FREE SL | Ljales
50 Egenkapitalopgørelse
syA Pengestrømsopgørelse
53 Noter

(omslag) — Ordliste

Denne årsrapport er ease Ia EKS] le se
| tvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

 

 

 

 

El nn
ERHVERVS- OG SELSKARSSTYRELSEN

 

 

3 0-APR.—2009——

 

JOJ

 

 

"HOVEDBEGIVENHEDER
1 2008

 

 

e TOPSILS SAMLEDE NETTOOMSÆTNING i 2008 udgjorde 289,4 mio. kr., svarende til en omsæt-
ningsvækst på 49,8% i forhold til 2007. Den realiserede omsætning, som indeholder knapt 30 mio. kr. fra
polske Cem at Silicon S.A., er marginalt højere end den senest udmeldte forventning. Resultat af primær
drift blev i 2008 64,2 mio. kr. mod 52,1 mio. kr. i 2007, svarende til en overskudsgrad på 22,2% mod
27% året før.

G RESULTAT FØR SKAT I 2008 udgjorde 62,1 mio. kr., hvilket er på niveau med den senest udmeldte
forventning og 14 mio. kr. mere end i 2007. Efter skat blev årets resultat et overskud på 45,9 mio. kr.
mod 34,9 mio. kr. 1 2007.

0 RESULTATET ER DET BEDSTE i koncernens historie og betegnes af ledelsen som meget tilfredsstil-
lende.

€ DENMARKANTE MARKEDSVÆKST inden for float zone silicium fortsatte i 2008, og ved indgangen til
2009 har Topsil modtaget det største antal ordrer nogensinde til levering inden for det næste år.

€ TOPSIL GENNEMFØRTE I 2008 købet af 95,92% af Cemat Silicon S.A. i Polen tilen købspris af 153,7
mio. kr. Topsil etablerede sig dermed inden for czochralski silicium og fik egne skivebearbejdnings- og
poleringsfaciliteter.

€ TOPSIL INDGIK ULTIMO 2008 EN NY LANGTIDSKONTRAKT for levering af polysilicium med hen-
blik på at udvide koncernens float zone produktion. Kontrakten dækker perioden 2010 til 2017 og
supplerer således den eksisterende langtidskontrakt, der løber frem til 2012. Kontrakten vil på sigt øge
Topsils kapacitet på float zone silicium med 30%.

G FOR AT IMØDEKOMME DEN STIGENDE EFTERSPØRGSEL har Topsil igangsat en udvidelse af
produktionskapaciteten i Frederikssund. Første etape af udvidelsen vil blive taget i brug i 2010.

 

 

 

 

adlevdt må den au, Qeawd]

! LN SCIAA ÅNK 29 kpnad og

 

 

 

 

 

 

/ [Aa
MI] IJ] V/S
dA V?

 

 

TES VUSTOEPE

N LEDELSENS BERETNING

Brent

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4

Å
LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

Keld Lindegaard Andersen, adm. direktør

Topsil Semiconductor Materials A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

"TOPSILS

 

VÆKSTGRUNDLAG

 

ER SIKRET

 

2008 blev på mange måder et skelsættende år for Topsil. Vi
realiserede den største omsætnirig og det højeste resultat i
koncernens godt 50-årige historie, og vi byggede videre på
det fundament for Topsils fremtid, som vi har været i gang
med at lægge siden 2006.

Dengang tog vi en beslutning om, at vi skulle etablere et
stærkere og mere stabilt forretningsgrundlag for vores virk-
somhed. Vi skulle styrke Topsils fremtidige vækstgrundlag og
indtjeningsevne ved at sikre adgang til råvarer, opnå en mere
effektiv og profitabel produktior og samtidig orientere os
mod nye vækstområder inden for vores kernekompetencer
og nicheområde — levering af silicium til halvlederindustriens
høj- og mellemspændingsområde

Gode vækstbetingelser

Topsils traditionelle marked inden for nicheprodukter baseret
på float zone silicium er i disse år præget af høj vækst, som
er drevet af en betydelig udbygning af energiinfrastrukturen.
Der er en hastigt voksende efterspørgsel efter intelligente
løsninger til at sikre styring og distribution af energi, og be-
hovet for at sikre mere energieffektive løsninger til industrien
øges dag for dag.

Topsils strategiske satsning på at levere silicium tilde halv-
lederkomponenter, som anvendes i distribution og transport
af energi over store afstande mec et minimalt effekttab, har
derfor vist sig helt rigtig. Uanset om der er tale om energi
produceret efter konventionelle metoder eller nye former for
energiproduktion på basis af storskala vind- og vandenergi-
anlæg, er float zone baserede højeffektkomponenter et nøg-
leelement i transmissions- og styr ngssystemerne.

Det er de samme egenskaber i relation til sikkerhed og på-
lidelige strømføringsegenskaber, der gør, at Topsils float zone
silicium er udbredt i intelligente, energieffektive løsninger til
pumper, kompressorer, motorer og andre industrielle anlæg,
eller er en væsentlig bestanddel i erektriske tog og fremtidens
hybridbiler.

Væsentlige strategiske tiltag styrkede vores position
Mens vi siden 2006 har introduceret effektiviserende værk-
tøjer og processer i vores produktion og dermed løbende har
eksekveret på vores produktionsoptimeringsstrategi, så tog
vi på råvarefronten og produktom"ådet to meget væsentlige
initiativer I 2008. Vi sikrede os yderligere langsigtede leve-

rancer af det kritiske råvaremateriale polysilicium til float zone
produktionen, og vi købte den polske fabrik Cemat Silicon S.A.,
der er specialiseret inden for czochralski siliciumteknologien,
som primært anvendes til komponenter til mellem- og lav-
spændingsområdet.

Selv om markedet for czochralski baseret silicium, der
oftest anvendes i forbrugerelektronik, p.t. er påvirket af den
globale recession, var købet et væsentligt strategisk træk for
Topsil. Det gav os nemlig adgang til betydelige kompetencer
og produktionsfaciliteter inden for en float zone substitu-
erende teknologi og derudover muligheden for fremover at
udføre skivebearbejdning, dvs. få kontrol over en større del
af værdikæden.

En stærkere vækstplatform

— men baseret på samme dyder

Ved indgangen til 2009 kan vi konstatere, at vi har håndteret
og løst en række af de udfordringer, vi stillede os selv i 2006.
Vi har etableret en stærk, slagkraftig og effektiv virksomhed
med en solid markedsposition på et nichemarked, der drevet
af tidens energimæssige megatrends er i vækst.

Og kigger vi fremad, ser vi ind i en periode, der rummer
betydelige muligheder, men som også vedvarende stiller krav
tilbåde fornyelse og fastholdelse af de dyder og kernekompe-
tencer, som har bragt os i denne gunstige position.

Vi skal derfor være opportunistiske og offensive, når vi
udforsker mulighederne for at udnytte vores teknologiske
platform endnu bedre, både i relation til forskning og udvikling
og i relation til at opnå salgsmæssige synergier af en væsent-
ligt bredere produktpalette. Men vi skal også med baggrund
i vores store viden, høje kvalitet og fulde fleksibilitet vedblive
med at være vores eksisterende kunders foretrukne leve-
randør af silicium til høj- og mellemspændingskomponenter
-— både inden for float zone og czochralski teknologierne. På
de indre linjer skal vi afsøge mulighederne for løbende at ud-
vide vores råvarekontrakter, konstant arbejde med at sikre en
højere udnyttelsesgrad og effektivitet i produktionen samt
investere i øget kapacitet, så vi kan vokse med vores kunders
efterspørgsel.

Herved vil vi kunne styrke Topsils position og konkur-
renceevne til gavn for vores kunder, samarbejdspartnere og
medarbejdere og samtidig indfri vores ambitiøse vækst- og
indtjeningsmålsætninger til gavn for vores aktionærer.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"TET NYE

 

 

 

TOPSIL

 

 

6

Topsil har igennem de senere år arbejdet målbevidst på at løse
en række strategiske udfordringer, som koncernen konstate-
rede i en række strategisessioner I 2006 og 2007. Koncer-
nens ledelse definerede dengang fire hovedudfordringer, som
skulle imødegås fra 2006 til 2009:

1. Der skulle sikres adgang til råvaren, polysilicium, til float
zone (FZ) produktion i tilstrækkelige mængder og på rette
betingelser, så kundernes efterspørgsel og krav til leve-
ringssikkerhed kunne imødekommes til trods for udpræget
og tiltagende global mangel på polysilicium-råvaren.

N

. Der skulle sikres en effektiv og konkurrencedygtig pro-
duktion med høj råvareudnyttelse, en større grad af auto-
matisering samt et højt og ensartet kvalitetsniveau for
produktionsoutputtet.

3. Der skulle sikres adgang til skivebearbejdning, dvs. op-
skæring af silicium i skiver samt processering af disse i til-
strækkeligt omfang og på attraktive vilkår.

4. Topsil skulle være i stand til at imødegå konkurrencen fra

forskellige FZ substituerende produkter inden for det

diskrete marked.”

 

Adgang til råvaren

Siliciumindustrien har siden medio 2005 været præget af
mangel på råsilicium, idet solcelleindustrien efterspørger sta-
digt stigende mængder og i dag aftager ca. 70% af verdens-
markedets produktion. Da produktionen af monokrystallinsk
silicium begrænses af adgang til råvarer, har det de seneste
år været et kardinalpunkt for Topsil og resten af industrien at
sikre råvareleverancer. Specielt råvarer til produktion af FZ
silicium, der med en andel på 3-5% af det samlede silicium-
marked til halvlederindustrien er et nichemarked, hvor råsi-
licium kun udbydes på langtidskontrakter af to producenter
på verdensplan.

Derfor var det en særdeles vigtig milepæl, da Topsil i 2006
kunne meddele, at koncernen havde indgået en råvareaftale
med den ene af de to verdensmarkedsudbydere, som sikrede
Topsil leverancer af fastsatte mængder polysilicium i perioden
2007-2012. En yderligere styrkelse af Topsils råvareposition
fandt sted, da koncernen | 2008 indgik langtidskontrakt med
den anden udbyder af polysilicium til FZ produktion. Denne af-
tale dækker perioden 2010-2017. Topsil har således i dag af-
taler med begge leverandører af traditionelt FZ materiale, hvil-

1 Det diskrete marked, der udgør ca. 16% af det samlede siliciummarked til halvlederindustrien, er den del af halvlederindustriens komponentmarked, der primært retter sig mod
industrielle løsninger, i hvilke komponenten kun har én funktion. Ofte anvendes en hel siliciumskive pr. komponent, som det eksempelvis forholder sig med entyristor, i modsætning
til integrerede kredse, der indeholder en række funktioner. 'Diskrete komponenter” anvendes ofte til styring og distribution af stærkstrøm, som kræver den højeste renhed og den

højest mulige ensartethed i de elektriske egenskaber.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ket indebærer, at koncernen fremadrettet dels kan fremstilleen
fuld palette af FZ baserede produkter, dels forventer at kunne
skalere produktionen i takt med stigende efterspørgsel.

Effektiv og konkurrencedygtig produktion
FZ produktioner en procesindustri, cer har udviklet sigfraenma-
nuel, håndværksmæssig styring til en stadig mere automatiseret
produktion, hvor forhold som råvarans beskaffenhed, dens be-
arbejdning, den anvendte procesteknologi, maskinkonfiguration,
renhed, varme- og andre termiske forhold har stor betydning for
produktionsvolumen, kvaliteten og dermed effektiviteten.
Topsil har siden 2006 arbejdet målrettet med at imple-
mentere produktionseffektiviserande og omkostningsmi-
nimerende tiltag, der muliggør fremstillingen af flest mulige
færdigvarer ved anvendelse af færrest mulige råvarer, og ved
så få procesgennemløb som muligt. Der er i 2007-2008
investeret betydeligt i opgrade'ing af klargøringsproces-
serne, herunder i udvikling af slibe- og ætseprocesser, nye
rentrums- og ventilationssystemer samt i udvikling af ar-
bejdsprocesser, -procedurer og vareflow. Lean og Six Sigma
værktøjer anvendes i udstrakt grad i optimeringsarbejdet, og
tiltagene har medført, at Topsil i dag opnår en væsentlig mere
konsistent produktion og højere udnyttelsesgrad for råvaren,
ikke mindst afledt af at kvaliteten af de forberedende proces-
ser er øget markant.

Adgang til skivebearbejdning

Samtidig med at overtagelsen af Zernat Silicon S.A. gav Topsil
markedsmuligheder på det større CZ marked, var der et an-
det væsentligt argument for købat. Topsil havde siden 2000

 

outsourcet skivebearbejdning til to partnere med fabrikker
på Taiwan og i Kina. Men råvaremanglen, solcelleindustriens
massive vækst og halvlederindustriens stigende efterspørg-
sel udgjorde en risiko for, at det fremover ville blive vansketi-
gere at sikre de fornødne kapaciteter og kapabiliteter hos un-
derleverandører af skivefremstilling. Derfor blev det i stigende
grad ønskeligt med et alternativ tildenne sourcingmodel. Med
købet af Cemat Silicon S.A. fik Topsil adgang til in-house ski-
vebearbejdning og -polering som alternativ til den hidtidige
outsourcing og dermed mulighed for fremover at placere ski-
veproduktionen dér, hvor det er mest fordelagtigt af hensyntil
omkostninger, mængder, produktionstid og flow.

Imødegåelse af konkurrence fra FZ
substituerende produkter
FZ silicium er kendetegnet ved at være renere, mere ensartet
og dyrere end det dominerende siliciummateriale til halvle-
derindustrien, CZ silicium. Råvaren er imidlertid også betyde-
lig vanskeligere at skaffe, så derfor arbejder flere producenter
på at erstatte FZ råvaren med substituerende råvarer eller
udvikle produkter, der kan erstatte traditionelle FZ produkter.
Tiltrods for, at FZ baseret silicium fortsat er det foretrukne
materiale til høj- og mellemspændingskomponenter I halvle-
derindustrien, vurderer Topsil derfor, at det er af væsentlig
strategisk betydning at have adgang til CZ teknologi og pro-
duktion for at opnå det bedste fundament til at sikre udbyg-
ningen af koncernens position på det diskrete marked.
På den baggrund tog Topsil i efteråret 2008 et særde-
les vigtigt strategisk skridt med købet af Cemat Silicon S.A. i
Polen. Cemat Silicon S.A. producerer og afsætter traditionel

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CZ silicium, men også det mere specialiserede CZ EPI pro-
dukt, som i nogen udstrækning anvendes som substitut for
FZ silicium. Med købet af Cemat Silicon S.A. er Topsil nu bedre
positioneret end tidligere, idet koncernen har mulighed for at
tilbyde en større palette af de forskellige siliciumvarianter, der
anvendes i halvlederindustriens diskrete marked.

OFFENSIV STRATEGI OG NYE MÅLSÆTNINGER

Trods den verdensomspændende recession er der fortsat stor
underliggende efterspørgsel efter Topsils produkter. Halvle-
derindustriens relativt få producenter af højspændingskom-
ponenter oplever således en markant vækst, som forventes
at fortsætte i de kommende år.

Efter at have håndteret de fire centrale udfordringer fra
2006 har Topsil skabt en ny og stærkere forretningsplatform
og er klar tilat realisere det potentiale, som koncernens stærke
markedsposition i et ekspanderende marked med forventede
årlige vækstrater på 10-20% muliggør.

Med udgangspunkt i en offensiv, vækstorienteret og
målrettet strategi vil Topsil vedvarende søge at udbygge sin
konkurrencemæssige position. Koncernen vilopbygge en pro-
duktionskapacitet, der i takt med stigende efterspørgsel kan
skaleres til en omsætning på 1 mia. kr. og dermed skabe basis
for at fortsætte væksten. Den indtjeningsmæssige målsæt-
ning vil være at sikre en langsigtet overskudsgrad for koncer-
nen på ca. 20% på EBIT-niveau.

Topsils ambitiøse vækstplan er funderet i en fokuseret ud-
nyttelse af tre forretningsmæssige og strategiske styrker:

e Adgang til råvarer
Med to leverandøraftaler, hvoraf den ene strækker sig
frem til 2017, har Topsils råvaresituation aldrig været
gunstigere. Aftalerne sikrer, at Topsil kan fortsætte pro-
duktionsudvidelsen og gennem langtidskontrakter med
sine kunder give fuld sikkerhed for leverancer, hvilket er
et væsentligt konkurrenceparameter. Endvidere vurderer
ledelsen, at koncernen har gode muligheder for at udvide
og etablere nye langtidskontrakter med begge råvarele-
verandører. Men Topsil vil også, hvis det skønnes for-
delagtigt, kunne udnytte muligheden for at anvende CZ
materiale produceret af Cemat Silicon S.A. som en tredje

LEDELSENS BERETNING em

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

råvaremulighed til de FZ løsninger, der tillader en mindre
renhed. Det vil give Topsil mulighed for at allokere den be-
grænsede mængde FZ materiale til højprisprodukter, og
dermed sikre en bedre profitabilitet.

Kapacitetsudvidelse og forbedret produktionsflow
Koncernen vil intensivere fokus på et omkostnings- og rå-
vareeffektivt produktionsflow gennem hele værdikæden,
så markedsudviklingen, den fornyede adgang til råvarer, det
bredere produktsortiment og Topsils store ordreindgang
kan udnyttes optimalt. Topsil vil fortsætte bestræbelserne
på at gennemføre effektiviseringstiltag blandt andet ved
at udnytte in-house skivebearbejdning i Cemat Silicon S.A.
og høste de synergier, der er forbundet med købet af den
polske forretning.

For at imødekomme efterspørgsel efter FZ silicum har
Topsil som nævnt besluttet at udvide produktionskapa-
citeten I Frederikssund. Således er en ny produktionshal
med rentrumsfaciliteter til FZ produktion i færd med at
blive projekteret. Hallen opføres, så den kan skaleres med
et antal nye FZ maskiner, som sættes ind i takt med efter-
spørgslen. De første forventes at blive taget i brug i første
halvår 2010.

e Afsætningsstrategi

Koncernen vil udnytte kernekompetencerne inden for
siliciumproduktion ved leverancer til de halvlederkom-
ponenter, som er kritiske i de kommende års udbygning
af energisektoren. På højspændingsområdet vil Topsil
først og fremmest allokere kapacitet og råvarer til at
øge afsætningen af de teknisk krævende og dyre NTD
produkter baseret på FZ teknologien. Topsil anslår, at
koncernens tre største kunder i dag har en samlet mar-
kedsandel på ca. 50% for disse komponenter, og det er
hensigten at fortsætte væksten med disse kunder samt
at tilføje en tilto nye kunder til porteføljen. På mellem-
og lavspændingsområdet skal Cemat Silicon S.A.'s kom-
petencer sikre yderligere vækst til koncernen ved at øge
salget af både traditionelle CZ baserede produkter samt
CZ EPI produkter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Krystalvinkel udmåles på et røntgenappardt.

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 9

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

AKTIVITETER

 

 

 

 

 

I 2008

 

Udvikling på siliciummarkedet

FZ markedet har i 2008 været præget af stor vækst. Infra-
strukturudbygning og energieffektivisering har drevet væk-
sten, somikke er blevet påvirket af økonomisk krise og finansiel
ustabilitet.

CZ markedet inden før lav- og mellemspænding oplevede
stabil afsætning frem til fjerde kvartal 2008, hvor markedet
blev hårdt ramt som konsekvens af effekten af den økonomi-
ske afmatning i elektronik- og halvlederindustrien. Dette for-
hold vil presse CZ producenterne, indtil de makroøkonomiske
forhold normaliseres.

Leverandørstatus

Verdensmarkedet for polysilicium blev også i 2008 præget af
mangel på råmateriale, i takt med at efterspørgslen fra solcel-
leindustrien voksede.

Da der på verdensplan kun er to udbydere af den polysili-
cium, som anvendes til Topsils FZ produktion, havde det stor
strategisk og kommerciel værdi, da Topsil i december 2008
kunne meddele, at koncernen havde indgået en langsigtet rå-
vareaftale med Wacker Chemie AG. Aftalen supplerer dermed
Topsils eksisterende langtidskontrakt med den anden udbyder,
som rækker frem til 2012.

 

 

Aftalen med Wacker sikrer Topsil yderligere leverancer af
polysilicium i perioden 2010 til 2017, og Topsil vil allerede i
2009 modtage løbende leverancer fra Wacker med henblik på
at kunne tilpasse produktionen til den øgede volumen. Med
aftalen forventer Topsil at kunne udvide produktionen af FZ
silicium fra 2008-niveau med ca. 10-15% i 2009, 20-25% i
2010 og ca. 30% de efterfølgende år. Således er aftalen med
Wacker et solidt fundament for fremtidig eksekvering af Top-
sils vækststrategi.

Køb af Cemat Silicon S.A.

Det var en strategisk nøglebegivenhed, da Topsil i juli 2008
kunne meddele, at der var indgået aftale om køb af 19,28%
af aktierne i det polske selskab Cemat Silicon S.A. Ultimo ok-
tober samme år meddelte Topsil, at koncernen havde overta-
get 95,92% af aktiekapitalen i Cemat Silicon S.A. til en pris af
153,7 mio. kr., hvoraf 145 mio. kr. var finansieret ved lånopta-
gelse. De resterende 4,08% af aktiekapitalen forventer Topsil
at erhverve på lignende vilkår i løbet af 2009.

Cemat Silicon S.A, havde på overtagelsestidspunktet 260
medarbejdere. Selskabet omsatte i 2008 for ca. 113 mio. kr.
og genererede samme år et driftsunderskud på ca. 2 mio. kr.
efter købsprisallokering. Cemat Silicon S.A. ejer ca. 53% af ak-

 

10

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

tiekapitalen i ejendomsselskabet Cemat70 S.A., som driver
udlejningsvirksomhed, og på ovartagelsestidspunktet bes-
kræftigede 55 medarbejdere.

Med købet af Cemat Silicon S.A. fik Topsil ikke bare adgang
til den anden teknologi til fremstilling af silicium, czochralski
teknologien, som er den mest anvendte siliciumteknologi i
halvlederindustrien og blandt andet anvendes i komponen-
ter til lav- og mellemspændingsp odukter. Koncernen fik også
adgang til endnu et produktionsanlæg, hvilket vil gøre det
nemmere at skalere produktionen fremover, ligesom Topsil
med købet af Cemat Silicon S.A. nu råder over egne faciliteter
til skivebearbejdning og -polering.

Købet af Cemat Silicon S.A. betyder, at Topsil har en fuld
produktportefølje inden for silicium til halvlederindustrien, og
markerer således en væsentlig styrkelse af koncernens for-
retningsgrundlag og markedsp>sition. Siden overtagelsen
har Topsil indsat en ny ledelse i Cemat Silicon S.A., som har
iværksat integrationen og implernentering af den synergi- og
restruktureringsplan, der forven:es at ville medføre en større
omstrukturering af Cemat Silico1 S.A. og besparelser på ind-
køb og produktion svarende til 25 mio. kr. på EBIT-niveau fra
og med 2012.

 

Udvidelse af produktionskapacitet

De seneste års betydelige stigning I efterspørgsel efter
Topsils FZ siliciumprodukter har medført, at koncernens
produktionskapacitet har været fuldt udnyttet.

For at møde den tiltagende efterspørgsel tog Topsil
derfor i 2008 initiativ til at skabe et grundlag for et større
produktionsoutput, som vil blive implementeret løbende i
2009 og 2010. Indsatsen retter sig mod tre områder. For
det første vil der blive investeret i optimering af det ek-
sisterende FZ produktionsapparat. For det andet vil Topsil
udvide FZ produktionen med nye produktionslinjer i Frede-
rikssund. Den første fase af udvidelsen vil stå færdig i første
halvår 2010, Herefter vil det være muligt at skalere pro-
duktionen med yderligere FZ maskiner, i takt med at beho-
vet materialiserer sig. For det tredje vil der blive ansat flere
operatører, så Topsil fra medio 2009 kan have kontinuerlig
drift i produktionen døgnet rundt alle ugens dage.

Samlet set forventes det, at Topsil med tiltagene for
udvidelse af FZ produktionskapaciteten vil kunne imøde-
komme den vækst, som forventes materialiseret ide kom-
mende år.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

11

 

 

… "REGNSKABSMÆSSIGT.
… RESULTAT I 2008

 

 

Cemat Silicon S.A. og dets delvist ejede datterselskab
Cemat 70 S.A. blev tilkøbt ultimo oktober 2008 og indgår fra
dette tidspunkt i koncernens driftsregnskab, mens de er fuldt
indregnet i balancen.

RESULTATOPGØRELSE

Omsætningen i Topsil udgjorde i 2008 289,4 mio. kr. mod
193,2 mio. kr. i 2007 svarende til en omsætningsvækst på
49,8%. Den realiserede omsætning er marginalt bedre end
de senest udmeldte forventninger om en nettoomsætning i
niveauet 260-280 mio. kr. for regnskabsåret 2008.

| omsætningen for 2008 indgår knapt 30 mio. kr. fra Ce-
mat Silicon S.A., mens den resterende del af væksten er skabt
organisk gennem øget volumen og højere salgspris inden for
FZ markedet som konsekvens af koncernens fokus på at op-
timere produkt- og kundemikset og overføre råvareprisstig-
ninger til salgspriser,

Salget af restproduktet remelt bidrager med ca. 20% af
Topsils resultat før skat i 2008.

Under ændring i færdigvarer og varer under fremstil-
ling blev værdien af varebeholdningen opgjort til 85,3 mio. kr.
pr. 31.december 2008 mod 47,0 mio. kr. sidste år. Stigningen
skyldes indregningen af Cemat Silicon S.A., som bidrager med
26,5 mio. kr., en større lagerbeholdning af råvarer samt det
forhold, at råvarer blev optaget til højere pris, idet kostpriser-
ne steg igennem 2008. Endelig var mængden af varer under
fremstilling større som følge af øget aktivitetsniveau.

Omkostningerne til indkøb af råvarer og hjælpemate-
rialer steg til 138,2 mio. kr. i 2008 fra 95,4 mio. kr. i 2007.
Stigningen kan i lighed med de foregående år tilskrives det
højere råvareprisniveau, der har præget siliciummarkedet
gennem det meste af perioden. De samlede direkte fremstil-
lingsomkostninger steg med 45% eller 42,8 mio. kr. i forhold
til 2007, hvoraf de 13,0 mio. kr. relaterede sig til omkostnin-
ger i datterselskaberne.

Andre eksterne omkostninger steg til 42,0 mio. kr. i
2008 fra 27,9 mio. kr. i 2007. Af stigningen på 14,1 mio. kr.
vedrørte 7,8 mio. kr. andre eksterne omkostninger afholdt i
Cemat Silicon S.A. og datterselskab. Stigningen på 6,3 mio. kr.
i moderselskabet skyldes et øget aktivitetsniveau i modersel-
skabet med henblik på at stabilisere og fortsat øge volumen.
De højere omkostninger kan blandt andet henføres til fortsat

mm MSEDELSENS BERETNING

12

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

øget fokus på reparation og vedligeholdelse samt øgede ener-
giomkaostninger. Desuden blev der afholdt omkostninger i for-
bindelse med forhandlingerne omkring opkøbet af Cemat Silicon
S.A., som ikke kan henføres til købsprisen.

Personaleomkostningerne steg til 51,1 mio. kr. i 2008
mod 37,3 mio. kr. året før. Udviklingen afspejlede, at antallet
af medarbejdere i koncernen steg betydeligt fra 73 til 402 pr.
31. december 2008 (140 i gennemsnit) som følge af købet af
Cemat Silicon S.A.

Afskrivninger og nedskrivninger udgjorde samlet 8,1 mio.
kr. | 2008 mod 5,8 mio. kr. 1 2007.

Topsil realiserede i 2008 dermed et resultat af primær drift
(EBIT) på 64,2 mio. kr. mod 52,1 mio. kr. i 2007, og en over-
skudsgrad på 22,2% mod 27,0% året før. Driftsresultatet blev
ud over de ovenfor nævnte forhold påvirket af øgede omkost-
ninger til udvidelse af produktionskapaciteten.

Finansielle poster udviste en nettoudgift på 2,1 mio. kr. i
2008 mod 4,0 mio. kr. i 2007. Nettoudgiften blev sammensat
af en stigning i de finansielle indtægter som følge af forbedret li-
kviditet op til købet af Cemat Silicon S.A. og forøgede finansielle
udgifter som konsekvens af realiserede og urealiserede kurstab
på USD, renteudgifter på akkvisitionslån og driftskreditteri Cemat
Silicon S.A. samt stiftelsesomkostninger ved akkvisitionslånet. De
urealiserede kurstab i USD vedrørte primært sikkerhedsstillelser
med udløb i 2012, som Topsil har valgt ikke at kurssikre.

Resultat før skat udgjorde for 2008 dermed 62,1 mio. kr.,
hvilket er på niveau med de seneste udmeldte forventninger og
14,0 mio. kr. mere end i 2007.

Skat af årets resultat udgjorde 16,2 mio. kr. svarende til en
effektiv skatteprocent for året på 26,2% mod 27,5% i 2007.
Reduktionen skyldes, at effekten af ændret skattesats i 2006
har påvirket sammenligningstallet for 2007,

Årets resultat blev i 2008 realiseret med et overskud efter
skat på 45,9 mio. kr. mod 34,9 mio. kr. i 2007. Fremgangen i
året på 11,0 mio. kr. svarende til 32% kan primært tilskrives den
øgede afsætning.

BALANCEN

Koncernens balancesum udgjorde den 31. december 2008
503,9 mio. kr. —enstigning på 287,1 mio. kr. sammenlignet med
året før, hvoraf 264,8 mio. kr. kan henføres til købet af Cemat
Silicon S.A. og datterselskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved købet af Cemat Silicon S.A. er de væsentligste over-
tagne aktiver produktionsanlæg og bygninger, brugsret til
grunde, tilgodehavender fra salg samt lager- og likvidbehold-
ninger, som på overtagelsesdagen er indregnet til dagsværdi
(se detaljeret specifikation i note 30). Nettoaktiverne i ejen-
domsselskabet Cemat70 S.A. udgør 133 mio. kr., hvoraf Top-
sils andel er 70 mio. kr.

AKTIVER

Immaterielle aktiver steg fra 13,7 mio. kr. i 2007 til 47,0
mio. kr. i 2008, Stigningen vedrørte primært goodwill (17,8
mio. kr.) samt en tidsbegrænset brugsret på grunde i Polen
(15,5 mio. kr.).

De materielle aktiver steg fra 27,5 mio. kr. i 2007 til
151,0 mio. kr. på balancedagen i 2008. Stigningen kan henfø-
res tilde bygninger og produktior sudstyr, som blev erhvervet
gennem tilkøb af Cemat Silicon S A.

Finansielle aktiver steg fra 52,2 mio. kr. i 2007 til 66,7
mio. kr. ultimo 2008. Stigningen kan henføres til forudbetaling
afgivet til råvareleverandør.

Varebeholdninger udgjorde ved årets udgang 85,3 mio.
kr. mod 47,0 mio. kr.i 2007. Stig ningen skyldes øget værdi af
lagrene i moderselskabet samt da overtagne varebeholdnin-
ger i Cemat Silicon S.A.

Tilgodehavender steg fra 38,7 mio. kr. i 2007 til 85,8
mio. kr. ved udgangen af 2008. Stigningen kan henføres til
større tilgodehavender i moderselskabet som følge af større
afsætning i fjerde kvartal 2008 i forhold til samme periode
året før. Af den samlede stigning på 47,1 mio. kr. vedrørte 20
mio. kr. tilgodehavender i det tilkøbte selskab.

LIKVIDER

Koncernen har i regnskabsåret haft en positiv pengestrøm fra
driften. Akkvisitionen af Cemat Silicon S.A. er sket for selska-
bets egne midler og ved optagelse af akkvisitionslån. Moder-
selskabet havde på balancedagen en fri likviditet på 9,4 mio.
kr., mens den på koncernniveau var 68,2 mio. kr. Af koncer-
nens fri likviditet tilhører 58 mio kr. selskabet Cemat70 S.A.,
hvori Topsil Semiconductor Materials A/S har bestemmende
indflydelse via en ejerandel på 33%.

PASSIVER

Koncernens egenkapital udgjorde den 31. december 2008
249,2 mio. kr., hvoraf 70,2 mio. kr. henføres til minoritets-
interesser og 179,0 mio. kr. til aktionærer i Topsil Semicon-
ductor Materials A/S. Udviklingen i egenkapitalen før mino-
ritetsinteresser skyldes primært den positive udvikling i årets
resultat, mens valutareguleringer har haft en negativ påvirk-
ning på egenkapitalen.

Koncernens langfristede forpligtelser udgjorde ultimo
2008 146,1 mio. kr. Stigningen vedrørte primært gæld til
kreditinstitutter med 116,1 mio. kr., hvoraf de 104,1 mio, kr.
er i moderselskabet. Den langfristede gæld i moderselskabet
vedrøreretablering af akkvisitionslån. Endviderestegudskudte
skatteforpligtelser primært som følge af købsprisallokeringen
på materielle aktiver i Cemat Silicon S.A. og Cemat 70 S.A.

Kortfristede forpligtelser udgjorde 108,6 mio. kr. pr. 31.
december 2008 mod 53,2 mio. kr.i 2007. Stigningen skyld-
tes primært øget gæld til kreditinstitutter, hvoraf størstede-
len vedrørte moderselskabets andel af akkvisitionslånet, som
forfalder i 2009.

Investeret kapital udgjorde ultimo 2008 260,5 mio. kr.
mod 73,7 mio. kr. ved årets start, hvilket primært kan henfø-
res til købet af Cemat Silicon S.A.

Forrentningen af den investerede kapital var dermed på
38,4% i 2008 mod 99,8% i 2007 og var således påvirket af
det ovennævnte køb af Cemat Silicon S.A.

PENGESTRØM OG RENTEBÆRENDE GÆLD
Pengestrømme fra driften udgjorde 5,8 mio. kr. mod 35,9
mio. kr. for 2007. Ændringen i driftskapitalen udgjorde (49,3)
mio. kr.i 2008 mod (26,6) mio. kr.i 2007 primært som følge
af større tilgodehavender fra salg i sidste kvartal 2008.

Pengestrømme fra investeringer blev (85,6) mio. kr.
mod (7,8) mio. kr. i 2007. Den kraftige stigning vedrører pri-
mært tilkøbet af Cemat Silicon S.A. samt operationelle inve-
steringer på (9,1) mio. kr., hvilket overvejende kan henføres til
kapacitetsudvidelser og -forbedringer i produktionsmiljøet.

Pengestrømme vedrørende finansiering blev 119,2
mio. kr. mod (12,8) mio. kr.i 2007 og vedrører primært opta-
gelsen af akkvisitionslån.

Årets pengestrøm blev herefter 39,4 mio. kr. mod 15,3
mio. kr. for 2007.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

13

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"SÆRLIGE

 

 

14

Nettorentebærende gæld udgjorde 35,9 mio. kr. pr. 31.
december 2008 mod et indestående på 90,0 mio. kr. i 2007.
Udviklingen afspejler hovedsageligt en øget låntagning rela-
teret til Cemat Silicon S.A, akkvisitionen.

Den 31. december 2008 udgjorde den rentebærende
gæld 155,9 mio. kr. Forskellen på 120,0 mio. kr. i forhold til
nettorentebærende gæld udgøres af rentebærende aktiver,
inklusive 68,1 mio. kr. i likvide midler. Af sidstnævnte er en
større del placeret i Cemat70 S.A. Af den rentebærende gæld
på 155,9 mio. kr.er 116,1 mio. kr. (74%) langfristet, dvs. med
en forfaldstid senere end et år fra 31. december 2008, og
består primært af faciliteter i DKK og JPY.

FINANSIERING

Den rentebærende gæld udgjorde 155,9 mio. kr. pr. 31. de-
cember 2008. Heraf er de 116,1 mio. kr. langfristet gæld,
som forfalder efter 31. december 2009, mens de resterende
39,8 mio. kr. forfalder i 2009. Koncernen har ikke misligholdte
låneaftaler.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

.RISICI

 

Forretningsmæssige risici

Topsil er verdens fjerdestørste leverandør af FZ silicium med
en markedsandel på ca. 8%. Koncernen er dermed en lille aktør
blandt meget store konkurrenter, hvilket kan indebære en for-
retningsmæssig risiko.

Salg til Topsils 10 største kunder udgør ca. 90% af omsæt-
ningen, og to kunder udgør hver mere end 10% af koncernens
omsætning.

På længere sigt er der en række risikofaktorer. De nuvæ-
rende store råvareproducenter kan standse deres fremstilling
af råvarer til FZ produktion, hvilket kan tvinge halvleder- og
elektronikindustrierne til at finde substituerende siliciumpro-
dukter. FZ markedet kan således på længere sigt blive mindre
eller helt forsvinde,

Ny teknologi kan føre til et overskud af råvarer, eller de
nuværende investeringer i ny kapacitet kan føre til fornyet
overskudsproduktion af råvarer. Hvis det sker, vil halvleder-
industrien igen presse siliczumproducenterne, og priserne kan
falde tilbage til et niveau, hvor konkurrencen bliver skærpet,
og lønsomheden sættes under pres. Det forekommer dog
mindre sandsynligt i øjeblikket, eftersom der kun investeres i
og opføres reaktoranlæg til ny råvarefremstilling, der allerede
er solgt i langtidskontrakter.

Koncernen har nu aftaler med de to primære råvareleve-
randører, hvorfor råvaresituationen for koncernen ikke udgør
den samme risiko som tidligere.

Koncernen er fortsat afhængig af adgang til bestrålings-
kapacitet. Topsil er godt positioneret i relation til bestrå-
lingsleverandørerne.

Finansielle risici

Koncernens aktiviteter herunder akkvisitionen af det polske
selskab Cemat Silicon S.A. betyder, at egenkapital og resultat
er påvirket af flere forskellige finansielle risici primært relateret
til ændring i valutakurs og renteniveau.

Koncernens kapitalberedskab vurderes løbende og er
sammensat af bindende lånetilsagn og likviditetsreserver i
moder- og datterselskaber. Ledelsen vurderer, at det eksi-
sterende kapitalberedskab og de forventede fremtidige pen-
gestrømme vil kunne opretholde driften og samtidig effek-
tuere de planlagte produktionsudvidende tiltag, i takt med at
efterspørgslen tilsiger det.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

BEGIVENHEDER EFTER

 

REGNSKABSÅRETS

 

AFSLUTNING

 

Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder efter balancedagen.

 

 

FORVENTNINGER TIL 2009

 

 

For 2009 forventes fortsat høj efterspørgsel efter NTD pro-
dukter trods den verdensøkonomiske recession. Dette be-
kræftes af, at Topsils ordrebeholdning på FZ produktordrer til
levering i 2009 med 156 mio. kr. er den højeste nogensinde.
Foruden de bekræftede ordrer har koncernen rammeaftaler
og forespørgsler, som dækker de FZ råvareleverancer, inklusi-
ve leveringerne fra Wacker, som Topsil har adgang til i 2009.

Markedet for CZ silicium er derimod væsentligt påvirket
af den makroøkonomiske situation, som har ført til en mar-
kant opbremsning i forbrugstilbøjeligheden og efterspørgslen
efter blandt andet forbrugerelektronik og biler. Dette giver
sig udslag i, at Cemat Silicon S.A.s ordrebeholdning ved årets
indgang ligger væsentligt under sidste års niveau.

Som konsekvens af det lavere aktivitetsniveau har le-
delsen primo 2009 iværksat en kapacitetstilpasnings- og
restruktureringsplan i Cemat Silicon S.A. Planen indebærer
blandt andet, at antallet af fuldtidsansatte medarbejdere
i Cemat Silicon S.A. reduceres rned 60 til ca. 200, og Topsil
fremrykker skivebearbejdningen hos Cemat Silicon 5.A., som
i dag foretages hos eksterne underleverandører. De organi-
satoriske tilpasninger i Cemat Silicon S.A., som vil blive gen-
nemført i marts og april 2009, forventes at give anledning til
årlige besparelser i niveauet ca. 4 mio. kr. og at have fuld effekt
fra fjerde kvartal 2009. Tilpasningerne forventes at give an-
ledning til restruktureringsomkostninger af engangskarakter
på ialt 1-2 mio, kr., som er incarbejdet i forventningerne til
2009.

Samlet set forventes koncerneni 2009 at realisere en net-
toomsætning i størrelsesorden 430-450 mio. kr. svarende til
en vækst på ca. 50%. Omsætn ngsbidraget fra de polske ak-
tiviteter forventes at udgøre 120-120 mio. kr. i 2009. Om-
sætningsvæksten inden for FZ afspejler dels en større tilgang

til råvarer, dels en højere pris som følge af salg af produkter
med større teknologiindhold.

Koncernens indtjening vil i 2009 blive påvirket af to mod-
satrettede forhold. På den ene side forventes den større FZ
råvareadgang og en højere efterspørgsel efter selskabets tek-
nisk avancerede NTD og PFZ produkter at bidragetil en positiv
udvikling i indtjeningen. På den anden side vil effekten af den
globale recession på CZ markedet påvirke ordreindgangen og
dermed indtjeningen i Cemat Silicon S.A. negativt. Med de
igangsatte restruktureringer forventes dette at medføre et
negativt primært driftsresultat for de polske aktiviteter på i
alt 10-15 mio. kr. i 2009. Når det globale marked for for-
brugselektronik normaliseres, vurderer ledelsen, at de polske
aktiviteters bidrag til indtjeningen igen vil blive positivt.

For koncernen som helhed forventes der i 2009 at blive
realiseret en overskudsgrad på ca. 18% og et resultat før skat
i niveauet 65-75 mio. kr.

Som følge af produktionskapacitetsudvidelsen i Frede-
rikssund vil koncernens investeringsniveau de kommende år
være væsentligt højere end hidtil. | 2009 forventes koncer-
nens investeringer således samlet at udgøre ca. 40 mio. kr.

Koncernen anvender ikke afledte finansielle instrumenter
tilat afdække valutarisici. stedet benyttes en handelsmæssig
afdækning ved at balancere ind- og outflow af valuta ikoncer-
nen. Koncernens væsentligste valuta er USD, som udgør knap
30% af det samlede cash-flow. Herudover har koncernen
stillet en væsentlig kontant sikkerhed i USD for opretholdelse
af råvarekontrakten (2007-2012). Et udsving i USD/DKK-
kursen på +/- 0,50 kr. vil betyde en påvirkning af koncernens
resultat før skat på ca. +/- 5,3 mio. kr.

Forventningerne til resultat før skat for 2009 er baseret
på en dollarkurs på DKK 600/USD 100.

LEDELSENS BERETNING  — —0—0—0o—

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

15

 

 

 

TRIN 1 foregår hos Topsil underleverandører. TRIN 2 2 viser er henholdsvis Topsil og Cemat, produktionsprocesser, TRIN 3v viser er komponentfremstil-

Ing hos Topsil kunder, mens TRIN 4 viser 7 komponentens slutanvendelse 50 som ” foregår hos Topsils kunders kunde, f. eks. en n vindmølleproducent. i

 

ERA SAND TIL POLYSILICIUM

KVARTSSAND aa PAN DSA DESY RAR SE DS ANE ed 8d sd POLYSILICIUM

POLYSILICIUM FZ PROCES BESTRÅLING

FÆRDIG WAFER
(NTD) SST

CZOCHRALSKI PROCESSEN - FRA KNUST POLYSILICIUM TIL WAFER

EPITAXY PROCES FÆRDIG WAFER
BEARBEJDNING

eds AR FN STN BLA ie Fre IL bo S lag ELEKTRONISK SLUTANVENDELSE

STYRING

16 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"FORRETNINGSGRUNDLAG

 

FRA SAND TIL ENERGI

Elektroniske komponenter, som Topsil producerer silicium til, udgør hjør-
nestenene i alle de elektriske apparater og systemer, som anvendes i hus-
holdninger, på kontorer, til industriel produktion samt til fordeling og trans-
port af energi. Før komponenterne kan anvendes til at bringe elektricitet
ud til anvendelsesstedet, er der irnidlertid foregået en kompliceret og lang
fremstillingsproces, som kan beskrives i fire trin:

I FØRSTE TRIN fremstilles ultrarent silicium fra naturligt forekommende
kvartssand, som i flere omgange raffineres, indtil det bliver rent polykry-
stallinsk silicium eller polysilicium.

I ANDET TRIN omdannes stænger af polysilicium til stænger af mono-
krystallinsk silicium (ingots) eller ånkrystal silicium gennem kemiske dyrk-
ningsprocesser. | processen tilfør2s silicium en række elektriske egenska-
ber, som er afgørende for dets evne til at behandle strøm, før det skæres i
skiver (wafers) af varierende tykkelse afhængig af anvendelse. De elektri-
ske egenskaber og mekaniske mål fastsættes efter specifikationen på den
enkelte komponent. Det er i dette trin af fremstillingsprocessen, Topsil og
Cemat opererer.

I TREDJE TRIN fremstilles de elektroniske komponenter på baggrund af
siliciumskiverne, Skiverne gennemgår en række procestrin, hvor elektriske
ledningsmønstre skabes, og komponentens egenskaber dannes.

I FJERDE TRIN monteres komponenterne i styringer eller systemer, der
indgår ide færdige applikationer, som f.eks. er computere, fladskærme, bi-
ler, solcelleanlæg, vindmøller, højhastighedstog og distributionsnetværk.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

17

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Siliciumskiver ætses for at fjerne overfladefejl, Cemat.

 

LEDELSENS BERETNING

 

 

18 TØOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

Det moderne samfunds stigende behov for transport af
mennesker og energi udgør fundar entet for Topsils tiltagende
aktiviteter. Virksomhedens fokus er således koncentreret mod
at understøtte infrastrukturopbyg ningen for transmission af
energi, den hastigt tiltagende efte-spørgsel efter intelligente
energistyringsværktøjer samt udbredelsen af energieffektive
løsninger til industrielt brug.

Trenden går mod en polarisering af energiforbrug i større
geografiske centre, som indeholder både boliger og industri. De
væsentligste parametre for håndtering af energi i disse områder
er intelligent og sikker distribution, samt høj effektivitet og ud-
nyttelse, så der undgås uforudsete udfald og unødige tab. Energi
skal flyttes til de energikrævende centre, og der skal bruges
mere og mere energi i industrien til elektriske styringer af pro-
duktionsapparater, der producerer varer og flytter disse rundt.

Energitunge processer anvender i høj udstrækning halvle-
derbaseret styreelektronik, der kan håndtere store strømme og
spændinger, og det er netop, hvad Topsils float zone (FZ) kan. I
styreelektronikken sidder der digitalt og analogt signalproces-
seringsudstyr, som i de virkeligt energikrævende processer er
baseret på bipolære komponenter, der opererer med strømme
med modsat fortegn, som kan forenes til en meget høj strøm.
En bipolær højspændingskomponent er en kompliceret enhed,
der kombinerer halvlederens funkt onalitet med specielle pak-
ningsteknologier, således at komponenten ikke kan overstyres
og dermed udgøre en sikkerheds isiko i forsyningskæden til
produktionsapparatet eller til forbrugeren.

Halvlederen består af et stykk2 siliciumskive, der har fået
processeret funktionalitet ind i form af dioder, bipolære broer
og kontaktområder, der sikrer bedst mulig styring af strøm og
spænding ved hjælp af digitale elie” analoge signaler udefra. Et
eksempel på en sådan komponent er en tyristor, der i princip-
pet er en spændingsstyret modstand. Halvlederen produceres
jen front-end produktion, typisk i et rentrum, hvor alle proces-
ser på FZ siliciumskiven er serielle »rocesser på et antal skiver,
der skal have en ensartet elektrisk profil, og som alle skal være
meget rene i forhold til forurening . skiven.

FIGUR 1

HALVLEDERMARKEDETS STØRRELSE OG DYNAMIK
Markedet for siliciumprodukter til halvlederindustrien repræ-
senterer en global værdi på ca. 72 mia. kr. og er direkte forbun-
det med de slutmarkeder for elektriske apparater og systemer,
hvor halvlederkomponenterne indgår (figur 1).

De største aftagere af siliciumbaserede halvledere er pro-
ducenterne af computere og PC-relateret udstyr, mobilud-
styr og -telefoner samt forbrugerelektronik som fladskærme,
DVD- og MP3-afspillere og hårde hvidevarer. Fælles for disse
produkter er, at de ligesom telefoni- og datatransmissionsud-
styr indeholder halvlederkomponenter baseret på CZ skiver.

Halvledere til biler og tog repræsenterer sammen med in-
dustriudstyr til motorstyringer, sensorer og styringselektronik
en mindre del af det totale halvledermarked. Her har produ-
centerne behov for effektelektronik, der kan håndtere større
spændinger, og derfor anvendes i denne del af markedet halv-
lederkomponenter baseret på FZ silicium som NTD skiver.
Topsil vurderer, at det diskrete marked, som koncernen leverer
til, udgør ca. 16% af det samlede siliciummarked (figur 2).

Efterspørgslen efter silicium følger i hovedtræk den gene-
relle forbrugsudvikling og har historisk haft en cyklisk karakter
med korte udsving på 3-5 år. Den gennemsnitlige årlige mar-
kedsvækst har siden 2000 ifølge halvlederbrancheorganisa-
tionen SEMI været ca. 8%.

Markedet for Topsils primære produkter er mere stabilt og
præget af lange udsving. Den gennemsnitlige årlige vækst i
dette segment har været ca. 3-5% siden 2000. Siden 2007
har markedsvæksten for specielt bipolære og intelligente kom-
ponenter imidlertid været højere end 10% drevet af det øgede
behov for energitransport og styring, og det er Topsils for-
ventning, at vækstraterne for disse komponenter vil forblive på
et overnormalt højt niveau i en årrække fremover.

FIGUR 2

 

 

Forbruger-
elektronik

   
 
   
 

Telefoni og data-

transmission
Computere og

PC-relateret udstyr

Industriel
anvendelse
Biler og
transport
Mobiltelefoner
og -udstyr

KILDE:
FIGUR 1: SIA, SEMICONDUCTOR INDUSTRY ASSOCIATION.
FIGUR 2: YOLE DEVELOPMENT,

Elektronisk udstyr
Vværdikæde
Det totale marked Det diskrete marked

ER Ves EV

EP - Komponenter kg

$114kia,—  Siliciumskiver — 518 mia.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

20

FRA SAND TIL POLYSILICIUM

REDUKTION

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

DESTILLATION

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SIEMENS PROCES

 

 

 

 

 

 

RÅVARER, POLYSILICIUM

FRA SAND TIL POLYSILICIUM

Polysilicium anvendes som råvare til fremstilling af énkrystal-
silicium i både FZ og CZ fremstillingen, og kravene til polysilici-
um er meget høje, da slutprodukternes elektriske egenskaber
afhænger af silic:ummets renhed. 2enheden måles som for-
urening i forhold til silicium. Teknisk rent silicium er typisk med
1% fremmedstof, mens silicium til solceller typisk indeholder
en forureningsgrad på 0,0001%. Materialer til CZ og FZ kry-
staldyrkning indeholder typisk 0,0000001 % fremmedstof.

For at opnå den nødvendige renhed til at silicium kan an-
vendes i elektronikindustrien, genr emgår råsilicium en række
renseprocesser. Første trin er fremstilling af teknisk rent sili-
cium fra kvartssand i en reduktionsovn.

Herefter opløses den teknisk rene silicium i syre, og der
laves en siliciumgas, som raffineres ved destillation, hvorved
renheden øges. Efter raffineringen bringes silicium på fast
form i en såkaldt Siemens proces, hvor silicium udskilles fra
siliciumgassen ved cirka 1000 grader celsius. Resultatet er
superrent polysilicium i stangform.

Polysiliciumstænger er råvare til både FZ og CZ produkti-
onsmetoderne. Som råvare til CZ processen anvendes knuste
siliciumstænger. | FZ processen anvendes polysilicium i hele
stænger, som gennemgår en yderligere forarbejdning samt
mekanisk og kemisk rensning indeni anvendelsen.

Markedet for polysilicium

Produktion af polysilicium foretages i store kemiske anlæg og
kræver anlægsinvesteringer på flere milliarder kroner. Ver-
densmarkedsproduktionen af polvsilicium til halvlederindu-
strien er derfor domineret af seks store producenter, hvoraf
kun to har udviklet teknologi til at kunne tilbyde polysilicium
til FZ processen.

Markedet for polysilicium har ide seneste år været kende-
tegnet ved en knaphed, som er blevet accelereret af væksten
i solcelleindustrien, der i dag aftager mere end 70% af ver-
densmarkedets produktion af polysilicium.

Råvareproducenterne har benyttet den store efterspørg-
sel til at indføre nye salgsvilkår samtidigt med, at det er blevet
strategisk vigtigt for siliciumproducenter at sikre stabile råva-
releverancer til forudsigelige priser De polysiliciumkontrakter,
der indgås i halvleder- og solcelleindustrien i dag, er derfor
langsigtskontrakter, som indehoder krav om væsentlige
forudbetalinger, og som oftest er baseret på faste priser og
mængder i perioder på 5-10 år.

Som konsekvens af den massive efterspørgsel efter
polysilicium forventes de seks store råvareproducenter at

fordoble produktionen i de kommende år, og et antal nye
producenter, der skal servicere solcellemarkedet med poly-
silicium, er under etablering.

TOPSILS ADGANG TIL POLYSILICIUM

| midten af 2006 indgik Topsil langtidskontrakt på levering
af polysilicium til FZ produktion med den ene af de to ver-
densmarkedsleverandører, som sikrede levering af en fast
mængde polysilicium frem til 2012 og dermed en sikkerhed
for koncernens kunder til fortsatte og konstante leverancer af
énkrystalsilicium.

Råvareaftalen er en kombinationsaftale, hvor halvdelen af
volumen omfatter levering af en fast mængde polysilicium til
faste indeksregulerede priser. Den anden halvdel er en varia-
bel mængde til markedspriser. Den variable mængde kan ikke
overstige den faste mængde i et givet kalenderår.

I december 2008 indgik Topsil en langtidskontrakt med
den anden verdensmarkedsleverandør af polysilicium til FZ
produktion, som omfatter en fast mængde råvarer til aftalte
priser, og som løber fra 2010 til 2017. Topsil vil dog allerede i
2009 modtage løbende leverancer med henblik på at tilpasse
produktionen til en øget volumen.

Aftalen indebærer, at Topsil kan øge sin producerede FZ
volumen med indtil 30% i perioden frem til 2017, og dermed
forventer Topsil bedre at kunne følge med den forudsete stig-
ning i efterspørgslen på FZ silicium. Aftalen betyder samtidig,
at Topsil kan udvikle FZ produkter baseret på en større diame-
ter end tidligere. Således får koncernen nu mulighed for at til-
byde FZ skiver med en diameter på 200 mm, hvor sortimen-
tet hidtil primært har bestået af 100-150 mm produkter.

Topsil afdækker langt størstedelen af sit polysiliciumfor-
brug til FZ produktionen via de to råvarekontrakter, og det
er Topsils hensigt at søge at udvide samarbejdet med begge
leverandører inden for aftaleperioderne. Topsil undersøger
dog også muligheden for at anvende CZ materiale produceret
af koncernens polske selskab som en alternativ og billigere
råvare til de FZ produkter, hvor kravet til siliciums renhed er
mindre. Herved kan Topsil opnå en styrket konkurrencemæs-
sig position, hvor den begrænsede mængde af polysilicium
til FZ produktion kan allokeres til højprisprodukter og dermed
bidrage til at styrke profitabiliteten yderligere.

Udbuddet af polysilicum til CZ produktion er væsentligt
større, da der er flere udbydere. Cemat Silicon S.A. har sikret
polysiliciumleverancerne gennem årskontrakter med tre af de
etablerede råvareproducenter, Kvantiteter og priser aftales
fra år til år på markedsvilkår.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

21

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Float Zone produktion.

BREVET SEE VER

FRESUNBOUREES LARS S

FLOAT ZONE PROCESSEN - FRA POLYSILICIUMSTÆNGER TIL WAFER

5509
an

POLYSILICIUM FZ PROCES BESTRÅLING SKIVE- FÆRDIG WAFER
(NTD) IST SL TE TE

 

22 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"FLOAT ZONE

 

FLOAT ZONE OG CZOCHRALSKI TEKNOLOGIERNE

Af detoteknologier tilomdannelse af polysiliciumtil énkrystal-
silicium, er FZ den mest præcise og rene fremstillingsmetode,
og den metode som Topsil historisk har specialiseret sig inden
for. Komponenter fremstillet at FZ siliciumskiver anvendes til
specielle formål, hvor renheden af den silicium, der er i ski-
verne, har afgørende betydning for komponentens funktion,
f.eks. i høj- og mellemspændingskomponenter.

CZ metoden, som Cemat Silicon S.A. har specialiseret sig i,
er en billigere fremstillingsmetode for énkrystalsilicium, og silici-
umskiver baseret på denne produkt onsmetode anvendes i flere
forskellige typer komponenter til lav- og mellemspænding.

Den væsentligste forskel på FZ og CZ silicium er renheden,
som er op imod 100 gange større i FZ end i CZ skiver. Når bru-
gen af CZ silicium er så udbredt i halvlederindustrien, som det
er tilfældet, skyldes, det at mange applikationer ikke er kritisk
afhængige af krystallens renhed 03 skivens elektriske ensar-
tethed, men i stedet er kritisk afhængig af skivens overflade-
areal, så der kan produceres flest mulige emner på en skive.
CZ silicium er nemmere at fremstil e i en stor diameter, såsom
200 og 300 mm, mens FZ skiver som størst forefindes i 150
og 200 mm. En 50% øgning i skivediameter giver omtrent en
fordobling i anvendelig overfladeareal og dermed en potentiel
fordobling af komponenter på ove”fladen af skiven.

Selvom flere CZ producenter har forsøgt at fremstille pro-
dukter, der kan erstatte FZ silicum, er det ikke lykkedes at lave
CZ silicium med en renhed, der er t Inærmelsesvis så god, som
den man kan opnå for FZ silicium.

Float Zone produktionsteknologi

FZ processen er en krystaldyrkningsteknik, hvor en polysilici-
umstang opvarmes til smeltepunktet ved 1400 grader celsius
og efterfølgende størknes til en ér.krystal.

De nødvendige procestrin til fremstilling af FZ silicium in-
debærer først en klargøring af polysiliciumstangen og en ef-
terfølgende overfladerens, som sikrer, at transportsnavs og
anden forurening er fjernet.

Polysiliciumstangen monteres herefter i en FZ procesma-
skine sammen med en podekrystal. FZ procesmaskinen er et
lukket kammer med mekanisk bevægelse af polysiliciumstan-
gen og af podekrystalen.

FZ processen gennemføres ved at smelte polysilicium
med induktionsopvarmning. Når siliciummet er smeltet, føres
podekrystalen ind i smelten, og ved at regulere varmeforhol-
dene dyrkes krystallen. Procestiden for dyrkning af en krystal
er 10-12 timer.

Efter dyrkning afkøles krystallen, der nu er en énkrystalsi-
liciumstang, og der udtages prøver til måling af kvaliteten.

En vigtig del af fremstillingen af FZ silicium er kontrol med
énkrystallens elektriske ledningsevne. Ledningsevnen kon-
trollers ved at blande fosfor i krystallen, enten ved at tilføre
fosfor direkte i FZ processen under krystaldyrkningen, hvilket
giver PFZ produkter, eller gennem neutronbestråling af kry-
stallen i en atomreaktor, hvilket er dyrere, men giver en mere
præcis dotering. Produkter af sidstnævnte type hedder NTD.
Bestrålingsteknikken opfandt Topsil sammen med forsknings-
center Risøi 1976. Neutronbestrålingen udføres i dag på bag-
grund af langtidskontrakter med ca. 10 eksterne partnere.

Udvikling af nye elektriske egenskaber i FZ skiver samt
forskning i udvikling af nye processer og produkter baseret
på FZ teknologien er en vigtig del af at afdække fremtidens
komponentbehov. Denne forskning gennemfører Topsil i Fre-
derikssund med hjælp fra videnscentre og universiteter over-
alt i verdenen.

LEDELSENS BERETNING É

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

23

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CZOCHRALSKI PROCESSEN - FRA KNUST POLYSILICIUM TIL WAFER

>

Udi ETIK Le LEES, CZ PROCES SKIVE- EPITAXY PROCES FÆRDIG WAFER
BEARBEJDNING

 

24 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—"C7ZOCHRALSKI

Czochralski produktionsteknol!ogi

CZ krystaldyrkningteknikken basere: på knust polysilicium, som
lægges i en kvartsdigle og smeltes vad 1400 grader celsius. En
podekrystal dyppes herefter i det smeltede siliciumbad og løf-
tes langsomt op af badet, hvorved ZZ krystallen størknes. CZ
krystaller kan dyrkes til stor diamete” op til 450 mm.

Ulempen ved CZ krystaldyrkninigen er, at diglen opløses,
og siliciumkrystallen tilføres forurening fra diglen. Ud over at
frembringe et siliciumprodukt af lavere kvalitet er CZ proces-
sen både mere energikrævende og væsentlig langsommere
end FZ teknologien. Et fordyrende e'ement er udgiften til dig-
len, der skal fornys ved hver krystaldyrkning.

Til trods herfor er spotprisen for CZ skiver lavere end FZ
skiver på grund af den store produktionsvolumen til bl.a. mi-
krochips.

Fremstilling og bearbejdning af siliciumskiver

Det afsluttende led i produktionen af silicium til halvlederin-
dustrien er fremstillingen af skiver. Efter alle materialegod-
kendelser af CZ krystal eller FZ krystal fremstilles skiver med
forskelliges skære- og slibeteknikker. Processerne til fremstil-
ling af skiver er identiske for CZ og FZ materiale.

Videnressourcer

Siliciumindustrien er kendetegnet ved at være en videnstung
industri. De teknisk komplicerede produktionsprocesser samt
de store krav, der stilles til effektivitet og produktkvalitet, in-

debærer, at der kræves en løbende indsats på produktud-
vikling og produktionsoptimering. Der er således behov for
specielt uddannede medarbejdere i produktionen og tunge
ingeniørmæssige kompetencer i de tekniske funktioner.

Udvikling af FZ processerne foretages i Danmark, mens
udvikling af CZ processer foretages i Polen. Ved udvikling af
begge teknologier fokuseres på at øge krystaldiameter og på
at øge nøjagtigheden af de elektriske krystalparametre.

Topsil har egne kompetencer inden for design, udvikling
og fremstilling af maskiner til produktion af FZ silicium og har
udviklet egne produktionsprocesser og FZ maskiner, hvilket
i praksis er en beskyttelse af koncernens produktions- og
procesknowhow.

Forskning i CZ krystaldyrkning og nye halvledermate-
rialer udføres i tæt samarbejde med det polske Institute of
Electronic Materials Technology, ITME, som har stor erfaring
i udvikling af nye teknologier og nye halvledertyper. Et ud-
viklingsprøjekt i ITME-samarbejdet er at udvikle en metode
til at anvende CZ materiale som råmateriale for FZ produk-
tion, og dermed udvide mulighederne for at anvende alter-
native råmaterialer.

Evnen til at udvikle nye produkter og processer og for-
bedre maskinteknologien er afgørende faktorer for Topsils
fortsatte evne til at møde kundernes fremtidige krav. Topsil
vil ide kommende år intensivere og målrette sin udvikling
yderligere i samarbejde med virksomheder og institutioner
i branchen.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

25

 

 

 

 

 

 

 

NTD: Neutron
Transmutation
Doping

SILICIUMPRODUKTERNE KAN INDDELES I FØLGENDE HOVEDOMRÅDER:

Neutronbestrålet float zone siliciumwafer, der anvendes til høj- og mellemspændingskomponenter. Disse produkter er essentielle i
opbygningen af infrastruktur, el-produktion og el-distribution samt i forbindelse med vindmølleanlæg, elektriske tog, hybridbiler og
energibesparende motorstyringer til industri- og transportsektoren.

Gasdoteret float zone siliciumwafer, der fortrinsvis anvendes i mellemspændingskomponenter til industrielle anlæg og forbrugselektronik,

 

 

 

PFZ:
Gasdoteret hvor kravene til de elektriske egenskaber ikke er så høje som ved NTD. Komponenterne indgår i energibesparende motorstyringer, styr-
Float Zone inger i solcelleanlæg, hvidevarer osv. Markedet er et af vækstområderne for float zone silicium drevet af høje energipriser og indsatsen
for at spare på energien.
PV-FZ9 Float zone siliciumwafer, der anvendes til højeffektive solceller og som referencemateriale ved udvikling af nye solcelledesigns.
HPS: High Float zone siliciumwafer, der fortrinsvis anvendes til specialkomponenter som detektorer og sensorer, f.eks. i medicoteknisk udstyr og

 

26

Purity Silicon

CZ EPI

CZ prime

 

   

sikkerhedsscannere.

 

Czochralski siliciumwafer, der er belagt med et tyndt lag EPI (Epitaxi). Disse produkter anvendes i lav- og mellemspændingskomponenter
for energibesparende løsninger, f.eks. i strømforsyninger i computere og i motorstyringer.

Czochralski siliciumwafer, der anvendes som basismateriale i elektronikkomponenter inden for digital signalbehandling, f.eks. i microchips.

FRA TOPSIL TIL KUNDE

FÆRDIG WAFER DIFFUSION KOMPONENT ELEKTRONISK SLUTANVENDELSE
STYRING

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

FRA TOPSIL TIL KUNDE

Topsil har specialiseret sig i at producere og afsætte silicium af
meget høj kvalitet til fremstilling af kritiske høj-, mellem- og
lavspændingskomponenter til elektronikindustrien, hvor der
stilles store krav tilkomponenternes elektriske egenskaber og
performance.

Topsils siliciumprodukter anvendes i et bredt udsnit af elek-
tronikkomponenter til det diskre:ze marked, og de elektriske
egenskaber i hvert enkelt produkt er udviklet tilde specifikatio-
ner, som er nødvendig for, at komponenterne virker optimalt.
Siliciumprodukterne kan inddeles i følgende hovedområder:

Energiproduktion og infrastruktur

Det største anvendelsesområde for Topsils produkter er i
effektelektronik, hvor NTD silicium anvendes i komponen-
ter som dioder, transistorer og tyristorer. Komponenterne
kontrollerer og regulerer energi fra energikilden, gennem
ledningsnettet frem til det elektriske apparat eller system på
forbrugsstedet.

Udoveratfindeanvendelseidentraditionellekul- ogatom-
kraftbaserede energiproduktion, anvendes tyristorenheder
f.eks. også, når man skal styre f.eks. hydro- eller vindenergi,
hvor der kan være meget stor forskel på effektgenereringen,
og hvor man derfor skal kunne tænde og slukke for transmis-
sionslinjerne til nettet efter behov. Energisektorens fokus på
netop vind- og vandenergianlæg er en væsentlig faktor bag
væksten i sektoren og blandt andet det, der driver den øgede
efterspørgsel efter FZ baserede bipolære højeffektkompo-
nenter, der anvendes i aktive tænc-/sluk-kontakter, DC/AC-
omformere samt i AC/DC-omforrnere med spændingsstep-
up. Sidstnævnte bruges i transmissionssystemer, som typisk
bruges til energitransport over lange afstande.

De bipolære komponenttekno ogier, der bruges tilat lave
højeffektkomponenter til energitransport og distribution,
anvendes også til intelligente og energieffektive industristy-
ringer i blandt andet pumper, kompressorer, airkonditione-
ringsanlæg, servomotorer, robotter, CNC-maskiner og flere
andre applikationer.

Transport

Bipolære løsninger bruges også i stadig større grad i trans-
portsammenhæng, hvor der stilles store krav til sikkerhed og
effektivitet. Tillokomotiver, tog, metrotog, undergrundsbaner
og sporvogne efterspørges således i stigende grad højeffekt-
produkter, der skalforestå energieffektiv DC/AC-omformning
mellem transmissionslinje og moter og AC/AC-omformning
centralt i motorblokken, så der opnås højere accelerationer og
øget komfort. I el-drevne busser, lendbrugsmaskiner, gaffel-
trucks, trucks og trafiklys bruges ocså AC/AC-omformere.

Et andet anvendelsesområde inden for transport er i
skibe, hvor skibets skrue hidtil har været drevet af store die-
selmotorer gennem mekanisk forbundne gear og udvekslin-
ger. Elektroniske højeffektstyringer kan fremover erstatte de

 

mekaniske gear, og det betyder lavere forbrug af brændstof
og enøget komfort, idet rystelser i skibet reduceres. De første
krydstogtskibe er udstyret med disse styringer, da komfort
sættes i højsædet.

Automobilindustrien er en af de største forbrugere af di-
skrete komponenter, som blandt andet anvendes i visning på
instrumentpanel, vinduestyring, temperaturfølere, elektro-
nisk indsprøjtning af benzin samt til dæktryk og regnvejrs-
sensorer.

El- og hybridbiler er et eksempel på et af de nye områder,
der kræver elektroniske højeffektstyringer. | el-drevne biler
erstattes benzin som drivmiddel for bilen af el oplagret på
batterier. Den oplagrede energi skal hurtigt kunne omsættes
gennem bilens el- motor til fremdrift.

Medicinal og sikkerhedssystemer

Et nyere anvendelsesområde af silicium uden for effektelek-
tronik er til detektorer og sensorer. Disse komponenter indgår
i medicinsk udstyr som CT- og MR-scannere, hvor medicinsk
diagnosticering finder sted før alvorlige sygdomme, samt i
sikkerhedsscannere, der gennemlyser passagerer i lufthavne.

Solceller
Markedet for siliciumbaserede solceller er igennem de sidste
otte år vokset med så stor hastighed, at der i dag anvendes
mere silicium til solceller end til elektronikkomponenter.
Siliciumbaserede solceller fremstilles i dag i store mæng-
der baseret på to teknologier: multikrystallinsk og CZ énkry-
stal. Effektiviteten af en solcelle er afhængig af flere forskel-
lige faktorer, men væsentligst af kvaliteten af den anvendte
silicium. Énkrystallinsk FZ silicium er den reneste form for si-
licium og er derfor det bedste materiale for højeffektive sol-
celler, som har en effektivitet på over 20% mod standardsol-
cellers ca. 15%. Fremstillingsprisen for FZ silicium gør dog, at
anvendelsen begrænser sig til udvikling af og forsøg med FZ
baserede solceller i laboratorier. I 2008 bestod under 1% af
Topsils omsætning af silicium til solceller.

KUNDEFORHOLD
Den underliggende markedsudvikling har de seneste år med-
ført, at efterspørgslen efter FZ baserede høj- og mellem-
spændingskomponenter er vokset kraftigt. Men da udbuddet
af FZ silicium har været relativt konstant som følge af den be-
grænsede produktion af højkvalitetspolysilicium, er det blevet
strategisk vigtigt for producenterne af elektriske komponen-
ter at afdække deres forbrug af silicium gennem langsigtede
kontrakter med siliciumproducenterne.

| 2006 indgik Topsil langtidskontrakter med tre strategiske
kunder inden for højspændingskomponenter, som sikrer Topsilen
stabil basisomsætning indtil 2012. Efterspørgslen på højspæn-
dingskomponenter er de seneste år steget væsentligt mere end
ventet, hvorfor Topsil afsætter betydeligt større mængder til
kontraktkunderne end deres kontraktmæssige forpligtelse.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

27

 

 

 

 

 

— LEDELSENS BERETNING.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

SØ

Én

.

SØ

OK ØR 2

 

Styring og tilpasning af energi kræver elektronik af høj kvalitet. Elektrisk strøm
fra vindmøllens generator tilpasses el-transmissionsnettet med kraftige di-
skrete komponenter baseret på siliciumskiver produceret på FZ teknologien.

Billede 1 viser en offshore vindmøllepark. På billede 2 er der åbnet for et kig ned på genera-
toren, der er placeret i mølletoppen. Når vindstyrken er kra ftig nok, bliver generatoren koblet
ind med tyristorer baseret på float zone silicium. Billede 3 viser et offshore transformations-
system, som samler energien fra de enkelte vindmøller og konverterer strømmen til næste
transformerstation, der er placeret på landjorden (billede 4). Begge transformerstationer
indeholder en række funktioner baseret på float zone silicium.

 

 

 

 

 

 

FRA FLOAT ZONE WAFER TIL VINDMØLLER

Styring og tilpasning af energi kræver elektronik af høj kvalitet. Elektrisk energi
fremstilles oftest fra generatorer drevet af f.eks. dampturbiner, dieselmotor
eller vinden. I vindmøller sørger en række kraftige diskrete elektronikkompo-
nenter baseret på float zone tekr ologien for styring af bevægelige dele, start
og stop af rotation samt tilpasning af energi el-transmissionsnettet.

De fleste vindmøller er program meret til at lade vindmøllen løbe i tomgang
uden at være tilsluttet el-transmissionsnettet ved lave vindhastigheder. Når
vinden er kraftig nok til at drive rotoren og generatoren med den rigtige ha-
stighed, er det centralt, at generatoren tilsluttes på det rigtige tidspunkt, og
at det gøres ved gradvis ind- og sdkobling til el-transmissionsnettet, dels for
at undgå uønskede effekthop hos el-nettets brugere, og dels for at mindske
slid på vindmøllens mekaniske dele, herunder gearkassen. Ind- og udkoblingen
foregår ved hjælp af tyristorer framstillet af float zone silicium — en elektrisk
slags tænd/sluk kontakt.

| vindmøller anvendes endvidere synkrongeneratorer med indbyggede elek-
tromagneter i rotoren, som forsynes med jævnstrøm fra el-transmissionsnet-
tet. Da el-transmissionssystemet leverer vekselstrøm, skal vekselstrømmen
ensrettes til jævnstrøm, inden man sender den ind i spolerne omkring elektro-
magneterne i rotoren.

De fleste vindmøller kører med næsten helt konstant omdrejningshastighed
og med direkte tilslutning til el-transmissionsnettet gennem en synkronmotor.
Men der laves også vindmøller i egne separate strømnet, hvor vekselstrøms-
frekvensen i vindmøllens generator kan varieres, så den opnår den ønskede
frekvens. Men vekselstrøm med variabel frekvens kan ikke håndteres i det of-
fentlige el-transmissionsnet. Derfor kræves i sådanne vindmøller en serie af
elektroniske komponenter, som først omdanner den producerede vekselstrøm
med varierende frekvens til jævrstrøm, og derefter fra jævnstrøm til veksel-
strøm med præcis den frekvens, som er i det offentlige el-transmissionsnet.
Det kræver anvendelse af tyristo'er, effekttransistorer og inverters baseret på
float zone silicium.

Samlet set indeholder en vindmølle op til 50 effektkomponenter baseret på
float zone silicium.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

29

 

 

 

 

 

de
de

(

 

 

Elektrisk energi skal flyttes fra kraftværker og frem til energiforbrugeren.
Ved anvendelse af moderne højspændingstransmissionssystemer kan ener-
gien overføres over meget lange afstande uden væsentligt spændningstab.
Energien kontrolleres med meget kraftige højspændingskomponenter byg-
get på float zone skiver.

Billede 1 viser tyristorer baseret på float zone silicium, som anvendes til at tænde og slukke
for strømmen. Billede 2 viser stakkevis af seriekoblede tyristorer, der kontrollerer strømmen.

Enhver højspændingsstation (billede 3) indeholder mange tyristorstakke — altid baseret på
float zone silicium. Billede 4 viser en transformerstation, hvor strømmen sendes til og fra

transmissionsnettet, der ses i baggrunden.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

FRA FLOAT ZONE WAFER TIL EL-TRANSMISSION

Når elektricitet forlader kraftværket, sker det gennem højspændingstransmis-
sionssystemer, inden det fra en lo«al distributionscentral fordeles til energifor-
brugeren. Når strømmen når distributionscentralen, konverteres højspænding
til mellemspænding for derefter at blive yderligere reduceret tillavspænding, in-
den den sendes ud i forbrugsnettet. Det kræver således anvendelse af dyrt kon-
verteringsudstyr at transportere strøm fra produktionssted til forbrugssted.

Ved transport af store energimængder over lange afstande er det mest ef-
fektivt at anvende højspændingssystermer med jævnstrøm — såkaldte HVDC
(High Voltage Direct Current) - transmissionssystemer — frem for højspæn-
dingssystemer med vekselstrøm. Det skyldes, at jævnstrømssystemerne, har
et væsentligt lavere energitab end vekselstrømssystemer. Uagtet at etable-
ringsomkostningerne er højere ved Jævnstrømsløsningerne, bliver den sam-
lede økonomi bedre, da driftsudgi'terne er betydeligt lavere som følge af det
mindre energitab.

| HVDC (High Voltage Direct Current) -systemnerne anvendes kraftige float zone
siliclumbaserede komponenter som tyristorer og bipolære komponenter tilat sty-
re og kontrollere energitransportengennem elektronisk styrede tænd/sluk-funk-
tioner, Då spændingsniveauet i HVDC (High Voltage Direct Current) -systemer er
optil800 kV, anvendes oftest et stort antal seriesammenkoblede siliciumenheder
for at sikre mod overstyring og dermed sammenbrud i forsyningslinjen.

Et HVDC (High Voltage Direct Current) -system indeholder tusindvis af kom-
ponenter baseret på float zone silicium,

 

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

31

 

32

 

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

Energi til elektriske tog hentes fra luftledninger, og spændingen, der regulerer
togets hastighed, kontrolleres med diskrete komponenter som FZ skiver. Når
toget nedbremses, sendes ubrugt energiretur i luftledningen for at nedbringe
el-forbruget.

På billede 1 er en tyristor baseret på float zone silicium indpakket i det hvide keramikhus. På
billede 2 ses tyristorkomponenten indbygget i togets motorstyring, som er placeret ibunden
af toget (billede 3). Billede 4 viser, hvordan toget modtager strøm fra køreledningerne, som
via strømaftagere fremføres til motoren under toget.

 

 

 

 

 

 

 

FRA FLOAT ZONE WAFER TIL TOG

| transport af mennesker og varar er der et markant teknologiskifte i gang i
retning mod mere effektive og klimavenlige transportmidler, uanset om trans-
porten finder sted via biler, lastbilz2r, tog eller skibe.

I toge er en af fordelene ved at bruge elektricitet som drivmiddel, at forure-
ningen fra toget reduceres, samtidig med at der opnås højere ydelse og lavere
omkostninger til energi og vedligeholdelse. Tilmed genererer elektriske toge
også selv energi, som ledes tilbage i driftslinjerne, når motorerne anvendes tilat
bremse togets fremdrift, Dermed reduceres det samlede energiforbrug.

Nutidens højtavancerede elektriske tog får strøm fra køreledninger, der typisk
er monteret på master ved siden af skinnerne. Køreledningerne fremfører ti-
tusindvis af volt, eftersom der anvendes højspænding, som kan transmitteres
over lange afstande på lette ledninger uden væsentlige tab af effekt. Strøm-
men opfanges fra køreledningerne af strømaftagere og føres af kabler ned
igennem toget frem til højspændingssystemerne, der er monteret under toget.
I togenes højspændingssystemer transformeres spændingerne ned til lavere
spændingsniveauer, som driver lokomotivets vekselstrømsmotorer. I strømsy-
stemet anvendes højspændingskomponenter, hvor float zone siliciumskiver er
en væsentlig del af komponenten. Det skyldes, at float zone baserede kompo-
nenter har væsentligt højere kemisk renhed end andre typer silicium baserede
komponenter, og dermed væsentl.gt bedre kontrol med de elektriske egenska-
ber. Desuden kan float zone siliciurn håndtere strømme op til 10.000 volt, hvor
czochralski silicium kun kan klare indtil 500 volt.

| alt udgør omkostninger til elekt onisk udstyr i et moderne lokomotiv op til
50% af de samlede omkostninger til lokomotivet, og en del heraf anvendes til
de hundredvis af komponenter, som er baseret på float zone silicium.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

33

 

34

 

 

 

 

 

[ N
 —
1 ON
f f | NV
| i
ATT ON
DT Ci a df )
[ VON 1] |
SS dl
/ UL |]
Kc rr XX + Å

Y
sd
G
i
KN

| —
DE N
LEDELSENS BERETNING 4

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

Enhver produktion handler om at udnytte råvarer og energi bedst muligt. Ved
at anvende frekvensomformere, hvor der indgår siliciumbaserede kompo-
nenter, kan elektromotorer styres optimalt både med hensyn til produktionen

og energiforbruget.

Billede 1 viser en IGBT (Insulated gate bipolar transistor) komponent, og billede 2 en kraftig
frekvensomformer/motorstyring anvendt i et typisk produktionsmiljø — her til produktion af
el-kabler. Frekvensomformeren indeholder en række komponenter, såsom IGBTer og dioder,
baseret på float zone produkter. Billede 3 viser el-motoren, som frekvensomformeren regu-

lerer, og billede 4 fremstillingen af det færdige kabel.

 

 

 

 

 

 

 

FRA FLOAT ZONE WAFER TIL INDUSTRIENS MOTORER
- ENERGIEFFEKTIVISERINGER

Dampmaskinen blev opfundet i begyndelsen af industrialderen, og var i prin-
cippet en motor, der gennem mekaniske kæder og remme trak maskiner med
forskellige funktioner. Dampmaskinen kørte med en bestemt hastighed, og
hastighedsreguleringer blev foretaget med gear og bremser.

Dette reguleringsprincip har overlevet i mange år og findes stadigvæk i stor
udstrækning i industrielle anvendelser, selv om dampmaskinen for længst er
erstattet af el- motorer.

Det samlede energiregnestykke er bedst ved el-motor frem for benzin eller
damp. Damp er typisk 3-5% til trækkraft. Benzin er 10-20% trækkraft, og
el-motor kan komme op på 60% kraft. Resten er spildvarme.

| et kraftvarmeanlæg er energiomsætningen meget høj. Der laves strøm, og
varmen sendes ud som fjernvarme. Her er energiforholdet helt oppe på 90%.

Når eksempelvis gas eller olie skal transporteres, sker det gennem rør, hvor
gassen eller olien pumpes igennem røret ved hjælp af store elektriske motorer.
Disse motorer kører med en bestemt hastighed, og skal gassens eller oliens
hastighed øges eller sænkes, sker dat ved regulering af mekaniske ventiler.
Når el-motorers hastighed skal ærdres gøres det ved at regulere strømmen
i motoren gennem en frekvensomformer. Gennem frekvensomformere kan
hastigheden reguleres meget hurtigere og mere præcist, ligesom løsningen
er mere effektiv. Der opnås et mindre samlet energiforbrug, da motoren ikke
kører på fuld kraft konstant.

Frekvensomformeren opbygges af elektriske moduler i form af printkort. På
printkortet er monteret komponenter, der har de nødvendige funktioner til at
kunne regulere systemet. Disse komponenter er typisk IGBT'ere baseret på
float zone.

En frekvensomformer indeholder mellem 20 og 50 komponenter baseret på
float zone silicium.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

35

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

EPi reaktor til produktion af EPI skiver, Cemat.

 

LEDELSENS BERETNING -

36 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

PRODUKTIONSFACILITETER & -OPTIMERING

Koncernens produktionsaktiviteter er samlet på to lokationer
i henholdsvis Danmark og Polen.

| Frederikssund i Danmark, hvor koncernens hovedkontor
med koncernadministrative funktioner også er beliggende, er
klargøring, krystaldyrkning, kvalitetskontrol samt forsendelse
af FZ silicium samlet. Krystaldyrkningen finder sted på koncer-
nens egenudviklede produktionslinjar, hvor der i klargøring og
produktion er ansat 45 medarbejdere, der roterer i treholds-
skift, således at der produceres på a vlægget døgnet rundt alle
ugens syv dage.

Topsil har siden 2000 outsourcet skivebearbejdning og
-polering, men den endelige slutforarbejdning, herunder pak-
ning og forsendelse, foregår dog også i Frederikssund. Topsil
har i 2008 igangsat etableringen af en ny, moderne produk-
tionshal til rentrumsproduktion af FZ silicium i Frederikssund,
hvor første etape vil stå klari første halvår 2010. Produktions-
hallen er beregnet til installation af yderligere induktionsovne,
så produktionskapaciteten kan skaleres i takt med, at de frem-
tidige afsætningsmuligheder udvides. Etableringen af den
nye produktionshal, som udføres i samarbejde med udlejer af
ejendommen, forventes for Topsil at medføre investeringer
i infrastruktur og maskiner i niveauzt 25,0 mio. kr. i 2009,
hvortil kommer øgede udgifter til husleje i årene fremover.

Koncernens produktion af CZ sil cium finder sted på Ce-
mat Silicon S.A/s lokaliteter i Warszawa i Polen. Produktionen
her omfatter krystaldyrkning, krystalbearbejdning, skivebe-
arbejdning, polering og EPI-dyrkning. Cemat Silicon S.A. har
fuldt etablerede produktionslinjer til bearbejdning og polering
af siliciumskiver, dvs. savning, kantru ading, lap, æts, termiske
processer, polering rens og måling, og råder inden for EPI-
dyrkning over et antal EPI-reaktorer, hvoraf de nyeste er im-
plementeret inden for de seneste år.

Kvalitetssikring

Som konsekvens af siliciums specifikke og kritiske anven-
delse i komponenter til halvlederincustrien er kvalitetssik-
ring af det producerede silicium et nøgleelement i enhver

ordre, Topsil ekspederer. Begge Topsils produktionsfaciliteter
i Frederikssund og Warszawa er kvalitetscertificeret i hen-
hold til ISO 9001:2000 og miljøcertificeret i henhold til ISO
14001:2004,

Optimering via Lean og Six Sigma

Med fokus rettet mod at sikre optimalt kvalitet, råvareud-
nyttelse og produktionsflow har Topsil siden 2005 målrettet
implementeret produktivitetsudviklende og arbejdsgangsef-
fektiviserende Lean- og Six Sigmaværktøjer i alle produkti-
onsprocesser.

Arbejdet med at optimere produktionsprocesserne vil
fortsætte på samme høje niveau de kommende år, hvor der
blandt andet vil blive fokuseret på stabilitet af produktions-
output og udnyttelse af råvaren. Produktionsmodellen er
desuden under implementering i Cemat Silicon S.A., hvor den
på både kort og lang sigt forventes at bidrage til væsentlige
effektivitetsgevinster og øget kapacitet.

Udnyttelse af synergier
I forbindelse med købet af Cemat Silicon S.A. fik Topsil adgang til
in-house skivebearbejdnings- og poleringskapacitet, og det er
hensigten at udnytte denne kapacitet til en del af koncernens FZ
silicium skiveforarbejdning. Overførslen vil finde sted successivt
fra 2009 og vil blive yderligere intensiveret ide efterfølgende år i
den udstrækning, det skønnes fordelagtigt under hensyntagentil
omkostninger, mængder, produktionstid og flow.

| alt forventes købet af Cemat Silicon SA. at give anled-
ning til et synergipotentiale på ca. 25 mio. kr. årligt på EBIT-
niveau fra og med 2012. Ud over udnyttelsen af in-house
skivebearbejdning for udvalgte FZ specifikationer vil der blive
realiseret synergier i takt med, at der introduceres en generel
effektivisering af produktions- og forretningsgange på tværs
af enhederne, og via en ændret produktsammensætning af
Cemat Silicon S.A.s nuværende salg. Ved indgangen til 2009
kan Topsil konstatere, at processen for realisering af de for-
ventede synergier følger planen.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

37

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TOPSIL SEMICONDUCTOR
MATERIALS A/S

CEMAT SILICON S.A.

94,23%

CEMAT 70 S.A

PÆLE

LEDELSENS BERETNING er er en een

38 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

—PKONCERNOVERSIG TT.

Topsil Semiconductor Materials A/S ejer 94,23% af Ce-
mat Silicon S.A. i Polen, der ejer 52,92% af Cemat70 S.A.

Cemat 70 S.A.

Cemat Silicon S.A. ejer ca. 53% af aktiekapitalen i Ce-
mat 70 S.A,, somer et ejendomsselskab, der blandt andet
ejer de bygninger, hvorfra Cemat Silicon 5.A. driver virk-
somhed. Cemat70 S.A. har ud over Cemat Silicon 5.A.,
som er den største lejer, ca. 60 lejemål, som alle er belig-
gende centralt i Warszawa.

Topsil vil i løbet af 2009 afsøge mulighederne for at
realisere ejerandelen i Cemat 70 S.A. for at koncentrere
ressourcerne om koncernens kerneforretning, silicium-
fremstilling.

TOPSIL INC.; USA

Topsil Inc., som var det andet datterselskab i koncernen
ved årets start, er i 2008 blevet solvent likvideret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nm MEDARBEJDERE

"RISIKOSTYRING

 

For Topsil er det afgørende at kunne rekruttere og fastholde
den bedste arbejdskraft. Derfor tilbyder koncernen alle med-
arbejdere professionelle rammer for deres ansættelse med
mulighed for personlig udvikling og dygtiggørelse. Koncernen
vægter et godt arbejdsmiljø og tils:ræber at være en profes-
sionelt ledet virksomhed i alle forhold.

Væksten i Topsil, akkvisitionen af Cemat Silicon S.A. i Polen
og ambitionen om at blive en væsentligt større virksomhed
målt på omsætning og indtjening har bidraget til vigtigheden
af at revidere og fastlægge en overardnet, tidssvarende ram-
me for koncernens holdning i spørgsmål, som har betydning
for måden at drive forretning på samt medarbejdernes trivsel
og vilkår i bredere forstand.

Topsil ønsker i stigende grad at gøre anvendelse af med-
arbejdere med mere generelle industri-, proces-, forret-
nings- og ledelsesmæssige kompetencer og ser væsentlige
perspektiver i at sammensætte bredere funderede ledelses-
teams med henblik på både at understøtte de tekniske kom-
petencer, forsknings- og udviklingsindsatsen samt fremdrif-
ten i alle koncernens aktiviteter.

Topsil tror på, at høj trivsel er nøglen til at skabe en sund
virksomhed, som alle har lyst til at være en del af. Derfor er
der på koncernniveau igangsat et arbejde med at skabe en
trivsels-, sundheds-, og fraværspol tik. Ambitionsniveauet er
højt — Topsil vil være blandt de bedste arbejdspladser.

Målet med trivsels-, sundheds-- og fraværspolitikken er
at fastholde medarbejderne og skabe et socialt engagement
samt en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og sikkerhed
er iorden. Grundtanken er 'noget for noget”. De fleste men-
nesker oplever at komme i vanskelige situationer på grund af
begivenheder i deres privatliv eller i deres arbejdssituation.
Topsil ønsker at støtte de medarbe dere, der på den ene el-
ler anden måde kommer i en vanskelig situation. Trivsels-
og sundhedspakken indeholder tilbud om hjælp og støtte
til langt de fleste problemer. Til gengæld er det vigtigt for
Topsil, at medarbejderne er raske og møder dedikerede på
arbejde hver dag.

Målsætningen for risikostyring er ikke et ønske om at eliminere
alle risici, men om aktivt at beslutte, hvilke risicikoncernen kan
acceptere og styre, og hvilke der helt skal undgås. Risikosty-
ring er en integreret del af den almindelige forretningsledelse
og vurderes løbende af ledelsen. Ledelsen har vurderet, at de
væsentlige risici, ud over de finansielle, vedrører leverandør-
og kundeforhold som følge af det begrænsede udvalg af leve-
randører, som kan levere råvarer i den fornødne kvalitet samt
kunder, der efterspørger koncernens færdigvarer.

Koncernen har valgt at afdække en række almindelige om-
råder via forsikringer, herunder blandt andet All Risks Forsik-
ring (maskiner, inventar, varelagre og driftstab), transportfor-
sikring, erhvervsansvars- og produktansvarsforsikring samt
direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring. Herudover er der
etableret arbejdsskadeforsikring i henhold til lokale forhold.

Koncernen opererer med lav risikoprofil, således at va-
luta-, rente- og kreditrisici kun opstår med udgangspunkt i
kommercielle forhold. Det er koncernens politik ikke at fore-
tage aktiv spekulation i finansielle risici.

Koncernen er som følge af sin drift og sin finansiering
eksponeret over for ændringer i valutakurser og renteniveau.
Koncernen styrer de finansielle risicived anvendelse af en mo-
del til styring af likviditetsbudgettering, der dækker en periode
på 6 til 12 måneder.

Koncernens valuta-, rente-, kredit- og likviditetsrisiko er
beskrevet i en note til koncernregnskabet.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

39

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"CORPORATE

 

GOVERNANCE

 

40

Topsils bestyrelse og direktion arbejder løbende med forhold
og procedurer for at sikre god selskabsledelse og forret-
ningsetik. Til grund for dette arbejde lægges ud over gæl-
dende lovgivning og de retningslinjer, bestyrelsen har fastlagt
for koncernens ledelse, en løbende vurdering af og forholdelse
til NASDAQ OMX Københavns anbefalinger for god selskabsle-
delse. Topsil er grundlæggende enig i anbefalingerne, og det er
bestyrelsens og direktionens opfattelse, at Topsil følger dem.
En fuld redegørelse for Topsils stilling til anbefalingernes
enkelte punkter, uddybet efter ”følg eller forklar”-princippet,
forefindes på Topsils hjemmeside www.topsil.com. Herefter
nævnes de punkter, hvor Topsil adskiller sig fra anbefalingerne
eller gængs praksis, og der er detaljer om forhold, der ifølge
corporate governance skal præciseres I årsrapporten.

Aktionærer og generalforsamling

Bestyrelse og direktion vurderer én gang årligt, om koncer-
nens kapital- og aktiestruktur er i aktionærernes interesse, På
baggrund af det opnåede resultat for 2008 vurderer besty-
relsen, at koncernens kapital- og aktiestruktur er passende og
tilstrækkelig inden for en overskuelig tidshorisont.

Topsil benytter elektronisk dokumentudveksling samt
elektronisk post i sin kommunikation med aktionærerne jf. ak-
tieselskabslovens 8 65 b. Indkaldelse af aktionærer til ordinær
og ekstraordinær generalforsamling og tilsendelse af dagsor-
den fremsendes til aktionærerne via e-mail.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

Aktionærer, som har udtrykt ønske om at blive indkaldt til
generalforsamlinger, bliver indkaldt pr. e-mail. Trykt årsrap-
port kan rekvireres telefonisk eller ved henvendelse til inves-
torGtopsil.com.

Interessenter

Bestyrelsen påser, at der er gode og konstruktive relationer
og en aktiv dialog med koncernens interessenter, og at inte-
ressenternes interesser og roller respekteres. På baggrund af
Topsils beskedne størrelse er der p.t. ingen nedfældet politik
for koncernens forhold til sine interessenter, omend en sådan
er under udarbejdelse.

Bestyrelsen

Ved sammensætning af bestyrelsen tilstræbes, at hovedpar-
ten af de generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmediemmer er
uafhængige af særinteresser, det være sig koncernen, hoved-
aktionærer, hovedleverandører og nøglekunder.

Tre af fire generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlem-
mer er uafhængige af særinteresser. Topsils næstformand, Ei-
vind Dam Jensen, er storaktionær i Topsil og ejer af Ejendoms-
aktieselskabet Bangs Gård, der ejer og udlejer ejendommen på
Linderupvej 4, 3600 Frederikssund til Topsil. Transaktionerne
fremgår af note 38 i årsrapporten.

Bestyrelsen mødes som minimum seks gange om året. |
2008 afholdt bestyrelsen syv møder, og der er foreløbig pro-

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

gramlagt fem ordinære møder i 2029. Herudover planlægger
bestyrelse og direktion at mødes i fjerde kvartal 2009 for at
drøfte og fastlægge sine væsentligste opgaver i relation til
overordnet strategisk ledelse.

Det enkelte bestyrelsesmedlem vurderer, hvor mange
bestyrelsesposter han/hun tidsmæssigt er i stand til at va-
retage sideløbende med bestyrelsesposten i Topsil. Principielt
anses det for et personligt anliggende, dog tages spørgsmålet
op ved bestyrelsens årlige selvevaluering.

Revisionskomité

Topsil anvender ikke bestyrelsesudvalg, men forventer at
fremlægge forslag om oprettelse af en revisionskomité ved
generalforsamlingen den 29. april 2009 i overensstemmelse
med EU's 8. direktiv.

Vederlag til ledelsen
Bestyrelsens honorar skal være konkurrencedygtigt og rimeligt i
forhold til.de stillede opgaver og det ansvar, der er forbundet med
hvervet. Bestyrelsens honorar fastsættes på det konstituerende
bestyrelsesmøde og udbetales i én rate det efterfølgende år ef-
ter generalforsamlingens godkendelse af årsrapporten. Vederlag
for hhv. formand, næstformand og øvrige menige bestyrelses-
medlemmer er iht. IFRS specificeret inote 5 i årsrapporten.
Vederlag til koncernens ledelse vurderes løbende af be-
styrelsen for at sikre, at der er en rimelig balance mellem

 

ledelsens indsats og værdiskabelse for koncernen og deres
vederlag.

Direktionens aflønning (grundløn, bonus, etc.) skal af-
spejle aktionærernes interesser, tilpasses forholdene og være
rimelig i forhold til opgaver og ansvar. Direktionsmedlemmer-
nes vederlag og bonus er specificeret i note 5 i årsrapporten.
Såfremt der forekommer væsentlige eller atypiske bidrag til
personlige goder, fratrædelsesordninger, mv. til direktionen,
vil disse ligeledes blive specificeret i årsrapporten. Der har ikke
i 2008 været omkostninger af denne art.

Topsils direktion og en række ledende medarbejdere har
modtaget tegningsoptioner (warrants). Direktionens andel,
vilkår og værdiansættelse fremgår af note 7. Det løbende in-
citamentsprogram og retningslinjerne herfor blev godkendt
af generalforsamlingen i 2008 og fremgår af Topsils hjem-
meside under ”Investor Relations”. Kommende incitaments-
programmer vil blive fremlagt på generalforsamlingen til
godkendelse.

Væsentlige aftaler med ledelsen
Koncernen har ingen væsentlige aftaler med ledelsen bortset
fra de ovenfor nævnte.

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

41

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

t"AKTIONÆRFORHOLD

 

 

Koncernen har vedtaget en informations- og kommunikati-
onspolitik for at sikre, at Topsil fremstår som en synlig, tro-
værdig, tilgængelig og professionel virksomhed med et højt
informationsniveau, en ensartet informationsstrøm og en
åben dialog med sine interessenter.

Ledelsen vil skabe det bedste grundlag for interessen-
terne til en vurdering af koncernens aktie og dermed opnå en
aktiekurs, som afspejler virksomhedens nuværende situation
og dens fremtidsmuligheder.

Informations- og kommunikationspolitikken skal samtidig
sikre, at Topsil opfylder oplysningsforpligtelserne til aktiemar-
kedet, og at intern viden, som kan antages mærkbart at få
betydning for kursdannelsen af Topsils aktie, ikke kommer til
uvedkommendes kendskab.

Den komplette informations- og kommunikationspolitik
findes på koncernens hjemmeside under ”Investor Relations”.

Kontakten med aktionærer, potentielle investorer og aktie-
analytikere varetages af

Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen

E-mail: keld.lindegaard.andersen&topsil.com

Tlf.: +45 4736 5600

Aktiekapital og aktionærstruktur

Topsil Semiconductor Materials A/S' aktiekapital udgør no-
minelt 100.847.917,50 kr. og består af 403.391.670 aktier
40,25 kr. Der er kun en aktieklasse og ingen stemmeretsbe-
grænsninger.

Aktiekursudvikling
Koncernens aktier, der noteret på NASDAQ OMX Køben-

havn og handles under fondskode DK0010271584, indgår
i SmallCap+-indekset for små og mellemstore selskaber med
høj likviditet i aktien, hyppig information og god investor-
pleje.

| 2008 faldt kursen på koncernens aktier 38% og blev
ved årets udgang handlet i kurs 0,84, hvormed koncernens
børsværdi udgjorde 339 mio. kr. Til sammenligning faldt
SmallCap+-indekset 62% i samme periode.

Aktionærer

Antallet af navnenoterede aktionærer udgjorde ved udgan-
gen af 2008 7.176 svarende til ca. 75% af aktiekapitalen.
Aktionærer, der ejer mere end 5% af aktiekapitalen, fremgår
af tabellen herunder.

Ledelsens handel med Topsil-aktier
Bestyrelsen har i koncernens forretningsorden og koncernens
interne regler vedtaget retningslinjer for transaktioner med
koncernens aktier. Det gælder såvel koncernens egen handel
som bestyrelsens, direktionens og ledende medarbejderes.
Tilsvarende foreligger der skriftlige retningslinjer, som forby-
der misbrug eller videregivelse af intern viden.

Handelsvinduet for bestyrelse, direktion og øvrige inside-
re, der er omfattet af retningslinjerne for insidere, er fastsat
til fire uger efter hver offentliggjort delårsrapport, og kun når
der ikke foreligger intern viden. Tegning af medarbejderaktier/
udnyttelse af medarbejdertegningsrettigheder, man i forve-
jen besidder, falder uden for reglen, selv omtegningen/udnyt-
telsen måtte falde uden for 4-ugers fristen.

Det er bestyrelsesformandens ansvar at orientere insi-
dere, når handelsvinduet er lukket pga. intern viden.

 

AKTIONÆRSAMMENSÆTNING PR. 31. DECEMBER 2008 Antal aktier Kapital kr. Kapital % Stemmer %
EDJ- Gruppen,

Bangs Gård, Torvet 21,

6701 Esbjerg, Denmark 63.063.,311 15.765.827,75 15,63 15,63
Øvrige navnenoterede aktionærer 236.488.521 59.122.130,25 58,63 58,63
Ikke-navnenoterede aktionærer 103.839.838 25.959.959,50 25,74 25,74

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Aktionærfortegnelse
Topsils aktier er udstedt til ihændehaver, men kan navnenote-
res ikoncernen register. Navnenoterede aktionærer modtager
direkte indkaldelse til generalforsamlinger og har stemmeret.
Endvidere kan navnenoterede aktionærer og øvrige interes-
senter automatisk modtage årsrepporter, delårsrapporter og
andre fondsselskabsmeddelelser ved at tilmelde sig Topsils
elektroniske nyhedstjeneste på koncernens hjemmeside.
Navnenotering kan ske ved hanvendelse til fondsafdelin-
gen hos aktionærernes bank eller børsmægler. Topsils aktio-
nærfortegnelse administreres af -NVESTOR.TV, Kongevejen
418, 2840 Holte.

Udbyttepolitik

Det er Topsils politik, at aktionæ erne skal opnå et afkast af
deres investering i form af kursstigning og/eller udbytte. Ud-
betaling af udbytte skal ske under hensyntagen til fornøden
konsolidering af egenkapitalen som grundlag for koncernens
fortsatte ekspansion.

Forslag til udbyttebetaling for 2008

Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at årets over-
skud anvendes til at optimere kapitalberedskabet, og der så-
ledes for regnskabsåret 2008 ikk2 udbetales udbytte.

Generalforsamling
Ordinær generalforsamling er onsdag den 29. april 2009 kl.
10.00 hos Plesner, Amerika Plads 37, 2100 København Ø.

OVERSIGT OVER FONDSBØRSMEDDELELSER I 2008

 

 

 

Dato Meddelelse
28.02 Årsregnskabsmeddelelse 2007
29.02 Kapitalforhøjelse som følge af tegningsoptioner
29.02 Indberetning af insideres transaktioner
19.03 Indkaldelse til ordinær generalforsamling
25.03 — Årsrapport 2007
02.04 Resumé af generalforsamling 2008

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
14.04 Resumé af ekstraordinær generalforsamling 2008
07.05 Delårsrapport — 1. kvartal 2008
15.05 Indberetning af insideres transaktioner
22.05 Indberetning af insideres transaktioner
23.05 Indberetning af insideres transaktioner
09.06 Indberetning af insideres transaktioner
14.07 Topsil afgiver købstilbud på det polske selskab

Cemat Silicon S.A.
21.08 Delårsrapport — 1. halvår 2008
01.10 Topsil gennemfører købet af Cemat Silicon i Polen
30.10 Delårsrapport — 3. kvartal 2008
03.11 Ændring i ledelse
06.11 Indberetning af insideres transaktioner
19.12 Finanskalender 2009
FINANSKALENDER 2009
Dato Meddelelse Stilleperiode
24.03 Årsregnskabsmeddelelse 2008 24.02.09 - 24.03.09
20.04 Årsrapport
29.04  Generalforsamling
25.05 Delårsrapport — 1. kvartal 2009 28.04.09 - 25.05.09
20.08 Delårsrapport - 1. halvår 2009 23.07.09 - 20.08.09
12.11 Delårsrapport — 3. kvartal 2009 15.10.09 — 12.11.09

 

 

LEDELSENS BERETNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

43

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"SELSKABSOPLYSNINGER

TOPSIL SEMICONDUCTOR MATERIALS A/S
Linderupvej 4, DK-3600 Frederikssund, Danmark
CVR nr. 24 93 28 18.

Hjemsted: Frederikssund, Danmark

Telefon: +45 4736 5600 Telefax: +45 4736 5601
topsilæetopsil.com www.topsil.com

BESTYRELSE:

Ledelseshverv:

 

Jens Borelli-Kjær, formand, 49 år
Civilingeniør (M/fysik)

HD i udenrigshandel

MBA (INSEAD)

Valgt til bestyrelsesformand i 2006
Valgperiode udløber 2009

Eivind Dam Jensen, næstformand, 57 år
Statsautoriseret ejendomsmægler

Valgt til bestyrelsen i 2005

Valgperiode udløber 2009

Jørgen Frost, bestyrelsesmediem, 54 år
Civilingeniør maskinretning

HD i afsætningsøkonomi

Valgt til bestyrelsen i 2006

Valgperiode udløber i 2009

Ole Christian Andersen, bestyrelsesmedlem, 42 år
Civilingeniør (elektronik), HD 1. del

Valgt til bestyrelsen i 2007

Valgperiode udløber i 2009

Medarbejderrepræsentanter:

Trine Schønnemann, 41 år

Key Account Manager, ansat i 1997
Akademiøkonom (International Marketing)
Valgt til bestyrelsen i 2003

Valgperiode udløber i 2011

Leif Jensen, 51 år

Senior Silicon Scientist, ansat i 1986
Teknikumingeniør (svagstrøm)

Valgt til bestyrelsen i 2008
Valgperiode udløber i 2011

Vitral A/S, adm. direktør og bestyrelsesmedlem

Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, adm. direktør og
bestyrelsesmedlem.

Aktieselskabet Eivind Dam Jensen, adm. direktør

og bestyrelsesmedlem.

Statsaut. Ejendomsmæglerfirma E. Dam Jensen, indehaver

Blendex A/S, Adm. direktør og bestyrelsesmedlem

Frost Invest A/S, adm. direktør, stifter og bestyreisesmedlem
Vestergaard Company Holding A/S, bestyrelsesmedlem
Kongskilde Industries A/S, bestyrelsesmedlem

RMIG A/S, bestyrelsesmedlem

Nangate A/S, adm. direktør og bestyrelsesmedlem
OCA Holding ApS, direktør
OCA Family Holding ApS, direktør

 

DIREKTION:

REVISION:

 

Keld Lindegaard Andersen, 48 år
Adm. direktør, ansat i 2005
MA, MBA

Jørgen Bødker, 51 år
Logistik, salgs- og marketingdirektør, ansat i 2002

Akademiingeniør, Elektronik
HD i ledelse og organisation

SELSKABSOPLYSNINGER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

v/Statsautoriseret revisor v/Statsautorlseret revisor
Tim Kjær-Hansen Jørgen Holm Andersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"TEDELSESPÅTEGNING

 

Vi har dags dato behandlet årsrapporten for regnskabsåret 1.
Januar - 31. december 2008 for Topsil Semiconductor Ma-
terials A/S.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Interna-
tional Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsno-
terede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabs »raksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncer-
nens og moderselskabets aktiver. passiver, finansielle stilling
pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og
moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december 2008.

DIREKTION:

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
giver en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens
og moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold af
årets resultat og af koncernens og moderselskabets finansielle
stilling som helhed samt en beskrivelse af de væsentligste ri-
sici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselska-
bet står over for.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godken-
delse.

Frederikssund, den 24. marts 2009

 

VÆGELEZA

Keld Lindegaard Andersen
Adm, direktør

lm

Jørgen Bødker
Logistik, salgs- & marketingdirektør

 

BESTYRELSE: 1
s Borelbir— GIN då Kr Fre
Jens Borelli-Kjær Eivind Darn Jensen Ole C. Andersen Jørgen Frost
Formand Næstformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem
AE TT rib
Leif Jensen Trine Schønnemann
(Medarbejdervalgte repræsentanter)
LEDELSESPÅTEGNING

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

45

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"DEN UAFHÆNGIGE

 

REVISORS
PÅTEGNING

 

TIL AKTIONÆRERNE I TOPSIL SEMICONDUCTOR
MATERIALS A/S

Vi har revideret årsrapporten for Topsil Semiconductor Ma-
terials A/S for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008
omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, resultat-
opgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsop-
gørelse og noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Års-
rapporten aflægges i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderli-
gere danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrap-
port, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med
International Financial Reporting Standards som godkendt af
EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for
børsnoterede selskaber. Dette ansvar omfatter udformning,
implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er
relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver
et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset
om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg
og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og
udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter
omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten
på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i
overensstemmelse med danske og internationale revisions-
standarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske
krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at

DELOITTE
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

Tim Kjær-Hønsen
Statsautoriseret revisor

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder
væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De
valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrap-
porten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller
fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller,
der er relevante for koncernens udarbejdelse og aflæggelse
af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med hen-
blik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter
omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en
konklusion om effektiviteten af koncernens interne kontrol.
En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af le-
delsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af le-
delsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en
vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og
finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet
af koncernens og moderselskabets aktiviteter og penge-
strømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008
i overensstemmelse med International Financial Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplys-
ningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

København, den 24. marts 2009

DE

Jørgen Holm Andersen
Statsautoriseret revisor

RESULTATOPGØRELSE FOR 2008

 

 

Moderselskab Koncern
2007 2007
tkr.
193.231 261.658 | Nettooms 289.402 193.231
24.438 11.824 | Ænd i varer under fremstil 13.063 24.438
796 1.004 udført for 1.004 796
28 60 | Andre er 60 28
95.384 125.170) til råvarer erialer 138.224) (95.384)
(27.850 (34.235) | Andre eksterne (41.981) (27.850
(37.339) (46.272) | Personaleomkostni (51.099) 37.339
(5.827) 6.058) | Afskrivnir: 8.071 (5.827)

3,566 5.830 Finansielle 6.167 3.566
7.582) (5.327) | Finansielle (8.252 7.582

(13.210) (16.382) | Skat af årets resultat (16.204 13.210)

af årets resultat:
Moderselskabets aktionærer

Minoritetsinteresser

Resultat pr. aktie (kr.)

Resultat pr. aktie, udvandet (kr.

til

Overført til næste år

 

 

 

 

 

 

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 47

 

BALANCE PR. 31. DECEMBER 2008
AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

REMEE … Moderselskab |. EN Koncern BEER
MENN 2007 REST EN | 2008 RET SÆR
tkr. — me Note
12.168 11.720 | Færdiggjorte udviklingsprojekter 11.720 12.168
O 0 | Goodwill … 17.758 0
0 O | Brugsret NE 15.510 0
11 0 | Øvrige immaterielle aktiver nm 1.317 11

 

 

Igangværende udviklingsprojekter 638

  
 

   

 

 

 

 

 

0 0 | Bygninger … ke 59.038 O
22.023 22.434 | Produktionsanlæg og maskiner |. 81.598 22.023
2.597 2.532 | Andre anlæg, driftsmateriel og inventar . 3.597 2.597

 

Mat

  
  

der opførelse

      

ielle aktive

 

 

0 153.725 | Kapitalandele i dattervirksomheder . 16, 30 0 O
66.694

 

 

 

 

 

      
   
 

Andre langfristede tilgodehavender m.v.

EEG FEET ETTER mm

 

 

28.911 46.595 | Tilgodehavende fra salg mn . 19 65.262 28.911
8.652 13.297 | Andre tilgodehavender … 20 20.152 8.652
358 | Periodeafgrænsningsposter 358 1.094

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

48 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

PASSIVER

 

 

Moderselskab Koncern
2007

 

tkr.
99.706 100.848 100.848
o O | Reserve for 17.706
1.111 844 | Reserve for aktiebaseret 844
48.510 95.951 | Overført resultat 95.063

104.167 | Gæld til kreditinstitutter 116.076
O | Finansielle leasi elser 614
10.548 forud fra kunder 10.548
o lan ede elser 1.845

3.745 fj Udskudte elser 16.973

Gæld til kreditinstitutter

Finansielle

Leverandører af varer
ne forud fra kunder
selskabsskat

Hensatte elser

Anden

leasi elser

, Kautions-

Noter uder: henvisni

 

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 49

 

EGENKAPITALOPGØRELSE FOR 2008
KONCERN

 

Reserve
for dags- Reserve
værdi- for
regulering værdi-
Reserve af Reserve regulering
for finansielle for aktie- af
valuta- aktiver baseret  sikrings- Egen-
Aktie- kursre- disponible  veder- instru- — Overført kapital
tkr. kapital gulering forsalg læggelse menter resultat i alt
Egenkapital 01.01.2007 98.288 0 1.026 686 17 11.062. 111.079

 

 

Praksisændring dagsværdiregulering
elskab, jf. note 1

   

(1.026)

    
 

1.026

 

Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter 0

estrømme O 0 O O (17) Oo (17)

indgået til sikring af fremtidige

   

   
   

  

 

Årets resultat o 0 0 0 0 34.867 34.867

Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 7 …» O 0 783 0 0 78

 

 

 

 

BENENE Aktiebaseret vederlæggelse, udnyttede i —

H aktieoptioner, jf. note 7 O o 0 (358) O 358 0

| Medarbejderordningq aktier, jf. note 7 0 0 0 0 0 1.042 1.042

— Kontant kapitalforhøjelse 1.418. 0 0 0 O O 1.418
Overkurs kapitalforhøjelse o 0 O Æ 0

155 155

 
  
 
 

     

Egenkapital 01.01.2008 99,706 0 0 1.111 0 48.510 149.327

Valutakursregulering vedrørende

     
    

(17.706)

   

udenlandske virksomheder

 

 

Årets resultat 0 0 0 0 0 46.044 46.044

    
   

Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 7 0 o 0 691 0 O 691

 

 

 

 

 

Hee —… Aktiebaseret vederlæggelse, udnyttede BENENE
— aktieoptioner, jf. note 7 0 0 0 (394) 0 394 0
0 Aktiebaseret vederlæggelse, bortfaldet — —
aktieoptioner, jf. note 7 0 o 0 (564) 0 0 (564)
Kontant kapitalforhøjelse 1.142 0 0 o 0 0 1.142
Overkurs kapitalforhøjelse 0 0 0 0 0 115 115

    

 

 

Tilgang ved køb af virksomheder, jf. note 30 0 0 0 0 0. 79.556 79.556
Valutakursregulering køb af virksomheder 0 O 0 O o (9.180) (9.180)
— Årets resultat 0 0 0 0 0 (179) (179)

 
 

50 TOPSIL ÅRSRAPPORT 20!

 

 

MODERSELSKAB

Reserve for

 

dags-
værdi- Reserve for
regulering værdi-
af Reserve regulering
finansielle for aktie- af
aktiver baseret — sikrings- Egen-
Aktie- disponible  veder- instru- — Overført kapital
tkr. kapital forsalg læggelse menter resultat i alt
Egenkapital 01.01.2007 98.288 1.026 686 17 11.062. 111.079

 

Praksisændring dagsværdiregulering

datterselskab, jf. note 1 (1 .026) 0o o 1.026 0

   

   
 

      

 

NE "Korrigeret egenk; 007 oe 411.079
— Dagsværdiregulering af finansielle instrumenter HENNE
— indgået til sikring af fremtidige pengestrømme

0 0 0 (17) 0 (7)

    
  
  

 

 

 

 

Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 7 0 O 783 0 0 783

 

 

 

 

— ……… Aktiebaseret vederlæggelse, udnyttede aktieoptioner, JÉ. RENEE
note 7 0 0 (358) 0 358 0 —
Medarbejderordning aktier, jf. note 7 0 o 0 0 1.042 1.042 '
Kontant kapitalforhøjelse 1.418 0 0 0 0 1.418
Overkurs kapitalforh j 0 0 0 0

155 155

    

 

 

 

Egenkaf Nm HENNE
Egenkapital 01.01.2008 99.706 0 1.111 0 48.510. 149.327
Årets resultat 0 0 0 0 46 932

46.932

    
 

 

 

Aktiebaseret vederlæggelse, jf. note 7 0 0 691 0 0 691
… Aktiebaseret vederlæggelse, udnyttede aktieoptioner, Jf.

note 7 0 0 (394) 0 394 O
Aktiebaseret vederlæggelse, bortfaldet

 

 

aktieoptioner, jf. note 7 O 0 (564) O O (564)
Kontant kapitalforhøjelse 1.142 0 0 0 0 1.142 E
……0 O 0 115 115

… Overkurs kapitalforhøjelse

 

 

 

 

 

 

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 51

 

PENGESTRØMSOPGØRELSE FOR 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 

 

 

 

  

  

 

 

 

 

 

 

  

 

   

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

  

 

 

 

 

BEEN Moderselskab Koncern —
oo REE mg TT
N tkr. Note

52.093 62.811 | Resultat af primær drift (EBIT) 64.154 52.093
— 5.827 6.058 | Af- og nedskrivninger men 8.071 5.827
0 0 | Kursregulering resultat i dattervirksomhed 84 0
783 127 | Resultatført aktiebaseret vederlæggelse 127 783
1.042 0 | Resultatført medarbejderordning, aktier 0 1.042
BENE i Resultatført regulering for dagsværdi på —
i (17) 0 | sikringsinstrumenter En Mee 0 (17)
en (26.561) (34.697) Ændring i nettoarbejdskapital ET 29 (49.347) == (26.561)
| O (14.698) ] Betalt skat Keen (15.356) 0
5,830 | Modtagne finansielle indtægter 6.167
(5.1 78) Betalte finansielle omkostninger . eg (8.105)
hue (401) (1.082) | Køb m.v. af immaterielle aktiver (1.082) (401)
— (7.372) (7.656) | Køb m.v. af materielle aktiver (8.058)
0 (153.725) | Køb af virksomhed (76.461 )
— o 127.488 | Optagelse nyt lån i 132.848 0
— (8.294) 0 | Afdrag på kreditinstitutter i øvrigt 0 (8.294)
— 1.573 1.257 | Provenu fra aktieudstedelse, netto 1.257 1.573
— (6.128) 0 | Tilbagebetaling af leasingforpligtelse 0 (6.128)
KEN z 0 (14.901) | Indbetalt depositum | (1 4.901 ) |.
24.844 37.770 | Likvider, primo 37.770 24.844
(2.334) K sreguleri (9.014) (2.334)

 

     

 

 

 
  

   

 

 

 

 

 

 

52

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OVERSIGT

N

ØNSMUMERB W

11.
12.
13.
14.
15.
16.
17.
18.
19.
20.
21.

Anvendt regnskabspraksis
Væsentlige regnskabsmæssige skøn,
forudsætninger og usikkerheder
Segmentoplysninger
Nettoomsætning
Personaleomkostninger
Pensionsordninger

Aktiebaseret vederlæggelse

Af- og nedskrivninger

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Skat af årets resultat, samt udskudt skat
Resultat pr. aktie

Immaterielle aktiver

Forsknings- og udviklingsomkostninger
Materielle aktiver

Kapitalandele i dattervirksomheder
Andre langfristede tilgodehavender
Varebeholdninger

Tilgodehavender fra salg

Andre tilgodehavender

Likvide beholdninger

22.
23.
24.
25.
26.
27.
28.
29.
30.
31.
32.
33.
34.
35.
36.
37.
38.
39.
40.
41.
42.

Aktiekapital

Andre reserver

Kreditinstitutter i øvrigt, samt bankgæld
Finansielle leasingforpligtelser
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Hensatte forpligtelser

Anden gæld

Ændring i nettoarbejdskapital

Køb af virksomhed

Operationelle leasingforpligtelser
Pantsætninger

Kautions- og eventualforpligtelser

Øvrige kontraktlige forpligtelser
Finansielle risici og finansielle instrumenter
Honorar til generalforsamlingsvalgt revision
Nærtstående parter

Transaktioner mellem nærtstående parter
Aktionærforhold

Bestyrelse og direktion

Begivenheder efter balancedagen

Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

55

 

 

 

 

 

 

56

NOTER

Anvendt regnskabspraksis

Årsrapporten for 2008 for Topsil Semiconductor Materials
A/S, der omfatter årsregnskabet for moderselskab og kon-
cernregnskab, aflægges i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderli-
gere danske oplysningskrav til årsrapporter for regnskabsklas-
se D (børsnoteret), jf. IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold
til årsregnskabsloven, samt NASDAQ OMX Nordic Exchange
Copenhagens regelsæt.

Årsrapporten opfylder tillige International Financial Re-
porting Standards (IFRS) udstedt af International Accounting
Standard Board, (IASB).

Årsrapporten aflægges i danske kroner (DKK), der er præ-
sentationsvaluta for koncernen og den funktionelle valuta for
moderselskabet.

Årsrapportener aflagt på basis af historiske kostpriser, bort-
set fra visse finansielle instrumenter, der måles til dagsværdi.

Anvendt regnskabspraksis er i forhold til sidste år ændret
på følgende område:

» Kapitalandele i datterselskaber.

Første indregning af kapitalandele i datterselskaber har
tidligere været til dagsværdi. Regnskabspraksis er fra 2008
ændret til, at kapitalandele i datterselskaber måles til kostpris.
Ændring af regnskabspraksis påvirker ikke sammenligningstal-
lene for 2007. Sammenligningstal for 2007 for koncernen er
lig med moderselskabets tal for 2007.

Øvrige områder af anvendt regnskabspraksis er uændret i for-
hold til sidste år og er som beskrevet nedenfor.

Implementering af nye og ændrede standarder

samt fortolkningsbidrag

Årsrapporten for 2008 er aflagt i overensstemmelse med de
nye og ændrede standarder (IFRS/IAS) samt nye fortolkningsbi-
drag (IFRIC), der gælder for regnskabsår, der begynder 1. januar
2008 eller senere. Disse standarder og fortolkningsbidrag er:

-JAS 39, Finansielle instrumenter: Indregning og måling
(ændret 2008)

- IFRIC 11, !FRS 2 - Transaktioner med koncernaktier og egne
aktier

- IFRIC 12, Koncessionsaftaler

- IFRIC 14, Begrænsninger ved indregning af pensionsaktiver,
krav til minimumsdækninger og deres interaktion

Implementeringen af de nye og ændrede standarder samt
fortolkningsbidrag i årsrapporten for 2008 har ikke medført
ændringer i regnskabspraksis.

Standarder og fortolkningsbidrag,

der endnu ikke er trådt i kraft

På tidspunktet for offentliggørelse af denne årsrapport er føl-
gende nye eller ændrede standarder og fortolkningsbidrag endnu
ikke trådt i kraft og derfor ikke indarbejdet i årsrapporten:

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

- Ændret IFRS 2, Aktiebaseret vederlæggelse (2008). Stan-

darden træder i kraft med virkning for regnskabsår, der be-
gynder 1. januar 2009 eller senere. Standarden er endnu ikke
godkendt til brug I EU.

- Ændret IFRS 3, Virksomhedssammenslutninger (2008).

Standarden træder i kraft med virkning for regnskabsår, der
begynder 1. juli 2009 eller senere. Standarden er endnu ikke
godkendt til brug i EU.

- IFRS 8, Driftssegmenter (2006). Standarden træder i kraft

med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009
eller senere.

- Ændret IAS 1, Præsentation af årsregnskaber (2007). Den

ændrede standard træder i kraft med virkning for regnskabs-
år, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Standarden er
endnu ikke godkendt til brug i EU.

- Ændret IAS 23, Låneomkostninger (2007). Den ændrede

standard træder i kraft med virkning for regnskabsår, der be-
gynder 1. januar 2009 eller senere. Standarden er endnu ikke
godkendt til brug i EU.

» Ændret IAS 27, Koncernregnskaber og separate årsregnska-

ber (2008). Den ændrede standard træder i kraft med virk-
ning for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere.
Standarden er endnu ikke godkendt til brug i EU.

- Ændret IAS 27, Koncernregnskaber og separate årsregn-

skaber (2008). Den ændrede standard træder i kraft med
virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller
senere. Standarden er endnu ikke godkendt til brug i EU.

- Ændret IAS 39, Finansielle instrumenter: Indregning og må-

ling (2008). Den ændrede standard træder i kraft med virk-
ning for regnskabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere.
Standarden er endnu ikke godkendt til brug I EU.

- Mindre ændringer af diverse standarder som følge af IASB's

årlige forbedringstiltag (2008). De fleste ændringer træder
i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar
2009 eller senere. Ændringerne er endnu ikke godkendt
af EU.

- IFRIC 13, Kundeloyalitetsprogrammer (2007). Fortolk-

ningsbidraget træder i kraft med virkning for regnskabsår,
der begynder 1. juli 2008 eller senere. Fortolkningsbidraget
er endnu ikke godkendt til brug i EU.

- IFRIC 15, Aftaler om opførelse af fast ejendom (2008). For-

tolkningsbidraget træder i kraft med virkning for regnskabsår,
der begynder 1. januar 2009 eller senere. Fortolkningsbidra-
get er endnu ikke godkendt til brug i EU.

- IFRIC 16, Sikring af nettoinvestering i udenlandsk aktivitet

(2008). Fortolkningsbidraget træder i kraft med virkning
for regnskabsår, der begynder 1. oktober 2008 eller senere.
Fortolkningsbidraget er endnu ikke godkendt til brug i EU.

- IFRIC 17, Udlødning af andre værdier end kontanter (2008).

Fortolkningsbidraget træder i kraft med virkning for regn-
skabsår, der begynder 1. juli 2009 eller senere. Fortolknings-
bidraget er endnu ikke godkendt til brug I EU.

. IFRIC 18, Overførsel af aktiver fra kunder (2009). Fortolk-

ningsbidraget træder i kraft med virkning for regnskabsår,

 

 

 

 

 

 

der begynder 1. juli 2009 eller senere. Fortolkningsbidraget
er endnu ikke godkendt til brug i EU.

Implementering af den ændrede IAS 23, Låneomkostnin-
ger, vil betyde, at koncernen fra og med regnskabsåret 2009
skal indregne låneomkostninger i kestprisen for kvalificeren-
de aktiver i form af immaterielle og materielle aktiver samt
varebeholdninger med længere fremstillingsperioder. Hidtil
har koncernen ikke indregnet låneonkostninger i kostprisen
for materielle og immaterielle aktiver.

Implementering af den ændrede IFRS 3, Virksomheds-
sammenslutninger, vil betyde at kor cernen fra og med regn-
skabsåret 2010 skal indregne købscmkostninger og ændrin-
ger til betingede købsvederlag ved virksomhedskøb direkte i
resultatopgørelsen. Implementeringen kan endvidere betyde
ændret regnskabspraksis for dels indregning af goodwill re-
lateret til minoritetsinteressers ande! af købte virksomheder,
og dels trinvise overtagelser af virksomheder og delvise af-
hændelser af kapitalandele i dattervirksomheder.

Det er ledelsens vurdering, at anvendelse af de øvrige
ændrede standarder og fortolkningsbidrag ikke vil få væ-
sentlig indvirkning på årsrapporten for de kommende regn-
skabsår.

Koncernregnskab

Koncernregnskabet omfatter moderselskabet Topsil Semicon-
ductor Materials A/S samt datterselskaberne, hvori modersel-
skabet direkte eller indirekte ejer mere end 50% af stemme-
rettighederne. Topsil Inc. har i regnskabsåret ikke haft nogen
aktivitet og er som planlagt blevet solvent likvideret i 2008,
hvorfor selskabet ikke indgår i koncernen.

Konsolideringsprincipper

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af årsregnskabet
for moderselskabet og de enkelte cattervirksomheder, hvis
regnskaber er udarbejdet i overensstemmelse med koncer-
nens regnskabspraksis.

Der sker sammenlægning af regnskabsposter med ens-
artet indhold og eliminering af koncerninterne indtægter og
udgifter samt mellemværender og aktiebesiddelser, Endvide-
re elimineres urealiserede gevinster og tab ved transaktioner
mellem konsoliderede virksomheder.

| koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes
regnskabsposter 100%. Minoritetsinteressernes forholdsmæs-
sige andel af resultatet indgår som er: del af årets resultat for
koncernen og som en særskilt del af koncernens egenkapital.

Virksomhedssammenslutninger
Nyerhvervede selskaber indregnes i koncernregnskabet fra
overtagelsestidspunktet. Overtagelsestidspunktet er det tids-
punkt, hvor kontrollen over virksomheden faktisk overtages.
Ved køb af nye virksomheder anvendes overtagelses-
metoden, hvorefter de nytilkøbte virksomheders identificer-
bare aktiver, forpligtelser og event alforpligtelser måles til
dagsværdi på overtagelsestidspunktet. Langfristede aktiver,

der overtages med salg for øje, måles dog til dagsværdi fra-
trukket forventede salgsomkostninger.

Omstruktureringsomkostninger indregnes alene i over-
tagelsesbalancen, hvis de udgør en forpligtelse for den over-
tagne virksomhed. Der tages hensyn til skatteeffekten af de
foretagne omvurderinger. Kostprisen for en virksomhed består
af dagsværdien af det erlagte vederlag tillagt de omkostnin-
ger, der direkte kan henføres til virksomhedsovertagelsen. Hvis
vederlagets endelige fastsættelse er betinget af en eller flere
fremtidige begivenheder, indregnes disse reguleringer kun i
kostprisen, hvis den pågældende begivenhed er sandsynlig, og
effekten på kostprisen kan opgøres pålideligt.

Positive forskelsbeløb (goodwill) mellem kostprisen for
den erhvervede virksomhed og dagsværdien af de overtagne
aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser indregnes som et
aktiv under immaterielle aktiver og testes minimum én gang
årligt for værdiforringelse. Hvis den regnskabsmæssige værdi
af aktivet overstiger dets genindvindingsværdi, nedskrives det
til den lavere genindvindingsværdi.

Ved negative forskelsbeløb (negativ goodwill) revurderes
de opgjorte dagsværdier og den opgjorte kostpris for virksom-
heden. Hvis dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser
ogeventualforpligtelser efter revurderingen fortsat overstiger
kostprisen, indregnes forskelsbeløbet som en indtægt i resul-
tatopgørelsen.

Omregning af fremmed valuta

Transaktioner i anden valuta end den enkelte virksomheds
funktionelle valuta omregnes ved første indregning til transak-
tionsdagens kurs. Tilgodehavender, gæld og andre monetære
poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balanceda-
gen, omregnes til balancedagens valutakurs. Valutakursdiffe-
rencer, der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen
på henholdsvis betalingsdagen og balancedagen, indregnes i
resultatopgørelsen som finansielle poster.

Materielle og immaterielle aktiver, varebeholdninger og
andre ikke-monetære aktiver, der er købt i fremmed valuta og
måles med udgangspunkt i historiske kostpriser, omregnes til
transaktionsdagens kurs.

Ved indregning i koncernregnskabet af virksomheder, der
aflægger regnskab i en anden funktionel valuta end danske
kroner (DKK), omregnes resultatopgørelserne til gennem-
snitlige valutakurser for månederne, medmindre disse afviger
væsentligt fra de faktiske valutakurser på transaktionstids-
punkterne. I sidstnævnte tilfælde anvendes de faktiske valu-
takurser. Balanceposterne omregnes til balancedagens valu-
takurser. Goodwill betragtes som tilhørende den pågældende
overtagne virksomhed og omregnes til balancedagens kurs.

Valutakursdifferencer, der er opstået ved omregning af
udenlandske virksomheders balanceposter ved årets begyn-
delse til balancedagens valutakurser og ved omregning af
resultatopgørelser fra gennemsnitskurser til balancedagens
valutakurser, indregnes direkte på egenkapitalen. Tilsvarende
indregnes valutakursdifferencer, der er opstået som følge af

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

57

58

 

 

 

 

NOTER

— 1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

ændringer, som er foretaget direkte i den udenlandske virk-
somheds egenkapital, også direkte på egenkapitalen.

Kursregulering af tilgodehavender hos eller gæld til dat-
tervirksomheder, der anses for en del af moderselskabets
samlede investering i den pågældende dattervirksomhed,
indregnes direkte på egenkapitalen i koncernregnskabet, mens
de indregnes i resultatopgørelsen i moderselskabets års-
regnskab.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter måles ved første indregning
til dagsværdi på afregningsdatoen. Direkte henførbare om-
kostninger, der er forbundet med købet eller udstedelsen af
det enkelte finansielle instrument (transaktionsomkostnin-
ger) tillægges dagsværdien ved første indregning, medmindre
det finansielle aktiv eller den finansielle forpligtelse måles til
dagsværdi med indregning af dagsværdireguleringer i resul-
tatopgørelsen.

Efter første indregning måles de afledte finansielle instru-
menter til dagsværdien på balancedagen. Positive og negative
dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i hen-
holdsvis andre tilgodehavender og anden gæld.

Ændringer idagsværdien af afledte finansielle instrumenter,
der er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af
dagsværdien af et indregnet aktiv eller en indregnet forplig-
telse, indregnes i resultatopgørelsen sammen med ændringer i
værdien af det sikrede aktiv eller den sikrede forpligtelse.

Ændringer i dagsværdien af afledte finansielle instrumen-
ter, der er klassificeret som og opfylder betingelserne for ef-
fektiv sikring af fremtidige transaktioner, indregnes direkte på
egenkapitalen. Den ineffektive de! indregnes straks i resultat -
opgørelsen. Når de sikrede transaktioner gennemføres, ind-
regnes de akkumulerede ændringer som en del af kostprisen
for de pågældende transaktioner.

Afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betin-
gelserne for behandling som sikringsinstrumenter, anses for
handelsbeholdninger og måles til dagsværdi med løbende ind-
regning af dagsværdireguleringer i resultatopgørelsen under
finansielle poster.

Visse kontrakter indeholder betingelser, der svarer til af-
ledte finansielle instrumenter, | det omfang de indbyggede
afledte finansielle instrumenter adskiller sig væsentligt fra den
samlede kontrakt, indregnes og måles de som særskilte instru-
menter til dagsværdi, medmindre den pågældende kontrakt
som helhed indregnes og måles til dagsværdi.

Aktiebaserede incitamentsprogrammer

Aktiebaserede incitamentsprogrammer, hvor medarbejderne
alene kan vælge at købe aktier i moderselskabet (egenkapital-
ordninger), måles til egenkapitalinstrumenternes dagsværdi på
tildelingstidspunktet og indregnes i resultatopgørelsen under
personaleomkostninger over den periode, hvor medarbejder-
ne opnår ret til at købe aktierne. Modposten hertil indregnes
direkte på egenkapitalen.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

Dagsværdien af egenkapitalinstrumenterne opgøres ved
anvendelse af Cox, Ross & Rubinstein's Binomial tree med de
pararnetre, som er angivet I note 7.

Medarbejderaktier, der tildeles og udnyttes i regnskabs-
året, udgiftsføres med beløbet opgjort som forskellen meliem
børskursen og udnyttelseskursen på tildelingstidspunktet.

Skat

Årets skat, som består af årets aktuelle skat og ændring af ud-
skudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan
henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den
del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen.

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat
indregnes i balancen opgjort som beregnet skat af årets skat-
tepligtige indkomst, reguleret for betalt acontoskat.

Ved beregning af årets aktuelle skat anvendes de på balan-
cedagen gældende skattesatser og -regler.

Udskudt skat måles ved at anvende de skattesatser og
-regler i de respektive lande, der, baseret på vedtagne eller i
realiteten vedtagne love på balancedagen, forventes at gæl-
de, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.
Ændring i udskudt skat som følge af ændringer | skattesatser
eller —regler indregnes i resultatopgørelsen, medmindre den
udskudte skat kan henføres til poster, der tidligere er indregnet
direkte på egenkapitalen. | sidstnævnte tilfælde indregnes æn-
dringen ligeledes direkte på egenkapitalen.

Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede
gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabs-
mæssige og skattemæssige værdier af aktiver og forplig-
telser, bortset fra udskudt skat på midlertidige forskelle, der
er opstået ved enten første indregning af goodwill eller ved
første indregning af en transaktion, der ikke er en virksom-
hedssammenslutning, og hvor den midlertidige forskel kon-
stateret på tidspunktet for første indregning hverken påvirker
det regnskabsmæssige resultat eller den skattepligtige ind-
komst.

Der indregnes udskudt skat af midlertidige forskelle for-
bundet med kapitalandele i dattervirksomheder og associe-
rede virksomheder, medmindre moderselskabet har mulighed
for at kontrollere, hvornår den udskudte skat realiseres, og det
er sandsynligt, at den udskudte skat ikke vil blive udløst som
aktuel skat inden for en overskuelig fremtid.

Den udskudte skat opgøres med udgangspunkt i henholds-
vis den planlagte anvendelse af det enkelte aktiv og afviklingen
af den enkelte forpligtelse.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af frem-
førselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes i ba-
lancen med den værdi, aktivet forventes at kunne realiseres til,
enten ved modregning i udskudte skatteforpligtelser eller som
nettoskatteaktiver til modregning i fremtidige positive skatte-
pligtige indkomster. Det vurderes på hver balancedag, om det
er sandsynligt, at der i fremtiden vil blive frembragt tilstræk-
kelig skattepligtig indkomst til, at det udskudte skatteaktiv vil
kunne udnyttes.

 

 

 

 

 

RESULTATOPGØRELSEN

Nettoomsætning

Nettoomsætning indregnes i resultatopgørelsen, når levering
og risikoovergang til køber har fundet sted.

Nettoomsætning måles tildagsværdien af det modtagneeller
tilgodehavende vederlag. Hvis der er aftalt en rentefri kredit på
betaling af det tilgodehavende vederlag, der strækker sig ud over
den normale kredittid, beregnes dagsværdien af vederlaget ved
tilbagediskontering af de fremtidige indbetalinger. Forskellenmel-
lem dagsværdien og den nominelle værdi af vederlaget indregnes
som en finansiel indtægt i resultatopgørelsen over den forlæn-
gede kredittid ved at anvende den effektive rentes metode.

Nettoomsætningen opgøres eksklusive moms, afgifter og
rabatter og lignende, der opkræves på vegne af tredjemand.

Omkostninger til råvarer og hjalpematerialer
Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer omfatter direkte
omkostninger, der afholdes for at opnå nettoomsætningen. Un-
der omkostninger tilråvarer og hjælpzmaterialerindregnes tillige
omkostninger vedrørende udviklings projekter i produktionsmil-
Jøet, der ikke opfylder kriterierne for indregning i balancen.

Andre driftsindtægter og driftsomkostninger
Andre driftsindtægter og driftsorm kostninger omfatter ind-
tægter og omkostninger af sekundær karakter set i forhold til
koncernens hovedaktivitet, herunder gevinster og tab ved salg
af immaterielle og materielle langfristede aktiver, hvis salgspri-
sen for aktiverne overstiger den oprindelige kostpris.

Andre eksterne omkostninger

Andre eksterne omkostningeromfatter omkostningertildistribu-

tion, salg, reklame, administration, lokaler, tab på debitorer, m.v.
Andre eksterne omkostninger omfatter også omkostnin-

ger til udviklingsprojekter, som ikke opfylder kriteriet for ind-

regning I balancen,

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud indregnes, når de” er rimelig sikkerhed for,
at tilskudsbetingelserne er opfyldt, og at tilskuddet vil blive
modtaget.

Tilskud til dækning af afholdte omkostninger indregnes i
resultatopgørelsen forholdsmæssigt over de perioder, hvori de
tilknyttede omkostninger resultatføres. Tilskuddene modreg-
nes ide afholdte omkostninger.

Offentlige tilskud, der er knyttet il et aktiv, fratrækkes ak-
tivets kostpris.

Personaleomkostninger
Personaleomkostninger omfatter lør og gager samt sociale
omkostninger, pensioner, aktiebaserzt vederlæggelse My. til
koncernens personale.

Personaleomkostninger omfatter også omkostninger til
udviklingsprojekter, som ikke opfylder kriteriet for indregning
i balancen.

Finansielle poster

Finansielle poster omfatter renteindtægter og renteomkostnin-
ger, rentedelen af finansielle leasingydelser, realiserede og urea-
liserede kursgevinster og -tab vedrørende valutabeholdninger
samt tillæg og godtgørelser under a'conto skatteordningen.

BALANCEN

Goodwiill

Goodwill indregnes og måles ved første indregning som for-
skellen mellem kostprisen for den overtagne virksomhed og
dagsværdien af de overtagne aktiver, forpligtelser og eventu-
alforpligtelser, jf. beskrivelsen under koncernregnskab.

Ved indregning af goodwill fordeles goodwillbeløbet på de
af koncernens aktiviteter, der genererer selvstændige indbe-
talinger (pengestrømsfrembringende enheder).

Goodwill afskrives ikke, men testes minimum én gang årligt
for værdiforringelse, jf. nedenfor.

Immaterielle aktiver
Udviklingsprojekter vedrørende produkter og processer, der er
klart definerede og identificerbare, indregnes som immaterielle
aktiver, hvis det er sandsynligt, at produktet eller processen vil
generere fremtidige økonomiske fordele tilkoncernen, og udvik-
lingsomkostningerne ved det enkelte aktiv kan måles pålideligt.
Øvrige udviklingsomkostninger indregnes som omkostnin-
ger i resultatopgørelsen, når omkostningerne afholdes.
Udviklingsprojekter måles ved første indregning til kostpris.
Kostprisen for udviklingsprojekter omfatter omkostninger,
herunder gager og afskrivninger, der direkte kan henføres til
udviklingsprojekterne, og som er nødvendige for at færdiggøre
projektet, regnet fra det tidspunkt, hvor udviklingsprojektet
første gang opfylder kriterierne for indregning som et aktiv.
Færdiggjorte udviklingsprojekter afskrives lineært over den
forventede brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis
5 år, men kan i visse tilfælde udgøre op til 20 år, såfremt det
vurderes, at den længere afskrivningsperiode bedre afspejler
koncernens nytte af det udviklede produkt m.v. Årets afskriv-
ninger indgår i resultatopgørelsen under posten Afskrivninger.
Udviklingsprojekter nedskrives til eventuel lavere genind-
vindingsværdi, jf. nedenfor. Igangværende udviklingsprojekter
testes minimum én gang årligt for værdiforringelse.
Øvrige immaterielle rettigheder formaf brugsrettigheder, pa-
tenter og kundelister måles til kostpris med fradrag af akkumu-
lerede af- og nedskrivninger. Øvrige immaterielle rettigheder
afskrives lineært over den resterende patentperiode. Hvis den
faktiske brugstid er kortere end henholdsvis restløbetiden og
aftaleperioden, afskrives over den kortere brugstid.
Øvrige immaterielle rettigheder nedskrives til eventuel la-
vere genindvindingsværdi, jf. nedenfor.

Materielle aktiver
Bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg,
driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af ak-

kumulerede af- og nedskrivninger.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

59

60

NOTER

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

 

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger! di-
rekte tilknytning til anskaffelsen samt omkostninger til klargø-
ring af aktivet indtildet tidspunkt, hvor aktivet er klar tilat blive
taget i brug. For egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen
omkostninger, der direkte kan henføres til fremstillingen af ak-
tivet, herunder materialer, komponenter, underleverandører
og lønninger. For finansielt leasede aktiver er kostprisen den
laveste værdi af dagsværdien af aktivet og nutidsværdien af
de fremtidige leasingydelser.

Renteomkostninger på lån til finansiering af fremstilling af
materielle aktiver indregnes ikke i kostprisen.

Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af rest-
værdien. Restværdien er det forventede beløb, som vil kunne
opnås ved salg af aktivet efter fradrag af salgsomkostninger,
hvis aktivet allerede havde den alder og var i den stand, som
aktivet forventes at være i efter afsluttet brugstid. Kostprisen
på et samlet aktiv opdeles i mindre bestanddele, der afskrives
hver for sig, hvis brugstiden er forskellig.

Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende
vurdering af aktivernes forventede brugstider:

BygningerG…..sssscscssitereeneereenrererrenerenneenrnnersrrrrrennr re rennnnen 20 år
Produktionsanlæg og Maskiner …..dcsssceenenen 10-20 år
Andre anlæg, driftsmaterie! og Inventar .…......ccccenr 3-6 år

Afskrivningsmetoder, brugstider og restværdier revurderes
årligt.

Materielle aktiver nedskrives til genindvindingsværdi, så-
fremt denne er lavere end den regnskabsmæssige værdi, jf.
nedenfor.

Nedskrivning af materielle og immaterielle aktiver
samt kapitalandele i datterselskaber

De regnskabsmæssige værdier af materielle aktiver, immate-
rielle aktiver med bestemmelige brugstider samt kapitalandele
i dattervirksomheder gennemgås på balancedagen for at fast-
sætte, om der er indikationer på værdiforringelse. Hvis dette
er tilfældet, opgøres aktivets genindvindingsværdi for at fast -
slå behovet for eventuel nedskrivning og omfanget heraf. For
igangværende udviklingsprojekter opgøres genindvindings-
værdien årligt, uanset om der er konstateret indikationer på
værdiforringelse.

Hvis aktivet ikke frembringer pengestrømme uafhæn-
gigt af andre aktiver, opgøres genindvindingsværdien for den
mindste pengestrømsfrembringende enhed, som aktivet
indgår I.

Genindvindingsværdien opgøres som den højeste værdi
af aktivets henholdsvis den pengestrømsfrembringende en-
heds dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og kapi-
talværdien. Når kapitalværdien opgøres, tilbagediskonteres
skønnede fremtidige pengestrømme til nutidsværdi ved at
anvende en diskonteringssats, der afspejler dels aktuelle
markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af de penge,
dels de særlige risici, der er tilknyttet henholdsvis aktivets og

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

den pengestrømsfrembringende enhed, og som der ikke er
reguleret for i de skønnede fremtidige pengestrømme.

Hvis henholdsvis aktivets og den pengestrømsfrembrin-
gende enheds genindvindingsværdi er lavere end den regn-
skabsmæssige værdi, nedskrives den regnskabsmæssige vær-
di til genindvindingsværdien. For pengestrømsfrembringende
enheder fordeles nedskrivningen i enheden, idet det enkelte
aktiv dog ikke nedskrives til lavere værdi end dets dagsværdi
fratrukket forventede salgsomkostninger.

Nedskrivninger indregnes iresultatopgørelsen. Vedeventu-
elle efterfølgende tilbageførsler af nedskrivninger som følge af
ændringer i forudsætninger for den opgjorte genindvindings-
værdi forhøjes aktivets henholdsvis den pengestrømsfrem-
bringende enheds regnskabsmæssige værdi tilden korrigerede
genindvindingsværdi, dog maksimalt tildenregnskabsmæssige
værdi, som aktivet henholdsvis den pengestrømsfrembringen-
de enhed ville have haft, hvis nedskrivningen ikke var foretaget.
Nedskrivning af goodwill tilbageføres ikke.

Kapitalandele i dattervirksomheder

Kapitalandele i dattervirksomheder måles ved første indregning
til kostpris tillagt transaktionsomkostninger. Hvis kostprisen
overstiger kapitalandelenes genindvindingsværdi, nedskrives til
denne lavere værdi. Kostprisen reduceres tillige, hvis der udlod-
des mere i udbytte end der samlet set er indtjent i virksomheden
siden moderselskabets erhvervelse af kapitalandelene.

Varebeholdninger
Varebeholdninger måles til kostpris, opgjort efter FIFO-meto-
den, eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere.

Kostprisen for råvarer og hjælpematerialer omfatter an-
skaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger. Kost-
prisen for fremstillede varer samt varer under fremstilling
omfatter omkostninger til råvarer, hjælpematerialer og direkte
løn samt fordelte faste og variable indirekte produktionsom-
kostninger.

Variable indirekte produktionsomkostninger omfatter indi-
rekte materialer og løn og fordeles baseret på forkalkulationer
for de faktisk producerede varer. Faste indirekte produktions-
omkostninger omfatter omkostninger til vedligeholdelse af og
af- og nedskrivning på de maskiner og det udstyr, der benyttes i
produktionsprocessen, samt generelle omkostninger til fabriks-
administration og ledelse. Faste produktionsomkostninger for-
deles på baggrund af produktionsanlæggets normale kapacitet.

Nettorealisationsværdi for varebeholdninger opgøres
som forventet salgspris med fradrag af færdiggørelsesom-
kostninger og omkostninger, der skal afholdes for at effek-
tuere salget.

Tilgodehavender

Tilgodehavender omfatter deponeringer i forbindelse med va-
rekøb og varesalg, tilgodehavender fra salg af varer og tjene-
steydelser, langfristede deponeringer samt tilgodehavender.
Tilgodehavender indgår i kategorien lån og tilgodehavender,

 

 

 

 

 

der er finansielle aktiver med faste eller bestemmelige beta-
linger, som ikke er noteret på et aktivt marked, og som ikke er
afledte finansielle instrumenter.

Tilgodehavender måles ved første indregning til dagsværdi
og efterfølgende til amortiseret kostpris, der sædvanligvis
svarer til nominel værdi med fradrag af nedskrivninger til imø-
degåelse af forventede tab. Nedskrivning foretages på indivi-
duelt niveau.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfat-
ter afholdte omkostninger, der vedrører efterfølgende regn-
skabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris.

Pensionsforpligtelser o.l.

Koncernen har indgået bidragsbaserede pensionsaftaler og
lignende aftaler med en væsentlig del af koncernens ansatte.
Ved bidragsbaserede pensionsordninger indbetales løbende fa-
ste bidrag til uafhængige pensionsselskaber o.l. Bidragene ind-
regnes i resultatopgørelsen i den periode, hvor medarbejderne
har udført den arbejdsydelse, der giver ret til pensionsbidraget.
Skyldige betalinger indregnes i balar cen som en forpligtelse.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, rår koncernen har en retlig
eller faktisk forpligtelse som følge af begivenheder i regn-
skabsåret eller tidligere år, og det er sandsynligt, at indfrielse
af forpligtelsen vil medføre et træk: på koncernens økonomi-
ske ressourcer. Garantiforpligtelser omfatter forpligtelser til at
udbedre fejl og mangler på solgte varer inden for garantipe-
rioden.

Hensatte forpligtelser måles som det bedste skøn over de
omkostninger, der er nødvendige for på balancedagen at af-
vikle forpligtelserne. Hensatte forpligtelser med forventet for-
faldstid ud over et år fra balancedagen måles til nutidsværdi.

Leasingforpligtelser

Leasingforpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver ind-
regnes i balancen som gældsforpligtelser og måles på det tids-
punkt, hvor kontrakten indgås, til dagsværdien af det leasede
aktiv eller nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, alt
efter hvilken værdi der er den laveste.

Efter første indregning måles leas ingforpligtelserne tilamor-
tiseret kostpris. Forskellen mellem nutidsværdien og den nomi-
nelle værdi af leasingydelserne indrzgnes i resultatopgørelsen
over kontrakternes løbetid som en finansiel omkostning.

Leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler
indregnes lineært | resultatopgørelsen over leasingperioden.

Andre finansielle forpligtelser

Andre finansielle forpligtelser omfat:er bankgæld, leverandør-
gæld og anden gæld til offentlige myndigheder. Andre finan-
sielle forpligtelser måles ved første indregning til dagsværdi
fratrukket transaktionsomkostnincer. Efterfølgende måles

 

forpligtelserne til amortiseret kostpris ved anvendelse af den
effektive rentes metode, således at forskellen mellem prove-
nuet og den nominelle værdi indregnes i resultatopgørelsen
som en finansiel omkostning over låneperioden.

PENGESTRØMSOPGØRELSEN

Pengestrømsopgørelsen for koncernen præsenteres efter den
indirekte metode og viser pengestrømme vedrørende drift, in-
vesteringer og finansiering samt likvider ved årets begyndelse
og slutning.

Likviditetsvirkningen af køb og salg af virksomheder vises
separat under pengestrømme vedrørende investeringsakti-
viteter. | pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme
vedrørende købte virksomheder fra anskaffelsestidspunktet,
og pengestrømme vedrørende solgte virksomheder indregnes
frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme vedrørende driftsaktiviteter opgøres som
driftsresultatet reguleret for ikke-kontante driftsposter og
ændring i driftskapital og betalte finansielle indtægter og om-
kostninger fratrukket den iregnskabsåret betalte selskabsskat,
der kan henføres til driftsaktiviteterne.

Pengestrømme vedrørende investeringsaktiviteter om-
fatter betalinger i forbindelse med køb og salg af finansielle ak-
tiver, herunder deponeringer og langfristede forudbetalinger
for varer, datterselskaber samt køb, udvikling, forbedring, salg,
etc. af immaterielle og materielle aktiver.

Pengestrømme vedrørende finansieringsaktiviteter om-
fatter ændringer i størrelse eller sammensætning af modersel-
skabets aktiekapital og omkostninger forbundet hermed, samt
optagelse og indfrielse af lån, afdrag på rentebærende gæld,
køb af egne aktier og betaling af udbytte. Endvidere indregnes
pengestrømme vedrørende finansielle leasingaktiver i form af
betalte leasingydelser.

Likvider omfatter likvide beholdninger med fradrag af kasse-
kreditter, der indgår som en integreret del af likviditetsstyringen.

Segmentoplysninger
Koncernens eneste segment er”produktion og salg af silicium-
stænger og -skiver”.

Hoved- og nøgletal
Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstem-

melse med Den Danske Finansanalytikerforenings ”Anbefalin-
ger & Nøgletal 2005”.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

61

 

 

 

1 Anvendt regnskabspraksis (fortsat)

 

Nøgletal
Overskudsgrad

Afkast af investeret kapital (%)
inkl. goodwill

Egenkapitalens forrentning (%)

Finansiel gearing

 

 

 

Beregningsformel
EBIT
Nettoomsætning

EBITA
Gennemsnitlig investeret kapital

Årets resultat efter skat
Gennemsnitlig egenkapital

Nettorentebærende gæld
Egenkapital i alt

Beregning af resultat pr. aktie aktuelt og resultat pr. aktie, ud-
vandet, er specificeret i note 12.

EBITA (Earnings Before Interest, Tax and Amortisation) er
defineret som driftsresultat (EBIT) tillagt årets af- og ned-
skrivninger på goodwill.

Nettoarbejdskapital (NWC) er defineret som værdien af va-
rebeholdninger, tilgodehavender og øvrige driftsmæssige akti-
ver fratrukket leverandørgæld og andre kortfristede driftsmæs-

Væsentlige regnskabsmæssige skøn,

forudsætninger og usikkerheder

Mange regnskabsposter kan ikke måles med sikkerhed, men
kun skønnes. Sådanne skøn omfatter vurderinger på baggrund
af de seneste oplysninger, der er til rådighed på tidspunktet
for regnskabsaflæggelsen. Det kan være nødvendigt at ændre
tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold,
der lå til grund for skønnet, eller på grund af supplerende infor-
mation, yderligere erfaring eller efterfølgende begivenheder.

I forbindelse med den praktiske anvendelse af den be-
skrevne regnskabspraksis har ledelsen foretaget følgende
væsentlige regnskabsmæssige vurderinger, der har haft en
betydelig indflydelse på årsrapporten:

. Værdien af aktiver og forpligtelser er ofte afhængig af frem-
tidige begivenheder, hvorom der hersker en vis usikkerhed. |
den forbindelse er det nødvendigt at forudsætte et hændel-

Segmentoplysninger

sige forpligtelser. Likvide beholdninger samt udskudt skatteaktiv
indgår ikke i nettoarbejdskapital. Nettorentebærende gæld er
defineret som rentebærende forpligtelser fratrukket rentebæ-
rende aktiver, herunder likvide beholdninger.

Investeret kapital er defineret som nettoarbejdskapital til-
lagt den regnskabsmæssige værdi af materielle og immaterielle
langfristede aktiver, og fratrukket andre hensatte forpligtelser
og langfristede driftsmæssige forpligtelser.

sesforløb e.l., der afspejler ledelsens vurdering af det mest
sandsynlige hændelsesforløb. Indregning og måling af visse
aktiver og forpligtelser, herunder måling af udviklingsprojek-
ter, goodwill, brugsrettigheder, varelager, tilgodehavender
fra salg og hensatte forpligtelser er forbundet med regn-
skabsmæssige skøn, som er underlagt disse forhold.

. Iforbindelse med akkvisitionen af udenlandske datterselska-
ber, er der ved opgørelse af dagsværdien på de overtagne
identificerbare aktiver og forpligtigelser foretaget en række
skøn og vurderinger som baserer sig på eksterne vurderings-
rapporter samt ledelsens kendskab til industrien.

- Selvom koncernen har en stor samhandel i fremmed valuta
med kunder og leverandører, vurderes det fortsat, med ud-
gangspunkt i IAS 21.9-12, at moderselskabets funktionelle
valuta er danske kroner.

Købet af Cemat Silicon S.A. m.v. har ikke givet anledning ændringer af koncernens segmenter.

Primær segment

Koncernens primære segment er "produktion og salg af siliciumstænger og -skiver”.

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

Sekundær segment
Moderselskabets og koncernens varesalg fordelt på geografiske markeder:

 

 

 

Moderselskab Geografiske segmenter Koncern
tkr.
115.400 186.310 | Europa 195.162 115.400
26.627 27.961 USA 32.569 26.627
51.204 47.387

 

 

 

Asien

Koncernens aktiver er placeret i Eu”opa.

Nettoomsætning

 

 

 

 

 

51.204

   

Størstedelen af koncernens nettocmsætning hidrører fra salg af varer, mens en mindre uvæsentlig del hidrører fra husleje.

Personaleomkostninger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
tkr. MERETE 2007
723 750 | Bestyrelseshonorar 750 723
29.484 38.020 | Gager og lønninger 41.499 29.484
1.188 2.240 | Bonus ledende medarbejdere 2.240 1.188
1.527 1.875 ft Bonus direktion 1.875 1.527
783 127 | Aktiebaseret vederlæggelse 127 783
1.042 0 | Medarbejderordning aktier 0 1.042
2.277 2.861 | Pensionsbidrag, bidragsbaseret 2.861 2.277

9 And ciale omkostning 1.747

 

 

 

  

 

 

 

 

   

 

 

 

Ved beregning af gennemsnitligt antal fuldtidsansatte er der taget udgangspunkt i pensionsindbetalinger for moderselskabets
ansatte, mens der for datterselskat er er taget udgangspunkt i medarbejderantallet og de antal måneder i året, som datterselskabet
har tilhørt koncernen.

Koncern og moderselskab Andre ledende

medarbejdere
2007
0
3.022
1.188
0
306
325

Direktion
2007

Aflønning af bestyrelse samt direktion Bestyrelse

   
 

  

   

   

750 0
6.326
2.240
0
535

61

Bestyrelseshonorar

       
   

    

Gager og lønninger

      
  

Bonus ledende medarbejdere

   

 

Bonus direktion

    

 

     
 

— Pensionsbidrag

   

   

Aktiebaseret vederlæggelse

   

Direktionen samt andre ledende medarbejdere er omfattet af særlige bonusordninger afhængig af individuelt fastsatte resultatmål.

Den nuværende bonusordning fordeler sig til 2% af ordinært resultat før skat til den adm. direktør, 1% af resultat før skat til salgs-
direktøren, mens øvrige ledende medarbejdere får 0,5% af ordinært resultat før skat.
Honoraret til koncernens bestyrelsesformand udgør tkr. 200, næstformand tkr. 150 og menige medlemmer tkr. 100.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

63

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
   
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

6. Pensionsordninger
Koncernen har alene indgået bidragsbaserede ordninger.
Moderselskab Koncern
til bidragsbaserede pensionsordninger
Ved bidragsbaserede pensionsordninger indbetaler arbejdsgiver løbende bidrag til et uafhængigt pensionsselskab, pensionsfond,
e.l., men har ikke nogen risiko med hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed, invaliditet m.v. for så vidt angår
det beløb, der til sin tid skal udbetales til medarbejderen.
7. Aktiebaseret vederlæggelse
Direktionen og en række ledende medarbejdere har fået optioner til at tegne aktier i koncernen til en forud fastsat kurs (strikekurs).
Tegningsoptionsordningen er en egenkapitalbaseret aktievederlæggelsesordning. Værdien af tegningsoptionerne indregnes i re-
sultatopgørelsen under personaleomkostninger lineært fra tildelingstidspunktet frem til erhvervelsestidspunktet, hvilket medfører,
at der på udnyttelsestidspunktet ikke sker yderligere indregning i resultatopgørelsen.
Specifikation af udestående tegningsoptioner (moderselskab og koncern)
Vejede
gennemsnitlige
Antal udnyttelses-
aktieoptioner kurser
tstk. kr.
Tildelte tegningsoptioner pr. 01.01.2007 15.000 0,28
Tildelt i regnskabsåret 2.011 1,93
Fortabt grundet ophør af ansættelsesforhold (862) 0,28
Udnyttet i regnskabsåret NEN … (5.000) 0,28
Udløbet i regnskabsåret 0 0
Tildelte tegningsoptioner pr. 01.01.2008 11.149 0,57
Tildelt i regnskabsåret . 0 0
Fortabt grundet ophør af ansættelsesforhold . … (790) 1,98
Udnyttet i regnskabsåret me (4.569) 0,28
Udløbet i regnskabsåret (359) 1,91
2008 2007
Antal optioner, der kan udnyttes ved årets slutning o 0
Antal optioner, der kan udnyttes ved offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen (tstk) 5.431 5.287
Dagsværdi pr. option . 0,51 0,96
Gennemsnitlig vejet strikekurs pr. option … 0,53 0,57
| 2008 er der indregnet 127 tkr. i dagsværdi af tegningsoptioner i resultatopgørelsen mod 783 tkr. i 2007.
NOTER

 

64

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

Tildelingsår, strikekurs og udnyttelsesperiode for de enkelte tildelinger er som følger:

 

 

 

 

Udnyttelses-
Strikekurs periode
Tildelingsår () («) Tildelte Bortfaldet Ikke udnyttet  Udnyttet Uudnyttet
2006 0,28 2008 5.000.000 430.939 0 4.569.061 0
2006 0,28 2009 5.000.000 430.936 0 4.569,064
2007 1,98 2009 1.436.456 790.051 215.468 0 430.937
2007 1,80 2009 574.582 o 143.645 0 430.937

 

(”) Strikekursen er opgjort eksklusive fradrag for fremtidig udbytteudlodning og er beregnet som et gennemsnit.
(>) Tegningsoptionerne kan udnyttes ien 6-ugers periode efter offentliggørelse af årsregnskabsmeddelelsen.

De beregnede dagsværdier ved tildeling er baseret på Cox, Ross & Rubinstein's Binomial tree til værdiansættelse af tegningsoptio-
nerne.

Den administrerende direktørs udnyttelseskurs er ændret fra 0,26 til 0,27 for at sikre, at aftalevilkårene opfylder kravene i
Ligningslovens 8 7H.

Forudsætninger for opgørelse af dagsværdien af de i året tildelte tegningsoptioner på tildelingstidspunktet er som følger:

Der er i året ikke tildelt tegningsaptioner til ledende medarbejdere. Seneste tildeling er i 2007:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ef: Tildelt i
tstk. 008 2007
Gennemsnitlig aktiekurs o 1,93
Strikekurs o 1,93
Forventet volatilitet 0 51,8%
Forventet løbetid O 1-2 år
Forventet udbytte pr. aktie 0 0
Risikofri rente o 4,9%
Tildelte tegningsoptioner (tstk.=) 0 2.011
Dagsværdi pr. tegningsoption 0,14

 

 

    
 

ekskl. tildelte tegningsoptioner som følge af aktieemission.

Forventet volatilitet er baseret på den historiske volatilitet (beregnet på det sidste år) justeret for forventede ændringer heraf som
følge af offentlig tilgængelig information,

Tegningsoptioner, som ikke er udnyttet, bortfalder, såfremt indehaveren opsiger sit ansættelsesforhold. Ved ændringer i kon-
cernens kapitalforhold, der medfører en udvanding af tegningsoptionernes værdi, er medarbejderne berettiget til at tegne et
yderligere antal tegningsoptioner svarende til forholdet mellem koncernens aktiekapital før og efter ændringen i koncernens kapi-
talforhold. Hvis kontrollen med koncernen ændres, har medarbejderen ret til udnyttelse af samtlige sine tegningsoptioner, hvilket
skal ske i den førstkommende udnyt:elsesperiode. Udnyttes tegningsoptionerne ikke i den førstkommende udnyttelsesperiode,
bortfalder ikke-udnyttede tegningsoptioner.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 65

 

66

7 " Aktiebaseret vederlæggelse se ( fortsat) —

 

| 2008 har der været følgende bevægelser i ledelsens beholdninger af tegningsoptioner:

Beholdning Udnyttet  Bortfaldet  Beholdning

" Warrants/tegningsoptioner ist 01.01.08 28.02.08 == —=uv2008 31.12.08
"Adm.d direktør K Keld ald Lindegaard Andersen i ……… 3.931.500 — 1.965.750 0 1.965. 750
- Logistik, stik, salgs- og marketingdirektør J Jørgen Bødker i — 2.621.000 1.310.500 0. 1.310.500
" Bestyrelsesmedlem Le Leif Jensen … 861875 | 430.9337 0 430.938
 Indkøbs- og kv; kvalitetchef H Hans P. Mikkelsen i 861.875 430937 0 430,9 938
"Expansion Projects & F Facilities Manager Theis Leth Sveigaard — 861. 875 | 430.937 2. 430.938
" Produktionschef Jen: Jens Peter I Faldt” |. 7900581 000 0 790. 051 0
" Udviklingschef Thc Thomas Clausen KE … 646405 0 215.468 … 430. 937
" Økonomidirektør J Jens Christian Nielsen | |. ……… 574588 00 oOo — 143.645 430.937

 

balt
x Fratrådt 31.07.08

De resterende tegningsoptioner kan udnyttes i op til seks uger efter offentliggørelsen af årsregnskabsmeddelelsen 24. marts
2009.

Der er i året ikke tildelt medarbejderaktier. Medarbejderaktier er tildelt og udnyttet i 2007. Det udgiftsførte beløb er opgjort som
forskellen mellem børskursen og udnyttelseskursen på tildelingstidspunktet.

Medarbejderordning, aktier

   

Tildelt i Tildelt i

 Tildelte aktier til I medarbejdere

- Strikekurs Bee
tk

" Udgiftsført favørelement, aktiekurs

8. Af- og nedskrivninger

Moderselskab Koncern
2007 nr tk
3.024 | 2.407 Afskrivninger, immaterielle aktiver

2.803 3.651 Afskrivninger," materielle aktiver
snø 1 0881 Lun

 

 

 

9. Finansielle indtægter

Moderselskab Koncern

   
 
 
 

tkr.

Renter af bankindestående m.v.

”Valutakursreguleringer

  

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

10.

11.

Finansielle omkostninger

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
2007 NREN
362 2.488 | Renter på prioritets- og bankgæld 2.488 362
O 149 | Renter øvrige 404 0
489 2.690 | Gebyr, garantistillelser m.v. 2.690 489
Valutakursre uleringer 6.731

 

 

uk;

Skat af årets resultat, samt udskudt skat (koncern)
Regnskabsårets aktuelle selskabsskat er beregnet ud fra en skattesats på 25% for årerne 2008 og 2007.

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

tkr.
Aktuel skat (15.430) (3.698)

Ændring i udskudt skat (774) (8.735)

Effekt af ændret selskabsskatteprocent

(fra 28% til 25%) (777)

Skat af åre

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skat ved en skatteprocent på 25% (15.517) (25,0%) (12.019) (25,0%)
Effekt af ændret skattesats (777) (1,6%)
Effekt af anden skattesats i uderilandsk selskaber (75) (0,1%) - -
Skattemæssig værdi af ikke-fracragsberettigede

omkostninger (108) (0,2%) (414) (0,9%)
Regulering vedrørende udskudt skat tidligere år (467) (0,8%)

Værdiregulering af skatteaktiv M.V. (37) (0,1%) - -

   

   
 

 

 

 

 

Indregnet i Køb/salg
Udskudt resultat-  Valutakurs- af Udskudt
skat opgørelse regulering virksomhed skat

tkr. 01.01.07 2007 2007 2007 31.12.07
Immaterielle aktiver (4.053) 632 0 0 (3.421)
Materielle aktiver 3.506 (2.238) 0 0o 1.268
Varebeholdninger (665) (341) 0 0 (1.006)
Anden gæld 141 290 Q 0 431

 

 

Fremførbare skattemæssige underskud (7.855) 0 0 467
; orynn ;

 

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

67

 

 

 

 

 

 

11. Skat af årets resultat, samt udskudt skat (koncern) (fortsat)

 

Indregneti  Valuta- Køb/salg

 

 

 

 

 

 

Udskudt resultat- kurs- af Udskudt
skat opgørelse regulering virksomhed skat
tkr. . 01.01.08 2008 2008 2008 31.12.08
Immaterielle aktiver . (3.421) 115 414 (3.581) (6.473)
Materielle aktiver en 1.268 (1.043) 1.447. (12.598) (10.926)
Varebeholdninger (1.006) 78 129 (1.256) (2.055)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0 86 16 (184) (82)
Andre hensatte forpligtelser . 431 583 (230) 1.779 2.563

   

      

  

    
  

 

Skat af årets resultat samt udskudt skat (moderselskab)

tkr. 2008 2007

Aktuel skat (14.898) (3.698)
Ændring i udskudt skat (1.484) (8.735)
Effekt af ændret selskabsskatteprocent
(fra 28% til 25%) .

(777)

   
 

   

Skat af årets resultat kan forklares således:

   

Skat ved en skatteprocent på 25% (2006: 28%) (15.829) (25,0%) (12.019) (25,0%)
Effekt af ændret skattesats - - (777) (1,6%)
Skattemæssig værdi af ikke fradragsberettigede

omkostninger (86) (0,1%) (414) (0,9%)

Regulering vedrørende udskudt skat

 

 

 

tidligere år

 

 

 

 

 

Udskudt Indregnet i
skat resultat- Udskudt
tkr. EEN 01.01.07 opgørelse 2007 skat 31.12.07
Immaterielle aktiver |. (4.053) 632 (3.421)
Materielle aktiver 3.506 (2.238) 1.268
Varebeholdninger (665) (341) (1.006)
Anden gæld 141 290 431

    
    

Fremførbare skattemæssige underskud 8.322 (7.855) 467

 

NOTER

68 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

12.

 

 

 

 

 

Udskudt

skat Indregnet i resuitat- Udskudt
tkr, 01.01.08 opgørelse 2008 skat 31.12.08
Immaterielle aktiver (3.421) 115 (3.306)

RER

Materielle aktiver 1.268 (1.163) 105
Varebeholdninger (1.006) (171) (1.177)
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 0 0 0

 

Anden gæld 431 202 633

 

           

 

Fremførbare skattemæssige underskud 467 (467) 0

 

Resultat pr. aktie

 

 

Moderselskab Koncern

2007 40 rs tkr. 008 2007
0,09 0,12 | Resultat pr. aktie 0,11 0,09
0,09 0,11 | Resultat pr. aktie, udvandet 0,11 0,09

 

 

 

 

 

 

 

Eeregningen af resultat pr. aktie er baseret på
Moderselskab følgende grundlag: Koncern
2007 VAsTo rs tkr. vå gr 0 s:; 2007

Resultat til koncernens aktionærer anvendt ved

   
  
 

 

 

  
 

     

34.867 46.932 beregning af resultat pr. aktie 34.867

     

Moderselskab Koncern
2007 2008 SIG WA ore ts: 2007
398.294 403.011 403.011 398.294

 
       
 

  
  
   
  

 

   

  
 

Gennemsnitligt antal udstedte aktier

     
  
 

Udestående tegningsretters gennemsnitlige

  

udvandingseffekt 11.149

  

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 69

 

 

 

NOTER eee T

70

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

13. Immaterielle aktiver (koncern)
Færdig- — igangvæ-
Andre gjorte rende
Brugsret immatrielle udviklings- udviklings-
tkr. mM m.m. Goodwill aktiver projekter projekter GI
Kostpristljamuar 200 eee (| o 56 32.014 1.240 33.310
Tilgang af egenudviklede aktiver 0 —»» 0 0 3.429 3.429
AFG] eee 0089002 137 (137) 0
(3.028) (3.028)

Tilbageførsel ved afgange 0 0 0 0

   
 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 ) » (34) (16.970) 0 (17.004)
- Afskrivninger eee eee 0) 0. — (11) (3.013) o (3.024)
" Nedskrivninger I 0 O 0 od

Tilbageførsel ved afgange 0 0 0 0 0 0

    

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Færdig- — Igangvæ-
Andre gjorte rende
Brugsret immatrielle udviklings- udviklings-
tkr. somme Goodwill aktiver projekter projekter E
" Kostpris 1. januar 2008 LO … 56 32.151 1:504| 33.717
Valutakursrequleringer REE (2.030) (2.320) (173) 0 0 (4.523)
Tilgang ved virksomhedsovertagelser …1 7.572 20.078 1.513 0 0 39.163
Tilgang af egenudviklede aktiver 0 0 0 O 1.082 1.082
AF en oOo 0 1.948 (1.948) 0
Tilbageførsel ved afgang 0 0 0 0 0 0

   
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 000 oo. .— —…» (45) (19.983) 0 + (20.028)
Valutakursregulering RR e 2 0 då . 1 0 0 3
Afskrivninger Bee (34) Nn 0 (35) (2.396) 0 (2.465)
Nedskrivninger kue 0 (Sj 0 0 0 0
Tilbageførsel ved afgange 0 0 0 0 0 0o

   

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

Immaterielle aktiver (moderselskab)

 

 

 

 

Færdig-
gjorte Igangværende
Patenter og udviklings- udviklings-
tkr. licenser projekter projekter I
Kostpris 1. januar 2007 56 32.014 1.240 33.310
Tilgang af egenudviklede aktiver 0 0 3.429 3.429
Afgang 0 137 (137) 0
… Tilbageførsel ved afgange 0 (3.028) (3.028)

   

  

 

    

 

 

 

 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 (34) (16.970) 0 (17.004)
Afskrivninger (11) (3.013) 0 (3.024)
Nedskrivninger Oo 0 0 0
Tilbageførsel ved afgange 0 |. 0 0 0

 

  

 

 

 

 

 

Færdig-
gjorte Igangværende
Patenter og udviklings- udviklings-
tkr. licenser projekter projekter a
Kostpris 1. januar 2008 56 32.151 1,504 33.711
Tilgang af egenudviklede aktiver 0 0o 1.082 1.082
Afgang 0 1.948 (1.948) 0

 

Tilbageførsel ved afgang

 

 
 

 

 

 

 

 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 (45) (19.983) 0O (20.028)
Afskrivninger (11) (2.396) 0 (2.407)
Nedskrivninger o 0 0 0
Tilbageførsel ved afgange (. 0 0 0

 

  

 

 

 

Ledelsen har vurderet, at alle immaterielle aktiver, bortset fra goodwill, har en begrænset økonomisk levetid.

Genindvindingsværdien for de en<elte pengestrømsfrembringende enheder, som udviklingsomkostningerne er fordelt til, op-
gøres med udgangspunkt i beregnincer af enhedernes kapitalværdi. De væsentligste usikkerheder er i den forbindelse knyttet til
fastlæggelse af diskonteringsfaktorer og vækstrater samt forventede ændringer i salgspriser og produktionsomkostninger i bud-

get- og terminalperioderne,

De fastlagte diskonteringsfaktorer afspejler markedsvurderinger af den tidsmæssige værdi af penge, udtrykt ved en risikofri
rente, og de specifikke risici, der er knyttet til den enkelte pengestrømsfrembringende enhed. Diskonteringsfaktorerne fastlægges

på en efter skat basis.
De fastlagte vækstrater er baseret på brancheprognoser.

Skønnede ændringer i salgspriser ag produktionsomkostninger er baseret på historiske erfaringer samt forventninger til frem-

tidige markedsændringer.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

71

 

 

 

 

 

13. Inmaterielle aktiver (koncern) (fortsat)

Til brug for beregning af de pengestrømsfrembringende enheders kapitalværdi er anvendt de pengestrømme, der fremgår af
de seneste ledelsesgodkendte budgetter for de kommende regnskabsår.

Koncernen besidder et patent, som er aktiveret under patenter og licencer. Dette patent har en restløbetid på 16 år.

De væsentligste aktiviteter i 2008 vedrører egenudvikling af processer til fremstilling af siliciumkrystaller i nye varianter. | 2007
er udgiften til en LEAN-projekt på 2.869 tkr. ført i resultatopgørelsen under ”arbejde udført for egen regning” og ”andre eksterne
omkostninger” med hhv. 907 tkr. og 1.962 tkr.

Goodwill
Goodwill er opstået i forbindelse med virksomhedskøbet af Cemat Silicon S.A. med tilhørende datterselskab. Goodwill er fordelt på
overtagelsestidspunktet mellem enhederne der forventes at opnå de økonomiske fordele af virksomhedssammenslutningen.
Købet af Cemat Silicon S.A. er foretaget i oktober 2008. Som følge af den forværrede markedssituation inden for forbruger-
elektronik har koncernen valgt at fremrykke skivebearbejdningen hos Cemat Silicon 3.A., som Topsili dag får foretaget hos eksterne
underleverandører. Samtidig har det været nødvendigt hurtigere at tilpasse kapaciteten i Cemat Silicon 5.A. end først planlagt. For-
retningsgrundlaget vurderes således til fortsat at være intakt, og der er ikke sket væsentlige ændringer til de langsigtede forvent -
ninger til investeringen. Fremover gennemføres værdiforringelsestest årligt på basis af de af direktionen og bestyrelsen godkendte
budgetter og forretningsplaner samt øvrige forudsætninger. Den årlige test for værdiforringelse foretages pr. 31. december, første
gang den 31. december 2009.

 

 

 

 

 

    
 
   

    

 

 

 

 

     
      

 

 

 

 

 

   

14. Forsknings- og udviklingsomkostninger
Moderselskab Koncern
2007 tkr. 2007 |
4.373 Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger 638 4.373
Udviklingsomkostninger indregnet som immaterielle
(1.504) (638 aktiver (638) el 504)
eg En
15. Materielle aktiver (koncern)
Produkti- Anlæg
onsanlæg Andre under
tkr. Bygninger og maskiner anlæg m.v. udførelse a
Kostpris 1. januar 2007 0 57.575 5.199 2.017 64.791
Tilgang i 0 2.860 1.151 3.360 7.371
Overførsler 0 2.068 399 (2.467) 0
Afgang … (|. (3.070) . 0
Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 EE 0 (38.580) (3.249) 0 (41.829)
Afskrivninger 0 (1.900) (903) o (2.803)
Afgang 0 3.070 0 0 3.070
NOTER

 

72

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 
  

Produkti- Anlæg
onsanlæg Andre under
maskiner m.v. udførelse

59.433 6.749 2.910
(7.515) (147) (303)
65.775 1.277 2.622
740 289 6.770
1.089 (5.230)
0 0

       
   
 

   

tkr.

Kostpris 1. januar 2008

    

     

      

      
    

0
Valutakursreguleringer (7.708)
67.023
258
Overførsler 0 4.141
Af 0 0

 

69.092
(15.673)
136.697
8.057
O
0

 

       
   

     
  

    
     
 

 

     

      

Tilgang ved virksomhedsovertagelser

 

            

 

  

Tilgang

     

 

 

      

     
    

  
 

   

 
             

    
 

 

      

      

0
33
(568)
0

    
  

Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 (37.410) (4.152)
83 4
(3.649) (1.512)

0 0

 
 
 
        

(41.562)
120
(5.729)
0

   

          

     
     

Valutakursreguleringer

 

 

   
      

Afskrivninger

    

   

    

oO JO IO JO

      

Heraf finansielt leasede aktiver

  

 

 

 

Materielle aktiver (moderselskab) Produktions- Anlæg
anlæg Andre under
tkr. og maskiner anlæg m.v. udførelse 5
Kostpris 1. januar 2007 57.575 5.199 2.017 64.791
Tilgang 2.860 1.151 3.360 7.371
Overførsler 2.068 399 (2.467) 0

 

Afgang (3.070) 0 0 (3.070)

  

m
.
EF

BEER EEN Rn

 

 

 

 

 

 

Af- og nedskrivninger 1. januar 2007 (38.580) (3.249) 0 (41.829)
Afskrivninger (1.900) (903) 0 (2.803)
Afgang 3.070 i (| O 3.070

   

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

73

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Produktions- Anlæg
anlæg Andre under
"tkr. el "og maskiner — anlæg mv. udførelse E
" Kostpris 1. januar 2008 Hee eee 6.749 2910 | 69.092
Tilgang BENE Bee — 289 6.770 7.656
Overførsler een N i 022 1.089 (3.111) 0
Afgang O 0 O
E (rss server tj ig kr Sabu egene penne tie pE rel RE i ao kg
 Af- og nedskrivninger 1. januar 2008 … 437.410) (4.152) (41.562)
- Afskrivninger BEER BE (2.208) — (1.443) (3.651)
Afgang 0 0 0

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

      
   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

16. Kapitalandele i dattervirksomheder
Moderselskab
—… 2007 pA tk — he i —
1.526 0 | Kostpris 1.januar ek — —
(1.526) 0 | Afgang i forbindelse med likvidation — mn
0 153.725 | Tilgang i forbindelse med opkøb
[
Der er iregnskabsperioden ikke foretaget nedskrivninger på kapitalandele i dattervirksomheder.
Andel af
Ejerandel — stemmerettig-
2008 heder 2008
Hjemsted % % Aktivitet
BEER Produktion og salg af silicium-
Cemat Silicon S.A. hen Pen 94,23 90,02 skiver til halvlederindustrien
17. Andre langfristede tilgodehavender
Moderselskab Koncern
——— 2007 PAUSER Hk
Deponering i forbindelse med garantistillelse til
—… 38.065 39.636 | leverandør 39.636 38.065
0]. 14.901 | Forudbetaling rer 14.901 0
i 11.891 9.865 | Deponering af forudbetaling fra kunder 9.865 11.89
…… 2.250 2.250 | Depositum, husleje . 2.250 2.250
(| 42 | Øvrige 42 0
—
NOTER em mn mm —

 

 

74

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

18.

19.

Ved indgåelse af leverandørkontrakt »m levering af råvarer frem til 2012 er der indgået aftale om deponering af 7,5 mio. USD. Denne
deponeringsaftale udløber 31. decernber 201 2, hvorefter deponeringen vil blive frigivet. Der er indgået yderligere aftale med anden
leverandør om levering af råvarer i 2008 for perioden 2010 - 2017, søm har krævet en forudbetaling i 2008 på 2,0 mio. EUR.

Forudbetaling fra kunder dækker aftale om levering af varer til 2012, hvor der er afgivet sikkerhed til koncernen i form af en
deponeringskonto frem til 2012, Denne deponeringskonto er spærret.

Varebeholdninger

 

 

 

 

 

 

 

 
   
 

       

Moderselskab Koncern
2007 BER
16.303 21.357 t Råvarer og hjælpematerialer 38.900 16.303
22.408 30.804 | Varer under fremstilling 39.634 22.408
8.290 6.664 Fremstillede varer og handelsvarer 6.776 8.290
Dj Én i

I moderselskabet er der i alt nedskrevet 85 tkr. på lageret i 2008 mod 56 tkr. i 2007, mens i koncernen er der i alt nedskrevet
711 tkr. på lageret i 2008 mod 56 tkr. i 2007.
Tilgodehavender fra salg

Moderselskab
2007

Koncern
tkr. på8T0 ts:

  
  
     

 

  
  

     

GE

edskrivninger inde!

holdt i ovenstående tilgodehavender
dre eksterne omkostninger” (110)
Hi in

        

  

indregne

  

Eg

 

 

 

 

 

 

 

 

Moderselskab Forfaldne tilgodehavender Koncern
tkr. 008 2007
2.330 8.489 | Forfaldne med op til en måned 12.188 2.330
o 45 | Forfaldne mellem en og tre måneder 1.647 [9]
410 | Forfaldne m . … ) 1314

 

Forfaldne tilgodehavender fordelt på geografiske

Moderselskab segmenter, ikke nedskrevne debitorer Koncern
tkr. 2008 2007
2.067 6.391 Europa 8.945 2.067
143 353 | USA 1.500 143
470 2.200

 

 

 

  
   

 

 

 

 

  

Der foretages direkte nedskrivninger af tilgodehavender, hvis værdien ud fra en individuel vurdering af de enkelte debitorers beta-

lingsevne er forringet, fx ved betalingsstandsning, konkurs e.l. Nedskrivning foretages til nettorealisationsværdi, svarende til sum-
men af de fremtidige nettoindbetalinger, som tilgodehavenderne forventes at indbringe.

Tilgødehavendernes regnskabsmæssige værdi svarer til deres dagsværdi.

Tilgodehavenderne er ikke rentebærende før ca. 30-60 dage efter faktureringstidspunktet. Herefter tilskrives tilgodehaven-
derne renter med 1% pr. måned af det udestående beløb.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

75

 

 

 

 

 

 

76

20.

21.

22.

23.

NOTER

Andre tilgodehavender

Moderselskab Koncern

 

 

Andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, medmindre andet er oplyst. | kategorien ”øvrige” indgår eksport- og forskuds-
moms samt refusioner.

Andre tilgodehavender er ikke forbundet med særlige kreditrisici, og der er i lighed med sidste år ikke indregnet nedskrivninger
af disse. Ingen af tilgodehavenderne er forfaldne.

Likvide beholdninger

Moderselskab Koncern
2007 2008. ELG PAGT er] 2007
37.770

 

 
   
 

Koncernens likvide beholdning består primært af indestående i velrenommerede banker. Der vurderes således ikke at være nogen
særlig kreditrisiko forbundet med likviderne.

Bankindestående og bankgæld er variabelt forrentet. De regnskabsmæssige værdier svarer til aktivernes dagsværdi. Koncernen
har uudnyttede trækningsrettigheder på kassekreditter for ialt 10.000 tkr.

Aktiekapital
Aktiekapitalen består af 403.391.670 aktier med en stykstørrelse på 0,25 kr. Aktierne er ikke opdelt iklasser, og der er ikke tilknyt-
tet særlige rettigheder til aktierne.

Stk. 2008 2007

Antal aktier 01.01 398.822.609 393.150.111
4.569.061 5.672.498

 

 

   

    
 

tkr.

 

Stykstørrelse nom. værdi 0,25 kr. 99.706 98.288
Kapitalforhøjelse ved kontant indbetaling

 

 

 

    

Kapitalforhøjelse i 2007 vedrører udnyttelse af aktieoptioner (warrants) til direktion og ledende medarbejdere samt udstedelse af
medarbejderaktier. Kapitalforhøjelsen i 2008 vedrører udnyttelse af warrants til direktion og ledende medarbejdere.

Andre reserver
Reserve for valutakursregulering indeholder alle kursreguleringer, der opstår ved omregning af regnskaber for enheder med en
anden funktionel valuta end danske kroner.
Reserve for værdiregulering af sikringsinstrumenter indeholder den akkumulerede nettoændring i dagsværdien af sikringstransak-
tioner, der opfylder kriterierne for sikring af fremtidige pengestrømme, og hvor den sikrede transaktion endnu ikke er gennemført.
Reserve for aktiebaseret vederlæggelse indeholder den akkumulerede værdi af optjent ret til aktieoptionsordninger (egenkapital-
ordninger) målt til egenkapitalinstrumenternes dagsværdi på tildelingstidspunktet og indregnet over den periode, hvor medarbejderne
opnår retten til aktieoptionerne. Reserven opløses i takt med, at medarbejderne udnytter den optjente ret til at erhverve aktieoptioner.

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

24.

25.

Kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld
Moderselskab

Koncern

     
     
 

tkr.
Gæld til kreditinstitutter

 

 

    

127.488

 

155.869

Gælden forfalder til betaling således:

 

 

 

 

 

 

   

o 23.321 | inden for 1 år 39,793 0
0 20.833 1 Mellem 1 og 2 år fra balancedagen 27.554 0
0 20.834 | Mellem 2 og 3 år fra balancedagen 26.022 0
O 20.833 | Mellem 3 og 4 år fra balancedagen 20.833 0
0 20.834 | Mellem 4 og 5 år fra balancedagen 20.834 0
Oo 20.833 | Efter 5 år fra balancedagen 0 |

   
       

   
  
 

  
 

BEG

 

få

  

i E lå a
Gæld til kreditinstitutter i øvrigt samt bankgæld er

FASE i

indregnet således i balancen:

 

0 23.321 39.793

116.076

Kortfristede forpligtelser

 

 

 

 

 

104.167

Langfristede forpligtelser

    

| gæld til kreditinstitutter er der ikke medtaget renter

 

 

 

Fast eller Rente- Dags-
variabel sats værdi
Navn Valuta Udløb rente % p.a. t.kr.
Kassekredit USD 2009 Variabel Libor+1,4% 9.722
Lån JPY 2012 Variabel Libor+1,8% 18.659
Cibor+
Akkvisitionslån, moderselskab DKK 2014 Variabel 3,5/5,5% 127.488

        

     

 

31.12.2007 -
Rentemarginalen på akkvisitionslåret i moderselskabet er differentieret således, at når hovedstolen er større end 65 mio. kr., for-
rentes lånet med cibor+5,5%. Når hovedstolen er reduceret til under 65 mio. kr., forrentes lånet med cibor+3,5% p.a.

Finansielle leasingforpligtelser (koncern)

Minimumsleasing Nutidsværdi af

 

 

 

 

 

 

 

ydelser tkr. minimumsleasingydelser tkr.
008 2007 008 2007
De finansielle leasingforpligtelser forfalder således:
Inden for 1 år fra balancedagen 191 O 191 0
Mellem 1 og 5 år fra balancedagen 614 0 614

 

Den regnskabsmæssige værdi svarer til forpligtelsernes dagsværdi

De indgåede finansielle leasingforpligtelser omfatter automobiler.

 

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 77

 

 

 

 

 

 

 

 

26. Leverandører af varer og tjenesteydelser

Moderselskab Koncern

    
 

tkr.

Gæld til leverandører for leverede varer

2007

 

 
 

jenesteydelser

 
 

Den regnskabsmæssige værdi svarer til forpligtigelsernes dagsværdi.
Gæld til leverandører forfalder inden for 1 år.

 

 

 

27. Hensatte forpligtelser
Moderselskab Koncern
— 2007 RETTEN 4 . 2007
0 232 | Garantiforpligtelser, 01.01. 232 0
0 0 | Anvendtiåret 5 0 0
232 730 | Hensat i året 730 232

 

 

 

 

 
   

tåret er der yderligere hensat en garantiforpligtelse på 730 tkr., svarende til fremstillingsprisen på en specifik kundeordre. Kundeordren
var på udvalgte siliciumskiver uden for specifikation, hvorfor der i 1. halvår af 2009 skal efterleveres nye skiver uden beregning.

 

 

 

 

28. Anden gæld
Moderselskab Koncern
2007 HEELS HESS 2007
114 241 | Skyldig løn, A-skat, sociale bidrag, M.v. 241 114
3.731 4.555 | Feriepengeforpligtelse, o.l. 4.555 3.731
9.344 12,537 | Skyldig moms og afgifter 15.105 9.344
6.264 7.693 | Andre skyldige omkostninger 8.063 6,264

 

 

 

 

   

Den regnskabsmæssige værdi af skyldige poster vedrørende løn, A-skat, sociale bidrag, feriepenge 0.l., afledte finansielle instru-

menter, moms og afgifter, skyldig selskabsskat samt andre skyldige omkostninger svarer til forpligtelsernes dagsværdi.
Feriepengeforpligtelser m.v. repræsenterer koncernens forpligtelser til at udbetale løn ved medarbejdernes afholdelse af den
ferie, som de pr. balancedagen har optjent ret til at afholde i efterfølgende regnskabsår.

 

 

 

 

29. Ændring i nettoarbejdskapital
Moderselskab Koncern
tkr. BEER 2007
(24.439) (11.824) | Ændring i varebeholdninger (10.794) (24.439)
(10.883) (21.180) | Ændring i tilgodehavender (21.359) (10.883)
8.761 Ændrin il randører o and æld (17.194) 8.761

 

 

 

 

       
     

NOTER

78 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

30.

 

 

Køb af virksomhed
Koncernen har i regnskabsåret erhvervet følgende virksomheder:
Overtager Overtaget
Overtagelses- ejendel ejerandel Kostpris
Navn Primær aktivitet tidspunkt % % tkr.

2008

Cemat Silicon S.A., Produktion og salg af

Warszawa siliciumkrystaller og -skiver 28.10.2008 94,23 90,02 153.725

 

Desuden ejer Cemat Silicon S.A. 52,92% af kapitaleni ejendomsselskabet Cemat70 S.A., som bl.a. ejer de bygninger, hvorfra Cemat
Silicon S.A. driver virksomhed. Cemat 70 S.A. har ud over Cemat Silicon S.A. ca. 60 lejemål.

Der var ingen virksomhedssar menslutninger i 2007.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabs- Regulering
mæssig værdi til dagsværdi Dagsværdi
tkr. tkr. tkr.

Immaterielle aktiver (brugsret, grunde, tidsbegrænset) 0 17.572 17.572
Øvrige immaterielle aktiver (kundelister, m.m.) 237 1.276 1.513
Produktionsanlæg 53.419 16.252 69.671
Bygninger 16.969 50.054 67.023
Varebeholdninger 31.063 46 31.109
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 18.851 18.851
Udskudte skatteaktiver 1.858 1.858
Andre tilgodehavender 5.907 5.907
Likvide beholdninger 717.264 71.264
Bankgæld (26.027) (26.027)
Leverandørgæld (28.253) (28.253)
Hensatte forpligtelser (4.551) (4.551)
Hensatte skatteforpligtelser 0 (1.034) (1.034)
Udskudte skatteforpligtelser (1.512) (16.188) (17.700)

         

Minoritetsinteresser (51.332)

 

 

 

(28.224) (79.556)
Egenkapital, Topsils andel 93.893 39.754 133.647
Opgjort goodwill 20.078

 

Kostprisen for Cemat Silicon S.A. er betalt kontant, Købsomkostninger som bl.a. omfatter honorar til advokat, revisor, andre specia-

lister samt øvrige direkte henførbare købsomkostninger er indeholdt i den kontante anskaffelsessum. De nævnte købsomkostninger
udgør 5 mio. kr.

Regulering til dagsværdi for brugsret og bygninger er baseret på værdiansættelsesrapporter og konservative vurderinger mod-
taget fra uafhængig valuar.

Efter indregning af identificerbare aktiver og forpligtelser til dagsværdi er goodwill opgjort til 20.1 mio. kr. Goodwillrepræsente-
rer aktiver opgjort tildagsværdi, som ikke kan måles nøjagtigt og pålideligt. Disse værdier er bl.a. den overtagne medarbejderstab og
deres know-how samt adgang til vsafering og skivepolering. Desuden bidrager synergier fra Cemat Silicon S.A. med de eksisterende
aktiviteter i moderselskabet positivt.

Koncernen vurderer, at synergierne ved opkøbet bidrager med ca. 25 mio. kr., når de har fuld effekt efter 3 år.

| omsætningen for 2008 indgår Cemat Silicon S.A. med 27,7 mio. kr. og med et resultat før skat på (1,2) mio. kr.

I det omfang Cemat Silicon 5.4. havde været ejet fra 1. januar 2008, ville omsætningen for 2008 have været 402 mio. kr. og
resultat før skat ville have været 64 mio. kr.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

79

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
    

 

 

 

 

 

 

 

 

31. Operationelle leasingforpligtelser
For årene 2006-2011 er indgået operationelle leasingaftaler vedrørende leasing af biler samt leasing af kopimaskine. Der er indgået
leasingaftaler for biler på minimum 2-4 år med faste leasingydelser, mens der er indgået leasingaftale for kopimaskine på minimum
4 år med variable ydelser. Aftalerne er uopsigelige inden for den nævnte periode.
Moderselskab Koncern
2007 2008. HUG 2008 2007
Uopsigelige operationelle leasingydelser er som følger:
701 910 t 0-1 år 910 701
975 709 | 1-5 år 709 975
0o 0 | Mereend 5 år 0 0
Der er i resultatopgørelsen indregnet 882 tkr. for året 2008 (2007: 780 tkr.) vedrørende operationel leasing.
32. Pantsætninger
Moderselskabet har som sikkerhed for akkvisitionslån og forhøjede driftskreditter hos koncernens bankforbindelse pantsat de
erhvervede aktier i Cemat Silicon S.A. samt udstedt et skadesløsbrev (virksomhedspant) på 75.000 tkr. Der er givet pant i simple
fordringer, varelagre og driftsmateriel for 25.000 tkr. i hvert af de nævnte områder.

Derudover er 2 ejerpantebreve på nominel 10.000 tkr. og 5.250 tkr. i henholdsvis produktionsudstyr og løsøre stillet til sik-
kerhed for lånet.

Deponeringskonti er stillet til sikkerhed over for garanti, stillet over for kunde, samt remburs i favør af leverandør.

Moderselskab Koncern
2007 van tkr. 2008 2007
49.956 49,501 | Regnskabsmæssig værdi af deponeringskonti 49,501 49.956
| Cemat Silicon S.A. og Cemat70 S.A. er der pantsat aktiver med bogført værdi for 36,9 mio. kr. til sikkerhed for lån og driftskreditter.
33. Kautions- og eventualforpligtelser
Selskabet har ikke afgivet kautionsforpligtelser og har ingen eventualforpligtelser.
34. Øvrige kontraktlige forpligtelser
Råvareleverandører Moderselskabet har indgået en langtidskontrakt på 6 år (2007-2012) om levering af råsilicium (koncernens
primære råvare) med en af koncernens godkendte råvareleverandører.

Aftalen er en kombinationsaftale, dels med en fast volumen til faste (dog indeksregulerede) priser, og dels en variabel volumen
til markedspriser. Den variable volumen kan ikke overstige den faste volumen i det enkelte kalenderår. Aftalen har således en volu-
menmæssig begrænsning.

Langtidskontrakten forpligter koncernen til at aftage en minimumsvolumen.

Moderselskabet har i slutningen af perioden indgået en ny langtidskontrakt, der sikrer yderligere leverancer af polysilicium i pe-
rioden 2010til 2017. Ledelsen vurderer, at kontrakten er indgået på markedsmæssige vilkår. Som led i aftalegrundlaget skal moder-
selskabet yde en forudbetaling. Forudbetalingen anvendes til betaling af råvarer i takt med leveringer i perioden 2010 til 2017.

De indgåede aftaler kan blive opsagt i forbindelse med en overtagelse af kontrollen med moderselskabet. Hvis en overtagelse
gennemføres, kan leverandøren opsige aftalen. Effekten af opsigelsen kan true koncernens fortsatte eksistens.

Kunder For at minimere koncernens eksponering ved indgåelse af kontrakter omkring levering af råsilicium med faste minimums-
volumener og til faste (indeksregulerede) priser, har koncernen indgået aftaler på lignende vilkår med sine væsentligste kunder.

Over 30% af koncernens budgetterede/forecastede omsætning for perioden 2008-2012 er afsat på kundekontrakter til faste
(indeksregulerede) priser til flere af koncernens væsentligste kunder.

Øvrige Aftale vedrørende leje af bygninger er uopsigelig frem til og med 15.10.2010, og forpligtelsen udgør 2,9 mio. kr.
NOTER

 

80

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

35.

Finansielle risici og finansielle instrumenter
Koncernens og moderselskabets finansielle aktiver og forpligtelser kan specificeres således:

 

 

 

 

Moderselskab Koncern
tkr.
28.911 46.595 | Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 65.262
8.652 13.297 | Andre tilgodehavender, kortfristede 20.152
52.206 51.793 | Andre tilgodehavender, langfristede 51.793
37.770 9.404 | Likvide beholdninger En 68.154

     

 
    

 

 

 

 

 

0 104.167 | Gæld til kreditinstitutter, langfristede 116.076 0

o 23.321 | Gæld til kreditinstitutter, kortfristede 39.793
0 0 | Finansielle leasingforpligtelser 805 0
29.572 23.332 | Leverandører af varer og tjenesteydelser 31.959 29.572
3.698 3.579 | Skyldig selskabsskat 3.579 3.698

 

 

 

 

 

 

25.026 | Anden gæld 27.048 19.453

   

    

Koncernens risikostyringspolitik

Risikostyring er en integreret del af den almindelige forretningsledelse og vurderes løbende af ledelsen. Ledelsen har vurderet, at de
væsentlige risici, ud over de finansielle vedrører leverandør- og kundeforhold som følge af det begrænsede udvalg af leverandører, som
kan levere råvarer i den fornødne kvalitet, samt kunder der efterspørger koncernens færdigvarer. Koncernen er som følge af sin drift og
sin finansiering eksponeret over for ændringer ivalutakurser og renteniveau. Koncernen styrer de finansielle risici centralt og koordinerer
likviditetsstyring, herunder kapitalf-embringelse og placering af overskydende likviditet. Efter tilkøbet af Cemat Silicon 5.A. pågår en
opdatering af de interne forretningsgange. Koncernen opererer med lav risikoprofil, således at valuta-, rente- og kreditrisici kun opstår
med udgangspunkt i kommercielle ”orhold. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici.
Koncernen styrer de finansielle risici ved anvendelse af model til styring af likviditetsbudgettering, der dækker en periode på 1 år.

Valutarisici

Valutarisici omfatter risiko for tab (eller mulighed for gevinst), når valutakurserne ændres. Valutarisici opstår, når indtægts- og udgifts-
poster i fremmed valuta føres i resultatopgørelsen. En større andel af koncernens salg og køb foregår i USD og EUR. Koncernen anven-
der ikke afledte finansielle instrumenter til afdækning af valutarisici. | stedet benyttes en handelsmæssig afdækning ved at balancere
ind- og udstrømning af valuta i koncernen. Koncernens væsentligste valutaflow er i USD, som udgør ca. 30% af det samlede cashflow.
Herudover har koncernen stillet en væsentlig kontant sikkerhed i USD for opretholdelse af råvarekontrakten (2007-2012). Et udsving
i USD/DKK kursen på +/- 0,50 kr., vil betyde en valutarisiko for koncernen på ca. +/- 5,3 mio. kr. pr. balancedagen.

Nedenstående viser koncernens usikrede nettoposition pr. balancedagen:

 

 

 

 

(Koncern) Likvider,

deponerings-

konti og Gælds-

værdipapirer Tilgode- forpligtelser  Nettoposition Heraf Usikret
Valuta kr. havender tkr. tkr. tkr. afdækket nettoposition
USD 57.361 33.609 (34.976) 55.994 55.994
EUR 16.019 25.299 (7.079) 34.239 34.239
GBP 756 756 756
NOK (232) (232) (232)

 

 

JPY 7 (18.659) (18.652) (18.652)
i (559) 209 209

  
 
 

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

35. Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Likvider,
deponerings-
konti og Gælds-
værdipapirer Tilgode- forpligtelser Nettoposition Heraf Usikret
Valuta tkr. havender tkr. … tkr. tkr. afdækket nettoposition
USD 59,773 14.099 (20.812) … 53.060 53.060
EUR 351 … 11.659 (171) 11.839 11.839
GBP 882 882 882
NOK 5 (587) (587) (587)
Øvrige valutaer 32 1.887 | (399)

  
 

mn SAS 2007

Egenkapitalens følsomhed over for valutakursudsving (tkr.)

 

 

 

 

 

 

 

Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end den faktiske kurs (5.300) (4.100)
Resultatets følsomhed over for valutakursudsving (tkr.) |.

indvirkning hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end faktisk kurs (5.300) (4.100)
Renterisici

 

 

2008 — 2007

Resultatets følsomhed over for renteændring (tkr.)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indvirkning hvis den effektive rente +/- 1% . +/- 230 +/- 800
(Moderselskab) Likvider.

deponerings-

konti og Gælds-

værdipapirer Tilgode- forpligtelser  Nettoposition Heraf Usikret
Valuta tkr. havender tkr. tkr. tkr. afdækket nettoposition
USD 57.354 24.477 (24.397) 57.434 57.434
EUR 15.091 20.893 (1.651) 34.333 34.333
GBP 0 755 0 755 755
NOK 0 o (232) (232) (232)
Øvrige valutaer 42 726 (559) 209 209

 

 

 

 

 

 

Likvider,
deponerings-
konti og Gælds-
værdipapirer Tilgode- forpligtelser  Nettoposition Heraf Usikret
Valuta tkr. havender tkr. tkr. tkr. afdækket nettoposition
USD 59.773 14.099 (20.812) 53.060 53.060
EUR 351 11.659 (171) 11.839 11.839
GBP O 882 0 882 882
NOK 0 (. (587) (587) (587)
Øvrige valutaer | 32 1.887 (399) 1.520 1.520

   
 

NOTER

82 TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

let: 2007
Egenkapitalens følsomhed over for valutakursudsving (tkr.)
Indvirkning, hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end den faktiske kurs (5.500) (4.100)
Resultatets følsomhed over for valutakursudsving (tkr.)
Indvirkning hvis USD-kurs var 0,50 kr. lavere end faktisk kurs (5.500) (4.100)
Renterisici
Resultatets følsomhed over for renteændring (tkr.)
Indvirkning hvis den effektive rante +/- 1% +/- 500 +/- 800

 

 

 

 

Renterisici
Som følge af moderselskabets optagelse af akkvisitionslån kan koncernens renteeksponering primært henføres til rentebærende
gældsposter. En bevægelse i koncernens effektive rente på 1% vil påvirke moderselskabets indtjening med ca. 0,5 mio. kr. pr. år.

Kreditrisici
Koncernens kreditrisici knyttet til finansielle aktiviteter svarer til de i balancen indregnede værdier. Koncernen vurderer løbende
behovet for forsikring på enkeltdebitorer. Vurderingen baseres på den enkelte debitors nuværende og fremtidigt forventede en-
gagement med koncernen.

Koncernens primære kreditrisiko er relateret til tilgodehavender fra salg. Koncernens likvidbeholdninger og deponeringer er
placeret hos koncernens bankforbindelser, dog med en klar overvægt til koncernens hovedbankforbindelse. Der vurderes ikke at
være særlige kreditrisici knyttet hertil.

Kapitalstyring

Koncernen vurderer løbende behovet for sammensætningen af kapitalstrukturen. Som led i opkøbet af Cemat Silicon S.A., Polen, har
moderselskabet optaget et akkvisitionslån samt udvidet driftskreditten. Det er ledelsens vurdering, at finansieringen af koncernens
fremtidige ekspansionsplaner også kan gennemføres med det nuværende bankengagement samt de tilsagn, som er opnået i 2008.

Prioriteringen af det frie cashfiow, som koncernen genererer, er først at afdrage på den rentebærende gæld i den takt, som den
forfalder, og dernæst anvende fri: cashflow til produktudvikling og udbytte til aktionærerne.

Egenkapitalens andel af de samlede passiver udgjorde ved udgangen af 2008 50,3% (2007: 68,9%). Den realiserede egen-
kapitalforrentning for 2007 udgjorde 22,5%. På trods af den væsentlige stigning i de langfristede forpligtelser vurderer ledelsen
fortsat, at koncernen er velkonsolideret, hvilket skønnes nødvendigt.

Det er koncernens politik, at aktionærerne skal opnå et afkast af deres investering i form af kursstigning og udbytte, der over-
stiger en risikofri investering i obligationer.

Den finansielle gearing kan pr. balancedagen opgøres således:

 

 

 

Moderselskab Koncern
tkr. peter; 2007
0 127.488 | Kreditinstitutter/bankgæld 155.869 0
(37.770) (9.404) | Likvide beholdninger (68.154) (37.770)
(52.206) (51.793) | Andre langfristede tilgodehavender (51 793)

 

 

 

 

 

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

83

 

 

 

 

 

 

 

35. Finansielle risici og finansielle instrumenter (fortsat)

 

84

På det etablerede akkvisitionslån er der tilknyttet ”covenants”, som relaterer sig til koncernens fremtidige EBITDA-niveau og solidi-
tetsgrad samt investeringsniveauet ide næste år.

Likviditet

Koncernen har iregnskabsåret haft en væsentlig negativ pengestrøm fra drift og investeringer, primært som følge af akkvisitionen af
Cernat Silicon S.A. og deponering i forbindelse med indgåelse af ny råvarekontrakt. | begge tilfælde er en del af betalingen sket dels
med koncernens egne frie midler, og dels ved optagelse af akkvisitionslån imoderselskabet. Moderselskabet havde på balancedagen
en fri likviditet på 9,4 mio. kr., mens der på koncernniveau var 68,2 mio. kr. Af koncernens fri likviditet tilhører 58 mio. kr. Cemat 70
S.A., hvori Topsil Semiconductor Materials A/S har bestemmende indflydelse via en ejerandel på 53%. Ledelsen vurderer, at denne
likvide beholdning samt de øgede driftskreditter er et tilstrækkeligt kapitalberedskab tilat kunne imødegå kommende investeringer,
flere forudbetalinger ved eventuelle nye råvarekontrakter, m.v.

36. Honorar til generalforsamlingsvalgt revision

Moderselskab Koncern

tkr. TE ts

       
 

 

 
 

Deloitte, revision årsrapport 766

 

Deloitte, andre ydelser end revision

 

  

37. Nærtstående parter
Koncernen har ingen nærtstående parter med kontrol.
Koncernen har følgende nærtstående parter:
- Cemet Silicon S.A,, Polen
-Cemat70 S.A,, Polen
-Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård
- Frost Invest A/S
» CCMA Holding ApS

Koncernen har haft transaktioner med følgende nærtstående parter i 2008:
- Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård

Næstformand i moderselskabets bestyrelse, Eivind Dam Jensen, er administrerende direktør og bestyrelsesmediem i
ejendomsaktieselskabet Bangs Gård, der ejer moderselskabets lokaliteter i Frederikssund.

 

 

 

 

38. Transaktioner mellem nærtstående parter
Moderselskab Koncern
tkr.
1.088 1.206 | Husleje, Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård 1.206 1.088
18 0 | Konsulentbistand, Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård 0 18
20 0 | Konsulentbistand, Frost Invest A/S 0 20
7 0 [ Konsulentbistand, CCMA Holding ApS 0 7

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige ledelsesvederlag m.v. er særskilt oplyst i tilknytning til note 5, personaleomkostninger.
Alle transaktioner med nærtstående parter er gennemført på markedsmæssige vilkår.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

 

 

 

 

 

 

39.

40.

41.

42.

Oversigt over udestående mellem nærtstående parter

 

 

 

Moderselskab Koncern
tkr.
2.250 2.250 | Depositum Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård 2.250 2.250
(127) 1.076 | Husleje m.m., Ejendomsaktieselskabet Bangs Gård 1.076 (127)
20 0 | Konsulentbistand, Frost Invest A/S 0 20

 

 

 

 

 

 

Aktionærforhold
Moderselskabet har registreret følgende aktionærer med mere end 5% af aktiekapitalens stemmerettigheder eller pålydende
værdi:

Aktionærsammensætning

 

pr. 31. december 2008 Antal aktier Kapital kr. Kapital % Stemmer %
EDJ-Gruppen,

Bangs Gård, Torvet 21,

6701 Esbjerg, Denmark 63.063.311 15.765.827,75 15,63 15,63

 

Bestyrelse og direktion
Topsil Semiconductor Materials A/S' bestyrelses- og direktionsmedlemmer besidder aktieposter i Topsil Semiconductor Materials
A/S som beskrevet nedenfor:

Aktiebesiddelse
nominelt tkr.

2007
Aktier (egne og nærtstående”)
Bestyrelsesformand Jens Borelli-Kjær 218 113
Næstformand Eivind Dam Jensen (EDJ-Gruppen) 15.766 15.689
Bestyrelsesmedlem Jørgen Frost 25 25
Bestyrelsesmedlem Ole Christian Andersen 54 38
Bestyrelsesmedlem Trine Schønnemann 21 21
Bestyrelsesmedlem Leif Jensen 159 114
Adm. direktør Keld Lindegaard Andersen 552 241
Salgs- og Marketingdirektør Jørjen Bødker 449 246
Tidl. bestyrelsesmedlem Ole Sinkjær Andersen 6 6
Indkøbs- og kvalitetschef Hans Peder Mikkelsen 120 63
Expansion Projects & Facilities Manager Theis Leth Sveigaard 91 46

 

 

 

” Nærtstående er ledelsens nærmeste familie og selskaber, hvori der indtages ledelsesmæssige funktioner

Begivenheder efter balancedagen
Der er ikke indtrådt væsentlige begivenheder efter balancedagen.

Godkendelse af årsrapport til offentliggørelse
Bestyrelsen har på bestyrelsesmødet den 24. marts 2009 godkendt nærværende årsrapport til offentliggørelse. Årsrapporten

forelægges moderselskabets aktionærer til godkendelse på den ordinære generalforsamling den 29. april 2009.

NOTER

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008 85

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TOPSIL ÅRSRAPPORT 2008

86

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ag reernn en
SR

 

 

 

 

 

 

 

 

 

0

AC/AC
AC/DC

Analog
Bipolær

CNC

CZ

CZ-EPI
DC/AC

Digital

Diode
Diskret komponent

EPI (Epitaksi)

FZ (Float Zone)

HiRES
HiTran

HPS

HVDC

IGBT

Infrarød
Ledningsnettet

MG
Monokrystallinsk
NTD

PFZ

Polysilicium
SEMI

Tyristor

RDLISTE

(Alternating Current/Alternating Current) omformer
Omformer fra vekselspænding til vekselspænding, f.eks. fra vindmølle til ledningsnettet.

(Alternating Current/Direct Current) omformer
Omformer fra vekselspænding til jævnspænding, f.eks. til opladning af batterier.

Elektronisk kredsløb med uendeligt mange værdier.
Halvlederegenskab med to strømbærere (huller og elektroner).

(Computer Numerical Controlled) maskiner
Automatiseret bearbejdningsmaskine.

(Czochralski)
Krystaldyrkningsteknik for énkrystallinsk silicium, som er den mest anvendte produktionsmetode

optimeret til lav- og mellemspændingskomponenter (se side 25).

(Czochralski-Epitaksi)
Produktnavn; (se nærmere side 26).

(Direct Current /Alternating Current) omformer
Omformer fra jævnspænding til vekselspænding, f.eks. fra solceller til ledningsnettet.

Elektrisk signal repræsenteret ved O- og 1-taller.

Elektronisk komponent, som ensretter vekselstrøm til jævnstrøm.

Elektrisk komponent med begrænsede funktioner, f.eks. en tyristor. Fremstillet som adskilt
komponent i modsætning til komponenter i integrerede kredse. Se endvidere side 6.
Krystaldyrkningsteknik. Et tyndt lag materiale, som fortsætter krystalgitteret på siliciumskiven.

Krystaldykningsteknik for ånkrystallinsk silicium, som giver en ren silicium til anvendelse i
høj- og mellemspændingskomponenter (se nærmere side 23).

Produktnavn; Float Zone silicium optimeret for mobiltelefoner og trådløs kommunikation.
Produktnavn; Float Zone silicium optimeret for vinduer og linser i det infrarøde område.

(Hyper Pure Silicon)
Produktnavn (se nærmere side 26).

(High Voltage Direct Curre at) transmissionssysterner
Jævnstrømsforbindelse, tyDisk anvendt ved transmission af strøm mellem landegrænser eller under vand.

(Integrated Circuit)
Integreret kredsløb, hvor mange elektroniske funktioner samles til en enhed.

(Insulated Gate Bipolar Transistor)
Elektronisk komponent, der tænder og slukker for strømforsyning.

Langbølget lys/varmestråling.

Strøm føres til 240 V stikkontakten gennem ledningsnettet.

(Metallurgical Grade) Silicium

Teknisk rent silicium, som anvendes til aluminiumdåser og i metalindustrien. En lille del af
verdensproduktion anvendes i halvlederindustrien som råvare til fremstilling af polysilicium.

Énkrystallinske atomer sam et i symmetrisk krystalgitter f. eks diamant.

(Neutron Transmutation Doped)
Produktnavn (se nærmere side 26).

(Premium Float Zone)
Produktnavn (se nærmere side 26).

Råmateriale til produktion a; Énkrytal-silicium.
Semiconductor Equipment and Materials International — brancheorganisation; link: www.semi.org.

Elektronisk komponent, som tænder for energi. Komponenten har meget lavt energitab.