Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

dr

GG SELSKANSSTYRELSEN

31 MRS. 2099
JWN

ERHVERVS:

Årsrapport 2008

Vestas Wind Systems A/S
CVR-nr.: 10 40 37 82
Regnskabsår: 2008

Fremlagt og godkendt på selskabets ordinære
generalforsamling den 26. marts 2009.

Som dirigent:

 

 

vestas.com

Vesias.

 

 

 

> ØRER

ERHVERVS- OG SELSKABSSTYRELSEN

31 MRS, 2009
JWN

 

Vestas årsrapport 2008

004 Om at skabe fremtiden

006 Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
007  Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen
010 Overblik

 

016  Ledelsesberetning
028  Selskabsledelse

045  Koncernregnskab

100  ikke-finansielle forhold

108 Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S
119  Aktionær- og børsforhold

124  Selskabsoplysninger
126 Indeks

Denne årsrapport er udarbejdet på dansk og engelsk.
Itvivlstilfælde er den danske udgave gældende.

 

 

Om at skabe fremtiden

1 2006 satte Vestas sig som mål at sætte vindkraft øverst på den
globale energidagsorden. Siden har EU besluttet, at 20 pct. af

al energi skal være vedvarende energi i 2020. | Kina er målet 15
pct., og den nytiltrådte amerikanske præsident vil skabe en ny
grøn økonomi. Med andre ord er Vestas' vision Vind, Olie og Gas
om mindst 10 pct. elektricitet fra moderne energi i 2020 ved at
blive virkelighed - og FN's klimatopmøde i København i december
2009 vil yderligere cementere Vestas' robuste vækstudsigter.

Mange vedvarende energityper udvikles og forbedres i disse

år, men kun moderne energi kan i dag tilbyde en kommerciel
levedygtig løsning på de store politiske, økonomiske og klima-
tiske udfordringer, vi står overfor. Moderne energi skaber lokale
arbejdspladser af alle typer og dermed lokal økonomisk vækst

- og Vestas investerer målrettet i nye faciliteter til produktion og
udvikling verden over.

To forudsætninger skal imidlertid på plads, for at de politiske mål
kan indfries; der skal investeres betydelige beløb i tidssvarende
transmissionsnet, der effektivt kan skifte fra en energitype til

en anden, og så skal politikerne beslutte, hvor vindparkerne skal
opføres.

Offshore er kun en meget lille del af svaret, da offshore i dag er
dobbelt så dyrt som onshore, og selvom betalingsviljen og -evnen
var til stede, råder industrien ikke over den fornødne offshore-
installationskapacitet. Langt hovedparten af vindmøllerne skal
derfor installeres på land; det er i forbrugernes, skatteydernes og
ikke mindst klimaets interesse og i overensstemmelse med de
industrielle realiteter.

Vindmøller producerer grøn strøm, men Vestas vil også gøre
produktionen og vedligeholdelsen af vindmøllerne så grøn som
muligt. En produktion, der tager størst muligt hensyn til miljøet,
blandt andet ved at bygge energieffektivt, skal styrke Vestas"
position som No. 1 in Modern Energy.

På kort sigt øges omkostningerne i forbindelse med nybyggeri,
men via lavere energiforbrug og mindre belastning af jordens
knappe ressourcer, vil meromkostningerne hurtigt blive tjent
hjem igen. En stadig grønnere produktion er en forudsætning
for at kunne konkurrere finansielt såvel som på omdømmet. For
Vestas betyder den laveste Cost of Energy derfor også laveste
omkostninger for naturen, miljøet, omgivelserne og samfundet.

 

 

Finanskrisen sætter sine spor, og i dag bliver nogle vindkraftpro-
jekter udskudt og andre helt opgivet, da finansieringen er blevet
for dyr, eller kapitalen slet ikke kan rejses. Det vil ændre sig, og
krisen ændrer ikke ved det faktum, at en vindmøllepark genererer
et forudsigeligt cash flow.

Finanskrisen har imidlertid skærpet markedets kritiske sans;

en vindmølle er ikke længere bare en vindmølle. Kvalitet og pro-
ducenternes finansielle og højteknologiske formåen er vigtige
målepunkter - og her står Vestas stærkt; 30 års erfaring, en
global organisation, en stærkere balance end nogensinde før,
overvågning af flere end 11.500 vindmøller døgnet rundt, møller
med stadig mere oppetid og avancerede siting-modeller er blot
nogle af de kvaliteter, der gør Vestas til No. 1 in Modern Energy.
Samtidig har vi industriens bredeste produktportefølje, der i dag
udvides med den nye V1 1 2-3,0 MW-mølle, og snart også med en
V100-1,8 MW-mølle.

Med andre ord: Vestas har aldrig været i bedre form.

Vestas vil skabe verdens stærkeste energibrand - og forudsæt-
ningerne er på plads; den politiske opbakning styrkes dag for dag,
vindmøllen er blevet et fremtids-ikon, og den folkelige forståelse
for nødvendigheden af en dramatisk ændring i vores brug af jor-
dens værdier har aldrig været større.

På grund af finanskrisen vil 2009 ikke blive helt som oprindeligt
planiagt, men årets resterende måneder og dage vil alligevel
give vores kolleger rig mulighed for at vise, hvad organisationen
formår.

Bent Erik Carlsen
Bestyrelsesformand

Ditlev Engel
Koncernchef

 

 

Finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR 2008 2007 2006 2005 2004

HOVEDTAL — '
Resultatopgørelse

Omsætning 6.035 4.861 3.854 3.583 2.363

Bruttoresultat 1.179 825 461 84 120

Resultat før finansielle poster og afskrivninger (EBITDA) 803 579 328 9 64

Resultat af primær drift (EBIT) 668 443 201 (116) (49)
Resultat af finansielle poster 46 0 (40) (42) (41)
Resultat før skat 714 443 161 (158) (89)
Årets resultat 511 291 111 (192) (61)
Balance

Balancesum 5.308 4.296 3.654 3.085 2.881

Egenkapital 1.955 1.516 1.262 962 1.162

Hensatte forpligtelser 274 305 265 239 181

Gennemsnitlig rentebærende position (netto) 395 179 (299) (560) (625)
Nettoarbejdskapital (NWC) 299 (68) 122 498 686

Investeringer i materielle anlægsaktiver 509 265 153 95 89

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømme fra driftsaktivitet 277 701 598 148 (30)
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (680) (317) (144) (137) (201)
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet (91) (54) (101) (46) 458

Ændring i likvide beholdninger med fradrag af

kortfristet bankgæld (494) 330 353 (35) 227

Medarbejdere —

Gennemsnitligt antal medarbejdere 17.924 13.820 11.334 10.300 9.449

Antal medarbejdere ultimo 20.829 15.305 12.309 10.618 9.594

NØGLETAL i i

Regnskabsrelaterede nøgletal”

Bruttomargin (%) 19,5 17,0 12,0 2,4 5,1

EBITDA-margin (%) 13,3 11,9 85 0,3 5,0

EBIT-margin (%) 11,1 9,1 5,2 (3,2) (2,1)
Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%) 34,1 30,9 11,9 (13,2) (3,8)
Soliditetsgrad (%) 36,8 35,3 345 31,2 40,3

Forrentning af egenkapital (%) 29,4 21,0 10,0 (18,1) (6,9)
Gearing (%) 6,3 9,9 13,8 51,2 50,1

Aktierelaterede nøgletal”

Resultat pr. aktie 2,8 1,6 0,6 (1,1) (0,5)
indre værdi pr. aktie 10,6 8,2 6,8 5,5 6,6

Kurs / indre værdi 3,9 9,0 4,7 25 1,3

P/E-værdi 14,8 47,1 52,8 (12,7) (18,2)
Pengestrømme fra driftsaktivitet pr. aktie 1,5 38 3,2 0,8 (0,2)
Udbytte pr. aktie 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Udbytteandel (%) 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Børskurs 31. december (EUR) 40,7 74,0 32,0 13,9 8,8

Gennemsnitligt antal aktier 185.204.103. 185.204.103  182.722520. 174.911.173 150,815.322

Antal aktier ved periodens udløb 185.204.103  185.204103  185.204.103  174.911.173 174.911.173

1) Nøgletallene er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings vejledning (2005-vejledning), jf. note 1 til koncernregnskabet.

006 | Vestas årsrapport 2008

 

Ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mål 2008 2007 2006 2005 2004.

HOVEDTAL! ——
. Arbejdsmiljø |.

Ulykker (antal) 534 534 525 472 319
- heraf dødsulykker (antal) 0 0 1 O 2
Produkter
MW leveret 5.580 4,502 4.239 3.185 2.784
Ressourceudnyttelse —
Forbrug af metaller (tons)? 187.478 170.505 164.413 143.170 90.732
Forbrug af øvrige råvarer mv. (tons) 129.207 111.541 93.983 82.592 20.080
Forbrug af energi (MWh) 458.296 372.037 330.106 227.907 121.212
-— heraf vedvarende energi (MWH) 172.800 139.983 124.841 118.603 35.805
- heraf vedvarende elektricitet (MWh) 167.311 138.035 124.841 118.603 35.805
Forbrug af vand (m2) 474.958 554,516 343.084 226.410 96.911
— heraf vand af ikke-drikkevandskvalitet (m2) 103.066 14.809 14.954 o 0
Affaldsbortskaffelse” —
Bortskaffelse af affaldsmængde (tons) 96.632 89.643 82.739 67.313 16.407
- heraf genanvendelse (tons) 30.254 28.422 27.593 17.266 9.279
Emissioner re
Udledning af CO- (tons) 41.832 32.798 28.396 18.406 1/B?
Lokalsamfundet i FEE
Miljøuheld (antal) 16 15 7 4 5
Overskridelse af egenkontrolvilkår (antal) 5 5 6 5
NØGLETA
Arbejdsmiljø
Ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer? så 24,5 31,6 36,5 46,7 42,5
-— ulykkesfrekvens i salgsforretningsenhederne 23,2 36,4 41,8 60,7 48,9
— ulykkesfrekvens i produktionsforretningsenhederne 25,3 29,3 34,2 42,6 39,8
Sygefravær for timelønnede (%) 3,3 3,6 3,2 4,1 3,5
Sygefravær for funktionærer (%) 1,1 1,4 15 1,5 1,6
Produkter FEE
CO2-besparelse af de leverede MW (millioner tons CO-)” 148 129 122 92 80
Årlig CO--besparelse af de leverede MW (millioner tons CO-)” 7 6 6 5 4
Ressourceudnyttelse FEE
Vedvarende energi (%) 508 38 37 38 52 30
Vedvarende elektricitet til egne aktiviteter (%) > 908) 68 66 68 75 52
Ledelsessystem —T
ISO 14001 (%) 100 80 76 75 57
OHSAS 18001 (%) 98 84 77 63 51

1) Regnskabspraksis for ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 104. Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal for koncernen, se side 100.

2) Metaller udgør en stor andel af Vestas' produkt og er den væsentligste årsag til Vestas' negative miljøpåvirkninger.

3) Mængden af affald, herunder den mængde affald der sendes til genanvendelse, betragtes som en vigtig indikator for, hvordan Vestas påvirker miljøet.

4) Ikke beregnet for det pågældende år (1/B).

5) Bemærk, at regnskabspraksis vil blive ændret fra 2009, se side 101.

6) Mål for ulykkesfrekvens pr. en million arbejdstimer i 2012, i henhold til gældende regnskabsprincip for 2008.

7). Grundlaget for beregning af COz-udledning pr. kWh er ændret fra 546 gram CO> pr. kWh til 505 gram CO> pr. kWh i 2008, som følge af opdateret kildemateriale, jf. IEA:
”"CO2z emission from fuel consumption" Paris, 2008. Beregnes besparelsen på baggrund af den i 2007 anvendte faktor på 546 gram CO> pr. kWh ville resultatet have
været 160 millioner tons CO2.

8) Mål for vedvarende energi og vedvarende elektricitet til egne aktiviteter i 2010,

Vestas årsrapport 2008 : 007

 

 

 

 

 

Overblik

KONCERNENS UDVIKLING I 2008

Vestas' vækst fortsatte i 2008. Omsætningen steg med 24 pct.
til EUR 6,0 mia. Det primære resultat, EBIT, blev et overskud på
EUR 668 mio,, svarende til en overskudsgrad, EBIT-margin, på
11,1 pct. Marginen var 9,1 pct. i 2007.

Fremgangen skyldes bl.a. forbedrede priser og kontraktbetingel-
ser samt en mere effektiv produktion, der dog stadig belastes af
uregelmæssige leverancer og svigtende komponentkvalitet.

Koncernens nettoarbejdskapital udgjorde ved udgangen af 2008
EUR 299 mio. eller 5 pct. af årsomsætningen. Det forholdsvist
lave niveau skyldes forudbetalinger fra kunder, der delvist opvejer
kapitalbindingen i sikkerhedslagre og debitorer.

Omsætning

Europa var som i 2007 Vestas' største marked og tegnede sig
for 60 pct. af omsætningen, Nord- og Sydamerika tegnede sig
for 26 pct. og Asien/Oceanien 14 pct. På alle markeder blev

den politiske interesse for moderne energi styrket i 2008 trods
finanskrisen. Moderne energi er konkurrencedygtig, forudsigelig,
uafhængig, hurtig og ren. Derudover skaber moderne energi
lokale arbejdspladser af alle typer og økonomisk vækst, hvilket er
et ekstra plus i en lavkonjunktur.

Ordrebeholdning

Fra udgangen af 2007 til udgangen af 2008 steg ordrebehold-
ningen med EUR 0,4 mia. til EUR 5,2 mia. (4.806 MW). Ordrebe-
holdningen fordelte sig på 135 kunder. Europa udgjorde 65 pct.
(3.131 MW), Nord- og Sydamerika 25 pct. (1.187 MW) og Asien/
Oceanien 10 pct. (488 MW).

Medarbejdere

Vestas ansætter medarbejdere efter princippet "Mennesker før
megawatt”" Princippet skal sikre et højt professionelt niveau i hele

EBIT (mio. EUR) i i

700
fra
600 te
500
400 m
ul
300
200
Len]
S
100 i
o
i
jan
-100 —
-200

2004 2005 2006 2007 2008

010 ! Vestas årsrapport 2008

organisationen, før forretningsomfanget øges. De ekstra omkost-
ninger på kort sigt skal således minimere kostbare fejl på længere
sigt. | 2008 steg antallet af medarbejdere med 5.524 personer
til 20.829, hvoraf 15.507 arbejder i Europa, 1.891 i Nord- og
Sydamerika og 3.431 i Asien/Oceanien.

Primo 2009 har Vestas for mange medarbejdere i forhold til den
ventede omsætning på EUR 7,2 mia. De langsigtede vækstmulig-
heder er imidlertid så gode, at det indtil videre vurderes økono-
misk forsvarligt at fastholde det nuværende medarbejderantal.
Tilpasningen foregår derfor ved at udskyde en række ansættel-
ser. Fremover vil forretningsvolumen stige hurtigere end antallet
af medarbejdere.

INVESTERINGER

Vestas ekspanderer for at medvirke til, at moderne energi skal
udgøre mindst 10 pct. af verdens elektricitetsforbrug i 2020.
Opfyldelsen af denne forventning svarer til en årlig gennemsnitlig
vækst i den installerede kapacitet på omkring 20 pct.

For at fastholde sin førerposition investerede Vestas i 2008 EUR
678 mio. i nye fabrikker og udviklingscentre mv. I 2009 forventer
Vestas at investere EUR 1,2 mia. Såfremt ordreindgangen ikke
forbedres inden offentliggørelsen af resultatet for første kvartal
2009 den 28. april, vil investeringsplanerne blive justeret.

| alt investerer Vestas EUR 2,5 mia. i organisk vækst i 2005-
2009. De store udvidelser i Kina og USA øger andelen af omkost-
ninger uden for eurozonen og mindsker således følsomheden
over for udsving i USD i forhold til EUR.
GARANTIHENSÆTTELSER

Vestas hensatte i 2008 EUR 240 mio. til garantier. Det svarer

til 4,0 pct. af omsætningen mod 5,0 pct. i 2007. Vestas hari de
sidste tre år igangsat en række initiativer, der nu begynder at give

Nettoarbejdskapital (mio. EUR) i i

700
600
500
400
300
200

100

  

-100

-200
2004 2005 2006 2007 2008

 

 

resultat i form af øget komponentkvalitet i hele leverandørkæden.
Industriens mest avancerede testfaciliteter blev taget i brug i
2008. Faciliteterne sikrer, at nye møller og løsninger er gennem-
testede og afprøvede, før de introduceres på markedet. Intensiv
overvågning af flere end 11.500 møller eller knap 20.000 MW
giver samtidig mulighed for forebyggende vedligeholdelse og
komponentudskiftninger og medvirker til at øge møllernes op-
petid.

VESTAS-AKTIEN

Vestas-aktien var i 2008 blandt de fem mest omsatte aktier i
OMX Nordic 40-indekset og den mest omsatte på NASDAQ OMX
Copenhagen. Omsætningen i Vestas-aktien udgjorde 24 pct.

af den samlede omsætning i C20-indekset på NASDAQ OMX
Copenhagen.

Ejerkreds

Ved udgangen af 2008 ejede udenlandske investorer anslået
60 pct. af Vestas mod 65 pct. ultimo 2007. Ultimo 2008 havde
Vestas 112.417 navnenoterede aktionærer.

Udbytte
Bestyrelsen indstiller til selskabets generalforsamling, at der på

baggrund af de store investeringer og behovet for et stærkt kapi-
talberedskab ikke udbetales udbytte for 2008.

Omsætning (mio. EUR) NE

7.000

6.000

6.035

5.000

4.861

4.000

3.854

3.000

3.583

2.000

2.363

1.000

2004 2005 2006 2007 2008

FJERDE KVARTAL 2008

Omsætningen nåede EUR 2.481 mio. hvilket var over
forventning. EBIT-marginen steg til 15,4 pct. I alt blev
2.539 MW afskibet, hvoraf Europa tegnede sig for 1.579
MW, Nord- og Sydamerika for 388 MW og Asien/Ocea-
nien for 572 MW.

Pengestrømme fra driften blev EUR 104 mio., og netto-
investeringerne beløb sig til EUR 291 mio. De frie penge-
strømme udgjorde EUR (214) mio.

Driften er fortsat påvirket af uregelmæssige komponent-
leverancer og svigtende komponentkvalitet.

Koncernens finansielle udvikling (mio. EUR)

Q4 Q4 Helår  Helår
2008” 20077 2008 2007

 

Omsætning 2481 1.884 6.035 4.861
EBIT 382 231 668 443
EBIT-margin (%) 15,4 12,3 11,1 9,1
Resultat 316 157 511 291
Nettoarbejdskapital 299 (68) 299 (68)
Nettoarbejdskapital (%) - - 5 (1)

 

1) Tallene for Q4 2007 og Q4 2008 er ureviderede.

Forventninger til 2009 (mio. EUR) i

Omsætning 7.200
- heraf serviceomsætning 550
EBIT-margin (%) 11-13
Service EBIT-margin (%) 15
Finansielle poster, netto (20)
Skatteprocent (%) 28
Nettoarbejdskapital (%) maks. 10
Investeringer

— materielle aktiver 1.000
- immaterielle aktiver 200

 

Vestas årsrapport 2008 [011

 

 

Grøn elektricitet skal dække mere end 90 pct. af
Vestas' interne elektricitetsforbrug og 50 pct. af
det samlede interne energiforbrug i 2010.

 

 

 

+18%
+24%
+24%
+51%
+/6%
+360%
-22%

 

2008 I KORTE TRÆK

Vestas afskibede i alt 3.250 møller
- en fremgang på 18 pct.

Vestas afskibede vindkraftsystemer med en samlet kapacitet på 6.160 MW
- en fremgang på 24 pct.

Vestas realiserede en omsætning på EUR 6,0 mia.
- en stigning på 24 pct.

Resultat af primær drift blev EUR 668 mio.
- en stigning på 51 pct.

Årets resultat efter skat blev EUR 511 mio.
- en stigning på 76 pct.

Antallet af medarbejdere steg til 20.829
- en stigning på 36 pct.

Ulykkesfrekvensen pr. en million arbejdstimer er reduceret til 24,5
- enreduktion på 22 pct.

'vestas årsrapport 2008 1013

 

|
|
i
j

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

es kld ea Mee REG NREN SÅREDE SR MEADE Pres

 

 

see le br am var

 

ae Ran an 7,

    

 

 

 

  

   

 

ae EST si Sgns TT Te aben GILES SVN ASP REdE SØÅPT gelig ME ARRENE SDR SE) BKRSs ST sø ea vÉ a Rige

 

FREE SES FÆDRE ME msn

 

RR DR SØDME NME FRR aEblnnnen NE Ske anesen Seks lerede

 

 

 

  

sun

     

 

Ledelsesberetning

016
017
019
022
023
024
026
026

No. 1 in Modern Energy

Ledelsesfokus

Forretningsudvikling

Miljø

Risikostyring

Vestas' finansielle udvikling

Forventninger til 2009

Begivenheder og hændelser efter regnskabsårets afslutning

Selskabsledelse

028
030
030
032
038

Ledelsesstruktur

Vederlag til bestyrelse og direktion

Danske anbefalinger for god selskabsledelse
Bestyrelsens kompetencer og ledelseshverv
Direktionens kompetencer og ledelseshverv

 

 

Ledelsesberetning

NO. 1 IN MODERN ENERGY

Vindkraft er moderne energi, fordi den er finansielt konkurrence-
dygtig, forudsigelig, uafhængig, hurtig og ren. Med strategipla-
nen No. 1 in Modern Energy vil Vestas skabe verdens stærkeste
energibrand, hvilket kræver, at Vestas styrker sit markedsleder-
skab i en højvækstindustri med stigende konkurrence. Derfor vil
Vestas fastholde væksten minimum som realiseret ide senere år
og skabe en langt mere effektiv og betydeligt mere lønsom orga-
nisation over de kommende år.

Vestas vil som den førende aktør sætte dagsordenen i industrien
og udbygge sin position ved at være bedst i alle discipliner og ved
markant at øge professionalismen i samarbejdet med leveran-
dører, kunder og andre interessenter. Samtidig skal teknologiske
forbedringer, der gør vindmøllerne lettere, mere robuste og mere
effektive, sikre, at Vestas som No. 1 in Modern Energy altid har
den laveste "Cost of Energy" Vestas skal levere som aftalt og
dermed give sine kunder ”Business Case Certainty" og være en
fleksibel og tilgængelig samarbejdspartner.

No. 1 in Modern Energy er mere vækstorienteret og udadvendt
end The Will to Win-strategien fra maj 2005, og det er målsæt-
ningen, at Vestas skal være i stand til at producere, afskibe og
installere 10.000 MW i 2010. Denne målsætning understøttes
af Vestas' finansielle styrke ved udgangen af 2008.

Vision

Visionen, Vind, Olie og Gas, udtrykker Vestas” ambition om at føre
an i den udvikling, der skal gøre vind til en energikilde på lige fod
med fossile brændstoffer. I dag udgør moderne energi under 2
pct. af verdens el-produktion. Vestas forventer, at moderne energi
vil tegne sig for mindst 10 pct. af el-produktionen i 2020, hvis de
politiske beslutninger, der kan sikre de nødvendige investeringer
ielnettet, træffes nu. Opfyldelsen af denne ambition betyder, at
der skal installeres næsten 900.000 MW vindkraft i perioden
frem til 2020, svarende til en årlig gennemsnitlig vækst i den
installerede vindkraftbase på omkring 20 pct.

Vestas' forventning understøttes af en række nationale og regio-
nale målsætninger for vindkrafts rolle i energimikset, herunder
Kinas mål om en installeret kapacitet på 100.000 MW i 2020

og hensigtserklæringen, som Vestas og fem andre vindmølle-
producenter underskrev i juni 2008 med det amerikanske
energiministerium om i fællesskab at arbejde for, at vindkraft skal
udgøre 20 pct. af det amerikanske el-forbrug i 2030.

Den nytiltrådte amerikanske præsident har energiforsynings-
sikkerhed højt på sin dagsorden, ligesom EU har besluttet at
realisere målet om 20 pct. vedvarende energi i energiforsyningen
i 2020. Vestas arbejder derfor målrettet på at fastholde vindkraft
øverst på den globale energidagsorden, da moderne energi kan
øge den lokale energiforsyning overalt i verden, hvor der er vind
nok, og samtidig skabe tusindvis af jobs og gavne miljøet.

Vestas” kapacitet topper ikke i 2010, og Vestas vil således i
mange år fremover investere i ny kapacitet verden over og fortsat
udvikle organisationen og underleverandørerne.

Mission

"Failure is not an option" er Vestas' mission, der udtrykker organi-
sationens dedikerede holdning til optimering af arbejdsprocesser,
sikkerhed og produkter og til en struktureret opfølgning på alle fejl.

Væsentlige forbedringer i alle led af leverandørkæden er en for-
udsætning for, at vindkraft kan realisere sit potentiale. Vestas går
forrest i denne indsats, blandt andet ved hjælp af kvalitetssyste-

016 ! vestas årsrapport 2008

met Six Sigma, der er indført på Vestas' egne fabrikker og hos alle
Vestas' hovedleverandører, Indsatsen skal resultere i endnu mere
effektive og driftsikre møller. Fuld kontrol og ensartethed i pro-
cesserne er afgørende for de nødvendige kvalitetsforbedringer.

Missionen afspejles desuden i Vestas' systematiske tilgang til
risikostyring i forhold til sine interessenter, herunder ikke mindst
leverandører og kunder. Alle identificerede risici indregnes i
beslutningsgrundlaget, hvilket gør Vestas i stand til at træffe hur-
tige og præcise beslutninger baseret på fakta. Forudsætningen
herfor er en disciplineret dataindsamling og klare prioriteringer.

Viljen

Vestas' drivkraft er medarbejderne, der med viljestyrke, fantasi
og evne til konstant at udvikle teknologien og organisationen har
sikret Vestas' førerposition. Dette er fysisk udtrykt i skulpturen
Viljen, der er opstillet ved en række af Vestas' lokationer. Skulp-
turen strækker sig mod himlen og udtrykker den handlekraft og
passion, som medarbejderne besidder. Vestas ønsker at fremme
en kultur, der er kendetegnet ved selvstændigt initiativ og sam-
arbejde på tværs af faglige og organisatoriske grænser, og hvor
den dynamik og ansvarsfølelse, der normalt kendetegner en min-
dre virksomhed, fastholdes.

Samtidig afspejler skulpturens solide fundament den pålide-
lighed, omtanke og troværdighed, der er central for alle Vestas'
aktiviteter.

Finansielle mål

Vestas har ved introduktionen af No. 1 in Modern Energy fast-
holdt sin finansielle prioritering fra maj 2005. Omsætning
erstatter dog markedsandel, da bonusordningen for Vestas'
medarbejdere skal bygge på forhold, som medarbejderne selv
har indflydelse på, hvilket de har på omsætningen, men ikke på
markedsandelen.

Vestas' finansielle prioritering:
1. EBIT-margin

2. Nettoarbejdskapital

3. Omsætning

Rækkefølgen afspejler Vestas' fortsatte fokus på lønsomheden.

EBIT-margin

Vestas øgede også i 2008 overskudsgraden, som det har været
tilfældet hvert år siden 2005. Således blev resultatet af primær
drift, EBIT, i 2008 EUR 668 mio, svarende til en EBIT-margin på
11,1 pct. mod 9,1 pct. i 2007. Fremgangen skyldes bedre priser
og kontraktbetingelser samt en stadig mere effektiv produktion.
Fremgangen er opnået på trods af en markant omkostningsfor-

øgelse fra betydeligt højere kostpriser og en massiv kapacitets-

udvidelse, der er nødvendig for at sikre, at Vestas kan møde den

fremtidige vækst i efterspørgslen.

Nettoarbejdskapital

Ultimo 2008 udgjorde nettoarbejdskapitalen EUR 299 mio.

Det forholdsvis lave niveau skyldes forudbetalinger fra kunder

og er opnået på trods af, at der er opbygget sikkerhedslagre, der
skal forhindre tab som følge af ustabile leverancer fra under-
leverandørerne, Omkostningerne forbundet med opbygningen af
disse sikkerhedslagre er væsentligt lavere end de forstyrrelser i
produktionen, som manglende leverancer ellers ville forårsage.
Den løbende forbedring af supply chain vil fremover styrke indtje-
ningen, reducere lagrene og med tiden frigøre betydelig kapital
til yderligere vækst. Vestas forventer ingen ændringer i ordrernes
betalingsmønstre.

 

 

Omsætning og markedsandel

Omsætningen var i 2008 EUR 6.035 mio., en fremgang på EUR
1.174 mio. eller 24 pct. i forhold til 2007. Markedsandelen var

i 2007 23 pct. Tal for markedsandele i 2008 forventes at fore-
ligge fra BTM Consult medio marts 2009.

LEDELSESFOKUS

Vestas' ledelses overordnede fokus er rettet mod kunder, kolleger,
Cost of Energy og aktionærer. Her er succes en forudsætning

for at fastholde Vestas' førerposition ien højvækstindustri med
stigende konkurrence fra nye aktører i Asien såvel som fra de
etablerede i USA og Europa.

Kunder - Vestas arbejder intenst på at øge møllernes pålide-
lighed og effektivitet, hvilket er forudsætningen for at kunne
levere en høj grad af forudsigelighed og dermed Business Case
Certainty til kunderne. Industriens mest avancerede testfacilite-
ter og omfattende overvågningssystemer bidrager til at sikre de
nødvendige fremskridt og resulterede i 2008 i markante forbed-
ringer inden for produktudvikling, service og møllernes driftsik-
kerhed. Vestas arbejder samtidig hårdt på at blive en bedre og
mere smidig samarbejdspartner ved hjælp af ændrede arbejds-
gange, klarere ansvarsfordeling og tydeligere forhandlingsman-
dater. Kommunikation og dialog med kunderne skal forbedres,
ikke mindst i forbindelse med den løbende vedligeholdelse af
møllerne.

Kolleger - På fire år er antallet af medarbejdere øget med 117
pct., hvilket sammenholdt med stigende krav om professiona-
lisme stiller store krav til såvel processer som til den enkelte
medarbejder. Derfor er uddannelse af medarbejderne et centralt
indsatsområde, ligesom lederudvikling og forankring af en kom-
promistøs tilgang til sikkerhed i hele organisationen står højt

på dagsordenen. Sikkerhed har altid førsteprioritet, og Vestas"
ultimative mål er helt at undgå arbejdsulykker. Derfor arbejder
Vestas på at skabe en sikkerhedskultur i verdensklasse på tværs
af hele organisationen, blandt andet gennem uddannelse, forbed-
ret dokumentation og vejledninger, optimering af fysiske forhold
og initiativer, der skal understøtte sikkerhedsmæssig forsvarlig
adfærd.

Endelig søger Vestas konstant at udvikle sig som attraktiv
arbejdsplads for dermed at fastholde sine medarbejdere og til-
trække nye i hele verden.

Cost of Energy - For at opfylde Vestas' vision om at gøre vind-
kraft til en energikilde på lige fod med olie og gas, skal Cost of
Energy ned. Mere røbuste og mere driftsikre møller er en forud-
sætning for, at vindkraft for alvor kan konkurrere med de fossile
brændstoffer, som vindkraften supplerer. Samtidig skal Vestas"
massive investeringer i udviklingscentre verden over sikre, at
mængden af anvendt materiale pr. produceret MWh reduceres
til gavn for miljøet. Vestas vil sikre, at Cost of Energy på moderne
energi fortsætter med at falde. Modsat forventes prisen på fos-
sile brændstoffer at stige, hvilket styrker vindmøllernes konkur-
renceevne og øger disses værdi for vindmølleejerne.

Aktionærer - Vestas arbejder på at øge lønsomheden og har i
perioden 2005-2008 markant forbedret sin finansielle stilling,
både hvad angår overskudgrad og pengestrømme fra drift, hvil-
ket var hovedformålet med The Will to Win-strategien. Fremgan-
gen giver et stærkt udgangspunkt for de kommende års vækst
til gavn for aktionærerne. Vestas tilstræber størst mulig åbenhed
over for sine omgivelser under hensyntagen til virksomhedens
konkurrenceevne.

Å I] 4 Ulykkesfrekvensen er reduceret med
O 47% over de seneste tre år til 24,5

Sikkerhed
Vestas vil skabe en sikkerhedskultur i verdensklasse og iværksatte
i 2008 yderligere tiltag for at støtte og accelerere udviklingen.

Det ultimative mål er i forlængelse af Vestas' mission, Failure is
not an option, utvetydigt: nul ulykker. Målet for 2012 er at nå en
ulykkesfrekvens på fem arbejdsulykker eller derunder pr. en mil-
lion arbejdstimer. Dette er en ambitiøs målsætning og vil kræve
en målrettet styring af indsatsen på tværs af industriens aktører.

| 2008 blev den samlede ulykkesfrekvens, målt som antallet af
arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer, reduceret med 22 pct.
fra 31,6 i 2007 til 24,5 i 2008. For 2008 var det kortsigtede
mål at nedbringe frekvensen til 15, og Vestas' ledelse anser for-
bedringerne som et skridt i den rigtige retning, men et langt fra
tilfredsstillende resultat.

Ulykkesfrekvensen er blevet drastisk forbedret siden 2005 med
et fald på 47 pct. En stadig forbedring af ulykkesfrekvensen vil
styrke konkurrenceevnen, da Vestas' kunder tillægger sikkerhed
større og større betydning.

Vestas gennemfører omfattende træning af lederne i Vestas med
fokus på deres ansvar og roller i forbindelse med sikkerhed. Alle
ledere er ansvarlige for at skabe sikkerhedskulturen i Vestas ved at
gå forrest, hvilket afspejles i gennemførelsen af ”safety walks" der
er audits med fokus på sikker adfærd. Disse er indført som en del af
den daglige ledelse for at vise synlig involvering i sikkerhedsmæs-
sige forhold og øge bevidstheden om sikkerhed overalt i Vestas.

Uddannelsesprogrammet blev indledt i 2007 og afsluttet for
salgs- og serviceenhederne i 2008, hvor alle ledere i salgs- og
serviceenhederne fulgte uddannelsesprogrammet. | alt 1.182
medarbejdere har gennemført programmet. Uddannelses-
programmet fortsætter i produktionsenhederne og i Vestas
Technology R&D, hvor det afsluttes i 2009. Herudover er uddan-
nelsesprogrammet nu obligatorisk for alle nye ledere i Vestas.
Som støtte er iværksat et sikkerheds-coachingprogram, der skal
medvirke til fokus, viden og opfyldelse af de mål for sikkerhed, der
sættes for hvert enkelt lokation.

| 2007 indførte bestyrelsen en global bonusordning for Vestas.
For at understrege, hvor højt sikkerhed prioriteres, og for at
fremme en god sikkerhedskultur blandt alle medarbejderne, er
forbedringer af ulykkesfrekvensen et af kriterierne for hovedpar-
ten af medarbejderne i den globale bonusordning.

1 2008 er der introduceret interne sikkerhedsprincipper for at

synliggøre Vestas' fokus på sikkerhed:

+ Alle arbejdsulykker kan forhindres.

« Alle risici kan styres.

. Ledelsen har ansvaret for sikkerheden.

.… Mennesker er den vigtigste del af et sikkerhedstiltag.

+ Det er et krav for beskæftigelse hos Vestas, at man arbejder
sikkert.

Vestas registrerer arbejdsulykker, nærved-uheld og miljøuheld i
en global database, der skal sikre, at der foretages forbedringer
og handles præventivt ved udviklingen af nye vindmøller, nye
produktionsprocesser, eller når sikkerheden skal forbedres på
møllesites.

Alle Vestas-enheder med undtagelse af støberierne i Magde-

burg (Tyskland) samt i Guldsmedshyttan og Lidkåping (Sverige)

er i 2008 blevet certificeret efter OHSAS 18001. Vestas har

arbejdet systematisk med at forbedre arbejdsmiljøforholdene >>

Yestas årsrapport 2008 017

 

 

>> igennem de seneste ti år. Nye enheder vil være klar til certificering

inden for seks måneder efter opstart.

Must-Win-Battles

Vestas igangsatte i 2008 12 strategiske forandringstiltag under
overskriften Must-Win-Battles med det formål at forbedre Vestas"
konkurrenceevne. De enkelte Must-Win-Battles har blandt andet
været rettet mod optimering af produktkvalitet og driftsikkerhed,
omkostningsreduktion samt forbedret samarbejde med kunder
og leverandører. De 12 Must-Win-Battles er med til at sikre en
forbedret indtjening i 2009. Tiltagene og de klare forbedringer
viser, at der fortsat er et betydeligt potentiale for optimering af
forretningen, og at en fokuseret indsats kan indfri dette. Derfor
fastholdes og forankres initiativerne permanent i organisationen i
den nyoprettede koncernstabsfunktion Vestas Excellence,

Kundedialog

Vestas" kunders tilfredshed med de produkter og den service,
Vestas tilbyder, afgør Vestas' succes på kort og lang sigt. En klar
forbedring af det helt uacceptable niveau fra de seneste års
undersøgelser af kundeloyaliteten har derfor meget høj prioritet i
hele Vestas. En række af Vestas' Must-Win-Battles havde således
12008 som sigte at understøtte et forbedret samarbejde med
kunderne i forbindelse med salg, projektinstallation og service
samt at øge møllernes oppetid. Den løbende kommunikation og
dialog med kunderne skal også forbedres markant.

Den seneste kundeloyalitetsanalyse blev gennemført i januar
2009. | alt 515 svarpersoner, fordelt på 381 kunder deltog i
undersøgelsen. Det samlede loyalitetsindeks var på 52: en for-
bedring fra 46 i den foregående undersøgelse, men stadig util-
fredsstillende og under Vestas' egen målsætning for året på 60.

Målsætningen for undersøgelsen, der gennemføres i 2010, er et
loyalitetsindeks på 65.

Kundeloyalitetsindekset indgår i beregningen af Vestas' globale
bonusprogram.

Leverandører

Vestas' leverandører skal være i stand til at levere komponenter
rettidigt, i den rette kvalitet og til en konkurrencedygtig pris og
dermed medvirke til at reducere Cost of Energy.

Six Sigma-systemet, der via systematisk dataindsamling og
-behandling minimerer variation i produktionsprocesser og der-
med antallet af fejl i det færdige produkt, er det centrale værktøj
iVestas' arbejde med kvalitetsforbedringer. Gennem ”Supplier
Quality" et af de 12 Must-Win-Battles, blev systemet i 2008
udrullet til Vestas' egne produktionsenheder og leverandørerne.
Vestas samarbejder tæt med den enkelte leverandør for at sikre,
at Sigma-principperne implementeres korrekt, Hos leverandøren
identificeres de målbare centrale specifikationer og processer,
der er afgørende for produktets pålidelighed, produktivitet og
ydelse. Disse parametre overvåges løbende og registreres på
månedlige scorecards, hvilket sikrer, at forbedringsinitiativer
hurtigt kan igangsættes. Vestas har egne folk på mange leveran-
dørers fabrikker for dermed tidligt og omkostningseffektivt at
kunne justere produktionsprocesserne.

Målsætningen ultimo 2008 var 4 Sigma for nøgleteverandører,
inklusive Vestas' egne fabrikker. Denne målsætning blev nået for
hovedparten af Vestas' fabrikker og de vigtigste leverandører. 4
Sigma er en forudsætning for at øge EBIT-marginen betydeligt
efter 2009. Endemålet er 6 Sigma.

018 | Vestas årsrapport 2008

1 2008 blev der under et af de 12 Must-Win-Battles, "Sourcing
Excellence" igangsat en række initiativer, der styrker og profes-
sionaliserer samarbejdet med den enkelte leverandør. Vestas
implementerede en fælles sourcingstrategi for Vestas' fire pro-
duktionsforretningsenheder, så de i fællesskab kan sikre, at væk-
sten ikke fremover bremses af flaskehalse i supply chain. Vestas
opfordrer sine mange europæiske leverandører til at etablere sig
i USA og ikke mindst i Kina, hvor en lokal leverandørbase er under
hurtig opbygning.

Effektivisering

Højere produktivitet og bedre ressourceudnyttelse på alle Vestas"
fabrikker skal styrke Vestas” konkurrenceevne. "Production Excel-
lence" endnu et af Vestas' Must-Win-Battles, er målrettet forbed-
ring af produktiviteten ved at identificere og eliminere spild i form
af defekter og spildtid. Hermed øges outputtet pr. medarbejder
og pr. fabrik, så indtjeningen forbedres, og prisen på ny kapacitet
og Cost of Energy falder. Oprettelsen af en central funktion med
ansvar for produktivitetsforbedringer i alle produktionsenheder
har forbedret mulighederne for videndeling og udbredelse af best
practise.

De nye arbejdsmetoder, der blandt andet bygger på Vestas'tid-
ligere erfaringer med Lean og Six Sigma, er i 2008 udrullet til en
række af Vestas' fabrikker. En høj grad af medarbejderindflydelse
er afgørende for at opnå de ønskede fremskridt. Derfor er uddan-
nelse og træning af såvel medarbejdere som ledere på fabrik-
kerne et vigtigt indsatsområde. | alt gennemgik flere end 2.500
medarbejdere et træningsforløb i de nye arbejdsmetoder i 2008.

Initiativerne resulterede i betydelige, lokale forbedringer; blandt
andet er den ugentlige produktion på en af de vingefabrikker, der
nu arbejder efter principperne i ”Production Excellence” øget med
45 pct. siden primo 2008 med det samme antal medarbejdere.
De nye metoder udrulles til alle eksisterende fabrikker i Vestas i
løbet af 2009. På alle fremtidige fabrikker vil arbejdet blive til-
rettelagt efter de nye principper fra produktionsstart.

De betydelige lokale forbedringer i 2008 understreger, at der
fortsat er et meget stort uudnyttet potentiale for øget produk-
tivitet på Vestas' eksisterende fabrikker. De administrative funk-
tioner rummer også et rationaliseringspotentiale.

Service

Maksimal oppetid på Vestas' møller og forbedret udnyttelse af
ressourcerne i Vestas' voksende serviceorganisation er en forud-
sætning for en lønsom serviceforretning og tilfredse kunder. To
af Vestas' Must-Win-Battles, "Service Excellence" og "Mean Time
Between Inspections” var i 2008 målrettet optimering af service-
organisationens arbejde og møllernes daglige drift. Der er som
følge heraf opnået massive forbedringer i 2008. Således er den
gennemsnitlige tid mellem servicebesøgene i den enkelte mølle
fordoblet i 2008, hvorfor montørerne nu kan servicere dobbelt så
mange møller.

Fremskridtene understøttes af Vestas' online-overvågning af
flere end 11.500 møller eller knap 20.000 MW, hvilket muliggør
forebyggende udskiftninger og reparationer. Resultatet er for-
bedret drift, mere oppetid og øget produktion og dermed en styr-
ket indtjening for Vestas" kunder. Analyser af data fra møllerne,
der samlet udgør verdens største vindmøllepark, leverer samtidig
input til designforbedringer af eksisterende teknologi, der afhæn-
gig af indgåede serviceaftaler implementeres i forbindelse med
opgraderinger af installerede møller, hvis produktionen herved
øges. Alle Vestas-møller, der afskibes i dag, indgår i puljen af møl-
ler, der overvåges.

 

 

 

| 2008 indførtes ”Vestas Site Management Model", der giver den
lokale serviceorganisation forbedret mulighed for at planlægge
servicebesøg i den enkelte mølle, sikre at de nødvendige ressour-
cer er til rådighed på møllesiten og for at samle flere opgaver til ét
servicebesøg.

Desuden er der i 2008 indført en ny, enklere struktur for Vestas"
serviceprodukter. initiativet sikrer, at Vestas nu globalt tilbyder
ensartede serviceprodukter på tværs af grænser og forretnings-
enheder.

Endelig er en ny koncernforretningsenhed, Vestas Spare Parts

& Repair, etableret pr. 1. januar 2009. Enheden har det globale
ansvar for forsyning af reservedele og reparation af komponenter.
Den nye struktur understøtter alle Vestas' operationelle service-
enheder og forventes at kunne bidrage til yderligere driftsoptime-
ringer og forbedringer af kundetilfredsheden.

Udjævning af afskibning og omsætning

Vestas arbejder på at sikre en mere ligelig fordeling af aktivite-
terne over årets kvartaler, da den nuværende skæve fordeling
resulterer i et uhensigtsmæssigt pres på organisationen i årets
sidste måneder og begrænser lønsomheden. Det er ikke længere
kundehensyn, der gør, at andet halvår er mere hektisk end første
halvår. I takt med at supply chain styrkes, vil aktiviteterne udjæv-
nes, og lønsomheden øges.

Implementering af SAP

Vestas igangsatte i 2006 et omfattende forandringsprojekt, der
omfatter Vestas' salgs- og serviceenheder og koncernstabsfunk-
tioner. Projektet integrerer en række systemer i ét Enterprise
Resource Planning-system, SAP, og er ved udgangen af 2008
implementeret i fem forretningsenheder og Vestas Wind Systems
A/S; ialti 16 lande. Systemet, der vil være fuldt implementeret i
2009, vil skabe ensartethed i forretningsprocesserne og dermed
forbedre beslutningsgrundlaget i Vestas. Det fælles system vil
medføre besparelser ved forbedret styring af ressourcer og akti-
viteter.

Group Government Relations

Group Government Relations varetager dialogen med politikere,
embedsmænd, interesseorganisationer og NGO'er i hele verden
og leverer rådgivning og information om vindkraft og dens poten-
tiale på konkrete markeder, herunder ikke mindst de nødvendige
regutatoriske rammer. Funktionen er i 2008 styrket, blandt andet
ved enudvidelse af afdelingen i USA samt etablering af satellit-
afdelinger i Australien og Kina for dermed at intensivere kontak-
ten til det lokale politiske miljø. | 2009 forventes der ligeledes
oprettet afdelinger i Spanien og Indien.

Vestas arbejdede i 2008 på at sikre de nødvendige lovgivnings-
mæssige rammer for vindkraft, blandt andet forlængelsen af
PTC-ordningen i USA samt det netop vedtagne EU-direktiv for
vedvarende energi.

Vestas' centrale position i udviklingen af moderne energi under-
stregedes i 2008 af en række møder med og besøg af regerings-
ledere og ministre fra blandt andet Kina, Brasilien, Mexico, Indien,
Rusland, Frankrig, Australien og USA, Vestas deltog på såvel det
republikanske som det demokratiske partikonvent i den ameri-
kanske valgkamp og indgik i dialog med begge partier om vind-
kraftens rolle i fremtidens energiforsyning i USA.

Endelig blev Vestas i 2008 optaget i en række indflydelsesrige
internationale organisationer som World Economic Forum, World
Business Council for Sustainable Development og det internatio-

nale energirådgiverpanel under Singapores Handels- og Industri-
ministerium.

FORRETNINGSUDVIKLING

Medarbejderudvikling og rekruttering

Den forventede markante vækst i forretningsomfang i de kom-
mende år stiller krav om et højt professionelt niveau i arbejdet
med at rekruttere, fastholde og udvikle medarbejdere, som kan
matche de stadigt større krav, der stilles til Vestas.

Vestas ansætter ud fra princippet "Mennesker før megawatt".
Det betyder, at nye medarbejdere ansættes, før forretningsom-
fanget øges. Denne strategi skal sikre en fejlfri eksekvering og
en stadig mere effektiv udnyttelse af alle Vestas' faciliteter. Ved
årets udgang beskæftigede Vestas i alt 20.829 medarbejdere,
en stigning på 5.524 i forhold til ultimo 2007. Fremover vil med-
arbejderantallet stige langsommere end forretningsvolumen på
grund af produktivitetsforbedringer, stordriftsfordele og møller-
nes forbedrede drift med mere oppetid.

   

Antal Eee pr. 31: december 2008

Nord- og
Syd- Asien/
HEE …… Europa  amerika Oceanien — Total
Produktionsenheder 9.083 411 1672 11.166
Salgsenheder 4.157 1.463 1.523 7.143
Udvikling 1.092 17 236 1.345
Øvrige 1.175 … 0 0. 1175
Ta 5507 1801 3431 20829

———— Øvrige

Udvikling -———— 0
%
6% ea 6%

Produktionsenheder
——— 54%

Salgsenheder
34%  ——

Vestas indførte i 2008 fælles, globale People & Culture-processer.
Denne standardisering medvirker til at sikre et ensartet, højt pro-
fessionelt niveau i arbejdet med forecasting, employer branding,
rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Et nyt koncept for
dialog mellem leder og medarbejder, Performance & Development
Dialogue, er i 2008 implementeret i hele Vestas. Dialogen skal
styrke den enkelte medarbejders faglige udvikling og sikre en klar
forståelse for medarbejderens bidrag til Vestas' overordnede mål.

Støtte til og udvikling af nuværende og fremtidige ledere er

et vigtigt indsatsområde. Derfor etablerede Vestas i 2008 en
række processer, der sikrer en grundig og ensartet vurdering af
de interne kandidater og samtidig skaber en intern "pipeline" af
fremtidige ledere til de kommende års vækst.

Vestas vil være en attraktiv arbejdsplads og gennemførte i
november 2008 den årlige undersøgelse af medarbejdertilfreds-
heden blandt alle medarbejdere. 15.659 medarbejdere deltog i
undersøgelsen, svarende til 86 pct. af Vestas' medarbejdere, og
resultaterne viste en generel fremgang i medarbejdertilfreds-
heden i forhold til undersøgelsen i 2007.1 2009 igangsættes
handlingsplaner i hele Vestas på lokale indsatsområder.

Hovedparten af Vestas' medarbejdere har været omfattet af et '
globalt bonusprogram fra den 1. januar 2008. Bonusprogrammet >>

Vestas årsrapport 2008 ' 019

 

 

>>. bygger på en lang række mål: 70 pct. afhænger af Vestas' ud-

meldte mål for EBIT-margin, nettoarbejdskapital, kundeloyalitet
og markedsandel. Sidstnævnte afløses fra 2009 af omsætning.
De resterende 30 pct. afhænger af resultaterne i den enkelte
medarbejders forretningsenhed, og fra 2009 indgår resultater
for de enkelte fabrikker og salgsenheder også i beregningen.
Parametrene er bl.a. produktionsstabilitet, ordreindgang, omkost-
ningsudvikling, Cost of Energy og ulykkesfrekvens. Programmet
bidrager til at styrke Vestas'resultatorienterede virksomhedskul-
tur. For 2009 kan maks. udbetales EUR 134 mio. Bonusbereg-
ningen tager udgangspunkt i national lovgivning og er genstand
for lokal tilpasning.

Organisationsændringer

Ensartethed og klar ansvarsfordeling i hele organisationen er for-
udsætninger for, at den planlagte vækst kan realiseres effektivt
uden at øge omkostningerne tilsvarende. På den baggrund gen-
nemføres en række ændringer, som vil medføre identisk opbyg-
ning af henholdsvis salgs- og produktionsforretningsenhederne.

Kina, der har et stort vækstpotentiale, og som i 2008 var Vestas"
tredjestørste marked, er pr. 1. januar 2009 udskilt som en selv-
stændig salgsforretningsenhed fra Vestas Asia Pacific, som sam-
tidig overtager ansvaret for det sydkoreanske marked. Vestas
har herefter syv salgsforretningsenheder, fire produktionsfor-
retningsenheder og tre koncernforretningsenheder, herunder
den nye Vestas Spare Parts & Repair, der understøtter den øgede
fokus på serviceforretningen. Presidents i de nye forretnings-
enheder er mediemmer af Vestas-regeringen.

Desuden samles en række tværgående funktioner i koncern-
stabsfunktionen Vestas Excellence, Funktionen bygger videre på
initiativerne igangsat med de 12 Must-Win-Battles og skal gen-
nemføre lignende initiativer i fremtiden. Vestas Excellence skal
således medvirke til at sikre, at Vestas' kvalitet, produktivitet og
lønsomhed øges trods den høje vækst i forretningsvolumen, om-
sætning og medarbejderantal. Nedbrydning af silotænkning og
optimeret tværorganisatorisk samarbejde vil øge indtjeningen.

Endelig skærper Vestas det daglige kundefokus ved etablering
af et Customer Advisory Board med repræsentanter fra salgs- og
produktionsforretningsenhederne, Vestas Technology R&D og
direktionen, Et tilsvarende Cost of Energy Board skal understøtte
den teknologiske prioritering og udvikling og sikre den laveste
Cost of Energy. De to udvalg vil udgøre det daglige omdrejnings-
punkt for Vestas' udvikling.

De organisatoriske tiltag, der strømliner Vestas til vækst, skal
være endeligt gennemført senest ved udgangen af 2009, så
Vestas kan mangedoble omsætningen i årene frem til 2020.

Videnressourcer

Det er afgørende for Vestas at kunne identificere, formalisere og
udvikle videnressourcerne overalt i virksomheden, herunder viden
om kunder, teknologi og medarbejdernes kompetencer.

1 2008 er indsatsen intensiveret for at analysere, optimere og
implementere ensartede, globale forretningsprocesser. En fælles
strategi for forretningsprocesser forbedrer grundlaget for at af-
stemme forretningsprocesser med Vestas' overordnede strategi.
En fælles procesorganisation og -kultur minimerer silotænkning
og sikrer en bedre udnyttelse af Vestas' samlede videnressourcer.

Eksternt har Vestas i de seneste år intensiveret samarbejdet med
en række uddannelsesinstitutioner i hele verden og har således
idag tæt kontakt til førende institutioner inden for forskning og

020 i Vestas årsrapport 2008

udvikling, der direkte og indirekte har indflydelse på udviklingen
af vindkraft i fremtiden.

Kvalitetsledelse

For at sikre at Vestas' produkter og processer altid lever op til
definerede kvalitetsstandarder, gennemføres en grundig og
ensartet kvalitetskontrol i udviklings-, produktions-, installations-
og serviceprocesserne, Vestas" kvalitetsorganisation varetager
vedligehold og udbygning af et kvalitetssystem, der sikrer, at pro-
dukter, der ikke fever op til gældende kvalitetskrav, identificeres,
eventuelle fejl rettes, og forebyggende tiltag initieres. Systemet
sikrer desuden, at opdateret dokumentation af processer er til-
gængelig.

Sikkerhed har førsteprioritet hos Vestas, og derfor vurderes de
interne standarder for produktsikkerhed løbende, så Vestas ud-
vikler produkter, der minimerer risikoen for ulykker i forbindelse
med produktion, transport, installation, service og nedtagning.

For at sikre at alle dele af organisationen lever op til kvalitets-
kravene, gennemføres interne audits. Alle lokationer auditeres
mindst hvert tredje år,

Patentering

Vestas øgede også i 2008 sine investeringer på udviktingsom-
rådet betydeligt og styrkede bestræbelserne på at beskytte

de mange teknologier og nyudviklinger, der sker i Vestas. Dette
udmøntede sig i, at Vestas i 2008 øgede sin patenteringsaktivi-
tet i forhold til de foregående år. Således har Vestas siden 2005
tidoblet antallet af årlige patentansøgninger til 153 i 2008. Det
høje patenteringsniveau forventes at fortsætte ide kommende
år. Patenterne sikrer den driftsmæssige frihed og mulighederne
for forretningsudvikling på lang sigt i et højteknologisk kapløb.

I november 2008 meddelte Vestas, at selvom Vestas har haft
succes med at anfægte gyldigheden af Enercon GmbH, hr. Aloys
Wobbens patenter, var der indgået en aftale med Enercon GMDH,
hr. Aloys Wobben blandt andet med det formål at få en afslutning
på alle nuværende juridiske stridigheder over hele verden. Aftalen
indebærer således blandt andet, at sagerne i Storbritannien,
Holland, Irland og Canada, hvor hr. Aloys Wobben har påstået, at
Vestas' teknologi krænker visse af hans nettilslutningspatenter,
er blevet trukket tilbage med den retsvirkning, at afgørelserne i
disse sager vil stå ved magt.

Udviklingsfaciliteter

Vestas foretager som teknologivirksomhed store investeringer

i faciliteter og medarbejdere, der kan sikre, at møllernes drift-
sikkerhed og effektivitet stiger, og påvirkningen af miljøet mind-
skes. Vestas beskæftigede ved udgangen af 2008 1.345 med-
arbejdere inden for udvikling af højteknologiske vindkraftværker.
Det er en stigning i antallet af medarbejdere på 58 pct. siden
udgangen af 2007.

Vestas udvider løbende sin tilstedeværelse globalt for at sikre ad-
gang til højt specialiseret arbejdskraft. I tredje kvartal 2008 tog
Vestas industriens største udviklingscenter i brug. Centret, der er
beliggende i Århus, samler en række test- og udviklingsfaciliteter
jet unikt innovationsmiljø, der giver optimale muligheder for inte-
greret produktudvikling og tværfagligt samarbejde med kunder
og leverandører. Efter en udvidelse af faciliteterne vil flere end
900 personer være beskæftiget i centreti 2010.

I november 2008 indviede Vestas officielt sit udviklingscenter i
Singapore. Centret vil fortsat vokse og forventes at beskæftige
150 ingeniører ved udgangen af 2009,12012 vil staben være

 

 

fordoblet til over 300 ingeniører. Desuden er udviklingskontoret
i Chennai (indien) i 2008 udvidet fra 19 medarbejdere primo
2008 til 125 ved årets udgang.

Vestas meddelte i 2008, at yderligere to udviklingscentre eta-
bleres i henholdsvis England og USA. På Isle of Wight (England)
opføres et nyt vingeteknologicenter i forbindelse med den eksi-
sterende vingefabrik. Centret vil beskæftige sig med vingedesign
og vil have faciliteter til test af verdens længste vindmøllevinger.
Centret forventes færdigetableret i andet kvartal 2010. | begyn-
delsen af 2009 etablerede Vestas et udviklingscenter i Houston,
Texas (USA), og centret forventes fuldt funktionsdygtigt i 2010.
Placeringen i Houston, der er USAS energihovedstad, giver Vestas
adgang til højt kvalificeret arbejdskraft i et internationalt energi-
miljø.

I december 2008 offentliggjorde Vestas, at et nyt udviklings-
kontor etableres i Boston, Massachusetts (USA). Her overtages
de centrale medarbejdere fra ePower LLC, en lokal virksomhed
med tre årtiers erfaring med motor- og generatorteknologi.

Endelig vil Vestas' nye faciliteter i Brighton, Colorado (USA) også
huse medarbejdere fra Vestas Technology R&D.

Teknologisk lederskab er en forudsætning for at fastholde posi-
tionen som No. 1 in Modern Energy, der altid skal kunne tilbyde
sine kunder den laveste Cost of Energy og den største Business
Case Certainty. Vestas vil investere de fornødne ressourcer i at
forblive No. 1 in Modern Energy.

Nye produktionsanlæg

12010 vil Vestas sammen med sine leverandører kunne produ-
cere, afskibe og installere 10.000 MW. Det betyder, at Vestas i
2008-2010 udbygger sin kapacitet med samme antal MW som
ide foregående mere end 20 år. Vestas havde ved udgangen af
2008 fabrikker under opførelse i USA, Kina og Spanien.

I forbindelse med præsentationen af resultatet for første kvartal
2008 annoncerede Vestas, at en ny fabrik etableres i Hohhot i
Indre Mongoliet (Kina). Fabrikken skal producere kW-møller til det
kinesiske marked og vil levere sine første møller i andet kvartal
2009. Vestas opfører desuden et støberi i Xuzhou i Jiangsu-pro-
vinsen (Kina). Støberiet forventes fuldt indkørt i foråret 2010.

Vestas meddelte samtidig, at verdens største tårnfabrik etableres

i Pueblo, Colorado (USA). Fabrikken viii 2010 have en forarbejd-
ningskapacitet på 200.000 tons stål, svarende til ca. 900 tårne.

Ved præsentationen af delårsrapporten for andet kvartal 2008
meddelte Vestas, at en ny vingefabrik opføres ved Brighton,
Colorado (USA). Fabrikken, der forventes at producere vinger fra
første halvår 2010, vil medvirke til mere end en fordobling af
Vestas' produktion af vinger i USA til 4.000 om året. Endvidere
annonceredes det, at der ligeledes i Brighton, Colorado, etableres
en nacellemontagefabrik med en årskapacitet på 1.400 naceller.
Samtidig meddeltes det, at generator- og maskinfabrikfacilite-
terne i Tianjin (Kina) samt nacellemontagefabrikken i Ledn (Spa-
nien) udvides.

De samlede investeringer i organisk vækst inklusive udviklings-
faciliteter udgør i alt EUR 2,5 mia. for perioden 2005-2009. Det
langsigtede mål er, at USA forsynes fra USA, Europa fra Europa
og Asien fra Asien.

 

CODE OF CONDUCT

Vestas agerer som en international virksomhed på tværs
af kulturelle, politiske og religiøse grænser og ønsker i
alle sammenhænge at være en troværdig samarbejds-
partner, der handler på en etisk og socialt forsvarlig
måde. Vestas ønsker alle steder i verden ikke alene at
leve op til den lokale lovgivning, men også til Vestas'
egne standarder inden for sikkerhed, miljø, etik og social
ansvarlighed. Denne holdning betyder, at Vestas i en
række lande stiller højere krav, end lokal lovgivning fore-
skriver.

Vestas' politikker for en række områder er sammenfattet
og ensrettet i en Code of Conduct. En del af politikkerne
bygger videre på allerede eksisterende Vestas-standar-
der. Vestas tolererer ikke diskrimination og ansætter og
forfremmer udelukkende sine medarbejdere baseret på
kompetencer og kvalifikationer, uden skelen til nationa-
litet, køn, race, trosretning eller politisk overbevisning.
En række initiativer understøtter implementeringen af
og forståelsen for politikkerne, herunder e-learning og
anden uddannelse.

Desuden søger Vestas gennem samarbejde med forret-
ningspartnere at udbrede kendskabet til og forståelsen
for Vestas' normer, så forholdene i hele værdikæden kan
forbedres i relation til bestikkelse og korruption, sikker-
hed, miljø, menneskerettigheder, sundhed på arbejds-
markedet og forretningsetik.

Vestas etablerede i 2007 en whistleblower-funktion,
der skal sikre, at information ikke bliver undertrykt eller
skjult ved at give medarbejdere, leverandører og andre
interessenter let adgang til at rapportere eventuelle
pligtforsømmelser, ulovligheder eller forhold, der strider
mod Vestas' politikker og retningslinjer.

Vestas' standarder og mål bygger på anerkendte ramme-
aftaler, der er etableret af internationale organisationer
som FN, ILO og OECD.

Vestas årsrapport 2008 I 021

 

>> Produktionsanlæg i Skotland

Da Vestas' tårnfabrik i Campbeltown (Skotland) oprindeligt ikke
blev dimensioneret til produktion af de produkter, som i stigende
grad efterspørges på vindmøllemarkedet, afdækkede Vestas

i 2008 muligheden for at overføre faciliteterne til tredjepart.
Vestas forventer dette gennemført i første kvartal 2009.

Flytning af hovedkontor

Vestas annoncerede i oktober 2008, at hovedkontoret flyttes fra
Randers til Århus senest i 2011. vestas vurderer, at Århus kan til-
byde de faciliteter, der skal til for at tiltrække og fastholde de rette
danske og udenlandske medarbejdere. Det nye hovedkontor vil
blive opført ved siden af Vestas Technology R&D's nye udviklings-
center. Faciliteterne i Randers vil fortsat blive anvendt af Vestas
Offshore, Vestas People & Culture og den globale it-funktion.

MILJØ

Ved produktion af elektricitet fra vind udledes der hverken CO», NO,
eller SO, eller forbruges vand. No. 1 in Modern Energy's produktion
af vindmøller skal være så grøn som mulig, da et reduceret forbrug
af jordens knappe ressourcer vil styrke Vestas' konkurrenceevne,

En V90-3,0 MW onshore-vindmølle vil i løbet af 20 års drift spare
miljøet for ca. 124.500 tons CO,, set i forhold til gennemsnitlig
elektricitetsproduktion i verden. Det svarer tilden mængde CO,
som 11.400 personer i den industrialiserede verden i gennem-

snit udleder på et år,” En Vestas-mølle er energineutral efter ca.
syv måneder og genererer 30-35 gange så meget energi i løbet
af 20 års drift, som der forbruges til produktion, transport, instal-
lation, service, nedtagning og bortskaffelse af møllen.

Det energiforbrug, som Vestas selv kontrollerer, udgør ca. 12 pct.
af den samlede CO--udledning til mølleproduktion, transport,
installation, nedtagning og bortskaffelse. Den mest energitunge
del af en vindmølles levetid involverer udvinding og forarbejdning
af metal, som udgør ca. 50 pct. af det samlede energiforbrug. Den
mest effektive måde at nedbringe forbruget af energi og råvarer
på er således at øge vindmøllens kapacitet i forhold til råvare-
forbruget. Desto flere MWh, der produceres pr. kg mølle, desto
mindre bliver påvirkningen af miljøet, klimaet, jordens ressourcer
og Vestas' omgivelser.

| dag kan 80 pct. af en V90-3,0 MW-vindmølle genanvendes. De
dele af vindmøllen, der ikke altid kan genanvendes, omfatter blandt
andet glasfiber, elektroniske komponenter og plastdele. Andre
miljøpåvirkninger omfatter det visuelle indtryk af vindmøller i natu-
ren samt påvirkning af dyr og planteliv. Disse påvirkninger kan
reduceres væsentligt ved omhyggelig placering af vindmøllerne.

Som verdens førende producent af vindmøller ønsker Vestas at
minimere den negative påvirkning af miljøet ved egne aktiviteter,
og indførelsen af miljøledelse ses som et vigtigt værktøj iden

OS
bs bel

(re.

 

 

 

 

forbindelse. Vestas opnåede den første ISO 14001 certificering
i 2000, og i 2008 blev alle Vestas-enheder certificeret efter
samme standard. Nye enheder vil blive certificeret inden for seks
måneder efter opstart.

1 2008 besluttede Vestas at intensivere miljøindsatsen. For at
reducere COz-udledningen er der indført en ny bilpolitik, og en
ny byggepolitik vil blive indført, Desuden er der indført en grøn
elektricitetspolitik, der foreskriver, at al indkøbt elektricitet frem-
over skal være fra vedvarende energikilder, i det omfang disse er
tilgængelige.

12010 skal disse initiativer have ført til en stigning i andelen

af vedvarende energi til 50 pct. og en stigning i andelen af ved-
varende elektricitet til mere end 90 pct, | 2008 var andelen af
vedvarende energi på 38 pct.,, mens andelen af vedvarende elek-
tricitet udgjorde 68 pct.

En stor del af Vestas' energiforbrug stammer fra bygninger, her-
under disses opvarmning og nedkøling. Den grønne byggepolitik
fastsætter krav om brug af specifikke energibesparende tekno-
logier såsom byggeisolering og systerner til at styre opvarmning,
afkøling, belysning mv. Desuden definerer politikken krav til
brugen af specielle vedvarende energikilder såsom solenergi-
enheder, jordvarme, biomasse-opvarmning mv. I alt forventes
merinvesteringen i grønne teknologier i Vestas' bygninger på
kort sigt at øge investeringen med omkring 5-10 pct, men det
lavere energi- og vandforbrug vil på længere sigt spare Vestas for
betydelige omkostninger.

Den grønne bilpolitik foreskriver, at alle nye biler, som Vestas
køber eller leaser, skal være miljøvenlige. Dieselbiler med partikel-
filtre er i øjeblikket det umiddelbare valg. Sammenlignet med en
tilsvarende benzinbil udleder en dieselbil væsentligt mindre CO.

Vestas understøtter desuden udviklingen af andre teknologier,
som kan bidrage til at udnytte moderne energis potentiale, her-
under brintteknologi, som giver mulighed for at opbevare over-
skydende produktion af elektricitet fra vindmøller.

RISIKOSTYRING

Vestas fortsatte i 2008 forbedringen af risikostyringen inden
for de kritiske forretningsprocesser. Intern rapportering af de
væsentligste identificerede risici er en del af Vestas' ledelses-
information og indgår i den løbende rapportering til Vestas-
regeringen.

Vestas' Group Finance & Operations-afdeling yder support til alle
Vestas' enheder og arbejder proaktivt med at forankre risiko-
ledelse i hele organisationen, herunder sikre systematisk identifi-
kation og håndtering af alle relevante risici.

| 2008 er etableret et program målrettet reduktion af risici irela-
tion til den operationelle drift i produktionsenhederne. Endvidere
er etableret et globalt forsikringsprogram, der foruden de lovplig-
tige forsikringer omfatter forsikringer, som ud fra et forretnings-
mæssigt synspunkt vurderes som hensigtsmæssige. Forholds-
reglerne har resulteret i mærkbare forbedringer i virksomheden
og risikostyringsprocessen som helhed. Tiltagene vilnedbringe
Vestas" forsikringspræmier.

Leverandørrisici

Vestas har på baggrund af tidligere samarbejdsproblemer med
flere leverandører lagt stor vægt på strømlining og forbedring af
forholdet til sine leverandører. Mange igangsatte initiativer be-
gynder nu at vise resultater.

8 C) 4 af en V90-3,0 MW-vindmølle
O kan genanvendes

Den forventede vækst ide kommende mange år sætter uændret
supply chain under pres. Vestas forsøger at reducere denne
risiko ved at indgå langsigtede rammeaftaler og opdyrke nye
samarbejdspartnere, der har de fornødne tekniske kompetencer
og ambitioner. Desuden indgår Vestas i tætte partnerskaber, der
betyder, at leverandørerne i stigende grad indgår i udviklings-
arbejdet, ligesom Vestas altid skal have mindst to leverandører af
alle komponenter. Dette gælder i dag for alle vigtige komponen-
ter med undtagelse af V90-3,0 MW-gearkassen.

Det stadig tættere samarbejde med selskabets leverandører
muliggør en løbende opfølgning på disses finansielle situation.
Indtil dato er der ikke konstateret problemer afledt af finans-
krisen, der gør, at leverandørerne ikke kan opfylde deres forplig-
telser over for Vestas.

Vestas har i dag en række samarbejdsaftaler, der kan bringes til
ophør, i tilfælde af at ejerforholdene og kontrollen med selskabet
ændrer sig.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har tid-
ligere medført store garantihensættelser, og Vestas haride
seneste år investeret mange kræfter i at forbedre produkterne
og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet hermed omfatter design,
produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse.

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkost-
ninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes konkurrence-
evne og forbedre leverandørernes indtjening.

| første kvartal 2007 indstillede Vestas midlertidigt salget af
V90-3,0 MW offshore-møllen på grund af gearkasseproblemer.
Den 1. maj 2008 blev møllen igen frigivet til salg efter gennem-
testning af de nye løsninger.

Salgsrisici

| alle vindkraftprojekter med en værdi på EUR 15 mio. og derover
gennemgås kontraktvilkår, herunder priser, leveringer, logistik og
garantier af Vestas' Contract Review Board, hvor direktionen er
repræsenteret. | tæt samarbejde med Vestas' salgsenheder har
Contract Review Board siden foråret 2005 sikret vilkår, hvor der
er en tilfredsstillende balance mellem risici og pris.

Som en konsekvens af Vestas' ændrede risikoprofil er supply-only
ordrernes andel af omsætningen steget i de senere år. Supply
only-ordrernes andel forventes fortsat at stige i 2009.1| henhold
til disse ordrer er Vestas kun ansvarlig for at levere møllerne, ikke
for opstilling, fundamenter og øvrig infrastruktur, som kan være
forbundet med store, ukendte risici. Det understreges, at Vestas
ikke har præference for supply only-ordrer, men blot ønsker en
tilfredsstillende balance mellem risici og pris.

Det er Vestas' strategi at opbygge tætte kundeforhold gennem
et højt innovations- og serviceniveau. Vestas ønsker ikke at være
afhængig af enkelte kunder eller markeder, selvom det på kort
sigt ville kunne øge indtjeningen. Omsætningen i 2008 fordelte
sig på 228 kunder. På lang sigt vil konsolideringen blandt Vestas'
kunder med al sandsynlighed medføre, at spredningen mindskes.

Valutarisici

Vestas' aktiviteter indebærer valutarisici i forbindelse med køb

og salg af varer og tjenester uden for eurozonen. Det er Vestas'

politik at afdække kursrisikoen, når der indgås en forpligtende

aftale i fremmed valuta. Det gælder dog kun nettoeksponeringen

for hver enkelt valuta. Kursrisikoen bliver hovedsageligt afdækket >>

Vestas årsrapport 2008 i 023

 

 

>> gennem valutaterminsforretninger. Kursregulering af investerin-

ger i datterselskaber og associerede selskaber i udlandet bliver
indregnet direkte i egenkapitalen. Det er Vestas' opfattelse, at
en løbende kurssikring af disse langsigtede investeringer ikke er
optimal set i forhold til de samlede risici og omkostninger.

Vestas' ekspansion i USA og Kina forøger omkostningerne uden
for eurozonen. Kombineret med en højere grad af sourcing fra
lande, hvis valuta ikke er knyttet til EUR, sikrer investeringerne

i USA og Kina en bedre valutarisk balance mellem indtægter og
udgifter og gør Vestas mindre følsom over for udsving i eksem-
pelvis USD i forhold til EUR. I dag er hovedparten af Vestas'
produktionsenheder og underleverandører placeret i eurozonen:
ultimo 2008 var således 74 pct. af medarbejderne og 79 pct. af
anlægsaktiverne placeret i eurozonen. Omsætningen uden for
eurozonen udgjorde 40 pct. af den samlede omsætning i 2008,
mod 42 pct. i 2007.

Renterisici

Vestas' primære renterisiko udgøres af udsving i renter, der kan
påvirke gælds- og leasingforpligtelserne. Styringen af rente-
risikoen betyder, at løbetid og maksimal renterisiko af Vestas'
nettogæld bliver overvåget. Vestas begrænser renterisikoen ved
hjælp af finansielle sikringsinstrumenter. Den gennemsnitlige
nettorentebærende position var i 2008 EUR 395 mio., mød EUR
179 mio. i 2007. Den nettorentebærende position var ultimo
2008 EUR 40 mio.

Skatterisici

Vestas har en aktiv, men ikke aggressiv skattepolitik. På basis

af de brede internationale produktions- og salgsplatforme ved-
ligeholder Vestas løbende et retvisende og veldokumenteret
transfer pricing-system, som dokumenteres i defence-files jf.
internationale regler, baseret på OECD's retningslinjer og lokal lov-
givning. Transfer pricing vil dog altid kunne udfordres på grund af
lokale myndigheders fortolkning af internationale retningslinjer.

Kreditrisici

Finanskrisen har skærpet Vestas' fokus på kundernes betalings-
evne. Herudover er Vestas udsat for en kreditrisiko, når der leve-
res produkter til kunder i visse lande. Udviklingen i kundeporte-
føljen mod en større andel af større, internationale virksomheder
vil mindske denne risiko. Tilgodehavender er typisk afdækket af
betalingssikkerheder.

Brugen af finansielle instrumenter indebærer en risiko for, at
modparten ved forfald ikke vilkunne honorere sine forpligtelser.
Vestas minimerer denne risiko ved kun at bruge finansielle insti-
tutioner med en høj kreditværdighed. Bankerne skal have en
langfristet kredit rating fra Standard & Poor's (A), Moody's (A2)
eller Fitch (A). Endvidere har Vestas interne rammer for, hvor stort
et indestående koncernen må have i én bank.

Vestas har til dato ikke oplevet, at finansielle samarbejdspartnere
ikke har kunnet opfylde de indgåede kontrakter.

Likviditetsrisici

Vestas' Treasury-afdeling har til opgave at sikre, at der altid
eksisterer et betydeligt likviditetsberedskab ved en kombination
af likviditetsstyring og ikke-garanterede og garanterede kredit-
faciliteter. Vestas styrer sin likviditetsrisiko gennem cash-pool-
systemer i forskellige valutaer og med korte kassekreditfaciliteter
en række finansielle institutioner. Vestas forventer at kunne
finansiere sin organiske vækst ved pengestrømme fra driften.

024 | Vestas årsrapport 2008

Råvarerisici

For at minimere den potentielle påvirkning og begrænse risici i
forbindelse med udsving i prisen på blandt andet stål, kobber og
kulfiber har Vestas indgået langsigtede aftaler med faste priser
for en del af Vestas' behov. Hvor det er muligt, benytter Vestas
desuden hedging, specifikt i forbindelse med indkøb af kobber
og nikkel. Generelt søger Vestas imidlertid at indarbejde råvare-
prisudviklingen i sine salgskontrakter; den endelige projektpris
afhænger typisk af udviklingen i en række vigtige parametre,
herunder ikke mindst råvarepriser, I tilfælde af at en kunde vil
have vished for den endelige vindmøllepris, afspejles dette i en
merpris, der kompenserer Vestas for risikoen.

VESTAS' FINANSIELLE UDVIKLING

Aktivitet

Vestas afskibede i 2008 vindkraftsystemer med en samlet kapa-
citet på 6.160 MW en fremgang på 24 pct i forhold til 2007. |
alt afskibedes 3.250 møller, heraf 1.734 møller med en effekt

på 2 MW eller derover. Årets ordreindgang blev 6.019 MW mod
5.613 MW i 2007. Offentliggjorte ordrer tegnede sig for 75 pct.
af ordreindgangen i 2008.

Beholdningen af faste og ubetingede ordrer var ved udgangen af
2008 EUR 5,2 mia. (4.806 MW), en vækst på 8 pct. (9 pct. målt i
MW) i forhold tiludgangen af 2007.

Resultatopgørelse

Omsætning

Koncernens omsætning var i 2008 EUR 6.035 mio. en stigning
på 24 pct. i forhold til 2007. Europa udgjorde 60 pct. af omsæt-
ningen, Nord- og Sydamerika 26 pct. og Asien/Oceanien 14 pct.
Energiselskaber og elværkskunder tegnede sig for 45 pct. af
omsætningen.

Omsætningsfordeling 2008 (mio. EUR)

Europa 3.607
Nord- og Sydamerika 1.565
meme … 863
Total —— i i 6.035

 

Asien / Oceanien

14%
Nord- og Sydamerika Europa
26%  ———————— - 60%

Bruttoresultat

Bruttoresultatet beløb sig i 2008 til EUR 1.179 mio. mod EUR
825 mio.i 2007. Resultatet svarer tilen bruttomargin på 19,5
pct. Bruttomarginen var 17,0 pct. i 2007: fremgangen skyldes
bedre priser og betingelser samt en mere effektiv produktion.

Resultat af primær drift

Resultatet af primær drift, EBIT, blev et overskud på EUR 668
mio., svarende til en EBIT-margin på 11,1 pct. Resultatet af
primær drift er en fremgang på EUR 225 mio. i forhold til 2007,
hvor EBIT-marginen var 9,1 pct. I maj 2005 blev en EBIT-margin
på mindst 10 pct. i 2008 sat som det vigtigste finansielle mål i
The Will to Win-strategien. Målet om en nettoarbejdskapital på
20-25 pct. er også nået. Det oprindelige mål om en markeds-
andel på mindst 35 pct. i 2008 bliver ikke nået.

 

 

Finansielle poster og skat
Finansielle poster udgjorde i 2008 en indtægt på EUR 46 mio.,
en stigning på EUR 46 mio, i forhold til 2007.

Skat af årets resultat udgjorde EUR 203 mio., og den effek-
tive skattesats for Vestas blev 28 pct. Udskudte skatteaktiver
udgjorde ved udgangen af 2008 EUR 63 mio. De nærmere
skattemæssige forhold er beskrevet i noterne 10,15 og 20 til
koncernregnskabet.

Balancen

Langfristede aktiver

Vestas' langsigtede aktiver udgjorde ultimo 2008 EUR 1.763
mio., en stigning på EUR 450 mio. i forhold til udgangen af 2007.
Stigningen skyldes investeringer I nye fabrikker og anlæg samt i
immaterielle aktiver.

Varebeholdninger

Ultimo 2008 udgjorde varebeholdninger EUR 1.612 mio. en
stigning på EUR 505 mio. i forhold til udgangen af 2007, der
primært kan henføres til fastholdelse og udbygning af sikker-
hedslagre i Vestas' produktionsenheder. Lagrene skal forebygge
forstyrrelser i produktionsflowet i tilfælde af uregelmæssige
leverancer fra underleverandørerne. Behovet for sikkerhedslagre
forventes at aftage som følge af den nuværende økonomiske
situation.

Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg udgjorde ved udgangen af 2008 EUR
938 mio, en stigning på EUR 278 mio. i forhold til ultimo 2007.

Entreprisekontrakter

Betegnelsen entreprisekontrakter dækker projekter under instal-
lation, hvor det samlede projekt ikke er endelig overdraget til kun-
den. Ultimo 2008 udgjorde disse netto EUR (901) mio.

Hensatte forpligtelser

Vestas hensatte i 2008 EUR 240 mio. til garantier, hvilket svarer
til 4,0 pct. af årsomsætningen. Niveauet er lavere end i 2007,
hvor hensættelser svarede til 5,0 pct. af årsomsætningen. Vestas
hensætter alle omkostninger i forbindelse med reparation af møl-
ler, En potentiel refusion fra underleverandører modregnes ikke,
med mindre der foreligger en skriftlig aftale med leverandøren
herom. Garantihensættelserne dækker eventuelle omkostninger

til udbedring og andre omkostninger i forhold til specifikke aftaler.

Vestas' møllers driftsikkerhed og robusthed forbedres løbende
som konsekvens af øgede investeringer i overvågning af eksi-
sterende møller samt udvikling og gennemgribende test af nye
produkter. Denne udvikling vil på sigt reducere behovet for og
forbruget af garantihensættelser markant. For 2009 forventes
garantihensættelser at udgøre 3-4 pct. af omsætningen. Ultimo
2008 udgjorde de samlede garantihensættelser EUR 183 mio.

Egenkapitaludvikling
Vestas' egenkapital udgjorde ultimo 2008 EUR 1.955 mio. mod
EUR 1.516 mio. ved udgangen af 2007.

Vestas har som langsigtet mål, at egenkapitalandelen skal være
mindst 40 pct. Egenkapitalandelen var ultimo 2008 37 pct.

Pengestrømme og investeringer
1 2008 opnåede Vestas en positiv pengestrøm fra driften på EUR
277 mio. mod EUR 701 mio. i 2007.

 

 

 

 

 

2008 2007
Europa
Spanien 650 551
Tyskland 449 419
italien 376 378
Frankrig 253 139
Holland 242 156
Grækenland 152 56
Tyrkiet 150 41
Sverige 120 59
Storbritannien 82 114
Polen 48 39
Kroatien 42 0
Ungarn 37 2
Portugal 36 14
Danmark 22 8
Østrig 14 14
Belgien 10 0
Bulgarien 9 14
Irland 9 61
Tjekkiet 6 6
Litauen O 16
Total Europa EN 2.707 2.087
Nord- og Sydamerika
USA 1.345 1.288
Canada 285 110
Brasilien 79 0
Uruguay 10 0
Chile O 18
Total Nord- og Sydamerika 1.719 1.416
Asien/Oceanien
Kina 596 458
Indien 162 150
Australien 159 75
Japan 80 97
Taiwan 76 30
Sydkorea 73 38
Filippinerne 8 0
New Zealand 0 151
Total Asien/Oceanien 1.154 999
Total verden 5,580 4.502

Asien / Oceanien ——NX Fordeling 2008

21%

  
  

Nord- og Sydamerika
31%

Europa
48%

Vestas årsrapport 2008 | 025

>>

 

 

Pengestrømme før ændringer i arbejdskapitalen steg fra EUR
511 mio, i 2007 til EUR 644 mio. i 2008.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet udgjorde EUR (680) mio.
De største investeringer i 2008 var i nye produktionsanlæg.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet udgjorde EUR (91) mio.

FORVENTNINGER TIL 2009

Vestas' organisation og omkostningsbase er i dag gearet tilet
aktivitetsniveau, der er mere end 15 pct. højere end den forven-
tede omsætning på EUR 7,2 mia, hvoraf serviceomsætningen
udgør EUR 550 mio.

Vestas har ingen aktuelle planer om at reducere antallet af
medarbejdere, da de langsigtede vækstforventninger for Vestas
fortsat er gode. Da udnyttelsesgraden af organisationen i 2009
er lavere end oprindeligt planlagt, er mange nyansættelser indtil
videre udskudt, men disse forventes genoptaget, så snart efter-
spørgslen tiltager.

EBIT-marginen ventes derfor kun at stigetil 11-13 pct. i 2009.
Serviceforretningen forventes at nå en EBIT-margin på 15 pct.
Nettoarbejdskapitalen ventes ultimo 2009 at udgøre maksimalt
10 pct. af årsomsætningen. Aktivitet og omsætning forventes at
fordele sig jævnere over året i 2009 end i 2008.

De samlede investeringer forventes at beløbe sigtil EUR 1,2 mia,
hvoraf EUR 1 mia. investeres i materielle aktiver; i al væsentlig-
hed ide tidligere annoncerede fabrikker i USA, Spanien og Kina
samt udviklingscentrene i Danmark og Storbritannien.

Ovenstående forventninger til investeringer er forudsat, at Vestas
ser en bedring i ordreindgangen i tiden indtil rapporteringen for
første kvartal 2009 den 28. april. Såfremt dette ikke sker, vil
investeringsprogrammet blive justeret, ligesom det generelle
omkostningsniveau vil blive yderligere reduceret.

026 | Vestas årsrapport 2008

Finansielle poster skønnes at blive EUR (20) mio. og skattepro-
centen 28 pct. Garantihensættelserne forventes at udgøre 3-4
pct. af omsætningen i 2009, hvilket skyldes vindmøllernes for-
bedrede driftsikkerhed.

Antallet af udbydere og underleverandører, specielt fra Kina,
stiger, hvilket fremover vil skærpe konkurrencen i alle dele af
værdikæden.

De væsentligste risikofaktorer omfatter herudover yderligere
garantihensættelser, transportomkostninger, forstyrrelser i både
produktion og ved opstilling af møller samt potentielle patent-
tvister,

BEGIVENHEDER OG HÆNDELSER

EFTER REGNSKABSÅRETS AFSLUTNING

Ordrer

Vestas har i 2009 offentliggjort større ordrer om levering af
møller med en samlet kapacitet på mere end 250 MW. Vestas'
selskabs- og pressemeddelelser vedrørende disse ordrer findes
på vestas.dk/investor.

Bedragerisag i Spanien

| januar måned meddelte Vestas, at der var indledt en bedrageri-
sag mod daværende og tidligere medarbejdere i Vestas E&lica,
5.A.U. (Spanien). Efterforskningen af sagen er overdraget til de
spanske myndigheder,

1) Ved beregningen er følgende forhold anvendt: Udledningen af COz pr. kWh fra
det mest effektive kulfyrede kraftværk i verden, er beregnet til 790 gram CO»
pr. kWh, og udledningen pr. person er sat til 10,9 tons, jf. OECD/1EA: ”Fuel-
fired Power generation" Paris, 2007.

 

 

 

 

Selskabsledelse

Vestas havde i 2008 en omsætning på EUR 6,0 mia. og har siden
2004 øget antallet af medarbejdere fra 9.594 til 20.829 fordelt
på 27 lande. Set i lyset af denne udvikling og de udfordringer
Vestas står overfor, er det vigtigt, at der foreligger klare retnings-
linjer for tedelse af koncernen.

Vestas' bestyrelse og direktion betragter arbejdet med god sel-
skabsledelse som en vedvarende proces og forholder sig løbende
til principperne for god selskabsledelse under hensyntagen til
gældende lovgivning, praksis og anbefalinger. I vurderingen
indgår blandt andet en gennemgang af selskabets idégrundlag,
forretningsprocesser, målsætninger, organisation, kapitalforhold,
forhold til interessenter, risici samt udøvelse af kontrol.

Koncernen drives af Vestas' ledelse på økonomisk, social og miljø-
mæssig forsvarlig vis, og via en åben og direkte kommunikation
med ejerne og kapitalmarkedet sikres disse indsigt heri.

LEDELSESSTRUKTUR

Vestas Wind Systems A/S er et dansk aktieselskab og er moder-
selskabet i Vestas-koncernen. Grundlaget for ledelsen af selska-
bet og koncernen er forankret i selskabets vedtægter, den danske
aktieselskabslov og andre gældende danske love og regler.

Vedtægterne indeholder ikke særlige bestemmelser vedr.
ændringer af disse, og det er således aktieselskabslovens sæd-
vanlige bestemmelser herom i SS 78 og 79, der er gældende.

Generalforsamling

Generalforsamlingen er Vestas Wind Systems A/S' øverste ledel-
Sesorgan og er den højeste myndighed i alle selskabets anliggen-
der inden for de rammer, som er fastsat i dansk lovgivning og
selskabets vedtægter.

Generalforsamlingen afholdes mindst én gang om året, og ind-
kaldelse sker med mindst otte dages og højst fire ugers varsel, jf.
vedtægternes 5 4. Oplysninger om afholdelse af den ordinære
generalforsamling i 2009, se afsnittet 'Aktionær- og børsforhold"
på side 121.

Vestas' selskabskapital består af én aktieklasse med
185.204,103 aktier. Der er ingen stemmedifferentiering, stem-
meretsbegrænsning eller andre begrænsninger i aktionærernes
ret til at gøre deres indflydelse gældende. Alle aktionærer har
derfor, under iagttagelse af enkle formalia, lige adgang til at stille
forslag, deltage, stemme og ytre sig på generalforsamlingen.

Bestyrelse

I forbindelse med den ordinære generalforsamling vælger gene-

ralforsamlingen en bestyrelse og selskabets eksterne revisor(er).

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer kan indstilles

tilvalg af aktionærerne eller af bestyrelsen. Ved indstilling af be-

styrelseskandidater tilstræber bestyrelsen, at der kan sammen-

sættes en bestyrelse,

+ der kan handle uafhængigt af særinteresser,

+ der repræsenterer en balance mellem kontinuitet og fornyelse,

+ der er tilpasset selskabets situation, og

+ der har brancheindsigt samt de forretningsmæssige og finan-
sielle kompetencer, som er nødvendige for, at bestyrelsen kan
varetage sine opgaver på den bedst mulige måde.

Generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer er valgt for et
år ad gangen.

| overensstemmelse med dansk lovgivning vælges et antal med-
arbejderrepræsentanter for en fireårig periode, De nuværende

028 | Vestas årsrapport 2008

EO NEEDS NREN, "

fire repræsentanter indtrådte i bestyrelsen i 2008, og deres valg-
periode udløber i 2012. En beskrivelse af den danske ordning
vedrørende medarbejderrepræsentanter kan findes på vestas.
dk/investor.

Bestyrelsen bestårp.t.af 11 medlemmer, hvoraf syv er general-
forsamlingsvalgte, og fire er valgt af og blandt medarbejderne.

Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af selskabet, her-
under ansættelse af direktionen, fastlæggelse af retningslinjer
for og udøvelse af kontrol med direktionens arbejde, sikring af en
forsvarlig organisation af selskabets virksomhed, fastlæggelse af
selskabets idégrundlag og strategi, samt vurdering af forsvarlig-
heden af selskabets kapitalberedskab.

Samtlige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer,
bortset fra Jørn Ankær Thomsen, der er tilknyttet en af de advo-
katvirksomheder, som er rådgiver for selskabet, betragtes som
uafhængige af selskabet. Endvidere er medarbejderrepræsen-
tanterne ikke at betragte som uafhængige, idet de er ansat i
Vestas-koncernen,

Bestyrelsen har i 2008 afholdt i alt syv møder samt et to-dages
strategiseminar.

Endvidere tager bestyrelsen årligt på en rejse, hvor de besøger
nogle af Vestas' faciliteter og afholder møder med besfutnings-
tagerne i det pågældende land.

12008 besøgte bestyrelsen Vestas' faciliteter i Tianjin (Kina) og
Vestas' nye fabriksanlæg i Hohhot, Indre Mongoliet (Kina). Under
besøget blev der ligeledes afholdt møder med guvernøren for
Indre Mongoliet og borgmesteren for Tianjin.

Bestyrelsesudvalg

Vestas' bestyrelsesudvalg har til formål at forberede beslutnin-

ger og indstillinger til behandling og godkendelse i den samlede
bestyrelse. Udvalgene har ikke selvstændig beslutningskompe-
tence, men de refererer og indstiller tilden samlede bestyrelse,

| 2008 var der nedsat tre bestyrelsesudvalg - et teknikudvalg, et
vederlagsudvalg og et revisionsudvalg.

1 2009 ønsker bestyrelsen at ændre på enkelte af udvalgenes
fokusområder og har valgt at oprette et nyt bestyrelsesudvalg.

Personale- & kompensationsudvalget (det tidligere vederlagsud-
valg) har til opgave at støtte bestyrelsen i vurderinger vedrørende
løn, vederlag og bonus. Udvalget skal særfigt have fokus på over-
ordnede People & Culture-emner. I 2008 afholdte udvalget syv
møder.

Revisionsudvalgets opgave består i at støtte bestyrelsen i vurde-
ringer og kontrol vedrørende revision, regnskabspraksis, interne
kontrolsystemer, økonomisk rapportering, procedurer for behand-
ling af klager vedrørende regnskab og revision og behovet for en
intern revisionsfunktion. Udvalget afholdte syv møder i 2008.

Produktions- & Excellenceudvalget (det tidligere teknikudvalg)
har til opgave at støtte bestyrelsen i vurderingen af tekniske
spørgsmål. Derudover støtter udvalget ligeledes bestyrelsen i
spørgsmål vedrørende produktion, herunder de løbende forbed-
ringer som Vestas Excellence medvirker til. Udvalget afholdte syv
møder i 2008.

 

 

   
 

Bestyrelsesudvalg
- Personale &
kompensation

Bestyrelsesudvalg

NSSS E

 

 

DIREKTION .

 

SEES SNS]
-— Produktions &
Excellence

   
  

Bestyrelsesudvalg
- Teknologi

Forretningsenheder Cola ga el nl aL SS sl else

 
 
 
 

Selskabets revisorer
+ PricewaterhouseCoopers
+ KPMG

  
    

Bestyrelsesudvalg

Personale- & kompensationsudvalg
+ Bent Erik Carlsen, formand

+ Jørn Ankær Thomsen

+ Torsten Erik Rasmussen

 

Revisionsudvalg

+ Kurt Anker Nielsen, formand
+ Arne Pedersen

+ Freddy Frandsen

Produktions- & Excellenceudvalg
+ Freddy Frandsen, formand

+ Arne Pedersen

+ KimHvid Thomsen

Teknologiudvalg”

 

 

Forretningsenheder

Presidents for
forretningsenhederne
+ Anders Søe-Jensen,
Vestas Offshore
+ Bjarne Ravn Sørensen,
Vestas Contro! Systems
.- Finn Strøm Madsen,
Vestas Technology R&D
+ Hans Jørn Rieks,
Vestas Central Europe
+ Jens Søby,
Vestas Americas
+ Juan Araluce,
Vestas Mediterranean
+ Klaus Steen Mortensen,
Vestas Northern Europe
+ Knud Bjarne Hansen,
Vestas Towers
+ Lars Andersen,
Vestas China?”
+. Ole Borup Jakobsen,
Vestas Blades
+ Phil Jones,
Vestas Spare Parts & Repair?
+ Roald Steen Jakobsen,
Vestas People & Culture
+ Sean Sutton?)
Vestas Asia Pacific
+ Søren Husted,
Vestas Nacelles

 

 

 

Generalforsamlingen er Vestas' øverste
ledelsesorgan og består af alle selskabets
aktionærer.

   
  

+ Ditlev Engel, koncernchef (CEO)
+ Henrik Nørremark,
koncernøkonomidirektør (CFO)

Koncernstabsfunktioner

Senior Vice Presidents for

koncernstabsfunktionerne

+ Henrik Hald Hellmuth,
Group Treasury

+ Jan Pilgaard,
Group Finance & Operations

+ Jørgen Peter Nielsen,
Contract Review

«+ Morten Albæk,

+ Peter Brun,
Group Government Relations
-+ Peter Wenzel Kruse,
Group Communications
+ Torben Bonde,
Group IT
+ Tommy Rahbek Nielsen?)
Forecasting & Planning?”
+ Vestas Excellence”

 

1) Etableres i 2009.
2) Etableret i 2009.
3) Tiltræder i 2009.

 

Group Marketing & Customer Insight?

  

 

>>

Vestas årsrapport 2008 1029

 

 

>> For at afspejle den daglige ledelses fokus på kunder, kolleger,

Cost of Energy og aktionærer vil der i 2009 blive oprettet et
fjerde bestyrelsesudvalg, der skal beskæftige sig med teknologi-
udvikling. Teknologiudvalget skal støtte bestyrelsen i vurderingen
af teknologiske spørgsmål, IPR-strategi og produktudviklings-
planer.

Hvert af de fire udvalg består af tre medlemmer, som vælges for
et år ad gangen af og blandt bestyrelsesmedlemmerne.

Formanden for de enkelte udvalg udpeges af bestyrelsen for et år
ad gangen, og valget gennemføres som hovedregel på det kon-
stituerende bestyrelsesmøde umiddelbart efter generalforsam-
lingen. Udvalgene afholder de nødvendige antal møder om året.
Andre ledelsesmedlemmer kan ligeledes deltage i disse møder
efter anmodning fra udvalget.

Direktion

Direktionen består af Ditlev Engel, koncernchef (CEO), og Henrik
Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO), der har ansvaret for
den daglige ledelse af selskabet under iagttagelse af de retnings-
linjer og anvisninger, som bestyrelsen giver. Direktionen har end-
videre til opgave at fremlægge forslag til selskabets overordnede
målsætning, strategier og handlingsplaner samt forslag til hoved-
linjerne i drifts-, investerings-, finansierings- og likviditetsbudget-
ter for bestyrelsen.

Forretningsenheder

Pr. 1. januar 2009 har Vestas-koncernen i alt 14 forretnings-
enheder, som alle refererer direkte til direktionen i Vestas. Pre-
sidents for de enkelte forretningsenheder har ansvaret for den
overordnede og daglige ledelse af deres respektive forretnings-
områder.

De enkelte forretningsenheder har en bestyrelse, hvis formål er at
sikre samarbejdet på tværs af koncernen. Bestyrelserne har tre til
syv medlemmer, som bl.a. består af direktionen i Vestas Wind
Systems A/S og et antal medarbejdere i de forretningsenheder,
hvor medarbejderne har valgt at gøre brug af deres ret til at
vælge medarbejderrepræsentanter.

Vestas-regering
Vestas-regeringen består af direktionen samt de 14 Presidents
for forretningsenhederne.

Vestas-regeringen afholder hver onsdag en telefonkonference
og mødes fysisk hvert kvartal til regeringsmøder. Én gang årligt
afholdes et strategiseminar, hvor bestyrelsen og alle regerings-
medlemmerne deltager. Regeringens opgave er at sikre imple-
menteringen af Vestas' strategi, som bestyrelsen i samarbejde
med direktionen fastlægger.

Koncernstabsfunktioner

De ni Senior Vice Presidents for koncernstabsfunktionerne i
Vestas refererer alle direkte til direktionen i Vestas og har ansva-
ret for den overordnede og daglige ledelse af deres respektive
stabsfunktioner.

Organisationsændringerne, som vil blive gennemført i 2009,
fremgår af "Ledelsesberetningen" side 20.

VEDERLAG Tli. BESTYRELSE OG DIREKTION
Bestyrelsesmedlemmerne honoreres med et fast årligt betøb.
For 2008 er der udbetalt i alt EUR 0,8 mio. i bestyrelseshonorar
inkl. honorar til de bestyrelsesmedlemmer, som er mediem af et
af bestyrelsesudvalgene, Der er ikke udbetalt særlige honorarer.

030 ; vestas årsrapport 2008

Bestyrelsen er ikke omfattet af incitamentsprogrammer (aktie-
optionsprogrammer, bonusaflønning eller lignende) eller Vestas"
pensionsordning og vil ved en eventuel overtagelse ikke modtage
nogen kompensation,

Direktionen honoreres med en konkurrencedygtig kompensa-
tionspakke, som består af tre etementer: en fast løn, en bonus
samt et optionsprogram.

Den faste løn er baseret på et markedsniveau, bonus er baseret
på årets resultater, og optionsprogrammet har fokus på fasthol-
delse og den langsigtede værdiskabelse for aktionærerne.

For 2008 er der totalt udbetalt EUR 1,9 mio. ivederlag samt
omkaostningsført EUR 0,7 mio. i aktiebaseret aflønning til direk-
tionen, jf. note 6 til koncernregnskabet.

Direktionens ansættelseskontrakter indeholder sædvanlige op-
sigelsesvarsler for direktører i danske selskaber. Ved opsigelse

i forbindelse med at stemmemajoriteten i selskabet skifter ejer,

eller selskabet bliver opløst ved fusion eller spaltning, modtager
direktionen ingen kompensation, dog ændres opsigelsesvarslet
fra 24 til 36 måneder.

Incitamentsprogram

For direktionen og udvalgte ledende medarbejdere er der etable-
ret et aktieoptionsprogram, som omfatter regnskabsårene 2007
til 2009.

Programmet er etableret i 2007. Den samlede værdi af options-
ordningen udgjorde på etableringstidspunktet EUR 12 mio. bereg-
net ud fra Black-Scholes modellen, Udnyttelseskursen er fastsat til
DKK 380,50, hvilket svarer til lukkekursen den 15. maj 2007.

Det incitamentsprogram, der blev etableret i 2006, omfattede
direktionen, Vestas-regeringen og andre udvalgte ledende med-
arbejdere. Alle optioner tildelt i 2006 er udløbet, og i 2007 blev
der tildelt 56,448 optioner. Optionerne tildelt i 2007 kan udnyt-
tes fra 2010 til 2012.

DANSKE ANBEFALINGER FOR GOD SELSKABSLEDELSE
Vestas-aktien er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. Vestas
følger derfor de regler, som gælder for selskaber registreret på
NASDAQ OMX Copenhagen, som blandt andet indeholder et
nationalt kodeks for god selskabsledelse.

I henhold til punkt 4.3 i ”Regier for udstedere af aktier - NASDAQ

OMX Copenhagen” skal danske selskaber redegøre for, hvorledes

de forholder sig til "'Anbefalingerne for god selskabsledelse" ud fra
"følg-eller-forklar"-princippet. Anbefalingerne præciserer, at det er
lige så legitimt at forklare sig som at følge en konkret anbefaling,

idet det væsentligste er, at der skabes gennemsigtighed i selska-
bernes ledelsesforhold.

Anbefalingerne er opdelt i otte hovedafsnit, og på vestas.dk/
investor er det muligt at finde yderligere informationer om, hvor-
dan Vestas forholder sig tilde enkelte anbefalinger.

Vestas følger alle anbefalinger med undtagelse af følgende:

Anbefaling om evalueringsprocedure for bestyrelsen
Bestyrelsen har en evalueringsprocedure, der sikrer, at bestyrel-
sen årligt får lejlighed til at bedømme arbejdsformen og resulta-
tet af bestyrelsens og de enkelte deltageres indsats. Evaluerin-
gen forestås af formanden, og resultatet drøftes iden samlede
bestyrelse.

 

 

 

Formandskabet og koncernchefen evaluerer bestyrelsens
arbejde og samarbejdet mellem bestyrelsen og direktionen én
gang årligt.

Anbefaling om vederlagspolitik

Det er bestyrelsens vurdering, at de i årsrapporten indeholdte
oplysninger om vederlag og fremgangsmåden for generalfor-
samlingens godkendelse af bestyrelsens vederlag udgør en
rimelig balance mellem behovet for åbenhed om bestyrelsens og
direktionens vederlag og behovet for at sikre fortroligheden om
individuelle medlemmers aflønningsforhold.

Selskabets årsrapport vil på denne baggrund ikke indeholde en
detaljeret redegørelse for vederlagspolitikken og principperne for
individuel aflønning.

 

Anbefaling om åbenhed om vederlag

Oplysning om det samlede vederlag til henholdsvis bestyrelse og
direktion fremgår af note 6 til koncernregnskabet. Bestyrelsen
finder denne information tilstrækkelig til, at aktionærerne kan
vurdere aflønningsniveauet for både bestyrelse og direktion.
Selskabets årsrapport vil på denne baggrund ikke indeholde op-
lysninger om de enkelte medlemmers aftønningsforhold.

Oplysninger om ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger
samt ændringer heri i løbet af året fremgår af note 31 til koncern-
regnskabet. >>

 

 

 

 

BESTYRELSENS KOMPETENCER OG LEDELSESHVERV
Bestyrelsens medlemmer har oplyst at have følgende
kompetencer og ledelseshverv i danske og udenlandske
selskaber og organisationer.

032 | Vestas årsrapport 2008

 

Bent Erik Carlsen (f. 1945), formand
Direktør,

B. Carlsen Shipping ApS (Danmark) 2008 —.
Indtrådt i bestyrelsen september 1996.

Kompetencer

Uddannelse

1972 HD i afsætningsøkonomi,
Handelshøjskolen i København (Danmark)

1978 HD iregnskabsvæsen,

Handelshøjskolen i København (Danmark)
- Diverse managementkurser INSEAD (Danmark)

Tidligere ansættelser
1969-1972 Salgschef i Coton Emballage A/S (Danmark)
1972-1979 Adm. direktør i Eurocard Danmark A/S (Danmark)
1979-1981 Adm. direktør i

Winther & Heide Eftf. A/S (Danmark)
1981-1983 Ansat ved Europa-direktionen i

Air Liquide (Frankrig)
1983-1988 Adm. direktør i

Aktieselskabet Dansk Ilt- & Brintfabrik (Danmark)
1988-1990 Adm. direktør i Fro Saldatura SA. (Italien)
1990-1992 Adm. direktør i LAir Liquide Belge sa-nv (Belgien)
1992-1999 Adm. direktør i Hede Nielsen A/S (Danmark)
1999-2002 Adm. direktør i Air Liquide, Scandinavia (Danmark)
2002-2008 Group Executive Vice President i

A.P. Møller-Mærsk A/S (Danmark)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Maersk Container Industry (Kina),
Maersk Container Industry A/S (Danmark) og Rosti A/S
(Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Dansk Supermarked A/S
(Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: F. Salling A/S (Danmark), F. Salling
Holding A/S (Danmark), Investeringsforeningen Valueinvest
Danmark (Danmark), Norfolk Holding BV. (Holland) og Svitzer A/S
(Danmark).

Tillidshverv
Formand for: Vestas Wind Systems A/S' personale- og
kompensationsudvalg (Danmark).

Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.”

 

 

 

 

Torsten Erik Rasmussen (f. 1944), næstformand
Administrerende direktør og CEO,

Morgan Management ApS (Danmark) 1997 —.
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Kompetencer
Uddannelse
1961-1964 Handelsuddannelse,
Dalhoff Larsen & Horneman A/S (Danmark)
1964-1966 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt
som premierløjtnant (R)i 1967
1972 MBA, IMEDE, Lausanne (Schweiz)
1985 International Senior Managers' Program,
Harvard Business School (USA)

Tidligere ansættelser
1967-1971 Afdelingschef og senere direktør i
Northern Soft- & Hardwood Co. Ltd. (Congo)
1973 Direktionsassistent i LEGO System A/S (Danmark)
1973-1975 Økonomidirektør i LEGOLAND A/S (Danmark)
1975-1977 Logistikchef i LEGO System A/S (Danmark)
1977 Underdirektør, logistik i
LEGO System A/S (Danmark)
1978-1980 Adm. direktør og CEO i
LEGO Overseas A/S (Danmark)
1981-1997 Direktør og medlem af Group Management i
LEGO A/S (Danmark)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Ball ApS (Danmark), Ball Holding ApS
(Danmark), Ball Invest ApS (Danmark), CPD Invest ApS (Danmark),
EBP Holding A/S (Danmark) og EVO Invest A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: A/S Det Østasiatiske Kompagni
(Danmark), Oase Outdoors ApS (Danmark), Outdoor Holding A/S
(Danmark) og TK Development A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals A/S (Danmark),
Acadia Pharmaceuticals Inc. (USA), Coloplast A/S (Danmark).
ECCO (Thailand) Co. Ltd. (Thailand), ECCO (Xiamen) Co. Ltd.
(Kina), ECCO Sko A/S (Danmark), ECCO Slovakia 3.5. (Slovakiet),
Ecco'let Portugal (Portugal), Morgan invest ApS (Danmark),
NatImmune A/S (Danmark), PT ECCO Indonesia (Indonesien),
Schur International Holding A/S (Danmark), Vola A/S (Danmark)
og Vola Holding A/S (Danmark).

Tillidshverv
Medlem af: Vestas Wind Systems A/S' personale- og
kompensationsudvalg (Danmark).

Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.”

Arne Pedersen (f. 1946)
Administrerende direktør,
Homasit A/S (Danmark) 2008 —.
Indtrådt i bestyrelsen april 1995.

Kompetencer
Uddannelse
1967 Maskinarbejder,
Assens Sukkerfabrik A/S (Danmark)
1971 Produktionsingeniør, Odense Teknikum (Danmark)
1976 HD i organisation og virksomhedsledelse,

Handelshøjskolen i Århus (Danmark)

Tidligere ansættelser
1972-1973 Planlægningsleder i

Århus Bogtrykkerie A/S (Danmark)
1973-1977. Projektchef i Novopan Træindustri A/S (Danmark)
1977-1980 Produktionschef i Joran Bor A/S (Danmark)
1980-1985 Adm. direktør i Svendborg Avis A/S

- Fyns Amtsavis (Danmark)
1985-1993 Adm. direktør i Nordfab A/S (Danmark)
1993-1998 Adm. direktør i Århus Flydedok A/S (Danmark)
1998-2004 Adm. direktør i Bladt Industries A/S (Danmark)
2004-2007 Adm. koncerndirektør i

SIPCO Surface Protection Inc. (USA)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: AROS Maritime A/S (Danmark),
DanTruck A/S (Danmark), DTH Holding ApS (Danmark), EMH og
P&S DOK og Leasing Aktieselskab (Danmark), Marstal Værft A/S
(Danmark), Petersen og Sørensen Motorværksted A/S (Danmark),
Petersen og Sørensen Reparationsværksted A/S (Danmark) og
Targit A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Devitech ApS (Danmark), Homasit A/S
(Danmark), Muehlhan A/S (Danmark) og Muehlhan Norway AS
(Norge).

Tillidshverv
Formand for: Brancheforeningen Danske Maritime (Danmark) og
Industriens Branchearbejdsmiljøråd (Danmark).

Medlem af: CESA - Den europæiske værftsforening (Belgien),
Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark) og Vestas

Wind Systems A/S'revisionsudvalg og produktions- og
excellenceudvalg.

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed” og opfylder revisorlovens definition af
revisionsudvalgsmediemmers uafhængighed.” >>

Vestas årsrapport 2008 1033

 

 

 

Elly Smedegaard (f. 1955)
Servicemedarbejder,

Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1999 —,
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant.
Indtrådt i bestyrelsen april 2008.

Kompetencer
Uddannelse
1973 Klinikassistent (Danmark)

Tidligere ansættelser
1974 Butiksassistent hos Lem El (Danmark)

Butiksassistent hos Stop (Danmark)
1980-1983 Sognegårdsvært i Ølstrup sognegård (Danmark)
1983-1985 Klinikassistent hos

Tandlægerne I Nygade (Danmark)

klinikassistent hos Tandlæge Bidstrup (Danmark)
1986 Sognegårdsvært i Ølstrup sognegård (Danmark)
1987-1990 Kontorleder i Sommerland Vest (Danmark)
1991-1993 Klinikassistent hos

Tandlægerne I Nygade (Danmark)
1993-1994 Kontorleder i Sommerland Vest (Danmark)
1995-1996 Køkkenassistent i

ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)

Køkkenassistent på Vedersø Mejerikro (Danmark)
1997-1998 Kontorleder i

Troldeparken Sommerland Vest (Danmark)
1998-1999 Køkkenassistent i

ROFI-Centret Ringkøbing (Danmark)

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed”, grundet ansættelse i Vestas.

034 | Vestas årsrapport 2008

Freddy Frandsen (f. 1944)
Direktør.
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Kompetencer

Uddannelse

1967 Svagstrømsingeniør, Århus Teknikum (Danmark)
- Diverse management kurser INSEAD (Danmark)

Tidligere ansættelser
1967-1973 Ingeniør i industriafdelingen i

Bruun & Sørensen A/S (Danmark)
1973-1987 Divisionsdirektør i Skako A/S (Danmark)
1987-1989 Adm. direktør i

Kverneland-Danmark A/S (Danmark)
1989-1993 Adm. direktør i Pedershaab A/S (Danmark)
1993-2005 Adm. direktør i Aalborg Industries A/S (Danmark)

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Hans Følsgaard A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. november
1998 (Danmark), Anpartsselskabet af 8. februar 2005
(Danmark), Odense Staalskibsværft A/S (Danmark), Pølaris
Invest || ApS (Danmark), Polaris Management A/S (Danmark),
Svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S (Danmark) og Aalborg
Universitet (Danmark).

Tillidshverv

Formand for: Den almennyttige fond: Utzon Foundation
(Danmark) og Vestas Wind Systems A/S'production- og
excellenceudvalg (Danmark).

Medlem af: Følsgaard Fonden (Danmark), Nordsøen Forskerpark/
Ocenarium (Danmark) og Vestas Wind Systems A/S'
revisionsudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition
af uafhængighed” og opfylder revisorlovens definition af
revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed.”

 

 

 

 

Jørgen Huno Rasmussen (f. 1952)
Administrerende koncerndirektør,
FLSmidth & Co. A/S (Danmark) 2004 —.
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.

Kompetencer
Uddannelse
1976 Civilingeniør, byggelinien,
Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)
1977 HD i organisation,
Handelshøjskolen i København (Danmark)
1980 Lich.tech., Danmarks Tekniske Højskole (Danmark)

Tidligere ansættelser
1979-1982 Projektleder i A. Jespersen & Søn A/S (Danmark)
1982-1983 Leder af erhvervsbyggeri i

Chr. islef & Co. A/S (Danmark)
1983-1986 Afdelingsleder i

H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1986-1988 Udlandsdirektør i

H. Hoffmann & Sønner A/S (Danmark)
1988-2003 Adm. direktør i Hoffmann A/S (Danmark)
2000-2003 Direktør og medlem af Group Management i

Veidekke ASA (Norge)

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. januar 1990,
Valby (Danmark), FFE Invest A/S (Danmark), FLS miljø A/S
(Danmark), FLS Plast A/S (Danmark), FLSmidth Dorr-Oliver Eimco
Denmark ApS (Danmark), FLSmidth Finans A/S (Danmark),
FLSmidth Inc. (USA), FLSmidth Ltd. (Indien), FLSmidth Materials
Handling A/S (Danmark), FLSmidth Minerals Holding ApS
(Danmark), FLSmidth Minerals Inc. (USA) og SLF Romer XV ApS
(Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Cembrit Holding A/S (Danmark)
og Scion DTU A/S (Danmark).

Mediem af bestyrelsen i: LFI A/S (Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Hovedbestyrelsen for Dansk Industri (Danmark),
Lundbeckfonden (Danmark), Repræsentantskabet for
Tryghedsfonden (Danmark) og bestyrelsen for Industriens
Arbejdsgivere i København (Danmark).

Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed.”

Jørn Ankær Thomsen (f. 1945)

Advokat og partner, advokatfirmaet Gorrissen
Federspiel Kierkegaard (Danmark) 1976 —.
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.

Kompetencer
Uddannelse
1970 Cand.jur, Københavns Universitet (Danmark)

Tidligere ansættelse
1970-1974 Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig
(Danmark) og advokat i 1974

Ledelseshverv

Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet
af 26. november 1984 (Danmark), Aktieselskabet Schouw &

Co. (Danmark), Carlsen Byggecenter Løgten A/S (Danmark),
Carlsen Supermarked Løgten A/S (Danmark), Danish Industrial
Equipment A/S (Danmark), Danske Invest Management A/S
(Danmark), DB 2001 A/S (Danmark), Den Professionelle Forening
Danske invest institutional (Danmark), F.M.J. A/S (Danmark),
Fibertex A/S (Danmark), Fåmandsforeningen Danske Invest
Institutional (Danmark), GAM Holding A/S (Danmark), GAM Wood
A/S (Danmark), Givesco A/S (Danmark), Investeringsforeningen
Danske Invest (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest
AlmenBolig (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest
Select (Danmark), investeringsforeningen Profil Invest (Danmark),
K.E. Mathiasen A/S (Danmark), Kildebjerg Ry A/S (Danmark),
Krone Erhvervsinvestering A/S (Danmark), Krone Kapital A/S
(Danmark), Løgten Midt A/S (Danmark), Martin Professional A/S
(Danmark), Ortopædisk Hospital Aarhus A/S (Danmark), Pipeline
Biotech A/S (Danmark), Placeringsforeningen Profil Invest
(Danmark), Schouw Finans A/S (Danmark), Specialforeningen
Danske Invest (Danmark), Søndergaard Give A/S (Danmark) og
Th. C. Carlsen, Løgten A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: A/S P. Grene (Danmark), ASM Foods AB
(Sverige), Biomar Group A/S (Danmark), Cartetti A/S (Danmark),
Dan Cake A/S (Danmark), Ejendomsselskabet Blomstervej 16
A/S (Danmark), GFK Holding ApS (Danmark), GEKJURA 883 A/S
(Danmark), Givesco Bakery A/S (Danmark), Krone Kapital | A/S
(Danmark), Krone Kapital Il A/S (Danmark) og Krone Kapital Ill A/S
(Danmark).

Tillidshverv

Medlem af: Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen
Mindefond (Danmark), Købmand Th. C. Carlsens Mindefond
(Danmark), Otto Mønsteds Kollegium (Danmark) og Vestas Wind
Systems A/S' personale- og kompensationsudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition

af uafhængighed", grundet tilknytning til en af de advokat- >>
virksomheder, som er rådgiver for selskabet.

Vestas årsrapport 2008 | 035

 

 

 

Kim Hvid Thomsen (f. 1963)
Fællestillidsrepræsentant,

Vestas Machining A/S (Danmark) 1985 —.
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant.
Indtrådt i bestyrelsen maj 1996,

Kompetencer
Uddannelse
1984 Industritekniker (Danmark)

Tidligere ansættelser
1981-1984 |lære som industritekniker,
Tim Maskinfabrik (Danmark)
1985 Industritekniker, K. P Komponenter (Danmark)

Ledelseshverv
Næstformand for bestyrelsen i: Metal Skjern-Ringkøbing
(Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
(Danmark).

Tillidshverv
Medlem af: Vestas Wind Systems A/S' production- og
excellenceudvalg (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed", grundet ansættelse i Vestas.

036 | Vestas årsrapport 2008

Kurt Anker Nielsen (f. 1945)
Direktør.
Indtrådt i bestyrelsen april 2006.

Kompetencer
Uddannelse
1972 Cand.merc,
Handelshøjskolen i København (Danmark)

Tidligere ansættelser
1972-1973 Økonom i Carlsberg A/S (Danmark)
1973-1974 Management-konsulent i Booz, Allen and
Hamilton of Scandinavia (Danmark)
1974-1977 Økonom ii Novo Industri A/S (Danmark)
1977-1984 Chef for Sstrategiplanlægningsafdelingen i
Novo Industri A/S (Danmark)
1984-1985 Direktør for strategiplanlægning og
kommunikation i Novo Industri A/S (Danmark)
1985-1989 Økonomidirektør i Novo Industri A/S (Danmark)
1989-2000 Koncernøkonomidirektør i
Novo Nordisk A/S (Danmark)
1996-2000 Viceadministrerende direktør i
Novo Nordisk A/S (Danmark)
2000-2003 Adm. direktør i Novo A/S (Danmark)

Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Reliance A/S (Danmark).

Næstformand for bestyrelsen i: Novozymes A/S (Danmark).

Medlem af bestyrelsen i: Lifecycle Pharma A/S (Danmark),
Novo Nordisk A/S (Danmark), StatoilHydro ASA (Norge) og
ZymoGenetics inc. (USA).

Tillidshverv

Formand for: LifeCycle Pharma A/S' revisionsudvalg (Danmark),
Novo Nordisk A/S'revisionsudvalg (Danmark), Novozymes A/S'
revisionsudvalg (Danmark), StatoilHydro ASAS revisionsudvalg
(Norge), Vestas Wind System A/S'revisionsudvalg og
ZymoGenetics Inc's revisionsudvalg (USA).

Medlem af: Novo Nordisk Fonden (Danmark).

Uafhængighed

Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition

af uafhængighed.” Opfylder revisorlovens definition af
revisionsudvalgsmedlemmers uafhængighed? og revisorlovens
krav om kvalifikationer inden for regnskabsvæsen.

 

 

 

Michael Abildgaard Lisbjerg (f. 1974)
Montør,

Vestas Assembly A/S (Danmark) 2001 —.
Medarbejdervalgt koncernrepræsentant.
Indtrådt i bestyrelsen april 2008.

Kompetencer

Uddannelse

1995 Automekaniker (Danmark)

1996-1999 Værnepligt, Kgl. Livgarde (Danmark) og hjemsendt
som teknisk sergent

1998 Hf-enkeltfag (Danmark)

Tidligere ansættelser

1999-2001 Nordisk Dæk Import A/S (Danmark)

Uafhængighed
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af
uafhængighed”, grundet ansættelse i Vestas.

Sussie Dvinge Agerbo (f. 1970)

People & Culture-medarbejder,

Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1990 —.
Medarbejdervalgt selskabsrepræsentant.
Indtrådt i bestyrelsen november 2005,

Kompetencer

Uddannelse

1989-1992 Højere Handelseksarmen (Danmark), og
kontorassistent

1995 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent
fag, engelsk (Danmark)

1997 Åben uddannelse, HIH Herning - korrespondent
fag, tysk (Danmark)

2003 IT-administrator, Ringkøbing Handelsskole /

Vestjysk Handelsskole Skjern (Danmark)

Uafhængighed
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledetses definition af
uafhængighed”, grundet ansættelse i Vestas.

1) Komitéen for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed
findes på vestas.dk/investor.

2) Revisorlovens definition af begrebet uafhængighed findes på vestas.dk/
investor.

Vestas årsrapport 2008 | 037

>>

 

DIREKTIONENS KOMPETENCER OG LEDELSESHVERV
Direktionens medlemmer har oplyst at have følgende
kompetencer og ledelseshverv i andre danske og udenlandske
selskaber og organisationer.

 

 

 

 

 

Ditlev Engel (f. 1964)

Koncernchef (CEO),

Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 2005 -—.
Indtrådt i direktionen maj 2005.

Kompetencer

Uddannelse

1990 HD i regnskabsvæsen og økonomistyring,
Handelshøjskolen i København (Danmark)

1997 General Management Program - INSEAD
(Frankrig)

Tidligere ansættelser

1990-1992 Vicedirektør i Hempel Hang Kong Ltd. (Hong Kong)
1992-1995 Vicedirektør I Hempel Hai Hong Ltd. (Hong Kong)
1995-1997 Adm. direktør i Hempel Norge AS (Norge)
1997-1999 Adm. direktør i Hempel Hai Hong Ltd. (Kina)
1999-2000 Executive Vice President i Hempel A/S (Danmark)
2000-2005 Koncernchef i Hempel A/S (Danmark)

Tillidshverv

Medlem af: Dansk Industris Hovedbestyrelse (Danmark),
Erhvervspolitisk Udvalg i Dansk Industri (Danmark) og det
internationale energirådgiverpanel (IAP) under Singapores
Handels- og Industriministerium (Singapore).

Henrik Nørremark (f. 1966)
Koncernøkonomidirektør (CFO).

Vestas Wind Systems A/S (Danmark) 1993 —.
Indtrådt i direktionen marts 2004.

Kompetencer

Uddannelse

1991 HD i regnskabsvæsen,
Handelshøjskolen i Herning, (Danmark)

Tidligere ansættelser

1986-1991 Revisor i Krøyer Pedersen (Danmark)

1991-1993 Controller i Wind Turbine Maintenance Corporation
(Danmark)

1993-1994 Controller i Vestas Wind Systems A/S (Danmark)

1994-1995 Controller i Vestas - American Wind Technology,
Inc. (Danmark)

1995-1999 Chefcontroller i Vestas Wind Systems A/S
(Danmark)

1999-2004 Adm. direktør i Vestas - American Wind
Technology, inc. (USA) >>

Vestas årsrapport 2008 | 039

 

 

PRESIDENTS FOR KONCERNENS FORRETNINGSENHEDER

  
  
   

 

Anders Søe-Jensen, Vestas Offshore og Bjarne Ravn Sørensen, Vestas Control Systems

 

Finn Strøm Madsen, Vestas Technology R&D og Hans Jørn Rieks, Vestas Central Europe

Jens Søby, Vestas Americas og Juan Åraluce, Vestas Mediterranean

040 | Vestas årsrapport 2008

 

 

Klaus Steen Mortensen, Vestas Northern Europe, Knud Bjarne Hansen, Vestas Towers og Lars Andersen, Vestas China

 

Ole Borup Jakobsen, Vestas Blades og Phil Jones, Vestas Spare Parts & Repair

 

Roald Steen Jakobsen, Vestas People & Culture, Sean Sutton (tiltræder i 2009), Vestas Asia Pacific og Søren Husted, Vestas Nacelles

Vestas årsrapport 2008 1041

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ar —
sm > mener
== my 2 za RRS

 

 

 

 

 

 

Koncernregnskab

045 Resultatopgørelse

046 Balance

048  Egenkapitalopgørelse

050  Pengestrømsopgørelse

051 Noter til koncernregnskabet

094 Virksomheder i koncernen

096 … Ledelsens påtegning

097 De uafhængige revisorers påtegning

Koncemnreunskab

 

 

 

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER FOR KONCERNEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mer Note 2008 2007
Omsætning 3,4 6.035 4.861
Produktionsomkostninger NE 5,6 (4.856) (4.036)
Bruttoresultat i 1.179 825
Forsknings- og udviklingsomkostninger 5,6,7 (119) (124)
Salgs- og distributionsomkostninger 5,6 (181) (99)
Administrationsomkostninger i 5,6 (211) (159)
Resultat af primær drift 668 — 443
Andel af resultat i associerede virksomheder 14 0 0
Finansielle indtægter 8 66 19
Finansielle omkostninger 9 (20) — (19)
Resultat før skat i 714 443
Selskabsskat eee 10 (203) (152)
Årets resultat — i 511 i 291
Fordeles således:
Aktionærer i Vestas Wind Systems A/S 511 291
Minoritetsinteresser BENENE O o
511 291
Resultat pr. aktie (EPS) 11
Årets resultat pr. aktie (EUR) 2,77 1,58
Årets resultat pr. aktie (EUR), udvandet 2,76 1,57

 

 

vestas arsrappnrt «008 045

Koncernregnskab

 

 

BALANCE 31. DECEMBER FOR KONCERNEN -— AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR — 1 — Note 2008 2007
Goodwill HE FEE — 320 320
Færdiggjorte udviklingsprojekter 60 48
Software 62 34
Udviklingsprojekter under udførelse 202 105
Immaterielle aktiver i alt DD — 12 644 507
Grunde og bygninger 433 261
Produktionsanlæg og maskiner 159 143
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 167 116
Materielle aktiver under udførelse 271 118
Materielle aktiver i alt BENE 13 1.030 i 638
Kapitalandele i associerede virksomheder 14 1 1
Andre tilgodehavender 19 25 13
Udskudt skat 15 63 154
Andre langfristede aktiver i alt BENE —— 89 168
Langfristede aktiver ialt 1.763 1313
Varebeholdninger 16 1612 1.107
Tilgodehavender fra salg 17 938 660
Entreprisekontrakter 18 482 260
Andre tilgodehavender 19 181 157
Selskabsskat 20 49 35
Værdipapirer 121 0
Likvide beholdninger ke 29 162 764
Kortfristede aktiver i alt FE i — 3845 … 2,983
Aktiver i alt 5.308 4.296

 

 

046. vestas årsrapport 2008

 

 

BALANCE 31. DECEMBER FOR KONCERNEN - EGENKAPITAL OG FORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR — HE Note 2008 2007
Aktiekapital i i — 21 25 25
Øvrige reserver (78) (3)
Overført resultat 2.008 1.494
Aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S' andel af egenkapital 1.955 1.516
Minoritetsinteresser 0 0
Egenkapital i alt NERE 1.955 1.516
Udskudt skat 15 9 3
Hensatte forpligtelser 22 85 107
Pensionsforpligtelser 23 2 2
Finansielle gældsforpligtelser — ken 24 14 125
Langfristede forpligtelser i alt 110 237
Forudbetalinger fra kunder 106 82
Entreprisekontrakter 18 1.383 1.010
Leverandørgæld 1.030 889
Hensatte forpligtelser 22 178 193
Finansielle gældsforpligtelser 24 109 25
Andre gældsforpligtelser 25 395 271
Selskabsskat 20 42 73
Kortfristede forpligtelser i alt en . 3.243 2.543
Forpligtelserialt | i 3.353 2.780
Egenkapital og forpligtelser i alt 5.308 4.296

 

Vesa årstal ZOOB

Koncernregnskab

 

 

EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER FOR KONCERNEN

Øvrige reserver

 

 

 

 

 

 

 

Reserve

Reservefor for penge-
2008 Aktie-  valutakurs- strøms- Overført Minoritets-
mio. EUR kapital regulering afdækning — resultat lalt interesser lalt
Egenkapital 1. januar 25 (7) 4 1.494 1.516 O 1.516
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR o 0 0 0 O 0 0o
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder 0 (43) 0 0 (43) 0 (43)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdæknings-
instrumenter, overført til resultatopgørelsen
(produktionsomkostninger) O 0 (4) o (4) 0 (4)
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter 0 0 (38) o (38) 0 (38)
Skat af egenkapitalbevægelser — 0 0 10 O 10 0 10
Nettogevinster indregnet direkte på egenkapitalen 0 (43) (32) 0 (75) 0 (75)
Årets resultat BEER 0 0 0 511 511 0 511
Totalindkomstia 0 (43) (32) 511 436 0 436
Aktiebaseret vederlæggelse 0 0 0 3 3 0 3
Erhvervelse af egne aktier 0 0 O O O 0 O
Øvrige egenkapitalbevægelser 0 0 0 0
Egenkapital 31. december 25 (50) (28) 2.008 1.955 o 1.955

 

Der henvises til moderselskabets egenkapitalopgørelse side 111 for angivelse af, hvilke reserver der er disponible
til udlodning. Resultatdisponering fremgår af moderselskabets regnskab side 109.

048. vestas årsrapport 2008

 

 

EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER FOR KONCERNEN

Øvrige reserver

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve
Reservefor == for penge-

2007 Aktie-  valutakurs- strøms- Overført Minoritets-
mio. EUR BEN kapital regulering afdækning resultat lalt interesser talt
Egenkapital jaa 25 3 3 1.231 1.262 O 1.262
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 0 0o O 0 0 0 0
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder 0 (10) 0o 0 (10) 0 (10)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdæknings-
instrumenter, overført til resultatopgørelsen
(produktionsomkostninger) 0 O (3) 0 (3) 0 (3)
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter o 0 4 0 4 O 4
Skat af egenkapitalbevægelser (| 0 o — (1) (1) KR (1)
Nettogevinster indregnet direkte på egenkapitalen 0 (10) 1 i (1) (10) Oo (10)
Årets resultat 0 0 O 291 291 0 291
Totalindkomst i alt 0 (0) 1 290 281 0 281
Aktiebaseret vederlæggelse 0 o 0 3 3 0 3
Erhvervelse af egne aktier i o 0 0 (30) (30) 0 (30)
Øvrige egenkapitalbevægelser 0 0 0 (27) (27) 0 (27)
Egenkapital 31, december 25 (7) 4 1.494 1.516 0 1.516

 

 

10

Vestas årsraggnm 2008 Q4

ISKaD

>
(3;

WE

v

KOnc

 

 

PENGESTRØMSOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER FOR KONCERNEN

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mio. EUR Note 2008 2007
Årets resultat 511 291
Reguleringer for ikke-kontante poster 26 258 348
Renteindbetalinger mv. 32 19
Renteudbetalinger mv. (9) (19)
Betalt selskabsskat KEN (148) (128)
Pengestrømme fra drift før ændring i driftskapital 644 511
Ændring i driftskapital … 27 (367) 190
Pengestrømme fra driftsaktivitet — 277 "701
Køb af immaterielle aktiver (169) (82)
Køb af materielle aktiver (509) (265)
Køb af andre langfristede aktiver (12) 0
Køb af virksomhed 28 0 0
Salg af materielle aktiver 10 30
Salg af andre langfristede aktiver 0O D
Pengestrømme fra investeringsaktivitet (680) (317)
Erhvervelse af egne aktier 0 (30)
Tilbagebetaling af langfristede gældsforpligtelser (91) (24)
Optagelse af langfristede gældsforpligtelser 0 . 0
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet | — (91) (54)
Ændring i likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld mn (494) 330
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 1. januar 763 443
Kursregulering af likvider |. i (50) (10)
Likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 31. december 219 763
Beløbet kan specificeres således:
Likvide beholdninger uden rådighedsbegrænsning 150 750
Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning 29 12 14
Værdipapirer … 121 0
Likvide beholdninger i alt 283 764
Kortfristet bankgæld Mee 24 (64) (1)
FEE — 219 763

050 : vestas årsrapport 2008

 

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Note

 

Anvendt regnskabspraksis for koncernen
Væsentlige regnskabsmæssige vurderinger og skøn

 

Segmentoplysninger

 

Omsætning
Af- og nedskrivninger

 

Personaleomkostninger

 

Forsknings- og udviklingsomkostninger

 

Finansielle indtægter

 

DØONMGUBRBWNE

 

Finansielle omkostninger
10  Selskabsskat

 

11 Resultat pr. aktie (EPS)

 

12. Immaterielle aktiver

 

13 Materielle aktiver

 

14  Kapitalandele i associerede virksomheder

 

15 Udskudt skat

 

16  Varebeholdninger

 

 

17. Tilgodehavender fra salg
18  Entreprisekontrakter

 

19 Andre tilgodehavender

 

20  Selskabsskat

 

21 Aktiekapital

 

22 Hensatte forpligtelser

 

23  Pensionsforpligtelser

 

24 Finansielle gældsforpligtelser.

 

 

25. Andre gældsforpligtelser
26 Regulering for ikke-kontante poster

 

27. Ændring i nettoarbejdskapital

 

28 Køb af virksomheder

 

29. Likvide beholdninger.

 

30  Honorarer til generalforsamlingsvalgte revisorer

 

31 Ledelsens optionsprogram og aktiebeholdninger

 

32 Transaktioner med nærtstående parter.

 

 

33 Offentlige tilskud
34. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser

 

35  Kontraktlige forpligtelser

 

36  Eventualforpligtelser.

 

37 Afledte finansielle instrumenter samt risiko- og kapitalstyring.
38 Efterfølgende begivenheder

 

39 Ny regnskabsregulering

 

Side

052
059
061
062
062
063
063
064
064
064
065
066
068
069
069
070
070
071
071
071
072
073
075
077
078
078
078
079
080
080
081
083
083
084
084
085
085
092
093

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS FOR KONCERNEN
Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards (IFRS), som godkendt af den Europæiske
Union og overholder tillige International Financial Reporting Standards
(IFRS)udstedt af IASB.

Årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse med
årsregnskabslovens bestemmelser for børsnoterede selskaber.

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med yderligere danske op-
lysningskrav til årsrapporter for børsnoterede virksomheder, jf. NASDAQ
OMX Copenhagen oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede sel-
skaber, årsregnskabsloven og IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold
til årsregnskabsloven.

Grundlag for udarbejdelse
Årsrapporten er udarbejdet efter det historiske kostprisprincip, bortset
fra afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring.

Langfristede aktiver og grupper af aktiver bestemt for salg måles til
den laveste værdi af den regnskabsmæssige værdi før den ændrede
klassifikation eller dagsværdi fratrukket salgsomkostninger.

Den anvendte regnskabspraksis, som er beskrevet nedenfor, er anvendt
konsistent i regnskabsåret og for sammenligningstallene.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til det foregående år.
Årsrapporten præsenteres i mio. EUR.

Implementering af nye regnskabsstandarder

Vestas-koncernen har med virkning fra 1. januar 2008 implementeret
ændringer til IFRS 7 og IAS 39 Finansielle instrumenter samt IFRIC 11
og 14.

Ændringerne har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte
regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. De nye stan-
darder og fortolkningsbidrag medfører ingen ændringer i de afgivne
noteoplysninger.

De nye standarder og fortolkningsbidrag har ingen effekt på resultat pr.
aktie og udvandet resultat pr. aktie.

Beskrivelse af nye ikke-ikrafttrådte standarder og fortolkningsbidrag er
indeholdt i note 39 til koncernregnskabet.

Koncernregnskabet og virksomhedssammenslutninger
Koncernregnskabet omfatter Vestas Wind Systems A/S (moderselska-
bet) og de virksomheder, hvori Vestas Wind Systems A/S direkte eller
indirekte besidder mere end 50 pct. af stemmeretten eller på anden
måde har kontrol (dattervirksomheder). Vestas Wind Systems A/S og
dattervirksomhederne benævnes samlet koncernen.

Virksomheder, som ikke er dattervirksomheder, men hvor koncernen
ejer mellem 20 og 50 pct. af stemmeretten eller på anden måde udøver
en betydelig indflydelse på den driftsmæssige og finansielle ledelse,
betragtes som associerede virksomheder.

En oversigt over koncernselskaber fremgår af siderne 94-95.

Koncernregnskabet udarbejdes på grundlag af regnskaber for moder-
selskabet og dattervirksomhederne som et sammendrag af regnskabs-
poster af ensartet indhold og med efterfølgende eliminering af kon-
cerninterne indtægter og omkostninger, aktiebesiddelser, interne
mellemværender og udbytter samt urealiserede fortjenester og tab ved
transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder.

Koncernregnskabet er baseret på regnskaber udarbejdet i overens-
stemmelse med den anvendte regnskabspraksis for Vestas-koncernen.

052. vestas årsrapport 2008

Erhvervelse af nye virksomheder behandles regnskabsmæssigt efter
overtagelsesmetoden. Kostprisen måles som det betalte vederlag med
tillæg af dagsværdien af udstedte egenkapitalinstrumenter med tillæg
af omkostninger, der kan henføres direkte til købet. identificerbare akti-
ver, forpligtelser og eventualforpligtelser, der er henholdsvis erhvervet
og overtaget i en virksomhedssammenslutning, måles ved første ind-
regning til dagsværdi på anskaffelsestidspunktet. Eventuelle positive
forskelle mellem kostprisen og dagsværdien af koncernens andel af de
identificerbart erhvervede nettoaktiver indregnes som goodwill.

Nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder indregnes i den
konsoliderede resultatopgørelse fra anskaffelsestidspunktet eller
frem til afståelsestidspunktet. Sammenligningstal korrigeres ikke for
nyerhvervede, solgte eller afviklede virksomheder. Sammenligningstal
irelation til resultatopgørelsen tilpasses dog i forbindelse med ophørte
aktiviteter,

Goodwill fra erhvervede virksomheder kan som følge af ændring i måling
af nettoaktiver reguleres indtil et år efter anskaffelsestidspunktet, når
goodwill ved første indregning er opgjort på et foreløbigt grundlag. Her-
efter reguleres goodwill alene som følge af ændringer i skøn over betin-
gede købsvederlag og realisation af erhvervede virksomheders udskudte
skatteaktiver, der ikke blev indregnet på overtagelsestidspunktet.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af dattervirksom-
heder opgøres som forskellen mellem salgsprisen eller afviklingsprisen
og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver på salgstidspunktet,
inklusive goodwill samt forventede omkostninger til salg eller afvikling.
Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen.

I koncernregnskabet indregnes dattervirksomhedernes regnskabs-
poster fuldt ud. Minoritetsinteressernes andel af årets resultat og af
egenkapitalen i dattervirksomheder, der ikke ejes fuldt ud, indgår som
en del af koncernens resultat, henholdsvis egenkapital, men vises
særskilt i forbindelse med resultatopgørelsen henholdsvis inden for
koncernegenkapitalen.

Omregning af fremmed valuta

Funktionel valuta og præsentationsvaluta

Regnskabsposter for hver af koncernens enheder måles ved anven-
delse af den valuta, som benyttes i det primære økonomiske miljø, hvori
enheden driver virksomhed (den funktionelle valuta). Transaktioner i
andre valutaer end den funktionelle valuta er transaktioner i fremmed
valuta. Moderselskabets funktionelle valuta er danske kroner (DKK),
men af hensyn til koncernens internationale relationer er koncernregn-
skabet præsenteret i euro (EUR).

Omregning til præsentationsvaluta

Balancen omregnes til præsentationsvalutaen baseret på den på
balancedagen gældende EUR-kurs. Resultatopgørelsen omregnes til
transaktionsdagens kurs. Som transaktionsdagens kurs anvendes gen-
nemsnitskurs for de enkelte måneder, idet omfang dette ikke giver et
væsentligt anderledes billede.

Omregning af transaktioner og beløb

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til den
funktionelle valuta til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer,
der opstår mellem transaktionsdagens kurs og kursen på betalings-
dagen, indregnes i resultatopgørelsen som finansielle indtægter eller
omkostninger. Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i
fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til
balancedagens valutakurs. Forskeile mellem balancedagens kurs og
transaktionsdagens kurs indregnes i resultatopgørelsen som finansielle
indtægter eller omkostninger.

Omregning af tilknyttede virksomheder

Ved indregning i koncernregnskabet af udenlandske virksomheder med
en funktionel valuta forskellig fra koncernens præsentationsvaluta om-
regnes resultatopgørelserne til transaktionsdagens kurs, og balance-
posterne omregnes til balancedagens valutakurser. Som transaktions-
dagens kurs anvendes gennemsnitskurs for de enkelte måneder, i det

 

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

omfang dette ikke giver et væsentligt anderledes billede. Kursforskelle,
opstået ved omregning af udenlandske virksomheders egenkapital ved
årets begyndelse til balancedagens valutakurser samt ved omregning
af resultatopgørelser fra transaktionsdagens kurs til balancedagens
valutakurser, indregnes direkte i egenkapitalen under en særskilt
reserve for valutakursregulering.

Kursregulering af mellemværender med udenlandske virksomheder,
der anses for en del af den samlede nettoinvestering i den pågældende
virksomhed, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapitalen,
Tilsvarende indregnes i koncernregnskabet valutakursgevinster og -tab
på den del af lån og afledte finansielle instrumenter, der er indgået til
kurssikring af nettoinvesteringen i udenlandske virksomheder med en
anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta, og som
effektivt sikrer mod tilsvarende valutakursgevinster/-tab på netto-
investering i virksomheden, direkte i egenkapitalen under en særskilt
reserve for valutakursregulering.

Ved indregning i koncernregnskabet af associerede virksomheder med
en anden funktionel valuta end koncernens præsentationsvaluta om-
regnes andelen af årets resultat efter gennemsnitskurs, og andelen af
egenkapitalen inkl. goodwill omregnes efter balancedagens valutakurser.
Kursdifferencer, opstået ved omregning af andelen af udenlandske
associerede virksomheders egenkapital ved årets begyndelse til balance-
dagens valutakurser samt ved omregning af andelen af årets resultat fra
gennemsnitskurser til balancedagens valutakurser, indregnes direkte i
egenkapitalen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

Ved hel eller delvis afståelse af udenlandske enheder eller ved tilbage-
betaling af mellemværender, der anses for en del af nettoinvesteringen,
indregnes den andel af de akkumulerede valutakursreguleringer, der er
indregnet direkte i egenkapitalen, og som kan henføres hertil, i resultat-
opgørelsen samtidig med eventuel gevinst eller tab ved afståelsen.

Afledte finansielle instrumenter

Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til
dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle
instrumenter indgår i andre tilgodehavender henholdsvis anden gæld,
og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når
virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter netto.

Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag
af markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Ændringer i dagsværdi af afledte finansielle instrumenter, der er klas-
sificeret som og opfylder kriterierne for sikring af dagsværdien af et
indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse, indregnes i resuitatop-
gørelsen sammen med ændringer i værdien af det sikrede aktiv eller
den sikrede forpligtelse for så vidt angår den del, der er sikret.

Sikring af fremtidige betalingsstrømme i henhold til en indgået aftale,
bortset fra valutakurssikring, behandles som sikring af dagsværdien af
et indregnet aktiv eller en indregnet forpligtelse.

Ændringer i den del af afledte finansielle instrumenters dagsværdi, der
er klassificeret som og opfylder betingelserne for sikring af fremtidige
betalingsstrømme, og som effektivt sikrer ændringer i værdien af det
sikrede, indregnes i egenkapitalen. Når den sikrede transaktion reali-
seres, overføres gevinst eller tab vedrørende sådanne sikringstrans-
aktioner fra egenkapitalen og indregnes i samme regnskabspost som
det sikrede. Ved sikring af provenu fra fremtidige lånoptagelser over-
føres gevinst eller tab vedrørende sikringstransaktioner dog fra egen-
kapitalen over lånets løbetid.

Ændring i dagsværdien af afledte finansielle instrumenter, som anven-
des til sikring af nettoinvesteringer i udenlandske datter- eller associe-
rede virksomheder, og som effektivt sikrer mod valutakursændringer i
disse virksomheder, indregnes i koncernregnskabet direkte i egenkapi-
talen under en særskilt reserve for valutakursregulering.

For afledte finansielle instrumenter, som ikke opfylder betingelserne for
behandling som sikringsinstrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi
løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Segmentoplysninger

Koncernens primære segment er det geografiske. Koncernen har kun
en aktivitet, nemlig produktion, salg og service af vindmøller og vind-
kraftværker, og de sekundære segmentoplysninger fremgår derfor
direkte af koncernens resultatopgørelse, balance og pengestrømsop-
gørelse.

Oplysninger om geografiske segmenter følger koncernens afkast- og
risikoprofil. Oplysningerne følger den geografiske placering af kun-
derne.

Indtægter og omkostninger, som indgår i årets resultat, fordeles, idet
omfang de direkte eller indirekte kan henføres til segmenterne på et
pålideligt grundlag. Omkostninger, som fordeles både ved direkte og
indirekte opgørelse, omfatter produktionsomkostninger, forsknings-
og udviklingsomkostninger, salgs- og distributionsomkostninger og
administrationsomkostninger.

Fordelingen af de ikke-direkte henførbare indtægter og omkostninger
sker ud fra fordelingsnøgler fastlagt ud fra segmentets træk på nøgle-
ressourcer.

 

Langfristede aktiver i segmentet omfatter de langfristede aktiver, som
anvendes direkte i segmentets drift, herunder immaterielle og materi-
elle aktiver samt kapitalandele i associerede virksomheder.

Kortfristede aktiver i segmentet omfatter de kortfristede aktiver,
som anvendes direkte i segmentets drift, herunder varebehold- >
ninger, tilgodehavender fra salg, andre tilgodehavender og
periodeafgrænsningsposter. me

Segmentforpligtelser omfatter forpligtelser, der er afledt af segmentets
drift, herunder leverandørgæld samt andre gældsforpligtelser.

Ikke-allokerede poster omfatter primært indtægter og omkostninger
vedrørende koncernens administrative funktioner, finansielle indtægter
og omkostninger og selskabsskat samt dertil knyttede aktiver og for-
pligtelser.

Aktiebaseret vederlæggelse
Værdien af ydelser til medarbejdere modtaget som modydelse for til-
delte optioner måles til dagsværdien af optionerne.

For egenkapitalafregnede aktieoptioner, der tildeles medarbejdere,
måles dagsværdien på tildelingstidspunktet og indregnes i resultatop-
gørelsen under personaleomkostninger over perioden, hvor den ende-
lige ret til optionerne optjenes (vesting-perioden). Modposten hertil
indregnes direkte i egenkapitalen.

I forbindelse med første indregning af aktieoptionerne skønnes over
antallet af optioner medarbejderne forventes at erhverve ret til. Efter-
følgende justeres for ændringer i skønnet over antallet af optioner, så-
ledes at den samlede indregning er baseret på det faktiske antal.

Dagsværdien af de tildelte optioner estimeres ved anvendelse af en op-
tionsprismodel (Black-Scholes). Ved beregningen tages der hensyn til
de betingelser og vilkår, der knytter sig til de tildelte aktieoptioner.

Offentlige tilskud

Offentlige tilskud omfatter tilskud tit investeringer, forsknings- og
udviklingsprojekter mv. Tilskud indregnes, når der er sandsynlig sikker-
hed for, at de vil blive modtaget.

Tilskud til investeringer og udviklingsprojekter, der aktiveres, modreg-
nes i kostprisen på de aktiver, der ydes tilskud til. Øvrige tilskud indreg-
nes i resultatopgørelsen under udviklingsomkostninger, således at de
modsvarer de omkostninger, de kompenserer for.

Wu 4 me  OS2
Vestas årstanport 2008 053

 

>>

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Resultatopgørelsen

Omsætning

Omsætningen omfatter salg af vindmøller og vindkraftværker, salg af
efterfølgende service samt salg af reservedele,

Entreprisekontrakter om levering af større vindkraftværker med en

høj grad af individuel tilpasning indregnes i omsætningen i takt med
opførelsen, baseret på de enkelte kontrakters færdiggørelsesgrad
(turnkey og supply-and-installation projekter). Når resultatet af en
entreprisekontrakt ikke kan skønnes pålideligt, indregnes omsætnin-
gen kun svarende til de medgåede omkostninger, i det omfang det er
sandsynligt, at de vil blive genindvundet. Salg af enkeltmøller og mindre
vindkraftværker baseret på standardløsninger (supply-only projekter)
samt salg af reservedele indregnes i resultatopgørelsen, såfremt risiko-
overgang til køber har fundet sted inden årets udgang, og såfremt ind-
tægten kan opgøres pålideligt og forventes modtaget.

Servicesalg, der omfatter service- og vedligeholdelsesaftaler og for-
længede garantier vedrørende solgte vindmøller og vindkraftværker,
indregnes i resultatopgørelsen over aftaleperioden i takt med levering
af de aftalte serviceydelser.

Produktionsomkostninger

Produktionsomkostninger, herunder garantiomkostninger, omfatter de
omkostninger, der er medgået for at opnå årets omsætning. I kostprisen
indgår råvarer, hjælpematerialer, direkte løn og indirekte omkostninger,
såsom gager, leje og leasing samt afskrivninger på produktionsanlæg.

Endvidere indregnes forventede tab på entreprisekontrakter.

Forsknings- og udviklingsomkostninger

Forsknings- og udviklingsomkostninger omfatter omkostninger, der
ikke opfylder kriterierne for aktivering, samt af- og nedskrivning på akti-
verede udviklingsomkostninger.

Salgs- og distributionsomkostninger

I salgs- og distributionsomkostninger indregnes omkostninger, der er
afholdt til salg og distribution af varer solgt i årets løb samt til årets
gennemførte salgskampagner mv. Herunder indregnes omkostninger
til salgspersonale, reklame- og udstillingsomkostninger samt afskriv-
ninger.

ST DUS ESO NGU ger

I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i
året til ledelse og administration af koncernen, herunder omkostninger
tildet administrative personale, ledelsen, kontorlokaler og kontorom-
kostninger samt afskrivninger.

ls Di S2Su (Di sst urrege vifksomheder
I koncernens resultatopgørelse indregnes den forholdsmæssige andel
af de associerede virksomheders resultat efter minoritetsandele og
skat og efter eliminering af forholdsmæssig andel af intern avance/tab.

vue ou0tarer ng DInkus ner
Finansielle indtægter og omkostninger indeholder renter, kursgevin-
ster og -tab samt nedskrivninger vedrørende værdipapirer, gæld og
transaktioner i fremmed valuta, afskrivninger af finansielle aktiver og
forpligtelser, herunder finansielle leasingforpligtelser, samt tillæg og
godtgørelser under acontoskatteordningen mv.

Den ineffektive del af sikringsaktiviteter indgår i finansielle indtægter
og udgifter.

Årets skat, der består af årets aktuelle skat og ændring i udskudt skat,
indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets
resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der kan henføres til
posteringer direkte i egenkapitalen.

| det omfang Vestas-koncernen opnår fradrag ved opgørelsen af skatte-
pligtig indkomst i Danmark eller i udlandet som følge af aktiebaserede

054. vastas årsrapport 2008

vederlagsordninger, indregnes skatteeffekten af ordningerne under
skat af årets resultat. Såfremt det samlede skattemæssige fradrag
overstiger den samlede regnskabsmæssige omkostning, indregnes
skatteeffekten af det overskydende fradrag dog direkte i egenkapitalen.

Balancen

Immaterielle aktiver

Goodwill

Goodwill indregnes ved første indregning i balancen til kostpris. Efter-
følgende måles goodwill til kostpris med fradrag af akkumulerede ned-
skrivninger. Der foretages ikke amortisering af goodwill.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill allokeres til koncernens
pengestrømsfrembringende enheder. Fastlæggelsen af pengestrøms-
frembringende enheder følger den ledelsesmæssige struktur og
interne økonomistyring. Ledelsen vurderer, at det laveste niveau for
pengestrømsfrembringende enheder, hvortil den regnskabsmæssige
værdi af goodwill kan allokeres, er koncernens geografiske segmenter,
jf. afsnittet "Segmentoplysninger"

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes minimum én gang
årligt for værdiforringelse sammen med de øvrige langfristede aktiver
iden pengestrømsfrembringende enhed, hvortil goodwill er allokeret,
og nedskrives til genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt
den regnskabsmæssige værdi er højere.

Genindvindingsværdien opgøres som hovedregel som nutidsværdien af
de forventede fremtidige nettopengestrømme fra den virksomhed eller
aktivitet (pengestrømsfrembringende enhed), som goodwill er knyttet
til. Alternativt opgøres genindvindingsværdien som dagsværdien fra-
trukket omkostninger til salg. Nedskrivning af goodwill indregnes på en
separat linje i resultatopgørelsen.

Udviklingsprojekter og software

Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor den
tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og et potentielt
fremtidigt marked eller anvendelsesmulighed i virksomheden kan på-
vises, og hvor det er hensigten at fremstille, markedsføre eller anvende
projektet, indregnes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen

kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den
fremtidige indtjening eller nettosalgsprisen kan dække produktions-,
salgs- og distributions-, administrations- og forsknings- og udviklings-
omkostninger. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultat-
opgørelsen efterhånden som omkostningerne afholdes.

Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af

akkumulerede afskrivninger og nedskrivninger. Udviklingsomkostnin-

ger omfatter gager, afskrivninger og andre omkostninger, der kan hen-
føres til selskabets udviklingsaktiviteter.

Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingspro-
jekter lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivnings-
perioden udgør tre til fem år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med
eventuelle nedskrivninger.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter under udførelse
testes minimum én gang årligt for værdiforringelse og nedskrives til
genindvindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabs-
mæssige værdi overstiger nutidsværdien af de forventede fremtidige
nettopengestrømme fra udviklingsprojektet.

Patenter og licenser indeholdt under udviklingsprojekter måles til
kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Patenter
og licenser afskrives over patent- eller aftaleperioden, udviklingspro-
jektets levetid eller den forventede brugstid, såfremt denne er kortere.
Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

Software måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og
nedskrivninger. I kostprisen indgår såvel direkte interne og eksterne
omkostninger. Software afskrives lineært over fem år. Afskrivnings-
grundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger.

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår de
er afholdt.

Immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid afskrives dog ikke, men
testes årligt for værdiforringelse.

Materielle aktiver

Grunde og bygninger, produktionsanlæg og maskiner samt andre
anlæg, driftsmateriel og inventar måles til kostpris med fradrag af akku-
mulerede af- og nedskrivninger.

Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte til-
knyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. For
egenfremstillede aktiver omfatter kostprisen direkte omkostninger til
materialer, komponenter, underleverandører og løn. Kostprisen tillægges
skønnede omkostninger til nedtagning og bortskaffelse af aktivet samt
reetablering, idet omfang de indregnes som en hensat forpligtelse. Kost-
prisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives
hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig.

For finansielt leasede aktiver opgøres kostprisen til laveste værdi af
aktivernes dagsværdi eller nutidsværdien af de fremtidige minimums-
leasingydelser. Ved beregning af nutidsværdien anvendes leasing-
aftalens interne rentefod som diskonteringsfaktor eller en tilnærmet
værdi for denne.

Efterfølgende omkostninger, fx ved udskiftning af bestanddele af

et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det
pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre
fremtidige økonomiske fordele for koncernen. Den regnskabsmæssige
værdi af de udskiftede bestanddele ophører med indregning i balancen
og overføres til resultatopgørelsen. Alle andre omkostninger til almin-
delig reparation og vedligeholdelse indregnes i resuitatopgørelsen ved
afholdelsen.

Låneomkostninger indregnes som omkostninger i det regnskabsår, de
er afholdt.

Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid,
der udgør:

 

Bygninger inkl. installationer...
Produktionsanlæg og maskiner...
Egenproducerede maskinværktøjer og nyproducerede

test og udstillingsmøller 3-5 år
Andre anlæg, driftsmateriet og inventar... 3-5 år

 

Grunde afskrives ikke.

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrap-
værdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien
fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt, Overstiger
scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning.

Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes
virkningen for afskrivninger fremadrettet, som en ændring i regnskabs-
mæssigt skøn.

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under henholdsvis
produktions-, forsknings- og udviklings-, salgs- og distributions- samt
administrationsomkostninger i det omfang, afskrivninger ikke indgår i
køstprisen for egenfremstillede aktiver.

Leasing
Leasingforpligtelser opdeles regnskabsmæssigt i finansielle og opera-
tionelle leasingforpligtelser.

En leasingaftale klassificeres som finansielt, når den i al væsentlighed
overfører risici og fordele ved det leasede aktiv, som var det ejet. Andre
leasingaftaler klassificeres som operationelle,

Finansielt leasede aktiver er aktiveret under materielle aktiver og
afskrives over den forventede brugstid i overensstemmelse med de
ovenfor anførte afskrivningsperioder. De tilsvarende finansielle lea-
singforpligtelser er indregnet under forpligtelser. Leasingomkostninger
vedrørende operationel leasing indregnes lineært i resultatopgørelsen
over leasingperioden.

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill og immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid testes årligt
for værdiforringelse, første gang inden udgangen af overtagelsesåret.
Udviklingsprojekter under udførelse testes tilsvarende årligt for værdi-
forringelse,

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill testes for værdiforringelse
sammen med de øvrige langfristede aktiver i den pengestrømsfrem-
bringende enhed, hvortil goodwill er allokeret, og nedskrives til genind-
vindingsværdi over resultatopgørelsen, såfremt den regnskabsmæs-
sige værdi er højere. Nedskrivning af goodwill indregnes på en separat
linje i resultatopgørelsen.

Udskudte skatteaktiver vedrørende fremførbare underskud vurderes
årligt og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive
udnyttet i fremtidige perioder.

Den regnskabsmæssige værdi af øvrige langfristede aktiver vurderes
årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en
sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi.
Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med
fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi.
Kapitalværdien beregnes som nutidsværdien af forventede fremtidige
pengestrømme fra aktivet eller den pengestrømsfrembringende enhed,
som aktivet er en del af.

Et tab ved værdiforringelse indregnes, når den regnskabsmæssige
værdi af et aktiv henholdsvis en pengestrømsfrembringende enhed
overstiger aktivets eller den pengestrømsfrembringende enheds gen-
indvindingsværdi. Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørel-
sen under henholdsvis produktions-, forsknings- og udviklings-, salgs-
og distributions- samt administrationsomkostninger. Nedskrivning af
goodwill indeholdes i en særskilt linje i resultatopgørelsen.

Nedskrivninger af goodwill tilbageføres ikke. Nedskrivninger på andre
aktiver tilbageføres i det omfang, der er sket ændringer i de forudsæt-
ninger og skøn, der førte til nedskrivningen.

Nedskrivninger tilbageføres kun i det omfang, aktivets nye regnskabs-
mæssige værdi ikke overstiger den regnskabsmæssige værdi, aktivet
ville have haft efter afskrivninger, såfremt aktivet ikke havde været
nedskrevet.

Kapitalandele i associerede virksomheder måles i balancen til den for-
holdsmæssige ande! af virksomhedernes indre værdi opgjort efter kon-
cernens regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af forholdsmæssig
andel af urealiserede koncerninterne avancer og tab og med tillæg af
regnskabsmæssig værdi af goodwill.

Associerede virksomheder med negativ regnskabsmæssig indre værdi
måles til EUR 0. Såfremt koncernen har en retlig eller faktisk forplig-
telse til at dække den associerede virksomheds underbalance, indreg-
nes denne under forpligtelser.

Tilgodehavender hos associerede virksomheder måles til amortiseret
kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Varebeholdninger

Varebeholdninger måles til kostpris efter vejet gennemsnitsmetoden.
Er nettorealisationsværdien lavere end kostprisen, nedskrives til denne
lavere værdi.

Vestas arsrappert 2008. 055

Koncernrer,nskab

 

 

>>

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Kostpris for handelsvarer samt råvarer og hjælpematerialer omfatter
anskaffelsespris med tillæg af hjemtagelsesomkostninger.

Kostpris for varer under fremstilling omfatter kostpris for råvarer,
hjælpematerialer, løn og produktionsomkostninger, der kan henføres
til fremstillingen. Produktionsomkostninger, som kan henføres til frem-
stillingen, indeholder materialer og løn samt vedligeholdelse af og
afskrivning på de i produktionsprocessen benyttede maskiner, fabriks-
bygninger og udstyr samt omkostninger til fabriksadministration og
produktionsledelse.

Nettorealisationsværdien for varebeholdninger opgøres som salgs-
sum med fradrag af færdiggørelsesomkostninger og omkostninger, der
afholdes for at effektuere salget, og fastsættes under hensyntagen til
omsættelighed, ukurans og udvikling i forventet salgspris.

Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og andre tilgodehavender måles til amortise-
ret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab.

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte
omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår og måles til kostpris.

Entreprisekontrakter

Entreprisekontrakter vedrører aftaler om levering af større vindkraft-
værker med en høj grad af individuel tilpasning (turnkey og supply-and-
installation projekter).

Entreprisekontrakter måles til salgsværdien af det udførte arbejde

ud fra færdiggørelsesgraden med fradrag af acontofaktureringer

og forventede tab. Entreprisekontrakter er kendetegnet ved, at de
leverede vindkraftværker indeholder en høj grad af individualisering.
Færdiggørelsesgraden opgøres på grundlag af andelen af de afholdte
kontraktomkostninger i forhold til kontraktens forventede samlede
omkostninger. Når det er sandsynligt, at de samlede kontraktomkost-
ninger vil overstige de samlede indtægter på en kontrakt, indregnes det
forventede tab straks som en omkostning i resultatopgørelsen.

Egenfremstillede komponenter indregnes i entreprisekontrakter i takt
med, at de indgår i specifikke opførelser af vindkraftværker.

Når det er sandsynligt, at de samlede entrepriseomkostninger for en
entreprisekontrakt vil overstige den samlede entrepriseomsætning
indregnes det forventede tab på entreprisekontrakter straks som en
omkostning og en forpligtelse.

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser.

Entreprisekontrakter, hvor salgsværdien af det udførte arbejde over-
stiger acontofaktureringer og forventede tab, indregnes under tilgode-
havender. Entreprisekontrakter, hvor acontofaktureringer og forventede
tab overstiger salgsværdien, indregnes under forpligtelser.

Omkostninger i forbindetse med salgsarbejde og opnåelse af kontrakter
indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de afholdes.

Aktier og obligationer, der løbende overvåges, måles og rapporteres til
dagsværdi i henhold til koncernens investeringspolitik, indregnes på
handelsdatoen under kortfristede aktiver og måles til dagsværdi, sva-
rende til børskurs for børsnoterede papirer. Ændringer i dagsværdien
indregnes løbende i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Egne aktier

Anskaffelses- og afståelsessummer samt udbytte for egne aktier ind-
regnes direkte i overført resuitat i egenkapitalen. Kapitalnedsættelse
ved annullering af egne aktier reducerer aktiekapitalen med et beløb
svarende til kapitalandelenes nominelle værdi.

056. vestas årsrapport 2008

Provenu ved salg af egne aktier henholdsvis udstedelse af aktier i
Vestas Wind Systems A/S i forbindelse med udnyttelse af aktieoptioner
eller medarbejderaktier føres direkte på egenkapitalen.

Udbytte

Udbytte indregnes som en forpligtelse på tidspunktet for vedtagelse
på den ordinære generalforsamling (deklareringstidspunktet). Udbytte,
som forventes udbetalt for året, vises som en særskilt post under egen-
kapitalen.

Acontoudbytte indregnes som en forpligtelse på beslutningstids-
punktet.

Reserve for valutakursregulering

Reserve for valutakursregulering i koncernregnskabet omfatter kurs-
differencer, opstået ved omregning af regnskaber for udenlandske virk-
somheder fra deres funktionelle valutaer til koncernens præsentations-
valuta (EUR).

Ved hel eller delvis realisation af nettoinvesteringen indregnes
valutakursreguleringerne i resultatopgørelsen.

Reserve for pengestrømsafdækning

Reserve for pengestrømsafdækning i koncernregnskabet omfatter
kursgevinst/-tab ved dagsværdiregulering af valutasikringsaftaler ved-
rørende fremtidige transaktioner, samt terminskontrakter i forbindelse
med råvarekøb.

Endvidere indregnes her dagsværdireguleringer af på balancedagen
udestående renteswaps indgået til afdækning af renterisiko på varia-
belt forrentede lån.

Selskabsskat og udskudt skat

Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i
balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, regule-

ret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte

acontoskatter.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetade af

alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig
værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat
af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivnings-
berettiget goodwill og kontorejendomme samt andre poster, hvor
midlertidige forskelle bortset fra virksomhedsovertagelser er opstået
på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skatte-
pligtig indkomst. | de tilfælde hvor opgørelse af skatteværdien kan
foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på
grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis
afvikling af forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberet-
tigede skattemæssige underskud, indregnes under andre langfristede
aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved
udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte
skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimine-
ringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler og skattesatser
ide respektive lande, der med balancedagens lovgivning vil være
gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat.
Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indreg-
nes i resultatopgørelsen bortset fra poster, der føres direkte på egen-
kapitalen.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når koncernen som følge af en
tidligere begivenhed har en retlig eller faktisk forpligtelse, og det er
sandsynligt, at indfrielse af forpligtelsen vil medføre et forbrug af kon-
cernens økonomiske ressourcer.

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Hensatte forpligtelser måles til ledelsens bedste skøn over det beløb,
hvormed forpligtelsen forventes at kunne indfries. Der foretages dis-
kontering, når det er relevant.

Garantihensættelser, der indregnes systematisk, omfatter vurderede
garantihensættelse på leverede vindmøller og vindkraftværker på bag-
grund af erfaringerne hermed. Ved garantiperiodens start hensættes
pr. vindmølletype kalkulatoriske beløb, der nedskrives over garanti-
perioden i takt med afholdelsen af omkostninger til garantisager.
Efterfølgende foretages periodisk måling på baggrund af en samlet
vurdering af hensættelsesbehovet.

Omkostninger til omstruktureringer indregnes som forpligtelser, når en
detaljeret, formel plan for omstruktureringen er offentliggjort senest på
balancedagen over for de personer, der er berørt af planen. Ved overtag-
else af virksomheder indregnes hensættelser til omstruktureringer i
den overtagne virksomhed alene i beregningen af goodwill, når der på
overtagelsestidspunktet eksisterer en forpligtelse for den overtagne
virksomhed.

Der indregnes en hensat forpligtelse vedrørende tabsgivende kontrak-
ter, når de forventede fordele for koncernen fra en kontrakt er mindre
end de uundgåelige omkostninger i henhold til kontrakten (tabsgivende
kontrakter). Forventede tab på entreprisekontrakter indregnes dog i
værdien af entreprisekontrakter.

Pensionsforpligtelser

Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger, hvor
koncernen løbende indbetaler faste pensionsbidrag til uafhængige
pensionsselskaber, indregnes i resultatopgørelsen i den periode, de
optjenes, og skyldige indbetalinger medtages i balancen under andre
gældsforpligtelser.

For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig
beregning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbe-
tales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af
forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente,
inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser,
som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse
i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi med fradrag
af dagsværdien af eventuelle aktiver knyttet til ordningen medtages i
balancen under pensionsforpligtelser i henhold til korridormetoden.

I resultatopgørelsen indregnes årets pensionsomkostning baseret på
de aktuarmæssige skøn og finansielle forventninger ved årets begyn-
delse. Endvidere indregnes en andel af de akkumulerede aktuarmæs-
sige gevinster eller tab ved regnskabsårets begyndelse, såfremt de
overstiger den største numeriske værdi af 10 pct. af pensionsforplig-
telserne eller af 10 pct. af dagsværdien af pensionsaktiverne. Beløbet
indregnes i resultatopgørelsen over de omfattede medarbejderes
forventede gennemsnitlige resterende arbejdstid i virksomheden. Den
ikke-indregnede del af aktuarmæssige gevinster/tab noteoplyses. I
forbindelse med overgangen til IFRS er akkumulerede aktuarmæssige
gevinster og tab fuldt ud indregnet i åbningsbalancen pr. 1. januar
2005.

Ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansæt-
telse i virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt
beregnede kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning.
Historiske omkostninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte alle-
rede har opnået ret til den ændrede ydelse. I modsat fald indregnes de
i resultatopgørelsen over den periode, hvor de ansatte opnår ret til den
ændrede ydelse.

Såfremt en pensionsordning netto er et aktiv, indregnes aktivet alene i
det omfang, det modsvarer ikke-indregnede aktuarmæssige tab, frem-
tidige tilbagebetalinger fra ordningen, eller det vil føre til reducerede
fremtidige indbetalinger til ordningen.

Andre langfristede personaleydelser indregnes tilsvarende ved anven-
delse af aktuarmæssig opgørelse, men uden anvendelse af korridorme-

toden. Alle aktuarmæssige gevinster og tab indregnes således straks i
resultatopgørelsen. Andre langfristede personaleforpligtelser omfatter
blandt andet jubilæumsgratialer.

Finansielle gældsforpligtelser

Gæld til kreditinstitutter mv. indregnes ved lånoptagelse til dagsvær-
dien af det modtagne provenu efter fradrag af afholdte transaktions-
omkostninger. | efterfølgende perioder måles de finansielle forpligtelser
til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode,
således at forskellen mellem provenuet og den nominelle værdi indreg-
nes iresultatopgørelsen under finansielle omkostninger over lånepe-
rioden.

I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restlea-
singforpligtelse på finansielle leasingkontrakter, målt til amortiseret
kostpris.

Forudbetalinger fra kunder

Forudbetalinger fra kunder indregnes under forpligtelser, måles til kost-
pris og omfatter modtagne forudbetalinger vedrørende bestilte, men
endnu ikke leverede vindmøller eller vindkraftværker og forudbetalinger
vedrørende service på leverede vindmøller eller vindkraftværker.

øvrige forpligtelser
Øvrige forpligtelser måles til amortiseret kostpris.

Periodeafgrænsningsposter opført som forpligtelser måles til kostpris
og udgøres af modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende regnskabsår.

Pengestrømsopgørelse

Pengestrømsopgørelsen viser koncernens pengestrømme for året
fordelt på driftsaktivitet, investeringsaktivitet og finansieringsaktivitet
for året, årets forskydning i likvider samt koncernens likvider ved årets
begyndelse og slutning.

I pengestrømsopgørelsen indregnes pengestrømme vedrørende købte
virksomheder fra overtagelsestidspunktet, og pengestrømme ved-
rørende solgte virksomheder indregnes frem til salgstidspunktet.

Pengestrømme fra driftsaktivitet

Pengestrømme fra driftsaktiviteten opgøres som årets resultat regu-
leret for ikke-kontante resultatposter som af- og nedskrivninger,
hensættelser samt ændring i driftskapitalen, renteindbetalinger og
-udbetalinger og betalt selskabsskat. Driftskapitalen omfatter omsæt-
ningsaktiver minus kortfristede gældsforpligtelser, hvori kortfristet
bankgæld ikke indgår.

Pengestrømme fra investeringsaktivilet

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter pengestrømme fra
køb og salig af virksomheder samt køb og salg af immaterielle, materi-
elle og andre langfristede aktiver. Likviditetsvirkningen af køb og salg af
virksomheder vises separat.

Indgåelse af finansielle leasingaftaler betragtes som ikke-likvide trans-
aktioner.

Pengestrømme fra finansieringsakt'vitet

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter ændringer i størrelse
eller sammensætning af koncernens aktiekapital og omkostninger for-
bundet hermed samt optagelse af lån, afdrag på rentebærende gæld,
køb og salg af egne aktier samt betaling af udbytte til aktionærer.

Pengestrømme vedrørende finansielt leasede aktiver indregnes som
betaling af renter og afdrag på gæld.

Likvider
Likvider omfatter likvide beholdninger, kortfristede værdipapirer og
kortfristet bankgæld.

Vestas år srappor 2008 UB 4

 

 

>>

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

ORDLISTE

Regnskabsrelaterede nøgletal

Bruttomargin (%): Bruttoresultat i procent af omsætning.
Forrentning af investeret kapital (ROIC) (%): Resultat af primær drift
efter skat (effektiv skattesats) i procent af gennemsnitlige materielle
og immaterielle aktiver, varebeholdninger og tilgodehavender minus

ikke-rentebærende forpligtelser inkl. hensatte forpligtelser.

Forrentning af egenkapitalen (%): Årets resultat efter skat divideret
med gennemsnitlig egenkapital.

Gearing (%): Rentebærende passiver ultimo divideret med egenkapital
ultimo.

Overskudsgrad før afskrivninger (EBITDA-margin): Resultat før afskriv-
ninger, andel af resultat i associerede virksomheder, finansielle poster

og skat i procent af omsætning.

Overskudsgrad (EBIT-margin): Resultat før andel af resultat i associe-
rede virksomheder, finansielle poster og skat i procent af omsætning.

Soliditetsgrad (%): Egenkapital ultimo divideret med aktiver i alt.
Aktierelaterede nøgletal

indre værdi or. aktie: Egenkapital ultimo divideret med antal aktier
ultimo.

 

Kurs/indre værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX
Copenhagen divideret med indre værdi ultimo.

P/E-værdi: Den officielle slutkurs ultimo året på NASDAQ OMX Copen-
hagen divideret med årets resultat pr. aktie.

Pengestrømme fra drift pr. aktie: Pengestrømme fra driftsaktivitet divi-
deret med gennemsnitligt antal aktier.

Payout ratio: Samlet udbyttebetaling divideret med årets resultat.
Udbytte pr. aktie: Udbytteprocent gange aktiens pålydende værdi.

Resultat pr. aktie (EPS). Årets resultat divideret med gennemsnitligt
antal udestående aktier.

Terminologi i anvendt regnskabspraksis

(ERS: International Financial Reporting Standards
IAS: International Accounting Standards

JASB: International Accounting Standards Board

IFRIC/SIC: International Financial Reporting Interpretations Commit-
tee/Standing Interpretations Committee

 

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

VÆSENTLIGE REGNSKABSMÆSSIGE VURDERINGER OG SKØN

Ved udarbejdelsen af Vestas' årsrapport foretager ledelsen en række
regnskabsmæssige vurderinger og skøn, der danner grundlag for ind-
regning og måling af gruppens aktiver og forpligtelser. De væsentligste
regnskabsmæssige vurderinger og skøn fremgår nedenfor. Koncernens
regnskabspraksis er detaljeret beskrevet i note 1 til koncernregnskabet.

Væsentlige vurderinger

Anvendelse af produktionsmetoden

Ledelsen udfører væsentlige regnskabsmæssige vurderinger i forbind-
else med indtægtsindregning. Såfremt et vindkraftværk i høj grad er
individuelt tilpasset (turnkey og supply-and-installation projekter), ind-
regnes omsætningen vedrørende projekter under udførelse i henhold til
produktionskriteriet, svarende til salgsværdien af det udførte arbejde
ud fra færdiggørelsesgraden. Såfremt projekterne ikke kvalificerer til
indregning i henhold til produktionskriteriet (supply-only projekter),
indregnes den samlede omsætning først på det tidspunkt, hvor der sker
risikoovergang til køber.

Forsinkelser mv. kan medføre betydelige tidsmæssige udsving i koncer-
nens indregning af omsætning og dermed indtjening i forhold til det
forventede.

Væsentlige skøn

Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og for-
pligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige
begivenheder.

De foretagne skøn er baseret på historiske erfaringer og andre fakto-
rer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men
som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan
være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller
omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici
og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske udfald afviger fra disse
skøn. Særlige risici for Vestas-koncernen er omtalt i ledelsesberetnin-
gen, side 23, og i noterne til koncernregnskabet.

Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge
af ændringer i de forhold, der lå til grund for de tidligere skøn eller på
grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.

Garantihensættelser

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både kompo-
nentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle økonomiske tab i forbin-
delse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens
levering. | visse tilfælde ydes garanti i op til fem år. Den konkrete
garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det
individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens
serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti indgår under forudbeta-
linger fra kunder.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af
solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor Vestas på hensættelses-
tidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også
omfatte møller solgt i tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres
senere, Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de
konstaterede typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i så-
vel positiv som negativ retning påvirket af faktuel viden omkring popu-
lationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension
for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 45-50 pct. at vedrøre
reguleringer af tidligere års skøn over hensættelser til typefejl mv. Heri
indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere år solgte møller,
kommercielle forlig og proaktive opgraderinger samt ny viden om de
pågældende typefejl.

Samlet er der i 2008 foretaget garantihensættelser på EUR 240 mio.
svarende til 4,0 pct. af koncernens omsætning.

For yderligere oplysninger om garantihensættelser og relaterede
produktrisici, se ledelsesberetningen side 25 samt note 22 til koncern-
regnskabet.

Ledelsen vurderer det sandsynlige udfald af verserende og fremtidige
forhandlinger med underleverandører om kompensation. Kompensatio-
nen fra underleverandører indregnes, når der er indgået skriftlig aftale
med leverandøren.

Den regnskabsmæssige værdi af garantihensættelser udgør pr. 31.
december 2008 EUR 183 mio. (2007: EUR 232 mio.).

Værdiforringelse af aktiver

Goodwill

Ved den årlige nedskrivningstest af goodwill foretages skøn over, hvor-
ledes de dele af virksomheden (pengestrømsfrembringende enheder),
som knytter sig hertil, vil være i stand til at generere tilstrækkelige
positive nettopengestrømme i fremtiden til at understøtte værdien af
goodwill, varemærker med ikke-definerbar levetid samt øvrige netto-
aktiver iden pågældende virksomhed.

Skønnet over den fremtidige frie nettopengestrøm baseres på budget-
ter og forretningsplaner for de kommende fem år og fremskrivninger for
efterfølgende år. Væsentlige parametre er omsætningsudvikling, over-
skudsgrad, fremtidige anlægsinvesteringer samt vækstforventninger
for årene efter. Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år
er baseret på konkrete fremtidige forretningsmæssige tiltag, hvori risici
ide væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de fremtidige for-
ventede frie pengestrømme. Fremskrivninger efter de kommende fem
år er baseret på generelle forventninger og risici.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsvær-
dien er før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske
segmenter med tillæg af risici knyttet hertil. Koncernens fremtidige
kapitalstruktur forventes forsat at bestå af en høj egenkapitalandel.

For en beskrivelse af værdiforringelsestest for immaterielle aktiver hen-
vises tilnote 12 til koncernregnskabet.

Den regnskabsmæssige værdi af goodwill udgør pr. 31. december
2008 EUR 320 mio. (2007: EUR 320 mio.).

Udviklingsprojekter

Færdiggjorte udviklingsprojekter gennemgås årligt for indikatorer for
nedskrivningsbehov. Såfremt et nedskrivningsbehov bliver identificeret
foretages en nedskrivningstest for de enkelte udviklingsprojekter. For
igangværende udviklingsprojekter foretages der årligt en egentlig
nedskrivningstest. Nedskrivningstesten udarbejdes på baggrund af
forskellige faktorer, herunder projektets anvendelse i fremtiden, nutids-
værdien af den forventede fremtidige indtjening samt rente og risici.

Den regnskabsmæssige værdi af udviklingsprojekter udgør pr. 31.
december 2008 EUR 262 mio. (2007: EUR 153 mio.).

Tilgodehavender

Tilgodehavender måles til amortiseret kostpris fratrukket tab ved
værdiforringelse, som følge af manglende betalingsevne. Skøn over tab
foretages på baggrund af kundernes betalingsevne, historiske oplys-
ninger om betalingsmønstre og dubiøse tilgodehavender samt kunde-
koncentrationer, kundernes kreditværdighed og modtagne sikkerheder
samt økonomiske konjunkturer i selskabets afsætningskanaler. Fore-
tagne skøn opdateres, såfremt debitorens betalingsevne ændres.

Det skønnes, at de foretagne nedskrivninger er tilstrækkelige til dæk-
ning af tab. Den økonomiske usikkerhed, der knytter sig til nedskrivning
tilimødegåelse af tab på dubiøse tilgodehavender, anses for at være
begrænset.

Den regnskabsmæssige værdi af tilgodehavender udgør pr. 31. decem-
ber 2008 EUR 1.626 mio. (2007: EUR 1.090 mio.).

 

Koncernreynskab

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET

Udskudt skat

Vestas-koncernen indregner udskudte skatteaktiver, herunder skatte-
værdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, såfremt
ledelsen vurderer, at skatteaktiverne kan udnyttes inden for en over-
skuelig fremtid gennem en fremtidig positiv skattepligtig indkomst.
Vurdering foretages årligt og baseres på budgetter og forretningspla-
ner for de kommende år, herunder planlagte forretningsmæssige tiltag.

Værdien af indregnede udskudte skatteaktiver udgør EUR 63 mio.
(2007: EUR 154 mio.), hvoraf EUR 14 mio. (2007: EUR 20 mio.) rela-
terer til fremførbare underskud. Af de fremførbare underskud forventes
EUR 10 mio. realiseret inden for 12 måneder, og EUR 4 mio. forventes
realiseret senere end 12 måneder efter balancedagen. Værdien af ikke-
indregnede skatteaktiver (primært skattemæssige underskud til frem-
førsel) udgør i alt EUR 37 mio. (2007: EUR 38 mio.), som ikke forventes
udnyttet inden for en overskuelig fremtid.

For en yderligere beskrivelse af gruppens skatteaktiver henvises til
note 15 til koncernregnskabet.

mycje Srenal Inlet

Fr:

koter RPM
bearingtemp FE

Begringtenipe TES EB
varineteng JS NM

”iiin disk bosinid

 

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

SEGMENTOPLYSNINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 Nord- og ÅAsien/

Geografisk - primære segmenter … Europa Sydamerika . Oceanien Ikke fordelt | alt
Segmentresultatopgørelse

Omsætning 3.607 1.565 863 o 6.035
Resultat af primær drift 502 133 33 o 668
Andel af resultat i associerede virksomheder 0 0 O Q 0
Finansielle poster (netto) i - - - 46 46
Resultat før skat - - - - 714
Selskabsskat | En - - (203) (203)
Åretsresua ” ” ” ” 511
Andre segmentposter

Afskrivninger 99 23 13 0 135
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) 0 0 0 0 0
Hensættelse til garanti 144 62 34 0 240
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 506 85 87 O 678
Langfristede aktiver i alt 1.328 184 174 77 1.763
Aktiver i alt 3.285 894 720 409 5.308
Forpligtelser i alt 1.938 821 332 262 3.353
Geografisk placering af aktiver i alt 3.800 747 761 - 5.308
Geografisk placering af tilgang af materielle og

immaterielle aktiver 485 96 97 - 678
Der er ingen væsentlig omsætning mellem segmenterne. Der er ikke andre væsentlige ikke-likviditetskrævende

transaktioner i regnskabsåret.

2007 Nord- og Asien/

Geografisk - primære segmenter . …… Europa Sydamerika Oceanien Ikke fordelt lat
Segmentresultatopgørelse

Omsætning 2.633 1.420 808 0 4.861
Resultat af primær drift 194 161 88 O 443
Andel af resultat i associerede virksomheder 0 o 0 0 0
Finansielle poster (netto) . - - O 0
Resultat før skat - - - - 443
Selskabsskat me 7 - Nee (152) (152)
Årets resultat — — mg rr - 291
Andre segmentposter

Afskrivninger 83 20 10 0 113
Nedskrivninger (indregnet i resultatopgørelsen) 25 0 0 O 25
Hensættelse til garanti 131 71 40 0 242
Tilgang af materielle og immaterielle aktiver 255 57 35 0 347
Langqfristede aktiver i alt 898 143 105 167 1.313
Aktiver i alt 2.114 708 507 967 4.296
Forpligtelser i alt 1.387 743 354 296 2.780
Geografisk placering af aktiver i alt 3.265 498 533 - 4.296
Geografisk placering af tilgang af materielle og

immaterielle aktiver 264 40 43 347

Koncernregnskab

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

OMSÆTNING
— i ' ' 20086 —— 2007
Salg af vindmøller og vindkraftværker i 5,566 4.497
Salg af service 396 298
Andet . … . TT 66
6.035 4861
Salg af vindmøller og vindkraftværker specificeres således:
Omsætning ved brug af produktionskriteriet (turnkey og supply-and-installation projekter) 3.620 3.039
Omsætning ved brug af faktureringskriteriet (supply-only projekter) 1.946 1.458
' | 5.566. 4.497
AF- OG NEDSKRIVNINGER
Af- og nedskrivninger på langfristede aktiver specificeres således:
Afskrivninger, immaterielle aktiver 32 29
Nedskrivninger, immaterielle aktiver 0 24
Afskrivninger, materielle aktiver 103 84
Nedskrivninger, materielle aktiver i O I
Hi Ek —— KEE —— i 135 138.
-oger omkostningsført således: EN
Produktionsomkostninger 89 62
Forsknings- og udviklingsomkostninger 29 58
Salgs- og distributionsomkostninger 1 7
Administrationsomkostninger 16 1 1
i ' ' 135 138

Nedskrivninger, som er indeholdt i forsknings- og udviklingsomkostninger i resultatopgørelsen i 2007, relaterer sig
i al væsentlighed til igangværende udviklingsprojekter, hvor dele af teknologien ikke forventes anvendt i fremtidige
vindmøller, som det tidligere var forventet. '

062. vestas årsrapport 2008

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

PERSONALEOMKOSTNINGER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

eee | — i 2008 2007
Personaleomkostninger specificeres således:
Lønninger og gager mv. 805 596
Aktiebaseret aflønning 3 3
Pensionsordninger 42 31
Andre udgifter til social sikring Nee 62 — 46 i
FEER … 912 676
Heraf til:
Bestyrelse
Bestyrelseshonorar 1
—— — TTT
Direktion
Lønninger og gager mv. 2 2
Aktiebaseret aflønning 1 . I .
BEER i 3 3
Andre ledende medarbejdere (Vestas-regeringen)
Lønninger og gager mv. 5 3
Aktiebaseret aflønning 2 2
Pensionsordninger O 0
Sun gr
Bestyrelsen og direktionen er ikke omfattet af pensionsordninger.
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 17.924 13.820
Antal medarbejdere, ultimo 20.829 15.305
FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSOMKOSTNINGER
2008 2007
Årets omkostningsførte forsknings- og udviklingsomkostninger specificeres således:
Afholdte forsknings- og udviklingsomkostninger 228 127
Aktiverede udviklingsprojekter (133) (53)
Afskrivninger på udviklingsprojekter 24 26
Nedskrivninger på udviklingsprojekter 0 24
FEE 5 119 124

 

D
Å

Ud

Koncernregnskab

 

 

10

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

FINANSIELLE INDTÆGTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 2007
Valutakursreguleringer i 33 o
Værdipapirer (obligationer) 1 0
Indlån, tilgodehavender og værdipapirer:
- Renteindtægter 28 14
- Øvrige finansielle indtægter 4 2
Ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 0 3
Ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning O 0
ENE 66 19
FINANSIELLE OMKOSTNINGER
HEN EN i 2008 2007
Valutakursreguleringer 0 4
Finansielle forpligtelser, som ikke måles til dagsværdi:
— Renteomkostninger 9 13
- Øvrige finansielle omkostninger 0 2
ikke-effektiv andel af pengestrømsafdækning 10 0o
ikke-effektiv andel af dagsværdiafdækning 0 0
Ændring af diskontering vedrørende hensatte forpligtelser 1 0
i ' 20 19
SELSKABSSKAT
EEEEEEEEEE | 2008 2007
Aktuel skat af årets resultat i 99 145
Udskudt skat af årets resultat — 105 5
Skat af årets resultat 204 150
Ændring i selskabsskatteprocent O 12
Regulering vedrørende tidligere år (netto) (1) (10)
Selskabsskat i resultatopgørelsen | 203 152
Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskudt skat (10) 1
Skat af egenkapitalposteringer ' —— (10) i 1 '
Årets skat i alt 193 153
Opgørelse af effektiv skatteprocent:
Selskabsskattesats i Danmark 25% 25%
Regulering vedrørende tidligere år 0% (2%)
Afvigelse i udenlandske dattervirksomheders skattesats i forhold til dansk skattesats (netto) 3% 9%
Ikke-fradragsberettigede omkostninger 0% 0%
Ikke-skattepligtige indtægter 0% 0%
Reservation vedrørende fremførbare underskud 0% (1%)
Ændring i selskabsskatteprocent 0% 3%
Effektiv skatteprocent — 28% 34%

Vestas Wind Systems A/S er sambeskattet med alle koncernens danske dattervirksomheder. Den aktuelle danske
selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede selskaber i forhold til disses skattepligtige indkomster. Selskaber,
der anvender skattemæssige underskud i andre selskaber, betaler sambeskatningsbidrag til moderselskabet sva-
rende til skatteværdien af de udnyttede underskud, mens selskaber, hvis skattemæssige underskud anvendes af
andre selskaber, modtager sambeskatningsbidrag fra moderselskabet svarende til skatteværdien af de udnyttede
underskud (fuld fordeling). De sambeskattede selskaber indgår i acontoskatteordningen.

OG4Å. vestas årsrapport 2008

 

 

 

11

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

RESULTAT PR. AKTIE (EPS)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 2007
Årets resultat TT FEE 511 291
Minoritetsinteressers andel af koncernresultatet . 0 O
Vestas koncernens andel af årets resultat EEN —— 511 KH 291
Gennemsnitligt antal aktier 185.204.103  185.204.103
Gennemsnitligt antal egne aktier (736.393) (505.959)
Gennemsnitligt antal aktier i omløb 184.467.710  184.698.144
Udestående aktieoptioners gennemsnitlige udvandingseffekt 626.385 467.316
Udvandet gennemsnitligt antal aktier i omløb TT 185.094.095  185.165.460
Resultat pr. aktie (EPS) 2,77 158
Udvandet resultat pr. aktie (EPS-D) 2,76 1,57

 

 

Koncernregnskab

 

12

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

IMMATERIELLE AKTIVER
Færdiggjorte — Udviklings FE

udviklings- projekter under
2008 Goodwill projekter Software udførelse Falt
Kostpris 1. januar FEE 320 203 40 105 668
Valutakursreguleringer O 0 (1) O (1)
Tilgang O 1 36 132 169
Afgang 0 (113) 0O 0 (113)
Overført — 0 35 0o (35) 0
Kostpris 31.december — 320 126 75 202 723
Afskrivninger og nedskrivninger 1. januar O 155 6 O 161
Valutakursreguleringer 0 o (1) 0o (1)
Årets afskrivninger 0 24 8 0 32
Årets nedskrivninger 0 O 0 0 0
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang o (113) 0 0o (113)
Overført — …… 0 0 0 …—…—…… 0
Afskrivninger og nedskrivninger 31. december 0 66. 13 000000 79
Regnskabsmæssig værdi 31. december i . 320 60 5 i 62 — 202 644
Heraf internt opbyggede aktiver 0 60 61 202 323
Afskrives over 3-5 år 5 år

Færdiggjorte i — Udviklings-

udviklings- projekter under
2007 MEE … Goodwill projekter Software udførelse I alt
Kostpris 1. januar 320 197 — 118 — 609
Valutakursreguleringer O 1 0 0 1
Tilgang 0O 0 29 53 82
Afgang o 0 0 (24) (24)
Overført 0o 5 (5) 0
Kostpris 31. december 320 203 40 105 668
Afskrivninger og nedskrivninger 1. januar 0 128 3 0 131
Valutakursreguleringer 0 1 0 O 1
Årets afskrivninger 0 26 3 0 29
Årets nedskrivninger 0 o 0 24 24
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang O 0 0O (24) (24)
Overført 0 0 0 0 0
Afskrivninger og nedskrivninger 31. december o 155 6 0 161
Regnskabsmæssig værdi 31. december 320 48 34 105 507
Heraf internt opbyggede aktiver 0 47 31 105 183
Afskrives over 3-5 år 5 år

066

Vestas årsrapport 2028

 

 

 

12

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

IMMATERIELLE AKTIVER (FORTSAT)

Goodwill

Ledelsen har pr. 31. december 2008 afsluttet en værdiforringelsestest
af den regnskabsmæssige værdi af goodwill. Værdiforringelsestesten
er foretaget i fjerde kvartal på basis af de af direktionen og bestyrelsen
godkendte budgetter og forretningsplaner samt øvrige forudsætninger
med de efter IAS 36 fornødne tilpasninger.

Hovedparten af den regnskabsmæssige værdi af goodwill i Vestas-
koncernen er fremkommet i forbindelse med fusionen mellem Vestas
Wind Systems A/S og NEG Micon A/S i 2004, hvor Vestas overtog NEG
Micon A/S.

Med henblik på værdiforringelsestesten er den regnskabsmæssige
værdi af goodwill pr. 1. januar 2004 med tillæg af goodwill fra efterføl-
gende overtagelser fordelt på de pengestrømsfrembringende enheder
Europa, Nord- og Sydamerika og Asien/Oceanien. Pr. 31. december
2008 udgør goodwill i de tre enheder henholdsvis EUR 229 mio., EUR
84 mio. og EUR 7 mio.

Ved værdiforringelsestesten for pengestrømsfrembringende enheder
sammenholdes genindvindningsværdien (nytteværdien), der er opgjort
som den tilbagediskonterede værdi af de forventede fremtidige penge-
strømme, med den regnskabsmæssige værdi af de enkelte penge-
strømsfrembringende enheder.

Forventede fremtidige pengestrømme baseres på budgetter og forret-
ningsplaner for de kommende fem år.

For alle segMmenterne er de væsentligste parametre omsætning, EBIT,
pengebindinger i arbejdskapital, igangværende og kontraherede inve-
steringer i materielle aktiver samt vækstforudsætninger.

Væksten i omsætningen fra 2007 til 2008 udgjorde 24 pct, og i perio-
den 2004-2007 udgjorde den i gennemsnit 28 pct. pr. år.

Vækstraten anvendt i værdiforringelsestesten for årene efter 2010 er
2,5 pct.,, der dog af forsigtighedshensyn er væsentligt lavere end den
forventede vækstrate.

Den 31. december 2008 udgjorde arbejdskapitalen 5 pct. af årets om-
sætning. | perioden 2004-2007 bevægede arbejdskapitalen i pct. af
omsætningen sig fra 29 til (1) pct. Det er Vestas' vurdering, at arbejds-
kapitalen i fremtiden maksimalt vil udgøre 10 pct. hvilket er anvendt i
værdiforringelsestesten.

Budgetter og forretningsplaner for de kommende fem år er baseret på
Vestas' nuværende, igangværende samt kontraherede investeringer,
hvori risici ide væsentlige parametre er vurderet og indregnet i de frem-
tidige forventede pengestrømme. De første fem år er baseret på den af
ledelsen godkendte strategi "No. 1 in Modern Energy" Fremskrivninger
for år seks og fremefter er baseret på generelle forventninger til marke-
det samt risici.

Terminalværdien efter de fem år fastsættes under hensyntagen til
generelle vækstforventninger i de pågældende segmenter.

De anvendte diskonteringssatser til beregning af genindvindingsvær-
dien er før skat og afspejler den risikofrie rente i de enkelte geografiske
segmenter med tillæg af risici knyttet hertil. Koncernens fremtidige
kapitalstruktur forventes forsat at bestå af en høj egenkapitalandel.

 

Diskonteringssatser Vækst iterminal-

 

 

før skat (%) perioden (%)
— 2008 2007 2008 2007
Europa 16,1 16,8 2,5 2,5
Nord- og Sydamerika 16,9 16,6 2,5 2,5
Asien/Oceanien 17,8 17,8 2,5 25

 

Det er ledelsens vurdering, at sandsynlige ændringer i de grundlæg-
gende forudsætninger ikke vil medføre, at den regnskabsmæssige
værdi af goodwill vil overstige genindvindingsværdien i nogle af seg-
menterne.

Udviklingsprojekter

Indregnede færdiggjorte udviklingsprojekter og udviklingsprojekter
under udførelse omfatter udvikling og test af nye vindmøller. De nye
vindmøller forventes at medføre konkurrencefordele og dermed en
styrkelse af koncernens markedsposition.

Værdien af de indregnede udviklingsprojekter er sammenholdt med
den forventede afsætning af de enkelte vindmølletyper. Dette har ikke
givet anledning til værdiregulering af den indregnede værdi af udvik-
lingsprojekter i 2008.

Software

Software omfatter omkostninger ved erhvervelse af softwarelicenser
og egenudvikling. Værdien af det indregnede software er sammenholdt
med den forventede nytteværdi. Der er ikke identificeret indikatorer på
værdiforringelse.

 

Koncernregnskab

 

 

 

13

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

MATERIELLE AKTIVER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Produktions- Andre anlæg, Materielle

Grunde og anlæg og driftsmateriel anlægsaktiver
2008 bygninger maskiner og inventar under udførelse l alt
Kostpris 1. januar — 330 306 193 118 947
Valutakursreguleringer (4) (11) (4) 2 (17)
Tilgang 82 52 110 265 509
Afgang (2) (17) (7) (1) (27)
Overført 108 (6) ll (113) 0
Kostpris 31. december i 514 324 303 — 271 1.412
Af- og nedskrivninger 1. januar 69 163 77 0 309
Valutakursreguleringer (2) (8) (3) O (13)
Årets afskrivninger 16 29 58 O 103
Årets nedskrivninger o O 0 O o
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (2) (13) (2) o (17)
Overført 0 (6) 6 0 0
Af- og nedskrivninger 31. december — 81 00265000 16 0 382
Regnskabsmæssig værdi 31. december 433 159 — 167 271 1.030
Heraf finansielt leasede aktiver O 1 4 0 5
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år
FEER Produktions- Andre anlæg, Materielle

Grunde og anlæg og driftsmateriel anlægsaktiver
2007 bygninger maskiner og inventar under udførelse lalt
Kostpris l.januar 290 De 156 33 755
Valutakursreguleringer (3) (1) (3) (1) (8)
Tilgang 43 41 65 116 265
Afgang (9) (25) (31) O (65)
Overført 9 15 6 (30) 0
Kostpris 31. december 330 00 306 — 193 118 947
Af- og nedskrivninger 1. januar 60 148 57 0 265
Valutakursreguleringer (1) (1) (1) 0 (3)
Årets afskrivninger 12 28 44 O 84
Årets nedskrivninger 1 O 0 0 1
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang (3) (12) (23) Oo (38)
Overført 0 O 0 0 0
Af- og nedskrivninger 31. december 69 163 000727 000 ED
Regnskabsmæssig værdi 31. december 261 143 …… 116 118 638
Heraf finansielt leasede aktiver 20 1 7 0 28
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år

068. vestas årsrapport 2008

 

 

 

 

 

 

14

15

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

KAPITALANDELE I ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

mmm . 2008 2007
Kostpris Ljanuar | 2 — D
Valutakursreguleringer O 0
Tilgang o 1
Afgang 0 (1)
Afgang ved virksomhedssalg — 0 0
Kostpris 31. december — i … En 2 2
Værdireguleringer 1. januar (1) (2)
Valutakursreguleringer 0 0
Andel af resultat 0 o
Udbytte 0 0
Afgang De N o 1
Værdireguleringer 31. december — He (1) (1)
Regnskabsmæssig værdi 31. december eee 1 i 1
Regnskabsoplysninger i sammendrag vedrørende associerede virksomheder ejet pr. 31. december:

Omsætning 2 1
Årets resultat i associerede virksomheder o 0
Aktiver i alt 5 5
Forpligtelser i alt 2 2
UDSKUDT SKAT

FE RR —— — 2008 2007

Udskudt skat 1. januar (netto) FE 151 159
Valutakursreguleringer (6) (4)
Udskudt skat på årets resultat ' (105) (5)
Regulering vedrørende tidligere år 4 14
Ændring i selskabsskatteprocent 0 (12)
Skat af egenkapitalposteringer 10 (1)
Udskudt skat 31. december (netto) 54 151
Skatteværdi af fremførbare underskud (netto) 14 20
immaterielle aktiver 0 10
Materielle aktiver 2 42
Kortfristede aktiver 12 40
Hensatte forpligtelser 11 70
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning 0 (28)
Andet eee i 24 0
Udskudte skatteaktiver Bee i — i ke — ke 63 154
Immaterielle aktiver 34 o
Materielle aktiver (21) 4
Kortfristede aktiver (26) (2)
Hensatte forpligtelser (9) O
Genbeskatningssaldo for underskud i udenlandske dattervirksomheder under dansk sambeskatning 26 0
Andet 5 1
Hensærtelser HudSkEdESE É 3
Udskudt skatteaktiv 31. december (netto) ene … 54 151

 

 

Koncernregnskab

 

 

15

16

17

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

UDSKUDT SKAT (FORTSAT)

Der foretages ikke hensættelse af udskudt skat vedrørende ikke-udloddet indtjening i dattervirksomheder, da kon-
cernen selv er i stand til at kontrollere, hvorvidt forpligtelsen udløses.

Såfremt indtjeningen blev udioddet, ville det udløse en aktuel skat på EUR 20 mio. for 2008 (2007: EUR 13 mio.).

Udskudte skatteaktiver er indregnet på fremførbare skattemæssige underskud, der modsvarer indkomst, som
sandsynligvis vil blive realiseret i fremtiden. Vurderingen er blandt andet foretaget under hensyntagen til seneste
års udnyttelse af fremførbare underskud samt forventninger til de kommende år. Der er tidsbegrænsninger på nogle
af de fremførbare underskud, EUR 5 mio. (2007: EUR 6 mio.), men de forventes at kunne bruges inden for den fast-
satte tidsramme, Udskudte skatteaktiver med et samlet beløb på EUR 37 mio. (2007: EUR 38 mio.) er ikke indreg-
net i balancen, da der ikke vurderes at være den fornødne sikkerhed for udnyttelse heraf.

Af de samlede skattemæssige underskud, der er indeholdt i det udskudte skatteaktiv, vedrører EUR O mio. (2007:
EUR O mio.) Danmark. Af de ikke aktiverede fremførbare skattemæssige underskud vedrører EUR O mio. (2007:
EUR O mio.) Danmark.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

VAREBEHOLDNINGER
KEE 2008 2007
Råvarer og hjælpematerialer 809 540
Varer under fremstilling 332 257
Fremstillede færdigvarer 453 310
Forudbetaling for varer — … 18 0
. 1.612 1.107
Årets vareforbrug der indgår i produktionsomkostninger 3.299 2.460
Årets nedskrivning af varebeholdninger 21 23
Årets tilbageførte nedskrivninger 12 4
Årets tilbageførte nedskrivninger relateres til varer solgt til en højere værdi end den nedskrevne.
TILGODEHAVENDER FRA SALG
HE rr ET ENEENE SÆR
Tilgodehavender fra salg 938 660
Nedskrivninger, der er indeholdt i ovenstående tilgodehavender, har udviklet sig som følger:
Nedskrivninger 1. januar 6 19
Årets nedskrivning 0 3
Realiseret i året (6) (12)
Tilbageført | kue … FEE … 0 (4)
Nedskrivninger 31. december … 0 6
Samtlige tilgodehavender fra salg forventes modtaget inden for 12 måneder.
Aldersfordelingen af tilgodehavender fra salg, som ikke er nedskrevet, kan specificeres således:
Ikke forfalden 770 557
0-60 dage 136 68
61-120 dage 22 33
121-180 dage 9 2
Mere end 180 dage | Nee l … 0
28 660

070. vestas årsrapport 2008

 

 

17

18

19

20

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

TILGODEHAVENDER FRA SALG (FORTSAT)

Af de samlede nedskrivninger på mindre end EUR 1 mio. (2007: EUR 6 mio.), der er baseret på individuel vurdering
af de enkelte tilgodehavender, relaterer mindre end EUR 1 mio. (2007: EUR 6 mio.) til virksomheder under konkurs-

behandling, mens den resterende del relaterer sig til virksomheder i betalingsstandsning.

Tilgodehavender fra salg vedrører i al overvejende grad virksomheder inden for energisektoren. Kreditrisikoen rela-
teret til tilgodehavender er derfor afhængig af udviklingen i denne sektor. Vestas har ikke større enkelte debitorer,
og debitorerne er ikke koncentreret i enkelte lande.

ENTREPRISEKONTRAKTER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

— 2008 2007
Salgsværdi af entreprisekontrakter 1.800 1.494
Acontofaktureringer (2.701) (2.244)
- (901) (750)
- der indregnes således:
Entreprisekontrakter (aktiver) 482 260
Entreprisekontrakter (forpligtelser) (1.383) (1.010)
(901) (750)
Tilbageholdte betalinger 18 18
Samtlige tilgodehavender vedrørende entreprisekontrakter forventes modtaget inden for 12 måneder.
ANDRE TILGODEHAVENDER
— — 2008 2007
Periodeafgrænsningsposter 33 20
Krav mod leverandører 4 7
øvrige tilgodehavender 169 143
BEER Bee BENE 206 170
Heraf:
0-1 år 181 157
>1 år — i — 25 … 13
DR 206 170
Andre tilgodehavender anført ovenfor består i al væsentlighed af tilgodehavende moms og forsikringer.
SELSKABSSKAT
BEER 2008 2007
Selskabsskat 1. januar (38) (18)
Valutakursreguleringer (1) 2
Årets aktuelle skat (99) (145)
Regulering vedrørende tidligere år (3) (5)
Betalt selskabsskat i året — …… 148. 128
Selskabsskat 31. december i ” (38)
Selskabsskat (aktiver) 49 35
Selskabsskat (forpligtelser) mm mmm (42) 173)
7 (38)

 

21

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AKTIEKAPITAL

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Eee . 2008 2007
Aktiekapitalen består af 185.204,103 aktier å DKK 1,00 185.204.103  185.204.103
Antal aktier 1. januar 185.204.103  185.204.103
Kapitaludvidelse in O (9)
Antal aktier 31. december 185.204.103 185.204,103
Udestående aktier 184.467,710. 184.467.710
Egne aktier |. i 736.393 736.393
Antal aktier 31. december EN 185.204.103  185.204.103
Aktiekapitalen er blevet udvidet med 10.292.930 aktier å DKK 1,00 i 2006 og med 69.907.207 aktier å DKK
1,00 i 2004. Bortset herfra har aktiekapitalen været uændret i perioden 2004-2008.
Ingen aktier er tillagt særlige rettigheder.
— 2008 2007 20086 — — 2007 2008 2007
Nominel værdi  Nominel værdi % af % af

| Antal aktier Antal aktier (DKK) ——… (DKK) aktiekapital aktiekapital
Egne aktier 1. januar 736.393 138.422 736.393 138.422 0,5 0,1
Køb 0 597.971 0 597.971 0,0 04
Egne aktier 31. december . 736.393 736.393 736.393 736.393 0,5 0,5

 

Bestyrelsen er af generalforsamlingen bemyndiget til at lade Vestas Wind Systems A/S erhverve egne aktier inden
for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets aktiekapital i tiden indtil næste ordinære generalforsam-
ling den 26. marts 2009.

Vestas Wind Systems A/S erhvervede i 2007 egne aktier, nominelt tDKK 569 og tDKK 28 til henholdsvis kurs DKK
378,54 og DKK 357,90, svarende til en købssum på EUR 30 mio.

Egne aktier erhverves med henblik på anvendelse til koncernens aktieoptionsprogrammer.
Aktiekapitalen er fuldt indbetalt.

Der er ikke udbetalt udbytte i 2008 og 2007 vedrørende regnskabsårene 2007 og 2006.

072. vestas årsrapport 2008

 

 

 

22

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

HENSATTE FORPLIGTELSER

 

— 2007

 

 

 

 

Bee … 2008
Garantihensættelser [|
Garantihensættelser 1. januar 232 205
Valutakursreguleringer (2) (1)
Årets garantihensættelser 240 242
Årets forbrug af garantihensættelser (262) (214)
Ikke forbrugte garantihensættelser tilbageført i året (6) 0
Regulering til tidligere foretagne garantihensættelser (20) o
Regulering vedrørende ændring i diskontering af garantihensættelsen 1 0
Garantihensættelser 31. december 183 232
Forfaldstidspunkterne for garantihensættelserne forventes at blive:
0-1 år 128 154
>1 år 55 78
183 232

 

 

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle
økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. | visse tilfælde
ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det
individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættelser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti
indgår under forudbetalinger fra kunder. Der henvises til side 25 j ledelsesberetningen og note 2 til koncernregn-
skabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor
Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt
itidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere, Herudover skal understreges, at kompleksiteten i visse af de
konstaterede typefejl mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af fak-
tuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

Af årets foretagne garantihensættelser skønnes 45-50 pct. at vedrøre reguleringer af tidligere års skøn over hen-
sættelser til typefejl mv. Heri indgår omkostninger til opgraderinger af tidligere års solgte møller, kommercielle forlig
og proaktive opgraderinger samt ny viden om de pågældende typefejl.

Produktrisici

Manglende driftssikkerhed i flere af Vestas' produkter har tidligere medført store garantihensættelser, og Vestas
har ide seneste år investeret mange kræfter i at forbedre produkterne og øge deres driftssikkerhed. Arbejdet her-
med omfatter design, produktion, opstilling og løbende vedligeholdelse.

Målet med disse initiativer er at reducere Vestas' garantiomkostninger, sikre kundernes afkast, styrke produkternes
konkurrenceevne og forbedre leverandørernes indtjening.

| første kvartal 2007 indstillede Vestas midlertidigt salget af V90-3,0 MW offshore-møllen på grund af gearkasse-
problemer. Den 1. maj 2008 blev møllen igen frigivet til salg efter gennemtestning af de nye løsninger.

 

 

22

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

HENSATTE FORPLIGTELSER (FORTSAT)

 

 

 

 

 

 

 

2008 2007
Andre hensatte forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser 1. januar 68 54
Valutakursreguleringer 2 (1)
Årets andre hensatte forpligtelser 52 35
Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser (42) (20)
Regulering til tidligere foretagne andre hensatte forpligtelser 0 Ken O
Andre hensatte forpligtelser 31. december 80 68
Andre hensatte forpligtelser omfatter kompensation vedrørende indgåede aftaler om køb af mølledele, som ikke
forventes opfyldt i henhold til de kontraktlige definerede rammer samt hensættelse til tabsgivende servicekontrak-
ter. Forpligtelserne er opgjort efter ledelsens bedste skøn og forventes afviklet senest i 2013.
Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:
0-1 år 50 39
>1 år 30 29
80 68

Forfaldstidspunkterne for hensatte forpligtelser i alt forventes at blive:
0-1 år 178 193
>1 år i 85 107

me . 263 300

 

074. vestas årsrapport 2008

 

 

23

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

PENSIONSFORPLIGTELSER

Vestas-koncernens virksomheder har forskellige pensions- og fratrædelsesordninger, som er tilpasset arbejds-
markedsforholdene i de enkelte lande. Ca. 99 pct. af koncernens pensionsomkostninger vedrører bidragsbaserede
ordninger, som ikke forpligter virksomheden ud over de indbetalte bidrag.

De øvrige ordninger er ydelsesbaserede, hvoraf der til hovedparten er tilknyttet aktiver i selvstændige pensions-
fonde. De ydelsesbaserede ordninger sikrer typisk de omfattede medarbejdere en pension baseret på slutløn.

I bidragsbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at indbetale et bestemt bidrag (fx et fast beløb
eller en fast procentdel af lønnen). I en bidragsbaseret ordning har koncernen ikke risikoen med hensyn til den frem-
tidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet.

I ydelsesbaserede pensionsordninger er arbejdsgiver forpligtet til at betale en bestemt ydelse (fx en alderspension
som et fast beløb eller en fast procent af slutlønnen). | en ydelsesbaseret ordning bærer koncernen risikoen med
hensyn til den fremtidige udvikling i rente, inflation, dødelighed og invaliditet.

Danske virksomheders pensionsforpligtelser er forsikringsmæssigt afdækket. Visse udenlandske virksomheder er
ligeledes forsikringsmæssigt afdækket. Udenlandske virksomheder, der ikke er eller kun delvist er afdækket forsik-
ringsmæssigt (ydelsesbaserede ordninger), opgør forpligtelsen aktuarmæssigt til nutidsværdi på balancetidspunk-
tet. Disse pensionsordninger afdækkes helt eller delvist i pensionsfonde for medarbejderne. I koncernregnskabet
er der under forpligtelser indregnet EUR 2 mio. (2007: EUR 2 mio.) vedrørende koncernens forpligtelser over for
nuværende og tidligere medarbejdere efter fradrag af de til ordningerne knyttede aktiver.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KE — 2008 2007
Iresultatopgørelsen for koncernen er der indregnet følgende: |
Bidragsbaserede ordninger 41 30
Ydelsesbaserede ordninger 1 1
En — 42 31
Omkostningen er indregnet i følgende regnskabsposter:
Produktionsomkostninger 24 18
Forsknings- og udviklingsomkostninger 4 3
Salgsomkostninger 4 3
Administrationsomkostninger . 10 ”
i 42 31
Nutidsværdi af afdækkede ydelsesbaserede ordninger (7) (8)
Nutidsværdi af uafdækkede ydelsesbaserede ordninger i … (3) | (2)
Nutidsværdi af ydelsesbaserede ordninger (10) (10)
Dagsværdi af ordningens aktiver BENE — 7 8
Overdækning/(Underdækning) i (3) (2)
Ikke-indregnede aktuarmæssige (gevinst)/tab i — — 1 0
Nettoforpligtelse indregnet i balancen (2) (2)
Udvikling i nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse:
Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 1. januar 10 11
Valutakursreguleringer 0 O
Pensionsomkostninger vedrørende det aktuelle regnskabsår 0 O
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelser 1 O
Aktuarmæssige gevinster/(tab) 0 Q
Tab ved nedskæringer og indfrielser 0 0
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår 0 0
Udbetalte pensioner | BEER (1) (1)
Nutidsværdi af ydelsesbaseret pensionsforpligtelse 31.december 10 10

 

Koncernregnskab

 

23

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

PENSIONSFORPLIGTELSER (FORTSAT)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

—— 2008 2007
Udvikling i dagsværdi af pensionsaktiver: FE
Pensionsaktiver 1. januar 8 7
Valutakursreguleringer 0 O
Forventet afkast på ordningernes aktiver 1 O
Aktuarmæssige gevinster/(tab) (1) 1
Indbetalt af Vestas-koncernen o 0
Udbetalte pensioner (1) 0
Pensionsaktiver 31. december . — i MEN 7 8
Pensionsomkostninger indregnet i resultatopgørelsen:
Pensionsomkostninger vedrørende aktuelle regnskabsår 1 1
Kalkulerede renter vedrørende forpligtelse 1 0
Forventet afkast på ordningernes aktiver O 0
Indregnet aktuarmæssig (gevinst)/tab for året 0 0
Pensionsomkostninger vedrørende tidligere regnskabsår O 0
Tab ved nedskæringer og indfrielser i 0 0
Indregnet i alt for ydelsesbaserede ordninger i alt i 2 | 1
Pensionsaktiver sammensætter sig således:
Europæiske aktier 2 2
Europæiske obligationer 4 4
Likvider | 1 2
FE 7 8
Afkast af pensionsaktiver:
Forventet afkast på ordningernes aktiver 1 O
Faktisk afkast på ordningernes aktiver — i . 0 i
Aktuarmæssig gevinst/(tab) på ordningernes aktiver (1) 1
Koncernen forventer at indbetale under EUR 1 mio. til den ydelsesbaserede pensionsordning i 2009.
Forudsætningerne for de aktuarmæssige beregninger, pr. balancedagen, kan gennemsnitligt oplyses som følger:
Diskonteringsfaktor (%) 5,3 4,7
Forventet afkast af pensionsmidler (%) 6,3 5,7
Forventet lønstigningstakt (%) 4,0 3,5
Forventet stigning i pension (%) 2,0 2,0
Forventet afkast på ordningens aktiver er fastsat på grundlag af aktivernes sammensætning og generelle forvent-
ninger til den økonomiske udvikling.
00 208 2007 2006 2005 2004
Aktuarmæssigt opgjorte pensionsforpligtelser KE (10) (10) — (11) (10) -
Pensionsaktiver NEN 7 8 7 7 -
Underdækning i ØB — (2) (4) (3) -
Erfaringsændringer til forpligtelserne 0 0 0 0 -
Erfaringsændringer tilpensionsaktiverne — . N 0 0 0 0 i -

 

Der er ingen begrænsninger på værdien af pensionsaktiver, som Vestas kan investere i for at møde pensionsfor-
pligtelserne. Pensionsaktiverne indeholder ingen Vestas aktier, tilgodehavender hos Vestas eller ejendomme, der er
lejet af Vestas. Alle relevante forudsætninger vedrørende den aktuarmæssige beregning er eksklusiv omkostninger,
som er uvæsentlige.

076. vestas årsrapport 2008

 

 

24

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO, EUR)

FINANSIELLE GÆLDSFORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

— | . 2008 2007
Finansielle gældsforpligtelser er indregnet således i balancen:
Kortfristede forpligtelser
Bankgæld 64 1
Gæld til realkreditinstitutter 3 8
Gæld til kreditinstitutter — 42 16
— | 109 25
Langfristede forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter 11 54
Gæld til kreditinstitutter — — 3 7.
i 14 125
1-5 år 7 79
> 5 år 7 46
Finansielle gældsforpligtelser i alt 123 i 150
Dagsværdi 123 150
Nominel værdi 123 150
Det er koncernens politik at forsøge at sikre en passende udvikling i de økonomiske nøgletal bl.a. med henblik på at
opretholde koncernens kreditvurdering samt overholde aftalte minimumskrav i koncernens finansieringsaftaler.
Dagsværdien er opgjort som nutidsværdien af aftalte betalingsstrømme med anvendelse af en aktuel markeds-
baseret rente.
Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indgår således i gæld til realkreditinstitutter og kreditinstitutter:
EEN 2008 2007
Minimums- Regnskabs- Minimums- Regnskabs-
Mee leasingydelse Rente  mæssig værdi leasingydelse Rente  mæssig værdi
0-1 år 2 0 2 4 1 3
1-5 år 2 O 2 16 6 10
>5år 0 0 0 . …… 32 12 20
— 4 0o 4 52 19 33
Vejet effektiv rentesats pr.
31. december (%) 6,0 6,3

 

Dagsværdien af finansielle leasingforpligtelser er EUR 4 mio. (2007: EUR 33 mio.).

Koncernens finansielle leasingaftaler vedrører i det væsentligste servicebiler, der løber i op til 3 år fra balancetids-
punktet.

Aftalerne medfører ingen restriktioner i relation til anden låneoptagelse eller udbytte.

Koricernregnskab

 

 

25

26

27

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

ANDRE GÆLDSFORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 2007
Skyldige personaleomkostninger 103 68
Skyldige skatter og afgifter 131 105
Periodeafgrænsningsposter 24 25
Anden gæld 137 73
— — 395 271
REGULERING FOR IKKE-KONTANTE POSTER
2008 2007
Årets afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver, inkl. avance og tab ved salg af langfristede aktiver 136 136
Andel af resultat i associerede virksomheder 0 0
Hensat til garantier (netto) (49) 29
Hensat til pensionsforpligtelser 0 (1)
Hensat til andre hensatte forpligtelser 12 14
Valutakursreguleringer (1) 15
Finansielle indtægter (66) (19)
Finansielle omkostninger 20 19
Skat af årets resultat 203 152
Omkostning til aktiebaseret vederlag 3 3
Øvrige reguleringer o o
258 348 |
ÆNDRING I NETTOARBEJDSKAPITAL
2008 2007
Ændring i varebeholdninger (505) (227)
Ændring i tilgodehavender (524) 86
Ændring i forudbetalinger fra kunder 397 166
Ændring i leverandørgæld 141 82
Ændring i andre gældsforpligtelser 124 83
— (367) 190

078. vestas årsrapport 2008

 

 

 

 

28

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

KØB AF VIRKSOMHEDER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2008 2007
—— TT Regnskabs- Regnskabs-
mæssig værdi mæssig værdi
Dagsværdi før overtagelse Dagsværdi før overtagelse
Andre langfristede aktiver i alt i — 0 0 0 …
Langfristede aktiver i alt Bee ' 0 o 0 o
Tilgodehavender fra salg 0 0 1 1
Likvide beholdninger o 0 1 1
Øvrige kortfristede aktiver N (9) 0 3 3
Kortfristede aktiver i alt 0 0 …5 5
Langfristede forpligtelser i alt o Q 0 0
Leverandørgæld o o (2) (2)
Andre gældsforpligtelser 0 o (2) (2)
Kortfristede forpligtelser i alt O 0 (4) (4)
Nettoaktiver 0 0 1 1
Goodwill 0 oo
Anskaffelsessum i aft o 1
Heraf likvide beholdninger med fradrag af kortfristet bankgæld 0 (1)
Kontant anskaffelsessum i O 0
Vederlæggelse i aktier KE 0 0
Netto kontant anskaffelsessum (9) 0

 

Vestas Asia Pacific A/S overtog den 10. marts 2007 81,5 pct. ejerandel i Vestas Wind Technology Japan Co. Ltd.
Købesummen for selskabet udgjorde EUR O mio. Det overtagne selskabs resultateffekt på Vestas' regnskab udgør
mindre end EUR 1 mio. Såfremt selskabet havde været ejet i hele regnskabsåret ville påvirkningen ligeledes have
været mindre end EUR 1 mio., mens omsætningen ville have været forøget med mindre end EUR 1 mio.

rig n7
vestas årsrapport 2008 " UZ

Koncernregnskab

 

29

30

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

LIKVIDE BEHOLDNINGER

Likvide beholdninger med rådighedsbegrænsning, EUR 12 mio. (2007: EUR 14 mio.) består primært af forud-
betalinger fra kunder vedrørende projekter, og beløbene frigives i takt med, at de kontraktuelle betingelser herfor

opfyldes.

HONORARER TIL GENERALFORSAMLINGSVALGTE REVISORER

 

 

 

 

 

 

— 2008 2007
Revision:

PricewaterhouseCoopers 2 3
KPMG — Mee . 2 1
FEE i 4 4

Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers 2 1
KPMG 1 0
mm 3 É 1
7 5

 

080. vestas årsrapport 2008

 

 

31

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

LEDELSENS OPTIONSPROGRAM OG AKTIEBEHOLDNINGER

Ledelsens optionsprogram

Der blev i 2006 etableret et aktieoptionsprogram for direktionen, Vestas-regeringen og andre udvalgte ledende
medarbejdere, i alt 20 personer i koncernen. Tildelingen af optioner skete på baggrund af opnåelsen af specifice-
rede mål for 2006 og 2007. Markedsværdien på etablerings-/tildelingstidspunktet udgjorde EUR 3 mio. beregnet
efter Black-Scholes modellen.

1 2007 blev der indført et nyt optionsprogram med de samme deltagere som i 2006-programmet. Ordningen om-
fatter 580.080 optioner, der pr. 15. maj 2007 var fastsat til en markedsværdi på EUR 12 mio. efter Black-Scholes
modellen. Heraf udstedes 155.102 optioner til direktionen, med en markedsværdi på EUR 3 mio.

Deltagerne kan udnytte optionerne i bestemte perioder og vælge at købe aktier i selskabet til den fastsatte udnyt-
telseskurs for ordningen. Udnyttelse af optionerne kan kun ske i de perioder, hvor ledende medarbejdere i henhold
til koncernens interne regler kan handle selskabets aktier, dvs. ide fire uger, der følger efter selskabsmeddelelsen
vedrørende henholdsvis årsrapporten og kvartalsrapporter.

Tildelingen af optioner finder sted i forbindelse med bestyrelsens godkendelse af den endelige årsrapport for hver
periode på nær for optioner tildelt i 2007. Tildelingen for 2007 fandt sted den 15. maj 2007, hvor optionsprogram-
met blev annonceret. Der er ikke sket udløb af optioner i 2008.

Aktiekurserne og udnyttelseskurserne er baseret på lukkekurserne den 15. april 2006 og 15. maj 2007, for hen-
holdsvis 2006 og 2007 programmerne, indhentet fra Bloomberg Financial Markets. Den risikofrie rente er estime-
ret som den effektive rente på en dansk statsobligation med samme løbetid som optionerne, i dette tilfælde to-,
fem-, seks- og syvårige obligationer. Den fremtidige volatilitet, dvs. udsving i aktiens totalafkast, er beregnet på
baggrund af historiske ugentlige lukkekurser i en periode på to og tre år, for henholdsvis 2006 og 2007 program-
merne.

2006-program

Alle optioner tildelt i 2006 er udløbet. Målene for 2007 blev nået, og der blev tildelt 56.448 optioner for 2007
med en værdi på EUR 1 mio. på tildelingstidspunktet. Deltagerne i ordningen fortaber retten til optionerne, såfremt
de bringer ansættelsen til ophør inden udløbet af optjeningsperioden. Optionerne kan udnyttes mellem to og fire år,
efter at de er tildelt. Optioner tildelti 2007 kan udnyttes fra 2010 til 2012.

2007-program

Deltagerne i 2007, 2008 og 2009 tildeles optioner med en samlet værdi svarende til 60 pct. af årslønnen for
2006. Deltagerne i 2008 og 2009 vil kun blive tildelt optioner, såfremt de fortsat er ansat på det tidspunkt, hvor
bestyrelsen godkender årsrapporten for de respektive år. Der blev tildelt 207.952 og 189.002 optioner i henholds-
vis 2007 og 2008, og der resterer således 183.126 optioner for 2009.

Optionerne kan udnyttes inden for to år efter udgangen af en treårig periode fra tildelingstidspunktet. Den femårige
periode efter tildelingstidspunktet kaldes vesting-perioden. Udnyttelse kan kun ske, hvis deltagerne ikke selv har
opsagt ansættelsesforholdet på udnyttelsestidspunktet. Optioner tildelt i 2007 og 2008 kan udnyttes henholds-
vis fra 2010 til 2012 og 2012 til 2014. Deltagerne i ordningen fortaber retten til optionerne i entranche, såfremt
de bringer ansættelsen til ophør inden en treårig optjeningsperiode. Dette gælder for hver af de tre trancher. Del-
tagerne skal i entreårig periode efter udnyttelsen af optionerne besidde aktier svarende til 50 pct. af den gevinst
efter skat, som opnås ved udnyttelsen.

Dagsværdien på tildelingstidspunkter er beregnet ud fra Black-Scholes modellen for værdiansættelse af optioner
korrigeret for udvanding af aktiekapitalen, baseret på følgende forudsætninger:

 

2007- 2006-

En . … program program
Børskurs ved tildelingen (DKK) ' | | 380,5 167,0
Volatilitet (%) 44 54
Udnyttelseskurs (DKK) 380,5 147,6
Risikofri rente for optioner (%) 4,3 3,8
Årligt udbytte pr. aktie (DKK) 0 0
År til udløb 5 5

 

Koncernregnskab

 

 

 

31

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO, EUR)

LEDELSENS OPTIONSPROGRAM OG AKTIEBEHOLDNINGER (FORTSAT)

 

Tildelingstidspunktet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Øvrige
Koncern ledende Udnyttelses- Dagsværdi Dagsværdi Dagsværdi
direktion medarbejdere Antalialt pris pr. option pr. option ialt ialt
. stk. stk. stk. DKK DKK tEUR tEUR
Udestående 1. januar 2007
Tildelt 2006-program 26.538 79.662 106.200 147,6 89 1.268 6.187
Tildelt 2007-program 155.102 424.978 580.080 380,5 152-165 12.311 24.869
Bortfaldet 2006-program (10.160) (39.592) (49.752) 147,6 89 (594) (2.898)
Udnyttet 0 0O o - - -
Udløbet O o 0 - - -
Udestående 31. december 2007 171.480 465.048 636.528 12.985 28.158
Udestående 1. januar 2008 171.480 465.048 636.528 12.985
Tildelt 2007-program 0 0 0 - - - -
Bortfaldet 2006-program 0 (2.193) (2.193) 147,6 89 (26) -
Bortfaldet 2007-program 0 (22.163) (22.163) 380,5 152-165 (471) -
Udnyttet 0 0 0 - - -
Udløbet 0 0 0 - - -
Udestående 31. december 2008 171.480 440.692 612.172 12.488 12.617
Antal optioner der kan udnyttes
31. december 2007 0 O o
Antal optioner der kan udnyttes
31. december 2008 0 (9) 0
Gennemsnitlig tilbageværende løbetid for optioner, der er udestående 31. december 2008 er fire år (2007: fem år).
Der er ikke udnyttet optioner i perioden.
Ledelsens beholdning af Vestas-aktier
De interne regler vedrørende bestyrelsens, direktionens og visse medarbejderes handel med Vestas-aktier tillader
kun handel tide fire uger, der følger efter offentliggørelse af årsrapporten og kvartalsrapporterne.
Beholdning Beholdning == Markedsværdi”
1. januar Købt i året Solgtiåret  31.december tEUR
Bestyrelsen
Bent Erik Carlsen 98.120 - - 98.120 3.997
Torsten Erik Rasmussen 3.837 - - 3.837 156
Arne Pedersen 2.960 - - 2.960 121
Elly Smedegaard 0 - - 0 0
Freddy Frandsen 3.653 - - 3.653 149
Jørgen Huno Rasmussen 500 - - 500 20
Jørn Ankær Thomsen 229.500 - 229.500 0 0
Kim Hvid Thomsen 2.463 194 - 2.657 108
Kurt Anker Nielsen 1.600 500 500 1.600 65
Michael Abildgaard Lisbjerg 0 150 - 150 6
Sussie Dvinge Agerbo 1.772 628 - 2.400 98
BE 344.405 1472 230.000 115.877 4720.
Direktionen
Ditlev Engel 224 - - 224 9
Henrik Nørremark 3.213 - - 3.213 131
| TT 3.437 - - 3.437 140

 

=) Beregning af markedsværdien ved årets slutning er baseret på den aktiekurs, der var noteret på NASDAQ OMX Copenhagen ved

årets udgang (DKK 303,50).

082

Vestas årsrapport 2008

 

 

32

33

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER

Vestas Wind Systems A/S har ingen aktionærer med bestemmende indflydelse.

Vestas Wind Systems A/S' nærtstående parter omfatter selskabets bestyrelse, direktion og ledende medarbejdere
(Vestas-regeringen) samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere
selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser.

Transaktioner med bestyrelse, direktion og andre ledende medarbejdere
Transaktioner med direktionen består udelukkende af normalt ledelsesvederlag samt transaktioner anført nedenfor,
se note 6 til koncernregnskabet.

Der har iregnskabsåret været følgende transaktioner med medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre
ledende medarbejdere:

Køb af sædvanlige advokatydelser på markedsvilkår for EUR 1,9 mio. (2007: EUR 2,1 mio.) fra advokatfirmaet Gor-
rissen Federspiel Kierkegaard, hvor Jørn Ankær Thomsen er partner. Udestående gæld til advokatfirmaet Gorrissen
Federspiel Kierkegaard udgjorde pr. 31. december 2008 EUR 0,1 mio. (2007: EUR 0,3 mio.).

Seks personer (2007: syv), som er omfattet af definitionen på nærtstående parter, har direkte eller indirekte hel
eller delvis ejerskab af vindmøller, hvorpå et selskab i Vestas-koncernen foretager servicearbejder. Disse trans-
aktioner foregår på markedsvilkår og har samlet udgjort EUR 0,5 mio. i 2008 (2007: EUR 0,5 mio.). Udestående
køb fra nærtstående parter hos Vestas-koncernen udgjorde pr. 31. december 2008 mindre end EUR 0,3 mio.
(2007: mindre end EUR 0,1 mio.).

Der har i regnskabsåret ikke været andre transaktioner med mediemmer af bestyrelsen og direktionen for Vestas
Wind Systems A/S eller andre ledende medarbejdere i Vestas-koncernen.

Ingen bestyrelsesmedlemmer har i 2008 været ansat i koncernen med undtagelse af de medarbejdervalgte besty-
relsesmedlemmer.

Transaktioner med associerede virksomheder
Endvidere omfatter de nærtstående parter de associerede virksomheder, hvor Vestas Wind Systems A/S har
betydelig indflydelse.

Associerede virksomheder og Vestas-koncernens ejerandel heri fremgår af koncernoversigten på siderne 94-95.
Mellemværender med associerede virksomheder omfatter almindelige forretningsmellemværender vedrørende køb

og salg af varer og tjenesteydelser. Mellemværender er uforrentede og indgås på samhandelsbetingelser svarende
til koncernens øvrige kunder og leverandører.

OFFENTLIGE TILSKUD

Koncernen har modtaget en række offentlige tilskud, hvoraf EUR 1 mio. er modregnet i afholdte omkostninger
(2007: under EUR 1 mio.), og under EUR 1 mio, er modregnet i kostprisen for langfristede aktiver (2007: EUR 2
mio.).

 

O

WJ

Koncernregnskab

 

 

34

35

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

PANTSÆTNINGER OG SIKKERHEDSSTILLELSER

Til sikkerhed for koncernens prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve i grunde og bygninger,
produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Der er givet pant i enkelte af koncer-
nens øvrige materielle aktiver.

Koncernen har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve, der giver pant i ovenstående ejendomme.
Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i koncernens besiddelse.

Til sikkerhed for kreditfaciliteter har koncernen afgivet transport i likvide beholdninger og kortfristede aktiver i øvrigt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

HENNE — 2008 2007

Samlet prioritetsgæld 14 62

Ejerpantebreve og skadesløsbreve

Nominel værdi af ejerpantbreve og skadesløsbreve 10 74

Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 21 193

Øvrig pant i aktiver:

Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve [9 Q

Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 0 0

Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i koncernens besiddelse 113 52

Sikkerhed for kreditfaciliteter:

Transport i likvide beholdninger og kortfristede finansielle aktiver O 86

Regnskabsmæssig værdi 0 86

Den regnskabsmæssige værdi af afgivne sikkerhedsstillelser pr. 31. december kan specificeres således:

Remburser 14 2

Bankgarantier i 250 471
264 473

KONTRAKTLIGE FORPLIGTELSER

MEE — 2008 2007

Minimumsleasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing forfalder:

0-1 år 49 20

1-5 år 68 46

> 5 år 72 62

Operationelle leasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger og biler. Den væsent-
ligste forpligtelse omfatter bygninger i Tyskland, der løber i op til 24 år fra balancetidspunktet. Aftalerne medfører
ingen restriktioner i relation til anden låneoptagning eller dividende.

Omkostningsførte leasingydelser vedrørende operationelle leasingaftaler udgør EUR 20 mio. i 2008
(2007: EUR 11 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af produktionsanlæg til levering i 2009 og fremefter til
en værdi af EUR 267 mio. (2007: EUR 74 mio.).

Koncernen har indgået bindende kontrakter vedrørende køb af komponenter til produktionen til levering i 2009 og
fremefter til en samlet værdi af EUR 3.317 mio. (2007: EUR 1.745 mio.).

084. vestas årsrapsurt 2008

 

 

 

36

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

EVENTUALFORPLIGTELSER

Verserende retssager

Inovember 2008 meddelte Vestas, at selvom Vestas har haft succes med at anfægte gyldigheden af Enercon GmbH,
hr. Aloys Wobbens patenter, var der indgået en aftale med Enercon GmbH, hr. Aloys Wobben blandt andet med det
formål at få en afslutning på alle nuværende juridiske stridigheder over hele verden. Aftalen indebærer således
blandt andet, at sagerne i Storbritannien, Holland, Irland og Canada, hvor hr. Aloys Wobben har påstået, at Vestas'tek-
nologi krænker visse af hans nettilslutningspatenter, er blevet trukket tilbage med den retsvirkning, at afgørelserne i
disse sager vil stå ved magt.

Andre verserende retssager

Herudover er Vestas part i andre retssager. Det er dog ledelsens opfattelse, at afgørelserne og fortsættelserne af
disse retssager samt ovennævnte forhold vedrørende patenter ikke vil have en væsentlig indflydelse på Vestas-
koncernens finansielle stilling.

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING

Koncernens politik for styring af finansielle risici

Vestas-koncernen er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valuta-
kurser, renteniveau og råvarepriser. Ledelsen identificerer omfanget og koncentrationen af risici og igangsætter
politikker til at adressere dem igennem den løbende gennemgang af forretningen. Herudover er koncernen udsat for
kredit- og likviditetsrisici. Det er koncernens politik ikke at foretage aktiv spekulation i finansielle risici. Koncernens
finansielle styring retter sig således alene mod styring eller eliminering af finansielle risici vedrørende drift og finan-
siering.

Koncernens politik for styring af finansielle risici er uændret i forhold til sidste år. Den bogførte værdi af de finan-
sielle instrumenter tilsvarer tilnærmelsesvis deres dagsværdi.

Kreditrisici
Koncernens kreditrisiko er primært relateret til tilgodehavender, værdipapirer og bankindeståender samt afledte
finansielle instrumenter.

Kreditrisici relateret til tilgodehavender opstår, når Vestas foretager salg, som ikke er forudbetalt. Det er Vestas"
politik at afdække betalingsusikkerheder i form af remburser, bankgarantier, kreditforsikring, ejendomsforbehold og
lignende. Modtaget sikkerhed indgår i vurderingen af en eventuel nedskrivning til imødegåelse af tab.

Vestas' kunders kreditværdighed undersøges i forbindelse med kontraktindgåelse. I de tilfælde, hvor der ikke stilles

betalingssikkerhed for den fulde kontraktsum inkl. moms, eller hvor kunden ikke har en betryggende kredit rating fra
S&P. Moody's eller Fitch, foretages en yderligere detaljeret gennemgang af kundens kreditværdighed af salgsenhe-

den, Contract Review Board og Group Treasury inden kontraktunderskrivelsen for at mindske eventuelle væsentlige

risici for Vestas.

82 pct. (2007: 84 pct.) af Vestas' kunder har ikke overskredet betalingsbetingelserne pr. 31. december 2008.
Historisk har Vestas' kunder betalt inden for den aftalte betalingsfrist. Tilgodehavender fra salg, der er overforfaldne
med 180 dage eller mere, er uvæsentlige.

Vestas sælger vindmøller og vindkraftværker til virksomheder, der er veletablerede på nationale og internationale
markeder. Disse virksomheder anses for at være anerkendte virksomheder. Alle Vestas udestående tilgodehaven-
der fra salg er fra anerkendte virksomheder. Ledelsen forventer ikke nøgen udeblivelse af igangværende projekter
og underskrevne kontrakter på grund af kreditkrisen.

 

 

>
>
z
z

 

 

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Kreditrisici relateret til bankindeståender, værdipapirer og afledte finansielle instrumenter opstår som følge af usik-
kerhed om, hvorvidt modparten ved forfald ikke vil kunne honorere sine forpligtelser. Koncernen minimerer denne
risiko ved kun at bruge finansielle institutioner med en høj kreditværdighed, til køb og salg af finansielle instrumen-
ter. Endvidere har Vestas interne rammer for, hvor stort et tilgodehavende koncernen må have i én bank.

Vestas' politik vedrørende placeringer af midler i banker er, at bankerne skal have en langfristet kredit rating fra enten
S&P, Moody's eller Fitch, som minimum udgør:

Credit Rating Agency Rating
S&P A
Moody's A2
Fitch A

De væsentligste banker Vestas anvender er:
Nordea Bank Danmark A/S

Dresdner Kleinworth Ltd.

Société Générale

Banco Espafiol de Crédito

Vestas anvender to af de ovenstående banker ved køb og salg af finansielle instrumenter. I lyset af den uro, som har
hersket på det finansielle marked, kan ledelsen bekræfte, at Vestas' bankindeståender er sikret, og selskabets finan-
sielle instrumenter vil forblive upåvirket.

Ingen bankindeståender eller afledte finansielle instrumenter er overforfaldne eller nedskrevne som følge af mod-
partens manglende betalingsevne. Der har historisk ikke været tab relateret til bankindeståender samt afledte
finansielle instrumenter som følge af mangiende betalingsevne hos modparten.

 

 

 

2008 2007

Den maksimale kreditrisiko uden hensyn til modtagne sikkerheder for tilgodehavende fra salg 938 i 660
Den maksimale kreditrisiko relateret til bankindeståender, værdipapirer samt afledte finansielle instrumenter 298 778
Den maksimale kreditrisiko relateret til entreprisekontrakter og øvrige tilgodehavender 688 396
' ' i 1.924 "1.834

 

Likviditetsrisici

Likviditetsrisiko er risikoen for, at Vestas ikke er | stand til løbende at opfylde sine forpligtelser som følge af mang-
lende evne til at realisere aktiver eller opnå tilstrækkelig finansiering. Koncernen sikrer, at der opretholdes en stærk
likviditet, således at de finansielle forpligtelser løbende kan opfyldes under både normale forhold og under særlig
belastning. De indførte likviditetsstyringsprocedurer, se ledelsesberetning side 24, har forbedret koncernens
gældsætningsgrad væsentligt i forhold til 2007, og der opretholdes et tilstrækkeligt likvidt beredskab til at opfylde
forventede driftsmæssige og finansielle forpligtelser samt til at afholde uforudsete driftsudgifter. Den nuværende
finansielle uro har ikke haft indvirkning på Vestas' evne til at imødekomme sine forpligtelser.

Der vil dog i sagens natur ikke være sikkerhed for, at Vestas altid vil være i stand til at opretholde kreditvurderingen
eller overholde minimumskravene i finansieringsaftalerne. Er det tilfældet, kan det få en negativ effekt på koncernen.

Værdien af likvider med rådighedsbegrænsning pr. 31. december 2008 udgør EUR 12 mio. (2007: EUR 14 mio.).

086. vestas årsrapport 2008

 

 

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Nedenstående tabel viser den tidsmæssige placering af pengestrømme forbundet med finansielle forpligtelser og

sikringsinstrumenter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Regnskabs-
mæssig Penge-
2008 … en værdi Dagsværdi <lår 1-5år  Over5år  strømmeialt
Målt til amortiseret kostpris (lån og andre forpligtelser)
Gæld til realkreditinstitutter 13 13 3 5 1l 19
Gæld til kreditinstitutter 4 4 2 2 0 4
Bankgæld 105 105 104 1 1 106
Leverandørgæld 1.030 1.030 1.030 O o 1.030
Andre gældsforpligtelser — 321 321 321 0 0O 321
EEN 1.473 1.473 1.460 8 12 1.480
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede forpligtelser 1 1 2 1 0 3
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 41 41 27 15 0 42
Dagsværdisikring 7 ke 7 9 0 i 0 9
i 49 49 38 16 0o 54.

Finansielle forpligtelseriat 001522 1522 1.498 24 00 12 1.534.
Målt til amortiseret kostpris (indlån og andre tilgodehavender)
Tilgodehavender fra salg 938 938 938 0 0 938
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender 688 688 663 28 000 688

— 1.626 1.626 1.601 25 0 1.626
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede aktiver 1 1 2 1 0 3
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 15 15 16 0 0 16
Dagsværdisikring 000 0 o 0
—— 0 16 1600 18 1 0 19
Finansielle aktiver ialt 1642 1.642 1619 26 0 1.645

 

 

 

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Regnskabs- |
mæssig Penge-
2007 —— . værdi Dagsværdi ==  Bv<lår l-5år  Over5år strømmei alt

 

Målt til amortiseret kostpris (lån og andre forpligtelser)

Gæld til realkreditinstitutter 62 62 8 33 41 82
Gæld til kreditinstitutter 87 87 16 59 39 114
Bankgæld 1 1 1 0 0 1
Leverandørgæld 889 889 889 0 0 889
Andre gældsforpligtelser 02 0 24 241 oo 5 241

| 1.280 1.280 1155 00092 80 1.327

 

Afledte finansielle instrumenter

 

 

 

Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede forpligtelser 1 i 3 5 2 10
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 4 4 4 1 0 5
Dagsværdisikring 0 0 0 0 I. 0
. E ER GE
Finansielle forpligtelser ide es El 2 13
Målt til amortiseret kostpris (indlån og andre tilgodehavender)
Tilgodehavender fra salg 660 660 660 0 0 660
Entreprisekontrakter og andre tilgodehavender — <<< 3% 396 388 002300 0 396
7086, 1056 10483 13 0 105
Afledte finansielle instrumenter
Rente SWAPS (brutto):
Variabelt forrentede aktiver 1 1 3 6 2 11
Valutasikringsaftaler:
Pengestrømssikring 9 9 7 2 0 9
Dagsværdisikring 4 4 4 me o 0 4
RR 2
Finansielle aktiver i alt 1070 1070 1057 2 2 1.080

 

Likvide beholdninger og værdipapirer måles til dagsværdi og reguleres via resultatopgørelsen.

Pengestrømme for både de sikrede aktiver og forpligtelser samt sikringsinstrumentet føres i resultatopgørelse i
samme periode.

For betalingsstrømme vedrørende operationelle leasingaftaler henvises til note 35 til koncernregnskabet.

Værdien af afledte finansielle instrumenter er i balancen indeholdt i henholdsvis andre tilgodehavender og andre
gældsforpligtelser.

Dagsværdi af finansielle forpligtelser og finansielle aktiver opgøres som udgangspunkt efter diskonterede penge-
strømsmoøodeller med udgangspunkt i de på balancedagen gældende markedsrenter og kreditforhold.

Markedsrisici
For Vestas består markedsrisici relateret til finansielle instrumenter af: valutarisici, renterisici og råvareprisrisici.

Valutarisici

Koncernens forretningsmæssige aktiviteter indebærer en række valutarisici i forbindelse med køb og salg af varer
og tjenester i fremmed valuta.

088. vastas årsrapport 2008

 

 

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Det er koncernens politik at afdække kursrisikoen samtidig med, at en forpligtende aftale i fremmed valuta indgås.
Kun nettoeksponeringen for hver enkelt valuta afdækkes. Kursrisikoen afdækkes i det væsentlige gennem valuta-
terminskontrakter og valutaswapaftaler.

Kursregulering af investeringer i tilknyttede og associerede virksomheder i udlandet med en anden funktionel valuta
end moderselskabet indregnes direkte i egenkapitalen. Kursrisici, der relaterer sig hertil, afdækkes ikke, idet det er
koncernens opfattelse, at en løbende kurssikring af sådanne langsigtede investeringer ikke vil være optimal set ud
fra en samlet risiko- og omkostningsmæssig betragtning.

De isolerede effekter af de af ledelsen vurderede sandsynlige ændringer (10 pct.)i valutakurser pr. 31. december
over for EUR kan specificeres således:

 

 

—…— REE — —…— — . REE 2008 2007
USD: —— | HEE — i
Egenkapital 4 1
Årets resultat 3
CAD:
Egenkapital 9 6
Årets resultat 1 0
GBP:
Egenkapital 20 3
Årets resultat (1) 0
De valutaer, der har væsentlig indflydelse på egenkapital og resultatopgørelse, er specificeret ovenfor.
Ovenstående analyse er baseret på en forudsætning om, at alle øvrige variable, i særdeleshed renten, forbliver kon-
stant. Forventningerne er baseret på de for tiden tilgængelige markedsdata.
Et tilsvarende fald i valutakursen for ovenstående valutaer vil have den samme effekt med modsat fortegn for både
egenkapital og resuitatopgørelse. Forskellene mellem effekterne for 2008 og 2007 skyldes alene forskelle ide
nominelle beløb i de enkelte valutaer.
Valutasikringsaftaler vedrørende fremtidige transaktioner (pengestrømssikring)
Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter, som handles på børsen, for koncernen pr. 31. december anven-
des til og opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring af fremtidige transaktioner:
BEEN 2008 FEE ET 2007
— FEE ERE ”Akkumuleret
kursgevinst/ kursgevinst/
Beregnings- tab indregnet Beregnings- tab indregnet
mæssig iegen-  Dagsværdi af Restløbetid mæssig iegen-  Dagsværdi af Restløbetid
BENE hovedstol” … kapitalen - hovedstol —— (mdr) optil | "hovedstol 7 kapitalen hovedstol (mdr.) op til
USD FE 504 (33) 537 29 336 8 328 27
SEK 5 0 5 5 35 1 34 13
CAD 60 9 51 10 116 (2) 118 22
GBP (9) (1) (8) 12 1 0 1 1
EUR (560) 0 (560) 29 (487) (9) (487) 27
DKR 0 MENE oa  … 0 RENEE (1) . O (1) 9
0 (25) 25 0 7 (7)

=) Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er salg af den pågældende valuta, og negative hovedstole er køb.

Koncernens sikrede transaktioner vedrørende fremtidige pengestrømme dækker primært nettopengestrømme
uden for euro-baserede lande, primært i amerikanske og canadiske dollar samt svenske kroner (USD, CAD og SEK),
med modværdi i danske kroner (DKK) og euro (EUR).

 

 

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Valutasikringsaftaler vedrørende aktiver og forpligtelser (dagsværdisikring)
Følgende nettoudestående valutaterminskontrakter pr. 31. december for koncernen anvendes til og opfylder betin-
gelserne for regnskabsmæssig sikring af aktiver og forpligtelser indregnet i balancen:

 

 

 

FEE Eg
Akkumuleret Akkumuleret
kursgevinst/ kursgevinst/
Beregnings- tab indregnet Beregnings- tab indregnet
mæssig iresultat-  Dagsværdi af Restløbetid mæssig iresultat-  Dagsværdi af Restløbetid
mm Rovedstol] opgørelsen — hovedstol — (mdr)optil — hovedstol —opgørelsen hovedstol — (mdr)optit
USD (34) O (34) 15 30 3 27 7
SEK (30) (3) (27) 12 - - - -
NOK (42) (5) (37) 12 - - - -
AUD 0 0 0 bj 24 2 22 1
FR me RE TE (54) | 0 ds)
0 . (8) KEE …» SJ» 5 (5) EEN
") Positive hovedstole af valutaterminsforretninger er salg af den pågældende valuta, og negative hovedstole er køb.
Årets gevinster/(tab) på afledte finansielle instrumenter, som anvendes til afdækning af dagsværdi udgjorde
EUR 0 mio. (2007: EUR 0 mio.)
Årets dagsværdiregulering, som skyldes udsving i den afdækkede risiko på afdækkede instrumenter, udgjorde
EUR Q mio. (2007: EUR 0 mio.)
Vestas-koncernens afdækkede transaktioner relaterende til dagsværdiafdækning af tilgodehavender uden for
euro-baserede lande, hovedsageligt i svenske og norske kroner samt amerikanske og australske dollar (SEK, NOK,
USD og AUD med en modværdi i euro (EUR).
Alle ændringer i dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen.
Råvareprisrisici
Til produktionen af vindmøller anvender Vestas blandt andet kobber og nikkel. Såfremt risici for ændringer i priserne
på disse råmaterialer ikke overføres til kunden, er Vestas' bruttofortjeneste pr. mølle afhængig af udviklingen i kob-
ber- og nikkelpriserne. For at afdække denne risiko indgår Vestas terMinskontrakter om køb af kobber og nikkel tilen
fast pris på et tidspunkt, som svarer til tidspunktet, hvor Vestas køber råmaterialerne. Disse kontrakter indgås med
pengeinstitutter og kontantafregnes med disse.
Vestas-koncernen sikrer 80 pct. af værdien af forventet indkøb af kobber og nikkel til brug for produktionen af vind-
møller ved hjælp af sikringskontrakter.
Dagsværdien af den på balancedagen udestående afdækning af råvarerisici til afdækning af prisen på nikkel og
kobber udgør EUR O mio. (2007: EUR (2) mio.) og er indregnet i egenkapitalen,
De isolerede effekter, stigning eller fald i priskurven for kobber og nikkel med 10 pct. kan specificeres således:
8 2007
Stigning på 10 pct.
Egenkapital 1 2
Årets resultat 0 0
Fald på 10 pct.
Egenkapital (1) (2)
Årets resultat 0 0

Ovenstående analyse er udarbejdet på baggrund af de pr. balancedagen åbentstående afdækningsinstrumenter.

Afdækningen af kobber og nikkel er vurderet til at være en effektiv pengestrømsafdækning. Ændringer i værdien af

disse indeholdes i egenkapitalopgørelsen. Følsomhedsanalyserne er lavet under forudsætning af, at øvrige forhold
holdes konstant.

Forskelle mellem 2008 og 2007 skyldes alene forskelle mellem indkøbet af kobber og nikkel i årene,

090 vestas 2'srappor 2008

 

 

37

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Renterisici

Koncernens renterisiko udgøres af renteudsving, der kan påvirke koncernens pengestrømme relateret til renteind-
og udbetalinger samt dagsværdien af finansielle instrumenter. Koncernen afdækker risikoen relateret tilændrede
pengestrømme på nettogældsforpligtelser. Det er koncernens politik at afdække denne risiko på koncernens lån. Af-
dækningen foretages normalt ved indgåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges tilen fast rente.

Følsomhedsanalyse for renterisici

Vestas forventer, at renteniveauet i eurozonen vil blive påvirket af ændringer i USA. Baseret på trends i USA forven-
ter Vestas, at renteniveauet i eurozonen kan ændres med op til 1 procentpoint begge veje. En stigning eller et fald
irenteniveauet på 1 procentpoint, beregnet pr. balancedagen på baggrund af udstående renteswaps, vil have den
følgende effekt på egenkapitalen og resultatopgørelsen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

i 2008 2007
Stigning på 1 procentpoint
Egenkapital 2 9
Årets resultat 2 8
Fald på 1 procentpoint
Egenkapital (2) (9)
Årets resultat (2) (8)
Om koncernens rentebærende finansielle aktiver og forpligtelser kan angives følgende aftalemæssige revurde-
rings- eller forfaldstidspunkter afhængigt af, hvilken dato der falder først. Forskelle mellem 2007 og 2008 skyldes
alene forskellene i de rentebærende forpligtelser og aktiver.
Revurderings-/forfaldstidspunkt
Heraf fast Effektiv
2008 i <lår 1-5 år >5 år lalt forrentet rente (%)
Finansielle forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter 3 4 6 13 9 4,7
Kreditinstitutter 42 3 1 46 1 4,9
Bankgæld |. 64 Q 0 64 0 3-6
109 7 70 0 123 Re EEN
Finansielle aktiver
Tilgodehavender fra salg 938 0 i O … 938
938 0 0  … 0 9838
Revurderings-/forfaldstidspunkt —
Heraf fast Effektiv
2007 . i <lår 1-5år >5 år l alt … forrentet rente (%)
Finansielle forpligtelser
Gæld til realkreditinstitutter 8 28 26 62 26 5,3
Kreditinstitutter 16 51 20 87 15 4,9
Bankgæld | … i … 1 0 … «1 o. 4,9
. i 25 | 79 46 150 41
Finansielle aktiver
Tilgodehavender frasalg - 660 o | 0 …— 660. 0
660 ( 0 660. o

 

 

De effektive rentesatser er opgjort pr. balancedagen.

Koncernrecnskab

 

 

37

38

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO. EUR)

AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER SAMT RISIKO- OG KAPITALSTYRING (FORTSAT)

Rentesikringsaftaler (pengestrømssikring)
Det er koncernens politik at afdække alle renterisici på koncernens lån. Afdækningen foretages normalt ved ind-
gåelse af renteswaps, hvor variabelt forrentede lån omlægges til en fast rente.

Dagsværdien af den på balancedagen udestående renteswap indgået til afdækning af renterisiko på variabelt for-
rentede lån udgør EUR 1 mio. (2007: 1 mio.) og er indregnet i egenkapitalen. Hovedstolen på indgåede renteswaps
udgør EUR 0 mio. (2007: EUR 11 mio.), og restløbetiden udgør op til 19 måneder (2007: 31måneder).

Kapitalstyring

I forbindelse med kapitalstyring er det koncernens mål at skabe den nødvendige ro til at gennemføre det strategiske
udviklingsarbejde og at kunne opnå et konkurrencedygtigt afkast til virksomhedens aktionærer. Det er samtidig et
mål at reducere kapitalomkostningerne.

Koncernens muligheder for at bevare eller ændre kapitalstrukturen består i at regulere udbytte, tilbagekøbe aktier,
udstede nye aktier, optage ny gæld eller ændre omfanget af finansiering fra modtagne forudbetalinger og leveran-
dørkreditter, eller sælge aktiver for at reducere gælden.

Koncernen vurderer kapitalen på baggrund af soliditetsgraden, som beregnes i overensstemmelse med Den Danske
Finansanalytikerforenings vejledning. Det er Vestas' langsigtede mål at have en soliditetsgrad (egenkapitalandel)
på mindst 40 pct.

EFTERFØLGENDE BEGIVENHEDER

Ordrer
Vestas har i 2009 offentliggjort større ordrer om levering af møller med en samlet kapacitet på mere end 250 MW.
Vestas' selskabs- og pressemeddelelser vedrørende disse ordrer findes på vestas.dk/investor.

Bedragerisag i Spanien

I januar måned meddelte Vestas, at der var indledt en bedragerisag mod daværende og tidligere medarbejdere i
Vestas Eolica, 5.A.U. (Spanien). Efterforskningen af sagen er overdraget til de spanske myndigheder.

092. vosras årsrapport 2008

 

 

 

NOTER TIL KONCERNREGNSKABET (MIO, EUR)

39 NY REGNSKABSREGULERING

Følgende nye standarder og fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i
kraft. Vestas forventer at tage demi anvendelse fra IASBs obligatoriske
ikrafttrædelsesdato. Ændringerne til IAS 27 og 39, IFRS 1 og 3 samt
IFRIC12 og 15-17 er endnu ikke godkendt af EU.

Ændringer til IAS 1 om præsentation af koncernregnskabet ændres
således, at balancen skal have tre års sammenligningstal ved praksis-
ændringer, samt at egenkapitalopgørelsens opgørelse af totalindkomst
skal indgå enten sammen med resultatopgørelse i en opgørelse eller
som en separat opgørelse. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret,
der begynder 1. januar 2009 eller senere.

Ændringer til IAS 23 om låneomkostninger, som medfører, at låneom-
kostninger skal indgå i kostprisen for aktiver med en længere opførel-
ses- eller fremstillingstid. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret,
der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas påvirkes ikke væ-
sentligt af ændringen, da lånoptagelse på mellemlang sigt forventes at
være lav og foretages centralt.

Ændringer til IAS 27 om koncernregnskabet, hvorefter et negativt
resultat henføres forholdsmæssigt til minoritetsandelen og ændringer
iejerandelen i et datterselskab behandtes som en egenkapitaltrans-
aktion, så længe kontrollen i dattervirksomheden bevares. Ændringen
træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller
senere. Vestas har p.t. ingen minoritetsinteresser. Vestas forventer at
opfylde kravene vedrørende dattervirksomheder.

Ændringer til IAS 32 finansielle instrumenter vedrører behandlingen af
finansielle instrumenter, som kan blive indløst eller bliver en forpligtelse
ved likvidation af et selskab. Ændringen træder i kraft for regnskabs-

året, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas har ikke sådanne
finansielle instrumenter.

Ændringer til JAS 39 finansielle instrumenter angiver, at det ikke er
muligt at lade tidsværdien af en option afspejle den afdækkede risiko,
og at det kun er muligt at afdække inflationselementet i en finansiel
post i det omfang, det er kontraktligt fastlagt. Ændringen træder i kraft
for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Vestas
foretager ikke en sådan afdækning.

Ændringer til IFRS 1 førstegangsanvendelse af IFRS gør det muligt
ved implementering af IFRS at anvende dagsværdi eller bogført værdi
for kapitalandele i dattervirksomheder i moderselskabets regnskab.
Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar
2009 eller senere. Det er ikke relevant for Vestas, da IFRS ikke forven-
tes implementeret i moderselskabsregnskabet.

Ændringer til IFRS 2 aktiebaseret vederlæggelse gør det klart at optie-
ningsbetingelser er ansættelses- og præstationsbetingelser. Det gøres
også klart, at annulleringer, foretaget af enten selskabet eller andre par-
ter, skal behandles ens regnskabsmæssigt. Ændringen træder i kraft for
regnskabsåret, der begynder 1. januar 20089 eller senere. Optjenings-
betingelser for ledelsens optionsprogram i Vestas er udelukkende
ansættelses- og præstationsbetingelser. Indtil dato har der ikke været
annulleringer, og sådanne vil blive behandlet i overensstemmelse med
ændringerne, hvis de skulle opstå.

Ændringer til IFRS 3 om virksomhedssammenslutninger har en lang
række konsekvenser ved køb af virksomheder. Det vil blandt andet være
muligt at indregne goodwill for minoritetsinteressen, og betingede
vederlag skal altid indregnes til dagsværdien. Ændringer i betingede
vederlag efter maksimalt 12 måneder fra overtagelsen skal indregnes
iresultatopgørelsen. Transaktionsomkostninger må ikke indgå i købs-
vederlaget for erhvervede virksomheder, men skal indregnes direkte i
resultatopgørelsen. Købsvederlaget vil skulle indeholde dagsværdien
af kapitalandele i den nye dattervirksomhed, som allerede var ejet før
overtagelsesdagen. Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der
begynder 1. juli 2009 eller senere.

IFRS 8, som kræver fastlæggelse af segmenter og segmentoplysnin-
ger ud fra virksomhedens interne ledelsesrapportering, hvilket er en
ændring i forhold til den nuværende IAS 14 om segmentoplysninger,
der kræver fastlæggelse ud fra afkast og risiko, samt at oplysningerne
baseres på forretningsområder og geografiske områder. implemen-
teringen af IFRS 8 får ikke indvirkning på indregning og måling, men
får alene betydning for årsrapportens noteoplysninger om segmenter.
Ændringen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar
2009 eller senere.

Ændringer til IFRSs (maj 2008) med ikrafttræden for 2009 medfører
mindre ændringer til en række standarder, som ikke forventes at på-
virke Vestas' koncernregnskabsaflæggelse væsentligt.

IFRIC 12 beskriver regnskabsmæssig behandling af koncessionsaftaler,
der begynder 1. januar 2008 eller senere. Fortolkningsbidraget er p.t.
ikke relevant for Vestas.

IFRIC 13, som behandler kundeloyalitetsprogrammer, der træder i kraft
for regnskabsåret, der begynder 1. juli 2008 eller senere. Vestas har
hidtil ikke anvendt sådanne programmer og fortolkningen har derfor
ingen betydning for koncernen.

IFRIC 15 vedrører aftaler om opførelse af ejendomme og lignende
entreprisekontrakter. Formålet med fortolkningen er at præcisere defi-
nitionen af entreprisekontrakter og klarhed om, hvornår en entreprise-
kontrakt skal behandles efter IAS 11 eller IAS 18 samt give yderligere
retningslinier for den regnskabsmæssige behandling af aftaler om
opførelse af ejendomme omfattet af IAS 18. Fortolkningen træder i
kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009 eller senere. Det
er Vestas' umiddelbare vurdering, at kontrakter klassificeres korrekt i
henhold til fortolkningsbidragets retningslinjer. Vestas fortsætter dog
med at undersøge den fulde betydning af IFRIC 15.

IFRIC 16 vedrører sikring af nettoinvestering i en udenlandsk enhed.
IFRIC 16 præciserer, aten virksomhed ikke kan foretage sikring af kurs-
forskelle mellem et udenlandsk foretagendes funktionelle valuta og
præsentationsvalutaen for moderselskabets koncernregnskab. Fortolk-
ningen træder i kraft for regnskabsåret, der begynder 1. januar 2009
eller senere. Fortolkningen har ikke betydning for Vestas, da selskabet
ikke sikrer nettoinvesteringer i udenlandske foretagender.

IFRIC 17 vedrører udiodning i andet end kontanter til ejere. IFRIC 17
medfører at udbytte, som udloddes I andet end kontanter, skal måles
til dagsværdi. Fortolkningen træder i kraft for regnskabsåret, der
begynder 1. juli 2009 eller senere. Fortoikningen forventes ikke at få
betydning for Vestas.

093

 

Kurcemrernskab

 

VIRKSOMHEDER I KONCERNEN

— Hjemsted

Modervirksomhed

Vestas Wind Systems A/S

" Randers,Danmark

Produktionsenheder
Vestas Nacelles A/S

Vestas Machining A/S
Vestas Assembly A/S
Vestas Nacelles Italia Sxr.l.

 

— Randers,Danmark
Randers, Danmark
Randers, Danmark
Taranto, Italien
Lubeck, Tyskland
Viveiro, Spanien
Windsor (CO), USA
Magdeburg, Tyskland
Kristiansand, Norge

Vestas Nacelles Deutschland GmbH
Vestas Nacelles Spain S.A.

Vestas Nacelles America Inc.

Vestas Castings Magdeburg GmbH
Vestas Castings Group AS

Vestas Castings Gufdsmedshyttan AB
Vestas Castings Kristiansand AS

Valle Modelverksted AS

Vestas Castings (Xuzhou) Co. Ltd.

Guldsmedshyttan, Sverige
Kristiansand, Norge
Kristiansand, Norge
Xuzhou, Kina

Vestas Blades A/S

Vestas Blades Deutschland GmbH
Vestas Blades Italia S.r.l.

Vestas Blades UK Ltd.

Vestas Blades Australia Pty. Ltd.

Vestas Wind Technology (China) Co. Ltd.
Vestas Blades America Inc.

Vestas Blades Spain S.L.U.

Randers, Danmark
Lauchhammer, Tyskland
Taranto, Italien

isle of Wight, England
Portland (VIC), Australien
Tianjin, Kina

Windsor (CO), USA
Madrid, Spanien

Vestas Control Systems A/S
Vestas Control Systems Spain S.L.U.

Randers, Danmark
Olvega, Spanien

Vestas Towers A/S
Vestas Torres Spain S.L.U.
Vestas Towers America Inc.

Randers, Danmark
Zaragoza, Spanien
Windsor (CO), USA

Salgs- og serviceenheder

Vestas Americas A/S EH
Vestas - American Wind Technology Inc.
Vestas - Canadian Wind Technology Inc.

— Randers, Danmark
Portland (OR), USA
Kincardine (ON), Canada

Vestas Central Europe A/S
Vestas Deutschland GmbH
Vestas Services GmbH
Vestas Benelux BY.

Vestas Osterreich GmbH
Vestas Czechia s.r.o.

Randers, Danmark
Husum, Tyskland
Husum, Tyskland
Rheden, Holland
Moosbierbau, Østrig
Olivova, Tjekkiet
Vestas Hungary Kft. Budapest, Ungarn
Vestas Bulgaria EOOD
Vestas CEU Romania S.R.L

Vestas Central Europe Zagreb d.0.0

Sofia, Bulgarien
Buresti, Rumænien
Zagreb, Kroatien

1) Selskaber af uvæsentlig interesse er udeladt af oversigten.

094

Vestas årsrapport 2008

— Seskabskepitat Samme ogs eande
DKK 185204
DKK 343000 1004

tDKK 52.000 100%

tDKK 300.000 100%

tEUR 16.423 100%

tEUR 25 100%

tEUR 601 100%

tUSD 1.000 100%

tEUR 260 100%

tNOK 40.000 100%

tSEK 11.000 100%

tNOK 31.170 100%

tNOK 350 100%

tCNY 172119 100%

tDKK 91.000 100%

tEUR 26 100%

tEUR 21.364 100%

tGBP 44.000 100%

tAUD 16.000 100%

tCNY 483.589 100%

tUSD 12.000 100%

tEUR 23.000 100%

tDKK 11.000 100%

tEUR 384 100%

tDKK 55.000 100%

tEUR 500 100%

tUSD 1.000 100%
DKK 5000 oa

tUSD 105.856 100%

tCAD 92.010 100%

tDKK 57.000 100%

tEUR 16.873 100%

tEUR 25 100%

tEUR 1.362 100%

tEUR 7.035 100%

tCZK 289 100%

tHUF 526 100%

tBGN 5 100%

tRON 8 100%

tHRK 20 100%

 

 

 

 

VIRKSOMHEDER I KONCERNEN

Salgs- og serviceenheder (fortsat)
Vestas Northern Europe A/S —— —
Vestas - CelticWind Technology Ltd.

Vestas Northern Europe AB

 

Vestas Poland Sp.Z.0.0.
NEGMicon UK Ltd.
Vestas Northern Europe (Ireland) Ltd.

Vestas Asia Pacific A/S

Vestas Asia Pacific Wind Technology Pte. Ltd.
Vestas - Australian Wind Technology Pty. Ltd.
Vestas Korea Wind Technology Corp.

Vestas New Zealand Wind Technology Ltd.
Vestas Taiwan Ltd.

Vestas Wind Technology (Beijing) Co. Ltd.
Vestas - Danish Wind Technology A/S

Vestas Wind Technology India Pvt Limited
Vestas Wind Technology Japan Co. Ltd.

Vestas Mediterranean A/S

Vestas Italia S.rl.

Vestas Hellas Wind Technology 5.Å.

Vestas Edlica SAU

Vestas France SAS

VestasPor Servicos de Tecnologia Edtica Lda.
Vestas Mexico 5.A. de CV.

Vestas do Brasil Ltda.

Vestas Argentina 5.Å.

Vestas Chile Turbinas E&lica Limitade

Vestas Ruzgar Enerjisi Sistemleri Sanayi ve Ticaret Ltd.
Sirketi

Vestas Offshore A/S
Vestas Offshore Applications BM.
Vestas Offshore UK Ltd.

Vestas Spare Parts & Repair A/S
Vestas Spare Parts Belgium

Øvrige datterselskaber og associerede virksomheder

Vestas Wind Systems (China) Co. Ltd.
Vestas India Holding A/S

Wind Power Invest A/S

Vestas Technology (UK) Limited

Vestas Technology R&D Singapore Pte. Ltd.
Vestas Technology R&D Chennai Pte. Ltd.
Vestas Technology R&D Americas Inc.
GREP A/S

Vindkompaniet Svenska AB

GREP USA Inc.

GREP Wind Power Inc.

Pecsa, Plantas Eélicas De Canarias Sociedad Andnima
Planta Eélica Europea S.A.

Windco, LLC

2) Associerede virksomheder (vindparker).

Randers, Danmark —

Warrington, England
Malm, Sverige
Szczecin, Polen
Cheltenham, England
Dublin, Irland

Randers, Danmark
Singapore, Singapore
Melbourne, Australien
Seoul, Sydkorea
Wellington, New Zealand
Tapei City, Taiwan
Beijing, Kina

Ringkøbing, Danmark
Chennai, Indien

Tokyo, Japan

Randers, Danmark
Taranto, Italien

Athen, Grækenland
Barcelona, Spanien
Montpellier, Frankrig
Maia, Portugal
Condesa, Mexico

Rio de Janeiro, Brasilien
Buenos Aires, Argentina
Santiago, Chile

Istanbul, Tyrkiet

Randers, Danmark
ljmuiden, Holland
Warrington, England

Randers, Danmark
Bruxelles, Belgien

”Tohhot, Indre Mongoliet
Randers, Danmark
Ringkøbing, Danmark
Isle of Wight, England
Singapore, Singapore
Chennai, Indien
Houston (TX), USA
Randers, Danmark
Falkenberg, Sverige
Californien, USA
Californien, USA

Las Palmas, Spanien
Tarifa, Spanien
Californien, USA

— Hjemsted

"SasbskaEE
DKK == — 100.000.
IGBP 8.200
ISEK 1.000
tPLN 435
tGBP 4.000
tEUR 1.000
DKK 33.000
tSGD 1.000
tAUD 53.000
tKRW 500.000
tNZD 100
tTWD 500
tCNY 8.171
tDKK 30.000
tINR 1.490.150
tPY 100.000
tDKK 50.000
tEUR 3.000
tEUR 510
tEUR 13.180
tEUR 5.040
tEUR 6.000
tMXN 156
tBRL 2502
tARS 66
tCLP 5.080
tTRY 4.300
tDKK 97.000
tEUR 18
IGBP 11.500
tDKK 50.000
tEUR 500

TCNY "321.799
IDKK 267.110
IDKK 25.000
IGBP 90
ISGD 1.500
tINR 40.000
tUSD 1.000
tDKK 12.000
tSEK 1.824
USD 2.001
tUSD 1.100
tEUR 1.496
tEUR 1.199
tUSD 39

 

… Stemme- og ejerandel

 

100%
100%
100%
100%
100%
100%

100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%

100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%

100%

100%
100%
100%

100%
100%

100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
100%
49,8%”
44,0%7
38,0%”

Koncernregnskab

 

 

LEDELSENS PÅTEGNING

Direktion og bestyrelse har dags dato behandlet og godkendt december 2008 samt af resultatet af koncernens og modersel-

årsrapporten for 2008 for Vestas Wind Systems A/S, skabets aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabs-
året 1. januar - 31. december 2008.

Koncernregnskabet aflægges i overensstemmelse med Interna-

tional Financial Reporting Standards som er godkendt af EU, og Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen inde-
årsregnskabet for moderselskabet aflægges i overensstemmelse holder en retvisende redegørelse for udviklingen i koncernens og
med årsregnskabsloven. Årsrapporten er herudover udarbejdet i moderselskabets aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat
overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til års- og af koncernens og moderselskabets finansielle stilling som hel-
rapporter for børsnoterede selskaber. hed og en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfak-

torer, som koncernen og moderselskabet står overfor.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så-
ledes at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.

Randers, den 11. februar 2009

    
   
  

 
 

SSL

LER:
HEN

 
 
 
   
   

 

 

Bestyrelse

 

Torsten Erik Rasmussen 2
Næstformand
db lly SEG] GEZ SA

. —
Vy— FO. OR our
Jør asmussen Jørn Ankær Thomsen Kim Hvid Thomsen

PÆZLLÅ
MT Rk Flladetiltedlkilig De Sadges,

096. vestas Arsrapport 2008

 

 

DE UAFHÆNGIGE REVISORERS PÅTEGNING

TIL AKTIONÆRERNE I VESTAS WIND SYSTEMS A/S

Vi har revideret årsrapporten for Vestas Wind Systems A/S for
regnskabsåret 1. januar - 31. december 2008, omfattende
ledelsespåtegning, ledelsesberetning, selskabsledelse, finan-
sielle hoved- og nøgletal for koncernen og aktionær- og børsfor-
hold, samt resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse,
pengestrømsopgørelse, og noter til koncernregnskabet samt
årsregnskabet for moderselskabet. Koncernregnskabet aflægges
efter international Financial Reporting Standards som godkendt
af EU, og årsregnskabet for moderselskabet aflægges efter den
danske årsregnskabslov. Årsrapporten aflægges herudover i
overensstemmelse med yderligere danske oplysningskrav til års-
rapporter for børsnoterede selskaber.

Revisionen har ikke omfattet ”Ikke-finansielle hoved- og nøgletal
for koncernen” og ”Ikke-finansielle forhold” på siderne 7 og 100-
104, hvorom der er afgivet særskilt erklæring på side 105.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport,
der for koncernregnskabet giver et retvisende billede i overens-
stemmelse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU, for regnskabet for moderselskabet giver et
retvisende billede i overensstemmelse med den danske årsregn-
skabslov, og i øvrigt I overensstemmelse med yderligere danske
oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette
ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse
af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge
en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejl-
information, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser
eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regn-
skabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er
rimelige efter omstændighederne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på
grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overens-
stemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder
kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører
revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at
årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

København, den 11. februar 2009

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

IR SS

Carsten Gerner Søren Skov Larsen
statsautoriseret revisor statsautoriseret revisor

 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for
de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte
handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen
af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset
om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, Ved risiko-
vurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante
for selskabets udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der
giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisions-
handlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke
med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af
selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere stil-
lingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er
passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn
er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af
årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende bil-
lede af koncernens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31.
december 2008 samt af resultatet af koncernens aktiviteter

og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2008 i overensstemmelse med international Financial! Reporting
Standards som godkendt af EU og yderligere danske oplysnings-
krav til årsrapporter for børsnoterede selskaber.

Det er endvidere vor opfattelse, at årsrapporten giver et ret-
visende billede af moderselskabets aktiver, passiver og finan-
sielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af moder-
selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2008 i overensstemmelse med den danske årsregnskabslov.

Århus, den 11. februar 2009

KPMG
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Torben Ahle Pedersen
statsautoriseret revisor

 

vestas arsen Tage 097

Koncernreynskab

 

 

 

nn rs en sten TT ål ms An er ou ve re me cu issumnrarnsen dt om st sank
3 y v. ig Så

HE ties TREDJE 7 TIME ( Se >; FORVENTER
"… ATMODERNE ENERGI VIL DÆKKE
" MINDST 10 PCT. AF VERDENS eg
i 2 ELEKTRICITETSFORBRUG | 2400

 

 

Ikke-finansielle forhold

100
104
105

Kommentering af ikke-finansielle hoved- og nøgletal
Regnskabspraksis
Den uafhængige revisors erklæring

ke-finanstelle forhold

 

 

Ikke-finansielle forhold

KOMMENTERING AF IKKE-FINANSIELLE HOVED- OG
NØGLETAL FOR KONCERNEN

Vestas har udpeget en række ikke-finansielle hoved- og nøgletal,
der er relevante for forståelsen af Vestas' udvikling, resultat og
finansielle stilling. Status på disse hovedtal følges tæt, og for
relevante nøgletal er der opstillet konkrete mål. Grundlaget, som
de væsentligste hoved- og nøgletal bygger på samt kommente-
ring på udviklingen, kan findes på side 7.

Vestas' rapportering af ikke-finansielle forhold har først fra 2006
omfattet hele Vestas. Udviklingen i de totale ikke-finansielle
forhold fra perioden før 2006 skal derfor tages med et vist for-
behold. En god indikator for, hvor stor en del af Vestas, der var
omfattet af rapporteringen i 2004 og 2005, er antallet af med-
arbejdere ansat på de anlæg, der var omfattet af rapporteringen.
Dette fremgår af grafen nedenfor.

Vestas' vækst er et andet vigtigt forhold, som afspejler udviklin-
gen af de totale rapporterede ikke-finansielle data. Vestas' om-
sætning er i perioden 2004-2008 øget med gennemsnitligt 27
pct. om året. Tilsvarende er antallet af MW leveret til kunder øget
med 19 pct. om året for den samme periode,

Specifikke ikke-finansielle hoved- og nøgletal for de enkelte
anlægsområder findes i de respektive anlægsbeskrivelser.
Anlægsbeskrivelserne redegør for de væsentligste processer på
det enkelte anlægsområde samt miljø- og arbejdsmiljøaspekter
for området. Endvidere beskrives de initiativer for 2008, som
anlægsområdet har gennemført inden for miljø og arbejdsmiljø,
og der følges op på fastsatte mål. Anlægsbeskrivelserne findes
på vestas.dk/om Vestas under menupunktet Bæredygtighed.

Arbejdsmiljø

Vestas arbejder ud fra princippet om, at alle arbejdsulykker kan
undgås, og det ultimative mål for den målrettede fokus på sik-
kerhed er utvetydigt; nul ulykker. Målet for 2012 er at nå en ulyk-
kesfrekvens på fem arbejdsulykker eller derunder pr. en million
arbejdstimer.

NE Sænk ser roses

 

22.000

20.000

20.829

18.000

16.000

14.000

15.305

12.000

2.017

I
10.000 |

12.309

8.000

6.000

8.601

4.000

2.000

 

2004 2005 2006 2007 2008

M Antal medarbejdere omfattet af rapporteringen for ikke-finansielle forhold.

100. vestas år srapport 2008

 

Utyvkkesfrekvensen
Vestas har siden 2005 reduceret ulykkesfrekvensen med 47
pct, hvilket understreger, at de igangsatte tiltag virker.

12008 er der fokuseret på at skabe en sikkerhedskultur i
verdensklasse i Vestas bl.a. ved at sikre ledelsens involvering
jindsatsen og ved at sikre forståelsen for de sikkerhedsmæs-
sige udfordringer. Dette har været en medvirkende årsag til, at
ulykkesfrekvensen er reduceret fra 31,6 i 2007 til 24,5 ved ud-
gangen af 2008, svarende til en reduktion på 22 pct.

Resultatet opfylder ikke målet for 2008 om en ulykkesfrekvens
på 15, men det er et væsentligt skridt i den rigtige retning.

Sygefravær

Det samlede sygefravær for 2008 er faldet til 2,5 pct. fra 2,8 pct.
i 2007. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige fraværs-
procent, jf. Dansk Industris statistik på 3,9 pct.” Sygefraværspro-
Ccenten svarer til, at Vestas har haft ca. 452 fuldtidsstillinger på
sygeløn i 2008.

Sygefraværet for timelønnede er i 2008 faldet med 8 pct. fra 3,6
pct. 1 2007 til 3,3 pct. i 2008. Niveauet for sygefravær for time-
lønnede medarbejdere ligger over det fastsatte mål på 2,5 pct.
for 2008, hvilket er utilfredsstillende,

Sygefraværet for funktionærer er faldet fra 1,4 pct. 2007 til 1,1
pct. i 2008.

CO--besparelse for produkter leveret i 2008

| 2008 leverede Vestas vindmøller med en samlet effekt på
5.580 MW, hvilket er en stigning på 24 pct. i forhold til 2007.
De leverede møllers årlige elproduktion svarer til ca. 3,7 mio. EU-
husstandes årlige elforbrug.”

Møllernes årlige elproduktion vil spare miljøet for en udledning
på 7 mio. tons CO> i forhold til gennemsnitlig elektricitet i verden.
Produktion af elektricitet i verden udleder i gennemsnit 505

 

Meer

6.000

5.000

5.580

4.000

(BTs

4.239

3.000

2.784
ERR: SE

2.000

1.000

2004 2005 2006 2007 2008

 

 

D D 8 () MW vil årligt spare miljøet for 7
. mio. tons CO-

gram CO- pr. "Wh. Til sammenligning udleder en V90-3,0 MW
onshore-vindmølle ca. 5 gram CO; pr. KWh set over møllens leve-
tid.

I løbet af møllernes forventede driftsperiode vil møllernes elpro-
duktion svare til en besparelse på ca. 148 mio, tons udledt CO>.
Det svarer til ca. 28 pct. af Australiens CO--udledning i 2006 eller
ca. 34 pct. af Spaniens CO--udledning i 2006.7

En Vestas-vindmølle har en energibalance på ca. syv måneder,
da møllen iden periode producerer samme mængde energi, som
anvendes til fremstilling, transport, service, nedtagning og bort-
skaffelse af vindmøllen. Efter de syv måneder vil produktionen
af elektricitet være CO--neutral i den resterende del af møllens
levetid.”

Den mest effektive metode til at nedbringe energi- og råstoffor-
bruget er derfor at øge møllernes output i forhold til materiale- og
ressourceforbrug. Flere MWh pr. kg anvendt materiale vil medføre
mindre belastning af miljø, klima, jordens ressourcer og Vestas'
omgivelser. | dag kan 80 pct. af en V90-3,0 MW-mølle genanven-
des. Denne andel arbejder Vestas på at øge. Flere MWh pr. kg
materiale er derfor drivkraften bag Vestas' massive investeringer
I udviklingscentre verden over.

Set i forhold til leveret MW og indeks 100 i 2006 er Vestas' sam-
lede udledning af CO> steget tilindeks 112 i 2008 fra indeks
109 i 2007. Dette skyldes, at forbruget af energiformer med
direkte CO-udledning er øget mere end forøgelsen i leveret MW.
Ca. halvdelen af Vestas' CO--udledning kan tilskrives udledning
fra transport.

"As green as it gets”

Vestas har i 2008 under overskriften "As green as it gets” sat
fokus på følgende store samfundsmæssige udfordringer: Forbru-
get af energi og vand samt affaldsbortskaffelse.

 

DEERE

50

40

30

20

10

 

2004 2005 2006 2007 2008

ÆNDRING AF REGNSKABSPRAKSIS

For 2009 ændrer Vestas regnskabsprincippet for op-
gørelse af ulykkesfrekvens til at omfatte arbejdstimer for
både timelønnede og funktionærer.

Regnskabspraksis ændres for at være i overensstem-
melse med international ”best practise" hvor alle relate-
rede arbejdstimer medregnes.

Ulykkesfrekvensen er et udtryk for antallet af ulykker pr.
1.000.000 arbejdstimer. Frekvensen er hidtil beregnet
som antal ulykker med en fraværsdag eller flere udover
tilskadekomstdagen divideret med antal arbejdstimer for
timelønnede medarbejdere.

Ulykkesfrekvensen omregnet efter nyt Eee

Mål 2012 2008 2007 2006 2005 2004
Ny 3. 156 20,8 25,3 338 315
Tidligere 5) 245. 316 365 46,7 42,5

   

 

 

GERE GONG SEE DRENGE REE 5
500.000 115
w
(ål 110
400.000 vs
(+ s]
N
by 105
oa
300.000 ne x
(rl N
ej 100
WN
200.000 8 :
ni RE 95
m SAR sa 38
bmj
100.000 | i
v Lam]
a + oOo 90
(ea) ao a
es z jf
har TNM
Wt gt
0 85

   

2004 2005 2006 2007 2008

HH Vedvarende energi.

>>

ikke-finansielle forhold

 

 

>> Energiforbrug

Energiforbruget, som Vestas selv kontrollerer, udgør omkring 12
pct. af det samlede energiforbrug ved mølleproduktion, transport,
opstilling, nedtagning og bortskaffelse. Den mest energitunge del
af en vindmølles livscyklus er metaludvinding og -forarbejdning,
som tegner sig for ca. 50 pct. af det samlede energiforbrug.”

Vestas har i 2008 indført en ny ambitiøs indkøbspolitik, der skal
bringe andelen af vedvarende elektricitet op på mere end 90 pct.
i2010.

Andelen af vedvarende elektricitet af Vestas' samlede elektrici-
tetsforbrug er øget fra 66 pct. i 2007 til 68 pct. i 2008. Siden
2000 har Vestas haft indkøbsordninger for vedvarende energi for
nogle lokationer, | 2008 er følgende lokationer således overgået
til indkøb af vedvarende elektricitet: Nacellemontagefabrikken

i Taranto (Italien), støberiet i Kristiansand (Norge), vingefabrik-
ken i Windsor, Colorado (USA), vingefabrikken i Lauchhammer
(Tyskland) samt salgs- og servicekontorerne i Tyskland, Spanien
og Portugal. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2009 og
2010, i takt med at indkøbsordningerne genforhandles.

Det samlede forbrug af energi i 2008 er steget med 23 pct. i
forhold til 2007. Forøgelsen kan tilskrives stigning i produktionen
på Vestas' vingefabrikker, udvidelsesprojekter samt etablering af
en busordning, som stilles til rådighed for Vestas' medarbejdere

i Tianjin (Kina), hvor ca. 1.300 medarbejdere transporteres til og
fra arbejde hver dag. Set i forhold til de leverede MW og indeks
100 i 2006, er totalforbruget faldet fra indeks 106 i 2007 til
indeks 105 i 2008.

Det intensiverede fokus på energirigtig projektering i såvel nye
bygninger samt ved ombygningsprojekter af eksisterende byg-
ninger vil nedbringe energiforbruget yderligere.

Vandforbrug

Set i et livscyklusperspektiv for en V90-3,0 MW-mølle forbruges
der ca. 50 liter vand pr. produceret MWh, Forbruget omfatter så-

Udledning af COz (tons) indeks

50.000 115
Peel 110
40.000 o
” 105
30.000 Li
å ø 100
oOo
WN
20.000 s
z 95
ad
[<D;
ao
10.000 9
' z 90
3
>
aa
0 - 85

 

2004 2005 2006 2007 2008

vel metaludvinding og -forarbejdning samt fremstilling, transport,
opstilling, vedligehold, nedtagning og bortskaffelse af møllen.
Forbruget kan primært henføres til konventionel el-produktion
samt fremstilling af plast.

Det samlede vandforbrug er reduceret med 14 pct. fra 554.516
mi 2007 til 474.958 m i 2008. Reduktionen skyldes primært
etablering af et nyt procesudstyr med et mindre vandforbrug på
støberiet i Kristiansand (Norge), samt et mindre vandforbrug til
vanding af udenomsarealer på Vestas' fabrikker i Kina.

Vestas fokuserer på reduktion af vandforbrug dels ved nedbrin-
gelse af det interne vandforbrug, som Vestas kan påvirke direkte,
dels ved optimering af produktudviklingen og dermed reduktion
af ressourceforbruget.

Affaldsbortskaffelse

Graden af genanvendelse af affald er uændret i forhold til 2007
på ca. 31 pct. Den totale mængde af affald er steget med ca. 8
pct. fra 89.643 tons i 2007 til 96.632 tons i 2008, hvilket skal
ses i forhold til en forøgelse i leverede MW på 24 pct. Set i for-
hold til indeks 100 i 2006 er den totale affaldsmængde faldet
fra 102 i 2007 til 89 i 2008.

Reduktionen skyldes Vestas' fokus på forbedringer af proceskva-
liteten. Som eksempel herpå er affaldsmængden på støberiet i
Guldsmedshyttan (Sverige) reduceret med 2.217 tons som følge
af en større andel af intern genanvendelse samt generering af
mindre affald som følge af forbedret produktkvalitet.

Vestas fokuserer på genanvendelse og udnyttelse af affald, men
da Vestas' vækst primært finder sted i dele af verden, hvor mulig-
heden for genanvendelse traditionelt er lav, er dette en langvarig
proces, og andelen af affald til genanvendelse er derfor faldet de
seneste par år.

Affald til genanvendelse består primært af metaller, træ, papir,
olie, plast og kompositter. Metaller bliver i hele Vestas bortskaffet

Affaldsbortskaffelse (tons) (laa les

100.000 115

 

110
80.000
w
hl
Lam!
r.
ri 105
60.000 in
(=
[æ]
ål 100
mo
—A
40.000 | KR
95
| 9
ID
| A= n
a i:
20.000 | ; Aj 90
L LES AN
1 RER
i RON
DB
0 85

2004 2005 2006 2007 2008

EH] Genanvendelse.

 

 

 

tilgenanvendelse. Derimod varierer bortskaffelsesmulighederne
for de resterende fraktioner. For især kompositaffald fra Vestas"
vingeproduktion findes der kun genanvendelsesmuligheder for
vingefabrikkerne i Danmark og Tyskland.

Omkring halvdelen af Vestas' affald er sand fra støbning af

jern. Inden sandet bliver bortskaffet, har det været igennem en
genindvindingsproces internt på støberiet, hvor ca. 90 pct. af
sandet genindvindes. Genindvinding af sand foregår på Vestas'
støberier med undtagelse af støberiet i Lidkåbing (Sverige), hvor
et genindvindingsanlæg forventes i drift i marts 2009. Sand fra
støberiprocessen bliver primært deponeret. På Vestas' støberi i
Kristiansand (Norge) er der igangsat et projekt med henblik på at
kunne genanvende dette støbesand. | 2008 blev ca. 4.237 tons
sand genanvendt i Kristiansand til jordforbedringsprojekter på
golfbaner.

Ledelsessystem

Alle Vestas-enheder har i 2008 et certificeret miljø- og arbejds-
miljøledelsessystem i henhold til ISO 14001 og OHSAS 18001
med enkelte undtagelser. Støberifabrikkerne i Magdeburg (Tysk-
land) samt Guldsmedshyttan og Lidkåping (Sverige) er endnu
ikke certificeret i henhold til OHSAS 18001. Vestas har arbejdet
systematisk med at forbedre arbejdsmiljøforholdene igennem de
seneste ti år. Indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse ses som
et vigtigt værktøj i denne forbindelse.

Målsætningen for 2008 var, at alle Vestas-aktiviteter skulle være
certificeret ved udgangen af året. Målsætningen er ikke opnået
for certificering i henhold til OHSAS 18001, men det er yderst til-
fredsstillende, at procentdelen af medarbejdere, der arbejder på
et anlægsområde, der er certificeret i henhold til ISO 14001, er
øget med 20 procentpoint fra 80 pct. i 2007 til 100 pct. i 2008,
mens forøgelsen for OHSAS 18001 var på 14 procentpoint fra
84 pct. i 2007 til 98 i 2008. De resterende enheder forventes
certificeret inden udgangen af første halvår 2009.

Vestas' politik er, at nye enheder ska! være klar til ekstern certifi-
cering inden for seks måneder efter opstart.

1) Dansk Industri: "Personale - Fraværsstatistik 2007" København, 2008.

2) EnEU-husstand brugte i gennemsnit 4.000 kWh elektricitet I 2005, baseret
på statistikker fra EUROSTAT, 2007.

3) IEA:”"COzemissions from fuel consumption" Paris, 2008.

4) Den samlede udledning af CO; i Australien i 2006 var 536 millioner tons
CO-. Den samlede udledning af COzi Spanien i 2006 var 433 millioner tons
CO2. UNFCCC: "National greenhouse gas inventory data for the period 1990-
2006" Bonn, 2008.

5) Vestas: ”Life cycle assessment of offshore and onshore sited wind power
plants based on Vestas V90-3.0 MW turbines" Randers, 2006.

V90-3,0 MW-VINDMØLLEN

Lettere, mere robuste og mere effektive vindmøller - det
er overskriften for Vestas' tilgang til udvikling af møller
med lavest mulig Cost of Energy.

En V90-3,0 MW-mølle vejer således 12 pct. mindre
end en V80-2,0 MW-mølle, men dens output er 50 pct.
højere. En lettere vindmølle betyder mindre påvirkning
af miljøet.

Nøgletal for V90-3,0 MW-vindmøllen

KWh output pr. kg mølle 460 kwWwh/kg
Energibalance 6,6 måneder
CO> udledt i løbet af møllens livscyklus 732 tons

CO- sparet i forhold til gennemsnitlig
elektricitetsproduktion i verden

Besparelsen svarer til udledningen fra

 

 

 

124.500 tons
11.400 personer

 

 

Ved beregningen af ovennævnte tal er følgende forhold
anvendt: Udledningen af CO- pr. kWh fra det mest effek-
tive kulfyrede kraftværk i verden, er beregnet til 790
gram CO> pr. kWh, og udledningen pr. person er sat til
10,9 tons, jf. OECD/1EA: ”Fuel-fired Power generation"
Paris, 2007.

 

 

 

REGNSKABSPRAKSIS FOR IKKE-FINANSIELLE HOVED- OG
NØGLETAL FOR KONCERNEN

Alle Vestas' 100 procent-ejede selskaber er omfattet af rappor-
teringen. Der anvendes de samme måle- og opgørelsesmetoder
på alle Vestas' anlæg.

Arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø er målt for alle aktiviteter under den organisatoriske
struktur. Arbejdsulykker er opgjort på grundlag af registreringer
af ulykker for timelønnede og funktionærer, der har medført mere
end én fraværsdag ud over tilskadekomstdagen. For 2008 er
ulykker og arbejdstimer for eksterne superviserede medarbej-
dere ligeledes medtaget. Ulykkesfrekvens er defineret som antal
arbejdsulykker pr. en million arbejdstimer. Antal arbejdstimer er
målt på baggrund af timedagssedler registreret i lønsystemerne
for timelønnede og normeret arbejdstid for funktionærer. For
eksterne superviserede medarbejdere er ulykker registreret af
Vestas, og arbejdstimer er oplyst af den eksterne leverandør.
Sygefraværstimer er defineret som fraværstimer som følge af
sygdom, eksklusive fravær foranlediget af arbejdsulykker, barsel
og barnets første sygedag. Sygefravær er målt på baggrund af
registreringer i lønsystemerne ud fra henholdsvis timedagssedler
(timelønnede) og fraværsregistreringsskernaer (funktionærer).

Leverede MW
Leverede MW er opgjort som den installerede effekt af de vind-
møller, der er overdraget til kunderne i regnskabsperioden.

CO--besparelse af de leverede MW

CO2-besparelsen er beregnet på grundlag af en kapacitetsfaktor
på 30 pct. for de leverede MW, en forventet levetid på 20 år for
de leverede MW og den seneste opdaterede standardfaktor fra
International Energy Agency (IEA) på den gennemsnitlige udled-
ning af COz i verden for elektricitet, pt. 505 gram CO> pr. kWh.

Metaller og øvrige råvarer mv.

Metaller og øvrige råvarer er opgjort på basis af forbrugstræk fra
lager til henholdsvis produktion i første produktionsled og til ser-
vicering af møller, som er registreret i virksomhedens ordinære
registreringssystemer, Metaller omfatter den mængde, som for-
arbejdes af Vestas.

Forbrugsstoffer er opgjort på grundlag af decentrale fortegnelser
over leverede mængder i regnskabsåret pr. anlægsområde, Rele-
vans fastlægges med udgangspunkt i Vestas' sektorvurdering af
væsentlige miljøpåvirkninger, efterfulgt af en udvælgelse i rela-
tion til forbrugte mængder i forhold til de på anlægsområderne
gennemførte aktiviteter.

Energiforbrug

El, gas og fjernvarme er målt på grundlag af forbrugte mængder
i henhold til direkte måleraflæsninger pr. anlægsområde med
tilknyttede administrationer. Forbrug af el omfatter både eks-

Ø STAR SID Ann

ternt købt el og forbrug produceret på egne vindmøller. Olie til
opvarmning er opgjort på grundlag af eksternt indkøb reguleret
for primo/ultimobeholdninger, mens brændstof til transport er
opgjort med udgangspunkt i leverandøropgørelser. Elektricitet
fra vedvarende energikilder er beregnet på grundlag af leveran-
døroplysninger.

Vedvarende energi er energi, der er genereret fra naturressour-
cer, som er helt igennem fornybar - så som vind, sollys, vand og
geotermisk varme. Kernekraft betragtes ikke som værende ved-
varende energi.

Vandforbrug

Vandforbrug er opgjort som målt forbrug af ferskvand. Vand af
ikke-drikkevandskvalitet er en delmængde heraf og anvendes
primært til vanding af udenomsarealer og procesvand. Kølevand
fra åer, floder, søer og lignende, som udelukkende bruges til kø-
ling, inden det ledes ud igen med en forhøjet temperatur som den
eneste forskel, er ikke medtaget.

Affaldsbortskaffelse

Affald og herunder affald til genanvendelse er opgjort på grund-
lag af modtagne vejesedler fra affaldsmodtagere for leverancer
gennemført i regnskabsperioden, bortset fra enkelte affaldstyper
og ikke-væsentlige mængder, som er skønnet på basis af abon-
nementsordning og lastvolumen.

Udledning af CO-

Udledning af CO- er beregnet på grundlag af opgjorte mængder
brændstof til egne transportmidler og det direkte forbrug af olie
og gas samt ved anvendelse af aktuelle standardfaktorer offent-
liggjort af Energistyrelsen i Danmark.

Overskridelser af egenkontrolvilkår

Overskridelser af egenkontrolvilkår er opgjort som de vilkår,
hvorom der er krav om måling, og hvor målingen har vist en over-
skridelse.

Miljøuheld
Utilsigtet udslip af stoffer og kemikalier som af Vestas vurderes
til at give en irreversibel påvirkning af miljøet.

Ledelsessystem

Procentdel af Vestas, der er certificeret efter henholdsvis ISO
14001 og OHSAS 18001, er opgjort i forhold til antal medarbej-
dere tilknyttet de certificerede afdelinger.

Naboklager

Naboklager kommenteres ikke i koncerntallene for regnskabsåret
2008, da de ikke vurderes relevante. Specifikke data kan findes
på de enkelte anlægsbeskrivelser på vestas.dk/om Vestas under
menupunktet Bæredygtighed.

 

 

 

DEN UAFHÆNGIGE REVISORS ERKLÆRING OM
IKKE-FINANSIELLE HOVED- OG NØGLETAL FOR 2008

Vi har foretaget en vurdering af Vestas Wind Systems A/S' ikke-
finansielle hoved- og nøgletal for 2008, på side 7, i årsrapport
2008.

Kriterier for udarbejdelse af rapportering om

ikke-finansielle forhold

På siderne 17-18, 22-23 og 100-103 i årsrapport 2008 er
oplyst om ledelsens begrundelse for valg af de ikke-finansielle
hoved- og nøgletal, der er valgt relevante at integrere i årsrap-
porten side 7. De ikke-finansielle data er indarbejdet i årsrapport
2008 efter den på side 104 beskrevne anvendte regnskabsprak-
sis for rapportering om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Selskabets ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af årsrap-
porten om ikke-finansielle forhold og ikke-finansielle hoved- og
nøgletal. Vores ansvar er på grundlag af vores vurdering at
udtrykke en konklusion om rapporteringen om ikke-finansielle
hoved- og nøgletal.

Det udførte arbejde
Vi har tilrettelagt og udført vores arbejde i overensstemmelse
med den internationale erklæringsstandard ISAE 3000 (andre

erklæringsopgaver med sikkerhed end revision eller review af
historiske finansielle oplysninger) med det formål at opnå høj
grad af sikkerhed for, at de på side 7 oplyste data er opgjort i
overensstemmelse med de anførte kriterier for udarbejdelse af
rapporteringen om ikke-finansielle hoved- og nøgletal.

Vores arbejde har ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko
omfattet regnskabstekniske analyser, forespørgsler og stikprøve-
vis test af systemer, data og underliggende dokumentations-
materiale, herunder kontrol af, om de anførte retningslinjer for
måling og opgørelse af data er fulgt. Vi har vurderet det interne
registrerings- og rapporteringssystems hensigtsmæssighed

som grundlag for ensartet registrering og rapportering af de ikke-
finansielle miljø- og arbejdsmiljødata.

Konklusion

Efter vores opfattelse er de ikke-finansielle hoved- og nøgletal,
der er integreret på side 7 I årsrapporten 2008, opgjort i over-
ensstemmelse med de anførte kriterier.

København, den 11. februar 2009

PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

 

Duo

Birgitte Mogénsøén
statsautoriser visor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

   

in mønt Ege me neste»

     

 

 

 

 

 

 

 

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

108
109
110
111
112

Anvendt regnskabspraksis
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Noter til årsregnskabet

Aktionær- og børsforhold

119
119
120
121
122

Aktiekapital

Ejerkreds

Investor Relations
Ordinær generalforsamling
Selskabsmeddelelser

Selskabsoplysninger

124

Selskabsoplysninger

Indeks

126

Indeks

 

 

 

Årsregnskab for Vestas Wind Systems A/S

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS FOR

VESTAS WIND SYSTEMS A/S

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med den danske
årsregnskabslovs (ÅRL) bestemmelser for klasse D-virksomheder
og de krav, NASDAQ OMX Copenhagen i øvrigt stiller til regn-
skabsaflæggelse for børsnoterede selskaber.

Vestas Wind Systems A/S' funktionelle valuta er danske kroner
(DKK), men af hensyn til koncernens internationale relationer er
årsregnskabet præsenteret i euro (EUR).

For anvendt regnskabspraksis henvises der til note 1 tilkoncern-
regnskabet på side 52. Posternes benævnelse i moderselskabets
årsregnskabet svarer til ÅRL bestemmelser, men indholdsmæs-
sigt svarer de til anvendt regnskabspraksis ifølge IFRS. Der hen-
vises til afsnittet "Terminologi" nedenfor for en beskrivelse af
væsentlige forskelle i posternes benævnelse mellem ÅRL og IFRS.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Moderselskabets regnskabspraksis afviger dog fra koncernens
på følgende punkter:

Reklassifikation

Som følge af en ændring af årsregnskabsloven, der er vedtaget
i 2008, er indregningen af resultatandele i dattervirksomheder
ændret i resultatopgørelsen.

Selskabets resultatandele i dattervirksomheder har hidtil været
indregnet i to poster i resultatopgørelsen opdelt på resultat før
skat og skat af årets resultat.

Fremover indregnes resultatandele i dattervirksomheder i én linie
som resultat efter skat. Sammenligningstal fra tidligere år er lige-
ledes tilpasset den ændrede klassifikation.

Kapitalandele i dattervirksomheder
Kapitalandele i dattervirksomheder indregnes og måles i moder-
selskabets årsregnskab efter den indre værdis metode.

Ved køb af dattervirksomheder opgøres på anskaffelsestids-
punktet forskellen mellem anskaffelsessum og den regnskabs-
mæssige indre værdi i den købte virksomhed, efter at de enkelte
aktiver og forpligtelser er reguleret til dagsværdi (overtagelses-
metoden) og under hensyntagen til indregning af eventuelle
omstruktureringshensættelser vedrørende den overtagne virk-
somhed.

Positive forskelsbeløb i forbindelse med erhvervelse af kapital-
andele i dattervirksomheder medregnes under posten, ”Kapital-
andele i dattervirksomheder" | resultatopgørelsen indregnes den
forholdsmæssige andel af resultat efter skat for året med fradrag
af afskrivning af goodwill under posten "Resultat af kapitalandele
idattervirksomheder efter skat"

108 : vestas arsrapport 2008

| balancen indregnes under posten ”Kapitalandele i dattervirk-
somheder” den forholdsmæssige ejerandel af virksomhedernes
regnskabsmæssige indre værdi opgjort efter moderselskabets
regnskabspraksis med fradrag eller tillæg af urealiserede
koncerninterne avancer eller tab og med tillæg af resterende
værdi af positiv forskelsværdi (goodwill).

Dattervirksomheder med negativ regnskabsmæssig værdi måles
til EUR O, og et eventuelt tilgodehavende hos disse nedskrives
med moderselskabets andel af den negative indre værdi. Såfremt
moderselskabet har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække
virksomhedens underbalance, indregnes en hensættelse hertil.

Den samlede nettoopskrivning af kapitalandele i dattervirksom-
heder henlægges via overskudsdisponeringen til en"Reserve
efter den indre værdis metode” under egenkapitalen.

Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afvikling af datter-
virksomheder opgøres som forskellen mellem salgsprisen eller
afviklingsprisen og den regnskabsmæssige værdi af nettoaktiver
på salgstidspunktet inklusive goodwill samt forventede omkost-
ninger til salg eller afvikling. Fortjeneste eller tab indregnes i
resultatopgørelsen.

Goodwill

Goodwill indregnes under posten "Goodwill" eller i posten
"Kapitalandele i dattervirksomheder” og afskrives over den vur-
derede økonomiske brugstid, der fastlægges på baggrund af
ledelsens erfaringer inden for de enkelte forretningsområder.
Goodwill afskrives lineært over afskrivningsperioden, der udgør
op til 20 år, og vil være længst for strategisk erhvervede virksom-
heder med en langsigtet indtjeningsprofil.

Terminologi

Nettoomsætning (ÅRL): omsætning (IFRS)

Anlægsaktiver (ÅRL): langfristede aktiver (IFRS)
Omsætningsaktiver (ÅRL): kortfristede aktiver (IFRS)

Hensatte forpligtelser (ÅRL): langfristede henholdsvis kortfrist-
ede forpligtelser (IFRS)

Langfristede gældsforpligtelser (ARL): langfristede forpligtelser
(IFRS)

Kortfristede gældsforpligtelser (ÅRL): kortfristede forpligtelser
(IFRS)

 

 

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S

 

 

MEE he 8 2007
Nettoomsætning 1 893 406
Produktionsomkostninge RR l408] (466)
EEEE 485 (60)
Salgs- og distributionsomkostninger 2 0 0
Ådministrationsomkostninge 23 (233) — (140)
Resultat af arier ENE ER 2582 | (200)
Resultat af kapitalandele i dattervirksomheder efter skat 4 246 374
Finansielle indtægter og omkostninger er EB
Resultat før skat 580 225
Selskabsskat 8 6 (85) 50
Eee 95 275
Forslag til resultatdisponering:

Reserve for opskrivning efter den indre værdis metode (190) 287
Overført resultat 685 (12)
HEE RO
HEE 2 495 275

Vestas årssappor 2008 109

 

 

 

BALANCE 31. DECEMBER FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S - AKTIVER OG PASSIVER

 

 

 

 

 

mio.EUR — FEE 5 Note 2008 2007
Immaterielie anlægsaktiver 7 337 199
Materielle anlægsaktiver 8 283 207
Kapitalandele i dattervirksomheder KEE Huk 2 1491 00 1551
Anlægsaktiver ialt —— n i KEE — — 2.111 … 1957
Varebeholdninger Mun — 10 8 4
Tilgodehavender hos dattervirksomheder 3.385 1.076
Andre tilgodehavender 11 35 39
Selskabsskat 9 6
Udskudt skat 12 0 57
Periodeafgrænsningsposter ss — REE . 2 . (|
Tilgodehavender | iab . — — BENENE 3431 1.178
Værdipapirer 121 0
Likvide beholdninger 2 503
OMSÆætniNG Sk ti ERR TE
Aktiverialt — i — | RENEE BENENE — 5673 . 3.652
Aktiekapital 25 25
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode 262 495
Overført resultat MEE BENENE . 1586  — …… 931
Egenkapital ialt HEN HEN 873 145
Garantihensættelser 13 163 164
Udskudt skat 12 39 0
Andre hensatte forpligtelser — RENEE BEEN — 14 10 i … 12 i
Hensatte forpligtelser att . Hi HERE 22 TE
Gæld til realkreditinstitutter 15 8 50
Gæld til kreditinstitutter BENENE i BEEN — … 15 & 68
Langfristede gældsforpligtelseri alt BEEN . 8 113
Kortfristet del af gæld til realkredit- og kreditinstitutter 15 102 6
Leverandører af varer og tjenesteydelser 38 38
Gæld til dattervirksomheder 3.354 1.840
Anden — BEEN MEN 86 — 28
Kortfristede gældsforpligtelser ialt 000 — i — 3.580 1912
Gældsforpligtelser ialt 0000 — — — i — 3.588 2.025 |
Passiver i alt — — BER EEN i |. . 5.673 — " 3.652
Pantsætninger og sikkerhedsstillelser 16

Kontraktlige forpligtelser 17

Eventualforpligtelser 18

Transaktioner med nærtstående parter 19

Valuta- og renterisici samt anvendelse af afledte finansielle instrumenter 20

Efterfølgende begivenheder 21

110 ' Vestas årsrapport 2008

 

 

EGENKAPITALOPGØRELSE 1. JANUAR - 31. DECEMBER FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Reserve
2008 efter den indre Overført
mio. EUR Aktiekapital  værdis metode resultat lalt
Egenkapital 1.januer 25 4985 931 1.451
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 0 0 (1) (1)
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder o (43) 0 (43)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter, indregning 0 0 (4) (4)
iresultatopgørelsen
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter O 0 (38) (38)
Aktiebaseret aflønning O O 3 3
Skat af egenkapitalbevægelser O 0 10 10
Årets resultat 0 (190) 685 495
Erhvervelse af egne aktier 0 O 0 0
Egenkapital 31. december BENENE 028 00262 1586 1873
TT | Resen
2007 efter den indre Overført
mio. EUR Aktiekapital = værdis metode resultat lalt
Egenkapital jan BEES ERE
Valutakursregulering vedrørende omregning til EUR 0 9) O 0
Valutakursregulering vedrørende udenlandske enheder 0 (10) O (10)
Tilbageførsel af dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter, indregning 0 0 (3) (3)
iresultatopgørelsen
Dagsværdireguleringer af afdækningsinstrumenter O 0 4 4
Aktiebaseret aflønning O 0 3 3
Skat af egenkapitalbevægelser 0 0 (1) (1)
Årets resultat o 287 (12) 275
Erhvervelse af egne aktier 0 O (30) (30)
Egenkapital 31. dere be 38 488 930 1451

Vestas årsrapport 7008  lli

 

 

 

NOTER TIL ÅRSREGNSKABET FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S (MIO. EUR)

NETTOOMSÆTNING

Moderselskabets omsætning består af management fee, service-, royalty- og lejeindtægter fra andre selskaber i
koncernen.

PERSONALEOMKOSTNINGER

 

OS . — 2008 2007
Personaleomkostninger udgør følgende beløb:
Lønninger og gager 143 90
Pensionsbidrag 8 5
Andre udg ker ELSE EEN dr
SCF RR 1852 25
For information vedrørende vederlag til direktion og bestyrelse i moderselskabet henvises til note 6 til koncern-
regnskabet. Pensionsordninger i moderselskabet består udelukkende af bidragsbaserede ordninger, og selskabet
bærer derfor ikke den aktuarmæssige og investeringsmæssige risiko. For aktiebaserede vederlæggelsesordninger
henvises til note 31 til koncernregnskabet.
Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 1.776 1.264
HONORARER TIL GENERALFORSAMLINGSVALGTE REVISORER
8 or
Revision:
PricewaterhouseCoopers 1 1
KPMG Ree Run TT
eee RR
Andre ydelser end revision:
PricewaterhouseCoopers 1 1
KPMG BEN — HEE — c . …1 o
KEE MEE . REE BEEN 2 «1
EN ENE Men Mn SÆDEN 3
RESULTAT AF KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER
2008 2007
Andel af resultat i dattervirksomheder 379 519
Ændring i intern avance 0 71
Andel af skat i dattervirksomheder (119) (202)
ASKED EBST er 4)
FEE KEE SA 4 37
FINANSIELLE INDTÆGTER OG OMKOSTNINGER
TT 8 or
Finansielle indtægter fra dattervirksomheder 107 88
Finansielle omkostninger til dattervirksomheder (47) (37)
Valutakursreguleringer 18 3
Værdipapirer (obligationer) 1 0
Øvrige finansielle indtægter 19 11
Øvrige finansielle omkostninger 0. KNEE — i KEE (16) — (14)
82 51

112 vestas årsrapport 2008

 

NOTER TIL ÅRSREGNSKABET FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S (MIO. EUR)

 

 

 

 

SELSKABSSKAT
TO gg gg
Aktuel skat af årets resultat O 0
Udskudt skat af årets resultat 83 (37)
Ændring i selskabsskatteprocent 0 3
Regulering vedrørende tidige Er 0]
Selskabsret TEE 85 (50)
Skat af egenkapitalposteringer vedrørende udskud 0
skat arenaer (0)
SE — 75 (49)
IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER
mr —— Udviklings
Udviklings- projekter under
DE projekter ——— Goodwill —Software udførelse 0 lat
Kostpris 1. januar 260 19 31 106 416
Tilgang 2 O 36 132 170
Afganq (113) 0 0 0 (113)
ER 88 08
ør REE Re 8 203 443
Afskrivninger 1. januar 212 4 1 0 217
Årets afskrivninger 25 1 6 0 32
Årets nedskrivninger 0 0 0 o O
Ibageførte asking es ET 0 (113)
ERE 06
Regnskabsmæssig værdien 4 60 203 337
Afskrives over 3-5 år 5-20 år 3-5 år

Ve5105 Arsrapport 2008

 

 

 

NOTER TIL ÅRSREGNSKABET FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S (MIO. EUR)

8 MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER

 

 

Produktions- Andre anlæg, — Materielle

Grunde og anlæg og driftsmateriel anlægsaktiver
2008 bygninger maskiner og inventar underudførelse | alt
kostpris an — 199 21 35 0028 263
Tilgang 30 1 14 47 92
Afgang 0o (5) (4) o (9)
Overført 23 1 0 (24) 0
ESPE FEER ER
Afskrivninger 1. januar 38 10 8 O 56
Årets afskrivninger 9 2 4 O 15
Tilbageførte afskrivninger på årets afgang 0O (5) (3) .— (8)
RESEN TEE AR 80 8
Regnskabsmæssig værdi 31. december |. . | 205 | 11 i — 6 SI 283
Heraf indgår finansielt leasede aktiver med: 0O 0 O 0 0
Afskrives over 25-40 år 3-10 år 3-5 år

Samlet ejendomsværdi af selskabets ejendomme til seneste offentlige vurdering udgør EUR 86 mio.

9 KAPITALANDELE I DATTERVIRKSOMHEDER

 

 

 

 

 

2008
Kostpris jan i —— BE 1055
Valutakursreguleringer ved omregning til EUR 2
Tilgang 172
Afgang …o
FEED TE EET ne
Værdireguleringer 1. januar 496
Valutakursreguleringer (44)
Årets resultatandele 260
Udbytte (436)
Afgang 0
Afskrivning af goodwill (14)
Ændring af intern avance 0
Værdireguleringer 31.december FEE FEE rr 262
Regnskabsmæssig værdi 31. december . — RENEE — HEE 1.491
Resterende positivt forskeisbeløb, der indgår i ovenstående regnskabsmæssige værdi, udgør pr. 31. december 208

Virksomhederne i Vestas-koncernen er angivet på siderne 94-95 i koncernregnskabet.

] 14 vestas årsrapport 2008

 

 

10

il

12

13

NOTER TIL ÅRSREGNSKABET FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S (MIO. EUR)

VAREBEHOLDNINGER

 

 

eee HENNE 2008 2007
Råvarer og hjælpematerialer 8 14
Varer under fremstilling 0 0
Fremstillede erdigare BEEN BL
RENEE Em EET
TILGODEHAVENDER
Regnskabsmæssig værdi af tilgodehavender svarer tilnærmelsesvis til dagsværdi.
UDSKUDT SKAT
ae
Udskudt skat 1. januar 57 22
Udskudt skat på årets resultat (83) 37
Skat af egenkapitalposteringer 10 (1)
Ændring i selskabsskatteprocent 0 (3)
Regulering vedrørende tidligere 23) 2
udskudt skader Eee —(39) — 57
GARANTIHENSÆTTELSER
se
Garantihensættelser 1. januar 164 166
Årets garantihensættelser 231 179
Årets forbrug afgaanihensEre (232) (181)
Garantihensætteler3l dere me 63 164
Forfaldstidspunkterne for garantihensættelser forventes at blive:
0-1 år 114 131
TE 2933
1638 164

Produktgarantierne, der i langt de fleste tilfælde dækker både komponentfejl, funktionsfejl og kundens eventuelle
økonomiske tab i forbindelse med ikke-planlagte driftsstop, løber normalt i to år fra møllens levering. I visse tilfælde
ydes garanti i op til fem år. Den konkrete garantiperiode og de specifikke garantivilkår er for kunden en del af det
individuelle aftalegrundlag.

Garantihensættetser inkluderer udelukkende standardgaranti, mens serviceydelser tilkøbt ud over standardgaranti
indgår under forudbetalinger fra kunder. Der henvises til side 25 i ledelsesberetningen og note 2 til koncernregn-
skabet for yderligere omtale af Vestas' garantihensættelser.

Herudover foretages der hensættelser vedrørende opgraderinger af solgte møller som følge af typefejl mv., og hvor
Vestas på hensættelsestidspunktet har en garantiforpligtelse. Sådanne hensættelser vil også omfatte møller solgt i
tidligere år, men hvor typefejl mv. konstateres senere. Herudover skal det understreges, at kompleksiteten i visse af
de konstaterede typefej! mv. kan føre til reguleringer af tidligere skøn i såvel positiv som negativ retning påvirket af
faktuel viden omkring populationsstørrelse, udbedringsomkostninger og tidsmæssig dimension for udbedring.

 

 

 

14

15

16

NOTER TIL ÅRSREGNSKABET FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S (MIO. EUR)

ANDRE HENSATTE FORPLIGTELSER

GÆS eee 2007
Andre hensatte forpligtelser 1. januar i i | — i — —— — 12 i 13
Årets andre hensatte forpligtelser O 2
Årets forbrug af andre hensatte forpligtelser (1) (3)
Regulering til tidligere foretagne andre hensatte forpligtelser Én SD
Andre hensatte forpligtelser 31.december 0 2
Forfaldstidspunkterne for andre hensatte forpligtelser forventes at blive:

0-1 år 6

sk SEE

 

 

 

 

 

 

 

FEE BEEN — FEE 2008 2007
Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser fordeles således:
Gæld til realkreditinstitutter 0 5
Gæld til kreditinstitutter ER
ed 2
Langfristede forpligtelser fordeler sig således:
1-5 år 2 67
ER eee RE
Se . 88 3
Forpligtelser vedrørende finansielt leasede aktiver indgår således i gæld til realkredit- og kreditinstitutter:
ae

Regnskabs- Regnskabs-
RR. Leasingydelse Rente … mæssigværdi  Leasingydelse —<s<ss Rente  mæssigværdi
0-1 år 0 O 0 2 1 1
1-5 år 0 0O 0 9 6 3
SEERE o o RR 20
REE MENE 0 0 … … 43 I 24

Moderselskabets finansielle leasingaftaler i 2007 vedrørte administrations- og produktionsbygninger.
PANTSÆTNINGER OG SIKKERHEDSSTILLELSER
Til sikkerhed for selskabets prioritetsgæld er der udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve i grunde og bygninger,
produktionsanlæg og maskiner samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar.
Selskabet har yderligere udstedt ejerpantebreve og skadesløsbreve, der giver pant i ovenstående ejendomme.
Disse ejerpantebreve og skadesløsbreve er alle i selskabets besiddelse.
FEER 0 200
Samlet prioritetsgæld 8 55
Ejerpantebreve og skadesløsbreve vedr. selskabets prioritetsgæld:
Nominel værdi af ejerpantebreve og skadesløsbreve 10 58
Regnskabsmæssig værdi af pantsatte aktiver 21 141
Yderligere ejerpantebreve og skadesløsbreve som er i selskabets besiddelse 113 48

116 vestas årsrapport 2008

 

 

17

18

19

20

21

NOTER TIL ÅRSREGNSKABET FOR VESTAS WIND SYSTEMS A/S (MIO. EUR)

KONTRAKTLIGE FORPLIGTELSER

 

 

 

 

 

 

 

| 2008 2007
Leasingforpligtelsen vedrørende operationel leasing forfalder:

Q-1 år 2 1
1-5 år 3 1
>5 år 0 O
Operationelle teasingaftaler omfatter uopsigelige operationelle aftaler vedrørende bygninger, biler og kontorinven-

tar. De væsentligste forpligtelser omfatter bygninger.

EVENTUALFORPLIGTELSER

— | —— —— 2008 2007
Afgivne arbejds- og betalingsgarantier 220 390
Kaution for dattervirksomheders bankgæld 34 30

Herudover stiller moderselskabet arbejdsgarantier i forbindelse med projektleverancer i dattervirksomheder samt
dattervirksomheders garantiforpligtelser over for kunder.

Selskabet indgår i sambeskatning med danske dattervirksomheder og hæfter som administrationsselskab for de
sambeskattede dattervirksomheders skatteforpligtelser.

For verserende retssager henvises til note 36 til koncernregnskabet.

TRANSAKTIONER MED NÆRTSTÅENDE PARTER

For transaktioner med nærtstående parter henvises til note 32 til koncernregnskabet.

VALUTA- OG RENTERISICI SAMT ANVENDELSE AF AFLEDTE FINANSIELLE INSTRUMENTER

For anvendelse af afledte finansielle instrumenter samt risici- og kapitalstyring henvises til note 37 til koncern-
regnskabet.

EFTERFØLGENDE BEGIVENHEDER

For efterfølgende begivenheder henvises til note 38 til koncernregnskabet.

Vestas årsrapport 2008 117