Assets

Type	Time	Amount	Unit

Revenue

Type	Start date	End date	Amount	Unit

XML

See the xml submitted here:

No XML document available for this report.

Separator

The full data:

 

BEST-0907-2
Dagsordenspunkt 6

1063 Y49Fo0

Erhvervs: OG
Selskabsstyrelse:

 

LW

== 28 APR, 2009
PF
!DÉWIANNS

 

q di vien
odlendt på genelal-
Sin Uu ne)

28[4-201

Storebælt
Sand SM,

 

A/S Storebælt

Årsrapport

2

 

Ledelsesberetning

Hoved- og nøgietal
Resultatopgørelse

Balance

Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse

Noter

Ledelsespåtegninger

De uafhængige revisorers påtegning
Bestyrelse og direktion

Finansiel ordbog

14
15
16
18
19
20
48
49
51
52

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

3

 

Året i hovedtræk

Trafik

Biltrafikken på Storebælt har i 2008 været påvirket af
afmatningen i dansk økonomi og svingende brændstofpri-
ser. Væksten er faldet til 2,4 pct. mod 7 pct. i 2007. Per-
sonbilstrafikken steg med 3,1 pct., mens lastbilstrafikken
faldt med 2,6 pct. I alt passerede 11 mio. biler broen,
mens ca. 8,27 mio. passagerer kørte med tog over Store-
bælt.

Økonomi

På trods af den svage trafikvækst er det realiserede resul-
tat 95 mio. kr. bedre end i 2007. Resultatet før værdiregu-
leringer og skat udgør således 641 mio, kr. Resultatet er
positivt påvirket af en meromsætning på 1,8 pct. og lavere
afskrivninger. Omkostningerne er i 2008 steget med 4 pct.
svarende til prisreguleringen, hvortil kommer øgede finan-
sieringsomkostninger. Resultatet efter skat udgør et un-
derskud på 975 mio. kr. Resultatet efter skat er påvirket af
udgiftsførte værdireguileringer på 1.456 mio. kr.

Finans og rentabilitet

Den voldsomme uro på de finansielle markeder og det
efterfølgende tilbageslag i den økonomiske vækst påvirker
selskabet på en række områder. Finansomkostningerne er
negativt påvirkede af de høje korte danske renter og især
den uventede høje inflation i 2008. Mod slutningen af året,
hvor renterne faldt kraftigt, blev størstedelen af den varia-
belt forrentede gæld omtagt tif fast rente.

En opdateret rentabilitetsberegning viser, at tilbagebeta-
lingstiden alt andet lige ville blive reduceret med yderligere
et år til 25 år fra åbningstidspunktet. Den 29. januar 2009
blev der indgået en politisk aftale ”En grøn transportpolitik”
dækkende perioden frem til 2020. A/S Storebælt skal bi-
drage til finansieringen ved udbyttebetaling. Dette betyder,
at tilbagebetalingstiden forlænges med 5-6 år og dermed
udgør 30-31 år.

 

Omsætningen fra vejforbindelsen over Storebælt udgør
2.368 mia. kr.

 

 

 

Selskabets resultat er 95 mio. kr. bedre end i 2007.

 

 

 

I 2008 er der afdraget 1,1 mia. kr. på A/S Storebælts
rentebærende nettogæld, der ved udgangen af 2008
udgør 30,6 mia. kr.

 

 

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

4

 

Trafik

Trafikken på Storebælts vejforbindelse var i 2008 påvirket
af svingende brændstofpriser og afmatningen i dansk øko-
nomi, I 2008 passerede 11 mio. biler Storebælt, svarende
til lidt over 30,000 biler om dagen. Dette er 2,4 pct. mere
end i 2007, og dermed er væksten faldet væsentligt i for-
hold til 2007 og 2006.

Personbiltrafikken steg med 3,1 pct. i forhold til 2007.
Trafikken var påvirket af de betydelige udsving i benzin-
og dieselpriserne i 2008. I sommeren, hvor benzin- og
dieselpriserne var historisk høje, var væksten i personbil-
trafikken således negativ i forhold til 2007. Væksten vend-
te imidlertid tilbage til et positivt niveau i løbet af efteråret
i takt med de faldende brændstofpriser. Afmatning i dansk
økonomi i 2. halvår af 2008 har således ikke haft så stor
negativ konsekvens for personbiltrafikken, som man umid-
delbart kunne forvente.

Lastbiltrafikken blev derimod påvirket væsentligt af den
økonomiske afmatning i Danmark og faldt samlet i 2008
med 2,6 pct. i forhold til 2007. Den negative udvikling var
stærkest i 2. halvår af 2008, og særligt udviklingen i
transporter til byggeriet har påvirket trafikken væsentligt i
negativ retning. Faldet skal dog ses i lyset af nogle meget
gunstige år i 2006 og 2007, hvor lastbiltrafikken samlet
steg med 16,4 pct,

Trafikken i 2009 forventes at være præget af fortsat øko-
nomisk afmatning, Samlet forventes et fald i trafikken på
ca. 3 pct., hvilket dækker over en mindre tilbagegang
blandt personbiler og en større tilbagegang i lastbiltrafik-
ken. Der er dog stor usikkerhed omkring dette skøn.

Årlig trafikvækst i pct.

2007-2008 2006-2007 2005-2006

 

 

 

Personbiler 3,1 6,6 8,6
Lastbiler -2,6 6,9 8,9
Busser 8,3 -6,3 3,8
I alt 2,4 6,6 8,6
Trafik pr. døgn

2008 2007 2006
Personbiler 26.612 25.817 24,226
Lastbiler 3.431 3,524 3.297
Bysser 81 88 94
I alt 30.124 29.429 27.617

Trafik - indtægtsfordeling

1%

36%

   

u Personbiler
% Lastbiler

Busser
63%

 

 

A/S Storebælt

 

Årsrapport 5

 

Økonomi

Resultatet for 2008 har været tilfredsstillende, idet resulta-
tet er 95 mio. kr. bedre end i 2007. Resultatet før finan-
sielle værdireguleringer og skat udgør således et overskud
på 641 mio. kr. Forbedringen af resultatet hidrører fra
højere indtjening og lavere afskrivninger, men modregnet
højere finansieringsomkostninger,

Omsætningen fra vejforbindelsen er i forhold til 2007 ste-
get med 1,6 pct. Trafikvæksten på Storebælt har været
2,4 pct.

Omkostningsniveauet er, når der henses til den generelle
prisstigning, på niveau med 2007. Omkostningerne udgør
395 mio. kr. i 2008 mod 380 mio. kr. i 2007.

Nettofinansieringsomkostningerne har i 2008 været påvir-
ket af de høje danske korte renter og især den forholdsvis
høje inflation i 2008 og udgør 1.451 mio, kr., hvilket er 60
mio, kr. større end i 2007. Godt 25 pct. af selskabets gæld
er indekseret til inflationen, og derfor slår inflationsæn-
dringer direkte igennem i nettofinansieringsomkostninger-
ne.

Finansielle værdireguleringer udgør i 2008 en udgift på
1.941 mio. kr. Værdireguleringen består dels af en udgift
vedrørende dagsværdireguleringer af de finansielle aktiver
og forpligtelser på i alt 1.967 mio. kr., dels af en indtægt
fra valutakursreguleringer på netto 25 mio. kr. Dagsværdi-
reguleringen er en regnskabsteknisk post, der ikke påvir-
ker tilbagebetalingstiden for koncernens gæld.

Skat af årets resultat udgør en indtægt på 325 mio. kr.

Selskabets resultat efter skat udgør et underskud på 975
mio. kr.

Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er ca.
60 mio. kr, bedre end det forventede resultat for året op-
lyst i regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2008. Afvi-
gelsen skyldes primært lavere driftsomkostninger og finan-
sieringsomkostninger end forventet.

Egenkapitaien i selskabet er pr. 31. december 2008 nega-
tiv med 1.056 mio. kr.

På baggrund af de estimerede driftsresultater forventes
egenkapitalen retableret inden for de kommende 2-4 år.

De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af
Transportministeriets fastlagte vederlag fra Banedanmark
for anvendelsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag
af trafikprognoser for vejtrafikken.

Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lov
om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Storebælt - mod en
garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbin-
delse med selskabets låneoptagelse. Herudover garanterer
den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte
tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.

Pengestrømme fra driften udgør 2.037 mio. kr., hvilket er
ca, 500 mio, kr. lavere end i 2007.

Pengestrømme til investering udgør 169 mio, kr. primært
som følge af anskaffelser vedrørende vej- og jernbanean-
læg samt anskaffelse af andre materielle aktiver.

Det frie cashflow fremkommer på basis af drift fratrukket
anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.

Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, afdrag
og renteomkostninger, som netto udgør 776 mio. kr.

Samlet er selskabets likvide beholdninger steget med
1.093 mio. kr., således at de likvide beholdninger ultimo
2008 udgør 1.597 mio, kr.

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport 6

 

Finans

2008 har været et turbulent år på de finansielle markeder,
og specielt finanskrisens eskalering i 4. kvartal medførte
udsving på såvel aktie-, som rente- og valutamarkederne
af historiske dimensioner, Samtidig skubbede krisen de
fleste økonomier ud i en recession, som vil påvirke selska-

bet på såvel indtægts- som udgiftssiden i de kommende år.

Renterne har været meget volatile i årets løb, men endte
faktisk året på lavere niveauer end ved årets start - pri-
mært som følge af finanskrisen og den tiltagende recessi-
onsfrygt i økonomierne. Dagsværdireguleringen har såle-
des været negativ i 2008.

Gældsafviklingen har i 2008 været på 1,1 mia. kr.

 

 

Ved udgangen af 2008 udgjorde den rentebærende netto-
gælden 30,6 mia. kr. for A/S Storebælt.

 

 

Finansstrategi

A/S Storebælts målsætning er at føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansom-
kostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet
minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering
J.DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås
ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumen-
ter.

A/S Storebælt har igen i 2008 udelukkende optaget lån
gennem genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har
været de mest gunstige gennem hele året.

I et år med flere konkurser i den finansielle sektor kan det
konstateres, at selskabets forsigtige strategi med hensyn
til kreditrisiko har betydet, at selskabet ikke tabte penge
på finansielle modparters konkurs i 2008.

Selskabets realrenteeksponering på 29 pct. blev negativt
påvirket af den meget høje inflation, der i Danmark lå over
4 pct. hen over sommeren og efteråret. Efterfølgende er
inflationen dog faldet markant, og selskabet kan se frem til
ganske lave inflationsopskrivninger i 2009.

De korte pengemarkedsrenter i EUR bevægede sig i 2008 i
intervallet 2,7-5,4 pct., mens de lange renter (10-årig
swaprente) var knap så volatile og svingede i intervallet
3,3-5,1 pct. I Danmark fulgte de lange renter udviklingen i
EUR, mens de korte pengemarkedsrenter i 4. kvartal var
påvirket af Nationalbankens ensidige renteforhøjelser til
forsvar af kronen, hvilket udvidede rentespændet tit EUR
renter til omkring 175 bp.

Selskabet har således igen i år haft stor glæde af de rente-
afdækninger på den variable gæld i form af caps (loft over
renten), som blev indgået for nogle år siden. I forbindelse
med finanskrisens eskalering hen over efteråret —- der
medførte kraftigt stigende pengemarkedsfixinger, specielt i
Danmark - omlagdes endvidere størstedelen af den reste-
rende variable gæld til fast rente.

Finansielle nøgletal 2008

 

 

 

Mio. kr. Pct. p.a.
Låntagning 2008 2.310
- heraf genudlån 2.310
Samlet bruttogæld (dagsværdi) 34.648
Nettogæld (dagsværdi) 32.398
Rentebærende nettogæld 30.600
Renteomkostninger 71.404 4,50
Værdiregufering -1.942 6,23
Samlet finansomkostning +) -3.346 10,73

 

+) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 49 mio. kr.

Rentabilitet
A/S Storebælts gæld skal tilbagebetales ved hjælp af ind-
tægterne fra vej- og jernbanetrafikken,

Den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at sel-
skabet samlet har været i stand til at forkorte tilbagebeta-
lingstiden i forhold til 2007 med ca. 1 år, således at sel-
skabet nu forventes at være gældfrit ca. 25 år efter åbnin-
gen, altså i 2023. Heri er ikke taget hensyn til effekten af
regeringens infrastrukturplan, hvor oprettelsen af en infra-
strukturfond bl.a. finansieres gennem overførsel af 9 mia.
kr. fra Storebælt frem til 2022, hvilket forlænger tilbagebe-
talingstiden med 5-6 år.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 7

 

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabili-
teten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt real-
renten, som er estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forven-
tes i gennemsnit at udgøre hhv, 1 og 1,5 pct. for lastbiler
og personbiler. Driftsomkostningerne forventes at stige i
takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis
usikkerhed knyttet til størreise og tidsmæssig placering af
reinvesteringerne i jernbaneanlægget.

Forventet udvikling i gæld (mio. kr,)

  

0 oo WN + ro wo oa wv + ro w
od Om we ed vd vad NM CW N im] nv
oOo oOo o oa oOo O oOo oOo oOo oOo oOo
in AN nn ry nv 4 Ny ANA N TW CA
oa DL das FREE vol

5,000 -

-10,000 |

-15.000 -

-20.000

-25.000 :

-30.000 DTT

-35,000

Note: Grafen viser gældsafviklingen under forudsætning af udlodning fra
A/S Storebælt på 9 mia. i årene frem til 2022.

 

A/S Storebælt

 

Årsrapport 8

 

Begivenheder efter balancedagen

Som tidligere nævnt er der efter balancedagen indgået et
politisk forlig mellem regeringspartierne, Socialdemokra-
terne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, det Radika-
le Venstre og Liberal Alliance vedrørende en grøn trans-
portpolitik for perioden frem til 2020.

Som et finansieringselement indgår udbyttebetaling fra A/S
Storebælt. Det er således besluttet, at i alt 9 mia. kr. skal
indgå i Infrastrukturfonden i perioden frem til regnskabs-
året 2022.

Effekten heraf er beregnet til at øge tilbagebetalingstiden i
A/S Storebælt med 5-6 år.

I februar 2009 er underskrevet kontrakter vedrørende
opførelse af vindmøller. Kontraktsummerne udgør i alt ca.
360 mio. kr.

Der er ikke herudover indtruffet hændelser efter balance-
dagen af betydning for årsrapporten for 2008.

Forventninger til 2009

Den økonomiske og finansielle udvikling i 2009, og dermed
selskabets forventninger til det økonomiske resultat for
året, er behæftet med betydelig større usikkerhed end
normalt. Generelt må det forudses, at den økonomiske
aktivitet i Danmark i 2009 falder med over 2. pct. Et så
stort fald er ikke set siden 2. verdenskrig. Til gengæld
forventes inflationen at blive meget lav i 2009, 1,2-1,6 pct.,
hvilket sammen med et relativt lavt renteniveau giver
anledning til et pænt fald i finansomkostningerne sammen-
holdt med 2008.

I henhold til budgettet udarbejdet ultimo 2008 forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgø-
re et overskud på ca. 560 mio. kr., og resultatet efter skat
forventes at udgøre et overskud på ca. 420 mio. kr.

I forhold til det foreliggende budget for 2009 vurderes det
på baggrund af trafikudviklingen i de første måneder af
2009, at indtægterne kan blive op tit 150 mio. kr. lavere
end forudsat, Samtidig estimeres at den lavere inflation og
renteniveau vil kunne medføre en reduktion af finansie-
ringsomkostningerne på op til 100 mio. kr. Der er således
væsentlige usikkerheder i forhold til det budgetterede
resultat.

 

A/S Storebæit

Årsrapport 9

 

Vej

Kunder
11 mio. biler passerede i 2008 den faste forbindelse over
Storebælt,

Det er et mål for selskabet, at kunderne ikke oplever ven-
tetid ved passage af betalingsanlægget. Der er i årets løb
fastlagt en strategi for den kommende 10-års periode,
Strategien fastholder fokus på fortsat at øge andelen af
kunder, der anvender BroBizz, kombineret med ibrugtag-
ningen af nummerpladegenkendelsessystemer. Denne to-
strengede strategi vil samlet set kunne øge antallet af
passager, der gennemføres fuldautomatisk.

Som en del af denne strategi gennemførtes hen over
sommeren en større BroBizz-kampagne rettet med fritids-
kunder. 97,000 danskere benyttede sig af kampagnetil-
buddet, og den samlede BroBizz-bestand udgør ved årets
udgang 394.000. Effekten heraf har været en stigning fra
47 pct. til 53 pct. i andelen af passager, hvor BroBizz an-
vendes som betalingsmiddel.

Det er også et mål for selskabet at sikre, at trafikanterne
får en god oplevelse ved passage af Storebæltsforbindel-
sen. Ved tilrettelæggelsen af driftsaktiviteterne på broen er
tilgængelighed, sikkerhed og fremkommelighed for trafi-
kanterne en væsentlig forudsætning. Enkelte trafikuheld
har i 2008 medført hele og delvise lukninger af broen. For
at reducere konsekvenserne for øvrige trafikanter i forbin-
delse med trafikuheld arbejdes der sammen med bered-
skaberne på at skabe bedre vilkår og hurtigere passage-
mulighed for disse kunder ved uheld på forbindelsen.

 

 

Storebæltsbroen har været lukket 6%2 time i begge ret-
ninger og godt 10 timer i én retning i 2008, Lukninger på
grund af trafikuheld har haft en varighed på 11%» time og
vind og nedfald af is har forårsaget lukninger på hver ca.
2Y2 time.

 

 

Der er endvidere i årets løb gennemført en udskiftning af
de to klassifikationssystemer i betalingsanlægget, bl.a.
med det formål at kunne muliggøre klassifikation af mo-
dulvogntog, som er op til 25 meter lange. I denne sam-
menhæng er der indført en ny takstklasse for køretøjer
over 19 meter.

Tilladelsen til i en prøveperiode at anvende modulvognto-
gene har ligeledes medført opgraderinger af trafikantæg-
gene herunder rampesystemer og rundkørsler.

Vedligeholdelse

Det er selskabets strategi at minimere de samlede langsig-
tede udgifter til vedligehold og til reinvesteringer. Det er
endvidere strategien at minimere risici baseret på forebyg-
gende vedligeholdsindsats og på brug af opdateret viden
om anlæggenes tilstand bl.a. opnået gennem inspektioner.

Der er i årets løb indledt en række større reinvesterings-
projekter, hvoraf SRO-systemets opgradering er det mest
omfattende. SRO-systemet er det Styre-, Regulerings- og
Overvågningssystem, der anvendes i forvaltningen af de
tekniske systemer og installationer på forbindelsen. Sy-
stemet blev designet for mere end 15 år siden, og dets
funktionelle levetid nærmer sig sin afslutning. Storebælt
har derfor i tide iværksat en opgradering, der strækker sig
over 5 år,

Sprogø

Nationalmuseets arkæologiske udgravninger og reparatio-
ner af resterne af Valdemar den Stores ringmur på Fyrbak-
ken er afsluttet, og den mere end 800 år gamle konstruk-
tion er nu kommet frem i lyset og kan iagttages på afstand,
når kunderne passerer Sprogø.

VTS

I forbindelse med at VTS-området er blevet udvidet, er
VTS-systemet blevet solgt til Forsvarskommandoen, som i
fremtiden er ejer og forvalter af systemet. Forsvaret vil for
A/S Storebælt fortsat varetage overvågningsopgaven af
Storebæltsforbindelsen, der skal medvirke til at beskytte
broerne mod påsejling.

Hovedtal, t.kr.

 

Vej 2008 2007
Driftsindtægter 2.371.865 2.332.528
Driftsomkostninger -239.032 -2 14.880
Afskrivninger -250.030 -272.395
Resultat af primær drift 1.882.803 1,845.253
Finansielle poster "570.258 "547.116
Resultat før finansielle værdireguleringer 1.312.545 1.298.137

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 10
Jernbane
Trafikken på Storebælts jernbanestrækning er steget fra Hovedtal, t.kr.
8,1 mio. passagerer i 2007 til 8,27 mio. passagerer i 2008,
hvilket svarer til en vækst på 2,1 pct. Jernbane 2008 2007
Storebælts jernbane omfatter ca. 25 km dobbeitsporet Driftsindtægter 713.099 696.577
strækning, inkl. stationerne i Nyborg og Korsør. Driftsomkostninger -124.164 -130,378
Strækningen døgnovervåges fra Storebælts overvågnings- Afskrivninger "359.669 — -453,582
central for at sikre, dels at de tekniske anlæg til stadighed Resultat af primær drift 229.266 112.617
fungerer optimalt, dels at entreprenører hurtigt kan tilkal- Finansielle poster -868.868 -832.859
des i tilfælde af fejl og uregelmæssigheder. Dette sammen . . .

Resultat før finansielle værdireguleringer -639.602 -720.242

med gennemførte forbedringer i anlægget medvirker til, at
strækningen er en af de mest sikre i landet med høj regu-
laritet og strækningshastighed for togtrafikken.

For at sikre at risici er minimeret, er der i årets løb gen-
nemført fornyede sårbarhedsvurderinger af de banetekni-
ske anlæg, og en række kritiske reservedele er indkøbt.

Udvidelsen af Storebælts materielgård er tilendebragt i
2008. Velfærds-, værksteds- og lagerfaciliteter for de en-

treprenører, der arbejder på jernbaneforbindelsen, er taget

i brug i oktober måned. Fra materielgården er der skabt
direkte sporadgang til Storebælts jernbanestrækning,
hvilket betyder, at vedligeholdsindsatsen kan tilrettelæg-
ges hurtigt og effektivt, ved at de skinnekørende arbejds»
køretøjer kan klargøres ved materielgården og hurtigt

bringes ind på anlægget. Fornyelse af det rullende materiel

til brug for vedligehold og til beredskabsmæssig indsats er
endvidere indledt i 2008.

 

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 11
Havne og færgeruter
A/S Storebælt ejer fire færgehavne nord og syd for Store- Hovedtal, t.kr.
bæltsforbindelsen. Det drejer sig om Odden og Ebeltoft
samt Spodsbjerg og Taars. Havne 2008 2007
Havnene drives på almindelige forretningsmæssige vilkår, Driftsindtægter 19.548 19,015
hvor havneindtægterne fra brugerne finansierer investering, Driftsomkostninger -4.854 -6.243
drift og vedligehold. I dag er de to rederier Mols-Linien A/S Afskrivninger -8.879 -8.727
og Sydfynske A/S (ejet af rederiet Clipper) kunder hos A/S lat af ori if 5.815 4.045
Storebælt. Resultat af primær drift . .

Finansiefle poster 710.136 -9.719
Der er løbende drøftelser med andre interesserede brugere

Resul finansielt ireguleri -4.321 -5,674
af havnene. Det sker for at maksimere samfundets nytte esvitat før finansielle værdireguleringer 3
af havnene til andre formål end færgefart. Det kunne ek-
sempelvis dreje sig om ud- og indskibning af gods, som i Færger 2008 2007
dag må rejse over lange distancer på landevejene.

Driftsindtægter 0 0
A/S Storebælt er interesseret i havnene, fordi der i Lov om Driftsomkostninger -9.104 29.031
færgefart ligger en forpligtelse for A/S Storebælt til at sikre ——
besejlingen på de pågældende ruter, såfremt dette ikke Afskrivninger 0 0
kan ske på almindelige forretningsmæssige vilkår. For Resultat af primær drift -9.104 -9.031
ruten Spodsbjerg-Tårs har A/S Storebælt således en aftale Finansielle poster 0 0
med Sydfynske A/S (ejet af rederiet Clipper) om under-

Resultat før finansielle værdireguleringer -9,104 -9.031

skudsdækning og drift for perioden 2006-2011 med mulig-
hed for forlængelse til 2012. A/S Storebælt har ved ud-
gangen af 2008 igangsat udbuddet af Spodsbjerg-Tårs
ruten for perioden efter den nuværende kontraktperiode.
Udbuddet forventes afsluttet i 2. halvår af 2009.

Havnene er ligeledes strategisk vigtige for selskabet, fordi
de indgår i det beredskab, som er etableret for at sikre
alternative overfartsmuligheder for trafikanterne, hvis der
opstår en afbrydelse af den faste forbindelse over Store-
bælt.

På havnene i Odden og Ebeltoft er arbejdet med at gen-
skabe en tilfredsstillende vedligeholdstilstand af arealer og
bygværker fortsat i 2008. Der er igangsat en forbedring af
forholdende for de gående passagerer. I Spodsbjerg og
Tårs havne er der ligeledes gennemført forbedringer, og en
sårbarhedsvurdering har resulteret i færdiggørelse og
godkendelse af sikringsplaner for disse havne.

 

 

 

A/S Storebælt

 

Årsrapport

12

 

Miljø og sikkerhed

A/S Storebælt ønsker at drive og vedligeholde vej- og
jernbaneanfiæggene effektivt. Endvidere er det en grund-
læggende værdi og holdning i A/S Storebælt at vise ansvar
over for samfundsmæssige forhold, herunder minimere de
miljø- og klimamæssige påvirkninger, som A/S Storebælts
aktiviteter giver anledning til.

I tråd hermed har A/S Storebælt i 2008 indledt et vindmøl-
leprojekt, omfattende 7 møller med en samlet effekt på 21
MW, der skal placeres nord for Sprogø. Vindmøllerne vil
bidrage til regeringens overordnede målsætning om at
styrke den vedvarende energi i den danske energiforsyning,
og møllerne vil producere tilstrækkelig grøn strøm til at
dække det samlede energiforbrug til drift af selskabets
infrastrukturanlæg.

Vindmøllerne vil stå klar i slutningen af 2009 i forbindelse
med klimatopmødet i København.

A/S Storebælt har i 2008 været igennem en recertificering
af arbejdsmiljøet efter DS/OHSAS 18001/2008. Resultatet
er meget tilfredsstillende, idet A/S Storebælt som eneste
bro- og jernbaneejer har et arbejdsmiljøcertifikat, der
demonstrerer stort fokus på sikkerhed og sundhed. A/S
Storebælt fastholder Krone Smiley'en på Arbejdstilsynets
hjemmeside efter recertificering af arbejdsmiljøet hos
Bureau Veritas Certification.

Der har i 2008 været i alt 3 arbejdsulykker med tilsammen
19 fraværsdage. Antallet af arbejdsulykker tangerer det
lave antal i 2005 og 2007. Derimod er antal fraværsdage
væsentligt lavere end i 2007, idet alvorligheden af ulyk-
kerne har været mindre, og dermed givet et mindre syge-
fravær.

På A/S Storebælts anlæg har der været 2 trafikulykker
med personskade, hvilket er uændret i forhold til 2007.
Uneldsfrekvensen var således 0,01 uheld med alvorlig
personskade pr. 1 mio. kørte kilometer. Til sammenligning
var uheldsfrekvensen på øvrige motorveje i Danmark 0,02
uheld med alvorlig personskade i 2007.

 

 

Sund & Bælts Miljøredegørelse 2008 giver detaljerede
informationer om miljøindsatsen i årets løb, se
www.sundogbaelt.dk

 

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

13

 

God selskabsledelse

A/S Storebæit er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S.
Den danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund
& Bælt Holding A/S den endelige myndighed over selskabet
inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og
udøver sit ejerskab i overensstemmelse med de retnings-
linjer, der er givet i publikationen ”Staten som aktionær”.

Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og
direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er
medlem af begge selskabsorganer.

A/S Storebælt tilstræber, at selskabet ledes efter princip-
per, der til enhver tid lever op til god skik for selskabsle-
delse.

A/S Storebælt opfylder Fondsbørsens anbefalinger vedrø-
rende corporate governance med følgende undtagelser:

+ I forbindelse med bestyrelsesmediemmernes valg til
bestyrelsen foretager aktionæren en vurdering af de
nødvendige kompetencer, som bestyrelsen samlet set
skal besidde.

+ Der er ikke opstillet formelle regier for alder og antallet
af bestyrelsesposter, et bestyrelsesmedlem må varetage.
Dette indgår i aktionærens overvejelser i forbindelse
med nyvalg.

+ Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens det
er bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af direktio-
nens affønning.

+ Der har ikke i løbet af året været nedsat bestyrelsesud-
valg, men med virkning fra den kommende ordinære ge-
neralforsamling nedsættes en revisionskomité,

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 14

Hoved- og nøgletal

 

Hovedtal, Mies kr SN LED Dan DK Rn Ls lagger 5 sags: 290 2008
Driftsindtægter 2.814 2.754 2.854 3.050 3.105
Driftsomkostninger -273 -273 -365 -380 -395
Afskrivninger -446 "841 -867 -734 7618
Resultat af primær drift 2.095 1.640 1.622 1.936 2.092
Finansielle poster før værdiregulering 71.404 -1,321 -1.394 -1.391 -1.451
Resultat før værdiregulering 691 319 228 546 641
Værdireguleringer netto -874 -441 1.448 893 -1.942
Resultat før skat -183 -122 1.676 1.439 -1.301
Skat -523 795 "469 -438 325
Årets resultat -706 673 1.207 1.001 -976
Anlægsinvestering 32.959 32.387 31.594 30.922 30.379
Obligations- og banklån 38.890 37.321 35.994 30.470 32.199
Nettogæld (dagsværdi) 36.460 36.135 33.484 31.526 32.398
Rentebærende nettogæid - - - 31.700 30.600
Egenkapital -2.962 -2,289 -1.081 81 -1.056
Balancesum 42.437 40.211 38.553 34.243 35.456
Nøgietal, pct.:

Overskudsgrad (primær drift) 74,4 59,6 56,8 63,4 67,3
Afkastningsgrad (primær drift) 4,9 4,1 4,2 5,6 5,8
Anlæggenes afkast (primær drift) 6,3 5,1 5,1 6,2 6,8

Anm; Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005", Der henvises til
definitioner og begreber i note 1 Anvendt regnskabspraksis.

 

 

 

A/S Storebælt

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2008 (1.000 DKK)

 

Årsrapport 15

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

as Endtægter "nag 150. 2097

4 Driftsindtægter 3.105.368 3.050.210

| Indtægter i alt 3.105.368 3.050.210
Omkostninger

Andre driftsomkostninger -394.929 -379.616

6 Personaleomkostninger -205 -202

8 - 15 Afskrivninger af immaterielle og materielle aktiver "617.900 -733.937

| Omkostninger i alt -1.013.034 -1.113.755

| Resultat af ordinær drift 2.092.334 1.936.455

17 Finansielle poster

Finansietle indtægter 75.981 78.969

Finansielle omkostninger -1,526.991 "1.469.513

Værdiregulering, netto -1.941.987 893.307

| Finansielle poster i alt -3.392.997 -497.237

| Resultat før skat -1.300.663 1.439.218

7 Skat 325.169 -438.291

| Årets resultat -975.494 1.000.927

 

Det regnskabsmæssige resultat svarer til totalindkomsten.

Resultatdisponering: Underskuddet på 975,5 Mio. kr. forestås overført til næste år.

 

 

A/S Storebælt

Balance 31. december 2008 (1.000 DKK) Aktiver

 

Årsrapport — 16

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

i DNote Aktiver mt 51.20908: 12007
Langfristede aktiver
Immaterielle aktiver
8 Software 10.359 12.932
Immaterielle aktiver i alt 10.359 12.932 ]
Materielle aktiver
9 Vejanlæg 15.425.589 15.660.135
10 Jernbaneanlæg 14,698.111 15.010.014
11 Havneanlæg 243.728 252.102
12 Grunde og bygninger 102.559 46.668
13 Vindmølleanlæg 10.666 0
14 15 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 73.998 56.162
| Materielle aktiver i alt 30.554.651  31.025.081
Andre langfristede aktiver
16 Udskudt skat 609.853 289.722
| Andre langfristede aktiver i alt 609.853 289.722 |
| Langfristede aktiver I alt 31.174.863 31.327.735 |
Kortfristede aktiver
Tilgodehavender
18 Tilgodehavender 268.990 981.440
Værdipapirer 652.344 Q
19 Derivater 1.057.834 1.429.434
20 Periodeafgrænsningsposter 5.174 1.070
[| Tilgodehavender i alt 2.684.342 2.411.944 |
| 21 Likvide beholdninger 1.596.592 — 503.452 |
| Kortfristede aktiver i alt 4.280.934 2.915.396 |
| Aktiver i alt 35.455.797 34,243.131 |

 

 

 

A/S Storebælt

Balance 31. december 2008 (1.000 DKK) Passiver

Årsrapport 17

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note Passiver 2008 05.02007]
Egenkapital
22 Aktiekapital 355.000 355.000
23 Overført resultat -1.411.063 -435.569
Egenkapital i alt -1.056.063 "80.569
Gældsforpligtelser
Langfristede gældsforpligtelser
24 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 30.185.289  28.713.680
Langfristede gældsforpligtelser i alt 30.185.289 728.713.680
Kortfristede gældsforpligtelser
24 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 2.014.066 1.756.271
27 Leverandører og andre gældsforpligtelser 1.354.838 1.413.148
19 Derivater 2.928.488 2.412.259
28 Periodeafgrænsningsposter 29.179 28.342
| Kortfristede gældsforpligtelser i ait 6.326.571 5.610.020
| Gæidsforpligtelser i alt 36,.511.860 34.323.699
| Egenkapital og gældsforpligtelser i alt 35.455.797 34.243.131
1 Anvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentoplysninger
25 Finansiel risikostyring
26 Rentabilitet
29 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstilleiser
30 Nærtstående parter
31 Begivenheder efter balancedagen

 

 

A/S Storebælt

Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK)

 

    

sg "Aktiekapital i

 

Overført

Årsrapport 18

  

   
 

salt

 

 

 

: sr een resultat
Saldo pr. 1. januar 2007 355.000 -1.436.496 -1.081.496
Årets resultat 0 1.000,927 1.000.927
Saldo pr. 31. december 2007 355.000 -435.569 "80.569
Saldo pr. 1. januar 2008 355.000  -435.569 -80.569
Årets resultat 0 -975.494 -975.494
Saldo pr. 31. december 2008 355.000 -1.411.063 -1.056.063 |

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 19

Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)

Notes 5 il GEN Us V ' : mur ne md É na an 2008 i mi 2007.
Pengestrømme fra driftsaktivitet

Resultat før finansielle poster 2.092.334 1.936.455

Reguleringer

 

8-15  Af- og nedskrivninger 617.901 733.937
7 Sambeskatningsbidrag 5.038 3.440
Regulering for øvrige ikke kontante poster 23,812 70
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 2.715.272 2.673.832

 

Ændring i driftskapital

 

18 20 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -709.675 -112.861
27 28 teverandørgæld og andre gældsforpligtelser 7.985 "16.984
| Pengestrømme fra driftsaktivitet I alt 2.013.582 2.543.987

 

Pengestrømme fra investeringsaktivitet
12 14 15 Køb af materielle aktiver "168.710 -90.196

 

| Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -168.710 -90.196

 

 

| Frit cashflow 1.844.872. 2.453.791

 

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet

 

Lånoptagelse 2.310.120 1.500.000
Nedbringelse af gældsforpligtelser -1.955.256  -6.067.735
Renteindtægter, modtaget 65.223 92.890
Renteomkostninger, betait -1.195.631  -1.346.683
| Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -775.545  -5.821.528

 

 

 

 

 

 

 

| Periodens ændring i likvide beholdninger 1.069.327 -3.367.737

Likvide beholdninger primo 503.452 3,871,119

| Likvide beholdninger ultimo 1.572.779 503.382
Likvide beholdning ættes såled

Likvide beholdninger -607.379 253.452

Værdipapirer og aftalekonti 2.203.970 250.000

21 Likvide beholdninger i alt ultimo 1.596.591 503.452

 

Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udledes af regnskabet. Pengestrømsopgørelsen tager nu udgangspunkt i "Resultat før
finansielle poster” for at give et mere retvisende billede.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 20

Note 1 Anvendt regnskabspraksis

Generelt

Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er
fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.

Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2007.

Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner -
lån, placeringer og derivater - måles tit dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og
likvide beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid
indregnes til dagsværdi jf. IAS 39,

Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at seiskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen, og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med
forskellige finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter, Det betyder, at der ikke i styringen af
den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede ekspone-
ring. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen for valget.

Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette
synspunkt. Årsagen er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske ekspone-
ringer, afhængigt af om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentati-
on af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi
vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdæk-
ningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling.
Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret
kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.

Årsrapporten er aflagt i DKK. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i tusinde danske kr.

For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen.

Ny regnskabsregulering
Med virkning fra 1. januar 2008 har selskabet implementeret IAS 39 (ajourført 2008) Finansielle instrumenter: Indregning og
måling. Endvidere har koncernen implementeret IFRIC 11, 12 og 14.

Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gælden-
de i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten for 2008: IAS 1, 23 og 27, IFRS 2, 3 og 8 samt IFRIC 13 og IFRIC 15-17.
Af disse er kun IFRS 8 godkendt af EU. De nye standarder og fortolkningsbidrag vil blive implementeret.

De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af selskabets resul-
tat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2009 og 2010, hvor de træder i
kraft.

Vigtigste regnskabspraksis

Selskabets ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de vigtigste for selskabet:

Generelt om indregning og måling

Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt, Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremti-
dige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver
og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til
at modtage/afgive pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virk-
somheden også i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.

Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 21

Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
i resultatopgørelsen.

Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen. Transaktioner
med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.

Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.

Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.

Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres påtideligt
og forventes modtaget.

Indtægter måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.

Andre indtægter indeholder regnskabsposter af sekundær karakter i forhold til virksomhedens aktiviteter, herunder indtægter
fra benyttelse af fiberoptik og tefefonkabler.

Nedskrivning af aktiver

Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39),
når der er indikation for at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indreg-
nes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af
aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med
anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat, som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af vær-
diforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrøm-
me (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 25: Rentabilitet.

Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.

Skat af årets resultat

Selskabet er omfattet af de danske regler om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens danske selskaber, Datter-
selskaber indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det
tidspunkt, hvor de udgår fra konsolideringen.

Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.

Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud,

Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
- indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der
kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.

Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabets hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i takt
med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.

Skyldige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der.

Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige
beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.

Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 22

Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.

Finansielle poster

Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab vedrørende
likvide beholdninger, værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab
vedrørende afledte finansielle instrumenter.

Dagsværdien modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finansielle indtægter, finansielle om-
kostninger og værdiregulering. Renteindtægter og -udgifter samt realiseret inflationsopskrivning henføres tif finansielle ind-
tægter og omkostninger, mens kursgevinster og -tab samt valutakursomregning indgår i værdireguleringen.

Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under opførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.

Finansielle aktiver og forpligtelser

Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer og indregnes til kostprisen med
fradrag af transaktionsomkostninger ved første indregning og dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen. Forskel i
dagsværdien mellem balance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster, Alle likvide beholdninger bliver på
første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet til dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.

Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. aktuelle børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer
eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastlagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forven-
tede betalingsstrømme tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncer-
nen på balancedagen.

Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (det modtagne nettoprovenu) på første indregnings-
tidspunkt og efterfølgende til dagsværdi i balancen. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle
forpligtigelser vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring
måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi
mellem balance tidspunkterne.

Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de fremtidige kendte og forventede betalings-
strømme med de relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets
børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen børskurs findes på unoterede obiigationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonte-
ringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for koncernen som lån-
tager.

Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og markedsværdien af
eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på lånet fastiægges med standardiserede og anerkendte værdiansættel-
sesmetoder (lukkede formier), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.

Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.

Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostprisen. Positive og
negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive
og negative dagsværdier på derivater foretages alene, når koncernen har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter samlet.

Derivater anvendes aktivt til at styre den samlede gældsporteføtje og indgår derfor i balancen under henholdsvis kortfristede
aktiver eller passiver.

Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de indeholdte finansielle
variable, primært referencerenter og valutaer, Alle derivater er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der fore-
findes ikke børskurser på sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforret-
ninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og swaptioner, Kursværdien fastlægges derfor ved tilbagediskontering af
kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængeli-
ge for koncernen som låntager.

På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som fx valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges dagsvær-
dien med anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende referencerenter og

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 23

valutaer indgår. Derivater med flere forskellige tilknyttede finansielle instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som
består af summen af de enkelte finansielle instrumenter.

Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.

Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen mellem
balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle poster.

Ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstids-
punktet til transaktionsdagens kurs.

Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregutering, og valutakursomregning af debitorer,
kreditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.

Immaterielle aktiver
Immaterielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Efterfølgende måles aktiverne til kostpris med
fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Immaterielle aktiver afskrives lineært over den forventede brugstid, dog maksimalt over 5 år.

Materielle aktiver

Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.

Værdien af vej- og jernbaneforbindelsen er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:

. Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
+ Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
+ Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.

Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligeholdelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives
over den forventede brugstid. Løbende vedligeholdsarbejder indregnes i resultatopgørelsen i takt med omkostningernes af-
holdelse.

Afskrivninger

Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug.
Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid. For vej- og jernbaneforbindelsen er der foretaget en opdeling af
anlæggene i bestanddele med ensartede brugstider:

… Den primære del af anlæggene omfatter konstruktionerne, som er designet efter en minimumsbrugstid på 100 år, Afskriv-
ningsperioden udgør for disse dele 100 år,

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over brugstider på 20-50 år.

. Jernbaneanlæggenes tekniske installationer afskrives over 25 år.

…» Software og elektriske installationer afskrives over brugstider på 10-20 år

Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Administrative IT-systemer og - programmer 0-5 år
Indretning af lejede lokaler, lejemålenes løbetid, dog maks. 5 år
Driftsmidler og inventar 5-10 år
Havneanlæg og bygninger på havne 25 år
Bygninger til brug for drift 25 år

Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.

Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger. Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 24

Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.
Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssi-
ge værdi, ophører afskrivning.

Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resuitatopgørelsen under
andre indtægter henholdsvis andre driftsomkostninger.

Øvrig regnskabspraksis

Andre driftsomkostninger

I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af Store-
bæltsbroen, Det omhandier bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af tekniske anlæg, markedsføring, forsikring, IT, eks-
tern bistand, kontor- og lokaleomkostninger.

Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.

Tilgodehavender fra saig

Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris, Tilgodehavender fra salg omfatter kundetilgodehavender og mellem-
værender med betalingskortselskaber, Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender omfatter også
vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver

Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
år.

Likvide beholdninger

Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger og korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.

Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføt-
gende år,

Pengestrømsopgøreisen

Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatop-
gørelse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.

Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld.

Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.

Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter. Likvide beholdninger
består af likvide midler og værdipapirer med en restløbetid på anskaffelsestidspunktet under 3 måneder med fradrag af kort-
fristet bankgæld.

Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 25

Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".

De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:

Overskudsgrad: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samlede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af primær drift fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jernbane-

forbindelser.

Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn

Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.

Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele og deres brugstid. En
forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebeta-
lingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi.
Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se note 26 Rentabilitet.

Ved beregning af retevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre,
der indgår i beregningerne:

Tilbagebetalingstid:

Realrenteforudsætninger
+ Renteudvikling

et Trafikvækst

. Inflation

« Reinvesteringer

. Driftsomkostninger

Nedskrivningsbehov (impairmenttest):

Diskonteringsrente

Trafikvækst

Inflation

Kapitalafkastkrav

Terminalværdi

Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generet markedsrisiko
Driftsomkostninger

Peet eStdete

Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for kon-
cernen, volatiliteter på referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt
skøn for den fremtidige inflationsudvikling for realrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op
på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle prisindikationer.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 26

Note 3 Segmentoplysninger

Ifølge IAS 14 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment. En seg-
mentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.

Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en fuldstændig opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance,
idet en betydelig andel af de nævnte poster vedrører fæliesaktiviteter, som ikke meningsfyldt kan fordeles på segmenter,

Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resuitatopgøreisen kan opdeles i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen.

Note 4 Driftsindtægter

Driftsindtægter omfatter indtægter for benyttelse af vej- og jernbaneforbindelserne og havneafgifter for brug af havneanlæg.
Indtægterne måles ekskl. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget. Indtægter fra vejforbindelsen omfatter takster,
der opkræves kontant ved passage af anlægget eller efterfølgende fakturering, samt indtægter fra salg af forudbetalte ture.
Forudbetalte ture indtægtsføres i takt med, at de forbruges. Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederiag fra Bane-
danmark for benyttelse af jernbaneanlægget.

Taksterne og jernbanevederlaget fastsættes af Transportministeren.

Andre indtægter omfatter lejeindtægter og indtægter for anvendelse af selskabets fiberoptik.

specifikation:af indtægter DT ED SD SED BENE I MS gig UD ggr

 

Indtægter fra vejanlæg 2.368.166 2.331.012
Indtægter fra jernbaneanlæg 712.300 695.600
Indtægter fra havneanlæg 19.548 18.995
Andre indtægter 5.354 4.603
| Indtægter i alt 3.105,368 3.050.210

 

Note 5 Andre driftsomkostninger

Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører den tekniske trafikale og kommercielle drift af Store-
bæltsbroen. Dette omhandler eksempelvis drift og vedligeholdelse af tekniske anlæg, markedsføringsomkostninger, forsikrin-
ger, ekstern bistand, IT, lokaleomkostninger og kontorholdsomkostninger. 1 andre driftsomkostninger indgår endvidere ve-
derlag til moderselskabet på 122 mio. kr.

"Revisionshonorar for.2008 specificeres således: 0 ADR DEN SEERE DD Sa eygejøn TE Andet”

 

 

KPMG C. Jespersen -52 0
Detoitte 515 0
Revionshonorarer i alt 463 o |
”Revlsionshonorar for 2007 specificeres således: END LSE LED gygejøn "Andet ”
KPMG C.Jespersen 646 125
Grant Thornton 100 15

 

Revionshongrarer i alt 746 140

 

 

A/S Storebælt

Note 6 Personaleomkostninger
I personaleomkostninger indgår alene øvrige personaleomkostninger.

Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.

Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.

Note 7 Skat

 

     

 

  

Årsrapport 27

SR 1177

 

 

 

 

Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 3.440
Ændring i udskudt skat "441.731
Skat i alt -438.291
Skat af årets resultat sammensættes således:

Beregnet 25 pct, skat af årets resultat -359.805
Ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pet. -78.370
Andre reguleringer -116
I alt -438.291
Effektiv skatteprocent 30,5 pct.

Note 8 Software

Administrative IT-systemer og -programmer afskrives lineært over den forventede brugstid, der maksimalt udgør 5 år,

2907

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 13.628
Årets tilgang 7,177
Årets afgang -757
Anskaffelsesværdi ultimo 20.048
Afskrivninger primo 3.248
Årets tilgang 4.625
Årets afgang -757

| Afskrivninger ultimo 7.116 |

| Saldo ultimo 12.932 |

 

 

 

A/S Storebælt

Note 9 Vejanlæg

Årsrapport — 28

Vejanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig

brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-

rioden for disse dele udgør derfor 100 år.

+ Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år,

» Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

 

  

 

  

 

 

 

ninger

 

 

 

 

 

 

 

SN : arbejde
Anskaffelsesværdi primo 12.731.198 982.201 4.398.938 18.112.337 18.091.013
Årets tilgang 21.620 0 0 21.620 21.324
Årets afgang -69.836 0 0 -69.836 0
Anskaffeisesværdi ultimo 12.682.982 982.201 4.398.938 18.064.121 18.112.337
Afskrivninger primo 1.917.995 98.056 436.151 2.452.202 2.189.578
Årets tilgang 177.808 10.038 44.508 232.354 262.624
Årets afgang -46.024 0 0 -46.024 0
| Afskrivninger ultimo 2.049.779 108.094 480.659 2.638.532 2.452.202 |
| Saldo ultimo 10.633.203 874.107 3.918.279 15.425.589  15.660.135 |

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 29

Note 10 Jernbaneanlæg

Jernbaneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med

forskellig brugstid. Fordelingen er foretaget efter følgende principper:

. Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivningspe-

rioden for disse dele udgør derfor 100 år,
. Tekniske installationer afskrives over en brugstid på 25 år.
+ Software og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.

     

i ninger: : usærbejde::

     

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 12.376,032 566.955 5.033.782. 17.976.769  17.954.397
Årets tilgang 40.725 0 0 40.725 22.372
Årets afgang -40.194 0 0 -40.194 0
Anskaffelsesværdi ultimo 12.376.563 566.955 5.033.782 17.977.300 17.976.769
Afskrivninger primo 2.041.251 93.687 831.817 2.966.755 2.520.070
Årets tilgang 243.270 11.070 98.288 352.628 446,685
Årets afgang -40.194 0 0 -40.194 0

| Afskrivninger ultimo 2.244.327 104.757 930.105 3.279.189 2.966.755 |

| Saldo ultimo 10.132.236 462.198 4.103.677 14.698.111 15.010.014 |

 

Note 11 Havneanlæg

Havneanlæg afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år.

 

  

aeg

  

BE

 

 

 

 

 

Anskaffelsesværdi primo 268.633 265.884
Årets tilgang 445 2.749

| Anskaffelsesværdi ultimo 269.078 268.633 |
Afskrivninger primo 16.531 7.838
Årets tilgang 8.819 8.693

| Afskrivninger ultimo 25.350 16,531 |

| Saldo ultimo 243.728 252.102 |

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 30

Note 12 Grunde og bygninger

Bygninger afskrives lineært over den forventede brugstid på 25 år.

meg 97

 

 

 

 

 

 

 

     

Anskaffelsesværdi primo 68.518 58.504
Årets tilgang 58.814 10.014
Årets afgang 0 0
| Anskaffel ærdi ultimo 127.332 68.518
Afskrivninger primo 21.850 19.201
Årets tilgang 2.923 2.649
| Afskrivninger ultimo 24.773 21.850
| Saldo ultimo 102.559 46.668
Kontant ejendomsværdi udgør pr. 1. januar 16.650 15.450
Bogført værdi for vurderede bygninger 29.908 12,161
Note 13 Vindmølleanlæg
Vindmølleanlæg under udførelse.
2008 ag r
Anskaffelsesværdi primo 0 0
Årets tilgang 10.666 0

 

Anskaffelsesværdi ultimo 10.666 0

 

 

A/S Storebæit Årsrapport 31

Note 14 Andre anlæg, indretning i lejede lokaler

Indretning af lejede lokaler afskrives lineært over lejeaftalens løbetid, dog maks. 5 år.

UL agg8 UD II ago

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

Anskaffetsesværdi primo 241 440
Årets tilgang 0 0
Årets afgang 0 -199
Anskaffelsesværdi ultimo 241 241
Afskrivninger primo 94 243
Årets tilgang 50 50
Årets afgang 0 -199

| Afskrivninger uitimo 144 94 |

| Saldo uitimo 97 147 |

Note 15 Andre anlæg, driftsmidler og inventar

Maskiner og inventar afskrives lineært over den forventede brugstid på 5 år.

en aggg UL daggg

Anskaffelsesværdi primo 81.157 80.796
Årets tilgang 30.249 26.560
Årets afgang 0 -26.199

L Anskaffeisesværdi ultimo 111.406 81.157
Afskrivninger primo 25.142 42.660
Årets tilgang 12.363 8.611
Årets afgang 0 -26.129

| Afskrivninger ultimo 37.505 25.142 |

| Saldo ultimo 73.901 56.015 |

 

 

| Saldo andre anlæg ultimo, note 14 og 15 73.998 56.162 |

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 32

Note 16 Udskudt skat

Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i antægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
af vej- og jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.

   

ages 052907

 

 

 

Saldo primo 289.722 731,453
Årets udskudte skat 320.131 -363,361
Ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. 0 -78.370
Saldo ultimo 609.853 289.722 |
Udskudt skat vedrører:

Materieile aktiver -770.055 -921.371
Beskårne nettofinansieringsudgifter 308.082 0
Skattemæssige underskud 1.071.826 1.211.093
Ialt 609.853 289.722 |

 

Forskelle i årets løb

 

Aktiver -1.237.697 316.326 -921.371 151.316 -770.055
Beskårne nettofinansieringsudgifter 0 0 0 308.082 308.082
Skattemæssige underskud 1.969.150 -758.057 1.211.093 -139.267 1,071.826

 

I alt 731.453 "441.731 289.722 320.131 609.853

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 33

Note 17 Finansielle poster

Finansielle indtægter og finansielle omkostninger omfatter udelukkende den nominelle rente, hvorimod overkurser og under-
kurser indgår i værdireguleringen. Værdireguleringer indeholder realiserede og urealiserede gevinster og tab ved dagsværdi-
regulering for poster der vurderes til dagsværdi over resultatopgøreisen inklusive realiserede og urealiserede valutakursge-
vinster og tab vedrørende værdipapirer, gæld og derivater. Beregning af dagsværdi sker ved tilbagediskontering af fremtidige
cashflow for samtlige finansielle aktiver og passiver.

       

ma gø8 NE 0 52097

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker m.v. 75.981 78.969
Finansielle indtægter i alt 75.981 78.969
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -1.509.,392  -1.589.078
Renteindtægter, finansielle instrumenter -17.599 117.877
Øvrige finansielle poster, netto Q 1.688
| Finansielle omkostninger i alt 1.526.991  -1.469.513 |
| Nettofinansieringsomkostninger -»1.451.019  -1.390.544 |
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 3.000 16
- tån -743.854 1.090.506
- Valuta- og renteswaps -1.309.675 -123.098
- Renteoptioner 108.482 -76.852
- Valutaoptioner 60 2.735
| Værdireguleringer netto "1.941.987 893.307 |
| Finansielle poster i alt "3.392.997 "497.237 |

 

I renteomkostninger indgår provision til den danske stat på 49,2 mio. kr. (I 2007 udgjorde provision 48,8 mio. kr.)

Det finansielle resultat reformuleres til amortiseret kost basis med henblik på at afspejle de løbende nettofinansomkostninger,
hvor der skelnes mellem finansomkostninger, der påvirker resultatet likviditetsmæssigt og værdireguleringer, der er afledt af
udviklingen i de generelle markedsrenter,

I reformuleringen af det finansielle resultat henregnes amortisering af over-/underkurser samt præmiebetalinger til periodens
nettofinansomkostninger, og værdireguleringer opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer, da de realiserede
værdireguleringer medgår i opgørelsen af de amortiserede finansomkostninger. Det totale finansielle resultat er uændret som
følge af reformuleringen, men fordelingen mellem de anførte resultatposter justeres med reformuleringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 34
Reformuléring.af.de finansielle poster (Mio. kr) 0 0 ; Dun ED Vøggg sr ll GE SK 2007
Nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgøreise -1.451,0 -1.390,5
Amortisering af over-/underkurser mv. 47,5 -49,1
Justeret nettofinansieringsomkostning 47,5 -1.403,5 749,1 -1.439,6 |
Terminstillæg 8,9 0,4
Værdireguleringer valuta 16,6 -10,4
Amortisering af valutaoptionspræmier 3,2 2,5

| Justeret nettofinansieringsomkostning inkl. valuta 28,7 -1.374,8 -7,6 -1.447,2 |
Værdireguleringer realiseret 0,0 -42,1

| Total justeret nettofinansieringsomkøstning 0,0 -1.374,8 -42,1 -1.489,3 |
Værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse -1.942,0 893,3
Justeringer 776,2 98,7

| Justeret værdiregulering netto -76,2 -2.018,2 98,7 992,0 |

| Finansielle poster i alt -3.393,0 -497,3 |

 

Note 18 Tilgodehavender

Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser indeholder tilgodehavender fra kunder og mellemværende med betalingskortsel-
skaber, Betalingskortselskabet repræsenterer ca. 17 pct. af totale tilgodehavender fra salg pr. den 31. december 2008. Pr.
den 31. december 2008 indgik der i de samlede kundetilgodehavender på 320 mio. kr. reservation for usikre tilgodehavender
med 7,3 mio. kr., hvilket dermed udgør den beregnede risiko for kundetab. Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsen-
terer dermed den forventede realiserbare værdi.

Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og
andre tilgodehavender.

 gog UD ager

 

 

Fra salg og tjenesteydelser 319.351 300.061
Virksomhedsdeltagere 15.096 20.118
Tilknyttet virksomhed 656 0
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 24) 591.641 657.315
Andre tilgodehavender 42.246 3.946
I alt 968.990 981.440 |
Vedhængende renter:

Renteswaps 240.350 240.175
Valutaswaps 287.676 407.456
Strukturede swaps 50.498 7.836
Deposits og værdipapirer 13.117 1.848

 

Vedhængende renter i alt 591.641 657.315

 

A/S Storebælt

Note 19 Derivater

opg

 

Årsrapport = 35

2007 2007

Finansielle aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i Aktiver Passiver Aktiver Passiver
resultatopgørelsen

Renteswaps 461.753 -793.907 662.210 -730.284
Valutaswaps 557.470 "1.988.531 712.010 1.670.492
Valutaterminer 33.099 0 1.226 -11.203
Renteoptioner 5.512 -139.587 53.988 0
Strukturerede swaps o 6.463 0 -280

 

Derivater | alt

Note 20 Periodeafgrænsningsposter

1.057.834  -2.928.488

1.429.434 -2.412.259

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.

 

 

agos UL gg"

 

 

Forudbetalte omkostninger 5.174 1.070
Periodeafgrænsningsposter i alt 5.174 1.070
Note 21 Likvide beholdninger
LN thru DN ON ng i eD AT : 003 ie negre
Likvide beholdninger 44.964 253.452
Aftalekonti 1.551.627 250.000

 

| Liwvide beholdninger i alt

Effektiv rente, pct, (årsgennemsnit)

Note 22 Aktiekapital

1.596,591 503.452

5,63 4,30

Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, København, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i

koncernregnskabet for Sund & Bælt Holding A/S.

Selskabskapitalen er uændret siden stiftelsen.

 

 

RB Dagg7

5.000 stk. å nominelt kr. 1.000 5.000 5.000
i stk. å nominelt kr. 150 mio. 150.000 150.000
1 stk. å nominett kr. 200 mio. 200.000 200.000

 

| Aktiekapital i alt

Kapitalstyring

355.000 355.000

Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger,

kreditfaciliteter og egenkapital.

 

 

A/S Storebælt

Note 23 Overført resultat

gg:

Årsrapport 36

Dr ag97

 

Overført resuitat primo -435.569 -1.436.496
Årets resultat -975.494 1.000.927
Overført resultat ultimo -1.411.063 -435.569

 

Note 24 Nettogæld

 

   

  

"Nettogæld fordelt på valuta

 

 

EUR: "y

USDKK Si

  

 

 

 

Likvide beholdninger 1.118 2.246.965 852 2.248.935
Obligationslån og gæid til
kreditinstitutter -7.767.272  -1i2.703.820 -11.728.263  -32.199.355
Valuta- og renteswaps -7.706.897 -5,090.290  11.033.972 "1.763.215
Valutaterminer -45,235 -621.715 700.049 33.099
Renteoptioner -108.790 "25.285 0 -134.075
Valutaopticner -6.249 -214 0 -6.463
Periodiserede renter "411.966 "156.453 "8.874 -577.293
Andre poster 0 394 o 394
I alt (note 18, 19, 21, 24, 27) »16.045.291 -16.350.418 -=2.264 -32.397.973
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CAD CHF GBP IPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 46 0 108 113 0 0 89 496 852
Obligationsiån og gæld til
kreditinstitutter 49.877 "8 0 -538.621 -2.649.972 "6.111.470 "613.328  -1.864.741  -11.728.263
Valuta- og renteswaps -49,868 0 72.940 542.067 2.592.993 6.111.424 613.328 1.226.970 11.033.972
Valutaterminer 0 0 0 0 58.121 0 0 641.929 700.049
Periodiserede renter o 0 "1,239 0 404 0 0 -7.230 "8.874
| I alt 56 -8 4.072 3.558 737 46 89 72,577 -2.264

 

Ovenstående indgår i følgende regnskabsposter:

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 37

Derivater, Derivater,

 

 

 

aktiver passiver lalt
Valuta- og renteswaps 1.019.223 "2.782.438 -1.763.215
Valutaterminer 33.099 0 33.099
Renteoptioner 5,512 -139.587 -134.075
Valutaoptioner 0 -6.463 "6.463
I alt (note 19) 1.057.834  -2.928.488 1.870.654

Tilgode-

Periodiserede renter havender Anden gæld I ait
Lån 0 -432.010 432.010
Valuta- og renteswaps 528.026 659.597 7131.571
Strukturerede . 50.498 Q 50.498
Deposits og værdipapirer 13,417 0 13.117
Renteoptioner 0 77.327 77.327
I alt (note 18, 27) 591.641 -1.168.934 "577.293

 

Nettogælden er 32.398 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 1.848 mio. kr.
i forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligti-
gelse ved udløb.

Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af
ændringer i selskabets kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-
hed.

Note 25 Finansiel risikostyring

Finansiering

Finansforvaltningen i selskabet foregår inden for rammer, som er fastsat af selskabernes bestyrelse samt retningslinjer fra
Finansministeriet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolitik, dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det
enkelte års låntagning og sætter rammer for selskabernes valuta- og renteeksponering.

Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige finansomkostninger for projekterne over
hele deres brugstid under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskaberne er underlagt
de samme typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projekternes karakter en meget lang
tidshorisont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede
resultatudsving tillægges mindre betydning.

I det følgende beskrives selskabernes låntagning i 2008 samt de væsentligste finansielle risici.

Låntagning

Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sel-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer, Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.

Den relative fordelagtighed af genudiån i forhold til A/S Storebælt øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarke-
der hænger tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og ren-
ten i swapmarkedet med samme restløbetid. Igennem hele 2008 har swapspændet medført, at det har været særdeles at-
traktivt at optage genudlån i Nationalbanken, og hele det relativt beskedne lånebehov i 2008 på 2,3 mia. kr. (1,5 mia. i
2007) er dækket via denne finansieringskilde (ligesom det var tilfældet i 2007).

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 38

Det er en væsentlig del af selskabets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig for at kunne udnytte udviklingen på
kapitaimarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret.
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af interne krav fastlagt i selskabets finanspolitik.

Selskabernes låntagning skal opfylde fastlagte krav for acceptable lånetyper, der både kan være standardiserede lån eller lån
med et struktureret indhold, heriblandt indgår bl.a. lånetyper med mulighed for førtidig indfrielse, dual currency lån og
constant maturity lån mv., men i henhold til retningslinjerne fra garanten samt finanspolitikken afdækkes låntagningen i
sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid er gængse og accepterede lånetyper.

A/S Storebælt har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 5 mia. USD (5 mia, i 2007), hvoraf 2,1 mia, USD (3 mia. i 2007) er udnyttet, og der er således en ledig
låneramme på 2,9 mia. USD (2 mia. i 2007). Herudover har selskabet et svensk MTN-program på 5 mia, SEK, hvoraf godt
0,6 mia. SEK er udnyttet.

I medfør af oplysningskravene i IFRS 7 anføres for god ordens skyld, at selskabet uden undtagelse har opfyldt sine betalings-
forpligtigelser på lån og andre finansielle forpligtigelser og i øvrigt ikke har foretaget misligholdelse jf. lånedokumentationen
eller anden aftaledokumentation. Der indgår i øvrigt ikke vilkår i lånedokumentationen, der kræver særlig omtale.

Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf, ne-
denfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabernes valutarisiko.

Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på Mmini-
mum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle 1å-
nevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Ved udgangen af 2008 var målsætningen mht. likviditetsreserven op-
fyldt for selskabet.

Omfanget af A/S Storebælts låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere
optagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. I 2009 udgør refinansieringen omkring 2,5 mia. kr. brutto (1,8 mia. i
2007), og det forventede nettolånebehov forventes at udgøre omkring 0,5 mia. kr. (2,3 mia, i 2007) foruden eventuelle eks-
traordinære tilbagekøb af eksisterende lån.

Finansielle risikoeksponeringer

Selskabet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende finansiering af broanlægget, herunder
udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumen-
ter, placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og ieverandørgæld. Risici relateret til
disse finansielle risikoeksponeringer er primært:

+ Valutarisici
+ Renterisici
e Inflationsrisici
» Kreditrisici
« Likviditetsrisici

Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte rammer og efter retningslinjer fra Finansmini-
steriet/Danmarks Nationalbank.

Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen, I opgø-
relsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 39

A/S Storebælts valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2008 og 2007

 

Valutaeksponering 2008 Valutaeksponering 2007 .
valuta " Dagsværdi valuta Dagsværdi
DKK -15,760 DKK -15.301
EUR -16.635 EUR -16.217
Øvrige -3 Øvrige 8
I alt 2008 -32,398 I alt 2007 ”31.526

 

DKK
48,5%

DKK;
48,6 EUR

51,5%

EUR;
51,4

  

Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR.

Eksponeringen I EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det
relativt snævre udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 procent ifølge ERM2 aftalen. Andelen af EUR i låneporteføljen vil ide
kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer, Selskabets låneportefølje er ved årets udgang
nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at være meget begrænset.

Valutakursfølsomheden for A/S Storebælt udgør 832 mio, kr. i 2008 (811 mio, kr. i 2007) ved en kursændring på +7- 5,0 pct.
i valutaer forskellige fra basisvalutaen, Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede
volatilitet i de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.

Renterisici

Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici, idet den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der
har udløb, likviditet fra drift og investeringer samt rentefastsættelse på variabelt forrentet gæld foretages til rmarkedsrenter,
der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til renteudviklingen er finansomkostningerne også
påvirket af, hvordan gældsfordelingen er sammensat, Gældsfordelingen fastlægger forholdet mellem fast og variabelt forren-
tet nominel gæld samt realrentegæld, foruden løbetid og rentevaluta på gælden.

Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter.

Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en kortere tidshorisont skal have genfor-
handlet markedsrenten, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de
løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne ofte øges i takt med en længere
løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer stigende markedsrenter for længere løbetider, og valget af gælds-
fordeling er derfor en afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.

Selskabernes risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og renteusikkerhed på gælden også påvirket
af sammenhængene mellem driftsindtægter og finansomkostninger, Det indebærer, at valget af en gældsfordeling med en
positiv samvariation mellem driftsindtægter og finansomkostninger kan have en lavere risikoprofil, når driftsindtægterne og
finansomkostningerne vurderes i sammenhæng.

Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den generelle økonomiske vækst, når denne
er drevet af efterspørgsel, idet pengepolitikken ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når
den økonomiske vækst er høj, og omvendt.

 

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 40

Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden som variabelt forrentet gæld.
Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav
økonomisk vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i
et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.

Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast realrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at
følge inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæld repræsenterer derfor en
meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskaberne.

Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansomkostnin-
ger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et benchmark for gældsporteføljens rentefor-
deling og varigheden på den nominelle nettogæld.

Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen og indebærer, at selskabet
sigter mod at have en realrente gældsandel på 25 pct. og en varighed på den nominelle nettogæld på 3,5 år. I sammenhæng
med etableringen af benchmark er der fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.

Økonomiske modelberegninger, der estimerer udfaldsrummet og den forventede resultatudvikling af selskabernes aktiver og
passiver opgjort i pengestømme fra driftsindtægter og renteudgifter, indgår i grundlaget for fastlæggelsen af benchmark og
afvejningen af de forventede finansomkostninger og risiko.

Selskabet har ikke aktivt ændret på andelen af realrentegælden i de seneste tre år.

Selskabets realrenteeksponering på godt 25 pct. blev i 2008 negativt påvirket af den meget høje inflation, der i Danmark lå
på over 4 pct. henover sommeren og efteråret. Efterfølgende er inflationen dog faldet markant, og selskaberne kan se frem
til lavere infiationsopskrivninger i 2009.

Sigtepunktet for selskabernes varighed af den nominelle del af gælden lå i 2008 på 3,2 år og var ved årets slutning hhv. 4,2
og 4 år. For 2009 ligger sigtepunktet for varigheden på 3,5 år.

De korte pengemarkedsrenter i EUR bevægede sig i 2008 i intervallet 2,7-5,4 pct., mens de lange renter (10-årig swaprente)
var knap så volatile og svingede i intervallet 3,3-5,1 pct. I Danmark toppede de korte renter i et niveau på knap 6,5 pct. i
oktober, og pengemarkedet er endnu ikke normaliseret i starten af 2009.

Det forventes, at pengemarkedsrenterne i Europa vil fortsætte med at falde i 2009 som reaktion på den globale økonomiske
recession. Usikkerheden for så vidt angår de lange renter er større og afhænger af recessionens dybde. Den lave vækst og
faldende inflation tægger dog et nedadgående pres på de lange renter.

Selskabet har således igen i år haft stor glæde af de renteafdækninger på den variable gæld i form af caps (loft over renten),
som blev indgået for nogle år siden. Omkring 2/3 af afdækningen med caps er dog udløbet sammenholdt med 2007, og i
sammenhæng med de aktuelt lave EUR renter forventes bidraget fra afdækningen derfor at være begrænset i 2009,

Foruden de oven for nævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede
renteudvikling. I 2008 har selskaberne forlænget varigheden af den nominelle nettogæld, primært med omlægning af varia-
bel gæld med fastforrentede renteswaps, samt salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor selskabet har solgt retten til at
indgå en renteswap, hvor selskabet betaler fast rente og modtager variabel rente.

I forbindelse med finanskrisens eskalering hen over efteråret, der medførte kraftigt stigende pengemarkedsrenter specielt i
Danmark, blev størstedelen af den resterende variable gæld omlagt til fast rente, Den variable gæld blev omlagt med 2-årige
fast forrentede renteswaps og 5-årige receiver swaptioner, hvor sidstnævnte blev effektive,

Som et resuitat af de anvendte regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, er selskabets årsresultat stærkt
påvirket af udsving i dagsværdireguleringen, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Det
bogførte tab som følge af dagsværdireguleringer udgjorde i 2008 3,3 mia. kr. i A/S Storebælt, hvilket kan henføres til de
kraftigt faldende korte og lange markedsrenter, særligt i sammenhæng med eskaleringen af den finansielle krise i 4. kvartal
2008, og centralbankernes sænkning af styrerenterne. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for selskabets
økonomi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af renterisici har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostnin-
ger på længere sigt.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport 41

Rentebindingstid opgjort i nominelle hovedstole (mio. kr.) |.

   

 

 

 

KORERSSEESEE SEES: SEE SNERRE SEES SUEDE D BD nere Nominød Div
Rentebindingstid 0- Vår .51-2 år 2. 2-3 år. går 0055 år værdi Dagsværdi
likvide beholdninger 2.201 0 0 o 0 o 2.201 2.217
Obligationsgæld og lån -2.202  -3.657 -1.299 -1.741 "1.136 -20.668 -30.703 -32.631
Renteswaps 11.072 -2.265 700 -275 "8.466 -797 -31 -532
Valutaswaps 710.525 239 599 741 1.136 5.718 -2.092 -1,363
øvrige derivater -1.409 0 0 Q 818 621 30 -134
Kreditinstitutter 45 0 Q 0 oa o 45 45

| Nettogæld "818  -5.,683 0. -1.275 -=7.648 -"15.126 -30.550 -32.398
Heraf realrenteinstrumenter:

Realrentegæld 0 -1.617 0 0 0 -5.956 -7.573 -8.637
Realrenteswaps (t; 1.517 0 -30 -147 -2.574 71.234 -1.382
Realrenteinstrumenter I aft 0 100 o -30 -147 -8.530 78.807 -10.019

 

Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.)

lobe 105 Ar 100 år Sår

rentebindingstid

     

Nettogæld -6.993 -5.936 -2.197 (9)
heraf realrenteinstrumenter "469 -5.936 -2.125 0

I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller
tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud herfor.

Selskabet anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel
gæld og realrentegæid, herunder primært rente- og valutaswaps samt rentegarantier.

I rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel forrentet gæld, idet renten skal tilpasses i
den kommende periode, Rentebindingen anvendes som et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den
kommende periode er dermed eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt eller ren-
tetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier,

Rentegarantier (mio. kr.) Eee ED , ' HEE
; BADET NET UD ge år ga år 203 Ar NR ar ÆRE åg 0 malt

 

 

Løbetid:
Strike 3.25 pct. 3 mdr. EURIBOR 0 -1.863 Q (9) 0 Q -1,863
Rentegarantier i alt 0  -1,863 o o c Q =1.863 |

 

Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 100+ pct. i 2008 (43 pct. i 2007) af den variable
gældsfordeling, hvilket skyldes gældsomlægningen ved udgangen af året, hvor hovedparten af den variable gældsandel blev
afdækket.

 

A/S Storebælt Årsrapport — 42

Rentefordeling

 

 

 

 

2008 Rentefordeling i pet. 2007

2,7 Variabel rente 35,7

68,5 Fast rente 36,9

28,8 Real rente 27,4

100,0 I alt 109,0

"2008 ' Fm  aggg:
Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2008 Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2007
Variabel [] Variabel (DE
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Cl Heraf afdækket "DHeraf afdækket ;

 

 

Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 81,3 pct. over for renter i DKK og 18,7 pct. i EUR. For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).

På baggrund af den viste rentebinding på nettogælden inklusiv effekten af den effektive afdækning med rentegarantier vil en
renteændring på +/- 100 bp påvirker finansomkostningerne med +/- 30 mio. kr., når denne har haft gennemslåg på netto-
gælden.

Realrentegælden medfører eksponering over for inflationsudviklingen, og selskabets følsomhed på pengestrømmene udgør 88
mio. kr, ved en ændring i den gennemsnitlige inflation på 1,0 procent point.

 

Varighed
52008 : ber, tb gg '
"LL varighed DD rør. BD, varighed mio. kr.
får BPV: Dagsværdi… rn) BPV Dagsværdi
4,2 9,5 -22.379 Nominel gæld 3,2 7,2 -22.257
9,2 9,2 10.019 Realrente gæld 95 8,5 "9,269
| 5,7 18,7 732.398 Nettogæld 5,1 15,7 -31.526 |

 

Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1 bp.

Når markedsrenterne ændres påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risi-
koen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten og modsvarer den alternativom-
kostning eller gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med variabel finansiering til de
aktuelle markedsrenter.

Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden. En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogælden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker
også kursfølsornheden på nettøgælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 43

Selskabets varighed udgjorde 5,7 år uitimo 2008, heraf 4,2 år på den nominelle gæld og 9,2 år på realirentegælden. Kursføl-
somheden kan opgøres til 18,7 mio, kr. på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp, og det vil med-
føre en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med i p, og omvendt.

Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.

Kreditrisici

Kreditrisici er defineret som risikoen for, at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder sine betalingsforpligtigel-
ser. Selskabets eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af deri-
vater til afdækning af finansielle markedsrisici, der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kredit-
risikoen på finansielle modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne
for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmå-
les i forhold til modpartens rating hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/IBCA).

Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici. Der er i
den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med i.
januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en så-
dan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen på derivater til et absolut minimum. Aftaledokumentationen er requ-
leret af en ISDA master aftale for hver enkelt modpart, hvoraf det eksplicit fremgår, at der foretages udligning af positive og
negative mellemværender på derivater med den enkelte finansielle modpart (netting).

Likviditetsplaceringer foretages kun på banker, der har tilstuttet sig den danske garantiordning i forlængelse af den politiske
aftale mellem Den Danske Stat og Det Private Beredskab, hvor simple kreditorer i banker omfattet af aftalen er garanteret af
Den Danske Stat.

Selskabets kreditrisici er påvirket af den globale finansielle krise, der har medført en kraftig forringelse af kreditkvaliteten af
de finansielle modparter, og truende konkurser grundet likviditetsknaphed er blevet afværget af finansielle redningspakker og
statslige kapitalindskud med henblik på at stabilisere det finansielle system og understøtte realøkonomien. Kreditrisiciene er
påvirket af modparternes forringede kreditkvalitet, og krediteksponeringerne er fordelt på AA- og A-rating kategorien, mens
hovedvægten i 2007 var fordelt på AA-rating kategorien. På baggrund af rating terminologien er betalingsevnen blandt de
finansielle modparter fortsat intakt.

Det er selskabets vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat er begrænset som følge af de
finansielle tiltag til stabilisering af kreditkrisen og et globalt fokus på at afværge systemiske bankkonkurser. Selskabets kre-
diteksponeringer er i øvrigt afgrænset af det forhold, at hovedparten af de finansielle mellemværender er i modparternes
favør, når netting aftalerne iagttages, så aktuelt er risikoen i tilfælde af en konkurs blandt modparterne forbundet med gen-
placering og erstatning af transaktioner, der måtte blive omfattet af en konkurs eller kredithændelse.

Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet
' "Total modpartseksponering (markedsværdi, mio. kr.) ADT

     

 

   

 

RE KER DD "placeringer in "Derivater uden : ;.Derivater med i : i Sikkerhed "Antal modpart er g i
AAA 0 21 0 0 2
AA 1.310 540 110 0 8
A 907 500 187 0 4

| I alt 2.217 1.061 297 0 14 |

 

Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
negative markedsværdier med modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.

A/S Storebælt har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 14 ud af 25 finansielle modparter, og heraf udgør eksponering på
modparter uden sikkerhedsstitlelisesaftaler 348 mio. kr. opgjort brutto (201 mio. kr. netto). Modpartseksponeringen på mod-
parter med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 713 mio. kr. opgjort brutto (96 mio. kr. netto). Der er ikke deponeret sikker-
hedsstillelse på krediteksponeringer i selskabets favør, da krediteksponeringen aktuelt ikke overstiger de aftalte tærskelvær-
dier, Den største eksponering på en enkelt modpart udgør 313 mio. kr. opgjort brutto (86 mio. kr. netto), og denne ekspone-
ring er afdækket med aftale om sikkerhedsstillelse.

Der optræder en krediteksponering uden sikkerhedsstillelsesaftale på 218 mio. kr. opgjort brutto (157 mio. kr. netto) med
Banque AIG, der i flere omgange har fået tilført garantier og likviditet fra finansielle hjælpeprogrammer fra det amerikanske
finansministerium og FED. Øvrige krediteksponeringer på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler er aktuelt begrænset.

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 44

Selskabet har foretaget likviditetsplaceringer på i ait 2.217 mio. kr. fordelt på 4 forskellige modparter omfattet af den danske
garantiordning.

A/S Storebælt har ikke selv afgivet sikkerhedsstilfelse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger
krav hertil i sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.

Likviditetsrisiko

Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
om at opretholde en likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders flikviditetsforbrug, hvilket medvirker til at reducere
risikoen for at skulle optage lån på ufavorable vilkår grundet midlertidige omstændigheder.

 

 

 

Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på finansielle derivater (mio. kr.)

SFoffaldstidspunkt i ga ar lg ga SE Ad:
Hovedstole
Gæld -1.997 -3.657 71.299 -1.739 "1.136 -20.833 -30.66i1
Derivat forpligtigelser -8.890 -1.014 -666 -871 71.413 -6.703 -19.557
Derivat tilgodehavende 8.533 769 599 798 1.136 5.686 17.521
Aktiver 1.550 Q 651 Q 0 0 2.201
Hovedstole j alt 7804 -3.902 -715 -1.812 "1.413 -21.850 -30.496

 

Rentebetalinger

 

Gæld -1,185 -1.373 "952 -893 -845 -5.391 -10.639
Derivat forpligtigelser -812 -795 -602 -541 -574 -2.398 -5.722
Derivat tilgodehavende 605 900 585 507 479 1.676 4.752
Aktiver 55 16 10 () 0 0 81
Rentebetalinger i alt -1.337 21.252 "959 "927 "940 "6.113 -11.528

 

I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld og aktiver samt forpligtelser og tilgodehavender på finansielle derivater
med afdrag og hovedstole på forfaldstidspunktet. Rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fast forrentede fordringer og
med implicitte forwardrenter på variabelt forrentede fordringer. Rentebetalingerne opgøres på den aktuelle nettogæld, og der
indgår hverken refinansiering af nettogælden eller påvirkning fra driftslikviditeten jf. IFRS 7.

Forfaldstidspunkterne på nettogælden er relativt jævnt fordelt over løbetiden, så likviditetsrisikoen er derfor begrænset,

Note 26 Rentabilitet

A/S Storebæits gæld skal tilbagebetales ved hjælp af indtægterne fra vej- og jernbanetrafikken.

Den fortsatte vækst i selskabets økonomi betyder, at selskabet samlet har været i stand til at forkorte tilbagebetalingstiden i
forhold til 2007 med ca. 1 år, således at selskabet nu forventes at være gældfrit ca. 25 år efter åbningen, altså i 2023. Heri
er ikke taget hensyn til effekten af Regeringens infrastrukturplan, hvor oprettelsen af en infrastrukturfond bl.a. finansieres
gennem overførsel af godt DKK 9 mia. fra Storebælt frem til 2022, hvilket forlænger tilbagebetalingstiden med 5-6 år.

De væsentligste usikkerheder i beregningerne af rentabiliteten vedrører den langsigtede trafikudvikling samt realrenten, som
er estimeret til 3,5 pct. Trafikvæksten forventes i gennemsnit at udgøre hhv. 1 og 1,5 pct. for lastbiler og personbiler. Drifts-
omkostningerne forventes at stige i takt med den almindelige inflation. Der er endvidere en vis usikkerhed knyttet til størrel-
sen og den tidsmæssige placering af reinvesteringerne i jernbaneanlægget. så

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 45

Note 27 Leverandører og andre gældsforpligtelser

 

 

 

2008 2007
Leverandører 73.135 70.773
Tilknyttede virksomheder 498 0
Skyldig provision 49.237 48.233
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 23) 1.168.934 1.234.391
Anden gæld 63.034 59.751
I alt 1.354.838 1.413.148
Periodiserede renter
Lån 432.010 540.813
Renteswaps 440.480 437.917
Valutaswaps 219.117 255.661
Renteoptioner 77.327 CD
Periodiserede renter i alt 1.168.934 1.234.391

 

Note 28 Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år.

2008: 2007

 

Forudbetalte indtægter 29,179 28,342
Periodeafgrænsningsposter i alt 29.179 28.342

 

Note 29 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser

Selskabets kontraktuelle forpligtelser består af indgåede anlægs-, drifts- og vedligeholdelseskontrakter med udløb frem til
2018, til et samlet restbeløb af 359 mio. kr. (285 mio. i 2007). Under kontrakterne er der ved årets afslutning udført arbejde
for 130 mio. kr. (78 mio. i 2007). Der er i 2009 indgået anlægskontrakter vedrørende vindmøller på 360 mio. kr.

I henhold til Lov om færgefart er selskabet pålagt i et nærmere fastsat omfang at opretholde en bilfærgeforbindelse mellem
Sjælland og Jylland over Kattegat og mellem Spodsbjerg og Tårs. For ruten mellem Spodsbjerg og Tårs indebærer dette, at
selskabet har indgået en aftale med Sydfynske A/S om drift af ruten frem til 2011. I 2009 forventes omkostningerne at udgø-
re 9 mio, kr.

Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.

Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser,

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 46

Note 30 Nærtstående parter

Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne.

Nærtstående part: 5 "Hjemsted RED Du CE VD Tilknytning ”Fransaktioner. DD p OPrisfastsættelse DEN DD

Den danske stat København 100% ejerskab via Garanti for selskabets  Fastlagt ved lov. Udgør
Sund & Bælt Holding — gæld. Garantiprovision. 0,15 pct. af nominelle
A/S gæld

Sund & Bælt Holding København 100% ejerskab af A/S Varetagelse af Markedspris

A/S Storebælt driftsopgaver

Sambeskatningsbidrag

Sund & Bælt Partner København Datterselskab af Sund Køb af rådgivning Markedspris

A/S & Bælt Holding A/S

Femern Bælt A/S København Datterselskab af Sund Køb af rådgivning Markedspris

& Bæit Holding A/S

Øresundsbro Konsortiet København / Malmø Tilknyttet virksomhed Køb af finansforvaltning Markedspris
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for benyt- — Fastsættes af Transport-
telse af jernbane- ministeren
forbindelsen

   
 
 

   

   

    

        

Bur nce jalance pr.
Beløb 2007; 31; december-2008:31; december 2007"

    

     

nærtstående part "Beskrivelse: elg 2008

Den danske stat Garantiprovision -49.237 -48.804 -49,237 -48.233
Sund & Bælt Holding Varetagelse af -122.363 -106.580 10.041 20.117
A/S datterselskabets

driftsopgaver

Sambeskatningsbidrag 4.843 3.440 o 0
Sund & Bælt Partner Køb af rådgivning -485 7873 -129 -191
A/S

Sambeskatningsbidrag 195 0 0 0
Femern Bælt A/S Køb af rådgivning -300 0 -368 Q
Øresundsbro Konsortiet Køb af finansforvaltning -6.080 -6.966 656 -2.332
Banedanmark Betalinger for 712.300 695,600 1.392 55,880

benyttelse af jernbane-
forbindelsen

 

 

A/S Storebælt Årsrapport — 47

Note 31 Begivenheder efter balancedagen

Som tidligere nævnt er der efter balancedagen indgået et politisk forlig mellem regeringspartierne, Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, det Radikale Venstre og Liberal Alliance vedrørende en grøn transportpolitik for peri-
oden frem til 2020.

Som et finansieringselement indgår udbyttebetaling fra A/S Storebælt, Det er således besluttet, at i alt 9 mia. kr. skal indgå i
Infrastrukturfonden i perioden frem til regnskabsåret 2022.

Effekten heraf er beregnet til at øge tilbagebetalingstiden i A/S Storebælt med 5-6 år.
I februar 2009 er underskrevet kontrakter vedrørende opførelse af vindmøller. Kontraktsummerne udgør i alt ca. 360 mio. kr.

Der er ikke herudover indtruffet hændelser efter balancedagen af betydning for årsrapporten for 2008.

 

 

A/S Storebælt

Ledelsespåtegning

   

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god- And no År
kendt årsrapporten for 2008 for A/S Storebælt.

Jens Kampmann
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Internatio- Formand
nal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-

noterede selskaber.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af sel-
skabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de-
cember 2008 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2008.

Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen Kok
giver et retvisende billede af udviklingen i selskabets akti Carsten Koch

viteter og økonomiske forhold, årets resultat og af selska-
bets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af er me

væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet ”-
står over for.

Henning Kruse Petersen
Næstformand

 

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se.

lin 24. marts 2009
Direktion en

Leo Larsen
Administrerende direktør

Årsrapport

48

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

49

 

Den uafhængige revisors påtegning

Til aktionæren i A/S Storebælt

Vi har revideret årsrapporten for A/S Storebælt for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december 2008 omfattende le-
delsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsrapporten
aflægges i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.

Ledelsens ansvar for årsrapporten

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og affægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar
omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og
aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-
skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne.

Revisors ansvar og den udførte revision

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrappor-
ten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revi-
sion i overensstemmelse med danske og internationale
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever
op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen
med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års-
rapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten.
De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-
under vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-
gelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er retevante for selskabets udarbej-
delse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisen-
de billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger,

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport

50

 

der er passende efter omstændighederne, men ikke med
det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af
selskabets interne kontrol. En revision omfatter endvidere
stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabs-
praksis er passende, om de af ledelsen udøvede regn-
skabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den
samlede præsentation af årsrapporten.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2008 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2008 i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.

Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regn-
skabet

Som anført i ledelsens beretning i afsnittet ”Økonomi” er
selskabets egenkapital negativ, ligesom selskabets aktie-
kapital er tabt. Egenkapitalen forventes retableret inden for
en tidshorisont på 2-4 år.

Selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats ga-
ranti for selskabets forpligtelser, jf. ledelsesberetningen i
afsnittet ”Økonomi”,

København, den 24. marts 2009

Deloitte

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab

Lyng
Statsa

 

SVEA
origeret revisbr

 

A/S Storebælt

 

Årsrapport 51

 

Bestyrelse og direktion

Bestyrelse

Jens Kampmann (formand)
Direktør

Bestyrelsesmedlem i
« De Smithske A/S (formand)

.
.
e
e
.
.
e
e
.

Special Waste Systems A/S (formand)
Al-Gruppen A/S (formand)

Dalum Holding A/S (formand)
Frydenholm Holding A/S (formand)
Sund & Bælt Holding A/S (formand)
A/S Øresund (formand)

Øresundsbro Konsortiet (næstformand)
DONG Energy A/S

Århus Universitet

Henning Kruse Petersen (næstformand)

Bestyrelsesmediem i

.

g & £&$ & & & 8& 8 & &? & & tt

Roskilde Bank A/S (formand)

Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S
(formand)

Den Danske Forskningsfond (formand)

Soclé du Monde ApS (formand)

Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
ØK-EAC (formand)

Boxer TV A/S (formand)

Asgaard Ltd. (næstformand)

Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)

A/S Øresund (næstformand)

Øresundsbro Konsortiet

William H. Michaelsens Legat

Scandinavian Private Equity A/S

C.W. Obel A/S

Carsten Koch
Direktør i IFA Congress Copenhagen 2013 Aps

Bestyrelsesmediem i

» Udviklingsselskabet By og Havn I/S (formand)
+ Københavns Havns Pensionskasse (formand)
+ GES Investment Services Denmark

+ Øresundsbro Konsortiet

« Sund & Bælt Holdning A/S

e A/S Øresund

Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.

Bestyrelsesmediem i

+ Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps
Øresundsbro Konsortiet

Sund & Bælt Holding A/S

A/S Øresund

t e +

Direktion

Leo Larsen
Administrerende direktør

Bestyrelsesmedlem i

Københavns Energi A/S (formand)
Sund & Bælt Partner A/S (formand)
Femern Bælt A/S (formand)
BroBizz A/S (formand)

RenHold A/S (næstformand)
Renofiex A/S

e& & & & 8€f &

Formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
under Fødevareministeriet (til 01.05.2008)

Formand for Det Nationale Fødevareforum under Viden-
skabsministeriet

 

 

A/S Storebælt

Årsrapport — 52

 

Finansiel ordbog

swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +/- et tillæg.
Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaides en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.

denomineret

… udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) i EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.

cap/floor struktur

Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere). Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale. Har man indgået en cap/floor struktur,
har man altså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).

collar struktur

Et andet ord for en cap/ftoor struktur. En zero-cost collar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor, Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale. Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.

cap-afdækninger

Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
variabelt forrentede gæld, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden.
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.

rentebærende nettogæild

Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver
og passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyl-
dig og tilgodehavende rente under periodeafgrænsningspo-
ster.

dagsværdi

Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kurs-
værdi og udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finan-
sielle aktiver og passiver, Ændringer i dagsværdien kan
primært henføres til udviklingen i renteniveau, valutakur-
ser og inflation.

dagsværdiregulering

Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaflæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I
perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet,

AAA- eller AA-rating

Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt. Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre. Den danske stat, der garanterer for Storebælts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Mocdy's og Standard & Poor's,

realrente
Den nominelle rente minus inffationen.

 

 

Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur