Assets
| Type | Time | Amount | Unit |
|---|
Revenue
| Type | Start date | End date | Amount | Unit |
|---|
XML
See the xml submitted here:
No XML document available for this report.
Separator
The full data:
BEST-0907-3
Dagsordenspunkt 6
159530 F830
Erhvervs-
Seiskatiestyrelsen
2 8 APR, 2009
LW
odle dt på olma
gens. (GÅ foisamU
%|4-2001 7
fu
Øresund
gråd ØRN.
A/S Øresund
Årsrapport
2
Ledelsesberetning
Hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse
Balance
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
Noter
Ledelsens påtegning
De uafhængige revisorers påtegning
Bestyrelse og direktion
Finansiel ordbog
11
12
13
15
16
17
42
43
45
46
A/S Øresund
Årsrapport 3
Året i hovedtræk
Økonomi
Resultatet af primær drift udgør et underskud på 6,7 Mio.
kr. mod et underskud i 2007 på 10,5 mio. kr. Resultatet
før indregning af andel i fælles ledet virksomhed, finansiel-
le værdireguleringer og skat udgør et underskud på 485
mio. kr., mens resultatet efter skat udgør et underskud på
1.259 mio. kr. Resultatet efter skat er påvirket af udgifts-
førte værdireguleringer på 887 mio. kr., heraf 356 mio. kr.
fra Øresundsbro Konsortiet,
Finans og rentabilitet
Den voldsomme uro på de finansielle markeder og det
efterfølgende tilbageslag i den økonomiske vækst påvirker
selskabet på en række områder. Finansomkostningerne er
negativt påvirkede af de høje korte danske renter og især
den uventede høje inflation i 2008. Mod slutningen af året,
hvor renterne faldt kraftigt, blev størstedelen af den varia-
belt forrentede gæld omlagt til fast rente.
For Øresundsbro Konsortiet og A/S Øresund medfører
ændrede forventninger til Øresundsbro Konsortiets økono-
mi som følge af den igangværende recession, at tilbagebe-
talingstiden øges. Tilbagebetalingstiden for Øresundsbro
Konsortiet og A/S Øresund udgør hhv. 34 og 49 år og er
øget med hhv. 4 og 7 år.
I Øresundsbro Konsortiet er resultatet før værdiregulerin-
ger forbedret med ca. 30 mio. kr. i forhold til 2007.
Selskabets rentebærende nettogæld er steget med 0,4
mia. kr. i 2008, og udgør ved udgangen af 2008 10,0 mia.
kr.
A/S Øresund
Årsrapport — 4
Økonomi
Resultatet før finansiefle værdireguleringer og skat udgør
et underskud på 485 mio. kr., hvilket er 77 mio. kr. større
sammenlignet med 2007.
Driftsindtægterne udgør 97 mio. kr. og består primært af
vederlag fra Banedanmark for brug af jernbaneforbindelsen.
Driftsomkostningerne udgør ca. 30 mio. kr.
Nettofinansieringsomkostningerne har i 2008 været påvir-
ket af de høje danske korte renter og især den forholdsvis
høje inflation i 2008 og udgør 478 mio. kr., hvilket er 80
mio. kr. større end i 2007. Godt 25 pct, af selskabets gæld
er indekseret til inflationen, og derfor slår inflationsæn-
dringer direkte igennem i nettofinansieringsomkostninger-
ne.
Finansielle værdireguleringer udgør i 2008 en udgift på 708
mio, kr. Værdireguleringen består dels af dagsværdiregule-
ringer af de finansielle aktiver og forpligtelser på i alt 716
mio. kr., dels af en indtægt fra valutakursreguleringer på
netto 8 mio. kr. Dagsværdireguleringen er en regnskabs-
teknisk post, der ikke påvirker tilbagebetalingstiden for
selskabets gæld.
Resultatandelen for Øresundsbro Konsortiet udgør en ud-
gift på 505 mio. kr., hvori er indeholdt dagsværdiregule-
ringer på i alt 475 mio. kr. Resultatet før dagsværdireguie-
ringer er ca. 15 mio, kr. bedre end i 2007 og er påvirket af
en stigning i trafikindtægter på 31 mio. kr. og en stigning i
renteudgifterne på 24 mio. kr.
Skat af årets resultat udgør en indtægt på 439 mio. kr.
Resultat efter skat udgør et underskud på 1.259 mio. kr.
Resultatet før finansielle værdireguleringer og skat er på
niveau med det forventede resultat for året, som oplyst i
regnskabsmeddelelsen pr. 30. september 2008.
Egenkapitalen er pr. 3i. december 2008 negativ med
4.299 mio. kr. Selskabets negative egenkapital forventes
øget i en længere årrække.
På baggrund af de estimerede driftsresultater for selskabet
samt Øresundsbro Konsortiet forventes egenkapitalen
retableret inden for en tidshorisont på 28-30 år, regnet fra
ultimo 2008.
De fremtidige driftsresultater er estimeret på grundlag af
TFransportministeriets fastiagte vederlag fra Banedanmark
for anvendelsen af jernbaneforbindelsen samt på grundlag
af trafikprognoser for Øresundsbro Konsortiet, som indreg-
nes med 50 pct. svarende til ejerandelen.
Det skal bemærkes, at den danske stat i henhold til Lav
om Sund & Bælt Holding A/S for A/S Øresund - mod en
garantiprovision på 0,15 pct. - yder særskilt garanti for
renter og afdrag samt andre løbende forpligtelser i forbin-
delse med selskabets låneoptagelse, Herudover garanterer
den danske stat uden særlig tilkendegivelse i det enkelte
tilfælde for selskabets øvrige økonomiske forpligtelser.
Øresundsbro Konsortiets gæld garanteres solidarisk af den
danske og den svenske stat.
Pengestrømme fra driften udgør 65 mio. kr., hvilket er på
niveau med 2007.
Pengestrømme til investering udgør ca. 9,5 mio. kr. som
følge af anskaffelse af materielle aktiver.
Det frie cash flow fremkommer på basis af drift fratrukket
anlægsinvesteringer og udtrykker selskabets evne til at
generere likviditet til finansiering af rente og afdrag på
selskabets gældsforpligtelser.
Under finansieringsaktiviteter indgår låneoptagelse, rente-
omkostninger og afdrag på gældsforpligtelsen, som netto
udgør en afgang på 240 mio. kr. Renteomkostninger dæk-
kes primært ved optagelse af lån.
Samlet er selskabets likvide midler reduceret med 185 mio.
kr., således at de likvide beholdninger ultimo 2008 udgør
117 mio. kr.
A/S Øresund
Årsrapport 5
Finans
2008 har været et turbulent år på de finansielle markeder,
og specielt finanskrisens eskalering i 4. kvartai medførte
udsving på såvel aktie-, som rente- og valutamarkederne
af historiske dimensioner. Samtidig skubbede krisen de
fleste økonomier ud i en recession, som vil påvirke selska-
bet på såvel indtægts- som udgiftssiden i de kommende år.
Renterne har været meget volatile i årets løb, men endte
faktisk året på lavere niveauer end ved årets start - pri-
mært som følge af finanskrisen og den tiltagende recessi-
onsfrygt i økonomierne. Dagsværdireguleringen har såle-
des været negativ i 2008.
Stigningen i gælden har i 2008 været på 0,4 mia. kr.
Ved udgangen af 2008 udgjorde den rentebærende netto-
gæld 10,0 mia. kr. for A/S Øresund.
Finansstrategi
A/S Øresunds målsætning er at føre en aktiv og samlet
finansforvaltning, der minimerer de langsigtede finansom-
kostninger under hensyn til finansielle risici. Blandt andet
minimeres de finansielle risici ved kun at have eksponering
i DKK og EUR, mens optimering af låneporteføljen opnås
ved brug af swaps og øvrige afledte finansielle instrumen-
ter.
A/S Øresund har igen i 2008 udelukkende optaget lån
gennem genudlån via Nationalbanken, idet disse lån har
været de mest gunstige gennem hele året.
I et år med flere konkurser i den finansielle sektor kan det
konstateres, at selskabets forsigtige strategi med hensyn
til kreditrisiko har betydet, at selskabet ikke tabte penge
på finansielle modparters konkurs i 2008.
Selskabets realrenteeksponering på 28 pct. blev negativt
påvirket af den meget høje inflation, der i Danmark lå over
4 pct. hen over sommeren og efteråret. Efterfølgende er
inflationen dog faldet markant, og selskabet kan se frem til
ganske lave inflationsopskrivninger i 2009.
De korte pengemarkedsrenter i EUR bevægede sig i 2008 i
intervallet 2,7-5,4 pct., mens de lange renter (10-årig
swap rente) var knap så volatile og svingede i intervallet
3,3-5,1 pct. I Danmark fulgte de lange renter udviklingen i
EUR, mens de korte pengemarkedsrenter i 4. kvartal var
påvirket af Nationalbankens ensidige renteforhøjelser til
forsvar af kronen, hvilket udvidede rentespændet til EUR
renter til omkring 175 bp.
Selskabet har således igen i år haft stor glæde af de rente-
afdækninger på den variable gæld i form af caps (loft over
renten), som blev indgået for nogle år siden. I forbindelse
med finanskrisens eskalering hen over efteråret - der
medførte kraftigt stigende pengemarkedsfixinger, specielt i
Danmark - omlagdes endvidere størstedelen af den reste-
rende variable gæld til fast rente.
Finansielle nøgletal 2008
Mio. kr. Pct. p.a.
Låntagning 2008 702
- heraf genudlån 702
Samlet bruttogæild (dagsværdi) 10.682
Nettogæid (dagsværdi) 10.542
Rentebærende nettogæld 10.000
Renteomkostninger -463 4,86
Værdiregulering -708 7,43
Samlet finansomkostning +) 71.171 12,29
=) Note: Beløbet er ekskl. garantiprovision, der udgør 15 mio. kr.
A/S Øresund
Årsrapport
6
Rentabilitet
Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved
en betaling fra Banedanmark for råderetten over Øresundsbanen, dels
ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund
ejer 50 pct,
Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen
med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel.
Denne fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Sto-
rebælit indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan ud-
nytte de skattemæssige underskud i A/S Øresund mod at
eriægge provenuet af den skattemæssige besparelse til
A/S Øresund. A/S Øresund får dermed fremrykket anven-
delsen af sine skattemæssige underskud i tid.
De ændrede forventninger til det økonomiske resultat i
Øresundsbro Konsortiet — som følge af den igangværende
recession - betyder, at A/S Øresund forventes at kunne
modtage udbytte 4 år senere end forventet i sidste årsrap-
port, dvs. omkring 2018.
Samlet set betyder de forværrede udsigter i Øresundsbro
Konsortiet, at den forventede tilbagebetalingstid for A/S
Øresund øges med 6 år, hvortil kommer yderligere ét år
som følge af udbyttebetalingen i A/S Storebælt. Tilbagebe-
talingstiden for A/S Øresund udgør på denne baggrund 49
år. Følsomheden over for ændringer i økonomien i de to
ovennævnte selskaber er hermed øget væsentligt.
Forventet udvikling i gæld (mio. kr.)
2011
2014
2017
2020
2023
"2026
"2029
2032
2035
” 2038
2041
2044
2047
-2.000
4.000
-6.000
-8.000
710.000
-12.000
714.000
716.000
-18.000
"i 2008
Note: Grafen viser gældsafviklingen under forudsætning af udlodning fra
A/S Storebælt på 9 mia, i årene frem til 2022,
A/S Øresund
Årsrapport 7
Begivenheder efter balancedagen
Der er ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af
betydning for årsrapporten for 2008.
Forventninger til 2009
Den økonomiske og finansielle udvikling i 2009, og dermed
selskabets forventninger tii det økonomiske resultat for
året, er behæftet med betydelig større usikkerhed end
normalt. Generelt må det forudses, at den økonomiske
aktivitet i Danmark i 2009 falder med over 2 pct. Et så
stort fald er ikke set siden 2. verdenskrig. Til gengæld
forventes inflationen at blive meget lav i 2009 ca. 1,2-1,6
pct., hvilket sammen med et relativt lavt renteniveau giver
anledning til et pænt fald i finansomkostningerne sammen-
holdt med 2008.
I henhold til budgettet udarbejdet ultimo 2008 forventes
resultatet før finansielle værdireguleringer og skat at udgø-
re et underskud på ca. 550 mio. kr. kr. Resultatet efter
skat forventes at udgøre et underskud på ca. 410 mio. kr.
I forhold til det foreliggende budget for 2009 vurderes det
på baggrund af trafikudviklingen i de første måneder af
2009, at indtægterne kan blive op til 40 mio. kr. lavere
end forudsat. Samtidig estimeres at den lavere inflation og
renteniveau vil kunne medføre en reduktion af finansie-
ringsomkostningerne på op til 100 mio. kr. Der er således
væsentlige usikkerheder i forhold til det budgetterede
resultat.
A/S Øresund
Årsrapport 8
Vej
Trafikudviklingen på Øresundsmotorvejen viser, at der i
2008 er sket en opbremsning i den kraftige udvikling, der
er set de foregående år. Trafikken er således i 2008 på
stort set samme niveau som i 2007. Årsdøgntrafikken iden
vestlige ende af Øresundsmotorvejen udgør knap 69.000
biler i døgnet mod 68.000 i 2007.
Det høje trafikniveau betyder, at tidspunktet for kritisk
trængsel på dele af motorvejsstrækningen nærmer sig.
Der er derfor igangsat analyser og planlægning af en fore-
stående udvidelse af strækningen vest for Tårnbytunnelen.
Motorvejstracéet er forberedt for en sådan udvidelse.
I årets løb har der været gennemført en levetidsforlæn-
gende forsegling af motorvejens slidlag, således at fornyel-
se af slidlaget kan udskydes til tidspunktet for udvidelsen.
Hovedtal, t. kr.
Vej 2008 2007
Driftsindtægter 1.898 1.354
Driftsomkestninger -24.624 -26.416
Afskrivninger -22.271 -22.007
Resultat af primær drift -44.997 -47.069
Finansielie poster -152.282 -126.693
Resultat før finansielle værdireguleringer -197.279 173.762
Trafikstigning i pct.
2008 2007
Øresundsbron 5,1 17,0
Trafik pr. døgn på Øresundsmotorvejen
2008 2007
Mellem frakørsel 19 og 20 68,579 68.101
Øst for Englandsvej 44,839 45.487
Jernbane
AJS Øresund modtager som ejer vederlag fra Banedan-
mark for brugen af jernbanen på Øresund landanlæg. A/S
Øresund har ingen forpligtelser hvad angår drift og vedti-
gehold af eller reinvesteringer vedrørende denne jernbane-
strækning, der varetages af Banedanmark.
Øresundsbanen udgør en meget kritisk og central stræk-
ning i de europæiske ønsker om en korridor B fra Skandi-
navien til Sydeuropa. Det er derfor væsentligt i de kom-
mende år at sikre muligheden for en samlet højhastigheds-
forbindelse via et nybygningsprojekt mellem København og
Ringsted og via den kommende Femernforbindelse.
Opretholdelse af en høj tilgængelighed og sikkerhed er helt
centrale forudsætninger for Øresundsbanen, og kapacite-
ten på denne strækning skal derfor hele tiden være i fokus,
således at kapacitetsudvidelser tilvejebringes i tide.
Kastrup station er en af Danmarks smukkeste stationsan-
læg og er porten til Danmark for mange fiypassagerer. Den
udgør sammen med metrostationen ved lufthavnsbygnin-
gen et trafikalt vigtigt knudepunkt.
Hovedtal, t.kr.
Jernbane 2008 2007
Driftsindtægter 95.200 93.000
Driftsomkostninger -5.054 -5,609
Afskrivninger 52.666 "52.645
Resultat af primær drift 37,480 34.746
Finansielle poster -325.540 -270.837
Resultat før finansielie værdireguleringer -288,060 "236.091
A/S Øresund
Årsrapport 9
Øresundsbro Konsortiet
Vejtrafikken på Øresundsbron voksede i 2008 med 5,1 pct.
til gennemsnitlig ca. 19.400 køretøjer i døgnet. Væksten
har i de fire foregående år udgjort mellem 14 og 17 pct.,
men finanskrisen og den deraf følgende lavkonjunktur har
medført denne væsentlige opbremsning i væksten. Med en
vækst på 19 pct. er det fortsat pendlertrafikken, der vok-
ser mest.
Jernbanetrafikken over Øresund steg med 10,3 pct., og
antallet af passagerer udgjorde i 2008 10,7 mio.
Som følge af den økonomiske afmatning har Øresundsbro
Konsortiet nedjusteret trafikprognosen, der ligger til grund
for virksomhedens langsigtede økonomiske beregninger.
Den nye prognose betyder, at den forventede tilbagebeta-
lingstid for Øresundsbro Konsortiets gæid øges fra 30 til 34
år, regnet fra broens indvielse i 2000.
Resultat før dagsværdiregulering udviser et underskud på
61 mio. kr. I forhold til 2007 er resultatet forbedret med
28 mio, kr.
Egenkapitalen er pr. 31. december 2008 negativ med
2.708 mio. kr.
Yderligere detaljer om Øresundsbron findes i Øresundsbro
Konsortiets årsrapport eller på www.oeresundsbron.com
Sund & Bælt ejer gennem A/S Øresund 50 pct. af Øre-
sundsbro Konsortiet, der står for driften af Øresundsbron
Hovedtal, t.kr.
2008 2007
Driftsindtægter 1.440.500 1.378.700
Driftsomkostninger -284.800 "304.200
Afskrivninger -341.100 -336.600
Resultat af primær drift 814.600 737.900
Finansielle poster -875,500 -827.100
Resultat før finansielle værdireguleringer -60.900 -89,200
Finansielle værdireguleringer -949,200 607.472
Årets resultat -1.010,100 518.272
Koncernens resultatandel -505.050 259,136
A/S Øresund
Årsrapport
10
God selskabsledelse
A/S Øresund er ejet 100 pct. af Sund & Bælt Holding A/S.
Den danske stat har gennem sit 100 pct. ejerskab af Sund
& Bælt Holding A/S den endelige myndighed over selskabet
inden for de rammer, der er fastlagt i lovgivningen, og
udøver sit ejerskab i overensstemmelse med de retnings-
linjer, der er givet i publikationen ”Staten som aktionær”,
Ledelsesstrukturen er todelt og består af bestyrelsen og
direktionen, som er uafhængige af hinanden, og ingen er
medlem af begge selskabsorganer.
A/S Øresund tilstræber, at selskabet ledes efter principper,
der til enhver tid lever op til god skik for selskabsledelse.
A/S Øresund opfylder Fondsbørsens anbefalinger vedrø-
rende corporate governance med følgende undtagelser:
… I forbindelse med bestyrelsesmediemmernes valg til
bestyrelsen foretager aktionæren en vurdering af de
nødvendige kompetencer, som bestyrelsen samlet set
skal besidde.
s Der er ikke opstillet formelle regler for alder og antallet
af bestyrefsesposter, et bestyrelsesmedlem må vare-
tage. Dette indgår i aktionærens overvejelser i forbin-
delse med nyvalg.
« Aktionæren fastlægger bestyrelsens vederlag, mens
det er bestyrelsen, der varetager fastlæggelsen af di-
rektionens aflønning.
. Der har ikke i årets løb været nedsat bestyrelsesud-
valg, men med virkning fra den kommende ordinære
generalforsamling nedsættes en revisionskomite.
A/S Øresund Årsrapport
Hoved- og nøgletal
Hovedtal mio, kr ST 2004 2005 2006 2007 2008
Driftsindtægter 89 91 93 94 97
Driftsomkostninger -27 -22 -23 -30 -29
Afskrivninger -75 -75 -74 -74 -75
Resultat af primær drift -13 -6 -4 -10 ”7
Finansielle poster før værdiregulering -344 -372 7385 -398 -477
Resultat før værdiregu!ering -357 -378 -388 -408 -484
Værdireguleringer netto -203 -160 435 354 -708
Resultat fra fælles ledet virksomhed
(Øresundsbro Konsortiet) -313 -271 285 259 -505
Resultat før skat -873 -809 330 205 -1.697
Skat 303 484 158 "187 439
Årets resultat 7570 -325 489 18 -1.258
Anlægsinvestering 6.516 6.442 6,367 6.298 6.233
Obligations- og banktån 10.846 11.162 9.537 9.657 10.193
Nettogæld (dagsværdi) 9.174 9.567 9.434 9.413 10.542
Egenkapital -3.222 -3.522 -3.059 -3.041 "4.299
Balancesum 10.443 10.460 8.332 8.245 8.552
Nøgletal, pct.:
Overskudsgrad (primær drift) -15,8 -7,8 -5,4 712,7 8,8
Afkastningsgrad (primær drift) "0,1 -0,1 0,0 -0,1 -0,1
Anlæggenes afkast (primær drift) -0,2 -0,1 -0,1 -0,2 -0,1
Anm.: Nøgletallene er beregnet efter Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005", Der henvises til
definitioner og begreber i note 1 Anvendt regnskabspraksis.
« I resultat fra Øresundsbro Konsortiet indgår i 2008 en udgift på 475 mio. kr. vedr. værdireguleringer. Resultatet før værdi-
reguleringer udgør et underskud på 3i mio. kr.
A/S Øresund
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 2008 (1.000 DKK)
Årsrapport 12
Note i Indtægter 5 2008 0 2007: '
4 Driftsindtægter 97.098 94.354
| Indtægter i alt 97.098 94.354
Omkostninger
5 Andre driftsomkostninger -28.891 -30,158
6 Personaleomkostninger 0 9
7 8 9 Afskrivninger af materielle aktiver -74.915 -74.653
| Omkostninger i alt -103.806 -104.811
| Resultat af ordinær drift -6.708 -10.457
10 Finansielle poster
Finansielle indtægter 21.533 34.726
Finansielle omkostninger -499,355 -432.257
Værdiregulering, netto -707.734 353.551
| Finansielle poster i alt -1.185.556 -43,980
| Resultat før indregning af andel af resultat i fælles ledet virksomhed og skat -1.192.264 54.437
11 Resultatandel i fælles ledet virksomhed -505.,063 259.136
| Resultat før skat -1.697.327 204.699
12 Skat 438.816 "186.844
| Årets resultat -1.258.511 17.855
Det regnskabsmæssige resultat svarer til totalindkomsten.
Resultatdisponering: Underskuddet på 1.259 mio. kr. foreslås overført til næste år.
A/S Øresund
Balance 31. december 2008 (1.000 DKK) Aktiver
Årsrapport 13
2007:
Note 0 Aktiver 1 2008
Langfristede aktiver
Materielle aktiver
7 Vejanlæg 1.507.764 1.520.486
8 Jernbaneanlæg 4.724.852 4.777.486
9 Driftsmidler 79 102
Materielle aktiver i alt 6.232.695 6.298.074
Andre langfristede aktiver
13 Udskudt skat 1.381.501 942.685
11 Kapitalandel i fælles iedet virksomhed 0 0
| Andre langfristede aktiver | alt 1.381.501 942.685
| Langfristede aktiver i alt 7.614.196 7.240.759
Kortfristede aktiver
Titgodehavender
14 Tilgodehavender 160.806 151.244
15 Derivater 659.473 550.541
| Tilgodehavender i aft 820.279 701.785
| 16 Likvide beholdninger 117.304 302.304
| Kortfristede aktiver i alt 937.583 1.004.089
| Aktiver i alt 8.551.779 8.244.848
A/S Øresund
Balance 31. december 2008 (1.000 DKK) Passiver
Årsrapport 14
Note Passiver 2008 2007
Egenkapital
17 Aktiekapital 5.000 5.000
18 Overført resultat -4.304.250 -3.045.739
| Egenkapital i alt -4.299.250 -3.040.739 |
| 11 Hensatte forpligtelser 1.354.135 849.072 ]
Gældsforpligteljser
Langfristede gældsforpiligtelser
19 Obligationslån og gæld til kreditinstitutter 10,193.,266 9.185,097
Langfristede gældsforpligtelser i alt 10.193.266 9.185.097
Kortfristede gældsforpligtelser
19 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 0 472.190
22 Leverandører og andre gældsforpligtelser 296.739 273.851
15 Derivater 1.006.889 505.377
| Kortfristede gældsforpligtelser i alt 1.303.628 1.251.418 |
| Gældsforpligtelser i alt 11.496.894 10.436.515 |
| Egenkapital, hensættelser ag gæidsforpligtelser i alt 8.551.779 8.244.848 |
1 Anvendt regnskabspraksis
2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
3 Segmentopiysninger
20 Finansiel styring
21 Rentabilitet
23 Kontraktuefle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
24 Nærtstående parter
25 Begivenheder efter balancedagen
A/S Øresund
Egenkapitalopgørelse (1.000 DKK)
Årsrapport
Dr overført |
En ERURGG Aktiekapital resultat 0
Saldo pr. 1. januar 2007 5,000 -3.063.594 -3.058,594
Årets resultat 0 17.855 17,855
Saldo pr. 31. december 2007 5.000 -3.045.739 -3.040.739
Saldo pr. 1. januar 2008 5.000 -3.045.739 -3.040.739
Årets resultat 0 | -1.258,511 -1.258.511
Saldo pr. 31. december 2008 5.000 -4,304.250 -4.299.250
A/S Øresund
Pengestrømsopgørelse (1.000 DKK)
Årsrapport 16
Note i DUER 2008: 2007.
Pengestrømme fra driftsaktivitet
Resultat før finansielle poster -6.708 -10.457
Reguleringer
7 8 9 Af- og nedskrivninger 74.915 74.653
12 Sambeskatningsbidrag 0 184
Pengestrømme fra primær drift før ændring i driftskapital 68.207 64.380
Ændring i driftskapital
14 16 Tilgodehavender og periodeafgrænsningsposter -10.879 -1.590
23 Leverandørgæld og andre gældsforpligtelser 7.670 3.473
Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt 64.998 66.263 ]
Pengestrømme fra investeringsaktivitet
7 8 39 Køb af materielle aktiver -9.536 -5,880
| Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt -9.536 "5.880 |
| Frit cashflow 55.462 60.383 |
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet
iånoptagelse 701.750 2.100.000
Nedbringelse af gældsforptigtelser -554.466 -1.553.969
Renteindtægter, modtaget 29.290 26.091
Renteomkostninger, betalt -417.036 -405.763
[ Pengestrømme fra finansieringsaktivitet i alt -240.462 166.359 |
| Periodens ændring i likvide beholdninger -185.000 226.742 |
Likvide beholdninger primo 302.304 75.562
| 17 Likvide beholdninger ultimo 117.304 302.304 ]
Likvide beholdninger sammensættes således:
Likvide beholdninger 117.304 302.304
16 Likvide beholdninger i alt ultimo 117.304 302.304
Pengestrømsopgørelsen kan ikke alene udiedes af regnskabet.
Pengestrømsopgørelsen tager nu udgangspunkt i ”Resultat før finansielle poster” for at give et mere retvisende billede.
A/S Øresund Årsrapport 17
Note 1 Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards som godkendt af EU og yderlige-
re danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter er
fastlagt i IFRS-bekendtgørelsen udstedt i henhold til årsregnskabsloven samt af Københavns Fondsbørs.
Den anvendte regnskabspraksis er i overensstemmelse med den, der er anvendt i Årsrapport 2007.
Selskabet har valgt at anvende den såkaldte Fair Value Option i IAS 39. Det betyder, at samtlige finansielle transaktioner -
lån, placeringer og derivater - måles til dagsværdi, og at ændringer i dagsværdien indregnes i resultatopgørelsen. Lån og
likvide beholdninger klassificeres til dagsværdimåling på tidspunktet for første indregning i balancen, mens derivater altid
indregnes til dagsværdi jf. IAS 39.
Baggrunden for at vælge Fair Value Option er, at selskabet konsekvent anlægger en porteføljebetragtning i forbindelse med
finansforvaltningen, og dette indebærer, at den tilsigtede eksponering over for forskellige finansielle risici tilvejebringes med
forskellige finansielle instrumenter, både primære og afledte finansielle instrumenter. Det betyder, at der ikke i styringen af
den finansielle markedsrisiko skelnes mellem for eksempel lån og derivater, men alene fokuseres på den samlede ekspone-
ring. Valget af finansielle instrumenter til afdækning af de økonomiske risici i finansforvaltningen kan derfor give anledning til
regnskabsmæssige asymmetrier, med mindre Fair Value Optionen anvendes, og det er begrundelsen for valget.
Fair Value optionen er efter selskabets opfattelse det eneste af de under IFRS tilladte målingsprincipper, der reflekterer dette
synspunkt. Årsagen er, at de øvrige principper alle medfører uhensigtsmæssige asymmetrier mellem ellers identiske ekspone-
ringer, afhængigt af om eksponeringen er etableret i form af lån eller derivater eller fordrer omfattende krav til dokumentati-
on af sikringsforholdet, som tilfældet er med ”hedge accounting”. Idet derivater, finansielle aktiver og lån måles til dagsværdi,
vil indregningen i regnskabet opnå samme resultat i behandlingen af lån og tilknyttet afdækning med derivater, når afdæk-
ningen af den økonomiske risiko er effektiv, og selskabet opnår dermed en symmetri i den regnskabsmæssige behandling.
Lån uden tilknyttede derivater måles til dagsværdi, i modsætning til hovedreglen i IAS 39, der indregner lån til amortiseret
kostpris, og det giver naturligt anledning til udsving i årets resultat som følge af værdireguleringer.
Årsrapporten er aflagt i DKK. Alle beløb angives, hvis intet andet er oplyst, i tusinde danske kr.
For at imødekomme regnskabslæseren er en del af de oplysninger, der kræves ifølge IFRS, også indeholdt i ledelsesberetnin-
gen.
Ny regnskabsregulering
Med virkning fra 1. januar 2008 har koncernen implementeret IAS 39 (ajourført 2008) Finansielle instrumenter: Indregning
og måling. Endvidere har koncernen implementeret IFRIC li, 12 og 14.
Følgende ændringer til eksisterende og nye standarder samt fortolkningsbidrag er endnu ikke trådt i kraft og er ikke gælden-
de i forbindeise med udarbejdelse af årsrapporten for 2008: IAS 1, 23 og 27, IFRS 2, 3 og 8 samt IFRIC 13 og IFRIC 15-17.
Af disse er kun IFRS 8 godkendt af EU. De nye standarder og fortoikningsbidrag vil blive implementeret.
De pågældende standarder og fortolkningsbidrag forventes ikke at få beløbsmæssig effekt på opgørelsen af Sund & Bælt-
koncernens resultat, aktiver og forpligtelser samt egenkapital i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2009 og 2010, hvor
de træder i kraft.
Vigtigste regnskabspraksis
Selskabets ledelse vurderer følgende anvendt regnskabspraksis som de vigtigste for selskabet:
Generelt om indregning og måling
Aktiver indregnes i balancen, når det som følge af en tidligere begivenhed er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil
tilflyde selskabet, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremti-
dige økonomiske fordele vil fragå selskabet, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver
og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Indregning af finansielle aktiver og forpligtelser sker første gang på handelsdagen og ophører på handelsdagen, når retten til
at modtage/afgive pengestrømmen fra det finansielle aktiv eller forpligtelse er udløbet, eller hvis den er overdraget, og virk-
somheden også i al væsentlighed har overført alle risici og afkast tilknyttet ejendomsretten.
A/S Øresund Årsrapport 18
Ved indregning og måling tages hensyn til gevinster, tab og risici, der fremkommer, inden årsrapporten aflægges, og som be-
eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen.
Indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med det er sandsynligt, at de tilfører selskabet økonomiske fordele. Omkost-
ninger, der er afholdt for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser, indregnes
i resultatopgørelsen.
Værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, der måles til dagsværdi, indregnes i resultatopgørelsen. Transaktioner
med finansielle instrumenter bogføres på handelsdagen.
Tilbageførsler af beløb, der sker som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn, og som tidligere har været indregnet i resul-
tatopgørelsen, indregnes tillige i resultatopgørelsen.
Periodisering
Der foretages periodisering af alle væsentlige indtægter og omkostninger.
Konsolidering
I regnskabet indregnes Øresundsbro Konsortiet som et joint venture, hvor pro rata konsolidering er fravalgt til fordel for indre
værdis metode med 50 pct., idet der er tale om en fælles ledet virksomhed.
Driftsindtægter
Indtægter fra salg af tjenesteydelser indregnes i takt med at ydelserne leveres, og såfremt indtægter kan opgøres pålideligt
og forventes modtaget,
Indtægter måles ekski. moms, afgifter og rabatter i forbindelse med salget.
Nedskrivning af aktiver
Materielle, finansielle og immaterielle anlægsaktiver testes for tab ved værdiforringelse (øvrige aktiver er omfattet af IAS 39),
når der er indikation for at den regnskabsmæssige værdi muligvis ikke kan genindvindes. Et tab ved værdiforringelse indreg-
nes med det beløb, hvormed aktivets regnskabsmæssige værdi overstiger genindvindingsværdien, dvs. den højeste værdi af
aktivets nettosalgspris eller nytteværdi. Nytteværdien opgøres til nutidsværdien af det forventede fremtidige cash flow med
anvendelse af en diskonteringsfaktor før skat som afspejler markedets aktuelle afkastkrav. Med henblik på vurdering af vær-
diforringelse grupperes aktiverne i den mindste gruppe af aktiver, der frembringer selvstændige identificerbare pengestrøm-
me (pengestrømsfrembringende enheder). Se videre note 22: Rentabilitet.
Tab ved værdiforringelse indregnes i resultatopgørelsen.
Skat af årets resultat
Selskabet er omfattet af de danske regier om tvungen sambeskatning af Sund & Bælt koncernens selskaber, Datterselskaber
indgår i sambeskatningen fra det tidspunkt, hvor de indgår i konsolideringen i koncernregnskabet, og frem til det tidspunkt,
hvor de udgår fra konsolideringen.
Moderselskabet Sund & Bælt Holding A/S er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle
betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne.
Den aktuelle danske selskabsskat fordeles ved afregning af sambeskatningsbidrag mellem de sambeskattede selskaber i
forhold til disses skattepligtige indkomster. I tilknytning hertil modtager selskaber med skattemæssigt underskud sambeskat-
ningsbidrag fra selskaber, der har kunnet anvende dette underskud til nedsættelse af eget skattemæssigt overskud.
Årets skat, der består af årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat - herunder som følge af ændring i skattesats
- indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte i egenkapitalen med den del, der
kan henføres til posteringer direkte i egenkapitalen.
Aktuel skat og udskudt skat
Efter sambeskatningsreglerne afvikles datterselskabernes hæftelse over for skattemyndighederne for egne selskabsskatter i
takt med betaling af sambeskatningsbidrag til administrationsselskabet.
Skyidige og tilgodehavende sambeskatningsbidrag indregnes i balancen under mellemværender med tilknyttede virksomhe-
der.
Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og
skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser, I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige
beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af
forpligtelsen.
A/S Øresund Årsrapport 19
Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes under andre
langfristede aktiver med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening
eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion.
Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab.
Finansielle poster
Finansielle poster indeholder renteindtægter og -udgifter, realiseret inflationsopskrivning, kursgevinster og -tab vedrørende
likvide beholdninger, værdipapirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. Endvidere medtages realiserede gevinster og tab
vedrørende afledte finansielle instrumenter.
Dagsværdien modsvarer de totale finansielle poster, der i resultatopgørelsen opdeles i finansielle indtægter, finansielle om-
kostninger og værdiregulering. Renteindtægter og -udgifter samt realiseret inflationsopskrivning henføres til finansielle ind-
tægter og omkostninger, mens kursgevinster og -tab samt valutakursomregning indgår i værdireguleringen.
Finansielle omkostninger til finansiering af aktiver under udførelse indregnes i kostprisen for aktiverne.
Finansielle aktiver og forpligtelser
Likvide beholdninger omfatter indskudsbeviser samt unoterede og børsnoterede værdipapirer og indregnes til kostprisen med
fradrag af transaktionsomkostninger ved første indregning og dagsværdi i den efterfølgende måling i balancen. Forskel i
dagsværdien mellem balance tidspunkterne indregnes i resultatet under finansielle poster. Alle likvide beholdninger bliver på
første indregningstidspunkt klassificeret som aktiver vurderet tit dagsværdi jf. anvendt regnskabspraksis.
Den løbende måling af dagsværdien følger hierarkiet i IAS 39, dvs. aktuelle børskurser for likvide børsnoterede værdipapirer
eller kursværdien for indskudsbeviser og unoterede værdipapirer, fastiagt på baggrund af de fremtidige og kendte og forven-
tede betalingsstrømme tilbagediskonteret med de relevante diskonteringsrenter, der vurderes at være gældende for koncer-
nen på balancedagen.
Beholdninger af egne obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Lån indregnes til kostprisen med fradrag af transaktionsomkostninger (det modtagne nettoprovenu) på første indregnings-
tidspunkt og efterfølgende til dagsværdi i balancen. Alle lån bliver på indregningstidspunktet klassificeret som finansielle
forpligtigelser vurderet til dagsværdi via resultatopgørelsen jf. anvendt regnskabspraksis. Uanset omfanget af rentesikring
måles alle lån til dagsværdi med løbende resultatføring af dagsværdireguleringer, der opgøres som forskellen i dagsværdi
mellem balance tidspunkterne.
Dagsværdien på lån fastlægges som kursværdien ved tilbagediskontering af de fremtidige kendte og forventede betalings-
strømme med de relevante diskonteringsrenter, da der typisk ikke forefindes aktuelle og likvide børskurser for selskabets
børsnoterede obligationsudstedelse, og ingen børskurs findes på unoterede obligationsudstedelser og bilaterale lån. Diskonte-
ringsrenterne fastlægges med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængelige for koncernen som lån-
tager.
Kursværdien på lån med tilknyttede strukturerede finansielle instrumenter fastlægges i sammenhæng, og markedsværdien af
eventuel optionalitet i rente- og afdragsbetalingerne på lånet fastiægges med standardiserede og anerkendte værdiansættel-
sesmetoder (lukkede formler), hvori volatilitet på referencerenter og valuta indgår.
Lån med kontraktmæssigt forfald ud over 1 år indgår som langfristet gæld.
Derivater indregnes og måles i balancen til dagsværdi, og første indregning i balancen opgøres til kostprisen. Positive og
negative dagsværdier indgår under henholdsvis Finansielle aktiver og Finansielle passiver, og modregning (netting) af positive
og negative dagsværdier på derivater foretages alene, når koncernen har ret til og intention om at afregne flere finansielle
instrumenter samtet.
Derivater anvendes aktivt til at styre den samiede gældsportefølje og indgår derfør i balancen under henholdsvis kortfristede
aktiver eller passiver.
Derivater omfatter finansielle instrumenter, hvor værdien afhænger af den underliggende værdi på de indehoidte finansielle
variable, primært referencerenter og valutaer. Alle derivater er OTC derivater indgået med finansielle modparter, og der fore-
findes ikke børskurser på sådanne finansielle instrumenter. Derivater omfatter typisk rente- og valutaswaps, terminsforret-
ninger, valutaoptioner, FRA'er samt rentegarantier og swaptioner, Kursværdien fastlægges derfor ved tilbagediskontering af
kendte og forventede fremtidige betalingsstrømme med de relevante diskonteringsrenter. Diskonteringsrenten fastlægges på
samme måde som lån og likvide beholdninger, dvs. med baggrund i aktuelle markedsrenter, der vurderes at være tilgængeli-
ge for koncernen som låntager.
A/S Øresund Årsrapport — 20
På derivater med optionalitet i betalingsstrømmene som fx valutaoptioner, rentegarantier og swaptioner fastlægges dagsvær-
dien med anerkendte værdiansættelsesmetoder (lukkede formler), hvori volatiliteten på de underliggende referencerenter og
valutaer indgår. Derivater med flere forskellige tilknyttede finansielle instrumenter fastlægges med en samlet dagsværdi, som
består af summen af de enkelte finansielle instrumenter.
Valutaomregning
Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første indregning til transaktionsdagens kurs. Valutakursdifferencer, der opstår
mellem transaktionsdagen og betalingsdagen, indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.
Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i udenlandsk valuta omregnes til balancedagens kurs. Forskellen meliem
balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen eller kursen på foregående balance-
dag regnskabsføres i resultatopgørelsen under finansielle indtægter og omkostninger.
Ikke monetære aktiver og forpligtelser i fremmed valuta, der ikke omvurderes til dagsværdi, omregnes på transaktionstids-
punktet til transaktionsdagens kurs.
Valutakursomregning af finansielle aktiver og passiver indregnet i værdiregulering, og valutakursomregning af debitorer,
kreditorer med videre indgår i finansielle omkostninger.
Materielle aktiver
Materielle aktiver er på tidspunktet for første indregning målt til kostpris. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt om-
kostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Efterfølgende måles aktiverne til
kostpris med fradrag af foretagne af- og nedskrivninger.
Værdien af vej- og jernbaneforbindelserne er i anlægsperioden opgjort efter følgende principper:
Omkostninger til anlæggene baseret på indgåede aftaler og kontrakter er aktiveret direkte.
Andre direkte eller indirekte omkostninger er aktiveret som værdi af eget arbejde.
Nettofinansieringsomkostningerne er aktiveret som byggerenter.
Modtagne EU-tilskud er modregnet i kostprisen,
s € & &
Væsentlige fremtidige enkeltstående udskiftninger/vedligenoldelsesarbejder betragtes som separate bestanddele og afskrives
over den forventede brugstid, Løbende vedligeholdsarbejder omkostningsføres i takt med omkostningernes afholdelse.
Afskrivninger
Afskrivninger på vej- og jernbaneforbindelsen er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug.
Anlæggene afskrives lineært over den forventede brugstid.
For vejforbindelsen er der foretaget en opdeling af anlægget i bestanddele med ensartede brugstider:
+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør derfor 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.
+ Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år.
Jernbaneforbindelsen afskrives over en brugstid på 100 år, Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da
Banedanmark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.
Øvrige aktiver optages til kostpris og afskrives lineært over aktivernes forventede brugstider, der udgør:
Driftsmidler og inventar 5 år
Bygninger til brug for drift 25 år
Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen som en særskilt post.
Afskrivningsmetode og brugstid revurderes årligt og ændres, hvis der er sket en væsentlig ændring i forhold eller forventnin-
ger. Ved ændring i afskrivningsperioden indregnes virkningen fremadrettet som en ændring i regnskabsmæssigt skøn.
Afskrivningsgrundiaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger.
Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssi-
ge værdi, ophører afskrivning.
A/S Øresund Årsrapport — 21
Fortjeneste og tab ved afhændelse af materielle aktiver opgøres som forskellen mellem salgsprisen med fradrag af salgsom-
kostninger og den regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Fortjeneste eller tab indregnes i resultatopgørelsen under
andre driftsindtægter henholdsvis omkostninger.
Øvrig regnskabspraksis
Andre driftsomkostninger
I andre driftsomkostninger indregnes omkostninger, der vedrører den tekniske, trafikale og kommercielle drift af anlæggene.
Det omhandler bl.a. omkostninger til drift og vedligehold af anlæg, finansforvaltning og vederlag til moderselskab.
Kapitalandel i fælles ledet virksomhed
Kapitalandel i fælles ledet virksomhed måles i balancen efter equity metoden. Eventuelle tab på kapitalandelen indregnes
under hensatte forpligtelser i balancen.
Værdipapirer
Børsnoterede værdipapirer, indregnes under omsætningsaktiver fra handelsdagen og måles til dagsværdi på balancedagen.
Beholdninger af egne udstedte obligationer modregnes i tilsvarende udstedte, egne obligationslån.
Tilgodehavender fra salg
Tilgodehavender fra salg måles til amortiseret kostpris. Der foretages nedskrivning til imødegåelse af tab. Tilgodehavender
omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver og betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Øvrige tilgodehavender
Tilgodehavender måles til nutidsværdien af de beløb, der forventes modtaget.
Periodeafgrænsningsposter, aktiver
Periodeafgrænsningsposter, der indregnes under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabs-
år,
Likvide beholdninger
Likvide beholdninger omfatter kontante beholdninger samt korte bankindeståender samt værdipapirer med en restløbetid på
anskaffelsestidspunktet, under 3 måneder, som uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er
ubetydelige risici for værdiændringer.
Periodeafgrænsningsposter, forpligtelser
Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterføl-
gende år.
Pengestrømsopgørelsen
Pengestrømsopgørelsen for selskabet er opstillet efter den indirekte metode med udgangspunkt i posterne i årets resultatop-
gørelse. Selskabets pengestrømsopgørelse viser pengestrømme for året, årets forskydning i likvide reserver samt selskabets
likvide reserver ved årets begyndelse og slutning.
Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som årets resultat før finansielle poster reguleret for ikke likvide resultatposter,
beregnede selskabsskatter samt ændring i driftskapitalen. Driftskapitalen omfatter de driftsrelaterede balanceposter under
omsætningsaktiver og kortfristet gæld,
Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og finansielle aktiver.
Pengestrømme fra finansieringsaktivitet omfatter låntagning, afdrag på gæld samt finansieringsposter, herunder ikke likvide
reguleringer af selskabets finansielle aktiver og passiver, der indgår som særskilt post i pengestrømsopgørelsen.
Uudnyttede kreditfaciliteter indgår ikke i pengestrømsopgørelsen.
A/S Øresund Årsrapport 22
Nøgletal
Nøgletal er udarbejdet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings "Anbefalinger og Nøgletal 2005".
De i hoved- og nøgletalsoversigten anførte nøgletal er beregnet således:
Overskudsgrad: Resuitat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af omsætningen.
Afkastningsgrad: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af de samiede aktiver.
Anlæggenes afkast: Resultat af ordinær drift fratrukket andre indtægter i procent af investeringen i vej- og jern-
baneforbindelser.
Note 2 Væsentlige regnskabsmæssige estimater og skøn
Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige be-
givenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balancedagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæg-
gelsen, foretages blandt andet ved opgørelse af af- og nedskrivninger af vej- og jernbaneanlæg og beregning af dagsværdi
for visse finansielle aktiver og forpligtelser.
Afskrivning af vej- og jernbaneforbindelser er baseret på en vurdering af anlægget i hovedbestanddele og deres brugstid. Der
foretages et løbende skøn over aktivernes brugstid. En forandring heri vil medføre en væsentlig påvirkning af resultatet, men
har ingen betydning for pengestrømme og tilbagebetalingstiden. For visse finansielle aktiver og forpligtelser sker et skøn af
forventet fremtidig inflation ved beregning af dagsværdi. Beregning af tilbagebetalingstid for gælden er et væsentligt skøn, se
note Zi Rentabilitet.
Ved beregning af relevante nøgletal og økonomiske forudsætninger har selskabet estimeret følgende væsentlige parametre
der indgår i beregningerne:
Tilbagebetalingstid:
Realrenteforudsætninger
Renteudvikling
Trafikvækst
Inflation
Reinvesteringer
Driftsomkostninger
& &e &e &e &
Nedskrivningsbehov (impairmenttest):
+ Diskonteringsrente
Trafikvækst
Inflation
Kapitalafkastkrav
Terminalværdi
Beta (aktivets risiko i forhold til generel markedsrisiko)
Aktivitetsrisiko i forhold til generel markedsrisiko
Driftsomkostninger
& & & e
Opgørelsen af dagsværdien på finansielle instrumenter er forbundet med skøn for den relevante diskonteringsrente for kon-
cernen, volatiliteter på referencerenter og valuta for finansielle instrumenter med optionalitet i betalingsstrømmene, samt
skøn for den fremtidige inflationsudvikling for reafrentelån og -swaps. De foretagne skøn er i videst muligt omfang hægtet op
på handlebare markedsdata, hvor det er muligt, og løbende vurderet med aktuelle prisindikationer.
A/S Øresund Årsrapport — 23
Note 3 Segmentoplysninger
Ifølge IAS 14 (IFRS) skal der gives oplysninger om indtægter, omkostninger, aktiver og passiver mm. pr. segment. En seg-
mentopdeling af resultatopgørelse og balance foretages med henblik på opdeling af indtjening, indtjeningsgrundlag og risici.
Det er selskabets vurdering, at der ikke kan foretages en sådan opdeling af selskabets resultatopgørelse og balance, idet en
betydelig andel af de nævnte poster vedrører fællesaktiviteter, som ikke kan fordeles på segmenter.
Ledelsen har i stedet vurderet, at en del af resultatopgørelsen kan opdeles i primære aktiviteter. Opdelingen er vist i ledel-
sesberetningen.
Note 4 Driftsindtægter
Indtægter fra jernbaneforbindelsen omfatter vederlag fra Banedanmark for benyttelse af jernbaneanlægget. Jernbaneveder-
laget fastsættes af Transportministeren. Indtægter måles ekskl. moms og afgifter.
Andre indtægter udgør primært indtægter for anvendelse af fiberoptik og salg af antennekapacitet.
Specifikation af indtægter UD ODS SDR NE DS MLS Ng
Indtægter fra jernbaneanlæg 95.200 93.000
Andre indtægter 1.898 1.354
Indtægter i alt 97.098 94.354
Note 5 Andre driftsomkostninger
Under andre driftsomkostninger indgår omkostninger, som vedrører drift og vedligeholdelse af anlæg, finansforvaltning samt
vederlag til moderselskabet på 6 mio. kr.
.Revlonshonorarer for 2008 specificeres således: En TT va INDE LD UT gejser
KPMG C.Jespersen 0 -40
Deloitte 438 0
Revionshonorarer i alt 438 -40
| Revionshonorarer for-2007 specificeres således: EET EDEL NR engen ET andet
KPMG C.Jespersen 368 140
Grant Thornton 69 19
Revionshonorarer i alt 437 159
Note 6 Personaleomkostninger
Ud over direktionen er der ingen ansatte i selskabet.
Direktion og bestyrelse modtager vederlag i Sund & Bælt Holding A/S, som betales via administrationsgebyr.
A/S Øresund Årsrapport — 24
Note 7 Vejanlæg
Afskrivninger på vejanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Anlæggene afskrives
lineært over den forventede brugstid. Der er foretaget opdeling af anlægget i bestanddele med forskellig brugstid. Fordelin-
gen er foretaget efter følgende principper:
«+ Den primære del af anlægget omfatter konstruktioner, som er konstrueret til en brugstid på mindst 100 år. Afskrivnings-
perioden for disse dele udgør derfor 100 år.
. Mekaniske installationer, autoværn og vejbelægninger afskrives over en brugstid på 20-50 år.
…… Programmer og elektriske installationer afskrives over en brugstid på 10-20 år,
Ble
: : unger: 2007
Anskaffelsesværdi primo 1.558.519 13.759 164.950 1.737.228 1.731.464
Årets tilgang 9.536 0 0 9.536 5,764
| Anskaffelsesværdi ultimo 1.568.055 13.759 164.950 1.746.764 1.737.228 |
Afskrivninger primo 198.871 1,376 16.495 216.742 194.738
Årets tilgang 20,471 137 1.650 22.258 22.004
| Afskrivninger ultimo 219.342 1.513 18.145 239.000 216.742 |
| Saldo ultimo 1.348.713 12.246 146.805 1,507.764 1.520.486 )
Note 8 Jernbaneanlæg
Afskrivninger på jernbaneanlæg er påbegyndt i takt med, at byggeriet er afsluttet og anlæggene taget i brug. Jernbanefor-
bindelsen afskrives over en brugstid på 100 år. Der er ikke foretaget en differentiering af afskrivningsperioden, da Banedan-
mark er økonomisk ansvarlig for dette anlægs vedligehold og for normale reinvesteringer.
2007:
Anskaffelsesværdi primo 4.776.195 487.428 5.263.623 5,263,623
| Anskaffelsesværdi ultimo 4.776.195 487.428 5.263.623 5.263.623 |
Afskrivninger primo 441.050 45.087 486.137 433.502
Årets tilgang 47.760 4.874 52.634 52.635
| Afskrivninger ultimo 488.810 49.961 538.771 486.137 |
| Saldo ultimo 4.287.385 0 437.467 4.724.852 4.777.486 ]
A/S Øresund Årsrapport — 25
Note 9 Driftsmidler
Driftsmidler afskrives lineært over den forventede brugstid på 5 år.
2008 2007:
Anskaffelsesværdi primo 116 Q
Årets tilgang 0 116
| Anskaffelsesværdi ultimo 116 116 |
Afskrivninger primo 14 0
Årets tilgang 23 14
| Afskrivninger ultima 37 14 |
L Saldo ultimo 79 102 |
A/S Øresund Årsrapport 26
Note 10 Finansielle poster
Selskabet indregner ændringer i dagsværdien af finansielle aktiver og forpligtigelser via resultatopgørelsen jf. anvendt regn-
skabspraksis. Forskellen i dagsværdi mellem statusdagene udgør de totale finansielle poster, der opdeles i værdireguleringer
og nettofinansomkostninger, hvor sidstnævnte indeholder renteindtægter og -udgifter.
Nettofinansomkostningerne indeholder periodiserede nominelle og reale kuponrenter samt realiserede inffationsopskrivninger,
mens amortisering af over-/underkurser, præmiebetalinger og forventede inflationsopskrivninger indgår i værdireguleringer.
Værdireguleringerne indeholder realiserede og urealiserede kursgevinster og tab på finansielle aktiver og forpligtigelser, samt
tilsvarende valutakursgevinster og -tab.
2008: 02007
Finansielle indtægter
Renteindtægter, værdipapirer, banker mv. 21.533 34,726
Finansielle indtægter i alt 21.533 34.726 |]
Finansielle omkostninger
Renteomkostninger, lån -487.313 -524,281
Renteindtægter, finansielle instrumenter -12,042 92.213
Øvrige finansielle poster, netto 0 -189
I Finansielle omkostninger i alt -499,355 -432.257 |
| rsettofinansieringsomkostninger -477.822 -397.531 |
Værdireguleringer, netto
- Værdipapirer 112 -223
- Lån -311.346 373.267
- Valuta- og renteswaps -444.060 15.339
- Renteoptioner 45.386 "35.851
- Valutaoptioner 2.174 1.019
Værdireguleringer netto -707.734 353.551 ]
| Finansielle poster i alt -1.185.556 -43.980 |
I renteomkostninger, lån indgår provision til den danske stat med 14,8 mio. kr. (14,5 mio. kr. i 2007).
Det finansielle resultat reformuleres til amortiseret kost basis med henblik på at afspejle de løbende nettofinansomkostninger,
hvor der skelnes mellem finansomkostninger, der påvirker resultatet likviditetsmæssigt og værdireguleringer, der er afledt af
udviklingen i de generelle markedsrenter.
I reformuteringen af det finansielle resultat henregnes amortisering af over-/underkurser samt præmiebetalinger til periodens
nettofinansomkostninger, og værdireguleringer opdeles i realiserede og urealiserede værdireguleringer, da de realiserede
værdireguleringer medgår i opgørelsen af de amortiserede finansomkostninger, Det totale finansielle resultat er uændret som
følge af reformuieringen, men fordelingen mellem de anførte resultatposter justeres med reformuleringen.
A/S Øresund
”Reformulering af.de finansielle poster (mio: kr.)
2008
Årsrapport 27
12007
Nettofinansieringsomkostninger jf. resultatopgørelse -477,8 -397,5
Amortisering af over-/underkurser mv. 21,5 16,3
Justeret nettofinansieringsomkostning 21,5 -456,3 16,3 -381,2
Terminstillæg -0,3 0,1
Værdireguleringer valuta 5,8 1,2
Amortisering af valutaoptionspræmier 2,2 0,8
| Justeret nettofinansieringsomkostning inkl. valuta 7,7 "448,6 2,1 -379,1 |
Værdireguleringer realiseret 3,3 31,2
| Total justeret nettofinansieringsomkostning 3,3 -445,3 31,2 347,9 |
værdireguleringer netto jf. resultatopgørelse -707,7 353,6
Justeringer -32,6 -49,6
L justeret værdiregulering netto -32,6 -740,3 -49,6 304,0 |
| Finansielle poster i alt -1.185,6 -43,9 ]
A/S Øresund Årsrapport — 28
Note 11 Kapitalandel Øresundsbro Konsortiet
Øresundsbro Konsortiet har hjemsted Vester Søgade 10, 1601 København V, Danmark og Kalkbrottsgatan 141, Box 4278,
SE-20314 Malmé, Sverige.
ago8i I agg7
Værdi af kapitalandele primo -849.072 "1.108.208
Andel af årets resultat -505.063 259.136
| Kapitalandele ultima -1.354.135 -849.072
Overført til hensættelser primo 849.072 1.108.208
Årets overførsel 505.063 -259,136
| Overført til hensættelser ultimo 1.354.135 849.072
| Værdi af kapitalandele ultimo 0 o
Årets resultat i Øresundsbro Konsortiet udgør et underskud på 1.010 mio. kr.
"Hovedtal fra fælles ledet virksomhed (Mio. kr) DT
Kortfristede aktiver 2.632 1.915
Lanqfristede aktiver 17.219 17.511
Egenkapital -2.708 -1.698
Kortfristede forpligtelser 5.876 3.030
Langfristede forpligtelser 16,683 18.094
Driftsingtægter 1.441 1.379
Driftsomkostninger og afskrivninger -626 -641
Finansielle poster -876 -827
Værdiregulering -949 607
Årets resultat "1.010 518
Note 12 Skat
on Tags 0 2997
Aktuel skat (sambeskatningsbidrag) 0 184
Ændring i udskudt skat 438,816 -187.028
Skat i alt 438.816 -186.844
Skat af årets resultat sammensættes således:
Beregnet 25 pct. skat af årets resultat 424.332 "51.175
Ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. 0 121.041
Andre reguleringer 14.484 -14.628
| I alt 438.816 "186.844
Effektiv skatteprocent 25,9 pct. -91,3 pct.
A/S Øresund
Note 13 Udskudt skat
Årsrapport — 29
2008
2007.
Saldo primo 942.685 1.129.713
Årets udskudte skat 438.816 -65.987
Ændret skatteprocent fra 28 pct. til 25 pct. 0 121.041
| Saldo ultimo 1.381.501 942.685
Udskudt skat vedrører:
Materielle aktiver "174.7985 "215.228
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet "143.339 -178.992
Beskårne nettofinansieringsudgifter 346.178 0
Skattemæssige underskud 1.353.457 1.336.905
I alt 1.381.501 942.685 |
Som følge af regnskabsmæssig aktivering af finansieringsomkostningerne i anlægsperioden er den regnskabsmæssige værdi
af vej- og jernbaneforbindelser højere end den skattemæssige værdi.
Forskelle i årets løb |.
Indregnet
årets
resultat
me gg aggg
Materielle aktiver -261.995 46.767 -215.228 40.433 -174.795
Materielle aktiver i Øresundsbro Konsortiet -231.580 52.588 -178.992 35.653 -143.339
Beskårne nettofinansieringsudgifter 0o Q 0 346.178 346.178
Skattemæssige underskud 1.623.288 -286.383 1.336.905 16.552 1.353.457
I alt 1.129.713 "187.028 942.685 438.816 1.381.501
A/S Øresund Årsrapport — 30
Note 14 Tilgodehavender
Den bogførte værdi af tilgodehavender repræsenterer den forventede realiserbare værdi.
Tilgodehavender omfatter også vedhængende renter vedrørende aktiver, tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder og
andre tilgodehavender.
2008”
SEERE, TSH
Fra salg og tjenesteydelser 11,151 2.420
Virksomhedsdeltagere 2.411 1.069
Tilknyttet virksomhed 205 0
Vedhængende renter finansielle instrumenter (se note 20) 146.394 147.712
Andre tilgodehavender 645 43
I alt 160.806 151.244 ]
Vedhængende renter:
Renteswaps 66,331 62.289
Valutaswaps 71.294 81.699
Strukturerede swaps 8.162 3.244
Deposits og værdipapirer 607 480
Vedhængende renter i alt 146.394 147.712
Note 15 Derivater
mi aggg EU google 02007
kti Passive Akti Passi
Finansielie aktiver og passiver til dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen Aktiver assiver iver assiver
Renteswaps 133.806 -592.938 158.982 -292.740
Valutaswaps 522.952 -398.750 374.441 -183.937
Valutaterminer 0 0 72 0
Renteoptioner 2.715 -14.655 17.046 -28.690
Valutaoptioner 0 -546 0 -10
Derivater i alt 659.473 -1.006.889 550.541 "505.377
Note 16 Likvide beholdninger
BNI LUE E, nm OLIN. egg ager”
Likvide beholdninger 117.304 302.304
Likvide beholdninger i alt 117.304 302.304
Effektiv rente, pct. (årsgennemsnit) 5,78 4,30
A/S Øresund Årsrapport 31
Note 17 Aktiekapital
Hele aktiekapitalen ejes af Sund & Bælt Holding A/S, som er 100 % ejet af den danske stat. Selskabet indgår i koncernregn-
skabet for Sund & Bælt Holding A/S.
Aktiekapitalen omfatter i selskabet 50.000 stk. å nominelt kr. 100.
Aktiekapitalen er uændret siden 1992.
ao eo
50.000 stk. å nominelt kr. 100 5,000 5.000
| Aktiekapital i alt 5.000 5.000
Kapitalstyring
Bestyrelsen vurderer regelmæssigt behovet for tilpasning af kapitalstrukturen, herunder behovet for likvide beholdninger,
kreditfacititeter og egenkapital.
Note 18 Overført resultat
Overført resultat primo -3.045.739 -3.063.594
Årets resultat -1.258,511 17.855
Overført resultat ultimo -4.304.250 -3.045.739
A/S Øresund
Note 19 Nettogæld
Årsrapport — 32
"Nettogæld fordelt på valuta EUR DKK 0 valutaer gæld
Likvide beholdninger 0 116.927 377 117.304
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter ”515.452 -7.446.897 "2.230.917 -10.193.266
Valuta- og renteswaps -3.938.934 1.364.146 2.239.857 "334.931
Renteoptioner -11.940 0 0 711.940
Vatutaoptioner -332 -213 0 -545
Periodiserede renter -46.993 -72.015 16 -118.992
Andre poster Q 537 Q 537
I alt (note 14, 15, 22) "4.513.651 -6.037.515 9.333 -10,541.833
Øvrige valutaer udgøres af: AUD CHF GBP JPY NOK SEK USD I alt
Likvide beholdninger 0 0 375 2 Q 0 0 377
Obligationslån og gæld til kreditinstitutter -3 -3 -188.342 -281.706 -1.617.163 -3 -143.697 -2.230.918
Valuta- og renteswaps 0 0 202.246 281.706 1.617.169 0 138.736 2.239.857
Periodiserede renter 0 16 0 0 Q 0 16
I alt nettoposition -3 -3 14,295 2 6 -3 -4.961 9.333
Ovenstående poster indgår i følgende regnskabsposter:
Derivater, Derivater,
aktiver passiver I alt
Valuta- og renteswaps 656.758 "992.234 "335.476
Renteoptioner 2.715 714.655 -11,940
I alt (note 15) 659.473 -1.006.889 "347.416
Tilgode- Anden
Periodiserede renter havender gæld I alt
Lån 0 -97,378 -97.378
Valuta- og renteswaps 137.625 "160.397 -22.772
Strukturerede swaps 8.162 0 8.162
Deposits og værdipapirer 607 0 607
Renteoptioner Q -7,611 -7.611
| I alt (note 14, 22) 146.394 "265.386 -118.992
Nettogælden er 9,774 mio. kr. opgjort til nominelle hovedstole, og der er således en akkumuleret forskel på 768 mio. kr. i
forhold til nettogælden opgjort til dagsværdi, hvilket afspejler forskellen mellem dagsværdien og den kontraktlige forpligtigel-
se ved udløb.
Indregning af finansielle forpligtigelser til dagsværdi har ikke i løbet af året (eller opgjort akkumuleret) været påvirket af
ændringer i selskabets kreditværdighed, der som følge af garantien fra den danske stat har opretholdt en høj kreditværdig-
hed.
A/S Øresund Årsrapport — 33
Note 20 Finansiel risikostyring
Finansiering
Finansforvaltningen i selskabet sker inden for rammer, fastsat af selskabets bestyrelse, samt retningslinjer fra Finansministe-
riet. Bestyrelsen fastlægger dels en overordnet finanspolicy og dels en årlig finansstrategi, der bl.a. regulerer det enkelte års
låneoptagelse og sætter rammer for selskabets valuta- og renteeksponering.
Den overordnede målsætning for finansforvaltningen er at opnå de lavest mulige finansomkostninger for projekterne over
hele deres brugstid under hensynstagen til et acceptabelt og af bestyrelsen anerkendt risikoniveau. Selskabet er underlagt de
samme typer af finansielle risici som andre virksomheder, men har som følge af projekternes karakter en meget lang tidsho-
risont. Det betyder, at finansomkostninger og finansielle risici vurderes i et langsigtet perspektiv, hvorimod kortsigtede resul-
tatudsving tillægges mindre betydning.
I det følgende beskrives selskabets låntagning i 2007 samt de væsentligste finansielle risici.
Låntagning
Alle lån og øvrige finansielle instrumenter, der anvendes af selskabet, er garanteret af den danske stat. Det betyder, at sel-
skabet generelt kan opnå vilkår i kapitalmarkedet, der er sammenlignelige med statens vilkår, også selvom selskabet ikke har
en selvstændig kreditvurdering fra de internationale kreditvurderingsbureauer., Herudover har selskabet siden 2002 haft mu-
lighed for at optage genudlån i Nationalbanken. Herved forstås et direkte lån fra Nationalbanken på vegne af staten til sel-
skabet, baseret på en konkret statsobligation og med samme vilkår som obligationen sælges til i markedet.
Den relative fordelagtighed af genudlån i forhold til A/S Øresunds øvrige lånemuligheder på de internationale kapitalmarkeder
hænger tæt sammen med det såkaldte swapspænd, der udtrykker forskellen mellem renten på statsobligationer og renten i
swapmarkedet med samme restløbetid. Igennem hele 2008 har swapspændet medført, at det har været særdeles attraktivt
at optage genudlån i Nationalbanken, og hele det relativt beskedne lånebehov i 2008 på 0,7 mia. kr. (2,1 mia. i 2007) er
dækket via denne finansieringskilde (ligesom det var tilfældet i 2007).
Det er en væsentlig del af selskabets finansielle strategi at være så fleksibel som mulig for at kunne udnytte udviklingen på
kapitalmarkederne. For alle lånetyper gælder imidlertid, at de skal opfylde en række betingelser for at kunne blive accepteret,
Disse betingelser er dels et resultat af krav fra garanten, dels et resultat af interne krav.
Selskabets låntagning skal opfylde fastlagte krav for acceptable lånetyper, der både kan være standardiserede lån eller lån
med et struktureret indhold, heribtandt indgår bl.a. lånetyper med mulighed for førtidig indfrielse, dual currency lån og
constant maturity lån mv,, men i henhold til retningslinjerne fra garanten samt finanspolitikken afdækkes tåntagningen i
sammenhæng med transaktionens indgåelse, således at sluteksponeringen altid er gængse og accepterede lånetyper.
A/S Øresund har etableret et standardiseret MTN (Medium Term Note) låneprogram på det europæiske lånemarked med en
samlet låneramme på 1 mia. USD (1 mia. i 2007), hvoraf knap 400 mio. USD (400 mio. i 2007) er udnyttet, og der er såle-
des en ledig låneramme på 600 mio. USD (600 mio. i 2007).
E medfør af oplysningskravene i IFRS 7 anføres for god ordens skyld, at selskabet uden undtagelse har opfyldt sine betalings-
forpligtigelser på lån og andre finansielle forpligtigelser, og i øvrigt ikke har foretaget misligholdelse jf. iånedokumentationen
eller anden aftaledokumentation. Der indgår i øvrigt ikke vilkår i lånedokumentationen, der kræver særlig omtale.
Selve låntagningen kan i visse tilfælde med fordel gennemføres i valutaer, hvor selskabet ikke kan have valutarisici, jf. ne-
denfor. I sådanne tilfælde omlægges lånene ved hjælp af swaps til de acceptable valutaer. Der er således ingen direkte sam-
menhæng mellem de oprindelige lånevalutaer og selskabets valutarisiko.
Et væsentligt element i den finansielle styring er, at selskabet har en målsætning om at holde en likviditetsreserve på mini-
mum 6 måneders likviditetsforbrug. Herved reduceres risikoen for at skulle optage lån på tidspunkter, hvor de generelle lå-
nevilkår i kapitalmarkedet midlertidigt er ufavorable. Ved udgangen af 2008 var målsætningen mht. likviditetsreserven op-
fyldt for selskabet.
Omfanget af A/S Øresunds låntagning i det enkelte år bestemmes i høj grad af, hvor store afdrag der forfalder på tidligere
optagne lån (refinansiering) samt driftspåvirkningen. 1 2009 har selskabet ingen refinansieringer (500 mio. i 2007) brutto, og
det forventede nettolånebehov forventes at udgøre omkring 400 mio. kr. (700 mio. i 2007) foruden eventuelle ekstraordinæ-
re tilbagekøb af eksisterende lån.
Finansielle risikoeksponeringer
Selskabet er udsat for finansielle risikoeksponeringer, der relaterer sig til den løbende finansiering af broanlægget, herunder
udstedelse af obligationsgæld og lån til kreditinstitutter, anvendelse af finansielle instrumenter, heriblandt derivatinstrumen-
A/S Øresund Årsrapport — 34
ter, placering af likvide midler til opbygning af likviditetsreserven, kundetilgodehavender og leverandørgæld. Risici relateret til
disse finansielle risikoeksponeringer er primært:
Valutarisici
Renterisici
Inflationsrisici
Kreditrisici
Likviditetsrisici
& & €&€ & +
Finansielle risici overvåges og kontrolleres inden for de af bestyrelsen fastsatte risikorammer og efter retningslinjer fra Fi-
nansministeriet/Danmarks Nationalbank.
Valutarisici
Selskabets valutarisici relaterer sig til, at en del af låneporteføljen er denomineret i andre valutaer end basisvalutaen. I opgø-
relsen af valutarisikoen tages der højde for finansielle instrumenter, der anvendes i den finansielle styring af nettogælden.
A/S Øresunds valutaeksponering opgjort til dagsværdi i mio. kr. 2008 og 2007
Valutaeksponering 2008
Valutaeksponering 2007
Valuta Valuta Dagsværdi
DKK DKK "5.266
EUR EUR -4.149
Øvrige Øvrige 2
I alt 2008 I alt 2007 79,413
EUR
43%
EUR;
44,1
DKK;
55,9
Finansministeriet har fastlagt, at selskabet kan have valutaeksponering i DKK og EUR.
Eksponeringen i EUR vurderes ikke at repræsentere nogen større risiko, set i lyset af den stabile danske fastkurspolitik og det
relativt snævre udsvingsbånd over for EUR på +/- 2,25 procent ifølge ERM2 aftalen. Andelen af EUR i låneporteføljen vil ide
kommende år afhænge af kurs- og renterelationerne mellem de to valutaer. Selskabets låneportefølje er ved årets udgang
nogenlunde ligeligt fordelt mellem EUR og DKK, og valutakursrisikoen vurderes generelt at være meget begrænset.
Valutakursfølsomheden for A/S Øresund udgør 229 mio. kr. i 2007 (207 mio. kr. i 2007) ved en kursændring på +/- 5,0 pct. i
valutaer forskellige fra basisvalutaen. Kursændringen er alene et mål for følsomheden og udtrykker ikke den forventede vola-
tilitet I de valutaer, hvori selskabet har eksponeringer.
Renterisici
Selskabets finansomkostninger er eksponeret over for renterisici, idet den løbende låntagning til refinansiering af gæld, der
har udløb, likviditet fra drift og investeringer samt rentefastsættelse på variabelt forrentet gæld foretages til markedsrenter,
der ikke er kendt på forhånd. Foruden den generelle usikkerhed knyttet til renteudviklingen er finansomkostningerne også
påvirket af, hvordan gældsfordelingen er sammensat. Gældsfordelingen fastlægger forholdet mellem fast og variabelt forren-
tet nominel gæld samt realrentegæld, foruden løbetid og rentevaluta på gælden.
Selskabets renterisici styres aktivt ved brug af swaps og øvrige finansielle instrumenter.
A/S Øresund Årsrapport — 35
Variabelt forrentet gæld eller gæld med kort løbetid medfører, at gælden inden for en kortere tidshorisont skal have genfor-
handlet markedsrenten, hvilket typisk indebærer højere risici end fastforrentet gæld med lang løbetid, når variabiliteten i de
løbende renteomkostninger anvendes som risikomål. Omvendt vil renteomkostningerne ofte øges i takt med en længere
løbetid på nettogælden, da rentekurven normalt indebærer stigende markedsrenter for længere løbetider, og valget af gælds-
fordeling er derfor en afvejning af renteomkostninger og risikoprofil.
Selskabets risikoprofil er foruden en isoleret afvejning af finansomkostninger og renteusikkerhed på gælden også påvirket af
sammenhængene mellem driftsindtægter og finansomkostninger. Det indebærer, at valget af en gæfdsfordeling med en posi-
tiv samvariation mellem driftsindtægter og finansomkostninger kan have en lavere risikoprofil, når driftsindtægterne og fi-
nansomkostningerne vurderes i sammenhæng. .
Variabelt forrentet gæld og realrentegæld har typisk en positiv samvariation med den genereile økonomiske vækst, når denne
er drevet af efterspørgsel, idet pengepolitikken ofte vil reagere med rentestigninger for at balancere konjunkturcyklen, når
den økonomiske vækst er høj, og omvendt.
Ud fra en strategisk overvejelse ønskes derfor at have en forholdsvis stor andel af nettogælden som variabelt forrentet gæld.
Årsagen hertil er, at udviklingen i den primære indtægtskilde (vejtrafikken) er meget konjunkturafhængig, således at en lav
økonomisk vækst typisk betyder en lav trafikvækst og dermed en ugunstig udvikling i indtægterne. Denne projektrisiko kan i
et vist omfang imødegås ved at have en høj andel af variabelt forrentet gæld, idet en lavkonjunktur normalt fører til lavere
renter, navnlig i den korte ende af løbetidsspektret.
Selskabet har endvidere en strategisk interesse i realrentegæld, hvor renteomkostningen består af en fast realrente plus et
tillæg, der afhænger af den generelle inflation. Årsagen hertil er, at driftsindtægterne i det store og hele kan forventes at
følge inflationsudviklingen, da både takster og jernbaneindtægter normalt indekseres. Realrentegæid repræsenterer derfor en
meget lav risiko for den langsigtede projektrisiko i selskabet.
Med baggrund i den overordnede målsætning for finansforvaltningen, der fastlægger at sikre lavest mulige finansomkostnin-
ger inden for et af bestyrelsen accepteret risikoniveau, har selskabet etableret et benchmark for gældsporteføljens rentefor-
deling og varigheden på den nominelle nettogæld.
Dette benchmark fungerer som et overordnet pejlemærke og finansiel ramme i gældsstyringen og indebærer, at selskabet
sigter mod at have en realrente gældsandel på 25 pct. og en varighed på den nominelle nettogæld på 3,5 år. I sammenhæng
med etableringen af benchmark er der fastlagt maksimale udsvingsbånd på rentefordelingen og varigheden.
Økonomiske modelberegninger, der estimerer udfaldsrummet og den forventede resultatudvikling af selskabets aktiver og
passiver opgjort i pengestømme fra driftsindtægter og renteudgifter, indgår i grundlaget for fastlæggelsen af benchmark og
afvejningen af de forventede finansomkostninger og risiko.
Selskabet har ikke aktivt ændret på andelen af reairentegælden i de seneste tre år.
Selskabets realrenteeksponering på godt 25 pct. blev i 2008 negativt påvirket af den meget høje inflation, der i Danmark lå
på over 4 pct. henover sommeren og efteråret. Efterfølgende er inflationen dog faldet markant, og selskabet kan se frem til
lavere inflationsopskrivninger i 2009.
Sigtepunktet for selskabets varighed af den nominelle del af gælden lå i 2008 på 3,2 år og var ved årets slutning 4 år. For
2009 ligger sigtepunktet for varigheden på 3,5 år.
De korte pengemarkedsrenter i EUR bevægede sig i 2008 i intervallet 2,7-5,4 pct., mens de lange renter (10-årig swaprente)
var knap så volatile og svingede i intervallet 3,3-5,1 pct. I Danmark toppede de korte renter i et niveau på knap 6,5 pct. i
oktober og pengemarkedet er endnu ikke normaliseret i starten af 2009.
Det forventes, at pengemarkedsrenterne i Europa vil fortsætte med at falde i 2009 som reaktion på den globale økonomiske
recession. Usikkerheden for så vidt angår de lange renter er større og afhænger af recessionens dybde. Den lave vækst og
faldende inflation lægger dog et nedadgående pres på de lange renter.
Selskabet har således igen i år haft stor glæde af de renteafdækninger på den variable gæld i form af caps (loft over renten),
som blev indgået for nogle år siden. Omkring 2/3 af afdækningen med caps er dog udløbet sammenholdt med 2007, og i
sammenhæng med de aktuelt lave EUR renter forventes bidraget fra afdækningen derfor at være begrænset i 2009.
Foruden de ovenfor nævnte strategiske elementer styres renterisikoen også ud fra konkrete forventninger til den kortsigtede
renteudvikling. I 2008 har selskabet forlænget varigheden af den nominelle nettogæld, primært med omlægning af variabel
A/S Øresund Årsrapport 36
gæid med fastforrentede renteswaps, samt salg af såkaldte receiver swaptioner, hvor selskabet har solgt retten til at indgå
en renteswap, hvor selskabet betaler fast rente og modtager variabel rente.
I forbindelse med finanskrisens eskalering hen over efteråret, der medførte kraftigt stigende pengemarkedsrenter, specielt i
Danmark, blev størstedelen af den resterende variable gæld omlagt til fast rente, Den variable gæld blev omlagt med 2-årige
fast forrentede renteswaps og 5-årige receiver swaptioner, hvor sidstnævnte blev effektive.
Som et resultat af de anvendte regnskabsprincipper, der har været gældende siden 2002, er selskabets årsresultat stærkt
påvirket af udsving i dagsværdireguleringen, som overvejende bestemmes af udviklingen i det generelle renteniveau. Det
bogførte tab som følge af dagsværdireguleringer udgjorde i 2008 0,7 mia. kr. i A/S Øresund, hvilket kan henføres til de kraf-
tigt faldende korte og lange markedsrenter, særligt i sammenhæng med eskaleringen af den finansielle krise i 4. kvartal 2008
og centralbankernes sænkning af styrerenterne. Dagsværdireguleringen har imidlertid ingen betydning for sefskabets økono-
mi, herunder tilbagebetalingstiderne. Styringen af renterisici har som formål at opnå de lavest mulige renteomkostninger på
længere sigt.
Rentebindingstid opgjort i 'ominelle hovedstole (mio. kr.)
<Rentebindingstid oa ar år 273. år
Likvide beholdninger 140 0 0
Obligationsgæld og lån -494 -870 600
Renteswaps 3,548 -1.798 600
Valutaswaps -3.747 170 0
øvrige derivater -89 Q 0 0 89 0 o -12
Kreditinstitutter -23 Q 0 0 0 -23 "23
Nettogæid -665 -2.498 o -2.617 73.994 "9.774 -10.542
Heraf realrenteinstrumenter:
Realrenteswaps 0 0 0 0 0 -2.709 -2.709 -1.933
Realrenteinstrumenter i alt Q 0 o Q o -2.709 -2.709 -1.933 |
Rentebindingstid > 5 år er fordelt jf. nedenstående (mio. kr.) — |. HEE |. |.
Rentebindingstid ALA) LEDE LEDES DE FEER EEE 5-10 år” 10-45 år 15-20 år igår
Nettogæld -1.119 Q -2,066 -809
heraf realrenteinstrumenter -484 0 »1.416 -809
I opgørelsen af rentebindingen på nettogælden indgår den nominelle værdi (hovedstolen) fordelt på udløbstidspunkt eller
tidspunkt for næste rentetilpasning, når denne indtræder forud herfor.
Selskabet anvender finansielle instrumenter med henblik på at tilpasse fordelingen mellem variabelt og fast forrentet nominel
gæld og realrentegæld, herunder primært rente- og valutaswaps, FRA'er, swaptioner samt rentegarantier.
I rentebindingen henregnes eksponering inden for det kommende år som variabel forrentet gæld, idet renten skal tilpasses i
den kommende periode. Rentebindingen anvendes som et udtryk for risikoen på pengestrømmene. Pengestrømmene i den
kommende periode er dermed eksponeret over for renteændringer på nettogælden, der enten har udløbstidspunkt eller ren-
tetilpasning i den kommende regnskabsperiode, og hertil skal så indregnes den effektive afdækning med rentegarantier,
Rentegarantier (mio. kr.) . sn. FEE .
"Løbetid Du ED går 02 år 0 2-3 år 034 år 1 sår I år 00 galt
Strike 3.25 pct, 3 mdr. EURIBOR Q -484 0 0 0 0 -484
Rentegarantier i alt 0 =484 o o 0 o -=484
A/S Øresund Årsrapport — 37
Afdækningen af den variabelt forrentede gæld med rentegarantier udgjorde 73 pct. i 2008 (46 pct. i 2007) af den variable
gældsfordeling, hvilket skyldes gældsomlægningen ved udgangen af året, hvor hovedparten af den variable gældsandel blev
afdækket.
Rentefordeling
' 2008 — |: Rentefordeling ipct: ly 2007
6,8 Variabel rente 40,0
65,5 Fast rente 30,8
27,7 Real rente 29,2
100,0 I alt 100,0
"2008 ” i 2007
Rentefordeling inkl. rentegarantier, 2008 | Rentefordeling inkl. rentegarantier,
i 2007
Variabel [] variabel | me
Realrente
Realrente
iHeraf afdækket : (CIHeraf afdækket i
Rentebindingen er fordelt med en eksponering på 83,3 pct. over for renter i DKK og 16,7 pct. i EUR, For så vidt angår real-
rentegælden er denne eksponeret over for det danske forbrugerprisindeks (CPI).
Renteusikkerheden på pengestrømmene er omtrent nul med den aktuelle rentebinding inklusiv den effektive afdækning med
rentegarantier, da hovedparten af den variable gældsandel er afdækket, og en renteændring på +/- 100 bp påvirker finans-
omkostningerne med +/- 1 mio. kr., når renteændringen har haft gennemslag på nettogælden.
Realrentegælden medfører eksponering over for inflationsudviklingen, og selskabets følsomhed på pengestrømmene udgør 27
mio, kr. ved en ændring i den gennemsnitlige inflation på 1,0 procent point. Den opgjorte følsomhed er symmetrisk med det
aktuelle niveau for inflationen, Omkring halvdelen af selskabets realrentegæld er afgrænset nedad, således at inflationen
aldrig kan blive lavere end nul procent.
Varighed
2008. i ' 2007
Varighed mioskre . Varighed mio.kr.
(år) BPV' Dagsværdi… : vår) BPV. ; Dagsværdi
4,0 3 "8.609 Nominel gæld 3,3 2,2 -7.584
11,1 3,3 -1.933 Realrente gæld 10.8 2,9 -1.829
| 6,0 6,3 »10.542 Nettogæld 5,4 5,1 ”9,.413
Basis point value (BPV) er kursfølsomhed, når rentekurve parallelforskydes med 1 bp.
Når markedsrenterne ændres, påvirker det markedsværdien (dagsværdien) af nettogælden, og her er gennemslaget og risi-
koen størst på den fastforrentede gæld med lang løbetid. Det skyldes diskonteringseffekten og modsvarer den alternativom-
kostning eller -gevinst, der er forbundet med fastforrentede gældsfordringer sammenholdt med variabel finansiering til de
aktuelle markedsrenter.
A/S Øresund Årsrapport — 38
Varigheden angiver den gennemsnitlige rentebindingstid på nettogælden, En høj varighed indebærer en lav risiko med hen-
syn til refinansieringsrisikoen, da en relativt lavere andel af nettogæiden skal have tilpasset renten. Varigheden udtrykker
også kursfølsomheden på nettogælden opgjort til markedsværdi (inklusiv vedhængende rente).
A/S Øresunds varighed udgjorde 6,0 år ultimo 2008, heraf 4,0 år på den nominelle gæld og 11,0 år på realrentegælden.
Kursfølsomheden kan opgøres til 6,3 mio. kr. på den totale nettogæld, når rentekurven parallelforskydes med 1 bp, og det vil
medføre en positiv dagsværdiregulering i resultat og balance, når renten stiger med 1 bp, og omvendt,
Følsomhedsberegningerne på pengestrømmene og dagsværdien er foretaget på baggrund af balancedagens nettogæld.
Kreditrisici
Kreditrisici er defineret som risikoen for at der opstår tab som følge af, at en modpart ikke opfylder sine betalingsforpligtigel-
ser. Selskabets eksponering over for kreditrisici opstår i forbindelse med placering af overskudslikviditet og indgåelse af deri-
vater til afdækning af finansielle markedsrisici, der har en positiv markedsværdi, samt tilgodehavender på kunder mv. Kredit-
risikoen på finansietie modparter styres og overvåges løbende i et særligt line- og limitsystem, der fastlægger principperne
for opgørelse af disse risici samt et maksimum for, hvor store risici der accepteres på en enkelt modpart. Sidstnævnte udmå-
les i forhold til modpartens rating hos de internationale ratingbureauer (Moody's, Standard & Poor's og Fitch/1BCA).
Anvendelse af en hensigtsmæssig aftaledokumentation medvirker endvidere til at reducere selskabets kreditrisici. Der er i
den forbindelse indgået særlige aftaler om sikkerhedsstillelse (såkaldte CSA-aftaler) med et antal modparter. Fra og med 1.
januar 2005 kan selskabet kun indgå swaps og lignende finansielle transaktioner med modparter, hvor der foreligger en så-
dan CSA-aftale. Herved nedbringes krediteksponeringen på derivater til et absolut minimum. Aftaledokumentationen er regu-
leret af en ISDA master aftale for hver enkelt modpart, hvoraf det eksplicit fremgår, at der foretages udligning af positive og
negative mellemværender på derivater med den enkelte finansielle modpart (netting).
Likviditetsplaceringer foretages kun på banker, der har tilsluttet sig den danske garantiordning i forlængelse af den politiske
aftale mellem Den Danske Stat og Det Private Beredskab, hvor simple kreditorer i banker omfattet af aftalen er garanteret af
Den Danske Stat.
Selskabets kreditrisici er påvirket af den globale finansielle krise, der har medført en kraftig forringelse af kreditkvaliteten af
de finansielle modparter, og truende konkurser grundet likviditetsknaphed er blevet afværget af finansielle redningspakker og
statslige kapitalindskud med henblik på at stabilisere det finansielle system og understøtte realøkonomien. Kreditrisiciene er
påvirket af modparternes forringede kreditkvalitet, og krediteksponeringerne er fordelt på AA- og A-rating kategorien, mens
hovedvægten i 2007 var fordelt på AA-rating kategorien. På baggrund af rating terminologien er betaiingsevnen blandt de
finansielle modparter fortsat intakt.
Det er A/S Øresunds vurdering, at risikoen for egentlige kredittab på finansielle modparter fortsat er begrænset som følge af
de finansielle tiltag til stabilisering af kreditkrisen og et globalt fokus på at afværge systemiske bankkonkurser. Selskabets
krediteksponeringer er i øvrigt afgrænset af det forhold, at hovedparten af de finansielle mellemværender er i modparternes
favør, når netting aftalerne iagttages, så aktuelt er risikoen i tilfælde af en konkurs blandt modparterne forbundet med gen-
placering og erstatning af transaktioner, der måtte blive omfattet af en konkurs eller kredithændelse.
Kreditrisici på finansielle aktiver indregnet til dagsværdi opdelt på kreditkvalitet
Se = Total modpartseksponering. (markedsværdi, mio, kr)
| 'erivater. uden Derivater: med
Placeringer "Usikkerhed "Antal modparter …
netting 0 ”netting
0 4 4 0 2
AA 141 603 414 414 8
A 0 57 0 0 5
I alt 1414 664 418 414 12
Ifølge IFRS skal kreditrisikoen opgøres uden hensyntagen til de etablerede netting aftaler med modparterne, og således op-
gøres kreditrisikoen som bruttoeksponeringen. Til sammenligning er anført nettoeksponering inklusiv netting af positive og
negative markedsværdier for modparter, hvor der henstår et tilgodehavende, samt eventuel modtaget sikkerhedsstillelse.
A/S Øresund har indgået sikkerhedsstillelsesaftaler med 12 ud af 15 finansielle modparter, og heraf udgør eksponering på
modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler 0 mio. kr. opgjort brutto (0 mio. kr. netto). Modpartseksponeringen på modparter
med sikkerhedsstillelsesaftaler udgør 665 mio. kr. opgjort brutto (418 mio. kr. netto), og der er modtaget 414 mio. kr, i sik-
kerhedsstillelse. Den største eksponering på en enkelt modpart udgør 549 Mio. kr. opgjort brutto (383 mio. kr. netto), og
dette mellemværende i selskabets favør er afdækket med aftale om sikkerhedsstilleise, hvor 414 mio. kr. er deponeret til
sikkerhed.
A/S Øresund
Selskabet har aktuelt ingen krediteksponering på modparter uden sikkerhedsstillelsesaftaler.
Årsrapport
39
I september 2008 blev Lehman Brothers erklæret konkurs, hvilket også indebar en kredithændelse for den finansielle mod-
part Lehman Brothers Derivative Products (LBDP) med krav om afvikling af udestående transaktioner mellem A/S Øresund og
LBDP., Afvikling og genplacering af de udestående transaktioner med LBDP gav ikke anledning til nogen kredittab, og var i
øvrigt omfattet af en sikkerhedsstillelsesaftale.
Selskabet har foretaget likviditetsplaceringer på i alt 141 mio. kr. på en enkelt modpart omfattet af den danske garantiord-
ning.
A/S Øresund har ikke selv afgivet sikkerhedsstilletse, da krediteksponeringer i modparternes favør aktuelt ikke foranlediger
krav hertil i sammenhæng med selskabets høje kreditværdighed.
Likviditetsrisiko
Selskabet har en meget begrænset likviditetsrisiko, qua garantien fra den danske stat, og herudover har selskabet en politik
om at opretholde en likviditetsreserve, svarende til minimum 6 måneders likviditetsforbrug, hvilket medvirker til at reducere
risikoen for at skulle optage lån på ufavorable vilkår grundet midlertidige omstændigheder.
Forfaldstidspunkt på gæld samt forpligtigelser og tilgodehavende på! finansielle
rivater <mio. kr.) |.
BAD
TT alt
"Forfaldstidspunkt od år 1-2 år. ur aeg re
Hovedstole
Gæld -12 -882 612 -274 -627 -6.873 79.280
Derivat forpligtigelser -1.489 -601 3 -313 "468 -3.539 -6.407
Derivat tilgodehavende 1,491 494 0 262 379 3.240 5.866
Aktiver 140 o 0 0 0 0 140
Hovedstole i alt 130 -989 -609 -325 -716 -7.172 -9.681
Rentebetalinger
Gæld -442 -436 -405 -370 -352 -2.195 -4.200
Derlvat forpligtigelser -218 -282 -208 -211 -209 -1.243 -2.371
Derivat tilgodehavende 186 277 242 216 202 1.230 2.353
Aktiver 1 0 0 0 0 a 1
Rentebetalinger i alt -473 -441 -371 -365 -359 -2.208 "4.217
I opgørelsen af likviditetsudviklingen indgår gæld og aktiver samt forpligtelser og tilgodehavender på finansielle derivater
med afdrag og hovedstole på forfaldstidspunktet. Rentebetalinger indgår på de aftalte vilkår for fast forrentede fordringer og
med implicitte forwardrenter på variabelt forrentede fordringer. Rentebetalingerne opgøres på den aktuelie nettogæld, og der
indgår hverken refinansiering af nettogælden eller påvirkning fra driftstikviditeten jf. IFRS 7.
Forfaldstidspunkterne på nettogælden er relativt jævnt fordelt over løbetiden, så likviditetsrisikoen er derfor begrænset.
A/S Øresund Årsrapport 40
Note 21 Rentabilitet
Investeringen i Øresundsforbindelsens landanlæg tilbagebetales dels ved en betaling fra Banedanmark for råderetten over
Øresundsbanen, dels ved en udbyttebetaling fra Øresundsbro Konsortiet, hvor A/S Øresund ejer 50 pct.
Endvidere vil A/S Øresund som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber opnå en likviditetsfordel. Denne
fordel opnås, fordi sambeskatningen med A/S Storebælt indebærer, at A/S Storebælt umiddelbart kan udnytte de skatte-
mæssige underskud i A/S Øresund mod at erlægge provenuet af den skattemæssige besparelse til A/S Øresund. A/S Øresund
får dermed fremrykket anvendelsen af sine skattemæssige underskud i tid.
De ændrede forventninger til det økonomiske resultat i Øresundsbro Konsortiet —- som følge af den igangværende recession -
betyder, at A/S Øresund forventes at kunne modtage udbytte 4 år senere end forventet i sidste årsrapport, dvs. omkring
2018.
Samlet set betyder de forværrede udsigter i Øresundsbro Konsortiet, at den forventede tilbagebetalingstid for A/S Øresund
øges med 6 år, hvortil kommer yderligere ét år som følge af udbyttebetalingen i A/S Storebælt. Tilbagebetalingstiden for A/S
Øresund udgør på denne baggrund 49 år. Følsomheden over for ændringer i økonomien i de to ovennævnte selskaber er
hermed øget væsentligt.
Note 22 Leverandører og andre gældsforpligtelser
Leverandører 5.850 3.227
Skyldig provision 14.837 14.537
Periodiserede renter finansielle instrumenter (se note 19) 265.386 250.168
Anden gæld 10.666 5.919
| I alt 296.739 273.851
Periodiserede renter:
Lån 97.378 112.620
Renteswaps 114.080 94.735
Valutaswaps 46.317 42.813
Renteoptioner 7.611 Q
Periodiserede renter i alt 265.386 250.168
Note 23 Kontraktuelle forpligtelser, eventualforpligtelser og sikkerhedsstillelser
Selskabets kontraktlige forpligtelser består af indgåede drifts- og vedligeholdeliseskontrakter med udløb frem til 2009, til et
samlet restbeløb af 7,9 mio. kr. (2,0 mio. i 2007). Under kontrakterne er ved årets afslutning udført arbejde for 0,9 mio. kr.
(1,5 mio. i 2007).
Som følge af sambeskatningen med koncernens øvrige selskaber hæfter selskabet solidarisk med disse selskaber for skat af
sambeskatningsindkomsten for 2004 og tidligere.
Selskabet har ikke afgivet sikkerhedsstillelser.
A/S Øresund Årsrapport 41
Note 24 Nærtstående parter
Nærtstående parter omfatter den danske stat, selskaber og institutioner ejet af denne,
"Nærtstående part Hjemsted i ED agknytning 000 Ogrønsaktioner Prisfastsættelse
Den danske stat København 100% ejerskab via Garanti for selskabets Fastlagt ved lov. Udgør
Sund & Bælt Holding gæld. Garantiprovision. 0,15 pct. af nominelle
A/S gæld
Sund & Bælt Holding København 100% ejerskab af A/S Varetagelse af Markedspris
A/S Øresund driftsopgaver
Sund & Bælt Partner København Dattterseliskab af Sund Sambeskatningsbidrag Markedspris
A/S & Bælt Holding A/S
Øresundsbro Konsortiet København/Maimø 50% ejet fælles ledet Køb af finansforvaltning Markedspris
virksomhed
Banedanmark København Ejet af den danske stat Betalinger for Fastsættes af Transport-
benyttelse af bane- ministeren
forbindelserne i
datterselskaberne
ul Balance. pr.
[oe Ur Balance pi 0
131lidecember 2008 "31: "december 2007
"Nærtstående part 0 Beskrivelse Beløb 2008 0 Beløb 2007
Den danske stat Garantiprovision -14.837 714.539 0 -14.537
Sund & Bælt Holding — Varetagelse af -6.416 -5.432 2.411 1.069
A/S datterselskabets
driftsopgaver
Sund & Bælt Partner Sambeskatningsbidrag (1) 184 0 0
A/S
Øresundsbro Konsortiet Finansforvaltning 71.943 -2.096 205 0
Banedanmark Betalinger for 97.206 93.000 10,644 2.200
benyttelse af
jernbaneforbindelsen
Note 25 Begivenheder efter balancedagen
Der er ikke efter balancedagen indtruffet hændelser af betydning for årsrapporten for 2008.
A/S Øresund Årsrapport 42
Ledelsespåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og god-
kendt årsrapporten for 2008 for A/S Øresund.
Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med Internati-
onal Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig,
således at årsrapporten giver et retvisende billede af sel-
skabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. de-
cember 2008 samt af resuitatet af selskabets aktiviteter og
pengestrømme for regnskabsåret 2008.
Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen
giver et retvisende billede af udviklingen i selskabets akti-
viteter og økonomiske forhold, årets resultat og af selska-
bets finansielle stilling som helhed og en beskrivelse af de
væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som selskabet
står over for,
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendel-
se.
København, den 24. marts 2009
Direktion ,
(Lø (nd Henning Kruse Petersen
Leo Larsen Næstformand
Administrerende direktør 2
Carsten Koch
HED Cam
Pernille Sams
| Jens Kampmann
Formand
A/S Øresund
Årsrapport
43
Den uafhængige revisors påtegning
Til aktionæren i A/S Øresund
Vi har revideret årsrapporten for A/S Øresund for regn-
skabsåret 1. januar - 31. december 2008 omfattende le-
delsespåtegning, ledelsesberetning, resultatopgørelse,
balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og
noter, herunder anvendt regnskabspraksis. Årsrapporten
aflægges i overensstemmelse med International Financial
Reporting Standards som godkendt af EU og yderligere
danske oplysningskrav til årsrapporter for børsnoterede
selskaber.
Ledelsens ansvar for årsrapporten
Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en
årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstem-
melse med International Financial Reporting Standards
som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav
til årsrapporter for børsnoterede selskaber. Dette ansvar
omfatter udformning, implementering og opretholdelse af
interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og
aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden
væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen
skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en
hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regn-
skabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighe-
derne.
Revisors ansvar og den udførte revision
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrappor-
ten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revi-
sion i overensstemmelse med danske og internationale
revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever
op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen
med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at års-
rapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis
for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten.
De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, her-
under vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation
i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvi-
gelser eller fejl, Ved risikovurderingen overvejer revisor
interne kontroller, der er relevante for selskabets
A/S Øresund
Årsrapport
44
udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et
retvisende billede, med henblik på at udforme revisions-
handlinger, der er passende efter omstændighederne, men
ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effekti-
viteten af selskabets interne kontrol. En revision omfatter
endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte
regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede
regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af
den samlede præsentation af årsrapporten.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er
tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold,
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende
billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling
pr. 31. december 2008 samt af resultatet af selskabets
aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar -
31. december 2008 i overensstemmelse med International
Financial Reporting Standards som godkendt af EU og
yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for børs-
noterede selskaber.
Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regn-
skabet
Som anført i ledelsens beretning i afsnittet ”Økonomi”
medfører det akkumulerede driftsunderskud pr. 31. de-
cember 2008 og de kommende års forventede driftsunder-
skud, at selskabets egenkapital vil være negativ i en læn-
gere årrække.
Selskabets fortsatte drift sikres ved den danske stats ga-
ranti for selskabets forpligtelser og for Øresundsbro Kon-
sortiets vedkommende tillige den svenske stats garanti, jf.
ledelsesberetningen i afsnittet ”Økonomi”.
København, den 24, marts 2009
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
É
Anders O. Gjefstrup
ræve trevi
Lynge Skovgaar
Statsautoriseret
A/S Øresund
Årsrapport — 45
Bestyrelse og direktion
Bestyrelse
Jens Kampmann (formand)
Direktør
Bestyrelsesmedlem i
De Smithske A/S (formand)
Special Waste Systems A/S (formand)
Al-Gruppen A/S (formand)
Dalum Holding A/S (formand)
Frydenholm Holding A/S (formand)
Sund & Bælt Holding A/S (formand)
A/S Storebælt (formand)
Øresundsbro Konsortiet (næstformand)
DONG Energy A/S
Århus Universitet
eeoebeb+bSbOeSbL SS
Henning Kruse Petersen (næstformand)
Bestyrelsesmedlem i
+ Roskilde Bank A/S (formand)
+ ÅAfviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet A/S
(formand)
Den Danske Forskningsfond (formand)
Soclé du Monde ApS (formand)
Erhvervsinvest Management A/S (formand)
Scandinavian Private Equity Partners A/S (formand)
ØK-EAC (formand)
Boxer TV A/S (formand)
Asgaard Ltd. (næstformand)
Sund & Bælt Holding A/S (næstformand)
A/S Storebælt (næstformand)
William H. Michaelsens Legat
Scandinavian Private Equity A/S
Øresundsbro Konsortiet
C.W. Obet A/S
Be beteSbStLS+ebS Se ede ef eee
Carsten Koch
Direktør i IFA Congress Copenhagen 2013 Aps
Bestyrelsesmedlem i
Udviklingsselskabet By og Havn 1/S (formand)
Københavns Havns Pensionskasse (formand)
GES Investment Services Denmark
Øresundsbro Konsortiet
Sund & Bælt Holding A/S
A/S Storebæft
& & & & &e &
Pernille Sams
Direktør, Statsaut. Ejendomsmægler, Cand. Jur.
Bestyrelsesmedlem i
+ Pernille Sams Ejendomsmæglerfirma Aps
Øresundsbro Konsortiet
Sund & Bælt Holding A/S
A/S Storebælt
& & e
Direktion
Leo Larsen
Administrerende direktør
Bestyrelsesmedlem i
Københavns Energi A/S (formand)
Sund & Bælt Partner A/S (formand)
Femern Bælt A/S (formand)
BroBizz A/S (formand)
RenHold A/S (næstformand)
Renoflex A/S
8 & € & ef
Formand for Det Rådgivende Udvalg for Fødevareforskning
under Fødevareministeriet (til 01.05.2008)
Formand for Det Nationale Fødevareforum under Viden-
skabsministeriet
A/S Øresund
Årsrapport 46
Finansiel ordbog
swaps
Bytte af betalingsrækker mellem to modparter - typisk en
virksomhed og en bank. Eksempelvis kan virksomheden
optage et lån med fast rente og herefter indgå en swap
med banken, hvorunder virksomheden modtager en tilsva-
rende fast rente og betaler en variabel rente +7- et tillæg.
Netto vil virksomheden således have en forpligtelse til at
betale den variable rente +/- tillægget. Dette kaldes en
renteswap. I en valutaswap byttes betalinger i to forskelli-
ge valutaer. Man kan også kombinere en renteswap og en
valutaswap.
denomineret
… Udstedt i … En obligation kan være udstedt (denomine-
ret) i EUR, men have en rente, der er relateret til et beløb i
DKK.
cap/floor struktur
Et cap er et loft over den rente, man skal betale (som det
fx er tilfældet på de nye lån med maksimum rente til bolig-
ejere), Tilsvarende er et floor en bund under den rente,
man skal betale. Har man indgået en cap/floor struktur,
har man aitså lagt loft over og en bund under renten, der
skal betales (renten kan kun svinge inden for et interval).
collar struktur
Et andet ord for en cap/floor struktur. En zero-cost collar
er fx køb af et cap finansieret ved salg af et floor, Hvis
markedsrenten stiger, er der således en grænse for, hvor
meget man kan komme til at betale. Til gengæld får man
ikke glæde af et eventuelt rentefald under floor-niveauet.
cap-afdækninger
Køb af en forsikring mod kraftige rentestigninger på den
variabelt forrentede gæid, mod betaling af en præmie. Kan
ses som alternativ til at låse renten fast for hele perioden.
På boligmarkedet svarer det til de nye garantilån, som
alternativ til variabelt forrentede lån og fastforrentede lån.
rentebærende nettogæld
Den rentebærende nettogæld udgøres af finansielle aktiver
og passiver opgjort til amortiseret kostpris, eksklusiv skyl-
dig og tilgodehavende rente under periodeafgrænsningspo-
ster.
dagsværdi
Dagsværdi er den regnskabsmæssige betegnelse for kurs-
værdi og udtrykker aktuelle købs- og salgskurser på finan-
sielle aktiver og passiver. Ændringer i dagsværdien kan
primært henføres til udviklingen i renteniveau, valutakur-
ser og inflation.
dagsværdiregulering
Et regnskabsprincip hvorefter man ved regnskabsaffæggel-
sen fastsætter værdien af aktiver/passiver til deres mar-
kedsværdi (dagsværdi) - altså den værdi, de på det givne
tidspunkt har i markedet, hvis de skulle købes/sælges. I
perioden mellem optagelse og indfrielse af aktivet/passivet
vil denne dagsværdi svinge med renteniveauet.
AAA- eller AA-rating
Internationale kreditvurderingsbureauer giver virksomhe-
der en såkaldt rating, der udtrykker deres kreditværdighed.
Typisk kan man få en kort og en lang rating, der udtrykker
virksomhedens evne til at betale sine forpligtelser på kort
hhv. lang sigt, Ratingen - eller karakteren - er inddelt i en
skala, hvor AAA er det bedste, AA det næstbedste og så
videre. Den danske stat, der garanterer for Storebælts- og
Øresundsforbindelsens forpligtelser, har den bedste kredit-
værdighed AAA. De største kreditvurderingsbureauer er
Moody's og Standard & Poor's.
realrente
Den nominelle rente minus inflationen.
Dette dokument er afleveret og signeret ved hjælp af Digital Signatur